Afholdte Eksaminer. 297
Fysik (for en Kandidat efter Eksamens ældre Form. Anordn. 25.
Oktober 1883): 1. Luftarters Diffusion i Almindelighed og særlig gennem
porøse Legemer. II. Selvinduktionens Indflydelse paa en Vekselstrøms
Forløb; (for 4 Kandidater til Eksamens 1ste Del efter Anordn. 6.
December 1901): I. Lysets Forplantningshastighed. II. Hvorledes kan
man anvende den elektriske Strøm i Belysningsøjemed ? (for en Kandidat
til Eksamens 1ste Del efter Anordn. 23. December 191)6): I. Hvilke er
de Korrektioner, der maa anbringes paa en Temperaturiagttagelse ved et
Kvægsølvthermometer? Hvorledes kan man finde deres Størrelse? IL
Selvinduktionens Indflydelse paa en Vekselstrøms Forløb.
Kemi (for en Kandidat efter Anordn. 25 Oktor 1883): Analyse af
en Blanding, som indeholdt Blyjodid, Natriumbromid, Ferrifosfat, Natrium
og Brom; (for 4 Kandidater efter Anordn. 6. December 1901): 1) Analyse
af en Blanding, som indeholdt Merkurijodid, basisk Vismutnitrat og
Magniumsulfat, 2) Kuprisulfat, Manganosulfat og Natriumbromid, 3) Blynitrat,
Kalium-Tinchlorid og Magniumkarbonat, 4) Zinkilte, Manganoverilte
og Kaliumjodid, 5) (for 3 Kandidater efter Anordn. 23. November 1906):
Kaliumantimonat, Stannochlorid og Baryumkarbonat, 6) Merkurichlorid,
Blychlorid, Antimoniltechlorid og Kalciumfosfat, 7) Manganosulfat, Kadmiumkarbonat
og Natriumbromid.
Astronomi (Eksamens 1ste Del): Ved hvilket Klokkoslet efter mellemeuropæisk
Tid gaar Canis maioris a) op, b) ned for Københavns Horizont
den 20 Januar 1908?
a = 6h 59ni 36s. 4,
b = — 15° 291 91.
Der ønskes femciffret Regning. Hvordan forandres Svarene a) og b) paa
Grund af Refraktionen? Vi antager Horizontalrefrationen = 351.© og behandler
den som en differentiel Størrelse.
Naturhistorie og Geografi. Eksamens 2den Del. 1) Zoologi: De forelagte
Skaller (Ostrea edulis, Cypræa islandica, Cardium edule, Unio, Anodonte,
Mya truncata, Zirphæa crispato) ønskes beskrevne, sammenlignede
og bestemte. 2) Botanik: Gør Rede for medfølgende to Arters (Aubrietia
Kotschyé og Diclytra formosa) Blomsterbygning og Diagram samt for deres
Slægtskab. De forelagte Mineraler (Cølestin, Analcim, Rødgylden, Leucit,
Brunsten, Zinkspæt) beskrives og bestemmes efter ydre Kendetegn og
kemiske Prøver. 4) Geografi: Den tropiske Zones Klimatforhold. 5) Speciale
(Geologi): Der ønskes en Redegørelse for de kambriske Dannelser
paa Bornholm med Oversigt over deres Fauna og palæontologiske Inddeling.
h. Tillægseksamen (ifølge Békendtg. 22. Maj 1874).
Ekstraordinær Eksamen i Jannar 1908.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Jernbanen som Kulturbringer.
Juni 1908.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Fordele og Ulemper ved
at tilhøre en lille Stat.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelsen af de for Aaret 1906—1907 udsatte 13 Prisopgaver1)
indkom i Aaret 1907 8 Afhandliger, nemlig 2 theologiske, 2 retsvidenskabelige,
1 filosofisk, 1 nordisk-filologisk, 1 tysk-filologisk og 1 mathematiskastronomisk.
Af disse Afhandlinger fandtes den tysk-filologiske og den
mathematisk-astronomiske værdige til Prisen. Accessit tilkendtes den første
af de theologiske, den første af de retsvidenskabelige og den filosofiske
Afhandling.
l) Jfr. Univ. Aarb. for 1906-1907. S. 923.
