Akademiske Højtideligheder.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdag den 21. November 1907.
Talen holdtes af Professor, Dr. H. G. Zeuthen. Indbydelsesskriftet indeholdt
en Afhandling af Professor, Dr. P. C. Jul. Petersen: »Om de kvadratiske
Resters Sum og Fordeling for Primtal af Formen 4n + 3 . 80 S. 8^ se
nedenfor. J. L. Heibergs og C. E. F. Weyses Kantate benyttedes under
Festen.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag indeholdt
en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor, Dr. Eug. Warming;
»Om Planterigets Livsformer«. 86 S. 8V0.
— Ved Skrivelse af 22. Marts 1907 havde Konsistorium bifaldet, at Professor,
Dr. Jul. Petersen overtog Hvervet at skrive Afhandlingen i Festskriftet
til Aarsfesten 1907 i Stedet for Professor, Dr. H. G. Zeuthen, saaledes
at denne skulde skrive Afhandlingen i Festskriftet til samme Fest i
det Aar, hvor dette Hverv ellers vilde tilfalde Professor Jul. Petersen.
— Ved Skrivelse af 30. April 1908 bifaldt Konsistorium, at Professorerne,
Dr. Vilh. Thomsen og Dr. Jul. Paludan paa samme Maade byttede Plads
med Hensyn til Afhandlingen i Festskriftet til Aarsfesten 1908, saaledes at
denne blev skrevet af Professor Paludan.
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
a. Koh af afdøde Professor ved Landbohøjskolen, Dr. phil. E. Rostrups
Svampeherbarium.
Den 31. Juli 1907 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet det nedenfor anførte Andragende af 15. Juni s. A., hvori Havens
Direktør, Professor, Dr. Eug. Warming ansøgte om, at der maatte blive
søgt bevilget 3,200 Kr. til Indkøb af Professor Rostrups efterladte Svampeherbarium.
Bevillingen, der var anbefalet af Kvæstor, se nedenfor, blev
givet paa Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A.
Sp. 1173—74.
Professor Warming udtalte i sit ovennævnte Andragende følgende:
»Professor Rostrup har gennem det lange Tidsrum af omtrent 40 Aar
studeret Danmarks Svampe, navnlig Snyltesvampene, og han har, som
det turde være almindelig bekendt, erhvervet sig et berømt Navn som
Svampekender. Med den ham ejendommelige Flid og systematiske Arbejdsordning
har han gennem utallige Ekskursioner i alle Danmarks Egne
tilvejebragt en stor og uovertræffelig Samling af danske Svampe. Den er
værdifuld for det første ved sin Rigdom paa Arter og for det andet ved sin
Rigdom paa de Værtplanter og Lokaliteter, som er repræsenterede i den;
der er i dette Herbarium nedlagt Materialet til en videnskabelig Svampeflora
for Danmark.
Dets Betydning forøges derved, at Rostrup maa siges næsten at være
den eneste, der indtil de allerseneste Aar har syslet med vore Snyltesvampes
Udbredning i Landet og taget ogsaa alle vildtvoksende Planters med op i
168 Universitetet 1907 —1908.
sine Studier. Som Konsulent i Plantesygdomme fik han aarlig Hundreder
af syge Planter tilsendte og kunde herfra forøge sin Samling, og ved sine
Forbindelser med Udlandet voksede den ligeledes.
Medens Rostrups Svampeherbarium saaledes paa den ene Side er
aldeles enestaaende rigt og betydningsfuldt for Svampestudiet i Danmark,
er Botanisk Haves Svampesamlinger netop Havens allerfattigste og mest
mangelfulde Afdeling; den er altfor ufuldstændig til, at den kan yde nogen
betydelig Støtte for det videnskabelige Studium, som netop nu yngre Kræfter
begynder at lægge sig efter. Det var Rostrups Ønske, som han flere Gange
mundtlig har udtalt til mig, at hans Svampeherbar efter hans Død maatte
komme til at tilhore Botanisk Have; men der foreligger i alt Fald intet
skriftligt fra ham herom, og jeg ved heller ikke, om det var hans Tanke at
forære Haven dette Herbarium paa samme Maade som han for nogle Aar
siden forærede Haven sit store Herbarium af Blomsterplanter og andre
Planter. Som Forholdene imidlertid stiller sig nu efter hans Død, maa
Staten købe Herbariet, om den vil eje det. Det forekommer mig ligefrem
at være en Pligt for Staten at erhverve sig dette Herbarium, for at det ikke
skal gaa ud af Landet eller splittes ad. Det er et særdeles betydningsfuldt
Bidrag til Kendskabet til Danmarks Plantevækst, der er nedlagt i dette
Herbarium, og om det sikres for Botanisk Have, maa vi betragte det som
en vigtig Opgave for os at se at faa de deri nedlagte Oplysninger sammen
med Rostrups efterladte skriftlige Optegnelser udnyttede til en Dansk
Svampeflora for de paagældende Grupper.
Som det fremgaar af Bilaget har Dr. phil. Kølpin Ravn gennemgaaet
og vurderet Samlingen til, hvad den vel vil være værd i Handel og Vandel.
Dr. Ravn, f. T. Konsulent i Plantesygdomme, er saa paalidelig og omhyggelig,
at jeg maa antage Vurderingen for at have truffet det rette. I
alt Fald vover jeg ikke at foreslaa nogen ringere Sum og vil af Hensyn til
alle de foreliggende Omstændigheder heller ikke finde det passende.
Jeg skal endnu tilføje, at det er et almindeligt Ønske blandt danske
Botanikere, at nævnte Herbarium maa overgaa til Botanisk Have og saaledes
blive almindelig tilgængeligt for Studierne.«
Kvæstor havde i en Erklæring af 26. Juli 1907 bl. a. udtalt følgende:
»Navnlig under Hensyn til den Betydning, søm Professor Warming
tillægger Herbariet for Studiet af de danske Svampe, synes det mig i høj
Grad at maatte anbefales, at det erhverves for botanisk Have som et Bidrag
til, saa fuldkommen som muligt, at oplyse Landets Naturforhold (jfr. Løv
af 29. December 1862 om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til
Universitetet § 1). Der er da ogsaa tidligere paa Universitetets Udgiftspost
3 b. optaget Bevillinger til Erhvervelse af videnskabelige Samlinger for
botanisk Have, saaledes i 1888—89 4,000 Kr. til Erhvervelse af Professor,
Dr. phil. Warmings brasilianske Herbarium, jfr. Rigsdagstid. 1887—88,
Till. B. Sp. 231—32 og 367—68, i 1898—99 2,000 Kr. til Indkøb af saadanne
Dele af Professor, Dr. Joh. Langes Herbarier, som bl. a. har særlig Betydning
for Kendskabet til den danske og den grønlandske Flora, jfr. Anm. til
Forslaget S. 362 (Rigsdagstid. 1897—98, Till. A. Sp. 987—88) og i 1900—01
2,000 Kr. til Indkøb af afdøde Professor, Dr. Joh. Langes Herbarium fra
det middelvarme Bælte, navnlig Middelhavslandene, jfr. Anm. til Forslaget
S. 408 (Rigsdagstid. 1899—1900, Till. A. Sp. 1087—88).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 169
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg ærbødigst foreslaa indstillet
til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der paa Forslaget
til Finanslov for 1908—09 under Universitetets Udgiftspost 3. b.. Den botaniske
Have, ekstraordinært maa blive søgt bevilget 3,200 Kr. til Erhvervelse
af afdøde Professor ved Landbohøjskolen E. Rostrups Svampeherbarium.«
h. Andre Sager.
Paa Finansloven for 1908—09 blev under Universitetets Udgiftspost
3. b., Den botaniske Have, i Henhold til et af Direktøren anbefalet Andragende
af 24. Juli 1907 fra Assistent ved Plantebestemmelserne, Mag. sc.
Raunkiær og Museumsinspektor, Dr. C. H. Ostenfeld bevilget 1,000 Kr. til
Opførelse af en Staaltraads-Voliére paa det dem overladte Stykke af Havens
Forsøgsareal, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1171—74. Andragerne
havde udtalt, at det var dem umuligt at udføre deres Forsøg paa betryggende
Maade, saalænge Forsøgsmarken var aaben og tilgængelig. Fuglene ødelagde
deres Forsøgsresultater, særlig hvor det drejede sig om Frøavl, som
ofte aldeles forhindredes af disse Dyr. De henviste iovrigt til Professor
W. Johannsens Begrundelse af hans Andragende om en Voliére til Beskyttelse
af hans Forsøg, jfr. Univ. Aarb. 1906—07, S. 781. Deres Voliére
skulde opføres med Benyttelse af den ene Langvæg af Professor Johannsens
Voliére.
— Da Kobberstikker Chr. Thornam, som i en meget lang Aarrække havde
ledet Undervisningen i Tegning, der betales af det Blilowske Legat, den
6. Februar 1908 afgik ved Døden, blev i hans Sted Figurmaler Axel Hou
antaget som Tegnelærer.
— Paa Finansloven for 1908—09 blev under Universitetets Udgiftspost
3. b.. Den botaniske Have, bevilget ekstraordinært 602 Kr. til Anskaffelse
af Munderingsgenstande til Havens Opsynsmænd og ordinært 246 Kr. til
Vedligeholdelse af disse Genstande. Bevillingen blev givet i Henhold til
et af Direktøren fremsat Andragende af 16. Juli 1907, anbefalet af Kvæstor
den 29. s. M. og af Konsistorium den 31. s. M. Direktøren havde i sit Andragende
oplyst, at dette skyldtes en Henvendelse til ham fra Havens Opsynsmænd,
grundet paa, at Opsynsbetjente, som er ansatte ved Kommunens
Parker og de offentlige Lysthaver i København, har fri Mundering, og at
derfor Opsynsmændene, som med Hensyn til Pengelønning er uheldigere
stillede end de nævnte Opsynsbetjente, ønsker at blive stillede lige saa
gunstigt som disse med Hensyn til Mundering. I Andragendet var udførligt
oplyst, hvorledes andre Opsynsbetjente er stillede i Henseende til Lønning
og Mundering, og opstillet en Beregning, hvorefter der til Anskaffelse straks
af Munderingsgenstande for den botaniske Haves Opsynsmænd vilde udkræves
en Bevilling af 602 Kr. og til Vedligeholdelse af disse Genstande en
Bevilling af 246 Kr. aarlig i Gennemsnit, i hvilken sidstnævnte Henseende
det bemærkedes, at Størrelsen af den aarlige Udgift skifter efter de Munderingsgenstande,
der vil være at forny, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till.
