Det akademiske Lærersamfimd. 151
Begge de ansøgte Honorarer blev bevilgede paa Finansloven for 1908
—09, jfr. om Docenten i Histologi og Embryologi Rigsdagstid. 1907—08,
Tillæg B. Sp. 713—14 og 881—82 og om Docenten i Dyrefysiologi Rigsdagstid.
for s. A., Tillæg A. Sp. 1183—84 og 1185—88. Ved kgl. Resol. af 3. April
1908 blev det derefter bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr.
phil. A. Krogh 2,500 Kr. som midlertidig Docent i Dyrefysiologi og Mag. sc.
R. H. Stamm 2,500 Kr. for som midlertidig Docent under det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet at holde Forelæsninger over Histologi og
Embryologi og samtidig lede Universitetets Laboratorium for disse Fag.
III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Immatrikulation.
I Anledning af et fra Ministeriet til Konsistoriums Erklæring sendt
Andragende om Tilladelse for en i Berlin født Søn af en Dansk til at absolvere
den formentlig til vor Studentereksamen svarende Eksamen ved
Skolen St. Louis i Bryssel med Adgang til derefter at underkaste sig saavel
den filosofiske Prøve som Embedseksamen ved Universitetet i Kobenhavn,
udtalte Konsistorium den 1. Oktober 1907, at det vilde være nødvendigt,
at Vedkommende, naar han havde bestaaet den afsluttende Eksamen
ved Skolen St. Louis i Bryssel, lod sig immatrikulere ved det belgiske
Universitet, forinden han blev immatrikuleret ved Københavns Universitet,
hvor han da vilde kunne underkaste sig den filosofiske Prøve og
en Embedseksamen.
2. Kgl. Anordn, af 28. Febr. 1908 angaaende Tillægsprøver til
Studentereksamen.
Under 4. December 1906 anmodede Ministeriet under Henvisning
til Bestemmelsen i Lov af 24. April 1903 om højere Almenskoler m. m. § 27, 5,
kgl. Anordn, af 1. December 1906 angaaende Undervisningen i Gymnasiet,
Bekendtg. af 4. s. M. angaaende samme og Cirkulære af s. D. indeholdende
bl. a. Udkast til kgl. Anordn, af 10. Juli 1909 angaaende Fordringerne ved
og Eksamensopgivelserne til Studentereksamen m. m. Konsistorium om
at ville indhente de forskellige Fakulteters Ytringer om, hvilke Tillægsprøver
der maatte være fornødne for dem, der efter bestaaet Studentereksamen
vil indstille sig til de forskellige Universitetseksaminer.
Af det theologiske Fakultet udtaltesdetderefter under 2. Marts 1907, at der
som Betingelse for at kunne indstille sig til den theologiske Embedseksamen
burde for Studerende af den nysproglige Retning foreskrives en Tillægsprøve
i Græsk, samt for Studerende af den mathematiske Retning en Tillægsprøve
i Latin og Græsk, samt at begge Prøver maatte være bestaaede
mindst 2 Aar inden paagældende Studerende indstiller sig til Embedseksamen;
Fakultetet maatte finde det ønskeligt, om Studerende, der indstiller
sig til en af de nævnte Tillægsprøver uden at bestaa den, maa have
Ret til paa ny at indstille sig efter et halvt Aars Forløb.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte, at man vel var
utilbøjelig til at foreslaa nogen Tillægsprøve for dem, der efter bestaaet
152 Universitetet 1907—1908.
Studentereksamen vil indstille sig til de under Fakultetet hørende Eksaminer,
men at man dog fandt det i allerhøjeste Grad ønskeligt, at der aabnes
Studenterne af den mathematisk-naturvidenskabelige Retning, der forbereder
sig til den fuldstændige juridiske Embedseksamen, Adgang til
gratis Vejledning i Latin i det Omfang, som er nødvendigt for Tydningen
af de romerretlige Kilder. Da Fakultetet imidlertid ikke raadede over de
hertil fornødne Lærerkræfter, anmodede det Konsistorium om at foranledige
en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet om, hvor vidt dette maatte
være villigt til og se sig i Stand til at paatage sig Meddelelsen af den til det
nævnte Formaals Opnaaelse fornødne Undervisning.
Det lægevidenskabelige Fakultet ansaa det for nødvendigt, at saadanne
lægevidenskabelige Studerende af den mathematisk-naturvidenskabelige
Retning, der efter Undervisningsplanen for Gymnasiet ganske vil
savne Kundskaber i Latin, skal gennemgaa et ved Universitetet under
det filosofiske Fakultet afholdt elementært Kursus i Latin, afsluttet med
en Tillægsprøve i Faget (en analog Tillægsprøve findes i Latin for Tandlæger
og Farmaceuter).
Det filosofiske Fakultet fandt ligesaa lidt som tidligere Anledning
til at forlange nogen Tillægsprøve i de Fag, der henhører under det.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet fandt ej heller Grund til
Tillægsprøvef. For Mathematikens og Fysikens Vedkommende, med Hensyn
til hvilke Fag der nærmest kunde tænkes paa en Tillægsprøve for Studenter
af de sproglige Retninger, bemærkede Fakultetet følgende: Ved
Undervisningen i de to nævnte Fag maa der, paa tilsvarende Maade som
hidtil, vel forudsættes de Kundskaber, som skal erhverves i Gymnasiets
mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling; men til Indretning af særlige
Kursus, som skulde bibringe Studenter, der har gennemgaaet Gymnasiets
to andre Afdelinger, de for Studiet af Mathematik og Fysik nødvendige Forudsætninger,
vil der ej heller nu være Anledning. Antallet af slige Studerende
vil næppe blive stort, og de maa selv kunne finde anden Lejlighed til at
skaffe sig de nævnte Forudsætninger. De kan navnlig henvises til de Kursus
til Adgangseksamen, som holdes ved Polyteknisk Læreanstalt, og kan,
om ønskeligt til egen Betryggelse, underkaste sig denne Eksamen. For
Universitetet vil der dog ikke være Grund til at fordre denne Prøve, da
Kandidaterne med selve Embedseksamen ogsaa skal prøves i Elementerne.
