II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Udvidelse og Ændringer i Undervisningen og Eksamensbestemmelserne.
1. Oprettelse af en fast Lærerstilling i Gæringsfysiologi og landboteknisk
Kemi.
I Skrivelse af 24de Juli 1907 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
foreslog den polytekniske Læreanstalt, at Docentstillingen
i landboteknisk Kemi, som beklædtes af Dr. phil. Orla Jensen,
omdannedes til en fast Lærerstilling (Professorat) i Gæringsfysiologi og
landhoteknish Kemi, idet førstnævnte Fag (Gæringsfysiologi) udskiltes
fra den tekniske Kemi og henlagdes under den nye, faste Lærer.
Til Begrundelse af dette Forslag anførtes, at den tekniske Kemi
i Aarenes Lob havde udviklet sig saa stærkt, at Undervisningen i dette
Fag vilde vinde betydeligt ved, at alle de Afsnit, der vedrørte Gæringsfysiologien
udskiltes derfra og sammen med den landbotekniske Kemi
henlagdes under en særlig Lærer. Betydningen for Fabrikingeniører af
et indgaaende Kendskab til Mikroorganismer erkendtes nu mere og mere.
En fuldt udrustet Kemiker (Fabrikingeniør) burde derfor særligt have
studeret Gæringsfysiologi, der havde sin store, praktiske Betydning for
de forskellige Gæringsindustrier, et Omraade, hvorpaa netop Danmark
— takket være Professor Emil Chr. Hansens epokegørende Undersøgelser
— havde været banebrydende.
Da Docenten i landboteknisk Kemi, Dr. phil. Orla Jensen, kunde
overtage Undervisningen i Gæringsfysiologi, og da denne Docents Lønning
var lig med en Professors Begyndelseslonning, samt da endvidere
Laboratoriet for landboteknisk Kemi tillige kunde benyttes som gæringsfysiologisk
Laboratorium, kunde den foreslaaede Ordning gennemføres
uden nogen særlig Udgift i Øjeblikket. Paa Budgettet vilde Forandringen
forme sig som en Forhøjelse af Konto 1 a med 3,200 Kr. og
en Formindskelse af Konto 1 b med samme Beløb.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende
for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1213—1G, og vedtoges af Rigs366
Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
dagen. Under Sdie April 1908 udnævntes Docent, Dr. phil. Orla Jensen
til Professor i Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi fra 1ste April
s. A. at regne.
2. Indførelse af Undervisning i Meteorologi og Oprettelse af en Docentstilling
i dette Fag.
Paa Foranledning af den polytekniske Læreanstalts Direktør udarbejdede
og fremsendte under 20de December 1906 Afdelingschef ved
Meteorologisk Institut, Magister D. la Cour, den nedenfor gengivne foreløbige
Plan for Forelæsninger over Meteorologi, idet han samtidigt bemærkede,
at han ved Udarbejdelse af Planen mere havde bestræbt sig
for at fremdrage de meteorologiske Elementers Betydning i Naturen
end for at udvikle teoretiske Betragtninger. Indholdet af Foredragene
vilde derfor afvige noget fra den Rettesnor for Stofbehandlingen, som
gaves i de almindelige Læreboger i Meteorologi. I højere Grad end i
disse var der lagt Vægt paa saadanne Omraader, som maatte antages
at have praktisk Betydning for Ingeniører, saasom Dagslyset, Jordskorpens
Opvarmning, visse andre Temperaturforhold, Fugtighed, Nedbor og
Vindforhold.
Foreløbig VJan for Forelæsninger over Meteorologi:
Atmosfæren, dens Bestanddele, disses Betydning. Atmosfærens
Højde. Varmeledning. Forurenelse (Gennemsigtighed).
Kilder til Energi. Apparater til Maaling heraf. Solkonstantens
Variation. Energiabsorption og Omsætning i Atmosfæren, do. ved Jorden.
Jordoverfladens Betydning for Atmosfærens Opvarmning.
Luftens adiabatiske Udvidelse. Stabilitetsbetingelser i Atmosfæren.
Opvarmning af Jordskorpen, do. af Søer, do. af Havet. Jordoverfladens
Afkøling. Varmeledning. Apparater og Metoder til Bestemmelse
heraf. Frostens Nedtrængen.
Udstraaling, Ledning og Fordampning. Nattefrost. Midler, der
anvendes mod denne.
Thermometeropstillinger. Temperaturen i Atmosfærens lavere og
højere Lag.
Temperaturens daglige og aarlige Gang. Sekulære Variationer.
Forudsigelser om Temperaturen (Golfstrømmen).
Fugtigheden i Luften. Fordampningshastighed (Torring).
Nedbør. Anledning til Fortætning. Taage, Skyer. Regnvandets Bestanddele
og disses Betydning.
Nedborens Størrelse, daglig og aarlig Gang. Bestemmelse af Middelnedbøren
af kortere Observationsrækker. Regnens og Snedækkets klimatiske
Betydning.
Barometer. Barograf. Hypsometer. Lufttrykkets daglige og aarlige
Gang.
Højdemaaling med Barometre. Lokale Lufttryks Afhængighed af
Vind, Temperatur og topografiske Forhold.
Buys-Ballots Lov. Bariske Vindlov.
Vind. Vindstyrkemaalere til forskellig Brug. Vindtryk. Hyppighed.
Undersøgelser af højere Luftlag.
Undervisning i Meteorologi. 3G7
Cyclonsystemer.
Meteorologisk Akustik. Lydforplantning. Bøjning.
Meteorologisk Optik. Refraktion, Funklen, Kiming, Luftspejling.
Ringe om Solen. Himmellyset. Lj^smaaling.
Luftelektricitet. Potential, Ledningsevne, Radioaktivitet.
Meteorologiske Forhold under Torden.
Jordmagnetisme. Variationer. Gauss' Theori.
Meteorologiske Instituters Publikationer.
Vejrkort.
Efter denne Plan afholdtes en Række Forelæsninger over Meteorologi
af Magister D. la Cour i Foraarshalvaaret 1907.
I Skrivelse af Ilte Juni 1907 udtalte Magister la Cour sig efter
Læreanstaltens Anmodning om sin Opfattelse af den Betydning, Forelæsninger
i Meteorologi kunde have for polytekniske Studerende. Af
denne Skrivelse hidsættes følgende:
Meteorologien indeholder — eventuelt med nogen Udvidelse i Retning
af Geofysik — det Grundlag, hvorpaa Forstaaelsen af de fysiske
Tilstande og Kræfter i Naturen hviler. For Ingeniører er dette Kendskabet
til en ofte meget vigtig Faktor ved deres Foretagender, og som
jeg skal vise ved nogle Eksempler, er en Viden i meteorologisk-geofysisk
Retning i mange Tilfælde ikke blot et nyttigt Hjælpemiddel, men ofte
en uundværlig Betingelse for en Forstaaelse af mange praktiske Opgaver.
Saaledes kræver Forstaaelsen af Forholdene ved Lydsignaler, saasom
deres Rækkeevne og Bøjningsfænomener et særligt Kendskab til
Temperaturfordelingen i Højden ved forskellige Vejrforhold og Kendskab
til Vindstyrkens Tilvækst opad. Dagslyset, Refraktion og Sigtbarhed
er ogsaa Forhold, der ere afhængige af de meteorologiske Tilstande.
Regnforhold, Fordampningsforhold og Afløbsforhold ere ligeledes Faktorer,
hvorom Meteorologien kan give Oplysninger og bestemme deres indbyrdes
Forhold. A7ed Tørringsforhold spille Luftens Fugtighedsforhold og
flere andre naturfysiske Elementer den afgørende Rolle. Temperaturforholdene
i Luften, i Jordskorpen, i Søer og Have, Varmeudstraalingen
(Nattefrost), Nedbørens Bestanddele m. m. m. kunne ligesom A^indforholdene
paa talrige Maader have afgørende Betydning for Ingeniørarbejder.
Om de luftelektriske Tilstande maa Oplysninger, der ikke knyttes til et
Kendskab til de meteorologiske Forhold, reduceres til rent skematiske
og i det praktiske Liv ret værdiløse Fremstillinger. Selv om det kun
sjældent direkte angaar en Ingeniørs Arbejdsplan, fordi man har vænnet
sig til at lempe sig efter Naturen, saa synes det mig dog rimeligt, at
en Ingeniør har noget Kendskab til de jordmagnetiske Forhold, at han
ved, hvorledes Solens Varme kommer os til Gode, at han kender noget
til Energihusholdningen i Naturen, til de periodiske Klimaændringer, til
saa betydningsfulde Naturlove som Buys-Ballots Lov, og at han kender
saa meget til de Arbejder, der udføres og tilrettelægges af de meteorologiske
Instituter, at han kan drage Nytte deraf.
Fra min Virksomhed ved Meteorologisk Institut har jeg flere Gange
haft Lejlighed til at se polytekniske Kandidater staa forholdsvis ubehjælpsomt
overfor naturfysiske Opgaver. Ogsaa de meteorologiske In368
Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
strumenter kræve saa godt som alle adskillig Forstaaelse til deres rette
Benyttelse. Saaledes ere Bestemmelser af Luftens Temperatur, selv paa
hele Grader, ikke nogen let Opgave under alle Forhold, og Nedbørs- og
Vindstyrkemaalinger ere heller ikke Iagttagelser, der kunne undvære en
kyndig Diskussion af de enkelte Opstillingers Betydning. I det hele
taget gor der sig som Regel i Naturen saa mange Omstændigheder gældende,
at Forholdene som oftest ere meget indviklede. Det kan derfor i
høj Grad komme an paa at have Forstaaelse af, hvad det er, der foregaar,
og derigennem en selvstændig Dømmekraft med Evne til at kunne
skelne det væsentlige fra det mindre væsentlige.
Selv om Meteorologien ikke just er et Eksamensfag, saa forekommer
det mig dog naturligt, at Læreanstalten giver de Studerende Lejlighed
til at kunne sætte sig ind i Naturfysiken, der paa saa mange Maader
har Betydning for Ingeniørarbejder. Dette er saa meget mere naturligt,
som der ikke andetsteds her i Landet gives Undervisning i Meteorologi i et
saadant Omfang, der svarer til de Krav til Viden, som en Ingeniør for sit
Arbejdes Skyld kan stille til sin Uddannelse.
Netop fordi Meteorologien ikke er et Eksamensfag, behøve Forelæsninger
i dette Fag efter min Anskuelse ikke fra Aar til Aar at behandle
Stoffet paa samme Maade indenfor en enkelt fastsat Ramme i
Naturfysiken. Jeg skal endvidere tillade mig at gøre opmærksom paa,
at saafremt Omstændighederne iovrigt tale derfor, da er der adskillige
Opgaver, saasom Undersøgelser af Læforhold, Torringsforhold, Temperaturforhold
i Jordskorpen (Varmeledning, Varmekapacitet), Lysforhold
m. m. der ypperligt egne sig til Øvelser for dem, der eventuelt maatte
ønske nogen Vejledning i den praktiske eksperimentale Naturfysik.
I sin Budgetskrivelse af 24de Juli 1907 henstillede den polytekniske
Læreanstalt til Ministeriet, at der søgtes en Bevilling paa 500 Kr.
aarlig som Honorar for Afholdelsen af Forelæsninger over Meteorologi.
Man meddelte, at der forsøgsvis i Foraarshalvaaret 1907 havde været
afholdt en Række Forelæsninger over Meteorologi ved Magister D. la
Cour, og at disse Forelæsninger havde fundet god Tilslutning. Man gik ud
fra, at en saadan Række Forelæsninger vilde være gavnlig for de polytekniske
Studerende, der i deres senere Virksomhed ofte maatte regne med
Faktorer, til hvis Bedømmelse en vis Indsigt i meteorologiske Forhold
var absolut nødvendig.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende
for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1217—18, og vedtoges af Rigsdagen.
Belobet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 b.
— Under 3die Juli 1908 beskikkedes Afdelingschef, Magister D.
la Cour til Docent i Meteorologi.
3. Program for Undervisningen i Økonomi og Landboret.
Efter Oprettelsen af Docentstillingen i Landboret m. m., .jvfr. Univ.
Aarbog for 190G—07, S. 989, anmodede den polytekniske Læreanstalt
Sekretær i Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet, cand. mag. J. K.
Lindberg om at angive Rammerne for Undervisningen i nævnte Fag. Under
Undervisning i Økonomi og Landboret, 369
]8de November 1907 fremsendte Sekretær Lindberg- følgende Udtalelse
derom:
Ved en Undervisning, hvor Deltagelsen skal være frivillig, maa det
være Opgaven straks fra Begyndelsen at give de Studeretide Indtryk af,
at der vil blive budt dem noget, som ikke er dem helt uvedkommende,
naar de en Gang komme ud i det praktiske Liv. — Det ligger da nær
at forme en Undervisning i Økonomi saaledes, at det stadig bliver et
Hovedsynspunkt at orientere de Studerende med Hensyn til den Rolle,
som de selv som vordende Arbejdsgivere eller højere Funktionærer i
Industriens Tjeneste ville komme til at indtage i det moderne Erhvervsliv.
— Den Ensidighed, hvormed alle Fagstudier nu om Stunder drives, medfører
let, at den Studerende kommer til at overvurdere denne Rolle, og
dette gælder vel ikke mindst Teknikerne, idet der ikke alene fra teknisk
Side, men ogsaa fra nationaløkonomisk Side som oftest tillægges
den tekniske Udvikling en større Betydning (eller maaske rettere en
anden Betydning) for Samfundets økonomiske Udvikling idet hele taget,
end der med Rette tilkommer den.
Det vil da blive et Hovedpunkt at vise, at Industriens Folk qva
Teknikere ikke ere de ledende i Samfundets erhvervsmæssige Udvikling
— men at denne ledende Rolle som oftest erobres af Mænd med handelseller
bankmæssig Uddannelse. T denne Forbindelse forklares det Faktum,
at Driftsherregevinst og Direktørlønninger som Regel ere højere i Handelen
end i Industrien; hvorledes Teknikeren i de saa hyppige Interessentskaber
med Forretningsmanden altid vil være den svageste Part, der
f. Eks. som Regel vil komme daarligst fra det, hvis Interessentskabet
opløses o. s. v. — Endvidere vil det være en Hovedopgave at fremstille
den Rolle, de andre Erhverv spille for Industrien. Endelig at bidrage til
større Forstaaelse af Forholdet overfor Arbejderklassen.
Den rent teoretiske Nationaløkonomi skulde i denne Undervisning
kun indtage en underordnet Plads. Undervisningens Enkeltheder skulde
gruppere sig om Industrien og dens Udvikling, dens Forhold til andre
Erhverv o. s. v., der vil da ofte nok gives Lejlighed til som Forklaring
paa de forskellige Fænomener, som en Gang ville møde de Studerende i
det praktiske Liv, at komme ind paa de Forsøg, der fra Teoriens Side
er gjort paa at samle disse Fænomener under visse teoretiske Synspunkter.
Denne Fremgangsmaade maa ogsaa anbefales af den Grund, at
Nationaløkonomiens Teori — efter min Mening — endnu er saa ufærdig,
at den næppe egner sig til selvstændig Fremstilling udenfor Fagmændenes
eller de særligt Interesseredes Kreds. Som Eksempel paa, hvorledes
jeg har tænkt mig Forholdet mellem den teoretiske og den praktiske
Fremstilling, skal jeg anføre følgende: Ved Omtalen af Arbejderspørgsmaalene
begyndes ikke med teoretiske Udviklinger om Forholdet
mellem Kapital og Arbejde, om de Momenter, der bestemme Arbejdslønnens
Højde osv. Men der begyndes med det ganske praktiske Forhold
til Fagforeningerne, som alle de Studerende en Gang ville komme i mere
eller mindre direkte Berøring med. Det udvikles, hvorledes Fagforeningernes
Dannelse paa et vist Trin af den økonomiske Udvikling er en
Nødvendighed for at bevare et passende Lønniveau og derigennem en
Universitetets Aarbog. ^
370 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
brugelig Arbejdsstyrke o. s. v. Det vil da falde naturligt at komme
ind paa Spørgsmaalet: i hvilken Grad lykkes det overhovedet Fagforeningerne
at tiltvinge sig en større Andel i Produktionsudbyttet, og
lier er der da Lejlighed til at berøre de forskellige Arbejdsløns-Teorier.
Selvfølgelig kan det, naar Undervisningen saaledes anlægges efter
praktiske Synspunkter, ikke undgaas, at de samme teoretiske Betragtninger
kunne komme igen flere Steder i Undervisningens Løb — med
andre Ord: Undervisningen kan paa denne Maade ikke tilrettelægges
strengt systematisk; men dette er formentlig af underordnet Betydning
i Forhold til de Goder, der opnaas.
Den største Vanskelighed vil komme til at ligge i, at der ikke
foreligger Bøger, som med nogen Fordel kunne benyttes som Grundlag
ved Undervisningen, saaledes som jeg har tænkt mig denne. Jeg har
foreløbig ikke haft Lejlighed til at undersøge, om der i fremmede Sprog
skulde foreligge brugbare Lærebøger, som gaa ud fra lignende rent
praktiske Synspunkter som dem, jeg har tænkt mig at lægge til Grund
for Undervisningen. Men selv om dette skulde være Tilfældet, vilde en
direkte Benyttelse af saadanne Lærebøger næppe være formaalstjenlig.