A. Sp. 1171—72.
— Ved Skrivelse af 3. August 1908 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets
Konto for ekstraordinære Udgifter for 1908—09 udbetaltes
Rengøringskone i Haven Dorthea Nielsen et Gratiale paa 100 Kr. i Anledning
af, at hun i 31 Aar havde været ansat i Havens Tjeneste.
UniveraitetetB Aarbog, 22
170 Universitetet 1907—1908.
— Ved Skrivelse af 21. September 1907 bifaldt Konsistorium, at de 2
smalle Kamre mellem de til Professorernes Embedsboliger hørende Værelser
i Botanisk Laboratoriums Kvistetage — der i længere Tid havde staaet
ubenyttede, idet de baade paa Grund af deres Beskaffenhed og deres Beliggenhed
havde vist sig uegnede til Brug for Assistenter — stilledes til
Raadighed for de 2 botaniske Professorer, saaledes at hver disponerer over
det til den paagældende Embedsboligs Værelser grænsende Kammer.
2. Det zoologiske Museum.
a. Den pensionsretlige Beskaffenhed af det Inspektor ved den Lundske palæontologiske
Samling tillagte Lundske Legat og af de af de Moltkeske Legaters
Konto IV udbetalte Gratifikationer for naturhistoriske Forelæsninger.
Under 24. Marts 1905 udbad Ministeriet f. K. og U. sig Konsistoriums
Ytringer meddelte over en fra Finansministeriet modtaget saalydende
Skrivelse af 17. s. M.:
»Ved Behandlingen af det vedlagte, af det kgl. Ministerium hertil
oversendte Enkeforsørgelsesskema for Professor ved Universitetet H. F. E.
Jungersen er der opstaaet Tvivl om, hvorvidt det paa Skemaet bl. a. opførte
»Lunds Legat«, stort 720 Kr. aarlig, rettelig vil være at tage i Betragtning
ved Beregningen af Professorens pligtige Enkeforsørgelse. Det kgl.
Ministerium har vel i Skrivelse af 27. April 1883 vedrørende daværende
Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum C. F. Liitken udtalt, at
Legatet ansaas som pensionsberettigende uvis Indtægt, men Finansministeriet
har efter de her stedfundne Undersøgelser og Overvejelser for sit
Vedkommende ikke kunnet tilegne sig samme Q'pfattelse. Saavel efter
Indholdet af den kgl. Resol. af 11. Aug. 1848 som efter de Rigsdagsforhandlinger,
der fandt Sted vedrørende det af velbemeldte Ministerium i Samlingerne
1868—69 og 1870—71 fremsatte Forslag til Lov om Lønninger
for de under samme hørende Embedsmænd (jfr. bl. a. Rigsdagstid. 1868—69,
Till. A. Sp. 1674 ff. og 1870—71, Till. B. Sp. 345) skønner man ikke rettere
end, at det Lundske Legat, der ikke af Lovgivningsmagten er knyttet til
noget bestemt Embede — eller overhovedet til noget Embede — som Embedslønning
eller Del deraf, simpelt hen er et Honorar for en særlig udenfor
Embedet liggende Tjeneste, og som saadant ikke kvalificeret til at tages i
Betragtning ved Pensions- eller Enkeforsørgelsesberegning, hvorhos det
forekommer Finansministeriet, at Legatet, der af Staten udredes med et
aldeles fast aarligt Beløb, i alt Fald ikke kunde være at betragte som uvis
Indtægt.
Forinden Finansministeriet imidlertid træffer endelig Afgørelse med
Hensyn til Professor Jungersens pligtige Enkeforsørgelse, skulde man dog
tjenstligst udbede sig det kgl. Ministeriums Ytringer over Sagen ved det
indesluttedes Tilbagesendelse behagelig meddelte, ved hvilken Lejlighed
man da endvidere beder sig behagelig oplyst om den pensionsretlige Beskaffenhed
af den Indtægt, der paa Skemaet er opført under Betegnelsen
»200 Kr. af de Moltkeske Legater.«
Universitetskvæsturens Bogholder, Kontorchef Holck udtalte i en af
Kvæstor fremsendt Skrivelse af 6. Maj 1905 følgende:
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 171
»Førend jeg gaar nærmere ind paa selve Sagen, maa jeg tillade mig
at bemærke, at Universitetet ikke har haft Grund til andet end at anse
Spørgsmaalet, om det Lundske Legat er pensionsberettigende, for endelig
afgjort. Efter at Dr. phil. Liitken under 9. Decbr. 1882 var blevet udnævnt
til Inspektor ved det zoologiske Museum, indgav han til Ministeriet for
K. og U. et Enkeforsørgelsesskema, paa hvilket det nævnte Legat var opført
som »personligt Tillæg«, hvilket Skema derefter tilstilledes Finansministeriet.
Sidstnævnte Ministerium begærede under 23. April 1883 en »udtrykkelig
Udtalelse« fra Ministeriet for K. og U. om, hvorvidt den omspurgte Indtægt
ansaas som pensionsberettigende for Inspektor Liitken under Henvisning
til den i Statsrevisionens Betænkning f. 1875—76 S. 130—34 optagne, af
daværende Universitetsbogholder Hørring udarbejdede Oversigt over alle
til Universitetslærernes Embeder knyttede Indtægter, baade dem, der ved
Pensionsberegning medtoges som visse og uvisse, og dem, der ikke medtoges
ved Pensionsberegning (Univ. Aarb. 1876—77 S. 30—34). Ministeriet for
K. og U. tilskrev derefter Finansministeriet under 27. April 1883 (Univ.
Retsregler II S. 548), at den nævnte Indtægt i Henhold til den Praksis, der
følges af Ministeriet, naar Universitetslærerne foruden deres lovbestemte
Lønninger er beneficerede med Legatrenter, anses som uvis Indtægt og som
saadan i sin Tid vil komme i Betragtning ved Bestemmelse af Pensionen
overensstemmende med de i Pensionsloven af 5. Jan. 1851 § 4 indeholdte
Regler. Da Finansministeriet ikke efter Modtagelsen af denne Skrivelse
har gjort en anden Opfattelse gældende, er det Lundske Legat ved Beregningen
af Pensionen for Inspektor Liitken, der senere var bleven udnævnt
til Professor, blevet medtaget som uvis Indtægt.
Der kan vistnok ikke være Tvivl om, at Finansministeriet har Ret,
naar det udtaler, at det Lundske Legat ikke »af Lovgivningsmagten« er
knyttet til noget bestemt Embede, eller overhovedet til noget Embede
»som Embedslønning«. Naar det i den kgl. Resol. af 11. Aug. 1848 (Univ.
Retsregler II S. 254) hedder, at Legatet »henlægges til at lønne en Videnskabsmand
af Faget som Inspektor ved denne (o: Samlingen) synes deraf
at fremgaa, at man ved Valget af en Inspektor ikke er bundet til at vælge
Professor zoologiæ eller en af de to Inspektorer ved Universitetets zoologiske
Museum, men at man maa kunne udnævne en Mand, der staar udenfor
disses Kreds, jfr. Motiverne til § 2 i det i 1859 for Rigsdagen forelagte Forslag
til Lov om det kgl. Museums Overgang til Københavns Universitet i Lindes
Meddel, for 1857—63 S. 39, Rigsdagstid. 1868—69, Till. A. Sp. 1674 li. og
1870—71, Till. B. Sp. 345. Ligesom imidlertid Giveren i sit Andragende
til Kongen af 10. Januar 1845 (Univ. Legater S. 423) har forudsat, at Samlingen
kunde blive indlemmet i en af de alt bestaaende Samlinger, saaledes
har det ogsaa i de siden dens Modtagelse forløbne 57 Aar været Brug, at
den, der var Bestyrer af den Afdeling, med hvilken den Lundske Samling
blev forenet, udnævntes som dennes Inspektor, naar han dertil var villig.
Da nu den Lundske palæontologiske Samling i Følge det zoologiske Museums
Organisationsforhold er henlagt under Museets I. Afdeling og saaledes at
betragte som en Bestanddel af denne, jfr. Univ. Retsregler I § 459 og Ministeriets
Skrivelse 5. Decbr. 1882 (Univ. Aarb. 1882—83 S. 103) har Bestyreren
af denne Afdeling, hvad enten det er Professor zoologiæ eller en
af de 2de andre Inspektorer, derfor ogsaa Bestyrelsen af »Museets palæonto172
Universitetet 1907—1908.
logiske Samlinger af de højere Hvirveldyrklasser, derunder indbefattet den
saakaldte Lundske Samling« (Ministeriets Skrivelse 24. Novbr. 1899 i Univ.
Aarb. 1899—1900 S. 408), vel ikke eo ipso, men, i Følge den Selvstændighed,
der ved den kgl. Resol. af 11. August 1848 er tillagt denne Samling, efter
en særlig Udtalelse fra den, der udnævnes som Bestyrer af Museets 1. Afdeling,
om at han tillige er villig til at overtage Bestyrelsen af den Lundske
Samling, jfr. Ministeriets Skrivelse 5. Decbr. 1882 (Univ. Aarb. 1882—83
S. 103), Ministeriets Skrivelse 13. Febr. 1883 (ib. S. 104) og Ministeriets
Skrivelse 24. Novbr. 1899 (Univ. Aarb. 1899—1900 S. 408). Vel lader det
sig tænke, at den, der overtager Bestyrelsen af Museets 1. Afdeling, erklærer
ikke tillige at kunne overtage Bestyrelsen af Museets palæontologiske —
derunder den Lundske — Samlinger, og i saa Fald maatte formentlig en
af Afdelingens Assistenter — ikke en af de andre Inspektorer — udnævnes.
