Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Bestyrelse.
1. Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende
Lønningsforhold.
Om Lønningsloven af 12. April 1892 se Univ. Aarb. for 1890—91,
S. 393—443.
Efter at Ministeriet ved Skrivelse af 7. December 1906, jfr. Univ. Aarb.
for 1906—07, S. 731, havde udbedt sig Konsistoriums Ytringer med Hensyn
til Spørgsmaalet om at lade det Forslag til Lov om Lønninger for Embedsog
Bestillingsmænd ved det kgl. Bibliotek, som paatænktes fremsat i Rigsdagssamlingen
1906—07, omfatte Embeds- og Bestillingsmændene ved
Universitetsbiblioteket, blev det paa den akademiske Lærerforsamlings
Mode den 20. December 1906 besluttet at nedsætte et Udvalg til Overvejelse
af Universitetets Lønningsforhold. Til dette Udvalg valgtes i Lærerforsamlingens
Møde den 17. Januar 1907 Rektor, Professor, Dr. M. Cl. Gertz,
Referendarius consistorii, Professor, Dr. V. Bentzon, Lærerforsamlingens
Protokolfører, Professor, Dr. H. Munch-Petersen, Universitetets Kvæstor
T. Hørring og Professorerne J. C. Jacobsen, Dr. Will. Scharling, Dr. J. C.
Bock, Dr. Kr. Erslev og Dr. Hector F. E. Jungersen.
Udvalget udarbejdede det nedenstaaende Lovforslag med Motiver,
der den 30. Maj 1907 blev forelagt Lærerforsamlingen.
Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende
Lønningsforhold.
§ IVed
Universitetet er normeret 51 Professorater efter de i § 2 nærmere
indeholdte Regler.
UniveTsitetets Aarbog. 1
2 Universitetet 1907 —1908.
Adgangen til Professoraterne og til andre Lærerpladser ved Universitetet
skal ikke være indskrænket ved nogen Eksamen.
§ 2.
Det theologiske Fakultet er normeret med 5 Professorater.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet er normeret med 8 Professorater.
Desuden medvirke under dette Fakultet som normerede Docenter;
a) en Docent i Retsvidenskab;
b) en Docent i Statsvidenskab.
Det lægevidenskabelige Fakultet er normeret med 12 Professorater.
Desuden medvirke under dette Fakultet som normerede Docenter;
a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske
Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være
besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet;
b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis
og Hudsygdomme;
c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Sindssygdomme
og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet;
d) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Borneklinik;
e) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for epidemiske
Sygdomme;
f) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Ørets,
Næsens og Strubens Sygdomme;
g) en Docent i Hygiejne, som tillige er Bestyrer af det hygiejniske Laboratorium.
Det filosofiske Fakultet er normeret med 15 Professorater.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet er normeret med 11
Professorater.
§ 3.
Samtlige Universitetslærere ere pligtige til, uden noget yderligere
Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser, der udgøre
en Del af de fastsatte Planer for Embedsstudierne.
Fremdeles ere alle Universitetslærere forpligtede til at holde alle de
Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser i den polytekniske Læreanstalt,
som henhore under deres Fag.
§ 4.
De ved Universitetets zoologiske Museum ansatte to Direktorer ere
forpligtede til efter en nærmere, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
fastsat Ordning at holde offentlige Forelæsninger eller Øvelser
over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag.
Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af
400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,400 Kr.
Bestyrelse. 3
Ved Beregningen af Alderstillæg for en normeret Professor, der, efter
at denne Lov er traadt i Kraft, rykker op fra Stillingen som normeret Docent
med stigende Lønning, medregnes 4 Aar af hans Tjenestetid som Docent;
har denne hans Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog kun
Halvdelen deraf. I Henseende til Alderstillægets Fastsættelse for en normeret
Professor, der tidligere har været Professor ved den polytekniske
Læreanstalt, regnes Tjenestetiden fra den første faste Ansættelse i sidstnævnte
Stilling.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af
videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de Friboliger,
som af denne Grund følge med Embederne, og foruden Lønning
efter ovenstaaende Regler yderligere et Alderstillæg paa 400 Kr. efter 20
Aars Tjenestetid.
De ældste af de nuværende Professorer beholde deres nuværende
Friboliger i de to endnu tilbageværende Professorgaarde og de i Stedet
for Bolig i de tidligere Professorgaarde oprettede Huslejeportioner, som
de nu oppebære. Ved Ledighed i hver af de to endnu tilbageværende Professorgaarde
bortfalder Option af dem, for at de kunne blive til anden Anvendelse
for Universitetet efter Lovgivningsmagtens nærmere Bestemmelse.
Fremdeles bortfalder ved denne Lovs Ikrafttræden den hidtil stedfindende
Option af Huslejeportionerne, idet der tillægges hver af de normerede
Professorer en Huslejeportion 4 Aar efter, at sidste Alderstillæg
er opnaaet. Udelukkede fra Adgang hertil ere paa samme Maade som hidtil
de Professorer, der have Embedsbolig eller opnaa Fribolig, samt Professor
Rostgardianus; sidstnævnte tillægges der en Huslejeportion af 400 Kr.
aarlig, at regne fra hans Ansættelse.
§ 6.
Naar og saa længe den i § 2, tredje Stykke, Litr. a. ommeldte Eventualitet
maatte foreligge, stilles en samlet Sum af 4,000 Kr. til Ministeriets
Raadighed til Honorarer for Overlæger ved Frederiks Hospital som normerede
Docenter.
De øvrige 5 normerede Docenter under det lægevidenskabelige Fakultet,
der bestyre Kliniker, oppebære hver et Honorar af 2,500 Kr. aarlig.
De 2 normerede Docenter under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
og den normerede Docent i Hygiejne under det lægevidenskabelige
Fakultet lønnes med 2,800 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid
tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige
4,400 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved
Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt
have i den paagældende Stilling. Disse 3 normerede Docenter have Pensionsret,
at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid.
tlnivorsitetet 1907 —1908.
Tillæg.
Sammenstilling mellem Lønningerne for Finansaaret 1908—09 for Universitetets v -
mer ede Professorer og Docenter efter Løningsloven af 12. April 1892 og Forsi ag^S)
a. Normerede Professorer.
Udgiftsposterne 1. a. samt 2. (Huslejeportioner).
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig
Efter Lov 12/4 1892 Efter Forslaget
Prof. W. Scharling ...
— H. Scharling., ..
— Matzen
— Zeuthen
— Jørgensen
— Jul. Petersen ...
— Warming
— Madsen
— Wimmer
— Christiansen ....
— Thomsen
— Gertz
Lassen
— Steenstrup
— Erslev
— Høffding
~ Møller
— Kroman
Bloch
— Torp
— Bohr
— Westergaard ...
— Pontoppidan....
Lateris...
+ Huslejeportioner. . .
31. Okt. 1869
16. April 1870
29. April 1870
1. April 1871
1. April 1871
18. Sept. 1871
I.Jan. 1873
23. Dec. 1875
1. April 1876
1. April 1876
1. Juni 1876
1. Jan. 1880
22. Febr.1881
23. Sept. 1882
28.Febr.1883
1. Sept. 1883
20. Dec. 1883
29. April 1884
1. Febr. 1886
23. Febr. 1886
23. Febr. 1886
30. April 1886
1. Jan. 1888
Kr.
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Optionsbolig
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Optionsbolig
6,000
+ Embedsbolig
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Embedsbolig
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Embedsbolig
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Eforbolig paa Hassagers
Kollegium
6,000
+ Provsteboligen paa
Regensen
6,000
+ Huslejep. 400
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
6.000
+ Huslejep. 1,200
6,000
+ Embedsbolig
6,000
-f- Huslejep. 1,200
6,000
+ Huslejep. 1,200
Kr.
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Optionsbolig
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Optionsbolig
6,800
+ Embedsbolig
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,800
4- Embedsbolig
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,800
+ Embedsbolig
6,400
-f Huslejep. 1,200
6,400
+ Eforbolig paa Hassagers
Kollegium
6,400
+ Provsteboligen paa
Regensen
6,400
+ Huslejep. 400
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
4- Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,800
+ Embedsbolig
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
-f Huslejep. 1,200
138,000
17,200
148,800
17,200
Bestyrelse. 5
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig
Efter Lov I2/4 1892 Efter Forslaget
Transport.
+ Huslejeportioner,
[ Prof. Løffler 1. April 1888
Fridericia
Buhl
Gram ....
Jacobsen .
Bentzon ..
Paludan ..
Johannsen.
Jespersen .
Salomonsen,
Nyrop.
Ussing
Heiberg ..
Bjerrum..
Faber. ...
Meyer....
Jungersen
Rovsing ..
Bock
Fibiger.. .
Amraundsen v. ..
C. U. E. Petersen
Munch-Petersen .
F. C. C. Hansen.
D. Andersen....
Grrundtvig
Torm
i Astronomi ....
lait.
"i" Huslejeportioner.
1. Marts 1889
1. Aug. 1890
29. Juli 1891
14. Nov. 1891
13. April 1892
29. Juni 1892
l. Juli 1892
l. April 1893
1. April 1893
14. Dec. 1894
16. Marts 1895
1. Jan. 1896
23. April 1896
12. Maj 1896
31. Maj 1897
1. Sept. 1899
12. Okt. 1899
29. Maj 1900
27. Dec. 1900
23. April 1901
1. Okt. 1901
22. Okt. 1901
10. Dec. 1901
30. Jan. 1903
14. Marts 1903
28. Nov. 1903
Kr.
138,000
17,200
6,000!)
5,450
5,400
+ Huslejep. 1,200
5,400
+ Huslejep. 1,200
5,400
5,400
5,400
5,400
+ Embedsbolig
5,400
5,400
+ Embedsbolig
4,800
4,800
+ Embedsbolig
4,800
4,800
4,800
4,800
4- Embedsbolig
4,200
+ Embedsbolig
4,200
-f Embedsbolig
4,200
+ 800 3)
4,200
+ 800 4)
4,200
4,200
+ Embedsbolig
4,200
4,200
+ Huslejep. 1,200
4,200
4,200
3,800
3,600
+ Embedsbolig
272,450
20,800
Kr. 0.
148,800
17,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 100 2)
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
+ Huslejep. 1,200
6,400
6,366. 67
6,300
6,300
+ Embedsbolig
6,000
6,000
+ Embedsbolig
6,000
6,000
+ Embedsbolig
6,000
5,966. 67
5,933. 33
5,600
+ Embedsbolig
5,600
+ Embedsbolig
5,600
+ Embedsbolig
5,533. 33
+ '800
5,300
+ 800
5,200
5,200
+ Embedsbolig
5,200
5,200
+ Huslejep. 1,200
5,200
5,200
5,200
4,800
+ Embedsbolig
312,100
22,100
) For Professor Løffler vil der af Universitetet til Finansloven for 1908—09 blive stillet Forslag
2 en ekstraordinær Huslejeportion.
) Huslejeportion for Finansaarets sidste Maaned.
) Huslejehjælp for den farmakologiske Professor, der bortfalder, naar han faar Embedsbolig paa
Rigshospitalet
) Ligeledes for Professoren i pathologisk Anatomi.
Universitetet 1907—1908.
Normerede Docenter.
Udgiftspost 1. b.
Nuværende
Lønning
Lønning
1908—09
efter
Forslaget
Menm
Kr. Kr. Kr..i2
2,000
2,000
4,000
3,200
2,800
4,000
1,20«02
80"08
» «
2,000 2,500 500c
2,000
2,000
2,500
2,500
50 OG
500G
2,000 2,500 500o
2,000 2,500 500G
2,400 2,800 4031
20,400 25,300 4,9C)et
Docent i Retsvidenskab, Dr. juris Federspiel, Tjenestetid
fra 1. April 1903
En Docent i Statsvidenskab
2 Overlæger ved Frederiks Hospital
Docent, Overlæge, Dr. med. Rasch (Klinik for Sytilis
og Hudsygdomme)
Docent, Professor Friedenreich (Klinik for Sindssygdomme
og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet)
Docent, Overlæge, Dr. med. Monrad (Børneklinik) ..
— , Professor Sørensen (Klinik for epidemiske
Sygdomme)
Docent, Professor Schmiegelow (Klinik for Ørets,
Halsens og Næsens Sygdomme)
Docent i Hygiejne, Dr. med. N. P. Schierbeck, Tjenestetid
fra 1. December 1905
Talt...
Naar Belobet paa Udgiftspost 1. b. efter Forslaget kommer til at j
andrage 25,300 Kr., medens den nuværende Bevilling lyder paa 12,000 Kr.,
maa det dog bemærkes, at Forskellen 13,300 Kr. vel betegner en Merudgift
paa Udgiftspost 1. b,, men ikke en tilsvarende Forøgelse af Udgiften J
til de paagældende Lønninger og Honorarer i og for sig. Det maa nemlig
erindres, at der til Udgiftspost 1. b. er overflyttet:
fra Udgiftspost 7. a.: et Docentur i Retsvidenskab, hvorfor
Honoraret hidtil har været beregnet
med
et Docentur i Statsvidenskab do. do.
— 7. p.: — i Hygiejne (hidtil lonnet
med)
Fremdeles er ovenfor beregnet 4,000 Kr. til 2 Overlæger
ved Frederiks Hospital. Da dette Belob ikke udbetales,
for saa vidt de paagældende Overlægestillinger ere besatte
med Professorer under det lægevidenskabelige Fakultet, og
da dette for Tiden er Tilfældet med den ene af dem, fragaar
som Følge heraf -j 2,000 —
Forskellen 13,300 Kr. maa altsaa formindskes med. .. 8,400 Kr.,
hvorved den egentlige Merudgift til Lønning af de nævnte Stillinger re- -s
duceres til 4,900 Kr.
2,000 Kr.
2,000 —
2,400 —
6,400 Kr.
Bestyrelse. 7
Ændringsforslag til Finanslovforslag for 1908—00.
I Teksten:
1. e. Efter Lov af 12. April 1892 § 9 Universitetets
Andel af den samlede Sum, 5,000 Kr., til Honorarer,
med senere Forhøjelser 8,400 Kr.
forhoies yderligere med 1,600 —
10,000 Kr.
Denne Konto foreslaas forhøjet med 1,000 Kr. eller med 800 Kr.
til hver af de to Docenter linder det theologiske Fakultet, saaledes at
Honoraret for Fremtiden bliver 2,800 Kr. aarlig til hver.
I Teksten;
7. a. Til videnskabelige Formaals Fremme; Kr. 0.
1. Til Ministeriets Disposition 25,800.
2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller
Øjemed 64,333. 33
90,133. 33
Heraf kan udredes; I. Lønninger til 6 Professorer,
II. Lønninger til 14 Docenter,
III. Honorarer m. v.
De under denne Udgiftspost lønnede Professorer have samme oprykkende
Lønning som de normerede Professorer og samme Adgang som
disse til Huslejeportion. De have Ret til Pension.
For de under denne Udgiftspost opførte Docenter med Lønning fastsættes
en Lønning af 2,800 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid
tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige
4,400 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved
denne Finanslovs Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette
Tidspunkt have i den paagældende Stilling. Disse 14 lønnede Docenter
have Pensionsret, at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid.
Den for Finansaaret 1908—09 i Finanslovforslagets Tekst opførte
Bevilling foreslaas fordelt paa følgende Maade;
Af 7. a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadiglied
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.
/. Lønninger til Professorer.
1. Professor i Medicinens Historie,
Dr. Julius Petersen (Tjenestetid
fra 1. April 1893)
At overføre. ..
Kr.
1,200
1,200
Kr.
5,100.
5,100.
Kr.
6,300.
6,300.
8 Universitetet 1907—1908,
Af 7. a. 1 ,
den til Mini- ^ ^
steriet for if0'ge sær"
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadiglied
værende
Sum.
lig Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.
2.
3.
4.
Overført. ..
Professor i Filosofi og Sociologi,
Dr. Wilkens (Tjenestetid fra
1. April 1897)
Professor i nordisk Filologi,
Dr. F. Jonsson (Tjenestetid fra
1. April 1898)
Professor i slavisk Filologi og
sammenlignende Sprogvidenskab,
Dr. Holger Pedersen( Tjenestetid
fra 1. April 1903) ...
Professor i klassisk Filologi, Dr.
A. B. Drachmann (Tjenestetid
fra 1. April 1905)
Professor i Retshistorie og
offentlig Ret P. J. Jørgensen
(Tjenestetid fra 1. April 1907)
I I . L ø n n i n g e r t i l D o c e n t e r .
2.
3.
Dr. phil. O. Siesbye for sproglige
og eksegetiske Forelæsninger
og Øvelser indenfor
den klassiske Filologis Omraade
(Tjenestetid regnet fra
1. Okt. 1881)
Professor, Dr. phil. Valdemar
Schmidt for Forelæsninger i
Ægyptologi og Assyriologi (Tjenestetid
regnet fra 1. Juli 1883)
Dr. phil. A. Lehmann for eksperimental-
psykologiske Undersøgelser
(Tjenestetid regnet fra
1. April 1890)
At overføre. ..
Kr.
1,200
2,400
3,200
200
2,700
1,300
1,200
12,200
Kr.
5,100.
3,400.
5,300.
4,G00.
4,800.
1,700.
3,100.
Kr.
6,300.
5,800.
2,G00. 5,800
5,300.
4,800.
4,800.
4,400. 1,400.
4,400. 1,900.
3,200. 4,400.
33,800. '46,000.
1,200.
10,900.
Bestyrelse. O
Af 7. a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.
Overfort. ..
4. Dr. phil. A. M. Hansen for
Forelæsninger og Øvelser i
engelsk Sprog og Litteratur
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1894)
5. Dr. phil. Angul Hammerich for
at holde Forelæsninger over
Musikkens Historie (Tjenestetid
regnet fra 1. April 1896) .
6. Dr. phil. V. Vedel for at holde
Forelæsninger over almindelig
Litteraturhistorie (T j enestetid
regnet fra 1. September 1896)
7. Dr. phil. Axel Olrik for at
holde Forelæsninger over nordiske
Folkeminder (Tjenestetid
regnet fra 1. April 1897) .
8. Dr. phil. L. Kolderup-Rosenvinge
for at holde Forelæsninger
over Kryptogamerne
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1898)
9. Dr. phil. J. C. Østrup for at
holde Forelæsninger over semitisk
Sprog og Litteratur
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1898)
10. Cand. mag. Verner Dahlerup
for at holde Forelæsninger
over Dansk (Tjenestetid regnet
fra 1. April 1899)
11. Dr. phil. Edv. Lehmann for at
holde Forelæsninger over Religionshistorie
(Tjenestetid regnet
fra 1. April 1900)
At overføre. ..
Univergitetets Aarbog.
Kr.
12,200
Kr.
33,800.
Kr.
46,000.
Kr .
10,900.
2,000 2,000. 4,000. 1,400.
200 3,800. 4,000. 2,000.
2,500 1,333.33 3,833.33 1,333.33
1,200 2,400. 3,600. 1,600.
1,300 2,300. 3,600. 1,600.
2,000 1,600. 3,600. i ,600.
>> 3,600. 3,600. J ,600.
500 3,100. 3,600. 1,100.
21,900 53,933.33 75,833.33 23,133,33
2
10 Universitetet 1907—1908.
Af 7, a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.
Mere end
de nuværende
Lønninger
og Honorarer.
J.
2.
3.
4.
5.
Overfort. ..
12. Cand. mag. Martin Knudsen
for at holde Forelæsninger i
Fysik (Tjenestetid regnet fra
1. April 1902)
13. Dr. phil. Niels Nielsen for at
holde Forelæsninger i ren Mathematik
(Tjenestetid regnet fra
1. April 1905)
14. Dr. phil. Sandfeld Jensen for
at holde Forelæsninger og
Øvelser over romansk Filologi
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1905)
Honorarer m. v.
Kredslæge, Dr. med. H. A.
Nielsen for hygiejniske Demonstrationer
og Fremvisninger
med dertil knyttede Foredrag
Dr. phil. Jul. C. Petersen for
at holde Forelæsninger og
Øvelser i Elektrokemi samt
for at medvirke ved Eksaminer
i almindelig Kemi
Cand. mag. J. P. J. Ravn for
hvert andet Halvaar at gennemgaa
udvalgte Afsnit af
Forsteningslæren med de naturhistoriske
studerende
Overretssagfører O. Johansen..
Til Disposition
Tilsammen. ..
Kr.
21,900
400
1,200
1,300
G00
>>
400
25,800
Kr. Kr.
53,933,33 75,833.33
2,800.
2,800.
J,800.
>>
2,000.
>>
04,333.33
Kr.
23,133.33
3,200.
2,800.
700.
800.
2,800. 1,300.
1,200.
1,300.
600.
2,000.
400.
90,133.33 25,933.33
Bestyrelse. 11
[ Teksten:
7. d. Til en Docent i islandsk Historie og Litteratur 4,900 Kr.
Heraf personligt Tillæg 500 Kr. for Docent, Dr. V.
Gudmundsson.
For denne Docent fastsættes en Lønning af 2,800 Kr. aarlig,
hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af 400
Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,400 Kr. Ved
Beregningen af Alderstillæg for den ved denne Lovs Ikrafttræden
ansatte Docent medtages den Tjenestealder, han paa dette Tidspunkt
har i Stillingen.
Motiver til Lønnings for slagene, forelagte den akademiske
Lærerforsamling.
Det Udvalg, som Lærerforsamlingen har nedsat til Overvejelse af
Universitetets Lønningsforhold, forelægger herved dels Forslag til en ny
Lonningslov, dels Forslag beregnede paa Optagelse i Finansloven for 1908
—09, det Aar, hvori Lonningsloven gerne skulde træde i Kraft. I Forslaget
til Lønningslov fattes dog §§ 7 ff., overfor hvilke Udvalget endnu
ikke har kunnet afslutte sine Overvejelser.
Det, der foranledigede Lærerforsamlingen til at drøfte Spørgsmaalet
om en Lønningslov, var, som det vil mindes, at Regeringen i sidste Rigsdagssamling
forelagde Forslag om nye Lønninger for Centraladministrationen
samt for Biblioteker og Rigsarkiv paa Baggrund af den i de sidste
Aar indtraadte store Nedgang i Pengenes Værdi, som sikkert maa føre til
en ny Overvejelse af Lønningerne for mange Embedsmænd. Imidlertid
har Universitetet dog den yderligere Grund til at rejse dette Spørgsmaal,
at de lange Forhandlinger, som lige fra 1879 førtes for at opnaa bedre
Lønningsvilkaar, sluttelig kun afsatte den forholdsvis ringe Forbedring,
som fremtræder i Lonningsloven af 1892. De fleste af de Krav, som med
saa megen Grund allerede rejstes for over 25 Aar siden, henstaar da endnu
utilfredsstillede, og i Mellemtiden er endda nye Spørgsmaal komne frem,
som kræver en Løsning, især de nu saa talrige ekstraordinære Docenters
hele Stilling. Det er alle disse Forhold, som Udvalget har inddraget under
sin Behandling; men det har paa den anden Side udelukkende holdt sig
til Lønningsspørgsmaalene. Under de tidligere Forhandlinger kom man
tillige ind paa en Overvejelse af Lærerkræfternes Ordning og Fordeling,
hvad der bl. a. førte til at stille Forslag om Oprettelsen af ikke faa nye normerede
Professorater. Hvor ønskeligt det end kunde være ogsaa nu at
genoptage saadanne Spørgsmaal, har LTdvalget dog ment, at det ikke var
heldigt at knytte dem sammen med Lønsporgsmaalet; de Forslag, som
det fremlægger, gaar derfor overalt ud fra den i Øjeblikket bestaacnde
Ordning og deler sig i en ændret Lønningslov, hvori Lønnen for de normerede
Embeder er bestemt, og i Ændringer til Finansloven, paa hvilken de for
bestemte Personer oprettede Stillinger findes.
Hvad selve Universitetsyrofessorerne angaar, blev det under alle de
tidligere Forhandlinger med stor Styrke fremhævet, at Hovedpunktet var
at opnaa en tilfredsstillende Lønning for den tiltrædende Professor. Universitetslæreren
maa stilles saaledes, at han kan gaa helt op i sin Lærergerning,
og allermest gælder dette i hans^første Embedsaar, hvor han skal
12 Universitetet 1907—1908.
anlægge og forme sin Undervisning. Han vil, naar han kaldes til Universitetet,
have ofret en lang og kostbar Tid paa at forberede sig til denne
Stilling, og han vil gennemsnitlig have naaet en Alder af henved 40 Aar*);
nu bor han kunne ofre alle sine Kræfter paa sin Videnskab og sin Undervisning.
Paa denne Baggrund hævdede man med fuld Ret, at den Begyndelsesløn
af 3,200 Kr., som fastsattes i Lønningsloven af 1871 og endda
betegnede nogen Nedgang fra de tidligere Forhold, var ganske utilfredsstillende,
og man henviste til, hvor meget gunstigere vore skandinaviske
Nabolande stillede Universitetslærerne; i Norge var Begyndelseslønnen
4,500 Kr., i Sverige, hvor man ikke havde stigende Lønning, oppebar Universitetsprofessoren
6,000 Kr. Som passende Begyndelsesløn foresloges
den Gang 4,400 Kr.; men da der efter 13 Aars Arbejde endelig kom et Resultat,
blev dette alene, at Begyndelseslønnen forøgedes med 400 Kr., og
derved er man jo siden blevet staaende, medens man i Sverige til den høje
Begyndelsesløn nu har føjet en Stigning paa 2 x 500 Kr.
Det trænger da ikke til yderligere Begrundelse, at der paa dette Punkt
paakræves en betydelig Lønforhøjelse, og i det her forelagte Forslag er
Professorens Begyndelsesløn sat til 4,800 Kr. Naar der foreslaas 400 Kr.
mere end hvad der ønskedes under de tidligere Lønforhandlinger, vil det
indrømmes, at denne Forskel end ikke opvejer den siden indtraadte Prisstigning,
og den foreslaaede Begyndelsesløn vil sikkert findes passende i
Sammenligning med, hvad der i den sidste Tid er gennemfort for andre
Embedsmænd. En Kontorchef i Ministerierne har saaledes nu en Begyndelsesløn,
som ganske vist nominelt er 4,000 Kr., men som paa Grund af den
Anciennetet, han medtager fra Fuldmægtigstillingen, oftest vil være 4,500
Kr.; dette er i Virkeligheden ikke mindre end en Professorløn af 4,800 Kr.,
da Universitetslæreren til de videnskabelige Bøger, han er nødt til at anskaffe
sig, og til den Plads, hans Bogapparat kræver, sikkert maa anvende
mindst 300 Kr. aarlig. Og naar en Forøgelse af Lønningen fra 3,600 Kr.,
før 1892 endda kun 3,200 Kr., til 4,800 Kr. synes stor, er man andet Steds
ikke veget tilbage for en endog større Forøgelse, naar den tidligere ansatte
Løn maatte anses for ganske utilfredsstillende; man har saaledes ladet
Overbibliotekaren ved Universitetsbiblioteket stige fra 3,600 Kr. i 1871
til nu at begynde med 6,000 Kr. og Bibliotekarerne fra 2,400 Kr. til 4,000 Kr.
Efter den nugældende Lønningslov for Universitetet indtræder der
et Alderstillæg efter hver 5 Aars Tjeneste; dette er, i Overensstemmelse
*) Gennemsnitsalderen for en Professor ved hans Ansættelse synes stigende; ved Aar
1860 beregnedes den til 34—35 Aar, i 1879 var den 38^4 Aar, medens den for de
i Øjeblikket ansatte Professorer er 39^4 Aar.
For enkelte Professorer beregnes dog deres Lønning noget gunstigere af
særlige Grunde; for denne fingerede Alder er Gennemsnittet 362/15 Aar.
Ved Ansættelsesalderen er der meget stor Forskel paa Fakulteterne, som
det fremgaar af følgende Sammenstilling.
Virkelig Fingeret
Alder. Alder.
Det theologiske Fakultet
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet . . . .
Det lægevidenskabelige Fakultet
Det filosofiske Fakultet
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
31 31
32 32
392/3 37
402/3 374/5
461/2 3814
Bestyrelse. 13
med, hvad der nu er det almindelige, ændret til 4 Aar, og i Forbindelse
dermed er Tillægget fra GOO Kr. sat ned til 400 Kr. Paa den Maade bliver
vel Lonningsstigningen betydelig lavere end nu, men dette synes forsvarligt,
fordi Begyndelseslønnen er sat saa meget højere; samme Stigning er
ogsaa anvendt ved Bibliotekerne, medens de højere Embedsmænd i Centraladministrationen
stiger med 500 Kr,
I Modsætning til den ganske utilfredsstillende Løn, som man indtil
nu har tillagt Professoren ved hans Tiltrædelse, maa de Indtægter, som
han har oppebaaret paa det højeste Lønningstrin erkendes for at have været
passende, sammenlignet med hvad Staten tidligere har ydet sine Embedsmænd.
Herved spiller det en afgørende Rolle, afc den ældre Professor ved
Siden af sin Lønning nyder Fribolig eller Erstatning derfor i den saakaldte
Huslejeportion, hvis han da ikke straks ved sin Tiltrædelse har opnaaet
en af de egentlige Embedsboliger, der er knyttede til Museer eller andre
videnskabelige Anstalter. Af Friboliger er der nu kun to tilbage; Huslejeportionernes
Antal var oprindelig 8, men i 1888 forhøjedes Antallet til 12,
samtidig med at Belobet fra 800 Kr. forøgedes til 1,200 Kr., for at det kunde
svare til den stærkt stegne Husleje. Denne fra Fortiden nedarvede Ordning
har meget tiltalende Sider; men den frembyder dog tillige visse Misligheder,
som i Tidens Løb er traadt stedse stærkere frem. Det føles som
ret ubehageligt, at en Universitetslærer kun kan opnaa det store Gode,
som en Fribolig eller Huslejeportion er, ved at en ældre Kollega af ham
dør eller tager sin Afsked, og det er undergivet de største Tilfældigheder,
hvor længe han maa vente, før det tilfalder ham; i Tiden efter 1888 er Huslejeportion
gennemsnitsvis opnaaet efter 16% Aars Tjenestetid, men der
er meget store Afvigelser fra Gennemsnittet; een Professor har f. Eks. faaet
Huslejeportion efter kun at have været i sin Stilling i 13 Aar, andre har
maattet vente over 21 Aar derpaa. Huslejeportionernes fast afgrænsede
Antal har medført, at man meget omhyggelig har maattet afmaale hver
enkelts Ret til at komme i Betragtning, og idet man er gaaet ud fra, at
den, der er Gang havde opnaaet en vis Plads i Rækkefølgen, ikke burde
tabe den ved at nogen anden blev skudt ind foran ham, har dette fort til
ret kunstige Ordninger og ofte voldt Vanskelighed og Tvivlsmaal. For
at raade Bod paa de Misforhold, der fremkom herved, delvis ogsaa af andre
Grunde, har Universitetet oftere maattet andrage om Bevilling af ekstraordinære
Huslejeportioner, og det har derved fundet megen Tmødekommenhed
hos Bevillingsmyndighederne, saaledes at der i Øjeblikket
findes 4 saadanne personlige Huslejeportioner, foruden den, som er bevilget
Professoren i Anatomi til Erstatning for en Embedsbolig.