Undervisningen skulde jo nemlig gerne helt igennem bygges paa Eksempler,
hentede netop fra vore egne hjemlige Forhold. Skildringen af den
industrielle Udvikling skulde f. Eks. ikke bygges over de let tilgængelige
Fremstillinger af engelske Forhold, men derimod paa Studier af Udviklingen
i Danmark; dette er ganske vist forsaavidt langt vanskeligere,
som der her hjemme i saa høj Grad mangler de nødvendige Forarbejder
i denne Retning, men det vil vistnok være nødvendigt, hvis Undervisningen
skal kunne paaregne tilstrækkelig Interesse. I det Øjeblik jeg
paatog mig en Undervisning som denne, vilde jeg selvfølgelig føle det
som en Pligt efterhaanden at udarbejde en kortfattet Fremstilling til
Brug ved Undervisningen. Da de rent faktiske (herunder statistiske) Oplysninger
vilde volde flest Vanskeligheder at meddele i Forelæsningsform
(naar det da ikke skal udarte til »Diktatforelæsninger«), vilde det være
naturligst først og fremmest at samle saadanne Oplysninger i et trykt
Hefte. Indholdet vilde foruden en Del Tal blive en Oversigt over, hvad
vi i Øjeblikket have her i Landet af Industri (altsaa noget i Retning ai
Hannovers Oversigt i »Teknisk Forenings Tidsskrift« 1901) med en
meget kortfattet historisk Baggrund. Jeg kan tilføje, at da jeg omgaas
med Planer om en Gang i Fremtiden at forsøge paa at give en udførlig
Fremstilling af Danmarks industrielle Udvikling etter 1860, vilde det
være mig særdeles kærkomment at kunne faa Lejlighed til som Forarbejde
at forsøge paa at give en saadan kort Fremstilling.
løvrigt skal jeg i det følgende ganske kort skitsere de tørskel lige
Punkter, som jeg har tænkt mig skulde danne Hovedindholdet af Undervisningen.
Til at begynde med gives en kort Fremstilling af Erhvervslivets
Udvikling i det sidste Aarhundrede. Hovedvægten lægges naturligvis paa
Industrien samt paa Samfærdselsmidlernes Udvikling og Betydning for
andre Erhverv, idet disse to Omraader jo have særlig Interesse for Teknikere.
Men stadig maatte dog Udviklingen indenfor de øvrige Erhverv
Undervisning i Økonomi og1 Landboret. 371
omtales, særlig deres Betydning som Kunder for Industrien. Ved denne
Skildring hentes Stoffet hovedsagelig fra Danmark, men naturligvis ville
Paralleller blive draget med Udviklingen andetsteds, særlig i England
og Amerika. Der skulde særlig lægges Vægt paa at belyse Forholdet
mellem Storindustri kontra Haandværk og den lille Industri; Forklaring
af de Vanskeligheder, der stille sig i Vejen for Storindustriens Indtrængen
i forskellige Fag — trods dens rent teoretiske Overlegenhed i
teknisk Henseende o. s. v. — Dette Afsnit skulde slutte med en Oversigt
over den danske Industri, saaledes som den forefindes i Øjeblikket. Denne
Skildring skulde bygges dels paa de foreliggende statistiske Data, som
de Studerende skulde lære at kende, saaledes at de senere ved given Lejlighed
kunde finde, hvad de i Praksis eventuelt kunde faa Brug for (Industristatistik
— Handelsstatistik), dels paa en Skildring i Lighed med
Hannovers ovenfor nævnte Fremstilling af Industrien. Som allerede
nævnt vil der ikke kunde gores meget ud heraf, før der foreligger et
trykt Grundrids, som da stadig kunde suppleres op til Dato; men hvis
det forst lykkes at indrette dette Afsnit af Undervisningen som her
antydet, kan jeg heller ikke se rettere, end at der her vilde kunde gives
de Studerende en Vejledning af virkelig praktisk Værdi. (Oplysning om
hvilke Industrigrene, der i det givne Øjeblik ere i stærk Opkomst, hvilke
der stagnere eller ere i Tilbagegang, o. s. v.).
Derefter en Skildring af hvilke Følger den industrielle Udvikling
har haft for Industriens Arbejdere. Opkomsten af en Klasse af Arbejdere,
der praktisk talt ikke kunne gøre sig Haab om at opnaa Selvstændighed
som Arbejdsgivere. Den herved opstaaede Modsætning mellem Arbejder
og Arbejdsgiver. Hvorledes dette maa fore til Dannelse af Fagforeninger.
Ret udførlig Skildring af Fagforeningernes Betydning og historiske
Udvikling i Danmark, ført ned til Afslutningen af den store Lockout;
derefter fremstilles ogsaa Arbejdsgiverforeningernes Fremvækst saa
udførligt som muligt; derefter nogle Antydninger af den senere Tids
Udvikling, der jo paa mange Punkter synes ret forskellig fra den forudgaaende,
uden at man naturligvis endnu med Bestemthed kan optrække
linjerne i Udviklingens Gang. Jeg skal her bemærke, at jeg paa alle
Punkter vil finde det rigtigst saa vidt muligt at føre alle Udviklingslinjer
op til Dato; jeg mener ikke, at man skal nære Frygt for at komme
ind paa Dagens Begivenheder; selvfølgelig ikke givende mig ud for at
kunne dømme klart om enhver som helst aktuel Begivenhed, men benyttende
dem som Illustrationer og fremhævende de forskellige Synspunkter,
hvorfra Begivenheden kan ses. Under dette Afsnit: Bemærkninger om
Arbejdets Kostbarhed (Arbejdsgiversynspunkter), der jo ikke alene afhænger
af Lønnens Højde; om de forskellige Lønsystemer og om Aarsagerne
til Fagforeningernes forskellige Stilling til Spørgsmaalet Akkord
kontra Timeløn; teoretiske Betragtninger over de Momenter, som ere bestemmende
for Lønnens Højde o. s. v.
I Fortsættelse heraf vilde det falde naturligt at udvikle, at ikke
alene ere Fagforeningerne blevet en Nødvendighed, men at det desuden
har været nødvendigt for Lovgivningsmagten at gribe ind til Fordel
for Arbejderne. Hvorledes Fagforeningernes Bestræbelser suppleres af
den saaledes opstaaede Arhejderheshyttelseslovyivning. Her maatte gives
372 Den polytekniske Læreanstalt 1907—08.
en kortfattet Oversigt over Udviklingen i England. Udførligere om den
tilsvarende Udvikling her hjemme og en grundig Gennemgang af den
nugældende danske Fabriklovgivning, som mange af de Studerende jo
senere ville komme i Berøring med. Jeg bemærker her, at ved Fremstilling
af den gældende Lovgivning, skulde Maalet altid være at skelne
mellem de Bestemmelser i den paagældende Lov, som ere af praktisk
Betydning, og de Bestemmelser, som faktisk ikke søges gennemførte, eller
som af en eller anden Grund have tabt i praktisk Interesse. Om muligt
skulde der gives en kort Fremstilling af den nyeste Lovgivning og
Voldgiftspraksis i nøgle af de australske Kolonier, der jo i mange Eetninger
gaa i Spidsen med interessante »sociale Eksperimenter«.
Hertil skulde knyttes en Fremstilling af Arhejderforsikringslov-
(jivningen. Kort Fremstilling af det tyske System. Derefter for Danmarks
Vedkommende en kortere Gennemgang af Sygekassevæsen, Alderdomsunderstøttelse
o. s. v., og en noget mere udførlig Gennemgang af
Ulykkesførsikringslovgivningen, da mange af de Studerende jo senere ville
faa hermed at gøre. Endelig gennemgaas lier Lov om Arbejdsløshedskasser.
Herefter skulde da følge et Afsnit om Statens Industripolitik. Her
skulde først og fremmest gives en Fremstilling af den gældende Næringslovgivning
og de Principer, der ligge til Grund for den. Dernæst en
ret udførlig Behandling af Toldlovgivningen med særligt Henblik paa
Spørgsmaalet: Beskyttelse kontra Frihandel med de nødvendige Paraleller
navnlig fra England og Tyskland. Endelig maatte en Gennemgang
af Patentlovgivning o. 1. finde en Plads her. Herunder vilde det
falde naturligt at omtale de forskellige Teorier om Statens Forhold overfor
det producerende Samfund: Manchesterskolen, Kathedersocialismen, Socialisme,
Anarkisme o. s. v. Tillige omtales her Statens Stilling overfor
Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af tilstrækkelig Arbejdskraft (Arbejdsgiversynspunktet),
hvorved der kan blive Lejlighed til korte Bemærkninger
om Befolkningspolitik i al Almindelighed.
Afslutning paa Undervisningen skulde være en Behandling af de
økonomiske Kriser eller rettere; den periodiske Op- øg Nedgang i det
økonomiske Liv. Først en Gennemgang af Krisernes Historie, dernæst
en Fremstilling af de forskellige Forklaringsforsøg. Der vil her blive
Lejlighed til at komme ind paa Bankernes Indflydelse, Penge- og Kreditforhold
o. 1. Endvidere skulde her udførlig behandles Trusterne og
lignende Arbejdsgiversammenslutninger, der som Formaal have en Regulering
af Produktionen (medens de foran under Fagloreningsbevægelsen
omtalte Arbejdsgiverforeninger kun have som Formaal at ordne Forholdet
overfor Arbejderne). Hvis Tiden slaar til, vil der ved Behandling
af dette Emne blive rig Lejlighed til at komme ind paa de aller vigtigste
af Socialøkonomiens Problemer. (Spørgsmaalene om Kapitalrentens Natur
og om Produktionsudbyttets Fordeling; det »kapitalistiske« Samfunds
Teori.)
Det tilføjes, at der forskellige Steder vil kunne findes passende
Lejlighed til at gøre teoretiske Bemærkninger om Værdi og Prisdannelse,
uden at disse Spørgsmaal dog kunne gøres til Genstand lor en mere indgaaende
Drøftelse.
Undervisning i Økonomi og Landboret. 373
Det har været min Forudsætning ved Udarbejdelsen af denne Skitse,
at Stoffet skulde gennemgaas i et meget ringe Antal Timer, højst 2 Timer
ugentlig i Løbet af et Semester. Skal man faa en blot nogenlunde rimelig
Brokdel af de Studerende, der vel i Forvejen ere ret overlæssede med Stof,
til frivillig at følge en Undervisning som den paatænkte, nytter det
vel næppe at forlange mere.
Selvfølgelig vilde det lette Arbejdet for den, der skal overtage
Undervisningen, hvis der kunde regnes med et større Antal Timer. Navnlig
vilde man da i højere Grad kunne benytte foreliggende Lærebøger,
hvorved Undervisningen straks fra Begyndelsen delvis kunde meddeles i
Form af Eksaminatorier. Til Brug ved Undervisningen i Økonomi ved
Landbohøjskolen (hvor Faget er tvungent) har saaledes Professor Westergaard
udarbejdet et Grundrids af den »Almindelige Økonomi«, der
f. Eks. giver en udmærket Oversigt over den sociale og økonomiske
Udvikling i ældre og nyere Tid. Hvis der kunde regnes med et større
Timetal, vilde det være naturligt at begynde Undervisningen med en
saadan Skildring, og det paagældende Afsnit af Westergaard's Bog vilde
da danne et udmærket Grundlag. Men paa de 24 Sider, som anvendes
til denne Skildring, omtales saa at sige ikke den nyeste Tids Udvikling,
som jeg netop har tænkt mig som det væsentlige i den Skildring,
der burde gives. Og paa samme Maade forholder det sig med de fleste
andre Afsnit af den nævnte Bog, som vistnok ellers vilde være den, der
nærmest kunde være Tale om at lægge til Grund ved den paatænkte
Undervisning.
Den her skitserede Undervisning vil naturligvis i første Række
være af Interesse for Maskin- og Fabrikingeniører; men ogsaa for Bygningsingeniører
vil det dog være af Betydning at kende noget til de
omhandlede Forhold. En Deling af Undervisningen efter Fag vilde naturligvis
være mulig, saaledes at der holdtes en Forelæsningsrække for
Maskin- og Fabrikingeniører og en anden for Bygningsingeniører og den
paatænkte nye Retning (Landbrugsingeniører). Det maa dog ikke overses,
at der ikke vilde blive meget fælles Stof for de to sidstnævnte Retninger;
for Landbrugsingeniører vilde Westergaards ovennævnte Bog f. Eks.
kunne benyttes med Fordel, idet den netop er skrevet til Brug for saadanne
Studerende, som i det praktiske Liv komme i Berøring med Landbruget;
men Bygningsingeniørerne synes mig at have langt mere Interesse
af at faa meddelt samme Stof som paatænkt for Maskin- og Fabrikingeniører.
Foruden dette Stof vilde Bygningsingeniørerne ganske vist
have særlig Interesse af en udførligere Gennemgang af alt, hvad der
angaar Samfærdselsmidlernes historiske Udvikling samt positive Oplysninger
om de nuværende Forhold (herunder naturligvis ogsaa Havnevæsenets
Ordning o. 1.); disse Oplysninger kunne imidlertid vanskeligt meddeles
i tilstrækkeligt Omfang i Form af Forelæsninger uden at virke
alt for trættende; men det var vel ikke uoverkommeligt at udarbejde
en trykt Fremstiling af disse Forhold, som da i nogle faa Timer kunde
gennemgaas specielt for Bygningsingeniører og suppleres op til Dato.
Det forekommer mig nemlig ikke, at en udførligere Gennemgang af disse
Forbold vilde have større Interesse for Landbrugsingeniører end for
Maskin- og Fabrikingeniører.
374 Den polytekniske Læreanstalt 1907—08.
Hvad specielt Landboretten angaar, vil der naturligvis lier til en
vis Grad være et fælles Stof for Landbrugs- og Bygningsingeniører. Saavidt
jeg kan se, vilde dette fælles Stof omfatte:
1. Læren om Ekspropriation.
2. Hegnslovgivning.
3. Lovgivning om Vands Afledning, Benyttelse o. s. v.
4. Sandflugtslovgivning.
5. Digelovgivning, Strandbredslovgivning m. m.
6. Lovgivning om Veje.
Det maa dog bemærkes, at Bygningsingeniørerne ikke ville liave
Brug for en særlig udførlig Gennemgang af Stoffet. Hvis det ikke paatænkes
at stille alt for store Fordringer til Landbrugsingeniørerne i
denne Henseende, vilde dog maaske en fælles Undervisning for de to
Retninger være mulig.
Hvis det derimod anses for nødvendigt, at Landbrugsingeniørerne
skulle have et mere indgaaende Kendskab til Landboretten, maa den første
Betingelse vistnok være, at Faget gøres til Eksamensfag. lovrigt kan
jeg ikke indse Nødvendigheden af at meddele Landbrugsingeniørerne
Landboretten i blot tilnærmelsesvis samme Omfang, om det sker ved
Landbohøjskolen, idet det vel ikke er Tanken, at Landbrugsingeniørerne
skulle kunne paatage sig saadanne Forretninger, som i Henhold til den
bestaaende Lovgivning ere forbeholdt Landinspektørerne. Den Del af Landboretten,
som ikke er nævnt ovenfor, og som iøvrigt udgør den langt
overvejende Del af Faget, omhandler i det væsentlige følgende Afsnit:
1. Læren om Bondejord og fri Jord, Fæstelovgivning.
2. Udstykning og Sammenlægning.
3. Udskiftning.
4. Tiendelovgivning.
5. Pligtkørsel, Snekastning o. s. v.
6. Markfred, Husdyravl o. s. v.
7. Lovgivning om Skove, Jagtret.
Alt dette er Emner, der, saa vidt jeg kan se, kun have ringe Interesse
for Landbrugsingeniører (naar de ikke skulle paatage sig Landinspektorforretninger).
Jeg kan her tilføje, at medens jeg ikke vilde anse
det for uoverkommeligt for mig at paatage mig Undervisning i den førstnævnte
Del af Landboretten, vilde jeg nære meget store Betænkeligheder
ved ogsaa at skulle undervise i den sidstnævnte Del. Grunden
hertil er hovedsagelig, at medens de forst nævnte Emner omhandles i
forholdsvis faa Love af nyere Dato (og hvortil der delvis foreligger
Kommentarer, som let kunne benyttes), er Forholdet det modsatte ved de
sidstnævnte Emner, der vilde fordre et Studium Ira min Side, som jeg
hverken har Tid til eller tilstrækkelig Interesse lor.
Skulde det imidlertid virkelig være nødvendigt at meddele Undervisningen
i Landboret i samme Omfang som ved Landbohøjskolen (det
vil sige to Semestre å 3—4 ugentlige Timer), vilde det da ikke være
muligt at henvise Landbrugsingeniørerne, hvis Antal vel torelobig kun
bliver meget ringe, til Deltagelse i Undervisningen ved Landbohøjskolen?
Undervisning i Økonomi og Landboret. 375
Forøvrigt kan jeg ikke tilbageholde den Bemærkning, at det maa
forundre, at man ved Ordning af Undervisningen for den nye Retning
af Landbrugsingeniører har lagt saa stærk Vægt paa Landboretten, da
man dog hidtil ikke har tillagt en Gennemgang af de Dele af Retssystemet,
som kan være af Interesse for de andre Retninger ved Læreanstalten,
en tilsvarende Betydning. Det synes mig klart, at enhver Tekniker,
der kommer ud i det praktiske Liv, maa have en ikke ringe Interesse
af at kende de Love og gældende Retsregler, som han i Praksis ikke
kan undgaa at komme i Berøring med. En kort Omtale af de Love, der
i saa Henseende have Betydning, kan (som ogsaa delvis antydet foran)
indflettes i den Undervisningsplan, som jeg ovenfor har skitseret. Men
naturligvis vil der herved kun kunne blive Tale om en Orientering, saaledes
at de Studerende ikke staa paa helt bar Bund, naar de komme
ud i det praktiske Liv. Mere vil jo absolut ikke kunne gives, naar Deltagelse
i Undervisningen skal være frivillig.
Ovenstaaende Skrivelse fra Sekretær .1. K. Lindberg fremlagdes
i Lærerraadets Møde den 28de November 1907.
Efter Sekretær Lindbergs Udnævnelse til Docent i Landboret m. m.
jvfr. S. 412, udtalte Docenten i Skrivelse af 15de Maj 1908, at det ved
et frivilligt Fag som Økonomi og Landboret m. m., der ikke hidtil havde
været doceret ved Læreanstalten, og som ikke direkte vilde komme til
at gavne de Studerende ved Eksamensbordet, i alle Tilfælde ved den første
Gennemgang af Stoffet, vilde være rigtigst at indskrænke Timernes
Antal til 2 om Ugen. I Efteraarssemestret skulde da i disse Timer gennemgaas
hele det Stof, som var fælles for alle Studieretninger, saaledes
som dette var angivet i det til Læreanstalten tidligere indsendte Udkast
lil en Undervisningsplan. Tilbage vilde der da kun være Gennemgangen
af en Del Stof, som væsentlig kun er af Interesse for Bygningsingeniører,
nemlig dels en Gennemgang af visse Partier af Landboretten, dels en
udførligere Beretning om Samfærdselsmidlernes historiske Udvikling her
i Landet samt Oplysninger om disses nuværende Ordning i økonomisk
og retlig Henseende. Om Indhold og Omfang af denne Undervisning var
det Docentens Tanke nærmere at forhandle med Professorerne i Vejbygning
og Vandbygning; selv havde han foreløbigt tænkt sig dette
Stof gennemgaaet i Løbet af Foraarssemestret med en Time ugentlig (ialt
10 å 15 Timer).