Men ligesom et saadant Tilfælde hidtil ikke er indtraadt, saaledes maa man
uden Tvivl være berettiget til at sige, at den, der har Bestyrelsen af Museets
1. Afdeling, ordentligvis tillige har Bestyrelsen af den Lundske Samling.
Efter hvad jeg har tilladt mig at anføre, er det Lundske Legat ikke
et Honorar for en særlig, udenfor Embedet liggende Tjeneste, men et Honorar
for en Virksomhed, der efter Museets Organisationsforhold er forbundet
med Bestyrelsen af den paagældende Afdeling, saaledes at dennes Bestyrer
foruden sin Lønning som saadan tillige oppebærer det Lundske Legat, jfr.
Museumsraadets Skrivelse af 30. Januar 1868 i Univ. Aarb. 1864—71 S. 160,
og det maa derfor anses kvalificeret til at tages i Betragtning ved Pensionseller
Enkeforsørgelsesberegning. Erkendes dette, bliver det altsaa et Spørgsmaal,
om det skal anses som vis eller uvis Indtægt. I Skrivelse til Finansministeriet
af 27. April 1883 (Univ. Ketsregler II S. 548) har Ministeriet
f. K. og U. udtalt sig for, at det maa anses som uvis Indtægt, og i Henhold
hertil er det saaledes opført paa Beregningen af Pensionen for Professor
Liitken ved dennes Afgang, ligesom Professor Jungersen ogsaa paa sit
Enkeforsørgelsesskema efter sin Udnævnelse som Professor zoologiæ har
opført det paa denne Maade. Den Omstændighed, at der skal en særlig
Viliesakt til, for at Legatet kan oppebæres af den paagældende Embedsmand,
synes at gøre det naturligst at opføre det som uvis Indtægt, uanset at det
udredes med et fast aarligt Beløb.
Finansministeriet har endvidere ønsket Oplysning om den pensionsretlige
Beskaffenhed af den Indtægt, der paa Professor Jungersens Enkeforsørgelsesskema
er opført under Betegnelsen »200 Kr. af de Moltkeske
Legater«. Jeg skal i denne Anledning tillade mig at gøre opmærksom paa,
at det ved Fundats af 7. Januar 1845, konf. 28. s. M., for Grev Moltkes
Legater § 8 (Univ. Legater S. 446 og Univ. Retsregler II S. 230) er fastsat,
at Renterne af 10,000 Kr. (400 Kr.) skal udbetales som Gratifikation til den
eller de Lærere, der har holdt »Forelæsninger over saadanne Grene af Naturhistorien,
hvortil Museet horer« (det zoologiske og det mineralogiske Museum).
Da dette Honorar, der udbetales i Forhold til enhvers Arbejde, — ordentligvis
med Halvdelen til den zoologiske og Halvdelen til den mineralogiske Professor
— kun tildeles de Paagældende, forsaavidt de nævnte Forelæsninger
virkelig er blevne holdte og tilendebragte ved Universitetet i Aarets Løb,
vil det kunne bortfalde, naar Sygdom eller andet Forfald har været Grunden
til, at disse Forelæsninger ikke er blevne holdte, men ordentligvis maa det
tJniversitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 173
dog anses som et Tillæg til de paagældende Professorers Lønninger. Da
Ministeriet f. K. og U. i Skrivelse til Konsistorium af 7. Decbr. 1891 har
udtalt, at det Professoren i Fysik tillagte aarlige Beløb af Kratzensteins
Legat bør komme i Betragtning ved Pensionsberegning som vis Indtægt,
en Anskuelse, mod hvilken Finansministeriet intet har haft at erindre, maa
de Professorerne i Zoologi og Mineralogi af Moltkes Legat tillagte Forelæsningshonørarer
formentlig ogsaa medtages ved Pensionsberegning, dog —
eftersom sidstnævnte Honorar kun udbetales, naar de omspurgte Forelæsninger
virkelig er holdte, medens Kratzensteins Legat ubetinget er at
anse som et Tillæg til Lønningen for Professoren i Fysik, jfr. Ministeriets
Skrivelse 16. Sept. 1856 § 1 (Univ. Retsregler II S. 318) — som uvis Indtægt.
Saaledes er det ogsaa medtaget ved Beregningen af Pensionen for Professorerne
Steenstrup, Johnstrup og Liitken.«
Kvæstor henholdt sig i Skrivelse af 23. Juni 1905 til Kontorchefens
Erklæring, idet han tilføjede:
»Det maa i Henseende til det Lundske Legat, der udredes af Universitetets
Kasse, være mig tilladt at fremhæve, at naar Finansministeriet
opfatter dette som et Honorar for en særlig uden for Professor Jungersens
Embede liggende Tjeneste, saa er dette vel for saa vidt rigtigt, at naar Professoren
i Zoologi, der som saadan har en af det zoologiske Museums Afdelinger
at bestyre, medens dettes øvrige to Afdelinger bestyres af Inspektører,
efter sine særlige Studier ikke netop har overtaget Hvirveldyrene, kan Bestyrelsen
af den Lundske palæontologiske Samling næppe tænkes at blive
øvertaget af ham. Her, hvor der er Spørgsmaal om Professor Jungersens
Pensionsret, er der imidlertid for ham personlig en nøje Forbindelse imellem
hans Embedsvirksomhed ved Museets 1ste Afdeling og Bestyrelsen af den
Lundske palæontologiske Samling, saaledes at den i Pensionsloven af 5.
Januar 1851 § 4 viste Omsorg for, at Embedsmandens personlige Tillæg
medtages, i Henseende til ovennævnte Legatrente synes at maatte komme
Professor Jungersen til Gøde, i hvert Fald ud fra den Betragtning, at der
vilde være noget besynderligt i at nægte Medtagelsen af et personligt Tillæg,
for hvilket han maa gøre Arbejde, medens dog persønlige Tillæg, før hvilket
intet Arbejde er at udføre, i Følge Lovgivningen bliver at medtage. Dersom
da den her fremsatte Opfattelse maatte fortjene at overvejes, maatte der
formentlig tillige blive Spørgsmaal om, som af Finansministeriet eventuelt
udtalt, at medregne det Lundske Legat som fast Indtægt med dets fulde
Beløb 720 Kr. og ikke i Følge Skrivelse fra Ministeriet f. K. og U. til Finansministeriet
af 27. April 1883 som Legatrente og derfor søm uvis Indtægt.«
Ved Sagens Tilbagesendelse til Ministeriet f. K. og U. henholdt Konsistorium
sig til Kvæstors og Kontorchefens Erklæringer, hvorefter Ministeriet
under 14. Februar 1906 resolverede, at Lunds Legat paa 720 Kr.,
der udredes af Universitetets Kasse som Honorar for en Virksomhed, der
efter Museets Organisationsforhold er forbunden med Bestyrelsen af den
paagældende Afdeling, saaledes at dennes Bestyrer foruden sin Lønning
som saadan tillige oppebærer det Lundske Leget, maa regnes for et »personligt
Tillæg«, medens de 200 Kr. af de Moltkeske Legater maa henregnes til
»uvisse Indtægter.«
174 Universitetet 1907—1908.
h. Oprettelse af en Assistentplads ved Museets 2den Afdeling.
Med Museumsraadets og Bestyreren af 2den Afdeling, Mag. sc. Levinsens
Anbefaling modtog Konsistorium under 4. December 1906 et Andragende
fra Dr. phil. Th. Mortensen, der i en Aarrække uden Vederlag
havde arbejdet paa Afdelingen, om, at han maatte blive ansat som Assistent
ved denne, eventuelt at der for ham maatte blive oprettet en personlig
Stilling i Lighed med Dr. phil. H. I. Hansens Stilling ved 3die Afdeling.
Efter at Kvæstor i en Skrivelse af 30. Marts 1907 havde udtalt
sig om dette Andragende og henstillet til Overvejelse, at der igennem Bevilling
paa Finansloven for 1908—09 søgtes oprettet en Assistentplads,
som skulde besættes med Mag. sc. W. Lundbeck, der var lønnet med 1,400
Kr. af den for 2den Afdeling disponible Medhjælpssum, saaledes at disse
1,400 Kr. kunde tillægges Dr. Mortensen, tiltraadte saavel Inspektor Levinsen
som Museumsraadet dette Forslag, og Kvæstor udtalte derefter i
Skrivelse af 29. Juni 1907 følgende:
»Til videnskabelig Assistance har det zoologiske Museums 2den Afdeling
til Raadighed et Honorar for dens konkologiske Medhjælper, Cand.
mag. A. S. Jensen, til Beløb 2,400 Kr., hvoraf dog 1,000 Kr. er et personligt
Tillæg, og under Medhjælpssummen for Museumsraadet et Beløb af
1,400 Kr., nemlig 1,000 Kr. indtil videre til Ordningsarbejder og 400 Kr.
til videnskabelig Assistance. Der er saaledes hidtil ikke tildelt denne Afdeling
nogen egentlig Assistentplads med Lønning.
