IX. Universitetets institutter, museer m.v.
A. Universitetets institutter
Det teologiske fakultet
Undervisning og forskning inden for det teologiske
hovedområde omfatter teologiens klassiske discipliner:
studiet af Gammel og Ny Testamente, af den
kristne kirkes historie i almindelighed og den danske
kirkes i særdeleshed, samt fagene dogmatik, konfessionskundskab,
etik og religionsfilosofi. Der undervises
tillige i religionssociologi, i det omfang faget er
relevant for teologien, og i »praktisk teologi«, dvs.
gudstjenestens og liturgiens historie og struktur, kirkens
forkyndelse og sjælesorg. Hvad religionshistorie
angår, er de studerende henvist til at følge undervisningen
i denne disciplin under det humanistiske hovedområde,
og den teologiske studievejledning (af
1975) tilskynder i høj grad dertil.
Studiet er i den forstand en helhed, at ingen kan
blive teologisk kandidat uden at have beskæftiget sig
med de klassiske discipliner. Som et kuriosum kan
nævnes, at adskillige af fakultetets lærere er ansat »i
teologi«, hvortil der så er knyttet en nærmere bestemmelse;
»med særligt henblik på...«. Et levn fra
tider, der tillod større koncentration, og hvor emnet,
man skulle have overblik over, kvantitetsmæssigt lettere
lod sig overskue end det er tilfældet idag.
Forskningen er, hånd i hånd med den praktiske gennemførelse
af undervisningen, fordelt på de tre hovedinstitutter,
for Bibelsk Eksegese, for Kirkehistorie,
og for Systematisk Teologi. Hvad angår bemandingen
med lærerkræfter, har denne ikke holdt trit
med den øgede studentertilgang til studiet, og undervisningsbyrden
for den enkelte lærer har ofte været
urimelig stor. At en bedring synes at være undervejs,
skal gerne og med tilfredshed noteres. Kravene
til undervisningsindsats og det beskedne antal af
fastansatte lærere (f.t. 23 ialt) og af stipendiestillinger
(normalt 4 kandidatstipendier og 2 seniorstipendier)
bevirker, at forskningsindsatsen ved fakultetet,
målt med de rige muligheder, teologien frembyder,
far et fragmentarisk præg, med koncentration om et
vist antal emner. For den bibelske eksegese står i øjeblikket
bibeloversættelsesproblematikken i brændpunktet,
idet instituttets gammeltestamentlige lærere
alle er inddraget i arbejdet med en ny-oversættelse
af Det gamle Testamente. I faget Ny Testamente er
særlig den paulinske teologi ge-Hstand for større videnskabelige
projekter. Den almindelige kirkehistorie
er både for oldtiden og middelalderens vedkommende
genstand for indgående studier, men især er
det reformationstiden, der står i brændpunktet. Det
gælder også den danske kirkes historie, selv om også
emner fra middelalderen (kalkmalerier, liturgi) og
nyere og nyeste tid er taget op (universitetsteologiens
historie, dansk ydre mission). Ved Institut for
systematisk teologi, hvorunder også afdelingerne for
Søren Kierkegaard, for økumenisk teologi, for praktisk
teologi og for religionssociologi hører, er der studier
i gang over centrale emner inden for den kristne
dogmatik, og der arbejdes desuden på fremstilling af
lærebøger i dette fag og i konfessionskundskab. Inden
for religionsfilosofien arbejdes med filosoffer fra
nyere og nyeste tid, og både her og inden for etikken
forsøger man sig med helt nye synsvinkler på de
etiske og religionsfilosofiske grundspørgsmål. Søren
Kierkegaard-biblioteket er rammen om en intensiv
beskæftigen sig med vor største religionsfilosof i forrige
århundrede, og Kierkegaard-forskere fra udlandet
kommer jævnligt på besøg her.
Eduard Nielsen
Institutter 59
1. Institut for bibelsk eksegese
Stab:
4 professorer (1 professorat i Ny Testamente vil være
ledigt fra I. marts 1981), 3 lektorer, 1 kandidatstipendiat,
1 ekstern lektor, 9 undervisningsassistenter,
1 TAP.
1 lektorat i Ny Testamente er ubesat fra
1.10.1980.
Forskningsvirksomhed:
I 1975 tog Det danske Bibelselskab initiativet til en
ny oversættelse af Det gamle Testamente fra hebraisk
til dansk. To grupper, der fortrinsvis bestod af
lærere ved henholdsvis Institut for Gammel Testamente
i Århus og Institut for bibelsk Eksegese i København,
udarbejdede det følgende år en oversættelse
af Davids Salmer, der udkom trykt i 1977.
1978 besluttede Bibelselskabet at fortsætte oversættelsesarbejdet,
selv om Kirkeministeriet af økonomiske
grunde afslog at støtte det. Med en mindre
udvidelse af tallet på medarbejdere og en omstrukturering
af oversættelsesprocessen er der arbejdet intenst
på oversættelsen af Jesajabogen og af Samuelsog
Kongebøgerne i henholdsvis Århus og København.
Som redaktører for alle oversættelser virker
lektor Hans Gottlieb i Århus og professor Svend
Holm-Nielsen i København.
I samarbejde med det tyske arkæologiske institut i
Jerusalem-Amman begyndte i 1977 en dansk udgravning
i Umm Qeis i Jordan, oldtidens Gadara,
under ledelse af professor Svend Holm-Nielsen. Udgravningsfeltet
viste sig at rumme ruinerne af et termeanlæg
fra romersk-byzantisk tid. Arbejdet fortsattes
med en mindre udvidelse af staben i 1978 og
skulle egentlig have været videreført i 1980. Af forskellige
grunde måtte kampagnen dog udskydes til
sommeren 1981. Fra Institut for bibelsk Eksegese
deltager professor Svend Holm-Nielsen og lektor
John Strange. Udgravningen bekostes af H. P.
Hjerl-Hansens Mindefond for Dansk Palæstinaforskning.
Martha Byskov har fortsat arbejdet med en undersøgelse
af skabelsestroens betydning for paulinsk
skriftforståelse med særligt henblik på følgerne for
kristen forkyndelse og dermed for exegetisk-hermeneutisk
arbejde, og hun har desuden afsluttet to mindre
artikler: »Summa Christianae doctrinae«, og
»viva vox« og »traditio apostolica«, som vil udkomme
i 1981. Lone Fatum fortsætter sit arbejde med en
større afhandling om »Det eskatologiske imperativ.
Studier i den paulinske kalds- og selvforståelse.«
Børge Salomonsen, som pr. 1.10.1980 er udnævnt
til sognepræst i Vålse-Kippinge på Falster, har arbejdet
med et bind om Jødedommen, som skal indgå
i en serie udgivet af Politikens Forlag.
John Strange forsvarede den 2. oktober sin disputats:
Caphtor/Keftiu. A new Investigation.
Redaktionsvirksomhed:
Dansk teologisk Tidsskrift (Niels Hyldahl).
The Editorial Board for Vetus Testamentum (Eduard
Nielsen).
Tekst & Tolkning, Monografier udgivet af Institut
for bibelsk Eksegese (Niels Hyldahl, Eduard
Nielsen).
Eduard Nielsen er desuden medlem af Statens humanistiske
Forskningsråd.
Publikationer:
Byskov, Martha, 1980: Bogen, der gør alle andre
bøgers visdom til dårskab, - Fønix, 4. årgang, nr.
I, s. 55-60.
Fatum, Lone, 1980: Teologi - fag, sag eller virkelighed
- Kritisk Forum for Praktisk Teologi, 1, s.
8-20.
- 1980: Gud, kvinder og normalitet - i: Kvindestudier
4, red. Nynne Koch, s. 10-46.
Hyldahl, Niels, 1980: Auferstehung Christi - Auferstehung
der Toten - i: Die Paulinische Literatur
und Theologie, ed. Sigfred Pedersen, s. 119-135.
- 1980: Træk af den nytestamentlige eksegeses historie
i Danmark i det 20. århundrede — Kirkehistoriske
samlinger 1979, 1980, s. 127-150.
Munk, Arne, 1980: Jødeland - historisk set, — Vartovbogen,
s. 67—97.
Strange, John, 1980: Caphtor/Keftiu. A New Investigation.
- Acta Theologica Danica, vol. xiv, 227
sider (disputats).
Rejser:
Niels Hyldahl har i april måned 1980 holdt en række
forelæsninger ved The Swedish Theological Institute,
Jerusalem, om »The Relation between Ghristianity
and Judaism according to the New Testament.«
Niels Hyldahl
2. Institut for kirkehistorie
Stab:
3 professorer, 4 lektorer, I seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
3 TAP.
60 Universitetets årbog 1980
Forskningsvirksomhed:
Merete Geert Andersen har fortsat sine studier i den
tidlige middelalders liturgi i Danmark, og Niels
Knud Andersen har arbejdet videre med Københavns
Universitets historie i det 16. årh. Perioden
1479-1597 er publiceret i »Københavns Universitets
Historie«, bd. V. Ligeledes har han fortsat studier i
reformationsårhundredets salmehistorie og olTentliggjort
afhandlingen »Aleneste Gud i Himmerig« i
Kirkehistoriske Samlinger 1980.
I ovennævnte jubilæumsværk har Knud Banning
skrevet afsnittet om fakultetets historie 1732-1830.
Han har desuden arbejdet med emnet »Filosofi og
Teologi 1600-1800«, ligesom han i særlig grad har
beskæftiget sig med ikonografisk forskning. »The
pictorial program in Bellinge church« (foredrag ved
Middelaldersymposiet i Odense 1979) er under offentliggørelse.
Det samme gælder »The Wall-Paintings
in the Churches of Medieval Denmark. Scania-
Halland-Bleking.«. Den kunsthistoriske indledning
forfattes af Søren Kaspersen, som også har afsluttet
manuskript til et bind om kirkerne på Bornholm,
Møn, Lolland-Falster.
Torben Christensen har afsluttet afhandlingen
»Ammundsen-opfattelsen i nyere dansk teologi« og
fortsat studier over Rufus af Aquileios' bearbejdelse
af Eusebs kirkehistorie og endvidere arbejdet med
emnet »Dansk ydre mission i tidsrummet ca. 1860 til
ca. 1920«.
Under oflentliggørelse er Leif Gråne; »Anders
Sandøe Ørsted og kirkekampen i 1820'erne« og
»Den historiske baggrund for den augsburgske Bekendelse
« (Svensk kyrkohistorisk årsbok) og artiklen
om P. C. Kierkegaard til Dansk biografisk Leksikon.
Leif Gråne har endvidere en afhandling om »P. C.
Kierkegaard og hans ideer om teologiens grundlag«
under udarbejdelse og har desuden i særlig grad beskæftiget
sig med*Lutherstudier. En afhandling om
Luther og Melanchthon som forfattere af bekendelser
(Fønix) er under udarbejdelse. Det samme gælder
en forelæsning over »Luther and Augustine«,
som. holdes i Cambridge og ofientliggøres senere, en
afhandling om »The Image of Myth and Reality« til
Oxford University Press' festskrift til Lutherjubilæet
1983 og endelig en Lutherafhandling til Archiv der
Weimarer Ausgabe i anledning af samme jubilæum.
Han er endvidere medlem af Die Kommission zur
Herausgabe der Werke Martin Luthers og formand
for den komité, der forbereder den 6. internationale
kongres for Lutherforskning (Erfurt 1983).
Jørgen I. Jensen har fortsat sine studier i teologi
og ekspressionisme og sit arbejde med udgivelsen af
Otto Møllers erindringer. Endvidere har han beskæftiget
sig med studier i det grundtvigske historisyn
og offentliggjort artikler, i hvilke han beskæftiger
sig med forholdet mellem musik og teologi.
Steffen Kjeldgaard-Pedersen har afsluttet en større
afhandling om »Lov, evangelium og bod. Teologihistoriske
studier i forholdet mellem den unge Johann
Agricola og Martin Luther« og ydet bidrag til
Lutherjahrbuch 1980, hvor han er anmelder og bibliografisk
medarbejder.
Martin Schwarz Lausten har til den igangværende
kritiske udgave af Melanchthons samlede brevveksling
(Melanchthons Forschungsstelle, Akademie
der Wissenschaften, Heidelberg) udarbejdet en
fortegnelse over Melanchthon-aktstykker i danske
arkiver (ca. 250) og publiceret nogle af de hidtil
utrykte i: Kirkehistoriske Samlinger. Han har desuden
stort set afsluttet manuskriptet til Københavns
Universitets ældste historie (1479-1588) til bind I i
jubilæumsværket. Som medarbejder ved Archiv fur
Reformationsgeschichte (Literaturbericht) har han
desuden leveret en række anmeldelser hertil, samt
nogle til Dansk teologisk Tidsskrift.
Jørgen Pedersen har fortsat sine studier i Senmiddelalderens
tænkning, især Nicolaus af Cusa, humanisterne,
Erasmus, samt med henblik på Søren
Kierkegaard fortsat arbejdet med Romantikkens traditionshistorie.
Inden for begge områder har han
publiceret afhandlinger, ligesom han til Kirkehistoriske
Samlinger har leveret et arbejde om Anders
Sunesøn.
Instituttet arrangerede i september et nordisk
symposium på Sandbjerg Slot med ca. 35 deltagere
fra alle nordiske lande. På grundlag af foredrag af en
række fagfolk drøftede man udforskningen af kirkens
historie i lyset af arbejdsmetoder, der har fundet anvendelse
inden for idéhistorie, litteraturhistorie, videnskabshistorie,
kunsthistorie, religionssociologi,
religionshistorie og systematisk teologi. Debatten
samledes især om metodeproblemer af relevans for
kirkehistorien og aktuelle nordiske forskningsprojekter.
Leif Gråne har efter indbydelse holdt forelæsninger
ved Islands Universitet, Reykjavik, og ved universitetet
i Munchen. Sidstnævnte sted i forbindelse
med tildeling af den teologiske æresdoktorgrad.
Redaktionsvirksomhed:
Acta Theologica Danica (Torben Christensen), Archiv
fur Reformationsgeschichte (Leif Gråne), Classica
et mediaevalia (Torben Christensen), Dansk
Teologisk Tidsskrift (Torben Christensen), Fønix
(Leif Gråne, Jørgen I. Jensen, Steffen Kjeldgaard-
Pedersen), Hymnologiske Meddelelser (Niels Knud
Andersen), ICO-Den iconographiske Post (Knud
Banning), Kirkehistoriske Samlinger (Leif Gråne,
Martin Schwarz Lausten), Studia Theologica (Leif
Gråne), Studies in Medieval and Reformation
Thought (Leif Gråne).
Institutter 61
Publikationer:
Andersen, Niels Knud, 1980; Det teologiske Fakultet
1479-1597. - Københavns Universitet 1479-1979,
bd. V, 92 s.
- 1980: Aleneste Gud i Himmerig. Bidrag til Reformationstidens
salmehistorie. - Kirkehistoriske
Samlinger, 18 s.
Banning, Knud, 1980: Det teologiske Fakultet
1732-1830. - Københavns Universitet 1479-1979,
bd. V, s. 213-323.
- 1980: Professoren, der blev tavs. Christian Langemach
Leth, en skæbne fra Pietismens tid. - Kirkehistoriske
Samlinger, s. 149-161.
- 1980: Alterets Sakramente: Jesus født påny. - Kristusfremstillinger
(Foredrag på det femte nordiske
Symposium for ikonografisk forskning), s. 21-30.
- 1980: Jesu Omskærelse. En gennemgang af billedsiden
i den 50bladede Biblia Pauperum. - Genesis
Profeta (Foredrag på det sjette nordiske Symposium
for ikonografisk forskning), s. 135-141.
- 1980: Jakobs Forevangelium og Det uægte Matthæusevangelium.
Oversat og udgivet med indledning
og billeder. 62 s.
Christensen, Torben, 1980: Rufinus fra Aquileia og
Eusebius' Historia ecclesiastica lib. VIII-IX. -
Studier i antik og middelalderlig filosofi og idehistorie.
(Museum Tusculanum 40-43, s. 495—519.
- Også publiceret i en engelsk version: Studia theologica.
- 1980: Ammundsen-opfattelsen i nyere dansk teologi.
- Fønix, 4. årg., s. 334—358.
Gråne, Leif, 1980: Luther på norsk. - Norsk teologisk
tidsskrift, s. 105—120.
- 1980: Augsburg 1530-Norden 1980. Teologiens
plads og funktion i forhold til kirken og samfundet.
- Kirke og kultur, s. 323—336.
- 1980: Die Confessio Augustana. Einfuhrung in die
Hauptgedanken der lutherischen Reformation. 2.
durchges. Aufl. Gottingen. 194 s.
- 1980: Den augsburgske Bekendelses tilblivelse. -
Den lutherske Bekendelse i dag. Red. af J. Langhoff,
Århus s. 9-17.
- 1980: Den augsburgske Bekendelse i oversættelse
med forklarende noter. - Den lutherske Bekendelse
i dag, Århus s. 18—64.
- 1980: Det teologiske Fakultet 1830-1979. - Københavns
Universitet 1479-1979, bd. V, s.
325-587.
- 1980: Redaktion af Københavns Universitet
1479-1979, bd. V. 600 s.
- 1980: Redaktion s.m. Bernhard Lohse af: Luther
und die Theologie der Gegenwart. — Referate und
Berichte des Fiinften Internationalen Kongresses
fur Lutherforschung, Gottingen. 197 s.
Jensen, Jørgen L, 1980: Musikalsk og teologisk
sprog i gudstjenesten. - Organistbladet, dec.
1979, s. 381-400.
- 1980: Venskabet mellem Ferdinand Ebner og Josef
Mathias Hauser, en historie om kunst og kristendom
fra vort århundrede. - Fønix, s. 89-126.
- 1980: Alle tings musik, (om Rued Langgaard). -
Dansk musiktidsskrift, s. 273-294.
- 1980: Gensyn med »Musik og kirke«. Nogle teologiske
og musikkulturelle perspektiver. - Dansk
Kirkesangs Årsskrift 1977-78, s. 13-34.
- 1980: Altertavlen og gentagelsen. En overvejelse
af P. G. Lindhardts »Æstetik«. - Kirkehistoriske
Samlinger, s. 211-223.
- 1980: Anmeldelse af Poul Nielsen: Musik og materialisme.
- Dansk årbog for musikforskning 1979,
s. 190-206.
- 1980: Anmeldelse af Mogens Muller: Jesus-opfattelser.
- Fønix, s. 261-263.
Kjeldgaard-Pedersen, Steffen, 1980: Anmeldelse af
Lutherjahrbuch. s. 123-124.
Lausten, Martin Schwarz, 1980: Melanchthoniana i
Danmark. Nogle hidtil utrykte aktstykker. - Kirkehistoriske
Samlinger, s. 95-103.
- 1980: Melanchthoniana in Danemark. Ein Verzeichnis.
25 stencilerede s.
- 1980: Anmeldelser af litteratur vedr. Norden
1450-1650. - Archiv fur Reformationsgeschichte,
Literaturbericht 9.
- 1980: Anmeldelser i Dansk teologisk Tidsskrift.
Pedersen, Jørgen, 1980: Credo ut intelligam. - Bibliotheca
Kierkegaardiana, s. 113-117 (eng.)
- 1980: Credo quia absurdum. — Bibliotheca
Kierkegaardiana, s. 117-119 (eng.)
- 1980: Dårskab og visdom hos Erasmus. - Fønix, s.
235-249.
- 1980: Vera Minerva. Om Anders Sunesøns præsentation
af Hexaémeron som kristent digterværk.
- Kirkehistoriske Samlinger, s. 31—73.
Specialeafhandlinger:
Dyssel, Arendse Elisabeth, 1980: Folketro, kristentro
og fremskridtstro hos H. C. Andersen, 148 s.
Nielsen, Lauge Olaf, 1980: Gilbert Porreta's tænkning.
En studie over filosofi og teologi hos en teolog
af det 12. århundrede, 128 s. + litteraturfortegnelse
(14 s) + noter (41 s.)
Ruge, Peter, 1980: Peter Larsen Skræppenborg og
den gudelige vækkelsesbevægelse, 198 s.
Rejser:
Torben Christensen har holdt gæsteforelæsninger i
Berlin, Naumburg og Leipzig og ved universitetet i
Bonn og i Lund. Endvidere har han efter indbydelse
deltaget i et af Historisk Institutt, Universitetet,
Trondheim, afholdt seminar over »Norsk Mission i
Sør-Afrika og Madagaskar.« Efter invitation af »The
American Society of Church History« har han i
62 Universitetets årbog 1980
Washington, D. C. holdt foredrag om »Evangelization
and Civilization: Protestant Missionary Motivation
in the Imperialist Era.(Scandinavia)«.
Martin Schwarz Lausten
nihilismen og dennes mulige (sprogfilosofiske) overvindelse.
Jakob Wolf undersøger det opgør, som filosofien
Hans Lipps har leveret med den formale logik og
som har ført til en fænomenologisk sprogfilosofi
stærkt inspireret af Wilhelm von Humboldt.
3. Institut for systematisk teologi
Stab:
4 professorer, 3 lektorer, 1 adjunkt, 4 stipendiater, 6
undervisningsassistenter, 4 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har fortsat koncentreret sig fortrinsvis
om emner inden for det område, man kunne
kalde den klassiske teologi. På den anden side finder
der dog mere og mere en gennemtænkning af den
klassiske teologis og filosofis relevans for problemstillinger
i tidens kirke og samfund sted. Dette viser
sig ikke mindst i arbejdet med moralteologiske/moralfilosofiske
og økumeniske emner.
Theodor Jørgensen har fortsat sine studier over
forsoningslæren og Kristi stedfortrædende lidelse,
men har tillige i forbindelse med sin deltagelse i de
reformert/lutherske læresamtaler på europæisk plan
arbejdet med en nutidig luthersk forståelse af det
kirkelige embede.
Peder Højen har især været beskæftiget med udarbejdelse
af lærebøger i konfessionskundskab og dogmatik.
Desuden har han afsluttet visse mindre arbejder
om hæresi-begrebet og forskellige økumeniske
temaer.
Jens Glebe-Møller har afsluttet større moralteologiske
studier og beskæftiget sig med sociologiske og
psykologiske udviklingsteoriers betydning for teologi
og filosofi. Sammen med mag. art. Stefien Kiselberg
har han forberedt en sociologisk-filosofisk antologi
om tidens problem i filosofisk, historisk, sociologisk
og moralsk-politisk belysning. Han er endvidere
medarbejder ved det tværfaglige projekt, »Dansk
Litteraturhistorie«, med særligt henblik på perioden
1450-1620.
Urban Forell har uddybet og videreført sine tidligere
påbegyndte studier af moralfilosofiske problemer
(velfærd, skade, menneskeværd, retfærdighed)
samt af problemstillinger inden for den medicinske
etik.
Niels Thulstrup har udgivet en religionsfilosofisk
antologi til undervisningsbrug og i øvrigt afsluttet og
medvirket ved forskellige publikationer om og af
Kierkegaard.
Inge Houmann arbejder med Nietzsches syn på
Redaktionsvirksomhed:
Bent Hahn er redaktør og medudgiver af det teologiske
tidsskrift »Fønix«. Theodor Jørgensen er medredaktør
af »Kerygma und Dogma. Zeitschrift fur
theologische Forschung und Kirchliche Lehre«
(Gottingen). Peder Højen er permanent medarbejder
af »Lutherische Monatshefte« (Hamburg). Niels
Thulstrup er redaktør af »Kierkegaardiana« og
»Bibliotheca Kierkegaardiana«, og Mogens Lindhardt
er medredaktør af »Kritisk forum for praktisk
teologi«.
Publikationer:
Blum, Jacques, 1980: The Problems of socialisation
and education due to the religious and cultural
difference between Dånes and Turkish immigrants.
Council of Europe, 28 s.
- 1980: Assimilationspolitik - Uddannelse 3/4:
300-310.
- og Ebbe Linnemann, 1980: Christiania - social
apathy or active tolerance - Foredrag og proceedings
ved VII. internat, kongres om gruppeterapi,
New York, 11 s.
- 1980: Grænser for integration - Lærermateriale
fra skolernes amtscentral, VI: 23—34.
- 1980: Sociological impressions of the Turkish minority
in Denmark - Folk: 271-290.
- Some Sociologicai aspects of the Jewish population
in Denmark. - Jewish Tourist Guide, 1 s.
Glebe-Møller, Jens, 1980: Det teologiske Fakultet
1597-1732. - Leif Gråne (red.), Københavns Universitet
1479-1979, Bd. V, Det teologiske Fakultet,
København, 93-211.
- 1980: Socialetiske aspekter af Niels Hemmingsens
forfatterskab. - Kirkehistoriske Samlinger 1979:
7-56.
- 1980: Om moralen - dens betydning, grundlag,
anvendelse. — København, 184 s.
Højen, Peder, 1980: Dornen auf dem Weg zur Einheit.
Ein unfehlbarer Entscheid in okumenischer
Sicht. - Lutherische Monatshefte, 19. Jhg.:
139-141. Denne artikel er tillige ofTentliggjort i
Norbert Greinacher u. Herbert Haag (Hrsg.), Der
Fall Kiing. Fine Dokumentation, Miinchen/Ziirich
1980, s. 453-460.
- 1980: Dogmen kann man neu deuten. Lutherische
Positionen im Streit um die Unfehlbarkeit. - Lutherische
Monatshefte, 19. Jhg.: 638—640.
Institutter 63
- 1980: »Das Herrenmahl« - Ein okumenischer
Fortschritt? - Una Sancta, Zeitschrift fur okumenische
Begegnung, 35. Jhg.: 243—247.
- 1980: Die Ikonenverehrung als Ort der Begegnung
Zwischen Ost und West. - Ecumenical Institute
for Advanced Theoiogical Studies, Prayer
and the Mystery of Salvation, Yearbook
1977-1978, - Tantur/Jerusalem: 97-119.
- 1980: Wahrheit und Håresie. - Hans Philippi
(Hrsg.), Glauben und Dienen. - Festschrift fur
Bischof Albert Klein, Miinchen: 95-106.
Jørgensen, Theodor, 1980: Meditation iiber Apostelgeschichte
1,3-4(5-7)8-11 zu Christi Himmelfahrt.
- Evangelische Predigtmeditationen, Bd.
II. - Berlin: 180-184.
- 1980: At være luthersk i dag? - Haderslev Stiftsbog:
29-38.
Lindhardt, Mogens, 1980. Ritual som folkelig akt.
Kritisk forum for praktisk teologi 1,2: 16-27.
Thulstrup, Niels 1980: Kierkegaard's Relation to
Hegel. Princeton, 401 s. (eng. oversættelse af:
Kierkegaards Forhold til Hegel, København
1967).
- 1980: samme værk, japansk udgave. - Toho-
Shuppan, 498 s.
- 1980: Presenza e funzioni dei concetti kierkegaardiani
nella theologia contemporanea scandinava
e germanica. - A. Cortese (ed.), Libri Academiæ
Kierkegaardiensis Annuarius, tom. I. -
Milano og København.
- og M. Mikulovå Thulstrup (red.) 1980: Bibliotheca
Kierkegaardiana, vol. 3, 5, 7. - København,
296, 274 og 164 s.
- 1980: Fra Platon til Hegel. Religionsfilosofisk antologi,
m. indledning og bibliografi, Bd. 1-3, 2.
gennemsete udg., 913 s.
Rejser:
Urban Forell har varetaget den olTicielle opposition
ved en disputats ved Uppsala universitet, og Theodor
Jørgensen har holdt gæsteforelæsning i Vestberlin.
G te s ter:
Prof. Howard Hong, Edna Hong, Michael Plekon,
Jack Schwandt (alle U.S.A.), dr. Julia Watkin (England),
Tadao Adachi (Japan), Karin Schåfers
(Tyskland), Georges Roukalis (Grækenland), David
Humbert (Ganada), alle Søren Kierkegaard Biblioteket.
Feder Højen
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Under fakultetets juridiske faggruppe hører de 3
retsvidenskablelige institutter A, B og G samt Det
kriminalistiske institut; under den statsvidenskabelige
faggruppe hører Økonomisk institut og Det statistiske
institut, og under den antropologisk-sociologiske
faggruppe hører Institut for etnologi og antropologi,
Institut for kultursociologi og Sociologisk institut.
I henhold til konsistoriums beslutning på mødet
den 14. november 1979 blev faget samfundsfag overført
fra det humanistiske til det samfundsvidenskabelige
fakultet pr. 1. september 1980, hvorefter fagrådet
etableredes d. 1. december 1980. Faggruppen
omfatter Institut for samfundsfag.
Inden for et flertal af fakultetets institutter foregår
forskning typisk i en række forskellige emner eller
discipliner under de pågældende hovedfagområder.
Det er ikke normen, at forskning drives i form af
institutplanlagte projekter. Enkeltmandsforskningen
er dominerende, selvom team-work forekommer inden
for alle faggrupper.
Kontraktforskning eller rekvireret forskning er
endnu ikke blevet udført af fakultetets institutter.
Derimod påtager mange medarbejdere, især under
den juridiske og statsvidenskabelige faggruppe, sig
udarbejdelse af responsa til brug for ofTentlige myndigheder
eller private virksomheder, af kommissionsbetænkninger,
lovkommentarer m.v.
Enkelte medarbejdere hørende til institutter under
alle faggrupper deltager i internationale eller
udefra initierede eller støttede danske forskningsprojekter,
ligesom enkelte medarbejdere har modtaget
støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
til egne projekter.
Specielt vedrørende forskningen under den antropologisk-
sociologiske og den samfundsfaglige faggruppe
bemærkes, at man bestræber sig på at udvikle
en mere tværvidenskabelig forskning, ligesom en
del forskning her baseres på primærdata indsamlet
under feltarbejde uden for Danmark, især fra samfund
i Den tredie Verden.
Inger Dubeck
64 Universitetets årbog 1980
Retsvidenskab
1. Det retsvidenskabelige institut A
Stab:
7 professorer, 3 lektorer, I adjunkt, I kandidatstipendiat,
1 videnskabelig assistent (deltid), 6 eksterne
lektorer, 29 manuduktører, 7 teknisk-administrative
medarbejdere (=5/1 stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter i flere
afdelinger er historisk begrundet og følger som
hovedregel ingen speciel fagligt begrundet arbejdsdeling.
Der foregår derfor ikke ved instituttet nogen
samlet og målrettet forskning omfattende alle eller et
flertal af instituttets videnskabelige medarbejdere.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er instituttets
faglige bredde særdeles stor og omfatter som
fagområder følgende såkaldt retsdogmatiske fag,
dvs. fag som beskriver og systematiserer dele af det
gældende retssystem: a) forvaltningsretten (såvel
den almindelige som den specielle), der omfatter
reglerne for den ofTentlige administration, b) dele af
formueretten samt selskabs- og transportretten, c)
procesretten, som omfatter både den civile og den
strafTeretlige proces, d) ophavsretten, EDB-retten og
konkurrenceretten samt e) forbrugerretten, som især
beskæftiger sig med reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Herudover omfatter instituttets fagområder de to
almene fag f) retshistorie, som omfatter dansk og
europæisk retsudviklingshistorie herunder romerret,
og g) den almindelige retslære, hvori bl.a. juraens
grundbegreber og grundtræk af juridisk fortolkningslære
fremstilles. I årets løb har der været følgende
forskningsaktivitet inden for disse fagområder.
Forvaltningsret:
Med -henblik på en samlet fremstilling af forvaltningsretten
arbejdes der på en fremstilling af forvaltningens
organisation. (Bent Christensen).
Herudover arbejdes der med domstolenes behandling
af offentligretlige sager. (Henrik Zahle), ligesom
en monografi om offentligt ansattes ytringsfrihed
er under udarbejdelse (Poul Boeg).
Formue-, selskabs- og transportret:
Der arbejdes med en ny systematisk fremstilling af
obligationsretten på grundlag af tidligere udgivne
hæfter og en ny systematisk fremstilling af selskabsretten
på grundlag af det nye direktiv fra EF. (Bernhard
Gomard).
Herudover arbejdes der på to yderligere projekter:
I) Parternes misligholdelsesbeføjelser i henhold til
standardiserede og individuelle klausuler i transportdokumentet,
(Lise Skovby) og 2) Vejfragtførerens
transportansvar efter CMR-konventionen. (Lise
Skovby).
Proces:
Der arbejdes med komparative undersøgelser vedrørende
de strafTeprocessuelle tvangsindgreb, med
tvangsindgreb og ulovlige beviser samt med forberedelse
af en ny udgave af en lærebog i strafferetspleje.
(Hans Gammeltoft-Hansen).
Herudover foretages der en undersøgelse af udeblivelsesdomme
i civile sager. (Henrik Zahle).
Ophavs-, EDB- og konkurrenceret:
I tilknytning til kulturministeriets lovudvalg arbejdes
der med ophavsrettens tilpasning til den moderne
teknologi, og i tilknytning til industriministeriets
lovudvalg arbejdes der med lovgivning om interessent-
og kommanditselskaber. (M. Koktvedgaard).
Forbrugerret:
Der foretages undersøgelser af forbrugerbeskyttelsens
retlige problematik. (Børge Dahl).
Retshistorie:
Studierne af retsopgøret efter besættelsen fortsættes.
(Ditlev Tamm).
Undersøgelser over aktieselskabsrettens historie
fortsætter og koncentreres især om perioden fra ca.
1780-1862. Endvidere er påbegyndt en undersøgelse
af problemet om statens vindikationsret til sine arkivalier.
(Inger Dubeck).
Fortsatte studier over dansk retshistorie i 1500- og
1600-tallet. Oversættelsen af Niels Hemmingsen's
Libellus de conjugio, repudio et divortio er fuldendt med
tilhørende noter og henvisninger, og en indledning
til værket er under udarbejdelse. Sideløbende hermed
arbejdes der videre henimod en bredere fremstilling
af dansk retshistorie i tiden fra Reformationen
indtil Danske Lov. (Richard Mott).
Almindelig retslære:
Fortsatte studier over de juridiske discipliners beskrivelses-
og fortolkningsregler, særligt med henblik
på forholdet mellem retsdogmatiske beskrivelser og
reglerne for disse beskrivelser.
Endvidere er påbegyndt en gennemgang af de
trykte domme fra de senere år med henblik på en
Institutter 65
belysning af betydningen af forholdets natur som
retskilde. (Preben Stuer Lauridsen).
Endelig er der indledt undersøgelser af fremtrædelsesformerne
for forholdsnormer og kompetencenormer
samt af relationerne imellem disse to kategorier
af retsnormer. (Preben Stuer Lauridsen og Sv.
Gram Jensen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Justitia (Børge Dahl). Nordisk immateriellt råttsskydd
(M. Koktvedgaard). Retfærd (Henrik Zahle).
Ugeskrift for retsvæsen, litterær afdeling (M. Koktvedgaard).
Andet:
Inger Dubeck og Preben Stuer Lauridsen er begge
medlemmer af Statens samfundsvidenskabelige
forskningsråd, og sidstnævnte er formand for rådets
udvalg vedrørende kriminologisk forskning og dets
udvalg vedrørende Grønlandsforskning. Hans Gammeltoft-
Hansen er medlem af retsplejerådet, straiTeretsplejeudvalget,
fremmedlovudvalget og justitsministeriets
forskningsudvalg.
Bernhard Gomard har som formand for et af Industriministeriet
nedsat udvalg udarbejdet et udkast
til dansk regnskabslov på grundlag af EF's 4. selskabsretlige
direktiv.
M. Koktvedgaard er formand for konsistoriums
forskningsudvalg.
Publikationer:
Boeg, Poul, 1980; »Offentligt ansattes ytringsfrihed.
Nogle supplerende bemærkninger«. — Juristen &
Økonomen 530-532.
- 1980: »Reformbehov på skatteområdet«. - Revision
og regnskabsvæsen 439—444.
Christensen, Bent, 1980: Forvaltningsret. Hjemmelsspørgsmål.
- Kbh. 257 s.
- 1980: »Responsum vedrørende offentligt ansattes
ytringsfrihed«. — Juristen & Økonomen 85—120.
Dahl, Børge, 1980: Forbrugerforskning i Danmark. -
Kbh. 306 s. (redaktør og medforfatter).
- 1980: »De nye regler om forbrugerkøb«. - Juristjournalen
bd. I.
Dubeck, Inger, 1980: Dansk arkivret. - Århus 222 s.
- 1980: »Female Tråde Unions in Denmark. Freedom
of association and women's tråde unions in
Denmark in the second half of the nineteenth Century
«. — Scand. J. History 5: 23—35.
Gammeltoft-Hansen, Hans, 1979: »Første asyllandet
humanitært, politisk og retligt problem«. -
NTIR 173-185.
- 1980: »Fremmedlovudvalgets første betænkning«.
^ Uddannelse 320-328.
Gomard, Bernhard, 1980: Børns erstatningsansvar.
- Kbh. 159 s.
Gram Jensen, Sv., 1980: Anmeldelse af Enrico Pattaro
(ed.): Legal Philosophical Library. An International
Bibliography of Philosophy and Theory
of Law. Denmark. Bologna 1980. - UfR B
230-232.
- 1980: »En stejling i Christian 8.s regeringstid«. -
UfR B 327-329.
Koktvedgaard, M., 1978: Afsnittene om dansk ret i
Pinner's World Unfair Competition Law 1-4, 2nd
ed. - Alphen aan den Rijn.
Struer Lauridsen, Preben, 1980: »En grundlovsstridig
højesteretsdom?«. - UfR B 317-319.
- 1980: »Er kompetencenormer gældende ret?«. -
UfR B 339-344.
- 1980: Nekrolog over Alf Ross. - Københavns universitets
årbog 1979 535—538.
- 1980: »Om relationerne mellem forholdsnormer
og kompetencenormer«. — Tekst- og domssamling
til almindelig retslære 64—76.
Tamm, Ditlev, 1980: Romerret. - Kbh. 240 s.
- 1980: Anders Sandøe Ørsted 1778-1978. Foredrag
i anledning af 200 året for Anders Sandøe Ørsteds
fødsel. - Kbh. 216 s. (udgiver og medforfatter).
Studerendes specialea/handlinger:
Biering, Peter og Kirsten Levinsen, 1980: Produktansvar
og p-piller.
Holgersen, Jan og Frank H. C. Jensen, 1980: Produktansvar
og forsikring.
Olsen, Erik, 1980: Den judicielle skatteproces.
Rejser:
Inger Dubeck har holdt gæsteforelæsninger ved
Lunds og Stockholms universiteter i februar 1980
og ved European University Institute i Firenze i
juni 1980.
Hans Gammeltoft-Hansen har i april 1980 holdt en
gæsteforelæsning om asylret ved Islands universitet
og har deltaget i symposier vedrørende asylret
mv. (Helsinki, august/september 1980) og vedrørende
flygtninges retlige og sociale stilling (Stuttgart,
november 1980). Endelig har han haft et par
kortvarige studieophold ved Max-Planck-Institut
for strafferet mv. (Freiburg, maj og november
1980).
Preben Stuer Lauridsen har i december 1980 holdt
gæsteforelæsning ved Lunds universitet og har i
juli/august 1980 været på studieophold ved Institut
fur Rechtsphilosophie, Universitåt Salzburg.
Ditlev Tamm har i maj 1980 holdt gæsteforelæsning
ved Lunds universitet.
Preben Stuer Lauridsen
66 Universitetets årbog 1980
2. Det retsvidenskabelige institut B
Stab:
2 professorer, 3 lektorer, 2 adjunkter, 2 kandidatstipendiater,
1 seniorstipendiat, 1 forskningsstipendiat,
6 eksterne lektorer, 24 manuduktører, 3 TAP'er, 2
administratorer af emnearbejdet.
Igennem hele universitetsåret har Ole Espersen
haft tjenestefrihed på grund af offentlige hverv. Lars
Busck har haft orlov i tiden 1/1-31/8 1980.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker fagene stats- og forvaltningsret,
forvaltningslære samt indledning til formueretten.
Medarbejdernes forskningsvirksomhed falder i hovedsagen
— men ikke udelukkende — inden for disse
retsområder.
Enkelte forskningsprojekter:
Social- og arbejdsmarkedsret (Henrik Bang);
Der arbejdes løbende med teorier om statens funktioner
omkring sikring af arbejdskraftens reproduktion.
Disse studier omfatter også andre arbejdskraftsreproduktive
reguleringsområder, således
sundheds-, bolig- og uddannelseslovgivning. - Der
er i år udarbejdet en foreløbig fremstilling af den
ofTentlige boligret og et manuskript om reguleringsog
administrationsformer i arbejdsmarkedsretten.
Almen retsteori (Henrik Bang og Ole Krarup):
Dette forskningsprojekt drejer sig om en klarlæggelse
af rettens funktion og betydning med hovedvægten
på interventionsretten, d.v.s. statsmagtens enkeltstående
eller generelle indgreb på retsområder, der traditionelt
beherskes af den oprindelige kapitalismes
ligheds- og frihedsideer. Analysen tilrettelægges med
udgangspunkt i en sondring mellem den konkrete
konflikt, som er rettens traditionelle genstand, og på
den anden side en generel konflikt, der afspejler samfundets
grundlæggende modsigelser.
Procesret. Retskraftens udvikling og aktuelle indhold (Peter
Blume):
I reglerne vedrørende retssagers behandling ved
domstolene er et væsentligt princip, at en dom, der
ikke længere kan ankes, er endelig, således at dens
resultat ikke kan ændres, samt at en sådan dom skal
lægges til grund i senere tvister mellem parterne.
Dette princip kaldes i retsvidenskabelig litteratur for
retskraft.
Formålet med undersøgelsen er at søge retskraftsprincippet
præciseret. Herved tages sigte på dels forskelle
mellem civile og kriminelle afgørelser dels forskelle
mellem enkelte elementer i en retssag (påstande,
søgsmålsgrunde, anbringender, beviser). Ved
denne afklaring er identitetsbegrebet i centrum, idet
det er afgørende at fastlægge, hvornår noget er ens,
da dette betinger, at retskraft foreligger. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i en afdækning af retskraftsprincippets
udvikling i dansk ret, idet formålet her er
at undersøge, hvorledes princippet påvirkes af ændringer
i det processuelle system og i samfundsforholdene.
1 undersøgelsens konklusion er det hensigten at
opsplitte retskraftsprincippet i en række retningslinier,
der kan være vejledende for princippets anvendelse
i retspraksis.
Projekt om boligreguleringen i Danmark siden 1945 (Inger
Bonnesen):
Arbejdet på projektet om boligregulering er fortsat
efter oversigtsmæssige studier for hele perioden og er
derefter koncentreret om perioden efter 1966.
Inden for boligsektoren er der en række konfliktpotentialer,
som kan komme til udtryk eller neddæmpes
afhængigt af, hvilke interesser der tilgodeses
gennem den ofTentlige regulering af sektoren.
I takt med anden form for reguleringsudvikling
går også boligregulering mod mindre individorientering
og højere grad af systemorientering - konkret
for boligområdets vedkommende mod mindre grad
af traditionel sikring af rådighed over privat ejendom
over for generel boligbruger (lejer-)beskyttelse
som led i den almindelige sikring af arbejdskraftreproduktionen,
hvor der dog samtidig sikres kapitalafkast
for ejendomsindehaveren. Ejendomsbesiddelse
bliver herved i højere grad ligestillet med anden
form for kapitalbesiddelse. Til belysning af den
statslige regulerings konfliktdæmpningsmuligheder
inden for boligområdet er foretaget studier af regelformernes
udvikling på området.
Projekt vedr. psykiatriske patienters retssikkerhed (Lars
Busck):
Projektet omfatter en kritisk gennemgang af de gældende
regler i loven fra 1938 om sindssyge personers
hospitalsophold, deres baggrund og anvendelse i
praksis. Der fokuseres bl.a. på klagemuligheder med
hensyn til tvangsindlæggelse på psykiatrisk hospital
og på patienters retsbestyttelse over for tvangsanvendelse
under indlæggelsen.
Projektet tager sigte på en forventet revision af
1938-loven inden for de nærmeste år.
Institutter 67
Det grønlandske hjemmestyres forudsætninger, retlige afgrænsninger
og politiske funktion (Frederik HarhofT);
Undersøgelsen sigter mod at belyse sammenhængene
mellem hjemmestyrets økonomiske, politiske og
sociale forudsætninger på den ene side og den retlige
udformning og afgrænsning af beføjelserne på den
anden.
Analysen af disse sammenhænge skal gøre det
muligt at definere de økonomiske og politiske interesser
og interessemodsætninger bag hjemmestyret,
for herigennem at kunne redegøre for hjemmestyreordningens
funktion.
På grundlag heraf vil det endelige mål med undersøgelsen
være at påvise, hvorledes ordningens funktion
slår igennem i den juridiske struktur.
Første del af undersøgelsen vil foreløbig angå forholdet
mellem hjemmestyret og EF, herunder indholdet
og rækkevidden af samt hjemmelen for de
konkrete særordninger, som Grønland har opnået
med EF. I tilslutning hertil vil handelen mellem
Grønland og EF, samt omfanget og betydningen af
EF-borgeres erhvervsmæssige engagement i Grønland
og Grønlands fiskeriterritorium, bliver vurderet
på baggrund af EF's finansielle og tekniske støtte.
Herudover vil der - med henblik på en skitsering af
mulighederne for Grønlands fremtidige tilknytning
til EF — blive foretaget en gennemgang og analyse af
EF's øvrige tilknytningsordninger med andre oversøiske
områder, der forfatningsmæssigt er eller har
været forbundet med EF's medlemslande, herunder
også det færøske hjemmestyre.
Anden del af undersøgelsen tænkes at være en
nærmere statsretlig analyse af enkelte forekommende
hjemmestyremodeller, - først og fremmest det
grønlandske og færøske hjemmestyre - samt de eskimoiske
hjemmestyreordninger i Canada og Alaska
samt hjemmestyret på Alandsøerne. Hensigten med
denne del af undersøgelsen er at finde eventuelle lovmæssigheder
i sammenhængen mellem disse hjemmestyreordningers
materielle forudsætninger og juridiske
form. Analysen kræver en forholdsvis detaljeret
gennemgang af ordningernes baggrund og retlige
kompetenceafgrænsninger, samt af organernes lovgivningspraksis
på enkelte områder, og vil danne
grundlaget for en vurdering af, hvorledes de forskellige
interesser bag hjemmestyreordningerne varetages.
Tredje del af undersøgelsen vil være en mere teoretisk
sammenfatning om det grønlandske hjemmestyre.
Undersøgelsens metode er nøje knyttet til genstanden,
d.v.s. enkelte hjemmestyreordninger med
hovedvægten på det grønlandske hjemmestyre. —
Undersøgelsens udgangspunkt er hjemmestyreordningens
retlige grundlag (d.v.s. »hjemmestyrelovene
«) og de senere retsakter vedtaget af hjemmestyreorganerne,
men undersøgelsen retter sig mod forståelse
af de samfundsmæssige sammenhænge, som
denne lovgivning indgår i og udspringer af. Der indgår
derfor elementer af politisk, økonomisk samt
retshistorisk, retssociologisk, retsteoretisk og retsdogmatisk
karakter i metoden.
Arbejdsret - speciel forvaltningsret (Ole Krarup):
Analyse og teoridannelse med henblik på statens regulering
af arbejdsmarkedet. - Den hidtidige opfattelse
af arbejdsmarkedets vigtigste retsgrundlag - de
kollektive overenskomster som et privatretligt emne
giver en misvisende og forældet tilgang til problemerne.
Hovedvægten lægges derfor på den offentligretlige
- statslige - regulering af arbejdsmarkedet.
Retsområdets almene karakter udforskes på grundlag
af kritisk analyse af retsområdets indarbejdede
grundbegreber (Friheds- og lighedsideologi), og der
forsøges opstillet forklaringer på retsområdets udvikling
med udgangspunkt i kapitalforholdet.
Opgaven er altså ikke blot at fremstille og gengive
indholdet af de gældende regler og den herskende
praksis, men først og fremmest at analysere, forklare
og kritisere disse regler og denne praksis.
Sideløbende med disse almene problemstillinger arbejdes
der med specialproblemer, herunder afskedigelsesproblemer
ved offentlig og privat ansættelse og
de offentlige overenskomstforholds retlige særpræg,
herunder offentlig voldgiftspraksis.
Forbrugerret (Peter Møgelvang-Hansen):
Der arbejdes på et større projekt med arbejdstitlen
»Civil- og offentligretlige sanktionsmekanismer på
forbrugerrettens område«. Projektet tager sit udgangspunkt
i den forbrugerpolitiske debat, der i de
senere år har været ført i de fleste vestlige lande, og
som i Danmark foreløbig er mundet ud i en lang
række forslag, hvoraf nogle er gennemført.
Projektet angår forbrugerretlige retshåndhævelsesproblemer.
Interessen samler sig navnlig om de
forskellige sanktioner og procedurer fastsat i forbrugerbeskyttende
lovgivning i Danmark, Sverige og
U.S.A. Den overordnede problemstilling vedrører
det retspolitiske valg mellem forskellige former for
civil- og offentligretlig regulering og samspillet mellem
disse reguleringsformer, som navnlig adskiller
sig fra hinanden ved sanktionernes art og intensiteten
af offentlige myndigheders engagement i retshåndhævelsen.
I Projektet indgår navnlig emner
som småsagers behandling ved forbrugerklagenævn
og domstole, inkassoproces, markedsføringslovens
sanktionssystem, priskontrol og kollektiv privat retshåndhævelse.
68 Universitetets årbog 1980
Projekt om komparativ kvindearbejdsrel (Ruth Nielsen):
Projektet omfatter kvinders retsstilling på arbejdsmarkedet
i de skandinaviske lande, England, Vesttyskland,
Frankrig og på EF-plan. Projektet drejer
sig særligt om forholdet mellem diskriminationsforbud
og integrationsfremmende regulering.
Kommunalret (Steen Rønsholdt):
Arbejder med problemstillinger vedrørende statens
kontrol med kommunerne. Som et vigtigt delproblem
behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet og de retsregler, der sigter mod at afskære
usaglige interesser fra at fa indflydelse på de afgørelser/
beslutninger, der hidrører fra myndighederne.
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret
ved særlig sagkundskab, faglig uddannelse og fast
ansættelse. Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil - fuldt gennemført
- fa til resultat, at forvaltningsvirksomhed,
der kan henføres til den enkelte kommunes geografiske
afgrænsning, skal henlægges under kommunens
kompetence. Det betyder, at forvaltningsmyndigheden
udøves af personer, som ikke har et upolitisk
forhold til deres arbejde, men som tværtimod er
valgt bl.a. på grundlag af en erklæret politisk holdning
til det system og de ordninger, de som kommunalbestyrelsesmedlemmer
skal administrere. Hertil
kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i fuldt omfang
også at være engageret i erhvervsinteresser af
privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for den
respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det, om - og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde -
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
Forvaltningslære:
Bureaukratiteori. (Carsten Henrichsen); Den bureaukratiske
skole repræsenterer den organisationsopfattelse,
som først den tyske organisationssociolog Max
Weber og siden en række af nutidens organisationsforskere
har forsvaret, nemlig opfattelsen af bureaukrati
som den mest rationelle organisationsform. En
række nyere organisationsanalyser har dog anfægtet
gyldigheden af denne antagelse, og den omhandlede
forskningsrapport konkluderer, at bureaukratibegrebet
mest frugtbart kan anvendes om driftsorienterede
organisationer, hvis virksomhed - i kraft af deres
interne ledelse, organisationsopbygning og beslutningsproces
- helt er determineret af omgivelsernes
påvirkninger.
Administrativ teori (Carsten Henrichsen): Udgangspunktet
for en sådan generel teoridannelse er en antagelse
om, at administrative fænomener kan klassificeres
og beskrives ud fra tre systemanalytiske dimensioner,
nemlig (1) en rekursiv dimension, der
omfatter beslutnings-, organisations- og ledelsesteori,
(2) en statisk dimension, der omfatter proces-,
aktør- og strukturteori, og (3) en dynamisk dimension,
der inkluderer anvendelsen af drifts-, tilpasnings-
og udviklingsteori. Som et foreløbigt resultat
af dette projekt er der udarbejdet en række »arbejdspapirer
« vedrørende ledelsesfunktionen i den offentlige
forvaltning, den administrative beslutningsproces
og beslutningsprocessens aktører.
Administrativ reform (Carsten Henrichsen): Et større
forskningsprojekt bærer arbejdstitlen »Den offentlige
forvaltning i et samfund under forandring - Studier
over 70'ernes administrationsreformer«. Emnet for
dette projekt er en række reformer i den ofientlige
forvaltning i Danmark, som blev forberedt i løbet af
1960-erne og delvis gennemført i det følgende årti.
Det drejer sig om kommunalreformen, byrde- og opgavefordelingsreformen,
de centraladministrative reformer,
budget- og regnskabsreformerne og reformerne
af de administrative styringssystemer. — Formålet
med projektet er at søge belyst, hvilke konsekvenser
dette reformarbejde har haft for den effektivitet,
hvormed forvaltningen tilpasser sig forholdene
i et samfund under forandring.
Projektet har foreløbig resulteret i nogle mindre
delrapporter om forvaltningens »ydre forhold«, herunder
om ledelsesforholdene i den offentlige forvaltning
og om de politiske og samfundsstrukturelle vilkår,
som de offentlige myndigheder skal fungere
under.
Offentligt ansattes ytringsfrihed (Carsten Henrichsen):
Som et sideprojekt har der på instituttet været arbejdet
med spørgsmålet om ofTentligt ansattes ytringsfrihed.
Projektet, der har arbejdstitlen »Offentligt
ansattes ytringsfrihed i forvaltningsteoretisk belysning
«, søger at klarlægge betydningen af de nuværende
ledelsesformer (og mulige alternativer) i den
offentlige forvaltning for de ansattes retlige såvel
som faktiske muligheder for at udtale sig til offentligheden
om tjenstlige anliggender.
Publikationer:
Bang, Henrik, 1980: Socialretsdogmatik. - Retfærd
nr. 14.
Institutter 69
- 1980: De kommunale organisationers indflydelse.
- Retfærd nr. 14.
- 1980; Bemærkninger om kap. 5 a i arbejdsformidlingsloven.
- Arbejdspapir nr. 14/1980 fra Institut
for geografi m.m. (RUC).
- 1980: Den offentlige boligret, studieserie 4. - Retsvidenskabeligt
Institut B.
Blume, Peter, 1980: Retspolitisk virksomhed. - UfR
1980 p. 174-79.
- 1980: Appel - en kritisk analyse. - Retfærd nr. 13
p. 41-47.
Krarup, Ole, 1980: Den juridiske aura - om arbejdsrettens
grundbegreber. - Juristen og Økonomen s.
211-31.
- 1980: Socialistisk strategi og juridisk praksis. -
Retfærd nr. 15 s. 64—69.
- 1980: Arbejdsretten. - København, 153 sider.
- 1980: Om Arbejdsrettens kilder, 16 sider (under
trykning). - Juristen og Økonomen.
- 1980: Arbejdsret og ideologi, 9 sider (under trykning)
i Retfærd.
- 1980: Carl Madsen, artikel til dansk biografisk
leksikon 4 sider (under trykning).
- 1980: The free town of Christiania and the role of
the courts. 38 sider (under trykning), — International
journal of the sociology of law.
Møgelvang-Hansen, Peter, 1980: Forbrugerbeskyttelsens
retshåndhævelsesproblem: Standardiserede
indgreb — kollektiv retshåndhævelse, offentgjort
i Forbrugerforskning i Danmark, (Børge
Dahl og Flemming Hansen (red.). - Forlaget
Samfundslitteratur, København 1980) s. 22S-43.
Nielsen, Ruth, 1980: Special protective legislation
for women in the Nordic countries. Trykt i International
Labour Review, Vol. 119, Np. 1, Geneve
1980.
- 1980: Ulønnet og lønnet omsorgsarbejde vedrørende
børn. - Trykt i Årbog for Kvinderet 1980.
København 1980.
- 1980: Diverse kommentarer og orienteringer trykt
i Årbog for Kvinderet 1980 og Retfærd nr. 14.
Rønsholdt, Steen, 1980: Kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet. - Juristen 1980 s. 395-426.
- 1980: Om dommeres specielle habilitet. - UfR s.
277-92.
Prisopgaver:
Blume, Peter, 1980: Strafansvar for euthanasi og
hjælp til selvmord efter gældende dansk ret og
som lovgivningsproblem. (Sølvmedalje).
Studenteropgaver:
Battrup Andersen, Gerd: Arbejdsgiverens ret til at
lede og fordele arbejdet og ny teknologi.
Birke, Gertrud: Overenskomst/aftaleindgåelse på
det offentlige område.
Dyrskjøtt, Hans Jørgen: Tryghed i ansættelsen.
Hallin, Mogens: Sikkerhedsrepræsentanten.
Helsbro, John: Ledelsesretten/Hovedaftalens § 4.
Jensen, Henrik: Decentraliseringen af overenskomstforhandlingerne
1980/81.
Jensen Monrad, Kirsten og Høilund Mortensen,
Ove: Problemer vedr. normal/minimalløn.
Rasmussen, Knud; Prøvelse af afskedigelse.
Rohde Soelberg, Per: Om organisationsansvar.
Weincke, Michala: Bevis pm kamphensigt i npgle
arbejdsretlige sager om kollektive kampskridt.
AJløsningsopgaver:
Brøndsted, Else og Bruhn, Marguerite: Sociale hjælpeforanstaltninger
over for børn og unge med hovedvægt
på bistandsloven.
Meyer, Jens: De sociale serviceydelser i forbrugerretligt
perspektiv.
Møller, Lene: Tjenestemandsansættelse kontra overenskomstansættelse.
Nordentoft, Erling: Erstatning til besættelsestidens
ofre.
Schilder, Henrik: Aftalegrundlaget ved frister, hvor
pffentlige arbejdsgivere er pverenskpmstpart.
Søgaard, Flemming: Kpllektive kpmmunale pverenskpmster
pg aftaler.
Bpye-Albertsen, Erik, 1980: Særforsorgens udlægning.
Espersen, Evy og Pilmark, Karin: Miljøbeskyttelsens
administration.
Nielsen, Jørgen: Samspillet mellem skatteforvaltningens
myndigheder.
Verstege, Janne: Kommunalt nærdemokrati.
Ole Krarup
3. Det retsvidenskabelige institut C
Stab:
5 professorer, 4 adjunkt/lektorer, 1 kandidatstipendiat,
16 eksterne lektorer, 44 manuduktører, 7 teknisk-
administrative medarbejdere (= 3% stilling);
desuden er der 2 forskningsrådsstipendiater knyttet
til instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forskningsvirksomhed ligger hovedsagelig
inden for formueret, international ret og europaret
samt person-, familie- og arveret; enkelte
medarbejdere beskæftiger sig dog med andre områder
end disse.
70 Universitetets årbog 1980
Formueret:
Monopoler og priser. Miljøret (W. E. von Eyben).
Fortsatte studier i det olTentliges almindelige erstatningspligt.
Arbejder endvidere med pantesikring
af variabel gæld og eksstinktion ved forbrugerkøb af
løsøre. Forbereder bidrag om principalansvaret til
festskrift i anledning af 300 året for Christian den
Femtes Danske Lov af 1683. Artikel, »The Law of
Contract and the Pools« antaget til offentliggørelse i
Scandinavian Legal Studies 1981 (medforfatter)
(Henning Skovgaard).
Retsvidenskabelig undersøgelse vedrørende sælgers
og købers retsstilling, herunder internationalt
køb. Retsvidenskabelig undersøgelse af interrelationerne
mellem de privatretlige erstatningskrav, forsikringsinstituttet,
olTentligretlige reguleringer og
foranstaltninger, herunder strafbestemmelser og sociale
ydelser. Retsvidenskabelig undersøgelse af almene
erstatningsretlige problemer, herunder professionsansvaret
og beskyttelsen af privatlivets fred.
Retsvidenskabelig undersøgelse af ejendomsmæglerens
retlige stilling (A. Vinding Kruse).
»Kompensation for personskade 1. - Reformering
af ulykkeskompensationen.« (Til offentliggørelse i
1981). Fortsat dataarbejde med henblik på færdiggørelse
af »Kompensation for personskade IL — Retssociologisk
undersøgelse« til offentliggørelse i 1982
(Bo von Eyben).
Retsspørgsmål i forbindelse med det dokumentløse
internationale handels- og transportsamfund. Om
muligheden af at eliminere papirdokumenter i den
internationale handel og transport og konnossementet
i særdeleshed - ved hjælp af edb- og datatransmissionsrutiner.
(Vil eventuelt blive offentliggjort i
1981). Legal questions of security when substituting
paper document for ADP transfer of data in International
tråde. Besvaret en prisopgave udskrevet af
Transportkompagniet Nord A/S, København, i anledning
af dettes 50 års jubilæum: »Perspektiver og
konsekvenser for transportsektoren ved udvidet anvendelse
af elektronisk datakommunikation i den internationale
handel«. Besvarelsen er blevet fundet
værdig til prisbelønning (kr. 10.000) (Roger Henriksen).
International Ret og Europaret:
EF's eksterne kompetence (Claus Gulmann).
Person-, familie- og arveret:
Borgerlig ret II - Familieret. Personret (lærebog).
Familieret (lærebog) (Finn Taksøe-Jensen).
Formueforholdene i papirløse samlivsforhold (Vibeke
Vindeløv).
»§ 15, stk. 2, rettigheder. Skal personlige og
uoverdragelige rettigheder inddrages ved skifte af
ægteskabeligt fællesbo?« »Papirløse ægtefællers ret
til den fælles lejlighed.« Artikel, godkendt til optagelse
i UfR (Linda Nielsen).
Andre retsområder:
Parts- og vidneafhøring. Klageretspraksis (W. E.
von Eyben).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Tidsskrift for International Ret (Claus Gulmann).
Publikationer:
Eyben, W. E. von, 1980: Miljøret (lærebog), s.
1-260.
- 1980: Monopoler og priser (2 bind: Monopoltilsynets
praksis 1955-1980), s. 1-712.
- 1980: Panterettigheder, 6. udg. (lærebog), s.
1-542.
- 1980: Klagerettens virksomhed 1969-1979. - UfR
B s. 181-189.
Gulmann, Claus, 1980: Handelshindringer i EF-retten
(disputats). - Juristforbundets forlag.
- 1980: Methods of interpretation of the EC Court
of Justice. - Scandinavian Studies in Law 1979,
Stockholm.
- 1980: EF-Domstolen i 1978 og 1979. — Nordisk
Tidsskrift for International Ret s. 57.
Henriksen, Roger, 1980: Signatur og bevis i det dokumentløse
internationale handels- og transportsamfund.
- Skriftserien jus og EDB nr. 40.
Institutt for Privatrett. Avdeling for EDB-spørgsmål.
Universitetet i Oslo.
- 1980: A Nordic Legal Analysis, commissioned by
Nordic Legal Committee, prepared by Roger
Henriksen. - Udgivet af United Nations Economic
Commission for Europe (ECE), jfr. EGE doc.
TRADE/WP. 4/R. 99 lOJuly.
- 1980: Signature and evidence in the international
tråde and transport society without documents. -
Udgivet af United Nations Economic Commission
for Europe (ECE), jfr. ECE doc. TRADE/
WP. 4/R. 98 10 July.
Kruse, A. Vinding, 1980: Tillæg til Ejendomskøb, 4.
udgave. - Juristforbundets Forlag, s. 1-20.
Siesby, Erik, 1980: Produkters levetid - bidrag til
Børge Dahl og Flemming Hansen (red.) »Forbrugerforskning
i Danmark«, s. 257-264.
- 1980: Introduktion til International Privatret, 82
s.
- 1980: Opgaver i International Privatret med kommentarer,
100 s.
Institutter 71
- 1980: Danske domstoles internationale kompetence
i civile sager, 16 s.
- 1980: Et udkast til en EF-konvention om, hvilken
lov der skal anvendes på kontraktslige forpligtelser.
-Juristen & Økonomen, s. 361-369.
- 1980: The EC Convention on the Law Applicable
to Contractual Obligations. A Critical Evaluation.
- Nordisk Tidsskrift for International Ret, s.
172-180.
- 1980: Udlændinges værneting og udlandsdanskeres.
- U.f.R. 80, 378-385.
- 1980: Retten til at vælge: - Samvirke 1980, s. 4 (T.
Skovgaard, Henning, 1980: Kreditaftaler og indbrudspant.
- UfR B s. 7-12.
- 1980: Sikringsakten ved transport af »factorfordringer
«. - UfR B s. 319-327.
Taksøe-Jensen, Finn, 1980: Domme til øvelsesbrug.
- 1980: Eksamensopgaver 1977-80.
- 1980: Faderskab.
Vindeløv, Vibeke, 1980: Oversigt over hidtidig praksis
vedrørende myndighedslovens § 28, stk. 2. -
Juristen & Økonomen, s. 287—292.
- 1980: Mere om deling af formuen mellem papirløse
samlevende — på baggrund af UfR 1980 s.
480H. - UfR B s. 226-229.
Specialeafhandlinger:
Balslev, Niels: Tinglysningslovens § 42 b.
Barfoed, Lars: Erstatningsregler i Miljøretten.
Behrend, Lars P.: Ansvarsfraskrivelse i standardkontrakter.
Christensen, Allan Lund: Udrensningsspørgsmål -
Tinglysningslovens §§ 20 og 22 samt nogle spørgsmål
i relation til kommuneplanloven.
Christensen, Gerda Hermann: Gennemførelsen af
offentlige myndigheders modkrav overfor private.
Christensen, Jan: Indbrudspant.
Heering, Niels: Udrensningsspørgsmål - Tinglysningslovens
§§ 20 og 22 samt nogle spørgsmål i
relation til kommuneplanloven.
Iversen, Carsten M.: Ansvarsfraskrivelse i standardkontrakter.
Katkjær, Jan: Ansvarsfraskrivelse i standardkontrakter.
Lookofsky, Joseph: United Nations Convention on
Contracts for the International Sale of Goods.
Mathiesen, Karen Duus: Servitutter — særligt forholdet
til kommuneplanloven.
Nielsen, Peter: Skibsregistrering.
Petersen, Bente: Servitutter — særligt forholdet til
kommuneplanloven.
Poulsen, Jacob Kund: Servitutter - særligt forholdet
til kommuneplanloven.
Poulsen, Randi Bach: Skibsregistrering.
Rejser:
Studierejse - Italien, oktober 1980 (W. E. von
Eyben).
Bo von Eyben
4. Kriminalistisk institut
Stab:
2 professorer, 3 lektorer, 1 adjunkt, 2 seniorstipendiater,
2 kandidatstipendiater, 2 eksterne lektorer, 13
manuduktører, 4 forskningsstipendiater, 1 overassistent
og 4 assistenter (i alt tre og to femtedel TAP
stilling).
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker fagene strafferet og kriminologi.
Medarbejdernes forskningsopgaver falder hovedsageligt,
men ikke udelukkende indenfor disse fagområder.
Strafferetten angår fastlæggelsen af det strafbares område
samt de strafferetlige sanktioner. Strafferetlig
forskning vedrører fortolkning og analyse af straffeloven
og af særlovgivningens strafTebestemmelser.
Fortolkningsvirksomheden sker blandt andet ud fra
lovforarbejder samt retspraksis. Det undersøges,
hvordan de retsudøvende myndigheder anvender
reglerne, når de skal afgøre, hvorvidt en person har
begået noget kriminelt, og hvilken straf den pågældende
i givet fald skal pålægges. Interessen kan også
knytte sig til forholdene omkring straffuldbyrdelsen
og om de.ine indfaldsvinkel benyttes til tider betegnelsen
kriminalpolitik, men dette udtryk har også en
videre betydning, hvor det blandt andet omfatter de
grundlæggende principper for kriminalisering. Strafferetlige
studier kan også være af retshistorisk art,
ligesom der kan foretages komparative undersøgelser
af forskellige landes retstilstand på det strafTeretlige
område.
Kriminologi er studiet af kriminalitetens udbredelse,
årsager og virkninger. Medens strafferetten beskæftiger
sig med kriminalitet ud fra en juridisk synsvinkel,
anlægger den kriminologiske forskning en psykologisk,
sociologisk eller socialpsykologisk synsvinkel.
Kriminalitet er resultatet af et samspil mellem en
række faktorer: individet (som det har udviklet sig
blandt andet gennem opdragelsen), de små og store
grupper man vokser op i og lever i (f.eks. familie,
kammerater, arbejdsplads, skole, bymiljø), den sociale
position (bestemt især af uddannelse, erhverv
6 Årbog 1980
72 Universitetets årbog 1980
og økonomi), love og andre regler, diverse institutioner
(politi, domstole, fængsler, forsorg o.s.v.), massemedierne
(aviser og ugeblade, (jernsyn og film) og
mange andre samfundsforhold. For at kunne beskrive,
forstå og forklare kriminaliteten, og hvilken rolle
den spiller for borgerne i vort samfund er det derfor
nødvendigt at studere andet og mere end blot de
kriminelle handlinger og personer. Man må også
inddrage alle de andre faktorer i samspillet. På samme
måde må man studere kriminalitetens virkninger
ikke blot på ofrene for kriminalitet, men også på de
kriminelle selv og deres familier og på dem, der ikke
direkte er indblandet. Kriminologer nøjes ikke med
at søge at konstatere, hvorledes tingene forholder
sig. Det hører også til deres opgave at søge at forudsige,
hvorledes tingene kan udvikle sig og at fremsætte
begrundede forslag til løsning af aktuelle kriminalitetsproblemer.
Først og fremmest interesserer man
sig naturligvis for måder til bekæmpelse af kriminalitet
(kriminalprævention). Et væsentligt led heri er at
bidrage med forskningsresultater til den stadige
ajourføring og revision af lovgivningen på det strafferetlige
område.
Enkelte forskningsprojekter:
På det strafferetlige område har Knud Waaben fortsat
sine studier med henblik på udarbejdelsen af nyt
lærebogsmateriale. Desuden har hans kriminalpolitiske
virksomhed blandt andet omfattet undersøgelser
vedrørende alternativer til frihedsstraf, herunder
en mulig indførelse af sanktionen samfundstjeneste.
Spørgsmålet vedrørende kriminalisering af børnepornografi
er blevet undersøgt, ligesom det er tilfældet
med hensyn til forskellige problemer omkring bestemmelserne
om seksuel tvang, røveri samt brandstiftelse.
Der arbejdes endvidere på bidrag om det
samfundsvidenskabelige fagområde til Københavns
Universitets historie 1479-1979.
Den kommenterede udgave af straffelovens specielle
del er blevet revideret af Vagn Greve (i samarbejde
med Bent Unmack Larsen og Per Lindegaard).
Lovens specielle del vedrørende de enkelte
forbrydelser er udkommet, mens den almindelige del
vedrørende de grundlæggende ansvarsbetingelser og
sanktionerne er under udgivelse. En kommenteret
udgave af normalpolitivedtægten er udgivet (i samarbejde
med Niels Bonde og Ole Scharf). Visse problemer
vedrørende drabsforbrydelsen er blevet undersøgt
med særligt henblik på diskussionen omkring
medlidenhedsdrab, euthanasi og hjælp til selvmord.
Endvidere er der færdiggjort en kriminografisk
undersøgelse om hæleri i dansk ret (i samarbejde
med Lene Ravn). Under forberedelse er en gennemgang
af visse skattestrafieretlige emner (i samarbejde
med Lida Hulgaard).
På det sanktionsretlige område har Jørn Vestergaard
foretaget fornyede spørgeskemaundersøgelser
vedrørende holdningen blandt anklagere, forsvarere
og dommere til de senere års udvikling. Dette arbejde
knytter sig til en større undersøgelse af faktiske
ændringer i sanktionspraksis. 1 samme forbindelse er
der foretaget en række sammenlignende studier af
den skandinaviske og den amerikanske debat vedrørende
de strafferetlige sanktioner og af de gennemførte
reformer.
Et retshistorisk studium om fosterdrab og fødsel i
dølgsmål er afsluttet af Beth Grothe Nielsen, som
blandt andet har arbejdet med kildemateriale fra
retssager i 1700-tallet. Hun forbereder i øjeblikket en
undersøgelse vedrørende frihedsberøvende strafleretlige
og socialretlige foranstaltninger over for børn
og unge og en undersøgelse af forældres vold mod
børn (sidstnævnte projekt vil blive gennemført i
samarbejde med Lene Kielgast).
International strafferet er genstand for fortsatte
studier ved Lene Ravn.
Et stralTeretligt studium af objektivt ansvar herunder
strafansvaret for juridiske personer foretages
af Sysette Vinding Kruse. Undersøgelsen omfatter
primært de nordiske lande. 1 undersøgelsen indgår
endvidere en stillingtagen til culpaansvarets nedre
grænse, specielt med henblik på lederansvaret.
Et stralTeretligt og kriminografisk studium af forbrydelsen
hensynsløs fareforvoldelse er under færdiggørelse
ved Lene Kielgast.
På det kriminologiske område har Ulla Bondeson interesseret
sig for forskellige problemstillinger omkring
straffens virkninger. I bogen Fangen i fangsamhdllet
har hun tidligere beskrevet samtlige typer af
frihedsberøvende sanktioner i Sverige. Denne undersøgelse
følges for tiden op med recidivoplysninger for
at undersøge om de observerede prisoneringseffekter
klinger af, eller om de er mere langvarige. Ikke-frihedsberøvende
sanktioner er studeret i bogen Kriminalvård
i frithet - intention och verklighet, hvor blandt
andet virkningerne af betinget dom med og uden
tilsyn, samt med og uden anstaltsbehandling blev
sammenlignet under anvendelse af et prædikationsinstrument.
Sidstnævnte bog er for nylig udkommet
på et russisk forlag og skal også udgives på engelsk.
På det retsfilosofiske område har Bondeson interesseret
sig for rationalitetsproblematikken og har for
nvlig udgivet antologien Rationalitet i råttssystemet.
Hun har også skrevet kritiske artikler om nyklassicismen
inden for stralTeretten. I grænselandet mellem
kriminologi og retssociologi har Bondeson udført
flere interviewundersøgelser for at kortlægge såvel
almenhedens som dommerens retsbevidsthed.
Flere delrapporter foreligger og udover allerede publicerede
artikler påtænkes en bog. På sanktionsområdet
forberedes et projekt om variationer i domstolspraksis,
hvilket omfatter såvel sanktionsvalg som
Institutter 73
strafudmåling for forskellige forbrydelser, idet forskellige
domstole holdes konstant.
En analyse af generelle problemer omkring afkriminalisering
er afrapporteret under medvirken af
Berl Kutchinsky i hans egenskab af deltager i en
europarådskomité, som sammen med den generelle
del har udsendt en rapport, specielt vedrørende afkriminalisering
af berigelseskriminalitet. Komitéen
har påbegyndt en nærmere undersøgelse af kriminaliscring/
aflcriminalisering af seksuelle handlinger. I
denne sammenhæng har Kutchinsky blandt andet
undersøgt kriminologiske og tilgrænsende problemer
vedrørende incest og mere generelt kropsrelationer
mellem børn og forældre. Der foretages ligeledes
fortsatte studier af seksuelle afvigelser/afvigere i
bred kriminologisk og kriminalpolitisk belysning.
Studier af vidnepsykologi samt parts- og vidneafhøring
har foreløbig resulteret i første bind af en lærebog
i »Parts- og Vidneafhøring« (i samarbejde med
W. E. von Eyben). Fortsatte studier over rettens
psykologi omfatter blandt andet en transaktionsanalytisk
karakterisering af retssagen.
En større undersøgelse om ungdomskriminalitet i
en forstadskommune er gennemført af Flemming
Balvig (i samarbejde med Kirsten Jensen). Alle elever
i 8. klasse i Gladsaxe er blevet bedt om at udfylde
et omfattende spørgeskema vedrørende deres erfaringer
med kriminalitet. Derved har det været muligt
at belyse udbredelsen af tyverier, hærværk, vold,
mobning mv. Desuden har besvarelserne kunnet anvendes
ved sammenligninger mellem forskellige skolers
elever, ligesom kriminalitetens afhængighed af
andre faktorer er undersøgt. Undersøgelsen er et led
i Balvigs studier over tyverikriminahteten og i den
forbindelse er også en analyse af omkostningerne ved
tyverierne under færdiggørelse. Metodeproblemerne
ved målingen af kriminalitetens udbredelse er tidligere
analyseret af Balvig som har fortsat disse studier
i tilknytning til kriminalstatistikken og offerundersøgelser.
Henning Koch er i færd med at afslutte den juridiske
og retssociologiske undersøgelse af ordenspolitiets
selektion (sagsudvælgelse) og effektivitet. Undersøgelsen
er baseret på studier over udviklingen i
politiets organisation og beføjelser fra 1863 til i dag,
på statistikker over politiets arbejdsopgaver fra 1972
til 1976 og på nogle måneders deltagelse i politipatruljeringen
i Århus og Kalundborg politikreds.
Vidnepsykologiske og afhøringstekniske emner
undersøges på eksperimentelt grundlag af Eva
Smith, som med henblik herpå har tilvejebragt vidneforklaringer
under forhold, der skulle svare til
dem, som gør sig gældende under retlige afhøringer.
Formålet er at søge belyst, hvilken betydning det har
for afgivelsen af et vidneudsagn, at det er forpligtende
og kan få betydning for andre, når disse forhold
sammenholdes med situationer, hvor oplysninger afgives
uden nogen antagelse om at de vil få vidtrækkende
betydning. Der er benyttet udtryk og metoder,
som benyttes ved rettens og politiets afhøringer.
Endvidere er der foretaget identifikation (fotografier.)
Levemåde og ungdomskriminalitet vil blive genstand
for en større undersøgelse foretaget af Britta
Kyvsgaard. Indtil nu er der gennemført en teoretisk
forstudie. Selve projektet vil som væsentligste led
omfatte en deltagende observation af en gruppe unges
nærmiljø. Undersøgelsespersonerne vil blive udvalgt
blandt unge i den ovenfor omtalte Gladsaxeundersøgelse.
En undersøgelse over invalidepensionens
resocialiserende betydning for tidligere indsatte
er færdiggjort af Britta Kyvsgaard, som med dette
projekt har foretaget en opfølgning af en tidligere
undersøgelse om samme emne.
Et omfattende projekt vedrørende voldtægt er under
færdiggørelse. Voldtægtsundersøgelsen omfatter
blandt andet data vedrørende befolkningens holdning
til seksuel tvang. Desuden bygger undersøgelsen
på en gennemgang af straffeakter. Projektet er
gennemført af Annalise Kongstad, Gitte Carstensen,
Sidsel Larsen og Nell Rasmussen.
Instituttets deltagelse i den store tvillingeundersøgelse
er afsluttet med tilvejebringelsen af et færdigregistreret
datamateriale, som hovedsageligt vil blive
bearbejdet andetsteds. Annalise Kongstad og Niels
Nielsen har i de senere år været hovedansvarlige for
den del af projektet, som er forestået af instituttets
medarbejdere. Selv om undersøgelsen i hovedsagen
er overgået til andre hænder, vil Annalise Kongstad
dog på en del af materialet foretage en mere intensiv
behandling af sociale og psykiske faktorer end den,
der er foretaget på totalmaterialet.
Undersøgelsen om kvinder i fængsel er under færdiggørelse
ved Ida Koch og Kirsten Jensen. Undersøgelsen
bygger blandt andet på observationer under
længere ophold på statsfængslet ved Horserød,
statsfængslet ved Ringe samt i Vestre fængsel. Der er
foretaget interviews med samtlige kvindelige fanger
og store dele af de ansatte. De to første delrapporter
er færdiggjort, og den tredie er under udsendelse.
Studier i forbindelse med det danske retsvæsens
anvendelse af isolationsfængsel er foretaget af Ida
Koch og af Barbara Swartz.
En undersøgelse i yderkanten af instituttets normale
arbejdsfelt handler om forskellige aspekter vedrørende
politiske flygtninges tilpasning i det danske samfund.
Projektet gennemføres af Loreley Friedman som selv
er chilensk flygtning. Hovedformålet er at give en
beskrivelse af eventuelle ændringer i familiemønstret.
Den konkrete situation i modtagerlandet har
været udgangspunktet for studiet ud fra en forventning
om, at de undersøgte flygtningefamiliers sociale
status forringes i sammenligning med forholdene i
6*
74 Universitetets årbog 1980
hjemlandet. Sådanne forringelsers evne til at vanskeliggøre
integration er undersøgt, ligesom deres betydning
for bevarelse af nygtningefamiliens kulturelle
identitet har været genstand for opmærksomhed i
undersøgelsen. Som en kriminologisk udløber af undersøgelsen
forberedes der en analyse af, om den
sociale kontrol i en gruppe flygtninge ændrer karakter
i de nye omgivelser.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab (Knud
Waaben). Revue Internationale de Criminologie et
Police Technique (Ulla Bondeson). Victimology: An
International Journal for the Sociology of Law (Berl
Kutchinsky). Scatjdinavian Studies in Criminology
(Berl Kutchinsky). Archives of Sexual Behaviour
(Berl Kutchinsky).
Publikationer i 1980:
Balvig, Flemming; Ungdomskriminalitet i en forstadskommune;
En undersøgelse af selvrapporteret
kriminalitet blandt 13-årige i Gladsaxe kommune,
Rapport nr. 2.; Tyveriernes udbredelse og
omfang. Rapport nr. 3.; Udbredelsen af hærværk,
vold og mobning. Rapport nr. 4.; Kriminalitetens
fordeling på skole, alder og køn (primært ved Kirsten
Jensen). Rapport nr. 5.; Mobning fordelt på
skole, alder og køn (primært ved Kirsten Jensen).
Rapport nr. 6.; Sociale forskelle mellem områder
med høj og lav kriminalitet. Rapport nr. 7.; Om
måling af kriminalitet. Rapport nr. 8.; Sociale forskelle
mellem lidt og meget kriminelle unge. Rapport
nr. 9.; Reaktioner på kriminalitet.
- Kriminalstatistik og offerundersøgelser. - Forskningsrapport
nr. 12—Justitsministeriet 1980.
- Tyveriernes omfang. — Forskningsrapport nr. 13,
Justitsministeriet 1980.
- Tyveriernes mørketal. - Forskningsrapport nr. 14,
Justitsministeriet 1980.
- »Tyverier i 70'ernes Danmark,« Forskningen &
Samfundet. — Særnummer om samfundsvidenskab,
maj 1980, s. 82-84.
- »Samfundsplanlægning og kriminalitetsforebyggende
tiltag.« - Nordisk Fidsskrift for Kriminalvidenskab
1979-80, s. 96-111.
- Kriminalitet og velfærd. - Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 8, 1980.
- : »Status over voldens omfang og udvikling.« —
Kriminalpolitik nr. 4—5, 1979, s. 3—9.
- Criminal Justice; An Agenda for the 80's. The
International Agenda. - Academy of Criminal Justice
Science, 1980 Annual Meeting, Oklahoma.
- »Theft in Scandinavia, 1970-78 « - I; N. Bishop
(ed.) ; Crime and Grime Gontrol in Scandinavia
1976-80, s. 1-6.
- ; Kriminalitetens afgrænsning, baggrund og omfang.
- Københavns Amtscentral for undervisningsmidler
1980.
- Portræt af en ungdomskriminel; Johnny Olsen, 15
år. - Kriminalistisk Institut 1980 (stencil).
- »De unges vold og de ældres angst.« - Kronik i
Aktuelt 24.10.80.
- ; »Den nye fattigdomskriminalitet.« - KF-Bladet,
November 1980, s. 177-181.
- ; Kriminalitet og Erhvervsliv. - Dansk Erhvervs-
Pædagogisk Selskab, December 1980.
Bondeson, Ulla; Rationalitet i råttssystemet. - Eiber
Forlag, Stockholm 1979 (antologi redigeret af
Bondeson med indledning og kapitel af Bondeson).
- ; HaA3op. Juridiskaja literatura. - Moskva 1979
(russisk udgave af Kriminalvård i frihet).
- ; »Vad år nytt i Nytt straffsystem?«. — Nordisk
tidsskrift for Kriminalvidenskab 1979-80, s.
121-146.
- ; »Betydelsen av kriminalvårdande åtgårder for
återfall i kriminalitet.« - Socialmedicinsk tidsskrift
1979; 10, s. 554-560.
- »Nyklassisk strafTilosofi och reformpolitik.« - I:
Straff och råttfårdighet, Stockholm 1980, s.
97-115.
- ; »Gonditional sentence and probation.« - In Crime
and crime control in Scandinavia, Scandinavian
Research Council for Criminology 1980, s.
59-69.
- »Råttsmedvetande rorande brottens strafivårde
och domarens straffmåtning.« I; Påfbljdsval,
straffmåtning och straffvårde; Rapport från ett
forskarseminarium på Skokloster juni 1980,
Brottsfbrebyggande rådet. Rapport 1980; 2, s.
54-71.
- : »Lagars verkningar.« — Eundaforskare fbrelåser,
nr. 12, 1980, s. 64-71.
Greve, Vagn; »Øget informationsansvar for lægerne.
« — Nordisk Medicin nr. 95, 1980; 3, s. 95 f.
- ; Normalpolitivedtægten. -Juristforbundets forlag
1980, (sammen med Niels Bonde og Ole Scharf).
- Anmeldelse af Nils Beckman m.fl ; Kommentar til
brottsbalken II, Tidsskrift for Retsvidenskab
1980, s. 116 f.
- ; Opgaver i strafferet, 2. udg. - Juristforbundets
forlag 1980.
- ; Kommenteret straffelov. Speciel del, 2. udg. -
Juristforbundets forlag 1980 (sammen med Bent
Unmack Earsen og Per Eindegaard)
- ; »Sixth United Nations Congress on the Prevention
of Grime and the Treatment of Offenders.« -
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1979-80, s. 275-283.
- ; »Eægers ret og pligt til eutanasi.« - I: Stefansson
og Sørensen; Eiv og død, 2. udg., Gyldendal 1980.
Koch, Henning; »Die Eisenfaust in Blue Jeans - die
Institutter 75
»Uro-patrulje« in Danemark.« - CILIP Newsletter
on civil liberties and police development, no. 5,
Berlin, 1980, s. 24-26.
- : Politiets udvikling og effektivitet i perioden
1967-1978. - Kriminalistisk Institut 1980
(stencil).
- : Politimyndighedens oprindelse (1681-1684) -
organisation og beføjelser. - Kriminalistisk Institut
1980 (stencil).
- : »Flere spritbilister bliver taget af politiet.« -
Forskningen og Samfundet, særnummer om samfundsvidenskab,
maj 1980, s. 85—87.
- : »Politikrigen - en spøgelseskrig?« - Retfærd nr.
14, 1980, s. 89-100.
- »The Proactive Police«. - In: Ragnar Hauge
(ed.): Policing Scandinavia: Scandinavian Studies
in Criminology vol. 7, s. 51-85, Universitetsforlaget,
Oslo 1980.
- »Politiovervågning og -indgreb: nye mål og midler.
« 1: Henning Koch & Håkon Lorentzen (red.):
Politiselektion og politiprævention - en rapport
om kvalitative ændringer i 1980'ernes politi. -
Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, Oslo
1980, s. 71-117.
- : »Politiklagers behandling — et spørgsmål om tillid
« - Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab
1979-1980, s. 233-244 (i samarbejde med Peter
Blume, Annette Esdorf, Henning Glahn og Henning
Steensig).
Koch, Ida: »Isolation af varetægtsfængslede«.-
Tidsskrift for Dansk Politi 1980, s. 38-41.
- : Vidnesbyrd om de psykiske og sociale følger af
dansk isolationsfængsling, - Forlaget Hårby 1980
(m.fl.a.).
- : »Isolation i internationalt perspektiv.« - Kriminalpolitik
nr. 6, 1979, s. 21-22.
- : »Når myndighederne skal vurdere deres egen
fortræffelighed.« - Kronik i Information 22.10.80.
Koch, Lise: Rettighedstabet. - Kriminalistisk Instituts
Stencilserie nr. 10, 1980.
Kongstad, Annalise og Nell Rasmussen: »Kilder til
forståelse af voldtægt og brugen af dem.« - Kvindestudier
nr. 4, 1980.
Kutchinsky, Berl: »Blodskam/Incest.« — I pjece udgivet
af Statens Filmcentral i forbindelse med filmen
»Den man elsker« af Chr. Braad Thomsen,
1980, s. 13-29.
-, m il.: Report on Decriminalisation, Council of Europe.
- European Committee on Crime Problems,
Strasbourg 1980. (findes også i fransk oversættelse).
Kyvsgaard, Britta: »De strafferetlige ideologier.« -
I: StrafT och råttfardighet, Stockholm, 1980, s.
83-96.
- »Imprisonment in the Nordic Countries.« I: Norman
Bishop (ed.): Crime and crime Control in
Scandinavia. Scandinavian Research Council for
Criminology, 1980.
- , Keld Nicolaisen & Simon Thorbek: »Alternativer
til frihedsstraf- for hvem?« - KRIM's kritik af
betænkning nr. 806, 1977: »Alternativer til frihedsstraf
- et debatoplæg«. - KRIM, København
1980.
Nielsen, Beth Grothe: Letfærdige Qvindfolk. - Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. II, 1980.
Ravn, Lene og Vagn Greve: Hæleri i dansk ret. -
Kriminalistisk Instituts Stencilserie nr. 12, 1980.
- : »Indiciebevisets udvikling i dansk strafferetspleje.
« - Ugeskr. f. Retsvæsen 1980, afd. B. side
13-26.
Spencer, Martin: Attempt - a Cntical Comparison
between Denmark and England. - Kriminalistisk
Instituts Stencilserie nr. 9, 1980.
Vestergaard, Jørn: StrafT och råttfardighet - ny nordisk
debatt, P. A. Norstedt & Soners Forlag,
Stockholm 1980 (antologi redigeret sammen med
Sten Heckscher, Annika Snare og Hannu Takala).
- »Om straffens strenghed og forbrydelsens baggrund.
« I: Straff och råttfardighet, Stockholm
1980, s. 166-180.
W'aaben, Knud: »Ørsteds opfattelse af strafformål
og straffastsættelse,« i bogen Anders Sandøe Ørsted
1778-1978: Foredrag i anledning af 200-året
for Anders Sandøe Ørsteds fødsel, udgivet af Ditlev
Tamm, Juristforbundets Forlag 1980, s.
55-71.
Gaster:
Instituttet har i årets løb haft besøg af flere udenlandske
kolleger som i en periode har arbejdet her:
Barbara Swartz fra New York University, Martin
Spencer fra Oxford University, Robert Perriens Ira
Katholieke Universiteit Leuven og Janis Elberling
fra Emory University, Atlanta, Georgia.
Studierejser:
Studieophold ved (Triminal Law Education and Research
Center, New York University School of Law,
og ved Center for the Study of Law and Society,
University of Berkeley School of Law (Jørn Vestergaard).
Studieophold ved Max Planck Institut, Freiburg
(Lene Ravn).
Jørn Vestergaard
76 Universitetets årbog 1980
Statsvidenskab
Økonomisk institut
Stab:
9 professorer, 16 lektorer, 3 seniorstipendiater, 10
kandidatstipendiater og 8 teknisk-administrative
medarbejdere. Til instituttet er der endvidere knyttet
4 energiøkonomi stipendiater finansieret af Statens
samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens
teknisk-videnskabelige Forskningsråd, samt 10
eksterne lektorer og 71 undervisningsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik,
selv om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori.
En kort karakteristik af vigtige forskningsområder,
der dyrkes på instituttet, er givet som indledning til
en omtale af de af instituttets medarbejdere, som
naturligt kan rubriceres under en sådan karakteristik.
Det drejer sig om følgende grupper:
mikroteori og generel ligevægtsteori, driftsøkonomi,
planlægning og operationsanalyse, pengeteori
og pengepolitik
politisk økonomi, vækst, fordeling og inflation
økonometri og empirisk økonomi
anvendt økonomi
energi-økonomi
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er
da også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En
række af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter,
bl.a. i forbindelse med deltagelse i udvalg og
udredningsarbejde.
En mere udførlig beskrivelse af forskningsaktiviteten
de senere år findes i »Forskningsrapporter 75/76,
76/77 og 77/78« udgivet af Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet 1978, samt
i »Forskningsrapporter 1980«, som er under udarbejdelse
og forventes udgivet maj 1981.
Mikroteori og generel ligevægtsteori.
(Michael C. Blad, Esben Dalgård, Birgit Grodal,
Hans Keiding, Jørgen Birk Mortensen, Axel Mossin,
Lars Tyge Nielsen, Frode Terkelsen og Karl
Vind).
Mikrogruppens primære forskningsområde er det
økonomiske samspil mellem økonomiens agenter i
forskellige institutionelle rammer. De grundlæggende
problemstillinger er her, dels hvilke egenskaber
der følger af et konkret sæt af institutioner, dels hvorledes
økonomiens institutioner skal tilpasses, således
at resultaterne af agenternes adfærd opfylder specificerede
krav med hensyn til effektivitet, optimalitet
o.s.v.
Inden for disse rammer har gruppens forskning
især drejet sig om problemerne omkring sammenvejning
(aggregering) af agenternes markedsadfærd i
situationer, hvor der ikke hersker fuldkommen konkurrence,
herunder specielt undersøgelser af bytteadfærd,
monopolistisk konkurrence og situationer
med faste priser og kvantitetsrestriktioner i handelen.
Foruden disse områder har mikrogruppen traditionelt
et sekundært forskningsområde, idet der forskes
i matematiske aspekter af økonomisk teori i almindelighed.
På dette område kan især nævnes undersøgelser
af forudsætningerne for de specielle funktionsformer
for nytte- og produktionsfunktioner, der
benyttes i bl.a. efterspørgsels- og porteføljevalgteorien.
Michael C. Blad har udarbejdet en artikel, hvori
det vises, at det fundamentalt ikke-kooperative »Prisoner's
Dilemma« spil ved vilkårlig ofte gentagelse
kan føre til situationer, hvor spillerne udviser kooperativ
adfærd. Dette resultat benyttes til en dynamisk
analyse af den klassiske duopol model. Derudover
arbejder han med et konkret eksempel på en kombineret
mængde- og pristilpasningsproces i en uligevægtsmodel.
Esben Dalgård har arbejdet på en licentiatafhandling
omhandlende aspekter af teorien for fastprisligevægte
samt med visse pengeteoretiske problemstillinger.
Birgit Grodal har fortsat sit arbejde med monopolistisk
konkurrence inden for generel ligevægtsteori.
Derudover har hun i forbindelse med en studiekreds
i formaliseringer af marxistisk økonomi arbejdet
med forskellige emner inden for dette område. Hun
har bl.a. udarbejdet forskellige noter til et bogmanuskript
af John Roemer, University of California, Davis.
Disse noter vil blive benyttet ved John Roemers
endelige redigering af bogen.
Hans Keiding har arbejdet med følgende forskningsopgaver:
1) Ikke-Walras'ske ligevægte: Undersøgelse
af eksistens og egenskaber ved ligevægte karakteriseret
f.eks. ved stive priser (Hicks-ligevægte,
Dreze-ligevægte) og ligevægt-e i generations-økonomier.
2) Aggregering af preferencer - og generel formulering
af adskillige problemer inden for teorien
om social choice ved hjælp af kategoriteori. 3) KomInstitutter
77
pleksitet af beslutningsprocesser, specielt med henblik
på simple spil. 4) Multi-kriterie-beslutningsproblemer.
Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med vækstog
kapitalteoretiske problemstillinger, de nyere forsøg
på at etablere et mikroøkonomisk grundlag for
makroøkonomi. Endvidere har han arbejdet med
energi-økonomiske problemer, specielt med modeller,
der afspejler samspillet mellem energisektoren
og resten af økonomien, samt prisdannelsen for udtømmelige
naturressourcer.
Axel Mossin har arbejdet inden for følgende problemkredse:
1) Teoriudvikling på det principielle niveau
vedrørende prisdannelse, løndannelse, inflation
og økonomiske tilpasningsmekanismer. 2) Konkrete
analyser af den danske økonomiske krise, herunder
teoretiske og empiriske analyser af Danmarks internationale
konkurrence og udredning af erhvervspolitiske
muligheder.
Lars Tyge Nielsen startede efteråret 1980 på et
Ph. D. program ved Harvard University.
Karl Vinds hovedforskningsområde har stadig
været institutioner i generel ligevægtsteori. En del
nye resultater er opnået bl.a. ved at opgive forudsætningen
om, at forbrugere er indifferente mellem forskellige
institutioner.
Grundbegreberne i megen økonomisk teori har
været agenter (feks. forbrugere og producenter) og
varer. F.eks. blev forbrugerne derefter karakteriseret
ved forbrugsmuligheder og preferencer. Til sidst
indførtes løsningsbegreber og institutioner.
Ved systematisk at ombytte de to sidste punkter
tilføjes en ny dimension til økonomisk teori. Den tidligere
teori fremkommer som et specialtilfælde, hvor
f.eks. preferencerne ikke afhænger af de institutioner,
hvorigennem varerne er opnået. Mange nye resultater
kan opnås ved anvendelse af kendte resultater
med en ny fortolkning af en »vare«, som inkluderer
specifikation af den institution (f.eks. bytte eller køb
til given pris) hvorigennem den er anskaffet.
Driftsøkonomi, planlægning og operationsanalyse.
(Sven Danø og Feter Mark Fruzan)
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den
enkelte virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien
formulerer gerne problemerne som optimeringsproblemer,
hvor det i en given problemsituation gælder
om at finde de for virksomheden fordelagtigste
handlingsstrategier. Driftsøkonomien leder derfor
frem til et studium af økonomiske optimeringsproblemer
i al almindelighed, til undersøgelse af deres
matematiske formulering, deres struktur, typificering,
og deres løsninger og gyldighedsområder for
løsninger. Læren om økonomiske optimeringsproblemer
betegnes hyppigst operationsanalyse. Driftsøkonomiske
og operationsanalytiske undersøgelser
udgør kun en mindre del af instituttets samlede
forskning, men fagene er af betydning for helhedsbilledet,
fordi driftsøkonomi er en vigtig økonomisk
specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og operationsanalyse
kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af f.eks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne
i en socialistisk økonomi.
Sven Danø har arbejdet med revision af lærebøgerne
i driftsøkonomi og med en lærebog i investeringsplanlægning.
Peter Mark Fruzan har fortsat et syntesearbejde
omkring lokaliseringsproblemer. Herudover har han
arbejdet med en række problemstillinger vedrørende
hel-tals optimeringsproblemer og vedrørende forholdene
mellem optimalitet og efficiens. Endelig har
han arbejdet på en bog om videregående lineær programmering.
Pengeteori og -politik,
herunder international monetær økonomi.
(Bodil Nyboe Andersen (til l/ll), Michael J. Fuchs
(til 1/4), Jesper Jespersen (til 1/8), Feter Erling
Nielsen, Hans Thygesen og Niels Thygesen).
Økonomisk Instituts monetære gruppe, der i det
forløbne år er blevet stærkt reduceret i omfang, har i
1980 beskæftiget sig med pengeteori og -politik i relation
til danske og internationale forhold.
Foruden generelle penge- og makroteoretiske problemer
har en række spørgsmål i forbindelse med
dansk penge- og valutapolitik været taget op teoretisk
og empirisk, herunder bl.a. samspillet mellem
inflation, beskatningsregler og renteniveau. Men
størstedelen af gruppens arbejdsindsats er medgået
til behandling af en række europæiske og internationale
problemstillinger; betalingsbalancetilpasning
og -tendens, udviklingen i og reformer af det internationale
valutasystem og den monetære integration i
Europa.
Bodil Nyboe Andersen har færdiggjort arbejder
om pengepolitik i USA og Vesttyskland.
Michael J. Fuchs har erhvervet licentiatgraden på
en afhandling om de teoretiske og pengepolitiske
problemer i en åben økonomi. Afhandlingen, der
blev indleveret i marts 1980, indeholder både en kritisk
vurdering af en række teoretiske bidrag omhandlende
den finansielle tilpasningsproces i en åben økonomi
og en beskrivelse af den pengepolitiske, når der
tilstræbes en stabil valutakurs. Her spiller kapitalbevægelser
og de institutionelle forhold på de internationale
finansielle markeder en central rolle.
78 Universitetets årbog 1980
Jesper Jespersen har videreført sit arbejde med
opstillingen af en teoretisk model, der skal belyse
samspillet mellem eksterne finansielle markeder og
markederne i den danske økonomi.
Peter Erling Nielsen har arbejdet med pengeteori
og -politik og har i den forbindelse udarbejdet en
undervisningsnote om grundlæggende emner i monetær
teori. Der er endvidere skrevet en kortfattet
fremstilling af forholdene på det danske obligationsmarked
og et indlæg i diskussionen om beskatning af
afkast m.v.
Hans Thygesen har fortsat sit studieophold ved
Chicago Business School, hvor han bl.a. har arbejdet
med finansieringsteoretiske emner og spørgsmål
omkring offentlige indgreb på finansielle markeder.
Der er i denne forbindelse skrevet en artikel om konsekvenserne
af fastholdelse af et udlånsloft i en situation
med renteregulering.
Niels Thygesen arbejder med pengepolitiske og
udenrigsøkonomiske emner med særlig vægt på behovet
for internationalt økonomisk samarbejde. Han
har afsluttet en oversigt over hovedtræk af den pengepolitiske
udvikling i Vesteuropa siden 1950 og beskæftiget
sig med aktuelle pengepolitiske problemer
gennem rådgivningsvirksomhed for Danmarks Nationalbank,
hvor han har som hovedopgave at følge
den pengepolitiske udvikling i andre lande og international
forskning af penge- og valutapolitiske
emner.
Hans væsentligste selvstændige indsats har fortsat
vedrørt den monetære integration i Vesteuropa. Som
medarrangør af en seminarrække herom, finansieret
af Ford Foundation, har han især arbejdet med det
pengepolitiske samarbejde inden for EF og med mulighederne
for øget ofTiciel og privat anvendelse af
Den europæiske valutaenhed (ECU) som parallelvaluta.
Politisk økonomi.
(Christian Groth, Christian Knudsen (til 1/8), Carsten
Koch, Gunnar Persson, Tage Vosbein, Thorbjørn
Waagstein, Birger Wernerfelt, Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres
som samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i forskellige samfundssystemer. Herunder
er der arbejdet med teorier om fordeling og konjunkturbevægelser
og med arbejdsmarkeds- og socialpolitisk
teori. En del af gruppen har arbejdet med teorier
om betingelser for og konsekvenser af den tekniske
udvikling. Flere medlemmer arbejder med teorihistoriske
og med videnskabsteoretiske problemstillinger
i relation til økonomisk teori.
Christian Groth har arbejdet med et projekt, der
drejer sig om formulering af en dynamisk makromodel,
der søger at integrere konjunktur-, vækst- og
fordelingsmekanismer i en kapitalistisk økonomi; et
andet projekt vedrører undersøgelse af måder, hvorpå
teknologiske ændringer kan repræsenteres i input-
output modeller af von Neumann-typen, og af
virkningerne af teknologiske ændringer belyst ud fra
denne modeltype.
Christian Knudsen har arbejdet med en analyse
af en række videnskabsteoretiske problemstillinger
inden for økonomisk teori med særligt henblik på en
anvendelse af forskningsprogrammetodologien i forbrugsteori.
Carsten Koch har især arbejdet med teorihistoriske
problemstillinger som Marx' akkumulations- og
kriseteori samt nyere marxistisk værditeori. Han arbejder
i øjeblikket på en bog om Marx og Keynes.
Gunnar Persson har udarbejdet en typologi for
allokeringsprocesser på arbejdsmarkedet. Endvidere
har han beskæftiget sig med nogle videnskabsteoretiske
problemer inden for arbejdsmarkedsteorien,
samt nogle socialpolitiske problemstillinger. Han er i
gang med at udarbejde en lærebog i arbejdsmarkedsteorier.
Tage Vosbein har arbejdet med en beskrivelse og
analyse af den økonomiske reformpolitik i Kina efter
Mao, især koncentreret omkring udviklingen i den
industrielle sektor og den vidtstrakte indførelse af
markedsmekanismer.
Thorbjørn Waagstein har i starten af året færdiggjort
en licentiatafhandling med titlen: »Monopol,
teknologisk udvikling og investering i barrierer«. Det
videre arbejde er nu koncentreret om oligopolistiske
markeder, specielt med henblik på undersøgelse af
virksomhedernes specialisering i »markedssegmenter
« eller »nicher«.
Hans Aage har arbejdet med en sammenligning af
udviklingen i de økonomiske institutioner, herunder
ejendomsretten og dispositionsretten til produktionsmidlerne
i forskellige økonomiske systemer.
Specielt har han arbejdet med løndannelsen i Sovjetunionen.
Endvidere har han arbejdet med problemerne
ved økonomisk vækst med udtømmelige ressourcer.
Fordeling, allokering og inflation.
(Jørgen Peter Christensen, Jørgen Estrup, Flemming
Møller, Peter Birch Sørensen, Troels Østergaard
Sørensen).
Ovenstående medarbejdere har arbejdet med problemstillinger
inden for projektevaluering i u-lande,
arbejdsmarkedet, inflationsteori og nyere makroteori.
Jørgen Peter Christensen har fortsat sit arbejde
med at undersøge arbejdsmarkedet i Danmark i
1900-tallet, primært vedrørende udviklingen i befolkningens
erhvervsaktivitet. Endvidere har han arbejdet
med aspekter af Ungarns økonomi, dels en
generel analyse af den økonomiske udvikling i UnInstitutter
79
garn siden den økonomiske reform i 1968, dels med
en analyse af udviklingen på det ungarske arbejdsmarked.
Jørgen Estrup har i samarbejde med Flemming
Møller gennemført en undersøgelse af alternative
teknikvalg inden for kornformalingsindustrien i udviklingslandene.
Det konkrete udgangspunkt har været en af United
Milling Systems (UMS) fremstillet kompakt
kornformalingsmølle, som, vurderet i forhold til en
typisk industrimølle, kunne bidrage til belysning af
problemstillingen omkring »tilpasset teknologi« i
udviklingslandene.
På grundlag af datamateriale indsamlet under en
12 dages studierejse til Senegal, er der foretaget en
samfundsøkonomisk vurdering af de to teknologier.
Spørgsmålet er, om det samfundsøkonomisk vil være
mest fordelagtigt for Senegal at dække et givet brødmelsbehov
via én centralt placeret industrimølle eller
via flere UMS-møller placeret forskellige steder i
landet. Analysen, der i store træk følger de retningslinier
for projektevaluering, som er udstukket af
UNIDO, forsøger at besvare dette spørgsmål ud fra
de to teknologiers bidrag til at opfylde forskellige
målsætninger, bl.a. betydningen for beskæftigelse,
investeringer og indkomstfordeling.
Derudover har Jørgen Estrup påbegyndt en undersøgelse
af strukturproblemer på det danske arbejdsmarked
herunder specielt uddannelsesbarrierer.
Sigtet er at belyse såvel problemets omfang -
hvor stor er kløften mellem uddannelsesprofilen på
arbejdstagerside og de krav, som ønskes honoreret
fra jobsiden - som den effektivitet, hvormed problemet
angribes, herunder specielt arbejdsformidlingens
funktion.
Undersøgelsen vil kunne belyse paradoksproblemets
afhængighed af uddannelsesbarrierer og dermed
indicere behovet for og effekten af omskolingsog
uddannelsesinitiativer i arbejdsmarkedspolitikken.
Specielt vil den give ny viden om arbejdsformidlingens
funktion og dermed muligheder for at
forøge formidlingens effektivitet.
Flemming Møller har arbejdet med de teoretiske
og praktiske principper for evaluering af projekter i
udviklingslande (jfr. foranstående).
Peter Birch Sørensen har afsluttet et konjunkturteoretisk
projekt, som har været koncentreret om en
række nyere bidrag til teorien om kapitalismens lange
konjunkturbølger, de såkaldte Kondratieff-bølger.
Han arbejder nu med inflationsteori og har indtil
videre især beskæftiget sig med den mikroøkonomiske
baggrund for løninflationsprocessen, bl.a.
med henblik på at vurdere holdbarheden af hypotesen
om den »naturlige« arbejdsløshed.
Troels Østergaard Sørensen har arbejdet med nyere
makroøkonomisk teori og teori om arbejdsmarkedet.
Vægten har været lagt på allokeringsproblemstillinger.
Dels på makroplan i form af analyser af
indkomstdannelse og arbejdsløshed på kort sigt.
Dels på mikroplan i form af analyser af adfærd under
rationeringer med specielt henblik på arbejdsmarkedet
og arbejdsløshed. Arbejdet indeholder såvel teoretiske
analyser som mere praktisk-institutionelt orienterede
analyser.
Økonometri og Empirisk Økonomi.
(Ellen Andersen, Y. P. Gupta, Niels Kærgård og
Gert Aage Nielsen).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metoder og dels med konkrete empiriske
undersøgelser på dansk talmateriale. Arbejdet
inden for gruppen strækker sig således lige Ira projekter
med konstruktion og analyse af data til rent
teoretiske arbejder vedrørende matematisk-statistiske
estimationsmetoder.
På det metodemæssige område har der været arbejdet
med specifikationsproblemer, økonometriske
relationers stabilitet og med praktiske forsøg med
metoder til afhjælpning af autokorrelation, heteroskelasticitet
og simultanitet.
Af konkrete undersøgelser er foretaget flere forskellige.
Tidsrækkedata er benyttet til såvel beskrivelse
af de økonomiske vækstprocesser som til konjunkturanalyse.
Stabiliteten for parametre i såvel input-
output som i økonometriske modeller er undersøgt.
Ellen Andersen har deltaget i udviklingsarbejdet
med den makroøkonometriske model ADAM og har
arbejdet med et større kompendium i makroøkonomi.
Y. P. Gupta har fortsat især beskæftiget sig med
specifikationsproblemer i forbindelse med økonometriske
modeller.
Niels Kærgård arbejder stadig med mere langsigtede
økonomiske udviklingsforløb, i det forløbne år
specielt forbedrede data og løn-prisudviklingen.
Desuden har han beskæftiget sig med forskellige teori-
historiske emner.
Gert Aage Nielsen har afsluttet et arbejde omkring
stabiliteten i de danske input-output koefficienter
1966-1975. Et større projekt vedrørende dansk
udenrigshandel, specielt med henblik på priselasticiteter
i eksporten, er påbegyndt med datamatisk behandling
af udenrigshandelsstatistik fra OEGD.
Anvendt økonomi.
(Chr. Hjorth-Andersen, Rolf Norstrand, Christen
Sørensen, Niels-Henrik Topp, Niels Westergaard-
Nielsen).
Denne gruppe arbejder med anvendelser af den
økonomiske teori. 1 1979 har gruppens medlemmer
således behandlet kvaliteten af industriprodukter
80 Universitetets årbog 1980
(Chr. Hjorth-Andersen), energibesparelser i parcelhussektoren
(Chr. Hjorth-Andersen), primærkommunal
udgiftspolitik (Rolf Norstrand), empirisk forbrugsteori
(Christen Sørensen) samt uddannelsesøkonomi
og arbejdsmarkedspolitik (Niels Westergaard-
Nielsen). Niels-Henrik Topp har videreført
sin undersøgelse af danske økonomers og politikeres
syn på finanspolitikkens virkninger i perioden
1930-^5, og han har påbegyndt et konkret studie af
en dansk virksomheds udvikling igennem et århundrede.
Chr. Hjorth-Andersen har i det forløbne år afsluttet
en empirisk undersøgelse af industriprodukters
kvalitet. Metodisk blev interessen koncentreret om
kvalitetsbegrebet, men derudover blev spørgsmålet
om prisens anvendelighed som kvalitetsindikator for
almindelige forbrugere diskuteret.
Rolf Norstrand har i det forløbne år fortrinsvis
beskæftiget sig med de kommunale indtægter og udgifter.
Christen Sørensen har arbejdet med projektet »En
mikromodel for Danmark«. Datagrundlaget herfor
er forbrugsundersøgelserne (bånd). Modellen skal
kunne beskrive de transaktioner, husstande og/eller
enkeltpersoner kan foretage eller blive udsat for.
Modellen skal således indeholde en beskrivelse af
indtægts-, udgifts-, aktiv- og passivposter eller med
andre ord samtlige af de typer af transaktioner, der
indgår i budgetrestriktionen. I 1980 er en førsteudgave
af de første 6 kapitler udgivet.
Niels Westergaard-Nielsen har i 1980 dels arbejdet
på sit projekt vedrørende arbejdsmarkedet for
nyuddannede og dels arbejdet på en artikel om udviklingen
i den offentlige sektors beskæftigelse og de
faktorer, der har været bestemmende for udviklingen.
I arbejdsmarkedsprojektet er en model, der beskriver
jobsøgeadfærd anvendt til at analysere overgangen
fra uddannelse til beskæftigelse. Derved har
det været muligt at finde determinanter for den enkeltes
jobsøgeintensitet og søgetiden. Der har desuden
inden for samme projekt været arbejdet på at
forklare løndannelsen både ud fra en human capitalmodel
og ud fra en søgemodel.
Forskningsopgaven vedrørende den offentlige sektors
vækst har dels bestået i en beskrivelse af udviklingen
i den offentlige sektors efterspørgsel af personale
i perioden 1921-1977 og dels i et forsøg på at
forklare denne udvikling.
Energi-økonomi.
(Henrik Andersen, Jesper Gundermann, Tom Hefting,
Jørgen Birk Mortensen og Søren Bo Nielsen).
Gruppen, der består af lektor Jørgen Birk Mortensen
og forskningsstipendiaterne Henrik Andersen,
Jesper Gundermann, Tom Hefting og Søren Bo
Nielsen beskæftiger sig med de økonomiske og tekniske
sider af energiplanlægning. Baggrunden for dannelsen
af gruppen er oprettelsen af nogle licentiatstipendier
foranlediget af Forskningsrådenes Energiudvalg
ud fra en erkendelse af manglen på kandidater
med såvel teknisk som økonomisk kompetence til at
behandle energiproblemer.
Henrik Andersen (civilingeniør, HD) har arbejdet
med teori for offentlig prissætning med henblik på
udvikling af modeller til belysning af den indflydelse,
som de tekniske, økonomiske, energiøkonomiske og
organisatoriske interaktioner har på pris- og investeringsbeslutninger
i varmeplanlægningen.
Jesper Gundermann har arbejdet med grundlæggende
økonomisk teori og med teknisk-økonomiske
systemanalyser bl.a. vedrørende energiforsyningsmulighederne
i en landkommune (Nysted energiprojekt,
Fysisk Laboratorium III, Danmarks tekniske
Højskole).
Tom Hefting og Søren Bo Nielsen påbegyndte
1/9-1980 et l-årigt ophold ved Department of Engineering
Economic Systems, Stanford University,
U.S.A.
Andre økonomiske discipliner.
(Hector Estrup, Svend Aage Hansen, P. Nørregaard
Rasmussen, Torben Warnich-Hansen, Anders 01-
gaard).
Hector Estrup har arbejdet med foretagerens indplacering
i økonomisk teori. Desuden har han arbejdet
med metodologiske problemer vedrørende determinismebegrebet
i socialvidenskabelig teori.
Svend Aage Hansen har afsluttet arbejdet med
det af Statens humanistiske Forskningsråd etablerede
projekt om udarbejdelse af en dansk socialhistorie
omhandlende de vigtigste befolkningsgruppers kår.
P. Nørregaard Rasmussen har fortsat sit arbejde
med mellemkrigsårenes økonomiske politik.
Torben Warnich-Hansen har i samarbejde med
Niels Lihn Jørgensen, Budgetdepartementet, udarbejdet
standardprogrammer på RECKU (Det regionale
edb-center ved Københavns Universitet) med
henblik på input-output analyse.
Anders Ølgaard har arbejdet med problemer i forbindelse
med ændringer af relative priser i en åben
økonomi både teoretisk og på det mere beskrivende
plan. Desuden har han arbejdet med forskellige problemstillinger
i forbindelse med økonomisk politik,
herunder boligpolitik.
Følgende medarbejdere deltager i redaktionsarbejde ved videnskabelige
tidsskrifter:
Ellen Andersen: (Nationaløkonomisk Tidsskrift og
Scandinavian Journal of Economics)
Hector Estrup; (Scandinavian Journal of Economics)
Institutter 81
Jørgen Estrup: (Økonomi og politik)
Birgit Grodal: (Journal of Mathematical Econ., Econometrica,
Review of Economic Studies)
Christian Groth: (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi)
Hans Keiding: (Review of Economic Studies, Journal
of Mathematical Economics, Journal of Economic
Theory, European Journal of Operations
Research).
Carsten Koch: (Nordisk Tidsskrift for Politisk Ekonomi).
Axel Mossin: (Nationaløkonomisk Tidsskrift).
Gunnar Persson: (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi og Economy & History).
Peter Mark Pruzan: (Economics of Planning).
P. Nørregaard Rasmussen: (Nationaløkonomisk
Tidsskrift og Public Finance).
Niels Thygesen: (Scandinavian Journal of Economics).
Karl Vind: (Journal of Mathematical Economics,
Econometrica, Review of Economic Studies,
Scandinavian Journal of Economics).
Thorbj. Waagstein: (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi).
Arbejde i forsknings s tyr ende organer.
Svend Aage Hansen har været formand for Institut
for Grænseregionsforskning og for Undervisningsog
Arbejdsministeriets evalueringsudvalg vedrørende
forskning i arbejdsløsheden. Desuden været medlem
af bestyrelsen for Statens Erhvervsarkiv.
Axel Mossin er medlem af styringsgruppen for
The European Association for research in Industrial
Economics (EARIE) og medlem af styringsgruppen
for reklameforskning under Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
Niels Thygesen har været medlem af Scientific
Committee of the International Center for Monetary
and Banking Studies, Geneve, medlem af rådgivende
udvalg for Ford Foundation vedrørende forskning
i europæisk monetær integration samt medlem af bestyrelsen
for Det europæiske Universitetsinstitut i
Firenze og af dennes forretningsudvalg.
Karl Vind er Regional Consultant for Skandinavien
for Econometric Society.
Anders Ølgaard er formand for Nordisk økonomisk
Forskningsråd.
Publikationer.
a. Videnskabelige arbejder ofientliggjort i 1980:
Andersen, Bodil Nyboe, 1980: »Kommentarer til N.
E. N. Ersbølls indlæg« i Symposium om Danmarks
energiproblemer 1979, Samfundsvidenskabeligt
Forlag.
- 1980: Undervisningsnoter om »Banksystem og
Pengepolitik i USA og Vesttyskland«. - Økonomisk
Institut (2. udg.).
Andersen, Ellen, 1980: Alternative makroteorier I &
II, blåt memo nr. 90a & b, Københavns Universitets
Økonomiske Institut.
- 1980: Makroforbrugsfunktioner, blåt memo nr.
97, Københavns Universitets Økonomiske Institut,
Dalgård, Esben, 1980: »Alternative forklaringer af
pengeefterspørgslen«. — Memo nr. 98, Københavns
Universitets Økonomiske Institut.
Estrup, Hector, 1980: »Velfærd og Politik«. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift bd. 118, nr. 3.
Estrup, Jørgen og Flemming Møller, 1980: »Kornformaling
i Senegal. Et case-study i teknikvalg«. —
Memo nr. 92. Københavns Universitets Økonomiske
Institut.
Fuchs, Michael J., 1980: »Aspects of Monetary Policy
as an Element of Stabilization Policy in Open
Economies«. - Licentiatafhandlng fra Økonomisk
Institut, Københavns Universitet.
Gupta, Yash P. og E. Maasoumi, 1980: »Misspecified
polynomial detrending«. - Økonomisk Instituts
memoserie nr. 86.
- og E. Maasoumi, 1979: »Misspecified polynomial
detrending«. - Economic Letters 4.
Hansen, Svend Aage og Ingrid Henriksen, 1980:
»Sociale brydninger 1914—39 (Dansk socialhistorie,
bind 6) og Velfærdsstaten 1940-78 (Dansk
socialhistorie, bind 7)«.
- 1980: »Hundrede år i offentlig tjeneste«. København.
Hjorth-Andersen, Chr., 1980: »Miljøpolitiske perspektiver
«. - Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 3,
1979 pr. 274-82.
- 1980: »Prisen som kvalitetsindikator«. - Cykelafdelingens
memoserie nr. 78.
- 1980: »En økonomisk vurdering af energibesparelser
i parcelhuse«. (Sammen med andre). - Økonomisk
Instituts memoserie nr. 93.
- 1980: »Progressionen i den indirekte beskatning.«
- Juristen og Økonomen nr. 18.
Jespersen, Jesper, 1980: »Marshall-Lerner betingelsen
«, »Samspillet mellem spot- og forwardmarkedet
for valuta« og »Intervention og divergensindikator
i Det Europæiske Monetære Samarbejde«
tre artikler i J. Jespersen og N. Thygesen (red ):
Noter til international økonomisk teori. - Memo
nr. 91 fra Økonomisk Institut.
Keiding, Hans, 1980: »The Categorical Approach to
Social Choice Theory«. - Mathematical Social
Sciences 1, 177-191.
Koch, Carsten, 1980: »Teknologisk utveckling och
arbetsloshet«. - Zenit, nr. 1.
- 1980: »Några reflektioner kring vårdelårans aktuella
stållning«. — Håften for Kritiska Studier, nr.
4.
82 Universitetets årbog 1980
- 1980; »Om Marx' akkumulations- og kriseteori. —
Økonomisk Institut.
Kærgård, Niels, 1980: »Estimation med Økonomiske
Tidsrækkedata«, i Hoskuldsson m.f. (red),
Symposium i Anvendt Statistik, København.
- og Tyge Vorstrup Rasmussen, 1980: »A growth
model of the Danish economy«. - In: 3rd IFAC/
I FORS conference on dynamic modelling and
control of national economics (preprints), Warszawa.
- 1980: »Grænsenytteteorien og den matematiske
økonomis gennembrud i Danmark«. - Økonomisk
Instituts Cykelafdelings memoserie nr. 75.
- 1980: »Magt og oprør fra midten«. - Økonomisk
Instituts Cykelafdelings memoserie nr. 76.
- 1980: »Magt og oprør fra midten«. - Økonomi og
Politik nr. 3.
- og Tyge Vorstrup Rasmussen, 1980: »Stabiliteten
af den danske økonomiske struktur«. — Økonomisk
Instituts Cykelafdelings memoserie nr. 77.
- m.fl., 1980: »Estimationsproblemer i CLEO - betragtet
ud fra et klassisk statistisk udgangspunkt«.
— Økonomisk Instituts Cykelafdelings memoserie
nr. 79.
Mortensen, Jørgen Birk, 1980: »Økonomiske afvejninger
i energiplanlægningen«. — I: »Symposium
om Danmarks energiproblemer«. Samfundsvidenskabeligt
Forlag 1980.
- 1980: »Træk ved boligmarkedets funktionsmåde«
i Jens Lundes: »Boligmarkedet under inflation«. -
SBI-Rapport 109. Statens Byggeforskningsinstitut.
Mossin, Axel, 1980: »Strukturøkonomi«. - Memo
nr. 85., Københavns Universitets Økonomiske Institut.
Møller, Flemming og Jørgen Estrup, 1980: »Kornformaling
i Senegal - et case-study i teknikvalg«. —
Københavns Universitets Økonomiske Instituts
blå memoserie nr. 92.
Nielsen, Gert Aage, 1980: »De danske input-output
koefficienters variation 1966-1975. - Københavns
Universitets Økonomiske Instituts Cykelafdelings
memoserie nr. 80.
Nielsen, Peter Erling, 1980: »Danske erfaringer med
et frit obligationsmarked.« - Socialøkonomen, 34.
årgang, nr. 10 (december), Oslo.
- 1980: »Opsparings- og investeringspolitik«. - Sparekassen.
- 1980: »Undervisningsnote om »Pengeteori««. -
Økonomisk Institut.
Norstrand, Rolf, 1980: »Variationen i primærkommunale
udgifter, specielt med henblik på store bykommuners
økonomiske problemer«. - Offentliggjort
i Jørgen Lotz (red.): De nordiske storbyer,
side 75-108. Kbh. 1980.
- 1980: »The choice Between Income Tax and Land
Tax in Danish Municipalities«. - Public Finance
nr. 3, 1980, s. 412-424.
Persson, Gunnar, 1980: »Skall sjukvården privatiseras?
«. - Ekonomisk debatt, nr. 4. Stockholm.
- 1980: »Conceptual colonialism: Progress or retrogression,
Issues in Labour Economics«. - Economy
& History.
Pruzan, Peter Mark og J. Krarup, 1980: »The impact
of distance on location problems«. - European
J. Operational Research 4 (1980) 256-269.
- og J. Krarup, 1980: »Challenging unsolved center
and median problems«. - In (S. Walukiewicz ed.)
Proceedings of the Zakopane Conference on Mathematical
Programming, Polish Academy of Sciences.
Rasmussen, P. Nørregaard, 1980: »Comments on
Erik Hook, The Role of the Public Sector in Scandinavia
«, (Bo Gustafsson (ed.). - Post-Industrial
Society, London 79.
- 1980: »En korrektion«. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift, 1979, nr. 2.
- 1980: »Den offentlige sektor«. - Memo nr. 96
(økonomisk Institut).
Sørensen, Christen, 1980: »Konvertible obligationer
og nogle skattemæssige konsekvenser - et case i
princippet om horisontal lighed«. - Juristen og
Økonomen nr. 2, 1980 pp. 33-44.
Sørensen, Troels Østergaard, 1980: »Nyere arbejdsmarkedsteorier
og den generaliserede Phillipskurve
«. - Nationaløkonomisk Tidsskrift, (under udgivelse
nr. 2, 1981).
Terkelsen, Frode, 1980: »Lineær algebra«. - Økonomisk
Institut.
- 1980: »Spilteori og skak«. Med introduktion af
Svend Hamann. Skakbogsamleren 5.
Thygesen, Niels, 1980: »Tasks for a European Monetary
Fund«. - THEMA, Economic and Financial
Papers edited by Instituto Bancario San Paolo
di Torino, Torino. (Tillige offentliggjort i Økonomisk
Instituts memoserie nr. 88).
- »The Private Use of the ECU: Some Economic
and Financial Issues«, i TrifTin, R. and A. L.
Swings, The Private Use of the ECU, Kredietbank,
Brussels. (Tillige olTentliggjort i Økonomisk
Instituts memoserie, nr. 89, og - i lidt ændret
udgave - i The World Economy, Vol. 3, nr. 2,
september 1980).
- 1980: »The European Monetary Fund: Concluding
Remarks«. — Banca Nazionale del Lavoro Quarterly
Review, september.
- 1980: »Penge- og kreditpolitiske udviklingstendenser
i andre lande«. - Socialøkonomen, 34. årgang,
nr. 10 (december), Oslo.
- 1980: »Norsk penge- og kreditpolitik set udefra«,
ibid.
- 1980: »Substitution af nye reserveaktiver for guld
Institutter 83
og nationale valutaer gennem IMF og en europæisk
fond«. - I Jespersen, J. og N. Thygesen, Noter
til international økonomisk teori. Økonomisk Instituts
memoserie nr. 91.
- 1980; »Memorandum on Monetary Policy«, i
Treasury and Civil Service Committee, House of
Commons, Memoranda on Monetary Policy (Vol.
Il), London.
Vind, Karl, 1980: »Matematisk Økonomi. - Forskning
og Samfund«, særnummer, maj 1980.
- 1980; »Korte bemærkninger til Niels Kærgård;
Grænsenytteteorien og den Matematiske Økonomis
Gennembrud I Danmark«. — Økonomisk Institut,
august 1980.
Westergård-Nielsen, Niels, 1980; »A Theoretical
and Empiricai Analysis of a Job Search Model for
a Professional Labor Market«. Memo 74, Cykelafdelingen.
- 1980; »Job Search in a professional Labor Market,
Discussion Paper«. - Institute for Research on Poverty,
University of Wisconsin.
Westergård-Nielsen, Niels, 1980; »Trends in Public
Employment in Denmark 1921-1977 and its Determinants
«. - International Institute of Public
Finance, Conference Papers.
Waagstein, Thorbjørn, 1980; »Monopol, teknologisk
udvikling og investering i barrierer. - Økonomisk
Instituts blå memoserie, memo nr. 94.
Ølgaard, Anders, 1980; »The pattern of Danish prices,
during the 1970s and Danish economic policy
«. - Blåt memo fra Københavns Universitets
Økonomiske Institut nr. 87.
- 1980; »Økonomi og boliger« og »Nye vilkår for
fremtidens ejere og lejere«. — Byggeriet i en urolig
tid, Rolighedskonference, pp. 8—27 og 76-82.
- 1980; »The Danish Economy«. Collection studies.
- Economic and Financial Series no. 14. - Commission
of the European Communities. 255 sider.
- 1980; »Konkurrenceevnen og samfundsøkonomien
«. - Provinsbankens temablad, maj/juni.
b. Videnskabelige arbejder under offentliggørelse.
Blad, Michael C., 1980; »Exchange of Stability in a
Disequilibrium Model«. - Kommer i Journal of
Mathematical Economics.
- 1980; »A Generic Description of the Evolution of a
Disequilibrium Economy by Exchange of Stability
«. - Kommer i serien »Progress in Mathematics
« Redaktion: J. Coates og S. Helgason. Birkhåuser.
- & Zeaman, E. C., 1980: »Oscillations between
Repressed inflation and Keynesian equilibria due
to Inertia in Decision Making«. — Kommer i Journal
of Economic Theory.
Estrup, Hector, 1980: »Ørsted og Pengereformen
1813«
Grodal, Birgit, 1980; »A proof of the Kemeny-Morgenstern-
Thompson theorem on the number of
economic von Neumann equilibria. - Institute of
Economics, University of Copenhagen.
Hjorth-Andersen, Chr., 1980; »Price and quality of
industrial products; Some results of an empiricai
investigation. - Kommer i Scandinavian Journal
of Economics.
Gupta, Yash P., 1980; »On misspecification in a linear
regression model — a reinterpretation. - Økonomisk
Institut, memoserie.
Keiding, Hans, 1981; »Existence of Budget Constrained
Pareto Eflicient Allocations«. - Kommer
i Journal of Economic Theory.
- og Anders Borglin, 1981; »Existence of Equilibrium
without Walras' Law«. - Kommer i Moeschlin,
O. and Pallaschke, D. (eds.), Proceedings
from Seminar on Game Theory and Mathematical
Economics, North-Holland.
- R. E. Burkard, J. Krarup, P. M. Pruzan, 1980; »A
Relationship Between Optimality and Efiiciency
in Multicriteria 0-1 Programming Problems«. -
Kommer i European Journal of Operations Research.
Koch, Carsten, 1980; »Dialektik som generalisation
— et eksempel fra nyere marxistisk værditeori«. -
Ålborg Universitetscenter.
Mortensen, Jørgen Birk, 1980; »Nogle metodiske
aspekter af ligevægtsdiskussionen inden for nyere
økonomisk teori«. - I; »Økonomi og videnskabsteori
«. Ålborg Universitetscenter.
Mossin, Axel, 1980; »Relative Price Positions in Oligopolistic
Price Formation. — Københavns Universitets
Økonomiske Institut.
Persson, Gunnar, 1980; »Offentlig sektor och statsliga
foretag«. - Historisk tidsskrift, 1981. Stockholm.
- 1980; »Allokeringsprocesser på arbetsmarknaden
i SFI. - Arbejdsløshedsundersøgelserne, bind 3,
1981, København.
Pruzan, Peter Mark og J. Krarup; »Reducibility of
Minimax to minisum 0-1 programming problems
«. - European J. Operational Research
(forthcoming).
- og J. Krarup; »Uncapacitated facility location«. -
Annals of Discrete Mathematics (forthcom.)
- R.E. Burkard ogj. Krarup: »Efficiency and optimality
in minisum, minimax 0—1 programming
problems«. — European Journal of Operations Research.
- R. E. Burkard, H. Keiding og J. Krarup; »A relationship
between optimality and efficiency in multicriteria
0-1 programming problems«. - European
Journal of Operations Research.
Sørensen, Peter Birch, 1980; »Kapitalismens lange
bølger; Myte eller realitet?« (Bringes i det kom84
Universitetets årbog 1980
mende nummer af Nordisk Tidsskrift for Politisk
Økonomi).
T hygesen, Hans, 1980; »Regulering af pengeinstitutternes
indlån«. - Fagskrift for Bankvæsen. 1981.
Thygesen, Niels, 1980; »Bank Management in a
Changing Domestic and International Environment,
The Challenges of the Eighties; Final Report
«. - I; Fair, D. (ed.) Proceedings of the 1980
Colloquium of Société Universitaire Européenne
de Recherches Financieres (SUERF), ofTentliggøres
1981 af Sijthoff & NoordhofT, Alphen an den
Rijn, Holland.
- 1981; »The European Monetary System; An Approximate
Implementation of the Crawling Peg?«,
offentliggøres 1981 i Williamson, J. (ed.). Exchangerate
Rules; the Theory, Performance and Prospects
of the Crawling Peg, Macmillan, London.
- »The European Monetary System; Is the Adjustable
Peg a Viable Option?«. - Offentliggøres
1981 i Proceedings of Conference on Currency
Competition and European Monetary Union, Institutum
Europæum, Brussels.
- 1980; »Monetary and Exchange-Rate Policies in
the 1980s«. - Indlæg ved International Symposium
on Industrial Policies for the 80s, afholdt af
OECD og Spaniens industriministerium (under
offentliggørelse af sidstnævnte.)
- 1980; »Monetary Policy in Western Europe - Some
Perspectives on Changes in Design and Use«.
- Offentliggøres i Boltho, A. and C. Allsopp
(eds.), The European Economy Since 1950, Oxford
1981.
Waagstein, Thorbjørn, 1981; »Monopolistisk konkurrence
og teknologisk udvikling«. - Nordisk
Tidsskrift for Politisk Ekonomi, nr. 11.
Afsluttende specialeopgaver for statsvidenskabelige studerende
(store opgaver)
Andersen, Carsten; Det skattemæssige indkomstbegreb.
Andersen, Jens Lyster; Bornholms erhvervsudvikling
efter 1945.
Andersen, Ole Winkler; Markedskategorierne og
den sovjetiske producentgodefordeling.
Andersen, Torben W.; Aggregering i input-output
modeller med særligt henblik på de sovjetiske resultater.
Angelo-Nielsen, Ulla; Statens styring af kommunernes
ressourceforbrug på folkeskolen.
Arnskjold, Jette M.; Handelsstrukturen og dens udvikling
i Danmark i 1800-tallet.
Badsberg, Jørgen; Job- og samarbejdsudvikling.
Bendix, Christian; Sønderjyllands økonomiske historie
1900-39, med særligt henblik på beskrivelsen
af de forskelligheder, der gjorde sig gældende ved
Genforeningen, og forsøgene på at løse de herved
opståede problemer.
Birnbacher, Gert; Inflationens politiske økonomi.
En undersøgelse af udviklingen i de kendte inflationsteoriers
»samfundsmodel«, samt en oversigt
over og vurdering af de seneste års forsøg på at
inddrage tværvidenskabelige aspekter i inflationsforklaringer.
Bjerre, Mads F.; Om virksomhedens økonomiske
styring - herunder en kritisk gennemgang af senere
udviklingsfaser i teoridannelsen.
Bjerre-Nielsen, Henrik; Nyere resultater i marxistisk
økonomi.
Blendstrup, Claus V.: Boligydelsen.
Bruun-Schmidt, Anders; Direkte forbrugsskat.
Budde, Jørgen; Samfundsøkonomiske vurderinger af
menneskeliv.
Bøttger-Rasmussen, Niels; Perspektiver for erhvervenes
forsyning med ansvarlig kapital - med særlig
vægt på en diskussion af erhvervslivets Vilkår
og muligheder for finansiering via aktiemarkedet.
Christensen, Hans Mølgaard; Arbejdsmarkedsteorier
- En analyse af arbejdsmarkedsteorier med
særligt henblik på analyse af modeller med heterogen
arbejdskraft.
Christophersen, Cyril; Den kollektive varmeforsyning.
Dahlgaard, Tullia & Jakob Dynnes Hansen; Ungdomsarbejdsløsheden
og indsatsen mod denne i
Danmark 1970-79.
Duer, Henrik; Indpasningsproblemer og samfundsmæssige
barrierer mod vedvarende energi.
Ebsen, John; Rentepolitikken i 1970'erne.
Eilersen, Claus; Integration af EF-landenes finanspolitik.
Etvvil, Preben; Forskellige aspekter ved arbejdsløsheden
i Danmark 1900-1945.
Fock, Lars; En analyse af arbejdskonflikter med særligt
henblik på udviklingen i Danmark i de senere
år.
Godtfredsen, Finn; Boligopvarmning i Danmark.
Gottlob, Martin; Arbejderbeskyttelse i den danske
industri 1870-1901.
Griiner, Elisabeth; Migration. En belysning af teorien
og en empirisk analyse.
Hallas, Holger; Organisationsteori set i et kybernetisk
perspektiv.
Hansen, Annemarie & Orla Skrubbeltrang; Sociale
ydelser og arbejdsmarkedstilknytning. En analyse
af socialpolitikkens funktionsmåder i relation til
nogle udvalgte sociale ydelser, der bestemmes af
og har betydning for modtagernes tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Hansen, Birgit; Horisontal lighed og aspekter af det
personlige indkomstskattesystem.
Hansen, Bodil Olai; Nogle aspekter af teorien om
Institutter 85
udenrigshandel og vækst.
Hansen, Jakob Dynnes & Tullia Dahlgaard: Ungdomsarbejdsløsheden
og indsatsen mod denne i
Danmark i 1970-79.
Hansen, Nis Graulund: Arbejdskraft og arbejde i
den kapitalistiske produktionsproces.
Hansen, Steffen E.: Nogle bolig- og socialpolitiske
problemstillinger forbundet med de ældres boligforhold.
Hansen, Tom B.: Landbrugsudviklingen i Kenya.
En analyse af landbrugsudviklingen i Kenya med
særligt henblik på at beskrive småbrugenes rolle i
denne udvikling. Desuden en vurdering af disse
brugs fremtidige placering i Kenyas landbrugsstrategi.
Hasager, Leif: Fastprismodeller i udenrigshandelsteori.
Heidemann, Robert & Carsten West: Erhvervspolitik
i Danmark, specielt med henblik på (amts-)
kommunernes muligheder for at føre erhvervspolitik.
Hoeck, Jens Peter: Pris- og konkurrenceforhold på
markedet for nåletræ i Danmark.
Holm, Kjeld: Regionale økonometriske konjunkturmodeller.
Jakobsen, John Karl: Organisationen og dens omgivelser
- belyst ved nyere organisationsteori.
Jensen, Anders Munk: En analyse af EF's fælles
landbrugspolitik, specielt med henblik på udviklingen
i den førte prispolitik.
Jepsen, Jørn: Danske virksomheders eksportstrategi
med særligt henblik på forskningsintensive brancher.
Jørgensen, Flemming: Interaktivt system til budgettering
i små og mellemstore sparekasser.
Jørgensen, Hans Duus: Ricardo, SrafTa og nyere
økonomisk teori.
Jørgensen, Henning A.: Forbrug af varige goder set
på baggrund af forskellige adfærdsteorier.
Kristensen, Jens Pagter: Forbrugersuverænitet og
præferencedannelse.
Kiihl, Hans Henrik: Evaluering af de forebyggende
livmoderhalskræftundersøgelser i Frederiksborg
amtskommune.
Køllner, Mogens: Styringsproblemer i det danske finansielle
system i 70'erne.
Larsen, Lars Grupe: De kommunale finansers konjunkturpolitiske
virkninger og den statslige styring
heraf.
Lauritzen, Finn C.: Anvendelsen af input-output i
den makro-økonometriske analyse.
Liliegreen, Curt: Økonomisk politik i den duale økonomi.
Madsen, Niels Kristian: Lønudviklingen på det danske
arbejdsmarked i 1970'erne — en undersøgelse
af lønrelationernes konjunkturafhængighed inden
for gruppen af arbejdere.
Madsen, Torben Pagh: En model for det danske kartoffelmarked.
Mulvad, John: Økonomistyring i en servicevirksomhed
- belyst ved eksempler fra et rengøringsselskab.
Møller, Bo: Pris- og avancelovgivningen i Danmark i
60'erne og 70'erne.
Møller, Karsten N.: Valutakursrisikoens indflydelse
på virksomhedens finansielle struktur.
Nielsen, Jørgen: En kritisk analyse af dualmodeller
for u-landene.
Nielsen, Lars Tyge: Optimal states in exchange economies.
Nielsen, Niels Chr.: Kommunen og fritidsanvendelsen.
Nylén, Torben: Edb-teknologi, baggrund og konsekvenser.
Nørskov, Annie: Indkomstskattens og den direkte
forbrugsskats indflydelse på opsparingen.
Olsen, Robert Graugaard: Danmarks penge- og valutapolitik
fra 1931 til 1935.
Pedersen, Mogens: Les notions de développement et
de sous-développement dans le discours economique
et leur enjeux: Essai de critique.
Pedersen, Ole Høj torp: Behovet for - og efterspørgslen
efter - somatiske sygehusydelser, belyst ved
eksempler.
Petersen, Chr. Ettrup: CRISIS, en international
transmissionsmodel.
Piper, Jens N.: Beskæftigelsesudviklingen i dansk
landbrug i 1960'erne og 1970'erne med henblik på
afpolitiseringen af erhvervet.
Pløger, Ellen: Struktur og udvikling i Danmarks
energiforbrug 1966-75.
Rehder, Teddy: Boligfinansiering med statslån. Indeks-
eller nominelle annuitetslån.
Rode, Christian B. O.: En model for efterspørgslen
efter personbiler i Danmark.
Schmidt, Leif Høst: En diskussion af kommunale
edb-orienterede totalplanlægningsmodeller — teori
og praksis.
Skrubbeltrang, Orla & Annemarie Hansen: Sociale
ydelser og arbejdsmarkedstilknytning. En analyse
af socialpolitikkens funktionsmåder i relation til
nogle udvalgte sociale ydelser, der bestemmes af
og har betydning for modtagernes tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Strandskov, Jesper: Nyorienteringer i udenrigshandelens
teori: den neo-teknologiske hypotese.
Støtt, Jakob T.: EMS - en mulig indretning af et
crawling peg regime?
Sørensen, Jens: Ejerlejligheder og kapitalgevinster.
Sørensen, Peter Birch: Kapitalismens lange bølger.
En oversigt over teoretiske og empiriske undersøgelser.
Therkildsen, Alf: Industriens udvikling i Danmark
1920-39.
86 Universitetets årbog 1980
Tofte, Poul-Erik: Valutastyring i store virksomheder.
Trampe, Ulrik: Strategisk portefølje styring af koncernvirksomheder
med vægt på produkt/markeds
styrings modeller.
Voltelen, Jakob: Human-Capital-teorien og søgningen
til de danske universiteter fra 1960 til 1976.
Weinreich, Kirsten: En analyse af Dichs »Den herskende
klasse«.
Wernerfelt, Karsten: De senere års diskussion af eurovalutamarkederne
med særligt henblik på
spørgsmålet om international likviditetsskabelse
og myndighedernes behov og mulighed for indgreb.
West, Carsten & Robert Heidemann: Erhvervspolitik
i Danmark, specielt med henblik på (amts-)
kommunernes muligheder for at føre erhvervspolitik.
Winther, Henrik: Varemarkedsmodeller for internationale
råvarer.
Wolf, Thure: Markov-processer i dansk sundhedsplanlægning.
Zachariassen, Sven: Dansk landbrug efter EF-tilslutningen
1973-79.
Zibrandtsen, Bastian: Grundlaget for en tværgående
prioritering i det flerstrengede fjerntrafiksystem
mellem Øst- og Vestdanmark.
Licentiatajhandlinger:
Waagstein, Thorbjørn: »Monopol, teknologisk udvikling
og investering i barrierer«.
Fuchs, Michael »Aspects of Monetary Policy as
an Element of Stabilization Policy in Open Economies
«.
Gaster:
Følgende gæster har i længere tid opholdt sig ved
Økonomisk Institut:
Erik Amundsen, Økonomisk Institut, Bergen Universitet.
Zsuzsa Kapitåny, Det Ungarske Videnskabsakademis
Økonomiske Institut.
Rejser:
Michael C. Blad har været på længerevarende studieophold
ved University of California, Berkeley
og CEPREMAP, Paris.
Niels Westergård-Nielsen har i perioden september
79 til juni 80 samt i oktober og november
80 været på studieophold ved Department of Economics,
University of Wisconsin — Madison,
U.S.A.
Jørgen Birk Mortensen
Statistik
Statistisk institut
Stab:
2 professorer, 1 docent, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 2 forskningsrådsstipendiater,
3 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Ved Statistisk Institut drives forskning inden for områderne
teoretisk statistik og demografi.
Teoretisk Statistik (Erling B. Andersen, Gorm Gabrielsen
(fratrådt 31/7-80), Nils Kousgaard, Niels-
Erik Jensen, Anders Milhøj, Jon Stene, Mogens
Weinreich).
Hovedsigtet med forskningen inden for teoretisk statistik
er udviklingen og afprøvningen af sandsynlighedsteoretiske
modeller samt disses anvendelse på
data af samfundsvidenskabelig karakter. Forskningen
foregår hovedsageligt indenfor følgende områder:
dataindsamlingsteori, regressions- og tidsrækkeanalyse
samt analyse af kategoriserede data.
Regressions- og tidsrækkeanalyse
Regressionsmodeller anvendes hyppigt ved beskrivelser
af sammenhænge mellem økonomiske variable.
Niels-Erik Jensen gennemfører en systematisk undersøgelse
af en række produktionsfunktioner, hvori
det vises, at en produktionsfunktion bl.a. kan karakteriseres
ved sin expansionsvej. Der arbejdes med
udviklingen af et EDB-program til en grafisk fremstilling
af expansionsvejen. Til beskrivelsen af produktionsfunktionen
anvendes ikke lineære regressionsmodeller,
og der foretages undersøgelser af statistiske
inferensproblemer i disse modeller.
Gorm Gabrielsen har arbejdet med anvendelsen
af tunghalede fordelinger til beskrivelse af variationen
i restleddet i regressionsmodeller.
Herudover arbejdes der med multikollinearitetsproblemer,
dvs. problemer der opstår i forbindelse
med forekomsten af næsten lineære relationer mellem
en regressionsmodels forklarende variable, samt
med specifikationsproblemer i regressionsmodeller.
Observationer af økonomiske variable foreligger
ofte i form af tidsrækker. En tidsrække er en samling
observationer ordnede efter observationstidspunktet.
Det karakteristiske træk ved tidsrækker er den
ofte ret stærke afhængighed mellem observationer
foretaget med kort tidsafstand. Anders Milhøj arbejInstitutter
87
der med metoder til analyser af en- og flerdimensionale
tidsrækker, baseret på anvendelsen af periodogrammet.
De anvendte modeller er formulerede i
tidsdomænet, men rent teknisk udføres analysen i
frekvensdomænet.
Der er udarbejdet EDB-programmer til bestemmelse
af maximum likelihood estimater for parametrene
i gaussiske ARMA-modeller samt i regressionsmodeller,
hvis restled følger en gaussisk
ARMA-model.
Dataindsamlings teo ri
Dataindsamlingsteorien er en betegnelse for de metoder,
der benyttes ved indsamling og analyse af statistiske
data fra en veldefineret population med henblik
på at drage konklusioner om forholdene i populationen.
Dataindsamlingsteorien omfatter bl.a. den
såkaldte stikprøveteori, der består af metoder til
planlagte udvælgelser af stikprøver fra endelige populationer
med henblik på, med de mindst mulige
omkostninger, at drage konklusioner med den
mindst mulige usikkerhed om forholdene i de populationer,
fra hvilke stikprøverne er udvalgte.
Stikprøveteorien anvendes hyppigt i forbindelse
med menings- og holdningsundersøgelser. Jon Stene
har beskæftiget sig med konsekvenserne af ufuldstændig
registrering og bortfald i sådanne undersøgelser,
herunder også hvilke forhold der forårsager
bortfaldet, og hvorledes der kan korrigeres herfor.
Jon Stene har endvidere arbejdet med metoder til
bearbejdning af data fremkommet ved ikke-planlagte
undersøgelser. Sådanne data indsamles f.eks. med
henblik på at bestemme sandsynligheden for, at et
individ i en given gruppe, f.eks. en familie har et
specifikt kendetegn (en erhvervssygdom eller en arvelig
sygdom). Data indsamles her ved, at en familie
eller gruppe indgår i undersøgelsen, såfremt det konstateres
at et eller flere af dens medlemmer har det
pågældende kendetegn. Der foreligger ofte ufuldstændige
oplysninger om, hvorledes de pågældende
data er indsamlede, og der kan endog være tale om,
at forskellige metoder har været anvendt for samme
materiale. De udviklede metoder er blevet afprøvede
på forskellige materialer, bestående af data fra familier
med nedarvede sygdomme.
Kategoriserede data
Kategoriserede data optræder f.eks. i form af antalstabeller,
hvor en række enheder eller individer opdeles
efter to eller flere kvalitative kriterier, i form af
spørgeskemaundersøgelser og i forbindelse med psykologiske
tests som f.eks. intelligensprøver.
Erling B. Andersen har færdiggjort en bog, hvis
hovedindhold består af teorien for anvendelsen af
statistiske metoder til analyse af diskrete data, specielt
med henblik på anvendelser indenfor samfundsvidenskaberne.
Herudover har han hovedsageligt
beskæftiget sig med problemer i tilknytning til latent
strukturanalyse. Latente variable er ikke observerbare
størrelser, der er knyttet til f.eks. individerne i
en population. De kan være mål for mentale egenskaber
som intelligens, holdning, tilfredshed mv. Det
statistiske grundlag for analysen er observationer af
de såkaldte manifeste variable, der afhænger stokastisk
af de latente variable. Dette arbejde udføres i
samarbejde med Mogens Weinreich, der har implementeret
edb-metoder til latent strukturanalyse.
Herudover har Mogens Weinreich beskæftiget sig
med anvendelsen af faktoranalyse i forbindelse med
økonomiske problemstillinger.
Nils Kousgaard har beskæftiget sig med analysen
af data frembragt ved anvendelsen af parvise sammenligninger,
dvs. en forsøgsplan, ved hjælp af hvilken
egenskaberne ved en række genstande vurderes
gennem sammenligninger af genstandene to og to.
Udfaldet af en sammenligning består af en rangordning
af de to genstande, f.eks. en subjektiv vurdering
af, hvilken af de to genstande der foretrækkes. Arbejdet
har bl.a. bestået i en sammenligning af forskellige
metoder til estimation af parametrene i modeller
af Bradley-Terry typen på grundlag af Monte Carloeksperimenter.
Herudover har Nils Kousgaard i
samarbejde med psykologer på Amtssygehuset
Nordvang beskæftiget sig med en analyse af personlighedstesten
MMPI.
Kategoriserede data forekommer også i forbindelse
med undersøgelser, hvor man søger at vurdere
sandsynligheden for at et individ har et givet kendetegn.
Sådanne data er ofte fremkommet ved metoder
som beskrevet i afsnittet om dataindsamlingsteori,
hvilket fører til særlige metodeproblemer. Jon Stene
har udviklet sådanne analysemetoder og afprøvet
dem dels på materialer vedrørende sygdomme, der
skyldes kromosomabnormiteter, dels på materialer,
hvor sandsynligheden for at et barn har en given
medfødt misdannelse afhænger af såvel faderens som
moderens alder. Disse undersøgelser foretages i samarbejde
med Kinderpoliklinik der Universitåt Miinchen.
Demografi. (Otto Andersen (orlov fra 1/8-80), Hans
Oluf Hansen, Graham Leeson, P. C. Matthiessen).
Demografi vedrører beskrivelse af befolkningens
struktur og vækst samt måling og analyse af de faktorer,
der er bestemmende herfor, nemlig fødsler,
dødsfald, vandringer, vielser og skilsmisser. Kvalificerede
skøn over totalbefolkningens og udvalgte befolkningsgruppers
fremtidige størrelse betegnes befolkningsfremskrivninger.
De nordiske landes kildematerialer til belysning af
de økonomiske, sociale og befolkningsmæssige for7
Årbon 1980
88 Universitetets årbog 1980
hold gennem de seneste 2-300 år er, i sammenligning
med situationen i de fleste andre lande, af en
usædvanlig fylde. De lange traditioner for personregistrering,
den fortsatte udvikling af den oflentlige
statistik samt tilkomsten af moderne individ-orienterede
registre på EDB-basis i disse befolkninger frembyder
endvidere enestående muligheder for en nutidsorienteret
demografisk forskning .
Den demografiske forskning ved Statistisk Institut
er koncentreret om analyse af udvalgte aspekter af
befolkningsudviklingen i de nuværende industrilande
gennem de seneste 2-300 år. Disse samfund
overgik i denne periode fra høj til lav fertilitet og
dødelighed (den demografiske transition). Endvidere
er arbejdet med implementering og anvendelse af
moderne demografisk-statistiske metoder på såvel
fortidige som nutidige data blevet videreført.
I det forløbne år har følgende emner været behandlet:
Den demografiske aldring af befolkningen i
industrilandene, dens demografiske forudsætninger
og økonomiske og sociale konsekvenser (Graham W.
Leeson og P. C. Matthiessen); Fødsels- og dødelighedsniveauets
variation i Danmark i det 19. og 20.
århundrede (Otto Andersen og P. C. Matthiessen);
kortsigtede fertilitetsfremskrivninger på grundlag af
det registrerede antal graviditeter (P. C. Matthiessen);
Analyse af spædbørns- og voksendødeligheden
i Grønland og Danmark i 1970'erne samt analytisk
glatning af vielseskurver for udvalgte norske
fødselskohorter i det 20. århundrede; analyse af varigheden
af patientindlæggelser; analyse af overgang
fra arbejdsstyrken til status som pensionsmodtager
(Hans Oluf Hansen); videreudvikling af manpower
planlægningsmodeller til bestemmelse af rekrutterings-,
forfremmelses- og pensioneringspolitik i
hierarkiske systemer (Graham W. Leeson).
Andet:
Erling B. Andersen er national redaktør ved Scandinavian
Journal of Statistics samt associate editor ved
Psychometrica. Jon Stene har i 6 uger opholdt sig
ved'Kinderpoliklinik der Universitåt Miinchen.
Publikationer:
Andersen, Erling B., 1980: Discrete Statistical Models
with social science applications. - North Holland
Publishing Go. pp. 383.
Gabrielsen, Gorm, 1980: On the existence and uniqueness
of a maximum for a real valued function.
- USI Research Report, 61, pp. 9.
Hansen, Hans Oluf, 1980: From Natural to controlled
fertility as a factor in the process of economic
and social development in Greenland c.
1851-1975. - I. H. Leridon and J. Menken: Natural
fertility - Fecondité naturelle, IUSSP, Ordina
Editions, Liége, pp. 493-547.
- , 1979: Behovet for arkivalsk materiale i demografisk
forskning. — Arkiv, Tidsskrift for arkivforskning.
Rigsarkivet, pp. 285-293.
Hoem, J. M., Madsen, D., Hansen, H. O. and Rennermalm,
B., 1980: Experiments in modelling recent
Danish fertility curves. - Working paper No.
28. Forsikringsmatematisk Laboratorium, KU.
Publiceres i Demography.
Kousgaard, Nils, 1980: Analysis of data from paired
comparison experiments by the logit method. -
USI Research Report, 67. pp. 29.
- , 1980: A Monte Carlo study of the properties of
the logit and the m.l.estimator of the parameters
of the Bradley-Terry model for binary paired
comparisons. - USI Research Report, 69, pp. 27.
Leeson, Graham, W., 1980: Expected length of service
- Denmark/England. - The Police Journal,
vol. LIII, No. 1, pp. 43-51.
- , 1980: A projection model for the hierarchial
manpower systems. - Journal of Operations Research,
vol. 31, pp. 247-256.
- , 1980: Recruitment and wastage from the Danish
police force, 1967-1978, I. Origins and immediate
consequences of manpower oscillations. — USI
Research Report, 63, pp. 22.
- , 1980: Recruitment and wastage from the Danish
police force, 1967-1978. -II. Expectations of service
and recruitment halving times. - USI Research
Report, 73, pp. 36.
- , 1980: Recruitment and wastage from the Danish
police force, 1967-1978, III. Recruitment problems
in the 1980's. - USI Research Report, 74,
pp. 29.
Milhøj, Anders, 1980: Estimating integrals of the
log-spectrum. — USI Research Report, 62, pp. 34.
- , 1980: Experience using exact gaussian maximum
likelihood estimation on short parts of the series of
price for fiesh. - USI Research Report, 68, pp. 18.
Stene, Jon, 1980: Detection of regulation of family
size after births of affected individuals. - Advances
in Applied Probability, 12, 10.
- , 1980: Probability distributions arising from the
ascertainment and the analysis of data from human
families and other groups - USI Research
Report, 65, pp. 50.
- 1980: Probability distributions in the analysis of
panmixis in the dominant-recessive case from human
family data. - USI Research Report, 66, pp.
33.
- , 1980: Gomparisons of assumptions for certain
types of ascertainment models and possibilities to
check the assumptions. - USI Research Report,
70, pp. 35.
- , 1980: Vateral ter-Effekt. - I 14. Informationsblatt
iiber die Dokumentation der Untersuchungen im
Institutter 89
Rahmen des Schwerpunktprogramms »Prånatale
Diagnostik Genetisch Bedingter Defekte« Der
Deutschen Forschungsgemeinschaft. - Red. J.-D.
Murken, S. Stengei-Rutkowski, pp. 6.
Weinreich, Mogens, 1980: Maximum likelihood factor
analysis in economics — USI Research Report,
71, pp. 15.
- , 1980: An SAS implementation of the Rasch-item
analysis with two answer categories. — USI Research
Report, 72, pp. 40.
Wirtz, A., Stengei-Rutkowski, S., Stene, J., Frankenberger,
R., Krauss, C., Albert, A., Gotz-Sothmann,
M., Murken, J., 1980: Prånatale Diagnostik
bei Eltern mit einer balanzierten chromosomalen
Strukturaberration. - Geburtshilfe and
Frauenheilkunde, 40, pp. 575—592.
Nils Kousgaard.
Samfundsfag, sociologi 8c antropologi
1. Institut for samfundsfag
Stab:
3 professorer, 22 lektorer, 1 stipendiat, 24 eksterne
lektorer, 8 undervisningsassistenter og 4 TAP
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er præget af, at
medarbejderne har forskellig faglig baggrund, (politologisk,
historisk, økonomisk, sociologisk, etc.), af
den studieplanmæssige opdeling i underdiscipliner,
samt af at flere forskningsprojekter er af tvær- eller
flervidenskabelig karakter. Fælles er interessen for
studiet af politik - instituttets engelske navn er da
også »Institute of Political Studies«. Endvidere er
instituttet medlem af European Consortium for Political
Research, en sammenslutning af ca. 100 politisk-
videnskabelige institutioner i Europa. Hvert år
deltager et antal medarbejdere med papers i Ecpr's
»Joint Sessions of Workshops«.
Følgende inddeling, som dog ikke bygger på særlig
nøjagtige inddelingsprincipper, kan give en opfattelse
af den forskning, der finder sted på instituttet.
1. Komparativ politik
Dette er det mest omfattende af instituttets forskningsområder,
men også det mest heterogene. Det
omfatter studier i politisk teori (Henning Bregnsbo,
Torben Grage, Ib Damgaard Petersen, Gunnar
Sjoblom), politiske doktriner (Torben Grage, Leni*
nart Lundquist), parlamentsforskning (Tove Lise
Schou), politiske partier (Lars Bille, Gunnar Sjoblom),
interesseorganisationer (Tage Bild, Henning
Bregnsbo), valg og vælgere (Karl-Henrik Bentzon,
Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg, Kirsten
Thomsen), massemedier (Steen Sauerberg), politisk
socialisering (Søren Villadsen), politisk udvikling
(Holger Bernt Hansen, Roger Leys, Ole Karup Pedersen,
Tove Lise Schou).
2. Forvaltning og administration, herunder planlægning
(Peter Bogason, Lennart Lundquist), regionalpolitik
(Peter Bogason, Leif Pedersen, Søren Villadsen),
kommunalpolitk (Karl-Henrik Bentzon, Leif Thomsen,
Søren Villadsen), Almen organisationsteori
(Henning Bregnsbo, Lennart Lundquist), international
forvaltning (Bertel Heurlin).
3. International politik, herunder udenrigspolitik og
forsvarspolitik (Wilhelm Christmas-Møller, Bertel
Heurlin, Ole Karup Pedersen, Ib Damgaard Petersen,
Tove Lise Schou, Christian Thune).
4. Økonomi og politik, herunder konjunkturpolitik, industripolitik,
statsforetagender, indkomstpolitik
(Lars Bille, Peter Dencik, Per Kongshøj Madsen),
politik i forhold til multinationale foretagender
(Christian Thune).
5. Metodologi, herunder datalogi og simulation, surveyteknik
(Willy Johannsen, Leif Pedersen, Ib Damgaard
Petersen).
Skriftserier:
Instituttet udgiver tre forskellige skriftserier: arbejdspapirer
(gul serie), lærebøger m.m. (rød serie)
samt forskningsrapporter (blå serie). Disse serier
startede 1975, og hidtil er der udgivet ca. 85 arbejder
i serien af arbejdspapirer, ca. en snes stykker i serien
af lærebøger m.m. samt ca. 50 i serien af forskningsrapporter.
Medlemskab i redaktioner:
Tage Bild er kontaktmand for »Håften for Kritiske
Studier«, Peter Bogason er redaktør for »Økonomi
og Politik«, Peter Dencik er medlem af redaktionen
for »Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi«, Bertel
Heurlin er medlem af redaktionskomiteen for »Cooperation
and Conflict«, Lennart Lundquist er bitr.
redaktionssekretær for »Statsvetenskaplig Tidskrift
«, Per Kongshøj Madsen er redaktionssekretær
for »Nordisk Tidskrift for Politisk Økonomi«, Ib
Damgaard Petersen er medlem af redaktionen for
forlaget »Politiske Studier«, Steen Sauerberg er
medlem af Advisory Board for Dansk Data Arkiv,
90 Universitetets årbog 1980
Gunnar Sjoblom er medlem af Editorial Board for
»Scandinavian Political Studies«, Christian Thune
er medlem af redaktions udvalget for »Økonomi og
Politik« og redaktør af »Dansk Udenrigspolitisk Arbog
«, Søren Villadsen er medlem af og redaktør for
forlaget »Politiske Studier«.
Publikationer:
Bogason, Peter, 1980; Changes in Control Patterns
in the Danish Politicai System 1966-1980. - Instituttets
Arbejdspapir 1980/5.
- 1980; Decentralisering og planlægning - Byplan
1980;1, s. 17-22.
- 1980; Centrum og periferi. Den offentlige sektors
regional-økonomiske betydning. - Instituttets Arbejdspapir
1980/4 (sammen med E. Roth).
- 1980; En strategisk planform. - Dansk byplanlaboratorium,
udg. Regionplan, hvad nu, s. 67-73.
- 1980; Denmark. - D. Yuill, K. Allen, eds., European
Regional Incentives, Glasgow 1980, p.
105-134.
- 1980; Politologiske aspekter ved By- og regionforskningen.
- Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, København (med S. Villadsen og
J. J. Paludan).
- 1980; Introduktion til Politik. Det politisk-administrative
system i Danmark, Gyldendal (med 1. -
L. Bogason)
Bregnsko, Henning 1980; Marxismens elendighed.
En vurdering af en alternativ videnskabs konstituerende
bestanddele. - Berlingske lexikonbibliotek
nr. 146, 1980.
- 1980; Interesseorganisationer - hvad er det? — s.
200-207 i Henrik Boegh, Henning Gade, Samfundslære,
Schønberg 1979.
Dencik, Peter, 1980; Socialist Structure Policy as a
Revolutionary Reform. - Forskningsrapport
1980/7.
Grage, Torben, 1980; »The Age of Ideology« and
»The Age of Democracy«; Some Reflections on
the Quest for a Concept of Ideology. - M. Cranston,
P. Mair, eds., Ideology and Politics, Publications
of the European University Institute, Firenze
1980, Sijthoff og Klett-Cotta.
Hansen, Holger Bernt, 1980; European Ideas, Colonial
Attitudes, African Realities — a Case Study
from Uganda. - International Journal of African
Historical Studies, vol. 13;2;1980. udg. af African
Studies Center, Boston University.
Heurlin, Bertel, 1980; Kina som militærmagt. — Instituttets
Arbejdspapir 1980/13.
- 1980; Kinesisk strategi og forsvarspolitik, - Instituttets
arbejdspapir 1980/14.
- 1980; Spænding - afspænding. Detentepolitikken i
perspektivet af det internationale dominerende system.
- Instituttets Arbejdspapir 1980/15, præsenteret
ved det internordiske seminar »Spænding
- afspænding; globalt og regionalt«, dec. 1980, Institut
for Samfundsfag.
- 1980; Det internationale system. - Et eller mange?
Nogle betragtninger over internationale systemer.
— Instituttets Arbejdspapir 1980/16 paper, præsenteret
ved den nordiske konference i Tampere,
Finland, 13.-14. nov. 1980.
- 1980; China as a Military Power. - Instituttets
Arbejdspapir 1980/17 Paper, presented to The Institute
of International Relations, Taipei, Taiwan,
Dec. 1980.
- 1980; Kinas Kernevåbenpolitik. - Instituttets Arbejdspapir
1980/18.
Leys, Roger| 1980; Lesotho; Non-Development or
Under-Development. Towards an Analysis of the
Political Economy of the Labour Reserve. - T. M.
Shaw, K. A. Heard, eds., The Politics of Africa;
Dependence and Development, Longman & Dalhousie
University Press 1979.
- 1980; On the Analysis of Labour Resource Economies.
- Paper delivered at the African Studies Seminar,
University of Sussex, Nov. 1979.
- 1980; Observations on Class Differentiation and
Class Conflict within the Labour Reserve of Basutoland.
- Paper delivered at the seminar on »The
Societies of Southern Africa in the 19th and 20th
Centuries«, Institute of Commonwealth Studies,
University of London, Febr. 1980.
Lundquist, Lennart, 1980; Lenins demokratibegrepp.
- Statsvetenskaplig Tidskrift 1980;l.
Madsen, Per Kongshøj, 1980; Produktivitet og fordeling
i industrien 1966-1973. - Instituttets Arbejdspapir
1980/8.
- 1980;Produktion, beskæftigelse og fordeling - dokumentation
af databanker og variable fra det nye
nationalregnskab. - Forskningsrapport 1980/3
(medj. Larsen, L. Pedersen, M. Schultz).
Nielsen, Hans Jørgen, 1980; Upstairs and Downstairs
in Danish Politics - an Analysis of Political
Apathy and Social Structure. - Scandinavian Political
Studies, vol. 3 - new series - 1980; I (med S.
Sauerberg).
Pedersen, Leif, 1980; Produktion, beskæftigelse og
fordeling - dokumentation af databanker og variable
fra det nye nationalregnskab. — Forskningsrapport
1980/3 (medj. Larsen, P. K. Madsen,
M. Schultz).
- 1980; ADAM, september 1979 - en dokumentation.
- Institut for Samfundsfag, marts 1980.
- 1980; Datagrundlaget for ADAM. - Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Institut for Samfundsfag,
marts 1980 (med P. Cauchi, B. Schou).
- 1980; Industristatistik, Nationale data 1965—78,
Bilagstabeller. Institut for Samfundsfag, august
1980.
- 1980; Industristatistik, Regionale data 1967-78,
Institutter 91
Bilagstabeller - Institut for Samfundsfag, august
1980.
- 1980; Industridatabanker III, Opdatering med
1978-værdier og prisindeks. - Institut for Samfundsfag,
august 1980.
- 1980; Industridatabanker IV, Oversigt over korrigerede
serier. - Institut for Samfundsfag, august
1980.
Pedersen, Ole Karup, 1980; Samspillet mellem
dansk indenrigs- og udenrigspolitik. - s. 75-90 i
Nær of Fjern. Studier tilegnede Sven Henningsen.
- Forlaget Politiske Studier, København 1980.
- 1980; Dansk politik over for det sydlige Afrika. - s.
112-129 i Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1979,
København 1980.
- ;Dansk udenrigspolitik fra neutralitet til NATO. -
Instituttets Arbejdspapir 1980/7.
Petersen, Ib Damgaard, 1980; The Dynamic Laws
of International Political Systems 1923-1973. -
Copenhagen Political Studies.
Sauerberg, Steen, 1980; Upstairs and Downstairs in
Danish Politics; An Analysis of Political Apathy
and Social Structure. — Scandinavian Political
Studies, vol. 3 - new series - 1980; 1. (med H. J.
Nielsen).
Schou, Tove Lise, 1980; Norge og EF. En undersøgelse
af de norske partiers stillingtagen til spørgsmålet
om Norges forhold tii EF 1961-72. - Københavns
Universitets Institut for Samfundsfag.
Forlaget Politiske Studier. København 1980.
- 1980; Denmark; The Functionalists. Chapter 4 in
Valentine Herman and Mark Hagger eds.; The
Legislation of Direct Elections to the European
Parliament. — Gower, Great Britain. 1980, p.
54-76.
Sjoblom, Gunnar, 1980; Some Problems in the Study
of Party Strategies. -J. L. Lewin, E. Vedung,
eds., Politics as Rational Action, Reidel, Dordrecht
1980.
- 1980; Political Changes and Political Accountability.
A Propositional Inventory of Causes and Effects.
- Instituttets Arbejdspapir 1980/2.
- 1980; Some Problems of the Operational Code
Approach. - Paper, presented to ECPR's Joint
Sessions of Workshops, Firenze 1980. - Instituttets
Arbejdspapir 1980/6.
Thomsen, Leif, 1980; Storcenterkonflikten i Høje-
Tåstrup 1962-1980. Teater eller virkelighed? -
Århus 1980.
- 1980; Byproblemer - græsrodsbevægelser - lokal
magt. - Oplæg til Nordisk Symposium for Kritisk
Samfundsgeografi, Roskilde, september 1980.
Thune, Christian, 1980; State Regulation of Transnational
Corporations in the Asian Countries. -
Instituttets Arbejdspapir 1980/11. - Paper presented
to the International Seminar on the Relationships
Between Governments and Transnational
Corporations in Fhird World Development,
København 1980.
Villadsen, Søren, 1980; Politologiske aspekter ved
by- og regionforskning. - Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, København 1980. (med
P. Bogason, J. J. Paludan).
- 1980; Participation in Local Level Politics. Politicization
versus Community Politics. - Instituttets
Arbejdspapir 1980/3. - Paper delivered at the
ECPR's loint Sessions of Workshops, Firenze
1980.
- 1980; Kommunalpolitik - krisepolitik? - Instituttets
Arbejdspapir 1980/12.
Specialea/handlinger:
Axelsen, Thorkil Bechmann; Råvarer og underudvikling
- kobberet og den zambianske krise.
Bang, Henrik Paul; En teoretisk ramme for en kritisk
traditionsformidling. Belyst ved en konfrontation
med David Easton's tekster.
Christensen, Villum; Et evalueringsforsøg af socialreformen
med særligt henblik på den kommunale
administration af bistandsloven.
Fenger, Peter Irvinge; De økonomiske relationer
mellem Danmark og Vesttyskland i perioden
1960-1977.
Garp, Jørgen; Baggrunden for den borgerlige stat -
den borgerlige stats udviklingsbaggrund fra de feudale
samfund til industrikapitalismen med henblik
på forholdet økonomi - politik.
Gundersen, Knud; OAU & inter-afrikanske konflikter.
Haarløv, Jens; Den politiske udvikling i Sydafrika i
1970'erne - med særlig vægt på forholdene på det
sorte arbejdsmarked.
Hansen, John Theil; Kommunal personalepolitik og
organisationsudvikling.
Hansen, Karen Henriette Jul; Højrentebevægelse og
boligpolitik. En analyse af høj rentebevægelsens
styrke og muligheder for at påvirke den boligpolitiske
udvikling.
Harms, Niels Holger; En analyse af Marx's, Lenins
og Stalins bidrag til spørgsmålet om proletariatets
diktatur.
Hoff, Jens Villiam; De strukturelle restriktioner for
den økonomiske politik i Danmark 1958-1979.
Houmann, Lars Henrik; En diskussion af teorier om
sammenhængen mellem krise og bevidsthed —
med særlig henblik på 70'crnes krise i Danmark.
Hviid, Poul; Baggrunden for den borgerlige stat —
den borgerlige stats udviklingsbaggrund fra de
feudale samfund til industrikapitalismen med
henblik på forholdet økonomi - politik.
Jensen, Jørgen Stabenfelt; Politisk krise og fremskridtsparti
- et forsøg på at forklare fremskridts92
Universitetets årbog 1980
partiets opståen ud fra Jiirgen Habermas teori om
den borgerlige offentlighed og legitimationsproblemer
i senkapitalismen.
Jensen, Kenneth: Baggrunden for den borgerlige
stat - den borgerlige stats udviklingsbaggrund fra
de feudale samfund til industrikapitalismen med
henblik på forholdet økonomi - politik.
Kielgast, Jytte; Baggrunden for den borgerlige stat -
den borgerlige stats udviklingsbaggrund fra de
feudale samfund til industrikapitalismen med
henblik på forholdet økonomi - politik.
Knudsen, Henrik Michael; Politisk forandring i
Tjekkoslovakiet 1968.
Knudsen, Jørgen: Levevilkårs- og lokalsamfundsperspektiver
i debatten omkring regionplanlægningen.
Illustreret med uddrag af en undersøgelse
af planlægningsdebatten i Viborg amt og især på
Skive-egnen gennem de lok. dagblade.
Kordt, Peter; Et evalueringsforsøg af socialreformen
med særligt henblik på den kommunale administration
af bistandsloven.
Larsen, Frank Norman; En diskussion af EF's landbrugspolitik.
Lorentzen, Anne Birte; Udviklingsstrategi og klassekamp
i Mexico.
Mikkelsen, Leif; Den faglige ledelses krise - belyst
ved benzinkonflikten og augustforliget i 1976.
Munksgaard, Jørgen Peter; Virkninger af LO og socialdemokratiets
forslag til økonomisk demokrati,
med henblik på erhvervslivets finansiering og udvikling,
og med henblik på den mulige samfundsmæssige
udvikling.
Nielsen, Karin Møller; Socialpolitikkens funktion i
det kapitalistiske samfund. En diskussion af den
strukturalistiske og kapitallogiske tilgang til socialpolitikken
med henblik på en analyse af bistandsloven.
Pedersen, Anthony; Konjunktur- og strukturproblemer
i dansk økonomi.
Pedersen, Svend Erik; Ijidre og ydre vilkårs indvirken
på et partis formulering af udenrigsøkonomiske
standpunkter. - En analyse af Venstres valuta-
i og handelspolitik 1929-1935.
Petersen, Lis; Råvarer og underudvikling - kobberet
og den zambianske krise.
Petersen, Poul Erik Herner; Estland, Letland, Lithauen
- en studie i mislykket overlevelse.
Philbert, Poul-Erik; Den faglige ledelses krise - belyst
ved benzinkonflikten og augustforliget i 1976.
Schmidt, Søren; Den politiske udvikling i Sydafrika i
1970'erne - med særlig vægt på forholdene på det
sorte arbejdsmarked.
Thrane, Jytte Ida Thyra; Folkepensionisters visitation
til Plejehjem. En politologisk undersøgelse.
Vang, Jens Peter; En analyse af W. Kornhauser's
massesamfundsteori.
Vestergaard, Bente Juhl; De økonomiske relationer
mellem Danmark og Vesttyskland i perioden
1960-1977.
Willumsen, Anders; Budgetsamarbejde mellem stat
og kommuner.
Zachariassen, Jørgen; Aspekter ved samfundsstyringsteoridannelse.
Søren Villadsen
2. Sociologisk institut
S lab:
1 professor, 9 lektorer, 1 seniorstipendiat, 10 stipendiater,
12 eksterne lektorer, 13 undervisningsassistenter,
9 TAP.
Forskningsvirksomhed:
a. Statslige politikker i forhold til den samfundsmæssige og
klassemæssige udvikling i forhold til interesseartikulation:
- Projektet: »Sociale problemer i krisen«. (Peter
Abrahamson - Mogens Holm).
- Analyse af sammenhængen mellem kvalifikation
og arbejdsmarked i U-90. (Per Bruhn).
- Den danske fagbevægelses socialpolitiske kamp siden
1900 - teoretiske og metodiske problemer.
Projektet fokuserer på analysen af den danske fagbevægelses
betydning for og indflydelse på udviklingen
i den statslige socialpolitik. (Finn Hansson)
- Socialpolitikken i krisen med særlig henblik på
diskussion af arbejderbevægelsens reproduktionskamp.
Projektet beskæftiger sig med de nye
tendenser i sotial- og arbejdsmarkedspolitikken
som kommer frem i den aktuelle krise. (Mogens
Holm)
- Underklass, arbetarklass och arbetande folk i Sverige
1870-1980.
- Arbetarrorelsens organisationsformer och de arbetskraftsreproduktiva
politikerna - en jåmfbrelse
mellan några europeiska lander. (Gunnar
Olofsson)
b. Industriel udvikling, arbejdsmarkedsforhold og arbejdskraftens
reproduktionsbetingelser:
- HK-projektet; Analyse af kvalifikationsudviklingen
indenfor handels- og kontorområdet. (Per
Bruhn)
- Deltager i projekt; »Beskæftigelse, arbejdsvilkår
og arbejdsmarkedsuddannelser«. (Helge Hvid)
- Undersøgelse af loven om efterløn og loven om
jobtilbud. Projektet sigter imod en undersøgelse af
de to loves virkning på de arbejderpersoner, der
på grund af alder eller på grund af manglende
beskæftigelse kommer ind under disse former for
Institutter 93
arbejdsmarkedspolitik. Projektet omfatter dels en
bearbejdelse af de offentlige statistikker eller snarere
en kritik af de offentlige statistikker - Konjunktur
Indikator Serien (KIS) og Det Centrale
Register for Arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), og
dels indsamling af eget materiale angående levevilkårerne
for personer udstødt af arbejdsmarkedet.
(Mogens Holm)
- Handelssektor och cirkulationssfår. Klasstrukturering,
organisationsformer och arbetsfbrhållanden.
(Gunnar Olofsson).
- Forskningsprojekt om ufaglærte kvinders arbejde i
industrien og i familien. I. halvår 1980 foretoges
åbne intensive interviews og gruppediskussioner.
2. halvår bearbejdning af interviews samt skrivning
af »brugsbog«. Autentiske fremstillinger af
kvindernes erfaring med at balancere mellem
modsætningsfyldte krav på fabrik og i familie.
(Susanne Possing)
c. Sociale afvigelser og behandling:
- Kontrolleret eksperiment vedrørende medicintyper.
- Tværkulturel studie af ældres forhold i familien
m.v.
- Studie af ofre for særlig vold. (Erik Manniche)
- Projekt Metropolit HT/MKS. Vedrørende kriminalitet
m.v. i hovedstadsområdet og i hele landet.
Omfatter navnlig en repricering af undersøgelser
fra 50'erne og en beskrivelse af de i mellemtiden
indtrufne sociale forandringer: Kriminalitet i velfærdssamfundet
20 år efter.
- Deltager sammen med forskere i USA ved Odense
Universitet og ved Kriminalistisk Institut her i
afslutningen af de af afdøde professor K. O. Christiansen
påbegyndte tvillingestudier. (Preben
Wolf)
d. Internationale relationer, verdensmarked og u-landssociologi:
- Analyse af konflikten i Nordirland med henblik på
et samleværk »Marxism and Nationalism« (red.)
Theodor Shanin, New Left Books, London 1981.
- Diverse nedrustningsstudier, p.t. vedr. regionale
aspekter på nedrustning, sammenhængen sikkerhedspolitik-
nedrustningspolitik samt begrænsninger
på konventionelle våben. (Anders Boserup)
- Production Relations in Indian Agriculture, feltarbejde
gennemført 1979/80, de indsamlede data
er under bearbejdelse. Projektet finansieres af
Swedish Agency for Research Cooperation with
Developing Countries (Goran Djurfeldt)
- Projekt: Internationale kriseløsningsstrategier.
Udgangspunkt i kapitalens internationalisering,
den globale synkronisering af konjunkturcyklen
og interdependensrelationerne mellem industrialiserede
lande og udviklingslande belyser projektets
tre felter: Kapitalens verdensmarkedsbevægelse i
krisen, de mellemstatslige samarbejdsforsøg på
krisestyring og de fremlagte strategiers politikindhold.
(Arne Wangel)
e. Familiesociologi:
- Projekt Metropolit, familiedimensioner. (Erik
Manniche)
f. Sociologiens historie, grundlagsproblemer og metode:
- Analyse af strukturen i den Hegelske logik med
henblik på en delvis formalisering deraf. (Anders
Boserup)
- Kritik af den marxistiske uddannelsesøkonomis
kritikformer. (Per Bruhn)
- Formning og samfundsdannelse. En fremstilling
af formningsteoriens grundlag og dens konsekvenser
for sociologisk teoriudvikling og metode.
- Formidlingsteoretiske elementer. Formningsteoriens
anvendelse på analysen af den samfundsmæssige
kommunikation. (Tom Broch)
- En analyse af reformismen i arbejderbevægelsen
og kritikken af denne med særlig vægt på den aktuelle
situation. (Bodil Holt)
- Projekt om kritik af den politiske økonomi og kritik
af sociologien. Projektet, der nærmer sig afslutning,
undersøger forholdet mellem tendenser i sociologiens
historie og den kapitalistiske politiske
økonomis stigende socialiseringspolitiske problemer.
(Kurt Aagaard Nielsen)
g. løvrigt:
- Projekt Metropolit. Sammenhængen mellem I Q,
kreativitet og socialstruktur. (Erik Høgh)
Forskningstilknyttede aktiviteter:
Peter Abrahamsen: Med i rapportserien »Sociologi
«s redaktion. Har i det forløbne år holdt enkelte
foredrag udenfor instituttet, bl.a. på socialrådgivernes
årskursus, forår 1980.
Anders Boserup: Beskikket medlem af Nordiska
Samarbetskommitén (br internationell Politik,
inkl. konflikt- och fredsforskning. Konsulent for
FN-sekretariatets Centre for Disarmament i forbindelse
med studie af regionale aspekter på nedrustning.
Konsulent for Udenrigsministeriets nedrustningssekretariat.
Tom Broch: Deltager i forskellige sammenhænge
udenfor instituttet, (metodeseminar, rådgiver for
enkelt-projekter) i udviklingen af kvalitativ metode,
f.eks. analyse af ustruktiverede interviews.
Goran Djurfeldt: Gæsteforelæsninger ved Jawaharlag
Nehru University, New Delhi, University of
Punjab, Chandigarh og Madras University, Madras.
Finn Hansson: Formand for institutionen »Sociolo94
Universitetets årbog 1980
gi«, som udgiver forskning fra Sociologisk Institut.
Mogens Holm: Medlem af redaktionen af tidsskriftet
Kurasje.
Erik Høgh: Sammenhængen mellem 1 Q, Kreativitet
og erhvervsvalg.
Kurt Aagaard Nielsen: Gæsteforelæsning ved seminar
i Odense i Maj: (Erkendelsesteoretiske problemer
i marxismen). Gæsteforelæsning i Odense
i december: (Tendenser i kvalifikationskravene til
samfundsvidenskabelige kandidater).
Gunnar Olofsson: Med i redaktionen i rapportserien
»Sociologi«. Medlem af styrelsen for Nordisk Sociologforbund
og redaktionskommittéen for Acta
Sociologica. 1 redaktionen for »Arkiv for studier i
arbetarrorelsens historia«. Gæsteforelæsning ved
Umeå Universitet (april).
Susanne Possing: Juli 1980 oplæg ved FN's kvindekonference,
afholdt på Københavns Universitet,
om metodiske og politiske problemstillinger rejst
med udgangspunkt i forskningsprojektet om ufaglørte
kvinders arbejde i industrien og i familien.
Kaare Svalastoga: Redaktør af Sociologicai Microjournal,
København.
Preben Wolf: Medredaktør af Sociologiske Meddelelser.
Medlem af det samfundsvidenskabelige
forskningsråds udvalg for kriminologisk og kriminalpolitisk
forskning samt medlem af justitsministeriets
kriminalpolitiske forskningsgruppe. Formand
for styringsgruppen for det af det kriminalpræventive
råd iværksatte kommuneprojekt
1980.
Som et centralt og - i hvert fald for enkelte læreres
vedkommende - meget arbejdskrævende led i instituttets
aktiviteter må fortsat nævnes afviklingen af
en gammel- og oparbejdelsen af en ny studieordning.
Hovedproblemet vil fortsat ligge i at sikre en tilstrækkelig
bredde i emnefeltet. Denne udvikling forudsætter,
med hensyntagen til de stadige nedskæringer,
at samspillet mellem forskning og undervisning
gøres så intimt og flexibelt som muligt.
Publikationer:
Abrahamsen, Peter — Solvig, Svend, 1980: Grundprincipper
i fagkritikken og nyere målsætninger i
videnskabskritikken. - Indgår i »Socialpolitisk Videnskabskritik
og fagpolitik« samt i »Sociologi«
nr. 1, 1980, 33 s.
Boserup, Anders, 1980: Study of all the Aspects of
Regional Disarmament, United Nations. - Udarbejdet
som beretning fra UN Study Group of Governmental
Experts on Regional Disarmament.
- 1980: Approaches to Gonventional Disarmament
Within the Framework of the United Nations. -
Udarbejdet for Udenrigsministeriet med henblik
på UN Disarmament Gommission.
Broch, Tom, 1980: Formning og sosial konstitusjon i
»Sociologi og Metodologi«. - Universitetet i Oslo,
skriftserie nr. 48, 20 s, forkortet udgave og som
Arbejdspapir fra Sociologisk Institut. - København,
nr. 1, 45 s.
Djurfeldt, Goran, 1980: Indien — afhængighed og underudvikling.
- Aurora, København, 317 s.
- 1980: Forord og efterskrift, 18 s.
- Eindberg, Staffan. 1980: Imperialism i Sydasien -
plundring och rovdrift. - Sydasienbulletinen nr. 1,
7.
- 1980: Jordågaren och hans arrendator - ett par i
våtboch torrt. - Rapport från SI DA nr. 3, 4 s.
- Eindberg, Staffan, 1980: Family Planning in a Tamil
Village: in Bondestam, and Bergstrom, (eds):
Poverty and Population Control. - Academic
Press, Eondon, 22 s.
- Eindberg, Staffan, 1980: Medicin mot fattigdom.
- Zenit forlag, Eund, 299 s.
- Eindberg, Staffan, 1980: Pills Against Poverty -
Introduction of Western Medicine in a Tamil Village.
- (2nd edition) Macmillan, New Delhi, 232 s
- Eindberg, Staffan, 1980: Pills Against Poverty er
under oversættelse til Tamil og vil blive publiceret
i Madras. (Under udarbejdelse)
- Eindberg, Staffan, 1980: Behind Poverty er ligeledes
under oversættelse til Tamil, og desuden forberedes
publiceringen af en svensk oversættelse af
dette arbejde.
Hansson, Finn - Nielsen, Peder Eærke, 1980: Statsintervention
og reformisme. - Kurasje 23/24, 70 s.
Hansson, Finn, 1980: Noter til analysen af sygdomsproblemer
under kapitalismen. - Arbejdspapir
Sociologisk Institut, 70 s.
Holm, Mogens, 1980: Den borgerlige samfundsvidenskabs
elendighed, i antologien Socialpolitik,
Videnskabskritik og Fagpolitik. - Rapportserie fra
Sociologisk Institut nr. 1, 1980.
- 1980: Hvem plyndrer staten? - Tidsskriftet Kurasje
nr. 26. (Under udarbejdelse).
- 1980: Radikalisering eller tilpasning - reproduktionskampen
i krisen. — Tidsskriftet Kurasje nr.
27. (Under udarbejdelse).
- 1980: Et liv i ledighed - et ledt liv. - Tidsskriftet
Kurasje nr. 27. (Under udarbejdelse).
Høgh, Erik - Jensen, Forben Bo, 1980: Fremtid er
nu. — København, 132 s.
- 1980: En dansk fremtid 1975. - Futuriblerne, København,
side 47-55.
- 1980: Arbejdsmiljøundersøgelse. - Rapport nr. I,
København, 26 s.
- 1980: Sygdom hos ansatte. - København, 10 s.
- 1980: Hvorfor går de? - København, 30 s.
- 1980: Tilfredshed på arbejdspladsen. - København,
6 s.
Institutter 95
- 1980: Hvad skal vi gøre? - København, 7 s.
- 1980: Vol. I, Birth School, Family 1953-1980,
Vol. II, Criminal Bchavior, 1968-1976,
Vol. III, Work, Occupation-teaching 1975,
Materiel status 1975,
Vol. IV, Psychiatric Disorders 1968-1978,
— V, The professional Soldier 1980.
Marginal distributions-codes, ca. 1000 s.
Manniche, Erik, 1980: Name Innovation in Families
in DifTerent Social Groups. — vol. 13, 1 — 10, Copenhagen.
Nielsen, Kurt Aagaard, 1980: Kritik af industrisociologien.
- Dekvalificeringsprojektet Sociologi 6,
ca. 100 s. (Genoptrykt).
- 1980: Åndsarbejde og videnskabskritik. - Artikel i
Kurasje 23/24, København, 37 s.
- 1980: Mellemlagenes samfundsmæssige rolle, organisering
og bevidsthed. - Arbejdspapir, medforfatter
31 s., aleneproduktion, 12 s. Stencil.
- 1980: Kvalifikationsbegrebet og skolen. - Gyldendal,
København, 165 s.
Olofsson, Gunnar, 1980: Arbetsmarknad och strejker
i Sverige - en kommenterad litteraturlista. -
Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1979. s.
233-241.
- 1980: Att konstruera reformobjekt. Sociologi mel-
Ian vetenskap och myndighetshandlande. - Sociologisk
forskning nr. 1/1980, s. 37-42.
Possing, Susanne, 1980: Husmortid og arbejdstid.
Bog om ufaglærte Kvinder og deres livsomstændigheder
på fabrik og i familie. (Under udarbejdelse).
Svalastoga, Kaare, 1980: Growth in destructive Capacity,
c. 1820-1970. — International Journal of
Comparative Sociology, 20, 266-273.
- 1980: Social Stratification in Scandinavia. - International
Journal of Comparative Sociology ca.' 10
s.
- 1980: Sociologiske Meddelelser, ca. 25 s.
- 1980: China and the West c. 15 s. (Forventes publiceret
i bøger, der skal udkomme under dr. Dasguptas
redaktion i Indien)
- 1980: Synthetic theory of Stratification c. 10 s.
(Forventes publiceret i bøger der skal udkomme
under dr. Dasguptas redaktion i Indien)
- 1980: On deadly Violence, c. 220 s. (Afsluttet,
søger bidrag til offentliggørelse).
- 1980: Bidrag til det danske samfund, sociologi.
(Under udarbejdelse)
Wangel, Arne - Kitaj, Torben, 1980: Litteratur om
u-landene og den internationale udvikling. — Mellemfolkeligt
Samvirke. (Under udarbejdelse).
- 1980: Venstrefløjens alternativ til u-landspolitikken.
- Nordisk Forum nr. 24, København.
- 1980: Lomé II. - Kulturgeografiske hæfter nr. 17,
København.
- Nielsen, Jørn, Bøye, 1980: Socialdemokratiet og
kravet om en ny økonomisk verdensorden i Peter
Neersø og Henrik Plaschke (red.): Imperialismen
og den tredie verden. - København.
Wolf, Preben, 1980: Kriminalitet-Vold. I Kriminalpræventiv
Orientering, udgivet af det kriminalpræventive
råd. - København, 21 s.
- 1980: Vold i lokalsamfundet. En analyse af vold
og chikane m.v. i et Nordsjællandsk lokalsamfund.
— Det kriminalpræventive råd, København
1980/81, 325 s. (Under udarbejdelse)
Eksamensopgaver:
Mag. scient. soc.
Andersen, Ali: Staten og ungdomsarbejdsløsheden.
Andersen, Finn Steen: Industrielt demokrati.
Banke, Hans Palle: Foranstaltninger mod arbejdsløsheden.
Beering, Elne: En teoretisk analyse af den russiske
revolutions forudsætninger med udgangspunkt i
den klassiske Marxismes socialismeopfattelse.
Bergsøe, Karsten: Husstandsstørrelse og sammensætning
i det præindustrielle Danmark,
Billing, Yvonne Due: På sporet af den eftertragtede
enhed.
Birnbacher, Gert: Inflationen i 70'erne - fremstilling
og kritik.
Christiansen, Kai Krogh: Social rolle og social teori.
Christoffersen, Mogens Nygaard: Kapitalens offentlige
saneringsvirksomhed.
Engberg, Lars Hieronymus: Økonomisk demokrati,
først strukturændringer og dernæst markedssocialisme.
Enevoldsen, Bente Buur: Skitse til socialklassifikation
på grundlag af marxistisk klasseanalyse og
som alternativ til socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.
Hansen, Mogens; Kapitalens krise og krisens løsninger
- kritik af nationaløkonomien.
Holm, Karen Lotte: Kapitalens krise og krisens løsninger
— kritik af nationaløkonomien.
Hyldebrandt, Inge: BIHAR, en analyse af agrar udvikling
og social struktur.
Ingerslev, Poul: En eksplorativ undersøgelse af mulighederne
for bevidsthedsudvikling i produktionskooperativer.
Ingvarsen, Bente; Arbejde & Familie.
Jensen, Peter Meervald: Lavindkomstproblemer
blandt kvindelige industriarbejdere.
Koch, Palle Bjørndal: Produktion og kvalifikation.
Kristiansen, Kristian R: Natur, dialektik og stofskifte.
Lange, Birthe: Arbejde & Familie.
Larsen, Bernhard Mastrup: Klasseanalyse af offentlige
lønarbejdere.
Larsen, Jørgen Ib: Kritik af U-90's kvalifikationsbegreb.
96 Universitetets årbog 1980
Larsen, Per: Kapitalens krise og krisens løsninger -
kritik af nationaløkonomien.
Pedersen, Jørgen Daugaard: Historisk analyse af det
danske narkobehandlingssystem.
Petterson, Flemming: Menneskelig bevægelse-sportkapital.
Plougmann, Peter: Teknologi, arbejdsmarked og
fagbevægelse.
Schøneberg, Erik Ringtved: Kapitalisering af landbruget
— en analyse af familiearbejdskraftens reproduktionsbetingelser
i dansk landbrug, belyst
ud fra Marx' jordrenteteori i relation til Fællesmarkedets
landbrugspolitik.
Sidney, Flower: Forbrug og behov.
Skovgaard, Petersen Steen: Nogle antropologiske
antagelser i adfærdsvidenskaberne.
Theis, Henrik: Byens økonomiske rammer.
Toft, Niels: Kapitalstruktur, arbejdskraftforbrug og
lønformer.
Tom Broch
3. Institut for kultursociologi
Stab:
2 professorater (under besættelse), 8 lektorer, 3 eksterne
lektorer, 1 seniorstipendiat, 5 kandidatstipendiater,
12 undervisningsassistenter, 4,/2 TAP-stillinger.
Forskningsvirksomhed:
Kultursociologien er en integreret videnskab om
mennesket, samfundet og kulturen. Specielt karakteristisk
er derfor den tværvidenskabelige, komparative
og historisk funderede tilgang i analysen af en
række problemstillinger.
Selvom kultursociologiens faglige målsætning,
identitet og substans er bestemt af, at der tages udgangspunkt
i metoder, begrebs- og teoridannelser indenfor
fagområderne sociologi, socialpsykologi og
socialantropologi er det ikke destomindre karakteristisk,
at kultursociologien netop udviser en bestræbelse
på at overskride de traditionelle samfundsvidenskabelige
og humanistiske disciplinopdelinger.
Som en generel karakteristik kan endvidere anføres,
at der arbejdes med problemstillinger på både
makro- og mikroniveau. Det er endvidere karakteristisk,
at forskellige genstandsområder (eksempelvis
klasse- og lagdeling, udviklingsprocesser, familiestrukturer,
personlighedsdannelse) belyses i forskellige
samfundstyper (ikke-industrialiserede samfund,
samfund repræsenterende forskellige grader af
og former for industrialisering og industrialiserede
samfund) i et bredt komparativt, helhedsbetragtende
og historisk perspektiv.
Som det fremgår af ovenstående er det samlede
forskningsområde særdeles bredt, men i det senere
år har forskningen ved instituttet været koncentreret
om en række emnekredse, hvor den kultursociologiske
tilgang især forekommer frugtbar. Disse emnekredse
er: Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold
og fagbevægelse. Socialisation, opdragelse og
uddannelse herunder børnekultur og børns opvækstvilkår.
Socialpolitik og sundhedsvæsen. Statens rolle.
Sociale uligheder og klassemodsætninger. Overgangssamfund
og sociale, kulturelle og udviklingsmæssige
forhold i den 3. verden. Planlægning, bysociologi
og hverdagsliv. Kvindeproblemstillinger. Minoriteter,
herunder fremmedarbejderes sociale og
kulturelle forhold. Hertil kommer et stadigt arbejde
med videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger.
Til illustration af, hvad der konkret arbejdes med
indenfor disse emnekredse skal angives nogle eksempler
på igangværende forskningsaktiviteter.
Arbejdets organisation, arbejdsmarkedsforhold og fagbevægelse.
Der arbejdes under denne emnekreds med en historisk
analyse af den danske tekstilbranches udvikling.
Der arbejdes endvidere på et studie, der med udgangspunkt
i kategorierne produktion, komsumption,
arbejde og fritid griber fat om den mere almene
problemstilling omkring forholdet mellem kultur og
samfund. Der pågår flere historisk funderede studier
af fagbevægelsen, arbejdsmarkedets institutioner og
arbejdsmarkedslovgivningen, ligesom der arbejdes
med et projekt om fagbevægelsens aktuelle situation
i udvalgte asiatiske lande. Der arbejdes endvidere
med et projekt omkring forholdet mellem teknologi
og samfund.
Socialisation, opdragelse og uddannelse.
Der arbejdes under denne emnekreds bl.a. med en
analyse af den tidlige socialisationsproces og i forbindelse
hermed en vurdering af de samfundsmæssige
betingelser for småbørns udvikling.
Socialpolitik og sundhedsvæsen.
Der er et par projekter igang omkring socialpolitikens
historiske udvikling i Danmark. Der arbejdes
endvidere udfra en institutionskritisk synsvinkel
med forholdet mellem sundhedsvæsenets udformning
og den lægevidenskabelige sygdomsforståelse
samt heraf afledte behandlingsformer. Der forsøges
her udviklet grundbegreber til forståelse af sygdomsudvikling
indenfor en socialisationsteoretisk ramme,
Institutter 97
omfattende såvel den primære som den sekundære
socialisation (her specielt socialisation via arbejdslivet.)
Statens rolle.
Med udgangspunkt i diskussionen af, hvilke former
for statslige indgreb og reguleringer, der er egnet til
at fremme økonomisk vækst og stabilitet, arbejdes
der med en analyse af forholdet mellem de faktiske
reguleringsforsøgs tilsigtede og opnåede virkninger.
Desuden arbejdes der med en analyse af udviklingen
i den statslige regulering af arbejdsmarkedet,
herunder arbejdsmarkedsorganisationernes forbindelse
til statsapparaterne.
Kvindeproblematik:
Udover nogle af de allerede omtalte projekter, hvor
kvindeproblematikken spiller en central rolle, er der
et arbejde igang omkring kvindens placering i forhold
til arbejde, familie og fagforening omkring århundredskiftet
i København.
Minoriteter herunder fremmedarbejderes sociale og kulturelle
forhold.
Under dette tema arbejdes der bl.a. med dansk indvandrerpolitik
og »indvandreroffentlighed«, ligesom
der arbejdes med et studie af fremmedarbejdernes
organisering og fremmedarbejderbørns opvækstvilkår.
Sociale uligheder og klassemodsætninger.
Der arbejdes bl.a. med studier af den danske klassestruktur
herunder småborgerskabets karakter og rolle.
Der arbejdes endvidere med emnet kultur versus
civilisation med udgangspunkt i en modstilling af de
klasseløse samfunds kultur overfor kapitalismens civilisation.
Overgangssamfund og sociale og kulturelle forhold i den 3.
verden.
Der arbejdes både med en teoretisk analyse af den
reale socialisme og overgangssamfundsproblematikken
og med konkrete studier af Kina og Sovjets socialstruktur
og -historie.
Der pågår en analyse af de økonomiske, sociale og
politiske konsekvenser af agrarreformen i Calabrien i
Syditalien.
Der arbejdes endvidere med især kvindens situation
i forbindelse med urbaniseringsprocesser i Thailand,
der arbejdes på et studie af udviklingen i det
sydlige Afrika med særlig henblik på Angola, ligesom
der arbejdes med et socialantropologisk studie
på Borneo, der samtidig skal være et bidrag til samfundsvidenskabelig
teori om social uligheds opståen.
Planlægning, bysociologi og hverdagsliv:
Under dette tema arbejdes der med projekter, som
søger at belyse planlægningens funktion på såvel lokalt
som regionalt niveau, idet et konkret kommuneplanlægningsforløb
i et nyplanlagt bysamfund analyseres.
Der arbejdes endvidere med en undersøgelse af
ungdomsarbejdsløsheden blandt ufaglærte, unge
kvinder i et forstadsboligområde ligesom der finder
et studie sted af forholdet mellem danskere og indvandrere
i et afgrænset forstadsboligområde.
Erkendelsesteori, videnskabsteori og metodologi
Under denne omfattende emnekreds er grundproblemstillingen
for specifikke analyser ofte forholdet
mellem erkendelses- og videnskabsteoretisk udgangspunkt
og konkrete metodeovervejelser og metodologi.
Der arbejdes eksempelvis med en analyse
af anvendt samfundsforskning herunder aktionsforskning,
ligesom der arbejdes med et studie af forskellige
metodeopfattelsers videnskabsteoretiske og
samfundsmæssige forandring og funktion. Der er et
arbejde igang omkring G. Lukacs' sociale ontologi,
ligesom der er et arbejde igang omkring nyere fransk
filosofikritik og civilisationskritik. Endeligt arbejdes
der med et filosofisk-historisk studie af Amerika
1950—80 set udfra narcissismebegrebet.
De videnskabelige medarbejdere skriver løbende
mindre artikler om deres forskningsvirksomhed i det
interne blad Kulturrosen. Nogle af disse artikler fra
1978/79 er udsendt som en samlet publikation i 1980
under titlen Debat.
Instituttet står endvidere som udgiver af en skriftserie
og en reproserie. I serien Kultursociologiske
Skrifter (Akademisk Forlag) er der i 1980 udsendt:
Christian Horst; Arbejdskraft eller Menneske -
Migration og vesteuropæisk Kapitalisme - Kultursociologiske
Skrifter nr. 10.
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen; Overenskomstsystemets
Sammenbrud - En analyse af det
danske overenskomstsystem og overenskomstforhandlingerne
1978-79 - Perioden 1850-1980. Kultursociologiske
Skrifter nr. 11.
Jørn Falk; »Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa
Jord« - vor uforbrugte kulturarv fra det nittende
århundrede - Kultursociologiske Skrifter nr. 12.
I Repro-serien (trykt på det samfundsvidenskabelige
reprocenter) er der i 1980 mangfoldiggjort en
række (1-18) i hovedsagen magisterkonferenser og
specialer, men også nogle af de videnskabelige medarbejderes
foreløbige forskningsresultater.
98 Universitetets årbog 1980
Redaktionsvirksomhed
Finn Valentin var i 1980 redaktør af Acta Sociologica
- Journal of the Scandinavian Sociological Association.
Lis Højgård var i 1980 medlem af redaktionen af
tidsskriftet Kontext.
Gæsteforelæsninger
Birte Bech Jørgensen har optrådt som gæsteforelæser
på SBI-konferensen »Den gode by og dens kvaliteter
« over emnet »De bliver alle sammen bare smidt
sammen - et eksempel på social og politisk krise i et
forstadsboligområde.«
Jonathan Schwartz har været gæsteforelæser på
Freie Universitåt Berlin over emnet »Immigrant
Workers and their speech communities«. Jonathan
Schwartz har ligeledes været gæsteforelæser på The
Center for European Studies, Harvard University
and the Sociology Collegium, Brandeis University
over emnet »Re-thinking labor migration«.
Finn Valentin har været som gæsteforelæser på
Roskilde Universitetscenter over emnet »Elementer
til rekonstruktion af klasseanalysen, på Ålborg Universitetscenter
over emnet »Magtfordeling og politisk
System« og på Ostkolleg, Køln over emnet
»Corporatism and the Danish Welfare State«.
Instituttet har i 1980 været medarrangør af et
tværfagligt, nordisk seminar over temaet »Sociale og
kulturelle forhold og folkelige bevægelser i den tredie
verden«.
Publikationer
Damkjær, Søren, 1980: Reformøkonomien og
spørgsmålet om Sovjetunionens socialstruktur — I
Jens-Jørgen Jensen (red): Sovjetunionen i Forandring
— Sydjysk Universitetsforlag.
- 198.0: Overgangssamfund, realsocialisme og Kina
- publikationssted endnu ikke endeligt afgjort.
Due, Jesper og Jørgen Steen Madsen, 1980: Overenskomstsystemets
sammenbrud - En analyse af
det danske overenskomstsystem og overenskomstforhandlingerne
1978-79 — Perioden
1850-1980. - Kultursociologiske Skrifter nr. 11 -
Akademisk Forlag.
- 1980: Offentligt ansattes faglige kamp - Erfaringer
fra Pædagogisk Kartel, - Forlaget Børn og
Unge.
- 1980: Pædagogundersøgelsen. - Forlaget Børn og
Unge.
- 1980: Fagbevægelsen — Klasseorganisation eller
statsapparat. - Kultursociologisk Reproserie.
- 1980: Septemberforliget 1899 og dets historiske
forudsætninger. - Kultursociologisk Reproserie.
Falk, Jørn, 1980: »Et jævnt og muntert, virksomt Liv
på Jord.« — Vor uforbrugte kulturarv fra det nittende
århundrede. - Kultursociologiske Skrifter
nr. 12 - Akademisk Forlag.
Fischer, Jean, 1980: Kultur som alternativt rigdomsbegreb.
- Kronik i Information.
- 1980: Kultur og utopi. - i Stofskifte nr. 6 (Bulletin
for Antropologforeningen i Danmark).
- 1980: Kultur og teknologi - er under udgivelse i
rapport fra Helsingør-seminaret 1980.
Højgård, Lis og Sussie Frastein, 1980: Hvordan far
vi hinanden til at blomstre - en uafsluttet historie
om kvindehøjskolen. - Kontext nr. 40.
- 1980: Familiestruktur i et arbejderkvarter i København.
- Institut for Kultursociologi (stencil).
Jørgensen, Birte Bech, 1980: Unge ufaglærte piger,
arbejdsløsheden og drømmen om et bedre liv -
publiceres i Pædagogisk Orientering nr. 2-3.
- 1980: De bliver alle sammen bare smidt sammen -
et eksempel på social og politisk krise i et forstadsboligområde
- publiceres i Den gode by. -
Statens Byggeforskningsinstitut.
Madsen, Jørgen Steen, 1980: Se Due og Madsen.
Schwartz, Jonathan, 1980: The concept »Formidling
« and the social sciences. - I: Stofskifte nr. 1
(Bulletin for Antropologforeningen i Danmark).
- 1980: Action research in Vognmandsmarken, some
notes on practice and theory - i Debat - Institut
for Kultursociologi.
- 1980: Historie i gåseøjne - some notes on social
historiography and cultural sociology - i Debat -
Institut for Kultursociologi.
- Susanne Schytte, 1980: Børnekultur - feltarbejde i
Helsingør Kommune - publiceres i Bixen.
- 1980: Immigrant Workers and their speech communities
- Conference on the Language of immigrant
Workers and their Children. - Freie Universitåt,
Berlin.
Thorbek, Susanne, 1980: Mellanskikten - det nya
småborgerskapet. — Håften for Kritiska Studier
nr. 2.
- 1980: Småborgerskap och Mellanskikt. - Håften
for Kritiska Studier nr. 3.
Valentin, Finn, 1980: Selfmanagement - strategy for
autonomy or integration? - i I . R. Burns (red):
Work and Power - Sage Publications, London.
- 1980: Fordelingen af påvirkningsmuligheder. -
Arbejdsnotat nr. 14- Lavindkomstkommissionen,
København.
- 1980: Brud og reproduktion af samfundsmæssige
magtforhold - Dansk erhvervspolitik som eksempel
- publiceres i Økonomi og Politik.
Ørum, Thorkil, 1980: Kapitalismeudvikling og Fascisme
i Ferrara 1870-1922. - Publiceringssted
endnu ikke endeligt afgjort.
Institutter 99
Magi s ter ko nje rens afhandlinger og specialeafhandlinger
Aarestrup, Bente, Anne Søgaard Andersen og Marie
Toftdal: Arbejderklassens livsbetingelser i Sovjetunionen
fra 1928 til 1940.
Andersen, Vibeke: Dansk imperialisme i det sydlige
Afrika. En analyse af de danske relationer til Sydafrika
og Mozambique fra 1975 til 1979.
Erle, Jacob; Landbrugsproduktionen, landbrugspolitik
og økonomisk politik i Sovjetunionen fra 1917
til 1929.
Klitgaard, Ole: Det civiliserede barn.
Ravn, Birte: Folkeskolens informationsopgaver.
Røgilds, Flemming: Den fascistiske lærestreg.
Stage, Ole: Ujamaa Vijijini - stat og bondesektor i
Tanzania.
Rejser
Ida Andersen har i 1980 været på et 5 måneders
studieophold i Rom .med henblik på studier af
kvindeorganisering blandt italienske industriarbejdere.
Ida Nicolaisen har i 1980 påbegyndt et 4 måneders
feltarbejde på Borneo, ligesom Susanne
Thorbek har påbegyndt et 2 måneders pilotstudie
i forbindelse med projektet Kvinders livssituation
i Bangkok.
Thorkil Ørum har været på et 3 måneders feltarbejde
i Syditalien med henblik på studier af de
økonomiske og politiske konsekvenser af agrarreformen
i Calabrien.
Allan Madsen
4. Institut for etnologi og antropologi
Stab:
1 professor (afgået ved døden den 2. februar 1980), 6
lektorer, 1 adjunktvikar (pr. 1. august 1980), 1 seniorstipendiat,
5 kandidatstipendiater, 3 externe lektorer,
12 undervisningsassistenter, 2 teknisk-administrativt
personale og 3 biblioteksmedhjælpere.
Instituttet har den 2. februar 1980 lidt det tab, at
professor, dr. phil. Johannes Nicolaisen er afgået ved
døden efter længere tids sygdom.
Forskningsvirksomhed:
Antropologi er i gængs international betydning den
almene grundvidenskab om mennesket set såvel i en
biologisk som en social og kulturel kontext. Den beskæftiger
sig med kultur- og samfundsforhold blandt
og mellem alle jordens folk.
Faget har i Danmark udviklet sig fra kulturgeografien,
og har som sådan et stærkt præg af regionsvidenskab
for de extraeuropæiske områder. I sin
start var faget fysisk knyttet til Nationalmuseets Etnografiske
Samling, et forhold der har støttet såvel
empiriske som komparative aspekter af den materielle
kulturs økologiske og historiske betingelser.
Fagbetegnelsen Etnografi refererer til fagets udgangspunkt
som en beskrivende studie af relativt
små og enkelt opbyggende lokalsamfund set i deres
helhed og i deres forskellighed fra vor egen kultur.
Metodisk tilvejebringes de etnografiske data ved
deltagerobservation i feltarbejdssituationer, hvor der
lægges vægt på at overskue sammenhængene mellem
de forskellige analytiske aspekter (f.ex. de økonomiske,
politiske og symbolske).
Etnografien har gennem en stadig fokusering på
helhed og integration i samfundslivet udviklet sin
selvstændige teoribygning på en række grundlæggende
spørgsmål, såsom historie og økologi, økonomi
og politik, socialstruktur og verdensopfattelse.
Etnologisk analyse udgør det næste vigtige perspektiv,
hvor tværkulturelle og sammenlignende studier
af forskellige samfunds kulturelle udtryksformer
danner grundlaget for en systematik, hvad angår
klassifikation af kulturer samt teorier om samfundsformernes
udvikling og betingelser.
Mest omfattende betegner Antropologien den almene,
teoretiske og generaliserende disciplin om
mennesket underlagt visse fælles betingelser, men
med et potentiel for alternativ adfærd og tænkning,
et forhold, der har haft betydning for udviklingen af
ideale samfundsmodeller.
Antropologiens udgangspunkt var de små lokalsamfund
og fremmede civilisationer, men som følge
af lokalkulturernes historiske integration og underordning
i nationale og globale systemer må de nu
mere anskues som subsystemer, etniske grupper eller
erhvervsbestemte klasser, hvis interaktion med den
moderne stat og verdenssystemet kræver indgående
analyser.
Denne udvikling har medført, at Antropologien
med udgangspunkt i sin oprindelige metode også har
vendt sig mod studiet af visse sider af det danske
samfund, ligesom regionale områdestudier har laet
fornyet relevans.
I 1980 har flere af instituttets medarbejdere været
ude på feltarbejde, dels for at begynde nye projekter,
dels for at supplere tidligere forskning.
Interessen for samfundsudvikling set som et sammenspil
mellem samfundenes egne strukturelle udviklingstendenser
og deres lokale forudsætninger på
den ene side, og de større systemiske sammenhænge,
omfattende flere samfund, på den anden side, er stadig
fremtrædende på instituttet. Jonathan Friedman
er i gang med en undersøgelse af de oceaniske samfunds
evolution. Projektet omfatter udviklingen af
100 Universitetets årbog 1980
regionale systemer i Stillehavsområdet, deres integration
i det kapitalistiske system, og de strukturelle
transformationer som denne integration har medført.
Forholdet mellem den sociale struktur og de
mere konkrete livsprocesser inden for dens rammer
tages også op i projektet, der bygger på arkivforskning
og et i juni afsluttet årslangt feltarbejde. I samme
del af verden har John Liep videreført sine analyser
af udvekslingssystemer og sociale reproduktionsstrukturer
i Melanesien. Han har mellem april
og december gennemført et feltarbejde i Papua New
Guinea, der særlig angår cirkulationen af traditionelle
værdigenstande i forbindelse med social kontrol
og adgang til jordrettigheder.
Michael og Susan Whyte har videreført deres studier
af de sociale og kulturelle konsekvenser af kolonistyre
hos Luyiatalende folk i det vestlige Kenya.
Denne undersøgelse indgår i et større projekt, hvor
de sammenligner bondeøkonomien hos Luyia i
Uganda med forholdene hos den Kenyanske del af
Luyia, hvor arbejdsmigration er den typiske form for
deltagelse i det moderne økonomiske system. Sammenligningen
viser, at sociale formtræk i de to områder
ikke kan forklares udfra deres forskellige koloniale
påvirkninger alene, men at de to samfunds egne
traditionelle forudsætninger må tages med i betragtning.
Organisationsformer og deres variation blandt
pakhtunerne i Kunar, Afghanistan, samt den lokale
politiske og religiøse organisations betydning for udviklingsforløbet
i Afghanistan efter kuppet i april
1979 er blevet studeret af Asger Christensen. Han
har også beskæftiget sig med forholdet mellem stammesamfund
og statsmagt i Afghanistan belyst ud fra
den historiske udvikling i Kunar.
Indenfor det større tema vedrørende samfund, historie
og social transformation falder endvidere Poul
Pedersens forskning om den indiske civilisations oprindelse
og udvikling.
Indiske samfund er også formålet for Stig Toft
Madsens forskning, som især vedrører relationen
mellem uformelle og formelle retssystemer.
Mere specialiserede studier af slægtskabs- og ægteskabsforhold
er udført af Michael Vinding, vedrørende
Thakaali i Nepal. Endvidere har Susan Whyte
studeret ægteskabssystemer i Østafrika med specielt
henblik på deres forandring og betydning.
Adskillige af instituttets forskere har interesseret
sig for studier af kulturelle sammenhænge, d.v.s. hele
det felt, der omfatter ideologi, symbolisering og
kognitive systemer. Niels Fock arbejder bl.a. ud fra
materiale fra eget feltarbejde på en fremstilling af
Canar-indianernes samfund. En model for etniske og
andre folkegrupper er opstillet for Andesområdet set
i forhold til det mexikansk-mellemamerikanske område.
Medicinske systemer ud over jorden, der har
samme »naturalistiske« karakter som Cananernes,
er endvidere blevet inddraget med henblik på en
typologisk bestemmelse. Jan Ovesen har arbejdet
med analysen af sit feltmateriale fra Pashai i det
østlige Afghanistan. Han forbereder en afhandling,
der særlig lægger vægt på dette folks historie og ideologi.
Lisbeth Overgaard forener analysen af ideologiske
og politisk-økonomiske former hos Aymara-indianere
i Bolivia. Hun har bl.a. skrevet om religiøse bevægelser
i forbindelse med oprettelsen af godser i højlandsområdet.
Michael Vinding har foruden sine
studier af social organisation hos Thakaali i Nepal
også interesseret sig for deres religiøse traditioner.
Kvindens situation blandt pakhtunerne i Afghanistan
og ændringer heri, er blevet studeret af Inger
Boesen. Projektet er en undersøgelse af kvindens situation
og handlemuligheder i et samfund, der er
karakteriseret ved en ekstrem patriarkal familieorganisation
indenfor rammerne af et stammesamfund.
Undersøgelsen er centreret om analysen af kvindernes
sociale situation; de forskelle, der eksisterer indenfor
forskellige grupper og klasser, og betydningen
for kvindernes situation af økonomiske, politiske og
sociale ændringer i Pakhtunsamfundet. Endvidere
fokuserer undersøgelsen på kvindernes ideologi, den
eventuelle eksistens af en kvindespecifik ideologi og
kvindespecifikke kulturelle udtryksformer, og disses
betydning for kvindernes situation og selvopfattelse.
Endvidere har Michael Whyte studeret betydningen
af østafrikanske nedstamningsideologier i en moderne
sammenhæng, især med henblik på arveret for
kvinder og mænd samt etablering af børnenes tilhørsforhold.
Ake Norborg, hvis særlige interesse er musiketnologi,
har i årets løb arbejdet med at analysere traditionelle
musikstilarter på Madagaskar. Arbejdet er
baseret på tilgængelige transkriptioner og indspildninger
(297 stk.) og har resulteret i en preliminær
survey (»Malagasy Musical Styles«, Copenhagen
1980, 138 sider), hvor hovedpunkterne bliver publiceret
i FOLK i 1981.
Michael Harbsmeier har fortsat sin forskning vedrørende
begrebsfelter som »naturtilstand« og »civilisation
« med at studere opfattelser af primitive samfund
og kulturer i den europæiske rejselitteratur i det
15. og 16. århundrede og Poul Pedersen har ved
siden af sine studier vedrørende indiske samfundsforhold
beskæftiget sig med problemområdet antropologi
og turisme. Endvidere har Nils Finn Munch-
Petersen sorteret og klassificeret de data, han har
indsamlet om Maldiverne og færdigbehandlet sit zoologiske
og botaniske materiale derfra. Han har også
påbegyndt udarbejdelsen af et katalog over maldivisk
redskabskultur og kunsthåndværk.
Michael Whyte har foruden sine studier af østafrikanske
samfund beskæftiget sig med antropologisk
demografi, herunder undersøgelsen, af, hvorvidt den
Institutter 101
vestlige demografis kategorier kan og bør anvendes i
ikke-vestlige sammenhænge.
Sammenfattende kan det siges, at instituttets
forskning præges af alsidige forskningsinteresser forenet
af en holistisk grundholdning, der anskuer samfunds-
og kulturfænomener i deres institutionelle og
historiske sammenhænge.
Redaktionsvirksomhed:
Susan R. Whyte er medlem af redaktionen for
FOLK.
Publikationer:
Boesen, Inger, 1980: Women, Honour, and Love.
Some Aspects of the Pashtun Woman's Life in
Eastern Afghanistan. - FOLK, vol. 21-22, s.
229-239.
- 1980: Kvindens stilling i den islamiske verden.
Teksthæfte ca. 15. s.), dias-serie og båndkommentar.
- Undervisningsmateriale produceret for
UNESCO skoleprojekt, projekt Islam. Undervisningsministeriet.
- 1980: Kvinderne og revolutionen i Afghanistan. -
KONTAKT, nr. 6. 1979/80, 3 s.
- 1980: Islam og kvindens juridiske stilling. - I: Jordens
Folie, 15. årg., nr. 3, s. 99-104.
- 1980: Hus, jord, kvinder og ære - kvindens stilling
blandt Pashtunerne i Østafghanistan. - I: Jordens
Folk, 15. årg., nr. 3, s. 112-118.
- 1980: Kvinders dagligdag i en landsby i Østafghanistan.
I: Kvinders dagligdag i den Tredje verden
(arbejdstitel), red. af Kirsten Jørgensen og Mette
Mønsted. - Center for Udviklingsforskning, 1981,
(25 s.).
- 1980: Kor, Godar, and Cor (The House, The
Meeting-Place, and the Grave). Conflicts of solidarity
in Pakhtun Women's Lives. — Norwegian
Journal of Anthropology, vol. 1. nr. I, maj 1981,
(28 s.).
- 1980: Marriage, Class, and Interests: Patterns of
Marriage among Pakhtun in Kunar, North-East
Afghanistan (med Asger Christensen). - I:
FOLK, vol. 23, 1981, (20 s.).
Christensen, Asger, 1980: Afghanistans fejlslagne revolution.
- Kontakt nr. 6, 1979/80. 5 s.
- 1980: Oprørerne i Afghanistan. Forskningen og
Samfundet, nr. 2, 4. s.
- 1980: Organization, variation and transformation
in Pakhtun society: A review of A. S. Ahmas:
Pakhtun economy and society. London. I. Ethnos
1981, (21 s.).
- 1980: Marriage, place and interests: Patterns of
marriage among Pahktun in Kunar, North-East
Afghanistan (med Inger Boesen.) - I FOLK 1981
(20 s.).
Fock, Niels, 1980: Chaco Indian mythology, Introduction
(40 s.) Mataco Myths (48 s.). — I: Latin
American Studies, UCLA Latin American Center
Publications, University of California, Los Angeles,
(forthcoming).
Friedman, Jonathan, 1980: Towards a Global Anthropology
(med Kajsa Ekholm), - I: History aad
Underdevelopment, Blussé et al. ed. Edition de la
Maison de Science de l'Homme, Paris and Leiden.