Gennemgangen af det almindelige Stof i Efteraarssemestret vilde
iøvrigt vise, om det var muligt at vække saa stor Interesse for de
omhandlede Spørgsmaal, at der kunde blive Tale om at tage enkelte
Spørgsmaal op til en mere udførlig Behandling. Dette kunde da gøres
i Foraarssemestret i et mindre Antal Timer med en Time ugentlig.
Iøvrigt var det ikke muligt for Øjeblikket at fremkomme med en
mere detailleret Undervisningsplan end den i det tidligere indsendte Udkast
angivne, idet Enkelthedernes mere eller mindre grundige Behandling
ved et frivilligt Fag i høj Grad maatte afhænge af den Interesse,
der vistes fra Tilhørernes Side.
Med Hensyn til Fagets Indpasning i Studieplanen gjorde Docenten
opmærksom paa, at det helst maatte være beregnet paa lidt ældre Stude376
Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
rende, der kunde forudsættes allerede paa Forliaand at mode med nogen
Interesse for de heromhandlede Forhold.
Ovenstaaende Forslag fremlagdes og vedtoges i Lærerraadsmødet
den 4de Juni 1908.
4. Program for Øvelser i Materiallaboratoriet for Maskiningeniører.
Efter Oprettelsen af et Materiallaboratorium, jvfr. Universitetets
Aarbog for 1904—05, S. 274, var Muligheden for den i Reglementet af
23de Juli 1894 forudsete Indførelse af Øvelser i Materialprøvning for
Maskiningeniører bragt til Veje. I Skrivelse af 27de Maj 1908 fremsendte
Docent i Materiallære, E. Suenson, et foreløbigt Program for disse Øvelser,
der vedtoges af Lærerraadet i dets Møde den 4de Juni s. A. Programmet
omfattede:
Bestemmelse af Staalets Arbejdslinie ved Træk.
Simpel Trækprøve med Svejsejern.
Simple Træk-, Tryk- og Bojeprøver med Støbejern.
Bøjeprøver med .Tern- og Kobbertraad.
Simple Tryk- og Bøjeprøver med Træ.
Maaling af Formforandringerno paa Træk- og Tryksiden af en
bøjet Bjælke.
Docenten gjorde opmærksom paa, at en Del af disse Forsøg maatte
udføres paa Statsprøveanstaltens Maskiner, som med stor Imødekommenhed
vare stillede til Materiallaboratoriets Disposition. Han oplyste endvidere,
at Eleverne maatte deles i smaa Hold, saa der for den enkelte
Elev kun blev Tale om 4 å 5 Arbejdsdage i det hele.
Det bestemtes, at Øvelserne skulde afholdes i Efteraarssemestret
for Maskiningeniører i 5te Studiehalvaar.
II. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Ekstraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Over Æmner af almen Interesse blev der afholdt 1 Række offentlige,
populære Forelæsninger, nemlig af:
Professor, Dr. phil. Julius Petersen over uorganisk Kemi.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af
det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
— Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universitetsforelæsninger
bleve Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for
Naturlærens Udbredelse, Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til
nogle for Polyteknikere bestemte Foredrag af opbyggeligt Indhold, arrangerede
af en Kreds af Polyteknikere, til Kursus i Kemi for Lærere i
Mellemskolen, til et Kursus i Matematik, arrangeret af Konstruktørforeningen
for dens Medlemmer, til Foredrag, afholdte af det Anker Heegaard'ske
Foredragslegat, til et Foredrag, arrangeret af Association
franco-scandinave og til et Foredrag, arrangeret af den elektrotekniske
Forening.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 377
2. Udgivelse af Lærebøger.
Af det paa Finansloven for 1907—08 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr.
til Udgivelse af Forelæsninger eller Læreboger er 500 Kr. bleven brugt
til Udgivelse af Tegninger til Professor H. I. Hannover: Forelæsninger
over Metalbearbejdning og 1,000 Kr. lil Udgivelse af en ny Udgave af
Professor A. Ostenfeld: Teknisk Statik I.
3. Eksaminer.
a. Adgangsehsamen.
Under 3die August 1907 tillod Ministeriet, at N. N., der havde
bestaaet 1ste og 2den Del af Maskinisteksamen samt Tillægsprøven i
Elektroteknik, maatte indstille sig til Adgangseksamen, imod at han
underkastede sig Tillægsprøver i Tysk, Fransk og Engelsk.
— N. N., der paa Grund af Sygdom maatte forlade Adgangseksamen
i Juni 1907, fik ved Skrivelse af 16de September s. A. Ministeriets
Tilladelse til at fuldende Eksamen i sidstnævnte Maaned.
— Ved Ministeriets Resolution af 18de September 1907 fik N. N.,
der havde bestaaet 1ste Del af Landinspektøreksamen, Tilladelse til at
maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand uden forud at underkaste
sig Adgangseksamen.
— Ved Skrivelse af 9de Oktober 1907 tillod Ministeriet, at N. N.,
der i 1905 havde bestaaet Overgangsprøven og i 1907 Afgangsprøven fra
Søværnets Maskinskole, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand
uden forud at underkaste sig Adgangseksamen.
— Ved Skrivelse af 14de Oktober 1907 tillod Ministeriet, at N. N.,
der havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med g-f- i Dansk
Stil, men som senere havde opnaaet Karakteren mg. i samme Fag ved
Optagelsesprøven til Orlogsværftets Maskinskole, maatte indstille sig til
Adgangseksamen.
— Ved ministeriel Resolution af 25de Oktober 1907 indskreves
X. N., der havde bestaaet norsk Realartium, som polyteknisk Eksaminand.
— Under 5te December 1907 tillod Ministeriet, at X. N., der havde
læstaaet almindelig Forberedelseseksamen med g-r- i Dansk Stil, og som
senere ved en Omprøve i dette Fag havde opnaaet samme Karakter, maatte
indstille sig paany til en Omprøve i Dansk Stil.
— I Anledning af, at N. N., der havde bestaaet »The primary
examination of the University øf Adelaide«, søgte Tilladelse til at maatte
indstille sig til Adgangseksamen, oplyste Undervisningsinspektøren for de
kommunale og private Realskoler i Skrivelse af 15de December 1907, at
den nævnte Prøve ikke kunde sidestilles med almindelig Forberedelseseksamen,
men efter hans Formening var af en ret elementær Beskaffenhed.
Den søgte Tilladelse blev ikke givet.
— Under 4de Marts 1908 bifaldt Ministeriet, at N. N., der i 1907
bestod den polytekniske Læreanstalts Adgangseksamen og i Henhold til
ministeriel Resolution senest Oktober s. A. skulde underkaste sig Tillægsprøven
i Fransk, men som paa Grund af Sygdom først naaede dette
i Januar 1908, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand.
Universitetets Aarbog. 48
378 Don polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
— Ministeriet tillod i Skrivelser af 23de og 29de Maj 1908, at 18
Ansøgere maatte indstille sig til Adgangseksamen i Juni s. A., uagtet
de kun havde bestaaet almindelig Forberedelseseksamen med to fremmede
Sprog, paa Betingelse af, at de i samme Eksamenstermin, eventuelt senest
i Oktober s. A., underkastede sig en Tillægsprøve i det tredie fremmede
Sprog (Fransk), dog saaledes, at de ikke kunde indskrives som polytekniske
Eksaminander, før de havde bestaaet denne Tillægsprøve.
— Under 26de Maj 1908 bleve Lærerne ved Læreanstaltens Forberedelseskursus
af Ministeriet antagne som Eksaminatorer ved Adgangseksamen
i 1908, nemlig i Matematik; Prof., Dr. phil. C. Juel.Docent, Dr.
phil. Niels Nielsen og Dr. phil. Jhs. Mollerup, samt i Fysik; Dr. phil.
F Barmwater. Samtidig antoges Dr. phil. C. Hansen og Mag. scient.
C. Ette som Censorer i Matematik og Mag. scient.. Fru Kirstine Meyer
som Censor i Fysik.
h. Polyteknisk Eksamen.
Ved Skrivelse af 25de Februar 1908 bifaldt Ministeriet, at Prof.,
Dr. phil. Johs. Hjelmslev af Helbredshensyn fritoges for Eksaminationen
i Deskriptiv Geometri ved 1ste Del af Eksamen i 1908, og at samme
overdroges Docent C. Crone, imod at der tillagdes denne et Honorar af
350 Kr. at afholde af Censorhonorarkontoen.
— Ved Skrivelse af 29de Februar 1908 bifaldt Ministeriet, at det
under en Professor N. V. Ussing tilstaaet Orlov overdroges Docent O. B.
Bøggild at udføre Eksaminationen i Geologi ved 1ste Del af polyteknisk
Eksamen i Sommeren 1908 og derfor oppebære et Honorar paa 150 Kr.
af Censorhonorarkontoen.
— Til Censor i Deskriptiv Geometri ved 1ste Del af Eksamen 1908
antoges under 30te Marts 1908 Hjælpedocent Y. H. Dahlstrøm.
— Under 1ste Maj 1908 antoges Professor H. O. G. Ellinger til
Censor i Fysik ved 1ste Del af Eksamen.
— I Skrivelse af 14de September 1907 bifaldt Ministeriet, at to
Eksaminander, der paa Grund af Sygdom havde forladt 1ste Del af
Eksamen i Juni—Juli s. A., maatte underkaste sig de resterende Prøver
i September s. A.
— T Skrivelse af 22de Juni 1908 fritog Ministeriet N. N., der
havde bestaaet pharmaceutisk Kandidateksamen, for at afgive Attest for
at have gennemgaaet Øvelserne i Uorganisk Præparation, naar han indstillede
sig til 1ste Del af Eksamen for Fabrikingeniører i 1908.
— Under 9de November 1907 antoges Kontorchef Hjort-Lorenzen
som Censor ved Bedømmelsen af Vejprojekterne ved 2den Del af Eksamen
for Bygningsingeniører i December 1907—Januar 1908.
— Under 21de November 1907 antoges Ingeniør I. B. Bruun som
Censor i Elektroteknik ved 2den Del af Eksamen for Maskiningeniører i
Stedet for Professor W. Rung, der ønskede sig fritaget.
— Under 9de December 1907 antoges Ingeniør, cand. polyt. P. Gerlow
til Censor i Teknologi ved 2den Del af Eksamen.
— Under 20de Januar 1908 overdroges det Docent J. Th. Lundbye
at fungere som Censor i Landmaaling for Resten af Eksamen i Januar
s. A. i Stedet for Docent H. Crone, der var afgaaet ved Døden.
Eksaminer. 379
— N. N., der havde bestaaet pharmaceutisk Kandidateksamen, fritoges
ved ministeriel Resolution af 18de September 1907 for at afgive
Attest for at have gennemgaaet Øvelserne i Mikroskopi, naar han indstillede
sig til Eksamen for Fabrikingeniører.
— Under 30te November 1907 gaves der N. N. paa Grund af
Sygdom Udsættelse med Aflevering af nogle Kursusarbejder ved 2den
Del af polyteknisk Eksamen.
— Ved Skrivelse af 5te December 1907 bifaldt Ministeriet, at N. N.
maatte indstille sig til 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører i
December 1907—Januar 1908, uagtet der var forløbet mere end 4^2 Aar,
siden han bestod 1ste Del af samme Eksamen.
— N. N., der blev syg under den praktiske Prøve i Vejbygning
ved 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører i December 1907—
Januar 1908, fik ved Ministeriets Skrivelse af 19de Februar 1908 Tilladelse
til at maatte underkaste sig en ny Prøve i nævnte Fag.
— Ved Skrivelse af 19de Februar 1908 gav Ministeriet N. N. Tilladelse
til at indstille sig til 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører
i December 1908—Januar 1909, uagtet der var forløbet mere end 4^2
Aar, siden han bestod 1ste Del af samme Eksamen.
— Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted
den 29de Januar 1908 i Læreanstaltens Festsal. Professor H. I. Hannover
holdt Talen, der er gengivet i »Ingeniøren« 1908, S. 1G7—-88, under
Titlen: Materialprøvningens Udvikling.
III. Samlinger og Laboratorier m. m.
1. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
Forhøjelse af Laboratoriets Budget. Efter Anmodning fra Bestyreren
af det teknisk-kemiske Laboratorium, Professor N. G. Steenberg,
henstillede den polytekniske Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907
til Ministeriet, at det teknisk-kemiske Laboratoriums Annuum forhøjedes
med 2,000 Kr. til 5,000 Kr. Samtidigt anmodede man om, at den hidtil
til Bevillingen knyttede Anmærkning: »hvoraf 2,000 Kr. til Driften af
et teknisk-kemisk Øvelseslaboratorium« maatte bortfalde.
Med Hensyn til sidstnævnte Punkt anførtes, at det kun rent pro
formå var muligt at holde det nævnte Beløb af 2,000 Kr. ude fra Restbeløbet.
Den foreslaaede Forhøjelse var nødvendig for at sætte Laboratoriet
i Stand til at følge med Tiden. I stigende Maalestok bleve nemlig de
Resultater, som Videnskaben fastsatte, anvendte i det praktiske Livs
Tjeneste og ikke mindst i den kemiske Industri.
De videnskabelige Metoder, som den fysiske Kemi anvendte, den
mikroskopiske Undersøgelse af Metaller, den kemiske Undersøgelse af
Forbrændingsluften og mange andre Undersøgelser vare allerede nu
uundgaaelige for Tekniken, hvis stærke Fremskridt netop betingedes al
et saadant videnskabeligt Grundlag. Men for at sætte de studerende i
Stand til at lære disse Undersøgelsesmetoder at kende udkrævedes, at
der anskaffedes Apparater i langt større Maalestok end hidtil.
380 Den polytekniske Læreanstalt 1907 —1908.
I Overensstemmelse hermed foresloges der en Forhøjelse — dog
kun til 4,000 Kr. — paa Læreanstaltens Budget paa Udgiftspost 2 b for
1908—09, jvfr. Rigsdagstidende for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1231—32;
ligeledes foresloges det, at den ovenfor omtalte Anmærkning bortfaldt.
Begge Forslag vedtoges af Rigsdagen.
Ekstraordinær Bevilling. — Paa det elektrokemiske Laboratoriums
Konto — Udgiftspost 2 c — for 1908—09 foresloges ekstraordinært bevilget
et Beløb af 500 Kr. til Anskaffelse af Apparater til Laboratoriet.
Beløbet fordelte sig saaledes:
Belobet optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende
for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1231—32, og vedtoges af Rigsdagen.
3. Det gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium.
Ekstraordinær Bevilling. — Til dette Laboratorium, hvortil Undervisningen
i Gæringsfysiologi fremtidigt vilde blive henlagt, jvfr. S. 365,
foreslog den polytekniske Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907 til
Ministeriet ekstraordinært bevilget et Belob af 5,000 Kr. til Færdigmontering
af Laboratoriet. Til Støtte herfor anførtes det, at den eneste Plads
paa den polytekniske Læreanstalt, som det i sin Tid var muligt at afse
lil det landboteknisk-kemiske Laboratorium, var nogle Lokaler, der tidligere
havde været brugte til Tegnestuer. Da disse hverken vare forsynede
med Aftræk eller Afløb og i det hele krævede ret indgribende
Forandringer for at blive brugelige til Laboratorium, saa var en langt
betydeligere Sum, end oprindelig paatænkt, medgaaet til disse Bygningsændringer,
hvorved det var gaaet ud over Instrumentanskaffelsen. Dertil
kom, at Undervisningen i botanisk Mikroskopi, der lededes af Docent,
Dr. Kolderup Rosenvinge, øg som hidindtil havde fundet Sted i det
teknisk-kemiske Laboratorium, vilde blive overført til det landbotekniskkemiske
Laboratorium, da Pladsen i førstnævnte Laboratorium var altfor
kneben. Dette vilde fordyre Indretningen med Udgifter til særlige Yinduer,
Borde og Apparater, men til Gengæld vilde man kunne byde dette
vigtige Fag et virkeligt tidssvarende Lokale.
Beløbet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 2 d for 1908—09,
jvfr. Rigsdagstidende for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1231—32, og vedtoges
af Rigsdagen.
— Ansættelse af en Betjent ved Laboratoriet. I Skrivelse af 24de Juli
1907 til Ministeriet foreslog den polytekniske Læreanstalt, at der ansattes
en Betjent med en Lønning af 1,200 Kr. aarlig ved det nye
gæringsfysiologiske og landboteknisk-kemiske Laboratorium. Saalænge
Laboratoriet endnu ikke var helt organiseret, havde man kunnet nøjes
2. Det elektrokemiske Laboratorium.
1 elektrisk Py rometer
1 Rheostat
1 normal Element . . .
1 Sølvvoltameter
300 Kr.
60 —
40 —
100 —
lait .... 500 Kr.
Det gæringsfysiologiske og laudboteknisk-kemiske Laboratorium. 381
med Hjælp af en Betjent fra et af de andre Laboratorier. Denne Ordningvilde
ikke kunne bibeholdes længere, naar Laboratoriet traadte i fuld
Virksomhed.
Beløbet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d for 1908—09,
jvfr. Rigsdagtidende for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1223—24, og vedtoges af
Rigsdagen.
4. Det fysiske Institut.
Ben fysiske Samling.
Ansættelse af en Assistent i Fysisk Teknik. I Skrivelse af 14de
Juni 1907 foreslog Professorerne i Fysik, C. Christiansen og K. Prytz,
at der ansattes en Assistent ved Undervisningen i Fysisk Teknik. Forslaget
begrundedes saaledes:
Ved den nye Ordning af Skoleembedseksamen i Matematik og Fysik
var der indført Øvelser, særlig beregnede for Fysiklærere, med Undervisning
i Brugen af de ved fysiske Arbejder almindeligt anvendte Materialier
og Redskaber. Dette Kursus i hvad man har kaldt »Fysisk Teknik«,
var beregnet paa at beskæftige de studerende i 3 ugentlige Timer i et
Halvaar. I Foraarshalvaaret 1907 var et saadant Kursus afholdt under
Ledelse af Docent M. Knudsen med Assistance af cand. mag. I. P. Jacobsen.