Den sidste Gang, der skete en Henvendelse til Rigsdagen om forøget
videnskabelig Assistance for 2den Afdeling, var paa Finanslovforslaget for
1904—05, jfr. Rigsdagstid. for 1903—04, Till. A. Sp. 1027—31, og denne
Henvendelse havde til Følge, at Bevillingen til videnskabelig Assistance
for den nævnte Afdeling i Finansloven for 1904—05 blev forøget med 400
Kr., idet nemlig de 200 Kr. under de ialt under Universitetets samlede Lønningssum
for denne Afdeling tilkomne 600 Kr. blev bestemte til manuel
Assistance *). Paa det nævnte Sted i Rigsdagstidenden var der udførligt
gjort Rede for 2den Afdelings Stilling i det hele i økonomisk Henseende,
og for de Bestræbelser, der var viste for at undgaa Oprettelsen af en egentlig
lønnet Assistentplads. Der foreligger imidlertid nu en Erklæring fra Inspektor
Levinsen om, at omtrent Halvdelen af 2den Afdelings Materiale
henstaar ubestemt, og at der med den nuværende Arbejdskraft kun er Udsigt
til, at dette Misforhold yderligere vil stige. At der virkelig her foreligger
et Misforhold, er allerede bleven paapeget i det ovennævnte Sted i
Rigsdagstidenden under Henvisning til, at Henstillen i Magasiner af et i
et langt Tidsrum tilvejebragt Materiale, navnlig af Dyreformer, som hidrører
fra Udlandet, allerede i sig selv kan betyde en Unddragelse af saadanne
Samlinger fra den videnskabelige Benyttelse. Hertil kommer, som
allerede dengang udtalt, at der hos Skibsførere og andre Danske i Udlandet,
navnlig i Østasien, har vist sig en stigende Interesse for at indsamle Museumsgenstande,
der særlig er kommen 2den Afdeling tilgode, eftersom
den langt overvejende Del af dennes Dyreformer er Havdyr. Ikke blot
er det da uheldigt, at Bestemmelsen af saadanne Gaver udsættes, indtil
den Nyhedens Interesse, som de kunde have, gaar tabt ved en i Udlandet
*) Univ. Aarb. 1902—03 S. 517—35.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 175
foretagen Bestemmelse af tilsvarende Fund, men Interessen for at indsamle
dem maa ogsaa aabenbart svinde, jo længere Giverne maa vente paa at se
Resultater af, hvad de har udrettet for Museet, og den bestaaende Vekselvirken
imellem Videnskabsmænd og dem, der færdes i praktisk Livsgerning,
vil derved sygne hen.
Paa Grund af, hvad foran er anført, kan jeg ikke se rettere, end at
det ikke længer kan udsættes at søge tilvejebragt Oprettelsen af en Assistentplads
ved det zoologiske Museums 2den Afdeling med en aarlig Lønning,
saaledes som den for Tiden er fastsat for den konkologiske Medhjælper
ved den nævnte Afdeling og for Assistenten ved Museets 3die Afdeling.
Saafremt da den hertil nødvendige Bevilling paa Finansloven for 1908—09
bliver opnaaet, er det fra Museets Side foreslaaet at besætte den nye Assistentplads
med Magister W. Lundbeck, saaledes at det derved ledigblevne
Pengebeløb af ialt 1,400 Kr., nemlig 1,000 Kr. indtil videre til Ordningsarbejder
og 400 Kr. til videnskabelig Assistance, alt ved den nævnte Afdeling,
kan tildeles Dr. phil. Th. Mortensen, en eventuel Ordning, som formentlig
ikke vil berøre denne Videnskabsmands nuværende Stilling som
Assistent for Professor zoologiæ. Den for den nuværende konkologiske
Medhjælper ved 2den Afdeling bestaaende Forpligtelse til at yde Medhjælp
ved Afdelingen ogsaa udenfor det konkologiske Omraade vil efter Museumsinspektor
Levinsens Udtalelse bortfalde i Forbindelse med den eventuelle
Opnaaelse for Afdelingen af en Assistentplads.«
Konsistorium indsendte den 4. Juli 1907 Sagen til Ministeriet, idet
det i Tilslutning til Kvæstors Udtalelser indstillede, at der paa Finanslovforslaget
for 1908—09 under Universitetets Udgiftspost 1. d. optoges en
Forøgelse med 1,400 Kr. som Lønning for en videnskabelig Assistent ved
Museets 2den Afdeling. Efter at Bevillingen var givet, jfr. Rigsdagstid.
1907—08, Till. A. Sp. 1161—64, udnævnte Konsistorium under 29. April
1908 Mag. sc. William Lundbeck til Assistent ved Universitetets zoologiske
Museum fra 1. s. M. at regne.
c. Anskaffelse af Mikroskoper og andre optiske lyistrumenter til 2den Afdeling.
Ved Finansloven for 1908—09 blev under Universitetets Udgiftspost
3. c. bevilget ekstraordinært 3,170 Kr. til Anskaffelse af Mikroskoper og
andre optiske Instrumenter til 2den Afdeling, jfr. Rigsdagstid. 1907—08,
Till. A. Sp. 1175—76. Bevillingen blev givet efter et Andragende af 20.
Juni 1907 fra Bestyreren af 2den Afdeling, Inspektor J. M. R. Levinsen.
Andragendet var anbefalet af Museumsraadet, Kvæstor og Konsistorium
i Skrivelser af henholdsvis 20. Juni, 30. og 31. Juli 1907.
Inspektor Levinsen havde i sit Andragende udtalt: »Af Mikroskoper
besidder Afdelingen to meget billige og tarveligt udstyrede samt et noget
bedre udstyret, hvilket sidste dog trods gentagne Reparationer frembyder
saa store Mangler, at det er meget vanskeligt at benytte til strengt
videnskabelige Undersøgelser. De to billige savner et tilstrækkeligt Udvalg
af Forstørrelser og særlig de stærke, og er derfor langtfra fyldestgørende
t. Eks. ved de Undersøgelser over Ingolf-Togtets Materiale, som udføres
paa Zoologisk Museum. — Da 4 Personer ved Afdelingen benytter Mikroskoper,
maa Bestyreren benytte sit eget private, som efter 35 Aars stærk
Brug ogsaa trænger til Afløsning. — Jeg skal endnu tillade mig at frem176
TJniversitetet 1907 —1908.
hæve det Faktum, at medens de fleste af vore naturhistoriske Videnskabsmænd
og et stort Antal Læger ved Hjælp af Carlsberg-Fondet for Livstid
er komne i Besiddelse af et komplet udstyret 1ste Klasses Mikroskop (Pris
1,200—1,300 Kr.), ejer Zoologisk Museum intet saadant. For den ovenfor
nævnte Sum ønsker 2den Afdeling at kunne anskaffe;
1) et første Klasses komplet udstyret Mikroskop 1,300 Kr.
2) tre Mikroskoper å 500 Kr 1,500 —
3) et Skab til Opbevaring af Mikroskop-Præparater 200 —
4) et Stativ til Tegneprisme, en Præparerlupe med Stativ, en
sammensat Præparerlupe med Stativ 100 —
5) et Dissektionsmikroskop 70 —
3,170 Kr.
Naar Afdelingens ældre Mikroskoper erstattes af nye, vil de kunne
gøre god Nytte ved Øvelser for Studerende samt paa Undersøgelsesrejser
og Togter.«
Kvæstor meddelte i sin Erklæring bl. a. følgende: »Efter de i Andragendet
givne Oplysninger besidder den nævnte Afdeling 2 Mikroskoper,
der har været meget billige, men derfor ogsaa er tarveligt udstyrede, navnlig
med stærke Forstørrelser, og langtfra fyldestgørende, f. Eks. ved Undersøgelsen
over Ingolf-Togtets Materiale. Fremdeles har Afdelingen et noget
bedre udstyret Mikroskop, som dog trods gentagne Istandsættelser er saa
mangelfuldt, at det er meget vanskeligt at benytte til strengt videnskabelige
Undersøgelser. De to førstnævnte Mikroskoper er anskaffede i 1891
for en Pris af 148 Rmk. hver i Henhold til en i Forslaget til Finansloven
for 1891—92, jfr. Anni. S. 282 (Rigsdagstid. for 1890—91, Till. A. Sp. 1775
—76) under Universitetets Udgiftspost 3. c., Det forenede grevelige Moltkeske,
Universitetet tilhørende zoologiske Museum og det kongelige naturhistoriske
Museums zoologiske Afdeling, optagen ekstraordinær Bevilling
paa 1.150 Kr. til Anskaffelse af 6 Mikroskoper og nogle andre i den mikroskopiske
Teknik nødvendige Instrumenter, medens det tredie noget bedre
udstyrede Mikroskop er anskaffet tidligere for Afdelingens ordinære Tilskud.
— — —
Naar der nu til Museets 2den Afdeling søges anskaffet et første Klasses
komplet udstyret Mikroskop til 1,300 Kr., medens Museet hidtil intet saadant
har ejet, er Grunden efter Oplysninger, der er indhentede paa Museet,
at der netop paa denne Afdeling, der omfatter Orme, Bløddyr, Straaledyr
og Protozoer, er Trang til særlig stærke Forstørrelser«.
d. Andre Sager.
Ved Finansloven for 1908—09 blev bevilget ekstraordinært 1,780 Kr.
paa Universitetets Udgiftspost 3. c. til Anskaffelse af 64 Fag nye Gardiner
samt til Reparation, Vask og Omfarvning af 24 Fag ældre Gardiner og Omdannelse
af de Jernstænger, paa hvilke Trækgardinerne er ophængte, jfr.
Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1173—76. Ved Bevillingen tilsigtedes
bl. a. opnaaet en forandret Ophængningsmaade af Gardinerne, hvorved disse
ventes at blive mere holdbare.
— Ved Finansloven for 1907—08 blev Museets Fællesudgifter forhøjede
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 177
med 780 Kr. paa Grund af Merforbrug af Kul, jfr. Rigsdagstid. 1906—07,
Till. A. Sp. 1155—56.
— Ved Skrivelse af 21. Januar 1908 bifaldt Ministeriet, at der meddeltes
Assistent ved 2den Afdeling, Cand. mag. Ad. S. Jensen Orlov i 2 Aar fra
1. Januar 1908 at regne fra hans Stilling ved Museet for i Aarene 1908 og 1909
at kunne overtage den aktive Ledelse af de videnskabelige Havundersøgelser
ved Grønland, der paa Indenrigsministeriets Foranstaltning foretoges i
de nævnte Aar, imod at han for dette Tidsrum til Besørgelsen af sine Museumsarbejder
stillede Vikarer, der godkendtes af Museumsraadet.
3. Det mineralogiske Museum.
a. Anskaffelse af Skuffedarier og Glas skabe som Forøgelse af Inventariet.