Heldigere end at fortsætte ad denne Ve] synes det at være, at man
søger den Grundfejl rettet, hvorfra alle Mislighederne stammer, den at der
kun findes et fast Antal Huslejeportioner, saaledes at dette Gode alene
kan opnaas ved indtrædende Ledighed. 1 Virkeligheden er dette jo Anvendelsen
af et System, der under vekslende Former tidligere fandtes i
en Række forskellige Embedsetater; men med fuld Ret har man ved de
senere Tiders Lønningslove altid søgt at komme bort fra dette og i Stedet
at lade indtræde en Stigning, der er uafhængig af Dødsfald eller Afgang
paa anden Maade. Ganske i Overensstemmelse hermed har man søgt at
bringe den Universitetssædvane, at Professoren som ældre faar fri Bolig,
14 Universitetet 1907—1908.
ind i faste Former ved at foreslaa, at Huslejeportionen opnaas efter en bestemt
Tjenestetid, eller med andre Ord, ved at Huslejeportionernes Antal
bliver ikke fast, men skiftende i Forhold til, hvor mange Lærere der til
enhver Tid har opnaaet en vis Embedsalder. Naar denne er foreslaaet sat
til 20 Aar*), bliver Ventetiden jo ikke saa lidt længere end den hidbil gennemsnitlige,
men selv bortset fra, at man ikke med Sikkerhed kan bygge paa,
hvad Resultat en saa kort Aarrække udviser, vil den større Retfærdighed og
Sikkerhed ved den nye Ordning være en fuldt tilstrækkelig Erstatning.
Paa den anden Side kan det næppe antages, at denne Ordning, hvorved
Bevillingen paa Konto 2 fra fast ændres til kalkulatorisk, gennemsnitlig
vil medføre nogen forøget Udgift for Staten, og Bevillingsmyndigheden
vil paa denne Maade blive fri for de stadige Anmodninger om ved særlige
Bevillinger at raade Bod paa de værste Mangler ved den tidligere Ordning.
— Da der er al Grund til at antage, at de endnu bevarede to Professorgaarde
kan anvendes til mere Nytte for Universitetet paa anden Maade,
har man foreslaaet at indsætte Bestemmelser, der aabner Adgangen hertil.
Nyt er det, at der i Forslaget tillægges de Professorer, der har Embedsbolig,
et Alderstillæg mere end de øvrige, saaledes at for dem Slutningslønnen
bliver 6,800 Kr. Embedsboligen er jo, som det altid er udtalt i
Universitetets Lønningslove, at betragte som et Vederlag for det forøgede
Arbejde, som paahviler Bestyreren af en Samling, Lederen af et Laboratorium
o. 1.; men om end det, at Professoren straks opnaar en saadan Bolig,
sikkert er et stort Gode, maa det dog ikke glemmes, at en Embedsbolig
ogsaa medfører ikke ringe Byrder, Skatter og Vedligeholdelse, betydelige
Installationsomkostninger straks og stadigt store Udgifter til Tyendehold;
at have sit Hjem lige ved Siden af en Samling medfører desuden adskillig
Repræsentation og dermed følgende Udgifter. Naar da de øvrige
Professorer efter gammel Universitetsskik som ældre forhen fik en Fribolig
i Professorgaardene og nu opnaar, hvad der nogenlunde svarer dertil
i Form af Huslejeportion, kan man nok med nogen Grund mene, at de derved
stilles gunstigere end de Professorer, der har Embedsbolig og de dermed
sammenhængende Pligter og Byrder, og at Forholdet mellem de to
Grupper af Professorer ordnes rigtigere, naar Professoren med Embedsbolig
i Løn naar et Skridt udover, hvad der tilstaas de andre.
Hvad der her foreslaas som Slutningsløn for Universitetsprofessoren,
betyder da i Forhold til det nugældende for Professorerne med Embedsbolig
en Forhøjelse af 800 Kr., for det meget større Antal af Professorer,
*) I Forslaget er brugt Udtrykkene: »4 Aar efter at sidste Alderstillæg er opnaaet«,
fordi den, hvem der er tillagt en Beregning af Tjenestetiden, gunstigere end den
ligefrem fra Ansættelsen regnede, ogsaa bor have Huslejeportion tidligere. Af de
i Øjeblikket ansatte Professorer har dette kun Betydning for en eneste (Prof.
Fridericia, som blev kaldet til Professor i 1899, men paa Grund af sin tidligere Ansættelse
som Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket har sin Tjenestetid
beregnet fra 1. Marts 1889), men det vil i Fremtiden faa Betydning for dem, der
medbringer Anciennetet fra Polyteknisk Læreanstalt eller fra normerede Docenturer
(jfr. ndfr.). — Det kan endnu oplyses, at naar Prof. Lofder, der udnævntes
|til Professor i 1888, ikke hidtil har opnaaet Huslejeportion, ligger det i, at hans
Anciennetet overfor Huslejeportionerne efter den tidligere Ordning maatte beregnes
fra 1898, da hans Professorat omdannedes til normeret.
Bestyrelse. 15
der ikke har en saadan, en Fremgang af 400 Kr. Det maa sikkert indrømmes,
at en Forhøjelse af Slutningslønnen, der for Flertallet kun er henved
7 pCt., end ikke opvejer den indtraadte Forringelse i Pengenes Købeevne;
men Udvalget har ved at foreslaa en saa beskeden Forhøjelse foroven villet
opnaa, at hele Forslaget klart skal vidne om, at det er de yngre Aldersklasser
af Professorer, man først og fremmest ønsker at hjælpe, og at den
stærkt forøgede Begyndelsesløn er Hovedpunktet i Forslaget*).
Paa Lønningslovens § 2 er ligesom tidligere optaget de faste Docenter,
der medvirker ved Undervisningen, blot at disse kaldes »normerede« øg
ikke som før »ordinære«. Dette svarer til, at Professoraterne vedblivende
betegnes som normerede, ikke som ordinære, men den lille Ændring hænger
i øvrigt sammen med, at man overhovedet maa ønske at komme bort fra
den tidligere Modsætning: ordinær — ekstraordinær, især fordi Betegnelsen
som Professor extraordinarius er vildledende, da den ved de tyske Universiteter
bruges om en langt mindre betydende Stilling.
For øvrigt er her til de allerede i Lønningsloven af 1892 omtalte Docenter
føjet Docenten i Oto-Laryngologi, en Stilling, der blev normeret
ved Finanslovene for 1897—98 og 1900—01, og desuden er her optaget
to Docenter under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Docenten
i Hygiejne under det lægevidenskabelige Fakultet, idet disse Stillinger,
skønt de hidtil har været opførte paa Finansloven under Konto 7 a. og
7 p., ikke bortfalder med de Personer, der nu beklæder dem, og saaledes
som faste hører hjemme paa Lønningsloven. (Om de to theologiske Docenturer,
der uden at bortfalde med Personerne dog indtager en Særstilling,
se nedenfor).
De fra tidligere Tid eksisterende Docenter under det lægevidenskabelige
Fakultet er nu lønnede med et Honorar uden Stigning, og dette Forhold
er der ingen Grund til at ændre, men for Docenterne under b.—f. foreslaas
Honoraret forhøjet fra 2,000 til 2,500 Kr., fordi disse Docenter underviser
i Specialfag, der kun lejlighedsvis kommer i Betragtning ved Universitetsprofessorernes
Undervisning, og som sagkyndige paa deres Omraade
hjælper Universitetet paa forskellig Vis. — Hvad der foreslaas som Løn*)
Om de Indtægter, Professorerne oppebærer ud over Lønning og Huslejeportion,
blev der i 1899 meddelt detaillerede Oplysninger (Aarb. 1898—-1901, S. 3 fL). Det
vil af den da optagne Liste ses, at større Ekstraindtægter kun tilfalder dem, der
yder særligt Arbejde i Universitetets Administration, nemlig Referendarius (600
Kr.), de to Inspectores quæsturæ (hver 400 Kr.), de tre Medlemmer af Stipendiebestyrelsen
(hver 200 Kr.), Regensprovsten (600 Kr.), hvortil kommer for Redaktion
af Universitetsaarbogen ca. 600 Kr. Endvidere oppebærer Eforerne for visse
Legater Indtægter, som den Gang udgjorde et samlet Beløb af 1,506 Kr. 80 0. De
øvrige Ekstraindtægter er højst beskedne; det drejer sig om Eksamensgebyrer,
Eakultetssportler og den saakaldte Distributs til Medlemmerne af Konsistorium,
og den samlede Sum udgjorde 3,532 Kr. 19 0., der fordelte sig mellem 55 Professorer,
gennemsnitlig til hver ca. 64 Kr. — Endnu kan nævnes, at Læreren i Kirkeret
ved Pastoralseminariet, som den Gang var en Professor, lønnes med 800 Kr.,
og at den akademiske Værge for Frue Kirke af denne Kirkes Indtægter oppebar
786 Kr. 55 0.; endelig at Prof. Rostgardianus har det Rostgaardske Legat, 400 Kr.
og Professoren i Fysik det Kratzensteinske, 465 Kr. (det Lundske Legat, 720 Kr.,
tilkommer Lederen af Zoologisk Museums første Afdeling, som den Gang var Professoren
i Zoologi).
16 Universitetet 1907—1908.
ning for de tre paa denne Paragraf nyindsatte Docenter, vil bedst kunne 9,
omtales nedenfor, hvor de øvrige Docenter omhandles.
Hvad angaar de i § 5 foreslaaede Bestemmelser om Anciennetets- -i
beregning, har man fra tidligere Lønningslove optaget den Regel, at en n
Professor, der overflyttes fra Polyteknisk Læreanstalt til Universitetet, ,1
medfører sin Anciennetet. Derimod lyder Bestemmelsen om Docenternes 8£
Medbringen af Anciennetet helt anderledes end i den nugældende Lønnings- -s
lov, idet det her er fastsat, at Ancienneteten regnes fra den første faste 9]
Ansættelse ved Universitetet. Det var en Bestemmelse, der indkom som ID
ny i 1892, paa et Tidspunkt, da der ikke længere fandtes andre faste Docenter
ved Universitetet end de >>ordinære Docenter« under det lægevidenskabe- -9
lige Fakultet, og da disse efter deres Fags Karakter kun rent undtagelses- -&
vis kunde ventes at gaa over i et Professorat, havde Bestemmelsen ringe &.
Rækkevidde. Hvis denne Bestemmelse nu gentoges, vilde den faa en helt dl
ny Betydning, idet af de i § 2 nyoptagne Docenter de to, Docenten i Rets- -s
videnskab og Docenten i Statsvidenskab, efter deres Fag netop vil kunne 9i
gaa over i Professorater, og endda maa man haabe, at det siden vil kunne 9r
lykkes LTniversitetet at faa omdannet flere af de nu rent personlige Docen- -u
turer til faste, om hvilke da det samme vil gælde. Under disse Forhold hl
synes det hverken økonomisk forsvarligt eller paakrævet af Retfærdighedshensyn
at bibeholde den tidligere Bestemmelse, og man har da i Stedet i9
foreslaaet en Ordning, der har Sidestykker i dette Aars Lønningslove, og §c
som vil medføre, at en Docent, naar han har virket i 8 Aar eller mere, straks
ved sin Udnævnelse til Professor vil faa sit første Alderstillæg. Dette villi.
allerede have en ikke ringe Betydning, og naar det er langt mindre, end hi
hvad der indeholdtes i den ældre Bestemmelse, tor man vel haabe, at man.iiÉ
i enkelte Tilfælde, hvor Docenten har maattet virke meget længe, inden ns
han opnaar et Professorat, kan formaa Bevillingsmyndighederne til en ns
yderligere Forhøjelse af Tjenestealderen.
Paa Finansloven findes opfort Lønninger og Honorarer til 6 ekstra--^
ordinære Professorer og en Række Docenter. Hvad de første angaar, eng
der allerede tillagt dem oprykkende Lønning ligesom de normerede Pro-oi
fessorer, og den forbedrede Lønning, som for disse er foreslaaet paa Lon~ni
ningsloven, vil saaledes uden videre komme hine til gode. I dette, at dennsj
ene Art Professorater skal genbesættes ved Ledighed, den anden bortfaldemJ
med de Personer, for hvilke den er oprettet, ligger der jo heller ingen Grundbu
til at gøre nogen lonningsmæssig Forskel mellem dem, og man maa derfonoi
ogsaa ønske Ligestillingen gennemført paa den Maade, at der aabnes d©!'
paa Finansloven optagne Professorer samme Adgang som de normered©] »6
til Huslejeportionerne, hvad der med den for disse foreslaaede Ordningni
heller ikke frembyder nogen Vanskelighed.
Hvad angaar Docenterne, trænges der til helt anderledes indgribendebi
Ændringer. Udvalget har fra første Færd haft sin Opmærksomhed stærkWi
henvendt derpaa, og paa den anden Side har Docenterne selv indbyrdesob
drøftet deres Stilling og derefter forhandlet derom med l dvalget.
Bestyrelse. 17
Medens de i tidligere Tid eksisterende normerede Docentnrer og
Lektorater i Tidens Løb alle er omdannede til Professorater, naar ene bortses
fra de »ordinære« Docentnrer under det lægevidenskabelige Fakultet,
er det ved Bevillinger paa de aarlige Finanslove efterhaanden lykkedes
at knytte en Række især yngre Videnskabsmænd til Universitetet, og
dette har paa denne Maade vundet en højst ønskelig, i mange Tilfælde ganske
uundværlig Forøgelse af sine Lærerkræfter. Over disse nye Læreres Stilling
hviler der imidlertid den største Usikkerhed. Efter at man til en Begyndelse
havde ansat Docenterne for et vist Tidsrum, oftest 3 Aar, gik
man siden over til at overdrage dem deres Lærergerning »indtil videre«.
Det Honorar, man tilstod dem, var altid ringe, og naar siden den ene eller
anden af disse Docenter har faaet sit Honorar forøget, har det oftest været
efter flere forgæves Forsøg, og selv de ældste af dem, Mænd, der har virket
ved Universitetet langt over 20 Aar, er ikke naaet ud over en Aarsløn af
3,000 Kr., medens det samtidig er blevet stedse vanskeligere for Docenterne
at skaffe sig anden Indtægt, f. Eks. ved Undervisningstimer i de højere
Almenskoler. Den hele løse Stilling har endelig hindret disse midlertidige
Lærere i at opnaa Pensionsret, en Mangel, der endnu ikke har vist sig saa
meget, fordi alle disse Stillinger er fremkomne i den sidste Menneskealder,
Flertallet endda i de sidste 15 Aar, men som kan ventes efterhaanden at
ville træde des stærkere frem.
Naar man her maa ønske væsentlige Ændringer, er der heldigvis
Grund til at tro, at ogsaa Bevillingsmyndighederne vil være gunstig stemte
derfor. Man har ved dette Aars Lønningslove i høj Grad forbedret de
Stillinger ved Bibliotekerne, i Rigsarkivet og i Ministerierne, der nogenlunde
kan sidestilles med Universitetsdocenternes, og overfor Universitetet
selv har man i de sidste Aar ændret nogle af disse Docenturer
fra rent personlige til faste, hvorved det, som allerede nævnt, er blevet
muligt at optage paa selve Lønningsloven tre af de Docenter, som tidligere
har haft deres Plads paa Finansloven.
For disse tre Docenter er der da paa Lønningsloven (§ 6) foreslaaet
en Begyndelsesløn af 2,800 Kr. i Stedet for, at den ene af dem nu oppebærer
2,400 Kr., de to andre 2,000 Kr. Naar man kender de store Krav
til videnskabelig Dygtighed, der stilles til en Docent, og ser, i hvilken Grad
Universitetsgerningen erfaringsmæssigt beslaglægger hans Kræfter, vil en
saadan Begyndelsesløn sikkert ikke findes for høj. Fremdeles foreslaas,
at Docenterne fra denne Begyndelse skal stige med 400 Kr. hvert 4de Aar
indtil 4,400 Kr., og der tillægges dem Pensionsret efter de sædvanlige Regler.
Endelig faar det for disse Docenter ogsaa Betydning, at deres Docentvirksomhed
vil medføre, at de ved Overgang i et Professorat faar forøget Anciennetet.
Hvad der her paa Lønningsloven er foreslaaet for de tre nye Docenter
i normerede Stillinger, er det, som man nu foreslaar lagt til Grund for Lønningen
af de fleste af de Docenter, der er opførte paa Finansloven, og som
saavel i de videnskabelige Krav, der stilles til dem, som i hele deres Universitetsgerning
staar ganske lige med hine tre. De Summer, der er foreslaaede
for hver enkelt af disse, er beregnede ganske paa den ovenanførte
Maade, og dertil er der foreslaaet dem tillagt Pensionsret. Derimod har
^an ikke ment ligefrem at kunne fastslaa noget om, at disse Mænd i person-
Universitetets Aarbog. 3
18 Universitetet 1907—1908.
lige Docentstillinger ved Overgang i et Professorat skal medbringe en vis
Anciennetet; men man tør dog antage, at naar Tilfældet kommer til at d,
foreligge, vil et dertil sigtende Forslag fra Universitetet let finde Imødekommenhed
efter det Forbillede, der er givet i Lønningsloven.
At det her foreslaaede vil betegne en meget betydelig Forbedring §
i Docenternes Stilling, er indlysende, og det er ogsaa bleven anerkendt fra &
Docenternes Side. Imidlertid har disse navnlig paa eet Punkt ønsket en n
yderligere Forbedring, som Udvalget ikke tør tilraade, idet de har ment, ,1
at Docenten, naar han har virket som saadan i 16 Aar, burde overgaa til li
Stillingen som »ekstraordinær« Professor med sædvanlig Professorlønning. ..
Der er jo ingen Tvivl om, at Universitetet ofte selv vil stræbe efter at faa £.
udvirket, at der for en Docent oprettes et personligt Professorat, for at ^
det paa den Maade kan sikre sig hans fulde Medvirkning ved Undervis- -g
ningen. Men paa Forhaand at fastslaa, at enhver personlig Docentur af if
sig selv efter et vist Aaremaal skal gaa over til at blive et Professorat, kan n,
man hverken anse for rigtigt overfor de bevilgende Myndigheder eller over- -i
for selve Universitetet; en Udnævnelse til Professor maa i hvert enkelt dl
Tilfælde afgøres under Hensyn baade til Lærerens Duelighed og vedkom- -D
mende Fags Krav, ganske som Universitetet herefter som hidtil ved An- -u
sætteisen af en Docent maa tage det Forbehold, at derved ingenlunde er- -i
hverves en Ret til ubetinget at komme i Betragtning ved Besættelsen af IB
et normeret Professorat i samme Fag.
Medens det, som ovenfor anført, foreslaas at fastsætte en stigende si;
Lønning for Flertallet af Docenterne, er der enkelte af disse, hvis Under- -T
visningspligt er saa begrænset, at man her mener at burde blive staaende øf
ved det faste Honorar, der nu er bevilget dem, og endelig findes under det^9
theologiske Fakultet to Docenturer, hvis Indehavere er ansatte paa tre Aar IB
med Adgang til Fornyelse paa andre tre Aar; af Hensyn hertil har man xi£
for disse vel foreslaaet et Honorar af samme Størrelse som Docenternes es
Begyndelsesløn, men uden Stigning og Pensionsret.
Det bør endnu betones, at alt, hvad der her er foreslaaet om Løn- -n
satser paa Finansloven, kun gælder for de i Øjeblikket ved Universitetetds;
ansatte Lærere. Bevillingsmyndighederne maa beholde deres fulde Frihedbs
overfor fremtidig Oprettelse af den Art personlige Stillinger, deres Løn--n(
ningsmaade og Pensionsret, selv om man nok tør haabe, at det her fore--8']
slaaede, om det gennemføres, til en vis Grad vil komme til at danne Ud—h
gangspunktet for hvad Bevillinger der senere maatte opnaas.
Ved denne Betænknings Afgivelse var af l dvalgets Medlemmer Pro—oi
fessor H. Munch-Peter sen i Udlandet.
I Maj 1907.
V. Bentzon. J. C. Bock. Kr. Erslev.
M. Cl. Gertz. T. Horring. J. C. Jacobsen.m
H. Jungersen. H - Scharling.
Forslaget drøftedes paa Lærerforsamlingens Møder den 30. Maj ogo
G. Juni 1907, paa hvilket sidste Møde det med Hensyn til Professorernes
Lønninger besluttedes, at Begyndelseslønnen for Professorer skulde foresK
Bestyrelse. 19
slaas til 4,800 Kr., stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 6,800 Kr.,
samt at den hidtil værende Ordning med Huslejeportioner skulde foreslaas
bevaret, dog at de nu ansatte ekstraordinære Professorer skulde opnaa
Huslejeportion efter 20 Aars Ansættelse og de senere ansatte konkurrere
til Huslejeportionerne efter Tjenestetid lige med de ordinære.
Til Lærerforsamlingens Møde den 20. Juni 1907 blev derefter af Lønningsudvalget
fremsat følgende:
Bemærkninger til Ændringsforslag stillede til 2den Behandling af Lønningsforslagene.
Udvalget har forsøgt at give en Formulering af det af Professor Grundtvig
(med Ændring af Professor Torp) stillede og af Lærerforsamlingen ved
1ste Behandling vedtagne Forslag. Dette maa formentlig kunne affattes
saaledes:
Til Lønningsloven:
§ 5, 1ste Stk., faar følgende Affattelse:
»Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af
500 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr.«.
I Stedet for 3die og 4de Stykke indsættes følgende Stykker:
»Foruden Lønning efter ovenstaaende Regler tillægges der de ældste
af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet
enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de
12, i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner.
De, som efter denne Lovs Ikrafttræden ansættes i normerede
Professorater, maa dog staa tilbage for de Professorer, der efter nævnte
Tidspunkt ansættes i personlige Professorater med Adgang til Universitetets
Huslejeportioner, for saa vidt disse have større Anciennetet.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af
videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de Friboliger,
som af denne Grund følge med Embederne, og foruden Lønning
efter ovenstaaende Regler yderligere et Alderstillæg paa 400 Kr. efter 20
Aars Tjenestetid. Der tillægges Professor Rostgardianus en Huslejeportion
af 400 Kr. aarlig, at regne fra hans Ansættelse«.
Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1908—09:
S. 7. Ordene »samme Adgang til Huslejeportion« rettes til: »der tillægges
dem en ekstraordinær Huslejeportion 4 Aar efter, at sidste Alderstillæg
er opnaaet«.
Hele Udvalget er imidlertid enigt om at fraraade, at Forslaget vedtages
endeligt i den foreliggende Skikkelse, navnlig fordi det næppe kan
antages, at Bevillingsmyndighederne vil gaa ind paa straks at binde sig
til 6 fremtidige ekstraordinære Huslejeportioner for de nuværende personlige
Professorer, og fordi det, at lade Indehaverne af senere oprettede
personlige Professorater konkurrere med de normerede til Huslejeportion,
vil medføre en uheldig Udskyden af Tiden for dennes Opnaaelse.
20 Universitetet 1907—1908.
Derimod er alle Udvalgets Medlemmer, med Undtagelse af Erslev,
blevne enige om at tiltræde den foreløbigt vedtagne Stigning af Lønningen
med 500 Kr. indtil 6,800 Kr.; dog mener man, at deraf maa følge, at Spørgsmaalet
om en ekstra Aldersstigning for Embedsboligprofessorerne maa
falde bort. Overfor Husleieportionsspørgsmaalet har man derimod delt
sig. Et Mindretal (Kvæstor og Professorerne Bock og Munch-Peter sen)
kan ogsaa med Hensyn til dette Spørgsmaal slutte sig til Hovedtanken
i, hvad der blev vedtaget paa Lærerforsamlingen, idet det anser det for
betænkeligt at bringe Spørgsmaalet om en Forandring af Ordningen med
Huslejeportionerne i Forbindelse med Bestræbelserne for Lønningsforhøjelse.
Mindretallet mener imidlertid, at man herefter konsekvent maa
bevare de nugældende Bestemmelser om Huslejeportioner ganske uforandrede,
og vil derfor — skønt det erkender det ønskelige i en Ændring
af den nuværende Ordning paa dette Punkt — ikke kunne tilraade ved
denne Lejlighed at søge skaffet de ekstraordinære (nuværende og tilkommende)
Professorer Ret til Huslejeportion. Et Flertal (Rektor og Professorerne
Bentzon, Jacobsen, Jungersen og W. Scharling) fastholder derimod
den tidligere Udvalgsindstilling, som efter dets Mening fører til en r
tilfredsstillende og retfærdig Ordning, idet den bevarer Fordelene ved at 3
have Huslejeportioner og fjerner Manglerne. Dog optager man den Ændring,
at Optionsboligerne lades urørte.
Erslev er ganske enig med Flertallet i, at man ikke bør opgive at j
gennemføre en rationel Omordning af Huslejeportionerne, men kan ikke 9
følge det i at forlade den anden Hovedtanke i Udvalgets oprindelige Forslag,
den, at Professorens Slutningsløn kun bør foreslaas lidet forøget; i i
sig selv rigtigt afgiver dette dertil en vigtig Støtte for den stærke Forøgelse 9
af Begyndelseslønnen og tillader desuden at give Embedsboligprofessorerne 9
et særligt Alderstillæg. Han kan derfor vel tiltræde Stigningen med 500 0
Kr., men maa for de Professorer, der har Adgang til Huslejeportion, standse 9
efter 12 Aar, hvad der for de følgende Alderstrin kun giver 100 Kr. mindre 9
om Aaret end efter Udvalgets oprindelige Forslag. Til Gengæld opnaas g,
derved Mulighed for at lade Huslejeportionen indtræde 2 Aar, før det sker T
efter Flertallets Forslag. Naar han desuden foreslaar at lade den ny Ord- -J
ning først indtræde 4 Aar efter Lovens Ikrafttræden, bevares derved for i(
de Professorer, der nu staar nærmest ved Huslejeportion, Muligheden for
at opnaa den før den fikserede Termin, og dermed overflødiggøres vistnok
den Overgangsbestemmelse, som der paa Lærerforsamlingen blev ytret ch
Ønske om.
Idet Udvalget hermed tager sit oprindelige Forslag tilbage, vil efter
de nu fra Udvalget foreliggende Forslag Lønningslovens § 5, bortset fra £•
Anciennetetsbestemmelsen, faa følgende Affattelse:
A . E f t e r F l e r t a l l e t s F o r s l a g :
»Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800 0(
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et 1 illæg af IÆ
500 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af
videnskabelige Samlinger og Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de Fri- -1
boliger, som af denne Grund følge med Embederne.
Bestyrelse. 21
Foruden Lønning efter ovenstaaende Regier tillægges der de ældste
af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet
enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de
i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde oprettede Huslejeportioner.
Dog bortfalder ved denne Lovs Ikrafttræden den hidtil stedfindende Option
af Huslejeportionerne, og der tillægges hver af de normerede Professorer
en Huslejeportion 4 Aar efter, at sidste Alderstillæg er opnaaet. Udelukkede
fra Adgang hertil ere paa samme Maade som hidtil de Professorer,
der have Embedsbolig eller opnaa Fribolig, samt Professor Rostgardianus;
sidstnævnte tillægges der en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig, at regne fra
hans Ansættelse«.
B . E f t e r M i n d r e t a l l e t s F o r s l a g :
»Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af
500 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr.
Foruden Lønning efter ovenstaaende Regler tillægges der de ældste
af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet
enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de
12, i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse
af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de
Friboliger, som af denne Grund følge med Embederne. Der tillægges Professor
Rostgardianus en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig*)«.
C . E f t e r E r s l e v s F o r s l a g * * ) :
»Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af
500 Kr. a a r l i g ; dog kan Lønningen for de P r o f e s s o r e r , der have
E m b e d s b o l i g , ikke o v e r s t i g e 6,800 K r . , og for dem, der have
Adgang t i l at opnaa F r i b o l i g e l l e r H u s l e j e p o r t i o n , ikke o v e r s
t i g e 6,300 Kr.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af
videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de
F r i b o l i g e r , som af denne Grund f ø l g e med Embederne; for d i s s e P r o f
e s s o r e r i n d t r æ d e r det s i d s t e A l d e r s t i l l æ g 6 Aar e f t e r det
n æ s t s i d s t e .
Der tillægges de ældste af de normerede Professorer efter deres Embedsalder
ved Universitetet enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde
eller en af de i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde
oprettede Huslejeportioner. Den hidtil stedfindende Option af Huslejeportionerne
bortfalder dog 4 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden, og der
tillægges derefter hver af de normerede Professorer en Huslejeportion
6 Aar efter, at sidste Alderstillæg er opnaaet. Udelukkede fra Adgang hertil
ere paa samme Maade som hidtil de Professorer, der have Embedsbolig
*) I Ændringsforslagene til Finanslovforslaget (S. 7) udgaar Ordene: »og samme Adgang
som disse til Huslejeportion«.
**) De Punkter, hvori dette Forslag afviger fra Flertallets, er fremhævede.
22 Universitetet 1907—1908.
eller opnaa Fribolig, samt Professor Rostgardianus; sidstnævnte tillægges g'
der en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig, at regne fra hans Ansættelse«.
Til yderligere Orientering skal gives følgende Sammenstilling af de 9
foreslaaede Lønsatser (H. betyder Huslejeportion paa 1,200 Kr.):
En Professor vil efter Forslagene oppebære
oppebærer nu Flertallet Mindretallet Erslev
i 1.—4. Aar 3,600 4,800 4,800 4,800
- 5.-8. — 36--4,200 5,300 5,300 5,300
- 9.—12. — 42--4,800 5,800 5,800 5,800
- 13.—15. 4,800 og H ? 6,300 6,300 og H.? 6,300 Embeds- -8
16. 5,400 og H ? 6,300 6,300 og H.? 6,300 bolig-
- 17.—18. 5,400 og H ? 6,800 6,800 og H.? 6,300 proff.
- 19.-20. — 5,400 og H ? 6,800 6,800 og H.? 6,300 og H. 6,800 0(
- fra 21. 6,000 og H 6,800 og H. 6,800 og H. 6,300 og H. 6,800 (X
For øvrigt henvises til de Lister, der vil blive eftersendte*). Det vil Ir
af disse fremgaa, at Flertallets Forslag medfører for de normerede Pro- -o
fessorer en Udgiftsstigning af 55,275 Kr., Mindretallets 1,200 Kr. mindre si
(idet Huslejeportion til Professor Loffler bortfalder); efter Erslevs For- -v
slag er Udgiftsstigningen 40,866 Kr.