Udgiften herved havde været afholdt af Fysisk Samling. Tilgangen
til disse Øvelser havde været saa stor, at det var nødvendigt at holde
Laboratoriet aabent 3 Dage i Ugen. Antageligt vilde man kunne nøjes
med at holde Laboratoriet aabent livert andet Halvaar, altsaa næste Gang
i Foraarshalvaaret 1908. Docent Knudsen var villig til at forestaa det
i nævnte Halvaar, men det blev nødvendigt at søge om en Lønning til
Assistenten.
Det foresloges, at der tillagdes Assistenten en Løn af 600 Kr.
aarlig at udbetale maanedsvis fra 1ste April 1908 at regne med 50 Kr.
maanedlig. Assistenten vilde iovrigt være at stille paa samme Maadé som
Assistenterne ved Fysisk Laboratorium og Fysisk Samling, saaledes at
han ansattes af Læreanstaltens Direktør efter Indstilling af Lærerne i
Fysik.
I Overensstemmelse med dette Forslag anmodede den polytekniske
Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907 Ministeriet om at optage et
Beløb af 600 Kr. til Lønning af en Assistent i Fysisk Teknik paa Læreanstaltens
Udgiftspost 1 d for 1908—09, idet man henviste til, at Undervisningen
i nævnte Fag ogsaa stod aaben for polytekniske Studerende.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende
for 1907—08, Tillæg A., Sp. 1223—24, og vedtoges af Rigsdagen.
— Instruks for Assistenten ved Øvelserne i Fysisk Teknik og fysiske
Demonstrationer. 1. Det paahviler Assistenten at assistere Lederen al
Øvelserne (p. t. Docent Martin Knudsen) ved Undervisningen af de studerende.
2. Assistenten maa være til Hjælp med at holde Øvelsesmateriellet
i Orden og i det hele udføre saadanne Arbejder, som Lederen maatte
ønske foretaget af Hensyn til Øvelserne. 3. Ønsker Assistenten at benytte
Lokale eller Materiale til Arbejde, som ligger udenfor Øvelsernes For382
Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
maal, fordres i hvert enkelt Tilfælde Lederens Tilladelse. 4. Arbejdstiden
er gennemsnitlig 6 Timer daglig i Foraarssemestrene. Arbejdets nærmere
Fordeling bestemmes af Lederen.
Det fysiske Lahoratorium.
Samarbejde mellem Justervæsenet og det fysiske Lahoratorium. —
Efter at det ved Lov af 4de Maj 1907 var bestemt, at Meteren og Kilogrammet
skulde danne Grundlaget for det danske System for Maal og
Vægt, blev Spørgsmaalet om Udarbejdelsen af nye Hovedkontrol- og
Brugsnormaler for Maal og Vægt taget under Overvejelse af det i Henhold
til Loven nedsatte Meterudvalg. Forhandlingerne førte til, at det bestemtes,
at Danmarks Prototyper (Normalmeteren og Normalkilogrammet) skulde
opbevares i det fysiske Laboratorium, og at de til Brug for Justervæsenet
fornødne Hoved-, Kontrol- og Brugsnormaler for Længdemaal, Rummaal
og Lodder skulde tilvejebringes af nævnte Laboratorium.
— 1 nder 12te Maj 1908 oprettedes der følgende Overenskomst mellem
Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet og Indenrigsministeriet
med Hensyn til den polytekniske Læreanstalts Medvirkning til Tilvejebringelsen
af nye Normaler for Maal og Vægt.
1. I den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium indrettes
et brand- og dirkefrit Rum, i hvilket de fra det internationale Bureau for
Maal og Vægt i sin Tid modtagne to Prototyper (Normalmeteren og Normalkilogrammet)
med Tilbehør samt nogle Hovednormaler indtil videre
skulle opbevares.
2. De til Brug for Justervæsenet fornødne Hoved-, Kontrol- og
Brugsnormaler for Længdemaal, Rummaal og Lodder tilvejebringes af
Læreanstalten. Denne foretager tillige Afretningen af Normalerne, undersøger
dem nærmere og bestemmer deres Afvigelse fra de rette Størrelser;
disse Arbejder udføres i det fysiske Laboratorium ved en dertil midlertidig
antagen Assistent (en videnskabelig uddannet og øvet Fysiker)
under Ledelse og Tilsyn af Laboratoriets Bestyrer.
3. Det fj'siske Laboratoriums Broncemeter af H Form og dets Platinkilogram
benyttes som Kopier for de to Prototyper, saa længe disse
forblive i den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium.
4. Til Brug ved de fornødne Længdemaals-, Rummaals- og Vægtbestemmelser
anvendes — foruden de ATægte og andre Hjælpemidler, der
særlig anskaffes i det nævnte Øjemed — ogsaa nogle af Læreanstaltens
ældre Vægte og dens Komparator.
5. Læreanstalten foretager Anmeldelse til Statsbrandlorsikringsfonden
angaaende de i nærværende Overenskomst omhandlede, af Laboratoriet
opbevarede Genstande.
6. Laboratoriets Bestja'er aflægger Beretning i 2 Eksemplarer, al
hvilke et sendes til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet og et
til Indenrigsministeriet, om de i Henhold til foranstaaende udførte Arbejder,
første Gang den 1ste April 1909 og derefter hvert følgende Aars
1ste April, saa længe Laboratoriet foretager de i denne Overenskomst omhandlede
Arbejder for Justervæsenet.
Det fysiske Institut. 383
7. Indenrigsministeriet udreder samtlige, med den omhandlede Ordning
forbundne Udgifter, derunder:
a. Honorarerne til Laboratoriets Bestyrer og Assistenten for Udførelsen
af de fornævnte Arbejder,
b. Omkostningerne ved Indretningen af det nævnte brand- og dirkefri
Opbevaringsrum,
c. Tilvejebringelsen af Vægte og andre Apparater samt Normaler, til
hvis Anskaffelse Indenrigsministeriet maatte give Samtykke,
d. Eftersyn og Reparation af de af Læreanstaltens egne Redskaber og
andre Genstande, dér anvendes ved de ommeldte Laboratoriearbejder,
samt
e. Anskaffelsen af de fornødne Forbrugsartikler, mindre Hjælpeapparater,
Mekanikerarbejde og lign. til et samlet Beløb af ikke over 600 Kr.
8. Indenrigsministeriet samtykker i, at det brand- og dirkefri Rum
samt efternævnte, af Ministeriet anskaffede Genstande, naar de ikke
længere benyttes af Justervæsenet, overgaa i Læreanstaltens Eje, nemlig:
a. 2 Opbevaringsskabe for Normaler og Prøveredskaber,
b. En fin Ombytningsvægt fra Firmaet Cøllot i Paris til Maksimumsbelastning
paa 1 Kilogram.
c. En lille Vægt til Justering og Undersøgelse af smaa Lodder og
d. Et Maaleapparat til Bestemmelse af Længdemaal.
løvrigt blive samtlige Normaler og Redskaber, der for Indenrigsministeriets
(Justervæsenets) Regning anskaffes til \ dførelsen af de
ommeldte Arbejder, Indenrigsministeriets Ejendom.
9. Nærværende Overenskomst er fra begge Sider opsigelig med
Aars Varsel til en 1ste April.
— Ekstraordinær Bevilling. Paa Finansloven for 1908—09 bevilgedes
ekstraordinært 30,000 Kr. som 2den Del af en 5-aarig Bevilling paa
ialt 140,000 Kr. til Montering af det fysiske Institut. Belobet optoges paa
det fysiske Laboratoriums Konto.
— Befjlement for Mehanikerhetjenten: Mekanikerbetjenten udfører de
fornødne Forberedelser til Øvelserne i Lokalerne i Stueetagen og i det
optiske Værelse i Kælderen samt paa tredie Sal, sidste Sted i Forening
med Kemikerbetjenten.
Det paahviler ham at tilse og holde i Orden: 1) de til Øvelserne i
nævnte Lokaler hørende Instrumenter, 2) Vægtene, 3) elektriske Apparater
derunder Akkumulatorerne, 4) mekaniske og optiske Apparater.
Han holder Værelserne K i Stueetagen og B paa 3die Sal i Orden.
Glasapparater og Kemikalier, som høre til de nævnte Øvelser, maa han
faa holdt i Orden ved Henvendelse til Kemikerbetjenten eller, naar det
behøves, ved at afgive Melding til Assistenten.
Han maa bistaa Kemikerbetjenten med at holde i Orden de mekaniske
eller elektriske Apparater i de Lokaler, som denne skal tilse. Straks
efter Øvelsernes Afslutning maa han indfinde sig i Lokalerne og bringe
i hvert Fald det nødvendigste i Orden efter Øvelserne.
Udførelse af Værkstedsarbejde samt Besørgelse af Ærinder i Byen
maa ordentligvis kun ske efter Ordre af Laboratoriebestyreren. Betjenten
maa ikke fjerne sig fra Laboratoriets Lokaler i Arbejdstiden uden at
384 Den polytekniske Læreanstalt 1907 —1908.
melde det til Bestyreren, naar Fraværelsen kan vare længere end et
Kvarter. Er Bestyreren ikke til Stede, træder den regnskabsførende Assistent
i lians Sted.
I den Tid, da Lukningen af Laboratoriets Lokaler efter Øvelserne
paahviler Betjenten, maa lian svare til, at alle Lokalerne ere aflaasede, og
at ingen uvedkommende er til Stede, naar Øvelsestiden er endt. Han maa
efterse, om alt er i Orden, særlig hvad angaar Gas-, Vand- og elektriske
Ledninger. Kun de studerende, der have speciel Tilladelse dertil, maa
fortsætte Arbejde eller Ophold i Lokalerne efter Øvelsestiden.
Indkøb og Bestillinger. Varer maa kun bestilles eller indkøbes pad
Regning, naar Betjenten har modtaget en af Lahoratoriehestyreren eller
Assistenterne paategnet Bestillingsseddel.
Bestilte Ting, som Betjenten modtager, maa straks afleveres til
Regnskabsføreren eller, naar denne ikke er til Stede, anbringes paa et
dertil aftalt Sted, og han maa efterlade skriftlig Besked om, at han har
afleveret det.
Smaating kunne indkøbes uden Bestillingsseddel, men kun mod kontant
Betaling, Betjenten modtager hertil et Forskud og fører Kontrabog.
Kontrabogen opgøres mindst 1 Gang om Maaneden, og Betjenten afgiver
da til Regnskabsføreren Kvittering for Betalingen af de indkøbte Ting.
Reglement for Kemikerbetjenten (Glashlæserhetjenten). Kemikerbetjenten
udfører de fornødne Forberedelser til Øvelserne i Lokalerne L
og M i Kældereetagen samt holder i Orden de Lokaler, hvor der holdes
specielle Øvelser for Fysikere, samt i Forening med Mekanikerbetjenten
Øvelseslokalerne paa 3die Sal.
Det paahviler ham at tilse og holde i Orden: 1) de i nævnte Øvelseslokaler
staaende Instrumenter og Apparater, 2) Glassagerne, 3) Kemikalierne
samt 4) at sørge for Laboratoriets Forsyning med destilleret
Vand.
Han holder Værelserne i Kælderen, P i Stueetagen og N paa 2den
Sal i Orden. Mekaniske, elektriske og optiske Instrumenter, der høre til
de nævnte Lokaler, maa han faa holdt i Orden ved Henvendelse til Mekanikerbetjenten
eller, naar det behoves, ved at afgive Melding derom til
Assistenten.
Han maa bistaa Mekanikerbetjenten med at holde i Orden de Glasapparater
og Kemikalier, som denne skal tilse. Straks efter Øvelsernes
Afslutning maa han indfinde sig i Lokalerne og bringe i hvert Fald det
nødvendigste i Orden. Udførelse af Glasblæserarbejde og kemisk Præparation
samt Besørgelse af Ærinder i Byen maa ordentligvis kun ske
efter Ordre af Laboratoriebestyreren.
(Den øvrige Del af Reglementet falder sammen med den tilsvarende
Del af Reglementet for Mekanikerbetjenten.)
— Reglement for Bestillinger og Indkøb: I. Bestillinger og Indkøb
paa Regning kan kun gores efter Ordre af Laboratoriebestyreren og
Assistenterne, større Ting kun efter Aftale med Bestyreren.
Bestyreren og Assistenterne ere hver i Besiddelse af en Bestillingsbog.
Det er Bestillerens Pligt at sørge for, at der tilgaar Regnskabsføreren
en Bestillingsseddel, der angiver, hvad der er bestilt. Enhver Ting, der
Det fysiske Institut. 385
indgaar efter Bestilling, skal Modtageren aflevere til Regnskabsføreren
eller, naar han ikke er til Stede, paa et dertil aftalt Sted, og det maa
betegnes, hvem der har afleveret det.
Regnskabsføreren udleverer Tingene efter at have foretaget Numerering
af de Genstande, der skal indgaa i Inventariefortegnelsen. Regnskabsføreren
fører den foreløbige Inventarieprotokol. Skal en indgaaet
Ting nødvendigvis bruges straks, kan Bestilleren undtagelsesvis tage den
med sig mod at efterlade en personlig Kvittering for den.
II. Indkøb mod kontant Betaling. Naar Reglerne under I. ikke kunne
følges med Rimelighed, f. Eks. ved Indkøb af Smaating, maa der ikke
købes paa Regning.
Hver af Betjentene forsynes derfor med et Forskud paa indtil 20 Kr.
og fører Kontrabog over de indkøbte Ting. Sker Indkøbet ikke ved en
Betjent, maa Vedkommende selv udlægge Beløbet og bagefter faa det
refunderet af Regnskabsføreren. Kontrabøgerne udskrives i Regning, som
kvitteres af vedkommende Betjent, mindst een Gang om Maaneden.
Med passende Tidsmellemrum og i hvert Tilfælde een Gang om
Maaneden, efter at Maanedsregningerne ere indgaaede, forelægger Regnskabsføreren
de udførte Bestillinger og Indkøb for Bestyreren.
Efter Regnskabsaarets Slutning, men førend Regnskabet afleveres,
maa Regnskabsføreren foranledige, at Inventarielistens Revision paabegyndes,
samt at der tilgaar Læreanstaltens Kontor Meddelelse om de
vigtigste Forøgelser af Materiellet. Efter Regnskabets Aflevering maa
Regnskabsføreren opgøre Størrelsen af Laboratoriets Assuranceværdi samt
meddele denne Værdi til Læreanstaltens Kontor.
5. Det elektrotekniske Laboratorium.
Øvelsesarhejder. I Beretningsaaret udarbejdedes følgende Fortegnelse
over Øvelsesarbejder i det elektrotekniske Laboratorium paa Kursus
for Elektroingeniører:
5te Halvaars Kursus.
1. Kalibrering af Traaden i en Maalebro.
2. Bestemmelse af Tillægsmodstandene til en Traadbro.
3. Udmaaling af smaa Modstande med en Wheatestones Traadbro med
særskilt Udmaaling af Tilledningsmodstanden.
4. Udmaaling af middelstore Modstande med en Wheatestones Traadbro.
5. Udmaaling af meget store Modstande med enWheatestones Traadbro.
G. Udmaaling af smaa Modstande med en Traadbro med flere successive
Broforbindelser til Elimination af Overgangs- og Tilledningsmodstande
(Kulstang).
7. Med Ampere- og Voltmeter maales Modstanden i en Glødelampe ved
en Række forskellige Spændinger. Resultatet fremstilles grafisk.
8. Med Ampere- og A7oltmeter maales de enkelte Modstande og Summen
af alle Modstande i en Igangsætter.
9. Med Ampere- og Voltmeter maales Modstanden i en Metaltraad. Den
specifike Modstand beregnes.
10. Med Ampere- og Voltmeter maales Modstanden i en Kulstang. Den
specifike Modstand beregnes. Resultatet sammenlignes med Resultatet
af Arbejde Nr. 6.
Universiteteta Aårbog. 49
386 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
11. Bestemmelse af en Smedejerns Elektromagnets Bæreevne ved forskellige
Magnetiseringsstrømme. Magnetiseringskurven beregnes og
optegnes.
12. Bestemmelse af en Støbejerns Elektromagnets Bæreevne ved forskellige
Magnetiseringsstrømme. Magnetiseringskurven beregnes og
optegnes.
13. Bestemmelse af Sammenhængen mellem Strømstyrke, Spændingsforskel
og Buelængde ved Buelys. Ved hver enkelt Forsøgsrække
holdes Buelængden konstant.
14. Med en Wheatestones Bro maales en Række smaa Modstande enkeltvis
og deres Sum.
15. Med en Wheatestones Bro maales en Række store Modstande enkeltvis
og deres Sum.
16. Med en Wheatestones Bro maales Modstanden i Voltmetre af forskellig
Type. A^oltmetrenes Strøm- og Effektforbrug ved den
maximale Spænding beregnes.
17. Med en Wheatestones Bro maales Modstanden i Amperemetre af forskellig
Type. Amperemetrenes Spændingstab og Effektforbrug ved
maximal Strøm beregnes.
18. Med en Wheatestones Bro maales Modstanden i en Dynamoes Shuntbevikling.
19. Med en Telefonbro maales den indre Modstand i galvaniske Elementer.
20. Med en Telefonbro maales Modstanden i en Vædskesøjle (alm. Vand,
Akkumulatorsyre, koncentreret Kogsaltopløsning), den specifike
Modstand beregnes. Temperaturen angives.
21. Udmaaling af smaa Modstande med en Thomsons Bro.
22. Bestemmelse af specifik Modstand og Temperaturkoefficient af Ledningsmateriale
med Thomsons Bro.
23. Med Voltmeter og Centralens Spænding bestemmes Isolationen af en
Reguleringsmodstand mod Stativet og en Dynamos Beviklinger mod
Jernet.
24. Med Isolationsprøver med Haanddynamo bestemmes Isolationsmodstanden
af en Installation.
25. Med Spejlgalvanometer bestemmes Isolationsmodstanden af et Kabel.
Isolationen af Tilledningen udmaales særskilt.
26. Bestemmelse af en Kabelfejls Beliggenhed ved Sløjfemetoden.
27. Forfærdigelse af en Shunt til et Amperemeter, .lustering af Amperemetret
i Forbindelse med den forfærdigede Shunt ved Sammenligning
med et Normalinstrument.