Ved Finansloven for 1908—09 blev under Universitetets Udgiftspost
3. d. bevilget 3,950 Kr. som 1ste Del af en ekstraordinær Bevilling paa ialt
7,900 Kr., fordelt paa 2 Aar, til Anskaffelse af Skuffedarier og Glasskabe
som Forøgelse af Museets Inventar, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A.
Sp. 1175—78. Bevillingen blev givet i Henhold til Bestyrerens, Professor,
Dr. N. V. Ussings Andragende af 25. Maj 1907, der var anbefalet af Kvæstor
og Konsistorium i Skrivelser af 29. Juni og 2. Juli 1907.
Professor Ussing udtalte i sit Andragende: »Trangen til Forøgelse af
Inventaret er fremkommen som Følge af Museets overordentlige stærke
Udvikling siden Flytningen i 1893, en Udvikling, der især skyldes 3 Forhold,
nemlig dels de gunstige Vilkaar for Museumsarbejdet, der opnaaedes
ved Flytningen, dels den stærkt forøgede almindelige Interesse for Danmarks
og Grønlands Geologi og Mineralogi og disse Videnskabers egen raske
Vækst, dels endelig Museets Bytteforbindelser med Udlandet, ved hvilke
efter Flytningen de store grønlandske Dubletbeholdninger er blevne udnyttede.
Ved Indflytningen i 1893 i den nuværende Museumsbygning blev der
til denne anskaffet Skuffedarie- og Montreinventar (Skuffeantal ialt 2,544)
i saadant Omfang, at de fleste af Samlingerne kunde udpakkes fra den daværende
magasinerede Tilstand, og efter at der herved og ved de øvrige,
samtidig erholdte store Forbedringer var skabt gunstige Betingelser for
Samlingernes videnskabelige Bearbejdelse, er det lykkedes at faa en betydelig
Del af dem, særlig af de enestaaende danske og grønlandske, udførlig
undersøgt; Resultaterne foreligger i en Række af Afhandlinger, offentliggjorte
dels af Videnskabernes Selskab, dels af Kommissionen for de grønlandske
Undersøgelser, dels af Danmarks geologiske Undersøgelse. Ved
Bearbejdelsen har det vist sig, at den videnskabelige Interesse, der knytter
sig til disse Samlinger, er overordentlig stor, og at de maa bevares tilgængelige
i stort Omfang, hvorved de kræver betydelig mere Plads, end man
oprindelig havde tænkt. Derved er man imidlertid kommen til at savne
Skuffeplads til at fortsætte Udpakningen af de endnu resterende Dele af
Samlingerne, som nu behøves gjort tilgængelige, for at Ordningen og Bearbejdelsen
kan fortsættes. Samtidig er Kravene til Skuffeplads voksede
i en anden Retning. Ved de nævnte Undersøgelser er nemlig Kredsen af
de Formationer, Bjærgartgrupper o. s. v., som er fundne repræsenterede i
Danmark og Bilandene, meget stærkt udvidet, og dermed er fulgt Nødven-
Universitetete Aarbog.
178 Universitetet 1907 —1908.
digheden af at faa det til Raadighed staaende Sammenligningsmateriale fra
Udlandet betydelig forøget; meget af denne Art er allerede erhvervet, men
der er ikke tilstrækkelig Sknffeplads til at anbringe det.
Til disse Forhold kommer nu den rask stigende Interesse for Danmarks
Jordbundsforhold og for Geologi i Almindelighed indenfor store Kredse af
Befolkningen, en Interesse, som for Museet bl. a. har givet sig Udslag i et
voksende Antal Indsendelser, hvoriblandt mange, som nødvendigvis bør
opstilles, idet de er af betydelig Interesse. Tillige er ved Museets Foranstaltning
og efter Anvisning fra Velyndere rundt om i Landet mange Indsamlinger
foretagne, som har givet stort Udbytte, saa at nu den danske
Samling ikke længer kan rummes indenfor de hidtidige Rammer.
Endelig har de mineralogiske og geologiske Indsamlinger af de danske
Ekspeditioner i Grønland, som Museet modtager fra Kommissionen for
de grønlandske Undersøgelser, i de senere Aar været ikke alene meget omfangsrige,
men ogsaa af stort Værd. Ekspeditionernes Udstrækning til
vidtstrakte Egne af Grønlands Østkyst med højst ejendommelige geologiske
Forhold bidrager yderligere til at forøge de Krav, der stilles til Museets
Rummelighed. Den hele Række af grønlandske Ekspeditioner har
dertil forsynet Museet med et rigt og efterspurgt Dubletmateriale, ved
Hjælp af hvilket en meget væsentlig Del af de ovennævnte store Nyerhvervelser
siden 1893 er erholdt. Paa den anden Side er nu et saa stort Antal
Museer i Udlandet forsynede med grønlandske Mineraler, at den Tilvækst,
Museet i Fremtiden kan paaregne ved saadan Bytteforbindelse, maa forudsættes
at blive aftagende.
Til Anbringelse af Samlingerne efter de nuværende Krav er beregnet
at ville medgaa ca. 300 Skuffer udover hvad der forefindes; da det maa
anses for hensigtsmæssigt at gøre Forøgelsen noget større, saa den kan tilfredssstille
for længere Tid — hvortil ogsaa kommer det Hensyn, at Anskaffelsesprisen
bliver forholdsvis mindre, naar et større Antal Skuffer kan
fremstilles maskinmæssig — er det paatænkt ialt at anskaffe 432 Skuffer,
fordelte i 4 Skuffedarier paa en saadan Maade, at de lader sig anbringe hensigtsmæssig
og uden væsentlige Forandringer i den nuværende Inventaropstilling;
endvidere foreslaas anskaffet to Glasskabe til Udvidelse af den
udstillede danske Samling. Af dette ny Inventar maa Glasskabene og de
to største af Skuffedarierne opstilles i de for Offentligheden tilgængelige
store Museumssale; denne Del af Nyanskaffelsen maa derfor holdes i samme
Stil som det i 1893 anskaffede Inventar, der har Mahognidøre, og den nødvendige
Tegning dertil er derfor udført af Arkitekt Emil Jørgensen, som
har tegnet Inventaret fra 1893. Resten af Nyanskaffelsen skal opstilles i
Arbejdsværelser og er derfor forudsat udført helt i Fyrretræ. Da der ligger
den største Vægt paa Støvtæthed, fortjener det at fremhæves, at det i
1893 anskaffede Inventar har vist sig fuldt tilfredsstillende i saa Henseende
(i Modsætning til alt det ældre Inventar); til de ny Skuffedarier forudsættes
derfor benyttet den samme Konstruktion, med Døre foran Skufferne o. a.
Sikringsmidler mod Støv, som benyttedes i 1893.«
Kvæstor havde om tidligere Anskaffelser af Inventar oplyst, at det
ved Skrivelse af 27. Maj 1895 fra Ministeriet blev tilladt — ud over de ved
Lov af 1. April 1888 om Byggeforetagender for Universitetet og Tillægsbevillingsloven
for 1892—93 givne Bevillinger til Inventar for Museet paa
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 179
ialt 60,000 Kr. — til Anskaffelse og Opstilling af Skuffedarier at anvende
et Beløb af ca. 900 Kr., der var forblevet uanvendt af Bevillingen for Finansaaret
1894—95 under Universitetets Udgiftspost 3. d., det mineralogiskgeognostiske
Museum.
h. Andre Sager.
Ved Skrivelse af 25. Marts 1908 bifaldt Konsistorium, at det overdroges
Museumsinspektør, Cand. mag. J. P. J. Ravn under Professor Ussings
Fraværelse i Grønland i Sommeren 1908 at udføre de Museets Bestyrer
paahvilende løbende Forretninger.
— Da Kommunelærer H. N. Rosenkjær afgik ved Døden, udgik det til
Lønning til ham for Undersøgelses- og Indsamlingsarbejder, særlig i Udgravninger
i København øg Omegn, bestemte Beløb 300 Kr. aarlig, der,
jfr. Univ. Aarb. 1906—07 S. 804, ved Finansloven for 1907—08 var genbevilget
for 5 Aar, af Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08,
Till. B. Sp. 711—12 og 881—82.
4. Universitetets kemiske Laboratorium.
Under 6. November 1907 anholdt Bestyreren, Professor, Dr. Einar
Biilmann om en ekstraordinær Bevilling paa 17,673 Kr. til Montering og
Nyanskaffelser samt om forskellige aarlige Bevillinger til Forøgelse af
Annuet, Ansættelse af en 4de Assistent og en 3die Laboratoriebetjent og
Honorar for Repetenter, alt for at muliggøre en videregaaende videnskabelig
Undervisning ved Laboratoriet, særlig i Form af Øvelser i organisk Kemi.
Efter at have modtaget Erklæringer over denne Sag fra det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet og Kvæstor indstillede Konsistorium den 24.
Januar 1908, at de paagældende Bevillinger ved Ændringsforslag til Finanslovforslagets
3die Behandling søgtes optagne paa Finansloven for
1908—09. Ministeriet udtalte imidlertid under 28. Januar 1908, at det
paa Grund af Sagens sene Fremkomst ikke kunde stille noget Ændringsforslag
i den forønskede Retning, men fremsatte dog efter en fornyet Henvendelse
fra Professor Biilmann Forslag om en ekstraordinær Bevilling
under Universitetets Udgiftspost 3. e. paa 6,000 Kr. til Anskaffelse af forskellige
Apparater og Instrumenter og forskellige Installationer. Disse
6,000 Kr. blev bevilgede paa Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid.
1907—08, Till. B. Sp. 1525—26 og 1781—82. De øvrige Bevillinger blev
optagne paa Finansloven for 1909—10. En samlet Fremstilling af Sagen
vil derfor først blive givet i næste Hefte af Aarbogen.
— Paa Tillægsbevillingsloven for 1907—08 blev bevilget 587 Kr. 56 0.
til Reparation af Laboratoriets Destillationsapparat, jfr. Rigsdagstid. 1907
—08, Till. B. Sp. 2211—12 og ndfr. S. 340.
