Bestyrelse. 103
5. Forskellige Sager.
I sit Mode den 21. Marts 1907 vedtog den akademiske Lærerforsamling
efter Forslag af Professor, Dr. W. Scharling følgende Udtalelse: »Lærerforsamlingen
anser det for heldigt, om de Universitetslærere, som deltager
i det aarlige Rektorvalg, og som ønsker at bringe en Kollega i Forslag ved
et forestaaende Valg, vil indsende Forslag herom skriftligt til Rektor saa betimeligt,
at denne forinden Mødet kan meddele Deltagerne de fremkomne
Forslag. Rektor anmodes om ved Udsendelsen af Dagsordenen til Mødet
at angive den Frist, inden hvilken Forslag bør være indsendte«.
— I Skrivelse af 4. Maj 1908 til det mathematisk-natur videnskabelige Fakultet
meddelte Konsistorium, at det, efter den Stilling det havde indtaget ved
Besættelsen af Assistentpladsen ved Universitetets Laboratorium for Histologi
og Embryologi, formente, at Besættelsen af Inspektør- og Assistentpladser ved
samtlige Instituter under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet for
Fremtiden burde foregaa saaledes, at Indstillingen om Besættelsen sker gennem
Fakultetet til Konsistorium.
— I Anledning af et fra Medicinsk Forening indgivet Andragende af 19,
April 1908 om, at Fordelingen af de Eksemplarer af medicinske Doktordisputatser,
som uddeles til de medicinske Studerende, maatte foregaa gennem
Foreningen, meddelte Konsistorium under 2. Maj 1908 Foreningens Bestyrelse,
at man ikke havde noget at erindre imod, at der midlertidig forsøgtes
den Ordning, at de Eksemplarer, der uddeles til de medicinske Studerende,
afhentes af Medicinsk Forening, saaledes at Lodtrækningen og 1 dleveringen
finder Sted gennem Foreningen, dog selvfølgelig saaledes, at alle medicinske
Studerende, der tegner sig, deltager i Lodtrækningen, selv om de ikke er
Medlemmer af Foreningen.
6. Akademisk Disciplin.
Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet Udskrift
af de Sager, som ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte
mod Studenter. I Aaret 1907—08 har der kun været 1 saadan Sag, idet en
Student for Overtrædelse af Straffelovens § 177, tildels jfr. med § 46, blev
anset med Straf af Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder, hvilken Straf ved
kgl. Resol. af 7. Januar 1908 blev formildet til Fængsel paa sædvanlig Fangekost
i 3 Maaneder. I sit Møde den 13. November 1907 bestemte Konsistorium,
at der fra Universitetets Side intet skulde foretages mod denne Student,
medmindre han forsøgte at fortsætte sine Studier ved Universitetet, hvilket
ikke er sket.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Eksaminer.
1. Oprettelse af en personlig Lærerpost under det theologiske
Fakultet for midlertidig Lærer i Kirkehistorie, Cand. theol.
J. Oskar Andersen*).
Under 9. Marts 1907 anholdt det theologiske Fakultet om, at Ministeriet
vilde søge oprettet en personlig Lærerpost under Fakultetet for Docent
*) Jfr. Univ. Aarb. 1905—06 S. 383—86.
104 Universitetet 1907—1908.
J. Oskar Andersen med en aarlig Lønning af 3,000 Kr. Fakultetet begrundede
sit Andragende saaledes:
»Allerede i længere Tid har Trangen til en Lærerpost med Nordens
Kirkehistorie som sin særlige Opgave været følelig. Det vil vist erkendes,
at Københavns Universitet her har en national Forpligtelse, som det hidtil
som Følge af den bestaaende Ordning kun meget mangelfuldt har kunnet
fyldestgøre. Denne nationale Forpligtelse gælder selvfølgelig i første Række
Danmarks Kirkehistorie, men tillige af nærliggende Grunde vore nordiske
Nabolandes. Kildematerialet med de Spørgsmaal, det rejser, er paa dette
Omraade i de sidste Aartier vokset betydeligt, hvorhos meget venter paa at
fremdrages.
Fakultetet har saa meget mere Grund til netop nu at fremsætte ovenstaaende
Ønske, som der blandt vore yngre Kirkehistorikere findes en Mand,
som maa siges fortrinligt at ville egne sig til at overtage en Lærerpost med
ovennævnte Opgave. Docent J. Oskar Andersen, om hvem Fakultetet
tidligere har haft Lejlighed til at udtale sig overfor det høje Ministerium
(Univ. Aarbog 1902—03, S. 425) har allerede tidligt interesseret sig særligt
for Nordens Kirkehistorie og paa dette Omraade gjort indgaaende Studier;
sine grundige Kundskaber og virkelige Forskerevne har han godtgjort gennem
meget fortjenstfulde Arbejder (Holger Rosenkrantz' den Lærde, 1896, Fra
Trankebarmissionens Begyndelsestid, 1906). Tillige vidner andre dygtige
Skrifter af ham (særligt Novation, 1901, Kirkeorganisation udenlands, 1906)
om vidtstrakt kirkehistorisk Arbejde. Fremdeles har han først som Privatdocent,
derefter i sin nuværende Stilling (som midlertidig Lærer i Kirkehistorie
med Forpligtelse til at bestride Begynderundervisningen i dette Fag) i flere
Aar holdt Forelæsninger og Øvelser over dansk Kirkehistorie. Fakultetet
maa betragte det som givet, ligesom ogsaa Docent Andersen har erklæret
sig villig dertil, at han, om den ovennævnte Lærerpost overdrages ham,
da i det hele deltager i forefaldende Fakultetsarbejde og derunder bestrider
dets Begynderundervisning i Kirkehistorie.
Skal Docent Andersen overtage den dobbelte Virksomhed som Lærer
i Nordens Kirkehistorie og som Leder af Begynderundervisningen, for hvilken
sidste han allerede oppebærer 2,000 Kr. aarlig, vil hans Lønning fremtidig
paa ingen Maade kunne ansættes til mindre end 3,000 Kr. aarlig. Fakultetet
maa derfor andrage om, at der for ham søges bevilget 3,000 Kr. aarlig med
Forpligtelse til at docere Nordens Kirkehistorie, bestride Begynderundervisningen
i Kirkehistorie samt overhovedet deltage i forefaldende Fakultetsarbejde
efter Fakultetets Anvisning.
Fakultetet forudsætter, at den nuværende midlertidige Lærerpost i Kirkehistorie
ikke besættes, saalænge Hr. J. Oskar Andersen maatte være Indehaver
af den ovennævnte Stilling som Lærer i Nordens Kirkehistorie, men at den
fra det Øjeblik, da Hr. J. O. Andersen maatte fratræde sin Stilling, paany
besættes«.
Konsistorium indsendte under 27. Juni 1907 dette Andragende til
Ministeriet med en varm Anbefaling, idet det dog tilføjede, at omend den af
Fakultetet foreslaaede Lønning under de da gældende Forhold skønnedes
passende, vilde der kunne blive Tale om Ændringsforslag i saa Henseende i
Forbindelse med de Forslag om Lønningernes almindelige Ordning, som
ventedes fremsatte fra Universitetets Side.
Det akademiske Lærersamfund. 105
Paa Finanslovforslaget for 1908—09 blev derefter optaget en Forøgelse
af Universitetets Udgiftspost 1. e. med 1,000 Kr., for at der kunde blive
oprettet en personlig Lærerpost med aarlig Lønning 3,000 Kr. for Docent
Andersen. I Tilknytning til den af Fakultetet udtalte Forudsætning, at den
midlertidige Lærerpost i Kirkehistorie ikke skulde besættes, saalænge Docent
Andersen maatte være Indehaver af den foreslaaede personlige Lærerpost,
men at den fra det Øjeblik, da han fratraadte sin Stilling, paany skulde
besættes, bemærkedes det i Anmærkningerne til Forslaget, jfr. Rigsdagstidende
for 1907—08, Tillæg A. Sp. 1167—70, at det Honorar af 2,000 Kr.,
der af den nævnte Konto for Tiden udbetaltes Docent Andersen som midlertidig
Lærer i Kirkehistorie, foreløbig vilde blive sparet, og at Kontoen derfor
kun var foreslaaet forhøjet med 1,000 Kr.
Efter at Bevillingen var givet paa Finansloven for 1908—09, blev der
under 6. April 1908 tillagt midlertidig Lærer i Kirkehistorie, Cand. theol.
J. Oskar Andereen allerhøjeste Udnævnelse som Docent i Kirkehistorie under
det theologiske' Fakultet. Under 10. s. M. meddelte Ministeriet dernæst Docent
Andersen, at det paahviler ham som Docent i Kirkehistorie at docere
Nordens Kirkehistorie, bestride Begynderundervisningen i Kirkehistorie
samt overhovedet deltage i forefaldende Fakultetsarbejde efter Fakultetets
Anvisning.
Under 9. Juli 1908 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet et Andragende, hvori det theologiske Fakultet ansøgte om, at
Lønnen for Docent Andersen ved en eventuel Lønningsførbedring maatte
blive beregnet ligesom for de Docenter, der ventedes foreslaaede til en Begyndelseslønning
af 2,800 Kr. med Alderstillæg*), og saaledes at hans Anciennitet
regnedes fra hans første Ansættelse ved Universitetet, samt at hans Lønning
maatte blive opført under Universitetets Udgiftspost 7. a. og ikke som hidtil
under Udgiftspost 1. e. Som foran S. 91 bemærket er den nævnte Lønningsforbedring
endnu ved denne Aarbogs Udgivelse ikke indtraadt.
2. Dr. polit. L. V. Bircks Udnævnelse til Docent i Statsvidenskab og
Honorar til Kontorchef J. Warming for at yde de statsvidenskabelige
Professorer Bistand ved Forelæsninger og Øvelser særlig paa
Statistikens Omraade.
Under 27. Juni 1907 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling til
Ministeriet en Skrivelse af 30. Maj s. A. fra det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, hvori dette anholdt om, at der maatte blive søgt bevilget Honorar
for en ny Docent i Statsvidenskab fra 1. April 1908. Fakultetets Skrivelse
var saalydende:
»Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet andrager herved ærbødigst
det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at ville søge
udvirket, at der — foruden den Docentplads i Statsvidenskab, som efter
Konferensraad Falbe-Hansens Afgang i April 1902 er bleven bevilget som
Erstatning for det Tab i Lærerkræfter, som det statsvidenskabelige Studium
led ved det ledigtblevne Professorats Besættelse med en juridisk Professor**) —
*) Jfr. foran S. 84—91.
**) Univ. Aarb. 1903—04 S. 846.
Universitetets Aarbog. 1 4
106 Universitetet 1907—1908.
maa blive oprettet endnu en Docentplads paa Grund af den store Forøgelse
af Arbejdet, som efter den Tid har fundet Sted dels som Følge af Nationaløkonomiens
Optagelse som Eksamensfag ved juridisk Eksamen, dels ved den
nye Eksamensplan for det statsvidenskabelige Studium af December 1904.
Idet Fakultetet henholder sig til den Fremstilling, som i dets Skrivelse
af 12. April 1902*) blev givet af det særdeles betydelige Omfang, som de
statsvidenskabelige Discipliner har, og de store Krav, som derved stilles
til de statsvidenskabelige Professorers Virksomhed og Tid, og som det vilde
være umuligt for to Universitetslærere at fyldestgøre, — og idet man derhos
maa gøre gældende, at den bevilgede Docentplads selvfølgelig ikke gav
fuld Erstatning for det mistede Professorat, skal Fakultetet nu tillade sig at
fremhæve, at Kravene til de to statsvidenskabelige Professorer efter den Tid
er voksede saa stærkt, at hvad der den Gang ansaas for en efter Omstændighederne
tilstrækkelig Nødhjælp, nu ikke mere kan anses herfor.
Det har nemlig vist sig nødvendigt for de statsvidenskabelige Professorer
siden Efteraaret 1903 skiftevis hvert Aar i begge Semestre at foredrage
og gennemgaa Nationaløkonomiens Theori for de juridiske Studerende,
hvis store Antal derhos har paalagt dem en langt større Eksaminationsbyrde,
end de i 1902 havde tænkt sig. Antallet af dem, der har indstillet sig bil
Eksamens første Del, var i Sommeren 1905; 120, i Januar 1906; 43, i Sommeren
1906; 109, i Januar 1907; 59, — og at Antallet ikke foreløbig synes at ville
formindskes, fremgaar af, at der atter til den nu forestaaende Eksamen er
indmeldt 112 Studerende. Denne Eksamen har saaledes vist sig at lægge
Beslag paa hele Juni Maaned og en stor Del af Januar — to Maaneder, som
de statsvidenskabelige Professorer tidligere kunde gøre Regning paa at
have til Raadighed for et nogenlunde uforstyrret videnskabeligt Arbejde.
Dertil kommer, at Laboratorieøvelserne for statsvidenskabelige Studerende
ved Anordn. 27. Decbr. 1904 er blevne udvidede til det dobbelte Omfang.
Under disse Omstændigheder gælder nu i meget forøget Grad, hvad
der udtaltes i Fakultetets Skrivelse af 12. April 1902, at det i Virkeligheden —
selv med Bistand nu af en Docent — er uoverkommeligt for de to statsvidenskabelige
Professorer at følge med paa de økonomisk-statistiske Fags
omfattende Discipliner — foruden Nationaløkonomiens Theori med tilhørende
almindelig økonomisk Politik samt Danmarks Statistik med Statistikens
Theori endvidere Bankpolitik, Handels- og Toldpolitik, Landbrugspolitik,
Arbejderforholdenes Politik og Finansvidenskab — med deres meget store
og stadigt voksende Litteratur og desforuden finde Tid til Udarbejdelse af
videnskabelige Lære- og Haandbøger. Fakultetet maa formene, at de Opgaver,
der ved Anordn. 4. Decbr. 1902 og 17. Decbr. 1904 er blevne paalagte
dets statsvidenskabelige Del, er saa store og omfattende, at de ikke behørigt
kan løses af tre Universitetslærere, af hvilke den ene kun beklæder en lavt
lønnet Docentplads, saa at der ikke tør stilles altfor store Krav til hans Tid
og Arbejdskraft.
Idet Fakultetet til alt det anførte endnu skal tilføje, at det over Forventning
store Antal Studerende, som efter den nye Eksamensordning melder
sig under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, ikke blot ved de langvarige
Eksaminer to Gange aarlig stiller særdeles store Krav til samtlige Professorer,
*) Univ. Aarb. 1901—02 S. 19.
Det akademiske Lærersamfund, 107
men ogsaa gør den daglige Undervisning mere besværlig end et mere begrænset
Antal gør, navnlig for saa vidt angaar Eksaminatorier og skriftlige Øvelser,
skal det i Erkendelse af, at de nu normerede statsvidenskabelige Universitetslæreres
ringe Tal gør en Forøgelse af deres Antal i Øjeblikket mest
paatrængende, indtrængende andrage om, at det høje Ministerium vil søge
udvirket, at der bevilges en ny Docentplads i Statsvidenskab fra den 1.
April 1908 <<.
Da den saaledes ansøgte Bevilling ikke blev optaget paa Forslaget
til Finanslov for 1908—09 indsendte de statsvidenskabelige Professorer med
Fakultetets og Konsistoriums Anbefaling den 4. Øktbr. 1907 et nyt, saalydende
Andragende til Ministeriet:
>>Da vi undertegnede statsvidenskabelige Professorer har bragt i Erfaring,
at det køje Ministerium ikke har ment at kunne stille Forslag paa
Finansloven for det kommende Aar om Oprettelsen af en ny Docentpost i
Statsvidenskaberne, hvorom vi i Skrivelse af 30. Maj d. A. har andraget,
tillader vi os ærbødigst paa ny at gøre gældende, at den nu bestaaende, ved
Ministeriets Skrivelse af 2. Februar 1906 indførte midlertidige Ordning ikke
vil kunne fortsættes ud over Januar 1908, og at det derfor vil være nødvendigt
inden den Tid at faa truffet en ny Ordning af mere blivende Karakter.
Idet vi da maa fastholde, at det ikke vil være os statsvidenskabelige Professorer
muligt blot ved Besættelse af den ved Professor Falbe-Hansens Afgang
oprettede Docentplads at faa det siden da meget forøgede Arbejde iidført
paa en baade de Studerende fyldestgørende og os selv tilfredsstillende Maade,
mener vi derimod, at begge Dele vilde kunne blive Tilfældet, saafremt vi
fremdeles foruden ved Beskikkelse af en Docent i den ledige Plads kunde
faa den samme Bistand*) som hidtil ved fortsat Assistance særlig paa Statistikens
Omraade af Kontorchef J. Warming, hvis Udførelse af det ham
i disse to Aar overdragne Hverv har været fuldt ud tilfredsstillende.
Vi andrager derfor indtrængende det høje Ministerium om, at det ved
Ændringsforslag til 2den Behandling af Finansloven for 1908—09 vil søge
udvirket, at der indtil videre bevilges Kontorchef Warming et aarligt Honorar,
hvis Størrelse vi har tænkt os at kunne sættes til 1,500 Kr., for at holde
Forelæsninger og Øvelser over de statsvidenskabelige Discipliner, særligt
Danmarks Statistik samt i øvrigt deltage i den de statsvidenskabelige Professorer
paahvilende Virksomhed efter disses nærmere Anvisning, idet vi samtidig
forventer, at Dr. L. V. Birck, der ligeledes med megen Iver og Interesse
har udført det ham i disse to Aar overdragne Hverv, vil blive ansat i den
ledige Docentpost<<.
Til 2den Behandling af Forslaget til Finanslov for 1908—09 blev der
derefter stillet Forslag om Bevilling under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2.
af 1,500 Kr. til Bistand for de statsvidenskabelige Professorer ved Forelæsninger
og Øvelser særlig paa Statistikens Omraade, jfr. Rigsdagstidenden
for 1907—08, Tillæg B. Sp. 715—16 og 883—84, ligesom der paa Tillægsbevillingsloven
for 1907—08 under samme Konto og til samme Formaal
blev søgt bevilget 375 Kr. for Tiden fra 1. Januar til 31. Marts 1908, jfr.
Rigsdagtidenden for 1907—08, Tillæg B. Sp. 2213—14 og 2319—20.
*) Univ. Aarb. 1905—06 S. 386—89.
108 Universitetet 1907 —1908.
Under 14. Januar 1908 ansatte Ministeriet derefter Dr. polit. L. V.
Birck som Docent i Statsvidenskab ved Københavns Universitet, og efter
at de 2 ovennævnte Bevillinger var givne, gav Ministeriet under 25. Maj 1908
i Henhold til et derom af Fakultetet med Konsistoriums Anbefaling fremsat
Andragende Ordre til, at Beløbene skulde udbetales til Kontorchef J. Warming.
3. Docent, Overkirurg, Dr. med. V. Schaldemoses Udnævnelse til
Professor extraordinarius i Kirurgi og hans Optagelse i
det lægevidenskabelige Fakultet.
Efter at Professor extraordinarius i Kirurgi, Overkirurg, Dr. med.
O. Wanscher var afgaaet ved Døden den 7. Marts 1906, modtog Konsistorium
under 9. s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet et Andragende, hvori
Fakultetet under Henvisning til, at det for de Studerendes regelmæssige
Undervisning maatte anses for meget paatrængende, at de af Professor
Wanscher hidtil varetagne Forretninger blev besørgede, anholdt Ministeriet
om, at der maatte blive truffet de fornødne Skridt til Fortsættelse af den
Professor Wanscher hidtil paahvilende Undervisnings- og Eksaminationspligt.
Hvis det paa Grund af det fremrykkede Tidspunkt i Finansaaret
ikke skulde findes muligt at faa Finanslovforslagets Udgiftspost 7. 1. forandret
fra 4,200 Kr. (til Professor Wanscher) til 3,600 Kr. til en ekstraordinær
Professor i Kirurgi, tillod Fakultetet sig at andrage om, at det maatte
meddeles Rigsdagen, at Ministeriet paa Grund af de særlige tvingende Omstændigheder
agtede paa forventet Tillægsbevilling for 1906—07 inden
Linien at lade udrede indtil 3,600 Kr. til den midlertidige Besørgelse af de
Professor Wanscher hidtil under Fakultetet overdragne Hverv.
Dette Andragende indsendte Konsistorium efter at det var tiltraadt
af Universitetets Kvæstor i en Skrivelse af 10. Marts 1906, s. D. til Ministeriet
med Anbefaling, men i Skrivelse af 29. s. M. meddelte Ministeriet at det,
da Professor WTanschers Død var indtraadt paa et Tidspunkt, hvor det var
umuligt at søge det til en midlertidig Fortsættelse af hans 1 niversitetsgerning
fornødne Beløb bevilget paa Finansloven for 1906—07, ikke kunde
optage Spørgsmaalet om en Fortsættelse af hans nævnte Virksomhed til
Afgørelse før i den følgende Rigsdagssamling.
I Skrivelse af 27. Juni 1906 (indsendt til Ministeriet med Konsistoriums
Anbefaling den 2. Juli s. A.) anholdt Fakultetet derefter om, at der
paa Forslaget til Finansloven for 1907—08 maatte blive optaget Bevilling
til Genoprettelse af det ved Professor Wanschers Død bortfaldne ekstraordinære
Professorat, idet Fakultetet yderligere fremhævede, at der var
en overordentlig stor Trang til den ønskede Plads, idet de Studerendes L ndervisning
er baseret paa 3 kirurgiske Professorater. Ministeriet meddelte
imidlertid under 26. Juli s. A., at der efter dets Formening ikke for Tiden
med Nytte vilde kunne stilles Forslag om en saadan Bevilling, og at man
derfor indtil videre maatte nøjes med den Docentpost, der er knyttet til den
da ledige Stilling som Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital.
Efter at denne Stilling under 30. Oktbr. 1906 var bleven besat med
Dr. med. V. Schaldemose*), indsendte Fakultetet under 24. Novbr. 1906
*) Univ. Aarb. 1906—07 S. 754-58.
Det akademiske Lærersamfund. 109
et nyt Andragende, der anbefaledes af Konsistorium den 30. s. M. Dette
Andragende var saalydende:
»Ved Professor, Dr. med. O. Wanschers Død den 7. Marts 1906 bortfaldt
det af ham beklædte ekstraordinære Professorat i Kirurgi. Professor Wanschers
Universitets virksomhed bestod dels i at varetage Undervisningen i
theoretisk Kirurgi og afholde Eksamen i dette Fag, dels i at holde kirurgiske
Praktikantkliniker for de Studerende paa det kgl. Frederiks Hospital, hvor
han fungerede som Overkirurg. Det lægevidenskabelige Fakultet tillod sig
da ogsaa straks efter hans Død i Skrivelse af 9. Marts 1906 at ansøge det høje
Ministerium om Bibeholdelsen af det nævnte ekstraordinære Professorat i
Kirurgi, hvilket man med den moderne Kirurgis stærke Udvikling ikke
kunde tænke sig at undvære, naar Undervisningen skulde varetages paa
betryggende Maade. Ved Ministeriets Skrivelse af 29. Marts 1906 meddeltes
det imidlertid Fakultetet >>at da Professor Wanschers Død indtraadte paa et
Tidspunkt, hvor det var umuligt at søge det til en midlertidig Fortsættelse
af Professor Wanschers Universitetsgerning fornødne Beløb bevilget paa
Finansloven for 1906—07, kan Spørgsmaalet om en Fortsættelse af hans
nævnte Virksomhed først optages til Afgørelse i næste Rigsdagssamling«.