Konsistorium udbad sig derefter det filosofiske Fakultets Ytringer
over de af det theologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det lægevidenskabelige
Fakultet fremsatte Forslag, og efter at Sagen havde været forhandlet
mellem Lærerne i de klassiske Sprog udtalte det filosofiske Fakultet
den 23. April 1907 følgende:
»Det maa slaas fast, at Afholdelsen af saadanne Kursus ligger ganske
udenfor de filologiske Læreres Embedspligt, Ikke desto mindre er disse,
i Betragtning af, at Faget for Tiden er repræsenteret af 2 ekstraordinære
Lærere foruden de to ordentlige Professorer, villige til foreløbigt, saa længe
dette Forhold vedvarer, at prøve paa at besørge denne Undervisning indenfor
visse Grænser og paa visse Betingelser. Naturligvis maa de først og
fremmest passe deres eget Fag, og heri maa den ny Undervisning ikke gøre
noget Skaar. De kan ikke paatage sig den rent elementære Undervisning,
men maa kræve, at Deltagerne i de nævnte Kursus i det mindste møder
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 153
med saa megen Kundskab i Latin, som kræves til Latinprøven i IV. Mellemskoleklasse,
og forbeholde sig Ret til at afvise dem, der ikke opfylder denne
Fordring. Paa disse Vilkaar tror de filologiske Lærere det muligt at indrette
en hensigtsmæssig Latinundervisning for juridiske og medicinske Studerende,
som formentlig for begges Vedkommende bør afsluttes med en
Prøve. Da det maa anses for ubetinget rigtigt, at der læses Litteraturværker,
som knytter sig nær til de paagældende Studenters Fagstudium,
vil to, i det væsentlige adskilte. Kursus blive nødvendige, som tænkes afholdte,
naar et passende Antal Deltagere melder sig (dog højst hvert andet
Aar), med 4 ugentlige Timer for hvert Kursus gennem to Semestre.
Arbejdet hermed vil blive saa stort, at de filologiske Lærere ikke desforuden
tør paatage sig den ønskede Undervisning for de Studerende,
især da denne nødvendigt vil faa et betydeligt større Omfang; skal den,
som det maa anses for ønskeligt, ogsaa her knyttes til Fagstudiet, vil paa
Grund af Teksternes (især de betydeligere Kirkefædres Værker) større
Vanskelighed et Kursus som det ovennævnte langt fra være tilstrækkeligt.
Det hensigtsmæssigste vilde være at ansætte en særlig Docent til denne
Undervisning under det filosofiske Fakultet, og en saadan kunde da ogsaa
naturligt overtage Latinundervisningen for medicinske og juridiske Studenter,
saa at de filologiske Lærere i det højeste kom til at deltage i Eksamen.
Denne Udvej vil man i alle Tilfælde blive nødt til at slaa ind paa,
hvis de filologiske Læreres Antal med Tiden bliver indskrænket til de to
ordentlige Professorer, eller hvis Undervisningen for de medicinske og juridiske
Studenter skulde faa et uventet stort Omfang. Vil man ikke ansætte
en saadan Docent, maa de theologiske Studerende henvises til som hidtil
at erhverve sig de nødvendige Kundskaber i Latin og Græsk ved privat
Manuduktion i Overensstemmelse med den almindelige Undervisning i
Gymnasiet; i saa Fald bør Tillægseksamen for dem henlægges til Skolerne.
Dog skal det bemærkes, at der vistnok med Tiden ved Universitetet vil
blive holdt regelmæssige elementære Kursus i Græsk, som da ogsaa vil kunne
benyttes af theologiske Studerende«.
Derefter indhentede Konsistorium Erklæringer fra det theologiske,
det rets- og statsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet over
det af det filosofiske Fakultet fremsatte Forslag. Det theologiske Fakultet
udtalte: »Tillægsprøver vil efter den nye Skolelovs Ikrafttræden utvivlsomt
komme til at faa en langt større Betydning for det theologiske Fakultet
end hidtil, da kun ganske faa Studerende af den mathematiske Afdeling har
studeret Theologi, medens det tør antages, at i Fremtiden langt flere, navnlig
fra den nysproglige Afdeling, vil gøre det uden fra Eksamen artium at medbringe
de fornødne Sprogkundskaber. Hvis disse, som det tør antages ret
talrige. Studerende da skal henvises til ved privat Manuduktion at faa disse
Sprogkundskaber, vil det blive en for dem meget dyr Uddannelse, der vil
friste til i kortest mulige Tid at erhverve de allernødtørftigste Kundskaber
— til Skade for og Forlængelse af det egentlige theologiske Studium—og
formodentlig vil afholde en Del Studerende, som i øvrigt maatte have Lyst
dertil, fra at studere Theologi og derved vanskeliggøre den tilstrækkelige
Tilgang af Studerende til Fakultetet. Hvis oven i Købet, som i det filosofiske
Fakultets Skrivelse forudsat, Tillægseksamen i saa Fald bør tages
ved Skolerne og med samme Fordringer som ved Eksamen artium, vil de
Universitetets Aarbog. 20
154 Universitetet 1907—1908.
paagæklende Studerende gaa glip af den Fordel, som det vilde være gennem
et særligt Kursus, beregnet netop paa theologiske Studerende, at faa den
fornødne sproglige Uddannelse.
Et saadant særligt Kursus med tilhørende Prøve maa Fakultetet anse
for i højeste Grad ønskeligt; om det end ikke vilde mene, at Læsning af
Kirkefædrenes Skrifter behøvede at indgaa deri, vilde dog Valget af Litteratur
paa anden Maade kunne komme det theologiske Studium virkelig til
gode. Da det filosofiske Fakultet udtaler, at det ikke har nogen Pligt til
at overtage Forberedelsen til og Afholdelsen af de omhandlede Tillægseksaminer,
og at det med de forhaandenværende Lærerkræfter ikke tør
paatage sig at gøre det, maa Fakultetet saa indtrængende, som det er muligt,
anbefale, at det filosofiske Fakultet ved Ansættelsen af en særlig Docent
sættes i Stand til regelmæssigt at give den omtalte supplerende Undervisning
med tilhørende Prøver, hvilket vil være af stor Betydning for de
Studerende med Hensyn saavel til Bekostningen ved som til Kvaliteten
af den nævnte Undervisning.