Universitetets Aarbog. 38
298 Universitetet 1907—1908.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. mag. Jens Christian Eister Bonnichsen, af den tysk-filologiske,
Stud. mag. Niels Erik Nørlund, af den mathematisk-astronomiske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Stud. theol. Poul Frederih Helms, af den første theologiske,
Cand. jur. O. J. H. Topp, af den første retsvidenskabelige,
Stud. mag. Edgar John Rubin, af den filosofiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyder saaledes:
I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i Theologi for Aaret 1906—1907: „Hvorledes er Begrebet unio
mystica blevet anvendt i Kirken, og hvorvidt har Begrebet kristelig Berettigelse?"
er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene Afhandling med Motto af Augustin: „Inquietum est cor
nostrum, donec requiescat in te" er et smukt og dygtigt, i tiere Henseender
fortræffeligt Arbejde. Behandlingen er overskueligt anlagt; Fremstillingen
er klar og levende. Forfatteren viser helt igennem Evne til Selvtænkning.
Han har sat sig grimdigt ind i de mest bekendte nyere tydske
dogmehistoriske Fremstillinger af Emnet, men er til Gengæld meget
afhængig af dem i de historiske Udviklinger, saa at man stærkt føler
Savnet af et nærmere Forhold til Kilderne, i det mindste paa de store
Hovedpunkter, ligesom den øvrige nyere Litteratur burde være benyttet i
større Omfang. Der savnes en mere indgaaende Behandling af det Nye
Testamente. Ogsaa er det en væsentlig Mangel, at Forfatteren ikke inddrager
saavel Kirkesamfundenes som de enkelte Dogmatikeres Lære om
Naademidlerne, navnlig om Sakramenterne, for derfra at hente Bidrag til
deres Forstaaelse af Begrebet. Paa Grund af de nævnte Mangler beklager
Fakultetet, at det ikke kan tilkende Afhandlingen Prisen, medens
den afgjort fortjener at belønnes med Accessit.
Den anden Afhandling med Motto: „Sola fide" viser baade Kundskab
og Belæsthed. Navnlig Behandlingen af den senere lutherske Theologis
Stilling til unio mystica vidner om megen Flid og Interesse for Spørgsmaalet.
Men der savnes tilstrækkelig Klarhed baade i Anlæget og i
Enkelthederne. Der begyndes med en Fremstilling af den nytestamentlige
Lære, hvilken, saaledes som Opgaven er stillet, burde have haft sin
Plads ved Afhandlingens Slutning. Kirkens Anvendelse af unio mystica
samles næsten udelukkende om den lutherske Theologi, medens den middelalderlige
Udvikling og de nyeste Forhandlinger om Begrebet enten slet
ikke eller kun ganske flygtigt berøres. Heller ikke denne Afhandling udnytter
den kirkelige Lære om Naademidlerne i dens Betydning for Forstaaelsen
af unio mystica. Der savnes en klar Afgrænsning af Begrebet,
og Opgavens sidste Del, Spørgsmaalet om dets kristelige Berettigelse,
er ganske utilfredsstillende besvaret. Som Følge af disse Mangler kan
Fakultetet ikke tilkende Afhandlingen nogen Belønning.
København, den 25. April 1908.
H. Scharling. P. Madsen. J. C. Jacobsen.
V. Ammundsen. Frederik Torm.
11. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den udsatte
Prisopgave i Retsvidenskab for Aaret 1906—1907 er indkommet 2
Afhandlinger.
Prisopgaver. 299
Den første Afhandling, som har Mottoet: „vestigia terrent", udmærker
sig helt igennem ved en klar og tiltalende Fremstilling og behandler
en Eække under Opgaven faldende Emner, hvorved Forfatteren
har gjort de disse vedrørende Spørgsmaal til Genstand for en indgaaende
og omhyggelig Granskning, og hvorvel hans Arbejde for en betydelig Del
slutter sig til alt foreliggende Fremstillinger, har han dog paa ikke faa
Punkter fremsat værdifulde kritiske og udfyldende Bemærkninger til dem.