Da Fakultetet saaledes ikke kunde haabe at faa en Mand til at varetage
Professor Wanschers Forretninger i deres fulde Omfang, og da Besættelsen
af den ledigblevne Overkirurgplads ved det kgl. Frederiks Hospital formentlig
ikke kunde udskyder, indtil denne Afgørelse kunde finde Sted, tillod Fakultetet
sig at foreslaa Overkirurgpladsen samt det dermed forbundne Docentur i
Kirurgi besat ved Konkurrence, saaledes at den ene-Side af Professor Wanschers
Lærervirksomhed holdtes vedlige i det sikre Haab, at der maatte
blive oprettet en ekstraordinær Professorplads for den Mand, som ansattes i
disse to Pladser, saaledes at hele Professor Wanschers tidligere Universitetsvirksomhed
kunde blive overtaget af den nyansatte.
Gennem Konsistoriums Skrivelse af 31. Juli 1906 til det lægevidenskabelige
Fakultet har dette med overordentlig stor Beklagelse erfaret, at der
efter det høje Ministeriums Formening ikke før Tiden med Nytte vilde kunne
stilles Forslag om en Bevilling til Genoprettelse af det ved Professor Wanschers
Død bortfaldne ekstraordinære Professorat i Kirurgi.
1 Efteraaret 1906 fandt derefter den omtalte Konkurrence Sted med det
Resultat, at Dr. med. V. Schaldemose ansattes som Overkirurg og Docent i
Kirurgi. Den Virksomhed, der kan paalægges Dr. Schaldemose som Docent
ved det kgl. Frederiks Hospital, og for hvilken han oppebærer et Honorar
af 2,000 Kr., bestaar udelukkende i at afholde Praktikantkliniker for de
Studerende, saaledes at Fakultetet ikke for Tiden raader over en Lærer til
at varetage de øvrige Sider af Professor Wanschers tidligere Virksomhed,
nemlig den Undervisning i theoretisk Kirurgi og Afholdelse af Eksamen i
samme Fag, som paahvilede denne Lærer. Man skal i denne Sammenhæng
oplyse, at siden 1886 (da Professor Bloch ansattes) har Fakultetet raadet
over 3 Lærere i Kirurgi (i klinisk Kirurgi, Operationslære og i theoretisk
Kirurgi), der hver docerede og afholdt Eksamen i det paagældende Fag,
Undervisningen har saaledes i de forløbne 20 Aar stadig været baseret
paa 3 Lærere i de kirurgiske Hovedfag. Med den overordentlige Udvikling
Kirurgien, siden denne Ordning blev truffet, har undergaaet og med dens
forøgede Betydning for den praktiserende Læge indser Fakultetet ikke,
110 Universitetet 1907—1908,
hvorledes Undervisningen i dette Fag vedblivende skal kunne røgtes paa
forsvarlig Maade, saafremt Lærerpladsernes Antal formindskes.
Fakultetet tillader sig derfor i Anledning af Sagens overordentlige
Betydning ærbødigst og indtrængende at ansøge det høje Ministerium om
at overveje, om det dog ikke trods Vanskelighederne maatte være muligt
at erholde bevilget de nødvendige Midler til allerede fra næste Finansaar
at drive Undervisningen i Kirurgi i hele det tidligere Omfang.
Fakultetet tillader sig derfor at ansøge, ikke som i Skrivelse af 27.
Juni J906, om Oprettelse af et ekstraordinært Professorat, der eventuelt
skulde besættes ved Konkurrence, men om at der kan gives Overkirurg, Dr.
Schaldemose et Tillæg til en Begyndelse 1,600 Kr. til hans Docentgage, saaledes
at den samlede Sum kommer til at udgøre en Professorgage, og at
Overkirurg, Dr. Schaldemose udnævnes til ekstraordinær Professor i Kirurgi,
med den dermed følgende Forpligtelse til at docere Faget og afholde Eksamen
i dette«.
Ogsaa paa dette Andragende gav Ministeriet under 10. Decbr. 1906
et afslaaende Svar, idet det beklagede ikke i Rigsdagssamlingen 1906—07
at kunne stille Forslag om Oprettelsen af et saadant Professorat. Under
24. Maj 1907 fornyede Fakultetet imidlertid sit Andragende, og paa Forslaget
til Finanslov for 1908—09 blev der derefter under Universitetets Udgiftspost
7. s. søgt bevilget 3,600 Kr., for at Overkirurg, Dr. med. V. Schaldemose
kunde udnævnes til Professor extraordinarius i Kirurgi med Pensionsret
og Oprykningsret efter de almindelige Regler, jfr. Rigsdagstidenden 1907—08,
Tillæg A. Sp. 1191—94. Bevillingen blev givet paa den nævnte Finanslov,
og ved kgl. Resol. af 3. April 1908 udnævntes Overkirurg Schaldemose til
Professor extraordinarius ved Københavns Universitet fra 1. s. M. at regne.
Under 26. Maj 1908 ansøgte det lægevidenskabelige Fakultet derefter
om Bemyndigelse til at optage Professor Schaldemose som Medlem af Fakultetet,
i Lighed med hvad der blev bevilget for hans Forgænger Professor
Wanschers Vedkommende ved kgl. Resol. af 24. April 1900*). Ansøgningen
indsendtes til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling den 10. Juni 1908,
og blev under 24. s. M. bevilget.
4. Forhøjet Lønnings- og Pensionsanciennitet for Professor,
Dr. phil. Dines Andersen.
I et med det filosofiske Fakultets Anbefaling af 26. Juni 1907 fremsendt
Andragende af 17. s. M. anholdt Professor, Dr. phil. Dines Andersen
om, at der paa Finanslovforslaget for 1908—09 maatte blive optaget en
Forhøjelse af hans Lønnings-Anciennitet med 4 Aar. I sit Andragende
bemærkede Professor Andersen følgende om sine Lønningsforhold, forinden
han udnævntes til Professor i indisk-østerlandsk Filologi"1"):
»Da jeg for 4 Aar siden opgav min Stilling ved Universitets-Biblioteket
for at overtage det ledige Professorat i indisk-østerlandsk Filologi ved Universitetet,
foretog jeg dette Skridt under flere Betænkeligheder, blandt
hvilke ogsaa nogle angik mine økonomiske Forhold. Jeg var den Gang
*) Univ. Aarb. 1899—1900 S. 360.
**) Univ. Aarb. 1902—03 S. 434.
Det akademiske Lærersamfund. 111
allerede Bibliotekets ældste Assistent og var for fiere Aar tilbage rykket
op paa en fast Gage af 2,740 Kr., en Indtægt, som yderligere suppleredes
med et aarligt Honorar paa 1,000 Kr. for mit Arbejde med Accessions-
Kataloget, fremdeles med 100 Kr. som aarligt Honorar for mit Tilsyn med
Professorernes Læsestue. Jeg havde altsaa den Gang ialt en sikker aarlig
Indtægt paa 3,840 Kr. Til Fremme af mine videnskabelige Studier havde
Carlsbergfondet yderligere i flere Aar ydet mig 800 Kr. aarlig. Da jeg derfor
1. Februar 1903 overtog Professoratet med yngste Gage som Professor paa
3,600 Kr., betød dett > for mig et noget voveligt Skridt, saa meget mere
som jeg vidste, at hele min Arbejdskraft vilde blive beslaglagt, dels ved
mine Studier og Forelæsninger, dels ved det betydelige Arbejde, som blev
overdraget mig ved Ledelsen og Tilendebringelsen af min afdøde Forgænger
Professor S. Sørensens efterladte ufuldendte Værk om Mahåbhårata. Naar
jeg dog skød Betænkelighederne til Side, laa dette i, at jeg haabede paa,
at Carlsbergfondet vilde yde mig nogen Støtte til Gengæld for det Arbejde,
jeg anvendte paa min Forgængers Værk (jeg har fra Oktober 1903 haft
1,000 Kr. aarlig derfra), og at jeg senere i Nødsfald kunde vente mig nogen
Velvillie ogsaa fra det høje Ministerium, der jo ogsaa i de forløbne Aar med
stor Beredvillighed har skaffet de nødvendige Bevillinger til at lønne en
fast Medarbejder til det førnævnte Arbejde«.
Efter en Omtale af forskellige personlige Forhold henviste Professor
Andersen endvidere til, at han i næsten 20 Aar før sin Ansættelse som Professor
havde arbejdet i Universitetets Tjenesta ved dets Bibliotek, uden
at denne lange Tjenestetid havde bragt ham den mindste Fordel i hans
nuværende økonomiske Stilling, og han turde dog med en vis Fortrøstning
henvise netop hertil, da han var sig bevidst, at han i den Virksomhed havde
nedlagt et alvorligt og paa mange Maader fortjenstfuldt Arbejde. I denne
Sammenhæng mindede han ogsaa om, at hans forhenværende yngre Kolleger
ved Biblioteket ifølge den nye Lønningslov for Bibliotekerne alle havde
faaet nogen Godtgørelse i deres Anciennitet for den Tid, de baade som
ordinære og ekstraordinære Medhjælpere havde været ansatte der*).
Til Slutning henledede han Opmærksomheden paa, at hans Oprykning
fra Biblioteksassistent til et Professorat laa saaledes udenfor det sædvanlige,
at han ikke kunde tænke sig, at en forbedret Lønningsanciennitet
paa Grund deraf maatte siges at falde ind under de ved en Lønningslov
givne Bestemmelser.
Universitetets Kvæstor udtalte i sin under 29. Juli 1907 afgivne Erklæring
følgende:
»Professor D. Andersen havde, inden sin Ansættelse som Professor
ifølge kgl. Resol. af 30. Januar 1903, i næsten 20 Aar været ansat ved Universitets-
Biblioteket, nemlig fra 1. Juli 1883 som ekstraordinær Medhjælper
og fra 1. Januar 1891 som fast Assistent, altsaa lidt over 12 Aar som fast
Assistent. Der blev i sin Tid, da Biblioteksassistent Fausbøll gik over til at
være Professor i det nu af Andrageren beklædte Professorat, af Lovgivningsmagten
taget velvillige Bestemmelser om hans Lønning, jfr. Finansloven
for 1881—82, Anmk. S. 214—15, og Kirke- og Undervisningsministeriets
Budget for 1888—89, Anmk. S. 250—51**). Dette kan dog kun i
*) Univ. Aarb. 1906—07 S. 734 og 743—44.
**) Univ. Aarb. 1880—81 S. 1330.
112 Universitetet 1907 —1908.
al Almindelighed give et Haab om, at det foreliggende Andragende maatte
kunne komme i Betragtning, og Andrageren har heller ikke nævnt de Professor
Fausbøll tilstaaede Lønningsforbedringer, men i Udførlighed søgt at
vise de vanskelige Forhold i økonomisk Henseende, hvorunder han selv
har levet, siden han i en Alder af 41 Aar tiltraadte sit Professorat. Og, saafremt
da denne Andragerens Fremstilling af sine personlige Forhold — til
hvilken jeg tillader mig at henvise — maa erkendes at gøre en Lønningsforbedring
for ham særdeles ønskelig, maa vistnok den Forøgelse af Lønnings-
Ancienniteten med 4 Aar, hvorom han andrager, opfattes som en beskeden
Formulering af den Lønningsforbedring, hvorom han anholder. Den Omstændighed,
at den nye Lønningslov for Bibliotekerne af 25. April 1907
§ 4, ved sin Bestemmelse om Medtagelse af 4 Aars Tjenestetid som Underbibliotekar
for en tiltrædende Bibliotekar, har ledet Andrageren til som
Professor at bede om en tilsvarende Velvillie i sin Lønnings-Beregning, vil
ikke kunne føre til nogen Konsekvens, der skulde kunne afskrække fra at
bevilge det foreliggende Andragende.
I Henhold til, hvad foran er anført, og idet jeg henviser til Affattelsen
i Finansloven for 1902—03 af Bestemmelsen om forhøjet Anciennitet for
Professor K. B. Pontoppidan*) — den eneste Bevilling af saadan Beskaffenhed,
der er given — skal jeg ærbødigst foreslaa det indstillet til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der i Finanslovforslaget for 1908
—09 som en Anmærkning under Universitetets Udgiftspost 1. a.. Efter Lov
af 12. April 1892 § 5 til de normerede Professorer, maa blive indsat:
»Professor, Dr. phil. Dines Andersens Tjenestetid i Henseende til
Lønning og Pension beregnes fra 1. April 1908, som om han var bleven ansat
som Professor fra den 1. Februar 1899 at regne«.
1 Forbindelse hermed vil Lønningernes Beløb i Linien være at forhøje
med 100 Kr. som Lonningsforhøjelse å 600 Kr. aarlig for de 2 sidste Maaneder
af Finansaaret 1908—09«.
Efter at Konsistorium under 31. Juli 1907 havde indsendt Sagen til
Ministeriet med sin Anbefaling, blev den ansøgte Anciennitet bevilget paa
Finansloven for 1908'—09 i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag, jfr.
Rigsdagstidende 1907-—08, Tillæg A. Sp. 1149—50.
[ j ,1
5. Dr. phil. Vilh. Andersens Udnævnelse til Professor extraordinarius
i dansk Litteraturhistorie.
Under 30. November 1907 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af s. D., hvori det filosofiske Fakultet henviste
til, at det i Oktober 1905 var fremkommet med et Andragende om, at
der maatte blive søgt oprettet et ekstraordinært Professorat i dansk Litteraturhistorie
for Dr. phil. Vilh. Andersen, og at det i Ministeriets Skrivelse
af 27. November s. A. var blevet stillet i Udsigt, at Sagen vilde blive taget
op til Overvejelse, naar Finanslovforslaget for 1907—08 udarbejdedes,
saafremt der senest i Juli 1906 fremkom et fornyet Andragende. Et saadant
blev da indsendt i Maj 1906, men uden Resultat**). Fakultetet tillod sig
*) Univ. Aarb. 1901—02 S. 25.
**) Univ. Aarb. 1905—06 S. 398—400.
Det akademiske Lærersamfund. 113
derfor paany indtrængende at andrage om, at der paa det da forelagte Finanslovforslag
(1908—09) maatte søges optaget en Bevilling til det nævnte ekstraordinære
Professorat.
Under Hensyn til den Stilling, Dansk havde faaet ved den nye Skolelov,
var det af største Betydning, at de, der studerer dette Fag til Skoleembedseksamen,
faar Vejledning i indtrængende Fortolkning af danske Litteraturværker
i et Omfang, som fuldt kan optage en dertil særligt ansat Professor;
og til denne Undervisning var Dr. Vilh. Andersen særligt egnet. Det maatte
endvidere fremhæves, at han med godt Resultat havde holdt en Række
Forelæsninger ved Universitetet, og ganske særligt, at den da nyligt udkomne
1. Del af hans Værk »Tider og Typer« baade i og for sig er et betydeligt
Værk og vidner om, at hans Studier var slaaede ind i en strængere videnskabelig
Retning, som Universitetet maatte ønske det. Fakultetet maatte
derfor finde det i alle Henseender højst ønskeligt, at Dr. Vilh. Andersen
nu sikredes for Universitetet.
Efter at den fornødne Bevilling var optaget paa Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. paa Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidende 1907
—08, Tillæg B. Sp. 1525—26 og 1783—84, blev Dr. phil. Vilhelm Rasmus
Andreas Andersen under 3. April 1908 udnævnt til Professor extraordinarius
i dansk Litteraturhistorie ved Universitetet fra 1. s. M. at regne.
6. Docent, Dr. phil. Alfr. Lehmanns Optagelse som Medlem af det
filosofiske Fakultet.
Under 5. December 1907 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Ministeriet et Andragende af 29. November s. A., hvori det filosofiske
Fakultet anholdt om Bemyndigelse til at optage Docent, Dr. phil. Alfred
Lehmann som Medlem af Fakultetet. Fakultetet bemærkede, at Dr. A.
Lehmann lige siden 1890 havde holdt eksperimental-psykologiske Forelæsninger
og Øvelser*), der saaledes maatte siges at være indgaaet som et fast
Led i den filosofiske Undervisning ved Universitetet. Denne Undervisning
er knyttet til det psykofysiske Laboratorium, som Dr. Lehmann bestyrer,
og det maatte anses for naturligt og ønskeligt, at denne under Fakultetet
hørende Institution blev repræsenteret i Fakultetet. Endelig havde Fakultetet
gentagne Gange maattet benytte Dr. Lehmanns Bistand ved Doktordisputatser
og Prisafhandlinger, saa at hans Optagelse som Medlem ogsaa
af den Grund var ønskelig.
Ved kgl. Resol. af 12. December 1907 blev det derefter bifaldet, at
det filosofiske Fakultet bemyndigedes til at optage Docent, Dr. phil. Alfred
Georg Ludvig Lehmann som Medlem af Fakultetet.
7. Oprettelse at en Docentplads i tysk Sprog og Litteratur og dens
Besættelse med Dr. phil. Chr. Sarauw.
Under 2G. Marts 1907 modtog Konsistorium fra det filosofiske Fakultet
den nedenstaaende Indstilling til Ministeriet, med hvilken Fakultetet frem-
*) Univ. Aarb. 1889—90 S. 3.
Universitetets Aarbog. 15
114 Universitetet 1907—1908,
sendte Ansøgninger fra Dr. phil. Chr. Sarauw og Cand. mag. Raphael Meyer
om en Docentplads i Tysk:
»Ved den nye Ordning af den højere Almenskole har Tysk ligesom
de andre fremmede Sprog faaet en væsentlig anden Stilling end tidligere,
hvilket ikke kan undlade at øve Indflydelse paa Universitetets Undervisning.
De Studerende, der forbereder sig til Lærervirksomhed i Faget, har
et uafviseligt Krav paa, at der gives dem Vejledning i det, som i Skolen vil
blive deres Hovedopgave, den litteraturhistoriske Behandling og indtrængende
Fortolkning af nyere tyske Litteraturværker samt Færdighed i Benyttelse
af Sproget.
De Fordringer, der saaledes maa stilles til Universitetets Undervisning
i germansk Filologi, bliver imidlertid saa omfattende og forskelligartede,
at de ikke kan ventes fyldestgjorte af en enkelt Videnskabsmand. Fakultetet
anser det derfor for en bydende Nødvendighed, at der ansættes endnu en
LTniversitetslærer i Faget, saaledes som det længe har været Tilfældet for
Engelsk og i nogen Tid til Dels ogsaa i romansk Filologi. Som Forholdene
nu er, maatte det paalægges den nye Docent særligt at holde Øvelser og
Forelæsninger over nyere tysk Sprog og Litteratur med det Formaal at
bibringe de Studerende baade Sprogfærdighed og det videnskabelige Grundlag
for en sproglig og real Fortolkning af betydelige Litteraturværker fra den
nyere Tid, saaledes som den bør drives i den højere Almenskole. Fakultetet
maa derfor indtrængende anmode Ministeriet om snarest muligt at gøre
de nødvendige Skridt for at søge oprettet en fast Docentplads i tysk Sprog
og Litteratur med det nævnte særlige Formaal.
Hvad de foreliggende Ansøgninger angaar, erkender Fakultetet, at
begge Ansøgerne hver paa sin Maade sidder inde med Betingelserne for at
gøre Fyldest i en saadan Stilling, idet de begge har dokumenteret saavel
videnskabelige Evner som Lærerdygtighed. Det maa imidlertid foretrække
Dr. Sarauw. Det kan ikke betvivles, at hans videnskabelige Evner er betydeligt
mere fremragende, idet han maa anses for en af vore dygtigste
yngre Videnskabsmænd, ligesom Universitetet heller ikke kan undlade at
tage noget Hensyn til, at han har erhvervet sig den filosofiske Doktorgrad
med en fortrinlig Afhandling. At hans videnskabelige Forfattervirksomhed
hidtil væsenligt har bevæget sig paa andre Omraader, har formentligt mindre
at sige. Dels har han i sine Arbejder vist ypperlige Evner netop i Retning
af litterær Fortolkning, hvis videnskabelige Principer er væsentligt ens
overfor alle Litteraturværker; dels kan han henvise til en langvarig og omfattende
Virksomhed som Lærer i Tysk. Overhovedet giver saavel hans
videnskabelige Kvalifikationer som hans Kundskaber i Faget fuld Sikkerhed
for, at han vil være i Stand til at udfylde den Stilling, han andrager om,
paa tilfredsstillende Maade.
Fakultetet maa derfor paa det varmeste anbefale, at Dr. Sarauw
ansættes som fast Docent i tysk Sprog og Litteratur med Forpligtelse til
særligt at holde saadanne Øvelser og Forelæsninger, som kan vejlede vordende
Lærere i Faget til at give den Undervisning, som den ny Ordning af den
højere Almenskole kræver«.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 19. April 1907 Fakultetets
Indstilling, og paa Finanslovforslaget 1908—09 optoges under Universitetets
Udgiftspost 7. a. 2. en Bevilling paa 2,000 Kr. som Honorar til Dr. Sarauw som
Det akademiske Lærersamfund. 115
Docent i tysk Sprog og Litteratur med det i Fakultetets Skrivelse angivne
særlige Formaal, jfr. Eigsdagstidende 1907—08, Tillæg A. Sp. 1183—86.
Efter at Bevillingen var givet, blev der ved kgl. Resol. af 7. April 1908 tilstaaet
Dr. phil. Chr. Sarauw 2,000 Kr. aarlig som Docent i tysk Sprog og
Litteratur fra 1. s M. at regne.
8. Honorar til Dr. phil. Vilhelm Grønbech for at holde Forelæsninger
og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur samt almindelig Bemyndigelse
for det filosofiske Fakultet til at tilkalde ham til at medvirke
ved Eksaminer m. v.