Med Hensyn til den nærmere Ordning skal Fakultetet — foruden
at henvise til sin Skrivelse af 2. Marts d. A. — tillade sig at fremsætte nogle
Bemærkninger angaaende Tillægsprøven i Græsk, den vigtigste af de to
Tillægsprøver. Til denne bør være gennemgaaet — foruden en Elementarbog
— ca. 150 Sider (Teubner) af græsk Prosa; der maa af Eksaminanderne
kræves Sikkerhed i Formlæren og det vigtigste af Syntaksen. Af Litteraturhistorie
og Antikviteter vil de Studerende formodentlig have tilegnet
sig det fornødne gennem Undervisningen i Oldtidskundskab i Gymnasiet,
saa at der ikke vil blive Tale om disse Fag ved Tillægsprøven, og formentlig
vil det ligeledes ikke være fornødent ved Tillægsprøven at kræve Realkommentar
til det læste Pensum, om end en saadan maa forudsættes givet
i Undervisningen. Hvad Længden af det omhandlede Kursus angaar, vilde
Fakultetet anse det for at være af stor Vigtighed, om det kunde tilendebringes
paa to Semestre, selv om det skulde nødvendiggøre 6 Timers ugentlig
Undervisning — fremfor et 3 Semestres Kursus, antagelig med 4 Timers ugentlig
Undervisning; Fakultetet maatte nemlig lægge megen Vægt paa, at der
hvert Aar i September kunde begynde et Kursus; og et 3 Semestres Kursus
vilde da, foruden at det forsinkede de Studerendes egentlige theologiske Studium,
frembyde den Vanskelighed, at der samtidig maatte undervises to
Hold Studerende i Efteraarshalvaaret«.
Det rets- og statsvidensJcabelige Fakultet meddelte, at det med Tak
modtog det filosofiske Fakultets imødekommende Tilbud om indenfor visse
Grænser og paa visse Betingelser at ville prøve paa at besørge den for Studenter
af den mathematisk-naturvidenskabelige Retning, der forbereder
sig til den fuldstændige juridiske Embedseksamen, fornødne Undervisning
i Latin, samt at det ogsaa, hvis det filosofiske Fakultet fastholdt Ønsket
om, at denne Undervisning afsluttes med en Prøve, vilde kunne bøje sig
for dette Ønske.
Det lægevidenskahelige Fakultet udtalte, at det maatte anse en Tillægseksamen
i Latin nødvendig for saadanne lægevidenskabelige SUiderende
af den mathematisk-naturvidenskabelige Retning, som efter den nye Undervisningsplan
for Gymnasiet ganske vil komme til at mangle Kundskaber
i Latin. Hvad Fordringerne ved denne Tillægseksamen i Latin angaar,
mente Fakultetet, at disse bør være af samme Art og Omfang som ved
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 155
Mellemskole-Eksamen i Latin. Oprettelsen af et Kursus i Latin for medicinske
Studenter ved Læsning af latinske lægevidenskabelige Forfattere
mente Fakultetet derimod ikke at kunne anse for paabudt af Omstændighederne,
hvorfor man med Tak gav Afkald paa det filosofiske Fakultets
Tilbud om Afholdelse af et saadant Kursus som nævnt i dets Skrivelse af
23. April 1907.
Det filosofiske Fakultet kunde imidlertid hverken paatage sig en saadan
rent elementær Undervisning, som det lægevidenskabelige Fakultet
ønskede, eller en saa omfattende, som det theologiske ansaa for nødvendigt.
Det anbefalede derfor i Skrivelse af 20. November 1907, at der til denne
Undervisning antoges en Lærer udenfor Universitetet, som da naturligt
ogsaa maatte overtage Latinundervisningen for Jurister.
Konsistorium, der allerede under 18. Juni 1907 foreløbig havde gjort
Indberetning til Ministeriet om de forskellige Fakulteters Stilling til Spørgsmaalet
om Tillægsprøver, gjorde derefter under 9. December 1907 Indstilling
til Ministeriet om, at der til den paagældende Undervisning antoges
en Lærer — eventuelt flere Lærere — der tænktes lønnet i Forhold til Timernes
Antal. Man formente, at Undervisningen burde være gratis, kun
at der for den rent elementære Undervisning i Latin, der vil være nødvendig
for dem, som ikke har læst Latin i Skolen, burde erlægges et moderat Vederlag
af Studenterne. Kun for Medicinernes Vedkommende kunde Mellemskolens
Latinprøve overflødiggøre den ovennævnte Undervisning. Samtidig
meddelte Konsistorium, at det til eventuelle Forhandlinger om Sagens
nærmere Ordning havde nedsat et Udvalg. ^ i
Ministeriet meddelte imidlertid i Skrivelse af 20. s. M., at det ikke
saa sig i Stand til at søge en Bevilling til Honorar for en eller flere saadanne
Lærere, idet de paagældende Prøver, ved hvilke Fordringerne og Pensaopgivelserne
vilde blive adskilligt mindre end dem, der stilles ved Eksamen
paa den klassisk-sproglige Linie, formentlig uden forøgede Udgifter vilde
kunne afholdes ved saadanne fuldstændige højere Almenskoler, der giver
Undervisning paa den klassisk-sproglige Linie eller efter Omstændighederne
tillige ved dem, der giver Undervisning paa den ny-sproglige Linie. Ministeriet
udbad sig tillige paa ny Meddelelse om, hvilke Tillægsprøver der
maatte være fornødne, samt Indholdet og Omfanget af de Krav, der vil
være at stille ved disse Prøver.
Konsistorium udtalte derefter i Overensstemmelse med en af det
ovennævnte Udvalg afgivet Indstilling under 28. Januar 1908 følgende:
»Det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ønsker
ligesom hidtil ingen Tillægsprøver.
Heller ikke det juridiske Fakultet fordrer nogen særlig Prøve, men
anmoder om, at Skolerne maa blive gjort opmærksomme paa, at der ved
juridisk Eksamen forudsættes Færdighed i at læse udvalgte, i Forvejen
gennemgaaede Stykker af Corpus juris, og at Mellemskolens Latinundervisning
ikke kan anses for en tilstrækkelig Forberedelse hertil.
Det lægevidenskabelige Fakultet forlanger, hvis Mellemskoleeksamens
Latinprøve ikke er taget i Skolen (ved Mellemskolens Slutning eller senere),
en dertil svarende Tillægsprøve.
