Prisopgaver. 165
IV. Prisopgaver.
Til Konsistoriums Møde den 19. Februar 1908 havde Professorerne,
Dr. Eug. Warming og Dr. M. Cl. Gertz stillet følgende Forslag til Forandring
i de hidtil gældende Regler for Priskonkurrencerne ved Universitetet
1. I Stedet for »Accessit« tilkendes der de Afhandlinger, som ikke
findes værdige til Guldmedaillen, men dog menes at fortjene en Belønning,
en Sølvmedaille af samme Præg og Størrelse som Guldmedaillen.
2. Medaillerne overrækkes ved Universitetets Aarsfest.
3. Opgaverne bekendtgøres og Besvarelserne maa være indleverede
inden hvert Aars 1ste April.
4. Bedømmelserne maa være afgivne inden den næste 15. September.
De indrykkes i Festskriftet i Anledning af Aarsfesten.
Overgangsbestemmelser. Bedømmelserne af de til 1. December 1907 indleverede
Besvarelser og af dem, der maatte indkomme til 1. December 1908,
behandles efter de hidtidige Regler.
De Opgaver, der efter de hidtidige Regler skulde være bekendtgjorte
inden 1. December 1908, bekendtgøres først til 31. Marts 1909, hvorefter de
nye Regler følges.
Paa det ovennævnte Møde blev Forslaget om Sølvmedaille forkastet.
Det vedtoges, at Medaillerne skulde uddeles ved Universitetets Aarsfest, at
Opgaverne som hidtil skulde gives 1. December, at Besvarelsesfristen udsættes
til 15. Januar og at Bedømmelsen skulde afgives senest 1. Maj.
— Forfatterenaf en under Mærke »vestigia terrent« indleveret Afhandling
til Besvarelse af den retsvidenskabelige Prisopgave for 1906—07 havde ikke
ønsket Navnesedlen aabnet, saafremt han ikke fik Prisen tilkendt. Som
det nedenfor S. 299 er anført, blev der tilkendt Forfatteren Accessit og han
ansøgte derefter om, at Navnesedlen maatte blive aabnet, og at det sædvanlige
Beløb af 100 Kr. maatte blive ham udbetalt. Dette bevilgedes af
Konsistorium den 24. Juni 1908. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren
at være Cand. jur. O. Topp.
— Om Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet til at tilkalde Docent,
Dr. Grønbech og Docent, Dr. Sarauw til at medvirke ved Bedømmelsen af
Prisafhandlinger, se foran henholdsvis S, 116 og S. 163.
V. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelse af Doktorgraden.
Ved kgl. Resol. af 26. September 1907 blev det tilladt praktiserende
Læge Jens Jensen Veje at disputere for den medicinske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Karakteren Haud illaud. I gr. til sin Embedseksamen.
Fakultetet havde i Skrivelse af 14. s. M. udtalt, at det formente,
at Ansøgeren ved videnskabelige Arbejder havde godtgjort sin almindelige
videnskabelige Modenhed og Indsigt i sit Fag.
— Ved kgl. Resol. af 25. Oktober 1907 blev det tilladt Cand. phil. Carl
Behrens at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke
havde underkastet sig nogen Embedseksamen eller Magisterkonferens. Det
filosofiske Fakultet havde i Skrivelse af 7. s. M. udtalt, at de af Ansøgeren
udgivne litteraturhistoriske Arbejder ganske vist bevæge sig paa et temmelig
166 Universitetet 1907—1908.
begrænset Omraade, men at Fakultetet dog saa, at Forfatteren var i Besiddelse
af et almindeligt æstetisk og litterært Grundlag. Da de nævnte Arbejder
tillige er ret omfangsrige og Stoffet er samlet og ordnet med megen
Belæsthed, Flid og Omhu, skønnedes de at kunne gælde lige med en Magisterkonferens
i almindelig Litteraturhistorie med et Afsnit af tysk Litteratur
som Speciale. Fakultetet kunde derfor anbefale, at der gaves Ansøgeren
Tilladelse til at indlevere en Afhandling for Doktorgraden.
— Ved Skrivelse af 27. Februar 1908 udtalte Ministeriet, at det ikke saa
sig i Stand til at bevilge et Andragende fra Cand. phil. N. N. om Tilladelse
til at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde
bestaaet nogen Embedseksamen. Af det filosofiske Fakultet var det i Skrivelse
af 13. s. M. udtalt, at, medens Fakultetet oftere havde anbefalet Dispensationer
fra Fordringen om bedste Karakter til Embedseksamen, havde
det kun under særlige Omstændigheder tilraadet Dispensation, hvor ingen
Embedseksamen forelaa. At Ansøgeren var falden igennem til en Magisterkonferens
kunde kun gøre Fakultetet yderligere betænkelig ved at anbefale
Andragendet. Da Ansøgerens litterære Produktion hverken havde saa stor
videnskabelig Betydning eller viste saa alsidige Kundskaber, at den kunde
erstatte en Magisterkonferens, maatte Fakultetet derfor bestemt fraraade,
at Andragendet bevilgedes.