Som det vil ses, ligger Forskellen mellem Forslagene udelukkende si;
i den Stilling, man indtager til sidste Løntrin og til Huslejeportionen, og go
den kan opstilles som et dobbelt Alternativ;
Lønningen s k a l e n t e n s l u t t e med 6,800 Kr. ( F l e r t a l l e t og Mindre- - s :
tallet),
e l l e r med 6,800 Kr. for E m b e d s b o l i g p r o f e s s o r e r n e , med 6,300 Kr. . i ]
for de øvrige (Erslev).
H u s l e j e p o r t i o n e r n e s k a l e n t e n l a d e s u r ø r t e ( M i n d r e t a l l e t )
e l l e r f i k s e r e s og t i l l i g e g ø r e s t i l g æ n g e l i g e for de e k s t r a o r d i n æ r e P r o - - o
fessorer (Flertallet, der fikserer Tiden til efter 20 Aar, og Erslev, der fikserer^:
den til efter 18 Aar).
Professor W. Scharling var ved denne Betænknings Afgivelse i Ud-b'
landet.
Den 13. Juni 1907.
V. Bentzon. J. C. Bock. Kr. Erslev.
M. CI. Gertz. T. Horring. J. C. Jacobsen.
II. Jungersen. II. Munch-Peter sen.
Efter at disse Forslag, der var ledsagede af tilsvarende Lønnings-eg
sammenstillinger, som det ovenfor S. 1—3 aftrykte Forslag, var drøftedeøi
blev Professor Erslevs Forslag forkastet, medens Mindretallets Forslag onno
Bevaring af Huslejeportionerne i deres nuværende Skikkelse vedtogesesi
*) I disse er i Henhold til de paa Lærerforsamlingen faldne Udtalelser foretaget nogldgo
mindre Ændringer ved Proff. Steenstrup, Meyer og Rovsing samt i Noten om Proflof
Loffler.
Bestyrelse. 23
Fra Lønningsudvalget forelaa endvidere nedenstaaende Forslag til
de Paragraffer af Lønningsioven, som ikke kunde forelægges ved Sagens
første Behandling.
Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende
Lønning sforhold.
§ 7.
To Direktører ved Universitetets zoologiske Museum lønnes hver
med 4,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 6,000 Kr.
§ 8.
En Inspektør ved botanisk Haves Museum, to Inspektører ved det
mineralogisk-geognostiske Museum, en Inspektør ved kemisk Laboratorium
og en Inspektør ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk
Observatorium lønnes hver med 2,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de
Aar med 400 Kr. indtil 4,400 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem,
der ere ansatte ved Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de
paa dette Tidspunkt have i den paagældende Stilling. De have Ret til Pension
— at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid — og kunne derfor
kun afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke.
§ 9.
Overgartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3,000
Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 5,200 Kr. Desuden
tillægges der ham fri Bolig.
§ 10.
Til Ministeriets Raadighed stilles en sammenlagt Sum af 126,758 Kr.
— hvoraf 7,400 Kr. ere tillagte bestemte Personer — for dermed at lønne
samtlige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd
og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne
særlige Institutter og Samlinger, med Undtagelse af Universitetsbiblioteket
og Universitetskvæsturen. De fornævnte 126,758 Kr. bestaa af
Begyndelseslønninger, i alt 41,600 Kr.
Lønninger uden Stigen, i alt 57,828 —
Samlede Summer til Raadighed for Bestyrerne, i alt 19,930 —
For bestemte Personer, i alt 7,400 —
126,758 Kr.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved Lovens
Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt have
som Bestillingsmænd under Universitetet eller Kommunitetet.
Naar en Assistent rykker op i et af de i §§ 7 og 8 nævnte Embeder,
medregnes ved Beregningen af Alderstillæg 4 Aar af hans Tjenestetid som
Assistent; har denne hans Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog
kun Halvdelen af Tjenestetiden som Assistent.
24 Universitetet 1907—1908.
§ 11-
Som Honorarer fastsættes en sammenlagt Sum af 6,300 Kr. til Inspectores
quæsturæ, Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne
ved Pastoralseminariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne.
§ 12.
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Bestillingsmænd
ved Lovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb, end
der herefter tilkommer ham i Lønninger m. v., godtgøres Forskellen ham
som personligt Tillæg, indtil den udlignes ved Opnaaelse af Alderstillæg,
§ 13.
Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den statsvidenskabelige
Embedsprøve ved Eksamenskommissioner fastsættes en Sum
af mdtil 18,000 Kr. aarlig.
Indtil Eksamenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes
indtil 17,600 Kr. aarlig til at lønne de faste Censorer ved Universitetets
Embedseksamina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage
i Bestemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt
Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den eksaminerende
Professor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedseksamina og Tillægseksamen
efter Adg. 25. Oktober 1883 anslaas et Beløb af 5,000 Kr.
§ 14.
Af Statskassen godskrives der de i § 10 nævnte Bestillingsmænd, dog
ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb,
der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse
af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til
Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 15 anførte Bestemmelser
bliver pensionsberettiget, eller naar han inden dette Tidspunkt
afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten
eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader
sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en Understøttelse
indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift, afkortes
der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller
delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar det for
Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret
Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til
at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garanterede Forsikringsanstalt,
skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme
Vilkaar, som ifølge Lov af 5. Januar 1851 ere gældende for de af Embedsmænd
for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til Gennemførelsen
af de foranstaaende Bestemmelser.
§ 15.
De i § 10 nævnte Bestillingsmænd opnaa Pensionsret efter Reglerne
i Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar have
tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende
Bestyrelse. 25
Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Opnaaelsen af Pensionsret har
til Følge, at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af Kirkeog
Undervisningsministeriet. Den af en saadan Bestillingsmand opnaaede
pensionsgivende Tjenestetid kommer ham til gode, naar han gaar over
i p e n s i o n s b e r e t t i g e t Embede. De her givne B e s t e m m e l s e r gælde ogsaa for
de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der have været Bestillingsmænd,
men ere gaaede over i pensionsberettiget Embede. Reglerne
i Pensionsloven af 24. Februar 1858 komme ligeledes til Anvendelse paa
de pensionsberettigede Bestillingsmænds efterladte, dog at Børneunderstøttelsernes
Beløb indenfor de i Pensionsloven givne Rammer fastsættes
af Finansministeren.
§ 16.
Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1908.
Dette Forslag, der vedtoges af Lærerforsamlingen den 20. Juni 1907,
var af Lønningsudvalget ledsaget — foruden med Beregninger, hvorom
henvises til det nedenfor aftrykte samlede Lønningsforslags Bilag B—G —
med følgende oplysende Bemærkninger:
§ 4.
Betegnelsen som Direktører i Stedet for Inspektorer er indsat i Overensstemmelse
med Museumsraadet. Ligeledes vil, i Overensstemmelse
med dette, den bestaaende Ordning af Forelæsningspligten, saaledes at denne
skiftevis indtræder hvert 2det Halvaar for hver af de to Inspektorer, komme
til at afhænge af Ministeriets Samtykke.
§ 7.
Lønningen for hver af de to Inspektorer er nu 2,800 Kr., stigende
hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4,000 Kr. Om den med det foreliggende
Forslag indtrædende Merudgift for 1908—09 jfr. Bilag Ltr. B.
§ 8.
I denne gentages det Forsøg, som allerede i Lønningslovforslaget
af 6. November 1891 uden Held blev gjort, paa at bringe Videnskabsmænd
som de her omhandlede fra den samlede Lønningssum op paa stigende Lønninger
og Pensionsret. De ansættes af Konsistorium — en Ansættelsesmaade,
som bør fastholdes —; men, da Konsistorium ikke bør kunne paalægge
Universitetets Kasse en Pensionsbyrde, er deres Afskedigelse gjort
afhængig af Kultusministeriets Samtykke.
\
§ 9.
Gartneren ved Universitetets botaniske Have er betegnet som Overgartner.
Hans Lønning efter den bestaaende Lønningslov er 2,800 Kr.
aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke
overstige 4,000 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. Jfr. Bilag Litra B.
§ io.
Den sammenlagte Lønningssum er normeret i Henhold til de ved
de nye Love for Centraladministrationen og Bibliotekerne givne Bestem-
Univemtetets Aarbog. 4
26 Universitetet 1907—1908.
melser, dog uden skematisk at søge et Udgangspunkt, navnlig for Assistentlønninger,
i de for Underbibliotekarerne fastsatte nye Lønninger, idet
tværtimod de for hvert Universitets-Institut gældende Forhold ere lagte
til Grund for de foreslaaede Lønningsbestemmelser. Disse ere opførte saaledes,
som de ere tiltraadte af de paagældende Bestyrere, jfr. Litra E og F.
§ u.
Honorarerne har man ikke ment at burde søge forhøjede, alene med
Undtagelse af Honoraret for Lægen ved Regensen og Kollegierne. Dette
er forhøjet fra 1,000 Kr. til 1,500 Kr., jfr. Bilag Litra C. og D.
§ 12.
Denne Bestemmelse er overført fra den nye Lov om Centraladmini
strationen § 10.
§ 13.
Uforandret.
§ 14.
Overført fra de nye Lønningslove.
§ 15.
Ligeledes. Angaaende Kultusministeriets Samtykke til Afskedigelse
henvises til forommeldte Oplysning om § 8.
Med Hensyn til Docenternes Lønninger blev Lonningsudvalget paa
Lærerforsamlingens Møde den 6. Juni 1907 opfordret til at lade 4 af dets
Medlemmer, hvoriblandt Kvæstor, sammentræde med 3 Repræsentanter
for Docenterne til Overvejelse af Forslag om disses Lonningsforhold, og
saaledes, at der eventuelt blev givet Docenterne Adgang til at motivere
deres særlige Standpunkt i Forslagets Motiver. Paa Lærerforsamlingens
Møde den 20. Juni 1907 blev derefter forelagt følgende Forslag:
Det i Henhold til en Dagsorden vedtaget af akademisk Lærerforsamling
den 6. Juni 1907 nedsatte Udvalg, bestaaende af Kvæstor, af Professorerne
Erslev, Jungersen og Bentzon og af Docenterne Federspiel, X. Nielsen
og Professor Schmiegelow, til at gøre Forslag om Docenternes Lønningsforhold,
er enedes om at stille følgende Forslag, som Kvæstor dog for et
Hovedpunkts Vedkommende ikke har kunnet tiltræde:
a) De Docenter, hvis Lønning af Lønningsiidvalget var foreslaaet stigende
op til 4,400 Kr., erholder endnu 2 Stigninger, altsaa til 5,200 Kr. For
dette Forslag har Kvæstor ikke stemt, og han forbeholder sig overfor
Lærerforsamlingen at fremsætte sine Betænkeligheder ved i saa
høj Grad at gaa ud over den af Lønningsudvalget foreslaaede Slutningslønning,
der efter hans Mening i hvert Fald ikke bør sættes højere
end 4,800 Kr.
b) Som Følge af Forslaget under a) bør det for Docent Gudmundsson
ogsaa for Fremtiden foreslaaede personlige Tillæg paa 500 Kr. bortfalde.
c) 1 § 6, 2det Stk., 2den Linie, ændres 2,500 Kr. til 2,800 Kr. 1 Motiveringen
fremhæves det, hvorledes Ordningen af de normerede mediBestyrelse.
27
cinske Docenters Forhold er foreløbig, idet den endelige Ordning først
kan og maa træffes, naar Rigshospitalet skal aabnes, ved hvilken Lejlighed
en Række andre Spørgsmaal om Lærere under det medicinske
Fakultet jakal afgøres.
d) I § 3, 2det Stk., 1ste Linie, ændres >>alle Universitetslærere« til >>alle normerede
Professorer«.
e) Der gives Docenternes Udvalg Adgang til at medvirke ved Affattelsen
af de Motiver, hvormed Lønningsforslagene tilstilles Ministeriet, dog
selvfølgelig kun for saa vidt angaar de Docenternes Stilling vedrørende
Dele af Forslagene.
Dette Forslag blev drøftet paa Lærerforsamlingens sidstnævnte Møde.
Efter at et paa Mødet fremsat Forslag om, at Docenterne skulde benævnes
ekstraordinære Professorer, var blevet forkastet, blev Docentudvalgets
Indstilling vedtaget med den Ændring, at Docenternes Slutningsløn sattes
til 4,800 Kr.
Efter at Lærerforsamlingen havde bemyndiget Konsistorium til at
foretage den nærmere Udformning af Forslagets Motiver og til at forhandle
med Ministeriet om Enkeltheder paa Grundlag af de af Lærerforsamlingen
vedtagne Beslutninger, udarbejdede Lønningsudvalget de nedenstaaende
2 Forslag (I. S. 27—83, II. S. 84—91), der den 17. September 1907 af Konsistorium
indsendtes til Ministeriet.
1.
Forslay til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende
Lønnings forhold.
§ 1-
Ved Universitetet er normeret 51 Professorater efter de i § 2 nærmere
indeholdte Regler.
Adgangen til Professoraterne og til andre Lærerpladser ved Universitetet
skal ikke være indskrænket ved nogen Eksamen.
§ 2.
Det theologiske Fakultet er normeret med 5 Professorater.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet er normeret med 8 Professorater.
Desuden medvirke under dette Fakultet som normerede Docenter:
a) en Docent i Retsvidenskab;
b) en Docent i Statsvidenskab.
Det lægevidenskabelige Fakultet er normeret med 12 Professorater.
Desuden medvirke under dette Fakultet som normerede Docenter:
a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske
Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være
besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet;
b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for
Syfilis og Hudsygdomme;
c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for
Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet;
28 Universitetet 1907—1908.
d) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik;
e) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for
epidemiske Sygdomme;
f) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for
Ørets, Næsens og Strubens Sygdomme-,
g) en Docent i Hygiejne, som tillige er Bestyrer af det hygiejniske
Laboratorium.
Det filosofiske Fakultet er normeret med 15 Professorater.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet er normeret med 11
Professorater.
§ 3.
Samtlige Universitetslærere ere pligtige til, uden noget yderligere
Vederlag, at liolde alle Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser, der
udgøre en Del af de fastsatte Planer for Embedsstudierne.
Fremdeles ere alle normerede Professorer forpligtede til at holde
alle de Forelæsninger, Eksaminatorier og Øvelser i den polytekniske Læreanstalt,
som henhøre under deres Fag.
§ 4.
De ved Universitetets zoologiske Museum ansatte to Direktører ere
forpligtede til efter en nærmere, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
fastsat Ordning at holde offentlige Forelæsninger eller Øvelser
over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag.
§ 5.
Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4,800
Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af
500 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6,800 Kr.
Ved Beregningen af Alderstillæg for en normeret Professor, der,
efter at denne Lov er traadt i Kraft, rykker op fra Stillingen som normeret
Docent med stigende Lønning, medregnes 4 Aar af hans Tjenestetid
som Docent; har denne hans Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes
dog kun Halvdelen deraf. I Henseende til Alderstillægets Fastsættelse
for en normeret Professor, der tidligere har været Professor ved
den polytekniske Læreanstalt, regnes Tjenestetiden fra den første faste
Ansættelse i sidstnævnte Stilling.
Foruden Lønning efter ovenstaaende Regler tillægges der de ældste
af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet
enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de
12, i Stedet for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner.
De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse
af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaas der Benyttelse af de
Friboliger, som af denne Grund følge med Embederne. Der tillægges
Professor Rostgardianus en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig.
§ 6 .
Naar og saa længe den i § 2, tredje Stykke, Litr. a. ommeldte Eventualitet
maatte foreligge, stilles en samlet Sum af 4,000 Kr. til Ministeriets
Bestyrelse. 29
Raadighed til Honorarer for Overlæger ved Frederiks Hospital som normerede
Docenter.
De øvrige 5 normerede Docenter under det lægevidenskabelige Fakultet,
der bestyre Kliniker, oppebære hver et Honorar af 2,800 Kr. aarlig.
De 2 normerede Docenter under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet og den normerede Docent i Hygiejne under det lægevidenskabelige
Fakultet lønnes med 2,800 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars
Tjenestetid tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke
overstige 4,800 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere
ansatte ved Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette
Tidspunkt have i den paagældende Stilling. Disse 3 normerede Docenter
have Pensionsret, at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid.
§ 7-
To Direktører ved Universitetets zoologiske Museum lønnes hver med
4,400 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 6,000 Kr.
§ »•
En Inspektør ved botanisk Haves Museum, to Inspektører ved det
mineralogisk-geognostiske Museum, en Inspektør ved kemisk Laboratorium
og en Inspektør ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk
Observatorium lønnes hver med 2,800 Kr. aarlig, stigende hvert 4 de Aar
med 400 Kr. indtil 4,400 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg for dem,
der ere ansatte ved Lovens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de
paa dette Tidspunkt have i den paagældende Stilling. De have Ket til
Pension — at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid — og kunne
derfor kun afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke.
§
Overgartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3,600
Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 5,200 Kr. Desuden
tillægges der ham fri Bolig.
§ 10.
En Universitetssekretær lønnes med 3,600 Kr. aarlig, stigende hvert
4de Aar med 400 Kr. indtil 5,200 Kr. Han har Ret til Pension overensstemmende
med de Regler, der gælde for de under § 8 ommeldte Embedsmænd,
og kan derfor kun afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets
Samtykke. For den nuværende Indehaver af Stillingen beregnes
Tjenestetiden i Henseende til Lønning og Pension fra hans Ansættelse
som Fuldmægtig ved Konsistorium.
§ i i -
Til Ministeriets Raadighed stilles en sammenlagt Sum af 126,758 Kr.
— hvoraf 7,400 Kr. ere tillagte bestemte Personer — for dermed at lønne
samtlige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd
og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne
30 Uuiversitetet 1907 —1908.
særlige Instituter og Samlinger, med Undtagelse af Universitetsbiblioteket
og Universitetskvæsturen. De fornævnte 126,758 Kr bestaa af
Begyndelseslønninger, i alt 41,600 Kr.
Lønninger uden Stigen, i alt 57,828 —
Samlede Summer til Raadighed for Bestyrerne, i alt 19,930 —
For bestemte Personer, i alt 7,400 —
126,758 Kr.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved Lovens
Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt have
som Bestillingsmænd under Universitetet eller Kommunitetet.
Naar en Assistent rykker op i et af de i §§ 7, 8 og 10 nævnte
Embeder, medregnes ved Beregningen af Alderstillæg 4 Aar af hans
Tjenestetid som Assistent; har denne hans Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar,
medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden som Assistent.
§ 12-
Som Honorarer fastsættes en sammenlagt Sum af 6,300 Kr. til Inspectores
quæsturæ, Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne
ved Pastoralseminariet samt Lægen ved Regensen og Kollegierne.
§ 13-
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Bestillingsmænd
ved Lovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb, end
der herefter tilkommer ham i Lønning in. v., godtgøres Forskellen ham
som personligt Tillæg, indtil den udlignes ved Opnaaelse af Alderstillæg.
§ 14-
Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den statsvidenskabelige
Embedsprøve ved Eksamenskommissioner fastsættes en Sum
af indtil 18,000 Kr. aarlig.
Indtil Eksamenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes
indtil 17,600 Kr. aarlig til at lønne de faste Censorer ved Universitetets
Embedseksamina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage
i Bestemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert
enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den eksaminerende
Professor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedseksamina
og Tillægseksamen efter Adg. 25de Oktober 1883 anslaas et Beløb af
5,000 Kr.
§ 15.
Af Statskassen godskrives der de i § 11 nævnte Bestillingsmænd, dog
ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb,
der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse
af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til
Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 16 anførte
Bestemmelser bliver pensionsberettiget, eller naar han inden dette Tidspunkt
afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af
Bestyrelse. 31
Statstjenesten eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han
efterlader sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en
Understøttelse indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden
er gift, afkortes der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse.
Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde
Sted, naar det for Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryggende
Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes
det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten
garanterede Forsikringsanstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente
finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Lov af 5te Januar 1851 ere
gældende for de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Kegler med Hensyn til Gennemførelsen
af de foranstaaende Bestemmelser.
§ 16.
De i § 11 nævnte Bestillingsmænd opnaa Pensionsret efter Reglerne
i Pensionsloven af 24de Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar
have tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende
Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Opnaaelsen af Pensionsret har
til Følge, at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af
Kirke- og Undervisningsministeriet. Den af en saadan Bestillingsmand
opnaaede pensionsgivende Tjenestetid kommer ham tilgode, naar han gaar
over i pensionsberettiget Embede. De her givne Bestemmelser gælde
ogsaa for de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der have
været Bestillingsmænd, men ere gaaede over i pensionsberettiget Embede.
Reglerne i Pensionsloven af 24de Februar 1858 komme ligeledes til Anvendelse
paa de pensionsberettigede Bestillingsmænds efterladte, dog at
Børneunderstøttelsernes Beløb indenfor de i Pensionsloven givne Rammer
fastsættes af Finansministeren.
§ 17.
Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1908.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag:
Ved den under 25. Marts 1871 udkomne Lov om Lønninger for Embeds-
og Bestillingsmænd under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
indtraadte der, uden at det var tilsigtet, en Nedsættelse i Universitets-
Professorernes Lønningsoppebørsel i det hele, navnlig som Følge
af, at de tidligere ifølge Lov af 12. Januar 1858 fastsatte treaarige Alderstillæg
bleve forandrede til femaarige, medens det tidligere Sædtillæg allerede
ifølge Lov af 26. Marts 1870 var omskrevet til et fast Tillæg, der
faktisk blev lavere, end hint vilde have været. Dette Misforhold blev
hævet ved Loven af 12. April 1892 om de Universitetet og Kommunitetet
vedkommende Lønningsforhold, men herudover indtraadte der ikke ved
denne Lov nogen egentlig Forbedring af Professorernes Lønninger. Af
Forhandlingerne forud for Lønningsloven af 12. April 1892 fremhæves
her Folketingstidenden for 1891—92, Sp. 4869 og 4883, hvoraf det vil ses.
32 Universitetet 1907—1908.
at foranførte i Salen fremsatte Opfattelse i sig selv ikke blev modsagt af
Udvalgets Ordfører. Derimod var der ifølge Finansloven for 1888—89 bevilget
en Forøgelse af Huslejeportionernes Antal fra 8 til 12 samt af deres
Beløb fra 800 Kr. til 1,200 Kr., en Bevilling, som dog kun blev til Fordel
for de Professorer, der overhovedet have Adgang til Huslejeportion. Til
det nævnte Udfald af Forhandlingerne forud for Lønningsloven af 12. April
1892 kan dot have medvirket, at der da endnu ikke var foretaget nogen
Revision af Lov af 2. Juli 1870 angaaende Lønninger for Embedsmænd i
Ministerier. Nu, da en saadan Revision er foretaget ved Lønningslov af
22. Marts 1907 for Ministeriernes Embeds- og Bestillingsmænd, og denne
Revision allerede er efterfulgt af en Revision af Universitetsbibliotekets
Lønningslov, synes Spørgsmaalet om en Revision ogsaa af Universitetets
Lønningslov at maatte fremkomme, først og fremmest i Betragtning af
den igennem Aarenes Løb indtraadte store Nedgang i Pengenes Værdi.
Tillige vil det være kendt, at der siden 1891—92 som Følge af den Vægt^
man nu til Dags lægger paa Laboratorieundervisning, er sket en betydelig
Udvidelse af det Omfang, i hvilket Universitetet kræver Arbejde af sine
Lærere og Assistenter. Dette gælder ikke alene Undervisningen ved de
tidligere bestaaende Instituter som Laboratorierne for Kemi og Fysiologi,
pathologisk-anatomisk Institut og flere andre, men det maa fremhæves, at
der siden 1891—92 desuden er oprettet 11 væsentlig nye Instituter og
Laboratorier ved Universitetet, nemlig det statistiske Laboratorium, det
bakteriologiske Laboratorium, det psykofysiske Laboratorium, det filologiskhistoriske
Laboratorium, det farmakologiske Institut, det hygiejniske Laboratorium,
det geografiske Laboratorium, Laboratoriet for Histologi og
Embryologi, det theologiske Laboratorium, det juridiske Laboratorium og
det mathematiske Laboratorium. Administrationen af og Ledelsen af
Arbejdet ved disse nye Institutioner har selvfølgelig i betydelig Grad forøget
de som Bestyrere fungerende Universitetslæreres Arbejde.
I et Forslag til Revision af Universitetets Lønningslov ville imidlertid
af Docenter kun de normerede kunne optages, og Universitetet tillader sig
derfor i Forbindelse med hint Forslag at fremsende en indtrængende
særlig Henvendelse om en Omdannelse af Lønningsforholdene for saadanne
Universitetslærere, hvis hele Stilling hviler paa Bestemmelser i de
aarlige Finanslove og paa saadanne Bestemmelser alene.
Der er fremdeles i den nye Lønningslov af 22. Marts 1907 for Ministerierne
fremtraadt en Omsorg for Bestillingsmændene saavel i Henseende
til Lønning som til Pension, der medfører en afgørende Forbedring
af disses Stilling. Lige som dette i den nyere Lovgivning tilstræbte Formaal
allerede har fundet Anvendelse paa Universitetsbibliotheket i Lov
af 25. April 1907 om Lønningerne ved dette, maa det indstændigt ønskes,
at Universitetets andre talrige Medhjælpere, saavel Assistenter — hvoraf
en Del for at gøre Fyldest maa være Videnskabsmænd — som Betjente,
kunne blive løftede op over de højst tarvelige Forhold, hvorunder de nu
støtte Universitetets Gerning. Ud fra de foran fremsatte Synspunkter
fremfører den akademiske Lærerforsamling sit Andragende om en Revision
af Universitetets og Kommunitetets nu gældende Lønningslov af 12.
Bestyrelse. 33
April 1892. Til Forklaring af de Forandringer i denne, som ønskes
gennemførte ved en ny Lønningslov, fremsættes følgende Bemærkninger
til hver enkelt Paragraf i Forslaget.
§ 1-
Antallet af normerede Professorater er det ved den nu gældende
Lønningslov fastsatte, 49, med Tillæg af de senere ved Finanslove normerede
2 Professorater, et i almindelig Pathologi, og et i Geografi,
altsaa 51. Jfr. Finanslovene for 1893—94 (Rigsdagstid. for 1892—93,
Tillæg A. Sp. 953—56) og for 1898—99 (Rigsdagstid. for 1897—98, Tillæg A,
Sp. 977—80).
§ 2.
Forøgelsen ifølge Finanslove af de normerede Professorater fremtræder
her i en Forøgelse af Professoraterne under det lægevidenskabelige
og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvert med ét Professorat.
Betegnelsen som ordinære Docenter er forandret til normerede
Docenter under Hensyn til den gældende Betegnelse „normerede Professorer".
Antallet af de normerede Docentpladser er forøget med i alt 4,
nemlig med de, siden den nu gældende Lønningslov, ved Finanslove under
Udgiftspost 7. a. fastsatte vedvarende Docentpladser under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, en i Retsvidenskab og en i Statsvidenskab,
og de ved Finanslove under Udgiftsposterne 1. b. og 7. p. fastsatte vedvarende
Docentpladser under det lægevidenskabelige Fakultet, en i Ørets,
Næsens og Strubens Sygdomme, og en i Hygiejne.
Jfr. Finanslovene for 1899—1900 (Rigsdagstid. for 1898—99, Tillæg B,
Sp. 291—94) og Folketingstid. for 1902—03, Sp. 3417—20, for 1904—05
(Rigsdagstid. for 1903—04, Tillæg B., Sp. 475—76), for 1907—08 (Rigsdagstid.
for 1906—07, Tillæg A., Sp. 1119—22) og for 1905—06 (Tillæg
A., Sp. 1059—60).
§ 3.
Forpligtelsen for Universitetslærere til uden yderligere Vederlag at
holde alle Forelæsninger m. v., der udgøre en Del af de fastsatte Planer
for Embedsstudierne, er formuleret saaledes, at den gælder alle Universitetslærere
uden Undtagelse, da det i Loven af 1892 4} 3 tagne Forbehold
nu har tabt sin Betydning.
Forpligtelsen for Universitetslærerne til at holde Forelæsninger m. v. ved
den polytekniske Læreanstalt har under Hensyn til Omfanget af de Fordringer,
der kunne stilles til Docenters Tjenestepligt, aldrig fundet
Anvendelse paa disse. 1 Overensstemmelse hermed er denne Forpligtelse
her formuleret som kun gældende for de normerede Professorer.
Den Universitetets Senior tidligere givne Adgang til Fritagelse for
at holde Forelæsninger er anset for ophævet allerede ved den hidtil
værende Lønningslovgivning.
§ 4.
Inspektorerne have efter den nu gældende Ordning en Museumsafdeling
at bestyre og skulle uden særligt Vederlag holde Forelæsninger
Universitetets Aarbog. 5
34 Universitetet 1907—1908.
over deres specielle Afdelinger. Denne deres udstrakte Embedspligt maa £
ordnes saaledes, at Forelæsningspligten ikke hæmmer Opfyldelsen af deres fe
Forpligtelse til at bestyre en Afdeling af Museet. Omfanget af denne sidst ^
nævnte Forpligtelse, der i sig selv er stort, er siden Lønningsloven af h
1892 vokset betydeligt i Forbindelse med Museets overordentlig store Til- -J
vækst i det hele, saavel ved Indkøb som paa Grund af Befolkningens gj
stigende Interesse for at berige Museet ved Tilsendelser. Dernæst har siden n
den nævnte Lønningslov den ved Lov af 29. December 1862 bl. a. stillede ø.
Opgave at anlægge og udvikle saadanne, fra de almindelige videnskabelige 9;
Samlinger adskilte Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkomment som ic
muligt, Landets Naturforhold, mere og mere forøget Inspektorernes Museums- -e
arbejde. Til Opretholdelse af den fornødne Ligevægt i Inspektorernes dobbelte 9]
Embedspligt er da i denne Paragraf optaget den Bestemmelse, at de „ere for- -'i
pligtede til efter en nærmere, af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- -s
væsenet fastsat Ordning at holde offentlige Forelæsninger eller Øvelser 'i6
over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag." Det vil ses, at i£
de Forelæsninger, hvortil der er Forpligtelse, ville kunne erstattes med
Øvelser, saaledes som Forholdenes Udvikling allerede har medført det. .t'
Betegnelsen Inspektorer har været tænkt som betegnende den selvstændige 9^
Stilling ifølge Lov af 29. December 1862 til Forskel fra Inspektører, men ir
denne Forskel imellem Inspektorer og Inspektører er aldrig bleven for- -T
staaet hverken hjemme eller i Udlandet, og der er derfor nu indsat den ngængse
Betegnelse som Direktører.
§ 5.
For de normerede Professorer ved Universitetet er her i første Stykke 8il
foreslaaet en Lønningsforbedring, saaledes at Begyndelseslønnen forhøjes 89
fra 3,600 Kr. til 4,800 Kr. og Slutningslønnen fra 6,000 Kr. til 6,800 Kr. .1]
Stigningen i Lønning er foreslaaet at indtræde for hver 4 Aars Tjeneste- -9;
tid i Stedet for, som hidtil, hver 5 Aars Tjenestetid, men paa den anden n9
Side med et Tillæg hver Gang af kun 500 Kr. i Stedet for, som hidtil, ,Ii:
600 Kroner. Om Fribolig i Professorgaarde, Huslejeportioner og Embeds- -el
Friboliger er i Paragrafens 3die Stykke uforandret opført de tidligere 91'
Bestemmelser i Loven af 1892, § 5, 3dje Stykke.