Men paa den anden Side har Forfatteren væsentlig indskrænket sig til en
Fortolkning af de positive Lovbestemmelser, medens han ikke har forsøgt
at samarbejde hele Stoffet i en velordnet, systematisk Fremstilling med
Fremhævelse af de almindelige Grundsætninger, der har fundet deres
Udtryk i de enkelte Bestemmelser,
Da Afhandlingen derhos er ufuldendt, kan Fakultetet ikke indstille
Forfatteren til at erholde Prisen, men mener dog, at hans Arbejde har
fortjent at hædres med et Accessit.
Den anden Afhandling har til Motto: „Aus der Anerkennung der
Gleichberechtigung der zur Volkergemeinschaft gehorenden Staaten folgt
die grundsåtzliche Gleichstellung der Staatsfremden mit den Inlåndern",
Forfatteren har med Flid samlet og i systematisk Sammenhæng fremstillet
en Eække af de i Love og Traktater om Fremmedes offentligretlige
Stilling gældende Regler. De Bemærkninger, hvormed han ledsager Gengivelsen
af Indholdet af de vedkommende Forskrifter, har ogsaa i Eegelen
Værdi til at belyse og forklare Teksten; men naar saa Granskningen af
de enkelte Bestemmelser fører Forfatteren ind paa Undersøgelser af
almindeligere, videre rækkende Betydning, viser det sig, at Arbejdet, som
han selv siger i Forordet, er et Hastværks Arbejde, idet Spørgsmaalene
aabenbart ikke er grundig gennemtænkte, saa at man møder Uklarheder,
Urigtigheder og Modsigelser i Udviklingerne, og disse er derfor for en
væsentlig Del uden videnskabelig Værdi. Da tilmed Besvarelsen af den
stillede Opgave i kvantitativ Henseende er meget ufuldstændig, endnu
ufuldstændigere i denne Afhandling end i den foregaaende, finder Fakultetet
ikke at kunne indstille Forfatteren til at erholde nogen Belønning.
Kjøbenhavn, den 2. April 1908.
H. Matzen. Jul. Lassen.
Carl Torp. V. Bentzon. H. Munch-Petersen.
L. A. Grundtvig. Poul Johs. Jørgensen.
III. Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske
Prisopgave for Aaret 1906—1907: Hvilken Indflydelse har Forholdet mellem
Feltets og Baggrundens rumlige Udstrækning paa Styrken af den simultane
Lyskontrast? er der indkommet en Afhandling med Mærket „per".
Forfatteren gaar ud fra den af Alfr. Lehmann ad theoretisk Vej opstillede
Kontrastformel og undersøger først, hvilken Intensitet et lille Felt
paa fuldstændig mørk Baggrund maa have for at synes lige saa lyst som
en given lys Flade af stor Udstrækning. Han finder her, at alle Felter,
som ses under en mindre Synsvinkel end c. 1° 40', skal have meget nær
den af Formlen fordrede Intensitet. Maalingerne, som er udførte med
forskellige Forsøgspersoner, er for hver enkelt Person og for hvert Forsøg
gentagne saa hyppigt, at fuldstændige Fejlkurver kan fremstilles. Disse
Kurver viser sig yderst komplicerede, idet de foruden Hovedmaksimet sædvanlig
har 4 partielle Maksima; ved at variere Observationsmaaden lykkes
det Forfatteren tildels at gøre Eede for Aarsagerne til disse partielle
Maksima. Idet han derefter gaar udfra, at Felter paa indtil 1° 40' Synsvinkel,
sete paa fuldstændig mørk Baggrund, kan betragtes som kontrastfri
Fladeelementer, undersøger han saadanne Elementers indbyrdes Kontrast
i forskellige Afstande. Han finder her, at Kontrastens Styrke især
er afhængig af Afstanden mellem Elementerne, i ringere Grad af deres
Antal, og at den, for en given Afstand, kan bestemmes ved den benyttede
300 Universitetet 1907—1908.
almindelige Kontrastformel, naar Baggrundens Intensitet multipliceres med
en Konstant. Loven for denne Konstants Af hængighed af Afstanden lykkes
det ikke Forfatteren at bestemme, vel nærmest fordi Forsøgspersonernes
Øjne blev saa medtagne af de anstrængende Forsøg, at det fornødne Antal
Maalinger ikke kunde tilvejebringes.