- 1980: Paranoid Materialism. - I: Ethnos 1981, (12
s.).
Harbsmeier, Michael, 1980: Fra naturtilstand til civilisation.
Nogle civilisationskritiske formodninger
om, hvordan det var at være primitiv. - København
(stencil, 62. s.).
- 1980: Primitiv religion, religionskritik og materialisme:
Noter fra grænselandet mellem antropologi
og marxisme. - I: Marxistisk antropologi 1981 (85
s.).
- 1980: Udvikling, udbytning og undertrykkelse. —
(stencil, 67. s.).
Liep, John, 1980: CA comment on Orenstein, Henry:
Assymetrical Reciprocity: A contribution to
the theory of Political Legitimacy. — Current Anthropology,
vol. 21, s. 85.
- 1980: Ranked exchange in Yela (Rossel Island). -
I: The Kula: New perspectives on Massim exchange.
J. & E. Leach, eds, Cambridge, (forthcoming,
45 s.).
- 1980: The workshop of the Kula: Production and
tråde of shell necklaces in the Louisiades. — Papua
New-Guinea. - I: FOLK 1981 (15 s.).
Munch-Petersen, Nils Finn, 1980: Maldiverne et
øsamfund i Det Indiske Ocean. — København.
Norborg, Ake, 1980: Some Preliminary Notes on
Malagasy Musical Styles. - I: FOLK 1981 (15 s.).
Pedersen, Poul Gustav, 1980: Kinesisk historieskrivning:
Bønderne, Mao Tse-tung tænkningen og De
fires bande. - I: Marxistisk Antropologi vol. 4, nr.
2-3, 30 s.
- 1980: Anmeldelsesartikel: Marvin Harris. — I:
Marxistisk Antropologi, vol. 4, nr. 4, 1981.
Whyte, Michael & Susan R., 1980: Peasants and
Workers: The legacy of partition among the Luyia-
speaking Nyole and Marachi. - I: Partitioned
Africans (ed) A. Asiwaju, London and Lagos
(forthcomming, 37 s.).
Whyte, Susan, 1979-80: Wives and Co-wives in Marachi,
Kenya. - I: FOLK, vol. 21-22.
Vinding, Michael, 1979-80: Marriage Systems of
the Thakaalis and Related Groups of the Bodish
Section of Sino-Tibetanspeaking Peoples. - I:
FOLK, vol. 21-22 (20 s.).
102 Universitetets årbog 1980
Specialeajhandling i 1980-magistre.
Biilow, Dorthe Merete, 1980: En analyse af interaktionen
mellem statens socioøkonomiske politik og
subsistenssektoren i Guinea-Bissau.
Elverdam, Beth, 1980: Antropologisk kildekritik -
anskuet i relation til studiet af kvinden.
Gundersen, Marianne, 1980: Transatlantiske drømme.
En sammenligning af Spaniens og Englands
koloniseringer af Amerika. Sammen med Garsten
Pærregaard, Birgit Troeltzsch og Helle Rønsbøl.
Johansen, Kirsten Birgitte Lunding, 1980: Traditionel
kinesisk bosætning - en semiologisk analyse.
Madsen, Stig Toft, 1980: A Study of Indian Lawyers.
Petersen, Grethe Kjærgaard, 1980: Store damer og
andre markedskvinder.
Pærregaard, Garsten, 1980: Transatlantiske drømme.
En sammenligning af Spaniens og Englands
koloniseringer af Amerika. Sammen med Helle
Rønsbøl, Marianne Gundersen og Birgit Troeltzsch.
Rønsbøl, Helle, 1980: Transatlantiske drømme. En
sammenligning af Spaniens og Englands koloniseringer
af Amerika. Sammen med Garsten Pærregaard,
Birgit Troeltzsch og Marianne Gundersen.
Troeltzsch, Birgit, 1980: Transatlantiske drømme.
En sammenligning af Spaniens og Englands koloniseringer
af Amerika. Sammen med Garsten
Pærregaard, Marianne Gundersen og Helle
Rønsbøl.
Veber, Hanne, 1980: Til destruktion af en vild historie
om Navajo og Apache — et etnohistorisk forsøg.
Studierejser:
Friedman, Jonathan. Studieophold og feltforskning
på Hawaii og Fiji november 1979 til juni 1980.
Liep, John: Feltarbejde i Milne Bay Province, Papua
New Guinea. April til december 1980.
Vinding, Michael. Feltarbejde blandt Thakaali i Nepal.
Fra oktober 1980.
Åke Norborg
Det lægevidenskabelige fakultet
Det lægevidenskabelige fakultets forskningsmæssige situation
Indberetningerne fra fakultetets institutter vidner
om en videnskabelig aktivitet, der i det forløbne år
som helhed har holdt sig på et uændret kvalitativt og
kvantitativt tilfredsstillende niveau. Dette til trods
for tvungne stabsreduktioner, stadigt stigende administrative
byrder og et omfattende arbejde ved fagene
med udarbejdelse af forslag til en ny studieplan.
Megen energi og tid har også været beslaglagt af
overvejelser om, hvorledes fakultetet i de kommende
år vil kunne udnytte de svindende ressourcer optimalt.
Et utrygt arbejdsklima har uundgåeligt været
en følge af disse overvejelser.
Hertil kommer en politisk mistænkeliggørelse rettet
mod universiteternes forskningsaktivitet, som fakultetet
føler er ganske urimelig.
Jeg tager ikke i betænkning at sige, at det lægevidenskabelige
fakultet ved Københavns Universitet
mere end noget andet nu trænger til arbejdsro for at
kunne koncentrere sig om sit formål, forskning og
undervisning.
Men arbejdsro er ikke i sigte. Sommeren 1981 reduceres
fakultetets tilgang af nye studerende væsentligt.
Det er en konsekvens af det nyindførte budgetteringssystem,
at tilgangsreduktionen medfører en
heraf afledt beskæring af fakultetets stab, såvel den
videnskabelige som den teknisk-administrative. Omend
det er undervisningsministeriets erklærede hensigt
ikke at nedskære forskningsaktiviteten ved de
videregående uddannelsesinstitutioner, må fakultetet
ikke desto mindre konstatere, at tilgangsreduktionen
af studerende medfører en ganske betydelig reduktion
i fakultetets personalemæssige forskningspotentiel.
Hertil kommer at væsentlige og afgørende faktorer,
som indgår i beregningsgrundlaget for fakultetets
ressourcer, er ganske arbitrære og politisk, administrativt
bestemte. Fluctuationer i de ressourcer,
der tildeles fakultetet, må således furudses i de kommende
år.
Fakultetets forskning vil trives dårligt under sådanne
vilkår. Det tager år at opbygge et forskningsmiljø,
det kan ødelægges på meget kort tid.
Det er foruroligende, at der tilsyneladende er så
ringe forståelse for dette blandt politikere og administratorer.
Marts 1981, O. Behnke
Institutter 103
Anatomi
1. De medicinsk-anatomiske institutter
De Medicinsk-Anatomiske Institutter består af en
fællesafdeling og 3 sideordnede institutter betegnet
Medicinsk-Anatomisk Institut A hhv. B og C, hver
med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger.
Institutterne og fællesafdelingen har lokaler dels på
Panum Instituttet og dels i Universitetsparken 1-3.
Endvidere har Antropologisk Laboratorium lokaler i
Universitetsparken 1.
Fællesafdelingen:
Afdelingen varetager tekniske og administrative
funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som
påhviler disse i fællesskab, samt forvalter økonomien
i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er a) arbejdsopgaver
ved studenterundervisningen, eksaminer
og prøver, b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriel
og undervisningslokaler, c) bygningsmæssige
forhold, dog undtaget indretning og anvendelse
af lokaler, der er tildelt de 3 institutter og Antropologisk
Laboratorium, samt d) administrative
forhold i forbindelse med institutternes donationsordning.
Endvidere yder afdelingen visse servicefunktioner
overfor Antropologisk Laboratorium.
Afdelingen ledes af en fællesbestyrelse på 6 medlemmer:
I videnskabelig medarbejder fra hvert instituts
bestyrelse (fortrinsvis bestyreren) samt 3 af fællesafdelingens
teknisk-administrative medarbejdere.
Medlemmer i 1980 var: Lektor, med.dr. Kjeld Møllgård,
institut A (formand), lektor, cand. med. Morten
Møller, institut B, og afdelingsleder, dr. med.
Finn Bojsen-Møller, institut C, samt laboratoriebetjentformand
Erik Hansen, assistent Nina" Holden og
assistent Kirsten Krogh, alle fællesafdelingen.
Stillinger under fællesafdelingen:
1 inspektør, 1 extern lektor i røntgenanatomi, 21/2
assistenter, 3 laboranter (heraf 2 deltids), 1 fotograf
(deltids), 1 laboratoriebetjentformand og 5 laboratoriebetjente.
Til varetagelse af den del af studenterundervisningen,
der ikke kunne varetages af de ved de 3 institutter
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har
der under fællesafdelingen været ansat et antal extramurale
instruktører (timelønnede undervisningsassistenter)
som følger:
Forårssemesteret 1980:
13 instruktører med embedseksamen
27 studenterinstruktører
Efterårssemesteret 1980:
7 instruktører med embedseksamen
23 studenterinstruktører
Undervisningsudvalg:
I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinskanatomiske
institutters forretningsordener har disse
1 fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under
ansvar overfor de 3 institutråd varetager fælles
undervisningsanliggender. Udvalget er sammensat
af 6 videnskabelige medarbejdere, 2 valgt af og fra
hvert institut, 3 studenterrepræsentanter og 3 teknisk-
administrative medarbejdere. Udvalgets formand
var afdelingsleder, cand. med. Frede Bro-Rasmussen.
Kjeld Mø II gård
Antropologisk Laboratorium
Stab:
2 deltids videnskabelige assistenter, 2 forskningsstipendiater,
2 odontologiske konsulenter og 1 deltids
medhjælp.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets arbejdsområde omfatter hovedsaglig
antropologiske undersøgelser og blyanalyser af skeletter
fra arkæologiske udgravninger. Laboratoriets
stab har i samarbejde foretaget en undersøgelse af
stenalderskeletter fra Tepe Guran, Iran.
Der har blandt andet været deltagelse fra laboratoriet
i følgende konferencer: 1) Paleopathology, Association
annual meeting, Niagara Falls, USA, 2)
American Association of Physical Anthropologists
49. Annual meeting, Niagara Falls, USA og 3) Paleopathology
Association, Caen, Frankrig.
Den osteologiske og odontologiske undersøgelse af
historiske personer fortsætter. Skeletresterne fra Jelling
kirke er blevet undersøgt af laboratoriets leder
dr. med. J. Balslev Jørgensen og tandlæge Verner
Alexandersen i samarbejde med museumsinspektør
Knud J. Krogh.
De øvrige historiske personer omfatter hovedsaglig
skeletresterne af Christian III og hans dronning
Dorothea. Denne undersøgelse blev foretaget af dr.
med. J. Balslev Jørgensen og professor dr. odont. P.
O. Pedersen. Begge har også deltaget i undersøgelserne
af 8 grønlandske mumier fundet 1972 ved Qilakitsoq
i Vestgrønland.
Blyanalyser af menneskeknoglerne fortsætter i et
samarbejde mellem dr. med. Ole Vagn Nielsen og
dr. med. Philippe Grandjean.
De to omfattende forskningsrådsprojekter blev videreført.
Projektet vedrørende Danmarks jernalderbefolkning
udføres af mag. scient. Berit J. Sellevold
med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd.
Det forventes afsluttet i 1981 med udgivelsen af Bind
III af værket: »Prehistoric Man in Denmark«: Jernalder
og vikingetid.
Det andet forskningsprojekt vedrørende sygdoms8
Årbog 1980
104 Universitetets årbog 1980
forhold i Danmarks forhistoriske tid og middelalder
udfra skeletfund fortsættes og forventes færdig til
publikation i foråret 1982. Projektet udføres af mag.
scient. Pia Bennike og støttes af Statens lægevidenskabelige
og humanistiske Forskningsråd.
Publikationer:
Alexandersen, Verner, 1980: Knogler, tænder og
mennesker. Munksgård.
- Krystyna Szlachetko and Alina Wiercinska, 1979:
Bilateral hypoplasia of the mandibular condyles
in a Polish skull. OSSA. - International Journal of
Skeletal Research, 6: 7-23.
Arkæologisk Felthåndbog. Afsnit Ml, M2 og Y2.
Antropologisk vejledning for arkæologer. Berit
Sellevold og Pia Bennike. - Udgivet af Fortidsminderådet
1980.
Bennike, Pia og Berit Sellevold (Red ), 1979: Skeletforskning.
Foredrag ved Dansk ICOMs naturhistorisk-
arkæologiske gruppes møde på Antropologisk
Laboratorium, 9. november 1979- - Antropologisk
Laboratorium. Publikation nr. 12.
- 1980: Sygdomsforskning på skeletfund fra Danmarks
fortid. - Forelæsning ved Forhistorisk-arkæologisk
Institut, København.
- 1980: Tannaslit av kritpipu. Mondul 6(1): 26-27.
- Torshavn, Færøerne.
Grandjean, Ph., O. V. Nielsen and 1. M. Shapiro,
1979: Lead retention in ancient Nubia and contemporary
populations. -J. Environmental Path.
Toxicol. 2: 781-787.
- O. V. Nielsen and I. M. Shapiro, 1979: Analysis
for lead in skeletons from Nubia. - Am. J. Phys.
Anth., 50:444.
Jørgensen, J. Balslev, 1980: Menneskeknogler i arkæologiske
udgravninger. Kursus afholdt på Danebod
Højskole. - Arrangør: Dansk kulturhistorisk
Museumsforening.
Nielsen, O. V., 1980: Balsameringsteknik. Foredrag
på Konservatorskolen.
Pedersen, P. O., 1979: The dentition of King Christian
the Third. Dental disease and oral hygiene
habits of a sixteenth century King of Denmark
and Norway. OSSA. - International J. Skeletal
Research. 6: 229-241.
- 1980: Zahnarzt and Anthropologie. - ZWR. Das
Deutsche Zahnårzteblatt, Bd. 89: 48-50.
- 1980: Historiske personers tænder. Foredrag afholdt:
I) Dansk Medicinsk-historisk selskab, 2)
Historisk Samfund for Als og Sundeved samt 3)
Institut for middelalder-arkæologi, Århus Universitet.
- 1980: Odontologiske undersøgelser af grønlandske
mumier fra Qilakitsoq. - Foredrag afholdt i Grønlands
medicinske Selskab.
Sellevold, Berit J., 1979: Menneskeskeletterne fra Simonsbor^.
En ældre romersk jernalders gravplads.
- Årbøger for Nord. Oldk. Hist. pp. 69-87.
- 1980: Den antropologiske undersøgelse af Danmarks
jernalderskeletter. - Forelæsning ved Forhistorisk-
arkæologisk Institut, København.
- 1980: Mandibular torus morphology. — Am. J.
Phys. Anthrop. 53 (4).
Shapiro, 1. M., Ph. Grandjean and O. V. Nielsen,
1980: Lead levels in bones and teeth ofchildren in
ancient Nubia: Evidence of both minimal lead exposure
and lead poisoning. I Low Lead Level Exposure:
The clinical implication of current research.
- Ed H. L. Needlemann, Råven Press. pp.
35-41.
Rejser:
Mag. scient. Pia Bennike har været på studierejse til
University of Connecticut (Laboratory of Biological
Anthropology) og på Smithsonian Institution,
Washington, USA i april 1980.
Gæster:
B. Holly Smith, University of Michigan, USA har
været på studieophold fra 15/4 til 15/5 i forbindelse
med tandundersøgelse af den nubiske skeletsamling.
J. Balslev Jørgensen
2. Medicinsk-anatomisk institut A
Stab:
1 professor (under besættelse), 10 lektorer (heraf 2
afdelingsledere), I adjunkt, 13 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Funktionelt er instituttet opdelt i følgende 3 afdelinger:
A) Cyto- og histokemisk afdeling, B) Elektronmikroskopisk
afdeling, C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling.
A) Cyto- og histokemisk afdeling:
I.
Som det fremgår af tidligere årbøger, foretages der i
afdelingen metodologiske studier over kvantitativ og
kvalitativ histokemi indenfor forskellige områder.
Afdelingen er ved at anskaffe sig kvantitativt udstyr
til erstatning for de semikvantitative metoder, der
tidligere er blevet anvendt.
Institutter 105
I. Kvalitative undersøgelser over enzymhistokemi
De sidste år har vi undersøgt enzymet dihydroorotatdehydrogenases
histokemi. Enzymet er vanskeligt
påviseligt enzymhistokemisk, og vi er ved at arbejde
med optimering af en metode til påvisning af enzymet,
idet de eksisterende metoder ikke synes pålidelige
(H. Andersen, P. E. Høyer og C. Garbarsch).
2. Ved undersøgelse af sur fosfatase med en blysaltmetode
til påvisning af enzymet elektronmikroskopisk,
har det vist sig, at metoden kan forfines
yderligere. En reevaluering af metoden anvendt på
plexus choroideus i rottehjerner pågår i øjeblikket
(H. Andersen, B. van Deurs og H. Lyon).
3. På rotteovariet er vi i færd med at undersøge
den alkaliske fosfatase i forskellige funktionelle stadier
af udviklingen af follikler og corpora lutea. Vi
håber at kunne anvende enzymet som markør for de
forskellige stadier (P. E. Høyer og H. Andersen).
II. Cy to kemi i relation til syntese, omsætning eller effekt af
hormoner
1. Tidligere cytokemiske undersøgelser af strukturen
og funktionen af ovarier og testes er fortsat (se tidligere
årbøger). Eksperimenterne tager særligt sigte
på at udvikle optimale kvantitative cytokemiske metoder
til in situ påvisning af enzymers aktivitet. Specielt
undersøges anaerobe dehydrogenaser af betydning
for steroidhormoners dannelse eller nedbrydning.
Dette danner basis for nøjere at fastlægge ændringer
i disse enzymers aktivitet i bestemte celletyper
i forskellige cyklusfaser, i forløbet af graviditet,
under udviklingen, ved sygelige tilstande samt efter
stimulation eller hæmning med hormoner eller farmaka
(P. E. Høyer m.fl.).
I det forløbne år er der således i samarbejde med
W. R. Robertson og C. Weinkove (Dept. of Chemical
Pathology, Manchester) udviklet en kvantitativ
cytokemisk metode til påvisning af 20a -hydroxysteroid
dehydrogenase i ovarier hos rotten. Dette enzym
katalyserer omdannelsen af hormonet progesteron
til det biologisk betydeligt mindre aktive 20ahydroxyprogesteron.
I overensstemmelse hermed
har vi kunnet påvise en udtalt stigning af aktiviteten
i degenererende corpora lutea. Derimod udviser nyligt
dannede corpora lutea en meget lav eller slet
ingen aktivitet. Det søges nu fastlagt, om forskellige
typer af follikler udviser aktivitet, i proøstrus henholdsvis
diøstrus. Desuden sammenlignes 20a-HSD
aktiviteten med aktiviteten af enzymet 3P-hydroxysteroid
dehydrogenase i forskellige generationer af
corpora lutea, både i proøstrus og diøstrus. Det vides
endvidere, at hormonet prolactin har en klar hæmmende
virkning på aktiviteten af 20a-HSD i corpus
luteum hos rotten. Dette faktum søger vi nu at udnytte
ved udviklingen af en følsom kvantitativ cytokemisk
bioassay til påvisning af lave koncentrationer
af prolactin i blodplasma hos mennesker.
2. Vi har tidligere i corpus pineale kunnet påvise
en tydelig døgnrytme i aktiviteten af det mitochondrielle
enzym succinat dehydrogenase. Også koncentrationen
af coenzym Q i mitochondrierne udviste
en klar døgnrytme (Møller og Høyer, se årbog
1979).
Enzymet glucose-6-phosphat dehydrogenase har
bl.a. indirekte betydning for lipidsyntese samt hydroxylering
af en række stoiTer. En døgnrytme i lipidindholdet
i corpus pineale er blevet antydet af nogle
forfattere. Desuden vides det, at dannelsen af hormonet
melatonin i corpus pineale kræver hydroxylering.
Det er også velkendt, at sekretionen af melatonin
udviser en tydelig døgnrytme.
Vi er nu ved at afslutte optimeringen af en kvantitativ
cytokemisk metode til påvisning af glucose-6-
phosphat dehydrogenase i corpus pineale hos rotten.
Dernæst søges døgnrytmen fastlagt. Desuden er det
hensigten med en speciel teknik at søge at skelne
mellem såkaldt type I og type II hydrogen.
Dette skulle gøre det muligt at afgøre, i hvilken
udstrækning hydrogen, frigjort ved enzymets aktivitet,
benyttes ved hydroxylering henholdsvis til syntese
af andre stoffer, feks. ved lipidsyntese (P. E. Høyer
og M. Møller).
III. Undersøgelser over kar- og granulatvæv.
1. På viscosesvampgranulom, hvor viscosesvampen
er implanteret subcutant på rotteryg foretages kombinerede
biokemiske og histokemiske undersøgelser
af granulomerne efter behandling af dyrene med farmaka
(T. Mørk Hansen, C. Garbarsch og I. Lorenzen).
2. Farmakas indvirkning på helende kanin- og rotteaorta
undersøges videre (B. Anker Jensen, Claes
Enk, C. Garbarsch og I. Lorenzen).
3. Der foretages scanning elektronmikroskopiske
undersøgelser af normal kaninaorta under forskellige
fysiologiske variationer af det intraaortiske tryk (C.
Garbarsch, J. Tranum Jensen og B. van Deurs).
4. Histokemiske analyser foretages på de sure glykosaminoglykaner
fra væv fra ubehandlet myxødempatient.
Tilsvarende analyser foretages biokemisk
(H. H. Parving, B. Anker Jensen, C. Garbarsch og I.
Lorenzen).
5. Histokemiske og biokemiske undersøgelser foretages
på normal og læderet kaninaortavægs glykosaminoglykaner
(P. Helin, G. Helin, C. Garbarsch og
1. Lorenzen).
B) Elektronmikroskopisk afdeling:
Projekterne på den elektronmikroskopiske afdeling
falder fortsat indenfor 3 hovedområder:
106 Universitetets årbog 1980
I. Undersøgelser af det strukturelle grundlag for
stofoptagelse og -transport, med særligt henblik på
epiteler (F. von Biilow, K. Møllgård og B. van
Deurs).
II. Neurobiologiske undersøgelser, med særligt
henblik på den normale hjerneudvikling (K. Møllgård).
III. Elektronmikroskopiske metodestudier, med
særligt henblik på fikseringsproblematikken, samt
på videre udvikling af frysefraktureringsteknikken
(M. E. Matthiessen og B. van Deurs).
I. Stofoptagelse og -transport
Formålet med disse undersøgelser er at belyse forskellige
grundlæggende cellebiologiske aspekter af
transport- og barriéreforhold i epiteler samt cellemembranens
betydning for optagelse og transport af
makromolekyler (endocytose og vesikulær transport).
Undersøgelser af endocytoseaktivitet og vesikulær
transport af makromolekyler i rottens plexus choroideus
er fortsat (jfr. årbog 1979), og sammenfattet i et
større reviewarbejde (Int. Rev. Cytol., vol. 65,
1980). I tidligere forsøg med ventriculo-cisternal
perfusion med enzymatiske tracere er en udpræget
mikropinocytoseaktivitet ved plexusepitelets apikale
overflade påvist. Der foregår klart en vesikulær
transport til epitelcellernes lysosomapparat. Endvidere
er der opnået holdepunkter for, at vesikler
transporterer de enzymatiske tracere over epitelet
(»udenom« de apikale tight junctions, der udgør
blod-CSF barrieren) fra CSF-siden til blod-siden af
epitelet. Vi har fornylig opnået en betydelig støtte
for forekomsten af vesikulær transport til lysosomer
såvel som for transepitelial transport ved anvendelse
af kationiseret ferritin. Til forskel fra alm. nativt ferritin,
der er en anion (pi = 4,6 ved fysiologisk pH),
som ikke binder til den apikale celleoverflade og derfor
kun optages i ringq,grad af epitelcellerne, binder
kationiseret ferritin (pi = 8,5 ved fysiologisk pH) sig
til celleoverfladen. Herefter optages denne tracer i
betydeligt omfang ved mikropinocytose i coatede vesikler
og kan følges til elementer af lysosomapparatet
såvel som til den basolaterale overflade af epitelet (i
samarbejde med M. Møller).
Et oversigtsarbejde indenfor dette område (van
Deurs: Elektronmikroskopiske undersøgelser af permeabilitet
og barriéreforhold i rottehjernens mikrovaskulatur
og plexus choroideus) er sammen med 10
tidligere publicerede arbejder blevet antaget til forsvar
for den lægevidenskabelige doktorgrad.
Hvorvidt vand og salt fortrinsvis løber gennem
eller mellem epitelcellerne i et givet epitel, er stadig
et yderst kontroversielt emne. En lang række undersøgelser
med frysefraktureringsteknikken har ikke givet
holdepunkter for en sammenhæng mellem væsketransport
og struktur af de cellekontakter (tight
junctions), der antages at hindre transport mellem
cellerne. Som omtalt i Årbog for Københavns Universitet
1979, er det lykkedes at identificere et kompliceret
cellulært kanalsystem bestående af endoplasmatisk
reticulum. Forsøgene på at sammenholde
strukturen af kanalsystemet og transportfunktionen
fortsætter. To oversigtsarbejder, der behandler disse
forhold, er i trykken (K. Møllgård og J. Rostgaard).
I det sidste års tid har vi inddraget en række nye
epiteler i de elektronmikroskopiske undersøgelser og
fortsat forsøgene med kombination af fysiologiske cg
morfologiske undersøgelser af kaningaldeblærer (i
samarbejde med O. Frederiksen og J. Rostgaard)
samt af blod-hjernebarriéren under fosterudviklingen
(i samarbejde med N. R. Saunders).
Endelig er en undersøgelse af »fluid-phase« og adsorptiv
pinocytose i humane fibroblaster påbegyndt.
Det er vist, at nogle karakteristiske membranspecialiseringer,
de såkaldte coatede pits og de heraf dannede
coatede vesikler, der vides at være involveret i
receptor-medieret endocytose af specifikke ligander
som low density lipoprotein (LDL) og epidermal
growth factor, også optager den uspecifikke ligand
kationiseret ferritin og transporterer denne tracer til
cellernes lysosomapparat. Dette gælder såvel for
normale fibroblaster som for fibroblaster fra patienter
homozygote for familiær hypercholesterolæmi
(FH). De sidstnævnte celler er kun i meget ringe
grad i stand til at binde og optage LDL. Disse resultater
peger således stærkt på, at FH ikke skyldes en
endocytosedefekt, men en mangel på fungerende receptorer
i de coatede pits. Undersøgelsen har også
vist, at glatte (ikke-coatede) pits og vesikler, der antages
at være involveret i (non-adsorptiv) fluid-phase
pinocytose, ikke optager kationiseret ferritin. De
to tilsyneladende forskellige pinocytosemekanismer
skal undersøges nærmere ved hjælp af forskellige tracere
(varierende isoelektrisk punkt) og frysefraktureringsteknikken
i et forsøg på at korrelere tracerbinding
til cellemembranen (adsorptiv endocytose) og
forekomsten af transmembranproteiner i coatede og
glatte pits (i samarbejde med K. Nilausen).
II. Neurobiologi
Den normale hjerneudvikling. Det voksne menneskes
hjerne og rygmarv formodes at rumme ca. 100 milliarder
nerveceller, som alle er dannet i vækstzonen i
det indre af fosterhjernen, hvor der gennem flere måneder
produceres ca. V2 million nerveceller pr. minut.
De faktorer, der styrer denne næsten ufattelige
celledelingsaktivitet, der bestemmer de efterfølgende
cellevandringer, der kontrollerer, hvilke nervecelleforbindelser
den enkelte nervecelle skal danne etc.
etc., er helt ukendte. Først for nylig har man påbeInstitutter
107
gyndt en egentlig analyse af fosterhjernens indre
miljø.
I forbindelse med studiet af blod-hjerne barrierens
udvikling har vi identificeret en række proteiner
i cerebrospinalvæsken under fosterudviklingen.
Vi har sandsynliggjort, at den høje proteinkoncentration
i fosterhjernens centrale hulrum ikke skyldes
manglende udvikling af tætte cellekontakter (tight
junctions) i hjerne-barriére-systemerne, men at disse
stoffer i særlig grad transporteres gennem epitelcellerne
i plexus choroideus. Nogle af disse proteiner er
desuden påvist i nerveceller i fosterhjernens vækstzone
samt i de vandrende unge nerveceller (i samarbejde
med M.Jacobsen og N. R. Saunders).
Transplantation. Som led i udforskningen af den normale
hjerneudvikling videreføres forsøgene med
transplantation af hjerneceller fra rottefostre til
voksne rotter, som omtalt i forrige års rapport. I det
forløbne år har vi især studeret interaktionen mellem
transplantat og værtshjerne i den første uge efter
operationen (i samarbejde med B. Bebe, A. Bjorklund
og U. Stenevi) samt forsøgt transplantation af
et muligt hormonproducerende område (det subcommissurale
organ) fra fosterhjerne til voksen hjerne
(i samarbejde med ]. J. Lundberg).
Degeneration, regeneration og plasticitet. Ved anvendelse
af specifikke hjernelæsioner og selektive nervegifte
har vi været i stand til at destruere de nervebaner,
der bruger serotonin som signalmolekyle (neurotransmitter).
I det forløbne år er det lykkedes at
påvise, at disse baner ikke alene gendannes til det
niveau, de havde ved destruktionen, men at processen
fortsætter. Ved en elektronmikroskopisk analyse
har vi påvist en ny form for nervecellekontakt i disse
områder (i samarbejde med L. Descarries og Leif
Wiklund). Disse eksperimenter kan formentlig belyse
visse centrale aspekter af den normale hjerneudvikling.
Det subcommissurale organ. Som omtalt i forrige års
rapport kan dette hormonproducerende område anvendes
som en velegnet model til undersøgelse af
neurotransmitteren serotonins virkninger. En række
nye eksperimenter er foretaget i samarbejde med en
forskergruppe i Lyon (L. Legér, J.-F. Pujol ogj. J.
Lundberg). En ikke tidligere beskrevet gruppe af
nerveceller beliggende dybt i organet er kortlagt i
detaljer og undersøges nu med histokemiske og elektronmikroskopiske
teknikker (i samarbejde med M.
Stagaard ogj. J. Lundberg).
III. Elektronmikroskopiske metodestudier.
Undersøgelser af præparationen af fostervæv, der erfaringsmæssigt
er vanskelig (jfr. årbog 1979), er nær
afslutning. Disse undersøgelser har behandlet betydningen
af forskellige typer og koncentrationer af fiksativer
og vehikler. Ligeledes er kommercielle og
rensede produkter, varierende fikseringstider og
temperaturer, såvel som betydningen af rensning i
bufTeropløsninger før fikseringen undersøgt. Endelig
er betydningen af autolyse undersøgt. Specielt er disse
faktorer sat i relation til mitochondrieopsvulming.
Erfaringerne fra ovennævnte undersøgelser er
brugt til karakterisering af et normalmateriale, idet
man har påbegyndt undersøgelser af alkohols og tetracykliners
indflydelse på levervæv og emaljedannende
væv. Som forsøgsdyr er anvendt minipigs,
hvis midterm-fostres lever og tandanlæg er udtaget
til de ultrastrukturelle undersøgelser, efter at mater
har indtaget betydelige doser alkohol eller tetracyklin
i en 2-ugers periode af graviditeten (i samarbejde
med P. Rømert).
Frysefraktureringsundersøgelser af cellekontakter
(junctions) er fortsat. Rotationsbeskyggede replikaer
af frisk frossent levervæv har understøttet tidligere
observationer, at tight junction »fibriller«, som det
ses i glutaraldehyd-fikseret væv, ikke er kontinuerlige
tråde i membranen, men lineært anordnede »globulære
« membranproteiner. Det er endvidere vist
ved rotationsbeskygning af hurtigfrosset væv, at gap
junction partikler (connexoner) i levervæv ikke influeres
nævneværdigt af glutaraldehydfiksering eller
hypoxi. Gap junction partiklerne er under alle omstændigheder
aggregerede, og på frakturens E-side
tenderer mønstret til at være hexagonalt, medens
»uorden« ses på P-siden, antagelig som følge af plastisk
deformation under selve fraktureringsprocessen,
især i ikke-fikseret væv.
Endvidere har frysefraktureringsteknikken været
anvendt i et forsøg på at vise interaktion mellem
actomyosinsystemet (det kontraktile apparat) og
blodpladers cellemembran under blodpladeaktiveringen.
I ikke-aktiverede blodplader er membranpartikler
(transmembranproteiner) jævnt fordelt og
2-3 gange mere hyppige på frakturens E-side end på
P-siden (hvilket i sig selv er meget specielt for en
cellemembran). Biodpladeaktivering og aggregation
induceret af serum eller ADP, eller Ca^-aktivering
med efterfølgende^ glutaraldehydfiksering umiddelbart
før dannelsen af fibrin medførte ingen ændringer
i partikelfordelingen. Efter Ca^-aktivering, dannelse
af fibrinnettet og retraktion af systemet før fiksering,
ses imidlertid en tydelig aggregation af membranpartikler
og en tendens til, at disse bindes stærkest
til frakturens P-side (den cytoplasmatiske halvdel
af membranens lipiddobbeltlag). Disse aggregationer
af membranpartikler antages at repræsentere
»force transmission sites« mellem actomyosinsystemet
på membranens inderside, og fibrintrådene på
membranens yderside, således at den kontraktile
kraft kan overføres til fibrinnettet (i samarbejde med
O. Behnke).
108 Universitetets årbog 1980
C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling
/. Cellekloning
Undersøgelserne over klonede lymfoide og myeloide
celler fortsætter. Vi undersøger således klonede
knoglemarvscellers cytotoksiske egenskaber samt
fortsætter undersøgelserne over klonede B og T lymfocytters
morfologi og funktion.
II. Tumorimmunologi
Der arbejdes med forhold, som påvirker spredningen
af intravenøst injicerede tumorceller hos mus. Undersøgelserne
af fordelingen af prolifererende tumorceller
sammenholdt dels med fordelingen af radioaktivt
mærkede injicerede tumorceller, dels med gennemblødningen
i musens forskellige organer er nu
gjort færdig. Konklusionen er, at metastaseringsfoci
ikke udelukkende bestemmes hverken af den initiale
deponering af tumorcellerne eller af blodgennemstrømningen
gennem organerne. Dette taler stærkt
for at humorale og/eller celulære interaktioner mellem
tumorcellerne og værtens celler er afgørende for
udviklingen af metastaser. Igangværende forskning
koncentrerer sig om de immunologiske forhold hos
de tumorbærende dyr. Specifik immunitet d.v.s. antistofdannelse
og cellulært medieret cytotoxitet over
for de aktuelle tumorceller undersøges ved hjælp af
''Cr release assay. Dyr, der efter gentagne injektioner
af mitomycin-behandlede tumorceller udvikler
resistens over for tumorcellerne, bliver undersøgt på
samme måde, ligesom de tumorbærende dyrs generelle
immunologiske status bliver undersøgt.
III. Karakterisering af lymfocytter i knoglemarven
Undersøgelser af knoglemarvens T-lymfocytter og
T-lymfocytforstadier - se tidligere årbøger - er fortsat.
I 1980 afsluttedes undersøgelser af cellernes
funktionelle kapacitet baseret på adskillelse af knoglemarvens
celler på grundlag af deres størrelse. Cellernes
reaktivitet over for mitogener og allogene celler
blev målt, og der benyttedes celler fra normale
mus og fra mus, som manglede normale thymusderiverede
(T) celler. Forsøgene viste, at der i knoglemarven
er T-celle forstadier, som ikke har det for
T-lymfocytter karakteristiske overfladeantigen Thy
1.2, men som kan induceres til at differentiere til
funktionelt modne T-celler - omend med en begrænset
funktionel kapacitet. Undersøgelserne fortsættes,
væsentligst ved hjælp af den fluorescensaktiverede
cellesorterer.
IV. Celleanalyse og cellesortering med den fluorescensaktiverede
cellesorterer (FACS)
I foråret 1980 blev der i laboratoriet installeret en
»Fluorescens-aktiveret cellesorterer« (FACS). Dette
apparatur kan analysere fluorescens-mærkede eller
umærkede celler i suspension, og efter analyse kan
cellerne sorteres i ensartede populationer af en hidtil
uopnåelig renhed. Dette er gjort muligt ved at kombinere
avanceret laser- og væskestrømsteknologi
samt elektronik.
Vi har benyttet FACS til analyse af normale lymfocytpopulationer
i mus og rotter samt til undersøgelse
af cellekulturer i liquide og semisolide medier
under forskellige forhold. Det har dels drejet sig om
cellecyklus- og dels om størrelsesbestemmelser. Desuden
er arbejder med analyse og sortering af humane
og murine lymfocytter indledt. Disse arbejder
skal klarlægge funktionelle karakteristika for specielle
celletyper, og baseres bl.a. på mærkning af celler
med fluorescerende monoklonale antistoffer. (M.
H. Claésson, S. B. Gjedde og C. Ropke)
V. Immunologiske studier over Hodgkin's sygdom
Den idag overalt i verden anvendte behandling af
Hodgkin's sygdom (mega-volt bestråling og kombinationskemoterapi)
medfører et stort antal komplikationer,
bl.a. en stigende frekvens af intraktabel
akut myeloid leukæmi. Det synes derfor nødvendigt
at finde nye terapiformer mod sygdommen og/eller
at finde frem til behandlinger, der Ran beskytte mod
de fatale iatrogene følgetilstande.
I forsøg herpå arbejdes der med 1) dels at introducere
en ny opfattelse af Hodgkin's sygdom og dens
pathogenese, nemlig at den er opstået primært på
grund af en defekt i det cellemedierede immunforsvar.
Herfor taler talrige undersøgelser, der viser, at
forskellige T-lymfocyt-defekter kan påvises i sygdommens
forløb, også tidligt i forløbet.
Nye undersøgelser viser, at den immunologiske
defekt har været til stede inden sygdommens udbrud.
2) Dels at finde en behandlingsform, der restituerer
den cellemedierede immunologiske kapacitet.
Implantation af human føtal thymus eller administration
af thymus-ekstrakt foreslås. Det har vist sig
vanskeligt at finde accept for disse forslag, men der
arbejdes videre med problemet (K. Borum).
VI. Studier over svangerskabets immunologi
Et svangerskab (moder/foster interaktion) udgør et
meget kompliceret hændelsesforløb, også ud fra en
immunologisk synsvinkel.
Det er vist (K. Borum, Lymphology 7; 100-104,
1974), at hunrotter, hvis cellemedierede immunologiske
kapacitet er nedsat som følge af neonatal thyInstitutter
109
mektomi, (ar deres immune reaktioner delvis restituerede
ved at gennemgå en graviditet.
Lymfocytter fra ductus thoracikus, som udgør en
cirkulerende lymfocytpopulation uden tilblanding af
andre celler, undersøges fra 1) normale hunrotter,
fra 2) neonatalt thymektomerede virginelle hunrotter
og fra 3) neonatalt thymektomerede hunrotter,
der har født et kuld unger. Disse tre lymfocytpopulationer
skal sammenlignes m.h.t. cellestørrelse, kærnestørrelse,
inkorporation af 3H Thymidin samt
morfologi (K. Borum).
D) Medicinsk pædagogisk forskning og udvikling samt medicinsk
kvindeforskning
I. En tværfaglig forskergruppe af undervisere indenfor
en halv snes sundhedsuddannelser har arbejdet
med at studere undervisningsmodeller, der kan befordre
samarbejde mellem sundhedsprofessionerne
og mellem disse og patienterne. Gruppen har planlagt,
udført og evalueret et større undervisningseksperiment,
hvori deltog 4 elever/studerende fra 11
sundhedsuddannelser (altså ialt 44) samt en lærer
fra hver profession, plus gæstelærere.
Evalueringen viste, 1) at det er muligt at undervise
11 sundhedsprofessioners elever/studerende samtidigt
og tværfagligt med udbytte, 2) at både ren
kundskabsformidlende undervisning og problemløsende
gruppearbejde kan lade sig gøre under disse
forhold, 3) at forelæsningen er en værdifuld undervisningsform
i den tværfaglige samundervisningssituation,
når den efterfølges umiddelbart af diskussion
eller gruppearbejde om emnet, 4) at de studerende/
eleverne finder det stimulerende og lærerigt at
deltage i tværfaglig samundervisning, 5) at der er
behov for tværfaglig samundervisning indenfor
sundhedsuddannelserne, og 6) at planlægning og
gennemførelse af denne form for undervisning under
de nuværende forhold er urimelig vanskeliggjort på
grund af lærernes store arbejdspres og studerende/
elever, der har op til 33 ugentlige skemalagte timer
(K. Borum).
II. Kvindeforskning er i disse år ved at vinde indpas
i de nordiske lande. Nyligt er der taget et initiativ
til at indføre og skabe en tradition for medicinsk
kvindeforskning (forskning i kvindens totale situation
ud fra en medicinsk synsvinkel) i Danmark.
For at fa en opfattelse af behovet for medicinsk
kvindeforskning og for tillige at kortlægge ønsker om
forskningsaktiviteter og allerede igangværende forskningsaktiviteter
herom, arrangeredes en 2-dages
konference om emnet 31. oktober — 1. november
1980 for 90 kvindelige læger. Tværfaglige forskningsgrupper
omkring konkrete emner er nu ved at
etableres (K. Borum).
III. Forskning over sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.
Forebyggelse af livmoderhalskræft
Der er i de tre seneste decennier ikke opnået forbedringer
i behandlingsresultaterne af livmoderhalskræftens
forskellige stadier. Derfor er der iværksat
folkeundersøgelser (screening programmer) for at
fange sygdommen i dens forstadier og iværksætte en
tidlig behandling.
Det er rationelt også at undersøge, om livmoderhalskræft
hos kvinder kan forebygges. Med henblik
herpå er relevant litteratur fra de seneste 50 år indsamlet.
Samtlige undersøgelser synes at pege på, at
den penile hygiejne hos kvindens mandlige partner(
e) er den afgørende faktor for udviklingen af livmoderhalskræft
(K. Borum og R. B. Andreasen).
Redaktionelt arbejde:
1. H. Andersen er advisory editor for The Histochemical
Journal.
2. K. Møllgård er medredaktør af Journal of Neurocytology.
Publikationer:
Bjerrum, P. ]., J. Tranum-Jensen & K. Møllgård,
1980: Morphology of erythrocyte membranes and
their transport function following aggregation of
membrane proteins. - Membrane transport in
erythrocytes. Alfred Benzon Symposium 14. Eds.:
U. V. Lassen, H. H. Ussing & J. O. Wieth.
Munksgaard, København.
Borum, K., 1980: Increasing frequency of acute myeloid
leukemia complicating Hodgkin's disease: A
review. - Cancer 46: 1247-1252.
- 1980: Krav til en medicinsk studieplan. - Ugeskr.
læg. 142: 94—96.
Brix-Poulsen, P. & M. H. Claésson, 1980: B lymphocyte
colony formation in vitro: Ultrastructural
development of individual colonies. - Differentiation
17: 77-84.
Claésson, M. H. & L. Olsson, 1980: Autoreactive
natural killerlike cells from agar-cloned murine
bone marrow cells. - Nature 283: 578-580.
Dziegielewska, K. M., C. A. N. Evans, G. Fossan, F.
L. Lorscheider, D. H. Malinowska, K. Møllgård,
M. L. Reynolds, N. R. Saunders & S. Wilkinson,
1980: Proteins in cerebrospinal fluid and plasma
of fetal sheep during development. — I. Physiol.
300: 441-455.
- C. A. N. Evans, D. H. Malinowska, K. Møllgård,
M. L. Reynolds & N. R. Saunders, 1980: Bloodcerebrospinal
fluid transfer of plasma proteins during
fetal development in the sheep. — J. Physiol.
300: 457-465.
110 Universitetets årbog 1980
Egeberg, J. & M. E. Matthiessen, 1980: Medicinsk
Anatomi I. — Ed.: Munksgaard, København, 267
sider.
Eldrup, E., K. Møllgård & N. Bindslev, 1980: Epithelial
sodium channels visualized by freeze fracture.
- Biochim. Biophys. Acta 596: 152-157.
Flad, H. D., A. J. Ulmer, M. H. Claésson & H. G.
Opitz, 1979: Role of serum factors and adherent
cells in cloning of human T lymphocytes in agar
culture. - Acta haemat. 62: 326-330.
Gjedde, S. B., 1980: B-lymphocyte colony forming
cells in the thymus of AKR mice. - Exp. Hemat.
8: 375-383.
- & A. Gjedde, 1980: Organ blood flow rates and
cardiac output of the BALB/c mouse. — Comp.
Biochem. Physiol. 67A: 671—674.
Høyer, P. E., 1980: Histoenzymology of the human
ovary: Dehydrogenases directly involved in steroidogenesis.
- I: Biology of the Ovary. Eds.: P. M.
Motta & E. S. E. Hafez. - Martinus NijhofT,
Haag, pp. 52-67.
Manthorpe, R., C. Garbarsch & I. Lorenzen, 1980:
Long-term effect of glucocorticoid on connective
tissue of aorta and skin. - Acta Endocrin. 94:
271-281.
Matthiessen, M. E. & J. V. Holm, 1980: Overfladeanatomi.
- Ed.: F. A. D. L., København, 2. oplag,
176 sider.
- & P. Rømert, 1980: Ultrastructure of the human
enamel organ. I. External enamel epithelium,
stellate reticulum and stratum intermedium. -
Cell and Tiss. Res. 205: 361-370.
- & P. Rømert, 1980: Ultrastructure of the human
enamel organ. II. Internal enamel epithelium,
preameloblasts and secretory ameloblasts. - Cell
and Tiss. Res. 205: 371-382.
- P. Vedtofte & P. Rømert, 1980: Ultrastructure of
a simple ameloblastoma. - Scand. J. Dent. Res.
88: 181-186.
Møllgård, K., 1980: Hypnotika. - Lægemiddelkataloget.
- Ed.: A. Harrestrup Andersen m.fl., København,
pp. 195-201.
- 1980: Kan hjerneskader helbredes ved transplantation.
- Forskningen og Samfundet 7: 3—5.
- & J. Rostgaard, 1980: The possible role of the
endoplasmic reticulum in transepithelial ion
transport. — J. gen. Physiol. 76: 7-8.
Mørk Hansen, T., C. Garbarsch, G. Helin, P. Helin,
B. Hølund, B. Kofod & I. Lorenzen, 1980: Proteoglycans,
DNA, and RNA in rat granulation tissue,
skin and aorta biochemical and histological
studies. - Acta path. Microbiol. scand. Sect. A.
88: 141-150.
Rostgaard, J. & K. Møllgård, 1980: Morphologic
evidence for a transcellular pathway via elements
of endoplasmic reticulum in rat proximal tubules.
I: Functional Ultrastructure of the Kidney. - Ed.:
A. B Maunsback, Academic Press, London, pp.
251-266.
Ropke, C., 1980: Separation and functional analysis
of subpopulations of T cells in the bone marrow of
the mouse. - Scand. J. Immunol. 12: 339-344.
van Deurs, B., 1980: Structural aspects of brain barriers,
with special reference to the permeability of
the cerebral endothelium and choroidal epithelium.
- Int. Rev. Cytol. 65: 117-191.
- 1980: Rotary replication of rapidly frozen gap
junctions. - Electron Microscopy. IL Proc. 7.
Eur. Congr. EM. Eds.: P. Brederoo & W.
DePriester. pp. 728-729.
- & O. Behnke, 1980: Membrane structure of nonactivated
and activated human blood platelets as
revealed by freeze-fracture: Evidence for particle
redistribution during platelet contraction. - J.
Cell Biol. 87: 209-218.
Gaster:
Cand. med. Jesper Lundberg, stud. med Mette Stagaard
og stud. med. Hans Henrik Vognsen arbejder
ved instituttet på langsigtede forskningsprojekter.
Kjeld Møllgård.
3. Medicinsk-anatomisk institut B
Stab:
1 professor (1/7-80), 2 afdelingsledere, 4 lektorer, 2
adjunkter. 10 laboranter, 1 laboratoriebetjent, 1 fotograf,
1 sekretær.
Forskningsvirksomhed:
Embryologi:
Fortsatte undersøgelser, elektronmikroskopiske og
histokemiske af indifferente gonadeanlæg fra kaninfostre
efter transplantation til musemutanten nu/nu
»nøgne mus«.
Eksperimentelle teratologiske undersøgelser af
karanomalier hos rottefostre (Frede Bro-Rasmussen).
Undersøgelser over koglekirtlen:
Vore studier af pattedyrenes corpus pineale fortsætter.
Vi har tidligere vist (sml. årbog 1979) ved stereotaxiske
læsioner på rotter, at der eksisterer en nerveforbindelse
mellem corpus pineale og habenulaområdet
passerende igennem kirtlens stilk. Vi har
fortsat med at studere, om en sådan forbindelse også
Institutter 111
skulle være til stede hos ørkenrotten. Transmission
elektronmikroskopiske undersøgelser af både den
dybe og superficielle corpus pineale hos dette dyr
har vist, at der begge steder findes nerveender, der
på grund af morphologien af deres transmittervesikler
ikke kan være endeboutoner af perifere sympatiske
nervetråde. Lokalisationen af disse nervetråde
perikarya vil nu blive forsøgt demonstreret ved injektion
i kirtlen af horseradish peroxidase. Dette enzym
vil blive optaget i nervetrådene i kirtlen og blive
transporteret retrogradt tilbage til nervetrådenes perikarya,
hvor enzymet så kan visualiseres lys- og
elektronmikroskopisk.
I forbindelse med studierne af ørkenrottens corpus
pineale er det blevet iagttaget, at kapillærerne er
af kontinuerlig type og transmission elektronmikroskopisk
ikke adskiller sig fra kapillærerne i selve hjernen.
Undersøgelser af corpus pineale kapillærernes
permeabilitet ved injektion af fluorescerende molekyler
i karbanen og efterfølgende fluorescensmikroskopi
på kirtlen har imidlertid vist, at disse kar er
permeable for molekyler med en molekylevægt på
ca. 400, men ej for molekyler med molekylevægt på
ca. 20.000. Disse forhold er forskellige fra hjernekapillærets
permeabilitet, og studeres fortsat på lys- og
elektronmikroskopisk niveau.
I samarbejde med den histokemiske afdeling på
medicinsk-anatomisk institut A udarbejdes en kvantitativ
metode for påvisning af enzymet glucose-6-
fosphat dehydrogenase, hvilket enzym er til stede i
stor mængde i corpus pineale.
I samarbejde med lektor Ole Steen Jørgensen,
Psykokemisk institut, fortsættes undersøgelserne
over D2 proteinets lokalisation (se årbogsafsnit fra
dette institut). I samarbejde med lektor Reidar Albrechtsen,
Patologisk anatomisk institut, Rigshospitalet,
arbejdes med den cytokemiske lokalisation af
glykoproteinet laminin (se årbogsafsnit fra dette institut).
I samarbejde med J. H. Poulsen, Fysiologisk institut
A og Darlene Dart, Fysiologisk institut C, Københavns
universitet, er autoradiografisk lokalisation
af ATPase i kaninens spytkirtel afsluttet (se årbogsafsnit
fra Fysiologisk institut A) (Morten
Møller).
Gastroenterologiske undersøgelser:
I. Eksperimentelle duodenal ulcera hos rotter induceret
med cysteamin. Udredning af pathogenese,
specielt med henblik på betydningen af ændringer i
ventriklens motilitet og tømningshastighed, samt betydningen
af cysteamins hæmning af sekretionen fra
Brunner kirtlerne.
Undersøgelse af regulationen af Brunner kirtlernes
sekretion hos rotter. Det er lykkedes at påvise at
VIP (vasoactive intestinal peptide) er en potent stimulator
af Brunner kirtlerne. Ligeledes at sekretin
har vist sig at stimulere Brunner kirtlerne.
Histologisk undersøgelse af regenerationen af cysteamin-
inducerede duodenal-ulcera hos rotter. Ulcera,
som ikke medinddrager tunica muscularis externa,
heler op indenfor 7 dage, primært ved en lokal
kontraktion i t. muse., som bringer sårrandene sammen.
Hvis tarmvæggens muskulatur er beskadiget
heler sårene særdeles langsomt.
Ovennævnte studier udføres i samarbejde med P.
Kirkegaard, P. S. Olsen og John Christiansen, kirurgisk
gastroenterologisk afdeling, K.A.S., Glostrup
(Steen Seier Poulsen).
II. Undersøgelse af rectum biopsier fra patienter
med colitis uleerosa eller mb. Crohn. I et allerede
publiceret arbejde ei ved stereomikroskopisk undersøgelse
af farvede rectumbiopsier beskrevet slimhindens
overfladestruktur i normale rectumbiopsier.
Endvidere er beskrevet, hvilke forandringer der kan
ses ved colitis uleerosa og mb. Crohn. I et igangværende
arbejde beskrives sekvensen af forandringer,
der ses i biopsier fra patienter med colitis uleerosa i
regressionsfase efter en akut, svær exacerbation i deres
sygdomsforløb. Der arbejdes med en række histopatologiske
og kliniske parametre.
Endvidere arbejdes fortsat med at klarlægge sammenhængen
mellem ændringer i slimhindens overfladestruktur
bedømt stereomikroskopisk og ændringer
i patienternes sygdomsaktivitet, behandling etc.
I en del rectum biopsier fra patienter med mb.
Crohn findes »aphtoide mikroerosioner.« Den diagnostiske
betydning af disse undersøges.
Ovenfor nævnte studier udføres i samarbejde med
Stig Jarnum og K. C. Kristensen, Medicinsk afdeling
P, Rigshospitalet, og Niels Tinggård, Patologisk
institut, Rigshospitalet (Steen Seier Poulsen).
III. Ved scanning elektronmikroskopisk undersøgelse
af rectum biopsier er det påvist, at slimhindeoverfladen
er inddelt i »crypt units« af furer, som
danner et hexagonalt mønster om hver enkelt kirteludmunding
på overfladen. Vi har genfundet disse
furer ved stereomikroskopiske undersøgelser. Ved
elektronmikroskopisk undersøgelse har vi fundet, at
der i lamina epithelialis findes en veldefineret zone af
små mørke degenererende epitelceller. Ultrastrukturelt
er der holdepunkter for, at epitelcellerne degenererer
in situ og herefter reabsorberes gennem basalmembranen,
hvorefter de i lamina propria optages
og nedbrydes i makrophager (Sosro Parapat og
Steen Seier Poulsen).
Semimakroskopisk undersøgelse af slimhindens
overfladearkitektur af en serie på 75 humane ventrikler
udtaget ved distal partiel gastrektomi/antrektomi
med henblik på at belyse grundmønstret i den
normale slimhinde (Sosro Parapat).
112 Universitetets årbog 1980
Mikromorfologien af salt- og vandtransporterende epitel:
Ved hjælp af lysmikroskopi, scanning- og transmissionselektronmikroskopi
er undersøgt galdeblære,
tyndtarms- og nyretubulusepitel, samt plexus choroideusepitel
(se årbøgerne 1977, 1978 og 1979).
Endvidere er afsluttet en undersøgelse af den subcellulære
lokalisation af Na ,K -ATPase i proximale
og distale nyretubuli. I det forløbne år er desuden
udarbejdet en sammenfattende redegørelse om den
elektronmikroskopiske struktur af salt- og vandtransporterende
epitel baseret på en serie egne undersøgelser
omfattende 15 publicerede arbejder (J.
Rostgaard).
Morfometriske lymfocyt-studier:
Morfometrisk kvantitering af de cellulære forandringer
i stimulerede T-lymfocytter under påvirkning af
alloantigener, herunder kvantitering af de ændringer,
der sker under påvirkning af knuste targetceller,
og af medier i hvilke der tidligere har foregået cytolyse,
samt ændringer ved stop af den cytolytiske proces
før »lethal-hit fasen«. Desuden søges ved hjælp af 1
g-sedimentering at fa opkoncentreret de cytolytisk
aktive lymfocytter med henblik på undersøgelse af
memorycellers konvertering til killer celler.
I samarbejde med M. H. Claesson Medicinskanatomisk
institut A foretages ultrastrukturelle undersøgelser
af T-lymfocyt kolonier og NK-celle kolonier
med henblik på vurdering af difTerentieringsforholdene
under selve koloniudviklingen (Poul Brix
Poulsen).
Kromosomundersøgelser:
Kortlægning af forskellige forsøgsdyrs, husdyrs og
zoodyrs karyotyper ved anvendelse af båndfarvningsmetoder
med henblik på studier af den cytogenetiske
evolutionsmekanisme.
Undersøgelse af kromosomaberrationen »bovin
autosomal tandem fusion translokation«.
Scanning elektronmikroskopiske undersøgelser af
tungens slimhinde (K. M. Hansen).
Rejser:
Morten Møller har gæsteforelæst over corpus pineale
på Department of Anatomy, University of
Brisbane, Queensland, Australien.
Særlige hverv:
K. M. Hansen: Medlem af den af dekanatet ved
Universitetet i Gottingen udpegede habilitationskommission
vedrørende bedømmelse af arbejdet:
Translokation und Fruchtbarkeit.
Publikationer:
Egeberg, }. & Matthiessen, M. E., 1980: Medicinsk
anatomi. - Munksgaard.
Hansen, K. M., 1980: Identification of the X-chromosome
of the domestic pig (Sus scrofa domestica).
- Ann. Génét. Sél. Anim. 12, 225-232.
- 1980: G-band identification of the X-chromosome
of the domestic pig (Sus scrofa domestica). -Proc.
4,h European Coll. - Cytogenetics Domestic Animals,
348-353.
- 1980: The G-band karyotype of cattle (Bos
taurus). - Proc. 4,h. European Coll. Cytogenetics
Domestic Animals, 372-376.
- 1980: The G-band karyotype of the domestic horse
(Equus caballus). - Proc. 4,h. European Coll.
Cytogenetics Domestic Animals, 386—389.
Jørgensen, O. S. & Møller, M., 1980: Immunocytochemical
demonstration of the D2 protein in the
presynaptic complex. — Brain Res. 194, 419-429.
Kirkegaard, P., Poulsen, S. S., Loud, F. B., Halse,
C. & Christiansen, J., 1980: Cysteamine-induced
duodenal ulcer and acid secretion in the rat. -
Scand. J. Gastroent. 15, 621-624.
Olsen Skov, P. & Poulsen, S. S., 1980: Stereomicroscopic
and histologic changes in the colon of Guinea
pigs fed degraded Carrageenan. - Acta path.
microbiol. scand. Sect. A 88, 135-141.
Poulsen, P. B. & Claesson, M. H., 1980: B lymphocyte
colony formation in vitro: Ultrastructural development
ofindividual colonies. - DifTerentiation
17, 77-84.
Poulsen, S. S., Christensen, K. C., Petri, M. & Jarnum.
S., 1980: Stereomicroscopic examination of
stained rectal biopsies in ulcerative colitis and
Crohn's disease. - Scand. J. Gastroent. 15,
535-544.
Rostgaard, J. & Møller, O., 1980: Localization of
Na + , K+-ATPase to inside of basolateral cell
membranes of epithelial cells of proximal and distal
tubules in rabbit kidney. - Cell. Tiss. Res.
212, 17-28.
- & Møllgård, K., 1980: Morphologic evidence for a
transcellular pathway via elements of endoplasmic
reticulum in rat proximal tubules. - In: Functional
Ultrastructure of the Kidney. Eds.: A. B.
Maunsbach, T. Steen Olsen & Erik Ilsø Christensen,
pp. 251-266. - Academic Press, London.
- & Tranum-Jensen, J., 1980: A procedure for minimizing
cellular shrinkage in electron microscope
preparation: A quantitative study on frog gall
bladder. — J. Microsc. 119, 213—232.
Veen, Th. van, Ekstrom, P., Borg, B. & Møller, M.,
1980: The pineal complex of the three-spined
stickleback, Gasterosteus aculeatus L. A. light-,
electron-microscopic and fluorescence histochemical
investigation. - Cell Tiss. Res. 209, 11-28.
Morten Møller
Institutter 113
4. Medicinsk-anatomisk institut C
Stab:
2 professorer, 10 lektorer (heraf 1 lektor orlov fra
1.6.1980 til 30.9.1980, 1 lektor orlov fra 16.9.1980 til
16.9.1981 og endelig 1 lektor (afd. leder) udnævnt til
professor andet sted), 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
1 scholarstipendiat, 14 stillinger for teknisk-
administrativt personale (heraf 1 kontorassistent
orlov fra 1.11.1980 til 31.2.1981) - heraf 10 på
heltidsansættelse og 4 fordelt på otte personer på
deltid.
Forskningsvirksomhed
Instituttets forskningsopgaver falder indenfor områderne
cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuroanatomi.
Deres væsentligste sigte er at give en beskrivelse
og en visuel fremstilling af mikroskopiske og
makroskopiske strukturer, som de forekommer hos
mennesket og iøvrigt indenfor biologien under normale
forhold og under sådanne eksperimentelle påvirkninger,
som kan bidrage til at belyse kliniske
fænomener.
Nogle af opgaverne løses i samarbejde med forskere
ved andre danske eller udenlandske institutioner.
I den følgende redegørelse for de enkelte projekter er
anført den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Effekten på normale celler af medikamenter, som benyttes
ved behandling af patienter med cancer:
Kemiske stoffer, der hæmmer cellevækst, anvendes
ved behandling af kræft. Stofferne kan på forskellig
måde beskadige legemets normale celler, men vor
viden om arten og graden af sådanne skader er meget
mangelfuld. Rottens fortænder, der vokser livet
igennem, indeholder flere cellepopulationer, der
hver omfatter umodne, prolifererende og dilTerentierende
celler og modne, aktive celler, anordnet på
overskuelig måde. Tidligere undersøgelser på instituttet
tyder på, at disse cellepopulationer, der omfatter
alle stadier i cellernes livscyklus, er velegnede
som testsystem ved in vivo undersøgelse af de skadelige
virkninger af de antineoplastiske midler. Undersøgelser
foretages for tiden med stofferne vinblastin
og adriamycin, og effekten af disse stoffer på tændernes
ameloblastsystem, odontoblaster og blodkarsystem
sammenholdes med virkninger på tarmepitel
og bugspytkirtel (H. Moe og H. Winther Nielsen).
Undersøgelser af strukturen af arterioler i et system under
stadig vakst og omsætning:
Vækst af arterier og arterioler og strukturel tilpasning
af karrene til ændrede krav frembyder mange
uløste problemer, og en egnet model til studie af
disse forhold under normale betingelser og eksperimentelt
har ofte været efterlyst. Karrene i de kontinuerligt
voksende fortænder hos gnavere synes at
repræsentere en sådan model, og karrenes udvikling,
vækst, remodellering og tilbagedannelse udforskes.
Vi har fundet, at arteriolerne gennemlever en karakteristisk
cyklus, at de enkelte kar kan karakteriseres i
rum og tid, og at der sker en stadig omsætning af
karrenes cellulære komponenter. De videre undersøgelser
sigter mod at klarlægge de intracellulære processer
under karomsætningen og forandringer i arteriesystemet,
som afgiver de pulpale arterioler (H.
Moe, N. Thorball, H. Winther Nielsen).
Det menneskelige bevægeapparats funktionelle anatomi:
Det transverselle tarsale led i foden synes at have
betydning for aflåsning og stabilisering af fodbuen,
når den er kraftigst belastet. Leddets form, ligamenter
og bevægelser under gangen og specielt under
afsættet undersøges og beskrives. Biomekaniske forhold
ved afsæt under forskellige belastninger og
hældninger på løbebånd undersøges og relateres til
koordinationen af fodens og benets muskler. Forskelligt
udformet fodtøjs påvirkning af fodens funktion
søges klarlagt. Endelig pågår undersøgelse af siddestillingens
funktionelle anatomi, af knæledsmeniskernes
tilhæftning og funktion, af den sympatiske
innervation af overekstremitetens kar og af visse neogenetiske
ligamenters styrende og stabiliserende
funktion i en række led (F. Bojsen-Møller).
Mikromorfologien af salt- og vandtransporterende epitel:
Ved hjælp af lysmikroskopi, scanning- og transmissionselektronmikroskopi
er undersøgt galdeblære,
tyndtarms- og nyretubulusepitel samt plexus chorioideusepitel
(se årbøgerne 1977, '78 og '79).
Endvidere er afsluttet en undersøgelse af den subcellulære
lokalisation af Na+, K -ATPase i proximale
og distale nyretubuli. I det forløbne år er desuden
udarbejdet en sammenfattende redegørelse om den
elektronmikroskopiske struktur af salt- og vandtransporterende
epitel baseret på en serie egne undersøgelser
omfattende 15 publicerede arbejder (J.
Rostgaard).
Morfometrisk undersøgelse af nucleus supraopttcus:
Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske
celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er
dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes
morfologi undersøges elektronmikroskopisk hos rotter,
som er påvirket mindst muligt af ydre stimuli.
Efter tilførsel af forskellige mængder vand bestemmes
bl.a. antallet af sekretkorn (Lars Andersen).
114 Universitetets årbog 1980
Keratiniseringsprocessen - Røntgenmikroanalyse:
Ved keratiniseringsprocessen menes de ændringer,
hudens levende celler gennemgår med henblik på at
omdannes til døde flade skæl, indeholdende en kompleks
proteinblanding »keratin«.
Eet af de centrale, kontroversielle spørgsmål vedrørende
keratiniseringsprocessen er oprindelsen og
fordelingen af de proteiner - rige på de svovlholdige
aminosyrer cystein/cystin, — som er ansvarlige for
keratinets enestående, resistente karakter.
Ved hjælp af elektronmikroskopi, cytokemi og
kvantitativ røntgenmikroanalyse er det - i modstrid
med den gængse opfattelse - påpeget, at der findes
forskellige former for keratohyalingranula, som spiller
forskellige roller i keratiniseringsprocessen. De
indtager en central plads, idet de er hovedbidragydere
af svovlholdige proteiner til keratin.
I fortsættelse heraf undersøges svovlholdige proteiners
oprindelse og forekomst i hårfolliklens forskellige
skeder af differentierende celler under anvendelse
af kvantitativ røntgenmikroanalyse.
Biologisk røntgenmikroanalyse på elektronmikroskopisk
niveau er en metode under udvikling. Metoden
er af indlysende værdi i studiet af keratiniseringsprocessen,
idet den tillader korrellering af moderne
biokemiske og morfologiske analyser (H.
Jessen).
Regulation af cholesterolsyntesen i frisk isolerede humane
blodceller:
Studiet af cholesterol- og lipoproteinstofskiftet i isolerede
humane celler, både frisk-isolerede blodceller
og dyrkede bindevævsceller, har som baggrund den
- formentlig causale — rolle, som blodets cholesterol
og cholesterolrige lipoprotein LDL antages at spille
for atherogenesen. Undersøgelser af både celler fra
normale og fra patienter med alvorlige forstyrrelser i
LDL- og cholesterolstofskiftet (homo- og heterozygot
familiær hypercholesterolæmi (FH)) har betydelige
eksperimentelle fordele og muligheder i følgende
igangværende projekter:
1) I forbindelse med cholesterol- og LDL-sænkende
behandling er det vist, at LDL-sænkningen, når
den er massiv (ved intestinal bypass operation), er
associeret med en øget cholesterolsyntese i frisk-isolerede
lymfocytter. Når effekten er mindre udtalt,
ved medikamentel eller diætisk behandling, forbliver
syntesen upåvirket. Mekanismen bag syntesestigningen
undersøges nu: Det synes udelukket, at det operative
indgreb, som sådan, er årsagen. En anden
mulighed er ændringer i lymfocytternes indhold af
frit og esterificeret cholesterol. En tredie er ændringer
i lymfocytternes LDL-receptoraktivitet, målt ved
degradering af 1125-LDL.
2) Blodets lymfocytter er, som de fleste perifere
celler, udstyret med LDL-receptorer, som muliggør
cellulær binding, endocytose og lysosomal nedbrydning
af lipoproteinet. En anden interaktion mellem
lymfocytter og plasma lipoproteiner, navnlig LDL
og LDL-beslægtede lipoproteiner, er, at LDL hæmmer
den mitogene effekt af både lectiner og allogene
celler. Det er almindeligt antaget, at LDL-receptorer
og de såkaldte immuno-receptorer er separate og
uafhængige. Imidlertid viste sammenligning af cholesterol*
og DNA-syntese i normale, hetero- og homozygote
FH lymfocytter, inkuberet med og uden
LDL og phytohemaglutinin, at de homozygote celler,
i modsætning til normale og heterozygote, hverken
udviste hæmning af cholesterol- eller DNA-syntese,
når både LDL og PHA var tilstede. Da de homozygote
celler mangler LDL-receptorer, var det
forventet, at cholesterol-syntesen forblev uændret.
Men den manglende hæmning af DNA-syntesen synes
at tyde på, at de homozygote celler foruden
LDL-receptorer også mangler immuno-receptorer.
Dette uventede fund, som er under yderligere studium,
antyder identitet af de 2 slags lipoprotein-receptorer
(Karin Nilausen, i samarbejde med H. Meinertz
og O. Færgeman, Rigshospitalet, Medicinsk
afd. B).
3) En undersøgelse af »fluid phase« og adsorptiv
pinocytose i normale fibroblaster og i fibroblaster fra
patienter homozygote for familiær hypercholesterolæmi
er påbegyndt (Karin Nilausen, i samarbejde
med B. van Deurs, Medicinsk-anatomisk institut A).
Metodestudier vedr. præparation af fostervæv fra minipigs til
elektronmikroskopi:
Undersøgelserne, hvis baggrund og formål er beskrevet
i universitetets årbog 1975—76, er fortsat.
Når de nævnte undersøgelser er afsluttet, er det hensigten
at undersøge forskellige kemiske stoffers indflydelse
på ultrastrukturen i minipigfostres levervæv
og tandanlæg, idet de foreløbigt opnåede resultater
vil danne udgangspunkt som normalmateriale.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af emaljeorganet
hos minipigs.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af alkoholpåvirket
levervæv hos minipigfostre (samtlige arbejder:
P. Rømert, i samarbejde med M. E. Matthiessen,
Medicinsk-anatomisk institut A).
Permeabilitetsforhold og strukturelle forandringer i modstandskar
ved eksperimentel hypertension:
Strukturelle forandringer, vægbeskadigelser og permeabilitetsændringer
er veldokumenterede komponenter
i arteriesystemets reaktion på bl.a. forhøjet
blodtryk. Vor viden om sekvensen af forandringerne
er derimod fortsat mangelfuld. Forandringerne kan
induceres ved selv en kortvarig hypertensiv tilstand.
Institutter 115
f. eks. en kontrollerbar hypertension, fremkaldt af
angiotensin, og de intestinale arterioler hos rotten
har vist sig at være et velegnet undersøgelsesobjekt.
Et af de væsentligste problemer i undersøgelsen af
sekvensen af ændringer i arteriolevæggene var at finde
et velegnet sporstof for permeabilitetsundersøgelserne.
Dextran med en påkoblet fluorescerende
gruppe - FITC-dextran - syntes imidlertid at opfylde
de krav, der måtte stilles til sporstoffet. En undersøgelse
af stoffets fysisk-kemiske forhold under vævspræparation
og af stofTets biologiske forhold ved
brug in vivo har bekræftet denne antagelse. De normale
permeabilitetsveje ved anvendelse af FITCdextran
er udredet, og stoffet skal nu anvendes ved
eksperimentel hypertensive tilstande.
Den øgede permeabilitet ved hypertension synes
dels at være en øget permeabilitet gennem normale
permeabilitetsveje, dels en fokal, massiv permeabilitetsøgning
gennem anormale permeabilitetsveje.
Den strukturelle basis for den fokale, patologiske
permeabilitetsøgning undersøges ved scanning elektronmikroskopi,
og det er fundet, at den strukturelle
basis er »gaps« mellem endotelcellerne, og ikke - for
eksempel — gennem beskadigede endotelceller. Ved
en sådan scanning elektronmikroskopisk undersøgelse
af hypertensive arterioleforandringer er de fikseringsmæssige
forhold af stor vigtighed. En undersøgelse
af hydrodynamikken ved perfusionsfiksering
har derfor været en metodologisk nødvendighed (N.
Thorball).
Struktur og innervation af tarmmuskulaturen hos mus, med
specielt henblik på betydningen af tarmens interstitielle
celler:
Musens tyndtarm er principielt opbygget som tyndtarmen
hos større pattedyr, men er på grund af sin
ringe tykkelse særlig velegnet for detaillerede topografiske
og morfologiske studier. Vi har ud fra undersøgelser
af denne art (se årbøgerne 1978 og '79)
udviklet en model for tarmens opbygning, hvori indgår
som det vigtigste nye træk, at der blandt tarmmuskulaturens
interstitielle celler kan identificeres
celle-populationer, der må formodes at have væsentlige
regulerende og integrerende funktioner i tarmperistaltikken.
En af disse celle-populationer, ofte refereret
til som »Cajal's interstitielle celler« (CIC),
danner en komplet skede omkring Auerbach's nerveplexus
i interstitiet imellem tarmmuskulaturens 2
hovedlag. Vore resultater, sammenholdt med andre
elektro-fysiologiske undersøgelser af lokalisationen
af tarmens pacemaker-activitet (slow waves), giver
væsentlige holdepunkter for, at CIC er tarmens pacemaker-
celle. Som en funktionel test af denne hypotese
udnytter vi den iagttagelse, at CIC kan selektivt
vitalfarves med methylenblåt, og undersøger effekten
heraf på tarmmuskulaturens elektriske aktivitet.
I relation til et andet af tyndtarmens nervenet,
plexus muscularis profundus (PMP), har vi lys- og
elektronmikroskopisk identificeret en rigt innerveret
interstitialcelle-type, der - morfologisk - er indskudt
mellem nerver og muskulatur. Idet den fysiologiske
betydning af PMF er ukendt, søger vi at kortlægge
de cellulære relationer, samt at opnå en identifikation
af forskellige typer nerve-terminaler i PMP.
Blandt tarmens interstitielle celler kan udskilles
en celletype, som ultrastrukturelt kan klassificeres
som en macrophaglignende celle (MLC). Vi søger
ved korrellerede lys- og elektronmikroskopiske metoder
at beskrive disse cellers topografiske fordeling i
tarmmuskulaturens interstitier, deres relationer indbyrdes
og til andre celler, samt cellernes phagocytære
egenskaber (H. Mikkelsen, J. Rumessen, L. Thuneberg).
Komplementlyse:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over komplementlysens mekanisme (se årbøgerne
1977, '78 og '79) har vi i indeværende år afsluttet en
række frysefrakturundersøgelser af komplementlæsionen
i erythrocytmembraner med anvendelse af
dobbelt-replikationsteknik, hvilket muliggør studie
af læsionen i de to komplementære frakturflader af
den samme membran. Disse undersøgelser har tilladt
sikre konklusioner om komplementkompleksets
penetrationsdybde i membranens lipiddobbeltlag.
Som led i en række undersøgelser over de proteinstrukturændringer,
der sker under den sekventielle
opbygning af komplementkomplekset på en cellemembran,
har vi i indeværende år søgt at karakterisere
de ændringer, der finder sted ved tilbygningen
af den terminale komponent (C9). Vi har endvidere
gennemført en nøjere bestemmelse af komplementkompleksets
molekylvægt.
Ved en række undersøgelser af det bakterielle toxin,
staphylolysin, har vi fundet betydelige principielle
analogier til komplementkomplekset i dets angrebsmekanisme
på cellemembraner (J. Tranum-
Jensen, i samarbejde med Institut for Medicinsk
Mikrobiologi, Giessen, Vesttyskland).
Hjertet:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over hjertets afferente og efferente innervation, samt
impulsledningssystemet (se årbøgerne 1976-'79) har
vi i indeværende år afsluttet en korrelleret elektrofysiologisk
og morfologisk undersøgelse af visse af hjertets
impulsledningsvæv, samt søgt morfologisk at karakterisere
to elektrofysiologisk forskellige fibertyper
i almindelig atriemuskulatur. Vi har gennem disse
undersøgelser opnået indsigt i omfanget af de (bety116
Universitetets årbog 1980
delige) cellulære skader, der fremkaldes ved indstik
af glasmikroelektroder (J. Tranum-Jensen).
Blod-hjemebarriéren under normale og eksperimentelle forhold:
Under normale forhold er der i hjernen en meget
beskeden transport af proteinstoffer fra blodet, gennem
vægbeklædningen af hjernens mindste arterier
(arterioler), til det omkringliggende hjernevæv og til
cerebrospinalvæsken. Dette er sandsynliggjort på
grundlag af elektronmikroskopiske undersøgelser
med anvendelse af tracerteknikker foretaget på mindre
forsøgsdyr. Den iagttagne permeabilitet kan øges
under visse eksperimentelle forhold som akut hypertension
forårssaget af kemiske stoffer eller ved behandling
med eet eller flere elektrochok. Desuden
fremkalder iskæmi en forøget permeabilitet. I øjeblikket
undersøges, om indgift af blyforbindelser
ændrer permeabilitetsforholdene overfor traceren
peberrodsperoxidase, der har en molekylevægt på
40.000. Desuden undersøges effekten på permeabiliteten
af hypertonisk ureaopløsning, injiceret i a. carotis
interna. Endelig fortsættes med elektronmikroskopiske
undersøgelser af hjernekarvæggenes permeabilitet
under andre former for trykforøgelse end
ovenfor anførte. Arbejderne udføres i samarbejde
med H. E. Brøndsted, Medicinsk-fysiologisk institut
A, T. G. Bolwig, M. M. Hertz, R. Hemmingsen, D.
Barry, Psykokemisk institut, Rigshospitalet, og stud.
med. K.Juul (E. Westergaard).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
H. Moe og F. Bojsen-Møller er medredaktører af
tidsskriftet Ada Anatomica.
O. Behnke er medredaktør af tidsskrifterne European
Journal of Cell Biology og Cell Biology International
Reports.
Universitets hverv:
O. Behnke har i det forløbne år været dekan for det
lægevidenskabelige hovedområde.
Publikationer:
Behnke, O., 1980: Review of the history of the University
of Copenhagen and the Faculty of Medicine.
— Danish Med. Bull. 27: 1-4.
Bhakdi, S. & J. Tranum-Jensen, 1979: Evidence for
a two-domain structure of the terminal membrane
C5b-9 complex of human complement. - Proc.
Natl. Acad. Sci. USA 76: 5872-5876.
- J. Tranum-Jensen & O. Klump, 1980: The terminal
membrane C5b-9 complex of human complement.
Evidence for the existence of multiple protease-
resistant polypeptides that form the transmembrane
complement channel. - J. Immunol.
124: 2451-2457.
Bjerrum, P. J., J. Tranum-Jensen & K. Møllgård,
1980: Morphology of erythrocyte membranes and
their transport function following aggregation of
membrane proteins. — In: Membrane Transport
in Erythrocytes, Alfred Benzon Symposium 14
(U. V. Lassen, H. H. Ussing & J. O. Wieth, eds),
Munksgaard, Copenhagen, pp. 51-72.
Bojsen-Møller, F., 1980: Brug og misbrug af fødder.
Helse 2: 40-41.
- 1980: Knoglevæv og andre støttevæv. - In:
Grundbog i fysiologi (E. Asmussen et al., eds),
Nucleus, pp. 112-119.
- 1980: Neogenetiske ligamenter. - Symposion i Fysiurgisk
Ergonomi, Dansk Fysiurgisk Selskab (H.
Vinterberg, ed.) pp. 69-75.
- 1980: Forslag til Studieplan for Det Lægevidenskabelige
Fakultet ved Københavns Universitet.
Studieplanudvalget.
Deurs, B. van & O. Behnke, 1980: Membrane structure
of nonactivated and activated human blood
platelets as revealed by freeze-fracture: Evidence
for particle redistribution during platelet contraction.
-J. Cell Biol. 87: 209-218.
Matthiessen, M. E. & P. Rømert, 1980: Ultrastructure
of the human enamel organ. 1. External enamel
epithelium, stellate reticulum and stratum intermedium.
- Cell and Tiss. Res. 205: 361-370.
- & P. Rømert, 1980: Ultrastructure of the human
enamel organ. IL Internal enamel epithelium,
preameloblasts and secretory ameloblasts. - Cell
and Tiss. Res. 205: 371-382.
- P. Vedtofte & P. Rømert, 1980: Morphology of a
simple ameloblastoma related to the human enamel
organ. - Scand. J. Dent. Res. 88: 181-186.
Mikkelsen, H. B., L. Thuneberg, J. Rumessen & N.
Thorball, 1980: A light- and electron microscopic
study of the muscularis of mouse small intestine:
FITC-dextran uptake by macrophages. - Scand.
Soc. Electr. Mier. Annual meeting (abstract).
Nilausen, K. & H. Meinertz, 1980: EfTect of LDLlowering
on sterol synthesis by freshly isolated
lymphocytes in Familial Hypercholesterolemia. —
XXIInd Internat. Conference on the Biochemistry
of Lipids, A 20, p. 45 (abstract).
- & H. Meinertz, 1980: EfTects of drug and surgical
hypolipidemic treatment on sterol synthesis by
freshly isolated mononuclear cells in Familial Hypercholesterolemia.
— Europ. J. Cell Biol. 22: 579
(abstract).
Rostgaard, J. & O. Møller, 1980: Localization of
Na + , K -ATPase to the inside of the basolateral
cell membranes of epithelial cells of proximal and
distal tubules in rabbit kidney. - Cell Tiss. Res.
212: 17-28.
Institutter 117
- & K. Møllgård, 1980: Morphologic evidence for a
transcellular pathway via elements of endoplasmic
reticulum in rat proximal tubules. - In: Functional
Ultrastructure of the Kidney (A. B.
Maunsbach, T. Steen Olsen, E. Ilsø Christensen,
eds), Academic Press, London, pp. 251-266.
- & J. Tranum-Jensen, 1980: A procedure for minimizing
cellular shrinkage in electron microscope
preparation: a quantitative study on frog gall
bladder. — J. Microsc. 119: 213-232.
Rumessen, J., L. Thuneberg & H. B. Mikkelsen,
1980: A light- and electron microscopical study of
the muscularis of mouse small intestine: interstitial
cell-types associated with plexus muscularis
profundus. — Scand. Soc. Electr. Mier. Annual
meeting (abstract).
Thorball, N., H, Moe & H. Winther Nielsen, 1980:
Physiological cell death of the smooth muscle cells
in pulpal arterioles of rat incisors. - Proc. Annual
Meeting of the Scand. Soc. for Electr. Mier.,
Aarhus.
Thuneberg, L., J. Rumessen & H. B. Mikkelsen,
1980: A light- and electron microscopical study of
the muscularis of mouse small intestine: interstitial
cells ofCajal. - Scand. Soc. Electr. Mier. Annual
Meeting (abstract).
Tranum-Jensen, J. & S. Bhakdi, 1980: The ultrastructure
of the complement lesion in lipid bilayers.
- J. Immunol. 124: 1543.
Westergaard, E., 1980: Transport of microperoxidase
across segments of cerebral arterioles under
normal conditions. - Neuropathol. and Appl. Neurobiol.
6: 267-277.
- 1980: Ultrastructural permeability properties of
cerebral microvasculature under normal and experimental
conditions after application of tracers.
- Advances in Neurology 28: 55-74.
- 1980: The eflect of chemically and electrically induced
acute hypertension on the permeability
across cerebral vessels. - In: Circulatory and Developmental
Aspects of Brain Metabolism (M.
Spatz, B. B. Mrsulja, Ej. Rakic, W. D. Lust, eds.)
Plenum Publishing Corporation, pp. 143-153.
F. Bojsen-Møller
Fysiologi
I. Medicinsk-fysiologisk institut A
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 adjunkter, 2 ingeniører, 2
seniorstipendiater, 2 kandidatstipendiater, 1 værkstedsleder,
143/4 stilling for teknisk-administrativt
personale - heraf er 7% stilling fordelt på 12 personer
og Wb stilling blokeret.
Forskningsvirksomhed:
Hovedemnet for instituttets forskning er transportfysiologi.
Formålet hermed er at beskrive de processer,
der muliggør transport af næringsstoffer, salte og
vand gennem cellemembraner. I det eksperimentelle
arbejde indgår undersøgelser af hele organer, men
som det vil fremgå af nedenstående, anvendes i stigende
grad vævsfragmenter, enkelte cellelag, det enkelte
hårkar, den enkelte celle. Herved får man en
mere detaljeret viden om de transportmekanismer,
der betinger cellers og organers normale funktion.
En mere udbygget oversigt end den, der gives i det
følgende, vil i form af »Årsrapport over det videnskabelige
arbejde ved Medicinsk-fysiologisk Institut A«
kunne rekvireres af interesserede fra instituttets sekretær.
Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe (M. Bundgaard, C.
Crone, O. Christensen, J. Frøkjær-Jensen, S.
Olesen):
Gruppen arbejder med nogle fundamentale problemer
omkring stofudvekslingen mellem blod og væv i
almindelighed. Kapillærerne kaldes også hårkarrene,
og det er i dette afsnit, at kredsløbets hovedfunktion
udspilles. Til trods for emnets centrale betydning
er der meget store mangler i den almindelige
viden. Man antager, at der er små »huller« i hårkarvæggen,
igennem hvilke stoderne kan diffundere,
men de er ikke med sikkerhed påvist. Vi har på basis
af tre-dimensionale rekonstruktioner af ultratynde
snit af kapillærendotelceller fremsat den hypotese, at
cellens vesikelsystem ikke er fritliggende, og derfor
nok ikke spiller nogen rolle for kapillærernes transportfunktion
af store molekyler, således som almindeligt
antaget.
Som et særligt område undersøges hjernekapillærernes
forhold, både morfologisk og i fysiologiske forsøg.
Vi har foretaget komparative undersøgelser af
hjernekapillærerne hos højere- og laverestående dyr
og har vist, at meget langt ned i dyrerækken frembyder
hjernekapillærerne den karakteristiske tæthed,
der i langt de fleste tilfælde skyldes, at karvæggens
celler er forbundet med tætte intercellulære »junctions
«, der stort set er uigennemtrængelige. Dette
»endotel« viser sig at have egenskaber, der ligger tæt
op ad de tætte »epitelers«, nemlig lille vandgennemtrængelighed
og stor modstand mod ionpassage.
Dette sidste viser sig ved en meget høj elektrisk modstand
i endotelet. I forsøg på overfladisk beliggende
enkeltkapillærer i hjernen (hos frøen) fandt vi en
elektrisk modstand på 1400 ohm.cm2, hvilket er over
1000 gange højere end i et andet endotel, vi har
118 Universitetets årbog 1980
undersøgt (i bughulen). Dette viser den store variabilitet,
som hårkarrene frembyder. Der knytter sig
en særlig interesse til disse resultater, idet man længe
har drøftet, om forklaringen på hjernekapillærernes
ringe gennemtrængelighed er, at de omhylles af gliaceller
i centralnervesystemet. Hos frøen har de overfladiske
hårkar imidlertid ingen gliaomhylning, og
alligevel er de meget tætte, således at der nu må siges
at være ført et bevis for, at det er endotelet i hjernekapillærerne
i sig selv, som skaber den høje modstand.
Dette bekræfter den opfattelse vi gennem
mange år har haft af forholdene.
På det seneste er det lykkedes os at måle gennemtrængeligheden
af muskelkapillærmembranen for
små ioner (kalium), som har en permeabilitetskoefficient,
der er ca. 10 gange lavere end bughulens kapillærmembraner.
Dette tal er vigtigt for sammenligninger
af resultater opnået ved forsøg på enkeltkapillærer
og forsøg på hele organer, idet musklen hidtil
er det eneste organ, hvor begge typer af forsøg har
kunnet foretages.
De elektriske metoder åbner vejen til undersøgelse
af hurtige ændringer i hårkar-permeabilitet, og dette
arbejdsområde agter vi nu at tage op.
Neurobiologisk arbejdsgruppe (H. E. Brøndsted, C. Crone,
A. Gjedde, A. J. Hansen, C. Kjeldsen, E.
Siemkowicz):
Gruppens opgaver er udsprunget af en interesse for
de specielle udvekslingsforhold mellem blod og væv,
som hersker i hjernen. Emnet har interesse for forståelsen
af hjernens forsyning med næringsstolTer, og
da der opstår forsyningsproblemer ved mange sygdomstilstande
har arbejdet betydning for den neurologiske
klinik. Hjernens hovedenergikilde er glukose,
og vi har tidligere vist, at der eksisterer en speciel
transportmekanisme for passagen af dette stof igennem
hjernens kapillærvægge. Denne mekanisme er
nødvendig på grund af hjernekapillærernes store uigennemtrængelighed
for almindelige vandopløselige
stoflfer.
Men der findes også transportsystemer for andre
for hjernen vigtige stoffer, som dels har betydning
som budbringere (transmitterstofier) ved kontaktsteder
(synapser) imellem nervecellerne, og dels indgår
i cellekernernes særlige funktioner (f.eks. nukleotider
og nukleotidforstadier). For nukleotidforstadiernes
vedkommende kunne der være tale om en
transport fra de røde blodlegemer til hjernecellerne.
Da transporten af næringsstoffer fra blod til hjerne
i sidste instans afgør, hvor meget hjernen kan bruge,
er bedømmelsen af forholdet mellem transport og
forbrug af største interesse for forståelsen af den måde,
hvorpå hjernen regulerer sit stofskifte. Direkte
måling af glukosekoncentrationen med en mikroelektrode
i væskerummet mellem hjernens celler bekræfter,
at koncentrationen her er relativt lav, ca.
25% af koncentrationen i blodet. Transport og forbrug
må derfor være ret velafstemt, idet hjernens
glukoseindhold ikke kan være et særligt betryggende
»depot« at trække på ved variationer i glukosetilførslen.
Dette betyder, at hjernen både med hensyn til
ilttryk og med hensyn til glukosekoncentration er
totalt afhængig af en uafbrudt blodgennemstrømning.
Vi undersøger nu, hvad der sker i hjernen, når
tilførslen af ilt og glukose bliver utilstrækkelig (som
det ses ved hjertestop). Med mikroelektroder indført
i hjernen kan der konstateres meget dramatiske ændringer.
Først aktiveres nedbrydningen af glukose til
mælkesyre (glykolyse), fordi hjernen ved iltmangel
må forbruge meget mere glukose under forsøget på
at dække behovet for energi (Pasteur-efTekten).
Kompensationen er dog utilstrækkelig til at opretholde
den normale fordeling af ioner mellem hjernens
intra- og extracellulærrum, og vi har vist, at
cellerne begynder at tabe kalium, noget før transporten
af de øvrige ioner gennem cellemembranen
øges - muligvis på grund af en særlig virkning af
calcium på kaliums evne til at trænge igennem cellemembranen.
Dette forløb ved standsning af blodforsyningen
minder meget om den særegne hjerneforstyrrelse,
kaldet »spreading depression«, hvorunder hjernens
funktion kortvarigt suspenderes i et lille velafgrænset
område af hjernebarken, men sidenhen restitueres
fuldstændigt. Der findes muligvis et klinisk modstykke
til fænomenet »spreading depression« i de karakteristiske
indskrænkninger af synsfeltet (skotomer)
som optræder i forbindelse med migræne. Reversibiliteten
antyder, at også den iskæmiske hjernesygdom
(blodprop eller hjerneblødning), givet den rette behandling,
ikke nødvendigvis behøver at medføre varige
men.
Vore forsøg på rotter har vist, at normaltilstanden
ofte kan genoprettes, hvis stoppet i blodtilførslen kun
har varet 10 minutter. Udfra den tanke, at en forhøjelse
af hjernens glukosedepoter ville være gunstig,
undersøgte vi virkningen af forhøjet blodsukkerkoncentration.
Imod forventningerne faldt overlevelsen
meget stærkt. Vore resultater peger på, at det især er
den forhøjede glukosekoncentration efter iskæmiens
ophør, som er afgørende for den forringede restitution.
Ved at sænke blodsukkerkoncentrationen efter
den iskæmiske periode kan såvel gennemblødning
som ilttilførsel forbedres. Der synes at være tale om,
at den forhøjede glukosekoncentration ligefrem medvirker
til en hæmning af det iltkrævende stofskifte i
hjernen (Crabtree-effekt). Også her kan der drages
en parallel til »spreading depression«, fordi denne
indledes med en markant forøget glykolyse, som ikke
er begrundet i iltmangel.
Som nævnt stiger mælkesyrekoncentrationen i
hjernen under iltmangel. Det er tidligere vist, at forInstitutter
119
højet mælkesyrekoncentration i hjerneventriklerne
bevirker, at glukose transporteres langsommere fra
hjernen til blodet. Det undersøges nu, om transporten
i den modsatte retning, fra blod til hjerne,
også rammes.
Sammenfattende foreligger derfor flere indicier for
en hidtil ukendt forbindelse mellem virkningen af
iskæmisk hjernesygdom og regulationen af hjernens
glukosestofskifte.
I samarbejde med anatomer undersøges transporten
af æggehvidestof gennem blod-hjerne barrieren.
Under pludselig blodtryksstigning dannes vesikler
(små blærer) i cellelaget mellem blodet og
hjernevævet. Elektronmikroskopi har vist, at et æggehvidestof,
som i forvejen er tilsat blodbanen, bliver
optaget i disse vesikler, samt at stoffet trænger ud i
hjernevævet. Uden blodtryksstigning forbliver stoffet
i blodbanen. Denne mekanisme undersøges nu
nærmere.
Arbejdsgruppe vedr. stoftransport gennem epitelier (N.
Bindslev, O. Christensen, P. Koch Jensen, B. G.
Munck, J. Hedemark Poulsen, E. Skadhauge, T.
Zeuthen):
Der arbejdes med en række problemer vedr. osmoregulation,
dvs. regulationen af organismens udveksling
af vand og salte med omgivelserne. Organismen
består for hovedpartens vedkommende af vand og
salte, og udvekslingen sker ved transport igennem
epitelcellelag i hud, tarmkanal, galdeveje og nyre.
Arbejdsgruppens mål er at bidrage til en klarlægning
af selve transportmekanismerne og give en
kvantitativ karakteristik af de forskellige organsystemers
adaptationsevne og deres betydning for den
samlede osmoregulation.
Adskillige undersøgelser er udført på den almindelige
tamhønes bagtarm (kloak og tyktarm), idet
disse organer har epiteltyper, der er særdeles velegnede
til almen-fysiologiske transportstudier. I kloakken
(coprodeum) ændredes natriumtransporten med
en faktor 50 som funktion af kostens indhold af salt
(NaCI), således at transporten steg, når saltindholdet
faldt. Årsagen hertil er en øgning af gennemtrængeligheden
(permeabiliteten) for natriumionen i
den del af cellemembranen, der vender ind mod
tarmhulen. Mekanismen ved permeabilitetsøgningen
søges klarlagt ved en række undersøgelser, og
den tidsmæssige afhængighed er belyst. I samarbejde
med David H. Thomas, Ph D., Cardiff, blev det
således påvist, at adaptationen af natriumtransporten
både ved skift til kost med lavt og med højt
saltindhold nøje fulgte NaCI-tilbudet. I det første
tilfælde tog adaptationen 4—6 dage, i det andet kun
1-2 dage. Det sidste fund udelukker antagelig, at det
er en ny celletype, der er ansvarlig for adaptationen.
Natriumtransporten i kloakken (coprodeum) er
yderligere blevet undersøgt ved hjælp af vanddrivende
midler som Amilorid, Triamteren og Benzamil.
Med en ny teknik kaldet fluktuationsanalyse har vi
studeret kortslutningsstrømmens vekselstrømskomponent.
Ved tilsætning af et vanddrivende middel til
kloakepitelet ændredes vekselstrømmens mønster,
og en analyse af disse ændringer giver oplysninger
om natriumpassagen gennem den mod tarmhulen
vendende cellevæg. Det blev fundet, at natriumpassagen
foregår gennem åbenstående kanaler. Kanalerne
lukkes, når natriumkoncentrationen stiger,
hvorved man har en simpel reguleringsmekanisme
for natriumtransporten. Fluktuationsanalysen gav
desuden oplysninger om bindingstiderne mellem natriumkanalen
og de vanddrivende midler. Hermed
er der åbnet mulighed for at studere, hvilke molekyle-
grupper i de vanddrivende midler, der er af betydning
for deres effekt. Antallet af kanaler for natrium
blev ved fluktuationsanalyse bestemt til at være ca. 5
gange mindre end antallet bestemt ved bindings-studier
med radioaktivt mærket Benzamil. Disse bindings-
studier er udført i samarbejde med Prof. A. W.
Cuthbert, Cambridge, England.
I samarbejde med stud. med. Klavs Holtug måltes
in vitro i Ussingkammer de elektriske transportparametre
i coprodeum som funktion af ændringer i
mediernes ionkoncentraton og totalosmolalitet. Vævet
er usædvanlig resistent for ændringer indenfor
det fysiologisk relevante område (dvs. variationen i
sammensætningen af ureteral urin). Endvidere undersøges
natriumtransportens kinetik i tyktarmen
hos høns på høj eller lav NaCI-kost.
I samarbejde med W. Scott Long, Ph.D., USA,
undersøgtes nyrens brintionudskillelse og bindingen
af kationer til urinsyre og uratudfældninger i ureteral
urin. Den fra anden side hævdede udtalte binding
af Na-ioner til udfældningerne kunne ikke eftervises.
Tyndtarmen fra rotter og kaniner er blevet anvendt
til undersøgelser af iminosyre-carrierens specificitet,
af transportreaktionerne mellem elektrisk neutrale
og positivt ladede aminosyrer samt til undersøgelse
af spørgsmålet om den topografiske udbredelse
af aminosyretransportsystemerne. Regulationen
af aminosyretransporten er desuden blevet undersøgt
i tyktarmen fra hønen, og det søges klarlagt,
om dette epitel kan benyttes til studier af brintiontransport
samt af relationerne mellem transporten af
kalium og natrium.
På isolerede enheder af spytkirtler (acini) - fremstillet
ved enzymatisk nedbrydning af spytkirtler fra
rotter - er der i samarbejde med Lars Østergaard
Kristensen foretaget undersøgelser af transporten af
aminosyrer og uorganiske ioner. Det blev vist, at der
i spytkirtelceller findes et natriumafhængigt transportsystem,
som er i stand til at koncentrere aminosyren
alanin ca. 10 gange inde i cellerne, hvor alanin
9 Årbog 1980
120 Universitetets årbog 1980
indgår i dannelsen af enzymet amylase. Transporten
af uorganiske ioner, som ligger til grund for spytsekretionen,
har for natrium og klorids vedkommende
udvist et mønster, der tyder på, at de to ioner til dels
transporteres af et fælles carriersystem.
På isoleret galdeblæreepitel fra en padde (Necturus
maculosus) er virkningen af ændringer i ydervæskens
osmolalitet på epitelets transport af vand, K + ,
Na+ og Cl- blevet undersøgt. Det blev vist, at cellerne
er i stand til at modstå en osmotisk betinget trykforskel,
og at dette formentlig skyldes en høj gennemtrængelighed
af cellevæggen for K + . I samarbejde
med dr. T. Machen, Berkeley, California, er kloridgennemtrængeligheden
af mavesækkens luminalmembran
blevet bestemt. Resultaterne tyder på, at
de ikke-syreproducerende cellers kloridtransport er
passiv og betinget af den elektriske spændingsforskel
over mavesækkens væg.
Undersøgelser over trykforholdene i de enkelte
nyrekanaler er blevet fortsat og udvidet med forsøg
på rotter med kunstigt fremkaldt sukkersyge.
Levercellemembranens transport af aminosyren alanin (L.
Østergaard Kristensen, M. Folke):
Alanin er en af de almindeligst forekommende aminosyrer
og er et vigtigt forstadium til leverens nydannelse
af glukose - en proces, som sker med øget
hastighed, når glykogendepotet er opbrugt under faste.
Alaninomsætningen ledsages af en markant stigning
i leverens iltforbrug, bl.a. fordi syntesen af glukose
(og urinstof) er energikrævende. At indgift til
organismen af næringsstoffer og ganske særlig af proteinstoffer,
dvs. aminosyrer, fører til et øget iltforbrug
(den såkaldt specifikke dynamiske virkning) er
velkendt, men årsagerne hertil er kun delvis klarlagt.
I eksperimenter, hvor præparater af rottelever fik
tilført alanin, har vi med en specifik enzymhæmmer
(amino-oxyacetat) blokeret alaninets omdannelse til
glukose og urinstof for isoleret at kunne belyse den
transportproces, hvorved alanin kommer ind i levercellerne.
Det blev påvist, at transporten i sig selv kan
bidrage meget betydeligt til den specifikke dynamiske
virkning - transporten er med andre ord energikrævende.
Den stigning i iltforbruget, som alanintransporten
giver anledning til, viser sig imidlertid
som en stigning i iltforbruget hos levercellernes »natrium-
kalium-pumpe«. Dette resultat og resultater
opnået ved at ændre cellernes natrium-kalium-transport
med stoffet Gramicidin D støtter en hypotese,
hvorefter den umiddelbare drivkraft for alanintransporten
skulle være den ulige intra-extracellulære fordeling
af natrium- og kaliumioner.
Vi har desuden fundet, at transporthastigheden
for alanin (selv når den videre omdannelse til glukose
og urinstof er blokeret) stiger stærkt under faste,
fordi der i levercellemembranen under faste indbygges
et »nyt« alanin-transportsystem, som ligner det
»almindelige« men er mere effektivt. De intracellulære
enzymer, som omdanner alaninet, bliver også
mere effektive under faste, og det søges nu klarlagt,
om det er transportprocessen eller den intracellulære
alaninomdannelse, der sætter grænsen for den hastighed,
hvormed leveren kan opbygge glukose fra
alanin.
En del af de omtalte undersøgelser er udført i samarbejde
med overlæge, dr. med. LeifSestoft, Hvidøre
Hospital.
Undersøgelser af nervecellers impulsudsendelse (M. Colding-
Jørgensen):
De eksperimentelle undersøgelser foregår på kæmpenerveceller
fra vinbjergsneglen. I én forsøgsrække
har det kunnet vises, at nogle af disse nerveceller
besidder en langsomt varierende ionstrøm, fortrinsvis
båret af kaliumioner. Denne strøm øges, hver
gang cellen udsender en impuls, og falder igen i intervallet
imellem impulserne. Forøgelsen af kaliumionstrømmen
medfører, at cellen hyperpolariserer
en smule efter hver impuls, hvorved det bliver sværere
at nå op til tærsklen for en ny impuls. Der findes
således en indbygget »bremse«, som hæmmer impulsudsendelsen
mere, jo tiere impulserne optræder.
Forøgelsen af kaliumionstrømmen skyldes tilsyneladende
en indstrømning af især calciumioner under
impulsen, idet stigningen i calciumionkoncentrationen
i cellen medfører, at membranens gennemtrængelighed
for kaliumioner bliver større; men mekanismen
herfor er endnu ukendt. Den ophobede calcium
formodes at blive fjernet fra cellens indre igen, hvorved
membranens gennemtrængelighed for kaliumioner
atter falder. De hidtidige undersøgelser har vist,
at calciumionstrømmen bliver maximal allerede ved
ca. 55 mV depolarisering svarende til en potentialforskel
over membranen på ca. 0 mV, og at åbningen
af den passage, hvorigennem calciumionen går, sker
meget hurtigt. Derimod sker fjernelsen af calciumioner
fra cellens indre langsomt med tidskonstanter i
størrelsesordenen 5-20 sekunder. Det ser ud til, at
natriumionen kan passere ind sammen med calciumionen,
og at også natriumionen har en effekt på
gennemtrængeligheden for kaliumioner. Dette forhold
er dog endnu ikke helt afklaret.
I en anden forsøgsrække undersøges den påviste
ionstrøms indflydelse på impulsudsendelsen. Det
har vist sig, at en nervecelle af den nævnte type, der
stimuleres regelmæssigt (f.eks. fra en anden nervecelle)
vil svare rytmisk på stimuli, men kun i en vis
brøkdel af tilfældene. Denne brøkdel bliver større, jo
større stimulus er og jo længere interval, der er mellem
stimuli. De nuværende undersøgelser tager sigte
på at afdække de sammenhænge, der er mellem stiInstitutter
121
mulus og svar både i steady state og ved pludselige
ændringer i stimulationen.
Endelig foregår der teoretiske undersøgelser af impulsudsendelsen.
Undersøgelserne tager sigte på
dels at opstille en model, der kan eftergøre de fundne
resultater kvantitativt, dels på at simplificere de
fundne sammenhænge i en sådan grad, at fænomenerne
kan beskrives analytisk.
Transport af ioner over det røde blodlegemes cellevag (J.
Funder, i samarbejde med J. O. Wieth, Institut for
Biofysik):
I lighed med en række andre celler har det røde
blodlegeme i sin cellevæg transportsystemer, hvor
udvekslingen af ioner er koblet, således at iontransport
ind i cellen medfører en obligatorisk transport
af samme ion ud af cellen (exchange diffusion, H. H.
Ussing 1947). I det røde blodlegeme foregår der således
en udvekslingsdifTusion af natriumioner, men
det er blevet påvist, at transportsystemet også muliggør
en udveksling af natrium med den kemisk
nært beslægtede lithiumion. Denne koblede Li+/Na+
transport skulle være forøget i røde blodlegemer både
fra patienter med forhøjet blodtryk (hypertension)
og fra børn uden hypertension, men født af hypertensive
forældre og dermed muligvis arveligt disponerede
for hypertension. Vi har i et samarbejde
med Diakonissestiftelsens medicinske afdeling og
Børnehospitalet på Fuglebakken undersøgt 4 grupper:
voksne med hypertension, voksne uden hypertension,
normotensive børn af forældre, hvoraf én
havde hypertension og endelig normotensive børn af
normotensive forældre. Undersøgelsen viste, at
erythrocyter fra hypertensive mænd har en større
koblet Li+/Na+ transport end erythrocyter fra normotensive
mænd, medens Li+/Na+ transporten er af
samme størrelsesorden i erythrocyter fra hypertensive
og normotensive kvinder og i erythrocyter fra de
to grupper af børn.
Konklusionen må således blive, at den koblede
Li+/Na4 transport ikke kan bruges som genetisk
»markør« for disposition til hypertension, og at
transportsystemet synes at være af tvivlsom værdi
som hjælpemiddel i diagnostikken af hypertension.
Undersøgelser af anioners evne til at modificere
erythrocytmembranens gennemtrængelighed for positive
og negative ioner er blevet fortsat, specielt med
henblik på interaktion mellem klorid- og salicylationer.
Redaktionsvirksomhed:
N. Bindslev var medredaktør af bogen »Water
Transport across epithelia«, Alfred Benzon Symposium
no. 15, Munksgaard, København.
Publikationer:
Amtorp, O., 1980: Estimation of capillary permeability
of inulin, sucrose and mannitol in rat brain
cortex. - Acta physiol. scand. 110: 337-342.
Barteis, P. D. & Sestoft, L., 1980: Thyroid hormoneinduced
changes in gluconeogenesis and ketogenesis
in perfused rat liver. - Biochim. Biophys.
Acta 633: 56-67.
Bindslev, N., 1980: Amiloride-sensitive transport in
the isolated hen chorioallantoic membrane. -
Proc. Int. Union Physiol. Sci. 14: 327.
- 1980: Water transport in the hen lower intestine
during dehydration. - In: Water Transport across
Epithelia. Alfred Benzon Symp. 15. Eds. H. H.
Ussing, N. Bindslev, N. A. Lassen & O. Sten-
Knudsen. Munksgaard, Copenhagen, p. 19.
- 1980: & Hansen, A. 1980: Comparison of mono-/
bivalent ion selectivities from separate solution
and llxed interference technique (abstract). -
In: Theory and Application of lonselective Electrodes
in Physiology and Medicine II. Eds. H
Acker, R. P. Buch, G. Eisenman, M. Kessler, D.
W. Lubbers & W. Simon. Symposium at Max-
Planck-Institut fur Systemphysiologie.
Bundgaard, M., 1980: Transport pathways in capillaries
- in search of pores. - Ann. Rev. Physiol. 42:
325-336.
- 1980: The frog mesenteric capillary as a model of
mammalian continuous capillaries. - Proc. Internat.
Union Physiol. Sci. 16: 71-72.
- 1980: & Frøkjær-Jensen, 1980: Storage of frogs at
low temperature for prolonged periods induces
major ultrastructural alterations of the mesenteric
capillaries. - Acta physiol. scand. 108: 22A.
Christensen, O. & Vistisen, B. B., 1980: Simple model
for lowfrequency guitar function. — J. Acoust.
Soc. Am. 68: 758-766.
Colding-Jørgensen, 1980: Evidence for at both Na+
and Ca2+ dependent hyperpolarizing current in
Helix pomatia neurones. - Acta physiol. scand.
108: 39A.
Crone, C., 1980: The electrical resistance of a capillary
wall. A new approach to capillary permeability.
-J. Physiol. 301: 70-71P.
- 1980: Ariadne's thread - an autobiographical essay.
- Microvasc. Res. 20: 133—149.
- 1980: Substrate supply to the brain. — In: Advances
in Experimental Medicine: A Centenary Tribute
to Claude Bernard. Eds. H. Parvez & S. Parvez.
Elsevier/North-Holland Biomedical Press,
pp. 319-350.
- 1980: Physiology of the blood-brain barrier. -
Proc. Int. Union Physiol. Sci. 14: 88.
Cserr, H. F., Bundgaard, M., Ashby, J. K., Murray,
M., 1980: On the anatomic relation of choroid
plexus to brain: A comparative study. - Am. J.
Physiol. 238: R76-R81.
9*
122 Universitetets årbog 1980
Eldrup, E., Møllgård, K. & Bindslev, N., 1980: Possible
epithelial sodium channels visualized by
freeze-fracture.-Biochim. Biophys. Acta 596:
152-157.
Folke, M. & Kristensen, L. 0., 1980: Ellect of Gramicidin
D on Na+-coupled alanine transport in
rat liver and on the competitive inhibition by serine.
— Proc. Int. Union Physiol. Sci. 14: 413.
Funder, J., 1980: Alkali metal cation transport
through the human erythrocyte membrane by the
anion exchange mechanism. - Acta physiol.
scand. 108: 31-37.
- 1980: & Wieth, J. O., 1980: Passive cation transport
by ion pair formation. - In: Membrane
Transport in Erythrocytes. Alfred Benzon Symp.
14. Eds. U. V. Lassen, H, H. Ussing & J. O.
Wieth. Munksgaard, Copenhagen, pp. 520-527.
Frøkjær-Jensen, J., 1980: Endothelial vesicles as part
of permanent invaginations of plasmalemma demonstrated
by serial sectioning of endothelial
cells. -J. Physiol. 301: 70P.
- 1980: Three-dimensional organization of plasmalemmal
vesicles in endothelial cells. An analysis
by serial sectioning of frog mesenteric capillaries.
-J. Ultrastruct. Res. 73: 9-20.
Gammeltoft, S., Kristensen, L. 0., Folke, M. & Sestoft,
L., 1980: Regulation of insulin receptors in
isolated hepatocytes from normal and streptozotocin-
diabetic rats in the fed and the 48 h fasted
state. - In: Insulin. Chemistry, Structure & Function
of Insulin and Related Hormones. Eds. D.
Brandenburg & A. Wolmer. Walter de Gruyter &
Go., Berlin-New York, pp. 271-275.
Gjedde, A., 1980: Rapid steady-state analysis of
blood glucose transfer in rat. — Acta physiol.
scand. 108: 331-340.
- 1980: Induction of relative cerebral hypoglycaemia
by chronic hyperglycaemia. -J. Physiol. 301:
81P-82P.
- 1980: Adaptation of blood-brain transfer of metabolic
substrates. - Proc. Int. Union Physiol. Sci.
14: 123-124.
- & Gjedde, S., 1980: Organ blood flows and cardiac
output of the BALB/c mouse. - J. Gomp. Physiol.
Biochem. 67A: 671-674.
- Hansen, A. J. & Quistorff, B., 1980: Local cerebral
glucose consumption during a single cortical
spreading depression. - Acta physiol. scand. 108:
40 A.
- Hansen, A. J. & Siemkowicz, E., 1980: Simultaneous
determination of regional blood flow and
blood-brain glucose transfer in brain of rat. - Acta
physiol. scand. 108: 321-330.
- Hansen, A. J. & Siemkowicz, E., 1980: Rapid simultaneous
determination of regional cerebral
blood flow and blood-brain glucose transfer in
rats. - In: Gerebral Metabolism and Neural Function.
The Williams and Wilkins Company, Baltimore,
Maryland, USA, pp. 151-160.
- Hansen, A. J. & Silver, 1. A., 1980: The glucos«
concentration of brain interstitial fluid is low. -
Proc. Int. Union Physiol. Sci. 14: 434.
- & Rasmussen, M., 1980: Blood-brain glucose
transport in the conscious rat: Gomparison of the
single intravenous and single intracarotid injection
methods. - J. Neurochem. 35: 1375-1381.
- & Rasmussen, M., 1980: Pentobarbital anesthesia
reduces blood-brain glucose transport in the rat. -
J. Neurochem. 35: 1382-1387.
Hansen, A. J., Gjedde, A. & Siemkowicz, E., 1980:
Extracellular potassium and blood flow in the
post-isc\iemic rat brain. - Pfliigers Arch. 389: 1-7.
- & Olsen, C. E., 1980: Brain extracellular space
during spreading depression and ischemia. - Acta
physiol. scand. 108: 355-365.
- Quistorlf, B. & Gjedde, A., 1980: Relationship between
local changes in cortical blood flow and
extracellular K+ during spreading depression. -
Acta physiol. scand. 109: 1-6.
Huguenin, F., Reber, W. & Zeuthen, T., 1980: Carbon
dioxide, membrane potential and intracellular
potassium activity in frog skeletal muscle-J.
Physiol. 303: 139-152.
Kristensen, L. 0., 1980: Energization of alanine
transport in isolated rat hepatocytes. - J. Biol.
Chem. 255: 5236-5243.
Lind, J., Munck, B. G., Olsen, O. & Skadhauge, E.,
1980: Eflects of sugars, amino acids and inhibitors
on electrolyte transport across hen colon at diflerent
sodium chloride intakes. - J. Physiol. 305:
315-325.
- Munck, B. G. & Olsen, O., 1980: Eflects of dietary
intake of sodium chloride on sugar and amino
acid transport across isolated hen colon. - J. Physiol.
305: 327-336.
Long, S. & Skadhauge, E., 1980: Renal reabsorption
of Na and K in Gallus: Role of urinary precipitates.
- Acta physiol. scand. 109: 31A.
- & Skadhauge, E., 1980: Uricotelism and acid excretion
in Gallus dornesticus. - J. Physiol. (Lond.)
306: 35P-36P.
Lonnroth, I. & Munck, B. G., 1980. Effect of chlorpromazine
on ion transport induced by cholera toxin,
cyclic AMP and cyclic GMP in isolated mucosa
from hen intestine. - Acta pharmacol. et toxicol.
47: 190-194.
McLennan, W. L., Machen, T. E. & Zeuthen, T.,
1980: Ba + + inhibition of electrogenic Cl- secretion
in in vitro frog and piglet gastric mucosa. - Am.
J. Physiol. 313: 111-131.
Munck, B. G., 1980: Lysine transport across the
small intestine. Stimulating and inhibitory eflects
of neutral amino acids. - J. Membr. Biol. 53:
45-53.
Institutter 123
- 1980; Transport of sugars and amino acids across
Guinea Pig small intestine. - Biochim. Biophys.
Acta 597: 411-417.
- Lind, J. & Olsen, O., 1979: Uphill transport of
sugars and amino acids eliminated from the chicken
colon by feeding a low sodium diet. - Gastroenterologie
Glinique et Biologique 3: 173—174.
Sestoft, L., Folke, M., Gammeltoft, S., Barteis, P. &
Kristensen, L. 0., 1980: Development of diabetic
ketoacidosis: Some observations on and deductions
about the sources of acid. - Acta med. scand.
suppl. 639: 7-16.
Siemkowicz, E., 1980: Improvement of restitution
from cerebral ischemia in hyperglycemic rats by
pentobarbital or diazepam. - Acta neurol. scand.
61: 368-376.
- 1980: Gerebrovascular resistance in ischemia. -
Pfliigers Arch. 388: 243-247.
- & Gjedde, A., 1980: Post-ischemic coma in rat:
ElTect of different pre-ischemic blood glucose levels
on cerebral metabolic recovery after ischemia.
- Acta physiol. scand. 110: 225-232.
Skadhauge, E., 1980: Nyrens funktion. Grundbog i
Fysiologi. Ed. I. P. Rosenkilde. - Nucleus Forlag,
København, pp. 32-39.
- 1980: Fysiologi. - Ugeskr. f. Læger 142: 100-101.
- 1980: Water transport in the vertebrate intestine.
- In: Proc. I. Int. Gongr. ESGPB. Animals and
Environmental Fitness. Ed. R. Gilles. Pergamon
Press, Oxford, pp. 79-90.
- & Dawson, T. J., 1980: In vitro studies of sodium
transport across the lower intestine of a desert
parrot. — Am. J. Physiol. 239: R 285—R290.
- & Dawson, T. J., 1980: Excretion of several ions
and water in a xerophilic parrot. — Gomp. Biochem.
Physiol. 65A: 325-330.
- Herd, R. H. & Dawson, T. J., 1980: Renal Excretion
and cloacal absorption of several ions and
water in the Emu {Dromaius novae-hollandiae. Aves).
- Proc. Int. Union Physiol. Sci. 14: 707.
- 1980: Intestinal osmoregulation. In: Avian Endocrinology.
Eds: A. Epple and M. H. Stetson. Aca
demic Press. N.Y. pp. 481-498.
Thomas, D. H., Jallageas, M., Munck, B. G. &
Skadhauge, E., 1980: Aldosterone effects on electrolyte
transport of the lower instestine (coprodeum
and colon) of the fowl (Gallus Domesticus) in
vitro. - Gen. & Gomp. Endocrin. 40: 44—51.
Torp-Pedersen, G., Særmark, T., Bundgaard, M.,
Thorn, N. A., 1980: ATP dependent Ga2+ accumulation
by microvesicles isolated from bovine
neurohypophyses. — J. Neurochem. 35: 552-557.
Wieth, J. O., Brahm, J. & Funder, J., 1980: Transport
and interactions of anions and protons in the
red blood cell membrane. - In: Anion and proton
transport. Ed. W. A. Brodsky. Ann. N. Y. Acad.
Sci. N. Y. 341: 394-418.
Gaster og rejser:
William Scott Long, Ph. D., USA. David Thomas,
Dept. Zoology, University of Cardiff. Gecilio
Font, Dept. Physiology, Universidad del Caribe,
Puerto Rico. Lektor B. G. Munck har i '/z år arbejdet
på Dept. Physiol., University of Texas Medical
School, Houston, USA.
Jørgen Funder.
2. Medicinsk-fysiologisk institut B
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 3 stipendiater, 1 gæsteforsker,
I ingeniør, 18 TAP medarbejdere.
Lokaler:
Pr. 1. februar 1980 flyttede instituttet fra de hidtidige
lokaler i Rockefeller-bygningen til nybyggede lokaler
i Panumkompleksets 3. byggeafsnit.
Forskningsvirksomhed:
Hormonal regulation under muskelarbejde.
(H. Galbo, B. Sonne, E. A. Richter, K. Mikines, M.
Kjær)
I forsøg med rotter og mennesker undersøges, hvilke
faktorer, der er ansvarlige for de ændringer, der indtræder
med hensyn til hormonsekretion, dels under
akut muskelarbejde og dels som følge af fysisk træning.
Det undersøges endvidere, hvilke »stofskifteændringer
«, de omtalte ændringer i hormonsekretion
foranlediger.
E. A. Richter har i år arbejdet i professor N. Ruderman's
laboratorium ved Boston University.
Undersøgelser over det insulin-bindende alfa-et serumprotein.
(Flemming Gjedde).
Arbejdet i 1980 har været centreret om fremstilling
og karakterisering af det serumprotein, der binder
omkring 15 procent af det radioaktive insulin, der
indsprøjtes i et forsøgsdyr, for eksempel en bedøvet
kat. Som forsøgsdyr er katte vanskelige at skaffe og
bekostelige, og da antistoffer mod kattens serumproteiner
ikke er kommercielt tilgængelige, er erfaringerne
fra renfremstillingen af det insulin-bindende
alfa-et globulin fra katteserum overført til fremstilling
af samme globulin fra menneskeserum. Menneskeserum
er ret let tilgængeligt, der findes specifikke
124 Universitetets årbog 1980
antistofTer mod de fleste serumproteiner, og endelig
binder et humant alfa-et globulin radioaktivt insulin,
når dette tilsættes in vitro.
Med den for katteserum udarbejdede metode er
der fremstillet adskillige præparationer af et humant
alfa-et protein, der in vitro er mærket med radioaktivt
insulin. Proteinstoffet forekommer kun i ringe
mængde og er labilt, og arbejdet har været hæmmet
af, at mange af præparationerne har været ret stærkt
denaturerede. Desuden har flere af præparationerne
været forurenede af andre serumproteiner. Af disse
årsager arbejdes der ihærdigt med alternative fremstillingsprocedurer.
En immunologisk metode er under udarbejdelse
til måling af insulins to komponenter, A og B kæden,
efter spaltning af disulfidbindingerne med sulfit.
Denne metode tænkes anvendt til karakterisering af
det insulin-bindende serumproteins sammensætning.
Betydningen af diabetisk autonom neuropati for formodet
autonomt regulerede funktioner.
(Jannik Hilsted)
Efter 10-15 års sygdomsvarighed udviser flertallet af
patienter med diabetes mellitus tegn på abnormiteter
i det autonome og det somatiske nervesystems
funktion. Subjektive symptomer herpå forekommer
ikke altid. I det autonome nervesystem omfatter
funktionsforstyrrelserne blandt andet manglende variation
i hvilehjertefrekvensen, nedsat svedsekretion
og kompromitteret temperaturregulation.
Hensigten med det foreliggende projekt har været
yderligere at belyse betydningen af autonom neuropati
hos diabetespatienter for herigennem dels at uddybe
kendskabet til disse patienters tilstand og dels
at opnå øget indsigt i det autonome nervesystems
fysiologi. Patienter med og uden autonom neuropati,
defineret ved nedsal respiratorisk arytmi og/eller
orthostatisk hypotension er i afgrænsede delprojekter
blevet undersøgt for evne til cardiovasculær og
metabolisk tilpasning til forskellige fysiologiske belastnijigssituationer,
herunder graderet, kortvarigt
muskelarbejde, intravenøs insulininjektion og stillingsændring
fra liggende til stående stilling.
Optagelse af alkohol (ætanol) fra indåndet luft under hvile
og arbejde.
(P. Kruhøffer).
Neuropeptider i de hunlige og hanlige genitalia.
(Bent Ottesen).
I de senere år er en lang række neuropeptider blevet
påvist i de hunlige og hanlige genitalia. Peptiderne
er lokaliseret til nervefibre, der bl.a. forsyner blodkar,
glatte muskelceller samt slimproducerende celler.
Undersøgelser tyder på, at flere af peptiderne
kan spille en fysiologisk rolle i regulationen af blodgennemstrømningen,
den glatte muskelcelleaktivitet
samt slimsekretionen i genitalia. Disse fund kan give
os en bedre forståelse af mange fysiologiske processer
som vé-mekanismen, æg-transport, spermatozotransport,
slimsekretion, o.a. På længere sigt vil dette
måske hjælpe til at forklare sygdomme indenfor
områderne gynækologi, obstetri og sexologi.
Nyrens rolle i regulationen af den extracellulære væskefases
volumen.
(S. Nybo Rasmussen og O. I. Nissen).
Apparaturet til fortløbende bestemmelse af filtrationsfraktionen
(FF) i kattenyrens to venøse drainageområder
er af instituttets elektronikværksted yderligere
udbygget og automatiseret ved indføring af
microprocessorstyring af tælleudstyr og regnemaskine.
Det experimentelle arbejde har været centreret
om at belyse udløsningsmekanismen for det fald i
forholdet mellem FF i det dybe og FF i det overfladiske
venøse drainageområde, som ses ved intravenøs
tilførsel af Ringervæske (i det følgende kaldet »FFresponset
«). Systematisk undersøgelse af virkningen
på FFdyb, FFovcrnadisk og ratio FFdyb/FFov<.rnadisk af en
række stoffer: arginin-vasopressin, vasoaktivt intestinalt
peptid (VIP), noradrenalin og acetylcholin har
godtgjort, at de nævnte humorale faktorer ikke på
afgørende måde er involveret i FF-responset.
Til belysning af 51Cr-EDTA's egnethed som glomerulær
filtrationsmarkør har vi udført en serie ultrafiltrationsforsøg
på plasma fra blod tappet fra katte
efter gennemførelse af ovennævnte FF-forsøg. Vi
har fundet, at i katteplasma »in vivo« er ca. 10% af
den anvendte 5lCr-EDTA bundet til plasmaproteiner,
hvilket forklarer den manglende overensstemmelse
mellem renal plasmaclearance for slCr-EDTA
og inulin.
Undersøgelser over blodgennemstrømning, kapillærpermeabilitet
og diffusion.
(Per Sejrsen).
1. I samarbejde med William Paaske og Ole Henriksen
er udført undersøgelser over kapillærpermeabilitet
i skeletmuskulatur på katte for 1 !lI-albumin. Tilsvarende
forsøg er udført med venetryksforhøjelse.
Undersøgelse af samme art er tillige udført på underarmen
på mennesker på Klinisk-Fysiologisk Afd.,
Bispebjerg Hospital, her med deltagelse af de før
nævnte plus Niels A. Lassen.
2. I samarbejde med Stig Haunsø, William
Paaske og Ole Amtorp er udført undersøgelser over
kapillærpermeabilitet for slCr-EDTA i hjertemuskuInstitutter
125
latur på hunde. Forsøgene er udført på Gentofte
Amtssygehus, cardiologisk afdeling.
3. Undersøgelser over nogle indikatorstoffers fri
diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes
renhed er ligeledes bestemt ved disse undersøgelser.
Der er desuden udarbejdet en metode til bestemmelse
af diffusionskoefficienter for indikatorerne i væskerummet
mellem cellerne i muskelvæv.
Insulinfølsom sukkertransport over fedtcellemembranen.
(J. Vinten)
a) Til karakterisering af den specifikke, insulinfølsomme
mekanisme, som tillader glucose at passere
fedtcellers membran, er udført en række målinger af
ind- og udvaskning af den ikke nedbrydelige glucoseanalog
3-0-methylglucose. Målingerne er udført dels
på fedtceller fra rotter holdt under forskellige fysiologiske
forhold og dels på fedtceller fra normalvægtige
og overvægtige mennesker.
b) Med henblik på kvantitativt at beskrive membranpassagen
og fosforyleringen af glucose i fedtceller
er målinger af unidirektionel influx af glucose i
incuberede fedtceller under udførelse.
Reproduktwnsfysiologiske undersøgelser.
(Gorm Wagner).
De to hovedområder vi har beskæftiget os med i 1980
har været:
1. Erektionsfysiologi og -patologi
2. Vaginalvæggens funktion.
ad 1. I samarbejde med overlægerne Ebbehøj og
Uhrenholdt, Hvidovre Hospital, professor Brindley,
London, og 1. reservelæge P. Metz, KAS Gentofte,
er udviklingen af metoder til mekanisk og visuel betinget
erektion samt volumen og strain gauge plethysmografi
fortsat. Yderligere er udviklet metode til
visualisering af afløb fra corpus cavernosum (infusionscavernosografi)
og til vurdering af blodgennemstrømningshastigheden
i svulmelegemet i slap og erigeret
tilstand (Xenon-133 washout teknik). Metoderne
er klinisk anvendelige.
Undersøgelser har vist, at den neurovaskulære
transmission ikke er følsom for sædvanlige blokerende
stoffer. Fortsatte og udvidede studier af neurotransmissionssystemer
i genitalorganerne og penis
karstruktur.
ad 2. I samarbejde med dr. Roy Levin, Sheffield,
og kandidatstipendiat Bent Ottesen er undersøgelsen
af vaginas funktion fortsat.
Redaktionsvirksomhed:
P. Kruhøffer: Redaktør ved Acta Physiologica Scandinavica.
Gorm Wagner: Go-editor: Archives of Sexual
Bchaviour, Journal of Sex & Marital Therapy,
European Journal of Obstetrics and Gynecology,
British Journal of Sexual Medicine.
Publikationer:
Carter, A. M., Jensen, N. E., Fahrenkrug, J. og Ottesen,
B., 1980. Increased blood flow evoked by
vasoactive intestinal polypeptide (VIP) in the
non-pregnant goat. — J. Physiol. 109: 421—426.
Dalsgård-Nielsen, J., Hilsted, J., Madsbad, S., Krarup,
T., Sestoft, L. og Gormsen, J., 1980: Effects
of insulin-induced hypoglycemia on platelet aggregation,
blood coagulation and fibrinolysis in
juvenile diabetics and non-diabetics. - Proc. 6th
Int. Gongr. Thrombosis of the Mediterranean Leage
against Thromboembolic Diseases., p. 162.
Ebbehøj, J., Uhrenholdt, A. og Wagner, G. 1980:
Infusion cavernosography in the human in the unstimulated
and stimulated situations and its diagnostic
value. - In: Vasculogenic Impotence, Proc.
First Internat. Gonference on Gorpus Gavernosum
Revascularization, ed. Zorgniotti, A. W. and
Rossi, G. Charles C. Thomas, Springfield.
191-196.
- og Wagner, G. 1980: Abnormal drainage of the
corpus cavernosum causing erectile dysfunction. -
In: Vasculogenic Impotence, Proc. First Internat.
Gonference on Gorpus Gavernosum Revascularization,
ed. Zorgniotti, A. W. and Rossi, G. Charles
C. Thomas, Springfield 309-315.
Galbo, H. og Christensen, N. J., 1980: The effect of
fasting on hormonal and metabolic responses to
exercise. - Medicine and Science in Sports and
Exercise. 12, 84.
Gjedde, F. og Gjedde, B., 1980: Isolation of the insulin-
binding alpha-one serum globulin by gelfiltration
and immunosorption. - Acta Endocrinol. 95;
139-144.
Haunsø, S., Paaske, W. P., Sejrsen, P. og Amtorp,
O., 1980: Capillary permeability in canine myocardium
as determined by bolus injection, residue
detection. - Acta Physiol. Scand. 108: 389-397.
Hilsted, ]., Galbo, H. og Christensen, N. J., 1980:
Impaired responses of catecholamines, growth
hormone and cortisol to graded exercise in diabetic
autonomic neuropathy. — Diabetes. 29:
257-262.
- Madsbad, S., Krarup, T., Sestoft, L. og Heding,
L. G., 1980: Metabolic responses to insulin-induced
hypoglycemia in juvenile diabetics. — Acta
Med. Scand. Suppl. 639: 25-28.
- Galbo, H., Sonne, B., Schwartz, T., Fahrenkrug,
J., Schaffalitzky de Muckadell, O., Lauritsen, K.
B. og Tronier, B., 1980: Gastro-entero-pancreatic
hormonal changes during exercise. - Am. J. Physiol.
239: G136^ 140.
126 Universitetets årbog 1980
- Galbo, H. og Christensen, N. J., 1980: Impaired
cardiovascular and hormonal responses to graded
exercise in diabetic autonomic neuropathy. - Medicine
and Science in Sports and Exercise. 12:
104.
- Galbo, H. og Christensen, N. J., 1980: Cardiovascular,
hormonal and metabolic responses to graded
exercise in juvenile diabetics with and without
autonomic neuropathy. - Acta Paediatr.
Scand., Suppl. 238: 13^-144.
- Madsbad, S., Krarup, T., Sestoft, L., Christensen,
N. J. og Heding, L. G., 1980: Hormonal, metabolic
and cardiovascular responses to hypoglycemia
in diabetic autonomic neuropathy. - Acta
Endocrinol. 94: (Suppl. 237), 34.
Kjersem, H., Hilsted, J., Madsbad, S., Wandall, J.
H. og Stæhr-Johansen, K., 1980: The function of
polymorfonuclear granulocytes (PMN) during
normo- and hyperglycemia in juvenile diabetics. -
Acta Endocrinol. 94: (Suppl. 239), 44.
- Hilsted, J., Madsbad, S., Stæhr-Johaansen, K. og
Wandall, J. H., 1980: The function of polymorphonuclear
granulocytes (PMN) during normoand
hyperglycemia in juvenile diabetics. - Diabetologia
19: 290.
Madsbad, S., Hilsted, J. Krarup, T., Faber, O. K.,
Sestoft, L., Heding, L. G. og Christensen, N. J.,
1980: Hormonal, metabolic and cardiovascular
responses to hypoglycemia in inulin - dependent
diabetics with and without beta-cell function. -
Acta Endocrinol. 94: (Suppl. 237) 61.
Nielsen, J. D., Sestoft, L. og Gormsen, J., 1980: Hypoglycemia
may cause intravascular coagulation
in juvenile diabetics. - Diabetes. 29: (Suppl. 2),
104.
- 1980: Diabetic autonomic neuropathy. Cardiovascular,
hormonal and metabolic studies. — Acta
Endocrinol., Suppl. 238, 139-144.
- Hilsted, J., Madsbad, S., Krarup, T., Sestoft, L.
og Gormsen, J., 1980: Hypoglycemia may cause
intravascular coagulation in juvinile diabetics. -
Acta Endocrinol. 94: (Suppl. 237) 63.
Ottesen, B., Wagner, G. og Fahrenkrug, J., 1980:
Vasoactive intestinal polypeptide (VIP) inhibits
prostaglandin-F2ainduced activity of the rabbit
myometrium. - Prostaglandins. 19: 427-435.
- 1980: Measurement of myometrial blood flow in
rabbits by washout of Xenon-133 after atraumatic
local labelling. - Acta Physiol. Scand. 109:
421-426.
- Fahrenkrug, J., Wagner, G., Ulrichsen, H., Einer-
Jensen, N., Carter, A. M., Larsen, J J og Stolberg,
B., 1980. EfTects of VIP in the female genital
tract. - Endocrinology Japan. I: 901-908.
Richter, E. A., Galbo, H., Sonne, B., Holst, J.J. og
Christensen, N. J., 1980: Adrenal medullary Control
of muscular and hepatic glycogenolysis and of
pancreatic hormonal secretion in exercising rats. -
Acta Physiol. Scand. 108: 235-242.
- Galbo, H. og Sonne, B., 1980: Role of adrenaline
for pancreatic hormonal secretion and for muscular
glycogenolysis in running rats. - Medicine and
Science in Sports and Exercise 12: 84.
Sejrsen, P., Henriksen, O. og Kristensen, J., 1980:
Hudens biokemi og fysiologi: kar. I: »Dermatologi
og Venerologi«. - Eds.: Søndergaard, J., Kassis,
V. og Wadskow, S., Christian Ejlers' forlag,
109-119.
Sonne, B. og Galbo, H., 1980: Simultaneous determinations
of metabolic and hormonal responses,
heart rate, temperature and oxygen uptake in running
rats. - Acta Physiol. Scand. 109: 201-209.
Vinten, J. og Galbo, H., 1980: EfTects of exercise
training on rat adipocyte insulin binding, glucose
uptake and 3-0-methylglucose transport. - Diabetologia.
19: 323.
Wagner, G. og Levin, R. J., 1980: EfTect of atropine
and methylatropine on human vaginal blood flow,
sexual arousal and climax. - Acta Pharmacol. et
Toxicol. 46: 321-325.
- og Levin, R. J., 1980: Electrolytes in vaginal fluid
during the menstrual cycle of coitally active and
inactive women. - J. Reprod. Fert. 60: 17-27.
- 1980: L'impuissance par anomalie veineuse des
corps caverneux. - Contraception-Fertilité-Sexualité.
8: 593-596.
Wagner, G. og Ottesen, B., 1980: Vaginal blood flow
studied by washout of radioactive Xenon during
sexual stimulation in the human. - Obst. & Gynec.
56: 621-624.
Wagner, G. og Uhrenholdt, A., 1980: Blood flow
measurement by the clearance method in the human
corpus cavernosum in the flaccid and erect
states. - IN: Vasculogenic Impotence, Proc. First
Int. Conference on Corpus Cavernosum Revascularization,
eds.: Zorgniotti, A. W. & Rossi, G.
Charles C. Thomas, Springfield. 41-46.
Wagner, G. og Brindley, G. S., 1980: I he effect of
atropine, and blockers on human penile erection:
a controlled pilot study. — IN: Vasculogenic Impotence,
Proc. First Int. Conference on Corpus
Cavernosum Revascularization, eds. Zorgniotti,
A. W. & Rossi, G. Charles C. Thomas, Springfield.
77-81.
Gaster:
Læge Ole 1. Nissen, Læge Bo Rosenkilde Gram, Læge
Ted Willis, Reader Roy Levin, Ph D., University
of ShelTield.
Rejser:
Jannik Hilsted: Gæsteforelæsning, Joslin Clinic,
Harvard Med. School, maj 1980.
Institutter 127
Henrik Galbo; Maj-juni 80, studierejse i USA. Ophold
i professor N. B. Ruderman's laboratorium,
Boston University, og i J. Holloszy's laboratorium,
Washington School of Medicine.
Erik Richter: Har i år arbejdet i professor N. B.
Ruderman's laboratorium.
Bent Ottesen: Studieophold hos professor T. B. Bolton,
Dept. of Pharmacology, Set. George's Medical
School, London.
S. Nybo Rasmussen: Forelæst over emnet: »Intrarenal
distribution of blood flow in relation to state of
diuresis« efter invitation på Institut fur Physiologie
und Balnealogie der Universitåt Innsbruck.
Sven Nybo Rasmussen
Medicinsk-fysiologisk institut B , Rådmandsgadeafdehngen
Forskningsvirksomhed:
A. Virkningen af idræt & motion.
1. Jemtab:
Et specielt stort jernbehov (svarende til det daglige
jerntab) er påvist hos hårdt trænende personer -
særlig hyppigt, når træning kombineres med andre
jernbehov (vækst, menstruation m.v.). En afhandling
er under publikation: »Runner's Anemia and
Iron Deficiency«, Axel Hunding, Robert Jordal &
Poul-Erik Paulev, og en almen gennemgang er givet
i »Jern og muskelaktivitet« fra i år. Arbejdet fortsætter
bl.a. med ferritin som indikator.
2. Membranskader:
Mange former for træning (ikke blot løb på hårdt
underlag) medfører skade på membranerne omkring
de røde blodlegemer, og omkring cellerne i tværstribede
muskler samt - efter hård konkurrence - i hjertemuskulaturen.
Positiver og negativer ved træning
er kort omtalt i en Leder i Ugeskriftet, sommeren
1980. Resultaterne er iøvrigt under publikation i:
»Muscular Damage (Marathon Myopathy) due to
long distance running«, Nørregaard-Hansen, K., J.
Bjerre Knudsen, U. Brodthagen, R. Jordal & P.-E.
Paulev samt i »Red cell ATP and 2,3-DPG in trained
distance runners«, Brodthagen, U., J. Bjerre
Knudsen, K. Nørregaard-Hansen, R. Jordal & P.-E.
Paulev.
Arbejdet fortsætter, med en specificering af de forhold,
der kan føre til membranskade.
3. Skoleidræts skader.
I tre afhandlinger under publikation har Hammer
A., A.-L. Schwartzbach & P.-E. Paulev vurderet en
række skader fra 86 skolers idrætstimer over 3 år.
Et alment sammendrag er givet i »918 børn skadet
i skolernes idrætstimer«, fra december 1980., samt i
månedsskrift for praktisk lægegerning nr. 1: 20-30,
januar 1981: »Kan læger og forældre forebygge
idrætsskader?«.
B. Andet
1. Interlaboratoriel sammenligning.
I samarbejde med bl.a. formanden for Klinisk-kemisk
Selskabs prøveudsendelsesudvalg, er der gennemført
et arbejde: »Interlaboratory Comparison of
Acid-Base Variables in Human Blood and in Quality
Control Materials«, Bjældager, P. A. L., H.
Ærenlund Jensen, E. Larsen, O. S. Lauritsen, P.-E.
Paulev & A. Uldall, der er under publikation.
Projektet er udsprunget af et arbejde til NEPHRON,
der også er under publikation. Hermed er
projektet afsluttet.
2. Risikofaktorer vedrørende hjertesygdom.
Projektet fortsætter i endnu en 5-års periode. Det er
tydeligvis muligt at undgå tilstedeværelsen af de
kendte risikofaktorer ved en forebyggende indsats,
hvis væsentligste element er en grundig orientering
af hver enkelt person.
Publikationer:
Døssing, M. & P.-E. Paulev, 1980: »Does smoking
influence the lead body burden in workers?«. —
Danish Medical Bulletin, 27, 55-58.
Paulev, P.-E., 1980: »Jern & Muskelaktivitet« 1980:
- Therapia Håssle, 4, 14—24.
- 1980: »Kan De Olympiske Lege fortsætte i samme
form?«. - Idrætsmedicin. Fysiologi og Træning. -
Focus. IDRÆT I, 3—5.
- 1980: »Løb langsomt med fornuft«. - Ugeskrift for
læger, 7, 459.
- 1980: »Er idræt og motion kun gavnligt? »Leder. —
Ugeskrift for læger, 30, 1944—1945.
- 1980: »918 børn skadet i skolernes gymnastiktimer
«. — Idrætsmedicin, Fysiologi og Træning. -
Focus. IDRÆT 5, 75-78.
Gæster:
Lægerne Ann-Louise Schwartzbach og Anders
Hammer har arbejdet med analyse af idrætsskader
på instituttet i deres fritid og ferier i hele 1980.
Peder Bjældager, Henrik Ærenlund Jensen, Eiler
Larsen, Ove S. Lauritsen, Adam Uldall og
undertegnede har afprøvet nyudviklet og konventionelt
prøvemateriale til kalibrering af syre-basevariable
ved samarbejde med 7 hospitalslaboratorier
i og omkring København. Resultaterne er indgået
i en øvelse ved Københavns Universitets Institut
for matematisk statistik, hvis lektor Tue
Tjur har udarbejdet en større analyse.
UlTe Brodthagen, Jens Bjerre-Knudsen, Knud Nør128
Universitetets årbog 1980
regaard-Hansen, Robert Jordal, Nils Strandberg
Pedersen og undertegnede har fortsat (og udvider
i 1981) arbejdet med jernbalancen og tilhørende
problemer hos idrætsfolk.
Postgraduat virksomhed:
Undertegnede har for Den Almindelige danske Lægeforenings
Uddannelsessekretariat holdt foredrag
ved: Kursus i Idræts- og Motions-medicin (Jan.
1980), Kursus i Hjerte- og Kredsløbs- sygdomme
(Nov. 1980), samt for en række idrætsorganisationer.
P.-E. Paulev
3. Medicinsk-fysiologisk institut C
Stab:
1 professor, 1 afdelingsleder, 5 adjunkter/lektorer, 1
seniorstipendiat, 2 kandidatstipendiater, 1 scholarstipendiat,
1 elektroingeniør, 1 elektronikmekaniker,
1 mekaniker, 13/3 sekretær, 7'/i laborantstillinger ialt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hovedforskningsområde er kontrolfunktioner,
udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur,
især sådanne hormoner, som frigøres fra hjernens
hypothalamusdel eller fra mavetarmkanalen.
Problemerne drejer sig om, hvorledes stoffernes
frigørelse sker, herunder processer på nervecellelegems-
og dendritniveau og på cellulært niveau ved
selve frigørelsesstedet (stimulussekretionskobling).
For visse hormoner eller analoge heraf undersøges
yderligere deres omsætning og virkninger under forskellige
forhold.
Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation
af fedtvævsgennemblødning, især i relation
til dykkermedicin.
Baggrunden for de enkelte grene af forskningsvirksomheden
er beskrevet i tidligere udgaver
af årbogen (se f.eks. 1977-udgaven, side 110-112).
Her skal derfor kun gives en summarisk beskrivelse
af årets aktiviteter.
Mekanismen ved stimuleret frigørelse af signalmolekyler fra
celler.
Arbejdet drejer sig om at klarlægge frigørelsesmekanismen
for vasopressin (det antidiuretiske hormon),
som anvendes som model. Man koncentrerer sig om
samspillet mellem calciumioner, et nyopdaget calciumbindende
regulatorprotein (calmodulin) og proteinkinaser.
Årets arbejde har været koncentreret om
3 projekter;
1) Calmodulins regulation af Ca + transporter i neurohypo-
Jysen. Det er vist, af calmodulin stimulerer calciumoptagelsen
i microsom og plasmamembranberigede
fraktioner, men ikke i en microsomal fraktion.
Calciumoptagelse og Ca2+, Mg2+ ATPase
aktivitet i den plasmamembranberigede fraktion
viste ensartet følsomhed for koncentration af calcium
og calmodulin. Calmodulin synes således at
spille en |>etydelig rolle i regulation af den frie
calciumkoncentration i neurohypofysen.
2) Subcellulær lokalisation af proteinkinaser i neurohypofysen.
Med den såkaldte fotoalTmitetsteknik er det
vist, at de neurosekretoriske sekretkorn sandsynligvis
indeholder de regulatoriske enheder i 2 proteinkinaser.
3) Biokemisk isolation af de »vacuoler«, der sandsynligvis
repræsenterer membranerne fra tømte sekretkom. Den i
laboratoriet tidligere udviklede metode til isolation
af højt rensede sekretkorn anvendtes til at
vise, at deres membraner ikke bliver til de såkaldte
microvesicler. Af denne grund søger man nu at
fastslå disse tømte sekretkorns skæbne. (I projekterne
1-3 har deltaget: A. Conigrave., M. Gratzl,
S. F. Olsen, J. T. Russell, T. Særmark, N. A.
Thorn, C. Torp-Pedersen, M. Treiman og S.
Worm-Petersen).
Karakterisering af analoge af neurohypofysehormoner.
Undersøgelse af frigørelsesmekanismen for faktor
VIII og plasminogen aktivator hos normale personer
og patienter med hæmofili A og von Willebrand's
sygdom. Peptidanalogers effekt på sekretionen
af disse faktorer.
Synthese og farmakologisk karakterisering af analoger
af vasopressin med henblik på kompetitiv inhibering
af vasopressins antidiuretiske effekt.
Synthese og farmakologisk karakterisering af analoger
af oxytocin med henblik på kompetitiv inhibering
afoxytocins effekt på myometriet (H. Vilhardt.)
Sekretionsmekanismer for hypothalamushormoner.
Det primære sigte har i årets løb været at fa afklaret
anvendeligheden af isolerede nerveender (synaptosomer)
som sekretionsmodel for hypothalamushormoner.
Hovedvanskelighederne ved denne model er
en høj spontan hormonfrigørelse ved brug af gængse
saltholdige medier. Under anvendelse af medier med
forskellig osmolaritet og ionisk sammensætning har
vi bestemt synaptosom volumen og de intrasynaptosomale
koncentrationer af K + (Ki) og Na+(Nai). Det
er vist: at hypothalamiske synaptosomer kan opretholde
en høj transmembranøs koncentrationsgradient
for K + , men ikke for Na + , som synes at penetrere
Institutter 129
synaptosommembranen ret let. Metabolisk hæmning
af synaptosomerne (2,6-dinitrophenol, ouabain)
bevirkede et forøget volumen af disse samt et fald
i den interne koncentration af kalium og en stigning i
koncentrationen af natrium. Omvendt fandtes metabolisk
stimulation (ATP, pyruvat, glucose) uden
virkning på synaptosomernes ionindhold. Resultaterne
har sandsynliggjort, at synaptosommembranens
funktionstilstand ikke er optimal under de hidtil
anvendte præparations- og inkuberingsbetingelser,
hvorfor udarbejdelsen af nye præparationsprocedurer
er påbegyndt. (J. Warberg).
Vasopressin: Sekretionskontrol af perifere virkninger
Hos pattedyr er udskillelseshastighederne for vand
og salt under normale forhold hovedsageligt bestemt
ved koncentrationerne af visse hormoner i blodet, i
grove træk således at vasopressin styrer vandudskillelsen
og aldosteron/corticosteron styrer saltudskillelsen.
Arbejdet med at karakterisere de receptorsystemer,
som er involverede i kontrollen af frigørelseshastigheden
for hypofysehormonet vasopressin er
blevet fortsat nu udelukkende ved anvendelse af ubedøvede
hunde. Den i øjeblikket mest sandsynlige
sammenfattende fortolkning af de opnåede resultater
omfatter eksistens og fysiologisk betydning af såvel
cerebrale som ekstracerebrale solut-receptorer. Udover
receptorproblematikken har også vasopressinets
vasoaktive effekt været genstand for undersøgelser
på ubedøvede hunde. Der er påvist ændringer af
forskellige kardio-vaskulære variable (f.eks. puls og
centralt veneblodtryk) ved indgift af doser, som er
langt mindre end de som tidligere blev anset for nødvendige
til fremkaldelse af effekter på hjerte og
kredsløb. Vasopressinets mulige rolle i den integrerede
blodtryksregulation er derved blevet mere
sandsynlig. (P. Bie).
De gastro-pankreato-intestimle peptidhormoners fysiologi.
Vi har i år arbejdet med følgende projekter:
Biokemisk karakterisering af de i hundens og
menneskets mavetarmkanal-slimhinde producerede
polypeptider: somatostatin, gastric inhibitory polypeptide
(GIP, samt glicentin og beslægtede glucagon-
former). Karakterisering af de tilsvarende friskt
udskilte (secernerede) former og de cirkulerende former
af disse peptider. Sekretionen af de nævnte peptider
fra isoleret, perfunderet tarm og pankreas, faktorer
af betydning i sekretionskontrol. Betydningen
af de nævnte peptider for pankreas' og ventriklens
funktion.
Anvendelsen af hormon-antistoffer til undersøgelse
af hormon-virkning. (GIP, glucagon, somatostatin,
insulin).
Opsporing, diagnostik og karakterisering af G-Ihormonproducerende
tumorer hos patienter.
Biosyntese af pankreas- og G-I-hormoner, dels
ved studier af forstadier for hormonerne, dels (for
glucagons vedkommende) ved translation af human
mRNA fra glucagonproducerende celler i cellefri systemer.
(J. J. Holst, stud. med. L. Hilsted, stud.
med. R. Grønholt, T. Krarup, M. Olesen, C. Sottimano
(statsstipendiat)).
Fedtvævsgennemblødningens funktioner og regulation.
I perfusionsforsøg er det vist, at fjernelsen af uesterificerede
fedtsyrer fra fedtvæv med stimuleret lipolyse
begrænses af carriertilførslen, d.v.s. gennemblødningen.
Foruden plasmaalbumin synes andre carriers at
have betydning. Disse fund følges op af undersøgelser
på intakte hunde, der er trænede til at arbejde på
løbebånd i flere timer. Efter antikoagulation og placering
af katetre i a. iliaca og i en subcutan fedtvene
undersøges fedtvævets gennemblødning (ved registrering
af l33Xe-elimination), albumin tilførsel samt
fedtsyre- og glycerolafgift henholdsvis i hvile og under
arbejde. I de foreløbige forsøg findes under arbejde
såvel fedtvævsgennemblødning som fedtsyreog
glycerolafgift at stige. Samtidig stiger antallet af
fedtsyremolekyler pr. albumin molekyle i fedtveneblodet
til værdier, ved hvilke gennemblødningen i
perfusionsforsøgene er fundet at være begrænsende
for fedtsyreafgiften. Hvis disse fund viser sig at være
konstante, betyder det, at den stigning i fedtvævsgennemblødningen
under muskelarbejde, som vi tidligere
har påvist, er bestemmende for den øgede fedtsyremobilisering
(J. Bulow og J. Madsen).
Undersøgelser over insulinsekretionens betydning
for den nedsatte fedtvævsgennemblødning under
glukoseindgift til bedøvede, fodrede rotter fortsættes.
Mens glucoseindgift ikke påvirker fedvævsgennemblødningen
i fastede dyr, er det vist, at indgift af insulin
+ glucose til fastede rotter påvirker gennemblødningen
lige som glucose i fodrede rotter. Effekten
i de fodrede dyr ses ikke, hvis lipolysen i forvejen
er hæmmet med nicotinsyre. Disse fund tyder på, at
glucoseeffekten i de fodrede dyr udløses via en øget
insulinsekretions hæmning af lipolysen. Denne hypotese
prøves ved undersøgelse af fedtvævsgennemblødningen
under hyperglykæmi, fremkaldt ved indgift
af insulinantistof. (A. Malchow-Møller og J.
Madsen).
Publikationer:
Astrup, A., Biilow, J., and Madsen, J., 1980: Skin
temperature and subcutaneous adipose tissue
blood flow in man. - Scand. J. Glin. Lab. Invest.
40, 135-138.
Bie, P., 1980: Osmoreceptors, vasopressin, and Control
of renal water excretion. - Physiol. Rev. 60,
961-1048.
130 Universitetets årbog 1980
Gratzl, M., Torp-Pedersen, C., Dartt, D. A., Treiman,
M., and Thorn, N. A., 1980: Isolation and
characterization of secretory granules from bovine
neurohypophyses. - Hoppe-Seyler's Z. Physiol.
Chem. 361, 1615-1628.
Holst, J. J., 1980: Evidence that glicentin contains
the entire glucagon sequence. - Biochem, J. 187,
337-343.
- Buchardt, F., and Kiihl, C., 1980: Pancreatic glucoregulatory
hormones in alcoholic cirrhosis: Portal
vein concentrations during intravenous glucose
tolerance test and during ingestion of a meal. -
Diabete et Metabolisme 6, 112-127.
- Jensen, S. Lindkær, SchalTalitzky de Muckadell,
O. B., and Fahrenkrug, J., 1980: Secretin and vasoactive
intestinal polypeptide (VIP) in the Control
of the endocrine pancreas. - in: Creutzfeldt,
W. (ed); The Enteroinsular Axis. Karger, Basel.
Frontiers of Hormone Research, vol. 7, 119-131.
- Jensen, S. Lindkær, Nielsen, O. V., and Schwartz,
T. W., 1980: Oxygen supply, oxygen consumption
and endocrine and exocrine secretions of the isolated
perfused porcine pancreas. - Acta Physiol.
Scand. 109, 7-13.
Horness, P J., Kiihl, C., Holst, J.J., Lauritsen, K.
B., Rehfeld, J. F., and Schwartz, T. W., 1980:
Simultaneous recording of the gastroentero-pancreatic
hormonal peptide response to food in man.
- Metabolism 29, 777-779.
Jensen, S. Lindkær, Rehfeld, J. F., Holst, J. J., Fahrenkrug,
J., Vagn Nielsen, O., and SchalTalitzky
de Muckadell, O. B., 1980: Secretory effects of
gastrin components I-IV on the isolated perfused
porcine pancreas. - Am. J. Physiol. 238, E186-
E192.
Jårhult, J., Andersson, P.-O., Holst, J., Moghimzadeh,
E., and Nobin, A., 1980: On the sympathetic
innervation to the cat's liver and its role for hepatic
glucose release. - Acta Physiol. Scand. 110,
5-11.
Loud, F. B., Kirkegaard, P., Holst, J. J., and Christiansen,
J., 1980: EfTect of arginine infusion on
pancreatic glucagon and gastric acid secretion in
duodenal uleer patients and normal subjects. -
Scand. J. Gastroenterol., 15, 711-714.
Melin, P., Lundin, S., Vilhardt, H., Lindeberg, G.,
Larsson, L. E., and Pliska, V., 1980: Antidiuretic
agonism and antagonism of some 0-alkylated analogues
of vasopressin containing 2-0-alkylated tyrosine.
- Eur. J. Pharmacol. 67, 173-177.
Nilsson, 1. M., Holmberg, L., Åberg, M., and Vilhardt,
H., 1980: The release of plasminogen activator
and factor VIII after injection ofDDAVP in
normal persons and in patients with von VVillebrand's
disease. - Scand. J. Haematol. 24,
351-359.
Nissen, O. I., 1980: Bilateral recording of human
intraocular pressure with an improved applanating
suction cup tonograph. - Acta Ophtalmol.
58, 377-387.
Pliska, V., Meyer-Grass, M., Bersinger, N., Carlsson,
L., Melin, P., and Vilhardt, H., 1980: Long
term stability of lysine vasopressin and of specifically
tritiated lysine vasopressin in weak acidic
aqueous solutions. - Experientia 36, 1145-1146.
- Vilhardt, H., 1980: Design of DDAVP: The path
between ideas and pharmacological reality. - in:
Sutor, A. H. (ed ): DDAVP in Bleeding Disorders,
F. K. Schattauer Verlag, Stuttgart and New
York, pp. 12-29.
Rehfeld, J. F., Larsson, L.-L, Goltermann, N. R.,
Schwartz, T. W., Holst, J. J., Jensen, S. L., and
Morley, J. S., 1980: Neural regulation of pancreatic
hormone secretion by the COOH-terminal tetrapeptide
of cholecystokinin. - Nature 284,
33-38.
Richter, E. A. Galbo, H., Sonne, B., Holst, J. J., and
Christensen, N. J., 1980: Adrenal medullary Control
of muscular and hepatic glycogenolysis and of
pancreatic hormonal secretion in exercising rats. -
Acta Physiol. Scand. 108, 235-242.
Schoon, I.-M., Sjostrom, L., Holst, J. J., Schwartz,
T. W., and Olbe, L., 1980: The effects of antral
distension on the endocrine pancreas in man. -
Scand. J. Gastroenterol. 15, 811-816.
Schiødte, S. N., Scherfig, E., and Nissen, O. I., 1980:
A pressure lowering effect of retinal xenon photocoagulation
in normotensive diabetic eyes. - Acta
Ophtalmol. 58, 369-376.
Thorn, N. A., Torp-Pedersen, C., Treiman, M.,
Dartt, D. A., and Worm-Petersen, S., 1980: Influence
of calcium on release of neurohypophyseal
hormones. - in: Wuttke, W., et al. (eds.): Brain
and Pituitary Peptides, Karger, Basel, 118-124.
Torp-Pedersen, C., Særmark, T., Bundgaard, M.,
and Thorn, N. A., 1980. ATP-dependent Ca2+
accumulation by microvesicles isolated from bovine
neurohypophyses. - J. Neurochem. 35,
552-557.
Treiman, M., Worm-Petersen, S., and Thorn, N. A.,
1980: Complex phosphorylation activity in neurosecretosomal
membranes isolated from ox neurohypophyses.
- Biochem. J. 188, 657-666.
Vilhardt, H., Åberg, M. and Nilsson, I. M., 1980:
Possible uses of DDAVP in coagulation disorders.
- in: Sutor, A. H. (ed.): DDAVP in Bleeding Disorders,
F. K. Schattauer Verlag, Stuttgart and
New York, pp. 36—41.
Warberg, J., Parker, C. R., Jr., Oliver, C., Barnea,
A., and Porter, J. C., 1980: lon-induced release of
LHRH, TRH and a-MSH from hypothalamic synaptosomes.
- Pfliigers Archiv 385, 79—84.
Institutter 131
Dykkermedicin.
Der foretages en registrering af dykkerulykker og -
uheld samt - i den udstrækning materialet muliggør
det - en analyse heraf. Der er ydet rådgivning og
medicinsk vejledning til Statens Skibstilsyn og til
Dansk Sportsdykker Forbund (J. Madsen).
Udenlandske gaster
Manfred Gratzl, Prof. Dr. (Homburg), A. D. Conigrave
B. Sc. (med ), Sydney, J. T. Russell, V. M. D.,
lic. med. (Bethesda, Md., USA), Clara Sottimano
M. D. (Italien)
Rejser
Seniorstipendiat P. Bie har været tilknyttet Department
of Physiology, University of California, San
Francisco som visiting associate professor i perioden
1. februar - 30. april:
Niels A. Thorn
4. Neurofysiologisk institut
Stab:
2 professorer, 6 lektorer, 1 adjunkt, 2 A/L-stillinger
ledige fra henholdsvis 31.7,1978 og 1.8.1980, 1 kandidatstipendiat,
3 teknikumingeniører, 1 ingeniørassistent,
2 elektronik- og 1 finmekaniker, 9 kontorassistenter
og laboranter, heraf 4 deltidsbeskæftigede.
Flytning:
Institutet er i januar 1980 (lyttet til Panum Instituttet,
Blegdamsvej 3 C, 2200, København N.
Forskningsvirksomhed:
Nervesystemets struktur og funktion udforskes indenfor
4 hovedområder.
Morfologiske undersøgelser.
Ved elektronmikroskopi af muskler søges det strukturelle
grundlag for funktionen klarlagt. Endvidere
ydes diagnostisk hjælp til Rigshospitalet ved undersøgelse
af vævsprøver fra muskler. Fiberforbindelser
mellem hjernebarken i pandelappen og underliggende
strukturer beskrives ved hjælp af metoder baseret
på axontransport af aminosyrer og enzymer samt
radioaktive mærkestoffer.
Synaptisk transmission.
Koblingsmekanismerne mellem de enkelte nerveceller
undersøges på tynde skiver af hjernevævet, som
holdes i live i en næringsopløsning. Lægemidler med
virkning på nervesystemet virker fortrinsvis ved indgreb
i disse koblingsmekanismer.
Hjemebarkens funktion.
Sansefunktioner i hjernebarken undersøges med detaljeret
måling af abers ydeevne før og efter (jerneisen
af små mængder væv fra hjernebarken. Ved registrering
af den elektriske aktivitet fra enkelte nerveceller
undersøges de grundlæggende mekanismer for
farvesyn.
Motorisk kontrol.
Nervesystemets kontrol af bevægelser undersøges og
måles ved evnen til udførelse af komplicerede bevægelsessekvenser.
Disse analyseres med en datamaskine.
Professor Hans Hultborn, som tiltrådte 1. april
1980 har i det forløbne år gradvist afviklet sin forskningsvirksomhed
i Goteborg og parallelt hermed opbygget
sin forsøgsopstilling her i Instituttet.
I det følgende gives en oversigt over det udførte
arbejde indenfor de forskellige områder.
Morfologi.
Afdelingen for histokemi og elektronmikroskopi har i
1980 undersøgt 50 muskel- og 8 nerveprøver fra udvalgte
patienter med nerve- eller muskelsygdomme,
dels for at stille laboratoriets ekspertise og avancerede
morfologiske metoder til rådighed, når diagnosen
ikke kunne stilles på anden måde, dog hovedsagelig
for at udvide kendskab til disse sygdomme.
Hos børn med Werdnig-HolTmann's sygdom, en
meget svær nervelidelse, begynder sygdommen allerede
i fosterstadiet. Muskelprøver fra disse børn adskiller
sig morfologisk fra muskelprøver fra voksne
patienter med andre nervesygdomme. Dette skyldes
muligvis at umodne muskler reagerer anderledes på
denervation end modne muskler, hvilket kan være
årsag til at regeneration af nervetråde er mindre udpræget,
og at disse børn dør (a år efter fødslen. Muskulaturen
hos nyfødte rotter er velegnet til at undersøge
disse forhold, fordi disse muskler svarer i modenhed
til muskler fra menneskefostre 2 til 3 måneder
efter befrugtningen. Muskeltrådene i umodne
muskler ligger i grupper (»clusters«) og er forbundet
ved hjælp af såkaldte »gap junctions«, strukturer
som antages at være ansvarlig for spredningen af den
elektriske aktivitet mellem cellerne. Sådanne grupper
af muskelfibre forsynes af flere nervegrene fra
forskellige nerveceller i rygmarven; alle nervegrene
132 Universitetets årbog 1980
til et cluster ender på en fælles endeplade. I løbet af
de første 2 uger efter fødslen opløses disse clusters,
de elektriske koblinger forsvinder, og til slut forsynes
hver muskeltråd kun fra en nervegren. I dette tidsrum
er nervecellerne øjensynligt ikke i stand til at
danne nye nervegrene. En lille muskel i rottens fod
(IV. m.lumbricalis) modtager nervetråde fra to nerver.
Overskæres den ene nerve ved fødslen, ligner
musklen efter nogle uger musklen fra et barn med
Werdnig-HofTman's sygdom, nogle muskeltene bliver
aldrig innerverede. Foretages denervationen derimod
senere end to uger efter fødslen, overtager de
resterende nervegrene alle denerverede muskelfibre
og forhindrer dermed, at musklen bliver atrofisk.
Denne udvikling undersøges ved hjælp af elektronmikroskopi
af tynde snit, ved undersøgelse af »freezefracture
« præparater, og ved hjælp af histokemi.
»Freeze-fracture« teknikken benyttes også til at
undersøge pyramideceller i hippocampus hos marsvin
med henblik på en eventuel elektrisk kobling
mellem disse celler (sammen med Henrik Jahnsen).
Pyramidecellerne i hippocampus kan udvikle en synkron
elektrisk aktivitet, hvilket kan være udløsende
for epileptiske anfald. Vi har kunnet vise, at der findes
»gap junctions« mellem disse nerveceller, som
kan være årsag til den funktionelle koordination af
det elektriske mønster. (H. Schmalbruch, Z. Kaminiencka).
Ivan Divac har i samarbejde med N. H. Diemer
undersøgt frontal hjernebark og nucleus caudatus.
Ved hjælp af radioaktivt mærket deoxyglucose blev
det bekræftet at neostriatum er funktionelt heterogen.
I samarbejde med Markowitsch, Pritzel og Wilson
har Ivan Divac beskrevet det cortikale projektionsområde
for nucleus dorsomedialis thalami.
Synaptisk transmission i hippocampus.
De mest anvendte sovemidler og nerveberoligende
midler er benzodiazepiner. Deres virkning på centralnervesystemet
udøves sandsynligvis via transmitteren
GABA (gamma-amino-butyric-acid). GABA
appliceret på enkeltceller i hippocampus har to
forskellige virkninger. Cellernes membranpotential
forøges, hvis GABA appliceres omkring cellelegemet
og det nedsættes, hvis GABA appliceres i cellens
grenede udløbere (dendritterne). Tilsætning af benzodiazepin
forstærkede begge svartyper. Sammen
med visse teoretiske overvejelser giver resultatet oplysninger
om benzodiazepiners virkningsmekanisme.
Vi har endvidere analyseret ionmekanismerne
som er grundlag for det dendritiske svar på GABA.
Ændring af nervemembranens gennemtrængelighed
for kloridioner er af betydning for både det dendritiske
svar og det, der udløses fra cellelegemet. Men for
at fremkalde det dendritiske svar må der desuden
ske en ændring af dendritmembranens gennemtrængelighed
for en anden ion, formentlig natrium.
Slicepræparatets følsomhed for iltmangel er undersøgt
i samarbejde med Anker Hansen, Medicinsk
Fysiologisk Institut A og Jørn Hounsgaard. Nervecellernes
aktivitet ophører under iltmangel, fordi
nervemembranens modstand mindskes og potentialet
over membranen forøges. Dette skyldes formentlig
aktivering af en transportmekanisme for kalium,
der er afhængig af calcium. Efter nogle minutters
iltmangel nedsættes spændingen over nervemembranen
igen og alle forandringerne går tilbage. Cellen
bliver normal igen ved ilttilførsel indenfor 20-30 minutter.
Et væsentligt grundlag for en del af arbejderne er
udvikling af en speciel forstærkertype, som gør det
muligt at fastlåse spændingen over nervecellemembranen
og måle de strømme, som går gennem membranen
under påvirkning af forskellige stoffer. Tidligere
måtte denne type undersøgelser udføres ved
hjælp af to mikroelektroder i samme celle. Den nye
forstærker tillader gennemførelse af undersøgelsen
med een elektrode i cellen og metoden bliver derved
brugbar på centralnervesystemets relativt små celler.
(A. Djørup, Henrik Jahnsen, A. Mosfeldt Laursen).
Sansefunktioner i hjemebarken.
Analysen af synsfunktioner knyttet til et afsnit af
hjernebarken i tindingelappen, som hedder area 21,
er fortsat. Kontrolforsøg er afsluttet og en undersøgelse
af typen »matching-to-sample« er påbegyndt.
Med denne metode indføres en forsinkelse mellem
præsentationen af stimulus for aben og abens mulighed
for at svare, og derved far man mulighed for at
måle abens hukommelse for begivenheder, der er foregået
for nylig, det vil sige indenfor minutter og
sekunder. Tidligere forsøg har vist, at hukommelsesfunktionen
tilsyneladende er upåvirket, men i disse
forsøg var det præsenterede problem relativt let.
Sammenligning mellem problemets vanskelighed
(tærsklen for cirkel-elipse diskrimination) og tiden,
stimulus huskes, undersøges for tiden hos normale
aber, og det vil senere blive sammenlignet med resultaterne
hos aber med læsioner i tindingelappens
area 21. Tindingelappens funktion er relativt dårligt
oplyst; den har stor klinisk og teoretisk betydning i
forbindelse med epilepsi, som i et vist omfang behandles
med kirurgiske indgreb på tindingelappen.
(A. Mosfeldt Laursen).
Kontrollen af bevægelser.
Undersøgelserne sigter mod en klarlæggelse af relationen
mellem musklens passive egenskaber, spinale
reflekser og mere komplicerede styringsmekanismer.
Institutter 133
der indbefatter storhjernen. Forsøgsopstillingen til
analyse af landingsmekanismerne ved spring hos
aber er blevet omlagt til styring og data-analyse ved
hjælp af vor PDP 11/34 datamat. Databehandlingen,
som tidligere tog mange uger per forsøg, gennemføres
nu løbende under forsøget.
Endvidere foretages undersøgelser af muskelstivhed
hos vågne, intakte mennesker med et udstyr, der
gør det muligt at foretage en detaljeret beskrivelse af
bidrag fra redeksbuer over rygmarven i forhold til
bidrag fra andre dele af nervesystemet. Denne analyse
kræver omfattende databehandling.
Styring og on-line data-analyse er opbygget på
basis af en PDP 11/23 mikrodatamat. Når metoden
er færdig udarbejdet er den umiddelbart anvendelig
som hjælp til diagnose af visse neurologiske sygdomme,
for eksempel sygdomme med symptomet spasticitet.
Udviklingen af den praktiske kliniske anvendelse
foretages i samarbejde med laboratoriet for klinisk
neurofysiologi på Rigshospitalet. (P. Dyhre-
Poulsen, A. Mosfeldt Laursen).
Metodeudvikling: Undersøgelse af mikroeleklroder.
Elektrokemiske processer i glaspipette mikroelektroder,
som er baggrund for tippotential og modstand
er undersøgt. Man har hidtil forsøgt at forklare relationen
mellem tippotential og modstand i glaspipette
mikroelektroder ved teorier, hvor koncentrationsprofilet
i spidsen af elektroden er bestemt alene af
diffusion mellem inder- og ydervædske for elektroden.
Vore målinger viser blandt andet, at der må
være en betydelig højere koncentration nær spidsens
åbning end hidtil antaget. Vi mener, at man kvalitativt
kan forklare den højere koncentration ved at tage
hensyn til at det såkaldte zeta-potential (potentialet
mellem det adsorberede og det diffuse lag af ioner
langs den indre glasvæg) bliver mere negativt i en
tynd opløsning. Derved opstår et elektrisk felt langs
glasvæggen, som vil ændre koncentrationsfordelingen
i rigtig retning. (L. Engbæk, Chr. Guld).
Publikationer:
Andersen, P., Dingledine, R., Gjerstad, L., Langmoen,
I. A. and Laursen, A. M., 1980: Two different
responses of hippocampal pyramidal cells to application
of gamma-amino-butyric acid. - J. Physiol.
305: 279-296.
Buchthai, F. and Schmalbruch, H., 1980; Motor
unit of mammalian muscle. - Physiol. Rev. 60:
90-142.
Divac, I. and Diemer, N. H., 1980: The prefrontal
system in the rat visualized by means of labelled
deoxyglucose. Further evidence for functional heterogeneity
of the neostriatum. - J. Comp. Neurol.
190: 1-13.
- and Passingham, R. E., 1980: Connections of the
mediodorsal nucleus of the thalamus in the tree
shrew. - IL Efferent connections. - Neurosci.
Lett. 19: 21-26.
- 1980: Functions of the neostriatum: cortexdependent
or autonomous. - Acta Neurobiologie Exp.
40: 85-94.
Dyhre-Poulsen, P., Laursen, A. M., 1980: Programmed
and reflex muscular activity in monkeys
landing from a leap. — In: Desmedt, J. E. (Ed.):
Voluntary motor control and locomotion. - Prog.
clin. Neurophysiol., vol. 8, p. 323—329.
- Hounsgaard, J. and Jahnsen, H., 1980: Slow conductance
changes in hippocampal neurons: A model.
- Abstract from Scand. Physiol. Soc. meeting,
Goteborg 25.-26. april, 1980, I). 32, p. 33A.
Guld, C. and Engbæk, L., 1980: Relations between
tippotential and resistance ratios in glass pipette
microelectrodes. - Proc. Biol. Engin. Soc., 20th
Anniversary internat, conf., London 23.-28.
March 1980, p. 116-119.
Hounsgaard, J., 1980: Excitement in the cerebellum.
— Trends in Neurosciences 3: nr. 7, 14—15.
Hultborn, H. and Wigstrom, H., 1980: Motor response
with long latency and maintained duration
evoked by activity in la afTerents. - In: Desmedt,
J. E. (Ed.): Spinal and supraspinal mechanisms of
voluntary motor control and locomotion. - Prog.
clin. Neurophysiol. vol. 8., Karger, Basel, 99-115.
- and Malmsten, J., 1980: Late adjustments in segmental
reflex transmission following experimental
spinal cord lesions. - In: Weis, M. (Ed.): International
Symposium on Acute Management and Rehabilitation
after Spinal Cord Injuries, 149-179.
Jahnsen, H., 1980: The action of 5-hydroxytryptamine
on neuronal membranes and synaptic transmission
in area CAI of the hippocampus in vitro. -
Brain Research 197: 83—94.
Kamieniecka, Z. and Schmalbruch, H., 1980: Neuromuscular
disorders with abnormal mitochondria.
- Int. Rev. Cytol. 65: 321-357.
Markowitsch, H. J., Pritzel, M., Wilson, M. and
Divac, L, 1980: The prefrontal cortex of a prosimian
(Galago senegalensis) defined as cortical
projection area of the thalamic mediodorsal nucleus.
— Neuroscience, 5; 1771-1779.
Schmalbruch, H., 1980: The early changes in experimental
myopathy induced by chloroquine and
chlorphentermine. -J. Neuropath. Exp. Neurol.,
39: 65-81.
- 1980: Delayed fixation alters the pattern of intramembrane
particles in mammalian muscle fibres.
-J. Ultrastruct. Res., 70: 15-20.
- 1980: Entwicklung, Untergang und Regeneration
von Skelettmuskelfasern. - Deutsche Med. Wochenschr.,
105: 614—617.
Schousboe, A., Drejer, J. and Divac, L, 1980: Indi134
Universitetets årbog 1980
cations of regional heterogeneity ol astroglial cells
and its implications for neuron-glia interactions. -
Trends in Neuroscience, 3: 13-14.
A. Mosfeldt Laursen
5. Institut for biofysik
Stab:
I professor, 2 afdelingsledere (lektorer), 3 lektorer, 1
civilingeniør (elektronik), 1 forskningsrådsstipendiat,
1 seniorstipendiat, 8 stillinger som teknisk-administrative
medarbejdere (besat med ialt 10 medarbejdere,
heraf 5 i deltidsstilling).
FoTskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre
for de fysiske og kemiske betingelser ved nogle
elementære livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet
og stoftransport gennem biologiske membraner,
hovedsageligt gennem undersøgelser af isolerede
cellers egenskaber. Undersøgelserne falder i følgende
grupper:
I. Tværstribet skeletmuskulaturs mekaniske egenskaber.
Muskelkontraktionen, dvs. muskelens evne til at udvikle
en kraft og til at forkorte sig, er knyttet til to
typer af interdigiterende trådformede proteinstrukturer:
(1) de myosin-holdige (tykke) A-filamenter og
(2) de actin-holdige (tynde) I-filamenter. Fra A-filamenterne
udgår der små sidegrene (såkaldte tværbroer)
mod I-filamenterne. Det er almindelig antaget,
at disse tværbroer under kontraktionsprocessen
gennemgår cykliske til- og frahæftninger på I-filamenterne
og derved søger at forskyde de to slags
filamenter længere ind mellem hinanden. Denne
proces er blandt andet betinget af en frigørelse af
calcium-ioner i muskelens indre og en derpå følgende
binding til I-filamenterne. I en tværstribet muskel
er de to slags filamenter arrangeret i enheder, sarcomerer,
der gentages i hele muskelens længde. Da de to
filamentsystemer udviser forskelligt brydningsindeks,
fremkommer den tværstribning, der kan iagttages
under mikroskop. Af samme årsag virker muskelen
som et optisk bøjningsgitter. Dette forhold
udnyttes i en laser-diffraktionsteknik, udviklet ved
instituttet. Ved hjælp af denne teknik kan sarcomerlængden
(2-3,7 Jim) bestemmes, og sarcomerlængdeændringer
ned til 0,2 A kan måles.
Det primære sigte med de igangværende undersøgelser
er at belyse overgangen fra hvile til aktivitet i
de omtalte filamentsystemer.
(a) Undersøgelser over latens-relaxationen og »short-range«
elasticiteten i isolerede muskelfibre fra frøer (P. Haugen og
O. Sten-Knudsen).
Disse undersøgelser (se tidligere årbøger) er nu afsluttede,
sammenskrevne til to afhandlinger, og accepterede
til publikation i Acta Physiologica Scandinavica.
(b) Undersøgelser over latens-relaxationen og stivhedsændringer
i latens-perioden i isolerede muskelfibre fra frøer (P.
Haugen).
Disse undersøgelser sigter ligesom de tidligere studier
på at belyse overgangen fra hvile til aktivitet i de
omtalte filamentsystemer. Når en muskelfiber holdes
ved konstant længde, vil der umiddelbart inden udviklingen
af en kontraktionskraft kunne måles et meget
lille fald i hvilespændingen, benævnt latens-relaxationen.
Det har længe været kendt, at stivheden
af en muskel begynder at tiltage kort efter begyndelsen
af latensrelaxationen. Da en forøgelse i antallet
af tilhæftede tværbroer må ledsages af en forøgelse af
muskelfiberens stivhed, var det af interesse at forsøge
at bestemme forøgelsen i stivhed i forhold til latens-
relaxationens faser med en større nøjagtighed
end den hidtil opnåede. Stivheden blev målt ved, at
muskelfiberen blev udsat for små, hurtige stræk til
forskellige tidspunkter efter stimulationen og blev
undersøgt ved temperaturer fra 0 til 160C. Ved alle
temperaturer indtraf den første stivhedsforøgelse
først efter, at latens-relaxationen var begyndt. Ved
14—160C svarede tidspunktet for stivhedsforøgelsen
til det tidspunkt, hvor det første tegn på kraftudvikling
i tværbroerne viser sig. Ved lavere temperaturer
er der et tidsinterval mellem den første stivhedsforøgelse
og den begyndende kraftudvikling. Resultaterne
er forenelige med, at latens-relaxationen skyldes
processer, der går forud for tilhæftningen af tværbroerne,
f.eks. som den forlængelse af I-filamenterne,
der er foreslået i en tidligere fremsat arbejdshypotese
(Haugen & Sten-Knudsen, 1976). Endvidere kan resultaterne
fortolkes, som om tilhæftning og kraftudvikling
sker i to trin i tværbroernes kontraktionscyklus.
(c) Stivhedsundersøgelser i relaxations perioden efter en te lanus
(P. Haugen).
Resultater rapporteret fra røntgendifTraktionsmålinger
har vist, at i den hvilende muskel befinder tværbroerne
sig nær A-filamenterne, hvorimod de under
kontraktionen befinder sig nær I-filamenterne. Endvidere
tyder resultater fra sådanne målinger på, at
tværbroerne under relaxationen efter en tetanisk
Institutter 135
kontraktion bevæger sig fra I-filamenterne tilbage til
A-filamenterne i to faser: En hurtig fase, der falder
samtidig med faldet i kraft, og som omfatter ca. 80%
af tværbroerne, efterfulgt af en fase, hvor de resterende
tværbroer returnerer væsentligt langsommere end
faldet i kraft. På baggrund af disse resultater var det
af interesse at søge belyst, hvorvidt de tværbroer, der
under den langsomme fase endnu befandt sig nær Ifilamenterne,
også var hæftet til disse. En sådan tilhæftning
ville bidrage til muskelfiberens stivhed.
Stivheden i muskelfiberen blev målt under, og til
forskellige tider efter, en tetanisk stimulation. Det
viste sig, at samtidig med faldet i kraft faldt stivheden
med ca. 99%, dvs. næsten helt ned til hvileniveauet.
Der var således intet tegn på en langsom fase
i faldet i stivhed, hvorfor det må konkluderes, at de
tværbroer, der under den langsomme fase befinder
sig nær I-filamenterne, ikke er tilhæftet.
Endvidere viste disse forsøg, at de tilhæftede tværbroer
ændrede deres dynamiske egenskaber i løbet af
relaxationsperioden og ikke blot faldt i antal. Det
kraftsvar, der opnåedes i den sene del af relaxationsfasen,
var kvalitativt identisk med den hvilende muskelfibers
short-range elastiske respons. Dette støtter
forestillingen om, at short-range elasticiteten hidrører
fra tilhæftede tværbroer, således som dens afhængighed
af sarcomerlængde også gør det (Haugen &
Sten-Knudsen 1981).
//. Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber (M. Suenson).
(a) Modifikation af sucrose-gap teknikken.
Den i årsberetningen for 1979 omtalte »konstriktions-
gap teknik«, der er udviklet med henblik på
kontrol af membranstrømme i muskelceller fra hjertekammervæggen,
er blevet anvendt i forbindelse
med sucrose-gap teknikken i forsøg med små cylinderformede
præparater fra frø- og marsvinehjerter.
Undersøgelserne omfattede: I) Elektrofysiologiske
målinger af konstriktions-gappets evne til at fremkalde
en ekstracellulær modstandsforøgelse lokaliseret
til overgangen mellem de dele af muskelpræparatet,
der bades i henholdsvis sucrose- og saltvandsopløsning.
2) Måling af fluxen af radioaktiv sucrose fra
sucroseopløsning til saltvandsopløsning. 3) Måling
af den extracellulære, stationære fordeling af radioaktiv
sucrose i præparatet. Undersøgelserne godtgjorde
den gavnlige effekt af konstriktions-gap teknikken
anvendt i kombination med sucrosegap teknikken,
idet den ufysiologiske sucroseudbredning
mindskes betydeligt som følge af konstriktionsgappet.
Forsøgene er udført i samarbejde med Lars
Cleemann, University of Pennsylvania, U.S.A.
(b) Strøm-sp<tndingskarakteristikken for den sene kaliumstrøm.
I voltage-clamp forsøg med marsvine papillærmuskler
ved hjælp af den i årsberetningen for 1979 beskrevne
»konstriktionsgap oliebadsteknik« kan
strøm-spændingskarakteristikken for den sene (repolariserende)
kaliumstrøm måles. Ved at ændre membranpotentialet
lineært med tiden (ramp clamp) er
det muligt at optegne strøm-spændingskarakteristikker
opnået ved forskydning af membranpotentialet i
både positiv og negativ retning inden for samme potentialinterval.
Der er stor forskel på strøm-spændingskarakteristikker
registreret ved henholdsvis depolariserende
og repolariserende membranpotentialændringer.
Noget af forklaringen på den fundne forskel
knytter sig til ændringer i den ekstracellulære
kaliumkoncentration, men også andre mekanismer
medvirker.
(c) Ephaptisk impulstransmission mellem hjertemuskelceller
Impulstransmission mellem egentlige hjertemuskelceller
formidles af udspecialiserede lav-modstands
koblinger mellem cellerne. Imidlertid er der områder
i atrio-ventrikulær knuden med kun la koblinger
mellem cellerne, der samtidig ligger tæt pakket, hvilket
ifølge teoretiske undersøgelser skulle muliggøre
impulstransmission uafhængig af kobling. Det er
lykkedes at demonstrere impulstransmission mellem
to papillærmuskler anbragt i nær kontakt med hinanden.
Impulstransmissionen udviser frekvensafhængige
blok bl.a. af Wenckebach's type.
///. Kemisk impulstransmission
Overførsel af en nerveimpuls (aktionspotential) fra
én nerve til en anden eller til et organ formidles
almindeligvis via en frigørelse af et stof (transmittersubstans),
der er oplagret i præformerede blærer (vesikler)
i nerveenderne. En af disse substanser er acetylcholin,
for hvilket der først i de seneste år er udviklet
rimeligt følsomme kemiske bestemmelsesmetoder.
(a) Kvantitativ bestemmelse af acetylcholin (J. Jensen-
Holm).
Der er udviklet en indirekte bestemmelse af acetylcholin
via udfældning af acetylcholinpolyjodid og efterfølgende
bestemmelse af jod/jodid med en af følgende
fremgangsmåder:
1) Blåfarvning af stivelse (jod) og måling af farveintensiteten.
2) Katalyse af redoxsystemet ceri/arseno (jod eller
jodid). Ceriammoniumsulfat, der er gult, har ab-
10 Årbog 1980
136 Universitetets årbog 1980
sorptionsmaksimum ved 320 nm, medens reduktionsproduktet
ikke udviser nogen absorption. Ved
processen iltes jodid til jod. Tilkoblet systemet er
iltningen af arsensyrling til arsensyre, der opnås ved,
at jod reduceres til jodid. Det er således vist, at jod-
/jodid fungerer som en homogen katalysator. Reaktionshastigheden
(simpel eksponentiel ved det valgte
pH og ved afpassede koncentrationer) er proportional
med koncentrationen af jod/jodid, hvorved opnås
et mål for mængden af acetylcholin.
Metoden er velegnet til bestemmelse af uorganisk
jod/jodid, og følsomheden kan presses ned til 0,2
pmol jodid. Acetylcholinpolyjodid indeholder ca.
10-12 atomer jod per molecule acetylcholin. Bestemmelsen
af acetylcholin har derfor en teoretisk følsomhed
ned til 20 fmol. I praksis er dette dog ikke endnu
muligt, fordi precipitatet er langsomt opløseligt i
vand. For at imødegå denne ulempe er der i årets løb
udført en række forsøg, hvoraf anvendelsen af glasmikroelektroder
som reaktionskammer synes mest
lovende.
3) Anvendelse af radioaktivt jodid.
4) Polyjodidudfældningen kan udnyttes elektronmikroskopisk
til finlokalisation af acetylcholin, idet
cholin udfældes med et færre antal jodatomer end
acetylcholin, hvorfor der kan skelnes mellem de to
substanser.
Acetylcholin danner et udfældningsprodukt med
tetratiocyanodiammonochromate anion (reineckat),
der synes at være væsentlig tungere opløselig i vand
end polyjodidet. Udnyttelsen af en kombination af
de to udfældningsprocedurer er under udarbejdelse
og synes lovende. Det samme gælder anvendelsen af
radioaktivt mærket reineckat (l4C).
(b) Undersøgelse af den vandige hydrolyse af suksameton
(J. Jensen-Holm).
Forsøgene er afsluttet, og manuskript om hydrolysens
afhængighed af pH, temperatur, koncentration
og ionstyrke er under udarbejdelse. Resultaterne synes
at have klinisk interesse i tilfælde med abnormt
forlænget muskellammelse efter indgift af stofTet.
IV. Undersøgelser af erythrocytmemhranens gennemtrængelighed
(permeabilitet) for opløste stoffer (P. J. Bjerrum, J.
Brahm, J. O. Wieth).
Formålet med vore undersøgelser af transportprocesser
i cellemembraner fra røde blodlegemer (erythrocyter)
er at karakterisere en række kemisk specifikke
transportmekanismer, der formidler udveksling
af vandopløselige molekyler og opløste salte (ioner)
mellem cellen og dens omgivelser. Disse transportprocesser
er nødvendige for cellens liv og funktion.
1 årbogen for 1979 omtaltes følgende eksperimentelle
undersøgelsesserier, som i det forløbne år er
afsluttet og offentliggjort som anført i årets publikationsliste:
(1) Bikarbonattransportens fysiologiske
betydning. (2) Transport af natrium og lithium som
negativt ladede ionpar. (3) Mekanismer ved transport
af hydrogen- og hydroxylioner ved hjælp af kunstige
iontransportører, samt (4) Morfologiske og
funktionelle undersøgelser af hydrogenioners virkning
på membranstruktur og transportfunktion.
En væsentlig del af vore undersøgelser er i disse år
rettet mod den mekanisme i blodlegememembranen,
der transporterer anionerne klorid og bikarbonat
ved en proces, der er nødvendig for blodets transport
af kuldioksyd fra væv til lunger.
Det gradvist øgede kendskab til cellemembranens
specifikke transportsystemer afspejler en udvikling,
som har været karakteristisk for andre studier af katalytisk
aktive proteinmolekylers biologi; I en initial
forskningsfase undersøges egenskaberne ved den katalyserede
proces. Denne viden skaber grundlag for
at isolere det biologisk aktive molekyle. Lykkes isoleringen,
forestår den vanskeligste opgave: kortlægning
af molekylets detaljerede struktur, samt identifikation
af de kemiske grupper, der betinger molekylets
funktion, herunder regulationen af dets aktivitet.
De seneste års forskning har frembragt en omfattende
viden om aniontransportens kinetiske egenskaber.
Ved hjælp af kemiske indikatormolekyler er det
vist, at transportsystemet er lokaliseret til et veldefineret
højmolekylært proteinstof, som er fast forankret
i cellens membran. Det har derfor været muligt
at gå i gang med undersøgelser af relationer mellem
transportsystemets kemiske struktur og dets biologiske
funktion. Vore undersøgelser falder i to grupper;
(a) Kemisk modifikation af aminosyregrupper i
transportsystemet (P. J. Bjerrum, C. L. Borders og
J. O. Wieth) samt (b) Undersøgelser af de mekanismer,
hvormed en række anioner kan nedsætte transportmekanismens
kapacitet (J. Brahm og P. A.
Knauf, J. Funder ogj. O. Wieth).
(a) Kemisk modifikation af aniontransportsystemet
Vi har i 1976 ud fra undersøgelser af transportprocessens
pH-afhængighed foreslået, at en guanidinogruppe
i aminosyren arginin spiller en afgørende rolle
for den kortvarige binding af anioner, som antages
at finde sted under transporten gennem blodlegememembranen.
Vi har nu på to måder kunnet underbygge
denne hypotese:
Når det intracellulære PH holdes normalt, tåler
blodlegememembranen en kortvarig eksposition for
et stærkt basisk ekstracellulært miljø. Vore undersøgelser
har vist, at aniontransportsystemet besidder
en funktionelt vigtig gruppe, som titreres reversibelt,
når brintionkoncentrationen er under 10~IJM, som
man ville vente, hvis et argininmolekyle i transInstitutter
137
portproteinet har funktionel betydning for aniontranslokationen.
Guanidinogrupper kan modificeres med kemiske
reagenser. Vi har i år udarbejdet en metode til modifikation
af transportsystemet med phenyiglyoxal,
som er et specifikt virkende argininreagens. Vore undersøgelser
viser, at bindingen til transportproteinet
ledsages af inaktivering af transportprocessen. Reaktionshastigheden
afhænger af saltopløsningens pH
og anionsammensætning på en måde, der støtter vor
hypotese. Endnu er det ikke bevist, at bindingen sker
til en arginingruppe, men reaktionen studeres nu
ved hjælp af radioaktivt mærket phenyiglyoxal med
det formål at identificere den eller de grupper i
transportproteinet, som modificeres ved reaktionen.
Arbejdet er påbegyndt i samarbejde med Dr. C. L.
Borders, Wooster College, Ohio, U.S.A., som under
sit studieophold på Carlsberg Forskningscenter
(1979-1980) har hjulpet os med sine mangeårige erfaringer
med kemisk modifikation af arginingrupper
i biologisk aktive molekyler.
(b) Modifikation af kloridtransportsystemet gennem anionbinding.
Tidligere undersøgelser tyder på, at der findes to
typer anionbindingssteder i transportsystemet, et
»transport site«, der er involveret i selve transportprocessen,
samt et eller flere »modifier sites«,
der regulerer den hastighed, hvormed aniontransporten
finder sted. Anion-binding til det såkaldte
»transport-site« antages at inducere en hurtig konformationsændring
i transportproteinet (f.eks. fordi
anionen påvirker saltbindinger, der er en forudsætning
for molekylkonformationens stabilitet). Vi antager,
at anionbinding til andre kemiske grupper i
transportsystemet hæmmer transportfunktionen ved
at stabilisere saltbindinger og derved nedsætte den
hastighed, hvormed den føromtalte konformationsændring
kan finde sted. Binding af anioner til den
sidstnævnte type af bindingssteder, som er de såkaldte
»modifier sites«, nedsætter membranens
transportkapacitet. Hæmningsfænomener, der tilskrives
binding af anioner til »modifier sites«, fremkaldes
både af anioner, der transporteres af aniontransportsystemet,
samt af en lang række organiske
anioner, der ikke transporteres, men som er karakteriseret
ved både at indeholde hydrofile og hydrofobe
grupper. I samarbejde med P. A. Knauf, University
of Rochester, N. Y., U.S.A., undersøger J. Brahm,
om en binding af bikarbonat til »modifier sites«, som
er særligt udtalt ved legemstemperatur, har relation
til de bindingssteder, som kan reagere covalent med
det fotoaktiverbare anionreagens: NAP-taurin (Nazido-
nitrophenylaminoethylsulfonat), og i samarbejde
med J. Funder (Med. fysiol. inst. A) videreføres
undersøgelser af salicylationers virkning på blodlegememembranens
transport af positivt og negativt
ladede ioner.
(c) Natrium-lithium udveksling ved essentiel hypertension
I samarbejde med J. Funder og med læger fra Diakonissestiftelsen
og Børnehospitalet på Fuglebakken
har vi foretaget en pilotundersøgelse af lithium-natrium-
udveksling gennem blodlegememembraner
fra patienter med en særlig type blodtryksforhøjelse
(essentiel hypertension). Den foreløbige opgørelse af
materialet bekræfter andre forskeres iagttagelse, at
transportfunktionen er (moderat) øget hos patienter
med forhøjet blodtryk. Der er imidlertid et betydeligt
sammenfald mellem værdier fra patienter og
normalområdet. Ved undersøgelser af transportfunktionen
i erythrocyter fra normale børn og fra
børn med formodet genetisk disposition for sygdommen
har vi ikke kunnet bekræfte formodningen om
en tæt kobling mellem den undersøgte transportfunktion
og en genetisk disposition for blodtryksforhøjelse.
Det er vor foreløbige konklusion, at undersøgelse
af natrium-lithium-udveksling gennem blodlegememembranen
vil være af begrænset værdi for den
kliniske klassifikation af patienter med forhøjet blodtryk.
V. Kloridtransport gennem skeletmuskelfiberens membran
(J. Skydsgaard).
I indeværende år er undersøgelserne blevet fortsat
for at belyse, om der er en sammenhæng mellem
følgende typer af kloridtransportmekanismer i fiberens
overflademembran: (1) en mekanisme, som tillader
nettotransport af kloridioner, og som derved
kan bære en elektrisk strøm gennem membranen.
Denne mekanisme, som formidler størsteparten af
kloridtransporten, hæmmes af brintioner. (2) En
elektrisk neutral udvekslingsdiffusion, som synes
særlig udtalt ved høj brintionkoncentration, og som
elimineres helt eller delvis af stilben-disulfonsyrederivatet
SITS, der også hæmmer anion-udvekslingen
i røde blodlegemer og en række andre celler.
Det er fundet, at i modsætning til forholdene i
røde blodlegemer er SITS-hæmningen af kloridtransporten
i frømuskelfibre reversibel gennem flere
timer. Derfor kan hæmningskinetikken studeres.
Dette er blevet udført ved at undersøge !6Cl-transporten
ved konstant SITS-koncentration og forskellige
kloridkoncentrationer samt ved konstant kloridkoncentration
og varierende SITS-koncentrationer.
Resultaterne tyder på, at SITS hæmmer kloridtransporten
ved at konkurrere med klorid om binding til
transportmekanismen, og at hæmningen bliver næsten
total ved høje SITS-koncentrationer. Det betyder,
at SITS ikke blot hæmmer udvekslingsdifTusionen,
men tillige nettotransporten. I overensstemmel10*
138 Universitetets årbog 1980
se hermed har foreløbige målinger af membrankonduktansen
under SITS-påvirkning vist, at SITS
nedsætter muskelcellemembranens kloridkonduktans.
En tilsyneladende kloridaffinitet til transportsystemet
er beregnet og fundet i overensstemmelse
med den affinitet, som findes ved tilsvarende undersøgelser
over kloridtransportens hæmning med
brintioner. Dette tages som udtryk for, at SITS og
brintioner hæmmer den samme transportmekanisme.
Publikationer:
Bjerrum, P. J., Tranum-Jensen, J. and Møllgaard,
K., 1980: Morphology of erythrocyte membranes,
and their transport function following aggregation
of membrane proteins. — In: Membrane Transport
in Erythrocytes, Alfred Benzon Symposium
14, pp. 51-72. Copenhagen: Munksgaard 1980.
Brahm, J., 1980: Permeability of the red cell membrane
to a homologeous series of aliphatic alcohols.
- Proc. Internat. Union Physiol. Sci. 14, 336.
Funder, J. and Wieth, J. O., 1980: Passive cation
transport by ion pair formation. - In: Membrane
transport in Erythrocytes, Alfred Benzon Symposium
14, pp. 520-539. Copenhagen: Munksgaard
1980.
Haugen, P., 1980: StifThess changes during the latency
period of a single muscle fibre isolated from the
frog. - Acta Physiol. Scand., 108, 18A.
- 1980: Post tetanic stiffness in isolated frog muscle
fibres. - Acta Physiol. Scand. 109, 30A.
Jensen-Holm, J., 1980: Chemical determination of
acetylcholine through a polyiodide precipitation.
- Proc. Internat. Union Physiol. Sci., 14, 494.
Suenson, M., 1980: Membrane potential control in
mammalian venfricular myocardium (voltage
clamp) by means of a constriction-gap oil bath
technique. - Proc. Internat. Union Physiol. Sci.,
14, 723.
Wieth, J. O., Brahm, J. and Funder, J., 1980: Transport
and interactions of anions and protons in the
red blood cell membrane. - Ann. N. Y. Acad. Sci.,
341, 394-418.
- and Brahm, J., 1980: Kinetics of bicarbonate exchange
in human red cells - Physiological implications.
- In: Membrane Transport in Erythrocytes,
Alfred Benzon Symposium 14, pp. 467-487.
Copenhagen: Munksgaard 1980.
- 1980: Interactions between two types of pH-equilibrating
proton and hydroxyl ion carriers. — In:
Membrane Transport in Erythrocytes, Alfred
Benzon Symposium 14, pp. 512-519. Copenhagen:
Munksgaard 1980.
Redaktion aj videnskabelige tidsskrifter:
J. O. Wieth er medlem af redaktionskomitéen for
The Journal of General Physiology.
Gæster:
Lars Cleemann, Ph. D., assistant professor, Department
of Dental Medicine, University of Philadelphia,
U.S.A., har med støtte fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd arbejdet på instituttet
sammen med M. Suenson i tiden
1.6.-1.9.1980.
Jens Jensen-Holm
Kemi og biokemi
1. Biokemisk institut A
Stab:
1 professor, 12 lektorer, 3 stipendiater, 2 specialestuderende,
2 stillinger som kontorfunktionær, 15 stillinger
som laborant, 1 V2 fondslønnet laborant, 1 laborantelev,
1 værkfører, 2 faguddannede, 1 ikke-faguddannet
betjent samt 1 mekanikerlærling.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor
områderne: I) Astrogliacellers betydning for transport og
omsætning af aminosyrer med neurotransmitterfunktion (A),
2) regulation af leverens stofskifte (B-I), 3) stimulus-sekretionskoblingen
i isolerede Langer hamske øers fi-celler (J)
4) samt studier af nyreenzymet renin (K).
A. Undersøgelser af neuroners og astrogliacellers betydning
for transport, binding og omsætning af aminosyrer med neurotransmitter
funktion.
Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggør
eksperimentel anvendelse af isolerede celle-
(type)r til opnåelse af en forståelse af organets samlede
integrerede funktion. Vi er interesserede i gliacellers
(specielt astrocytters) betydning for en række
biokemiske-fysiologiske processer i hjernen. Endvidere
er vi interesserede i interaktionen mellem astrocytter
og neuroner i visse af disse processer. Eksperimentelt
anvendes derfor primærkulturer af astrogliaceller,
der synes at være en brugbar model for astrocytter
in vivo, samt en primærkultur fra hjernens cortex
eller fra cerebellum (granula celler), idet disse
kulturer har vist sig at kunne bruges som eksperimentelle
modeller for neuroner.
Institutter 139
1. Undersøgelse af substratspecificitet for G AB A-transport i
astrocytter og neuroner. (A. Schousboe i samarbejde
med P. Krogsgaard-Larsen og O. M. Larsson, Kemisk
og Biokemisk Afdeling, Farmaceutisk Højskole,
og L. Hertz og J. 1). Wood, Departments of Pharmacology
and Biochemistry, University of Saskatchewan,
Canada).
Det er blevet vist, at både neuroner og astrocytter
deltager i transporten og derved inaktiveringen af yaminosmørsyre
(GABA), som er en vigtig inhibitorisk
transmitter i hjernen. Vi har i de sidste par år
arbejdet på at karakterisere substratkravet for transportmekanismerne
for GABA i astrocytter og neuroner.
Der er fundet afgørende forskelle på substratkravet
mellem disse to transportmekanismer for GABA,
og nye selektive hæmmere af det gliale transportsystem
er fundet. Desuden har vi i årets løb fundet
et stof, homo-fi-prolin, som har vist sig at være
en særdeles potent hæmmer (K, — 5-10 ^M) af både
det gliale og det neuronale transportsystem for GABA.
Kinetiske undersøgelser har vist, at stoffet er en
kompetitiv hæmmer af begge transportsystemer.
Nogle af de stoffer, som er selektive hæmmere af det
gliale transportsystem, har sandsynligvis farmakologisk
interesse, idet de passerer blod-hjernebarriéren.
Det er blevet testet, om disse stoffer efter intramuskulær
injektion kan føre til forandringer i GABAkoncentrationen
i nerveenderne in vivo. Det har vist
sig, at stoffet 4,5,6,7-tetrahydro-4//-isoxazolo[4,5-
c]pyridin-3-ol (THPO) efter intramuskulær injektion
hos mus bevirker en stigning af GABA-koncentrationen
i nerveenderne. Dette er en indikation på,
at det gliale transportsystem virkelig er af betydning
for inaktiveringen af GABA in vivo samt en indikation
på, at sådanne stoffer giver mulighed for at manipulere
med GABA-koncentrationen i synapserne.
Dette er af betydning, idet det formodes, at visse
neurologiske lidelser (se II) er associeret med forstyrrelser
i GABA-neurotransmissionsprocessen.
IL Fremstilling af monoklone antistoffer mod (iABA-transportproteiner
og GABA-receptorproteiner (E. Meier & A.
Schousboe).
Neurotransmitteren, GABA, som findes i 40-50% af
hjernens synapser, har påkaldt sig særlig interesse i
forbindelse med epileptiske sygdomme, skizofreni og
extrapyrimidale sygdomme som Huntingtons chorea
og Parkinsonisme.
Undersøgelser af G AB A-neurotransmittersystemet
antyder, at der findes forskellige typer GABAbindende
proteiner knyttet til GABA-receptorer og
GABA-transportmekanismer. De hidtil anvendte
modeller har ikke muliggjort en detaljeret karakterisering
af de forskellige GABA-bindende proteiner,
da dette vil kræve en oprensing af disse proteiner,
hvilket ikke har været muligt.
Ved at producere monoklone antistoffer mod disse
proteiner, ville man være i stand til at skelne mellem
disse GABA-bindende proteiner og karakterisere
dem individuelt, samt studere disse proteiners betydning
for hjernens funktion og udvikling af sygelige
tilstande i dette organ.
I de indledende faser af dette projekt har vi koncentreret
os om indkøring af den monoklone antistofteknik
og karakterisering af GABA-receptoren m.h.t.
forekomst i væv, celletyper og subcellulære fraktioner
for at finde den bedste kilde til brug for immuniseringen
og efterfølgende produktion af monoklone
antistoffer. Monoklone antistoffer produceres i princippet
ved kloning af de enkelte antistofproducerende
lymfocytter fra en immuniseret mus. De enkelte
kloner vil da kun producere det samme antistofmolekyle
udskilt i store mængder i mediet.
Ved karakterisering af GABA-receptoren har
præliminære undersøgelser vist denne receptors tilstedeværelse
på cerebellare granulaceller dyrket 8
dage i vævskultur. Karakteriseringen af denne (disse)
receptor(er) er under udarbejdelse.
III. Undersøgelse af glutamattransport i astrocytter og neuroner
samt glutamatIglutaminstofskiftet i astrocytter. (A.
Schousboe i samarbejde med 1. Divac, Neurofysiologisk
Institut, J. Drejer, Kemisk Afdeling, Farmaceutisk
Højskole, E. Kvamme og G. Svenneby, Neurokemisk
Laboratorium, Oslo Universitet samt L.
Hertz, Department of Pharmacology, University of
Saskatchewan, Canada).
Glutamat/glutaminstofskiftet er overordentligt betydningsfuldt
i hjernen, idet glutamat foruden at deltage
i det intermediære stofskifte antages at være en
exciterende neurotransmitter. Man forestiller sig, at
glutamat, som frigøres fra neuroner under transmissionsprocessen,
fortrinsvis optages i gliaceller, hvor
det efter at være blevet omdannet til glutamin ved
hjælp af enzymet glutaminsyntetase (se nedenfor)
igen frigøres og transporteres tilbage til neuroner.
Forsøg udført her på dyrkede astrocytter har bekræftet,
at disse celler besidder en meget effektiv transportmekanisme
for gjutamat. Det er endvidere blevet
vist, at der er en kvantitativ sammenhæng mellem
intensiteten af glutamatoptagelsen i astrocytter
og astrocytternes lokalisation i hjernen. Det vil sige,
at astrocytter dyrket fra områder i hjernen, hvor der
er en stor glutamaterg innervation, besidder den
mest aktive glutamattransportmekanisme (højest
Vmax).
I forbindelse med disse undersøgelser studeres
glutamat/glutaminomsætningen ved hjælp af l4Cglutamat.
Det har vist sig, at denne omsætning i
astrocytterne i modsætning til hjernen ikke er kompartmenteret,
d.v.s. man far ikke højere specifik radioaktivitet
af glutamin end af glutamat. Denne
140 Universitetets årbog 1980
kompartmentering, som man ser i hjernen, kræver
muligvis en interaktion mellem neuroner og astrocytter.
Dette vil eventuelt kunne undersøges nøjere i
kulturer, som består af både neuroner og astrocytter.
Ligeledes i forbindelse med omsætningen af glutamat
til glutamin i astrocytterne, har vi undersøgt
regulationen af glutaminsyntetase, som er det enzym,
som katalyserer denne omsætning. Enzymet,
som kun findes i astrocytter, er inducerbart med hydrocortison,
og denne induktion er vist at være afhængig
af proteinsyntese. Ved hjælp af en immunohistokemisk
teknik, har vi i samarbejde med lektor
O. S.Jørgensen, Psykokemisk Institut, farvet kulturer
af astrocytter ved antiglutaminsyntase, og fundet,
at mindst 90% af cellerne indeholder glutaminsyntetase.
B. Undersøgelser af alternative omsætninger for ethanol i
leveren, ethanols indvirkning på energistofskiftet og studier
af acetaldehydstofskiflet i leveren. (S. E. Damgaard, H.
L. Iversen og F. Lundquist).
Målinger af den kinetiske isotopeffekt ved oxidationen
af [1—'H]— eller [1—'H, 1,2—l4C]ethanol in
vivo på perfunderet lever og på de oprensede enzymsystemer,
der vides at oxydere ethanol, forventes at
belyse en række problemer vedrørende ethanolstofskiftets
kvantitative forhold. Tre enzymsystemer undersøges,
alkoholdehydrogenase, catalase og det såkaldte
microsomale ethanol oxiderende system. Disse
enzymsystemers kinetiske isotopeflekter afviger
fra hverandre, og det forventes at resultaterne, udover
at belyse de enkelte systemers reaktionsmekanismer,
tillige vil kunne benyttes til at decifrere
komplext sammensatte isotopefiekter på ethanolomsætningen
in vivo. Anvendelse af [1 —!H, 1,2—l4C]ethanol
tillader en betydelig nedsættelse af den anvendte
mængde radioaktivt stof og udgør tillige en
betydelig forbedring af metoden.
Metoden til måling af kinetiske isotopeffekter baseret
på anvendelsen af (1^?) —[1—'H, 1,2—14C]ethanol
anvendes som nævnt ovenfor tillige til et studium
af forskellige ethanol oxiderende enzymers virkningsmekanismer.
Således har catalases hastighedsbegrænsende
trin under ethanol oxidation kunnet
identificeres, ligesom naturen af det transiente aktiverede
kompleks under catalysens hydridoverførsel
har kunnet belyses. (Biochem. J. 191, 613-618
(1980)). For lever alkohol dehydrogenasens vedkommende
har studiet omfattet tre forskellige dyrearter.
Ved at udføre analoge målinger af'H og isotopeffekter
har det været muligt at fastlægge, at hydridoverførslen
i disse enzymer følger den semiklassiske
kvantemekaniske model med en isotopeffekt på 7-8
med det naturlige coenzym NAD + . Med de unaturlige
coenzym derivater acetyl-NAD+ og thio-NAD+ er
isotopeffekten mindre, sandsynligvis som følge af en
ændret ligevægt for hydridoverførslen. Nedsættelsen
af isotopelTekten fra denne såkaldte indre værdi, son*!
ikke varierer med pH mellem 6 og 9 til den isotop
effekt, som kan observeres direkte i steady state på
V/K (3 ved pH 7), er primært en følge af en relativ
langsom dissociation af ethanol fra det ternære kompleks.
Denne dissociation nedsættes yderligere ved
stigende pH, hvorved den observerbare isotopeffekt
forsvinder næsten fuldstændigt.
Cytochrom P-450 systemets oxidation af ethanol
er under udforskning. Her observeres en meget lav
isotopeffekt ved fysiologiske pH værdier, ca. 1,2. Om
denne lavp værdi skyldes mekaniske og strukturelle
forhold, der som hos catalasen fører til afvigelse fra
den semiklassiske værdi, eller om den skyldes kinetiske
forhold som ved alkohol dehydrogenasen, vides
endnu ikke.
I samarbejde med de Medicinske og Klinisk Kemiske
afdelinger på Hvidovre hospital og de Klinisk
Fysiologiske og Klinisk Kemiske afdelinger på Bispebjerg
hospital udføres målinger af ethanol og
acetaldehyd omsætning i kontrolpersoner og hos alkoholikere.
Dette projekt stiller store analytiske
krav, da de fysiologiske acetaldehyd koncentrationer
under omsætning af ethanol er meget lave < 1 ^M
hos kontrolpersoner. Dertil kommer, at artefaktuel
dannelse af acetaldehyd fra ethanol altid finder sted
under oparbejdningen af prøverne. Den metode, vi
anvender, bringer denne fejl til et minimum og muliggør
samtidig en korrektion fer den omtalte fejl på
grundlag af en isotopteknik, som er udviklet i vores
laboratorium. Der hersker endnu en betydelig uklarhed
omkring omsætningen af ethanol og acetaldehyd
hos alkoholikere. Da acetaldehyd spiller en central
rolle i mange af de teorier, man har for ethanols
skadevirkninger både på kort og på lang sigt, er fastlæggelsen
af disse parametre hos mennesker af stor
vigtighed.
Som led i undersøgelser af energistofskiftet samt
den metaboliske regulation i leveren måles fructose
phosphorylering i leverpræparater ved hjælp af l4Cmærket
fructose, med henblik på bestemmelsen af
phosphoryleringen i fructosens 1- og 6-stilling.
Forsøg med isolerede leverceller fra rotter og grise
har nu vist, at inkorporeringshastigheden af l4Cmærket
fructose i fructose-1-phosphat i begge dyrearter
er forenelig med den antagelse, at ca. 90% af
fructoseomsætningen sker ad denne vej, medens kun
en mindre del sker via fructose-6-phosphat under
medvirken af hexokinase.
Disse resultater er ikke umiddelbart i overensstemmelse
med tidligere resultater for perfunderet
griselever (i samarbejde med med. afd. A. RH), hvor
matematisk behandling af måleresultaterne opnået
ved en i princippet analog teknik med l4C-fructose
viste, at kun 20-40% af fructoseomsætningen finder
sted via fructose-1-phosphat. Da resultaterne opnået
Institutter 141
med levercelle-suspensioner er langt lettere at tyde
end perfusionsforsøgene, søges nu en forklaring på
de med perfusionsteknikken opnåede afvigende resultater.
En mulighed er, at den perfunderede lever
udviser metabolisk heterogenitet, enten på grund af
ikke ideelle hæmodynamiske forhold eller på grund
af leversinusoidernes anatomiske struktur.
C. Omsætningen af subslratbundet hydrogen i pattedyrlever.
(I. Vind, N. Grunnet og B. QuistorfT i samarbejde
med K. Bock, Organisk Kemisk Institut, DtH).
I pattedyrleveren sker der, under den initiale oxydation
af en række substrater, en overføring af bestemte
hydrogenatomer i substratmolekylet til coenzymet
NAD+. Ved at undersøge disse hydrogenatomers videre
omsætning i cellen søges følgende forhold belyst:
1. Aktiviteten af reduktionsækvivalenttransporten
fra cytoplasma til mitochondrier.
2. Hvilke mekanismer der medvirker ved transporten
af reduktionsækvivalenter fra cytoplasma
til mitochondrier.
3. Benytter alle substrater den samme cytoplasmatiske
NAD-pool, eller er der funktionelt forskellige
pools i cytoplasmaet?
4. Hvor stor en del af det substratbundne hydrogen
overføres direkte til oxygen via det microsomale
elektrontransporterende system.
Forsøgene udføres på isolerede rotteleverhepatocytter
ved undersøgelse af omsætningen af følgende specifikt
tritium eller deuterium-mærkede substrater:
Ethanol, xylitol, lactat, 3-hydroxybutyrat og glucose.
For de tritiummærkede substraters vedkommende
følges omsætningen af hydrogenatomerne ved isolering
af forskellige stofskifteprodukter (e.g. vand,
glucose, lactat, 3-hydroxybutyrat) ved hjælp af ionbytningschromatografi
og gaschromatografi med efterfølgende
bestemmelse af radioaktiviteten i de forskellige
stofskifteprodukter. Deuteriummærkede
substraters omsætning følges ved hjælp af NMRspektroskopi
på de ufraktionerede prøver.
I forsøg med [2—3H]xylitol som substrat, er der
med hepatocytter fra fastede, triiodthyroninbehandlede
og ethanolinducerede rotter opnået resultater,
der kunne tyde på, at overførsel af reduktionsækvivalenter
fra NADH til O2 via det mikrosomale elektrontransporterende
system aktiveres af et højt
NADH/NAD+ forhold, når der samtidig er et substrat
for hydroxyleringsreaktionen tilstede (f.eks. ethanol).
Der er udarbejdet en model, der tilfredsstillende
beskriver mærkningsmønstret efter omsætning
af [2 —3H]xylitol i hepatocytter fra fastede rotter. De
opnåede resultater viser, at flux fra pyruvat til laktat
er overraskende lavt i forhold til aktiviteten af laktat
dehydrogenase, at det kun er nødvendigt at antage
én cytoplasmatisk NAD-pool, og at der sandsynligvis
ikke er isotopligevægt mellem 4A- og 4B-hydrogenatomet
i NADH. Modellen undersøges og udbygges
for tiden på hepatocytter fra fodrede rotter,
enten ubehandlede, triiodthyroninbehandlede eller
ethanolinducerede.
De foreløbige resultater opnået med NMR-spektroskopi
har vist, at denne teknik, for så vidt angår
dedeuteringen af lactat og hydroxybutyrat, kvantitativt
giver samme resultater som analoge forsøg udført
på tritium-mærkede substrater og med anvendelse
af 'konventionelle' oprensningsprocedurer til
bestemmelse af de specifikke radioaktiviteter.
Teknikken kræver større vævsmængde end tilsvarende
undersøgelser med tritiummærkede substrater,
men stiller til gengæld mindre krav til oprensningsprocedurer
og giver umiddelbart oplysninger
om mærkningens position i de undersøgte molekyler.
Kendskabet til de detaljerede mekanismer i omsætningen
af hydrogenatomerne i ethanol har bl.a.
betydning for forståelsen af patogenesen af alkoholinduceret
fedtlever. Sammenligningen af hydrogenomsætningen
fra forskellige substrater vil yderligere
belyse dette problem, idet det giver mulighed for at
forstå, hvorfor omsætningen af visse substrater fører
til fedtophobning i leveren, mens omsætningen af
andre, lige så reducerede substrater i tilsvarende
mængder ikke har denne virkning.
D. Isolerede hepatocytter fra alkoholinduceret fedtlever hos
rotter: To populationer adskilt efter fedtindhold. (N. Grunnet,
J. Kondrup, J. Dich, B. Bro, H. I. D. Thieden).
Efter ugers alkoholindtagelse ses en fedtophobning i
leveren hos rotter (og mennesker). Denne fedtophobning
er uensartet, idet levercellerne i visse områder
er fyldt med fedt, mens cellerne i andre områder
lysmikroskopisk ser normale ud. Formålet med den
igangværende undersøgelse er at belyse om de celler,
der er særligt fedtfyldte, fungerer anderledes end de
celler, hvor der ikke ses en fedtophobning.
Der fremstilles en suspension af celler fra fedtlever
fra rotter, der har faet alkohol i 4 uger. Cellesuspensionen
fraktioneres efter vægtfylde ved centrifugering.
Der fremkommer herved to dominerende fraktioner,
én med en vægtfylde på ca. 1.03 g/ml og en
anden med en vægtfylde på ca. 1.08 g/ml. De lettere
celler indeholder 3 gange så meget neutral fedt som
de tungere, og 80% af de lette celler indeholder abnormt
store fedtdråber, medens kun 20% af de tungere
celler indeholder sådanne dråber.
De to cellepopulationers stofskifte er undersøgt
med hensyn til omsætning af alkohol og fedtsyrer,
proteinsyntese, albuminsyntese og ATP indhold.
Triacylglycerolsyntesen er fundet større i de lette,
fedtfyldte celler, som også indeholder større aktivitet
af det hastighedsbegrænsende enzym i syntesen af
triacylglycerol, phosphatidat phosphohydrolase.
142 Universitetets årbog 1980
Målinger af det periportale markerenzym alanin
aminotransferase i de to cellepopulationer tyder på,
at de særligt fedtfyldte celler overvejende findes i de
perivenøse områder i leveren. For tiden udføres tidsstudier
over fremkomsten af de to cellefraktioner i
den alkoholinducerede fedtlever. Desuden udbygges
undersøgelserne af fedtsyreomsætningen og der forsøges
en yderligere fraktionering af de to cellefraktioner,
især med henblik på at fastlægge, hvilke faktorer
der har betydning for den Iobulære lokalisation af de
særligt fedtfyldte celler. Parallelt med disse undersøgelser
udføres morfologiske og ultrastrukturelle undersøgelser
på de to cellepopulationer (se nedenfor,
E).
E. Ultrastrukturel karakterisering af to populationer (adskilt
efter vægtfylde) af rottehepatocytter fra ethanohnduceret
fedtlever. (Birgit Bro).
Som et led i undersøgelsen af funktionen af leverceller,
der som følge af alkoholpåvirkning er blevet særligt
fedtfyldte (se D), udføres en komplementerende
morfologisk undersøgelse for at belyse, om de fundne
biokemiske forskelle er korrelleret til ændringer i de
to populationers ultrastruktur.
Forholdet mellem volumendensiteten af de cytoplasmatiske
fedtdråber i de to populationer undersøges.
Antal af volumen pr. ^m3 cytoplasma af mitochondrier
bestemmes, og endelig beregnes overfladearealet
af det glatte og det ru endoplasmatiske retikulum.
Endvidere undersøges udviklingsforløbet af
den ethanolinducerede fedtlever, idet volumen af de
cytoplasmatiske fedtdråber bestemmes i en periode
på 4 uger regnet fra den første ethanoldosis. I de
samme celler bestemmes også overfladearealet af det
glatte og det ru endoplasmatiske retikulum.
F. Undersøgelser af leverens to- og tredimensionale metaboliske
struktur. I. (B. Quistorff i samarbejde med H.
Poulsen (Patologisk afdeling, Hvidovre hospital) og
B. Chance (University of Pennsylvania, U.S.A.)).
Det er med histokemiske metoder sandsynliggjort, at
forskellige populationer af hepatocytter indenfor den
enkelte leveracinus i varierende grad varetager forskellige
biokemiske funktioner, e.g. glycolyse, gluconeogenese,
alkoholomsætning og triglyceridsyntese.
Med det formål at undersøge disse problemer nærmere
er der udviklet en mekanisk/optisk scanning
teknik, som muliggør 3-dimensional udlæsning af
den regionale mitochondrielle redox tilstand i leveren
in vivo med en rumlig opløsning på 3 X ICT4 mg
væv, i.e. scanning af et gram levervæv vil involvere
måling i 8 X 106 enkeltpunkter. Scanningen foregår
ved flydende kvælstofs temperatur på biopsier opnået
ved In Situ freeze-clamping. Ved frysningen anvendes
specielt udformede blokke, der sikrer, at leverens
acinære struktur bevares i den frosne tilstand.