Under Forhandlingerne i Folketinget angaaende den nu gældendes!)
Lønningslov, jfr. Folketingstid. for 1891—92 Sp. 4860, blev det af Udval—ls
gets Ordfører udtalt: „Vi have erkendt, at de yngre Professorer, særlig ii
den første Del af deres Professortid, i de første 10—15 Aar, ere vanske--9}
ligt stillede, naar de kun have en Løn af 3,200 Kr., der stiger med 60000;
Kr. hvert femte Aar. Vi erkende, at de i disse Aar, hvor de helt skullesli
give sig hen til deres Videnskab, gennempløje den for Alvor, udarbejdæhj
Lærebøger i deres Fag, og hvor de tillige ere i en saadan Alder, at desh
som Eegel stifte Familie, vanskeligt ville kunne klare sig, naar de til-Iij
lige skulle købe Bøger og overhovedet føre det Liv, som passer for deress-i
hele Stilling, med den Løn, de nu have". Det maa dog sikkert indrømmes, altø
den ved Loven af 1892 opnaaede Begyndelseslønning af 3,600 Kr., stigendebr
med 600 Kr. hvert femte Aar, betydeligt maa forhøjes for at kunne fyldest-cføt
Bestyrelse. 35
gøre de ovenfor anerkendte Krav, endog naar der blot tages Hensyn til
den siden da indtraadte Prisstigning.
Da ogsaa Gennemsnitsalderen for en Professor ved hans Ansættelse
kan komme i Betragtning ved Lønningens Fastsættelse, bemærkes her, at
denne Gennemsnitsalder synes at være stigende. Ved Aar 1860 beregnedes
den for samtlige normerede Professorer til 34—35 Aar, i 1879 var den
381l2 Aar, medens den for de i Øjeblikket ansatte Professorer er 391/4 Aar.
Den nu foreslaaede Begyndelseslønning af 4,800 Kr. er 400 Kr. højere,
end der under tidligere Forhandlinger om ny Lønningslov var ønsket, men
denne Forskel svarer end ikke til den siden da indtraadte Prisstigning.
Ud over Lønningen for den egentlige Professorgerning ville desuden, ligesom
hidtil, nogle Professorer (for Tiden 10) lige fra deres Embedstiltrædelse
have Benyttelsen af Friboliger; men disse Friboliger ere efter
udtrykkelig Udtalelse i hidtil værende Lønningslove knyttede til Bestyrelsen
af videnskabelige Samlinger eller Anstalter som et Vederlag for
et særligt og betydeligt Arbejde. Hertil kommer, at disse 10 Professorer—om
hvilke det da iøvrigt maa bemærkes, at de ere udelukkede fra at oppebære
Huslejeportion — vel i Benyttelsen af deres Embedsboliger have en virkelig
Fordel, saaledes som det da ogsaa af Lovgivningen er tiltænkt dem. Men
det vil tillige erindres, at der med disse Boliger er forbundet ikke blot
betydelige Installationsomkostninger, men ogsaa til Stadighed ikke faa
Byrder. Af saadanne nævnes Skatter og Vedligeholdelse ligesom ogsaa
Udgifter til forøget Tyendehold. Endvidere vil den Udgift, som for alle
Professorerne vil kunne indtræde til Opretholdelse af personlig Forbindelse
med andre Universiteters Lærere ved Rejser og Modtagelse af Besøg,
forøges for dem, der modtage Besøg i en Embedsbolig, ikke blot fordi
de af dem bestyrede Samlinger ere en Anledning til en større Vekselvirken
med fremmede Videnskabsmænd, men ogsaa paa Grund af det
Præg, som en saadan Bolig giver Professorstillingen.
Af Udvalgets Ordfører i 1891—1892 blev berørt som en Omstændighed,
der kan komme i Betragtning ved Fastsættelse af Professorernes Lønninger,
de Emolumenter, derunder Honorarer for særskilte Arbejder, Fakultetssportler
o. s. v., der kunne følge med Professorstillingen. Om de fleste
af disse Tillæg udtalte Ordføreren dog, at han ikke tillagde dem stor
Betydning. De have for en stor Del deres Oprindelse fra Immatrikulation
og Eksaminer samt fra Legatfundatser. Af disse Indtægter for særlige
Arbejder, om hvilke Bilag Litr. H. indeholder nøje speeificeret Oplysning
for de nuværende Professorers Vedkommende, er der da ogsaa alt i alt
kun et Beløb af 1,926 Kroner, der aarlig udredes af Universitetets Kasse
og derigennem af Statskassen, medens der af Kommunitetets Kasse aarlig
udredes 2,200 Kr.
I Forbindelse hermed anføres, at den Professor, der er Regensprovst,
bar Fribolig paa Regensen, og at den Professor, der er Efor for Hassagers
Kollegium, har Fribolig paa Kollegiet*).
*) Om de Indtægter, som Professorerne oppebære udover Lønning og Huslejeportion,
meddeles følgende nærmere Oplysninger. Den største af disse Indtægter tilfalder den
hvert Aar skiftende Rektor (for de sidste 5 Aar gennemsnitlig 2,484 Kr). For særligt
34 Universitetet 1907—1908.
over deres specielle Afdelinger. Denne deres udstrakte Embedspligt maa
ordnes saaledes, at Forelæsningspligten ikke hæmmer Opfyldelsen af deres %
Forpligtelse til at bestyre en Afdeling af Museet. Omfanget af denne sidst J
nævnte Forpligtelse, der i sig selv er stort, er siden Lønningsloven af i
181)2 vokset betydeligt i Forbindelse med Museets overordentlig store Tilvækst
i det hele, saavel ved Indkøb som paa Grund af Befolkningens 8
stigende Interesse for at berige Museet ved Tilsendelser. Dernæst har siden n
den nævnte Lønningslov den ved Lov af 29. December 1862 bl. a. stillede s
Opgave at anlægge og udvikle saadanne, fra de almindelige videnskabelige 9
Samlinger adskilte Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkomment som u
muligt, Landets Naturforhold, mere og mere forøget Inspektorernes Museumsarbejde.
Til Opretholdelse af den fornødne Ligevægt i Inspektorernes dobbelte 6
Embedspligt er da i denne Paragraf optaget den Bestemmelse, at de „ere forpligtede
til efter en nærmere, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
fastsat Ordning at holde offentlige Forelæsninger eller Øvelser i
over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag." Det vil ses, at 1
de Forelæsninger, hvortil der er Forpligtelse, ville kunne erstattes med
Øvelser, saaledes som Forholdenes Udvikling allerede har medført det. .1
Betegnelsen Inspektorer har været tænkt som betegnende den selvstændige 9
Stilling ifølge Lov af 29. December 1862 til Forskel fra Inspektører, men ri
denne Forskel imellem Inspektorer og Inspektører er aldrig bleven for- -i
staaet hverken hjemme eller i Udlandet, og der er derfor nu indsat den n
gængse Betegnelse som Direktører.
§ 5- . .
For de normerede Professorer ved Universitetet er her i første Stykke 9:
foreslaaet en Lønningsforbedring, saaledes at Begyndelseslønnen forhøjes 8t
fra 3,600 Kr. til 4,800 Kr. og Slutningslønnen fra 6,000 Kr. til 6,800 Kr. .i
Stigningen i Lønning er foreslaaet at indtræde for hver 4 Aars Tjeneste- -9
tid i Stedet for, som hidtil, hver 5 Aars Tjenestetid, men paa den anden n*
Side med et Tillæg hver Gang af kun 500 Kr. i Stedet for, som hidtil, .li
600 Kroner. Om Fribolig i Professorgaarde, Huslejeportioner og Embeds- -
Friboliger er i Paragrafens 3die Stykke uforandret opført de tidligere 9T
Bestemmelser i Loven af 1892, § 5, 3dje Stykke.
Under Forhandlingerne i Folketinget angaaende den nu gældende sf
Lønningslov, jfr. Folketingstid. for 1891—92 Sp. 4860, blev det af Udval- -I
gets Ordfører udtalt: „Vi have erkendt, at de yngre Professorer, særlig i i
den første Del af deres Professortid, i de første 10—15 Aar, ere vanske- -9
ligt stillede, naar de kun have en Løn af 3,200 Kr., der stiger med 600 0()
Kr. hvert femte Aar. Vi erkende, at de i disse Aar, hvor de helt skulle QIJ
give sig hen til deres Videnskab, gennempløje den for Alvor, udarbejde øh
Lærebøger i deres Fag, og hvor de tillige ere i en saadan Alder, at de øf)
som Regel stifte Familie, vanskeligt ville kunne klare sig, naar de til- -[
lige skulle købe Bøger og overhovedet føre det Liv, som passer for deres 89-
hele Stilling, med den Løn, de nu have". Det maa dog sikkert indrømmes, at ds
den ved Loven af 1892 opnaaede Begyndelseslønning af 3,600 Kr., stigende øf
med 600 Kr. hvert femte Aar, betydeligt maa forhøjes for at kunne fyldest- -lg
Bestyrelse. 35
gøre de ovenfor anerkendte Krav, endog naar der blot tages Hensyn til
den siden da indtraadte Prisstigning.
Da ogsaa Gennemsnitsalderen for en Professor ved hans Ansættelse
kan komme i Betragtning ved Lønningens Fastsættelse, bemærkes lier, at
denne Gennemsnitsalder synes at være stigende. Ved Aar 1860 beregnedes
den for samtlige normerede Professorer til 34—35 Aar, i 1879 var den
3S1/*, Aar, medens den for de i Øjeblikket ansatte Professorer er 391/4 Aar.
Den nu foreslaaede Begyndelseslønning af 4,800 Kr. er 400 Kr. højere,
end der under tidligere Forhandlinger om ny Lønningslov var ønsket, men
denne Forskel svarer end ikke til den siden da indtraadte Prisstigning.
Ud over Lønningen for den egentlige Professorgerning ville desuden, ligesom
hidtil, nogle Professorer (for Tiden 10) lige fra deres Embedstiltrædelse
have Benyttelsen af Friboliger; men disse Friboliger ere efter
udtrykkelig Udtalelse i hidtil værende Lønningslove knyttede til Bestyrelsen
af videnskabelige Samlinger eller Anstalter som et Vederlag for
et særligt og betydeligt Arbejde. Hertil kommer, at disse 10 Professorer—om
hvilke det da iøvrigt maa bemærkes, at de ere udelukkede fra at oppebære
Huslejeportion — vel i Benyttelsen af deres Embedsboliger have en virkelig
Fordel, saaledes som det da ogsaa af Lovgivningen er tiltænkt dem. Men
det vil tillige erindres, at der med disse Boliger er forbundet ikke blot
betydelige Installationsomkostninger, men ogsaa til Stadighed ikke faa
Byrder. Af saadanne nævnes Skatter og Vedligeholdelse ligesom ogsaa
Udgifter til forøget Tyendehold. Endvidere vil den Udgift, som for alle
Professorerne vil kunne indtræde til Opretholdelse af personlig Forbindelse
med andre Universiteters Lærere ved Rejser og Modtagelse af Besøg,
forøges for dem, der modtage Besøg i en Embedsbolig, ikke blot fordi
de af dem bestyrede Samlinger ere en Anledning til en større Vekselvirken
med fremmede Videnskabsmænd, men ogsaa paa Grund af det
Præg, som en saadan Bolig giver Professorstillingen.
Af Udvalgets Ordfører i 1891—1892 blev berørt som en Omstændighed,
der kan komme i Betragtning ved Fastsættelse af Professorernes Lønninger,
de Emolumenter, derunder Honorarer for særskilte Arbejder, Fakultetssportler
o. s. v,, der kunne følge med Professorstillingen. Om de fleste
af disse Tillæg udtalte Ordføreren dog, at han ikke tillagde dem stor
Betydning. De have for en stor Del deres Oprindelse fra Immatrikulation
og Eksaminer samt fra Legatfundatser. Af disse Indtægter for særlige
Arbejder, om hvilke Bilag Litr. H. indeholder nøje specificeret Oplysning
for de nuværende Professorers Vedkommende, er der da ogsaa alt i alt
kun et Beløb af 1,926 Kroner, der aarlig udredes af Universitetets Kasse
og derigennem af Statskassen, medens der af Kommunitetets Kasse aarlig
udredes 2,200 Kr.
I Forbindelse hermed anføres, at den Professor, der er Regensprovst,
har Fribolig paa Regensen, og at den Professor, der er Efor for Hassagers
Kollegium, har Fribolig paa Kollegiet*).
*) Om de Indtægter, som Professorerne oppebære udover Lønning og Huslejeportion,
meddeles følgende nærmere Oplysninger. Den største af disse Indtægter tilfalder den
hvert Aar skiftende Rektor (for de sidste 5 Aar gennemsnitlig 2,484 Kr). For særligt
36 Universitetet 1907 —1908.
Ved den foreslaaede Slutningslønning, G,800 Kr., maa bemærkes, at
den for et mindre Antal, nemlig 14, af de 51 Professorer vil kunne forøges
med en af de 12 Huslejeportioner paa 1,200 Kr. eller med en af de to
Friboliger, der ikke som Embedsboliger ere Vederlag for særligt Arbejde
ved Bestyrelsen af videnskabelige Samlinger eller Anstalter. Udenfor
dette Antal af 14 falder den ekstraordinære, paa Finanslov bevilgede
Huslejeportion paa 1,200 Kr. til Professoren i Anatomi som Erstatning for
Inddragning at hans Embedsbolig og ligeledes de 4 ekstraordinære Huslej
eportioner, der, udenfor Lønningsloven, ere bevilgede paa Finanslove til
Afhjælpning af saadanne Misforhold i Lønninger, som skønnes at være
fremkaldte ved særlige Omstændigheder og derfor ere blevne afhjulpne
ved Lovgivningsmagtens Velvillie.
Naar der da spørges, hvorvidt de foran i det hele foreslaaede Lønninger
staa i et passende Forhold til andre Embedsmænds Lønninger,
ligger det nærmest at se hen til den nye Lønningslov af 22. Marts 1907
for Ministeriernes Embeds- og Bestillingsmænd. At Begyndelseslønningen r
for en Professor i hvert Fald ikke bør være ringere end for en n
Kontorchef, vil næppe blive bestridt. En Kontorchef begynder imidlertid
nu med 4,000 Kr., medens en Professor er foreslaaet til at begynde 9
med 4,800 Kr. 1 Reglen vil dog en Fuldmægtig, der bliver Kontorchef, J
ifølge den nævnte Lovs § 6, 2det Stykke, medtage 4 Aar af sin Tjenestetid
og derfor begynde med 4,500 Kr. Kun i meget faa Tilfælde vil der-
Arbejde i Universitetets Administration nyder Referendarius 600 Kr., de to inspectores
quæsturæ hver 400 Kr, 3 Medlemmer af Stipendiebestyrelsen hver 200 Kr.
og Regensprovsten 600 Kr. Den Professor, der har Redaktionen af Universitetets ÉJ
Aarbog, oppebærer omtr. 600 Kr. Endvidere tilfalder der Eforerne for visse Le- -s
gater Indtægter, som tilsammen udgøre 1,558 Kr. 67 Øre, Den saakaldte Distributs a:
til Medlemmerne af Konsistorium er omtr. 50 Kr. aarlig for hvert Medlem. Fa- -£
kultetssportler have i de sidste 5 Aar gennemsnitlig udgjort : for de theologiske Pro- -o
fessorer omtr. 85 Kr. hver, for de rets- og statsvideuskabelige omtr. 102 Kr. hver, j
for de lægevidenskabelige omtr. 81 Kr. hver, for de filosoliske omtr. 19 Kr. hver is
og for de mathematisk-naturvidenskabelige omtr. 55 Kr. hver. Eksamenssportler is
ere kun af Betydning for de retsvidenskabelige Professorer, der i 5 Aar gennem- -n
snitlig have oppebaaret omtr. 113 Kr. hver; for hver af 3 filosofiske Professorer ihave
de udgjort omtr. 14 Kr., for hver af 4 mathematisk-naturvidenskabelige Profes- -
sorer omtr. 47 Kr. Endnu bemærkes, at en juridisk Professor, der tillige er knyttet J
som Lærer i Kirkeret til Pastoralseminariet, herfor oppebærer 800 Kr., at den aka- -L
demiske Værge for Frue Kirke af dennes Indtægter oppebærer omtr. 860 Kr., samt Jæ
at Professoren i Fysik nyder dot Kratzensteinske Legat 465 Kr. og Professor zoologiæ 9
som Leder af det zoologiske Museums 1. Afdeling det Lundske Legat 720 Kr.
Af disse Indtægter udredes af Universitetets Kasse 1,926 Kr., der udkomme saaledes; ; s
Inspectores quæsturæ, tilsammen 400 Kr. .TZ
Honorar for Læreren i Kirkeret ved Pastoralseminariet 800 — —
Referendarius consistorii 600 — —
Rektors Løn 126 — —
lait... 1,926 Kr. .li
Af Kommunitetets Kasse udredes 2,200 Kr., der udkomme saaledes:
Inspectores quæsturæ, tilsammen 400 Kr. .i2
3 Medlemmer af Kommunitetets Stipendiebestyrelse 600 — —-
Regensprovsten 600 —
Den Professor, der redigerer Universitetets Aarbog c. 600 —
lait... 2,200 Kr..13
Bestyrelse. 37
imod en tiltrædende Professor efter den her foreliggende § 5 kunne medtage
en tilsvarende 4 Aars Tjenestetid, nemlig hvis en af de 3 normerede
Docenter, henholdsvis i Retsvidenskab, Statsvidenskab og Hygiejne, maatte
gaa over til at blive normeret Professor. Men naar da herefter en Kontorchef
i Reglen vil begynde med 4,500 Kr., maa en Begyndelseslønning for en
Professor af 4,800 Kr. i Sammenligning antages for ham ikke at faa en
Betydning af mere end 4,500 Kr., naar der ses hen til de Udgifter til Bøger
og andre Hjælpemidler, der for ham høre til hans Driftsomkostninger, ikke
at tale om de Udgifter til personlig Forbindelse med Videnskabsmænd i
Udlandet, der ligeledes kunne være særlig knyttede til Stillingen som
Professor.
For de 12 Professorer, som ud over den foreslaaede Slutningslønning,
6,800 Kr., kunne opnaa en Huslejeportion paa 1,200 Kr., der ikke som
Embedsbolig er Vederlag for særligt Arbejde, vil den samlede Aarsindtægt
blive 8,000 Kr., og til disse 12 normerede Professorer kan af det samlede
Antal 51 lægges de 2 Professorer, der kunne tiltræde de to Optionsboliger,
som heller ikke ere Vederlag for særligt Arbejde. Ved en Sammenligning
for disse 14 Professorers Vedkommnnde med en Departementschefs
Slutningslønning 8,000 Kr. vilde der ikke helt kunne bortses fra den
Forskel, at Departementschefen ved sig sikker paa den nævnte Slutningslønning
efter en Tjenestetid af 16 Aar, medens en normeret Professor for
at komme ind under hint Antal af 14 maa afvente det tilfældige Tidspunkt,
da en af disse 14 Pladser ved Formænds xlfgang bliver ledig for ham, og
derfor i Reglen maa vente længere end 16 Aar paa Opnaaelsen af Slutningsindtægten
8,000 Kr. Fra 1ste April 1888 indtil 1ste April 1907, da Lønningsforhøjelse
for Departementschefer indtraadte, have de førommeldte
14 Professorer endog kunnet naa 400 Kr. højere op end Departementschefers
daværende Slutningslønning, 6,800 Kr. Det vil nemlig erindres,
at Huslejeportionen ifølge den ved Finansloven for 1888—89 trufne Ordning
blev forhøjet til 1,200 Kr., der, sammenlagte med en Professors
Slutningslønning, 6,000 Kr., giver 7,200 Kr.
I 2det Stykke af § 5 er der givet den i Ministeriernes Lønningslov
af 22. Marts 1907 § 6, 2det Stykke indeholdte Regel om Medtagelse af
Tjenestetid for en Fuldmægtig, der rykker op til at være Kontorchef,
Anvendelse paa normerede Professorer, der rykke op fra Stillingen som
normeret Docent med stigende Lønning. Denne nye Bestemmelse vil for
de 3 normerede Docenter, paa hvilke den kan tinde Anvendelse, medføre
en ringere Stilling end den, der vilde følge af en Bevarelse af Regelen i
den nu gældende Universitets-Lønningslov af 1892 § 5, 2det Stykke; thi
i f ø l g e denne Bestemmelse v i l d e en n o r m e r e t P r o f e s s o r , der r y k k e r op f r a
Stillingen som normeret Docent, medtage hele sin Tjenestetid i denne
Stilling ved Beregningen af sin Lønning som Professor. For det Tilfælde,
at en Lærer ved den polytekniske Læreanstalt gaar over til at være normeret
Professor ved Universitetet, er Forandringen i den ved Loven af 12.
April 1892 § 5, 2det Stykke givne Regel kun en, efter Indholdet af den
nu gældende Lønningslov af 8. Maj 1894 for Læreanstalten, forandret
Udtryksmaade.
38 Universitetet 1907—1908.
Det Sdje Stykke i det lier foreliggende Forslags § 5 er, som foran
berørt, uden Forandring overført fra det Bdje Stykke i Loven af 12. April
1892 § 5.
I Bilag Litr. A. a. er opført en Sammenstilling mellem Lønningerne for
Finansaaret 1908—09 for Universitetets normerede Professorer efter Lønningsloven
af 12. April 1892 og efter Universitetets Forslag.
§ 6.
Det 1ste Stykke er i sit Indhold en uforandret Gengivelse af den i
Loven af 12. April 1892 § 6 indeholdte Bestemmelse for Overlæger ved
Frederiks Hospital, der ikke ere Professorer i det lægevidenskabelige
Fakultet, som normerede Docenter, jfr. Rigsdagstidende for 1891—92, Tillæg
A, S}). 3161.
Derimod er i 2det Stykke Honoraret uden Stigen for hver af de
øvrige i dette Forslags § 2 opførte normerede Docenter under det lægevidenskabelige
Fakultet foreslaaet forhøjet fra 2,000 Kr. til 2,800 Ivr. under
Hensyn, ikke blot til Prisstigningen i det hele, men tillige til, at disse
Docenter undervise i Specialfag, der kun lejlighedsvis komme i Betragtning
ved Universitetsprofessorernes Undervisning, og som sagkyndige paa
deres Omraade hjælpe Universitetet paa forskellig Yis.
1 øvrigt bemærkes, at Ordningen af de normerede lægevidenskabelige e
Docenters Forhold kun kan betragtes som foreløbig, idet den endelige
Ordning først kan og maa træffes, naar Rigshospitalet skal aabnes, ved
hvilken Lejlighed en Række andre Spørgsmaal om Lærere under det lægevidenskabelige
Fakultet skal afgøres.
De i 3dje Stykke nævnte 2 normerede Docenter under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet ere for Tiden under Universitetets Udgiftspost
7. a. aflagte med et Honorar uden Stigen af 2,000 Kr. hver. Under Udgiftspost
7. p. er den normerede Docent i Hygiejne, som tillige er Bestyrer
af det hygiejniske Laboratorium, ogsaa under Hensyn hertil aflagt med B
et Honorar af 2,400 Kr. Naar der ses hen til den Betydning for Universitetet,
som disse tre Stillinger have; maa de nævnte Vederlag erkendes at i
være ganske utilstrækkelige, hvilket iøvrigt ogsaa gælder med Hensyn til
de tieste af de under Universitetets Udgiftspost 7. a. opførte ekstraordinære
Docenter, medens dog Spørgsmaalet om Lønningsforbedring for disse hører
ind under Finanslov-Behandlingen. Docenten i Retsvidenskab udfører det i
Hverv at holde for Undervisningen nødvendige Forelæsninger og Øvelser for i
de juridiske Studerende og at deltage i Fakultetets Eksamensarbejde. Docenten
i Statsvidenskab er ansat, bl. a. i Anledning af, at en tidligere s-
Professorplads i Statsvidenskab blev besat med en Jurist, og under særligt }•_
Hensyn til det Kursus i Nationaløkonomi for Jurister, som den nye Ord- -
ning af juridisk Embedseksamen kræver. Ogsaa Nødvendigheden af en n
fyldig og med praktiske Øvelser forbunden Undervisning i Hygiejne er 16
bleven erkendt, allerede under Hensyn til, at den særlige Uddannelse til fh
at være Embedslæge kræver Undervisning i dette Fag, hvori der ved en n
Række af fremmede Universiteter er ansat Professorer. Det synes da at j;
være en Selvmodsigelse, naar Universitetet i sin Interesse drager saadanne sr
Bestyrelse. 39
Videnskabsmænd til sig og dermed bort fra den praktiske Livsgerning,
men samtidigt giver dem Anvisning paa denne ved at aflægge dem saa
lavt, at deres Vederlag — ogsaa under Hensyn til deres nødvendige Udgifter
til Bøger — kun kan blive et Bidrag til deres Udkomme, og det
endda et ret tarveligt Bidrag. Under nøje Overvejelse af alt, hvad her
er anført, har den akademiske Lærerforsamling ment indtrængende at
burde foreslaa den fuldstændige Forandring i disse 3 Docenters Lønningsforhold,
som er optaget i Lønningslovforslaget, og dette saaledes, at Slutningslønningen
netop bliver de deri opførte 4,800 Kr. Dette allerede under
Hensyn til, at der ikke med Ansættelsen som Docent bør være givet
nogensomhelst sikker Udsigt til at komme i Betragtning ved fremtidig
Besættelse af et normeret Professorat, nu den eneste normale Udvej til
med Tiden at komme op paa en for en ældre Universitetslærer passende
Lønning. Forslaget om at give disse 3 Docenter Pensionsret tør, saafremt
foranstaaende Betragtning i øvrigt godkendes, ventes tiltraadt.
I Bilag Litr. A. b. er opført en Sammenstilling mellem Lønningerne
for de normerede Docenter efter de nuværende Regler og efter Universitetets
Forslag.
§ 7.
Der stilles den Fordring til de to Direktører ved Universitetets zoologiske
Museum, at de som Videnskabsmænd skulle overtage den selvstændige
Bestyrelse af de dem betroede, hver for sig meget omfattende Afdelinger
af Museet, tilmed saaledes, at der af al Magt arbejdes henimod det ved
Lov af 29. December 1862 § 1 foreskrevne Formaal: at anlægge og udvikle
saavel almindelige Samlinger som derfra adskilte Samlinger, der oplyse
Landets Naturforhold, og fremstille saavel Arterne som deres Udvikling.
Det er da disse Mænds Dygtighed og Arbejdsevne, hvorpaa det for deres Afdelingers
Vedkommende beror, om Løsningen af denne nationale Opgave, som
ikke kan ske andensteds end netop ved Universitetets zoologiske Museum,
bliver, som Loven fordrer det, saa fuldkomment som muligt tilstræbt. Ud
over Museums-Opgaven — der i andre Lande menes at kræve Embedsmandens
hele Tid — er det endda paalagt disse Direktører at holde Forelæsninger
eller Øvelser, hvilket forudsætter en særlig Evne til at undervise,
som ikke i sig selv er nødvendigt forbundet med den udprægede Museumsmands
Egenskaber. Naar da Kravene ere saa betydelige som anført, og
det herigennem opnaas, at Universitetet har kunnet nøjes med ét Professorat
i et saa overvældende stort Fag som Zoologi, synes ogsaa Lønningen
for de to Direktører at burde være tilstrækkelig stor til, at de fuldt
kunne ofre sig til Museumsgerningen og den dertil knyttede Lærervirksomhed,
uden Nødvendighed for at søge Udkommet igennem Timeundervisning eller
andet Arbejde, der for Embedet er Tidsspilde. Den i Betragtning heraf
foreslaaede Lønning er endda kun lidet svarende til det Vederlag, som
f. Eks. i Sverrig er tillagt de ledende Mænd ved Rigsmuseets zoologiske
Samlinger.
Jfr. nærmere Bilag Litr. B.
40 Universitetet 1907—1908.
§ 8.
De omfangsrige Museer, der ere forbundne med Universitetet, have
for en ikke ringe Del et uerstatteligt Indhold eller dog et Indhold, som
ikke kan søges andensteds, ogsaa fordi der er arbejdet hen til i dem at
have de danske Naturforhold fremstillede. Fra en Oprindelse, der ligger
langt tilbage i Tiden, og et Grundlag, som skyldes bortgangne Videnskabsmænds
fortrinlige Arbejde, ere disse Museer voksede frem med Støtte
i Lovgivningsmagtens Bevillinger til Erhvervelser, hvortil der, som foran
o m t a l t , i B e f o l k n i n g e n har s l u t t e t sig en s t a d i g t s t i g e n d e I n t e r e s s e for at
indsende Gaver til Museerne. Men skal det saaledes samlede Museumsindhold
være til Nytte for Videnskaben og for Undervisningen, ikke blot
ved Universitetet, men i videre Udstrækning ogsaa ved Skoler i det hele,
derunder Højskoler og Landbrugsskoler, maa dette Museumsindhold foreligge
som videnskabeligt bestemt, og der maa holdes en gennemført Orden
paa det. Naar det nu er fundet rigtigt at overlade Bestyrelsen af saadanne
Museer til Universitetets Professorer i de paagældende Fag, maa
dermed følge, at der gives disse Professorer Medhjælpere, der for en
væsentlig Del kunne overtage hint Museumsarbejde, som ellers for Professorerne
vilde blive uoverkommeligt, og det maa indstændigt ønskes, at
disse Medhjælpere kunne blive gamle i Tjenesten, for at deres med hvert
Aar stigende Erfaring kan komme Museet til Gavn. Tillige maa der
kunne henlægges til dem den i alle Enkeltheder nøjagtige Regnskabsførelse,
som udviser den loyale Anvendelse af de Museet tilstaaede aarlige
Bevillinger. Der er saaledes i Sagen selv en Nødvendighed for Antagelsen
af saadanne Medhjælpere, og det følger af deres Hverv, at de
ikke alene maa være Videnskabsmænd, men tillige maa have nogen Evne
til at administrere. Der kan i saa Henseende henvises til de i Rigsdagstidende
for 1895—96, Tillæg A., Sp. 987-94, og for 1906—07, Tillæg A.,
Sp. 1133—34 indeholdte Begrundelser for de siden Lønningsloven af 12.
April 1892, men inden for de ved denne givne Lønningsrammer oprettede to
Inspektørpladser ved det mineralogisk-geognostiske Museum.