Det theologiske Fakultet kræver for Studenter af den mathematiske
Retning en Tillægseksamen i Latin, hvortil der maa opgives mindst 120
156 Universitetet 1907 —1908
(Teubner) Sider Prosa, og en Tillægseksamen i Græsk, hvortil opgives mindst
120 Sider attisk og senere Prosa. Samme Tillægseksamen i Græsk kræves
ogsaa for Studenter af den ny-sproglige Retning.
Hertil skal man i Tilslutning til Konsistoriums Skrivelse af 9. December
1907 tillade sig at knytte følgende Bemærkninger.
Naar Ministeriet udtaler, at Tillægsprøverne kan henlægges til Skolerne,
mener man deri at maatte se en Tilkendegivelse af, at Forberedelsen til
dem tænkes overladt til vedkommende Studenters private Initiativ. Herved
nærer man ingen Betænkelighed for den Latinprøves Vedkommende,
hvormed det lægevidenskabelige Fakultet mener at kunne nøjes; Undervisningen
dertil kan besørges af enhver Latinlærer og kan saaledes ikke
blive synderlig kostbar, og desuden byder Planen for Mellemskolen en
bekvem Adgang til at undgaa en saadan Tillægsprøve. Derimod vilde man
meget beklage, om det ikke skulde være muligt at gennemføre den i Konsistoriums
ovennævnte Skrivelse antydede Pteform for de to andre Fakulteters
Vedkommende.
Erfaringerne fra de hidtilværende Tillægsprøver gaar ud paa, at Forberedelsen
til dem gennemgaaende er meget overfladisk og i enhver Henseende
utilfredsstillende, og at den udelukkende føles som en Byrde af de
Studerende. Dette kan næppe blive anderledes, uden ved at disse Prøver
sættes i en nærmere Forbindelse med vedkommende Fagstudium, derved
at der i Valget af Pensum tages et vist Hensyn til dette. Men naar der
saaledes, i det mindste for en Del, skal læses Tekster af theologisk og juridisk
Indhold, stiller Undervisningen ret store Krav til Læreren og vil derfor
blive dyr. Desuden kan den ny Skoleordning med dens Valg mellem
tre Retninger og særligt den Omstændighed, at ikke alle Skoler har alle
tre Retninger, let fore til, at Valget af Retning ikke kommer til at svare
til det senere valgte Studium, og Antallet af Studerende, der vil behøve
Tillægsprøver, vil antageligt blive betydeligt større end under de nuværende
Forhold. Det synes derfor billigt, at Staten sørger for at raade Bod paa
de Vanskeligheder, der herved opstaar for de Studerende, ved at aabne
dem en regelmæssig og gratis Adgang til den for deres Embedsstudium
nødvendige Tillægsundervisning (i Latin dog kun, for saa vidt den gaar
ud over Mellemskoleprøven).
Særligt nærer det theologiske Fakultet Bekymring for, at Tilgangen
af theologiske Studerende skal hemmes, hvis Undervisningen til de nødvendige,
ret omfattende Tillægsprøver skal bekostes af de Studerende selv.
Men ogsaa det juridiske Fakultet ønsker i høj Grad den Garanti, som ligger
i, at Undervisningen foregaar under Universitetets Kontrol.
Konsistorium maa derfor paa ny indtrængende andrage om, at der
søges tilvejebragt de nødvendige Midler til, at den nævnte Undervisning
kan gives uden Udgift for de Studerende af en dertil antagen Lærer.
Denne Undervisning bør formentlig henlægges under det filosofiske
Fakultet, som forventer at blive hørt baade med Hensyn til den nærmere
Ordning og med Hensyn til Valget af Lærer. Denne tænkes af Hensyn
til Undervisningens endnu usikre og i hvert Fald meget vekslende Omfang
foreløbigt lønnet pr. Time«.
Under 28. Februar 1908 blev derefter udstedt følgende kgl. Anordning
anyaaende de Tillægsprøver ved den polytekniske Læreanstalt og
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 157
Universitetet, som er fornødne for dem, der efter bestaaet Studentereksamen
vil indtræde som Eksaminander ved ovennævnte Læreanstalt eller
indstille sig til de forskellige Universitetseksaminer:
§ 1-
Studenter af den klassisk-sproglige Linie og den nysproglige Linie,
der ville indtræde som Eksaminander ved den polytekniske Læreanstalt,
maa forinden bestaa Læreanstaltens Adgangseksamen.
§ 2.
Studenter af den nysproglige Linie, der ville indstille sig til Eksaminer
under det teologiske Fakultet, maa underkaste sig en Tillægsprøve i Græsk,
til hvilken der maa opgives mindst 120 (Teubner-) Sider attisk og senere
Prosa.
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der ville indstille
sig til Eksaminer under det teologiske Fakultet, maa underkaste sig
saavel den ovenfor nævnte Tillægsprøve i Græsk som en Tillægsprøve i
Latin, til hvilken der maa opgives mindst 120 (Teubner-) Sider Prosa.
§ 3.
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der ville indstille
sig til Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet, maa, for
saa vidt de ikke have bestaaet Prøven i Latin ved Mellemskoleeksamen,
underkaste sig den i kongelig Anordning af 7. Februar 1907 angaaende
Latinprøven ved Optagelse i Gymnasiets klassisk-sproglige Linie og nysproglige
Linies 1ste Klasse foreskrevne Prøve.
§ 4.
I øvrigt har enhver, der har bestaaet Studentereksamen, Adgang
til uden Tillægsprøve at indstille sig til de forskellige Universitetseksaminer.
Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie have endvidere
Ret til uden Tillægsprøve at indtræde som Eksaminander ved den
polytekniske Læreanstalt.
§ 5.
Ministeriet for Kirke- og Under visnings væsenet bemyndiges til at
fastsætte de nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for
Gennemførelsen af denne Anordning.