De med denne metode hidtil fundne resultater kan
summeres som følger: a) På basis af 10-20 serie-scan
per lever er der opbygget en 3-dimensional redoxmodel
af et antal sammenhængende leveracini. Modellerne
viser, at der er en nøje sammenhæng mellem
redoxmønstret og leverens Iobulære morfologi, b)
Den observerede redoxgradient langs sinusoiderne
har den forventede retning med et relativt oxideret
periportalt område og tiltagende reduktionsgrad ind
imod centralvenen. Gradienten er ikke jævn, men
derimod stærkt S-formet, c) Alkohol øger stejlheden
af gradienten samtidig med, at det globale redoxniveau
sænkes til ca. 50% af kontrolværdien, d) Et
frekvens-fordelings-histogram af de målte redoxværdier
bliver tydeligt bimodalt, når leveren udsættes
for alkohol i modsætning til kontrolleverens klokkeformede
fordeling, e) Ammoniak giver en oxydation
af det globale redoxniveau på ca. 75%, men stadig
med en klokkeformet fordeling af redoxværdierne. f)
Tilføres ammoniak og alkohol samtidig, opnår man
en endnu mere udtalt bimodal fordeling af redoxværdierne
end ved tilførsel af alkohol alene. Samtidig
bliver redoxgradienten langs sinusoidet stejlere.
Disse observationer fortolkes som udtryk for, at
der i leveren eksisterer mindst to populationer af
hepatocytter, der reagerer kvantitativt og muligvis
kvalitativt forskelligt overfor både alkohol og ammoniak.
Dog må man formode, at der er tale om en
dynamisk tilstand, hvor den enkelte celles funktion
vil kunne skifte afhængig af cellens position langs
den aktuelle substrat/metabolit gradient over leveren.
II. (B. Quistorff og B. Bro).
Mens det foregående projekt drejede sig om registrering
af metabolisk zonering i den intakte lever, er det
hensigten med dette projekt at undersøge om metabolisk
zonering kan fremkaldes i en large-scale model
af et enkelt lever sinusoid.
Hepatocytter isoleres fra rottelever med collagenase
teknik og cellesuspensionen pakkes på en polyacrylamid
søjle. Modellen tillader udtagning af celle-
og/eller perfusatprøver fra forskellige afsnit af søjlen
under perfusionen med henblik på metabolit analyse
samt histologisk undersøgelse. Med passende
valgte substrat- og cellekoncentrationer samt perfusions
flow, er det muligt at simulere både normale og
patologiske in vivo forhold.
De foreløbige resultater tyder på, at en zonering af
kulhydrat stofskiftet etableres efter 2-3 timers perfusion
med højst gluconeogenese hastighed i den 'arterielle
ende' af modellen.
Institutter 143
G. Undersøgelser over proteins tofskifiet i leveren (J. Dich).
Tidligere undersøgelser over den hormonale regulation
af proteinstofskiftet i leveren er in vitro væsentligt
undersøgt ved hjælp af den perfunderede lever eller
isolerede parenchymale leverceller. Ved begge de
nævnte metoder er det normalt kun muligt at udføre
relativt kortvarige forsøg. Proteinmetabolismemålinger
af langlivede proteiner lader sig kun vanskeligt
udføre, ligesom proteinnedbrydningen umiddelbart
efter isolering af organ eller celler er meget højere
end in vivo. Hertil kommer, at visse hormoner har en
vis latenstid, inden en virkning på proteinstofskiftet
lader sig måle.
Som konsekvens heraf er indledet forsøg med
fremstilling af kulturer af parenchymale leverceller.
De nævnte celler isoleres primært ved hjælp af steril
leverperfusion med collagenase. De isolerede celler
overføres derefter til passende medium og dyrkes i
Petriskåle. Primært har man søgt at optimere forholdene
for proteinstofskiftet. Det har herunder vist sig,
at tilsætning af aminosyrer og vitaminer er af stor
betydning for det nævnte stofskifte. Det har endvidere
vist sig muligt at have fuldt funktionsdygtige leverceller
i kultur op til 5—6 dage. Måling af proteinsyntese
i forskellige medier har vist, at syntesen er
betydelig større end hvad man har fundet i korttidsforsøg
med isolerede leverceller. Ligeledes er proteinnedbrydningen
væsentlig mindre end hvad der er
tilfældet i isolerede leverceller. Endelig har cellerne
vist sig at være hormonfølsomme (insulin og cortisol).
De videre undersøgelser skal søge at optimere
dyrkningsbetingelserne, hvorefter visse hormoner
samt ethanols indvirkning på proteinstofskiftet vil
blive undersøgt.
H. Oprensning og karakterisering af 5'-nucleotid phosphodiesterase
fra svinetyndtarm. (Hans Flodgaard og Christian
Torp-Pedersen).
Enzymet 5'-nucleotid phosphodiesterase hører til
gruppen af hydrolaser. Det er beskrevet for ca. 15 år
siden i rottelever, nyrer og bugspytkirtel. Enzymet
hydrolyserer alle kendte 5'-nucleosid triphosphater
og dinucleotider til de tilsvarende 5'mononucleotider.
Fra triophosphaterne frigøres der endvidere
uorganisk pyrophosphat.
Vi har tidligere karakteriseret enzymets metalion
afhængighed (det er Ca2+ stimuleret) samt dets substratspecificitet
på et delvist oprenset produkt fremstillet
fra plasmamembranvesikler fra rottelever.
Enzymet kan også hydrolysere en række kunstige
substrater, i hvilke en phosphatgruppe, der er forestret
til 5'-hydroxylgruppen i et nucleotid, samtidig
indgår i en phosphodiesterbinding med en aromatisk
struktur. Sådanne substrater har givet anledning til
enzymets navn, idet enzymets specificitet kræver, at
phosphatgruppen er forestret til 5'-kulstofatomet i
ribosen i et nucleotid. Produkterne, som opstår ved
hydrolyse af sådanne substrater, er igen et 5'mononucleotid,
men den aromatiske gruppe, der samtidig
frigøres, lader sig bekvemt måle efter kobling til en
egnet farvereaktion. Ved hjælp af sådanne substrater
har vi undersøgt enzymets vævsfordeling i rotter og
har fundet, at enzymet findes membranbundet i alle
organer med undtagelse af hjernen, hvor aktiviteten
er meget lav. Særligt høje aktiviteter ses i tyndtarmen,
hvorfor vi valgte svinetyndtarm, der er tilgængelig
i store mængder, som udgangspunkt for en renfremstilling
af enzymet.
Vi har bevist, at enzymet er lokaliseret i børstesømsmembranen.
Det lader sig kun frigøre under
behandling med sæber (detergenter). Med anvendelse
af en sådan teknik, har vi frigjort enzymet og
efter passende behandling med proteolytiske enzymer,
er det lykkedes at fa et vandopløseligt produkt
med bevaret enzymaktivitet. Vandopløseligheden
har gjort det muligt at oprense enzymet ved hjælp af
klassiske proteinseparationsmetoder.
Det oprensede enzym er dernæst indsprøjtet på
kaniner, og de derved dannede antistoffer er oprensede
og immobiliseret på agarose (affinitetssøjler).
Ved hjælp af sådanne søjler har vi renfremstillet enzymet
i dets native form fra grisetarm. Vi har vist, at
det native enzym består af to identiske subunits, der
delvist lader sig adskille ved SDS polyacrylamid
elektroforese (Slab-gels), efter reduktiv behandling
med mercaptoethanol i tilstedeværelse af SDS. Det
er hensigten at fortsætte disse proteinkemiske undersøgelser,
samtidig med at vi vil undersøge det native
enzyms kinetiske egenskaber. Enzymets biologiske
funktion er ukendt. Vi har imidlertid vist, at enzymet
hydrolyserer en række oligonucleotider (f. eks.
diadenosin-tetraphosphat og polyADP-ribose). Disse
oligonucleotider har betydning for DNA replicationen
og cellevæksten. Vi har også vist, at enzymet
fraspalter den såkaldte Cap-struktur fra mRNA. Det
er muligt, at sådanne substratspecificitetsundersøgelser
kan føre til en opklaring af enzymets biologiske
funktion.
I. Omdannelse af proglucagon (GLI-I) til glucagon
(H.I.D. Thieden og J. Dich i samarbejde med J.
Holst, Med. fysiol. C samt C. F. Sundby og F. Moody,
NOVO Research Institute).
Hormonet glucagon, der har været kendt siden 1923,
er blandt andet i stand til at øge koncentrationen af
glucose i blodet. I 1973 - 50 år senere - isolerede en
dansk forskergruppe på NOVO et polypeptid (GLII)
fra tarmen. Det pågældende polypeptid minder i
sin aminosyresammensætning en del om glucagon,
omend molekylvægten er en del større. Det nævnte
144 Universitetets årbog 1980
polypeptid kunne tænkes at være forstadium til glucagon.
Stoffet bevirker dels en frigørelse af glucose
og dels en stigning i koncentrationen af cyklisk
AMP. Dette er vist ved undersøgelser på isolerede
leverceller. ElTekten er således analog til den, glucagon
udviser. Immunologiske undersøgelser har endvidere
vist, at indholdet af GLI-I falder under inkubationen
med leverceller, medens indholdet af glucagon
af pancreas type stiger. Undersøgelserne er således
i god overensstemmelse med, at GLI-1 dels må
antages at indeholde en aminosyresammensætning
svarende til glucagon, og dels at det fungerer som et
forstadie til dette.
Undersøgelse af ethanolomsætmng ved høje ethanolkoncentrationer
(H.I.D. Thieden).
Forsøgene udføres på isolerede leverceller og har til
formål at påvise, hvilke forhold der påvirker den del
af ethanolomsætningen, der katalyseres af andre enzymsystemer
end alkoholdehydrogenase. (jfr. B)
Undersøgelser over, hvorvidt kvantitative parametre kan anvendes
til karakterisering af skriftlige eksamensopgaver,
(H.I.D. Thieden i samarbejde med Joan Conrad,
Pædagogisk Institut)
Eksamensresultater bliver i almindelighed udtrykt
ved tal, d.v.s. resultaterne fremtræder som en måling.
Undersøgelser går ud på, om det ved en analyse
af opgaver er muligt at fremdrage parametre, som
kan bearbejdes med almindelig kvantitativ videnskabelig
metodik, og om disse parametre har relation
til eksamensresultater.
J. Undersøgelser over stimulus-sekretionskoblingen i isolerede
Langerhansske øers ^»-celler. (Kirsten Capito, Svend
Erik Hansen, Carl Jørgen Hedeskov, stud.scient.
Jannik Landt, Peter Thams).
/. Undersøgelser over enzymet phosphoenolpyruvatcarboxykinase.
Der foreligger adskillige holdepunkter for, at koncentrationen
af phosphoenolpyruvat (PEP) i de Langerhansske
øer er af afgørende betydning for insulinsekretionshastigheden.
Vi har derfor fundet det væsentligt
nærmere at studere de enzymer, der regulerer
metabolismen af dette stof, bl.a. enzymet phosphoenolphyruvatcarboxykinase.
Vi har tidligere
fastlagt en række kinetiske konstanter for enzymet,
og har nu fortsat undersøgelserne over regulationen
af enzymet med henblik på at studere, om enzymet
reguleres via en phosphoryleringdephosphorylerings
cyclus. Ved polyacrylamidgel elektroforese er det
vist, at et protein i den anvendte cytosolære fraktion
phosphoryleres af i2P-ATP. Da ATP hæmmer enzymaktiviteten,
kan dette tyde på, at enzymet inaktiveres
ved phosphorylering. En række forsøg er planlagt
for yderligere at sandsynliggøre denne hypotese.
2. Undersøgelser over omsætningen af fructose i isolerede
Langerhansske øer.
I modsætning til glucose kan fructose ikke initiere
insulinsekretionen, men kan derimod potensere effekten
af glucose. Ved at undersøge omsætningen af
fructose i Langerhansske øer og fructose ± glucoses
indflydelse på metabolitprofilerne i øerne håber vi at
kunne fa et indtryk af, hvilke cellulære forandringer,
der er af betydning for stimulus-sekretionskoblingen.
Den glycolytiske omsætning af fructose er fundet at
være ca. 15% af, hvad der ses ved en tilsvarende
glucosekoncentration og påvirkes ikke significant af
glucose eller mannose, men hæmmes kraftigt af glyceraldehyd.
Forsøgene kan antyde, at fructose metaboliseres
via fructose-1-phosphat, som det er kendt
fra leveren, og endvidere at den ringe omsætningshastighed
skyldes en hæmning af fructose-1-P-aldolase.
For at belyse dette yderligere er det planlagt at måle
dannelsen af fructose-1-P ved højtryksvæskechromatografi.
Endvidere er koncentrationen af henholdsvis
NAD+, NADP+, NADH og NADPH blevet målt i
øerne efter stimulation med fructose og glucose.
Fructose i sig selv synes ikke at have nogen virkning
på disse cofaktorer, hvorimod glucose og en kombination
af glucose og fructose øger totalkoncentrationen
af NADH. Denne korrelation antyder, at cellernes
redoxpotentiale kan have betydning for regulationen
af insulinsekretionen. For at fa et udtryk for de
frie koncentrationer af NAD(P)+ og NAD(P)H er
det planlagt at måle laktat/pyruvat og pyruvat/malat
forholdet i øerne. Der er endvidere påbegyndt
målinger af fructoses indflydelse på koncentrationen
af PEP i øerne samt på cellernes phosphatpotentiale.
3. Undersøgelser over calmodulins betydning for insulinsekretionen.
Calmodulin er et universelt forekommende protein,
der er vist at mediere effekten af calcium på en række
enzymer, bl.a. adenylat cyclase, phosphodiesterase,
proteinkinase og Ca-ATPaser. Da koncentrationen
af cytosolært calcium i (3-cellerne regnes for at være
af afgørende betydning for insulinsekretionshastigheden,
og da det er sandsynliggjort, at der i P-cellerne
er en kraftig interaktion mellem calcium og cyklisk
AMP, har vi planlagt en række undersøgelser
over calmodulins betydning for insulinsekretionen.
For at kunne måle koncentrationen af calmodulin i
øerne er en Ca-calmodulin aktiveret phosphodiesterase
blevet oprenset fra oksehjerne. Det har herved
været muligt at vise, at Langerhansske øer fra mus
Institutter 145
indeholder calmodulin i omtrent samme koncentration,
som der nylig er fundet i øer fra rotter. Til brug
for undersøgelserne over calmodulins indflydelse på
de nævnte enzymaktiviteter har vi envidere oprenset
calmodulin fra oksepancreas. Undersøgelserne over
enzymet adenylat cyclase er påbegyndt, og det er
fundet, at aktiviteten af dette enzym i en vasket
membranfraktion (der indeholder 5-10% af den endogene
calmodulin) aktiveres af en dialyserbar faktor
i supernatanten. Denne faktor forsøges nu identificeret,
ligesom den resterende mængde calmodulin
søges fjernet fra membranfraktionen, således at effekten
af Cacalmodulin kan undersøges.
4. Undersøgelser over Ca-stimuleret ATP hydrolyse i de
Langerhansske øer.
Vi har tidligere karakteriseret aktiviteten af et calciumaktiveret
ATP-hydrolyserende enzym i øerne ved
at måle dannelsen af ''P-phosphat fra ,2P-ATP.
Yderligere undersøgelser har vist, at enzymet har
lige så stor affinitet for GTP som for ATP. Det er
endvidere (i samarbejde med dr.med. Hans Flodgaard)
vist, at øerne indeholder en calciumaktiveret
nucleotid pyrophosphohydrolase, der spalter ATP
til AMP og PP,. På grund af tilstedeværelsen af pyrophosphataser
må det antages, at i hvert fald en del af
den tidligere målte Ca-ATPase aktivitet skyldes dette
enzym. Dette forhold søges nu yderligere klarlagt,
ligesom funktionen af nucleotid pyrophosphohydrolasen
søges belyst.
5. Undersøgelser over virkningen af fysisk træning på metabolismen
i de Langerhansske øer.
I samarbejde med lektor H. Galbo, Med.Fys.Inst. B,
har vi tidligere vist, at den glucose-inducerede insulinsekretion
hos fysisk trænede rotter er lavere end
hos kontrolrotter (svarende til et lavere seruminsulin
hos fysisk trænede individer). Vi har undersøgt, om
den lavere insulinsekretion er korreleret til øernes
stofskifte, her vurderet ved omsætningen af glucose
og koncentrationen af cyclisk AMP. Der kan ikke
påvises nogen ændring i glucosestofskiftet i øerne,
hvorimod koncentrationen af cyclisk AMP i øerne
fra trænede dyr dels er lavere og dels er mindre påvirkelig
af glucose, et forhold der muligvis kan forklare
den lavere insulinsekretionshastighed.
6. Undersøgelser over metabolismen i vævskulturer af Langerhansske
øer.
I samarbejde med cand. scient Jens Højriis, Hagedorn
Forskningslaboratorium, udføres en række undersøgelser
over glucoseomsætningen, adenylatcyclase
activiteten samt koncentrationen af cyclisk
AMP i isolerede øer, der har været holdt i vævskultur.
Tilsættes hydrocortison eller 1AP (= islet activating
protein, oprenset fra pertussis vaccine) til
vævskulturen, ses en større insulinsekretion fra øerne.
For hydrocortisons vedkommende er denne stigning
i sekretionshastigheden korreleret med en øget
glucoseomsætning i øerne, mens den for lAP's vedkommende
synes korreleret til en øget aktivitet af
adenylat cyclase.
7. Også undersøgelser over regulationen af insulinbiosyntesen
er fortsat. Vi har tidligere vist, at phosphodiesterasehæmmeren
coffein ingen effekt havde
på insulinsyntesen, hverken ved 2, 5, 8 eller 20 mM
glucose, og har derfor konkluderet, at cAMP ikke
spillede nogen større rolle for insulin-biosyntesen.
Imidlertid har vore og andres forsøg vist, at colTein,
foruden sin kendte virkning som hæmmer af phosphodiesteraseenzymerne
og sin virkning på Ca++-fordelingen
i cellerne, også har en hidtil ukendt virkning
på hexose-transporten og glucose stofskiftet i
øerne, en virkning, som muligvis i vore tidligere forsøg
kan have sløret en positivt modulerende effekt af
cyklisk AMP på insulin-biosyntesen. Vi har derfor
re-evalueret cyklisk AMP's rolle i insulin-biosyntesen,
idet vi har forsøgt at ændre koncentrationen af
cyklisk AMP i cellerne uden anvendelse af coffein
eller andre phophodiesterasehæmmere. Eksempelvis
kan man nedsætte koncentrationen af cyklisk AMP
ved hjælp af imidazol, der stimulerer phosphodiesterasen,
eller man kan øge koncentrationen ved tilsætning
af dibutyryl c-AMP til mediet eller ved direkte
stimulation af adenylatcyclasen med choleratoxin.
Under visse forsøgsomstændigheder har vi kunnet
vise, at en stærkt forøget koncentration af cAMP i (3-
cellerne preferentielt for totalproteinsyntesen stimulerer
insulin-biosyntesen, ligesom denne preferentielt
kan hæmmes afimidazol, der nedsætter koncentrationen
af cAMP. Ligeledes har vi vist, at høje
koncentrationer af cyklisk GMP preferentielt hæmmer
insulin-biosyntesen. Alle de nævnte virkninger
af cyclisk AMP og cyclisk GMP ses dog kun ved en
koncentration af glucose på 4 mM (omtrent svarende
til det fastende blodsukker), men ikke ved højere
koncentrationer af glucose. Det ser således ud til, at
cyklisk AMP og cyklisk GMP ved lave glucosekoncentrationer
kan have et henholdsvis positivt og negativt
modulerende effekt på glucose-stimuleret insulin-
biosyntese (tærskelværdien for glucose-stimulation
er ca. 2 mM).
Da visse tarmhormoner (f.eks. glucagon og GIP
(begge formentlig ved en stimulation af adenylatcyclasen))
og CCK-4 har en potenserende virkning
på glucose-induceret insulinsekretion har vi også undersøgt
virkningen af en række tarmhormoner på
glucose-induceret insulin-biosyntese. De undersøgte
hormoner er glucagon, VIP (vasoaktivt intestinalt
polypeptid), somatostatin, GIP (gastric inhibitory
146 Universitetets årbog 1980
peptide) og følgende fragment af cholecystokinin:
CCK-4, CCK-8 og CCK.-17. Vi har ikke fundet nogen
konsistent virkning af nogen af disse hormoner
på den glucose-stimulerende insulin-biosyntese i isolerede
øer.
Der er imidlertid grund til at nære mistanke om,
at en del overflade-receptorer på de Langerhansske
øer beskadiges under den collagenasebehandling,
der indgår i præparationen af øerne. Dette kunne
bevirke en nedsat følsomhed overfor de anvendte
hormoner etc. Forsøgene fortsættes derfor nu med
øer, der efter præparationen er dyrket 24—48 timer i
et normalt sufTicient vævsdyrkningsmedium. På nuværende
tidspunkt er det dog ikke muligt at afgøre,
hvorvidt hormonfølsomheden ændres ved denne
dyrkning.
K. Undersøgelse over nyreenzymet renin, med specielt henblik
på en omdannelse af native former, ved hjælp af begrænset
proteolyse, samt peptid syntese af et tetradecapeptid, renin
substrat (Inger Rubin, i samarbejde med Edgar
Lauritzen, Statens Seruminstitut, Rubella afd., og
Martin Lauritzen, Rigshospitalet, Neurol. afd.).
Undersøgelser over heterogeniteten i en delvist oprenset
renin præparation fra rottenyre er blevet udført
ved Sephadex G-100 gel-kromatografi. Reninet
forekommer med forskellig molekylvægt i denne
præparation, fra 70.000 Dalton, big renin, til 40.000
Dalton, small renin. Af hensyn til nyrevævets store
indhold af proteolytiske enzymer er der konstant blevet
tilsat enzymhæmmere i mediet, der benyttes ved
homogeniseringen. Såfremt det antages, at der er
tale om et proenzym kan enzymhæmmere være årsagen
til, at man ser et multiplum af reninformer. Omdannelsen
af big renin til small renin kan være en
katalytisk proces, hvor eet eller flere enzymer forårsager
omdannelsen. Ved at gribe ind i processen
med enzymhæmmere bliver processen splittet op i
enkeltreaktioner. Dette resultat har vi opnået, i det
årbejde, der er blevet udført. Det samspil af reaktioner,
der her er bremset op på forskellige stadier, vil
blive.undersøgt ved at udelukke een eller flere enzymhæmmere)
ved præparationen og oprensningen
af renin.
Analyse af reninpræparationer i polyacrylamid
gel-elektroforese viser et mønster, hvorved det kan
ses, at det oprensede renin ikke bliver delt op i mindre
bestanddele, subunits. Ved denne metode er der
ligeledes blevet påvist et lille protein med molekylvægt
12.000-13.000 Dalton. Dette protein eller polypeptid,
reagerer med angiotensin I antistof i radioimmunoassay.
Polypeptidet krydsreagerer totalt
med angiotensin I i radioimmunoassayet. En undersøgelse
af dette polypeptid vil blive foretaget ved en
mere detailleret analyse af molekylstørrelse og reaktivitet.
Vi har synthetiseret tetradecapeptid, renin substrat,
ved fast-fase peptid syntese. Koblingsudbyttet
af de enkelte aminosyrederivater i to synteser er blevet
sammenlignet ved potentiometrisk titrering med
perchlorsyre i iseddike og ved aminosyre analyse efter
hvert koblingstrin. Titrering og aminosyre analyse
var i god overensstemmelse. Herefter er der gennemprøvet
hydrogeneringsprocedurer til afspaltning
af beskyttelsesgrupper fra nitro-arginin. Dette sidste
arbejde vil blive afsluttet, og vil blive efterfulgt af en
undersøgelse over oprensning af synteseproduktet.
Redaktionsvirksomhed:
Arne Schousboe er medlem af 'Editorial Advisory
Board' på tidsskriftet 'Developmental Neuroscience'
samt co-editor af tidsskriftet 'Experimental
Brain Research'.
Publikationer:
Bro, Birgit, 1980: Ultrastructural characterization of
two populations of hepatocytes isolated from ethanol-
fed rats. - XI. Annual Nordic Meeting on
Biological Alcohol Research.
- N. Grunnet, J. Dich, J. Kondrup, and H. I. D.
Thieden, 1980: Ultrastructural and Biochemical
Characterization of Two Populations of Rat Hepatocytes
from Ethanolinduced Fatty Liver. -
15th Meeting of the European Association for the
Study of the Liver.
Capito, K., B. Formby & C. J. Hedeskov, 1980: Ca-
ATPase in Pancreatic Islets. Biochemistry and
Biophysics of the Pancreatic P-Cell. - Eds. Malaisse
& Tåljedal), p. 50-55, Georg Thieme Verlag
Stuttgart, 1980.
Damgaard, S. E., 1980: Isotope eflect in peroxidation
of deuterium-labelled ethanol by liver catalase.
- Biochem. ]., 191, 613-618.
Dich, J. & 1. C. Tønnesen, 1980: Effects of Ethanol,
Nutritional Status, and Composition of the Incubation
Medium on Protein Synthesis in Isolated
Rat Liver Parenchymal Cells. - Arch. Biochem.
Biophys. 204, 640-647.
Drejer, J., Divac, L, Schousboe, A. & Larsson, O.
M., 1980: Kinetics of glutamate uptake in diflerent
cultured neurons from mouse brain compared
with glutamate uptake in cultured astrocytes.
- Neurosci. Lett. Suppl. 5, S 79 (1980).
Frederiksen, Sune, H. Flodgaard & Per Hellung-
Larsen, 1980: Subcellular localization of low-molecular-
weight RNA components in rat liver. -
Biochem. J. (1981) 195, pp.
Galbo, H., C. J. Hedeskov, K. Capito & J. Vinten,
1980: The effect of physical training on insulin
secretion of rat pancreatic islets. — Acta Physiol.
Scand. In press 1980.
Institutter 147
Gjedde, A., Hansen, A. J., and QuistorfT, B., 1979:
Local cerebral glucose consumption during a
single cortical spreading depression. - Acta Physiol.
Scand. 108, no. 2, 1980, p. 40A.
Grunnet, N., QuistorfT, B. & Bock, K., 1980: The
Use of NMR-Spectroscopy in Studies of Hydrogen
Metabolism in Isolated Hepatocytes. - XIth
Annual Nordic Meeting on Biological Alcohol Research,
Helsinki.
Hansen, A. J., QuistorfT, B., and Gjedde, A., 1980:
Relationship between local changes in cortical
blood flow and extracellular K+ during spreading
depression. - Acta Physiol. Scand. 109, 1980, pp.
1-6.
Hedeskov, C. J., 1980: Mechanism oT Glucose-induced
Insulin Secretion. — Phys. Review 60, 442-509.
- & K. Capito, 1980: Pancreatic Islet Metabolism
of Pyruvate and other potentiators of Insulin Release.
EfTects of Starvation. Biochemistry and Biophysics
of Pancreatic (3-Cell. - Eds. Malaisse &
Tåljedal, p. 8-13, Georg Thieme Verlag Stuttgart.
Hertz, L., Sastry, B. R., Hertz, E., Larsson, O. M.,
Krogsgaard-Larsen, P. & Schousboe, A., 1980:
EfTects of barbiturates on astrocytes. - In: GABA
Neurotransmission: Current Developments in
Physiology and Neurochemistry. (H. Lal, S.
Fielding, J. B. Malick, E. Roberts, N. Shah & E.
Usdin, eds.). - Brain Res. Bull. 5, Suppl. 2, 653-
658. Ankho International, New York.
- & Schousboe, A., 1980: Interactions between neurons
and astrocytes in the turnover of GABA and
glutamate. - In: GABA Neurotransmission: Current
Developments in Physiology and Neurochemistry.
(H. Lal, S. Fielding, J. B. Malick, E. Roberts,
N. Shah & E. Usdin, eds.). - Brain Res.
Bull. 5, Suppl. 2, 389-395. Ankho International,
New York (1980).
- Yu, A., Svenneby, G., Kvamme, E. Fosmark, H.
& Schousboe, A., 1980: Absence of preferential
glutamine uptake into neurons. - An indication of
a net transfer of TCA constituents from nerve endings
to astrocytes?-Neurosci. Lett. 16, 103-109
(1980).
J. Kondrup, B. Bro, J. Dich, N. Grunnet & H. 1. D.
Thieden, 1980: Fractionation and characterization
of rat hepatocytes isolated from ethanol-induced
fatty liver. - Lab. Invest. (1980), 43, 182-190.
Krogsgaard-Larsen, P., Falck, E., Schousboe, A.,
Curtis, D. R. & Lodge, D., 1980: Piperidine-4-
sulfonic acid, a new specific GABA agonist. — J.
Neurochem. 34, 756-759 (1980).
Larsson, O. M., Hertz, L. & Schousboe, A., 1980:
GABA uptake in astrocytes in primary cultures.
Coupling with two sodium ions. — J. Neurosci.
Res. 5, 469-477 (1980).
- Krogsgaard-Larsen, P. & Schousboe, A., 1980:
High afTmity uptake oT (/?Å')-nipecotic acid in
astrocytes cultured from mouse brain. Comparison
with GABA transport. - J. Neurochem. 34,
970-977 (1980).
Lauritzen, Edgar, Martin Lauritzen and Inger Rubin,
1980: Purification of rat renal renin from crude
kidney extracts by diaminoethylene-sepharose
chromatography. - Biochem. Biophys. Res.
Comm. 96, 907-917.
QuistorfT, B., 1980: Guillotine-freeze-clamping of rat
brain. Analysis of energy metabolites along the
freezing gradient. - In: 'Cerebral metabolism and
neuronal function', chapter 6, pp. 42-52. J. V.
Passonneau, R. Hawkins, W. Lust, and F. Welsh,
eds. William & Wilkins, Baltimore, 1980.
- and Chance, B., 1980: Simple techniques for freeze-
clamping and for cutting and milling of frozen
tissue at low temperature for the purpose of twoor
three dimensional metabolic studies In Vivo. -
Anal. Biochem. 108, 1980, pp. 237-248.
- and Poulsen, H., 1980: Evaluation of a freezeclamping
technique designed for two- and three
dimensional metabolic studies of rat liver In Vivo.
Quenching efficiency and effect of damping on
tissue morphology. — Anal. Biochem. 108, 1980,
pp. 249-256.
Rubin, Inger and Lone Hansen, 1980: Solid-phase
synthesis of tetradecapeptide, renin substrate.
Peptides 1980. - Proceeding of the 16th European
Peptide Symposium. Editor; K. Brunfeldt.
- & Edgar Lauritzen and Martin Lauritzen, 1980:
Studies on the native forms of renin in the rat
kidney. - Biochim. Biophys. Acta 612, (1980)
126-136.
Schousboe, A., 1980: Primary cultures of astrocytes
from mammalian brain as a tool in neurochemical
research. - Cell. Mol. Biol. 26, 505-513 (1980).
- & Drejer, J. & Divac, L, 1980: Indications of regional
heterogeneity of astroglial cells and its implications
for neuron-glia interactions. - Trends in
Neurosciences, 5, No. 11, XHI-XIV (1980).
- Hertz, L., Larsson, O. M. & Krogsgaard-Larsen,
P., 1980: Interactions between conformationally
restricted GABA analogues and the astroglial
GABA carrier. - In: GABA Neurotransmission:
Current Developments in Physiology and Neurochemistry.
(H. Lal, S. Fielding, J. B. Malick, E.
Roberts, N. Shah & E. Usdin, eds.). — Brain Res.
Bull., 5, Suppl. 2, 403—409. Ankho International,
New York.
- & Nissen, C., Bock, E., Sapirstein, V. S., Juurlink,
B. J. H. & Hertz, L., 1980: Biochemical development
of rodent astrocytes in culture. - In: Tissue
Culture in Neurobiology (E. Giacobini, A. Vernadakis
& A. Shahar, eds.), pp. 397-409, Råven
Press, New York (1980).
- Saito, K. & Wu, J.-Y., 1980: Characterization and
148 Universitetets årbog 1980
cellular and subcellular localization of GABAtransaminase.
In: GABA Neurotransmission:
Current Developments in Physiology and Neurochemistry.
(H. Lal, S. Fielding, J. Malick, E. Roberts,
N. Shah & E. Usdin, eds.)- - Brain Res.
Bull. 5, Suppl. 2, 71-76. Ankho International, New
York.
Thieden, H. & Conrad, C., 1980: Variationer i sværhedsgrad
ved 4-timers eksamen i biokemi i tidsrummet
1974 til 1979. - Ugeskr. Læg. 1113-1116.
Vind, C. I. & Grunnet, N., 1980: Pathways ofReducing
Equivalents in Hepatocytes from Fasted,
Ethanol Induced and T^-treated Rats during
Ethanol and Xylitol Metabolism. - Xlth Annual
Nordic Meeting on Biological Alcohol Research,
Helsinki.
Wood, J. D., Schousboe, A. & Krogsgaard-Larsen,
P., 1980: In vivo changes in the GABA content in
nerve endings (synaptosomes) induced by inhibitors
of GABA uptake. - Neuropharmacology, 19.
1149-52 (1980).
Specialeopgave:
Knudsen, Lisbeth (scient.): Undersøgelser over uorganisk
pyrophosphat i lever m.h.p. en mulig regulatorisk
funktion af denne metabolit. (maj 1980)
Rejser:
Bent Formby har i 1980 været på studieophold hos
professor G. M. Grodsky, University of California
Medical Center, San Francisco, U.S.A. og Jens
Kondrup, har indtil 1/9-1980 været på studieophold
hos professor P. Lazarow, Rockefeller University,
New York, U.S.A.
Svend Erik Hansen
2. Biokemisk institut B
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 2 stipendiater, 2 specialstuderende,
1'72 stilling som kontorfunktionær, IVi stillinger
som laborant, 2 laborantelever samt 1 faguddannet
betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for
følgende områder: Karakterisering af butyrylesteraser
og sur phosphatase fra humane celler. Bestemmelse
af nukleotidsekvensen i de områder af ribosom
RNA genet, hvor der sker initiering, terminering og
replikationsstart. Karakterisering af processer som
reparerer DNA, der er beskadiget med ultraviolet lys
eller alkylerende stoffer. Polypeptidsyntese i isoleret
kromatin og undersøgelser over proteinsyntesen ved
fotokemisk krydsbinding med psoralen. Strukturstudier
af kromatin med henblik på karakterisering af
aktivt kromatin. Biologisk funktion af lavmolekylære
RNA komponenter i celler fra hvirveldyr, karakterisering
af genernes sammensætning og placering på
kromosomerne.
Humane hydrolaser:
En butyrylesterase fra humane røde blodlegemer og
hjernevæv er præpareret til renhed. Enzymet er en
serin-esterase, som er opbygget af 4 lige store subunits.
Det indeholder 4 essentielle sulphydrylgrupper
pr. mol som omtalt i tidligere årsrapporter. Ved
titrering af aktive serin-grupper med diethyl-p-nitrophenylphosphat
kan der dog kun påvises 2-3 aktive
grupper pr. mol enzym. Enzymets 4 subunits synes
imidlertid at være identiske, hvilket er påvist ved
anvendelse af forskellige chromatografiske og elektroforetiske
metoder.
Undersøgelser over forekomsten af butyrylesterasen
i andre humane væv er påbegyndt. Der er fremstillet
specifikt antistof mod enzymet, og ved anvendelse
af immunelektroforetiske metoder er det hensigten
at undersøge enzymets kvantitative udbredelse.
Foreløbige forsøg viser, at butyrylesterasen forekommer
i lever- og testikelvæv. Desuden kan det
påvises i små mængder i lungevæv og væv fra bugspytkirtlen
og binyrerne. Enzymet synes derimod ikke
at forekomme i tværstribet muskulatur eller hjertemuskulatur.
(Nina Højring og Bente Nyeland).
Polymorfe sure phosphataser i humane røde blodlegemer
omfatter flere genetisk betingede varianter.
Samtlige varianter udviser to forskellige former, som
må formodes at være opstået epigenetisk. Det er undersøgelsens
formål at opklare den molekylære baggrund
for disse formers opståen. Undersøgelserne
har vist, at enzymerne ikke er polymere, hvilket udelukker
en subunitstruktur som årsag til polymorfien.
De i litteraturen beskrevne meget lave molekylvægte
(ca. 5.000) har ikke kunnet bekræftes. Ved gelchromatografi
under denaturerende og reducerende omstændigheder
viser enzymformerne alle en kædelængde
på ca. 165 aminosyrerester svarende til en
omtrentlig molekylvægt på 18.000. Der har ikke kunnet
påvises forskelle i de forskellige formers indhold
af SH-grupper (4 pr. molekyle). En SH-gruppe reagerer
overordentligt hurtigt med SH-reagenset 5,5'-
dithio-bis (2-nitrobenzoesyre). Hastighedskonstanten
har ikke kunnet bestemmes med det anvendte
apparatur. Der forberedes derfor målinger med stopped-
flow metodik. For de øvrige 3 SH-gruppers vedInstitutter
149
kommende løber reaktionen til ende i løbet af fa minutter
(Ole Svensmark).
Undersøgelser af struktur- funktion forholdet for generne, der
koder for ribosomalt RNA i Tetrahymena:
Ribosomal ribonukleinsyre (rRNA) er en integreret
del af ribosomer, som er organeller, der formidler
syntesen af proteiner i alle levende celler. De igangværende
projekter har til formål at belyse nogle af de
molekylære mekanismer, som er involveret i expression
og replikation af gener i højere (eukaryote) organismer.
Det biologiske modelsystem er de extrachromosomale
ribosom RNA gener fra protozoen
Tetrahvmena. Disse gener kan renfremstilles, og vi har
i tidligere undersøgelser lokaliseret områderne for
initiering og terminering af transkriptionen samt
området for replikationens start. Ved at bestemme
den primære DNA sekvens af disse områder forventes
det, at vi far oplysninger om de struktur elementer
i DNA molekylet, som medvirker ved genkendelsen
af de specifikke enzymer (DNA og RNA polymeraser),
der har til formål at udføre disse biologisk essentielle
reaktioner.
1. Bestemmelse af den primære sekvens af rDNA'et i
de områder, hvor RNA transkriptionen initieres
og termineres. Ved fin-strukturanalyse af rDNA'
et har vi lokaliseret de områder i rRNA genet,
som indeholder rRNA initieringsområdet samt
termineringsområdet. Ved hjælp af rekombinant-
DNA teknikken har vi isoleret og oprenset de pågældende
DNA fragmenter og er påbegyndt en
sekvensbestemmelse af disse (Nanni Din og Jan
Engberg).
2. Bestemmelse af den primære DNA sekvens af området
for »origin of replication«. Området for replikationsstart
af de extrachromosomale rDNA
molekyler fra Tetrahvmena er lokaliseret til molekylets
fysiske midtpunkt ved hjælp af elektronmikroskopiske
observationer af replikerende molekyler.
Interessen for at sekvensbestemme origin regionen
i rDNA ligger dels i muligheden for sammenligning
med de kendte sekvenser fra andre organismer
(herunder at sammenligne med forskellige
Tetrahymena arter) - dels i muligheden for at fa
information om de mekanismer, som fører til dannelsen
af extrachromosomale rDNA molekyler.
Extrachromosomale rDNA gener fremkommer
ved selektiv kopiering (amplifikation) af ét chromosomalt
integreret gen på et bestemt tidspunkt
under kæmedifferentiationen, som sker under den
kønnede formering. Det integrerede gen har den
halve størrelse af det extrachromosomale molekyle
(svarende til »den ene arm« af det extrachromosomale,
palindrome rDNA). Bestemmelse af
sekvensen omkring origin og sammenligning med
sekvensen omkring integrationsregionerne for det
integrerede gen vil kunne give oplysninger om
amplifikationsmekanismen (Jan Engberg i samarbejde
med Nancy Kan, Martha Wild og Ron
Pearlman).
Struktur/funktions undersøgelser af protein syntetiserende systemer
ved hjalp af psoralener og andre fotokemiske aktive
stoffer.
Psoralener, der hører til furocumaringruppen, er
stoffer, der laver karakteristiske fotokemiske reaktioner
med DNA og RNA. Disse stoffer har i de senere
år været anvendt til fotokemoterapi mod hudsygdommen
psoriasis (PUVA-behandling) og til studier
af nukleinsyrernes sekundære struktur. Det er tidligere
vist, bl.a. her på laboratoriet, at PUVA-behandling
ikke synes at forøge antallet af krydsbindinger
i hudens DNA. Vi har derfor undersøgt indvirkningen
af PUVA-reaktionen (mellem Tobak mosaic
virus messenger RNA og psoralener) på protein
syntese in vitro fra kanin retikulocytter. Der foregår
en karakteristisk fotokemisk inaktivering af proteinsyntesereaktionen
afhængig af, hvilket psoralenderivat
der anvendes. Desuden undersøges photoreaktionen
mellem psoralener og transfer RNA og dens
indvirkning på t-RNA'ets funktion.
Der agtes endvidere foretaget undersøgelser af den
fotokemiske indvirkning af psoralen og lysfølsomme
chloramphenicolanaloger (se årbogen 1977) på en
polypeptidsyntese, der er beskrevet i isoleret chromatin
i 1980. Denne polypeptidsyntese der er følsom
overfor både chloramphenicol og puromycin har
muligvis ligheder med den ribosomale peptidyltransferase,
der er følsom overfor de samme to antibiotika.
(V. Leick og P. Nielsen).
Strukturstudier af chromatin med henblik på karakteriseringen
af aktivt chromatin.
Ved brug af nogle nyligt udviklede photoaktive forbindelser,
som har stor affinitet til DNA, udføres
photoaffmitets mærkningsstudier på chromatin isoleret
fra Ehrlich ascites tumor celler. Formålet er at
karakterisere chromatin-strukturen med hensyn til
DNA associerede proteiner for derigennem at kunne
definere forskelle på aktivt og inaktivt chromatin.
(Peter Nielsen).
Reparation af genetiske skader:
Udarbejdelsen af den i tidligere årsrapporter omtalte
procedure til isolering af ekstrachromosomalt
DNA er blevet afsluttet. Et nyt projekt med henblik
på studiet af reparation af genetiske skader i celler
fra højerestående dyr er påbegyndt. Sådanne skader
kan opstå f.eks. som følge af bestråling med ultravio150
Universitetets årbog 1980
let lys eller behandling med alkylerende forbindelser.
1 begge tilfælde sker der en ændring af baserne i
moleculerne der er bærere af den genetiske information,
DNA moleculerne. Under reparationen af disse
skader sker der i store træk først en fjernelse af de
ændrede baser under samtidig dannelse af brud på
de pågældende steder på kæderne, som udgør DNA
moleculerne. De dannede brud giver anledning til
forlængelse af DNA kæderne, som til sidst knyttes
sammen til ubrudte kæder. Imidlertid kendes der
umådeligt lidt til de enzymer der deltager i disse
processer og til mekanismen, som er ansvarlig for
forløbet. Med henblik på at fa et nøjere kendskab til
disse forhold er metoder til måling af de enzymaktiviteter
som er involveret i disse processer samt metoder
til chromatografisk måling (HPLC) af ændringer
i cellernes indhold af nucleotider under reparationen
blevet indarbejdet. Forsøg er udført dels med humane
lymphocytter dels med museleukæmiceller.
Lymphocytforsøgene har bl.a. vist, at stoffer, som i
andre systemer hæmmer reparationsprocesserne
målt ved øgning af kædelængden af beskadiget
DNA, her har en kraftig stimulerende efTekt på indbygningen
af thymidin i DNA. Dette tyder på, at
disse stoffer enten har en anden effekt på lymphocytter
end på andre celletyper, eller at stofTerne hæmmer
et meget sent trin i reparationsprocesserne med
en stimulation af DNA syntese til følge. (H. Klenow
og V. Bohr.).
Lavmolekylære RNA komponenter.
I samtlige celler hos hvirveldyr findes lavmolekylære
RNA komponenter med en kædelængde på 80 til 300
nukleotider. Nogle af RNA molekylerne indeholder
usædvanligt mange modificerede nukleotider, og eet
nukleotid er kun fundet i denne slags lavmolekylære
RNA'er. Vore egne og andres forsøg tyder på, at
disse RNA molekyler kan have følgende mulige
funktioner: I) Regulere funktionen af kromatin, ved
at regulere transkription af RNA fra cellekernen ud i
cytoplasmaet. 2) Regulere proteinsyntesen, fordi de
lavmolekylære RNA molekyler i den ene ende af
nukleotidkæden har en nukleotid rækkefølge, som
ligner messenger RNA's. Der er endvidere forsøg,
som tyder på, at de lavmolekylære RNA'er har en
betydning i den alvorlige autoimmune sygdom systemisk
lupus erythematosus, idet patienternes sera indeholder
antistoffer mod ribonucleoproteiner, bestående
af lavmolekylære RNA'er og proteiner.
De forsøg, som drejer sig om at undersøge sammenhængen
mellem lavmolekylære RNA'er og kromatinfunktion,
har været undersøgelser over syntesen
af lavmolekylære RNA'er og messenger RNA
forstadier. Dette er gjort indirekte ved hjælp af specifikke
inhibitorer og ved at undersøge, hvordan de to
typer RNA syntetiseres i celler, som har muterede
RNA polymeraser. De lavmolekylære RNA komponenter
er blevet hybridiseret til DNA fragmenter,
som er dannet ved nedbrydning med specifikke restriktionsenzymer
og derpå adskilt ved elektroforese
i agarosegeler. Det er hensigten at undersøge, hvordan
de 2000 gener, som findes for hver RNA komponent
fungerer, og hvor de findes på kromosomerne.
Der udføres med henblik herpå in situ hybridisering
hvor RNA, mærket med isotopen ''"I til meget høj
specifik radioaktivitet, hybridiseres til hele kromosomer
i cellerne.
De små RNA komponenters effekt på proteinsyntesen
in vitro er undersøgt i et reticulosyt lysat, og en
af komponenterne hæmmer syntesen.
For at undersøge den påståede sammenhæng mellem
lupus erythematosus og lavmolekylære RNA
komponenter har vi immuniseret kaniner med ekstrakter
af tumorcellekærner. Ved hjælp af dette antiserum
er vi ved en immunelektroforetisk teknik i
færd med at karakterisere partikler fra cellekærnen
som indeholder protein og lavmolekylært RNA. (Per
Hellung-Larsen, Robert Leah og Sune Frederiksen).
Publikationer:
Bro, B., Leick, V. & Bruns, ?., 1981; Ribosomal
RNA transcription during macronuclear development
of Tetrahymena thermophila. - Wilhelm Roux
Archives of Dev. Biol. 190, 87-91.
Bruns, P., Møller, K. M. & Leick, V., 1980: Magnetic
purification of mating Tetrahymena. - Carlsberg
Res. Commun. 45, 29-33.
Engberg, J., Din, N., Eckert, W. A., KafTenberger,
W. & Pearlman, R. E., 1980: Detailed Transcription
Map of the Extrachromosomal Ribosomal
RNA Genes in Tetrahymena thermophila. - Abstract
13th FEBS Meeting p. 66.
- Din, N., Eckert, W. A., KafTenberger, W. & Pearlman,
R. E., 1980; Detailed Transcription Map of
the Extrachromosomal Ribosomal RNA Genes in
Tetrahymena thermophila. — Abstract 623, 2nd Intl.
Meeting on Cell Biology, Berlin.
- Din, N., Eckert, W. A., KafTenberger, W. & Pearlman,
R. E., 1980: Detailed Transcription Map of
the Extrachromosomal Ribosomal RNA Genes in
Tetrahymena thermophila. — J. Mol. Biol. 142,
280-313.
Frederiksen, S., Flodgård, H. & Hellung-Larsen, P.,
1981: Subcellular localization of low molecular
weight RNA components in rat liver. - Biochem.
J. 193, 743-748.
Hellung-Larsen, P., Jensen, E. G. & Frederiksen, S.,
1981: EfTect of 5,6-Dichloro-l-P-Ribofuranosylbenzimidazole
on the Synthesis of Low Molecular
Weight RNA Components - Biochem. Biophys.
Res. Commun. in press.
- Kulamowicz, I. & Frederiksen, S., 1980: SyntheInstitutter
151
sis of Low Molecular Weight RNA Components
in Cells with a Temperatur-Sensitive Polymerase
II. - Biochim. Biophys. Acta 609, 201-204.
Klenow, H., 1980: DNA polymerase I of E. coh Multifunctional
Proteins; - Bisswanger, H. &
Schmincke-Ott, E.; J. Wiley & Sons, Inc.,
175-196.
Leick, V. & Nielsen, ?., 1981: Photochemical effect
of psoralens on TMV-RNA messenger activity in
in vitro protein synthesis. - Photobiochemistry &
Photobiophysics. 2, 285-290.
Licentiatafhandling.
Nielsen, P., 1980: En Introduktion til PhotoalTinitetsmærkning
af Chromatin ved hjælp af Azidoaryl
Derivater af 9-Aminoacridin.
Rejser:
Jan Engberg har været gæsteforelæser og lærer på
Euratom Workshop on Organization and Function
of Eukaryotic Genes Århus i august 1980 og i perioden
15/5—1/8 været på studieophold hos prof. J.
Gall, Yale University, New Haven, U.S.A. og prof.
R. Pearlman, York University, Toronto, Canada.
Per Hellung-Larsen har i juni til december måned
haft orlov for at kunne arbejde hos prof. John Abelson,
University of California, San Diego, U.S.A.
Sune Frederiksen
3. Biokemisk institut C
Stab:
1 professor (orlov), 8 lektorer, 5 stipendiater, 5 gæsteforskere,
11 laboranter (heraf 6 på deltid og I
orlov fra 1.7.80), 2 kontorassistenter (fordelt på 1'/a
stillinger), 1 værkstedsfunktionær, 2 laborantelever,
2 fondslønnede laboranter og 1 specialestuderende.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder dels med projekter, der har til
formål at belyse visse sygdommes biokemiske forandringer
og dels med problemstillinger, der sigter
mod at belyse den biokemiske baggrund til fysiologiske
processer. Ved anvendelse af immunologiske teknikker
forsøges det at udvikle nye metoder til brug i
klinikken. En sådan forøget viden vil i fremtiden
kunne skabe grundlag for diagnostik, prognose og
terapi af humane sygdomme.
Til den første gruppe af problemstillinger kan regnes
undersøgelser af enzymforandringer i leukemiske
celler, enzymmangler i tarm, betydningen af collagenase
for opståeisen af rheumatoid arthrit, undersøgelse
af »salvage pathway systemets« kapacitet i lungecarcinom
væv og den egentlige årsag til kobberophobningen
i forskellige væv under Menkes sygdom.
Det forsøges at udvikle en specifik immunologisk
metode til kvantitativ bestemmelse af calciumbindende
protein i tarm og en immunoisoelektrisk forcuseringsmetode
forsøges forbedret for at kunne måle
koncentrationen af proteinunderfraktioner og subunits.
Instituttets grundforskning koncentrerer sig om at
belyse opbygning og funktionen af tarmens fordøjende
og absorberende overflade, mekanismerne ved
dannelse af biologiske membraner og respirationskædens
funktion i E. coli membran vesikler med et
2-3 gange forøget indhold af membranphospholipid.
Endelig forsøges det at karakterisere serumproteinet
Pi-g'ycoprotein ' og at finde frem til dette proteins
biologiske funktion.
Enkelte undersøgelser:
A) Thymidin kinase og deoxycytidine kinase i normale og
leukæmiske celler (B. Munch-Petersen, G. Tyrsted, P.
C. Chao).
Undersøgelser af enzymer som ovennævnte, der
medvirker ved dannelse af forstadier for DNA og
dermed i celledelingen, vil give mere viden om, hvorvidt
den øgede celledeling i leukæmiske celler skyldes
ændringer af disse enzymer.
Det er tidligere vist, at der findes to typer af enzymet
thymidin kinase i normale humane lymphocyter,
hvor den ene type findes i hvilende, den anden i
delende celler. Hos patienter med forskellige former
for leukæmi er der fundet fire typer af enzymet, der
alle fire adskiller sig fra de to enzymtyper fra normale
celler. Der synes ikke at være sammenhæng mellem
enzymtype, type af leukæmi, leucocyttal og enzymaktivitet
i cellerne. Preliminære resultater indicerer
derimod, at enzymtypen synes at være katakteristisk
for den enkelte patient, idet der hos to patienter
blev fundet samme enzymtype 1-2 år senere. I
denne tid havde patienterne været i kemoterapeutisk
behandling, hvilket indicerer, at enzymtypen ikke
ændres ved behandling.
Deoxycytidin kinase fosforylerer deoxycytidin til
dCMP og er således involveret i biosyntesen af deoxyribonucleosid
triphosphater, som er de umiddelbare
forstadier for DNA syntesen. I det forløbne år
har vi undersøgt forskellige metoder til oprensning af
deoxycytidin kinase fra Phytohemagglutinin (PHA)
stimulerede lymfocyter. Den humane lymfocyt er
under normale forhold hvilende, d.v.s. i G0-fasen af
cellecyklus. Ved tilsætning af PHA stimuleres cellen
til at gå ind i S-fasen af cellecyklus efterfulgt af celle11
Årbog 1980
152 Universitetets årbog 1980
deling. Under stimuleringen stiger aktiviteten af deoxycytidin
kinase samt af andre enzymer, involveret
i DNA syntesen, bl.a. CDP-reductase, dCMP deaminase,
thymidin kinase og DNA polymerase.
De metoder, der hovedsagelig har været anvendt,
har været forskellige præcipitationsmetoder, forskellige
former for gelfiltrering, ionbytningskromatografi
og affinitetskromatografi. Desværre er enzymet fra
lymfocyter meget labilt i modsætning til enzympræparationer
fra andre vævstyper, som er beskrevet i
litteraturen. Hvis det lykkes at stabilisere enzymet,
er det hensigten at undersøge dets egenskaber og på
længere sigt at sammenligne de enzymatiske egenskaber
fra stimulerede lymfocyter og leukæmiske
celler.
holder de 4 deoxynukleosid kinaser i en passende
koncentration, dels at vævet tilbydes de 4 deoxynukleosider:
thymidin, deoxycytidin, deoxyguanosin og
deoxyadenosin, fra blodbanen. Til belysning af en
eventuel forskel i »salvage pathway systemets« kapacitet
mellem humant lungevæv og lungecarcinom
væv, har vi iværksat undersøgelser omfattende; 1)
måling af aktiviteten af deoxyadenosin kinase, deoxyguanosin
kinase, deoxycytidin kinase og thymidin
kinase i de to væv; 2) bestemmelse af koncentrationen
af deoxyadenosin, deoxyguanosin, deoxyinosin,
deoxycytidin og thymidin i plasma fra lungearterie
blod og lungevene blod fra normale personer og fra
patienter med lungecarcinom.
B) Virkningen af Hydroxyunmtof og S-Fluorrodeoxyuridin
på enzymaktiviteten i stimulerede lymfocyter (G. Tyrsted).
Som bekendt hæmmer hydroxyurinstof ribonucleosid
diphosphat reduktasen, som er det enzym, der
reducerer ribonucleotider til deoxyribonucleotider.
5-Fluorodeoxyuridin hæmmer TMP synthetasen,
som katalyserer processen dUMP —» TMP. Virkningen
af de to antineoplastiske stoffer er undersøgt i
tidsrummet 0-28 timer i stimulerede celler, og den
cellulære aktivitet er blevet målt af thymidin kinase,
CDP reduktase, DNA polymerase samt dCMP deaminase.
Forsøgene viste, at de to antineoplastiske
stoffer i visse koncentrationer hæmmede den cellulære
aktivitet af de tre førstnævnte enzymer. Derimod
var der ingen virkning på dCMP deaminase aktiviteten.
1 celler, der således er dyrket med hydroxyurinstof
og S-fluorodeoxyuridin er aktiviteten af thymidin
kinase og DNA polymerase således hæmmet,
selvom disse enzymer ikke hæmmes in vitro af nævnte
hæmmere. Hensigten er nu at undersøge virkningen
af andre enzymhæmmere, bl.a. af thymidinkinaseaktiviteten.
C) Undersøgelse af »salvage pathway systemets« kapacitet
for dannelsen af de umiddelbare forstadier til DNA syntesen
i humant lungevæv og i lungecarcinom væv (K. Ramløv
Svendsen og K. Overgaard-Hansen).
De 4 umiddelbare forstadier for syntesen af DNA:
deoxyadenosintriphosphat (dATP), deoxyguanosintriphosphat
(dGTP), deoxycytidintriphosphat
(dCTP) og thymidintriphosphat (TTP), kan syntetiseres
ad to veje: 1) de novo eller 2) via (the salvage
pathway) en phosphorylering af de tilsvarende deoxynukleosider
tilført cellen udefra og katalyseret af 4
deoxynukleosid kinaser.
En nødvendig forudsætning for at et væv kan gøre
brug af »the salvage pathway« er, dels at vævet indeD)
Kobberbindende proteiner i tyndtarmen (N. Horn, O.
Norén og H. Sjostrom).
Menkes sygdom er en alvorlig, medfødt fejl i kobberstofskiftet,
der nedarves kønsbundet recessivt. Drengebørn,
der fødes med denne sygdom, er stærkt mentalt
og motorisk retarderede og dør sædvanligvis indenfor
de første leveår.
Fejlen bevirker kobberophobning i adskillige væv,
specielt i tarm-, nyre- og placentavæv, hvor der foregår
en transcellular transport af metallet. Også celler
dyrkede in vitro optager øgede mængder kobber,
og afficerede drenge og nogle heterozygoter kan
diagnosticeres ved hjælp af Cu-64 optagelse i dyrkede
celler.
Det ophobede kobber findes hovedsageligt bundet
til et lavmolekylært sulfhydryl-rigt protein, der med
stor sandsynlighed er identisk med metallothionein.
En produktion af specifikke antistoffer mod humant
metallothionein isoleret fra levervæv (en gave
fra Dr. Kågi i Ziirich) er blevet påbegyndt med det
formål at fastslå det lavmolekylære kobberbindende
proteins identitet samt at efterprøve antistoffets anvendelse
i diagnostisk øjemed.
I samarbejde med dr. med. O. A.Jensen, Øjenpatologisk
Institut, Københavns Universitet, er det
blevet påvist ved hjælp af en histologisk farvemetode
for tunge metaller på en tyndtarmsbiopsi fra en syg
dreng, at kobberet ophobes kraftigt i børstesømmen
samt i mindre grad i mucosacellernes cytoplasma.
En lignende ophobning er ved hjælp af samme teknik
blevet påvist i dyrkede hudfibroblaster fra syge
drenge.
Det intracellulære kobberbindende protein er -
analogt med ovenfor - sandsynligvis metallothionein.
Et kobberbindende protein i tarmens børstesøm
er imidlertid ikke beskrevet. Der er derfor indledt
undersøgelser for at fastslå eksistensen af et sådant
kobberbindende protein (carrier?) samt karakterisering
af dette ved bestemmelse af bl.a. molekylvægt
samt evt. metalbindingsegenskaber.
Institutter 153
E) Udvikling af specifik immunologisk metode til måling af
intestinalt calciumbindende protein (M. Staun, H. Sjostrom,
O. Norén).
Ca-absorptionen fra tarmen er ikke kendt i alle detaljer,
men der foreligger dyreeksperimentelle undersøgelser,
som viser, at et intracellulært specifikt calciumbindende
protein spiller en betydningsfuld rolle
for den vitamin D-afhængige aktive calciumtransport.
Hos mennesket er immunologisk identiske calciumbindende
proteiner påvist i tyndtarm og nyre.
Det er hensigten med dette projekt at etablere en
specifik immunologisk metode til kvantitativ måling
af humant calciumbindende protein i perorale tyndtarmsbiopsier
for at belyse proteinets fysiologiske betydning
ved normale og forskellige patologiske tilstande.
For at udvikle analytiske metoder, og for at fa
kendskab til det calciumbindende proteins biokemiske
egenskaber, er der foretaget indledende eksperimenter
på svinetarmsmucosa. Det calcium bindende
protein er således delvis oprenset. Der er etableret en
semikvantitativ metode til bestemmelse af proteinet
og der er rejst antistoffer, som er under nærmere
karakterisering i et immunoelektroforetisk system.
De vundne erfaringer er anvendt i de første forsøg
med humant biologisk materiale. Det er hensigten i
første omgang at oprense calciumbindende protein
fra humant nyrevæv, idet proteinet findes i relativ
stor mængde i dette organ. Det oprensede protein
skal herefter bruges til antiserum-produktion.
Projektet udføres i samarbejde med overlæge,
dr.med. E. Gudmand-Høyer, medicinsk afdeling F,
KAS-Gentofte.
F) Studier af mikrovillus membranproteiner fra tyndtarm
(M. Danielsen, S. Hedeager Sørensen, Md. Hussain,
O. Norén, H. Sjostrom og H. Skovbjerg).
Mikrovillusmembranen udgør fordøjelses- og absorptionsoverfladen
i tyndtarmens epithelcelle. Denne
membran indeholder dels enzymer (blandt andre
mikrovillus aminopeptidase, dipeptidylpeptidase
IV, aspartat aminopeptidase, y-glutamyl transpeptidase,
sucrase-isomaltase, lactase og maltase) og dels
sandsynligvis også proteiner, der er involverede i
transporten af næringsstoffer ind i tarmepitelcellen.
I det forløbne år har vi arbejdet med at karakterisere
nogle af enzymerne samt med studier vedrørende
deres biosyntese. Desuden er arbejdet med at identificere
og isolere et hypotetisk transportprotein for de
neutrale aminosyrer blevet fortsat.
Vi har tidligere vist, at mikrovillus aminopeptidase
fra svin er bygget op af tre beslægtede peptidkæder,
hvoraf to binder enzymet til mikrovillusmembranen.
Enzymets relation til membranen er blevet
11*
yderligere studeret ved rekonstitution. En metode er
blevet udviklet, der gør det muligt at indsætte mikrovillus
aminopeptidase i kunstige membraner (liposomer),
således at aminopeptidasens aktive del udelukkende
befinder sig på membranens yderside. Enzymets
ultrastrukturelle relation til membranen er
blevet studeret ved hjælp af negativ farvning i kombination
med elektronmikroskopi (i samarbejde med
lektor Jørn Tranum Jensen, Medicinsk-anatomisk
Institut C). Igangværende studier sigter mod at belyse
membranens betydning for enzymets funktion.
Ved inkorporering af en anden peptidase vil også en
mulig samfunktion blive studeret.
I laboratoriet er et forstadium (prosukrase-isomaltase)
til et multifunktionelt protein (sukrase-isomaltase)
blevet isoleret fra svin i mængder, der muliggør
en videre karakterisering. Strukturelle studier
er påbegyndt (i samarbejde med Prof. G. Semenza,
Biochemische Institut, ETH, Ziirich, Schweiz). De
hidtil opnåede resultater fra sekvensstudier peger på
homologi mellem det N-terminale segment i prosukrase-
isomaltase og isomaltase delen i det modne
enzym, hvilket indicerer, at rækkefølgen af subunits i
prosukrase-isomaltase er isomaltase-sukrase. For at
gøre det muligt videre at studere opbygningen af
sukrase og isomaltase peptidkæderne hver for sig, er
en metode til at dissociere og separere dem blevet
udviklet.
Maltase er blevet oprenset fra svinetyndtarm ved
immunoadsorbent kromatografi. Dette enzym forekommer
fortrinsvis som een lang peptidkæde (Mr
280.000) i tyndtarmens mikrovillus membran, men
også en form med den halve molekulvægt er ofte
forekommende. Det isolerede enzyms egenskaber
(amphiphili substratspecificitet og kinetik) er blevet
undersøgt. Herved er det blandt andet vist, at enzymet
effektivt spalter oligosaccharider, opbygget af
2-4 glucoseenheder i al-4 bindinger, hvorimod oligosaccharider,
som indeholder andre hexoser eller
har enten (i-bindinger eller al-6 bindinger er dårlige
substrater. Enzymet er således et komplement til
sukraseisomaltase i fordøjelsen af stivelse i tyndtarmen.
Også enzymet laktase-phlorezin hydrolase er oprenset
fra svinetyndtarm og benyttes i indledende
undersøgelser over dette enzyms struktur med henblik
på efterfølgende studier af det oprensede humane
enzym (se senere).
I modsætning til den forholdsvis detaljerede viden
om mikrovillusenzymernes egenskaber er kendskabet
til deres biosyntese yderst begrænset. Studier
over mikrovillus-enzymernes biosyntese er påbegyndt
i midten af indeværende år og har først og
fremmest omfattet arbejde med at udvælge rigtige
metoder. Således er subcellulær fraktionering af svineenterocytter
blevet foretaget. Fra de forskellige
subcellulære fraktioner er mikrovillus aminopeptida154
Universitetets årbog 1980
se og sukrase-isomaltase blevet oprenset med immunoadsorbent
teknik. Herved er nye former, med anden
tilsyneladende molekulvægt, af de to enzymer
blevet identificerede. Der arbejdes nu med den hypotese,
at forskellige former tilhører forskellige organeller
og har forskellig glycosyleringsgrad.
Med det formål at undersøge størrelsen af translationsproduktet
er forskellige metoder til isolering af
mRNA fra tyndtarmsepitelceller fra svin blevet forsøgt.
Preparationerne er blevet afprøvet i et reticulocyt
lysat og translationsprodukterne er blevet undersøgt
med polyacrylamidgelelektroforese i tilstedeværelse
af natrium dodecylsulfat. Herved er højmolekulære
translationsprodukter blevet påvist. Disses
identitet forsøges nu fastlagt med specifik immunoprecipitation.
En metode til at dyrke tyndtarmsbiopsier
fra svin i organkultur er blevet etableret.
Det har vist sig muligt at holde disse biopsier intakte
i et døgn, således at de udviser proteinsyntese og
indbygger radioaktive aminosyrer i mikrovillusmembranenzymerne.
Metoden skal benyttes til pulsmærkningsforsøg
for at klarlægge, i hvilken rækkefølge
de forskellige former af mikrovillus aminopeptidase
og sucraseisomaltase syntetiseres.
Arbejdet med at identificere og oprense de(t) proteiner),
som er ansvarlige for transporten af neutrale
aminosyrer ind i tyndtarmcellerne er fortsat i det
forløbne år. Således er arbejdet med at syntetisere en
radioaktiv photoreaktiv aminosyre, azido-phenylalanin
afsluttet, og dens interaktion med optagelsen af
neutrale aminosyrer er blevet udført på oprensede
mikrovillusmembranvesikler fra svin. Herved er det
vist, at azidophenylalanin hæmmer optagelsen af
alanin og phenylalanin, mens lysin og glucoseoptagelsen
ikke påvirkes. Azidophenylalaninoptagelsen
er natriumafhængigt og påvirkes af en række neutrale
aminosyrer. Derimod har lysin, prolin, glutaminsyre
og glucose ingen eller meget ringe indflydelse på
mikrovillusvesiklernes azidophenylalanin optagelse.
Foreløbige photolabelling experimenter har vist indmærkning
af azidophenylalanin i to peptider. Disse
proteiners rolle i den neutrale aminosyretransport
søges.klarlagt.
Som led i en større undersøgelse over humane
mikrovillusmembranenzymer ved normale og patologiske
tilstande er laktase-phlorizin hydrolase fra
human tarm oprenset til homogenitet ved brug af
immunoadsorbent kromatografi. Enzymet er vist at
have aktivitet over for (J-glycosid-bindinger og hydrolyserer,
foruden laktose, cellobiose og phlorizin,
et antal syntetiske (i-glycosider. Det har derimod ingen
aktivitet overfor a-glycosid bindinger. Ved karakterisering
af enzymets struktur har vi faet evidens
for, at det er opbygget af to subunits med tilsyneladende
samme størrelse (Mr 160.000), en struktur
som det har fælles med flere af mikrovillusenzymerne.
Det er endvidere sandsynliggjort, at to af enzymets
substrater, laktose og phlorizin hydrolyseres på
hver sit aktive sted, idet de to aktiviteter destrueres
forskelligt af varme og inaktiveres forskelligt af Tris.
Kvantitativ krydset immunoelektroforese med et
antiserum mod de humane mikrovillusmembranenzymer
er benyttet i en undersøgelse af disse enzymers
fordeling på langs i den humane tyndtarm.
Herved er det lykkedes for første gang at fastlægge
fordelingen af bl.a. maltase, dipeptidylpeptidase IV,
aspartat aminopeptidase og carboxypeptidase.
Krydset immunoelektroforese er også benyttet i undersøgelser
af tangentielt snittede tyndtarmsbiopsier
med henblik på at undersøge forekomsten af inaktive
forstadier til humane mikrovillusenzymer. Arbejdet
peger på, at der ikke i større mængder existerer inaktive
forstadier i krypterne.
G) Lipiders fordeling og funktion i microvilli-membranen
(J. Carlsen og K. Christiansen).
Undersøgelser over microvilli-membranen fra svinetarm,
specielt med henblik på isolering af rene vesikler
og karakterisering af disse med hensyn til lipidindhold
og disses placering og funktion i membranen
er fortsat. Det er nu lykkedes ved hjælp af immunoadsorbent
chromatografi at fremstille microvilli
membranvesikler, som ikke er forurenet med andre
membranfragmenter fra cellen, og som yderligere er
vesikler, der vender rigtigt (»right site out«-vesikler).
Desuden er microvilli membranvesikler karakteriseret
og kvantiteret med hensyn til lipidindhold.
Lipidsammensætningen er meget komplex, således
forekommer der 4 lipidklasser, nemlig cholesterol,
phospholipider og glycolipiderne, cerebrosider og
gangliosider, der forekommer i vægt-forholdet 15 :
52 : 25 : 2. Phospholipiderne er yderligere delt op i 5
typer, nemlig phosphatidylcholin, phosphatidylethanolamin,
phosphatidylserin, phosphatidylinositol
og sphingomyelin, og cerebrosiderne forekommer
som flere mono-di- og tri-hexosidceramider. Typen
og mængden af kulhydrat for hver enkel af cerebrosiderne
er karakteriseret ved hjælp af gaschromatografiske
metoder.
I forbindelse med karakterisering og kvantitering
af lipidindholdet i microvilli-membranen, er der udviklet
metoder til adskillelse af et totalt lipid extrakt i
lipidklasser og i isolering af individuelle lipider. Dette
arbejde er af betydning for det fremtidige projekt,
nemlig undersøgelser over lipidafhængigheden af
proteiner i microvilli-membranen. Disse undersøgelser
tænkes udført, dels ved at inkorporere »lipidbeskyttede
« proteiner (proteinlipidmiceller) i kunstige
lipidmembraner, og dels ved at rekonstituere et
totalt protein solubilisat med microvilli lipidblandinger
af varierende sammensætning.
Institutter 155
Der findes forskellige teorier om, hvorledes hydrophobe
membranproteiner syntetiseres af det
vandopløselige proteinsynteseapparat uden at aggregere.
Vores hypothese er, at der samtidig med
proteinsyntese in vitro foregår en phospholipid syntese
på det endoplasmatiske reticulum, og at nysyntetiserede
lipider lejrer sig omkring membranproteinet
(lipidprotein miceller), hvorved den hydrophobe
del (ankeret) beskyttes og aggregering forhindres.
Lipidkomplexet fusionerer derefter med membranen.
Vore undersøgelser vil give oplysninger om
membranproteiners lipidafhængighed, og kunne bidrage
til at belyse spørgsmålet om, hvorledes proteinerne
indsættes i en biologisk membran.
H) Funktionelle og strukturelle undersøgelser af phosphohpid-
syntetiserende membranvesikler fra E. coli (E. J. F.
Demant, P. K. Jensen, K. Christiansen).
Undersøgelser foretaget gennem de to sidste år har
været koncentreret om at udvikle og karakterisere et
membransyntetiserende system anvendeligt ved studier
af syntese og funktion af biologiske membraner.
Et membranvesikelbundet phospholipidsyntetiserende
enzymsystem er blevet isoleret fra bakterien
Escherichia coli. Vesiklerne er karakteriseret ved
gradientcentrifugering samt elektronmikroskopi, og
en inkubationsteknik er indarbejdet og optimeret,
således at syntese af betydelige phospholipidmængder
er mulig ud fra membranlipidforstadierne acyl-
CoA og glycerol-3-phosphat. En egentlig vækst i de
isolerede membraners lipidlag er opnået.
Påbegyndte frysefraktureringsstudier af de lipidsyntetiserende
vesikler tyder på, at nye membranlipider
»aflejres« i afgrænsede membranområder,
hvorfra membranproteiner fortrænges. Membranens
expansion fører således ikke til en »fortynding« af de
oprindelige membrankomponenter, men til dannelsen
af en mosaiklignende struktur, bestående af nye
og gamle membranområder.
Respirationskæden, der formidler den endelige
oxidation af organismernes næringsstoffer under
dannelse af energi, er lokaliseret i membransystemer.
Funktionen af flere af respirationskædens enkelte
komponenter vides at være afhængig af phospholipid,
der er hovedelement i membranstrukturens
lipid. Respirationskædens funktion i membranvesikler,
hvis phospholipidindhold efter syntese in
vitro er forøget 2-3 gange, er derfor blevet undersøgt.
I de således modificerede vesikler ses et markant
fald i den hastighed, hvormed oxidationsprocessen
gennem respirationskæden foregår. De foreløbige
resultater tyder på at denne effekt vil kunne
lokaliseres til bestemte komponenter i respirationskæden.
I) Karakterisering og funktion af serum proteinet fi j-glycoprotein
/ (I. Schousboe).
I fortsættelse af tidligere studier (se årbogen 1977,
1978, 1979) har forsøg på at karakterisere og klarlægge
den fysiologiske funktion af serumproteinet P^-
glycoprotein I manifesteret sig i følgende afsluttede,
påbegyndte og påtænkte undersøgelser.
Pi-g'ycoprotein 1 findes som nævnt tidligere på 7
forskellige former. Disse former har alle den samme
molvægt, men forskellig elektrophoretisk mobilitet.
På basis af denne forskel har det været muligt at
isolere 5 af ovennævnte 7 former. Aminosyresammensætningen
i disse former er undersøgt (M. Christensen,
Novo), og mindre forskelle er fundet. Mindre
forskelle er også fundet i disse formers sialsyreindhold.
Isoelektrisk focusering af desialyleret P)-
glycoprotein 1 har preliminært antydet, at disse mindre
forskelle alene er ansvarlig for forskelle i elektrophoretisk
mobilitet.
Desialyleret P^-glycoprotein I har den samme aktivitet
som nativt P^-glycoprotein I, hvad angår dette
proteins evne til at inducere mitochondrier til at
agglutinere. Sialsyren menes derfor ikke at deltage i
bindingen af P2-glycoprotein I til mitochondrier.
De tidligere foretagne undersøgelser over effekten
af phospholipider på P>-glycoprotein I's reaktion
med mitochondrier er blevet fulgt op med studier
over phosphatidylsyrens effekt på bindingen af p,-
glycoprotein I til thrombocytter. Den postulerede
binding af P^-glycoprotein I til membraner indeholdende
sure phospholipider på den P^-glycoprotein I
tilgængelige side af membranen er blevet yderligere
styrket, efter at nyligt påbegyndte forsøg har vist, at
P'-rg'ycoprotein I bindes til liposomer indeholdende
sure phospholipider.
Hvad den fysiologiske funktion af P2-glycoprotein
1 angår, har nærmere undersøgelser vist, at bindingen
af P^-glycoprotein I til thrombocytmembranen
er korreleret med en aktivering af adenylatcyclase
aktiviteten. Denne aktivering observeres såvel i fravær
som i tilstedeværelse af lave koncentrationer af
prostaglandin E|. Prostaglandin E| alene er kendt
også at aktivere adenylatcyclase aktiviteten.
En aktivering af adenylatcyclase aktiviteten kan
være forbundet med en hæmning af thrombocytaggregeringsprocesserne.
Forskellige komponenter kan
inducere thrombocyter til at aggregere. De mest anvendte
er ADP, collagen og thrombin. Effekten afp^-
glycoprotein I på thrombocytaggregeringen vil blive
undersøgt ved anvendelse af to forsøgsserier. I den
ene anvendes thrombocytrigt plasma, og i den anden
anvendes oprensede (thrombocytrigt plasma filtreret
på Sepharose 2B) 'intakte' thrombocytter.
I forsøg med thrombocytrigt plasma vil vi ved at
fjerne (inaktivere) p.2-glycoprotein I fra plasmaet,
hvori thrombocyterne befinder sig, kunne få oplyst.
156 Universitetets årbog 1980
hvorvidt (3^-glycoprotein I påvirker aggregeringen af
thrombocyter. P2"g'ycoProte'n ^ inaktiveres ved til
thrombocytrigt plasma at sætte IgG, som er oprenset
fra serum af blod tappet fra kaniner, der er immuniseret
med ^-glyæprotein I. Preliminære forsøg
af denne art tyder på, at P2"g'ycoProte'n 1 bar en
hæmmende effekt på den ADP-inducerede thrombocytaggregering.
Bindingen af P2-g'ycoProte'n 1 t'' de sure phospholipider
i thrombocytmembranen kan muligvis
have betydning i reguleringen af blodkoagulationssystemets
'faktor III' funktion. For at undersøge
denne hypotese er vi begyndt at undersøge P2-glycoprotein
I's effekt på omdannelsen af prothrombin
til thrombin, katalyseret af koagulationsfaktorerne
Xa, Va og 'III'.
Samtidig med at vi fokuserer undersøgelserne på
den fysiologiske funktion af P2_glycoProtein I; undersøger
vi på molekulært niveau bindingen af {^-g'ycoprotein
I til membraner. Om denne binding vides,
at negativt ladede phospholipider er involveret. Efter
al sandsynlighed er bindingen elektrostatisk, og
en modificering af de basiske aminosyrer i P2_g'yco_
protein I vil dels vise, om antagelsen af elektrostatisk
binding er korrekt, og dels vise hvilke af de basiske
aminosyrer, der deltager i reaktionen. Histidin i proteiner
kan modificeres ved behandling med diethylpyrocarbonat.
Arginin kan modificeres ved behandling
med 1.2 cyclohexanedione. Lysingrupperne kan
modificeres ved reduktion (med NaBH^ af dobbeltbindingen,
som dannes mellem e-aminogruppen og
en keton eller aldehyd.
Hvis de ovenfor nævnte elektrostatiske kræfter var
de eneste, der bandt ^-g'ycoprotein I til membranerne,
ville man forvente identisk bindingskinetik til
forskellige membraner. Denne er imidlertid ikke fundet.
Bindingen til henholdsvis mitochondrier og
thrombocyter har vist sig at være forskellig derved,
at bindingen til førstnævnte er irreversibel, medens
bindingen til sidstnævnte er reversibel. Den forskel,
der således er observeret, kunne tænkes at skyldes, at
membranernes proteiner på en eller anden måde påvirker
eller deltager i Bindingsreaktionen. For at
kunne belyse dette vil krydsbindingsforsøg snarest
blive påbegyndt. Krydsbindingsstudierne vil blive
foretaget på oprensede thrombocyter eller mitochondrier
ved anvendelse af fotosensitive heterobifunktionelle
krydsbindingsreagenser.
J) Anvendelse af krydset immunoisoelektrisk fokusering til
semikvantitativ bestemmelse af koncentrationen af hver af
underfraktioneme i I (P. C. Chao og I.
Schousboe).
I forbindelse med ovennævnte undersøgelse (karakterisering
og funktion af serumproteinet P2_g'ycoPro"
tein I) har det været af interesse at kvantitere mængden
af hver af de forskellige P2-glycoprotein I former.
Fil dette formål forsøger vi at forbedre en analytisk
immunoisoelektrisk focuseringsmetode.
K) Collagenases betydning for udvikling af kronisk, destruktiv
arthritis (M. Wanning).
Enzymet collagenase initierer nedbrydningen af collagen,
der udgør en væsentlig bestanddel af ledbrusk.
Enzymet antages at spille en væsentlig rolle i
udviklingen af de irreversible bruskdestruktioner
ved rheumatoid arthritis. Kontrolmekanismer for
collagenases produktion og funktion er stort set
ukendte.
Antigeninduceret arthritis hos kaniner, en model
der har betydelige lighedspunkter med rheumatoid
arthritis, anvendes til undersøgelser over collagenaseaktivitet
i arthritiske led.
Synovialisvæv dyrket i vævskultur frisætter et collagenolytisk
enzym. Enzymet spalter collagenmolekylet
i 2 fragmenter på 'A og ¥4 af molekylets oprindelige
størrelse, hæmmes af EDTA, serum og cystein,
er uden proteolytisk efTekt på albumin, casein og
hæmoglobin og synes at have neutralt pH optimum,
og opfylder derfor kriterierne for vævscollagenaser.
I akut og subakut fase af antigeninduceret arthritis
udskiller synovialis mere collagenase end synovialis
fra non-arthritiske led, men der er ingen entydig
relation mellem collagenaseproduktionens størrelse
og de morfologiske ændringer i synovialis.
Collagenase fra andre væv udskilles i vævskultur
efter en latensperiode på 2 døgn. Arthritisk kaninsynovialis
frisætter collagenase uden latensperiode.
Ved blokering af metabolismen i vævskulturen frigives
collagenase ikke og det kan antages, at collagenasen
syntetiseres de novo og ikke frigives fra neutrofile
granulocyters granula eller findes præformeret
i vævet.
Administration af glucocorticoid in vivo i arthritudviklingsperioden
hæmmer såvel collagenaseproduktion
som udvikling af morfologiske forandringer.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med professor,
dr. med. Ib Lorenzen, Medicinsk-rheumatologisk
afdeling og læge Berit Hølund, Patologiskanatomisk
afdeling, begge Hvidovre Hospital.
Publikationer:
Braestrup, C., Nielsen, M., Skovbjerg, H. & Gredal,
O., 1980: P-carboline-3-carboxylates and benzodiazepine
receptors. - In GABA and benzodiazepine
receptors. Eds. Costa, E. et al. Råven Press,
New York. pp 147-155.
Danielsen, E. M., Norén, O., Sjostrom, H., Ingram,
Institutter 157
J. and Kenny, A. J., 1980: Proteins of the kidney
microvillar membrane. Aspartate aminopeptidase:
Purification by immunoadsorbent chromatography
and properties of the detergent and proteinase
solubilized forms. - Biochem. J. 189,
591-603.
Elsborg, L., Hansen, S. I., Skovbjerg, H., Holm, J.
& Lyngbye, J., 1980: Chromatographic isolation
and characterization of folate binding proteins in
porcine intestinal epithelial brush border membrane.
— Int.J. Vit. Nutr. Res. 50, 267-271.
Norén, O. and Sjostrom, H., 1980: The insertion of
microvillus aminopeptidase into the membrane as
probed by '''I-iodo-naphthylazide. - Eur. J. Biochem.
104, 25-31.
- Sjostrom, H., Gudmand-Høyer, E. and Skovbjerg,
H., 1980: Peptidase activities in the functioning
jejunum and ileum before and after jejuno
ileal by-pass operation. - Scand. J. Gastroenterol.
15, 826-832.
- Sjostrom, H., Christiansen, L., Wacker, H. and
Semenza, G., 1980: On the biosynthesis of intestinal
microvillus membrane proteins. Isolation of
one-polypeptide-chain sucrase-isomaltase. - Abstract,
2nd International Congress on cell biology,
Berlin. Eur. J. of Cell Biol. 22, 154.
Schousboe, I., 1980: Binding of P2"glycoProtein I to
platelets: EITect on adenylate cyclase activity. -
Thromb. Res. 19, 225-237.
Sjostrom, H., Norén, O., Christiansen, L., Wacker,
H. and Semenza, G., 1980: A fully active twoactive
sites, single-chain sucrasisomaltase from
pig small intestine. Implications for the biosynthesis
of a mammalian integral stalked membrane
protein.-J. Biol. Chem. 255, 11332-1 1338
Skovbjerg, H., Gudmand-Høyer, E., & Fenger, H.
J., 1980: Immunoelectrophoretic studies on human
small intestinal brush border proteinsamount
of lactase protein in adult-type hypolactasia.
- Gut 21, 360-364.
- Gudmand-Høyer, E., Norén, O. & Sjostrom, H.,
1980: Immunoelectrophoretic studies on human
small intestinal brush border proteins: cellular alterations
in the levels of brush border enzymes
after jejunoileal bypass operation. - Gut 21, 662-
668.
Svensson, B., 1979: Covalent cross-linking of porcine
small-intestine microvillar aminopeptidase. Subunit
structure of the membranebound and the solubilized
enzyme. - Carlsberg Res. Commun. 44,
417-m
Van Nordstrand, M. D., Carlsen, J. B., Josefsson, L.
and Herman, W. S., 1980: Studies on a peptide
with red pigment-concentrating hyperglycernic
activity from the cephalic endocrine system of the
honey bee, Apis mellifera. Gen. Comp. Endocrinol.
42.
Gæster:
Cand. pharm. Nina Horn, seniorstipendiat ved Kemisk
Institut AD, Danmarks Farmaceutiske Højskole.
Cand. med. Michael Staun, læge, Gentofte Amts Sygehus.
Cand. med. Karsten Ramløv Svendsen.
Pao-chang Chao, stipendiat fra det danske undervisningsministerium.
Mahmood Hussain, stipendiat fra det danske undervisningsministerium.
Inger Schousboe
4. Medicinsk-kemisk institut
Stab:
1 professor, 13 lektorer, 3 ekstramurale lektorer, 16
undervisningsassistenter og 12 teknisk-administrative
medarbejdere.
Forskningsaktivitet
Som et »rent kemisk« institut under det lægevidenskabelige
fakultet er det instituttets opgave at studere
kemiske forbindelser, strukturer og reaktioner i
systemer, der er enklere end biologiske systemer, og
dermed bedre egnede til studiet af de elementære
fænomener, som ligger til grund for og forklarer hovedparten
af »livsprocesserne«. Efterhånden som de
biologiske fænomener analyseres stadig mere detaljeret
far de mere og mere karakter af kemiske fænomener
— biologien er på dette niveau molekylår, og det
har efterhånden vist sig så mange gange, at det ser
ud som en regel, at det kun er ved at søge helt ned til
molekylernes opbygning og elektronstrukturer, at
man kan redegøre tilfredsstillende for de iagttagne
biologiske fænomener. Det gælder for eksempel om
fænomener som stofskifte, reproduktion, arvelighed,
vævsforligelighed, immunitet, organudvikling, muskelkontraktion
og sansning, samt informationstransport
fra celle til celle og fra organ til organ ved
hjælp af hormoner eller nerveimpulser.
Også i det omgivende miljø - såvel det naturlige
som det af mennesket påvirkede - er det i høj grad
kemiske faktorer, der er af betydning for livets opretholdelse
og udvikling og for individernes trivsel.
Ovennævnte emner kræver for at kunne behandles
helt ned til det kemiske grundlag bidrag fra alle
kemiens hovedområder.
Instituttets nuværende medarbejderstab har dog
kun specialiseret sig i enkelte emner indenfor fysisk,
organisk, teoretisk og miljøkemi. Indenfor den fysi158
Universitetets årbog 1980
ske kemi arbejdes der eksperimentelt og teoretisk
med faseomdannelseskinetik - specielt vækst og opløsning
af elektrolytkrystaller med beregninger
over grænselags molekylære struktur, med infrarødspektroskopisk
bestemmelse af molekylstruktur, og
med kemisk kybernetik.
Indenfor den organiske kemi arbejdes der dels
med syntese af forskellige organiske molekyler, og
dels med at undersøge disses struktur og kemiske
egenskaber.
Studierne indenfor teoretisk kemi beskæftiger sig
med de finere detaljer i struktur og energifænomener
under kollision mellem to reagerende molekyler.
Endelig er der udført en miljøkemisk undersøgelse
med registrering af kemiske stoffer og produkter, der
anvendes på grafiske arbejdspladser.
/. Fysisk kemi
a) Faseomdannelseskinetik. (J, og M. R. Christofiersen,
A. E. Nielsen, J. Toft).
Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i
biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har
specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har
forskellige kemiske sammesætninger - udfældningsog
opløsningsprocesser (i modsætning til smeltning
og krystallisation fra smelte, hvor faserne har samme
sammensætning). Eksempler på udfældninger er;
dannelsen af tåge, regn, sne og hagl i atmosfæren,
udskillelsen afkalk og siliciumforbindelser fra vand i
naturen, udskillelsen af fedtstofdråber i en vandig
opløsning, dannelsen af krystaller bestående af calciumfosfat
i knogler og tænder, calciumfosfat, calciumoxalat
m.m. i nyresten og galdesten, størkning og
hærdning af cement. Desuden benyttes udfældninger
ved fremstillingen af en lang række produkter i den
kemiske industri, og i et stort antal kemiske processer
i laboratoriet i forbindelse med fremstilling, rensning,
identifikation og analyse af stoffer. I næsten
alle tilfælde har også de modsatte af de her nævnte
processer, nemlig opløsningsprocesser, stor betydning.
Visse fundamentale fænomener er fælles for alle
udfældninger, nemlig 1) kimdannelsen (dvs. dannelsen
af den første submikroskopiske del af den nye
fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten
- helt eller delvis ved diffusion - af materialet
gennem den omgivende fase hen til den voksende
partikel (dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet
til partiklerne, så disse vokser videre med
samme struktur.
Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning
af calciumfosfat og calciumcarbonat, samt en del andre
stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge et
større antal forskellige stofTers fældnings- og opløsningskinetik
fas erfaringer, der støtter hinanden således,
at opklaringen af det ene stof kimdannelses- eller
vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af
de øvrige fældningsmekanismer.
Det er i reglen umuligt at måle den enkelte partikels
vækst- eller opløsningshastighed; i reglen må
man måle ændringer i tiden af egenskaberne i en
opslemning af millioner af partikler. Undertiden kan
man fremstille monodisperse opslemninger (dvs. alle
partiklerne er lige store), men for det meste må man
arbejde med heterodisperse systemer. Det komplicerer
beregningen, at partiklerne er forskellige, og at
koncentrationerne ændres under forsøgene. Vi har
udarbejdet metoder, hvorved det er muligt ud fra
forløbet af en serie forsøg med heterodisperse opslemninger
at drage slutninger om partiklernes
vækst- eller opløsningshastigheder som funktion af
koncentrationen af det opløste stof og af partikelstørrelsen.
Metoden udarbejdedes ved forsøg med calciumsulfatkrystaller,
og er nu anvendt ved undersøgelse
af opløsningskinetikken for calciumhydroxylapatit
(HAP), der udgør en væsentlig bestanddel af knogleog
tandmaterialet. Vi fremstiller særligt rene HAPkrystaller
for at kunne studere opløsnings- og vækstkinetikkens
afhængighed af tilstedeværelse i opløsningen
af små mængder af carbonat, difosfat og af
små organiske molekyler, der indeholder phosphat,
oxalat-, ammonium- eller hydroxylgrupper.
Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik
er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne
findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge
virkningen af uafhængig variation af de individuelle
ionkoncentrationer far man et langt mere
detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at
trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk
som eksperimentelt.
B) Grænselags molekylåre struktur. (S. Toxværd).
Strukturen i grænsen mellem to faser - for eksempel
væske-gas, væske-fast stof, eller væske-cellevæg - er
helt anderledes end strukturen i det homogene indre
af en fase. Mange kemiske reaktioner foregår netop
på grænsen mellem to faser, for eksempel på overfladen
af en katalysator eller et enzym - eller ved en
cellevæg. Derfor er studiet af grænsefladers struktur
og egenskaber af stor betydning for forståelsen og
udnyttelsen af disse.
Ved hjælp af store datamater er det muligt at beregne
molekylernes bevægelser. Derved bliver det
muligt at bestemme den molekylære struktur i grænselag
samt disses termodynamiske og kinetiske egenskaber
(bl.a. diffusion). I indeværende år har denne
metode været benyttet til at undersøge strukturen og
termodynamikken af en væske i kontakt med en
overflade med og uden krystalstruktur. Herved bestemtes
krystalstrukturens indflydelse på væsken.
Analysen viste, at selve partikelstrukturen ikke var
særlig følsom overfor krystalstrukturen i overfladen i
Institutter 159
modsætning til termodynamiske grænseiagsfunktioner
(overfladespænding, etc.) Desuden er der i indeværende
år foretaget en analyse af fasediagrammet
for et todimensionalt stof.
c) Infrarødspektroskopiske målinger på isotopsubstituerede
forbindelser. (F. A. Andersen).
Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk
forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysninger
om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser,
som igen gør det muligt at bestemme de
kræfter, der virker mellem atomerne i det pågældende
molekyle.
Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde
absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation)
for simple organiske molekyler, giver oplysninger om
bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger af bindingslængder
og vinkler mellem bindingerne).
For selv de simpleste organiske molekyler, f.eks.
methan, kan opbygningen (konfigurationen) og de
molekylære data som f.eks. inertimomenter og svingningsfrekvenser
endnu ikke beregnes tilstrækkelig
nøjagtigt ved hjælp af kvantemekanikken, men de
kan bestemmes eksperimentelt med stor nøjagtighed
ved hjælp af spektroskopiske metoder. De nævnte
størrelser er af betydning for molekylets øvrige fysiske
egenskaber og for dets evne til at reagere kemisk,
og kendskabet til dem har betydning for kontrollen
af kvantemekaniske beregninger. Ved også at foretage
målinger på molekyler, hvor ét eller flere atomer
er ombyttet med andre isotoper, f.eks. hydrogenatomer
med deuteriumatomer (tunge hydrogenatomer)
og '4N-atomer med 1 'N-atomer, far vi supplerende
oplysninger. De målinger, der udføres ved instituttet,
fører endvidere ^il mere nøjagtige data end de
hidtil foreliggende.
d) Kemisk kybernetik. (A. Hunding).
Levende systemer kan ofte uden indgreb udefra selv
styre særdeles komplicerede funktioner som celledeling
og celledifferentiering, dvs. de er karakteristiske
ved (blandt andet) at være selvkontrollerende. Dette
ytrer sig, som om der i celler eller organismer er en
slags fastlagt program, der styrer et væld af cellens
eller organismens funktioner, således at de bliver koordinerede,
såvel tids-mæssigt som rumligt. Omend
dette program nedarves via DNA-molekyler, er den
øjeblikkelige styring ofte betinget af samspil mellem
helt andre stoffer. Dette samspil kan ofte antage
overraskende former, idet ét og samme system kan
være stabilt i mere end én stationær tilstand, og det
kan udvise udæmpede koncentrationssvingninger
(blandt andet påvist for glycolysen). Der er tillige
teoretisk mulighed for, at et i begyndelsen homogent
system kan være ustabilt og bryde op under dannelse
af stabile regulerbare koncentrationsmønstre i rummet.
Der forskes i sådanne kemisk-kybernetiske modelsystemer,
idet disses egenskaber blandt andet undersøges
ved hjælp af store datamater, der kan kodes
til at simulere modelsystemets opførsel i tid og rum
(løsning af firedimensionale ikkelineære koblede partielle
differentialligninger). De resultater, der herved
er nået internationalt i de seneste år, har i høj grad
kastet lys over reelle biosystemers opførsel, specielt
cirkadiske rytmer, mitoseregulation og celledifferentiering.
2. Organisk kemi. (P. Jakobsen, S. Treppendahl, J.
Wieczorkowski).
Indenfor den organiske kemi har vi arbejdet med
forbindelser af typen amider, amidiner, amidrazoner
og triazener. Disse typer danner grundstammen i
mange forbindelser, som blandt andet benyttes i medicinen
og til bekæmpelse af skadedyr. Vi har især
koncentreret os om sulfonyl- og phosphoryl-derivater
af nævnte stoftyper. Vore undersøgelser går ud
på at fremstille nye elementer i disse stofgrupper, at
undersøge reaktiviteten overfor andre kemiske forbindelser,
og at fastlægge strukturen, især ved hjælp
af spektroskopiske metoder.
Spaltning og dannelse af phosphor-nitrogenbindinger
spiller en vigtig rolle i metaboliske processer i
forbindelse med energiomsætningen i levende systemer.
Derfor har det interesse at studere simple modelstrukturer,
der indeholder phosphor-nitrogenbindinger,
der kan give oplysninger om denne bindings
egenskaber, dvs. om mekanismen for dens dannelse,
om strukturelle faktorer, som påvirker dens stabilitet
og lignende. For tiden undersøges anvendelsen af Ntrimethylsilylphosphorimidater
og analoge til fremstilling
af phosphorylerede isocyanater, isothiocyanater,
N-sulphinylamider og lignende strukturer indeholdende
heterokummulerede systemer,
3. Teoretisk kemi. (G. D. Billing, L. L. Poulsen).
En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske
egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler
påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer,
hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og
reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse
kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel
teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der
producerer stråler af molekyler, tillader målinger af
resultatet af kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede
tilstande, hvilket har ført til resultater af
hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk
databehandling muliggjort udvikling af detaljerede
og præcise beregninger af kollisionsforløbet.
Samspillet mellem teori og eksperiment har ført
til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve
I
160 Universitetets årbog 1980
forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler er konstruktion
af lasere og ny viden om reaktionerne i
atmosfæren.
Instituttets personale arbejder på visse områder
sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat
ved Københavns Universitet og andre i udlandet.
Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på
konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten,
og den videre udvikling af beregningsmetoderne.
4. Kemisk arbejdsmiljøundersøgelse. (B. Boserup, M.
Gundestrup, L. SeedorfT).
Der er foretaget en kortlægning af, hvilke kemiske
stoffer og produkter, der anvendes på grafiske arbejdspladser.
Ud fra oplysninger om produkternes indhold,
modtaget af grafiske leverandører og fabrikanter, foretages
en vurdering af den sundhedsmæssige risiko,
der eventuelt kan være ved brugen af det enkelte
produkt.
Gruppen har i løbet af 1980 udarbejdet et katalog
over ca. 1200 produkter. Kataloget er afleveret til
Arbejdsmiljøfondet med udgivelse i 1981 for øje.
Publikationer.
Andersen, F. A. og Ulrich, Jørgen W., 1980; Organisk
kemi 2. En introduktion til molekylær biokemi.
2. udgave. - Chr. Ejlers' Forlag, 131 sider.
- and Jensen, K. A., 1980; Infrared spectra of transition
metal coordination compounds with the formaldoximate
ion. -J. Mol. Structure, 60 165-171.
Billing, Gert Due, 1980; Semiclassical calculation of
energy transfer in polyatomic molecules. II. The
effect of anharmonic coupling terms. - Chem.
Phys. 46 1 23-131.
- Eu, Byung C., Garisto-Zaritsky, Nava and Nyeland,
Carl, 1980; A stochastic-collision complex
model theory of chemical reactions. - J. Chem.
Phys. 73 1627-1636.
- 1980; Semiclassical calculation of energy transfer
in polyatomic molecules. III. Rate constants for
energy transfer in Ne + CO2. — Chem. Phys. 49
255-265.
- 1980; Semiclassical calculation of energy transfer
in polyatomic molecules. IV. A graphic method
for solution of the Af-quantum case. - Chem.
Phys. 51 417-426.
- 1980; Vibration/vibration energy transfer in CO
colliding with l4N2, 14N1 'N and 1 'N2. - Chem.
Phys. 50 165-173.
- 1980; Semiclassical calculation of cross sections
and rate constants for vibrational deactivation of
HD (j; = 1) colliding with 4He. — Chem. Phys.
Letters 75 254-259.
- 1980; Semiclassical calculation of the rate constant
for the process = 1) + = 0) —»
2N2(^ = 0) + 2330.7 cm-1 at low temperatures. -
Chem. Phys. Letters 76 178-182.
Capitelli, M., Gorse, C. and Billing, G. D., 1980; VV
pumping up in non-equilibrium nitrogen; Effects
on the dissociation rate. — Chem. Phys. 52
299-304.
Christoffersen, Jørgen, 1980; Kinetics of dissolution
of calcium hydroxyapatite. III. Nucleation-controlled
dissolution of a polydisperse sample of crystals.
- J. Crystal Growth 49 29-44.
Hunding, Axel and Billing, Gert Due, 1980; Secondary
bifurcations in spherical reaction-diffusion
systems. - Chem. Phys. 45 359-369.
- 1980; Dissipative structures in reaction-diffusion
systems; Numerical determination of bifurcations
in the sphere. - J. Chem. Phys. 72 5241-5248.
- 1980; Spatial dissipative structures in three dimensions.
- Ber. Bunsenges. Phys. Chem. 84 409.
Jakobsen, P. and Treppendahl, S., 1980; "C and 'H
NMR investigation of the structure of jV'-sulphonyl-
A^alkylideneformamidrazones. - Org. Magn.
Res. 14 133-137.
- and Treppendahl, S., 1980; The synthesis of Nalkylidene-
A^'-sulfonylformamidrazones. - Acta
Chem. Scand. B34 233-234.
- and Treppendahl, S., 1980; On the structure of Nsulphonylformamidines.
- Tetrahedron 36.
Nielsen, Arne Erik, 1980; Kinetics of crystal growth
during precipitation of a binary electrolyte. -
Proc. 7th Symp. Industrial Crystallization, Ed. E.
J. dejong, North-Holland, Amsterdam.
- 1980; Transport control in crystal growth from
solution. - Croatica Chemica Acta 53 255-279.
Poulsen, Lise Lotte and Billing, Gert Due, 1980; Vibrational
deactivation of DF. — Chem. Phys. 46
287-296.
- and Billing, Gert D., 1980; A classical trajectory
study of the fate of vibrational energy released in
HF. - Chem. Phys. 53 389-401.
Prasad, S. D. and Toxvaerd, S., 1980; Density distribution
in a fluid monolayer at a solid surface. - J.
Chem. Phys. 72 1689-1693.
Toxvaerd, Søren, 1980; Phase transition in a twodimensional
system. - Phys. Rev. Letters 44
1002-1004.
- 1980; Melting of a monolayer in an external field.
- J. Chem. Phys. 72 3640-3645.
Treppendahl, Svend and Jakobsen, Palle, 1980; Isolation
ofa- and (3-peltatin and podophyllotoxin by
liquid chromatography and analysis by high-performance
liquid chromatography. - J. Chromatography
189 276-278.
- and Jakobsen, Palle, 1980; Aryl-2-oxo-3-bornyltriazenes
and aryldiazo-2-oxo-3-bornylureas. Rearrangement
and ring closure. — Acta Chem. Scand.
B34 303-304.
Institutter 161
- and Jakobsen, Palle, 1980: Structure and decomposition
of aryldiazoureas. - Acta Chem. Scand.
B34 69-70.
Gaster:
M. Cacciatore, Universitå di Bari, Italien (1/6-1/9).
Rejser:
G. D. Billing: Workshop on intermolecular potentials,
Orsay, Frankrig (21/6-31/7).
Arne E. Nielsen
5. Psykokemisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2/2 sekretærer og 3/2 fondslønnede
laboranter.
Forskningsvirksomhed:
Emnet for instituttets forskning er de biologiske aspekter
ved psykiske lidelser. I overensstemmelse hermed er
instituttet placeret på Rigshospitalets psykiatriske
afdeling.
De enkelte projekter på instituttet består typisk af
grundforskning inden for et neurokemisk eller psykofarmakologisk
område; dog således at oplægget til en
undersøgelse ofte er inspireret af en klinisk problemstilling.
I de tilfælde, hvor det er muligt, bliver de
opnåede resultater af metodologisk eller teoretisk
art, derefter søgt anvendt i kliniske undersøgelser.
Således har adskillige års studier af hjerneproteiner
hos forsøgsdyr ført til udvikling af analysemetoder,
der har været værdifulde i forbindelse med undersøgelser
af spinalvæske og andre biologiske væsker.
I forbindelse med lithiumbehandling har der ligeledes
været udført undersøgelser på forsøgsdyr, som
det senere har været muligt at anvende ved udforskning
af de virkninger og især bivirkninger, som ses
hos lithiumbehandlede manisk-melankolske patienter.
Senest er det f.eks. vist hos rotter, at nyreskader
især ses, når blodets lithium-koncentration aldrig i
døgnets løb når at falde ned til en tilstrækkelig lav
værdi. Dette kunne tyde på, at visse nødvendige regenerationsprocesser
kun kan finde sted i perioder
med lave lithiumkoncentrationer. Foreløbige undersøgelser
tyder på, at størrelsen af den lithiuminducerede
polyuri også hos patienter er positivt korrelleret
til de laveste serum-lithium værdier, der opnås i døgnets
løb, og ikke til de højeste.
I en undersøgelse af aminosyretransport i røde
blodlegemer er adskillige systemer blevet beskrevet
og karakteriseret. Også her er resultaterne blevet udnyttet
til en undersøgelse af tryptophan- og leucintransport
i erythrocyter fra manisk-melankolske patienter,
og der er fundet en sammenhæng mellem
optagelsen af disse to aminosyrer hos patienter, men
ikke hos kontrolpersoner.
Senest er påbegyndt en undersøgelse af visse antidepressive
farmakas binding til hjernecellemembraner
fra rotter. Denne binding karakteriseres ved bindingskinetiske
analyser, hvorved affiniteten mellem
farmaka og bindingssted, samt antallet af bindingssteder
kan bestemmes. Da den samme type af binding
kan observeres både på hjernecelle- og på
thrombocytmembraner, har det været muligt at udvide
undersøgelsen til at omfatte thrombocytter fra
patienter og kontrolpersoner.
A. Undersøgelse af hjemespecifikke proteiner (Ole Steen
Jørgensen)
Arbejdet med det neuronale D2-protein er blevet
fortsat. Det er fundet, at D2-proteinet udgør op til
2% af proteinerne i den voksne forhjerne hos rotter.
Under ontogenesen hos rotter viser det sig, at den
perinatale form af D2-proteinet når to maxima i
hjernen på tidspunkter, der svarer til perioder med
neuronal migration og synapsedannelse. I modsætning
til det sialinsyrekoblede perinatale D2-protein,
afspejler den desialerede voksne form formentlig
koncentrationen af synapsen, hvis maximum ligger
senere i rottens udvikling. I hjernen fra Axolotl, en
mexikansk salamander, er der fundet et antigent molekyle,
der krydsreagerer med rotte D2-antistof, og
som udviser samme udviklingsforløb. Koncentrationen
af dette antigen stiger under neuronal differentiering.
D2-proteinet kan således være involveret i
interneuronal kontakt hos amfibier og hos rotter
samt hos mennesket.
B. Aminosyretransport i erythrocytter. (Råben Rosenberg,
Ole J. Rafaelsen).
Adskillige aminosyretransport-mekanismer er blevet
karakteriseret, således et system for leucin, phenylalanin,
valin og methionin, et andet for tryptophan, et
tredie for lysin og arginin, et fjerde for alanin og
cystein og et femte for glycin. I 1980 er især blevet
arbejdet med en undersøgelse af de natriumafhængige
transportsystemer for alanin/cystein og glycin
med henblik på at bestemme substralt specificitet,
kinetik, stereospecificitet og transporthæmning.
En klinisk undersøgelse af tryptophan- og leucintransporten
i erythrocytter omfattede 85 manisk-melankolske
patienter, hvoraf 18 var deprimerede,
mens 67 var i neutral fase. 36 var bipolære og 31
unipolære. Sammenlignet med kontrolpersoner ud162
Universitetets årbog 1980
viste patienterne normale transportforhold for de
undersøgte aminosyrer. Dog var der hos patienterne
en sammenhæng mellem optagelsen af tryptophan
og leucin, som manglede hos kontrolpersonerne. Det
er endnu uafklaret, om denne forskel skyldes behandlingen
med psykofarmaka, eller om den er udtryk
for en forskel i membranegenskaber.
C. Neuroendokrinologiske undersøgelser af manio-depressive
patienter (Henrik Dam, Erling T. Mellerup, Ole J.
Rafaelsen)
I stigende omfang bruges dexamethasonsuppressions-
testen til at udskille de psykiatriske patienter,
der ikke kan supprimere deres kortisolsekretion, idet
visse psykiatere anser disse patienter for at være en
subgruppe af endogent deprimerede patienter. Andre
mener imidlertid ikke, at en manglende suppression
er specifik for endogen depression. Det er endvidere
fundet, at stigningen i TSH efter indgift af TRH
er nedsat hos deprimerede patienter, samt at et fortsat
lav TSH respons på TRH efter klinisk bedring,
er indikation på et snarligt recidiv af sygdommen.
På denne baggrund udføres dexamethasonsuppressions
test og TRH stimulations test på de samme
patienter både i syg fase og efter remission.
D. Binding af antidepressive farmaka til nervecellemembraner
og thrombocytter. (Erling T. Mellerup, Per Plenge,
Råben Rosenberg)
De såkaldte tricykliske antidepressiva (f.eks. imipramin)
bindes til adskillige receptorer, som serotonin-,
histamin-, acetylcholin- og alfaadrenerge receptorer.
Herudover bindes imipramin også til specifikke, højalTinitets
bindingssteder i hjerne og thrombocytter.
Ved hjælp af bindingskinetiske analyser kan imipramins
alTinitet for bindingsstedet samt antallet af bindingssteder
beregnes.
I dyreforsøg undersøges, hvordan disse parametre
i nervecellemembraner påvirkes af forskellige former
for psykotrop behandling. I kliniske undersøgelser
måle5 antallet af imipramin bindingssteder på
thrombocytter fra forskellige patientgrupper og kontrolpersoner.
Foreløbige resultater tyder på, at ubehandlede,
endogent deprimerede patienter har et
forhøjet antal bindingssteder for imipramin.
Publikationer:
Bech, P., Gram, L. F., Reisby, N. & Rafaelsen, C).
J., 1980: The WHO depression scale. Relationship
to the Newcastle scale. - Acta psychiat.
scand. 62, 140-153.
- & Rafaelsen, O. J., 1980; The use of rating scales
exemplified by a comparison of the Hamilton and
the Bech-Rafaelsen melancholia scale. - Acta psychiat.
scand. 62, suppl. 285, 128-132.
- Shapiro, R. W., Sihm, F., Nielsen, B.-M., Sørensen,
B. & Rafaelsen, O. J., 1980: Personality in
unipolar and bipolar manic-melancholic patients.
- Acta psychiat. scand. 62, 245-257.
Bock, E., Yavin, Z , Jørgensen, O. S. & Yavin, E.,
1980: Nervous systemspecific proteins in developing
rat cerebral cells in culture. -J. Neurochem.
35, 1297-1302.
Bolwig, T. G. & Jørgensen, O. S., 1980: Synaptic
proteins after electroconvulsive stimulation: Reversibility
and regional differences in the brain. -
Acta psychiat. scand. 62, 486-493.
Ghristensen, N. )., Vestergaard, P., Sørensen, T. &
Rafaelsen, O. J., 1980: Gerebrospinal fluid adrenaline
and noradrenaline in depressed patients. -
Acta psychiat. scand. 1980, 61, 178-182.
Gershon, E. S., Mendlewics, J., Gastpar, M., Bech,
P., Goldin, L. R., Kielholz, P., Rafaelsen, O.
Vartanian, F. & Biinney, W. E., 1980: A collaborative
study of genetic linkage of bipolar manicdepressive
illness and red/green colorblindness. -
Acta psychiat. scand. 1980, 6!, 319-338.
Hemmingsen, R., Hertz, M. & Bolwig, T. G., 1980:
Integrity of blood-brain barrier during ethanol intoxication
and withdrawal in the rat: normal glucose
transfer and permeability to Na+ and GI .
Stroke, II, 141-144.
- & Jørgensen, O. S., 1980: Specific brain proteins
during severe ethanol intoxication and withdrawal
in the rat. - Psychiatry Research, 1980, 3,
l - l l .
Jørgensen, O. S., 1980: Rat brain antigen concentration
measured by l4C-labeled immunoprecipitates.-
J. Immunol. Meth. J9, 121-125.
- Delouvée, A., Thiery, J.-P., Edelman, G. M.,
1980: The nervous system specific protein D2 involved
in adhesion among neurites from cultured
rat ganglia. - FEBS Lett. HI, 39-42.
- Dwyer, B. & Wasterlain, G. G., 1980: Synaptic
proteins after electroconvulsive seizures in immature
rats. — J. Neurochem. 35, 1235-1257.
- Hemmingsen, R., Kramp. P. & Rafaelsen, O. J.,
1980: Blood-brain barrier selectivity and synaptic
turnover during delirium tremens and related clinical
states. - Acta psychiat. scand. 1980, 61,
356-364.
- & Møller, M., 1980: Immunocytochemical demonstration
of the D2 protein in the presynaptic
complex. - Brain Research 1980, 194, 419-429.
Koliaskina, G., Tsutsulkovskaya, M., Domashneva,
F, Maznina, T., Kielholz, P., Gastpar, M., Bunney,
W., Rafaelsen, O. ]., Heltberg, J., Goppen,
A., Hippius, H., Hoercherl, B. & Vartanian, F.,
1980: Antithymic immune factor in schizophrenia.
A World Health Organization study. Neuropsvchobiology
6. 349-355.
Institutter 163
Mellerup, E. T., Bech, P., Sørensen, T., Fuglsang-
Frederiksen, A. & Rafaelsen, O. J., 1980: Calcium
and electroconvulsive therapy of depressed patients.
- Biol. Psychiat. 14, 711—714.
Mouritzen, A. D., Hertz, M. & Bolwig, T. G., 1980:
The number of hippocampal neurons in rats after
electrically-induced generalized seizures. — Brain
Research, 193, 268-272.
Pedersen, S. A., Gannik, D., Herman, N., Rosenberg,
R. & Wulff, H. R., 1980: — Medicinsk videnskabsteori.
Ugeskr. Læg. 142, 114—118.
Rafaelsen, O.J., 1980: Biology of manic-melancholic
disorders. - Med. J. Aust. I, 637-643.
- 1980: The teaching of psychopharmacoiogy. - In:
van Praag, H., Lader, M. H., Rafaelsen, O. J. &
Sachar, E. J. eds. Handbook of biological psychiatry.
Part I: Disciplines relevant to biological psychiatry.
Marcel Dekker, New York I, 359-365.
- 1980: Manio-depressive tilstande. Definitioner. I:
Weiner, J., Reisby, N., Lunn, V., Rafaelsen, O. J.
& Schulsinger, F. eds. Psykiatri, F.A.D.L. København
pp. 388-416. '
- 1980: Psykokemi. Biologisk psykiatri. I: Weiner,
J., Reisby, N., Lunn, V., Rafaelsen, O. J. &
Schulsinger, F. eds. Psykiatri, F.A.D.L. København
pp. 196-206.
Rosenberg, R. Stofmisbrug. I: Weiner, J., 1980: Reisby,
N., Lunn, V., Rafaelsen, O. J. & Schulsinger,
F. eds. Psykiatri. - F.A.D.L. København, pp.
325-51.
- Reisby, N., Isagar, T. & Jensen, O. N., 1980: Forskerkursus
i psykiatri. — Ugeskr. Læg. 142,
2160-2162.
- Young, J. D. & Ellory, C. L., 1980: L-Tryptophan
transport in human red blood cells. - Biochim.
Biophys. Acta 598, 375-384.
Gæster:
Dr. Sung Kil Min, Department of Psychiatry, College
of Medicine, Younsei University, Korea. (2
måneder).
Dr. Karel Hynek, Psychiatrricka klinika, Praha 2,
Ke Karlovu 11, Praha, Czekoslovakiet. (1
måned).
Dr. Ivana Timotijevic, Institute for Mental Health,
Beograd, Yugoslavia. (1 måned).
Dr. Zoran Stankovic, Institute for Mental Health,
Beograd, Yugoslavia. (1 måned).
Rejser:
Professor Ole J. Rafaelsen: Koordinator og foredragsholder
ved WHO's seminar i psykofarmakologi,
27. oktober - 08. november 1980, Shanghai,
Kina.
Ole J. Rafaelsen
Patologi
1. Neuropatologisk institut
Stab:
I direktør, 2 lektorer, I ubesat adjunkt/lektor-stilling,
1 ekstern lektor. 7 histolaboranter (herunder 4
aflønnet af Rigshospitalet) og I'/i sekretær (herunder
1 aflønnet af Rigshospitalet). Staldpersonale fælles
med Patologisk-Anatomisk Institut.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk
neuropatologisk forskning.
Følgende projekter er udført eller under gennemførelse:
a) Ultrastrukturel undersøgelse af gliaceller og hjernekar
ved portosystemisk og hyperammoniæmisk
encefalopati,
b) Kvantitative morfologiske undersøgelser ved
komplet cerebral iskæmi hos rotter,
c) Kvantitative ultrastrukturelle (stereologiske) undersøgelser
af regioner med selektivt neurontab
efter cerebral iskæmi,
d) Undersøgelser af det regionale neurontab og glukoseforbrug
hos rotter med kainsyre-induceret
beskadigelse af det limbiske system,
e) Autoradiografiske undersøgelser af rottehjernens
regionale glukoseomsætning og blodgennemstrømning,
0 Sammenlignende kvantitative morfologiske undersøgelser
af hjernekapillærerne og den regionale
blodgennemstrømning bestemt autoradiografisk
med jodantipyrin,
g) Ultrastrukturel undersøgelse af hypofysesvulster
med henblik på elektronmikroskopiske forandringers
betydning for behandling og prognose,
h) Kvantitative undersøgelser over intrakranielle
svulsters morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse,
i) Undersøgelse af adenylatcyclaseaktiviteten i forskellige
hjerneregioner i humane hjerner.
Ad a) Resultaterne af de hidtidige morfometriske
undersøgelser af gliacellerne og endotelcellernes ultrastruktur
samt blodhjernebarrierens permeabilitet
for horseradish peroxidase ved portosystemisk og
hyperammoniæmisk encefalopati er sammenfattet i
et disputatsarbejde. I samarbejde med Neuropathological
Laboratory, NINCDS, Bethesda, Maryland,
søger vi nærmere at klarlægge hjernens ultrastrukturelle
forandringer ved disse tilstande, blandt andet
ved hjælp af immunhistokemiske undersøgelser på
elektron-mikroskopisk niveau.
164 Universitetets årbog 1980
Ad b) Kvantitative morfologiske undersøgelser over
den præ- og postiskæmiske glukosekoncentrations
betydning for nervecelletabet efter 10 minutters
komplet cerebral iskæmi er afsluttet (sammen med
E. Siemkowicz). Det viste sig, at ved hyperglykæmi
induceret inden iskæmien aggraveredes hjerneskaden
men at denne kunne mindskes betydeligt ved at
sænke blodglukosekoncentrationen lige efter iskæmien
ved hjælp af insulin. Præiskæmisk hypoglykæmi
forværrede også den kliniske tilstand og fremkaldte
småinfarkter i hjernestamme og cerebellum, mens
det selektive neurontab i visse regioner (hippocampus,
Purkinjecellelaget) formindskedes.
Det har vist sig, at kvantitering af nervecelleudfaldet
i de mest følsomme regioner, hippocampus CA-1
og Purkinjecellelaget giver en meget reproducerbar
og følsom parameter for hjernebeskadigelsen. Undersøgelserne
fortsætter med sådanne bestemmelser
af effekten af endogene metaboliske depressorer indgivet
efter iskæmi.
Kvantitative autoradiografiske studier har vist
højt cerebralt glukoseforbrug og blodgennemstrømning
lige efter iskæmien i de vulnerable regioner i
forhold til resten af hjernen. En time efter iskæmien
har hjernen generelt et meget lavt glukoseforbrug og
blodgennemstrømning, mens forholdene 3-4 timer
efter iskæmien nærmest er normaliserede. Undersøgelser
over betydningen af disse ændringer fortsætter.
Ad c) På forskellige tidspunkter under og efter 10
minutters komplet cerebral iskæmi hos rotter foretages
præparation af væv med henblik på en kvantitering
af ultrastrukturelle forandringer.
Der er i pilotforsøg fundet astrocytødem i de vulnerable
regioner samt ændringer af dendritterminalernes
form og vesikelindhold. Det er hensigten nærmere
at klarlægge, hvornår astrocytødemet og dendritforandringerne
finder sted for at afgøre, hvilken
betydning disse har i forhold til de metaboliske forandringer
efter iskæmien. Endvidere vil vi undersøge,
om der er ændringer af alle dendritterminaler i
de vulnerable regioner, eller om der kun er ændringer
af visse typer, hvilket den selektive regionale vulnerabilitet
kunne give mistanke om.
Ad d) Hos voksne rotter inducerer en enkelt subkutan
injektion af kainsyre (en glutamat-analog) et
krampesyndrom som begynder med stirren, mundbevægelser,
hovednik og »wet-dog« rystelser og som
fortsætter i et fuldt udviklet »limbisk« krampeanfald
af op til flere timers varighed. Ved undersøgelse af
hjernen fandt vi udfald af nerveceller i amygdala,
pyriform og entorhinal cortex, hippocampus, adskillige
thalamiske kerner og i septum. I alle disse regioner
påvistes under krampeanfaldet et stærkt forhøjet
glukoseforbrug ved hjælp af den autoradiografiske
metode. Ved indgift af forskellige antiepileptika og
generelle metaboliske depressorer vil vi undersøge, i
hvilken grad og i hvilke regioner nervecelletabet kan
forhindres.
Ad e) 1 samarbejde med Laboratory of Cerebral Metabolism,
NIH, Bethesda, Maryland, er udviklet en
metode til samtidig autoradiografisk bestemmelse af
blodgennemstrømning og glukoseforbrug. Som tracere
anvendes '+C-jodantipyrin og 'H-deoxyglukose.
I samarbejde med L. Sokoloff og G. Crosby undersøges
virkningen af kronisk barbituratindgift og
af barbituratabstinens på rottehjernens regionale
glukoseforbrug. 1 lighed med forholdene ved alkoholabstinens
optræder der pletvise (»søjler«) ændringer
af glukoseomsætningen i cortex cerebri og
cerebelli. Både for alkohol- og barbituratinduceret
abstinens er det hensigten at undersøge om den
noradrenerge transmission er involveret i disse ændringer.
Ad 0 De sammenlignende kvantitative morfologiske
undersøgelser af hjernekapillærernes tæthed og diameter
og den regionale blodgennemstrømning fortsætter.
Ad g) I samarbejde med Susanne Holck, Rigshospitalets
afdeling for patologi, undersøges ultrastrukturen
af hypofysesvulster fortsat. Det har vist sig, at en
række organeller giver bedre oplysninger om tumorernes
aktivitet end granulas størrelse.
Ad h) Vi har fortsat vore kvantitative undersøgelser
over intrakranielle tumorers morfologi ved hjælp af
instituttets elektroniske billedanalysator. Arbejdet
vedrørende gliatumorernes kernestørrelser er afsluttet.
Ad i) 1 samarbejde med A. Geisler og R. Klysner,
Farmakologisk Institut, fortsættes undersøgelserne
over adenylatcyclaseaktiviteten i forskellige hjerneregioner
på normalt humant materiale.
Publikationer:
Brandt, N. J., L. Terenius, B. Brock Jacobsen & L.
Klinken, 1980: Hyper-endorphin syndrome in
necrotizing encephalomyelopathy. - International
symposium on inborn errors of metabolism in humans,
september 2-5, 1980, Interlaken, Schweiz.
- L. Terenius, B. Brock Jacobsen, L. Klinken, A.
Nordius, Sv. Brandt, K. Blegvad & M. Yssing,
1980: Hyper-endorphin syndrome in a child with
necrotizing encephalomyelopathy. - New Engl.
Journ. Med. 303, 914-916.
Diemer, N. H. & E. Siemkowicz, 1980: Increased 2-
deoxyglucose uptake in hippocampus, globus palInstitutter
165
lidus and substantia nigra after cerebral ischemia.
- Acta neurol. scandinav. 61, 56—63.
- & E. Siemkowicz, 1980; Regional glucose metabolism
and nerve cell damage after cerebral ischemia
in normo- and hypoglycemic rats. - Circulatory
and Developmental Aspects of Brain Metabolism,
23—32.
- & E. Siemkowicz, 1980: Astrocyte and blood
brain barrier changes in experimental ischemia. -
2nd Beaune conference on acute cerebrovascular
diseases, Beaune 27-28 oktober.
- K. E. Sørensen & E Divac, 1980: Effects of kainic
acid, N-methyl-d-aspartate and glutamic and
diethyl ester on uptake of 2-deoxyglucose in the
rat brain. - Neuroscience letters 4, 149.
Di vac, E & N. H. Diemer, 1980: Prefrontal system
in the rat visualized by means of labeled deoxyglucose
- further evidence for functional heterogeneity
of the neostriatum. — J. Comp. Neurol. 190,
1-13.
Eaursen, H., 1980; The mitochondrial content of endothelial
cells and the basement membrane thickness
of rat brain capillaries after portocaval anastomosis.
- Neuropath. appl. Neurobiol. 6,
375-386.
- & N. H. Diemer, 1980; Morphometry of astrocyte
and oligodendrocyte ultrastructure after portocaval
anastomosis in the rat. - Acta Neuropathol
(Berl) 51, 65-70.
- & N. H. Diemer, 1980: Capillary size, density and
ultrastructure in brain of rats with urease-induced
hyperamonaemia. - Acta neurol. scandinav. 62,
103-115.
Petterson, B., E. Pleidrup, J. Willadsen & H.
Eaursen, 1980; Har ældre patienter gavn af indlæggelse
på psykiatrisk afdeling? — Ugeskr. Eæg.
142, 3412-3415.
Gasler:
Dr. Walid Al-Rawi, Hospital for Neurosurgery,
Baghdad, Iraq.
Rejser:
Eektor Nils Henrik Diemer har været på studieophold
i 3 måneder på Eaboratory of Cerebral Metabolism,
N1H, Bethesda, Maryland.
Eektor Henning Eaursen har opholdt sig på
Neuropathological Eaboratory, NINCDS, Bethesda,
Maryland, fra 1/8 1980 på et et-årigt studieophold
(under orlov).
L. Klinken
2. Øjenpatologisk institut
Stab:
1 professor, 2 lektorer (heraf 1 stilling indefrosset fra
1.5.80) 5 T A P. (heraf 1 beklageligvis bortfaldet fra
1.1.81).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter er i det sidste år i
endnu højere grad end før fokuseret på undersøgelser
af værdien og mulige bivirkninger af fjernelse af
øjet (enucleation) for malignt intraokulært melanom
(pigmenteret kræftsvulst i øjet). Fra særdeles kompetent
side i USA (E. E. Zimmerman og medarbejdere,
Armed Forces Institute of Pathology, Washington
D. C.) har der i de sidste par år været rejst
alvorlig tvivl om den gavnlige effekt af enucleation
ved disse øjensvulster. Støttet af statistik er det postuleret,
at fjernelse af øjet kan medføre risiko for
spredning af svulsten. Efter møde i Dansk Oftalmologisk
Selskab, januar 1980 blev det pålagt Øjenpatologisk
instituts medarbejdere at koordinere diagnostikken
af alle danske tilfælde i nogle år. Kontrollerede
forsøg med enucleation af hverandet øje blev
derimod ikke anset for at være etisk. Vi har udarbejdet
et diagnostisk program, som alle øjenafdelinger i
Danmark nu følger. I det omfang det ønskes, bliver
patienterne undersøgt på vor oftalmologiske tumorstation.
Foreløbig har vi ikke fundet anledning til at
ændre vor holdning, der i flere år har været ret konservativ,
men vi tilråder den såkaldte »no-touch-teknik
« både for øjenundersøgelser og evt. enucleation i
svulstsuspekte tilfælde.
Instituttets register for intraokulære maligne melanomer
har været komplet siden 1942, og fra 1980
vil alle tilfælde blive registreret på EDB.
S. Ry Andersen og O. A. Jensen har både i Dansk
Oftalmologisk Selskab og på et møde i Eund for
sydsvenske oftalmologer fremført forskellige synspunkter
i den verdensomspændende diskussion om
dette problem, herunder vor holdning.
De kliniske og elektronmikroskopiske undersøgelser
af en række øjensygdomme fortsætter dels af en
særlig form for »grå stær« under forreste linsekapsel
(A. Bruun Eaursen og O. A. Jensen), dels studier af
kobberophobningen i celler og på celleoverflader hos
patienter med Menkes sygdom (Nina Horn og O. A.
Jensen), dels studier af belægninger på bløde kontaktlinser
efter længere tids brug og af tårefilmens
indflydelse på disse belægninger (V. Dreyer, O. A.
Jensen og J. U. Prause) og dels studier af overlladen
af melanomkræftsvulstceller efter nedbrydning af
cellerne med enzymer og nedbrysning (O. A, Jensen
og J. U. Prause.)
Tåreundersøgelser hos patienter med systemiske
166 Universitetets årbog 1980
bindevævssygdomme, specielt Sjogrens syndrom og
rheumatoid arthritis (ledegigt) hos børn med studier
af enzymer, enzymnedbrydende faktorer og immunoglobuliner
udføres af J. U. Prause i samarbejde
med en række medarbejdere.
Histopatologiske undersøgelser af øjenmisdannelser
hos fostre og spædbørn udføres af S. Ry Andersen
i samarbejde med en række forskere fra forskellige
specialer.
Fortsatte histopatologiske undersøgelser af en
række nethindesvulster (intraokulære, epitheliale
svulster og cyster) udføres af S. Ry Andersen.
Øjenundersøgelser hos 500-år-gamle grønlandske
mumier og ved et 2600-år-gammelt mosefund udføres
af S. Ry Andersen i samarbejde med forskellige
medarbejdere.
Publikationer:
Andersen, S. Ry, 1980: Medulloepithelioma (Diktyoma).
- I: Fraunfelder, F. T., Roy, F. H., eds.
Current ocular therapy. Philadelphia: W. B.
Saunders, 240.
Frost-Larsen, K., Isager, FL, Manthorpe, R. &
Prause, J. U., 1980: Sjogren's syndrome. — Ann.
Ophthalmol. 12: 836-846.
Horn, Nina & Jensen, O. A., 1980: Menkes Syndrome:
Subcellular distribution of copper determined
by an ultrastructural histochemical technique. -
Ultrastructural Pathology I: 237-242.
Jensen, C). A., 1979: DNA »lakes« in a malignant
choroidal melanoma. - Ophthalmologica (Basel)
179: 348-353,
- 1980: Melanomas of the choroid. 1: Electron microscopy
in human medicine. - Ed. J. V.Johannessen.
Vol. 6, chapter 9, 346-368. McGraw-Hill International
Book Co., New York.
- & Laursen, A. B., 1980: Human senile cataract.
Light- and electron-microscopic studies of the
morphology of the anterior lens structures, with
special reference to anterior capsular/subcapsular
opacity. - Acta ophthal. 58: 481-496.
- & Prause, J. U., 1980: Frozen resin-cracking, drycracking
and enzyme-digestion methods in SEM
as applied to ocular tissues. - Albrecht v.Graefes
Arch. klin. exp. Ophthal. 212: 207-216.
Laursen, A. B., Klauber, A. & Jensen, O. A., 1980:
Human senile cataract and Na-K ATP'ase activity
in the anterior lens structures with special reference
ot anterior capsular/subcapsular opacity. -
Acta ophthal. 58: 496-506.
Lillquist, K.., Warburg, M., Andersen, S. Ry & Hågerstrand,
L, 1980: Coloboma of the iris, ciliary
body and choroid in an infant with oesophagotracheal
fistula and congenital heart defects. An
unknown malformation complex. - Acta Pædiatr.
Scand. 69: 427-430.
Manthorpe, R., Frost-Larsen, K., Isager, H &
Prause, J. U., 1980: Sjogren's syndrome treated
with bromhexine, a reassessment. - Brit. Med. J.
281: 1216-1217.
Marner, K., 1980: »Snake-like« appearance of nuclear
chromatin in conjunctival epithelial cells
from patients with keratoconjunctivitis sicca. -
Acta ophthal. 58: 849-853.
Nørby, S., Jensen, O. A. & Schwartz, M., 1980.
Retinal and cerebellar changes in early fetal Sandhoff
disease {GM2-gangliosidosis type 2). - Metabolic
& pediat. Ophthal. 4: 115—119.
Prause, J. U. & Jensen, O. A., 1980: Scanning electron
microscopy of frozen-cracked, dry-cracked
and enzyme-digested tissue of human malignant
choroidal melanomas. - Albrecht v. Graefes Arch.
klin. exp. Ophthal. 212: 217-225.
- & Jensen, O. A., 1980: Scanning electron microscopy
of frozen-cracked, dry-cracked and enzymedigested
retinal tissue of a monkey (Cercopithecus
Aethiops) and of man. - Albrecht v. Graefes Arch.
klin. exp. Ophthal. 212: 261—270.
- & Jensen, O. A., 1980: PAS-positive polymorphonuclear
leucocytes in corneal ulcers. — Acta ophthal.
58: 556-566.
Rasmussen, B. Bruun & Ghristensen, N., 1980: Teratogenic
elTect of maternal alcohol consumption
on the mouse fetus. - Acta path. microbiol. scand.
Sect. A. 88: 285-289.
Vangsted, P., 1980: Galactosaemia with cataract
and persistent hyaloid artery. A clinicopathological
case report. - Acta ophthal. 58: 812-818.
Warburg, M., Mikkelsen, M., Andersen, S. Ry, Geertinger,
P., Larsen, H. W., Vestermark, S. &
Parving, A., 1980: Aniridia and interstitial deletion
of the short arm of chromosome 11. — Metabolic
& Pediatric Ophthal. 4: 97-102.
5. Ry Andersen, O. A. Jensen
3. Patologisk-anatomisk institut
Stab:
2 professorer, 8 lektorer, 2 kliniske assistenter, I kandidatstipendiat,
8 kliniske lektorer, 2 fondslønnede
forskningsstipendiater, I scholarstipendiat, 21 TAP i
hel- og deltidsstillinger, 7 fondslønnede laboranter, I
fotografelev og I laborantelev.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet omfatter hovedsageligt
kræftforskning, immunologisk forskning, undersøgelser
af nyresygdomme samt ultrastrukturelle undersøgelser.
Institutter 167
Kræftforskningen omfatter dels eksperimentelle undersøgelser
og dels kliniske undersøgelser. Den eksperimentelle
kræftforskning, der er den mest omfattende,
kan deles op i tre områder.
For det første undersøges proteinnedbrydende enzymers
betydning for kræftcellers evne til at vokse
ind i og nedbryde omliggende væv. Disse undersøgelser,
der foretages i samarbejde med en række inden-
og udenlandske forskere, omfatter biokemisk
karakterisering af enzymerne, lokalisationsundersøgelser
og undersøgelser af deres syntese i kræftceller.
For det andet undersøges elTekten af stråle-, hormon-
og kemoterapeutisk behandling på humane
kræftsvulster, der er transplanteret til nøgne mus, på
hvilke kræftsvulster kan gro som følge af disse mus'
inkompetente immunapparat. Endvidere undersøges
mekanismerne for kræftsvulsters resistens imod
visse kemoterapeutica. Der gennemføres desuden
kliniske studier af stråleinduceret cancer.
For det tredie foretages morfologiske og immunhistokemiske
undersøgelser af blommesæktumorer fra
mennesker og dyr med henblik på belysning af hæmatopoiese
og dannelse af basalmembranmateriale.
Resultaterne af disse undersøgelser kan anvendes direkte
i tumordiagnostikken og som vejledning ved
behandlingen af blommesæktumorer. Disse undersøgelser
foretages i samarbejde med inden- og udenlandske
forskere.
Den kliniske kræftforskning omfatter hovedsageligt
studier af brystkræft. Med henblik på bedre at
kunne vurdere prognosen for kræftgruppen sarkomer
i brystet foretages en klassifikation af et større
antal tilfælde. Endvidere foretages en malignitetsgradering
af kræftgruppen carcinomer i brystet baseret
på en 20 års observationstid.
Den immunologiske forskning koncentrerer sig om
den arvelige styring af immunologiske reaktioner.
Forsøgene, der udføres på vævskulturer, søger at
klarlægge om de pågældende gener manifesterer sig
under makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner
(antigener). Endvidere undersøges makrofagers
enzymatiske nedbrydning af forskellige antigener.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med indenog
udenlandske forskere.
Den nefropatologiske forskning omfatter eksperimentelle
undersøgelser af forskellige typer af specielle
immunologiske nyrelidelsers årsag, udvikling og behandling.
Årsagsforholdet og udvikling af ernæringsbetinget
nekrotiserende glomerulonefritis undersøges
på grise. Behandlingseffekten af visse medikamina
på en speciel form for glomerulonefritis (halvmåne-
nefritis) undersøges på far. Undersøgelserne foretages
med henblik på at forbedre behandlingen af
den tilsvarende sygdom hos mennesker. Endvidere
undersøges forskellige typer af komplikationer ved
røntgenundersøgelser af organer (spec. nyrer) ved
hjælp af kontraststoffer indsprøjtet i arterien, idet
bl.a. fremmedlegemer, som kan findes i kontrastmidlet,
kan give anledning til obstruktion i karsystemet.
Desuden undersøges hypertone og isotone kontraststoffers
påvirkning af nyrefunktionen. I vurderingen
af, hvorvidt et bestemt celleafsnit i nyren, macula
densa, har en specifik funktion i styringen af saltudskillelsen,
foretages eksperimentelt kvalitative og
kvantitative enzymundersøgelser på nyrevæv fra forsøgsdyr
med ændret saltbalance. Endelig foretages
undersøgelse af udviklingen og morfologien af en
toksisk nyresygdom hos grise forårsaget af skimmelsvampegiften
ochratoxin A. Disse undersøgelser har
komparativ betydning, idet det har vist sig, at ochratoxin
A også forekommer i den humane fødekæde.
Ultrastrukturelle undersøgelser foretages i samarbejde
med eksperimentelt arbejdende patologer og klinikere.
Undersøgelserne omfatter dels ultrastrukturen af
eiliebærende celler fra luftvejene hos patienter med
nedsat eiliefunktion, dels undersøgelser af ledbruskens
udseende i normale og syge led. Endvidere
undersøges urinvejsepithelets optagelse af jodholdige
røntgenkontrastmidler ved hjælp af røntgenanalyse
på elektronmikroskopisk niveau.
Den biologiske funktion af tumorassocierede proteolytiske enzymer
(Lars Skriver, Lars S. Nielsen, Merete Engelhart
og Keld Danø):
Vævsnedbrydning foregår i den normale organisme i
mange tilfælde under medvirken af proteinnedbrydende
enzymer. Nogle af de samme enzymer udskilles
fra mange typer af kræftceller, og meget tyder på,
at enzymerne er af afgørende betydning for kræftcellernes
evne til at vokse ind i og nedbryde det omgivende
sunde væv. Arbejdet ved Tumorbiologisk Laboratorium
har især drejet sig om en afklaring af
disse enzymers biologiske betydning og er foregået i
samarbejde med Edward Reich og Lilly Ossowski,
The Rockefeller University, New York, Eugene
Dowdle og E. L. Wilson, University of Cape Town,
Henning Birkedal-Hansen, University of Alabama,
Jesper Zeuthen, Keld Kaitoft, Jens Vuust og Esper
Boel, Århus Universitet, og P. Whur, The Marie
Curie Memorial Foundation, London.
Det hidtil bedst undersøgte af de tumorassocierede
proteolytiske enzymer er en plasminogen aktivator,
der aktiverer et inaktivt forstadium af et andet
proteolytisk enzym, plasminogen, til det aktive enzym
plasmin, der kan nedbryde de fleste proteinstoffer.
Vi har færdiggjort et arbejde med produktion og
total oprensning af dette enzym i mg mængder fra
dyrkede murine kræftceller og har videreført en biokemisk
karakterisering af enzymet, der blandt andet
har medført den nye opdagelse, at plasminogen aktivatorerne
i kræftcellerne findes som et inaktivt forstadium,
der selv må aktiveres, før det kan udøve sin
virkning. Der er således tale om en såkaldt kaskade12
Årbog 1980
168 Universitetets årbog 1980
reaktion, der giver en kraftig forstærkning af enzymaktiviteterne
og muligheder for regulation samt fejl i
regulationsmekanismerne. Vi har endvidere undersøgt
produktionen af enzymet i et cellefrit system ved
anvendelse af kanin ribosomer og murint messenger-
RNA, ekstraheret fra de enzymproducerende celler,
og fundet, at det her produceres som et molekyle, der
er større end både det aktive enzym og dets proenzvm.
Vi har påbegyndt undersøgelser, hvor vi med
cellefraktioneringsteknikker vil kortlægge, hvor i cellerne
de forskellige former for enzymet findes. Dette
vil kunne bidrage til en forståelse af, hvorfor det
uhæmmet udskilles fra kræftceller.
Vi har færdiggjort et arbejde med udvikling og
karakterisering af kanin-antistoffer mod det murine
plasminogen aktiverende enzym. Vi har herunder
fundet en manglende immunologisk krydsreaktion
med et andet plasminogen aktiverende enzym, der
findes i blodet hos mus. Dette tyder på, at de plasminogen
aktivatorer, der deltager i vævsdestruktion, er
forskellige fra dem, der deltager i nedbrydning af
blodthromber.
Antistofferne mod den murine plasminogen aktivator
er stærke hæmmere af enzymaktiviteten. Vi
har gennemført toxicitetsforsøg og fundet, at det ved
indgift af stærkt oprensede antistoffer er muligt at
hæmme enzymaktiviteten totalt i mus i en periode af
5 dage. Dersom enzymet er nødvendigt for invasiv
vækst, må det antages, at den invasive vækst ved en
sådan behandling kan hæmmes, og vi undersøger,
om dette er tilfældet med transplanterede murine
tumorer.
Det er af stor betydning for forståelsen af enzymernes
funktion at kunne bestemme, hvilke celler i
en tumor der producerer enzymerne. Vi har derfor
fortsat et arbejde med at udvikle metoder til en immunhistokemisk
lokalisation af plasminogen aktivatorer
hos spontane, transplanterede og stråleinducerede
murine tumorer.
Også collagen-nedbrydende enzymer udskilles fra
mange typer af cancerceller. Kvantiteringen af disse
enzymer er vanskelig, og vi har fortsat og færdiggjort
et arbejde med udvikling af en ny og meget følsom
metode til bestemmelse af denne type af enzymer.
Vi har endvidere fortsat et arbejde med kortlægning
af, hvilke proteinnedbrydende enzymer der udskilles
fra dyrkede humane kræftceller, og vi har udviklet
monoklonale antistoffer imod et humant plasminogen
aktiverende enzym med den såkaldte hybridom
teknik. Dette indebærer muligheder for at
overføre de resultater, vi hidtil har laet ved arbejdet
med kræft hos mus, til kræft hos mennesker.
Eksperimentel resistens mod cancer kemoterapeutica (Ellen
Friche Nielsen og Keld Danø):
Udvikling af resistens hos kræftceller mod de medicinske
stoffer, der anvendes i kræftbehandlingen, er
et alvorligt klinisk problem. Vi har tidligere fundet,
at resistens mod en gruppe af antibiotika, anthracycliner,
der spiller en central rolle i den medicinske
kræftbehandling, kunne skyldes, at kræftcellerne aktivt
pumpede disse stoffer ud af cellerne. I samarbejde
med A. Di Marco, Istituto Nazionale per lo Studio
et la Cura dei Tumori, Milano, og Nis 1. Nissen,
Finseninstituttet, har Tumorbiologisk Laboratorium
videreført undersøgelser af virkningen på murine tumorer
af et nyt antibioticum af denne gruppe, 4-0-
methyladriamycin, og fundet, at dette stof også
pumpes ud af resistente celler, og at der derfor optræder
krydsresistens mellem dette stof og andre
stoffer af gruppen.
Effekten af stråle-, kemo- og hormonterapi på heterotransplanteret
humant cancervæv (M. Spang-Thomsen og J.
Visfeldt):
Humane maligne tumorer transplanteres til thymusaplastiske
og dermed immun-inkompetente nude
mus. Transplanterede tumorer, som i dette modelsystem
bevarer deres oprindelige genetiske og histologiske
præg, karakteriseres for så vidt angår makroskopisk
vækst, cellekinetik og histologi, og i samarbejde
med cand. aet. A. Nielsen, Arvebiologisk Institut,
Radiumstationen og radiofysisk afdeling. Finseninstituttet,
anvendes disse parametre som referencer
i stråleterapeutiske eksperimenter. Formålet
med undersøgelserne er at belyse mekanismer, som
bestemmer tumorernes respons over for bestråling,
og som må lægges til grund for rationelle fraktioneringsplaner
i klinisk radioterapi.
På basis af enkeltcelle-deriverede tumorer, som
etableres ved in vitro kloningsteknik og efterfølgende
inokulation på nude mus, undersøges, hvorvidt solide
humane tumorers enkelte celler er homogene,
hvad angår cellekinetik og strålefølsomhed.
I samarbejde med klinisk assistent L. Vindeløv,
Medicinsk Afdelings laboratorium, overlæge, dr.
med. H H. Hansen, Radiumstationen, Finseninstituttet,
klinisk assistent N. Brunner, KAS Herlev, og
klinisk assistent Sv. Aage Engelholm, Rigshospitalet,
udføres komparative studier af kliniske og transplanterede
mamma cancere og anaplastiske lungecarcinomer
samt eksperimentel hormon- og kemoterapi.
Disse tumorer etableres endvidere in vitro med
henblik på resistens- og sensitivitetsundersøgelser.
Endelig foretages klinisk-patologiske studier af
stråleinduceret human cancer.
Blommesæktumorer hos mennesker og dyr (R. Albrechtsen
og U. Wewer):
Basalmembranmaterialet laminin.
Vi har induceret en rotteblommesæktumor, som vi i
3 år har haft som linie i ascites transplantation og
kultur.
Institutter 169
Ved immunpræcipitationsmetoder og efterfølgende
gei-eiektroforese har vi vist, at tumor foruden collagen
IV, danner store mængder af det non-kollagene
basalmembranmateriale laminin. (Dette glycoprotein
er først beskrevet i 1978 hos mus). Vi har i
samarbejde med professor, associate director Erkki
Ruoslahti, La Jolla Cancer Research Foundation,
isoleret rotte-laminin og fremstillet antistoffer (purified)
mod dette. I samarbejde med E. Møller, Anatomisk
Institut C, Københavns Universitet, har vi
lokaliseret laminin ved immunoelektronmikroskopi
af blommesæktumoren og vist, at syntesen sandsynligvis
foregår i det ru endoplasmatiske retikulum
med efterfølgende sekretion extracellulært udenom
golgi-komplekset. Det fremstillede antistof mod rotte-
laminin krydsreagerer med human basalmembranmateriale.
Vi har på denne baggrund kunnet
foretage en række undersøgelser af basalmembraner
i bl.a. humane maligne tumorer, herunder mamma
carcinomer. På nuværende tidspunkt er vi i gang
med en renfremstilling af humant laminin og antistoffer
mod dette.
Teratocarcinogenese
Vi har ved in vivo og in vitro studier fundet holdepunkt
for, at rottens blommesæk på bestemte tidspunkter
under embryogenesen har evne til dannelse
af teratomer og blommesækkarcinomer. 400 organkulturer
fra rotteblommesækvæv på forskellige tidspunkter
af embryogenesen er undersøgt for at belyse
om tumorudvikling skyldes en direkte transformering
af blommesækcellerne eller som en mulig arbejdsteori,
at den kan ske via en gendannelse af germinale
celler i endodermen.
Hæmopoiese
Den første dannelse af erythroblaster i det humane
embryon finder sted i væggen omkring blommesækken
allerede omkring 14. dag i embryogenesen. Enkelte
undersøgelser har peget på, at denne modning
kan ske, ikke som i almindelighed antaget med udgang
fra de mesenkymale celler, men fra de endodermale
celler i blommesækken som stamceller. Vi har
fundet holdepunkt for denne hypotese ved lokalisation
af hæmoglobin A og F i humane blommesække.
Desuden har vi kunnet påvise tilstedeværelse af hæmoglobin
A og F i endodermale celler i germinale
celletumorer med blommesækdilTerentiering. I et videre
projekt søges korrelation mellem forskellige hæmoglobintyper
og deres cellulære lokalisation til endodermen
nøjere belyst med morfologiske, immunhistokemiske
og elektroforetiske metoder i et større
materiale af humane blommesække og blommesæktumorer.
Der tilstræbes desuden isolering af embryonale
hæmoglobiner (Gower I, II, og Portland) med
henblik på senere undersøgelser af humane tumorer
for deres evne til at kunne danne disse hæmoglobintyper.
Mammatumorer (T. Schiødt):
Metastaser til mamma er sjældent forekommende. I
samarbejde med pato-anatomiske institutter i Danmark
er indsamlet 10 tilfælde, som der redegøres for
klinisk-patoanatomisk. Der er observeret 3 forskellige
histo-patologiske manifestationsformer. Manuskriptet
er indsendt til publikation med Maja Nielsen
som hovedforfatter.
Mammasarkomer:
Som led i en større klinisk-patoanatomisk undersøgelse
mikroskoperes uden forhåndskendskab til de
kliniske forhold ca. 100 tilfælde af mammasarkom
(en ondartet bindevævstumor), væsentligst fra cancerregistret.
Klassifikation volder problemer og søges
klarere belyst med henblik på prognosen. Medarbejdere
er Mogens Blichert-Toft og J. P. Hart
Hansen. Arbejdet er ret langt fremskredet.
Malignitetsgradering af mammacaranomer.
På et tidligere olTentliggjort materiale af forskelligt
behandlede mammacarcinomer undersøges nu resultaterne
efter 20 års observationstid. Medarbejdere
er Sigvard Kaae og Helge Johansen.
Retroperiloneal fibrose (bindevævsdannelse bagtil i
bughulen med indvirkning på nyrefunktionen);
Klinisk-patologisk-immunologisk undersøgelse af
ca. 25 tilfælde fra Rigshospitalet. Medarbejder: N.
Iinggaard Pedersen.
Immunologi (O. Werdelin):
Evnen til at udføre et immunforsvar på almindeligt
forekommende antigener er arveligt styret. De pågældende
gener benævnes immunresponsgener, og
er beliggende på samme kromosom og meget nær
ved de gener, der fastlægger individets vævstype.
Mekanismen bag den arvelige styring af immunrespons
søges klarlagt. En rimelig arbejdshypotese er,
at de pågældende gener manifesterer sig under makrofagens
bearbejdelse af fremmede antigener. I løbet
af det sidste år har dette laboratorium fundet
evidens for, at kemisk nært beslægtede antigener
konkurrerer med hinanden om at blive bearbejdet af
en population af makrofager i vævskultur. Dette tyder
på, at makrofagen i sin cellemembran besidder
»bearbejdelsesmolekyler« med en vis specificitet for
antigen. Laboratoriet arbejder videre med disse for12*
170 Universitetets årbog 1980
søg, specielt søges det opklaret, hvilken specificitet
»bearbejdelsesmolekylerne« besidder og om deres
fysiske forbindelse med antigen er reversibel eller
irreversibel.
Sammen med Keld Danø er indledt undersøgelser
af makrofagers enzymatiske nedbrydning af forskellige
antigener i vævskultur. Tekniske problemer med
påvisningen af nedbrydningsprodukter af okseinsulin
søges overvundet.
Nefrologi:
Induktion af immunologisk nyresygdom (P. Faarup, T.
Nørgaard og F. Elling):
Ekstrakapillær glomerulonefritis. En immunologisk
nyresygdom fremkaldes eksperimentelt på får, hvorefter
behandling med immunsuppressive farmaka
kan vurderes ud fra funktionelle, lysmikroskopiske,
elektronmikroskopiske og immunpatologiske undersøgelser
på forskellige stadier af behandlingen. Sådanne
dyreeksperimentelle modelforsøg er af betydning
for den tilsvarende behandling af patienter med
samme sygdom, hvor nyrerne i ubehandlede tilfælde
destrueres totalt. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med professor, dr. med. vet. O. Aalund og
lektor, lic. med. vet. Chr. Friis, Landbohøjskolen.
Eksperimentelle undersøgelser over lithiums nyrebeskadigende
effekt (P. Faarup og T. Nørgaard, i samarbejde med
lektor, dr. pharm. S. Christensen, Universitetets
Farmakologiske Institut):
Ved indgift af lithium til rotter fremkommer funktionelle
og morfologiske forandringer i nyrerne. Graden
af disse forandringer og deres reversibilitet ved seponering
af behandlingen undersøges lysmikroskopisk.
Lithiums eventuelle indvirken på enzymaktiviteten i
nephronet undersøges ved enzymhistokemisk teknik.
Endvidere undersøges muligheden af en synergistisk
virkning af lithium t)g neuroleptica på nyrernes
funktion, struktur og enzymaktivitet. Undersøgelserne
er'af betydning ved vurdering af tilsvarende nyrekomplikationer
hos psykiatriske patienter i lithiumbehandling.
Eksperimentelle undersøgelser over kontrastmidlers udskillelse
i nyrerne (P. Faarup og A. Pilapil, i samarbejde
med overlæge, dr. med. V. Hegediis, Røntgenafdelingen,
Amtssygehuset i Glostrup):
Undersøgelserne foretages på rotter under anvendelse
af isotone sammenlignet med stærkt hypertone
røntgenkontrastmidler til vurdering af de to typer
kontrastmidlers virkning på nyrefunktionen. Undersøgelserne
foretages med samme typer kontrastmidler
som anvendes til mennesker.
Enzymhistokemtske og morfologiske undersøgelser af nefronet
under ændringer i saltbalancen (T. Nørgaard):
Macula densa området i nyrens distale tubulus adskiller
sig morfologisk og enzymhistokemisk fra andre
dele af nefronet. Under ændringer i organismens
saltbalance ser man ændringer i såvel macula densas
morfologi som i disse cellers indhold af visse enzymer
(glucose-6-fosfat dehydrogenase og 6-fosfatgluconat-
dehydrogenase) og parallelt hermed ændringer
i nyrens reninindhold. For at undersøge om macula
densa skulle have en specifik funktion i styringen
af organismens salt- og vandbalance foretages
morfometriske undersøgelser af macula densas ultrastruktur
under salt-load og salt-depletion.
Ochratoxin A-induceret nephropathi hos grise (F. Elling):
Skimmelsvampegiften ochratoxin A fremkommer
som et potent nefrotoxin i byg, der fodret til svin
medfører nyreskader og udgør samtidig et potentielt
farligt toxin for mennesker, der konsumerer svinekød.
I samarbejde med dr. agro. Arne Madsen og
cand. agro. H. P. Mortensen, Statens Husdyrbrugsforsøg
samt cand. pharm. B. Hald, Landbohøjskolen,
foretages en række undersøgelser med henblik
på at belyse mulige afgiftningsmetoder af ochratoxin
A-holdig byg samt at belyse de hygiejnemæssige
aspekter.
Nutritionelt induceret glomerulonefritis (F. Elling):
Tidligere undersøgelser har vist, at grise, fodret med
et alTaldsprodukt fra biologisk produktion af proteolytiske
enzymer, udvikler immunologisk betinget nyresygdom,
glomerulonefritis. I samarbejde med NOVO
undersøges årsagsforhold og sygdommens udvikling.
Sygdommen har komparativ interesse, idet
tilsvarende nyresygdomme, oftest med ukendt ætiologi,
ses hos mennesker.
Ultrastrukturelle undersøgelser (M. H. Nielsen):
Elektronmikroskopisk undersøgelse af ciliebærende
celler fra luftvejene hos patienter med ciliær dysfunktion
herunder »Kartageners syndrom« foretages
i samarbejde med Mogens Pedersen, Børneafdelingen,
RH, og Niels Mygind, Øreafdelingen, RH.
Patienterne som indgår i denne undersøgelse har
alle haft kronisk luftvejslidelse siden barndommen
karakteriseret ved bl.a. ophobning af sekret, kronisk
expectoration, øvre luftvejsinfektioner og »sekretorisk
mellemørebetændelse«. Lysmikroskopiske undersøgelser
af levende ciliebærende celler fra disse
patienter afslører i alle tilfælde en abnorm ciliemotilitet.
De elektronmikroskopiske fund viser, at cilierne
er abnormt opbyggede, og at de forskellige typer af
Institutter 171
strukturelle forandringer kan sættes i forbindelse
med den nedsatte ciliære funktion.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af den kollagene fiberstruktur
i normal og arthritisk human ledbrusk. Foretages i
samarbejde med Rudolf Lemperg, afd. U, Rigshospitalet.
Undersøgelsernes formål er i første instans at klarlægge
den fibrøse struktur af normal og patologisk
hyalin ledbrusk. Hertil anvendes dels scanning elektronmikroskopisk
undersøgelse af human brusk,
hvor den hyaline grundsubstans er opløst ved hjælp
af enzymer, og dels ultratynde brusksnit. De foreløbige
undersøgelsesresultater har afsløret en ikke tidligere
beskrevet regelmæssighed i dimensioneringen
af collagen fibre i den humane ledbrusk.
Elektronmikroskopisk undersøgelse af urinvejsepithelets optagelse
af jodholdige røntgenkontrastmidler i forbindelse med
intravenøs urografi. Foretages i samarbejde med Simon Fischer,
Frederiksberg Hospital og 0. Werdelin, U.P.A.I.
Da cytologiske undersøgelser har afsløret, at der i en
del tilfælde optræder abnorme malignt udseende celler
i flere uger efter i urinen hos patienter, der har
laet foretaget intravenøs urografi, har vi ved hjælp af
røntgen-analyse i elektronmikroskopet undersøgt,
hvordan jodholdige kontraststoffer fordeler sig i blæreslimhinden.
Formålet var at afsløre om kontraststoffer
ophobedes i urothelet eller i særlige dele af
dette. Undersøgelserne viser, at jodholdige kontraststoffer
kun er tilstede i urothelet i selve udskillelsesperioden,
og at det i den forholdsvis korte tid fordeler
sig jævnt over alle urothelets lag.
Publikationer:
Albrechtsen, R., Wewer, U. & Wemberley, P. D.,
1980: Immunohistochemical demonstration of a
hitherto undescribed localization ofhemoglobin A
and F in endodermal cells of normal human yolk
sac and endodermal sinus tumor. — Acta path.
microbiol. scand. Sect. A., 88; 175-178.
Andersen, J. A. & Schiødt, T., 1980: Betragtninger
over carcinoma in situ begrebet i mamma. —
Ugeskr. f. læger, 142, 867-869.
- 1980: On the concept of carcinoma in situ of the
breast. - Path. Res. Prect. 166, 407-414.
Asmussen, I., 1980: Mitochondrial-desmosomal
junctions in liver of man. -J. of Submicroscopical
Cytology, 12, 149-152.
- 1980: Ultrastructure of the villi and fetal capillaries
in the placentas delivered by smoking and
nonsmoking mothers. II. - British J. of Obstet.,
87, 239-245.
- 1980: Ultrastructure of human umbilical arteries.
Studies on arteries from newborn children delivered
by non-smoking, White group D, diabetic
mothers. - Circulation Research, 47, 620-626.
- 1980: Smoking and pregnancy. Changes in the fetal
cardiovascular system caused by tobacco smoking
during pregnancy. - World Smoking and Health.
5, N" 2, 22-31.
- 1980: Intermediate filaments arranged in bundles
in human vascular smooth muscle cells. - J. of
Submicroscopical Cytology, 12, 673—680.
Christoffersen, P., Faarup, P. Geertinger, P. &
Krogh, P., 1980: Reye's syndrome in a child on
long-term salicylate medication. - Forensic Science
International 15: 129-133.
Danø, K., Møller, V., Ossowski, L. & Nielsen, L. S.,
1980: Purification and characterization of a plasminogen
activator from mouse cells transformed
by an oncogenic virus. - Biochim. et Biophys. Acta,
613, 542-555.
- Nielsen, L. S., Møller, V. & Engelhart, M., 1980:
Inhibition of a plasminogen activator from oncogenic
virus-transformed mouse cells by rabbit antibodies
against the enzyme. — Biochim. et Biophys.
Acta, 630, 146-151.
Elling, F., 1980: Ochratoxin A-induceret nefropathi
hos svin. - Allmånt Veterinærmøde - Proceedings
p. 95-97.
Faurschou, P. & Faarup, P., 1980: Pleural granulocytes
with cytoplasmic inclusions from patients
with malignant lung tumours and mesothelioma.
- Eur. J. Respir. Dis., 61, 151-155.
Madsen, A., Mortensen, H. P., Hald, B , & Elling,
F., 1980: Ochratoxin A og Citrinin i byg til grise i
vækstperioden 25-55 kg. - Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.
Nørgaard, T., 1980: Quantitation of glucose-6-
phosphate dehydrogenase activity in cortical fractions
of the nephron in sodium-depleted and sodium-
loaded rabbits. - Histochemistry 69, 49-59.
Palshof, T., Blichert-Toft, M., Daehnfeldt, J. L.,
Naylor, B., Krag Jacobsen, G., Jensen, H. &
Schiødt, T., 1980: Estradiol binding protein in cystosarcoma
phyllodes of the breast. - Europ. J.
Cancer, 16, 591—593.
Pedersen, M. & Nielsen, M. H., 1980: Abnormal
ciliary motility as a cause of chronic airway disease.
- Prog. Resp. Res. in press.
Plenge, P., Mellerup, E. T. & Nørgaard, T. 1980:
Functional and structural rat kidney changes
caused by peroral or parental lithium-treatment.
- Acta Psych. Scand. in press.
Povlsen, C. O., Spang-Thomsen, M., Rygaard, J. &
Visfeldt, 1980: Heterotransplantation of human
malignant tumors to athymic nude mice. -
In: Immunodeficient animals in cancer research
(S. Sparrow, editor), MacMillans, London, pp.
95-103.
Powell, L. W., Hart, P., Nielsen, M. H. & Werdelin,
172 Universitetets årbog 1980
()., 1980: Antigen dependent physical interaction
between human monocytes and T-lymphocytes. -
Scand. J. Imm. in press.
Rosenwasser, L. Werdelin, O., Brændstrup, O. &
Rosenthai, A. S., 1980: Physical and functional
macrophage-lymphocyte interactions in antigen
recognition by T lymphocytes. - In Mononuclear
Phagocytes. pp. 1887-1904.
Spang-Thomsen, M., Nielsen, A. & Visfeldt, J.,
1980: Growth curves of three human malignant
tumors transplantcd to nude mice. - J. Exp. Cell
Biol. 48: 138-154.
Vindeløv, L., Hansen, H. H., Christensen, 1. J.,
Spang-Thomsen, M., Hirsch, F. & Nissen, N. I.,
1980: Clonal heterogencity of small cell anaplastic
carcinoma of the lung demonstrated by flow cytometric
DNA analysis. — Cancer Res. 40:
4295-4300.
Werdelin, O., 1980: Antigen specific physical interaction
between macrophages and T lymphocytes.
- In: »Macrophage regulation in immunity«. E.
Unanue and A. S. Rosenthai (Eds.) Academic
Press, Inc., New York. p. 213-229.
Winding, O., Grønvall, ]., Faarup, P. & Hegediis,
V., 1980: Sequelae of intrinsic foreign-body contamination
during selective renal angiography in
rabbits. - Radiology, 134 (2), 32-326.
Folmer Elling
Farmakologi
Farmakologisk institut
Stab:
3 professorer (hvoraf 1 har orlov); 11 lektorer, 1 adjunkt,
2 fondslønnede videnskabelige assistenter, 1
frivillig videnskabelig assistent, IG'/i teknisk/administrativt
personale og 2V'2 fondslønnede laboranter.
Introduktion
Farmakologisk Instituts forskning omfatter undersøgelser
inden for farmakologiens hovedområder: basalfarmakologi,
toksikologi og klinisk farmakologi.
I den basale farmakologiske forskning undersøges
medikamenters farmakodynamik, d.v.s. virkningerne
på organismen og/eller deres farmakokinetik,
d.v.s. deres »skæbne« i organismen, f.eks. omdannelse,
udskillelse o.l.. Undersøgelser af farmakodynamiske
ellekter har til formål at belyse farmakas virkningsmekanisme^)
- for de terapeutiske effekter
som for bivirkningerne. Kendskab til farmakas virkningsmekanismer
er grundlaget for udvikling af nve
farmaka, ligesom sådanne forsøg kan øge indsigten i
fysiologiske eller patofysiologiske processer.
Således undersøges de subcellulære mekanismer,
der regulerer frigørelsen af histamin, serotonin og
andre mediatorer fra mastceller, basofile leukocytter
og trombocytter. Indsigt i disse processers regulation
og farmakologiske påvirkelighed fremmer forståelsen,
diagnostik og behandling af allergiske sygdomme
og immunologiske lidelser. Disse undersøgelser
fortsættes i en bredere undersøgelse af de mediatorer,
receptorer, intracellulære processer og immunglobulinklasser,
som indgår i patogenesen,
hvorved der åbnes nye muligheder for diagnostik og
behandling af disse sygdomme.
I flere undersøgelser belyses hjerteaktive farmakas
effekter på, myokardiet. Hertil anvendes flere forsøgsmodcller
varierende fra myokardieceller og papillærmuskel
over isolerede, perfunderede rottehjerter
og intakte dyr til undersøgelser på raske forsøgspersoner
og patienter med inkompenseret hjertelidelse.
Et centralt mål er at belyse relationer mellem
glykosidernes binding til specifikke receptorer og deres
kardiale effekter, især effekten på myokardiets
kontraktilitet og gennemblødning.
Knyttet hertil er undersøgelser - dyreeksperimentelle
og humane — af thyreoideahormonernes receptorfunktion
og eflekt på hjertets kontraktionskraft;
disse undersøgelser skal belyse beta-receptorblokerende
farmakas pulshæmmende effekt hos patienter
med forhøjet stofskifte. Endvidere undersøges digitalisglykosidernes
kinetik, bl.a. deres renale sekretion
på kontrolpersoner og patienter med inkompenseret
hjertelidelse for at korrelere digitalisglykosidernes
kinetik og terapeutiske effekter. Sådanne studier af
hormoners og farmakas receptorbinding, indflydelse
på hjertets kontraktilitet, cellulær elektrolytregulation
og metaboliske processer kan øge forståelsen af
farmakas gavnlige og toksiske virkninger på hjertet.
Opiater, morfin og lignende stoffer er p.g.a. deres
stærke smertestillende effekt uundværlige farmaka.
De udøver deres virkninger via specifikke receptorer,
som er følsomme for naturligt forekommende polypeptider
- endorfiner — som formentlig selv har en
smertelindrende funktion. For at belyse opiaternes
virkningsmekanismer, især interaktionen med specifikke
receptorer, undersøges mekanismen ved morfins
histaminfrigørende effekt på mastceller, hvilket
antageligt kan forklare morfins kløefremkaldende evne.
Undersøgelser af opiatreceptorer vil muliggøre
udvikling af radioreceptoranalyser til måling af morfika
og endorfiner, f.eks. m.h.p. at måle variationer i
disses koncentration ved smertetilstande.
Lithium har en selektiv psykotrop effekt, idet det
kan anvendes ved behandling og forebyggelse af manio-
depressive tilstande. Lithiums virkningsmekanisme
og de manio-depressive tilstandes biologiske
Institutter 173
grundlag er stadig uafklarede. Visse iagttagelser tyder
på, at lithium ændrer nervecellemembranens
funktioner. I et projekt undersøges således lithiumbehandlingens
indflydelse på lipidhydrolyserende
enzymer, hvis aktivitet påvirkes af neurohormoner,
og som regulerer nervecellemembranens lipidsammensætning
ved synaptisk impulsoverledning. Alkohol
inddrages i denne undersøgelse.
Endvidere undersøges hormonal og medikamentel
regulation af det nervecellemembranbundne enzym
adenylat cyklase, som er knyttet til neurohormonreceptorer
med betydning for nerveimpulstransmissionen.
Cerebral adenylat cyklase påvirkes ikke kun af
lithium, men også af neuroleptika og antidepressiva.
Disse psykofarmakas stemningsregulerende efTekter
kan muligvis have relation til ændringer i adenylat
cyklase aktiviteten og receptorfunktionerne. Det har
derfor været foreslået, at der ved manio-depressive
tilstande foreligger en receptordysfunktion. For at
belyse denne hypotese undersøges betareceptorer og
cyklisk AMP syntesen i blodplader og leukocytter fra
manio-depressive patienter. Sideløbende undersøges
molekylære mekanismer, der regulerer adenylat cyklase.
Undersøgelser over et lægemiddels bivirkninger
kan bidrage til en forståelse af dets virkningsmekanisme.
Lithiumbehandling medfører ofte øget urinvolumen
p.g.a. hæmning af nyrernes følsomhed for
antidiuretisk hormon. Lithium fremkalder også
strukturelle nyreforandringer, hvis funktionelle betydning
er ukendt. Et projekt søger med fysiologiske,
enzymhistokemiske og elektronmikroskopiske metoder
at afklare sammenhængen mellem lithiums funktionelle
og strukturelle nyrepåvirkninger for derigennem
at øge forståelsen for lithiumionens og det antidiuretiske
hormons cellulære virkningsmekanismer.
Af farmakokinetiske projekter kan nævnes en undersøgelse
af lægemidlers binding til plasmaproteiner
og betydningen heraf for udskillelsen samt en
undersøgelse af det smertestillende medikament
naproksens proteinbinding for at belyse relationen
mellem dets kinetik og terapeutiske eflekt hos patienter
med rheumatiske sygdomme. Endvidere undersøges
dextropropoxifen og norpropoxifens kinetik
under langtidsdosering.
Medikaminas metabolisering kan føre til dannelse
af både inaktive og aktive og evt. toksiske omdannelsesprodukter.
Således omdannes det hostestillende
medikament kodein til morfin, hvilket undersøges i
perfunderet rottelever.
Stigende industriel anvendelse af kemikalier nødvendiggør
øget viden om disses giftighed. Derfor undersøges
organiske opløsningsmidlers akutte/kroniske
efTekt på centralnervesystemet hos rotter, idet
der anvendes synaptosomer fra de behandlede rotters
hjerner. Hensigten med undersøgelsen er at udvikle
en testmetode til bedømmelse af organiske opløsningsmidlers
påvirkning af centralnervesystemet.
Nogle farmaka, f.eks. psykofarmaka og analgetika,
kan - selv i terapeutiske doser - reducere årvågenhed
og koordination og derved patienters trafikale
adfærd. Dette samfundsmæssigt vigtige område
undersøges m.h.p. en prospektiv undersøgelse.
I stigende omfang er udviklet bestemmelsesmetoder
af farmaka i plasma. Disse metoder kan dels
anvendes til humane farmakokinetiske studier, f.eks.
undersøges cimetidins kinetik hos dialysepatienter,
og dels til at fastlægge plasmakoncentrationer med
optimal terapeutisk effekt. Sådanne undersøgelser
udføres vedrørende morfinbehandling af cancerpatienter,
perfenazinbehandling af schizofrene patienter,
haloperidolbehandling af maniske patienter samt cimetidin
og mepyramin ved leddegigt, endvidere af
imipramin som led i en vurdering af dets mulige
profylaktiske efTekt ved manio-depressive tilstande.
Klinisk-farmakologisk forskning vil fremtidig la
stigende betydning for klinisk anvendelse af medicin.
Forudsætningerne herfor vil dog være basal-farmakologiske
studier.
Forskningsvirksomhed
A. Basale mekanismer ved aliergisk-injlammatoriske lidelser,
diagnostik og behandling.
Mekanismen ved histaminfrigørelse undersøges med
specielt henblik på IgE antistof produktion, IgE
bundet til cellens overflade, membranreceptorer (alfa
og beta) og subcellulære mekanismer (bl.a. cykliske
nukleotider) ved allergisk-inflammatoriske lidelser
(Norn, Stabl Skov i samarbejde med Geisler og
Klysner).
Med henblik på forbedret diagnostik og behandling
undersøges autoimmune type I og III reaktioner
ved bl.a. astma og andre atopiske lidelser, rheumatoid
arthritis og colitis uleerosa. Endvidere undersøges
muligheden for en bakterielt betinget type I
og III reaktion hos patienter med intrinsic astma.
Fødemiddel- og lægemiddelintolerante patienter undersøges
med henblik på mere præcis diagnostik for
type I og III allergi (Norn og Stahl Skov). De klinisk-
farmakologiske undersøgelser foretages i samarbejde
med H. Permin, N. Høiby og ). Søndergaard,
Hvidovre Hospital, F.Juhl, Bispebjerg Hospital, G.
Bendixen, V. Andersen, P. Prahl, B. Weeke, Chr.
Koch, M. Petersen, N. E. Møller, K. Wilken-Jensen,
A. Bundgaard, O. Schiøtz og H.-J. Malling, Rigshospitalet,
H. Løwenstein, Proteinlaboratoriet, P. A.
Krasilnikoff, KAS Gentofte og V. Binder, KAS
Herlev.
B. Toksikologiske undersøgelser
Organiske opløsningsmidlers neurotoxiske effekt.
174 Universitetets årbog 1980
belyst ved efTekten på rotte synaptosomer (udpræparerede
nerveender fra centralnervesystemet).
Som følge af det stigende forbrug af kemikalier og
den voksende erkendelse af disse kemikaliers giftighed,
sigter projektet
1) mod at finde en parameter, hvormed man på
rimelig kort tid kan afgøre, om et stof har en mulig
neurotoxisk effekt.
2) mod at finde biokemiske forandringer, som kan
medføre de neurologiske forandringer, som er observeret
efter erhvervsmæssig anvendelse af organiske
opløsningsmidler.
Den anvendte model, synaptosomer fra rottehjerner,
må anses for at være hensigtsmæssig, fordi synaptosomer
i stor udstrækning fungerer fysiologisk
gennem rimelig lang tid (8 timer) efter udpræpareringen.
Man kan derfor udsætte forsøgsdyr for påvirkninger,
som måske giver sig udslag i ændret synaptosomal
funktion. Her tænkes på energistofskifte,
opretholdelse af membranfunktion (stimulationsevne),
normalt proteinstofskifte etc.
Projektet vil i første omgang koncentrere sig om
undersøgelser over akutte virkninger af organiske
opløsningsmidler tilført ved inhalation. I denne forbindelse
undersøges organiske opløsningsmidlers
neurotoxiske virkning ved kronisk alkoholindtagelse.
(Edelfors og Ravn-Jonsen)
C. Lægemidler og trafik
Lægemidlers trafikfarlighed undersøges i en prospektiv
undersøgelse over specielt benzodiazepiners
og dextroproxifens betydning for trafikal adfærd
(Schou).
D. Morfin og morfinlignende stoffers farmakologi
Opiaters påvirkning af isolerede rotte mastceller og
humane basofile leucocytter: I fortsættelse af tidligere
undersøgelser studeres mekanismerne for opiaters
evne til at frigøre histamin fra isolerede rotte mastceller,
f.eks. påvirkning af calcium-flux over cellemembranen
samt selektiviteten og reversibiliteten af
de cellulære effekter. Herudover undersøges enkelte
opiaters evne til at frigøre histamin fra humane basofile
leucocytter (Nina Grosman, Steen Michael
Jensen og Flemming Fryd Johansen).
Isolering af humane mastceller: Histaminfrigørelse
fra mastceller har patofysiologisk betydning for
bl.a. allergiske reaktioner af type I. Man ved i dag en
del om mekanismerne for histaminfrigørelse fra rotte
mastceller, mens den humane mastcelle er relativt
dårligt karakteriseret. Da der er betydelige speciesvariationer
for såvel cellulære funktioner som disses
påvirkelighed af hormoner og lægemidler, vil det
med henblik på humane forhold være vigtigt at undersøge
humant materiale. Hensigten med nærværende
projekt er at isolere humane mastceller fra
adenoide vegetationer og tonsiller og - om muligt -
afklare, i hvilken grad den aktuelle viden om mekanismerne
for histaminfrigørelse fra rotte mastceller
kan overføres til humane mastceller (Nina Grosman,
Chr. Hjort-Sørensen (KAS Gentofte) og Steen Michael
Jensen).
Isolering af basofile leucocytter fra humant perifert
blod: Cirkulerende basofile leucocytter har ligesom
vævsbundne mastceller betydning ved allergiske
reaktioner. Den aktuelle viden om disse cellers
reaktioner er baseret på måling af histaminfrigørelse
fra leucocytpræparationer indeholdende 1-2% basofiler.
En øget viden om mekanismerne for histaminfrigørelse
fra basofile leucocytter er af betydning for
forståelsen af allergiske reaktioner samt for behandlingen
af disse, men studier af cellulære mekanismer
forudsætter en cellepræparation med et relativt højt
indhold af basofiler. Hensigten med nærværende
projekt er at isolere basofiler fra de øvrige leucocytter
ved cellesortering og derefter studere de cellulære
mekanismer af betydning for histaminfrigørelsen
(Nina Grosman, Steen Michael Jensen og Carsten
Ropke (medicinsk-anatomisk institut A).
Ved oral morfinbehandling af patienter med kroniske
smerter er der meget betydelig individuel variation
i dosisbehovet. Dette forhold undersøges nærmere
ved bestemmelse af morfinkoncentrationen i
blodet under kronisk administration til cancerpatienter
(Broen Christensen og Nina Grosman i samarbejde
med Hans Henriksen og Palle Neumann, Finseninstitutet).
Man er desuden ved at udvikle en radioreceptormetode
til bestemmelse af morfin og stoffer med
morfinlignende aktivitet i blod og andre biologiske
væsker (Broen Christensen i samarbejde med stud.
med. Lars Nelleman Jørgensen).
Kodeins smertestillende virkning skyldes formentlig
til dels, at stoffet i leveren omdannes til morfin.
Denne omdannelse undersøges med den isolerede
perfunderede rottelever (Ravn-Jonsen og Broen
Christensen).
E. Lithiums og antipsykotiske lægemidlers virkningsmekanismer
Indsigt i lithiums og antipsykotiske midlers farmakologiske
effekter vil bidrage til at klarlægge deres
virkningsmekanismer, men muligvis også til at belyse
sindslidelsers patogenese, f.eks. ved at klarlægge
lithiums terapeutiske virkningsmekanisme ved manio-
depressiv psykose.
Lithiums, neuroleptikas og antidepressivas virkning
på adenylat cyklase undersøges. Dette enzym
har en central biologisk funktion, idet det regulerer
cyklisk AMP dannelsen og derved medierer en række
hormoners, herunder neurohormoners, cellulære
Institutter 175
virkninger. Øget forståelse af psykofarmakas indflydelse
på adenylat cyklase - især efter kronisk indgift
- kan belyse disse farmakas efTekt på postsynaptiske
receptorfunktioner, idet adenylat cyklase aktiviteten
er et vigtigt led i de processer, der initieres i nervemembranen
ved nerveimpulstransmission (Geisler
og Klysner).
Det er vist, at lithium hæmmer noradrenalin-stimuleret
adenylat cyklase i det limbiske system og i
hjernebarken hos rotter i koncentrationer, som opnås
hos lithiumbehandlede patienter. Kronisk behandling
af rotter med imipramin reducerer også
den noradrenalin-stimulerede cyklisk AMP dannelse.
Igangværende undersøgelser såvel på rottehjerne
som humane trombocytter og leucocytter har til formål
at belyse de mekanismer, hvorved lithium og
antidepressiva modificerer receptor-adenylat cyklase
systemet, bl.a. calciums/calmodulins regulatoriske
betydning (i samarbejde med stud. scient. P. Andersen).
Ud fra den hypotese, at der ved depression forekommer
en adrenerg receptorhypersensibilitet, som
normaliseres af antidepressiv behandling, undersøges
den adrenerge og den histaminerge adenylat cyklase
aktivitet i trombocytter og leucocytter fra ubehandlede
og behandlede manio-depressive patienter
(Geisler, Klysner i samarbejde med Rafaelsen og
Rosenberg, Rigshospitalets psykiatriske afdeling).
Sideløbende hermed undersøges a- og P-adrenerge
receptorer i blodceller (i samarbejde med Winther
Hansen, Norn og Stahl Skov).
I samarbejde med Københavns Kommunehospital,
psyk. afd., Bispebjerg Hospital, psyk.afd., FAG
Hillerød, psyk.afd. P og amtshospitalet Nordvang
foretages en sammenlignende vurdering af lithiums
og imipramins profylaktiske effekt ved manio-depressiv
psykose (Geisler og Klysner i samarbejde
med Reisby og Elley, Københavns Kommunehospital,
Bech, Rigshospitalet, Gram, Odense Universitet,
Vangtorp, Bispebjerg Hospital, Jepsen, FAG
Hillerød og Wæhrens, Nordvang).
Plasmakoncentrationer af det neuroleptiske medikament
haloperidol - bestemt med en radioimmunologisk
metode - undersøges hos maniske patienter
for at vurdere sammenhængen mellem plasmakoncentrationen
og terapeutisk elTekt. (Broen Christensen,
Geisler og Klysner i samarbejde med Bech, Rafaelsen
og Gjerris, Rigshospitalet).
En hypotese antager, at lithium ændrer nervecellemembranens
funktion. Det er tidligere påvist, at
lithium øger indholdet af sure mucopolysaccharider.
En tilsvarende undersøgelse over lithiums effekt på
hjernens indhold af sialinsyreholdige glycopeptider
gennemføres, idet sialinsyreholdige substanser er
vigtige for impulsoverledningen i nervecellernes synapser.
Under transmittterstimulationen ændres synaptosommembranens
lipidsammensætning. Kolinerg stimulation
øger således hydrolysen af membranens
fosforlipider. De hydrolyserende enzymer er kalcium-
og magnesiumafhængige, og da lithium hæmmer
andre kalcium- og magnesiumafhængige enzymsystemer,
er der sandsynlighed for, at også de
lipidhydrolyserende enzymer påvirkes af lithium.
Ved resyntesen af fosforlipiderne inkorporeres uorganisk
fosfat i disse. Inkuberes synaptosomer med
'"'fosfat, skulle det være muligt at erkende lithiuminducerede
ændringer i fosforlipid-omsætningen.
Derfor undersøges lithiums effekt på '''fosfatinkorporeringen
i synaptosommembranen, både uden stimulation
og ved stimulation med carbacholin og
noradrenalin.
Ovennævnte er udvidet til også at omfatte undersøgelser
over inkorporeringen af intraventrikulært
injiceret '2fosfat, efterfulgt af en intraventrikulært injiceret
mængde af carbacholin og noradrenalin. I
forbindelse hermed undersøges eflekten på lipidfordelingen
af den injicerede '"'fosfat.
Undersøgelsen over '''fosfatinkorporeringen i synaptosommembranens
lipider tænkes udvidet til at
omfatte andre psykoaktive stofTer bl.a. alkohol
(Edelfors).
Endvidere er igangsat undersøgelse af lithiums
virkning på elektrolytter, phosphorlipider, mucopolysaccharider
og glycoproteiner i hjernen hos rotteunger,
behandlet før og efter fødsel (Edelfors i samarbejde
med Sten Christensen).
F. Lithiums virkninger på nyrefunktionen (S. Christensen)
Eithiumbehandlingen fremkalder hos patienter og
forsøgsdyr en forøget diurese (polyuri), som er betinget
af nedsat evne til at koncentrere urinen. Lidelsen
har lighed med den nefrogene diabetes insipidus;
Den maksimale koncentreringsevne ved tørstprøve
er reduceret og fysiologiske doser af antidiuretisk
hormon (ADH) har ingen antidiuretisk efTekt. Lithiumbehandling
fremkalder tillige, både hos forsøgsdyr
og mennesker, strukturelle forandringer i nyrevævet,
hovedsageligt lokaliseret til distale tubuli og
samlerørene.
Undersøgelserne har haft til formål, med rotten
som forsøgsmodel, at belyse mekanismerne bag lithiums
påvirkning af koncentreringsevnen samt at forsøge
muligheder for farmakologisk behandling. Det
er vist, at lithium blokerer den antidiuretiske efTekt
af cyklisk AMP analoger. Dette betyder, at angrebspunktet
for lithiums virkning er placeret efter adenylat
cyklasen, d.v.s. det enzym, som katalyserer dannelsen
af intracellulært cyklisk AMP ved ADH-stimulation.
Lithium-polyurien kan behandles med tiaziddiuretika
og store doser, DDAVP (syntetisk
ADH-analog), hvorimod lægemidler med virkning
176 Universitetets årbog 1980
ved central diabetes insipidus (vasopressin, klorpropamid,
karbamazepin) er uden antidiuretisk virkning.
Lithiums påvirkning af koncentreringsevnen er
fuldstændig reversibel ved seponering efter behandling
i 5 måneder.
De igangværende og planlagte forsøg tager sigte
på at belyse sammenhængen mellem strukturelle og
funktionelle nyrepåvirkninger hos rotter i lithiumbehandling.
De funktionelle parametre omfatter måling
af vandindtagelse, lithium-clearance, inulin-clearance
og koncentreringsevne. De strukturelle påvirkninger
vurderes ved lys- og elektronmikroskopi
på perfusionsfikseret væv. Endvidere foretages enzymhistokemiske
undersøgelser på frosne dyresnit.
Undersøgelserne er centreret om lithiums nyrepåvirkninger
før og lige efter fødselen samt om interaktionen
mellem lithium og neuroleptika. Nogle lysmikroskopiske
og enzymhistokemiske undersøgelser
foretages i samarbejde med P. Faarup og T. Nørgård,
Patologisk Institut, Københavns Universitet.
Andre lys- og elektronmikroskopiske samt enzymhistokemiske
undersøgelser foretages i samarbejde
med P. Ottosen og S. Olsen, Patologisk Institut, Arhus
Kommunehospital.
G. Lågemidlers plasmaproteinbinding
Undersøgelser over kinetikken ved binding af lægemidler
til plasmaproteiner hovedsageligt med henblik
på at opklare, om hastigheden, hvormed proteinbundet
lægemiddel frigøres, er begrænsende for
lægemidlets udskillelseshastighed (Jansen).
Endvidere undersøges dextropropoxifens humane
farmakokinetik ved langtidsdosering (Schou og
Gram, Odense Universitet).
H. Thyreoideahormonemes virkning på hjertet
Undersøgelser over virkningen af thyreoideahormoner
på hjertets kontraktionskraft og frekvens foretages
på isoleret perfunderet rottehjerte.
Interaktion med (i-receptorblokerende farmaka
studeres i samme model samt i humane undersøgelser
(Theilade og Steiness).
I. Digitalisglykosidemes farmakologi
1) Virkning og receptorteknik
Digitalisglykosiderne antages at have mindst to
myokardielle virkningsmekanismer - én, der fremmer
calciumtransporten ind i cellen - en anden, der
via en hæmning af Na-K-ATP-asen reducerer calciumtransporten
ud af cellen.
Den cardiotoksiske virkning af digitalisglykosiderne
er sandsynligvis udløst via Na-K-A TP-ase hæmningen.
For at belyse disse mekanismer foretages receptorkinetiske
undersøgelser på isolerede mvocardieceller,
idet bindingsforholdene for digitalisglykosider og
disses interaktioner med nærtstående steroider studeres
med henblik på en receptorkinetisk adskillelse
af de enkelte virkningsmekanismer (Meldgård og
Steiness).
Virkningen af digitalisglykosider og interaktionen
med beslægtede steroider undersøges på isoleret papillærmuskel.
Der er allerede påvist partielle digitalisantagonister
blandt de undersøgte farmaka. Sammenholdt
med ovennævnte cellulære studier vil det
blive muligt at afgøre, hvilke receptorer, der er af
betydning for digitalisglykosidemes virkninger
(WaldorfT og Steiness i samarbejde med stud. med.
M. Bak).
På forsøgsdyr reducerer digitalisglykosiderne den
myocardielle gennemblødning. Den cardiotoksiske
virkning af digitalisglykosiderne øges på grund af
disse ændringer i gennemblødningjforholdene. For
nærmere at studere disse forhold foretages der dyreeksperimentelle
undersøgelser af den transmurale
distribution af gennemblødningen under digitalisbehandling
og eventuel påvirkning af gennemblødningsforholdene
ved samtidig indgift af andre farmaka
(Steiness og WaldorfT).
2) Renal elimination af digoxin
Hos mennesket udskilles digoxin renalt, dels ved
glomerulær filtration dels ved tubulær sekretion.
Den tubulære sekretion er lokaliseret i nefronets distale
tubulus og hæmmes af spironolakton, hvorfor
det antages, at der findes et sekretionssystem for steroider.
Hos forsøgsdyr elimineres digoxin også ved glomerulær
filtration og tubulær sekretion, men der er
desuden også en betydelig tubulær reabsorption.
Nøjere studier af det tubulære steroidtransportsystem
er derfor vanskeligt at foretage på forsøgsdyr.
Med henblik på at karakterisere sekretionssystemet
foretages der på raske forsøgspersoner en bestemmelse
af den maksimale sekretionskapacitet for
digoxin, ligesom forskellige farmakas påvirkning
heraf studeres (Waldorff og Steiness i samarbejde
med stud. med. P. B. Hansen og stud. med. H.
Kjærgård).
Kardiofarmakologi: I relation til ovennævnte basal-
farmakologiske studier af digitalisglykosidemes
dynamik og kinetik udføres undersøgelser over disse
stoffers kinetik i den humane organisme på raske
forsøgspersoner og på patienter med inkompenseret
hjertelidelse. Farmakokinetiske parametre korreleres
til samtidige ændringer i hjertets kontraktilitet, bedømt
ved ændringer i systoliske tidsintervaller og
echocardiografiske bestemmelser af venstre ventrikels
funktion. Ligeledes studeres disse forhold under
samtidig indgift af andre farmaka med formodet partiel
antagonisme (WaldorfT, Steiness i samarbejde
Institutter 177
med J. Buch og H. Egeblad card.lab., Rigshospitalet
og stud. med. H. Kjærgård og stud. med. F. B.
Hansen).
J. Klinisk farmakologi
Cimetidin hos dialysepatienter. Fortsatte undersøgelser
over dosisregulering hos denne udsatte patientgruppe.
Nedsat nyrefunktion prædisponerer til
gastroduodenale ulcera og blødning. Længerevarende
behandling med cimetidin hos patienter med nedsat
nyrefunktion må derfor kunne forventes. Adskillige
nyretransplantationscentre benytter nu rutinemæssigt
cimetidin profylaktisk mod G-l blødninger
ved nyretransplantation. Indenfor den seneste tid er
der meddelt om bivirkninger fra CNS, der er dosisafhængige.
Få baggrund af egne tidligere arbejder
kunne der opstilles et doseringsforslag i relation til
nyrefunktionen. Stoffets bioavailability hos dialysepatienter
er ikke kendt, og det ved enkelt-dosis undersøgelsen
beregnede doseringsskema er måske ikke
korrekt ved længerevarende behandling. Frojektet
tager sigte på at løse disse problemer. Desuden undersøges
prolaktinstigningen samt om cimetidin interfererer
med syre-base regulationen hos dialysepatienterne
(F. A. L. Bjældager, Bispebjerg Hospital,
J. Jensen, FAG Hillerød, Lars F. Nielsen, Hvidovre
Hospital, N.-E. Larsen, KAS Glostrup, E. Hvidberg,
Rigshospitalet).
5-amino-salicylsyre. Denne metabolit af salazosulfapyridin
synes at være den aktive komponent ved
behandlingen af colitis ulcerosa og mb. Grohn. En
større serie af arbejder, der omfatter både lokalbehandling,
biofarmaceutiske og toksikologiske studier,
kinetiske arbejder og kontrollerede kliniske undersøgelser
er iværksat for nærmere at studere 5-ASA's
farmakologiske og klinisk farmakologiske forhold
(Sten Nørby Rasmussen, afd. F., Rigshospitalet,
Vibeke Binder, afd. B. KAS Herlev, cand-
.pharm. Søren Halskov, cand.pharm. Helga Flachs
og E. Hvidberg, Rigshospitalet).
Fenytoin-kinetik hos grønlændere. Der synes at
være etniske forskelle på fenytoin-kinetik grønlændere/
danskere, idet de første har en hurtigere »total
body clearance« af stoffet. Dette kunne f.eks. skyldes
en større kapacitet for metabolisering i leveren eller
forskelligheder i proteinbindingen og disse og andre
kinetiske forhold undersøges hos beboerne på Østgrønland,
eskimoer i Danmark og syddanskere. Resultaterne
vil kunne fa betydning for plasma-monitorering
af fenytoin hos grønlandske epileptikere
(Niels Kromann, Finseninstitutet, Mogens Dam,
Hvidovre Hospital, Helga Flachs og Eigill Hvidberg,
Rigshospitalet).
Naproksens proteinbinding er dosisafhængig indenfor
det terapeutiske niveau, hvilket muligvis har
betydning for kinetik/virknings-relation. Disse forhold
undersøges hos patienter med rheumatiske sygdomme
(J. Gylling Sabroe, KAS Herlev, N.-E. Larsen,
KAS Glostrup, E. Hvidberg, Rigshospitalet, J.
Jansen, Farmakologisk Institut).
K. Medico-tekniske undersøgelser
I samarbejde med de anæstesiologiske afdelinger på
Kommunehospitalet og Rigshospitalet gennemføres
en sammenlignende undersøgelse af skader på trachea
fremkaldt af konventionelle naso-tracheal- og
tracheostomikathetre i forhold til kathetre med kontrolleret
cuff-tryk.
Udvikling af apparatur til fugtning af indåndingsluften
hos intuberede og ikke-intuberede patienter.
Udvikling af væskefyldte kathetre til trykregistrering
med lav forvrængning i hjertet og de store kar
(Lomholt i samarbejde med civiling. Rask Andersen).
Vurdering af efTektivitet og læsioner i forbindelse
med sugekathetre til trachealsugning. Udvikling af
sugekathetre som beskadiger mindre end de almindeligt
anvendte (Lomholt).
Publikationer:
Andreasen, F., B. Sigurd & E. Steiness, 1980; EfTects
of probenecide on excretion and natriuretic efTect
of furosemide. - Eur. J. Glin. Fharmacol. 18:
489-495.
Bjældager, F. A. L.,J. B. Jensen, N.-E. Larsen & E.
F. Hvidberg, 1980: Elimination of peroral cimetidine
in chronic renal failure and during haemolysis.
- Brit. J. Glin. Fharmacol. 9: 585—592.
Ghristensen, G. Broen, 1980: Buprenorfin (TemgesicR)
- Ugeskr. Læg. 142: 2918-2919.
Ghristensen, S., 1980: Failure of prostaglandin Aj
infusion to restore ADH-responsiveness in rats
with lithium-polyuria. — J. Endocrin. 84: 459—465.
- & B. B. Hansen, 1980: Reversibility of lithiuminduced
impairment of renal concentrating ability
in rats. - Renal Fhysiol. 2: 83-89.
- 1980: DDAVF (l-desamino-8-D-arginine vasopressin)
treatment of lithium-induced polyuria in
rats. - Scand. J. Glin. Lab. Invest. 40: 151-157.
Ghristensen, J. H., F. Andreasen & J. Aas Jansen,
1980: Fharmacokinetics of thiopentone in a group
of young women and a group of young men. - Br.
J. Anaesth. 52: 913-917.
Dam, M., J. Brandt, B. Stensgaard Hansen, E. F.
Hvidberg, H. Angelo, J. Molin Ghristensen & F.
Lous, 1980: Influence of dextropropoxyphene on
steady state serum levels and protein-binding of
three anti-epileptic drugs in man. — Acta Neurol.
Scand. 61: 357-367.
- J. Molin Ghristensen, J. Brandt, B. Stensgaard
Hansen, E. F. Hvidberg, H. Angelo & F. Lous,
178 Universitetets årbog 1980
1980: Antiepileptic drugs: Interaction with dextropropoxyphene.
- In: Antiepileptic Therapy:
Advances in Drug Monitoring (S. I. Johannesen
et al. eds), pp. 299-304, Råven Press, New York.
Edelfors, S., 1980: The efTect of lithium on the incorporation
of 32P-orthophosphate into synaptosomal
phospholipids from rat brain. - Acta pharmacol.
et toxicol. 46: 133-137.
- 1980: The efTect of lithium on the incorporation of
3H-glucosamine into glycopeptides and the transformation
of 3H-glucosamine into sialic acid in rat
brain. - Acta pharmacol. et toxicol. 47: 259-262.
Elsass, P , J. Hendel, E. F. Hvidberg, T. Hansen, E.
Gymoese & J. Rathje, 1980: Kinetics and neuropsychologic
efTects of IV diazepam in the presence
and absence of its active N-desmethyl metabolite
in humans. - Psychopharmacology 70: 307-312.
Friis, M. L., T. Johnsen, N.-E. Larsen, E. F. Hvidberg
& H. Pakkenberg, 1980: Bromocriptine concentration
in saliva and plasma after longterm
treatment of patients with Parkinson's disease. -
Eur. J. Clin. Pharmacol. 18: 171-174.
Geisler, A., R. Klysner & K. W. Hansen, 1980: Effect
of lithium on cyclic AMP formation in rat
brain and human platelets. - Adv. Cyclic Nucl.
Res. 12: 419.
- & R. Klysner, 1980: Cyclic AMP, neurotransmission,
and mood-modifying drugs. - Progr. Pharmacol.
4: 143-149.
Hansen, L. Bolvig, I. Scheel Thomsen, P. Vestergård,
N.-E. Larsen & E. F. Hvidberg, 1980: Plasma
levels of zimelidine and norzimelidine in endogenous
depression. - Psychopharmacology 69:
157-160.
Hendel, J., P. Elsass, K. Hjort Sørensen, 1. W. Møller,
E. F. Hvidberg & T. Hansen, 1980: Anxiety
and sedation during a stressful situation after
single dose of diazepam versus N-desmethyldiazepam
- a controlled trial. — Psychopharmacology
70: 303-305.
Hvidberg, E. F. & B. Testa, 1980: Methods in clinical
pharmacology. — Trends in Pharmacological
Sciences 1: VIII-IX.
- & A. Harrestrup Andersen, 1980: Ny gruppeinddeling
af lægemidler. Lægemiddelinformation. -
Ugeskr. Læg. 142: 396-397.
- 1980: Monitoring drug plasma levels in clinical
practice? A procedure for evaluation is needed. -
Eur. J. Clin. Pharmacol. 17: 317-319.
Jansen, J. Aas, 1980: Which pharmacokinetic parameters
should be determined directly. - Naunyn-
Schmiedeberg's Arch. Pharmacol. Suppl. 313:
R53.
Klysner, R. & A. Geisler, 1980: Norepinephrine-stimulated
cyclic AMP formation in rat brain after
chronic treatment with imipramine and cocaine. -
Adv. Cyclic Nucl. Res. 12: 419.
- P. Stahl Skov, A. Geisler & S. Norn, 1980: A reevaluation
of the cyclic AMP hypothesis in allergic
histamine release. - In: Advances in Cyclic Nucleotide
Research, Vol. 12 (Greengard & Robison,
eds): Pathophysiological aspects of cyclic nucleotides.
p. 418, Råven Press, New York.
- A. Geisler, K. W. Hansen, P. Stahl Skov & S.
Norn, 1980: Histamine H2 receptor-mediated cyclic
AMP formation in human platelets. - Acta
pharmacol. et toxicol. 47: 1-4.
Lomholt, N., N. E. Bille-Brahe, H. Rask Andersen,
J. C. Djuurhus & M. Bredgård, 1980: Thin Fluidfilled
catheters for more accurate determination of
pressures and their time derivatives. — Acta chir.
scand. Suppl. 502: 27-32.
- 1980: Die Betåubung von Schlachtschweinen mit
CO2. Betåubung oder Erstickung? - Fleischwirtschaft
60: 1646-1649.
Møller, N. E., S. Ahlstedt, P. Stahl Skov & S. Norn,
1980: Allergological examination of cystic fibrosis
patients with skin reactions during carbenicillin
treatment. - Allergy 35: 135-138.
Norn, S., P. Stahl Skov, A. Geisler & R. Klysner,
1980: Cyclic nucleotides and allergic-inflammatory
reactions. - Progr. Pharmacol. 4: 101-108.
- H. Permin & P. Stahl Skov, 1980: H2 antihistamines
(cimetidine) and allergic-inflammatory reactions.
- Allergy 35: 357-361.
- & P. Stahl Skov, 1980: The pharmacological basis
of drug treatment in bronchial asthma. - Allergy
35: 549-556.
- P. Stahl Skov, R. Klysner & A. Geisler, 1980:
Influence of histamine on human platelet serotonin
release. - Naunyn-Schmiedeberg's Arch.
Pharmacol. Suppl. 313: RI7.
Permin, H., S. Norn & P. Stahl Skov, 1980: H2-
antihistaminer (cimetidin) ved allergisk-inflammatoriske
reaktioner. - Ugeskr. Læg. 142:
1133-1135.
Schou, J., L. F. Gram, J. Heltberg & W. L. Way,
1980: D-propoxyphene single dose kinetics in a
subject taking phenobarbital. - Acta pharmacol.
et toxicol. 46: 395—400.
- L. F. Gram, J. Heltberg & W. L. Way, 1980:
Single dose pharmacokinetics of d-propoxyphene
after long-term phenobarbital. - Toxicology Letters,
2nd Int. Congr. Tox. Brussels, p. 89.
- 1980: Halcion (triazolam). - Ugeskr. Læg. 142:
1695-1696.
Skov, P. Stahl, S. Norn & J. Hofman, 1980: In vitro
standardization of basophil histamine release. -
Allergy 35: 238-240.
- S. Norn, P. O. Schiøtz, H. Permin & N. Høiby,
1980: Pseudomonas aeruginosa allergy in cystic
fibrosis. Involvement of histamine release in the
pathogenesis of the lung tissue damage. — Allergy
35: 23-29.
Institutter 179
- S. Norn, R. Klysner, A. Geisler & J. Arends, 1980:
A simple radioimmuno assay for cAMP based on
cell harvester technique. - Naunyn-Schmiedeberg's
Arch. Pharmacol. Suppl. 313: R17.
Steiness, E., S. WaldorfT, P. B. Hansen, H. Kjærgård,
J. Buch & H. Egeblad, 1980: Reduction of
digoxin-induced inotropism during quinidine administration.
- Clin. Pharmacol. Ther. 27: 791-
795.
Thams, P. & A. Geisler, 1980: Dissociation by lithium
of hormone-induced formation of cyclic AMP
and release of glycerol in isolated rat fat cells. -
Acta pharmacol. et toxicol. 46: 382-387.
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er ansvarshavende redaktør
for Acta pharmacologica et toxicologica.
Professor, dr. med. Eigill Hvidberg er i redaktionskomitéen
for European Journal of Clinical Pharmacology
og Acta pharmacologica et toxicologica.
Anden virksomhed:
Professor, dr. med. Eigill Hvidberg er formand for
SLF's styringsgruppe vedr. lægemiddelforskning.
Lektor, dr.med. Eva Steiness er valgt som chairman
for en arbejdsgruppe nedsat af Europæisk cardiologisk
selskab med emnet: »Therapy in Cardiology
«.
Gæsteforelæsninger:
Professor, dr. med. Jens Schou:
Inviteret foredragsholder ved Droit et Pharmacie's
seminar i Paris 14.-18. marts 1980: Repeated Dose
Toxicity Studies.
Inviteret foredragsholder ved XIII. Annual Congress
of the Indian Pharmacological Society i
Jammu Tawi, J & K, 30. september-2. oktober
1980.
Inviteret af Norsk Farmakologisk Selskab til at holde
Poulssonmindeforelæsning 12. december 1980:
Sikkerhedstoksikologi og produktudvikling. Hvad
er prisen for øget sikkerhed?
Lektor, dr. med. Eva Steiness:
December 1980 inviteret som gæsteforelæser af Sydamerikansk
Cardiologisk Selskab, Bogota, Columbia.
Forelæste over antiarytmika, digitalis, diuretika
og hjerteinsulTiciens.
Gæster:
Dr. Takdir Zahirsyah, Indonesien var Danida-stipendiat
til 31. juli 1980.
Arne Geisler
Almen medicin, hygiejne, retsmedicin
og socialmedicin
I. Institut for almen medicin
Stab:
1 professor, I lektor, I ekstern lektor, 2 universitetsstipendiater,
3 forskningsstipendiater, 1 halvdagssekretær,
1 heltids-forskningssekretær, 45 kliniske lektorer
uden for Instituttet.
Den Centrale Forskningsenhed for Almen Praksis
(oprettet af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd)
har til huse i Instituttet.
Dennes stab består af:
1 forskningsleder (alment praktiserende læge), 1
videnskabelig assistent (sociolog) og 2 halvdagssekretærer.
Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns
Universitet:
1 kursusleder, 2 halvdagssekretærer.
Forskningsvirksomhed.
Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/
bekæmpelsen i befolkningen: Den praktiserende
læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen
både med hensyn til afsluttende behandling
af hovedparten af lidelser og med hensyn til
visitering til andre dele af sundhedsvæsenet.
60-70% af befolkningen har mindst en årlig kontakt
til egen læge og den praktiserende læge har vigtige
funktioner i forhold til socialvæsenet og tildeling af
sociale ydelser.
Forskningsområderne kommer derfor naturligt til
at omhandle såvel befolkningsproblemer, spørgsmål
omkring den primære sundhedstjeneste og problemer
i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem
den primære sundhedstjeneste og andre sektorer.
Systematiseringen af forskningen er her udført på
samme måde som i betænkningen: »Forskning og
forsøgsvirksomhed i den primære sundhedstjeneste«
afgivet af en arbejdsgruppe under Statens Lægevidenskabelige
forskningsråd, januar 1976. I denne
betænkning er de enkelte forskningsområder beskrevet
nærmere. En del projekter løber over flere år;
hvis projektet derfor er grundigt beskrevet i årbog
1979, omtales kun projektets udvikling i det forløbne
år.
/. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold.
/./. Kortlægning af baggrund s b ejo l krnngem helbredsproblemer.
(data indsamlet fra selve befolkningen).
Befolkningsundersøgelsen af 40-årige mænd og kvinder i
Glostrup er en longitudinel epidemiologisk undersø180
Universitetets årbog 1980
gelse af en totalpopulation af 40-årige i Glostrupområdct.
1052 mænd og kvinder svarende til 88% af
totalpopulationen er blevet helbredsundersøgt i ca. 7
timer. Dataindsamlingen fandt sted på Københavns
Amts Sygehus i Glostrup fra 1.4.1976 - 1.7.1977.
Datamaterialet består af 1) omfattende spørgeskemamateriale
vedr. symptomer, dagligdagsvaner,
kontakter med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug
og psykosociale forhold, 2) lægeundersøgelse, 3) parakliniske
tests (blodprøver, ekg, lungefunktion o.l.).
Formålet er:
1. At beskrive somatiske helbredsforhold, såvel selvrapporteret
helbred, kliniske tests samt lægevurderet
helbred.
2. At beskrive forbrug af sundhedsvæsen.
3. At beskrive forbrug af lægemidler.
4. At relatere de hyppigste symptomer og fund samt
forbrug af sundhedsvæsen og aflægemidler til sociale
forhold (køn, civilstand, social status og fag)
og til levevaner (rygevaner, alkoholvaner og motion).
Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende registre:
Hjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister
for hospitalsindlæggelser.
Endvidere udføres 3 års efterundersøgelse ved udsendelse
af spørgeskema; ændringer i sygelighed, levevaner,
sociale forhold registreres. Formålet er at
relatere data fra tværsnitundersøgelsen til 3 års efterundersøgelsen
med henblik på at udregne prognosen
for sygdom, funktion og kontakt med sundhedsvæsenet.
Dataindsamlingen er afsluttet.
Ny helbredsundersøgelse efter 5 år starter
1.4.1981. Resultater fra tværsnitsundersøgelsen publiceres
løbende. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde
mellem Med. Afd. C., Københavns Amts
Sygehus i Glostrup og Institut for Almen Medicin og
ledes af Hanne Hollnagel.
Befolkningens viden om og holdning til urinvejsinfektion i
relation til forekomsten af bakteriun.
En interview-undersøgelse af 5000 repræsentativt
udvalgte danskere (Omnibusundersøgelse). Der udspørges
om tidl. symptomer på urinvejsinfektioner
og reaktioner herpå. Desuden gennemføres en screeningsundersøgelse
for bakteriuri. Institut for klinisk
mikrobiologi, Bakteriologisk afd. Central Forskningsenhed
for Almen Praksis og Institut for Almen
Medicin (C. E. Mabeck, P. A. Pedersen & R. Vejlsgaard).
Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en
undersøgelse af udvalgte aldersgrupper.
En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle
adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at
belyse: 1) den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og
holdning, 2) -ovennævntes relation til sociale baggrund,
3) -behovet for oplysning og rådgivning vedr.
sexuelle spørgsmål, 4) -hyppigheden af sexuel dysfunktion
og behov for behandling heraf, 5) -hvilke
ændringer der måtte være sket i sexuel adfærd i løbet
af de sidste 30 år, samt 6) undersøge hvilke forskelle
der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse, viden og
holdning mellem 22- 40- 70-årige kvinder. Materialet
omfatter 250 22-årige og 250 70-årige kvinder.
Probanderne udtrækkes af CPR-registret i et afgrænset
geografisk område. Probanderne indbydes skriftligt,
egen læge er så vidt muligt medunderskriver af
indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse. Institut
for Almen Medicin vil formidle kontakt til
praktiserende læger. Metoden er et struktureret interview,
foretaget af en kvindelig læge efter prækodet
skema. Optages på bånd. Informationer indlæses i
datamaskine og bearbejdes. Projektet påbegyndt
1.3.1980. I løbet af de første 6 måneder er der indhentet
tilladelse til at fa udskrift fra CPR-registret,
opgørelser fra Danmark Statistik, der er foretaget
sampling i samarbejde med Sociologisk Institut. Sagen
har været i Københavns Amtsråd og to gange i
Registertilsynet, før den endelige tilladelse blev givet
til at udtrækket kunne køres igennem Sygesikringsregistret
med henblik på oplysning om probandernes
egen læge. Efter udsendt informationsbrev til 198
læger i udvalgte kommuner i Københavns Amt er
dataindsamlingen (interviews) påbegyndt pr.
29.9.1980. Institut for Almen Medicin (Inge Lunde
og Jørgen Kelstrup).
1.2. Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer.
(data indsamles via almen praksis).
Klage- og diagnosemønster i almen praksis.
Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført
fra Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste og
udført i samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet
og Institut for Almen Medicin (se denne). Materialet
omfatter ca. 500 praktiserende lægers en-dags
registrering af henvendelsesklager og diagnoser i tre
geografiske områder. Til klassificering er anvendt en
international sygdomsklassifikation til brug i almen
praksis (International Classification of Health Problems
in Primary Care). Central Forskningsenhed
for almen praksis og Institut for Almen Medicin
(Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel
og Poul A. Pedersen).
Diagnostik og behandling af befolkningens sygdomsproblemer
belyst ved en forløbsundersøgelse i almen praksis.
Tværsnitsopgørelser over almen praksis' arbejdsopgaver
og arbejdsform har lundet sted i Danmark inInstitutter
181
den for de sidste år. Den endelige opgørelse af disse
data vil give prævalens-opgørelser af klager og diagnoser,
antallet og arten af henvendelser til almen
praksis samt opgørelse al konsekvenser i løbet af en
konsultation i form af undersøgelser, ordinationer,
henvisninger.
Undersøgelser over forløb i almen praksis - hvad
sker der den enkelte patient over flere konsultationer,
findes ikke publiceret.
Formålet med denne undersøgelse er derfor at analysere
udredningsforløb i almen praksis, herunder
beregning af diagnose-, behandling- og henvisningshyppigheder
for de hyppigste klager samt belysning
af præmisserne for lægens beslutninger. Undersøgelsen
er delt op i en række delprojekter: I) Registerundersøgelse
fra Sygesikringsregistret i Københavns Amt
med henblik på at fa et skøn over, hvor stor en del af
befolkningen der har kontakt med almen praksis inden
for fx. 3 måneder, 4 måneder eller 5 måneder,
samt over intervallet mellem den enkelte persons
kontakter i en sygdomsperiode. Der er sendt ansøgning
til Københavns Amt med henblik på udtræk fra
Sygesikringens Ydelsesregister 1976, 1977 og 1978,
data forventes bearbejdet i foråret 1981. 2) Dybtgående
kvalitative studier af diagnoseprocessen i almen
praksis, fx. ved observation i en almen praksis ved
hjælp af en sociolog med henblik på forholdet mellem
det, patienten angiver som hovedklage og lægens
opfattelse af, hvad der er patientens hovedproblem.
3) Selve forløbsundersøgelsen i almen praksis var
oprindelig planlagt til at være landsdækkende, men
da dette ifølge registerlovene kræver tilladelse fra alle
landets amter og eventuelt fra kommunerne, er
den geografiske dækning ændret til at være Københavns
Amt. En tilfældig stikprøve af lægepraksis i
Københavns Amt udtrækkes. I hver af disse praksis
udtrækkes en systematisk stikprøve af de gruppe-I
tilmeldte patienter. Disse personer følges i en nærmere
defineret periode, og hver kontakt med lægepraksis
registreres af den praktiserende læge. Pilotundersøgelse
med 30 praktiserende læger starter i
januar 1981. Spørgeskemaet er ved at blive afprøvet.
Undersøgelsen udføres i samarbejde mellem Central
Forskningsenhed for Almen praksis. Institut for
Almen Medicin, Århus Universitet og Institut for
Almen Medicin, Københavns Universitet (Birthe
Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel og
Poul A. Pedersen).
1.3. Beskrivelse af symptomatologi, forløb og diagnose aj
visse udvalgte tilstande i almen praksis.
Astma og allergisk rinit i almen praksis.
Fortsat bearbejdning af et meget stort materiale vedrørende
alle kontakter på grund af de to nævnte sygdomme
i 153 praksis dækkende 450.000 personer i ét
år.
Der er fremstillet tabeller og histogrammer vedrørende
sæsonvariation med og uden symptomer samt
relation til pollentallet.
Debutalderen ved de to sygdomme kan beskrives
ved anamnestisk debutalder, debutalder i en kohorte
korrigeret for død af anden årsag samt ved debutalder
i en kohorte uden hensyn til død af anden årsag.
Endelig kan debutalder beskrives ved faktisk debut
eller første kontakt til praksis i undersøgelsesperioden.
Andelen af allergologisk undersøgte opgøres for de
to sygdomme relateret til afstand til allergolog, alder,
sygdomsvarighed og geografi.
Metodebeskrivelse er under udarbejdelse. Central
Forskningsenhed og Institut for Almen Medicin
(Poul A. Pedersen og Eva Weeke).
Nogle præmenstruelle symptomer.
Fra 29 praksis indsamles oplysninger om 22 symptomers
forekomst hos kvinder i den præmenstruelle
periode. lait 525 kvinder besvarede spørgsmål vedrørende
symptomer og visse forhold af mulig betydning
(arbejde, børn og p-piller). Symptomer forekom
hos 97% af alle. Hyppighed af en række symptomer
angives. 22% af kvinderne fik medikamentel
behandling. Hormoner brugtes af mindre end 5% af
alle. Central Forskningsenhed (Christian Pedersen,
Poul A. Pedersen og Finn Kamper-Jørgensen).
Betydningen af symptomet hæmatun i almen praksis.
Et større antal patienter med hæmaturi ønskes fulgt i
en prospektiv undersøgelse over mindst ét år med
henblik på at vurdere den prognostiske betydning,
specielt med henblik på cancer, samt at forsøge at
opstille et rationelt undersøgelsesprogram ved hæmaturi
i almen praksis.
Forsøgsprotokol er udarbejdet. Ansøgning om
fondsmidler indgivet. Central Forskningsenhed
(Valdemar Hvidt, Christian Pedersen, Poul A. Pedersen
og Lars Bo Svendsen).
Reumatiske sygdomme i almen praksis.
Forekomsten af reumatiske lidelser og visse forhold
vedrørende den praktiske varetagelse af deres behandling
ønskes undersøgt i en større prospektiv undersøgelse.
Forsøgsplan er udarbejdet. Dataindsamling
iværksættes omkring nytår 1981. Central Forskningsenhed
(Flemming Frølund, Poul Halberg, Troels
Mørk Hansen, Ib Lorenzen, Christian Pedersen
og Poul A. Pedersen).
182 Universitetets årbog 1980
2. Metodologiske studier herunder klassifikationer.
Metodestudium ved klassificering af henvendelsesklager og
diagnoser i almen praksis.
I tilslutning til projektet om klage- og diagnosemønster i
almen praksis (se dette) foretages et metodestudie vedrørende
pålideligheden ved kodning centralt, idet
overvejelser om central eller decentraliseret klassificering
af klager/diagnoser har betydning for tilrettelæggelsen
af fremtidige sygdomsmønsterundersøgelser
i almen praksis. Central Forskningsenhed og Institut
for Almen Medicin (Birthe Frimodt-Møller).
Klassifikation af i dag uklart definerede problemer i
almen praksis prioriteres højt.
»Andre uønskede tilstande« - en praksisundersøgelse.
Pilot-projekt, hvis formål er en nøjere beskrivelse af
den patientkategori, som søger alment praktiserende
læge med tilstande, som ikke er somatisk eller psykisk
sygdom i traditionel forstand. Patienternes aktuelle
livssituation, betydende life events og årsagssammenhænge
vedr. de aktuelle uønskede tilstande
søges vurderet ved patienternes egne angivelser ud
fra spørgeskema og udfra de sædvanlige læge-patient-
kontakter samt ved egen læges skøn og vurdering.
10 praktiserende læger har afsluttet data-indsamlingen
til pilotprojektet, bearbejdelse foregår nu.
Institut for Almen Medicin (Niels Mosbæk).
Klage- og diagnosekartotek i almen praksis.
Et fortløbende kartotek over klager, diagnoser og
visse andre data afprøves i almen praksis. Central
Forskningsenhed (Poul A. Pedersen).
3. Den primare sundhedstjenestes forhold (funktioner, organisation,
økonomi m.v.).
En beskrivelse af almenlægens uddannelse og funktion
"samt af samarbejdsformer mellem den primære
sundhedstjenestes personalekategorier findes i projektet:
Undersøgelse i den primare sundhedstjeneste.
Undersøgelsens hovedformål: Beskrivelse af formelle
arbejdsforhold, reelle arbejdsvilkår samt arbejdsfunktioner
for hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker
og alment praktiserende læger i tre geografiske
områder (Københavns kommune, Fyns- og Storstrøms
amtskommuner). Endvidere belysning af
samarbejdet internt mellem de nævnte sygeplejegrupper
og praktiserende læger, samt eksternt til den
øvrige sundhedstjeneste og den sociale sektor.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem
Socialforskningsinstituttet og Institut for Almen Medicin
(Birthe Frimodt-Møller).
Den lægelige Tavshedspligt.
Foråret 1980 gennemførtes en post enquete undersøgelse
vedrørende den lægelige tavshedspligt. Undersøgelsen
gennemførtes samtidigt i Danmark og i
Frankrig med deltagelse af ca. 400 praktiserende læger
i hvert af de to lande. Efteråret 1980 gennemførtes
en tilsvarende undersøgelse med deltagelse af et
repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Formålet
hermed er at undersøge lægfolks indstilling til
-og forventninger til lægens tavshedspligt. Materialet
er nu under bearbejdelse. Undersøgelsen gennemføres
i samarbejde mellem Institut for Social
Medicin, Ordre National des Médecines, Paris og
Institut for Almen Medicin (Carl Erik Mabeck og
Erik Holst).
Etiske Dimensioner i lage-patientforholdet.
Beskrivelse af læge-patientforholdets etiske dimensioner
specielt om patientens integritet og selvbestemmelse,
det informerede samtykke og etiske regler i
forbindelse med undersøgelse og behandling, ansvarlighed
og engagement, empatibegrebet og forudsætningen
for opbyggelsen af tillid. Institut for Almen
Medicin (Axel Engberg Pallesen).
4. Samspillet mellem befolkningen og den primære sundhedstjeneste.
4.1. Befolkningens sundhedsnormer og dens sundheds- og
sygdomsadfærd.
Der er betydelige forskelle imellem de enkelte menneskers
og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge
læge og til at udføre selvbehandling. Tilrettelæggelsen
af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab
til de faktorer, der ligger bagved.
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for forløbet
af sygdom, her ryglidelser.
Undersøgelsen er delt i 4 hovedfaser: /. En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med 14 rygpatienter
og disses 22 behandlere. 2. En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af sygelighedens,
herunder rygsygdommens, udbredelse og
former hos 20-54-årige i Næstved. Endvidere en
mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2 loInstitutter
183
kal-områdcr i Næstved kommune, henholdsvis et
landsby-område og et nyere boligkvarter i Næstved
by, med forskellige ressourcer i forhold til sygdom
(ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3. En
forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews
med 60 personer udvalgt ved statificeret sampling af
spørgeskemapopulationen, samt oplysninger indhentet
fra disse personers behandlere. Forundersøgelsen
strækker sig over et år. 4. En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion
hos to aldersmatchede grupper af personer med og
uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstillinger: Udbredelse
af forebyggende sygdomsadfærd hos de syge og
betydningen heraf for forløbet af ryglidelsen, samt
forekomst og betydning af private ressourcer, netværksressourcer
og olTentlige ressourcer ved trusel
om udstødelse fra arbejdsmarkedet og ved revalidering
i forbindelse med ryglidelse/rygsymptomer.
Status: Dataindsamling i forløbsfasen afsluttet
(patientinterviews samt behandleres 1-års registreringer
m.v.) i foråret 1980. Datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen
i lokalområderne EDB-behandlet,
parat til analyse. Delresultater fra spørgeskemaundersøgelsen
(hovedundersøgelsen) publiceret
i efteråret 1980. Analysen af det kvalitative materiale
(interviews m.v.) fra forløbsfasen påbegyndt.
Institut for Social Medicin og Central Forskningsenhed
(Dorte Gannik, Marianne Jespersen og Laila
Launsø).
4.2. Kontaktstudier og sundhedsforbrugsundersøgelser.
KorttidseJJekten af en TV-udsendelse om præmenstruelle
symptomer vurderet gennem almen praksis.
Korttidsefiekten af en TV-udsendelse om præmenstruelle
symptomer måltes gennem 29 almene praksis
ved registrering i én uge før og én uge efter udsendelsen
af data vedrørende lægesøgning, og blandt
258 kvinder før og 267 kvinder efter udsendelsen af
symptomforekomst - og fordeling, opfattelse af præmenstruelle
symptomers forekomst, aktuel behandling
og ønske om behandling. Ca. halvdelen af kvinderne
havde set udsendelsen og omkring af alle
havde diskuteret udsendelsen med andre. Der fandtes
ikke ændring i lægesøgning eller behandlingsønske
efter udsendelsen. Symptomer forekom i lidt
større antal efter udsendelsen. Tolkning af dette
samt af karakteren af de hyppige forekommende
symptomer må undlades. I forhold til kvinder som
ikke havde set udsendelsen, mente kvinder, der havde
set udsendelsen, at præmenstruelle symptomer
forekom mindre udbredt. TV-udsendelsen havde alt
i alt beskeden umiddelbar effekt målt i almen praksis.
Central Forskningsenhed (Poul A. Pedersen,
Christian Pedersen og Finn Kamper-Jørgensen).
4.3. Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
sigte.
Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte aldersgrupper
prioriteres højt, fx. småbørn, skolebørn,
gravide og ældre.
4.3.1. Høm.
Profylakse i småbørnsalderen.
10 delprojekter, om sundhedspleje, lægeundersøgelse
af småbørn og samarbejdsrelationer. Sundhedsplejerskerne
Lillian Faxholm, Jonna Lyster Petersen og
Helga Teilman, sygeplejerske Jette Petersen, sociolog
Bjørn E. Holstein og lægerne Per Hors, Niels
Michelsen, Nils Nørskov Andersen, Inge Born Rasmussen
og Hanne Risør. Gruppen udgør en planlægnings-
og forskningsgruppe under det lægevidenskabelige
forskningsråd.