Allerede i Forslaget til Lønningsloven af 1892 var der optaget stigende
Lønninger og Ret til Pension for en Inspektør ved botanisk Haves
Museum og en Viceinspektør ved zoologisk Museum, og lige med dem var i
stillet en Inspektør ved Universitetets kemiske Laboratorium samt Observator
ved det astronomiske Observatorium. At Observator her var medtaget,
behøver næppe nogen Forklaring, naar der ses hen til den Interesse
for det astronomiske Studium, som stadigt er fremtraadt i Lovgivningen.
Hvad angaar Inspektøren ved det kemiske Laboratorium, maa f
nævnes, at denne Videnskabsmand ikke blot har en fremtrædende Plads
i Laboratoriets Undervisnings-Arbejde, der har Uddannelsen af hver enkelt JJ
Studerende til Formaal, men tillige har Stillingen som Regnskabsfører
ved Laboratoriet. Det fornævnte Forslag viste sig i 1891—92 ikke at Jj
kunne gennemføres. Efter de forandrede Forhold i det hele, derunder Mu- -j
seernes siden den Tid indtraadte Tilvækst og Laboratorie-Arbejdets Stigen, ,r
tillige under Hensyn til den Omsorg for Bestillingsmænd, som har gjort J-J
sig gældende i den nyere Lønningslovgivning, er den nu værende Lønning gi
Bestyrelse. 41
2,40^ Kr., uden Stigen, foreslaaet forandret til 2,800 Kr. aarlig, stigende
hvert 4. Aar med 400 Kr. indtil 4,400 Kr. for samtlige forommeldte Inspektører
og Observator. Der er tillagt dem Eet til Pension, nærmere
saaledes, at de kun kunne afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets
Samtykke. Da nemlig alle de her nævnte Embedsmænd ansættes
af Konsistorium, er det ikke anset for rigtigt, at Konsistorium skal kunne
lægge en Pensionsbyrde over paa Universitetets Kasse ved en Afskedigelse,
hvori Ministeriet ikke har samtykket.
Den hidtil værende Betegnelse som „Viceinspektør ved zoologisk
Museum" indkom i Lønningsloven af 1892 i det Øjemed „at markere Forskellen
over for de to Inspektorer", — nu i § 7 opførte som „Direktører" —
der have Bestyrelsen af Museums-Afdelinger paa eget Ansvar, jfr. Rigsdagstidende
for 1891—92, Tillæg A., Sp. 3164. Stillingen er knyttet til
den Museums-Afdeling, som Professoren i Zoologi har at bestyre, et
Hverv, som denne Professor med sit overordentlig store Undervisningsarbejde
ikke vilde kunne overkomme uden som Medhjælper at have en
Videnskabsmand, der i Ordets rette Betydning er Inspektør ved Afdelingen.
Jfr. nærmere Bilag Litr. B.
§ 9-
Den for Overgartneren ved Universitetets botaniske Have foreslaaede
Lønning tør ventes at finde en Støtte allerede i den Fylde og Skønhed,
hvormed denne Have med sine Væksthuse fremtræder. Allerede herved maa
Tanken ledes hen paa den vigtige og ansvarsfulde Stilling, som Overgartneren
har, og som han ikke kan passe uden Arbejde fra tidlig Morgen til
sen A f t e n . D e t t e ogsaa f o r d i han har den b e t y d e l i g e R e g n s k a b s f ø r i n g for
Haven — næsten for betydelig til at forenes med hans øvrige Pligter, men
knyttet til det Ansvar, som han har for en sparsommelig og korrekt Bestyrelse
af Havens store Aarsbevilling. Og til de allerede nævnte Grunde
for den foreslaaede Lønningsforbedring kommer et Hensyn til hans Besørgelse
af Forbindelsen med fremmede botaniske Haver og med Skoler
her i Landet. I Aaret 1905 — det sidste Aar, for hvilket der foreligger
en trykt Beretning — blev der fra Haven afgivet 7174 Portioner Frø til
92 fremmede botaniske Haver og 29 Skoler m. v. Af levende Planter og
Stiklinger blev afgivet 1122 Eksemplarer, navnlig til de i senere Aar opstaaede
Skolehaver. Foruden til Undervisningsbrug for Universitetet, den
polytekniske og den farmaceutiske Læreanstalt blev der til anden Undervisningsbrug
af afskaarne Blomster afgivet 935 Portioner. Det vil tillige
betænkes, at der til dette Embede kræves en Mand, der i sit Fag er videnskabeligt
uddannet og har et betydeligt Kendskab baade til Plantearterne
og til deres Kultur.
Forandringen af den hidtil værende Betegnelse som „Gartner" til
Overgartner staar i Forbindelse med, at Havens 1ste Undergartner — hvis
Lønning er optaget i den i § 11 opførte sammenlagte Lønningssum —
menes at burde betegnes som „Gartner", under Hensyn til det Hverv, han
har som Leder af EVøhøsten og Plantetiltrækningen m. m., og den Stilling,
han derefter bør have overfor dem, med hvem han træder i Forbindelse.
Jfr. nærmere Bilag Litr. B.
UnivereitetetB Aarbog. 6
42 Universitetet 1907—1908.
§ 10-
Den nuværende Leder af Konsistoriums Kontor har som Lønning
oppebaaret, dels som Fuldmægtig ved Konsistorium 1400 Kr., dels som
Inspektør ved Universitetet 2000 Kr. Det maa imidlertid anses for ønskeligt
at sammensmelte disse to Stillinger til én, og da Kontorforretningerne
ere de langt overvejende, vil formentlig en Betegnelse som „Universitetssekretær"
være passende, en Betegnelse, som ogsaa benyttes ved andre
Universiteter. Ifølge den rige Udvikling, som Universitetet i Aarenes Løb
er undergaaet, og det stadig voksende Antal af Lærere og Studerende er
saavel Omraadet for Inspektionsvirksomheden blevet udvidet, som navnlig
Omfanget af Kontorets Forretninger tiltaget i meget betydelig Grad. Ikke
blot er Ekspeditionernes Tal stærkt vokset, men selve Kontoret søges
stedse mere saavel af Universitetets Lærere og Studerende som af Fremmede,
der her søge Oplysning, og der lægges saaledes i stadig højere Grad
Beslag paa Kontorets Leders Tid og Arbejdskraft. Efter den Betydning
for Universitetet, som Stillingen herefter maa erkendes at have, maa der
lægges den største Vægt paa, at den lønnes saaledes, at den kan antages
at ville blive søgt af Mænd. der allerede have nogen Øvelse og Erfaring,
og som kan forventes paa varig Maade at blive knyttede til den. Under
Hensyn hertil er Størrelsen af den foreslaaede Lønning blevet bestemt.
— Den nuværende Indehaver af Stillingen har henved 34 Aar virket i
Universitetets Tjeneste, idet han den 1. December 1873 blev ansat som
Assistent i Kvæsturen, fra den 1. November 1870 arbejdede som Fuldmægtig
sammesteds, den 1. Juli 1884 blev Fuldmægtig ved Konsistorium
og endelig den 1. April 1891 tillige Inspektør ved Universitetet. Hans
Tjenestetid som Universitetssekretær bør formentlig regnes fra haais Ansættelse
som Fuldmægtig ved Konsistorium.
Jfr. nærmere Bilag Litr. B.
§ i i -
Efter at der er givet Ministeriernes Bestillingsmænd en lovbestemt
Begyndelseslønning og regelmæssig Oprykning med faste Alderstillæg,
tillige med Bet til Pension efter visse nærmere Kegler, og denne Lovgivningsmagtens
Velvillie allerede, for Universitetets Vedkommende, er
bleven udstrakt til Universitetsbibliotekets hidtil værende Bestillingsmænd,
er denne forandrede Grundsætning for Lønningsmaaden i denne Paragraf
foreslaaet anvendt ogsaa paa Universitetets øvrige Bestillingsmænd, for
saa vidt den menes at burde overføres paa disse. Den herved fremkomne
Bevilling er betegnet som en „sammenlagt" Sum, i Modsætning til den
tidligere Betegnelse som „samlet" Sum, for dermed at fremhæve, at de
under Summen indbefattede Lønninger allerede af Lovgivningsmagten ere
fastsatte for hver enkelt Bestillingsmand. Det vil bemærkes, at Summen
af „Begyndelseslønninger" — der er noget lavere end Summen af de
foreslaaede Lønninger uden Stigen — for hvert enkelt Finansaar vil blive
at forhøje med Summen af Alderstillæg efter en for dette bestemte Finansaar
foretaget Beregning, der følger med Finanslovforslaget. En nærmere
Forklaring af, hvorledes Forslaget stiller sig for hver enkelt LønBestyrelse.
43
ning under Universitetet og Kommunitetet, vil fremgaa af de vedlagte
Bilag, Litr. E og Litr. F. Bortset fra Stigningen i Prisforholdene og de
Følger, som Omsorgen for Bestillingsmændenes Kaar i al Almindelighed
maa have, kunne allerede her følgende Bemærkninger fremsættes.
Den foran berørte Omstændighed, at Summen af Begyndelseslønninger
er noget lavere end Summen af Lønninger uden Stigen, staar i Forbindelse
med, at adskillige Assistentlønninger ere mente at burde fastsættes
uden Stigen, hvilket navnlig gælder om Assistentlønninger under de lægevidenskabelige
Instituter. Dette har sin Grund i, at disse Stillinger for
Tiden væsentlig besættes med yngre Videnskabsmænd, der som Regel
ikke forblive i dem i saa langt et Aaremaal, at der vil være Anledning
til at anvende stigende Lønninger.
I de foreslaaede Lønningsbestemmelser er der for en Del af Universitetets
Bestillingsmænd og Betjente taget Hensyn til Forhold, som ere
særlige for Universitetet, og navnlig til den Fordring til en faglig Haandværker-
Uddannelse, som maa stilles ved Ansættelsen i tiere af de her
ommeldte Pladser, ligesom ogsaa til de for Sundheden ikke helt farefri
Forhold, hvorunder adskillige af disse Bestillingsmænd udføre deres
Arbejde.
Nærmere fremsættes for de enkelte Instituters Vedkommende følgende
Bemærkninger:
Den b o t a n i s k e Have.
De Bemærkninger, der foran ere knyttede til § 8 om Inspektøren ved
botanisk Haves Museum og til § 9 om Overgartneren ved Haven, ville til
en vis Grad have deres Betydning for en velvillig Behandling af Havens
Lønningsforhold i det hele, idet Haven trænger til langt mere Arbejde,
end der for de nu til den henlagte Lønningssummer kan forlanges udført.
Dette gælder saaledes om Arbejdet for Bibliotekaren — der maa
være en videnskabeligt dannet Botaniker — eftersom Biblioteket er vokset
(ogsaa ved mange Gaver) og ligeledes de Besøgendes Antal. Læsestuen
blev i 1905 søgt af 1224 Personer, og der udlaantes 1681 Bind. Den omfattende
Katalogisering af Bøger og Tidsskrifter ligesom ogsaa det store
Udlaan have medført forøget Byrde for ham. For Museumsassistenten
er Arbejdet vokset i Forhold til Museets store Tilvækst.
Assistenten ved Plantebestemmelserne har egentlig samme Stilling
over for Havens l e v e n d e P l a n t e r , som M u s e u m s i n s p e k t ø r e n har over for
de døde, og Havens Ry som botanisk Have afhænger for en væsentlig
Del af hans Arbejde med en rigtig Navnegivning af Havens Planter. Denne
har afgørende Betydning for Havens Benyttelse og for den rigtige Bes
t e m m e l s e af det s t o r e Antal af F r ø p o r t i o n e r , d e r , j f r . F o r k l a r i n g e n t i l
§ 9, aarlig afgives til fremmede botaniske Haver. En for Stillingen nødvendig
Lønningsforbedring er da ogsaa allerede tilvejebragt igennem et
personligt Tillæg for den Videnskabsmand, der nu beklæder Assistentpladsen.
Det Arbejde, som maa forlanges udført af Assistenten ved det plantefysiologiske
Laboratorium, er taget betydeligt til i Forbindelse med de
Undersøgelser, der foretages ved Laboratoriet.
44 Universitetet 1907 —1908.
Om Betegnelsen af hidtil værende 1ste Undergartner som Gartner
henvises til den til § 9 givne Forklaring. 2den (i Fremtiden eneste)
Undergartner er væsentlig knyttet til en Del af Væksthusene. De 3 Medhjælpere
i Haven skulde helst være Havebrugskandidater, men saadanne
kunne saa godt som ikke faas for de hidtil værende Lønninger, og de
Medhjælpere, der kunne faas, skifte hyppigere, end ønskeligt er.
Om begge Fyrbøderne er at bemærke, at de skiftevis have Nattearbejde
i Væksthusene.
Det z o o l o g i s k e Museum.
De Kaar, som Stillingerne i det zoologiske Musenm have kunnet byde
de Zoologer, der ofre sig for Museumsarbejdet, ere særdeles tarvelige,
navnlig naar der ses hen til den særegne videnskabelige Dygtighed, som
disse Stillinger forudsætte. For de 2 Museumsassistenter, den ene konkologisk,
den anden entomologisk, maa derfor indtrængende ønskes tilvejebragt
saadanne Lønninger, at disse ikke blive en Hindring for dem i
at opfatte deres Virksomhed ved Museet som en Livsopgave. Dette maa
ogsaa siges i høj Grad at stemme med Museets Tarv, idet det for en meget
stor Del er igennem Assistenternes Arbejde, at den videnskabelige Bestemmelse
af Museumsgenstandene bliver naaet, og dermed Indordningen af
disse under det Museumsindhold, der kan benyttes.
Betydningen af ogsaa at beholde Museets Konservatorer i en lang
Tjenestetid med stadigt stigende Færdighed i deres Gerning behøver ikke
at fremhæves.
Den samlede Medhjælpssum, der gør det muligt for Museumsraadet at
benytte i Museets Tjeneste visse bestemte Kræfter til saadant Arbejde,
hvortil man i dem har de rette Mænd, maa ønskes forhøjet med 800 Kr.,
under Hensyn til Omfanget af det Materiale, der er at behandle.
Det m in e r a l o gi s k - g e o gno s t i s k e Museum.
Om Grunden til, at der søges den foreslaaede Lønning for den Mand,
der, foruden at være Portner og Bud, tillige er Fyrbøder, er givet Forklaring
i Bilag Litr. E.
Det kemiske L a b o r a t o r i u m .
De tre Laboratorieassistenter have alle (nu ogsaa den 3die Laboratorieassistent)
samme lange Arbejdstid og samme betydningsfulde Lærergerning.
Disse Pladser besættes væsentlig med Magistre- i Kemi, der,
naar de i længere Tid have virket ved Laboratoriet, senere vanskeligt
kunne gaa over i anden Livsstilling.
Om Lønningen for den Mand, der, foruden at være Portner og Betjent,
tillige er Fyrbøder, er givet Forklaring i Bilag Litr. E.
Det a s t r o n o m i s k e O b s e r v a t o r i u m .
Om Observatorieassistenten vil det erindres, at han har Arbejde om
Natten.
Budet, der tillige er Observatoriebetjent, har hidtil væsentlig haft sit
Udkomme som privat lønnet af den afgaaede Professor i Astronomi.
Bestyrelse. 45
L æ g e v i d e n s k a b e l i g e I n s t i t u t e r .
Hvad Laboratorieassistenter og Prosektorer ved de lægevidenskabelige
Instituter angaar, henvises til den betydelige daglige Arbejdstid, der kræves
af disse Mænd. og den videnskabelige Dygtighed, de maa være i Besiddelse
af. Deres Lønning foreslaas forøget til 1,800 Kr. under Hensyn til,
at det er vanskeligt at faa disse Stillinger besatte med dygtige Videnskabsmænd,
naar der — som nu — kun bydes dem en Lønning, der er
langt ringere end den, de i andre Stillinger vilde kunne opnaa. For de
nævnte Stillinger foreslaas i Henhold til de foran fremførte Bemærkninger
ikke stigende Lønning.
Medhjælpere, Laboratorietjenere og lignende Stillinger under de lægevidenskabelige
Instituter foreslaas, navnlig i Henhold til den foran fremsatte
Bemærkning om Betydningen af saadanne Betjentes faglige Haandværker-
Uddannelse, lønnede med 1,200 Kr. stigende til 1,800 Kr.
V e d r ø r e n d e det l æ g e v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t .
For selve Stillingerne som Portner og som Pedel ved kirurgisk Akademi
er der paa Grund af den forestaaende Flytning af forskellige af de lægevidenskabelige
Institutioner ikke foreslaaet nogen Forandring.
K o n s i s t o r i u m .
Som særlig Bemærkning er at anføre, at Kontoristens Lønning er
bragt op i Lighed med den for Skrivere i Ministerierne fastsatte Lønning,
bortset fra den for disse ejendommelige Oprykning efter hver 2 Aars
Tjeneste.
Regen s en.
For Viceinspektør er den hidtidige lave Løn af 800 Kr.. under Hensyn
til Betydningen af at have en dertil egnet Personlighed til at yde Regensprovsten
Bistand og vikariere for ham, forhøjet til 1,600 Kr.
For det tjenende Personale er foreslaaet en Lønningsforbedring, der
efter Tidsomstændighederne er anset for nødvendig.
§ 12.
Forhøjelsen ifølge Bilag Litr. C og D, 500 Kr., er foreslaaet som Forøgelse
af Regenslægens hidtil værende Honorar, 1,000 Kr., under særligt
Hensyn til den Anledning, som den i senere Tid forhøjede Finanslovbevilling
til syge Regens- og Kommunitets-Alumners Kur og Pleje har
givet til en hyppigere Henvendelse til Regenslægen og til forøget Arbejde
for ham.
§ 13.
Affattet i Henhold til Ministeriernes Lønningslov § 10, 1ste Stykke.
§ 14.
Uforandret som hidtil ved Lønningsloven af 12. April 1892 § 10
fastsat.
§ 15-
Uforandret som i Ministeriernes Lønningslov § 8.
46 Uuiversitetet 1907 —1908.
§ 16-
Uforandret som i Ministeriernes Lønningslov § 9, 1ste Stykke, kun at
der lier er optaget en Bestemmelse, hvorefter Opnaaelsen af Pensionsret
har til Følge, at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af
Kirke- og Undervisningsministeriet.
Bilag LiiJ
Sammenstilling mellem Lønningerne for Finansaaret 1908—09 for Universitetets
mer ede Professorer og Docenter efter Lønning sloven af 12. April 1892 og efter Unm\\
tetets Forslag.
a. Normerede P r o f e s s o r e r .
Udgiftsposterne 1. a. samt 2. (Huslejeportioner).
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig
Efter Lov 12/4 1892 Efter Eorslaget
Fødselsdag
ax
<rt>
Kr. Kr.
Prof. W. Sdiarling. . 31. Okt. 1869 6000
+ Huslejep. 1200
6800
-j- Huslejep. 1200
22/9 1837
— H. Sdiarling ,, 16. April 1870 6000
Optionsbolig
6800
-|- Optionsbolig
3/5 1836 i o
Matzen 29. April 1870 6000
Huslejep. 1200
6800
-f- Huslejep. 1200
28/12 1840 ' 0
— Zeuthen 1. April 1871 6000 6800 15/2 1839
je
-j- Optionsbolig Optionsbolig
— Jørgensen 1. April 1871 6000
-j- Embedsbolig
6800
-\- Embedsbolig
4/7 1837 TI
— Jul. Petersen.. 18. Sept. 1871 6000
-\- Huslejep. 1200
6800
+ Huslejep. 1200
16/6 1839
Warming 1. Jan. 1873 6000
-f- Embedsbolig
6800
-|- Embedsbolig
3/u 1^1 II
Madsen 23. Dec. 1875 6000
-|- Huslejep. 1200
6800
+ Huslejep. 1200
28/8 1843 m
— Wimmer 1. April 1876 6000 6800 7/2 1839 es
Huslejep. 1200 -j- Huslejep. 1200
— Christiansen ... 1. April 1876 6000
-j- P^mbedsbolig
6800
Embedsbolig
9/]0 1^43 u
— Thomsen 1. Juni 1876 6000 6800 25/1 1842
si-
Huslejep. 1200 Huslejep. 1200
Latr.... 66000 74800
Huslejeportioner. . . 7200 7200
Bestyrelse. 47
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig
Efter Lov 12/4 1892 Efter Forslaget
Fødselsdag
(H £
>73 <1 O
-j r—.t T—I
Trp.
•f-l- Huslejeportioner
•i'rof. Gertz
Lassen
Kr.
66000
Kr.
74800
7200 7200
1. Jan, 1880
22.Febr.1881
— Steenstrup .... 23. Sept. 1882
— Erslev 28. Febr. 1883
— Høffding 1. Sept. 1883
— Møller 20. Dec. 1883
— Kroman 29. April 1884
— Bloch 1. Febr. 1886
— Torp 23. Febr. 1886
6000 6800
-f- Eforbolig paa Hass- Eforbolig paa Hassagers
Kollegium agers Kollegium
6000 j 6800
Provsteboligen paa -j- Provsteboligen paa
Regensen Regensen
6000 6800
-\- Huslejep. 400 ^ -j- Huslejep. 400 !)
— Bohr
— Westergaard ..
23. Febr. 1886
30. April 1886
— Pontoppidan .. 1. Jan. 1888
Løffler 1. April 1888
6000 6800
-[- Huslejep. 1200 -f- Huslejep.
6000 6800
-j- Huslejep. 1200 -|- Huslejep.
6000 6800
-f- Huslejep. 1200 -\~ Huslejep.
6000 6800
-j- Huslejep. 1200 -j- Huslejep.
6000 6800
-j- Huslejep. 1200 -f- Huslejep.
6000 6800
-\- Huslejep. 1200 -}- Huslejep.
6000 6800
-)- Embedsbolig
6000
-f- Huslejep. 1200
6000
-j- Huslejep. 1200
6000
Embedsbolig
6800
-f- Huslejep. 1200
6800
-f- Huslejep. 1200
6800
ulv2 1844
4/7 1847
5/i2 1«44
28/12 1852
nls 1843
™/l 1850
29/3 1 846
15ln 1847
8/6 1855
"/2 1855
19/4 1853
10/7 1853
63
60
63
55
65
58
62
60
52
53
54
54
Fridericia. .. . . 1. Marts 1889 5450 6800
Buhl . 1. Aug. 1890 5400
-f- Huslejep. 1200
6800
-}- Huslejep. 1200
Gram i 29. Juli 1891 5400
-j- Huslejep. 1200
6800
Huslejep. 1200
Latr... 160250
183600
Huslejeportioner. . . 1. . . .
19600
19600
272 1835 73
10le 1849 58
Gl* 1850 57
13; /9 1853 54
) L'jf. Steenstrup nyder desuden som Professor Rostgardianus en Huslejcgodtgørelse paa 400 Kr. af de
Rostgaardske Legater. J fe » f
48 Universitetet 1907—1908.
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig p0(iSelsdag
H
Efter Lov i2/4 1892 Efter Forslaget
Trp.,
+ Huslejeportioner,
Prof. Jacobsen
— Bent/on
— Paludan
— Johannsen ...
— Jespersen
— Salomonsen ..
Nyrop
— Ussing
Latr..
+ Huslejeportioner.
Kr.
160250
14. Nov. 1891
13. April 1892
29. Juni 1892
1. Juli 1892
1. April 1893
1. April 1893
14. Dec. 1894
j
10. Marts 1895
19600
5400
5400
5400
5400
-f- Embedsbolig
5400
5400
-j- Embedsbolig
4800
4800
-|- Embedsbolig
248250
Heiberg 1. Jan. 1896 4800
— Bjerrum 23. April 1896 4800
— Faber 12. Maj 1896 4800
— Meyer 31. Maj 1897 4800 l)
— Jungersen 1. Sept. 1899 4200
-|- Embedsbolig
— Rovsing 12. Okt. 1899 4200 2)
Bock 29. Maj 1900 4200
+ 800 3)
— Fibiger 27. Dec. 1900 4200
+ 800 4)
— Ammundsen... 23. April 1901 4200
— Munch-Petersen 22. Okt. 1901 4200
19600
Kr. 0.
183600
19600
6800
6758. 33
6675
u/io 1^1
1861
"/s 1843
6675
4- Embedsbolig
3/2 1857 |T(
6300 16/7 1860 iOi
6300
-\- Embedsbolig
6/l2 1847
6300 "/l 1858 L
6300
-j- Embedsbolig
14/
16 1864 r
6300 27/
/ i l 1854 r
6258. 33 26//1 2 1851 ; Le
6216. 67 278 1862 sa
5800l) Vn 1852 Sc
5800
-f- Embedsbolig
I3/i 1854 i'G
5800 2) 2GU 1862 S9
5716. 67
+ 800 3)
2/l0 1867 Td
5425
+ 800^)
23/4 1867 \b'
5300
5300
19/8 1875lcT
s/3 18696?)'
295225
19600
1) Prof. Meyer har Bolig paa Fødselsstiftelsen mod Fradrag i det ham som Overacchouchonori
Honorar
2) Prof. Rovsing har Bolig paa Frederiks Hospital mod Iradrag i det ham som Overkiruign
Honorar« i
3) Huslejehjælp for den farmakologiske Professor, hvilken Hjælp bortfalder, naar han faai EniTni i
paa Rigshospitalet.
4) Ligeledes for Professoren i pathologisk Anatomi.
Bestyrelse. 49
Navn
Lønningsanciennetet
fra
Lønning, Huslejeportion og Bolig
Efter Lov 12/4 1892 Efter Forslaget
Fødselsdag
5 !-
^ O
r-H i—*
Trp..
Huslejeportiouer.
iof. F. C. C. Hansen 10. Dec. 1901
D. Andersen .. 30. Jan. 1903
Grundtvig
Torm
i Astronomi ..
14. Marts 1903
28. Nov. 1903
i Kemi
lait.
Huslejeportioner.
Kr.
248250
19600
4200
-j- Huslejep. 1200
4200
4200
3800
3600
-j- Embedsbolig
3600
Embedsbolig
Kr.
295225
19600
5300
-j- Huslejep. 1200
5300
5300
5300
4800
-j- Embedsbolig
4800
-f- Embedsbolig
271850 326025
20800 20800
22/9 1 868
26/12 1861
"V12 1869
24/8 1 8 7 0
39
46
38
37
Forøgelse 54,175 Kr.
24 Professorer a 800 Kr. 19200 Kr . » 0.
2 — å 900 — 1800 — »
1 • • • • • • • 1000 — »
5 a 1100 Kr. 5500 — »
2 å 1200 — 2400 — »
1 — 1225 — »
2 å 1275 Kr. 2550 »
1 1350 »
1 — . • • • • • • • 1358 33 —
3 — a 1400 Kr. 4200 — »
1 — 1416 — 67 —
1 — ( • • • • • 1458 — 33 —
4 ^ å 1500 Kr. 6000 — »
1 1516 67 —
2 å 1600 Kr. 3200 — »
54,175 Kr.
Uuiversitetets Aarbog. 7
50 Universitetet 1907 —1908.
b. Normerede D o c e n t e r .
Udgiftspost 1. b.
Nuværende
Lønning
Lønning
1908—09
efter
Forslaget
Kr. Kr.
Docent i Retsvidenskab, Dr. juris Federspiel, Tjenestetid
fra 1. April 1903
En Docent i Statsvidenskab
2 Overlæger ved Frederiks Hospital
Docent, Overlæge, Dr. med. Rasch (Klinik for Syfilis
og Hudsygdomme)
Docent, Professor Friedenreich (Klinik for Sindssygdomme
og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet)...
Docent, Overlæge, Dr. med. Monrad (Børneklinik) ..
— , Professor Sørensen (Klinik for epidemiske
Sygdomme)
Docent, Professor Schmiegelow (Klinik for Ørets,
Halsens og Næsens Sygdomme)
Docent i Hygiejne, som tillige er Bestyrer af det hygiejniske
Laboratorium, Dr. med. N. P. Schierbeck,
Tjenestetid fra 1. December 1905
lait...
2000*)
2000*)
3200
2800
*) Fores 89:
overfører
Udgift spil
4000 4000
2000 2800
2000 . 2800
2000 2800
2000 2800
2000 2800
2400*) 2800 *) Fore 9IG
overføuh
20400 26800 Udgiftalt
Forøgelse 6400 Kr.
UniversitetsTcvæsturens BoghoJderkontor, den 2. September 1907.
A l f r . H o l c k .
Bestyrelse. 51
Bilag Litr. 6.
beregning over, hvad Lønningerne til de tinder §§ 7—10 i Universitetets Forslag
nævnte Embedsmænd ville udgøre i Finansaaret 1908—09
1) efter de nu gældende Regler
2) efter Universitetets Forslag.
Universitetets Udgiftspost 1. c.
Løuniuos-
Lønning i 1908—09
anciennetet 1 Efter de
f1.a nugældende
Hegler
1 orslaget
Anni.
Direktør ved Universitetets zool.
Museum, Meinert
Direktør ved Universitetets zool.
Museum, Levinsen
Overgartner ved Univ. botaniske
Have, Lange
Inspektør ved bot. Haves Museum,
Ostenfeld
Inspektør ved mineral.-geogn. Museum,
Hintze
Inspektør ved mineral.-geogn. Museum,
Ravn
Inspektør ved Univ. kem. Laborat.,
Kirschner
Inspektør ved Univ. zool. Museum,
Observator Pechlile
Universitetssekretær Clausen
1. April 1878
I.Maj 1885
1. Nov. 1902
1. Nov. 1900
1. April 1896
1. April 1907
1. April 1905
1. April 1892
1. April 1888
1. Juli 1884
Kr. Kr.
4,000. G,000.
4,000. 6,000.
3,200. 4,000.
3,366.67
4,000.
2,800.
2,800.
4,400.
4,400.
5,200.
11.200. 42,966.67
Forøgelse... 31,766 Kr. 67 0.
ia (^er imidlertid fra Universitetets Udgiftspost 1. d.
3 er foreslaaet overført Lønningerne under Nr.
og tildels Nr. 10, tilsammen. 16,800 Kr.
og fra Kommunitetets Udgiftspost 4. b. af
i dønningen under Nr. 10 1,000 —
17,800 —
er den virkelige Forøgelse 13,966 Kr. 67 0.
Universitetslcvæsturens Bogholderkontor, den 2. September 1907.
A 1 f r . H o l c k .
52 Universitetet 1907—1908.
Bilag LiltiJ
Universitetets Udgiftspost 1. e.
Honorarer efter Lov af 12. April 1892 § 9.
Universitetets Forslag § 11.
Nuværende
Honorar
Kr.
Inspector quæsturæ, Professor
W. Scharling (Halvdelen) . . 200
Inspector quæsturæ, Professor
Zeuthen (Halvdelen) 200
Referendarius consistorii, Professor
Bentzon 600
Universitetets Arkivar, Overbibliotekar
Birket-Smith.... 400
i
Lærerne ved
Pastoralseminariet;
Professor N. A. Larsen 800
Kgl. Konfessionarius, Stiftsprovst
Paulli 1,200
Professor Matzen 800
Kantor, Professor Bielefeldt .. 200
4,400
Umversitetshvæsturens Bogholderkonior, den 2. September 1907
A I f r . H o l c k .