Efter at Docent i engelsk Sprog og Litteratur, Dr. phil. A. M. Hansen
den 2. Februar 1908 var afgaaet ved Doden, modtog Konsistorium fra det
filosofiske Fakultet den 26. s. M. den nedenstaaende Indstilling til Ministeriet
bilagt med Ansøgninger fra Dr. phil. N. Bogholm og Dr. phil. Vilhelm Gronbech
om Docenturet i Engelsk:
»Det maa anses for aldeles nodvendigt, at den ved Docent Ad. Hansens
Død ledigblevne Plads straks besættes. Naar det i 1894, da Ad. Hansen
blev ansat*), var i høj Grad ønskeligt for Universitetet, at der foruden den
oidinære Professor i dette store, vigtige og stadig voksende Fag fandtes
en Docent, saa er dette nu blevet en bydende Nødvendighed. Dette beror
dels paa den helt forandrede Stilling, som Engelsk nu efter den nye Skolelov
indtager i vort højere Skolevæsen, og som kræver en »fyldig og mangesidig
Uddannelse af de vordende Engelsklærere, dels paa den i Sammenhæng
dermed staaende ganske overordentlig store Forøgelse af de Engelskstuderendes
Antal. Eksempelvis skal anføres, at ved en Forelæsningsrække
af Professor Jespersen i sidste Efteraar var der indtegnet mellem 90 og 100
Studerende med Engelsk som Hoved- eller Bifag foruden en Del Ikke-
Studenter. Det er klart, at der til et saa stort Antal Studenter maa kræves
mere end een Lærer, ligesom at Eksamensarbejde, og hvad der kan stilles i
Klasse dermed, er i stadig betydelig Tiltagen.
Hvad de to Ansøgeres Kvalifikationer angaar, e-kal Fakultetet udtale,
at Dr. Bøgholm utvivlsomt er en overordentlig dygtig Mand med fortræffelige
Kundskaber i engelsk Sprog. Han har ved sin Energi fonnaaet ved Siden
af en omfattende Lærervirksomhed at beskæftige sig med Videnskaben.
Imidlertid savner vi hos ham virkelig videnskabelig Selvstændighed og Evne
til at faa Helheden frem uden at drukne i Enkeltheder. Endelig kan det
befrygtes, at Dr. Bøgholm efter sine Tilbøjeligheder og Specialstudier kan
komme til at forsømme den litterære og kulturhistoriske Side af Faget, som
Dr. Ad. Hansen netop paa en saa smuk Maade røgtede ved sin Undervisning,
og som Fakultetet maa lægge særlig Vægt paa at faa godt repræsenteret.
Af disse Grunde kan vi trods al Anerkendelse af Dr. Bøgholms Dygtighed
til anden Undervisning ikke anbefale ham til Docentposten.
Hvad Dr. Grønbech angaar, har hans Studier ganske vist tidligere
ligget denne Docentplads ret fjernt; men i de senere Aar er han kommet
mere og mere ind paa det Omraade, som der netop ved denne Docentpost
vil være Brug for af Hensyn til Skolens Tarv, nemlig engelsk Kultur- og
*) Univ. Aarb. 1893—94 S. 370.
Universitetet 1907—1908.
Litteraturhistorie. Han har vist dette dels ved sin Undervisning paa Kursus
for Engelsklærerinder, dels ved Forelæsninger som Privatdocent ved Universitetet,
og han har her forstaaet paa en fin og fængslende Maade at faa
de store Træk i Aandsudviklingen frem. Hans Kundskaber paa det engelske
Sprogs Omraade er utvivlsomt fyldestgørende, og hans Overblik og Evne
til selvstændig videnskabelig Forskning er Egenskaber, som er særligt værdifulde
for en Universitetslærer.
Vi mener derfor trygt at kunne indstille Dr. Grønbech til at ansættes
som Docent i engelsk Sprog og Litteratur og ønsker at tilføje, at det vil
være heldigst, om der straks maatte blive givet ham den samme omfattende
Bemyndigelse til at medvirke ved Eksaminer, Bedømmelse af Prisafhandlinger
og Doktorarbejder, som Dr. Ad. Hansen havde*), da der ikke ellers
ved Universitetet findes nogen (foruden Professoren i Engelsk), som man
med Rette kan paalægge dette omfattende Arbejde«.
Konsistorium indsendte den 26. Marts 1908 Fakultetets Indstilling
med sin Anbefaling til Ministeriet, og ved kgl. Resol. af 15. April s. A. blev
der derefter af Universitetets Udgiftspost 7. a. 1. tilstaaet Dr. phil. Vilhelm
Grønbech 2,000 Kr. aarlig fra 1. s. M. at regne for at holde Forelæsninger
og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur. Ved Ministeriets Skrivelse af
24. s. M. blev Fakultetet endvidere bemyndiget til uden speciel Tilladelse
for hvert enkelt Tilfælde at kunne tilkalde Docenten til Deltagelse i Opgavegivning,
Eksamination og Censur ved Magisterkonferens i Engelsk, i
Eksamination ved Skoleembedseksamen med Engelsk som Hovedfag eller
Bifag samt i Bedømmelse af Doktordisputatser og Prisafhandlinger, der
falder ind under nævnte Fag.
9. Forhøjelse at det Docent, Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen tillagte
Honorar for at holde Forelæsninger og Øvelser over
romansk Filologi **).
I et Andragende af 4. Maj 1907 til Ministeriet anholdt Docent, Dr.
Kr. Sandfeld Jensen om Forhøjelse af det ham tillagte Honorar for at holde
Forelæsninger og Øvelser over romansk Filologi ved Universitetet med
1,300 Kr. til 2,800 Kr. Til Begrundelse heraf udtalte han, at han med sit
daværende Honorar paa 1,500 Kr. var henvist til at søge en meget væsentlig
Del af sit Erhverv ved Skolearbejde, og derfor ikke kunde ofre saa megen
Tid paa de Studerende, som der egentlig vilde være Brug for; saaledes havde
han i 1907 været nødt til at sige Nej til gentagne Opfordringer fra de Studerendes
Side om at holde Skriveøvelser. I de Semestre, hvor han holdt
nødvendige Øvelser over ældre Fransk, var det ham umuligt samtidigt at
holde praktiske nyfranske Øvelser, skønt saadanne burde være stadige fra
det ene Semester til det andet, hvad Erfaringen noksom udviste. Hertil
kom, at Forholdene havde medført, at Universitetet havde lagt Beslag paa
ham til Arbejde udenfor hans Docentvirksomhed. Han havde deltaget i
Bedømmelse af en Doktordisputats, havde sammen med Professor Nyrop
afholdt en Magisterkonferens og alene besørget Embedseksamen i Fransk
*) Univ. Aarb. 1901—02 S. 65.
**) Univ. Aarb. 1903-04 S. 857 og 1904—05 S. 25.
Det akademiske Lærersamfund. 117
i forrige Eksamenstermin*). Dette forudsatte imidlertid en Følgen med
paa den romanske Filologis samtlige Omraader, som han under de daværende
Forhold ikke kunde præstere, da den Tid, han havde til Raadighed udenfor
sin Skole- og Universitetsundervisning, var forsvindende lille.
Andragendet blev anbefalet af det filosofiske Fakultet i Skrivelse af
15. Maj 1907, hvori det fremhævedes, at Docent Sandfeld Jensen er ganske
uundværlig for Fakultetets Undervisning og Eksaminer, og af Konsistorium
i Skrivelse af 27. Juni s. A.
Der blev derefter paa Finanslovforslaget for 1908—09 stillet Forslag
om en Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. med 1,300 Kr., jfr.
Rigsdagstidende 1907—08, Tillæg A. Sp. 1183—88, og efter at Bevillingen
var givet, blev der ved kgl. Resol. af 3. April 1908 tilstaaet Docent Kr.
Sandfeld Jensen fra 1. s. M. at regne indtil videre en Forhøjelse af 1,300 Kr.
af det ham for at holde Forelæsninger og Øvelser over romansk Filologi
hidtil tillagte Honorar, saaledes at dette blev 2,800 Kr.
10. Professor, Dr. phil. Th. N. Thieles Afgang fra Universitetet og
Dr. phil. Svante Elis Stromgrens Udnævnelse til Professor i Astronomi
og Bestyrer af Universitetets astronomiske Observatorium.
Den 21. Oktober 1906 indsendte Prof., Dr. Th. N. Thiele Ansøgning
om Afsked fra det af ham beklædte Embede som Professor astronomiæ og
Bestyrer af Universitetets astronomiske Observatorium. Han begrundede
sin Afskedsansøgning med, at en Øjensygdom hindrede ham i at gøre Fyldest
baade som Professor og som Observatoriets Bestyrer og tilføjede derefter
følgende**):
»Min Stilling som Universitetslærer har foruden den egentlig astronomiske
Side endnu en anden, som jeg her maa omtale, fordi Vanskelighederne
ved den ligger paa ganske andre Steder. De praktisk mathematiske Discipliner,
lagttagelseslære. Interpolation og Regneøvelser blev ved en Fakultets-
Aftale ikke længe efter min Ansættelse overført fra den mathematiske Professors
til min Varetagelse. Disse Fags Betydning har udviklet sig stærkt
i den sidste Menneskealder. Forsikringsvæsenets raske Udvikling kræver nu
en stadig Tilgang af deri oplærte Kræfter. Overhovedet erkendes det nu
mere og mere, at alle økonomiske og statistiske Videnskaber bør have disse
Fag til Grundlag, og særlig i Brologien er deres Anvendelse nu meget betydelig.
Under 2den Januar 1903 har det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet efter Samraad med det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
med Konsistoriets Anbefaling stillet Forslag om et økonomisk-mathematisk
Kursus og som nødvendig Forudsætning for dette Forslag andraget om,
at der maatte oprettes et nyt Professorat i regnende (eller praktisk) Mathematik,
derunder navnlig de nævnte Discipliner.
Paa dette Omraade hindres jeg ikke af Litteraturens Rigdom, og
jeg mener endnu at kunne gøre Fyldest i denne Retning. Ogsaa de Tilføjelser
af hertil hørende Discipliner, som længe har været ønskelige, og som maa
komme til at paahvile Professoren i praktisk Mathematik, naar dette Embede
oprettes, vil jeg turde paatage mig, naar jeg befries for Byrden af de
*) Univ. Aarb. 1905—06 S. 406 og 1906—07 S. 761.
**) jfr. nedenfor S. 144—45.
118 Universitetet 1907—1908.
astronomiske Discipliner. Og skulde mit Syn forringes yderligere, vil jeg
vove en Operation af mit eneste anvendelige Øje for at kunne vedblive at
virke i praktisk-mathematisk Eetning. Til egentlig Astronom vil jeg derimod
ikke kunne blive paany, selv ved det heldigst mulige Udfald af en Øj enoperation.
Idet jeg erklærer mig villig til — om det ønskes — at vedblive at fungere
som hidtil, indtil en ny Professor astronomiæ er udnævnt, og ogsaa
til derefter vedblivende at docere den praktiske Mathematik, tillader jeg mig
herved allerunderdanigst at ansøge Deres Majestæt om allernaadigst at ville
give mig Afsked med Pension fra Embedet som Professor astronomiæ og
Observatoriets Direktør«.
Under 10. Novbr. 1906 indsendte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet dette Andragende til Konsistorium, idet det anmodede om Afskedsbegæringens
videre Indsendelse til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling.
Med Hensyn til Professor Thieles Forslag om at vedblive at virke som Lærer
i regnende (praktisk) Mathematik udtalte Fakultetet følgende:
»Under 2. Januar 1903 indsendte Fakultetet Forslag til Oprettelse af
et Professorat i regnende Mathematik, et Forslag, som hviler i Ministeriet.
At Fakultetet ikke senere har gjort fornyede direkte Forsøg paa at faa det
nævnte Professorat oprettet, men kun lejlighedsvis har betonet Sagens Betydning
(saaledes i Skrivelse af 18. Januar 1906 til Ministeriet i Anledning
af Cand. polyt. Draminsky's Afhandling for Doktorgraden), har været begrundet
i Professor Thieles særlige Indsigt i og Interesse for den regnende
Mathematik. Dette Forhold har gjort det muligt for Fakultetet hidtil at undvære
det ønskede særlige Professorat. Men ved Professor Thieles Afgang
fra Universitetet forandres Forholdet ganske. Det vil nu blive nødvendigt
at træffe en Ordning, som garanterer, at den for naturvidenskabelig Forskning
stedse vigtigere regnende Mathematik faar den Pleje, som hidtil kun
paa Grund af Professor Thieles personlige Kvalifikationer er bleven den til
Del, men som ikke kan ventes realiseret ved Udnævnelse af en Efterfølger i
Stillingen som Professor astronomiæ.
Indtil videre vil Prof. Thiele, efter at være afgaaet som Professor
astronomiæ, være villig — endog uden noget særligt Vederlag — til fremdeles
at varetage Undervisning og Eksamination i den regnende Mathematiks
Discipliner. En saadan Ordning kan dog ikke opretholdes ud over en
ganske kort Tidsperiode; det maa staa for Fakultetet som ganske nødvendigt,
at der, senest inden Begyndelsen af Finansaaret 1908—09, træffes Bestemmelse
om Oprettelse af et særligt Professorat i regnende Mathematik.
Fakultetet kan kun ønske, at Professor Thiele bliver beskikket til at
beklæde et sligt Professorat, saalænge hans Kræfter maatte tillade ham det.
Indtil videre maatte det, samtidig med at Professor Thiele afskediges som
Professor astronomiæ, ved særlig Resolution overdrages ham, der som Doctor
philosophiæ har Jus docendi, ogsaa fremdeles at virke som Eksaminator
ved de Eksaminer, ved hvilke der alt nu prøves i regnende Mathematik«.
I den Skrivelse af 26. Novbr. 1906, hvormed Konsistorium fremsendte
Sagen til Ministeriet, anbefalede det Professor Thieles Afskedsbegæring, samt
at der søgtes Bemyndigelse for ham til at virke som Eksaminator ved fornævnte
Eksaminer, medens det med Hensyn til den af Professor Thiele og Fakultetet
Det akademiske Lærersamfund. 119
i øvrigt nævnte Ordning forbeholdt sig en nærmere Udtalelse, naar Sporgsmaalet
om en Lærerpost i regnende Mathematik kom til Afgørelse.
Professor Thieles Afskedsbegæring bevilgedes under 5. Decbr. 1906 fra
31. Januar 1907 at regne. Ved Skrivelse af sidstnævnte Dag bemyndigede
Ministeriet Konsistorium — efter dettes og Fakultetets Indstilling — til
at anmode Professor Thiele om at varetage Forretningerne som Bestyrer af
Observatoriet, saalænge indtil en ny Professor astronomiæ maatte blive
udnævnt, ligesom Ministeriet ved Skrivelse af 29. Okt. 1907 — ligeledes
efter Konsistoriums og Fakultetets Indstilling — bifaldt, at Professor
Thiele endnu i Eksamensterminen Januar 1908 fungerede som Eksaminator
i de under Professor astronomiæ horende Fag.
Efter at Ministeriet under 8. Decbr. 1906 havde udbedt sig en Udtalelse
fra Fakultetet og Konsistorium angaaende den ledigblevne Lærerposts
Besættelse, indsendte Konsistorium den 21. s. M. en Skrivelse af 18. s. M.,
hvori Fakultetet foreslog, at Professoratet blev opslaaet ledigt saaledes,
at det kunde søges af Videnskabsmænd, der kan holde Forelæsninger paa et
af de nordiske Sprog (Dansk, Norsk eller Svensk), samt at der gaves Fakultetet
Lejlighed til at se de indkomne Ansøgninger for derefter at kunne erklære
sig om, hvorvidt Embedet kunde besættes umiddelbart eller først efter
Afholdelsen af en Konkurrence. Embedet blev derefter opslaaet ledigt og
de indkomne Ansøgninger fra Dr. phil. C. Burrau, Mag. sc. H. Thiele, Dr.
phil. S. E. Strømgren, Observator C. F. Pechiile og Dr. phil. Hugo von Zeipel
under 25. Januar 1907 sendte til Fakultetets Erklæring i Overensstemmelse
med det ovenstaaende. Fakultetet afgav den 20. Februar s. A. sin Erklæring,
som fremsendtes til Ministeriet med Konsistoriums Tiltrædelse
den 1. Marts s. A. Erklæringen var saalydende:
»Blandt Ansøgerne mener Fakultetet at maatte anse Observator Pechiile
som for gammel til nu at begynde akademisk Lærervirksomhed; denne
Opfattelse bestyrkes af hans Ansøgning, der betoner andre Hensyn stærkere
end Ønsket om Lærervirksomheden. Den attraaede Forbedring af Kaar
(navnlig Pensionsret), hvorpaa en saa fortjent Astronom som Observator
Pechiile sikkert har begrundet Krav, maa ventelig kunne skaffes paa anden
Maade end ved at ansætte ham som Professor. Hvor højt vi i øvrigt sætter
Pechiile vil ses af det følgende.
Mag. sc. H. Thiele er vistnok en lovende ung Kraft; men da en sikker
Bedømmelse af hans Kvalifikationer i hvert Fald kun vilde kunne opnaas
ved en Konkurrence, og han selv unddrager sig en saadan, maa han utvivlsomt
nu udskydes.
Den tredie danske Ansøger, Dr. Burrau har ganske vist ved sin Doktordisputats,
ved sin med Videnskabernes Guldmedaille belønnede Besvarelse
af Selskabets Prisopgave i Astronomi, og ved Fortsættelse af de dertil knyttede
Studier lagt nogle af de Kvalifikationer for Dagen, som maa ønskes.
Hans hele Kvalifikation har imidlertid ikke været saa klar, og hans Beskæftigelse
med Livsforsikring har i saa mange Aar draget ham bort fra selve
Astronomien, at Fakultetet ikke uden en nærmere Prøvelse og Sammenligning
med andre kan slutte med Sikkerhed, om Professoratet i Astronomi
hos ham vil være i saa gode Hænder, som man altid maa ønske det og ikke
mindst hos Efterfølgeren af en saa fremragende Videnskabsmand, hvis
120 Universitetet 1907 —1908.
svækkede Syn i de sidste Aar gjorde det vanskeligt for ham tilstrækkeligt
at fremdrage Astronomiens mere praktiske Side.
Under disse Omstændigheder maa Fakultetet, i Overensstemmelse med
sin Skrivelse af 18. December 1906 til Konsistorium, tilraade, at der nu,
som ofte tidligere, bliver Lejlighed til at udvide Kredsen af Emner til den
ledige Plads ved at aabne Adgang ogsaa for Mænd, som ikke har Indfødsret,
men besidder Betingelser for at kunne forstaas af danske Tilhørere. De indkomne
to Ansøgninger fra Svenske lader vente, at der derved vil blive Udsigt
til at faa Pladsen særdeles godt besat.
Fakultetet — der tilmed er uden sin astronomiske Professor — kan
imidlertid ikke føle sig særlig kvalificeret til uden fremmed Hjælp at gøre
Indstilling om Valget, og da Tilkaldelsen af Kræfter fra Udlandet for at
ansættes ved Universitetet i Eeglen (dog ikke ved en tidligere Besættelse
af samme Professorat) har været knyttet til en Konkurrence, maa Fakultetet
foreslaa, at der udskrives en Konkurrence, der dog maa lempes efter de
Krav, der i Nutiden maa stilles i vort Fakultet. De paagældende Mænds
Kvalifikationer finder deres væsentlige Udtryk i Skrifter, der er tilgængelige
for alle Landes Astronomer, og kan kun rettelig bedømmes af disse. Vi
tillader os derfor at foreslaa, at den Komité, der skal gøre den endelige Indstilling
til Ministeriet — saaledes som det jævnlig sker ved Professor-Ansættelser
i Norge og Sverige — erhverver Udtalelser fra tre eller flere, af
Komitéen udpegede og af Ministeriet godkendte fremragende Astronomer i
Udlandet, som ikke allerede har udtalt sig om nogen enkelt af Ansøgerne.
Saadanne sammenlignende Udtalelser vil nemlig have langt større Vægt
end de, der er erhvervede for den enkelte Ansøger efter Henvendelse fra ham
selv.
Under saadanne Forhold kan selve Censurkomitéen bestaa udelukkende
af Danske. Vi foreslaar som Medlemmer af denne Komité vore to betydeligste
Astronomer, Professor, Dr. phil. Thiele og Observator Pechule, som
begge, henholdsvis idet førstnævntes Søn, Mag. Thiele, ikke konkurrerer, og
idet sidstnævntes Ansøgning ikke tages i Betragtning, bliver fuldtud habile
som Dommere. Fremdeles foreslaas det, at Fakultetets Dekanus og fire
af dets Medlemmer, valgte af Fakultetet, faar Sæde i Censurkomitéen. Denne,
der til sin Raadighed skulde have de indhentede Udtalelser, de af Ansøgerne
selv indsendte Oplysninger (ogsaa om tidligere Lærervirksomhed i Astronomi),
samt Ansøgernes udgivne Skrifter, vil paa dette Grundlag langt sikrere
kunne gøre en Indstilling end ved at støtte sig paa nye Prøver, hvis Udfald
ikke vil kunne veje meget overfor hvad der allerede foreligger om de Ansøgere,
der vil kunne være Tale om, og som tilmed i Astronomi vil blive præget af
større Tilfældighed (Vejrlig, Forskel paa Instrumenter m. m.) end i andre Fag.
Fakultetet tillader sig altsaa at foreslaa:
Der udskrives en Konkurrence om det ledige Professorat i Astronomi,
til hvilken Konkurrence Adgang staar aaben for enhver Dansk, Norsk eller
Svensk, som senest en Maaned efter den derom udgaaede Bekendtgørelse
har meldt sig som Deltager for Fakultetet.
Til at træffe Valget mellem Konkurrenterne nedsættes en Censurkomité,
bestaaende af Professor, Dr. phil. Thiele, Observator Pechule, samt
Dekanus i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og fire andre af
dettes Medlemmer.
Det akademiske Lærersamfuud. 121
Denne Komité anmoder tre eller flere, af Ministeriet godkendte, udenlandske
Astronomer om inden en passende Frist at udtale sig om Konkurrenternes
Kvalifikationer, for saa vidt disse giver sig til Kende i foreliggende
Arbejder.
Derefter har Komitéen paa Grundlag af de indkomne Udtalelser og
alle de Oplysninger, som maatte være forelagte af Ansøgerne, at gøre Indstilling
til Ministeriet om Besættelse af Embedet«.
Fakultetets Indstilling blev bifaldet ved kgJL Resol. af 7. Marts 1907,
hvorhos det ved Ministeriets Skrivelse af 8. s. M. blev paalagt Fakultetets
Dekanus at fungere som Komitéens Formand.
Da Professor Thiele under Hensyn til forskellige af ham i en Skrivelse
af 13. Marts 1907 nærmere udviklede Grunde ikke ønskede at indtræde i
Censurkomitéen, henstillede Fakultetet, at enten Generalløjtnant Zachariæ,
Oberst Momberg eller Afdelingschef Hjort indsattes som Medlem af Komitéen,
og ved kgl. Resol. af 27. Marts 1907 blev det derefter bifaldet, at Direktøren
for Gradmaalingen, Generalløjtnant G. K. C. Zachariæ indtraadte som
Medlem i Professor Thieles Sted. Af Fakultetet indtraadte — foruden Dekanus
Professor, Dr. W. Johannsen som Formand — Professorerne, Dr. H. G.
Zeuthen, Dr. C. Christiansen, Dr. P. C. Julius Petersen og Dr. N. V. Ussing.