I Cirkulære af 23. Marts 1908 anmodede Ministeriet endvidere samtlige
Rektorer og Bestyrere af fuldstændige højere Almenskoler om i paakommende
Tilfælde at ville henlede Opmærksomheden paa
at der ved den fuldstændige juridiske Embedseksamen forudsættes
Færdighed i at læse udvalgte, i Forvejen gennemgaaede Stykker af Corpus
juris, og at Mellemskolens Latinunder visning ikke kan anses for en tilstrækkelig
Forberedelse hertil;
at den i Anordningens § 3 omhandlede Prøve i Latin for Studenter
af den mathematisk-naturvidenskabelige Linie, der vil indstille sig til Eksaminer
under det lægevidenskabelige Fakultet, for saa vidt de ikke har bestaaet
Prøven i Latin ved Mellemskoleeksamen, vil kunne tages saavel
ved Udgangen af hver af Gymnasiets tre Klasser i hvert Aars Juni—Juli
158 Universitetet 1907—1908.
Maaneder som ogsaa efter bestaaet Studentereksamen, dog inden vedkommende
indstiller sig til 1ste Del af lægevidenskabelig Embedseksamen, i
sidste Fald ved en hvilken som helst eksamensberettiget fuldstændig højere
Almenskole samtidig med Studentereksamen i Juni—Juli Maaneder efter
forudgaaende Indmeldelse inden 15. April.
3. Den filosofiske Prøve.
Ved Skrivelse af 11. Oktober 1907 meddelte Ministeriet en Student
fra 1907, der af Hensyn til en privat Ansættelse, som han mente at kunne
opnaa i Foraaret 1908, havde ansøgt om Tilladelse til at indstille sig til
Prøven i December 1907, at der ikke kunde gives ham Tilladelse til at indstille
sig før i det tidligste til Paaske 1908.
— Under 9. November 1907 meddelte Ministeriet 3 Studenter fra 1907,
der dels af økonomiske Grunde, dels fordi de først i en senere Alder havde
begyndt at studere, havde ansøgt om Tilladelse til at indstille sig i Januar
1908, at det ansøgte ikke kunde bevilges, men at man efter Omstændighederne
vilde tillade, at de indstillede sig til Prøven i April 1908.
— Samme Tilladelse blev ved Ministeriets Skrivelser af 20. December 1907
og 11. Januar 1908 givet 2 Studenter fra 1907, der ønskede i Sommeren
1908 at indstille sig til 1ste Del af juridisk Embedseksamen. Derimod afslog
Ministeriet den 28. Marts 1908 et tilsvarende Andragende fra en Student
fra 1907, der ønskede at indstille sig til 1ste Del af juridisk Embedseksamen
til Julen 1908. Andragendet var ikke anbefalet af Fakultetet. De 2 førstnævnte
Ansøgere havde først i en senere Alder begyndt at studere.
— Ved Skrivelse af 17. December 1907 meddelte Ministeriet en Student
fra 1907, der agtede at rejse til Udlandet og der gaa over i praktisk Virksomhed,
Tilladelse til at indstille sig i Foraaret 1908.
— Ved Skrivelse af s. D. meddelte Ministeriet en Kvinde, der i 1902 havde
bestaaet almindelig Forberedelseseksamen, i 1905 Almuelærerindeeksamen og
i 1906 polyteknisk Adgangseksamen, Tilladelse til at indstille sig i Juni
1908 samtidig til den filosofiske Prøve og til Tillægsprøven i skriftlig Dansk,
Historie, Fransk og Latin, dog at den af hende eventuelt bestaaede filosofiske
Prøve kun blev gyldig, naar Tillægsprøverne bestodes.
— I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27. April 1886 givne
Bemyndigelse for Fakultetet, jfr. Univ. Aarb. 1885—86 S. 49, blev det tilladt
3 Studenter fra 1907 paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste at indstille
sig til Prøven i April 1908. Samme Tilladelse blev ved Ministeriets
Skrivelse af 9. Novbr. 1907 givet en Student fra 1907, der var begyndt at
søge Uddannelse som Officerselev, og som efter endt Adgangseksamen til
Officersskolens næstældste Klasse i Begyndelsen af Marts 1908 skulde aftjene
sin Værnepligt.
||;| — Fakultetet gav under 4. Februar 1908 en Student, der ved Tillægseksamen
i Henhold til Bekendtgørelse 22. Maj 1874 i Januar 1908 havde
erhvervet akademisk Borgerret, Tilladelse til at indstille sig til Prøven i
Sommeren 1908.
4. Forelæsninger og Eksaminer under det theologiske Fakultet.
Et i April 1908 indgivet Andragende fra 45 theologiske Studerende,
der alle paatænkte at indstille sig til Embedseksamen i Løbet af de to første
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 159
Aar, om, at den mundtlige Eksamination maatte blive udstrakt over 2 Dage
— hvilket Andragende af Studenterne var motiveret ved, at Præstationerne
i de sidste Fag for mange Eksaminanders Vedkommende lider kendelig
under den Træthed og Slappelse, som følger med Anstrengelsen ved Eksaminationen
i de foregaaende Fag — blev under 25. s. M. afslaaet af Fakultetet
med den Udtalelse, at Fakultetet, efter hvad der forelaa, ikke var tilstrækkeligt
overtydet om, at en saadan Ordning vilde være i Eksamenskandidaternes
Interesse.*)
5. Forelæsninger og Eksaminer under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Den fuldstændige juridiske Embedseksamens 2den Del {ældre Anordning).
Under 24. Februar 1908 meddelte Ministeriet en Kandidat, der i Vinteren
1907—08 havde bestaaet Eksamen med Karakteren Non cont., Tilladelse
til at indstille sig paany i Sommeren 1908 til 2den Del alene.
— Samme Tilladelse meddeltes ved Ministeriets Skrivelse af 10. Marts
1908 2 Kandidater, der i Vinteren 1907—08 havde bestaaet Eksamen med
henholdsvis Haud illaud. og Non cont.
— I Henhold til den Fakultetet ved Bekendtgørelse 4. December 1902
III. B. givne Bemyndigelse gav Fakultetet under 24. Oktober 1907 en
Kandidat Tilladelse til atter at indstille sig i Sommeren 1908 i Stedet for i
Vinteren 1907—08.
h. Overgangseksamen i Henhold til kgl. Anordning 1. December 1902.
Fakultetet bevilgede under 26. Marts 1908 et Andragende fra en Kandidat
om Tilladelse til paany at indstille sig til 2den Del i Sommeren 1908
i Stedet for i Vinteren 1907—08.
c. Statsvidenskabelig Eksamen.
Ved Skrivelse af 4. Marts 1908 udtalte Ministeriet, at det ganske kunde
tiltræde den af det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Notarius, Professor
P. J. Jørgensen fremsatte, af Fakultetet og Konsistorium tiltraadte Opfattelse,
at Henvisningen i Anordning 27. December 1904 om Indretningen
af den statsvidenskabelige Eksamen § 5, 2det Stk., til de i Bekendtg. 4.