Bestyrelse. 53
Bilag Lltr. D.
Kommunitetets Udgiftspost 4. c.
tSfter Lov af 12. April 1892 § 9 Kommunitetets Andel af den samlede Sum 5000 Kr.
til Honorarer, med senere Forhøjelser.
LIniversitetets Forslag §11.
Nuværende
Honorar.
Foreslaaet.
Kr. Kr.
(riispector quæsturæ, Prof. W.
Scharling (Halvdelen) 200 200
nnspector quæsturæ, Prof. Zeuthen
(Halvdelen) 200 200
»Segenslæge, Prof. Jul. Petersen 1,000 1,500
1,400 1,900
Forøgelse 500 Kr.
UniversitetsJcvæsturens- Bogholderkontor, den 2. September 1907.
A l f r . H o l c k .
54 Universitetet 1907 —1908.
Universm
{UJ
S)
(-J
Bestilling Navn Tjenestetid Emolnmenteei
I. Den botaniske Have.
Museumsinspektør ....
Bibliotekar
C. Ostenfeld
F. Børgesen
1. Novbr. 1900.
Som Assistent ved
Herbarierne
ansat 1!^ 1899
1. August 1900.
Museumsassistent
fra Vs 1898.
Assistent ved
Studiesamlingen
Til Assistance ved Undervisningen
i Plante
anatomi samt ved Tilsynet
med Studiesamlingen.
Johs. Schmidt Vq 19021
800 Kr.l
O. Galløe 1/.o 19051
400 KrJ
Museumsassistent. ...
Assistent ved Plante-
/ 9 1893
O. Paulsen 1. Oktober 1905.
Som Assistent ved
Herbarierne ansat
V,, 1900
bestemmelserne C. Raunkiær 1. April 1893
Til Assistance ved videnskabelige
Arbejder
i Museet.
C. Ferdinandsen 1/4
190G 400 Kr.
Til videnskabelig
Medhjælp 300 Kr.
Bestyrelse. 55
Bilag Litr. E.
samlede Lønningssum.
post 1. d.)
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Pinansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0. Kr.
2,400. Overført til § 8
1,200. 1 1,800 Kr. uden Stigen
1,800. Stillingen er forbundet med Re n-
Midi.
skabsføring for Biblioteket.
Løntill. 96. j
1,200. 1,600 Kr. som samlet Sum
i—'
"Oi
o
o
1,200. 1,800 Kr. uden Stigen 1,800.*) *) Mod forøget Arbejde.
2,000. *) 1,800 Kr. uden Stigen 2,000.**) *) Heraf personligt Tillæg 1,000 Kr.
**) Heraf personligt Tillæg 200 Kr.
700. 1,100 Kr. som samlet Sum 1,100.
Latr. 8,700.
Midi. 8,300.
Løntill. 96.
56 Universitetet 1907—1908.
pCQD Bestilling Navn Tjenestetid Emolumenter
(-5
-
7 Assistent ved plantefysiologisk
Laboratorium
M. Brusendorff 1. August 1904 Fribolig for en LJ
og frit Brændsel
8 Gartner (nu 1ste Undergartner)
9 Undergartner (nu 2den
Undergartner)
A. Becker 1. Oktober 1890 Fribolig og fnl
Brændsel samt ES
gas indtil 20 H
10 1ste Medhjælper
11 2den Medhjælper,
12 3die Medhjælper .
13
14
15
16
1ste Fyrbøder
2den Fyrbøder.
M a t e r i a l s n e d k e r . . . . . .
Portner og Bud ....
Madsen
Bonfils
A. Ulleriks
L. Hansen
S. Jensen
C. L. Jensen
L. Jensen
Bjørkmann
aarlig
1. Novbr. 1890 Fribolig og firl
Brændsel samt E3
gas indtil 20 I[
aarlig
1. April 1877
1. Marts 1907
1. Septbr. 1905
Fribolig og firi
Brændsel") (
Fribolig og fnl
Brændsel*) (
Fribolig og firi
Brændsel*) (
1. Oktober 1874 Fribolig og fni
Brændsel samt H
gas indtil 20 1
aarlig
1. Novbr. 1905
1. Maj 1892
1. Maj 1902 Fribolig og fil
Brændsel samt H
gas indtil 20 I
aarlig
Bestyrelse. 57
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lonningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp. 8,700. (
+ 96. |
Kr. 0.
8,300.
800. |
Midi.
Løntill. 84. j
1,600 Kr. uden Stigen 1,600. **) *) Dette Emolument nydes ikke
af den nuværende Assistent.
**) Mod forøget Arbejde.
2,000. *) 2,400 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 3,000 Kr.
3,000. *) Heraf personligt Tillæg 400 Kr.
o
o
1,800 Kr., stigende livert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 2,400 Kr.
2,400.
1,000. j
Midi.
Løntill. 96. J
1,800 Kr. uden Stigen
o
OoC
*) Alle 3 Medhjælpere have Kogegas
indtil et samlet Beløb af
50 Kr.
o
o
o
1,800 Kr. uden Stigen 1,800.
800. 1,200 Kr. uden Stigen 1,200.
1,000. 1
Midi.
Løntill. 96. |
1,200 Kr., stigende livert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800.
1,000. 1
Midi. 1
Løntill. 96. J
1,200 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
—1
u.
o o
1,000. )
Midi.
Løntill. 96. |
1,200 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800.
1,000. 1
Midi. 1
Løntill. 96. )
1,000 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,200.
^atr. 19,700.
Midi.
^ntill. 660.
26,100.
Universitetets Aarbog. B
58 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Tjenestetid Emolumente 9in
17
18
Portner og Karl ved
botanisk Laboratorium
Konservatrice
II. Det zoologiske
Museum.
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Viceinspektør
Konservator
Konservator
Konservator ved den
Westermannske Sam
ling
jfr. Nr. 29.
Museumsassistent i
Entomologi
Videnskabelig Medhjælper
A. Rasmussen
H. Friedrichsen
Museumsassistent i
Konkologi .
jfr. Nr. 29.
Assistent hos Professoren
i Zoologi
Fyrbøder
Winge
Hamburger
Scheel
E. W. T. Schlick
Bøving
H. J. Hansen
A. S. Jensen
Th. Mortensen
P. Olsen
1. Maj 1890
1. April 1894
1. April 1892
Som Assistent
XU 1885
1. Juli 1885
1. Septbr. 1890
1. April 1906
Som Medhjælper
XU 1885
1. April 1906
Som Konservator
(468 Kr. aarlig)
1. Maj 1902
1. Maj 1885
1. Oktbr. 1896
1. April 1902
1. Januar 1877
Fribolig og §c
BrændselfogJ
Fribolig + +
af Museets Br9;
konttno
Bestyrelse. 59
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp. 19,700. \
+ 660. j
1,000.
Midi.
Løntill. 96. |
1,000 Kr., stigende hvert
4de Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
Kr. 0.
26,100.
1,800.
400. )
Midi.
Løntill. 48. )
600 Kr. uden Stigen 600,*) *) Mod forøget Arbejde.
2,400. Overført til § 8
1,800. *) 1,600 Kr., stigende livert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 2,400 Kr.
2,400. *) Heraf personligt Tillæg 200 Kr.,
Finansloven 1901—02.
1,700. *) 1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 2,400 Kr.
2,400. *) Heraf personligt Tillæg 200 Kr.
1,068. *) 1,068 Kr.*) 1,068. *) Heraf personligt Tillæg 600 Kr.,
Finansloven 1907—08.
1,400. 1
Midi.
Løntill. 96. )
1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 400 Kr.
indtil 3,200 Kr.
1 ,(>00.
3,800. *) 3,800*) Kr. 3,800*) *) Bortfalder ved Ledighed.
2,400. *) 1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 400 Kr.
indtil 3,200 Kr.
2,600. *) Heraf personligt Tillægl ,000 Kr.
1,200. )
Midi. '
Løntill. 96. |
1,400 Kr. uden Stigen 1,400.
760. 1
Midi. 1
løntill. 9ø. |
Latr. 37,628.
Midi.
Løntill. 1,092.
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800.*) *) I Forbindelse hermed bortfalder
Honorar 240 Kr. af Museets
Brændselskonto.
45,568.
60 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Tjenestetid Emolumenter 'xe
Portner og Bud H. Jensen 1. Novbr. 1896
Medhjælpssum for
seumsraadet ....
Heraf er i 1906
udbetalt til:
W. Lundbeck 1,400
+ raidlert
Lønn. Till.. 96
C. Fagerstrøm 800
+ midiert
Lønn. Till.
M. Mortensen 800
+ midiert.
Lønn. Till. .
A. S. Jensen,
j f r . Nr. 2 5 . .
E.W.T. Schlick,
jfr. Nr. 22.. 600
Kontorarbejde 200
III. Det mineralogisk=
geognostiske Museum.
84
84
Mu-
—07
Kr.|
-
"
" -i
400
Inspektør. Hintze
Inspektør ved de palæontologiske
Samlinger. J. P. J. Ravn
Medhjælpssum for Bestyreren
:
Assistent O. B. Bøggild
Y? 1898
Portner og Bud samt
Fyrbøder
(nu Fyrbøder og Bud).
IV. Det kemiske
Laboratorium.
Inspektør.
H. Jensen
Kirscliner
1. Maj 1896.
Som Assistent
Vs 1889
1. April 1907.
Som Assistent
/ 7 1898
1. Maj 1893
1. April 1905.
Som 4. Assistent
V2 1893
Fribolig
Fribolig og M
Brændsel samt H
gas indtil 20 Kr. as.
Andel i Indtæga
for Adgangskorte
Laboratoriettø
gsnitl. 128 Kr. a
Bestyrelse. 61
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp. 37,628. 1
+ 1,092. j
1,000. )
Midi. '
Løntill. 96. j
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
Kr. 0.
45,568.
1,483. 33
4,200. |
Midi.
Løntill. 264. |
5,000 Kr. som samlet
Sum
5,000. Af Museumsraadet vil søges opnaaet
en Finanslovbevilling paa
Universitetets Udgiftspost 3. c.
til Kontorarbejde, saaledes at
modstaaende 200 Kr. kunne
bruges til almindelig Medhjælp.
2,400. Overført til § 8
2,400. Overført til § 8
900. 1,200 Kr. som samlet
Sum
1,200.
1,000. \
Midi.
Løntill. 96. )
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 2,000 Kr.
1,800. Ved Foreningen afFyrbødertjenesten
med Stillingen som Portner og
Bud spares Lønning for en
Fyrbøder.
2,400.
Latr. 51,928
Midi.
Løntill. 1,548.
Overført til § 8
55,051. 33
62 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Navn Tjenestetid Emolmnenter 18
'
Laboratorieassistent ... H. C. Winther
Laboratorieassistent . . .} N. Bjerrum
Laboratorieassistent. . .
Til Honorarer for Bepetenter
N. Brønsted
1. Maj 189(.)
1. April 1902
1. Febr. 1905
Portner og Betjent samt
Fyrbøder (nu Portner
og Betjent)
Laboratoriebetjent (nu
2. Betjent)
V. Det astronomiske
Observatorium.
Observator
Jfr. Nr. 44
Observatorieassisteiit ..
Til Assistance ved Observationer
og Beregninger
For Forretninger ved
Tidssignalet (Observator
Pechiile, jfr.
Nr. 41)
Joh. Larsen
N. C. Christensen
Pechiile
N. Thiele
1. April 1903
1. April 1892
1. April 1888
1. Oktbr. 1901
Andel i Indtægtrg'
for Adgangskort iT
Laboratoriet,
gsnitl. 150 Kr. a{:i]
Andel i Indtægttg£
for Adgangskort in
Laboratoriet, Lh
gsnitl. 150 Kr. aaj]
Andel i Indtægtt'g'
for Adgangskort d'i
Laboratoriet, ^
gsnitl. 150 Kr. a^iJi
Fribolig og friiii
Brændsel
(derunder Kogels}
Fribolig og 80 .. (
til Brændsel og §
lysning
Bestyrelse.
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp, 51,928. \
+ 1,548. /
Kr. 0.
55,051. 33
1.500. 1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 400 Kr.
indtil 3,200 Kr.
2,400. Fremdeles Andel i Indtægt for
Adgangskort.
O1
o
p
1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 400 Kr.
indtil 3,200 Kr.
2,000. Ligeledes.
1,000. ]
Midi.
Løntill. 96. |
1,600 Kr., stigende hvert
4. Aar med 400 Kr.
indtil 3,200 Kr.
1,666. 67 Ligeledes.
900. 900 Kr. som samlet Sum 900.
1,000. 1
Midi.
Løntill. 96. )
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 2,000 Kr.
1,400. Ved Foreningen af Fyrbødertjenesten
med Stillingen som Portner og
Betjent spares Lønning for en
Fyrbøder.
*
oo H" t
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800. *) Heraf personligt Tillæg 200 Kr.
2,400. Overført til § 8
1,000. 1
Midi. 1
Løntill. 96. J
2,000 Kr. uden Stigen 2,000.
200. 200 Kr. som samlet Sum 200.
450. 450 Kr. som samlet Sum 450.
Latr. 62,978.
Midi.
L^till. 1^836.
67,868.
64 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Tjenestetid Emolumenter let
For Forretninger ved
Tidssignalet (Hassel &
Teudt)
For Tilsyn med Instrumentsamlingen
Observatorie betjent og
Bud (nu Bud)
Vi. Det fysiologiske
Laboratorium.
Laboratorieassistent , .
Laboratorieassistent . ..
Vederlag til Assistenterne
for forøget Deltagelse
i Undervisningen
Steenberg
Medhjælper
VII. Det normaI=
anatomiske Museum,
Prosektor i Anatomi ..
Prosektor i Anatomi ..
V. Maar
A. Krogh
J. Christensen
T. Iversen
A. Jurisch
Til Assistance
O. V. C. E. ,
Petersen. 400 Kr.j
S. A. Gammeltoft
. . G00 Kr
55 Vederlag til Assisten
terne for forøget Deltagelse
i Undervisningen
5fi Anatomitjener
1. August 1890 Fribolig og 80 08
til Brændsel og go
lysning *
Konstitueret
1. Maj 1900
Fribolig gi
for en Ugift
]. Febr. 1900
Ansat paa Tid
Ansat paa Tid
R. Hansen 1. Januar 190G
Bestyrelse.
Efter den foreslaaede
Lon-
Nuværende
Lønning
Foreslå aet
Lønningsuorm
ningsnorm vi
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp. " 62,978. (
+ 1,836. 1
150. 150 Kr. som samlet Sum
Kr. 0.!
67,868.
150.
400. 400 Kr. som samlet Sum 400.
600. I
Midi.
Løntill. 65.22)
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800. Hidtil tillige privat lønnet som
Gartner af Professor Thiele.
1,200. 1,800 Kr. uden Stigen 1,800. *) Dette Emolument nydes ikko
af den nuværende Assistent.
1,100. 1,800 Kr. uden Stigen 1,800.
1,600. 1,600 Kr. som samlet Sum 1,600.
1,100. 1
Midi.
Løntill. 96. J
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,600.
oo MO
1,800 Kr. uden Stigen 1,800.
1,200. 1,800 Kr. uden Stigen 1,800.
1,000. 1,000 Kr. som samlet Sum 1,000.
oo CC
1,600 Kr. som samlet Sum 1,600.
1,100.
W 75,228.
Midi.
Løntill. 1,997. 22
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
i
1,200.
84,418.
Universitetets Aarbog, 9
66 Universitetet 1907 —1908.
rQO
Bestilling Navn Tjenestetid Emolnmenteio)/
57
58
59
60
VIII. Det pathologisk=
anatomiske Institut.
Prosektor i Pathologi..
Prosektor i Pathologi..
Vederlag til en Assistent
for forøget Deltagelse
i Undervisningen ....
C. H. Perm in
V. Poulsen
Konservator .
jfr. Nr. 73.
J. Ipsen
61 Laboratoriebetjent H.P.Pedersen
IX. Det farmakologiske
Institut.
62 Laboratorieassistent ...
63 Vederlag til Assistenten
for forøget Deltagelse
i Undervisningen....
J. P. Gregersen
64 Laboratorietjener
65
X. Laboratoriet for
medicinsk Bakteriologi.
Laboratorieassistent ...
66 Laboratorieassistent...
67 Vederlag til Assistenterne
for forøget Deltagelse
i Undervis-
68
69
70
nmgen
Til manuel Assistance
Laboratorietjener ....
Til Assistance
Hil strøm
G. Dreyer
V. P. H. Jensen
Ansat paa Tid
Ansat paa Tid
Ansat paa Tid
1. August 1896
Ansat paa Tid
1. Septbr. 1898
1. Januar 1900
1. April 1901
N. Rasmussen 1. Juli 1900
Fribolig g
Bestyrelse. 67
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnonn
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
nd gø re
Anmærkning
Kr. 0.
[ Trp. 75,228. (
+ 1,997.22/
1,200.
1,200.
800.
600. *)
900.
Midi.
J Løntill. 90.
1,200.
800.
1,100.
1,200.
1,200.
1,600.
600. *)
1,100.
180.
J Latr. 88,908
Midi.
^ ^ntill. 2,087. 22
1,800 Kr. uden Stigen
1,800 Kr. uden Stigen
800 Kr. som samlet Sum
600 Kr. uden Sticren
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800 Kr. uden Stigen
800 Kr. som samlet Sum
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800 Kr. uden Stigen
1,800 Kr. uden Stigen
1,600 Kr. som samlet Sum
600 Kr. som samlet Sum
1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
180 Kr. som samlet Sum
Kr. 0.
84,418.
1,800.
1,800.
800.
600.
1,733. 33
1,800.
800.
1,600.
1,800.
1,800.
1,600.
600.
1,550.
180.
102,881. 33
*) 1ste Del af en 4aarig Bevilling
paa 600 Kr. aarlig. Jfr. Finansl.
f. 1906 — 07.
^ 1ste Del af et 4aarigt Tilskud.
Jfr. Finansl. f. 1907—08.
G8 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Tjenestetid Emolumentenair
71
72
73
74
75
7 G
77
78
79
XI. Hygiejnisk Labo=
ratorium.
Laboratorietjener J. M. Jensen 1. Oktbr. 1898
XII. Vedrørende det
lægevidenskabelige
Fakultet.
Assistent i Klinik ved
Fødselsstiftelsen A. T. Helsted. Ansat paa Tid
Klinisk Assistent ved
Frederiks Hospital .. J. Ipsen,
jfr. Nr. 60.
Do.
Do.
G. Lange.
V. Schiødte.
Prosektor i operativ Kirurgi
C. Wessel.
Assistent ved de medikoØvelser
J. P. Jacobsen
Portner ved kirurgisk
Akademi H, V. Andresen
jfr. Nr. 79.
Bud ved det lægevidenskabelige
Fakultet.. . H. V. Andresen
jfr. Nr. 78.
ligeledes
ligeledes
ligeledes
ligeledes
1. April 1905
1. August 1900.
Som Anatomitjener
v9 1896
80 Pedel ved kirurgisk
Akademi P. G. S. Iversen 1. Juli 1896.
I Som Anatomitjener v9 1888
Fribolig gi
1/15 af Indskrivh;
gebyrerne veoa^
lægevidenskallij:
Embedseksaiimsir
nemsnitlig 29^S
aarlig §
1/10 af Indskrrrc
gebyrerne veoov
lægevidensk. E 5I
eksamen, gerasj
snitlig 442 Kr. .-i^
aarlig. FribJh
Bestyrelse. 69
Nuværende
Lønniug
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vi]
Lønningen
i Finansaaret
1908 — 09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0.
Trp. 88,908. )
+ 2,087.22)
Kr. 0.
102,881. 33
1,100. 1,200 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,600.
1,100. 1,100 Kr. uden Stigen 1,100.
o
o
i —r
1,200 Kr. uden Stigen 1,200.
1,200. 1,200 Kr. uden Stigen 1,200.
o
MoC
1,200 Kr. uden Stigen
o
o
Hr
1,200. 1,200 Kr. uden Stigen
o
o MC
1,500. 1,800 Kr. uden Stigen
O
o
CC
1,000. 1,300 Kr.*) uden Stigen 1,300. *) *) Heraf personligt Tillæg 300 Kr.
200. 200 Kr. uden Stigen 200. Fremdeles Andel, i Indskrivningsgebyrer.
1,500. *)
Latr.100 108.
Midi.
Løntill. 2,087. 22
1,800 Kr.**) uden Stigen 1,800.**) *) Heraf 300 Kr. som midlertidigt
Tillæg for Tilsyn med Akademiets
Bygning i Fredericiagade.
**) Heraf 300 Kr. som ovennævnte
midlertidige Tillæg og andre
300 Kr. som personligt Tillæg.
Fremdeles Andel i Indskrivningsgebyrer.
115,481. 33
70 Universitetet 1907 —1908.
Bestilling Navn Tjenestetid Emolumentenøih
XIII. Laboratoriet for
Histologi ogEmbryologi.
81 Laboratorieassistent ...
XIV. Konsistorium.
82 Fuldmægtig
jfr. Nr. 85 og Kommunitetet
Nr. 19.
83
R. H. Stamm. 1. April 1001
M. Clausen 1. Juli 1884.
Som Assistent i
Kvæsturen lll2lS13
Kontorist ved Konsistorium
og Fakulteterne,
84 Bud.
85 Inspektør ved Universitetet,
jfr. Nr, 82, og
Kommunitetet Nr. 19.
86 1ste Universitetspedel..
8/ 2den Universitetspedel.
88 Universitetsbud
jfr. Kommunitetet
Nr. 4.
Frk. A. Clausen 1. April 1905
H. C. Widriksen 1. Oktbr. 1874
M. Clausen 1. April 1891
Mule
Petersen
Boesen
1. April 1864
1. Septbr. 1890
1. April 1907.
Som Pedelbud
1li 1901
89 Universitetsportnerske .
90 Universitetsfyrbøder . ..
og tillige Fyrbøder ved]
Universitetsbiblioteket.
Disse to Stillinger ere
her sammendragne i
én Lønning i Forbindelse
med, at Fyrbøderstillingen
ved Universitetsbiblioteket
ikke er
nævnt i dettes Lønningslov
af 25. April
1907.
Louise Jensen 1. Novbr. 1891
P.E, M. Holm 1. Marts 1901
400 Kr. af Ud«bL
post 7. a.
Fribolig og aMjg
miske SporttK
Akademiske Spiq£
Fribolig og 5()c
til Brændsogb
Fribolig og §
Brændsel Is?
Bestyrelse. 71
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den fore
slaaede Lønningsnorm
vi
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
An mærkning
Kr. 0
' Trp. 100,108.
+ 2,087.22
Kr. 0.
115,481. 33
800. |
: Midi.
Løntill. 84. |
j 1,400 Kr. uden Stigen 1,400.
oo r-
Overført til § 10.
720. |
Midi.
Løntill. 79. )
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,000.
1,400. *)]
Midi.
Løntill. 96. J
1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800. *) Heraf 100 Kr. i Stedet for Fribolig,
med Forpligtelse til at
bo nær ved Universitetet.
*
oo o
Overført til § 10 *) Halvdelen.
800. 800 Kr. uden Stigen 800.
700. 700 Kr. uden Stigen 700.
1,100. 1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,200.
1,000. 1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,800.
1,000. 1,000 Kr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
1,216. 67
Latr. 110,028
Midi.
Løntill. 2,346. 22
125,398.
72 Universitetet 1907—1908.
Bestilling Tjenestetid Em ommenter "i '
91 Portner ved Bygningerne
i Studiestræde og St.
Pederstræde J. P. F. Becker
92 Den Arnamagnæanske
Stiftelse
1. Oktbr. 1903 Fribolig og fid
Brændsel
lafil
"Bestyrelse. 73
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lonningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0. Kr, 0,
•Trp. 110,028, 1
-(- 2,346,22/
125,398.
1,000. 1
: Midi.
JLøntill, 96, )
1,000 ivr., stigende hvert
4. Aar med 200 Kr.
indtil 1,800 Kr.
o
o
H —»
600. 600 Kr. 600.
111,628.
[ Midi.
JLøntill. 2,442. 22
127,198.
114,070. 22
Forøgelse., . . 137127. 78
(IDa der imidlertid til anden
Konto foreslaas overført de
under Nr. 1, 19, 30, 31, 34,
41, 82 og 85 nævnte Lønninger,
ialt IB,800,
[øer den virkelige Forøgelse ... 29,927. 78
UniversitetsTcvæsturens BogholderJcontor, den 2. September 1907.
A l f r . H o l c k .
Uuiversitctets Aarbog. 10
74 Universitetet 1907—1908.
Kommunitetets samliv
(Udg gfTJ
Bestilling Navn Tjenestetid Emoluraenter
Stipendiebestyrelsen
Medlem
Medlem
Medlem
Bud
Jfr. Univ. Nr. 88.
Til Skriveri
Regensen
Regensprovst....
Viceinspektor
Professor
H. Scharling
Prof. Matzen
Prof. Bohr
Boesen
1. Septbr. 1882
1. Okt. 1891
1. Februar 1900
1. Marts 1903
Prof. Lassen 1. April 189B Fribolig og 10 H »J
Brænde
Justitsraad 1. Septbr. 1899 Fribolig, 2 Fv.BrææiS
S. Skouboe og 40 Kr. i Brændabng
Eegensportner i L. Andersen 1. April 1885
godtgørelse --i
+ Honorar for Ls:J t
stuen 100 Kr..*i}i
Fribolig og 2 F3 ^
Brænde
9
10
Regenskarl
Regenskone.
K.V.V.Børgesen 1. Decbr. 1906 Kost hos Portnefeir
B. Konradsen 1. Juli 1896
11
12
Regenskone.
Regenskone.
A. M. Larsen 1. April 1886
AF. O. Therkelsen 1. Decbr. 1904
Bestyrelse. 75
k 0 i 11 i l l i f f ^ •
)oost 4. b.).
Bilag Litr. F.
Nuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
Efter den foreslaaede
Lønningsnorm
vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0. Kr.
200. 200 Kr. 200.
200. 200 Kr. 200.
200. 200 Kr. 200.
200. |
H Midi.
iLLøntill. 14.77)
250 Kr. 250.
500. 500 Kr. 500.
600. 600 Kr.*) 600.*) *) Honorar.
800.
1,000.
250.*)
I Midi.
jJLøntill.
/ Midi.
xlLøntill,
IÆ Midi.
aJLøntill.
iijlatr.
1'. Midi.
oJLøntill.
300.
480. |
57. |
480. |
57. |
480. j
57- |
5,690.
185.77
1,600 Kr. uden Stigen *)
1,000 Kr,, stigende hvert
4. Aar med 200 Kr,
indtil 1,800 Kr.
250 Kr. *)
420 Kr. uden Stigen
600 Kr, uden Stigen
600 Kr. uden Stigen
600 Kr, uden Stigen
1,600, *) I Forbindelse hermed bortfalder
Honoraret 100 Kr. for Læsestuen.
1,800, *) For Regenskarlens Kost.
250.*)
420,
600.
600.
600.
7,820.
"
7 G Universitetet 1907— 1908.
Bestilling Tjenestetid Emolumenter
13 Regenskone Johansen
- 14 Regenskone J. M. Petersen
15 Regenskone I J. K. Petersen
16 Regenskone A. M. Foss
1. Oktober 1904
1. Oktober 1905
1. Maj 1906
1. Maj 1906
17 Nattevagt H. Frederiksen 1. Marts 1903
18 Tilskud til Lønning af
en Fægtemester
19 Inspektør ved Universitetets
og Kommunitetets
Bygninger
Jfr. Univ. Nr. 82 og 85
20
Clausen 1. April 1891
Tilskud til Lønning af
en Sanglærer
Bestyrelse. 77
Efter den foreslaaede
LønNuværende
Lønning
Foreslaaet
Lønningsnorm
ningsnorm vil
Lønningen
i Finansaaret
1908—09
udgøre
Anmærkning
Kr. 0. Kr.
Trp. 5,690. \
+ 185.77/
7,820.
480. |
Olidl.
iLjøntill. 57. )
600 Kr. uden Stigen 600.
480. 1
ÆMidl.
lujøntill. 57.
600 Kr. uden Stigen 600.
480. I
ÆMidl.
)Jøntill. 57.
600 Kr. uden Stigen 600.
480. 1
ÆMidl.
»Jøntill. 57.
600 Kr. uden Stigen 600.
600. 1
Midi.
»løntill. 72. )
800 Kr. uden Stigen 800.
150. 150 Kr. uden Stigen 150.
| 1,000.*) Overført til § 10 *) Halvdelen.
240. 240 Kr. uden Stigen 240.
9,600.
fi Midi.
iJjøntill. 485.77
11,410.
10,085.77
Forøgelse... 1,324. 23
•Da der imidlertid til anden Konto
foreslaas overført den under Nr.
19 nævnte Lønning 1,000.
i£3r den virkelige Forøgelse 2,324. 23
Universitetslcvæsturens Bogholderkontor, den 2. September 1907.
Alfr. Holck.
78 Universitetet 1907—1908.
Bilag Litr. G.
Samlet Opgørelse.
Bilag A. a. Forøgelsen udgør 54,175 Kr. »Øre.
b 6,400 — » —
B. Den virkelige Forøgelse udgør 13,966 — 67 —
— C. Uforandret » — » —
— D. Forøgelsen udgør 500 — » —
— E. Den virkelige Forøgelse udgør 29,927 — 78 —
F. Forøgelsen udgør 2,324 — 23 —
Tilsammen... 107,293 Kr. 68 Øre.
Bilag Litr. H.
Fortegnelse over de Indtægter, som Universitetslærerne oppebære ved
Universitetet, bortset fra Lønninger og Huslejeportioner.
1 . D e n o r m e r e d e P r o f e s s o r e r .
Professor W. Scharling:
Honorar som inspector qvæsturæ
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
H. Scharling:
Honorar som Medlem af Stipendiebestyrelsen
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter .
Matzen:
Honorar ved Pastoralseminariet
Honorar som Medlem af Stipendiebestyrelsen
Eforiindtægter
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
Honorar som Værge for Vor Frue Kirke....
Zeuthen:
Honorar som inspector qvæsturæ
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter
S. M. Jørgensen:
Fakultetssportler
Bestyrelse.
Professor Jul. Petersen:
Fakultetssportler
— Warming:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
— P. Madsen:
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter
— Wimmer;
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter
— Christiansen;
Legatrenter
Eksamenssportler
— V. Thomsen:
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter
— Gertz:
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter
Lassen:
Honorar som Regensprovst
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
Honorar for Udgivelse af Universitetets Aarbog.. ca.
Eforiindtægter
Steenstrup:
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter. .
Erslev:
Fakultetssportler
Distributs
Kr. 0.
32.
32.
42.
56.
2.
60.
146.
18.
60.
131.
465.
22.
6.
60.
200.
2.
60.
206.
600.
2.
150.