Fire delprojekter til: I) beskrivelse af sundhedsplejerskernes
arbejde og 2) hjemmebesøg samt 3) de alment
praktiserende lægers børneundersøgelser og 4) service og
tilbud omkring børneundersøgelser. Tre delprojekter
om: 5) beslutningsprocesserne omkring udvælgelse af
børn til behovssundhedspleje 6) intensive interviews af
læger og forældre efter børneundersøgelser og 7) intensive
interviews af sundhedsplejersker og forældre efter
hjemmebesøg, er under publicering. Yderligere
to delprojekter om: 8) samarbejdsrelationer og faktorer,
som er bestemmende for samarbejdet mellem praktiserende
læger og sundhedsplejersker. 9) en beskrivelse
af forskellige samarbejdsmodeller omkring småbørn
er i dataindsamlingsfasen og en W) enqueteundersøgelse
blandt forældre gennemføres det kommende år.
(Gert Almind som medlem af planlægningsgruppen
ved det lægevidenskabelige forskningsråd).
Motorisk udvikling og neurologiske fund hos børn af sindslidende
forældre.
Efterundersøgelse af 360 børn fra Rigshospitalets
materiale af 9006 børn født 1959-61 med særligt
henblik på sammenhæng mellem børnenes motoriske
udvikling, neurologiske afvigelser og forældrenes
psykiatriske tilstand. Materialet består af 3 grupper,
hvor forældrene i de 2 grupper har en kendt psykiatrisk
lidelse og i den 3. gruppe ingen kendt psykiatrisk
lidelse. Grupperne er matchede med hensyn til
væsentlige baggrundsvariable. Alle børnene er detaljeret
børneneurologisk/motorisk undersøgt afN. M.,
foruden der er indhentet oplysninger om børnenes
udvikling og nuværende somatisk/psykisk/pædagogiske
funktion og familiens sociale situation. Institut
for Almen Medicin (Niels Michelsen).
13 Årbog 1980
184 Universitetets årbog 1980
Københavnske skolebørns sundhedstilstand, pædagogiske
funktion og familiære baggrund.
Undersøgelse af 1200 tilfældigt udvalgte børn fra 3.
klasse i Københavns Kommune med henblik på deres
sundhedstilstand, pædagogiske funktion og sociale
og familiære baggrund, beskrevet ved oplysninger
fra skolelæge, skolesundhedsplejerske, klasselærer,
forældre og offentlige registre.
Udover hovedprojektet danner materialet baggrund
for nogle delprojekter, bl.a. projekter vedr.
overvægtige børns familiære og sociale baggrund.
Institut for Almen Medicin (Niels Michelsen og E.
Friis-Hasché).
4.3.2. Gravide.
En screeningsundersøgelse af Diabetes Mellitus opstået i
svangerskabet.
Projektet er indtil nu forløbet planmæssigt. Risikograviditeterne
blandt de 2500 gravide kvinder i Københavns
Kommune er blevet fulgt gennem hele
svangerskabet, med faste blodsukker, oral glucosetoleranstests
og hæmoglobin A|r-bestemmelser. Dataindsamlingen
for projektet er nu delvist ved at være
afsluttet, og der er ialt foretaget ca. 400 faste blodsukkerbestemmelser,
600 oral glocosetoleranstests,
900 hæmoglobin A|C-bestemmelser, og samtlige forhold
omkring fødslerne på alle 2500 gravide kvinder
er løbende indkodet på hulleforskrift. Institut for Almen
Medicin (Henrik Bindesbøl Mortensen).
4.3.3. Fødende.
Nutidens hjemmefødsler.
En undersøgelse af forekomst og forløb af hjemmefødsler
i Storstrøms Amt. Undersøgelsens formål er
bl.a. at registrere, hvor mange gravide der ønsker at
føde hjemme, når oplysning til befolkningen intensiveres,
at undersøge, hvem der ønsker at føde hjemme
og med hvilken motivation samt at beskrive og vurdere
forløbet af et antal hjemmefødsler i amtet i perioden
november 1980- april 1981, herunder betydningen
af hjemmefødslen for tilknytningsprocesser i
familien.
Undersøgelsen omfatter ca. 10 hjemmefødsler.
Familierne interviewes ca. 3 uger før og ca. 2 uger
efter fødslen ved hjælp af båndoptager. I datamaterialet
indgår tillige journaloplysninger, som sammenlignes
med tilsvarende oplysninger for hospitalsfødsler.
Undersøgelsen tilsigter at give grundlag for en fornyet
debat om hjemmefødsel samt en nyvurdering af
fødselsmiljøet på institutionerne.
Undersøgelsen gennemføres af jordemødrene Jytte
Møller og Susanne Houd samt psykolog Ulla
Markussen for Social- og Sundhedsudvalget i Storstrøms
Amt. Forskningsmedarbejdere; Dorte Gannik
og Helga Wolf. Central Forskningsenhed for Almen
Praksis.
4.3.4. Midaldrende.
Interventionsundersøgelsen i Glostrup - En model for forebyggelse
af iskæmisk hjertesygdomme på lokalsygehus.
Formålet er dels at beskrive helbredsforhold i aldersgrupperne
30, 40, 50 og 60 år på samme måde som
omtalt ved 40-års undersøgelsen i Glostrup, dels undersøge,
om der i det danske sundhedssystem kan
foretages intervention over for kardiovaskulære risikofaktorer.
Man har forsøgt at opstille en simpel
screenings- og interventionsmodel tilpasset forholdene
på et dansk lokalsygehus, idet følgende spørgsmål
er søgt belyst;
Hvordan vil befolkningen reagere på et tilbud om
helbredsundersøgelse med henblik på forebyggelse?
Vil en personlig, lægelig kontakt med lokalsygehus
over en kortere periode kunne medføre en mindskning
af de kardiovaskulære risikofaktorer i befolkningsgruppen?
Dataindsamlingen er afsluttet. Metodeartikel er
publiceret. Data er ved at blive analyseret. (Hanne
Hollnagel som medlem af »arbejdsgruppen ved befolkningsundersøgelsen
i Glostrup«).
4.3.5. Ældre.
»Gamle i København 78179«.
En epidemiologisk, social-medicinsk interventionsundersøgelse,
hvor 585 mænd og kvinder i aldersklasserne
75, 80 og 85 år er blevet interviewet af en
socialrådgiver og en læge samt helbredsundersøgt af
en læge i deres hjem ved et ca. 2-timer langt besøg.
Deltagerne samt en lige så stor kontrolgruppe er udvalgt
ved systematisk sampling.
Data, indsamlet fra november 1978 til december
1979, består af oplysninger om; I) sociale forhold (civilstand,
tidligere erhverv, boligforhold, økonomi,
kontaktforhold, hjælp via Sygesikringskontorerne,
ønsker med hensyn til evt. fremtidig hjælp 2) funktionsstatus,
3) data indhentet ved almindelig objektiv
helbredsundersøgelse, inkl. BT-måling, puls og peak-
flow-rate samt 4) anamnestiske oplysninger om evt.
sygdomme, tidligere indlæggelse, medicinforbrug og
kostvaner. De deltagere, der fandtes at have behov
for hjælp via Sygesikringskontorerne eller brug for
lægehjælp via egen læge fik formidlet kontakten til de
Institutter 185
pågældende instanser via interviewernes konklusion,
fremsendt efter besøget.
Effekten af denne intervention skal vurderes efter
3 år (november 1981) ved at sammenligne deltagergruppen
med kontrolgruppen på bl.a. følgende områder:
1) antal plejehjemsanbringelser
2) antal hospitalsindlæggelser og -dage.
3) antal dødsfald.
Data fra base-line undersøgelsen er indlæst på magnetbånd
og bliver for øjeblikket bearbejdet. Metodeartikel
er under publicering.
Undersøgelsen er udgået fra Med. Afd. C., Bispebjerg
Hospital og behandlingen af data og arbejdet
med publicering foregår på Institut for Almen
Medicin. (Kirsten Hjort Sørensen, Jan Sivertsen,
Marianne Schroll og Steffen Gjørup).
Funktions skemaundersøgelse på to langtidsmedicinske afdelinger.
Der er udarbejdet et aktivitetsskema på baggrund af
det for øjeblikket anvendte skema samt et udbygget
aktivitetsskema, der er anvendt i undersøgelsen
»Gamle i København 78/79«.
Det nye skema er anvendt på 50 konsekutivt indlagte
patienter på langtidsmedicinsk afd. XC., Bispebjerg
Hospital og på langtidsmedicinsk afd. C.,
K.A.S. Glostrup. Det er hensigten at sammenligne
det nye med det for øjeblikket anvendte skema med
hensyn til informationsmængde kontra anvendelighed
i den daglige arbejdsrutine. Desuden at sammenligne
funktionsstatus hos patient-klientellet på
de to afdelinger og endelig at vurdere ændringen i
funktionsniveau i løbet af indlæggelsen. Data er under
indsamling. Medicinsk Afd. C., K.A.S. Glostrup,
Medicinsk Afd. XC., Bispebjerg Hospital og
Institut for Almen Medicin. (Kirsten Hjort Sørensen,
Ulla Jørgensen, Elsebeth Tjalve, Marianne
KirkholT og Dorte Froberg).
Socialmedicinsk opsøgende forskningsprojekt blandt aldre i
Rødovre Kommune.
Formålet med dette projekt er en prospektiv kontrolleret
undersøgelse af, om et opsøgende arbejde efterfulgt
af opfølgende hjælpeforanstaltninger hos ældre
over 75 år i Rødovre Kommune har forebyggende
virkning på antallet af plejehjemsanbringelser, hospitalsindlæggelser
og kontakter med primær lægetjeneste.
Det er hensigten at belyse sociale, psykiske
og medicinske forhold, der har betydning for de ældres
forbliven i deres eget hjem, og som det i undersøgelsesperioden
bliver muligt at sætte ind overfor.
Desuden ønsker man at tilvejebringe et rationelt
grundlag for at vurdere behovet for socialmedicinske
foranstaltninger i såvel behandling som i forebyggende
arbejde med ældre og belyse det nuværende
sociale apparats funktion og behov for ændringer og
udbygning.
En randomiseret gruppe på 600 blandt beboere i
Rødovre Kommune og over 75 år indgår i undersøgelsen.
De udvalgte deles ligeligt i en interventionsog
kontrolgruppe. Interventionsgruppen opsøges
hver 3. måned i egen bolig af een af de 3 projektdeltagere.
Ud fra et spørgeskema interviewes de ældre.
Konstateres behov for sociale og/eller medicinske
hjælpeforanstaltninger søges disse afhjulpet med
hjælp fra Rødovre Kommunes Social- og sundhedsforvaltning
og praktiserende læger. Projektets varighed
er planlagt til 3 år, og den praktiske udførelse er
påbegyndt oktober 1980. Kontrolgruppen opsøges
ikke, men understøttes fuldstændig som andre beboere
i Kommunen. For alle, der indgår i projektet,
registreres løbende med hjælp fra Rødovre Kommune,
Københavns Amts sygehusvæsen, praktiserende
læger i Kommunen samt vagtlægetjenesten: antal
plejehjemsanbringelser, antal kontakter med praktiserende
læge (årsag til henvendelsen og hvad der
iværksættes), kontakter med vagtlægetjenesten samt
antal hospitalsindlæggelser.
Ved projektets afslutning opgøres interventionens
betydning ved sammenligning af forholdene hos interventions-
og kontrolgruppen. Medicinsk Afd. C.,
K.A.S. Herlev, Central Forskningsenhed for Almen
Praksis og Institut for Almen Medicin. (Carsten
Hendriksen, hjemmesygeplejerske Elinor Lund,
hjemmesygeplejerske Edith Strømgaard, Axel Engberg
Pallesen og Frode Cam).
4.4. Studier over behandlingseffekt.
Behandling af nykturi med diuretikum.
Klinisk kontrolleret undersøgelse af virkningen af
indgift af diuretikum (burinex med kaliumklorid) fire
timer før sovetid. Central Forskningsenhed for Almen
Praksis. (Poul A. Pedersen).
Bromocroptin og imipramin ved behandling af endogene depressioner.
En dobbelt blind kontrolleret undersøgelse over
ambulante patienter.
33 patienter med endogen depression var inkluderet
i en dobbelt blind sammenligning af effekten af ovennævnte
stoffer. Psykiatrisk bedømmelse blev udført
ugentligt med Hamilton depressions-skalaen og en
global testning. Begge medikamenter gav en statistisk
signifikant forbedring. Undersøgelsen tyder på,
at bromocroptin har antidepressiv virkning med relativt
fa bivirkninger. Grundet mulighed for type IIfejl
- er det ikke sikkert, at den antidepressive virkning
er ens for de to stoffer. Set. Hans Hospital og
13*
186 Universitetets årbog 1980
Institut for Almen Medicin. (Niels Gerlach og Jens
Wæhrens).
Patienters brug af Kodimagnyl.
Interviewundersøgelse i almen praksis af patienter,
som uden explicit begrundelse, beder om recept på
Kodimagnyl. Der ønskes oplysning om, hvad tabletterne
skal bruges til, hvornår de skal bruges, hvem
der skal bruge dem samt om, i hvilken dosering patienterne
mener, at tabletter kan gives, og hvilke virkninger
og bivirkninger, patienterne har kendskab til.
Central Forskningsenhed for Almen Praksis. (Poul
A. Pedersen).
Dydrogesleron i behandling af præmenstruelle symptomer.
En kontrolleret undersøgelse af Dydrogesteron i behandling
af præmenstruelle symptomer, under planlægning.
Central Forskningsenhed for Almen Praksis.
(N. Alexander, Poul A. Pedersen og John
Philip).
5. Samspillet mellem den primåre sundhedstjeneste og andre
sektorer.
Primær sundhedstjeneste: Samarbejde mellem sundheds- og
socialpersonel.
Forskere fra 10 vest- og østeuropæiske lande gennemfører
en international sammenlignende undersøgelse
af det tværfaglige samarbejde i social- og sundhedsvæsenet,
dets status og problemer i de enkelte
lande. Arbejdet koordineres af European Center for
Social Welfare Training and Research, Wien, Østrig
(FN).
Status: Der foreligger en foreløbig rapport fra
1979 om de danske forhold. Revideret rapport under
udarbejdelse. Der har været afholdt et seminar i
Holland i maj 1980. Et nyt seminar i Sverige er planlagt
til efteråret 1981. Central Forskningsenhed for
Almen Praksis. (Dorte Gannik).
Hospitalsindlæggelser på grund af allergiske sygdomme.
Landspatientregistrets oplysninger om indlæggelser
på grund af allergiske sygdomme i 1978 bearbejdes
med henblik på publikation. Hudsygdomme undtages.
Central forskningsenhed for Almen Praksis.
(Poul A. Pedersen og Eva Weeke).
Samarbejdet mellem alment praktiserende læger, hjemmesygeplejersker
og sundhedsplejersker.
Som en del af Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste
(se denne) beskrives samarbejdet mellem alment
praktiserende læger og hjemmesygeplejersker respektive
sundhedsplejersker samt med andre faggrupper
i Socialforvaltningen. Socialforskningsinstituttet
og Institut for Almen Medicin. (Birthe Frimod-
Møller, Mogens Nord-Larsen og Mette,,
Kjøller).
6. Ressourceforbrug.
Økonomi ved forsøg på tidlig diagnostik af Cancer Ventriculi.
Omkostningsanalyse af et prospektivt forsøgsprojekt
til tidlig diagnostik af Cancer Ventriculi med en trinvis
gastroskopisk teknik. Samlet omkostning kr.
443,-/henvist patient, kr. 36.000,-/funden cancer og
kr. 160.006,-/funden tidlig cancer. Det konkluderes,
at den valgte teknik vurderet som cancerscreening
giver omkostninger af en meget betydelig - og i dag
sandsynligvis uacceptabel - størrelse. Central Forskningsenhed
for Almen Praksis og Med. Afd. C.,
K.A.S. Herlev. (Poul A. Pedersen og Knud Mogens
Møllmann).
Lægebesøgere i almen praksis.
Medicinalfirmaernes lægebesøgere observeres i
praksis med henblik på vurdering af en række forhold
vedrørende kvaliteten af deres virke. Central
Forskningsenhed for Almen Praksis. (Poul A. Pedersen).
7. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske
funktioner:
Opprioriteringen af forskning i den primære sundhedstjeneste
har betydet, at Instituttets medarbejdere
har en del forskningsadministrative funktioner og
offentlige udvalgsfunktioner.
Således er Paul Backer medlem af Statens Lægevidenskabelige
Forskningsråds styringsgruppe vedrørende
forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste (PRIMST-gruppe), medlem af
Det Postgraduate Udvalg, Københavns Universitet
samt redaktør af Ugeskrift for Lægers uddannelsesnumre.
Poul A. Pedersen er medlem af PRlMST-gruppen,
medlem af forskningsudvalget i Dansk Selskab
for Almen Medicin, medlem af Det lægelige Råd til
rådgivning af Sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende
udnyttelsen af Landspatientregistret, medlem
af udvalg under Sundhedsstyrelsen vedrørende tilrettelæggelsen
af den fremtidige allergologiske service.
Endelig er han næstformand i European General
Practice Research Workshop.
Carl Erik Mabeck er næstformand i Statens Lægevidenskabelige
Forskningsråd. Formand for
PRIMST-gruppen. Medlem af SocialforskningsråInstitutter
187
tiet, medlem al Nordisk Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning,
medlem af Nordisk Planlægningsgruppe
for Helsetjenesteforskning samt medlem
af Special Working Group for Health Services
Research (EEG).
Hanne Hollnagel er sekretær i PRIMST-gruppen,
medlem af Lægeforeningens Hygiejnekomite og sekretær
i Epidemiologisk forskningsgruppe.
Axel Engberg Pallesen er redaktør af Månedsskrift
for Praktisk Lægegerning, redaktør af Nordisk
Gerontologisk Tidsskrift samt medlem af Lægeforeningens
Gerontologiudvalg.
Gert Almind er medlem af det af regeringen nedsatte
Forebyggelsesråd, medlem af Socio-gerontologisk
Forskningsenhed samt af planlægnings- og
forskningsgruppe for profylakse i småbørnsalderen
under Det Lægevidenskabelige Forskningsråd.
Publikationer:
Almind, Gert & Holstein, Bjørn Evald, 1980: Småbørnsprofylakse
i Primær sundhedstjeneste. 1.
Materiale og metode. Almene organisatoriske
aspekter. — Ugeskr. Læg. 142: 2071-2076.
- 1980: Småbørnsprofylakse i Primær sundhedstjeneste.
IL Samarbejdet mellem læger og sundhedsplejersker.
Sundhedsplejerskernes kontaktmønster.
- Ugeskr. Læg. 142: 2077-2080.
- & Pedersen, Jytte, 1980: Småbørnsprofylakse i
Primær sundhedstjeneste. III. Børneundersøgelse
hos lægen — fund og opfølgning. - Ugeskr. Læg.
142: 2864-2869.
- & Rasmussen, Inge Born, 1980: Børneundersøgelser.
I. Hvad bedømmer lægen? - Mdskr. prakt.
lægeg. 58: 581-589.
Backer, Paul 1980: Dermatologiske problemer i almen
praksis. - Mdskr. prakt. lægeg. 58: 65—83 og i
lærebog: Dermatologi og Venerologi. Redg. af
|ørgen Søndergaard, Vibeke Kassis og Svend
Wodskov. Christian Ejlerts Forlag.
- 1980: Det medicinske studium — lokalt og globalt,
(leder). - Ugeskr. Læg. 142: 75-76.
- 1980: Den nye Studieplan ved Københavns Universitet.
Almen Medicin. - Ugeskr. Læg. 142:
90-93.
- 1980: Familielægen og undervisningen. Hvordan
lever vi op til den øgede undervisningsforpligtigelse?
- Ugeskr. Læg. 142: 343-352.
- 1980: Uddannelseskatalog - nu også Forskerkatalog.
(leder). - Ugeskr. Læg. 142: 2103—2104.
- 1980: Alternative uddannelser af læger, (leder). -
Ugeskr. Læg. 142: 2104.
Balslev, Ingegerd, Mabeck, Carl Erik, Milan, Gorm
Thamsborg & Vejlsgaard, René, 1980: Urinvejsinfektioner
i almen praksis. IL Diagnosen. —
Ugeskr. Læg. 142: 1661-1668.
Enevoldsen, Bente, Michelsen, Niels, Friis-Hasché,
Erik & Kamper-Jørgensen, Finn, 1980: Sociale
klassifikationer. IL Svalastogas' inddeling efter
social-status rangorden og socialforskningsinstituttets
socialgruppeinddeling. — Ugeskr. Læg.
142; 544-550.
Gannik, Dorte & Jespersen, Marianne, 1980: Rygbesvær
og sygdomsadfærd. — Nord. Med. 95:
247-250.
- & Krasnik, Allan, 1980: Forsknings- og forsøgsvirksomhed
i den primære sundhedstjeneste. - Foredrag
ved Sygesikringskonference på den kommunale
Højskole i Grenå den 21.-23. august 1980.
Stencil, 10 sider.
Garde, Karin & Nielsen, Inge Lunde, 1980: Female
sexual behaviour. A study in a random sample of
40-year old women. — Maturitas. 2: 225—240.
- , 1980: Social Background and social status: Influence
on female sexual behaviour. A random sample
study of 40-year old Danish women. - Maturitas.
2: 241-246.
Hagerup, Leif, Eriksen, Marie, Schroll, Marianne,
Hollnagel, Hanne, Agner, Erik & Larsen, Svend,
1980: The Glostrup Population Studies Collection
of Epidemiologic tables. Reference values for use
in cardio-vascular population studies. - Hjerteforeningen.
112 sider.
Hansen, Per From, Hagerup, Leif, Eriksen, Marie,
Schroll, Marianne, Hollnagel, Hanne, Agner,
Erik, Leth, Arne, Gyntelberg, Finn & Brendstrup,
Tora, 1980: Prioriteringen i sundhedsvæsenet og
befolkningsundersøgelserne i Glostrup. — Ugeskr.
Læg. 142: 1178-1183.
Hollnagel, Hanne, 1980: The Health Structure of
40-year old men and women in the Glostrup area,
Denmark. An epidemiological survey. General
design sampling results and referals for further
medical care. - Dan. Med. Bull. 1980: 27:
121-130.
- & Kamper-Jørgensen, Finn, 1980: Utilisation of
health services by 40-year - old men and women
in the Glostrup area, Denmark. - Dan. Med. Bull.
1980: 27: 129-140.
- & Nørrelund, Niels, 1980: Hovedpine blandt 40-
årige i Glostrup. En epidemiologisk undersøgelse.
- Ugeskr. Læg. 142: 3071-3078.
Jørgensen, Kenny, 1980: Sundhedspædagogik - Information
eller appel? - Ugeskr. Læg. 142:
2142-2145.
Kamper-Jørgensen, Finn, Enevoldsen, Bente, Michelsen,
Niels & Friis-Hasché, Erik, 1980: Sociale
klassefikationer. 1. Oversigt, begreber og valgkriterier.
- Ugeskr. Læg. 142: 472-476.
Køber, Alf. 1980: Neurosepatienten i almen praksis.
- Mdskr. prakt. lægeg. 58: 507-509.
Mabeck, Carl Erik & Vejlsgaard, René, 1980: Multipractice
Studies. 1. Significance of The Information
Given to Participating Doctors. - The Jour188
Universitetets årbog 1980
nal ofThe Royal College of General Practitioners.
30; 283-284.
- & Vejlsgaard, René, 1980: Multipractice Studies.
11. Representativity of Participating Doctors. -
The Journal of The Royal College of General
Practitioners. 30: 285-287.
- & Vejlsgaard, René 1980: Urinvejsinfektioner i almen
praksis. 111. Behandling med sulfamethizol,
trimetoprim og/eller co-trimazinR (sulfadiazin-trimetoprim).
- Ugeskr. Læg. 142: 1664—1668.
- & Vejlsgaard, René, 1980: Treatment of Urinary
Tract Infection in General Practice with Sulphamethizole,
Trimetoprime or Co-trimazineR (sulfadiazine-
trimetoprime). A Controlled. clinical trial.
- J. Antimicrøb. Chemother. 6: 701-708.
Milan, Gorm Thamsborg, Balslev, I., Mabeck, Carl
Erik & Vejlsgaard, René, 1980: Urinvejsinfektioner
i almen praksis. 1. Klinisk billede og bakterieflora.
- Ugeskr. Læg. 142: 1657-1660.
Mølmann, Knud-Mogens & Pedersen, Poul A.,
1980: Vurdering af baggrundsbefolkningen ved
undersøgelser i almen praksis. — Ugeskr. Læg.
142: 809-814.
Nielsen, Inge Lunde, Larsen, Gunvor Kramshøj,
Fog, Eva & Garde, Karin, 1980: Danske kvinders
seksualliv — en pilotundersøgelse af udvalgte grupper.
- Mdskr. prakt. lægeg. 58: 84—96.
Pallesen, Axel Engberg, 1980: Overvejelser inden
indlæggelse på Plejehjem. - Sygehjælperen, 5:
2-9.
- ,1980: Livsafslutningen. Det moderne menneskes
forhold til døden. 1 - Den Normale Aldring. Redg.
af Gudmund Magnussen, Axel Engberg Pallesen
og Andrus Viidi. - Arkiv for Prakt. lægeg. 27
sider.
- , 1980: Kriseintervention med henblik på sorg og
sorgbearbejdelse hos de efterladte. I: - Den Normale
Aldring. - Arkiv for Prakt. lægeg. 16 sider.
- , 1980: Hvad er det at vise respekt for liv. - Nordisk
Gerontologisk Tidsskrift, 2: 8-13.
Pedersen, Poul A., 1980: Lændesmerter i en almen
praksis. - Ugeskr. Læg. 142: 809-814.
- 1980: Direkte omkostninger i sundhedssektoren
ved lændesmerter i en almen praksis. - Ugeskr.
Læg. 142: 854-856.
- 1980: Lændesmerter og uarbejdsdygtighed. -
Nord. Med. 95: 245-246'
- , Kamper-Jørgensen, Finn & Weeke, Eva Rung.
1980: Forekomst af høfeber i den voksne danske
befolkning. - Ugeskr. Læg. 142: 3269-3274.
Rasmussen, Inge Born & Almind, Gert, 1980: Børneundersøgelser.
11. Hvad drøfter lægen med forældrene?
- Mdskr. prakt. lægeg. 58: 590-601.
Wallach, Marianne, Kelstrup, Jørgen, Bech, H.,
Hyldebrandt, N. & Marstrand, Pia. 1980: Tortur
i Argentina 1974—1977. - Ugeskr. Læg. 142:
3301-3304.
Weeke, Eva Rung, Kamper-Jørgensen, Finn & Pedersen,
Poul A., 1980: Forekomst af Nældefeber
og overfølsomhedseksem i den voksne danske befolkning.
- Ugeskr. Læg. 142: 3340-3343.
- & Pedersen, Poul A., 1980: Forekomst af astma
bronchiale i den voksne danske befolkning. -
Ugeskr. Læg. 142: 3272-3274.
Gæster og rejser:
Professor of General Practice, Dr. David Morrell,
Set. Thomas's Hospital Medical School, London
har deltaget i arbejdsseminar med Institut for Almen
Medicin, Central Forskningsenhed og Dansk
Selskab for Almen Medicin som arrangører ang.
»forløbsundersøgelser i almen praksis« samt holdt
forelæsningen: »Research in General Practice in
Great Britain. History, trends, future«.
Chief Medical OfFicer, Dr. Pertti Kekki, Lapua Health
Center, Finland, har deltaget i arbejdsseminar
på samme måde ang. »Diagnoseprocessen i
almen praksis« og holdt forelæsningen »Quality of
Care in General Practice, how to measure it?«
Director, Dr. D. L. Crombie, Research Unit of the
Royal College of General Practitioners, Birmingham,
England har deltaget i arbejdsseminar på
samme måde ang. »Morbidity surveys in general
practice«.
Christopher L. Hansen, Medicinsk student ved
Temple Unversity Medical School, Philadelphia,
USA, har i 3 måneder studeret det danske sundhedsvæsen
med praktik hos 15 praktiserende læger
og 3 hospitaler.
Paul Backer har gæsteforelæst ved Nordiska Hålsovårdhdgskolan
i Goteborg i 1980 og været indbudt
til at holde foelæsning om »The core content of
General Medicine« på 9th. World Conference of
Family Medicine i New Orleans, oktober 1980.
Poul A. Pedersen har været indbudt forelæser ved
9th. World Conference of Family Medicine i New
Orleans, oktober 1980 med emnet »Patient die,
when is old enough?«, ved 27th. International
Congress of General Practice, Klagenfurt 1980
med emnet »Prognostic indicators of low back pain
in General Practice« samt ved Dansk Medicinsk
Selskabs Årsmøde 1980 med emnet »Ulcussygdomme
i almen praksis«.
Hanne Hollnagel har deltaget i Nordisk Forskerkursus
»International course on research in primary
care« i Kuopio, Finland, maj 1980.
Paul Backer
Institutter 189
2. Hygiejnisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 lektorstilling ledig siden
28/2-79, 1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat, 12 TAP
personale, heraf 7 deltidsbeskæftigede, 1 TAP stilling
ledig siden 1/11-79. Udover den faste stab: 1
limnolog. Den 11. november 1980 afgik docent Helge
Lund ved døden.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter omfatter eksperimentelle
målrettede og epidemiologiske studier inden
for arbejds-, bolig- og omgivelsesmiljøet samt
vedrørende hypertension og hygiejnen ved angiografi.
Hovedsigtet med forskningsaktiviteterne er at studere
faktorer, der kan være skadelige for menneskets
helbred, beskrive omfanget af disse og fremkomme
med forslag til indsatser for at forebygge opkomsten
eller udbredelsen af sygdomme eller skader.
Forskningsaktiviteter fremgår af projektbeskrivelserne
nedenfor.
Igangværende forskningsaktiviteter:
Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning
vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet,
trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin
og -hygiejne og forhold vedrørende den internationale
sundhed (U-landsmedicinske problemer)).
(Tage Egsmose).
Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater
(bl.a. kommentarer, debatindlæg, kronikker,
interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning for
befolkningens sundhedstilstand til massemedier,
fagblade og tidsskrifter samt opfølgning af, i hvilken
udstrækning sådan oplysning accepteres og appliceres
af brugerne. (Tage Egsmose).
Algestudier, specielt vedrørende blågrønalger.
(Ejner Fjerdingstad).
Metalpartiklers effekt på cellemetabolisme og fagocytose.
Et forberedende studie med mikrokalorimetri
og scanningelektronmikroskopi i kombination
med EDAX. Med mikrokalorimetri studeres cellernes
metabolisme normalt samt efter tilførsel af forskellige
metalpartikler, hvorefter cellernes vitalitet
bestemmes ved en fremtagen teknik, som identificerer
samme celler i lys- og scanningelektronmikroskop.
Kombinationen med EDAX muliggør, at også
kombinationseffekter på enkelte celler kan studeres.
(Bo Holma & Sven Thorén).
Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold.
Der foretages en videreførelse af undersøgelser vedrørende
de arbejdsmiljømæssige forhold for kloakarbejdere.
Ved en litteratursøgning søges årsager til
kræftforekomsten bedømt. Undervisning som forebyggende
foranstaltning i beskyttelsen af arbejderne
mod forhold i kloakmiljøet. Efter litteraturovervågning
indsamles løbende materiale vedrørende arbejdshygiejniske
forhold. Arbejdsbetingelserne for
landets kloakarbejdere søges beskrevet. (Jørgen
Mørkholdt Andersen).
Medlem af udvalg til behandling af universitetets
kemikalieaffaldsproblemer. (Jørgen Mørkholdt Andersen).
Efter at det var lykkedes at overføre arteriel hypertension
med miltceller fra hypertensive donorer
til normotensive recipienter (se årbog 1979) og derved
sandsynliggøre, at forhøjet blodtryk kan skyldes
autoimmunitet af delayed type rettet imod ukendte
antigener i arterielle blodkar, måtte løsningen af
problemet om, hvorledes normotensive mennesker
kunne tænkes at blive sensibiliseret overfor egne arterielle
blodkar prioriteres højt. Det har i denne forbindelse
været påvist af forfatteren for år tilbage, at
forbigående blodtryksforhøjelser hos forsøgsdyr beskadiger
de arterielle blodkar på en sådan måde, at
der sekundært til karbeskadigelsen udvikles en delayed
hypersensitivity imod karvægsantigener. Af andre
forfattere har det været påvist, at mennesker dagligt
udsættes for kortvarige hypertensive stigninger i
blodtrykket. Det må forventes, at disse hypertensive
stigninger hos mennesket, ganske som det er tilfældet
hos forsøgsdyr, beskadiger de mindre arterielle
blodkar, således at der hos mennesker (som tidligere
påvist af forfatteren) udvikler sig en delayed hypersensitivity
imod karvægsantigener. Det var derfor af
interesse at undersøge, om en gentagen immunisering
overfor karvægsantigener gennem gentagne hypertensive
beskadigelser af de arterielle blodkar til
sidst kunne udløse en kronisk hypertension. Dette
problem blev belyst gennem eksperimentelle undersøgelser
på forsøgsdyr og resulterede i, at 36% af
forsøgsdyrene udviklede en kronisk arteriel hypertension.
Supplerende histologiske undersøgelser og
intrakutantests udført med arterielt karvægsekstrakt
dokumenterede, at hypersensibilitet af delayed type
imod karvægsantigener syntes at spille en afgørende
rolle for udviklingen af den kroniske arterielle hypertension.
Forklaringen på, at hypersensibiliteten kunne
udløse en kronisk arteriel hypertension, var den
samme som beskrevet i årbog 1979. (Finn Olsen).
Det undersøges, hvilken betydning kraftig udsættelse
for forbrændingsprodukter af kul og olie har for
forekomst af atheromatøs karsygdom og kræftsygdom.
Specielt undersøges, hvorvidt kræft i bugspytkirtlen
og kræft i blod- og lymfedannende væv kan
tænkes forårsaget af inhalation af forbrændingsprodukter.
Undersøgelsen, der udføres som en historisk
kohorteopfølgning, inddrager skorstensfejere fra
henholdsvis en kulfyrings-, en oliefyrings- og en kul190
Universitetets årbog 1980
og oliefvringsperiode, samt postbude fra samme perioder.
(Eva Støttrup Hansen).
Fortsatte experimentelie undersøgelser af følgevirkningerne
ved fremmedlegeme-kontamination af
angiografi proceduren. Arbejdet har specielt taget
sigte på at belyse de histopatologiske forhold ved
opheling af mindre infarkter i nyrerne (<5x5 mm)
efter selektiv renal arteriografi i kaniner. Det må
konkluderes, at disse små infarktlignende forandringer
tilsyneladende heler op uden egentlige histologiske
vævsforandringer. Endvidere er undersøgelser
over artificielle fremmedlegemers (dextran mikrosfærer
på 25-105 ji) skadelige virkning efter injektion
i arteria carotis communis på kaniner afsluttet. Det
kan konkluderes, at der ikke kunne konstateres nogen
sikre neurologiske forandringer som tegn på cerebrale
skader efter injektion af 1 million partikler,
hvorimod alle forsøgsdyr døde momentant efter injektion
af 2 millioner partikler. (Cerebral Microembolization
- following carotid injection of microspheres
in rabbits. Ole Winding). Eksperimentelle undersøgelser
på kaniner over små (8-150|i) partiklers
(kvarts sølv og jern) emboliseringsevne med henblik
på nekrotisering af en nyre f.eks. i forbindelse med
en inoperabel nyretumor. (Ole Winding).
Publikationer:
Egsmose, T. 1980: Tobacco Advertising. - In; The
Smoking Epidemic, a matter of worldwide concern.
Proceedings of the 4th World Conference on
Smoking and Health, Stockholm 1979, s. 106—111.
- 1980; Tobakssituationen i Danmark. - Tobakken
og Vi (Norge) 4/80, 30-34.
- og Otto, Inger, 1980; Hvorfor ryger vi stadig så
meget? - Samvirke Oktober 1980, 43—45.
- 1980; Smoking and Society from the Standpoint of
Advertising. — In; Rehabilitation, No. 32, Vol. 1,
1979, 14-16.
- 1980; Public Health Aspects, especially concerning
water supply and water quality. - Part of
feasibility study instituted by the African Development
Bank for Maputo, the capital of Mozambique.
26 s.
Faarup, P., Winding, Ole, Pilapil, Alma, Hegediis,
V. & Grønvall, J., 1980; Reversibility of renal infarctions
at angiography. - XII World Congress
of Angiology, Athen.
Mørkholdt Andersen, Jørgen & Nielsen, Egon, 1980;
Forslag til plan for debat og aktivitet om kloakarbejderes
arbejdsforhold. - Rapport, 30 s.
Olsen, Finn, 1980; Transfer of arterial hypertension
by splenic cells from DOCA-salt hypertensive and
renal hypertensive rats to normotensive recipients.
- Acta pathologica et microbiologica scandinavica.
Section C, 1-5.
Støttrup Hansen, Eva, & Svane, Ole, 1980; International
Course on Biologicai Monitoring of Exposures
to Industrial Chemicals - UH 142/41,
2731-2732.
- 1980; Sod - sygdom og sundhed. - Skorstensfejeren
nr. 1, 26.
Winding, Ole, 1980; Intrinsic particles in angiographic
contrast media. - Radiology, 134, 317-320.
- Faarup P., Grønvall, J. & Hegediis, V., 1980; Sequelae
of intrinsic foreign-body contamination
during selective renal angiography in rabbits. -
Radiology 134, 321-326.
- Grønvall, J., Faarup, P., Hegediis, V. & Pilapil,
Alma, 1980; Particle-induced renal infarction at
angiography. - XII. World Congress of Angiology,
Athen.
Rejser:
Lektor Tage Egsmose har været på studierejse til
World Health Organizations hovedkontor i Geneve,
sundhedsministerium og medicinsk fakultet i
Mozambique og sundhedsministerium og medicinsk
fakultet i Kenya fra 4. januar til 4. februar
1980.
Kandidatstipendiat Eva Støttrup Hansen (studieophold)
Institute of Occupational Health, Helsinki,
Finland fra 4. august til 15. september 1980. (metodestudier,
arbejdsmedicinsk epidemiologi).
Bo Holma
3. Retsmedicinsk institut
Stab:
1 professor, 15 lektorer, 4 adjunkter, 57 stillinger
som teknisk-administrativt personale.
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Blodtypeundersøgelser 7131
Effektundersøgelser (antal sager) 416
Antropologiske undersøgelser (antal personer) 401
Alkoholbestemmelser 28595
Retskemiske undersøgelser 5290
Narkoeffektundersøgelser 1054
Til institutets morgue indbragte lig 2476
Obduktioner 972
Histologiske undersøgelser 7889
Personundersøgelser 191
Institutter 191
Forskningsvirksomhed:
Retsantropologisk afdeling.
Afdelingsleder Hans Giirtler har i 1980 udarbejdet
en rapport vedrørende den retslige vurdering af serologiske
typeresultater i faderskabssager, herunder
sikkerheden af faderskabsudelukkelser efter de forskellige
blod-, serum-, enzym- og vævstypesystemer
samt anvendelsen af blodtypestatistiske vurderinger
og har i samarbejde med universitetets arvebiologiske
institut ved lektor Erik Niebuhr videreudviklet
anvendelsen af kromosomundersøgelser i faderskabssager.
Lektor Hanna E. Hansen har i samarbejde med
overlæge Gundolf, blodtypeserologisk afdeling, blodbanken,
Esbjerg centralsygehus, i 1980 undersøgt sera
fra 1646 gravide kvinder for forekomst af HLA-A,
B, C og DR vævstypeantistoffer. 172 af de undersøgte
sera fandtes anvendelige til vævstypebestemmelse
og udveksling med vævstypelaboratorier i ind- og
udland. Omfanget af afdelingens vævstyppebestemmelser
har derved kunnet udvides.
Lektor Hanna E. Hansen har efter anmodning fra
Grønlands Landsmuseum og Nationalmuseet i 1980
foretaget vævstypebestemmelse af den første af otte
grønlandske mumier fra ca. 1460, fundet ved Qilakitsoq.
Rets kemi sk afdeling.
Der foretages i afdelingen en undersøgelse af forekomsten
af flygtige forrådnelsesprodukter i postmortelle
blodprøver, udtaget fra forskellige ekstremiteter
på samme lig. Fundene sættes i relation til forrådnelsesgrad
og udtagelsestidspunkt efter dødens indtræden
med det formål nøjere at klarlægge værdien af
alkoholanalyse, foretaget på prøver udtaget efter dødens
indtræden.
På grundlag af ca. 11.000 dobbeltmålinger af alkoholpromillen
er foretaget en statistisk analyse for
nøjere at kunne beskrive fordelingsfunktionerne på
forskellige promilleniveauer. Dette har betydning for
vurdering af sikkerhedsgrænserne ved den gaskromatografiske
alkoholanalyse.
Der foretages langtidsholdbarhedsforsøg på blodprøver
indsendt til blodalkoholbestemmelse.
Der foretages en sammenlignende undersøgelse af
blodalkoholkoncentrationen målt ved alkometer på
udåndingsluften og ved gaskromatografisk analvse
på blodet.
.Der er foretaget en opgørelse over forekomsten af
euforiserende stoffer i Københavnsområdet i perioden
1968-1980.
Der udvikles fortsat analysemetoder til bestemmelse
af benzodiazepiner og specielt deres metabolitter
i blodprøver. Der er gjort indledende undersøgelser
til opsætning af en egnet analysemetode til
undersøgelse for narkotika (spec. morfin), ligeledes i
blodprøver. De nævnte analysemetoder skal være egnet
til undersøgelse af mindre blodprøver med nanogram's
indhold, da de skal benyttes til forsøgsundersøgelser
for medicinpåvirkethed i trafiksager under
anvendelse af blodprøver sikret til alkoholbestemmelse,
og da de senere skal kunne indgå som led i
afdelingens rekvirerede undersøgelser af sådanne
blodprøver.
Der udvikles isolerings- og analysemetoder til undersøgelse
for lægemidler og deres metabolitter i organer
ved dødelige forgiftninger. Specielt er foretaget
undersøgelse af muskelvævs egnethed som analysemateriale.
Der foretages en bearbejdelse af afdelingens analyseresultater
fra undersøgelse af organer stammende
fra forgiftningstilfælde, der har medført døden.
Lektor dr. phil. Alf Lund har i 1980 foretaget undersøgelse
over fordelingen af chlorpromazin mellem
plasma og erythrocyter samt af hastigheden og ligevægten
ved alkohols diffusion fra blod til hjerne og
udskillelsen af alkohol i spyt og tårevæske.
Retspatologisk afdeling.
Som et praktisk arbejdende laboratorium har afdelingen
et stort rutinemateriale (obduktioner), der
adskiller sig principielt fra det obduktionsmateriale,
som findes på hospitalernes instituter for patologisk
anatomi. Gennemsnitsalderen i afdelingens materiale
er væsentligt lavere, og da der i mange tilfælde
foreligger ikke-naturlige dødsårsager, er der ofte tale
om obduktion af organ-sunde mennesker. Dette giver
en særlig mulighed for tilvejebringelse af kontrolmateriale
til patologisk-anatomiske undersøgelser.
En af afdelingens opgaver bliver derfor — ofte i samarbejde
med andre patolog-anatomer eller med klinikere
- at udnytte denne mulighed.
Afdelingens samfunds-patologiske virksomhed giver
også mulighed for samfundsmedicinske studier,
f.eks. af narkomandødsfald, alkoholistdødsfald,
dødsfald blandt enlige gamle, trafikdødsfald, selvmord
etc.
Der foretages løbende patologisk-anatomiske studier
af årsagerne til pludselige uventede dødsfald,
herunder specielt hjertedødsfald og uventede spædbarnsdødsfald.
Derudover er der i afdelingen mulighed for patologisk-
anatomiske studier i videre forstand og også
for grundforskning. Det nære samarbejde med institutets
øvrige afdelinger øger naturligvis de forskningsmæssige
muligheder.
Retsserologisk afdeling.
Afdelingens videnskabelige projekter omfatter pri192
Universitetets årbog 1980
mært genetiske og metodologiske studier af en række
serumtype- og erythrocytenzymtypesystemer med
særligt henblik på betydningen i faderskabssager og
retslige sporundersøgelser. Specielt skal anføres undersøgelse
af Pi-, Gc- og PGM-systemerne ved isoelektrofocusering,
med hvilken teknik der kan påvises
en genetisk betinget opdeling af tidligere kendte faktorer
indenfor systemerne af væsentlig betydning såvel
i faderskabssager som ved sporundersøgelser.
Udover grundvidenskabelige biokemiske undersøgelser
af sur phosphatase foretages metodologiske
forsøg vedrørende anvendelsen af en immunologisk
teknik ved påvisning og vurdering af prostataphosphatase
i sædpletter m.v.
Afdelingens materiale af blodtypebestemmelser i
faderskabssager fra Grønland underkastes en analyse
dels med henblik på sagernes karakter og undersøgelsernes
effektivitet, dels med henblik på registrering
af genfrekvenser i den grønlandske befolkning.
Endelig foretages - i forbindelse med forskere
udenfor institutet — blodtypeundersøgelser af forskellige
patienter og deres familier, og da specielt patienter
med kromosomdefekter og patienter med arvelige
sygdomme med henblik på påvisningen af evt. genetisk
kobling, resp. lokalisation af generne til bestemte
kromosomer.
Redaktionsvirksomhed:
Professor dr. med. Jørgen Voigt er chefredaktør af
tidsskriftet »Forensic Science International«.
Afdelingsleder, dr. med. Klavs Henningsen er medlem
af redaktionsudvalget for »Human Heredity«.
Publikationer:
Asnæs, Stig, 1980: Uncertainty of Determining Mode
and Cause of Death without Autopsy: An
Autopsy Study of Medically Unattended Non-
Medico-Legal Deaths. - Forensic Sci. Int. 15: 191.
- &"Paaske, F., 1980: Uncertainty of Determining
Mode of Death in Medico-Legal Material without
Autopsy - A Systematic Autopsy Study. - Forensic
Sci. Int. 15: 3.
- & Paaske, F., 1980: Uncertainty of Determining
Cause of Death in a Medico-Legal Material without
Autopsy. An Autopsy Study. - Forensic Sci.
Int. 15: 103.
- & Østergaard, K. 1980: Dødsattestens pålidelighed.
En obduktionsundersøgelse. - Ugeskr. Læg.
142: 265.
- Mabeck, C. E. & Wichmann, B., 1980: Obduktioners
betydning for dødsårsagsstatistikken. -
Ugeskr. Læg. 142: 261.
Bacher, Theis, 1980: Dødsfald blandt patienter med
Hæmofili i Danmark i perioden 1949-1978. -
Ugeskr. Læg. 142: 1600.
Christensen, H., Steentoft, A. & Worm, K., 1980:
Muscle as an Autopsy Material for Evaluation of
Fatal Cases of Drug Poisoning. - Paper read at
the T1AFT Meeting, Thessaloniki, aug. 1980.
ChristolTersen, P., Faarup, P., Geertinger, P. &
Krogh, P., 1980: Reye's Syndrome in a Child on
Long-term Salicylate Medication. - Forensic Sci.
Int. 15: 129.
Eriksen, B. & Dissing, J. 1980: Human Red Cell
Galactose-l-Phosphate Uridylyltransferase (EC
2.7.7.12). Electrophoretically Determined Polymorphism
in Denmark and its Use in Paternity
Cases. - Hum. Hered. 30: 27.
- & Dissing, J., 1980: Human Red Cell Esterase D
Polymorphism in Denmark and its Application to
Paternity Cases. - Proc. 8'th Internat. Meeting
Soc. Forensic Haematogenet. 133.
Felby, S. & Nielsen, E., 1980: En vurdering af alkoholpromillen
målt på blodet sammenlignet med
promillen »målt i marken« af færdselspolitiet med
alkometer af mærket Palmenko. - Redegørelse til
Justitsministeriet 1980.
-& Nielsen, E., 1980: Den retskemiske blodalkoholbestemmelse
ved Københavns universitets retsmedicinske
institut. - Redegørelse til Justitsministeriet
1980.
-1980: Den retskemiske blodalkoholbestemmelse. -
Ugeskr. Retsvæsen, in press.
-1980: Automatized Blood Alcohol Determination
with on-line computerised Gas Chromatography.
— Blutalkohol. In press.
-1980: Automated Analysis of Alcohol in Blood. (Alcohol,
Drugs and TralTic Safety) in press.
Geertinger, P., 1980: The Complement System and
the Initiation of Arteriosclerosis with Special Reference
to the Preventive Elfect of Chronic Alcoholism
on the Disease. In Immunity and Athero-
Sclerosis. - Academic Press, London 1980.
-& Voigt, J., 1980: Uber die Gefåhrlichkeit des absoluten
Nahschusses der Gaspistolen. - Archiv fur
Kriminologie. In press.
Giirtler, H., 1980: Rapport vedrørende den retslige
vurdering af serologiske typeresultater i faderskabssager.
- Rundsendt ved årsskiftet 1980/81 til
nordiske retsgenetiske institutioner.
Hansen, H. E., Olesen Larsen, S. & Leerhøy, J.,
1980: Lack of Correlation between the Incidence
of Rubella Antibody and the Distribution ofHLA
Antigens in a Danish Population. — Tissue Antigens
15: 325.
Hansen, H. E., Olesen Larsen, S. & Eriksen, B.,
1981: No Linkage Desequilibrium HLA-GLO
Found in 1004 Normal Unrelated Dånes. - Hum.
Hered. 31: 15.
Helweg-Larsen, K, 1980: Precision of Histological
Institutter 193
Grading of Maiignancy. Sources of Variation in a
Histoiogical System for Grading Cancer of the Larynx.
- Acta Path. Microbiol. Scand. Sect. A 88:
307.
-1980; Studies of Lymphoid Cells of Adenoid Tissue
in Relation to Clinical Findings. - Orl. 42: 158.
Hemmingsen, R. Kramp, P. & Dissing, J., 1980:
Delirium Tremens: Some Clinico-Chemical Features.
A Study of Alanine-Aminotransferase, Alcaline
Phosphatase, Prothrombine and Enolase. —
Acta Psychiat. Scand. 62: 503.
Henningsen, K., 1980: Foredrag: Scope and Risks of
Modern Forensic Blood Grouping. — Proc. First
Scand. Conf. Forensic Science, Linkoping 1980,
pag. 5.
Højgaard, N. N., 1980: Breast Cancer in Greenland
- Selected Epidemiological, Clinical and Histologicai
Features. - J. Cancer. Clin. Oncol. In press.
-1980: Skin Cancer in Greenland 1955-1974. - Acta
Dermato-Vener. In press.
Kringsholm, Birgitte, 1980: Sniffing-Associated
Deaths in Denmark. — Forensic Sci. Int. 15: 215.
Lund, A., 1980: The Distribution of Chlorpromazine
between Plasma and Erythrocytes. - Acta Pharmacol.
et Toxicol. 47: 300.
Merrild, U., Berggreen, S., Hansen, L., Mikkelsen,
M. & Henningsen, K.., 1980: Partial Deletion of
the Short Arm of Chromosome 3. — Eur. J. Pediatrics.
Pedersen, L., Platz., P., Ryder, L. P., Lamm, L. U.
& Dissing, J., 1980: A Linkage Study of Hereditary
Ataxias and Related Disorders. Evidence of
Heterogeneity of Dominant Cerebellar Ataxia. -
Hum. Gen. 54: 371.
Ry Andersen, S., Geertinger, P., Larsen, H. W.,
Mikkelsen, M. & Parving, A., 1980: Aniridia, Cataract
and Gonadoblastoma in a Mentally Retarded
Girl with Deletion of Chromosome 11.- Ophthalmologica
176: 171.
Steentoft, A. Christensen, H. & Worm, K., 1980:
Morphine Concentrations in Cases of Fatal Poisoning.
- Paper read at the TIAFT Meeting, Thessaloniki,
aug. 1980.
Thomsen, Jørgen L., 1980: An Investigation ofSome
of the Factors Influencing the Results of Y-Chromosome
Detection in Blood Stains. - Forensic Sci.
I n t . 1 6 : I I I .
-1980: The Effect of Temperature on Y-Chromosome
Detection in Blood Stains. - Forensic Sci. Int.
16: 139.
Fhymann, M., 1980: Gc Subtypes determined by
Agarose Isoelectrofocusing. Distribution in Denmark
and Application to Paternity Cases. - Accepted
for Publication in Human Heredity.
Vedtofte, P., Hansen, H. E. & Dabeisteen, E., 1980:
Blood Group Antigen H in Human Buccal Mucosa.
Dependence of Secretor Status. In press.
Voigt, 1980: Retsmedicinens stilling som lægeligt
fag i praksis og undervisning idag. - Ugeskr. Læg.
142: 2146.
-1980: Legal Medicine and Community Medicine. -
Acta Med. Legalis et Soc., 1978, 28: 119.
Warburg, M., Mikkelsen, S., Ry Andersen, S., Geertinger,
P., Larsen, H. W., Vestermark, S. & Parving,
A., 1980: Aniridia and Interstitial Deletion
of the Short Arm of Chromosome 11.- Metabolic
& Pediatric Ophthalmology, 4: 97.
Werdelin Olesen, O., Hestbech, J. & Thomsen, K.,
1980: Potassium Reduction of Lithium-Induced
Histologicai Changes of the Rat Kidney. - Toxicology
and Applied Pharmatology 55: 79.
Worm, K., 1980: Forensic-Chemical Experiences
with Exhumed Material, Illustrated by a Single
Case of Morphine Intoxication. - Paper read at
the TIAFT Meeting, Thessaloniki, aug. 1980.
H. Gurtler
4. Institut for social medicin
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 15
heltids- og 11 deltids videnskabelige medarbejdere
iøvrigt, 5 undervisningsassistenter, 1 overassistent, 4
heltids- og 5 deltids assistenter.
Staben ved Joint Center for Studies of Health Programs
(JCSHP) består af: 1 amerikansk assistant director,
3 videnskabelige medarbejdere iøvrigt (heraf 1 amerikansk
og 2 danske).
Forskningsvirksomhed:
Institut for social medicin har også i 1980 oplevet en
udvidelse af sine forskningsmæssige aktiviteter, som
det er lykkedes at skaffe husrum ved fakultetets velvillige
bistand.
Størstedelen af forskningsaktiviteten er som hidtil
finansieret af udefra kommende bevillinger, specielt
fra forskningsråd. Sygekassernes helsefond og Arbejdsmiljøfondet.
Samarbejdet med School of Public Health, University
of California at Los Angeles, er fortsat inden
for rammerne af Joint Center for Studies of Health
Programs under daglig ledelse af den amerikanske
assistant director Patricia Sohl og den danske codirector
Erik Holst. Lester Breslow, UCLA, har afløst
Marsden Wagner som amerikansk co-director.
Ved Instituttet er der i 1980 etableret en forskningsenhed
for social gerontologi. Forskningsenhedens
opgaver er 1) at drive selvstændig forskning (socialmedicinsk
forskning inden for ældreområdet), 2)
194 Universitetets årbog 1980
at tage initiativer til forskning inden for ældreområdet
og til anvendelse af forskningsresultater i marken,
3) at samle information om gerontonlogisk
forskning og udvikling, 4) at formidle kontakter mellem
gerontologiske forskere i ind- og udland og mellem
forskere og planlæggere, beslutningstagere og
administratorer inden for ældreområdet, 5) at vejlede
forskere, der går igang med socialgerontologisk
forskning, og administratorer og behandlere med
hensyn til muligheden for forskning og for eksperimentel
anvendelse af forskningsresultaterne.
Forskningsenheden for social gerontologi har
etableret samarbejde med Institute of Gerontology,
University of Michigan, Ann Arbor, U.S.A. (Bjørn
E. Holstein, Gert Almind, Kay Dean, Erik Holst,
Henning Kirk og Patricia Sohl).
De enkelte forskningsområder:
/. Miljø og helbred
1.1. Forskning vedrørende arbejdsmiljø
Instituttet har fortsat givet projekter vedrørende arbejdslivets
socialmedicinske aspekter en høj prioritet
og huser i øjeblikket ni arbejdsmiljøprojekter. En del
af disse projekter er iværksat på initiativ af Fagbevægelsens
forskningsråd.
Vore projekter:
Bageri-, konditori- og mølleriarbejdernes arbejdsmiljø.
Delprojekt I. Eitteraturundersøgelse afsluttedes april
1979 med udsendelse af en bibliografi. Delprojekt 2.
Dødelighedsundersøgelse for bageri-, konditori- og
mølleriarbejdere publiceres februar 1981. Delprojekt
3. Undersøgelse af afgang fra aktivt arbejde: Dataindsamling
er gennemført. Analyseres og rapporteres
sammen med delprojekt 4 i slutningen af 1981.
Delprojekt 4. Spørgeskemaundersøgelse blandt aktive
bagere, møllere og biscuitarbcjdere. Dataindsamling
starter marts 1981. (Finn Tiichsen).
Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB. Det er projektets
formål at undersøge lokomotivpersonalets arbejdsmæssige
forhold, herunder de psyko-sociale og
helbredsmæssige aspekter, og på dette grundlag
fremsætte forslag til eventuelle forbedringer af arbejdsmiljøet,
samt afdække behov for eventuel yderligere
forskning på specifikke felter. Undersøgelsen
udføres som en spørgeskemaundersøgelse til samtlige
ca. 1.800 medlemmer af Dansk lokomotivmaiids
forening (DLF). Spørgsmålene formuleres på grundlag
af 1) en forundersøgelse, 2) en drøftelse i en af
DLF nedsat arbejdsgruppe repræsenterende de forskellige
tjenestetyper (strækningskørsel, rangering.
S-tog), 3) observationer på arbejdspladsen, 4) resultater
fra tidligere udførte undf rsøgelser. Gennem hele
undersøgelsesforløbet har der været et nært samarbejde
med repræsentanter for såvel DLF som DSB
(Lisbeth Shore Paludan, Peter Laursen og Bo Netterstrøm).
Laboranters arbejdsmiljø. Projektet har til formål at undersøge,
om der foreligger årsagssammenhænge mellem
de påvirkninger, laboranter udsættes for på arbejdspladsen
og den sygelighed, der kan registreres i
erhvervsgruppen. Ved sygelighed forstås såvel akutte
som sene skader, herunder forgiftninger, ændringer
i udvalgte organfunktioner, allergi, reproduktionsforstyrrelser,
cancer, følger efter ulykker, samt
en række nøjere definerede subjektive gener. Det er
endvidere projektets formål at medvirke til forebyggelse
af sygelighed i erhveret gennem forslag til forbedringer
i det eksisterende arbejdsmiljø. Med det
formål at bestemme, hvilke forhold i arbejdsmiljøet
der er skadelige, er der opstillet et hovedprojekt delt
i to: I) En retrospektiv undersøgelse af årsagssammenhængen
mellem de arbejdsmiljøpåvirkninger, som
laboranter udsættes for, og forekomsten af subakutte
og sene helbredsskader. Undersøgelsen vil strække
sig 20 år tilbage i tiden, og undersøgelsespopulationen
vil omfatte en stor del af alle, der er eller har
været beskæftiget med laborantarbejde. 2) En prospektiv
undersøgelse af årsagssammenhængen mellem
de arbejdsmiljøpåvirkninger, som laboranter
udsættes for, og forekomsten af akutte og subakutte
helbredsskader. Undersøgelsesperioden vil strække
sig over 1-10 måneder frem i tiden, og undersøgelsespopulationen
vil være mindre, men med flere forskellige
laborantgrupper valgt fra arbejdspladser
med særlige ekspositionsforhold. (Jørgen Olsen, Peder
Skov og Lisbeth E. Knudsen).
Erhvervsfordelingen blandt foraldre til børn med medfødte
hjertemisdannelser. På basis af en forundersøgelse vedrørende
forekomsten af medfødte misdannelser hos
børn født af kvinder, beskæftiget i metalindustrien,
har man besluttet at gennemføre analysen af mulig
sammenhæng mellem erhverv og medfødte misdannelser
med udgangspunkt i registrerede tilfælde a(
medfødte hjertemisdannelser og en undersøgelse af
erhvervsfordelingen hos forældrene.
Undersøgelsen gennemføres blandt børn født i Danmark
i perioden 1.1.1975—31.12.1979. 1 ilfældene er
diagnosticerede i perioden 1.1.1975—30.6.1981 ved
hjertekateterisation, kirurgisk indgreb eller autopsi.
Referencegruppen består af børn, som ikke har fået
konstateret en medfødt hjertemisdannelse i den
nævnte årrække.
Ved en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene
indhentes oplysninger om erhvervsforhold og
andre faktorer af mulige årsagsmæssig betydning.
Institutter 195
Materialet vil blive analyseret med henblik på enkelte
erhvervs mulige indflydelse på risikoen for at fa et
barn med en medfødt hjertemisdannelse. (Mette
Kringelbach og Emma Rehfeld).
Re produktionsforhold hos mandlige opløsningsmiddeleksponerede
arbejdere. På baggrund af rapporter om øget
spontan abort, misdannelser og cancer hos børn af
opløsningsmiddel-eksponerede mandlige arbejdere,
undersøges reproduktionsforholdene hos malere.
Kontrolgruppen er elektrikere. Undersøgelsen er en
register-undersøgelse. (Sigurd Mikkelsen og Henrik
Haxholdt).
Erhvervsbetingede lungesygdomme i jern- og metalindustrien.
1. Forundersøgelse. Klarlæggelse af mulighederne for
at udføre ovennævnte undersøgelse specielt med
henblik på arbejdsprocesserne svejsning, spåntagende
forarbejdning, lodning, affedtning af metalemner
og støbning. Derudover skulle projektets formål være
at undersøge kanaler og metoder til formidling af
den foreliggende litteratur om emnet. Man har været
i kontakt med nøglepersoner indenfor de berørte forbund
samt med forskere indenfor området og har
foretaget virksomhedsbesøg, hvorefter der udarbejdedes
en detaljeret plan for et projekt opdelt i 3 dele:
1) Arbejdsskadeforsikringen og erhvervsbetingede
lungesygdomme. 2) Litteraturstudie om erhvervsbetingede
lungesygdomme. 3) Interview- og spørgeskemaundersøgelse.
2. Arbejdsskadeforsikringen og erhvervsbetingede
lungesygdomme. Kortlægning af sagsbehandlingen
i Sikringsstyrelsen af erhvervsbetingede lungelidelser
ud fra anmeldte silikosesager til Sikringsstyrelsen
i en 10-årsperiode, med vægt på anmeldelsesprocedure,
hvem, der foranlediger anmeldelsen,
anerkendelse- og afvisningsprocedure og kriterier,
afgørelse af invaliditetsgrad-erstatning, behandlingstid,
evt. anker, deres afgørelse og behandlingstid,
evt. dødsårsager. Materialet findes i Sikringsstyrelsens
arkiv og består af ca. 300 journaler over anmeldte
silikosetilfælde. Metoden består i gennemgang,
kodning og databehandling af anmeldte silikosesager
fra 1966-75 samt 1.7.78-30.6.79 specielt
med henblik på ovennævnte forhold. (Margit Groth,
Lilli Jensen, Lone Jensen og Ole Lyngenbo).
Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen. Formålet med
undersøgelsen er at kortlægge arbejdsmiljø og helbred
hos danske slagteriarbejdere, — en gruppe på
ca. 15.000 personer. En påbegyndt forundersøgelse
omfatter litteratursøgning, interviews med nøglepersoner
m.v., virksomhedsbesøg, sekundæranalyser af
allerede indsamlede data, indsamling af branchemateriale,
tilrettelæggelse af stikprøve, forskningsdesign,
spørgeskemaer m.v. Indholdsmæssigt vil undersøgelsen
koncentrere sig om problemerne i forbindelse
med belastninger af bevægeapparatet og
det psykiske arbejdsmiljø. Forundersøgelsen forventes
afsluttet april 1981. ( Lage Søndergård Kristensen
og Dorte Engelund).
Case-studier over skifteholdsarbejdets udvikling mden for
sundhedsvæsenet i Danmark. Ovennævnte undersøges
som led i en europæisk undersøgelse af skifteholdsarbejde
igangsat og koordineret af The European
Foundation for the improvement of living conditions
and health in Dublin. Gennem interviews med personalegrupper
og administration på udvalgte danske
sygehuse belyses ændringer i arbejdstidstilrettelæggelsen,
deres konsekvenser og årsager. Hertil kommer
en beskrivelse af sundhedsvæsenets udvikling i
Danmark. (Bo Netterstrøm og Finn Zenius).
Arbejdsmiljø på den tidligere Åndssvageforsorgs døgninstitutioner.
Formålet er at undersøge arbejdsmiljøet for
det personale, der arbejder på den tidligere Andsvageforsorgs
døgninstitutioners boafdelinger. Undersøgelsens
data vil omfatte en stikprøve på ca. 2.500
ansatte på en række tilfældigt udvalgte døgninstitutioner.
Endvidere vil der blive indsamlet en række
statistiske data om de enkelte boafdelingers personale-
og klientnormering m.m. (Lars Iversen og Elisabeth
Borch).
1.2. Forskning vedrørende arbejdsløshed.
Et nyere forskningsområde for Institut for social medicin
er socialmedicinsk følge af arbejdsløshed. På
indeværende tidspunkt er gennemført en undersøgelse
af konsekvenserne i forbindelse med en virksomhedslukning.
Der planlægges for tiden en række nye
projekter om arbejdsløshed, som vil blive sat i gang,
såfremt det fornødne økonomiske grundlag kan etableres.
1.3. Forskning vedrørende levevilkår.
Den helbredsmæssige betydning af befolkningens og
specielt børns levevilkår iøvrigt er også et naturligt
forskningsfelt for socialmedicinen.
Vore projekter:
Livsbetingelser for en højkonjunkturgeneration af københavnske
arbejder- og mellemlagsbørn. Efterundersøgelsen af
Vagn Ghristensens disputatsmateriale nærmer sig
nu sin afslutning. Efter materialets opdatering, hvorved
99.5% kunne reidentificeres, er der indsamlet
aktuelle oplysninger fra en række oflentlige registre.
Disse oplysninger omfatter somatisk hospitalsindlæggelse,
psykiatrisk hospitalsindlæggelse, kriminalitet
og arbejdsløshed, samt socio-økonomiske oplysninger.
Dataanalysen foregår i et samarbejde imellem
196 Universitetets årbog 1980
Københavns universitet, Danmarks Statistik og Statistisk
Forskningsenhed. Det første problem, som nu
er gennemanalyseret, vedrører opvæksforholdenes
betydning for senere forekomst af somatiske hospitalsindlæggelser
i voksenalderen. Undersøgelsens resultater
vil blive publiceret i 1981. (Tavs Folmer
Andersen).
Analyse af forskelle i udviklingen af spædbernsdødelighed i
Europa siden 1850. Undersøgelsen forsøger at dokumentere
udviklingen i spædbørnsdødelighed i en
række europæiske lande og specielt undersøge de karakteristiske
forskelle, som f.eks. findes mellem Danmark
og Sverige.
De hidtidige forsøg på at identificere årsager til
spædbørnsdødelighed vil blive gennemgået med
henblik på at finde forklaringer på de påviste forskelle
i udviklingen. (Hirobumi Ito).
2. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi.
Instituttet har fortsat en række forskningsprojekter
vedrørende sundhedsvæsenets struktur, funktion og
økonomi og har taget nye initiativer på ældreområdet.
Vore projekter:
2.1. Sundhedspolitik:
Den sundhedspolitiske udvikling i Danmark, Norge og Sverige
1850-1950.
Formålet med dette projekt er at studere forskelle og
ligheder i oprindelsen og udviklingen af sundhedsog
velfærdssystemerne i de tre skandinaviske lande.
(Hirobumi Ito).
2.2 Lokalsamfundsmedicin:
Næstvedprojektet. En række af instituttets projekter
indgår som delelementer i den større ramme, der
kaldes Næstvedprojektet, fordi alle projekterne er
knyttet geografisk til Næstved kommune.
I undersøgelsen Formelle og informelle sociale ressourcers
betydning for forløbet af s ygdom - En undersøgelse af ryglidelser
- er dataindsamlingen i undersøgelsens sidste
fase afsluttet.
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1) En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med
14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af
sygelighedens, herunder rygsygdommenes udbredelse
og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere
en mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2
lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et
landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved
by, med henblik på at belyse former og betydning af
de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom
(ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3)
En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews
(bånd, skemaer, telefoninterviews) med en
stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen
samt oplysninger vedrørende
disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen
indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over et år. 4) En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og funktion
hos to aldersmatchede grupper med og uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelsen
og arten af sygdomsadfærd hos personer med
ryglidelse, og betydningen af sygdomsadfærden for
forløbet af ryglidelsen. Endvidere forekomsten og betydningen
af henholdsvis private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer under sygdomsforløbet,
særligt i forbindelse med risiko for udstødelse
fra arbejdsmarkedet og ved revalidering i
forbindelse med ryglidelse.
Der foreligger rapport fra forundersøgelsen, enkelte
resultater fra spørgeskemafasen er publiceret i
Nordisk Medicin. Resultater fra spørgeskemafase,
forløbsfase og klinisk undersøgelsesfase planlægges
publiceret i løbet af 1981.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med
Central forskningsenhed for almen praksis. (Dorte
Gannik, Marianne Jespersen og Laila Launsø).
Lægecenterprojektet er en forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste med emnet forebyggelse af
hjerte-karsygdom, hvor forskning kombineres med
forebyggelse og behandling i samarbejde med lægecenteret
i Set. Jørgens Park. Efter en undersøgelse af
befolkningens holdninger til hjertesygdom og forebyggelse
har man - på basis af blodtryksregistrering
af 9.780 personer (92,3% af de 16-60 årige tilknyttet
lægecenteret) - gennemført en aktionsfase i en udvalgt
risikopopulation med forhøjet blodtryk. Denne
er foregået som individuel og familierådgivning og
behandling udført af læger og hjemmesygeplejersker
udfra standardiserede målinger af øvrige risikofaktorer
for udvikling af hjertekarsygdom.
Resultaterne vedrørende metodik, population og
fordeling af risikofaktorer er publiceret i Ugeskrift
for læger.
Med henblik på en beskrivelse og evaluering af
projektets forløb er der foretaget en detaljeret registrering
af lægers og hjemmesygeplejerskers samtaler
med deltagerne, og et spørgeskema har været udsendt
til hele deltagergruppen vedrørende holdninger
til og tilfredshed med projektet og dets enkelte
dele.
Resultaterne heraf indgår i to evalueringsartikler,
Institutter 197
som er under publikation. (Allan Krasnik og Henrik
Sælan).
I samarbejde med de øvrige institutmedarbejdere
ved Næstved-projekterne planlægges en afsluttende
fase, hvor de samlede resultater og fælles erfaringer
vil blive formidlet til befolkning og primær sundhedstjeneste
i lokalsamfundet.
2.3 Ældreomsorg:
Forløbet af sygdom blandt ældre i eget hjem. Tre undersøgelser
planlægges: 1) En undersøgelse af forløbet af
sygdom hjemme blandt 75-årige hjemmeboende, 2)
en undersøgelse af tilpasningen efter udskrivelsen fra
sygehus, og 3) en undersøgelse af funktionsevnen før
og efter indlæggelse på sygehus. Undersøgelserne
planlægges gennemført i to lokalsamfund, henholdsvis
i Holbæk og i Chelsea (Michigan). (Gert Almind
og Bjørn Holstein).
3. Forskning vedrørende sygdomsforebyggelse.
Projektet epidemiologisk metode i forebyggelse af
sygdom sammenkæder resultater og erfaringer fra
lægecenterprojektet i Næstved og befolkningsundersøgelsen
af 40-årige mænd og kvinder i Glostrupområdet.
Formålet er at sammenfatte kundskaberne
om fordelingen af en række sundhedsskadelige forhold
fra de to undersøgelser og derefter at vurdere
mulighederne for sygdomsforebyggende foranstaltninger
på basis af disse. Projektet forventes afsluttet i
løbet af 1981. (Henrik Sælan)
4. Forskning vedrørende sundheds- og sygdomsadfærd.
Instituttet har fortsat sin interesse for befolkningens
adfærd i forbindelse med de pågældendes egen sygelighed
og befolkningens helbredsrelaterede adfærd
iøvrigt, herunder fertilitetsadfærden.
Undersøgelsen af selvbehandlingsadfcerd i den danske
befolkning fortsætter ved joint Center for Studies of
Health Programs.
Den grundlæggende deskriptive analyse af selvbehandlingsadfærd
i den danske befolkning i forbindelse
med 6 almindelige sygdomme er nu fuldført. De
vigtigste resultater fra den første fase af projektet har
forbindelse med alder-, køns- og erhvervsforskellene
i forhold til sygdomsadfærden, således som den refereredes
af de adspurgte. Materialet viser, at forskellene
i livsbetingelser er vigtige faktorer med hensyn
til sygdomsadfærd, og at sociale relationer i denne
forbindelse tilsyneladende er en vigtig faktor. I den
anden fase af self-care projektet er disse resultater
sammen med resultater fra tidligere undersøgelser af
sygdomsadfærd blevet anvendt til at udforme et
spørgeskema til brug for indsamling af detaljerede
oplysninger om adfærdsformer i relation til de symptomer,
som blev nævnt af et mindre udsnit af det
oprindelige nationale udsnit, såvel som oplysninger
om de adspurgtes sociale relationer, måder at formindske
stresspåvirkninger på og deres holdninger
til helbred, sygdom og behandlingsformer. Undersøgelsen
blev gennemført med 450 personer. Oplysningerne
er blevet kodet, og der er blevet oprettet datasæt,
således at projektet nu er på datarensningsstadiet.
Foreløbige rapporter om resultaterne fra anden
fase af projektet, ligesom offentliggørelser angående
specielle mindre udsnit af den første datafase, samt
sekundære analyser, kan forventes at udkomme ultimo
1981. (Kay Dean).
Der henvises iøvrigt til det under lokalsamfundsmedicinen
omtalte delprojekt vedrørende formelle og informelle
sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom.
(Dorte Gannik og Marianne Jespersen).
I undersøgelsen af kvinders fertilitetsadfærd, projekt
B: Psykosociale årsager til og konsekvenser af abortus provocatus,
er det konstateret, at stigningen i antallet af
registrerede provokerede aborter, der observeredes
efter indførelsen af den fri adgang til provokeret
abort i 1973, ikke kan tilskrives en ændring i befolkningens
antikonceptionsvaner, ligesom det ikke er
muligt at karakterisere voksne abortsøgende kvinder
som generelt mindre omhyggelige i deres antikonceptionspraksis.
Imidlertid er der resultater, der viser,
at de gravide teenagere udgør en risikogruppe,
hvad angår viden, holdning og praksis med hensyn
til antikonception. De gravide teenagere, der fuldfører
deres svangerskab, udgør ligeledes en risikogruppe
med hensyn til uddannelse og muligheder for
fremtidig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Til belysning af de specielle forhold, der karakteriserer
gravide teenagere, foretages i samarbejde med
Herlev amts sygehus (Jørgen Falck Larsen og Henning
Pedersen) undersøgelsen, projekt C; Teenagegraviditeter.
Årsager og beslutninger. Gravide teenagere
interviewes om deres viden, holdning og praksis med
hensyn til antikonception og om den beslutningsproces,
der fører til enten beslutning om abortindgreb
eller til fuldførelse af svangerskabet.
Til belysning af abortsøgende kvinders generelle
holdning til- og adfærd med hensyn til antikonception
er der foretaget en korttids efterundersøgelse af
antikonceptionspraksis seks måneder efter abortindgrebet
og der er iværksat en langtids efterundersøgelse
(2-3 år efter abortindgrebet). I efterundersøgelserne
beskrives desuden de følelsesmæssige, holdningsmæssige
og adfærdsmæssige reaktioner på indgrebet.
Langtidsefterundersøgelsen, projekt E; Svangerskabsforebyggelse
og fertilitetsadfærd hos kvinder 2 år
198 Universitetets årbog 1980
efter abortindgreb muliggør en analyse al lorskellige
antikonceptionsmetoders efTektivitet (Niels Rasmussen
og Erik Holst).
5. Medicinsk etik
I det sidste årti har der været stigende interesse for
forsøgspersoners rolle i medicinsk forskning. Lægestanden
i Danmark bruger Helsinki-deklarationen
som norm for medicinsk etik. Der findes kun fa empiriske
undersøgelser, som belyser forskningsprocesser
og brugen af forsøgspersoner.
Vore projekter:
Etiske aspekter i medicinsk forskning.
Hvordan opfatter forskere dilemmaet mellem forskning
og terapi? De befinder sig mellem to roller, hvis
værdier kan medføre konflikter: Det at være en original
videnskabsmand og det at være en læge, som
behandler sine patienter efter humanistiske traditioner.
Hvordan bevares balancen mellem risiko og nytte?
Og hvordan vurderes denne balance? Hvem er
forsøgspersoner, hvorfor deltager de, og hvad forstår
de? Hvordan opfyldes kravene om informeret samtykke?
Undersøgelsen baseres på et spørgeskema, som er
tilsendt 200 forskere, og en follow-up fase med interviews
af visse forskere og forsøgspersoner. Resultat
forventes offentliggjort i 1981. (Patricia Sohl).
Etik i den primære sundhedstjeneste. Formålet med projektet
er at opnå en større indsigt i danske lægers og
patienters forståelse for- og forvaltning af - etiske
problemer i diagnostik og behandling. Lægens og
patientens holdning til informeret samtykke, deltagelse
i beslutningsprocesser, ansvarsfordeling for
sundhed og information vil blive undersøgt i et kombineret
spørgeskema/interviewstudie i samarbejde
med Skt. Jørgens Lægecenter i Næstved. (Patricia
Sohl).
6. Eorskning vedrørende U-lands medicin.
Instituttet har i 1980 etableret kontakt med Centeret
for udviklingsforskning, med hvilket man har aftalt
etablering af en fælles forskningsenhed for u-landsmedicin
ved Institut for social medicin.
Vore projekter:
Foreløbig har instituttet et projekt på dette felt:
Kvinders helbred og omskærelse samt kvinders og mænds
holdninger til kvindelig omskærelse i Vest Pokot området i
Kenya. Omskærelsen af kvinder under forskellige former
er en udbredt skik, som praktiseres i dele af
Afrika, Mellemøsten og det Fjerne Østen. Der kan
skelnes mellem tre forskellige former for kvindelig
omskærelse: 1) Sunna-circumcision, 2) Excision, 3)
Infibulation. Efter mange beregninger anslås det, at
mellem 25-30 millioner kvinder er omskårne. WHO
har siden 1979 støttet aktiviteter, der forsøger at
kortlægge og afhjælpe de fysiske og psykiske konsekvenser
af kvindelig omskærelse. Den teoretiske baggrund
for kvindelig omskærelse er ikke tilstrækkelig
belyst i litteraturen. De fysiske og psykiske konsekvenser
af indgrebet er ikke systematisk undersøgt.
Ingen undersøgelser har taget udgangspunkt i kvindernes
situation. Viden indenfor disse områder er
nødvendig i forbindelse med uddannelse af sundhedspersonale
og sundhedsoplysning til befolkningen.
Undersøgelsens formål er: At give indtryk af
kvinders helbredsproblemer i Pokot samfundet, specielt
helbredsproblemer, som er foreslået at have
sammenhæng med omskærelse. At beskrive arten af
den kvindelige omskærelse, hvilke metoder der anvendes,
samt ceremonier i forbindelse med omskærelsen.
At la indtryk af kvindernes egne oplevelser af
helbredsproblemer i forbindelse med omskærelse. At
få et indtryk af mænds og kvinders holdninger og
interesser knyttet til omskærelse. (Hanne Thorup og
Lise Kaalund Jørgensen).
7. Eagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatonske
funktioner:
Den fortsat betydelige interesse for socialmedicinske
emneområder har ligesom tidligere år indebåret et
betydeligt træk på instituttets medarbejdere såvel i
undervisningsplanlæggende og forskningsadministrative
funktioner som i en række udvalgsfunktioner.
Således er Erik Holst medlem af Fagbevægelsens
forskningsråd, medlem af registerrådet, registertilsynet
og medlem af det centrale råd for lægers videreuddannelse,
medlem af cancerregisterets bestyrelse
og medlem af støttegruppen for det danske distriktssundhedsprojekt
i Indien.
Bjørn Holstein er medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråds styringsgruppe vedrørende
forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste.
Henrik Sælan er medlem af forskningsudvalget
under det af regeringen nedsatte Kontaktudvalg
vedrørende Alkohol og Narkotikaspørgsmål.
Jens Mathiesen er medlem af Nævnet vedrørende
kursus i samfundsmedicin, medlem af oplysningsudvalget
under det af regeringen nedsatte Kontaktudvalg
vedrørende Alkohol og Narkotikaspørgsmål,
formand for Nordisk Socialmedicinsk Forening og
medlem af studieplanudvalget ved det lægevidenskabelige
fakultet.
Institutter 199
Ketty Kjærbyc Kristensen har været medlem af
socialpædiatrisk gruppe under arbejdsgruppen vedr.
den fremtidige anvendelse af Kysthospitalet ved Refnæs
og delkoordinator i social medicin ved postgraduat
kursus i samfundsmedicin.
Marianne Jespersen er sekretær i Dansk selskab
for social medicin.
Patricia Sohl er medlem af planlægningskomiteen
ved det første nordiske seminar om medicinsk etik og
planlægningskomiteen for den 7. international conference
on social science and medicine.
Publikationer:
Almind, G. og B. E. Holstein, 1980: Småbørnsprofylakse
i primær sundhedstjeneste. I. Materiale og
metode. Almene organisatoriske aspekter. II.
Samarbejdet mellem læger og sundhedsplejersker.
Sundhedsplejerskernes kontaktmønster. - Ugeskr.
læg. 142: 2071-2080.
- B. E. Holstein og J. Pedersen, 1980: Småbørnsprofylakse
i primær sundhedstjeneste III. Børneundersøgelse
hos lægen - fund og opfølgning. -
Ugeskr. læg. 142: 2864-2869.
Andersen, P. K. og N. Kr. Rasmussen, 1980: Admission
to psychiatric hospitals among women giving
birth and women having induced abortion. - 13.
Europæiske statistikermøde, Brighton.-Stencil,
Institut for social medicin, København. 2 s.
Andersen, S. E. og B. E. Holstein, 1980: Integrering
- et forsøg på afklaring af begrebet. - Dansk pædagogisk
tidsskrift, nr. 28, s. 369-376.
- B. E. Holstein og F. B. Skadhauge, 1980: Uddannelsesmiljøer
- læring og medlæring. — Undervisningsministeriets
tidsskrift Uddannelse, nr. 13, s.
411-469.
Andersen, T. F., 1980: Genanvendelse af historiske
datamaterialer. — Ugeskr. læg. 142: 16—1054.
Bay, I og B. E. Holstein, 1980: Børns viden om slik
og tænder. - Tandlægebladet nr. 84, s. 611-617.
Brendstrup, T, L. Iversen og H. Nielsen, 1980: Arbejdsmedicin
- en sorteringsvidenskab. - Naturkampen,
nr. 15 s. 18-20.
David, H. P., N. Kr. Rasmussen og E. Holst, 1980:
Postabortion and Postpartum Psychotic Reactions.
- Population Association of America, Annual
meeting, Denver. - Stencil, Institut for social
medicin, København. 15 s.
Gannik, D og M. Jespersen, 1980: Rygbesvær og
sygdomsadfærd. - Nordisk Medicin, vol. 95, s.
247-250.
Holst, E., 1980: The primary health care trend in
Denmark. The first Asian seminar on health and
medical sociology. Yokohama. - Stencil, Institut
for social medicin, København. 8 s.
Holstein, B. E. (Red.), 1980: Ledelse og menneskeværd.
En beskrivelse og evaluering af forsøgsvirksomheden
ved Statsfængslet i Ringe 1976-1979. -
Administrationsdepartmentet, København. 350 s.
Ito, Hirobumi, 1980: Health Insurance and Medical
Services in Sweden and Denmark 1850-1950. pp.
44—67 in A. J. Heidenheimer & N. Elvander
(eds.). The Shaping of the Swedish Health Systems.
London, Croom Helm. 34 s.
- 1980: Problems in Coordinating Health and Social
Services in Europe and the United States.
Sociology on Health and Medicine in Japan 1980,
vol. 4, pp 405-428.
- 1980: Development of Health Insurance Policy in
Denmark and Sweden. — The Review of International
Social Security 1980, vol. 23, pp 9-35.
Iversen, L., 1980: De ældre - en sårbar og presset
gruppe på arbejdsmarkedet. - Pas På!, nr. 1 s.
41-42.
- Konsekvenserne for arbejdernes beskæftigelse og
helbred ved en virksomhedslukning. - Forskningen
og Samfundet, særnummer maj 1980, s.
35-37.
Kirk, H. og O. Z. Dalgaard, 1980: Akut hjemmepleje
som altenativ til causa socialis indlæggelse. -
Ugeskr. læg. 142: 2299-2302.
- 1980: Health Care of the Elderly. Services to and
by the Family. Report from a Working Group on
Appropriate Levels for Continuing Care of the Elderly.
- WHO (Europe) 1980. Stencil, Institut for
social medicin, København. 5 s.
- T. F. Andersen, B. E. Holstein, L. Iversen og S.
Mikkelsen, 1980: De ældre - livsbetingelser, arbejde,
helbred, omsorg og pleje. - Institut for social
medicin, Københavns universitet. Rapport
nr. 11. 79 s.
Klausen, H, og L. Iversen, 1980: Beskæftigelsesmæssige
og helbredsmæssige konsekvenser af en virksomhedslukning.
- Socialmedicinsk Tidsskrift nr.
3, s. 154-161.
- og L. Iversen, 1980: Bedriftssundhedstjenesten
kan også misbruges — og forværre arbejdsmiljøet.
- Stof og Saks nr. 2, s. 13—15.
Kristensen, K. K., 1980: Socialmedicin. - Ugeskr.
læg. 142: 109-111.
Kristensen, T. S., 1980: Akkorden — det uopslidelige
diskussionsemne. - Stof og Saks, nr. 1, s. 22-23.
- 1980: Arbejdsmiljøloven - hvornår træder den
egentlig i kraft?. — Stof og Saks, nr. 10, s. 18-19.
- 1980: Efterløn - et ubetinget fremskridt? — Stof og
Saks, nr. 5, s. 10-11.
- og A. Malkki, 1980: »»Enke« på dispensation«. —
Institut for social medicin, Københavns universitet.
Rapport nr. 18. 111 s.
- 1980: Miljøet i textil/beklædning. - Dansk Beklædnings-
og Textilarbejderforbund. 29 s.
- 1980: Psykisk arbejdsmiljø - et forvirrende begreb.
— Stof og Saks, nr. 8, s. 25—26.
14 Årbo? 1980
200 Universitetets årbog 1980
- 1980: Rygsmerter og arbejdsmiljø. - Nordisk Medicin,
vol. 95/10, s. 243—245.
- 1980; Slagteridyrlægers helbreds- og arbejdsforhold
- Dansk Veterinær Tidsskrift, Vol. 63/20, s.
798-805.
- 1980: Textilarbejderne har stor overdødelighed på
grund af bronchitis. — Stof og Saks, nr. 3, s. 6-7.
- 1980: Textil og beklædnings arbejdsmiljø i u-landene.
- Stof og Saks, nr. 9, s. 13-14.
- 1980: Tryghedsreform og arbejdsmiljø. - Stof og
Saks, nr. 6/7, s. 22-23.
- 1980: Virksomheden er patienten. - Stof og Saks,
nr. 2, s. 6-7.
Launsø, L og H. M.Jensen, 1980: Sundhedsarbejde
på tværs. En analyse af primær sundhedstjeneste
og alternativt sundhedsarbejde i en dansk kommune.
- Institut for social medicin, Københavns
universitet. Publikation nr. 12. 484 s.
Laursen, P., B. Netterstrøm, T. K. Pedersen og A.
Whitta-jørgensen, 1980: Buschaufførers arbejdsmiljø
1. En undersøgelse af helbred og trivsel hos
buschauffører i København, Odense og Århus. -
Institut for social medicin, Københavns universitet.
Publikation nr. II. 360 s.
- 1980: Buschauflørers arbejdsmiljø 2. En neurotoksikologisk
undersøgelse af bybuschauffører. -
Institut for social medicin, Københavns universitet.
Rapport nr. 17. 150 s.
Mikkelsen, S, 1980: A Cohort Study of Disability
Pension and Death among Painters with Special
Regard to Disabling Presenile Dementia as an
Occupational Disease. - Scand. J. Soc. Med.
Suppl. 16, p 34—43.
Netterstrøm, B. og P. Lauersen, 1980: Trivsel, luftforurening,
helbred. - Institut for social medicin,
Københavns universitet. Pjece. 18 s.
Rasmussen, N. Kr., 1980: Teen-agegraviditeter. -
Mer om kønssygdomme, nr. 15, s. 6-9. Komiteen
for sundhedsoplysning.
- og Erik Holst, 1980: Pregnancy Resolution in
Denmark. - International Congres of Psychology,
Leipzig 1980. - Stencil, Institut for social medicin,
Københavns universitet. 12 s.
Rehfeld, E og M. Kringelbach, 1980: Industrien giver
fosterskader. - Kvindernes fagblad, 8/80 s. 9.
Sidenius, K. og N. Kr. Rasmussen, 1980: Induced
Abortion in Denmark today: Medical Psychological
and Social Aspects. FN's kvindekonference,
1980. — Stencil, Institut for social medicin, Københavns
universitet. 7 s.
- og N. Kr. Rasmussen, 1980: Contraceptive Practice
among Abortionseeking Women and Controls.
XXI kongres, Nordisk forening for obstetrik og
gynækologi, Goteborg 1980. - Stencil, Institut for
social medicin, Københavns universitet. 5 s.
Sælan, H. og K. Garde, 1980: Alkoholforbrugets fordeling
i en 40-årig dansk befolkningsgruppe. -
Ugeskr. læg. 142: 1633-1638.
Tiichsen, F., 1980: Arbejdsmiljøet i bagerier, konditorier,
møllerier og biscuitsfabrikker. — I vor næring,
nr. 3, s. 28-30.
Licentiatarbejder, prisopgavebesvarelser og de studerendes
specialeafhandlinger.
Ph. D. afhandling, University of Minnesota:
Dean, K., 1980: Analysis of the Relationship between
Social and Demographic Factors and Self-care
Patterns in the Danish Population. University of
Minnesota. - Stencil, Institut for social medicin,
København 287 s.
AJløsningsopgaver i socialmedicin:
Felix, A. (stud. med.), 1980: Den distriktspsykiatriske
service for unge i Storstrømsamt. En deskriptiv-
evaluerende rapport på baggrund af en teoretisk
gennemgang af distriktspsykiatrien og dens
baggrunde.
Grønqvist, K. B. (stud. med.) og M. Nordentoft
(stud. med.), 1980: Hverken pengene eller livet,
arbejds- og socialmedicinske aspekter af organisk
hjerneskade som følge af kronisk forgiftning med
organiske opløsningsmidler.
Heldrup, J. (stud. med.), 1980: En kritisk analyse af
den primære sundhedstjeneste i Danmark.
Hiibertz, F. (stud. med.) og Bo Veiersted (stud.
med.), 1980: 7. Afd. De ældres og personalets forhold
på en hospitalsafdeling. (Kommunehospitalet,
- København, langtidsmedicinsk afdeling, forår
1979).
Gaster og rejser:
Tavs Folmer Andersen, Erik Holst, Patricia Sohl,
Niels Rasmussen, Marianne Jespersen og Lars
Iversen har gæsteforelæst ved Nordiska Hålsovårdhogskolan,
Goteborg i 1980. Erik Holst, Henning
Kirk, Patricia Sohl og Kay Dean har gæsteforelæst
ved University of Michigan, Ann Arbor.
Kay Dean, Erik Holst, Henning Kirk, Niels Rasmussen
og Patricia Sohl har gæsteforelæst ved
School of Public Health, UGLA, Erik Holst og
Patricia Sohl har gæsteforelæst ved Center for Health
Services Research, University of North Carolina,
Chapel Hill og Kay Dean og Niels Rasmussen
har gæsteforelæst ved School of Public Health,
University of Minnesota.
Hirobumi Ito har deltaget i International Seminar
on Cross-National Comparative Research, arrangeret
af det polske videnskabsakademi, Warsaw.
Institutter 201
Erik Holst har været på 14 dages studieophold i
Kina.
Richard T. Smith, Ph. D., professor i sociologi, University
of Maryland Baltimore County og School
of Public Health, Johns Hopkins University, Baltimore,
har været gæsteforsker ved Instituttet i 5
måneder med henblik på ulykkesforskning.
Erik Holst
Eksperimentelle områder
1. Institut for eksperimentel immunologi
Stab:
I professor, 3 lektorer (hvoraf 1 på orlov i udlandet i
sammenlagt 3 måneder), 1 kandidatstipendiat, 1
DANIDA-stipendiat, 2 gæsteforskere, 1 dansk statsstipendiat
(fra september 1980), 2 specialestuderende,
2 laboratoriebetjente, 2 staldbetjente, 1 staldmedhjælper
(første 10 måneder af 1980), 3 rengøringsassistenter,
3 + Vi laboranter. Vi kontorassistent.
Staben er i løbet af 1980 blevet reduceret med
følgende universitetsbetalte stillinger; 1 staldmedhjælper,
% HK laborant og % hospitalslaborant.
Forskning og undervisning:
Medens instituttets lærerstab i de foregående år alene
har deltaget i postgraduat undervisning, har vi
fra 1980 tillige påtaget os undervisningen i immunologi
for biokemi- og biologistuderende; dette efter
anmodning fra det naturvidenskabelige hovedområde
og i forståelse med det lægevidenskabelige fakultetsråd.
Undervisningen omfatter forelæsninger, studenterkollokvier
og et praktisk øvelseskursus og afsluttes
med skriftlig eksamen.
Forskningen er i hovedtrækkene foregået i forlængelse
af den i de sidste 2 årsberetninger allerede beskrevne,
der som centralt tema har haft MHC (major
histocompatibility complex) hos høns. Det bør
nævnes, at vi, foruden at forfølge vor hidtidige interesse
for immungenetiske og biokemiske aspekter af
hønsenes MHC set som led i immunsystemets fylogenese,
tillige har engageret os ret betydeligt i en
mere målrettet MHC-forskning af ernærings- og
landbrugsøkonomisk betydning.
Sideløbende har vi tillige fortsat vor udforskning
af serumkomplementsystemets fylogenese og plasmaproteinerne
hos snegle.
Lektor Hill har som gæsteforsker, dels i udlandet
og dels på Carlsbergfondets biologiske institut, fortsat
sine studier af cellemembranens egenskaber i det
eencellede dyr, Tetrahymena.
For alle de nævnte forskningsområders vedkommende
gælder, at størsteparten af de i 1979 og 1980
indhøstede resultater er under sammenskrivning eller
i trykken.
Hønens blod- og vævstyper (M. Crone, C. Koch, Karsten
Skjødt, Uffe Løvborg, M. Simonsen).
Vi har videreudviklet fremstillingen af typereagenser
(antisera), der kan identificere genetiske markører
lokaliseret til 3 vidt forskellige katagorier af gener
inden for MHC, hvoraf F-genet er homologt til menneskets
HLA-A, B, C gener, og L-genet er homologt
til dets HLA-D, medens G-genet foreløbig kun er
påvist hos høns. Dette synes at være et differentieringsantigen
for blodets røde blodlegemer og er
ikke genfundet i celletyper uden for denne cellelinie.
Vi benytter os i stigende grad af rekombinanter til
fremstilling af de hernævnte typereagenser. Foruden
2 rekombinante MHC haplotyper, der blev opdaget
i Institute of Molecular Genetics i Prag af vor tidligere
gæsteforsker Karel Håla og er importerede derfra,
har vi som et resultat af samarbejde med Basel
Institute for Immunology (hvor lektor Koch arbejdede
på orlov i 1978-79) opnået 4 rekombinante
haplotyper ved systematisk undersøgelse af over
8.000 kyllinger fra krydsninger mellem MHC heterozygoter
af kendte haplotyper. Alle disse overkrydsninger
er sket imellem F og G loci, og L locus er i alle
tilfælde bevaret i kobling med F locus. Endnu er det
ikke lykkedes at finde en overkrydsning, der adskiller
F og L. Overkrydsningsfrekvensen mellem F og G er
en størrelsesorden lavere end de frekvenser, man er
fortrolig med fra både menneskets og musens MHC
systemer.
Som følge af mangelen på en overkrydsning mellem
F og L er det stadig ikke definitivt afgjort, om
alloaggression målt ved GVH og MLC reaktioner
provokeres af det ene eller det andet locus. Vi har
dog i det forløbne år opnået indirekte evidens for, at
L locus sandsynligvis er det vigtigste, hvad der i så
fald vil være i overensstemmelse med forholdene,
som de kendes hos pattedyr.
Specialestuderende, stud. scient. Uffe Løvborg
har arbejdet med cellehybridiseringsteknikken med
museceller immuniserede med hønse-MHC antigener
for at opnå dannelse af monoklonale antistoffer.
Omend det er lykkedes at indarbejde teknikken, har
de hidtil dannede monoklonale antistoffer været rettede
mod antigene specificiteter, der er fælles for de
fleste høns, og de har derfor ikke været velegnede til
studier af MHC-polymorfier. Dette arbejde fortsættes
imidlertid med stor energi.
14'
202 Universitetets årbog 1980
MHC-antigenemes immunkemi (M. Crone, J. Chr. Jensenius,
H. Brogren, S. Bisati, C. Berjonneau, C.
Koch).
Der har i Brogrens og Bisatis arbejde i nedenstående
publikationsliste vist sig at eksistere en så betydelig
krydsreaktion mellem MHC produkter fra mennesker
og høns, at det med kaninantistofTer mod humane
MHC produkter har været muligt at identificere
glykoproteiner fra høns, der indeholder P2-mikroglobulin.
Dette molekyle er associeret med menneskets
HLA-A, B, C produkter såvel som med hønsenes BF
produkter. Ligeledes kan kaninantistof mod humant
HLA-D tillige reagere med hønsenes B-L produkter.
I begge tilfælde er de således isolerede glykoproteiner
karakteriserede ved O'Farrell's 2-dimensionelle
teknik (isoelektrisk fokusering efterfulgt
af SDS-PAGE. Det er ved denne undersøgelse sandsynliggjort,
at der findes mere end 1 locus af F-type.
Crone, Jensenius og Koch har ved analyse af radioaktivt
mærkede cellemembranmolekyler i SDSPAGE
og sekventiel præcipitation af disse med specifikke
anti L sera dannede i høns haft held til at
vise, at der også må findes mere end 1 locus af Ltype.
I mangel af genetiske overkrydsninger, der som
nævnt synes at være overordentlig sjældne i hønsenes
MHC, er biokemiske separationer som de ovenfor
anførte den bedste evidens, der kan opnås for
genduplikationer i MHC i lighed med, hvad der allerede
er fundet hos pattedyr, især musen.
MHC og ægproduktion (M. Simonsen).
Der er tidligere, især af en tjekoslovakisk forskergruppe
under ledelse af P. Ivanyi, påvist flere sammenhænge
mellem musens MHC og den kvantitative
regulering af forskellige fysiologiske størrelser, der
tillige er under hormonel kontrol, som f.eks. vægten
af testes. Hvilke gener i MHC, der indgår i denne
regulation er ganske ukendt.
I et samarbejde med forskere ved landbrugsuniversiteterne
i Danmark, Norge og Sverige, der allerede
i-ca. 10 år har kørt et fælles skandinavisk projekt
med henblik på at forbedre ægproducerende hønseracers
præstation ved genetisk udvælgelse, har vi
MHC-typet mange hundrede høns fra hvert land,
omfattende både selektionslinier og kontrollinier.
Der synes faktisk at være ved at tegne sig et mønster,
der tyder på, at selektionen for høj ægydelse samtidig
favoriserer især een bestemt MHC-haplotype,
Bl5. Der arbejdes nu på at anstille kontrolforsøg i
hvilke vi i alle 3 lande selekterer på basis af MHCtypning
for at se, om dette faktisk vil medføre forskelle
i æglægning. Ligeledes vil vi undersøge nærmere
en antydning, vi allerede har fundet, af et samspil
mellem kostens proteinindhold og favoriseringen
af ovennævnte haplotype.
Senimkomplementets fylogenese (C. Koch, E. M. Nicolaisen,
H.-E. Nielsen, M. Simonsen).
Det er velkendt, at komplementsystemet også kan
aktiveres uden medvirken af immunglobuliner, og
man taler da om den »alternative« aktiveringsmekanisme
i modsætning til den »klassiske«, der kræver
immunglobulin. Det er af denne og andre grunde
rimeligt at forestille sig, at den »alternative« måde at
fremstille aktivt C3-konvertase på faktisk er den oprindelige,
og at immunglobulinerne, der jo så vidt
vides først opstod med hvirveldyrene, blot muliggjorde
endnu en måde til aktivering af C3. Hvis dette
er rigtigt, må man forvente at kunne genfinde i
hvert fald nogle af komplementsystemets proteiner
hos de hvirvelløse dyr, især »nøgleproteinet«, C3,
men endnu er der ikke ført bevis herfor.
C. Koch og H.-E. Nielsen har udført en lang række
forsøg med plasmaproteiner fra vinbjergsneglen,
Helix pomatia, og har bl.a. fundet, at snegleplasma
indeholder et Mg+ + -afhængigt protein, der indgår i
kompleksdannelse med faktor B fra den »alternative
« aktiveringsmekanisme i humant serum. Dette
fund stimulerer i høj grad til videre undersøgelser af
komplementlignende faktorer hos snegle og disse
faktorers fysiologiske betydning for dyrene selv.
Arbejdet med oprensning af Fc-bindende proteiner
i serum, deriblandt den i sidste årsrapport omtalte
HEF (haemagglutination enhancing factor) er
fortsat med henblik på renfremstilling i præparativ
målestok, der tillader mere dybtgående undersøgelser
af disse højmolekylære proteiners fysiologiske
funktioner. Dette vanskelige arbejde synes at skulle
kunne fremmes ved en metodeudvikling i præparativ
isotachoforese, som C.-H. Brogren og medarbejdere
har foretaget (publikationslistens sidste arbejde).
Publikationer:
Brogren, C.-H., Bisati S., 1980: Comparative molecular
aspects of the chicken major histocompatibility
complex coded antigens. - I Protides of Biological
Fluids. H. Peeters (Ed.), Pergamon Press,
Oxford.
Godfrey, H. P., Koch, C., 1980: Ability of an anti-Tcell
serum to dissociate two features of cellular
hypersensitivity in the guinea-pig. - Immunology,
Vol. 40, 247-253.
Hill, R. J., 1980: Modulation of membrane fluidity
in a fatty acid auxotrophe of Tetrahymena thermophila.
- Biochem. Biophys. Acta, Vol. 595,
140-145.
- Zeuthen, E., 1980: The intrinsic fluorescence of
Tetrahymena as a function of temperature. -
Carlsberg Res. Commun., Vol. 45, 397-409.
Schou, Marianne, 1980: A micromethod of chicken
MLR: Technical aspects and genetic Control. -
Tissue antigens 15, 373-380.
Institutter 203
Simonsen, M., 1980: Linkage disequilibrium of
MHC genes in the chicken. - Immunogenetics,
Vol. 10, 103-112.
- 1980: Den biologiske skelnen mellem eget og fremmed.
— Det kongelige danske videnskabernes selskabs
pjeceserie Grundvidenskaben i Dag, Nr. 19,
1-29.
Winter, A., Brogren, C.-H., Dobson, T., 1980: Preparative
isotachophoresis in a flat bed of granulated
gel. - LK.B Application, Methodological. Note
318, 1-8.
Gæster og rejser:
Dr. phil. J. Chr. Jensenius og dr. med. H.-E. Nielsen
har samtidig med ansættelse andetsteds vedligeholdt
en vis forskningstilknytning til instituttet.
Dr. S. Bisati fra Indien har arbejdet som DANIDAstipendiat
indtil sin tilbagerejse, november 1980.
Han er efterfulgt af Chantal Berjonneau fra Frankrig,
der er dansk statsstipendiat.
Morten Simonsen.
2. Institut for eksperimentel kirurgisk forskning
Stab:
1 direktør, 2 lektorer, 2 adjunkter (1 adjunkt/lektorstilling
ubesat), 14 TAP og 1 kontorelev.
Forskningsvirksomhed:
Undersøgelser til bestemmelse af mavesækkens funktion. Der
er ved Instituttet udviklet en metode til vurdering af
mavesækkens tømningsforhold på hunde. Metoden
er evalueret i en række in vivo og in vitro undersøgelser,
og resultater fra samme hund har vist god reproducerbarhed
med en ubetydelig dag til dag variation.
De observerede data har desuden givet information
om mavesækkens motoriske aktivitet (peristaltik
og duodenogastrisk reflux). Resultaterne har
ført til en forbedret tolkning og forståelse af mavetømningsforhold
hos normale personer og patienter
med sygdomme i mave-tarm-kanalen. Metoden har
desuden været anvendt til at undersøge enkelte
tarmafsnits indflydelse på mavetømningen. Infusion
af forskellige fødeemner i tarmen har vist, at tyndtarmen
er af stor betydning for regulationen af mavesækkens
tømning.
Der er hos patienter med kliniske symptomer på
dumping efter ventrikelkirurgi påvist en hurtig initial
tømning fra mavesækken af hypertone glucoseopløsninger,
ledsaget af hæmokoncentrering og en øget
absorptionshastighed af glucose. Under ophold på
Middlesex Hospital i London er disse observationer
gjort gennem en objektiv kortlæggelse af dumpingsyndromet
efter indtagelse af koncentrerede sukkeropløsninger.
I samarbejde med Hammersmith Hospital
i London er der samtidig påvist karakteristiske
afvigelser fra fastekoncentrationerne af visse tarmhormoner
(neurotensin, GIP, motilin, enteroglucagon
og insulin). Med henblik på at studere mekanismerne
bag dette kliniske syndrom er disse ledsagende
objektive ændringer søgt fremstillet på hunde
med denerveret mavesæk og gennemskåret mavemund
gennem indgift af hypertone glucoseopløsninger.
Herigennem har det været muligt at sandsynliggøre
de betingelser, der er nødvendige hos hunde for
at frembringe de objektive ændringer, som er observeret
hos mennesket. Det giver mulighed for en bedre
forståelse af den patofysiologiske baggrund for
dette syndroms opståen.
Gimetidin har en blokerende virkning på ^-receptorer
og som følge heraf en nedsættende virkning
på mavesækkens sekretproduktion. Gimetidin er
derfor de senere år blevet anvendt til behandling af
sår i mavesækken og på tolvfingertarmen. Den akutte
virkning og langtidsvirkningen af dette stof på
mavesækkens sekretion undersøges på hunde, specielt
med henblik på optræden af duodenogastrisk
reflux. Til beregningen heraf anvendes en formel,
udviklet her på Instituttet, baseret på natriumindholdet
i ventrikelsekret. (O. Lawaetz, H. P. Olesen,
Rinette Andreasen & E. Sjøntoft).
Glutaraldehyd-fiksering af lunge in situ. Det er tidligere
forsøgt at opnå en perfusabel lunge med diffusionskapacitet
efter fiksering ved perfusion af en udtaget
svinelunge med glutaraldehyd-holdigt perfusat. Resultatet
var ikke særlig gunstigt, formentlig på grund
af iskæmisk endothelskade. Det synes at være nødvendigt
at perfusionsfiksere lungen in vivo og efter
heparinisering for at undgå koagulation. Ved perfusionsfiksering
in situ kan man skylle og fiksere efter
heparinisering af forsøgsdyret, uden at der kommer
hypoxiske endothel- eller andre vævsskader, og man
har fordelen af at kunne etablere normal cirkulation
gennem lungen i dens normale form og position i
thorax umiddelbart efter fikseringen. Endelig kan
funktionen såvel ventilationsmæssigt, hæmodynamisk
som diffusionsmæssigt afprøves, medens lungen
stadig er in situ. Man far herved undersøgt de
forandringer, som kun skyldes fikseringen. Det er
hensigten at opnå en perfusabel, fikseret og dermed
immunologisk inaktiv lunge, som kan benyttes som
oxygenator ved behandling af akut respiratorisk insufficiens
eller som oxygenator i hjertelungemaskiner.
(Overlæge 1. Rygg, Thoraxkirurgisk afd. RH &
1. reservelæge S. Lippert, Kirurgisk afd. KAS Set.
Elisabeth, i samarbejde med Instituttets personale).
204 Universitetets årbog 1980
Protesemateriale. Til rekonstruktion af hjerte-karsystemet
er der i tidens løb benyttet forskellige materialer
af såvel syntetisk som animalsk oprindelse. Væv fra
andre individer og væv af animalsk oprindelse udløser
reaktioner, der senere kan føre til udstødning.
Ved forskellige rensnings- og præparationsprocedurer
er der på Rigshospitalets afdeling R fremstillet et
materiale ud fra svinepericardium (hjertesæk), som
synes egnet som protesemateriale i hjerte-karsystemet.
Under anvendelse af ovennævnte materiale er
fremstillet een- og tredigede klapper samt karproteser.
Disse er indsat i henholdsvis aorta (hovedpulsåren),
arteria pulmonalis (lungepulsåren) og arteria
femoralis (pulsåren i låret) på hunde for at studere
de operationstekniske problemer med indsættelsen.
SulTiciensen af materialet samt de akutte og de senere
fremkomne forandringer i og omkring dette er
genstand for undersøgelse. Flowmåling in situ og histologiske
undersøgelser indgår i studiet. De foreløbige
resultater tyder på, at stolTet er anvendeligt til
formålet. (Overlæge I. Rygg & 1. reservelæge E.
Hjelms, Thoraxkirurgisk afd. RH, i samarbejde med
Instituttets personale.)
Pancreas-ø-celletransplantation bl.a. hos mennesker er
tidligere forsøgt, uden at der er fundet en tilfredsstillende
fremgangsmåde. Det gælder både med hensyn
til det operationstekniske og det postoperative
forløb.
Hos patienter, der totalt pancreatektomeres på
grund af kronisk pancreatitis eller pancreascancer,
vil det være nærliggende at bruge transplantation af
pancreas-ø-væv. Procedureafprøvningen udført på
grise går ud på at foretage total pancreatektomi, at
isolere ø-væv fra det øvrige pancreasvæv på de frisk
udtagne pancreas og at transplantere dette i form af
en suspension til leverens portakar via vena lienalis.
Anslag af ø-væv vurderes dels histologisk og dels ved
bestemmelse af C-peptid i blodet.
De foreløbige forsøg har vist, at operations- og
postoperative komplikationer lader sig kontrollere.
Derimod volder isolationen af ø-vævstransplantatet
problemer, som skal løses, inden transplantationsforsøgene
kan forventes fuldført. (Birgitte Marner,
Patologisk afd. KAS Herlev, A. Hald, Anæstesiologisk
afd. Hvidovre Hospital, T. Bilde & F. Burcharth.
Kirurgisk afd. C. & D RH, J. Højriis Nielsen
& J. Benn Sørensen, Niels Steensens Hospital, i
samarbejde med Instituttets personale).
Undersøgelse af slimhinden i mellemøret. Akut otitis media
er en hyppig optrædende sygdom hos børn. Den
forekommer hos 30% af alle børn indtil 3 års alderen.
Sygdommen er desuden en af årsagerne til den
så hyppigt forekommende sekretoriske otitis media,
som rammer ca. 75% af børn før den skolepligtige
alder. Sygdommen giver ofte anledning til kronisk
forandring i mellemørets slimhinde.
De undersøgelser, der udføres ved Instituttet, benytter
infektion af chinchilla i auris media med
pneumokokker. De histologiske forandringer fremkaldt
af infektionen i slimhinden vurderes efter primær
penicillinbehandling af akut otitis media. Målet
er at fa klarlagt virkningen ved timing af behandlingen,
d.v.s. indsættelse af behandlingen efter vedvarende
symptomer og ved undladelse af behandling.
(1. reservelæge H. Melchiors & Professor Mirko
Tos, Øreafdelingen, KAS Gentofte, i samarbejde
med Instituttets personale).
Eksperimentel sifius sigmoideus trombose. Man kender
kun lidt til årsagsforholdene til endolymfatisk hydrops.
Denne histologiske forandring findes altid hos
mennesker, som lider af Meniére's sygdom.
Man ved fra dyreforsøg, at destruktion af saccus
endolymfaticus og aquaductus vestibularis kan
fremkalde endolymfatisk hydrops, men denne procedure
er desuden ødelæggende for en væsentlig del af
det indre øres venøse drænage. Det er således et
spørgsmål, om den påviste hydrops i virkeligheden
skyldes venøs stase.
Undersøgelserne, som udføres på kaniner her ved
Instituttet, går ud på eksperimentelt at kompromitere
det venøse afløb fra det indre øre ved trombosering
af sinus sigmoideus, hvortil en væsentlig del af
det venøse afløb finder sted. (A. Bomholt, Øreafdelingen
KAS Gentofte, i samarbejde med Instituttets
personale).
In vitro opbevaring af blodplader. Blodpladernes aggregeringsevne
reduceres, når intracellulært K mindskes
ved in vitro opbevaring i plasma. Som andre
celler har pladerne et relativt højt K indhold, der
reguleres ved hjælp af en aktiv Na -K pumpe og
en passiv K+ flux. Ændringer i plasma pH resulterer
i øjeblikkelige forskydninger i plade K . Ændres pH
til værdier mellem 5,6 og 7,9 indstiller der sig en
ligevægt i løbet af 90 til 120 minutter med maximal
intracellulær K+ koncentration ved pH 6,0-6,4. Når
ligevægt er indtrådt, er hastigheden af den aktive
K+ influx lig med hastigheden af den passive K
efflux. Den passive K efllux kan måles ved at hæmme
den aktive transport med ouabain. Resultater af
sådanne forsøg viser, at hastigheden af passiv K
efllux er mindst ved pH 6,0-6,4 og øges med stigende
pH. Dette tyder på ændrede strukturforhold i plademembranen.
Den aktive K influx har ligeledes
minimum ved pH 6,0-6,4. Den reguleres af Na -K
ATPase systemet, der i andet humant væv har pH
optimum ved 7,5-7,6. I blodplader er hastigheden af
aktiv K+ influx dog signifikant større, når pH stiger
fra 7,5 til 7,9. Hvorvidt denne diskrepans skyldes
øget aktivitet af Na+-K+ ATPase systemet, eller der
Institutter 205
er tale om andet end »normal« Na + -K+ exchange
kræver nye undersøgelser. (Ulla Sivertsen Weis-
Fogh).
Metode til løsning af foldnings problemer for anvendelse i
små computersystemer. Det er velkendt, at gentagne
målinger af en fast størrelse ofte resulterer i en fordeling
af måleresultater, hvilket skyldes unøjagtighed
af måleprocessen. Ofte er den resulterende fordeling
den »normale« (eller »Gaussiske«) fordeling.
Når mange forskellige størrelser måles i samme
eksperiment, kan de resulterende fordelinger overlappe,
og det er ofte umuligt at finde placeringen af
de oprindelige størrelser. Man kan matematisk beskrive
problemet således, at det observerede signal
er resultatet af det oprindelige signal foldet med en
fordelingsfunktion.
Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til fordelingsfunktionen
og det observerede signal kan bestemme
det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoder.
Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt
meget omstændelige og kræver ret store
computerfaciliteter. En simplere metode til udfoldning
af en-dimensionale signaler udarbejdedes
som del af et licentiatarbejde ved Fysisk Laboratorium
II (KU). Metodens praktiske anvendelse var udfoldning
af EEG signaler samt bestemmelse af multipel
Compton spredningsfænomener ved Rigshospitalets
Whole Body Counter.
Denne udfoldningsmetode er nu videreudviklet til
brug ved fler-dimensional udfoldning. Metoden er
beregningsmæssig simpel og kan anvendes ved små
computersystemer. Et typisk anvendelsesområde vil
være billedrekonstruktion. Metoden er for det endimensionale
tilfælde yderligere udviklet, således at
udfoldning er mulig, når blot momenterne af fordelingsfunktionen
er kendte. De for fler-dimensional
udfoldning opnåede ligningssystemer muliggør at
opstille en signalbehandlingsmodel for nervefibre i
øjets nethinde, idet ligningssystemerne nøje svarer
til empirisk fundne formler for lysstimulus og respons
for menneskeøjet. (E. Sjøntoft).
Feed-back model for ventrikeltømning. En simpel feedback
model for tømningshastighed af ventrikelindhold
er opstillet. Den af modellen opnåede differentialligning
fører til et logistisk funktionsudtryk for
sammenhæng mellem det i ventriklen værende måltid
og tiden. Da feed-back modellen resulterer i en
ikke lineær differentialligning, og tømningskurvernes
»signal/støjforhold« er mindre end 10, og kendskab
til visse tømningsparametre ikke på beregningstidspunktet
var opnåelige, er parameterestimations-problematikken
kompliceret. Der er foretaget kurvefit
på ca. 300 tømningsforløb optaget på normalpersoner.
Det har indtil nu været muligt at opnå rimelige
resultater for i feed-back modellen indgående parametre
ved ca. 90% af tømningsforløbene. Det er på
nuværende tidspunkt muligt at angive visse normalparametre
for ventrikeltømning, at angive en sammenhæng
mellem tømningshastighed og alder for
mænd og at belyse sammenhænge mellem parametre
for feed-back modellen. (E. Sjøntoft & O. Lawaetz).
En matematisk fysisk model for samvariationen mellem corneas
form, tykkelses profil og elastiske egenskaber. I samarbejde
med cand. med. Carsten Edmund er en matematisk-
fysisk model opstillet, som beskriver relationen
mellem de målelige cornea parametre: form,
tykkelse og elasticitetskoefTicient.
Ideen bag modellen er, at man forestiller sig hornhinden
som værende en del af en ellipsoide med
vekslende vægtykkelse, tyndest ved apex og med
gradvis tiltagende tykkelse mod periferien. Ellipsoidens
matematiske formel kan bestemmes ud fra fotokeratometriske
målinger, og vægtykkelsens variationer
kan bestemmes ved pachymetriske målinger. Inde
i ellipsoiden er der et tryk, som medfører en udspilning
af corneavævet, hvorved dette opnår en indre
energi i form af potentiel energi.
Hornhindens potentielle energi er en funktion af
det indre tryk, formen, vægtykkelsen og vævets elastiske
egenskaber.
Ved en antagelse om, at hornhindens form indstiller
sig, således at den potentielle energi er minimal,
har det været muligt at angive variationen af de elastiske
egenskaber hen over hornhinden for en målt
tykkelsesvariation og form. Der arbejdes for tiden
med at undersøge sådanne indirekte bestemte elastiske
egenskaber hos normale individer og hos keratoconus
patienter. (E. Sjøntoft & C. Edmund).
Remodellerings processer i underkåben. Ved oralkirurgiske
indgreb er det ofte nødvendigt at blotlægge knoglevæv.
Det er af stor betydning for den kirurgiske metodik
at få belyst, om bevarelsen af periost intakt
eller ej har indflydelse på remodelleringsprocesserne
i knoglen.
De eksperimentelle indgreb foretages på underkæben
af kaniner, idet man dels bevarer periost intakt
og dels frigør denne fra knoglens overflade. Remodelleringsprocessen
vurderes ved intravital mærkning
af knoglen med Terramycin® (oxytetracyclin)
med efterfølgende histokemiske undersøgelser,
(cand. odont. Birgit Kenrad, Københavns Tandlægehøjskole,
i samarbejde med Instituttets personale).
Autotransplantation af pancreas på hund. I studiet af
pancreas' hormonelt styrede eksterne sekretion er
det vigtigt, at pancreas er fuldt denerveret. Dette
søges opnået ved autotransplantation af den distale
del af pancreas, der hos ca. 50% af hunde har en
veldefineret, selvstændig karforsyning.
206 Universitetets årbog 1980
De hidtil foretagne forsøg på transplantation tyder
på, at indgrebet med held lader sig udføre under
anvendelse af mikrokirurgisk teknik. (1. reservelæge
F. W. Henriksen, Afd. D, KAS Herlev, i samarbejde
med Instituttets personale).
Servicefunktion:
I tilslutning til et af Dansk Gastroenterologisk Selskab
6. og 7. november 1980 afholdt kursus i operativ
gastroenterologi for kirurger under uddannelse
har Instituttet etableret de praktiske operationsøvelser
for deltagerne.
Som Medinstruktører fungerede professor Erik
Amdrup, Århus, professor Daniel Andersen, Odense
og overlæge P. M. Christiansen, Hvidovre.
Som tidligere år er ydet bistand til Forsvarets Sanitetsskole's
gennemførelse af operationsøvelser for
indkaldte læger 2 gange i årets løb. (H. H. VVandall
& H. P. Olesen).
Bistået ved gennemførelse af Nordisk Kirurgisk
Forening's kursus i anæstesi til forsøgsdyr, Linkoping
Universitet 29. september - I. oktober 1980.
(H. H. Wandall & H. P. Olesen).
H. H. Wandall har været medlem af EUROMED
Shock Treatment Workgroup og medforfatter til
gruppens rapport. Rom april 1980.
Publikationer:
Andreasen, Rinette, Birte Petersen & O. Lawaetz,
1980: Anvendelse af flydende og faste måltider
ved bestemmelse af ventrikeltømning ved hjælp af
en isotop-teknik. - Dansk Gastroenterologisk Selskab,
25. september i København.
Greiff, J., 1980: The Applicability of an Experimental
Model in Clinical Research. - Nordisk Kirurgisk
Forening's Sektion for Eksperimentel Kirurgi,
møde i Linkoping 2. og 3. oktober.
Hendel, Lene, F. W. Henriksen, Ulla Sivertsen Weis-
Fogh & H. Worning, 1980: Eflect of Pentagastrin,
Secretin, and Cholecystokinin on Gastric
Secretion of Pepsin in Man. - Scand. J. Gastroenterol.
(in press)
Hillerup, S., 1980: Healing Reactions of Relapse in
Secondary Epithelization Vestibuloplasty on Dog
Mandibles. - International Journal of Oral Surgery,
9:116-127.
Jørgensen, T. Glarborg, 1980: Peptic Ulcer Disease
and Aspirin Ingestion. - F.A.D.L.'s Forlag. (Disputats
forsvaret 11. april 1980).
Kjær, T. & Svend Larsen, 1980: Total Replacement
of Part of the Urethra with a Lyophilized Vein,
Tubulated for 3 Weeks. An Experimental Study
in Dogs. - Nordisk Kirurgisk Forening's Sektion
for Eksperimentel Kirurgi, møde i Linkoping 2. og
3. oktober.
- Svend Larsen, 1980: Urethral Defect Covered
with a Lyophilized Vein. An Experimental Study
in Dogs. — Nordisk Kirurgisk Forening's Sektion
for Eksperimentel Kirurgi, møde i Linkoping 2. og
3. oktober.
Lawaetz, O., Y. Aritas & N. J. G. Brown, 1980: Den
intragastriske fordeling af flydende måltider og
ventrikeltømning efter vagotomi. - En gammakamera
undersøgelse. - Dansk Gastroenterologisk
Selskab, 25. september i København.
- H. P. Olesen & Rinette Andreasen, 1980: Evaluation
of Gastric Emptying by a Simple Isotope
Technique. A Methodological Study in the Dog. -
Scand. J. Gastroenterol. (in press).
Lorentzen, Marianne & H. H. Wandall, 1980: Synthetic
Absorbable Suture Materials. - Nordisk
Kirurgisk Forening's Sektion for Eksperimentel
Kirurgi, møde i Linkoping 2. og 3. oktober.
Marner, Birgitte, T. Bilde, F. Burcharth, A. Hald, J.
Højriis Nielsen, H. P. Olesen & J. Benn Sørensen,
1980: Intraportal Autotransplantation of Dispersed
Pancreatic Tissue in the Pig. - Hormone Metab.
Res. (in press).
Olesen, H. P., 1980: Halothananæstesi af Minigrise.
- Indlæg ved Nordisk Kirurgisk Forening's Forskerkursus
i anæstesi til forsøgsdyr, Linkoping 29.
september til I. oktober.
Sjøntoft, E. 1980: A Deconvolution Procedure for
Use in Extracting Information in Average Evoked
Response EEG Signals. - IEEE Frans. On Biomed.
Eng., BME-27, no. 4, 227-230.
- S. Steenstrup, 1980: The Determination of Optimum
Acceleration Factors for Successive Overrelaxation
on a Rectangular Net for Inhomogeneous
Media. - Gomp. Meth. in Appl. Mech. and Eng.,
21:357-360.
- 1980: A Simple Deconvolution and Convolution
Method for Use in Several Dimensions. - Proc.
8th Ann. N. E. Bioeng. Gonf. M. 1. T., 177-179.
Villumsen, A. L., B. L. Hejl & A. Johansen, 1980:
Experimental Implantation of a Prosthetic
Sphincter for the Golon in Minipigs. - Nordisk
Kirurgisk Forening's Sektion for Eksperimentel
Kirurgi, møde i Linkoping 2. og 3. oktober.
Wandall, H. H., 1980: Særlige krav til anæstesi til
forsøgsdyr. - Indlæg ved Nordisk Kirurgisk Forening's
Forskerkursus i anæstesi til forsøgsdyr, Linkoping
29. september til I. oktober.
- 1980: Mikrocirkulationen ved shock. - Indlæg ved
Nordisk Kirurgisk Forening's Forskerkursus i anæstesi
til forsøgsdyr, Linkoping 29. september til
1. oktober.
- 1980: Bidrag om shock til »A Field Surgery Pocket
Book 1980« - udgivet af Ministry of Defence,
London.
Institutter 207
Weis-Fogh, Ulla Sivertsen, 1980: The EfTect of pH
on the Potassium-Ion Movements Across the Human
Platelet Membrane During In Vitro Incubation
in Plasma at 370C. - Biochim. Biophys.
H. F. Olesen
3. Institut for eksperimentel medicin
Stab:
1 afdelingsleder, 2 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1
scholarstipendiat, 1 fondslønnet student, 5 stillinger
for teknisk-administrativt personale fordelt på 9 personer.
Videnskabelig virksomhed:
Alment:
Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er
mere detailleret beskrevet i Universitetets årbog
1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen
af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens
andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk).
Vi har i disse år lagt hovedvægten på undersøgelser
over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende
(renin-angiotensin) og kardilaterende
(prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen
af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på
nyrens regulering af salt- og vandudskillelsen (intrarenale
reguleringsmekanismer). Nyrevævets væsentligste
arbejde er jo aktivt at reabsorbere det glomerulære
ultrafiltrats salte og vand tilbage fra nyregangene
(tubuli) til blodbanen. Langt størstedelen af
ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over
de proximale tubulusafsnits epithel. Et meget væsentligt
projekt for den dybere indsigt i de processer,
som ligger til grund bl.a. for nyrens regulering af
salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne
over den isosmotisk transepitheliale transport-mekanisme,
som vi foretager på isoleret kaningaldeblære.
Igangværende projekter:
I) Intrarenale reguleringsmekanismer med sarligt henblik
på reguleringen af salt- og vandudskillelsen. (P. P. Leyssac
og P. Christensen).
a) Vi har i 3 artikler, indsendt til publikation i år,
vist at de endogene prostaglandiner øger salt- og
vandudskillelsen både på normalt hydrerede, bedøvede
rotter og på bedøvede rotter belastet med en
moderat mængde isotont saltvand. Det påvises, at
der findes en omvendt hyperbolsk sammenhæng
mellem urinens dannelseshastighed (diuresen) og
prostaglandinernes udskillelseshastighed i urinen,
som tyder på at prostaglandinsynthesen i nyremarven
er led i en feedback mekanisme, der skal forhindre,
at nyrens urindannelse går i stå under særligt
belastende situationer som f.eks. operation og anæsthesi.
Disse resultater, opnåede på normale rotter,
vil i det fortsatte arbejde tjene som referenceramme
for tilsvarende forsøg på rotter med forskellige former
for hypertension, hvor vi håber at kunne afsløre
mulige ændringer i disse hormonsystemer og deres
indbyrdes relationer og/eller lokale virkning.
For at vurdere om den fundne relation mellem
prostaglandinsynthesen og diuresen alene er et
stressfænomen fremkaldt af anæsthesi og operation,
eller muligvis kunne forekomme også under mere
fysiologiske forhold, har vi indledt en tilsvarende undersøgelse
på ubedøvede rotter, som udsættes for enten
moderat salt- eller vandmangel.
b) For at teste validiteten af den her i instituttet
udviklede radioimmunoassay (RIA) af prostaglandinerne
E2 og F2a, har vi i samarbejde med cand.
scient. Klaus Bukhave (Hvidovre Hospital, Med.
afd.) og Krister Gréen (Karolinska Institut, Klin.
Kem. lab., Stockholm) gennemført en sammenligning,
i blindforsøg, af prostaglandinanalyser på rotteurin
og tarmsekreter med vor RIA og med gaschromatografi-
massespektrometri (GC-MS). Der
fandtes på rotteurin en meget nøje overensstemmelse
i resultaterne med de to analyser (korrelationskoefficient
0.97; hældningskoefTicient 0.95; og en gennemsnitlig
afvigelse under 10%).
Også på tarmsekreter var overensstemmelsen forbavsende
god, omend der var en lidt større afvigelse
mellem resultaterne. Vor RIA giver således korrekte
værdier. Fordelen ved denne metode er, at den —
modsat GC-MS — er egnet til rutineanalyser og er
langt mere følsom. Til GC-MS prostaglandin analyse
kræves der ca. 1.5 ml urin, hvorimod der kan
udføres en tredobbelt RIA på kun 10 micro-l urin.
2) Virkningen af forskellige bedøvelsesmidler på nyrens
funktion. (P. P. Leyssac i samarbejde med stud. med.
Niels-Henrik H. Rathlou).
a) I tidligere undersøgelser har vi påvist, at forklaringen
på nogle kontroverser og uoverenstemmende
resultater indenfor centrale områder af nyrens fysiologi
har været forårsaget af anvendelsen af de to hyppigst
anvendte men forskellige barbiturater til bedøvelse
af forsøgsrotter (amytal og inactin). Senere har
andre vist, at de to hyppigst anvendte rottestammer
(Sprague-Dawley- og Wistar-stammen) har forskellig
følsomhed for disse to sovemidler. I forsøg på at
208 Universitetets årbog 1980
finde frem til en anæsthesi-metode, som kunne være
egnet til begge rottestammer, har vi afsluttet en sammenlignende
undersøgelse af nyrefunktionen under
inactin-anæsthesi og under gas-anæsthesi (halotankvælstolforilte)
på Wistar og Sprague-Dawley rotter,
og sammenholdt resultaterne med værdier målt på
vågne intakte dyr og med de tidligere publicerede resultater
fra amytal- og inactin-bedøvede Sprague-
Dawley rotter. Undersøgelsen har bekræftet, at inactin
(i lavest mulige doser) også på Wistar rotten
hæmmer nyrefunktionen, især den proximale tubulusfunktion.
Gasanæsthesien derimod gav både på
Wistar- og Sprague-Dawley rotter en nyre- og tubulusfunktion
samt salt- og vandudskillelse, der lå meget
nær værdierne for intakte vågne rotter, og som
nærmest var identisk med funktionen målt på amytal-
bedøvede Sprague-Dawley rotter. Vi mener at
kunne slutte, at gas-anæsthesien er at foretrække til
nyrefunktionsstudier, specielt til undersøgelser over
den proximale tubulusfunktion samt salt- og vandudskillelsens
regulering, og denne anæsthesi tåles lige
godt af begge disse rottestammer.
b) Virkningen af Halolan-anæsthesi på prostaglandm-E^
analysen (P. Christensen i samarbejde med stud.
med. Niels-Henrik H. Rathlou).
Under arbejdet omtalt under punkt 2.a) blev det
fundet, at analysen af prostaglandin E2 i rotteurin, i
modsætning til prostaglandin-F2a analysen, blev
kompromitteret af halothan-anæsthesi, idet genfindingen
(recovery) af tilsat isotop-mærket PGE^ blev
voldsomt reduceret. En nøjere eksperimentel og biokemisk
analyse af dette, ikke tidligere beskrevne, fænomen
har vist, at det formentlig må skyldes en specifik,
reversibel binding af en halotan-metabolit til
PGE2 i urinen. Denne binding kan fuldstændigt udkonkurreres
af barbiturater (f.eks. amytal, enhexymal
og inactin), således at genfindingen øges til det
normale (ca. 70%); og normal genfinding opnåes
lige godt, enten rotten forbehandles med barbiturat,
eller" barbituratet tilsættes den færdige urin eller et
hvilket som helst trin i analysen.
3) En eksperimentel analyse af den fraktionelle lithium-excretions
relation til den proximale tubulære saltvands-reabsorption.
(P. P. Leyssac i samarbejde med dr. med. K.
Thomsen, Statshospitalet i Risskov).
Baggrunden for undersøgelsen, som er afsluttet i år,
er omtalt nøjere i årbogen for 1979. Resultaterne har
vist, at der er en nøje lineær relation mellem den
fraktionelle lithium-clearance på den ene side og den
proximale tubulusfunktion målt samtidig både med
en her i institutet udarbejdet metode (occlusionstid-
/transit tid-metoden) og med mikropunktur (opsamling
af tubulusvæske under trykkontrol). Opsamles
tubulusvæsken med den konventionelle mikropunkturteknik
(uden trykkontrol) afviger sådanne værdier
væsentligt fra de, der måles både med Lithiummetoden
og med OT/TT-metoden. Vi må slutte, at
lithium udelukkende reabsorberes proximalt, og at
lithium-clearance metoden og OT/TT-metoden giver
lige så korrekte og præcise resultater som mikropunkturmetoden,
når denne udføres med intratubulær
trykkontrol. Den konventionelle mikropunkturteknik
giver derimod mindre pålidelige resultater
under vore forsøgsbetingelser. Lithium-metoden har
den fordel, at den kun kræver opsamling af urin og et
par blodprøver. Den kan således anvendes til selektiv
analyse af tubulus-funktionen (proximale og nedenforliggende
tubulusafsnit) på ubedøvede forsøgsdyr
og patienter, hvilket ikke tidligere har været muligt.
En artikel herom er indsendt til publikation.
K. Thomsen har tidligere sandsynliggjort, at ved
svær saltmangel kan lithium hos ubedøvede rotter
tillige reabsorberes i et vist omfang i distale tubulusafsnit.
Noget tilsvarende kan ikke udelukkes at forekomme
hos visse patientgrupper. Lithium-clearance
metoden vil i så fald overvurdere den proximale tubulusfunktion.
Vi har derfor planlagt en forsøgsserie
på saltdepleterede rotter for med lithium-metoden
og OT/TT-metoden at vurdere, dels i hvilken grad
lithium kan reabsorberes distalt, dels om den distale
lithiumabsorption selektivt kan blokeres med et
vanddrivende middel (diureticum) med distalt angrebspunkt.
Hvis dette viser sig at være tilfældet, vil
man også på patienter, ved at måle den fraktionelle
lithium clearance før og efter indgift af diureticum,
fa et mål for den distale komponent og dermed et
korrekt mål for den proximale tubulusfunktion også
under disse forhold.
4) En klinisk undersøgelse med lithium-metoden af nyre- og
tubulus-funktionen på normalpersoner og patienter med essentiel
hypertension. (P. P. Leyssac i samarbejde med
dr. med. Ulrik Gerner Svendsen, KAS Gentofte,
Med. afd. C og stud. med. Niels-Henrik H. Rathlou)
a) Formålet med den påbegyndte undersøgelse er at
få tilvejebragt en patofysiologisk dybere indsigt i de
forandringer i nyrefunktionen som er karakteristiske
for patienter med essentiel hypertension, og som ligger
til grund for det hos disse patienter karakteristiske
excretionsmønster, der er betegnet som »exaggerated
natriuresis« efter acut saltvandsbelastning.
Ved undersøgelsen anvender vi den under pkt. 3
omtalte lithium-clearance metode før og efter saltvandsbelastning.
b) En tilsvarende dyreeksperimentel undersøgelse
med lithium-metoden, OT/TT-metoden og mikropunktur
er påbegyndt på gas-bedøvede rotter med
Institutter 209
spontan hypertension (SHR) og kontrolrotter (Wistar
Kyoto stammen) (P. P. Leyssac).
5) Undersøgelser over betydningen af thymus-afhængige immunreaktioner
for forløbet af eksperimentel hypertension hos
rotter. (P. P. Leyssac i samarbejde med dr. med. U.
Gerner Svendsen, K.AS Gentofte, dr. med. S.
Strandgård, K. H., dr. med. O. Brændstrup, Frb.
Hospital og stud. med. P. Christensen).
Projekterne er en videreførelse af dr. Gerner Svendsen's
her i institutet gennemførte disputatsarbejde,
som gav experimentelle gode holdepunkter for, at en
thymus-afhængig immunreaktion er involveret i den
hypertensive karsygdoms udvikling og desuden synes
at spille en endnu uafklaret rolle for vedligeholdelsen
i den chroniske fase af det forhøjede blodtryk
hos mus. Vi gennemfører nu en serie forsøg med
henholdsvis hårede normale rotter og en mutant
stamme »nøgne rotter«, der medfødt mangler thymus
(brislen). Resultaterne af forsøg med såkaldt
Loomis-hypertension bekræfter de tidligere på nøgne
og hårede mus gjorte iagttagelser, at de nøgne
(thymusdefekte) rotter, modsat de hårede normale
kontroldyr, ikke kan opretholde forhøjet blodtryk i
den chroniske fase. Desuden synes resultaterne at
vise, at plasma renin koncentrationen, som ved denne
form for hypertension falder rapidt på normale
rotter og forbliver på meget lave værdier, ligger højere
og har en tendens til at stige imod normalværdier
hos nøgne rotter. Det ser således ud til, at vi med den
nøgne rotte kan få en velegnet model til videre forsøg
på at afsløre den eller de faktorer i nyren, som spiller
en rolle for den immunbetingede hypertensionssygdoms
udvikling og forløb.
6) In vivo-undersøgelser over renin-systemet og det tubuloglomerultere
feedback response. (P. P. Leyssac)
Det er kendt, at en stigning i tubulusvæskens strømningshastighed
udløser et fald i fødetrykket i nyren
(det glomerulære filtrationstryk) som udtryk for en
lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i det
enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte
holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i
denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit
(macula densa). Da der her i instituttet tidligere
af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet en
ultramicro-radioimmunoassay, som kan måle renin i
få nanoliter (I0~yl) plasma og tubulusvæske, indøver
vi en micropunktur-teknik til direkte at måle, om
der faktisk sker ændringer i det enkelte nefrons reninfrigørelse,
når strømningshastigheden i den nedre
del af dette nefrons tubulusafsnit ændres artificielt
ved microperfusion og udløser feedback response.
Forsøget kræver, at der samtidig med microperfusionen
opsamles blod eller tubulusvæske fra samme nefron,
uden at denne opsamling påvirker systemet.
Opsamlingen af f.eks. tubulusvæske må derfor ske
under kontinuerlig kontrol af trykket i det pågældende
nefronafsnit, som ikke må ændres.
7) Undersøgelser over reninfrigørelsen fra det juxtaglomerulære
apparat in vitro. (L. Baumbach i samarbejde med
stud. med. O. Skøtt)
Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli
(hårkarnøgler) isoleres, og reninfrigørelsen fra de
vedhængende renindannende celler studeres. Denne
teknik giver den renest opnåelige præparation af reninholdige
celler uden brug af cellenedbrydende enzymer.
Fordelen med denne præparation er fraværet
af ydre påvirkninger (nervøse, signalmolekyler i blodet),
som vides at påvirke reninfrigørelsen in vivo, og
der skulle således være mulighed for at kunne studere
frigørelsesmekanismen(erne) uden disse faktorers
indblanding.
Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli med
saltvandsmedier af forskellig sammensætning og
derefter måle den pr. tidsenhed frigjorte reninmængde
har vi tidligere vist, at reninfrigørelsen in vitro på
en række punkter adskiller sig fra den klassiske hormon/
enzym-frigørelsesproces (exocytose). Reninfrigørelsen
fra isolerede glomeruli synes snarere at være
en passiv proces, koblet til cellernes aktive volumenregulering.
For at udelukke, at den studerede
frigørelse af renin er et resultat af cellenedbrydning,
har vi forsøgt at klarlægge mere præcist, hvorfra frigørelsen
til mediet kommer. Forsøg med forskellige
bufiersubstanser, ændringer i mediets surhedsgrad
og virkningen af cyclisk-AMP taler imod, at præparationen
skulle være en opslemning af reninholdige
granula, og undersøgelser med ændringer i mediets
calciumkoncentration tyder på, at der findes et reninholdigt
område i nær forbindelse med cellemembranen,
muligvis frit i cellevæsken. Vi har derfor
etableret en enzymanalyse til måling af andre intracellulære
enzymer for direkte at få belyst reninfrigørelsens
specificitet (entydighed).
Ved en forfming af teknikken er det blevet muligt
at måle reninfrigørelsen fra enkelte mikrodissekerede
glomeruli ved hjælp af en ultramicroradioimmunoanalyse.
Undersøgelser med sådanne enkelte glomeruli,
hvor et langt stykke af det tilførende blodkar er
bevaret, har godtgjort, at den i litteraturen beskrevne
reninfrigørende (i-receptor kun findes (er bevaret)
i den glomerulusfjerne del af det tilførende blodkar.
Da P-receptorstimulerende stoffer også vides at påvirke
blodkarrenes muskeltonus går de igangværende
undersøgelser ud på at prøve at adskille reninfrigørelsen
fra ændringer i musklernes sammentrækningsgrad
for derved at afgøre om (3-receptoren virker
direkte på de reninholdige celler eller indirekte
via karrets muskeltonus.
210 Universitetets årbog 1980
8) Undersøgelser over to converting enzvme hæmmeres effekt
på transepithelial natrium- og vandtransport in vitro. (P. P.
Leyssac og Ole Frederiksen).
Omdannelsen af det inaktive peptid angiotensin-I til
det biologisk aktive hormon angiotensin-I I sker ved
hjælp (katalyse) af enzymet converting enzyme (C.
E.). I de senere år er der fremkommet specifikke
hæmmere af C. E., som anvendes bl.a. som værdifuldt
»værktøj« til undersøgelser over renin-angiotensinsystemets
biologiske virkninger og - især efter
fremstillingen af den oralt virksomme C. E.-hæmmer
Captopril - også til behandling af særligt svære former
for forhøjet blodtryk. Udover at sænke blodtrykket
giver C. E. - hæmmere også en stigning i nyrens
salt- og vandudskillelse, som kan være medvirkende
til at holde blodtrykket nede. For at kunne tolke, om
denne virkning på nyren alene skyldes en hæmning
af dannelsen af angiotensin-11, hvilket vil sige noget
væsentligt om angiotensinets lokale virkning, må
man først udelukke, at disse hæmmere i sig selv har
en virkning på nyrens tubulære funktion. Vi har derfor
i år gennemført en forsøgsserie, hvor vi tester, om
C. E. hæmmerne Captopril (SQ 14.225) og Squibb
20.881 i sig selv påvirker natrium- og vandtransporten
i præparater af kanin galdeblære og frøskin. Disse
præparater er velegnede som in vitro-modeller for
nyrens tubuli, henholdsvis det proximale og distale
tubulære epithels funktion. Ingen af stofierne har
haft virkning på galdeblæren, og de foreløbige ikke
afsluttede forsøg på frøskind tyder heller ikke på nogen
effekt i dette epithel.
9) Undersøgelser over isosmotisk transepithelial salt- og
vandtransport. (O. Frederiksen)
Isolerede præparater af kanin-galdeblærer er fortsat
anvendt til disse undersøgelser. Galdeblærens epithel,
der består af et enkelt lag af celler, hører ligesom
epithelet i tyndtarmen og nyrens proximale tubuli til
de såkaldte lavmodstandsepithelier. Disse epithelier
udviser isosmotisk transepithelial transport af vand
og salt (hovedsagelig NaCI). De igangværende undersøgelser
har til formål at belyse en række væsentlige
spørgsmål vedrørende transportveje og-mekanismer
for denne isosmotiske transport.
a) Betydningen af passagevejen mellem cellerne for transporten.
Undersøgelserne har vist, at den spontane
transepitheliale elektriske spændingsforskel (ca.
3mV) er uden betydning for nettotransporten af salt
og vand, samt at eksperimentelle ændringer i strukturen
og den elektriske modstand af passagevejen
mellem cellerne ikke fører til ændringer i nettotransporten.
Yderligere fremkalder eksperimentelle variationer
i nettotransporten af væske ingen ændringer i
bevægelsen gennem epithelet af sucrose, hvis passage
menes at foregå mellem cellerne. Disse resultater
viser, at passagevejen mellem cellerne er uden kvantitativ
betydning for nettotransporten af hverken salt
eller vand, eller med andre ord, at transporten af salt
og vand foregår gennem cellerne.
b) Trykinducerede ændringer i salt- og vandtransporten (O.
F. i samarbejde med stud. med. Ebbe Eldrup). Vi
har afsluttet en række undersøgelser af virkningen af
små hydrostatiske tryk (4,5 cm vand) på epithelets
serosaside. Resultaterne har vist, at den transepitheliale
nettotransport af både salt og vand hæmmes af
et sådant ringe tryk. Hæmningen skyldes ikke en
paracellular lækage (hvilket støttes af ultrastrukturelle
undersøgelser), men derimod en hæmning af
den aktive, cellulære transport af salt og vand. Dette
resultat sandsynliggør imidlertid, at transporten ikke,
som almindeligvis antaget, foregår ved en aktiv
iontransport over epithelcellernes basale cellemembraner
med passiv (osmotisk) efterfølgen af vand ind
i mellemrummene mellem cellerne, men snarere ved
en art mekanisk (trykfølsom) transportmekanisme,
hvor koblingen mellem vand- og salttransporten sker
mere luminalt i cellerne. Vore tidligere resultater
har ført til samme konklusion.
For at underbygge denne kontroversielle konklusion
yderligere, undersøges nu indvirkningen af små
hydrostatiske tryk på den transepitheliale bevægelse
af vand-opløselige non-elektrolyter, hvis transportvej
antages at være mellem epithelcellerne.
c) Struktur-funktion relationer (O. F. i samarbejde med
K. Møllgård og J. Rostgaard, Anatomisk Institut A
og B, og stud. med. Ebbe Eldrup). I fortsættelse af
en række tidligere undersøgelser sammenholdes
transportfunktionen med epithelets geometri og ultrastruktur.
Et af formålene er at undersøge, hvorledes
in vitro inkubationsbetingelser påvirker epithelgeometrien.
Ifølge almindeligt accepterede teorier
for koblingen mellem salt- og vandtransporten er
denne geometri afgørende for transporthastigheden.
De foreløbige resultater tyder på, at geometrien kan
variere betydeligt under in vitro betingelser og er
væsentlig forskellig fra forholdene in vivo, men at
geometrien er uden betydning for transporthastigheden.
Et andet formål er at undersøge relationer mellem
transportfunktionen og den cellulære ultrastruktur,
specielt strukturen af et cytoplasmatisk rørsystem
(glat endoplasmatisk reticulum), der strækker sig
igennem cellerne imellem disses ydermembraner.
Redaktionel virksomhed og lignende.
P. P. Leyssac er medredaktør af tidsskriftet Renal
Physiology og medlem af The National Health and
Institutter 211
Medical Research Council Panel of Independent Assessors.
Commonwealth of Austraiia.
Publikationer:
Baumbach, L. 1980: Renin release from isolated rat
glomeruli: Effects of colchinine vinca alkaloids, dimethylsulphoxide
and cytochalasine. J. Physiol.
299. 145-155
Bing, J., K. Poulsen, E. Hackenthal. E. Rix & R.
Taugner 1980: Renin in the submaxillary Gland.
A. Review1. - J. Histochem. and Cytochem. 28(8).
874-880.
Christensen, Poul, Andersen, G. S., Hesse, B.,
Lund, J. O., Nielsen, J. I., Damkjær, M., Johnsen,
T. & Laursen A. M. 1980: Hypokaliæmi og
normalt blodtryk: Bartters syndrom og diflerentialdiagnoser.
- Ugeskrift for Uger 142(31):
1977-1980.
Frederiksen, O. & Eldrup. E. 1980: Mechanism of
coupled salt and water transfer across rabbit gallbladder
epithelium. - In: Water transport across
Epithelia, Alfred Benzon Symposium 14. Eds.: H. H.
Ussing, N. Bindslev N. A. Lassen, O. Sten-Knudsen,
Munksgaard, Copenhagen, 10 pp.
Svendsen, U. G. 1980: Approche immunologique de
I' hypertension arterielle. - In: Actualités Nephrologiques
de I' Hopital Necker Flammarion Medicine-
Sciences Eds.: Meyer, P. & Grunfeld, y.-/)/). 7-27.
Paul P. Leyssac
4. Institut for eksperimentel hormonforskning
Stab:
3 lektorer, I seniorstipendiat (pr. 1.8.80 fondslønnet),
8 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Glucocorticoiders (Cortisols) virkningsmekanisme.
Vedrørende disse projekters relation til praktisk medicin
kan der henvises til tidligere årsberetninger, da
der ikke er sket noget væsentligt nyt vedrørende glucocorticoiders
terapeutiske anvendelse eller pathofysiologiske
betydning. Peter Andreasen og Mogens
Engelhardt har hver for sig arbejdet videre på at
belyse to led af den kæde af biokemiske begivenheder
der giver sig udtryk i hormonets funktion. Karsten
Junker har fortsat sin forskning på området på Rigshospitalet
efter sin ansættelse dér (1979).
Undersøgelser over glucocorticoid-receptorer. (Peter Andreasen)
De første trin i glucocorticoidhormoners virkningsmekanisme
omfatter hormonets binding til et cellulært
protein, receptoren. Denne binding sætter receptorproteinet
i stand til at aktiveres til en form
med affinitet til cellekernen. Akkumuleringen af receptorproteinet
i cellekernen medfører, ved en endnu
ukendt mekanisme, de ændringer i cellens RNAsynthese,
der fører til de senere specifikke hormoneffekter.
Det i årets løb udførte arbejde har omfattet to
delprojekter.
a. En mulig mekanisme bag ændringen af RNAsynthesen
er en modifikation af chromatinet v.h.a.
en enzymatisk aktivitet associeret med receptorproteinet.
Dette har ført til interesse for en mulig interaktion
mellem receptoren og forskellige coenzymer,
især ATP. Det har kunnet vises, at ATP, ADP og i
særlig grad en nonhydrolyserbar analog af ATP, kan
hæmme aktiveringen af receptorproteinet in vitro,
mens andre nucleotider er inaktive. Denne iagttagelse
antyder, at adeninnucleotider spiller en rolle for
receptorproteinets intracellulære funktion, men en
fastlæggelse af den nøjagtige mekanisme bag og
funktion af interaktionen mellem receptor og nucleotider
kræver yderligere undersøgelser.
b. 1 samarbejde med U. Gehring, Heidelbergs
Universitet, er der udført en karakterisering af receptorer
fra glucocorticoid-resistente mutanter af
muselymfomceller i kultur. De undersøgte mutanter
er isoleret og dyrket af U. Gehring. Glucocorticoidresistensen
i disse celler er korreleret med abnormaliteter
i receptorernes affinitet til cellekerner og
DNA, der enten kan være mindre (nt -receptorer)
eller større (nt'-receptorer) end de normale receptorers.
Det undersøgte problem drejer sig om, hvorvidt
accumuleringen i cellekernen skyldes en binding til
DNA, for receptor-varianterne altså om, hvorvidt
den ændrede affinitet til DNA er årsagen til den
ændrede affinitet til cellekerner, eller blot er en tilfældig
egenskab betinget af ændrede overflade- og
ladningsegenskaber. Ved hjælp af fordeling af receptorerne
i vandigt tofase-system er vist, at nt'-receptorerne
adskiller sig fra de normale receptorer ved generelle
overflade- og ladningsegenskaber, mens dette
ikke er tilfældet for nt~-receptorerne. Endvidere er
vist, at delvis proteolytisk nedbrydning v.h.a. chymotrypsin
ændrer de normale og nt -receptorerne til
former, der m.h.t. generelle overflade- og ladningsegenskaber
er uskelnelige fra nt'-receptorerne. Ved
denne behandling opnår de normale receptorer samme
affinitet til DNA som nt'-receptorerne, mens nt'-
receptorerne stadig har relativt lav, men i forhold til
den ubehandlede receptor dog øget affinitet til DNA.
Endelig kunne vises, at ingen af de abnorme recepto212
Universitetets årbog 1980
rer adskiller sig fra vildtypen m.h.t. evne til at gennemgå
den af steroidet fremkaldte aktivering.
Disse resultater viser, at selv om ændrede ladnings*
og overfladeegenskaber i visse tilfælde er korreleret
med den ændrede kerneaffinitet, så synes sådanne
ændringer ikke generelt at kunne gøre rede for
receptorvarianternes ændrede affinitet til DNA, som
i hvert fald for nt~-receptorernes vedkommende må
bero på meget små (konformationsmæssige) ændringer
i receptor-proteinmolekylerne. Dette resultat understøtter
tanken om, at accumuleringen i kernen
skyldes binding til DNA.
Tidlige cortisolinducerede ændringer i messenger-RNA dannelsen.
(Mogens Engelhardt)
Mogens Engelhardt (M. E.) har nu afsluttet sine
forsøg på i thymusceller at påvise tidlige cortisolinducerede
ændringer i dannelsen af en type ribonucleinsyre
(messenger RNA), som medvirker i protein
syntesen. Mange iagttagelser har hidtil tydet på, at
cortisolet og andre steroidhormoner måtte udøve deres
effekter gennem en primær påvirkning af denne
proces, men trods udviklingen af en overordentlig
følsom målemetode har det ikke været muligt for M.
E. at påvise nogen effekt af cortisol inden for den tid,
hvor hormonets tidligste virkninger optræder. Dette
uventede resultat er nu blevet yderligere underbygget,
dels gennem en forøgelse af metodens følsomhed,
dels gennem sådanne variationer i forsøgsbetingelserne,
der måtte forventes at øge chancerne for at
observere en mulig hormoneffekt. Siden den anvendte
metode har en følsomhed, som ville tillade måling
af ændringer i messenger RNA syntesen af samme
størrelse som de, der kendes fra langt senere indtrædende
cortisoleffekter i andre celler, tyder undersøgelsens
resultat på, at hormonets primære virkning
ikke, som hidtil antaget, består i en ændret messenger
RNA syntese. Sammenholdt med de informationer,
man ad anden vej har opnået om cortisolets
virkninger i cellekernen, kunne dette snarere pege i
retning af, at hormonet primært inducerer forandringer
i kernematerialets struktur, hvorved eventuelle
senere ændringer i RNA syntesen muliggøres.
I lighed med en række steroidhormonefTekter i andre
celler, kan cortisolets virkninger i thymusceller
hæmmes med stoffer, som hæmmer proteinsyntesen.
Fortolkningen af denne hæmmende effekt vanskeliggøres
imidlertid af, at de samme stoffer påvirker
RNA syntesen. Ved anvendelse af to proteinsyntesehæmmere
med forskellig virkningsmekanisme (cycloheximid
og puromycin) har M. E. således fundet,
at der inden for 45 min. sker en stimuleret syntese af
polyadenyleret messenger RNA og histon messenger
RNA, samt en hæmning af 18S ribosomalt RNA.
Dette tyder på, at der i cellerne produceres proteiner,
som umiddelbart efter deres dannelse virker
hæmmende på syntesen af disse RNA typer. Desuden
har det vist sig, at syntesen af 28S ribosomalt
RNA og transfer RNA stimuleres af cycloheximid,
mens 28S ribosomalt RNA hæmmes af puromycin.
Dannelsen af disse RNA typer er derfor næppe reguleret
af nysyntetiserede proteiner, men snarere af
komponenter, som medvirker i protein syntesen, og
som påvirkes på forskellig vis af de to stoffer. En
nærmere karakterisering af disse forhold må antages
at kunne bidrage til en bedre forståelse af reguleringen
af RNA syntesen, og dermed også mekanismen
ved sene steroidinducerede ændringer i messenger
RNA syntese, som i mange tilfælde hæmmes af cycloheximid.
Der arbejdes for øjeblikket på en mere
sikker identifikation af de omtalte RNA typer, hvoraf
nogle kun er tentativt identificerede.
Blodets cholesterolaktivitet.
Forskning med dette emne vil have praktisk medicinsk
interesse ved at forbedre forståelse af processer,
hvori cholesterol indgår, som f.eks. steroidsyntese
og åreforkalkning. Arbejdet er udført af Eigil Bojesen
og Inge Norby Bojesen.
De senere års forskning angående blodets fedtstoffer,
i røde blodlegemer og i fedttransportpartikler
(lipoproteiner), har vist, særlig tydeligt for cholesterols
vedkommende, at et simpelt fysisk kemisk princip
bevirker en tendens til ligevægt mellem forskellige
strukturers indhold af fælles substanser. Formodningen
om, at det simpelthen drejer sig om overførsel
gennem vandfasen, hvis meget ringe koncentration
da vil være den kemiske aktivitet i det fælles
milieu, har ikke kunnet afvises, men heller ikke vundet
så meget tiltro som forestillingen om en ligevægt,
betinget af berøring. I det forløbne år har det kunnet
vises at blodets lipoproteiner ikke har nogen tendens
til at bindes til røde blodlegemer, men tværtimod
holdes i en afstand af ca. 100 A fra cellemembranen,
i lighed med andre makromolekyler, formentligt af
fibre forankrede i cellemembranens proteiner. Herefter
kan udveksling af cholesterol mellem røde blodlegemer
og lipoproteiner ikke være betinget af berøring,
men må ske ved diffusion i vand.
Den begrænsende faktor for hastigheden af den
omtalte udvekslingsproces har, som forrige år, været
undersøgt ved sammenligning af udvekslingshastigheder
af steroler, der på enkelte punkter afviger fra
cholesterol. Endvidere er hastighedens temperaturafhængighed
blevet undersøgt grundigt. Særlig god
besked er opnået med stoffet epicholesterol, der kun
på et enkelt punkt adskiller sig rumligt fra cholesterol.
Dets udvekslingshastighed er ca. 10 gange hurtigere
end cholesterols og temperaturfølsomheden er
mindre svarende til, hvad man vil vente ud fra andres
undersøgelser af, hvordan cholesterol er bundet
i en cellemembran. Standardiseret måling af udveksInstitutter
213
lingshastighed og dens temperaturcoefTicient skulle
herefter kunne blive en metode til måling af, hvor
godt cholesterol er bundet i forskellige strukturer under
normale og abnorme forhold.
Begge delprojekter er nu så afklarede, at publikationer
udarbejdes.
Den indre nyremarvs syntese af fedtstoffer (Inge Bojesen)
Nyremarvens fedtsyntese er undersøgt med samme
begrundelse som forrige år, nemlig at nyremarven
ved dannelse af specifikke fedtstoffer kan spille en
rolle for udvikling af forhøjet blodtryk. Inge Norby
Bojesen har i årets løb undersøgt fedtstofsyntesen i
vævssnit udfra såvel glucose som fra fede syrer. På
basis af disse undersøgelser må marvcellers fedtdråber
nærmest betragtes som en slags depot af fede
syrer i form af triglycerider, som er i dynamisk ligevægt
med vævets fosforlipider. I visse tilfælde med
høj membranomsætning vil de levere syrer, der bruges
i fosforlipid syntesen. Fedtstofsyntesen synes bestemt
af cellernes funktion og er ikke afhængig af
blodets tilbud af frie fede syrer, idet mængden af
triglycerider (fedtdråber) i den indre nyremarv fra
fastede rotter falder med fastens varighed i modsætning
til blodets koncentration af frie fedtsyrer som
stiger.
Effekten af urinstof på fedtstofsyntesen i vævssnit
udfra glucose og fede syrer er sat i relation til rottenyremarvens
prostaglandin produktion. Disse undersøgelser
viser, at der er en reciprok relation mellem
disse to syntesehastigheder, når osmolaliteten
varieres. Dette tyder på, at faktorer, der kontrollerer
opbygningen af fedtstoffer i nyremarven, kan være
lige så vigtige for nyremarvens prostaglandin-syntese
som faktorer, der kontrollerer nedbrydningen af
disse.
Publikationer:
Andreasen, P. A., og Mainwaring, W. I. P., 1980:
Aqueous two-phase partition studies of the glucocorticoid
receptor. Activation and pH-dependent
changes of rat liver glucocorticoid-receptor complex
in partly purified preparations. - Biochim.
Biophys. Acta 631: 334—349.
Bojesen, Inge, N., 1980: The influence of urea upon
lipogenesis in renal papillae of rats. - Lipids, vol.
15, No 7, 519-523.
- 1980: In vitro and in vivo lipogenesis of the rat
renal papillae from glucose. — Biochim. Biophys.
Acta 619: 308-317.
- 1980: Fatty acid composition and depot function
of lipid droplet triacylglycerols in renomedullary
interstitial cells. - Chapter 6 in The renal papilla
and hypertension (Mandal, A. K., Bohman, S.
O., eds.) pp. 121-147, Plenum Publishing Corporation,
New York.
Junker, Karsten, 1980: Inhibition by dexamethasone
of the in vitro transport of 3-0-methylglucose
into rat thymocytes. - Biochim. Biophys. Acta
597: 399-410.
Rejser:
Peter A. Andreasen, 1 måneds ophold ved Institut
fur Biologische Chemie, Universitat Heidelberg, i
maj 1980.
Gæsteforelæsning:
Peter A. Andreasen, Glucocorticoid receptors, general
aspects and aqueous two-phase partition studies.
- Biokemi I, Lunds Universitet, 11. feb.
1980.
E. Bojesen
5. Proteinlaboratoriet
Stab:
Afdelingsleder (stillingen vakant fra 1. oktober
1979), 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 scholarstipendiat,
4 fondslønnede forskere, 1 emeritus (tidligere
afdelingsleder), 1 laboratoriefuldmægtig (på orlov),
18 TAP'er, heraf 7 fuldtids, 4 deltids og 7 fondslønnede,
3 EFG-elever, 3 rengøringsassistenter (deltid).
Instituttets forskningsaktivitet:
Proteinlaboratoriets arbejdsområde består i proteinkemiske
undersøgelser af medicinsk-biologisk art,
proteinkemisk metodeudvikling og proteinstandardisering.
På laboratoriet, der har en lang tradition
for proteinkemiske analyser, herunder metodeudvikling,
specielt hvad angår anvendelse af antistoffer,
fortsættes arbejdet med isolering og karakterisering
af proteiner. Dette sker med henblik på at øge mulighederne
for at forstå de biologiske funktioner på et
molekylært plan, idet en sådan viden vil være af betydning
for forståelsen af sygdomsmekanismer og -
bekæmpelse. Undersøgelserne kan deles op i følgende
emnekredse: membranproteiner, proteiner, der er specifikke
for nervesystemet, serumproteiner, allergene proteiner og
cellekemeproteiner.
Under arbejdet med isolering og karakterisering
af proteinerne anvendes og videreudvikles nye proteinkemiske
teknikker, både til analyse og til fraktionering.
Til detaljeret immunkemisk analyse arbejdes
der på at fremstille monoklonale antistoffer. Sådan214
Universitetets årbog 1980
ne antistoffer vil også blive anvendt til undersøgelser
af antigenantistofreaktionen. Af antistof-baserede
analyse-metoder, der indgår i instituttets daglige arbejde,
kan nævnes immunpræcipitationsmetoder,
RIA og ELISA. Af andre analytiske principper kan
nævnes: elektroforese, hvor der arbejdes med en detaljeret
teoretisk beskrivelse, og affinitetselektroforese,
der undersøges som analytisk forudsigelsesmetode
for en præparativ fraktioneringsprocedure. Højt
oprensede »konventionelle« antistoffer undersøges
med henblik på specifik fraktionering af proteiner
(immunsorption). Senere vil de monoklonale antistoffer
blive anvendt til dette formål. For tiden arbejdes
der systematisk med følgende andre fraktioneringsteknikker:
proteinfældning, metalchelatkromatografi,
protein-A-kromatografi og præparativ elektroforese.
Proteinlaboratoriet har fortsat arbejdet med fremstillingen
af proteinstandarder for International Federation
of Clinical Chemists (IFCC) og for Dansk
Allergen Standardisering (DAS 76). Det drejer sig
dels om fremstillingen af forskellige grundstandarder
for serumproteiner til brug for arbejdet i hospitalslaboratorier
verden over og fremstilling af allergenekstrakter
med kendt sammensætning, kendt aktivitet
og holdbarhed, og som opfylder de krav, der stilles af
den nordiske og internationale standardiseringskomité.
Membranproteiner fra blodceller (O. J. Bjerrum, P. J.
Bjerrum, T. Plesner, L. Lorand, Inger Hagen og
Mette Marie Andersen).
Ved at benytte membranproteiner fra thrombocytter
(blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer
er en række immunkemiske teknikker blevet
udviklet til karakterisering af sådanne proteiner.
Specielt arbejdes der for tiden med det vandskyende
farvestof Sudan Sort, der kan benyttes til at identificere
og følge fedtbindende proteiner. Af særlig interesse
er protein-protein vekselvirkning og receptorligand
binding i membranen. Membranernes ordnede
struktur er direkte afhængig af disse bindinger,
der med fordel kan studeres med immunelektroforetiske
teknikker.
Således studeres i humane erythrocyter komplekser
af spectrin, ankyrin og band IH. Komplekserne
kan irreversibelt stabiliseres med covalente
peptidbindinger induceret af membran-enzymet
transglutaminase, der aktiveres af calcium. Denne
proces nedsætter membranens flexibilitet og har muligvis
betydning for erythrocyters fjernelse fra blodbanen
efter 120 dage og dannelse af irreversible seglcelleformer,
der giver anledning til kriser i seglcelleanæmi.
I thrombocyter studeres lignende membranproteinkomplekser,
der dannes ved aktivering (aggregation)
under thrombedannelse (blodpropper). I specielle
tilfælde har det været muligt at sammenholde
resultaterne med manglen af individuelle membranproteiner
til specielle sygdomme, som thombasteni
og Bernard Souliers sygdom.
Overfladeantigener på hvide blodlegemer studeres
også. Specielt antigenet HLD-R har interesse, da
dette har betydning for klassificering af visse former
af leukæmi og lymfomer og dermed også den rette
behandling, idet de responderer forskelligt på kemoterapi.
Undersøgelse af den molekylære virkningsmekanisme af human
komplements lyse af cellemembraner (O. J. Bjerrum,
O. Norén, S. Bhakdi, S. Blirup-Jensen)
De proteiner, der lænker det lyserende komplementkompleks
til cellemembraners fedtlag er ved specifik
mærkning med radioaktivt iod blevet identificeret i
naturlige membraner som kunstige lipidmembraner
(liposomer). I en parallel forsøgsrække er det komplementkompleks,
der dannes i fri opløsning blevet
karakteriseret. Komplementfaktorerne C3 og C4's
covalente binding til receptorer på erythrocytmembraner
studeres på lignende vis. I et klinisk studium
undersøges forekomsten af autoantistoffer mod neoantigener
på disse komplementkomplekser.
Proteiner specifikke for nervesystemet (Elisabeth Bock,
Christina von Gerstenberg, Vladimir A. Berezin,
Birthe Grynne, Susanne Rasmussen, Michael Albeck).
Med henblik på påvisning, karakterisering og oprensning
af nervesystemets specifikke proteiner, derunder
specielt proteiner knyttet til synapsen (jfr. Arbog
1975-1979) arbejdes der på følgende projekter:
Oprensning og karakterisering af synaptiske membranproteiner.
Gruppen bidrager til udforskningen af synaptiske
proteiner ved isolering og karakterisering af proteiner
fra henholdsvis centralnervesystemet fra pattedyr,
det elektriske organ fra den elektriske rokke
Torpedo marmorata, og centralnervesystemet hos kylling.
En række neuron-membranproteiner er blevet
oprenset. Det forsøges nu at fremstille monoklonale
antistoffer mod synaptiske proteiner, og det er allerede
lykkedes at fremstille kloner med aktivitet mod et
synaptisk membranprotein specifikt for cholinerge
vesikler fra Torpedo marmorata. Det er hensigten fremover
at anvende sådanne antistoffer til lokaliseringsstudier,
kvantitering og immunosorbent-isolering af
proteiner.
Proteinmønstret i neuroner fra centralnervesystemet
under differentiering studeres ved primærkulturer
af kyllingefosterhjerner. En række antistoffer
mod synaptiske membranproteiner hos kylling er
Institutter 215
fremstillet, og et membranprotein immunologisk beslægtet
med overfladeglykoproteinet D2 hos rotte, og
derfor sandsynligvis involveret i celleadhesionsfænomener,
er påvist og oprenset.
Studier af glial JibriUary acidic protein. Glial fibrillary
acidic protein er en subunit af de intermediære filamenter
i astrogliaceller. Dette protein er undersøgt
under normale og patologiske forhold. Stærkt forhøjede
værdier er påvist i biopsier af humane gliomer.
In vitro er metabolismen påvirkelig af tilstedeværelsen
af cAMP eller fosterhjerneekstrakt i dyrkningsmediet,
idet begge faktorer inducerer en akkumulation
af dette protein i astrogliaceller. For øjeblikket
undersøges effekt af fosterhjerneekstrakt på astrogliaceller
i kultur under malign transformation.
Endotoxin-induceret akutfase-respons (T. C. Bøg-Hansen)
Tidligere undersøgelser over bakterielle lipopolysaccharider
(LPS = endotoxin) som en sygdomsfremkalder
viste et karakteristisk, non-immunologisk
akutfase-respons og en receptorfunktion af lipoprotein.
Disse forhold er søgt nærmere belyst ved undersøgelser
af biosynthesen af akutfase-proteinerne hos
mus.
Allergene proteiner undersøges med henblik på en forbedret
diagnostik og terapi af allergiske sygdomme (H. Løwenstein,
P. Lind, P. Ibsen, K. Danielsen, Lise Nyholm
og H.-H. Ipsen)
Dette projekt består i at identificere, oprense og karakterisere
de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår,
pollen, husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse
allergiske reaktioner hos overfølsomme patienter.
Endvidere foretages modifikationer af oprensede
allergener med henblik på evt. anvendelse i specifik
desensibilisering af allergiske patienter. Herved nedsættes
patientens overfølsomhedsreaktion, idet man
fremkalder dannelse af såkaldte specifikke blokerende
antistofier. For at undersøge modificerede allergeners
immunogene og allergene efTekt inden afprøvning
på mennesker, er en dyremodel til specifik hyposensibilisering
opstillet og taget i anvendelse. De
igangværende undersøgelser omfatter:
Pato-anatomiske forandringer ved hyposensibilisering
og provokationsforsøg på dyremodel.
Husstøvsekstrakters indhold af allergener fra mide,
dyrehår, m.v.
Partiel identitet mellem allergener fra husstøvmiderne
Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides
farinae. Oprensning af allergene komponenter fra
Dermatophagoides pteronyssinus.
Allergisk respons hos rotter på præparationer af
Dermatophagoides pteronyssinus.
Græspollen-allergiske patienters respons på behandling
med to vigtige allergener fra græspollen fra
en enkelt græsart og fra en blanding af fem græsarter.
Træpollen-allergiske patienters kliniske respons
på behandling med ekstrakter udvalgt på grundlag
af patienternes overfølsomhedsreaktioner overfor
pollenekstrakters enkelt komponenter.
Karakterisering og oprensning af birkepollen allergener.
Karakterisering af oprensning af allergener
fra mikrosvampen Altemaria.
Fysisk-kemisk karakterisering af iso-allergener fra
ekstrakter af hestehår og -skæl.
Biologiske korttidseffekter af stråling (J- MalTei og T. C.
Bøg-Hansen).
Strålingsinducerede ændringer af proteiner i vandigt
miljø undersøges fortsat med henblik på belysning af
de molekylære ændringer, der fører til biologiske
korttidsellekter af stråling. Med røntgen- og elektronbestråling
findes gennemgribende denaturerende
ændringer af rene proteiner, såvel som af proteiner
i komplekse biologiske blandinger (serum), som
nedbrydning og aggregering med inaktivering af biologiske
aktiviteter som følge (specielt enzymaktiviteter
og antistofaktiviteter).
Karakterisering af non-histon proteiner fra cellekerner (C.
S. Nielsen)
Der foretages sammenlignende analyser af non-histoner
fra 35S-meth-mærkede cellekulturer (NCF-7,
AH-1, REF, HTCT), og enkelte subfraktioner oprenses
i præparativ skala fra rottelever kerner med
henblik på proteinkemisk karakterisering, studier af
intracellulær fordeling og måling af DNA-proteinbinding.
Fraktionernes sammensætning og eventuelle
variation i cellecyklus vil søges kortlagt via analyser
af proteiner fra pulsmærkede celler opdelt efter
DNA-indhold i præparativt cellesorteringsudstyr.
Metodologiske undersøgelser, standardisering m.m.:
Glycolipiders immunkemi (O. J. Bjerrum, J. Gerlach og
T. C. Bøg-Hansen)
Glycolipider udgør en vigtig gruppe af membraners
antigener. I visse tilfælde er det muligt at studere og
kvantitere disse små antigener med krydset immunelektroforese.
Som modelsystem undersøges blandt
andet mannosyl-diinositolphosphoryl-ceramide.
Serumferritins kulhydratdel (Mette Marie Andersen, A.
Lihme og T. C. Bøg-Hansen).
Serumferritin består af multiple isoferritiner, for15
Årbog 1980
216 Universitetets årbog 1980
mentlig som resultat af bidrag fra forskellige organer.
Med det formål at vurdere, om stigningen i serumferritin
hos visse sygdomsgrupper skyldes ferritin
med ufuldkommen eller manglende kulhydratdel,
er serumferritin fra enkeltpersoner undersøgt for
binding til lektiner. I første omgang søges etableret
et referenceområde for raske personers serumferritins
Con A- og WGA-binding i afTinitetsimmunelektroforese.
Konformationsændring i serumalbumin (O. J. Bjerrum)
Bindingen af albumin til fenylgrupper koblet på agarose
er afhængig af dets binding af bilirubin, fede
syrer og en række medikamina.
Oprensning af humane serumproteiner (N. Harboe)
Renfremstilling af rotteserumproteiner. (K.-J. Pluzek).
Ved hjælp af forskellige fraktioneringsteknikker renfremstilles
en række rotteserumproteiner.
Farvestofbinding til immunkomplekser (P. Larsen og N.
Harboe).
Visse farvestofTer viser - in vitro og under specielle
betingelser - specifik binding til native immunkomplekser.
Dette forhold undersøges med henblik på
den eventuelle diagnostiske værdi, som kunne ligge i
at detektere autoimmunkomplekser i vævsvæsker/
plasma via en simpel farvestofadsorption.
ELISA (Enzyme-Linked-Immuno-Sorbent-Assay). (K.-J.
Pluzek).
ELISA er en teknik, som ved hjælp af enzymatisk
aktivitet kombineret med antigen-antistofreaktioner
udmærker sig ved stor følsomhed i kvalitative og
kvantitative bestemmelser af biologisk materiale.
Forskellige faktorers indflydelse på teknikken undersøges
systematisk.
Renfremstilling af antigener og antistoffer ved hjælp af immunadsorptions
teknik (K.-J. Pluzek).
Ved at benytte antistoffer med svage bindingskræfter
mod antigener opnås, at mildere dissocieringsbetingelser
kan benyttes ved renfremstillingen af antigenerne,
således at disse ikke denatureres (jfr. Årbog
1979). Sådanne såkaldte lav-avide antistofTer fas:
a) fra immuniserede dyr, tidligt i immuniseringsperioden,
b) ved at benytte antistoffer rettet mod de tilsvarende
antigener fra andre dyrearter,
c) ved at udvælge og renfremstille de ønskede antistoffer
fra en blanding af 'normale' antistoffer.
d) ved at modificere antistoffet kemisk.
Principperne undersøges ved fremstilling af humant
albumin, IgG og IgE, og rotteserumproteiner.
Proteinfældning og proteindenaturering (S. Blirup-Jensen,
P. Larsen og K. Pluzek)
Proteiners udfældning med forskellige uorganiske
anioner og kationer undersøges. Indvirkning af pH,
temperatur og tid på ammoniumsulfatfældningen af
serumproteiner undersøges. Udover fældning med
høje saltkoncentrationer (f.eks. ammoniumsulfat)
har det vist sig, at visse kationer (f.eks. zinkioner)
under optimale betingelser tillige er i stand til selektivt
at udfælde visse proteiner (f.eks. immunglobuliner)
fra en proteinblanding.
Metalchelatkromatografi (P. Larsen og S. Blirup-Jensen)
Proteiners evne til at danne komplekser med visse
metalioner er udnyttet som fraktioneringsprincip.
Absorptions- og elueringsbetingelserne er under systematisk
undersøgelse og forbedret betydeligt i forhold
til tidligere undersøgelser. Humant a^-makroglobulin
er således fremstillet med et udbytte på over
50%.
Protein-A kromatografi (P. Larsen)
Protein-A, der er et bakterieprotein, har en specifik
affinitet til immunglobuliner. Koblet på en søjle kan
dette princip anvendes til fremstilling af immunglobuliner.
AfTiniteten af forskellige dyrearters immunglobuliner
til Protein-A undersøges fortsat. Den
antagelse, at forskellen kunne have betydning som
markør for den pågældende mikroorganismes virulens
overfor sin værtsorganisme søges belyst.
Udvikling af steady-state elektroforeseteknikker (C. S.
Nielsen og P. J. Svendsen)
Der er på basis af nye teorier udviklet steady-state
elektroforese-systemer, der kan betragtes som alternativer
til den klassiske isotachophorese. Systemerne
tillader brug af mange ioner i samme bufferfase og
kan både anvendes i kontinuerte og diskontinuerte
elektrolyt-gradienter. Systemer med kontinuerte
gradienter kan betragtes som alternativ til de ampholine-
baserede elektroforesetyper.
Isoelektrisk fokusering (P. Just Svendsen og C. Schåfer
Nielsen)
Isoelektrisk fokusering er en elektroforesemetode,
som i stort omfang anvendes til separation af proteiner,
især til analytiske separationer af enkelte proteiInstitutter
217
ners subfraktioner. Metoden er dog behæftet med
den fejl, at det forventede steady state, i.e. en nonmigrerende
pH-gradient, ikke er stabilt. Resultatet
er, at optimal separation kun eksisterer indenfor et
kort tidsinterval, hvorefter pH-gradienten tilsyneladende
degraderer og migrerer ud af separationsmediet.
Effekten, »the decay of electrofocusing«, er genstand
for voldsom diskussion ved alle elektroforesemøder
og omtales ofte i litteraturen. En udvidet model
for elektroforesesystemer er blevet appliceret og
modificeret for at løse og forklare eflTekten, og et program
er udviklet, således at en computer kan simulere
et eksperiment fra start til slut. Den experimentelt
observerede »decayw-eflekt forudsiges og beskrives
detailleret af den udviklede teoretiske model, selv i
særdeles komplexe systemer, hvor tilstedeværelsen af
ikke ønskede ioner inkluderes i beregningerne.
Affinitetselektroforese (T. C. Bøg-Hansen, F. Hinnerfeldt,
J. Albrectsen, C. Wells, J. Pigott og Irena Lorenc
Kubis).
Elektroforese af vekselvirkende makromolekyler analogt
med afTmitetskromatografi undersøges som analytisk
princip. Specielt arbejdes med karakterisering
af glycoproteiner med lectiner, kulhydrat-bindende
proteiner. Med de udviklede metoder kan
mikroheterogen-former af glycoproteiner erkendes
og kvantiseres. Dette er blevet udnyttet til undersøgelser
af serum glycoproteiner under betingelser
med ændrede syntese-forhold, specielt ved cystisk fibrose
og graviditet. Speciel interesse knytter sig til
funktionen af orosomucoid (ctpsurt glycoprotein).
Agarose (K.-J. Pluzek).
Agarose (polysaccharid udvundet fra forskellige
tangplanter) er det mest benyttede antikonvektionsmiddel
i immunkemiske teknikker. Fysisk-kemiske
egenskaber af forskellige agaroseprodukter og indflydelsen
af pH-ændringer i mediet undersøges.
Serum proteinstandarder (S. Blirup-Jensen og P. Just
Svendsen).
Proteinlaboratoriet deltager i en »working group«
under International Federation of Clinical Chemists'
proteinstandardiserings komité. Formålet er
fremstilling og karakterisering af plasma protein referencer
for humant transferrin, orosomucoid og prealbumin.
Fraktioneringsprocedurer, der sikrer højt
udbytte og stor renhed, samt metoder for nøjagtig
tørvægt og fysisk-kemisk karakterisering er fastlagt.
Ligeledes er en metode til kalibrering af sekundære
standarder (serum-pools, standard sera) over for de
primære referencer udarbejdet. Derudover har det
været nødvendigt at se på kravene til et brugsfærdigt
standard serum.
Standardisering allergenekstrakter (H. Løwenstein og B.
Weeke).
Som et led i Dansk Allergen Standardisering forsøger
man gennem reproducerbare ekstraktionsmetoder at
fremstille allergenekstrakter med kendt sammensætning,
aktivitet og defineret holdbarhed. De pågældende
ekstrakter accepteres af sundhedsmyndighederne
i adskillige lande som anvendelige allergenekstrakt-
referencer og bruges nu løbende til kvalitetskontrol
af dansk producerede allergenekstrakter.
Redaktørvirksomhed:
Lektor O. J. Bjerrum er redaktør af Journal of Biochemical
and Biophysical Methods. Lektor Elisabeth
Bock er redaktør af Journal of Neurochemistry.
Postgraduat kursusvirksomhed:
Proteinlaboratoriet har i 1980 som tidligere afholdt
en række postgraduate kurser. Kursus i immunpræcipitationsteknikker
(16 deltagere, arrangeret af Elisabeth
Bock og T. C. Bøg-Hansen) og kursus i proteinfraktionering
(16 deltagere, arrangeret af S. Blirup-
Jensen og P. Larsen) blev afholdt under fakultetets
program for postgraduat undervisning. Nordisk
forskerkursus i immunpræcipitationsmetoder (20
deltagere, arrangeret af Elisabeth Bock) blev afholdt
under den nordiske kulturaftale. Internationalt kursus
i allergenstandardisering (30 deltagere, arrangeret
af H. Løwenstein) blev afholdt under International
Joint Steering Committee for Allergen Standardization.
Kursus i proteinfraktionerings- og immunpræcipitationsmetoder
for ledende og instruerende
hospitalslaboranter (16 deltagere, arrangeret
af S. Blirup-Jensen og K. Pluzek) blev afholdt i samarbejde
med Laborantskolen. Det tredie internationale
lectinmøde i" København (100 deltagere blev
arrangeret af T. C. Bøg-Hansen). Desuden har T. C.
Bøg-Hansen undervist på FEBS Advanced Course
on Affinitychromatography, Lund.
Andre aktiviteter:
Mag. scient., dr. med. H. Løwenstein er blevet formand
for Subcommittee for Allergen Standardization,
en komité under International Union of Immunological
Societies/WHO. Der er udført rutineundersøgelser
for cerebro-spinalvæskeproteiner ved
lektor Elisabeth Bock. Derudover foretages rekvireret
M-komponent diagnostik på patientprøver. Specielt
bistås rekvirenter med evaluering/fortolkning af
analyseresultater: S. Blirup-Jensen og P. Larsen.
IV
218 Universitetets årbog 1980
Inviterede foredragsholdere:
Lektor O. J. Bjerrum har gæsteforelæst ved University
of Saskachewan, Saskatoon, samt ved University
of Alberta, Edmonton, Canada.
Lektor Elisabeth Bock har gæsteforelæst ved det engelske
møde i biokemi afholdt i Sheffield og har
deltaget i Symposium ved Third Meeting of the
European Society for Neurochemistry i Bled, Jugoslavien;
desuden har E. Bock deltaget i Round
Table ved First Meeting of the International Society
for Developmental Neuroscience, Strasbourg,
Frankrig.
Lektor T. C. Bøg-Hansen har gæsteforelæst ved
University of Wroclaw.
Mag. scient., dr. med. H. Løwenstein har gæsteforelæst
ved Heidelberg Universitet, ved Nordisk Dermatologikongres
i Helsingfors, ved University of
Manitoba, Winnipeg, Canada, ved Mayo Clinic,
Rochester, Minnesota, U.S.A., samt ved den europæiske
allergikongres i Wien; desuden har H.
Løwenstein arrangeret og ledet Round Table ved
Collegium Internationale Allergologicum, Konstanz,
Schweiz.
Hæderspris:
Mag. scient., dr. med. Henning Løwenstein fik overrakt
Foundation for Allergy Research in Europe's
guldmedalje i Wien i oktober.
Disputats og specialeopgave:
Mag. scient. Henning Løwenstein forsvarede den
medicinske doktorgrad d. 29. januar 1980.
Cand. scient. Søren Rasmussen har gennemført sin
specialeopgave under vejledning af lektor Elisabeth
Bock: Karakterisering og lokalisering af det
gliale fibrillære sure protein (GFA).
Publikationer:
Bjerrum, O. J., Bhakdi, S. and Rieneck, K., 1980:
Monitoring of detergent binding to amphiphilic
proteins by means of micelles containing the hydrophobic
dye Sudan black B. - J. Biochem. Biophys.
Meth. 3, 353-366.
Bock, E., 1980: Brain-specific proteins. - Biochem.
Soc. Trans. 8, 22-23.
- Bjerrum, O. J., Gombos, G., Jørgensen O. S., Reeber,
A., Vincendon, G., Wechsler, W., Yavin, E.
and Yavin, Z., 1980: Specific synaptic proteins. —
In: (M. Brzin, D. Sket and H. Bachelard, eds.)
Synaptic Constituents in Health and Disease. -
Mladinska knjiga, and Pergamon Press, London,
pp 210-223.
- Yavin, Z., Jørgensen, O. S. og Yavin, E., 1980:
Nervous system specific proteins in developing rat
cerebral cells in culture. - J. Neurochem. 35,
1297-1302.
Boisen, M., Kriiger, C. and Bøg-Hansen, T. C.,
1980: Effects of bacterial endotoxin on cerebrospinal
proteins in guinea pigs. - In: (D. Eaker and T.
Wadstrom, eds.) Natural Toxins, Pergamon
Press, Oxford and New York, 1980. pp 355-360.
Bøg-Hansen, T. C., 1980: AfTmity electrophoresis.
Quantification and characterization of glycoproteins
with lectins. - In: (B. J. Radola, ed.) Electrophoresis
'79, Advanced methods, Biochemical
and Clinical Applications. - Walter de Gruyter &
Co., Éerlin - New York. pp. 194—202.
- and Back, U., 1980: Bacterial lipopolysaccharides
induce changes in lipoprotein and acute phase
proteins in C3H/HeJ »non-responder« mice. - In:
(D. Eaker and T. Wadstrom, eds.) Natural Toxins,
Pergamon Press, Oxford and New York,
1980. pp. 337-347.
Bøg-Hansen, T. C., Lorenc-Kubis, I. and Bjerrum,
O. J., 1980: Quantitative immunoelectrophoresis.
A survey and some applications. - In: (B. J. Radola,
ed.) Electrophoresis '79, Advanced Methods.
Biochemical and Clinical Applications.
Walter de Gruyter & Co. Berlin-New York. pp.
173-192.
- and Takeo, K.., 1980: Determination of dissociation
constants by affinity electrophoresis: Complexes
between human serum jjroteins and concanavalin
A. - Electrophoresis, I, 67-71.
Freudenberg, M. A., Bøg-Hansen, T. C., Back, U.,
Jirillo, E. and Galanos, C., 1980: Interaction of
lipopolysaccharides with lipoproteins in rats. - In:
(D. Eaker and T. Wadstrom, eds.) Natural Toxins,
Pergamon Press, Oxford and New York,
1980. pp. 349-354.
Hagen, L, Nurden, A. T., Bjerrum, O. J., Solum, N.
O. and Caen, J. P., 1980: Immunochemical evidence
for protein abnormalities in platelets from
patients with Glanzmann's thrombastheni and
the Bernard-Soulier syndrome. — J. Clin. Invest.,
65, 722-731.
Lind, P., 1980: Standardization of mite extracts. -
Proc. of the Annual Meeting of the European Academy
of Allergology and Clinical Immunology. -
Allergy, 35, 227-230.
Lorenc-Kubis, 1. og Bøg-Hansen, T. C. (1980): Ilosciowa
immunoelektroforeza. — Diagn. Lab.
(Warszawa) 16, 141-160.
Løwenstein, H., 1980: Timothy pollen allergens. -
Proc. of the Annual Meeting of the European Academy
of Allergology and Clinical Immunology. -
Allergy 55, 188-191.
- 1980: Cross reactions among pollen allergens.
Proc. of the Annual Meeting of the European AcaInstitutter
219
demy of Allergology and Clinical Immunology. -
. Aliergy 35, 19&-200.
- 1980: Purification and characterization of allergens.
Proc. of the Annual Meeting of the European
Academy of Allergology and Clinical Immunology.
- Allergy 35, 210-211.
- 1980: Fractionation and purification of allergens
from grass pollens. Proc. of the lOth International
Congress of Allergology. - In (A Oehling, ed.)
Advances in Allergology and Immunology. Pp.
505-511, Pergamon Press, Oxford.
- 1980: Crossed radioimmunoelectrophoresis. Proc.
of the lOth International Congress of Allergology.
- In (A. Oehling, ed.) Advances in Allergology
and Immunology. Pp. 573-577, Pergamon Press,
Oxford.
- 1980: Physico-chemical and immunochemical
methods for the control of potency and quality of
allergenic extracts. Proc. of the First International
Paul-Ehrlich-Seminar on Regulatory Control and
Standardization of Allergenic Extracts. Pp.
122-132. — Gustav Fischer Verlag, Stuttgart, New
York.
Nagy, A. and Bock, E., 1980: Synaptin in acetylcholine-
and catecholamine-containing synaptic vesicle
fractions from brain cortex. - Biochim. Biophys.
Acta, 600: 103-107.
Nielsen, C. S. and Svendsen, P. J., 1980: Separation
of molecules in steady-state electrophoresis systems
with zones containing more than one terminating
ion. — In: (B. J. Radola, ed.) Electrophoresis
'79, Advanced Methods Biochemical and Clinical
Applications. W. de Gruyter. pp. 275—286.
- Svendsen, P. J. and Rose, C., 1980: Separation of
macromolecules in isotachophoresis systems involving
single or multiple counterions. - J. Biochem.
Biophys. Meth., 3, 97-128.
Ory, R. L., Mod, R. R. and Bøg-Hansen, T. C.,
1979: Some properties of rice germ agglutinin
(RGA). - In: (Dr. H. Peeters, ed.) Protides of
Biological Fluids, 27th Colloquium 1979. Pergamon
Press, Oxford and New York. 27, pp. 387-
390.
Plesner, T. and Bjerrum, O. J., 1980: Distribution of
»free« and HLA-associated human P2-microglobulin
in some plasma membranes and biological
fluids. - Scand. J. Immunol. //,341-351.
Rasmussen, S., Bock, E. Warecka, K. and Althage,
G., 1980: Quantitation of glial fibrillary acidic
protein in human brain tumours. - Br. J. Cancer,
41, 113-116.
Schousboe, A., Nissen, C., Bock, E., Sapirstein, V.
S.,Juurlink, B, H. and Hertz, L., 1980: Biochemical
development of rodent astrocytes in primary
cultures. - In: (Giacobini, E., Vernadakis, A.
and Shahar, A. eds.) Tissue Culture in Neurobiology.
Råven Press, New York. pp. 397-409.
Sensenbrenner, M., Devilliers, G., Bock, E. and Porte,
A., 1980: Biochemical and ultrastructural studies
of cultured rat astroglial cells. - Differentiation
17, 51-61.
- Labourdette, G., Delaunoy, J. P., Pettmann, B.,
Devilliers, G., Moonen, G. and Bock, E., 1980:
Morphological and biochemical differentiation of
glial cells in primary culture. - In: (Giacobini, E.,
Vernadakis, A. and Shahar, A. eds.) Tissue Culture
in Neurobiology. Råven Press, New York, pp.
385-395.
Svendsen, P. J. and Nielsen, C. S., 1980: A model for
the use of more than one single buffering common
counterion in isotachophoresis. - In (B. Radola,
Ed.) Electrophoresis 79, pp. 265-274. Walter de
Gruyter, Berlin-New York.
Gaster og rejser:
WHO-stipendiat Shiv Chopra, Health and Welfare
Canada.
DANIDA-stipendiat Dr. Ana Cristina von Gerstenberg,
Buenos Aires, Argentina.
DANIDA-stipendiat Dr. Hee Bok Ohu, Seoul,
Korea.
Statsstipendiat Dr. Vladimir A. Berezin, Dnepropetrovsk,
USSR.
Dr. Manfred Weitz, Medizinisch-Chemisches Institut,
Universitåt Bern (1 måned).
Nordisk Forskerrådsstipendiat Birthe Grynne, Farmakologisk
institut. Universitetet, Oslo, Norge.
Dr. Irena Lorenc-Kubis, Wroclaw, Polen (2 måneder).
Cand. scient. J. MafTei, København.
Lektor O. J. Bjerrum har fra juli henlagt sin forskningsaktivitet
til Department of Biochemical and
Molecular Biology, North Western University,
Evanston, U. S. A.
7. C. Bøg-Hansen
Øvrige lægevidenskabelige områder
1. Institut for human arvebiologi og eugenik
Stab:
I professor, 11 adjunkter/lektorer, 1 lægelig assistent,
30 I AP'er, 1 laborantelev.
Instituttets opgaver:
Humangenetikken omfatter læren om de biologiske
variationer hos mennesket. Den medicinske genetik
220 Universitetets årbog 1980
beskæftiger sig dels med årsagen til og virkningen af
ændringer i arveanlæg og kromosomer, som kan
medføre sygdom, og dels med forebyggelse af genetisk
betingede sygdomme.
En af forudsætningerne for forståelse og forebyggelse
af de arvelige sygdomme er kendskab til den
normale genetiske variation. Instituttets forskningsprojekter
drejer sig derfor såvel om normale
egenskaber som om sygdomme hos mennesket. Fælles
for flere af disse projekter er bestræbelsen på at
karakterisere den sygelige proces på celleniveau og
muliggøre diagnose på celler hentet f.eks. fra fostervand
(prænatal diagnose). Instituttets forskning har
derfor såvel et teoretisk som et praktisk sigte.
En sådan kombination af teoretisk og anvendt
forskning er af fundamental betydning for den undervisning,
der gives ved instituttet. Den humane,
og herunder den medicinske genetik, repræsenterer
en nøgle til mange andre medicinske fag, og er samtidig
i stigende grad et almindeligt orienteringsfag
med relevans til bl.a. de forskellige socialt prægede
adfærdsfag. Da genetikken er et fag i voldsom ekspansion
kan den nødvendige stadige ajourføring af
undervisningens indhold kun sikres ved den intime
forbindelse med instituttets opgaver i teoretisk og
anvendt forskning.
Forskningen har endvidere betydning for instituttets
andre udadrettede funktioner, den genetiske
rådgivning og kromosomundersøgelserne. Gennem
disse servicefunktioner opnås værdifulde kontakter
med praktiserende læger og hospitalsafdelinger samt
med patienter. Dette er væsentligt for undervisningen
og medvirker til at integrere den teoretiske og
den mere klinisk relaterede genetik.
Som det videre fremgår af det følgende, har instituttet
endnu en væsentlig udadrettet funktion, nemlig
rådgivning af myndighederne. Her kan især peges
på bistand til Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen
angående kvantitativ bedømmelse af farerne ved
mutagene påvirkninger fra kemikalier og ioniserende
stråling, samt overvejelser angående sikkerhedskrav
ved »genetic engineering«.
Endelig huser instituttet det lægevidenskabelige
hovedområdes statistiske afdeling.
Forskning:
Arvematerialets finstruktur:
De elektronmikroskopiske undersøgelser af kromosomparringen
i kønscelledelingen (meiosen), specielt
af det synaptonemale kompleks, fortsætter. Der er
bl.a. gjort in vitro forsøg for at belyse syntese og nedbrydning
af denne struktur (Annelise Wandall).
En lang række påvirkninger af kromosomerne i
forbindelse med farvning frembringer karakteristiske
tværstribninger (båndmønstre), af hvilke G-båndene
er de bedst undersøgte. Det formodes, at disse båndmønstre
bl.a. afspejler variation hen langs kromosomet
i organisationen af en type basiske proteiner
kaldet histoner. Ved at kombinere forskellige fysiskkemiske
påvirkninger og metoder til fjernelse af histon
og herunder følge histonindhold og farvbarhed
belyser man histonernes betydning for kromosomernes
struktur (Bodil Lomholt).
Kromosomanalyser anvendt i forskellig sammenhæng:
Kromosomvarianter:
Sikkerheden vfe d anvendelsen •a f specifikke klassificeringsgrupper
for kromosomvarianter er undersøgt
ved blindtest på ca. 600 personer. Undersøgelsen
indgår i det samlede materiale om kromosomvarianters
anvendelse i faderskabssager (Hans Gurtler,
Hanna E. Hansen, Erik Niebuhr).
Sølvfarvning (NOR's) af kromosomer undersøges
med særligt henblik på forekomsten i befolkningen af
de familiære kromosomvarianter, der kan fremstilles
med denne farvemetode (Christina Massa).
Søster-kromatid-udvekslinger:
Undersøgelserne for forekomsten af mutagene og
carcinogene stoffer med søster-kromatid-udvekslingsteknikken
(SCE) er fortsat (H. C. Wulf, Bent
Husum, Erik Niebuhr).
K romosomsygdomme:
Offentliggørelsen af fund angående cri du chat syndromet,
en form for åndssvaghed forårsaget af tab af
en del af kromosom nr. 5 og kendetegnet ved en
mjavende gråd, fortsætter (Erik Niebuhr).
Analyse af finger- og fodaftryksegenskaber hos cri du chat
patienter med henblik på diagnose:
En lang række dermatoglyfiske karakterer er tidligere
undersøgt hos 35 danske cri du chat patienter.
Med henblik på diagnostisk og differentialdiagnostisk
udnyttelse anvendes disse data til opstilling af
en såkaldt diskriminant-funktion, der skal bruges til
at skelne mellem patienter og normale personer.
Funktionen fremkommer, når hver måling multipliceres
med en passende faktor, og resultaterne adderes;
herved indgår egenskaberne med forskellig vægt
(Kirsten Fenger, Erik Niebuhr).
Kromosomkortlægning:
En central humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen
af menneskets arvestof. Herved forstås, at
man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kroInstitutter
221
mosomer og bestemmer systemernes placering inden
for kromosomerne. Opdagelsen af talrige nye genetiske
systemer har givet nye muligheder for kortlægningen
ved de klassiske metoder, dvs. ved familie- og
slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal systemer
tages i betragtning inden for de samme familier.
Der er indsamlet blodprøver etc. fra ca. 1000
familier, og dette materiale er lagret i flydende nitrogen.
Ved på denne måde at have en »familiebank« i
huset, kan vi komme tilbage til materialet, når der er
opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan
undersøges i hele materialet og sættes i relation til
alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme
familier.
I det forløbne år er det bl.a. lykkedes at føre kortlægningen
af kromosom nr. 4 videre. Der er fundet
evidens for, at plasminogensystemet (PLG) er koblet
til GC-systemet (fremlagt ved European Society of
Human Genetics Symposium, Dubrovnik, Oktober
1980), som allerede tidligere var stedfæstet til kromosom
nr. 4; ved denne undersøgelse blev der også
erkendt 6 ikke tidligere beskrevne alleler i PLG-systemet.
I kombination med resultaterne fra det foregående
år vedrørende bl.a. blodtypesystemerne
MNS, Lutheran og ABH-sekretor-systemet giver
dette gode udsigter for videreførelsen af kortlægningen
af kromosom 4. Blandt de yderligere systemer,
som vil blive inddraget, er Dombrock-blodtype-systemet.
- Forskellige faktorer på kromosom nr. 6 er
undersøgt, herunder faktorerne HLA-A, -B, -C og -
DR foruden Bf- og GLO-systemerne, for nærmere at
fastlægge beliggenheden af disse systemer (Hans Eiberg,
Jan Mohr, Lillian Staub Nielsen).
Indsamling af HLA-testsera:
Man undersøger HLA-antistolTers hyppighed, specificitet
og titer i serum fra mødre i de HLA-typede
familier i ovennævnte familiebank med henblik på at
skaffe hårdt tiltrængte testsera (Lillian Staub Nielsen).
HLA-typning anvendt i prænatal diagnostik:
Dette projekt har i det forløbne år især beskæftiget
sig med reproducerbarheden af HLA-type-bestemmelse
af dyrkede fostervandsceller, udtaget på forskellige
tidspunkter fra samme kultur (Lis Hasholt,
Lillian Staub Nielsen).
Cystisk fibrose:
Som et led i forebyggelsen af denne hyppige og alvorlige
autosomalt recessivt nedarvede sygdom søges
der, i samarbejde med børneafdelingen Rigshospitalet
I agensvej og Statens Seruminstitut, udviklet
en immunologisk baseret metode til erkendelse af
anlægsbærere (Søren Nørby).
Chorea Huntington:
Denne alvorligt invaliderende hjernelidelse (kronisk
St. Veitsdans) er dominant arvelig. Symptomerne
viser sig i moden alder. Udredningen af slægter med
denne sygdom fortsætter. Dyrkede celler fra patienter
er blevet undersøgt elektronmikroskopisk. Endvidere
er der fuldført en undersøgelse af HLA-vævstyperne
i de ramte slægter og fundet tegn til forøget
forekomst af en af typerne, betegnet Bw44 (Helge
Madsen, Lillian Staub Nielsen, Svend Asger Sørensen).
Fab ry's sygdom:
Materialet vedrørende opsøgende genetisk rådgivning
i en stor slægt med den kønsbundne Fabry's
sygdom er færdigbearbejdet, og det opsøgende arbejde
er udvidet til at omfatte flere familier. På basis af
oplysninger om deres status som anlægsbærere har
to kvinder anmodet om fostervandsundersøgelse
med henblik på prænatal diagnose eller udelukkelse
af Fabry's sygdom hos fosteret. Dette er blevet udført
med elektronmikroskopisk klassifikation af de
dyrkede fosterceller. Der er udført forsøg med fremstilling
af et antistof mod det ansvarlige enzym (agalactosidase
A). Endvidere er der foretaget kvantiog
kvalitative undersøgelser over forekomsten af isoenzymer
i forskellige væv. — In vitro forsøg med henblik
på at behandle patienterne med normal human
a-galactosidase er fortsat. Det undersøges, om cellers
optagelse af a-galactosidase ved endocytose kan
fremmes ved anvendelse af concanavalin A. Dette
bindes til celleoverfladen samtidig med, at det kan
binde en række lysosomale enzymer, deriblandt agalactosidase.
Optagelsesprocessen følges ved kvantitative
målinger af cellernes enzymindhold og ved
fluorescensmikroskopi af celler tilsat fluorescensmærket
concanavalin A (S. Asger Sørensen, Lis
Hasholt, Annelise Wandall).
Hæmofili:
Materialet vedrørende opsøgende genetisk rådgivning
er kompletteret og rådgivningsarbejde er udført,
i samarbejde med koagulationslaboratorierne i
København og Århus, og med Danmarks Bløderforening
(Jan Mohr)
Genetiske sandsynlighedsberegninger:
Der er arbejdet med at indkøre en større version af et
amerikansk fortranprogram, L1PED, på RECKU.
Programmet kan udføre genetiske sandsynlighedsbe222
Universitetets årbog 1980
regninger. Disse kan være beregninger af risici for
genetisk sygdom hos et ventet barn, hvis ét eller flere
familiemedlemmer har den pågældende sygdom, eller
de kan være beregninger til brug for vurdering af
afstand på et kromosom mellem to genetiske systemer,
som er undersøgt i et familiemateriale. Programmet
kan nu også anvendes, hvis en sygdom udviser
sen manifestation; denne udtrykkes som funktion
af alder i form af en sumkurve for en normalfordeling.
En sådan arvegang kendes for den ovenfor
omtalte arvelige sygdom Chorea Huntington (Kirsten
Fenger).
Rådgivende virksomhed for offentlig myndighed:
Den rådgivende virksomhed med henblik på begrænsning
af ekspositionen for ioniserende stråling
fra atomkraftværker såvel under normal drift som
under uheld er fortsat i 1980.
1. Udarbejdelse af en bekendtgørelse vedr. udslipsnormer
fra normal drift af atomkraftværker. (I
samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen;
J. Schultz-Larsen).
2. Udarbejdelse af et responsum til Miljøstyrelsens
beredskabsledelse vedr. stråleinducerede fosterskader
til brug for vurdering af behov for selektive
beskyttelsesforanstaltninger for gravide kvinder under
uheld på atomkraftværker. (I samarbejde med
Sundhedsstyrelsen; J. Schultz-Larsen).
3. Udarbejdelse af et responsum til Miljøstyrelsens
beredskabsledelse vedr. en referencedosis for
iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger under
uheld på atomkraftværker. (I samarbejde med
Sundhedsstyrelsen; J. Schultz-Larsen).
4. Undersøgelser over den integrerede indåndingsdosis
ved ophold indendørs i forhold til
udendørs ophold under hensyntagen til filtervirkning
af bygningskonstruktioner og luftskifte. (I samarbejde
med Teknologisk Institut, Helsefysisk afdeling,
Risø og Statens Institut for Strålehygiejne; J.
Schultz-Larsen).
løvrigt har J. Schultz-Larsen som i tidligere år
været medlem af det af forskningsrådene nedsatte
registreringsudvalg vedrørende »genetic engineering
«. Udvalget har til opgave at registrere forsknings-
og andre aktiviteter inden for området, at
fastsætte krav til sådanne aktiviteter med henblik på
at forhindre utilsigtede virkninger for de beskæftigede,
for befolkningen og for biosfæren, og at kontrollere
at givne krav overholdes.
Statistiske metoder i klinisk og biologisk forskning:
Samarbejdet med Hilde Levi om matematisk karakterisering
af cellevæksten i tudsehud under forskellige
påvirkninger er fortsat (Arne Nielsen).
Undersøgelserne over væksten af tumorer transplanteret
til immunforsvarsløse nøgne mus og behandlet
på forskellig måde, ved M. Spang-Thomsen
ogj. Visfeldt, fortsætter (Arne Nielsen).
Der er indledt samarbejde med H. Winther
Nielsen om vinblastins og vincristins svulstvæksthæmmende
virkning (Arne Nielsen).
Metodestudierne inden for statistisk diagnose
fortsætter med brug af data, der omfatter 1000 patienter
med friskopdaget gulsot på Hvidovre Hospital.
Året har især været viet problemer vedrørende medicinske
tabs- og nyttebetragtninger og beslutningsteori,
samt usikkerhed i den kliniske patientundersøgelse
(undersøgervariation). Samarbejde med COMIK-
gruppen (Hvidovre Hospital, koord. E.Juhl),
nordisk arbejdsgruppe for normer for analysekvalitet
i klinisk kemi (koord. M. Hørder) samt adskillige
internationale kontakter (Jørgen Hilden, Carsten
Thomsen, Beth Bjerregaard).
Undersøgelser over spædbarnsernæring og uventet
spædbarnsdød er fortsat sammen med F. og K.
Biering-Sørensen og Forben Jørgensen. Specielt er
undersøgt den mulige sammenhæng mellem ammepræstationer
og hormonalt aktive svangerskabsforebyggende
midler, navnlig gestagener og spiraler
(Jørgen Hilden).
Tre hospitaler samarbejder om et projekt vedr.
tilrådeligheden af mindre omfattende kirurgiske indgreb
mod carcinoma in situ vulvae. En redegørelse
for den særlige forsøgsplan, som etiske overvejelser
har dikteret, er under udarbejdelse. Koord. J. Bock
(Jørgen Hilden).
Statistiske metodestudier og modeludviklinger,
hvor specielt kan nævnes en analyse af Schwing's -
problematiske - tommelfingerregel, der hævder, at
den gennemsnitlige livsforlængelse, som udryddelse
af en »anerkendt« hyppig dødsårsag ville medføre, er
proportional med den bruttoandel af dagens dødsfald,
der forårsages af den (Jørgen Hilden, Kirsten
Fenger, Arne Nielsen).
Hertil kommer den statistiske afdelings involvering
i genetiske forskningsprojekter, se ovenfor.
Redaktionsvirksomhed:
Jan Mohr har redigeret »Clinical Genetics, An International
Journal of Genetics in Medicine«,
Munksgaards forlag.
Publikationer:
Biering-Sørensen, F.,J. Hilden & K. Biering-Sørensen,
1980: Breast-feeding on the Increase. - J.
Trop. Pediatr. 26: ii-iii.
- 1980: Breast-feeding in Copenhagen 1938—1977.
Data on more than 365.000 Infants. - Dan. Med.
Bull. 27: 42-48.
Institutter 223
Hilden, J., 1980: Signifikans i utide. - Ugeskr. Læg.
142: 525-526.
- 1980: The Concept of Medical Usefulness in Clinical
Chemistry and the Difficulty of Applying it
to Questions of Research Policy. - I: Assessing
Quality Requirements in Clinical Chemistry (ed.
M. Hørder). - Scand. J. Clin. Lab. Invest 40
(suppl. 155): 31-46.
- P. Matzen, A. Malchow-Møller, S. Bryant & the
COMIK Group, 1980: Precision Requirements in
a Study of Computer-Aided Diagnosis ofjaundice
(The COMIK Study). - Ibid.: 125-128.
Lomholt, Bodil, 1979: Thermal and Chemical Denaturation
of Nucleohistone Compared with the Reactions
of Chromatin. - Comparative Karyology
of Primates, pp 7-9, »World Anthropology«, ed.
Sol Tax, Mouton Publishers.
Niebuhr, E., R. M. Stern, E. Thomsen & H. C.
W'ulf, 1980: Relative Solubility of Nickel Welding
Fume Fractions and their Genotoxicity in Sister
Chromatid Exchange in Vitro. - In: Nickel Toxicology,
eds. Stanley S. Brown & F. William Sunderman,
pp. 129-132.
Nielsen, A., J. Hilden & Kirsten Fenger, 1980: Statistik
og sandsynlighed, opgavesamling, 2. udgave.
F.A.D.L.'s forlag, København.
Nielsen, J., P. Jacobsen, J. Mohr, E. Niebuhr, J.
Philip, J. Schultz-Larsen, P. Videbech & J. Visfeldt,
1980: Chromosome Abnormalities and Variants
in the DCCR, April 1978. - In: The Danish
Cytogenetic Central Register, Organization and
Results. Ed.: J. Nielsen. G. Thieme Verlag, Stuttgart
- New York, pp. 36-69.
Nielsen, Karen Brøndum, F. Egede, Ingelise Mouridsen
& J. Mohr, 1979: Familial Partial 7q Monosomy
Resulting from Segregation of an Insertional
Chromosome Rearrangement. -Journ. Med.
Genet. 16: 461-466.
Nørby, Søren, 1980: Nomenclature of GM2-gangliosidoses.
- Clin. Gen. 17: 320-322.
- 1980: H-Y Antigen. A Hazard to the Female? -
Medical Hypotheses 6: 1113—1116.
- O. A. Jensen & M. Schwartz, 1980: Retinal and
Cerebellar Changes in Early Fetal Sandhoff Disease
(GM2-gangliosidosis type 2). - Metabolic &
Pediatric Ophthalmology 4: 115-119.
Pedersen, Lene, 1980: Hereditary Ataxia in a Large
Danish Pedigree. - Clin. Gen. 17: 385-393.
Spang-Thomsen, M., A. Nielsen & J. Visfeldt, 1980:
Growth Curves of Three Human Malignant Tumors
Transplanted to Nude Mice. - Expl. Cell
Biol. 48: 138-154.
Sørensen, S. A., & Lis Hasholt, 1980: a-galactosidase
Isozymes in Normal Individuals, and in Fabry
Hemizygotes and Heterozygotes. - Ann. Hum.
Genet. 43: 313-321.
V\ andali, A., & Lis Hasholt, 1980: Fabrv's Disease:
Lysosomal Inclusions in Cultured Fibroblasts
from Heterozygotes. Electron Microscopy 2:
404-405.
Gæster:
Christina Massa (Barcelona) fra 1.9.1980.
j. Hilden J. Mohr
2. Institut for medicinsk mikrobiologi
Stab:
1 professor, 20 AL stillinger og 57 2/3 TAP stillinger;
af sidstnævnte er 19 udelukkende beskæftiget med
bakteriologisk servicearbejde for Rigshospitalet.
Indledning:
Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer, organismens
naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers
angreb, og om selve infektionsprocesserne. Faget har
tre hoveddiscipliner: Bakteriologi, virologi og immunologi,
og herunder er der en række mindre specialer,
som mykologi (= læren om patogene svampe), parasitologi
(= læren om patogene orme og andre parasitter,
som fx. malariaparasitten), infektionskemi,
incl. molekylærbiologi (= læren om de molekylære
processer i såvel mikroorganismerne som værtsorganismen),
og endelig som en del af immunologien:
Blodtypeserologi, transplantationsimmunologi og
tumorimmunologi. Hver af hoveddisciplinerne er så
omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes med
fag, der i Danmark forlængst har fået selvstændige
institutter; også de mindre specialer inden for det
mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles
med andre selvstændige fag. Som følge af sit store
omfang er mikrobiologien - specielt i de senere år -
blevet af fundamental betydning ikke blot for bekæmpelsen
af infektionssygdomme, men også for behandlingen
af en lang række andre alvorlige sygdomme.
Såvel udenlandske som danske undersøgelser
har vist, at ca. 25% af de patienter, der søger de
praktiserende læger, lider af sygdomme, der helt eller
delvist har en mikrobiologisk årsag, og infektionernes
betydning for hospitalspatienterne er velkendt.
Forskningen inden for disciplinen blodtypeserologi
og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet.
På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er
forskningsaktiviteterne først og fremmest koncentreret
om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse
discipliner, men også inden for de mindre specialer,
224 Universitetets årbog 1980
vil hovedvægten variere fra at være rettet mod rent
kliniske opgaver til basale, rent teoretiske problemer,
men oftest vil forskningen være en naturlig
blanding af både klinisk og teoretisk forskning. Dette
sidste betragter instituttet som en meget væsentlig
baggrund for undervisningen.
Foruden at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut
har instituttet også til opgave at fungere
som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for
Rigshospitalet, med et arbejdsområde, der svarer til
det, der pålægges de regionalafdelinger af Statens
Seruminstitut, der er placeret på andre af landets
større hospitaler. Den nære kontakt, der herved skabes
til hospitalsafdelinger og deres patienter, har været
af væsentlig betydning for den integrering af klinisk
og teoretisk forskning, der - som omtalt ovenfor
- er til stor gavn for instituttets undervisningsfunktion.
Den bakteriologiske sektion.
Denne består ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi
af en forsknings- og undervisningsmæssig enhed
med to videnskabelige medarbejdere samt en klinisk-
bakteriologisk enhed med 3 videnskabelige
medarbejdere, hvis virksomhed falder i 3 funktioner;
Undervisning, forskning samt serviceforpligtelser
med arbejde for fremmede rekvirenter. Beretningen
afgives samlet for begge enheder, da samarbejdet er
så integreret, at en adskillelse ikke er mulig. Til sektionen
har været knyttet 2 læger og 3 medicinske
studenter på frivillig basis, samt I scholarstipendiat.
Herudover har en hygiejnesygeplejerske tilknyttet
Rigshospitalet også fast tilknytning til den bakteriologiske
enhed. I årets forløb har 2 VIP-stillinger været
besat med vikarer.
Serviceforpligtelser.
Afdelingen fungerer som klinisk mikrobiologisk serviceafdeling
for Rigshospitalet, Finseninstituttet,
Ortopædisk hospital og enkelte andre rekvirenter.
Afdelingen har i 1980 undersøgt 64.954 prøver
fordelt som følger efter undersøgelseskategori:
Urinprøver 26.808
Podninger 19.234
Ekspektorater 2.083
Bloddyrkninger 8.979
Sekret og exudat 231
Fæces 327
Parasitologiske undersøgelser 287
Sektioner 728
Koncentrationsbestemmelse af antibiotika ... 4.976
Spinalvæsker 1.261
Dialysevandskontrol og sterilitetskontrol 28
Diverse 12
Herudover er der udenfor beregning undersøgt ca.
6.000 prøver i forbindelse med videnskabeligt samarbejde
med forskellige hospitalsafdelinger og praktiserende
læger. Prøvetallet i forhold til sidste år viste
et fald på 0.74% Faldet er væsentligst forårsaget
af afdelingens ønske om besparelser på de kliniske
afdelinger i retning af at fremsende færre, men mere
relevante prøver. Det skal anføres, at de prøvekategorier,
der erfaringsmæssigt er mere kostbare og mere
tidskrævende, er tiltaget væsentligt og stiller stadig
større krav til afdelingens personale.
Afdelingen har fortsat en stadig stigende kontakt
med de kliniske afdelinger m.h.p. diagnostik og terapi.
Deltagelse i kliniske konferencer, patienttilsyn og
telefonkonsultationer er væsentlige opgaver for afdelingen,
men de er også tidskrævende og trækker kraftigt
på afdelingens lægestab. I det forløbne år er
tilset mere end 400 patienter indlagt på Rigshospitalet
og enkelte andre hospitaler.
Afdelingens læger har ved deltagelse i hygiejneudvalg,
medicinudvalg samt i mange undervisningssituationer
medvirket til at rationalisere og dermed
opnå besparelser i forbrug af antibiotika og desinfektionsmidler.
Arbejdet med opsporing og afbrydelse af smittekilder
med det formål at bekæmpe ophobede tilfælde
af hospitalsinfektioner er blevet en stor opgave, der
løses i nært samarbejde med hygiejnesygeplejersken.
Forskning.
Afdelingen har som de tidligere år væsentligt koncentreret
sin forskningsindsats omkring udviklingsarbejde
inden for klinisk mikrobiologisk undersøgelsesteknik,
og har benyttet den nære kontakt til de
kliniske afdelinger til også at drive klinisk mikrobiologisk
forskning inden for epidemiologiske og kliniskfarmakologiske
områder. Også forskning i almen
praksis har været en af de opgaver, som afdelingen
har prioriteret højt.
Mag. scient. Vibeke Thamdrup Rosdahl har fortsat
arbejdet med antibiotikaresistens hos Staphylococcus
aureus. Her er særlig blevet lagt vægt på at finde
frem til, hvorledes forekomsten af de forskellige former
for penicillinase-plasmider er korreleret med
stafylokokkernes antibiotikaresistens og fag-type.
Der er påbegyndt forsøg med isolation af plasmider,
samt undersøgelser af sammenhæng mellem tab af
plasmider og ændring i fagtype-mønstret. I samarbejde
med overlæge Kirsten Rosendahl og overlæge
Jørgen Bang, Statens Seruminstitut, er der foretaget
undersøgelser over gentamycin-resistente stafylokokker,
deres forekomst og egenskaber, herunder også
forekomst af gentamycin-resistens-plasmider.
Derudover er der lavet undersøgeler over, hvorledes
en stafylokok-stamme, der er isoleret fra en patient
over en længere periode, varierer in vivo og in vitro.
Institutter 225
Endelig er der i samarbejde med kliniske afdelinger
foretaget målinger af penicillinkoncentrationer hos
patienter, der er blevet behandlet med depotpenicilliner.
Afdelingens udviklingsarbejde har været helliget
tre nye felter indenfor den kliniske mikrobiologi, anaerob
dyrkning, chlamydiadiagnostik og mikrobiologisk
diagnostik i almen praksis.
Læge Tage Justesen har fortsat udviklingsarbejdet
m.h.p. transport, isolation og identifikation af
anaerobe bakterier. Forekomsten af clostridier i
tarmindhold som mulig årsag til pludselig uventet
spædbørnsdød undersøges i samarbejde med Retsmedicisk
Institut, i samarbejde med kliniske afdelinger
på RH, KAS Gentofte og Hvidovre hospital undersøges
bakterieforekomsten i de øvre tarmafsnit
ved normale og patologiske tilstande. Taxonomiske
undersøgelser af en ikke tidligere beskrevet Corynebacterium
species fortsættes i samarbejde med stud.
med. Hans Ersgaard.
Chlamydia trachomatis er årsag til en kønssygdom,
hvor symptomerne og epidemiologi ganske ligner
gonoré, men som er endnu hyppigere end gonoré
og skal behandles med andre antibiotika. Trods et
stort behov for at fa diagnosticeret disse infektioner,
har det ikke hidtil været muligt at fa udført dyrkning
af Chlamydia i Danmark, medens det foregår rutinemæssigt
mange steder i udlandet. Afdelingen har
derfor skønnet det væsentligt at investere i sådanne
diagnostiske metoder. Læge Jens Scheibei har stået
for udviklingsarbejdet og er nu vel i gang med dyrkning
af Chlamydia i vævskulturer og er med denne
teknik i gang med epidemiologiske undersøgelser af
Chlamydias forekomst og med kontrollerede undersøgelser
af forskellige behandlingsmetoder.
Læge Steen Hoffmann har gennemført en undersøgelse
over anvendeligheden af en metode til følsomhedsbestemmelse
af bakterier i almen praksis,
ligesom han har planlagt et større projekt til belysning
af forekomsten af øvre luftvejsinfektioner hos
patienter i almen praksis.
Arbejdet inden for antibiotikaområdet har væsentligst
været varetaget af læge René Vejlsgaard,
der i samarbejde med en række kliniske afdelinger
har vurderet forskellige nye danske antibiotikas mulige
behandlingsmæssige effekt. Stud. med. Hans
Ersgaard har i oversigtsform vurderet forskellige antibiotika,
ligesom han har påbegyndt undersøgelser
over påvisningen af antistofdækkede bakterier ved
parenchymatøs nyreinfektion.
Læge Jette Kristiansen har fortsat sine undersøgelser
over psykofarmakas virkning på bakterier.
Som tidligere nævnt har afdelingen prioriteret samarbejdet
med praktiserende læger meget højt, og der
har i det forløbne år været to store multicenterundersøgelser.