December 1902 om de juridiske Eksaminer II. A., 1ste Membrum, givne
Regler for Karakterberegningen maa forstaas saaledes, at den i Bekendtgørelsen
fastsatte Bortkastelse eller Forhøjelse af Brøken ved Fastsættelsen
af en Karakter kun skal finde Sted en Gang, nemlig ved den endelige Beregning
af den Karakter, som skal indføres i Eksamensprotokollen.
— I Skrivelse af 12. Maj 1908 bifaldt Ministeriet i Overensstemmelse med
den af Konsistorium i Tilslutning til Fakultetet gjorte Indstilling, at derfor
Fremtiden ved den statsvidenskabelige Eksamen for Protokolførsel ved
Eksamens mundtlige Del udbetales Protokolføreren 12 Kr. for hver enkelt
Kandidat.
d. Juridisk Eksamen for Ustuderede.
Ved kgl. Anordn. 2. August 1907 § 1 bestemtes: »Enhver, der har
bestaaet Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen, har
*) Univ. Aarb. 1903—04 S. 882.
160 Universitetet 1907—1908.
Eet til at indstille sig til juridisk Eksamen for Ustuderede«. Af Fakultetet
var det i en af Ministeriet forlangt Erklæring af 28. November 1906 udtalt,
at Fakultetet, »der allerede anser den nugældende Ordning, hvorefter den
almindelige Forberedelseseksamen giver Adgang til den juridiske Eksamen
for Ustuderede, for kun at fyldestgøre Mindstemaalet af de Fordringer, der
bør stilles i saa Henseende, indtrængende maa tilraade, at Adgangen til
den juridiske Eksamen for Ustuderede fremtidig betinges af Realeksamen«.
6. Forelæsninger og Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter Fakultetets Indstilling — fremsendt med Konsistoriums Skrivelse
af 21. Februar 1908 — bifaldt Ministeriet under 13. Juni 1908 følgende Ændring
i Studieplanen for 1. Del af lægevidenskabelig Embedseksamen: »De
Studerende har Ret (men ikke Pligt) til at tage den praktiske Prøve i
Kemi efter Afslutningen af de kemiske Øvelser i Slutningen af et Efteraarssemester,
saafremt Prøven ikke tages sammen med de øvrige Fag, hvis
Stilling ikke indtil videre forandres. Vil en Studerende tage den praktiske
Prøve i Kemi om, hvilket kan ske et Aar efter at den 1ste Prøve er aflagt
eller sammen med Prøven i de øvrige Fag, maa han have Lov til at gaa paa
Laboratoriet udenfor de sædvanlige bestemte Semestre«.
Fakultetet udarbejdede derefter den nedenstaaende, i Juli 1908 daterede
»Studieplan for Fagene til 1ste Del af lægevidenskabelig Embedseksamen«, der
fremtidig skulde være gældende i Stedet for den i Juni 1903 udsendte*):
Det tilraades de lægevidenskabelige Studerende i Løbet af de første
seks Semestre af deres Studietid at følge Undervisningen i Anatomi, Fysiologi,
Fysik og Kemi i Overensstemmelse med nedenstaaende Skemata, da det
under de nuværende Forhold vil være forbundet med stor Vanskelighed at
skaffe alle Studenter Plads ved de lovbefalede Kurser indenfor en rimelig
Tidsgrænse, naar den her angivne Rækkefølge fraviges.
Indtegningen til de mediko-fvsiske og de kemiske Øvelser finder Sted
paa Universitetets kemiske Laboratorium, til Øvelserne i mikroskopisk
Anatomi, Dissektion og fysiologisk Kemi paa det kirurgiske Akademi. Tiden
for Indtegningen vil blive nærmere angiven ved Opslag.
Eksaminationen i Anatomi og Fysiologi falder i December og Maj
Maaned.**)
DeStuderende har Ret (men ikke Pligt) til at tage den praktiske Prøve
i Kemi efter Afslutningen af de kemiske Øvelser i Slutningen af et Efteraarssemester,
saafremt Prøven ikke tages sammen med de øvrige Fag, hvis
Stilling ikke indtil videre forandres.
Vil en Studerende tage den praktiske Prøve i Kemi om, hvilket kan
ske et Aar efter at den 1ste Prøve er aflagt eller sammen med Prøven i de
øvrige Fag, maa han have Lov til at gaa paa Laboratoriet udenfor de sædvanlige
bestemte Semestre.
1. Oversigt over de nedenfor nævnte praktiske Øvelsers Varighed og
Omfang.
a) Mediko-fysiske Øvelser: 1 Semester 1 Gang ugentlig Kl. 12—3.
b) Kemiske Øvelser: 3 Semestre, nemlig 2det Semester 2 Gange ugentlig
*) Univ. Aarb. 1902—03 S. 500.
**) Se nedenfor S. 162.
jWelæsuinger, Øvelser og Eksaminer* 161
Kl. 12—3, 3die Semester 3 Gange ugentlig Kl. 12—3, og eventuelt
6te Semester 1 Gang ugentlig Kl. 12—3.
c) Mikroskopisk Anatomi: 1 Semester 2 Timer ugentlig (Tirsdag Kl. 10—12).
d) Dissektion: Hver Søgnedag Kl. 9—4 i Lobet af en Vintermaaned.
e) Fysiologisk Kemi: 1 Semester 2 (å 3) Gange ugentlig Kl. 12—3.
f) Obligatorisk Kursus i Titreranalyse: 3die Semester, 2 Gange ugentlig i
1/2 Semester.
I I . Den a n b e f a l e d e O r d n i n g af S t u d i e t i 1 s t e — 6 t e S e m e s t e r .
1ste Semester: 1. Indledende biologiske Forelæsninger. 2. Eksaminatorier
over systematisk Anatomi. 3. Forelæsninger over Fysik. 4. Medikofysiske
Øvelser 1 Gang ugentlig. 5. Forelæsninger over uorganisk Kemi.
2det Semester: 1. Eksaminatorier over systematisk Anatomi. 2. Forelæsninger
og Eksaminatorier over Fysik. 3. Forelæsninger over organisk og
Eksaminatorier over uorganisk Kemi. 4. Kemiske Øvelser 2 Gange ugentlig.