— Ved Skrivelse af 28. September 1907 bifaldt Konsistorium indtil
videre en af Laboratoriets konst. Bestyrer, Inspektør Kirschner foreslaaet
Ordning, hvorefter det tillodes Portneren at benytte den ved Professorboligen
i selve det kemiske Laboratorium beliggende Vaskekælder en Gang
om Ugen fra Kl. 6 Eftm. den ene Dag til Kl. 6 Eftm. den næste Dag.
— Under 28. Marts 1908 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets
180 Universitetet 1907—1908,
ekstraordinære Udgiftskonto afholdtes 62 Kr. 75 0. til Pasning af Varmeapparaterne
under Portner og Fyrbøder Joh. Larsens Sygdom fra 27. December
1907 til 11. Januar 1908.
5. Det astronomiske Observatorium.
Under 5. September 1907 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
under s. D. havde overdraget Professor, Dr. Thiele sammen med Afdelingschef
ved det meteorologiske Institut V. Hjort — Oberstløjtnant Sand, Chef
for Generalstabens topografiske Afdeling — Afdelingschef ved det meteorologiske
Institut D. B. la Cour — Arkitekt Anton S. Rosen — den Mand,
der bliver beskikket til Professor astronomiæ ved Københavns Universitet
— Assistent ved det astronomiske Observatorium, Mag. sc. H. Thiele
og Assistent i Ministeriet, Cand. jur. Styhr at sammentræde i en Kommission
med førstnævnte som Formand og sidstnævnte som Sekretær for at udarbejde
og til Ministeriet indgive et af detaillerede Planer, Tegninger og Overslag
ledsaget Forslag til Opførelsen af et nyt astronomisk Observatorium
til videnskabeligt Brug samt Forslag til dettes og det hidtilværende Observatoriums
fremtidige Drift. Konsistorium anmodede derefter under
28. Oktober 1907 Ministeriet om, at det maatte paalægges Kommissionen
at høre Konsistorium, forinden den fattede nogen Beslutning, der vedrørte
Universitetet. Ogsaa Kommissionen havde overfor Ministeriet udtalt Ønske
om, at der maatte gives den Lejlighed til at forhandle med Konsistorium
om de Forhold, hvor Universitetets Interesser berøres, og den havde som
en Form for en saadan Forhandling foreslaaet, at Konsistorium valgte nogle
delegerede, der forhandlede med Kommissionen om de paagældende Forhold,
og saaledes, at disse delegeredes Bemærkninger optoges i Kommissionens
Betænkning, eventuelt som et særligt Bilag. Dette Forslag blev tiltraadt
af Fakultetet og Konsistorium, der til delegerede valgte Professorerne,
Dr. Jul. Lassen, Dr. H. G. Zeuthen og Dr. N. V. Ussing samt Kvæstor
Hørring.
Om Kommissionens Virksomhed vil Meddelelse blive givet i et senere
Hefte af Aarbogen.
— Ved Konsistoriums Skrivelse af 25. Marts 1908 blev det overdraget
Observator Pechiile under Professor, Dr. Strømgrens Fraværelse i Udlandet
fra 15. April til 17. Maj 1908 at varetage de Observatoriets Bestyrer
paahvilende lobende Forretninger.
6. Det mathematiske Laboratorium.
Under 14. Januar 1908 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:
Paa given Foranledning undlader man ikke tjenstlig til videre Bekendtgørelse
at henlede d'Hrr. Rektors og Professorers Opmærksomhed paa, at
den paa Finansloven for indeværende Finansaar under Universitetets Udgiftspost
3. y, til det mathematiske Laboratorium givne Bevilling *) er
betinget af, at Adgangen til Laboratoriet gives enhver mathematikinteresseret
ogsaa udenfor de Universitetsstuderendes Kreds.
Jfr. herom Rigsdagstid. 1906—07, Till. A. Sp. 1167—68.
*) Univ. Aarb. 1906—07 S. 768 — 70.
Uuiversitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 181
7. Den biologiske Station ved Furesøen.
I Maj 1907 modtog Konsistorium fra Bestyreren, Dr. C. Wesenberg-
Lund et Andragende, hvori han anholdt om, at de nedenfor nævnte Summer
maatte blive optagne paa Finanslovforslaget for 1908—09:
aarlig en Gang for alle
1, Huslejegodtgørelse til Leje af et Værelse, hvori
Laboratoriets Samling kan opstilles 200 Kr.
2. Til Indkøb af Skabe til Samlingen og et Bord
ifølge Overslag 300 Kr.
3. Til en kemisk-fysisk Undersøgelse af danske
Søer i Sommeren 1908 til Magister Brønsted
og Bestyreren 4:00 —
4. Til Indkøb af en Petroleumsmotor til Laboratoriets
Motorbaad * 1,800 —•
5. Til forøget manuel Assistance ved Laboratoriet,
saafremt Punkt 4 bevilges 300 —
lait.. . 500 Kr. 2,500 Kr.
Dr. Wesenherg Lund begrundede sin Ansøgning saaledes:
ad 1. Ved de talrige Indsamlinger, som i de senere Aar er udførte fra
det Ferskvandsbiologiske Laboratorium, er der lidt efter lidt tilvejebragt
en Samling af ca. 2,500 Glas; den indeholder alle Prøverne, hvorover de
danske Søers Plankton er skrevet. Materialet til mine Bundundersøgelser
samt ca. 1,000 Glas med Dyr og Planter fra vore Søers Bund- og Littoralregion.
Det vilde selvfølgelig have været ønskeligt, om denne Samling
kunde forblive i det Ferskv. biol. Laboratorium, men dette er desværre
ganske umuligt, da Samlingen, der for en stor Del er konserveret i Formol,
om Vinteren vilde fryse og derved ødelægges. Alt om Sommeren indsamlet
Materiale maa derfor om Efteraaret bringes til mit Hjem, hvor det opmagasineres
i Kasser i en Kælder. Herved lider Samlingen en Del, og selv er
jeg kun med Besvær i Stand til at finde, hvad jeg ønsker. Da den stadig
bruges til mine Studier og indeholder meget, der skal anvendes til senere
Publikationer, kan jeg ikke have den udenfor mit Hjem. Idet jeg ikke
længer er i Stand til selv at huse denne Samling, der selvfølgelig tilhører
Universitetet, og ikke kan bevare den, som den bør, tillader jeg mig at
stille Anmodning om, at der maa blive bevilget mig en Huslejegodtgørelse
for et Værelse, hvori jeg kan stille Samlingen op. Denne tør vel sættes til
200 Kr. aarlig.
ad 2. Da Samlingen selvfølgelig maa opstilles paa noget, og da jeg
ganske mangler de nødvendige Skabe og Hylder, tillader jeg mig tillige at
ansøge om 300 Kr. en Gang for alle til Anskaffelse af saadanne.
ad 3. For den til Undersøgelsen bevilgede Sum, stor 500 Kr., er der
i Aaret 1906—07 udført kemisk-fysiske Undersøgelser i Furesøen. Hver
14de Dag har Mag. Brønsted, Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium,
og jeg, for saa vidt Is eller umulige Vejrforhold ikke har hindret
os, hele Aaret indsamlet Prøver til Vandanalyser. Samtidig blev thermiske
og planktologiske Undersøgelser anstillede. Der raades nu for første
Gang over et stort Materiale til Bedømmelsen af de thermiske Forhold i
en dansk Sø, og for første Gang foreligger en gennemført kemisk Under182
Universitetet 1907 —1908.
søgelse af et større Ferskvand udført med regelmæssige Mellemrum og i
forskellige Vandlag. Undersøgelserne er sat i Forbindelse med omfattende
Studier af planktologisk Natur.
Det er Meningen at fortsætte Indsamlinger og Iagttagelser endnu et
Aar. Naar det Tidspunkt kommer, da Materialet skal samarbejdes, vil
det utvivlsomt føles som Savn, at alt er udført i en enkelt Sø; man vil mangle
Materiale til Sammenligning. Det er derfor saavel Mag. Brønsteds som mit
Ønske, at vi maa blive sat i Stand til i Sommeren 1908 at kunne foretage
en Rejse til Hovedmassen af de danske Søer og under Sommerens Stagnationsperiode
gøre os bekendt med de kemiske og thermiske Forhold i vore
Søer.
Da denne Rejse vil kræve et betydeligt Apparat af medbragte Kasser
med Flasker, store Instrumenter etc., kan det aarlige Budget ikke bestride
denne Udgift, der for as begge. Mag. Brønsted og mig selv, for et Tidsrum
af ca. 3 Uger vil beløbe sig til 400 Kr. Transport af Apparater paa Vogne,
Leje af Baade vil gøre Rejsen forholdsvis dyr. Jeg tillader mig derfor at
ansøge om, at denne Sum en Gang for alle maa blive bevilget.
ad 4. Den Gang de fysisk-kemiske Undersøgelser i Furesøen paabegyndtes,
var det ud fra den Forudsætning, at der stod en Motorbaad til
vor Raadighed. I 1906 blev der af Carlsbergfondet overladt Laboratoriet
en i Grønland brugt Motorbaad. Efter Gavens Overdragelse viste det sig,
at Maskinen i høj Grad trængte til Reparation, og i Aarets Løb blev den
for Carlsbergfondets Regning gentagne Gange underkastet en saadan.
Tre forskellige Fabriker har haft med den at gøre, men ingen har kunnet
faa den i brugbar Stand. Maskinen maa erklæres for ganske ubrugelig.
Vi har da været nødt til at foretage alle vore Undersøgelser fra en
lille Robaad, der vanskelig kunde rumme 3 Mand og talrige store Instrumenter.
Midt om Vinteren, medens Søen endnu har været islagt ved Bredden,
har vi i denne Baad ligget 3—4 Timer ude paa Søen og ofte udført vore
Undersøgelser i ret daarligt Vejr; tiltagende Vindstyrke har to Gange tvunget
os til at afbryde Undersøgelserne og hurtigst mulig løbe ind.