60.
600.
31.
13.
56.
150.
2.
49.
80 Universitetet 1907—1908.
Professor Høffding;
Fakultetssportler
Distributs
Møller:
Fakultetssportler.
Eksamenssportler
Kroman:
Fakultetssportler.
Bloch;
Fakultetssportler.
Distributs
Torp:
Fakultetssportler.
Eksamenssportler
Bohr:
Honorar som Medlem af Stipendiebestyrelsen
Fakultetssportler
Distributs
Westergaard:
Fakultetssportler.
Eksamenssportler
Pontoppidan:
Honorar som Leder af retsmedicinsk Institut
Fakultetssportler
Distributs
Løffler:
Fakultetssportler.
Fridericia:
Fakultetssportler.
Buhl:
Fakultetssportler,
Gram:
Fakultetssportler.
Jacobsen:
Fakultetssportler
Distributs
Eforiindtægter. .
Bestyrelse.
Professor Bentzon;
Honorar som Ileferendarius consistorii
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
— Paludan:
Fakultetssportler . ..
— Johannsen:
Fakultetssportler
Distributs
— Jespersen:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
Salomonsen:
Fakultetssportler
Distributs
N yrop:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
— Ussing:
Honorar af Moltkes Legat
Fakultetssportler
Heiberg:
Fakultetssportler
Bjerrum:
Fakultetssportler
Faber:
Fakultetssportler
Distributs
— Meyer:
Fakultetssportler
— Jungersen:
Honorar af Moltkes Legat
Legatrenter
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Universitetets Aarbog. 1
82 Universitetet 1907 — 1908.
Professor Rovsing:
Fakultetssportler
— Bock:
Fakultetssportler
— Fibiger:
Fakultetssportler
Distributs
— Ammundsen:
Fakultetssportler
Munch-Petersen:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
Distributs
— F. c. C. Hansen:
Fakultetssportler
Grundtvig:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
— Torm:
Fakultetssportler
Distributs
Kr. 0.
150.
139.
133.
23.
83.
184.
146.
39.
24.
58.
128.
110.
23.
Foruden de nævnte faste, aarlige Indtægter mærkes følgende
periodiske Indtægter:
a. Universitetets Rektor, der vælges for hvert Aar, nyder
aarlig af Universitetets Kasse en Løn af 126 Kr. Derhos
oppebærer han Andel i Gebyrer for Immatrikulationen, testimonia
publiea. Disputatser og Bestallinger (efter de sidste
5 Aars Gennemsnit 2,320 Kr.) samt i Eforiindtægt 38 Kr.
74 0.
b. Som Notarius ved det lægevidenskabelige Fakultet fungerer
i Reglen den yngste Professor, hvem der i denne
Egenskab er tillagt Eksamenssportler ved den lægevidenskabelige
Embedseksamens 1ste og 2den Del.
2 . D e e k s t r a o r d i n æ r e P r o f e s s o r e r .
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Professor ekstraordinarius Jul. Petersen:
Honorar som Regenslæge 1,000.
Bestyrelse. 83
Det filosofiske Fakultet.
Professor ekstraordinarius Wilkens
Fakultetssportler
— ekstraordinarius Jonsson
Fakultetssportler
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Professor ekstraordinarius P. J. Jorgensen;
som Notar ved Fakultetet
3 . d o c e n t e r n e .
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Docent, Prof., Dr. med. H. A. Nielsen:
— Honorar som fast Censor
Det filosofiske Fakultet.
Docent, Prof., Dr. phil. Vakl. Schmidt:
Honorar som fast Censor
— Dr. phil. A. M. Hansen:
Fakultetssportler
Eksamenssportler
— Dr, phil, V, Vedel:
Fakultetssportler
— Dr. phil. Østrup:
Fakultetssportler
— Dr, phil Edv. Lehmann:
Fakultetssportler
D e t m a t h e m a t i s k - n a t u r v i d e n s k a b e l i g e
F a k u l t e t .
Docent, Dr. phil, Kolderup Rosenvinge:
Fakultetssportler
Honorar som Docent ved polyteknisk Læreanstalt , . .
— Dr. phil. Jul. C. Petersen:
Lønning som Assistent v. polyt. Læreanstalt
Honorar som Docent ved do
— Cand. mag. Martin Knudsen:
Eksamenssportler
— Cand. mag. Ravn:
Lønning som Inspektør v, mineral. Museum
Kvæstiirens Boyholderkontor, den 7. September 1907
A l f r. Holck.
84 Universitetet 1907—1908,
il
I det Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende
Lønningsforhold, som den akademiske Lærerforsamling har vedtaget,
og som igennem Konsistorium er fremsendt til det høje Ministerium, er ikke
optaget nogen Lønningsforbedring for de 6 ekstraordinære Professorer og en
Hække Docenter, som uden for den gældende Lønningslov tindes opførte paa
Finansloven. Hvad de første angaar, er der allerede tillagt dem oprykkende
Professorlønning med Pensionsret, men uden Adgang til at oppebære
Huslejeportion, og den forbedrede Lønning, som paa Lønningsloven er
foreslaaet for de normerede Professorer, vil saaledes uden videre komme
hine til gode. Det ønskes, at de i Fremtiden simpelt hen betegnes som
„Professorer", en Betegnelse, der vil svare til deres virkelige Betydning
for Universitetet, medens derimod Betegnelsen „ekstraordinære Professorer"
er mindre heldig, ogsaa fordi den har vist sig i Udlandet at være vildledende
med Hensyn til Opfattelsen af deres Stilling.
Hvad angaar Docenterne, trænges der til helt anderledes indgribende
Ændringer. Medens de i tidligere Tid eksisterende normerede
Docentpladser og Lektorater i Tidens Løb alle ere omdannede til Professorater,
naar ene bortses fra de „ordinære" Docentpladser under det
lægevidenskabelige Fakultet, er det ved Bevillinger paa de aarlige Finanslove
efterhaanden lykkedes at knytte en Række, især yngre Videnskabsmænd
til Universitetet, og dette har paa denne Maade vundet en
højst ønskelig, i mange Tilfælde ganske uundværlig Forøgelse af sine
Lærerkræfter. Over disse nye Læreres Stilling hviler der imidlertid den
største Usikkerhed. Efterat man til en Begyndelse havde ansat Docenterne
for et vist Tidsrum, oftest 3 Aar, gik man siden over til at overdrage
dem deres Lærergerning „indtil videre". Det Honorar, man tilstod dem,
var altid ringe, og naar siden en eller anden af disse Docenter har faaet
sit Honorar forøget, har det oftest været efter flere forgæves Forsøg; endog
de ældste af dem. Mænd, der have virket ved Universitetet langt over 20
Aar, ere ikke naaede udover et Aarshonorar af 3,000 Kr., medens det
samtidigt er blevet stedse vanskeligere for Docenterne at skaffe sig anden
Indtægt, f. Eks. ved Undervisningstimer i de højere Almenskoler. Den
hele løse Stilling har endelig hindret disse midlertidige Lærere i at opnaa
Pensionsret, en Mangel, der endnu ikke har vist sig saa meget, fordi alle
disse Stillinger ere fremkomne i den sidste Menneskealder, Flertallet
endda i de sidste 15 Aar, men som kan ventes efterhaanden at ville træde
des stærkere frem.
Af Docenterne paa Universitetets Udgiftspost 7. a. ere to, nemlig Docenterne
i Retsvidenskab og Statsvidenskab, hvis Stillinger ere bestemte
til at være vedvarende, opførte under de normerede Docenter i Lønningslovforslagets
§ 2, jfr. § 6, 3dje Stykke. Ligeledes er til denne § 2 overført
den vedvarende Docentplads i Hygiejne, der nu er optaget under Udgiftspost
7. p. Den samme fuldstændige Omdannelse af Lønningsforholdene,
der saaledes er foreslaaet for disse tre Docenter, maa indstændigt,
saa vel i Henseende til Lønninger som til Pensionsret, ønskes tilvejebragt
Bestyrelse. 85
ogsaa for de fleste andre af de hidtil under Udgiftspost 7, opførte Docenter.
I saa Henseende maa fremhæves de store Krav til videnskabelig
Dygtighed, der maa stilles ogsaa til disse, og den Vanskelighed, de have
ved at naa deres Udkomme igennem saadant Arbejde uden for Universitetet,
som efter deres nuværende Lønningsforhold maa blive nødvendigt
for dem, medens dette Arbejde dog i Universitetets Interesse netop maatte
ønskes begrænset. Med al Styrke maa det ogsaa for disse Docenters
Vedkommende fremhæves, at Begyndelseslønningen ikke kan være mindre
end 2,800 Kr,, og at Slutningslønningen bør være 4,800 Kroner, under
Hensyn til, at ingen af disse Docenter bør opfattes som bestemt til ved
Ledighed at træde ind i et normeret Professorat, og at der for en Del af
dem ikke en Gang er noget normeret Professorat, hvori de vilde kunne
indtræde. I denne Forbindelse henledes Opmærksomheden paa, at den i
Lønningslovforslagets § 5, 2det Stykke, ommeldte Medtagelse af Tjenestetid
ved Oprykning til et normeret Professorat kun gælder de normerede
Docenter, men ikke de her omhandlede Docenter. Det er anset for rigtigt
ved saadan Oprykning for en af disse at lade Omstændighederne være afgørende
for Spørgsmaalet om en Henvendelse til Lovgivningsmagten om
en forlænget Tjenestetid.
At en fuldstændig Omdannelse af Lønningsforholdene for en Gruppe
af, efter Forslaget, 14 Docenter kun kan opnaas igennem en ikke ringe
Merudgift, er givet, men en Oversigt over, hvilke Stilllinger der her er
Tale om, og hvorledes Lønningsforholdene for dem hidtil have været, jfr.
Sammenstillingen nedenfor, turde ogsaa klart bevise, hvor berettiget det
er at kræve en Lønforhøjelse som den foreslaaede. Det drejer sig nemlig
her gennemgaaende om Mænd, der i en Aarrække, for de flestes Vedkommende
en lang Række Aar, have beklædt Stillinger af en saadan Betydning,
at disse i Udlandet sædvanlig ville være indrettede som Professorater,
og som ogsaa personlig fuldtud opfylde Betingelserne for at beklæde
saadanne. Naar saaledes Docenten i Ægyptologi og Assyriologi
er foreslaaet til at faa sit Honorar af 2,500 Kr. bragt op til en Lønning
af 4,800 Kr., altsaa forhøjet med et Beløb af 2,300 Kr, maa det herved
betænkes, at denne Docent har virket ved vort Universitet i henved 25
Aar og i denne Tid har bestridt en Gerning, der ved en Række af andre
Universiteter endog er fordelt paa to Professorater.
At disse Docentpladser ikke ere tænkte som vedvarende, men fremdeles
ved Ledighed kun blive at genbesætte, saafremt det af Lovgivningsmagten
erkendes, at Faget bør beholdes ved Universitetet, og at der haves
den rette Videnskabsmand til at bestride det, at altsaa de foreslaaede
14 Lønninger kun ere personlige, er en given Sag. I det hele ønskes det
fremhævet, at der ikke igennem den foreslaaede Lønningsforbedring er
tilstræbt nogensomhelst Forandring i Lovgivningsmagtens Stilling overfor
Administrationen i Henseende til de i dette Andragende omhandlede
Lærerpladser. For hver enkelt af de hidtil værende 6 ekstraordinære Professorer
er der ved en særlig for ham gældende Finanslovsbestemmelse
opnaaet oprykkende Professorlønning med Pensionsret, men det er stadigt
at have i Minde, at Lovgivningsmagten, jfr. Folketingstidende for 1891
86 Universitetet 1907 —1908.
—92, Sp. 4861, „ved Ansættelsen af nye ekstraordinære Professorer staar
fuldstændigt frit, ikke blot lige over for Personerne, men ogsaa lige over
for de Lønningsvilkaar, hvormed de maa ansættes". Dette samme af
Udvalgets Ordfører dengang tagne Forbehold i Henseende til de ekstraordinære
Professorer maa staa ved Magt ogsaa i Henseende til de paa
Finansloven opførte navngivne Docenter, uanset at der paa Finansloven
maatte blive vedtaget en Forbedring af den hidtil værende Lønningsmaade
for 14 af disse Docenter.
I Forslaget til den under 12. April 1892 gennemførte Lønningslov var
der optaget 4 Professorater, bestemte til efter Trangen til enhver Tid og de forhaandenværende
Kræfter at besættes af Administrationen. Dette Forslag blev
ikke vedtaget, og det er saaledes helt overladt til Lovgivningsmagten at tage
Bestemmelse saa vel om Forandring af ekstraordinære Professorater til at
være normerede Professorater som i det hele om Tilknytning til Universitetet
af Professorer og Docenter, der ikke ere normerede. Den Omsorg,
der allerede er vist for de ikke normerede Professorer, tør haabes at
ville føre til en velvillig Overvejelse ogsaa af Docenternes Lønningsforhold
og dermed til den her foreslaaede Forbedring af disse, der er og
maa være dybtgaaende for at kunne afhjælpe Manglerne ved den nuværende
Lønningsordning.
Der er enkelte af Docenterne, hvis Undervisningspligt er saa begrænset,
at man har ment at burde blive staaende ved det Honorar uden
Stigen og uden Pensionsret, der nu er tillagt dem. I denne Gruppe
ønskes som ny Bevilling optaget et Honorar af 2,000 Kr. for Overretssagfører
O. Johansen som Lærer ved det juridiske Laboratorium,
der i Rigsdagstidende for 1902—03, Tillæg B., Sp. 867—68, er forudsat
at skulle honoreres ved Tilskud, dels af 500 Ivr. fra Laboratoriets
Annuum, dels af 1,500 Kr. af den Betaling for Adgangen til Laboratoriet,
som forlanges fra de Studerende. Det har nu, efter at Laboratoriet
allerede i adskillige Aar har været i Gang, vist sig, at Tilvejebringelsen
af dette Honorar er tyngende for dets Virksomhed.
Med en Lønningsforbedring for de normerede Docenter maa følge en
tilsvarende Omordning af den paa Finanslovens Udgiftspost 7. d. opførte
Bevilling til en Docent i islandsk Historie og Litteratur, der oprindeligt,
men med et mindre Beløb, indkom paa Finansloven for 1874—75, jfr.
Rigsdagstidende for 1873—74, Tillæg B., Sp. 553—54, og Folketingstidende
for samme Aar Sp. 1712 samt 2393. Denne Docentplads er nu i Finansloven
opført med 3,500 Kr., hvoraf 500 Kr. ere et personligt Tillæg for
den nuværende Docent, Dr. Vc Gudmundsson, jfr. Eigsdagstidende for
1900—01, Tillæg A., Sp. 1153—54. Det foreslaas, at denne Docent bliver
lønnet i Lighed med de normerede Docenter, nærmere saaledes, at hans
personlige Tillæg 500 Kr. nedsættes til 400 Kr., som bortfalde ved Oprykning.
Med en Tjenestetid fra 1. April 1890 vil Docenten efter foranførte
Forslag for Finansaaret 1908—09 oppebære 4,400 Kr. og hertil et
personligt Tillæg af 400 Kr., medens han den 1. April 1910 rykker op paa
4,800 Kr., men dermed mister sit personlige Tillæg.
Under Finanslovens Udgiftspost 1. e. er, jfr. Eigsdagstidende for
Bestyrelse. 87
1902—03, Tillæg B., 8p. 869—70, indbefattet i alt 4,000 Kr. til Honorarer
for 2 Lektorer i det theologiske Fakultet. Da der, efter hvad der er oplyst,
allerede i Ministeriet er taget Bestemmelse om paa Finanslovforslaget
for 1908—09 at søge dette Beløb forhøjet med 1,000 Kr. til Oprettelse
af en personlig Lærerpost paa 3,000 Kr. for Docent J. Oskar
Andersen, foreslaas her Honoraret for den anden af de nævnte theologiske
Docenter forhøjet fra 2,000 Kr. til 2,800 Kr. uden Stigen, i Tilslutning
til cn lignende Honorarforhøjelse i Lønningsforslagets § 6, 2det Stykke.
Endelig bemærkes, at der under Finanslovens Udgiftspost 7. o. bl. a. er
opført 1,200 Kr. som Vederlag til en Assistent ved Udførelsen af de retslægelige
Forretninger i København, der ere knyttede til Professoratet i Retslægevidenskab,
jfr. Rigsdagstidende for 1903—04, Tillæg A. Sp. 1057—58. Denne
Assistent under Professoren i Retslægevidenskab yder ham i et betydeligt
Omfang sin Bistand ogsaa ved Undervisningsarbejdet og ved Arbejdet paa
det i nogle Værelser paa kirurgisk Akademi indrettede retsmedicinske
Institut. Da derfor Assistentens Stilling baade i denne Henseende og med
Hensyn til Arbejdstid maa ligestilles med andre Laboratorieassistenters
under det lægevidenskabelige Fakultet, foreslaaes han her lønnet, som det
for disse er foreslaaet i Lønningslovforslagets § 11, altsaa saaledes, at
Lønningen forøges fra 1,200 Kr. til 1,800 Kr.
I Henhold til, hvad foran er anført, tillader Universitetet sig at rette
en Henvendelse til det høje Ministerium om at fremsætte følgende:
Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1908—09.
Universitetets Udgiftspost 1. e. Efter Lov af 12 April Kr. 0.
1892 § 9 Universitetets Andel af den samlede Sum, 5,000 Kr.,
til Honorarer, med senere Forhøjelser. Beløbet forøges med 800.
til Forhøjelse af Honoraret for en theologisk Docent fra 2,000
Kr. til 2,800 Kr.
Universitetets Udgiftspost TTSL. Til videnskabelige Formaals Fremme.
Denne affattes saaledes: Kr. ø.
1. Til Ministeriets Disposition 25,800.
2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed 65,133. 33
90,933. 33
Heraf kan udredes: I. Lønninger til 6 Professorer,
II. Lønninger til 14 Docenter,
III. Honorarer m. v.
De under denne Udgiftspost lønnede Professorer have, efter en for
hver enkelt af dem tagen Bestemmelse, samme oprykkende Lønning som
de normerede Professorer og Ret til Pension.
For de under denne Udgiftspost opførte Docenter med Lønning
fastsættes, efter en for hver enkelt af dem tagen Bestemmelse, en Lønning
af 2,800 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et
Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4,800 Kr.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved denne Fi88
Universitetet 1907 —1908.
nanslovs Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt
have i den paagældende Stilling. Disse 14 lønnede Docenter have
Pensionsret, at regne fra Begyndelsen af deres Tjenestetid.
Den for Finansaaret 1908—09 i Finanslovforslagets Tekst opførte
Bevilling foreslaas fordelt paa følgende Maade:
Af 7. a. 1.
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevil-
Ing til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.*)
Mere end
de nuværende
Lønninger
og Honorarer.
Kr. Kr. Kr. Kr.
1. Lønninger til Professorer:
1. Professor i Medicinens Historie,
Dr. Julius Petersen (Tjenestetid
fra 1. April 1893) 1 200 5,100 6,300 900
2. Professor i Filosofi og Socionu
5,400
logi, Dr. Wilkens (Tjenestetid
fra 1. April 1897) 2,400 3,400 5,800 1,000
3. Professor i nordisk Filologi, nu 4,800
Dr. F. Jonsson (Tjenestetid fra
1. April 1898) 3,200 2,600 5,800 1,000
4. Professor i slavisk Filologi og nu 4,800
sammenlignende Sprogvidenskab
, Dr. Holger Pedersen
(Tjenestetid fra 1. April 1903) » 5,300 5,300 1,100
5. Professor i klassisk Filologi, nu 4,200
Dr. A. B. Drachmann (Tjenestetid
fra 1ste April 1905) 200 4,600 4,800 1,200
6. Professor i Retshistorie og ofnu
3,600
fentlig Ret, P. J. Jørgensen
(Tjenestetid fra 1. April 1907) » 4,800 4,800 1,200
II. Lønninger til Docenter:
nu 3,600
1. Dr. phil. O. Siesbye for sproglige
og eksegetiske Forelæsninninger
og Øvelser indenfor den
klassiske Filologis Omraade
(Tjenestetid regnet fra 1. Okt.
1881) 2,700 2,100 4,800
nu 3,000
1,800
At overføre... 9,700 27,900 37,600
29,400
8,200
*) (Inder denne Rubrik opføres for hver enkelt Professor og Docent med Kursivskrift
det nu paa Finanslovforslaget for 1908—09 optagne Beløb.
Bestyrelse. 89
Af 7. a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
^estemte
Personer
eller
Øjemed.
Mere end
de nuværende
Lønninger
og Honorarer.
Overført...
2. Professor. Dr. phil. Valdemar
Schmidt for Forelæsninger i
Ægyptologi og Assyriologi (Tjenestetid
regnet fra 1. Juli 1883)
3. Dr. phil. A. Lehmann for eksperimental-
psykologiske Undersøgelser
(Tjenestetid regnet fra
1. April 1890)
4. Dr. phil. A. M. Hansen for
Forelæsninger og Øvelser i
engelsk Sprog og Litteratur
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1894)
5. Dr. phil. Angul Hammerich for
at holde Forelæsninger over
Musikens Historie (Tjenestetid
regnet fra 1. April 1896) ....
B. Dr. phil. V. Vedel for at holde
Forelæsninger over almindelig
Litteraturhistorie (Tj enestetid
regnet fra 1. Sept. 1896) ....
7. Dr. phil. Axel Olrik for at
holde Forelæsninger over nordiske
Folkeminder (Tjenestetid
regnet fra 1. April 1897).
8. Dr. phil. L. Kolderup-Rosenvinge
for at holde Forelæsninger
over Kryptogamerne
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1898)
9. Dr. phil. J. C. Østrup for at
holde Forelæsninger over semitisk
Sprog og Litteratur
At overføre...
Kr.
9,700
1,300
L 1,200
2,000
200
2,500
,200
1,300
19,400
Kr. ø.
27,900.
3,500.
Kr. ø.
37,600.
29,400
4,800.
mt 2,500
3,200. 4,400.
mi 3,200
2,000.
3,800.
1,333.33
2,400.
2,300.
46,433.33
4,000. i 1,400.
nu 2,600
4,000. 2,000.
nu 2,000
3,833.33
nu 2,500
3,600. 1,600.
nu 2,000
3,600.
nu 2,000
65,833.33
46,200
19,633.33
*) Se Anm. paa forrige Side.
Universitetets Aarbog. 12
DO Universitetet 1907—1908.
Af 7. a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
Undervisningsvæsenets
Raadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.*)
Mere end
de nuværende
Lønninger
og Honorarer.
10.
11
12.
13
Overført...
(Tjenestetid regnet fra 1. April
1898)
Cand. mag. Verner Dahlerup
for at holde Forelæsninger
over Dansk (Tjenestetid regnet
fra 1. April 1899)
Dr. phil. Edv. Lehmann for
at holde Forelæsninger over
Religionshistorie (Tjenestetid
regnet fra 1. April 1900)
Cand. mag. Martin Knudsen
for at holde Forelæsninger i
Fysik (Tjenestetid regnet fra
1. April 1902)
Dr. phil. Niels Nielsen for
at holde Forelæsninger i ren
Mathematik (Tjenestetid regnet
fra 1. April 1905)
14. Dr. phil. Sandfeld Jensen for
at holde Forelæsninger og
Øvelser over romansk Filologi
(Tjenestetid regnet fra
1. April 1905)
III. Honorarer m. v.
1. Kredslæge, Dr. med. H. A.
Nielsen for hygiejniske Demonstrationer
og Fremvisninger med
dertil knyttede Foredrag
2. Dr. phil. Jul. C. Petersen for
at holde Forelæsninger og Øvelser
i Elektrokemi samt for at
At overføre...
Kr.
19,400
2,000
500
400
1,200
23,500
Kr. 0.
46,433.33
1,600
3,600
3,100
2,800
2,800
2,800
63,133.33
Kr. 0.
65,833.33
46,200
3,600
nu 2,000
3,600
nu 2,000
3,600
nu 2,500
3,200
nu 2,500
2,800
nu 2,000
2,800
nu 1,500
1,200
nu 1,200
86,633.33
59,900
Kr. 0.
19,633.33
26,733.33
*) Be Anm. paa forrige Side.
Bestyrelse. 91
Af 7. a. 1.,
den til Ministeriet
for
Kirke- og
UndervisningsvæsenetsEaadighed
værende
Sum.
Af 7. a. 2.
ifølge særlig
Bevilling
til
bestemte
Personer
eller
Øjemed.
I alt.*)
Mere end
de nuværende
Lønninger
og Honorarer.
Kr. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0.
Overført... 23,500 63,133.33 86,633.33 26,733.33
59,900
medvirke ved Eksaminer i almindelig
Kemi 1,300 » 1.300.
nu 1,300
3. Cand. mag. J. P. J. Ravn for
hvert andet Halvaar at gennemgaa
udvalgte Afsnit af
Forsteningslæren med de naturhistoriske
Studerende 600 » 600.
4. Overretssagfører O. Johansen 1 nu 600
som Lærer ved det juridiske
Laboratorium » 2,000. 2,000.
o
o
" MC
nu »
5. Til Disposition 400 » 400. >
nu 400
Tilsammen... 25,800 65,133.33 90,933.33
nu62,200
28,733.33
Universitetets Udgiftspost 7. d. Denne affattes saaledes:
Til en Docent i islandsk Plistorie og Litteratur 4,800 Kr. Heraf
personlig Tillæg for Docent,. Dr. V. Grudmundsson 400 Kr., som bortfalder
ved Oprykning.
For denne Docent fastsættes en Lønning af 2,800 Kr. aarlig, hvorhos
der for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas et Tillæg af 400 Kr. aarlig;
dog kan Lønningen ikke overstige 4,800 Kr. Ved Beregningen af Alderstillæg
for den ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Docent medtages den
Tjenestealder, han paa dette Tidspunkt har i Stillingen. Docenten har
Pensionsret, at regne fra Begyndelsen af hans Tjenestetid.
Universitetets Udgiftspost 7. o. Honorar til Professor i Retslægevidenskab,
Dr. med. Knud Pontoppidan m. v.;
Beløbet forøges med (>00 Kr.
til Forhøjelse af Vederlaget til en Assistent fra 1,200 Kr. til 1,800 Kr.
Forslagene blev ikke forelagte for Rigsdagen i Samlingen 1907—08
og er heller ikke senere indtil Tidspunktet for nærværende Aarbogs Udgivelse
blevet Rigsdagen forelagt.
*) Se Anm. paa forrige Side.
1)2 Universitetet 1907 —1908.
2. Forslag til Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø
Akademis Kontor i Sorø.
Om Lønningsloven af 23. Maj 1902 se Univ. Aarb. for 1901—02, S.
3—15.
Under 2. Oktober 1907 indsendte Konsistorium det fra Kvæstor modtagne
nedenstaaende Lovforslag til Ministeriet med Anbefaling. Forslaget
var saalydende;
§ IKvæstor
ved Universitetet og Sorø Akademi lønnes med 6,000 Kr.
aarlig; for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas der ham et Tillæg af 500 Kr.,
dog kan Lønningen ikke overstige 8,000 Kr.
§ 2.
En Kontorchef, der tillige er Bogholder, ved Universitetskvæsturen
lønnes med 4,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil
5,500 Kr. Den nuværende Bogholder oppebærer tillige et personligt Tillæg
af 400 Kr. aarlig, der dog ikke medregnes ved Pensionsberegningen og bortfalder
ved Embedsledighed. Kassereren ved Universitetskvæsturen lønnes
med 4,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 5,500 Kr.
Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen lønnes
hver med 3,500 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil
5,000 Kr.
To Fuldmægtige ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 2,400 Kr.
aarlig, stigende hvert 4de Aar med 300 Kr. indtil 3,300 Kr. De have Ret
til Pension og kunne derfor kun afskediges med Kirke- og Undervisningsministeriets
Samtykke.
§ 3.
Forvalteren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Bogholder,
lønnes med 4,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil
5,500 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. Kassereren ved Sorø Akademis
Kontor i Sorø lønnes med 3,500 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med
500 Kr. indtil 5,000 Kr.
§ 4.
Ved Beregningen af Alderstillæg og Pension for dem, der ved Lovens
Ikrafttræden ere ansatte i de i §§ 2 og 3 nævnte Stillinger, medtages den
Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt have i den paagældende Stilling.
Ved Beregningen af Alderstillæg for Fuldmægtige og for dem, der
ere ansatte i en af de øvrige i §§ 2 og 3 nævnte Stillinger, medregnes 4 Aar
af deres Tjenestetid som henholdsvis Assistent og Fuldmægtig; har denne
deres Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog kun Halvdelen af
Tjenestetiden, henholdsvis som Assistent og som Fuldmægtig.
Ved Overgang fra et til et andet af Embederne som Kontorchef, som
Kasserer, som Kassekontrolør og som Forvalter ved Universitetskvæsturen
samt som Forvalter og som Kasserer ved Sorø Akademis Kontor i Sorø
bliver Alderstillæget for Embedsmanden i hans nye Embede at beregne
fra det Tidspunkt, paa hvilket han først udnævntes til et af disse Embeder,
saaledes som dette Tidspunkt ifølge det foran staaende har været at bestemme.
Bestyrelse. 93
§ 5.
Der tillægges efternævnte Bestillingsmænd følgende aarlige Lønninger:
Fire Assistenter, hvoraf 3 ved Universitetskvæsturen og 1 ved Sorø
Akademis Kontor i Sorø, lønnes hver med 1,200 Kr. aarlig, stigende hvert
4de Aar med 400 Kr., dog saaledes, at Lønningen ikke kan overstige 2,200 Kr.
To Skrivere ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 1,000 Kr.
aarlig, stigende hvert 4de Aar med 300 Kr., dog saaledes, at Lønningen
ikke kan overstige 1,900 Kr.
Et Bud ved Universitetskvæsturen lønnes med 1,000 Kr. aarlig,
stigende hvert 4de Aar med 300 Kr., dog saaledes, at Lønningen ikke kan
overstige 1,800 Kr.
Til Assistance ved Udregning tillægges der Forvalteren ved Universitetskvæsturen
en Sum af 200 Kr. aarlig.
Et Bud, som tillige er Fyrbøder, ved Sorø Akademis Kontor i Sorø
og Sorø Skoles Bibliotek lønnes med en Sum af G40 Kr. aarlig. Desuden
tillægges der ham fri Bolig.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved Lovens
Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt have
som Bestillingsmænd under Universitetet, Kommunitetet eller Sorø Akademi.
§ 6.
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Bestillingsmænd
ved Lovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb, end
der herefter tilkommer ham i Lønning m. v., godtgøres Forskellen ham
som personligt Tillæg, indtil den udlignes ved Opnaaelse af Alderstillæg.
§ 7.