Tage Justesen har søgt at kortlægge vaginalfloraen
hos kvinder med fluor vaginalis. Læge René
Vejlsgaard har i samarbejde med dr. med. C. E.
Mabeck afsluttet en undersøgelse over forekomst af
urinvejsinfektioner i almen praksis, hvor man har
vurderet værdien af forskellige antibiotika, samtidig
med man har indsamlet en række sociologiske oplysninger
vedr. samarbejdet med almen praksis. I efteråret
1979 foretog samme en undersøgelse over antibiotikaforbruget
i Danmark, ligesom de i samarbejde
med Socialforskningsinstituttets »omnibus-undersøgelse
« vurderede forekomsten af og opfattelsen
af urinvejsinfektioner hos 5000 danskere. Disse data
er for tiden under behandling.
Afdelingens ansatte har i øvrigt udover arbejdet
med serviceforpligtelser over for Rigshospitalet og
det forskningsmæssige i beretningsåret ydet en betydelig
indsats m.h.p. formidling af mikrobiologisk viden,
især antibiottikas indikationsområde og rationelle
anvendelse i klinikken. Dette er sket ved mange
foredrag, i håndbøger og lærebøger samt ved et betydeligt
engagement i lægers og sygeplejerskers videreog
efteruddannelse.
Virologi:
Diagnostik af akutte virusbetingede luftvejsinfektioner Dr.
med. Allan Hornsleth:
Moderne hurtigdiagnostik af influenza-, parainfluenza-
og respiratorisk syncytial virusinfektioner udføres
og vurderes i samarbejde med Statens Seruminstitut
(Ornithoseafd., overlæge C. H. Mordhorst)
og med børneafdelingerne på Københavns Amts Sygehuse
i Glostrup og Gentofte (overlægerne Finn
Ursin Knudsen og Peter A. KrasilnikofT resp.). Hertil
anvendes i første række immunofluorescens antistofteknik
med typespecifikke antisera. Desuden er
udarbejdet en Enzyme-Linked Immunospecific Assay
(ELISA) metode til hurtigdiagnostik af respiratorisk
syncytial virus direkte på pharynxsekret fra
børn med denne infektion. En ELISA metode til serologisk
diagnostik af influenzavirus type A infektioner
er endvidere under udarbejdelse.
Diagnostik af virusbetingede tarminfektioner
Rotavirusinfektioner. Lic. med. vet. Per Chr. Grauballe,
dr. med. Allan Hornsleth;
Det er vist, at infektion med rotavirus, i lighed med
forholdene i udlandet, er årsag til mere end halvdelen
af akutte gastroenteritis tilfælde med diarré hos
børn under 5 år i Københavns-området. I forbindelse
med disse undersøgelser er udviklet en ny og billig
hurtigdiagnostisk metode, der bygger på modstrømselektroforese
i agargel. For nylig er udviklet en endnu
mere følsom og billig metode til påvisning af rotavirus
hos børn; den såkaldte ELISA-metode.
I samarbejde med overlæge, dr. med. P. A. Kra226
Universitetets årbog 1980
silnikofT fortsættes et projekt på børneafdelingen,
Københavns Amts Sygehus, Gentofte, der tager sigte
på at bestemme antistoffer i modermælk, serum og
tarmindhold for at vurdere disse parametres sammenhæng
med og betydning for patogenesen ved rotavirusinfektioner
hos børn.
Humane rotavirus er antigent nært beslægtet med
lignende virusarter hos en række forskellige dyrearter
(deriblandt kvæg og svin). I nært samarbejde
med Statens Veterinære Serumlaboratorium (cand.
med. vet. A. Meyling) studeres dette antigene slægtskab
dels ved eksperimentelle infektioner på gnotobiotiske
kalve og svin, dels ved immunfluorescens —
og immunelektroforetiske metoder i laboratoriet.
Herpes simplex virus Cand. med. Bent Faber Vestergaard;
På grundlag af de tidligere års undersøgelser over
herpes simplex virus' (HSV) antigene sammensætning
og de immunologiske reaktioner, der finder sted
ved infektion af mennesker, er det lykkedes at udvikle
en hurtig og følsom metode til påvisning og typebestemmelse
af HSV direkte i patientmateriale og til
kvantitering og typebestemmelse af HSV antistoffer
i blodet hos inficerede mennesker. Denne metode,
der går under betegnelsen »Enzyme-linked immunosorbent
assay« (ELISA), er taget i anvendelse inden
for en række forskellige projekter:
1) »Prospektiv undersøgelse over sammenhængen
mellem primær herpes genitalis og senere fremkomst
af cancer cervicis uteri. I. Serologisk identifikation af
kvinder med primær herpes genitalis.«
Dette projekt, der er anbefalet af udvalget vedrørende
multipraksis undersøgelser og modtager støtte
fra Det lægevidenskabelige forskningsråd og Landsforeningen
til kræftens bekæmpelse, startede den 1.
marts 1979 og er planlagt som en 3-års undersøgelse.
2) »Herpes simplex virus og uleus duodeni, en
mulig ætiologisk sammenhæng«. Dette projekt udføres
i samarbejde med overlæge S. J. Rune, afd. F,
Københavns Amts. Sygehus, Glostrup.
3)-Udredning af epidemiologien af HSV type 1 og
type 2 infektioner i den danske befolkning.
Denne undersøgelse udføres i samarbejde med
Østerbroundersøgelsens Børnestudie (dr. Kaas Ipsen)
og Befolkningsundersøgelsen i Glostrup (dr. H.
Vinterberg og dr. F. Biering-Sørensen).
4) Derudover har laboratoriet et bredt internationalt
samarbejde med forskergrupper i England,
Skotland, Holland og USA omkring udredningen af
HSV infektionens epidemiologi og patologi hos mennesker.
5) Resultaterne af påvisning og typebestemmelse
af HSV direkte i patientprøver ved hjælp af ELISA
blev fremlagt på »The International Conference on
Human Herpesviruses«, Atlanta, Georgia, USA,
marts 1980. Denne metode, der er simpel og billig at
udføre, har i meget høj grad øget de diagnostiske
muligheder ved HSV infektioner hos mennesker, og
metoden er allerede nu taget i anvendelse ved flere
store udenlandske virusdiagnostiske afdelinger.
Analyse af herpes simplex virus glycoproteiner og disses antigene
egenskaber Dr. scient. Bodil Norrild:
Som følge af infektion af vævskulturceller med herpes
simplex virus produceres en række virusproteiner.
Nogle af disse er glycoproteiner som bl.a. findes
indbygget i de inficerede cellers plasmamembran.
Antigenernes tilstedeværelse på overfladen af inficerede
celler er vist ved anvendelse af forskellige immuncytotoxiske
reaktioner, og da individuelle virusproteiner
kan deltage i den immunologiske destruktion
af inficerede celler, har metoden fundet anvendelse
til identifikation af de individuelle virale proteiner,
der udtrykkes på overfladen af de inficerede
celler efter infektion med forskellige virusstammer.
Samtidig arbejdes der med udvikling af nye metoder,
som kan give yderligere oplysninger om proteiners
antigene sites.
Undersøgelse af herpes simplex virus type 2's betydning for
udvikling af cemix cancer Dr. scient. Bodil Norrild:
Projektet er opstillet som et nordisk samarbejde.
Målsætningen er at belyse den eventuelle årsagssammenhæng
mellem udvikling af cervix cancer og
en tidligere infektion med HSV-2 ved undersøgelse
af forskellige biologiske parametre.
Immunocytokemiske undersøgelser m.m. Cand. scient.
Bente Langvad Hansen:
I samarbejde med cand. med. Bent Faber Vestergaard
er arbejdet med Varicella zoster virus fortsat.
Det er i det forløbne år lykkedes v.h.a. immunelektroforese
at karakterisere de VZ antigener, mennesket
danner antistoffer imod efter infektion med dette
virus. Ved immunisering af kaniner er der derefter
fremstillet monospecifikke antistoffer rettet mod to af
disse antigener. Manuskript omhandlende disse resultater
er under udarbejdelse.
Der er i det forløbne år startet immuncytokemiske
undersøgelser af forskellige hormonproducerende
humane tumorer i samarbejde med lektor, candmed.
S. Holck, overlæge E. Hage, 1. reservelæge M.
Hansen, civilingeniør L. Hummer og lektor, cand.
scient. G. N. Hansen.
Det neuroendokrinologiske samarbejde med professor
B. Scharrer (Albert Einstein College of Medicine,
New York) har givet de første, meget lovende
resultater, som i øjeblikket er til vurdering hos professor
Scharrer.
Institutter 227
I samarbejde med cand. scient. G. N. Hansen er
en større oversigt under udarbejdelse vedr. hormonproducerende
celler i adenohypofysen. Dette arbejde
har bredere endokrinologisk interesse og har
aspekter over i andre fagdiscipliner.
Persisterende virusinfektioner Mag. scient. Ib Rode Pedersen
m.fl.:
Persisterende virusinfektioner er karakteriseret ved,
at virus efter infektionen formår at forblive permanent
i en celle eller organisme. Den permanente infektion
kan medføre ukontrollabel vækst af cellen eller,
at eventuelle celleforandringer vil medføre, at
organismen ved hjælp af sit immunapparat forsøger
at udrydde cellen. Den permanente infektion kan
føre til en række alvorlige sygdomme, som eventuelt
udvikler sig over en længere årrække (cancer, lidelser
i centralnervesystemet, m.m.); men også sygdomme
med ukendt ætiologi som fx. multipel sclerose,
rheumatoid arthritis, leukæmi og diabetes kan
eventuelt skyldes en persisterende virusinfektion.
Væsentlig for etablering af en persisterende virusinfektion
er dannelse af defekte interfererende virus
(DI virus). Disse virus mangler en del af virusgenomet,
men svarer ellers til det almindelige infektiøse
virus. DI virus er defekte og kan ikke vokse i cellen,
og det nedsætter eller interfererer med væksten af
infektiøst virus på en ukendt måde.
Som model for persisterende virusinfektioner benyttes
infektion af vævskultur-celler og mus med lymfocytær
choriomeningitis (LCM) virus, samt infektion
af vævskulturer med mæslingevirus. Protein- og nucleinsyre-
analyser foretages af oprenset virus og af
vævskulturceller for at undersøge arten af lokalisationen
af de forskellige viruskomponenter i en akut og
i en permanent inficeret celle med henblik på at opklare,
hvordan virusvæksten reguleres, og hvilken
rolle den persisterende virusinfektion spiller for sygdomsprocessen.
Endelig undersøges antistoffer ved
forskellige infektioner med henblik på, om de har
betydning ved sygdomsprocessen, og om de kan bruges
diagnostisk. For mæslingevirus' vedkommende
undersøges de antistoffer, der er rettet mod virus'
forskellige strukturelle komponenter hos almindelige
mæslingepatienter og hos patienter med dissemineret
sclerose. Dette gøres dels for at forbedre de diagnostiske
metoder og dels for at undersøge mæslingevirus'
formodede rolle ved dissemineret sclerose.
Infektionsimmunologi og immunopatologi: Professor, dr.
med. Mogens Volkert, dr. med. Klaus Bro-Jørgensen,
cand. med. vet. Ole Marker, cand. med. Allan
Randrup Thomsen:
Organismens immunologiske reaktion mod indtrængende
virus er endnu ikke vel belyst og vanskelig at
studere hos mennesker. Derfor anvender gruppen i
sin forskning et modelsystem, nemlig LCM (meningitis)
virusinfektionen hos mus.
Gruppen har påvist, at det celle-medierede immunsvar
ved den nævnte infektion spiller en dominerende
rolle i forhold til det immunsvar, der udøver
sin virkning ved hjælp af opløselige antistoffer. Dette
skal ses i sammenhæng med, at den celle-medierede
immunitet, som de såkaldte T-lymfocytter er ansvarlige
for, formentlig spiller en lignende fremtrædende
rolle ved visse humane virusinfektioner (fx. herpes,
kopper, røde hunde og mæslinger). Det er for øjeblikket
uvist, om den celle-medierede og den antistof-
betingede immunitet fremkaldes af de samme
antigene strukturer. Dette problem undersøges for
nærværende, og sådanne studier kan på baggrund af
den celle-medierede immunitets vigtighed på langt
sigt have betydning for udviklingen af stadig mere
effektive vacciner mod virussygdomme.
Gruppen har endvidere påvist en række karakteristiske
forskelligheder mellem de T-lymfocytter, der
på den ene side deltager i det akutte immunforsvar
og på den anden side de T-lymfocytter, der er ansvarlige
for organismens sene immunitet mod det
pågældende virus. Sidstnævnte celler befinder sig efter
en overstået akut virussygdom i en art hviletilstand,
indtil de igen udsættes for det pågældende
virus, på hvilket tidspunkt de reaktiveres og genoptager
mange af deres »akutte« funktioner. Man kan
nu udføre denne reaktivering i laboratoriet uden for
den dyriske organisme, og gruppen har på det seneste
vist, at denne reaktivering ikke kun kan fremkaldes
af det aktuelle virus, men også af et planteprotein:
Concanavalin A. Hvis noget lignende gør sig gældende
hos mennesker, kunne man tænke sig, at sådanne
Concanavalin A-stimulerede celler kunne anvendes
enten til undersøgelse af et individs immunitet,
eller direkte i behandlingsmæssige øjemed. Derfor
har man i forsøg sammenlignet immune T-lymfocytter,
der er blevet reaktiveret dels med det oprindeligt
immuniserede virus, dels med Concanavalin
A. De indtil nu opnåede resultater viser, at de to
typer af stimulerede celler viser store ligheder, hvad
angår deres egenskaber undersøgt i laboratoriet.
Overføres cellerne derimod til levende LCM virusinficerede
mus, kommer fundamentale forskelle klart
til udtryk.
Foruden den ovenfor nævnte, for organismen
gavnlige virkning af T-lymfocytter har det tillige
længe været erkendt, at fremkomsten af sådanne celler
hos LCM virusinficerede mus kan lede til sygdom,
der kan forårsage dyrenes død. En sådan sygdomsudvikling
har flere teoretisk mulige paralleller
blandt humane sygdomstilstande. Senest er denne
skadevoldende virkning af T-lymfocytter studeret
ved at overføre sådanne celler til virusinficerede dyr,
hvis immunapparat er sat ud af funktion ved rønt228
Universitetets årbog 1980
genbestråling. Således kan de overførte cellers eflekt
måles direkte uden medvirken af dyrets egne lymfocytter.
I forløbet af mange virusinfektioner optræder en
svær, universel nedsættelse af organismens immunfunktion,
samt udtalte forstyrrelser blandt de cirkulerende
blodceller. Eksperimentelle undersøgelser af
LCM virusinfektionen hos mus taler for, at disse
forandringer kan spille en væsentlig patogenetisk
rolle, idet de dels kan være medvirkende til, at selve
infektionen undertiden antager et kronisk forløb,
dels kan de være ansvarlige for en række komplikationer,
herunder nedsat resistens over for andre infektioner,
nedsat resistens over for tumorceller, samt
udvikling af hæmatologiske kriser. Årsagerne til de
virusbetingede immunologiske og hæmatologiske
forandringer er kun ufuldstændigt belyst. Hidtidige
undersøgelsesresultater har givet holdepunkt for den
hypotese, at det hormonlignende stof interferon, som
dannes i den virusinficerede organisme, er en vigtig
faktor bag de nævnte forstyrrelser. Gennem fortsatte
undersøgelser af interferon, samt in vivo studier af
cellekulturer fra hæmatologiske og immunologiske
væv søges forholdene yderligere afklaret.
Udover de nævnte, store og langvarige projekter,
har gruppen påbegyndt et arbejde med de såkaldte
monoclonale antistoffer, dvs. antistoffer, der oprindeligt
kun er produceret af en enkelt celle. Sådanne
celler kan opformeres, så der dannes mange helt
identiske celler, der alle producerer det samme antistof.
Dette betinger, at man i laboratoriet uden for
den dyriske organisme kan få en stor produktion af
antistoffer af meget høj specificitet. Disse antistofler
kan la stor betydning for det fremtidige praktiske og
teoretiske arbejde.
Dr. med. Flemming Giittler:
Vækst af tumorceller i mus stimulerer såvel cytotoksiske
som immunsupprimerende lymfocytter. Mekanismen
bag immunsuppressionen søges belyst gennem
separation a de immunsupprimerende celler efterfulgt
af en undersøgelse af disse cellers påvirkning
af in-vitro stimulerede cytotoksiske cellers evne til at
lysere ''Cr-mærkede målceller.
Allergi. Cand. pharm. Lise Lundberg;
Ved selektiv indavl er der i løbet af en årrække udviklet
to marsvinestammer (int. reg. IMM/S og
I MM/R) med henholdsvis højt og lavt niveau af astmatisk
respons på inhalation af ovalbumin.
Indavlen af disse marsvinestammer er videreført
og til stadighed kontrolleret, dels ved måling af astmatisk
respons, dels ved måling af immunresponset
over for nogle syntetiske polypeptider (dnp-pll, ga.
gt)-
De avlede marsvin har været anvendt i nedenfor
anførte projekter:
Antigen-specifik hyposensibilisering af indavlede marsvin.
En egnet dyremodel er opstillet og taget i anvendelse.
Hos forsøgsdyrene (IMM/S, 740), sensibiliseret
aktivt eller passivt, kan de astmalignende reaktioner
undertrykkes ved at hyposensibilisere dyrene efter
de retningslinjer, der er givet for mennesker. Forsøg
er gennemført, for at måle dels eflekten af forskellige
adjuvans dels eflekten af allergendosis ved specifik
hyposensibilisering.
Samtidig undersøges udvikling af granulomer i
hud og lunger ved hyposensibiliseringen og de gentagne
bronchial-provokationer med allergen.
Forsøgene udføres i samarbejde med P. Ibsen, H.
Løwenstein og P. Lind, Proteinlaboratoriet.
Immungenetiske undersøgelser på indavlede marsvin.
De to marsvinestammer har vist sig, hver for sig, at
have et karakteristisk immunrespons over for syntetiske
polypeptider (ga, gt, gi, dnp-pll, poly-g). Sådanne
immunrespons-typer vides at være tæt koblede
til artens stærke transplantationslocus (MHC).
Forsøg med krydsavl mellem stammerne I MM/
S,740 og IMM/R,203 og måling hos afkommet af
astmafølsomhed og respons over for de nævnte polypeptider
pågår, for at opklare den genetiske kobling
mellem disse egenskaber og den genetiske styring af
evnen til at udvikle astma.
Disse forsøg udføres i samarbejde med C. Koch,
Institut for eksperimentel immunologi og O. Werdelin,
Patologisk-anatomisk institut.
Undersøgelser over det immunologiske grundlag for eksperimentel
astma hos indavlede marsvin, med sarligt henblik på
det cellulære immunapparats regulerende funktion.
Disse forsøg, der er udført i samarbejde med J.
Spårch ogj. Thorn Clausen, Statens Seruminstitut,
har foreløbigt resulteret i sidstnævntes specialeopgave:
»Karakterisering af homocytotrope antistofler og
mitogenrespons ved eksperimentel astma hos indavlede
marsvin«, Statens Seruminstitut, marts 1980,
76 sider.
De opnåede resultater støtter den hypotese, at allergiske
tilstande hænger sammen med en defekt i
det cellulære immunapparat, der synes at regulere
dannelsen af allergiformidlende antistofler. Til yderligere
belysning af disse forhold samt til belysning af
makrofagernes rolle i antigenpræsentationen til Tlymfocytterne,
samt disse faktorers genetiske grundlag,
er i samarbejde med O. Werdelin og J. Spårch
etableret en krydsavl mellem den astmafølsomme og
den astmaresistente stamme.
Institutter 229
Parasitologi: Cand. med. vet. O. P. Stettnes:
Fortsatte undersøgelser af epidemiologien af Pneumocystis
carinii i Danmark.
Endvidere undersøgelse af forskellige B blodgruppe-
allelers betydning for genetisk resistens mod Marek's
Disease (i samarbejde med professor Morten
Simonsen, Institut for Eksperimentel Immunologi).
Redaktionel virksomhed:
I)r. med. Flemming Giittler er medredaktør af Journal
of Inherited Metabolic Disease.
Publikationer:
Balslev, I., Mabeck, C. E., Thamsborg, G. M. &
Vejlsgaard, R., 1980: Urinvejsinfektioner i almen
praksis. II. Diagnosen. — Ugeskr. Læg. 142;
1661-1664.
Bentzen, A. & Vejlsgaard, R., 1980; Asymptomatic
bacteriuria in elderly subjects. - Dan. med. Bull.
27; 101-105.
Grauballe, P. C., Meyling, A. & Genner, J., 1979:
Immunoelectrophoretic studies of rotaviruses:
preparation of rabbit antibodies to immunoprecipitates
of human rotavirus and their use for identification
of specific and common antigens of human
and bovine rotavirus. - In; Viral Enteritis,
(F. Bricout & R. Schevrer, eds), INSERM Symposia
Series 90; 413—427.
- & Vestergaard, B. F., 1980; ELISA for rotavirus:
Optimation of the reaction for the measurement of
IgG and IgA antibodies against human rotavirus
in human sera and secretions. - In: Immunoenzymatic
Assay Techniques, (R. Malvano, ed.), Dev.
clin. Biochem. Martinus Nijhoff Publ., The Hague.
Boston, London, pp. 143-154.
Giittler, F., 1980; Hyperphenylalaninemia. Diagnosis
and classification of the various types of phenylalanine
hydroxylase deficiency in childhood. —
1980; Acta pæd. scand., suppl. 280 (disputats).
Hansen, G. N., Hansen, B. N. & Hummer, L., 1980:
The cell types in the adenohypophysis of the
South-American lung fish Lepidosiren paradoxa
with special reference to immunocytochemical
identification of the corticotropin-containing cells.
- Cell. Tissue Res. 209; 147-160.
HolTmann, S. og Justesen. T., 1980; Eflect of temperature,
humidity and exposure to oxygen on the
survival of anaeirobie bacteria, — Journ. of Med.
Microbiol. 13: 609-12.
Hornsleth, A., Mordhorst, C. H. & Pedersen, 1. R.,
1980; New method for production of influenza A
virus subtype specific antisera; employment of
precipitate obtained by crossed immunoelectrophoretic
techniques as antigen. - J Immunol.
Methods, 39; 95-110.
- Friis, B., Mordhorst, C. H., Knudsen, F. Ursin,
Uldall^ P , Andersen, O., Petersen, F. Karup &
KrasilnikolT, P. A., 1980: Hurtigdiagnostik af respiratoriske
virusinfektioner hos børn. — Ugeskr.
Læg. 142: 1138.
Justesen, T., 1980; Ultrasonic guided puncture technique.
- In: Bacteriology, Chapter VII, (H. H.
Holm & J. K. Kristensen, eds), Munksgaard, Copenhagen.
Mabeck, C. E. & Vejlsgaard, R., 1980; Behandling
med sulfamethizol, trimetoprim eller Co-trimazinR.
- Ugeskr. Læg. 142; 1664-1668.
- & Vejlsgaard, R., 1980; Multipractice studies. 1.
Significance of the information given to participating
doctors. - J. Roy. Col. Gen. Pract. 30;
283-284.
- & Vejlsgaard, R., 1980: Treatment of urinary infection
in general practice with sulfamethizole, trimethoprim
or co-trimazine (sulphadiazine-trimethoprim).
— J. antimicrob. Chemother. 6; 701-
708.
Milman, N., Schcibel,J. H. & Jessen, O., 1980; Lysinprofylakse
af recidiverende herpes simplex labialis.
- Ugeskr. Læg. 142: 1202-1203.
- Scheibel, J. H. & Jessen, O., 1980; Lysine prophylaxis
in recurrent herpes simplex labialis; a double-
blind, controlled crossover study. - Acta Dermatovener.
(Stockholm), 60; 85—87.
Moesgaard, F., Nielsen, M. L. & Scheibel, J. H.,
1980; Excretion of clindamycin in bile in common
duet obstruction. - World J. Surg. 4: 755—760.
- Nielsen, M. L. & Scheibel, J. H., 1980; Lægemiddelinformation;
Cefoxitin natrium (MefoxitinR). -
Ugeskr. Læg. 142; 2994-2995.
Nahmias, A. J. & Norrild, B., 1980; Oncogenic potential
of herpes simplex viruses and their association
with cervical neoplasia. - In: Oncogenic Herpesviruses
vol II, (F. Rapp, ed.), CRC Press, Inc.,
Boca Raton, Florida, pp. 25—45.
Norrild, B., Shore, S. L., Cromeans, T. L. & Nahmias,
A. J., 1980; Herpes simplex virus glycoproteins.
IL Participation of three major glycoprotein
antigens of herpes simplex virus type 1 early in the
infectious cycle as determined by antibody-dependent
cell-mediated cytotoxicity. — Infect. Immun.
28: 3^-44.
- 1980; Molecular structure of herpes simplex virus
antigen determinants. - In: Oncogenic Herpesviruses,
Proceedings from the International Conference
on Human Herpesvirus«, Atlanta, Georgia.
- 1980: Immunochemistry of herpes simplex virus
glycoproteins. Current Topics in Microbiology
and Immunology, 90: 67-106 (disputats).
Pedersen, I. R., 1980; Structural Components and
230 Universitetets årbog 1980
Replication ol Arenaviruses. - FADL, København
(disputats).
Rosdahl, V. T. & Rosendahl, K.., 1980: Resistance
to cadmium, arsenate, and mercury among Danish
strains of Staphylococcus aureus isolated from
cases of bacteriaemia, 1957-74. -J. med. Microbiol.
13: 383-391.
Scheibel, J. H., Kristensen, J. K. & Mordhorst, C. -
H., 1980: Chlamydia trachomatis ved gonoroisk
og non-gonoroisk uretrit. - Ugeskr. Læg. 142:
879-881.
Settnes, O. P. & Lodal,J., 1980: Prevalence of pneumocystitis
carinii Delanoé & Delanoé, 1912 in rodents
in Denmark. — Nod. vet. Med. 32: 17-27.
- Volkert, M. & Justesen, T., 1980: Pensumbeskrivelse
i medicinsk parasitologi. - FADL, København.
Svare, J., Johnsen, N. J., Vesterhauge, S., Lund, F.,
Thomsen, J. & Vejlsgaard, R., 1980: Netilmicin
in urinary tract infections. - Scand. J. infect. Dis.
suppl. 23: 132-134.
Thamsborg, G. M., Balslev, L, Mabeck, C. E. &
Vejlsgaard, R., 1980: Urinvejsinfektioner i almen
praksis. 1. Klinisk billede og bakterieflora. -
Ugeskr. Læg. 142: 1657-1660.
Thomsen, A. R. & Jensen, B. L., 1980: Concanavalin
A-mediated in vitro activation of a secondary
cytotoxic T-cell response in virus-primed splenocytes.
- Scand. J. Immunol. 12: 109-118.
- Hansen, B. L., Hansen, G. N. & Jensen, P. V.,
1980: Ultrastructural immunocytochemical localization
of vitellogenin in the fat body of the blowfly
Galliphora vicina by use of the unlabeled antibody-
enzyme method. - Cell Tissue Res. 208:
445-455.
Vestergaard, B. F., 1980: Herpes simplex virus antigens
and antibodies. A survey of studies based on
quantitative immunoelectrophoresis. - Rev. infect.
Dis. 2: 899-913.
- & Rune, S. J., 1980: Type-specific herpes simplex
virus antibodies in patients with recurrent duodenal
ulcer. - Lancet, II: 1273—1275.
- & Jensen, O., 1980: Diagnosis and typing of herpes
simplex virus in clinical specimens by the enzyme-
linked immunosorbent assay (ELISA). Preliminary
results and technical considerations. -
Proceedings of the International Meeting on Human
Herpesvirus, Atlanta, Georgia.
- & Grauballe, P. C., 1980: Production of monospecific
rabbit antibodies to herpes simplex virus type-
specific antigens by preparative crossed immunoelectrophoresis
and their use as »catching« antibodies
in ELISA for measurement of human antibodies
with similar specificities. - In: The Immunoenzymatic
Assay, (R. Malvano, ed.), Martinus
NijholT Publishers, The Hague, pp. 134-144.
- & P. C. Grauballe, 1979: Isolation of the major
herpes simplex virus (HSV) type l-specific glycoproteins
and their use in ELISA for titration of
human HSV type l-specific antibodies. - J. clin.
Microbiol. 10: 772-777.
Wamberg, T., Nielsen, M. L. & Scheibel, J. H.,
1980: The stability of a preoperative oral bowel
preparation containing gentamicin, vancomycin
and nystatin. Arch. Pharm. Chem. Sci. Ed. 8: 1-4.
Rejser:
Dr. scient. Bodil Norrild har været gæsteforelæser
ved Louisiana State University Medical Center,
ved University of South Florida, samt ved Helsinki
Universitet.
Dr. med. René Vejlsgaard har som konsulent for
WHO opholdt sig 2 måneder i Det fjerne Østen
for at vurdere de derværende laboratoriers mulighed
for at diagnosticere kolera og andre tarminfektioner.
Opholdet har resulteret i, at der er arrangeret
en række kurser i disse sygdomme, foreløbig
i Tanzania og i Bangladesh. Cand. med.
Tage Justesten og mag. scient. Vibeke I hamdrup
Rosdahl har deltaget heri. Projektet er støttet af
Danida.
Mogens Volkert
3. Den dermatologiske samling
Stab:
Ved Rigshospitalets dermatologiske afdeling H er
ansat 1 professor, 3 eksterne lektorer og 4 kliniske
lektorer.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingens ansatte har i nogen udstrækning holdt
foredrag ved hospitaler og institutter i ind- og udland.
Medarbejderne har videnskabeligt behandlet emner
indenfor klinisk dermatologi og venerologi, mesenkymologi,
dermatopatologi, biokemi, immunologi,
farmakologi, endokrinologi, infektionsdermatologi
og mykologi.
Publikationer:
Disputatser
Kristensen, J. K., 1980: Local regulation of blood
flow in cutaneous and subcutaneous tissue in patients
with generalized scleroderma. - Acta derm. -
venereol. (Stockh.) Suppl. 90.
Weismann, K., 1980: Zinc deficiency and efTects of
Institutter 231
systemic zinc therapy. — FADL's forlag, København.
Tidsskriftartikler.
Agdal, N., 1980: Mistolkning af syfilitiske manifestationer.
- Ugeskr. Læg. 142: 165.
- Hagdrup, H. K. & Wantzin, G. L.: Pachymeningitis
cervicalis hypertrophica syphilitica. - Acta
derm. - venereol. (Stockh.) 60: 184.
Asboe-Hansen, G., 1980: Neue Entwicklungen der
Pathologie, Pathophysiologie und Therapie der
systemischen Sklerodermie. — Hautarzt 31: 584.
Blumenkrantz, N., 1980: Three automated quantitative
assays for serum proteins. - Clin. Biochem.
13: 62.
- & Asboe-Hansen, G., 1980: Variation of urinary
acid glycosaminoglycan and collagen metabolite
excretion with disease activity in generalized scleroderma.
- Acta derm. — venereol. (Stockh.) 60:
39.
- & Asboe-Hansen, G., 1980: Biochemical analysis
of dermis and urine in generalized scleroderma. -
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 60: 115.
- & Asboe-Hansen, G., 1980: Studies on the effect
of ( + )catechin on connective tissue in the guinea
pig and in organ culture. - Scand. J. Rheum. 9: 1.
- & Asboe-Hansen, G., 1980: Protocollagen proline
hydroxylase in skin and muscle of some vertebrate
species. - Zool. J. Linnean Soc. 68: 399.
Christensen, J. D , Christophersen. J. & Møller, R.,
1980: Scabies crustosa - en sygdom i tiltagen? -
Ugeskr. Læg. 142: 897.
Dahlgaard, T., Nielsen, V. K. & Kristensen, J. K.,
1980: Vibratory perception in patients with generalized
scleroderma. — Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 60: 119.
Hentzer, B. & Kobayasi, T., 1980: Adult human
skin maintained in organ culture. IL The ultrastructure
of the cellular compartment of connective
tissue. - Acta derm.-venereol. (Stockh.) 60:
465.
- Nielsen, A. O. & Johnson, E., 1980: Calcification
of cultured urticaria pigmentosa skin. An electron
optical study of the calcium-apatite deposits, —
Brit. J. Derm. 102: 675.
Jepsen, L. V. & Ullman, S., 1980: Dermatitis herpetiformis
and gluten-sensitive enteropathy in monozygotic
twins. - Acta derm.-venereol. (Stockh.)
60: 353.
Kassis, V. & Kassis, E., 1980: Dermatomyositis. En
oversigt med en karakteristisk sygehistorie. -
Ugeskr. Læg. 143: I.
Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1980: Dermoepidermal
junction in skin diseases. - Med. Digest,
Dermatology, p. 119.
Kristensen, J. K. & Henriksen, O., 1980: Excess
cumulative blood flow and repayment during reactive
hyperemia in human cutaneous tissue. -
Acta physiol. scand. 108: 1.
Mosbech, H., 1980: Behandling af øget hårvækst i
ansigtet. - Ugeskr. Læg. 142: 2613.
Nielsen, A. C)., Brun, B. & Secher, L., 1980: Calcinosis
in generalized scleroderma. - Acta derm.-
venereol. (Stockh.) 60: 301.
Scheibel, J. H., Kristensen, J. K. & Mordhorst, C.-
H., 1980: Chlamydia trachomatis ved gonoroisk
og non-gonoroisk uretrit. - Ugeskr. Læg. 142: 879.
Schiødt, M., Asboe-Hansen, G., Worsaae, N. &
Pindborg, J. J., 1980: Intraorale manifestationer
ved primær og sekundær syphilis. — Ugeskr. Læg.
142: 2698.
Ullman, S., Halberg, P. & Hentzer, B., 1980: Deposits
of immunoglobulin and complement in psoriatic
lesions. — J. cutan. Path. 7: 271.
Veien, N. K. & Kobayasi, T., 1980: Ultrastructure
of cutaneous granulomas and mononuclear cells
from patients with sarcoidosis. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 60: 13.
- Svejgaard, E. & Menné, T., 1980: Lymphocyte
transformation to nickel in nickel-sensitive patients
after patch testing and oral challenge with
nickel. - Contact Dermatitis 6: 21.
Wantzin, G. L., Agdal, N. & Svejgaard, E., 1980:
Multiple kerato-acanthoma: A case report. - Acta
derm.-venereol. (Stockh.) 60: 443.
- & Kobayasi, T., 1980: Nuclear DNA-polymerase
estimation in human epidermal cells. - Acta
derm.-venereol. (Stockh.) 60: 64.
- & Kobayasi, T., 1980: Necrobiosis lipoidica in a
patient with generalized scleroderma: A case report.
- Acta derm. - venereol. (Stockh.) 60: 73.
Weismann, K., 1980: Zinc metabolism and the skin.
- In: Recent Advances in Dermatology, vol. 5, ed.
Rook, A & Savin, J. Churchill Livingstone, London,
p. 109.
- Christophersen, J. & Kobayasi, T., 1980: Ultrastructural
changes of zinc deficient rat epidermis:
An electron microscopic study. — Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 60: 197.
- Høyer, H. & Christensen, E., 1980: Acquired zinc
deficiency in alcoholic liver cirrhosis: Report of
two cases. - Acta derm.-venereol. (Stockh.) 60:
447.
- Krakauer, R. & Wanscher, B., 1980: Prevalence
of skin diseases in old age. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 60: 352.
- & Mikkelsen, H. L, 1980: Osmotic lysis of erythrocytes
in relation to the zinc concentration of
the medium. - Arch. derm. Res. 269: 105.
- Verdich,J., Howitz, J. & Hummer, L., 1980: Normal
function of the thyroid gland in PUVA-treated
psoriatics. — Acta derm.-venereol. (Stockh.)
60: 432.
G. Asboe-Hansen.
16 Årboe 1980
232 Universitetets årbog 1980
4. Medicinsk-historisk museum
Stab:
2 lektorer, 1 assistent, I lithograf, 1 konservator, 1
vagtmester, 1 museumsbetjent, 2 omvisere, 3 konsulenter.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af medicinsk-
historisk karakter ved Københavns Universitet,
således at samlingerne er registreret i overensstemmelse
med international sædvane og som forskningsmateriale
står til rådighed for forskningen.
Museets opgaver omfatter tillige opretholdelsen af
en offentlig tilgængelig udstilling til belysning aflægevidenskabens
udvikling. Hertil knytter sig foredrag,
publikationer og vejledning af publikum og
samarbejde med andre museer.
Museets udadvendte virksomhed:
I beretningsperioden har museet deltaget med billeder
og genstande i vandreudgaven af Bredeudstillingen:
»Det farlige liv«, der har været vist i en række
provinsbyer, bl.a. Odense, Randers og Ålborg. Desuden
har der i museets forhal været arrangeret en
særudstilling, som viste træk af uroskopiens historie.
Endelig blev museets permanente udstilling vedrørende
kirurgien omkring 1880 moderniseret, og de
udstillede figurer fik tidssvarende dragter.
Det lykkedes i år at tilfredsstille et længe udtrykt
ønske hos publikum om at kunne købe postkort, idet
museet har udsendt to serier å seks stk. visende genstande
og interieurs fra museets permanente udstillinger.
Museets offentligt tilgængelige udstillinger med
faste åbningstider tirsd., torsd. og sønd. har haft
8.540 besøgende.
Museets interne virksomhed:
Internt er museets samlinger af øre-næse-halsinstrumenter
blevet færdigregistreret og ordnet i studiesamlingen,
mens røntgenafdelingen fortsat er under
genopstilling og revision. Ligeledes er museets
historiske arkiv fortsat under registrering, hvorimod
revisionen af bibliotekets emnekatalog er afsluttet og
en nyregistrering af særtryksamlingen påbegyndt.
Desuden fortsættes nyordningen af museets billedsamling.
Museet har i beretningsperioden modtaget 562
genstande og 616 billeder, bl.a. en stor samling fra
Centralsygehuset i Hjørring. Bibliotekets accession
har været på 1.195 bind, hvoraf en samling fra professor,
dr. med. E. Dahl. Iversen.
Forskning:
Anna-Elisabeth Bråde har fortsat indsamlingen af
materiale til en undersøgelse over den danske folkemedicins
kilder og disses indbyrdes afhængighed,
belyst ved analyse og sammenligning af trykte og
utrykte optegnelser i danske samlinger. Undersøgelsen
er koncentreret om de folkemedicinske lægemidler
med relation til planteriget.
! tilslutning til ovennævnte undersøgelse gennemgås
den danske kvaksalverlovgivning og dens forvaltning.
Jørgen Koch har i forbindelse med registreringen
af museets instrumentsamling fortsat sin undersøgelse
af Det kgl. kirurgiske Akademi's instrumentsamling.
Poul Rønne har færdiggjort et ufuldendt manuskript
af Arnold B. W. Nielsen om ionrøntgenrørenes
historie.
Redaktionsvirksomhed:
Anna-Elisabeth Bråde virker som medredaktør af
Dansk medicinhistorisk Årbog.
Publikationer:
Anna-Elisabeth Bråde: Kampen mellem de kloge
folk og den lærde medicin. - Forskningen og Samfundet.
6. årg. nr. 5. 1980. Pag. 7 ff.
Jørgen Koch
5. Panum instituttets fællesafdeling
Til Panum Instituttet, Rådmandsgadekomplekset
og Rockefellerkomplekset er knyttet en række virksomheder,
der er fælles for følgende institutter:
Panum Instituttet:
Biokemisk Institut A, Biokemisk Institut B, Biokemisk
Institut C, Medicinsk-fysiologisk Institut A,
Medicinsk-fysiologisk Institut B, Medicinsk-fysiologisk
Institut C, Institut for Biofysik, Medicinsk-anatomisk
Institut A, Medicinsk-anatomisk Institut B,
Medicinsk-anatomisk Institut C, Neurofysiologisk
Institut.
Rådmandsgadekomplekset:
Medicinsk-kemisk Institut; Medicinsk-fysiologisk
Institut B, Rådmandsgadeafdeling; Institut for human
arvebiologi og eugenik, Rådmandsgadeafdeling;
Proteinlaboratoriet.
Institutter 233
Stab:
Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, IV2
dyrlæge, 6 heltidsstillinger, fordelt på 9 personer
med 5 assistenter og 4 kontorassistenter, 1 elev, 1
\armemester (Rockefellerkomplekset), I varmemesterassistent
(Rockefellerkomplekset), 19 dyrepassere,
8 betjente, 70 deltids-rengøringsassistenter, 1 fotograf
(langtidsledig).
Til derift og vedligeholdelse af Panum Instituttets
bvgninger findes en driftsafdeling, hørende under
Universitetets tekniske forvaltning.
Fallesafdetingens arbejdsområder:
Administrationskontor, herunder lokalereservation,
regnskabs- og maskinskrivningsafdeling, bl.a. med
tekstbehandlingsanlæg. Fællesbibliotek til internt
brug. Centralværksted. Dyrehus. EDB-faciliteter.
Elektronikværksted. Fotografisk atelier. Omstillingsbord.
Rengøring. Tjenestekørsel. Teknisk tegning.
Trykkeri. Varemodtagelse og intern transport.
lektor B. Quistorff, Biokemisk Institut A; lektor, dr.
phil. Sune Frederiksen, Biokemisk Institut B; lektor
O. Norén, Biokemisk Institut C; lektor, dr.med. C.
Garbarsch, Medicinsk-anatomisk Institut A; lektor
Morten Møller, Medicinsk-anatomisk Institut B;
lektor Jørgen Rostgaard, Medicinsk-anatomisk Institut
C; lektor S. Nybo Rasmussen, Medicinsk-fysiologisk
Institut B; professor, dr. med. N. A. Thorn,
Medicinsk-fysiologisk Institut C; lektor, cand. mag.
J. Christoffersen, Medicinsk-kemisk Institut; civilingeniør
Chr. Guld, Neurofysiologisk Institut; lektor
T. C. Bøg-Hansen, Proteinlaboratoriet; afdelingsleder,
dr. med. J. Jensen-Holm, Institut for Biofysik;
kontorassistent Lone Berglund, dyrepasser Ulla
Dansberg, auditoriebetjent Bjarne Eriksen, auditoriebetjent
Mogens Hansen, dyrepasser Holger Havmand,
varmemester Erik V.Jensen, assistent Benny
Kolind, betjent Leif Nielsen, betjent Hans Willy
Poulsen, dyrepasser Palle P. Thomsen, Fællesafdelingen;
rørlægger Flemming Bach, elektromekaniker
Ole Burmeister, elektriker Jørgen Wix Nielsen, rørlægger
Torben Olsen, Driftsafdelingen.
Fællesafdelingens bestyrelse:
Lektor Jørgen Funder (formand), Medicinsk-fysiologisk
Institut A; afdelingsleder, dr. med. J. Schultz
Larsen, Arvebiologisk Institut (Rådmandsgade);
Udvidelser:
3. byggeafsnit af Panum Instituttet er færdigbygget
og taget i brug.
J. Funder
Det humanistiske fakultet
Også i år udgør årsberetningerne om forskningsvirksomheden
ved de enkelte humanistiske institutter en
broget og sammensat mosaik. For den opmærksomme
læser er der mange eksotiske frugter at plukke,
men også mange forskningsresultater, der direkte
kan anvendes i den hverdag, vi lever i.
Begge former for forskning - og de mange mellemtoner
derimellem — er karakteristiske og nødvendige
humanistiske aktiviteter.
Vi kan såmænd godt hævde os, når det drejer sig
om at påpege eksempler på direkte nyttevirkninger
af vores forskningsvirksomhed, men det må samtidig
tilføjes, at det ville være forræderi imod den humanistiske
forsknings grundidé, om man udelukkende eller
fortrinsvis vurderede den ud fra en cost-benefitanalyse.
Humaniora omfatter udforskningen af menneskeligt
bevidsthedsliv og af menneskelige kommunikations-
og samværsformer af enhver art, og derfor vil
der ofte vise sig de mest uventede sammenhænge
ikke alene mellem tilsyneladende vidt adskilte forskningsgrene,
men også imellem eksotisk forskning og
konkret hverdag. Psykologiske forskningsresultater
kan la direkte indflydelse på sprogvidenskabens udvikling;
studiet af franske bønders samfundsmæssige
levevilkår i senmiddelalderen kan åbne for en ny
forståelse af menneskelige mulighedsbetingelser
o.s.v. o.s.v.
Derfor er det vigtigt for os, der arbejder inden for
humaniora midt i en studietrinstilvæksttid at betone,
at vores fakultet tilsammen udgør en harmonisk afstemt
og fintmærkende helhed, et økologisk system,
kunne man sige, som man ikke ustrafTet griber ind
over for med upræcise øksehug.
Derfor er det mit håb, at den dokumentation, der
følger på de kommende mange sider, må kunne overle1
234 Universitetets årbog 1980
bevise rette vedkommende om det kulturelt og økonomisk
urationelle i at presse kortsigtede besparelser
igennem, når der er sikkerhed for mangefuld større
skadevirkninger på længere sigt.
Johny Leisner
Historie og samfundsvidenskab
1. Historisk institut
Stab:
5 professorer, 20 lektorer, 1 adjunkt, 6 TAP (4 stillinger,
heraf hører én under studienævnet) samt en
kontorelevstilling.
Til instituttet var der ved årets udgang knyttet: 4
senior- og 5 kandidatstipendiater samt 9 eksterne
lektorer.
Ved faget historie var der i forårssemestret 9 undervisningsassistenter
og 12 instruktorer, i efterårssemestret
6 undervisningsassistenter og 10 instruktorer.
Desuden 1 studievejleder.
Forskningsoversigt:
Fagets forskningsaktivitet udviser i tidsmæssig og
geografisk såvel som i emnemæssig og metodisk henseende
betydelig spændvidde.
Da forskningsindsatsen kun i ringe grad respekterer
kalenderåret, må den nedenfor aftrykte oversigt -
uden at det i hvert enkelt tilfælde anføres - ses i
sammenhæng med redegørelserne fra de forrige år,
hvor der i en række tilfælde vil kunne findes mere
udførlige beskrivelser af de enkelte forskningsprojekter.
Generelt:
Bjørn, Claus: er beskæftiget ved projekt finansieret
af De danske Mejeriers Fællesorganisation indtil
1982.
Bolvig, Axel: har igangsat en undersøgelse af dagspressens
anvendelse af fotografier. Registrering af
foreløbig Politikens og Berlingske Tidendes billedanvendelse
(ved studentermedhjælp).
Caspersen, Hanne: er i færd med et projekt omkring
kvindearbejde i Danmark 1918-40. En undersøgelse
af arbejderkvindernes erhvervsarbejde, arbejdsforhold,
husarbejde og børnepasningsmuligheder.
Christensen, Peter: har færdiggjort »Religion og Revolution
i Iran: Ideologiske forudsætninger for
Pahlavidynastiets fald 1979«. 30 s.
- fortsætter studier over forholdet mellem fastboende
og nomader i Sydvestasien ca. 1000-1700.
Fledelius, Karsten: har færdiggjort Der nationalsozialistische
Propagandafilm »Der ewige Jude«
(1940) (sammen med Stig Hornshøj-Møller), Institut
lur den Wissenschaftlichen Film, Gottingen,
64 s.
- A structural analysis of the film »Sisimiut« with
reference to an assessment of the applicability of
semiotics in historical film research, i: Hans Fredrich/
Karl Friedrich Reimers (red.): Geschichte
und audiovisuelle Medien, Tutzing (Akademie
fur politische Bildung), 44 s.
- er i færd med udarbejdelse af bog med titlen Historical
Film Analysis.
- udarbejdelse af artikel om Middelalder på film
som propaganda: Eisensteins »Alexander Njevskij
«.
Hørby, Kai: har færdiggjort afsnittet 1830-1979
vedr. historieforskning og historieundervisning i
værket »Københavns Universitet 1479-1979«, ca.
140 s.
- Den ældre historiske kritik i Danmark, Historisk
Tidsskrift, ca. 10 s.
Johansen, Jens Chr. V.: har færdiggjort »men mon
de ikke var skyldige... Om hekse, amatør- og
faghistorikere«. (Fortid og Nutid 1981, 20 s.) sammen
med Jens Christensen.
Kjærgaard, Thorkild: har færdiggjort »Fridlev
Skrubbeltrang og det danske landbosamfund«, ca.
15 s. (Fortid og Nutid, 1981).
Kristiansen, Kristof K.: er i færd med en historiografisk
undersøgelse af debatten siden ca. 1870 om
årsagerne til kapitalismens oprindelse.
Scocozza, Benito er i færd med at udarbejde »Om
historie«, ca. 150 sider.
Skyum-Nielsen, Niels har færdiggjort: Estonia under
Danish Rule i Danish Medieval History, påregnes
udsendt i efteråret 1981.
Slottved, Ejvind: er ved at færdiggøre Det filosofiske
Fakultet, almindelig historie, bidrag til »Københavns
Universitet 1479-1979«, bd. VIII, påregnes
udsendt efteråret 1981.
Steensgaard, Niels: har færdiggjort The Dutch East
India Company as an institutional innovation, ca.
30 s. Paris/Cambridge formentlig 1981.
- The Companies as a specific institution in the history
of European expansion. Leiden formentlig
1981, ca. 20 s.
- Violence and the Rise of Capitalism, ca. 20 s. Review,
formentlig 1981.
- Anmeldelser til Journal of Economic History,
Tijdschrift voor Geschiedenis m.fl.
- er i færd med at udarbejde en afhandling om foretagerstrukturen
i den ældre asiatiske handel.
- en samlet fremstilling af verdenshistorien 15.-18.
århundrede.
Institutter 235
Thomsen, Niels: har færdiggjort Politics and the
Press, ca. 40 s. til Nordic Democracy, udg. af Det
danske Selskab m.v.
- Universitetets almindelige historie 1936-1966 til
»Københavns Universitet 1479-1979«, ca. 120 s.
Oldtiden:
Malcus, Bengt: er i færd med publikationsarbejde
vedrørende en udgravningszone i San Giovenale,
prov. Lazio (Viterbo), Italien. Preliminær titel på
publikation: San Giovenale, Vol. III, fase. 2. The
Iron Age and Etruscan Habitations in Area D.
Acta Instituti Romani Regni Sueciae, series in 4°,
XXVI: IH, 2.
Skydsgaard, Jens Erik: er i gang med en udarbejdelse
af manuskript til bd. I af Italiens historie, perioden
indtil ca. 200 e.Kr.
- er ved at forberede en nyudgave og oversættelse
(til svensk) af bogen Pompeii en romersk Provinsby,
Kbh. 1970 og senere.
Ørsted, Peter: er i færd med en undersøgelse af sammenhængen
mellem romanisering og økonomi
specielt med henblik på de økonomiske relationer
mellem Rom og de nordlige provinser. Undersøgelserne
er koncentreret om urbaniseringen, forpagtningssystemet
og minedriften.
Middelalderen:
Hørby, Kai: har færdiggjort The City Hall of Gubbio.
An Environment of Medieval City Government,
Analecta Romana Instituti Danici, ca. 10 s.
- er i færd med arbejdet på en bog om regeringsformerne
i den mellemitalienske by Gubbio i begyndelsen
af 1300-tallet.
Lund, Niels; har færdiggjort The Settiers: where do
we get them from - and do we need them? Eighth
Viking Congress, 30 s.
- Canute the Great. Dictionary of the Middle Ages,
1 s.
- Svenskevældet i Hedeby. Årbøger for nordisk oldkyndighed
og historie 1979, ca. 14 s.
- The Anglo-Saxon Chronicle - Introduction and
excerpts. The Vikings in England, catalogue of
the exhibition.
- er ved at udarbejde Vikingetiden. Forberedelse af
en udgave af det nordeuropæiske afsnit af Alfreds
Orosius.
- Penge og militær organisation i Nordeuropa ca.
700-1100, med henblik på den næste økonomiskhistoriske
kongres 1982 i Budapest.
Rathsack, Mogens: er i færd med en retshistorisk
undersøgelse af pavestolens klosterprivilegier i
ældre middelalder og begyndende højmiddelalder.
Skovgaard-Petersen, Inge: har færdiggjort »Vikings,
Merchants, and Kings«. Proceedings of the
Eighth Viking Congress. I korrektur.
- Anmeldelse af Birgit Strand: »Kvinnor och man i
Gesta Danorum«, 1980. Historisk Tidsskrift.
- »The Way to Byzantium. A Study in Saxo's Mythology
«.
- Saxo, a Medieval Author between Norse and Latin
Culture. (Under udgivelse).
- har udarbejdet to kapitler af en bog om Saxos
historiesyn, de sidste tre ligger i kladde. Overskrifterne
er I . En studie i 5. bog. 2. Saxos forbilleder.
3. Saxos syn på ærkebiskop Eskil. 4. Kæmpen
Starkad. 5. Saxos »Ragnarok«.
- har påbegyndt en artikel »Fra sagn til historie«.
Skyum-Nielsen, Niels: er i færd med at udarbejde
Danmarks-historie uden retouche, 4 (1250-1400).
- er ved at forberede Diplomatarium Danicum og
Danmarks Riges breve 1 række, bind 7
(1238-1249).
I6.-I8. århundrede:
Bagger, Hans: har færdiggjort Politikens Ruslandshistorie,
bind 2, afsnittet »Det petrinske Imperium
« (ca. 100 s.)
- er i gang med et projekt: »En strukturel analyse af
Ruslands politik over for de skandinaviske stater
1721-1780«.
Frandsen, Karl-Erik: har afsluttet afhandlingen:
»Vang og Tægt. Studier over dyrkningssystemerne
i Danmarks landsbyer i 1600-tallet«. (disputats).
Forventes publiceret i 1981.
- har med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
fortsat arbejdet med en registrering og
statistik samt kartografisk bearbejdelse af matriklen
1662 under medvirkning af stud. mag.-erne Bo
Fritzbøger, Stine Nielsen, Benedicte Fonnesbech-
Wulff og Søren Møller-Christensen. Arbejdet ventes
afsluttet i 1981.
- har som et led i forskningsprojektet »Historisk Atlas
over Danmark«, der er iværksat som et initiativ
fra Statens humanistiske Forskningsråd, under
medvirkning af stuckmag.-erne Frank Allan Rasmussen,
Erik Juul Hansen, Niels Christensen og
Michael Kræmmer fortsat arbejdet med en kartografisk
rekonstruktion af Danmarks kulturlandskab
omkring 1820 med særlig vægt på de administrative
grænser. Arbejdet forventes afsluttet i begyndelsen
af 1981, hvorefter der vil blive udarbejdet
kort over de samme forhold omkring 1682.
Johansen, Jens Chr. V.: har færdiggjort »Als die Fischer
den Teufel ins Netz bekamen... Eine Analyse
der Zeugenaussagen aus Stådten und Landbezirken
in den jiitischen Zaubereiprozessen des
17. Jahrhunderts«. (Tagungsband des Colloquiums
iiber »Hexenprozesse in Norddeutschland
236 Universitetets årbog 1980
und in Skandinavien im 16., 17. und 18. Jahrhundert
«, ca. 10 s.).
- fortsætter studier over troldomsprocessernes opsving
og aftagen i det 17. århundredes Danmark.
Scocozza, Benito: har færdiggjort »Blev der indført
livsfæste i Danmark i 1523?« 30 manussider (Fortid
og Nutid 1981)
Slottved, Ejvind: fortsætter sine arbejder over stipendieprojektet
»Den kirkelige forvaltning i Danmark
i det 16. århundrede«.
Steensgaard, Niels: har færdiggjort Asian Tråde and
World Market in the long 17th century, ca. 25 s.,
Nice, formentlig 1981.
WittendorfT, Alex: har færdiggjort en anmeldelse af
Bent Jørgensen: stednavne og samfærdselshistorie.
Fortid og Nutid. 5. s.
- 9 artikler til Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk.
30 s.
- har fortsat forskning i Den danske og den tyske
reformation.
18.-19. århundrede:
Bjørn, Claus: har færdiggjort »De danske cahiers«
1768; Landbohistorisk tidsskrift 1981, ca. 20 s.
- Dansk bondepolitik i 1700-tallet, ca. 200 s., Gyldendal.
- Kaslunde — eller »Bølgen fra Vesterhavet«, Fynske
årbøger 1981, ca. 15 s.
- To beretninger om andelsmejerierne i Vestjylland
1884-85, VIII + 46 s. SUC 1981.
Christiansen, Niels Finn: fortsætter sine studier i den
danske arbejderbevægelses historie indtil ca.
1900.
Kjærgaard, Thorkild: er i færd med studier over det
danske landbrugs modernisering i 1700-tallet.
Thomsen, Niels: har færdiggjort anmeldelse af Ole
Lange: C. F. Tietgen og Store Nordiske, ca. 20 s.
Historisk Tidsskrift.
- er i gang med studier i vælgeradfærd i Storkøbenhavn
1880-1920.
- EDB-behandling af stemmeliste for 9. kreds 1890
er iværksat ved hjælp af langtidsledig magister
(Jens H. Olsen) og EDB-penge fra SSF.
Thorborg, Karsten: har færdiggjort »Hørup i breve
og digte. Breve, digte og litterære prosastykker til
belysning af Viggo Hørup og hans kreds«. Akademisk
Forlag. Udgivet for DNH. 530 s.
- 6 artikler til Dansk Biografisk Leksikon.
- har fortsat arbejdet med en studie i »Udviklingen i
Hørups selv- og samtidsforståelse samt hans placering
i tidens kulturdebat og politik«.
Publikationer i 1980:
Albrectsen, Esben: Bidrag til Dansk Biografisk Leksikon.
Bjørn, Claus: Brigader Halling som godsejer. —
Vendsysselårbog 1980, 10 s.
- Den unge Laurids Skou som Landbohistoriker. -
Sønderjysk månedsskrift, 5 s.
- Bondefrigørelsen i Danmark, Tre indlæg fra reformtiden.
- Rosenkilde og Bagger IX + 312 s.
Bolvig, Aksel: Portræt af en nær tid. Danmark i 50erne
og 60erne. 134 s. - København.
- Børnebogens billeder (Bogen, barnet og skolen, s.
111-118). - København.
- 30ernes fotoreportage. - Bogvennen 80, s. 87-93.
- Vi er alle vores egen fotokunstner. - Kreativ Fotografi
no. 1 1980, s. 46-47.
- Billedlig talt. 16 s. - Teksthæfte til 2 tv-udsendelser.
- København.
- Lad os få en fotojournalistik, s. 53-54. - Dansk
Presse, s ^3-54.
Christiansen, Niels Finn: Nye klasser - nye ideologier
- i Poul Strømstad (red): Mennesket og Maskinen.,
s. 133-49 - København.
- Tendenser i dansk historieforskning i 1960'erne og
1970'erne — en skitse — i Historie og samtidsorientering,
19. årg. 3. juni 1980, s. 258-73.
- Produktion og samfundsudvikling - nogle bemærkninger
til en materialistisk historieopfattelse
- i Historie og samtidsorientering, 19. årg. 4. sept.
1980, s. 257-73.
- sammen med Jens Rahbek Rasmussen: 'To be or
not to be' - Socialist Historians in Denmark, i
People's History and Socialist Theory, cd. Raphael
Samuel, s. 278-83. - London.
Fledelius, Karsten: Zur Semiotik der Geschichte.
Abriss einer semiotischen Methodologie der Geschichte,
mit besonderer Riicksicht auf filmische
Aufzeichnungen als historisches Quellenmaterial,
- i Giinter Bentele (red.): Semiotik und Massenmedien.
12 s. - Miinchen.
- Fields and Strategies ofHistorical Film Analysisi
K. R. M. Short & Karsten Fledelius (red.): History
and Film: Methodology, Research, Education,
28 s. - København.
- Bekehrung und Beståtigung im Spielfilm des Dritten
Reiches, - i: TEXT & KONTEXT 8.2: Nationalsocialismus
und Literatur. 16 s.
Hørby, Kai: Middelalderen. - Dansk Socialhistorie
2, s. 77-313.
- Tiden fra 1340 til 1523. - Danmarks Historie bind
2, s. 13-270.
- Det nationale og det romantiske aspekt af ældre
dansk historieskrivning (ca. 1830-1880). - Udg.
Dansk historiografisk projektgruppe, s. 116-124.
Kjærgaard, Thorkild: Konjunkturer og afgifter: C.
D. Reventlows betænkning af 11. februar 1788 om
hoveriet. - Landbohistorisk Selskab. 287 s. - København.
Kristiansen, Kristof K.: (Med Tinne Vammen) History
Workshop'. Om et engelsk forsøg på at gøre
Institutter 237
historie til fælleseje. - Fortid og Nutid 28:3, 1980,
p. 411-24,
- Om behovet for at 'tænke sig selv med' Ved historiografiske
undersøgelser. - Nyere dansk historieforskning,
Bd. 1, 1980, p. 49-59.
Lund, Niels: Vikingetiden. Dansk Socialhistorie 2,
1980, 75 s.
Rathsack, Mogens: Fuldaforfalskningerne: En retshistorisk
analyse af klostret Fuldas pavelige privilegier
751 - ca. 1158, s. I-XXXIX + 1 - 682. Disputats
(konfereret 14.10.1980). - København.
Scocozza, Benito: »Socialismens historie, bd. III.
Fra Anden Verdenskrig til 1970'erne« 427 s. —
København.
Skovgaard-Petersen, Inge: Anmeldelse af Kurt Johannesson:
Saxo Grammaticus i Historisk Tidsskrift
80, 1, s. 139-144.
- Bidrag til Teknologi og samfundsforandring. Studier
i historisk metode 15, s. 74—76.
- Bidrag til Dansk biografisk leksikon.
Skydsgaard, Jens Erik: Non-slave labour in rural
Italy during the Republic - Cambridge Philological
Society, supplementary Vol. 6, Non Slave Labour
in the Greco-Roman World, ed. by Peter
Carnsey; pg. 65-72. — Cambridge.
Slottved, Ejvind: Universitetets Gods, indtil ca.
1750. - Københavns Universitet 1479-1979, bd.
IV, 1980, s. 1-45.
Steensgaard, Niels: Asian Tråde 15th — 18th centuries:
Continuity and Discontinuities, CISH XVe
Congres International des Sciences Historiques. —
Rapports II, pp. 488-503.
- Universalhistorie, samfundshistorie og historisk
strukturalisme. - Historisk Tidsskrift 80:1 pp. 82-
100.
Thomsen Niels: Opinion og udenrigspolitik, omkring
et oprør fra midten 1861 (Festskr. til Sven
Henningsen, »Nær og Fjern«, 1980, s. 343-96.
- Vælgerkorpset og pressen, - i Det radikale Venstre
i medvind og modvind 1955-80, s. 127-152.
- Sporskifternes tiår — dansk dagspresse i 70erne. —
Pressens årbog 1980, s. 11-38 jfr. s. 204—18.
- Anmeldelse af E. H. Pedersen: Landbrugsrådet
som erhvervspolitisk toporgan, 1979. - Historisk
Tidsskrift 80, I s. 174—84.
Wittendorff, Alex: Anmeldelse af J. H. Koudal:
Klassekamp på vers, politisk visesang omkring
feudalismens krise i Danmark i første halvdel af
1500-tallet. - Fortid og Nutid, XXVIII, s. 499 f.
Redaktionsvirksomhed:
I det forløbne år har Claus Bjørn været red. af »Fortid
og Nutid« og red. (sammen med V. Bruhn) af
»Tekster til dansk Historie«, SUC, Hanne Caspersen
medred. af SFAH's jubilæumsskrift vedr. status
over og perspektiver i de sidste 10 års forskning i
arbejderklassens historie, Niels Finn Christiansen
medred. af »Historievidenskab«, Karsten Fledelius
red. af »International Association of Audio-Visual
Media in Historical Research and Education«
(IAMH1ST) - »Newsletter« (kvartårligt) og af samme
organisations skriftrække »Studies in History,
Film and Society«, udg. (sammen med K. R. M.
Short, Oxford) af denne skriftrækkes bind 2: »History
and Film: Methodology, Research and Education
«, København (Eventus) 1980, Niels Lund
dansk red. og nordisk hovedred. af »Excerpta Historica
Nordica« X, 1975-76. 1980, udg. sammen med
Niels Skyum-Nielsen af »Danish Medieval History«
og »New Currents«, Jens Erik Skydsgaard red. af
»Analecta Romana Instituti Danici«, vol. IX (udk.
1980) og »Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning«,
Niels Steensgaard dansk red. af »Scandinavian Journal
of History«, Niels Thomsen medred. af »Pressens
Årbog«.
Gæsteforelæsninger:
I det forløbne år har Axel Bolvig forelæst ved Nordisk
fotohistorisk Symposium i Oslo, to gange ved
Danmarks Journalisthøjskole og en gang ved journalistisk
efteruddannelseskursus, Peter Christensen forelæst
ved Århus Universitet. Niels Lund forelæst tre
gange i Folkeuniversitetet i Esbjerg og Skanderborg,
Bengt Malcus forelæst og lavet diskussionsoplæg ved
Picana-seminaret, Jens Erik Skydsgaard forelæst ved
Bergens Universitet, Niels Skyum-Nielsen forelæst
ved universiteterne i Warszawa, Torun og Kiel.
Andet:
I det forløbne år har Claus Bjørn været næstformand
i Landbohistorisk Selskab.
Kai Hørby er udpeget som dansk rapportør ved
Det nordiske Historikermøde i Jyvåskylå i august
1981 inden for emnet »Den kritiske tænkning i videnskaben
i 1700- og 1800-tallet« og har været bidragyder
med ca. 50 sider til rapporten herom, der
forventes at udkomme i foråret 1981. Kai Hørby har
ligeledes været sekretær i Det kongelige Danske Selskab
for Fædrelandets Historie og redaktør af samleværket
»Danske Magazin«.
Karsten Fledelius har været præsident for International
Association of Audio-Visual Media in Historical
Research and Education (IAMHIST).
Inge Skovgaard-Petersen har deltaget i og bidraget
til et seminar om de sidste 200 års danske historieskrivning
i forbindelse med et projekt udgået fra
Institut for Samtidshistorie.
Niels Steensgaard har været medlem af Statens
humanistiske Forskningsråd og formand for styrelsen,
Centralinstitut for Nordisk Asiensforskning
(GINA).
238 Universitetets årbog 1980
Niels Thomsen har været medlem af Videnskabernes
Selskabs udvalg for udadrettet virksomhed.
Fra september 1980 til april 1981 er Gerhard Mette,
Freie Universitåt i Berlin tilknyttet Historisk Institut
med henblik på udarbejdelse af en tysksproget
fremstilling af den danske fagbevægelses historie fra
ca. 1890 til ca. 1914.
Specialer:
Andersen, Lisbeth: Den sociale lagdeling i vikingetidens
Danmark.
Bang, Michael: Livius som historiker.
Bendtsen, Lisbeth: Kominterns kvindepolitik
1919-1928.
Bentzon, Vibeke Birgitte: Traditionerne omkring
det norske Vesterhavsriges opståen i det skotsk/irske
område på Harald Hårfagers tid, fra ca. 870 til
ca. 930.
Breds, Preben Bredahl: Kristian Erslevs historieteoretiske
arbejde.
Buhl, Tom: Det peronistiske system i Argentina.
Enevoldsen, Peder: Lensreformerne i Danmark ca.
1557-1598. En undersøgelse af lensmændenes
indtægter af lenene, herunder specielt de uvisse
indtægters størrelse og betydning for den samlede
indtægt, samt lensreformens indvirken på indtægtsud
vi klingen.
Garde, Per Søren: Om begrebet Utopi - studier i
teoridannelsen omkring fænomenet og begrebet
Utopi med særligt henblik på den tyske tradition.
Graunbøl, Jørn: Fæstegods under grevskabet Ledreborg
i midten af det 18. århundrede.
Gyllinge, John: Forekomsten af ulovlige havne ca.
1400-1513 med særligt henblik på Østdanmark.
Hansen, Bjarne Elof: Sekt, profet og samfund. En
analyse af Ellen Gould Whites forhold til religiøst
motiverede reformbestræbelser i det amerikanske
samfund. 1844—ca. 1875.
Hansen, UfTe Storm: Om begrebet Utopi - studier i
teoridannelsen omkring fænomenet og begrebet
Utopi med særligt henblik på den tyske tradition.
Hjortsø, Agnes Benedikte: Det militært-administrative
system i Byzans i 600 tallet. En undersøgelse
af Georg Ostrogorskys teori om themesystemet
som grundlag for den byzantinske regeneration.
HofT, Annette: Landskabslovene som kilde til det
højmiddelalderlige agrarsamfunds socialstruktur
med særligt henblik på forskellen mellem Øst- og
Vest-Danmark.
Honoré, Svend: Den madvigske skoleordning.
Jensen, Jørgen Michael: Revolten i England i 1381
med særligt henblik på Sydøstengland og London.
Jensen, Karsten Sejr: Trolddom i Danmark
1500-1588.
Jensen, Kurt Flemming: Den tyske presses genopbygning
og udvikling i de vestlige besættelseszoner
- belyst ved U.S.A.'s informations- og demokratiseringspolitik
fra 1945-1952.
Kjærgård, Johannes: En diskussion af metoder og
resultater i nyere vesttysk forskning af de tyske
bønders sociale, økonomiske og retslige forhold i
perioden ca. 1470 til ca. 1550.
Kristensen, Bent Egaa: Hovedfaser i udviklingen af
Kr. Erslevs metodisk-kritiske standpunkter på
baggrund af opgøret med C. Paludan-Miillers historiske
kritik.
Kristensen, Erland Peteris Boldans: En undersøgelse
af H. P. Hanssens arbejde i den tyske rigsdag.
Kærn, Morten: Sociale og økonomiske forhold på
Hvedholm gods og stamhus i det 18. århundrede.
Larsen, Jens Peter Øjvind: Arbejdsbegrebets betydning
hos Karl Marx.
Lauring, Kåre: Cunliffe rapporten - i teori og praksis.
Set fra det nittende århundredes guldstandard.
Liljeqvist, Gert: Nogle danske avisers behandling af
den spanske borgerkrig i udvalgte perioder.
Linell, Jesper: Peru 1968-1975. En analyse af militærstyrets
udviklingsstrategi.
Lous, Johan Henrik: En analyse af sammenhængen
mellem enclosure, ekspropriation og ændringer i
den sociale struktur i England 1400-1700, specielt
det 16. og 17. århundrede.
Madsen, Gert: En undersøgelse af den danske chokolade*
og sukkervareindustris udvikling ca.
1840-1920.
Madsen, Ibsen Rye: »Lov om Tilveiebringelsen af
Sundhedsvedtægter« fra 12/1 - 1858 i Kongeriget
Danmark. En analyse af tilblivelse og praktisk betydning
frem til 1891.
Mortensen, Knud Gundahl: Video, communico -
ergo sum. Reportagebilledet - visuel kommunikation
- Historisk Kildemateriale.
Nørregaard, Elizabeth Ann: Kvindeproblematik i
dansk senmiddelalder ca. 1400-1536 med særligt
henblik på deres erhvervsmuligheder og ejendomsbesiddelser
i København.
Olsen, Claus Bo: Undersøgelser i de skriftlige kilder
til det norrøne Grønlands tidligste historie.
Pedersen, Marianne: En undersøgelse af Sydstaternes
frie negerbefolkning i det 19. århundrede indtil
borgerkrigen.
Poulsen, Else-Marie: Kvindebilledet i engelsk historieskrivning
1100-1175.
Riis, Lise Broch: De fynske friskoler 1852 - ca. 1900.
Schambye, Anne Elisabeth Løhr: Magna Carta og
baronerne. Socialhistorisk og retslig analyse af
gruppen bag dokumentets udformning.
Sivertsen, Karin: Marxistisk-leninistisk musikvidenskab.
En kritisk redegørelse for den østtyske musikforskning,
dens forudsætninger og resultater.
Strachan, Christian Charles: Senatoriske adoptioner
i republikkens Rom: En prosopografisk undersøInstitutter
239
gelse med særligt henblik på faktionsteorien.
Struer, Lizzie: Las Comunidades de Castilla
1520-1521.
Sørensen, Leif Folke: Den romerske samfundsformation
i senrepublikken og det augusteiske principat
- dets etablering og successionen.
Thamdrup, Ole: Jelling-forskning. En kritisk redegørelse
for den nyere forskning vedrørende monumenterne
i Jelling.
Thøgersen, Mogens: Københavns Universitets gods
som grundlag for universitetets virksomhed ca.
1750 - ca. 1870; strukturelle og driftstekniske reformer:
forudgående strid, tilblivelse, gennemførelse
og økonomiske konsekvenser.
Trier, Else: Fagoppositionens sammenslutning i
Danmark med særligt henblik på bevægelsens virke
og indflydelse i perioden 1917/18-20.
Tvarnø, Henrik: En diskussion af erhvervsstrukturen
i Italiens byer ca. 100 f.Kr. til ca. 200 e.Kr.
Volkers, Glen: Eksemplet på Kalundborg købstad
ca. 1855—77. En lokalanalyse af den økonomiskerhvervsmæssige,
sociale og politiske udvikling
med specielt henblik på arbejderspørgsmålet.
Warselmann, John: Fæstebøndernes særalgifter på
dansk krongods i senmiddelalderen.
Wolter, Birgitte Preuss Brunn: Roskilde klosters
gods 1699-1852.
Wolter, Hans Christian: Embedsfordeling og karriéremobilitet
hos den dansk-norske adel
158a-1660.
Østergaard, Frank Filip: Det franske kommunistpartis
demokratiopfattelse, belyst ved dets kommunalpolitik:
Eksemplet Saint-Denis.
Rejser:
I det forløbne år foretoges studierejser af Claus
Bjørn til England, Axel Bolvig til Spanien, Karsten
Fledelius til England, Karl-Erik Frandsen,
Bengt Malcus og Niels Steensgaard til Italien, Peter
Ørsted til Østrig.
Niels Finn Christiansen, Kristof K. Kristiansen og
Benito Scocozza har deltaget i Nordisk metodekonference
i Finland. Kai Hørby, Niels Skyum-
Nielsen og Niels Steensgaard har deltaget i 15.
internationale historikerkongres i Bukarest.
Axel Bolvig
2. Institut for samtidshistorie
Stab:
6 lektorer, 5 eksterne lektorer, 2 kandidatstipendiater
og 1 TAP.
Instituttet par p.t. to ubesatte stillinger:
1 professorat, der forventes besat snarest.
I adjunkt/lektor stilling efter at lektor Bent Jensen
forlod Institutet pr. 1.12.1980.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker et vidt spektrum af emner
inden for det 20. århundredes historie, danske
som udenlandske, og den afspejler samtidig flere metodiske
og teoretiske tilgange. Dette giver sig udslag
dels i egentlige teoretiske studier, dels i forskningshistorie
- historiografiske - analyser, dels i konkrete
historiske analyser, ofte med afprøvning af teoretiske
problemstillinger som delmål.
Blandt de overvejende historiografiske og teoretiske
projekter må nævnes instituttets projekt vedrørende
dansk historieskrivning i det 20. århundrede,
hvor Jens Henrik Tiemroth arbejder på en fremstilling
af fremskridtsparadigmet i dansk historieskrivning,
mens Inga Floto fortsætter sine historiografiske
studier samt arbejder på en analyse af den internationale
historieskrivning.
Torben Worre deltager i det interuniversitære
valgforskningsprojekt. Dette projekt betegner et forsøg
på løsning af en konkret praktisk opgave, ved
brug af de nyeste politologiske og datalogiske metoder,
gennem løbende indsamling og bearbejdning af
interview-materiale om vælgeradfærd i Danmark.
Mette Skakkebæks analyse af socialistpartiet i Illinois,
USA, 1900-1932 er også en analyse af vælgeradfærd,
i dette tilfælde med henblik på en bestemmelse
af baggrunden for de væsentligste forandringer
i de amerikanske vælgeres opførsel i tiden mellem
I. verdenskrig og 30-ernes krise. Karl Christian
Lammers arbejder med to analyser inden for forholdet
mellem arbejderbevægelse og borgerskab i mellemkrigstiden,
dels det tyske SPD's holdning til fascisme
og nationalsocialisme, dels det danske borgerskab
og dets holdning til arbejderbevægelsen.
Politisk adfærd på såvel udenrigs- som indenrigspolitisk
plan er et gennemgående tema også i instituttets
øvrige forskning: Hans Kirchhoff følger sin
disputats op med studier i besættelsestidens historie
med særligt henblik på forholdet mellem politikere
og modstandsbevægelse, Henrik S. Nissen fortsætter
sit arbejde med Skandinavien under 2. verdenskrig,
samt med en fremstilling af Danmarks historie i
1930' - 1940'erne. Medens alle disse arbejder omfatter
dansk/nordisk historie, foretages der også forskning
af udenrigspolitiske emner. Inga Floto arbejder
med amerikansk politik på Versailleskonferencen,
mens Carsten Due-Nielsen forbereder en større afhandling
om den samlede tyske udenrigspolitik ved
afslutningen af I. verdenskrig.
Endelig arbejder Hans Kirchhoff på en biografi
om Thomas Døssing.
240 Universitetets årbog 1980
Redaktionsvirksomhed:
Inga Floto redigerer sammen med E. Ladewig Petersen
Historisk Tidsskrift, og Karl Christian Lammers
deltager i redaktionen af Historievidenskab.
Publikationer:
Buhl, Tom, 1980: Om populisme og udviklingsprocessen
i den 3. verden. - Kritiske Historikere nr.
2-3 1980, København. (25 s.).
Due-Nielsen, Carsten, 1980: Henningsen og samtidshistorikerne.
- I: Nyere dansk historieforskning,
Bind 1. 1980. s. 92-98.
Floto, Inga, 1980: Historiografi og Paradigmer. -
1066 Tidsskrift for Historisk Forskning, 10. årg.
no. 5, s. 3-17.
- og Ladewig Petersen (red): Historisk Tidsskrift,
bind 80, 1980, 609 s.
Jensen, Bent, 1980: »Udenrigstjeneste og samfundsomstyrtelse
«, nær og (jern. Samspillet mellem indre
og ydre politik. Studier tilegnet professor, dr.
phil. Sven Henningsen (1980), s. 223—254.
Lammers, Karl Christian, 1980: Om fascismeanalyse
og fascismeproblematik. - Historievidenskab
18/19, 1980, s. 199-208.
- Reformismen i praksis. Anmeldelser i Kritiske Historikere
1, 1980, s. 55-64.
- Anmeldelse af K. D. Bracher: Die deutsche Diktatur.
- Historisk Tidsskrift 80, 1980, s. 192-201.
- Den tyske storindustri og nationalsocialismen. -
Bidrag til festskrift til Sven Henningsen, 1980 (43
s).
Nissen, Henrik S., 1980: Træk af den historiske metodedebat
i Norden i 1960erne og 1970erne. Foredrag
i Historisk Samfund, Kbh. trykt i Historisk
Tidsskrift 1980, 2.
Skakkebæk, Mette, 1980: Amerikansk socialisme og
fagbevægelse i begyndelsen af det 20. århundrede.
En historiografisk oversigt. - Historisk Tidsskrift,
bd. 80, nr. 2, 1980, s. 479-99.
Tiemroth, Jens Henrik, 1980: »Træk af efterkrigstidens
danske historieskrivning«. Foredrag trykt i
Dansk historiografisk projektgruppe: Nyere dansk
historieforskning. Bind 1. Kbh. 1980.
Worre, Torben, 1980: Class Parties and Class Voting
in the Scandinavian Countries, i Scandinavian
Political Studies, Oslo 1980, s. 229-320.
Specialer:
Bro, Per: En historisk - i den økonomiske udvikling
indpasset - skitse over Harald Plums og 'hans'
Transatlantiske Kompagnis virke fra starten og
frem til 1922, samt nogle betragtninger over virkningerne
heraf på Landmandsbankens stilling i
1922.
Grønberg, Niels: Venstrefløjen inden for NSDAP og
dennes politiske virke i perioden 1924—1933.
Hansen, Jens Chr. Wulff: Appeasement - Materielt
eller Ideelt begrundet?
Larsen, Bjarne: En undersøgelse af dr. polit. L. V.
Bircks politiske arbejde 1918-20, specielt med
henblik på baggrunden for bruddet med Det konservative
Folkeparti.
Lønhart, Ole: Aage Friis. En historiografisk placering.
Meinecke, Gert: Historikerne og arbejderklassen -
en historiografisk analyse af tendenser i udviklingen
i forskningen i arbejderbevægelsens historie i
et erkendelsesteoretisk perspektiv.
Nielsen, Claus Tormod: Den engelske politik overfor
Ethiopienkrisen 1934-36 med særligt henblik på
tiden frem til Hoare-Lavel planens endeligt dec.
1935.
Petersen, Sven Sprogøe: Baggrunden for ØK's stiftelse
og ØK's første år 1894-1904.
Runing, Per: Reformismeproblematikken i den
Kommunistiske Internationale 1919-1921.
Smitt, Thorkil: Peru. Et land i udvikling. Bondebevægelse
og Agrarreformer specielt med henblik på
perioden frem til og under militærstyret 1956-80.
Vildbrad, Jesper: Venstre, de konservative og industrikrisen
i 1921-22.
Gæster og rejser:
Inga Floto har været 'expert' på emnet Peace Problems
throughout the centuries, v. XV. Internationale
Historikerkongres, Bukarest 1980.
Karl Christian Lammers har været på forskningsophold
i Frankfurt og Bonn, Vesttyskland på invitation
fra DAAD 15. oktober - 1. december.
Karl Christian Lammers
3. Institut for økonomisk historie
Stab:
1 professor (stillingen er for tiden under besættelse),
6 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 6 eksterne lektorer,
2 undervisningsassistenter, 2 TAP'er. Desuden
er p.t. 5 fonds- eller forskningsrådsaflønnede stipendiater
tilknyttet instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives der forskning i såvel økonomisk
som oversøisk historie.
Institutter 241
Økonomisk historie:
Økonomisk historie kan defineres som studiet af fortidens
fremstilling, fordeling og forbrug af varer og
tjenester med fremdragelse af de bestemmende faktorer
og disses relative betydning og indbyrdes forhold.
Medarbejdernes igangværende forskning inden
for feltet har tidsmæssigt tyngdepunktet i 1700-
og 1800-tallet, men emnerne hentes også i stigende
grad fra indeværende århundrede. Det er i almindelighed
Danmarks historie, der er genstand for undersøgelse,
men udenlandske kildegrupper og forskningsresultater
inddrages til stadighed, hvor det er
økonomisk muligt og synes fagligt frugtbart.
Richard Willerslev er nu engageret i en bredere
befolkningshistorisk undersøgelse af den svenske
indvandring til Danmark mellem 1850-1914, og en
række resultater vil fremkomme i artikelform i det
kommende år: Den svenske indvandring til Bornholm
1850-1914 (i 'Bornholmske Samlinger'), Svenske
gæstearbejdere i København 1850-1914 (i 'Fortid
og Nutid'), Den svenske og polske indvandring til
Lolland-Falster 1870-1914 (i 'Lolland-Falsters FLstoriske
Samfunds Årbog') samt Den slesvigske,
svenske og russiske indvandring til København
1870-1914 (i 'Flistoriske Meddelelser om København').
Erik Helmer Pedersen er fortsat i færd med at
samle materiale til en afhandling om danske udvandrede
landmænds virksomhed i USA. På et udvandringshistorisk
seminar, som han afholder i undervisningsåret
1980-81, har en mindre kreds af
yngre kandidater og ældre studerende iværksat en
drøftelse af forskningssituationen inden for området
'dansk-amerikansk udvandringshistorie'; der vil siden
fremkomme en rapport over studiekredsens arbejde.
Den bebudede fortsatte publicering af det omfattende
prishistoriske materiale fra tiden 1660-1800
ved Erik Helmer Pedersen vil snarest tage sin begyndelse,
idet der foreligger manuskript klart til oversættelse
samt de færdigredigerede tabeller med priser
fra 19 godsarkiver. Erik Helmer Pedersen har
desuden færdiggjort en artikel om landbrugsøkonomi
i 1700-tallet til 'Landbohistorisk Tidsskrift' og en
forskningsoversigt til 'Historisk Tidsskrift' om dansk
og svensk udforskning af andelsbevægelsens historie.
Studier i Danmarks industri og industrielle miljø
er stadig et hovedområde for flere af instituttets
medarbejdere. Ove Hornby og Erik Oxenbøll er i
færd med at udarbejde det danske bidrag til et temanummer
af 'The Scandinavian Economic History
Review' om den tidlige ('proto'-) industrialisering i
de nordiske lande. Protoindustrialisering vil være
blandt hovedemnerne på den 8. internationale kongres
for økonomisk historie, der afholdes i Budapest i
1982, og hvor Erik Oxenbøll vil fremlægge et selvstændigt
bidrag. Ove Hornby forbereder et indlæg
om samme emne til en konference i Kiel om den
tidlige slesvig-holstenske industrialisering.
Ole Hyldtoft arbejder fortsat med 'Hovedstadens
industrialisering 1840-1914'. Undersøgelsen sigter
mod at behandle faserne i industrialiseringen, lokaliseringen
af industrien samt industrialiseringens følger
for den københavnske byudvikling. I forbindelse
med det arbejde har Ole Hyldtoft færdiggjort to artikler
til offentliggørelse i 1981: 'Working Class Housing.
Problems of Registration, Research and Conservation'
og 'Økonomiske forbindelser mellem by
og opland. Metodiske problemer og eksempler på en
teknik'. I forbindelse med ovennævnte projekt har
Ole Hyldtoft i oktober 1980 gæsteforelæst ved Ekonomisk
historiska institutionen ved Lunds Universitet.
Endvidere er han i gang med en undersøgelse af
Danmarks urbanisering 1914-1970. Sammen med
Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen er Ole
Hyldtoft i færd med at udarbejde et kildehæfte om
Det industrielle Danmark 1840-1914, og han har
desuden medvirket ved afholdelsen af efteruddannelseskurser
for gymnasielærere om dette emne, ligesom
han har deltaget i planlægningen af Bredeudstillingen
1980 'Mennesket og maskinen'. Richard
Willerslev har holdt foredrag i København og Århus
om arbejdernes boligforhold og levevilkår i København
omkring 1880.
Institut for økonomisk historie fungerer som
værtsinstitution for projektet 'Fabriksboliger i Danmark'.
Dets formål er en lokalisering og en registrering
af danske fabriksboliger samt en forskning omkring
denne særlige boligtype. Projektet finansieres
af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet, og
medarbejderne cand. mag. Hannelene Toft Jensen
og arkitekt, m.a.a. Per Axelsen forbereder udgivelse
af to manuskripter om 'Fabriksboliger i Danmark.
Lolland-Falster. Maribo Amt' og 'Fabrikskolonier i
landdistrikter. Set. Clara Mølle'.
Instituttet er ligeledes værtsinstitution for et projekt
om 'Arbejderkvinder i hovedstad og provins:
dagligdag, fællesskab og organisering 1900-1940'.
Projektet finansieres af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og udføres af cand. mag. Birte
Broch. Formålet er dels at afdække, hvorledes arbejderkvindernes
lønarbejde og husarbejde gensidigt
påvirker og betinger hinanden set over kvindernes
livsløb og dels at undersøge forskellige former for
organisering og fællesskab blandt arbejderkvinder,
herunder såvel traditionelle, fast strukturerede organisationer
som mere uformelt organiserede former
for fællesskab og gensidig støtte. Birte Broch har forelæst
om syerskers arbejdsforhold og levevilkår i
København på efteruddannelseskurser for gymnasielærere.
Ove Hornby og Carl-Axel Nilsson fortsætter deres
studier over den danske handelsflådes udvikling ca.
1865—1910, foreløbig udmøntet i artiklen 'The Tran242
Universitetets årbog 1980
sition from Sail to Steam in the Danish Merchant
Fleet, 1865-1910', som er under publicering. Undersøgelserne
sigter specielt mod at klarlægge den økonomiske
og teknologiske baggrund for handelsflådens
drastiske fornyelse/udskiftning i 1890erne, og
de opnåede resultater vil blive fremlagt på Budapest-
kongressen i 1982.
Elsa-Britta Grage har til udgivelse i 1981 udarbejdet
manuskript til en artikel til 'Scandinavian Economic
History Review' med titlen 'Capital Supply in
Gothenburg's foreign Tråde, 1765—1814'.
I forlængelse af sine tidligere studier over handelshistorien
i 1700-tallet forbereder Ole Feldbæk for
Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie
en meget omfattende kildeudgave med arbejdstitlen
'Danske Handelskompagnier 1616-1814: Oktrojer
og interne Ledelsesregler'.
Erik Oxenbøll har sammen med Kristof Glamann
færdiggjort en nyudgivelse af Otto Thotts økonomiske
memoranda. Nyudgaven, som udkommer i instituttets
skriftserier i 1981, bringer et udvidet kildemateriale
samt en væsentlig udvidet introduktion, der
dels bringer realkommentarer til Otto Thotts memoranda,
dels meddeler en bredere orientering om det
18. århundredes danske økonomiske historie.
Ideudviklingen i mellemkrigstidens danske historikergeneration
er det bredere perspektiv i Hans
Kryger Larsens fortsatte undersøgelse af den Erik
Arup'ske tradition i dansk historieskrivning. Forholdet
mellem økonomisk teori og historie søges belyst
gennem en undersøgelse af det skiftende syn på Enevældens
økonomiske politik i det videnskabelige miljø
i perioden 1890 til 1940.
Endelig har Erik Oxenbøll forestået programmeludviklingen
til følgende EDB-projekter: 1) 'Vælgeradfærd
i Storkøbenhavn 1880-1914' (Niels Thomsen),
2) 'Dansk handel med Sydamerika i det 19.
århundrede' (Karen Follett) og 3) 'De vestindiske
øers økonomiske betydning for det dansk-norske monarki
1671-1807' (Erik Gøbel). Erik Oxenbøll og
Erik Gøbel vil i tidsskriftet '1066' publicere deres
erfaringer om EDB og historieforskning.
Oversøisk historie:
Studiet af de tidligere danske oversøiske besiddelser
optager fortsat flere medarbejdere, men derudover
har instituttets beskedne bemanding nødvendiggjort
en koncentration om Syd- og Sydøstasien.
Ole Justesen har fortsat sine undersøgelser over
de danske mulatters forhold og placering i de danske
etablissementer på Guldkysten i det 19. århundrede
samt over forhandlingerne om en fredsaftale med
Asante 1826-31.
Erik Gøbel arbejder videre med projektet 'De
vestindiske øers økonomiske betydning for det
dansk-norske monarki 1671-1917'. Foreløbig er navigationen
kortlagt (et manuskript til Handels- og
Søfarts museets årbog 1982 er under udarbejdelse)
og sejladsens omfang undersøgt ved elektronisk databehandling
af ca. 40.000 indsamlede oplysninger.
Ved EDB-arbejdet har Erik Oxenbøll, som ovenfor
nævnt, fungeret som ekspert. Varekredsløbet er delvis
undersøgt med henblik på publicering af resultaterne
heraf. Erik Gøbel har færdiggjort tre mindre
bidrag til 'Lademanns verdenshistorie', I-VHL 1)
Danske tropebesiddelser i 17. og 18. århundrede, 2)
De Nordatlantiske øer indtil 1900 og 3) Danske tropebesiddelser
i 18. og 19 århundrede.
Til brug ved The Seventh European Conference
on Modern South Asian Studies, som afholdes i London
i juli 1981, har Ole Feldbæk fremsendt et arbejdspapir
med titlen 'The Development of an Indo-
European Town in Mughal India: Tranquebar in
the 17th and 18th Century'.
Benedicte Hjejle arbejder fremdeles med en studie
over den økonomiske og sociale udvikling i det indiske
agrarsamfund 1770-1900. Undersøgelsen bygger
på et betydeligt kildemateriale, der dækker henved
200 landsbyer. Det er muligt at opdele disse i grupper
med forskelligt produktionsmønster og forskellig
erhvervssammensætning og vise, hvorledes disse på
ret forskellig måde påvirkes af en ny markedsstruktur
og et nyt administrationssystem. Yderligere arbejder
Benedicte Hjejle på en bog om Indiens økonomiske
og sociale udvikling efter uafhængigheden.
I forbindelse med afholdelsen af Nordisk Sydasien
Konferensen i Helsinki i juni 1980 fremlagde Benedicte
Hjejle et arbejdspapir, betitlet 'Structural
Change in Agrarian Society. A study of Southern
Vizagapatam, 1770-1900. Research Report', og ved
et symposium ('The External Dimension in Rural
South Asia'), afholdt på London University, School
of Oriental and African Studes, december 1980 forelagde
hun et arbejdspapir med titlen 'Agrarian
Change in Coastal Andhra, 1770-1900'. Benedicte
Hjejle har tillige gæsteforelæst over sidstnævnte emne
ved Instituut Kern, Indologisch Instituut der
Rijksuniversiteit, Leiden i Holland.
Irene Nørlund har fortsat arbejdet på projektet
'Den koloniale indflydelse på et bondesamfund - og
samfundets reaktion. Den franske imperialismes
økonomiske historie i Vietnam'. Endvidere har hun
forelæst ved Folkeuniversitetet i Ålborg om 'Ulandsbistand
til socialistiske lande'.
Flere af instituttets medarbejdere er engageret i
forskningsstyrende organer uden for Københans
Universitet. Erik Helmer Pedersen er formand for
Landbohistorisk Selskab og næstformand i Landbohistorisk
Støttekreds. Ove Hornby er medlem af Rådet
for Nordisk Forening for ekonomisk och social
Historia samt historisk Geografi. Birte Broch er
medlem af bestyrelsen for Selskabet til Forskning i
Arbejderbevægelsens Historie. Ole Justesen er medInstitutter
243
lem af styringsgruppen for det af Det humanistiske
Forskningsråd oprettede prioritetsområde: Dansk
Missionspolitik og Kulturpolitik. 1880-1970. Hannelene
Toft Jensen er medlem af styringsgruppen
omkring dannelsen af et arbejdermuseum i København.
Ole Hyldtoft er medlem af styringsgruppen for
Arbejdermuseet i København, Fabriksboliger i Danmark
og Arbejdererindringer. Og Ole Feldbæk er
medlem af Selskabet for Udgivelse af Kilder til
dansk Historie.
Redaktionsvirksomhed:
Birte Broch er medredaktør af 'Årbog for arbejderbevægelsens
historie'.
Ove Hornby er dansk redaktør af 'Scandinavian
Economic History Review' og har i denne
egenskab udarbejdet det danske bidrag til årsbibliografien.
Ole Hyldtoft er medredaktør af tidsskriftet 'Fabrik
og Bolig'.
Erik Helmer Pedersen er sammen med Michael
Hertz redaktør af'Landbohistorisk Tidsskrift'.
Publikalioner:
Axelsen, Per og Jensen, Hannelene Toft: 'Rørdal Arbejderby'.
- Fabrik og Bolig, 1980: 1, s. 4—25.
Feldbaek, Ole: 'Denmark and the Armed Neutrality
1800-1801. Small power Policy in a World War. -
København 1980, 305 s.
- 'Kolonierne i Asien'. Politikens Danmarkshistorie:
Kolonierne i Asien og Afrika. - København
1980, s. 31-289.
- 'The Danish Asiatic Company', hhv. 'La Compagnie
Asiatique danoise'. - Udenrigsministeriets
publikation 'Asiatisk Plads'. København 1980, s.
7-32.
Gøbel, Erik: 'Danske oversøiske handelskompagnier
i 17. og 18. århundrede. En forskningsoversigt'. -
Fortid og Nutid, 1980: XXVIII, s. 535-569.
Hornby, Ove: 'Forudsætningen for Danmarks industrialisering'.
- Nationalmuseets publikation
'Mennesket og Maskinen', 1980, s. 22-35.
- 'Kolonierne i Vestindien'. - Politikens Forlag,
1980, 394 s.
Hyldtoft, Ole: 'Industrien og staten i 1930'erne'. -
Økonomi og Politik, 1980, s. 167-198.
- 'Arbejderboliger og Bymiljøer'. - Nationalmuseets
publikation 'Mennesket og Maskinen', 1980, s.
72-97.
Justesen, Ole: 'Kolonierne i Afrika'. - Politikens
Danmarkshistorie: Kolonierne i Asien og Afrika.
København 1980, s. 289-461.
Nørlund, Irene M.: 'Vietnam under den franske kolonialisme'.
- Den Ny Verden. 1980: I, s. 7-29.
- 'Det vietnamesisk-kampucheanske spørgsmål'. -
Kritiske Historikere. 1980: 1, s. 22-40.
- 'Kolonialisme og nykolonialisme i Sydøstasien'. -
Neersø og Plaschke (red.): Imperialismen og den
tredje verden. 1980, s. 238-264.
- sammen med Jens Muller: 'Udenlandske investeringer
i Vietnam'. - Den Ny Verden. 1980: 1, s.
111-126.
- m.fl.: 'Vietnams udenrigspolitik siden 1975'. -
Den Ny Verden. 1980: 1, s. 127-143.
- , Andersen, Stig m.fl.: 'Sundhedsprojekt i
Vietnam - hjælp til selvhjælp'. - FN og U-landene.
1979, s. 47-53.
Pedersen, Erik Helmer: 'Andelsideologi og landbrugspolitik
1933—36'. — Landbohistorisk Tidsskrift.
1980, s. 159-193.
Willerslev, Richard: 'Den svenske indvandring til
Bornholm 1850-1914'. - Scandia 1980. s. 53—80.
- 'Arbejdsforhold og levevilkår 1850-1914' i Nationalmuseets
publikation 'Mennesket og Maskinen',
1980, s. 115-132.
Specialer:
Aggerholm, Henrik: Nord-Vietnam, 1945-1975.
Den økonomiske og politiske udvikling i landbrug
og industri i Nordvietnam.
Bro, Henning: Socialdemokratiet og arbejdernes boligforhold
i København 1870-1914.
Jepsen, Poul Ravn og Bjerregaard, Jørgen O.: Skolevæsenet
i Dansk Vestindien 1830-1900, specielt
med henblik på St. Croix og St. Thomas.
Klausen, Anne-Lise: The Government of Botswana's
Commitment to Change the Structure of Underdevelopment.
An Analysis of the Development
Strategy in Botswana 1960-1976.
Kobberup, Svend Robert: Jernbanens betydning for
den samfundsøkonomiske udvikling 1880-1911.
En analyse af jernbanens betydning for den demografiske
og økonomiske udvikling i 3 udvalgte
sogne.
Larsen, Leif Calundann: Den danske kolonisation af
St. Jan 1718-33.
Olsen, Poul: Dansk-Vestindisk Koloniadministration.
En undersøgelse af tilstande og forandringer
i forvaltningens institutionelle opbygning o.
1800-1865.
Pedersen, Klaus: C. F. Tietgen som bygherre - En
undersøgelse af Tietgens tre byggeforetagender:
Foreningen af 1865 til tilvejebringelse af billige
Arbejderboliger, Det Kjøbenhavnske Byggeselskab
og Marmorkirken.
Schmidt, Klaus Arøe: Det kongelige civile vestindiske
embedskorps 1800 til 1848 med særligt henblik
på sammensætning og karriéreforhold.
Sverrild, Poul: Den ulovlige lysthusbeboelse i Hvidovre.
En undersøgelse af et aspekt af forstadsud244
Universitetets årbog 1980
viklingen i Hvidovre. (Afløsningsopgave til magisterkonferens).
Thorsøe, Ernst Weis: Besejlingen af Saint Thomas
havn i Dansk Vestindien ca. 1815—65.
Gaster og rejser:
Fil. dr. Jan-Erik Borman, Helsingfors, gæstede instituttet
fire måneder fra 1. september 1980 at regne,
idet undervisningsministeriet havde tildelt ham et
stipendium i Danmark til brug for undersøgelser
over maritim historie i 1800-tallet.
I perioden 1.3 til 20.5.1980 var Irene M. Nørlund på
studieophold i Paris og Aix-en-Provence for at
indsamle kildemateriale.
Ove Hornby
4. Institut for europæisk folkelivsforskning
Stab:
I professor, 3 lektorer, 3 eksterne lektorer, 4 undervisningsassistenter,
I TAP.
Forskningsvirksomhed:
Centralt i instituttets samlede virksomhed stod i
1980 gennemførelsen af et nordisk forskerkursus i historisk
antropologi i dagene 29/8-6/9 på Schæffergården
nord for København. Formålet med dette kursus var
at formidle nogle empiriske erfaringer med hensyn
til anvendelse af antropologiske synsvinkler og metoder
på studiet af historiske samfund til nordiske forskere.
Som gæstelærere deltog en række fremtrædende
repræsentanter for denne forskningsretning; Emmanuel
Le Roy Ladurie (Paris), Alan Macfarlane og
Peter Burke (Cambridge) og David Sabean (Gottingen).
Kurset blev ledet af Palle Christiansen og Bjarne
Stoklund (i samarbejde med Gustav Henningsen,
Dansk Folkemindesamling, og instituttet havde påtaget
sig de administrative opgaver i forbindelse med
gennemførelsen. Begge de nævnte medarbejdere fungerede
desuden som lærere på kurset.
24 nordiske historikere, etnologer og antropologer
deltog i kurset, men mere end 80 havde ønsket at
komme med. Det var en del af grunden til, at forskerkurset
blev gentaget i let ændret form i december
på Umeå universitet i Sverige. Også her deltog de
nævnte institutmedarbejdere som lærere. Forskerkurset
vil iøvrigt også på anden måde blive fulgt op,
idet der planlægges en introduktionsbog, hvori nogle
af de vigtigere indlæg på kurset vil indgå.
1980 har iøvrigt været præget af afslutningen af en
række større opgaver. Undersøgelserne i 4 danske landsbyer,
som er udført for den af Miljøministeriet nedsatte
Landsbykommission, er blevet afsluttet med
publikationen »Fire landsbyer. En etnologisk rapport
om nutidige livsformer«. Rapporten, som er på
475 sider, er udarbejdet af Palle Christiansen med
bidrag af Gudrun Gormsen og Lilian Foersom. Undersøgelsens
resultater er iøvrigt blevet formidlet af
Palle Christiansen gennem en række foredrag, og
han udarbejdede til en konference arrangeret af
Landsbykommissionen et senere publiceret indlæg
om »Lokalkultur og officiel »kultur««. Bjarne Stoklund
har som medlem af kommissionen taget del i
udarbejdelsen af de første delbetænkninger.
Et andet større arbejde, registreringen af bondedagog
regnskabsbøger, er bragt til en foreløbig afslutning
med udsendelsen af »Bondedagbøger - kilder til
dagliglivets historie. Introduktion og registrant« ved
Karen Schousboe. Registranten er udsendt af Etnologisk
Forum i samarbejde med Landbohistorisk
Selskab. Samtidig har Poul Balle-Petersen publiceret
en undersøgelse af sociale relationer i et lokalsamfund
i Danmark o. 1880, som bygger på en detailleret
dagbog ført af en gårdmandsdatter.
Poul Moustgaard har fortsat sine studier omkring
A. J. Smidths indberetninger om de danske fiskerier
1859-63.
I de indledende faser er en undersøgelse af arbejderkultur
med særligt henblik på kvarteret Vesterbro i
København (Poul Balle-Petersen) og et projekt til
belysning af den danske landbokvindes aktuelle situation og
de ændringer, der er sket heri. Denne undersøgelse
udføres for Husholdningsudvalget under Landbrugsministeriets
produktivitetsudvalg af Marianne
Zenius med Palle Christiansen som projektleder.
Publikationer:
Balle-Petersen, Poul, 1980: Gården, slægten og naboerne.
Sociale relationer i et lokalsamfund i Danmark
o. 1880. - Folk og Kultur. Årbog for dansk
etnologi og folkemindevidenskab, s. 106-150.
Balle-Petersen, Margaretha, 1980: Ideologi, organisation
og livsform - de folkelige bevægelser i etnologisk
perspektiv. (Resumé af foredrag holdt på de
frie skolers konference: »Folkelighed og folkelige
værdier« Engelsholm højskole sept. 1980). - Højskolebladet
41, s. 657-660.
Christiansen, Palle, 1980: Fire landsbyer. En etnologisk
rapport om nutidige livsformer. (Med bidrag
af Gudrun Gormsen og Lilian Foersom). - Landsbykommissionen,
475 s.
Institutter 245
- 1980: Kontinuitet er livsnerven i landsbylivet. -
Forskningen og Samfundet, nr. 9, s. 3—7.
- 1980: Lokalkultur og officiel »kultur«. - Økonomi
og Politik nr. 3, s. 271-294.
Lofgren, Orvar, 1980: Historical Perspectives on
Scandinavian Peasantries. - Annual Review of
Anthropology 9, s. 187-215.
- 1980: Kulturgrånser och klassgrånser. - Tvårsnitt.
Humanistisk og samhållsvetenskaplig forskning,
3, s. 15-22.
- 1979: Marine Ecotypes in Preindustrial Sweden:
A Comparative Discussion of Swedish Peasant
Fishermen. - I: R. Andersen (ed.): North Atlantic
Maritime Cultures. The Hague, s. 83—109.
- 1980: Sed som samhållsspegel. - Rig 3, s. 84—90.
Stoklund, Bjarne, 1980: Huset og skoven. Et sjællandsk
husmandshus og dets beboere gennem 300
år. - Wormianum, Højbjerg, 103 s. ill.
- 1980: 1800-årenes bondedagbøger, i: Bondedagbøger
- kilder til dagliglivets historie, ved Karen
Schousboe, Brede, s. 15-31.
- 1980: Bosættelse og bebyggelse på Læsø. - Vendsyssel
Årbog, s. 7-56.
- 1980: Houses and Culture in the North Atlantic
Isles: Three Models of Interpretation. — Ethnologia
Scandinavica, s. 1 13—132.
- 1980: Bondegård og byggeskik før 1850. - Dansk
historisk Fællesforenings håndbøger, 3. oplag. 86
s. ill.
Specialeopgaver:
Bøgh, Charlotte, 1980: Borgerskabets ferie. En undersøgelse
af borgerlige feriemønstre i Danmark
fra slutningen af forrige århundrede til mellemkrigsårene.
Mathiesen, Hanne, 1980: Gården og dens folk. En
diakron beskrivelse af husholdsorganisation, produktion
og arveforhold på en tirolsk bondegård.
Rung, Grete, 1980: Kalkværksarbejdere i Mønsted.
Livsforløb og livsvilkår omkring en industri i et
landligt miljø 1900-1960.
Solvang, Gunnar, 1980: En sønderjysk husmandsbygd.
Etnologisk analyse af økonomiske, sociale
og kulturelle forandringer i statshusmandskolonien
Rønhave på Als 1925-78.
I olstrup, Inger-Marie, 1980: Kolonihaven. En etnologisk
undersøgelse af kolonihaven i Danmark set
i relation til arbejderklassens kultur fra slutningen
af det 19. århundrede til slutningen af anden verdenskrig.
Bjarne Stoklund
5. Institut for folkemindevidenskab
Stab:
2 lektorer, I adjunkt, 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Karsten Biering har fortsat sit indsamlingsarbejde
omkring musikalsk folkekultur i Sønderjylland. Projektet
forventes bragt til foreløbig afslutning i 1981
med udgivelse af yderligere 2 kassettebånd med
kommentarhefter.
Bengt Holbek har fortsat sit arbejde med udvikling
af ny metode til fortolkning af trylleeventyr.
Birgitte Rørbyes forskningsaktiviteter knytter an
til to linier. For det første en teoretisk udredning, der
har arbejdstitlen: et folkloristisk paradigme. Desuden
et mere empirisk orienteret arbejde omkring
etnomedicin i fortsættelse af tidligere års aktiviteter
og i kontakt og samarbejde med andre etnomedicinske
forskere, især indenfor Norden. Indenfor det etnomedicinske
forskningsarbejde er feltarbejdet omkring
nutidige forhold blevet intensiveret med særligt
henblik på at dokumentere og analysere en enkelt
aktiv helbreder ud fra det folkloristiske paradigme.
Publikationer:
Instituttet udgiver årsberetningen UN1FOL.
Biering, Karsten, 1980: Hans Schmidt og de sønderjyske
sange. - København. 56 s., ill. Med kassettebånd.
- 1980: Med C. Jensen og hans sønderjyske spillemænd.
- København. 31 s., ill. Med kassettebånd.
Holbek, Bengt, 1980: Folkemindevidenskab. - I:
Københavns Universitet 1479-1979, XI, s. 49-85.
- 1980: Stiltiende forudsætninger. - I: Norveg 22, s.
209-19.
- 1980: Line neue Methode zur Interpretation von
Zaubermårchen. - I: jahrbuch fur Volkskunde
und Kulturgeschichte 23, s. 74—79.
- 1980: Danemark. - I: Enzyklopådie des Marchens
3, sp. 273-84.
Rørbye, Birgitte, 1980: Peder Kragsig. - I: Botare,
Stockholm, s. 83-118.
- 1980: Allmån etnomedicinsk oversikt. - I: Botare,
Stockholm, s. 155-210.
- 1980: Etnomedicinske overvejelser. - I: Nolk 2, s.
10-11.
- 1980: Om fattigdomsforskning. I: Folk og Kultur,
s. 174—76.
Karsten Biering
246 Universitetets årbog 1980
6. Forhistorisk-arkæologisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 4 undervisningsassistenter, 1
ikke-videnskabelig assistent
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hele forskningsaktivitet har traditionelt
været individuelt præget, dvs. at institutrådet ikke
har kunnet iværksætte større projekter, hvor flere
medarbejdere deltager, og med mulighed for også at
finansiere arbejdet. Der er i det følgende redegjort
for de enkelte medarbejderes vigtigere projekter. Alle
medarbejdere er i kortere eller længere tid desuden
beskæftiget med anden videnskabelig virksomhed,
ofte som resultat af tidligere forskning, f.eks.
ved deltagelse i nordiske eller internationale symposier,
hvor den pågældende specielt er inviteret på
grund af sin særlige viden på det pågældende felt.
Samarbejdet mellem Nationalmuseet og instituttet
har på det videnskabelige område altid været
særdeles nært, således at f.eks. medarbejdernes udgravninger
i marken i reglen udføres for Nationalmuseet.
Dette samarbejde har kunnet opretholdes
også efter instituttets flytning til Vandkunsten og
har fortsat vist sig at være en rationel og økonomisk
måde at arbejde på inden for samme fag.
I den forbindelse bør det også nævnes, at en række
ældre studerende er beskæftiget ved videnskabelige
projekter andetssteds, f.eks. som selvstændige ledere
af større eller mindre udgravninger for enten Nationalmuseet,
andre museer eller Fredningsstyrelsen.
Selv om denne aktivitet ikke afspejles direkte i instituttets
rapport, betyder den en ikke uvæsentlig forøgelse
af den samlede videnskabelige indsats fra instituttets
side.
Videnskabelige undersøgelser:
1) Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet
og gennem behandling af tidligere fremgravet
materiale studerer man en jægerbefolknings
tilværelse omkring en nordsjællandsk fjord i tidlig
stenalder (5500-2500 f.Kr.). I et stort anlagt tværvidenskabeligt
samarbejde undersøges bopladserne for
at belyse jægerbefolkningens tilpasning til skiftende
naturmiljøer og for at fastslå bopladsernes karakter
og varighed. Sommeren 1980 gennemførtes en 2l/2
måned lang udgravning på den hidtil ældste boplads
i området. Herunder frempræpareredes en godt 100
rrr stor bopladsflade med oldsager. En del af udgravningsarbejdet
blev gennemført som undervisningsudgravning
med deltagelse af ca. 20 yngre studenter
fra alle de arkæologiske discipliner. Arbejdet
udførtes i samarbejde med stud. mag erne Chr.
Adamsen, Tom Christensen, Mette Høj, Jens Henrik
Jonsson, Jens Nyberg og Peter Vang Petersen.
Fra andre institutioner har bl.a. museumsinspektør
Charlie Christensen (Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Afdeling) og lektor Kim Aaris-Sørensen
(Zoologisk Museum) deltaget. (Erik Brinch Petersen).
2) Jægers tenalderens kunst. Fra samme periode kendes
omkring 500 danske genstande af ben, tak og rav
udsmykket med forskellige geometriske mønstre.
Fremlæggelsen af dette materiale viser den ældste
bevarede kunst fra Nordeuropa. I dette materiale,
som tidsmæssigt skal fordeles over ca. 3000 år, kan
der iagttages forskellige stilgrupper, hvoraf nogle er
kronologisk betingede, medens andre må ses som
udtryk for lokale (geografiske) forskelle. Da der ikke
er bevaret et så stort eller rigt fundstof fra nogen
samtidig kulturgruppe i hele Europa, har materialet
stor betydning. (Erik Brinch Petersen).
3) Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, dvs. den ældste nordiske bondekultur fra
ca. 3000-2200 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser, grave dysser,
jættestuer og enkle jordgrave) (samt oflerfund)).
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk skildring
af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses
med et arkæologisk materiale og med bidrag fra en
række naturvidenskaber. Studier over især keramikken
har givet anledning til en fornyet behandling af
det samlede syddanske materiale fra første fase af
mellemneolitisk tid og dets forhold til beslægtede
kulturgrupper syd for Østersøen. Flere større manuskripter
er under udarbejdelse. (Klaus Ebbesen).
4. Yngre neolitisk tid i Danmark. Tidligere troede man,
at de forskellige arkæologiske komplekser repræsenterede
folkestammer, som havde levet side om side i
Danmarks stenalder. Naturvidenskabelige dateringer
samt nye arkæologiske fund har imidlertid vist,
at de i stedet repræsenterer forskellige kronologiske
stadier i det danske samfunds udvikling. Navnlig udviklingen
i det 3. årtusind f.v.t. må som følge heraf
nyvurderes.
Projektets formål er ved anvendelsen af en evolutionistisk
tolkningsmodel og på grundlag af omfattende
kildestudier at beskrive samfundets struktur og
udvikling i yngre neolitisk tid eller enkeltgravstid
(ca. 22-2000 f.v.t.). Et par mindre artikler er skrevet
i årets løb (se litteraturlisten) og en større afhandling
er under afslutning (Klaus Ebbesen).
5) Landsbysamjund i dansk bronze- og jernalder belyst ved
omfattende udgravninger i Vestjylland. Projektet
omfatter dels en række store undersøgelser i marken
og dels behandling af materiale med publikation for
Institutter 247
øje. Ved anvendelse af delvis nye udgravningsmetoder
er boligformer og samfundsstrukturen blevet belyst
på ny og delvis overraskende måde. Projektet
har været hæmmet af, at en af de tidligere medarbejdere
(Steen Hvass) på grund af udløb af stipendietid
ikke længere er knyttet til instituttet; det omfattende
og yderst vigtige materiale, som sidstnævnte forsker
havde under behandling, kan derfor ikke længere
medregnes til et institutprojekt, idet undersøgelserne
og bearbejdningen foregår andetsteds. Den fortsatte
behandling af de ældre udgravninger af bopladser
fra tidligste jernalder og senere bronzealder gør kun
små fremskridt på grund af andre forpligtelser. (C. J.
Becker).
6) Romersk jernalder i Danmark (dvs. tiden fra Kr.f. til
ca. 400 e.Kr.). Det meget rige fundstof fra især den
sjællandske øgruppe giver særlige muligheder for at
belyse samfundets karakter, sociale forhold og handelskontakter
med Romerriget, Som led i et flerårigt
projekt er der i 1980 især arbejdet med den betydeligste
danske gravplads fra denne tid - Himlingøje
ved Køge. Dels er udgravninger i marken fortsat ved
undersøgelse af gravhøjene på stedet, og dels er den
videnskabelige bearbejdning af det ældre materiale
ført videre. Gravene er her rigt udstyret med importerede
romerske glas- og bronzeprodukter, således at
en analyse af materialet har betydning for hele Nordens
handelsforbindelse med Romerriget gennem
især 3. og 4. århundrede. (Ulla Lund Hansen).
Delvis som led i ovennævnte arbejde indgår et
stort tværvidenskabeligt projekt, hvis formål er undersøgelse
og publikation af det omfattende fysiskantropologiske
materiale fra Danmarks jernalder;
arbejdet ledes af Institut for fysisk antropologi.
7) Samfundsændringer i Nordvesteuropa i 1. årt.
e.Kr. med særlig henblik på landbrugsøkonomi, socialstruktur
og overregionale kontakter, herunder en
række detailstudier af bosættelsesforhold, udvekslings-
og betalingsmidler (f.eks. romerske glas, mønt
etc.), samt af hermed forbundne problemer omkring
teori og metode, bl.a. brugen af analogier (f.eks. ved
studiet af gravlæggelser). (K. Randsborg).
8) Regionalundersøgelse i mindre område på Østfyn
af det arkæologiske-historiske kildemateriale fra museer,
arkiver etc. under særlig hensyntagen til problemer
omkring materialets repræsentativitetsgrad
og relevans ved studiet af en række arkæologiske problemer
gennem alle perioder. (K. Randsborg).
Publikationer:
Becker, C. J., 1980: Hvad sker der i dansk arkæologi?
Kendsgerninger og teorier omkring vor opfattelse
al Danmarks forhistorie. - I serien »Grundvidenskaben
i dag«, nr. 22. København. 30 s.
- 1980: Litteratur om Danmarks forhistorie
1969-1973. - Fortid og nutid, bd. 28, s. 473-81.
- 1980: Et broncealderfund fra Vestjylland. - I
»Danefæ« udgivet af Nationalmuseet, nr. 53.
- 1980: Bebyggelsesformer i Danmarks yngre bronzealder,
set i forhold til ældste jernalders landsbysamfund.
- I »Bronzealderbebyggelse i Norden«.
Skrifter fra Historisk Institut, Odense Universitet,
nr. 28, s. 127-41.
- 1980: Feuerstein-Bergwerke, Danemark. I 5000
Jahre Feuersteinbergbau. — Veroffentlichungen
aus dem Deutschen Bergbau-Museum Bochum,
Nr. 22, s. 456-70.
- 1980: Hardeknuds »Sigtuna«-mønt og andre imitationer
fra Lund. - Nordisk numismatisk unions
medlemsblad 3, 1980, s. 42-47.
- 1980: Some anachronistic Danish coins in the names
of Æthelred and Cnut. - Seaby Coin & Medal
Bulletin, Nov. 1980, s. 335-40.
Ebbesen, Klaus, 1980: Stenaldergrave i Ginnerup og
Enslev sogne. - Historisk Aarbog fra Randers
Amt 1980, s. 113—60.
- , 1980: Et offerkar fra broncealderen. - Fra Frederiksborg
Amt 1980, s. 41-44.
- , 1980: Nordvestjyllands dysser og jættestuer. -
Holstebro Museum. Årsskrift 1979 (1980), s.
51-102.
- , 1980: En oldtidshøj ved Systofte. - Lolland-Falsters
Stiftsmuseums Årsskrift 1980, s. 13-33.
- , 1980: Die Silex-Beil-Depots Siidskandinaviens
und ihre Verbreitung. G. Weisgerber (ed.). 5000
Jahre Feuerstein-Bergbau. Bochum 1980, s.
299-303.
- , 1980: Fremmede flintredskaber. Fra Vestsjællands
Museer 1980, s. 31-34.
- , 1980: Flintøksen fra Føllenslev. Museet for Holbæk
og Omegn. - Årsberetning 1979 (1980), s.
32-40.
- og C. U. Larsen, 1980: Askeby-fundet. Tragtbægerkulturens
forrådskar. — Aarbøger for nord.
Oldkyndighed og Historie 1978(1980), s. 45-73.
- , T. Christensen, F. Frederiksen, T. Hansen, J.
Nyberg og E. Pedersen, 1980: En neolitisk boplads
på Lyø. - Aarbøger f. nord. Oldkyndighed
og Historie 1978(1980), s. 76-131.
- og Ditlev Mahler, 1980: Virum. Et tidlig-neolitisk
bopladsfund. - Aarbøger f. nord. Oldkyndighed
og Historie 1979(1980), s. 11-61.
- og Ruth Tanderup, 1980: Peder Syv som arkæolog.
- Aarbøger f. nord. Oldkyndighed og Historie
1979(1980), s. 157-70.
Hansen, Ulla Lund, 1980: Herlufmagle - et splittet
gravfund med glas fra yngre romertid. - Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed og Historie 1979
(1980), p. 88-101.
17 Årbog 1980
248 Universitetets årbog 1980
- og Mogens Schou Jørgensen, 1980: Himling Høie.
- Skalk 1980, 6.
- 1980: Himlingøje - en gravplads fra yngre romersk
jernalder. - I »Danefæ«. Udgivet i anledning
af Dronning Margrethes 40-års fødselsdag.
København 1980.
- 1980: Zur jungeren romischen Kaiserzeit aufSeeland
unter besonderer Beriicksichtigung chronologischer
Probleme der Grabbeigaben. - Studien
zur Sachsenforschung 2, Hildesheim 1980, p.
261-273.
- 1980: Samarbejde mellem arkæologi og antropologi.
Skeletforskning. - Universitetets antropologiske
laboratorium, publikation nr. 12, p. 63—67.
- 1980: Anmeldelse af: J. Reichstein: »Die kreuzfbrmige
Fibel. Zur Chronologie der spåten romischen
Kaiserzeit und der Volkerwanderungszeit
in Skandinavien, auf dem Kontinent und in England
«. - I Praehistorische Zeitschrift 55, Band
1980 Heft I, p. 171-74.
Petersen, Erik Brinch, m.fl., 1980: Stenalder — et
jægerfolk for 7000 år siden. I Polo-serien, Munksgaards
forlag. - Følgende hæfter er publiceret
1980: 1. Svend Aage Knudsen: Vi graver på en
boplads. 2. Erik Brinch Petersen: De døde og deres
grave. 4. Verner Alexandersen: Knogler, tænder
- og mennesker. 5. Charlie Christensen; Fjorden
og de store skove. 6. Kim Aaris-Sørensen:
Vilde dyr fra fjord og skov. 8. Svend Aage Knudsen:
Livet på bopladsen.
Randsborg, Klavs, 1980: The Viking Age in Denmark,
the Formation of a State, London (Duckworth)/
New York (St. Martin's Press), 206 s.
- , 1980: Omkring to kobberøkser fra stenalderen. -
Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1979, s.
1-5.
Specialer (magisterkonferens) :
Bang, Carsten Henrik: »Randbemærkninger til vikingetidens
økonomiske historie - med særlig henblik
på udlandshandelen«.
Fonnesbech-Sandberg, Eliza: »Ældre germansk
jernalders samfundsforhold«.
Høy-Petersen, Anne Birgitte: »Undersøgelser over
den gravfundne keramik i Danmark i yngre romersk
jernalder«.
Nielsen, Leif Christian: »Omgård. Et anlæg fra
500/600 til ca. 1000 i Vestjylland. Kildemateriale
og indledende studier med henblik på indplaceringen
af Omgård i en større historisk sammenhæng
«.
Rejser, etc.:
Dr. Klavs Randsborg har (med orlov herfra) været
gæsteprofessor ved Universiteit van Amsterdam
september 1980 til januar 1981. Randsborg har
holdt gæsteforelæsninger i Stockholm, Philadelphia,
Pittsburgh, New York og Southampton.
Redaktionel virksomhed:
Ulla Lund Hansen er medredaktør af »Studien zur
Sachsen-Forschung« (Hannover).
C. J. Becker har redigeret Acta Archaeologica Vol.
50.
C. J. Becker
7. Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi
Stab:
1 professor (orlov), 3 lektorer (heraf 1 med orlov
indtil 30/6/80), 4 eksterne lektorer, 8 undervisningsassistenter,
1'72 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er arkæologien i Grækenland
og Italien/Romerriget, samt i de nærorientalske
lande, fra forhistorisk tid til Senantikken. 1 det
forløbne år er der blevet arbejdet med følgende
emner:
Grtekenland:
»Grækenlands forhistoriske kulturer«, II (ca. 500 s.)
i trykken (Ingrid Strøm).
Italien/Romerriget:
Der arbejdes med udgravningsresultaterne fra dels
den etruskiske beboelseshøj Monte Becco i Mellemitalien
(Ingrid Strøm), dels det arkaisk-etruskiske
bykvarter ved Borgo i San Giovenale, Prov. di Viterbo
(Carl Nylander). Desuden undersøges problemerne
omkring den såkaldte Alexandermosaik fra
Casa del Fauno i Pompeji med særligt henblik på
den forsvundne originals iranske dimension (Carl
Nylander). Endelig arbejdes der med gravfund fra
Øst- og Norditalien med det formål at udskille de
ikke-galliske, d.v.s. de italiske fund. »Monte Fortino
«, artikel på ca. 40 s. manuskript afsluttet. Artiklen
behandler den senoniske gravplads ved Montefortino
di Zrcevia (Ancona) udfra gravgodsets sammensætning,
der søges tolket rituelt og socialt, og
sammenligner gravpladsen med andre galliske og
italiske gravpladser (Jytte Lavrsen). »Våben i vand.
Institutter 249
En europæisk offerskik i Italien«. Artikel på ca. 15 s.
manuskript afsluttet (Jytte Lavrsen).
Undersøgelser over den romerske bronzestøbeindustri:
1) De romerske bronzespande med figurlige attacher.
2) Fremstillingsteknikken af romerske bronzekasseroller
og værkstedsbestemmelse af ustemplede
kasseroller.
3) Værkstedsbestemmelse af romerske seriefremstillede
bronzestatuetter.
Uber Massenherstellung romischer Bronzestatuetten.
I. Bericht der 6. Tagung iiber antike Bronzen.
Berlin 1980. 20 s. + ill. i trykken (Erik Poulsen).
Iraq:
I samarbejde med Assyriologisk Institut ved Københavns
Universitet og Oriental Institute, University
of Chicago har fem studerende (Ingolf Thuesen, Bodil
Mortensen, Marianne Hirche, Mette Mortensen
og Elisabeth Petersen) ydet bidrag til rapporten for
udgravningerne i Hamrin-området på grundlag af
resultaterne for sæsonen 1979, hvor udgravningsarbejdet
var koncentreret om den ene af de tre beboelseshøje,
Tell Razuk (i trykken).
Syrien:
The Excavations at Tall Daruk (Usnu?) and Arab
al-Mulk (Paltos). Det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab. Historisk-Filosofiske Skrifter 10:3
(145 maskinskrevne sider, 17 tabeller, 68 figurer), i
trykken (Evelyn Oldenburg i samarbejde med Jørgen
Rohweder).
Publikation af fundene fra Tall Suk^s-udgravningen.
Chalkolithicum og tidlig bronzealder. Under
udarbejdelse (Evelyn Oldenburg).
For det forskningsarbejde, der udføres af instituttets
eksterne lektorer henvises til Nationalmuseets
Årsberetning 1980 og meddelelser fra Thorvaldsens
Museum.
Redaktionsarbejde:
Ingrid Strøm har været dansk repræsentant i komiteen
til udgivelse af Corpus of Etruscan Mirrors,
fase. I (fra Danmark).
Publikationer:
Nylander, Carl, 1980: Earless in Niniveh: Who Mutilated
»Sargon's« Head? — American Journal of
Archaeology. 1980, s. 329-33, pi. 43-45.
Strøm, Ingrid, 1980: Middle Minoan Crete: A Rel?*
consideration of some of its External Relations.
Interaction and Acculturation in the Mediterranean.
- Amsterdam. 1980, s. 105-123.
Rejser:
Carl Nylander har siden I. august 1979 opholdt sig
på Det svenske Institut i Rom for bl.a. at arbejde
med San Giovenale-fundene (se under forskningsvirksomhed).
Jytte Lavrsen har indtil 30/6/80 opholdt sig ved Det
danske Institut i Rom for at arbejde med galliske
fund (se forskningsvirksomhed).
Ingrid Strøm
8. Institut for religionshistorie
Stab:
I professor, 5 lektorer, 5 eksterne lektorer, I hjælpelærer,
2 TAP'er (halvtidsstillinger).
Forskningsvirksomhed:
Ved afdeling for religionshistorie:
Fortsatte studier i hellenistiske religioner (J. Prytz
Johansen).
Fortsatte studier i homerisk religion, specielt vedrørende
skæbneforestillingen (Vagn Duekilde).
Studier i ægyptiske magiske tekster (Jørgen Podemann
Sørensen).
Ved afdeling for kristendomskundskab:
Regnum og Sacerdotium i Danmark 1050-1170
(Carsten Breengaard).
Katholicismen som samfundsbærende ideologi i
Italien efter anden verdenskrig (Jørgen Skafte Jensen).
Studier i dansk bibelsprog 1740-1842. Fortsatte
studier over betydningen af visse centrale ord i det
danske bibelsprog og det danske religiøse sprog set i
historisk lys (Lars Kruse-Blinkenberg).
Grundtemaer i Søren Kierkegaards Opbyggelige
Taler. - Fortsatte studier i Søren Kierkegaards etiske
og etisk-religiøse tænkning med særligt henblik
på dennes indflydelse på udvalgte teologers arbejder
i det 20. århundrede (Paul Muller).
Publikationer:
Frost-Christensen, Rose-Marie, 1980: Nadverlæren i
Den augsburgske bekendelse og udviklingen frem
250 Universitetets årbog 1980
til Leuenberg-concordien. - i Den lutherske bekendelse
i dag, 1980, s. 174—189.
Weinholt, Karin, 1980: Davids salme 51. - Præsteforeningens
Blad 1980/20, s. 345-353.
Publikationer under offentliggørelse:
Jensen, Jørgen Skafte: Proselytter i Det ny Testamente
?, Dansk teologisk Tidsskrift, 1981, 22 s.
Redaktionsvirksomhed:
J. Prytz Johansen er medredaktør af »Temenos«.
Specialea/handlinger:
Gjerlach, Lisbet, 1980: Den gammeltestamentlige
eskatologi i foreksilsk tid, specielt med henblik på
salmelitteraturen.
Jensen, Tim, 1980: Studier i hybris i det homeriske
kosmos.
Orth, Flemming, 1980: Det johannæiske logos. Kilde
og baggrund.
Lars Kruse-Blinkenberg
Kunstfag
1. Institut for filmvidenskab
Stab:
5 lektorer, 3 eksterne lektorer, 7 undervisningsassistenter,
1 TAP.
Fo rskni ngsvi rksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig inden for felterne
darrsk filmhistorie, almen filmhistorie, filmteori,
filmsociologi, TV-æstetik og TV-historie. Inden for
området dansk filmhistorie arbejdes der med personalhistorisk
forskning omkring centrale kunstnere i ældre
og nyere film (Marguerite Engberg, Martin
Drouzy, Peter Schepelern), med danske film som historisk
kilde (Marguerite Engberg, Carl Nørrested),
desuden er en registrant over dansk dokumentarfilm
under udarbejdelse (Carl Nørrested). Inden for den
almene filmhistorie forskes der dels i Weimar-republikkens
tyske film. (Anders Troelsen) dels i sovjetisk
film (Peter Schepelern). De filmteoretiske og filmsociologiske
undersøgelser er koncentreret omkring genre- og
analyse-problematikken (Peter Schepelern), omkring
den danske biografstruktur og den amerikanske
filmindustris udvikling (Frank Henriksen) og
omkring dansk filmpolitik (Frank Henriksen, Kaare
Schmidt). Inden for TV-æstetikken og TV-historien
arbejdes der med grundforskning med henblik på
tilvejebringelsen af pædagogiske grundbøger og en
omfattende registrant over TV-udsendelser i Danmark
(Lennard Højbjerg, Kaare Schmidt).
Frank Henriksen har i det forløbne år været medlem
af det humanistiske fakultetsråds forskningsudvalg.
Redaktionsvirksomhed:
Kaare Schmidt redigerer instituttets skriftserie »Sekvens
«. Frank Henriksen redigerer instituttets manuskriptserie
»Analecta Filmologica«. Marguerite
Engberg er medredaktør af »Image« (Oxford).
Publikationer:
Engberg, Marguerite, 1980: Fy og Bi - Gyldendal,
København, 158 sider, ill.
- 1980: Danish Women's Film. - Et videoprogram
om kvindefilmforskning ved Institut for filmvidenskab,
lavet i forbindelse med FNs kvindekonference
sommeren 1980, spilletid 45 minutter.
- 1980: »Der zweite Weltkrieg im dånischen Film«.
- Der zweite Weltkrieg im Skandinavischen Film.
Roloff, Liibeck, 15 sider.
- 1980: »Danske stumfilm i USA. Om modtagelsen
af danske film i USA. I årene 1914—1930«. - Sekvens
Filmvidenskabelig årbog. C. A. Reitzel, København
1980, 14 sider.
Henriksen, Frank, 1980: »Programteoretiske skitser.
Om TV's indflydelsesmTiligheder«. - Analecta
Filmologica, Institut for filmvidenskab, nr. 3, 18
sider.
- 1980: »Film og sociologi«. - Analecta Filmologica,
Institut for filmvidenskab, nr. 4, 40 sider.
- 1980: »Workshop: Filmlovrevision. Et oplæg«. -
Analecta Filmologica, Institut for filmvidenskab,
nr. 5, 16 sider.
- 1980: »Principskitse for en dansk filmlov«. - Analecta
Filmologica, Institut for filmvidenskab, nr.
5, 27 sider.
- 1980: »Dansk biograf- og filmstatistik. En oversigt
over nogle kilder«. - Sekvens Filmvidenskabelig
årbog. C. A. Reitzel, København 1980, 27 sider.
Højbjerg, Lennard, 1980: TV - teori og analyse. —
Sekvens særrække, C. A. Reitzel, København, 110
s.
Schepelern, Peter, 1980: »Musik i mørke. Stumfilmens
musikanvendelse i teori og praksis«. - Sekvens
Filmvidenskabelig årbog. C. A. Reitzel, København,
37 sider.
- 1980: »Das Neue Kino«. - Film '80, Albatros, København,
6 sider.
Institutter 251
- 1980: »Frejos, Den fremmede fugl«. - Kosmorama,
26. arg., nr. 147, København, 3 sider.
- 1980: »Henry James på film«. - Kosmorama, 26.
årg., nr. 148, København, 4 sider.
- 1980: »Sartre og filmen«. - Kosmorama, 26. årg.,
nr. 148, København, 10 sider.
- 1980: »Fra avantgardisme til helteepos. Sovjetisk
film i mellemkrigsårene«. - Kultursynet under
Stalin, Foreningen af filmlærere i gymnasiet og
HF, København, 40 sider.
Schmidt, Kaare, 1980: »Filmpolitik. Kunst- eller
kulturstøtte«. - Sekvens Filmvidenskabelig årbog,
C. A. Reitzel, København, 12 sider.
- 1980: »Lokal-TV og nærdemokrati«. — Sekvens
Filmvidenskabelig årbog. C. A. Reitzel, København
1980, 41 sider.
Troelsen, Anders, 1980: Levende billeder af Danmark.
Analyser af danske spillefilm fra besættelsestiden
til i dag. Redaktion og bidragene: »Ungdom,
utilpassethed og utopi. Om ungdomsfilm efter
2. verdenskrig« (113 sider), »Der var så dejligt
ude på landet... Om Korch og Cavling på film«
(31 sider), »Socialdemokratisk surrealisme. Om
'Harry og kammertjeneren'« (22 sider). - Medusa,
København.
- 1980: »Den splintrede og monterede virkelighed.
Fra 'Caligari' til 'Kuhle Wampe'«. — Sekvens
Filmvidenskabelig årbog, C. A. Reitzel, København
1980, 69 sider.
Magisterspecialer:
Kragholm, Jens Frederik: »Filmpædagogikkens udvikling.
Film i skolen indtil SFC«.
Feter Schepelern
2. Institut for kunsthistorie
Stab:
1 professor, 1 vakant professorat, 4 lektorer, 1 vakant
adjunkt/lektor stilling, 4 eksterne lektorer, 3 TAP,
Forskningsvirksomhed:
Instituttet har i det forløbne år været vært for et
seminar om billedbeskrivelse med deltagelse af forskere
fra Bergen, København og Roskilde. Seminaret
blev tilrettelagt af Hannemarie Ragn Jensen og
Marianne Marcussen, og modtog støtte fra Statens
humanistiske forskningsråd.
Marianne Marcussen færdiggør en bibliografi
over franske perspektivtraktater i det 19. årh. og er
desuden, i samarbejde med redaktør, mag. art. Birgitte
Bøggild Johansen, ved at færdigskrive liniearperspektivets
udviklingshistorie. I forbindelse med
ovennævnte arrangeredes i september-oktober en
udstilling af en del af forskningsmaterialet på Århus
Arkitektskole; »Rum og Billede«.
Hannemarie Ragn Jensen har fortsat sine studier i
maleren Constantin Hansens værk og dets betydning
for samtiden med henblik på udarbejdelsen af
cn monografi om Constantin Hansen. I forlængelse
af sidste års seminar om bevaringstilstanden og konserveringen
af udsmykningerne i Universitetets hovedbygning
som, sammen med en udstilling af kildemateriale
fra Vestibulen, blev afholdt i tilknytning
til Universitetets jubilæum, er hun ved at udarbejde
kapitlerne om Universitets vestibule og festsal til et)
bog om hovedbygningen.
Mirjam Gelfer-Jørgensen har fortsat sine studier i
islamisk ikonografi samt siculo-arabisk kunst med
henblik på publikationen af loftsmalerierne i Cefalu's
domkirke og har desuden under udarbejdelse en
bog om dansk kunsthåndværk 1850-1970.
Øystein Hjort har en publikation af apsismosaikken
i San Clemente i Rom under udarbejdelse og har
foretaget studier i oldkirkens og middelalderens teologi
med henblik på en bog om relationerne mellem
billede og teologi.
Publikationer:
Brunius, Teddy, 1979: »Katarza«. - Knjizevna Kritika,
5, 15-25.
- , 1980: »Families of Art: Past, Present, and Future
«. - Contemporary Aesthetics in Scandinavia
(ed. L. Aagaard-Mogensen og G. Hermerén),
9-16.
- , 1980: »Den moderna parken«. — Vart att veta
(ed. G. Blomquist), 71-80.
- 1980: »Obscena handlingar och pornografisk
konst«. - Sex och samlevnad (ed. J. Troost).
- 1980: »Vasarely«. - Vasarely, retrospektivt. Malmo
Konsthall 1980.
- 1980: »Keramiken i Uppland«. - Uppsala-Ekeby
1886-1980. Uplands konstforening, 3-8.
Gelfer-Jørgensen, Mirjam, 1980: »Bursa, tyrkernes
første hovedstad«. - Sfinx, 3, 88-94.
- 1980: »Cleveland Museum of Art's Tuti-nama.« -
Acta Orientalia.
Hjort, Øystein, 1979: »The Sculpture of Kariye Camii
«. - Dumbarton Oaks Papers, 33, 199-289.
- 1980: »Mot en ny sensibilitet. Några tendenser i
amerikansk konst«. - Paletten, 2, 26-36.
- 1980: »Andre, Dibbets, Long, Ryman«. - Louisiana
Revy, 2, 14—18.
- 1980: »Poul Janus Ipsen: America-America«. —
Udst. kat. Sønderjyllands Kunstmuseum.
- 1980: »Hansen Jacobsens Militarismen«. - Enten252
Universitetets årbog 1980
Eller, udst. kat. Sophienholm (red. Stig Brøgger
og Øystein Hjort), 83—92.
- 1980: »Visconti's Den Uskyldige«. - Film '80
(red. Jesper Bruun Christiansen).
Marcussen, Marianne og Hilde Olrik, 1980: »Le réel
chez Zola et les peintres impressionistes«. - Revue
d'histoire litteraire de la France, No. spécial: Littérature
et peinture. 15 s.
- 1980: »L'évolution de la perspective linéaire au
XIXC siécle en France«. — Hafnia, 7. 25 s.
- 1980: »Zahrtmanns Dronning Sophie Amalies
død«. - Enten-Eller, udst. kat. Sophienholm (red.
Stig Brøgger og Øystein Hjort). 10 s.
- 1980: se endvidere, Ragn Jensen. Hannemarie.
- og Birgitte Bøggild Johannsen, 1980: »Rum og
Billede« Udstilling på Arkitektskolen i Århus,
september-oktober, 18 s.
Ragn Jensen, Harinemarie og Marianne Marcussen,
1980: red. Billedbeskrivelse. Et redskab til billedanalyse.
180 s.
Redaktionel virksomhed:
Instituttet udgiver Hafnia, Copenhagen Papers in
the History of Art, under redaktion af Mirjam Gelfer-
Jørgensen. Et bind udkom 1980. Teddy Brunius
sidder i redaktionen af Journal of Aesthetics and Art
Criticism. Hannemarie Ragn Jensen redigerer en
bog om Universitetets hovedbygning og er medlem
af redaktionen til udgivelse af en symposierapport
med titlen »Billedstudier ved Københavns Universitet
«.
Teddy Brunius deltager i organisationsarbejde i
komiteen for æstetiske studier og den internationale
komité for kunsthistorie, CIHA. Han har forelæst
om »The so-called Aesthetic Ecperience« ved den
internationale kongres i æstetik, Dubrovnik, august
1980, og om dødsmasker ved Colloquium on Funerary
Arts i Mexico City, oktober 1980. Mirjam Gelfer-
Jørgensen er medlem af nationalkomiteen for Jewish
Art Index.
Magisterspecialer:
Fischer, Ernst Christian: Fra Bartolommeos værkstedspraksis,
fortrinsvis belyst gennem forholdet
mellem hans tegninger og malerier.
Madsen, Anne-Birgitte: Carl Blochs historiemaleri
og dets forudsætninger.
Wivel, Mikael: Niels Larsen Stevns' »historiske billeder
«, med særligt henblik på dekorationerne i
centralbiblioteket for Hørring Amt.
Øystein Hjort
3. Institut for musikvidenskab
Stab:
3 professorer (heraf 1 på orlov og 1 vakance siden
1/4-1980), 22 lektorer, I seniorstipendiat, 2 kandidatstipendiater,
6 eksterne lektorer, 28 undervisningsassistenter
og 5 medarbejdere i TAP-stillinger
(heraf 2 på deltid).
Forskningsvirksomhed:
Musikvidenskabeligt instituts forskningsvirksomhed
er bestemt af, at faget både indeholder videnskabelige
og kunstneriske elementer. Nogle af de deldiscipliner
der undervises i, er således fortrinsvis videnskabelige,
mens andre hovedsagelig skal meddele færdigheder
af kunstnerisk og teknisk art. Der er gjort
nærmere rede for disse forhold i Universitetets Arbog
for 1977.
Instituttets forskningsvirksomhed har derfor såvel
en traditionel historisk og teoretisk del som en mere
eksperimenterende, der ikke mindst sigter på at fastlægge
de tekniske krav, som udvikling i opførelsespraksis
medfører. På det sidste område har den rytmiske
musik og den elektrisk forstærkede opførelsespraksis,
der har gjort sig almindeligt gældende siden
2. verdenskrig, en central placering. Hvor den traditionelle
historiske og teoretiske forskning er af bred
karakter og omfatter både ældre og nyere områder
med særlig vægt på det danske stof, er den kunstnerisk
og teknisk bestemte forskning følgelig i højere
grad eksperimenterende med karakter af pionerarbejde.
I det følgende er redegjort for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne musikhistorie,
musikteori, musiketnologi, hørelære og sang og tale.
Den forskning der foregår i deldisciplinerne musiksociologi
og musikæstetik, er i det forløbne år blevet varetaget
af eksterne lektorer, hvis tilknytning til instituttet
er af rent undervisningsmæssig art. Denne forskningsvirksomhed
ligger derfor udenfor instituttets
regi, selv om den naturligvis befrugter og muliggør
den undervisning, som instituttet meddeler.
Musikhistorie - generelt (Jens Brincker, Carsten Hatting,
Niels Krabbe)
Udarbejdelse af en europæisk musikhistorie i 2 bind;
udarbejdelse af artikler til bind 2 af Arbejdspapirer
til materialistisk musikvidenskab.
Musikhistorie - ældre (John Bergsagel, Niels Martin
Jensen)
Studier i Johannes Tinctoris' idé om en Ars Nova i
det 15. årh.s musik; undersøgelser over 1600-tallets
Institutter 253
instrumentalmusik; undersøgelse af musikken til de
nordiske kongelige martyr-liturgier; udgivelse af Officium
Sancti Kanuti ducis i Kiel, U.B. Hs. S.H.
8.A.80.
Musikhistorie - dansk (Henrik Glahn, Carsten Hatting,
Niels Krabbe, Torben Schousboe, Chr. Vestergaard-
Pedersen)
Udgivelse af Chr. His stemmebøger i Dania Sonans
V og VI; udgivelse af det danske bind i serien The
Symphony 1770-1840; udgivelse af Carl Nielsens
dagbøger og korrespondance med Anne Marie-Carl
Nielsen; undersøgelse af melodistolTet i Arrebos
Psalter 1627; undersøgelse af forholdet mellem tekst
og musik i Peter Heises Dyveke-sange.
Musikhistorie - jazz (Erik Wiedemann)
Fortsat udbygning af Arkiv for dansk jazzhistorie;
udarbejdelse af en dansk jazzhistorie i 2 bind.
Musikteori (Bendt Kallenbach, Jens Westergaard
Madsen)
Undersøgelse af dissonansbehandlingen i J. S. Bachs
instrumentalmusik; udarbejdelse af lærebog i harmonik
og harmonisk praktik; udarbejdelse af lærebog
i jazz-improvisation.
Musiketnologi (Birthe Trærup)
Undersøgelser af jugoslavisk forlkesang og instrumentalmusik.
Hørelitre (Inge Bruland)
Undersøgelse af forbindelsen mellem musikalsk opdragelse/
påvirkning og lyttemåde/-færdigheder,
bl.a. gennem et studium af eksamensbesvarelser i
faget auditiv analyse siden denne eksamens start
sommeren 1977.
Sang og tale, stemmeteknik (Sten Høgel, Dagmar Schepelern,
Elisabeth Schouenborg)
Fortsatte studier af en stemmeteknisk hensigtsmæssig
sangmetode til udførelse af moderne rytmisk sang
og folkesang.
Instituttet udgiver en publikation: Musik & Forskning,
der redigeres af et udvalg bestående af Carsten
Hatting, Gunver Krabbe, Dagmar Schepelern og
Chr. Vestergaard-Pedersen; bind 6 udsendtes i 1980.
Følgende medarbejdere medvirker ved udgivelsen
af videnskabelige tidsskrifter:
Bergsagel, John: Early English Church Music, udgivet
af The British Academy, London.
Glahn, Henrik: Monumenta Musicae Byzantinae;
Dansk Kirkesangs Årsskrift.
Jensen, Niels Martin: Dansk Årbog for Musikforskning.
Schousboe, Torben: redaktion af danske bidrag til
RILM abstracts, New York.
Publikationer:
M & F = Musik & Forskning, København.
Bergsagel, John, 1980: Songs for St. Knud the King,
M & F 6.
Brincker, Jens, 1980: Beethovens Fidelio, M & F 6.
Glahn, Henrik, 1980: Anmeldelse afT. J. Haapalainen:
Die Choralhandschrift von Kangasala 1624
(disputats), Dansk Årbog for Musikforskning
1979.
- 1980: Lidt mere om Hans Christensen Sthens melodibrug,
M & F 6.
Hatting, Carsten, 1980: »Gør dig rede, bliv lys.« Om
Pelle Gudmundsen-Holmgrens julemusik til Jægersborg
kirke, M & F 6.
- 1980: Sind die Choralvorspiele Buxtehudes mit
der Improvisationspraxis verbunden?. Studien
zur Auffuhrungspraxis und Interpretation von Instrumentalmusik
des 18. Jahrhunderts, Heft 10,
Blankenburg/Harz.
Høgel, Sten, 1980: Om syngekunsten i Danmark
1770-80, M & F 6.
Jensen, Niels Martin, 1980: »Den Sindets Stridighed
—«. Breve fra Carl Nielsen til Julius Lehmann,
M & F 6.
Maegaard, Jan, 1980: Forspil til Tristan og Isolde:
Tonalitet på skillevejen, M & F 6.
Olsen, Poul Rovsing, 1980: Musikinstrumenter i
Bahrain, M & F 6.
Schousboe, Torben, 1979: Amerikansk afhandling
om Carl Nielsens klaverværker, M & F 5.
- 1980: Tre program-noter af Carl Nielsen om Sinfonia
Espansiva, M & F 6.
Wiedemann, Erik, 1979: Provinsen kalder - Omkring
den første jazzturné i Danmark, i 1930, M &
F 5.
- 1980: »Jazzpioneren herhjemme«. På sporet af
Valdemar Eiberg, M & F 6.
- 1980: Kilder til dansk jazzhistorie. Nordisk Musik
och Musikvetenskap under 1970-talet, en kongressrapport,
Partille (Sverige).
Specialer;
Bergstrøm-Nielsen, Carl, 1980: Undersøgelser omkring
eksperimentbegrebet og eksperimentets rolle
i vestlig kunstmusik efter 1945 (konferensspeciale).
254 Universitetets årbog 1980
Ebbesen, Niels, 1980: Arbejdersang i Danmark
1848-1899.
Hansen, Ivan & Claus Levinsen, 1980: Dansk pop-,
beat- og rockmusik 1957-77.
Hemmeth, Lone Bang, 1980: Prokofievs balletmusik;
en gennemgang af personkarakteristikken i
Prokofievs seks betydeligste balletter.
Nielsen, Birgitte Strandby, 1980: Gabriel Faurcs
klaverværker.
Nørgaard, Vagn, 1980: Vagn Holmboes sene symfoniske
stil, belyst ud fra en analyse af hans 9. og 10.
symfoni.
Røllum-Larsen, Claus, 1980: Louis Glass og hans
kompositioner med særligt henblik på symfonierne
(konferensspeciale).
Svensson, Torsten, 1980: Thorvald Aagaards sange.
Dagmar Schepelern
4. Teatervidenskabeligt institut
Stab:
I professor, 4 lektorer, 2 stipendiater, 4 eksterne lektorer,
2 undervisningsassistenter og 1 T.A.P.
Igangværende forskning:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende områder:
Skuespilkunst: Stil og teknik i de forskellige komiske
genrer (Svend Christiansen).
Scenografi og kostumer: Dansk scenografi i dette århundrede
og påvirkning udefra; specielt udarbejdet ms:
Scenografi i 1960erne og 70erne (Viben Bech). En
analyse, der bygger på Det kgl. Teaters arkivalier,
over teatermalerne og dekorationsvæsnet på nationalscenen
i 1800-tallet (Marianne Hallar). Videreførelse
af bogen »Kostumer og modedragter fra Det
kgl. Teaters herregarderobe«, 1979: Kvindekostumer
i Det kgl. Teaters damegarderobe (Viben
Bech).
Mediekommunikation: Kommunikationsstrukturer i teatralsk
sammenhæng (Jytte Wiingaard).
Gruppeteater: Gruppeteater i 1960erne og 70erne
(Kela Kvam).
Dansk teater: Om iscenesættelsen på teatret i Lille
Grønnegade (68 ms. sider). Færdiggjort og antaget
til udgivelse (Klaus Neiiendam). Caroline Walther
belyst gennem samtidens scenebilleder (Klaus Neiiendam).
Studier i 1800-tallets regihistorie (Jørgen
Heiner). 1920ernes danske dramatikere. Færdiggjort
og antaget til udgivelse. (Kela Kvam). Dansk teater
i mellemkrigstiden (Kela Kvam).
Nordisk teater: Henrik Ibsen og teatrets konventioner.
Færdiggjort ms. (186 s.) (Svend Christiansen).
Afrikansk teater: Ama Ata Aidoo, en kvindelig afrikansk
forfatter, (skal indgå i en større artikelsamling
om teater i det moderne Afrika). Færdiggjort og antaget
til udgivelse. (Kela Kvam).
Musikteater: Undersøgelser omkring Wagner-dramatikkens
scenehistorie i Danmark (Jørgen Heiner).
Kunst- og teaterhistorie: Ikonologiske studier i hofkunsten
under Christian IV (Meir Stein). Ide og form i
fransk kunst. Fra barok til impressionisme. Artikler
og essays. Færdiggjort ms. (Meir Stein). Studier i
fransk kunst- og teaterhistorie med henblik på udarbejdelse
af kompendium og billedhefte (Meir Stein).
Redaktionel virksomhed:
Instituttet er repræsenteret i redaktionen af det internationale
teatertidsskrift 'Theatre Research International,
Oxford Univ. Press ved Klaus Neiiendam.
To af instituttets lærere, Klaus Neiiendam og Jytte
Wiingaard, er medarbejdere ved Dansk biografisk
leksikon. Perspektiv på Bournonville, 1980 er redigeret
af bl.a. Marianne Hallar og Jørgen Heiner.
Publikationer:
Bech, Viben, 1980: Bournonville-kostumet, i: Perspektiv
på Bournonville.
Brønsted, Henrik, 1980: Billeder og kommunikation,
KU.
Hallar, Marianne, 1980: Balletmesteren i billedkunsten,
i: Perspektiv på Bournonville.
Heiner, Jørgen, 1980: Bournonvilles opera- og skuespilinstruktion.
I: Perspektiv på Bournonville.
Wiingaard, Jytte, 1980: Teaterforestillingen. Om forestillingsanalyse.
Specialer:
Bræmme, Ernst: Soyas etiske program.
Jacobsen, Kirsten: Johannes Poulsens iscenesættelse
af »Det gamle Spil om Enhver«, Det kgl. 'leater
1914.
Plon, Lilian: Fire »dramatic operas« med musik af
Henry Purcell: Diocletian, King Arthur, The Indian
Queen, Bonduca. En teatral analyse af operaernes
musikalske optrin og en bestemmelse af deres
funktion i den dramatiske helhed.
Institutter 255
Poulsen, Annemette: Bharata Natyam og Kathakali.
En undersøgelse af fortid, nutid og fremtid.
Svend Christiansen
Fællesinstitutter for sprogfagene
1. Institut for anvendt og matematisk lingvistik
Stab:
1 professor, 3 lektorer (heraf I sygemeldt i 6 måneder),
2 halvtidsadjunktvikarer i 3 måneder, 4 undervisningsassistenter,
2 kontorassistenter, 2 teknikere
(elektronik), 1 programmør.
Forskningsvirksomhed:
Den forskning, der drives ved instituttet er anvendt
sprogvidenskabelig, dvs. sprogvidenskabelig forskning,
der sigter på anvendelser. Anvendelsesøjemedet
kan være formuleret udefra, men kan også være
formuleret af forskerne selv. Begge typer af forskningsopgaver
er repræsenteret i instituttets forskning.
Forskningen kan være knyttet til apparatur
(audiovisuelt udstyr eller edb-udstyr). I kraft af sit
apparatur og den dertil knyttede stab og ekspertise
har instituttet servicefunktioner for en række universitetsfag.
Inden for fremmedsprogspædagogik fortsættes arbejdet
med projektet i læseforståelse (Esther Glahn, i
samarbejde med Cay Dollerup, Engelsk Institut).
De udarbejdede tests i forståelse af læst engelsk er
blevet anvendt af en række studerende med henblik
på en undersøgelse af, om de pågældende vil være i
stand til at læse og forstå engelsksproget faglitteratur.
Det herved indkomne materiale danner nu
grundlag for en introspektionsundersøgelse, dvs. en
undersøgelse af, hvordan folk læser teksterne og
hvordan de forsøger at besvare spørgsmålene. Introspektionsundersøgelsen
vil således bl.a. bidrage med
oplysninger om årsagen til visse af de fejl, der begås.
I projektet FIF (se Engelsk Institut) undersøger
Esther Glahn især, hvad forskellige kvantitative metoder
kan beskrive med hensyn til ordforråd. Det
datamateriale, der ønskes beskrevet, er samtaler
mellem indfødte englændere og elever, samtaler, der
er optaget på videobånd. Disse bånd er samtidig
datamateriale for en diskursanalyse, dvs. en undersøgelse
af, i hvilket omfang strukturen i samtalerne
mellem den indfødte og eleven ligner samtaler mellem
to indfødte.
På områderne hl) (Information og Dokumentation)
og terminologi har Henning Spang-Hanssen især
arbejdet med undersøgelser af faglige ordforråds
normaliserbarhed (inden for et bestemt sprog, såvel
som for flere sprog under ét). Således er der arbejdet
videre med fastsættelsen af en dansk terminologi på
!oD-området (i arbejdsgruppe under Dansk Standardiseringsråd).
Sammen med forskere på Handelshøjskolen
i København varetager Henning
Spang-Hanssen dansk deltagelse i udarbejdelse af
almene, internationale standarder for terminologiarbejde.
Til loD-området hører endvidere Jesper Hermanns
undersøgelser vedrørende de informationspolitiske
spørgsmål, som den teknologiske udvikling
(teletext, videotex) indebærer, især med henblik på
sprogpsykologiske forudsætninger.
Instituttets indsats på området datamatisk lingvistik
er stadig koncentreret om projektet DANwORD,
hyppighedsundersøgelser i moderne dansk (Bente
Maegaard, i samarbejde med Hanne Ruus, Institut
for nordisk filologi). Ved årets udgang er en hyppighedsundersøgelse
for ord i børnebøger færdiggjort,
således at man nu kan sammenligne børne- og voksenfiktion.
I 1981 produceres tilsvarende opgørelser
for avistekster og ugeblade. Især med udgangspunkt
i dette projekt og de ovenfor omtalte undersøgelser af
ordforråd i PIF-materialet har der ved instituttet i
efteråret 1980 været afholdt en seminarrække om
ordforråd. Hensigten har været at klarlægge, hvilke
muligheder der er for at definere ordforråd og for at
opgøre ordforråd, herunder til hvilken nytte hyppighedstællinger
og andre talmæssige opgørelser kan
være.
Arbejdet med planlægning af et europæisk maskinoversættelsessystem
(kaldet EUROIRA) er ligeledes
fortsat (Bente Maegaard og Hanne Ruus er
Danmarks repræsentanter i den EF-arbejdsgruppe,
der planlægger systemet). I forbindelse med dette
arbejde er udarbejdet en del arbejdspapirer og en
rapport til EF-kommissionen: EUROTRAs overførselsstruktur
i dansk belysning - The Adequacy of the
EUROTRA Interface Formalism with respect to
Danish.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAME
(Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik). En
af instituttets medarbejdere sidder endvidere i redaktionen
af Gvldendals sprogbibliotek.
Publikationer:
Glahn, Esther, 1980: 20 spørgsmål til professoren. -
I: SAML 6, 257-280. København.
256 Universitetets årbog 1980
- 1980; Metoder i intersprogsforskningen og uddannelse
af intersprogsforskere i USA. - I: SAML 7,
s. 125-136. København.
- 1980: Kommunikationsstrategier. - I: Sproglæreren
4/1980, s. 51-58, samt i: Lingua 4/1980, Riksfbreningen
for Lårarna i Moderna Språk, s.
164-169.
- 1980: Undervisning i fremmedsproglig kommunikation.
- I: Sproglæreren 4/1980, s. 75-82.
- 1980: Fremmedsprogspædagogisk Forskning. — I:
Ud med sproget. Gymnasieskolernes Sproglærerforeninger,
s. 117-128.
- 1980: Introspection as a Method of Elicitation in
Interlanguage Studies, — 1: Interlanguage Studies
Bulletin, Utrecht, vol. 5, no I, s. 119-129.
- 1980: sammen med Cay Dollerup og Karsten Rosenberg
Hansen: Somc Errors in Reading Comprehension.
- I: Leseverstehen im Fremdsprachenunterricht,
Miinchen, s. 238-256.
Hermann, Jesper, 1980: Flere slags viden. - I:
SAML 6, s. 7-21. København.
Hermann, Jesper og Gregersen, Frans, 1980: Genom
Språket. Om undersokning av Språkbruk i samhållet.
- Norstedts, Stockholm. 221 s. Oversættelse
til svensk af Gennem sproget, dansk udg. 1978.
Maegaard, Bente, 1980: Orddeling ved hjælp af edb.
- I: SAML 6, s. 239-255. København.
- og Hanne Ruus, 1980: Hyppighedslisten DANwORD
LIA/alfabetisk, Københavns Universitet.
111 s.
- og Hanne Ruus, 1980: Structuring Linguistic Information
for Machine Translation: the EUROTRA
Interface Structure. - I: NOK 39, s.
159-169. Romansk Institut, Odense Universitet.
- og Hanne Ruus, 1980: Danske almindelige ord:
Rangfrekvenslister og deres brug. - I: SAML 7, s.
5-22. København.
- og Hanne Ruus, 1980: DANwORD, A Linguistic
Data Base for Frequency Studies in Modern Danish.
- I: Nordic Journal of Linguistics Vol. 3, No.
2, s. 131-146. Oslo.
Spang-Hanssen, Henning og Gregersen, Frans,
1979: -sion, -ssion og -tion som staveproblem. - I:
Meddelelser fra Dansklærerforeningen (nr. 4), s.
366-377. (først udkommet i 1980).
Warming, Georg, 1980: Om »Forklaring« i psykoanalysen.
- I: Symposion, temanummer om forklaringsbegrebet
i humanvidenskaberne. Filosofisk
Institut, Odense Universitet, 27 s.
Bente Maegaard
2. Institut for fonetik
Stab:
1 professor, 5 lektorer (een har orlov), I adjunkt, 5
undervisningsassistenter, 1 forskningsstipendiat, 4
TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter lægger hovedvægten
på den rene grundforskning: analyser og beskrivelser
af talt sprog, fortrinsvis - men ikke udelukkende
- med udgangspunkt i dansk. Den eksperimentalfonetiske
forskning har i nogle år stort set været koncentreret
om tre hovedemner: undersøgelser af stemmelæbefunktionen,
syntese af tale, og undersøgelser
af grundtoneforløb i dansk. Desuden arbejdes der
med fonologiske analyser (d.v.s. analyser af sproglydenes
funktion) af problemer hovedsagelig inden for
dansk og fransk.
Stemmelæbefunktionen, ister ved danske konsonanter, tryk og
stød (Preben Andersen, Eli Fischer-Jørgensen, Birgit
Hutters, og Jørgen Rischel):
Behandlingen af elektromyografiske registreringer af
strubemuskulaturen er fortsat. Ved elektromyografi
registreres de små elektriske spændinger, som opstår
når en muskel sammentrækkes. Når elektromyografiske
registreringer sammenholdes med andre fysiologiske
optagelser, (ar man et indtryk af, hvilke
muskler der styrer stemmelæbernes stilling og bevægelser
og af de tidsmæssige relationer i denne aktivitet.
Specielt har Birgit Hutters og Jørgen Rischel
arbejdet med problemer vedrørende filtrering af
elektromyografiske signaler med henblik på at reducere
indflydelsen fra »falske« signaler. Resultaterne
er offentliggjort i instituttets årsrapport. Preben Andersen
har afsluttet en specialeafhandling om stemmelæbefunktionens
afhængighed af taletempo og talestyrke
ved danske lukkelyde.
Undersøgelse af grundtoneforløb i dansk (Niels Reinholt
Petersen og Nina Thorsen):
Niels Reinholt Petersen har fortsat undersøgelsen af
den af enkeltlyde betingede variation i grundtoneforløb
i dansk. Det viser sig, at den »uregelmæssighed«
som hidrører fra, at høje og lave vokaler (d.v.s. f.eks.
i versus a) har tendens til at udtales på forskellig
tonehøjde (alt andet lige), delvis elimineres i sammenhængende
tale ved kompensatoriske mekanismer,
således at de sprogligt relevante grundtonemønstre
opretholdes. Resultaterne er publiceret i instituttets
årsrapport. En undersøgelse af strubens
vertikale bevægelse under tale, ved hjælp af enkeltInstitutter
257
billedanalyse af ITV-optagelser, er påbegyndt. Formålet
er at konstatere, om der er nogen sammenhæng
mellem strubens stilling og den konstaterede
forskel mellem enkeltlydes iboende grundtonehøjde.
Resultaterne vil kunne inddrages i diskussionen af
de fysiologiske årsager til denne variation.
Nina Thorsen har suppleret og viderebearbejdet undersøgelserne
af sammenhængen mellem neutralt
tryk, kontrasttryk og sætningsintonation og af sætningsintonationen
i sætninger af varierende længde i
dansk, specielt med henblik på at konstatere, hvilken
rolle de syntaktiske grænser spiller. Det viser sig, at
selv om de syntaktiske grænser (f.eks. grænser mellem
sætningsdele) må siges at styre forekomsten af
grænser i grundtoneforløbet, så er de syntaktiske
grænser ikke præcist sammenfaldende med grænserne
i intonationsforløbet. Dette støtter en antagelse
om, at de prosodiske (d.v.s. rytmiske og tonale) kategorier
er selvstændige kategorier i sproget. Resultaterne
er publiceret i instituttets årsrapport. Det er hensigten
at fortsætte undersøgelserne af sammenhængen
mellem syntaks og intonation.
Syntese af tale (Peter Holtse):
Der arbejdes med at forbedre instituttets faciliteter
til talesyntese, som skal kunne bruges til fremstilling
af stimuli til lytteforsøg. Der er således udviklet et
nyt syntesesystem, som tillader en meget detaljeret
specifikation af talesignalerne. For tiden arbejdes på
en forbedring af styrefaciliteterne med henblik på en
mere overskuelig kontrol af de ret komplekse parametre.
En anden del af projektet omfatter forsøg med
syntese af dansk ved regel, d.v.s. talen frembringes
med udgangspunkt i en grov lydskrift, som ved hjælp
af en række regler i datamaskinen omdannes til sammenhængende
tale. Regelsyntesen kan dels tjene
som kontrol af de analyser, der er foretaget af dansk,
dels - på længere sigt - udgøre en del af et komplet
tekst-til-tale system. I forbindelse hermed arbejdes
der på at redegøre for længdeforhold i dansk under
varierende rytmiske og syntaktiske betingelser. Der
arbejdes for tiden med en undersøgelse af ordgrænsers
indflydelse på enkeltlydenes varighed.
Splittede vokalformanter (Preben Dømler, Peter Holtse,
Carl Ludvigsen);
Formålet er at undersøge om bestemte former for
høretab kan afhjælpes ved en opdeling af lydspektret,
således at den lavfrekvente og højfrekvente del
ledes til hver sit øre. Projektet udføres i samarbejde
med medarbejdere på Bispebjerg Hospital og Børneaudiologisk
Laboratorium.
Fransk fonologi (Oluf Thorsen);
Med henblik på en ny fremstilling af fransk fonetik
har Oluf Thorsen især beskæftiget sig med prosodiske
fænomener; regler for tryk, rytme, intonation,
vokalbortfald, halvvokaldannelse og liaison. Fransk
intonation forekommer ikke at være behandlet tilfredsstillende
i litteraturen, og kræver derfor instrumentelle
undersøgelser, som vil blive påbegyndt.
Dansk fonologi (Peter Molbæk Hansen);
Med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd
har Peter Molbæk Hansen påbegyndt en undersøgelse
af vokallængde i forskellige lydlige omgivelser.
LIdgangspunktet for undersøgelsen er L. Brin k og J.
Lunds beskrivelse af visse kvantitative ændringer i
københavnsk rigsmål, nemlig dels forkortelse aflange
vokaler foran vokalagtige konsonanter (som j, r,
w, og »blødt« d), dels forlængelse af korte vokaler
(især i lavkøbenhavnsk) i til dels samme omgivelser.
Arbejdet har hidtil været koncentreret om rekruttering
af forsøgspersoner tilhørende forskellige sociale
lag og om tilrettelæggelse af et sprogligt materiale til
indtaling, der så godt som muligt tilfredsstiller såvel
kravene om grammatisk, leksikalsk og fonologisk
repræsentativitet og fyldighed som om metodisk-teknisk
egnethed til de planlagte elektroakustiske og
auditive undersøgelser.
Instituttets gæst, professor Ved Kumari Ghai, hartil
dels i samarbejde med Eli Fischer-Jørgensen -
arbejdet med en fonologisk-fonetisk beskrivelse af
vokalkvalitet, vokalkvantitet, tryk og konsonantsvækkelse
i Dogri.
Gæsteforelæsninger:
Nina Thorsen har holdt forelæsninger ved Odense
Universitet og ved Katholieke Universiteit i Nijmegen,
Holland.
Udgivelser:
Instituttet udgiver en årsrapport; Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC); bind 14 (XIII + 354 sider) er udkommet
i 1980. I 1980 er desuden udkommet; Proceedings
of the Ninth International Congress of Phonetic
Sciences, vol. HI (365 sider), udgivet af Eli Fischer-
Jørgensen, Jørgen Rischel og Nina Thorsen.
Publikationer:
Basbøll, Hans, 1980; Phonological syllabification in
Danish once more; A propos Molbæk's paper. -
ARIPUC 14, s. 263-283.
258 Universitetets årbog 1980
Bundgaard, Michael, 1980: An acoustic investigation
of intrinsic vowel duration in Danish. - ARIPUC
14, s. 99-119.
Dyhr, Niels, 1980: A pilot investigation of the F,,
pattern in American English. - ARIFUC 14, s.
95-98.
Ghai, Ved Kumari, 1980: Contributions to Dogri
phonetics and phonology. - ARIFUC 14, s.
31-94.
Reinholt Petersen, Niels, 1980: Coarticulation of inherent
fundamental frequency levels between syllables.
- ARIPUC 14, s. 317-354.
Reinholt Petersen, Niels, 1980: Assimilation of F,,. —
Working Papers 19, Phonetics Laboratory, Department
of Linguistics, Lund University, s.
54-59.
Rischel, Jørgen og Birgit Hutters, 1980: Filtering of
EMG signals. - ARIPUC 14, s. 285-316.
Thorsen, Nina, 1980: Word boundaries and F,, patterns
in Advanced Standard Copenhagen Danish.
- Phonetica 37, s. 121-133.
- 1980: A study of the perception of sentence intonation
- Evidence from Danish. - Journal of the
Acoustical Society of America 67, s. 1014—1030.
- 1980: Intonation contours and stress group patterns
in declarative sentences of varying length in
ASC Danish. - ARIPUC 14, s. 1-29.
- 1980: Neutral stress, emphatic stress, and sentence
intonation in Advanced Standard Copenhagen
Danish. - ARIPUC 14, s.121-205.
Nina Thorsen og Oluf Thorsen, 1980: Fonetik for
Sprogstuderende, 3. udgave, 3. oplag. Institut for
Fonetik, 169 sider.
Thorsen, Oluf, Ole Kongsdal Jensen og Karen
Landschultz, 1980: Fransk Fonetik, 9. reviderede
udgave. Romansk Institut, 272 sider.
Specialer:
Andersen, Preben Magdal, 1980: Indflydelsen fra talestyrke
og taletempo på glottisfunktionen ved produktionen
af aspirerede lukkelyde - En fiberoptiskglottografisk
undersøgelse af dansk p.
Hansen, Peter Molbæk, 1980: Udvalgte fonologiske
temaer i to himmerlandske idiolekter tilligemed
en kritisk gennemgang af stavelsesproblcmatikken i
jysk dialektologi.
Gaster:
Professor Ved Kumari Ghai, Jammu Tawi, Indien.
Nina G. Thorsen
Audiologopædisk Forskningsgruppe:
Institut for Fonetik og Psykologisk Laboratorium
har hver udlånt en lektor til Audiologopædisk Forskningsgruppe,
som blev oprettet september 1975 med
det formål at forberede en uddannelse i audiologopædi
(høre/talepædagogik) og at etablere et forskningsmiljø
omkring samme fagområde.
Stab:
2 lektorer og I kontorassistent (ansat af Københavns
Universitet). Følgende personer er alle allokeret fra
Taleinstituttet: 6 høre/tale- eller læsepædagoger, 4
børnehavepædagoger, I psykolog, 1 fysioterapeut, I
rvtmikpædagog og 2 kontorassistenter.
Bestyrelsen for Audiologopædisk Forskningsgruppe:
Forstander Erik Andersen (Taleinstituttet), overlæge
dr. med. Nils Buch (Foniatrisk Laboratorium),
lektor B. Frøkjær-Jensen (formand for bestyrelsen),
lektor Lars von der Lieth, forstander G. Poulsen
Vad (Høreinstituttet), Lis Bresson (formand for
foreningen af potentielle audiologopædistuderende).
Uddannelsesplaner:
Audiologopædisk Forskningsgruppe har i 1977 sammen
med repræsentanter fra Danmarks Lærerhøjskole
og Direktoratet for de videregående uddannelser
været med til at udarbejde forslag til ministeriel
bekendtgørelse for en speciallærereksamen i Audiologopædi
(normeret studietid 4 år) og en følgende
kandidatgrad i specialpædagogik (normeret studietid
2 år). Bekendtgørelsesforslagene er olTentliggjort
som Betænkning nr. 850 om de specialpædagogiske
uddannelser.
Betænkningen har været udsendt af Undervisningsministeriet
til høring hos direktoraterne og en
række forskellige institutioner. I 1979 kom svarene
tilbage, hvorefter sagen er blevet viderebehandlet i
undervisningsministeriet. I forbindelse med denne
behandling er universitetsuddannelserne trukket ud
af betænkningen, for at man herved kan la en hurtigere
afklaring af en række praktiske spørgsmål (herunder
økonomi og behov) omkring disse.
Efter vedtagelsen i folketinget om, at der nu også
skal gives mulighed for specialpædagogisk undervisning
efter folkeskolen har vi haft (foreløbig uformel)
kontakt med direktoraterne for gymnasieskolen og
erhvervsuddannelserne, som savner en uddannelsesmulighed
af læse/tale/hørepædagoger til disse uddannelsesområder.
På baggrund af disse henvendelser må vi regne
med at skulle omarbejde den 4-årige speciallæreruddannelse,
så den også kommer til at omfatte en uddannelse
til læsepædagog (en stor del af stofTet hertil
er i forvejen inkluderet i høre/talepædagoguddannelsen).
En videreuddannelse af gymnasielærere (cand.
mag.er) med henblik på varetagelse af undervisninInstitutter
259
gen for retarderede elever i gymnasiet kan også blive
aktuel.
Direktoratet for de videregående uddannelser er
indstillet på at etablere en specialpædagogisk uddannelse
på universitetsniveau, og direktoratet er
indstillet på at etablere den i forbindelse med Audiologopædisk
Forskningsgruppe på grund af det studie-
og forskningsmiljø, der er oparbejdet her, men
etableringen må ske i sammenhæng med, hvad der
iøvrigt skal ske med uddannelserne ved de højere
læreanstalter, og gennem en koordinering af hele det
specialpædagogiske uddannelsesområde.
Forskningsvirsomhed:
1980 kan betragtes som et opsamlingsår, hvor en
række forskningsprojekter, der har løbet i de foregående
år er blevet afsluttet. En del af disse projekter
falder inden for den type, som vi i Audiologopædisk
Forskningsgruppe har døbt samarbejdsforskning.
Ved samarbejdsforskning forstår vi det forhold, at en
eller flere institutioner går sammen med forskningsgruppen
om undersøgelse af en specifik problemstilling,
der som regel har været affødt af nogle
spørgsmål fra forskellige institutioners daglige arbejde.
Samarbejdsforskningsprojekter bliver styret af en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel forskere
som brugere. Arbejdsgruppen laver en indbyrdes aftale,
som fastlægger projektets mål, arbejdsform, arbejdsområde,
økonomi, regler for publicering, ophavsret
m.v. Samarbejdsforskningen har resulteret i
en del velbesvarede eksamensopgaver, især inden for
psykologi.
Samarbejdspartnerne har ofte været offentlige institutioner,
der i begrænset omfang har haft penge og
arbejdskraft til at skyde ind i et projekt, dog ikke så
meget, at de har kunnet financiere en egentlig kontraktforskning.
Som universitetsinstitution har
Audiologopædisk Forskningsgruppe stillet faciliteter
og arbejdskraft til rådighed. Blandt de foregående
års forskningsprojekter, der i 1980 er blevet afrundet
i form af rapporter eller kongresbidrag kan nævnes:
Skrivetelefonforsøget (Lars von der Lieth, Udi Batory,
Feter Knudsen)
I 1978/79 blev der i samarbejde mellem Danske Døves
Landsforbund, Socialstyrelsen, Teleadministrationerne
og Audiologopædisk Forskningsgruppe/
Psykologisk Laboratorium gennemført en undersøgelse
af skrivetelefoner udstationeret hos danske døve.
Resultaterne af denne undersøgelse blev forelagt
Socialministeriet i slutningen af 1979 og et engelsk
resumé blev forelagt på den internationale kongres
for tunghøre i Flamburg sommeren 1980 af Lars von
der Lieth.
4-års screening i Københavns kommune. (Lars von der
Lieth, & Annie Dorrit Darum)
I 1978/79 blev der af sundhedsplejerskerne i Københavns
kommune gennemført en undersøgelse af en
gruppe 4-årige med et særligt testbatteri med henblik
på at finde frem til potentielle risikobørn og
tilskynde forældrene til en behandling af disse. Undersøgelsen
blev koordineret af en arbejdsgruppe
med repræsentanter fra Københavns kommunes
sundhedspleje. Taleinstituttet, Rigshospitalet, Institut
for Klinisk Psykologi og Psykologisk Laboratorium/
Audiologopædisk Forskningsgruppe. En samlet
rapport om undersøgelsen med anbefaling af indførelse
af en generel screening af de 4-årige blev forelagt
for Københavns kommune i foråret 1980 ved et
møde på Københavns Universitet, Amager.
Status over døvepsykiatrien i Danmark. (Jørgen Remvig,
Lars von der Lieth, Peter Knudsen, Marianne
Holst)
Siden 1968 har alt arbejde med psykiatriske døve
patienter været samlet på statshospitalet i Glostrup,
nu Nordvang under overlæge, dr. med. Jørgen Remvigs
ledelse. Ved det 12. Surdofrenologiske seminar i
Oslo maj 1980 fremlagdes resultaterne af en undersøgelse/
opgørelse af de sidste 12 års indlagte patienter
med henblik på deres psykiatriske, sociale, psykologiske
status.
Eksperimentel hørenedsættelse. (Lars von der Lieth, Jerry
Reichstein m.fl.)
I forbindelse med starten på en hørepædagogisk uddannelse
i Tel Aviv blev der i 1979 gennemført et
eksperiment med de l-års studerende på studiet.
Eksperimentet gik i korthed ud på, at de studerende
i en periode var gjort eksperimentalt tunghøre ved
hjælp af blokering af ørerne. Resultaterne af dette
eksperiment blev en række dagbogsrapporter fra de
studerende, der ved den Internationale Kongres for
Døveundervisning i sommeren 1980 blev forelagt af
Dr. Jerry Reichstein og Lars von der Lieth.
Akustisk-statistisk analyse af stemmen. (Børge Frøkjær-
Jensen)
Den i 1979 foretagne undersøgelse vedr. statistiske
bearbejdelser af tonehøjde- og intensitetsregistreringer
af stemmer før og efter taleundervisning viste, at
varianskoefficienten er en anvendelig parameter til
at udtrykke grundtonens modulationspændvidde,
den klanglige spændvidde og styrkemodulationens
spændvidde. Resultaterne af denne undersøgelse har
i august 1980 været præsenteret på 18. internatio260
Universitetets årbog 1980
nåle Kongres for Logopædi og Foniatri i Washington.
Glottograjisk undersøgelse af effekten af stemmetræning på
ikke-patologiske stemmer. (Børge Frøkjær-Jensen og
Kirsten Thyme)
Elektroglottografi er en metode til måling af ændringer
i halsens og strubens elektriske modstand under
tale.
5 årgange studerende på DLH's høre/talepædagoguddannelse
er nu båndoptaget med samtidig registrering
af elektroglottografi og mikrofon før og efter
30 lektioners stemmetræning (efter Accentmetoden
ved Kirsten Thyme). En foreløbig undersøgelse viser
en signifikant ændring af elektroglottogrammernes
form. Ændringen kan kvantificeres ved hjælp af forskellige
parametre. Ændringerne fortolkes som en
længere glottal lukkefase efter stemmetræningen.
Denne undersøgelse, som primært går på at beskrive
resultaterne opnået gennem en bestemt metode
til træning af stemmen, viser sig også at give et
vigtigt bidrag til en forståelse af fortolkningen af de
clektroglottografiske kurver.
Publikationer:
Frøkjær-Jensen, B. & Lars von der Lieth: »Audiologopædisk
Forskningsgruppe - 5 års status«. - Logos
13.
Frøkjær-Jensen, B. (editor); The Sciences of deaf
Signing. Kongres proceedings fra: Nato advanced
study institute, recent developments in language
and cognition; sign language research. - Udgivet
af Audiologopædisk Forskningsgruppe.
Frøkjær-Jensen, B.: »Acoustic-statistic long-time
Analysis of the Voice«. - Proceedings fra XVIII
internationale kongres for Logopædi og Foniatri,
Washington 1980 (under udgivelse).
Lieth, Lars von der, Udi Batory & Peter Knudsen:
»Teletyper-eksperiment in Denmark«. - Logos
særtryk nr. 5.
Reichstein, Jerry & Lars von der Lieth: »Simulated
hearing loss«. - Logos særtryk nr. 6.
Rejser og gæsteforelæsninger:
I forbindelse med USA-rejse holdt Frøkjær-Jensen
gæsteforelæsninger v. University of California i Berkeley
og Los Angeles om elektroglottografi. I febr.
var Frøkjær-Jensen inviteret af det ægyptiske undervisningsministerium
til at afholde et kursus i elektroglottografi
v. foneatrisk afd., Aim Shams hospitalet
i Cairo.
I februar var Frøkjær-Jensen inviteret 20 dage til
Cairo dels for at afholde et kursus i fysiologisk og
akustisk fonetik ved den ægyptiske talepædagoguddannelse
(18 forelæsninger) og dels for at afholde et
kursus i elektroglottografi. I forbindelse med kongresrejse
til Washington besøgte Frøkjær-Jensen i
august følgende institutioner og laboratorier i USA:
Bell Telephone Laboratories, New Jersey; Haskins
Laboratories, New Haven; University of California,
Berkeley; University of California, Los Angeles; Signal
Technology Inc., Santa Barbara; edb-afdelingen
ved National Library of the Deaf, Washington og
holdt gæsteforelæsninger om Glottografi i Los Angeles
og Berkeley.
Apparatur m.m.:
I 1980 har Audiologopædisk Forskningsgruppe anskaffet
eget dataanlæg, en Digital Equipment type
PDP-11/23 med 128 k bytes memory, dbl. disk drive
med 5 m bytes pladelager, 8 kanal analog-til-digital
konverter, 4 kanal digital-til-analog konverter,
skærmterminal, kodebåndslæser og -perforator, og
teletype konsol. Maskinen skal anvendes til en række
projekter inden for handicap-, stemme- og kommunikationsprofilforskningen.
B. Frøkjær-Jensen
3. Institut for lingvistik
Stab:
1 professor, 3 lektorer (hvoraf én havde orlov til
31.10. og én blev reallokeret til Institut for Religionssociologi
maj 1980), 1 udenlandsk lektor, '/z gæstelektor,
1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat, 6 undervisningsassistenter,
1 sekretær.
Forskningvirsomhed:
Instituttet omfatter fagområderne almen lingvistik,
indoeuropæisk komparativ lingvistik og finsk-ugrisk komparativ
lingvistik, samt sprogfagene finsk og ungarsk. Der
forskes også i sprog uden for disse områder. Der er
det fællestræk i instituttets samlede forskningsaktivitet,
at hovedvægten ligger på den rene grundforskning:
analyse og beskrivelse af sproglige fænomener
og teoridannelser vedrørende sprog. En væsentlig
del af forskningen ved instituttet beskæftiger sig med
indsamling og undersøgelse af sprogligt materiale,
dels med henblik på at bidrage til udforskningen og
beskrivelsen af de pågældende sprogs struktur og
ordforråd, deres dialektforhold, historiske udvikling
og slægtskabsforhold, dels også for derigennem at
bidrage til forståelsen af de generelle egenskaber ved
sprog og de generelle tendenser i sprogforandring.
Institutter 261
Samtidig har instituttet som hovedforpligtelse af
holde sig orienteret om, formidle og bidrage til den
teoretiske debat inden for sprogvidenskaben.
Der har i 1980 været afholdt tværfaglige kollokvier
ved instituttet med deltagelse fra andre fag.
Igangværende større forskningsprojekter:
1) Nærstudium af Nahuatl dialektområde i North
Guerrero, Mexico (Una Ganger).
2) Sammenligning af Nahuatl dialekter med sproghistorisk
sigte (Una Ganger).
3) Oversættelse med kommentar af Rasmus Rasks
prisskrift (Niels Ege).
4) Rekonstruktion af Proto-Lawa's fonologiske system
på grundlag af nutidige dialekter og den
austroasiatiske forsknings resultater (Niels Ege).
5) Undersøgelser vedrørende den tyrkiske minoritet
i Danmark (Jens Juhl Jensen).
6) Planlægning af en tekstlingvistisk undersøgelse
af en fortællers repertoire (Annikki Kaivola-Bregenhøj).
7) Fortsættelse af igangværende projekter vedr.
landbobefolkningens festtraditioner (Annikki
Kaivola-Bregenhøj).
8) Arbejde ved det dansk-finske ordbogsprojekt i
samarbejde med kolleger ved Århus Universitet
(Michael Larsen).
9) Arbejde med synkron og diakron samisk dialektgeografi
(Michael Larsen).
10) Præliminære undersøgelser med henblik på en
historisk-sammenlignende beskrivelse af verbets
morfologi i jukagirisk (Michael Larsen).
11) Komparative undersøgelser over østeskimoisk
lydhistorie (Jørgen Rischel).
12) Undersøgelser over syntaktisk-semantiske betingelser
for tryk i dansk (Jørgen Rischel).
13) Formalisme og realisme i transformationsgrammatikken.
En studie i den historiske baggrund
for TG og dens udvikling gennem 25 år (Svend
Erik Rosenberg).
14) Grundtræk i Freges sprogfilosofi. - En undersøgelse
af Freges betydning for udviklingen af formel
semantik (Svend Erik Rosenberg).
15) Sproghandling og talehandling. - Et forsøg på at
belyse spørgsmålet om abstraktionsniveauer i
lingvistisk pragmatik (Svend Erik Rosenberg).
16) Medvirken ved arbejdet på en ungarsk-dansk
ordbog ved Institut for Lingvistik Århus Universitet
(Gåbor Zaicz).
Øvrig faglig virksomhed ved og uden for instituttet:
Niels Ege er redaktionssekretær for Acta Linguistica
Hafniensia.
Jens Juhl Jensen har det meste af 1980 været leder
af Handelshøjskolens administrationstolkekursus.
Una Ganger, Michael Larsen ogjørgen Rischel er
medlemmer af komitéen for Lingvistkredsen i København
(sidstnævnte som formand).
Gåbor Zaicz er medlem af redaktionen af serien
»Analecta Linguistica« (Budapest).
Publikationer:
Ganger, Una, 1980; Dagbogsblade fra en rejse i
Mexico. - Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 6.23—37.
— : Five Studies inspired by Nahuatl Verbs in -oa. -
Travaux du Gercle Linguistique de Gopenhague
XIX, 255 pp.
Ege, Niels, 1980; Genskrivningsregler og danske talord.
- Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
6.321-331.
- ; Rask and language relatedness. - On the absence
of?^ in consonant systems of SE Asian languages.
- On Japanese wa, ga, o. - Alle i; Typoiogy and
Genetics of Language (ed. Torben Thrane et al.),
Travaux du Gercle Linguistique de Gopenhague
XX.
Juhl Jensen, Jens, 1980; Sammenlignende sprogvidenskab
og almen lingvistik. — Københavns Universitet
1479-1979, bd. 9.353-384.
- ; Professional translation; some practical considerations.
- NOK 39.19-22. Odense.
Kaivola-Bregenhøj, Annikki, 1980; Juho Oksanen,
Sysmån suntio (Om indsamling hos en fortæller i
Sysmå sogn og om hans repertoire). - Kalevalaselskabets
årbog nr. 60, Helsingki 1980, 6pp.
Rischel, Jørgen, 1980; Om det fonemiske princip i
den grønlandske retskrivning af 1973. — Skrifter
om Anvendt og Matematisk Lingvistik 6.163—172.
- ; Phrasenakzent als Signal des Objekts ohne 'determiner'
im Dånischen. — Kopenhagener Beitråge
zur Germanistischen Linguistik, Sonderband
1.262-279.
- ; Hjelmslev's position in genetic and typological
linguistics. - Typoiogy and Genetics of Language
(ed. Torben Thrane et al.). - Travaux du Gercle
Linguistique de Gopenhague XX.
- Filtering of EMG signals (sammen med Birgit
Hutters.) - ARIPUG 14.285-316.
Rosenberg, Svend Erik, 1980; Betydning og brug. —
Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
6.333-342.
Zaicz, Gåbor, 1980; Bibliographia Uralica. Soomeugri
ja samojeedi keeleteadus Noukogude Liidus/
Finno-ugorskoe i samodijskoe jazykoznanie v Sovetskom
Sojuze. Tallinn. (Anmeldelse.) - Acta
Linguistica (Budapest) 28. 168-170.
- Hungarologia és finnugrisztika Dåniåban. - Nyelviink
és Kulturånk (Budapest) 37. 71-73.
262 Universitetets årbog 1980
Licentiatarbejder og specialeajhandlinger:
demensen, Claus: En kritisk vurdering af transformationsgrammatikkens
metodologi og empiriske
status med udgangspunkt i udvalgte fundamentale
begreber (specialeafhandling).
Katlev, Jan; Det segmentale udtrykssystem i Hanodialekten
(licentiatafhandling).
Kroman, Sirkka; Ord af typen Nalle med undersøgelse
af de benyttede former i genitiv pluralis (specialeafhandling).
Gaster og rejser:
Instituttet har i forårssemestret haft DANIDA-stipendiat
S. A. Dharmasiri, Sri Lanka, som gæst.
Una Ganger har flere gange i årets løb været på
feltophold i Mellemamerika.
Jørgen Rischel har i oktober været gæst ved universiteterne
i Ljubljana og Wien og holdt forelæsninger
om fonologi og eskimoisk sproghistorie.
Jørgen Rischel
4. Institut for litteraturvidenskab
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 1 vakant adj./lektor-stilling, 1
seniorstipendiat, 4 kandidatstipendiater, 3 eksterne
lektorer, 5 undervisningsassistenter, 1 heltids- og 2
halvtidsansatte TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter har i 1980 især
samlet sig om emner inden for litteraturhistorie,
massekommunikation, kvindelitteratur og mere alment
om bevidsthedshistoriske forhold. En væsentlig
bestræbelse går ud på at opdyrke relevante, men ofte
oversete kulturhistoriske områder.
Som tidligere år deltager flere af medarbejderne
sammen med andre danske universitetsforskere i det
af Forskningsrådet støttede projekt om en socialhistorisk
funderet dansk litteraturhistorie (Projekt
Dansk Litteraturhistorie). Instituttet bidrager særlig
med afsnit om efterkrigstiden (Busk-Jensen, Bruun
Andersen, Larsen, Madsen, Syberg), men også om
tidligere perioder (Grodal, Svane, Zerlang). Udgivelsen
forventes påbegyndt i efteråret 1983.
Inden for litteraturhistorisk forskning, men uden
forbindelse med Projekt Dansk Litteraturhistorie, er
der bl.a. arbejdet med H. G. Branners (Egebak),
Jacob Paludans (Rømhild) og Garlo Ginzburgs og
Asturias' (Zerlang) forfatterskaber. Et projekt om
humanistisk ideologi er fortsat med undersøgelser i
Goethes forfatterskab (Egebak), og der er forsket i de
dansk-svenske kritikerrelationer ca. 1900-1945
(Rømhild).
Forskning i kvindelitteratur og beslægtede emner
udgør en voksende del af instituttets aktiviteter. Et
projekt angår kvindesituationens karakter på tærsklen
til det borgerlige samfund, herunder de tidlige
faser i den borgerlige pigeopdragelse (Svane). Endvidere
er der foretaget studier i nyere amerikansk
(Winther-Jensen), italiensk (Syberg) og norsk
(Busk-Jensen) litteratur, som behandler kvindeproblemer.
Kombinationen af teoretiske overvejelser og
praktiske analyser kendetegner et projekt om psykoanalyse
og kvindelitteratur (Busk-Jensen) og et om
udviklingen af bevidstheds-, familie- og seksualitetsstrukturer
i engelsk litteratur 1720-1850 (Winther-
Jensen).
I tilknytning til instituttets Afdeling for Massekommunikation
er der forsket såvel i trykte som elektroniske
medier, og både danske og udenlandske forhold
er taget op. Avismediet behandles i et projekt
om socialisme og ytringsfrihed, der er under færdiggørelse
(Pittelkow), og i arbejdet med pressens historie
efter 1945 (Bruun Andersen), som indgår i Projekt
Dansk Litteraturhistorie.
Filmmediet er emne for en længere række studier,
hvoraf skal nævnes: arbejder om den danske modstandskamp
på film (Nissen), om filmen som besættelsestidens
historiograf (Bruun Andersen), om danske
ungdomsfilm efter 2. verdenskrig (Troelsen). Et
større arbejde om film og samfund, en introduktion
til filmsociologi, foreligger afsluttet (Bruun Andersen
og Larsen). Afdelingen har desuden beskæftiget
sig med TV-mediet, bl.a. serieproduktioner, og med
de såkaldte 'nye mediers' betydning. Der er arbejdet
med forhold omkring indførelse af teletekstsystemer i
Danmark (Giersing). Et omfattende værk om TV i
USA (Giersing) ventes udgivet i 1981.
Ved instituttet er der desuden foretaget studier i
den tidlige borgerlige statsfilosofi i England og Frankrig
(Thomsen) og i erindringsbøger og dagbøger al
arbejdere, bønder og håndværkere (Zerlang) med
henblik på at belyse fænomener ved bevidsthedsdannelsen
hos disse befolkningsgrupper.
Redaktionsvirksomhed mv.:
I redaktionen for tidsskriftet. Kultur og Klasse, sidder
Morten Giersing, Torben Kragh Grodal, Peter
Larsen og Peter Madsen. - Ralf Pittelkow og Lars
Peter Rømhild redigerer instituttets skriftserie, SIL,
og Michael Bruun Andersen deltager i det forberedende
arbejde vedr. Tidsskrift for massekommunikationsforskning,
som skal udgives af Sammenslutningen
af medieforskere i Danmark (SMID). — Lars
Peter Rømhild deltager i forberedelserne vedr. opInstitutter
263
rettelse af Selskab for Nordisk Litteraturhistoriografi.
- Morten Giersing er medlem af Mediekommissionen.
Publikationer:
Andersen, Michael Bruun, 1980: »Filmen som besættelsestidens
historiograf« 25 s. - i: A. Troelsen
(red.): »Levende billeder af Danmark«, Kbh.,
Medusa.
- 1980: »Underholdning: En alvorlig sag« 25 s. - i:
Årbog for dansk medieforskning. Nyt Nordisk
Forlag.
- 1980: »Privatdetektiven som statsansat. TV-krimiens
litterære og økonomiske forudsætninger« 45
s. - i: Meddelelser for Dansklærerforeningen«.
(Sammen med Peter Larsen) »Film og samfund«
300 s. Nyt Nordisk Forlag.
Busk-Jensen, Lise, 1980: »Bristede illusioner«. — i:
Kultur og Klasse nr. 37, 13 s.
- 1980: »Psykiske strukturer i Amalie Skrams romaner
«. i: Kultur og Klasse nr. 39 (30 s).
Egebak, Jørgen, 1980: »Branners billeder«. — i: AIL,
Institut for litteraturvidenskab, 57 s.
- 1980: »H. C. Branner. - i: Brostrøm og Winge
(udg.): »Danske digtere i det 20. århundrede«, bd.
2, Kbh. 1981.
Giersing, Morten, 1980: »Samfundsmæssige konsekvenser
ved indførelse af Teletekstsystemer i Danmark.
20 s. — i: Teletekstgruppen (ed.): »Rapport
fra seminar om teletekstsystemer«. - Teletekstudvalget
1980.
- 1980: »Dansk delrapport og nordisk sammenfatning
og konklusion«. - i: »Planering av nordisk
utvårdering av konsumentprogram i TV och radio
«. - NU B 1980: 2.
- 1980: »Forbrugerpolitik og mediepolitik« (10 s), i:
B. Dahl m.fl.: »Forbrugerforskning i Danmark«. —
Forlaget Samfundslitteratur.
- 1980: »TV - Made in USA, Om det amerikanske
TV og dets produkt; seriefilmen« 30 s. — i: Bent
Fausing m.fl.: »Visuel kommunikation«, II, Medusa.
Grodal, Torben Kragh, 1980: »Frihed eller nødvendighed
«. - i: Kultur og Klasse nr. 38.
Larsen, Peter, 1980: »Om perspektivsystemet - et
socialpsykologisk forsøg«. - i: Kultur og samfund,
1,80, RUC.
- 1980: »Billedet og historien«. — i: Visuel Kommunikation,
Kbh.
- 1980: »Reklame og retorik«, i: Visuel Kommunikation,
Kbh.
- 1980: »At blive rigtig voksen«, - om Knud Leif
Thomsens film, i: Levende billeder af Danmark,
Kbh.
Nissen, Dan, 1980: »Modstandskampen på film. Fra
den kolde krig til velfærdssamfundet«. - i: Troelsen
(red.): Levende billeder af Danmark.
- 1980: »Olsen-banden. Småborgeren og protesten
mod den umenneskelige kapitalisme« ibid.
- 1980: »Morten Korch-filmatiseringer. Mellem national
samling og truet småborgerskab«. — i:
Fausing og Larsen (red.): Visuel kommunikation.
Rømhild, Lars Peter, 1980: »Georg Brandes and
Comparative Literature«. — i: Hertel og Møller
Kristensen: The Activist Critic, A Symposium.
Kbh.
- 1980: »Jacob Paludan,« AIL 112, Inst. f. Litt.
vid., 92 s.
Thomsen, Ole, 1980: »Vi har det bedste tilgode -
liberalt og autoritært demokrati i tidligborgerlig
engelsk og fransk statsfilosofi 1640-1794«, — AIL
nr. 107, Inst. f. Litt. vid. 200 s.
Troelsen, Anders, 1980: Redaktion af antologien
»Levende billeder af Danmark«, Medusa. (Heri:
»Ungdom, utilpassethed og utopi. Om danske
ungdomsfilm efter anden verdenskrig«. 111 s.
»Der var så dejligt ude på landet. Om Korch og
Cavling på film«. 31 s. »Socialdemokratisk surrealisme.
Om Harry og kammertjeneren«. 22 s.)
Zerlang, Martin, 1980: »Fra land til by med Jeppe
Aakjær og Nick Carter«. — i: Kultur og Klasse nr.
38, 30 s.
- 1980: »Karneval og kætterbål.« Introduktion til
Carlo Ginzburgs forfatterskab. - in: Kultur og
Klasse nr. 40 (30 s).
Gæsteforelæsninger:
Busk-Jensen, Lise: Ålborg Universitetscenter: »Psykoanalysens
kvindelighedsmodel og dens anvendelse
i analysen af kvindelitteratur«.
Madsen, Peter: Italienske skandinavisters 5. kongres
i Napoli: »Beskrivelse og kontekst«.
Lunds Universitets Litteraturvidenskabelige Institut:
»Emancipationen og den hegelske projektør
«.
Zerlang, Martin: Niejmegen, kulturantropologiske
Institut: »On the value of popular literature for
the understanding of social reality and the formation
of mentalities«.
Samme sted: »The rural-urban dichotomy in the
popular literature of 19th Cent.«.
Amsterdam, Sociologisk Institut: »Urbanization
as a socialpsychological phenomenon«.
Amsterdam, Antropologisk Institut: »Forms of
selfawareness among emancipating Danish peasants
in 19th Cent.«.
KUA, Nordisk Institut; »Om bonde- og arbejdererindringer
«.
KU, Institut for etnologi og antropologi; »Om førkapitalistiske
bevidsthedsformer«.
Desuden har Morten Giersing afholdt foredrag og
forelæsninger om »De nye medier«, »Amerikansk
18 Årbos 1980
264 Universitetets årbog 1980
TV« og »Fremtidens TV« ved bl.a. Forbrugerrådets
årsmøde, Folkevirke, OU, Danmarks Skolebibliotekarforening,
DSU, LO's landsskole og
biblioteksskoler.
Konferensspecialer:
Brøbeck, Hanne; J. J. R Tolkien: »Lord of the
Rings«.
Jørgen Egebak
Nordisk
1. Det arnamagnæanske institut
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 islandsk lektor, 1 sekretær, 2
fotografer.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed
har endvidere professor Jon Helgason og en række
studenter, samt forskere ansat ved andre institutioner
i ind- og udland.
Forskningsvirksomhed:
A. Tekstudgivelse
En hovedopgave for instituttets forskning er udarbejdelsen
af kritiske udgaver af islandsk og norsk
litteratur fra middelalderen og senere islandsk litteratur.
Denne litteratur, hvoraf en del er oversat fra latin,
fransk, tysk, dansk, m.m. er overleveret i håndskrifter,
kun undtagelsesvis i trykte bøger. Et værk vil
normalt ikke være bevaret i original, men findes i en
række håndskrifter i mere eller mindre forskellige
versioner. Grundlaget for en kritisk tekstudgave er
en undersøgelse af hele håndskriftmaterialet og en
klarlæggelse af sammenhængen mellem de forskellige
tekster. I udgaverne aftrykkes den eller de tekster,
der har vist sig at repræsentere det originale værk
bedst, med et noteapparat der leverer det tekstmateriale
fra andre håndskrifter som er relevant ved vurdering
og rettelse af den aftrykte tekst, et såkaldt
variantapparat.
En udgave omfatter dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen
af et værk, den kan fx. begrænses til
en enkelt redaktion eller til et fragment.
I forbindelse med tekstundersøgelserne må der i
reglen foretages mere eller mindre omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg
eller kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og
man vil derved ofte nå til en præcisere placering af
værker og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Sagan af
Tryggva karlssyni og kongsbornum Sigur5i og Signyju,
Sagan af Artus kongssyni (David Erlingsson),
Eiriks saga viåfyrla (Helle Jensen), Hulda-Hrokkinskinna,
Bretasggur, Hænsa-|36ris saga, Trojumanna
saga/Dares Phrygiusversionen (Jonna Louis-Jensen)
Saga af Assenath, Saga af Gy5ingnum gangandi
(Mariane Overgaard), Hrafnkels saga Freysgoda
(Peter Springborg).
Andre udgivelser: Norrøn-fransk udgave af dele af
Karlamagnus saga (Agnete Loth, opr. i samarbejde
med f Knud Togeby, København, og f Pierre Halleux,
Liege, senere med Annette Godefroit-Patron,
Liége, og Povl Skårup, Århus. Udk. 1980).
B. Specialundersøgelser
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, fx. en genre eller en periode,
vil således ofte resultere i kritiske tekstudgaver af
den undersøgte litteratur eller i afhandlinger, der på
forskellig måde søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det er
arbejdet med den kritiske udgave, der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes
der bl.a. med følgende emner:
Fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr, specielt
med henblik på deres anvendelse af motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under
forberedelse, en artikel om Drauma-Jåns sagas paralleller
og oprindelse er udk. 1980, og en artikel om
motivslægtskab mellem en irsk middelalderfortælling
og et afsnit af Hålfs saga er under udgivelse
(Daviå Erlingsson).
Forekomsten af et enkelt motiv i ældre og yngre
islandske kilder: Stith-Thompson Q, 478.1.4. (Agnete
Loth).
1600-tallets oversættelser til islandsk af danske og
tyske folkebøger, anekdotesamlinger og eventyr. To
udgaver er under forberedelse, en artikel om en islandsk
schwanksamling er udk. 1980 (Mariane
Overgaard).
Islandske håndskrifter fra middelalderen og senere.
En artikel om to håndskrifter fra 1300-tallet med
samme skriverhånd fra det nordvestlige Island er
udk. 1980 (Jonna Louis-Jensen). En artikel om en
tidlig 1600-tals afskrift (Marshall 114 i Oxford) af
den såkaldte Uppsalaedda er under forberedelse
(David Erlingsson).
Institutter 265
Islandske skrivere i 1600-tallet og den (kultur-historiske
baggrund for deres virksomhed. To artikler
er under forberedelse (Peter Springborg).
Udarbejdelse af refererende bibliografi til Acta
Philologica Scandinavica af arbejder inden for vestnordisk
filologi for perioden 1961 IT (Agnete Loth i
samarbejde med Jørgen Larsen, Institut for Dansk
Dialektforskning).
Redaktionsvirksomhed m.v.:
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta Philologica
Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Jån Helgason
og Peter Springborg er medredaktører af Den
arnamagnæanske Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Arnamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ.
Jonna Louis-Jensen varetager hvervet som sekretær
for Den arnamagnæanske Kommission.
Konsulentvirksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere medvirker
som konsulenter ved udgivelse af de bind i de to
serier, der udarbejdes af forskere, som ikke er ansat
ved et af de to arnamagnæanske institutter i København
og Reykjavik. I det forløbne år har der været
arbejdet på Liturgica Islandica (Lilli Gjerløw), Håkonar
saga Hårekssonar (Mirjam Lanjala), Blomstrvalla
saga (Frank Hugus), Det islandske Wiener-
Psalter (Heiko Uecker) og Eyrbyggja saga (Forrest
S. Scott).
Publikationer:
Erlingsson, David, 1979(1980); Ætterni Drauma-
Jåns sogu. — Bibliotheca Arnamagnæana Vol.
XXXIV. Opuscula VII: 172-218. København.
- 1980: Skogar-Kristur. — Olafskross ristur Olafi
Halldårssyni sextugum 18 april 1980: 9-13. Reykjavik.
Jensen, Helle, 1979(1980): Om to oversættelser af
Jåmsvfkinga saga. — Bibliotheca Arnamagnæana
Vol. XXXIV. Opuscula VII: 264-267. København.
Loth, Agnete, 1980: Karlamagnus saga. Branches I,
IH, VII et IX. Edition bilingue projetée par
Knud Togeby et Pierre Halleux. Texte norrois
édité par Agnete Loth. Traduction fran^aise par
Annette Godefroit-Patron. Avec une étude par
Povl Skårup. — Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
(7) + 398 s. København. [Agnete Loth: s.
1-329: udgave + appendices I-HI, s. 357-378:
Les manuscripts norrois].
Louis-Jensen, Jonna, 1979(1980): Brito på Island. -
Bibliotheca Arnamagnæana Vol. XXXIV. Opuscula
VII: 105. København.
18*
- 1979(1980): To håndskrifter fra det nordvestlige
Island. - Bibliotheca Arnamagnæana Vol.
XXXIV. Opuscula VII: 219^253. København.
- 1980: Afskrift efter diktat? - Olafskross ristur Olafi
Halldårssyni sextugum 18 april 1980: 46-47.
Reykjavik.
Overgaard, Mariane, 1979(1980): AM 124 8vo: En
islandsk schwank-samling. — Bibliotheca Arnamagnæana
XXXIV. Opuscula VII: 268-317.
København.
Sigmundsson, Svavar, 1980: Nafni5 Hry^gjarstykki
eina feråina enn. - Olafskross ristur Olafi Halldérssyni
sextugum 18. april 1980: 50-52. Reykjavik.
Gaster:
Foster W. Blaisdell, Bloomington, Indiana. Robert
G. Cook, New Orleans. Marianne Ege, Miinchen.
Bjarni Einarsson, Reykjavik. Marianne E. Kalinke,
Urbana, Illinois. James S. Knirk, Oslo. Helen S.
Maclean, Manchester. Følgende som danske statsstipendiater:
Sabine Ackermann, Miinchen. Martin
Chase, Toronto. Frangois-Xavier Dillmann, Miinchen.
Jiirg Glauser, Ziirich. Jan ten Holt, Haarlem.
David McDougall, Toronto. Ian McDougall, Toronto.
Isao Yakame, Osaka.
Peter Springborg
2. Institut for dansk dialektforskning
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 adjunkt, I heltidsansat og 3
deltidsansatte assistenter.
Forskningsvirksomhed:
Ømålssamlingerne er forøget med ca. 4000 ordsedler,
de jyske samlinger med ca. 46000 ordsedler, heraf
er dog ca. 30000 kopieret efter samlinger i Institut
for jysk sprog- og kulturforskning, AU. Båndsamlingen
er forøget med 88 bånd, fordelt på 23 sogneoptagelser
fra øerne, 22 fra Jylland.
Ordbog over de danske ømål. Redaktion og gennemlæsning
af manuskript (herunder kontrol af materialeudnyttelsen)
er fortsat med en række afsnit i slutningen
af bogstav B. Der foreligger nu ca. 1200 A4-sider
trykfærdigt manuskript, foruden kilde- og forkortelseslister.
Der foretages i mindre omfang løbende
supplering af ordbogssamlingerne ved direkte optegnelser,
udsendelse af spørgelister, ekscerpering af lit266
Universitetets årbog 1980
teratur og båndoptagelser og EDB-søgning i transskriberede
båndoptagelser. (Redaktører: Inger Bévort,
Marie Bjerrum, Britta Olrik Frederiksen, Finn
Køster, Jørgen Larsen, Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen. Konsulent: Inger Ejskjær.
Pens. lektor Chr. Lisse har også efter sin fratræden
fortsat arbejdet med gennemlæsning af redigerede
afsnit).
Undersøgelser og beskrivelser af enkeltdialekter og mindre
dialektområder. Undersøgelsen af de lydlige og strukturelle
forhold i den sydlige del af ømålsområdet er
fortsat. Undersøgelsen af j-svind i diftonger m.m.
under dialektgeografisk synspunkt er afsluttet og foreligger
i manuskript (Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen, Finn Føster, Inger Bévort). Ud
fra instituttets båndsamling er foretaget en undersøgelse
af det sjællandske kortvokalstøds geografiske
udbredelse (Finn Køster, Inge Lise Pedersen, Karen
Margrethe Pedersen). Med udgangspunkt i arbejdet
med ømålsordbogen er der foretaget forskellige undersøgelser
vedrørende orddannelse og ordbetydninger
i danske dialekter, f.eks. dannelsen af adverbier
på -ende, betydningen 'låg' af ordet bund og betydningskomplekset
omkring ordet tilje (Marie Bjerrum).
Den allerede redigerede ordsamling fra Sydsamsø
er blevet udvidet ved inddragelse af en række
kilder beroende i Lokalhistorisk arkiv i Tranebjerg
og i Dansk Folkemindesamling (Inger Ejskjær og
professor emer. Poul Andersen). Ordbog over det
danske sprog i Angel: alfabetisk redaktion fortsat
med bogstaverne J og K (Bent Jul Nielsen, Magda
Nyberg). Beskrivelse af lydsystemet i to vendsysselske
dialekter: udarbejdelse af manuskript påbegyndt
(Bent Jul Nielsen).
Dialektgeografi. Fortsat medvirken ved det europæiske
sprogatlas, herunder redaktion af legender for
det samlede skandinaviske område til 1. udsendelse:
ALE. Introduction et cartes d'essaie. (Inger Ejskjær,
Poul Andersen).
Sprogbrugs- og sprogpædagogiske undersøgelser. I fortsættelse
af tidligere undersøgelser vedrørende brugen af
dialekt og rigsmål i skolen er der udsendt spørgeskemaer
til skoleelever fordelt over hele landet (der indgår
elever fra folkeskole, gymnasium og handelsskole),
rapport om de indkomne besvarelser er udarbejdet
og foreligger færdig til trykning (Magda Nyberg).
Andre emner. Der er arbejdet med en sammenlignende
studie i nordisk leksikografis historie og resultater
(Marie Bjerrum). Under færdiggørelse er et større
arbejde om håndskriftet AM 26,8° af de sjællandske
love, den omfangsrigeste dansksprogede kilde fra
den kildefattige middelalderlige kriseperiode ca.
1350-1400. Arbejdet omfatter en diskussion af sprogets
dialektale proveniens udover en redegørelse for
forholdet mellem tradition og fornyelse i ortografi og
lydsystem (Britta Olrik Frederiksen).
Tekstlagring. Aflæsning og transskription af båndoptagelser
til lagring på magnetbånd er fortsat, og der
foreligger nu ca. 27500 linjer lagret tekst. I dele af
dette tekstcorpus er der foretaget ordsøgninger for at
supplere materialet til Ømålsordbogen, og herom er
der holdt et foredrag (af Karen Margrethe Pedersen)
ved et datalingvistisk symposium i København. Der
er fremstillet et alfabetisk register til Dialekttekster
5, hvorved fremstillingen af registre til serien Dialekttekster
1-5 næsten er afsluttet. Forsøgsvis er der
foretaget et par mindre syntaktiske undersøgelser i
enkelte af de lagrede tekster. (Karen Margrethe Pedersen,
Bent Jul Nielsen, Magda Nyberg).
Information m.v. Der er besvaret en række henvendelser
fra offentligheden vedrørende dialektale spørgsmål.
Der er endvidere leveret overspilninger af dialektprøver
til en række institutioner. Foredrag om
danske dialekter (bl.a. arrangeret af Folkeuniversitetet)
er holdt af medarbejdere ved instituttet efter
henvendelse fra forskellige lokalforeninger.
Publikationer.
Instituttet har udgivet Danske Folkemaal. 22. bd.
hft. 2 (145 s.), red. af publikationsudvalget og indeholdende
4 af de nedennævnte afhandlinger.
Bévort, Inger, 1980: En ærøsk dialekttekst fra 1833.
- Danske Folkemaal 22,2: 135-145.
Bjerrum, Marie, 1980a: Blive - Blie - Bie. - Ord til
andet (Dansk Sprognævns skrifter 10): 53-63.
- 1980b: Rasmus Rask's position in genetic and typologicai
linguistics. Introduction. - Travaux du
Cercle linguistique de Copenhague 20.
- 1980c: Rasmus Kristian Rask. Some bibliographical
comments. - Historiographia linguistica
VI1I:3 (Amsterdam).
Brink, Karl-Erich, 1980: Se Jørgen Larsen.
Kristensen, Kjeld, 1980: Situationsafhængig sprogbrug
hos vestjyske skoleelever. - Danske Folkemaal
22,2: 29-124.
Køster, Finn, 1980: Nogle accentforhold i dialekterne
på øerne syd for Fyn. - Danske Folkemaal 22,2:
125-134.
Larsen, Jørgen, 1980 (sm.m. Karl-Erich Brink):
Bulletin of Scandinavian Philology 1975.1. 64 s. -
Acta philologica Scandinavica 33, Supplement.
Nielsen, Bent Jul, 1980: Dialektologi. - Erik Hansen
og Ole Togeby (red.): Sprogvidenskabens discipliner
(»Berlingske Studie«): 59-70.
Nyberg, Magda, 1980: Findes der dialektbarrierer i
Institutter 267
Danmark? Rapport om et rundspørge blandt 112
lærere i folkeskolen. — Danske Folkemaal 22,2:
1-28.
Bent Jul Nielsen
3. Færøsk laboratorium
Stab:
Laboratoriets stab består af 1 lektor.
Ordbogsarbejdet fortsætter.
Udarbejdelsen af et registerbind til Føroya kvæ5i
er i gang.
Specialeajhandling (til magisterkonferens i nordisk litteraturvidenskab)
.
Isaksen, Jågvan: Motiver og problematikker i Hedin
Brus forfatterskab. En kortlægning af et færøsk forfatterskab.
N. Djurhuus
4. Institut for metrik og foredragslære
Stab:
En professor, to lektorer, en ekstern lektor, to undervisningsassistenter,
en halvtidsansat kontorassistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning falder inden for de to store hovedområder
almen og litterær retorik, ofte med vægt
på den pædagogiske retorik eller den retoriske
praksis.
Efter færdiggørelsen af lærebogen »Tanke og Tale.
Retorikkens historie i Vesteuropa« (Jørgen Fafner,
500 sider), ligger hovedvægten på den litterære
retorik. Der arbejdes med verslære, vershistorie og
oplæsning.
Jørgen Fafners »Dansk Strofekatalog« (se tidligere
omtaler i Universitetets årbøger 1978 og 1979)
nærmer sig sin endelige færdiggørelse. Katalogen vil
med indledning og førstelinieregister blive på knap
2000 sider. Arbejdet med en dansk vershistorie er
genoptaget (Jørgen Fafner). Den bygger for en stor
del på strofekatalogen, hvorfor de to værker tænkes
udgivet nogenlunde samtidigt.
I efterårssemestret 1980 er udarbejdet omkring
halvdelen af en verslære: »Digt og Form« (Jørgen
Fafner).
Inden for emneområdet oplæsning er påbegyndt
en undersøgelse af skolebørns evne til et give mundtligt
udtryk for et indhold i bunden form (Lone Rørbech).
Redaktionsvi rksomhed:
Instituttet udgiver skriftserien »Retorik Studier«.
Redaktionsstaben består af de heltidsansatte lærere
samt fagets censorformand, exam. art. Ida Lindenborg.
I 1980 er udkommet »Retorik Studier« nr. 5.
Publikationer:
Fafner, Jørgen, 1980: Rhythmus und gesprochene
Dichtung. - »Sprache und Sprechen« 1979 (publiceret
1980), 10 s.
Lindenborg, Ida, 1980: »Talens Rigere Oktav«, Gustav
Anton Freyherr von Seckendorff 1775—1823,
hans deklamationslære og hans forhold til Danmark.
- Retorik Studier nr. 5. 74 s.
Lone Rørbech
5. Institut for navneforskning
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 kandidatstipendiat (indtil
den 1/8), 2 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Udgivelsen af serien Danmarks Stednavne med etymologiske
analyser af stednavne fra hele landet er en
af de centrale forskningsopgaver for Institut for navneforskning.
Indsamling-og bearbejdning af materiale
til udgivelse foregår løbende. I 1980 blev der lagt
vægt på udskrivning af navne fra markbøger fra
1680'erne, især fra Holbæk amt. Fonetiske optegnelser
af stednavne er foretaget i Vendsyssel, Himmerland,
Thy, Sorø amt og Holbæk amt. Anden del af
Stednavne i Ringkøbing Amt (ved Gordon Albøge)
vil udkomme i begyndelsen af 1981 og den tredje og
afsluttende del af denne undersøgelse ventes at foreligge
i trykklar stand i løbet af samme år. Under
forberedelse til udgivelse er desuden bind om stednavne
i Sorø amt (ved Lis Weise) og Københavns
amt (ved Bent Jørgensen), og om naturnavne i
Svendborg amt (ved Birte Hjorth Pedersen og Inge
Wohlert). Et trykklart manuskript til Danske sø- og
å-navne 4 (ved John Kousgård Sørensen) foreligger
nu og bind 5 er under udarbejdelse. Det første bind
268 Universitetets årbog 1980
af et Dansk Stednavneleksikon, der omhandler navnene
på Øerne øst for Storebælt (ved Bent Jørgensen),
ventes at udkomme i 1981. En retskrivningsliste
over Stednavne i Jylland er under udarbejdelse
under tilsyn af John Kousgård Sørensen.
Projektet EDB-behandling af stednavne fortsætter
under medvirken af Birte Hjorth Pedersen og Lis
Weise. En skærmterminal til brug for projektet er
blevet opstillet på Institut for navneforskning. Delprojektet
Danske sognenavne er tilført nye oplysninger,
specielt om tolkninger og dateringer. EDB-sognelister
er tilgængelige på instituttet. Et nyt del-projekt
Utolkede stednavne er påbegyndt og et program
udarbejdet. Der er endvidere indkodet yderligere
materiale til del-projekterne Stednavneendelsen -by
i Danmark (ved Birte Hjorth Pedersen) og Østdanske
-inge-navne (ved Lis Weise).
Flere igangværende projekter udnytter stednavne
som kilde til oplysning om samfundshistoriske forhold.
Det drejer sig om Stednavne og religionshistorie
(ved Bente Holmberg), Minder om Svenskekrigene
i danske stednavne (ved Eva Meldgaard) og Bondebefolkningens
horisont i ældre tid belyst gennem
stednavne (ved Bent Jørgensen). Samfundsmæssige
faktorers indflydelse på Navneforrådet belyses i undersøgelsen
af Stednavneskifter i Danmark (ved Vibeke
Dalberg). Stednavne som kilde til vikingetidsbosættelser
i tre kolonisationsområder, 1) det nordvestlige
England og en del af det sydvestlige Skotland,
2) Orkneyøerne, Shetlandsøerne og Hebriderne,
og 3) øen Man, undersøges af Gillian Fellows
Jensen.
Stednavne som sproglige størrelser er emnet for
Gordon Albøges undersøgelse: Kompositas, herunder
sammensatte stednavnes, semantiske og syntaktiske
forhold.
Sideløbende med indsamling af materiale til en
eftermiddelalderlig personnavneordbog er flere undersøgelser
over emner inden for personnavneforskning
i gang; Københavnske fornavne 1650-1950,
Fornavne i Ribe by 1623-1725, Øgenavne blandt
skolebørn, og en litterær onomastisk studie over
Herman Bangs personnavne (alle ved Eva Meldgaard),
Navne på hittebørn (ved Bent Jørgensen),
og Danmarks slægtsnavne (ved John Kousgård Sørensen).
Nogle få projekter ligger uden for instituttets
snævrere forskningsområde. Bent Jørgensen undersøger
Talesproget i 1600-tallets tingbøger, medens
John Kousgård Sørensen udarbejder ordlister til disse
tingbøger i samarbejde med Ebba Hjorth. Sammen
med Iver Kjær forbereder John Kousgård Sørensen
en 8-binds udgave af Danmarks gamle ordsprog.
Der er hidtil udkommet 3 bind.
Vibeke Dalberg er blevet valgt til formand og
Bent Jørgensen til sekretær for Nordisk Samarbejdskomité
for Navneforskning (NORNA). Bent Jørgensen,
der er medlem af styrelsen for Landbohistorisk
Selskab, arrangerede og ledede i august selskabets
seminar i Vejen om Forskning og forskningsformidling.
Efter opfordring fra Nationalmuseets Formidlingssektion
er Gillian Fellows Jensen indtrådt som
medlem af en arbejdsgruppe, der forestår arrangementet
af den fælles engelsk/danske vikingetidsudstilling
- Vikingerne i England - der vil blive vist
herhjemme i 1981 og i England i 1982.
Redaktionsvirksomhed:
John Kousgård Sørensen er medlem af redaktionskomitéen
for tidsskriftet Namn och Bygd. Gillian
Fellows Jensen er redaktør af Årsberetningen for Selskab
for nordisk Filologi. Vibeke Dalberg, Bente
Holmberg og John Kousgård Sørensen har redigeret
NORNA-rapporter 18. Sprogvidenskabelig Udnyttelse
af Stednavnematerialet. NORNAs syvende
symposium i København 18-20 maj 1979. 232s.
Uppsala.
Publikationer:
Albøge, Gordon, 1980: Kan De Semantiske Relationer
Mellem Leddene I Sammensatte Stednavne
Belyse Semantiske Relationer 1 Appellative Nominal-
Komposita? - NORNA-rapporter 18:
125-49.