Havde jeg anet, at vi om Vinteren ikke kunde have benyttet os af en
Motorbaad, turde jeg næppe have sat disse Undersøgelser i Gang. Paa
et afgørende Punkt har de lidt ved det daarlige Materiale, idet vi umulig
med den lille Robaad har kunnet færdes paa Søen paa det Tidspunkt, da
netop de væsentligste Opgaver skulde løses, nemlig da Søen lægger til og
da den tør op.
Erfaringen har i det hele lært mig, at det i et Land som vort med sit
stærkt blæsende Klima er vanskeligt at holde regelmæssige limnologiske
Undersøgelser i Gang; uden godt Baadmateriel er det næsten en Umulighed.
Som Baaden nu er, er den ganske ubrugelig; af Laboratoriets Annuum
maa jeg til Maling, Vedligeholdelse, Udsætning og Ophaling aarlig betale
ca. 60 Kr. til ingen Verdens Nytte. At faa den solgt er vistnok en Umulighed;
mig bekendt har Carlsbergfondets Direktion forsøgt det i over et Aar,
men det lykkedes ikke.
Som Forholdene foreligger, ser jeg ikke rettere, end at jeg maa tillade
mig at søge om en ny Maskine, en Petroleumsmotor, der efter Opgivelse
fra Motorfabriken Dan vil koste 1,500 Kr., 100 Kr. til Tømrerarbejde og
200 Kr. til en Forandring ved Ror og en fuldstændig Maling med AfskrabUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 183
ning af den gamle Farve, ialt 1,800 Kr, Jeg beklager selv, at jeg maa søge
om denne store Bevilling; det har selvfølgelig været overmaade ærgerligt
og en betydelig Skuffelse for mig at eje en stor Motorbaad, hvis Maskine
er ganske ubrugelig; jeg havde jo ventet at faa stor Nytte af den.
Saafremt det høje Ministerium ikke mener at kunne bevilge denne
Sum, tillader jeg mig ærbødigst at bemærke, at jeg ikke kan paatage mig
at have noget som helst Ansvar for Baadens Vedligeholdelse; der er jo ingen
Mening i hvert Aar at give ca. 60 Kr. til Vedligeholdelse af en Baad, der
ikke kan bruges.
ad 5. Jeg tillader mig yderligere at gøre opmærksom paa, at hvis
Maskinen bevilges, maa jeg tillige stille Anmodning om, at den Sum, der
aarlig er bevilget til manuel Assistance (stor 300 Kr.), maa forhøjes med
yderligere 300 Kr. aarlig. De bevilgede 300 Kr. anvendes i Sommerhalvaaret;
hvis Motorbaaden bringes i Orden, vil jeg vistnok være mere ude i
Vinter- end i Sommerhalvaaret, og da jeg næppe er i Stand til at passe
baade Maskine og Apparater alene, maa jeg have en Mand med mig.
Andragendet blev anbefalet af det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet under 13. Juni 1907, af Kvæstor under 29. Juli s. A. og af Konsistorium
under 1. August s. A. De ansøgte Bevillinger blev givne ved
Finansloven for 1908—09 under Universitetets Udgiftspost 7. k., dels som
en ordinær Forhøjelse af Underkonto b. med 500 Kr., dels som en ekstraordinær
Bevilling paa 2,500 Kr., jfr. Eigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp.
1187—92. Af Kvæstor var det i hans ovennævnte Erklæring henstillet,
at der igennem Fakultetet maatte blive indhentet fra Dr. Wesenberg Lund
en Inventarieliste over samtlige den biologiske Station vedrørende Genstande,
som tilhører Universitetet, for at denne Liste kunde blive eftersendt
til Ministeriet til eventuel Benyttelse i Sagen og senere aarlig kan
blive fuldstændiggjort. Konsistorium modtog Listen fra Fakultetet den
11. August 1907 og fremsendte den den 18. s. M. til Ministeriet.
8. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Det normal-anatomiske Museum.
Ved Finansloven for 1908—09 blev under Universitetets Udgiftspost
1. d.. Den samlede Lønningssum efter Lov af 12. April 1892 § 8, bevilget
1,100 Kr. som aarlig Lønning for en Laboratoriemedhjælper ved Museet,
jfr. Eigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1163—66. Andragendet om Bevillingen
var fremsat den 20. Juni 1907 af Museets Bestyrer, Professor,
Dr. Fr. C. C. Hansen og anbefalet af Fakultetet s. D., af Kvæstor den 29.
Juli 1907 og af Konsistorium den 31. s. M.
Professor Hansens Andragende var saalydende:
»Undertegnede Bestyrer af Universitetets normal-anatomiske Museum
tillader sig herved ærbødigst at ansøge det høje Ministerium for Kirkeog
Undervisningsvæsenet om Oprettelsen af en Post for en Laboratoriemedhjælper
ved Universitetets normal-anatomiske Museum med en aarlig
Lønning af 1,100 Kr. (af samme Størrelse som Anatomitjenerens). Posten
skulde besættes med en »Ikkemediciner«.
Angaaende Motiverne hertil skal jeg tillade mig at anføre, at det stadigt
forøgede Arbejde ved Museet baade med Undervisningen og med Præ184
Universitetet 1907 —1908.
parationerne hertil gør det i høj Grad ønskeligt, at Museets Bestyrer kunde
disponere over en Laboratoriemedhjælper, som vedblivende var fast ansat
ved Museet og kunde yde den særlig skolede manuelle og tekniske Assistance,
som erhverves ved, at vedkommende Laboratoriemedhjælper under
Professor anatomiæ's Vejledning og Tilsyn uddannes fuldstændigt i de
moderne højt specialiserede anatomiske Arbejdsmethoder.
Det stadigt forøgede Arbejde med Undervisningen af de Studerende
har nemlig efterhaanden medført, at de medicinsk uddannede Prosektorers
og Assistenters Tid er bleven i saa høj Grad optagen, at den Assistance
ved Museums-Præparationer og Laboratoriearbejdet, som det var Forudsætningen,
at Prosektorerne skulde yde, i de senere Aar er bleven mere og
mere indskrænket. Desuden har de medicinske Kandidaters stigende Fordringer
baade til højere Løn og mindre Arbejde og kortere Arbejdstid samt
Ønsket om hurtigere at komme i selvstændige Stillinger som praktiserende
Læger medført, at Museets Assistenter og Prosektorer gennemgaaende forbliver
betydelig kortere i deres Pladser, end tidligere var Tilfældet, hvilket atter
medfører, at største Parten af deres Ansættelsestid hengaar med Oplæringen
i Faget. Det Tidsrum, i hvilket Museet disponerer over fuldt uddannede
Assistenter, bliver derfor relativt kort.
Af disse Grunde anser undertegnede Bestyrer af Universitetets normalanatomiske
Museum det for at være i høj Grad ønskeligt og af største Betydning
for Arbejdet ved Museet, at dette kunde disponere over en fast
ansat Laboratoriemedhjælper, hvis tiltagende Øvelse og Dygtighed saaledes
stadig vilde komme Museet tilgode. Jeg skal tilføje, at Anatomitjenerens
Tid og Kræfter allerede i fuld Udstrækning er beslaglagte af de ham paahvilende
grovere Præparationsarbejder, af Arbejder vedrørende Konserveringen
af Lig til de offentlige Dissektionsøvelser og den øvrige anatomiske
Undervisning, saa at han aldeles ikke kan overtage yderligere Arbejde af
en Art som ovenfor nævnt.«
Af Kvæstor var bl. a. meddelt følgende Oplysninger:
»Medens der ikke i Forslaget til Universitetets Lønningslov af 12. April
1892 var optagen nogen Forøgelse af den lægevidenskabelige Medhjælp
ved det normal-anatomiske Museum, som derfor fremdeles blev normeret
med to Prosektorer, jfr. Rigsdagstid. 1891—92, Till. A. Sp. 3166, har senere
indtraadte Forhold medført, at der har maattet tilvejebringes forøget Medhjælp
til Undervisningen ved Museet. Ved Finanslovene for 1898—99,
jfr. Rigsdagstid. 1897—98, Till. B. Sp. 455—58, og for 1900—01, jfr. Rigsdagstid.
1899—1900, Till. A. Sp. 1079—82, er der saaledes bevilget henholdsvis
400 Kr. aarlig til fornoden Assistance ved de Studerendes Benyttelse
af den til Museet knyttede Studiesamling og 600 Kr. aarlig til Assistance
navnlig ved de Studerendes Dissektionsøvelser, hvorhos der ved
Finansloven for 1904—05 er tillagt Assistenterne ved Museet — i Lighed
med Assistenterne ved andre lægevidenskabelige Instituter — en samlet
Sum af 1,600 Kr. som Vederlag for forøget Deltagelse i Undervisningen,
jfr. Rigsdagstid. 1903—04, Till. A. Sp. 1025—28. Med denne Forøgelse
af Medhjælp ved Undervisningen er imidlertid ikke fulgt en forøget
Hjælp til Museets Forsyning med Præparater, saaledes som denne maa
ønskes, ikke alene fordi den udvidede Undervisning kræver flere MuseumsUniversitetets
videnskabelige Samlinger og Anstalter. 185
genstande, men navnlig fordi Nutidens Teknik, saaledes som Professor
Hansen i sit Andragende udførlig har paavist det, gør det muligt at fremme
Studiet ved helt andre, navnlig mikroskopiske Præparater, end de hidtil
anvendte«.
— Ved Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. B.