Af Statskassen godskrives der de i § 5 nævnte Bestillingsmænd, dog
ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb,
der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse
af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til
Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 8 anførte Bestemmelser
bliver pensionsberettigeb, eller naar han inden dette Tidspunkt
afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten
eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader
sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en Understøttelse
indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift, afkortes
der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller
delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog linde Sted, naar det for
Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret
Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til
at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garanterede Forsikringsanstalt,
skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme
Vilkaar, som ifølge Lov af 5. Januar 1851 ere gældende for de af Embedsmænd
for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til (gennemførelsen
af de foranstaaende Bestemmelser.
94 Universitetet 1907—1908.
§ 8.
De i § 5 nævnte Bestillingsmænd opnaa Pensionsret efter Reglerne
i Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar have
tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid
regnes fra dette Tidspunkt. Opnaaelsen af Pensionsret har til Følge
at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af Kirke- og Undervisningsministeriet.
Den af en saadan Bestillingsmand opnaaede pensionsgivende
Tjenestetid kommer ham til gode, naar han gaar over i pensionsberettiget
Embede. De her givne Bestemmelser gælde ogsaa for de alt ansatte
Bestillingsmænd saavel som for dem, der have været Bestillingsmænd,
men ere gaaede over i pensionsberettiget Embede. Reglerne i Pensionsloven
af 24. Februar 1858 komme ligeledes til Anvendelse paa de pensionsberettigede
Bestillingsmænds efterladte, dog at Børneunderstøttelsernes Beløb
indenfor de i Pensionsloven givne Rammer fastsættes af Finansministeren.
Naar en pensioneret Embeds- eller Bestillingsmand ansættes i en af
de Stillinger, der ere nævnte i § 5, komme de i nærværende og foregaaende
Paragraf indeholdte Bestemmelser ikke ham og hans efterladte til gode,
men han beholder sin Pension ubeskaaren.
§ 9.
Samtlige Udgifter ifølge foranførte §§ 1—8 udredes af Universitetet,
mod at Kommunitetet og Sorø Akademi ved Regnskabsaarets Udgang
hvert erstatte en Trediedel af de afholdte Udgifter.
§ 10.
Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1908.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
I Forslaget til den bestaaende Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen
og Sorø Akademis Kontor i Sorø, Rigsdagtidende for 1901—02,
Tillæg A. IL, Sp. 4573—75, er givet Oplysning i det hele angaaende Omfanget
af de under Universitetskvæsturen henlagte Forretninger. Ved
Lønningsloven af 23. Maj 1902, jfr. Forhandlingerne i Folketingstidende*
for 1901—02, Sp. 5659—68, ere Begyndelses- og Slutningslønninger i Henhold
til den da bestaaende Lønningslov for Ministerier af 2. Juli 1870 fastsatte,
for Kvæstor som for en Departementschef og for de øvrige Embedsmænd
som for Kontorchefer, dog med en Nedsættelse for Kassekontroløren
og Forvalteren i Kvæsturen samt for Kassereren i Sorø. I det foranstaaende
Lønningslovforslag er optaget de nu ved Ministeriernes Lønningslov
af 22. Marts 1907 fastsatte Lønninger for en Departementschef og for
Kontorchefer, dog med en til den nu bestaaende Ordning svarende Nedsættelse
for de 3 ovennævnte Embeder. Til nærmere Forklaring anføres
følgende Bemærkninger til hver enkelt Paragraf i Forslaget.
Angaaende den for Kvæstor ved Universitetet og Sorø Akademi i
Overensstemmelse med det foranførte foreslaaede Lønning henvises til
vedlagte Beregning, Bilag Litr. A., hvoraf det vil ses, at der ved LTniverBestyrelse,
95
sitetets Budget for 1891—92, jfr. Rigsdagstidende for 1890—91, Tillæg B.,
Sp. 1053—56, er tillagt den nuværende Kvæstor Lønningsanciennetet fra
den 1. August 1873.
§ 2.
Bestemmelsen om et personligt Tillæg af 400 Kr. aarlig for den nuværende
Bogholder er en Gentagelse af den herom i den bestaaende Lønningslov
§ 2 givne Bestemmelse, jfr. om denne, for den nuværende Bogholder
personligt vedblivende Bevilling i Anledning af Regnskabsberetningernes
Trykning, Rigsdagtidende for 1884—85, Tillæg B., Sp. 1603—
04 og for 1901—02, Tillæg B., Sp. 2085.
For Kassekontroløren og for Forvalteren ved Universitetskvæsturen
er Lønningen foreslaaet som for Kontorchefer, dog med en Nedsættelse
af 500 Kr. aarlig, svarende til et Alderstillæg for en Kontorchef, og i øvrigt,
som hidtil, med 3 Stigninger. I den nu bestaaende Lønningslov § 2 er Nedsættelsen
for disse to Embedsmænd i Kontorchef-Lønningen fastsat til
400 Kr., svarende til det ved denne Lov bestemte Alderstillæg.
Ifølge Loven af 15. Maj 1903 om Afløsning af Tienden bortfalder i
en nær Fremtid et betydeligt Arbejde for Forvalteren ved Universitetskvæsturen.
Medens Opkrævningen af Tiender til de under Kvæsturen henhørende
Fonds har været fordelt paa Forvalterne i Kvæsturen og ved Sorø
Akademis Kontor i Sorø, har hele Udregningen af samtlige Tiender været
besørget i Kvæsturen. Med Tiendeafløsningen bortfalder derfor aarlig for
Kvæsturen Udregning af navnlig Kongetiender fra omtrent 160 Sogne
efter Kapitelstaksten og Oj^krævning af 75 Sognes Konge- og Kirketiender
foruden alt dermed forbundet Arbejde, derunder Tiendedelingers Berigtigelse
og deres Tilførsel til Jordebogen. Det har derfor maattet komme
under Overvejelse, hvilken Indflydelse Tiendeafløsningen maatte faa paa
Lønningen for Forvalteren i Kvæsturen. Arbejdet for Kassekontroløren i
Kvæsturen er imidlertid, siden hans Embede blev normeret ved Finansloven
for 1862—63 — den Gang, som endnu bestandig, uden nogen Assistent
— steget saaledes, at der maa søges en Udvej til at afværge Overanstrengelse,
og det ligger da nær, efterhaanden som Tiendeafløsningen skrider
fremad, at lægge en Del af Kassekontrolørens Forretninger over paa Forvalteren
og dermed at bevare et Omfang for dennes Embede som det hidtil
værende.
Det er Kassekontrolørens Hverv, under eget Ansvar at have Tilsyn
med, at enhver enkelt Udgift eller Indtægt er rigtigt udregnet og falder
indenfor de normerede Konti og Underkonti, dette saaledes, at der til enhver
Tid kan haves et nøjagtigt Kendskab til enhver Udgifts-Underkontos
Status, for at Overskridelse kan undgaas. Siden 1862—63 er der indtraadt
en betydelig Forøgelse af Bevillinger i det hele, derunder til Universitetets
videnskabelige Samlinger og Laboratorier, og tillige en stadigt stigende
Forgrening af Bevillinger i Underkonti, hvis særlige Rammer skulle overholdes.
At der hermed har maattet følge et stigende Arbejde for Kassekontroløren,
der, som ovenfor anført, har Tilsynet med den rigtige Udregning
af hvert Bilag og med enhver Udgiftskontos Status, vil let erkendes.
Det Arbejde, som da efterhaanden tænkes overført fra Kassekontrolørens
til Forvalterens Embede, er nærmest Førelsen af Kvæsturens Obligations96
Universitetet 1907—1908.
bog og dermed Affattelsen i hver Termin af Fortegnelser over offentlige
Obligationer og Aktiver, hvoraf der skal hæves Renter eller Udbytte, samt
i hver Termin Udregningen af alle Renter og Afdrag, som blive at betale
her eller i Kontoret i Sorø, ligesom ogsaa Kontrollen med alle Renterestancer.
Under de Embedsmænd, der have Ret til Pension, er foreslaaet optaget
de to Fuldmægtige ved Universitetskvæsturen, den ene i Kvæstors
Kontor, den anden i Bogholderkontoret, i øvrigt med Lønninger i Lighed
med dem, der i Ministeriernes nye Lønningslov ere fastsatte for Fuldmægtige,
idet det i det hele stegne Arbejde i Kvæsturen bevirker, at der her maa
stilles større Fordringer til disses Arbejdstid og Arbejdsevne end forhen.
Efter den bestaaende Regel har Kvæstor Ret til at antage og afskedige
de to Fuldmægtige, for Bogholderkontoret efter motiveret Indstilling fra
Bogholderen, en Ansættelsesmaade, der maa ønskes bevaret under Hensyn
til det Ansvar, ogsaa Pengeansvar, som de kunne paadrage henholdsvis
Kvæstor og Bogholderen. Men da det ikke kan anses for rigtigt, at derved
en Afskedigelse af en Fuldmægtig skulde kunne fremkomme en Pensionsbyrde
uden Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke, er der i
denne Paragraf taget Forbehold om saadant Samtykke.
1 Bilag Litr. A. er opført en Sammenstilling imellem Lønningerne
for Finansaaret 1908—09, for de i denne Paragraf omhandlede Embedsmænd,
efter Lønningsloven af 23. Maj 1902 og efter det nu foreliggende
Forslag.
§ 3.
Med Tiendens Afløsning bortfalder for Forvalteren ved Sorø Akademis
Kontor i Sorø Opkrævning af navnlig Kongetiender fra 83 Sogne foruden
alt dermed forbundet Arbejde, derunder Tiendedelingers Berigtigelse og
deres Tilførsel til Jordebogen. 1 Bestemmelsen af Lønningen for dette
Forvalterembede synes dog ikke som Følge heraf at burde indtræde en forandret
Opfattelse, idet Stillingens Betydning i sin Helhed ikke dermed vil
blive forringet.
Angaaende den for Kassereren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø
foreslaaede Lønning henvises til den til § 2 givne Forklaring om de foreslaaede
Lønninger for Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen.
I Bilag Litr. A. er opført en Sammenstilling imellem Lønningerne
for Finansaaret 1908—09, for de i denne Paragraf omhandlede Embedsmænd,
efter Lønningsloven af 23. Maj 1902 og efter det nu foreliggende
Forslag.
§ 4-
Det 1ste Stykke er affattet i Overensstemmelse med det 1ste Stykke
i den nye Lønningslov for Ministerierne § G, kun at der efter Ordet »Alderstillæg
« er indsat Ordene >>og Pension«. Ved Finansloven for 1903—04, jfr.
Anmærkningerne til Forslaget i Rigsdagstidenden for 1902—03, Tillæg A.,
Sp. 1073—76, er der nemlig for Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren
ved Universitetskvæsturen samt for Kassereren ved Sorø Akademis
Kontor i Sorø, som alle ifølge Lønningslov for Kvæsturen m. v. af 23. Maj
1902 vare udtraadte af den samlede Medhjælpssum, fastsat særegne Bestemmelser
om deres Tjenestetid i Henseende til Lønning og Pension. Disse
Bestyrelse. 97
Bestemmelser vare til Fordel for dem under den da gældende Lønningslovgivning,
men vilde, saafremt de bleve at fastholde under en ny Lonningslov
for Kvæsturen m. v. i Henhold til de i Ministeriernes nye Lønningslov
indførte Grundsætninger, blive til Skade for de paagældende Embedsmænd,
navnlig i Henseende til Pension, og c^e foreslaas derfor ophævede
ved den foreliggende Affattelse af Paragraffens 1ste Stykke.
Det 2det Stykke er optaget i Henhold til den nye Lønningslov for
Ministerierne § 6, 2det Stykke.
Ved Affattelsen af det 3die Stykke er tilsigtet en Bevarelse for Kvæsturen
m. v. af den Grundsætning i den almindelige Lønningslovgivning,
som træder frem i Lov af 26. Marts 1870 § 4. De i det foreliggende 3die
Stykke nævnte Embeders Begyndelseslønninger falde nemlig efter Lønningsloven
af 23. Maj 1902 alle ind under den i Loven af 26. Marts 1870 § 4 nævnte
Klasse af Embeder, for hvilke Begyndelseslønningen er mindst 2,800 Kr.,
men ikke over 3,600 Kr., medens derimod efter det her foreliggende Lønningslovforslag
Begyndelseslønningen 4,000 Kr. for Kontorchefen og for
Kassereren ved Universitetskvæstiiren samt for Forvalteren ved Sorø Akademis
Kontor i Sorø falder udenfor de i Loven af 26. Marts 1870 § 4 efter
de da gældende Lønningssatser ordnede Klasser af Embeder.
§ 5.
Stigende Lønninger ere optagne for 7 allerede nu ansatte Bestillingsmænd,
nemlig 4 Assistenter, hvoraf 3 ved Universitetskvæsturen og 1 ved
Sorø Akademis Kontor i Sorø, 2 Skrivere ved Universitetskvæsturen og
et Bud ved denne. De foreslaaede Lønninger ere for saa vidt afvigende
fra de i Ministeriernes nye Lønningslov § 2 opførte, at de for Kvæsturens
Bestillingsmænd foreslaaede Alderstillæg indtræde med en Mellemtid af
4 Aar, medens Alderstillægene for Ministeriernes Bestillingsmænd indtræde
med en Mellemtid af kun 2 Aar. Denne Ordning er imidlertid i Folketingsudvalgets
Betænkning over Ministeriernes Lønningslov, Rigsdagstidende
for 1906—07, Tillæg B., Sp. 1692, udtrykkeligt betegnet som en Særstilling
for Centraladministrationen, som udelukkende bevares for denne. Idet
der da i den foreliggende § 5 er indført en Mellemtid af 4 Aar imellem Alderstillægene,
er der foreslaaet den nærmere Ordning af disse, at der for samtlige
Bestillingsmænd forløber 12 Aar fra Indtrædelsen af Begyndelseslønningen
til Opnaaelsen af Slutningslønningen, det samme Tidsrum, der i
saa Henseende er fastsat for samtlige i Lovforslagets §§ 2 og 3 opførte Embedsmænd.
Hvor det er nødvendigt, vil Alderstillægets Beløb blive at
nedsætte ved den sidste Stigen i Lønning, paa lignende Maade som det
ved Loven af 25. April 1907 er ordnet for Underbibliotekarer ved Bibliotekerne.
Til Udregning, efter at Kapiteltaksten er sat, har Forvalteren ved
Universitetskvæsturen haft en Sum af 200 Kr. aarlig. I denne Udregning
vil der indtræde Formindskelse ved Tiendens Afløsning, men efter den
under § 2 forklarede Forudsætning om Forvalterembedets Forøgelse, bl. a.
med Udregning af Renter, vil Forvalterens Ekspedition af Udregningen
i det hele fremdeles kræve det nævnte Assistance-Beløb. 1 øvrigt ere Bevillinger
af samlede Assistance-Summer, saavel for Universitetskvæsturen
Universitetets Aarbog. 13
98 Universitetet 1907—1908.
som for Sorø Akademis Kontor i Sorø, fremdeles som hidtil henviste til
Optagelse paa de aarlige Finanslove.
Angaaende det uforandret opførte Vederlag til et Bud, som tillige
er Fyrbøder, ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, henvises til Anmærkningerne
til Finanslovforslaget for KKJt/)—07, Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A.,
Sp. 1193—96.
I Bilag Litr. B. er opført en Sammenstilling imellem Lønningerne
for Finansaaret 1908—09, for de i denne Paragraf omhandlede Bestillingsmænd,
efter Lønningsloven af 23. Maj 1902 og efter det nu foreliggende
Forslag. Opmærksomheden henledes paa den i Slutningen af denne Paragraf
indeholdte Bestemmelse om Beregningen af Alderstillæg.
§ 6.
Affattet i Henhold til Ministeriernes Lønningslov § 10, 1ste Stykke.
Uforandret som i Ministeriernes Lønningslov § 8.
§ 8.
Uforandret som i Ministeriernes Lønningslov § 9, kun at der her er
optaget en Bestemmelse, hvorefter Opnaaelsen af Pensionsret har til Følge,
at Bestillingsmanden kun kan afskediges med Samtykke af Kirke- og l ndervisningsministeriet,
jfr. den til § 2 givne Forklaring angaaende den for Fuldmægtige
gældende Ansættelsesmaade, der paa lignende Maade fremtræder
i Henseende til andre Bestillingsmænd ved Universitetskvæsturen og Sorø
Akademis Kontor i Sorø, saaledes at disse antages af Kvæstor eller dog
med hans Approbation.
§ 9-
Uforandret som i den gældende Lønningslov af 23. Maj 1902 for
Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Sorø, § 6. Som Bilag
Litr. C. er fremlagt en samlet Opgørelse af de førommeldte, i Bilag Litr. A.
og Litr. B. foretagne Sammenstillinger for Finansaaret 1908—09 af Lønninger
efter den bestaaende Lønningslov og den foreslaaede.
Bestyrelse. 99
Bilag A.
iBeregning af Lønninger for Embedsmænd under Universitetskvæsturen for Finansaaret
1908—09 efter Lov 23. Maj 1902 §§ 1—3 og efter Forslaget,
Embedsmandens Navn.
Lønnings-
Anciennetet
fra
Lønning for
1908-
Finansaaret
-09
efter Lov
23. Maj 1902
§§ 1-3.
efter
Porslaget.
Anmærkninf
/'væstor Hørring
oontorclief Holck.
masserer Jansen
fiassekontrolør Lund
oorvalter Wilse...
(Drvalter Sarauw.
masserer Rénaurd
ijuldmægtig i Universit
tetskvæsturens Sekret
tariat Fønss
fuldmægtig i Universit
tetskvæsturens Boghol-
) derkontor Petersen ..
Tilsammen,
Vs 1873,
j f r. Budget
f. 1891-92
!/7 1884
Va 1868
V7 1874
22/7 1881
Vt 1891
Vc 1905
Vx 1895
Kr.
G,800
5,200*)
1I1 1894 4,000
4,000
4,000
4,800
3,000
2,500
2,500
37,400
Kr.
8,000 Desuden oppebærer Kvæstor GOO
Kr. som Honorar for særlige
Forretninger som Medlem af Almanakkomiteen,
jfr. Statsrevisorernes
Antegning 2 til Universitetets
Regnskaber for 1856—57
og 1857—58 samt senere Finanslovforslag,
senest Finanslovforslasret
for 1907—08.
5,900*) *) Deraf 400 Kr. som personligt
Tillæg i Anledning af Regnskabsberetningernes
Trykning.
/Fuldmægtig fra 1. April 1891.
(Kasserer fra 1. Oktober 1897.
j Fuldmægtig fra 1. Juni 1861.
(Kassekontrolor fra 1. Oktbr. 1871.
(Fuldmægtig fra 1. Marts 1872.
(Forvalter fra 1. November 1876.
Fribolig'.
5,500
5,000
5,000
5,500
5,000
2,400
+ 100*)
3,300
45,700
Forøgelse... 8,300 Kr.
(Assistent fra 1. Januar 1903.
(Fuldmægtig fra 1. Novbr. 1907.
*) Personligt Tillæg.
/Assistent fra 1. April 1892.
Fuldmægtig fra 1. Oktober 1897.
Kvæsturens Bogholderkontor, den 26. September 1907.
Alfr. Holck.
100 Universitetet 1907 —1908.
Bilag B..fl g
Beregning af Lønninger for Bestillingsmænd under Universitetshvæsturen for FinanmsO
aaret 1908—09 efter Lov 23. Maj 1902 § 4 og efter Forslaget.
Bestillingsmandens Navn.
Lønnings-
Anciennetet
fra
Lønning for Finansaaret 1908—09.
efter Forslaget.
efter
Lov 23.
Maj 1 T
1902§4.1
Personligt
Tillæsr
I alt.
Anmærknino-,
Assistent i Universitetskvæsturens
Sekretariat
Ammentorp....
Assistent i Universitetskvæsturens
Bogholderkontor
Falck.,..
Assistent hos Universitetskvæsturens
Kas-
Kr. Kr. 0. Kr
serer og Forvalter
V4 1907 1,400 1,200.
Vi 1903 1,400 1,600.
1,400 1,200.
Assistent ved Sorø Akademis
Kontor i Sorø
Valeur
Forvalteren i Universitetskvæsturen
til Udregning
79 1904 1,400
200
1,433.33
200.
Skriver i Universitetskvæsturens
Sekretariat
Larsen Ve 1905 1,100 1,000.
Skriver i Universitetskvæsturens
Sekretariat
.100
Bud i Universitetskvæsturen
Andersen . ..
Bud og Fyrbøder ved
Sorø Akademis Kontor
i Sorø
Vn 1873 1,400
1,000.
1,800.
(>40 040.
Tilsammen, 10,040 |10,073,33 683.34 10,756.67
200.
200.
83.34
100.
100.
Kr. 0.
1,400.
1,600.
1,400.
1,516.67
200.
1,100.
1,100.
1,800.
640.
/Skriver fra 1. April 19tGf 11
\ Assistent fra 1. Sept. 19'er
/Skriver fra 1. April 19GI li
\ Assistent fra 1. Martsl9Gf8t-
F. T. ledig, men besætiæesi
inden Finansaarets T! sisgang.
F. T. ledig, men besæssaed
inden Finansaarets efsi
gang.
Regensportner fra 1. M .1 b
1873.
Bud i Universitetsk^gjøJ
sturenfra 1. April l'! fh,
Fribolig.
For Tiden besat ved M bs-,
stitution.
Forøgelse... 716 Kr. 67 0.
Kvæsturens Bogholderkontor, den 26. September 1907.
A1 f r. Holck.
Bestyrelse. 101
Bilag G.
Efter Bilag A. er Forøgelsen
— — B. -
8,300 Kr. » 0.
716 — 67 -
Tilsammen... 9,016 Kr. 67 0.
Fordelt paa Universitetet, Kommunitetet og Sorø Akademi giver
dette en Forøgelse for hvert Institut af 3,005 Kr. 552/3 0.
Kvæsturens Bogholderkontor, den 26. September 1907.
Forslaget blev ikke forelagt Rigsdagen i Samlingen 1907—08 og er
heller ikke senere indtil Tidspunktet for nærværende Aarbogs Udgivelse
blevet Rigsdagen forelagt.
3. Forslag om at indføre en Efteraarsferie ved Universitetet.
Under 3die Marts 1908 modtog Konsistorium fra Professor, Dr. Chr.
Gram en Skrivelse, hvori han foreslog overvejet at indføre en Efteraarsferie
ved Universitetet i Lighed med den, der gives ved Skolerne. Konsistorium
henviste i sit Møde den 25de s. M. Forslaget til Overvejelse i et Udvalg
bestaaende af Rektor, Professor, Dr. Eug. Warming, Referendarius consistorii
Professor, Dr. V. Bentzon og Professor Gram. Efter at dette Udvalg
i April 1908 havde afgivet Betænkning forelagde Konsistorium Sagen for den
akademiske Lærerforsamling med følgende Bemærkninger:
Det har i Tidens Løb vist sig, at der i Efteraarssemestret, der uden anden
Afbrydelse end Universitetets Aarsfest (tidl. Reformationsfesten) strækker
sig fra 1ste Sept. til Juleferien, ikke sjældent midt i Semestret, omtrent
svarende til Skolernes Efteraarsferie, indtræder en kendelig Slaphedstilstand
blandt de Studerende, der bl. a. viser sig ved, at Forelæsninger og Øvelser
er mindre velbesøgte end ellers. Dette maa antages at bero paa, at de Studerende,
der er vænnede til Efteraarsferie fra Skoletiden føler sig trætte
og af sig selv etablerer en lille Efteraarsferie. Da denne uofficielle Efteraarsferie
ikke altid vælges paa samme Tid, opstaar der let en uheldig Inegalitet
i Undervisningen, og Konsistorium foreslaar derfor, at der søges indført
en saadan officiel Efteraarsferie paa 3 Dage (f. Eks. en Lørdag—Mandagog
Tirsdag eller en Mandag—Tirsdag og Onsdag) der saa vidt muligt falder
sammen med Skolernes Efteraarsferie i Oktober. Det vil sikkert vise sig
til Gavn for Undervisningen, idet baade de Studerende og Universitetslærerne
vil vinde fornyede Kræfter til Undervisningen ved den lille Hvilepause
i det lange Semester.
Lærerforsamlingen behandlede Sagen i sit Møde den 21. Maj 1908,
hvorefter Sagen foreløbig blev stillet i Bero.
Alfr. Holck.
102 Universitetet 1907—1908.
4. Universitetslærernes Læsestue.
Da Konsistorium den 8. Januar 1908 — efter at Fremlæggelsen af de
udenlandske Tidsskrifter i Professorernes nederste Aftrædelsesværelse var
bortfalden ved Indretningen af en Tidsskriftlæsestue i Universitetsbiblioteket,
jfr. Univ. Retsregler 1. §56, Univ.Aarb. 1885—86 S. 1, 1906—07, S. 774—75 og
ndfr. S. 390 — havde vedtaget, at der i fornævnte Aftrædelsesværelse skulde
fremlægges dels danske Tidsskrifter af almindelig oplysende Karakter dels
saadanne Fagtidsskrifter, der har større Interesse ogsaa for Ikke-Fagmænd,
anmodede det Eforen for den tidligere Professorernes Læseindretning Professor,
Dr. C. Henrik Scharling og Professor, Dr. Kr. Erslev, fra hvem Tanken
om at bevare Læseindretningen i omdannet Skikkelse var udgaaet, om i
Forbindelse med Rektor Professor, Dr, Eug. Warming at tage under Overvejelse,
hvilke Tidsskrifter det maatte være ønskeligt at faa fremlagt. Det
nævnte Udvalg afgav Betænkning i Januar 1908 og Konsistorium vedtog
derefter den 19. Februar s. A. følgende Bestemmelser for Universitetslærernes
Læsestue:
Nederste Aftrædelsesværelse paa Universitetet benyttes til Læsestue.
Her fremlægges følgende Tidsskrifter:
A. Danske Tidsskrifter af almindelig Natur; 1) Tilskueren, 2) Det ny
Aarhundrede, 3) Gads danske Magasin, 4) Høj skolebladet, 5) Vor Ungdom.
B. Faglige Tidsskrifter: 1) Theologisk Tidsskrift, 2) Danske Studier,
3) Historisk Tidsskrift, 4) Sønderjydske Aarbøger, 5) Nationaløkonomisk
Tidsskrift, 6) Geografisk Tidsskrift.
C. (tredie Gruppe): 1) Letterstedts Tidsskrift (svensk), 2) Naturen
(norsk).
Flyveskrifter af særlig Interesse for Universitetet anskaffes eventuelt.
De sidst fremlagte Hefter af Tidsskrifterne maa ikke laanes hjem af
Lærerne, ej heller borttages fra Læsestuen. Ældre Hefter maa mod Kvittering
paa en Seddel af bestemt Størrelse, der henlægges paa Heftets Plads,
laanes i 14 Dage. Bortkomne Hefter erstattes af Laantageren.
Naar Aargangene er sluttede, afhændes de ved Auktion mellem Universitetslærerne
paa en Lærerforsamling, eventuelt paa anden Maade efter
Eforens Bestemmelse. Den, der har købt et Bind af et Tidsskrift, har Ret
til at erholde Fortsættelsen til samme Pris.
Under 10. Marts 1908 blev der givet Eforen Professor, Dr. C. Henrik
Scharling Meddelelse om disse Bestemmelser med Tilføjende, at Udgifter
ved Bøgernes Anskaffelse afholdes af Konsistoriums Normalsum, paa hvilken
Konto tillige Indtægter ved Salg af Tidsskrifter tages til Indtægt, at Regninger
attesteres af Eforen, der træffer Bestemmelser om Tidsskrifternes
Salg og i det Hele har Overtilsyn med alt Læsestuen vedrørende, at Lovsamlingerne,
for saa vidt det bliver nødvendigt at skaffe Plads til Bøger,
der vedkommer alle Fakulteter, flyttes op paa det øverste Aftrædelsesværelse,
og at Underbibliotekar, Dr. S. Larsen var antaget til, saalænge han forblev
i sin daværende Stilling, at besørge de løbende Forretninger ved Læsestuen.
Bestyrelse. 103
5. Forskellige Sager.
I sit Mode den 21. Marts 1907 vedtog den akademiske Lærerforsamling
efter Forslag af Professor, Dr. W. Scharling følgende Udtalelse: »Lærerforsamlingen
anser det for heldigt, om de Universitetslærere, som deltager
i det aarlige Rektorvalg, og som ønsker at bringe en Kollega i Forslag ved
et forestaaende Valg, vil indsende Forslag herom skriftligt til Rektor saa betimeligt,
at denne forinden Mødet kan meddele Deltagerne de fremkomne
Forslag. Rektor anmodes om ved Udsendelsen af Dagsordenen til Mødet
at angive den Frist, inden hvilken Forslag bør være indsendte«.
— I Skrivelse af 4. Maj 1908 til det mathematisk-natur videnskabelige Fakultet
meddelte Konsistorium, at det, efter den Stilling det havde indtaget ved
Besættelsen af Assistentpladsen ved Universitetets Laboratorium for Histologi
og Embryologi, formente, at Besættelsen af Inspektør- og Assistentpladser ved
samtlige Instituter under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet for
Fremtiden burde foregaa saaledes, at Indstillingen om Besættelsen sker gennem
Fakultetet til Konsistorium.
— I Anledning af et fra Medicinsk Forening indgivet Andragende af 19,
April 1908 om, at Fordelingen af de Eksemplarer af medicinske Doktordisputatser,
som uddeles til de medicinske Studerende, maatte foregaa gennem
Foreningen, meddelte Konsistorium under 2. Maj 1908 Foreningens Bestyrelse,
at man ikke havde noget at erindre imod, at der midlertidig forsøgtes
den Ordning, at de Eksemplarer, der uddeles til de medicinske Studerende,
afhentes af Medicinsk Forening, saaledes at Lodtrækningen og 1 dleveringen
finder Sted gennem Foreningen, dog selvfølgelig saaledes, at alle medicinske
Studerende, der tegner sig, deltager i Lodtrækningen, selv om de ikke er
Medlemmer af Foreningen.
6. Akademisk Disciplin.
Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet Udskrift
af de Sager, som ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte
mod Studenter. I Aaret 1907—08 har der kun været 1 saadan Sag, idet en
Student for Overtrædelse af Straffelovens § 177, tildels jfr. med § 46, blev
anset med Straf af Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder, hvilken Straf ved
kgl. Resol. af 7. Januar 1908 blev formildet til Fængsel paa sædvanlig Fangekost
i 3 Maaneder. I sit Møde den 13. November 1907 bestemte Konsistorium,
at der fra Universitetets Side intet skulde foretages mod denne Student,
medmindre han forsøgte at fortsætte sine Studier ved Universitetet, hvilket
ikke er sket.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Eksaminer.
1. Oprettelse af en personlig Lærerpost under det theologiske
Fakultet for midlertidig Lærer i Kirkehistorie, Cand. theol.
J. Oskar Andersen*).
Under 9. Marts 1907 anholdt det theologiske Fakultet om, at Ministeriet
vilde søge oprettet en personlig Lærerpost under Fakultetet for Docent
*) Jfr. Univ. Aarb. 1905—06 S. 383—86.