28. Forfærdigelse af en Forlagsmodstand til et Voltmeter. Justering af
Voltmetret i Forbindelse med den forfærdigede Forlagsmodstand ved
Sammenligning med et Normalinstrument.
29. Med Fluxmeter bestemmes Kraftlinietallet i forskellige Tværsnit al
en Elektromagnet med Luftrum ved konstant Magnetiseringsstrøm.
Bestemmelsen gentages ved en anden Magnetiseringsstrøm.
30. Med Fluxmeter bestemmes Kraftlinietallet i Luftrummet af en Elektromagnet
som Funktion af Antallet af Amperevindinger. Kurven
optegnes.
Det elektrotekniske Laboratorium. 387
31. Samme Elektromagnets Dimensioner udmaales. Heraf samt af Spredningsbestemmelserne
(Opgave 29) og en opgiven Magnetiseringskurve
beregnes Kraftlinietallet som Funktion af Antallet af Amperevindinger.
Den derved bestemte Magnetiseringskurve optegnes til Sammenligning
ved den i Opg. 30 ved Maaling fundne Kurve.
32. En Glødelampes Lysstyrke udmaales ved Sammenligning med en
Hefnerlampe for een bestemt Stilling af Glødelampen ved en Række
forskellige Spændinger indtil 10 pCt. over den normale. Resultatet
fremstilles grafisk.
33. Ved Sammenligning med en Hefnerlampe bestemmes en Glødelampes
Lysstyrke i 10 forskellige vandrette Retninger med ligestore Vinkelafstande
ved normal Spænding. Resultatet fremstilles grafisk i
polære Koordinater. Effektforbruget maales. Watt pr. Lys bestemmes.
34. Med den i Opg. 33 undersøgte Lampe som Normal fotometreres 10
Stk. Glødelamper af samme nominelle Størrelse som Normalen med
Benyttelse af Vinkelspejl.
35. Indregulering af en Buelampe.
36. Undersøgelse af en Elektricitetsmaaler for Jævnstrøm ved kunstig
Belastning.
37. Undersøgelse af en Elektricitetsmaaler for Jævnstrøm ved direkte
Belastning.
38. En Shuntmotor forbindes og sættes i Gang. Man undersøger Omdrejningsretningens
Afhængighed af Forbindelsesmaaden mellem
Anker og Shunt. Man optegner et fuldstændigt Strømskema for den
ene Omløbsretning og ved Siden af den Ændring i Skemaet, som giver
den modsatte Omløbsretning.
39. Det undersøges, hvorledes en Shuntmotors Omdrejningstal ved Tomgang
varierer med den paa Ankeret virkende Spænding, idet Shuntstrømmen
holdes konstant. Man tegner et fuldstændigt Strømskema
og afsætter Resultatet grafisk.
40. Det undersøges, hvorledes en Shuntmotors Omdrejningstal ved Tomgang
varierer med Shuntstrømmen, idet den paa Ankeret virkende
Spænding holdes konstant. Man tegner et fuldstændigt Strømskema
og fremstiller Resultatet grafisk.
41. Det undersøges, hvorledes en Shuntmotors Omdrejningstal ved Tomgang
varierer med Spændingen, idet baade Shunt og Anker stadig
har ens Spænding. Man tegner et fuldstændigt Strømskema og fremstiller
Resultatet grafisk.
Kurverne i Opg. 39, 40 og 41 tegnes i samme Maalestok og i et
Koordinatsystem, begyndende med 0 for begge Koordinaters Vedkommende.
42. En Shuntdynamo, som trækkes af en Motor, forbindes normalt og
bringes paa Spænding ved Selvmagnetisering først ved en Omløbsretning,
dernæst ved den modsatte. Maskinen ompolariseres, og Forsøgene
gentages. Man optegner Strømskema for alle fire Tilfælde
388 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
med Pile til Angivelse af Retning for Strøm, Spænding og Omdrejning.
43. Det undersøges, hvorledes en Shuntdynamos Spænding ved Tomgang
afhænger af den samlede Modstand i Shuntkredsen ved konstant Omløbstal.
Resultatet afsættes grafisk med Angivelse af Grænsen for
Selvmagnetisering.
44. Det undersøges, hvorledes en Shuntdynamos Spænding ved Tomgang
og konstant Modstand i Shuntkredsen afhænger af Omdrejningstallet.
Resultatet fremstilles grafisk.
45. En Shuntmotor belastes med en Shuntdynamo, som begge forbindes
normalt. Det bestemmes, hvorledes Motorens Omdrejningstal varierer
med Belastningen ved konstant Motorspænding. (For mindre Spændingsforandringer
kan Opg. Nr. 41 benyttes til Korrektion.) Forsøget
foretages en Gang med Motorens Børster nær ved den neutrale
Zone og en anden Gang med Børsterne forskudt et Stykke imod
Bevægelsesretningen. Man tegner et fuldstændigt Strømskema for
begge Maskiner. Resultatet fremstilles grafisk.
4G. Optagelse af Magnetiseringskarakteristikken før en Shuntdynamo.
Ved konstant Omdrejningstal bestemmes Spændingens Afhængighed
af Shuntstrømmen, idet denne ved fremmed Magnetisering varieres
fra Nul opad og atter tilbage til Nul.
47. Optagelse af Belastningskarakteristikken. Ved konstant Omdrejningstal
og konstant Ankerstrøm bestemmes Klemspændingens Afhængighed
af Shuntstrømmen, som varieres fra Nul opad. Man gør et Forsøg
med */2 normal Strøm og et andet med 1/1 normal Strøm. Resultaterne
af Nr. 46 og 47 afsættes paa samme Kurveblad. Man indtegner
karakteristiske Trekanter.
48. Man bestemmer Spændingsfaldet fra Tomgang til fuld Belastningfor
en Shuntdynamo ved konstant Omdrejningstal og konstant Modstand
i Shuntkredsen, idet man ved Tomgang indstiller paa normal
Spænding, samt Spændingsstigningen fra fuld Belastning til Tomgang,
idet man ved fuld Belastning indstiller paa normal Spænding.
Resultaterne fremstilles grafisk og man angiver henholdsvis Spændingsfaldet
og Spændingsstigningen som Procent af den normale
Spænding.
6te Halvaars Kursus.
51. Justering af et Voltmeter til større Spændinger med Kompensationsapparat.
52. Justering af et Voltmeter til smaa Spændinger med Kompensationsapparat.
53. Justering af et Amperemeter med Kompensationsapparat.
54. Optagelse af en fuldstændig Magnetiseringskurve for en Prøve blødt
Jern eller Støbestaal med Køepsels Apparat.
55. Optagelse af en fuldstændig Magnetiseringskurve for en Prøve Ankerblik.
Der korrigeres for Apparatets magnetiske Modstand, og ved
Det elektrotekniske Laboratorium. 389
UVlmaaling af Kurvens Areal beregnes Steinmetz's Koefficient for
det vedkommende Materiale.
56. Optagelse af en fuldstændig Magnetiseringskurve for en Prøve
Støbejern.
57. Sammenligning af Kapaciteter med ballistisk Galvanometer. Der udmaales
en Glimmerkondensators forskellige Afdelinger ved Ladning
gennem Galvanometret, en Papirkondensator saavel ved Ladning som
ved Udladning gennem Galvanometret, samt ved Ladning tre smaa
Papirkondensatorer enkeltvis, alle parallelt og alle i Serie.
58. Sammenligning af Elementers elektromotoriske Kræfter med ballistisk
Galvanometer. Der udmaales tre Elementer enkeltvis og alle
i Serie.
59. Undersøgelse af et ballistisk Galvanometer. Man bestemmer Strømkonstanten
og Svingningstiden samt Dæmpningsforholdet ved aaben
Strømkreds og beregner deraf den ballistiske Konstant. Til Sammenligning
bestemmes den ballistiske Konstant ved Ladning af en bekendt
Kapacitet med en bekendt Spænding. Skalaafstanden noteres
og den ballistiske Konstant henføres i begge Tilfælde til Skalaafstanden
1 Meter.
60. Med ballistisk Galvanometer bestemmes Kraftlinietallet i en Elektromagnet
som Funktion af Amperevindingstallet, samt Kraftlinietallet
i forskellige Tværsnit ved samme Magnetiseringsstrom. Dæmpningen
maa bestemmes, da den afhænger af Modstanden i Galvanometerkredsen.
61. En Buelampe fotometreres i forskellige Retninger i samme lodrette
Plan. Ved Rousseaus Konstruktion bestemmes den sfæriske og hemisfæriske
Lysstyrke. Watt pr. Lys hemisfærisk beregnes. Til Sammenligning
benyttes en Glødelampe, som særskilt fotometreres, ligesom
Spejlets Reflektionsevne bestemmes.
62. Undersøgelse af Spændingsfaldets Afhængighed af Strømstyrken i
en Nernstbrænder og Forlagsmodstanden til en Nernstlampe.
63. Et Jævnstrømsanker undersøges ved Modstandsmaaling med Ampereog
Voltmeter. Viklingen undersøges og optegnes.
64. Shuntreguleringskurven. Man holder en Shuntdynamos Klemspænding
konstant ved varierende Belastning ved Regulering af Shuntmodstanden
under konstant Omløbstal og bestemmer den dertil nødvendige
Shuntstrøm som Funktion af Ankerstrømmen, som varieres
fra Tomgang til fuld Belastning og tilbage til Tomgang. Resultatet
fremstilles grafisk. En karakteristisk Trekant konstrueres.
65. Ydre Karakteristik. Ved konstant Modstand i Shuntkredsen og konstant
Omløbstal bestemmes en Shuntdynamos Klemspænding som
Funktion af Ankerstrømmen fra Tomgang til Kortslutning og tilbage
til Tomgang. Resultatet fremstilles grafisk. Til Sammenligning
konstrueres samme ydre Karakteristik med Benyttelse af Magnetiseringskarakteristikken
(Opg. 46) og den karakteristiske Trekant
(Opg. 64 eller eventuelt Opg. 47).
n
390 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
66. Bestemmelse af den ydre Karakteristik for en Kompoundmaskine.
Kurven optegnes og til Sammenligning konstrueres samme ydre Karakteristik
af Magnetiseringskarakteristikken, den karakteristiske
Trekant og de opgivne Vindingstal for Shunt- og Kompoundvikling.
67. Mekanisk Bremsning af en Shimtmotor ved konstant Spænding.
Strømstyrke, Drejningsmoment, primær Effekt, Virkningsgrad og
Omdrejningstal afsættes som Funktion af den afgivne Effekt i HK.
68. Ved Tomgangsforsøg og Udmaaling af Ankermodstanden beregnes
og optegnes samme Shuntmotors Virkningsgrad som Funktion af den
afgivne Effekt i HK.
69. Direkte Bestemmelse af en Shuntdynamos Virkningsgrad for Tomgang
til fuld Belastning. Virkningsgraden fremstilles grafisk som
Funktion af den afgivne Effekt i AVatt. Dynamoen trækkes af en
koblet Motor, hvis Virkningsgrad er bestemt.
70. Indirekte Bestemmelse af samme Dynamos Virkningsgrad ved Tomgangsforsøg
og Beregning.
71. Bestemmelse af Magnetiseringskarakteristikken for en Seriedynamo.
Bestemmelse af den ydre Karakteristik for samme Seriedynamo.
Anker- og Seriemodstanden maales, og den indre Karakteristik bestemmes.
Alle tre Kurver afsættes paa samme Blad. Ved Forsøgene
stilles Børsterne i den neutrale Zone.
72. Mekanisk Bremsning af en Seriemotor (samme Maskine som benyttet
ved Opg. 71) ved konstant Klemspænding. Ydre Effekt, Drejningsmoment
og Omdrejningstal afsættes som Funktion af Strømstyrken.
Til Sammenligning beregnes og konstrueres Kurven for Omdrejningstallet
ved Benyttelse af Resultaterne fra Opg. 71.
73. Adskillelse af Tabene i en Jævnstrømsdynamo ved Benyttelse af en
Hjælpemotor.
74. Adskillelse af Tabene i en Jævnstrømsdynamo ved XJdløbsmetoden.
75. Belastningsprøve med en Jævnstrømsshuntmaskine med Bestemmelse
af Virkningsgraden, Temperaturforhøjelsen af de forskellige Dele og
Isolationen i kold og varm Tilstand. Til Forsøget benyttes kunstig
Belastning.
76. Kunstig Belastning af to ens Seriemaskiner.
77. Kraftoverføring med Benyttelse af Seriedynamo og Seriemotor.
78. Optagelse med registrerende Instrumenter af Kurver for Hastighed
og Strømstyrke som Funktion af Tiden for en Seriemotor ved Igangsætning,
strømløs Gang og Bremsning under lignende Forhold som
ved Spørvognskørsel.
79. Bestemmelse af Feltets Form i en Jævnstrømsmaskine ved Tomgang,
1/2 Belastning og 1I1 Belastning.
80. Optagelse af Børstespændingskurver og Bestemmelse af Kommuleringsstrømmens
Forløb ved 1) norm alt Felt, 2) for svagt Felt, 3) for
stærkt Felt ved Tomgang og ved Belastning for en Jævnstrømsmaskine.
Som Belastning kan eventuelt benyttes kunstig Belastning.
Det elektrotekniske Laboratorium. 391
81. Bestemmelse af Selvinduktionskoefficienten i en jernfri Spole ved
Benyttelse af Amperemeter, Voltmeter, Wattmeter og Frekvensmaaler.
Der maa korrigeres for Instrumentstrømme. Fuldstændigt
Diagram tegnes.
82. Bestemmelse af Selvinduktionskoefficienten i en variabel Induktionsspole
ved Benyttelse af Amperemeter, Voltmeter, Wattmeter og
Frekvensmaaler. Resultatet optegnes som en Kurve.
83. Bestemmelse af effektiv Modstand og Selvinduktionskoefficient af
en Spole ved forskellige højere Periodetal ved Brometoden.
84. Bestemmelse af Kondensatorers Kapacitet ved højere Periodetal ved
Brometoden.
85. Fremskaffelse af Resonans i en Kreds bestaaende af Modstand, Selvinduktion
og Kapacitet i Serie. Delspændingerne maales med statiske
Voltmetre.
86. Forbindelse af en 3-Fasegenerator. Man maaler de tre Fasespændinger
enkeltvis samt de tre Netspændinger ved Trekantforbindelse og
Stjerneforbindelse.
87. Med Joubertskive og Kompensation bestemmes en Vekselspændingseller
Strømkurve.
88. Tomgangs- og Kortslutningsforsog med en Transformator. Af Forsøget
beregnes Virkningsgrad og Spændingsfald ved forskellige Belastninger
ved cos (o =l og cos cp *< 1.
89. Direkte Bestemmelse af Virkningsgrad og Spændingsfald for samme
Transformator.
7(le Halvaårs Kursus.
101. Undersøgelse af Forholdene ved Ladning og Udladning af et Akkumulatorbatteri
samt Paralleldrift af Batteri og Dynamo under lignende
Forhold som ved en Lyscentral.
102. Undersøgelse af Forholdene ved et Batteris Benyttelse som Putterbatteri.
103. Tomgangs- og Kortslutningsforsøg med en asynchron 3-Fasemotor.
Konstruktion af Heylands Diagram og ved Udmaaling paa Diagrammet
Bestemmelse af Kurver for primær Strøm, primær Effekt, Drejningsmoment,
sekundær Effekt, Slip, Omdrejningstal, Virkningsgrad
og cos 9-
104. Direkte Belastningsforsøg med samme 3-Fasemotor. De samme Kurver
som ovenfor konstrueres til Sammenligning. Belastning dels med
Hvirvelstrømsbremse, dels med en Dynamo.
105. Benyttelse af samme Motor som Generator ved oversynchron Gang.
Slipbestemmelse med Sektorskive og Vekselstrømsbuelampe.
106. Optagelse af Tomgangskarakteristikken for en 3-Fase synchron
Generator.
107. Optagelse af Kortslutningskurven for en 3-Fase synchron Generator.
108. Optagelse af V-Kurven for samme Maskine benyttet som Synchronmotor.
392 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
109. Optagelse af Belastningskarakteristikken ved fuld Strøm cos cp =1.
110. Optagelse af Belastningskarakteristikken ved fuld Strøm cos (p
= 0,8.
111. Optagelse af den wattløse Belastningskarakteristik ved fuld Strøm
og + 90° Faseforskydning.
112. Optagelse af den wattløse Karakteristik ved fuld Strøm og -f- 90°
Faseforskydning. Kurverne i Opg. Nr. 106, 109, 110, 111 og 112
afsættes sammen. De wattløse Karakteristikker overføres desuden
paa Kalkerpapir til Bestemmelse af det induktive Spændingsfald og
Ankerets Afmagnetiseringskonstant. Denne sidste sammenholdes med
Kortslutningskurven.
113. Optagelse af den ydre Karakteristik for cos 9=1.
114. Optagelse af den ydre Karakteristik for cos cp == 0,8.
115. Bestemmelse af Magnetreguleringskurverne for konstant Klemspænding
ved cos cp =1.
116. Bestemmelse af Magnetreguleringskurven for konstant Klemspænding
ved cos cp — 0,8.
117. Til Sammenligning bestemmes et Punkt af hver af de to Reguleringskurver
ved Konstruktion af Potiers Diagram. Punkterne afsættes.
118. Ved Hjælp af en Joubertskive bestemmes den indre Faseforskydning
ved forskellige Belastninger. Man benytter denne Bestemmelse til
ved Konstruktion af Blondels Diagram at bestemme de samme to
Punkter af Reguleringskurverne som i Opg. 117.
119. Tabene i en synchron Generator bestemmes ved Tomgang og Kortslutning.
Af Resultatet beregnes Maskinens Virkningsgrad ved forskellige
Belastninger. Den fundne effektive Vekselstrømsmodstand
sammenholdes med den ved Jævnstrømsmaaling fundne. En Hjælpemotor
benyttes.
120. Tabene i en synchron Motor bestemmes ved Tomgangsforsøg med og
uden stærk Faseforskydning. Af Resultatet beregnes Maskinens
Alrkningsgrad ved forskellige Belastninger.
121. En synchron Motors Virkningsgrad ved forskellige Belastninger bestemmes
ved Afbremsning. Resultatet sammenholdes med det i Opg.