Sp. 711—12 og 881—82, og Tillægsbevillingsloven for 1907—08 (Rigsdagstid.
s. A., Till. A. Sp. 3969—70), blev under Universitetets Udgiftspost 4. bevilget
2,500 Kr. til Afholdelse af Udgifterne ved Transporten af de Lig,
der i Overensstemmelse med Justitsministeriets Reglement 10. Januar
1907 skal afleveres fra Fængsler og Strafanstalter til Museet til Brug ved
den lægevidenskabelige Undervisning. I Anmærkningerne til Bevillingen
udtaltes:
»Da det nævnte Reglement er blevet udfærdiget efter Forhandling
mellem Justitsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
for at raade Bod paa den Aar for Aar voksende Vanskelighed ved den lægevidenskabelige
Undervisning, at der afleveres saa faa Lig til Universitetets
anatomiske Museum, at saavel Undervisningen i Anatomi som de kirurgiske
Operationsøvelser i høj Grad lider derunder, maa Ministeriet meget
ønske, at Fakultetets Indstilling imødekommes, hvorved bemærkes, at da
det jo ikke nøjagtigt forud kan vides, hvor mange Lig der i Finansaaret
vil blive afleveret, kan Udgifterne kun opgives kalkulatorisk, ligesom det
endnu kan tilføjes, at formentlig over Halvdelen af Udgifterne vil medgaa
til Betaling til Statsbanerne for Ligenes Transport paa Banerne.«
h. Det hygiejniske Laboratorium.
Under 23. November 1906 modtog Konsistorium med det lægevidenskabelige
Fakultets Anbefaling et Andragende af 14. s. M., hvori Laboratoriets
Bestyrer, Docent, Dr. N. P. Schierbeck anholdt om, at en Assistent
maatte blive knyttet til Laboratoriet. Han søgte den paagældende Medhjælp,
fordi Undervisningen saa godt som udelukkende bestaar i Demonstrationer
og praktiske Laboratorieøvelser, der kræver Medhjælp ved Udførelsen,
hvorfor der ogsaa til alle lignende Laboratorier er knyttet Assistance.
Endvidere anførte han, at det havde vist sig i Løbet af de 8 Aar,
han havde været ved Laboratoriet, at der stadig tilgaar dette en Del Spørgsmaal
dels fra de herværende Autoriteters Side, dels fra Provinserne, Spørgsmaal,
hvis Besvarelse ofte kræver særlige Undersøgelser, et Arbejde, som
ikke i Længden lader sig bestride uden Medhjælp, og som har sin store Betydning
for Laboratoriet, idet der herved tilføres dette et værdifuldt Undervisningsmateriale.
Som Eksempler paa saadanne Spørgsmaal nævnte han i Skrivelse af
20. Decbr. 1906:
Fra Krigsministeriet: En Række Undersøgelser til Hjælp for den af
Ministeriet nedsatte Brødkommission. En mindre Undersøgelse for Beklædningskommissionen.
Fra Indenrigsministeriet: Erklæringer og Undersøgelser vedrørende:
1) Fabrikloven, 2) Lov om Siddepladser, 3) om Forgiftninger i Fabriker.
Fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet: Erklæring og
Undersøgelser vedrørende: 1) Vandindlæg i Sorø og 2) Spisereglement for
Sorø Akademi.
Universitetets Aarbog. 24
186 Universitetet 1907— 1908.
Fra Københavns Magistrat: Undersøgelser om Kloakudløbet ved
Scherfigsvej.
Fra Frederiks Hospital: Undersøgelse om Fomalindesinfektion.
Erklæringer og delvis Undersøgelser vedrørende: Drikkevandsanlæg i
Nykøbing paa Sjælland, Frederikshavn, Birkelse, Bogense, Ubby. Sygdomsforhold
i Silkeborg, Stege, Grenaa, Boserup Sanatorium, Skanderborg,
Nykøbing paa Sjælland. Dagrenovation i Holstebro. Mælkeforfalskning i
Esbønderup. Forhold vedrørende Fødemidler fra Grosserersocietetet, et
af Marinens Skibe, m. fl.
Af Kvæstor blev Andragendet anbefalet i en saalydende Skrivelse
af 24. Januar 1907:
»I Finansloven for 1905—06, jfr. Anm. til Finanslovforslaget i Rigsdagstid.
1904—05, Till. A. Sp. 1059—60, indkom som Universitetets Udgiftspost
7. q. en aarlig Bevilling paa 2,400 Kr. til en Docent i Hygiejne,
som tillige er Bestyrer af det hygiejniske Laboratorium, saaledes at i Forbindelse
hermed den indtil da under den samlede Lønningssiim bevilgede
Lønning af 1,200 Kr. for en Assistent ved Laboratoriet faldt bort. Denne
Ordning — hvorefter Laboratoriets Bestyrer vel har en Laboratoriekarl
til Raadighed, men maa savne enhver egentlig og navnlig videnskabelig
Assistance — blev ifølge de ovennævnte Anmærkninger i Rigsdagstidenden
for 1904—05, saa usædvanlig den end var, af det lægevidenskabelige Fakultet
anbefalet som en Udvej til overhovedet at opnaa Oprettelsen af en
Plads som Bestyrer af Laboratoriet og derfor som et Forsøg, der burde
gøres. Til at foreslaa dette Forsøg blev Fakultetet fort »af Hensyn til Nødvendigheden
af en fyldig og med praktiske Øvelser forbunden Undervisning
i Hygiejne, som har en særlig Betydning for de Studerende og Viderekomne,
der ønsker at uddanne sig til Embedslæger«.
Naar nu det lægevidenskabelige Fakultet med sin Anbefaling har
ledsaget det mig ved Konsistoriums ærede Skrivelse af 6. December 1906
tilstillede, hoslagt tilbagefølgende Andragende fra Bestyreren af det hygiejniske
Laboratorium, Docent, Dr. med. N. P. Schierbeck, hvori han
anholder om Genoprettelsen af Assistentpladsen ved Laboratoriet, ligger
der egentlig ikke heri nogen Udtalelse fra Fakultetet om, at det af dette
anbefalede Forsøg allerede nu bør opgives som uforeneligt med Universitetsundervisningens
Krav. Og at Fakultetet i sit Forslag om forsøgsvis at
undvære Assistentpladsen endog udtrykkelig har indskrænket sig til, hvad
der er foreneligt med Universitetsundervisningens Krav, vil kunne ses af
det foranførte. Det er helt andre Krav, der, efter hvad der af Docent Schierbeck
er anført, fremtvinger Assistance for Laboratoriets Bestyrer, nemlig
den stadige Benyttelse af Laboratoriet til Forarbejder for Lovgivningsarbejde
og Administration samt over hele Landet til Kommuners Behandling
af Spørgsmaal af hygiejnisk Interesse, saaledes som det nærmere vil fremgaa
af den vedlagte, fra Docenten indhentede Skrivelse af 20. December
1906. At der maa være en Grænse for det Omfang, hvori Universitets-
Laboratoriet kan paatage sig Besvarelsen af de foranførte Administrationsspørgsmaal,
selv om der gives Bestyreren den ved saadanne Laboratorier
sædvanlige Assistance, turde være indlysende, men endnu mere maa
det vistnok erkendes, at den fortsatte Unddragelse af Assistance for ham
vil kunne nødsage ham til for at overkomme sin Universitetsgerning at
Universitetets Forhold ud ad til. 187
trække sig tilbage fra Arbejde, der er nyttigt for Almenvellet, saa heldigt
dette Arbejde end tillige kan være i Henseende til Tilvejebringelse af Materiale
for Universitetsundervisningen. At derfor den tidligere Assistentplads
ved det hygiejniske Laboratorium søges genoprettet med sin Lønning
af 1,200 Kr. — den for Assistenter ved lægevidenskabelige Institutioner
sædvanlige — synes, naar alle Hensyn sammenfattes, at maatte være
tilraadeligt.
I Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg efter Konference med
D'Hrr. inspectores quæsturæ ærbødigst foreslaa indstillet til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der til 3die Behandling i Folketinget
af Finanslovforslaget for 1907—08 maa blive stillet Ændringsforslag om
at forhøje Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med
1,200 Kr. som Lønning for en Assistent ved det hygiejniske Laboratorium.«
Konsistorium gjorde under 2. Februar 1907 Indstilling til Ministeriet
i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag. Bevillingen blev dog ikke
optaget paa Finansloven for 1907—08, men først paa Finansloven for 1908
—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A. Sp. 1165—68.
c. Andre Sager.
Efter at Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi gennem en Aarrække
fra »Julius Skrikes Stiftelse« havde modtaget ialt 10,000 Kr. til Indretning
og Udstyrelse af en Afdeling for pathologisk Fysiologi, lod Bestyreren,
Professor, Dr. C. J. Salomonsen til Tak for og Minde om denne
Gave i Laboratoriet anbringe en af Arkitekt Carl Brummer tegnet Kobberplade
med Indskrift.
— Ved Skrivelse af 2. Juni 1908 bifaldt Ministeriet, at det under Universitetets
Udgiftspost 4., Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet,
Underkonto a., Til ordinære Udgifter, for 1907—08 bevilgede Beløb
7,000 Kr. maatte overskrides med 190 Kr. 59 0. mod fornøden Forklaring
i Regnskabsoversigten.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
a. Indbydelser til Kongresser.
Paa den 6te internationale Kongres af Dermatologer, der afholdtes
i New York 9.—14. September 1907, var det lægevidenskabelige Fakultet
repræsenteret af Overlæge ved Kommunehospitalets 4de Afdeling, Docent,
Dr. med. C. Rasch. Til Rejseudgifter for ham blev paa Tillægsbevillingsloven
for 1907—08 bevilget 1,000 Kr. paa Kommunitetets Budget, jfr.
Rigsdagstid. 1907—08, Till A. Sp. 3971—72.
— Paa den internationale Laryngo-Rhinolog-Kongres, der afholdtes i
Wien 21.—25. April 1908, var det lægevidenskabelige Fakultet repræsenteret
af Docent, Professor, Dr. med. E. Schmiegelow.
— I Anledning af en fra Ministeriet modtaget Indbydelse fra »Allgemeinei
Deutscher Neuphilologen-Verband« til en Forsamling i Hannover fra 8.—
12. Juni 1908 udtalte det filosofiske Fakultet under 26. Maj s. A., at det
ikke fandt Anledning til at sende en officiel Repræsentant til den omhandlede
Forsamling.