2. Andre Afgørelser.
Ved Skrivelse af 23. Oktober 1907 bifaldt Ministeriet, at det theologiske
Fakultet bemyndigedes til at lade Docent J. Oskar Andersen overtage den
ene officielle Opposition ved Cand. theol. V. Lindegaard Petersens Forsvar
for sin for Opnaaelsen af den theologiske Licentiatgrad antagne Afhandling
om den protestantiske Kirke i Frankrig under Germinalloven (1802—52).
Fakultetet havde begrundet sit Andragende med, at den nævnte Afhandling
behandler et specielt kirkehistorisk Æmne, hvor Docent Andersen maatte
antages at være i Besiddelse af særlige Kundskaber.
— Ved Skrivelse af 25. Februar 1908 bifaldt Ministeriet, at det filosofiske
Fakultet, til hvilket der var indleveret en kunsthistorisk-æstetisk Afhandling
for den filosofiske Doktorgrad, til hvis Bedømmelse kunstnerisk Fagkundskab
var nødvendig, maatte benytte Dr. Francis Becketts Hjælp saavel
ved Bedømmelsen af Afhandlingen som ved den mundtlige Forhandling.
— Om Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet til at tilkalde Docent,
Dr. Grønbech og Docent Dr. Sarauw til at medvirke ved Doktordisputatser,
se foran henholdsvis S. 116 og S. 163.
—Ved Skrivelse af 6. April 1908 bemyndigede Ministeriet det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet til at overdrage Professor ved den polytekniske
Læreanstalt Kr. Prytz at deltage i Bedømmelsen af den af Mag. sc.
J. N. Brøndsted indsendte Afhandling »Affinitetsstudier III, Blandingsaffiniteten
i binære Systemer«, samt til at fungere som den ene Opponent ex
officio ved den eventuelle Disputationsakt. Af Fakultetet var det anført,
at den anden Opponent vilde blive Professor, Dr. E. Biilmann, men at Fakultetet
paa Grund af Afhandlingens specielle fysisk-kemiske Indhold maatte
anse det for nødvendigt, at den tillige blev bedømt af en Fysiker, og særlig
maatte ønske, at denne blev Professor Prytz.
Akademiske Højtideligheder.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdag den 21. November 1907.
Talen holdtes af Professor, Dr. H. G. Zeuthen. Indbydelsesskriftet indeholdt
en Afhandling af Professor, Dr. P. C. Jul. Petersen: »Om de kvadratiske
Resters Sum og Fordeling for Primtal af Formen 4n + 3 . 80 S. 8^ se
nedenfor. J. L. Heibergs og C. E. F. Weyses Kantate benyttedes under
Festen.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag indeholdt
en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor, Dr. Eug. Warming;
»Om Planterigets Livsformer«. 86 S. 8V0.
— Ved Skrivelse af 22. Marts 1907 havde Konsistorium bifaldet, at Professor,
Dr. Jul. Petersen overtog Hvervet at skrive Afhandlingen i Festskriftet
til Aarsfesten 1907 i Stedet for Professor, Dr. H. G. Zeuthen, saaledes
at denne skulde skrive Afhandlingen i Festskriftet til samme Fest i
det Aar, hvor dette Hverv ellers vilde tilfalde Professor Jul. Petersen.
— Ved Skrivelse af 30. April 1908 bifaldt Konsistorium, at Professorerne,
Dr. Vilh. Thomsen og Dr. Jul. Paludan paa samme Maade byttede Plads
med Hensyn til Afhandlingen i Festskriftet til Aarsfesten 1908, saaledes at
denne blev skrevet af Professor Paludan.
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
a. Koh af afdøde Professor ved Landbohøjskolen, Dr. phil. E. Rostrups
Svampeherbarium.
Den 31. Juli 1907 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet det nedenfor anførte Andragende af 15. Juni s. A., hvori Havens
Direktør, Professor, Dr. Eug. Warming ansøgte om, at der maatte blive
søgt bevilget 3,200 Kr. til Indkøb af Professor Rostrups efterladte Svampeherbarium.
Bevillingen, der var anbefalet af Kvæstor, se nedenfor, blev
givet paa Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08, Till. A.
Sp. 1173—74.
Professor Warming udtalte i sit ovennævnte Andragende følgende:
»Professor Rostrup har gennem det lange Tidsrum af omtrent 40 Aar
studeret Danmarks Svampe, navnlig Snyltesvampene, og han har, som
det turde være almindelig bekendt, erhvervet sig et berømt Navn som
Svampekender. Med den ham ejendommelige Flid og systematiske Arbejdsordning
har han gennem utallige Ekskursioner i alle Danmarks Egne
tilvejebragt en stor og uovertræffelig Samling af danske Svampe. Den er
værdifuld for det første ved sin Rigdom paa Arter og for det andet ved sin
Rigdom paa de Værtplanter og Lokaliteter, som er repræsenterede i den;
der er i dette Herbarium nedlagt Materialet til en videnskabelig Svampeflora
for Danmark.
Dets Betydning forøges derved, at Rostrup maa siges næsten at være
den eneste, der indtil de allerseneste Aar har syslet med vore Snyltesvampes
Udbredning i Landet og taget ogsaa alle vildtvoksende Planters med op i