120 fundne.
122. Bestemmelse af Forholdene mellem Jævnstrømspændingen og 1-, 2-
og 3-Fasespændingen i en roterende Omformer.
123. Direkte Bestemmelse af Virkningsgraden af en 3-Fasestrøm-Jævnstrømsomformer.
Bestemmelse af Spændingsfaldet.
124. Sammenlignende Bestemmelser af Ankerets Opvarmning i en roterende
Omformer benyttet som Drejestrøm-Jævnstrømsomformer og
som Synchronmotor.
125. Regulering af Jævnstrømspændingen ved en roterende Omformer
med Benyttelse af Induktionsspoler paa Drejestrømssiden.
126. Undersøgelse af en Vekselstrømsseriemotor.
127. Justering af en Vekselstrømsmaaler ved forskellige Strømstyrker og
cos cp = 1 og ved maximal Strøm med cos cp varierende fra 0 til 1.
Der anvendes kunstig Belastning. Til Faseforskydning anvendes en
asynchron Drejestrømsmotor som Fasetransformator. Maaleren indDet
elektrotekniske Laboratorium. 393
reguleres ved Forstilling af Jernkærnen og forsøgsvis Ændring af
Bromodstanden.
128. Undersøgelse af en Jernprøve ved A^ekselstrom. Man bestemmer
Tabet i Watt pr. kg Jern ved 50 Perioder og B max 10000 ved en
Temperatur af 30° C.
Arbejder for viderekomne (frivilligt).
151. Gennemslagsprøver med højspændt Vekselstrøm.
152. Optagelser med Oscillograf.
153. Optagelse af Røntgenfotografier.
154. Bestemmelse af smaa Selvinduktioner ved Maaling med Vekselstrøm
af højt Periodetal.
155. Afstemning og Udmaaling af Svingningskredse med Gnistsvingninger.
156. Forsøg med udæmpede elektriske Svingninger efter Poulsen.
157. Undersøgelse af et kunstigt Telefonkabel ved Vekselstrømsmaalinger.
158. Bestemmelse af Belysning i Lokaler.
6. Den teknologiske Samling.
Forhøjelse af Samlingens Budget. Efter Anmodning fra den teknologiske
Samlings Bestyrer, Professor H. I. Hannover foreslog den
polytekniske Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907, at Samlingens
Annuum forhøjedes med 300 Kr. fra 2,000 Kr. til 2,300 Kr. Til Begrundelse
af Forhøjelsen anførtes det, at den teknologiske Samling formentlig
vilde kunne aabnes for Offentligheden i Efteraaret 1907, efter
at dens Flytning til nye Lokaler og dens Ordning var afsluttet. Man
forventede et livligt Besøg, særlig af Haandværkerstanden; men da
Lokalernes Størrelse ikke tillod, at der modtoges flere end 40 Besøgende
ad Gangen, vilde det være nødvendigt at træffe en Ordning med Afhentning
af Adgangskørt forud. For at kunne afholde de med Tilsyn
med Garderober og lignende Arbejde følgende Udgifter føresloges derfor
Kontoen forhøjet med de nævnte 300 Kr.
Forslaget optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 2 h paa Finanslovforslaget
før 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende 1907—08, Tillæg A.,
Sp. 1233—34, og vedtoges af Rigsdagen.
— Samlingens Offentliggørelse. I Slutningen af Aaret 1907 aabnedes
den teknologiske Samling for Offentligheden 2 Gange ugentlig. Paa
Grund af de ret indskrænkede Pladsforhold maatte Adgangskort forinden
afhentes hos Læreanstaltens Portner efter nærmere Bekendtgørelse i
Bladene.
I Anledning af Samlingens Offentliggørelse udarbejdedes følgende
korte Oversigt over Samlingens Historie og nuværende Tilstand:
Den polytekniske Læreanstalts teknologiske Samling og Værktøjssamling
har sin første Oprindelse fra, at Reiersens Fond allerede et
Par Aar efter Læreanstaltens Oprettelse i 1829 bevilgede 400 Rdl. aarlig
i fem Aar til Oprettelse af en Værktøjssamling. Da faa Aar efter Wilkens
blev Lektor i mekanisk Teknologi, udvidede han Værktøjssamlingen til
Universitetets Aarbog. 50
394 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
ogsaa at omfatte en Vare- og Produktsamling, kaldet den teknologiske
Samling og gjorde i de 50 Aar, han var Lærer, meget for at forøge de
nævnte Samlinger, saaledes at de ved hans Afgang i 1886 talte ca. 1000
Numre. Nogen Katalog naaede han imidlertid aldrig at affatte, og da
ved hans Afgang Professor S. C. Borch for et Par Aar midlertidig paatog
sig at overtage hans Stilling, udførte han det højst fortjenstfulde Arbejde
at bringe Samlingen i Orden og katalogisere den. Samlingen havde den
Gang 200 Kr. aarlig at raade over, saa at det ikke var underligt, at den
i den lange Aarrække ikke var naaet til nogen synderlig Størrelse.
Siden den nuværende Lærer i Teknologi overtog den, er nævnte
Sum, takket være Bevillingsmyndighederne vokset fra 200 Kr. til 2,000
Kr., foruden at der nu er ansat en Assistent ved Samlingen, og ved
flere Lejligheder har Samlingen faaet betydelige Tilvækster, saaledes,
efter den store Udstilling i 1888, hvor Læreren i sin Stilling af Inspektør
ved Maskinudstillingen kunde skaffe den en betydelig Mængde Gaver af
Udstillingsgenstande, ved hans Rejser til næsten alle senere Verdensudstillinger,
navnlig Chicagoudstillingen, samt Stockholmerudstillingen i
1897 m. fl. Samlingen er da nu naaet til at tælle ca. 4600 Numre, men
langt flere enkelte Genstande.
Ved den store Udvidelse, der i de sidste Aar er foregaaet ved Nybygninger
til Læreanstalten, blev der Plads til nye Lokaler for Samlingen,
men skønt disse ere mere end dobbelt saa store som de tidligere,
ere Lokalerne i Virkeligheden allerede godt fulde. Naar Samlingen nu
aabnes for Offentligheden, tvinge Lokaleforholdene til kun at modtage
ca. 40 Besøgende ad Gangen, hvorfor de, der ønske at besøge den, forud
maa afhente Adgangskort.
Samlingen er ordnet i tre Værelser, i det første findes Raastoffer,
Værktøj og Produkter vedrorende Træbearbejdning og Bearbejdning af
Textilstoffer, derunder Papirfabrikation, samt vedrorende grafiske Kunster
m. m. I det næststørste Rum findes Raastoffer, Værktøj og Produkter
vedrørende Metalbearbejdning og i det tredie Rum vedrørende Stenbearbejdning,
Gibs- og Glasarbejder etc. samt Læreanstaltens Materiallæresamling,
som væsentlig er tilvejebragt af Docent Suenson.
Iblandt den Mængde Gaver, der i Aarenes Løb ere skænkede Samlingen,
vil man særlig bemærke: En Model af en Papirmaskine fra Etatsraad
Ferslew, en Jacquardmaskine og en meget sindrig Synaals-Trædemaskine
fra Grosserer Holger Petersen, en lille mekanisk Væv fra Fabrikant
Dugdale ved Dir. Carl Ruben, en stor Samling moderne Skotøj paa
forskellige Fabrikationsstadier fra Aktieselskabet Hertz' Garverier, en
gennemskaaren Damppumpe fra Konsul Smidth i Skien, en Støbemodel
af Statsbanernes nye Compoud-Lokomotivers Maskiner fra Statsbanernes
Maskinafdeling ved Dir. Busse, et meget smukt Stk. Carborund fra Grosserer
Chr. Smidt m. m., samt endelig det Silkebanner, som Sættemaskinens
Opfinder, Typograf Chr. Sørensen, fik overrakt af Kejser Napoleon
den 3die paa Pariserudstillingen 1855, hvor hans Maskine erholdt den
store Guldmedaille, og som hans endnu levende Enke har skænket Samlingen.
I Udlandet findes vel langt større teknologiske Samlinger end Læreanstaltens,
der navnlig ere i Besiddelse af mange flere store Maskiner,
Den teknologiske Samling. 395
end der herhjemme kan være Raad til at anskaffe eller skaffe Plads til.
Men paa den anden Side er Samlingen her en af de største i Verden blandt
dem, der findes knyttede til de tekniske Højskoler, idet den vistnok kun
overgaaes af Samlingerne i Wien og Hannover, og saa vidt vides ere disse
endnu ikke saaledes ordnede som Samlingen her, at der ved hver enkelt
Genstand er opstillet en forklarende Etikette, saa at Publikum nogenlunde
paa egen Haand vil kunne finde sig tilrette.
Ved det store Arbejde, det har været at flytte Samlingen og saaledes
etikettere, har Samlingens Assistent, Hr. cand. polyt. Vanggaard
samt Hr. Konstruktør Thorarensen, gjort udmærket Fyldest.
Det er nu at haabe, at navnlig Kjøbenhavns Haandværkere, saavel
Mestre som Arbejdere, ville gøre Brug af den Begyndelse til et Industrimusæum,
der her er skabt, hvor de utvivlsomt ville finde meget af
Interesse, saaledes at Samlingen kan gøre Nytte ud over at tjene Læreanstaltens
Undervisning i Teknologi. Der vil som Regel være en Assistent
til Stede i hvert af dens tre Rum for /at kunne afgive lønsket Forklaring.
— Diverse. I Skrivelse af 7de November 1907 meddelte Samlingens
Bestyrer, Professor H. I. Hannover, den polytekniske Læreanstalt,
at Kunstindustrimusæets teknologiske Udvalg, hvortil han siden dets
Stiftelse havde været den polytekniske Læreanstalts Delegeret, var
bleven opløst. En større Del af Kunstindustrimusæets teknologiske Samling,
der sorterede under Udvalget, var bleven deponeret i den polytekniske
Læreanstalts teknologiske Samling, medens Hesten dels var indgaaet
i Kunstindustrimusæets øvrige Samlinger, dels var overgivet dets
Fagskoler.
7. Materialprøvelaboratoriet.
Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Efter Oprettelsen af et
Materialprovelaboratorium blev Udgiftspost 2 i paa Læreanstaltens Budget
for 1908—09 foreslaaet forhøjet med 800 Kr., saaledes at Kontoens
hele Beløb blev 1,200 Kr., jvfr. Rigsdagtidende 1907—08, Tillæg A.,
Sp. 1233—34. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa
Finansloven for 1908—09.
8. Samlingen af Landmaalingsinstrumenter.
Ekstraordinær Bevilling til Samlingen. I Skrivelse af 26de Juni
1907 gjorde Docent P. Thygesen opmærksom paa, at den i Rigsdagssamlingen
1906—07 vedtagne Lov om Metersystemets Indførelse vilde nødvendiggøre,
at der søgtes en ekstraordinær Bevilling til Anskaffelse af en
Del nye Redskaber til Læreanstaltens Samling af Landmaalingsinstrumenter
og til Forandring af en Del af denne Samlings Landmaalingsredskaber
fra dansk til metrisk Maal.
De Udgifter, som disse Anskaffelser og Forandringer vilde medføre,
vare følgende:
396 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
4 Staalbaand (af 20 Meters Længde) å 30 Kr 120 Kr.
.r)4 Kæder af 50 Fods Længde forandrede til metrisk Inddeling
og forlængede til 20 Meters Længde, pr. Stk. 121/2 Kr 675 —
20 Baandmaal å 121l2 Kr 250 —
5 Messingmaalestokke og 5 Stangpassere 35 —
5 Nivellerstænger (af 4 Meters Længde) å 40 Kr 200 —
15 Nivellerstænger (12 å 13 Fod lange) forandrede til metrisk
Inddeling å ca. 24 Kr 360 Kr.
I Nysolvstransportors Fodmaal forandret til Metermaal 10 —
lait .... 1,650 Kr.
Da det vilde være af Betydning for de Studerende, at Overgangen
fra dansk til metrisk Maal ved Landmaalingsundervisningen skete saa
hurtigt som mulig, bl. a. af den Grund, at de Studerende, indtil denne
Overgang fandt Sted, ved Udforeisen af deres Eksamensopmaalinger vilde
være nødsagede til at anskaffe Længdemaalingsredskaaber, som ikke
senere vilde være anvendelige i Praksis, henstillede Docenten, at der paa
Finansloven for 1908—09 søgtes bevilget et ekstraordinært Beløb af ovenanførte
Størrelse paa Kontoen »Til Landmaalingsøvelser, Instrumenters
Anskaffelse, Vedligeholdelse og Transport«.
I Skrivelse af 24de Juli 1907 henstillede den polytekniske Læreanstalt
til Ministeriet, at den nævnte ekstraordinære Bevilling optoges paa
Læreanstaltens Budget, Udgiftspost 2 n, for 1908—09. Dette skete, jvfr.
Rigsdagstidende 1907—08, Tillæg A., Sp. 1233—36. Bevillingen vedtoges
af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa Finansloven for 1908—09.
9. Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget.
Forøget Anciennitet for Professor, Dr. phil. C. Juel. I Skrivelse af
2'lde Juni 1907 anmodede Professor, Dr. phil. C. Juel om, at der maatte
blive taget Hensyn til hans tidligere Virksomhed som Docent ved Fastsættelse
af hans Anciennitet som Professor.
Som Støtte for sit Andragende anførte han, at hans Gage søm
Professor ganske vist var 3,200 Kr. mod 2,400 Kr. som Docent; men det
betydelige Arbejde, som var paalagt ham ved en stor dobbelt Forelæsningsrække,
som skulde besørges ved Siden af hans tidligere Forelæsning,
gjorde det uundgaaeligt for ham at opgive andet Arbejde ved
Læreanstalten, saa at han led et direkte aarligt Tab paa 5 å 600 Kr.
Han havde været Docent i 14 Aar og i den Tid, som han haabede, udført
sit Arbejde tilfredsstillende.
Professoren, der nu var 52 Aar gammel, gjorde yderligere opmærksom
paa, at han i den Alder ikke havde Udsigt til længe at nyde godt af
senere højere Gagetrin, og anmodede derfor om, at der i hvert Fald blev
givet ham halv Anciennitet af de 14 Aar, hvori han havde været Docent
ved Læreanstalten.
I Skrivelse af 24de Juli 1907 indstillede den polytekniske Læreanstalt
til Ministeriet, at der tillagdes Professor Juel Anciennitet for
Halvdelen af det Tidsrum (ca. 14 Aar), hvori han havde været Docent,
Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget. 397
idet der henvistes til, at Professoren i det nævnte Tidsrum havde udført sit
Arbejde særdeles dygtigt og nidkært.
I Overensstemmelse hermed foresloges der paa Udgiftspost 1 a paa
Læreanstaltens Budget for 1908—09 en Forhøjelse paa 600 Kr. som
Alderstillæg til Prof. C. Juel, idet hans Tjenestetid i Henseende til Lønning
og Pension som Professor i Matematik, specielt rationel Mekanik,
fra 1ste April 1908 beregnedes, som om han havde været ansat som
Professor fra 1ste April 1900 at regne, jvfr. Rigsdagstidende 1907—08,
Tillæg A., Sp. 1215—1G. Forhøjelsen vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet
optoges paa Finansloven for 1908—09.
— Forhøjelse af Honoraret for Docenten i Materiallære. 1 Skrivelse
af Ilte Juli 1907 gjorde Docenten i Materiallære, E. Suenson, opmærksom
paa, at den Gage, han for Tiden oppebar for sit Arbejde paa Læreanstalten,
fra alle Sider anerkendtes at være uforholdsmæssig ringe, og naar
han yderligere skulde overtage Øvelserne, vilde det betyde en direkte
Udgift for Docenten, idet han ikke kunde tage den paakrævede Tid fra
sin praktiske Virksomhed uden at forøge den Medhjælp, han der havde.
Da Docenten overtog Undervisningen i Materiallære, var Forelæsningernes
Antal ca. 32 aarlig; senere var Antallet blevet forøget til ca.
48, og til Øvelserne vilde der direkte medgaa ca. 64 Timer, medens Forberedelserne
til dem allermindst vilde kræve lige saa megen Tid. I Stedet
for de oprindelige 32 Timer kom han altsaa nu op paa 172 Timer,
et Forhold, der syntes ham umiddelbart at maatte retfærdiggøre lians
Ønske om et højere Honorar.
Naar Docenten anførte det Timetal, han nødvendigvis maatte være
paa Læreanstalten, var det kun for paa en simpel Maade at illustrere den
Forøgelse i Arbejde, den nye Ordning gav ham, thi det største Arbejde
var ikke selve Undervisningen, men de Studier og Bearbejdelser af
fremmede Forsøg, som vare nødvendige, for at Undervisningen ikke skulde
forsumpe. Materiallæren var et Fag, der dyrkedes meget ivrigt i Udlandet,
og hvis Docenten skulde følge med i denne Udvikling, maatte
han nødvendigvis gennemgaa en stor Mængde udenlandsk Litteratur.
Docenten gjorde endvidere opmærksom paa, at da han kom til Læreanstalten,
bestod Undervisningen i Materiallære kun af Foredrag, uden
at Eleverne fik Lejlighed til at se de Ting, Talen var om, medens det
nu var lykkedes ham ved personlig Henvendelse paa mange forskellige
Steder at skaffe en Materialsamling til Veje, der allerede rummede over
600 Numre, og som han stadig arbejdede paa at kompletere, saa at Tilhørerne
nu altid fik Æmnerne for Forelæsningen at se in natura og lærte
at kende Forskel paa gode og daarlige Byggematerialer.
Denne Samling, der nu, sammen med den teknologiske, vilde blive
aabnet for Offentligheden, krævede, hvis den ikke skulde forældes, et
stadigt Arbejde fra Docentens Side med Undersøgelser, Katalogisering og
Korrespondance, et Arbejde, der i langt højere Grad end Forelæsningerne,
beslaglagde hans Tid.
Hertil kom de mange forskellige Hverv, som Stillingen ved Læreanstalten
førte med sig, og som til Tider stillede store Krav til ham.