Medens Forsøgene maa siges at være godt planlagte og vistnok omhyggeligt
udførte, og medens de, saa vidt de rækker, giver gode Bidrag
til Besvarelsen af den stillede Opgave, saa lider Afhandlingen i andre
Henseender af betydelige Mangler. En noget mindre dogmatisk Sikkerhed
i Paastande, der maaske ikke er helt uangribelige, havde været ønskelig,
ligesom ogsaa den almindelige psykologiske Betydning af de vundne Resultater
uden Skade kunde være antydet. Af større Vægt er dog de formelle
Mangler. Der er ingen Orden i Fremstillingen: de forskellige Forsøg
omtales imellem hverandre; Tabellerne er samlede paa ét Blad og
end ikke nummererede, saa at det overalt overlades Læseren selv at udfinde,
hvilke Maalinger der omtales; ganske nødvendige Henvisninger og
Forklaringer mangler hvert Øjeblik. Ogsaa i sproglig Henseende er Fremstillingen
uordenlig, saa at Meningen jævnlig forsvinder, og Forfatteren
er i saa ringe Grad Herre over Sproget, at han hist og her siger noget
andet end det, han øjensynlig mener.
Paa Grund af disse Mangler mener vi — tiltrods for de ovenfor
fremhævede Fortrin — ikke at kunne tilkende Forfatteren nogen højere
Pris end Accessit.
Kjøbenhavn i Marts 1908.
H. Høffding. K. Kroman. Alfr. Lehmann.
IV. Den nordislc-filologiske Afhandling. Prisspørgsmaalet i nordisk
Filologi for 1906—1907: „Jens Schelderup Sneedorfs Patriotiske Tilskuer
ønskes nærmere undersøgt med Hensyn til dens Betydning for dansk Aandsliv
og dens Forhold til Forfatterens øvrige Produktion samt til fremmede
og hjemlige Forgængere" har fremkaldt een Besvarelse med Motto af
Patriotisk Tilskuer: „Gods forloret, intet forloret" o. s. v.
Forfatteren naar ikke synderlig dybt, hverken i sin Analyse af Sneedorfs
Tanker eller i sine egne Betragtninger over dem. Idet han har valgt
at behandle de tre Led i Spørgsmaalet hvert for sig, ikke i mere samlet
Overblik, kommer hans Fremstilling af Indholdet i Patriotisk Tilskuer ofte
til at mangle den nødvendige kulturelle Baggrund. Afsnittet om Sneedorfs
Publikum er lidet sigende og refererer sig i mange Tilfælde lige saa fuldt
til den foregaaende Holbergske Tidsperiode. Spørgsmaalet om rimløse Vers
behandles uden Omtale af Klopstocks Indvirkning, Bondeemancipationen
uden Forbindelse med Tidens økonomiske Theorier, Fysiokratisme o. s. v.,
Undervisningsspørgsmaalene uden Hensyn til Eilschow, og ved Behandlingen
af de skønne Videnskabers Betydning ses der aldeles bort fra Striden
med Kraft.
Forholdet til Sneedorfs øvrige Produktion og til Forgængerne er
meget løst og spredt behandlet. Som Kilder er kun benyttet de mest almenkendte
Haandbøger, og Forfatteren synes ofte at have sine Citater paa
anden Haand, f. Eks. fra Stolpe „Dagspressen". Han opregner en Mængde
tidligere Spectatores udenlands og hjemme, endog med Dato for disses
Fremkomst og Ophør, men uden at det ses, at de fleste har nogensomhelst
Betydning for Sneedorf, og uden som det synes at have gjort sig
personlig bekendt med andre end de betydeligere danske og maaske Gottscheds,
derimod aldeles ikke med den betydningsfulde svenske Tilskuerlitteratur,
f. Eks. Dalin.
Vi mener derfor ikke at kunne indstille Arbejdet til nogen Prisbelønning.
Den 16. Marts 1908.
Ludv. Wimmer. J. Paludan.
Prisopgaver. 301
V. Den tysTc-filologishe Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisopgave i tysk Filologi for Aaret 1906—1907: „En indgaaende Undersøgelse
og Vurdering af Behandlingerne af det germanske Heltesagn i det
15de og IBde Aarhundredes højtyske og nedertyske Digtning", er der indkommet
en Afhandling mærket -s-n-r-n.