Ved Ministeriets Skrivelse af 24. Maj 1907 blev det dernæst i Overensstemmelse
med Fakultetets Indstilling bifaldet, at Censurkomitéen rettede Anmodning
til efternævnte udenlandske Astronomer: Professor, Dr. phil H. G. van de
Sande Bakhuiizen, Leiden, Dr. phil. J. L. E. Dreyer, Director of the Armagh
Observatory, Irland og Professor, Dr. phil. P. Harzer, Kiel, om at udtale
sig om Konkurrenternes Kvalifikationer, samt at der ligeledes rettedes
Anmodning til efternævnte Astronomer: Professor, Dr. phil. J. Bauschniger,
Berlin, Astronomen J. C. R. Radau, Medlem af Akademie des Sciences,
Paris, og Professor, Dr. phil. Max Wolf, Heidelberg, om at fungere som Suppleanter
for det Tilfælde, at en eller flere af de førstnævnte Sagkyndige
maatte være eller blive hindrede i at efterkomme Anmodningen.
Bekendtgørelse om Konkurrencen udstedtes den 8. April 1907 med
Frist for Anmeldelse til 8. Maj s. A., og som Deltagere meldte sig Dr. phil.
C. Burrau, København, Mag. scient. H. E. Lau, Kobenhavn, Dr. phil. Elis
Strømgren, Lund (p. t, Kiel) og Dr. phil. H. v. Zeipel, Upsala.
Efter at de udenlandske Sagkyndige havde afgivet deres Udtalelser,
indsendte Censurkomitéen under 20. Septbr. 1907 sin Indstilling til Konsistorium,
der den 23. s. M. i Overensstemmelse med denne Indstilling anbefalede,
at Dr. phil. ved Lunds Universitet Svante Elis Strømgren, der ikke
havde Indfødsret her i Landet, konstitueredes som Professor i Astronomi
ved Københavns Universitet og Bestyrer af det astronomiske Observatorium.
Konstitutionen blev givet ved kgl. Resol. af 1. Oktbr. 1907 fra s. D. at regne,
hvorefter der, efter at Dr. Strømgren havde erhvervet Indfødsret, ved kgl.
Resol. af 14. April 1908 blev tillagt ham allerhøjeste Udnævnelse i det nævnte
Embede fra 1. s. M, at regne.
Udgifterne ved Konkurrencen, ialt 100 Kr., afholdtes i Henhold til
Ministeriets Resolution af 7. Januar 1908 af den for 1907—08 sparede Begyndelseslønning
for Professor astronomiæ.
Universitetets Aarbog. 16
122 Universitetet 1907—1908.
11. Dr. phil. E. C. S. Biilmanns Udnævnelse til Professor i Kemi og
Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium.
Efter at Professor i Kemi og Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium,
Dr. phil. C. U. Emil Petersen den 2. Juli 1907 var afgaaet ved Døden,
indstillede Konsistorium den 26. s. M. paa Foranledning af det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet, at det nævnte Professorat maatte blive opslaaet
ledigt, og at der maatte blive givet Fakultetet Lejlighed til at udtale
sig om de indkommende Ansøgninger. Professoratet blev derefter opslaaet
ledigt, og under 6. Septbr. 1907 sendte Ministeriet de indkomne to Ansøgninger
fra Assistent ved den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium,
Dr. phil. Einar Christian Saxtorph Biilmann og Docent, Assistent
ved samme Laboratorium, Dr. phil Julius Christian Petersen til Fakultetets
Erklæring. Denne indsendtes den 11. s. M. til Konsistorium, der under
18. s. M. indstillede Dr. Biilmann til Embedet. Ved kgl. Resol. af 21. Septbr.
1907 blev Dr. Biilmann derefter udnævnt til Professor i Kemi og Bestyrer
af Universitetets kemiske Laboratorium.
Fakultetets ovennævnte Erklæring af 11. Septbr. 1907 var saalydende:
»Da Fakultetet skulde tage under Overvejelse, hvorledes det ved Professor
Emil Petersens Død lidte Tab burde søges erstattet, var det straks
klart, at den bedste Løsning vilde være at kalde den udmærkede Kemiker
Dr. phil. S. P. L. Sørensen, Forstander ved Carlsberg Laboratoriet, til Universitetet.
Da man imidlertid havde faaet Vished for, at Dr. Sørensen,
som Forholdene nu er, ikke ønsker at opgive sin Stilling ved Carlsberg Laboratoriet,
anmodede Fakultetet Konsistorium om at indstille til Ministeriet at
opslaa det paagældende Professorat ledigt.
Blandt de to Ansøgere, der har meldt sig, Dr. phil. Einar Biilmann og
Dr. phil. Julius Petersen, maa Fakultetet udpege førstnævnte som den,
der kan siges at være bedst kvalificeret til at overtage det nu ledige Embede.
Dr. Biilmann har udført en Række smukke Arbejder i organisk Kemi, Arbejder
som for største Delen har fundet Optagelse i Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs Publikationer, og han er for Øjeblikket den her
hjemme, som er bedst inde i Farvestoffernes Kemi, der for Tiden spiller en
lige saa stor Rolle i theoretisk som i praktisk Henseende. Dr. Biilmann har
desuden uddannet sig ved flere Rejser i Udlandet og har der arbejdet paa
forskellige Laboratorier. Han maa siges at være særdeles vel egnet til at
lede en videregaaende videnskabelig Uddannelse af de Studerende.
Den anden Ansøger, Dr. phil. Jul. Petersen vil imidlertid efter Fakultetets
Mening være bedst egnet til at faa Ansættelse ved en kommende
Vakance, naar det Professorat, som for Tiden er nærmest knyttet til Undervisningen
paa Polyteknisk Læreanstalt, maatte blive ledigt, eller naar det af
Fakultetet ønskede tredje Professorat i Kemi maatte blive oprettet.*)
En saadan Ordning vil være heldigst for Studiernes uforstyrrede Fremme,
idet Dr. Petersen allerede nu — som en særdeles paaskønnet Lærer — virker
væsentligst ved Polyteknisk Læreanstalt. Og det vides tilmed, at en slig
Ordning stemmer bedst med Dr. Petersens egne Ønsker.
Fakultetet skal derfor, uden at en nærmere Sammenligning af de to
Ansøgeres særlige Kvalifikationer behøver at foretages, enstemmig anmode
*) jfr. nedenfor S. 129.
Det akademiske Lærersamfuud. 123
Konsistorium om at indstille til Ministeriet, at Dr. phil. Einar Christian
Saxtorph Biilmann udnævnes til Professor i Kemi ved Universitetet fra den
1. Oktober d. A. at regne«.
12. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensens Afgang fra Universitetet
og Docent, Dr. phil. Julius Christian Petersens Udnævnelse
til Professor i Kemi.
Ved kgl. Eesol. af 9. Novbr. 1907 blev Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen
efter derom indgivet Andragende entlediget i Naade og med Pension
fra sit Embede som Professor i Kemi fra 31. Jan. 1908 at regne. Ved Skrivelse
af 20. Novbr. 1907 anmodede Ministeriet Konsistorium om at fremsætte
Forslag om Besættelsen af det saaledes ledigblevne Embede, og under 10.
Jan. 1908 indsendte Konsistorium derefter en Erklæring af 3. Decbr. 1907
fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, i Tilslutning til hvilken
Konsistorium indstillede, at midlertidig Lærer ved Universitetet og Lærer
ved den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. Julius Christian Petersen søgtes
udnævnt til Professor i Kemi fra 1. Febr. 1908 at regne. Ved kgl. Resol. af
29. Jan. 1908 blev Indstillingen taget tilfølge, hvorhos Professor Petersen
tillige blev beskikket til Bestyrer af den polytekniske Læreanstalts kemiske
Laboratorium fra 1. Febr. 1908 at regne.
Fakultetets ovennævnte Erklæring af 3. Decbr. 1907 var saalydende:
»Det i 1887 oprettede og ved Professor S. M. Jørgensens Fratræden
den 31. Jan. n. A. ledigt blivende Professorat i Kemi adskiller sig fra Universitetets
ældre Kemiprofessorat dels derved, at det er forbundet med
Bestyrelsen af en udenfor Universitetets Budget staaende Institution,
nemlig den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, dels derved,
at det er oprettet for at tilfredsstille ikke alene Universitetets, men ogsaa
den polytekniske Læreanstalts Krav til forøget Kemiundervisning. En
udførlig Redegørelse for dette Professorats Oprindelse og Udvikling medfølger
derfor som Bilag, Til dette tillader man sig ogsaa at henvise angaaende
Udstrækningen af Professoratets Pligter overfor Universitetet paa den ene
og den polytekniske Læreanstalt paa den anden Side.
De videnskabelige og pædagogiske Kvalifikationer, som maa forlanges
af dem, der kan komme i Betragtning ved Professoratets Besættelse, er
imidlertid væsentlig af samme Art, som maatte forudsættes for Universitetets
ældre Kemiprofessorat. Da nu dette for faa Maaneder siden har
været opslaaet ledigt, maa Fakultetet anse det for fuldt tilstrækkeligt ved
denne Lejlighed at henholde sig til de den Gang indkomne Ansøgninger og
dette saa meget mere, som Fakultetet i sin Indstilling af 11. Septbr. d. A.
(vedrørende Professor Biilmanns Ansættelse) kunde udtale følgende:
»Den anden Ansøger, Dr. phil. Julius Chr. Petersen, vil imidlertid
efter Fakultetets Mening være bedst egnet til at faa Ansættelse ved en senere
Vakance, naar det Professorat, der for Tiden er nærmest knyttet til Undervisningen
paa polyteknisk Læreanstalt, maatte blive ledigt, eller naar det af
Fakultetet ønskede tredje Professorat i Kemi maatte blive oprettet. En
saadan Ordning vil være heldigst for Studiernes uforstyrrede Fremme, idet
Dr. Petersen allerede nu — som en særdeles paaskønnet Lærer — virker
væsenligst ved polyteknisk Læreanstalt. Og det vides tilmed, at en slig
Ordning stemmer bedst med Dr. Petersens egne Ønsker«.
124 Universitetet 1907—1908.
I Tilslutning hertil skal man om Dr. Petersens Kvalifikationer oplyse
følgende. Han er 42 Aar gammel og har siden 1890 været Assistent ved den
polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium. I de sidste Aar har han
været ansat som Docent i Elektrokemi og med stor Dygtighed indrettet
den polytekniske Læreanstalts elektrokemiske Laboratorium. Samtidig har
han mere selvstændig ledet Undervisningen af Studiosi magisterii med
Kemi som Hovedfag og af Fabrikingeniører i kemisk Analyse paa en udmærket
Maade. Han har udført forskellige videnskabelige Arbejder i theoretisk
og analytisk Kemi, og Videnskabernes Selskab har tilkendt ham sin
Guldmedaille for et elektrokemisk Arbejde, hvoraf en senere Fortsættelse
bragte ham den filosofiske Doktorgrad 1899. Han har paa forskellige Rejser
uddannet sig i Udlandet og i sine Stillinger ved Polyteknisk Læreanstalt
og Universitetet vist fremragende pædagogiske og administrative Evner;
han er en fortrinlig Foredragsholder, og de Forsøg, der ledsager hans Forelæsninger,
er smukt udtænkte og fortrinlig udførte, saa at Fakultetet har
Føje til at mene, at han er fuldt kvalificeret til et Professorat i Kemi og
ganske særligt til et saadant som det, der nu bliver ledigt, hvor en saa betydelig
Del af Virksomheden og Eleverne henhører under den polytekniske Læreanstalt.
I Henhold til ovenstaaende indstiller Fakultetet enstemmig, at midlertidig
Lærer ved Universitetet og Lærer ved den polytekniske Læreanstalt,
Dr. phil. Julius Chr. Petersen udnævnes til Professor i Kemi ved Københavns
Universitet fra den 1. Febr. førstkommende at regne. Man har Grund til at
antage, at ogsaa den polytekniske Læreanstalt vil være særlig tilfreds med
dette Valg«.
Redegørelse for Oprettelsen og Udviklingen af det ved Professor Dr. S. M.
Jørgensens Fratræden den 31. Januar 1908 ledigblivende Universitetsprofessor
at i Kemi.
Indtil 18G4 havde Universitetet én Lærer i Kemi, nemlig Professor
E. A. Scharling, som tillige (mod særskilt Honorar) besørgede en Del af
Kemiundervisningen ved den polytekniske Læreanstalt. Den øvrige Del
af sidstnævnte Undervisning samt Bestyrelsen af Læreanstaltens kemiske
Laboratorium var (ligeledes mod særskilt Honorar) overdraget Universitetets
mineralogiske Professor J. G. Forchammer.
En Forøgelse af disse Lærerkræfter skete ved kgl. Resol. af 15. Juni
1864, som tildelte J. J. Thomsen et Honorar af 600 Rdl. af Universitetets
Konto til videnskabelige Formaals Fremme for i et Aar at holde Forelæsninger
over Kemi og deltage i Eksamensforretningerne i Kemi og Fysik.
Næste Aar blev Thomsen ved kgl. Resol. af 22. Aug. 1865 ansat som ekstraordinær
Docent i Kemi ved Universitetet med en aarlig Lønning af 1000
Rdl. af ovennævnte Konto; han blev Medlem af Fakultetet og forpligtedes
— med nogle nærmere fastsatte Lempelser — til at udføre Professor Scharlings
Arbejde under dennes Sygdom (han var bleven syg i Foraaret 1865)
og til, naar Scharling atter maatte tiltræde sine Forretninger, at underkaste
sig den Fordeling af Forretningerne mellem ham og Professor chemiæ, som
maatte findes hensigtsmæssig.
Endnu samme Aar den 14. Decbr. 1865 døde Professor Forchammer
Det akademiske Lærersamfund. 125
uventet, og Thomsen maatte foreløbig overtage ogsaa lians kemiske Forretninger.
Fra den 1. Febr. 1866 blev Thomsen kgl. ansat som Lektor i Kemi
ved Universitetet med 1100 Rdl. aarlig, hvortil ved Finansloven for 1866
—67 fojedes 500 Rdl. som personligt Tillæg af den polytekniske Læreanstalt.
Den 11. Septbr. 1866 døde Professor Scharling, og Ministeriet indhentede
nu Erklæring om den kemiske Undervisnings Ordning dels fra Lektor Thomsen
dels fra Universitetet, og de saaledes indhentede Forslag, for saa vidt de
angik den polytekniske Læreanstalt, blev af Ministeriet forelagt Bestyrelsen
af sidstnævnte til Erklæring. Efter at Lektor Thomsen den 22. Decbr.
1866 var udnævnt til Professor i Kemi ved Universitetet, stillede Ministeriet
til anden Behandling af Finanslovforslaget for 1867—68 paa Grundlag
af ovennævnte Erklæringer Forslag om, at der bevilgedes Lønning til en
Lektor i Kemi ved Universitetet. Denne skulde bestyre den "polytekniske
Læreanstalts kemiske Laboratorium, hestride den kemiske Undervisning ved
Læreanstalten (en Del heraf foresloges dog bestredet af Professor chemiæ),
assistere ved Universitetets Eksaminer i Kemi og holde Foredrag for Viderekomne
ved Universitetet.
Dette Forslag blev ikke billiget i Rigsdagssamlingen 1866—67, idet
der kun bevilgedes 800 Rdl. paa den polytekniske Læreanstalts Budget som
Honorar for en Kemiker, der skulde bestyre Laboratoriet og forelæse analytisk
Kemi, hvortil fra 1. April 1867 antoges Cand. mag. S. M. Jørgensen.
I Juni 1868 ansøgte sidstnævnte om forbedret Stilling, og Ministeriet
indhentede nu paany Udtalelser fra Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt
og fra Universitetet. Da disse Udtalelser ligesom de tidligere gik ud
paa Ønskeligheden af, at der ansattes en Lektor i Kemi ved Universitetet,
fordi forøgede Lærerkræfter i Kemi vilde behøves baade til Universitetets og
Læreanstaltens Tjeneste, forelagde Ministeriet atter Forslag for Rigsdagen
i Sessionen 1868—69 denne Gang som Ændringsforslag til Lønningslovforslaget,
med hvilket det vandt Lovkraft den 21. Marts 1871. Den 2. Maj
samme Aar beskikkedes da T)r. S. M. Jørgensen til Lektor i Kemi ved Universitetet
fra den 1. April 1871 at regne. Det fortjener at nævnes, at medens
det ovennævnte, i 1867 forelagte, men ikke vedtagne Forslag angav ret
snævre Grænser for Arbejdsfordelingen mellem Professor chemiæ og den
foreslaaede Lektor, er Udtalelserne noget anderledes i de Indstillinger, efter
hvilke Lektorembedet senere opførtes paa Lønningsloven, nemlig den polytekniske
Læreanstalts Udtalelse af 29. Juni 1868 og Konsistoriums af 5.
Oktbr. s, A. (jfr. sammes Skrivelse af 29. Oktbr. 1866), idet der i begge disse
Indstillinger henvises til Fordelen ved Frihed i den nærmere Arbejdsfordeling
mellem de to Lærere,
Universitetslektoratet i Kemi blev ved Bevilling paa Finansloven for
1887—88 forandret til et normeret Universitetsprofessorat i Kemi. I Konsistoriums
Skrivelse af 8. Decbr. 1886, hvori der andrages om denne Forandring,
henvises til Stillingens Betydning for Universitetet og særlig til Lektor
Jørgensens Dygtighed og fremragende videnskabelige Kvalifikationer.
Den virkelige Arbejdsfordeling har i de hidtil forløbne Aar nøje knyttet
sig til ovennævnte Forudsætninger, og den er i Overensstemmelse med de
gentagne Erklæringer fra Konsistorium og den polytekniske Læreanstalts
126 Universitetet 1907—1908.
Bestyrelse gennemfort saaledes, at man i begge Hojskolers Tjeneste har
taget den størst mulige Nytte af de forhaandenværende Lærerkræfter.
Undervisningen har i Virkeligheden for en stor Del været drevet som
en Fællesundervisning. Hvad Foredrag og Eksaminatorier angaar, har
Professor Jørgensen gennem størte Delen af den Tid, han har været ansat,
aarlig besørget Fællesundervisningen i Metallernes Kemi og hvert andet
Aar i organisk Kemi for saavel lægevidenskabelige og naturvidenskabelige
Universitetsstuderende som for Fabriks og Bygnings-m.fl.-Ingeniører og
deltaget i de tilhorende Eksaminer, hvad enten disse vedkom Universitetet
eller Læreanstalten. Han har derhos — delvis i Forbindelse med den videregaaende
Fabrikingeniør-Undervisning — besørget største Delen af den for
Universitetet særlig vigtige og for Læreren særlig vanskelige og tidskrævende
Undervisning i speciel videnskabelig Retning.
Fra 1895, da der som Følge af de stærkt voksende videnskabelige
Krav til Universitetet ansattes en midlertidig Docent i Kemi ved dette,
blev ogsaa Professor Jørgensens Virksomhed i den videregaaende, videnskabelige
Undervisnings Tjeneste udvidet, medens han samtidig ophørte
med største Delen af sin Deltagelse i den elementære Fællesundervisning.
Hvad Professor Jørgensens Virksomhed ved Laboratorieundervisningen
angaar, da er den udelukkende foregaaet paa Læreanstaltens, af
ham bestyrede Laboratorium, og har for det første omfattet Kemiøvelser
for de polytekniske Studerende, for det andet næsten hele den (efter 1894
den hele) Laboratorieundervisning, der knytter sig til den videregaaende,
videnskabelige Universitetsundervisning.
Af ovenstaaende Redegørelse vil det ses, at det maa antages for Bevillingsmyndighederne
at have været en Forudsætning for denne Stillings
Oprettelse, at den i væsentlig Grad skulde komme begge Højskolers, baade
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts, Kemiundervisning til
Gode, saa at ingen af de to Institutioner kan gøre Krav paa at knytte den paagældende
Arbejdskraft udelukkende til sig. Den virkelige Arbejdsordning
for Professoratets Indehaver har udviklet sig i nøje Overensstemmelse hermed,
og Professor Jørgensen har — for en ikke ringe Del ved Hjælp af den i stor
Udstrækning gennemførte Fællesundervisning — gjort fuld og ganske uundværlig
Professorgerning ved begge Højskoler.
Under 13. Novbr. 1907 havde Konsistorium fra Ministeriet til Erklæring
modtaget en Skrivelse af 12. s. M. fra den polytekniske Læreanstalt,
hvori denne gav følgende Meddelelser om det af Professor Jørgensen hidtil
beklædte Embede.
»I 1865 afgik Konferensraad Forchammer ved Døden og daværende
ekstraordinær Docent ved Universitetet Julius Thomsen overtog efter Anmodning
fra den polytekniske Læreanstalts Bestyrelse samtlige Konferensraad
Forchammers Eksamensforretninger samt Bestyrelsen af Læreanstaltens
Laboratorium. I 1866 afgik dernæst Professor chemiæ ved Universitetet
E. Scharling ved Døden, og Julius Thomsen blev udnævnt til
hans Efterfølger.
Da en enkelt Mand imidlertid ikke kunde lede Undervisningen saavel
i Universitetets som i den polytekniske Læreanstalts Laboratorier, blev der
paa Finansloven for 1867—68 optaget og bevilget et Beløb af 800 Rdl. paa
Det akademiske Lærefsatnfund. 127
vort Budget for en Kemiker, som skulde overtage Bestyrelsen af vore Laboratorier.
Dette Hverv overdrog Ministeriet til Dr. phil. S. M. Jørgensen
under 10. April 1867.
Sidstnævnte Ordning vedvarede indtil 1871. Dr. S. M. Jørgensen
havde andraget om Ansættelse som normeret Docent. Den polytekniske
Læreanstalt henstillede i den Anledning i Skrivelse af 29. Juni 1868 til Ministeriet,
om det rettest vilde blive som Lektor ved Universitetet, Dr. Jørgensen
skulde ansættes, i saa Fald med Forpligtelse til at holde Forelæsninger og
styre Laboratoriet paa Læreanstalten, eller om han kunde komme i en lignende
Stilling ved at ansættes i Nummer som normeret Docent og med
Avancement ved Læreanstalten. Efter Ministeriets Begæring udtalte Konsistorium
sig om Sagen, idet det indsendte en Erklæring fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Dette udtalte, at det tidligere havde anbefalet et af Professor Julius
Thomsen under 15. Septbr. 1866 til Fakultetet indsendt Forslag, der netop
gik ud paa at ansætte en Lektor ved Universitetet, der skulde hestride den
kemiske Undervisning ved Læreanstalten og bestyre dettes Laboratorium.
Fakultetet anbefalede varmt, at der ansattes en Lektor ved Universitetet
med det Hverv at bestyre den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium
og holde de Forelæsninger over Kemi, som Læreanstaltens Bestyrelse
maatte overdrage ham.