Dalberg, Vibeke, 1980: Såkaldt folkeetymologisk
omdannelse af stednavne. - NORNA-rapporter
18: 165-80.
Fellows Jensen, Gillian, 1980: Conquests and the
place-names of England, with special reference to
the Viking settlements. - NORNA-rapporter 17:
192-209.
- 1980: On the Study of Middle English By-Names.
- Nagin och Bygd 68: 102-15.
- 1980: Common Gaelic Airge, Old Scandinavian
Ærgi Or Erg? - Nomina 4: 67-74.
Hald, Kristian, 1980: Randers Amts Stednavne 2. -
Danmarks Stednavne 18,2. xxiii + 83s. København.
Holmberg, Bente, 1980: Stednavne som kulturhistorisk
kilde. En samfærdselshistorisk undersøgelse.
- Navnestudier 19. 145s. København.
Jørgensen, Bent, 1980: Stednavne og administrationshistorie.
— Navnestudier 20. I04s. København.
- 1980: Fra Stemmearkivet. - Skalk Nr. 6: 18-27.
Kousgård Sørensen, John, 1980: Danmarks 'lærde'
slægtsnavne. - Festskrift til Carl-Eric Thors:
158-73. Helsingfors.
- 1980: Danmarks gamle Ordsprog VI. - Samlinger
Fra 17. Århundrede (udg.). 177s. København.
- 1980: Nordisk namnforskning 1979 (= NORNAInstitutter
269
rapporter 19). Afsnittene om Danmark. - Namn
och Bygd 68; 141-42, 145, 147-49.
G/ester:
Drs. R. Rentenaar, P. J. Meertens-Instituut voor Dialektologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam.
Gillian Fellows Jensen
6. Institut for nordisk filologi
Stab:
4 eksterne lektorer, 5 kandidatstipendiater, 3 seniorstipendiater,
3 nordiske lektorer, 33 lektorer, 5 professorer,
63 undervisningsassistenter, 8 deltidsansatte
kontorfunktionærer og 1 betjent.
Instituttet har 4 ledige adjunkt/lektorstillinger og
1 ledig nordisk lektor.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere med forskningspligt er involveret
i et lille hundrede forskellige forskningsprojekter
inden for instituttets område, nordisk sprog og
litteratur. Nogle fa af disse projekter er omfattende,
men forholdsvis kortfristede forskningsprogrammer
med skarpt definerede målsætninger, tidsrammer og
publikationsplaner, udført i et samarbejde mellem
forskere fra flere forskellige institutioner og med støtte
fra — undertiden også på initiativ af - en institution
uden for universitetet (fremfor alt Statens humanistiske
forskningsråd).
Det typiske forskningsprojekt ved instituttet er
dog det individuelle, den enkelte medarbejders selvstændige
indtrængen i et mere eller mindre omfattende
emne efter eget valg og med sigte mod monografisk
publikation i artikel eller bogform, evt. med
henblik på erhvervelse af licentiat- eller doktorgraden.
I et overgangsområde mellem forskning og undervisning
ligger en omfangsmæssigt ganske betydelig
produktion - ofte baseret på selvstændig forskningsindsats
- af håndbøger, lærebøger og undervisningsmaterialer
til de gymnasiale og de højere uddannelsers
danskundervisning.
Tekstudgivelse og -kommentering:
Forskere ved instituttet medvirker ved udgivelsen af
en række tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
som udgiver (og med det dertil hørende økonomiske
og faglige ansvar) står dog ikke instituttet, men eet af
de to udgiverselskaber: Universitets-Jubilæets danske
Samfund og Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder sammen
med cand. phil. Hanne Regnar på et afsluttende
bind (håndskriftsbeskrivelse, kommentar og register)
til afdøde dr.phil. Helge Toldbergs udgave af
Den danske Rimkrønike I-III. Iver Kjær har sammen
med professor John Kousgård Sørensen, Institut
for navneforskning, fortsat udgaven af Danmarks
gamle Ordsprog I-VI 11 (fra Peder Laale til Peder
Syv; foreløbig er udkommet bd. 1,1, 1,2, II, VI).
Hanne Ruus og Thorkil Damsgaard Olsen forbereder
en udgave af Niels Hemmingsens danske skrifter.
Poul Lindegård Hjorth planlægger at udgive den
yngre middeldanske tekst De 15 Tegn. Erik Hansen
arbejder på en udgave af Ove Malling: Store og gode
Handlinger. Flemming Lundgreen-Nielsen og Mogens
Løj arbejder for Oehlenschlågerselskabet på en
udgave af Oehlenschlågers prosa, og Flemming
Lundgreen-Nielsen arbejder endvidere på et håndregister
til Oehlenschlågers breve og en udgave af breve
fra og til N. F. S. Grundtvig. Iver Kjær og M.
Baumann Larsen arbejder med en udgave af Dansk-
Amerikanske Tekster.
Sprogforskning:
Otto Glismann har udarbejdet 1. del (foreligger i
stencileret form) af en semantisk grammatik. En række
underprojekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for syntaks, morfologi, fonetik, semantik: Syntaktisk
tryk i dansk (Erik Hansen sm.m. professor Jørn
Lund, Danmarks Lærerhøjskole), sproglydsproblemet
(Steffen Heger), stødregler (Stelfen Heger), modalverber
(Poul Levin), sætningskløvning (Poul Levin),
om de danske verbalstammers aspekt (Poul Levin),
om betingelseskonstruktioner (Poul Levin).
Instituttets sociolingvistiske projekter omfatter
blandt andet dansk sprog i Amerika (Iver Kjær
sm.m. professor Mogens Baumann Larsen, AUG),
forskelle på mænds og kvinders sprog (Ole Togeby)
og en sociolingvistisk-historisk undersøgelse af nationalsprogets
etablering i Danmark i det 17. og 18. århundrede
(Garoline Henriksen).
Gennem Erik Hansens tilknytning som konsulent
ved det kontrastive dansk-tyske projekt under Institut
for germansk filologi og hans og Poul Lindegård
Hjorths medlemskab af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg,
der redigerer den ny udgave af retskrivningsordbogen,
har instituttet berøring med to projekter
af anvendt lingvistisk karakter. Poul Lindegård
Hjorth er endvidere medlem af kulturministeriets
ordbogskommission. Erik Hansen har arbejdet med
et projekt om: Skrift, stavning og retskrivning (afsl.)
og fortsætter med stavcundersøgelser på Danmarks
pædagogiske Institut. Hanne Ruus leder (sm.m.
Bente Maegaard, Institut for anvendt og matema270
Universitetets årbog 1980
tisk lingvistik) en undersøgelse over ordhyppigheder
i moderne dansk og deltager i planlægningen af det
europæiske maskinoversættelsessystem EUROTRA.
I anledning af sidstnævnte projekt er der udarbejdet
en række rapporter og arbejdspapirer.
Inden for området sprogbrugsanalyse søger Mogens
Løj at beskrive den herskende praksis omkring offentlige
myndigheders informationsaktivitet med
særligt henblik på embedsmanden som institution.
Klaus Kjøller vil med det metode- og begrebsapparat,
der er præsenteret i hans »Mod en argumentationsteori
«, 1978 foretage en intensiv analyse af et
begrænset politisk forløb og arbejder desuden med
en populær indføring i anvendt og normativ pragmatik.
John E. Andersen arbejder med en afhandling
om sprog og refleksion. Mogens Løj opdyrker tekstlingvistik
med henblik på de træk, der konstituerer
sammenhængen i en tekst.
Litteratur- og teksthistorie
Instituttet medvirker gennem de redaktionelle medarbejdere
Tage Hind (perioden 1536-1620) og Ib
Bondebjerg (perioden 1901-1945) ved udarbejdelsen
af en dansk litteraturhistorie på materialistisk
grundlag. I projektet, der støttes af Statens humanistiske
forskningsråd og forlaget Gyldendal, deltager
ca. 20 andre litteraturforskere fra andre institutter
og universiteter.
Følgende medarbejdere er bidragydere ved Danske
Digtere i det 20. århundrede, red. af Torben
Brostrøm og Mette Winge: Ib Bondebjerg (Hans
Kirk), Thomas Bredsdorff (Morten Nielsen), Jette
Lundbo Levy (Mogens Klitgaard), Erik Skyum-
Nielsen (Johannes Jørgensen), Keld Zeruneith (Inger
Christensen).
Endvidere deltager Hans Hertel i planlægning af
en verdenslitteraturhistorie på sociologisk-idéhistorisk
grundlag, skrevet af nordiske litteraturhistorikere.
I individuelle forskningsprojekter beskæftiger
Poul Behrendt ('tekst, historie og samfund') og
Klaus P. Mortensen ('historie og fiktion') sig med
forholdet mellem skønlitterær tekst og historisk erkendelse.
Nordisk teksthistorie før ca. 1700:
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder med en filologisk/
retshistorisk undersøgelse af landskabslovene.
Iver Kjær arbejder på en større videnskabelig fremstilling
af ordsprogsgenrens oprindelse og udbredelse
i Danmark.
Poul Lindegård Hjorth arbejder på en afhandling
om folkevisen, især genrens datering ud fra personnavne.
Anne E.Jensen arbejder med det danske drama
i det 16. århundrede, og Poul Lindegård Hjorth
beskæftiger sig i fortsættelse af sin udgave af Matthias
Moths Ovid-oversættelse med tekstens kildeforhold,
datering og sprogform.
Nordisk teksthistorie efter ca. 1700:
Projekterne her omfatter navnlig en række monografier
over enkelttekster og forfatterskaber: Ludvig
Holberg (Jens Kr. Andersen; Leif Nedergaard; Erik
A. Nielsen), Søren Kierkegaard (Jørgen Bonde Jensen),
Emil Aarestrup (Keld Zeruneith, afsl.), Henrik
Pontoppidan (Klaus P. Mortensen), Knut Hamsun
(Astrid Sæther), Sigrid Undset (Astrid Sæther),
Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen (Poul Behrendt),
Paul Helge Haugen (Olaug Bringager).
Tværgående indfaldsvinkler til den nyere teksthistorie
er repræsenteret i forskningsprojekterne:
Dansk salmedigtning (Erik A. Nielsen), Kærlighed,
ægteskab og penge. Romanstudier 1700-1900
(Thomas BredsdorIT), Det moderne gennembruds
kvinder (Pil Dahlerup), Arbejderlitteratur i Norden
(Ib Bondebjerg), Arbejderlitteratur (John Chr. Jørgensen),
Alienationens og ångestens uttryck i nordisk
1900-talslyrikk (Anders Palm), Dansk realisme
fra mellemkrigstiden til 1980'erne (Hans Hertel), De
dominerende bevidsthedsformer i arbejderklassen i
Danmark 1940-80 (Hans Erik Avlund Frandsen),
Udviklingen i dansk lyrik i 1960 og 1970'erne (Erik
Skyum-Nielsen), Modernismen og realismen i
1970'erne (Anders Østergaard), Forfatterroller i
Norden i dag (John Chr. Jørgensen), Problemstillinger
omkring kvindeæstetik (Jette Lundbo Levy).
Genre- og fortolkningsteoretiske samt Æstetiske problemer
behandles i forskningsprojekterne: Tekstens metode
(Knud Wentzel, afsl.). Tekstanalysens metodeproblemer
(Anders Østergaard), et forsøg på at
etablere en teori om forholdet mellem fiktion og samfund;
Jean Cocteau og balletten (Erik Aschengreen)
en analyse af en enkelt digters forhold til en 'stum'
kunstart. Peter Widell arbejder med videnskabsteoretiske
problemstillinger omkring sproghandlingsog
argumentationsteorier. Anders Palm beskæftiger
sig med modernismebegrebet i litteraturvidenskaben.
Tage Hind foretager studier i humanismebegrebet,
og Aage Henriksen arbejder på en bog, der
strækker sig fra en sociologisk teori om hverdagens
virkelighed, over en historisk beskrivelse af den litterære
institution, til en oversigt over begrebet ubevidsthed
inden for nyere åndsretninger.
Faghistorie- og teori: Efter at have afsluttet sit værk
om Rahbek og Nyerup er Flemming Conrad i gang
med en undersøgelse af den danske litteraturhistorieskrivnings
historie ca. 1800-1850, mens Frans
Gregersen undersøger den danske sprogvidenskabs
historie i perioden fra ca. 1800-1900 set i lyset af de
krav alfabetiseringen af den danske befolkning stiller
til modersmålsundervisningens teori.
Institutter 271
Litteratur- og mediesociologi: Bent Fausing arbejder
under projektrammen: Billedanalyse og billeddannelse,
på en afdækning af billeddannelsens/perceptionens
bevidsthedsmæssige betydning i socialisationsforløbet.
Hans Hertel har som medlem af kulturministeriets
bogudvalg beskæftiget sig med undersøgelser af
læsevaner, litteraturformidling og danske forfatteres
indtægts- og publikationsvilkår.
Knud Wentzel beskæftiger sig med fjernsynets udtryks*
og betydningsformer. Lars Arild og Poul Behrendt
beskæftiger sig med litterære fronter og forlagspolitik
efter 1965 med særligt henblik på Gyldendals
historie. Anne Marie Søderberg undersøger
kvinders liv og arbejde i det 19. århundrede ved
hjælp af billedanalyser.
Af større projekter inden for området fagdidaktik og
pædagogik kan nævnes, at en række forskere (John E.
Andersen, Otto Glismann, Frans Gregersen, Erik
Hansen, Ib Poulsen, Harald Steensig, Anne Marie
Søderberg, Ole Togeby, Knud Wentzel) sammen
med enkelte uden for instituttet til CUR har udarbejdet
en rapport om mål og midler i modersmålsundervisningen
i de næste femten år.
Ib Poulsen er i gang med en fagdidaktisk undersøgelse
af nogle undervisningsforløb inden for faget
dansk ved universitetet. Harald Steensig beskæftiger
sig med danskundervisning og erfaringspædagogik,
Herluf Stryhn undersøger den æstetiske læreproces,
forstået som den dialektiske formidling mellem sansning
og intellekt, og Anne Marie Søderberg arbejder
på en faghistorisk analyse af sprogbrugsundervisningen
i de gymnasiale danskfag og med eksemplarisk
læring i arbejderuddannelsen og inden for det statslige
uddannelsessystem.
Redaktionsarbejde:
Medarbejderne ved instituttet deltager i redaktionen
af følgende faglige tidsskrifter: Acta Philologica
Scandinavica, Chancen, Danske Studier, Kritik,
Kultur og klasse, Mål og mæle, SAML, Teaterarbejde.
Andre redaktionshverv: Gyldendals Sprogbibliotek,
Dansk Udtaleordbog, Litteratur og Samfund.
Endvidere har instituttet medarbejdere siddende i
bestyrelserne for Det danske Sprog- og Litteraturselskab
og Universitets-Jubilæets danske Samfund
samt i Statens humanistiske forskningsråd.
Publikationer:
Andersen, Jens Kr., 1980: Anm. af A. Albjerg: Ludvig
Holbergs Poetiske Maskerade. - Danske Studier
1980: 162-65.
- 1980: Anm. af Jørgen Mathiassen: Hans Egede
Schack som jurist og politiker. - Danske Studier
1980: 165-69.
Andersen, John E., 1980: Hvad hedder egentlig Berufsverbot
på russisk? - Hvad går vi ud fra, red. P.
Harder og Arne Poulsen: 59-79. København.
- 1980: Sprogfilosofi: Englenes sprog. - Mål og Mæle
6,4:23-31.
- 1980: Sprogfilosofi - Sprogvidenskabens discipliner,
red. Erik Hansen og Ole Togeby: 144—159.
København.
Aschengreen, Erik, 1980: Mit egentlige kald. Idéindhold
og iscenesættelse hos Bournonville. - Perspektiv
på Bournonville, red. Erik Aschengreen,
Marianne Hallar og Jørgen Heiner (550 s.):
207-242. København.
- 1980: Kunst, også ballet, skal være en kommentar,
en provokation. - Kultur i en krisetid, red. Lasse
Budtz: 25-30. København.
- 1980: Flemming Flindt. - Dansk Biografisk Leksikon
IV: 452-453.
- Poul Funck. - Dansk Biografisk Leksikon V:
48-49.
- Adeline Genée-Isitt. — Dansk Biografisk Leksikon
V: 148.
- Lucile Grahn-Young. - Dansk Biografisk Leksikon
V: 254-255.
- Johanne Luise Heiberg. - Dansk Biografisk Leksikon
VI: 165-170.
- 1980: Bournonville: Yesterday, Today and Tomorrow.
- Dance Chronicle III, 2, 1979: 102-151.
New York.
- 1980: August Bournonville - livsglædens koreograf.
- Teater i Danmark. Theatre in Denmark.
1979-80: 79-82. København.
Behrendt, Poul, 1980: Det anti-autoritære oprør. -
Kritik 53: 59-78.
Bonde Jensen, Jørgen, 1980: Mellemting. - Æstetiske
og politiske forsøg. - 311 s. København.
- 1980: Frigørelsens management (om Peter
Thielst: Søren og Regine. Kierkegaard, kærlighed
og kønspolitik): 36-38
- 1980: Uvejrstider (om Villy Sørensen: Vejrdage):
40-43 Man kunne drømme om en mere dramatisk
kunst (om æstetik og politik): 58-59. Lys med
mørke! (om Klaus Rifbjerg: Det sorte hul): 64—67.
Willumsens Hørup (om Leila Krogh og Torben
Krogh: Et politisk monument. Willumsen og Hørup):
131-132. - Litteratur 80. 136 s. 1980.
Bondebjerg, Ib, 1980: Anm. afjørgen Bondejensen:
Indblanding fra venstre. - Litteratur 80 - en almanak:
75-76. København.
- 1980: Anm. af Ulrik Grås: Historiens gang. — Litteratur
80 - en almanak: 116-117. København.
Bredsdorff, Th., M. Larsen og O. Thyssen, 1980: Til
glæden. Om humanisme og humaniora. 2. og 3.
udg. 165 s. København.
Bringager, O., 1980: Oppbrudd i norsk 70-tallslyrikk?
- Tidsskrift for litteraturvetenskap 2-3:
125-135.
272 Universitetets årbog 1980
Conrad, Flemming, 1979: Rahbek og Nyerup. Bidrag
til den danske litteraturhistorieskrivnings historie
- 152 s. København.
- 1979: Anm. afjørgen Erik Nielsen: Den samtidige
engelske litteratur og Danmark 1800-1840. - Orbis
Litterarum 34:261-264.
- 1980: Ernst Frandsen. — Dansk Biografisk Leksikon
IV: 516-17.
Fausing, Bent og N. S. Clausen, 1980: Fascismens
billeder. - 33 s.. København.
- 1980: Billedharmonier og driftsønsker - Visuel
kommunikation red. Bent Fausing og Peter Larsen:
137-165. København.
- 1980: Borgerskabets billedgørelse af samfundet.
Illustreret Tidendes xylografier - Visuel kommunikation
red. Bent Fausing og Peter Larsen:
188-216. København.
- 1980: Knallerten som protest og tilpasning. Ledebilleder
— Visuel kommunikation red. Bent
Fausing og Peter Larsen: 466-474. København.
Gregersen, F., 1980: Videnskabshistorisk empiri -
en analyse af enkeltværker. Om Rasmus Rasks
danske retskrivningslære. - SAML 6: 201-220.
- 1980: Kring rapport från ett arbejtslag. — Andersson
m.fl.: Vad hånde sen: 1S-19. Stockholm.
- 1980: Sociolingvistik og skolesprog - Børn, sprog
og undervisning, red. F. Gregersen, K. Reisby og
H. Vejleskov, 2. udg. Gyldendals pædagogiske
bibliotek (225 s.): 143-171.
Hansen, Erik, 1980: Fremmedsprogsundervisningens
skadelige indflydelse på den danske grammatik
og det danske sprog gennem tiderne. - Skrifter
om Anvendt og Matematisk Lingvistik nr. 6:
281-294. København.
- 1980: Grammatik - Sprogvidenskabens Discipliner,
red. E. Hansen og O. Togeby (175 s.): 22-24.
København.
- 1980: Den ny Retskrivningsordbog - Ord til Andet.
Dansk Sprognævns Jubilæumsskrift: 15-34.
København.
- 1980: Smukt, pænt og grimt sprog - Vort Modersmål
er ... — Modersmål-Selskabets årbog 1980:
41-^8. Hårby.
- 1980: Motorik und Lokalbestimmung einiger
hochfrequenter verba ponendi im Dånischen. —
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik,
Sonderband 1:189-198. København.
Heger, Steffen, 1980: Stødregler for dansk. - Danske
Studier 1980: 7&-99.
Henriksen, Caroline C, 1980: Danske Grammatikere.
En indføring og en ajourføring. - Tillæg til
Danske Grammatikere fra Midten af det syttende
til Midten af det attende Aarhundrede. -
VI:1*-31*. København.
Henriksen, Aage, 1980: Hvor går Humaniora hen?-
Kritik 51: 99-108.
Hertel, H., og S. Møller Kristensen, 1980 (red ):
The Activist Critic. - A symposium on the political
ideas, literary methods and international reception
of Georg Brandes. 366 s. København.
(Preface v. HH og SMK: 5-8).
- 1980: Litteraturen mellem markedet og staten.
I-XV. - Information januar-september 1980.
- 1980: Den sidste mohikaner - og mandschauvinist
- er ikke død endnu. Omkring Tage Skou-Hansens
romanserie om Holger Mikkelsen. — Litteratur
80: 7-10.
- 1980: Forlagskrise, forfatterkrise, bogkrise. - Litteratur
80: 110-13.
Hjorth, Poul Lindegård, 1980: Johs. Brøndum-
Nielsen. - Dansk Biografisk Leksikon HI: 37-38.
Verner Dahlerup. - Smst. III: 530-31. Aage Hansen.
- Smst. V: 698-99.
- 1980: Sproghistorie. - Mål & Mæle 1980,2: 23-31;
også i Sprogvidenskabens discipliner, red. Erik
Hansen og Ole Togeby, 1980: 71-84, 165—66.
- 1980: Fra fulert til sjofert. - Ord til andet. Dansk
Sprognævns skrifter 10: 83—102.
Jørgensen, John Chr., 1980: Den sande kunst. Studier
i dansk 1800-tals realisme. Poul Møller —
Hans Egede Schack - Georg Brandes - Herman
Bang. — 356 s. København.
- 1980: Danmark set fra gulvet. Arbejderlitteratur
som hverdagskost i 1970'erne. - Kritik 51: 50-77.
- 1980: TV-teatrets krise. — Levende Billeder 3:
27-54.
- 1980: Litteraturundervisningen og »det udvidede
tekstbegreb«. — Norsklæreren 3: 26-30.
- 1980: Ditte Cederstrand - en præsentation. - Ditte
Cederstrand: Hvor hører du til - proletar. Efterord:
345-352. Oslo.
- 1980: Mere teknik, færre elever, mere personlig
lærerrolle. - Pædagogik 3: 40-44.
Kjøller, K., 1980: Gode grunde? Introduktion til argumentationsanalyse.
Elevhæfte. - 96 s. København.
- 1980: Gode grunde? Introduktion til argumentationsanalyse.
Lærernoter. - 68 s. København.
- 1980: Forskningsoversigt: Dansk Sprogbrugsanalyse
1970-79. - Danske Studier 1980: 100-123.
København.
Lundbo Levy, J., 1980: Dobbeltblikket. At beskrive
kvinder. Ideologi og æstetik i Victoria Benedictssons
forfatterskab. — 190 s. København.
- og Ellen Bick Meier, 1980 (red.): Stemmer- og
stumhed. Fremmed kvindelitteratur. - Kronikserie
i Information. (Indledningsartikel og leder ved
J. L. L.).
Lundgreen-Nielsen, F., 1980: Det handlende ord: N.
F. S. Grundtvigs digtning, litteraturkritik og poetik
1798-1819, I-H - 991 s. København.
- 1980: Rød og hvid i Billedsalen. Grundtvigs dødsog
mindedigte. (I). — Grundtvig-Studier 1980.
Mortensen, Klaus P., 1980: Historie og utopi i H.
Institutter 273
Pontoppidans De Dødes Rige. - Kritik 52:
68-106.
Nedergaard, L., 1980: Den virkelige Marie Grubbe
og J. P. Jacobsens romantisering. - Nordisk tidsskrift
for vetenskap & c. 1980: 208-39. Stockholm.
Nielsen, Erik A., 1980: Kingos Passion. — Fønix 4.
årg. nr. 2: 61-75.
- 1980: Moliére: Den indbildt syge. Undervisningsmateriale
udarbejdet for ARTE - 1 7 s.
- 1980: De kunstige paradiser - Antologien Spurvens
vilje: 255-63, Arkiv for ny Litteratur.
- 1980: Nekrolog over Oluf Friis — Universitetets
Årbog 1979: 541-45.
- 1980: Pietismen og kønsrollerne. — Hymnologiske
meddelelser 9. årg. nr. 3:188-207.
Ohlsson, S. O. og Kjeld Kristensen, 1980: Mixedlanguage
homogeneity analysis. - Studia linguistica
34: 2: 141-167.
Palm, A., 1979: Litteraturvetenskap på danska. Ett
samtal om litteraturundervisning och litteraturforskning
i Danmark. — Tidsskrift for litteraturvetenskap
1979, 4.
- 1980: Ett mote mellan dikt och bild. Interrelationer
mellan ordkorrst och bildkonst i W. H. Audens
dikt »Musée des Beaux Arts«. - Artes. Tidsskrift
for litteratur, konst och musik 1980, 1.
- 1980: Modernism eller dysmorphism? Om ett
bortglomt kapitel i nordisk modernism. - Tidskrift
for litteraturvetenskap 1980, 2-3.
Poulsen, Ib og H. Steensig, 1980: Pragmatik. -
Sprogvidenskabens discipliner, red. E. Hansen og
O. Togeby: 107-118. København.
Ruus, H. og B. Maegaard, 1979: DANwORD, hyppighedsundersøgelser
i moderne dansk. - Selskab
for nordisk filologi, Årsberetning for 1977-1978:
27-35.
- 1980: Anvendelig semantik? - Skrifter om anvendt
og matematisk lingvistik 6: 343-355. København,
(stene. Kbh. univ., Inst. f. anv. og mat. lingvistik).
- og B. Maegaard, 1980: Hyppighedslisten DANwORD
LIA/alfabetisk. - III s. København,
(stene. Kbh. univ., Inst. f. nord. filologi).
- and B. Maegaard, 1980: Structuring Linguistic
Information for Machine Translation: the EURO
IRA Interface Structure. — Noter og kommentarer
fra Romansk Institut 39: 159-169. (Odense
univ., stene., Romansk inst.).
- og B. Maegaard, 1980: Danske almindelige ord:
rangfrekvenslister og deres brug. - Skrifter om anvendt
og matematisk lingvistik 7: 5-22. København.
(stene. Kbh. univ., Inst. f. anv. og mat.
lingvistik).
- and B. Maegaard, 1980: DANwORD, A Linguistic
Data Base for Frequency Studies in Modern
Danish. - Nordie Journal of Linguistics Vol. 3,
No. 2.: 131-146. Oslo.
Skyum-Nielsen, E., 1980: Ideologi og æstetik i H. C.
Branners sene forfatterskab. — 211 s. København.
- 1980: Johannes Jørgensen. - Danske digtere i det
20. århundrede bd. 1, red. T. Brostrøm og M.
Winge: 65—83. København.
- 1980: De gængse sprog. Digtning og læsning i den
nye lyrik. — Litteratur 80: 20-22. København.
Steensig, H. 1. og Ib Poulsen, 1980: Pragmatik -
Sprogvidenskabens discipliner, red. E. Hansen og
O. Togeby: 107-118. København.
Søderberg, A. M., 1980: Glocksee — en hjertesag.
Kommentar til Harriet Bjerrum Nielsens »Hjerter
på tilbud - om Glockseeskolen i praksis«. — Unge
Pædagoger 2, 1980: 13-23. København.
- 1980: Glocksee — Kommentar og kritik. — Kontext
40, 1980: 36—47. København.
- 1980: Myter og modbilleder. Tendenser i nogle
danske kvindefilm efter 1970. - Levende billeder
af Danmark, red. Anders Troelsen: 401—445. København.
Togeby, Ole, 1979: Den levende vexelvirkning — Pædagogik
1979, 4: 61-64.
- 1980: Semantik - Sprogvidenskabens discipliner,
red. E. Hansen og O. Togeby (175 s.): 35-46.
København.
- 1980: Tekstlingvistik - Sprogvidenskabens discipliner,
red. E. Hansen og O. Togeby: 85-96. København.
- 1980: Negation and Aspect - The Nordic languages
and modern Linguistics, ed. E. Hovdhaugen:
64—80. Oslo.
- 1980: En generisk ordarbeider. - Rolig papir 20:
95-110. RUC.
Widell, Peter, 1980: Forståelse og forklaring - en
kritisk belysning af Par Nygren: Den sociala
grammatiken. - Agrippa årg. IL, 3: 47-71.
Specialea/handlinger:
Aagaard, Jørgen Gregers: Landarbejdererindringer.
En undersøgelse af tre danske landarbejderes
erindringer.
Aarsø, Nils Meyer: »Den varme Riimer«. En undersøgelse
af Johannes Ewalds begravelses- og bryllupsdigte.
Aarøe, Peter: Svend Åge Madsens forfatterskab. En
kronologisk gennemgang af forfatterskabet med
henblik på at påpege udviklingen fra en intern
litterær til en individ- og samfundskritisk produktion.
Aasvang, Randi: Nogle hovedideer hos Kjeld Abell.
Als, Vibeke: Det intrigante: En analyse af intrigantens
væsen og funktion i dramaer af Holberg, Moliére,
Oehlenschlåger og Ibsen.
Andersen, Ebbe Flemming: Fiktion og historie — to
romaner fra Dag Solstads forfatterskab som eksempel.
274 Universitetets årbog 1980
Andersen, Jette Holland; Tove Ditlevsen. En traditionel
kvindelig forfatter og den litterære institution,
Andersen, Solvejg; Sportspressen og sportsideologi.
En tekstanalytisk undersøgelse af dagspressens
sportsformidling belyst gennem formidlingen af
VM-fodbold i Argentina 1.-25. juni 1978.
Balsborg, Vibeke; Triviallitteratur og kvindedrømme.
En undersøgelse af den specifikke sammenhæng
mellem kvinders drømme og læsning af Ib
Henrik Cavlings romaner.
Bergsøe, Martin; Evt. forskydninger i mellemlagsbevidstheden
i perioden 1968-79 belyst ud fra periodens
litteratur.
Blach, Thomas Mollerup; Litteraturvidenskaben
1968-79.
Bojesen, Karen Bo; Det dobbelte spejlbillede. Om
den kvindelige identitetsproblematik i Karna
Birch Grønbechs forfatterskab.
Christensen, Jesper Højberg; Fremtiden i fortiden.
Om arven fra klassikerne og det danske bondeland
som problemstilling for mellemkrigstidens
venstreintellektuelle.
Christensen, Jette; Den tyske fascismes betydning i
den socialdemokratiske ideologi 193S-40.
Christensen, Peter; Periodiseringsproblemer i teori
og praksis, med særlig henblik på indplaceringsog
afgrænsningsproblemer i/af litteraturhistoriske
perioder.
Christiansen, Birgit; Indgangen og udgangen. Om
de ubevidste kræfter i kvindeligheden i Karin Michaelis'
forfatterskab.
Dam, Verner Krarup; Idrættens funktion.
Dilling, Carsten; Livssyn og ondskab. En belysning
gennem udvalgte forfattere og litterære værker fra
folkeviser til Sophus Claussen af forskellige tilværelsestolkninger
med særligt henblik på deres anskuelse
af truende magter.
Ekner, Hans-Henrik; Litteratur og økologi.
Erup, Ulla; Karen Blixen og William Shakespeare.
En undersøgelse af Shakespeares indflydelse på
Karen Blixens forfatterskab med særligt henblik
på det dramatiske aspekt.
Falkendorf, Michael Koed; Frigørelse og kønsroller
- Med særligt henblik på Agnes Henningsens
erindringsromaner.
Fick, Susanne Vraa; Nynne Kochs 50'er romaner.
Finsen, Jon; Hans Scherfig - et eksempel på en ny
skribentpraksis?
Flyvholm, Kirsten; Tove Ditlevsens ægteskabsromaner
- en undersøgelse af den kvindelige livssammenhæng
og dens litterære udtryk.
Friis-Mikkelsen, Jarl; Forholdet mellem imaginationen
og videnskabstanken belyst gennem et udvalg
af 1800-tals tekster.
Gerdøe-Frederiksen, Bente; Studier i Nicoline Kirkegaards
forfatterskab med henblik på at belyse
kvindeundertrykkelsen igennem hekseskikkelsen.
Goldschadt, Poul Richardt; Mediedidaktik - en pædagogisk
undersøgelse med henblik på valg af emne
og arbejdsform.
Grandjean, Marianne; En studie i Ludvig Holbergs
kunstsyn og dramaturgi.
Gregersen, Anne-Marie Bendix; Kærlighedshandlingers
undertrykkende funktion og frigørende betydning.
Grøndal, Torben Jens; Den tidlige Pinter - og hans
indflydelse på dansk dramatik i 1960'erne.
Hansen, Bente Schneider; Partiskhed og litteratur.
Hansen, Ellen, Boen; Den eviga långtan. En analyse
af Par Lagerkvists forfatterskab.
Hansen, Helle Merete Borg; Villy Sørensens samfundssyn
i fiktion og essayistik.
Hernes, Lisbeth: Ideologiske brydninger i arbejderbevægelsen
1945-1950.
Hestbech, Ann Birgitte; Billeder og myter. En analyse
og sammenligning af billedsprog og myteforestillinger
i modernismen og i symbolsk-realisme.
Hovmann, Flemming: Studier i Ingemanns æstetik
og lyrik 1811-1812.
Jakobsen, Hans Oscar; Analyse af Marie Nielsens
avis- og tidsskriftsartikler med henblik på hendes
praktiske og teoretiske samordning af kampen
mod den almene undertrykkelse af arbejderklassen
og kvindeundertrykkelsen.
Jensen, Finn Klarskov; Krise og kultur 1929-1939.
Træk af de kulturdynamiske krisesammenhænge
med særlig henblik på en belysning af socialdemokratiets
og Stauning-regeringens stilling.
Jeppesen, Dorte; Alle har noget at »sie« - men ikke
lige nemt ved at »formelere« det.
Jeppesen, Torkel Klarskov; Om mulighederne for en
frigørende pædagogik i dansk på HF-enkeltfag.
Jessen, Henrik Kåre; H. C. Andersens teater.
Jørgensen, Charlotte; Fortælleren i Hrafnkels saga
Freysgoda.
Jørgensen, Elsebet Buhl: Tre kvindelige forfattere i
mellemkrigstiden.
Jørgensen, Gert Heltborg; »Arkitekturen« i Stuk.
(En forfatterintentionel læsning af romanen igennem
en kortlægning af dens 5 grundstrukturer).
Jørgensen, Karin Dahl: En analyse af Kjartan Fløgstads
roman »Rasmus« - i lyset af den skønlitterære
institution.
Jørgensen, Merete Korvenius: En ny vårld av modrar.
Karin Boyes romaner i nyt perspektiv.
Jørgensen, Susanne Pia: Børn og unges forhold i
30'erne set i relation til børne- og ungdomslitteraturen.
Kargaard, Marianne: En ny vårld av modrar. Karin
Boyes romaner i nyt perspektiv.
Karlsen, Ronald Christian: Danskundervisning, fagintegration
og erfaringspædagogik i HF.
Kramer, Svenning: Hverdag, identitet og litteratur.
Institutter 275
Krarup, Helge: »Sanserne bedrager ikke. Bedraget
er i normerne«. Peter Laugesens kustneriske strategi.
Larsen, Hans Bistrup: Kalundborg Folkeblad - om
kunsten at se bort fra klassemodsætninger.
Laybourn, Lisbeth: Pelle Erobreren som historisk
roman.
Lykkegaard, Inge: Martha Christensen, Mennesker
og roller.
Lægring, Helle Vibeke: Leonora Christians levned
og meninger.
Meiland, Birthe: Den slette fortæller - en beskrivelse
af et forfatterskab og dets udvikling gennem 2 faser
- Svend Age Madsens forfatterskab.
Mogensen, Ena Ørum: Triviallitteratur og kvindedrømme.
En undersøgelse af den specifikke sammenhæng
mellem kvinders drømme og læsning af
Ib Henrik Cavlings romaner.
Mortensen, Birthe Melgaard: Somme tider må man
drømme - en undersøgelse af kvindelige autonomiforsøg
i den sene del af Leif Panduros forfatterskab.
Mucha, Margrethe: - at erkende sig selv i det fremmede.
Motivstudier i Tom Kristensens og Karen
Blixens forfatterskaber med henblik på identitetstematikken
og fænomenet kunst.
Munk, Karin: »Og store, hvide havmåger svæver
over os«. Undertrykkelses- og frigørelsestemaer og
samfundskritiske aspekter i Kirsten Thorups roman
»Baby«, 1973 og Dorrit Willumsens roman
»Neonhaven«, 1976.
Munk, Niels Ole: Studier i 30'ernes determinisme.
Neergaard, Ulla Merete Bruun de: Holger Mikkelsen
og historien. Historiesyn. Samtidsengagement
og fortælleform i Tage Skou-Hansens forfatterskab.
Nielsen, Frank: Butikscentret som offentlighedsform
- Humlebæk som udgangspunkt.
Nielsen, Gert Emil: Tage Skou-Hansens forfatterskab
med særligt henblik på Holger Mikkelsenskikkelsen.
Nielsen, Jens-Alberg Boe: Herman Bangs litterære
kritik 1878 - 1884.
Nielsen, Ole Werner: Nordsat - kulturpolitik eller
socialterapi?
Nygård, Lars: Subjekt og refleksion - kapitler af en
erfaringsdannelse.
Ortiz, Pia Gro: »Modermyten og kvindens kamp for
autonomi«.
Pecseli, Benedicta: Statslig informationsvirksomhed
i Danmark.
Pedersen, Anne Birgitte: Dea Trier Mørch - Udviklingslinjer
i Dea Trier Mørchs kunstneriske produktion
specielt med henblik på forfatterskabet.
Pedersen, Dorte Yvonne: Længselstemaet i Johannes
V.Jensens forfatterskab.
Pedersen, Hans Henrik: En placering og beskrivelse
af den integrerede utopi med henblik på Svend
Age Madsens »Tugt og utugt i mellemtiden«.
Pedersen, Ole: Reklamens budskab - en kommunikationskritisk
analyse.
Persson, Peter Rose: Folkebøgerne for og imod den
gemene hob. - om studiet af den førkapitalistiske
almues bevidsthedsformer.
Petersen, Jana: Strukturen i nogle danske det- og
der-konstruktioner og deres ækvivalenter i russisk.
Pihl-Andersen, Anne Margrethe: Frigørende litteraturpægagogik.
Teori og praksis. Et undervisningsforløb
i dansk inden for EFG-HK området.
Pittelkow, Marianne: En degenereret fagpolitisk offentlighed
- en analyse af HK-bladet 1978.
Poulsen, Janne: Ungdomsperioden i det senkapitalistiske
samfund og »Vi unges« ungdomsunivers.
Rahelt, Poul Thomas Brandt: Kommunikation
Refer, Maria Møller: Davidssalmernes historie i
Danmark eksemplificeret ved Salme 118.
Regnar, Hanne: Våstgotalands grånsflister i dansk
tradition.
Rostkjær, Annette Lykke: Ungdomskulturer i 60'erne
og 70'erne.
Schiønning, Poul Bjørn: Nye Strømninger i moderne
dansk teater.
Schmedes, Karen: Virkelighedskonception. Kønsroller
og trivialforestillinger i Anna Ladegaards
forfatterskab.
Schmidt, Jørn: Autonomi og transcendens. En undersøgelse
af kunstens forudsætninger og muligheder
- med særlig inddragelse af Georg Lukacs'
bevidsthedsteori og kunstteori.
Seider, Birgitte: Seksualiteten som tema i Gustav
Wieds romaner.
Simonsen, Malan Marnersdottir: En undersøgelse af
Johonnu Mariu Skylv Hansens forfatterskab med
henblik på konflikten mellem fortid og nutid.
Sjøberg, Lone: Linier i Frank Jægers prosa
1950-1977.
Skov, Erik Godtfred Nielsen: Science fiction: litterær
fiktion — samfundsmæssig virkelighed.
Steen, Nils Otto: Hverdag. Identitet og litteratur.
Svensson, Liselotte Nørgaard: Barnet som tema i
30'ernes litteratur.
Sønnersgaard, Hans-Henrik: Nordsat - kulturpolitik
eller socialterapi.
Sørensen, Jørn Skeldahl: Roman. Drama og virkning
hos Tage Skou-Hansen - en sammenlignende
analyse af »Den hårde frugt« og »Nedtælling« i
lyset af nogle teorier om litterær kvalitet og virkning.
Sørensen, Per Østergaard: Kunst og ideologi
1800-1870.
Thilo, Lone: Frigørende pædagogik - indlæring af
kreativitet.
Thomsen, Bent Nansen: Reformatorisk agitation og
propoganda. En analyse af hovedorganisationer276
Universitetets årbog 1980
nes informations- og propaganda afdeling.
I homsen, Ulla: Nærradio i lokalsamfund — utopi
eller virkelighed?
Thrane, Liselotte: Det ukuelige hjerte - ideologi, visioner
og kamp i Estrid Otts tidlige forfatterskab.
Tyge, Karen Johanne: Barnet og den voksne. En
studie i Lars Ahlins beskrivelse af puberteten som
overgangsfase.
Ventzel, Tove Lykke: Indgangen og udgangen. Om
de ubevidste kræfter i kvindeligheden i Karin Michaelis'
forfatterskab.
Wivel, Henrik: Den titaniske eros — drifts- og karakterfortolkning
i Johannes V.Jensens forfatterskab.
Zachariassen, Anne Birgit: Litteratur og økologi.
Erik Ase hengreen
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk institut
Stab:
5 professorer, 34 lektorer, 1 adjunkt, 3 stipendiater,
14 eksterne lektorer, 20 undervisningsassistenter, 8
administrativt personale og 1 efg-elev.
Forskningsvirksomhed:
I. Institut projekter:
Arbejdet indenfor de igangværende større fællesprojekter
ved Engelsk Institut er i fortsat udvikling
(vedrørende disses indhold og målsætning kan iøvrigt
henvises til Universitetets årbog for 1979).
Projekt i fremmedsprogs pædagogik (PIF) har i 1980 videreført
arbejdet med at bearbejde det i 1978 indsamlede
elevsprogsmateriale. Alt skriftsprogsmateriale
er nu indlæst på EDB og forsynet med angivelse af,
hvilken ordklasse de i materialet forekommende ord
tilhører. Endvidere er angivet fejltype for de i materialet
identificerede fejl. Der er udskrevet konkordanser
over ordforråd og fejltyper for hver enkelt af
de 10 grupper, der indgår i undersøgelsen.
En mindre del af talesprogsmaterialet er ligeledes
blevet indlæst på EDB, og en række optællinger er
blevet udført. Dette arbejde videreføres i 1981 i det
omfang, det viser sig formålstjenligt at udføre datamatiske
undersøgelser på talesprogsmaterialet.
En del af det video-filmede materiale (samtale
mellem learner og indfødt) er blevet undersøgt med
henblik på brugen al kommunikationsstrategier.
Dette arbejde er udført dels indenfor projektet som
sådan, dels i forbindelse med undervisningen i fremm
ed s progs pæd agogi k.
Hvad angår udtaleanalyse er arbejdet med at
identificere og optælle fejl i brugen af obstruenter i
oplæsningstekster afsluttet, og det fremkomne talmateriale
er indlæst på EDB med henblik på statistiske
beregninger.
Arbejdet med at analysere elevsprogsmaterialet er
nu på så fremskredet et stade, at projektet forventer
at kunne udsende en række afsluttende rapporter i
løbet af 1981.
PIF var i februar vært for et to-dages kollokvium
om data-typer, der havde deltagelse af forskningskolleger
fra såvel indland som udland. Projektet
har været repræsenteret og delresultater fremlagt
ved forskellige møder og kongresser (bl.a. »Second
Language Acquisition Forum«, Los Angeles og »Acquisition
d'une langue étrangére«, Vincennes
(Paris)).
Endelig har PIF arrangeret og forestået et to-dages
efteruddannelseskursus for Gymnasieskolernes
Engelsklærerforening om elevsprog samt bidraget
med foredrag ved forskellige lejligheder for såvel
gymnasie- som seminarielærere.
Projektet ledes af Claus Færch, hvis forskningsvirksomhed
er nøje knyttet dertil. Han har i det
forløbne år publiceret artikler om fremmedsprogstilegnelse
og har flere sådanne under udgivelse.
Andre medarbejdere ved PIF er Dorthe Albrechtsen,
Esther Glahn, Peter Harder, Birgit Henriksen,
Kirsten Haastrup, Knud Bæk Kristiansen, Hanne
Lauridsen, Robert Phillipson, Ellen Qvistgaard
samt en række studerende.
Leksikografisk forskningsgruppe har i 1980 fortsat arbejdet
med sit ordbogsprojekt efter planen, således at revisionen
af det danske ordbogsstof er afsluttet, medens
der resterer ca. 'A af arbejdet med det engelske stof.
Suppleringen er nået til bogstav k, idet de første
bogstaver dog vil blive gennemgået endnu en gang,
for at fa så meget nyt materiale med som muligt.
Excerperingsarbejdet og bearbejdelsen af tidligere
indsamlet materiale er blevet fortsat, så at seddelsamlingen
nu er på ca. 25.000 stk., heraf ca. 15.000
færdigbearbejdede. En ekstrabevilling til medhjælp i
efteråret 1980 har muliggjort færdigbehandling af
nogle meget vigtige kilder, men ellers har indsamlingsarbejdet
været hæmmet af den meget vanskelige
bevillingsmæssige situation. Samarbejdet med eksperter
uden for instituttet er blevet fortsat og udvidet,
efter at to bevillinger fra henholdsvis Otto Mønsteds
Fond og Tuborgfondet har skabt økonomiske
muligheder herfor.
Det forventes, at det redaktionelle arbejde med
manuskriptet til 3. udgave af Vinterberg og BodelInstitutter
277
sens dansk-engelske ordbog vil kunne afsluttes i løbet
af 1981.
I årets løb har ordbogsgruppen været repræsenteret
ved forskellige seminarer om leksikografiske emner.
Jim Manley har talt om problemer i forbindelse
med udarbejdelsen af to-sprogede ordbøger i Lingvistkredsen,
og Viggo Hjørnager Pedersen har redegjort
for projektet ved anglist-kongressen i Oslo.
Lederen af projektet, Viggo Hjørnager Pedersen,
har iøvrigt udover ordbogsarbejdet videreført sine
studier i oversættelsesteori og har publiceret et par
artikler om emner indenfor dette felt.
Forskningsgruppen består iøvrigt af Grå Borup-
Nielsen, Douglas Holmes, Jørgen Erik Nielsen og
Steen Schousboe fra Engelsk Institut. Desuden er
adskillige studerende tilknyttet projektet.
Også det internationale leksikografiske projekt
DEM EP (»Dictionary of Early Middle English Pronunciation
«), under ledelse af Arne Zettersten, gør fremskridt.
Grundtanken i dette leksikonarbejde er at registrere
hvert udsagn om udtalen af et engelsk ord
som er fremsat af engelske og andre fonetikere,
grammatikere, stavningsspecialister etc. fra ca.
1500. Enhver sådan udtalelse granskes kritisk af redaktørerne
og resultatet bliver angivet i leksikonet,
hvori man skal kunne søge oplysning om udviklingen
i hvert enkelt ords udtale i perioden 1500-1800.
Efter planerne skal hvert bind færdiggøres og
trykkes i det land, hvor hovedredaktøren af bindet
findes. Følgende fordeling af arbejdet er foretaget:
Vol. I (1500-1650) red. professor Arne Zettersten og
professor B. Danielsson, Stockholm, Vol II
(1650-1700) red. professor B. Sundby, Bergen, Vol.
HI (1700-1750) red. professor K. Dietz, Berlin, Vol.
IV-V red. professor H. Weinstock, Aachen.
Der har i 1980 været afholdt møder vedrørende
dette projekt i Aberdeen, Oslo og Giessen.
Indenfor projektet Engelsk i Danmark samler de
igangværende delundersøgelser sig om den påvirkning
fra den engelsksprogede verden der samtidig er
genstand for bevidst kulturel aktivitet i en dansk
sammenhæng. Der er i det forløbne år navnlig arbejdet
med følgende delprojekter;
Jørgen Erik Nielsen har i årets løb færdiggjort et
manuskript med titlen »Dickens in Denmark« for
professor Ada Nisbet i San Francisco, der har anmodet
om en sådan artikel til en under forberedelse
værende »International Guide to the Study of Dickens
«. Med dette projekt arbejdes der fortsat, idet der
løbende indsamles nyt materiale, primært om de nye
danske Dickens-oversættelser. Det er tanken senere
også at udarbejde en udførligere fremstilling på
dansk. Jørgen Erik Nielsens »Engelsk sprog og litteratur
« i »Københavns Universitet 1479-1979«, bd.
IX, s. 267-296 (København, 1979) publiceredes i
januar og i årets løb er der blevet indsamlet mere
materiale med henblik på fortsatte studier i engelsk
som universitetsfag. Fil delprojektet vedrørende Engelsk
i Danmark under besættelsen (hvis leder også
er Jørgen Erik Nielsen) er der blevet indsamlet noget
materiale, men dette projekt har i det forløbne år
måttet vige for andre opgaver.
Undersøgelsen af engelsk og amerikansk prosafiktion
oversat til dansk 1950-9, der ledes af Arnt Lykke
Jakobsen, nærmer sig færdiggørelsen af en registrering
af originalteksternes oprindelsesland, udgivelsesår
m.v. samt udgivelsesåret for den danske
oversættelse. I tilknytning til dette bibliografiske arbejde,
der supplerer og visse steder korrigerer denne
sektion af »Dansk Bogfortegnelse«, udarbejdes der
forlags- og oversætterindeks, samt en oversigt over
tidsintervallet mellem originaludgivelse og oversættelse.
Materialet vil i 1981 blive søgt færdiggjort til
olfentliggørelse og danner udgangspunkt for det
kommende års planlagte undersøgelser af oversætternes
baggrund, af selve oversættelserne og af deres
danske modtagelse.
Inden for undersøgelsen Engelskundervisning
som formidling og påvirkning, der ledes af Niels Jørgen
Skydsgaard, er der i det forløbne år arbejdet
teoretisk med fremmedsprogsundervisning som kulturformidling
og påvirkning, ligesom der er foretaget
en registrering af de forskellige typer af engelskundervisning
i Danmark med særligt henblik på deres
overordnede mål og de erhvervsmæssige og institutionelle
sammenhænge, hvori de indgår. Endvidere
registreres og analyseres pensa for gymnasieskolen
og HF som baggrund for en undersøgelse af forskellige
former for undervisningsmæssig praksis.
Engelsk i Danmark står til rådighed med vejledning og
hjælp for studerende og andre, der interesserer sig
for den engelsksprogede kulturpåvirkning i Danmark.
Tilknyttet projektet er Arnt Lykke Jakobsen,
Jørgen Erik Nielsen og Niels Jørgen Skydsgaard.
II. Sproglig forskning:
Udover den sproglige forskning der foregår indenfor
og i tilknytning til de føromtalte institutprojekter,
skal der omtales en række medarbejderes individuelle
forskningsvirksomhed indenfor forskellige områder.
H. E. Andersen er fortsat beskæftiget med undersøgelser
omkring brugen på nutids-engelsk af bøjningsformerne
'content' og 'contents', visse anvendelser
på nutids-engelsk af udvidet og ikke-udvidet
form afstand', 'sit' og 'lie' samt sproglig kommentar
til 'The Battle of Maldon'. Holger Steen Sørensen
arbejder med kasuskategoriens semantik og med et
projekt vedrørende logikkens og dagligsprogets
sandhedsbegreb. Også Steen Schousboe deltager i
projektet. Sidstnævnte har herudover færdiggjort et
arbejde om genus. Forben Thrane, som i det for278
Universitetets årbog 1980
gangne år ved Cambridge University Press har laet
publiceret et større arbejde indenfor området sproglig
reference, er i gang med et projekt vedrørende det
engelske verbalsystem, med sigte på en grundlæggende
ændring i opfattelsen af begrebet 'syntaktisk
analyse'. Projektet forudsætter udarbejdelsen af et
analyseapparat til anvendelse i en konkret analyse af
moderne engelsk. Denne vil resultere i et antal mindre
kompendier, der tænkes at kunne indgå i instituttets
grammatikundervisning.
Niels Gunnar Davidsen-Nielsen, der i årets løb
har publiceret arbejder om engelsk intonation og generativ
fonologi (se under »Publikationsvirksomhed
«), har sammen med Claus Færch og Peter Harder
til serien »English Language Teachers' Manuals
« færdiggjort et bind vedrørende danskerens tilegnelse
af engelsk som fremmedsprog. Han påtænker
endvidere over en årrække at udarbejde en monografi
om moderne engelsk morfologi.
En række medarbejdere, Bent Conrad, Dorrit Einersen,
Claus Færch, Inge Kabell, Hanne Lauridsen,
Ellen Qvistgaard, Torben Thrane og Henning
Ørum har færdiggjort en ny udgave af kompendiet
»Almene Sproglige Begreber«, der anvendes ved undervisningen
i engelsk bifag (se under »Publikationsvirksomhed
«).
Dorrit Einersen arbejder på »A Reader's Guide to
Middle English«, en fremstilling af sproget i den
middelengelske periode til brug for studerende. Hun
og Else Fausbøll, Inge Kabell og Ellen Qvistgaard
udarbejder i fællesskab et kommentarbind til udvalgte
middelengelske tekster, til brug ved undervisningen
i sproghistorie.
III. Litterær og kulturhistorisk forskning:
Indenfor middelalderstudierne forsker Graham Caie
fortrinsvis i engelsk poesi i det fjortende århundrede.
Han har publiceret flere artikler i årets løb, bl.a. om
William Langlands og GeofTrey Chaucers digtning.
Ganske særlig har han beskæftiget sig med glosseringen-
i »The Canterbury Tales«. Michael Chesnutt
har publiceret artikler bl.a. om det middelalderlige
exemplum, og arbejder i øjeblikket på en indholdsmæssig
og stilistisk undersøgelse af en række senmiddelalderlige
tekster, der formodes at have tilhørt
spillemandsrepertoiret, samt på et forsøg på at applicere
V. Propps eventyrteori i forbindelse med en
kildekritisk analyse af visse folkelige fortællinger fra
middelalderen. Eric Jacobsen har som led i almene
middelalderstudier fortsat sine undersøgelser over
den italienske middelalderforfatter Francesco da
Barberino, med særligt henblik på hans placering i
kommenterings- og oversættelsestraditionen. Henrik
Specht fortsætter sit arbejde indenfor teori og praksis
i interdisciplinære middelalderstudier, der sammenligner
historisk kildemateriale med samtidige litterære
og visuelle skildringer.
Henrik Rosenmeier beskæftiger sig med bl.a. de
ciceronianske begreber 'venustas' og 'concinnitas' og
deres betydning i renæssancens æstetik. Allan Findlay
er i gang med studier i det engelske drama i
perioden 1580-1640. Niels Jørgen Skydsgaard foretager
en undersøgelse af de sidste tyve års Defoeforskning.
Karsten Engelbergs forskning vedrører
først og fremmest Shelleys poesi. Han har holdt forelæsninger
om emnet i Oxford og Wales og arbejder
på en afhandling om kritiske reaktioner på Shelleys
digtning i perioden 1822-1860. Jørgen Erik Nielsen
samler og bearbejder nyt materiale om Charles
Dickens i Danmark, hvorom han bidrager med en
artikel i »International Guide to the Study of Dickens
«. (San Francisco). Han indsamler endvidere
materiale til belysning af den russiske litteraturs
modtagelse i Danmark i det 19. århundrede. Niels
Bugge Hansen fortsætter arbejdet med sin bog om
Graham Greene, en generel introduktion der samler
sig om udvikling og enhedspræg i Greenes forfatterskab.
H. O. Marquardsen har et manuskript under
udarbejdelse vedrørende visse tekster af Graham
Greene anskuet udfra nye synspunkter i engelsk og
fransk marxistisk litteraturteori. Arnt Lykke Jakobsen
har afsluttet og publiceret sit introduktions- og
kommentarbind til Malcolm Lowrys »Under the
Volcano« (se under »Publikationsvirksomhed«).
Cay Dollerup arbejder fortsat med en dansksproget
redegørelse for moderne science fictions forløbere.
Indenfor irsk litteratur og kultur fortsætter James
Stewart i samarbejde med Ole Munch-Pedersen udarbejdelsen
af en samling af irske folkeeventyr, såvel
som af en udgave af irske ordsprog, her sammen med
professor Almquist.
Indenfor området amerikansk litteratur og kultur
er Anne Clauss' forskning centreret om amerikansk
kvindelitteratur (og kvinden i litteraturen — om dette
emne har hun publiceret en artikel). Paul Levine
beskæftiger sig særligt med moderne amerikansk fiktionsprosa,
herunder jødisk-amerikansk litteratur og
kvindelitteratur. John Barnie arbejder med materiale
til en dokumentarisk grammofonoptagelse af Mississippi
blues, til udgivelse i Amerika.
Bruce Clunies Ross driver forskning i australsk
litteratur og kultur, bl.a. vedrørende den australske
roman og novelle, og deltager i forberedelsen af en
udgivelse af Percy Graingers efterladte papirer.
En række medarbejderes videnskabelige virksomhed
er af mere generel teoretisk art. Bent Nordhjem
er fortsat i gang med romanteoretiske undersøgelser
vedrørende emner som »point of view«, direkte/indirekte
stil og kontekst. Henrik Strandgaard viderefører
sine studier i engelsk æstetik og kunstteori i mellemkrigstiden.
Jan Ulrik Dyrkjøb arbejder med et
kulturteoretisk projekt, »revolutionær kultur«, som i
Institutter 279
nogen grad er en videreudvikling al visse overvejelser
i hans »Northrop Frye's litteraturteori« (1979).
Projektet sigter mod en udforskning af forholdet mellem
kulturelle processer og radikale samfundsændringer
og indbefatter bl.a. en oparbejdning af Raymond
Williams' kulturteori. Også Niels Jørgen
Skydsgaard har beskæftiget sig med Raymond Williams'
tænkning. En artikel om et væsentligt tema i
den: kulturel kreativitet i det industrielle samfund
står foran offentliggørelse. Cay Dollerup har i fællesskab
med forskere udenfor Engelsk Institut fortsat
arbejdet med det igangværende internationale, tværvidenskabelige
projekt vedrørende litteraturoplevelse.
Flere artikler om emnet er publiceret. Grå Borup-
Nielsen har færdiggjort manuskriptet til en artikel
om brug af feed-back skema i undervisningen.
IV. Samfundsvidenskabelig forskning:
Jørgen Sevaldsen udarbejder for tiden, i samarbejde
med kolleger fra Institut for samtidshistorie, en
forskningsoversigt over Versaillesfreden. Niels Thorsen
forsker, med henblik på erhvervelse af Ph. I).
graden ved Princeton University, i Woodrow Wilsons
økonomiske og politiske tænkning i relation til
udviklingen i den 'progressive' æra.
Symposier og seminarer:
I marts afholdt Projekt for fremmedsprogspædagogik et 2-
dages kollokvium på Engelsk institut.
22. marts afholdtes et symposium om Middelalderens
Teater ved Engelsk institut.
17.-19. september afholdtes på Lysebu, Oslo, The
First Nordic Conference for English Studies, arrangeret
af Stig Johansson og Bjørn Tysdahl, Oslo universitet
og Arne Zettersten, Københavns universitet.
Deltagertallet var ca. 120. Fra Københavns universitet,
Engelsk institut, bidrog Graham Caie, Niels
Gunnar Davidsen-Nielsen, Eric Jacobsen, Viggo
Hjørnager Pedersen, Niels Jørgen Skydsgaard og
Henrik Specht med foredrag, som vil blive publiceret
i kongresakterne. På konferencen stiftedes en
Nordic Association for English Studies, med Arne
Zettersten som formand.
24.-26. oktober afholdtes Den skandinaviske Science
Fiction Festival, Fabula 80, ved Engelsk institut.
Bibliotek:
I årets løb har Engelsk institut modtaget en omfattende
boggave af den australske stat, formidlet gennem
Den australske Ambassade i København, samt
fra Den amerikanske Ambassade et beløb på S
15.000 til supplering af institutbibliotekets amerikanske
samling.
Redaktion:
Redaktionen af Fublications of the Department of English
bestod pr. 31.12.1980 af Graham D. Gaie, Michael
Ghesnutt, Ghristian Kock og Forben Thrane.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af Jan
Ulrik Dyrkjøb, Claus Færch og Jørgen Sevaldsen.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
Orbis Litterarum.
Publikationsvirksomhed:
A. Institutpublikationer:
1 serien Pubhcations oj the Department oj English er første
del af Ingeborg Nixons udgave af den middelengelske
romance »Thomas of Erceldoune« blevet
trykt. Nærværende udgave består af en diplomatisk
gengivelse af de fem for tekstoverleveringen væsentlige
håndskrifter med indledning og noteapparat.
Man har fundet det hensigtsmæssigt at opdele publikationen
i to dele, således at del 1 indeholder teksten
med beskrivelse af de benyttede håndskrifter m.v.
Del II, der påregnes udsendt i 1981, vil indeholde
indledningen samt den ræsotinerende del af apparatet.
I serien Anglica et Americana er udkommet 4 publikationer.
Bent Conrad et al.: »Almene Sproglige Begreber
«, som er en almen introduktion til sprogvidenskab,
såvel synkron som diakron. Foruden et
indledende kapitel, hvori der gøres rede for overordnede
begreber som »system« og »forløb«, »synkroni«
og »diakroni« etc., indeholder bogen kapitler om fonologi,
morfologi, syntax og semantik. Den henvender
sig først og fremmest til I. dels engelskstuderende
på universitetsniveau.
Christian Kocks »Engelsk verslære« er en indføring
disponeret med henblik på benyttelse i undervisningen
i engelsk tekstforståelse, men som samtidig
fremstår som et selvstændigt bidrag til emnets
videreudvikling. De fremlagte analyser har karakter
af moduler, således at studerende og lærere på det
foreliggende grundlag i fællesskab vil kunne finde
frem til beslægtede digte, på hvilke de skitserede metoder
kan anvendes. Arbejdet opstiller mere fleksible
systemer til erstatning af den traditionelle metodik.
Arnt Lykke Jakobsens »Introduction and Notes to
Malcolm Lowry's 'Under the Volcano'« indledes
med en redegørelse for og stillingtagen til den hidtidige
forskning i Malcolm Lowrys forfatterskab. Afhandlingens
hoveddel omfatter en detailleret kommentar
til den ofte vanskeligt tilgængelige romantekst
samt en samlet interpretationshypotese om
værket.
Niels Gunnar Davidsen-Nielsens »Generativ Fonologi
- et kompendium« giver en kortfattet introduktion
til den form for fonologisk beskrivelse og
19 Årbog 1980
280 Universitetets årbog 1980
analyse, der er karakteristisk for den transformationelt-
generative sprogteori. Kompendiet ligger i naturlig
forlængelse af Per Anker Jensens » I ransformationel
Syntaks« (Anglica et Americana 8), selvom
det i modsætning til denne lægger hovedvægten på
det orienterende fremfor det kritiske. Eksempelmaterialet
er hovedsagelig engelsk, men herudover er der
eksempler fra fransk, tysk og dansk. Kompendiet vil
derfor kunne benyttes af alle sprogstuderende.
B. Medarbejdernes publikationer i 1980:
Caie, Graham; Engelsk poesi mod slutningen af det
fjortende århundrede med særligt henblik på
'Piers Plowman". — Kulturblomstring og samfundskrise
i 1300-tallet, ed. Brian P. McGuire, C. A.
Reitzel, Kbh. 1979, 40-52.
- The Glosses in the early Canterbury Tales with
special reference to The Man of Eaw's Tale, in
Chaucer and the Scriptural Tradition. - ed. David
L. JefTrey, Cornell U. P., 15 s.
Chesnutt, Michael; The grateful animals and the
ungrateful man; an oriental exemplum and its
derivatives in medieval European literary tradition.
- Fabula 21, 24—55.
- Dankbare l iere, undankbarer Mensch. - Enzyklopådie
des Marchens 3/2-3, 299-305.
- Haralds saga Maddadarsonar. - Ursula Dronke
et al. (ed), Speculum norroenum s. 33-55. Odense
Universitetsforlag.
Conrad, Bent, medforfatter; Almene Sproglige Begreber.
- Anglica et Americana 9.
Davidsen-Nielsen, Niels Gunnar; Engelsk Intonation.
- Engelsk Institut, 52 s.
- Generativ Fonologi - et Kompendium. - Anglica
et Americana 12, 62 s.
Dollerup, Cay; Indledning; Projektets fremvækst -
Oversigt over projektets undersøgelser. - Malmstrøm,
S. et al (eds), Eitteraturoplevelse. Nogle
Metodestudier, København/Lund 79, 15-22.
- Ears Bostrup og Carsten Rosenberg Hansen; Videreførelsen
af undersøgelsen 'Oplevelse af litterær
skikkelse ved læsning'. - Malmstrøm S. et al
(eds), Eitteraturoplevelse. Nogle metodestudier,
København/Lund, 79, 128-157.
- Esther Glahn og Carsten Rosenberg Hansen; Some
errors in reading comprehension. - ed. von
Faber, H., Eeseverstehen im Fremdsprachenunterricht,
Miinchen/Paris, 238-356.
- Ur-science fiction, del 17; De andre englændere -
og amerikansk science fiction. - Proxima nr. 22,
december 1979. 9-14.
- Ur-science fiction, del 18; Afsluttende bemærkninger.
- Proxima nr. 22, december 1979, 15—19.
Dyrkjøb, Jan Ulrik; Studiet af engelsk litteratur som
emancipatorisk dannelse. - Tekstvidenskaben i
engelskstudiet; Bidrag til en principdebat (= The
Dolphin No. 3, August 1980), 31-49.
- Bibelsk vision og revolutionær politik. - Kredsen,
47. årg. nr. 1, 27-43.
Einersen, Dorrit, medforfatter; Almene Sproglige
Begreber. - Anglica et Americana 9.
Færch, Claus og Gabriele Kasper; Processes and
Strategies in Foreign Eanguage Eearning and
Communication. - Interlanguage Studies Bulletin
5:1, 47-118.
- og Gabriele Kasper: Strategies de communication
et marqueurs de strategies. — Encrages, numéro
spécial 1980, 17-24.
- medforfatter; Almene Sproglige Begreber. - Anglica
et Americana 9.
Harder, Peter og Arne Poulsen (eds): Hvad går vi ud
fra? Om forudsætninger i sprog og handling. -
Gyldendals Sprogbibliotek, Kbh.
Jacobsen, Eric; Nekrolog over C. A. Bodelsen. - Årbogen
for Københavns universitet 1979.
Jakobsen, Arnt Lykke: Introduction and Notes to
Malcolm Eowry's Under the Volcano. - Anglica
et Americana 11, 108 s.
Kabell, Inge, medforfatter; Almene Sproglige Begreber.
- Anglica et Americana 9.
- Nordic Conference for English Studies. - Meddelelser
fra Engelsklærerforeningen nr. II.
Kock, Christian: Engelsk verslære. - Anglica et
Americana 10, 100 s.
- Æstetik og historisk litteraturbeskæftigelse. -
Tekstvidenskaben i engelskstudiet; Bidrag til en
principdebat (— The Dolphin No. 3), 92-104.
- Harald Kidde. — Torben Brostrøm og Mette Winge
(eds). Danske digtere i det 20. århundrede, bd.
I; Fra lohs. V. [ensen til Martin Andersen Nexø,
259-274.
- Forudsatte synsvinkler i fortællende litteratur. -
Peter Harder og Arne Poulsen (eds). Hvad går vi
ud fra? Om forudsætninger i sprog og handling,
Gyldendals Sprogbibliotek, Kbh., 29—44.
Eauridsen, Hanne, medforfatter: Almene Sproglige
Begreber. - Anglica et Americana 9.
Eevine, Paul; American Eiterature and American
Studies; Three Approaches to Reading Modern
American Eiterature. - ed. Peter Funke, Approaches
to Teaching American Studies, Bielefeld.
- A Zsido Életélmcny a Modern Ameridai Irodalomban.
- USA nr. 30, Budapest.
Eundskjær-Nielsen, Jean, medforfatter: Kompendium
til Britiske Samfundsforhold. - Engelsk Institut
Nielsen, Jørgen Erik; Engelsk sprog og litteratur. -
Københavns Universitet 1479-1979, bd. IX, København
1979.
Nixon, Ingeborg; Thomas of Erceldoune, bd. E —
Publications of the Department of English Vol. 9,
304 s.
Institutter 281
Pedersen, Viggo Hjørnager og Suzanne Hanon: Human
translation - machine translation. - Papers
from the lOth Annual Conference on Computational
Linguistics, November 1979, NOK 39, Romansk
Institut, Odense Universitet, 175 s.
- Towards a Theory of Literary Translation. -
NOK 39, 7-18.
Quistgaard, Ellen, medforfatter: Almene Sproglige
Begreber. — Anglica et Americana 9.
Ross, Bruce Clunies; Anmeldelse af Randolph Stow:
Visitants and The Girl Green as Elderflower. —
Kunapipi, Aarhus, Vol. 2, no. 1.
Sevaldsen, Jørgen, udgiver og medforfatter: Kompendium
til Britiske Samfundsforhold. — Engelsk
Institut, 352 s.
Stewart, James: No Island is an Island. — Studies.
An Irish Quarterly Review, vol. LXV1II, nr. 271.
- M.OC. -(- M.OG. — Comhar, oktober.
Thrane, Torben: Referential-Semantic Analysis:
Aspects of a Theory of Linguistic Reference. -
Cambridge Studies in Linguistics 28, Cambridge
University Press, 256 s.
- medforfatter: Almene Sproglige Begreber. - Anglica
et Americana 9.
- Anmeldelse af Laurie Bauer, The Grammar of
Nominal Compounding. - Studia Linguistica
34,1, Odense UP, 80-86.
- Udgiver: Typology and Genetics of Language. -
Travaux du cercle linguistique de Copenhague
XX, 235 s.
Turner, Robin, medforfatter: Kompendium til Britiske
Samfundsforhold. - Engelsk Institut.
Vadmand, Ole, medforfatter: Kompendium til Britiske
Samfundsforhold. - Engelsk Institut.
Zettersten, Arne, udgiver: Research in Progress. A
Survey of Research Projects on English Language,
Literature, and Civilization in Denmark, Finland,
Iceland, Norway, and Sweden. - Engelsk Institut,
180 s.
- , Stephen Waite et al: Annual Bibliography for
1970. - Computers and Humanities, Vol. 14, New
York, Pergamon Press.
Ørum, Henning, udgiver og medforfatter: Almene
Sproglige Begreber. — Anglica et Americana 9,
312 s.
Ørum, Tania, udgiver: Kvindelighed. En antologi
om psykoanalyse og kvindefrigørelse. — Tiderne
Skifter.
Specialeafhandlinger:
Aaes, Henrik: Testning af mundtlig udtryksfærdighed
i engelsk på 3.G-niveau.
Andersen, Allan Hilton og Finn Krog: Christopher
Caudwell og marxistisk litteraturteori i England i
1930'erne.
Andersen, Hans Christian Ib: John Arden - One
Playwright s Theatre Against Naturalism.
Andersen, Niels: Dramatisk spænding hos Harold
Pinter.
Bartroff, Hanne Elisabeth: Samfundssynet i George
Orwells forfatterskab i 1930'erne.
Buxbom, Kirsten Annette: Fremmedgørelse hos Harold
Pinter.
Carlsen, Merete Høgh og Jan Wethje Christensen:
Præsens perfektum. En diskussion af tempus på
engelsk med specielt henblik på præsens perfektum
over for præteritum.
Christensen, Jan Wethje og Merete Høgh Carlsen:
Præsens perfektum. En diskussion af tempus på
engelsk med specielt henblik på præsens perfektum
over for præteritum.
Fogh, Annemette: Jean Rhys' Novels With Special
Reference to »Wide Sargasso Sea«.
Gents, Torben Finn: Industriarbejdernes organisering
i England 1800-1906.
Goldberg, Annemette: En tematisk analyse og en
genremæssig placering af Brian Aldiss som science-
fiction forfatter baseret på tre novellesamlinger.
Grenaae, Keld: Fieldings holdning til politik, religion,
klassestruktur og kontrasten mellem land og
by belyst ud fra »Joseph Andrews« og »Tom
Jones«.
Hansen, Jørgen Christian: Joyce Palimpsest.
Jensen, Bo Green: Romantic Strategies: Readings in
Poe, Melville, and Hawthorne.
Jensen, Marianne Gavnø: En undersøgelse af Arnold
Weskers syn på kunsten og dens placering i
samfundet - belyst ud fra foredrag, artikler og
projektet. Centre 42.
Jespersen, Philippa Kirsten og Hans Kristian Ohlrich
Lund: En gennemgang af et udvalg af kritik
af Samuel Richardsons »Pamela«: 1740-1974.
Joensen, Bergljot Kristina S.: George Orwells syn på
kvinder — en analyse af hans romaner »Burmese
Days«, »A Clergyman's Daughter«, »Keep the
Aspidistra Flying«, »Coming Up for Air« og »Nineteen
Eighty-Four«.
Jørgensen, Hanne: Tolkiens fantasi-univers og dets
love.
Jørgensen, Lise: En analyse af Stephen Gosson: The
Ephemerides of Phialo ud fra litterære og indholdsmæssige
kriterier, samt en undersøgelse af
værkets kildebrug.
Koblauch, Connie: Testning af lytteforståelse. To
prøveteknikker vurderes på basis af praktiske undersøgelser,
foretaget på gymnasieniveau.
Kristensen, Jette Weibel: Moderne versdrama: et
forsøg på at skabe nye dramatiske former som en
reaktion mod det naturalistiske drama.
Krog, Finn og Allan Hilton Andersen: Christopher
Caudwell og marxistisk litteraturteori i England i
1930'erne.
10*
282 Universitetets årbog 1980
Lading, Bente og Henrik Axel Scheiby: Udnyttelsestemaet
hos Henry- James med særligt henblik på
»The Portrait of a Lady«, »The Bostonians«,
»The Princess Casamassima« og »The Wings of
the Dove«.
Lund, Hans Kristian Ohlrich og Philippa Kirsten
Jespersen: En gennemgang af et udvalg af kritik al
Samuel Richardsons »Pamela«: 1740-1974.
Mahler, Grete Guldager: Mr. Economist.
Mc Loughlin, Mette Vinter: A Study of Caradoc
Evans' Short Stories.
Nielsen, Anna Marie Degn: Faulkner and the Myth
of the Old South: A Study of its Role in Four
Novels.
Nørgaard, Lise Benedikte: Deixis og tempus som en
deiktisk kategori. En kritisk gennemgang af udvalgte
fremstillinger af deixis-begrebet og af tempuskategorien
i moderne engelsk med særligt henblik
på en undersøgelse af dennes deiktiske særkende.
Ohland-Andersen, Hanne og Karl David Webster:
Kærlighedsbegrebet som det kommer til udtryk i
Bernard Malamuds romaner.
Petersen, Frances E. H.: How we have been led to
imagine ourselves: Female experience and consciousness
in recent North American women's fiction,
with emphasis on the fiction of Margaret
Atwood.
Poulsen, Bente: D. H. Lawrences kærlighedsideologi:
de menneskelige relationer i Lawrences kærlighedsromaner,
med specielt henblik på »The Rainbow
« og »Women in Love«.
Raunkiær, Dorthe: A Discussion of Some Themes
and Gharacters in Thomas Hardy's Jude the Obscure.
Rose, Lars: En analyse af Thomas Paine's produktion
med særligt henblik på »Gommon Sense« og
»Rights of Man«.
Schaumann, Eva Bente: Ideologi og bevidsthed hos
»de vrede unge mænd« med særligt henblik på
kønsroller og seksualitet.
Scheiby, Henrik Axel og Bente Lading: Udnyttelsestfmaet
hos Henry James med særligt henblik på
»The Portrait of a Lady«, »The Bostonians«,
» The Princess Gasamassima« og » The Wings of
the Dove«.
Skott, Margrit Ingegerd: Shakespeare's small Latine
and Lesse Greeke. Den antikke påvirkning af Shakespeares
taler belyst ud fra udvalgte titler.
Sparsø, Finn Hempel: En diskussion af kasusforholdene
på moderne engelsk, specielt med henblik på
kasusteorierne som de foreligger hos Otto Jespersen,
Louis Hjelmslev, Roman Jakobson og Knud
Togeby.
Sundstrand, Anita: Thomas Hardy's Tess of the
D'Urbervilles og Jude the Obscure. Personer og
ideer.
Thybo, Birthe: A great Ghange of Being: Reactions
to Revolution.
Topp, Bente Mondrup: John Bale's Biblical Plays.
Webster, Karl David og Hanne Ohland-Andersen:
Kærlighedsbegrebet som det kommer til udtryk i
Bernard Malamuds romaner.
Rejser:
Niels Thorsen, Princeton university, forår 1980
Gæster:
Wayne D. Fields, Fulbright-professor, efterår 1980.
Henrik Strandgaard
2. Institut for germansk Filologi
Stab:
3 professorer (1 vakance), 21 lektorer, 5 eksterne
lektorer, 7 undervisningsassistenter, I kandidatstipendiat,
3'/; kontorlunktionær, '/i betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter stort set alle områder
inden for tysk sprog, kultur og litteratur, herunder
ikke mindst også sådanne, der har særlig relation til
Danmark, jfr. den nedenstående specifikation. Instituttet
lægger i denne sammenhæng vægt på skabelsen
af et forsknings- og studiemiljø, der står i frugtbar
vekselvirkning med både den internationale germanistik
og med instituttets danske omverden. Gennem
de seneste år har instituttet i samarbejde med
Det tyske Kulturinstitut i København afholdt symposier
om især litteraturvidenskabelige emner og
hertil indbudt tyske og danske forskere og andre.
Flere af instituttets medarbejdere har været gæster
ved udenlandske universiteter (ligesom instituttet
har haft besøg af adskillige gæsteforelæsere og af tyske
forfattere), og flere medarbejdere udfolder på basis
af deres forskning en dansk publikationsvirksomhed
i tidsskrifter og dagblade, ligesom der ofte udføres
videnskabeligt konsulentarbejde for projekter
ved andre institutter.
A. Fremmedsprogsindlæring
Projektet »En undersøgelse af de samfundsmæssige
behov for anvendelsen af fremmedsprog i Danmark«
under ledelse af Karl Hyldgaard-Jensen er fortsat.
Projektet »Difierentiering af lærestofTet efter alInstitutter
283
derstrin i tvsk-under\ isningen i Danmark« omtalt i
årbogen 1975/76 nærmer sig sin afslutning.
Karl Hyldgaard-Jensen undersøger fremmedsprogspolitik
i Europa med særligt henblik på minoriteternes
sprog (i forbindelse med UNESCO-undersøgelse).
B. Kontrastiv Lingvistik
Projektet »Dånisch-deutsche kontrastive Grammatik
« er beskrevet i årbogen 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius Hansen
(Oslo), Erik Hansen (Nordisk filologi, KU), Lisbeth
Falster Jakobsen, Hans-Peder Kromann (Handelshøjskolen,
Kbh.), Jørgen Olsen, Monika Wesemann.
Følgende arbejder, der er et direkte resultat af
gruppens arbejde, foreligger:
Kontra I: Cathrine Fabricius Hansen (i samarbejde
med gruppen): »Plan einer dånisch-deutschen
Grammatik« (1980).
Kontra II: Cathrine Fabricius Hansen: »Die starken
Verben« (1977).
Kontra HI: Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen: »Uber die attributiven Relativsåtze im Dånischen
und Deutschen« (1980).
Kontra er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Jørgen Olsen er ansvarshavende for den af gruppen
udarbejdede tekstcorpus. Gruppen arbejder nu
på en udarbejdelse af »Satzbauplåne« på tysk og
dansk; der sigtes mod udgivelse af dette i Kontraserien.
Mogens Dyhr arbejder med en undersøgelse af
»Funktionverbums-konstruktioner i tysk og dansk«,
der vil blive publiceret som Kontra-Arbeitsbericht
Nr. 5 i 1981, ca. 100 s.
Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen arbejder
med afsnittet om pronominer, Lisbeth Falster
Jakobsen med kontrastive studier til verbet 'fa' og
dets ækvivalenser i tysk. Monika Wesemann arbejder
på en kontrastiv analyse af passiv samt på nogle
pilotstudier på området modalpartikler.
C. Grænseregionsforskning
Arbejdet med projektet »Mødet mellem sprogene i
det dansk-tyske grænseområde« under ledelse af
Karl Hyldgaard-Jensen omtalt i årbogen 1978 fortsætter.
I) Leksikografi
Projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (D'FO) har til formål
at skabe en større dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. Der er udarbejdet semantiske
operationsmodeller, der anvendes i det videre leksikografiske
arbejde, som foregår på kontrastiv-semantisk
basis. Gruppen består af Elisabeth Møller,
Mogens Wied Jørgensen, Arne Dittmer, Karl Hyldgaard-
Jensen og et antal studerende. D'FO-gruppen
har i løbet af 1980 afsluttet udarbejdelsen af de teoretiske
og praktiske retningslinier for oversættelsen
og opbygningen af ordbogsartiklerne.
E. Tekstlingvistik
Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens, idet de
ved konkrete tekstundersøgelser forsøger at eftervise,
at tekstkohærens ikke alene - som tidligere antaget -
kan bero på explicite morfosyntaktiske størrelser,
men at kohærensen er afhængig af et sammenspil
mellem explicite og implicite faktorer i teksten. Heraf
anses de implicite for størstedelen for at kunne
afledes (involveres) af de konkrete sætninger, der
indgår i teksten, og projektet tager sigte mod at eftervise
lovmæssigheder for disse involveringer ved inddragelse
af semantiske aspekter af morfosyntaksen
(f.eks. valens, »aktionsarter«) og aspekter af semantisk-
pragmatisk art (f.eks. præsuppositionslære og
argumentationsmønstre). Herudover arbejdes der
med de semantiske lovmæssigheder for opbygningen
af en teksts verden. Et sigte med projektet er at bidrage
til en almen tekstforståelseslære. Resultatet
har siden 1975 været udgivet i artikler.
F. Ældre sprog og dialektologi
Tysk skriftsprog i Danmark i 1500-tallet på grundlag
af materiale i Rigsarkivet. Indsamling af materiale
fra årene omkring 1540 er afsluttet. Dette materiale
vil blive bearbejdet i 1981. (sml. årbog 1979) (Vibeke
Winge).
»Dialekten i den tyske sprogø Luserna« (Karl
Hyldgaard-Jensen).
G. Eksillitteratur
Der arbejdes fortsat på projektet om Karin Michaélis
og hendes hjælp til tyske emigranter efter 1933,
som skal indgå i professor Steffensens exil-projekt.
Nyt tilkommmet materiale i 1980: Ira Document
Center i Berlin dokumenter vedr. Karin Michaelis'
relation til det nazistiske Tyskland. Der er udarbejdet
artikel om forfatteren og journalisten Alired
Ostermoor på grundlag af nyt opsporet materiale:
hovedsagelig en række breve fra Ostermoor. (12 s)
samt en artikel om emigrantskolen Østrupgaard på
Fyn, som var en videreførelse af det tidligere Landerziehungsheim
Walkenmiihle, der byggede på Leonard
Nelsons ideer. Skolen havde i Danmark knap
30 tyske børn som elever og 5 tyske lærere, heriblandt
Minna Specht og Gustav Heckmann, der le284
Universitetets årbog 1980
dede skolen (foreløbig 12 s.), men mere materiale er
tilkommet - også til andre emigranter, der er omtalt
i årbogen 1978 og 1979. (Birgit Nielsen).
Hans Henny Jahnns danske eksil 1933-45. (Per
Øhrgaard).
H. Litteraturhistorie
Georg Brandes und seine deutsche Korrespondenz.
En brev-udgave i 3 bind (med understøttelse af »Det
danske sprog- og litteraturselskab«). (Klaus
Bohnen).
Deutsch-dånische Kulturbeziehungen im deutschen
Kaiserreich (Klaus Bohnen), (fortsat, se årbog
1979).
Klaus Bohnen/Sven-Aage Jørgensen: Omarbejdelse
af den store litteraturhistorie »De Boor-Newald,
Geschichte der deutschen Literatur, Bd.
VI,1«.
Kommentar og fortolkning af nogle skrifter i J. G.
Hai lanns »Kreuzziige des Philologen« (Omtalt i årbogen
1979) (Sven-Aage Jørgensen og Karlheinz
Lohrer).
Forarbejder til revision og videreførelse af »Moderne
tysk litteratur« (1972) (Per Øhrgaard).
I. Litteraturvidenskab
Fortsat beskæftigelse med projektet »Socialhistoriske
konceptioner i den nyere tyske litteratur« (Heinrich
Anz).
Artikler om genreteori og tekstforståelse. (Bjørn
Ekmann).
Kommenteret udgave af Novalis: Hymnen an die
Nacht. (Bjørn Ekmann).
Tværfagligt forskningssamarbejde om komik og
latter. (Bjørn Ekmann).
Fortsatte studier f Hugo von Hofmannsthal. Die
Grundlegung der romantischen Frommigkeit in Novalis:
Hymnen an die Nacht. (Niels Axel Grossert).
C". F. Meyer: Angela Borgia. Eitteratur og Psykiatri
omkring 1890. (Uffe Hansen).
Den ældre Heinrich Steffens. (Helge Hultberg).
Brechts lærestykketeater. (Alfons Hoger).
Hermann Broch, Adelbert Stifter, Max Frisch (se
årbogen 1979). (Børge Kristiansen).
Parsifal-træk i Thomas Manns roman »Dr.
Faustus« (se årbogen 1978). (Birgit Nielsen).
J. Poetik
Fortsat beskæftigelse med poetologiske problemer i
historisk perspektiv (Plato, W. Dilthey). (Heinrich
Anz).
K. Nederlandsk
Det i årbogen 1979 omtalte projekt med en nederlandsk
lærebog for danskere er blevet forsinket, da
Akademisk Forlag p.g.a. redaktørskifte har trukket
sig tilbage. Projektet er dog ikke opgivet, og støttetilsagn
fra Det hollandske undervisningsministerium
står ved magt. (Geerte de Vries).
Diederik Grit arbejder med følgende undersøgelser:
»Makkers en kameraden« - stilistisk analyse af
H. G. Andersens »Reisekammeraten« i 16 forskellige
nederlandske oversættelser mellem 1848 og 1975.
(Sammen med Peter Vingerhoets).
Receptionen af »det moderne gennembrud«s litteratur
i Nederland og Belgien.
Redaktionsvirksomhed:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik,
Sonderband I, (Festschrift fur Gunnar Bech
zum 60. Geburtstag) og Bd. 16 udgivet af Mogens
Dyhr, Karl Hyldgaard-Jensen og Jørgen Olsen.
Text & Kontext 8,1. udgivet af Klaus Bohnen og
Conny Bauer.
Text & Kontext Sonderreihe Bd. 7, Kierkegaard
und die deutsche Philosophie seiner Zeit, udgivet af
Heinrich Anz, Peter Kemp og Friedrich Schmoe.
IDV-Rundbriefe, udgivet af Karl Hyldgaard-Jensen.
Deutsche Sprache, Berlin. Medudgiver: Karl
Hyldgaard-Jensen.
Publikationer:
Anz, Heinrich, 1980: Die Entstehung der Ontologie
und die ontologische Kritik der Kunst bei Platon,
i: Danish Yearbook of Philosophy Vol. 17, 19 s.
Bohnen, Klaus, 1980: Der Freigeist. Mit Anmerkungen
und Nachwort von Klaus Bohnen, Stuttgart
(Reclam) 117 s.
- 1980: Der Essay als kritischer Spiegel. Georg
Brandes und die deutsche Literatur. Eine
Aufsatz-Sammlung. Ausgewåhlt und mit einer
Einleitung und Bibliographie versehen von Klaus
Bohnen. Konigstein (Hain) VIII, 169 s.
- 1980: Brandes und die Deutsche Rundschau. Unveroffentlicher
Briefwechsel Zwischen Georg
Brandes und Julius Rodenberg. Kopenhagen/
Miinchen, i: Text & Kontext, 100 s.
- 1980: Rodenberg und die »Deutsche Rundschau«
als Adressat dånischer Schriftsteller: Unveroffentliche
Briefe von H. C. Andersen, Holger Drachmann
und Karl Gjellerup, i: Scandinavica 80.
- 1980: »Zauber des Unbedingten« und »gebåndigtes
Gefuhl«. Zu Jakob Wassermanns literarischer
Entwicklung in unveroffentlichen Briefen an
Georg Brandes, i. Jahrbuch des Freien Deutschen
Hochstifts 80.
Institutter 285
- 1980: Georg Brandes und seinc Bedeutung fur die
deutsche Literatur, i: Akten des VI, Internationalen
Kongresses fur deutsche Sprach- und Literaturwissenschaft.
Basel.
- 1980: »Personlichkeit« bei Brandes. Zu einer Kategorie
der Kritik und ihrer Rezeption in Deutschland.
Als Anhang ein unveroflentlicher Brief von
Sigmund Freud an Georg Brandes, i: Hans Hertel/
Sven Møller Kristensen (ed) The Activist Critic:
A Symposium on the Politicai Ideas, the Literary
Methods and the International Use of Georg
Brandes, Copenhagen, s. 237-251.
- 1980: Albrecht von Haller und J. H. E. Bcrnstorfl.
Eine Adresse an die »Grossen dieser Welt« in unveroflentlichten
Briefen, i: Text & Kontext 8,1.
- 1980: Ein literarischer 'Zirkel' in Kopenhagen.
Unveroffentliche Briefe von Joh. Heinrich Schlegel
an Gerstenberg, i: Zeitschrift fur deutsche Philologie
80.
- 1980: Politik in Drama. Anmerkungen zu Schillers
»Don Carlos«, i: Jahrbuch der deutschen Schillergesellschaft
80.
- 1980: Nationalsozialismus und Literatur. Eine
Vorbemerkung, i: Text & Kontext 8,2.
- 1980: Rez. R. Grimm, Nach dem Naturalismus, i:
Orbis Litt. 80.
- 1980: Rez. Jochen Vogt, Heinrich Boll, i: Germanistik
80.
- 1980: Rez. Bengt Thorell, Heinrich Boll, den 6msinte
utmanaren, i: Germanistik 80.
- 1980: Rez. G. A. Lindeboom, Haller in Holland, i:
Germanistik 80.
- 1980: Rez. Willmar Sauter, Brecht i Sverige, i:
Germanistik 80.
Colliander, Peter, 1980: Topologie des Einalfelds, i:
GIP nr. 23, Odense Universitet, Germansk Instituts
publikationer, 36 s.
Dittmer, Arne, 1980: Uber den 'sogenannten absoluten
Akkusativ', i: Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik, Sonderband I, s. 61-83.
Dyhr, Mogens, 1980: Zur Beschreibung von Eunktionsverbgefugen,
i: Kopenhagener Beitråge zur
germanistischen Linguistik, Sonderband I, s.
105-122.
Ekmann, Bjørn, 1980: Volkstiimlichkeit und Sentimentalitåt.
Zum Erwartungshorizont in Ballade
und Song, i: Text & Kontext 7,2 s. 88-105.
- Der gute Brecht im Dirnenviertel: Brecht: Der gute
Mensch von Sezuan, i: Text & Kontext 8,1. s.
179-181.
Grit, Diederik, 1980: Grammatica, de leraar Nederlands
en het vreemde-talenonderwijs (i samarbejde
med Ate van Balen), i: Levende Talen nr. 348,
s. 12-26.
- 1980: Nederlandse Literatuur in Deense ogen, i:
Tiidschrift voor Skandinavistiek, 1. åreane nr. 2,
s. 29-103.
Grossert, Niels Axel, 1980: Hugo von Hofmannsthal:
Der Tor und der Tod. Eine Analyse. Text og
Kontext 7,2. s. 5-69.
Hultberg, Helge, 1980: Anmeldelser i Germanistik
og Weekend-avisen.
Hyldgaard-Jensen, Karl, 1980: Die Entwicklung der
kontrastiven Linguistik in den letzten Jahren, i:
Glottodidactica vol. XIII, Poznan.
- 1980: Artikel om tyske sprognormer, i: Der offentliche
Sprachgebrauch. Bd. I, Klett-Cotta Verlag,
Stuttgart.
- 1980: Bestandsaufnahme und Bedarfsfeststellung,
i: Internationale Kulturbeziehungen, Briicke iiber
Grenzen. Symposion 80 Bonn. Nomos Verlag,
Baden-Baden.
- 1980: Die Begegnung des Dånischen und des
Deutschen in Schleswig, i: Zeitschrift fur Dialektologie
und Linguistik, Beiheft 32, Wiesbaden.
- 1980: Die Bedeutung der deutschen Sprache in
Danemark, i: Dialog iiber die Grenze, Kraft
Verlag.
- 1980: Kommunikativ orientierte Textauswahl
(ændret udgave i Wissenschaftliche Zeitschrift der
Technischen Universitåt Dresden 27 H. 3/4.
Hoger, Alfons, 1980: Die technologischen Heroen
der germanischen Rasse. Zum Werk Hans Dominiks,
i: Text & Kontext 8,2, s. 378-394.
Jakobsen, Lisbeth Falster, 1980: Uber die attributiven
Relativsåtze im Dånischen und Deutschen.
Eine kontrastive Analyse, i: Kontra HI, 193 s. (i
samarbejde med Jørgen Olsen).
- 1980: Zu den Techniken der syntaktischen Analyse,
i: Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik. Sonderband I, 15 s. (i samarbejde med
Jørgen Olsen).
- 1980: Zur Tecknik der kontrastiven Beschreibung,
dargestellt an dt. 'es' und dån. 'det/der', i: Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
16, 87 s.
Jørgensen, Mogens Wied, 1980: Zur Anzahl der
Klassen in der deutschen Substantivdeklination,
i: Kopenhagener Beitråge zur germanistischen
Linguistik, Sonderband I, s. 228-261.
Jørgensen, Sven-Aage, 1980: Hamanns hermeneutische
Grundsåtze, i: Aufklårung und Humanismus,
Wolfenbiitteler Studien zur Aufklårung Bd.
VL, Hrsg. R. Toellner, Heidelberg, s. 219-231.
Kristiansen, Børge, 1980: Hermann Brochs Dånischer
Emigrationsplan, Eine Anmerkung zur
Broch-Biographie, Text & Kontext 7,2, s.
104-122 i samarbejde med Birgit Nielsen.
- 1980: Rez. Hermann Kurzke: Auf der Suche nach
der verlorenen Irrationalitåt, Text & Kontext 8,1,
s. 182-188.
Nielsen, Birgit, 1980: Herman Brochs Dånischer
Emigrationsplan. Eine Anmerkung zur Broch-
Biographie, Text & Kontext 7,2, s. 104—122 (i
286 Universitetets årbog 1980
samarbejde med Børge Kristiansen).
Olsen, Jørgen, 1980: Uber die attributiven Relativsåtze
im Dånischen und Deutschen. Eine kontrastive
Analyse. Kontra III, 193 s. (i samarbejde
med Lisbeth Falster Jakobsen).
- 1980; Zu den Techniken der syntaktischen Analyse,
i: Kopenhagener Beitrage zur germanistischen
Linguistik, Sonderband I, s. 213—227 (i samarbejde
med Lisbeth Falster Jakobsen).
- 1980: Zur Technik der kontrastiven Beschreibung,
dargestellt an dt. 'es' und dån. 'der/det, i:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik,
Bd. 16, 87 s. (i samarbejde med Lisbeth
Falster Jakobsen).
VVesemann, Monika, 1980: »Das ist doch kein Problem.
Zu den dånischen Entsprechungen der
deutschen Abtonungspartikel 'doch"«, i: Partikeln
und Deutschunterricht, Hrsg. H. Weydt, Julius
Groos Verlag, 10 s.
- 1980: Die dånische Partikel 'ellers' und ihre deutschen
Entsprechungen, i: Kopenhagener Beitråge
zur germanistischen Linguistik, Sonderband 1, s.
309-320.
- 1980: Rez. »Oversættelse fra tysk til dansk«, i:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik
16.
Winge, Vibeke, 1980: Versuch einer Ergånzung zur
Althochdeutschen Grammatik, i: Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik, Sonderband
I, s- 321-335.
- 1980: Typology and Genetics of Language. Proceedings
of the Rask-Hjelmslev Symposion held at
the University of Copenhagen, 3rd-5th September
1979. Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague.
Vol. XX. Udgiver i samarbejde med Forben
Thrane, Lachlan Mackenzie, Una Ganger,
Niels Ege.
Zint, Ingeborg, 1980: Zum kommunikativen Status
von Anbausåtzen mit 'wie', i: Kopenhagener Beitråge
zur germanistischen Linguistik 16.
Øhrgaard, Per, 1980: Anmeldelser i Fext & Kontext
8,1 og 8,2 samt i Information.
Specialea/handlinger:
Arnvig, Kirsten (25.7.80): Analyse af Friedrich Durrenmatts
Komedie »Der Besuch der alten Dame«
efter forudgående og mod en sådan analyse orienteret
forsøg på difTerentiering mellem det pr. definition
tragikomiske og det groteske.
Damkjær, Annette (15.7.80): En sammenlignende
undersøgelse af folkeeventyrets funktion i Steinerpædagogik
og DDR-pædagogik.
Engstrøm, Vibeke (7.10.80): Frankfurter Allgemeine
og Die Welt. En sammenlignende undersøgelse af
nyhedsformidlingen i FAZ og Welt på områderne:
Indenrigspolitiske og tysk-tyske forhold.
Jørgensen. Peter Gasper (1 1.12.80): En undersøgelse
af de seksuelle ledemotiver i Giinther Grass' roman
»Die Blechtrommel«.
Kure, Anette (7.3.80): Konflikter i Willi Bredels romantrilogi
»Die Våter«, »Die Sohne«, »Die
Enkel«.
Mattsson, Lene (15.7.80): Anglicismer i BRD efter
1945.
Nielsen, Michael Marian (26.11.80): Forsøg på bestemmelse
af Habermas' begreb om »interesseret
erkendelse som videnskabs- og ideologikritik«.
Olesen, Ole Glaus Frimann (9.1.80): Tempusforskydning
på dansk og dette fænomens modsvarighed(
er) på tysk specielt indenfor indirekte tale. En
kontrastiv undersøgelse.
Olesen, Per (29.7.80): Et kimbrisk fonemsystem. Fonematiske
analyser af en tysk dialekt i de 7 vicentinske
kommuner i Norditalien.
Putz, Birgit (2.10.80): Litterære og psykiatriske fortolkninger
af sygdommen i Biichners »Lenz« på
baggrund af en generel redegørelse for psykiske
sygdomme, spec. skizofrenien, sammenholdt med
en diakron betragtning af det psykiatriske i litteraturen.
Rasmussen, Inge (15.2.80): Kvindemyter i udvalgte
triviale kærlighedsromaner.
Wamsler, Helle (1.9.80): Nogle aspekter omkring
verbalsubstantiverne i moderne tysk skriftsprog -
med særlig henblik på 'ung'afledningen, nominalstilen
samt subjekt-objekt relationer.
(truppe specialeafhandling:
Gottlieb, Gitte Schiøler/Klarmeyer, Gisela Elisabeth
(12.5.80): En sproglig analyse af en nutidig
elsassisk dialekt.
Rejser og gasteforelæsninger:
Karl Hyldgaard-Jensen har holdt gæsteforelæsninger
i Hamburg, Rostock, Bonn (Wissenschaftszentrum)
og Bonn (Universitåt).
Sven-Aage Jørgensen har efter indbydelse talt på
Hamannkollokvium i Marburg samt holdt gæsteforelæsninger
ved universiteterne i Bochum, Wien og
Salzburg.
Sven-Aage Jørgensen er fra 1.9.1980 til 31.8.1981
medarbejder ved et forskningsprojekt »Literarische
Utopien der friihen Neuzeit« ved Zentrum fur interdisziplinåre
Forschung, Universitåt Bielefeld.
Har foreløbig holdt foredrag om »Der Paradiesmythos
bei Herder und Kant« samt om »Utopie
und Mythos. Uber die Vereinbarkeit des Unvereinbaren
«. Resultaterne fra arbejdsgruppen vil blive offentliggjort.
Per Øhrgaard har holdt gæsteiorelæsninger og seI
n s t i t u t t e r 287
minarer ved universitetet i Kiel, Vesttyskland, vintersemestret
1979/80.
Hæderspriser:
Karl Hvldgaard-Jensen er 22.4.1980 tildelt Jacobund
Wilhelm-Grimm-Preis »in Anerkennung hervorragender
Verdienste um die Forderung der deutschen
Sprache und der Germanistik«.
P. Øhrgaard
3. Romansk institut
Stab:
4 professorer (+ 1 vakance), 39 lektorer, 4 adjunkter,
1 adjunktvikar, 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
4 eksterne lektorer, 2 udenlandske lektorer,
29 undervisningsassistenter, 4 I A.P. (heltids) og 3
T.A.P. (halvtids).
Den aktuelle forskningssituation
Som en samlende og kort karakteristik af forskningen
ved Romansk Institut kan man sige, at den
beskæftiger sig med problemer, der har at gøre med
»betydninger«: hvad »atomerne« er for en naturvidenskabelig
forskning, det er »betydninger« for vores
humanistiske forskning. Vi prøver da at finde ud
af, hvordan sådanne »betydninger« opstår, formes
og ændres, hvordan de knyttes sammen i større »betydnings-
komplekser«: opfattelser af mennesket,
samfundet, verdenen, hvordan disse påvirkes af, og
påvirker, sociale og historiske sammenhænge, og
sidst, men ikke mindst, hvordan de formidles, som
viden eller som holdninger.
Formidlingsproblematikken er central, den har en
væsentlig indflydelse på arbejdet med teorier og metoder,
der også drejer sig om, hvordan vi bedst giver
en fremstilling af de problemer, der studeres, og de
løsninger, der nås frem til, ligesom den vedrører den
fundamentale sammenhæng, der i humaniora er
mellem forskning og undervisning, fordi det ofte er
ud fra undervisningen, at vi kan formulere forskningsproblemerne,
og i den, at man kan afprøve de
løsninger, der foreslås. Derfor har det fagdidaktiske
element også en fremtrædende plads i mange af instituttets
forskningsprojekter.
Instituttets forskningsområde er bestemt som de
romanske sprog og de samfund og kulturkredse, der
er knyttet hertil. Dette samlede område kan opdeles i
mindre delområder på grundlag dels af sprogforskellene,
dels af de forskellige projekters mere præcise
problemformuleringer. Det er dog karakteristisk, at
mange projekter arbejder med problemer, der er
knyttet til flere områder, og på den måde etablerer
en tværfaglig sammenhæng.
Den økonomiske krise påvirker naturligvis instituttets
forskning. Usikkerhed med hensyn til universitetets
fremtid skaber en for forskningsaktiviteten
skadelig utryghed hos de enkelte medarbejdere, især
de yngste og senest ansatte; to videnskabelige medarbejdere
er stadig, på andet år, kun konstitueret i
deres stillinger. Desuden medfører nedskæringerne
et forøget administrativt arbejde, for nogle medarbejderes
vedkommende også uden for instituttet, fordi
det er nødvendigt at afbøde de værste konsekvenser
for det frugtbare miljø, der er opbygget på instituttet
i de forudgående år.
Det er dog stort set lykkedes at fastholde forskningsaktiviteten
i samme omfang og på samme niveau
som tidligere, hvilket også kan ses af publikationslisten.
Dette hænger måske sammen med en
tendens til, at liere projekter end tidligere udføres
som gruppearbejder; også på den måde søges instituttets
ressourcer udnyttet på den mest effektive måde
- uden at mennesker bliver gjort til maskiner. Det
vil her også være naturligt at gøre opmærksom på, at
en del af instituttets deltidslærere deltager aktivt i
forskningen.
Kontakten med andre romanske institutter i indog
udland sikres som hidtil ved deltagelse i kongresser
og ved en livlig udveksling af gæsteforelæsere. I
marts arrangerede instituttet^ i samarbejde med
Teatervidenskabeligt institut og Det italienske kulturinstitut,
et 5-dages seminar med titlen »Tradition
og avantgarde i italiensk teater idag« og med deltagelse
af forskere fra Italien, Norge og Danmark; indlæggene
fra seminaret er udkommet på dansk i december
(med støtte fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet
og Togeby-fondet).
I det følgende forsøges givet en så udtømmende
beskrivelse som muligt af instituttets igangværende
forskningsaktiviteter. En del af de i tidligere Årbøger
omtalte projekter er blevet afsluttet i 1980. I nogle
tilfælde er resultaterne blevet offentliggjort og nævnes
i publikationslisten, i andre er de under offentliggørelse;
dette sidste gælder f.eks. de resultater der er
samlet i de ibero-romanske studier (jf. sidste Årbog):
manuskriptet har ligget færdigt siden midten af
1980, men økonomiske problemer har forsinket trykningen.
Når bogen udkommer kort efter årsskiftet,
vil den også give et dækkende billede af instituttets
forskning inden for spansk, portugisisk og latin-amerikansk
sprog og litteratur.
Fremmedsprogspædagogik
En del projekter har fremlagt færdige resultater, herunder
også en del undervisningsmidler; ved nogle
diskuteres p.t., under hvilken form det kan offentlig288
Universitetets årbog 1980
gøres, således l.eks. et video-program til brug i
spanskundervisningen. Dette program er, sammen
med fire tidligere producerede programmer, genstand
for en redegørelse for de sidste fem års udvikling
i den teoretiske baggrund for fremstillingen af
sådanne programmer (Eva Dam Jensen). Desuden
arbejdes der i samme forbindelse, og med udgangspunkt
i Wilkins »Notional Syllabuses« og Hallidays
tanker om sprogfunktioner, på en løsning af konflikten
mellem kravet om at vise et spontant talesprog
og om samtidig at ramme et elementært begynderniveau
(Eva Dam Jensen, Thora Vinther). En undersøgelse
af danskernes udtalefejl på fransk og af
franskmænds tolerancetærskel med hensyn til disse
er ved at blive afsluttet (Isabelle Durousseau, Ole
Kongsdal Jensen). Desuden forberedes et arbejde
om problemerne ved og mulighederne for at anvende
projektorienteret undervisning ved sprogindlæring
(Karen Landschultz, Annie Noer og Marie-Alice Séférian).
Under forberedelse er ligeledes en undersøgelse
af de dannelsesidealer, der ligger til grund for
lærebogssystemerne »le framjais fondamental« fra
begyndelsen af 50'erne og »le niveau seuil« fra begyndelsen
af 70'erne (Lis Glebe-Møller). I foråret
har Ole Kongsdal Jensen organiseret et seminar om
Fremmedsprogspædagogik.
Det sproglige område
Dette område udgør det ene af instituttets to store
forskningsområder; det andet område er det litterære.
For oversigtens skyld kan projekterne her grupperes
som nedenfor, tildels svarende til den »kortlægning
« af instituttets forskning, der var emnet for
en seminarrække (ledet af Ebbe Spang-Hanssen) påbegyndt
i 1979 (jf. sidste Årbog) og afsluttet i 1980.
Seminarrækken viste, hvilke problemkredse der i
særlig grad er opdyrkede (f.eks. verbalsyntaks), og
hvilke der er det i mindre grad (f.eks. pragmatik,
semantik og leksikografi).
Teori. Alle projekter har som formål dels en afklaring
af de teoretiske forudsætninger for en sprogbeskrivelse
dels en løsning af problemer ved en række
præcise sproglige fænomener. Rent teoretisk er dog
den første etape et projekt med titlen »Parafrastisk
komponentialgrammatik«, der har til formål at udarbejde
en rammeteori for grammatisk beskrivelse,
byggende på komponenter, dvs. formalismer, der
hver især parafraserer et enkelt aspekt af en sætningsbeskrivelse;
derved slippes forestillingen om en
fundamental enhedsstruktur, som alt andet skal kobles
til (Hanne Korzen, Henning Nølke, Henrik Prebensen
og Finn Sørensen).
Fonetik. Arbejdet med en lærebog i spansk fonetik er
formodentlig nær afslutning, idet der dog må tages et
forbehold, da nogle nyfundne dialektale træk måske
nødvendiggør visse ændringer i bogens hovedtese
(John Kuhlmann Madsen). Opbygningen af et
spansk talesprogsarkiv fortsætter, men i langsommere
tempo p.g.a. manglende bevillinger (John Kuhlmann
Madsen, Poul Bøggild Rasmussen). Ole
Hjordt-Vetlesen fortsætter sine undersøgelser om
derivation ved orddannelse i de romanske sprog. 1
behandlingen af materialet, romanske indbyggernavne,
planlægges nu anvendelsen af edb.
Syntaksen er det mest opdyrkede område. Den franske
sætningsstruktur som helhed undersøges på grundlag
af leddenes semantiske karakter (Finn Sørensen)
og ud fra inversionsmekanismerne {Hanne Korzen).
Nær afslutning er et arbejde om pronominalsyntaks
på spansk og under forberedelse et projekt om prædikativkonstruktioner
på samme (John Kuhlmann
Madsen). Under udarbejdelse, foreløbig i en dansk
version, er en syntaktisk-semantisk analyse af led af
formen »å N« på fransk (Michael Herslund) og en
syntaktisk-pragmatisk beskrivelse af ytringsadverbialer,
der sigter mod en udvidelse af Montague's
PTQ-model (Henning Nølke, i samarbejde med Frédéric
Nef, Paris). I særlig grad studeres verbalsyntaksen.
Således har Oleg Koefoed næsten afsluttet et
arbejde, hvori han anvender den model, han tidligere
har fremlagt (jf. sidste Årbog), på det franske
verbalsystem; Harald Gettrup fortsætter sine undersøgelser
af præsens participiums og gérondifs status,
i det forløbne år koncentreret om begreberne temarema
og symmetri-asymmetri; Nils Soelberg forbereder
et projekt om problemer ved tiderne »conditionnel
« og »plus-que-parfait« i forbindelse med oversættelse
fra dansk til fransk. I et projekt om verbets
aktionsart, aspekt og tempus et det indsamlede materiale
blevet ordnet og informantafprøvninger er
blevet foretaget (Hanne Korzen, Carl Vikner). I
spansk er to undersøgelser, en af verbet »hacer« og
en af ca. 130 verbers konstruktion dels med infinitiv
dels med kompletivsætninger nær afslutning (Poul
Bøggild Rasmussen); det samme gælder Gunver
Skytte Schmidts omfattende undersøgelse af infinitivkonstruktioner
på italiensk.
På grænsen mellem verbalsyntaks og morfologi arbejder
Ole Mørdrup videre på et projekt om orddannelse
på moderne fransk; det forventes afsluttet i
1981.
På grænsen til leksikografi ligger et projekt om udarbejdelse
af en valensordbog over franske verber
med pædagogisk sigte; det drejer sig om en oversigt,
der opstiller verberne efter de komplementer, de forbindes
med, og som kan tjene som bindeled mellem
grammatik og ordbog (Michael Herslund, Finn Sørensen).
På grundlag af sit fortsatte arbejde med den
fransk-danske ordbog, er Franfois Marchetti langt
fremme i en redegørelse for leksikografiens teoretiske
grundlag og metodiske problemer.
Institutter 289
Tradition og avantgarde i italiensk teater. Situationsbillede fra Romansk instituts og Teatervidenskabeligt
instituts seminar i marts 1980
En semantisk-pragmalisk analyse søges udviklet i to
projekter om ytringsadverbialer og om sætningskløvning
pa fransk (Henning Nølke). 1 en undersøgelse
af det franske talesprogs forhold til skriftsproget og
til standardnormer inddrages både semantiske og
morfologiske aspekter og ortografien (Ole Kongsdal
Jensen).
Endelig deltager nogle fra instituttet i EUROI
RA, et projekt vedrørende maskinel oversættelse: Ebbe
Spang-Hanssen arbejder (sammen med Bente
Maegaard, IAML og Hanne Ruus, Nordisk Institut)
på en rapport om behandlingen af verbernes
tider og måder, og Henning Nølke og Finn Sørensen
med kriterier til afgørelse af verbalvalens i dansk.
M iddelalderforskning
De projekter, der kan henføres til dette område
(Svend Hendrup, Jonna Kjær, Hanne Lange og Birger
Munk Olsen; jf. sidste Årbog) fortsætter planmæssigt
og delresultater foreligger allerede (jf. publikationslisten)
eller er under trykning. Enkelte projekter
er dog blevet forsinket noget, fordi de medarbejdere
der har arbejdet med dem, har været pålagt
store administrative opgaver i det forløbne år.
Det litterære område
Det er karakteristisk for instituttets forskning, at
tekstproblemer i langt overvejende grad studeres i
forbindelse med litterære tekster; problemer knyttet
til f.eks. sagprosa-tekster, reklamer eller triviallitteratur
er et mindre opdyrket område. Det er ligeledes
karakteristisk, at den historiske dimension er mere
fremtrædende her end i projekterne inden for det
sproglige område; dette er grunden til, at en stor del
af projekterne nedenfor er grupperet efter de perioder,
som tekstmaterialet tilhører. Endelig kan det
bemærkes, at liere projekter end tidligere sigter mod
en ofientliggørelse af resultaterne på dansk, henvendt
til et nordisk publikum, med interesse for de
romanske landes kultur men uden tilstrækkeligt
kendskab til de romanske sprog; dette kan nok ses
som et resultat af en al de konklusioner, som den
ovenfor nævnte seminarrække om instituttets samlede
forskning nåede frem til.
Teori: En række projekter arbejder med mere almene
litteraturvidenskabelige problemer: således
undersøges forholdet og konflikterne mellem forskel
lige metoder i de sidste 30 års litteraturforskning
(John Pedersen); et andet projekt diskuterer såkaldt
værkintern og såkaldt værkekstern analyse af litterære
tekster; formodentlig er der tale om en falsk problemstilling
(Arne Schnack); et tredie forsøger at opstille
et grundlag for en teater- eller dramasemiotik
(Steen Jansen). Efter at have afsluttet sit projekt om
franske folkeeventyr (med et resultat der er under
trykning til udgivelse i den franske serie >>Que saisje?
«), er Michéle Simonsen gået i gang med en undersøgelse
af en enkelt eventyr-type (T. 333: »Le
290 Universitetets årbog 1980
loup et l enlant«). der inddrager alle Iransksprogede
versioner og søger at samarbejde liere forskellige
indfaldsvinkler. Endelig arbejder en gruppe (Hans
Boll-Johansen, Jonna Kjær og Hilde Olrik) på at
samle resultaterne fra et litteraturseminar i efteråret
1980 om »tekst og virkelighed« med henblik på en
udgivelse på dansk.
Arbejdet med udarbejdelsen af bibliografier til
studiet af portugisisk historie og litteratur er gået
langsommere på grund af de problemer som undervisning
og administration skaber i et lille fag i vækst,
hvortil der i år kun har været knyttet en enkelt heltidsansat
videnskabelig medarbejder (Luis Vasconcelos).
Instituttet har i den udstrækning de økonomiske
ressourcer tillader det, søgt at finde en løsning på
disse problemer.
Under udarbejdelse er en undersøgelse, ligeledes
på dansk, af udnyttelsen af Fædra-myten hos Euripides,
Seneca, Racine og P. O. Enquist (Merete Gerlach-
Nielsen).
Fra undersøgelsen af kvindefremstillingen i Boccaccios
noveller, set i lyset af den sociale udvikling i
1300-tallets italienske bystater er fremlagt et delresultat
i 1980; Kirsten Grubb Jensen fortsætter dette
arbejde, men må desværre forlade sin stilling som
heltidsvidenskabelig medarbejder ved instituttet pr.
31.12. 1980.
En analyse af renaissance-forfatteren Tomaso
Campanellas tanker om økonomisk kollektivisme og
kvindens stilling er afsluttet (Aase Eagoni Danstrup);
der arbejdes fortsat på en større undersøgelse
af filosofTen Giordano Brunos eneste komedie »II
Candelajo«, der nok snarere bør opfattes som en filosofisk
pamflet på linie med Brunos andre skrifter
(Daniela Quarta).
Undersøgelsen af det 17. århundredes franske litterære
portræt er nær afslutning; der mangler færdiggørelse
af det kritiske apparat, hvilket kun kan
ske i Frankrig (Merete Gerlach-Nielsen).
Med tekster fra det 18. årh. arbejder tre projekter;
om den moldaviske fyrste og filosof I). Gantemir og
for tiden især om hans forbindelse med Montesquieu
og Voltaire (Eugene Eozovan); en undersøgelse der
skal belyse afstanden mellem det 18. årh.'s sociale
fremskridtstanker og dets konservative opfattelse ai
kvindens rolle ved at konfrontere tekster af Rousseau,
Diderot og Helvetius med lidet kendte skrifter
af kvindelige forfattere (Ginette Kryssing-Berg); meget
nær afslutning er en præsentation og analyse, på
dansk, af en række franske tekster fra Oplysningstiden
ud fra overvejelser om den litterære histories
arbejdsområde og forpligtelser i nutidens kulturliv
(John Pedersen).
Det 19. årh. er repræsenteret ved projekter, der
overvejende arbejder med fransk litteratur. Merete
Grevlund har næsten afsluttet et mindre arbejde om
Amerika-billedet i Ghateaubriands forfatterskab; det
er et delresultat af hendes projekt vedrørende fransk
rejselitteratur. Hans Peter Eund fortsætter sin undersøgelse
af Heinrich Heines forhold til fransk litteratur
og politik under julikongedømmet; foreløbig
sigter undersøgelsen, som hidtil, mod en løbende
fremlæggelse af delresultater. Desuden forbereder
HPE en kommenteret antologi over fransk lyrik
1820-48; de eksisterende antologier svarer slet ikke
til de litteraturhistorier om perioden, der er fremkommet
i det sidste årti. Udover den fortsatte deltagelse
i det internationale Balzac-projekt, arbejder
Hilde Olrik med Emile Zolas forfatterskab, dels sat i
forbindelse med den italienske kriminolog Gesare
Eombrosos skrifter til belysning af forholdet mellem
fiktion og videnskab, især som det kommer til udtryk
i Positivismens kvindebillede, dels (1 samarbejde
med Marianne Marcussen, Institut for kunsthistorie)
sat i forbindelse med de impressionistiske malere.
Det 20.årh.'s litteratur er noget bredere dækket.
En analyse af Giraudoux' romaner er nær afslutning
(John Pedersen); studiet af Pirandellos teater fortsætter:
et mindre arbejde er fremlagt, andre er under
trykning (Steen Jansen); en undersøgelse af Eeif
Panduros forhold til Italo Svevo er ligeledes under
trykning (Eene Waage Petersen). Daniela Quarta
arbejder på et større projekt om Sibilla Aleramo
(1876-1960) med henblik på at beskrive forholdet
mellem liv og kunst hos en kvindelig forfatter.
Alle de tre store sprogområder er dækket i forskningen
omkring efterkrigstidens litteratur. Nils Soelberg
arbejder med Robbe-Grillets romaner, der ses
som en systematisk udforskning af de konventioner,
der får den narrative genre til at fungere; Ginette
Kryssing-Berg analyserer »Mise en abyme«-teknikken
i en roman af Marguerite Duras. En fremstilling,
på dansk, af italiensk prosalitteratur efter 1945 er
nær afslutning (Hans Boll-Johansen, Eene Waage
Petersen, i samarbejde med Aase Eagoni Danstrup
og forskere fra Aarhus og Oslo). Nær afslutning er
ligeledes en undersøgelse af »rejsen« anvendt som
symbol hos den sydamerikanske forfatter Garci'a
Mårquez (Poul Bøggild Rasmussen); under udarbejdelse
er en ideologisk og æstetisk analyse af Juan
Goytisolos forfatterskab (Vibeke Grubbe); VG har
også næsten afsluttet arbejdet med en litterær og
historisk tekstantologi til undervisningsbrug, med
titlen »Spanien i det 20. årh.«.
Endelig fortsætter Marie-Alice Seférian sin forskning
omkring Nord Afrikas fransksprogede litteratur.
Historie og samfundsforhold
Et præcist skel mellem dette og det foregående område
er vanskeligt at fastlægge; nogle af de allerede
omtalte projekter behandler også historiske og sociaInstitutter
291
le problemer, og nogle af de følgende inddrager også
litterære tekster. Placeringen i det ene eller det andet
område beror altså for visse projekters vedkommende
på et skøn. Som et andet eksempel på en tværfaglig
sammenhæng kan også nævnes et seminar (ved
jules Lund og Henrik Prebensen) om forholdet mellem
lingvistik og historiebeskrivelse.
José Maria Alegre arbejder på en fremstilling af,
hvorledes kirken bliver en magtfaktor i middelalderens
Spanien. Eugene Lozovan arbejder med nyfundne
dokumenter om H. A. Skovgaard (1600-56),
dansk læge hos den moldaviske fyrste Vasile Lupu;
det er et led i hans forskning omkring forbindelserne
mellem Skandinavien og Balkan. Desuden forberedes
en undersøgelse af handelen mellem Danmark
og Portugal 1690-91 (Luis Vasconcelos).
Eric Eggli har analyseret en række historiske værker
og forsøger at opstille et begreb, »historisk tid«,
og at anvende det til at forklare, at den franske revolution,
i modsætning til Cromwells revolution i England,
har en rolle i historieopfattelsen som »revolution
mere«, dvs. ophav til andre revolutioner. Marcel
HénafT fortsætter sit arbejde omkring forholdet
mellem intellektuelle og stat i Frankrig fra Oplysningstiden
til i dag.
En række projekter samler sig om udviklingen i
Frankrig fra midten af 30'erne til i dag; således forberedes
en samling, på dansk, af dokumenter og analyser
der belyser sammenbruddet og genrejsningen
i perioden 1934—44 (Jules Lund); et projekt, hvorfra
der allerede foreligger et resultat, sigter mod at give
en samlet fremstilling af opinionens reaktion på begivenhederne
i 1940 (Henrik Prebensen). HP arbejder
desuden på en lærebog om det franske højre efter
krigen og har næsten afsluttet fremstillingen af Frankrigs
historie 1940-1980.
Maryse LafTitte har afsluttet første del af sit projekt
om situationisterne, og arbejder nu på den anden
del, der skal placere bevægelsen i en bredere
sammenhæng og vise dens politiske og eksistentielle
begrænsning. José Maria Alegre forbereder et arbejde
om 60'ernes Spanien under Franco, der skal give
en bedre baggrund for studiet af socialrealismen i
denne periodes litteratur.
Endelig arbejder Jules Lund med problemer vedrørende
oversættelse af samfundsfaglige tekster fra
fransk til dansk, også med henblik på fremstilling af
egnet undervisningsmateriale.
Udgivelser
Arbejdet med udgivelse af forskellige middelalderhåndskrifter
fortsætter (Svend Hendrup og Hanne
Lange) og ligeledes arbejdet med de kritiske udgaver
af Tirso de Molinas værker (Berta Pallares).
Desuden er arbejdet med udgivelsen af Knud Togebys
efterladte manuskript til Grammaire Fran^aise
I-V nu begyndt takket være støtte fra Carlsberg
Fondet; bind I og II er afsluttede og under trykning
(Ghani Mérad, Ebbe Spang-Hanssen i samarbejde
med Magnus Berg, Århus Universitet).
Tidsskrifter
Instituttet udgiver med støtte fra Forskningsrådet
tidsskriftet Revue Romane, der udkommer med to
numre om året og er smukt placeret i international
forskningssammenhæng; desværre vil økonomiske
forhold nok nødvendiggøre en væsentlig nedskæring
i sidetallet til næste år. Desuden udgives, med støtte
fra fakultetet, en serie med større monografier, Etudes
Romanes, og en serie i off-set kaldet RIDS: oprindelig
var denne sidste tænkt som en intern publikation til
fremlæggelse af foreløbige forskningsresultater; men
efterhånden optages flere og flere af dens numre i
bibliografier i udlandske værker. Endelig er der nu
aftalt et samarbejde mellem instituttet og serien Romansk
Bibliotek (red.; Hans Boll-Johansen; udg.; Akademisk
Forlag) med henblik på publikation af større
arbejder der henvender sig til et dansk og nordisk
publikum. For i øvrigt at forbedre publikationsmulighederne
for institutets medarbejdere er der i årets
løb trufTet en aftale med institutterne for germansk
og slavisk om en fælles udnyttelse af institutternes
repro-apparatur. Det er i denne forbindelse naturligt
at fremhæve, i hvor høj grad instituttets sekretariat
har ydet en værdifuld, praktisk støtte til instituttets
forskning —og det til trods for, at det er stærkt underbemandet.
Publikationer i 1980
Alegre, José Ma.: La formacion y cristianizacion de
los Estados escandinavos - (HISTORIA UNIVERSAL
SALVAT 1 omo IV, El continente europeo
del siglo XI al siglo XV, pp. 147-156)
- El esfuerzo integrador en los pai'ses escandinavos
(ibid. pp. 336-343).
Andersen, Frangoise og Ebbe Spang-Hanssen: Fra
dansk til fransk med grammatik. I og IL - Akademisk
Forlag, 1980, 70 + 144 p.
Boll-Johansen, Hans: Omkring »Stendhal et le roman.
Essai sur la structure du roman stendhalien
«. - Disputats-debat med Morten Nøjgaard
(Odense). Revue Romane XV, 2, pp. 300-308.
- La critique stendhalienne au Danemark. - Stendhal
Club, 89, okt. 1980, pp. 91-98.
- anm. af Bjørn Ekmann: Tegn og tydning. Tekstfortolkning
på semiotisk grundlag, I-HI. - Edda.
Nordisk tidsskrift for litteraturforskning, 4, 1980,
pp. 248-251.
- anm. af Sigbrit Swahn: Proust dans la recherche
littéraire. Problémes, méthodes, approches nouvelles.
- Revue Romane, XV, 2, pp. 350-351.
- anm. af Morten Giersing og Ralf Pittelkow (red.):
292 Universitetets årbog 1980
Litteraturkritik. Aspekter af det 20. århundredes
litteraturkritik. - Edda. Nordisk tidsskrift for litteraturforskning,
6, 1980, pp. 366-369.
- omfattende anmeldervirksomhed ved dagbladet
Information.
Danstrup, Aase Lagoni: Dino Buzzati e la letteratura
fantastica, in Galleria no. 3—4, Sciascia Editore,
Caltanissetta-Roma, maj-august 1980, pp.
108-122.
Del Re, Gabriele; La poesia di Dino Campana. -
RIDS nr. 71, 17 p.
Gerlach-Nielsen, Merete; Studier i Camilla Colletts
kritiske teori og praksis. - Edda, hæfte I, 1980, pp.
15-21.
- New Trends in the Danish Women's Movement.
1970-1978. Aspects of Female Existence. - Proceedings
from the St. Gertrud Symposium »Women
in the Middle Ages«. Gyldendal, 1980, pp.
135-142.
- Nye danske kvindebevægelser 1970-1978. - Forlaget
Emmeline, 1980, pp. 3—10.
- »Alderdommen - det er de andre«. - Ny Politik
nr. 7, 1980.
Glebe-Møller, Lis; Back to basics-bevægelsen i
U.S.A. - Sproglæreren, nr. 8, 1980, pp. 9-18.
Hénalf, Marcel; Sade, la invencion del cuerpo libertino.
- Barcelona, 1980, 325 p. (oversættelse af
»Sade, l'invention du corps libertin«, Paris, 1978).
- La psychanalyse au Danemark. - La Quinzaine
littéraire 1-15 juni 1980.
- Le corps du chef. - Le Monde 8. maj 1980.
Herslund, Michael Dencker; Kompendium i fransk
fonologi. - Universitetet i Trondheim, I 17 p.
- Problémes de syntaxe de Tanden fran^ais. Compléments
datifs et génitifs. - Etudes Romanes de
l'Université de Copenhague, 21, 186 p.
- La préposition 'entre' en ancien fran^ais. - Revue
de Linguistique Romane 43, pp. 263—286.
- anm. af James Foley; Theoretical Morphology of
the French Verb. - Revue Romane XV. 2, pp.
332-336.
- anm. af Kåre Nilsson; Norsk-Portugisisk Ordbok.
— Revue Romane XV, 2, pp. 357-359.
Jansen, Steen: Den dramatiske tekst og den sceniske
fremstilling, in Italiensk teater i dag, pp. 177-201.
Jensen, Kirsten Grubb; Kvindens erotiske frigørelse
i Giovanni Boccaccio's Decameron, i Kvindestudier
Bd. IV redg. af Nynne Koch, København
1980, pp. 147-194.
Jensen, Ole Kongsdal, Karen Landschultz og Oluf
Thorsen; Fransk Fonetik, 1980-udgave, 158 p.
Kjær, Jonna; Structure mythique et fonction magique.
Essai sur le roman courtois. - RIDS 75, 15 p.
- Theorie du mythe et les romans de Tristan et
Iseult. Présentation d un projet de recherches. -
Revue Romane XV, 2, 1980, pp. 221-233.
- anm. af Joan M. Ferrante; I he Conflict of Love
and Honour. The Medieval Tristan Legend in
France, Germany and Italy. Mouton, The Hague-
Paris, 1973. Revue Romane XV, I, 1980, pp.
176-178.
Korzen, Hanne og Carl Vikner; La structure profonde
des temps verbaux en fran^ais moderne. —
Lingvisticae Investigationes. Tome IV, fas. 1, pp.
103-129.
Kromann, Palle; Den brasilianske haikai. - RIDS
72, april 1980, 24 p.
Kryssing-Berg, Ginette; Onirisme et voyeurisme
dans »Projet pour une revolution å New-York«
d'Alain Robbe-Grillet. - Revue Romane, XV, I,
1980, pp. 3-13.
- anm. af Lucien Dållenbach; Le récit speculaire
(Essai sur la mise en abyme). Paris, Seuil 1977. -
Revue Romane XV, 1, 1980, pp. 169-173.
Landschultz, Karen, Ole Kongsdal Jensen og Oluf
Thorsen; Fransk Fonetik, 1980-udgave, 158 p.
Lozovan, Eugéne; Byzance et la romanité scythique
in Revue des Etudes Roumaines Tome 5—6, 218 p.
- D. Cantemir avant les lumiéres. - RIDS nr. 77, 19
p. + ill.
- anmeldelser i; Zeitschrift fur romanische Philologie.
Romance Philology, Kratylos, Anales, Revue
des littératures comparées, Revue internationale
d'onomastique, Onoma, Orbis.
Lund, Hans Peter og John Pedersen; Les références
de l'oeuvre de fiction. - RIDS nr. 73, maj 1980, 21
P-
- anm. af G. Picat-Guinoiseau; Une oeuvre méconhue
de Charles Nodier, »Faust« imité de Goethe.
- Revue d'histoire littéraire de la France, 1980, 3,
pp. 461-462.
- anm. af Balzac et la Peau de chagrin. Etudes réunies
par Claude Duchet. - Revue Romane XV, 1,
1980, pp. 173-175.
Madsen, John Kuhlmann og Poul Rasmussen;
Spansk statistisk-lingvistisk projekt. LX + 213 p.
R. L, København 1980.
- anm. af Kurt und Roswitha Reichenberger; Bibliographisches
Handbuch der Calderon Forschung.
— Revue Romane XV, 2, 1980. pp.
352-357.
Marchetti, Fran^ois; Anm. af Maurice Grevisse et
al.; Collection »Votre boite å outils de la langue
frangaise«. - Revue Romane XV, I, 1980. pp.
165-169.
- Præsentation af Jean-Louis Curtis; La moitié du
chemin. - L'Information Littéraire, Paris, nr. 25,
feb. 1980, pp. 2-3.
- anm. af Jean-Louis Curtis; La moitié du chemin. -
Revue Régionaliste des Pyrénées, nr. 225-226,
jan.-juni 1980, p. 82.
- anm. af Roger Grenier; La Follia. - Revue Régionaliste
des Pyrénées, nr. 225—226, jan—juni 1980,
p. 83.
Institutter 293
Mørdrup, Ole: Anm. afLélia Picabia: Les constructions
adjectivales en franfais, systématique transformationnelle.
— Revue Romane XV, 2, 1980. pp.
339-341.
- anm. af Marie-Louise Moreau: C'est. Etude de
syntaxe transformationnelle. Revue Romane XV,
2, 1980. pp. 336-339.
Nølke, Henning: »Le 'champ' comme notion linguistique
et son utiiisation illustrée par un examen de
'ne...que'«. - Revue Romane, XV, 1, 1980. pp.
14-36.
- La présupposition. Essai d'un traitement formel. -
Semantikos. vol. 4, pp. 47-81. (Paris)
- Pragmatisk lingvistik i studiet af fremmedsprog. —
RIDS 78, 30 p.
Olrik, Hilde: Michelet et Lombroso, ou le discours
exorciste. — Revue Romane, XV, 1, 1980. pp.
37-55.
- Prostitution, fiktion og virkelighed. - Kvindestudier
4. Det seksuelle mønster. København, 1980.
pp. 47-71.
Olsen, Birger Munk: Les classiques latins dans les
florileges médiévaux antérieurs au XIIP siécle. -
Revue d'Histoire des Textes (Paris, C.N.R.S.)
IX, pp. 47-121.
Pallares, Berta: Tirso de Molina, La huerta de Juan
Fernandez. - Clåsicos Castilia. 1980.
- :DIGAME! Spansk for begyndere og viderekomne.
TV introduktionsudsendelse og manuskript til
den dansk producerede del af TV udsendelserne.
- Ana Maria Matute, Historias de la Artåmila. -
Easy Readers, Grafisk Forlag, 1980.
- Francisco Garcia Pavon, El carnaval. - Easy Readers,
Grafisk Forlag, 1980.
Pedersen, John, Ebbe Spang-Hanssen og Carl Vikner:
Fransk Grammatik. - Akademisk Forlag,
1980, 532 p.
- Les références de l'oeuvre de fiction (sammen med
H. P. Lund). - RIDS 73, 1980. 21 p.
- Sammendrag af opposition v. Arne Schnacks disputats.
- Revue Romane XV, 2, 1980. pp. 316-19.
- anm. af U. Kolving og A. Hallgren: La Correspondance
littéraire 1761 og 1763. - Revue Romane
XV, 1, 1980. pp. 179-80.
- anm. af T. Todorov: Symbolisme et interprétation
(1979) og Les genres du discours (1979). - Revue
Romane, XV, 2, 1980. pp. 361-64.
Petersen, Lene Waage (red. sammen med Steen Jansen
og Daniela Quarta): Italiensk teater idag. -
Museum Tusculanums Forlag, 1980, 203 p.
Prebensen, Henrik: Prædikative relativsætninger i
fransk grammatik. - RIDS 76, 1980. 58 p.
- Den franske opinion i 1940: Fyrre millioner pétainister?
- RIDS 79, 1980. 33 p.
- , Ebbe Spang-Hanssen og Carl Vikner: Opgaver i
fransk grammatik. 2. udvidede udgave. R. I. 1980.
74 p.
Quarta, Daniela: L'avanguardia teatrale in Italia i
Italiensk teater i dag. pp. 31-47.
- Overs, til italiensk af Nordisk Teater (30 p.) og A.
Strindberg (5 p.) af Kela Kvam ( Featervidensk.
Inst.) udg. i Italien i: Enciclopedia del Teatro del
Novecento, Feltrinelli, Milano. 1980.
Rasmussen, Poul og John K. Madsen: Spansk statistisk-
lingvistisk projekt. LX + 213 p. R. 1. 1980.
- Skandinavisk Lorca-bibliografi i »F. Colecchia:
Garcia Lorca: A selectively annotated bibliography
of criticism, 1979«.
Schmidt, Gunver Skytte: Anm. af J. Dubois et alii:
Dizionario di linguistica. - Revue Romane XV, 1,
1980. pp. 180-81.
- anm. af Manlio Cortelazzo, Paolo Zolli: Dizionario
etimologico della lingua italiana, I (A—C). -
Revue Romane, XV, 2. 1980. pp. 351-352.
Schnack, Arne: Surface et profondeur dans »Mademoiselle
de Maupin«. - Orbis Litterarum, vol. 35,
no. 4, pp. 84-92.
- »Animaux et paysages dans la description des personnages
romanesques (1800-1845)«. (Indlæg
ved forsvar af doktordisputats). - Revue Romane
XV, 2, 1980. pp. 313-315 og 319-321.
- Anm. af Ernst Behler m.fl.: Die europåische Romantik.
- Orbis Litterarum, vol. 34, no. 3. pp.
265-268.
Séférian, Marie-Alice: Un prophéte bégue et méconnu:
Le Muezzin (1968) de Mourad Bourboune. —
Oeuvres et critiques IV, 2, pp. 101-108.
- Une si jolie petite ville. — Nyt Nordisk Forlag,
1980. (Bog + bånd), 110 p.
Simonsen, Michéle: Le conte populaire frangais 2.
Méthodes d'approche. — Romansk Institut, 1980.
132 + XVIII p.
Spang-Hanssen, Ebbe og Franfoise Andersen: Fra
dansk til fransk med grammatik. I og IL - Akademisk
Forlag, 1980, 70+144 p.
- , John Pedersen og Carl Vikner: Fransk Grammatik.
- Akademisk Forlag, 1980, 532 p.
- L'analyse transformationnelle du complément de
comparaison en franfais. — Revue Romane XV, 1,
1980. pp. 84-100.
- og Poul Høybye: Romansk sprog og litteratur. -
Københavns Universitet 1479-1979, bind IX,
1979. pp. 231-266.
- , Henrik Prebensen og Carl Vikner: Opgaver i
fransk grammatik. 2. udvidede udgave. R. 1. 1980.
74 p.
Sørensen, Firm: Orddannelse og semantik. — RIDS
74, 1980. 27 p.
Vikner, Carl og Hanne Korzen: La structure profonde
des temps verbaux en franfais moderne. —
Lingvisticae Investigationes IV, 1. pp. 103-29.
- L'infinitif et le syntagme infinitif. — Revue Romane
XV, 2, 1980. pp. 252-91.
- , John Pedersen og Ebbe Spang-Hanssen: Fransk
294 Universitetets årbog 1980
Grammatik. - Akademisk Forlag. XV + 532 p.
- anm. af Boons, Guillet, Leclere: La structure des
phrases simples en fran^ais. Constructions intransitives.
- Revue Romane XV, 1, 1980. pp. 151-59.
- Reponse å M. Nøjgaard. - Revue Romane XV, 2,
1980. (Indlæg i en diskussion om franske nægtelser).
- , Ebbe Spang-Hanssen og Henrik Frebensen: Opgaver
i fransk grammatik. 2. udv. udg. R. I. 1980.
74 p.
Specialeopgaver bedømt i 1980.
Fransk
Abecassis, Kirsten Inger: Naturens betydning i Albert
Camus' forfatterskab.
Amiri, Hanne: Lytteforståelse i relation til franskundervisningen
i gymnasiet.
Andersen, Margit Fh. M.: Boris Vians nej: Boris
Vians engagement.
Andersen, Nicole M.. J.: Lion-å-genoux ou Thumilité
dans le service d'amour. Contribution å l'étude
du Chevalier au Lion de Chrétien de Troyes.
Appel, Vibeke: Objektsbegrebet i fransk grammatik.
Bach, Susanne C.: Livet er en gave.
Boje, Merete: Bayeuxbroderiet belyst ved skriftlige
kilder fra det 11. og 12. århundrede.
Bruun, Vibeke: Knud Togebys sprogsyn.
Christensen, Solveig Mose: Kvindemyter og kvindevirkelighed.
Bidrag til forståelsen af de franske
kvinders stilling på arbejdsmarkedet, politisk og
juridisk, belyst ved eksempelmateriale fra
1970-1979.
Ditlevsen, Birgit: Artikelbrug og genus ved navne på
menneskeskabte ting på moderne fransk.
Ertbøll, Mette: En analyse af Alain Robbe-Grillet:
»Le voyeur« med særligt henblik på betydningen
af tid og sted.
Felding, Eva Cecilia: Prostitutionsproblemet og myter
omkring dette, belyst ved litteratur og lovgivning
i Frankrig.
Guinot, Kamma Anne: Essayet »Le confort intellectuel
«'s placering i Marcel Aymé's forfatterskab.
Hansen, Mona Birk: En semiotisk analyse af fire
litografier af H. Daumier.
Hjelt, Kirsten: Fire romaner af Mongo Beti, med
særlig henblik på den afrikanske identitetskrise.
Houmann, Svend Aage: Tematiske læsninger af Guy
de Maupassant: »L'auberge«, »Un fils« og »Le
Horla«. Perspektiverende læsninger af Guy de
Maupassant: »Une vie« og »Bel-Ami«.
Jensen, Allan Asgaard: Nyere adjektivteorier med
særligt henblik på fransk.
Jensen, Marianne Juul: Frankrigs historiske udvikling
fra 1852-1871. Pariserkommunen i historisk
materialistisk perspektiv.
Jørgensen, Elsebeth Bjørnbak: En semantisk-syntaktisk
redegørelse for tidsadverbialerne toujours og
encore.
Jørgensen, Randi Philip; Præsteskikkelsen i Bernanos'
værk.
Kirk, Søren Remond: Voltaire: Religion og moral.
En intertekstuel analyse.
Lauesen, Jens Ole: De indefinitte pronominers syntaks
på fransk med særligt henblik på disses anvendelser
som pronominer og kategoriens placering
i øvrigt.
Limbjerg, Dorte Lisbeth: Arbejdsforhold og arbejdskampe
blandt kvinder i stormagasiner, varehuse
og supermarkeder i Paris-området i 1970'erne,
Lyngstrop, Marlene: En analyse af »Fin de partie«.
Lysebraate, Hanna Margretha: Depuis-konstruktioner
i moderne fransk.
Meyer, Kirsten Bærendt: Litterære spejlinger af
kvinden i det algeriske samfund.
Mørk, Karl Jørgen, Kongsbak: Diderots samfundsteori.
Nielsen, Ellen Wiirtz: En analyse af utopiske og antiutopiske
bysamfund i seks romaner af Jules
Verne.
Nielsen, Gudrun Marianne: »L'acte gratuit« og relativiseringen
af godt og ondt hos André Gide.
Nørregaard, Anne-Marie: Det sociale problem i Bernanos'
forfatterskab.
Olesen, Anna Nicoline: André Malraux og døden.
En afgrænsning af temaet i »Antimémoires«
(1967-1972).
Pedersen, Lisbeth Skousen: Marguerite Audoux's
forfatterskab. - Med særligt henblik på romanerne
»Marie-Claire« og »L'Atelier de Marie-Claire
«.
Rafn, Hanne Ida: Gaullismen: Et parti eller en bevægelse?
Rasmussen, Solveig: Analyse af kvindebilledet i
»ELLE« Årgang 1978. Nr. 1669-1690.
Rolin, Maria: Baudelaires æstestik.
Rønnike, Ebba Hanne: En intern analyse af René-
Victor Pilhes: »L'Imprécateur«.
Skov, Margit: Rousseau's pigeopdragelse.
Sørensen, Aase Engelbrecht: Studier i moralproblematikken
i Marivaux' »La vie de Marianne«.
Thomsen, Sine W'rang: En historisk og politisk analyse
af Kateb Yacine: »L'homme aux sandales de
caoutchouc«.
Italiensk:
Bortignon, Inger-Marie Willert: Ippolito Nievos roman
»Le confessioni di un italiano« som historisk
roman.
Korzen, lørn Herschel: Il raddoppiamento sintattico.
Un esame sul fenomeno »Raddoppiamento
Institutter 295
sintattico« nella variante fiorentina dell'italianostandard
basato su un'indagine sperimentale.
Spansk:
Bisgaard, Lone: Samfundsforståelsen i Nuestro Padre
San Daniel og El Obispo Leproso. En litterær
analyse.
Dige, Anne Margrethe: En analyse af Gabriel Garcia
Mårquez' roman »Gien anos de soledad« med
særlig vægt på soledad.
Fersøe, Hanne og Gharlotte Susanne Toubro: Romancer.
En strukturanalyse.
Kragelund, Anne Ghristine: La mujer en el mundo
novelesco de Ramon Perez de Ayala.
Montes Martinez, Virgilio: Estudio contrastivo entre
la entonaciån espanola y la entonacion danesa.
Thorup, Lisbeth: Galicien i »Los gozos y las sombras
«. Byen »Pueblanueva« i 1930'erne og
1970'erne.
Thrane, Gharlotte Birgitte: Personerne i »Los de
Abajo«.
Toubro, Gharlotte Susanne: se Fersøe, Hanne.
Steen Jansen
4. Slavisk institut
Stab:
3 professorer, 12 lektorer, 2 russiske lektorer, 1 ekstern
lektor, 7 kandidat- og seniorstipendiater, 14 undervisningsassistenter,
4 T.A.P.-medarbejdere. Lektor,
Ph. D. Henning Andersen har haft orlov fra 1.
oktober.
Forskning:
Den sproglige forskning ved instituttet har været centreret
om forskellige kontrastive og leksikografiske
projekter, men også emner inden for almen slavisk
sprogvidenskab og inden for de enkelte slaviske
sprog har været behandlet.
Sammen med forskere ved andre institutter deltagerjens
Skov-Larsen i en stadig mere udbredt forskning
af forskellige fremmedsprogs forhold til dansk,
idet han især har koncentreret sig om udviklingen af
en kontrastiv oversættelsesanalytisk metode og mere
konkret har undersøgt ordstilling og tempus i tjekkisk
og dansk. Også uden for dette kollektive projekt
har kontrastive undersøgelser været taget op. Således
har Jørgen Harrit været optaget af at etablere en
model for oversættelse dansk-russisk og Ghr. Hougaard
fortsætter med invectiver i dansk og slavisk.
Efter udgivelsen af en russisk-dansk ordbog er Jørgen
Harrit begyndt indsamling af materiale til en
dansk-russisk ordbog, Stig Surland har fortsat sin
deltagelse i udarbejdelsen af en russisk-dansk ordbog
til udgivelse i Moskva; Pirinka Penkova Pedersen
har været optaget af at udarbejde en Index-ordbog
til det kirkeslaviske Euchologium Sinaiticum og
Per Jacobsen indsamler materiale til udgivelse af en
ordbog over den jugoslaviske forfatter Miroslav
Krlezas dialekttekster.
Pirinka Penkova Pedersen har arbejdet på en bulgarsk
grammatik og Jørgen Harrit har været beskæftiget
med udarbejdelse af et grammatisk beskrivelsesapparat
til den dansk-russiske ordbog, han indsamler
materiale til. Grammatisk teori har især optaget
Pirinka Penkova Pedersen, der har forsket i
grammatiske teorier i det 19. århundredes russiske
sprogvidenskab. Af teoretiske emner har Kristine
Heltberg beskæftiget sig med sprogsystemer og
sprogforandring med særligt henblik på de slaviske
sprogs verbalsystemer.
En del medarbejdere ved instituttet har været beskæftiget
med et fælles projekt, det slaviske verbum.
(Erik Adrian, Kristine Heltberg, Per Jacobsen, Jens
Skov-Larsen). Hanne Lone Tønnesen har fortsat sit
arbejde med en strukturel beskrivelse af det polske
udtrykssystem. Inden for den slaviske historiske accentologi
har Rolf Ghristensen ved hjælp af EDB
indsamlet materiale til belysning af adjektivernes accentologiske
udvikling i de slaviske sprog.
Per Jacobsen har beskæftiget sig med syntaktiske
undersøgelser af skønlitterære serbokroatiske tekster.
Fra instituttet har Jørn Qvonje deltaget i det tværfaglige
balkanistik-projekt. Han har inden for dette
område beskæftiget sig med præpositioner i flere balkansprog
og ungarskens forhold til balkansprogene.
Forskningen i de slaviske litteraturer har været koncentreret
om russisk digtning og kritikhistorie. A. M.
Brojde er ved at lægge sidste hånd på sin monografi
om en af forrige århundredes betydeligste, men oversete
kritikere, A. V. Druzinin ligesom han arbejder
på en afhandling om dennes samtidige, Botkin og
Annenkov. Peter Ulf Møller er ved at udarbejde en
strukturel verslære og sammen med cand. phil. Mette
Dalsgaard at udvælge tekster til en antologi af
russisk poesi. Garl Stief fortsætter sine studier af russiske
landsbyskildrere og har endvidere beskæftiget
sig med den russiske nyrealisme fra 1890erne til
1917. Eigil Steffensen arbejder på en monografi over
Anton Gechovs prosa.
Inden for området historie og samfundsfag har man
videreført de igangværende kollektive projekter. En
fremstilling af Ruslands og Sovjetunionens historie i
tre bind er ført videre af Nørretranders, Pape, Rasmussen
og Rosenfeldt, i fællesskab med lektor Hans
Bagger og magister Svend Aage Ghristensen og vil
blive færdig til udgivelse i 1981. Serien »Problemer i
20 Årbog 1980
296 Universitetets årbog; 1980
Ruslands og Sovjetunionens historie« under hovedredaktion
af Rosenfeldt har forberedt bidrag vedrørende
det 16. og 19. århundrede. Rosenfeldt har
sammen med Svend Aage Christensen videreført registrering
og analyse af informationsmuligheder og
informationsinstrumenter på Østeuropa-området.
Den løbende bibliografi vedrørende østeuropæisk historie
og samfundskundskab (Østindex) er blevet
fortsat i samarbejde med Universitetsbiblioteket på
Amager og med støtte fra Nordiska kommittéen for
oststatsforskning.
På individuel basis har Nørretranders forsat studier
af propagandaen som kommunikationsfænomen.
Pape har arbejdet videre på et projekt vedrørende
lokalforvaltningen i Rusland i anden halvdel
af det nittende århundrede. Rasmussen har gennemført
studier vedrørende de russiske »regeringer« i
Ivan IVs barndom 1533—1547/48, samt over Jacob
Ulfeldts beskrivelse af sin Ruslandsrejse 1578, vurderet
som kilde. Rosenfeldt har fortsat sine studier
over Stalins hemmelige magtapparat, navnlig med
henblik på en monografi vedrørende beslutnings- og
kommunikationsstrukturerne i det sovjetiske kommunistiske
partis apparat. Swiderski har foretaget
studier over temaet »Revolutionsgruppe og Revolutionsparti
- to traditioner og to organisationsformer
for den polske intelligentsia i det 19. århundrede.«
Områdets medarbejdere har deltaget aktivt i det
faglige samarbejde udover instituttets grænser, såvel
nationalt som internationalt. Der har været deltagelse
i det 9. nordiske slavistmøde i Sigtuna (Nørretranders,
Rasmussen og Swiderski), i Second World
Congress on Soviet and East European Studies i
Garmisch (Nørretranders, Rasmussen og Rosenfeldt),
samt i forskellige faglige stævner i de nordiske
lande. Nørretrandes har fungeret som formand for
Nordiska Kommittén Ibr oststatsforskning og er blevet
indvalgt i eksekutivkomiteen for The International
Committee for Soviet and East European Studies.
I betragtning af, at væsentlige sider af områdets
forskningsvirksomhed er sket med særlig hensyntagen
til formidling og undervisning, har det været en
frustrerende oplevelse for medarbejderne ved dette
område, at det i 1978 udarbejdede forslag til indrettelse
af et studium i øststatskundskab fortsat ikke
har kunnet nyde fremme, hverken i fagets studienævn
eller i administrationen af det humanistiske
fakultet, uanset at der i mellemtiden er foretaget
skridt til indrettelse af tilsvarende studier ved et andet
universitet. Medarbejderne føler, at en betydelig
arbejdsindsats, som ville kunne være til gavn for såvel
universitetet som samfundet, dermed står i fare
for at gå til spilde.
Redaktionsvirksomhed:
Per Jacobsen og Eigil Steffensen er medlemmer af
redaktionen af Svantevit, Dansk Tidsskrift for Slavistik.
Bjarne Nørretranders, Knud Rasmussen, Carl
Stief og Hans Chr. Sørensen er medlemmer af redaktionskomiteen
for instituttets skriftrækker. Niels Erik
Rosenfeldt er hovedredaktør for serien »Problemer i
Ruslands og Sovjetunionens historie«. P. U. Møller,
Pirinka. P. Pedersen, Knud Rasmussen og Jens
Skov-Larsen er medlemmer af Svantevits redaktionskomité.
Kristine Heltberg, Per Jacobsen og
Jens Skov-Larsen er medlemmer af redaktionen af
Hans Christian Sørensen - Festskriftet »The Slavic
Verb«. Jens Skov-Larsen er medredaktør af en publikation
i tilknytning til symposiet »Inventering og
koordinering af projekter inden for kontrastiv lingvistik
(systemsammenligning) i Norden«.
Publikationsvirksomhed i 1980:
A. Institutpublikationer
Studier:
Rossing, Niels & Rønne Birgit: »Apocryphal - Not
Apocryphal? A Critical Analysis of the Discussion
Concerning the Correspondance Between Tsar
Ivan IV Groznyj and Prince Andrej Kurbskij«. -
Københavns Universitets Slaviske Institut, Studier
7, København 1980, 189 s.
Rapporter:
Jacobsen, Per, Pedersen, Narcisa Vucina & Ulv Anne;
»Kvantitativna Analiza Balada Petrice Kerempuha
«. - Københavns Universitets Slaviske
Institut, Rapporter I, København 1980, 418 s.
Rosenfeldt; Niels Erik; Stalinstyrets Nervecenter.
Nye Studier til det sovjetiske Kommunistpartis
hemmelige kancelli«, - Københavns Universitets
Slaviske Institut, Rapporter 2, København 1980,
132 s.
B. Medarbejdernes publikationer
Brojde, A. M.; »Druzinin's Aesopian Language« (in
Russian). - Scandoslavica tomus 25, pp. 1&-35.
- »Specific Sources of Chernyshevsky's Literary
Criteria«. — Svantevit, No. V/l-2 pp. 33—47.
Christensen, Rolf H.; »Uber zwei o-Laute in russischen
Dialekten«. - Die Welt der Slaven, Jahrgang
XXV, 2 pp. 263-271 Munchen 1980.
Harrit, Jørgen & Valentina; »Russisk-dansk ordbog
«, pp. I-LX LX, 1-424.
Institutter 297
Heltberg, Kristine: » Tendenser i nyere polsk prosa«.
- Kbh. 22 sider.
Hougaard, Christian: »Kunsten at skælde ud. Dansk
over for slavisk«. — Mål og mæle 3. 6. årg. s. 9-14.
- »Parzystosc czasownikow rosyjskich. (Uwagi krytyczne
o stanowisku wspolczesnych uczonych radzieckich).
« Przeglad rusycystyczny. Zeszyt 2 (10).
s. 35-44. - Warszawa 1980.
- »Hauptlinien tschechischer Namengebung«. -
Beitråge zur Namenforschung. Band 15 (1980)
Heft 2. S. 149-157. Heidelberg 1980.
Møller, Peter Ulf: »Historisk-funktionel litteraturforskning
i Sovjetunionen«. — Svantevit, VI, 2, pp.
135-152.
Pape, Carsten »The 'Peasant Zemstva«: Popular
Education in Vjatka Gubernija, 1867-1905«. —
Jahrbiicher fur Geschichte Osteuropas 27,4 ss.
498-519.
- »Revolutionens tabere. Russisk liberalisme
1855-1917.« 2. reviderede udgave. - Kbh. 1980.
- »The St. Petersburg 'Union of Struggle for the
Emancipation of the Working Class' in
1894—1895: Notes on a Recent Soviet Book«. -
Svantevit VI/1.
Pedersen, Pirinka Penkova: »The Anti-Letter Coup
in the History of Modern Slavonic Linguistics«. -
Svantevit V/l-2 s. 75-88.
- »Kåm otnositelnata chronologija na pritezatelnija
datelen« Izsledvanija vårchu istorijata i dialektite
na bålgarskija ezik. - Sofija 1980 s. 281-285.
Qvonje, Jørn Ivar: »'Sebe si', ein Balkanismus im
Bulgarischen«, - Einguistique balkanique XXIII,
1, Sofija 1980 (6 sider)
- »Un emploi special du pronom roumain 'sine' et
le probleme de la particule 'si'«. - RIDS 1980 (21
sider).
Rasmussen, Knud: »Sibirien under czarmagt og sovjetstyre.
- Kilder til Sibiriens historie 16.-20-årh.«
København. 07 sider.
Rosenfeldt, Niels Erik: »Paradigms of Periodisation
«, - pp. 623—24 i: Garmisch 80. Kurzfassungen
der Beitråge. Zweiter Weltkongres fur Sovjetund
Osteuropastudien, Deutsche Gesellschaft fur
Osteuropakunde, Garmisch 1980.
Skov-Earsen, Jens »On the Establishment of Formalized
Transfer Rules Based on Co-textual on Contextual
Factors« - i: Human Translation, Machine
Translation. — Papers from the loth annual
Conference on Computational Einguistics in
Odense, Denmark, 22-23 November 1979. Odense
1980, s. 69-71.
Steffensen, Eigil: »Fra symbolisme til revolutionær
messianisme (Om Aleksandr Bloks forfatterskab)
« - i: Dansk Udsyn 60. årg. nr. 4 s. 252-263,
Vejen 1980.
Stief, Carl: »Slavisk filologi. Københavns Universitet
1479-1979« Bind 10, s. 325-352.
20*
Specialer:
Russisk:
Andersen, Per: »En redegørelse for sovjetisk lingvistik
«.
Bohlbro, Gertrud: »Russisk sætningsintonation:
Indhold og udtryk«.
Forchhammer, Ears Peter: »Social rekruttering til de
højere uddannelser i Sovjetunionen 1917-1979«.
Kromann, Karsten: »Partitiv genitiv i russisk, sammenlignet
med tilsvarende semantiske funktioner
i dansk«.
Niclasen, Jean André Pauli: »Den sino-sovjetiske
konflikt. Hovedsagelig belyst ud fra sovjetiske
standpunkter«.
Pyndt, Holger Erik: »Debatten omkring differentieringen
i det sovjetiske landbrug i anden halvdel
af 1920'erne«.
Sivertsen, Hans Jørgen: »Det forenede Kontrolorgan
CKK-RKI 1923-1934«.
Tjekkisk:
Kudera, Rudolf Edward: »Den tjekkoslovakiske republiks
sikkerhedspolitik fra 1918 til 1938«.
Gæsteforelæsninger og hædersbevisninger:
Bjarne Nørretranders har holdt gæsteforelæsning
ved Norges Handelshøyskole i Bergen. Kristine
Heltberg har holdt gæsteforelæsninger ved Warszawas
Universitet.
Kristine Heltberg er tilkendt årets pris for formidling
af polsk kultur fra Selskabets for Europæisk
Kultur's afdeling i Polen.
Henning Andersen har siden 1. okt. opholdt sig
som gæsteprofessor ved University of California, Eos
Angeles.
Erik Adrian
Ikke-europæiske sprog, kulturer og
samfundsforhold
I. Assyriologisk institut
Stab:
1 professor, 2 lektorer, I ekstern lektor, 1 kandidatstipendiat
(indtil 1.8.1980), 1 T.A.P.
Eektor Mogens Trolle Earsen fritaget for undervisning
i efterårssemesteret 1980 for at deltage i
298 Universitetets årbog 1980
forskningsvirksomhed på University College,
London.
Forskningsvirksomhed:
Professor Jørgen Læssøe foretager i samarbejde med
stud. mag. Jesper Eidem en analyse af de administrative
dokumenter fra provinsguvernøren Kuwaris
palads i Shemshara, udgravet af den danske Dokanekspedition
i 1957.
Lektor Mogens Trolle Larsen fortsætter sit projekt
med at udgive og bearbejde forretningskorrespondancen
fra den oldassyriske handelskoloni i
Kiiltepe. Under sit ophold i England har han givet
forelæsninger på School of Oriental and African Studies
og på University College, London. I forbindelse
med en kongres på University of Southampton arrangeret
af The Theoretical Archaeology Group, har
han i samarbejde med dr. John Gledhill holdt et
foredrag »The Polanyi Paradigm and the Archaic
State in Mesopotamia and Mesoamerica.« Desuden
har han været medarrangør af en international konference
i Aarhus i August 1980, »Relations between
the Near East, the Mediterranean and Europe: 4th -
Ist millennium B. C.«
Lektor Aage Westenholz fortsætter sit arbejde
med udgivelsen af tekster fra Nippur (se Årbogen
1977, p. 253) og arbejder desuden på en omfattende
analyse af de upublicerede beretninger og notater fra
University of Pennsylvania's udgravninger i Nippur
1889-1900. Desuden forberedes et foredrag »Circulation
of Goods in Non-Palatial Milieu: The Sargonic
Period«, som skal holdes i Rom i Marts 1981.
Instituttets øvrige virksomhed:
Ekstern lektor, dr. phil. Bendt Aister har været redaktør
for Mesopotamia VIII, »Death in Mesopotamia
« (se Årbogen 1979, p. 304) og af »Assyriological
Miscellanies I«.
Fhv. Kandidatstipendiat, mag. art. Marie-Louise
Thomsen arbejder fortsat med en analyse af den sumeriske
grammatik. I samarbejde med dr. phil.
Christoph Daxelmiiller, Universitåt Wiirzburg, har
hun desuden skrevet en artikel »Bildzauber im alten
Mesopotamien«, som er under offentliggørelse.
En færdig beretning om udgravningerne i Hamrin
(se Årbogen 1978, p. 278 og 1979, p. 303 f) er under
olTentliggørelse med bidrag af to studerende ved instituttet,
Jesper Eidem og Olof Pedersen.
Publikationer 1980:
Aage Westenholz: Notes on the Orthography and
Grammar of texts from Mari« (Bibliotheca Orientalis
XXXV 3/4, Maj-Juli 1978 (udkom 1980]),
p. 160-169.
Bendt Aister: »An Akkadian and a Greek Proverb: A
Comparative Study« (Welt des Orients X (1979)
(udkom 1980).
- »Sumerian Proverb Collection XXIV« (Assyriological
Miscellanies I - 1980)
Aage Westenholz
2. Centralasiatisk institut
Stab:
2 lektorer, I ekstern lektor, 3 undervisningsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter Tyrkisk,
Mongolsk og Tungusisk (Altaisk samt Tibetansk).
Iben Raphael Meyer har færdiggjort en artikel:
»Wolga-bolgarische Probleme« og forbereder en
oversættelse af manjuriske ritualhymner, samt en
oversættelse af »Nisan Samani Bithe«.
Iben Raphael Meyer har i juni holdt en gæsteforelæsning
i Mainz om Volgabulgarsk.
Kåre Thomsen Hansen har færdiggjort en artikel :
»Mongolische Diphtonge«, som led i undersøgelsen
af de altaiske sprogs eventuelle genetiske slægtsskab.
Kåre Thomsen Hansen
3. Institut for eskimologi
Stab:
1 professor (orlov i to år, 1979-81, i forbindelse med
etablering af institut i Nuuk, Grønland), 2 lektorer
(hvoraf en på sygeorlov 4 måneder efter rejse i Syd-
Amerika), I adjunkt (orlov i et år fra 1. september
1980 i forbindelse med forskning i Grønland, erstattes
i samme tidsrum af vikar), I ekstern lektor, I
forskerstipendiat, 1 seniorstipendiat (på feltarbejde i
Grønland indtil sommeren 1980), 1 kandidatstipendiat,
3 undervisningsassistenter, 2 halvtidsansatte
TAP'ere, samt en udenlandsk gæsteforsker på stipendium
fra Det humanistiske Forskningsråd.
Flytning:
Instituttet flyttede efter mangeårig pladsmangel i
slutningen af september 1980 fra Nørregade 20 til
nye lokaler på 2. og 3. sal i Fiolstræde 10, 1171 København
K, men med samme telefonnummer som
Institutter 299
tidligere, 01 - 15 21 66. De nye lokaler byder på væsentlig
bedre forhold, særligt for de studerende, der
har adgang til læsepladser såvel i bibliotek som i
tidsskriftlæsesal. Adgangen til frokoststue er en stor
forbedring for alle ved instituttet. Dette rum benyttes
også til mødevirksomhed. De nye lokaler indeholder
også et ekstra kontor, der benyttes af en stipendiat.
Den samlede forskningsaktivitet:
Det skal også i år understreges, at forskningsaktiviteten
ved instituttet dækker et meget bredt spektrum
inden for det sproglige, kulturelle og samfundsvidenskabelige
område.
Inden for den igangværende forskning er der fortsat
en meget betydelig vægt på opgaver, der har et
anvendt sigte.
Arbejdet med en ordbog over det grønlandske
sprog føres videre under det nye grønlandske institut
i Nuuk, der i opbygningsfasen ledes af Robert Petersen.
Sammen med Lotte Rix er Robert Petersen
igang med en undersøgelse af Nordøst-Grønlands
bosættelseshistorie. Udarbejdelsen af materiale, der
kan fremme kommunikationen mellem inuit-dialekterne
i Alaska, Canada og Grønland, ved Michael
Fortescue, nærmer sig sin afslutning.
Christian Berthelsen har udarbejdet grønlandsk
undervisningsmateriale til brug ved undervisningen
af dansk-talende.
En igangværende planlægning ved Jørgen Poulsen
af et fremtidigt forskningsprogram under Statens
Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, sigter på at
give et mest muligt direkte bidrag til erhvervsudviklingen
indenfor det grønlandske hjemmestyre, ikke
mindst i bygderne.
Jens Dahl's undersøgelse omkring minedriften i
Grønland, i samarbejde med Karl Johan Lyberth,
blev foreløbigt afsluttet i 1980, men registreringen af
den grønlandske arbejdskrafts deltagelse i minedriften
forsøges fortsat med henblik på senere analyse.
Migrationsmønstre i Grønland vil også indgå i
den antropologiske undersøgelse som Jens Dahl
sammen med mag. art. Gerda Marie Odgaard påbegyndte
i Sarqaq for at studere subsistence, indhandling
og lønarbejde i en grønlandsk bygd.
For den aleutiske landsbykorporation, Tanadgusix
Corporation, St. Paul, Alaska, har Institut for
Eskimologi ved Jens Brøsted og Jens Dahl sammen
med Polarconsult ApS. m.fl. deltaget i udformningen
og tilrettelæggelsen af et projekt omkring de sociale
omstændigheder i forbindelse med et havne- og
fiskeriprojekt i St. Paul, Pribilof Islands, Alaska. Det
vil i løbet af foråret 1981 blive afgjort hvilke parter,
der skal stå for den praktiske gennemførsel af projektet.
Finn Gad fortsatte sine studier i Grønlands historie
efter 1808, herunder udarbejdelsen af manuskript
til bind IV af hans store Grønlandshistorie.
Inge Kleivan har arbejdet med en kulturhistorisk
gennemgang af grønlænderes ophold i Danmark fra
tidlig kontakttid frem til den anden verdenskrig.
Regitze Margrethe Søby afsluttede sommeren
1980 feltarbejde i Grønland i forbindelse med en undersøgelse
af socialiseringsprocessen i et fangersamfund
under forandring.
Det anvendte sigte var også karakteristisk for Jens
Brøsteds og Helge Kleivans forskningsvirksomhed
og dokumentationsarbejde, der beskæftiger sig med
urbefolkningernes situation også udenfor det eskimoiske
område.
Jens Brøsted fortsatte sine undersøgelser af teorien
om oprindelige folks rettigheder i et historisk og
sammenlignende perspektiv, med særlig vægt på teorierne
om urbefolkningernes ret til indre suverænitet
og ejendomsretten til territorierne. Han har også været
beskæftiget med forberedelse af et sammenlignende
projekt om urbefolkningsretten i skandinavisk
retsteori og praksis.
Helge Kleivan deltog efter invitation fra WCIP
(World Council of Indigenous Peoples) som faglig
rådgiver ved dannelsen af CISA (Consejo Indio de
Sud America), Cuzco, Peru, 27. februar til 3. marts.
Han fortsatte sammen med indianske samfundsforskere
planlægningen af et flerårigt forsknings- og dokumentationsprojekt
om sydamerikanske indianeres
sociale situation og rettigheder. Med en mulig finansiering
fra de nordiske lande, tænkes dette projekt
udviklet til en permanent institution, med hjemsted i
Lima, Peru. Efter en langvarig sygeorlov afsluttede
Kleivan arbejdet med en oversigt over Grønlands
etnologi, i et historisk og sammenlignende perspektiv.
- Det vaksinationsprojekt blandt Yanomamoindianerne,
Brasilien, som han forberedte under sin
rejse i 1979, er ved udgangen af 1980 i fuld gang,
med finansiering fra Danmark og Norge.
Redaktionsvirksomhed o.a.:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende oversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk.
Jens Brøsted har medvirket i et ad hoc redaktionsudvalg
for tidsskriftet Retfærd med henblik på forberedelsen
af et temanummer om retfærd i Grønland.
Helge Kleivan har som leder af dokumentationsafdelingen
i IWGIA (International Work Group for
Indigenous Afiairs) fortsat arbejdet som redaktør
af serien IWGIA DOCUMENTS og IWGIA
NEWSLETFER.
Inge Kleivan er Institut for Eskimologis repræsentant
i Udvalget vedr. Grønlandsforskning under
Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
300 Universitetets årbog 1980
Robert Petersen er Det grønlandske Landstings repræsentant
i det nævnte Udvalg vedr. Grønlandsforskning
og i Kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland.
Publikationer:
Brøsted, Jens, 1980; inutoqaussut pisinautitauvle
Kai. - nunånilo arfangniarneq. 1-2. - Atuagagdliutit/
Grønlandsposten, nr. 13 & 14, d. 27.3 & 3.4.
- 1980: Begrebet oprindelige rettigheder. Historisk
og retlig praksis i Nordamerika. Af Douglas Sanders
ved Jens Brøsted. — Tidsskriftet »Grønland«,
nr. 6, pp. 164—174.
- 1980: Beskyttelsen af de oprindelige folks eksistensbetingelser
under FNs Menneskerettighedskonventioner
og urbefolkningsretten. I Trond
Thuen, red.. Samene - urbefolkning og minoritet.
Hva er grunnlaget for samenes krav om rettigheter
som eget folk? - Universitetsforlaget, Tromsø,
pp. 154—169.
- 1980: Et sammenlignende studie af teorien om oprindelige
rettigheder indenfor forskellige retstraditioner
- med særligt henblik på Grønland. - Nord
nytt, nr. 8, nov. pp. 5-6.
- 1980: Oprindelige folks ejendomsret - efter Felix
Cohens beskrivelse. Institut for Eskimologis
skriftserie nr. 9, København. 47 p.
Dahl, Jens og Karl Johan Lyberth, 1980: Grønlandske
migrantarbejdere i Marmorilik 1973—78. — Institut
for Eskimologis skriftserie nr. 8, København.
112 p.
Fortescue, Michael, 1980: AfTix-ordering in West
Greenlandic Derivational Processes. - International
lournal of American Lingvistics, October
1980.
- 1980: The Relationship of Derivation to External
Syntax in West Greenlandic. - Papers from the
Fifth Scandinavian Conference of Lingvistics,
Frostavallan 1979.
Gad, Finn, 1980: Tasiussaq affæren. - Tidsskriftet
Grønland nr. 6, pp. 175-184.
Kleivan, Inge, 1980: Kavdlunåt akornåne inunera/
Mit 1 iv blandt qallunaat. Presentation og oversættelse
i uddrag af Minnie Aodla Freemann: Life
Among the Qallunaat. - Atuagagdliutit/Grønlandsposten
nr. 2, pp. 18-19 og 20-21.
Petersen, Robert, 1980: The New Writing System for
the Canadian Inuit (Eskimo). - International
Journal of American Lingvistics, vol. 46, no. 2.
- 1980: Kalaallit oqaasiini nipit sivitsortarnerata ilisarnaatitut
atorneqarnera. Nuuk. — Ilisimatusarfik
1. 47 pp.
- 1980: Det ændrede samfund og børnenes situation/
Inuiaqatigiit allanngortitaasimasut aama
pissutsit meeqqanut/inuiakatigit avdlångortitausimassut
åma pissutsit merkanut tungassut. -
Nuuk. 80 pp. (genoptryk fra 1971).
Søby, Regitze, (ed.), 1979: Knud Rasmussen: 500
Leveregler, gamle Ord og Varsler. - Det grønlandske
Selskabs skrifter XXIII
- (ed.) 1980: Gert Lyberth: Kalaallit Oqaluppalaavi.
Nuuk.
Gæster:
Lingvisten, dr. Michael Fortescue, University of
Edinburgh. Antropologen, professor dr. John Bodley,
Washington State University, Pullman, Washington.
Rejser:
Jens Brøsted: Inviteret som dansk deltager i et nordisk
forskningsseminar: Small Nations of the North
in International and Gonstitutional Law - Mariehamn,
Åland, juni 1980.
Jens Dahl: Feltarbejde i Sarqaq, Grønland, fra 1.
oktober 1980.
Helge Kleivan: Inviteret som forelæser over temaet:
Urbefolkningers rettighetskamp i den 3. Verden:
Eksempler fra Bolivia, Brasilien, og Panama, ved det
norske Utenriksdepartements seminar i forbindelse
med etableringen af den norske menneskeretts-kommité,
Hamar, Norge, i juni 1980.
Inge Kleivan har holdt gæsteforelæsninger ved
Institut for grønlandsk, Aarhus Universitet, og deltaget
i tværfaglig undervisning med emnet eskimoiske
myter, Aarhus Universitet.
Regitze Margrethe Søby: deltog i 2nd Inuit Studies
Conference og 2nd Internation Conference on
Hunting and Gathering Societies, September 1980,
Quebec City, Canada.
Helge Kleivan
4. Institut for indisk filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor (vakant), i kandidatstipendiat,
1 kontorfunktionær (6 ugl. t.)
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter i første række
filologiske og lingvistiske studier over tekster på en
række indiske sprog og over disse sprog fra de ældste
tider frem til nutiden.
I nstituttcr 301
/. Under udarbejdelse er:
Artikler til fasciclcr af Påli Tipitakam Concordance
(Ivo Fiser i samarbejde med mag. art. E. Strandberg).
Et kulturhistorisk arbejde med titlen The World
of the Vedic Aryans as seen by themselves forventes
offentliggjort i 1981 (Ivo Fiser).
Personen Yåjnavalkyas rolle i den ældste overlevering
(Ivo Fiser).
Tredje og afsluttende bind: Grammatik af studier
over den moderne indiske dialekt himachali (Hans
Hendriksen). (Bind I: Vocabulary, og II: Texts er
allerede offentliggjort).
Kritisk udgave af Kambalas Alokamdlå, et filosofisk
læredigt. Tekst på sanskrit og tibetansk med annoteret
engelsk oversættelse (Chr. Lindtner).
Danske oversættelser af tekster til Vedånta, hinduisme
og buddhisme (Chr. Lindtner).
Annoteret engelsk oversættelse af to filosofihistorisk
vigtige kapitler fra Shi er men lun, den kinesiske
version af en nu tabt sanskritoriginal (Chr. Lindtner).
A Manual of Classical Persian prosody w. Chapters
on Urdu and Ottoman Prosody, ventes publiceret
i 1981. (Finn Thiesen).
Et sanskritlærebogssystem med titlen A New Sanskrit
Grammar (Finn Thiesen).
Indsamling af materialer in situ til belysning af
dialekter i Bangaladesh (Finn Thiesen).
//. Andre aktiviteter:
Fortsat undersøgelse af levevilkårerne for pakistanske
kvinder bosat i Danmark. Gennem interviews
søges opklaret, hvorledes kvinder som har mødt vanskeligheder
ved omplantningen til danske forhold,
har oplevet migrationen (K. Bajaj, i samarbejde
med Helle Søby Laursen).
Ledelse af forskningsprojekt på Lærerhøjskolen
indenfor fremmedsprogsundervisningspædagogik
med særlig henblik på danskundervisning af fremmedarbejderbørn
(Finn Thiesen).
Deltagelse i tværfagligt forskningsprojekt Fairytale
(An interdisciplinary Turco-Danish pilot studv of
the collective v. the individual nature of the response
to literature) (Finn Thiesen).
/ / / . P u b l i k a t i o n e r :
Lindtner, Chr., 1980: Apropos Dharmaklrti - Two
new works and a new Date. - Acta Orientalia 41.
Hafniae (II s.)
- 1980: Forklaring af Bodhicitta. - Tidsskriftet Stupa.
København 4 (10 s.)
Chr. Lindtner
5. Institut for iransk filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 seniorstipendiat.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Jes P. Asmussen: Studier i jødisk-persisk (visdomslitteraturen,
en kritisk udgave af den jød.-pers. version
af Pirqe Aboth, nogle medicinske fragmenter).
F. Vahman: Middelpersiske studier (oversættelse
med kommentar af Artay Viraz Namak).
Bodil Hjerrild Carlsen: Studier i sasanidisk ret
med særligt henblik på kvindens stilling.
Publikationer:
Jes P. Asmussen, 1980: Kaare Grønbech. - Dansk
Biografisk Leksikon Bd. V.
- 1980: Beichte. Religionsgeschichtlich. - Theologische
Realenzyklopådie Band V, Berlin.
— 1980: Eine jiidisch-persische Version des Propheten
Obadja. - Acta Ant. Hung. T. XXV, Budapest.
Rejser:
Jes P. Asmussen holdt i januar efter indbydelse en
række forelæsninger ved Karl-Marx-Universitåt,
Leipzig.
Gæster:
Professor, dr. Hans-Joachim Klimkeit, Bonn, professor,
dr. Rudiger Schmitt, Saarbriicken, og dr. Werner
Sundermann, Deutsche Akademie der Wissenschaften,
Berlin, DDR, har i 1980 været instituttets
gæster.
Jes P. Asmussen
6. Institut for religionssociologi samt indianske
sprog og kulturer
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 adjunkt, 1 seniorstipendiat, 2
kandidatstipendiater, 1 extern lektor, 1 undervisningsassistent,
1 licentiatstuderende og 1 assistent.
Forskningsvirksomhed:
Una Canger fortsætter studiet af et Nahuatl dialektområde
i det nordlige Guerrero og ligeledes sit sam302
Universitetets årbog 1980
menlignende studium af nahuatldialekter, med
sproghistorisk sigte.
Under offentliggørelse er: »Ochpaniztli and Classical
Nahuatl Syllable Structure« i Estudios de Cultura
Nahuatl. Mexico.
med Merethe Sundby-Sørensen, »Danza de Marqués
« i Tlalocan.
Anmeldelse af R. Langacker (ed.): Studies in Uto-
Aztecan Grammer. Vol. 2. Modern Aztec Grammatical
Sketches. i Language.
»Sociolinguistic Variation« i Proceedings from
Symposium on Uto-Aztecan Historical Linguistics.
Karen Glente arbejder som licentiatstuderende
med religiøse kvindebevægelser i middelalderen.
Fortsat arbejde med indiske religioner (Arild
Hvidtfeldt).
Inge Schjellerup arbejder med et etnohistorisk
projekt i Nordperu til dokumentation og analyse af
tidligere inkaisk administrationscenter, nu selvstændigt
bondesamfund i Chachapoyas provinsen.
Under ofTentliggørelse er: Fascicule I Ghimu keramik
på Etnografisk Samling, Nationalmuseet. Corpus
Antiquitatum Americanensium.
Birgitte Sonne arbejder fortsat med en oversættelse
af østgrønlandsk saga fra vestgrønlandsk til dansk
(360 pp) i samarbejde med professor Robert Petersen,
p.t. Nuuk (Godthåb). I større sammenhæng
med forholdet mellem samfund og religion i grønlændernes
traditionelle kultur samt en publikation:
»Religious Iconography. Greenlanders and Canadian
Eskimos« i samarbejde med lektor, mag. art. Inge
Kleivan, til forlaget J. L. Brill i Leyden.
Tove Tybjerg er i færd med at gennemgå Kwakiutl-
og Nootka-materialet med henblik på en nøjere
karakteristik af vinterdansenes organisation og rituelle
forløb.
Margit Warburg arbejder med sit projekt Bahå'i i
Danmark - en ikke-vestlig religion i et vestligt samfund.
Under olTentliggørelse er: Bahå'i, i: J. Aagaard
(red.): Verdens religioner. Ny rev. udg. Politikens
Forlag, København. 22 ms.
Etnocentrisme og studiet af fremmede kulturer.
Forord til og redaktion af N. Kastfelt: Kulturmøde i
Nigeria. G. E. C. Gads Forlag, København. 4 ms.
Religion og udviklingsprojekter. Et eksempel fra
Sydindien. Særnummer af Religionslæreren »Religion
og udvikling«, 12 ms samt I I illustrationer.
Redaktionsvirksomhed:
Arild Hvidtfeldt er medlem af redaktionskomiteen
for Temenos.
Publikationer:
Ganger, Una, 1980: »Dagbogsblade fra en rejse i
Mexico.« - i Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik 6. 23—37.
- 1980: »Five Studies inspired by Nahuatl Verbs in
-oa«. - Travaux du cercle linguistique de Copenhague
XIX. Pp. 255.
Hvidtfeldt, Arild, 1980: Bidrag til Dansk Biografisk
Leksikon (Vilh. Grønbech).
- 1980: Mødet med Stillehavsverdenen. - i Erland
Kolding Nielsen m.fl.: Australien, Oceanien og
Antarktis, pp. 17-41.
Schjellerup, Inge: Documents on Paper and in Stone.
A preliminary report on the Inca ruins in Cochabamba,
Province of Chachapoyas, Peru. -
Tidsskriftet FOLK vol. 21/22. 1979/80, pp.
299-311. København.
Sonne, Birgitte, 1980: »Ritual Bonds between the
Living and the Dead in Yukon Eskimo Society«. -
Temenos vol. 14, 1978, pp. 127-183. Helsinki.
- 1980: Eskimoiske døderitualer. Religiøse betydninger
og sociale funktioner. - Institut for Religionssociologi,
KU. 89 pp.
- 1980: The Happy Family. Myths Ritual and Society
on Nunivak. - Institut for Religionssociologi,
KU. 116 pp.
Priso pgavebesva relse :
Nielsen, Hjørdis Bodil, 1980: En undersøgelse af
brugen af reverentialformerne i klassisk aztekisk.
Specialeopgave:
Graversen, Karen, 1980: Nogle hovedtræk af Tibets
religionshistorie i sociologisk lys.
Rejser:
Feltarbejde i Mexico i juni, juli og august (Una
Ganger).
Arkivstudier i Archivo General de las Indias, Sevilla;
Palacio Real, Biblioteca Nacional, Real Academia,
Madrid, Efteråret 1980. (Inge Schjellerup).
Arild Hvidtfeldt
7. Institut for semitisk filologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 ekstern lektor, 6 undervisningsassistenter.
1 stilling (A/L) i moderne arabisk
er for tiden under besættelse
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Instituttets forskningsområder er den semitiske
sproggruppe (med undtagelse af akkadisk). HovedInstitutter
303
vægten ligger på arabisk og hebraisk samt den islamiske
og jødiske kultur.
I det forløbne år er studierne inden for den
spansk-arabiske kultur, heriblandt Ibn Quzmans
poesi, fortsat.
Projektet om ideologi og litteratur i Israel
1948-1980 er gennemført; en afsluttende tekstantologi
er under udarbejdelse.
Igangværende projekt; jødisk mystik.
Publikationer:
Winther, Judith, 1980; I krigens skygge - ideologi og
litteraturi Israel 1948-1980. 1. bind. København.
Søndergaard, Svend, 1980; Islam i vor tid. - Vartovbogen
1980, s. 44—56. København.
Prisopgave:
Wulff, Ellen Susanne, 1980; En undersøgelse af arabiske
mystikeres anvendelse af korancitater, med
grundlag i al-Sarradj Kitab al-Luma og i sekundærlitteraturen.
(guldmedaille).
Svend M. Søndergaard.
8. Ægyptologisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat (fratrådt
31/1 1980), 1 kandidatstipendiat (tiltrådt 1/2 1980),
1 Vi TAP.
Ægyptologisk Institut dækker to forskningsområder.
Ægyptologisk Afdeling varetager udforskningen af det
førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægten
på den førkristne tid. Afrikansk Afdeling beskæftiger
sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk
kultur, lejlighedsvis også arabisk folkemål
(Kairo-dialekt, marokkansk arabisk); hovedvægten
ligger på tuaregisk (berbersprog i Niger og
Mali m.v.).
Forskningsvirksomhed:
Ægyptisk Afdeling har arbejdet med følgende projekter;
1) social lagdeling i faraonisk Ægypten. 2) Sethos
I s tempel, relieffer og indskrifter. 3) Dachlaoasen,
monumenter. 4) forberedelse af udgivelse af
Carlsberg-samlingens hieratiske papyri. 5) interaktionsforhold
i det østlige Middelhavsområde i oldtiden.
6) anvendelse af »moderne« metoder i ægyptologien.
7) dansk ægyptologis nyeste historie. 8) enzymatisk
opløsning af mumiekartonnage. 9) 30. dynastis
monumenter. 10) bibliografi over dansk ægyptologi.
11) skulpturkunsthistorie (grundbog).
Afrikansk Afdeling har fortsat udforskningen af berberisk
og ægyptisk-arabisk folkemål gennem I) revision
og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk og Kairo-dialekt. 2) udskrivning af glosekartotek
på tuaregisk (Ayår-dialekt) med henblik på
udgivelse i ordbogsform. 3) klargøring til udgivelse
af tuaregisk-fransk forkortet ordbog (Azåwagh- og
Ayår-dialekt). 4) grammatiske analyser af tuaregisk,
især klargøring af Prasse: Manuel de Grammaire
Touarégue VIII-IX (Syntaxe), og analyse af de kvalitative
verbers morfologi i nigerisk-tuaregisk.
Publikationer:
Frandsen, Paul John & Eva Richter Ærøe, 1980;
Shenoutiana, An Annotated Bibliography. —
Festschrift Hans Jacob Polotsky, pp. 210-257.
Holm-Rasmussen, Torben, 1980: Det gamle Ægypten,
- Berlingske Leksikonbibliotek nr. 148, 157
pp.
Osing, Jiirgen, 1979; Zu einer Fremdvolkerliste
Ramses' II in Karnak, - in; Gottinger Miszellen
36, pp. 37-38.
- 1979; Zur Geschichte der spåten 19. Dynastie, in:
Studien zur Altågyptischen Kultur 7, pp.
253-271.
- 1980: Zum ågyptischen Namen lur Zypern, in;
Gottinger Miszellen 40, pp. 45-51.
- 1980: Zur Nebenform MN der Genitivpartikel N,
in: Gottinger Miszellen 40, pp. 53-55.
Prasse, Karl-Gottfried, 1980: Les conjugaisons IV et
XIII en touareg du Niger, verbes de qualité permanente.
- Etudes Linguistiques II. 2, Niamey
(Niger), pp. 17-28.
Rejser:
Professor, dr. habil. Jiirgen Osing har i tiden 1-29/2
1980 været på forskningsrejse i Ægypten for at arbejde
med indskrifter i Sethos Es tempel i Gurna (financiering:
Deutsches archåologisches Institut/
Kairo).
Karl-G. Prasse
9. Østasiatisk institut
Stab:
2 professorer, 4 lektorer, 1 adjunkt, 4 eksterne lektorer,
2 stipendiater, 11 undervisningsassistenter, 2
TAP, 1 ledig A/L-stilling.
304 Universitetets årbog 1980
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt, fra det burmansk-tibetanske sprogområde
i vest til det malayo-polynesiske i syd og øst til
de japanske, kinesiske og koreanske mod nord og
nordøst. Forskningen omfatter ikke kun de ovennævnte
sprogområder, men i lige så høj grad de tilsvarende
kulturområder.
I gangværende forskning:
Kinesisk afdeling: Der forskes i Kinas religioner, og en
grammatisk beskrivelse af Radé sproget er under udarbejdelse
(Egerod). Desuden forskes der i moderne
kinesisk grammatik, hvor en afhandling om morfemet
/e's funktioner som aspektsulTix og sætningspartikel
er under udarbejdelse (Arendrup). Der arbejdes
med en analyse af Lao She og hans værker
(Tung). Endvidere fortsættes der med projektet »Lokal
selvforvaltning, beskatning og administration i
Shandong ca. 1550-1750« med særlig henblik på
selvforvaltningens organisationsformer, og der er en
undersøgelse i gang vedrørende problemerne ved at
skrive historie om enkeltpersoner samt anvendelsen
af skønlitterære kilder i historieskrivningen (Littrup).
japansk afdeling: Projektet »Ogyu Sorai's Journey to
Kai in 1706« er afsluttet, og resultatet ventes trykt i
1981. Der arbejdes på en gennemgang af Japans religioner
og endvidere på en analyse af forfatteren Abe
Kobo (Lidin). Der forskes i det klassiske kabuki teater,
hvor der arbejdes med en biografi af onnagata
skuespilleren Yoshizawa Ayame (1673—1729) (Laderriére).
Endvidere forskes der i forfatteren Iwano
Homei, hvor følgende artikler er under udarbejdelse:
»An Analysis of Viewpoint-Structure in Iwano H6-
mei's Novels,« »Iwano Homei - liv og kunst« og
»Iwano Homei and Japan's Modernization.« Desuden
arbejdes der med forfatteren Abe Kobo (Nagashima).
Der arbejdes også på en beskrivelse af
Aimr sprogets Shizunai dialekt, baseret på båndoptagelser
fra 1980 med den sidste person, der kan tale
denne dialekt (Refsing).
Afdelingen for kinesisk kunst og kultur: Følgende to
igangværende projekter forventes afsluttet og udgivet
i 1981: »Indices to Modern Chinese Pictorial Art
1949-79« (EDB-projekt; ca. 9000 linier indlæst og
korrigeret; programmeret); »Wang Hui's Nanxuntu
- Kejserens rejse i Sydkina i 1689, skildret af Loudong
maleren Wang Hui« (indsamling af materiale;
arbejde om seriens rulle nr. 7 igang) (Heilesen).
Thai afdeling: Der arbejdes på en bearbejdelse af indsamlet
materiale om traditionel medicin i Nord-
Thailand (Brun) og et studium af thai dialekter (Patamadilok).
Koreansk afdeling: Der arbejdes på koreansk shamanisme
og på koreansk kulturhistorie (Shin).
Vietnamesisk afdeling: Der arbejdes på sprog- og grammatikstudier
(Nguyen).
Afdelingen for stillehavsforskning: Fortsatte studier af
bellonesisk og rennellesisk sprog og kultur samt udarbejdelse
af manuskript til artikel om »Cultural Values
as Reflected in Bellonese Personal Names« (Kuschel).
Publikationer:
Egerod, Søren: Bernhard Karlgren. Årsboken 1979.
- Vetenskapssocieteten i Lund (1980) (mindeartikel).
- Bernhard Karlgren. - In: Annual Newsletter of
the Scandinavian Institute of Asian Studies No.
13, 1979.
Heilesen, Simon: Kinesisk kulturhåndbog 1. Tidsregning
og segl. - PK Mikro. 1980. 70 sider.
- Nanxuntu, Malerier af Kangxi Kejserens rejse i
Sydkina i 1689. - København 1980. 18 sider.
- I China veed du jo nok... Apropos udstillingen
»Kinas Skatte.« København 1980. 91 sider.
- Bronzealder og rituelle bronzer i Kina. - Louisiana
Revy, 20. årg., nr. 3. 1980. S. 8-11.
Heilesen, Lise og Simon: Zen og havekunst - Ryoanji.
Stupa nr. 3. 1980. Side 17-19.
Laderriére, Mette: »Kabuki no Onnagata Densetsu«
(artikel i Zenkoku Daigaku Kokugo Kokubungaku-
kai: Bungaku — Gogaku), Japan.
Refsing, Kirsten: The Ainu People ofjapan. - Iwgia
Newsletter No. 24, April 1980, side 78-92.
- Ainu Minzoku to WCIP (Ainu-folket og World
Council of Indigenous Peoples) (på japansk). -
Journal of the Regional Research Institute, Asahikawa
University, vol. 2, April 1980, s. 68—70.
Tung, Robert: Proscribed Chinese Writing, 2nd revised
edition. Curzon Press, London.
Specialea/handlinger.
Lindblad, Bent Carl, 3 juni 1980: En kommenteret
oversættelse til dansk af Santo Kyodens Edo-mumare
Uwaki no Kabayaki (Den i Edo fødte Enjiros
romantiske oplevelser) indledt med en kort
gennemgang af Kibyoshi genren, en introduktion
af forfatteren og en indledning til fortællingen.
(Hovedfag i japansk).
Worm, Verner Ditlev, 24 juli 1980: En undersøgelse
af den filosofiske kritik af »De fires bande,« og en
Institutter 305
diskussion af dens realpolitiske indhold. (Hovedfag
i kinesisk).
Patamadilok, Kanchana, 29 september 1980: An
Outline of the Tai Ya Dialect. (Filosofisk licentiatgrad).
Clausen, Niels, 12 december 1980: SHIGA NAOYA
- »Novellens Gud«. (Hovedfag i japansk).
Gæster og rejser:
Professor Prins Prem Burachatra gav i forårssemesteret
i thai-afdelingen en forelæsningsrække over
emnet »The epic hero Rama in Thailand and Southeast
Asia«.
Lektor Birthe Arendrup afsluttede med udgangen
af august sit ophold i Kina, hvor hun ved Peking
Language Institute har arbejdet med moderne kinesisk
litteratur og grammatik.
Kandidatstipendiat Kirsten Refsing har under et
fire måneders ophold på Hokkaido, Japan, indsamlet
materiale til sin Airvu-forskning.
Mette Laderriere
Klassisk
1. Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi
Stab:
I professor, 3 lektorer, I seniorstipendiat, '/i TAP
Forskningsvirksomhed:
Den umiddelbare opgave for instituttet er at skabe
adgang til og formidle forståelse af middelalderlige
tekster skrevet på græsk eller latin, ved at skalle
overblik over det overleverede (som for størstedelens
vedkommende kun findes i håndskreven form), ved
at udgive hidtil utrykte værker, ved at præsentere og
turen er affattet på græsk eller latin, så det er naturligvis
kun enkelte af de opdyrkelige områder inden
for middelalderfilologien, instituttets medarbejdere
faktisk opdyrker. Hovedvægten ligger på tidsrummet
1000-1500, hvorfra de skriftlige kilder er rigelige
og ofte af høj almen interesse som vidnesbyrd om
menneskers problemstillinger og løsninger, ikke blot
som dokumentation af tiden. Da græsk og latin var
internationale sprog, har de fleste af instituttets projekter
ikke tekster fra ét bestemt land som emne. Dog
indtager tekster med tilknytning til Danmark en
fremtrædende plads. Således er flere medarbejdere
impliceret i en udgave af samtlige filosofiske og
astronomiske værker skrevet af danske middelalderlige
videnskabsmænd (Corpus Philosophorum Danicorum
Medii Aevi, startet 1955); udgaven forestås af
J. Pinborg og udsendes af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab. Der foregår også undersøgelser af
omfanget af danskeres deltagelse (som studenter) i
uddannelsen ved de senmiddelalderlige højere læreanstalter
rundt om i Europa (J. Pinborg).
J. Raasted leder en gruppe på 25 forskere, der
arbejder på katalogisering af samtlige mere end
10.000 småstykker af middelalderlige håndskrifter,
som befinder sig i danske biblioteker. Endelig beskæftiger
B. McGuire sig i sine studier af cistercienserordenens
historie særlig med de danske cistercienserklostre.
Det er dog ikke de specifikt danske aspekter af
middelalderens kultur, der præger instituttets daglige
arbejde, hvorfra flg. kan nævnes:
1. Byzantinsk musik:
J. Raasted arbejder bl.a. på en udgave af et middelalderligt
græsk musikteoretisk værk (»Hagiopolitestraktaten
«); en analyse af det håndskrift, værket er
overleveret i, er i trykken; selve udgaven vil komme
som et bind i serien Monumenta Musicae Byzantinae.
Denne serie, som udsendes under international
ledelse, under Union Académique's auspicier, har
siden sin start i 1935 haft en nær tilknytning til
Kbhv. Universitet, og arbejdet hér for udforskningen
af den byzantinske musik er en af de aktiviteter
ved instituttet, der flere gange har tiltrukket yngre
udenlandske gæsteforskere. Det samme gælder for:
2. Studiet af middelalderlig lingvistik og logik:
M. Sirridge fra USA afsluttede i 1980 et års ophold,
hvorunder hun nåede at fuldføre en udgave af en 13.
århundredes tekst om grammatik. K. Tachau fra
USA påbegyndte i 1980 sit andet år ved instituttet
og færdiggjorde bl.a. en afhandling om samspillet
mellem erkendelsesteori og optisk teori på William
af Ockhams tid i det 14. årh. Y. Iwakuma fra Japan
indledte et års ophold og en undersøgelse af logiske
værker fra 12. årh. (»Ars Meliduna« mm.) N. J.
Green-Pedersens beskæftigelse med middelalderlige
teorier om følgerelationen har medført to færdige
tekstudgaver og manuskript til en stor del af en afhandling
om alle de middelalderlige tekster der beskæftiger
sig med dette emne i forbindelse med kommentering
af Aristoteles' »Topik« og Boethius' »De
dilTerentiis topicis«. S. Ebbesen har bl.a. undersøgt
kilderne til Albert den Stores »Logik« (ca. 1250) og
på det nærmeste færdiggjort en udgave af Simon af
306 Universitetets årbog 1980
Faversham's (ca. 1285) kommentarer til Aristoteles'
værk om fejlslutninger - dette som leder af et team
med fem udenlandske medlemmer.
J. Pinborg har bl.a. udsendt udgaver af ét logisk
og ét lingvistisk værk skrevet af Radulphus Brito i
Paris omkring 1300, samt påbegyndt en samlet fremstilling
af middelalderens filosofi.
S. Ebbesen ogj. Pinborg har i fællesskab gennemført
en analyse af den græske lærde Gennadios' Aristoteles-
kommentarer (14. årh.) og påvist deres afhængighed
af Radulphus Britos latinske arbejder.
3. Munkevæsen:
B. McGuire har bl.a. lagt sidste hånd på en afhandling
om cistercienserordenens plads og betydning i
Danmark samt startet på emnet 'klostervæsnets syn
på åndelige venskaber mellem mænd og kvinder'.
Middelaldercentralen:
Instituttet er det eneste ved Kbhv. Universitet hvis
primære arbejdsområde er middelalderen. Der findes
dog flere andre institutter hvor man driver middelalderforskning
som ét blandt flere emner. Instituttet
formidler via organet »Middelaldercentralen«,
bestyret af B. McGuire, kontakt mellem alle de middelalderinteresserede
ved månedlige møder med foredrag
og diskussion.
Redaktionsvirksomhed:
S. Ebbesen har været medredaktør af Museum Tusculanum
40-43; S. Ebbesen og J. Pinborg har redigeret
The Trivial Newsletter; J. Pinborg har redigeret
hefterne 35-36 af instituttets tidsskrift Cahiers de
l'Institut du moyen-åge grec et latin (CIMAGL),
fungeret som redaktionsmedlem og rådgiver ved
tidsskrifterne Classica et Mediaevalia, Vivarium og
History and Philosophy of Logic samt været tilsynsførende
ved Diplomatarium Danicum. J. Raasted
har deltaget i redaktionen af Monumenta Musicae
Byzantinae.
Publikationer:
Ebbesen, Sten, 1980: 'Is 'canis currit' ungrammatical?
Grammar in Elenchi commentaries'. - Historiographia
Linguistica 7, Amsterdam, 53-68.
- 1980; 'Gerontobiologiens Grundproblemer'. -
Museum Tusculanum 40/43, 269-288.
Green-Pedersen, Niels Jørgen, 1980: »Two early anonymous
tracts on consequences«. - CIMAGL
35, 1-28.
McGuire, Brian Patrick, 1979: »Written Sources
and Cistercian Inspiration in Caesarius of Heisterbach
«. - Analecta Gisterciensia 35, Roma,
227-282.
- 1980: »Friends and Tales in the Cloister: Oral
Sources in Caesarius of Hcisterbach's Dialogus
Miraculorum«. - Analecta Gisterciensia 36, Roma,
167-247.
Pinborg, Jan, 1980: Franz Blatt 1903-1979. - Vetenskapssocieteten
i Lund. Arsbok 1980, 136-140.
- 1980: Radulphus Brito, Quaestiones super Priscianum
minorem, herausgegeben und eingeleitet
v.H. W. Enders & JP. - Grammatica speculativa
3/1-2, Stuttgart: Frommann-Holzboog, 460 pp.
- 1980: Radulphus Brito on Universals. - CIMAGL
35, 56-142.
- 1980: 'Om den skolastiske logiks analyse af partiklers
betydning'. - Museum Tusculanum 40/43,
599-612.
- 1980: Can Constructions be Construed. - Historiographia
Linguistica 7, Amsterdam, 201-210.
Raasted, Jørgen, 1980: To nyerhvervede byzantinske
musikhåndskrifter. - Fund og Forskning 24,
29-36.
- 1980: Nærlæsning og filologisk metode. Om Origenes'
Bibelfortolkning. - Museum Tusculanum
40/43, 481-494.
Sirridge, Mary, 1980: Notulae super Priscianum Minorem
Magistri Jordani. - CIMAGL 36, 1-104.
Tachau, Katherine H., 1980: »Adam Wodeham on
First and Second Intentions«. - CIMAGL 35,
29-55.
Gæster:
Mary Sirridge, prof, Ph.D. (Louisiana State University)
til juni; Y. Iwakuma (Kyoto Universitet) fra
september; K. Tachau (University of Wisconsin) hele
året.
Rejser:
S. Ebbesen ogj. Pinborg har i juni-juli forelæst ved
et »Institute on Medieval Philosophy«, arrangeret af
The Council for Philosophical Studies og The National
Endowment for the Humanities, afholdt ved
Cornell University, New York.
Sten Ebbesen
2. Institut for klassisk filologi
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, 1 udenlandsk lektor (nygræsk),
2 seniorstipendiater, 3 kandidatstipendiater,
9 eksterne lektorer, 3 undervisningsassistenter (heraf
Institutter 307
2 som erstatning for ledige stillinger), 4 hjælpelærere,
2 sekretærer (heraf I halvtidsansat).
Udadvendte aktiviteter:
Tre medarbejdere er ad hoc-konsulenter i det 16. og
17. århundredes danske latinlitteratur for en gruppe,
der arbejder på en ny dansk litteraturhistorie til udgivelse
hos Gyldendal.
To medarbejdere er tilknyttet Gyldendals projekt
om en ny verdenslitteraturhistorie.
Tre medarbejdere har deltaget i et skandinavisk
Aristotelessymposium afholdt i Oslo i juni.
Medarbejdere har været gæsteforelæsere ved
Lunds Universitet, University of Massachusetts,
Amherst og Brown University samt ved the Annual
Meeting of the American Philological Association.
En medarbejder fungerer som referee for tidsskriftet
Classical Philology.
Forskningsvirksomhed:
a) Historiske undersøgelser:
Det athenske demokrati i 4. årh. f Kr. En systematisk
fremstilling baseret på en nytolkning af organstruktur
og magtfordeling mellem statsorganerne. Det
sjette og sidste hæfte Guldalderdemokratiet vil udkomme
i 1981. (Hansen).
Europæisk latinhumanisme, forskellige emner (Petersen)
Det moderne Grakenlands historie, undersøgelse af
Grækenlands historie i 1944—45 med henblik på et
større monografisk arbejde om befrielsesperioden
aug. 1944—feb. 1945. (Bærentzen).
Kvindebevægelsen i Grækenland, specielt i 1940'erne.
(Engberg).
Det græske kommunistpartis historie 1918-68. (Smith).
b) Sproglige undersøgelser:
Studier over orddannelse og forskellige andre emner inden for
græsk sprogvidenskab. (Blomqvist).
Dialektens funktion i en Tsakonisk landsby. (Engberg).
De græske præpositioner og præ positionaladverbier.
(Hesse).
Tempus- og modusbrug på latin. (Taisbak).
c) Litterære undersøgelser:
Homer. I forbindelse med genudgivelsen af Ghr. Wilsters
danske oversættelse (udsendt 1979) forberedes
to bind med Homerstudier, dels et kommenteret billedstof
til belysning af kulturel baggrund og senere
perioders benyttelse af Homer i billedkunsten (Salskov
Roberts), dels en artikelsamling om de vigtigste
emner i nyere Homerforskning (Andersen, Christensen
og Skafte Jensen, i samarbejde med forskere
udefra).
Homeriske hymner. Undersøgelser over hymnen til
Hermes. (Skafte Jensen).
Seneca: a) Tragedierne b) Bergitte Thotts danske
Senecaoversættelse fra 1658. (Alenius).
Saxo som digter. Studier i Gesta Danorums metriske
partier. (Friis-Jensen).
Holbergs livssyn (Simonsen).
Albert TTiura'j Gynæceum (1731) om de lærde danske
kvinder. (Alenius).
d) Udgivelse oversættelse og kommentering:
Aischylos. Udgave afScholier (11,2). (Smith).
Sofokles. Metriske scholier. (Smith)
Euripides. Arbejde med MS P. (Smith)
Archeslratos fra Gela. Tekstkritisk udgave med indledning,
oversættelse og kommentar. (Breitenstein).
Cicero. Oversættelse og kommentering af udvalgte
taler. (Taisbak).
Christian Hansens breve og dagbog i Det kongelige
Bibliotek og Rigsarkivet. (Haugsted).
e) Filosofi og videnskabshistorie:
Hellenistisk erkendelsesteori. (Engberg-Pedersen).
Euklid. Studier over Elementerne 10. og 13. bog.
(Taisbak).
Antik astronomi og geografi. Elementær indføring.
(Taisbak).
Humanistisk Videnskabsteori og Klassisk Filologis historie.
(Engberg-Pedersen).
f) Religionshistorie:
Theodicéproblemet i tidlig græsk litteratur. (Andersen).
Græske Orakler. Traditionen bag heksametriske
versorakler. (Andersen).
g) Arkæologi og kunsthistorie:
Etruskisk kunst: (a) Dateringsproblemer for en gruppe
etruskiske spejle (b) Ikonografiske studier i etruskisk
keramik. (Salskov Roberts).
Christian Hansen. Hans tegninger, breve og artikler
vedr. Akropolisudgravningerne i 1835-37. (Haugsted).
Pubhkationsrækker:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
I usculum tidsskriftet Museum Tusculanum: til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, Opuscula By-
Zantina et Neograeca og Sources for Modem Greek History.
Instituttets nygræske afdeling udgiver tidsskriftet
Scandinavian Studies in Modern Greek (i samarbejde
med Goteborg Universitets nygræske afdeling) og
Nygræske Studier.
En medarbejder deltager i redaktionen af Classica
et Medievalia.
308 Universitetets årbog 1980
Publikationer i 1980:
Alenius, Marianne: 'Thyestes' filosofiske valg og filologernes
valg af Thyestes' - Museum Tusculanum
40-43, pp. 403—46.
Boserup, Ivan: 'Den vise Solon og Homer (Diogenes
Laertios I 57)' - Museum Tusculanum 40-43, pp.
23-38.
Bærentzen, Lars: 'Om befrielsen af Grækenland
1944' - i Mens Vi Venter. Studier i det moderne
Grækenlands historie, pp. 59-96.
- 'Anglo-German Negotiations during the German
Retreat from Greece in 1944' - Scandinavian Studies
in Modern Greek 4, pp. 23—62.
Engberg, Sysse: Monumenta Musicae Byzantinae.
Lectionaria Vol. I: Frophetologium Pars II, fase.
1. Lectiones Anni Immobilis - 191 pp.
Engberg-Pedersen, Troels: 'Tor Goodness' Sake:
More on Nicomachean Ethics I vii 5' - Archiv fur
Geschichte der Philosophie 62, 3 (1980), 20 pp.
- 'Moralitet og dens begrundelse hos Aristoteles og
stoikerne' - Museum Tusculanum 40-43, pp.
325-63.
Friis-Jensen, Karsten: 'Humanismens gennembrud i
Danmark set gennem Hans Frandsens forfatterskab'
- Museum Tusculanum 40-43, pp. 651-80.
(sammen med Minna Skafte Jensen).
Hansen, Mogens Herman: Lysias' Taler (I,HI,X-
,XH I,XXI 11,XXIV,XXX). Oversat med .udledning
og kommentar. Selskabet til Historiske
Kildeskrifters Oversættelse. 160 pp.
- 'Hvorfor henrettede athenerne Sokrates?' - Museum
Tusculanum 40-43, pp. 55—82.
- 'Eisanglia in Athens. A Reply.' - Journal of Hellenic
Studies 100, pp. 89-95.
- 'Athenian Nomothesia in the Fourth Century B.
C. and Demosthenes" Speech Against Leptines' -
Glassica et Medievalia 32, pp. 87-104.
- 'Perquisites for Magistrates' - Glassica et Medievalia
32, pp. 105-125.
- 'Seven Hundred Archai in Glassical Athens' -
Greek Roman and Byzantine Studies 21, pp.
105-30.
- 'Atimia in Gonsequence of private Debts' - Symbola
3, pp. 101-9.
Haugsted, Ida: 'O architekton Christianos Hansen
kai e Athena' - Synchrona Themata. 10 pp.
Hesse, Rolf: Syntax of the Modern Greek Verbal
System. The Use of the Forms, Particularly in
combination with tha and na. 132 pp.
Jensen, Minna Skafte: The Homeric Question and
the Oral-Fo: mulaic Theory. 226 pp. Disp.
- 'H umanismens gennembrud i Danmark set gennem
Hans Frandsens forfatterskab" - Museum
Tusculanum 40-43, pp. 651-80. (sammen med
Karsten Friis-Jensen).
Kragelund, Patrick: 'Antikke drummeteorier - og
Freuds' - Museum Tusculanum 40-43, pp.
365-402.
Mejer, Jørgen: 'Recognizing what, why and when —
The Recognition Scene in Aeschylus Choephori' -
Arktouros, Festschrift B.M.W. Knox, pp. 115-21.
- Rec. af Bollack & Laks, Etudes sur l'epicurisme
antique - Gnomon 51 pp. 641-45.
Nørgaard, Lars: 'Den græske arbejderbevægelse før
1918 og føderationen i Saloniki' - i Mens Vi Venter,
Studier i det moderne Grækenlands historie,
pp. 11-53.
Petersen, Erik: 'Notes on the Discussion of Fortune
in the Earlv Italian Renaissance' - Acta Conventus
Neo-Latini Turonensis, pp. 125-37.
- Augustinus Redivivus. Nogle bemærkninger om
Bekendelsernes Augustin og Augustins bekendelser
i Petrarcas latinske forfatterskab' - Museum
Tusculanum 40-43, pp. 629-49.
Roberts, Helle Salskov: 'Civilta arcaica dei Sabini
nella valle del Tevere' - pp. 49-74.
- Corpus Speculorum Etruscorum Vol. I Denmark
fase. 1., pp. 1-132.
Simonsen, Andreas: Humanisme og Kristendom.
Idehistorisk rids i dialogform, pp. 325.
Smith, Ole Langwithz: ' The Manuscript P og Aeschylus'
- Glassica et Medievalia 32, 1 1-34.
- 'A Note on the Sophocles MS Vat. gr. 1333' -
Glassica et Medievalia 32, pp. 35—43.
- 'Den græske borgerkrig 1945—49. Nogle aspekter
af de indledende faser" - i Mens Vi Venter, Studier
i det moderne Grækenlands historie, pp.
96-148.
- 'Fra Psyche til Eros. Den hellenistiske roman i
Bvzans' - Museum Tusculanum 40-43, pp.
541-51.
- 'The Date and the Author of a Gommentary on
Aeschylus' - Greek Roman and Byzantine Studies
21.
Taisbak, Christian Marinus: 'An Archimedean
Proof of Heron's Formula for the Area of a I riangle.
Reconstructed' - Centaurus 20, pp.
110-16.
- 'Dynamis og dynasthai. Et forslag til tolkning af
en betydningsfuld geometrisk terminus i den græske
lære om usammålelige linjestykker' - Museum
Tusculanum 40-43, pp. 119-31.
Disputats:
Lektor Minna Skafte Jensen har erhvervet den filosofiske
doktergrad på afhandlingen ' The Homeric
Question and the OraTFormulaic Theory' - Opuscula
Graecolatina.
Specialer:
Ellermann, Karen: Insula - En boligform i en romersk
storby i kejsertiden.
Institutter 309
Hansen, Ove: Alkmans Louvre-Partheneion i lyset
af den nyere forskning.
Henningsen, Niels Peter Meldgaard: Dionysos og
'det dionysiske' fra Winckelmann til Nietzsche, et
studie i tysk antik-reception.
Stæhr, Michael: Insula - En boligform i en romersk
storby i kejsertiden.
Mogens Herman Hansen
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosofisk institut
Stab pr. 31/12:
3 professorer (+ I professorat vakant), 8 lektorer, 2
eksterne lektorer, 2 seniorstipendiater, 2 kandidatstipendiater
samt 4 TAP'er (i 2% stilling).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med en gammel tradition lægges vægt på
problemer, der har tilknytning til fagvidenskabelige
problemstillinger, såvel inden for naturvidenskab
som inden for samfundsvidenskab og humaniora.
Der lægges vægt på internationale kontakter, både i
retning af nordisk, anglosaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Instituttet afholder regelmæssigt forskningssemmaw.
Ved disse har i årets løb følgende emner været
behandlet:
13/2 Nogle bemærkninger om korrespondens. (H
Hansen)
12/3 Kritik af Jules Verne. Om maskinen og døden.
(P. Kemp)
23/4 Aristoteles' perceptionsteori. (K. Friis Johansen)
24/9 Formidling af filosofihistorie. ( C. H. Koch)
15/10 Diskussionen om tro og viden i 1860'erne og
dens konsekvenser for dansk filosofi. (Sv. E.
Stybe)
Den følgende redegørelse for de videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed i året er opdelt efter
emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der også afspejler sig i filosofistudiets
organisation.
Inden for dansk filosof - og idéhistorie har Sv. E. Stybe
fortsat sit i 1973 påbegyndte arbejde på en samlet
fremstilling af dansk idé-historie, især i 1980 koncentreret
om 1800-tallet. Han har ved liere lejligheder,
herunder ved et møde i Georg Brandes-selskabet,
holdt foredrag om striden mellem Brandes og Høffding
om Nietzsches overmennesketeori. Desuden
har han udarbejdet afsnittet om filosofi til værket
»Københavns Universitet 1479-1979«, bd. 10. Poul
Liibcke har, delvis i tilslutning til sit arbejde med
tidsbegrebet i den fænomenologiske tradition, beskæftiget
sig med Søren Kierkegaard og holdt foredrag
i Kierkegaard-selskabet om »Søren Kierkegaards
modalanalyse i »Smulerne« og »Sygdommen
til døden« (se desuden publikationslisten). P. Kemp
har drevet studier over dansk filosofi fra 1956 til
Filosofikums afskaffelse 1971. M. Blegvad har udarbejdet
biografier over bl.a. Harald Høffding, Jørgen
Jørgensen og Victor Kuhr til tredie-udgaven af
Dansk Biografisk Leksikon.
Inden for antik filosofi- og idéhistorie har Karsten
Friis Johansen fortsat sine Aristoteles-studier og
holdt foredrag om Aristoteles' perceptionsteori ved
instituttets forskningsseminar (se ovenfor), ved Arstoteles-
symposiet i Oslo 15. — 19/6 og i den danske
Aristotelesstudiekreds den 8/10. Desuden har han
talt om Aristoteles' substansbegreb i Odense den
5/11. Han har fortsat sin aktive deltagelse i det tværvidenskabelige
Augustin-seminar. Endelig har han
påbegyndt udarbejdelse af en samlet fremstilling af
den antikke filosofis historie, der skal indgå i en
planlagt større filosofihistorie på dansk.
Til samme filosofihistorie arbejder C. H. Koch på
en fremstilling af den første periode af den nyere tids
filosofihistorie, omfattende tiden fra ca. 1600 til ca.
1780. Koch har desuden fortsat sin Francis Baconforskning
og holdt foredrag om Bacon's opfattelse af
videnskabens funktion set ud fra hans lære om sindets
idoler på Den danske nationalkomité for
IUHPS'S landsmøde den 13.-14/6 (se også publikationslisten).
jan Riis Flor har udarbejdet afsnit om
Wittgenstein, den logiske positivisme. Ryle, Popper
og Kuhn til en fremstilling af det 20. århundredes
filosofi. Erik Elten har påbegyndt en undersøgelse af
det kildemæssige grundlag for Marx-Engels-forskningen.
Arne Grøn har fortsat arbejdet på sit stipendiatprojekt
om fornuft og historie hos Hegel og i den
forbindelse beskæftiget sig med forholdet mellem
normativitct og virkelighed såvel hos antikke filosoffer
som hos filosofTer, der er påvirket af Hegel, herunder
Kierkegaard og Gadamer (se publikationslisten)
samt Sartre.
Af forskning, der kan henføres til teoretisk filosofi,
falder Jon Espersens arbejde med en ny udgave af
bogen »Logik og argumenter« under logikken. Han
har på grund af usikkerhed omkring fagets fremtidige
placering i filosofistudiet indtil videre albrudt det
310 Universitetets årbog 1980
i årbogen lor 1979 omtalte arbejde på en lærebog i
faget. Flemming Steen Nielsen har fortsat sit arbejde
på en alhandling om Alfred Sidgwick's argumentationsteori
og herunder specielt beskæftiget sig med
de britiske pragmatister (Schiller, Murray og
Knox).
Inden for sprogfilosofien har Jon Espersen fortsat
sine studier over Chomski's teori om 'medfødt viden'.
Jens Ravnkilde har forsvaret sin doktorafhandling
om Quine's 'indeterminacy thesis' (se publikationslisten)
og fortsat sine sprogfilosofiske studier.
Han har publiceret en afhandling om den metalingvistiske
behandling af identitetsbegrebet (se publikationslisten).
Peter Kemp har holdt foredrag om
Ricoeurs hermeneutik og hans fortolkning af Freud
på den VII nordiske psykoanalytikerkongres i
Aarhus. Han har skrevet bogen »Mennesket og maskinen
«, der indeholder en redegørelse for Derridas
filosofi og dens baggrund.
Af anden forskning af teoretisk-filosofisk karakter
kan nævnes Poul Liibckes stipendiatprojekt over
tidsbegrebet i den fænomenologiske tradition. Desuden
har han behandlet angstbegrebet hos Kierkegaard
og Heidegger (foredrag ved Psykologilærerkonferencen
den 29/2-1/3) (se publikationslisten).
Flemming Steen Nielsen har påbegyndt en artikel
om grunddistinktionerne i Karl Poppers filosofi.
Inden for videnskabsfilosofien har Helmuth Hansen
fortsat sine studier over forholdet mellem videnskabsproces
og kvalifikationskriterier for modeller og
teorier og publiceret en artikel om Althusser-skolen.
Kjell Sellin har i samarbejde med ældre studerende
fra de biologiske og medicinske fag arbejdet med
opstilling af kybernetiske modeller til beskrivelse af
menneskets biologiske udvikling, Finn Collin har
fortsat arbejdet på sit stipendiatprojekt, hvis emne er
en undersøgelse af rækkevidden af ikke-kausale forklaringsmønstre
i samfundsvidenskaberne, og i forbindelse
hermed holdt foredrag om »Rationalitet og
adfærdsforklaring« i Selskabet for Filosofi og Psykologi.
Mogens Blegvad har udarbejdet de første kapitler
af »Patterns of Explanation in Social Science I«,
omhandlende udviklingen af forklaringsmønstre i
IT'-IS' århundrede. Jan Riis Flor har udarbejdet en
artikel om »Naturv idenskaberne og common sense«.
Sv. E. Stybe har påbegyndt arbejdet på en afhandling
om humanistisk videnskabsfilosofi efter anmodning
fra Statens humanistiske forskningsråd. Han
har i forbindelse hermed deltaget i den nordiske humanistiske
forskningskonference i Jyvåskylå, Finland,
den 29/6-2/7.
Inden for den praktiske filosofi har Erik Elten fortsat
sit projekt om det etiske indhold i de nytestamentlige
skrifter, i 1980 navnlig koncentreret om de
ægte Paulusbreve og de deuteropaulinske breve. Peter
Kemp har beskæftiget sig med teknologifilosofi
(forholdet mellem etik. politik og teknologi). Han
har udarbejdet en dansk udgave, »Henimod et teknologisk
demokrati«, af det i årbogen 1979 omtalte
fransksprogede værk, som er skrevet sammen med
Pierre-Philippe Druet og Georges Thill (se publikationslisten).
Han har publiceret bidrag til værker inden
for området såsom »Tænk - og vælg« (red. O.
Nathan) og »W'issenschaft auf Abwege« (red. M.
Grupp) (se publikationslisten). Han har holdt foredrag
om »La machine et la mort de l'autre« (Enrico
Castelli-kollokviet over Filosofia & religione devanti
alle Morte i Rom 3.-6/1), om den Jules Verneske
filosofi (Instituttets forskningskollokvier, se ovenfor)
og om »Trafikken som teknologi« på en konference i
København den 17/11, arrangeret af bl.a. Akademiet
for Fremtidsforskning
Jon Espersen har fortsat arbejdet med nyere analytisk
retsfilosofi. Mogens Blegvad har ledet en diskussion
om »Popper on Marxism and Democracy«
på det af London School of Economics afholdte »International
Symposium on the philosophy of Sir
Karl Popper« i London i juli.
Redaktionel virksomhed:
I instituttets skriftserie Filosofiske Studier udkom i
1980 bind 3 under redaktion af C. H. Koch, K. Friis
Johansen, og Sv. E. Stybe.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af
»Danish Yearbook of Philosophy« og medredaktør
af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
skriftserie »Grundvidenskaben idag«.
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Poul Liibcke er medredaktør af Studier i antik og
middelalderlig filosofi- og idéhistorie (Museum Tusculanum
40-43).
Publikationer:
Blegvad, Mogens 1980: Ørsted som moralfilosof
1796-1811, side 33-49 og 200-203 i Ditlev Tamm,
udg.: Anders Sandøe Ørsted 1778-1978 (Skrifter
fra Det retsvid. inst. KU 36), Juristforbundets
forlag.
- 1980: Artikler om bl.a. Theodor Geiger og Verner
Goldschmidt til Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udg. bd. 4—5.