Docenten skulde her blot nævne (foruden Arbejde i Udvalg, Bestyrelse
af Laboratoriet o. lign.), at han personlig i eet og alt havde ledet Mate398
Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
riallaboratoriets Oprettelse, at lian uden Arkitekthjælp havde planlagt
de nødvendige Bygningsforandringer, lavet Projekt til en Tunnelforbindelse
og ført stadigt Tilsyn med, at Arbejdet blev godt udført, ligesom
lian havde besørget hele Indkøbet og Installationen af Maskiner, Instrumenter,
Inventar o. s. v.
Som Repræsentant for Læreanstalten var han kommen ind i den
internationale Komité til Studiet af Jernbeton (og har i Løbet af det
sidste Aar udført en Række Forsøg, som endnu ikke vare afsluttet) samt
i Meterkommissionen, altsammen Hverv, som han med den største
Interesse paatog sig, men som det dog næppe var Meningen skulde hvile
paa en Mand, der kun var lønnet med 500 Kr., og som derfor havde
god Brug for sin Tid i sin private Forretning.
At Docenten omfattede Læreanstalten med den varmeste Interesse
og gerne ydede den saa meget af sin Arbejdskraft, som han kunde undvære,
mente han at have godtgjort ved de offentlige Forelæsninger, han
i Vinter paa eget Initiativ holdt over Jernbeton, og som fandt en Tilslutning,
der tilstrækkeligt viste deres Nytte.
I Henhold til ovenstaaende anmodede Docenten den polytekniske
Læreanstalt om at søge udvirket, at hans Gage forøgedes til 2,400 Kr.,
hvorved han vilde blive i Stand til at træffe et saadant Arrangement, at
han kunde fortsætte sin Virksomhed ved Læreanstalten, uden at det gik
ud over hans private A^irksomhed.
I Overensstemmelse med det ovenfor fremførte anmodede den polytekniske
Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907 Ministeriet om at foreslaa
Honoraret for Docenten i Materialisere forhøjet til 2,400 Kr. aarlig.
Det forhøjede Beløb optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09
paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 b, jvfr. Rigsdagstidende 1907—08,
Tillæg A., Sp. 1217—18, og vedtoges af Rigsdagen.
— Ny Ramme for Læreanstaltens Budget. Paa Finansloven for
1908—09 indførtes en delvis ny Ramme for Læreanstaltens Budget,
saaledes at samtlige Laboratorier og Samlinger opførtes under samme
Xr., men med forskellige Litra. Desuden var der for yderligere at lette
Oversigten over den polytekniske Læreanstalts Budget udarbejdet følgende
tabellariske Oversigt over Lønninger og Honorarer paa Udgiftspost
1 b og 1 d;
Sd =«
s-« c
£ «0D^
g ,—l O t, cS (X) 33 « > t-H
^-. O
O) —'
o
<&D 3rc2 QOI
"^S S22 ^00 I—I cClj tH •- t! fe Æ
a ^
aOJ O25
« o I
•t£f 2" Oa> HH
•f,-e' So-
oPJj O
« o I
•S "O
hh ^a5 m
r~ i->
fe o
a g
« g I
faC-S
'CS4S cs Os l i—1 c« ,-1 rS" saoj
^O
? o I
^is. scS; S^ HH ^ T—1
Q> O
thuno ©^i io'
Oor a2 o0s
fe.o
1^ §& .
_e
fe
atn Coj To5 acS ebgJD |I
fe i" o
bi c, Oi
Q
W
I alt.
1. Anstaltens Direktør
2. Docenten i Matematik (ekstraordinært)
3.
4.
5.
6.
9.
do. i Botanik.
do. i Zoologi
do. i deskr. Geometri (eller
Tegning)
do. i teknisk Mekanik (eller Maskinlære)
do. i Landmaaling og Nivellering
do. i Husbygning
do. i Elektroteknik
Materialisere
Skibsbygningslære
Opvarmning og Ventilation
Vand- og Kloakledning ...
At overføre...
Kr.
1,200
1,600
500
500
2,400
2,000
1,400
1,600
Kr. Kr. Ki.
-r 500
-r 500
-r 2,400
+ 400 -2.400
3,400
14,600 | 15,000, 12,600 9,200
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
800
+ 1,400 +1,000 4-2,400
+ 1,000
+ 400 4- 400
+ 300
12,000 14,200 12,100
-f- 2,400
+ 1,900
Kr.
1,200
2,400
2,400
j 5,600
9,700 11,600; 11,600
c
aO> j
Q
aw
Ciq
W zo
IC
Honorarer
efter Lønningslov
af 8. Maj
1894 § 2.
Ifølge
Finansloven :
for 1898—99.
Ifølge
Finansloven
for 1900—01.
Ifølge
Finansloven
for 1902—03.
Ifølge
Finansloven
for 1903-04.
1
Ifølge
Finansloven
for 1904—05.
Ifølge
Finansloven
for 1905—06.
Ifølge
Finansloven
for 1906—07.
Ifølge
Finansloven
for 1907-08.
Efter Finanslovforslaget
for 1908-09.
I alt.
Overført...
10. Docenten i Mikroskopi og Bakteriologi
11. Til Ledelse af Laboratorieøvelserne
Kr.
14,600
Kr.
15,000
Kr.
12,600
Kr.
9,200
-j-1,000
Kr.
12,000
Kr. Kr.
14,200 12,100
Kr. Kr.
9,700
Kr.
11,600
Kr.
11,600
1,000
1,000
»
2,000
2,000
1,200
500
12. To Docenter i Elektroteknik . 4-6,400 -f-6,400
13. Hjælpedocent i Mineralogi og Krystallografi
+ 2.000
14. Hjælpedocent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
4-2,000
15. Docent i landboteknisk Kemi 4-3,200
-r 3,200
-|-1,200
17. Honorar for Forelæsninger over Me-
4-500
Tilsammen ...
14,600 15,000 12,600 10,200 14,000 24.600 24,500 21,300 20,100 19,300 19,300
Lønning efter
Lønningslov
af 8 Maj
1894 § 5.
Ved Finanslove tilkomne og
udgaaede
personlige
Tillæg.
faste Tillæg og
nye Lønninger.
Anmærkning.
(F. L. = Finanslov.)
Lønninger og
Lønningstillæg,
foreslaaede
paa
Finanslovf.
f. 1908—09.
Portneren
Fyrbøderen
Biblioteksbudet
Kontorbud og Betjent til Pasning af
Auditorier og Tegnestuer
Kontorassistent
Skriver ved Kontoret
Kontorpersonalet
1ste Assistent ved det kemiske Laboratorium
2den do. ved do
3die do. ved do
4de do. ved do
Betjent ved do
do. ved do
do. ved do
En Assistent ved det fysiske Laboratorium
do. ved den fysiske Samling
At overføre...
Kr.
1,000
1,000
204
900
1,700
1,400
1.000
2,000
10,004
Kr. Kr. Kr. Kr.
+ 100
-f- 100
+ 300
800 + 200
-4-200
200
300
+ 200
+ 200
+ 800
+ 2,400
+
+
+
300
600
1,200
fiOO
1,500
+
+
+ ii +
840
160
1,000
300
300
600
600
300
F. L. 1899—1900
_ 1904—05
_ 1907—08
1901-
1906-
1899-
1901-
1903-
1904-
1906-
1906-
1906-
1898-
1906-
1906-
-02
-07
-1900
-02
-04
-05
-07
-07
-07
-99
-07
-07
1898-
1906-
1906-
1903-
1906-
1904-
1906-
1907-
-99
-07
-07
-04
-07
-05
-07
-08
Kr.
4,100
+ 300 —j— 300 + 12,700 22,704
Lønning efter
Lønuingslov
af 8. Maj
1894 § 5.
Ved Finanslove tilkomne og
ndgaaede
personlige
Tillæg.
faste Tillæg og
nye Lønninger.
Anmærkning.
(F. L. = Finanslov.)
Lønninger og
Lønningstillæg,
foreslaaede
paa
Finanslovf.
f. 1908—09.
Overført...
En Assistent ved de fysiske Øvelser..
do. ved det fysiske Laboratorium ..
Konservator ved den fysiske Samling
Betjent ved det fysiske (og elektrotekniske)
Laboratorium
Mekanisk uddannet Betjent ved det
fysiske Laboratorium
do. ved do
1ste Assistent ved
ningen
2den do. ved do. ...
3die do. ved do. . ..
Tegneundervis-
1ste Assistent ved Konstruktionsøvelserne.
2den do. ved do
Assistent ved Øvelserne i teknisk Mekanik
Kr.
10,004
1,000
1,000
2,600
2,000
Kr. Kr. Kr.
+ 300 -r 300 + 12,700
+ 1,200
i + 1,500
Kr. Kr.
+ 200
F.L. 1902—03
— 1907-08
+
+
4-
+
+
+
+
+
+
200
+ 1,200
300
+ 1,500
+ 280
+ 1,200
+ 600
| F.L. 1898—99
1 — 1907—08
_ 1903—04
— 1905—06
— 1907—08
1895—96
1901—02
1907-08
600
200
200
100
100
600
-r 1,000
500
500
16,604 4 -j- 500 f 300 | +22,9801,500
1895—96 (Husbygn.)
1903—04 —
1904—05
1904—05
1905—06 (Vej bygning)
1906—07 (Vandbygn.)
1906—07 (Vej- og Brobygning)
1902—03
1906—07
38,284
Løuuing efter
Finanslov
af 8. Maj
1894 § 5.
Ved Finanslove tilkomne og
udeaaede
personlige
Tillæg.
faste Tillæg og
nye Lønninger.
Anmærkning.
(F. L. = Finanslov.)
Lønninger og
Lønningstillæg,
foreslaaede
paa
Finanslovf
f. 1908-09.
ved
Overført. .
Medhjælpere Landmaalingsøvelserne
Assistent ved det teknisk-kemiske Laboratorium
Betjent ved det teknisk-kemiske Laboratorium
Medhjælp for Docenten i Mikroskopi
Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium
Mekanisk uddannet Betjent ved do ..
Betjent ved do
2 Assistenter i Maskinkonstruktion..
Assistent ved Maskinlaboratoriet....
Mekanisk uddannet Betjent ved do. .
Maskinmester
Assistent ved den teknologiske Samling
Til Betjenthjælp ved den teknologiske
Samling, ved Pasning af Auditorier
m. m
Assistent ved Undervisningen i „Fysisk
Teknik"
Betjent ved det gæringsfysiologiske
og landboteknisk-kemiske Laboratorium
i . . . .
Kr.
16,604
500
Kr, Kr.
+ 500 ^ 300
Kr.
+ 22,1180
+ 200
+ 1,000
+ 1,000
+ 500
Kr.
1,500
+
+
+
+
+
+
+
+
1,800
1,500
1.200
3,200
1,800
1,500
2,000
1,800
+ 500
F.L. 1906—07
— 1901—02
— 1901—02
_ l <102—03
— 1904—05
- 1904—05
— 1906—07
— 1903-04
— 1906—07
— 1906—07
_ 1906—07
— 1907—08
— 1907-08
Tilsammen ... 17,104 -f 500 -r 300 +40,980 -h 1,500
+ 200 + 39,480
Kr.
700
600
1,200
2,500
404 Den polytekniske Læreanstalt 1907 —1908.
— Forhøjelse af det til Assistance ved Tegneundervisningen bevilgede
Beløb. I Forbindelse med Ændringen i Undervisningen i Matematik,
hvorom der er berettet i Universitetets Aarbog for 1905—OG, S. 633—39,
stod en Ændring af Undervisningen i Projektionstegning. I Stedet for
en forelæsningsmæssig Gennemgang af Afbildningsmetoderne vedtog
man at indføre Eksaminationer. Til Afholdelsen af disse vilde Tegnestuens
Assistenter kunne benyttes mod en passende Forhøjelse af deres Lønninger.
Formentlig vilde Arbejdet paa Tegnestuen blive betydelig forøget
i de nye Lokaler, ved at et langt større Antal Studerende kunde
arbejde samtidig, saa at der vilde blive Spørgsmaal om Ansættelse af
en ny Assistent. Men indtil videre vilde man kunne nøjes med at forhøje
Beløbet (4,080 Kr.), som er stillet til Eaadighed til Assistance ved Tegneundervisningen,
med 600 Kr. Da den ovennævnte Ændring først traadte i
Kraft fra 1ste September 1907, vilde Forhøjelsen for 1907—08 kun beløbe
sig til 350 Kr., jvfr. Rigsdagstidende 1906—07, Tillæg A., Sp. 1221—22.
Forhøjelsen vedtoges af Rigsdagen og optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost
1 d for 1907—08.
— Ansættelse af en Betjent til Pasning af Auditorier m. m. Ved
Finansloven for 1907—08 blev der bevilget 500 Kr. til forøget Betjenthjælp
til Pasning af Auditorier, Garderober m. m. Da man ikke allerede
den Gang kunde overse Forholdene efter Læreanstaltens Udvidelse,
nøjedes man med at foreslaa bevilget et Beløb af 500 Kr. dertil. For dette
Beløb blev der ansat en Betjent den halve Dag, men det har nu vist
sig, at der var Brug for Betjenten den hele Dag, hvorfor den polytekniske
Læreanstalt i Skrivelse af 24de Juli 1907 til Ministeriet foreslog,
at der bevilgedes 700 Kr. foruden de nævnte 500 Kr., tilsammen
1,200 Kr., at anvende til Lønning for en Heldags Betjent. Beløbet indførtes
paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d for 1908—09, jvfr. Rigsdagstidende
1907—08, Tillæg A., Sp. 1223—24, og vedtoges af Rigsdagen.
— Hovedistandsættelser: I Læreanstaltens Budgetskrivelse af 24de
Juli 1907 foresloges Udgifterne til følgende Hovedistandsættelser bevilgede,
nemlig:
1. Til Installation af en 2" Hoveddampledning fra Kedelanlæget
til Varmekamret i Auditoriefløjen Kr. 515.
2. Til Anbringelse af ialt 35 Curtis Vandudladere og 2
Stk. Returvandsamlere med tilhørende Ledninger i de
3 Hovedfløje i den ældre Bygning — 3,395.
3. Til Opstilling af en ny Støbejærns Ribbeovn med Ledninger
og Curtis Vandudladere m, m. i Præparationslokalet
i Kælderen til det kemiske Laboratorium samt
til Opstilling af en forhaandenværende do. i et Betjentværelse
sammesteds — 410.
4. Til Opsætning af en Distaneevandstandsmaaler (Fuhrys
System) i Kedelhuset til Maaling af Vandstanden i
en Ekspansionsbeholder paa 1ste Sal i fysisk Fløj i den
ældre Bygning — 145. 60
l a i t . . . . Kr. 4,465. 60
Andro Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget.1 405
Til Støtte for disse Bevillinger anførtes følgende:
ad 1. Bevillingen nødvendiggjordes derved, at man efter Læreanstaltens
Udvidelse var gaaet over til Heldøgnsfyring, hvorved Damptrykket
havde kunnet nedsættes til et ganske ringe Tryk. Som Følge heraf var
Varmetilførslen til Varmekammeret, hvor Arentilationsluften forvarmedes,
bleven for ringe, hvorfor den maatte forøges paa den nævnte Maade.
ad 2, Med Ministeriets Samtykke havde Læreanstalten anvendt et
Beløb, der var bleven tilovers ved de nye Bygningers Opførelse, til nogle
væsentlige og nødvendige Forbedringer i den ældre Bygning. Blandt
andet foretoges en Forbedring af denne Bygnings Varmeapparater, idet
flere Varmelegemer havde fælles Vandudlader, hvilket foraarsagede en
forstyrrende Støj i Lokalerne. Der blev da opsat et saa stort Antal Vandudladere,
at hvert Varmelegeme fik sin; men da det Beløb, der var til
Raadighed for Varmeanlægget, ikke var tilstrækkeligt stort til, at man
kunde forny de gamle Vandudladere, der havde fungeret siden Bygningens
Opførelse, maatte man foreløbig beholde disse ved et tilsvarende
Antal A^armelegemer. De vare imidlertid i den lange Tid, de havde været
i Brug, blevne saa medtagne, at det vilde være nødvendigt at erstatte dem
med nye.
Med Hensyn til de nævnte 2 Stk. Returvandsamlere bemærkedes, at
de skulde tjene til at simplificere Anlægget, idet Returvandledningerne
efter Opsættelse af dem vilde kunne gøres betydelig kortere.
ad 3. Bevillingen skulde tjene til at erstatte en ældre Kakkelovn —
den eneste paa Læreanstalten tilbageværende Ovn til Fyring med Koks
— i Præparationsværelset i det kemiske Laboratoriums Kælderetage med
et mere tidssvarende Varmelegeme, hvilket længe havde været tiltrængt,
samt til at opsætte et forhaandenværende Varmelegeme i et Betjentværelse
sammesteds, i hvilket der ikke tidligere har været noget Varmeapparat.
ad 4. Den omtalte Ekspansionsbeholder henhørte til et Varmtvandsapparat,
der tjener til Opvarmning af Inspektørboligen, og som i den
ældre Bygning var det eneste Anlæg af den Art. Medens Varmtvandsanlæggene
i den nye Bygning vare blevne forsynede med saadanne Distancevandstandsmaalere,
der skulde tjene som Sikkerhedsforanstaltninger
mod, at Vandet i Beholderne kom til at staa for lavt og derved kom til
at koge, hvorved der fremkom Uregelmæssigheder i Apparatets Drift,
var det omtalte Varmeapparat ikke forsynet med nogen saadan. Da det
imidlertid vilde være mere betryggende for Driften og bringe mere Ensartethed
over det samlede Anlæg, foresloges det nævnte Beløb bevilget.
— Bevilling til Vedlicjeholdclse af Læreanstalt ens Kedelanlær/. Til
dette Brug foresloges bevilget 1,200 Kr. aarlig, første Gang paa Finansloven
for 1908—09. Efter at Læreanstaltens nye Bygninger vare tagne
i Brug, var deres Vedligeholdelse overdraget til Bygningsinspektøren.