Konsistorium tiltraadte Forslaget om Ansættelsen af en Lektor chemiæ
ved Universitetet saavel som Forslaget om Forretningernes Fordeling mellem
denne og Professor chemiæ.
Ovennævnte Forslag af 15. Septbr. 1866 fra Professor Julius Thomsen
angav følgende Fordeling af Undervisningen i den rene Kemi ved Universitetet
og den polytekniske Læreanstalt.
1) Under Professoratet i Kemi forbliver som hidtil Bestyrelsen af
Universitetets kemiske Laboratorium, de kemiske Forelæsninger for de
medicinske og farmaceutiske Studerende og Eksamensforretningerne i Kemi
ved den medicinske Forberedelseseksamen, den farmaceutiske Eksamen
og andre direkte under Universitetet hørende Eksaminer. Det paalægges
endvidere Professor chemiæ at holde et Foredrag over theoretisk Kemi
ved den polytekniske Læreanstalt en Gang i hvert Kursus og holde Eksamen
i dette Fag.
2) Til at bestride den kemiske Undervisning ved den polytekniske
Læreanstalt, ansættes en Docent, der bliver Lector chemiæ ved Universitetet,
med Forpligtelse til at bestyre den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium,
holde de ved Læreanstalten fornødne Forelæsninger over uorganisk
og organisk samt analytisk Kemi, holde Eksaminer i disse Fag ved Læreanstalten
og assistere ved Universitetets Eksaminer i Kemi.
Ved Lønningsloven af 21. Marts 1871 blev Forslaget om Ansættelse
af en Lektor chemiæ ved Universitetet vedtaget og ved kgl. Resol. af 2. Maj
s. A. beskikkedes Dr. phil. S. M. Jørgensen hertil.
Senere, nemlig i Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1887—88,
blev Lektor Jørgensen udnævnt til Professor i Kemi, uden at der skete nogen
Ændring i hans Stilling til den polytekniske Læreanstalt, saaledes at han
vedblev at lede hele den polytekniske Læreanstalts Undervisning i Kemi,
saavel ved Forelæsninger som ved Øvelser.
Foruden Undervisningen i Kemi for polytekniske Studerende har
128 Universitetet 1907—1908.
Professor Jørgensen varetaget den væsentligste Del af Undervisningen for
Universitetsstuderende med nævnte Fag som Hovedfag, men Antallet af
disse er meget ringe i Forhold til Antallet af polytekniske Studerende. I
Aaret 1907 var Antallet i de to Grupper følgende:
Af ovenstaaende fremgaar det tydeligt og klart, at Professor Jørgensens
Embede baade i sin Oprindelse og sin videre Udvikling har været helt knyttet
til den polytekniske Læreanstalt.
Den polytekniske Læreanstalt tillader sig derfor at henstille til det
høje Ministerium, at det ved Besættelsen af Professor Jørgensens Stilling
paases, at den nye Professor kommer til at indtage samme Stilling til den
polytekniske Læreanstalt, som den, Professor Jørgensen har udfyldt«.
Fakultetet udtalte herom i Skrivelse af 3. Decbr. 1907, at den foreliggende
Udtalelse af den polytekniske Læreanstalts Direktør gjorde Rede
for den Del af Professor Jørgensens Embede, som vedrørte den nævnte
Læreanstalt. Med Hensyn til den øvrige og ligesaa betydningsfulde Del
af samme Embede henviste Fakultetet til den ovenstaaende udførlige Redegørelse
for dette Embedes Oprettelse og hele Stilling i Forhold til baade
Universitetet og den polytekniske Læreanstalt.
For saa vidt den fra den polytekniske Læreanstalts Direktør foreliggende
Udtalelse paa et enkelt Sted berørte det relative Omfang af Professor
Jørgensens Undervisningsvirksomhed overfor de videregaaende
Universitetselever og overfor Polyteknikere, ønskede Fakultetet at fremhæve,
at de af Direktøren opgivne Tal for Universitets- og polytekniske
Studerende i 1907 maatte forstaas under Hensyntagen til, at det store Antal
Polyteknikere for en meget betydelig Dels Vedkommende slet ikke var
faldet Professor Jørgensen til Byrde, idet deres kemiske Undervisning var
besørget af andre Lærere.
Derimod havde de forholdsvis faa, videnskabelige Universitetsstuderende
og i noget mindre Omfang Fabrikingeniørerne lagt i høj Grad Beslag paa
Professorens Arbejdskraft, ligesom der ogsaa netop fra hans videregaaende
Universitets-Undervisning i Aarenes Løb var udgaaet en Række af fremragende
og for vort Land værdifulde Videnskabsmænd og Lærere.
Konsistorium sendte under 10. Jan. 1908 Sagen tilbage til Ministeriet,
idet det i Tilslutning til Fakultetets Erklæring tilføjede, at det maatte bero
paa en Misforstaaelse, naar Direktøren i sin Skrivelse udtalte »at Professor
Jørgensens Embede baade i sin Oprindelse og sin videre Udvikling har været
helt knyttet til den polytekniske Læreanstalt«. Professor Jørgensens Embede
er et Professorat ved Københavns Universitet, og havde han end udført
et meget betydeligt og omfattende Undervisningsarbejde ved den polytekniske
Læreanstalt i Henhold til Lønningslovens § 3, saa havde hans Virk-
Foraarshalvaaret 1907;
1) Universitetsstuderende..
2) polytekniske Studerende
6
189
Efteraarshalvaaret 1907:
1) Universitetsstuderende...,
2) polytekniske Studerende..
4
147
Det akademiske Lærersamfund. 129
somhed for Universitetets Studerende været ikke mindre betydningsfuld,
saaledes som det nærmere var udviklet i Fakultetets Skrivelse. Til denne
skulde Konsistorium ogsaa henvise med Hensyn til Direktørens talmæssige
Fremstilling, der uden Fakultetets Forklaring maatte virke vildledende,
13. Oprettelse af et nyt (tredje) Professorat i Kemi.
Under 30. Marts 1906 modtog Konsistorium fra den polytekniske
Læreanstalt en saalydende Skrivelse:
»Antallet af Studerende, der skal deltage i Kemiundervisningen ved
den polytekniske Læreanstalt er i de senere Aar steget saa betydeligt, at det
vil blive nødvendigt at oprette en ny Laboratorieafdeling i det kommende
Efteraar.
Denne Afdeling vil blive underlagt Professor S. M. Jørgensen; men
det store Arbejde, som denne varetager, vil næppe i Længden kunne paalægges
Professoren i Kemi, og Spørgsmaalet om et nyt Professorat i dette
Fag maa før eller senere komme paa Dagsordenen. Da nu de to bestaaende
Professorater begge er Universitetets, ligesom Undervisningen i almindelig
Kemi ved Læreanstalten, saalænge denne har bestaaet, er varetaget af
Universitetslærere, kunde der blive Spørgsmaal om, hvorvidt Universitetet
ogsaa vilde paatage sig det eventuelle 3die Professorat, eller om den polytekniske
Læreanstalt selv skulde søge et saadant oprettet. Til Undersøgelse
af, hvad der maatte tjene begge Institutioner bedst, vil en Forhandling
formentlig være tjenlig.
Den polytekniske Læreanstalt tillader sig at forespørge, om Universitetet
for sit Vedkommende ønsker en saadan og i bekræftende Fald vil
bestemme dennes Forin<<.
Til Forhandling om Sagen nedsatte Konsistorium et Udvalg bestaaende
af Rektor, Referendarius consistorii og Professorerne, Dr. H. G. Zeuthen,
Dr. S. M. Jørgensen og Dr. Emil Petersen. Efter sit Rektorats Udløb indtraadte
endvidere Professor, Dr. Chr. Bohr i Udvalget. Paa et derefter
afholdt Møde besluttedes det, at det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Erklæring skulde indhentes. Denne Erklæring blev afgivet den
23. Januar 1907 og var bilagt med en Skrivelse af 14. September 1906 fra
Professor Emil Petersen, hvori han under Henvisning til, at der ikke i det
kemiske Laboratoriums Auditorium var tilstrækkelig Plads til Tilhørerne
ved de Forelæsninger og Demonstrationer over uorganisk Kemi, der hvert
Efteraar holdes der, henstillede, at der ved den polytekniske Læreanstalt
blev afholdt særlige Eksperimentalforelæsninger over uorganisk Kemi for
Læreanstaltens Elever, saaledes at disse ikke var henviste til Universitetets
Forelæsninger. Fakultetets Erklæring var saalydende:
»Hvad først angaar Professor Emil Petersens Skrivelse er Fakultetet
enigt om at anmode Konsistorium om at lade den gaa til den polytekniske
Læreanstalt med den Tilføjelse, at det ikke er de forholdsvis faa Fabrikingeniører,
men det meget betydelige Antal andre Ingeniører, som Universitetslaboratoriet
ikke ser sig i Sand til at skaffe Plads til ved den aarlige
Eksperimentalforelæsning over uorganisk Kemi.
Denne Sag hænger imidlertid nøje sammen med det Spørgsmaal om
et nyt Professorat i Kemi, som Læreanstaltens Direktør har rejst i sin
Skrivelse af 30. Marts f. A. til Konsistorium.
Universitetets Aarbog, 17
130 Universitetet 1907—1908.
Med Hensyn til dette Spørgsmaal har Fakultetet delt sig i et Flertal
og et Mindretal, henholdsvis 9 og 2 Medlemmer. Flertallet (hvortil hører
den ene af Professorerne i Kemi, Professor Jørgensen, samt Professorerne
Warming, Christiansen, Zeuthen, Jul. Petersen, Ussing, Løffler, Jungersen
og Johannsen) mener, at Undervisningen i et Fag som Kemi, der Dag for
Dag vinder større Betydning, og som omfatter saa forskellige Grene som de
theoretiske: uorganisk, organisk og fysisk Kemi og de praktiske: analytisk,
præparativ og elektrisk Kemi, hvilke 6 Afdelinger igen har flere Underafdelinger,
stiller saa store Fordringer til Lærerne og kræver et saa betydeligt
Arbejde af dem for blot at holde sig nogenlunde å jour med Videnskabens
Fremskridt, at en Deling af Arbejdet er absolut nødvendigt, idet
det efterhaanden er blevet umuligt for 2 Professorer, hver at beherske Halvdelen
af disse Afdelinger, som hver har sine Methoder, paa en saadan Maade,
at deres Undervisning kan blive forsvarlig og tidssvarende. Det vil desuden,
paa Grund af denne Videnskabs særegne Beskaffenhed, være i høj Grad
ønskeligt, ja man kan næsten sige nødvendigt, at der, foruden de regelmæssige
Forelæsninger over Fagets Hovedgrene, jævnlig holdes Forelæsninger over
specielle Emner, men dette kan umulig lade sig gøre, naar to Professorer
skal være Lærere i alle de nævnte Sider af Kemien. I Udlandet har man
forlængst indset dette, og ved næsten alle LTniversiteter dér er Kemien repræsenteret
ved flere Lærere end her. Eksempelvis kan anføres, at vort
Nabouniversitet Kiel (1904) i Kemi har 1 ordinær, 2 ekstraordinære Professorer
og 5 Privatdocenter med Titel af Professorer.
Som Forholdene nu er, har Professor S. M. Jørgensen ganske vist i
en længere Aarrække besørget Undervisningen baade i theoretisk uorganisk
og organisk Kemi for Viderekomne og tillige holdt Forelæsninger over analytisk
Kemi for Studd. mag. i Kemi og Fabrikingeniører. Men Resultatet
er ogsaa blevet, at han fuldstændig har maattet renoncere paa at holde
Forelæsninger over specielle Emner. Kun en eneste Gang har han kunnet
holde en meget stærkt besøgt Forelæsning over Kemiens Historie. Dette
Fag skulde dog ogsaa af og til foredrages ved Universitetet, ikke blot fordi
Magisterkonferensen med Kemi som Hovedfag fordrer Kundskab deri,
men fordi Videnskabens Udviklingshistorie giver saa overordentlig vigtige
Bidrag til Naturvidenskabens Forstaaelse. Da for nogle Aar siden praktisk
Elektrokemi blev indført som Undervisningsfag, idet polyteknisk Læreanstalt
stillede Lokale og det ret kostbare Undervisningsapparat til Raadighed,
maatte dog Professor Jørgensen afgive Forelæsningerne over analytisk
Kemi til den nye Docent, fordi han følte, at han ikke kunde følge
med den hurtige Udvikling af dette vigtige Fag, som lægger stærkt Beslag
paa Lærerens Tid, fordi nye Methoder maa prøves omhyggeligt, før de indføres
i Laboratoriet.
Til disse almindelige Grunde for Oprettelsen af et nyt Professorat i
Kemi kommer nu som et Moment af tvingende Betydning Professor Emil
Petersens ovennævnte Skrivelse, som nemlig vil have til Følge, at hans
store Eksperimentalforelæsning maa dubleres, ovenikøbet hvert andet
Halvaar.
Alt dette viser formentlig Nødvendigheden af 3 Professorer i Kemi,
og Spørgsmaalet, om det tredie Professorat bør henlægges under Universitetet
eller under polyteknisk Læreanstalt, er i Grunden allerede besvaret
Det akademiske Lærersamfund. 131
ved det ovenfor anførte. Thi da alle de 6 nævnte Grene af Kemien er lige
nødvendige for en Kemikers videnskabelige Uddannelse, ses der ikke at være
nogen Grund til at splitte dem ved at henlægge nogle af dem under Læreanstalten.
En saadan Decentralisation er meget lidt yndet af de bestemmende
Myndigheder og vil i Tiden kunne medføre unødvendige Omkostninger
og andre Ulemper (bl. a. i Sygdomstilfælde). Straks kan det ses, at
man med en saadan Ordning ved Magisterkonferenser altid, ved Doktordisputatser
jævnlig maatte tage sin Tilflugt til Læreanstaltsprofessoren, og
lettelig kunde det ske, at han ved en Doktordisputats blev den egentlige
Sagkyndige. Ogsaa ved den videregaaende Undervisning for enkelte Viderekomne
i hans Fag maatte man paakalde hans Hjælp. Hertil kommer, at den
nødvendige Arbejdsfordeling vil falde langt lettere, naar de 3 Professorer
er ligestillede, og da de to nødvendig maa dele Læreanstaltens Laboratorium
mellem sig, vilde der, naar den nye Professor ansattes ved Læreanstalten,
fremkomme en ganske lignende Situation som den, vort Fakultet
søger at faa fjernet ved Prof. Prytz's Overgang til Universitetet. Derimod
vil den nye Professors Ansættelse under Universitetet i Overensstemmelse
med den hidtil fulgte Praksis i Kemien være et Skridt videre til at faa lagt
hele Læreanstaltens Undervisning i de rent videnskabelige Grundfag ind
under Universitetet, et Maal, der sikkert vilde være til Held for begge Institutioner.
Begge Højskoler kræver fuldt videnskabelig Undervisning i foreskrevet
Omfang for Flertallet af deres Elever. Universitetet kræver desuden, at
Lærerens videnskabelige Uddannelse (saavel som Assistenter og Institut)
skal staa til Disposition for de specielt videnskabelige Studerende, medens
Læreanstalten (formelt) intet saadant Krav stiller. Det nye Professorat i
Kemi udnyttes derfor bedst, naar man følger den hidtil fulgte Vej og knytter
det til Universitetet.
Den eneste reelle Indvending, som er fremkommet mod, at den nye
Professor skulde være Universitetsprofessor, er den, at han hovedsagelig
kommer til at undervise Polyteknikere. Men det selv samme gælder jo for
den Universitetsprofessor i Kemi, som allerede virker ved Læreanstalten.
Og heldigvis er dette Tilfældet. Thi den stimulerende Virkning, et større
Antal Elever har paa Læreren, har en Betydning, som' vanskelig kan vurderes
højt nok, ikke at tale om, at det større Antal Elever gør det muligt at drage
langt flere Sider af den praktiske {ikke tekniske) Kemi ind under Øvelserne,
hvorved de, som forbereder sig til Magisterkonferens i Kemi, ser og lærer
ti Gange saa meget, som hvis de arbejdede alene.
Der er, dog ikke i Fakultetet, ytret Frygt for, at den rene Videnskab
skulde tage Skade af at doceres ved en teknisk Læreanstalt. Men for det
første anerkendes det nu om Stunder fra alle Sider og ikke mindst af de
rene Theoretikere, f. Eks. Ostwald, at det ingenlunde blot er Tekniken, som
drager Nytte af Theorien, men at den i fuldt Maal yder Gengæld ved at virke
befrugtende paa Theorien. Det Udbytte, den rene Videnskab har af de Arbejder,
der udføres i de store Fabrikers Laboratorier, og af bevilgede Patenter,
Kilder, som i ældre Tider næppe benyttedes, gør en Ikke-Fagmand
sig ingen Forestilling om. Endelig er jo Universitetet selv ikke en Anstalt,
som alene arbejder for den rene Videnskab; tværtimod uddanner de 3 gamle
Fakulteter jo hovedsagelig Praktikere: Præster, Dommere og Læger.
132 Universitetet 1907—1908.
Flertallet i Fakultetet vil derfor varmt anbefale, at der oprettes et
nyt Professorat i Kemi, dels at det henlægges under Universitetet, uanset at
den nye Professor maa anvende en større, men dog begrænset Del af sin
Tid paa Polyteknisk Læreanstalt, hvor han i alt Fald maa have Laboratorium.
Mindretallet (der bestaar af den anden Professor i Kemi, Professor
Emil Petersen samt Professor Thiele) har den Mening, at der ikke, saaledes
som Forholdene for Tiden foreligger, af rent videnskabelige Hensyn, nemlig
Hensynet til Repræsentation af de forskellige Videnskabsgrene og til Ønskeligheden
af Afholdelse af Forelæsninger over specielle Emner, og ej heller
af Hensyn til de ordinære Forelæsninger og Øvelser, der skal afholdes med
de forskellige Eksaminer for Øje, er tilstrækkelig Grund til Oprettelsen af
et nyt Professorat i Kemi ved Universitetet.
Af de forskellige Grene af Kemien kan de mere praktiske: analytisk
og præparativ Kemi næppe gøre Fordring paa selvstændig Repræsentation.
Ved eventuel Afgang af den ældste af de nuværende Professorer i Kemi
vil det formentlig være naturligt at besætte Pladsen med en Videnskabsmand,
der til Speciale havde valgt den organiske Kemi, idet den anden af
Professorerne har valgt fysisk og uorganisk Kemi. Den organiske Kemis
store Omfang og det betydelige Antal af Publikationer, der hvert Aar fremkommer
paa dette Omraade, bevirker, at det at følge med her, vilde være
tilstrækkeligt for en enkelt. Paa den anden Side vilde der antagelig ikke
blive ham paalagt større Pligtarbejde med Hensyn til Forelæsninger og
Øvelser, end at han kunde faa Tid til ogsaa at holde Forelæsninger over
specielle Emner fra sit Omraade. De Undersøgelser, der paa hver af de to
andre Omraader fremkommer, er langtfra saa talrige, hvorfor det endnu
ikke er uoverkommeligt for en enkelt at følge med paa begge Omraader.
Tilmed er disse saa sammenknyttede og blandede, at det er naturligt at
dyrke dem begge samtidig. Forelæsninger over specielle Emner paa disse
Omraader, navnlig fra den fysiske Kemi, er tidligere i en Aarrække blevne
afholdte af den ene af de nuværende Professorer i Kemi ved Universitetet
og kan, ogsaa med de nuværende Lærerkræfter, lejlighedsvis blive holdte
igen, i alt Fald for den fysiske Kemis Vedkommende. Hvad angaar den
uorganiske Kemi, som vel nærmest vilde være den Retning, der skulde
repræsenteres af den tredie Professor, er Trangen til Afholdelse af Forelæsninger
over specielle Emner fra dette Omraade næppe saa stor, at dette kan
være et væsentligt Motiv til Oprettelsen af et nyt Professorat heri ved Universitetet.
Dertil kommer, at der blandt de yngre Kemikere her i Landet
ikke for Tiden findes nogen, der gennem Publikationer eller ved Afholdelse
af Forelæsninger over specielle Emner har lagt særlig Indsigt paa dette
Omraade for Dagen og saaledes kunde betegnes som egnet til at overtage
en Universitetsstilling med uorganisk Kemi som Speciale.
Hvad angaar de ordinære Eksamensforelæsninger og Øvelser er Forholdet
dette, at Initiativet til Oprettelse af et nyt Professorat i Kemi er
udgaaet fra den polytekniske Læreanstalt, der har følt Trang til forøget
Undervisning i Kemi navnlig paa Grund af Laboratoriets Udvidelse. Dertil
kommer nu Nødvendigheden af en Deling af Forelæsningerne over uorganisk
Kemi og Ønskeligheden af Afholdelse af særlige Forelæsninger over fysisk
Kemi for Fabrikingeniører. Den nye Professor vil antagelig — med l ndDet
akademiske Lærersamfund. 133
tagelse af Undervisningen paa Laboratoriet i analytisk Kemi og Elektrokemi
af de faa Studiosi magisterii i Kemi — udelukkende komme til at undervise
Elever ved Polyteknisk Læreanstalt. Det er vel sandt, at den ene af de
ved Universitetet normerede Professorer, der tillige bestyrer Læreanstaltens
Laboratorium eller en Afdeling deraf, saavel her som ved nogle af sine Forelæsninger
vil finde den største Del af sine Elever blandt Fabrikingeniørerne
ved Læreanstalten; men noget andet er dog Ansættelse af en ny Universitetsprofessor
i Kemi væsentlig for at gøre Tjeneste ved Læreanstalten og af
Hensyn til, at der her er Trang til forøget Undervisning. En saadan Ansættelse
vil, efter Mindretallets Mening, i Fremtiden kunne rumme en Fare for
Lærefriheden og den videnskabelige Selvstændighed, som ikke bør undervurderes.
Mindretallet maa derfor varmt anbefale, at et nyt Professorat i Kemi
oprettes ved den polytekniske Læreranstalt.
Til Mindretallets Votum mener Flertallet at burde knytte følgende Bemærkninger.
Mindretallet synes at undervurdere Betydningen af analytisk Kemi,
uorganisk Kemi og Elektrokemi. Hvad det første angaar, der jo falder i
flere, ret skarpt adskilte Afdelinger, findes der ved mange Universiteter en
særskilt Professor i dette Fag, som jo i Virkeligheden er Grundlaget for hele
den øvrige Kemi. Den almindelige uorganiske Kemi er ganske vist i en
længere Aarrække traadt noget i Skygge for den organiske, men har i de
senere Aar taget et stærkt Opsving, saa at der ved flere Universiteter er
oprettet flere Lærerpladser og særegne Laboratorier i dette Fag, og det
synes, at nogle af de vigtigste af Kemiens Fremtidsproblemer netop ligger
paa dette Omraade. Flertallet er her saa heldigt at kunne støtte sig til en
Mand, hvis Autoritet Mindretallet vel ikke vil underkende, nemlig van't
Hoff, hvis Foredrag: »Ueber die zunehmende Bedeutung der anorganischen
Chemie« er fra 1898. Som Eksempler paa Emner for ønskelige Special-
Forelæsninger i dette Fag skal her blot nævnes: De sjældne Jordarter; de
sjældne Luftarter; de complexe Syrer; de complexe Amoniakforbindelser;
Azoimid og lignende Forbindelser; Jærncarbider; for ikke at tale om de
radioaktive Stoffer, som vel foreløbig maa overlades til Fysiken. Hvad
endelig Elektrokemien angaar, griber den jo daglig om sig paa alle Omraader,
saa at mangfoldige af vore egentlig kemiske Methoder baade i uorganisk
og organisk Kemi er i Færd med at blive Antikviteter.