Grøn, Arne, 1980: Das Transzendenzproblem bei
Kierkegaard und beim spåten Schelling. — Text &
Kontext, Sonderreihe, Band 7, Kierkegaard und
die deutsche Philosophie seiner Zeit. Kopenhagen/
Miinchen, 128-148.
- 1980: Praktisk viden og fortolkning. Aristoteles'
'phronesis'-analyse og Gadamers filosofiske hermeneutik.
Studier i antik og middelalderlig filosofi
og idéhistorie. - Kbh., 289-323.
- og Poul Liibcke, 1979: Phenomenology and HerInstitutter
311
mcncutics in Denmark. — Phenomenology Information
Bulletin, Vol. 3, Oct. 1979, 119-124.
Hansen, Helmuth, 1980: Etnologen Borje Hanssen's
teoriopfattelse, - specielt med hensyn til naturvidenskaben
og dennes anvendelsesmuligheder i etnologi.
l.E.F. (Institut for europæisk folkelivsforskning)
8 s.
- 1980: Et aspekt af subjekt/objekt-problematikken:
Om omverdensproblemets logik. - Filosofiske
Studier III, 23-32.
Kemp, Peter, 1979; Mytesprog og andre sprog. -
Religion 3/79, Gyldendal 15—48.
- 1980: Fiir eine andere Vernunft. Die Biirokratisierung
der Experten. i M. Grupp (red.): Wissenschaft
auf Abwegen, Bonz, Fellbach, 128-42.
- 1980: Expertise som ideologi i Ove Nathan (red.):
Tænk - og vælg, Gyldendal, 45-59.
- 1980: Magt og selvforvaltning i E. Krause Jensen
(red.): Magtkritik, Teori og Praksis, nr. 8, 25—43.
- 1980: Henimod et teknologisk demokrati (Sammen
med Pierre-Philippe Druet og Georges
Thill), Eindhardt og Ringhof.
Koch, C. H., 1980: Petrus Severinus, Francis Bacon
og Naturiagttagelsen. - Dansk Medicinhistorisk
Aarbog 1979 (Udk. 1980), 161-172.
- 1980: Om Menneskets Pligter overfor Dyrene.
Idéhistorisk Belysning af et Tema i det 18. Århundredes
danske Filosofi. 9-20 i P. Højholt, V.
Eundbye og J. Smærup Sørensen (udg.): Spurvens
Vilje. Om Natur og Digtning. Kbh.
- 1980: Francis Bacons idollære. Studier i antik og
middelalderlig filosofi- og idéhistorie. — Museum
Tusculanum 40-43, 681-698.
Eiibcke, Poul, 1980: Tidsbegrebet hos Aristoteles og
Hegel. Studier i antik og middelalderlig filosofiog
idéhistorie. - Museum Tusculanum 40-43.
183-234.
- 1980: Kierkegaards Zeitverståndnis in seinem
Verhåltnis zu Hegel. - Text & Kontext, Kbh.
Sonderreihe, Band 7, 84—111.
- 1980: En fortolkning af »Sein und Zeit« §§ 46-53,
Filosofiske Studier III, 63-88.
- 1980: Angstbegrebet hos Kierkegaard og Heidegger,
- Agrippa 3. årgang, nr. 1, december 1980,
5-33.
Ravnkilde, Jens, 1980: Is there a Problem about the
Metalinguistic Approach to Identity?- Filosofiske
Studier III, 119-147.
- 1980: Quine's Indeterminacy Thesis and the Foundation
of Semantics. - Kbh. 128 s. (Diss.)
Specialeajhandling ved magisterkonferens:
Hans Raphael Goetz: Constantin Brunners erkendelsesteori.
Gæster:
Professor Neil McCormick, University of Edinburgh,
besøgte instituttet i april og forelæste den
15/4 om »Natural Eaw, a Restatement« samt afholdt
seminar den 16/4 over »H. E. A. Hart's Jurisprudence
«.
Dr. Robert Alexy, Gottingen, forelæste den 28/10
om »Rationality of Practical and Eegal Reasoning«.
Til disse arrangementer, der skyldtes initiativ fra
den nordiske forening for retsfilosofi, var lærere i
retsvidenskab inviterede.
Længerevarende studieophold:
Mogens Blegvad har i August/September i en måned
været 'resident scholar' ved The Rockefeller
Foundation Study and Conference Center i Bellagio,
I talien.
Arne Grøn har i efteråret opholdt sig V/2 måned
ved Freie Universitåt Berlin støttet af Deutscher
Akademischer Austauschdienst.
Poul Eiibcke har den 15/3 til 15/7 opholdt sig ved
Husserl-arkivet på Eeuwens Universitet, Belgien.
Mogens Blegvad
2. Institut for klinisk psykologi
Stab:
1 professor (p.t. orlov), 18 lektorer, 2 lektorvikarer (2
gæsteforskere i hver '/i år), 1 adjunkt, 6 kandidater i
tidsbegrænsede uddannelsesstillinger, 3 pædagoger,
2 socialrådgivere, 1 overassistent, SVi assistenter, 1
faguddannet betjent, 1 EFG-elev.
Instituttets klinikvirksomhed.
Ved klinikfunktioner forstås alle aktiviteter, hvori
indgår kontakt mellem klienter/patienter og medarbejdere
eller studerende, der er tilknyttet instituttet.
Det kan dreje sig om enkeltpersoner, familier eller
grupper. Det kan også være større grupper, hele institutioner
som f.eks. gymnasieskole, børnehave eller
fritidshjem. Selve klientkontakten finder hyppigst
sted på instituttet; vi er dog inde i en udvikling, hvor
instituttets medarbejdere i stigende grad udfører klientarbejdet
direkte i klientens miljø eller i samarbejde
med andre institutioner.
Kontakten med klientellet kommer i stand ad en
række kanaler: Ved henvisning fra psykologer, læger,
socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger og
21 Årbog 1980
312 Universitetets årbog 1980
sundlu'dsplejerskcr, som via deres arbejde kommer i
kontakt med mennesker, der har behov for den psykologiske
bistand, som instituttet kan yde. Endvidere
er der en del klienter, der på eget initiativ henvender
sig til instituttet om hjælp.
Instituttets klinikfunktion giver de nødvendige
muligheder for en praktisk og teoretisk udforskning
og afprøvning af den kliniske psykologi og til tværfagligt
samarbejde.
Et voksende antal studerende fra studiets sidste
trin lar mulighed for - under supervision - selv at
gøre erfaring med klinisk psykologisk arbejde. De
studerende indgår på forskellig måde i klinikvirksomheden,
enten på egen hånd, som co-terapeuter
eller i tværfaglige teams.
Integreret i klinikvirksomheden er tillige instituttets
efteruddannelsesprogram, der er beregnet på 6
psykologkandidater i tidsbegrænset ansættelse og
omfatter såvel teoretisk undervisning som supervision
af kandidaternes eget klientarbejde.
De i denne undervisningsklinik indhøstede erfaringer
kædes tæt sammen med den teoretiske studenterundervisning
i behandling, undersøgelsesmetodik
og profylaktisk arbejde, og danner desuden grundlag
for en meget væsentlig del af instituttets forskning,
udviklingsarbejde og undervisning, således, som det
fremgår af beskrivelsen af forskningsvirksomheden.
Behandlingsarbejdet fordeler sig på individuel- og
gruppeterapi af såvel børn som unge og voksne, parterapi
og familieterapi samt pædagogisk/psykologisk
gruppebehandling. Især indenfor gruppebehandlingen
er der tale om en del nydannelser; her har interessen
også rettet sig imod klientgrupper, som i dagens
samfund har særlige problemer, f.eks. enlige
mødre og gravide kvinder/par. Herved stilles der stigende
krav til det tværfaglige samarbejde (såvel internt
som eksternt), idet klientens situation ikke blot
indeholder psykologiske, men også medicinske og sociale
problemstillinger.
Den kliniske psykologi er på flere områder i stærk
udvikling, en udvikling, der på mange måder afspejles
i instituttets arbejde. For ca. 10 år siden - ved
instituttets start - var det psykologiske undersøgelses-
og behandlingsarbejde i hovedsagen centreret
om det enkelte individ, enten det nu var et barn eller
en voksen. En stærkt øget bevidsthed om, i hvor høj
grad det enkelte individs psykiske vanskeligheder er
knyttet til dets nærmeste omgivelser bevirkede, at
man i stigende grad inddrog de nærmeste, først og
fremmest familie, men også skole, fritidshjem m.v. i
behandlingsarbejdet.
I året 1980 har ialt 224 klienter/klientfamilier været
i behandling, heraf fortsatte 105 fra tidligere år.
Derudover har der i forbindelse med det senere omtalte
visitationsprojekt, foruden de klienter, der indgår
i ovenstående tal, været visiterende samtaler
med ialt 46 klienter.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Institut for klinisk psykologi knytter
sig naturligt til instituttets kliniske virksomhed.
Det vil sige, at forskningsprojekterne på forskellig
måde har relation til psykisk lidelse: dennes forudsætninger,
fremtræden og behandling. Dette kan være
en tilknytning i snævrere forstand, således at
forskningen tager udgangspunkt i egentlig psykopatologi.
Men det kan også være en tilknytning i den
forstand, at forskningen studerer almenpsykologiske
forudsætnnger for den psykiske lidelses fremtræden
og behandling.
Forskningsaktiviteten fordeler sig ligeligt mellem
grundforskning, målforskning og udviklingsarbejder,
således at der i hver gruppe er 5—7 projekter.
Grundforskning:
Fem projekter har grundforskningskarakter. Der er
tale om projekter med relativ lang tidshorisont, og
derfor er de også alle fortsættelser af igangværende
arbejder.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings fortsætter et projekt
vedrørende autonome funktioner i forbindelse
med adskillelse af sensoriske faktorer.
Projektet er i data-analysefasen. Endvidere har
Barry Hutchings i samarbejde med mag. art. Hans
Henrik Jensen og overlæge Jens Chr. Poulsen, Alborg
Psykiatriske Hospital, påbegyndt en undersøgelse
over habituerede responser under diazepam
påvirkning med henblik på studiet af transfer. Dataindsamlingen
er afsluttet og bearbejdningen påbegyndt.
Lektor, cand. psych. Per Schultz Jørgensen foretager
den afsluttende bearbejdning af rapport om studiet
af førstegangs dyaden. Arbejdet er en teoretisk baseret
kvalitativ analyse, der dels udvikler en model for
samværet i en samtale, dels belyser væsentlige træk
af metodisk art. En foreløbig rapport er offentliggjort
i marts 1980.
Lektor, cand. psych. Axel Larsen fortsætter - sammen
med lektor, mag. art. Claus Bundesen, Psykologisk
Laboratorium - eksperimentelle studier af kognition.
Undersøgelserne drejer sig om »oplevet bevægelse
«, »selektiv opmærksomhed og gestaltdannelse
« samt »visuel identifikation«. Enkeltstudier
publiceres kontinuert.
Lektor, cand. psych. Hanne Schulsinger fortsætter
deltagelse i prospektiv undersøgelse af børn af skizofrene
mødre. Undersøgelserne omfatter en delundersøgelse
af neuropsykologiske faktorers betydning for
opståen af skizofreni, en analyse og rapportering af
forløbsdata specielt med hensyn til fluktuationer i
psykopatologi (1969-1974) og en analyse af præmorbide
træk hos senere skizofrene. Rapporter fra undersøgelserne
publiceres løbende.
Institutter 313
Lektor, cand. psych. John Smidt Thomsen fortsætter
arbejdet med teoretisk baseret undersøgelse af metoder
og begrebsdannelser i psykoterapi. Der foretages
en analyse af begreber fra fænomenologi og eksistensfilosofi
med henblik på opstilling af integrerende
modeller, der har praktisk relevans.
Målforskning:
Otte projekter er målorienterede, d.v.s. at de har et
anvendelsesaspekt i relation til konkrete sociale problemstillinger.
Flertallet af projekterne er fortsættelsesarbejder.
Lektor, cand. psych. Libby Tata Arcel har afsluttet
den teoretisk-empiriske analyse af relationen mellem
socialrådgiver og klient (se publikationer). Arcel
fortsætter sin deltagelse i en sammenlignende undersøgelse
af selvmordsforsøg hos danske og græske
kvinder. Der er tale om et tværkulturelt studie af 50
danske og 50 græske kvinder med henblik på belysning
af sociokulturelle faktorer.
Lektor, cand. psych. P. V. Bentsen er fortsat i manuskriptfasen
ved sin efterundersøgelse af tidligere
børne- og ungdomsforsorgselever. Arbejdet er en
samfundsmæssig beskrivelse af social funktion, på
grundlag af registeroplysninger fra primærkommuner
og tidligere opholdsinstitutioner samt central registrering
af eventuelle afvigere.
Lektor, cand. psych. Annie Darum fortsætter sin
deltagelse i BOEL-projektet. Projektets anden fase
er afsluttet og rapporten under udgivelse. Herefter
foretages litteraturstudier med henblik på eventuel
gennemførelse af projektets tredie fase, hvor børnepopulationen
følges til skolestart.
Lektor, cand. psych. Judy Gammelgaard har, i samarbejde
med forskere ved RUC, påbegyndt et empirisk
forskningsprojekt, der skal belyse kvinder i produktion
og reproduktion. Synsvinklen baseres på
tidligere analyser af den kvindelige subjektivitets
dannelse. Perspektivet i undersøgelsen er teoretisk
såvel som praktisk terapeutisk.
Lektor, cand. psych. Eric Fnis Jørgensen har, sammen
med chefpsykolog Lars Sørensen, Amtshospitalet
i Nykøbing Sj., afsluttet en undersøgelse af gestaltterapeutisk
behandling af yngre skizofrene patienter.
Undersøgelsen er publiceret (se publikationer).
Adjunkt, cand. psych. Ingrid Leth fortsætter sin undersøgelse
af forhold ved det psykiske opvækstmiljø i
fattige familier med børn i børnehavealderen. På
grundlag af dybtgående interviews søges en belysning
af livssituationen og dennes konsekvenser for
personernes psykologisk-sociale udfoldelse.
Lektor, mag. art. Gretty M. Mirdal fortsætter sin
undersøgelse af herboende tyrkiske kvinders psykiske
og sociale problemer, baseret på intensive interviews
med ca. 100 kvinder. Projektet belyser spørgsmålet
om gæstearbejderfamiliens integration i det
danske samfund.
Mirdal har endvidere afsluttet udarbejdelsen af en
informationspjece for forældre til børn, der er indlagt
på neonatale afsnit. Pjecen udgives af Komiteen for
Sundhedsoplysning.
Lektorerne, cand. psych. Vivi Maar og cand.
psych. Per Schultz Jørgensen deltager fortsat i det longitudinelle
projekt »Førskole Gladsaxe 76«. Af projektets
planlagte fem årsmoduler er de fire afsluttede
og progress-rapporter publicerede (se publikationer).
Projektets sidste og afsluttende modul omfatter
undersøgelse af børnene i skolens I. og 2. klasse.
Udviklingsarbejder:
Seks projekter har karakter af udviklingsarbejder.
Det vil sige, at de udgør en projektforberedende fase
eller udvikler og nuancerer instituttets klientarbejde.
Udviklingsarbejderne er alle team-arbejde, der for
visse projekters vedkommende kan inddrage instituttets
kandidater og/eller studerende.
Ved instituttets afdeling for unge og voksne foretager
medarbejderne en analyse af kriterierne for udvælgelse
af klienter til psykologisk behandling. Referensramme
for analysen er dynamisk orienteret psykoterapi.
Lektor, cand. psych. Ole Almstrup studerer ændringer
i en klientpopulation over en femårig periode.
Undersøgelsen baseres på instituttets journalmateriale.
Lektorerne, cand. psych. Kirsten Boman, cand.
psych. Jytte Vestergaard-Bogind og cand. psych. Eric
Friis Jørgensen fortsætter undersøgelsen af samtalebehandling
af par med særlig henblik på udviklingsstadier
i parforholdet.
Lektor, cand. psych. Eric Friis Jørgensen fortsætter
udviklingen af en relevant metode til oplevelsesorienteret
formidling af psykoterapeuters grundviden
til andre faggrupper.
Lektor, cand. psych. Lise Lindgaard fortsætter arbejdet
med studiet af Sammenhængen mellem egofunktioner
og behandlingsmæssige indgreb.
Lektor, cand. psych. Merete Lenstrup og lektor,
cand. psych. Vivi Maar fortsætter udviklingsarbejdet
i forbindelse med gennemførelsen af en gruppeanalytisk
gruppeterapi.
Lektor, cand. psych. Bent Strandbygaard har, sammen
med lektor, mag. art. Olav Storm Jensen, afsluttet
en forsøgsundervisning med inddragelse af
kropsterapi. En rapport Ira dette projekt er under
udarbejdelse. løvrigt fortsætter Strandbygaard sit
hidtidige udviklingsarbejde inden for området
kropsterapi.
21
314 Universitetets årbog 1980
Redaktions- og rådsarbejde:
Lektor, cand. psych. P. V. Bentsen er medlem af
Danmarks Pædagogiske Instituts faglige råd.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings overtager dansk
redaktion af input til Psychological Abstracts.
Lektor, cand. psych. Per Schultz Jørgensen er
fortsat redaktør af tidsskriftet Nordisk Psykologi
samt medlem af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
Publikationer:
Arcel, L. A., 1980; Selvmordsforsøg hos kvinder. -
Agrippa, 3.
- 1980: Socialarbejderens handleevne. - Institut for
klinisk psykologi, 193 s. (stencil).
Arnfred, S., Gammelgaard, J., Jensen, P. F., Jørgensen,
£., Kroer, E., Land, B., Lange, B., Lindqvist,
M. & Norre-Jacobsen, S., 1980: Hvor skal kvindepolitikken
tage sit udgangspunkt? - Udkast, 8,
155-181.
Bauer, M., Gammelgaard. J., Lading, A. & Lunn,
S., 1980: Den gale kvindebevægelse. - Udkast, 8,
133-154.
Fog, E., Garde, K., Larsen, G. K., Nielsen, L. L,
Petersson, B., Schulsinger, FL, Theilgaard, A. &
Willadsen, J., 1980: Klimakteriet, myte og virkelighed.
- Månedskrift for Praktisk Lægegerning,
58. 294-316.
Gammelgaard, J., Samtale om lesbianisme. - Udkast,
<?, 228-245.
- 1980: Kvindelig sexualitet og kvindelighed. - Kontext.
Socialistisk Magasin nr. 39, 37-83.
Jørgensen, P. Schultz, 1980: Samtaleåbningen i førstegangs-
dyaden. - Institut for klinisk psykologi,
326 s. (stencil).
- 1980: Familieliv - børns liv. - Pædagogik, 7, 17-
27.
Larsen, A., 1980: Forestillingsliv og kreativitet. -
Anmeldelse i: Nordisk Psykologi. 32, 320-322.
- & Bundesen, G., 1980: Visuel identifikation. - Naturens
Verden, (4), 154-157.
- Bundesen, G. & Farrell, J., 1980: Visual transformation
of size and orientation: Spatial imagery
and perceptual processes. - Invited paper presented
at the IXth symposium on Attention and
Performance, Gambridge, England, 35 s.
Lenstrup, M. & Leth, L, 1980: Gruppesamtaler med
enlige mødre. Rapport om et rådgivningsprojekt.
- Institut for klinisk psykologi, 49 s. (stencil).
- 1980: Børnene hos den enlige forsørger. - Skolepsykologi,
17, 419-428.
Mirdal, G.M., 1980: Indvandrerkvinde i Danmark.
- Uddannelse, 13, 398-408.
Maar, V., Jørgensen, P. Schultz, Rasmussen, L.,
Kyng, B. & Højlund, L., 1980: Statusrapport
1980. - Projekt Førskole (iladsaxe 76. 82 s.
(stencil).
Schulsinger, H., 1980: Glinical Outcome of Fen
Years of Follow-up of Ghildren of Schizophrenic
Mothers. - I: Sells, Grandall, RolT, Strauss, Pollin
(eds.): Human Functioning in Longitudinal Perspective.
- Baltimore/London: William & Wilkins,
33-40.
Gaster og rejser:
Lektor, cand. psych. Kirsten Boman og socialrådgiver
Vibeke Nathan har som medlemmer af kongreskomiteen
deltaget i tilrettelæggelsen af VII International
Gongress of Group Psychotherapy, der blev
afholdt på KUA i august 1980.
Lektor, cand. psych. Eric Friis Jørgensen har deltaget
i den VIL internationale gruppepsykoterapikongres
(se ovenfor) med oplægget: »Gestalt therapy
with schizophrenic patients«.
Lektorerne, cand. psych. Vivi Maar og cand.
psych. Per Schultz Jørgensen har på Psykologforeningens
årsmøde 1980 redegjort for »Projekt Førskole
Gladsaxe 76«.
Lektor, mag. art. Gretty M. Mirdal har gæsteforelæst
om »Indvandrerfamilien« på Lærerhøjskolen i
Odense og ved Lægeforeningens kursus for praktiserende
læger. Mirdal har endvidere gæsteforelæst om
»Det for tidligt fødte og syge barn« på Roskilde
Amtssygehus, ved Lægeforeningens kursus i børnepsykiatri,
på Børnehospitalet på Fuglebakken samt i
foreningen BØPS.
Lektor, cand. psych. Jytte Vestergaard-Bogind
har på vegne af Psykoterapeutisk Workshop forestået
tilrettelæggelsen af seminar, afholdt på KUA i
marts 1980, i Short Term Psychotherapy ved professor
Peter E. Sifneos, Harvard University.
Jytte Vestergaard-Bogind
3. Psykologisk laboratorium
Stab:
4 professorer og 1 ubesat professorat, 28 lektorer, 1
adjunkt, 8 kandidatstipendiater, 28 eksterne lektorer,
30 undervisningsassistenter, 14 hjælpelærere,
18'/; TAP'er, 7 fondslønnede forskningsassistenter.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Indenfor perceptionspsykologi er gennemført en række
eksperimenter til belysning af forholdet mellem forestillingsvirksomhed
og perception af bevægelse
(Glaus Bundesen, i samarbejde med Joyce E. farInstitutter
315
rell, Stanford Univ., og Axel Larsen, Inst. f. klinisk
psykologi).
Der foretages fortsatte undersøgelser af egocentrisk
lokalisation og dens afhængighed af muskulær
tonusasymmetri. Desuden er afhandlingen »Beskrivelse
og kommunikation. Kapitler af beskrivelsens
psykologi« afsluttet. (1. K. Moustgaard)
Endelig er en undersøgelse af en model til beskrivelse
af de auditive sansecellers funktionsmåde afsluttet
(Strange Ross).
Indenfor det neuropsykologiske område er der foretaget
videregående undersøgelser af håndskriftforstyrrelser
hos patienter med cerebral atrofi med henblik
på en finjustering af et tidligere fundet håndskriftsvndrom
til påvisning af intellektuel reduktion; dataindsamlingen
er afsluttet, hvorefter der forestår analyse,
statistisk behandling og beskrivelse af resultaterne.
(Connie Ankjær Jensen).
Der er etableret to forskningsprojekter, på hvilke
der arbejder fire stipendiater på fondsmidler. Projekterne
drejer sig om støj i bred psykofysiologisk betydning,
samt om miljøforurenings mulige virkninger
på centralnervesystemet. (Rolf Willanger)
Endelig er analyser og statistisk bearbejdning af
EEG data indsamlet fra neurotiske patienter i terapi
på Primalinstituttet i New York i 1979 tilendebragt;
resultaterne foreligger i en artikel om emotioner og
hjernefunktioner, som er under trykning i Acta Psychiatrica
Scandinaviea. Desuden er udarbejdet en
oversigtsartikel vedrørende de teoretiske, terapeutiske
og neurofysiologiske aspekter af muskulær biofeedbacktræning,
som er under trykning i Nordisk
Psykologi; og indledende studier vedrørende »dyslexi
og hørelse« studeret med psykofysiologiske metoder
er foretaget i samarbejde med Audiologopædisk
Forskningsgruppe. (Erik Hoffmann)
Indenfor komparativ psykologi er databehandling af
et observationsmateriale vedrørende forskellige primaters
sociale adfærd [Årbog 1979, s. 324) fortsat
(Svend Aage Jepsen, Arne Friemuth Petersen, Iven
Reventlow)
Ligeledes er undersøgelser over motivationsforhold
hos dyr [Årbog 1975—76, s. 306) stadig pågående
(Arne Friemuth Petersen).
Undersøgelsen vedrørende kemisk kommunikation
hos arten Phoxinus phoxinus (Årbog 1979, s.
324) er fortsat med særligt henblik på at identificere
den eller de kemiske forbindelser hos elritsen, der er
ansvarlig for udløsningen af en særlig artsspecifik
alarmreaktion (Arne Friemuth Petersen, i samarbejde
med prof. Ole Buchardt, Inst. f. almen og organisk
kemi)
En dyremodel for skizofreni (Lyon og Nielsen,
1979) er videre udforsket; i denne forbindelse er det
lykkedes at konstatere psykoselignende virkninger,
inklusive hallucinationer, hos aber påvirket af central-
stimulerende stoffer. Undersøgelsen finder sted
på Set. Hans Hospitals Psvkofarmakologiske Forskningslaboratorium.
(Melvin Lyon)
Videooptagelser af adfærden hos dyr i ovenstående
undersøgelse er ved at blive undersøgt ved hjælp
af specielt udviklede EDB-metoder (stud. mag.
Magnus Magnusson, under bevilling fra det Humanistiske
Forskningsråd til Melvin Lyon og Iven Reventlow).
Det anatomiske grundlag for de farmakologiske
virkninger i ovennævnte undersøgelser søges belyst
ved celletælling i hjerneområder, som vides at indeholde
meget dopamin hos dyr, som er blevet langtidsbehandlet
med antipsykotiske stoffer (Melvin
Lyon og Erik B. Nielsen, i samarbejde med overlæge
H. Pakkenberg, H vidovre Hospitals Neuropatologiske
Laboratorium)
Forsøg med marsvin påvirket af psykofarmaka viste
samme virkning af central-stimulerende stoffer
på adfærdssekvenser som er iagttaget hos aber og
rotter i tidligere forsøg. Endvidere har analyser af
sådanne reaktionsmønstre ført til en revideret opfattelse
af 'rate-depending'-teoriens betydning. (Melvin
Lyon)
Undersøgelsen »Vejledende prøver i børnehaveklassen
« er nu midtvejs i dataindsamlingen, der slutter
sommeren 1983. Den præliminære bearbejdning
af data påbegyndes i 1981 i samarbejde med en psykolog
i kommunen. (Aksel Mortensen)
En videreudvikling af »projektarbejde« anvendt
som efteruddannelse er blevet afprøvet som personaleudvikling
på grupper af ledende sygeplejersker.
(Jens Berthelsen)
Under projekttitelen »ElevdifTerentiering - differentierede
elever« arbejdes med en kritisk analyse af
folkeskolens integrative samfundsfunktion. (Claus
Ljungstrøm)
Under projekttitelen »Udviklingspsykologi og pædagogisk
praksis« arbejdes der med en undersøgelse
af, hvorvidt og eventuelt under hvilke betingelser
udviklingspsykologien kan udgøre en støtte for pædagogisk
praksis. Det viser sig, at der allerede i teoriernes
begrebsapparat er indbygget hindringer for
omsætning mellem teori og praksis. Dette hænger
dels sammen med, at begreberne er fremstået i forsøg
på at løse helt andre problemer, dels med at
deres menneskesyn er begrænset i forhold til »virkeligheden
«. Dette søges nærmere klarlagt (behandlingen
af stadieteorier næsten afsluttet) og nogle krav til
et mere »sandt« og anvendeligt teorigrundlag søges
præciseret. (Inger Bernth)
En forskningsrapport: »Er udviklingspsykologien
konservativ?« er blevet færdiggjort. Essays der diskuterer,
om centrale udviklingspsykologiske tænkemåder
kan indfange individets samfundsmæssighed.
(Ivy Schousboe)
Det foregående års arbejde med problemstillingerne
»holdningers psykiske og sociale mening« og
316 Universitetets årbog 1980
»Udviklingen af en kritisk socialfænomenologi er
blevet fortsat. Arbejdet med socialpolitiske problemstillinger
er blevet reorienteret til et nyt projekt
»Hjælpsøgen - en analyse af socialforvaltningsklienters
situation som en psyko-social problemsituation
«. (Arne Prahl)
Der arbejdes med at klargøre sider og problemer
ved udviklingen af en kritisk socialpsykologi. To centrale
socialpsykologiske problemkredse har stået i
centrum: interaktionismen og ungdomsforskningen.
(Sven Mørch)
Et studium af teoridannelser om udviklingen af
kontrol- og disciplineringsfunktioner, som i længere
tid især har været koncentreret om Michel Foucault's
arbejder samt nødvendige exkurser til nogle
af hans - af ham selv fornægtede - forudsætninger i
fransk strukturalisme, udgør et, ikke afsluttet delprojekt
for hovedintentionen; en analyse af »radikaliteten
«, delvis ud fra de områder, den udvælger som
kamppladser for oprør mod magtens institutioner i
bred forstand. (Lone Pål)
En kritisk analyse af »taylorismens« status indenfor
den psykologiske arbejdsvidenskabs udvikling -
med hovedvægten lagt på en analyse af forholdet
mellem tayloristiske principper for arbejdsorganisering
og nyere job-struktureringsprincipper (først og
fremmest selvstyrende grupper), (Børge Lorentzen)
Den skærpede krise i beskæftigelsen har bevirket
en voldsom stigning i antallet af psykiske konflikter
både hos arbejdsløse og hos arbejdende. Det øgede
behov for undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø
har bevirket en lang række henvendelser om undersøgelser.
Disse undersøgelser kan dels foregå i forbindelse
med de studerendes opgaveskrivning, og
dels er der bevilget penge fra Arbejdsmiljøfonden,
Socialstyrelsen og Poststyrelsen. (Poul Vidriksen)
I »automationsprojektet« er i 1980 indsamlingen
af empiriske data om automatiseringstendenser i den
danske maskinindustri afsluttet, og en rapport om
projektets resultater ventes færdig i foråret 1981.
(Vilhelm Borg i samarbejde med Hanne Colling,
Eva Jørgensen og Kirsten Thue Skinhøj)
Arbejdet med udgivelse af kulturantropologisk
materiale fra Bellona og Renneil er fortsat. (Rolf Kuschel)
En tyrkisk/dansk litteraturpsykologisk undersøgelse
af det kollektive overfor det individuelle i litteraturoplevelsen.
(Iven Reventlow)
Til illustration af en generel formidlingsteori om
hjemmet er der i et år foretaget dagbogsstudier. Formatet
for et experimentalhjem som et studie-, selvpræsentations-
og selvkonfrontationsmiljø videreudvikles,
og den mulige inddragelse af en hjemmedatamat
heri undersøges. (Kresten Bjerg)
Forholdet mellem handicappede og ikke-handicappede
vanskeliggøres af mange irrationelle psykologiske
reaktioner. Forskningsprojektet har haft som
formål at undersøge mulighederne for etablering al
et basalt sprog mellem handicappede og ikke-handicappede
og har omfattet fysisk kontakt, måltidet og
arbejdet som kommunikation. (Jørgen Hviid)
To afhandlinger, henholdsvis om 'modtagerfølelser'
og om glæde, gjort færdige til trykning. 'Kontrast'
og følelsesstyrke, - et nyt emne; 'hæmningsfølelser',
samt emnet 'Seneca og følelserne' har derudover
været genstand for forskning. (Martin Johansen)
Forskningen i angstens erkendelsesmæssige funktion
er fortsat. I det forløbne år er der især arbejdet
med metodiske problemer i forbindelse med indsamling
og bearbejdelse af empiriske data. (Svend Børge
Andersen)
Under projekttitelen »Personlighedsudvikling og
transcendens« arbejdes der med problemstillingen;
Menneskets møde med det numinøse - især med
udgangspunkt i skrifter af Rudolf Otto, Mircea Eliade
og C. G. Jung. Hvordan kan mennesker gennem
symboler komme i sanselig, følelsesmæssig og intuitiv
kontakt med de numinøse sider af tilværelsen,
sider ved tilværelsen, som ligger uden for den begrebsmæssige
(kategoriserende) erkendelses rækkevidde?
Hvilke muligheder for en radikal personlighedsforvandling
ligger der i mødet med det numinøse?
(Torsten Ingemann Nielsen)
I forbindelse med studiet af psykologiske problemstillinger
omkring menneskets udloldelse og
selvforståelse som subjekt er der gjort videre teoretisk/
praktiske studier i den kropslige og erkendelsesmæssige
subjektudfoldelse. Studierne har såvel et almenpsykologisk
som et psykoterapeutisk sigte.
(Olav Storm Jensen)
En artikel til tidsskriftet »Symposion«; Psykologi,
psykoanalyse og hermeneutik« er udarbejdet. Der
arbejdes på dataindsamling og bearbejdning i forbindelse
med et projekt vedrørende personbeskrivelse.
Publikation herom forventes foråret 1981. (Erik
Schultz)
Der arbejdes med et omfattende historisk-psykologisk
projekt ud fra et kritisk-psykologisk grundlag
samt med personlighedspsykologiske og rådgivningsmæssige
problemstillinger udfra samme teoriramme.
(Ole Dreier)
Et arbejde med psykologiens idéhistorie fortsættes.
Der arbejdes endvidere med en model for forholdet
mellem realerkendelse og subjektive betydninger.
(Johs. Mørk Pedersen)
Forskning omkring psykologiens grundproblemer
videreføres. Resultaterne heraf er beskrevet i to afhandlinger;
»Fundamental Principles for a Theory
of Cognition« og »Basic Conditions for a Theory of
the Subject«. (Nini Prætorius)
Der arbejdes på en videnskabsteoretisk beskrivelse
af psykologiens udvikling i perioden 1850-1900,
specielt med hensyn til psykopatologien. Arbejdet
Institutter 3 1 7
har været koncentreret om en undersøgelse al neurosebegrebets
oprindelse i det tværvidenskabelige område
mellem psykologi og psykiatri. Planen er herudfra
at bestemme psykiatriens implicite psykologiske
subjektopfattelser. (Simo Køppe)
En kommenteret dansk udgave af: Sigmund
Freud: Udkast til en videnskabelig psykologi. Entwurf
1895 - er blevet endeligt færdiggjort og udgivet.
(Age Haugland)
Der er publiceret 3 afhandlinger med temaer fra
psykologiens metodologi og videnskabsteori: »Intelligens
- myte og realitet« - om intelligensbegrebets
chronique scandaleuse. »Psykologiens grundlægger
og psykologiens grundlag« - om Freud, der grundlagde
psykologien på et forkert grundlag. »Forandring
og bevidsthed« — om individuel bevidsthed,
som undertiden er det modsatte af et samfundsmæssigt
epifænomen, nemlig en nødvendig (omend på
ingen måde tilstrækkelig) betingelse for historisk forandring.
(Benny Karpatschof)
Der arbejdes på et projekt, der undersøger problemerne
i forbindelse med menneskets spring fra abe,
og søger en formulering, der både tilfredsstiller teorien
om naturlig udvælgelse og teorien om den politiske
økonomi, og i den forbindelse giver et ræsonabelt
bud på fremkomsten af menneskets særlige psykiske
evner. (Niels Engelsted)
Omkring juni 1981 udkommer en pjece med mere
uddybende beskrivelser af projekter på Psykologisk
Laboratorium. Pjecen kan rekvireres ved henvendelse
til laboratoriet.
Publikationer:
Berthelsen, K. Illeris og S. C. Poulsen, 1980: Projektarbete
- erfarenheter och praktisk handledning.
- Wahlstrom & Widstrand, Stockholm.
Bjerg, K., 1980: En bevidsthed, der lægger sig på
tværs. Forord til: David Grabijn & Fons Foudraine:
Transpersonlig psykologi. - Borgen, Kbh. -
(red.) Hjemmenes Tværfag, 3. årg. nr. 2 og 3.
Borg, V., 1980: Om arbejdets udvikling, - i: Udkast,
8, nr. 2.
Bundesen, C. & A. Larsen, 1980: Visuel identifikation
- Naturens Verden, 4, 154—157.
- , A. Larsen & ]. E. Farrell, 1980: Visual transformations
of size and orientation: Spatial imagery
and perceptual processes. - Invited paper at the
ninth symposium on Attention and Performance,
Cambridge, England.
Dreier, O., 1980: Familiåres Sein und familiåres Bewusstsein.
Therapeutische Analyse einer Arbeiterfamilie.
- Texte zur Kritischen Psychologie Bd.
II. Campus Verlag, Frankfurt/M. u. New York
(258 s.).
- , 1980: Die Bedeutung der Hausarbeit lur die
weibliche Psvche, i: Roer, 1). (Hrsg.): Personlichkeitstheoretische
Aspekte von Frauenarbeit und
Frauenarbeitslosigkeit. — Studien zur Kritischen
Psychologie Bd. 23, Pahl Rugenstein Verlag,
Koln, s. 31-46.
- , 1980: Kritisch-psychologische Grundlagen der
Arbeit des Legasthenie-Zentrums? - i: Forum
Kritische Psychologie Bd. 7: Therapie, Argument
Verlag Berlin, s. 87-140.
- , 1980: J. Dannenberger, H. Drummer, W. Jantzen,
K. Holzkamp og K. Schubenz: Materialistische
Psychologie, Therapieprobleme und die Arbeit
des LZ. - i FKP Bd. 7, s. 141-70.
- , 1980: Husarbejdets betydning for den kvindelige
psyke, lettere rev. udg. af art. i Udkast 8, nr. 3, s.
347-68.
- , 1980: Kritisk-psykologisk børneterapi? - en diskussion
af »Legasthenie—Zentrum«, Berlin som
eksempel, dansk oversættelse, i Udkast 8, nr. 4, s.
413-76.
Engelsted, N., 1980: Psykogenesen, Psyke og Logos,
nr. 1, — Psykologisk Forlag.
Haugland, A., 1980: kommenteret dansk udgave af:
Sigmund Freud: Udkast til en videnskabelig psykologi.
Entwurf 1895. (Udgivet af Hans Reitzels
Forlag A/S i samarbejde med Psykologisk Laboratorium).
Hoffman, E., 1980: EEG alpha: Lateral asymmetry
related to anxiety neuroses and to deep muscle
relaxation. - Res. Comm. Psychol. Psychiat. Behav.,
5, 95-1 12.
- , 1980: EEG frequency analysis of anxious patients
and of normals during resting and during
deep muscle relaxation. - In: Perris, C. and von
Knorring, L. (eds.) Clinical Neurophysiological
Aspects of Psychopathological Conditions. — Adv.
biol. Psychiat., vol. 4, pp. 119-130, Karger, Basel.
Johansen, M., 1980: »Modtagerfølelser«. Et deskriptivt
forsøg. »Der findes ingen glæde«. En provokation.
To afhandlinger i Psyke og Logos 2, p.
213-235.
Karpatschof, B., 1980: Intelligens - myte og realitet i
Tænk og Vælg, Ove Nathan (ed.), Gyldendal
- , 1980: Psykologiens grundlægger og psykologiens
grundlag i Festskrift til Anker RattlelT, Mogens
Hein (ed.). Psykologisk Forlag.
- , 1980: Forandring og bevidsthed i Psyke og Logos,
nr. I - Psyk. Forlag.
Lieth, L. v. d. og B. Frøkjær Jensen, 1980: Audiologopædisk
Forskningsgruppe — 5 års status. Logos,
13.
Ljungstrøm, C. og S. Mørch, 1980: Interaktionisme
som samfundskritik, udkast 8, nr. 3.
Lyon, M., R. Fog, H. Pakkenberg, E. B. Nielsen, 1.
Munkvad and A. Randrup, 1980: Neurotoxic effects
in rats of neuroleptic drugs. In: E. Usdin, H.
Eckert and 1. S. Forrest (Eds.) Phenothiazines
318 Universitetets årbog 1980
and Structurally Related Drugs: Basic and Clinical
Studies. - Elsevier/North Holland, Amsterdam.
- , E. B. Nielsen, L. ElTron and G. Ellison, 1980:
Hallucinogenic properties of continuous amphetamine
intoxication. Abstracts of the r2th C1NF
Congress, Goteborg, 22-26 June. - In: Progress in
Neuropsychopharmacology, Suppl. Pergamon
Press, Oxford.
- , 1980: Avoidance holding responses under amphetamine:
Apparent limitations of the rate-dependency
theory. - In: D. M. Bradshaw (Ed.)
Recent developments in the Quantification of
Steady-State Operan Behavior. Elsevier/North
Holland, Amsterdam.
- , G. Ellison, E. B. Nielsen, 1980: Animal model of
psychosis: Hallucinatory behaviors in monkeys
during the late stage of continuous amphetamine
intoxication ). Psychiat. Research. In Press.
Moustgaard, I. K., 1980: Den egocentriske lokalisationsform
og den betydning for vor opfattelse af
genstandsverdenen. - Resumé i Det Kgl. Danske
Videnskabernes Selskab. Oversigt over Selskabets
Virksomhed 1979-80, s. 62.
- 1980: Bidrag til artiklen Psykologi i: Københavns
Universitet 1479-1979, Bd. X, Bianco Luno, København,
s. 133-226.
Mørch, S. og C. Ljungstrøm, 1980: Interaktionisme
som samfundskritik, udkast 8, nr. 3.
Nielsen, E. B., M. Nielsen, G. Ellison, and C. Bræstrup,
1980: Modification of dopamine receptors
in brain by continuous amphetamine administrations
to rats. - Proceedings of Hnd World Gongress
of Biol. Psychiat. Barcelona. Ed. G. Ballus.
- , T. H. Lee and G. Ellison, 1980: Following several
days of continuous administration d-amphetamine
acquires hallucinogen-like properties. - Psychopharmacology
68, 197-200.
- , 1980: Rapid decline of stereotyped behavior in
rats during constant one week administration of
amphetamine via implated Alzet(K' osmotic minipumps.
- Psychopharmacology.
- and G. Ellison, 1980: A silicone pellet for longterm
continuous administration of amphetamine.
- Gommunications in Psychopharmacology, 4,
17-20.
- , M. Nielsen, G. Ellison and G. Bræstrup, 1980:
Decreased spiroperidol and LSD binding in rat
brain after continuous amphetamine. - Europ. J.
Pharmacol. 66, 149-154.
- sammen med M. Lyon, se denne.
Nielsen, T. L, 1980: Om Psyke og Logos og om
Psyke og Eros. — i: Psyke og Logos, nr. I, p.
147-169.
- , 1980: Mere om Psyke og Logos og om Psyke og
Eros. En replik til Søren Kjørup. - I: Psyke og
Logos, nr. 2, p. 259-264.
Petersen, A. F., 1980: Psykobiologiske undersøgelser
af dyrs og menneskers adfærd 5—8. - Psykologisk
laboratorium, København, ss. 56.
- , 1980, Redaktion af Forord og tekst til E. Franekjær
Rasmussen, Om emners fremtræden og om
forståelse som særligt emne, Undersøgelser over
erkendelsen (1938), Psykologisk laboratorium,
København, ss. 222.
- , 1980. Bidrag til artiklen Psykologi i: Københavns
Universitet 1479-1979, Bd. X, Bianco Luno, København,
s. 133-226.
Prætorius, N., 1980: Om oprør og biologi. Psyke og
Logos, nr. 1.
- , 1980, Redaktør af Psyke og Logos, bd. I og 2.
Schultz, E., 1980: Psykologi, psykoanalyse og hermeneutik.
I: Symposion, 3, p. 32-51.
Storm Jensen, O., 1980: Bioenertics (Interview ved
Jette Burg og Susi Frastein) HUG! 5. årg. nr. 26,
s. 21-29. Kbh.: Tiderne skifter.
Vidriksen, P., 1980: Arbejde og fritid. - Artikel i
»Idrætspsykologi«, seminarrapport udgivet af
August Krogh Instituttet, Københavns Universitet.
- , 1980: Arbejdspsykologi med særligt henblik på
konstruktiv ergonomi. - Artikel i »Fysiurgisk Ergonomi
«, udgivet af Selskabet for Fysiurgi. Symposium,
p. 115-135.
Willanger, R., 1980: Bidrag til artiklen Psykologi i:
Københavns Universitet 1479-1979, Bd. X, Bianco
Luno, København, s. 133—226.
f
Periodica:
UDKAST, dansk tidsskrift for samfundsvidenskab.
I 1980 udkom nr. 1-4. Psyke og Logos. Nyt tidsskrift
for teoretisk psykologi. I 1980 udkom nr. 1-2.
Specialer:
På Psvkologisk Laboratorium er under cand. psych.
- studiet følgende specialer accepteret:
Andreasen, Betty Lillevang: Depression - en kvindesygdom?
Baastrup, Elsebeth: Anorexia nervosa.
Barber, Tove: Vægtkontrol.
Beck, Jørgen Gregersen: Hverdagsbevidsthed hos
gymnasieungdom.
Bonde, Birthe Bendix: At blive forældre til et åndssvagt
barn.
Brønniche, Ulla: Psykodramatisk terapi.
Buchmann, Jan Michael: Adfærdsterapi og depression.
Cour, Peter La: En analyse af forholdet mellem cognition,
handling og bevidsthed.
Dahl, Jes: Unge med to sprog - fordel eller handicap?
Institutter 319
Dam, Benedikte Elisabeth: En diskussion al H. E.
Richters udvikling med udgangspunkt i »Kritisk
Psykologi« i forbindelse med et forsøg på intervention
i et slumkvarter, sat i relation til udviklingen
inden for socialpsykologien.
Dissing, Anne: Empati.
Eskildsen, Nelly Elizabeth: Genspejlingsteori.
Gammeltoft, Marie Elisabeth: Studievejlederen i uddannelsessystemet.
Gottlob, Hanne Anette: Alment menneskelige problemer
- hvornår psykologiske problemer.
Grønlykke, Per: Den psykologiske effekt af fysisk aktivitet.
Habermann, Klaus Dietrich Fritz: Den begyndende
jeg-udvikling i lyset af forældre-barn interaktionen.
Henningsen, Eiselotte: Narcissisme og jegsvaghed.
Hylten-Gavallius, Anna Eisa: Tvillinger og deres
forældre.
Jensen, Hans-Christian Ramskov: Individuel og
samfundsmæssig frigørelse.
Katz, Benjamin: Problemløsningsterapien og modstandsfænomenet.
Ketscher, Lis Clara: Om læsefærdighed og skriftsprogstilegnelse.
King, Hanne Lone: Isolation mellem mennesker —
og et forsøg på at bryde den.
Larsen, Ellen Kirstine: Om autismebegrebet.
Lind, Annelise: Træning af intellektuelt reducerede.
Lumholt, Axel Brandt: Tidlige fejludviklinger og
profylakse.
Madsen, Ebbe Ro: Psykiatri og samfund - en kritisk
vurdering af behandlingsstrategier ved Samsøprojektet
og Gorizia/Arezzo projekterne i Italien.
Marner, Lotte: Det nyfødte barn.
Mathiasen, Else-Marie: Bidrag til en bestemmelse af
problemfamilien og dens problem.
Moesgaard, Kirsten Laila: Depression betragtet i
kognitiv perspektiv.
Mortensen, Bent: Man slår da ikke børn.
Moth, Peer Martin Rudolf: Voksenpædagogik.
Nielsen, Carsten Stæhr: Ungdom i historisk belysning.
Nielsen, Carsten Stæhr: Ungdommens samfundsmæssige
virksomhed.
Nielsen, Egon Vilheim: Nogle konsekvenser af den
totale institutions magtstruktur.
Nielsen, Else: Psykologisk støtte til kræftpatienter.
Nielsen, Else: Frihed - at kunne forholde sig åben til
det, der sker.
Nilsson, Ulla-Stina: Double-bind begrebets udvikling.
Ollars, Per Lennart Rames: Muskelpalpationstests
pålidelighed.
Ostenfeld, Nina Elisabeth: Strategisk psykoterapi.
Pedersen, Jens Klein: Psykoanalyse og praktisk psykologarbejde.
Poulsen, Palle Hoffmann: Socialpolitikkens samfundsmæssige
funktion som grundlag for analysen
af dens socialpsykologiske konsekvenser.
Ryde, Pia Moesgaard: Forebyggelse og distriktsarbejde.
Simony, Lisbet: Lighed/Forskellighed.
Sørensen, Eva Kock: Solidaritetshæmmende faktorer
i nogle lokalsamfundsgruppeprojekter.
Sørensen, Jørn Erik Toustrup: Tilstandsspecifik oplevelse.
Sørensen, Torben Kragh: Kriminalitetens stedlige
fordeling og udbredelse.
Temte, Rill Gudny Bergliot: Seksualitet - hvad er
det?
Thomsen, Per Nørgaard: Socialisation - identitet.
Utzon-Frank, Merete Pernille: Ungdomsarbejdsløshed
- et kvindeproblem.
Waaben, Kristian Mikael: Enuresis nocturna.
Wagener, Karsten: Forebyggelse af psykiske forstyrrelser.
Weber, Karen Berd: Grænsepsykotisk udviklingsproces.
Hertil føjes 3 specialeopgaver fra årets magistre tilligemed
de pågældendes eksperimentalopgaver:
Pedersen, L. F.: Problem, problemtænkning og problemløsning.
(Speciale). Forsøg over gestaltdannelse
og selektiv opmærksomhed. (Eksperimentalopgave).
Svendsen, N.: Psykologi og dagligliv. (Speciale).
Sammen med Allan Holmgren, Carsten Bendixen
og Jørgen Frydkjær Olsen: Uddannelsespsykologi
og skole - en odyssé. (Eksperimentalopgave).
Vestergaard, F.: Ting, mennesker og mennesketing.
(Speciale)
Varighedsoplevelser. (Eksperimentalopgave).
Gaster og rejser:
Joyce E. Farrell, BA fra UCSD og graduate student
ved Stanford University, gæstede laboratoriet i det
akademiske år 1979—80. Besøget støttedes af et 11-
171EE fellowship.
Kandidatstipendiat Børge Lorentzen var på forskningsophold
i Italien 1.5. — 1.10 med henblik på at
studere arbejdsorganisatorisk udvikling på Fiat-fabrikkerne
i 70'erne.
Kandidatstipendiat Erik Bardrum Nielsen påbegyndte
medio oktober et 6 månedes studieophold
ved University of South Carolina.
Arne Frahl
320 Universitetets årbog 1980
4. Institut for pædagogik
Stab:
1 professor, 7 lektorer samt 1 adjunkt/lektorstilling
under besættelse, 4 eksterne lektorer, 5 undervisningsassistenter,
6 TAP
Forskningsvirksomhed:
Pædagogik og samfund: en teorihistorisk og videnskabsteoretisk
rekonstruktion af Bourdieu-skolens
kultur- og uddannelsesteori som bidrag til pædagogisk
teoridannelse. (Staf Callewaert).
Grundskolen i udviklingslande: specielt Guinea-
Bissau. (Staf Gallewaert).
Alternativ universitetsdidaktik specielt med henblik
på humaniora. (Staf Callewaert).
En idéhistorisk og realhistorisk analyse af den pædagogiske
uddannelse af lærere til det højere skolevæsen.
(Joan Conrad).
En oversigt over aktuelle evalueringsproblemer i
medicineruddannelsen i forbindelse med omlægning
af studieplanen for det lægevidenskabelige område.
(Joan Conrad).
Vejledningsordninger som led i ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelsen.
En evaluering af eksisterende
former, 1980. Manuskriptet er under trykning. Undersøgelsen
er gennemført i Vestsjællands amt i
1980. Undersøgelsen omfatter dels en beskrivelse af
de lovgivningsmæssige og administrative rammer for
ordningerne dels en beskrivelse og analyse af vejledernes
funktioner og af de unge, der benytter ordningerne.
Evalueringen af ordningernes betydning er
udført ved at sammenholde de tre nævnte sæt informationer.
Som led i dataindsamlingen er gennemført
besøg i de pågældende ordninger og brug af interviews
og spørgeskemaer. Undersøgelsen er gennemført
med støtte af Undervisningsministeriet. Projektet
er udført af følgende: Helge Dohn, Merete Markvard
Pedersen og K. D. Wagner.
En undersøgelse af den medicinske klinik som undervisningsform.
En observations- og interviewundersøgelse
udført i 1979/80. Der gives dels en beskrivelse
af klinikunderv isningen og af de faser den gennemløber
og af dens varianter og dels en analyse af
lærer- og studenterbidrag til undervisningen. Endelig
udføres en evaluering af de beskrevne klinikker.
(Helge Dohn).
Voksnes uddannelsesmål- og værdier. En komparativ
undersøgelse af sociokulturelle og psykologiske
forudsætninger for en udvide't dansk voksenundervisning.
(Bo Jacobsen).
Afslutning af den danske pædagogiks videnskabsog
institutionshistorie. (S. E. Nordenbo).
Fortsættelse af det igangværende projekt om moralopdragelsens
teori med inddragelse af de nyeste
psykologiske, pædagogiske og filosofiske resultater
på området. (S. E. Nordenbo).
Igangsættelse af en videnskabsfilosofisk undersøgelse
af refleksivitet i pædagogisk teori. (S. E. Nordenbo).
Igangsættelse af en normativ undersøgelse af pædagogisk
paternalisme. (S. E. Nordenbo).
Redigering af bogserien »Pædagogik og undervisning
«. (Gyldendal). (K. D. Wagner).
En evaluering af UNRWA/Unescos skoler for palæstinensiske
flygtninge med særlig henblik på læreruddannelse.
Projektet medførte studier i UNRWA/
Unescos hovedkvarter i Wien, konferencer med
UNHCR i Geneve samt et 7 ugers forskningsophold
i Mellemøsten. Projektet er blevet gennemført med
støtte fra Danida. Rapporten: »The UNRW A/Unesco
Experience in Education« bliver trykt med støtte
fra Danida og forventes udsendt februar 1981. (K.
D. Wagner og Knud Mortensen).
Historisk-systematisk analyse af de didaktiske ideers
historie. Forventes publiceret i 1981. (Thyge
Winther-Jensen).
En komparativ analyse af rådgivningsorganer i relation
til unge arbejdsløse. Følgende lande er inddraget
i undersøgelsen: Norge, Sverige, Vesttyskland,
Holland og England.
Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Undervisningsministeriet.
(Thyge Winther-Jensen).
Publikationer:
Callewaert, S. og Nilsson, B.-A., 1980: Skolklassen
som socialt system, lektionsanalyser I och H. -
Lunds bok og tidsskrifts AB, Lund. 400 s. (Disputats).
- 1980: Pedagogisk sociologi i Frankrike: reseanteckningar
kring en ny bok av Pierre Bourdieu:
»La Distinction«. — Tidsskrift for Nordisk Forening
for Pædagogisk Forskning, vol. I nr. 1. s.
33-38.
- 1980: Aalborg-Bissau, tur og retur. - Tidsskrift for
Nordisk Forening for Pædagogisk Forskning, vol.
1 nr. 2. s. 32-45.
Conrad, Joan og Herluf I hieden, 1980: Variationer i
sværhedsgrad ved 4 timers eksamen i biokemi i
tidsrummet 1974 til 1979. - Ugeskrift for læger.
April s. 1113-1116.
- Erik Holst, Allan Krasnik, Eli Schwarz, Kirsten
Stenbjerre og Bent Sørensen, 1980: Det sundhedsvidenskabelige
fakultet. — Ugeskrift for læger.
August, s. 2106-2116.
- 1980: Uddannelseseksperimenter i andre lande. -
Ugeskrift for læger. August s. 2123-2126.
- 1980: »Pedagogical courses and other Staff Development
Activities«. Contribution to the seminar
»National and international diploma and degree
courses in university teaching«. - Publ. i »ImproInstitutter
321
ving University Teaching - Proceedings«.
Lausanne, p. 296-306.
Dohn, Helge og Jørgen Nystrup: Den medicinske
klinik som undervisningsform. En observationsog
interviewundersøgelse. - Kbh. 80 sider.
Stencil.
Jacobsen, B., 1980: Om voksnes uddannelsessøgen i
det teknologiske samfund: Oplæg til en kritisk analyse
I. Tidsskrift før Nordisk Forening for ped.
Forskning. 4, 20 s.
- K. Schnack og B. Wahlgren, 1980: Erfaring og
undervisning. Kbh. Gyldendal. 124 s.
Nordenbo, S. E., 1980: Indledning - Om R. S. Peters
som pædagogisk filosof. — I R. S. Peters: Uddannelsens
filosofi. Udvalgte artikler, ved S. E.
Nordenbo. Kbh. s. 7-49.
- 1980: Udviklinger og tendenser i pædagogisk
forskning. — Uddannelse, nr. 4, s. 233—244.
- 1980: Træk af den pædagogiske filosofis udvikling
i de sidste 25 år. - Filosofiske Studier, Bind 3. S.
89-118.
- 1980: Pædagogik. I Københavns Universitet
1479-1979. (Red. Svend Ellehøj et al.), Kbh. S.
227-308.
Wagner, K. D. og Merethe Markvard Pedersen,
1980: Ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelse, en
evaluering af udvalgte projektformer. 217 s. + 117
s. bilag. 1. oplag trykt ved Undervisningsministeriets
foranstaltning. 2. oplag på Kroghs skolebogsforlag,
1980.
- 1980: »Skolefag og virkelighed« i Gyldendals serie:
»Pædagogik og undervisning«. 12 s.
Winther-Jensen, Thyge, 1980: Den pædagogisk-psykologiske
faggruppe i dansk læreruddannelse. Artikel
i Harbo, Myhre, Osnes og Østerud: Tidsskifte
i norsk lærerutdanning, Oslo. S. 51-57.
- 1980: Om pædagogikken som selvstændig videnskab
og om dens forhold til nabovidenskaberne.
Artikel i Harbo, Myhre, Osnes og Østerud: Tidsskifte
i norsk lærerutdanning, Oslo. S. 124—141.
- 1980: Eower Secondary Education in Denmark. -
Gompare, Vol. 10. No. 2. 1980.
Licentiatarbejder:
Jacobsen, Bo: De højere uddannelser mellem teknologi
og humanisme. En analyse af uddannelsessammenhænge
i 70'erne.
Laubjerg, Kr.: Development and Literacy Education
in Jamaica and Tanzania. A case study of the
impact of literacy on the formation of development
attitudes among literacy participants in two rural
districts.
Speciale vedr. hovedfag:
Jacobsen, Valborg: Kunsthåndværkerskolen. Skolen
for brugskunst. Baggrunden for oprettelsen af
Kunsthåndværkerskolen og skolens udvikling fra
1930-1979. 62 s. + 18 s. noter, 4 s. litteraturhenvisninger
og 8 s. bilag.
Gaster og rejser:
Gallewaert, S.: Serie forskningsseminarer ved Pedagogiska
Institutionen, Umeå universietet: Bourdieuskolens
bidrag til pædagogisk teori. September 1980.
- Kursus: Teacher Training Gurriculum Development
for universitetslærere i pædagogik/didaktik,
GICFF, Porto, Portugal, november 1980.
Nordenbo, Sv. E.: Visiting lecturer v. University
of London, Institute of Education med »Reflexivity
in Educational Theory« - maj 1980.
Winther-Jensen, Thyge: Gæsteforelæser ved Tufts
University, Institute of Education, Boston i tiden
20/6-1/8 1980.
Joan Conrad
Det naturvidenskabelige fakultet
Den nu foreliggende redegørelse for fakultetets forskningsvirksomhed
viser, at endnu i 1980 er såvel
bredden som dybden stort set bevaret. Dette har
endda kunnet lade sig gøre, til trods for at den
tvungne ledighed ved fakultetet har været stor, og at
universitetsbevillingerne til drift og apparaturanskalTelser
har været faldende.
Forklaringen på, at dette har kunnet lade sig gøre,
findes dels i den omstændighed, at vi har udnyttet de
eksisterende ressourcer ekstremt hårdt, hvilket kun
kan gå i en begrænset tid for personaleressourcen,
dels i det faktum at fakultetets forskere tildels har
kunnet kompensere for de faldende universitetsbevillinger
via fondsstøtte. Tendensen fra perioden
1977—79, hvorefter over halvdelen af bevillingerne til
apparatur og drift til forskning kommer fra eksterne
kilder, holder sig.
For tiden drøfter man fordele og ulemper ved et
322 Universitetets årbog 1980
to-strenget system for fakultetets forskningsbevillinger,
hvor den ene streng hidrører fra fakultetets egne
bevillinger og den anden fra forskningsrådene.
Spørgsmålet er, om diskussionen er frugtbar. Bevillingsrammerne,
således som vi kender dem frem til
1988, er i bedste fald uforandrede til forskningsaktiviteten,
hvorfor et fakultet med et skrigende behov
for investeringer på grund af en stadig mere forældet
og nedslidt apparaturpark kun kan satse på en hurtig
udbygning af den anden streng i bevillingssystemet.
Uden en sådan vil det i firserne la den konsekvens,
at den naturvidenskabelige forskning, som vi
møjsommeligt har bygget op gennem årtier reduceres
gradvist, og hverken bredde eller dybde kan opretholdes.
1980 var på en måde et mærkeligt år, eftersom det
var sidste år, før budgetmodellens direkte indgriben
i fakultetets hverdag blev mærkbar. De nu påbudte
kraftige nedskæringer er selvfølgelig iøjnefaldende og
det bliver svært - måske umuligt - at tilpasse et
fakultet, der skal rammes så hårdt som vort.
Et aspekt gør endda dette arbejde ekstra svært.
Universitetet er lige fyldt 500 år. I de fem sekler har
universitetet både oplevet kraftig vækst, stagnation
og også reduktion. Hidtil er en stagnationsperiode
altid efterfulgt af en ny vækstperiode. Budgetmodellen
angiver udviklingen til 1988, men hvad så? Skal
Københavns Universitet aldrig vokse mere? Nogle
tror, dette er tilfældet, andre tror, at det vi nu ser,
kun er noget midlertidigt. Personlig har jeg svært
ved at tro, at vi lever i en så historisk tid, at vi
kommer til at opleve I-landenes zenit, hvorfra kun
nedgang og forfald forestår. Jeg tror mere på, at ekspansionen
i 60-erne og begyndelsen af 70-erne var
for uhæmmet; samfundet og universitet må igennem
et barsk decennium for at tilpasse sig til det rette
»kostume«, men derefter kommer der igen et forår
med en kontrolleret tilvækst.
Har nu det forhold hvorvidt man er optimist eller
pessimist noget at gøre med fakultetets langtidsplanlægning?
Ja, det har det. I sidstnævnte tilfælde skal
man umiddelbart gå igang med at udkrystallisere,
hvilke aktiviteter som må anses for at være vigtige at
satse på i fremtiden. Bredden i forskningen må kraftigt
reduceres og nogle la områder må leve videre
med mulighed for at gå i dybden. Tror man, at stagnation
er forbigående, er det givet, at en kritisk vurdering
af, hvad der hører fremtiden til også må til,
men lige så vigtigt er det at finde løsninger som under
overvintringsperioden kan afbøde virkningerne
af de planlagte nedskæringer. Dermed kan et potentielt
miljø bevares, som når mulighederne vender
tilbage, hurtigt kan blomstre op igen. For at dette
skal kunne ske, må der, også i nedskæringsperioden,
kunne tilbydes plads for nye initiativer og en ny generation
af forskere. Jeg mener at fakultetet skal gå
ind i sit arbejde for fakultetets fremtid med en forsigtig
optimisme. D.v.s. dimensionere mindre betvdningsfulde
aktiviteter i rimelig proportion til felter
med tilvækstpotentiale og satse stor omtanke på
utraditionelle løsninger for at holde vitale miljøer i
live. Dermed kan vi måske også opnå, at fakultetets
forskning også under en lang istid fortsat kan bidrage
til den udvikling, som samfundet har brug for.
Bengt Sal tin
Fysik
1. Astronomisk observatorium (observatorierne
i København og Brorfelde og observationsstationen
ved ESO, Cerro la Silla Chile)
Stab:
1 professor, 15 lektorer, 5 stipendiater, 1 civilingeniør,
18 TAP medarbejdere. Nogle af de nævnte
medarbejdere er deltidsansatte.
Forskningsvirksomhed:
Som det har været fremhævet i de foregående rapporter
over forskningsvirksomheden ved Astronomisk
Observatorium, er en meget stor del af denne
baseret på anvendelsen af instituttets teleskoper.
Som en naturlig følge heraf redegøres der først samlet
for den instrumentelle udvikling omkring observationsinstrumenterne
ved observationsstationen
ved ESO, Cerro La Silla, Chile, (1.5 m og 50 cm
teleskoperne) og observationsinstrumenterne i Brorfelde
(Meridiankreds og Schmidt teleskop). Derefter
følger omtale af de forskellige forskergruppers projekter.
1.5 m teleskopet:
Instrumentet har i 1980 været i rutinemæssig drift og
har - med de begrænsninger det usædvanligt dårlige
vejr på La Silla i dette år har medført - været særdeles
intensivt udnyttet. Halvdelen af observationstiden
har været til rådighed for ESO, som forudsat i
aftalerne om kikkertens opstilling på La Silla. Kikkertsystemet
må siges at udmærke sig ved en kombination
af gode egenskaber, der har skaffet det ry som
det i flere henseender bedste på La Silla og gjort det
stærkt efterspurgt: God mekanisk kvalitet, fremragende
optik (se nedenfor), velfungerende computerbaseret
kontrolsystem med automatisk styring
(autoguider) af kikkerten ved lange eksponeringer,
højfølsomt TV-kamera til direkte identifikation af
selv meget svage objekter og sidst men ikke mindst
væsentligt, et minimum af varmeudvikling i bygning
og kuppel og dermed minimal forstyrrelse af den
Institutter 323
gode billedskarphed, som stedets gunstige klima giver
mulighed for.
Netop udnyttelsen af den fremragende billedkvalitet
er da også et karakteristisk træk for det iøvrigt
brede spektrum af observationsprogrammer, der har
været gennemført af såvel danske astronomer som
ESO's stab og besøgende astronomer. De danske
astronomer har i udnyttelsen af den gode billedkvalitet
haft særdeles velegnede detektorer til rådighed,
nemlig de to 4 cm og 9 cm McMullan elektronografiske
kameraer, hvis gode opløsningsevne og høje følsomhed
er ideelt tilpasset kikkertens øvrige egenskaber.
Kameraerne er blevet intensivt udnyttet og har
fortsat bekræftet deres store driftssikkerhed. (R. Florentin
Nielsen).
Den rutinemæssige anvendelse har ikke i 1980 været
forbundet med nævneværdige tekniske problemer
ved kikkert og biinstrumenter, idet det dog må anføres,
at kuplen udviser mindre formændringer, der
kræver regelmæssige tilsyn og justeringer. Ud over
almindelige vedligeholdelsesarbejder er en række
tekniske forbedringer blevet gennemført, hovedsagelig
i en to ugers reserveret periode i september, som
resumeret nedenfor.
De planlagte, omfattende mekaniske forbedringer
af sekundærspejlets fatning er gennemført og har resulteret
i en betydelig mere stabil og kontrollabel
montering, ligesom den tilhørende styreelektronik er
komplet udskiftet (P. Bechmann, J. Klougart). 1 forbindelse
hermed blev begge kikkertspejle genaluminiseret,
kollimationsspejlenes fastgørelse forbedret
og støvtætningen ved hovedspejl repareret. Et reserverør
til TV-kameraet er anskaffet og afprøvet.
Det mikroprocessor-baserede sikkerhedssystem
med tilhørende absolutte encodere er installeret, og
ROM-tabeller med de tilladte kikkertpositioner for
hvert biinstrument er bestemt og installeret (J.
Klougart). Med de snævre pladsforhold og den
komplicerede geometri i observationsrummet var risikoen
for kollisioner og beskadigelse af kikkert eller
biinstrument tidligere ikke ganske ubetydelig. Systemet
eliminerer denne risiko og er desuden bekvemt i
brug.
I kikkertens kontrolsystem har ESO udført flere
programforbedringer, først og fremmest automatisk
positionering af kuppelåbningen ud for kikkerten,
hvilket bl.a. har givet en betydelig forøgelse i observationshastigheden
ved fotometri. Endvidere er
autoguider-programmellet forbedret på flere punkter,
med hurtigere og bekvemmere funktion som resultat.
Endelig er det aftalt, at ESO supplerer det
eksisterende HF 1000 computersystem til dataakvisition
med et betydeligt ekstra udstyr. Dette muliggør
via CAMAC on-line kontrol af såvel fotometre
som senere kommende mere komplicerede biinstrumenter.
Herudover vil egentlige reduktionsberegninger
af observationer fra både 1.5 m og 3.6 m instrumenterne
kunne foretages. Det udvidede system vil
her direkte kunne udnytte ESO's omfattende kontrol-
og reduktionsprogrammel.
To-kanal filterfotometret til simultan måling af
himmelbaggrunden og med tilhørende fuld computerkontrol
og on-line reduktion er blevet installeret
og afprøvet og fungerer tilfredsstillende. (L. Hansen,
B. Ni ss). En vejledning er udarbejdet.
I samarbejde med ESO (R. Wilson) er der gennemført
Hartmannoptagelser til endelig analyse af
kikkertens optiske kvalitet. De foreløbige resultater
af analysen viser fuld overensstemmelse med de laboratorieprøver,
der blev foretaget, inden spejlene
blev leveret fra firmaet Grubb Parsons, men tyder
endvidere på, at billedskarpheden i praksis er endnu
bedre end beregnet fra disse prøver, hvilket placerer
kikkertoptikken blandt de allerbedste eksisterende.
Der er indgået samarbejde med ESO, Geneve og
Marseille observatorierne om udnyttelse af radialhastighedsspektrometret
CORAVEL på 1.5 m teleskopet
fra januar 1981. Apparatets store følsomhed og
nøjagtighed tillader, at der tages observationsprogrammer
op, som både kvalitativt og kvantitativt
ligger langt udover de nuværende muligheder. (J.
Andersen og B. Nordstrom).
To-kanal Hfi-fotometret til Kitt Peak observatoriet
i USA er færdiggjort og taget i anvendelse, og
der er i 1980 udført et stort antal observationer i
forlængelse af tidligere observationsprogrammer
med 50 cm kikkerten på sydhimlen. (E. H. Olsen og
B. Stromgren).
50 cm teleskopet:
Også 50 cm teleskopet har været i regelmæssig drift
hele året. Instrumenteringen består uændret af tokanal
HP og fire-kanal uvby fotometrene, hvor sidstnævnte
er blevet forsynet med forbedret filtermontering.
Instrumentet har ikke givet anledning til akutte
problemer eller større reparationer, men bærer efterhånden
præg af mekanisk slid, ligesom kontrolsystemet
ikke længere er tidssvarende og f.eks. ikke tillader
brug af den nye, effektive type fire-kanal fotometer
udviklet til 1.5 m teleskopet.
Meridiankredsen:
Som omtalt i indberetningen for 1979 blev der dette
år indgået aftaler om overflytning af meridiankredsen
til det internationale Roque de los Muchachos
observatorium på den kanariske ø La Palma, hvor
den forskningsmæssige udnyttelse vil ske i et danskengelsk-
spansk samarbejde.
En årrække, præget af en meget omfattende modernisering,
hvorunder meridiankredsen er blevet
forsynet med fotoelektrisk spaltemikrometer og er
324 Universitetets årbog 1980
blevet udviklet til (uldautomatisk drift, således at høj
effektivitet og nøjagtighed opnås i den kommende
meget gunstige opstilling, nærmer sig nu sin afslutning,
og observationsvirksomheden er genoptaget.
I prøveobservationsfasen er der siden juli 1980
udført rutinemæssige observationer af FK4 stjerner,
svagere stjerner, planeter og småplaneter. Disse observationer
er foretaget under fuldautomatisk computerkontrol,
og der er herigennem foretaget en gennemprøvning
af det programkompleks, der udgør instrumentets
styresystem, samt af de mange nye mekaniske
og elektroniske installationer, som i det hele
har demonstreret at fungere særdeles pålideligt. Den
rutinemæssige observationsvirksomhed har endvidere
resulteret i et materiale, som via den foreløbige
bearbejdning, der umiddelbart kan gennemføres på
processstyringscomputeren, har givet grundlag for
den første vurdering af det moderniserede instruments
ydeevne og nøjagtighed. Begge er på højde
med det forventede. Prøveobservationerne fortsættes
i 1981, hvor meridiankredsens hovedcomputer tilsluttes,
således at en fuldstændig bearbejdning af observationer
straks kan foretages.
Der er i 1980 løbende foretaget en række tekniske
forbedringer, som kort skal resumeres. I det fotoelektriske
spaltemikrometer er der indført et filterhjul
med et farvefilter samt et roterende polaroidfilter.
Herved opnås en væsentlig reduktion af himmelbaggrundslyset
ved dagobservationer, og svagere dagstjerner
kan herefter observeres.
Til brug ved de fuldautomatiske nadirobservationer
er der designet og bygget ny skål til kviksølv.
Kollimationsmikrometre samt delekredsmikrometre
er blevet forsynet med nye stregplader, hvis design
er tilpasset den fuldautomatiske observationsprocedure.
Der er monteret kredsanæsningsmikroskoper samt
kredsbelysning på meridiankredsens østpille, og kabelføringer
til instrumentet samt sikkerhedssystemet
for kikkertbevægelsen er blevet dubleret, således at
meridiankredsen nu er forberedt til at kunne reverseres
rutinemæssigt i den kommende opstilling på La
Palma.
Styresystemet for den fuldautomatiske drift af teleskopet
er blevet udvidet, således at det nu også
omfatter bestemmelse af instrumentkonstanterne
gennem observationer af kollimatorer og nadir samt
observationer af sol, dagstjerner og planeter. Der er
udviklet software til en hurtig og pålidelig kommunikation
mellem processtyringscomputeren og den
kommende hovedcomputer. Til denne såkaldte dataakvisitionscomputer
er der i et dansk-engelsk samarbejde
udarbejdet et datareduktionsprogram til udvælgelse
af observationsobjekter.
Den kommende engelsk financierede meridiankredsbygning
på La Palma er i detailprojekteringsfasen
og forventes opført sommeren 1981. (L. Helmer,
R. Florentin Nielsen, F. Bechmann, C. Fabricius, 1.
Knudsen, P. Jensen og B. Jensen).
Det dansk-engelsk-spanske samarbejde i forbindelse
med meridiankredsen er udbygget i 1980, bl.a.
gennem en række møder, hvor såvel forberedelserne
af overflytningen som den kommende udnyttelse på
La Palma er blevet diskuteret. Instituto de Astrofisica
de Canarias, der kontraktmæssigt repræsenterer
den spanske deltagelse, har overgivet sine rettigheder
til Instituto y Observatorio de Marina, IOM,
San Fernando. Dette institut har en lang astrometrisk
tradition og råder således over en meridiankreds.
På dansk initiativ er der nedsat en »Management
Committee« med to medlemmer henholdsvis fra
Astronomisk Observatorium, Royal Greenwich Observatory
og IOM, som skal koordinere forskningen
ved meridiankredsen samt planlægge og forestå driften
af denne. Komiteen afholdt sit første møde december
1980 i San Fernando. (J. V. Clausen, L.
Helmer).
Der har i 1980 været afholdt to møder i den internationale
videnskabelige komité for Roque de los
Muchachos observatoriet. (H. E.Jørgensen).
Schmidt teleskopet:
Instrumentet har i 1980 været i rutinemæssig drift.
Hovedspejlet er blevet genaluminiseret, dets afbalanceringssystem
optimaliseret, og der er foretaget
en grundig justering af teleskopets optik. (J. V.
Clausen, Kåre S. Jensen, K. Augustesen).
Foruden de tidligere nævnte medarbejdere har A.
Agerskov, Knud S. Jensen og H. H. Larsen medvirket
i betydeligt omfang ved de oven for omtalte tekniske
arbejder.
I det følgende gives en kort beretning vedrørende
de enkelte forskningsprojekter inden for de anførte
forskningsgrene.
Ekstragalaktisk forskning:
Inden for to projekter deltager medarbejdere fra instituttet
i eftersøgningen af kvasarer på sydhimlen.
Det ene er baseret på B og V optagelser med 1.5 m
teleskopet og elektronografisk kamera, hvor bearbejdningen
af observationsmaterialet fra 1979 er
igang. (K. Gyldenkerne i samarbejde med R. D.
Cannon og M. Hawkins, Edinburgh). I det andet
opsøges ultraviolette objekter på fotografiske
Schmidt-optagelser, og der foretages en udmåling af
kandidatobjekterne på irisfotometer (K. T. Johansen).
De morfologiske studier af svage radiogalakser og
undersøgelserne af nære aktive galakser er fortsat.
Der er specielt arbejdet med smalbåndselektronografi
af galakserne NGC 1808 og NGC 5253, optaget
Institutter 325
med 1.5 m teleskopet. (K. Gyldenkerne og J. Laursen
i samarbejde med D. Axon og K. Taylor, Royal
Greenwich Observatory).
1 studiet af eventuelle lysvariationer i aktive radiogalaksers
kerner er observationerne med
Schmidt-teleskopet fra 1979 og 1980 udmålt på irisfotometer.
Videre observationer er indstillet indtil
resultatet af et nøjere studie af måleresultaterne foreligger
(J. V. Clausen og H. E. Jørgensen).
Ultraviolette spektre af kernerne af 8 galakser af
tidlig type, indsamlet med den amerikansk-europæiske
IUE satellit, er sammenholdt med teoretisk beregnede
spektre for kernerne, baseret på individuelle
IUE stjernespektre. Herved er det muligt af undersøge
modeller for kernernes opbygning og sammensætning,
og de foreløbige resultater bl.a. vedrørende
M31, M32 og NGC 3115 er publiceret. Der er planlagt
yderligere IUE observationer af metalsvage
stjerner for derved at studere lysbidraget i kernerne
fra denne stjernegruppe nøjere.
En diskussion af ultraviolette IUE spektre af den
elliptiske galakse NGC 4472 er afsluttet. Spektrene
tyder på eksistensen af områder med høje temperaturer,
f.eks. i form af en tynd korona omkring galaksen.
(H. U. Nørgaard-Nielsen og P. Kjærgaard Rasmussen).
Teoretiske studier synes at vise, at man ved måling
af radielle hyppighedsgradienter og bestemmelse
af hastighedsdispersionen for elliptiske galakser
vil kunne uddrage afgørende oplysninger om disse
galaksers dannelsesforhold og om deres udviklingsmæssige
tilstand, herunder afgøre om galakserne er
omdrejningsellipsoider eller er triaxiale systemer. Et
observationsmateriale til en sådan undersøgelse,
indhentet med AAT 4 m teleskopet og ESO's 3.6 m
teleskop, er under bearbejdning (H. U. Nørgaard-
Nielsen, P. Kjærgaard Rasmussen og N. Larsen).
Den i 1979 rapporterede undersøgelse af Andromedagalaksen
ud fra ultraviolette observationer er
fulgt op af lignende studier for sene galaksetyper.
Der er hertil ansøgt om observationstid på IUE satellitten
i 1981 (P. Jakobsen i samarbejde med G.
Bruzhal, Berkeley og J. M. Deharveng, Marseille).
Første del af en teroretisk diskussion af fortolkningen
af den ultraviolette baggrundsstråling som værende
af ekstragalaktisk natur er publiceret, men projektet
er herudover fortsat (P.Jakobsen i samarbejde med
F. Paresce, Berkeley).
Der har i de senere år været udført omfattende
teoretiske beregninger af galaksemodeller. Inden for
dette aktuelle forskningsprojekt er der foretaget undersøgelser
over den indvirkning, et påtrykt spiralpotential
fra stellarkomponenten har på den tidslige
dynamiske udvikling af gaskomponenten i spiralgalakser.
Det har herunder vist sig at være vanskeligt
at opnå stationære løsninger og specielt kan to-armede
stationære modeller kun opnås via et langsomt
voksende spiralpotential og under antagelsen al helt
specielle spiralparametre. Det kan endvidere nævnes,
at eksistensen af såkaldte ultraharmoniske resonanser
er påvist og nøjere undersøgt (O. H. Einicke).
Indenfor den ekstragalaktiske forskning har studier
af de Magellanske Skyer på mange områder
været af afgørende betydning. De to galakser er nære,
hvilket tillader detaljerede observationer af enkeltobjekter
og herved sammenligninger af astrofysiske
egenskaber for disse og tilsvarende objekter i
Mælkevejssystemet. Med 1,5 m teleskopet og 9 cm
McMullan kameraet er der foretaget en serie meget
dybe optagelser af stjernehobe i de Magellanske Skyer.
Fra tidligere undersøgelser vides det, at der i
disse hobe ikke er den fra Mælkevejssystemet kendte
korrelation mellem alder og metalindhold, og der er
fundet unge, meget metalfattige hobe. Kvaliteten af
de nye observationer er klart bedre end for tidligere
elektronografiske optagelser fra Cerro Tololo observatoriet,
og der tilsigtes en forbedring såvel i nøjagtighed
som i grænselysstyrke. Desuden er en række
ikke tidligere studerede hobe medtaget (J. Andersen
i samarbejde med F. Walker, Lick Observatory).
Med 1.5 m teleskopet og radialhastighedsscanneren
CORAVEL (se ovenfor) er der tilrettelagt yderligere
to projekter vedrørende de Magellanske Skyer:
En undersøgelse af kinematik og dynamik baseret på
observation af sene superkæmper i galakserne, og en
bestemmelse af radier og øvrige dimensioner af cepheider
ud fra observation af radialhastighedskurver.
(J. Andersen, B. Nordstrom i samarbejde med
M. Imbert og L. Prevot, Marseille; M. Mayor, Geneve
og A. Ardeberg og E. Maurice, ESO, Chile).
I tilknytning til de undersøgelser af Mælkevejssystemets
interstellare stof, som vil blive omtalt nedenfor,
er der påbegyndt studier af ekstinktionsforholdene
i Den Store Magellanske Sky. Undersøgelsen er
baseret på IUE observationer, på radioobservationer
af 21 cm profiler og på ekstinktionsbestemmelser
for udvalgte superkæmper. (J. Knude i samarbejde
med J. KoornneiT, ESO, Chile, og McGee, England).
I relation til det højaktuelle og i fysikken stærkt
omdiskuterede spørgsmål vedrørende massen af
neutrinoer undersøges forskellige astrofysiske konsekvenser
af eksistensen af massive neutrinoer (P. Jakobsen
i samarbejde med S. Bowyer og R. Kinble,
Berkeley, USA).
Mælkevejssystemet:
Som omtalt i indberetningen for 1979 foreligger der
fra perioden 1976-78 fire-farve uvby fotometri (én
observation per stjerne) for ca. 15000 sene A og F
stjerner foretaget med 50 cm teleskopet og ved Kitt
Peak Observatoriet, USA. Hovedformålet med dette
326 Universitetets årbog 1980
store fotometriske projekt er at linde alle såkaldte
population II stjerner inden for 100 parsec fra Solen
og ud fra en undersøgelse af sammenhængen mellem
masse, alder, stofsammensætning og bevægelsesforhold
for disse gamle stjerner at studere Mælkevejssystemets
tidlige faser. Af kandidatlisten på ca. 2000
metalsvage F stjerner blev der i 1979 udført yderligere
uvby observationer for de ca. 1000 sydlige stjerner
og i 1980 for ca. 700 af de nordlige stjerner. (E.
H. Olsen). Sideløbende med tilvejebringelsen af et
førsteklasses fotometrisk materiale foretages der nøjagtige
radialhastighedsbestemmelser for kandidatstjernerne.
Der er indtil nu optaget coudé-spektre
samt foretaget udmåling og reduktion af disse for ca.
150 stjerner, og der er planlagt observation afca. 200
sydlige klare stjerner med radialhastighedsscanneren
CORAVEL (J. Andersen og B. Nordstrom).
Positionsmålinger, hvorudfra der til oplysninger om
bevægelsesforholdene bestemmes egenbevægelser,
tilvejebringes for de sydlige stjerners vedkommende
med meridiankredsen i Perth, og de sydlige kandidatstjerner
indgår i en iøvrigt meget omfattende observationsliste
på ialt 14700 stjerner, man fra dansk
side har udarbejdet for Perth observatoriet. (E. H.
Olsen, E. Høg og P. Høyer). Meridiankredsobservationerne
er indledt.
Eftersøgning af population II stjerner i større afstande
end de ovenfor nævnte 100 parsec fra Solen er
ligeledes af stor interesse, men her kan opstillingen
af kandidatlister normalt ikke baseres på fotoelektriske
observationer, idet et stort antal ret svage stjerner
må inddrages. I studiet af andre metoders anvendelighed
er der ud fra en udmåling af fotografiske
U og V optagelser foretaget med Palomar Schmidt
teleskopet udvalgt ca. 150 population II kandidater
ned til 15. størrelsesklasse. For disse stjerner er der
med 1.5 m teleskopet gennemført fotoelektriske firefarve
uvby observationer, som synes at vise, at den
overvejende del af kandidatstjernerne faktisk er metalsvage
population II stjerner. Der er endvidere optaget
elektronografiske lavdispersible spektre af 35 af
disse stjerner med henblik på at undersøge mulighederne
for at foretage tilstrækkelig nøjagtig spektralfotometri
ved skandering af sådanne spektre (T. Andersen).
Fire-farve uvby fotometrien af de oven for omtalte
15000 A og F stjerner danner et glimrende grundlag
for en række andre interessante galaktiske studier.
Til en undersøgelse af det interstellare stofs fordeling
inden for de nærmeste 200 parsec suppleres observationsmaterialet
med P målinger. Der er i 1980 foretaget
reduktion af (3 observationer for 2700 sydlige
stjerner (E. H. Olsen i samarbejde med C. L. Perry,
Louisiana State University, USA).
Som et andet eksempel kan anføres en nøjere undersøgelse
af den systematiske forskel, der i C|-(b-y)
diagrammet er i placeringen af sekvensen af ikkeudvikledc
stjerner i Hyadehoben og den tilsvarende
sekvens af ikke-udviklede feltstjerner med samme
metalindhold. Denne forskel er ud fra de eksisterende
modeller for stjerneindre og stjerneatmosfærer
fortolket som en forskel i heliumindhold, således at
Hyadernes heliumindhold er lavere end for feltstjerner
i almindelighed (E. H. Olsen og B. Stromgren i
samarbejde med B. Gustafsson, Uppsala).
I undersøgelsen af de 5000 klareste O-GO stjerner,
for hvilke uvbyP fotometri er komplet, og for de sydlige
stjerners vedkommende udført med 50 cm teleskopet
(kataloger tidligere publiceret), er en artikel
vedrørende B stjerner under udarbejdelse (E. H. Olsen
og B. Stromgren).
I bestemmelsen af radialhastigheder for klare sydlige
B, A, og F stjerner, baseret på coudé-spektre
optaget med ESO's 1.5 m teleskop, er der gjort gode
fremskridt i udmålingen på oscilloskopmåleapparatet,
idet der er målt ca. 800 plader. Endvidere er
resultaterne fra standardstjerne optagelserne færdigbehandlet
og en artikel herom foreligger i udkast.
Foreløbige værdier er fremsendt til brug ved den
kommende nye udgave af Bright Star Catalogue (J.
Andersen og B. Nordstrom). Der er planlagt observation
af de resterende ca. 800 uobserverede F5-M
stjerner i Bright Star Catalogue med radialhastighedsscanneren
CORAVEL (J. Andersen og B.
Nordstrom i samarbejde med M. Imbert og L. Prevot,
Marseille; M. Mayor, Geneve og A. Ardeberg
og E. Maurice, ESO, Chile).
Til eftersøgning af RR Lyrae stjerner i Mælkevejssystemets
centrale dele er der indhentet yderligere
elektronografiske optagelser med 1.5 m teleskopet.
Der anvendes dels udmåling på blink-komperator og
dels en fotografisk teknik ved gennemsøgningen af de
observerede felter. En række nye variable er fundet,
og hyppigheden af RR Lyrae stjerner synes i det hele
taget at være væsentlig større end tidligere formodet.
Eksistensen af mange blå stjerner er påvist, men arten
af disse stjerner er endnu ukendt (B. E. Helt og
H. E. Jørgensen).
Gennem aktiv indsats over en årrække er der fra
instituttet ydet væsentlige bidrag til udforskningen
af det interstellare støv og fordelingen af dette. Bl.a.
med henblik på at studere meget små interstellare
skyer er der i 5 udvalgte områder indsamlet uvby
observationer af ca. 1000 stjerner klarere end 13.
størrelsesklasse. Der er påvist støvforekomster i forbindelse
med de formodede molekylskyer PKS
1622-29, således at en evaluering af disses fysiske
parametre nu kan foretages (J. Knude i samarbejde
med I. Kazes, Frankrig). To områder i retningen af
Sco-Cen stjernevinds-boblen er studeret bl.a med
henblik på at fastslå, om visse diffuse stofforekomster
er koncentreret i skaller eller findes også i de interstellare
boblers indre. En statistisk evaluering af den
følsomhed, der opnås i detektionen af rumligt små
Institutter 327
strukturer af lav tæthed, er gennemført. Fordelingsfunktionen
for de interstellare skyers dimensioner er
herefter udledt, og deres rumlige tæthed er bestemt.
Det antal absorberende elementer, der herved forudsiges
per længdeenhed, viser sig at være i nøje overensstemmelse
med det antal, der findes ud fra interstellare
absorptionslinier (J. Knude).
Som led i undersøgelserne af det interstellare stof
er der defineret et projekt, hvor uvby målinger og
rontgen observationer foretaget fra HEAO-A satelitten
sammenholdes med udvalgte områder. Detaljerede
undersøgelser afventer yderligere rontgenmålinger
(P. Jakobsen og j. Knude).
I fortsættelse af tidligere polarisationsregistreringer
udført med 1.5 m teleskopet er der målt lineær
polarisation for ca. 200 stjerner, hovedsagelig af
spektraltyperne A og F, i det nordlige galaktiske polområde.
Sammen med eksisterende uvbyP observationer
for stjernerne vil målingerne blive anvendt til
en kortlægning af massefordelingen i området (A.
Reiz og J. Knude i samarbejde med T. Korhonen,
Turku).
Stjernehobe:
I indberetningen for 1979 omtaltes et nyt og meget
aktuelt projekt vedrørende fotometriske undersøgelser
(via elektronografiske observationer) af kuglehobe,
i hvis centre der er fundet rontgenkilder. Det
opnåede materiale er blevet udmålt, og der er indledt
en analyse med henblik på bestemmelse af farve-
lysstyrke diagram og dynamisk centrum for hoben
NGC 1851. (B. Niss og Fl. E. Jørgensen).
Undersøgelsen af et antal svage stjerner i den metalfattige
kuglehob 47 Fucanae er fortsat, idet bearbejdningen
af spektraloptagelserne fra ESO's 3.6 m
teleskop er indledt. (B. Niss, H. U. Nørgaard-
Nielsen og S. Stubgaard).
Med 1.5 m teleskopet og radialhastighedsscanneren
CORAVEL er der planlagt bestemmelse af radialhastigheder
for et stort antal stjerner i de to sydlige
kugleformede stjernehobe O) Centauri og 47 Tucanae
til studium af disse hobes dynamik (J. Andersen og
B. Nordstrom i samarbejde med M. Imbert, L. Prevot,
Marseille; M. Mayor, Geneve og A. Ardeberg
og E. Maurice, ESO, Chile).
Dobbeltstjerner:
Gennem de senere år er der ved instituttet gennemført
et stort antal analyser af snævre dobbeltstjerner,
hvor hovedsigtet med projektet har været at bidrage
væsentligt til kendskabet til fundamentale absolutte
stjernedimensioner. Basis har været nye spektroskopiske
observationer af høj kvalitet foretaget med
ESO's 1.5 m teleskop, nye nøjagtige fotometriske observationer
i fire-farve uvby systemet foretaget med
50 cm teleskopet og en moderne fysisk realistisk dobbeltstjernemodel.
De spektroskopiske observationer er fortsat, og
der foreligger nu et komplet materiale for yderligere
to systemer (TZ Men og HD 71581), og to nye systemer
er påbegyndt (U Oph og HD 159176). Der er
foretaget fotometriske observationer af fem dobbeltstjernesystemer
(BW Aqr, TZ Men, FZ CMa, GZ
CMa og V 1301 Ori), der er udført omfattende beregninger
for det tætte system V Pup, diskussionen
af B-stjerne systemet QX Car er nært afsluttet, og
analysen af RS CVn systemet TY Pyx er færdiggjort
til publikation. (J. Andersen, J. V. Clausen, B.
Nordstrom og B. Reipurth).
I et nyt projekt, hvor det tilsigtes at skaffe fuldstændigt
statistisk materiale over hyppigheden af
dobbeltstjerner blandt himlens klare O-stjerner, er
der optaget over 100 coudé-spektre med ESO's 1.5
m teleskop og materialet er udmålt og reduceret. Der
er fundet to nye dobbeltstjerner. Ingen hidtil kendte
O-stjerne systemer udviser et masseforhold mindre
end 0.3, hvilket må være forbundet med dannelsesprocessen
for disse systemer (J. Andersen i samarbejde
med C. de Loore, Brussels og C. D. Germany,
JILA, Boulder USA).
Eftersøgningen af svage variable stjerner i kuglehobe
med henblik på at påvise eksistensen af snævre
dobbeltstjerner er videreført. Udmålingen af de elektronografiske
optagelser på PDS målemaskinen ved
Lunds Observatorium er fortsat, og preliminære fotoelektriske
observationer er udført med 1.5 m teleskopet
og det nye generelle filterfotometer. Som et
interessant biprodukt er en dværgcepheide for første
gang påvist i en kuglehob (H. E. Jørgensen og B.
Niss).
Analysen af et meget omfattende materiale af fotometriske
observationer i uvbyP systemet af ca. 300
visuelle dobbeltstjerner foretaget med 50 cm teleskopet
er nu nært afsluttet. Der er herudfra bestemt
absolutte visuelle størrelsesklasser for ca. 80 udviklede,
absolut lysstærke stjerner, og for de individuelle
komponenter af fysiske dobbeltstjernesystemer i materialet
foretages nu via Mbo| — log Tr diagrammer en
sammenligning med teoretiske stjernemodeller. (E.
H. Olesen).
For den visuelle dobbeltstjerne HR 5999-6000 er
der optaget yderligere coudé-spektre, og hovedparten
af det eksisterende plademateriale er udmålt.
Ap-stjernen HR 6000 synes at have en yderst pekuliær
kemisk sammensætning og er vist at have konstant
radialhastighed. Shell-stjernen HR 5999 ser ud
til at have variabel radialhastighed, hvilket gør det
hidtidige billede af stjernen som et enkeltobjekt under
dannelse temmelig usikker. Separat undersøges
spektroskopisk, om det cirkumstellare stofs egenskaber
adskiller sig fra det interstellare støvs, hvilket ser
ud til at være tilfældet (J. Andersen i samarbejde
22 Årbog 1980
328 Universitetets årbog 1980
med H. R. E. Tjin A Djie og P. S The, Amsterdam
og G. Gahm, Stockholm).
Spektralklassifxkation:
Med henblik på at definere et filtersystem, som er
velegnet til fotometrisk klassifikation af G og K.
Stjerner, er der med 60-tommer teleskopet på Mount
Wilson observatoriet indsamlet scans af en række G
og K stjerner, og bearbejdningen af dette materiale
er igang (L. Hansen).
Som led i et MK-klassifikationsprojekt omfattende
ca. 1000 nordlige O-GO HD-stjerner, baseret på
objektivprismespektre optaget med Schmidt-teleskopet
i perioden 1976-79, er resultaterne for ca. 170
stjerner fremsendt til publikation. En sammenligning
med klassifikationer baseret på spaltespektre,
som foreligger for en del af materialet, viser, at der
opnåes en MK-klassifikation af god kvalitet (Kåre S.
Jensen).
Stjerneatmosfæreberegninger og bestemmelser af grundstof
hyppigbeder:
I den teoretiske forskning ved instituttet indtager
studiet af stjerneatmosfærer fortsat en central placering,
og der ydes internationalt set betydelige bidrag
til undersøgelser af konvektionsfænomenet. Ud fra
numeriske simulationer af konvektionsstrømningerne
er der især arbejdet på at opnå et bedre grundlag
for forståelsen af en række fænomener - kromosfære,
korona, aktive områder - der alle, direkte eller indirekte,
modtager energi fra konvektionen (A. Nordlund).
Der er i de seneste år udviklet stærkt forbedrede
teoretiske stjerneatmosfæreberegninger for de koldere
stjerner, hvor problematikken bl.a. kompliceres af
en betydelig molekyldannelse i atmosfærelagene.
Blandt de kolde stjerner knytter der sig helt specielle
problemer til forståelsen af de såkaldte kulstofstjerner,
i hvis spektre der fremtræder en række molekylbånd
fra kulstofTorbindelser. Der er indledt et omfattende
projekt vedrørende kulstofstjerner, hvor man
vil konstruere modelatmosfærer for denne type stjerner,
beregne syntetiske spektre, udføre grundstofanalyser
og studere nogle af de lysstærke kulstofstjerner
nøjere (A. Nordlund og U. Gråe-Jørgensen i
samarbejde med B. Gustafsson og N. Olander, Uppsala;
R. Bell, University of Maryland; D. Lambert,
University of Texas og H. Richer, Univ. of British
Columbia, Vancouver).
Bearbejdningen af observationer af 25 kæmpestjerner
til bestemmelse af hyppighederne af kulstof,
kvælstof og ilt er afsluttet, og der er ud fra teoretiske
modelberegninger bestemt kvælstofhyppigheder.
Der er fundet en hyppighed svarende til ca. det dobbelte
af Solens, hvilket afspejler virkningerne af den
såkaldte GNO-cyklus. Det har desuden vist sig, at
kvælstofberigelsen øges med voksende jernindhold
(P. Kjærgaard Rasmussen).
Beregning af stjerneudvikling og stjerne pulsation, vanabihtetsundersøgelser:
Stjerners pulsationsperioder kan ofte bestemmes
med langt større nøjagtighed end andre astrofysiske
observationsdata og giver derfor mulighed for påvisning
af efTekter, der ikke kan erkendes på anden måde.
Moderne undersøgelser af stjerners pulsationsegenskaber
har vist, at de stjerner, der pulserer med
to eller flere perioder, samtidigt giver særlig værdifuld
information.
Observationsdata for en gruppe dobbeltperiodiske
cepheider har indtil nu kun kunnet forstås ud fra
den antagelse, at de yderste lag er heliumberigede.
Det er dog ikke afklaret, om dette er den korrekte
forklaring, idet heliumindholdet ikke har kunnet bestemmes
ved andre, uafhængige metoder (J. Otzen
Petersen).
Nogle variable stjerner af cepheidetypen har en
lyskurve med en sekundær top, som også ser ud til
bedst at kunne forklares ved en heliumberiget yderzone.
For population II cepheider, som er meget
gamle og forholdsvis lette stjerner, er forholdene dog
anderledes. Her passer data for de sekundære toppe
perfekt med de almindeligt accepterede stjernemodeller
med normalt heliumindhold i de ydre lag.
Dette er bl.a. påvist for V553 Gentauri (J. Otzen
Petersen). En foreløbig diskussion af population II
cepheider med pulsationsperioder helt fra ca. 0.3 til
20 døgn antyder, at den sekundære top kan følges
over et meget stort periodeinterval. Hvis dette bekræftes,
kan undersøgelsen kaste nyt lys over de dynamiske
processer, der foregår i cepheider.
I fortsættelse af tidligere stjerneudviklingsarbejder
er der ved instituttet udført omfattende beregninger
for stjernemodeller med masser mellem 1 og 3
solmasser. Med henblik på diskussion af såkaldte
delta Scuti variable er der desuden beregnet pulsationsperioder,
og disse perioder har kunnet bestemmes
nøjagtigere end tidligere, fordi de nu er baseret
på fuldstændige stjernemodeller. Målet for dette
forskningsprojekt er en vurdering af, i hvilket omfang
afvigelser fra de simpleste stjerneudviklingsmodeller
spiller en rolle for delta Scuti variable og dermed
formentlig også for hovedparten af alle lettere
stjerner. (J. Otzen Petersen og G. K. Andreasen i
samarbejde med P. M. Hejlesen).
Der er indledt en undersøgelse af periodeændringer
for de tre cepheider SZ Cyg, U Aql og S Nor,
som man har formodninger om tillige er dobbeltstjerner.
En eventuel banebevægelse vil muligvis
kunne erkendes gennem en analyse af foreliggende
Institutter 329
periodebestemmelser for stjernerne (K. I. Johansen).
Med henblik på at finde variabilitet blandt superkæmper
af spektraltype F og G udføres der fortsat
med jævne mellemrum fotoelektriske uvby observationer
for et udvalg af sådanne stjerner. Ca. 20 nordlige
superkæmper er blevet overvåget i 1980 (E. H.
Olsen og B. Reipurth).
Instrumentel forskning:
Bestemmelserne af instrumentprofiler i blåt og rødt
spektralområde for OHP coudé-spektrografen er
færdiggjort og fremsendt til publikation (J. Andersen
i samarbejde med D. Dravins, Lund). Coudé-scanneren
til ESO's 3.6 m teleskop er installeret. De forudgående
laboratorieprøver viste glimrende resultater.
(J. Andersen, medlem af ESO's review team for
cassegrain- og coudé-spektrograferne til 3.6 m teleskopet).
Der er udviklet en metode til undersøgelse af generelle
optiske systemers billeddannelse ved beregning
af geometriske billedfejl til høje ordener. Metoden
er publiceret og iøvrigt allerede anvendt ved
optisk design af flere af instituttets biinstrumenter
(T. Andersen).
Med henblik på en kritisk vurdering af 1.5 m teleskopets
astrometriske egenskaber er bearbejdningen
af fotografiske optagelser af de galaktiske hobe TR
10, NGC 3532 og NGC 5822 - foretaget med korrektionsglas,
hvorved et betydeligt udvidet felt opnås -
fortsat. Det foreliggende materiale udviser god indre
nøjagtighed, og projektet er planlagt udvidet med
yderligere optagelser af sydlige galaktiske hobe (A.
Reiz i samarbejde med T. Korhonen, Turku).
Til brug ved spektraloptagelser, bl.a. ved 1.5 m
teleskopet, foretages der udvikling af et moderne endimensionalt
lineært detektorsystem. Projektet omfatter
såvel hardware som software, og den første
afprøvning ved 1.5 m teleskopet er under forberedelse
(H. E.Jørgensen og C. Petersen i samarbejde med
O. Ulfbeck, Niels Bohr Instituttet og medarbejdere
ved Tandemacceleratorlaboratoriet, Risø).
Som det fremgår af de tidligere afsnit af denne
rapport anvendes de to McMullan elektronografiske
kameraer i stor udstrækning ved 1.5 m teleskopet.
Der foregår løbende en grundig laboratorieafprøvning
af elektronografiske emulsioner med henblik på
at vurdere kvaliteten af disse og specielt undersøge
egenskaberne for nye produkter og deres anvendelighed
inden for astronomien. (R. Florentin Nielsen).
1 forbindelse med rumforskningssamarbejdet med
europæiske og amerikanske grupper er der udviklet
et sæt dansk financierede fotometre til måling af den
ultraviolette baggrundsstråling. Udstyret opsendes
med en amerikansk Aries-raket 1981-82 (P. Jakobsen
og K. Gyldenkerne).
ri'
Der har i en årrække været udført studier af en
astrometrisatellit, hvormed nøjagtige stjernepositioner
bestemmes fra rummet. ESA har i 1980 godkendt
en sådan satellit, Hipparcos, som næste ESA
mission, og der er organiseret et samarbejde om reduktion
af data fra satellitten (E. Høg i samarbejde
med K. Poder, Geodætisk Institut; H. Jacobsen,
Dansk Rumforskningsinstitut; L. Lindegren, Lunds
Observatorium og C. A. Murray, Royal Greenwich
Observatory).
Studiet af en såkaldt glasmeridiankreds, der i opbygning
helt adskiller sig fra den traditionelle instrumenttype,
er fortsat, idet der er foretaget montering
af 45° spejlet på den leje- og spejlunderstøtningsmodel,
der er fremstillet til undersøgelserne (E. Høg i
samarbejde med mekanisk værksted).
A Imanakudgivelser:
Der er foretaget beregninger i forbindelse med
dansk, færøsk og grønlandsk almanak, og disse er
udgivet efter de sædvanlige retningslinier (O. H. Einicke).
Publikationer:
Abt, H. A., Perry, P. E., Olsen, E. H., Grauer, A.
D., 1980: A small Gluster Near IC 1805. - Publ.
Aston. Soc. Pacific, Vol. 92, 60-65. (Reprint No.
385).
Andersen, J., 1980: The Needs in the Radial Velocity
Area in View of Impending Space Astrometry
Projects. - Highlights in Astronomy, Vol. 5,
805-807. W'ayman, P. A. (ed). (Reprint No. 392).
- 1980: The Two New ESO Tools for Stellar Abundance
Work. — Report on ESO Workshop on
Methods of Abundance Determination for Stars,
11-17. Nissen, P. E., Kjår, K. (eds).
- Clausen, J. V., Nordstrom, B., 1980: Determination
of Absolute Dimensions of Main Sequence
Binaries. - IAU Symposium No. 88; Glose Binary
Stars: Observations and Interpretation, 81-88.
Plavec, M. J., Popper, D. M., Ulrich, R. K. (eds).
(Reprint No. 390).
- Nordstrom, B., 1980: Mælkevejssystemet. — Forelæsningsnoter
til Astronomi 1, 1-80.
- Nordstrom, B., Olsen, E. H., 1980: HD 39917: A
New, Probably Non-Eclipsing RS CVn-Type Variable.
- IAU Inf. Bull. Var. Stars, No. 1821.
(Reprint No. 391).
- Nordstrom, B., Wilson, R. E., 1980: Dimensions
and Evolutionary State of the Early-type Gontact
Binary V701 Scorpii. - Astron. Astrophys., Vol.
82, 225-229. (Reprint No. 376).
Andersen, T. B., 1980: On Path Lengths of Integration
in the Computation of the Voigt Function. -
330 Universitetets årbog 1980
| Quant. Spectrosc. Radiat. 1 ransfer, Vol, 24,
341-342. (Reprint No. 395).
- 1980: Automatic Computation of Optical Aberration
CoeHicients. - Applied Optics, Vol. 19,
3800-3816.
Clausen, J. V., Nordstrom, B., 1980: Four-Colour
Fhotometry of Eclipsing Binaries XIA. Photometric
Elements, Absolute Dimensions, and Helium
Abundancc of RS Chamaeleontis. - Astron.
Astrophys., Vol. 83, 339-347. (Reprint No. 384).
Devarveng, J. M., Jakobsen, P., Milliard, B., Laget,
M., 1980: A UV Image of M31. - Astron. Astrophys.,
Vol. 88, 52-57. (Reprint No. 396).
Einicke, O. H., 1980: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi Fødsel 1981.
— 1980: Færøsk Almanak 1981.
- 1980: Grønlandsk Almanak 1981.
- 1980: Fortryk til dansk og færøsk almanak 1981.
- 1980: Sunrise/Sunset Tables for seiected Stations
in Greenland 1981. — Luftfartsdirektoratet.
Grosbøl, P., 1980: A Search Routine for Objects on
Electronograpliic Plates. - 5. Frieste Colloquium;
International Workshop on Image Processing in
Astronomy, 371-375. Sedmak, G., Capaciolli, M.,
Allen, R. J. (eds). (Reprint No. 380).
Gyldenkerne, K., 1980: Kosmisk Gammastråling. -
Astronomisk Fidsskrift, Årg. 13, 20-29.
Hansen, L., Niss, B., 1980: General Filter Photometer.
A manual for the general filter photometer of
the Danish 1.5 m telescope. Preprint, 1-29.
Hejlesen, P. M., 1980: Studies in stellar Evolution I:
The Calculation Programme and the Standard
Solar Model. - Astron. Astrophys., Vol. 84,
135-141. (Reprint No. 382).
- 1980: Studies in Stellar Evolution II: Age and
Mass Calibrations for Hydrogen Burning Evolutionary
Stages. — Astron. Astrophys. Suppl., Vol.
39, 347-377. (Reprint No. 378).
Høg, E., 1980: The European Astrometry Satellite,
Hipparcos. - Highlights of Astronomy, Vol. 5,
783-787, Wayman, P. A. (ed). (Reprint No. 393).
- 1980: Space Astrometry as NASA and ESA Projects.
— Mitteil. der Astron. Ges., Nr. 48, 127-146.
(Reprint No. 394).
- 1980: Moderne meridiankredsastronomi, I og IF
— Astronomisk Tidsskrift, Arg. 12, 97-104 og
160-171.
Jakobsen, P., 1980: On the Extragalactic Nature of
the Far-Ultraviolet Background. — Astron.
Astrophys., Vol. 81, 66-73. (Reprint No. 388).
Knude, J. K., 1980: Properties of the Local Interstellar
Medium as Deduced from uvbyP Photometry
of A and F Stars in 84 Small Volumes. - Doktordisputats,
1-18. (Reprint No. 386).
Lodén, K., Lindblad, P. O., Schober, J., Urban, A.,
1980: Fourcolour and HP Photometry for Earlytype
Stars in Three Southern Galactic Regions. -
Astron. Astrophys. Suppl., Vol. 41, 85-92. (Reprint
No. 389).
Nielsen, R. Florentin, 1980: Application of a Lithographic
Emulsion in Electronography. - ESO
Workshop on Two Dimensional Photometry,
Noordwijkerhout 21-23 nov. 1979. Gråne, P.,
Kjår, K. (eds), 25-26. (Reprint No. 381).
Nordlund, A., 1980: Numerical Simulation of Granular
Convection: ElTects on Photospheric Spectral
Line Profiles. — Lecture Notes in Physics no.
114; Stellar Turbulence. Gray, D., Lindsky, J. L.
(eds), Heidelberg.
Nørgaard-Nielsen, H. U., Kjærgaard, P., 1980: Ultraviolet
Spectra, Xk 2000-3100, of Early Type
Galaxies. - Preprint dec. 80.
Olsen, E. H., 1980: HD 17576AB: A Variable G
Dwarf With a Very Hot Subdwarf Gompanion. -
IAU Inf. Bull. Var. Stars, No. 1770, 1-3. (Reprint
No. 383).
- 1980: Estimation of Spectral Classifications for
Bright Northern Stars with Interesting Stromgren
Indices. - Astron. Astrophys. Suppl., Vol. 39,
205-214. (Reprint No. 379).
Paresce, F., Jakobsen, P. 1980: The diffuse UV
Background. - Nature, Vol. 288, 119-126.
Petersen, J, Otzen, 1980: Two-zone Models for Multimode
Gepheid Variables II: Gomparison with
Models for Classical Gepheids with Complicated
Envelope Hydrogen Profiles. - Astron. Astrophys.,
Vol, 84, 356-358. (Reprint No. 387).
Petersen, J. Otzen, 1980: Stjernernes opbygning og
udvikling. - Forelæsningsnoter til Astronomi 2, 2.
udgave, 1-107.
Taylor, K., Axon, D., Gyldenkerne, K., Worswick,
S., 1980: Emission Line Surface Photometry of
Active Galaxies. - ESO Workshop on Two Dimensional
Photometry, Noordwijkerhout 21-23
nov, 1979. Gråne, P., Kjår, K. (eds.). 291-298.
Doktorafhandling:
Knude, J, K,, 1980: Properties of the local interstellar
medium as deduced from uvbyP photometry of
A and F stars in 84 small volumes.
Licentiatafhandling:
Helmer, L., 1980: Tilrettelæggelse, observation og
dannelse af et meridiankredskatalog.
Specialeafhandl inger:
Claudius, Michael, 1980: Aspects of Star Formation.
Fabricius, Glaus V., 1980: Undersøgelser over deklinationskredsen.
Fnstituttcr 33!
Gaster i forbindelse med forskningsprojekter:
Dr. R. E. Wilson, USA; Dr. H. R. E. Tjin A DJie,
Holland; Dr. G. I. Pinigin, USSR; Dr. M. Miyamoto,
Japan; Dr. L. Carrasco, Mexico; Dr. G. Scharmer,
Sverige; Dr. B. Gustafsson, Sverige; Dr. R.
Bell, USA; Dr. D. Eambert, USA; Dr. N. Olander,
Sverige; Dr. R. H. Tucker, England: Dr. L. V. Morrison,
England; Dr. L. Quijano, Spanien; Dr. J. L.
Muinos, Spanien; Dr. K J. Borkowski, Polen; Dr.J.
W. Pel, Holland; Dr. M. Takeuti, Japan.
Rejser af længere varighed, fortrinsvis i forbindelse med observationsprojekter:
J. Andersen til Haute Provence observatoriet, Frankrig,
til ESO, Chile 2 gange og til JILA, Boulder,
USA; T. B. Andersen til Royal Observatory, Edinburgh
og til ESO, Chile; J. V. Clausen til Instituto
de Astrofisica de Andalucia, Granada, Spanien; L.
Hansen til ESO, Chile og til Mount Wilson observatoriet,
USA; L. Helmer til Royal Greenwich Observatory,
England 2 gange og til IOM, San Fernando,
Spanien; B. E. Helt til ESO, Chile; E. Høg til Perth
observatoriet, Australien og til observatorier i Kina;
P. Jakobsen til Space Sciences Eaboratory og Astronomy
Department, University of California, Berkeley,
USA; J. Knude til ESO, Chile 2 gange og til
Berkeley, USA; B. Niss til ESO, Chile, til ESA, Madrid
og til ESO, Geneve 2 gange; A. Nordlund til
Astronomisk Institut, Utrecht, Holland, til Institute
of Applied Mathematics, Queen Mary College, Eondon
og SRC Eaboratory, Daresbury, England; B.
Nordstrom til Haute Provence observatoriet, Frankrig;
H. U. Nørgaard-Nielsen til ESA, Madrid 2
gange og til ESO, Geneve; E. H. Olsen til Kitt Peak
observatoriet, USA 2 gange; J. O. Petersen til Los
Alamos, USA; A. Agerskov til ESO, Chile; P. Bechmann
til ESO, Chile; H. H. Larsen til ESO, Chile; J.
Klougart til ESO, Chile.
Herudover for instituttets medarbejdere 5 forskningsprojektrejser
ud over kongresrejser.
Jens Viggo Clausen
2. Fysisk laboratorium I
Stab:
3 professorer, 17 lektorer, 4 stipendiater, 10 tekniskadministrative
medarbejdere (heraf 2 på deltid), og
1 gæsteprofessor.
Forskningsvirksomhed:
Hovedvægten af instituttets forskningsindsats ligger
inden for faststoffysikken (14 videnskabelige medarbejdere),
og det er især metallers elektriske og magnetiske
egenskaber der arbejdes med, både teoretisk og eksperimentelt.
I forbindelse med denne forskning er der
udviklet apparatur til opnåelse af lave temperaturer,
helt ned til nogle la tusindedele grader over det absolutte
temperaturnulpunkt ved —273°C. Blandt de
elektriske egenskaber studeres »supraledning«, idet
en række interessante fænomener opstår, når metaller
mister deres elektriske modstand. »Halvmetaller
og halvledere's« modstand er undersøgt under indflydelse
af et påtrykt magnetisk felt. Inden for magnetisme
arbejdes med »magnetiske excitationer« i
legeringer af sjældne jordarter, der blandt andet er
kendetegnet ved meget store magnetiske momenter,
og der arbejdes med at forstå indflydelsen af magnetiske
urenheder i umagnetiske metaller, de såkaldte
»spin glasser«. I de seneste år har laboratoriet optaget
studiet af to grupper af materialer som selvstændige
opgaver, nemlig de såkaldte »endimensionale
ledere« og »meteoritter«. Her er faststoffysikken anvendt
i interdisciplinære forskningsprojekter. Endelig
udgør studiet af »faseovergange« og »metallernes
elektroniske struktur« særskilte teoretiske studier
ved laboratoriet.
Den meget specielle væske bestående af heliumisotopen'He
besidder mange lighedspunkter med
elektronerne i metaller, og bl.a. derfor udgør »væsker
« en naturlig forskningsindsats ved instituttet.
Et andet område af laboratoriets forskningsindsats
er studiet af lasere (3 videnskabelige medarbejdere).
Siden dens fremkomst i 1960 har laserne gennemlevet
en eksplosiv udvikling, og den anvendes nu
som grundlæggende element i en lang række tekniske
og videnskabelige sammenhænge. På instituttet er
en række igangværende projekter baseret på lasere i
det infrarøde og (jern-infrarøde område af det elektromagnetiske
spektrum, d.v.s. det område der ligger
imellem synligt lys, med bølgelængder på lidt
under en mikrometer, og mikrobølgeområdet, der
begynder ved bølgelængder over ca. en millimeter.
For tiden arbejdes især med »laserspektroskopi«,
idet CO^-laseren anvendes til en analyse af methylalkohol-
molekylets vibrations- og rotationstilstande.
Inden for andre emner arbejdes, fortrinsvis teoretisk,
med visse almene problemer af statistisk mekanisk,
termodynamisk og kvantemekanisk art, f.eks.
generelle formuleringer af ikkeligevægts termodynamik
til brug i »økologisk energetik«, »systemdynamik
i fysikken«, samt en analyse af »det kvantemekaniske
måleproblem, og parafysik«.
En væsentlig del af forskningsvirsomheden foregår
i et direkte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner
i udlandet, navnlig USA, Eng332
Universitetets årbog 1980
land, Frankrig og Vesttvskland. Inden for Danmark
deltager laboratoriet i forskningssamarbejde med
flere af universitetets andre institutter samt med
NORDITA, Danmarks tekniske Højskole og Forsøgsanlæg
Risø.
Sammenfattende må det siges, at instituttets
forskning synes at være inde i en god gænge. At de
forringede økonomiske vilkår endnu ikke har sat sine
spor, skyldes dels at samtlige instituttets normerede
stillinger har været besat og dels at nedgangen i
driftsmidler delvis er blevet kompenseret med bevillinger
udefra. Det er dog for tiden ikke muligt at
udskifte udtjent apparatur i tilstrækkeligt omfang.
Nedenfor omtales enkelte udvalgte emner af instituttets
forskning.
Supraledning: (B. R. Fjordbøge, J. Bindslev Flansen,
M. T. Levinsen, P. E. Lindelof og FL Smith):
Supraledende metaller er karakteriseret ved, at deres
elektriske modstand er nul. Elektriske strømme kan
derfor f.eks. løbe i årevis uden at svækkes, og uden at
det er nødvendigt at opretholde spændingsforskelle i
det pågældende kredsløb. Fænomenet optræder i en
lang række metaller og legeringer, men er hidtil kun
observeret ved lave temperaturer i området fra
— 250°C til det absolutte temperaturnulpunkt ved
— 2730C. Det er naturligt, at supraledningen har stor
teknologisk interesse, selvom kravet om lave temperaturer
begrænser udnyttelsesmulighederne. Blandt
de mest perspektivrige anvendelsesmuligheder er
brugen af superledende kredsløb som logiske elementer
i datamaskiner, et område, der er genstand
for en intens forskning på universiteter og industrielle
laboratorier verden over. Laboratoriets indsats på
dette område, der foregår i samarbejde med Danmarks
tekniske Højskole, har været samlet om undersøgelsen
af kredsløb, Josephson dioder, hvori to
supraledere er sammenkoblet ved et tyndt isolerende
lag eller ved en geometrisk indsnævring af det supraledende
materiale, en såkaldt mikrobro. Sådanne
kredsløb er i centrum for den teknologiske interesse,
men" laboratoriets forskning tager først og fremmest
sigte på at afklare de grundlæggende fysiske principper
for deres opførsel.
Det fortsatte arbejde med udviklingen af netværk
af mange sammenkoblede mikrobroer, der virker
som én kohærent oscillator, hvor broerne svinger »i
takt«, er foreløbig kulmineret i fremstillingen af
kredsløb med 100 resonant koblede broer. Når mange
mikrobroer svinger i takt, er den afgivne effekt
proportional med antallet af mikrobroer opløftet til
anden potens i stedet for at være direkte proportional
med antallet af disse. En sådan forøget effekt vil
specielt ved høje frekvenser (større end 100 gigaherz)
have teknologisk betydning.
Arbejdet med teoretiske undersøgelser vedrørende
uligevægtssupraledning er også fortsat. Del har
blandt andet til sigte at afklare størrelsen af temperaturafhængigheden
af den termospænding, der er
observeret i supraledere, når der i disse forekommer
både en temperaturgradient og en superstrøm. Samspillet
mellem spredning fra ikke magnetiske urenheder
og elektron-fononspredning har været i centrum
for de udførte undersøgelser, der har udvidet den
hidtidige beskrivelse af uligevægtsprocesserne til at
gælde ved lavere temperaturer. Også spredningen
fra magnetiske urenheder har været behandlet med
henblik på at påvise sammenhænge imellem forskellige
teoretiske beskrivelsesrammer.
Endelig skal det nævnes, at der under studierne af
éndimensionale ledere er observeret supraledning i
et organisk materiale (se under »Endimensionale ledere
«).
Halvmetaller og halvledere: (O, P. Hansen og H.
Nielsen).
Halvmetaller har egenskaber, hvormed de ligner såvel
metaller som halvledere, I lighed med metaller
beholder de deres elektriske ledningsevne ved afkøling
til selv meget lave temperaturer, og i lighed med
halvledere vokser antallet af frit bevægelige elektriske
ladninger med temperaturen. Begge disse egenskaber
forklares ud fra den såkaldte energibåndstruktur,
ifølge hvilken der findes lige stort antal af
to typer af ladninger: elektroner (med negativ ladning)
og huller (med positiv ladning). Disse ladninger
forsvinder ikke ved afkøling, og halvmetaller beholder
således herunder deres elektriske ledningsevne.
De har imidlertid færre ladninger end metaller -
for halvmetallet bismuth kun ca, én elektron (og ét
hul) for hvert 100.000 atomer. Det, at antallet af
ladninger vokser, når temperaturen øges, forklares
ved et såkaldt gab i energibåndstrukturen, idet antallet
af ladninger vokser, når den termiske energi
bliver sammenlignelig med gabets størrelse. Gabet i
halvmetaller adskiller sig fra gab i halvledere ved at
være væsentligt mindre - for bismuth svarende til ca.
150 kelvin (-220oC).
Det lille antal ladninger per atom gør halvmetaller
særligt egnede til undersøgelser i kraftige magnetfelter.
Den eksperimentelle undersøgelse af bismuthprøver
tilsat tin er foreløbigt afsluttet. I samarbejde med
Université Catholique de Louvain i Belgien er der
foretaget målinger på fire prøver med forskellige
mængder af tin i kraftige magnetfelter og ved temperaturer
fra 4 til 300 kelvin. Ved tilsætningen af tin
mindskes det i forvejen lille antal frit bevægelige
elektroner, idet hvert tinatom »fastholder« én elektron.
Herved sænkes elektronniveauet i energibåndstrukturen,
der således kan undersøges.
For at undersøge, hvorledes elektronstrukturen
Institutter 333
for bismuth afhænger af temperaturen, er dieiektricitetsfunktionen
beregnet ud fra antagelsen af, at elektronerne
befinder sig i to tætliggende energibånd.
Sammenligning med optiske målinger af dielektricitetsfunktionen
er benyttet til at undersøge temperaturafhængigheden
af elektronernes effektive masser.
Et netop påbegyndt arbejde har til formål at undersøge,
om temperaturafhængigheden af afstanden
mellem de to bånd samt om elektronernes effektive
masser kan forklares ved elektronernes vekselvirkning
med krystallernes gittersvingninger (fononer).
Magnetiske excilationer:
(F. Bak, J. Jensen, A. R. Mackintosh)
Metalliske forbindelser, der indeholder Actinider
har meget ofte usædvanlige magnetiske egenskaber.
I de senere år har man overvejet om de magnetiske
momenter i USb ved lave temperaturer er ordnet i
en såkaldt »triple-q« struktur i stedet for, som førhen
antaget, i et simpelt antiferromagnetisk mønster. En
sædvanlig strukturbestemmelse, ved hjælp af elastisk
neutron-spredning, fører til identiske resultater i de
to tilfælde. Derimod viser beregninger, at de magnetiske
excitationer, »spinbølger«, i de to strukturer
har egenskaber, der kvalitativt er meget forskellige.
Disse beregninger er blevet sammenholdt med de
eksperimentelle resultater, der foreligger, og resultatet
er et definitivt bevis for at de magnetiske momenter
i USb er ordnet i den usædvanlige »triple-q«
struktur (i samarbejde med Forsøgsanlæg Risø).
Der er udført neutronspredningsforsøg med
Fr-l-2.5% Nd. Trods det relativt lille antal Nd-ioner
er der observeret kraftige efTekter i visse dele af excitations-
spektret, som, set i relation til de magnetiske
excitationer i rent Fr, må tilskrives Nd-ionerne. Modifikationerne
fremgår på en mere distinkt måde end
de gjorde i den tidligere undersøgte Fr + 5% Nd-legering.
Spin glas ser: (U. Larsen)
Spin glasser er en fælles betegnelse for legeringer,
hvori varierende koncentrationer af magnetiske atomer
er tilfældigt fordelt i et umagnetisk metal. Sådanne
stoffer »størkner« magnetisk ved tilstrækkeligt
lave temperaturer, idet de atomare magnetiske momenter
fryser fast i bestemte retninger, der dog er
tilfældige på forskellige steder i legeringen. Spin
glasserne hører til de simpleste stoffer i den omfattende
gruppe af uordnede systemer, som er genstand
for en overordentlig interesse ud fra både anvendelsesmæssige
og grundvidenskabelige synspunkter. De
første højtrykseksperimenter inden for en ny klasse
af spin glasser er analyseret ved hjælp af en teori, der
er udviklet til formålet. Nye eksakte matematiske
resultater er udledt vedrørende den såkaldte
RKKY-vekselvirkning, som ligger bag mange metallers
magnetisme, herunder også spin glassers.
Endimensionale ledere: (K. Carneiro, U. Larsen, M.
Olsen, F. B. Rasmussen)
Der er udviklet en teori til forklaring af den elektriske
modstands temperaturafhængighed i en række
atypiske organiske metaller. Den ligner teorien for
elektrontransport i metaller, der indeholder magnetiske
urenheder, men er udvidet til at tage hensyn til
Feierls-Frolich ustabiliteten.
Ved hjælp af neutronspredning, udført på Forsøgsanlæg
Risø, er gittersvingningerne (fononer) udmålt
i énkrystaller af TEA (TCNQ) ,, og disse målinger
udgør et af de første detaljerede studier af
organiske metaller. Fononerne bærer præg både af
stoffets specielle molekylære opbygning samt af den
såkaldte elektron-fonon kobling.
Målinger af (TMTSF) 104's elektriske modstand
ved lave temperaturer har vist at dette organiske
stof bliver supraledende 1,4 grader over det absolutte
temperaturnulpunkt ( —273°C). Forekomsten
af supraledning i stoffer der ikke indeholder metalatomer
har været diskuteret teoretisk de sidste 15 år,
og blev for nyligt eksperimentelt påvist 1 materiale
(TMTSF) ^PF,,. Imidlertid må dette stof holdes under
et højt tryk for at blive supraledende, hvorimod
(TMTSF) 2CIO4 mister sin elektriske modstand
uden anvendelsen af tryk.
Meteoritter:
(J. Albertsen, J. M. Knudsen, K. L. Rasmussen).
Frøver fra jern- og stenmeteoritter undersøges i samarbejde
med andre laboratorier ved forskellige eksperimentelle
metoder som Mossbauer-effekt og røntgen-
eller neutrondiffraktion. Arbejdet er samlet om
studiet af en ordnet jern-nikkel fase, som har vist sig
at være almindeligt forekommende i meteoritter.
Undersøgelsernes formål er at bestemme meteoritternes
dannelsesmåde og gradvise afkøling for derigennem
at forøge vor viden om solsystemets dannelse
og udvikling.
Nøglen til forståelsen af jernmeteoritternes struktur
udgøres af fasediagrammet for jern-nikkel legeringer.
Der foretages derfor målinger på kunstige
jern-nikkel legeringer for at finde sammensætningen
i ligevægt. Oplysningerne om fasediagrammet søges
anvendt til beregning af meteoritternes kølehastigheder.
Ud fra kølehastigheden kan man bestemme
størrelsen af de småplaneter, som meteoritterne er
brudstykker af.
Endvidere udføres Mossbauer-spektroskopiske
undersøgelser af lermineraler i samarbejde med
Danmarks Geologiske Undersøgelse.
334 Universitetets årbog 1980
Faseovergange: (P. Bak)
De teoretiske studier af faseovergange i faste stoffer
er fortsat (jvf. Årbog 1979). Specielt er modelsystemer
undersøgt, som leder til den såkaldte djævelens
trappe (»devil's staircase«), både med henblik på
systemernes grundtilstand og deres excitationer.
Metallers elektronstruktur: (A. R. Mackintosh).
Der er udført teoretiske beregninger over elektronbåndstrukturen
(d.v.s. elektronernes mulige tilstande)
i overgangsmetallerne. Desuden er visse aspekter
af båndstrukturen i ædelmetallerne (Cu, Ag og Au)
blevet forklaret.
Vasker: (H H.J ensen, M. Olsen, F. B. Rasmusen og
H. Smith)
De teoretiske undersøgelser af strømning i kvantevæsker
er fortsat, blandt andet med henblik på at forklare
afvigelserne mellem de målte og de teoretisk
beregnede viskositeter. Strømningsforsøg for normalt
flydende 'He har kunnet forklares ved at tage
hensyn til partiklernes fri middelvejlængde, der er
målt til at være helt op til en hundrededel centimeter.
For viskositeten af superflydende 'He har den
udførte teoretiske analyse ført til konsistens mellem
resultaterne af forskellige eksperimentelle metoder.
StørrelsesefTekternes betydning for forskellige former
for lydudbredelse i kvantevæsker gøres også til genstand
for teoretisk undersøgelse.
Med særlig henblik på 3He ved lave temperaturer
er der foretaget beregninger af fermigassers strømning
gennem snævre cylinderiske rør og af deres sliplængde,
(jvf. Årbog 1979).
Til belysning af fasediagrammet for stærkt polariseret
'He er der i samarbejde med Université de
Faris-Sud foretaget supplerende målinger. Forskellige
modeller for den benyttede eksperimentelle proces
er blevet analyseret, og udvikling af forbedret
apparatur er i gang.
Laserspektroskopi: (J. O. Henningsen)
Der er arbejdet med udvikling af en ny laserspektroskopisk
teknik, der muliggør analyse af vibrationsrotations
bånd for molekyler med en langt større
nøjagtighed end den, der opnås ved konventionelle
spektroskopiske metoder. Molekylet pumpes med en
CO, laser til en exciteret vibrations-rotations tilstand,
og det bringes derefter til at udsende laserstråling
i det fjern-infrarøde område ved en ren rotationsovergang.
Denne stråling analyseres, idet molekylet
samtidig påtrykkes et elektrisk lelt. Teknikken
er anvendt på methylalkohol, og dette har ledt til en
systematisering og identifikation af et stort antal laserlinier
fra dette molekyle. Videre har det været
muligt at påvise eksistensen af et foreløbig uidentificeret
vibrationsbånd, der i normal infrarød spektroskopi
er skjult af det kraftige C-O strækningsbånd.
Økologisk energetik: (E. B. Hansen)
Inden for den økologiske energetik har den ikke-lineære
termodynamik været benyttet til at undersøge
forskellige termodynamiske systemers udvikling.
Hvor lineære systemer (her er proceshastighederne
proportionale med drivkræfterne) udvikler sig i retning
af voksende uorden, er det modsatte tilfældet
for visse ikke-lineære systemer. Dette forklares gennem
Prigogine's princip om orden gennem fluktuationer.
Systemdynamik i fysikken:
(P. V. Christiansen)
Bond-Graph eller energibånd-teknikken, som har
vist sig anvendelig til simulation af tekniske og biologiske
systemer, er benyttet i et studium af analogidannelser
inden for fysikken. Teknikken søges udviklet
til et stade, hvor den kan belyse problemer vedrørende
energidissipation og støj i kvantemekaniske
systemer.
Problemer vedrørende kvantemekanikkens grundlag, og parafysik:
(R. D. Mattuck)
Der arbejdes hovedsageligt med »kvantemekanisk
ikke-lokalitet« (d.v.s., det fænomen, at en måling udført
på én partikel kan påvirke en anden vilkårlig
fjern partikel, hvis de to partikler tidligere har vekselvirket).
Der undersøges, hvordan problemet kan
behandles ved hjælp af Bohm-Bub ikke-lokale skjulte
variable, og hvorvidt ikke-lokalitet er i strid med
relativitetsteorien. Mulige forbindelser mellem ikkelokalitet
og parafysiske fænomener undersøges.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
K. Carneiro har redigeret et nummer af Chemica
Scripta, der indeholder bidragene til »International
Conference on Low Dimensional Synthetic Metals«,
der blev afholdt i Helsingør, 10-15. august 1980.
Instituttet virkede som sekretariat for konferencen.
A. R. Mackintosh har været medlem af redaktionen
for Journal of Magnetism and Magnetic Materials
for Physica Scripta.
R. D. Mattuck har fungeret som consulting editor
for Journal of Psychophysical Systems.
Hæderspriser:
A. R. Mackintosh er udnævnt til æresdoktor ved
Uppsala Universitet.
Institutter 335
Publikationer:
Albertsen, J. F., J. M. Knudsen, N. O. Roy-Poulsen
and L. Vistisen, 1980; »Meteorites and Thermodynamics
Equiiibrium in f.c.c. Iron-Nickel
Alloys«. - Physica Scripta 22, 171-175.
Andersen, N. Flessel, J. Jensen, H. Smith, O. SplittorlT
and O. Vogt, 1980: »Electrical Resistivity of
the Singlet-Ground-State System TbrY^Sb«. -
Phys. Rev. B2/, 189-202.
- , J. Jensen and O. Vogt, 1980: »Magnetization
and Electrical Resistivity Studies of the HorY|.
rSb-system«. - J. Magn. and Magn. Mater. 15-18,
13-4.
Bak, P. and H. Fukuyama, 1980: »Destruction of the
Devil's Staircase by Quantum Fluctuations«. —
Phys. Rev. B2/, 3287.
- and J. von Boehm, 1980: »Ising Model with Solitons,
Phasons, and the Devil's Staircase«. - Phys.
Rev. B 21, 5297.
- 1980: »Three Dimensional Continuous Melting in
Graphite Intercalation Compounds«. - Phys.
Rev. Lett. 44, 889.
- and M, Høgh Jensen, 1980: »Theory of Helical
Magnetic Structure and Phase Transitions in
MnSi and FeGe«. - J. Phys. C. 13, L881.
Braude, A., A. Lindegaard-Andersen, K. Carneiro,
and A. Steen Petersen: »DilTuse X-Ray Scattering
from Several Platinum Compounds«. - Solid St.
Commun. 33, 365-369.
Carneiro, Kim, 1980: »Syntetiske Metaller-éndimensionale
Metaller«. - Naturens Verden 18,
272-281.
Christiansen, P. V. 1978: »Dynamik og diagrammer
Introduktion til Energy-Bond-Graph formalismen
«, - IMFUFA text no. 8, Roskilde Universitetscenter.
- 1979: Semiotik og systemegenskaber (1), 1-port
liniært response og støj i fysikken«. — IMFUFA
text no. 22 - Roskilde Universitetscenter.
Cowley, R. A. and K. Carneiro, 1980: »Critical Properties
of Pure and Random Antiferromagnets:
C0F2, Co/ZnF.^, KMn/NiF(«. — J. Phys. C: Solid
St. Phys. 13, 3281-3291.
Feldman, M. J. and M. T. Levinsen, 1980: »Theories
of the Noise Rise in Josephson Paramps«. -
Proc. of the »Applied Superconductivity Conference
«, Santa Fe, New Mexico.
- and M. T. Levinsen, 1980: »Gain-dependent Noise
Temperature of Josephson Parametric Amplifiers
«. - Appl. Phys. Lett. 36, 854.
Hansen, J. Bindslev & P. E. Eindelof, 1980: »Non-
Equilibrium Phenomena in Josephson Junctions«.
- Proc. of the International SQUID Conf., Berlin
(de Gruyter) p. 29.
Hansen, O. P. and J. Heremans, 1980: »Temperature
Dependence of p-type Doping in bismuth«. -
EPS Condensed Matter Division Conf., Antwerp.
Henningsen, J. O., 1980: »Stark Effect in the CO,
Laser-Pumped CH^OH Far-Infrared Laser as a
Technique for High-Resolution Infrared Spectroscopy
«. - J. Molecular Spectr., 83, 70-93.
Jensen, H. Højgaard, 1980: »Den statistiske mekaniks
partialfordelingslove«. - Fysisk Tidsskrift, 78,
103-118.
- , H. Smith, P. VVolfle, K. Nagai, and T. M. Bisgaard,
1980: »Boundary EfTects in Fluid Flow.
Application to Quantum Liquids«. - Low Temp.
Phys. 41.
Jensen, J., »CPA-calculation of the Paramagnetic
Excitations in Pr-l-5%Nd«. — J. Magn. and Magn.
Mater., 14. 224—6.
- , N. Hessel Andersen, and O. Vogt, 1980: »Magnetic
Properties of the HorY|.rSb-system«. - J.
Phys. C 13, 213-31,
Larsen, U., H. Peukert, and J. S. Schilling, 1980:
»Resistivity of Positive-J Spin Glasses: Study of La
Gd under Hydrostatic Pressure«. — z. Physik, B
37, 115.
- , 1980: »Partial Wave Expansion of the RKKY
Indirect Exchange Interaction in Metals«. — J.
Math. Phys., 2/, 1925.
Levinsen, M. T., N. F. Pedersen, O. H. Sørensen, B.
Dueholm, and J. Mygind, 1980: »Externally Pumped
Millimeter Wave Josephson Junction Parametric
Amplifier«. - IEEE Transac. on Electronic
Devices ED-27, 1928.
Eindelof, P. E. and N. Falsig Pedersen, 1980: »Josephson
effekten«. - Naturens Verden 8-9,
250-263.
Mackintosh, A. R., 1980: »Magnetic Excitations in
Rare Earth Systems«. — J. Magn. Magn. Mat. 15,
326.
- , 1980: »Fra Kaos til Orden - FaststolTysik i det
tyvende århundrede«. — Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs pjeceserie.
- , O. Krogh Andersen, 1980: »The Electronic
Structure of Transition Metals« i »Electrons at
the Fermi Surface«. - (M. Springford, Editor),
Cambridge University Press.
Mattuck, R. I)., 1980: »EPS Non-Locality and Relativistic
Covariance of State Vector Collapse«. -
Epistemological Letters, p. 23.
- , 1980: »A Quantum Mechanical Theory of the
Interaction Between Consciousness and Matter«,
i bogen »Science et Conscience — les actes du Colloque
de Cordue«, Ed. M. Cazenave.
Mikhail, 1. F. L, O. H. Hansen and H. Nielsen,
1980: »Diffusion Thermoelectric Power of bismuth
in Non-Quantising Magnetic Fields. Pseudoparabolic
Model«. — J. Phys. C: Solid St. Phys.
13, p. 1697-1713.
Mygind, J., N. F. Pedersen, O. H. Sørensen, B. Dueholm,
T. F. Finnegan, J. Bindslev Hansen, M. T.
336 Universitetets årbog 1980
Levinsen and P. E. Lindelof, 1980: »Josephson
Radiation Emitted from a Microbridge at 9, 35 &
69 GHz«. - Proc. of the International SQU1D
Conf, Berlin.
Nielsen, J. Beyer, Y. A. Ono, C. J Pethick and H.
Smith, 1980: »The effect of Impurity Scattering
on the Thermally Induced Charge Imbalance in a
Clean Superconductor«. — Solid St. Commun. 33,
925.
- , and K. Carneiro, 1980: »The Peierls Instability
in One-I)imensional Conductors with Arbitrary
Bandfilling«, Solid St. Commun. 33, 1097-1099.
Pedersen, K. S., and K. Carneiro, 1980: »Collective
Excitations of Normal Liquid 4He at 3.1 K, Studied
by Neutron Inelastic Scattering«. - Phys.
Rev. B 22, 191-194.
Pethick, C. J. and H. Smith, 1980: »Charge Imbalance
in Non-Equilibrium Superconductors«. - J.
Phys. C 13, 6313.
Rasmussen, F. B., 1980: »Production of Highly Polarized
Solid 'He in a Pomeranchuk Cell«. — J. Physique,
41, C7-89.
Underhill, A. E., D. J. Wood, and K. Carneiro,
1980: »A Comparison of the Electronic and the
Chemical and Structural Properties of Quasi ID
Anion Deficient Tetracyanoplatinates«. - Synthetic
Metals, 1, 395.
Wolfle, P., W. Gotze, J. Kurkijårvi and H. Smith,
1980: »The Mobility of a Heavy Impurity in a
Degenerate Fermi System«. — J. Phys. C 13, 2461.
Specialeajhandlinger:
Bohr, Thomas: XY-modellen og smeltning i to dimensioner,
9.9.-80.
Carlsen, Anne Cathrine: Termoelektriske kræfter i
stærke magnetfelter, 21.6.-80.
Horni, Magni: Galvanomagnetiske og termomagnetiske
eflekter i indium antimonid, 17.8.-80.
Nielsen, Jens Beyer: Peierls instabiliteten i endimensionale
ledere, 1.9.-80.
Wivel, Carsten O.: Mossbauerspektroskopi fra afsvovlningskatalysatorer,
3.7.-80.
Gæster og rejser:
Følgende har været ansat som gæsteprofessorer: M.
J. Almeida, Instituto Superior Technico, Lissabon,
Portugal (24.4.-9.5).
M. Chapellier, Université de Paris-Sud Centre
d'Orsay, Frankrig (1.8-7.9). R. Chaio, University of
Berkeley, Californien, USA (1.10-31.12). E. Domany,
Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
(1.6-15.6). D. Meredith, University of Lancaster,
Lancaster, England (25.2-25.4). C. O. Weiss, Physikalisch-
Technische Bundesanstalt, Braunschweig,
Vesttyskland (6.3—6.6). J. M. Williams, Argonne
National Laboratory, Illinois, USA (10.8-26.8).
Følgende har opholdt sig ved laboratoriet som undervisningsministeriets
gæster: M. Mijatovic, Skopje
Universitet, Skopje, Jugoslavien (15.1-15.5). S. Zajac,
Charles Universitet, Prag, Tjekkoslovakiet
(15.4-15.6).
Andre gæster: M. J. Feldman, Goddard Institute
for Space Studies, New York, USA (maj-juni og september).
D. M. Watkins, University of North Wales,
Wales (februar).
P. Bak har været på studieophold ved Weizman
Instituttet i Israel (januar), ved Landau Instituttet i
Sovjetunionen (oktober-november) og ved IBM
forskningscenter (august-september). J. B. Hansen
har besøgt en række universitets- og forskningslaboratorier
i USA i oktober. H. Smith har været på
studieophold ved University of Illinois, Urbana,
USA i marts.
Kim Carneiro
3. Fysisk laboratorium II
Stab:
I professor (blokeret), 12 lektorer (heraf 1 blokeret
og 1 med orlov uden løn), 1 adjunkt, 10 medarbejdere
af det teknisk-administrative personale (heraf I
blokeret).
Forskningsvirksomhed:
Institutets forskning er centreret omkring emnet
»Strålings vekselvirkning med stof«. En oversigt herover
har været givet i tidligere årsrapporter. Her følger
supplerende oplysninger om enkeltemner og i lighed
med tidligere beskrives et enkelt emne i noget større
detalje i år: kollisionsstudier af kvasi-én elektron systemer.
I. Excitationer ved atomare kollisioner.
Undersøgelser af atomare levetider ved anvendelse
af beamfoil teknikken fortsætter i samarbejde med
laboratorier i Lund og Stockholm (E. Veje).
Undersøgelser af beam-foil excitationsmekanismen
er fortsat dels ved anvendelse af molekylære
projektiler, og dels ved udmåling af de relative niveaubefolkninger
i højtioniserede projektiler. Sidstnævnte
målinger har vist en fuldstændig ny effekt,
nemlig en kraftig befolkning af højtexciterede tilstande,
mens de lavereliggende tilstande befolkes svagt.
Dette kan forklares som kvasi-resonante elektronindfangnings
processer. Resultaterne har åbnet for
en dvbere forståelse af beam-foil vekselvirkningen.
Institutter 337
samtidig med at de har kastet nyt lys over kaskadefænomener
i beam-foil levetids målinger. Målingerne
er udført i samarbejde med laboratorier i Tucson
og Lund (B. Andresen og E. Veje).
La. Kollisionsstudier af kvasi-én elektron systemer.
Der er indenfor de seneste år sket en spændende
udvikling indenfor den gren af Atomfysikken, som
omfatter studiet af atomare stødprocesser. Kohærens-
og korrelationsfænomener udforskes ved nye
eksperimentelle teknikker, i gunstige tilfælde opnås
herved en fuldstændig bestemmelse af de komplekse,
kvantemekaniske excitationsamplituder, hvad der
muliggør den mest detaljerede sammenligning med
teoretiske beregninger, som kvantemekanikken tillader.
De undersøgelser, der skal omtales her, omfatter
såkaldte kvasi-én elektronsystemer, der er karakteriseret
ved tilstedeværelsen af en enkelt, løst bunden
valenselektron udenfor to lukkede elektronskalstrukturer.
Studiet har koncentreret sig om de lettere alkali-
ædelgas systemer (Li-He, Na-He, Na-Ne, ...)
og de isoelektroniske jordalkali-ædelgas systemer
(Be+-He, Mg+-He, Mg+-Ne, ...).
Undersøgelserne er gennemført på tre niveauer, i
det væsentlige defineret ved symmetrien af den eksperimentelle
situation: (i) 1 1. generationseksperimenter
måles totale tværsnit for excitationsprocessen,
som funktion af stødhastigheden, (ii) 2. generationseksperimenter
udnytter cylindersymmetrien i
opstillingen. Man kan her bestemme størrelser som
lyspolarisation i det efterfølgende strålingshenfald,
hvad der fastlægger anisotropien i excitationen
m.h.t. stødets retning; eller det differentielle tværsnit
med hensyn til spredningsvinklen, hvad der afslører
processens afhængighed af stødparameteren, (iii) Et
3. generationseksperiment udnytter fuldt ud, at kollisionen
foregår i en plan. Man kan her foretage en
samtidig bestemmelse af partikelspredningsvinklen
(og dermed stødparameteren), og intensitet og polarisation
(Stokes parameter analyse) af de udsendte
fotoner. Det er denne sidste type eksperimenter, der
muliggør den ovenfor omtalte bestemmelse af de
kvantemekaniske excitationsamplituder.
Parallelt med eksperimenterne er der udført teoretiske
beregninger af de målte størrelser.
Man finder, at den væsentligste uelastiske proces i
alle tilfælde er excitation af valenselektronen, og fortrinsvis
resonansexcitation, d.v.s. en overgang fra
grundtilstanden til den laveste exciterede tilstand
med samme hovedkvantetal.
Kollisioner i sådanne systemer viser sig at kunne
klassificeres i to hovedgrupper, afhængig af stødparameteren;
»Hårde« stød (små stødparametre), hvor
der under stødet er en væsentlig vekselvirkning mellem
de to lukkede skaller. »Bløde« stød (store stødparametre),
hvor de to lukkede skalstrukturer passerer
hinanden langs næsten retlinede baner uden synderlig
gensidig påvirkning.
Beskrivelsen af de hårde stød er relativt kompliceret,
da der her aktiveres liere elektroner under kollisionen.
Man anvender metoder lånt fra kvantekemien,
idet systemet behandles som et meget kortlevende,
toatomigt molekyle, der dannes og bryder op
igen, og hvor excitationen foregår ved kurvekrydsninger
af molekylære potentialkurver.
Beskrivelsen af de bløde stød kan derimod med
rimelig nøjagtighed beskrives som et simpelt trelegeme-
problem (valenselektronen og de to skalstrukturer)
hvis indbyrdes vekselvirkninger er mere eller
mindre kendte fra andre sammenhænge. Den dominerende
årsag til excitation af systemet er her den
direkte vekselvirkning mellem valenselektronen og
ædelgasatomet. Studierne er udført for kollisioner i
et hastighedsområde, der går fra stødhastigheder,
som er væsentlig mindre end hastigheden af valenselektronen,
op til stødhastigheder, der er større end
denne elektrons hastighed. For de bløde støds vedkommende
bliver excitationssandsynligheden meget
stor, når kollisionstiden svarer til den naturlige frekvens
for excitationen, hvad der er indholdet i det
såkaldte Massey-kriterium.
Graden af overensstemmelse mellem teori og eksperiment
giver detaljerede oplysninger om kvaliteten
af de teoretiske kollisionsmodeller, herunder især
problemet om at finde en rimelig beskrivelse af vekselvirkningen
mellem valenselektronen og det neutrale
ædelgasatom. Endvidere muliggør beregningerne
en dybere forståelse af de fysiske mekanismer,
der ligger til grund for Massey-kriteriet.
De ovennævnte eksperimentelle og teoretiske undersøgelser
udføres i samarbejde med medarbejdere
ved Kemisk Laboratorium III (HCØ), Det fysiske
Institut (Aarhus Universitet), Laboratorire des Collisions
Atomiques (CNRS, Orsay, Frankrig) og
Dept. of Chemistry, University of Minnesota (Minneapolis,
USA). (N. O. Andersen, J. Vaaben).
2. Energitab, rækkevidde, s put tering og strålingsbeskadigelser.
Når energirige ioner skydes ind i et materiale kan de
bl.a. forårsage, at materialets atomer efter sammenstød
med ionerne får tilstrækkelig energi til, at de
forlader materialet. Herved sker der en erodering af
overfladen. Man taler om sputtering. Arbejdet med
at undersøge forhold omkring sputtering fortsættes.
Således undersøges excitationstilstanden af de sputterede
atomer gennem det lys de kan udsende (E.
Veje, B. Andresen).
Nedbremsningen af deuteroner i kulfolier er udmålt
relativt til nedbremsningen af protoner. Der er
udmålt excitationsforhold for atomart helium tilba338
Universitetets årbog 1980
gespredt Ira forskellige faste stolTer, og der er startet
udmåling af sekundærelektronemission fra faste stoffer
under ionbeskydning (E. Veje).
Effekter, der skyldes materialets krystallinske
struktur, undersøges. Specielt har været benyttet kobalt,
der ved lav temperatur har én krystalstruktur
og ved høj en anden (A. Johansen, L. Sarholt-Kristensen).
Teoretisk er undersøgt, hvorledes stoffets
atomer omfordeles under beskydning med ioner.
Dette har speciel betydning ved sputtering fra legeringer,
og for anvendelse af ionbeskydning til bestemmelse
af koncentrationer af fremmedatomer i et
materiale (U. Littmark).
Ved vekselvirkningen mellem stråling og stof dannes
skade i stolTet. Der har været undersøgt strukturelle
faseændringer i metaller ved ionbeskydning
samt dannelse af »voids« i CaF^ ved elektronbeskydning
og iagttaget samtidig i elektronmikroskopet (E.
Johnson). Skade forårsaget af fissionsfragmenter,
kan i visse materialer - Mineraler og bjergarter -
ved kemiske midler »fremkaldes«, således at hvert
fissionsfragment giver anledning til et spor, der direkte
kan iagtages i et almindeligt lysmikroskop.
Dette fænomen benyttes dels til at bestemme indholdet
af grundstolTer, der kan lave en fissionsproces,
f.eks. uran, og dels til at bestemme materialets alder
(E. Johnson, S. L. Koul).
3. Overfladeejfekler
Projektet til direkte iagttagelse af ændring af overfladestruktur
som følge af ionbombardement fortsætter.
En lille ionaccelerator, der kan accelerere ioner
op til energier på 40 keV er blevet sammenbygget
med et scanningelektronmikroskop, således at overflader
kan iagttages i scanningelektronmikroskopet,
samtidig med at den beskydes med ioner fra acceleratoren
(J. Whitton). Den her udviklede metode til
at undersøge overflader ved at beskyde dem med
lavenergetiske elektroner og måle strømmen til prøven,
videreføres. Metoden, der går under navnet »totalstrømsspektroskopi
« (TCS), har været anvendt
på en række forskellige materialer, og teorien bag
metoden udvikles (M. H. Mohamed, A. Smith and
T. Wohlenberg).
4. Krystalstrukturer.
Arbejdet med et nyt spektrometer til brug ved røntgenspredningsundersøgelser
fortsættes. Apparatet er
nu flyttet til en ny laboratoriebygning: »HASYLAB«
ved »storage ringen« Doris ved den tyske elektronsynchrotron
i Hamburg. Foreløbige målinger med
synchrotronstråling er udført, dels en række testmålinger
dels en serie målinger på YbH2 ved høje tryk
og dels målinger på Y20t også ved høje tryk. I tilknytning
hertil fortsættes arbejdet med at udarbejde
programmer til at behandle de målte data (B. Buras,
J. Staun Olsen, S. Steenstrup). I samarbejde med
RISØ udføres neutronspredningsforsøg, således er
der foretaget målinger på YbH ) ved høje tryk, phonondispersionsrelationer
er målt for stoffet HgTe, og
der er foretaget undersøgelser af Cdx i Mmx Te (B.
Buras).
5. Endelig-tids termodynamik.
Den præcise beskrivelse af reale varmekraftmaskiner
(i modsætning til ideale reversible maskiner) som
funktion af deres termodynamiske egenskaber og
tidslige forløb fortsættes. Der er således fundet en
ikke-reversibel varmemotor, som på mange punkter
ligner den reversible Carnot proces med hensyn til
serieforbindelse, og derfor er en mere realistisk reference
for virkelige maskiner. Desuden er optimeringsprincipperne
i endelig-tids termodynamik ved
at blive anvendt på kemiske reaktioner og disses
kobling til omgivelserne (B. Andresen).
6. Grænseområder.
Undersøgelser af myeliniserede nerver fortsætter.
Ved at skære tynde snit af myeliniserede nerver på
tværs af længderetningen og undersøge hvert snit i
elektronmikroskopet har det været muligt at danne
sig et billede af den fundne tredimensionale struktur
af sådanne nerver (F. Carlsen). Den fysiske struktur
af forkalkning specielt i hud undersøges fortsat i
elektronmikroskopet, ved at betragte tynde snit af
vævsprøver både taget fra levende organismer og fra
prøver dyrket under specielle betingelser (E.
Johnson).
Publikationer:
Als-Nielsen, ]., Christensen, F. and Buras, B., 1980;
Triple-Axis Spectrometer for X-ray DifTraction. -
E u r o p e a n S y n c h r o t r o n R a d i a t i o n N e w s , 4 : I I .
Andersen, N., Andresen, B. and Veje, E., 1980: Atomic
Excitations in Sputtering Processes. — Proceedings
of Symposium on Sputtering, Vienna.
pp. 726-735.
- 1980: Collision studies of Quasi-one-electron systems.
- In: Invited Lectures and Progress Reports,
XI ICPEAC, Kyoto 1979, North-Holland
Publ. Company, pp. 301-312.
- 1980: Collisional excitation in Quasi-One-Electron
Systems. - Phys. Blått. 36: 219-222.
- Andersen, T., Olsen, J. 0. and Pedersen, E. H.,
1980: DilTerential excitation studies of quasi-oneelectron
systems III: Bell 22P excitation, alignment
and orientation in Be+-He, Ne, Ar collisions.
— J. Phys. B 13: 2421-2434.
- Andersen, T., Olsen, ) 0., Pedersen, E. H.,
Institutter 339
Nielsen, S. E. and Dahler, J. S., 1980: Coherence
study of Be+-Ne collisions. - In: Invited Lectures
and Progress Reports, XI 1CPEAC, Kyoto 1979,
North-Holland Publ. Company, 603-607.
Andresen, B. 1980: Semiclassical inversion of elastic
scattering data with curvecrossing perturbations.
- Proc. MOLEC III, Oxford, pp 2-3.
Bisgaard, P. Olsen, J. 0. and Andersen, N., 1980:
Electron spectroscopy of Ei + -Ne collisions: Velocity
dependence of Ne 2s and 2p vacancy production.
- J. Phys. B 13: 1403-1412.
Buras, B., 1980: Synchrotron Radiation and Energy-
Dispersive Diffraction. - Proceedings of a Symposium
om Accuracy in Powder Diffraction held at
the National Bureau of Standards, Gaithersburg,
Md., USA, June 11-15, 1979, NBS Special Publication
567, pp. 33—54.
- Farge, Y. and Thompson, D. J., 1980: Large
Synchrotron Radiation Sources. - The European
Great Projects, International Seminar, Rome 26-
27 March 1979, European Physical Society, Proceedings,
pp. 79-107.
- Staun Olsen, J. and Gerward, L., 1980: On the
use of wide-angle energy-sensitive detectors in
white-beam X-ray single crystal diffraction. -
Nucl. Instrum. and Meth. 178: 131-135.
Carlsen, F. and Behse, F., 1980: Three dimensional
analysis of Schwann cells associated with unmyelimated
nerve fibres in human sural nerve. - J.
Anat., 130: 545-557.
Chernysh, V. S., Johansen, A. and Sarholt-Kristensen,
L., 1980:Spruttering Yield Measurements on
h.c.p. and f.c.c. Cobalt. — Rad. Eff. Letters. 57:
119-124.
Denne, B., Engstrom, L., Huldt, S., Ekberg, J. O.,
Curtis, L.J., Ishii, K., Veje, E. and Martinson, L,
1980: Beam-Foil studies of multiply ionized oxygen.
- Physica Scripta, 21: 151-154.
Emmoth, B., Hao-Ming, C., Whitton, J. L., Braun,
M., Littmark, U. and Hofer, W. O., 1980: The
inlluence of Surface structures on sputtering: Angular
distributions from pyramid-covered single
crystal copper. - Proceedings of Symposium on
Sputtering, Vienna, pp. 632-641.
Etzkorn, H. W., Littmark, U. and Kirschner, J.,
1980: Depth resolution in sputter profiling of thin
sandwich layers of Ge and Si. - Proceedings of
Symposium on Sputtering, Vienna pp. 542-551.
Hentzer, B., Nielsen, A. Otkjær and Johnson, E.,
1980: Calcification of cultured urticaria pigmentosa
skin-An Electron optical study of the calciumapatite
deposition. - Brit. J. Derm. 102: 675-85.
Hultberg, S., Liljeby, L., Lindgård, A., Mannervik,
S. and Veje, E., 1980: Experimental and simulated
beam-foil decay curves for some transitions in
Zn II. — Physica Scripta 22: 623—631.
Johnson, E. and Chadderton, L. T., 1980: The Void
superlattice in Fluorite. - Micron, II: 247-50.
- and Nielsen, A. Otkjær, 1980: Calcium apatite
Crystals in bydrous and anbydrous preparations
of skin from pseudoxanthoma elasticum patients.
- Proc. 7th European Gong. on Electron Microscopy,
The Hague p. 416-16.
- and Nielsen, A. Otkjær, 1980: Calcium apatite
crystals in involved skin of patients with the
Thiebirge-Weissenbach syndrome. - Proc. 7th
European Congress on Electron Microscopy, The
Hague p. 418-19.
Kepa, M., Gebicki, M., Giebultowicz, T., Buras, B.
and Clausen, K., 1980: A Neutron Study of Phonon
Dispersion Relations in HgTe. - Solid State
Comm. 34: 211-213.
Koul, S. L. and Virk, H. S., 1980: Uranium Estimation
in Pegmatites using solid State track detector.
- Chez. J. Physics, B 30: 778-782.
- and Chadderton, L. T., 1980: Fission track dating
of zeolites of Faeroe Islands. - Mineralogical J.
Japan, 10: 192-195.
- and Chadderton, L. T., 1980: Uranium in blood.
- Rad. Elfects Letters, 50: 19-21.
- Kaul, V. and Chadderton, L. T., 1980: On the
application of the fission track method to botany.
- Rad. EfTects Letters, 57: 23-32.
Liljeby, L., Lindegård, A., Mannervik, S., Veje, E.
and Jelenkovic, B., 1980: Lifetimes in Mg I and
Mg II, Beam-Foil measurements and numerical
Coulomb-approximation Calculations. - Physics
Scripta, 21: 805-810.
Littmark, U. and Hofer, W. O., 1980: Recoil mixing
in solids by energetic ion beams. — Nucl. Instr.
Meth. 168: 32^-342.
- and Hofer W. O., 1980: Recoil mixing in highf.
uence ion implantation. - Nucl. Instr. Meth.
170: 177-181.
- Whitton, J. L. and Hao-Ming, C., 1980: Flaking
of Inconel 625 during Helium ion bombardment.
- Proceedings of the X Yugoslav Symp. on the
Physics of Ionized Gases, Dubrovnik, pp 140-141.
- and Ziegler, J. F., 1980: Ranges of energetic ions
in matter. - IBM Research Report RC8207/35665
4/11/80. IBM Research, Yorktown Heights, N.
Y., USA.
- and Ziegler, J. F., 1980: Handbook of range distributions
for energetic ions in all elements. - Vol. 6
of »The stopping and ranges of ions in matter«,
edited by J. F. Ziegler. Pergamon Press, New
York.
Nielsen, A, Otkjær, Johnson, E., Hentzer, B. and
Kobayase, T., 1980: Dermatomgositis with Universal
Calcinosis. A. Histopathological and electron
Optic Study. - J. Cut. Path. 6: 486-91.
Ondrechen, M. J., Andresen, B. and Berry, R. S.,
1980: I hermodynamics in finite time: Processes
with temperature dependent chemical reactions. -
340 Universitetets årbog 1980
J. Chem. Phys. 15 Nov 1980.
- Berry, R. S. and Andresen, B., 1980: Thermodynamics
in finite time: A chemically driven engine.
- J. Chem. Phys. 72: 5118-5124.
Salamon, P., Andresen, B., Gait, P. D. and Berry, R.
S., 1980: The significance of Weinhold's length. -
j. Chem. Phys. 73: 1001-1002.
- Nitzan, A., Andresen, B. and Berry, R. S., 1980:
Minimum entropy production and the optimization
of heat engines. - Phys. Rev. A 21:
2115-2129.
Smith, A. E., Mohamed, M. H., Wohlenberg, T.,
Chadderton, L. T., Johnson, E. and Møller, P. J.,
1980: An investigation of the reflection of low
energy electrons from the surfaces of layered transition
metal dichalcogenides. - Proc. 8th Int. Vacuum
Conf., Cannes, pp 933-36.
Snowdon, K. MacDonald, R. J. and Veje, E.,
1980: Projectile, parent molecule and collision en-
\ironment dependence of the dissociative excitation
of CH A2A-X'n. — J. Phys. B. B, 13:
1413-1423.
Sjøntoft, E. and Steenstrup, S., 1980: The determination
of optimum acceleration factors for successive
overrelaxation on a rectangular net for inhomogeneous
media. - Comp. Meth. in Appl. Mechanics
and Engineering 21: 257-360.
Steenstrup, S. and Munk, ()., 1980: Optical function
of the convexictivate fovea with particular regard
to motosuided deep-sea teleosts. - Optica Acta,
27: 949-964.
Whitton, j. L., Hofer, W. O., Eittmark, U., Braun,
M. and Emmoth, B., 1980: Influence of surface
morphology on the angular distribution and total
yield of copper sputtered by energetic argon ions.
- Appl. Phys. Eett. 36: 531-533.
Specialearbejder:
Andersen, Niels C., 1980: Eksperimentelle undersøgelser
af befolkningen af exciterede atomare tilstande
i sputtering processer. En diskussion af resultaterne
ud fra tilsvarende resultater fra andre
kollisionsprocesser samt modeller.
Hansen, Jan, 1980: Eksperimentelle undersøgelser af
beam-foil excitationsmekanismen for at videreføre
tidligere foretagne studier. Begrundelse af valg af
eksperimentel måleteknik, projektiler samt projektilhastigheder.
Kilde, Allan, 1980: En beskrivelse og en undersøgelse
af de grundlæggende fysiske forhold - såsom
elTektivitet, linearitet, opløsningsevne etc. - af
Rigshospitalets Whole-body counter forsynet med
NaI-tællere.
Kynde, Ebbe, 1980: Elektronmikroskopikontrast fra
regelmæssigt ordnede voids i krystaller.
Stangerup, Michael, 1980: Eksperimentelle undersøgelser
af befolkningen af exciterede atomare tilstande
i helium tilbagespredt fra faste stoffer. En
diskussion af resultaterne ud fra tilsvarende resultater
fra andre kollisionsprocesser.
Winstrøm-Olsen, Bente, 1980: Teoretisk analyse af
elektronisk elastisk ion-molekyl spredning i lavkeV
området, set i lyset af nyere teoretiske og eksperimentelle
resultater vedrørende scalingloven
for energitabet i sådanne kollisioner, specielt med
henblik på reaktionerne Ne + E^ og Ne + + D^.
Gester:
S. E. Koul: Punjabi University, Patiala, India, hele
året.
M. H. Mohamed: Somalia National University, Somalia,
hele året.
V. S. Chernysh: Moskva Universitet, Moskva,
USSR, januar-juli og december.
A. Barany: Uppsala, Sverige, marts-juli.
A. Russek: Storrs, USA, juli-august.
Hao-Ming, Chen: Tsinghua University, Peking, Kina,
januar-juni.
S. Steenstrup
4. Institut for fysisk oceanografi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 3 stipendiater, 1 laboratorietekniker,
1 overassistent (sekretær), 1 teknikumingeniør,
2 mekanikere. 1 lektor har haft orlov fra 15.
juli til 1. december, de første 2 måneder med halv
gage, resten af tiden uden løn.
Forskningsvirksomhed:
Havets fysiske forhold og deres tilknytning til andre
processer i havet, f.eks. kemiske og biologiske, undersøges
på globalt plan. Ulemperne i forbindelse
med den stadig større udnyttelse af havets ressourcer
såvel levende som ikke levende kræver stedse mere
omfattende undersøgelser. På instituttet sker en fortsat
udvikling af specielle instrumenter til feltundersøgelser.
Samtidig fortsætter udviklingen af metoder
og modeller til at tolke resultaterne.
Af nyligt udviklede instrumenter kan nævnes et ny
in situ fluorometer til måling af havets indhold al
klorofyl. Dette instrument er udstyret således, at det
ikke reagerer over for dagslys, men er meget følsomt
over for fluorescens-signaler, hvorfor det er i stand til
at måle selv meget små koncentrationer. Instrumentet
er endvidere forsynet med en indbygget dybdemåler,
hvilket tillige gør det velegnet til målinger af
Institutter 341
fluorescensprofiler. Fluorometeret har allerede været
anvendt til målinger i Østersøen på en ekspedition
foretaget i samarbejde med Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium.
Resultaterne er lovende.
Endvidere er et nyt c-meter udviklet til anvendelse
ved måling af mængden af suspenderede partikler
og opløst materiale i havet. Sådanne undersøgelser
foretages bl.a. i de grænselag i havet, som udgør
overgangszoner mellem havet og atmosfæren og mellem
havet og de faste rande (kyster). Her spiller også
omblandingen en rolle, ligesom lagenes tykkelse har
betydning. Det er i sådanne zoner, at en meget stor
del af udvekslingen mellem havet og dets omgivelser
finder sted, og hertil føres også de fleste marine forureninger.
Også en udvinding af havets ressourcer foregår for
en stor del i disse grænsezoner. Undersøgelser af skadevirkninger
i forbindelse dermed finder også sted.
Det partikulære materiale adsorberer flere stoffer,
også en del forurenende, hvorfor dette materiale må
betragtes som et betydningsfuldt led i transporten af
disse stoffer, særligt fra overfladen til bunden (sedimentet).
I samarbejde med Norsk Polarinstitut er
foretaget 2 ekspeditioner. Havets optiske egenskaber
undersøges i forskellige områder, bl.a. studeres dagslysets
niveauer, lysets attenuation samt forskellige
typer fluoerescens. Disse optiske forhold har stor betydning
for primærproduktionen og dens variation,
som igen har betydelig indvirkning på de biologiske
processer. Også vertikal omblanding, lagdeling, indstråling
og vindforhold spiller en stor rolle for processerne.
Partikelfordelingen navnlig i de meget virksomme
zoner i oceanerne undersøges ved hjælp af optiske
metoder, og instrumenter hertil udvikles og forbedres
stadig. Telemetriske metoder er under stadig udvikling
med henblik på en synoptisk kortlægning i
stor skala af flere parametre. Inden for dette område
deltager instituttet med den optiske del af undersøgelserne,
både med in situ målinger og med testning
af metoden.
I det forløbne år har instituttet også deltaget i en
ekspedition i arktiske områder vest for Grønland.
Hertil var vi inviteret af Bedford Institute of Oceanography,
Halifax. Instituttet deltager i øvrigt i et
omfattende samarbejde med såvel nationale som internationale
institutioner.
Emnekredse:
Professor Kullenbergs forskning omfatter studier af
havets grænselag, et projekt med støtte fra Forskningsrådet
er i gang. I indeværende år er foretaget
en ekspedition i Østersøen, hvor omblanding, lagdeling
og suspenderet materiale er undersøgt. Egenskaber
ved partikulært suspenderet materiale i havet
samt dets fordeling er undersøgt ved hjælp af optiske
metoder og relateret til fysiske, biologiske og sedimentologiske
forhold. 2 ekspeditioner i arktiske områder
er arrangeret i samarbejde med Norsk Polarinstitut,
begge blev gennemført i 1980. Havets optiske
egenskaber undersøges med henblik på en bestemmelse
af primærproduktionen i forskellige havområder
og dybder. Målinger i 1980 er foretaget i de arktiske
områder vest for Grønland i samarbejde med
Bedford Institute of Oceanography, Halifax. Som
formand for en arbejdsgruppe under UNESCO arbejder
Kullenberg på at gennemføre en vurdering
(assessment) af havenes almene tilstand med hensyn
til forurening samt følgerne af menneskelig udnyttelse.
Gruppen støttes financielt af United Nations Environment
Programme (UNEP). Variabilitet og inhomogene
fordelinger (patchniness) af strømme og
stoffer i havet studeres med henblik på disse forholds
betydning for det biologiske system. Disse studier
foregår primært i samarbejde med Danmarks Fiskeri-
og Havundersøgelser. Flere publikationer vedrørende
ovennævnte forskning er udgivet. Kullenberg
var på lokalt plan arrangør af NATO Marine Science
Panel Advanced Research Institute on the eflects
of Solar UV radiation on the marine environment,
som blev afholdt på instituttet i tiden 28-31 juli med
ca. 50 deltagere fra forskellige lande, dog overvejende
fra U.S.A.
Efter invitation har Kullenberg holdt gæsteforelæsninger
på følgende institutioner: Eunds Universitet,
Marinbotaniske Inst.; Genova Universitet, Geofysiske
Institut; Woods Hole Oceanogr. Inst.,
U.S.A.; Havforskningsinstituttet i Peru. Medlem af
redaktionskomitéen for tidsskrifterne 'Tellus' og
Marine Pollution Bulletin. Med i følgende forskningsstyrende
organer; 1) formand for Dansk Nationalråd
for Oceanologi, 2) formand for Statens Naturvårdsverks
Kommittee for Marin Miljø, Sverige,
3) medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab, 4) Sveriges Naturvetenskapliga Forskningsråds
programutskott for geovetenskaper, 5)
Statens Naturvårdsverks Forretningsnåmnd, Sverige,
6) Executive Committee International Association
for the Physical Sciences of the Ocean (IAPSO)
7) Scientific Committee on Ocean Research
(SCOR). Modtaget Helsingfors Universitets medalje.
Medlem af Miljøankenævnet.
N. K. Højerslevs nu igangværende forskning sigter
på at benytte satellitteknik til studier af planktons
fordeling og fotosyntese i havet. Til brug for
denne teknik arbejder Højerslev på en kortlægning
af overfladelagets optiske egenskaber. Hertil benyttes
instrumenter specielt udviklede på instituttet.
Fordelingen af opløst organisk materiale (gulstof)
spiller en stor rolle ved måling af klorofyl fra luften
(remote sensing). Derfor arbejdes der på en kortlægning
af denne parameter på global skala. Første fase
gælder hele det nordlige Atlanterhav. Nordsøen og
342 Universitetets årbog 1980
indre danske farvande. Instituttet har i samarbejde
med Geografisk Inst., K. U. og Isotopcentralen
planlagt undersøgelser i Det danske Vadehav fra
maj 1981. Her vil man søge at kortlægge koblingen
mellem vind, bølger, strøm og vandstand samt sediment-
og planktontransport.
Højerslev har efter invitation forelæst om telemetriske
målinger af havets plankton på 3 møder arrangeret
af EURASEF og alholdt henholdsvis i Skagen,
Haag og Ispra. Om samme emne er desuden forelæst
i SANATH på et møde i Videnskabernes Selskab.
Endvidere er inviterede papers præsenteret på
følgende møder og symposier: JONSDAP i Liége,
IUCRM/ICES i Venedig, Det norske Kystsymposium
i Geilo, Nordisk Kollegium for Fysisk Oceanografi
i Bergen, Marginal Ice Zone Experiment (Ml-
ZEX) i Voss og Remote sensing of underwater parameters
i Bolkesjø. Har gæsteforelæst ved universiteterne
i Oldenburg og Hamborg om måling og fortolkning
af optiske oceanografiske parametre. Er
medlem af Nordisk Kollegium for Fysisk Oceanografi
og af Sea-truth gruppen samt Ghairman for
algoritme gruppen - begge grupper inden for EURASEF.
S. A. Kitaigorodiskii har i det forløbne år hovedsageligt
arbejdet på udvikling af modeller til ocean
turbulens, navnlig med vind-genereret 3-dimensional
turbulens i det homogene overfladelag. Teorien
er udviklet for kobling mellem bølger og turbulens,
og den afsluttede model er konstrueret til beskrivelse
af fordybning af det homogene overfladelag ved
vindomblanding. Den numeriske beregning har vist,
at det karakteristiske ved vertikal fordeling og turbulens
ved entrainment kan være meget forskelling fra,
hvad der forekommer i et klassisk turbulent Ekman
lag. Arbejdet er udført i samarbejde med prof. I.
Lumley og dr. O. Zeman ved Gornell University,
U.S.A. hvor Kitaigorodskii har arbejdet under sin
orlov fra 15. juli til 1. december. Et paper 'Towards
modelling windinduced three dimensional turbulence
in the upper ocean' med alle 3 forfattere er udarbejdet,
og den endelige version er under bearbejdning.-
Studier er også foretaget med henblik på en
teoretisk og eksperimentel beskrivelse af det vindafhængige
mætnings-regime i vind-bølgespektret redegjort
for i publikationen 'The statistical characteristics
of windgenerated short gravity waves...'. Dette
arbejde vil blive fortsat i 1981. Under perioden i
U.S.A. arbejdede Kitaigorodskii som gæsteprofessor
både ved Gornell University og ved Johns Hopkins
University. Efter invitation har han her holdt flere
forelæsninger ved forskellige konferencer. Bl.a. om
Satellit Oceanography og om Waves in coastal zones.
Var chairman for en session ved Annual Meeting
of the American Fhysical Society (Fluid Dynamic
Division). I december holdt han gæsteforelæsninger
ved Goteborg Universitet.
K. Nygård har udviklet og forbedret det i indledningen
omtalte c-meter. Han er nu i færd med at
bearbejde data indsamlede med dette instrument på
en ekspedition i Bottenhavet.
Ingeniør H. Hundahl og finmekaniker Jørgen
Holck har i fællesskab udviklet og bygget det ny
fluorometer, der er udførligt omtalt i indledningen,
og som med held er anvendt på de seneste forskningstogter.
Kandidatstipendiat ved K. U. Erik Buch har fortsat
arbejdet med sit licentiatprojekt vedrørende undersøgelser
i fjorde og kystområder. Undersøgelserne
omfatter specielt plankton bloom i to-lags fjorde.
Buch har i indeværende år deltaget i 2 ekspeditioner
til Vestgrønland, hvortil han var inviteret af Grønlands
Fiskeriundersøgelser. Han har der foretaget
undersøgelser vedrørende Grønlands hydrografi.
Buch er sekretær for en arbejdsgruppe om Grønlands
fjorde. Gruppen er nedsat af Dansk Nationalråd
for Oceanologi. Han er endvidere konsulent i
Hydrografi for Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Nordisk stipendiat Tommy Jensen arbejder på det
speciale, hvormed han skal afslutte sin kandidateksamen
i fysisk oceanografi.
De to ovennævnte stipendiater har hver skrevet et
paper sammen med prof. Kullenberg til IGES's Hydrographic
Gommittee.
Dansk statsstipendiat Tomohiko Oishi har siden
1. september studeret ved instituttet, hvor han arbejder
med optisk oceanografi efter ønske med professor
Kullenberg som vejleder.
Publikationer:
Buch, Erik, 1980: On entrainment and Vertical
Mixing in Stably Stratified Fiords. - In: Rep. No.
42, Inst. f. Fys. Oceanogr. p. 81-90.
- 1980: On entrainment in laboratory and field experiments.
- Tellus. In press.
- 1980: Turbulent mixing studies in Danish Waters.
- Rep. No. 44, Inst. f. Fys. Oceanogr. 16 pp. In
press.
Hundahl, Henning and Holck, Jørgen, 1980: A New
in situ Fluorometer for Detection of Rhodamine B
and Ghlorophyll. - In: Rep. No. 42, Inst. f. Fys.
Oceanogr. p. 145—154.
Højerslev, N. K., 1980: Marinbiologiske anvendelser
af telemetriske farvemålinger over havet. - I:
Konferencen om satellitbaseret navigation og telemåling
af havet. Ed. G. G. Tschersing, p. 63—-77.
- 1980: On the Origin of Yellow Substance in the
Marine Environment. - In: Rep. No. 42, Inst. f.
Fys. Oceanogr. p. 39—56.
- 1980: Assessment on some suggested algorithms
on sea color and surface chlorophyll. - Proceedings
from »Oceanography from Space,« Venice
1980. Im press.
Institutter 343
- and Larsen, K., 1980: On the Optical Instruments
developed at the Institute of Physical Oceanography,
University of Copenhagen. - In: Rep.
No. 42, Inst. f. Fys. Oceanogr., p. 155-188.
- 1980: medforfatter til »Bestemmelse af fotosyntese
- aktiv irradiance i vand.« - Dansk Standardiseringsråd
DS/R 294, 9 pp.
Kitaigorodskii, S. A., 1980: Note on the parametrization
of turbulent gas transfer across an air-water
interface, (with P. Målkki). - In: Finnish Marine
Research No. 246 p. 111-124.
- 1980: To the theory of surface-stress induced entrainment
(Towards interpretation of KP and
K.PA experiments). — Tellus. In press.
- 1980: Wind-induced three-dimensional mixed layer
turbulence. - In: Rep. No. 42, Inst. f. Fys. Oceanogr.
p. 125-128.
- 1980: The statistical characteristics of wind-generated
short gravity waves: Their spectra and intermittency
in the presence of long surface waves.
Ed. De Leonibus and B. Beal. - The Johns Hopkins
Press, 1981. In press.
- 1980: Air-Sea Interaction. (In preparation for Annual
Review of Fluid Mechanics, Vol. 14 (1982)).
Kullenberg, G., 1980: Physical Oceanography. 47
pp. In: The Baltic Sea. Ed. A. Voipio, Elsevier
Oceanography Ser. Vol. 30.
- 1980: A comparison of distributions of suspended
matter in the Peru and northwest African upwelling
areas. 18 pp. - In: Coastal Upwelling Research
1980. Ed. F. A. Richards, Pergamon Press.
- 1980: Relationships between Optical Parameters
in different Oceanic Areas. - In: Rep. No. 42,
Inst. f. Fys. Oceanogr., p. 57-79.
- 1980: Review of the State of the Marine Environment.
- UNEP, Nairobi, 95 pp.
- 1980: (med Erik Buch) On the mixing conditions
in the Baltic Transition Area. - ICES 1980 C: 11
Hydrographic Committee. 13 pp.
- 1980: (med Tommy G. Jensen) Some results on
the energy transfer from the wind to the water
during BOSEX 77. - ICES 1980 C: 10 Hydrographic
Committee. 8 pp.
- 1980: Physical processes. 70 pp. In; Pollutant
Transfer and Transport in the Sea. - Ed. G. Kullenberg,
CRC Press Inc., Miami. In press.
- 1980: Turbulent diffusion in the sea - recent ideas
observation. 40 pp. — In: Turbulence in the Ocean.
Ed. J. D. Woods, Springer Verlag, Appl. Physics
Ser. In press.
- 1980: I he Baltic Sea. 40 pp. In Estuaries and
Enclosed Seas. - Ed. B. H. Ketchum, of Ecosystem
of the World. Elsevier Publ. Company.
Nielsen, Palle B. and Jacobsen, Torben S., 1980: An
Intercomparison of Acoustic, Electromagnetic
and Laser Doppler Current Meters at Stareso
1975. - Rep. No. 41, Inst. f. Fys. Oceanogr. 1980.
54 pp. (Denne rapport er skrevet af to tidligere
stipendiater på instituttet, som har benyttet materiale
fra et internationalt project, som instituttet
deltog i).
Publikationslisten indeholder flere titler med reference
til Rep. No. 42. Denne rapport er udgivet af
instituttet under fællestitlen: Studies in Physical
Oceanography, Papers dedicated to Professor Nils
G. Jerlov in Commemoration of his Seventieth
Birthday. Rapporten indeholder ialt 11 artikler af
nuværende og tidligere medarbejdere ved instituttet
og er på ialt 192 sider.
Licentiatafhandling:
Jacobsen, Torben S., 1980: Sea Water exchange of
the Baltic. Measurements and methods. 210 pp +
figurer og tabeller. (Afleveret 11/4—80).
H. Hundahl
5. Institut for geofysik
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 extern lektor, 1 civil.ing., 2,/2
TAP.
Forskningsvirksomhed:
Oversigt:
I de senere år er Instituttets forskningsvirsomhed
koncentreret om palæomagnetiske forskningsprojekter,
der bl.a. sigter på at registrere ret hurtige ændringer
i jordens magnetfelts retning. Det andet emne,
som har bevågenhed ved Instituttet, er teknisk
udvikling af EDB-udstyr til digitale signalbehandlinger.
Palæomagnetisme:
En omhyggelig registrering af ændringer i jordens
magnetfelts retning har meget betydningsfulde implikationer
for (i) skitsering af den kontinentale
drifts hisUsrie, (ii) magnetostratigrafisk datering af
sedimentær lagserie ved anvendelse af tidskala baseret
på feltpolaritets-omvendinger. Studie af remanent
magnetisering i iranske tertiærbasalter er i afslutningsfasen
og foreløbige resultater viser en overensstemmelse
mellem Iran- og Eurasiaplader gennem
de sidste 30 mill. år. I samarbejde med palæomagnetisk
lab. i Cardiff er termomagnetiske målinger
på iranske basalter foretaget.
I projektet, der er støttet af SNF, indgår palæo-
23 Årbog 1980
344 Universitetets årbog 1980
magnetiske målinger af Eocæne askelag fra Limfjordsområdet
og udføres på Instituttets nyinstallerede
Squid magnetometer; foreløbige resultater viser
registrering af flere ret hurtige omvendinger af jordens
magnetfelts polaritet i Eocæntiden.
I forbindelse med studie af parameter til forudsigelse
af jordskælv, er der foretaget registrering af
små ændringer i jordens magnetiske felt i nordøst
Indien i et distrikt, hvor mining explorationer er
kunstigt lavet. Videnskabeligt personale: Professor
P. V. Sharma. Teknisk personale: civiling. Felix
Tråff, finmekaniker Ole Kristensen og laborant
Margit Bernth.
Teknisk udvikling:
Der er udviklet interface til nyinstalleret Squid magnetometer
og dermed tilhørende programmer til
DDE microdatamat SPC 1.
Specialeafhandlinger:
Japsen, P., 1980: IP-measurements on sand samples,
okt. 1980.
Jæger, W., 1980: »En gravimetrisk lithosfæremodel
af det ægæiske område,« aug. 1980.
Publikationer:
Sharma, P. V., 1980: Analysis of the multicomponent
remanent magnetization of the Nexø Sandstone,
Denmark. - IAGA Symposium 17, p. 157,
XVII IUGG, General Assembly, Canberra.
Professor P. Vallabh Sharma har medvirket som
medlem af Arbejdsgruppen vedr. forskning, nedsat
under Fysisk Centralinstitut.
Gaster og rejser:
Professor P. Vallabh Sharma har gæsteforelæst ved
Dept. of Geophysics, Banaras Hindu University i
jan. 1980 samt deltaget i projekt om studie af jordskælv
prediction parameter i Nordindien.
Dr. Ron M. Clowes associated professor of Geophysics,
University of British Columbia, Vancouver,
Canada har været tilknyttet instituttet indtil juni
1980 som gæsteforsker. Han har deltaget i det europæiske
forskningsprojekt vedr. den seismiske litophære
profil fra Nordsverige til Tyskland. Hans ophold
betaltes af en bevilling fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
P. Vallabh Sharma
6. Geofysisk isotoplaboratorium
Stab:
I professor, 1 lektor, 2 civilingeniører, 1 licentiat og 5
FAP'er. Af det samlede personale er ialt IV2 universitetsansatte,
heraf 2i/2 VIP.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen er fortsat efter de retningslinier beskrevet
i årsberetningen for 1978 og laboratoriets indsats
har igen i 1980 været koncentreret om dybdeboringen
i Indlandsisen ved DYE-3 i Grønland. Ved feltsæsonens
slutning i August 1980 var en dybde af 901
m blevet nået. Kontinuerte profiler af oxygen-18,
ledningsevne og støvkoncentration er målt langs
iskernen, som iflg. absolut -datering rækker tilbage
til 310 år f. Kr. Laboratoriet ønsker at takke Fys.
Lab. II og Centralværkstedet, H. C. Ørsted Instituttet
for at have stillet mandskab til rådighed for henholdsvis
feltarbejde og mekanisk arbejde i forbindelse
med boreprojektet.
Publikationer i 1980:
H. B. Clausen, W. Dansgaard, J. O. Nielsen and J.
W. Clough: Surface Accumulation on Ross Ice
Shelf. - Antarctic Journ. of U.S.A., Vol. 14, No. 5,
pp. 68-71, U. S. National Science Foundation,
1979.
W. Dansgaard: Palaeo-Climate Studies on Ice Gores.
— I Das Klima (ed. H. Oescher), pp. 237-246,
Springer-Verlag, Berlin Heidelberg New York.
- Vor Usikre Verden. - I Tænk og Vælg (ed. Ove
Nathan), p. 99-105, Gyldendal.
C. U. Hammer: Acidity of Polar Ice Cores in Relation
to Absolute Dating, Past Volcanism, and Radio-
Echoes. - Journ. of Glaciology, Vol. 25, pp.
359-372.
- H. B. Clausen and W. Dansgaard: Greenland Ice
Sheet Evidence of Post-glacial Volcanism and its
Climatic Impact. - Nature, Vol. 288, pp.
230-236.
S.J.Johnsen, W. Dansgaard, N. Gundestrup, S. B.
Hansen, J. O. Nielsen and N. Reeh: A Fast Lightweight
Core Drill. - lourn. of Glaciology. Vol. 25,
pp. 16^-174.
N. Reeh: Flow of Temperate Ice in a Vertical Shaft
with Rough Wall Surfaces. - Proc. of IUTAM
Symp. on physics and mechanics of Ice (ed. Per
Tryde), Techn. Univ. of Denmark, Copenhagen
August 6-10, 1979, pp. 309-324. Springer-Verlag,
Berlin Heidelberg.
H. B. Clausen
Institutter 345
7. Niels Bohr Institutet
Stab:
Blegdamsvej: 6 professorer, 29 lektorer, 5 stipendiater
(samt 1 aflønnet af Carlsbecg Fondet), 5 CERN
Følgeforskning, 6 teknikum ingeniører, 46 T.A.P-ansatte
(42 stillinger).
Tandem Accelerator Laboratoriet, Risø (T.A.L.);
2 professorer, 14 lektorer, 4 stipendiater, 5 teknikumingeniører
(6 stillinger), 24 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
De generelle linjer i Niels Bohr Institutets forskningsvirksomhed
blev skildret i Universitetets Årbog
1975-1976.
I den foreliggende rapport skal man følgelig indskrænke
sig til at pege på nogle af de vigtigste træk i
det forløbne års videnskabelige udvikling. Mere detaljerede
oplysninger kan ses i den årlige aktivitetsrapport
fra Niels Bohr Institutet og Nordita.
Teoretisk Højenergifysik
Højenergifysikken har gennem de sidste ti år oplevet
en enestående frugtbar udvikling såvel på det eksperimentelle
som på det teoretiske område.
Der tegner sig idag et billede af de mange (flere
hundrede) kendte partikler som enten fundamentale,
strukturløse (leptoner, fotoner for eksempel), eller
som sammensat af kvarker og gluoner, der selv synes
strukturløse. Herved reduceres teoridannelsen til at
vedrøre vekselvirkningerne mellem disse strukturløse
partikler (eller sub-partikler).
Der er særdeles lovende tegn på, at alle de fire
kendte vekselvirkninger (gravitationelle, elektromagnetiske,
svage og stærke) lader sig beskrive ved
hjælp af matematiske strukturer, der går under navnet
gauge feltteorier. På en række punkter har det
været muligt ved hjælp af disse teorier at gennemføre
beregninger, der har kunnet efterprøves eksperimentelt.
I alle sådanne tilfælde synes der at være den
smukkeste overensstemmelse. Imidlertid vedrører
hovedparten af eksperimentelle fænomener sådanne
områder, hvor de gængse approksimationsmetoder
bryder sammen. Der foregår i disse år en omfattende
virksomhed verden over med henblik på en uddybende
forståelse af gauge teorier med det formål at
kunne udvide klassen af fænomener, for hvilke der
kan foretages pålidelige forudsigelser. Gruppen ved
NBI og NORDITA har markeret sig internationalt
på disse felter. Arbejdet har især koncentreret sig om
det såkaldte »confinement«-problem, d.v.s. den forunderlige
omstændighed, at kvarkerne ikke kan eksistere
som frie partikler, men kun bundet i par (mesoner)
eller tripletter (nukleoner).
Eksperimentel Højenergifysik
Der er ved Niels Bohr Institutet to grupper, der arbejder
med eksperimentel højenergifysik. Den ene
gruppe deltager i et stort anlagt forsøg ved CERN
(forsøget ventes at strække sig over op til 6 år), hvor
man studerer proton-antiprotoner kollisioner i håb
om at finde de teoretisk forudsagte tunge mesoner
(Z0 og W), der skulle formidle de svage vekselvirkninger.
Forsøget udføres i samarbejde med universiteterne
i Bern og Pavia, de nationale laboratorier i
Orsay og Saclay, samt en gruppe medarbejdere i
CERN. En række driftskamre til eksperimentet er
bygget på Institutet og mange flere vil komme til.
Den anden gruppe har i samarbejde med grupper
fra Brookhaven, CERN, Lund, Rutherford Laboratory,
Philadelphia og Tel Aviv fortsat studiet af strålingsmønstret
af partikler fra meget uelastiske stød
mellem højenergi hadroner ved CERN's lagerringe.
De undersøgte stød har især været sådanne, hvorfra
der enten udsendes partikler med store impulskomposanter
vinkelret på de stødende protoners retning,
eller hvor et antal partikler tilsammen bærer
en stor transvers energi. Som omtalt i sidste årsrapport
kan stødprocesser af denne art give oplysninger
om de kræfter, som virker mellem hadronernes bestanddele
(quarks og gluoner)
Som en ny udvikling har det i 1980 været muligt
at fylde CERN's lagerringe med alfa partikler foruden
som hidtil med protoner og for 1981 er det yderligere
planlagt at erstatte en af protonstrålerne med
en antiprotonstråle.
Forsøgsudstyret er endnu ikke fuldt udbygget,
men dog tilstrækkeligt til at dataindsamling allerede
er i gang og de første resultater publiceret.
Teoretisk Kernefysik
I de senere år er udviklingen inden for kernefysikken
i høj grad inspireret af de eksperimentelle resultater
fra de nye tungion-acceleratorer, som er bygget i
flere lande. Den teoretiske gruppe arbejder nært
sammen med eksperimentalfysikergruppen ved Tandem
accelerator laboratoriet, som er aktivt engageret
i fronten af disse undersøgelser.
De teoretiske undersøgelser grupperer sig dels om
problemstillinger, der er direkte forbundet med de
processer, der foregår i selve sammenstødet mellem
de tunge kerner, de såkaldte tungionreaktioner. Man
er kommet meget langt i forståelsen af disse processer
på basis af halvklassiske billeder af bevægelsen
koblet til kernernes elementære bevægelsesformer,
som de kommer til udtryk i de såkaldte kæmperesonanser.
Ved højere kollisionsenergier kan man forvente,
at kernestofTet vil komprimeres, og det kan
her ikke udelukkes, at helt nye typer af kernematerie
(pion-kondensat og kvarkstof) vil blive dannet under
23*
346 Universitetets årbog 1980
stødet. Der er planlagt en fortsættelse af studier af
dybt uelastiske kollisioner ved moderate energier og
af mere voldsomt forløbende kollisioner ved intermediære
og relativistiske energier.
Studier af kernereaktionerne er meget nært knyttet
til studier af kernestrukturen. Således er studiet
af strukturen af de mange forskellige typer af kæmperesonanser
et felt for sig selv ligesom studiet af
nucleonbevægelsen i hurtigt roterende kerner, som
ofte produceres i tungreaktioner. Man har her afdækket
en helt ny verden, hvor samspillet mellem
kernernes form og nukleonernes bevægelse kan forfølges
op til rotationshastigheder, hvor kernen går i
stykker, fordi den ikke længere kan modstå de store
centrifugalkræfter. De planlagte kernestrukturstudier
omfatter begge disse fundamentale problemer
vedrørende kollektive bevægelser af nukleoner.
Arbejdet i kernefysikergruppen er stærkt præget af
det intime samarbejde med grupper i andre lande,
hvis arbejde ofte er delprojekter af det arbejde, der
foregår i København. Kontaktfladen med disse
grupper opretholdes ved gensidige korttidsbesøg.
Eksperimentel Kernefysik (Tandem Accelerator Laboratoriet,
TAL)
Eksperimentel kernefysik befinder sig i disse år i en
rivende udvikling, hvor helt nye og perspektivrige
forskningsfelter har åbnet sig, ved adgangen til
beams of tunge ioner med høj energi. Det er således
blevet muligt at studere kernestolTet under omstændigheder,
hvor det udsættes for voldsomme påvirkninger,
og hvor stærke strømninger af kernestoflet
finder sted. Den herved opståede transport af kernepartikler
og de kollektive bevægelsesformer, som udvikler
sig under og efter reaktionsprocessen, observeres
indirekte ved måling af de udsendte partiklers
retning, ladning, masse og energi. Eksperimenter er
planlagt for at studere disse processer fra de blide
sammenstød (elastisk og quasielastisk spredning) til
de meget energirige sammenstød (dybt uelastisk
spredning).
I. et begrænset energiområde kan reaktionen føre
til sammensmeltning af de tunge kerner, og hvis stødet
ikke er centralt, kan der dannes kerner med meget
højt impulsmoment, i hurtig rotation og under
påvirkning af stærke centrifugalkræfter. Man må forvente,
at kernestrukturen vil undergå væsentlige ændringer
under denne påvirkning i takt med kernens
spin, men dog stadig afhængig af kernens indre
struktur i dens grundtilstand. Ændringer i kernestrukturen
med faldende rotationshastighed studeres
oftest ved at detektere den udsendte gammastrålings
energikvanter og de mønstre, som kan dannes af korrelationen
mellem flere af de udsendte gamma-kvanters
energi.
Fysikerne ved Tandem laboratoriet har igennem
de sidste år placeret sig centralt i denne udvikling
ved at tage initiativer til eller deltage i de mest avancerede
forsøg inden for disse områder ved de store
nationale laboratorier i udlandet. Det har således
påvirket gæstevirksomheden i retning af, at det har
været ønskeligt i højere og højere grad at invitere
forskere fra disse laboratorier til kortere ophold ved
laboratoriet, hvor en væsentlig del af databehandlingen,
analysen og færdiggørelsen af projekterne foregår.
Denne specielle gæstevirksomhed på korttidsbasis
er et vigtigt element i bestræbelsen på at bevare et
aktivt forskningsmiljø ved laboratoriet, på trods af at
over halvdelen af de primære acceleratorforsøg foregår
uden for landets grænser.
1 1981 tages et nyt databehandlingssystem baseret
på en VAX 11/780 og en NORD 100 samt en allerede
eksisterende NORD 10 computer i brug.
Astrofysik
Inden for astrofysikken foregår der i disse år en umådelig
rig udvikling, og det er derfor at stor betydning,
at der på Institutet er opbygget aktiviteter,
således at man kan gøre sig internationalt gældende
også på dette spændende område.
En gruppe studerer universets struktur på stor
skala med særligt henblik på sammenhængen mellem
fluktuationer i massefordelingerne og i hastighedsfordelinger.
Endvidere studeres i samarbejde
med professor Martin Schmidt ved California Institute
of Technology fordelinger af de såkaldte »quasistellare
objekter«, der anses for at være aktive galakskerner,
så langt borte (rødforskydninger på
1-3,4), at de bringer bud om universets egenskaber i
dets tidlige fase. I forbindelse med disse studier er
der i samarbejde med nogle af eksperimentalfysikerne
ved Institutet udviklet et avanceret detektorudstyr
til brug ved det danske teleskop i La Silla i Sydamerika.
En anden gruppe samarbejder med medarbejdere
på H. C. Ørsted Institutet med studier af isotophyppigheden
i meteorer. Sådanne studier kan give oplysninger
om den tidlige fase af solsystemets udviklingshistorie.
Andre emner:
Af andre projekter, som medarbejdere ved Institutet
har været engageret i, kan nævnes isotop-fremstilling
til medicinsk brug (cyklotron-gruppen), energistudier
samt undersøgelse af enzymer, baseret på målinger
af kernequadrupolevekselvirkninger.
Niels Bohr Arkivet
Niels Bohr Arkivet rummer en enestående samling
kildemateriale til studiet af atom- og kernefysikkens
Institutter 347
historie. Grundstammen i denne samling er Niels
Bohrs videnskabelige korrespondancer, omfattende
over 6000 breve til og fra praktisk talt alle samtidens
ledende fysikere.
Herudover foreligger der en samling på over 500
mere eller mindre komplette manuskripter fra Bohrs
hånd, som rækker fra hans studieår til hans seneste
dage.
Arkivet rummer yderligere meget andet materiale,
hvoriblandt en omfattende ikke-videnskabelige
korrespondance, manuskripter af andre fysikere
samt historisk materiale indsamlet af det amerikanske
projekt: »Sources for History of Quantum Physics
«. Dette sidste foreligger i form at mikrofilm og
afskrifter af interviews taget på bånd.
Niels Bohr Arkivets hovedopgave er for øjeblikket
udgivelsen af Niels Bohrs samlede værker, der vil
omfatte ca. 10 bind. Udgivelsesarbejdet foregår med
støtte af Carlsberg Fondet, der sammen med Rosenfeld-
Fondet aflønner hovedredaktøren. I løbet af
halvfjerdserne udkom bindene 1, 3 og 4. Bind 2 foreligger
nu i sidste korrektur og bind 5 i næsten trykkefærdigt
manuskript. Arbejdet med bindene 6, 8 og 9
skrider godt fremad.
Publikationer:
Akhmedov, E. Kh., Yu. V. Gaponov and I. N.
Mishustin, 1980: S-wave pion-nucleon interaction
and PCAC in nuclear matter. - Phys. Lett. 92B:
261-264.
Akyuz, R. Omur, 1980: A schematical evaluation of
the dipole sum rule. - Phys. Lett. 90B: 26-29.
Albertsen, J. F., J. M. Knudsen, N. O. Roy-Poulsen
and L. Vistisen, 1980: Meteorites and Thermodynamic
Equilibrium in f.c.c. iron-nickel alloys
(25-50% Ni). - Physica Scripta 22: 171-175.
Almås, R., Borggaard, E. T. C., Hansen, J. D., Møllerud,
R., Myrheim, J., Schistad, B. L. samt 38
andre, 1980: Large angle elastic scattering of
charged pions on protons at 20 and 30 GeV/c
incident momenta. - Phys. Lett. 93B: 199-203.
Ambjørn, J. and H. Flyvbjerg, 1980: 'T. Hooft's
non-abelian magnetic flux has zero classical energy.
- Phys. Lett. 97B: 241-245.
- and P. Olesen, 1980: On the formation of a random
color magnetic quantum liquid in QCD. -
Nucl. Phys. Bl70: 60-78.
- and P. Olesen, 1980: A color magnetic vortex condensate
in QCD. - Nuc. Phys. Bl70: 265-282.
- B. Felsager and P. Olesen, 1980: K-inematics of
periodic structures in SU(N) guage theories. -
Nucl. Phys. Bl75: 349-364.
Baldo, M., R. A. Broglia and A. Winther, 1980: Probing
the low angular momentum window in fusion
reactions. - Phys. Lett. 94B: 473-475.
Bang, J., 1980: The asymptotic shape of nuclear wave
functions and overlaps. - Physica Scripta 22:
324-430.
- S. N. Ershov, F. A. Gareev, and G. S. Kazacha,
1980: Discrete expansions of continuum wave
functions. - Nucl. Phys. A339: 89-124.
Bjørnholm, S., 1980: Nuclei at very high angular
momentum. - Proc. International Symposium on
Extreme States in Nuclei, - Deutsche Academie
der Wissenschaften, Dresden: 1-14.
- 1980: Kerner i hurtig rotation. - Fysisk Tidsskrift
78: 49-63.
- and E. Lynn, 1980: The double humped fission
barrier. - Rev. Mod. Phys. 52: 725—932.
Bohr, A. and B. R. Mottelson, 1980: Solutions for
particle-rotor and cranking models for single J
configuration. — Physica Scripta 22: 461—467.
- and B. R. Mottelson, 1980: Features of nuclear
deformations produced by the alignment ofindividual
particles or pairs. - Physica Scripta 22:
468-474.
Bondorf, J. P., 1980: Mechanism of multifragmentation
of heavy ions. - Proc. IV. Balaton Conf. on
Nuclear Physics, Ed. A. Kiss et al.. Central Research
Institute for Physics, Budapest: 482 509.
- 1980: PEPS in nuclear collisions. - Proc. Symp. on
Deep-Inelastic and Fusion Reactions with Heavy
Ions. Ed. D. H. E. G ross, Hahn Meitner Inst., W.
Berlin: 7pp.
- J. N. De, G. Fai, A. O. T. Karvinen, B. Jakobsson,
and J. Randrup, 1980: Promptly emitted particles
in nuclear collisions. - Nuc. Phys. A333:
285-301.
- J. N. De, A. O. T. Karvinen, G. Fai, B. Jakobsson
and J. Randrup, 1980: Preequilibrium emission of
nucleons in heavy ion collisions. - Proc. IV. Balaton
Conf. on Nuclear Physics, Ed. A. Kiss et al.,
Central Research Institute for Physics, Budapest:
510-523.
Borggreen, J., S. Bjørnholm, O. Christensen, A. del
Zoppo, B. Herskind, J. Pedersen, G. Sletten, F.
Folkmann and R. S. Simon, 1980: Gamma spectroscopy
within the island of high-spin isomers
near N = 82. - Z. Physik A294: 113—124.
Broglia, R. A. and F. Bortignon, 1980: Excitation
and decay of giant resonances. - In »Giant Multipole
Resonances«, Ed. F. Bertrand, Harwood
Acad. Pub. : 317.
- C. H. Dasso and H. Esbensen, 1980: On the spectroscopy
of coherent states. - Progress in Particle
and Nuclear Physics, 4: 345-381.
- C. H. Dasso, H. Esbensen, A. Vitturi and A.
Winther, 1980: Excitation of giant resonances in
intermediate energy heavy-ion reactions. - Nuc.
Phys. A345: 263-277.
- C. H. Dasso, H. Esbensen and A. Winther, 1980:
Stability of a dinuclear system at high angular
momentum. - Nucl. Phys. A349: 496-512.
348 Universitetets årbog 1980
- R J. Liotta, B. S. Nilsson and E. R. Flynn, 1980:
Microscopic structure of the pairing vibrational
band in the Pb isotopes. - Nuc. Phys. A343:
24-44.
- K. Matsuyanagi, H. Sofia and A. Vitturi, 1980:
Nuclear field theory treatment of complex nuclear
spectra. - Nucl. Phys. A348: 237-260.
- G. Pollarolo, A. Vitturi, A. Winther, C. H. Dasso
and H. Esbensen, 1980: The continuous spectrum
and the excitation of giant resonances in the reaction
160+208Pb. - Phys. Lett. 89B: 22-25.
- and A. Winther, 1980: Probing the nucleus in heavy-
ion collisions. — Comments Nucl. Part. Phys. 8:
179-188.
Bøggild, H., 1980: Hadron processes at high energies.
- in 'Quarks and Leptons', Cargese 1979,
Plenum Press.
- 1980: Production of hadron-like objects. - in »ECFA-
LEP Working Group 1979 Progress Report«,
ECFA/79/39: 97-120.
Bøggild, J. K., 1980: Breeding Tesselations. - Mathematics
Teaching 90: 32-36.
Bøttiger, J., O. Holck and G. Sidenius, 1980: Total
backscattering of low energy heavy ions from solid
surfaces. - Nucl. Instr. and Meth. 170: 499-504.
Chen, Y.-S., 1980: The coriolis attenuation in the
pairing plus recoil model. - Phys. Lett. 95B:
163-165.
- J. D. Garrett, J. Almberger and G. Leander, 1980:
Gamma correlation patterns from the (gSS'S'^"')
system of crossing bands in 166 Yb. — Phys. Lett.
94B: 468-472.
Christensen, P. R., F. Folkmann, O. Hansen, O.
Nathan, N. Trautner, F. Videbæk, S. Y. van der
Werf, samt 4 andre, 1980: Gamma-ray multiplicity
moments from 86Kr reactions on 144, 154 Sm
at 490 MeV. - Nucl. Phys. A349: 217-257.
Cvitanovic, P. and R. Horsley, 1980: Exact solutions
of the Altarelli-Parisi equations. - Nuc. Phys.
Bl73: 229-243.
Deleplanque, M. A., F. S. Stephens, O. Andersen, J.
D. Garrett, B. Herskind, C. Ellegaard, M. Neirrtan,
samt 7 andre, 1980: Correlation studies of
rotational behavior at very high angular momentum.
- P. R. L. 45: 172-175.
Deutchman, P. A. and L. W. Townsend, 1980: Coherent
isobar production in peripheral relativistic
heavy-ion collisions. - P. R. L. 45: 1622-1625.
Diakonu, M., O. Botner, H. Bøggild, E. Dahl-Jensen,
I Dahl-Jensen, G. Damgaard, K. H. Hansen,
J. Hooper, R. Møller, S. 0. Nielsen, B. Schistad,
samt 40 andre, 1980: The associated charged particle
multiplicity of high-pTJi0 and single-photon
events. - Phys. Lett. 91B: 301-306.
Elbek, B., 1980: World energy Problems. - In: »Physics
and Contemporary Needs«, Vol. 3, Ed. Riazuddin.
Plenum Press:
- 1980: World energy outlook and options. - In:
»Directions in Energy Policy«, Ed. Kursunogly
and Perlmutter, Ballinger Pub. Co.:
Ershov, S. N., F. A. Gareev, J. Cejpek, J. Bang and
B. S. Nilsson, 1980: Two-particle transfer in heavy
ion reactions. - Physica Scripta 22: 19-24.
Felsager, B., and J. M. Leinass, 1980: Geometric
interpretation of magnetic fieids and the motion of
charged particles. - Nuc. Phys. B166: 162-188.
- and J. M. Leinass, 1980: A conformally invariant
o-model in 4 dimensions. - Phys. Lett. 94B:
192-194.
Feng, Da Hsuan and R. Gilmore, 1980: TDHF equations
of motion for algebraic Hamiltonians in a
coherent state representation. - Phys. Lett. 90B:
327-330.
Flyvbjerg, H., 1980: Improved QCD vacuum for
gauge groups SU(3) and SU(4). - Nucl. Phys.
Bl76: 379-396.
Foerster, D., H. B. Nielsen and M. Ninomiya, 1980:
Dynamical stability of local gauge symmetry -
Creation of light from chaos. - Phys. Lett. 94B:
135-140.
Froggatt, C. D. and H. B. Nielsen, 1979: Statistical
analysis of quark and lepton masses. — Nuc. Phys.
BI64: 114-140.
Gaarde, C., J. S. Larsen, A. G. Drentje, M. N. Harakeh
og S. Y. van der Werf, 1980: The 54Fe(3He,t-)
54Co reaction at 70 MeV, Gamov-Teller strength.
- Nuc. Phys. A346: 497-509.
- J. S. Larsen, M. N. Harakeh, S. Y. Van der Werf,
M. Igarashi and A. Muller-Arnke, 1980: The
48Ca(3He,t)48Sc reaction at 66 and 70 MeV. Reaction
mechanism and Gamov-Teller strength. -
Nuc. Phys. A334: 248-268.
Gen-Ming, J., J. D. Garrett, samt 8 andre, 1980:
Product cross sections for the reaction of 12C with
209Bi. - Nucl. Phys. A349: 285-300.
Greenstein, J. L., 1980: The evidence for a universal
helium and deuterium abundance. - Physica
Scripta 21: 759-768.
Hanson, D. L., Nelson Stein, C. W. Woods, J. W.
Sunier, O. Hansen and B. S. Nilsson, 1980: The
58Fe( 160,14C)60Ni reaction at 50 MeV. - Nuc.
Phys. A336: 290-298.
Hsuan Feng, Da., samt 4 andre, 1980: Exact finiterange
distorted-wave Born-approximation analyses
of the reactions 180(p,t)l60, 48Ca(t,p)50Ca
and 90Zr(t,p)92Zr using realistic triton and nuclear
wave functions. — P. R. L. 44: 1037-1040.
Jang, S., and B. Sørensen 1980: The (et, 6He) reaction
and other two-neutron transfer reactions leading
to 24Mg and 152Sm. - Nucl. Phys. A344:
315-335.
Jensen, M., 1980: Det radioaktive miljø. - Fysisk
Tidsskrift 78: 31-46.
Lai, C.-H., J. L. Petersen and T. F. Walsh, 1980:
Institutter 349
Multijet structure in quantum chromodynamics.
- Nuc. Phys. Bl73; 244-268.
Lautrup, B. and M. Nauenberg, 1980: Correlations
and specific heat of the SU(2) lattice gauge model.
- P. R. L. 45: 1755-1758.
Løvhøiden, G., C. Ellegaard, J. H. Bjerregaard, P.
Knudsen, samt 4 andre, 1980: Studies of single
neutron holes in the transitional nuclei N = 83-89:
The 150, 148Nd(d,t) and 150, 148, 146Nd
(3He,a) pickup reactions. — Nucl. Phys. A339:
477-502.
Mishustin, I. M., F. Myhrer og P. J. Siemens, 1980:
Entropy of hot matter produced in heavy ion collisions.
- Phys. Lett. 95B: 361-364.
Nathan, O., 1980: lf7/2 kernerne - nogle træk af
deres spektroskopi. — Fysisk Tidsskrift 78: 1-30.
Neergård, K., 1980: A possible connection between
the attenuations of the coriolis interaction and the
recoil term. - Phys. Lett. 89B: 5-7.
Nielsen, H. B. and M. Ninomiya, 1980: Instanton
correction to some vacuum energy densities and
the bag constant. - Nuc. Phys. B163: 57-58.
- and M. Ninomiya, 1980: Universal Regge slope of
from the QCD gluon propagator. - Phys. Lett.
92B: 128, 132.
- and M. Ninomiya, 1980: Color ferromagnetic vacuum
states in QCD and two loop energy densities;
Bounds on MIT bag constant in relation to
QCD. A - Nucl. Phys. B169; 309-328.
Nørgaard, FL, 1980: 26A1 from red giants. - Astrophys.
Journ. 226: 895-898.
Olsen, L. H., 1980: Leonardo da Vinci og den italienske
renæssances naturvidenskab og teknologi. —
Fysisk Tidsskrift 78: 65-82.
Owen, J. C., 1980: Optimised Jastrow correlations
for Fermi liquids. - Phys. Lett. 89B: 303—306.
Patkos, A. and N. Sakai, 1980: The effect of the nonperturbative
vacuum in e+ e~ annihilation. - Nuc.
Phys. Bl68: 521-533.
Rasmussen, J., P. Moller, M. Guidry and R. Neese,
1980: Giant resonance polarization terms in the
nucleus-nucleus potential. - Nucl. Phys. A341:
149-158.
Reinhardt, H., 1980: Application of the nuclear field
theory to superfluid nuclei: The quasiparticlephonon
multiplet. - Nucl. Phys. A337: 176-188.
Rekstad, J., Ellegaard, C., Bjerregaard, J., Knudsen,
P. samt 4 andre, 1980: Studies of single neutron
holes in the transitional nuclei N = 83-89: The
148, 150, l52Sm(3He, a) pick-up reactions. —
Nucl. Phys. A348: 93-108.
Riedinger, L. L., O. Andersen, S. Frauendorf, J. D.
Garrett, J. J. Gårdhøje, G. B. Hagemann, B. Herskind,
Y. V. Makovetzky, J. C. Waddington, M.
Guttormsen and P. O. Tjøm, 1980: Frequency
and alignment classification of multiple band
crossings. - P. R. L. 44: 568-572.
Sagawa, H., 1980: Magnetization distribution in
207Pb. - Phys. Lett. 90B: 21-25.
- og T. Døssing, 1980: Two moments of inertia of
bands in the cranking model. - Phys. Lett. 96B:
238-242.
Saint-Geours, J., S. Bjørnholm, samt 10 andre, 1980:
Pour une croissance econome en energie. - Commission
des Communautés Européennes, Bruxelles,
DG XVII 235: 1-159.
Sasaki, R., 1980: Canonical structure of Backlund
transformations. - Phys. Lett. 78A: 7-10.
Sidenius, C., 1980: The fundamental features and
characteristics of discharge and plasma ion sources.
- Radiation Effects 44: 145—156.
Siemens, P. 1980: Heavy ion collisions. — Nuc.
Phys. A335: 491-505.
Sørensen, B., 1979: Renewable Energy. — Academic
Press: pp. 583.
Vaagen, J. S., D. L. Hillis samt 6 andre, 1980: Striking
sensitivity of the angular distribution of 12C
+ 184W(4-I-) to the nuclear hexadecapole parameter.
- Phys. Lett. 91B: 361-363.
Vitturi, A., L. Ferreira, P. D. Kunz, H. M. Sofia, P.
F. Bortignon and R. A. Broglia, 1980: Analysis of
(6Li,d) and (d,6Li) reactions in the nickel and tin
regions. - Nucl. Phys. A340: 183-204.
Whitton, J. L., O. Holck, G. Carter and M. J. Nobes,
1980: The crystallographic dependence of
surface topographical features formed by energetic
ion bombardment of copper. — Nucl. Instr. and
Meth. 170: 371-375.
Wu, Cheng-Li, 1980: The summing method of twoboson
diagrams in the nuclear.field theory. -
Nucl. Phys. A349: 114-124.
- and Da Hsuan Feng, 1980: The boson-fermion
hybrid wave function and the probabilities of boson
states in nuclei. — Phys. Lett. 96B: 243-248.
Zhukov, M. V., Da Hsuan Feng, Cheng-Li Wu and
J. Bang, 1980: Study of the two nucleon surface
correlaton via a simple three body system. - Physica
Scripta 22: 426—431.
Samt adskillige trykte forelæsninger ved kongresser,
sommer-skoler o.l.. I løbet af 1980 blev 4 numre af
de fysikstuderendes tidsskrift »GAMMA« udgivet.
Licentiatafhandling:
Andersen, Ole, juni 1980: Nuclear rotational behaviour
reflected in translation energy correlations.
Specialeafhandlinger:
Aratyn, Henrik, okt. 1980: Om todimensionale masseløse
kvantefeltteoretiske modeller.
Borggaard, Erik Tage Claus, jan. 1980: En beskrivelse
af CERN-eksperimentet WA7 og sammen350
Universitetets årbog 1980
ligning af resultaterne med modeller for elastisk
spredning af hadroner i store vinkler.
Christensen, Claus Heimann, jan. 1980; Zn-enzymet
carboxypeptidase A og Zn/Cd-bis(thiosemicarbazide)
undersøgt ved anvendelse af perturberede
vinkelfordelinger på 11 ICd.
Ezban, Renato, juni 1980; Undersøgelse af solcellers
effektivitet og opstilling af modeller for elproduktion
ved hjælp af solceller, med brug af danske
vejrdata.
Gaardhøje, Jens Jørgen, okt. 1980; En undersøgelse
af 161Yb ved hjælp af kernespektroskopiske metoder,
og en diskussion af resultaterne i relation til
målte parametre for nabokernerne 160, 162Yb, og
til Cranked Shell Model beregninger.
Hansen, John Renner, marts 1980; Et eksperiment
til undersøgelse af Weinberg-Salaam modellen.
Hasselbalch, Jon, jan. 1980; En analyse af den kvantemekaniske
partikeldefinition i en baggrundsteori
med speciel vægt på Hawking stråling i
Schwarzchildmetrikken.
Johansen, Karsten, juli 1980; Energi-afhængig Skyrme-
vekselvirkning på basis af Bruekner-Goldstone
teori.
Kilde, Allan, juni 1980; En beskrivelse og en undersøgelse
af de grundlæggende fysiske forhold - såsom
effektivitet, linearitet, opløsningsevne etc. - af
Rigshospitalets wholebody counter forsynet med
NaI-tællere.
Laursen, Morten Laurits, jan. 1980; En analytisk
beregning af vilkårligt gentagne anden ordens vakuumpolarisationsbidrag
til elektronens anomale
magnetiske moment.
Mørkeberg, Kjeld, juni 1980; En simulationsmodel
for en solfanger vurderet ved sammenligning med
målinger.
Nørtoft, Søren Peter, jan. 1980; En undersøgelse af
energiforbruget til udvalgte processer i dansk mejeribrug,
samt muligheden for anvendelse af solenergi
i forbindelse med køleprocesser.
Olsen, Lars Henrtk, jan. 1980; Identifikation af partikler
i højenergi eksperimenter, med særligt henblik
på undersøgelser af hadron stødprocesser.
Petersen, Lars-Bo, juli 1980; En beskrivelse afSU(5)
modellen for forening af svage, elektromagnetiske
og stærke vekselvirkninger, samt en vurdering af
protonens levetid, baseret på denne model.
Poulsen, Jens Michael, dec. 1980; En analyse af egnetheden
af en »Rotations Modulations Kollimator
« detektor til positionsbestemmelse af kilderne
til de såkaldte kosmiske gamma strålings impulser.
Schiøler, Leif, jan. 1980; En redegørelse for problemerne
vedrørende universets gravitationelle instabilitet
med særlig henblik på de korrelationer, der
observeres i galaksernes rumlige fordeling.
Rejser:
J. Borggreen til Argonne Nat. Lab., U.S.A. i tiden
01. 01. 80 - 30. 06. 80.
B. Lautrup til CERN, Geneve, Schweiz i tiden 01.
01. 80 - 30. 06. 80.
Ph. Siemens til Texas A & M Univ., U. S. A. i
tiden 01.09. 80 - 31. 12. 80.
ISOLDE- projektet ved CERN gennemførtes i
samarbejde med en række laboratorier i de andre
Nordiske lande, Frankrig og Tyskland. Det eksperimentelle
tungions-program udførtes for en stor del
ved tungion acceleratoren ved GSI i Darmstadt.
Højenergigruppen deltager i to eksperimentelle
projekter ved CERN. ISR projektet er foregået i
samarbejde med grupper fra de skandinaviske lande,
Storbritannien og grupper fra Israel, Sverige, Storbritannien,
USA, samt CERN, mens SPS projektet
er foregået i samarbejde med grupper fra Norge,
Storbritannien, Frankrig, Italien og CERN. I forbindelse
med disse forsøg har to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker været permanent
udstationeret ved CERN. Den øvrige deltagelse er
foregået ved arbejde på Institutet og delvis ved medarbejdernes
rejser til CERN.
Jock Hooper Jørgen Kalckar
8. Institut for teoretisk meteorologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer og 2'72 teknisk-administrativt
personale
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes ved instituttet fortrinsvis indenfor dynamisk
meteorologi (dvs. studiet af årsagerne til og
naturen af bevægelsessystemerne i atmosfæren). I
dette studie anvendes matematiske atmosfæremodeller
fortrinsvis såkaldte numeriske modeller, hvis resultater
sammenholdes med observerede forhold i
atmosfæren. De numeriske modeller er EDB-modeller,
som ud fra en given begyndelsestilstand beregner
tilstanden til et senere tidspunkt. Modellerne
bygger på de termo- og hydrodynamiske love, formuleret
som partielle differentialligninger, som kan
opstilles for atmosfæren, og der anvendes (tilnærmede)
numeriske metoder (jvf Årbog 1975/76). I modellerne
kan inkluderes effekten af fysiske processer,
så som stråling, fordampning og kondensation af
vand og turbulent diffusion af varme og bevægelsesmængde.
De numeriske modeller har ud over anvendelsen
indenfor den dynamiske meteorologi også stor
Institutter 351
praktisk betydning gennem deres anvendelse til
kort- og mellemfristede vejrprognoser (dvs. op til en
uge frem i tiden). I det forløbne år er videreført tidligere
påbegyndte projekter vedrørende forsøg på en
forbedring af vejrprognosemodeller, formulering af
simplificerede klimamodeller, studiet af visse typer
små-skala lavtryk og vejrforholds indflydelse på
spredningen af radioaktivt udslip i atmosfæren, som
nærmere beskrevet i det følgende.
/. Numeriske vejrprognose- og analysemodeller
A. W. Hansens og B. Machenhauers arbejde med en
analyse af trunkationsfejlene i trykgradientkraften
p.gr. af indbyggede bjerge i numeriske modeller (jvf.
Årbog 1975/76) er afsluttet. Resultater af undersøgelsen
blev præsenteret af B. Machenhauer på en
international konference i Bergen i juni d.å. og en
kortfattet rapport indgår i mødets »proceedings«,
som er under offentliggørelse. En mere udførlig afhandling
er under udarbejdelse.
Med støtte fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd er studiet af de ultra-lange bølgers
forudsigelse med numeriske modeller ved B. Machenhauer
(jv. Årbøgerne 1978 og 1979) genoptaget,
men har været hæmmet af, at en terminalforbindelse
fra Meteorologisk Institut til »European Centre for
Medium Range Weather Forecasts« (ECMWF) i
England endnu ikke er etableret.