Efter de med Ministeriet og Bygningsinspektøren førte Forhandlinger
havde Læreanstalten fundet det rigtigst at overdrage Tilsynet med og
Vedligeholdelsen af selve Kedelanlæget til Bestyreren af Læreanstaltens
Maskinlaboratorium. Da imidlertid det til aarlige Vedligeholdelsesudgifter
ved de ældre og nye Bygninger hidtil bevilgede Beløb af 5,500 Kr.
maatte anses for meget knapt, vilde der deraf ikke kunne afses noget
406 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
Eeloh til Vedligeholdelse af Kedelanlægget. Saa længe dette for en væsentlig
Del var nyt, formente man, at de aarlige Udgifter til dets Vedligeholdelse
ikke vilde overskride det foreslaaede Beløb 1,200 Kr., jvfr. Rigsdagstidende
1907—08, Tillæg A., Sp. 1237—38. Bevillingen vedtoges af
Rigsdagen og indfortes paa Læreanstaltens Budget paa Finansloven for
1908—09 som en særlig Udgiftspost 4.
— Forhøjelse af Kontoen for Belysning, Brændsel, Rengøring og
Inventarium. I Henhold til Læreanstaltens Indstilling af 24de Juli 1907
foresloges Udgiftspost 6 forhøjet til 35,000 Kr., der efter de Erfaringer,
man havde gjort med Hensyn til Opvarmning, Ventilation og Rengøring
af de nye Bygninger i Finansaaret 1906—07 fremtidig vilde være nødvendigt.
Under Hensyn til, at Udtrykket Gasbelysning ikke længere var
korrekt, da Læreanstaltens Belysning for en stor Del var elektrisk, samt
at der af denne Konto afholdtes Udgifter ikke alene til Reparation af
Inventariet, men ogsaa til mindre Anskaffelser af nyt Inventar, foreslog
Læreanstalten endvidere, at Kontoen fremtidig benævntes »Belysning,
Brændsel, Rengøring og Inventarium«.
Endelig foresloges der ekstraordinært bevilget et Beløb af 3,101 Kr.
til Installation af elektrisk Belysning i det kemiske og fysiske Auditorium
i Forbindelse med Anbringelse af et Lysbilledapparat i førstnævnte
Auditorium. Ved Læreanstaltens intensive Benyttelse i de sidste Aar
havde det vist sig meget uheldigt, at dens Auditorier til fysisk og kemisk
Undervisning ikke vare forsynede med elektrisk Belysning. Skont det
vilde være ønskeligt, at samtlige Auditorier forsynedes hermed, fandt
man det ikke forsvarligt allerede nu at kassere Gaslamperne i alle Auditorierne,
men foreslog at nøjes med at indføre elektrisk Belysning i det
fysiske og kemiske Auditorium, dog at Ledningerne indrettedes saaledes,
at man ad Aare kunde forsyne ogsaa de andre Auditorier med Elektricitet.
Udgiften hertil vilde beløbe sig til 2,301 Kr.
Man savnede i høj Grad et Projektionsapparat i det kemiske Auditorium,
Man foreslog derfor samtidigt at installere et Projektionsapparat
i Auditoriet. Hertil vilde medgaa 800 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1907—08, Tillæg A., Sp. 1237—40.
De foreslaaede Beløb bevilgedes af Rigsdagen og optoges paa Finansloven
for 1908—09.
— Forhøjelse af Beløbet til Bøgers Anskaffelse. Den til Bøgers
Anskaffelse siden Finansaaret 1860—61 bevilgede Sum af 800 Kr. bar
hidtil været stillet til Universitetsbibliothekets Raadighed til Anskaffelse
af Tidsskrifter og lignende, væsentligst af naturvidenskabeligt og teknisk
Indhold. I Skrivelse af 24de Juli 1907 til Ministeriet foreslog den polytekniske
Læreanstalt, at der foruden dette Beløb af 800 Kr., der anvendtes
til Bøger og Tidsskrifter, hvis rette Plads var i Universitetsbibliotheket,
og som forøvrigt gennem en truffen Ordning blev fremlagt paa den
polytekniske Læreanstalts Læsestue en vis Tid, paa Udgiftspost 2 1 paa
Læreanstaltens Budget bevilgedes 1,000 Kr., for at Læreanstalten kunde
bibeholde og fortsætte sit eget, rent tekniske Bibliothek. Af de 1,000 Kr.
paaregnedes 400 Kr. at medgaa til at holde Bibliotheket aabent.
Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Bndget. 407
Det forhojede Beløb optoges paa Finanslovforslaget for 1908—09,
jvfr. Rigsdagstidende 1907—08, Tillæg A., Sp. 1233—34, og vedtoges
af Rigsdagen.
— Udarbejdelse af Planer og Overslag vedrorende Opførelsen af en
Bygning til Undervisningsbrug pm Professorboligernes Plads. Til Begrundelse
af et Forslag om ekstraordinært at bevilge 1,500 Kr. til Udarbejdelse
af Planer og Overslag over en ny Bygning paa Læreanstaltens
Grund anførte den polytekniske Læreanstalt i sin Skrivelse af 24de
Juli 1907 til Ministeriet, at Antallet af Studerende var i vedblivende
Stigning. I 1890—95 steg Antallet fra 388 til 456, i 1895—1900 fra
456 til 569, i 1900—1905 fra 569 til 728 og var nu i 1907 over 800.
Foruden det saaledes stadigt forøgede Antal polytekniske Studerende,
var der ved Samarbejde med Universitetet tillige henvist til Læreanstalten
alle, der forberedte sig til Magisterkonferens og Skoleembedseksamen
med Kemi eller Fysik til Hoved- eller Bifag — et Samarbejde mellem
Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, der tænktes fortsat. Den
polytekniske Læreanstalt maatte af disse Grunde være betænkt paa, at
dets kemiske Laboratorium maatte undergaa en Udvidelse, svarende
til den, som det fysiske Laboratorium nylig liavde faaet.
Spørgsmaalet om en endelig Ordning af Pladsforholdene i det
kemiske Laboratorium vilde formentlig bedst kunne løses ved at ombygge
den tilstedende lave Professorbolig ud mod Sølvgade til en flereetages
Bygning til Undervisningsbrug. Saafremt det foreslaaede Beløb
blev bevilget, vilde det efter de med den kgl. Bygningsinspektør forte
Forhandlinger blive overdraget Arkitekt Clemmensen, der bistod Etatsraad
Herholdt ved Opførelsen af de ældre Bygninger, at udarbejde
Planerne.
Beløbet optoges paa Finanslovforslaget for 1908-—09 paa Læreanstaltens
Budget som en særlig Udgiftspost 12, jvfr. Rigsdagstidende
1907—08, Tillæg A., Sp. 1239—40, og vedtoges af Rigsdagen.
IV. Legater og Stipendier.
1. G. A. Hagemanns Kollegium.
Under 22de August 1907 udfærdigedes der kgl. Stadfæstelse paa
Fundats for G. A. Hagemann1?, Kollegium. Fundatsen er saalydende:
§ 1.
Legatets Navn er »G. A. Hagemann's Kollegium«.
§ 2.
Til »G. A. Hagemann's Kollegium« er henlagt en Bygning i
Christianiagade samt en Kapital paa 100,000 Kr.
Hvad der af Kapitalen ikke maatte medgaa til Kollegiets Monteringbevares
som rorlig Kapital. I Ejendommen maa der ingensinde optages
nogen Prioritet. Den rørlige Kapital skal altid være anbragt efter Reglerne
for Anbringelse af umyndiges Midler.
u
408 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
Kapitalen skal stedse bevares urørt, medens der med dens Renter
bliver at forholde som nævnt nedenfor under § 4.
§ 3.
Kollegiet anvendes til Bolig for unge Mænd og Kvinder, der studere
Ingeniørvidenskab ved den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenliavn, eller
studere under det matematisk-naturvidenskabelige, det filosofiske eller
det medicinske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet*) eller søge deres
Uddannelse ved den kgl. A^eterinær- og Landbohøjskole, Kunstakademiet
eller Musikkonservatoriet. Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad er
dog berettiget til, hvis der findes særligt kvalificerede Ansøgere udenfor
ovennævnte Kategorier, da at lade saadanne komme i Betragtning.
Valget mellem dem, der kunne komme i Betragtning, skal almindeligvis
træffes undet Hensyn til den paagældendes Vidnesbyrd, Flid, Begavelse
og Trang. To Trediedele af Pladserne forbeholdes Studerende ved
den polytekniske Læreanstalt, medens Resten besættes efter Legatbestyrelsens
nærmere Bestemmelse.
Ingen kan bo i Kollegiet længere end 5 Aar ialt. Bekendtgørelse
om ledige Pladser sker efter Legatbestyrelsens nærmere Bestemmelse.
For Opholdet i Kollegiet betales en, af Legatbestyrelsen fastsat, maanedlig,
moderat Lejeafgift.
§ 4.
Med Kollegiets Indtægter, der bestaa i:
a) Renten af den rørlige Kapital,
b) den af Beboerne betalte Husleje,
c) tilbagebetalte Studielaan (se herom nedenfor),
forholdes paa følgende Maade:
Først udredes alle Udgifter til Kollegiets Drift, saasom eventuelle
Skatter af Ejendommen, Udgifterne til Vedligeholdelse og Assurance af
Kollegiets Bygninger og Inventar og de til Lonning af det tjenende Personale
fornødne Beløb.
Dernæst henlægges et efter Bestyrelsens Skøn passende Beløb til
en Reservefond, der efter Bestyrelsens Bestemmelse kan anvendes til Kollegiets
Udvidelse, og hvis Kapital anbringes efter Reglerne for umyndiges
Midlers Anbringelse, medens Renterne henlægges til Reservefondens
Kapital.
Hvad derefter maatte blive tilovers anvendes til kontante Studielaan
til Personer af de under § 3 nævnte Kategorier. Ogsaa Beboerne
af Kollegiet kunne faa Andel i disse Laan. For Laanets Beløb skal
Modtageren udstede et Bevis til Legatet, hvori han lover, naar hans økonomiske
Kaar maatte tillade det, at tilbagebetale Laanet.
Det skyldige Beløb forrentes ikke. Den Udstederen paahvilende Forpligtelse
skal ikke være af retslig Natur, hvorfor Gælden ingensinde
skal kunne inddrives ved Domstolene eller anmeldes i Beboernes Dødseller
Fallitbo; men det skal være Udstederen en Æressag ved Indbetaling
af det paagældende Beløb at bidrage sit til Kollegiets Udvikling og
kommende Studieslægters Underhold.
*) Jvfr. senere indført Ændring, S. 410.
G. A. Hagemanns Kollegium. 409
Bestyrelsen bør aarlig minde Skyldnere, der ikke betale, efter at
5 Aar ere gaaede, siden de forlod Kollegiet, om deres Gæld til dette.
Dog skal saadan Mindelse ikke tilgaa saadanne Skyldnere, om hvilke
man med Vished ved, at de ikke ere i Stand til at betale.
Skulde den Forudsætning, hvorpaa denne Paragraf er bygget,
briste, skal Legatbestyrelsen søge Paragraffen ændret saaledes, at Studielaanene
kunne inddrives.
§ 5.
Tilsynet med Kollegiets Beboere fores af en af og blandt Beboerne
valgt Inspektion paa ikke under tre Medlemmer, der selv vælger sin
Formand. Denne Inspektion paaser Overholdelsen af den daglige Orden
i Overensstemmelse med den af Legatets Bestyrelse til enhver Tid udarbejdede
Instruks, hvis Hovedbestemmelse skal gaa ud paa, at alle Beboerne
have at opføre sig som Gentlemen og Ladies. Instruksen skal tillige
indeholde Regler om, hvor mange Medlemmer Inspektionen til enhver
Tid skal bestaa af, og for hvor lang Tid dens enkelte Medlemmer vælges.
Brud paa Instruksen kan medføre Udelukkelse. En saadan kan dog
kun ske efter Kollegieinspektionens og Legatbestyrelsens Indstilling,
naar denne tiltrædes af Lærerraadet ved den polytekniske Læreanstalt.
§ 6.
Bestyrelsen for Legatet bestaar af Direktøren for den polytekniske
Læreanstalt, Læreanstaltens Inspektør og tre af Anstaltens Lærerraad
valgte Medlemmer, af hvilke mindst en, der ikke er Lærer, og om muligt
en, der er Descendent af G. A. Hagemann. Af disse tre sidste fratræder
hvert Aar et Medlem, der kan genvælges. Ved det første Valg er de
enkelte Medlemmers Funktionstid bestemt. Skulde Stillingen som Direktør
før Højskolen eller som Inspektør før samme blive ophævet, skal
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet afgøre, hvem der som
beklædende en til den ophævede nærmest svarende Stilling skal indtræde
i Bestyrelsen i henholdsvis Direktørens og Inspektørens Sted.
Udadtil, navnlig ogsaa i Forhold til Panteregistret, kunne 4 Medlemmer
af Bestyrelsen forbinde Legatet.
Bestyrelsen er ulønnet, men kan om fornødent antage lønnet Medhjælp
i eller udenfor sin Midte. Bestemmelse om Legatets Fordeling
(altsaa Bortgivelse af Boligerne i Kollegiet og Uddeling af Portioner al
Studielaan) tages af Lærerraadet for polyteknisk Læreanstalt efter Indstilling
af Legatets Bestyrelse. Bestyrelsen aflægger aarligt Regnskab
for Legatet til oftnævnte Lærerraad. Raadet indstiller derefter Regnskabet
til Godkendelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Bestyrelsen skal føre en Protokol, hvori indføres nærværende Fundats
samt alt Legatet vedrørende, saasom Bestyrelsens Sammensætning
til enhver Tid, Instruksen for Kollegiet, Uddelingen af Legatet, dettes
aarlige Regnskaber m. v.
§ 7.
Legatets Aktiver skulle altid saavidt gørligt være noterede paa
Legatets Navn.
Universitetets Aarbog. 52
410 Den polytekniske Læreanstalt 1907—1908.
§ 8.
Gr. A. Hagemann har forbeholdt sig at gore de Tilføjelser til eller
Forandringer i denne Fundats, som han maatte ønske. Efter hans Bød
kunne Tillæg til Fundatsen og Forandringer i denne ske efter Indstilling
af Lærerraadet for den polytekniske Læreanstalt med Samtykke af
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Det er Fundators Haab, at
Tillæg og Ændringer maa ske, saa ofte Tidens Krav maatte medføre
Ønskeligheden heraf, saa at Legatet kan tjene til at hjælpe Ungdommen
frem ad de Veje, som til enhver Tid maa anses heldige.
Kjøbenhavn, den 30te Juni 1907.
Mathilde Hagemann. G. A. Hagemann.
Under 22de August 1907 udfærdigedes der kgl. Stadfæstelse paa
følgende Ændring i og Tilføjelse til Fundatsen;
Jeg gør herved følgende Ændring i og Tilføjelse til foranstaaende
Fundats for G. A. Hagemanns Kollegium:
I Stedet for Bestemmelsen i Fundatsens § 6, 2det Stk., infine:
»Raadet indstiller derefter Regnskabet til Godkendelse af Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet« indsættes følgende Bestemmelse: »Regnskabet
revideres af en af Lærerraadet valgt fast Revisor hvorefter det
af Lærerraadet indsendes til Ministeriet for Kirke- øg Undervisningsvæsenet
til Decision.«
Til § 7 føjes: »og forsynes med Prohibitivpaategning af Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet«.
Kjøbenhavn, den 25de Juli 1907.
G. A. Hagemann.
Desuden er der senere, under 7de Oktober 1908 udfærdiget kgl.
Stadfæstelse paa følgende Ændring i og Tilføjelse til samme Fundats:
§ 3, 1ste Stk., faar følgende Affattelse:
»Kollegiet anvendes til Bolig for unge Mænd og Kvinder, der
studere Ingeniørvidenskab ved den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn,
eller som studere ved Kjøbenhavns Universitet eller søge deres
Uddannelse ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kunstakademiet
eller Musikkonservatoriet. Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad er
dog berettiget til, hvis der findes særligt kvalificerede Personer udenfor
ovennævnte Kategorier, da at lade saadanne komme i Betragtning.«
Kjøbenhavn, den 30te September 1908.
G. A. Hagemann.
2. Frederik Smidths Legat.
Under 23de August 1907 udfærdigedes der kgl. Stadfæstelse paa
Fundats for Frederik Smidths Legat.
Fundatsen er saalydende:
Paa 25-Aarsdagen efter, at Indehaverne for Firmaet F. L. Smidth
& Co., Ingeniørerne Alex. Foss og Poul Larsen, forlod den polytekniske
Frederik Smidths Legat. 411
Læreanstalt have de skænket et Belob af 10,000 Kr. til denne. For Belobet
er der efter Legatstifternes Ønske indkobt Kreditforeningsobligationer
til et paalydende Beløb af 10,500 Kr., der danner Legatkapitalen, medens
Resten er liensat paa Sparekassebog for at anvendes sammen med Legatets
fremtidige Renter.
I denne Anledning har den polytekniske Læreanstalt oprettet nedenstaaende
Fundats for Legatet.
§ i-
Legatets Navn er Frederik Smidths Legat. Dets Kapital bestaar
af 10,500 Kr. i Kreditforeningsobligationer, der bero i Overformynderiet
og administreres af dette efter Reglerne for umyndiges Midler.
§ 2.
Kapitalen skal stedse forblive urørt, dog saaledes at den kan forøges
ved eventuelle Gaver. Legatrenterne skulle anvendes efter Beslutning
af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad til Fremme af det
polytekniske Studium paa den Maade, som Lærerraadet til enhver Tid
maatte anse for rigtigst.
§ 3.
Legatrenterne udbetales aarlig af Overformynderiet til den polytekniske
Læreanstalt mod Kvittering af Direktøren for denne. Udbetaling
af Legatrenterne til Legatnyderne foretages af Læreanstaltens Inspektør,
der er Legatets Regnskabsfører. Regnskabet afsluttes den 31te December
hvert Aar og indsendes til den polytekniske Læreanstalts Direktør
til Godkendelse og Lærerraadets eventuelle Decision.
Saalænge Legatyderne ere i Live, tilstilles der dem efter Regnskabsaarets
Udløb en Meddelelse om Legatrenternes Anvendelse i det forløbne
Aar.
§ 4.
Hvis der i Tidens Løb skulde indtræde Forhold, som gøre en Forandring
i denne Fundats nødvendig eller særdeles ønskelig, skal en
saadan Forandring kunne foretages af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
efter Forslag af den polytekniske Læreanstalts Lærerraad.
Legatkapitalen skal dog altid forblive urørt, og Legatets Hovedformaal
forblive uforandret.
Kjøbenhavn, den 8de August 1907.
(Underskrifterne.)