3die Semester: 1. Forelæsninger og Eksaminatorier over systematisk og
topografisk Anatomi. 2. Forelæsninger og Eksaminatorier over Fysiologi.
3. Eksaminatorier over organisk Kemi 3 Gange ugentlig. 4. Kemiske Øvelser
3 Gange ugentlig.
ide Semester: 1. Forelæsninger og Eksaminatorier over systematisk og
topografisk Anatomi. 2. Mikroskopiske Øvelser 2 Timer ugentlig (for Halvdelen
af de Studerende). 3. Forelæsninger og Eksaminatorier over Fysiologi.
4. Fysiologisk-kemiske Øvelser 2 (å 3) Gange ugentlig (for Halvdelen af de
Studerende).
5te Semester: Som ide Semester; dog skal de Studerende, der i det foregaaende
Semester har gennemgaaet de fysiologisk-kemiske Øvelser, have
Dissektions-Øvelser (for saa vidt Materiale haves) i en af Maanederne November,
December eller Januar.
6te Semester: 1. Forelæsninger og Eksaminatorier over systematisk og
topografisk Anatomi. 2. Forelæsninger og Eksaminatorier over Fysiologi.
3. Dissektions-Øvelser i en af Maanederne Januar, Februar eller Marts for
de Studerende, der ej har dissekeret i 5te Semester. 4. Eventuelt kemiske
Øvelser 1 Gang ugentlig.
I I I F o r e l ø b i g t F o r e l æ s n i n g s - S k e m a .
(Ang. de praktiske Øvelser se under I.)
Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag. Lørdag.
9-10 Fysiologi. Fysiologi. Fysiologi. Fysiologi.
10—11 Fysik. Anatomi. Anatomi. Fysik. Fysik.
11—12 Kemi. Kemi. Kemi. Kemi. Kemi. Anatomi.
De Studerendes Opmærksomhed henledes paa det hensigtsmæssige i:
1. at læse den systematiske Anatomi kursorisk igennem i Løbet af de to
første Semestre;
Univensitetets Aarbog. 2 1
162 Universitetet 1907—1908.
2. at opfriske deres fysiske og kemiske Kundskaber efter Tid og Lejlighed
i Løbet af 4de—6te Semester;
3. det anatomiske Lærestof tænkes i det væsentlige gennemgaaet i Løbet
af fem Semestre,
det fysiologiske Lærestof i tre—fire Semestre,
det fysiske Lærestof i to Semestre,
det kemiske Lærestof i to Semestre;
4. Professoren i Fysiologi forbeholder sig eventuelt at holde Øvelser tre
Gange ugentlig;
5. de fire kemiske Øvelsesdage, som nogle af de Studerende eventuelt vil
miste i 6te Semester paa Grund af Dissektionsøvelserne, vil de kunne
faa erstattede ved nogle Uger at gaa to Gange paa Laboratoriet.
— Under 17. Juni 1908 bifaldt Ministeriet, at Eksaminationen i Fagene,
Anatomi, Fysiologi og Farmakologi til 1ste Del af lægevidenskabelig Embedseksamen
foregaar i Maanederne December og Maj i Stedet for i Januar
og Juni, saaledes at denne Ordning indførtes til December 1908. Ordningen
var foreslaaet af Fakultetet i Henhold til nedenstaaende Andragende af
14. April 1908:
»Undertegnede Professorer i Fysiologi, Anatomi og Farmakologi under
det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig herved at andrage det høje
Ministerium om Tilladelse til, at Eksaminationen i vore ovennævnte Fag til
1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen maa foregaa i Maanederne
December og Maj, i Stedet for i Januar og i Juni — altsaa samtidig
med Forelæsninger og Øvelser, idet Eksamen kan afholdes i Eftermiddagstimerne
uden at komme i Kollision med Undervisningen i vore Fag. Af Hensyn
til de Studerende tænker man, at denne Ordning skulde indføres først
til December 1908; Eksamen vilde altsaa kun komme c. 1 Maaned tidligere
end hidtil.
De Grunde, som specielt for vore under det lægevidenskabelige Fakultet
sorterende Fag taler for en saadan Ordnings Hensigtsmæssighed, skal
man tillade sig at fremsætte i det følgende:
1. Eksaminandernes Antal er i de senere Aar steget ganske overordentligt,
saaledes at man var oppe paa 76 sidste Eksamenstermin, og
dette Forhold vil i en længere Aarrække næppe væsentlig forandres, naar
Hensyn tages til Tilgangen af medicinske Studerende, som ligeledes er i
stadig Stigning og for Tiden er over 100 aarlig (Efteraaret 1907 indmeldtes
109 nye medicinske Studenter). Med et saa stort Antal strækker Eksamen
sig over 1 Maaned, saaledes endte den i dette Semester først den 12. Februar
1908.
2. Disse Forhold medfører, at for os, der tillige har Instituter at bestyre,
hvis Drift lægger lige saa meget Beslag paa vor Tid og Arbejde under
Eksamen som i Semestret, er det efterhaanden blevet umuligt (som i tidligere
Tid) at have i det mindste en Del af Maanederne Januar og Juni til
vor Disposition dels og navnlig som Forberedelsestid til det kommende
Semesters Forelæsninger og Øvelser og til Forberedelse af Institutets Undervisningsarbejde,
dels, hvad der ligesaa er af største Vigtighed, til samlet
videnskabeligt Arbejde, eventuelt til Besøg paa fremmede Instituter.
Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 163
Under de nuværende Forhold savnes en saadan Tid ganske, og for at
en videnskabelig Undervisning i Længden skal kunne opretholdes og følge
med Tiden, er det ganske nødvendigt, at vedkommende Professor i et Fag maa
kunne paaregne nogen Tid af Aaret, hvor han ved selvstændigt Arbejde og
Studium kan holde sig å jour med sin Videnskabs Fremskridt og foretage
Tilrettelægningen af disse for Undervisningen i det kommende Semester.
En Ordning som den foreslaaede, der som nævnt ikke kan kollidere
med Undervisningen, vil derfor være af største Betydning«.
— Ved Skrivelse af 6. December 1907 meddelte Ministeriet Tilladelse til,
at Eksamen i Operation, til hvilken Materiale da forelaa, afholdtes i December
Maaned 1907, i Stedet for i Januar Maaned 1908.
— Ved Skrivelse af 1. Juli 1908 overdrog Ministeriet Dr. med. P. N.