Forfatteren underkaster i denne Afhandling samtlige tyske Behandlinger
af det germanske Heltesagn, der hører det 15de og 16de Aarhundrede
til, en indgaaende Undersøgelse. Da Opgaven var meget omfattende, kan
det billiges, at Forfatteren ved sin Gennemgang af de enkelte Digte har
givet Afkald paa at komme ind paa det metriske Spørgsmaal, da dette
vilde kræve en særlig Afhandling, skønt det, som han siger, personlig
vilde interessere ham mest. Afhandlingen er et overordentligt flittigt Arbejde
og meget grundig, ja paa sine Steder næsten for grundig (982 Sider).
Ved de større episke Digte, hvor det 15de Aarhundredes Redaktion frembyder
en stærkt ændret Tekst i Forhold til en endnu foreliggende ældre
Redaktion, har Forfatteren lagt særlig Vægt paa at undersøge, hvilke
Træk, der er ejendommelige for den unge Redaktion, og hvilke Træk fra
den ældre Redaktion den har opgivet. Ved denne Undersøgelse har han
gjort sig Arbejdet sværere end det med Billighed kunde fordres, idet han
i selve Afhandlingen meget indgaaende Strofe for Strofe sammenligner
de forskellige Redaktioner istedetfor at give Resultaterne i store Træk.
Herved bliver de paagældende Partier for en stor Del mindre overskuelige,
hvorimod Afhandlingen, hvor den behandler de Digte, der ikke foreligger
i ældre Redaktioner, er meget lettere læselig. 1 Afsnittet om den
yngre Hildebrandsvise giver Forfatteren i Forbigaaende af dette Digts
'Trykrecensions Strofe 10 en evident rigtig Forklaring, der samtidig er
givet af den hollandske Lærde R. C, Boer.1), I det hele og store maa
Forfatterens Resultater og Vurdering godkendes, og det maa siges, at
han er i Besiddelse af den fornødne Litteraturkendskab og behersker
Kilderne, og at han overalt trænger dybt ind i Æmnet. Afhandlingens
gode Egenskaber forringes ikke nævneværdig ved enkelte Misforstaaelser
af Teksten og nogle andre mindre Uagtsomheder, som Forfatteren gør
sig skyldig i, eller ved at han medtager forskellige overflødige Detaljer,
der er uden Betydning for Hovedemnet, ligesom det ikke kan nægtes,
at han paa sine Steder gaar noget mekanisk til Værks. Men intet af det
her anførte formaar at borttage det gode Indtryk, som man faar af Besvarelsen
i sin Helhed. Vi maa derfor anse Arbejdet for fuldt værdigt til
at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
København, den 13. Marts 1908.
H. Møller. Finnur Jonsson.
VI. Den mathemat'ixh-astronomishe Afhandling. Af Opgaven i Mathematik
og Astronomi for Aaret 1906—1907 : De reciproke Differenser
og andre Methoder anvendes til Fremstilling af en Samling Udviklinger af
Funktioner i Kædebrøk", er der indkommet en Besvarelse med Motto:
„Le but unique de la science, c'est l'honneur de l'esprit humain" (Jacobi
å Legendre).
Besvarelsen er anlagt efter en meget stor Maalestok. Den første
Del handler i Almindelighed om de Methoder, som er anvendte, eller som
kan anvendes til Udvikling af Kædebrøk. Idet der i Opgaven særlig er
peget paa Brug af de „reciproke Differenser", gaar Forfatteren ind paa
at belyse denne af Professor Thiele indførte Algorithme saa alsidig som
muligt. Han undersøger deres Fremstilling ved Determinanter og udleder
bl. a. deraf Regneformler til deres rekursive Bestemmelse, og han slutter
med nogle ejendommelige Integralfremstillinger for disse Størrelser, om
1) I „Verslagen en Mededeelingen der Koninkl. Akademie van Wetenschappen. Afd.
Letterkunde", 4 e Reeks, Deel IX. S. 201—205 (udk. i Slutningen af November 1907).