Efter Mindretallets LTdtalelse maatte de forskellige Dele af Kemien
fordele sig saaledes:
Universitetsprofessor I: 1) en elementær Eksperimentalforelæsning over
uorganisk Kemi for Medicinere o. a. (Skoleembedsmænd). 2) Eksaminatorier
over uorganisk Kemi for Studd. mag. og Fabrikingeniører. 3) Forelæsning
over fysisk Kemi for Studd. mag. 4) Øvelser i kvalitativ Analyse
for Medicinere o. a. (Skoleembedsmænd).
1 niversitetsprofessor II: 1) Forelæsning over organisk Kemi for Studd. mag.
og Fabrikingeniører. 2) Eksaminatorier i organisk Kemi for de samme.
3) Forelæsning i organisk Kemi for Medicinere. 4) Øvelser i præparativ
Kemi for Studd. mag. og Fabrikingeniører.
134 Universitetet 1907 —1908.
Læreanstaltsprofessoren: 1) en elementær Eksperimentalforelæsning over
uorganisk Kemi for Polyteknikere. 2) Forelæsninger i organisk og uorganisk
kvalitativ og kvantitativ Analyse for Studd. mag. og Fabrikingeingeniører.
3) Praktiske Øvelser i de samme 4 Fag for Studd. mag. og
Fabrikingeniører. 4) Forelæsning i fysisk Kemi for Fabrikingeniorer.
5) Forelæsning og Øvelser (analytisk og præparativ) i Elektrokemi for
Studd. mag. og Fabrikingeniører.
Uagtet Flertallet mener, at Fordelingen, saaledes som det altid er
sket, maa træffes ved Overenskomst mellem de enkelte Lærere, vil man
dog utvivlsomt finde, at Mindretallets Forslag ikke i nogen Maade kan
motivere, at den ene af de tre Professorer burde være Læreanstaltsprofessor,
de to andre Universitetsprofessorer.
Faren for Lærefrilied og videnskabelig Selvstændighed bliver jo ikke
større for den nye end for de to andre Univertitetsprofessorer. Men overhovedet
maa Flertallet efter de ved Læreanstalten medvirkende Professorers
Erfaring bestride, at der er eller kan blive nogen Fare i saa Henseende.
Til Flertallets nys anførte Udtalelser bemærker Mindretallet, at det
ingenlunde undervurderer den uorganiske Kemis store og voksende Betydning,
naar det mener, at der ikke for Tiden er tilstrækkelig Grund til
Oprettelsen af et Professorat heri ved Universitetet. Den analytiske Kemi
er vel nærmest en uundværlig Hjælpedisciplin, som enhver Kemiker, hvilket
Speciale han forøvrigt dyrker, maa søge saa vidt muligt at beherske, om end
der vel næppe kan være Tale om at gennemgaa og prøve alle de nyeMethoder,
der her foreslaas, og af hvilke den største Del tilsigter større Hurtighed i
Udførelsen af tekniske Analyser. Hvad endelig angaar »Elektrokemi« bør
der formentlig skelnes mellem den theoretiske Elektrokemi, der henhører
under den fysiske Kemi og doceres der, og den praktiske Laboratorieundervisning,
der atter omfatter dels de eksakte Maalinger af Opløsningers Ledningsevne
og elektromotoriske Kræfter, som gennemgaas ved de fysiske
Øvelser, dels Elektrolysens Anvendelser til Præparation og kvantitativ
Analyse, der vel nærmest henhører under den præparative (syntetiske) og den
analytiske Kemi. Undervisningen i Elektrokemi er saaledes fordelt paa flere
Hænder og vil vedblive at være det ogsaa efter Oprettelse af et nyt Professorat.
Fakultetet er saaledes fuldt eniqt om, at Oprettelsen af et nyt Professorat
i Kemi er paatrængende nodvendigt; men medens et Flertal paa 9 Medlemmer
mener, at det nye Professorat bør oprettes ved Universitetet, har et Mindretal
paa 2 Medlemmer den Mening, at det nye Professorat bør knyttes til Polyteknisk
Læreanstalt <<.
Efter at denne Erklæring var blevet sendt til Udvalget og af dette
tilstillet den polytekniske Læreanstalts Direktør, udtalte denne sig i Skrivelse
at 15. Marts 1007 saaledes:
»Paa den polytekniske Læreanstalts Vegne skal jeg tillade mig at gentage,
hvad jeg ved den mundtlige Forhandling den 11. ds. tillod mig at
udtale, at der blandt den polytekniske Læreanstalts Lærere var adskillig
Stemning for, og ogsaa var bleven fremført gode Grunde for, at denne Højskole
fik sine egne Lærere i de rene Videnskaber, Lærere, der bedre forstod
at afpasse Undervisningen efter de tekniske Videnskabers Krav, og at det
overensstemmende hermed maatte ønskes, at saavel den nye Lærerpost i
Kemi, som den, der i Øjeblikket beklædes af Universitetets Professor i Kemi,
Det akademiske Lærersamfund. 135
blev besat af Lærere, der ikke tilhørte Universitetet. Undertegnede Direktør
kan vel erkende, at der kan være noget berettiget i denne Opfattelse, men
han finder sig dels bunden derved, at Kultusministeriet ved hans Ansættelse
udtalte et bestemt Ønske om, at det Samarbejde, der fandt Sted mellem
Universitetet og den polytekniske Læreanstalt saavidt muligt maatte opretholdes,
og dels kan han ikke erkende, at Udviklingen har givet og vil give
den ovenanførte Udtalelse Ret. Universitetets Lærere har vist en Imødekommenhed
og Lydhørhed ligeoverfor de tekniske Videnskabers Krav,
som i høj Grad maa paaskønnes, og den Forbindelse, den polytekniske
Læreanstalt igennem disse Lærere har staaet i til Universitetet og dets
Studerende, har været af stor Betydning og Værdi —forhaabentlig for begge.
Utvivlsomt har den polytekniske Læreanstalt Grund til at være Universitetet
taknemmelig for den redebonne Støtte, der har været det tildelt i de første
50 Aar, af dens Tilværelse. At den nu har vokset sig saa stærk, at den vel
kan staa paa egne Ben, berettiger den ikke til at afkaste en forøvrigt for
begge Højskoler gavnlig Forbindelse.
Men det maa desuden stærkt fremhæves, at de rene og de tekniske
Videnskaber gaar saaledes over i hinanden, arbejder saaledes sammen, at de
efter mit Skøn, ikke mere kan undvære hinanden. De rene Videnskaber
har de rent videnskabelige Undersøgelser og Resultater til Maal, men for
de tekniske Videnskaber bliver disse kun Midlet, det tekniske Resultat
derimod Maalet. Deraf kommer det da ogsaa, at den videnskabelige Tekniker,
hvor Videnskaben ikke har naaet sit Maal, selv maa søge dette for at
bruge det som Middel for sit eget Maals Opnaaelse. Et smukt lille Eksempel
herpaa frembyder Vald. Poulsens traadløse Telegraf. Midlet til Fjerntelegrafering
uden Traad havde Fysiken ikke givet ham, og han fandt da selv
dette Middel i de kontinuerlige elektriske Bølger, som Videnskabernes Selskab
prisbelønnede ham for, han fandt selv Midlet til at naa sit Maal —
Radiotelegrafering. Og dette gentager sig paa en Mængde andre Omraader
indenfor Elektrotekniken. For Kemiens Vedkommende er dette ikke mindre
anerkendt. Hvor langt var de sjældne Jordarters Kemi kommet, hvis Auer
og andre ikke havde gennembearbejdet disse Stoffers Kemi og Fysik for at
blive Herre over Midlet til deres Maals Opnaaelse? Farvekemien, Fotokemien
og den store Medikamentfremstilling — hvad har den ikke ydet
af den rene Kemi for at kunne naa sit Maal?
Kemien og Fysiken, jeg havde nær sagt Mathematiken, kender ingen
Grænser mellem Videnskab og Teknik, og der er ingen som helst Grund til
at tro, at Fremtiden vil forandre dette Forhold.
Men er det da saaledes, at der maa lægges en alvorlig rent videnskabelig
Grundvold for den vordende videnskabelige Tekniker, saa synes det mig
naturligt, at den polytekniske Læreanstalt for sit Vedkommende maa kunne
varetage sine Interesser i fuld Harmoni med Universitetets. Anerkender
Universitetet det rigtige i den ovenanførte Argumentation, som er ganske i
Harmoni med Flertallets Opfattelse, og mener det, at ogsaa dets Interesser
varetages gennem Samarbejdet, da synes det mig, at Flertallets Indstilling
maa være den rette — den, den polytekniske Læreanstalt for sit Vedkommende
kan tiltræde. Og den gør samtidig den økonomiske Betragtning
gældende, at et Samarbejde vil spare mange Penge for Landet og gøre det
muligt at udstyre det mindre Antal Laboratorier, uden at Staten bliver
overbebyrdet og træt af de mange og flersidede Krav.
136 Universitetet 1907—1908.
Hvad Mindretallets Udtalelser angaar, kan jeg ikke frigøre mig for
den Opfattelse, at der derigennem rejses en Strid mere om Personer end om
Sagen. Professor Jørgensen er aabenbart af den Opfattelse, at der blandt
de forhaandenværende Kræfter findes den rette Mand til at overtage et
eventuelt nyt Universitetsprofessorat. Professor Emil Petersen synes at
tvivle noget derom. Jeg tør ikke driste mig til at udtale nogen personlig
Dom, men maa stærkt fremhæve, at Dommen over de forhaandenværende
Kræfters hidtidige videnskabelige Produktion efter min Mening ikke kan
og bør afgøre et Spørgsmaal som det foreliggende. Der er ganske udmærkede
Lærere blandt de forhaandenværende Kræfter, dette maa for mig være
Hovedsagen. Naar man skal kæmpe for Livets Ophold, bliver Tiden til
videnskabelig Produktion let knap, men det beviser intet med Hensyn til
Fremtiden, og den, der kan samle et stort og højst interesseret Auditorium,
gør ogsaa en betydningsfuld videnskabelig Gerning.
Skulde Mindretallets Indstilling blive fulgt, saaledes at der maa ansættes
en ny Professor i Kemi ved den polytekniske Læreanstalt, da maa
denne hævde, at ogsaa det Professorat ved Læreanstalten, som Universitetet
nu er Indehaver af, bør tilfalde os, thi vi kan ikke tillade, at vor Kemiundervisning
bliver givet af Professorer, der, som Forholdene nu er, sættes
i forskellig Klasse.
Et vigtigt Moment til Bedømmelse af Mindretallets Stilling er den,
at Professor E. Petersen har følt sig saa bebyrdet af vore Eksaminer, at han
af Helbredshensyn helt har maattet frasige sig dem nu paa andet Aar. Jeg
ser ikke rettere, end at en for ham tilfredsstillende Ordning paa dette Punkt
maatte kunne træffes ogsaa ved Gennemførelsen af Flertallets Indstilling«.
Af det nedsatte Udvalgs Medlemmer sluttede 4, nemlig Professorerne
Gertz, Bentzon, Zeuthen og Jørgensen, sig til Fakultetets Flertals Erklæring
og 2, nemlig Professorerne Bohr og Petersen, til Fakultetets Mindretals
Erklæring. Samtidig med at Udvalgets Stilling til Sagen blev meddelt Konsistorium,
modtog dette under 18. Marts 1907 fra Fakultetet en Indstilling,
enslydende med Flertallets ovenfor gengivne Erklæring og Konsistorium
anbefalede derefter i Skrivelse af 27. Juni 1907 til Ministeriet, at der oprettedes
et nj^t, tredie. Professorat i Kemi ved Universitetet. Forslag herom blev
optaget paa Finanslovforslaget for 1908—09, jfr. Rigsdagstid. 1907—08,
Till. A. Sp. 1149—52.
I en Skrivelse af 1. Novbr. 1907 til Ministeriet udtalte den polytekniske
Læreanstalt imidlertid, at den fandt Anledning til at træde tilbage
fra sin Foranledning til Oprettelsen af et tredie Professorat ved Universitetet
og maatte andrage om, at den Professor i Kemi, som Læreanstalten havde
nødvendig Brug for, maatte blive optaget paa dennes Budget. Dette forandrede
Standpunkt blev af Læreanstalten begrundet ved, at den paa Finanslovforslaget
optagne Ordning havde fremkaldt megen Utilfredshed
efter, at Professor Emil Petersen var død og Professor Biilmann indtraadt
i hans Plads. Desuden var det meddelt Læreanstalten, at det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet havde taget under Overvejelse, om der paa
Universitetslaboratoriet kunde skaffes Plads til en Universitetsundervisning
for en tredie Professor, hvorved altsaa Forudsætningen for den hele Ordning,
at vedkommende Professor skulde undervise ved Læreanstaltens LaboraDet
akademiske Lærersamfund. 137
torium, fuldstændig tilsidesattes. Om denne forandrede Stilling gav Læreanstalten
Meddelelse til Universitetet den 2. Novbr. 1907 og under 13.
s. M. blev Sagen af Ministeriet sendt Konsistorium til Erklæring. Fakultetet
udtalte derefter under 17. Decbr. 1907, at det med Hensyn til sin Stilling
til Forslaget ganske kunde henholde sig til sin Indstilling af 23. Jan. 1907,
og Konsistorium anmodede den 10. Jan. 1908 indtrængende Ministeriet om
at søge gennemført Oprettelsen af det paa Finanslovforslaget for 1908—09
oj)førte Universitetsprofessorat i Kemi, idet det udtalte, at ligesom Fakultetet
ikke paa noget Tidspunkt havde fraveget sit tidligere Standpunkt i denne
Sag — hvad den polytekniske Læreanstalts Direktør syntes at mene —
ligesaa lidt havde Konsistorium forandret den i Skrivelse af 27. Juni 1907
fremsatte Opfattelse.
Professoratet bevilgedes paa Finansloven for 1908—09 i Overensstemmelse
med Forslaget. Om dets Besættelse vil Meddelelse blive givet i
et senere Hefte.
14. Forslag om Oprettelse af et nyt Professorat i Fysik ved Universitetet
og dets Besættelse med Professor ved den polytekniske Læreanstalt
K. Prytz.
Efter at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet allerede i
Maj 1906 havde rejst Spørgsmaalet om at søge Professor i Fysik ved den
polytekniske Læreanstalt K. Prytz ansat som ordentlig Professor i Fysik
ved Universitetet, indsendte Fakultetet den 22. Jan. 1907 et saalydende
Andragende til Konsistorium:
»Fysikens store Fremskridt, der baade som Led i Videnskabens
samlede Fremskridt og ved deres rige og mangfoldige Anvendelser har faaet
saa stor Betydning, er saa mangeartede, at det er umuligt for en enkelt Mand
at følge saaledes med i alle Henseender, at han paa tilstrækkelig fyldig Maade
kan repræsentere et Universitet som dets eneste Lærer i Faget. Derfor har
de fleste Universiteter, deriblandt de øvrige nordiske, 2 (eller flere) Professorer
i Fysik, mellem hvilke Faget deles noget forskelligt. Jevnlig vil
dog den ene nærmest repræsentere den mere theoretiske eller mathematiske
Side, den anden den praktiske, eksperimentelle Side.
En saadan Dublering er heller ikke ganske forsømt hos os, idet Forbindelsen
med Polyteknisk Læreanstalt, der siden 1876 har haft sin egen
Docent — senere normeret Professor — i Fysik, og den gensidige Forpligtelse
for Universitetets og Læreanstaltens Lærere til at holde Forelæsninger ved
det andet Institut, har hjulpet til en mere alsidig Repræsentation af det
nævnte Fag. Medens iøvrigt de to Lærere fra Tid til anden har fordelt de
regelmæssige Kursus paa noget forskellig Maade, har det været Universitetets
Professor, Christiansen, som har holdt de theoretiske og mathematiskfysiske
Forelæsninger og Eksaminatorier for videregaaende Studerende,
hvorimod det allerede 1886 paalagdes nuværende Professor Prytz ved Læreanstalten,
da han ansattes som Docent ved denne, at overtage den praktiske
Undervisning i Fysik (fysiske Øvelser) ved Anstalten; og han har derefter
ogsaa gjort Universitetets Studerende delagtige i denne Undervisning i den
Form og Udstrækning, hvori det hidtil har ladet sig gøre. Han er derfor
ogsaa den nærmeste til at gennemføre den videregaaende Universitetsundervisning
i praktisk Fysik, som vil blive mulig ved Indretningen af et
Universitetets Aarbog. 1 8
138 Universitetet 1907—1908.
virkelig tidssvarende fysisk Laboratorium, og som kræves ved de nu gennemførte
Ændringer i Skoleembedseksamen, og endnu mere maa kræves af dem,
der driver et rent videnskabeligt Studium af Fysiken med en Magisterkonferens
som Formaal.
Her moder imidlertid den Vanskelighed, at den Mand, paa hvis Virksomhed
Universitetet saaledes maa ønske at lægge et stærkt forøget Beslag,
slet ikke staar i Universitetets umiddelbare Tjeneste, men kun skylder det
en vis Del af sin Virksomhed. Denne Del maa være nogenlunde klart begrænset
baade af Hensyn til Læreanstalten, under hvilken han ifølge Lønningsloven
henhører, og af Hensyn til ham selv. I sidste Henseende maa
særlig fremhæves, at han som Professor ved Læreanstalten har noget mindre
Løn, end han vilde have som Professor ved Universitetet. Universitetet
kan da ikke vedblive at stille Krav til ham, som mere og mere overskrider
det, der oprindelig fastsattes, og kan ikke fuldtud lægge samme Byrde og
samme Ansvar paa ham som dem, der paahviler dets egne Professorer.
Fakultetet kan i hvert Fald ikke gøre dette paa egen Haand, selv om det
ved Professor Prytz' Imødekommen kunde lykkes at bevæge ham til uden
Paalæg fra Ministeriet at paatage sig de nye Byrder. Noget Beslag paa hans
Imødekommen har Fakultetet dog maattet lægge under Forhandlingerne
om Skoleembedseksamen og navnlig om den dertil horende Laboratorieundervisning,
for hvis Ordning særlig hans hidtidige Erfaringer maatte
lægges til Grund; men det har derved været et Savn, at Forhandlingerne
med Prof. Prytz maatte føres privat og ikke indenfor Fakultetet, hvis Medlem
han ikke er og næppe kan blive, saa længe han staar udenfor Universitetet.
I Henhold til det saaledes udviklede skal man derfor andrage om, at
der ved Siden af det nu normerede Professorat i Fysik oprettes endnu et
normeret Professorat i samme Fag; og dels i Betragtning af, at denne Gerningvil
blive en Fortsættelse og Udvidelse af den, som Professor Prytz hidtil med
saa stor Dygtighed har udøvet, dels paa Grund af dennes store Anseelse som
Videnskabsmand, maa Fakultetet andrage paa, at det bliver ham, som ansættes.
Om Polyteknisk Læreanstalt i saa Fald maa ønske sit normerede Professorat
i Fysik besat paany, eller den kan lade det ubesat og nøjes med da omvendt
at laane Professor Prytz' Virksomhed i det Omfang, hvori den nu bruger
den, af Universitetet, derom maa Læreanstalten selv faa Lejlighed til at
udtale sig. I Fakultetets Øjne vil den sidste Ordning ikke volde større
Vanskeligheder end de Laan, som Læreanstalten for Tiden gør af andre
Lærerkræfter indenfor Fakultetet. Disse Laan lader sig nemlig lettere
regulere og skarpere begrænse end de omvendte af den Grund, at det er i
aldeles bestemte Kursus i de til det polytekniske Studium horende Grundvidenskaber,
at Universitetets Lærerkræfter laanes af Læreanstalten. Disse
samme Kursus benyttes tilmed ogsaa af l niversitetets egne Studerende«.
Over dette Andragende udtalte Kvæstor sig saaledes i Skrivelse af
31. Marts 1907:
»Ved æret Skrivelse af 31. Jan. 1907 har Konsistorium begæret mine
Ytringer over det hermed tilbagefølgende Andragende fra det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet til Ministeriet for Kirke- og I ndervisningsvæsenet
om, at der ved Siden af det nu normerede Professorat i Fysik oprettes
endnu et normeret Professorat i samme Fag, saaledes at dette besættes
med den for Tiden fast ansatte Professor i Fysik ved den polytekniske LæreDet
atademiske Lærersamfund. 139
anstalt K. Prytz. Om Læreanstalten i saa Fald maa ønske sit Professorat
i Fysik besat paany, eller den kan lade det ubesat og nøjes med da omvendt
at laane Professor Prytz' Virksomhed i det Omfang, hvori den nu bruger
den, af Universitetet, er et Spørgsmaal, hvorom Læreanstalten af Fakultetet
er forudsat selv at ville faa Lejlighed til at udtale sig.
Angaaende Fakultetets Grunde til at fremsætte foranførte Forslag,
der fra dets Side kun er behandlet som et Universitets Anliggende, tillader
jeg mig at henvise til den i Fakultetets Skrivelse givne udforlige Begrundelse
af Forslaget. Allerede under de Forhandlinger, der gik forud for Universitetets
nu gældende Lønningslov, har jeg for mit Vedkommende haft Lejlighed
til at udtale mig i en Skrivelse til Ministeriet af 6. Juni 1886 — der er
optaget i Univ. Aarb. 1888—89 S. 665—666 — om under Universitetet at
samle de to nuværende Professorater i Fysik ved Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt, og til denne Skrivelse kan jeg fremdeles henholde
mig. Hvad enten Genbesættelse af Professoratet i Fysik ved Læreanstalten
maatte finde Sted eller ikke, vil Professor Prytz, som eventuel Universitetslærer,
ifølge Universitetets Lønningslov af 12. April 1892 § 3 være forpligtet
til at holde alle de Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser i Læreanstalten,
som henhører under hans Fag. I hvert Fald i Lovens LTdtryksmaade vil
Professor Prytz' endog som Universitetslærer have større Forpligtelse overfor
Læreanstalten, end han som fast ansat Lærer ved denne har overfor Universitetet,
idet ifølge Lønningsloven for Læreanstalten af 8. Maj 1894 § 1
de fast ansatte Lærere ved denne ikkun ere forpligtede til at holde de til
deres Fag hørende Forelæsninger paa Universitetet.