Hansen Hvervet som Censor ved den lægevidenskabelige Embedseksamen i
Vinteren 1908—09.
— Ved Skrivelse af 29. Januar 1908 meddelte Ministeriet en Student, der
under den skriftlige Prøve ved 2den Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen
i December 1907 ikke besvarede Opgaven i Retsmedicin, Tilladelse
til at maatte indstille sig paany til Eksamens 2den Del i Sommeren 1908,
I Fakultetets Erklæring af 24. s. M. var det udtalt, at man efter de foreliggende
Forhold kunde gaa ud fra, at han havde været i en sygelig nervøs
Tilstand, da han afleverede Opgaven i Retsmedicin ubesvaret.
7. Forelæsninger og Eksaminer under det filosofiske Fakultet.
Ved Skrivelse af 7. Maj 1908 bemyndigede Ministeriet Fakultetet til
uden speciel Tilladelse for hvert enkelt Tilfælde at kunne tilkalde midlertidig
Docent i tysk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Chr. Sarauw til at medvirke
ved Eksaminer, Doktordisputatser og Bedømmelser af Prisafhandlinger
under Fakultetet.
— Om Bemyndigelse for Fakultetet til at tilkalde Docent, Dr. Grønbech
til Eksaminer, se foran S. 116.
— Ved Skrivelse af 5. Oktober 1907 meddelte Ministeriet en Stud. mag
— der var Student fra 1898, og som i Januar 1906 havde taget Fransk som
Hovedfag til Skoleembedseksamen samt i Sommeren 1907 Tysk som Bifag,
medens hun paa Grund af Sygdom ikke saa sig i Stand til at tage Eksamen
i det andet Bifag, Engelsk, hvortil hun havde indstillet sig — Tilladelse til i
Vinteren 1907—08 at maatte tage Eksamen i Bifaget Engelsk med Bibeholdelse
af Eksamenskarakteren i Bifaget Tysk.
8. Forelæsninger og Eksaminer under det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet.
Professor emer., Dr. Thiele fungerede i Eksamensterminen Januar 1908
som Eksaminator i de under Professor astronomiæ horende Fag, se foran S. 119.
— Ved Skrivelse af 11. Juni 1908 meddelte Ministeriet Fakultetet Bemyndigelse
til under Professor, Dr. Jul. Petersens Orlov at overdrage det
Professoren normalt paahvilende Eksamensarbejde til Docent, Dr. Niels
Nielsen.
— Under 25, Marts 1908 approberede Ministeriet Valget af de efternævnte
Censorer og Suppleanter ved Skoleembedseksamen for de to kom164
Universitetet 1907—1908.
mende Eksamensterminer: i Mathematik Professor, Dr. Juel, Dr. phil.
Heegaard og som Suppleant Dr. phil. Mollerup, i Fysik Professor Prytz,
Overlærer Jul. Petersen, Herlufsholm, og som Suppleant Professor Ellinger,
i Kemi Professor, Dr. Odin Christensen, Professor, Dr. S. Sørensen og som
Suppleant Professor A. Christensen ved farmaceutisk Læreanstalt, i Astronomi
Mag. Hjort, Observator Pechiile og som Suppleant Dr. phil. Burrau,
i Botanik Mag. Raunkiær, Docent, Dr. Kolderup-Rosenvinge og som Suppleant
Professor, Dr. V. A. Poulsen, i Zoologi Mag. Raunkiær, Inspektor
Levinsen og som Suppleant Adjunkt Stockmarr, i Geologi Inspektor Levinsen,
Docent J. P. J. Ravn og som Suppleant, Overlærer Christensen,
Roskilde, i Geografi Mag. Raunkiær, Overlærer Christensen, Roskilde, og
som Suppleant Adjunkt Stockmarr.
— Ved Skrivelse af 19. Marts 1908 bemyndigede Ministeriet Fakultetet
til at overdrage Professor ved den polytekniske Læreanstalt Kr. Prytz at
medvirke ved en Magisterkonferens i Stedet for Universitetets Professor i
Fysik, Dr. C. Christiansen, som var bortrejst.
— Under 23. August 1907 bemyndigede Ministeriet Fakultetet til at lade
Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Mag. sc. N. Bjerrum
holde Forelæsningerne over elementær Kemi for Medicinerne m. fl. i Efteraarshalvaaret
1907. Denne Ordning var indstillet af Fakultetet paa Grund
af den ved Professor, Dr. Emil Petersens Død indtrufne Vakance i Professoratet
i Kemi. For Forelæsningerne blev der ved Ministeriets Skrivelse af
14. Januar 1908 tillagt Mag. Bjerrum et Honorar af 600 Kr., at afholde af
den sparede Begyndelseslønning for August og September 1907 for en Professor
i Kemi.
— Under 16. Januar 1908 meddelte Ministeriet Professor i Mathematik
ved Universitetet i Helsingfors, Dr. phil. E. Neovius Tilladelse til at afholde
offentlige Forelæsninger over Mathematik ved Universitetet i Foraarshalvaaret
1908.
— Under 9. November 1907 meddelte Fakultetet en Kandidat, der agtede
paany at indstille sig til Skoleembedseksamen med Mathematik som Hovedfag
i Vinteren 1907—08, Tilladelse til at overfore til den nævnte Eksamen den
Karakter (ug), han havde faaet ved Prøven i praktisk Kemi i Eksamensterminen
1906—07.
— Under 27. Februar 1908 meddelte Fakultetet en Student, der agtede at
indstille sig til Magisterkonferens i Naturhistorie med Botanik som Hovedfag
og Plantefysiologi som Speciale, Tilladelse til at udsætte Prøven i kvantitativ,
uorganisk Analyse, dog at den udsatte Prøve skulde aflægges senest et Aar
efter den øvrige Del af den kemiske Prøve.
— Under 21. Marts 1908 meddelte Fakultetet en Student, der agtede at
indstille sig til Magisterkonferens i Astronomi, Fritagelse for den praktiske
Prøve i Kemi og for under Mathematik at opgive rationel Mekanik under Forudsætning
af, at Fakultetet fandt hans Opgivelser i Hovedfaget tilstrækkelig
fyldige til at give Vederlag for de nævnte Lettelser, samt at de omfattede
det væsentlige af, hvad han skulde opgive i rationel Mekanik under Mathematik.