302 Universitetet 1907 —1908.
hvilke han formoder, at, de vil kunne tjene som Udgangspunkt for Udledelsen
af et almindeligt Princip, hvorved Naturen af en Kædebrøks
Konvergens paa Forhaand kan afgøres.
Denne Konvergens frembyder, som Forfatteren fremhæver, forskellige
Ejendommeligheder. Selv om en Kædebrøk konvergerer, vil den ikke altid
konvergere til den Funktion, hvoraf den er udviklet, ja vil i Almindelighed
konvergere til forskellige Funktioner i den komplekse Plans forskellige
Dele. Til at udrede disse Forhold ved de mange forskellige Kædebrøker,
som Forfatteren har skullet udvikle, har han ikke fundet tilstrækkelig
Hjælp i de tidligere opstillede almindelige Konvergenskriterier. Han har
derfor maattet udvikle andre, som vel staar tilbage i formel Almindelighed,
men i Reglen viser sig tilstrækkelige ved Undersøgelse af specielle
Funktioner og giver simple Midler til at undersøge Konvergensens Karakter
og Raskhed. Hermed beskæftiger Forfatteren sig i 1ste Dels sidste Kapitel,
som handler om Integration af Differential- og Differensligninger ved
Kædebrøk. Da Konvergensundersøgelsen beror paa det hidtil ikke tilstrækkelig
behandlede Spørgsmaal om, hvorledes Integralerne af en lineær
Differensligning forholder sig for meget store Værdier af den uafhængige
Variable, har Forfatteren i et Tillæg til sin Afhandling foretaget en særlig
Undersøgelse af dette Spørgsmaal og henviser nu foreløbig til det derved
vundne Udbytte.
Efter denne grundige Forberedelse kan Forfatteren i 2den Del, hvor
han i Henhold til Opgavens Ordlyd udvikler en stor Mængde enkelte Funktioner
i Kædebrøk, med de formelle Udviklinger forbinde den for disses
Betydning saa vigtige Undersøgelse over deres Konvergens. Han beskæftiger
sig her med hypergeometriske Funktioner, med de elementære Transcendenter,
med Gauss' Funktion ip (x) og Funktionen (j (x), Pryms P.- og
Q.-Funktioner, Kuglefunktioner o. fl.
Tillæget, hvis Optagelse i Besvarelsen er vel begrundet ved den Anvendelse,
Forfatteren gør deraf til Konvergensundersøgelserne, fortjener
tillige Opmærksomhed i og for sig. Det indeholder Undersøgelser af lineære
Differensligningers Integraler i Omegnen af et singulært Punkt, som vistnok
er nye og betegner et Fremskridt i Differensligningernes Theori. Tillige
har de fra et astronomisk Synspunkt den Interesse, at de sandsynligvis
vil kunne finde Anvendelse for forskellige Spørgsmaal ved Perturbationsfunktionens
Rækkeudviklinger (Konvergensspørgsmaal og numerisk
Beregning af Koefficienter af højere Orden).
Det store Omraade, over hvilket Besvarelsen strækker sig, har givet
Forfatteren Lejlighed til at vise et udstrakt Kendskab til og god Forstaaelse
af den mathematiské Litteratur. Tillige har han behandlet de
forskellige Emner med stor analytisk Færdighed og Opfindsomhed og med
en moden Dømmekraft. Idet han tillige i fiere Henseender er naaet til
Resultater af videnskabelig Betydning og har vist Blik for, at der kan
naas endnu videre frem ad de betraadte Veje, maa vi anse Besvarelsen
for særdeles værdig til den udsatte Pris.
Kjøbenhavn, den 30. Marts 1908.
H. G. Zeuthen. Jul. Petersen. Elis Stromgren.
De for Aaret 1907—1908 udsatte Prisspørgsmaal var: 1. Theologi.
Luthers Forhold til Humanismen indtil Rigsdagen i Worms. 2. Lovkyndighed.