1 Lønningsloven af 8. Maj 1894 for den polytekniske Læreanstalt § 1
indeholdes den Bestemmelse, at to af de ved Læreanstalten som Bestyrere
af dens Laboratorier og Samlinger virkende Lærere erholder fri Bolig paa
Læreanstalten, hvormed dog maa sammenholdes, at der i Bemærkningerne
til Lovforslaget, Rigsdagstid. 1893—94, Till. A. Sp. 2133, er udtalt: »Til
to af Bestyrerne af Læreanstaltens fysiske og kemiske Laboratorier og
Samlinger er der paaregnet Friboliger i dens nye Bygning«. Ogsaa med
denne Begrænsning vil der formentlig ved Ledighed i den nu af Universitetets
Professor i Fysik beboede Fribolig paa Læreanstalten kunne blive
Spørgsmaal for Professor Prytz om at opnaa denne Bolig, allerede medens
han er ansat ved Læreanstalten. Saafremt Professor Prytz overføres til de
normerede Professorer ved Universitetet, vil der endvidere indtræde Adgang
for ham til Optionsbolig eller Huslejeportion ifølge Universitetets Lønningslov
af 12. April 1892 § 5. I Lønning vil den nævnte Overførelse af
Professor Prytz til de normerede Professorer ved Universitetet medføre en
Stigen med 400 Kr., idet Professor Prytz's Medtagen af sin Anciennitet vil
være givet ved den almindelige Lønningslov af 26. Marts 1870 § 4 og Universitetets
Lønningslov af 12. April 1892 § 5.
I Forbindelse hermed skal jeg ikke undlade at henlede Opmærksomheden
paa det Kratzensteinske Legat paa 465 Kr. aarlig, der ifølge Ministeriets
Skrivelse af 16. Sept. 1856 tilfalder »Professoren i Fysik som et
Emolument ved Siden af den Gage, han oppebærer som Universitetslærer«,
l denne Henseende vil en Overførelse af Professor Prytz til Universitetet
som en ved dette normeret Professor kunne give Anledning til Overvejelse
ved Ledighed i Universitetets nuværende Professorat i Fysik.
140 Universitetet 1907—1908.
1 Formuleringen af det eventuelle Forslag paa Finansloven vil der
være at skelne imellem, om den polytekniske Læreanstalt vil kunne slutte
sig til dette Forslag uden Genbesættelse af det ved Læreanstalten ledigblivende
Professorat i Fysik eller ikke. For det først nævnte Tilfælde skal
jeg ærbødigst foreslaa indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
at i Finanslovforslaget for 1908—09 Universitetets Udgiftspost 1. a.,
efter Lov af 12. April 1892 § 5 til de normerede Professorer, forhøjes med
4,800 Kr., saaledes at der som Anmærkning inden Linien optages:
>>De normerede Professorater forøges med det hertil overførte, af Professor
Prytz beklædte Professorat i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt«
og at i Forbindelse hermed den polytekniske Læreanstalts Udgiftspost
1. a., Lønninger i Følge Lov af 8. Maj 1894 § 1, nedsættes med
4,400 Kr. som Lønningen for det til Universitetets normerede Professorater
overførte, af Professor Prytz beklædte Professorat i Fysik.
For det Tilfælde derimod, at Genbesættelsen af det ved Læreanstalten
ledigblivende Professorat forbeholdes, vil det formentlig i Finanslovforslaget
for 1908—09 være tilstrækkeligt under Universitetets Budget at forhøje
Udgiftspost 1. a,, efter Lov af 12. April 1892 § 5 til de normerede Professorer,
med 4,800 Kr., saaledes at der som Anmærkning inden Linien optages:
>>De normerede Professorater forøges med endnu et Professorat i Fysik«
og at der fremdeles i Anmærkningerne til denne Universitetets Udgiftspost
gøres Rede for den tænkte Besættelse af det nyoprettede Professorat med
Professor Prytz ved den polytekniske Læreanstalt, medens der overhovedet
ikke behøves nogen Forandring i Læreanstaltens Budget, om end Professor
Prytz' Fratræden vil kunne medføre Genbesættelse af hans Professorat
ved denne med en Begyndelseslønning«.
Efter at Konsistorium under 27. Juni 1907 havde indsendt Sagen til
Ministeriet med sin Anbefaling, forespurgte dette i Skrivelse af 16. Sept. s. A.
Direktøren for den polytekniske Læreanstalt, hvorvidt Læreanstalten, saafremt
det fornævnte Andragende blev imødekommet, i saa Fald maatte
ønske sit normerede Professorat i Fysik besat paany eller vilde foretrække
at lade det henstaa ubesat og nøjes med af Universitetet at laane Professor
Prytz' Virksomhed i det Omfang, hvori Læreanstalten nu brugte den. Direktørens
Udtalelse herom blev afgivet den 1. Novbr. 1907 og under 13. s. M.
af Ministeriet sendt til Konsistoriums Erklæring. Direktøren udtalte sig
saaledes:
»Saafremt jeg alene var henvist til Besvarelsen af det høje Ministeriums
klart fremsatte Spørgsmaal, mener jeg at maatte besvare det derhen, at
den polytekniske Læreanstalt meget maa ønske at bevare sit Professorat og ikke
tør afgive dette til Universitetet, saaledes som den indbyrdes Stilling mellem
disse tvende Højskoler er ordnet.
Men det turde maaske være mig tilladt at gaa lidt udenfor det bestemt
formulerede Spørgsmaal og nærmere belyse Forholdet mellem de tvende
Højskoler paa dette og lignende Omraader. Thi det er efter mit Skøn ganske
nødvendigt, at der kommer en mere betryggende Ordning end den, der
ligger i de nugældende Lønningsloves Bestemmelser om, at l niversitetslærerne
er forpligtede til at holde alle Forelæsninger, Eksaminatorier og
Øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhorer under deres Fag,
medens den polytekniske Læreanstalts fast ansatte Lærere er forpligtede
til at holde de til deres Fag hørende Forelæsninger paa Universitetet.
Det akademiske Lærersamfund. 141
Der ligger i disse Bestemmelser et klart udtalt Ønske om et Samarbejde
mellem de tvende Højskoler, en Udtalelse om, at Regeringen ikke ønsker
en Dublering af Lærerkræfter, Laboratorier, Samlinger m. m., og det er da
ogsaa med loyalt Hensyn til denne Bestemmelse, at jeg hidtil har arbejdet.
Men disse Bestemmelser er ikke tilstrækkelige og tilstrækkeligt betryggende
for den polytekniske Læreanstalt, saaledes som den nu efterhaanden
har udviklet sig.
Universitetet har 1 Professor i Fysik, der læser for alle Magistre og
Polyteknikere, og i Docent, der læser for Medicinerne og holder medicofysiske
Øvelser paa den polytekniske Læreanstalt under Universitetets
Budget. Den polytekniske Læreanstalt har 1 Professor i Fysik, der læser
for alle Magistre og Polyteknikere og holder Laboratorieøvelser med de
samme Studerende under den polytekniske Læreanstalts Budget. Endelig
har Universitetets Docent Øvelser med Skoleembedseksamensholdet, altsaa
Universitetsstuderende, paa den polytekniske Læreanstalt og under dennes
Budget, ligesom hele den fysiske Samling og Laboratorium er henlagt til
den polytekniske Læreanstalts Budget.
Det vil ses, at dette er en højst kompliceret Ordning, som ikke vil
blive bedre ved, at Professor Prytz overgaar til Universitetet. Denne Øvergang
er fremkaldt ved, at Universitetet har følt sig brøstholden ved, at dets
Studerende udfører Laboratorieøvelser under en Professor ved den polytekniske
Læreanstalt, og den motiveres i Fakultetets Skrivelse af 22. Jan.
d. A. derved, at Professor Prytz er den nærmeste til at gennemføre den
udvidede Laboratorieundervisning i Fysik for Universitetsstuderende (NB.
i den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium og under dets Budget),
og at Universitetet ikke kan stille samme Krav til Professor Prytz som til
dets egne Professorer (Doktordisputatser m. m.), ligesom han ikke kan
optages i Fakultetets Forhandlinger. Dette finder sit almindelige Udtryk
i Fakultetets Ørd: >>Her møder imidlertid den Vanskelighed, at den Mand,
paa hvis Virksomhed Universitetet saaledes maa ønske at lægge et stærkt
forøget Beslag, slet ikke staar i Universitetets umiddelbare Tjeneste, men
kun skylder det en vis Del af sin Virksomhed«.
Jeg ser ikke rettere end, at den samme Fare, som Universitetet saaledes
henviser til, maa siges at findes og ved Professor Prytz' Øvergang til
Universitetet yderligere at øges for den polytekniske Læreanstalts Vedkommende.
Den Virksomhed, som gennem Universitets-Lærerne udøves
ved den polytekniske Læreanstalt, er ikkun en Del af deres Virksomhed,
og jo flere Universitetsprofessorer, der altsaa afløser særlige Professorer ved
den polytekniske Læreanstalt, desto vanskeligere bliver Forholdene for
denne med dens store — langt større end Universitetets — Studenterantal
i de paagældende Fag.
Heldigst for begge Højskoler var det utvivlsomt, om vi hver havde vore
egne Professorer, Samlinger, Laboratorier etc., men det maa erkendes, at
Naturvidenskaberne udvikler sig saa stærkt, at det for Landet vil blive en
meget kostbar Sag at gennemføre et saadant Program. Jeg er derfor af den
Mening, at den bedste videnskabelige Repræsentation naas ved et saadant
Samarbejde mellem de to Højskoler, som Lønningslovene anviser, og at
denne Ørdning ogsaa maa kunne tilfredsstille begge Parter, hvad Undervisning
ved Foredrag og Laboratorieøvelser angaar.
142 Universitetet 1907—1908.
Ligeoverfor Fakultetets Bemærkning om, at det ikke har været muligt
at forhandle direkte med en ved den polytekniske Læreanstalt ansat Professor,
der udførte et betydeligt Universitetsarbejde i Overensstemmelse
med sine Ansættelsesbetingelser, finder jeg Anledning til at bemærke, at
Universitetsprofessorer, der medvirker ved den polytekniske Læreanstalt,
altid har haft Sæde og Stemme i vort Lærerraad og altid har deltaget i alle
dets Forhandlinger, og at der kunde være god Grund til at give vore Professorer,
der underviser Universitetsstuderende, samme Stilling i Fakultetet.
Jeg maa varmt anbefale, at der i eventuelle Lønningslove for Universitetet
og den polytekniske Læreanstalt optages klare, enslydende og gensidige
Bestemmelser om Pligterne og eventuelt Rettighederne for de to Højskolers
Professorer, og da der nu formentlig er Udsigt til, at de samme Lønsatser
gennemføres for Professorerne ved begge Institutioner, skønner jeg ikke,
at der paa dette Punkt kan opstaa Vanskeligheder, naar den paagældende
Bestemmelse i Lønningslovene formuleres saaledes:
7 7 ( Universitetet ) , , .. T I >>AUe de ved ; , , > tast ansatte Lærere nar
[ den polytekniske Læreanstatt j
, , ( den ^polytekniske Læreanstalt \ 7 de samme tugter overfor ; TT . . ;, som om de var an-
| U mversitetet
satte ved denne Højskole«.
Til yderligere Belysning af den for Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt fælles Undervisning i Fysik skal jeg bemærke, at Antallet af
Studerende i sidste Undervisningsaar stillede sig saaledes:
Efteraarshalvaaret 190G:
Forelæsninger:
Universitetsstuderende 10
polytekniske Studerende 287
Øvelser:
Universitetsstuderende 18
polytekniske Studerende 87
Foraarshalvaaret 1907.
F orelæsninger;
Universitetsstuderende 6
polytekniske Studerende 230
Øvelser:
Universitetsstuderende 18
polytekniske Studerende 88
Det er givet at Studd. mag. maa have Lejlighed til en fyldigere og mere
selvstændig Laboratorieundervisning end de polytekniske Studerende, men
deres Antal er meget ringe, og det er jo ogsaa at vente, at en Student, der
har valgt Fysik til sit Hovedstudium, maa have mere Selvstændighed end
en almindelig Student, saa at Professorens Arbejde kun lidet forhøjes
ved ham.
I Henhold til ovenstaaende og under Hensyn til, at der nu er rimelig
Udsigt til en Lønningsforbedring, finder jeg Anledning til at udtale, at der
ikke er nogen særlig Anledning til at overføre Professor Prytz til Universitetet,
saa meget mindre som Professor Prytz overfor mig har udtalt, at han
ikke særlig ønskede denne Forandring.
Det akademiske Lærersamfund. 143
Idet jeg iøvrigt henviser til ovenstaaende Udtalelser, skal jeg besvare
Ministeriets særlige Spørgsmaal derhen, at Professoratet i Fysik ved den
polytekniske Læreanstalt ønskes opretholdt«.
Fakultetet udtalte under 16. Decbr. 1907 at det i sin Tid var gaaet
ud fra, at Professor Prytz' Virksomhed for en stor Del er knyttet til Universitetet,
og at den vil blive det endnu mere i Fremtiden paa Grund af den
store Udvidelse af det fysiske Laboratorium, som allerede den Gang var
paatænkt, og som nu var under Udførelse. Idet Prof. Prytz havde saa meget
med Universitetets Studerende at gøre, var det blandt andet uretfærdigt,
at han ikke fik Del i de Fordele, som følger med at være Universitetsprofessor.
Fakultetet maatte meget beklage, at der havde rejst sig Vanskeligheder
ved Gennemførelsen af denne Plan, idet Direktør Hagemann ikke
mere mente at kunne støtte den. Paa den anden Side maatte det dog indrømmes,
at det Motiv, som der var peget paa i det foregaaende, vilde bortfalde,
saa snart Lærerne ved de to Institutioner stilledes ens med Hensyn
til Lønningsvilkaar, ligesom det i Direktørens Skrivelse var fremhævet, at
Professor Prytz ikke nærede noget stærkt Ønske om at blive LTniversitetsprofessor.
Konsistorium tilbagesendte derefter den 11. Jan. 1908 Sagen til Ministeriet,
idet det sluttede sig til den af Fakultetet udtalte Beklagelse af, at
Direktøren havde ment at maatte fravige sit tidligere Standpunkt med
Hensyn til Professor Prytz' Overgang til Universitetet.
Naar Direktøren udtalte, at »Universitetet havde følt sig brøstholdent
ved, at dets Studerende udførte Laboratorieøvelser under en Professor ved
den polytekniske Læreanstalt«, da maatte Konsistorium hævde, at dette
var ganske urigtigt, og at Direktøren havde savnet al Føje til at fremsætte
en saadan Sigtelse. At Universitetet havde anbefalet den — tidligere ogsaa
af den polytekniske Læreanstalts Direktør ønskede Ordning — var sket af
de af Fakultetet fremsatte Grunde og ikke af andre.
Direktøren gjorde i sin fornævnte Skrivelse af 1. Novbr. 1907 opmærksom
paa det ønskelige i, at der for de Læreres Vedkommende, der
underviser saavel ved Universitetet som ved den polytekniske Læreanstalt,
gives bestemte Regler for Fordelingen af deres Arbejde ved de to Instituter,
og stillede med dette Formaal for Øje Ændringsforslag til Lønningslovene
for Universitetet og den polytekniske Læreanstalt. Konsistorium skulde i
den Anledning fremhæve, at der, saavidt vides, i den lange Aarrække, i
hvilken Universitetet og den polytekniske Læreanstalt havde haft fælles
Lærere, aldrig var opstaaet Vanskeligheder ved Arbejdsfordelingen, samt
at fremtidige Vanskeligheder ikke vilde kunne forhindres ved i Lønningsloven
at optage en ny Bestemmelse af en saa almindelig Karakter som den
af Direktøren foreslaaede. Fordelingen af Arbejdet maatte ifølge Sagens
Natur, ligesom hidtil, i hvert enkelt Tilfælde ordnes ved Forhandling mellem
de to Institutioners Lærere eller højere Myndigheder, og skulde mod de
tidligere Erfaringer Enighed ikke kunne opnaas, burde Sagen henvises til
Ministeriets Afgørelse. En saadan Ordning vilde formentlig kunne fastslaas
uden Lovforandring ad rent administrativ Vej.
144 Universitetet 1907—1908.
15. Forslag om Oprettelse af et Professorat i regnende og praktisk
Mathematik.*)
Under 20. Juli 1907 fremsendte Konsistorium med sin varmeste Anbefaling
et fra det mathematisk-natmvidenskabeliye Fakultet modtaget
Andragende af 11. s. M. til Ministeriet om, at dette paa Finansloven for
1908—09 vilde søge Bevilling til Oprettelsen af et Professorat i regnende
og praktisk Mathematik. Andragendet var saalydende:
»I Anledning af Professor Thieles Afskedsbegæring udtalte Fakultetet
under 10. Novbr. 1906, at det Professorat i regnende Mathematik, hvis
Ønskelighed Fakultetet allerede havde betonet i Skrivelse af 2. Jan. 1903
(jfr. Skrivelse af 18. Jan. 1906)**), blev en paatrængende Nødvendighed
ved hans Afgang fra Universitetet.
Professor Thiele besad nemlig særlige Forudsætninger for ogsaa at
undervise i det nævnte Fag, men det kan ikke ventes, at den, der maatte
blive Professor Thieles Efterfølger, paa forsvarlig Maade vil kunne varetage
baade Virksomheden som Professor i Astronomi og som Lærer i regnende
Mathematik.
1 Henhold til et Tilbud fra Professor Thiele om midlertidigt at docere
og eksaminere i regnende Mathematik, kunde Ansættelsen af en ny Professor
i dette Fag vel udsættes en ganske kort Tid; men denne midlertidige Ordning,
som beror paa Professor Thieles Velvillie og Helbred, bør næppe udstrækkes
ud over de fjorten Maaneder, den ved Begyndelsen af næste Finansaar
vil have naaet.
Fakultetet maa derfor andrage det høje Ministerium om paa Finansloven
for 1908—1909 at søge Bevilling til Oprettelsen af et Professorat i
regnende og praktisk Mathematik.
Foruden at henvise til ovennævnte Skrivelse skal Fakultetet her
resumere de Motiver, der viser Nødvendigheden af det ønskede Professorat.
1. Den regnende og praktiske Mathematik udgør en Del af de ved
kgl. Anordn. 23. Novbr. 1906 og Minist.'s Bekendtgørelse 15. Jan. 1907
fastsatte Fordringer ved Skoleembedseksamen i Mathematik og Fysik, og
den vil være uundværlig for dem, der underkaster sig en Magisterkonferens
baade i de nævnte Fag og særlig i Astronomi.
2. Et Professorat i regnende og praktisk Mathematik er en nødvendig
Forudsætning for det i Ministeriet hvilende Forslag fra det rets- og statsvidenskabelige
samt det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet om Oprettelse
af et mathematisk-økonomisk Studium med tilhørende Eksamen,
hvorved der kunde tilføres det praktiske Liv, særlig Forsikrings væsenet,
vel uddannede Kræfter.
3. Ogsaa andre Studerende end de, der forbereder sig til de under
1 og 2 nævnte Eksaminer — ja endog Studerende udenfor de nævnte Fakulteter,
nemlig alle de, der giver sig af med Undersøgelser gennem statistisk
Behandling af et foreliggende Materiale — har Brug for nogen Kundskab til
den regnende Mathematiks Principer. Og derved maa det udtrykkelig betones,
at paa vigtige Omraader af Naturforskningen og Medicinen vinder
Brugen af statistiske Methoder stedse større Udbredelse; og et videnskabeligt
*) jfr. foran S. 117—19.
**) Univ. Aarb. 1903-04 S. 879 og 1905—06 S. 413-15.
Det akademiske Lærersamfund. 145
Grundlag for slige Metlioder er ganske nødvendigt for de paagældende Studiers
Fremme ogsaa lier i Landet.
Fakultetet maa derfor indtrængende bede det høje Ministerium om
at imødekomme den foreliggende Trang til et Professorat i regnende og
praktisk Mathematik«.
Bevillingen blev ikke optaget paa Finanslovforslaget for 1908—00.
16. Honorar til Mag. sc. C. C. Raunkiær for at holde Forelæsninger
og Øvelser i Botanik.
Under 15. April 1908 indsendte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling et saalydende Andragende fra Professor, Dr.
Eug. Warming til Konsistorium:
>>I de senere Aar har jeg, foruden at lede de elementære Øvelser i Planteanatomi
(6 Timer ugenlig og med Assistance af Dr. Schmidt) og (daglig)
efter Evne hjælpe de videregaaende naturhistoriske Studerende paa det
planteanatomiske Laboratorium, holdt Forelæsninger og Øvelser for de
naturhistoriske Studerende 2 Gange om Ugen og i Reglen i Dobbelttimer.
Da jeg har udgivet Lærebøger for Studerende i de Grene af Botaniken, som
jeg underviser i, mente jeg at gøre bedst i at behandle udvalgte Emner
mere indgaaende i disse Forelæsninger (i de sidste Aar f. Eks.; Blomsterbiologi,
Skudbygning og Livsformer, Parasiterne, Epifyter, Lianer, Klitvegetation,
økologisk Tilpassethed), men har dog forøvrigt gennemgaaet
Blomsterplanternes Systematik omtrent fra Ende til anden. Disse Forelæsninger
har krævet et ret betydeligt Arbejde, og ofte har jeg følt mig som
en ung Professor, der skulde udarbejde nye Kurser.
For ca. 3 Maaneder siden henvendte 23 naturhistoriske Studerende
sig imidlertid til Fakultetet med Andragende om forskellige Ændringer ved
Undervisningen til Skoleembedseksamen, som de ønsker af Hensyn til den
ændrede Undervisning i Gymnasiet. I dette Andragende er der ogsaa et
Punkt, som berører min Undervisning, idet de talrige Studerende, for hvilke
Botanik er Bifag, føler Trang til en regelmæssig tilbagevendende (f. Eks.
toaarig) Cyclus af mere elementære Forelæsninger over netop de Grene af
Botaniken, som jeg gennemgaar, og som de særlig vil komme til at undervise
i i Skolen. Men de vil tillige beholde de speciellere Forelæsninger, som jeg
nævnte ovenfor.
Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at komme de Studerende i Møde, har
egentlig allerede i dette Semester ændret min Undervisning noget efter deres
Ønsker, og hvis jeg havde været ung, vilde det forøgede Arbejde ikke have
skræmmet mig. Men jeg har nu været LTniversitetslærer i 35 Aar og bliver
i Aar 67 Aar. Arbejdet gaar ikke saa let som i yngre Dage. Dertil kommer,
at de Studerendes Antal nu er større, end det vistnok nogen Sinde har været
(jeg har paa min Liste for dette Semester 28 Navne). Da jeg nu neppe kan
vente at være arbejdsdygtig i saa grumme mange Aar, og paa den anden
Side har forskellige, større, videnskabelige Arbejder, som jeg gerne vilde
bringe til Afslutning, inden Livet er til Ende, vil jeg tillade mig at ansøge
det høje Ministerium om, at det maa blive overdraget en yngre Botaniker
at dele Arbejdet med mig efter nærmere indbyrdes Øverenskomst, og at
Universitetets Aarbog. 19
146 Universitetet 1907 —1908.
der hertil maa blive bevilget et Honorar. Jeg tænker herved særligt paa
Mag. sc. C. Raunkiær, der nu er en Mand paa 48 Aar, en usædvanlig dygtig
og energisk Botaniker, hvis Studieretning indenfor Botaniken er ganske
den samme som min; der er absolut ikke nogen dygtigere og mere passende
at vende sig til.
Det er mig bekendt, at en Sum paa 1,300 Kr., over hvilken Ministeriet
har fuld Raadighed paa Konto 7. a., og som for Tiden oppebæres af Professor
chemiæ Jul. Petersen, snart vil blive ledig. Dette vilde være et nogenlunde
passende, men ingetilunde for højt Honorar for Mag. Raunkiær, da
han vil blive nødt til at opgive noget af den Undervisning, som han for Tiden
har ved Statens Lærerhøjskole. Jeg tillader mig derfor at andrage om, at
denne Sum maa blive anvendt i det nævnte Øjemed, saa snart den bliver
ledig. Hvis dette mod Forventning skulde vare længere, vilde jeg sætte
særdeles Pris paa, at der paa anden Maade kunde stilles et Honorar til Raadighed
for Mag. Raunkiær fra 1. September i indeværende Aar.
Jeg vil tilføje, at der i denne Ordning ikke ligger skjult noget Ønske
eller Haab fra min Side om at indsmugle en ny, blivende Docentur ved
Universitetet. Det er kun de personlige Forhold, der gør en midlertidig
Ordning ønskelig for mig.«
Konsistorium fremsendte den 2. Maj 1908 Andragendet til Ministeriet
med sin Anbefaling, idet det tilføjede, at det var betænkt paa senere at
indsende et Andragende om et forøget Honorar til Mag. Raunkiær, da det,
saa vel af Hensyn til Arbejdets Omfang som til Mag. Raunkiærs særlige Betydning
som en fremragende Videnskabsmand og Lærer, maatte anses for
meget ønskeligt, at han kunde faa et Honorar paa ialt 2,000 Kr.
Efter at Docent, Dr. Julius Chr. Petersen, hvem der var tillagt et aarligt
Honorar af 1,300 Kr. af det paa LTniversitetets Udgiftspost 7. a. 1. bevilgede
Beløb*), var blevet udnævnt til Professor i Kemi**) og saaledes ikke mere
kunde oppebære det omhandlede Honorar, blev der ved kgl. Resol. af 16.
Maj 1908 tilstaaet Mag. sc. C. C. Raunkiær 1,300 Kr. aarlig fra 1. April s. A.
at regne af det paa den nævnte Udgiftspost disponible Beløb for at holde
Forelæsninger og Øvelser i Botanik. Ministeriet anmodede dernæst Mag.
Raunkiær om at henvende sig til Professor Warming, for at Genstanden
for og Omfanget af hans Forelæsninger og Øvelser kunde blive fastsat ved
nærmere Overenskomst med Professoren.
17. Honorar til Mag. sc. R. H. Stamm som midlertidig Docent i Histologi
og Embryologi samt for at lede Universitetets Laboratorium for
disse Fag og til Dr. phil. A. Krogh som midlertidig Docent i Dyrefysiologi.
Under 8. Novbr. 1906 indsendte det mathematisk-naturvidenskahelige
Fakultet med sin Anbefaling til Konsistorium en fra Professor zoologiæ,
Dr. II. F. E. Jungersen modtaget Indstilling, der gik ud paa: 1) At Assistent
ved Universitetets histologiske og embryologiske Laboratorium, Mag. sc.
R. H. Stamm ansattes som midlertidig Docent i Histologi og Embryologi,
•) Univ. Aarb. 1901-02 S. 37.
**) jfr. foran S. 123.
Det akademiske Lærersamfund. 147
og tillige, saalænge denne Ansættelse varede, overtog Ledelsen af det nævnte
Laboratorium; 2) at der under Fakultetet oprettedes en Lærerpost i Dyrefysiologi,
til hvilken Stilling Dr. phil. Aug. Krogh maatte siges at være
selvskreven; samt 3) at der oprettedes et dyrefysiologisk Laboratorium,
og at dette — tillige med det alt eksisterende histologisk-embryologiske
Laboratorium — installeredes i de Lokaler, der da benyttedes af Universitetets
bakteriologiske Laboratorium, men som vilde blive disponible,
naar dette Laboratorium henflyttedes til en af Bygningerne ved det nye
Rigshospital.
Konsistorium nedsatte et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius
consistorii og Professorerne Dr. Chr. Bohr, Dr. C. J. Salomonsen, Dr. E.
Warming, Dr. H. Jungersen og W. Johannsen til at forhandle om og afgive
Betænkning over Sagen. Efter at Udvalget havde afgivet Betænkning,
blev denne sendt til Fakultetet, der derefter under 1. Marts 1907 indsendte
den nedenstaaende Indstilling, der den 11. s. M. med Konsistoriums Anbefaling
blev sendt til Ministeriet. Af Fakultetets Indstilling, der var overensstemmende
med saavel Professor Jungersens som Udvalgets ovennævnte
Forslag, udelades her Spørgsmaalet om Oprettelsen af et dyrefysiologisk
Laboratorium og dettes og det histologisk-embryologiske Laboratoriums
Installering i det bakteriologiske Laboratoriums Lokaler samt Spørgsmaalet
om Indretning af den daværende Embedsbolig ved sidstnævnte Laboratorium
til Tjenesteboliger for de to Bestyrere af dyrefysiologisk og histologiskembryologisk
Laboratorium. Om disse Spørgsmaal vil Meddelelse blive
givet i et senere Hefte af Aarbogen. Den Ansættelsen af de to nye Docenter
vedrørende Del af Fakultetets Indstilling var saalydende:
»Som det vil være det høje Ministerium bekendt, blev det ved Docent,
Dr. R. Berghs Afgang fra Universitetet fra 1. November 1903 overdraget
til Professor Jungersen at føre Tilsyn med Universitetets Laboratorium for
Histologi og Embryologi og eventuelt at lede de videnskabelige Arbejder
her, medens de mere elementære Kursus og de almindelige praktiske Arbejder
overdroges til Assistenten ved Laboratoriet (Skrivelse til Konsistorium
fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 5. Oktbr.
1903*)). Denne Ordning var fra Fakultetets Side forudsat som midlertidig;
i Fakultetets Skrivelse desangaaende (af 6. Sept. 1903, indsendt af Konsistorium
med dettes Anbefaling, 29. s. M.) var dette fremhævet og en Frist
af f. Eks. 2 Aar bragt i Forslag, idet man antog, at hvis Dr. Bergh ikke selv
i Løbet af denne Tid maatte ønske at vende tilbage til sin tidligere Stilling,
det da vilde være rettest at søge den af ham udførte Undervisningsvirksomhed
og den hele dermed sammenknyttede Ledelse af Laboratoriet overdraget
til en yngre Videnskabsmand, som var kvalificeret dertil.
Dr. Berghs Virksomhed omfattede baade særlige Forelæsninger over
Histologi og Embryologi og praktiske Undervisningskursus i Laboratoriet
for disse Fag og tillige Ledelsen af videnskabelige Undersøgelser i samme
Laboratorium.
Under den hidtil værende midlertidige Ordning har særlige Forelæsninger
over disse Discipliner ikke været holdte; Hovedvægten har maattet
*) Univ. Aarb. 1903—04 S. 874.
148 Universitetet 1907 —1908.
lægges paa de mere elementære praktiske Kursus. Disse har været obligatoriske
for alle de Studerende, der forbereder sig til Magisterkonferens eller
Skoleembedseksamen med Zoologi som Hovedfag; som Regel har dog tillige
de naturhistoriske Studerende, hvis Hovedfag var Botanik, deltaget deri,
navnlig i de histologiske Kursus; ved Siden af naturhistoriske Studerende
har endvidere hvert Aar flere medicinske Studerende deltaget, saa mange
som Laboratoriets Pladsforhold og Antal af Mikroskoper tillod. Desuden
har der gennem særligt Kursus været givet Vejledning i den speciellere
mikroskopiske Teknik (Farvnings- og Indsmeltningsmethoder, Mikrotomering
o. s. v.) til de videregaaende Studerende, som har ønsket en saadan
(Naturhistorikere og Medicinere, til Dels Kandidater, som havde afsluttet
deres Eksamensstudier). Denne hele nævnte Undervisning har været baaret
af Laboratoriets Assistent, Mag. sc. R. H. Stamm; tillige har han, som
allerede fremhævet i Fakultetets Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og
Undervisnings væsenet af 19. Marts 1904, samtidig haft Arbejdet med at
fremstille alle de mikroskopiske Præparater, der dels skal bruges ved disse
Kursus, dels indlemmes i Laboratoriets Samling, fremdeles Arbejdet med
at tilse og ordne Laboratoriets øvrige Samlinger, Bøger, Inventar og Instrumenter;
endelig har han ført Laboratoriets Regnskab. I de første to
Semestre søgte Professor Jungersen selv, saavidt det var ham muligt, at
tage nogen Del i Kursusundervisningen saavel som at give en Haandsrækning
til enkelte Videregaaende, som ønskede at arbejde mere selvstændig
i Laboratoriet; men det har altid være forbundet med den største Vanskelighed
for Professoren til Bedste for dette Laboratorium at afse synderligt
af sin Tid, der iforvejen er stærkt beslaglagt af de andre Institutioner og det
hele øvrige Arbejde, han som Professor zoologiæ har at varetage. Og da
han vandt den Overbevisning, at Mag. Stamm med tilstrækkelig Dytighed
kunde bestride det hele Undervisnings- og Laboratoriearbejde alene, har
Professor Jungersens Arbejde her efterhaanden været indskrænket til et
Tilsyn. Men ogsaa dette forekommer det Fakultetet nu burde opgives, og
den hele Ledelse af Laboratoriet og den dertil knyttede Undervisning overdrages
til Mag. Stamm saaledes, at han forpligtes til ogsaa at udføre den
Del af Dr. Berghs Virksomhed, der som ovenfor nævnt under den nuværende
Ordning ikke er bleven udført, nemlig at holde særlige Forelæsninger over
Histologi og Embryologi. Som det i tidligere Skrivelser af Fakultetet er
bleven fremhævet, indtager nemlig disse to Discipliner en saa fremtrædende
Plads indenfor Nutidens Zoologi og befinder sig i en saa levende 1 dvikling,
at en tidssvarende Universitetsundervisning i Zoologi vanskelig kan undvære
en særlig Lærer heri.
At Mag. sc. Stamm maa anses for kvalificeret til at overtage en saadan
Lærerpost, tør betragtes som sikkert; at han med Dygtighed har forestaaet
K^^rsusundervisningen og Laboratoriets Drift, blev allerede udtalt i Fakultetets
Skrivelse af 19. Marts 1904, og ovenfor blev fremhævet, at han i \ irkeligheden
har baaret det hele Arbejde saaledes, at Prof. zoologiæs Tilsyn
nærmest var af formel Natur; at han dernæst har de fornødne videnskabelige
Forudsætninger og Kundskaber, er utvivlsomt; en histologisk l ndersøgelse
af ham >>Om Musklernes Befæstelse til det ydre Skelet hos Leddyrene«, optagen
i Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter 1904, vidner smukt
om hans Evner til selvstændig videnskabelig Undersøgelse; sin Duelighed
Det akademiske Lærersamfund. 149
som Foredragsholder har han haft Lejlighed til at vise dels ved en Række
udviklingshistoriske (embryologiske) Foredrag ved Folke-Universitetet, dels
ved de videnskabelige Møder i Naturhistorisk Forening, hvor han har meddelt
enkelte egne Iagttagelser og givet en samlet Oversigt over den nyeste
Tids Undersøgelser og Opfattelse af Nervesystemets Histologi.
Fakultetet tillader sig da at andrage det høje Ministerium om, at der
bevilges et Honorar af 2,500 Kr. til Mag. R. H. Stamm for som midlertidig
Docent under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet at holde Forelæsninger
over Histologi og Embryologi og samtidig, saalænge denne Ansættelse
varer, at lede Universitetets Laboratorium for disse Fag.
Fakultetet skal tilføje, at Mag. Stamm under den nuværende Ordning
oppebærer foruden sin Lønning som Assistent (800 Kr. paa Universitetets
Konto 1. d.) et Honorar paa 400 Kr. af Konto 7. a. Saafremt han ansættes
som Docent, vil Assistentlønningen paa 800 Kr. kunne tilfalde den nye
Assistent ved Laboratoriet, og Mag. Stamms særlige Honorar af 400 Kr.
maa falde bort.
Samtidig med at Fakultetet saaledes foreslaar genoptaget en Lærerpost,
som Universitetet tidligere har haft, skal det tillade sig at fremsætte
Forslag om Oprettelse af en ny Lærerpost, som tidligere ved forskellige
Lejligheder er bleven bragt paa Bane, og hvis Nødvendighed stedse er
bleven mere følelig, nemlig en Lærerplads i Dyrefysiologi under Fakultetet.
Som Forholdet nu er ved vort Universitet, er Fysiologi som eget Fag
henlagt under det medicinske Fakultet. Som en af de theoretiske Grundvidenskaber
er Fysiologi jo nemlig ganske uundværlig for Lægeuddannelsen.
Men dermed følger ret naturligt, at Behandlingen af Fysiologien tillempes
stærkt med denne Uddannelse for Øje, d. v. s. at den ensidig kommer til at
dreje sig om, zoologisk talt, een Art, Mennesket; alle eller i hvert Fald de
allerfleste fysiologiske Undersøgelser og Eksperimenter foretages med det
Maal at tjene Medicinen. Men Enhver, der beskæftiger sig med Zoologi,
møder under sine Studier talrige fysiologiske Problemer; sjældent har imidlertid
Zoologerne en saadan Træning i fysiologisk og eksperimentel Methode,
at de kan give sig i Lag med at løse disse Problemer paa rette Maade. De
zoologiske Universitetsstuderende, hvis Tilbøjeligheder og Evner drager
dem særlig mod de mere fysiologiske Sider af Studiet, føler naturligvis mest
Mangelen af Vejledning i og Indøvelse af fysiologiske Methoder; men alle,
der studerer Zoologi, føler sikkert et Savn paa dette Punkt, og alle vilde de
være vel tjente med at kunne faa en saadan Vejledning. Men som Forholdene
nu er, kan de zoologiske Studerende kun henvises til den Vejledning, de kan
faa under det medicinske Fakultet, og denne er, som ovenfor antydet, beregnet
paa Lægeuddannelsen; det medicinske Fakultets egne Studerende maa naturlig
paa alle Punkter gaa forud. Kursus og Laboratorieøvelser maa rettes
efter deres Tarv og ikke efter de fremmede Studerendes. For Botanikens
Vedkommende er det forlængst fastslaaet, at Fysiologien og den morfologisksystematiske
Botanik ikke kan beherskes af een enkelt Videnskabsmand;
Universitetsundervisningen er derfor delt saaledes, at der under Fakultetet
er et Professorat i Plantefysiologi og et andet i almindelig Botanik, dertil
en Docentplads i Kryptogamerne. At det ogsaa for Zoologiens Vedkommende
er ganske umuligt for een enkelt Videnskabsmand at beherske saavel de
150 Universitetet 1907—1908.
fysiologiske som de anatomisk-morfologiske og systematiske Sider, er utvivlsomt;
Organisationsforhold og Livsytringer fremtræder jo i Dyreverdenen
i langt rigere og mangfoldigere Udvikling end indenfor Planteverdenen.
En tilsvarende Deling af Universitetsundervisningen, ved hvilken Dyrefysiologien
udsondres som eget Lærefag, med selvstændig Lærer og eget,
fuldstændigt Undervisningsapparat, maa betragtes som mindst ligesaa
nødvendig som den, der er gennemført for Botanikens Vedkommende.
Fakultetet finder allerede i det anførte tilstrækkelig Grund til at søge
en Lærerpost i Dyrefysiologi oprettet. Men dertil kommer, at den nye Plan
for Almenskolen fordrer særlig Undervisning i Fysiologi, i hvert Fald i
Gymnasiet. Der maa derfor til den øvrige Undervisning, som gives under
Fakultetet med Skoleembedseksamen for Øje, utvivlsomt føjes en særlig
Undervisning i Fysiologi; og denne vil af de ovennævnte Grunde ikke kunne
overtages af Professor zoologiæ, aldeles bortset fra, at hans Undervisningsstof
allerede i Forvejen er overvældende omfangsrigt.
Som et Udtryk for, at baade naturhistoriske Studerende og Lærere
føler Savnet af en særlig Vejledning i Fysiologi, skal anføres, at et Antal
Studerende og Kandidater, der har taget Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens,
har anmodet Dr. phil. A. Krogh, Assistent ved den fysiologiske
Undervisning under det medicinske Fakultet, om at gennemgaa Fysiologien
i et for dem passende Omfang. Dr. Krogh har imødekommet Ønsket
ved i Foraarssemestret 1906 at holde en Række Forelæsninger med Forevisning
af Forsøg. Ved disse har imidlertid kun en begrænset Del af det
nødvendige Stof kunnet gennemgaas; en Fortsættelse i det følgende Semester
viste sig umulig for Dr. Krogh paa Grund af det Arbejde, der paahviler
ham under det medicinske Fakultet. Og det har overhovedet vist sig umuligt
at faa en for naturhistoriske Studerende passende regelmæssig Vejledning i
Fysiologi etableret her; Tanken derom maa opgives.
Det forekommer derfor Fakultetet ligefrem nødvendigt, at der oprettes
en Lærerpost i Dyrefysiologi, foreløbig som en midlertidig Docentplads
lønnet med et Honorar af 2,500 Kr. aarlig.
Til at overtage en saadan Lærerpost anser Fakultetet Dr. phil. August
Krogh foi selvskreven. Han har tilfulde godtgjort sine videnskabelige
Kvalifikationer gennem en Række offentliggjorte Arbejder; et af disse har
nylig endogsaa vundet den Seegenske Pris, udsat i Wien for Forskere af alle
Nationaliteter; han har i flere Aar virket som Assistent ved det fysiologiske
Institut under det medicinske Fakultet og i de sidste Aar deltaget som
Docent i Undervisningen her; og endelig har han jo, som anført, for Naturhistorikere
holdt Forelæsninger, som har vundet udelt Paaskønnelse. Han
besidder ikke blot en Uddannnelse i praktisk og theoretisk Henseende saa
fyldig, som den kan erhverves ved vort fysiologiske Institut, men han har
tillige en zoologisk Fordannelse, som maa gøre ham særlig egnet til en Plads
som den, der ønskes oprettet, idet han med Hæder har bestaaet Magisterkonferensen
i Naturhistorie med Zoologi som Hovedfag; alle andre, der
herhjemme har valgt Fysiologi til Hovedstudium, er medicinske Kandidater.
I Henhold til ovenstaaende tillader Fakultetet sig altsaa at andrage
det høje Ministerium om, at der oprettes en Lærerplads i Dyrefysiologi
under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, og at denne Plads
besættes med Dr. phil. August Krogh.<<
Det akademiske Lærersamfimd. 151
Begge de ansøgte Honorarer blev bevilgede paa Finansloven for 1908
—09, jfr. om Docenten i Histologi og Embryologi Rigsdagstid. 1907—08,
Tillæg B. Sp. 713—14 og 881—82 og om Docenten i Dyrefysiologi Rigsdagstid.
for s. A., Tillæg A. Sp. 1183—84 og 1185—88. Ved kgl. Resol. af 3. April
1908 blev det derefter bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost
7. a. 2. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr.
phil. A. Krogh 2,500 Kr. som midlertidig Docent i Dyrefysiologi og Mag. sc.
R. H. Stamm 2,500 Kr. for som midlertidig Docent under det mathematisknaturvidenskabelige
Fakultet at holde Forelæsninger over Histologi og
Embryologi og samtidig lede Universitetets Laboratorium for disse Fag.
III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
1. Immatrikulation.
I Anledning af et fra Ministeriet til Konsistoriums Erklæring sendt
Andragende om Tilladelse for en i Berlin født Søn af en Dansk til at absolvere
den formentlig til vor Studentereksamen svarende Eksamen ved
Skolen St. Louis i Bryssel med Adgang til derefter at underkaste sig saavel
den filosofiske Prøve som Embedseksamen ved Universitetet i Kobenhavn,
udtalte Konsistorium den 1. Oktober 1907, at det vilde være nødvendigt,
at Vedkommende, naar han havde bestaaet den afsluttende Eksamen
ved Skolen St. Louis i Bryssel, lod sig immatrikulere ved det belgiske
Universitet, forinden han blev immatrikuleret ved Københavns Universitet,
hvor han da vilde kunne underkaste sig den filosofiske Prøve og
en Embedseksamen.
2. Kgl. Anordn, af 28. Febr. 1908 angaaende Tillægsprøver til
Studentereksamen.
Under 4. December 1906 anmodede Ministeriet under Henvisning
til Bestemmelsen i Lov af 24. April 1903 om højere Almenskoler m. m. § 27, 5,
kgl. Anordn, af 1. December 1906 angaaende Undervisningen i Gymnasiet,
Bekendtg. af 4. s. M. angaaende samme og Cirkulære af s. D. indeholdende
bl. a. Udkast til kgl. Anordn, af 10. Juli 1909 angaaende Fordringerne ved
og Eksamensopgivelserne til Studentereksamen m. m. Konsistorium om
at ville indhente de forskellige Fakulteters Ytringer om, hvilke Tillægsprøver
der maatte være fornødne for dem, der efter bestaaet Studentereksamen
vil indstille sig til de forskellige Universitetseksaminer.
Af det theologiske Fakultet udtaltesdetderefter under 2. Marts 1907, at der
som Betingelse for at kunne indstille sig til den theologiske Embedseksamen
burde for Studerende af den nysproglige Retning foreskrives en Tillægsprøve
i Græsk, samt for Studerende af den mathematiske Retning en Tillægsprøve
i Latin og Græsk, samt at begge Prøver maatte være bestaaede
mindst 2 Aar inden paagældende Studerende indstiller sig til Embedseksamen;
Fakultetet maatte finde det ønskeligt, om Studerende, der indstiller
sig til en af de nævnte Tillægsprøver uden at bestaa den, maa have
Ret til paa ny at indstille sig efter et halvt Aars Forløb.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte, at man vel var
utilbøjelig til at foreslaa nogen Tillægsprøve for dem, der efter bestaaet