Efter en historisk Redegørelse for dansk Rets Regler om „Hensidden
i uskiftet Bo" undersøges det, hvilke civilretlige Spørgsmaal disse
Regler kan rejse i Nutidens Retsliv, og anstilles en legislativ Vurdering
af dette Retsinstitut. S. StatsvidensJcah. En kritisk Fremstilling og Vurdering
af den i den sidste Fjerdedel af det 19de Aarhundrede førte Strid
om Bimetallismen. 4. Lægevidenskab. Atrophien af Muskler ved kirurgiske
Lidelser. 5. Filosofi. Feuerbach's Betydning for Drøftelsen af det religiøse
Problem i vore Dage. 6". Historie. De danske Kongers Dommermyndighed
Prisopgaver, 303
og Indflydelse paa .Retsplejen i Middelalderen. 7. Klassisk Filologi. Aristoteles's
Nikomacheiske Ethik, 5te Bog, oversættes og fortolkes under
stadigt Hensyn til Værkets øvrige Dele og de andre etluske Skrifter, der
er opbevarede under Aristoteles's Navn. S. Østerlandsk Filologi. En
kritisk Undersøgelse af de filosofiske og theologiske Tankeretninger i BhagavadgTta.
.9. Nordisk Filologi. Der ønskes en Undersøgelse af, hvorvidt
og hvorledes Landnåmabok er benyttet i de islandske Slægtsagaer. 10. Bomansk
Filologi. Edmond Rostand og hans Digtning. 11. Æsthetilc. Den erotiske
Følelses Udvikling i dansk Digtning fra Folkeviserne indtil Romantikens
Frembrud. 12. Mathematik og Astronomi. Der ønskes en Undersøgelse
af den personlige Ligning og Størrelsesligningen ved Iagttagelser med
Repsolds selvregistrerende Mikrometer. 13. Kemi og Fysik. Skønt det
vides, at Syreklorider i mange Tilfælde med Fordel fremstilles ved Indvirkning
af Fosfortriklorid paa organiske Syrer, og skønt der foreligger
Undersøgelser over den derved stedfindende Proces, er denne endnu ingenlunde
kendt. Der ønskes nu en paa egne Forsøg grundet Redegørelse for
Reaktionens kvalitative og kvantitative Forløb og for dens praktiske, præparative
Anvendelighed. 14. Naturhistorie. Klinten ved Bovbjerg i Jylland
frembyder for Istidsgeologien en særlig Interesse, dels derved, at den
indeholder Lag af forskellig Alder, dels derved, at den viser Overgange
fra uforstyrrede til forstyrrede Lejringsforhold. En udførlig geologisk Opmaaling
og Aftegning af denne Klint vil desuden have en særlig Værdi
paa Grund af Havets kraftige Angreb, som stadig blotter ny Gennemsnit.
Der ønskes derfor udført en saadan Opmaaling i Forbindelse med en
Undersøgelse af de enkelte Lag og en Redegørelse for de Slutninger, der
kan drages om Dannelseshistorien.
VI. Promotioner.
I Aaret 1907—1908 har 15 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
2 den statsvidenskabelige, 6 den medicinske, 5 den filosofiske Doktorgrad
og 2 den theologiske Li centgrad.
Mag. sc. Hans Christian Winther (Magisterkonferens i Kemi i
December 1897) forsvarede den 13. September 1907 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling „Bidrag til den optiske Drejnings Teori".
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. Christiansen og Dr.
S. M. Jørgensen, af Tilhørerne Mag. sc. J. N. Brønsted, Magist. sc. N.
Bjerrum og Docent, Dr. P. H. F. Barmwater. Graden meddelt d. 1.
Oktober 1907.
Praktiserende Læge Axel Hedegaard Jeppesen Borgbjerg (Lægeeksamen
i Januar 1894) forsvarede d. 10. Oktober 1907 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Ventrikelfunktions-Undersøgelsens Betydning
for Diagnosen af Ulcus ventriculi." Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. Chr. Gram og Dr. Knud Faber, af Tilhørerne Dr.
med. V. Rubow og Overlæge, Dr. med. Fr. Vermehren. Graden meddelt
d. 2. November 1907.
Læge Valdemar Johannes Hansen Har si øf *) (Cand. theol. i Juni
1892, Lægeeksamen i Januar 1898) forsvarede d. 17. Oktober 1907 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Den operative Be-
*) Har ved Kgl. Bevilling af 8. Maj 1900 erholdt Tilladelse til at føje Famlienavnet
Harsløf til sit tidligere Navn.