B. Machenhauer har indledt et arbejde, der har til
formål at udstrække den af ham tidligere udviklede
initialiseringsmetode (jvf. Årbog 1975/76) til at kunne
anvendes på en regionalmodel, udviklet ved
ECMWF. Arbejdet er en videreførsel af cand. scient.
Konrad Gisfasons specialearbejde, som Machenhauer
var tilknyttet som vejleder.
A. W. Hansen påbegyndte et projekt i samarbejde
med en gruppe på Meteorologisk Institut. Projektets
formål er at implementere og videreudvikle en objektiv
analysemodel stillet til rådighed af Sveriges Meteorologiske
og Hydrologiske Institut. En analysemodel
benyttes til beregning af punktværdier af meteorologiske
variable, som vind, temperatur, fugtighed
og tryk, ud fra en numerisk models forudsigelse
og observationer af de pågældende variable. Analysemodellens
resultater benyttes bl.a. som begyndelsesfelt
til numeriske prognosemodeller.
2. Klimamodeller
Erik Eliasen har fortsat arbejdet med udviklingen af
klimamodeller. Det i sidste årbog omtalte projekt er
afsluttet, og en afhandling baseret på de opnåede
resultater er under udarbejdelse. Ud fra en numerisk
model af atmosfærens almindelige cirkulation er formuleret
en simpel statistisk beskrivelse af varmetransporten
på global skala i atmosfæren. Denne beskrivelse
er anvendt til formulering af en klimamodel,
som med et beskedent forbrug af regnetid kan
integreres gennem mange år. Det er planlagt, at anvende
denne model specielt til studier af betydningen
af den årlige variation af solindstrålingen for
klimaforholdene. Projektet støttes af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
3. Små-skala lavtryk
Erik Rasmussens arbejde med undersøgelser af specielle
typer lavtryk, de såkaldte polare lavtryk er
fortsat med støtte fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, og tidligere opnåede resultater af
delvis teoretisk art har i det forløbne kunne bekræftes
af en række detaljerede satellitoptagelser. Disse
nye resultater er blevet præsenteret bl.andet ved et
symposium på Universitetet i Princeton, U. S. A. i
efteråret 1980, ligesom en afhandling om dette emne
er indsendt til publikation i det amerikanske tidsskriftjournal
of Atmospheric Sciences.
Endvidere er der indenfor dette område påbegyndt
en undersøgelse af en usædvanlig pludselig og
voldsom vejrudvikling over Danmark den 3. marts
1980, en udvikling, der ikke var forudsagt af nogle af
de tre danske vejrtjenester, og som var stærkt medvirkende
til et flyhavari, hvorved to mennesker
omkom.
4. Vejrforholdenes indvirkning på spredning af radioaktivt
udslip
Denne undersøgelse ved Erik Rasmussen foretages
med henblik på at klargøre, hvilke vejrsituationer
der i forbindelse med en katastrofe på Barsebåckværket
vil frembyde den største risiko for befolkningen
i Københavnsområdet og andre dele af Sjælland.
Nogle foreløbige resultater af denne undersøgelse
blev fremlagt på: Seminar on Radioactive Releases
and their Dispersion in the Atmosphere following a
hypothetical Reactor Accident, Risø 22-25 April
1980.
Denne undersøgelse er senere fortsat i samarbejde
med Dr. Svante Bodin, Sveriges Meteorologiske og
Hydrologiske Institut, hvor man har udviklet en såkaldt
grænselagsmodel, ved hjælp af hvilken man på
et EDB-anlæg kan beregne en række ikke umiddelbart
tilgængelige atmosfæriske parametre af stærk
vigtighed for denne type undersøgelser.
To delrapporter af henholdsvis Erik Rasmussen
og Svante Bodin m.fl. om dette arbejde blev præsenteret
på et møde i Leningrad sidst på efteråret 1980.
Det endelige resultat af første fase af den igangværende
undersøgelse vil foreligge i to rapporter, der
ventes klar til offentliggørelse i foråret 1981. Den her
omtalte undersøgelse indgår som et bidrag til det
arbejde, der udføres af en af miljøstyrelsen nedsat
352 Universitetets årbog 1980
arbejdsgruppe om særlige vejrsituationer i København-
Øresundsområdet med henblik på de mulige
konsekvenser af en Barsebåck katastrofe.
Publikationer:
Rasmussen, Erik, 1980: Dispersion conditions during
an adverse meteorological situation in the
Øresund region. - Proceedings, Seminar on Radioactive
Releases and their Dispersion in the Atmosphere
following a hypothetical Reactor Accident,
Risø 22-25 April 1980, Volume 1 p.
245-273, Commission of the European Communities,
Luxembourg July 1980.
Licentiatafhandling:
Hansen, Aksel Walløe, 1980: A Numerical Study of
a Grid Point Model and a Spectral Model using
Real Data.
Specialea/handlinger:
Gislason, Konrad B., dec. 1980: Ikke-lineære normalmode
initialisation af ECMW'F limited area
shallow water gridpunktsmodel.
Hansen, Bent F., juli 1980: En grænselagsmodel til
simulering og forudsigelse af daglige ændringer i
atmosfærens grænselag.
Olsen, Helge Rørdam, dec. 1980: Turbulente hastighedsspektre
i atmosfærens grænselag.
Aakjær, Peter, juni 1980: C02-problemet og opbygningen
af en klimamodel, der bygger på den termodynamiske
energiligning.
Rejser:
Efter invitation holdt B. Machenhauer i august gæsteforelæsninger
ved en række institutioner i U. S. A.
og Canada.
Bennert Machenhauer
Kemi
1. Kemisk laboratorium I, Uorganisk kemi
Stab:
1 professor emer., 11 lektorer, 2 stipendiater og 10
TAP.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets hovedforskningsområde er kemien af
komplexforbindelser, især af overgangsmetallerne,
bl.a. chrom, jern, cobalt, nikkel, kobber, molybdæn
og platinmetallerne. Disse forbindelsers elektroniske
og strukturelle samt ligevægts- og reaktionsmæssige
egenskaber studeres eksperimentelt og teoretisk. I
denne sammenhæng er det navnlig spektroskopiske
metoder, røntgendiffraktion, magnetiske undersøgelser
og forskellige kinetiske metoder, som tages i anvendelse,
og præparativ kemi spiller i alt dette en
væsentlig rolle.
I det efterfølgende gives i overskrifter nogle eksempler
på igangværende forskningsopgaver, og for
en af disses vedkommende beskrives mere udførligt,
hvad opgaven består i, og dens relationer til andre
dele af naturvidenskaben.
Opklaring af struktur ved hjalp af røntgendiffraktion. (Peter
Andersen, Eva Bang, Ole Mønsted).
Ligevagts forhold i opløsning. (Jannik Bjerrum).
Udvikling af Wigner-Racah algebra med henblik på beregning
af moleculare egenskaber. (Ture Damhus, Sven
Harnung, Claus SchålTer).
Magnetisk og naturlig cirkulærdichroisme af metalforbindelser.
(Sven Harnung og Erik Larsen).
Detaljeret forståelse afforløbet af kemiske reaktioner. (Ole
Mønsted, Gwyneth Nord og Britta Pedersen).
Fremstilling af nye metalholdige forbindelser og karakterisering
af deres struktur og reaktivitet. (Frode Galsbøl, Erik
Larsen og Kirsten Michelsen).
Magnetiske egenskaber hos to- og flerkernede chrom(III)
komplekser set i sammenhang med deres struktur. (Peter
Andersen, Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen og
Erik Pedersen).
Enkernede overgangsmetalkompleksers magnetiske
egenskaber, således som de viser sig ved det magnetiske
moments felt- og temperaturafhængighed, er i
store træk til at forstå på baggrund af foreliggende
eksperimentelt og teoretisk materiale. Når der er tale
om magnetisk vekselvirkning mellem flere metalatomer,
skorter det imidlertid på forståelsen, på trods af
at sådanne systemer har været undersøgt i en menneskealder.
Dette forskningsområde ligger på grænsen
mellem faststoffysik og kemi.
Faststoffysikere har i vid udstrækning kastet sig
over undersøgelser af systemer, hvor overgangsmetalatomer
er tilfældigt fortyndet i krystalgitre, som
ellers er opbygget af umagnetiske metalforbindelser.
Institutter 353
f.eks. oxider. Sådanne systemer er meget komplicerede,
fordi der heri findes enheder af isolerede magnetiske
atomer, af to magnetiske atomer i mange
forskellige strukturer, som ikke direkte kan bestemmes,
af tre —, osv., all afhængigt af koncentrationen
af overgangsmetal. Når denne er maksimal, udviser
systemerne oftest vekselvirkning over store afstande i
alle tre dimensioner, og en forståelse heraf på atomart
niveau kan slet ikke øjnes.
Kemikere har her den fordel at kunne syntetisere
molekyler med bl.a. to eller flere overgangsmetalatomer
med indbyrdes vekselvirkning, men uden vekselvirkning
mellem molekylerne. Strukturerne af disse
kan direkte bestemmes ved røntgendiffraktion.
Laboratoriet har især beskæftiget sig med komplekser
af chrom (III), da disse er specielt velegnede
af teoretiske, men også af eksperimentelle grunde, da
de er robuste, d.v.s. at de bringes i opløsning uden
drastiske ændringer af strukturerne. Desuden er
fremstillet tilsvarende komplekser indeholdende cobalt(
III) og rhodium(III), som anvendes til yderligere
magnetisk fortynding, når dette er påkrævet,
som f.eks. ved måling af elektron-spin-resonans, en
teknik som giver mange detaljer vedrørende den
magnetiske vekselvirkning.
Interessen har især samlet sig om flerkernede forbindelser,
hvor metalatomerne er forbundet via en
eller to HO-broer. Nye syntesemetoder er udviklet,
således at disse molekyler kan designes og fremstilles
med betydelige udbytter. Molekylerne har oftest en
positiv ladning, hidtil op til +6, og de kan derfor
isoleres som forskellige salte.
Det har i flere år været en gåde, hvorfor forskellige
salte af samme chromforbindelse kan have vidt forskellige
magnetiske egenskaber, på trods af at
chromkompleksernes struktur er fundet at være næsten
identiske. Det har også vist sig, at samme salt
kan krystallisere i flere modifikationer med helt forskellig
magnetisme til følge. I håbet om at forstå
dette, har vi undersøgt adskillige tokernede forbindelser
med to HO-broer mellem de to chromatomer,
de såkaldte dioler. Alt tyder nu på, at det, der væsentligst
betinger de store forskelle i magnetisk vekselvirkning,
er positionerne af hydrogenatomerne i
HO-broerne. Disse positioner er oftest betragtet som
inferiøre detaljer, da de kun kan bestemmes med stor
usikkerhed ved traditionelle røntgenmetoder. Helt
nye strukturbestemmelser, foretaget ved —190 0C i
samarbejde med Kemisk Laboratorium IV, viser
klart en korrelation. Teoretiske overvejelser kan forklare
denne sammenhæng semikvantitativt under
den helt rimelige antagelse, at den magnetiske vekselvirkning
hovedsageligt er bestemt af et overlap af
JT-elektroner på de to metalatomer via oxygenatomet
i broerne.
På denne baggrund forstås i grove træk nu også de
magnetiske egenskaber af adskillige flerkernede
komplekser, hvis strukturer på det seneste er bestemt.
Der er imidlertid endnu mange uafklarede forhold,
specielt i forbindelse med fortolkningen af elektron-
spin-resonans spektre. Her har mange forhold
endnu ikke kunnet sættes i forbindelse med den magnetiske
vekselvirkning eller med egenskaber arvet fra
de enkernede komplekser, hvoraf flerkernerne er opbygget
.
I disse undersøgelser indgår samarbejde med
udenlandske laboratorier, bl.a. støttet af NA TO.
Publikationer:
Bjerrum, Jannik and Badri Vishal Agarwala, 1980;
Metal Ammine Formation in Solution. XIX. On
the Formation of Tetraamminedi-H-hydroxodicopper(
H) and Hydroxotetraammine Complexes
in Ammoniacal Copper(H) Solutions. — Acta
Chem. Scand. A 34: 475-481.
Damhus, Ture, 1980; Complex Conjugation of
Group Representations by Inner Automorphisms.
- Linear Algebra and its Applications 32:
125-135.
Floryan-Løvborg, Eva, P. Pagsberg, Gwyneth Nord
and Britta Pedersen, 1980; A Pulse-Radiolysis
Study of the Reaction of Thiocyanate with the
Tris(2,2'-bipyridyl) Osmium(H) Gation. — Fast
Reactions in Solution Discussion Group Meeting,
September 3rd - 5th, 1980, The Ghemical Society,
London, and Max-Planck-Gesellschaft, p. 45.
Glerup, J., O. Mønsted, G. E. SchålTer, 1980; Transferability
of Ligand Field Parameters and Nonlinear
Ligation in Ghromium(IH) Gomplexes. -
Inorganic Ghemistry 19, 2855.
Harnung, S. E., 1980; On the Parametrization of the
Interelectronic Repulsion. — Proceedings XXI
IGGG (1980) p. 436.
Hodgson, Derek J. and Erik Pedersen, 1980; Structural
and Magnetic Gharacterization of the Chromium(
HI) Di mer cis- [H ydroxotetraamminechromium(
HI) - [i - hydroxo - pentaamminechromium-
(III)] Dithionate Trihydrate, [(NH3)sGr(OH)
Gr(NH; ))4(OH)l(S.;Oh)2.3H ,(). - Inorganic Ghemistry
79; 3116.
Laier, Troels, Glaus Erik Schåffer and Johan Springborg,
1980; Tris(pyridine)cobalt( 111) Gomplexes.
Synthesis, Ghemical and Spectroscopic Properties,
and Angular Overlap Model Gonsiderations.
- Acta Ghem. Scand. A 34: 343-353.
Larsen, Erik, 1980; On the Electronic Structure of
Pianar, Four Goordinate d6 Systems. — Proceedings
XXI IGGG (1980) p. 151.
Mønsted, L. and O. Mønsted, 1980; Reaction Rate
Studies of the Acid Hydrolysis of Some Ghromium-
(HI) Gomplexes. XL Water Exchange of cis- and
/ranj-Tetraamminediaqua-, of ^ac-Triamminetria354
Universitetets årbog 1980
qua- and of <ranj-Diarnminetetraaquachromium-
(III) Ions in Aqueous Perchloric Acid. — Acta
Chem. Scand. A 34: 259-264.
Pedersen, Britta and Gwyneth Nord, 1980: Innersphere
Dioxygen Formation in Aqueous Hydroxide
Solutions of Tris(2,2'-bipyridyl) lon(III). -
Proceedings XXI ICCC (1980) p. 198.
Pedersen, Erik, 1980: Magnetism and EPR of Polynuclear
Chromium(III) Complexes. — Proceedings
XXI ICCC (1980).
Gaster, rejser m.m.:
Professor Derek J. Hodgson, University of North
Carolina, USA, har beklædt Kemisk Centralinstituts
gæsteprofessorat ved Kemisk Laboratorium I
fra 1/9 til 31/10-80. Dr. Susan Cline, University of
North Carolina, USA, har været gæst ved laboratoriet
indtil august og Dr. Eberhard Hoyer, Karl-
Marx-Universitåt, Leipzig, i december 80.
Lektor Claus SchåfTer var i februar og i april gæsteprofessor
ved de romanske universiteter i Schweiz
og holdt som sådan en række forelæsninger i Geneve,
Fribourg og Neuchåtel. Han og forskningsstipendiat
Ture Damhus deltog i september i møder vedrørende
kemisk nomenklatur i Cambridge, England: dels
det årlige møde i IUPAC'S Commission on Nomenclature
of Inorganic Chemistry (CNIC), dels et møde
i en CNIC-arbejdsgruppe, der specielt beskæftiger
sig med stereokemisk nomenklatur. I forbindelse
med førstnævnte møde blev begge inddraget i arbejdet
med en kommende ny version af IUPAC's generelle
vejledning i uorganisk kemisk nomenklatur.
Lektor G. Nord var i december inviteret til at holde
foredrag ved the Conference of the Inorganic Mechanisms
Group of the Royal Society of Chemistry
at University College, Cardiff.
Peter Andersen.
2. Kemisk laboratorium II, Almen og organisk
kemi
Stab:
I professor, 19 lektorer, 8 stipendiater, 1 fondslønnet
forskningsassistent, 22 TAP-medarbejdere, 2 laborantelever.
1 professorat er ubesat.
Forskningsprojekter:
I Årbogen 1979 er der givet en udførlig oversigt over
laboratoriets forskningsprojekter. Disse er stort set
fortsat efter de angivne retningslinier. Idet der henvises
til 1979-beretningen, skal der her kort gives
nogle supplerende oplysninger om enkelte af projekterne.
Marin kemi (UfTe Anthoni, Ole Buchardt, stud. lic.
Jørgen Carlé, Prema Muthusubramanian, Ph D.,
lic.scient. Peter E. Nielsen samt stud. scient.'erne
Jørgen Friis, Christian Grøn, Gunnar Houen, Peter
H. Knudsen, Peter Wulff og Preben Østfeldt).
Forskningsprojekter i tilknytning til økologi, biologi
og biologisk aktive forbindelser.
Område I - Bryozoa
a. »Doggerbankefnat«. Den sygdomsfremkaldende
forbindelse fra Alcyonidium gelatinosum (L.), der tidligere
blev isoleret og strukturopklaret, er nu synthetiseret.
Analoge forbindelser synthetiseres og forbindelsestypens
kemi, biokemi og farmakologi undersøges.
Det vil på nuværende tidspunkt være muligt at
fremstille en standariseret allergenprøve til diagnostiske
formål. Hvis der kan skabes økonomiske muligheder
herfor, vil en sådan prøve blive fremstillet
og anvendt bl.a. til en undersøgelse af incidensen i
Danmark, Tyskland, England og Frankrig.
b. Bromsubstituerede alkaloider. Flustra foliacea
har vist sig at indeholde en række bromerede alkaloider,
der formelt kan betragtes som afledede af physostigminskelettet.
Indtil videre er otte forbindelser,
afledede af 6-bromtryptamine, blevet strukturopklarede.
Synthesen af disse flustraminer og flustraminoler
undersøges p.t. Endvidere er flere alkaloider isolerede
og underkastes strukturanalyse. En farmakologisk
undersøgelse (i samarbejde med »Biomedicum
« Uppsala) er afsluttet.
Område II - Ferskvandsplanters økologi.
I samarbejde med lektor S. Wium-Andersen (Ferskvandsbiologisk
Laboratorium, Hillerød og cand.
scient. N. Jacobsen, Cheminova) fortsættes undersøgelsen
af Charales, der indtil videre har givet anledning
til isolering og strukturbestemmelse af to svovlholdige
forbindelser med udpræget photosyntheseinhiberende
og insecticid virkning. Disse forbindelser
søges synthetiseret. Alle Charales, der er undersøgt,
har vist sig at indeholde begge forbindelser. En eftersøgning
af forstofler til disse svovlforbindelser har
afsløret en bemærkelsesværdig antibiotisk virkning
af de vandopløselige bestanddele af disse planter. En
nærmere undersøgelse af årsagen til denne interessante
biologiske aktivitet er igang.
Andre ferskvandsorganismer undersøges for bioaktive
forbindelser, herunder har Ceratophyllum
vist sig at give anledning til et extract med photosyntheseinhiberende
virkning.
Institutter 355
Område III - Chemotaxonomi af marine svampe.
Undersøgelser i samarbejde med dr. phil. O. Tendal
(Zoologisk Laboratorium) har indtil videre bekræftet
hypothesen, at Porifera kan karakteriseres ved
deres sterolindhold. Første del af undersøgelsen, der
belyser systematiske forhold, er næsten afsluttet. Anden
del koncentrerer sig om at udvide materialet
samt muligheden for at inddrage phylogenetiske forhold
i undersøgelsen.
Område IV - Diverse projekter
I tilknytning til undersøgelser over kemisk kommunikation
er et computerprogram udviklet (lektor O.
Hammerich) til simulering af transmitters udbredning.
Endvidere fortsættes arbejdet med påvisning af
transmittere, der kunne have anti-begroningsefTekt,
samt »skrækhormonet« fra elritsen. Toxinerne fra
grønalgen, Caulerpa racemosa, fra grønlandshajen
Somniosus microcephalus samt biologiske aktive forbindelser
fra brunalgen Sargassum conjusum indsamlet i
Japan er eksempler på løbende projekter.
Organiske melaller (Klaus Bechgaard)
De såkaldte organiske metaller er en gruppe Charge-
Transfer komplexer, som krystalliserer i et karakteristisk
krystalgitter med adskilte stakke af donor- og
acceptor moleculer. Herved opnås quasi en-dimensionale
egenskaber på langs af stakkene af moleculer i
krystallerne.
Ligeledes kan høj ledningsevne opnås i stakke af
kat- eller anionradikaler i kombination med closedshell
modioner.
Specielt kan nævnes, at disse krystaller har en for
en organisk krystal extremt høj elektrisk ledningsevne,
som i absolut størrelse nærmer sig den, man finder
for et »dårligt« metal. Ved temperaturer ned til
ca. 20 K udviser de organiske metaller nogenlunde
samme temperaturafhængighed af ledningsevnen
som den, man finder hos rigtige metaller. Ved lavere
temperaturer iagttager man - for næsten alle forbindelser
af denne type - en faseovergang, således at
krystallerne under en kritisk temperatur, Tc, opfører
sig som halvledere.
Det arbejde, der udføres på Kem. Lab. 11, er koncentreret
om design, synthese, renfremstilling og
krystaldyrkning af nye stoftyper samt undersøgelse
af donorer og acceptorers kemiske og fysiske egenskaber,
mens de detaljerede målinger af krystallernes
metalliske egenskaber udføres i samarbejde med
Fysisk Laboratorium IH, DTH, Laboratoire de
Physique des Solides, Orsay, Frankrig, og Fysisk Laboratorium
I, H. C. Ørsted Institutet.
Krystalstruktur-undersøgelse af nye stoftyper udføres
i samarbejde med Kemisk Laboratorium B,
DTH
Hovedvægten i de igangværende projekter ligger
på undersøgelse af den ovenfor omtalte faseovergang
(metal til isolator ved lav temperatur).
Et hovedmål for arbejdet et at forsøge at undertrykke
faseovergangen. Dette er fornylig lykkedes
med en række forbindelser. Samtidig er superledning
i et moleculært, synthetisk metal påvist for første
gang i stoffet di(tetramethyltetrasenelafulvalene)-
hexafluorophosphate ved 0.9K under et hydrostatisk
tryk på 12.000 ato. Specielt interessant er undersøgelsen
af, om den fundne superledning er af samme
type som i traditionelle superledere, eller om der er
tale om et helt nyt fænomen. Ligeledes synes der i
forbindelsen at kunne observeres fluktuationer ved
ret høj temperatur, hvilket betyder, at superledning i
denne type forbindelser muligvis kan stabiliseres op
til langt højere temperatur end i traditionelle superledere.
Der er derfor fremstillet en række analoge forbindelser,
af hvilke adskillige også udviser superledning
ved lav temperatur og under højt tryk.
Det er for ganske nylig lykkedes at fremstille en
forbindelse kaldet TMTSF(C104), som udviser superledning
allerede ved atmosfæretryk. Denne opdagelse
medfører, at undersøgelserne af den organiske
superledning kan udføres med langt simplere apparatur
end hidtil.
Bioorganisk kemi (Ole Buchardt, lic.scient. Peter E.
Nielsen, stud.lic. John Bondo Hansen og cand.
scient. Frank Wåtjen.)
Med udgangspunkt i en biologisk eller therapeutisk
problemstilling udtænkes typer af organiske stofTer,
som theoretisk skulle have bestemte biologiske funktioner.
Dernæst søges disse stoffer synthetiseret og
afprøvet i samarbejde med biokemikere og læger.
For tiden arbejdes med følgende projekter:
1. PhotoalTinitetsmærkning. Reagenser som bindes
specifikt - intercalerer - med DNA, og som indeholder
en photoaktiv gruppe er fremstillet, og anvendes
til at undersøge vexelvirkningen mellem DNA og
protein, specielt i chromatin, dvs. det genetiske materiale.
2. Restriktionscoenzymcr og intercalerende chemopharmaceutica.
I lighed med 1 fremstilles reagenser,
som indeholder flere forskellige intercalerende
forbindelser. Disse kan forventes at binde meget specifikt
til DNA, hvorved behandling med nucleaser
kun vil føre til spaltning på bestemte steder, i lighed
med den kendte virkning af restriktionsenzymer,
men med et andet restriktionsmønster. Desuden
kombineres intercalerende reagenser med chemoterapeutisk
aktive grupper, hvorved de chemoterapeutisk
aktive grupper kan bæres meget selektivt i orga356
Universitetets årbog 1980
nismen, med deraf forventelig stor selektiv virkning
af meget små mængder reagenser.
3. AfTinitetsterapeutica ved malignt hudmelanom.
Det vides, at thiouraciler har stor afTinitet for melanomer.
Dette udnyttes, idet reagenser, der dels indeholder
en thiouracilgruppe som bærer, dels indeholder
forskellige cancerbekæmpende grupper, fremstilles
og afprøves. Målet med projektet er at finde en
efTektiv chemoterapeutisk bekæmpelse af melanomer,
idet bærertilbøjeligheden skulle medføre, at hovedparten
aflægemidlet koncentreres i cancervævet.
Publikationer:
Ahlberg, E., Svensmark, B. & Parker, V. D., 1980;
Precise Electrode Potential Measurements by
Cyclic Voltammetry and the Application to the
Measurement of Heterogeneous Charge Transfer
Rates. - Acta Chem. Scand. B34: 53—57.
Anthoni, U., Christophersen, C., Øgård Madsen, J.,
Wium-Andersen, S. & Jacobsen, N., 1980: Biologicai
Active Sulphure Compounds from the Green
Algae Chara globularis. - Phytochemistry, 19:
1228-1229.
Bak, B., Svanholt, H. & Holm, A., 1979: On the
Molecular Structure of Gaseous Cyanogen Isocyanate,
N C-N = C = 0. - Acta Chem. Scand. A33:
597-99.
Bechgaard, K. & Andersen, J. R., 1980: The Physics
and Chemistry of Low Dimensional Solids«, L.
Alcacer ed., D. Reidel Publ. 1980, 247-264.
- Jacobsen, C. S., Mortensen, K., Pedersen, H. J. &
Thorup, N. 1980: The Properties of Five Highly
Conducting Salts: TMTSF2X, Derived from Tetramethyltetraselenafulvalene.
- Solid State Commun.
33: 1119-25.
Bodelsen, M., Borch, G., Klæboe, P. & Nielsen, P.
H., 1980: Tentative Assignments of Fundamental
Vibrations of Thio- and Selenoamides. VI. Tetramethylselenourea
Dibromide and Diiodide. - Acta
Chem. Scand. A34: 125—39.
Brøgger Christensen, S., Rasmussen, U. & Christ9phersen.
C., 1980: Thapsigargin, Constitution
of a Sesquiterpene Lactone Histamine Liberator
from Thapsia garganica. — Tetrahedron Lett. 21:
3829-3830.
Buchardt, O., Christensen, J. J., Nielsen, P. E., Koganty,
R. R., Finsen, L., Lohse, Chr. & Becher, J.,
1980: Photochemical Studies XXII. Photochemical
Ring-Opening of Pyridine TV-oxide to 5-Oxo-2-
pentenenitrile and/or 5-Oxo-3-pentenenitrile. A
Reassignment of Structure. - Acta Chem. Scand.
B34: 31-39.
Carlé, J. & Christophersen, C., 1980: Marine Alkaloids.
2. Bromo Alkaloids from the Marine Bryozoan
Flustra foliacea. Isolation and Structure Elucidation.
— J. Org. Chem. 45: 1586.
- & Christophersen, C., 1980: Dogger Bank Itch.
The Allergen is (2-Hydroxyethyl)dimethylsulfoxonium
Ion. — J. Amer. Chem. Soc. 102: 5107.
Carlsen, L., Johannsen, I., Galster, G. & Bechgaard,
K., 1980: The DilTusive Crystallization of
the Organic Metal TTF-TCNQ. - Ber. Bunsen-
Ges. Phys. Chem. 84: 458-62.
Christophersen, C. & Jacobsen, N., 1980: Marine
Natural Products. - J. C. S. Annual Reports B:
433-447.
Devillanova, F. A., Verani, G. & Henriksen, L.,
1980: Kinetics and Mechanism of the Reaction
between Dibenzyl Triselenocarbonate and Oxygen-
bases. - Tetrahedron, Lett. 36: 1451-54.
Ettlinger, M. G. & Jaroszewski, J. W., 1980: The
Cyanide-Catalyzed Conversion of P-Formylmuconates
into Triglochinates: A Useful Biomimetic
Synthesis. - Tetrahedron Lett. 21: 3503—3506.
Finsen, L., Becher, J., Koganty, R. R. & Buchardt,
O., 1980: Derivatives and Reactions of Glutaconaldehyde.
XL N-Substituted 5-Amino-2,4-pentadienals,
Their Oximes and 5-Amino-2,4-pentadiene
Nitriles. Structural Analysis by 'H and 1 !C
NMR Spectroscopy. - Acta Chem. Scand. B34:
513-518.
Hammerum, S., 1980: IUPAC'S forslag til ændring
af heterocyclers navngivning. - Dansk kemi, 163.
- & Hammerich, O., 1979: Site-Specific Hydrogen
Abstraction in the Electrochemical Oxidation of
Ketenes. - Tetrahedron Lett.: 5027-5030.
Holm, A. & Scheuer, P. J., 1980: Synthesis of a-
Methylene - P-alanine and one of its Naturally
Occurring a-Ketoamides. - Tetrahedron Lett. 21:
1125-27.
Jacobsen, C. S., Pedersen, H. J., Mortensen, K. &
Bechgaard, K., 1980: Dibenzo-1 I F-dichloro-
TCNQ: a Quasi-one-dimensional Magnetic Semiconductor.
-J. Phys. C. 13: 3411-25.
Jensen, K. A., 1980: Hakon Lund in memoriam. -
Dansk kemi, 61: 10-11.
- 1980: Hakon Lund. - Overs. Dan. Vid. Selsk.
197^-80: 90-99.
- 1980: Kemisk Nomenclatur — en oversigt over
dansk og internationalt reformarbejde gennem 40
år. - Fysisk Tidsskrift, 77: 145-169.
Jérome, D., Mazaud, A., Ribault, M. & Bechgaard,
K., 1980: Superconductivity in a Synthetic Organic
Conductor, TMTSF,>PFf i. - J. de Physique,
41: L-95.
- Ribault, M. & Bechgaard, K., 1980: Organic Superconductors.
— New Scientist, 87: 104—7.
Larsen, Ch. & Harpp, D. N., 1980: Diels-Alder Addition
of I,' -Thiocarbonylbis(I,2,4-triazole) to
Dienes. A Useful Preparation of Bicyclic Sulfides
and Related Derivatives. - J. Org. Chem. 45:
3713-3716.
Lerstrup, K. A. & Henriksen, L., 1979: Preparation
Institutter 357
of Telluroamides and -hydrazides. — Chem.
Comm.: 1102-03.
Pedersen, H. ]., Scott, ]. C. & Bechgaard, K., 1980;
Electron Spin Resonance of the Organic Conductor
TMTSF2PF. - Solid State Commun. 34:
207-11.
Ribault, M., Benedek, G , Jérome, D. & Bechgaard,
K., 1980: Diamagnetic ac-susceptibility in the
Quasi-One-dimensional Organic Conductor:
(TMTSF)^PFg. - J. Physique Lett. 41: L 397-399.
- Pouget, J. P., Jérome, D. & Bechgaard, K., 1980:
- J. Physique Lett. 41: L 607-609.
Svanholm, U. & Parker, V. D., 1980: Kinetics and
Mechanisms of the Reactions of Organic Gation
Radicals and Dications. VIL Gompeting Second
Order Reactions during the Anisylation of the 9-
Anisylanthracene Gation Radical. - Acta. Ghem.
Scand. B34: 5.
Torrance, J. B., Mayerle, J. J., Bechgaard, K., Silverman,
B. D. & Tomkiewicz, Y., 1980: Gomparison
of two isostructural organic compounds, one
metallic and the other insulating. - Phys. Rev.
B22: 6035-39.
Toubro, N. H. & Holm, A., 1980: Nitrilimines. - J.
Amer. Ghem. Soc. 102: 2093-94.
WolkofT, P., Holmes, J. L. & Lossing, F. P., 1980:
On the Formation of Gyclopentenium Gations
from All G6H|0
+ Molecular Ion Structures. — Gan.
J. Ghem. 58: 251-257.
- Holmes, J. L. & Lossing, F. P., 1980: Ubiquitous
Gyclopentenium+ Formation from GfiHi,, Molecular
Ions by Methyl Loss, and From Higher Homologues.
- Adv. Mass Spectrom. 8: 743-747.
- Holmes, J L. & Rye, R. T. B., 1980: Evidence
Against Isomerization in Alkane Molecular Ions.
- Adv. Mass Spectrom. 8: 651-656.
Licentiatarbejder:
Garlé, Jørgen S.: Marin naturstofkemi. Biologisk aktive
forbindelser, 1980.
Jensen, Niels Henrik: Photosynthetic Pigments and
Model Gompounds Studied by Pulse Radiolysis,
Risø 1980.
Nielsen, Peter Eigil: En introduktion til affmitetsmærkning
af azido-aryl derivater af 9-aminoacridin.
Udenlandske gaster:
DANIDA-stipendiat: Prema Muthusubramanian,
Ph D., Indien, fra aug. 1979. DANIDA-stipendiat:
Elisa Vasquez, Philippinerne, fra 1. sept. 80. DANIDA-
stipendiat: Gerardo Lopez Puente, Mexico, til
31. aug. 80. Professor Edward S. Lewis, Rice University,
1. maj-30. juni 80. Dr. George Gream, University
of Adelaide, fra 29. jan. 80.
Rejser:
Klaus Bechgaard har fra 1. maj til 28. august været
på studieophold ved Univ. of Pennsylvania. Otto
Dahl har været på studieophold ved Univ. of Leicester,
England fra aug. 79 til 31. jan. 80. Steen Hammerum
har henlagt sin forskning til La Trobe Univ.
og Australian National Univ. fra 20. jan. 80 til jan.
81. Peder WolkofT har været på et studieophold ved
Ottawa Univ. i tiden 2. nov. til 3. dec. J. P. Snyder
har opholdt sig ved Gity Univ. of New York i perioden
1. april-17. juni samt fra 15. aug. 80.
Roald Boe Jensen
Specialeopgaver:
Frederiksen, Pia R. . Bestemmelse af bly i blodet hos
arbejdere på et blysmelteri - Målemetoder og Resultater,
1980.
Jørgensen, Steen Ingemann: Experimentel undersøgelse
af betasekundære isotopeffekter på alphaspaltning
hos en række kationradikaler, 1980.
Nielsen, Peter Gundmund: Porifera Taxonomi.
Gaulerpicin, 1980.
Pedersen, Per Ejved: Photokemisk dannelse af methylseleniren
fra methyl-1,2,3-selenadiazol, 1980.
Wendelboe, Jens Folke: Struktur og fragmenteringsreaktioner
af isolerede alkan radical kationer,
1980.
Wulff, Peter Samuel: Et alkaloid fra bryozoen Flustra
foliacea. Steroidfordelingen i Haplosclerida, 1980.
3. Kemisk laboratorium III, Almen og teoretisk
kemi
Stab:
1 professor, 12 lektorer (heraf 1 orlov uden løn), 2
stipendiater, 1 ekstern lektor, 12 teknisk administrativt
personale (heraf 1 ubesat), 1 EFG-elev, 1 laborantelev.
Forskningsvirksomhed:
Ved Kemisk Laboratorium III arbejdes der med
eksperimentelle og teoretiske forskningsprojekter inden
for fysisk kemi. De teoretiske emnekredse omfatter
følgende: Klassiske og kvantemekaniske beregninger
af molekyldynamik, specielt med henblik på
358 Universitetets årbog 1980
energiudveksling mellem molekyler i gasfase. Kemisk
kinetik for polymerisationsmodeller. Datamatsimulering
af et makromolekyles bevægelse i opløsning.
Statistisk mekaniske modeller for væsker og
flydende krystaller og for faseovergange. Mangelegemeteori
for lysspredning i væsker. De eksperimentelle
projekter falder inden for fire hovedområder; Kemiske
reaktioner som udviser oscillerende koncentrationer.
Studier af proceskontrolsystemer. Termodynamik
for vandige opløsninger, specielt vandige
opløsninger af proteiner som forekommende i biologiske
systemer. Makromolekylære stofTers egenskaber
som funktioner af molekylernes rumlige struktur.
Inden for de enkelte emnekredse har forskningsvirksomheden
været knyttet til følgende projekter:
Molekylær energiudveksling og reaktionskinetik:
Transport af energi fra molekyle til molekyle ved
sammenstød har betydning for mange fysiske og kemiske
fænomener, og såvel de grundlæggende stødprocesser
som nogle af de afledede fænomener studeres
ved laboratoriet.
Kollisioner mellem atomer i grundtilstanden kan
resultere i dannelsen af energirige (exciterede) elektron-
tilstande, som under udsendelse af stråling igen
henfalder til grundtilstanden. Såkaldte coincidensmålinger
af intensitet og polarisation af den udsendte
stråling, som kan give detaillerede eksperimentelle
oplysninger om excitationens afhængighed af stødenergi
og stødgeometri, udføres ved Fysisk Institut,
Aarhus Universitet, f.eks. for Be+-He og Li-He kollisioner.
Der er i fortsættelse af tidligere teoretiske undersøgelser
gennemført beregninger for disse kollisioner
med henblik på forudsigelse og fortolkning af
eksperimenterne. Nye teoretiske modeller inden for
den såkaldte diabatiske kollisionsbeskrivelse er under
udvikling bl.a. til beskrivelse af excitation i quasi-
to-elektron systemer som f.eks. Li-Na (Svend Erik
Nielsen).
Indenfor termisk kinetik er den semiklassiske
»Sudden approximation«s anvendelighed på beregning
af rotationsrelaksation for et antal toatomige
gasser ved at blive undersøgt. En stokastisk, dynamisk
metode til beregning af kemiske reaktionsprodukters
fordeling over molekylære tilstande er afsluttet
i indeværende år, mens metoden nu afprøves numerisk
på nogle kemiske reaktioner. Disse arbejder
udføres i samarbejde med grupper ved McGill University,
Montreal og Medicinsk-Kemisk Institut,
Københavns Universitet (Carl Nyeland).
Kemiske reaktioner langt fra ligevægt undersøges
i åbne systemer ved hjælp af datamatkontrolleret tilførsel
af reaktanter. Arbejdet er centreret om Belousov-
Zhabotinsky reaktionen, som under sådanne forhold
har strukturerende egenskaber, der kan fremtræde
som periodiske koncentrationssvingninger,
multistabilitet eller forstærket følsomhed over for
små ydre påvirkninger. Undersøgelserne af betydningen
af koncentrationsinhomogeniteter forårsaget
af samspillet mellem reaktionsforløbet og transport
ved diffusion og turbulent strømning er blevet fortsat
(Preben Graae Sørensen).
Kemiske reaktioner nær ved ligevægt behandles i
et teoretisk projekt over relaxationskinetik for polymerisationsprocesser
(Ole J. Heilmann, Knud
Hindhede Kjær).
En kinetisk model for association og dissociation
af polymere i et åbent system er blevet undersøgt
matematisk med henblik på at finde systemets tilnærmen
til en stationær uligevægtstilstand (Thor A.
Bak).
Undersøgelsen af løsningen til den ikke-lineære
Boltzmann-ligning for Maxwell molekyler fortsættes
med mere realistiske begyndelsesbetingelser med
henblik på at forstå konsekvensen af ikke-lineariteten.
Langsom konvergens af den rekursive løsning
nødvendiggør omfattende numeriske beregninger
(René Moss, Eigil Præstgaard i samarbejde med E.
H. Hauge, Trondheim).
Statistisk mekanik og termodynamik:
Forekomsten af faseovergang som f.eks. smeltning
afhænger af vekselvirkningen mellem molekyler, og
ved den molekylære beskrivelse af disse fænomener
benyttes statistiske metoder. Statistisk mekaniske teorier
for faseomdannelser, bl.a. faseovergangen mellem
væske og flydende krystal, er genstand for fortsatte
studier (Ole J. Heilmann).
For molekylære gasser med par-korrelationer bestemt
ved et Lennard-Jones potential undersøges
brydningsindex og lysspredning ved lave tætheder.
Ved summation af uendelige rækker af parvekselvirkninger
er der fundet tilnærmede resultater af
simpel form, som stemmer godt overens med eksperimentelle
data. Den eksakte teoris indre overensstemmelse
er opfyldt for de tilnærmede resultater
uden for resonans (Finn Hynne).
Arbejdet med at finde egnede numeriske metoder
til beregning af termodynamiske funktioner er fortsat.
Især har brugen af kædebrøksudviklinger vist sig
at være et effektivt hjælpemiddel (Knud Andersen).
Automatisk dataopsamling og processtyring:
Et antal eksperimentelle opstillinger er tilsluttet H.
C. Ørsted Institutets datamat, der opsamler og analyserer
data. I dette indgår et antal mikrodatamater
som mellemled mellem nogle af eksperimenterne og
hoveddatamaten.
I det forløbne år er yderligere en titréropstilling
blevet tilsluttet via en mikrodatamat (Preben Graae
Sørensen, OleJ. Heilmann).
Institutter 359
Måkromolekvltrre systemer:
Makromolekylære stollers egenskaber afhænger i høj
grad af molekylernes rumlige struktur, og denne
sammenhæng undersøges eksperimentelt for rene
makromolekyler og for opløsninger af sådanne. Det
er blevet vist, at kædeindvirkninger spiller en overordentlig
stor rolle for gummis elastiske egenskaber.
Endvidere undersøges molekylbevægelser af lineære
og stjerneformede polymermolekyler (Ole Kramer i
samarbejde med Forsøgsanlæg Risø og Northwestern
University, U. S. A.). De hidtil anvendte teorier
for gummielasticitet er taget op til revision (Ole
J. Heilmann).
Udvekslingen af hydrogen atomer i opløsninger af
globulære proteiner mellem proteinmolekylerne og
solventet belyser de fluktuationer af proteinernes
konformationer, hvorved de indre områder i proteinmolekylerne
bringes i kontakt med solventet. Fortolkningen
af målinger udført på proteinopløsninger
hviler på kendskabet til mekanismen for selve udvekslingsreaktionen,
og denne mekanisme undersøges,
i samarbejde med Kemisk Laboratorim V, ved
NMR målinger på blandinger af N-methyl acetamid
og vand (Aase Hvidt).
Undersøgelsen af bevægelser af et makromolekyle
i opløsning er blevet bragt til en foreløbig afslutning
(Ole J. Heilmann, Jens Rotne).
Vasker og opløsninger:
Vandige opløsninger af stoffer som indeholder alkylgrupper
udmærker sig ved store afvigelser fra idealitet,
og de såkaldt »hydrofobe effekter« kan tilskrives
ændringer i solventets struktur. Målinger af volumen,
termisk udvidelse, kompressibilitet og varmekapacitet
er udført på lavmolekylære opløsninger.
Resultaterne tyder på, at tilstedeværelsen af upolære
stofTer i vandig opløsning begunstiger vandstrukturer
med lav energi, lav entropi og stort volumen. På
dette grundlag forsøges en vurdering af hydrofobe
eflekters bidrag til makromolekylære systemers termodynamiske
egenskaber, f.eks. deres bidrag til stabiliteten
af globulære proteiners konformationer, og
til elastins termoelastiske egenskaber (Aase Hvidt).
Volumenforholdene for de ovennævnte lavmolekylære
opløsninger søges også belyst ved brydningsindexmålinger
(René Moss).
Den dynamiske struktur af molekylære væsker og
vandige opløsninger af biologiske molekyler undersøges
ved hjælp af depolariseret Raman-spredning
(Eigil Præstgaard i samarbejde med Kemisk Laboratorium
V, H. C. 0.).
Studiet af en bestemt type integralligninger og integrodifTerentialligninger
for molekylære korrelationsfunktioner
er blevet fortsat (J. V. Bertelsen i
samarbejde med Matematisk Institut, H C. 0 ).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Thor A. Bak er medlem af redaktionskomitéen ved
tidsskrifterne Advances in Molecular Relaxation og
Chemical Physics.
Publikationer:
Abraham, 1). B. & O. }. Heilmann, 1980: Interacting
dimers on the simple cubic lattice as a model
for liquid crystals. - J. Phys. A: Math. Gen. 13:
1051-62.
Andersen, N., T. Andersen, J. 0. Olsen, E. H. Pedersen,
S. E. Nielsen & J. S. Dahler, 1980: Coherence
study of Be+-Ne collisions: 180° phase
jumps for Be+(2s-2p) excitation amplitudes. —
Electronic and Atomic Collisions (eds. N. Oda &
K. Takanyakaga) North-Holland, p, 603—6.
Ballhausen, C. J. & T. A. Bak, 1980: Mixings of
vibronic levels under an electronic coupling operator.
-J. Mol. Struct. 59, 265-72.
Batsberg, W. & O. Kramer, 1980: A direct stressrelaxation
test of the two-network method. - Preprints
of IUPAC International Symposium on
macromolecules, Florence, Italy, September 7-12,
1980 vol. 3, p. 160-3.
Billing, G. 1)., B. C. Eu, N. Garitsto-Zaritsky & C.
Nyeland, 1980: A stochastic-collision complex
model theory of chemical reactions. - J. Chem.
Phys. 73, 1627-36.
Bisgård, P., T. Andersen, B. V. Sørensen, S. E.
Nielsen & J. S. Dahler, 1980: Collisional excitation
in quasi-two-electron systems: Mg-He, Ne,
Ar and Ei-K, Na. - J. Phys. B.: Atom. Molec. 13,
4441-52.
Chen Chih-Chuan, O. Kramer & J. D. Ferry, 1980:
Rubber networks containing unattached polymer
molecules and carbon black. - Rheology, vol. 3:
Applications G. Astarita, G. Marucci & E. Nicolais
(eds.). Plenum Press, New York, p. 177-82.
Heilmann, O. J., 1980: Existence of an ordered phase
for the repulsive lattice gas on the FCC lattice.
-J. Phys. A: Math. Gen. 13, 1803-10.
- 1980: Comment on »Phase transitions in lattice
gases with linear clusters. I«. - J. Chem. Phys. 73,
594-5.
- & K. H. Kjær, 1980: Exact results on the relaxation
Spectrum of a simple model for micelle formation.
- Chem. Phys. 48, 149-56.
Hvidt, Aa., 1980: Hydrophobic efTects in aqueous
solutions. - Polish J. Chem., 10, 1967-74.
Hvidt, S., O. Kramer, W. Batsberg & }. D. Ferry,
1980: Contribution of entanglements to the equilibrium
modulus of 1,2-polybutadiene networks at
small strains and estimate of the front factor. -
Macromolecules 13. 933-9.
24 Årbo« 1980
360 Universitetets årbog 1980
Hvnne, F.. 1980: An extinction theorem lor (jptical
scattering. - Mol. Phys. 41, 583-603.
Kramer, O., 1980: Dynamic meehanieal propertics
of elastomers. - Preprints of International Conference
on Structure-Property Relations of Rubber,
December 29-31, 1980, Kharagpur, India, 4
sider.
Lindgård, A., L. J. Curtis, 1. Martinson & S. E.
Nielsen, 1980: Semi-empirical oscillator strength
for Cul isoelectronic sequencc. - Pbysica Scripta
21, 47-62.
Nielsen, O. F., 1). FF Christensen, P. A. Lund & E.
Præstgaard, 1978: Short time molecular dvnamics
in molecular liquids studied by depolarized Raman
and Rayleigh Wing, and infrared absorption.
- Proc. Int. Conf. Raman Spectrosc. 6 (2), 208-9.
Nielsen, S. E. & ,J. S. Dahler, 1980: Impact parameter
theory for quasi-one-electron systems: ns-np
cxcitation, alignment and orientation in Be + /-
Mg+-Fle/Ne collisions. — J. Phys. B: Atom. Mol.
13, 2435-57.
Tiichsen, E., Aa. Hvidt & M. Ottesen, 1980: Enzymes
immunobilized as crystals. Flydrogen isotope
exchangc of crystalline lysozyme. - Biochemie 62,
563-6.
Specialeafhandlinger:
Benthien, Mikkel: Dataopsamling og Fourier analyse
af Belousov-Zhabotinsky reaktionen (januar
1980).
Licentiata/handlinger :
Kjær, Knud FF: A theoretical treatment of relaxation
phenomena in chemical kinetics for polymerization
models (januar 1980).
Gæster:
Professor E. H. Lieb har været tilknyttet laboratoriet
sorri gæsteprofessor ved Kemisk Centralinstitut fra
15. juli til 15. august 1980.
Professor N. G. van Kampen har været tilknyttet
laboratoriet som gæsteprofessor ved Kemisk Centralinstitut
fra 15. oktober til 30. november 1980.
Dr. Gan Yu-Ping har været på studieophold ved
laboratoriet (DANIDA-stipcndiat) fra 15. oktober
1980.
Rejser:
Thor A. Bak har været gæsteforelæser ved South
China Institute of Technology, Canton, Folkerepublikken
Kina, fra 26. oktober 1980.
Knud H. Kjær har været på studieophold ved
Princeton University, Princeton, U.S.A., fra 20. februar
1980, med støtte fra SNF.
Fmn Hvnne
4. Kemisk laboratorium IV, Fysisk kemi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 adjunkt, 1 stipendiat, 7
TAP, 1 TAP-vikar, (samt 2 ubesatte A/L-stillinger
og 2 ubesatte TAP-stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet udføres såvel teoretisk som eksperimentel
forskning i det fysisk-kemiske fagområde.
I det følgende er forskningsaktiviteten beskrevet
opdelt i emnegrupper, idet der dog udføres adskillige
arbejder, der falder indenfor mere end en af disse
grupper.
Teoretiske og eksperimentelle studier af elektronstrukturer af
molekyler og ioner.
Teoretiske undersøgelser har omfattet phonon-processer
i molekyler. (C. J. Ballhausen) og anvendelse
af Fourier transform metoder i kvantekemi samt
analyser af ladningstætheder (). Avery). Der arbejdes
med udviklingen af teori, beregningsmetoder og
programmel til beregning af molekylære elektroniske
intensiteter med henblik specielt på molekylær optisk
aktivitet, ligesom begrænsningerne i Born-Oppenheimer
tilnærmelsen studeres teoretisk med henblik
på beregning af almindelige og cirkulært dikroistiske
intensiteter af molekylære vibrationsspektre
(Aa. E. Hansen). Der arbejdes endvidere med korrelationsproblemer
i mange-elektronsystemer under
anvendelse af >>spin-frie« metoder baseret på udnyttelsen
af teorien for den unitære gruppe og permutationsgruppen,
idet der herunder udvikles effektive
metoder til diagonalisering af store reelle matricer
(S. Rettrup). De eksperimentelle studier omfatter
molekylspcktroskopiske målinger i det nært infrarøde,
synlige, ultraviolette og vakuumultraviolette område.
Målingerne udføres i temperaturintervallet fra
1,7 K til 300 K, og de omfatter optagelse af absorptions-,
emissions- og ekscitationsspektre. Hertil kommer
optagelsen af forskellige former for såvel naturlig
som induceret dikroisme og Zeemanmålinger ved
høje felter (I. Trabjerg).
Institutter 361
Strukturkemiske undersøgelser aj krystallinske stoffer.
f
Ved laboratoriet udføres en række strukturkemiske
undersøgelser af krystallinske stoffer ved hjælp af
røntgendiffraktionsdata, der måles på et automatisk
dilTraktometer. Studierne over sammenhængen mellem
stoffers pakningsforhold og deres fysisk-kemiske
egenskaber er blevet fortsat. Der er desuden foretaget
strukturbestemmelser for en række organiske og
uorganiske forbindelser med det formål at opklare
eller belyse specielle strukturmæssige forhold. Endelig
benyttes røntgendiffraktionsdata til en eksperimentel
bestemmelse af ladningstætheder.
Faste stoffers overflader.
Der udføres eksperimentelle undersøgelser af krystalstrukturen
samt reaktionskinetik ved reaktioner
på krystaller af metaller, metallegeringer og krystaller
med halvlederegenskaber. Hertil benyttes ultrahøjvakuum-
målinger ved mikrogravimetri, scanning
elek tromikroskopi, lavenergi-totalstrømsspek troskopi
samt volumetri (P. J. Møller). Indenfor det elektrokemiske
område udføres undersøgelser af amalgamer
ved målinger af den elektromotoriske kraft. (F.
Grønlund).
Enzymkemi.
Indenfor studiet af enzymkemiske problemer har der
været arbejdet med kinetiske undersøgelser af serin
proteinasers funktion, for tiden især med enzymerne
urokinase og thrombin. (U. Christensen).
Kinetik af reaktioner i opløsning under tryk fra I til 10000
atm.
Der foretages undersøgelser over fruktosemutarotationskinetik
og -katalyse i afhængighed af pH og
tryk, ligesom der udføres højtryksundersøgelser over
aminkatalyse og dealdolisering. (B. Andersen og F.
Grønlund). Der foretages ligeledes undersøgelser
ved høje tryk af enzymet glucosemutarotase (B. Andersen).
I ovenstående hovedforskningsemner har desuden
medvirket en række gæster ved institutet, såvel
udenlandske gæster som danske speciale- og licentiatstuderende.
Publikationer:
Andersen, B., 1980: Lack of deviation from Michaelis-
Menten kinetics for pig heart fumarase. - Biochem.
J. 189: 653-654.
Avery, J. og P.-J. Ørmen, 1980: Transferable integrals
in a deformation density approach to crystal
orbital calculations. IV. Evaluation of angular integrals
by a vector-pairing method. - Int. j.
Quantum Chem. 18: 953-971.
- og P.-J. Ørmen, 1980: Transferable integrals in a
deformation density approach to crystal orbital
calculations. V. Coupling coefficients for crystal
symmetry functions. - Int. J. Quantum Chem.
Symp. 14.
Ballhausen, C. j. og I . A. Bak, 1980: Mixings of
vibronic levels under an electronic coupling operator.
- J. Mol. Structure 59: 265-272.
- og H. B. Gray, 1980: Molecular Electronic Structures.
— 133 s. Benjamin-Cummings.
Chandler, G. S. og F. E. Grader, 1980: A Re-Examination
of the Justification of Neglect of Differential
Overlap Approximations in Terms of a Power
Series Expansion in S. — Theoret. Chim. Acta
(Berl.) 54: 131-144.
Christensen, U., 1980: Requirements for valid assays
of clotting enzymes using chromogenic substrates.
- Thromb. Haemos. 43: 169-174.
Dahl, O. og S. Earsen, 1980: Crystal and Molecular
Structure and Improved Synthesis of an Air-stable
Tertiary Phosphine, Phosphinetriyltriacetonitrile.
- J. Chem. Research 1979: (S) 396-397, (m)
4645-4661.
Day, P. og I. Trabjerg, 1980: Room temperature
Faraday rotation of FeBr ) in a pulsed field. - J.
Phys. D: Appl. Phys. 13: E 43-E 46.
Hansen, Aa. E. og T. D. Bouman, 1980: Natural
Chiroptical Spectroscopy: Theory and Computations.
- Adv. Chem. Phys. 44: 545—644.
Ipsen, H.-H. og U. Christensen, 1980: Kinetic studies
of urokinasecatalysed hydrolysis of 5-oxo-Eprolylglycyl-
L-arginine 4-nitroaniline. - Biochim.
Biophys. Acta 613: 476-481
Johansen, H., S. Rettrup og B. Jensen, 1980: Ab
initio Calculations of Electrostatic Potentials and
Deformation Densities for a Series ofCholin Ester
Model Systems. - Theoret. Chim. Acta (Berl.) 55:
267-281.
Earsen, S. og F. Wåtjen, 1980: The Crystal and Molecular
Structures of Fyrian Purple (6,6,-Dibromoindigotin)
and 2,2'-Dimethoxyindigolin. - Acta
Chem. Scand. A 34: 171-176.
Møller, P. J. og F. F. Pedersen, 1980: On the High
Temperature Oxidation upon Surfaces of Crystals
of the Feo Hi'Cr,, Alloy. - Ee Vide (Suppl.) 201:
563-566.
Rettrup, S., 1980: Application of the Symmetric
Group in CI Calculations: Representation Matrices
of SN, - in »Electron Correlation: Proceedings
of the Daresbury Study Weekend, 17-18 November
1979« - N. F. Guest and S. W'ilson. (eds.),
Daresbury Eaboratory SRC: 73-77.
- og C. D. H. Chisholm, 1980: On R(4) Symmetries
in Atomic Structure. - Theoret. Chim. Acta
(Berl.) 57: 209-218.
24«
362 Universitetets årbog 1980
— og C. R. Sarma, 1980: A Programmabic Procedure
for Generating Many-Particle States. - Phys.
Letters 75 A: 181-182.
Sarma, C. R. og S. Rettrup, 1980: A Programme for
the Study of Many-Body Correlations; Matrix
Elements of the Generators of U(n). - J. Phys. A:
Math. Gen. 13: 2267-2274.
Smith, A. E., M. H. Mohamed, T. Wohienberg, E.
Johnson, L. T. Chadderton og P. J. Møller, 1980:
An Investigation of the Reflection of Low Energy
Electrons from the Surfaces of Layered Transition
Metal Dichalcogenides. - Le Vide (Suppl.) 201:
933-936.
Trabjerg, L, 1980: Evidence for Exchange of Exitation
Energy Between impurities in KZnEj. - Acta
Ghem. Scand. A 34: 273-279.
- , 1980: Pulsed magnet for magneto-optical experimentation.
- Rev. Sci. Instrum. 51: 1326-1329.
Specialeafhandlinger:
Sørensen, K., 1980: a^-Piasmin inhibitor; oprensning,
reaktionskinetik og struktur.
Rejser:
J. Avery har i perioden 6/3—27/3 forelæst ved og efter
invitation fungeret som session chairman ved The
International Symposium on Atomic, Molecular
and Solid State Theory, Palm Goast, Florida.
C. J. Ballhausen har opholdt sig på The Ghemical
Laboratories, California Institute of Technology,
Pasadena, Galifornia, som Fairchild Scholar i perioden
1/2-29/2.
U. Ghristensen har i perioden 23/11 1979-24/2
1980 opholdt sig ved Department of Biologicai Ghemistry,
Washington University, St. Louis, Missouri,
og har i forbindelse hermed efter invitation givet foredrag
ved Dept. of Ghemistry, Southern Illinois
University, Edwardsville, Illinois, og ved Michael
Reese Research Foundation, Ghicago, Illinois.
Preben Juul Møller.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. Avery er medlem af redaktionsudvalget ved Journal
of Bioenergetics and Biomembranes.
G. J. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
ved følgende tidsskrifter: Acta Ghemica Scandinavica,
Ghemical Physics Letters, Molecular Physics,
International Journal of Quantum Ghemistry,
Theroretica Ghimica Acta og Advances in
Ghemical Physics.
Aa. E. Hansen er medlem af redaktionsudvalget ved
Physiological Ghemistry and Physics.
Gæster:
Professor T. Fort, jr., Garnegie-Mellon University,
Pittsburgh, Pennsylvania, har været tilknyttet laboratoriet
som gæsteprofessor ved Kemisk Gentralinstitut
i perioden 27/5-26/6.
Professor J. Ferguson, Australian National University,
Ganberra, har været tilknyttet laboratoriet
som gæsteprofessor ved Kemisk Gentralinstitut i
perioden 1/8-30/9.
Professor H. B. Gray, Galifornia Institute of Technology,
Pasadena, Galifornia, har været tilknyttet
laboratoriet som gæsteprofessor ved Kemisk Gentralinstitut
i perioden 19/11-18/12.
Kandidat Wu Deming, North Ghina Third Research
Institute, Tianjin, Den kinesiske Folkerepublik,
har i perioden 1/1-31/12 været på studieophold
på laboratoriet på et stipendium givet af
Undervisningsministeriet under den dansk-kinesiske
kulturaftale.
5. Kemisk laboratorium V, Molekylspektroskopi
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 5 stipendiater og 12 TAP (10
stillinger, heraf har en TAP på 3/4 tid orlov). Laboratoriet
har i perioden haft 3 erhvervspraktikanter,
en laborantelev og fra 1. april en langtidsledig elektroniktekniker.
Forskningsvirksomhed:
For kemikere i almindelighed er spektroskop! et
hjælpemiddel, der kan løse en lang række analysemæssige
opgaver. Forskningen på Kemisk Laboratorium
V kan tjene til at videreudvikle spektroskopiens
generelle anvendelighed, men er først og fremmest
knyttet til specielle anvendelser, især med det grundvidenskabelige
formål at studere molekylers struktur
og bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur for optagelse af
mikrobølgespektre, infrarødspektre (IR), Ramanspektre
og kernemagnetiske resonansspektre
(NMR).
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser
arbejdes der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger.
Laboratoriet opretholder en bred kontakt til
udenlandske forskere samt danske virksomheder og
offentlige institutioner, der anvender spektroskopi.
Institutter 363
Ustabile molekyler dannet ved pyrolyse:
Mange af de molekyler, som undersøges ved laboratoriet,
er vanskeligt tilgængelige eller har ikke tidligere
været fremstillet, og der foregår derfor samtidig
en omfattende forskning i syntesemetoder til fremstilling
af disse. Herunder hører også fremstillingen
af ustabile molekyler ved pyrolyse, hvor reaktionsprodukterne
i en fortyndet gasstrøm straks efter deres
dannelse kan identificeres spektroskopisk. (B.
Bak og H. Svanholt).
Bestemmelse af molekylstruktur ved mikrobølgespektroskopi:
For mindre molekyler kan strukturen ofte bestemmes
ved undersøgelse af gasformige prøvers rotationsspektre.
Spektrenes grovstruktur kan give oplysninger
om konformationsforhold, medens mere
detaillerede spektre af flere isotopsubstituerede species
(se nedenfor) fører til strukturbestemmelse af
meget høj præcision. (N. W. Larsen, L. Nygaard, T.
Pedersen og G. O. Sørensen).
Undersøgelse af strukturforhold ved NMR-spektroskopi:
Information om molekylstruktur kan også opnås ud
fra NMR-spektre af væskeformige prøver. Kvælstofholdige
heteroaromatiske forbindelser, organiske fluorforbindelser,
samt større molekyler af biologisk interesse,
såsom paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer, proteiner og enzymer undersøges på
denne måde. Herved har man også kunnet studere
disse molekylers sekundære struktur, dvs. den måde
forskellige løst sammenknyttede molekylfragmenter
er beliggende i forhold til hinanden.
Visse polysaccharider danner i vandige opløsninger
gelfaser. Den struktur, der ligger til grund for
gelfasen, har været undersøgt på samme måde.
Strukturerede væskefaser, de såkaldte flydende krystaller
udgør et lignende forskningsområde. (J. J.
Led, F. M. Nicolaisen, E. Jonas Pedersen, Steffen
Petersen og K. Schaumburg).
Studier over molekylers indre bevægelse:
Atomerne i et molekyle er aldrig i ro, men bevæger
sig altid i forhold til hinanden. Bevægelserne kan
beskrives som kollektive vibrationer (normalvibrationer)
af atomerne og/eller som indre rotation af dele
af molekylet i forhold til resten. Ved hjælp af IR,
Raman og mikrobølgespektroskopi kan molekylernes
indre bevægelse studeres, og man kan opnå
kendskab til de kræfter, der holder atomerne sammen
til et molekyle.
Molekyler med indre bevægelser med store amplituder
har særlig interesse såvel ud fra et eksperimentelt
som et teoretisk synspunkt. (E. Lykke Hansen,
N. W. Larsen. F. M. Nicolaisen, 1. Pedersen og G.
O. Sørensen).
Studier af molekylers struktur og dynamik i rene vasker,
opløsninger og geler:
Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
kan studeres ved hjælp af infrarødabsorptionsspektre
og lysspredning (Rayleigh- og Raman-spektre).
Her har især vandige opløsninger tiltrukket sig
opmærksomheden, fordi funktionen af mange biologisk
virksomme stoffer er nøje knyttet til molekylernes
dynamiske og strukturelle egenskaber i dette medium.
Undersøgelserne er udvidet til også at omfatte
lysspredningseksperimenter på vandige polysaccharidgeler
(D. H. Christensen, P.-A. Lund og O. Faurskov
Nielsen).
Også udfra kernemagnetiske relaksationsmålinger
er det muligt at bestemme rotations- og dilTusionsbevægelse
af molekyler. Bevægelighed og dannelsesmekanismer
for paramagnetiske metalkomplekser af
aminosyrer og enzymer i vandig opløsning studeres
bl.a. ved hjælp af denne metode. (.).,]. Led, E.Jonas
Pedersen og K. Schaumburg).
Isotopsynteser:
I forbindelse med mange af de ovenfor skitserede
problemer er det af betydning at kunne studere molekyler,
hvori bestemte enkelte atomer er udskiftet
med en tungere isotop. Ud fra masseændringens effekt
på spektrene kan uddrages mange vigtige oplysninger.
Afdelingens syntetiske arbejde tager derfor
især sigte på at udvikle metoder for specifik isotopberigelse
i højt udbytte. De mikrosynteser, der her gennemføres,
betjener sig i udstrakt grad af vakuumteknik.
(J. Formod Nielsen).
Herudover studeres forløbet af kemiske reaktioner
ved hjælp af isotopmærkning. (J. Formod Nielsen og
F. M. Nicolaisen).
Publikationer:
Bak, B. og H. Svanholt, 1980: Microwave spcctra of
pyrolytically produced CH,NHCN and
CD(NHCN, A'-cyanomcthylamine. - Acta Chem.
Scand. A34, 57-62.
— og H. Svanholt, 1980: Extended study of rotational
spectra of CHL,= N-CN and CD) —N-CN at
centimeter wavelengths. - Chem. Phys. Lett. 75,
528-532.
Correll, T., N. Wessel Larsen og T. Pedersen, 1980:
Equilibrium configuration and barriers of four lluorine
substituted nitrobenzenes, obtained by microwave
spectroscopy. - J. Mol. Structure 65,
43-49.
Hansen, E. Lykke, N. Wessel Larsen og F. M. Nico364
Universitetets årbog 1980
laisen. 1980: An infrared investigation of lormamide,
acetamide and thioacetamide in the vapour
phase. Inversion of the amino group. — Chem.
Phys. Lett. 69, 327-331.
Jacobsen, P. (DFH), K. Schaumburg og P. Krogsgaard-
Larsen (DFH), 1980: Potential GABA uptake
inhibitors. Synthesis and relative stereochemistry
of some aminopiperidinecarboxylic acids. -
Acta Chem. Scand. B34. 319-326.
Krogsgaard-Larsen, P. (DFH), P. Jacobsen (DFH),
L. Brehm (DFH), J. -J. Larsen (Lundbeck) og K.
Schaumburg, 1980: GABA agonists and uptake
inhibitors designed as agents with irreversible action.
- Eur. J. Med. Chem. 15, 529-535.
Larsen, N. Wessel og 1 . Pedersen, 1980: Videregående
molekyldynamik. — Kemisk Laboratorium
V.
Led, J. J., 1980: Field dependent carbon-13 relaxation
in paramagnetic nickel(II) complexes of histidine.
A study of the applicability of the Solomon-
Bloembergen-Morgan theories. - Mol, Phys.
40, 1293-1313.
Lund, P.-A. og D. H. Christensen, 1980: Low frequency
Raman spectra of liquid pyridine. — Proc. 7.
Internat. Conf. Raman Spectrosc. Ottawa
(North-Holland), 470-471.
Manscher, O. H., J. P.Jacobsen (Odense Universitet)
og K. Schaumburg, 1981: MIMER: NMR
simulation program. - QCPE 13, 394.
Nicolaisen, F. M., I. Meyland (LI I EX) og K.
Schaumburg, 1980: 1'C NMR spectra at 67.9
MHz of aqueous solutions of agarose and partly 6-
O-methylated agarose at 950C. - Acta Chem.
Scand. B34, 103^107.
- I. Meyland (LITEX) og K. Schaumburg, 1980:
1 'C NMR spectra at 67.9 MHz of aqueous agarose
solutions and gels. - Acta Chem. Scand. B34,
579-583.
Nielsen, O. Faurskov, P.-A. Lund, F. M. Nicolaisen
og E. Præstgaard (RUC), 1980: Rayleigh-wing
scattering (20-400 cm"1) of aqueous solutions. -
Proc. 7. Internat. Conf. Raman Spectrosc. Ottawa
(North-Holland), 480-481.
- P.-A. Lund og E. Præstgaard, 1980: Low frequency
vibrations (20-400 cm ') of some mononucleosides
in aqueous solution. — J. Raman Spectrosc.
9, 286-290.
Pedersen, E. Jonas, P. Larsen (Proteinkem. Inst.) og
P. M. Boll (Odense Univ.), 1980: Engleromycin,
a new cytochalasan from Engleromyces goetzei Hennings.
- Tetrahedron Lett. 21, 5079-5082.
- R. L. Vold og R. R. Vold (University of California,
San Diego), 1980: Nuclear relaxation and
molecular motion of pyridine-A'-oxide in carbon
tetrachloride. - Mol. Phys. 41, 811-822.
Pedersen, T., 1980: Explicit introduction of the
Born-Oppenheimer x in expansions of the vibration-
rotation Hamiltonian. - J. Mol. Spectrosc.
80, 229-230.
- 1980: Conformation of furfurylamin. Preliminaryx
results from a microwave investigation. J. Mol.
Structure 64, 277-279.
Schaumburg, K., J. Wasniewski (RECKU) og Z.
Zlatev (KVLH), 1980: The use of sparse matrix
technique in the numerical integration of stifT systems
of linear ordinary differential equations. -
Computers and Chemistry 4, 1-12.
Wang, C. H., S. L. Whittenburg (University of
Utah), P.-A. Lund og D. H. Christensen, 1980:
Studies of the reorientational relaxation of pyridine
in w^ter by depolarized Rayleigh light scattering.
-J. Chem. Phys. 72, 4228-4234.
Zlatev, Z. (Aarhus Univ.), K. Schaumburg og J.
Wasniewski (RECKU), 1980: Implementation of
an iterative refinement option in a code for large
and sparse systems. — Computers and Chemistry
4, 87-89.
Zlatev, Z. (KVLH),J. Wasniewski (RECKU) og K.
Schaumburg, 1980: Classification of the systems
of ordinary differential equations and practical
aspects in the numerical integration of large systems.
Computers and Chemistry 4, 13—18.
Licentiatarbejder:
Hansen, Erik Lykke; Inversion af NH^-grupper.
1980.
Svanholt, Henrik: Pyrolytiske studier. 1980.
Specialeopgave:
Andersen, Anders Jørgen: NMR spektroskopiske
studier af vekselvirkninger mellem glycin, ATP,
Mn2+ og glycyl-tRNA-synthetase. Marts 1980.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Børge Bak er medlem af redaktionsudvalget ved
tidsskrifterne: Journal of Molecular Structure og
Journal of Molecular Spectroscopy.
Gæster:
Dr. J. L. Duncan, University of Aberdeen, har været
gæsteprofessor i september måned.
Lic. scient. Flemming M. Poulsen, Carlsbergstipendiat,
fra 1/11.
Rejser:
Lektor D. H. Christensen har i forbindelse med et
forskningsprojekt opholdt sig ved University of
Utah, Salt Lake City, USA i perioden medio juni til
1. september.
Institutter 365
Lic. scicnt. Flemming Jørgensen har hele året været
på studieophold ved University of Southampton,
England.
Lektor T. Pedersen har i forbindelse med et forskningsprojekt
opholdt sig ved University of Bristol,
England, fra 1/5 til 1/8.
Stud. lic. scient. StelTen B. Petersen har været på
studieophold ved University of Utah, Salt Lake City,
USA, fra l/l til 1/9.
Lektor G. O. Sørensen har været gæsteprofessor
fra 1/10 ved Universitetet i Kiel.
Flemming M. Nicolaisen
Matematik
1. Forsikringsmatematisk laboratorium
Stab:
1 professor, 1 adjunkt, 2 deltidsansatte kontorfunktionærer,
1 forskningsstipendiat, '/> scholarstipendiat,
I ubesat A/L-stilling.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
generel risikoteori, forsikringsrelevante
statistiske metoder, og dele af operationsanalyse, numerisk
matematik og matematisk økonomi. Forskningen
ved laboratoriet har i beretningsperioden
særligt koncentreret sig om anvendelser af teori fra
matematisk statistik og sandsynlighedsregning inden
for forsikring og andre fag, som bruger samme
slags metoder, herunder medicin og demografi.
Erstatmngsreserver:
Metoder til at bestemme erstatningsreserver i skadeforsikring
er under udvikling. (Per Linnemann i
samarbejde med Jan M. Hoem).
Kurveudjævning:
Fortsættelse af arbejdet med teorien for lineær kurveudjævning
med særligt henblik på udjævning af
kurvernes yderste haler, og med den statistiske teori
for kurveudglatning med splinfunktioner. Anvendelse
af teori for kærnefunktioner til udjævning af ikkeparametriske
estimater for intensitetskurver. (Jan
M. Hoem, Per Linnemann, Jørgen Løvgreen Nielsen
og Henrik Ramlau-Hansen).
Livsforsikring:
Afgrænsning af udbetalingsfunktioncr i et beregningsgrundlag.
(Jan M. Hoem i samarbejde med
praktiserende aktuarer).
Matematisk demografi:
En probabilistisk kritik af eksisterende teori for dødelighedstavler
med flere tilstande. (.Jan M. Hoem
og L'lla Funck Jensen).
Frugtbarhedsudviklingen i Sverige:
Deltagelse i analyse af svenske registerdata og i planlægning
af større interviewundersøgelse i Sverige.
(Jan M. Hoem).
Generel forsikringsmatematik:
Kritik af Esscher præmie princippet. Ikke-parametrisk
estimation. Anvendelser afjackknife princippet
på estimation af hyperparametre. (Benjamin Zehnwirth).
Tidsskriftredaktion og gæsteforelæsninger:
Jan M. Hoem er Associate Editor for tidsskrifterne
Theoretical Population Biology og Insurance. Han
holdt gæsteforelæsning 16. september 1980 ved Statistiska
institutionen, Stockholms Universitet.
Publikationer:
Andersen, N. E., 1980: En universaltavle til beregning
af rentefoden i en annuitet, hvis varighed og
kapitalværdi er kendt. - Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper No. 31.
Borgan, Ørnulf, Jan M. Hoem og Ragnar Norberg,
1980: A nonasymptotic criterion for the evaluation
of automobile bonus systems. - Matematisk
institut. Universitetet i Oslo. Statistical Research
Report 1980-1.
De Jong, Piet, and Benjamin Zehnwirth, 1980: A
random coefficients approach to claims reserving.
- Forsikringsmatematisk laboratorium, Working
Paper No. 35.
Hoem, Jan M., 1980: Who first fitted a mortality
formula by least squares? - Blåtter Deutsche Ges.
Versich. — math. 14 (3), 459-460.
- Hans Oluf Hansen, Dan Madsen, Jørgen Løvgreen
Nielsen, Else-Marie Ohlsen og Bo Rennermalm,
1980: Experiments in modelling recent Danish
fertility curves. - Demography, under trykning.
- og Dann Mortensen, 1980: 'Fhe training of the
actuarv in Denmark. - Irans. 21st Internat.
366 Universitetets årbog 1980
Congr. Aet. Ziirich and Lausanne, June 1980, Volume
N, pp. 51-60.
Linnemann, Per, 4980; A multiplicative model of
loss reserves: The stochastic process approach. -
Forsikringsmatematisk laboratorium, Working
Paper No. 32.
- 1980: A band matrix solution to the problem of
the tails in moving average graduation. - Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper
No. 34.
Ramlau-Hansen, Henrik, 1980: The estimation of
demographic intensities via cumulative incidence
rates. — Forsikringsmatematisk laboratorium,
Working Paper No. 33.
Specialeajhandhnger:
Nielsen, Jørgen Løvgreen, 1980: Kurveudjævning
ved splinfunktioner. (Vejleder: Jan M. Hoem).
Poulsen, Jørgen, 1980: Forventede kontantværdier
og optimale skadeanmeldelsesgrænser i dansk bilforsikring.
(Vejleder: Jan M. Hoem).
Rasmussen, Rolf, 1980: Undersøgelse af skadesfordelingers
form. (Vejleder: Anders Hald).
Gaster:
Stipendiat, cand. real Bjørn Sundt var gæst ved laboratoriet
i september/oktober måned 1980.
Jan M. Hoem
2. Matematisk institut
Stab:
Matematik:
7 professorer, 21 lektorer, 6 stipendiater, 4 assistenter,
I kontorassistent, 32 instruktorer. Hertil kommer
4 blokerede adjunkt/lektorstillinger.
Eksakte videnskabers historie:
1 professor. 1 adjunkt/lektorstilling er blokeret.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning fordeler sig over et bredt spektrum
af matematiske discipliner:
Talteori:
Der arbejdes med ergodeteori for regulære kæder (A.
Schmidt, til dels i samarbejde med P. Sziisz, Stony
Brook).
Undersøgelserne af problemer i forbindelse med
irrationaliteten af zetafunktionens værdi for argumentet
3 har ligget stille, da der savnes regnefaciliteter,
som tillader regning med store heltal (E. Spårre
Andersen og A. Schmidt).
Algebraisk geometri:
Der er påbegyndt et studium af ekvivariant K-teori
for gruppevirkning på algebraiske mangfoldigheder.
Herunder er opnået en Lefschetz-Riemann-Roch
formel for algebraiske kurver, der blandt andet tillader
en præcis beregning af singulariteterne på de
riemannske modulrum. En anden anvendelse af
formlen er en påvisning af, at den tidligere indførte
stratifikation af modulrummene almindeligvis falder
sammen med den naive singulære stratifikation. (K.
Lønsted i samarbejde med G. Ellingsrud, Oslo).
Ring- og modulteori:
Udviklingen af en homologisk dimensionsteori for
kædekomplekser af moduler er færdiggjort. Anvendelser
inden for beslægtede dele af ringteorien, specielt
algebraisk K-teori, undersøges. (H.-B. Foxby.)
Arbejdet vedrørende anvendelser af logik og modelteori
på repræsentationsteori for endeligdimensionale
algebraer fortsættes. Herunder er der ved
hjælp af kvantorelimination opnået en skærpelse af
sætninger af Gabriel angående konstruktibilitet for
algebraer af endelig repræjentationstype. (C. U.
Jensen i samarbejde med H. Lenzing, Paderborn.)
Studiet af ringe, som opfylder en polynomiumsidentitet,
er videreført. Specielt undersøges, hvornår
sådanne ringe er endelige over centret, og ligeledes
spørgsmålet om eksistens af kvotientringe. Endvidere
undersøges indekomposable moduler over ringe af
den omhandlede type. (S. Jøndrup.)
Der arbejdes på en monografi om deriverede funktorer
(A. Thorup).
Generel topologi, målteori og sandsynlighedsregning:
Arbejdet på monografien »Topologi, mål og Borelstruktur
« er fortsat (J. P. Reus Christensen og F.
Topsøe i samarbejde med J. Hoflmann-Jørgensen,
Aarhus), og ligeledes arbejdet med en samlet oversigt
over teorien for fluktuationer af summer af stokastiske
variable (E. Sparre Andersen).
Ved spilteoretiske metoder er opnået simplere beviser
for dybtliggende sætninger om separat kontinuerte
funktioner (J. P. Reus Christensen).
Der er opnået et nyt og simpelt bevis for, at Pareto-
fordelingen er en generaliseret gamma-foldning.
Pareto-fordelingen spiller en stor rolle ved beskrivelsen
af forsikringsudbetalinger. (C. Berg.)
Institutter 367
Potentialteori:
Der er arbejdet videre med potcntialkerner og uendeligt
delbare mål på den positive halvakse (G.
Forst).
Under det fortsatte studium af fint holomorfe
funktioner er det påvist, at disse kan karakteriseres
som fint komplekst differentiable funktioner med fint
kontinuert afledet. Der er opnået resultater om sådanne
funktioners Taylorudvikling i en asymptotisk
forstand, og om deres approksimation med sædvanlige
holomorfe funktioner. Det er påvist, at en fint
holomorf funktion kun har tælleligt mange nulpunkter.
(B. Fuglede.)
Differentialligninger og matematisk fysik:
Der arbejdes med et større skrift vedrørende pseudodilferentielle
randværdiproblemer og tilhørende resolventkonstruktion
og funktionalkalkyle. Der er opnået
en karakterisation af ikke-hele potenser af elliptiske
randværdiproblemer, og denne er benyttet til at
bevise en skarp egénværdivurdering for visse selvadjungerede
problemer med ubegrænset positivt og negativt
spektrum. (G. Grubb.)
I en videreudvikling af den tidligere omtalte lyskegle-
kvanteteori for elektromagnetisk vekselvirkning
mellem elementarpartikler er nu også gravitationsvekselvirkning
inkluderet. Teorien nødvendiggør
bl.a. nye studier af singulære pseudo-differentialoperatorer.
De eksperimentelle konsekvenser er til
dels undersøgt og med positivt resultat. (L.-E.
Lundberg.)
Der arbejdes med en formulering af gauge-teorier
på rum af lukkede kurver. Herunder er det blevet
påvist, at de forventede værdier af de såkaldte Wilson-
operatorer indeholder al information i teorien.
(B. Duurhuus.)
Det er påvist, at fasediagrammet for et kvantemekanisk
dynamisk system kan være et vilkårligt bundt
af simplices over parameterrummet (G. A. Elliott i
samarbejde med O. Bratteli, Trondheim og A. Kishimoto,
Yokohama).
Studiet af den konforme gruppes anvendelser inden
for elementarpartikelfysik, bl.a. 4-fermion vekselvirkningen,
er fortsat (H. Plesner Jakobsen i samarbejde
med S. Paneitz, Berkeley, I. E. Segal, Massachusetts
Institute of Technology, B. Speh, Cornell
og B. Ørsted, Odense).
Operatoralgebra og ikke-kommutativ harmonisk analyse:
Studiet af generaliserede dynamiske systemer er fortsat
(D. Olesen i samarbejde med E. C. Gootman,
Georgia), og ligeledes studiet af næstenperiodiske
virkninger af automorfigrupper på von Neumann algebraer
(D. Olesen og G. Kjærgård Pedersen i samarbejde
med M. Takesaki, Los Angeles).
Ækvivalensen af forskellige definitioner af begrebet
spor på en Jordan Algebra er påvist (G. Kjærgård
Pedersen i samarbejde med E. Størmer, Oslo).
Der er undersøgt en generalisation af trekantsuligheden
til operatorer på et Hilbertrum (G. Kjærgård
Pedersen i samarbejde med C. A. Akemann, Santa
Monica ogj. Anderson, Pennsylvania State University).
Voiculescu's sætning om entydighed af essentielle
udvidelser af en separabel elementær C*-algebra er
generaliseret til lexikografiske udvidelser af en vilkårlig
separabel, approksimativt endeligdimensional
C*-algebra (G. A. Elliott i samarbejde med FL Takemoto,
Sendai).
Ghern karakteren af C*-algebraen frembragt af en
projektiv repræsentation af Z" er udregnet til at være
en vis transformation af den ydre algebra over Z"
(G. A. Elliott).
Undersøgelserne vedrørende perturbationsteori
og kohomologiteori for operatoralgebraer er fortsat,
bl.a. for tensorprodukter. Herunder er det påvist, at
enhver begrænset, cyklisk repræsentation af en C*-
algebra på et Hilbertrum er ækvivalent med en selvadjungeret
repræsentation. (E. Ghristensen.)
Der arbejdes fortsat med lokalkompakte grupper,
herunder Lie grupper, og deres repræsentationer (E.
Kehlet og H. Schlichtkrull).
Der er opnået en fuldstændig karakterisering af de
sammenhængende Lie grupper, for hvilke enhver
normal repræsentation af gruppen har en distributionskarakter,
henh. -semikarakter. Endvidere er der
defineret et. kanonisk standard Borel delrum af det
kvasi-duale til en vilkårlig separabel lokalkompakt
gruppe, således at det kanoniske mål for den venstre
regulære repræsentation er koncentreret på denne
mængde. Dette har givet ny indsigt i Plancherel's
sætning for ikke-unimodulære lokalkompakte grupper.
(N. Vigand Pedersen.)
Efter afslutningen af arbejdet med Lp-Fouriertransformation
på ikke-unimodulære lokalkompakte
grupper fortsættes med undersøgelser af forskellige
konstruktioner af Lp-rum hørende til vægte
på von Neumann algebraer (M. Terp).
Studiet af unitære repræsentationer i rum af holomorfe
funktioner er fortsat. Der er udledt en nødvendig
betingelse for, at en sådan repræsentation kan
være unitær. I alle kendte tilfælde er denne betingelse,
når passende fortolket, også tilstrækkelig. (H.
Plesner Jakobsen.) Arbejdet med holomorfe former
er videreført (H. Plesner Jakobsen i samarbejde med
M. Harris, Brandeis).
Funktionalanalyse og analyse i øvrigt:
I de fortsatte undersøgelser over momentproblemet
er det påvist, at polynomierne aldrig er tæt i Lp, når
p > 2 og momentproblemet er indetermineret. Flere
368 Universitetets årbog 1980
beslægtede tæthedsresultater er opnået såvel i det
determinerede som i det indeterminerede tilfælde
(C. Berg og J. P. Reus Christensen.)
Studiet af positivt defmitte funktioner på abelske
semigrupper er fortsat. Der er opnået visse resultater
om disintegration af sådanne funktioner (J. P. Reus
Christensen), og der er opnået en integralrepræsentation
i tilfældet af de hele tals additive semigruppe
(C. Berg).
Der er studeret visse klasser af radikale kommutative
Banach algebraer, deres idealstruktur og strukturen
af deres multiplikatoralgebraer (K. Bagger
Laursen i samarbejde med H. G. Dales, Leeds og W.
G. Bade, Berkeley.)
Der er arbejdet med at bestemme samtlige »fornuftige
muligheder« for at multiplicere et sandsynlighedsmål
på de ikke-negative hele tal med positive
tal, således at facit igen er et sandsynlighedsmål.
Problemet leder til bestemmelse af en vis klasse af
derivationer af Banach algebraen af summable følger.
(C. Berg og K. Bagger Laursen.)
Der er påvist, at eksempelvis produktet af de to
essentielt selvadjungerede operatorer, der optræder i
Nelson's eksempel på pseudokommuterende operatorer,
ligeledes er essentielt selvadjungeret. Tilsvarende
for Heisenbergs kommutationsrelation. (B.
Fuglede.)
Der opnået resultater om operatormonotone funktioner,
specielt med henblik på anvendelser på middelværdier
for positive operatorer. Endvidere er studeret
repræsentationer af funktioner og distributioner
som operatorer på et Hilbertrum. (F. Hansen.)
Studiet af matricer er fortsat, herunder specielt
permanentfunktionen og dens kombinatoriske anvendelser
samt de herhen hørende vurderingsspørgsmål
(Th. Bang).
Der er fundet en ny summabilitetsmetode, der er
uafhængig af leddenes rækkefølge (G. A. Elliott).
Geometri:
Der er arbejdet med konvekse polytoper med henblik-
på udarbejdelse af en monografi (A. Brønsted).
Arbejdet med den alTine og den sfæriske polytopalgebra
er fortsat (A. Thorup).
Differentialgeometri og algebraisk topologi:
Der er opnået en fuldstændig metrisk og topologisk
klassifikation af positivt krummede riemannske
mangfoldigheder med »halvmaksimal« diameter.
Endvidere er en formodning om enkelt sammenhængende
mangfoldigheder, hvis geodætiske kurver alle
er lukkede, blevet bevist for den 2-dimensionale kugleflade.
(K. Grove i samarbejde med D. Gromoll,
Stony Brook.)
Under arbejdet med G-mangfoldigheder er det
påvist, at pseudodiflerentialoperatorer på standardrum,
især reelle talrum, via gruppevirkningen inducerer
nye operatorer på en G-mangfoldighed, og disse
bliver i visse tilfælde igen pseudodifierentialoperatorer.
Der arbejdes videre med heraf affødte problemer
vedrørende symbolklasser, betydning for gruppevirkningens
topologi m.v. Endvidere er påbegyndt
et forsøg på at klassificere G-mangfoldigheder med
lokalt endeligt bestemte polynomiale Hilbertbaser.
(L. Jacobsen.)
Logik, kombinatorik og datalogi:
Arbejdet på en logisk beskrivelse af anvendt matematik,
især uden for naturvidenskaberne, fortsættes
(M. Esrom Larsen).
Under arbejdet med akvivalens af kombinatoriske
identiteter er nye sådanne fundet (E. Sparre Andersen).
Der foretages en analyse med henblik på at forbedre
LIMP-systemets grundlæggende arbejdsmåde
(A. Jensen).
Eksakte videnskabers historie:
Undersøgelsen af matematikkens historie i Danmark
siden år 1800 til brug i universitetets jubilæumsværk
afsluttes (Th. Bang).
Der arbejdes med den græske størrelseslære, dels
den oprindelige størrelseslære, som findes udviklet i
Euklids Elementer, og som er videreført af Archimedes
og Appolonius, og dels den størrelseslære, som
lever videre i 1600-tallet (O. Schmidt).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Professor Thøger Bang er medlem af redaktionen for
Acta Mathematica.
Professor Olaf Schmidt er medredaktør af tidsskriftet
Centaurus, International Magazine of the
History of Mathematics, Science, and Technology.
Publikationer:
Berg, C., 1980: Quelques remarques sur le cone de
Stieltjes. - Séminaire de Théorie du Potentiel, Paris
No. 5. - Springer Lecture Notes in Mathematics
814; 70-79.
- 1980: The Patero distribution is a generalized
gamma-convolution. A New Proof. — KUMI
Preprint Series No. 21.
- & Laub, J., 1979: The resolvent for a convolution
kernel satisfying the domination principle. — Bull.
Soc. Math. France 107: 373-384.
- & Christensen, J. P. R., 1980: Density questions
in the classical theory of moments. - KUMI Preprint
Series No. 9.
Institutter 369
Brøndsted, A., 1979: Common lixed points and partial
orders. - Froc. Arner. Math. Soc. 77: 365-368.
- & Bondesen, Aa., 1980: A dual proof of the upper
bound conjecture for convex polytopes. - Math.
Scand. 46: 95-102.
Christensen, E., 1980: Near inclusions of C*-algebras.
- Acta Math. 144: 249-265.
- 1980: On non self-adjoint representations of C*-
algebras. — Preprint, Univ. of Newcastle upon
Tyne.
- & Evans, D, E., 1979: Cohomoiogy of operator
algebras and quantum dynamical semigroups. —
J. London Math. Soc. (2) 20: 358-368.
- & Peligrad, C., 1980: Commutants of nest algebras
modulo the compact operators. - Inventiones
Math. 56: 113-117.
Christensen, J. P. R., 1980: Joint continuity of separately
continuous functions. - KU MI Preprint Series
No. 12.
- & Berg, C., 1980: Se under Berg.
- & Pachl, J. K., 1980: Measurable functions on
function spaces. - KUMI Preprint Series No. 4.
Duurhuus, B., 1980: On the structure of classical
gauge-invariant observables in lattice gauge theories.
- NORDI TA Preprint 80/44.
- & Frohlich, J., 1980: A connection between v-dimensional
Yang-Mills theory and (v-1 ^dimensional
non-linear o-models. - Comm. Math. Phys.
75: 103-151.
Elliott, G. A., 1979: Universally weakly inner oneparameter
automorphism groups of separable C*-
algebras. - Math. Scand. 45: 139-146.
- 1980: Some simple C*-algebras constructed as
crossed products with discrete outer automorphism
groups. - Publ. Res. Inst. Math. Sci. 16:
299-311.
-, Bratteli, O. & Herman, R. H., 1980: On the possible
temperatures of a dynamical system. -
Comm. Math. Phys. 74: 281-295.
Forst, G., 1979: Sur le théoreme de Fiunt-Lion-
Hirsch. - C. R. Acad. Sci. Paris (A) 289: 671-674.
Foxby, H.-B., 1980: Homological dimensions of
complexes of modules. — Séminaire d'Algebre Dubreil
& Malliavin 1979. - Springer Lecture Notes
in Mathematics 795: 360-368.
Fuglede, B., 1980: Asymptotic paths for subharmonic
functions and polygonal connectedness of fine
domains. - Séminaire de Théorie du Potentiel,
Paris No. 5. - Springer Lecture Notes in Mathematics
814: 97-116.
- 1980: On a direct method of integral equations for
solving the biharmonic Dirichlet problem. - KUMI
Preprint Series No. 5.
- 1980: Fonctions BLD et fonctions finement surharmoniques.
- KUMI Preprint Series Nos. 15 &
20.
- 1980: Sur les fonctions finement holomorphes. -
KUMI Preprint Series No. 22.
Grubb, G., 1979: On coerciveness of Douglis-Nirenberg
elliptic boundary value problems. - Boll. Un.
Mat. I tal. 16: 1049-1080.
- 1979/80: On Pseudo-dilferential Boundary Problems
I-IL - KUMI Publikationsserie 1979, No.
2; 1980, Nos. 1, 2, 7.
- 1980: Sur la Résolvante et le calcul fonctionnel des
problémes aux limites pseudo-différentiels. -
Publ. des Journées Eqs. Dér. Part., St. Jean de
Monts:
- 1980: A resolvent construction for pseudo-dilTerential
boundary value problems, with applications.
- KUMI Preprint Series No. 17.
- & Geymonat, G., 1979: Eigenvalue asymptotics
for selfadjoint elliptic mixed order systems with
non-empty essential spectrum. - Boll. Un. Mat.
I tal. 16: 1032-1048.
Grønbæk, N., 1980: Power factorization in Banach
modules over commutative radical Banach algebras.
- KUMI Preprint Series No. 18.
- 1980: Radical weighted discrete convolution algebras.
- KUMI Preprint Series No. 23.
- 1980: Derivations and Semigroups. Commutative
Radical Banach algebras. - KUMI Publikationsserie
No. 3.
Hansen, F., 1980: An operator inequality. - Math.
Ann. 246: 249-250.
- 1980: Quantum mechanics in phase space. - Preprint,
Dépt. Physique Théorique, Univ. Geneve.
- 1980: Selfadjoint means and operator monotone
functions. — Publ. RIMS Kyoto Univ. 16:
889-913.
Jacobsen, L., 1980: Some remarks on invariant
Whitney fields. - L'Enseignement Math. 26:
131-140.
- 1980: Structure theorems for invariant distributions.
- KUMI Preprint Series No. 13.
Jakobsen, H P., 1980: On singular holomorphic
representations. - Inventiones Math. 62: 67—78.
- 1980: The last possible place of unitarity for certain
highest weight modules. - KUMI Preprint Series
No. 26.
- & Vergne, M., 1979: Restrictions and expansions
of holomorphic representations. - J. Funct. Anal.
34: 29-63.
Jensen, C. U., 1980: Peano rings of arbitrary global
dimension. - J. London Math. Soc. 21: 39-44.
- 1980: Propriétés homologiques et logiques des anneaux
de fonctions entiéres. — C. R. Acad. Sci.
Paris (A) 291: 515-517.
- & Lenzing, H., 1980: Model theory and representations
of algebras. - Proc. 2nd Internat. Conf.
Representations of Algebras, Ottawa 1979. —
Springer Lecture Notes in Mathematics 832:
302-311.
- & Gruson, L., 1980: Dimensions cohomologiques
370 Universitetets årbog 1980
reliées aux foncteurs lim"1. - Séminaire cTAIgebre
Dubreil & Malliavin 1979. - Springer Lecture
Notes in Mathematics:
Jøndrup, S., 1980: Homological dimensions of some
P. I. rings. - Comm. Algebra 8: 685-696.
- 1980: Hereditary P, I. Algebras. - Ring Theory,
Antwerp 1980. - Springer Lecture Notes in Mathematics
825: 63-76.
Kehlet, E., 1979: On Extensions of locally compact
groups and unitary groups. - Math. Scand. 45:
35-49.
Kumjian, A. A., 1980: On Localizations and Simple
C*-algebras. - KUMI Publikationsserie No. 4.
Laursen, K. B., 1980: Prime ideals and automatic
continuity in algebras of differentiable functions. -
j. Funct. Anal. 38: 16-24.
Lønsted, K., 1980: On the embedding of coverings
into 1-dimensional bundles. - J. Reine u. Angew.
Math. 317: 88-101.
- 1980: The structure of some finite quotients and
moduli for curves. - Comm. Algebra 8:
1335-1370.
- & Ellingsrud, G., 1980: An equivariant Lefschetz
formula for finite reductive groups. - Math. Ann.
251: 253-261.
Olesen, D. & Pedersen, G. K.., 1980: Applications of
the Connes spectrum to C*-dynamical systems,
IL -J. Funct. Anal. 36: 18-32.
1980: On a certain C*-crossed product inside a
W*-crossed product. - Proc. Amer. Math. Soc.
79: 587-590.
& Takesaki, M., 1980: Ergodic actions of compact
abelian groups. - J. Operator Theory 3:
237-269.
Pedersen, G. K., 1979: Cebysev subspaces of C*-
algebras. - Math. Scand. 45: 147-156.
- 1980: Remarks on the Connes spectrum for C*-
dynamical systems. - ]. Operator Theory 3:
143-148.
- & Takai, H., 1979: Crossed products of C*-algebras
by approximately uniformly continuous actions.
- Math. Scand. 45: 282-288.
- & Størmer, E., 1980: Traces on Jordan algebras. -
Preprint, Oslo, No. 13.
-, Akemann, C. A. & Anderson, J., 1980: Triangle
inequalities in operator algebras. - Preprint, Santa
Monica.
- & Olesen, D., 1980: Se under Olesen (2 artikler).
- , Olesen, D. & Takesaki, M., 1980: Se under
Olesen.
Pedersen, N. V., 1980: Semicharacters and solvable
Lie groups. - Math. Ann. 247: 191-244.
- 1980: Duality for induced representations and for
induced weights. - KUMI Preprint Series No. 7.
- 1980: Semicharacters on connected Lie groups. -
KUMI Preprint Series No. 14.
- 1980: Lie groups with smooth characters and with
smooth semicharacters. - KUMI Preprint Series
No. 16.
- 1980: On the left regular representation of a separable
locally compact group. - KUMI Preprint
Series No. 25.
Schmidt, O., 1980: On Plimpton 322, Pythagorean
numbers in Babylonian mathematics. - Centaurus
24: 4-13.
Takemoto, H., 1980: On the extensions of C*-algebras
relative to approximately finite dimensional
11 ^factors. - KUMI Preprint Series No. 2.
Terp, M., 1980: Lp Fourier transformation on nonunimodular
locally compact groups. - KUMI
Preprint Series No. 11.
Topsøe, F., 1980: Thin trees and geometricai criteria
for Lebesgue nullsets. - Measure Theory, Oberwolfach
1179. - Springer Lecture Notes in Mathematics
794: 57-78.
- 1980: The Souslin operation in topology and measure
theory, selected topics. - KUMI Publikationsserie
No. 5.
Specialeajhandlinger:
Borup, Tom: Ubegrænsede multiplikatorer på Banach
algebraer, 16.11.80.
Corfitzen, Jens: Standard teori for C*(X) og Ch(X)
31.7.80.
Gravesen, Jens Karl: Spinstrukturer i generel relativitetsteori,
15.8.80.
Hansen, Preben Alstrøm: Dimensionstesri for ringe,
27.10.80.
Hansen, Flemming Højstrup: På basis af et magnetbåndsregister
fra Danmarks Statistik med oplysninger
om elever under visse ungdomsuddannelser
i årene 1973—75 en opstillet og testet Markovkædemodel
til prognose af antallet af elever under
disse uddannelser, 31.1.80.
lensen, lens K. Lund: Derivationer af operatoralgebraer,
10.7.80.
Jensen, Klaus Olsbjerg: Uendelige Bernoulli foldninger,
10.6.80.
Jørgensen, Jørgen Erik: Om strukturen af chokbølger,
23.6.80.
Jørgensen, Niels Henrik: Nogle strukturændringer
for polske og analytiske rum, 27.5.80.
Kjær, Claus Ivar: Banach algebraer af type C og
punktderivationer herpå, 29.1.80.
Møller, Jesper Michael: On polynomial coverings
and their classification, 07.3.80.
Nielsen, Anne Hegelund: Spectral teori for Schrodinger
operatorer med periodiske potentialer,
30.6.80.
Nielsen, Ulla: Om operatorer der kommuterer med
forskydninger, 16.8.80.
Pedersen, Henrik: Selvduale connections i klassisk
feltteori, 24.10.80.
Institutter 371
Retsbo, Jørgen; Udvalgte emner fra teorien for Kanalytic
and Borelian spaces, 25.1.80.
Riihl, Karen: Elementær affin geometri fra et modelteoretisk
synspunkt, 21.7.80.
Schlichtkrull, Henrik: Repræsentationer af semisimple
Lie grupper karakteriseret ved minimale
K-typer, 14.4.80.
Sørensen, Hans Jørgen: Punktderivationer og automatisk
kontinuitet i Lipschitz algebraer, 14.8.80.
Vinkel, John Althaus: Stabilitetssætninger for ikke
kommutative ringe, 24.9..80.
Udenlandske gester:
Professor W. G. Bade, Berkeley, professor H. Takemoto,
Tohuku og professor M. Tanaka, Tokai, var
fortsat gæster ved instituttet i første halvdel af 1980.
Professor P. C. Curtis, jr.. Los Angeles, tilbragte
månederne april-Juli 1980 ved instituttet. Professor
P. Sziisz, Stony Brook, besøgte instituttet i maj 1980,
professor R. Fossum, Illinois, i sidste halvdel af maj
samt 4. august-5. september 1980, og professor J.
Weiner, Hawaii, i september 1980. Dr. A. Kumjian,
Berkeley er siden 18. august 1980 gæst ved instituttet.
Rejser:
Lektor E. Christensen tilbragte februar og marts
1980 ved University of Newcastle upon Tyne og
april 1980 ved Institut des Hautes Etudes Scientifitjues.
Bures ved Paris.
Lektor G. A. Elliott opholdt sig ved Queens' University
at Kingston 6. juli—6. august 1980.
Lektor K. Grove tilbragte en måned i april/maj 1980
ved Institut des Hautes Etudes Scientifiques, Bures
ved Paris.
Seniorstipendiat F. Hansen opholder sig siden 7. februar
1980 ved Universitetet i Kyoto.
Kandidatstipendiat L.Jacobsen er fortsat på studieophold
ved University of Warwick, Coventry.
Lektor K. Bagger Laursen er siden september 1980
på studieophold ved University of Minnesota.
Professor G. Kjærgård Pedersen var på gæsteophold
ved University of California, Los Angeles 18. september-
18. oktober 1980.
Seniorstipendiat N. Vigand Pedersen afsluttede med
udgangen af juli 1980 sit 1-årige studieophold ved
University of California, Berkeley.
Forskningsrådsstipendiat H. Schlichtkrull er siden
august 1980 på studieophold ved Massachusetts Institute
of Technology, Cambridge, U.S.A.
Lektor A. Schmidt opholder sig siden 8. september
1980 ved The Institute for Advanced Study, Princeton.
Lektor A. Szankowski opholder sig siden september
1980 ved Hebrew University, Jerusalem.
Tage Gutmann Madsen
3. Institut for matematisk statistik
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, I lektor med orlov uden løn,
1 ekstern lektor, 1 forskningsrådsstipendiat, 6 deltidsansatte
instruktorer, 5 deltidsansatte kontorfunktionærer.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Matematisk Statistik har ansvaret for
forskning i statistikkens teori og metodik samt i
sandsynlighedsteori (sandsynlighedsregning). Disse
områder er i centrum for instituttets forskningsvirksomhed,
og det er desuden vigtigt at have kontakt
med og indsigt i de matematiske og datalogiske hjælpemidler
såvel som indsigt i forskellige anvendelsesfelter
og konkret erfaring med anvendelser.
Statistikkens teori angiver de almindelige principper
for at drage slutninger om generelle sammenhæng
ud fra konkrete observationer [Algebraiske
metoder i statistikkens teori, Ekstremalpunktsmodeller.
Statistiske modellers geometri. Asymptotiske
udviklinger). Statistikkens metodik udmønter disse
principper i de forskellige statistiske modeller, hvoraf
nogle har bred anvendelse til beskrivelse af strukturelle
sammenhænge [ Vekselvirkningsmodeller,
Regressionsanalyse, Flerdimensionale normale statistiske
modeller], mens andre mere specifikt retter sig
mod de enkelte anvendelser [Statistisk inferens i stokastiske
processer, Den statistiske teori for stikprøveplaner).
Sandsynlighedsregningen dyrkes dels som matematisk
disciplin (med betydning for udformningen
af statistikkens teori og metodik) [Markovprocesser],
dels med henblik på anvendelse af modeller i
teknik og videnskab [Tælleprocesser, Forgreningsprocesser,
Ekstremumsværdier, Anvendt sandsynlighedsregning).
Statistikkens anvendelser rækker ud over de fleste
af samfundets områder. Instituttet har i beretningsåret
navnlig arbejdet inden for biologiske anvendelser.
Algebraiske metoder i statistikkens teori:
Arbejdet på en systematisk fremstilling af de i statistikkens
teori anvendte algebraiske metoder er fortsat.
(Hans Brøns).
Ekstremalpunktsmodeller:
En samlet fremstilling af den eksisterende teori for
ekstremalpunktsmodeller er færdiggjort. Herunder
en diskussion af Rasch-modellen som ekstremalpunktsmodel.
(Steffen L. Lauritzen).
372 Universitetets årbog 1980
Statistiske modellers geometri:
I samarbejde med Lene Theil Skovgaard, Statistisk
Forskningsenhed, undersøges dilTcrentialgeometriske
aspekter af ikke-lineær statistiks inferens. (Steffen
L. Lauritzen).
Asymptotiske udviklinger:
Der er opnået brugbare asymptotiske udviklinger af
fordelinger for maksimaliseringsestimatorer i tilfældet
med ikke identiske fordelte observationer. (Ib
Skovgaard).
Vekselvirkningsmodeller:
Samarbejdet med Nanny Wermuth, Mainz om udarbejdelse
af modeller til beskrivelse af vekselvirkning
mellem både kvalitative og kvantitative variable
er fortsat. (Steffen L. Lauritzen).
Regressions anal yse:
I forbindelse med en række biologiske anvendelser er
de asymptotiske forhold vedrørende modeller for fejl
på flere variable blevet undersøgt. Desuden er der
arbejdet videre med regressionsmodeller med stokastiske
koefficienter. (Søren Johansen).
Flerdimensionale normale statistiske modeller:
Der er opnået en simpel beskrivelse af de varianskomponentmodeller
for fuldstændigt balancerede
forsøg, for hvilket estimations- og testproblemer kan
løses eksplicit. (Søren Tolver Jensen).
Ved anvendelse af gitterteori er det lykkedes at
beskrive de løsbare og fortolklige varianskomponentmodeller,
der udspringer af ikke nødvendigvis fuldstændigt
balancerede forsøg. (Steen Andersson).
De ikke-centrale egenskaber af visse test for kovarianshypoteser,
der er beskrevet ved hjælp af de
komplekse tal og kvaternionerne, er blevet undersøgt..
(Steen Andersson og M. D. Perlman, Seattle,
LLS.A.).
En behandling af den flerdimensionale normale
fordelingsteori baseret på en ny kovariant definition
af præcisionen er påbegyndt. (Hans Brøns).
Arbejdet med en samlet fremstilling af teorien for
normale statistiske modeller er fortsat. (Steen Andersson,
Hans Brøns, Søren Tolver Jensen).
Statistiske inferens i stokastiske processer:
En undersøgelse af de statistiske modeller for punktprocesser
har vist, at Cox's estimator kan udledes
som en maximaliseringsestimator. (Søren Johansen).
Der arbejdes med analyse af dosis-respons sammenhænge
i visse modeller for konkurrerende dødsårsager.
Konvergenshastighed mod den asymptotiske fordeling
for estimatorer i M/G/l og specielt M/M/I
køen er undersøgt. (Inge Henningsen).
Den statistiske teori for stikprøveplaner:
Bogen om den statistiske teori for stikprøveplaner er
revideret. Dette gælder især afsnittene om AOQL
planer, Bayes planer og Bayes planer med restriktioner
(kapitel 8,14,16 og 17). Manuskriptet er antaget
til publikation af Academic Press, og bogen vil blive
publiceret i 1981 under titlen »Statistical Theory of
Sampling Inspection by Attributes«. (Anders Hald).
Markovprocesser:
Der arbejdes fortsat med en fremstilling af den generelle
teori for kanoniske Markovprocesser (Markovprocesser
i kontinuert tid defineret på Markov
stirum). Ligeledes fortsætter undersøgelserne af
strukturen af fødsels- og dødstider for Markovprocesser
i diskret eller kontinuert tid. (Martin Jacobsen).
Tælle proces ser:
Der arbejdes med en fremstilling af teorien for kanoniske
tælleprocesser, omfattende både sandsynlighedsregning
og statistisk teori. (Martin Jacobsen).
Fo rg reningsp rocesse r:
En tidligere undersøgelse om estimation af vækstraten
i multitype forgreningsprocesser, hvor kun de
totale antal er observeret, er fortsat, og der er fundet
en estimator med samme konvergenshastighed som
maksimaliseringsestimatoren. Der er også opnået
nogle mindre forbedringer af momentbetingelserne i
teorien for forgreningsprocesser, hvor partiklerne
udfører Brownsk bevægelse eller Ornstein-Uhlenbech
diffusion. (Søren Asmussen).
Fkstremumsværdier:
Sammen med M. R. Leadbetter, Chapel Hill, North
Carolina, og G. Lindgren, Lund, arbejdes der fortsat
på en monografi om teorien for ekstremumsværdier
for stationære stokastiske processer. Der arbejdes på
en fuldstændig behandling af konvergenshastighed i
ekstremumsværdiresultater for stationære normale
processer.
Endvidere undersøges fortsat den asymptotiske
opførsel af ekstremumsværdier for lineære processer
Institutter 373
med eksponentielt aftagende haler. (Holger Rootzén).
Anvendt sandsynlighedsregning:
Et studium af M/G/l køen er afsluttet. Der er opnået
en beskrivelse af input og output processerne for store
værdier.
En undersøgelse af første passage problemer for
random walks med negativ drift har vist betydningen
af den såkaldte associerede random walk, hvis to
første momenter f.eks. bestemmer drift og varians i
en Brownsk bro, approximerende processen før en
stor værdi rammes. Lignende resultater er opnået for
risikoprocesser i tiden før minimum og GI/G/I køen
betragtet enten i den travle periode eller i ligevægtstilstanden.
De udviklede metoder kan anvendes til
udledning af dels kendte udtryk for ruinsandsynligheder
og dels nye ventetidsapproximationer for
Gl/G/1 køen. (Søren Asmussen).
Biologiske anvendelser:
Rasch-modellen er blevet anvendt til analyse af medicinske
data vedrørende reaktion på priktest for allergi.
I forbindelse hermed er udviklet en ny metode
til kontrol af modellen. ( Tue Tjur).
Samarbejdet med en gruppe læger på Rigshospitalet
er fortsat. Der er udviklet en familie af modeller
for metabolisme i leveren, og en række undersøgelser
af galactose- og alkoholoptagelsen er fortsat. (Søren
Johansen).
I samarbejde med læge Mogens Christensen,
Aalborg, arbejdes på at viderudvikle en model til
beskrivelse af hormonproduktionen under normal
gradivitet. (Steffen L. Lauritzen).
Instituttet har et uformelt samarbejde med Statistisk
Forskningsenhed. Derudover har flere medarbejdere
såvel som studerende på 2. del løbende en
række anvendt statistiske projekter i gang.
Statistikkens historie:
Artiklen om Thieles bidrag til statistikkens teori er
revideret og antaget til publikation i International
Statistical Review i 1981. Et foredrag om Thiele er
givet på European Meeting of Statisticians på University
of Sussex. (Anders Hald).
Et historisk arbejde om Thieles bidrag til tidsrækkeanalysen
er næsten afsluttet. (Steffen L. Lauritzen).
En oversigt over udviklingen af statistikkens teori
i Danmark, med hovedvægt på udviklingen ved Københavns
universitet, er færdiggjort og vil blive publiceret
i »Københavns Universitet 1479-1979«, Bind
12. (Anders Hald).
Publikationer:
Andersson, S. & S. T. Jensen, 1980: Sandsynlighedsregning
I & II. - Inst. Math. Statist. Univ. Cop.
420 pp.
Asmussen, S., 1980; Equilibrium Properties of the
M/G/l Queue. - Inst. Math. Statist. Univ. Cop.
Prepr. 3.
- 1980: On some two-sex population models. - Ann.
Prob. 8: 727-44.
- & T. G. Kurtz, 1980; Necessary and sufficient
conditions for complete convergence in the law of
large numbers. — Ann. Prob. 8: 176-182.
Bawden, ). W., Granath, L., Holst, K., Koch, G.,
Krasse, P. & H. Rootzén, 1980; Effect of mouthrinsing
with a sodium lluoride solution in children
with different caries experience. - Swed. Dent. J.
4: 111-117.
Darroch, J. N., Lauritzen, S. L. & I. P. Speed, 1980;
Markov fieids and log linear interaction models
for contingency tables. - Ann. Statist. 8: 522-539.
Edward, I). & T. Tjur, 1980; Genstat Tips. -
RECKU Publ. 106, 17 pp.
Johansen, S., 1980; The Welch-James approximation
to the distribution of the residual sum of
squares in a weighted linear regression. - Biometrika
67: 85-92.
- & S. Keiding, 1980; A family of models for the
elimination of substrate in the liver. - Inst. Math.
Statist. Univ. Cop. Prepr. 4.
Keiding, S. & S. Johansen, 1980; Ethanol elimination
after massive alcohol intaken in healthy alcoholics.
- Rigshospitalet 17 pp.
Lauritzen, S., 1980; Extreme point models in statistics.
- Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 7.
Leadbetter, M. R., Lindgren, G. & H. Rootzén,
1980; Extremal and Related Properties of Stationary
Processes, Part IL - Statistical Research Report
No. 1980-11. University of Umeå, Sweden.
Olkin, 1. & M. Wæth, 1980; Maximum Likelihood
Estimation in a Two-Way Analysis of Variance
with Correlated Errors in One Classification.
Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 1.
Robinson, J. W. L., Antonioli, J.-A. & S. Johansen,
1980; The kinetics of sodium-dependent phenylalanine
influx in the intestine of the dog; a comparison
between ileum and colon. -J. Physiol., Paris
76: 637-645.
Rootzén H., 1980; Limit distributions for the error in
approximations of stochastic integrals. - Ann.
Prob. 8: 241-251.
- 1980; On the functional central limit theorem for
martingales, IL - Wahrscheinlichkeitstheorie
verw. Gebiete 51: 79-93.
Skovgaard, 1. M., 1980; Transformation of an Edgeworth
Expansion by a Sequence of Smooth Eunctions.
- Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 2.
374 Universitetets årbog 1980
- 1980: Edgeworth Expansions of the Distributions
of Maximum Likelihood Estimaters. - Inst.
Math. Stat. Univ. Cop. Prepr. 5.
Tjur, T., 1980: A connection between Rasch's item
analysis model and a multiplicative Poisson model.
- Inst. Mat. Statist. Univ. Cop. Prepr. 6.
- 1980: Probability based on Randon Measures. -
John Wiley & Sons. 232 pp.
Vølund, Aa., 1980: Multivariate Bioassay. - Biometrics
36: 223-236.
Watts, V., Rootzén, H. & M. R. Eeadbetter, 1980:
On limiting distribution of intermediate order statistics
from stationary sequences. - University of
North Carolina mimeoseries.
Specialeopgaver:
Hougaard. P., 1980: Udvalgte emner fra ikke-lineær
statistisk inferens.
Pedersen, T. A., 1980: En systematisk og historisk
oversigt over de indenfor sociometrien anvendte
matematisk statistiske metoder og modeller.
Rasmussen, R., 1980: Undersøgelse af skadesfordelingers
form.
Tanghøj, P., 1980: E* eksistensresultat om dilTusionsprocesser
på IRd, samt nogle begreber fra
analysen fortolket for de simpleste d-dimensionale
dilTusionsprocesser.
Gaster:
Professor Hou Chen-Ting, Changsha, Kina, og Liu
Ming-Hsuan (tolk), Shanghai, Kina, besøgte instituttet
fra den 1.4 til 20.5.
Rejser:
Steen Andersson opholdt sig fra den 10.6 til 24.8 ved
Department of Statistics, University of Washington,
Søren Asmussen opholder sig i det akademiske år
1980/81 ved Australian National University, Canberra.
Holger Rootzén ooholdt sig i august måned ved
Department of Statistics, University of North Carolina,
Chapel Hill.
Ib Skovgaard opholder sig i det akademiske år
1980/81 ved Department of Statistics, University of
California, Berkeley.
Søren Tolver Jensen
4. Datalogisk institut
Stab:
2 professorer, 11 lektorer, og 2 adjunkter som heltidsansatte
videnskabelige medarbejdere samt 8 eksterne
lektorer og 3 undervisningsassistenter. Af 6
TAP-stillinger er én fordelt på to personer i forholdet
4/7:2/5, og instituttet har tillige en kontorelev under
uddannelse.
Datalogisk Instituts forskningsvirksomhed:
En del af de nødvendige inddata til en datamaskine
udgøres af ordrerne, »programmet«, for den ønskede
beregning. Det betyder, at maskinen som en forberedelse
til beregningen kan behandle programmet, der
derfor kan angives i et hvilket som helst format. Et af
datalogiens centrale områder er undersøgelser af
programformater, de såkaldte »programmeringssprog
«. Disse bestræbelser startede i slutningen af
anden verdenskrig, hvor de første datamater blev
taget i brug, og nåede et foreløbigt højdepunkt i 1960
med definitionen af det internationale programmeringssprog
»algol 60«.
Udviklingen af de elektroniske komponenter, det
såkaldte »materiel«, har gjort det muligt og mest
hensigtsmæssigt at afvikle flere opgaver sideløbende,
hvilket styres af programmerne i maskinens »operativsystem
«.
Selv om det er blevet teknisk muligt at løse meget
komplicerede problemer med anvendelse af datamaskiner,
er der i praksis forekommet mange fejl. Et
vigtigt formål for datalogisk videnskab er da at analysere
årsagerne til den udeblevne succes og besinde
sig på de mere grundlæggende principper. Det aktualiserer
undersøgelser af programmeringsstil og programmeringsmetodik
tilligemed programanalyse og
program verifikation.
Hvor datamaskiner skal aflaste mennesker, kan
man være interesseret i at få maskinerne til at reagere
mest muligt »intelligent«. Den gren af datalogien,
der undersøger mulighederne for at få maskiner til at
forstå sædvanligt sprog, at drage slutninger, at svare
på spørgsmål og lignende, kaldes »simuleret intelligens
«.
Det fremgår, at datalogi ud over specifikt at beskæftige
sig med datamaskiner (»computer science«)
inddrager områder fra erkendelsesteori, logik, lingvistik,
matematik og statistik.
Datalogisk Instituts forskning er nedenfor samlet i
tretten hovedgrupper.
{.Databehandlingens tidlige historie. Der har vist sig
stigende interesse for fagets tidligste historie. En
af instituttets medarbejdere deltog i definitionen
af algol 60 og beskriver denne og udviklingen
1945-60. (Peter Naur).
Institutter 375
2. Materiel. Ved instituttet har der været arbejdet
med utraditionelle anvendelser af mikroprocessorer:
Flere sådanne har som centralenheder været
koblet til et fælles lager, og vi søger at udvikle
programmeringsmetoder til anvendelse af mikrodatamater
i formåls bunden drift. Disse metoder
bygger på, at et højere programmeringssprog
implementeres på en udbredt mikrodatamat.
(Ole Caprani).
Fil brug i den videregående undervisning har
instituttet udviklet en afprøvekulTert til brug ved
opbygning af digitale elektroniske kredsløb, herunder
mikrodatamater. Denne aktivitet foregår i
»mikroværkstedet«. (A. P. Ravn, Klaus Hansen,
Ole Caprani, Peter Johansen, Edda Sveinsdotti'r).
3. Programmeringssprog og sprogelementer. Et af hovedområderne
i instituttets forskning er forbedring
af de måder, hvorpå brugere skal udtrykke deres
problemer over for en datamat. En side af dette
arbejde har været udvikling af materiale til undervisning
i datalære i gymnasiet. En anden side
har været undersøgelser af funktionsorienterede programmeringssprog,
specielt ud fra didaktiske hensyn,
og af mulighederne for at indføre det fysiske
dimensionsbegreb i programmeringssprog. (Jørgen
Steensgaard-Madsen, Nils Andersen).
Ved instituttet er udviklet en oversætter for
programmeringssproget »Pascal«, en videreudvikling
af algol, der har vundet lavineagtig udbredelse.
Byggende på denne oversætter er i
samarbejde med RECKU (KUs regionale edbcenter)
konstrueret et tekstbehandlingssystem,
der blandt andre anvendes af Danmarks Statistik
og af Det økonomiske Råd. Selve oversætteren
bruges af omkring 25 universiteter verden
over. Pascal-projektet har dannet et godt udgangspunkt
for praktisk afprøvning af ideer om
nye sprogfaciliteter. Eksempler herpå er: implementering
af klasse- eller mo</«/begrebet ved
hjælp af underprogrammer, og begrebet abstrakte
datatyper. Instituttet følger også det internationale
arbejde med udvidelser og med standardisering
af Pascal. (Jørgen Steensgaard-Madsen).
Et centralt uafklaret spørgsmål er, hvorledes
sideløbende afvikling og synkronisering skal beskrives.
To aktuelle programmeringssprog, der
forsøger at løse dette problem: Concurrent Pascal
og De forenede Staters Forsvarsministeriums
»Ada«, har været behandlet kritisk og indgående.
(Jørgen Steensgaard-Madsen, Erik Meiling,
Nils Andersen, A. P. Ravn).
4. Programmeringsstil og -metodik. Gennem kritiske og
konstruktive detaillerede studier af foreliggende
programmers stil og egenskaber søges den mentale
programudviklingsproces afklaret. Dette bidrag
til programmeringens metodelære vil blive
udgivet som monografi. En medarbejder er
medlem af den internationale arbejdsgruppe
IFIP WG 2.3 (Programming Methodology).
(Peter Naur).
5. Operativsystemer. En datamaskines operativsystem
sørger for, at flere jobs (programmer) kan
udføres parallelt, er beskyttet mod hinanden,
kan nedlægges (programmet (jernes), og kan
kommunikere med hinanden (for eksempel gennem
et fil- eller databasesystem, eller ved hjælp
af »meddelelser«). Parallel udførelse og kommunikation
er delvist afklarede i litteraturen, mens
beskyttelse og nedlæggelse (specielt deres samspil
med kommunikation) er temmelig uudforskede.
Et løbende projekt afklarer begreberne beskyttelse
og nedlæggelse. Målet er at definere en
»kærne« (et sæt grundoperationer til opbygning
af operativsystemer), der kan bruges til at implementere
systemer med beskyttelse og nedlæggelse.
(Ole Caprani, A. P. Ravn).
Et andet projekt arbejder med grænsefladen
imellem programmellet og de ydre enheder, så
begrebet »device monitor« kan forstås inden for
gængs mulitprogrammering. (A. P. Ravn).
Ved instituttet er udviklet en praktisk anvendelig
algoritme til udelelighed og synkronisering
under et kommercielt operativsystem. (A. P.
Ravn).
Inden for operativsystem-udvikling har der
været samarbejdet med Ingeniørforeningen, ligesom
et samarbejde inden for mikrodatamat
brugergruppen under Dansk Automations Selskab,
som består af elektronikudviklingsingeniører
i dansk industri, har medført anvendelse af
det ved DIKU udviklede MIK-system i adskillige
mikrodatamatbaserede systemer.
6. Filer og databaser. Studier af filorganiseringsmetoder
er foretaget med henblik på optimal reorganisering
og hurtig søgning. Der opstår stadig større
behov for at opsamle og strukturere store datamængder
- i de såkaldte databaser. I den forbindelse
har vi koncentreret os om at finde metoder
til at udtrykke forespørgsler til et relationsdatabase
system, således at disse er lette at forstå for
mennesket og samtidig kan udføres effektivt af
maskinen. En prototype »SCAN systemet« er
udviklet og afprøvet ved DIKU. (Forben U.
Zahle, Bent Pedersen).
7. Numerisk analyse. I samarbejde med Numerisk
Institut, DtH, undersøges intervalmetoder til
løsning af integralligninger. Ved metoder fra intervalanalysen
nås sikre øvre og nedre grænser for
løsningen til visse typer af integralligninger.
(Ole Caprani).
8. Matematiske modeller for maskiner og beregninger. Petri-
net er abstrakte modeller for parallel afvikling
25 Årbog 1980
376 Universitetets årbog 1980
af proccsscr. De studeres ved hjælp af metoder
fra automatteori med henblik på at bestemme
deres kapacitet og undersøge generaliseringer.
(Erik Meiling).
9. Programanalyse og programverifikation. Det teoretiske
tidsforbrug for en algoritme til at finde det
største af en række tal er analyseret, og der er
arbejdet med en algebraisk metode til at bestemme
et programs virkning. Metoden tillader i almindelighed
opstilling af et system af differensligninger,
hvis løsning giver programmets semantik.
Undersøgelse af formelle metoder til beskrivelse
af programsemantik, specielt med henblik
på en verifikationsregel for kombinatorisk søgning.
(Peter Johansen).
10. Matematisk optimering, også kaldet matematisk
programmering. Med fælles rod i den klassiske
teori for lineær programmering fordeler metoderne
sig i de to hovedgrupper ikke-lineær optimering
med nær forbindelse til numerisk analyse
og diskret optimering, hvor nogle eller alle
variable er heltallige (ofte binære). Især diskret
optimering med udløbere inden for grafteori,
matroideteori, beregningskompleksitet og kombinatorik
har i årenes løb været dyrket ved DIKU,
både på det teoretiske og det praktiske
plan.
Af praktiske optimeringsproblemer, som DIKU
har deltaget i løsningen af, kan nævnes
planlægning og dimensionering af vandledningsnet
i Ungarn, planlægning af gymnasieplacering
i Århus Amt og udarbejdelse af
skemalægningsprogrammer for Kommunedata.
Nogle af disse projekter er udført i samarbejde
med Økonomisk Institut KU. Emnerne for de
teoretiske studier har især været lokaliseringsproblemer,
optimeringsproblemer på matroider
og Simplex-algoritmens opførsel.
Lokaliserings problemer beskæftiger sig med optimal
placering af faciliteter i forhold til kunder
(største afstande mindst, (vægtede) sum af afstande
mindst, osv.). Eksperimenter med en ge-
. nerel algoritme til placering af én facilitet, og
afklaring af betydningen af afstandsmål, zonestørrelse,
omkostningsstruktur, problemrepræsentation.
Desuden undersøges løsningsegenskaberne for
problemer med to eller flere optimalitetskriterier.
(Jakob Krarup).
Matroider er abstrakte modeller af systemer
med »afhængighedsstrukturer«. Ved hjælp af
disse er det muligt at give generelle formuleringer
af en række heltalsprogrammeringsproblemer,
og der er udviklet gode algoritmer til at
løse en række af disse matroideoptimeringsproblemer.
Dette kan så anvendes i læsningen
af »nye« heltalsprogrammeringsproblemer,
hvis disse kan identificeres som specialtilfælde
af matroideoptimeringsproblemer. (Jens Clausen).
Den mest anvendte algoritme til løsning af
lineære programmerings problemer er Simplex-algoritmen,
og det er derfor af væsentlig betydning
at kende dennes ressourceforbrug specielt med
hensyn til regnetid, både i gennemsnit og i værste
tilfælde. Begge dele er undersøgt. I denne
forbindelse udarbejdes også en lærebog i lineær
programmering. (Jens Clausen, Jakob Krarup).
11. Billedbehandling. Gennem mange år har instituttet
beskæftiget sig med medicinsk billedbehandling,
d.v.s. udviklingen af billeddannende datamatiske
systemer til brug for medicinske målinger,
specielt målinger af hjernens blodgennemstrømning.
I treårsperioden er der med støtte fra 3
forskningsråd (ialt ca. I mill. kr.) blevet udviklet
en enkelt-foton dynamisk gammatomograf (eng.
DECAT: »dynamic emission computer assisted
tomograph«) til afbildning af hjernens funktion i
3 dimensioner (3 tværsnit). Anledningen til projektet
har bl.a. været fremkomsten i 1972 af den
første transmissions-CA T baseret på brug af
røntgenstråler og udviklet af Hounsfield hos
EMI Etd. i England, et samarbejde han sammen
med McCormack modtog nobelprisen for i
1980 og som har ført til et markant fremskridt
inden for medicinsk diagnostik. Ved rotation af
måleudstyret omkring patientens hoved opsamles
et antal projektioner. Udfra projektionerne
rekonstrueres på datamaskine det pågældende
tværsnit. Transmissions-CA 1 viser anatomiske
strukturer, men kun indirekte funktion. Emissions-
CAT tillader ved brug af radioaktiv mærkning
at udføre fysiologiske undersøgelser. Vægten
især i USA har inden for emissionstomografien
været lagt på udstyr, som udnytter positronudsendende
radioaktive stoffer, hvilket nødvendiggør
tilstedeværelsen af en cyclotron i umiddelbar
nærhed af udstyret. Vort udstyr til enkeltfoton
måling benytter mere tilgængelige radioaktive
stoffer i lighed med, hvad man arbejder
med nogle la steder i verden. Udstyr, som er
hurtigt nok til at afbilde et dynamisk forløb i
tværsnit, fandtes dog ikke, og det er baggrunden
for vor udvikling, som er sket på tværvidenskabelig
basis i samarbejde med afdelingen for Klinisk
Fysiologi ved Bispebjerg Hospital og Neuromedicinsk
Afdeling på Rigshospitalet. Udviklingen
er desuden foregået i nært samarbejde
med kolleger specielt i USA, Sverige og Japan,
og tomografen produceres nu kommercielt i
Danmark. (Edda Sveinsdottir). I forbindelse
hermed undersøges forskellige problemer omkring
mand-maskine-dialogen i interaktive systemer.
(Anker Helms Jørgensen).
Institutter 377
Ved DIKU er der herudover arbejdet med
opbygningen af et programsystem i Pascal til
digital billedbehandling. Heri samarbejdes med
Grønlands Geologiske Undersøgelse, Laboratorium
for Akustik, DtH og Garlsbergs Forskningslaboratorier.
Udover anvendelser af billedbehandling
er aktiviteten rettet mod at undersøge,
hvilke egenskaber operativsystemer og programmeringssprog
skal besidde for at støtte disse
anvendelser. Også brug af farvekodning undersøges.
(Peter Johansen, Yu Song Yu).
12. Simuleret intelligens. Automatisk repræsentation af
meningen med sætninger i naturlige sprog. Der
har været arbejdet med repræsentationer i form
af visse grafer {semantiske net), samt repræsentation
ved anvendelse af logikprogrammeringssprog.
Instituttet deltager aktivt i de nationale
og de nordiske arbejdsmøder om simuleret
intelligens (AIW) og om sproglig databehandling.
(Gregers Koch).
13. Præstationsvurdering. Undersøgelse af datamatiske
systemers præstations- og ydeevne er genstand
for stadig større interesse . Af essentiel betydning
herfor er systemets hårdest belastede komponenter
og dettes flaskehalse. Det undersøges, i
hvilket omfang de hårdest belastede komponenter
i et system også er flaskehalse. (Bent Pedersen).
Afsluttende bemærkninger. Datalogi er et fag i kraftig
vækst. En rimelig forskningsmæssig dækning af fagets
vigtigste emner vil medføre en udbygning eller
igangsætning af områder inden for: Datanet og multiprocessorer,
systemprogrammering, målinger og
analyser af datamatsystemer, kombinatorik og optimaliscring,
simuleret intelligens og anvendelser, behandling
af naturlige sprog og indlæringssystemer,
datalogiens samfundsmæssige aspekter, databaser,
informationssystemer. Forskningsdækningen på DIKU
er koncentreret om hovedemnerne: programmel,
matematiske aspekter af informationsbehandling,
diskret optimering og teknologiske og videnskabelige
anvendelser.
Datalogisk Praktik:
I kraft af datalogiens stærke erhvervstilknytning,
som bl.a. viser sig ved at praktisk taget alle instituttets
kandidater ansættes i private eller halvofTentlige
edb-erhverv, modtager Datalogisk Institut løbende
anmodninger om datalogisk rådgivning og assistance.
Flere af disse henvendelser vedrører afrundede
projekter af en sådan art, at de under vejledning af
instituttets lærere kan løses af viderekomne studerende.
Da instituttet finder, at arbejdet med sådanne realistiske
opgaver udgør en væsentlig faglig del af datalogistudiet,
organiseres disse aktiviteter i en særlig
praktikordning.
På trods af stor interesse fra studenterside kan
ikke alle indsendte projekter bemandes, idet instituttet
p.g.a. lærermangel har været nødt til at begrænse
kursustilgangen.
I kalenderåret 1980 er følgende opgaver blevet
løst:
Distributionsplanlægning for Peter Mathiesen.
Afprøvning af Pascal-oversætter for Biblioteksskolen.
Journalisering for Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Ændring af Pascal-oversætter for H. C. Ørsted
Institutet.
Simulering for Marinbiologisk Laboratorium.
Præstationsvurdering for SAS.
Testbehandling for Danmarks Ingeniør Akademi.
Operativsystem for REGKU.
Beskrivelse og sammenligning af systemudviklingsmodeller
for Datacentralen.
Udvikling af interaktivt programmel til behandling
af prøvepumpningsresultater for Danmarks
Geologiske Undersøgelse.
Regnskabs- og bogholderisystem til Akademisk
Studenterkursus.
Database design for Geofysisk Isotop Laboratorium.
Udvikling af en fortolker for et mikrodatamatsprog
for Danmarks Ingeniør Akademi.
Design af interaktivt manipulationssprog for en
relationsdatabase for Nordisk Brown Boveri A/S.
Analyse af tre Pascal-oversættere for Nordisk
Brown Boveri A/S.
Interaktivt LP-system for OAG.
Udvikling af plotter-system til DEG2020 for
OAG.
Programafvikling i et databasesystem for OAG.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
O. Gaprani er medredaktør af EUROMICRO
JOURNAL.
J. Krarup er medlem af redaktionskomitéen for
European Journal of Operational Research og Discrete
Applied Mathematics.
P. Naur er medredaktør af BIT, Nordisk Tidsskrift
for Informationsbehandling.
Standardisering aj terminologi:
Peter Johansen er medlem af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Jakob Krarup er medlem af repræsentantskabet
for I he Institute of Management Science (TIMS)
25*
378 Universitetets årbog 1980
og vicepræsident for The association of European
operationa! Research Societies (EURO).
Peter Naur er formand for Dansk Standardiseringsråds
underudvalg for edb-terminologi.
Torben U. Zahle er medlem af den faglige referencegruppe
for Dansk Datamatik Center (DDC) - et
studieselskab under ATV, samt medlem af industriministeriets
ekspertgruppe til bedømmelse af det
europæiske projekt om »Evaluation and Implementation
of Database Systems«.
Fublikalioner:
Andersen, J., 1980: Datalære i folkeskolen. - DIKUrapport
80/14, 11 7 s.
Andersen, N., E. R. Nielsen, A. P. Ravn & J. Steensgaard-
Madsen, 1980: Comments on Preliminary
Ada. - DIKU-rapport 80/2, 21 s.
Bentsen, J., 1980: Results of Testingthe Pascal 1100
Compiler with a Pascal Validation Suite. - DIKU-
rapport 80/3, 50 s.
Caprani, O. & K. Madsen, 1980: Mean Value
Forms in Interval Analysis. - Computing 25,
147-154.
- , K. Madsen & L. B. Rall, 1980: Integration of
Interval Functions. - University of Wisconsin-
Madison. Report # 2087.
Clausen, J. & L. Aa. Hansen, 1980: Finding k edgedisjoint
spanning trees of minimum total weight
in a network: an application of matroid theory. -
Mathematical Programming Study no 13, 88-102.
De Werra, D., 1980: Obstructions for Regular Colorings.
- DIKU-rapport 80/6, 20 s.
- 1980: Ordonnancement Chromatique et Problemes
de Colorations. - DIKU-rapport 80/7, 45 s.
Goldman, T. J., 1980: Image Reconstruction for
Emission Tomography. - DIKU-rapport 80/11,
201 s.
Hansen, K. G. & P. Kjellberg, 1980: INTERVALFORTRAN,
Brugervejledning. — DIKU-rapport
80/9, 37 s.
Helsgavn, K., G. Koch & K. H. Nielsen, 1980: Programmeringssprog
og kunstig intelligens. - DIKU-
rapport 80/12, 90 s.
Hornby, A., 1980: Skjulte flader og farvebestemmelse
inden for tre-dimensional grafisk databehandling.
- DIKU-rapport 80/1, 498 s.
Jørgensen, A. H., 1980: VACSHAM User's Manual.
- DIKU-rapport 80/13, 147 s.
- 1980: An Exploratory Survey of the Literature on
Man-Computer Dialogue Engineering. — DIKUrapport
80/15, 77 s.
Koch, G., 1980: A Prolog Way of Representing Natural
Language Fragments. - DIKU-rapport
80/16, 50 s.
Krarup, J. (red.), 1980: EURO HI Special Issues. -
Europ. J. O. R. 5, 289-424.
- 1980: Excerpts from a guest editor's diary. - Europ.
J. O. R. 5, 289-291.
- , R. E. Burkard & P. M. Pruzan, 1980: ElTiciency
and optimality in minisum, minimax 0-1 programming
problems. - Report 80-9, Math. Institute,
Univ. of Cologne, 26 s.
- , R. E. Burkard, H. Keiding & P M. Pruzan,
1980: A relationship between optimality and efficiency
in multicriteria 0-1 programming problems.
- Report 80-10, Math. Institute, Univ. of
Cologne.
- & P. M. Pruzan, 1980: Layout planning, evaluation
and pptimization. Survey of Mathematical
Programming (A. Prékopa, red.) - Akadcmiai Kiado,
Budapest, 259-278.
- & P. M. Pruzan, 1980: The impact of distance on
location problems. - Europ. J. O. R. 4, 256-269.
- & S. Powell, 1980: Book reviews (integer programming).
- Europ. J. O. R. 4, 359-362.
- & S. Walukiewicz (medredaktør), 1980: Proceedings
of DAPS-79. - DIKU-rapport 80/5, 441 s.
Naur, P., 1980: Impressions of the early days of programming.
— BIT 20:4, 414—425.
- 1980: Prospects for the programming methodologies,
state of the Art Review 1980. - Proceedings
day 3, Infotech, London, 181-188.
Ravn, A. P., 1980: Device Monitors. IEEE. - Fransactions
on Software Engineering, SE-6, I, 49-52.
- & W. F. Appelbe, 1980: Encapsulation in High
Level Languages - Implementing a File System,
DIKU December 1980, 45 s.
Steensgaard-Madsen, ]., 1980: A Statement Oriented
Approach on Data Abstraction. - DIKU-rapport
80/4, 11 s.
- 1980: Beskrivelse af programmoduler. - DIKUrapport
80/8, 57 s.
- 1980: Modulår Programming with Pascal. - Pascal
Conference, Chalmers University ol I echnology,
Goteborg, juni 1980, 7 s.
Sveinsdotti'r, E., N. A. Lassen, P. Rommer & E. M.
Stokely, 1980: A Single Photon Dynamic Computer
Assisted Tomograph (DCAT) for Imaging
Brain Function in Multiple Cross Sections. -
Journal of Computer Assisted Tomograph 4(2),
230-240.
Walukiewicz, S., 1980: On Integer Programming
Duality. - DIKU-rapport 80/10, 16 s.
Specialer:
Christensen, Per Fink, 1980: Et databasesystem til
SIMULA.
Dyhrberg, Steffen, 1980: Et datamatisk system til
administration af individualiseret undervisning.
Hornby, Anne-Birgitte, 1980: Skjulte flader og intensitet
beregning.
Institutter 379
|ul, Eric, 1980: Stiucturing ol Dcdicatcd Cloncurrcnt
Programs Using Adaptable I/O Interfaces.
Jørgensen, Klaus Gjeding, 1980: Afstandsmål og zoneinddelingens
indflydelse på lokaliseringsproblcmers
løsning.
Nielsen, Susanne, 1980: Facetter og deres anvendelse
i kombinatorisk programmering.
Staugaard, Anne-Mette, 1980: Methods for generating
compact code for Concurrent Fascai programs.
Sørensen, Claus Erik, 1980: En flytbar program-fortolker
til en minidatamat.
Sørensen, Hans Feter, 1980: Interaktiv formelmanipulering
med FL/l-faciliteter.
Thomsen, Jan, 1980: Basic til skolebrug.
Torpe, Jens Martin, 1980: Heltalsprogrammering,
matrixstrukturer og perfekte grafer.
Westergaard, John, 1980: Implementering af databasesproget
SCAN.
Østergaard, Erik Rahbek, 1980: Optimale seriestørrelser
under kapacitetsbegrænsninger.
Gasler:
Frof. William F. Appelbe, Univ. of California, har
været gæsteprofessor ved DIKU 1. juli - 31. oktober
1980.
Frof. Gabriel Barta, Univ. of Illinois, har været
gæsteprofessor ved DIKU 1. september - 30. november
1980.
Frof. Dominique de Werra, EFFE, Dept. de
Mathématique, Eausanne, har været gæsteprofessor
1. marts -31. marts 1980.
Frof. Eouis B. Rall, Univ. of Wisconsin, har været
gæsteprofessor ved DIKU 1. januar-30. april 1980.
Jens Clausen
Biologi
1. Institut for biologisk kemi A
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 4 stipendiater og 7 TAF beregnet
som hele stillinger.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger indenfor to hovedfelter,
nemlig 1) de fysiske og kemiske betingelser for stoftransport
gennem cellemembraner og 2) stofskifteprocesser i isolerede
mitochondrier.
Med hensyn til den første emnekreds er udgangspunktet
for vor forskning den antagelse, at transportprocesser
hos alle levende organismer, inklusive
mennesket, er af samme fysisk-kemiske natur. Gennem
en årrække har vi set det som vor opgave at
finde egnede modelsystemer, på hvilke vi kan studere
de principper, som gælder for stofoptagelse i tarm,
udskillelse i nyrer etc.
Mitochondriestofskiftet foregår i nær tilknytning
til de membransystemer, som mitochondrier er opbygget
af, og som spiller en afgørende rolle i de processer,
ved hvilke organismen kan »høste« den ved
forbrændingen af næringsstoffer frigjorte energi.
Transport af salte og andre stoffer gennem epitheler. (K.
Eskesen, A. Johnsen, V. Koefoed-Johnsen, F. Kristensen,
S. Nedergaard, R. Nielsen, Y. Simonsen, H.
H. Ussing og K. Zerahn med teknisk assistance af F,
Hansen, B. Hasmann, S. Jensen, F. Korsgaard, K.
Stentoft og M. Schiødt).
Det teoretiske begrebsapparat for studiet af iontransportprocesser
er udviklet på vort institut i løbet
af de sidste decennier. Arbejdet har resulteret i en
opstilling af en generel model for, hvordan et salttransporterende
epithel fungerer.
Et epithel består af et lag af celler, som holdes
sammen ved hjælp af kitlister (Zonulae occludentes),
der er placeret nær epithelets yderside. Den
aktive transport af natriumioner foregår gennem cellerne,
idet natriumionerne diffunderer passivt over
ydermembranen, der kun er permeabel for natrium,
ind i cellerne, hvorfra de så flyttes aktivt (pumpes)
ind i blodet. Denne sidste proces er koblet til en
flytning af kaliumioner fra blodsiden ind i cellerne.
Da den udadvendende membran er tæt for kalium,
returnerer dette til blodsiden ved passiv diffusion til
blodsiden. Der opstår ved denne transport et positivt
elektrisk potentiale på indersiden, som trækker de
negative klorioner med, således at resultatet bliver
en transport af natriumklorid. Denne model er udarbejdet
på grundlag af studier på den isolerede frøhud,
men gælder også for samlerørene i nyrerne, tyktarm,
kirteludførselsgange m.m.
På grundlag af den skitserede model arbejdes der
nu videre med en nøjere klarlæggelse af detaljerne i
salttransporten: Den relative betydning af kitlister
og celler for passiv transport, koblingen mellem natrium
og kalium, samt salttransportens regulering.
Med henblik på en vurdering af forskellige transportvejes
relative betydning er der udført non-steady
state flux-ratioanalyse på natrium og anionfluxe
gennem frøhuden (Ussing og Eskesen). Forsøgene
har vist, at flux-ratio (d.v.s. influx/efflux) er tidsafhængig.
Dette betyder, at der er mere end én transportvej
for det pågældende stof, og det er muligt
matematisk at analysere reusltaterne på en sådan
måde, at man far oplysninger om, hvor meget natrium,
der diflunderer tilbage gennem henholdsvis kit380
Universitetets årbog 1980
lister og celler. Målingerne har derpå dannet basis
for et skøn over natriumpumpens elektromotoriske
kraft, hvilket er af stor betydning for undersøgelse af
pumpens regulering og transportens relationer til
stofskiftet i cellen.
I den ovenfor skitserede model for epithelial transport
er ydersiden anført at være tæt for kaliumioner.
Den transport, der sker over indermembranen af kalium,
kan derfor ikke direkte iagttages. Det er imidlertid
lykkedes at vise (Nielsen), at man kan gøre
ydermembranen af frøhuden kaliumpermeabel ved
tilsætning af visse antibiotica (amphotericin, filipin).
Under disse forhold iagttages en tydelig udadrettet
aktiv kaliumtransport, som er afhængig af tilstedeværelse
af natrium på ydersiden og hæmmes af ouabain
tilsat indersiden. Relationen mellem transporten
af natrium og kalium (hver sin vej) antyder,
at pumpen flytter 3 natriumioner fra cellen til blodsiden,
samtidig med, at den flytter 2 kaliumioner den
modsatte vej. Denne kobling er også undersøgt ved
hjælp af en hæmmer (barium) af den passive kaliumpermeabilitet,
som momentant giver en hæmning på
66.6% af kortslutningsstrømmen, hvilket er i overensstemmelse
med det anførte koblingsratio (R.
Nielsen).
Med hensyn til reguleringen af natriumtransporten
er det centrale problem den rolle, cyclisk AMP
spiller. Dette stof er almindeligt accepteret som mediator
for en række hormoner. Et af indicierne for
dette er, at theophyllin har samme effekt som hormonet,
idet theophyllin øger koncentrationen af cyclisk
AMP. Theophyllin er imidlertid nu vist (Johnsen
og Nielsen) at have en stimulerende virkning på
natriumtransporten, som er additiv til en maximal
stimulering med antidiuretisk hormon. Denne elTekt
medieres næppe af cyclisk AMP. Resultatet sætter
derfor spørgsmålstegn ved konklusioner om cyclisk
AMP's rolle, draget på grundlag af effekter af theophyllin.
Yderligere er der udført forsøg, som inddrager en
mulig rolle af den indadvendende membran for regulering
af natriumtransporten (Nielsen og Simonsen)..
Behandling af epithelet fra indersiden med
phospholipase stimulerer natriumtransporten, men
stimulationen synes at være forbundet med en forøgelse
af cyclisk AMP-niveauet.
Nettotransporten af natriumklorid er foruden at
være afhængig af natriumtransportvejens egenskaber
også bestemt af epithelets kloridpermeabilitet.
Klorid passerer frøhuden væsentligt ved passiv diffusion,
i varmt-adapterede dyr hovedsageligt gennem
en transcellulær transportvej (Koefoed-Johnsen og
Kristensen). Experimenter med antidiuretisk hormon
og andre aktivatorer af natriumtransporten
indicerer, at klorid passerer skindet via en rute, der
også er tilgængelig for natrium, men at al natrium
ikke går denne vej (Kristensen). Det er muligt, at
klorid går gennem en særlig celletype, hvor også natrium
kan passere, men at den største natriummængde
transporteres gennem normale granulosum-celler.
Kloridtransportvejens permeabilitet afhænger
iøvrigt af tilstedeværelsen af klorid på hudens yderside
(Kristensen); mekanismen i denne regulering undersøges
fortsat.
Kobber-ioner i lave koncentrationer nedsætter
kloridpermeabiliteten. Dithiothreitol, som anvendes
til at holde sulfhydrylgrupper i reduceret tilstand, er
imidlertid hverken i stand til at modvirke kobbereffekten
eller til at forøge kloridpermeabiliteten i ubehandlede
epitheler med højt potentiale (Koefoed-
Johnsen). Det er konkluderet, at kobbers virkning på
kloridpermeabiliteten ikke er et resultat af reaktion
med SH-grupper i membranen. Derimod er dithiothreitol
fundet at inducere en kaliumpermeabilitet.
Serotonin stimulerer klorideffluxen betydeligt (Koefoed-
Johnsen). Virkningen menes at være på hudens
kirtler, og serotin har da her samme virkning som
adrenalin.
I den amerikanske silkeorms tarm (Hyalophora cecropia)
transporteres kalium fra blodet ud i tarmlumen.
Denne transport kræver for at foregå kun kalium
og er dermed forskellig fra den sædvanlige natriumpumpe,
som både kræver kalium og natrium. Kaliumpumpen
hæmmes kompetitivt af thallium og
hæmmeren virker væsentligst fra lumensiden, hvor
man derfor vil konkludere, at kaliumpumpen er lokaliseret
(Zerahn).
I frøhuden er det fundet, at thalliumtransporten
gennem epithelet foregår næsten dobbelt så hurtigt
som transporten af kalium eller rubidium. Ved stimulation
af kirtlerne med adrenalin induceres en udadgående
transport af de tre ioner, men denne mekanisme
kan ikke skelne mellem dem (Zerahn).
En aktiv transport af aminosyrer fra tarmlumen
til blod er identificeret. Denne transport er afhængig
af stofskiftet (energikrævende), men også af potentialforskellen
over epithelet. De experimentelle kendsgerninger
taler for, at pumpemekanismen er placeret
i den mod lumen vendende del af cellemembranen
(Nedergaard).
Under studiet af den aktive aminosyretransport er
opdaget en exchangemekanisme for aminosyrer i
den basolaterale membran i cecropia-larvens tarmepithel.
Denne exchange synes ikke at være relateret
til den aktive transport af hverken aminosyrer eller
kalium (Nedergaard). Undersøgelserne er foretaget
med alpha-aminosmørsyre.
Transport af vand, salte og små organiske molekyler mellem
cellen og dens omgivelser. (E. K. Hoffmann, I. Lambert
og C. Sjøholm med teknisk assistance af K. Stentoft
og P. Korsgaard).
Som studieobjekt anvendes kræftceller fra mus (EhrInstitutter
381
lich ascites tumor celler). I disse celler undersøges
samspillet mellem cellernes volumen og transporten
af salte og aminosyrer over cellernes overflademembran.
Samtidig forsøges det at identificere proteiner i
overflademembranen, der er involveret i overførslen
af ioner over denne membran. Hovedvægten har i
det forløbne år ligget på et studium af klorid- og
aminosy ret ransporten.
Det er blevet vist, at der i de studerede celler er et
exchangesystem for anioner, der minder om det extremt
hurtige anionexchange-system i røde blodlegemer;
blot er hastigheden i tumorcellerne ca. tusinde
gange mindre. Foruden dette system er der fundet
evidens for tilstedeværelsen af et transportsystem,
gennem hvilket en anion og en kation følges ad, når
de passerer membranen. Dette system kan dog under
normale steady state forhold kun gøre rede for
5% af kloridfluxen, hvorimod det aktiveres ved
skrumpning af cellerne og således kommer til at spille
en dominerende rolle ved cellers volumenregulering.
Aminosyrer spiller også en rolle i volumenreguleringen
hos Ehrlich ascites tumor celler, hvilket tidligere
kun var kendt hos invertebrater. I en foreløbig
afsluttet beskrivelse af aminosyrernes rolle er det
blevet vist, at det observerede tab af nonessentielle
aminosyrer og taurin, når cellerne bliver inkuberet i
hypoosmotiske medier, skyldes dels en selektiv forøgelse
af forbrændingen af de nævnte aminosyrer,
dels en regulering af transporten gennem cellemembranen.
Reguleringen af transporten kan beskrives
på grundlag af en simpel co-transport af natrium og
aminosyre i forbindelse med en volumenafhængig
passiv permeabilitet.
Isolering af membranproteiner. (E. K. Hoffmann, C. Sjøholm,
W. Uerkvitz med teknisk assistance af M.
Schiødt, K. Stentoft og P. Korsgaard).
En metode er blevet udviklet til adskillelse af proteiner
fra membranen af Ehrlich ascites celler. Der er
anvendt solubilisering i SDS med påfølgende elektroforese
i SDS-holdige acrylamidgeler.
Det er blevet vist, at chloridfluxen i Ehrlich celler
hæmmes af DIDS (diisothiocyanostilbendisulfonsyre).
Hæmningen er initialt reversibel og kan i denne
periode karakteriseres som kompetitiv, men bliver
irreversibel med tiden. Det antages at DIDS initialt
bindes til aniontransportproteinets aktive centrum
og derpå reagerer covalent med proteinet. Radioaktivt
DIDS er blevet fremstillet og forsøgt anvendt til
at mærke aniontransportproteinet, men flere proteiner
binder DIDS. Det forsøges at identificere det af
de mærkede proteiner, hvor mærkningen varierer
parallelt med den kinetisk målte hæmning.
Betydningen af periplasmatisk fosfataser for optagelsen aj
fosforylerede forbindelser i bakterier. (W. Uerkvitz med
teknisk assistance af M. Schiødt).
To uspecifikke sure fosfataser (NAP I og NAP II) er
lokaliseret i periplasmaet hos Salmonella typhinurium.
NAP-I Es fysiologiske funktion er ved hjælp af
arbejde med mutanter vist at være spaltning af exogent
tilførte 5'-nucleosidmonofosfater. NAP-I's
funktion er ikke helt klarlagt, men det er den eneste
periplasmatiske fosfatase, der kan spalte pyrofosfatbindinger.
Om dette er enzymets egentlige funktion
undersøges nu. Sideløbende hermed foretages en
præparativ oprensning af NAP-I, NAP-I I og en cytoplasmatisk
S'-deoxyuridinmonofosfat-fosfatase fra
S. typhinurium med en nøjere karakterisering for
øje.
Studiet af mitochondriestofskiftet. (U. F. Rasmussen, H.
N. Rasmussen, B. M. Jørgensen med teknisk assistance
af I.-E. Føhns, H. Eauritzen og P. Korsgaard).
Det tidligere beskrevne projekt med fraktionering af
respirationskædekomplexer er blevet fortsat og er
stadigvæk særdeles lovende, men vil kræve meget
omfattende variation af forsøgsomstændighederne,
før endelige resultater kan fremlægges.
Undersøgelserne af det system, der oxiderer tilsat
nicotinamid dinucleotid (exo-NADH systemet), har
i det forløbne år koncentreret sig om tre aspekter: En
yderligere, eksperimentel underbyggelse af systemets
autenticitet, kinetik og mekanisme af systemets
første led (exo-NADH dehydrogenasen) samt ubiquinons
rolle i systemet. Dette antages at have fundamental
betydning for hjertets stofskifte, og der er
ikke gjort fund, som blot antyder, at det skulle være
et artefact i de isolerede mitochondrier. Exo-NADH
dehydrogenasens kinetik er studeret med kunstig og
naturlig redoxacceptor i intakte mitochondrier, og
undersøgelserne er derved enestående, idet, såvidt
vides, tidligere kinetiske studier af mitochondrielle
enzymer alle har været udført på oprensede fraktioner
af mitochondrier. I dette arbejde, der blev påbegyndt
tidligere, er der mødt uventet store metodologiske
og teoretiske vanskeligheder, der dog nu er
overvundet således at en definitiv mekanisme har
kunnet opstilles. Et manuskript herom er under udarbejdelse.
Undersøgelserne af ubiquinons rolle i
exo-NADH systemet er i alt væsentligt afsluttet, og
de sidste forsøg udføres samtidigt med at et manuskript
om resultaterne udarbejdes.
I slutningen af 1979 blev en microcomputer anskaffet,
bevilget af KU. Computeren er nu interfacet
med forskelligt måleudstyr, heriblandt et specielt fotometer,
bygget ved instituttet. Samtidigt med interfacingen
er der foretaget forbedringer af dette foto382
Universitetets årbog 1980
meter. Der er således opnået et samlet system, som
muliggør opsamling af spektre ved flydende kvælstofs
temperatur af respirationskædekomponenter og
senere datamatisk behandling af disse spektre. Optimeringen
af denne behandling foregår i øjeblikket.
Dette udstyr forventes at få stor betvdning for fraktioneringsprqjektet
og for studiet af exo-NADH systemets
cytochromer.
Publikationsliste:
Hoffmann, E. K. 1980: Cell volume regulation in
mammalian cells. - From: Animals and Environmental
Fitness. Edited by R. Gilles. Pergamon
Press, Oxford, New York.
- & Lambert, I. 1980: Regulation of cell volume
and the osmoregulatory role of the amino acid
pool in Ehrlich ascites tumor cells. — Proceedings
of the International Union of Physiological Sciences,
XXVIII International Congress, Budapest,
no. 1789.
Johnsen, A. H. & Nielsen, R. 1980: Abstracts, 4th
International Conference on Cyclic Nucleotides. -
Bruxelles, 22-26/7 1980.
- & Nielsen, R. 1980: Sodium nitroprusside induced
cGMP accumulation in isolated frog skin epithelium.
EfTect on cAMP, hydroosmotic and natriferic
response to antidiuretic hormone. — Acta Physiol.
Scand. 108: 373-379.
Jørgensen, B. M. & Rasmussen, H. 1980: Recycling
analysis of nicotinamide-adenine dinucleotide
phosphates (NADP and NADPH). - Analytical
Biochemistry 99: 297-303.
Nedergaard, S. 1980: Localization of the amino acid
transport mechanism on the lumen side of the
midgut from the larva of the silkmoth, Hyalophora
cecropia. - Proceedings of the International Union
of Physiological Sciences, XXVIII. International
Congress, Budapest, no. 2593.
- 1980: Amino acid exchange mechanism in the basolateral
membrane of the midgut epithelium
from the larva of Hyalophora cecropia. — J. Membrane
Biol. 58.
Nielsen. R. 1979: Coupled transepithelial Na- and
K-transport across isolated frog skin. EfTect of ouabain,
amiloride and the polyene antibiotic filipin.
-J. Membrane Biol. 51: 161-184.
- 1980: A 3 to 2 coupling of the Na-K pump responsible
for the transepithelial Na transport in frog
skin. - Proceedings of the International Union of
Physiological Sciences. XXVIII. International
Congress, Budapest, no 465.
- 1980: A 3 to 2 coupling of the Na-K pump responsible
for the transepithelial Na transport in frog
skin. -J. Physiol. 307: 39P-40P.
Simonsen, Y. & Nielsen, R. 1980: The effect of
phospholipase C on sodium transport across (he
isolated frog skin. - Proceedings of the International
Union of Physiological Sciences, XXVIII. International
Congress, Budapest, no. 3174.
Sjøholm, C. & Hoffmann, E. K. 1980: The reversible
and irreversible inhibition by 4,4'-diisothiocyano-
2,2'-stilbenedisulfonic acid (DIDS) of the chloride
exchange in Ehrlich mouse ascites tumor cells. -
Proceedings of the International Union of Physiological
Sciences, XXVIII. International Congress,
Budapest, no. 3185.
Ussing, H. H. 1980: Symposium on »Ion Transport
across Lipid Bilayer Membranes«. Edited by U.
V. Lassen. H. H. Ussing, J. O. Wieth. - Acta
Physiol. Scand., suppl. 481.
- 1980: Epithelial transport of water and electrolytes.
- From: Contributions to Nephrology, vol. 21.
Disturbances of Water and Electrolyte Metabolism.
Editors G. M. Berlyne et al., Brooklyn, N. Y.
Editors J. Bahlmann & J. Brod, Hannover, S.
Karger, Basel.
- 1980: Life with tracers. - Ann. Rev. Physiol, 42:
1-16.
- 1980: Epithelial transport. - Proceedings oT the
International Union of Physiological Sciences,
XXVIII. International Congress, Budapest, no.
0625.
- & Eskesen, K. 1980: Does transport of Na show
isotope effect? From: Membrane Transport in
Erythrocytes. - Alfred Benzon Symposium 14.
Editors U. V. Lassen. H. H. Ussing & J. O.
Wieth. Munksgård. Copenhagen.
Zerahn. K. 1980: Competition between potassium
and rubidium ions for penetration of the midgut of
Hvalophora cecropia larvae. J. exp. Biol. 86:
341-344.
Poul Kristensen
2. Institut for biologisk kemi B, Enzymafdelingen
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 4 stipendiater, 10 TAP-ansatte
(ialt 7 stilinger, heraT5/7 blokeret pr. 31/12).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er undersøgelser over
nucleobase-, nucleosid- og nucleotid stofskiftet. Nucleotiderne
er forstadier til cellens nucleinsyrer,
DNA og RNA. Kendskabet til biosyntesen, omdannelsen
og udnyttelsen af disse forbindelser er et væsentligt
element for forståelsen af, hvordan cellen regulerer
sin egen vækst. Viden om dette område af
Institutter 383
cellens stofskifte bliver bl.a. anvendt inden for cancerterapien
og til behandling af virussygdomme,
hvor der anvendes en række analoger af de naturligt
forekommende nucleobaser og nucleosider. ! de senere
år har det vist sig, at nucleosider spiller en rolle
som neurotransmittorer, og som stoffer, der har en
hormonlignende aktivitet. Videre er det fundet at
genetisk betingede ændringer i nucleosidstofskiltet
hos mennesket medfører enten gigt, nyresten, hjerneskader
eller en immundefekt tilstand afhængigt al,
hvilket enzym der er defekt.
Til instituttets forskning anvendes hovedsagelig bakterier
(Escherichia coli, Salmonella typhimunum, Bacillus
sublihs, Pseudomonas samt forskellige bakteriofagerj.
Endvidere anvendes human lymphocyter fra normale
og fra patienter med lymphoide sygdomme.
Instituttets forskning kan opdeles i m vivo studier
(studier af intakte celler) og in vilro studier (studier
udført på celle-ekstrakter eller komponenter fra sådanne).
In vivo studierne består i at finde frem til,
hvilke enzymatiske reaktioner, der fører til dannelsen
af bestemte stoffer i cellen, eller bevirker, at cellen
kan udnytte en bestemt forbindelse. Et vigtigt led
i sådanne undersøgelser er at isolere bakteriemutanter,
stammer, der ved mutation i bestemte gener er
blevet påført defekter i de tilsvarende enzymer, samt
at karakterisere disse mutanter ved vækst på forskellige
substrater. En stor del af forskningen er koncentreret
om at opklare samspillet mellem de forskellige
reaktioner, herunder hvordan de reguleres både på
genetisk niveau (regulation af syntesen af enzymerne)
og på enzymniveau (regulationen af det færdige
enzyms katalytiske aktivitet). Herunder er et vigtigt
hjælpemiddel også målinger af mængden i cellerne af
forskellige intermediære forbindelser, der optræder
som substrater eller produkter i de enzymatiske reaktioner.
In vitro delen af forskningsarbejdet består bl.a. i
oprensning og karakterisering af de enkelte enzymer,
der katalyserer disse stofomsætninger i cellen. Formålet
med dette arbejde er at kunne fastlægge enzymets
rolle for stofomsætningen. Ligeledes studeres
regulationen in vitro ved undersøgelse af transkriptionen
og translationen fra et specifikt stykke DNA i et
proteinsyntetiserende cellefrit system.
/. Nudeotid biosyntese og metabolisme (Ulf Houlberg,
Bjarne Hove-Jensen, Kaj Frank Jensen, Henrik
Møllgaard, Jan Neuhard, Per Nygaard, John Pedersen,
Peter Poulsen, Annegrethe Sivertsen).
Arbejdet med regulationen af purin og pyrimidin de
novo syntesen er fortsat, ligesom undersøgelserne af
enzymer involveret i deoxynucleotidstofskiftet er
fortsat.
I Tfet forløbne år er der arbejdet med: a) identifikation
af regulatoriske metabolitter, herunder purin
nucleotiders indflydelse på syntesen af pyrimidin de
novo enzymerne; b) isolering og karakterisering af
mutanter i E. coli og S. typhimurium med regulatoriske
defekter i de novo syntesen af pyrimidin nucleotider;
c) kloning af /»r-gener i E. coli og fysiologisk karakterisering
af gen-dosis effekt, restriktionsanalyse af de
klonede gener; d) oprensning og karakterisering af
OMP-pyrophosphorylase fra E. coli (som udgangsstamme
benyttes en stamme med det pågældende
gen klonet), e) Regulation af purinbiosyntesen i S.
typhimurium, dels ved genetiske studier dels ved forsøg
på at identificere eventuelle lavmolekylære regulatoriske
metabolitter. 1 forbindelse med disse undersøgelser
er der udviklet en kromatografisk metode
til at identificere de specifikke enzymdefekter i
purinkrævende mutanter, f) Genetisk lokalisation af
mutationer, der giver forøget vækst på guanosin som
purin kilde, samt karakterisering af mutanterne. Gener,
der koder for PRPP syntetase og purin phosphoribosyl
transferaser er blevet lokaliseret på E. coli
kromosomet, g) Karakterisering af den fag-specifikke
dCMP-deaminase som induceres ved infektion af
Pseudomonas acidovorans med bakteriofagen ØW14,
samt karakterisering af ØW14 mutanter, der ikke
kan inducere syntesen af dette enzym. Disse undersøgelser
tager sigte på at definere betydningen af den
fag-specifikke dGMP deaminase for syntesen af thymin
og putrescinylthymin-resterne i ØVV14 DNA.
h). Arbejdet med dGMP deaminase fra Bacillus subtilis
er afsluttet. Enzymet er oprenset til homogenitet
og Zn binding og molekylstruktur undersøgt. Kinetikken
er nærmere undersøgt for at se om enzymet,
trods det unike Zn"'4 krav har samme egenskaber
som andre dCMP deaminaser fra pattedyr, fugle
samt bakteriofager.
2. Regulation af syntesen af nucleosidkataboliserende enzymer
i E. coli. (Finn Boetius, Karin Hammer-Jespersen,
Jytte Josephsen, Poul Valentin-Hansen).
a) Generne der koder for fire af de nucleosidkataboliserende
enzymer ligger ved siden af hinanden på E.
Coh's genom. Regulationsmæssigt udgør de den såkaldte
^ooperon. Den komplekse regulation af ekspressionen
af disse gener er hovedsagelig blevet
klarlagt ved arbejde, der er udført på instituttet gennem
de sidste ti år, hvor det er vist, at udtryk af deooperon
er under kontrol af mindst 2 regulatoriske
proteiner, deoK og cytR proteinerne.
I det forløbne år har hovedvægten ligget på strukturopklaring
af væsentlige dele af (/^o-operon'en. En
DNA-sekvens på godt 1.500 basepar er blevet bestemt.
Proteinerne der kodes for af de to første gener
i rfw-operon'en er blevet oprenset og deres N-terminale
aminosyresekvens er blevet bestemt i samarbej384
Universitetets årbog 1980
de med dr. scient. I. Svendsen (Carlsberg Forskningscenter).
Deo mRNA er blevet isoleret og startpunktet
på DNA-sekvensen er blevet fastlagt ved hybridisering
og nuclease fordøjelse. Ved disse arbejder
er hele hovedkontrolregionen for ^o-operon'en
blevet sekvensbestemt samt hele det første strukturelle
gen og et mellemrum på 125 basepar på DNA
mellem det første og det andet gen i operon'en. I det
regulatoriske område er startpunktet for de to forskellige
deo mRNA molekyler blevet fastlagt. En
spændende opdagelse er, at det deoK regulerede
mRNA molekyle har en ikke-translateret 5' ende
(leader sekvens) på 644 baser, mens det o/R regulerede
mRNA molekyle har en leader sekvens på 44
baser.
b) Undersøgelserne af den naturlige polaritet
samt en evt. Q medieret terminering i deo-operon'en
er fortsat, c) Der er isoleret stammer, hvor aW-genet
(cytidin deaminase) er fuseret til /ar-generne med
henblik på at undersøge regulationen af cdd-genet.
d) 1 stammer med deletioner af oW-genet er en ny
cytidin spaltende aktivitet observeret. Denne aktivitet
er genstand for undersøgelse. Det omtrentlige
sted på kromosomet af nævnte gen er lokaliseret, e)
Positionen på kromosomet af genet, der koder for
cytidin deaminase er endelig fastlagt ved cotransduktion.
3. Transport af nucleosider og uracil. (Robert Fast, Agnete
Munch-Petersen, Bente Mygind og Ulla Rasmussen).
Undersøgelserne af nucleosid transport og uracil
transport i E. coli har i år omfattet:
Karakterisering af det tidligere isolerede plasmid,
bærende transport gener fra E. coli, herunder restriktionsanalyse
af plasmidet. Kloning af transportgenerne
herfra på resistensbærende plasmider. Undersøgelser
af stammer med mutationer i de hidtil kendte
transportgener i E. coli: nupG og nupC. tyder på, at
E. coli besidder yderligere et transportsystem specifikt
for purinnucleosider. Arbejdet med at efterspore
proteinkomponenterne i de to hidtil undersøgte systemer
er fortsat. Et gen, der koder for en komponent
involveret i transport af uracil ved lave koncentrationer,
er blevet lokaliseret på E. coli kromosomet.
4. Furin enzymer i lymphoide celler. (Per Nygaard, Johannes
Mejer (Bispebjerg hospital) samt læger knyttet
til epidemiafdelingen. Rigshospitalet).
Aktiviteten af purin-metaboliserende enzymer er
ændret hos cancer patienter; her undersøges, i hvilken
grad behandling med cytostatika påvirker disse
ændringer. Purin nucleosid og nucleotid kataboliserende
enzymer måles hos immuiideficiente patienter
samt hos patienter med mononucleose i et forsøg på
at opklare sammenhængen mellem gamma globulin
produktionen og enzymaktiviteter, idet nedsat omsætning
af purin forbindelser hyppigt ses i forbindelse
med nedsat gamma-globulin produktion.
5. Samfundels naturgrundlag. (Jesper HofTmeyer).
Ethvert samfund må for at opretholde sig selv kanalisere
strømme af stof og energi gennem sig. Den
måde, samfundet forvalter disse strømme af stof og
energi på, kan kaldes samfundets naturgrundlag.
Mens det i tidligere historiske perioder har været
energiteknologien, der satte grænser for, hvor store
disse strømme kunne blive, er det i vor tid sandsynligt,
at de rent teknisk vil kunne forøges vilkårligt. I
stedet for tekniske grænser synes strømmene af stof
og energi at være stødt på biologiske grænser. Dette
er kærnen i miljøkrisen.
Disse forhold gør det aktuelt at inddrage tekniske
og biologiske erkendelser i forståelsen af samfundets
udviklingsdvnamik. I forsøget på at forstå arten af
de restriktioner, der begrænser vore handlemuligheder
overfor miljøkrisen, undersøges det, hvordan
samfundets naturgrundlag gennem historien har
haft indflydelse på samfundsudviklingen.
Evolution og sociobiologi. Arbejdet med evolutionsteoriens
videnskabelige rækkevidde er fortsat.
Som led i et forsøg på at afklare evolutionsteoriens
rolle inden for en hel række fagvidenskaber er det
blevet undersøgt, i hvilken udstrækning sociobiologien
kan kaldes en biologisk teori forankret i evolutionsteorien.
Publikationer:
Buxton, R. S., Karin Hammer-Jespersen & Poul
Valentin-Flansen, 1980: A second purine nucleoside
phosphorylase in Escherichia coh Kl2. I. Xanthosine
phosphorylase regulatory mutants isolated
as secondary-site revertants of a deoY) mutant. -
Molec. gen. Genet. 179: 331-340.
Hammer-Jespersen, Karin, R. S. Buxton & 1. Dedenroth
Hansen, 1980: A second purine nucleoside
phosphorylase in Escherichia coli Kl2. H. Properties
of xanthosine phosphorylase and its induction
by xanthosine. - Molec. gen. Genet. 179:
341-348.
Hoffmeyer, Jesper, 1980: »Evolution. Økologi. Historie
«. - Politisk Revys Forlag. 135 pp.
— 1980: »Biologi og ideologi«. — Niche nr. 1/2:
122-145.
Maltman, K. L., Jan Neuhard, Hilary A. Lewis &
R. A. J. Warren, 1980: Bacteriophage øWI4-infected
Pseudomonas acidovorans synthesizes hydroxymethyldeoxyuridine
triphosphate. - Journal of
Virology 34: 354—359.
Institutter 385
Munch-Petersen, Agnete & Niels Jørgen Pihl, 1980:
Stimulatory eflfect of low ATP pools on transport
of purine nucleosides in cells of Escherichia coli. -
Proc. Natl. Acad. Sci. USA 77: 2519-2523.
Møllgaard, Henrik, 1980: Deoxyadenosine/deoxycytidine
kinase from Bacillus subtilis. — J. Biol. Chem.
255: 8216-8220.
Neuhard, Jan, K. L. Maltman & R. A. J. Warren,
1980: Synthesis of thymine and a-putrescinylthymine
in bacteriophage øW-14-infected Pseudomonas
acidovorans. — Journal of Virology 34: 347-353.
Nygaard, Per & Kaj Frank Jensen, 1980: Chromatografic
determination of red cell and lymphocyte
PRPP synthetase. - In Adv. Expd. Med. and Biology.
Purine Metabolism in Man III. Plenum
Press. Vol. II2B: 401-407.
- & J. Mejer, 1980: Purine salvage enzymes in
lymphocytes from patients with small cell carcinoma
of the lung. - ibid. pp. 339—345.
Specialerapporter:
Andersen, Lennart: Undersøgelser over funktion og
genetisk regulation af cytosin deaminase og cytosin
permease i Escherichia coli K 12. Februar 1980.
Hove-Jensen, Bjarne: Mutations AfTecting the Utilization
of Guanosine by E. coli K 12. August 1980.
Gæster & Rejser:
Farm. dr. Robert Fast, Institutionen Ibr Mikrobiologi,
Farmaceutiska Fakulteten, Uppsala, rejste 1. juli
efter 1 års studieophold ved instituttet.
Professor dr. phil. Agnete Munch-Petersen var
Visiting professor ved Institute for Protein Research,
Osaka, Japan, i perioden 9. april - 7. juli, og gav i
den periode 9 gæsteforelæsninger på andre japanske
universiteter.
Per Nygaard
3. Genetisk institut A
Stab:
I professor, Vi gæsteprofessor, 2 afdelingsledere, 5
lektorer, 1 ingeniør, 3 forskningsstipendiater og 13
FAPer (heraf 1 laborantelev); herudover er Wi
TAP-stilling blokeret.
I'orskni rigs v irksomhed:
Ved institutet forskes inden for en lang række områder
af genetikken. Der lægges et betydeligt arbejde
inden for gær genetikken, hvor der arbejdes såvel med
Schizosaccharomvces (spaltegær) som Saccharomyces
(gær). Den genetiske regulation af de ustabile parri
ngstyper hos Schizosaccharomvces pombe er især genstand
for interesse. Systemet består af to tavse gener,
mat2-P og mat3-M, som rummer den genetiske information
for begge parringstyper, henholdsvis plus
og minus. Koblet til disse findes et enkelt aktiveringssted,
matl, som bærer en kopi af enten P eller
M genet og derved bestemmer den aktuelle parringstype.
Under hver celledeling kan parringstypen
ændres ved udskiftning med en kopi fra det andet af
de to tavse gener, medens den gamle kopi går tabt.
Endvidere arbejdes intenst med gær (Saccharomyces)
i et samarbejde med Garlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling. Hovedvægten er i disse
projekter lagt på udviklingen af systemer til kloning
af gærgener i E. coli, og det er håbet at finde frem til
et rent gærsystem for transformation af gær.
Inden for svampegenetikken er institutets indsats
især koncentreret omkring vandsvampen Allomyces.
Der søges her en forståelse af kønsbestemmelsens
genetik, idet kønnet hos disse svampe tilsyneladende
bestemmes af faktorer i såvel kernen som cytoplasmaet.
I forbindelse hermed pågår en isolering og
karakterisering af en lang række auxotrofe og sex
mutanter hos Allomyces macrogynus.
I samarbejde med Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium
foretages undersøgelser over kartoffelbrok
og Scleroderma-sygdommen hos kornsorten
»pearl millet« for at opnå en forståelse af infektionsmekanismerne
bl.a. med henblik på bekæmpelse af
disse alvorlige kulturplantesygdomme.
I plantegenetikken søges en forståelse af planternes
grønkorns udvikling specielt med henblik på den genetiske
regulation af klorofylsyntesen. Trods en
ihærdig indsats i mange laboratorier er dette vigtige
felt endnu ikke fuldt belyst. Ligeledes inden for plantegenetikken
er arbejdet fortsat med undersøgelser
over plantens »regnfrakke«, det vokslag, som afsondres
på plantens overflade og beskytter mod vejrliget.
Mere end 50 forskellige mutanter hos den betydningsfulde
kornsort, byg, er inddraget i undersøgelsen,
der omfatter såvel kemiske, cytogenetiske og
eksperimentelt økologiske analyser. I en anden organisme,
majs, undersøges virkningen af en række blokerende
stoffer på vokssyntesen på majsblade under
udvikling. Dette arbejde foregår i samarbejde med
Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling,
og Skogshogskolans fytotron i Stockholm.
Inden for instituttets forskning, hvor Drosophila
(bananfluen) anvendes som forsøgsorganisme, undersøges
den mitotiske overkrydsning i hanner, idet der
søges klarhed over betydningen og indvirkningen af
en række mutagene stoffer. Non-disjunction, som
medfører trisomi og bl.a. hos mennesket forårsager
mongolisme, undersøges hos Drosophila under forskellige
betingelser, hvor miljøet, den genetiske bag386
Universitetets årbog 1980
grund og organismens alder v arieres. I en iorsøgsopstilling
undersøges parringseflektivitetens rolle som
selektionsparameter i /^rojo/^/fl-populationskasser
med den blinde mutant ebony og dens vildtypeallel i
Ivs og mørke, idet miljøet her synes at have stor
betydning for ebony genets hyppighed i populationen.
En meget spændende udvikling har i de senere år
fundet sted inden for adfærdsgenetikken. Laboratoriet
har ved studiet af en temperaturfølsom adfærdsmutant
kunnet konstatere, at den meget komplicerede
adfærd hos denne mutant, skyldes en mutation i et
gen, som koder for et mitokondriemembranbundet
enzym.
Endelig søges black-mutantens biokemiske baggrund
belyst ved enzymanalyser og fodring med intermediære
stofskifteprodukter og specifikke inhibitorer,
som et led i laboratoriets særlige interesse for problematikken
omkring pyrimidinstofskiftet.
De enkelte projekter, institutet arbejder med, fordeler
sig på følgende måde:
Genetisk regulation af de ustabile parringstypegener hos
Schizosaccharomyces pombe (spaltegær) (R. Egel).
En »homothallisk« stamme af spaltegær består altid
af en celleblanding af begge parringstyper, ( + ) og
( —). Enhver celle indeholder gener for begge tvper,
men kun ét af dem kan aktiveres i en given celle. Ved
hjælp af særlige mutanter med partielle defekter i F
og M generne (for henholdsvis ( + ) og ( —) parringstype)
og andre mutanter, som viser en nedsat hyppighed
af parringstypeskift, kunne der konstateres
følgende: To tavse gener, mat2-F og mat3-M, rummer
den genetiske information for begge parringstyper. I
tæt kobling til disse findes der et enkelt aktiveringssted,
matl, som bærer en kopi af enten F eller M
genet og derved bestemmer den aktuelle parringstvpe.
Den forudgående kopi kan erstattes med en nv af
modsat type under enhver celledeling. Hver ny kopi
hentes ved et af de tavse gener, medens den gamle
kopi går tabt under udskiftningen. Derimod konstateres
der ingen indholdsmæssig ændring for de tavse
geners vedkommende.
Molekylær kloning af spaltegærens parringstypegener (R.
Egel og P. Nurse).
Ved hjælp a*" et nyudviklet transformationssystem
for spaltegær og passende vektorer søges de forskellige
stammers parringstypegener isoleret som grundlag
for en v ideregående karakterisering af skiftemekanismen.
Genetiske og biokemiske studier over den fysiologiske kontrol,
der indleder konjugationen og1 eller meiosen hos spaltegær (P.
Nurse og R. Egel).
Normalt sporulerer spaltegærceller kun efter kvælstofudsultning.
Denne afhængighed ophæves i en
række mutanter af en nyisoleret type, når disse skiftes
til en højere temperatur. Det pågældende kontrolsystem
søges analyseret.
Fakultativt virksomme suppressor systemer og deres anvendelse
ved meiotiske og sterile mutanter. (U. Leupold og R.
Egel).
Sterile mutanter, som ikke kan krydses med de sædvanlige
teststammer, søges undersøgt i den genetiske
baggrund af temperaturfølsomme suppressormutanter,
idet sådanne dobbeltmutanter vil være sterile
ved den restriktive temperatur, medens de stadig vil
kunne krydses ved den permissive.
Meiosens ultrastruktur hos Aspergillus mdulans (M. Egel-
Mitani, L. W. Olson og R. Egel).
Aspergillus mdulans er en af de få organismer, der ikke
viser chiasma interferens under meiosen. I tidligere
undersøgelser har vi ikke været i stand til at linde
svnaptonemale komplekser under meiosen hos vor
spaltegær, som heller ikke viser chiasma interferens.
De nuværende undersøgelser skal vise, om denne relation
kan generaliseres.
Cytologiske og fysiologiske studier over meiosen hos Schizosaccharomyces
pombe, Allomyces, Catenana og Blastocladiella
(L. W. Olson og R. Egel).
Gennem studiet af synkroniseret vækst og elektronmikroskopi
undersøges parringsmekanismen under
meiosen.
Genetiske og biokemiske studier over meiosen hos Saccharomyces
cerevisiae (T. Nilsson-Tillgren, M. Kielland-
Brandt og J. Litske Petersen) (i samarbejde med
Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling).
Proteinsyntesen under meiosen undersøges, og nysvntetiseret
protein søges isoleret og karakteriseret
ved hjælp af elektroforetiske metoder.
Somatisk rekombination hos gær (T. Nilsson-1 illgren og
A. Kahn).
Mitotisk overkrydsning og genkonvertering studeres
i diploid gær (Saccharomyces cerevisiae), der er homozygotisk
for strålingsfølsomhed, dvs. defekt i forskellige
DNA reparationsprocesser. Natriumazids rekombinogene
virkning i ovennævnte stammer undersøges.
Institutter 387
Transjormation aj gar (1. Nilsson-I illgrcn, M.
Kieiland-Brandt, J. Litskc Petersen og S. Holmberg)
(i samarbejde med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling).
Hybrid DNA bestående af E. coli plasmider og/eller
2 ^ DNA fra gær ligeres til gær DNA restriktionsenzym-
fragmenter. Betingelserne for transformation al
gær med disse hybrid DNA molekyler og transformanternes
egenskaber undersøges.
Molekylær kloning af I LV gener fra bagerigær (T. Nilsson-
lillgren, J. Litske Petersen, S. Holmberg og M.
Kielland-Brandt (i samarbejde med Carlsberg
Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling).
En detaljeret kortlægning af isoleucin-valin syntesevejen
i gær ønskes gennemført. Til dette formål er
liere nye mutanter isoleret. Disse kortlægges, karakteriseres
og bruges som recipienter ved molekylære
forsøg på - ved hjælp af transformation - at isolere
de gener, der er involveret i syntesevejen.
Cytoduklion af hele kromosomer (T. Nilsson-'Fillgren, M.
Kielland-Brandt, J. Litske Petersen, S. Holmberg og
C. Gjermansen) (I samarbejde med Carlsberg
Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling). ,
Ved hjælp af karyogami negative stammer overføres
enkelte kromosomer fra en gærstamme til en anden.
Denne metode tillader en genetisk analyse af dårligt
karakteriserede gærarter, f.eks. bryggerigær (S. carlsbergensis).
Genomets molekylære organisation hos slægten Carex (T.
Nilsson-Tillgren).
Det forsøges ved hjælp af molekylær kloning af generne
for ribosomalt RNA at undersøge slægten Carex'
genomorganisation.
Kønsbestemmelsens genetik hos vandsvampen Allomyces (L.
W. Olson, T. Busk Nielsen og H. P. Heldt-Hansen).
Den mendelske og ikke mendelske baggrund studeres
ved hjælp af fysiologiske og cytologiske metoder.
Isolering og karakterisering af auxotrofe mutanter hos Allomyces
macrogynus (L. W. Olson og T. Busk Nielsen).
Røntgeninducerede næringskravmutanter isoleres
ved hjælp al diverse teknikker. Næringskravet bestemmes,
og mutanterne krydses indbyrdes og med
vildtypen, hvorpå afkommet analyseres.
Undersøgelser af eksperimentel infektion af planteparasitiske
nematoder med Catenaria (L. W. Olson og Lene Lange).
Ved hjælp af synkrone kulturer undersøges infektionsprocessen
og svampens udvikling.
Undersøgelser af Scleroderma-sygdom hos kornsorten »pearl
millet« (L. W. Olson og Lene Lange).
Undersøgelser af infektionsmekanismer, livscyklus
og udvikling.
Sammenlignende undersøgelser over ultrastrukturen hos aquatiske
svampe (Lene Lange og L. W. Olson).
Ved hjælp af elektronmikroskopi undersøges de ultrastrukturelle
karakterer hos aquatiske svampesporer
i sammenligning med klassiske lysmikroskopiske,
taxonomiske inddelinger af vandsvampe.
Undersøgelse af kartoffelbrok (Synchytrium endobwticum)
(Lene Lange og L. W. Olson) (i samarbejde med
Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium).
Der søges en komplet beskrivelse af organismens
livscyklus.
Den genetiske kontrol af kloroplasternes udvikling (A.
Kahn).
Kloroplasternes udvikling, specielt klorofylsyntesens
genetiske regulation, undersøges ved brug af enkeltog
dobbeltgenmutanter. Mutanternes fysiologiske
egenskaber studeres ved hjælp af biokemiske og biofysiske
metoder.
Den genetiske kontrol af langkædede lipiders biosyntese
(Penny v. Wettstein-Knowles, J. Dalgaard Mikkelsen,
D. von Wettstein, Udda Lundqvist og Ingegerd
Dormling).
Syntesen og sekretionen af overfladevokset på planterne
studeres ved hjælp af eceriferum mutanter i 50
forskellige gener af byg. Undersøgelserne omfatter
lipidkemiske, cytogenetiske og eksperimentelt økologiske
analyser. Ligesom lipidbiosyntesen i kloroplaster
isoleret fra epidermisceller studeres.
Den genetiske kontrol af ft-glucan biosyntese i byg (Penny
v. Wettstein-Knowles og S. Aastrup).
Blandt andet undersøges regnens indvirkning på det
totale indhold af (i-glucan i bygmel.
388 Universitetets årbog 1980
Effekten af inhibitorer på voksbiosyntesen i etiolerede og
grønne majsblade (Penny v. Wettstein-Knowles og Pinarosa
Avato).
Ved en blokering af vokssyntesen hos majsblade under
udvikling med forskellige inhibitorer søges en
klarlæggelse af voksbiosyntesen.
Induktion af mitotisk overkrydsning i Drosophila melanogaster
hanner (K. Sick, E. Bahn, A. Kahn og T. Nilsson-
Tillgren).
Drosophila melanogaster hanner viser normalt ingen
meiotisk overkrydsning, og spontan mitotisk overkrydsning
forekommer ligesom i hunnerne meget
sjældent. Det undersøges, om natriumazid er rekombinogent
i Drosophila hanner med konstruerede,
mærkede stammer, der gør det muligt at skelne mellem
induktion af mutation og induktion af overkrydsning.
Det er hensigten at undersøge en række
mutagene stoffer med denne opstilling.
Non-disjunction hos Drosophila (K. Sick, E. Bahn og L.
Søndergaard).
Hyppigheden af non-disjunction hos Drosophila undersøges
under forskellige betingelser, hvor miljøet,
den genetiske baggrund og organismens alder varieres.
Den genetiske kontrol af adfærden hos Drosophila (E. Bahn
og L. Søndergaard).
Den biokemiske baggrund for den afvigende opførsel
hos en temperaturfølsom adfærdsmutant karakteriseres.
Ved hjælp af todimensional elektroforese,
hvorved proteinerne adskilles gennem isoelektrisk
fokusering i første dimension og gradient elektroforese
i den anden dimension, studeres forskelle i mitokondriemembranproteiner
mellem mutant og vildtype.
Med et kemisk mutagen (EMS) induceres nve
dominante adfærdsmutationer.
Den biokemiske baggrund for mutanten black hos Drosophila
melanogaster (E. Bahn og M. Bohl Pedersen).
Gennem fodring med intermediære stofskifteprodukter
og specifikke inhibitorer søges den biokemiske
baggrund for mutantens fænotype belyst. Endvidere
søges mutationer induceret, som enten forstærker eller
undertrykker black-mutantens fænotype.
Kemiske mutagener (A. Kahn, T. Nilsson-Tillgren, E.
Bahn, L. Søndergaard).
Stoffer med rekombinogen og mutagen virkning søges
undersøgt i en række eukaryote organismer: gær,
tobak, bananflue og Chlamvdomonas.
Udvikling aj rephkatwnsapparat (C. Barr, T. Busk
Nielsen og L. W. Olson).
Der konstrueres et apparat til automatisk replikation
af mikroorganismer til brug ved omfangsrige forsøg,
f.eks. en drop-out serie.
Konstruktion af mikromanipulator (C. Barr og T.
Nilsson-Tillgren).
Til brug ved dissekering af gærsvampesporer og -
celler er udviklet og bygget en ny forenklet type mikromanipulator
til anvendelse i forbindelse med institutets
mikroskoper.
Farvnings teknik (Ulla Edén, C. Barr og L. W. Olson).
En forbedret metode til farvning af enkelthulsnet
(EM) er udviklet i forbindelse med konstruktionen
af nyt og forenklet apparatur til automatisk farvning
af disse.
Laboratorium og værksted (C. Barr):
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskoper
og klimakamre samt den øvrige instrumentelle
udrustning på institutet. Der er blevet konstrueret
og bygget et stort antal instrumenter til forsøgene i et
""tæt samarbejde med de forskellige forskningsgrupper.
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
Redaktionsa rbejde:
Lektor, cand. mag. Erik Bahn, dansk medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Hereditas.
Lektor Albert Kahn, Ph. D., har foretaget reviews
af manuskripter til tidsskriftet Plant Physiology.
Publikationer:
Avato, P., Mikkelsen, J. D. & Wettstein-Knowles, P.
von, 1980: Effect on inhibitors on synthesis offatty
acyl chains present in waxes on developing maize
leaves. — Carlsberg Res. Commun. 45: 329-347.
Edén, U. M., Olson, L. W. & Barr, C., 1980: A
simple device for staining many single-hole grids
without individual manipulation. — Stain I echnology
54: 345-347.
Egel, R., 1980: Der PTC-Schmeckversuch. In »Experimente
aus der Biologie«. — Eds.: H. Falk & P.
Sitte. Verlag Chemie/Physik Verlag, Weinheim,
pp. 181-185.
- Kohli. f.. Thuriaux. P. & Wolf, K., 1980: GeneInstitutter
389
tics of thc fission veast Schizosaccharomyces pombe. -
Ann. Rev. Genet. 14: 77-108.
Kielland-Brandt, M. C., Wilken, B., Holmberg, S.,
Petersen, J. G. L. & Nilsson-Tillgren, T., 1980:
Genetic evidence for nuclear location of 2-micron
DNA in yeast. — Carlsberg Res. Commun. 45:
119-124.
Lange, L. & Olson, L. W., 1980: Transfer of the
Physodermataceae from the Chytridiales to the Blastocladiales.
- Trans. Br. mycol. Soc. 74: 449-457.
- & Olson, L. W., 1980: Germination of the resting
sporangia of Physoderma maydis, the causal agent of
Physoderma disease of maize. — Protoplasma 102:
323-342.
Leupold, U., 1980: Transposable mating-type genes
in yeasts. - Nature 283: 811-812.
Nilsson-Tillgren, T., Gjermansen, C., Kielland-
Brandt, M. C., Petersen, J. G. L. & Holmberg, S.,
1980: Genetic analysis of a Saccharomyces carlsbergemis
chromosome in a 5. cerevisiae strain. -
Abstr. lOth Int. Gonf. Yeast Genet. Mol. Biol.,
Louvain-la-Neuve, 1980.
- Petersen, J. G. L., Holmberg, S. & Kielland-
Brandt, M. G., 1980: Transfer of chromosome HI
during kar mediated cytoduction in yeast. - Carlsberg
Res. Commun. 45: 113-117.
Olson, L. W., 1980: Allomyces neo-monili/ormis gametogenesis.
The Cystogenes life cycle. - Protoplasma
105: 87-106.
- Eden, U. M. & Lange, L., 1980: The endobiotic
thailus of Physoderma maydis, the causal agent of
Physoderma disease in maize. — Protoplasma 103:
1-16.
Simpson, D. & Wettstein-Knowles, P. von, 1980:
Structure of epicuticular waxes on spik.es and leaf
sheaths of barley as revealed by a direct platinum
replica technique. - Carlsberg Res. Commun. 45:
465-481.
Søndergaard, L., 1980: Dominant cold paralytic mutations
on the autosomes of Drosophila melanogaster.
- Hereditas 92: 335-340.
Wettstein-Knowles, P. von, Avato, P. & Mikkelsen,
J. D., 1980: Light promotes synthesis of the very
long fatty acyl chains in maize wax. — In »Biogenesis
and Function of Plant Lipids«. Eds.: P.
Mazliak, P. Benveniste, C. Costes and R. Douce.
Elsevier/North Holland, pp. 271-274.
- & Søgaard, B., 1980: The cer-cqu region in barley:
gene cluster or multifunctional gene. - Carlsberg
Res. Commun. 45: 125—141.
Licentiatarbejder/specialeafhandlinger:
Høyer-Hansen, Gunilla, 1980: Identification of
haem-proteins in thylakoid polypeptide patterns
of barley. Licentiatforelæsning d. 17. oktober.
Jonassen. Ib, 1980: Studies on the high-lvsine character
of Hiprolv barley. Cand. scient. eksamen d.
29. februar.
Nielsen, Tom Anton Busk, 1980: Isolation and characterization
of mutants of Allomvces macrogynus.
Cand. scient. eksamen d. 28. august.
Gæster:
Institutets gæsteprofessorer har været prof. Urs Leupold,
Institut fur Allgemeine Mikrobiologie der Universitåt
Bern, Schweiz; prof. Howard C- Whisler,
Dept. of Botany, University of Seattle, Washington,
USA; samt dr. Paul Nurse, School of Biology, University
of Sussex, Brighton, England. Herudover har
institutet haft besøg af dr. Neil Grant, Dept. of Biology,
The William Paterson College, Wayne, New
Jersey, USA, og dr. Salnikova T. Valentinovna,
Lab. of the Inst. of Chemical Physics of the Academv
of Sciences, Moskva, USSR.
Rejser:
Dr. Lauritz W. Olson har i juli måned udført videnskabeligt
arbejde på The William Paterson College,
Dept. of Biology, Wayne, New Jersey, USA, og i
denne forbindelse holdt foredrag over »The Biology
o[ Allomyces and its parasitic and non-parasitic relatives
«. Han har endvidere i november måned opholdt
sig ved Institutionen for Fysiologisk Botanik, Uppsala
Universitet, Sverige, og herunder holdt foredrag
over »The uniflagellate fungal spore — its form and
formation«.
Erik Hahn
4. Genetisk institut B, Biokemisk genetik
Stab:
I professor, 2 lektorer (samt en stilling ubesat), 1
stipendiat, 5l/2 TAP'er (heraf 2 elever og V2 fondsaflønnet).
Forskningsvirksomhed:
Oversigt.
Hovedformålet med instituttets forskning er at undersøge
a) forholdet mellem struktur og funktion af udvalgte
proteiner, samt at undersøge b) den genetiske information,
således som den kommer til udtryk 1 proteinernes
struktur.
Undersøgelserne omfatter flere typer af proteinkemisk
arbejde. I renfremstilling af proteiner indgår
diverse former for kromatografi og elektroforese. De
390 Universitetets årbog 1980
enkelte proteiner analyseres med bestemmelse af
molekylvægt, aminosyresammensætning og aminosyrerækkefølge
(primærstruktur). Hvor det drejer sig
om enzymer, karakteriseres disse ved reaktion med
forskellige substrater og inhibitorer samt ved modifikation
af enkelte aminosyregrupper. Endvidere anvendes
immunologiske metoder til at karakterisere
og sammenligne forskellige proteiner.
Pepsin og beslægtede proteaser.
Pepsin hører til den storgruppe (superfamily) af enzymer,
der kaldes sure proteaser eller aspartatproteaser
(EC 3.4.23). I mavens slimhinde dannes pepsin
og andre proteaser som uaktive forstadier (zymogener),
der omdannes til aktive enzymer under indvirkning
af syre.
En stor del af det experimentelle arbejde har i
1980 været samlet om renfremstilling og analyse af
zymogener fra menneskets maveslimhinde. Der er
udviklet metoder til kromatografisk fraktionering af
progastricsin og pepsinogen. Aminosyresammensætning
af disse zymogener er bestemt, og der er foretaget
analyse af aminosyresekvensen af den del af humant
pepsinogen, der fraspaltes under omdannelsen
til pepsin.
På grundlag af materiale, indsamlet af Rigshospitalets
Institut for Børnepatologi er den ontogenetiske
udvikling af menneskets maveproteaser blevet undersøgt.
Resultaterne viser, at der tidligt i fosterstadiet
forekommer en elektroforetisk langsomt vandrende
protease, denne er endnu ikke nærmere karakteriseret.
Ved fødslen er både progastricsin og
pepsinogen til stede, og i de første levemåneder øges
produktion af pepsinogen forholdsvis mere end de
andre proteaser.
Det er sandsynligt, at enzymer fra denne gruppe
medvirker ved dannelsen af mavesår. Med henblik
på en histokemisk påvisning af aktive enzymer er der
igangsat et projekt med kobling af inhibitorpeptidet
pepstatin til en markør, der kan påvises ved en farvereaktion
eller med immunofluorescens.
Proteaser fra samme storgruppe findes også hos
skimmelsvampe. Flere af disse svampeproteaser finder
anvendelse i levnedsmiddelproduktion, og nogle
er krystalliseret samt analyseret ved røntgenkrystallografi.
På Birkbeck College i London er prof. Blundell
og medarbejdere så langt fremme med analyse
af Endothia parasitica-proteasen, at den rumlige struktur
kan fastlægges, når primærstrukturen er kendt.
Denne strukturbestemmelse foretages på instituttet
her. (N. Behrendt, B. Foltmann, L. Staal Olsen, V.
Barkholt Pedersen, E. M. Smidt).
Undersøgelse af fimbrier fra patogene E. coli former.
Fimbrier er tynde trådformede hæfteorganeller, der
findes på overlladen af mange bakterier. Disse strukturer
lindes i et antal af omkring 300 pr. bakterie. En
enkelt fimbrie består af ca. 100 proteinenheder.
Hos sygdomsfremkaldende E. co/z-stammer er flere
fimbrietyper nu kendt, og de fungerer alle som
hæfteorganeller og formidler dermed, at de pågældende
bakterier er i stand til at klæbe fast til f.eks.
tarmoverfladen eller i urinvejene hos forskellige dyr
og mennesker.
Undersøgelserne omfatter proteinkemiske, immunologiske
og genetiske aspekter af K88 fimbrier fra
coliformer isoleret fra diarrétilfælde hos svin; af
CFA/I- og CFA/H-fimbrier fra coliformer isoleret
fra diarrétilfælde hos mennesker, og endelig af fimbrier
isoleret fra urinvejsinfektions-fremkaldende coliformer
hos mennesket.
Projektet udføres i samarbejde med I. Ørskov og
F. Ørskov, Statens Seruminstitut, samt W. Caastra,
Vrije Universiteit, Amsterdam. (P. Klemm).
Komplement.
Komplementsystemet er en vigtig del af et dyrs immunologiske
forsvar og består af en række forskellige
serumproteiner. Det aktiveres ved indtrængen af
fremmede molekyler eller organismer, og komplementreaktionen
forløber herefter gennem en række
selvakt^verende og selvforstærkende reaktioner, den
såkaldte komplementkaskade. Komplementkomponenterne
Cl, C2, C4 og C3 (det klassiske system)
aktiveres kun af fremmedlegemer, der først har reageret
med antistof, mens komplementkomponenterne
D, B og C3 (det alternative system) kun kan aktiveres
af partikulære, cellevægslignende strukturer og
således er uafhængigt af antistof. Disse to reaktionsveje
resulterer i dannelsen af to forskellige komplexer
med C3 konvertaseaktivitet, der kan spalte komplementkomponent
C3 til C3a og C3b. Denne spaltning
giver anledning til komplementsystemets vigtigste
begivenhed, idet C3b bindes kovalent til det aktiverende
aggregat, og dermed gør det genkendeligt for
fagocyterende celler med C3b receptorer. Komplementkomponenterne
C5, C6, C7, C8 og C9 danner
ved aktivering et membranbindende komplex, der
medfører cellelyse. Aktivering af komplementsystemets
cytolytiske del begynder med, at C3b bindes til
C3 konvertase (enten den klassiske eller den alternative)
og danner C5 konvertase, idet dette komplex
kan spalte C5 til C5a og C5b. C5b binder de øvrige
komponenter i den angivne rækkefølge. Udover de
anførte serumproteiner må komplementsystemet
nødvendigvis reguleres af et komplext system af inhibitorer,
inaktivatorer og stabilisatorer for at hindre
uønsket cellenedbrydning.
Komplementsystemets molekylære mekanismer
er under hurtig optrævling i disse år. Vi har her
valgt at oprense og karakterisere human kompleInstitutter
391
menlkomponent C2, som efter spaltning med Cl giver
C2a og C2b. C2a udgør enzymdelen af de klassiske
C3 og C5 konvertasekomplexer. Det er hensigten
at fremstille veldefinerede antistoffer mod C2 med
henblik på videre molekylærbiologiske studier og klinisk
anvendelse. (L. Mikkelsen, V. B. Pedersen, K.
G. Welinder i samarbejde med C. Koch (Institut for
Experimentel Immunologi, Københavns Universitet)
og H. Sørensen (Blodbanken, Rigshospitalet)).
Struktur og funktion af peroxidase.
Det sidste tiårs strukturanalyser af proteinmolekyler
har medført en stærkt øget forståelse (1) af de kemiske
og termodynamiske principper bag opbygningen
af proteinmolekyler, (2) af mange proteinklassers
funktionsmekanismer, (3) af de højst forskellige krav
et proteinmolekyle er tilpasset - fra dets regulerede
biosyntese, termodynamiske opfoldning til en stabil
struktur med specifikke bindingsområder, transport
til bestemmelsesstedet, biologiske funktion og til dets
regulerede nedbrydning og (4) af proteinmolekylers
evolutionshistorie.
En analyse ud fra nogle af disse synsvinkler af de
her færdiggjorte aminosyresekvenser af en peroxidase
isoleret fra peberrod (HRP C) og af en anden fra
kålroe (TF 7) og af den rumlige struktur af cytokrom
c peroxidase (CCP) fra gær viser: at den rumlige
struktur af gærperoxidase og af planteperoxidaser
med stor sandsynlighed er den samme, men at deres
fælles evolutionsmæssige oprindelse er så Ijern, at
den ikke kan påvises ved aminosyresekvenssammenligning.
De to nævnte planteperoxidaser er derimod
49% identiske. Peroxidasemolekylet består af to
halvdele (domæner), imellem hvilke en hæmgruppe
er indlejret og bundet på samme måde i gær- og
planteperoxidase. Begge domæner har en tredjedel
af peptidkæden opfoldet i a-helix.
Det indledende enzymatiske reaktionstrin er en
reaktion mellem peroxid og peroxidase, som er ret
ens for disse enzymer. Den afsluttende oxidation forløber
derimod med vidt forskellige substrater, ferrocytokrom
c for cytokrom c peroxidase fra gær og
aromatiske phenoler og aminer for planteperoxidaser.
En analyse af fem forskellige planteperoxidaser
ved dette institut har vist, at de er næsten helt ens
indenfor en sekvens af 30 aminosyrer. Dette område,
der viser meget lidt lighed med CCP-sekvensen, binder
formentlig det aromatiske substrat i planteperoxidaser.
(K. G. Welinder i samarbejde med B.
Wittmann-Eiebold (Max-Planck, Berlin)).
Andre aktiviteter.
Ved siden af instituttets egne forskningsprojekter er
der ydet bistand med aminosyrebestemmelse og
peptidanalyse til andre forskergrupper. I et tilfælde
står en af instituttets medarbejdere som medforfatter
til den resulterende publikation.
Publikationer:
Ferencz, A., Ørskov, I., Ørskov, F. & Klemm, P.,
1980: DNA is a significant component of the small
intestinal mucus. - Acta. path. microbiol. scand.
sect. B, 88, 347-348.
Foltmann, B., 1980: Protein sequencing yesterday,
to-day and to-morrow. The impact of protein sequencing
on our understanding of structures and
function of proteins. - Proceedings EEBS Adv.
Course No 61 (Modern micromethods of protein
sequencing) pp. 1-4.
- & Axelsen, N. H., 1980: Gastric proteinases and
their zymogens. Phylogenetic and developmental
aspects. — EEBS proceedings vol. 60 (Enzyme regulation
and mechanism of action) Pergamon
Press pp. 271-280.
- , Jensen, A. L., Eønblad, P., Smidt, E. M. & Axelsen,
N. H., 1980: A developmental analysis of the
production of chymosin and pepsin in pigs. -
Comp. Biochem. Physiol. 68B, 9-13.
Mazza, G. & Welinder, K. G., 1980: Govalent structure
of turnip peroxidase 7. Cyanogen bromide
fragments, complete structure and comparison to
horseradish peroxidase C. - Eur. J. Biochem. 108,
481-489.
- & Welinder, K.G., 1980: Govalent structure of
turnip peroxidase 7. Tryptic peptides. - Eur. J.
Biochem. 108, 473-479.
Nørby, S., Jensen, O. A. & Schwartz, M., 1980:
Retinal and cerebellar changes in early fetal Sandhoff
disease (GM2-gangliosidosis type 2). - Metabolic
& Pediatiric Ophthalmology. Vol. 4 pp.
115-119.
Sompolinsky, I)., Hertz, J. B., Høiby, N., Jensen,
K., Mansa, B., Pedersen, V. B. & Samra, Z.,
1980: An antigen common to a wide range of bacteria.
- Acta path. microbiol. scand. sect. B, 88,
253-260.
Welinder, K. G., 1980: Preparation and analysis of
proteins and protein fragments by two-dimensional
thin-layer gel filtration and isoelectric focusion.
- Electrophoresis '79, 249-253.
Specialeafhandhng:
Olsen, Arne Agerlin, 1980: Kemisk modifikation af
kalvechymosin.
Rejser:
Professor B. Foltmann har holdt gæsteforelæsninger
ved universitetet i Debrecen samt ved det Ungarske
26 Årbog 1980
392 Universitetets årbog 1980
Videnskabernes Akademis biologiske institutter i
Budapest og Szeged 27. maj til 4. juni. Endvidere
ved det Tjekkoslovakiske Videnskabernes Akademis
institut for kemi og biokemi Prag fra 6. juli til 12.
juli.
B. Foltmann
5. Mikrobiologisk institut
Stab:
Professor; 1,5; lektorer: 3 + 1 i 11 mdr. (orlov u/løn
pr. 1/12-80); adjunkter: 1; adjunktvikar: 1 i 1,5 md;
stipendiater: fra KU: 1 t. 1. oktober, 1 fra 1. september,
1 fra 1. marts; fra SNF: 1 hele året, I t. 1.
august; instruktorer: 4 m. 200 timer (1 fratrådt pr.
1/11); teknisk-administrativt personale: 7 (1
ubesat).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets samlede forskningsaktivitet
Den viden, vi har om de molekylære mekanismer,
der styrer cellens vækst, skyldes i væsentlig grad de
sidste 25 års forskning på bakterien Escherichia coh og
dens virus, hvor der er udviklet enkle genetiske og
biokemiske analysemetoder af meget høj følsomhed.
Samspillet mellem disse metoder har gjort det muligt
at studere denne bakterie mere indgående end
nogen anden organisme.
Instituttets forskning koncentrerer sig især om følgende
biologiske problemer:
Undersøgelse af ribosomsyntese (Mike Berman, Tove
Christensen, Lasse Christiansen, Børge Diderichsen,
Niels Fiil, René Høier, Morten Johnsen, Steen Pedersen)
Ribosomet er det organel, som styret af cellens gener
syntetiserer alt protein. Ribosomet består af een kopi
af hvert af ca. 50 forskellige proteiner samt 3 RNA
molekyler, og de tilsvarende gener er ordnet i ca. 20
grupper. Syntesen af ribosomets komponenter er nøje
kontrolleret, idet ingen af dem laves i overskud. Vi
undersøger de mekanismer, der sørger for denne
koordination, og som justerer ribosomantallet til cellens
vækstbetingelser. Da generne for RNA polymerasens
subunits og elongeringsfaktorer befinder sig i
de ribosomale protein operons, undersøger vi tillige
disse geners regulation. Det ser ud til, at cellen har
mekanismer, der kan regulere et gen i en operon
uden at regulere andre gener i samme operon. Regulationsmekanismerne
undersøges dels ved måling al
syntesehastighederne for individuelle proteiner og
deres mRNA in vivo, dels ved proteinsyntese m vitro
fra plasmider, der bærer de enkelte gener.
Ved kloningsteknik fremstiller vi plasmider, hvor
genet for enzymet (3-galaktosidase er 'smeltet sammen
med" forskellige ribosomale kontrolområder.
Aktiviteten af kontrolområdet kan således følges dels
in vivo ved hjælp af specielle indikatorplader, hvor
galaktosidase aktiviteten giver en karakteristisk farvereaktion,
dels in vitro. Disse plasmider anvendes til
at konstruere mutanter med defekt i kontrolmekanismerne
og til at undersøge in vitro. hvilke regulatorproteiner
der kan bindes til kontrolområderne.
Da de ribosomale gener er uundværlige for cellens
overlevelse, kan deres regulation ikke undersøges
med traditionelle genetiske metoder.
RelB området på kromosomet er klonet, og det
forberedende arbejde for sekventeringsstudier er udført.
Et af de umiddelbare spørgsmål er, om et af de
to gener, som synes at være ansvarlige for RelB fænotypen,
er strukturgenet for det ribosomale protein
L32, hvis gen er lokaliseret i denne region.
Terminering af RNA syntese (Stanley Brown, Niels Fiil,
Steen Pedersen)
Syntesen af kæder med mange led kan deles op i tre
afsnit: initiering, elongering og terminering. Dette
gælder for både DNA, RNA og protein. RNA syntesens
initiering og terminering har den specielle betydning,
at cellen bruger disse trin til regulatoriske
formål. Således kan en given RNA kæde dels laves i
sin fulde længde, og dels i en anden situation termineres
tidligt og derfor blive kortere. Et protein kaldet
'rho faktor' sørger for denne terminering, og vi undersøger
dens regulering ved hjælp af mutanter og
plasmider.
Initiering af DNA syntese (Tove Atlung, K. V. Rasmussen)
DNA syntesen reguleres udelukkende ved initieringskontrol.
Cellens DNA mængde holdes konstant
ved at replikation af kromosom DNA'et initieres
i takt med celledelingen. Vi undersøger de mekanismer,
der kontrollerer initieringen; også her med
genetisk baserede metoder.
Der arbejdes særligt med temperatursensitive
dnaA mutanter, som akkumulerer betydelige mængder
initieringskapacitet, når de vokser ved en mellemtemperatur.
Der er isoleret dnaA suppressor mutanter,
og betingelserne for produktion og udnyttelse
af initieringskapaciteten undersøges i stammer med
eller uden disse dnaA suppressor mutationer. Endvidere
arbejdes der med dnaA produktets funktion i
terminering af transkription.
Institutter 393
Undersøgelse af gener i DNA precursor syntesen (Olle
Karlstrom)
Generne dut og nrdA og B svarer til centrale enzymer
inden for deoxynukleotidsyntesen hos Escherichia coli,
henholdsvis dUTPase og ribonukleosiddifosfatreduktase.
Disse gener er lokaliseret med gen kloning
teknik, kontrolområdet for nrd generne karakteriseres
nu yderligere ved nukleotidsekventering.
Lærebog i bakteriernes vækstfysiologi (Ole Maaløe)
Teoretiske forarbejder til og planlægning af lærebog,
der skrives sammen med John Ingraham, University
of California, Davis og Fred Neidhardt, University
of Michigan, Ann Arbor. Ole Maaløe varetager desuden
en række nationale og internationale forskningsstyrende
opgaver.
Publikationsliste:
Andersen, K. B., K. von Meyenburg, 1980: Are
growth rates of Escherichia coli in batch cultures
limited by respiration? — j. Bacteriol. 144:
114-123.
Diderichsen, B., 1980: cur, a mutation affecting the
phenotvpe of sup+ strains of E. coli. — Mol. Gen.
Genet. 180: 425-428.
- 1980: flu, a metastable gene controlling surface
properties of E. Coli. — J. Bacteriol. 141: 858-867.
- & G. De Hauwer, 1980: Improved mapping of the
tyrS locus in E. coli. - Mol, Gen. Genet. 178:
647-650.
- L. Desmarez, 1980: Variations in phenotype of
relB mutants of E. coli and the efTect of pus and sup
mutations. - Mol. Gen. Genet. 180: 429-437.
Fiil, N. P.,J. D. Friesen, P. P. Dennis, 1980: Genetics
of biosynthetic regulation of two ribosomal
protein and two RNA polymerase genes of Escherichia
coli. — I »Oji International Seminar: Genetic
and Evolutionary Aspects of the Transcriptional
and Translational Apparatus«, Japan, pp. 31-46.
- J. 1). Friesen, W. L. Downing, P. P. Dennis, 1980:
Post-transcriptional regulatory mutants in a ribosomal
protein-RNA polymerase operon of E. coli.
- Cell, 19: 837-844.
Friesen, J. D., N. P. Fiil, P. P. Dennis, W. L. Downing,
G. An, E. Holowachuk, 1980: Biosynthetic
regulation of rplJ, rplL rpoB and rpoC in Escherichia
coli. - I »Ribosomes, Structure, Function and Genetics
« (eds. G. Chambliss, G. R. Graven, J. Davies,
K. Davis, L. Kahan, M. Nomura). University
Park Press, Baltimore, Maryland, USA, pp.
719-742.
Holowachuk, E. W., J. D. Friesen, N. P. Fiil, 1980:
Bacteriophage \ vehicle for the direct cloning of
Escherichia coli promoter DNA sequences: Feedback
regulation of the rplJI.-rpoBCopcrun. - Proc.
Natl. Acad. Sci. USA, 77: 2124-2128.
Licentiatarbejde:
Diderichsen, Børge, 14/11 1980: Molecular and general
genetics of the relB gene of Escherichia coli.
Disputats:
Norrild, Bodil, 8/9 1980: Immunochemistry of herpes
simplex virus glycoproteins.
Specialeafhandlinger:
Aggerbeck, Henrik, 28/8 1980: Rho factor polarity
and mRNA termination in Escherichia coli K-Ti.
Christensen, Tove, 7/3 1980: Regulation of ribosomal
protein genes and RNA polymerase subunit
genes studied in vitro.
Elvig, Niels, 14/2 1980: Hormoners effekt på DNA
syntesen i GR muse mammacarcinomer undersøgt
i vævskultur.
Glastrup, Jens, 6/6 1980: An analysis of the functions
mediated by DNA gyrase.
Klarlund, J es, 16/1 1980: Tumorgenicity of a temperature
sensitive mutant of moloney sarcoma virus
under permissive and nonpermissive conditions.
(> æs ter:
An, Gynheung fra York University, Ontario, Canada
18/6-25/8 Mike Berman afrejste 2/3 til Frederick
Cancer Research Center, Frederick, Maryland,
USA
Stanley Brown fra Harvard Medical School, Boston,
USA afrejste 1/3 og ankom atter til MI 1/8
Claudette Gardel fra Department of Microbiology,
University of Massachusetts, Amherst, Mass.,
USA på MI fra 24/10.
Rejser:
Tove Atlung: foredrag på Max-Planck-Instituttet i
Berlin 5-7/7. Med støtte fra EMBO arbejde på M.
Kohiyamas laboratorium, IRBM, Université de Paris
27/1-22/3.
Morten Johnsen: Wuhan, Kina 25/9-1/12
O. Maaløe: 10 dobbeltforelæsninger på universiteterne
i Shanghai, Wuhan, Peking, Kina 27/5-27/6.
Indledningsforelæsning v/EMBO Workshop i Amsterdam
18-21/5.
K. V. Rasmussen: EMBO Workshop on Duplication
of Bacteria, Amsterdam 18—21/5.
Niels Fiil: Orlov u/løn et år fra 1/12 for at medvirke
ved opbygningen af en molekylær genetisk gruppe
ved NOVO.
O. Maaløe
26*
394 Universitetets årbog 1980
6. Plantefysiologisk institut
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 forskningsstipendiater, 12
TAP'er fordelt på 9 hele stillinger, 1 laborantpraktikant.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingen for algefysiologi. (Erik G. Jørgensen, E.
Skipper Rasmussen, Michael Willemoes og Kresten
Ole Kusk).
Undersøgelser over størreisen af »den fotosyntetiske
enhed«, der er nærmere omtalt i Universitetets Arbog
1978, er fortsat. De fire undersøgte diatoméarter
har et mindre antal klorofyl molekyler end de 2400,
som Emerson og Arnold fandt hos Chlorella. Hos diatoméerne
er der fundet 1300-1800 molekyler, hvoraf
klorofyl c udgør 200-400 molekyler og klorofyl a resten.
Af de 10 undersøgte arter af grønalger har 2
Chlorella-arter ca. 1000 molekyler klorofyl, medens
de øvrige forholder sig som fundet af Emerson.
Arbejdet med carboxylerende enzymer fortsættes
med undersøgelse af årstidsvariationen i enzymaktiviteten
hos højere vandplanter.
Undersøgelserne af indvirkningerne af råolie og
aromatiske hydrocarboner fra råolie på alger er afsluttet
og indsendt til publikation med undtagelse af
deres indflydelse på fotofosforyleringen, som fortsætter.
Til støtte for disse undersøgelser arbejdes der
også med intakte kloroplaster fra spinat og ært, hvor
virkningen af de samme stoffer undersøges.
Der er påbegyndt undersøgelse af optagelse og reduktion
af nitrat hos alger og ligeledes af herbiciders
indflydelse på algers fotosyntese.
A Ide Ungen for svampe fysiologi. (Knud Allermann, Erik
Bille Hansen, Franz Floto, Ilse Kier og lørgen
Olsen).
Arbejdet med at klarlægge mælkeskimmels (Geotrichum
candidum) fysiologi samt dens mulige anvendelse
til produktion af protein ved vækst på spildevand
med højt organisk indhold er fortsat. Arbejdet foregår
især ved følgende delprojekter:
a) Karakterisering af oprensede cellevægge fra mycelium
og sporer af mælkeskimmel ved kemiske
analyser og elektronmikroskopi.
b) Bestemmelse af endogene reserver i mælkeskimmel
ved kemiske analyser og cytokemiske undersøgelser.
c) Undersøgelse af sammenhæng mellem differentiering
og stofskifte hos mælkeskimmel med sigte
på styring og kontrol ved fremstilling af biomasse
med optimal næringsværdi.
d) Undersøgelse af vækst og differentiering hos mælkeskimmel,
når svampen dyrkes med ethanol og
acetat som eneste kulstofkilde.
e) Optimering af mediesammensætningen, specielt
uorganiske salte, for dyrkning af mælkeskimmel.
0 Ved jernoptagelsen er der vist, at trivalent jern
omdannes til divalent jern i mediet af et stof, som
udskilles af mælkeskimmel. Dette reducerende
stof er ascorbinsyre.
g) Undersøgelse af faktorer, der indvirker på sporespiringen
og dens stofskifte hos mælkeskimmel.
h) Undersøgelse af mælkeskimmels vækst når urinstof
anvendes som N-kilde. Dette projekt udføres i
samarbejde med SIK - Svenske Eivsmedelinstitut,
Goteborg. Dette institut har udviklet en proces
for oparbejdning af fødeprotein fra slagteri- og
fiskefiletfabriksaffald. Herved far man et urinstofholdigt
spildevand, som tænkes renset med mælkeskimmel
med samtidig produktion af biomasse.
For en to-årig projektbevilling fra Teknologirådet
udføres i samarbejde med A/S Dansk Gærings-Industri
og I. Kriiger A/S en eksperimentel undersøgelse
af mulighederne for en kombineret rensning af organisk
forurenet spildevand og fremstilling af biomasse
(single cell protein = SCP) til foderbrug. Efter et
tidligere udført forprojekt er spildevand fra nogle
danske levnedsmiddelindustrier blevet udvalgt. I det
nuværende projekt arbejdes der med: 1) udvikling af
en screen i ngsproced ure til udvælgelse af potentielt
egnede mikroorganismer, 2) gennemførelse af laboratoriefermenteringer
med udvalgte organismer og
spildevand med henblik på optimering af rensning
og produktion.
De fysiske forhold ved hekseringe dannet af elledans
bruskhat (Marasmius oreades) undersøges dels ved
feltstudier af græsvegetationen og jordbunden dels
ved laboratorieundersøgelser af næringskrav, cyanid-
udskillelse og svampens relation til græsrødder.
Arbejdet med frugtlegemdannelse hos foranderlig
skælhat (Pholiota mutabilis) fortsættes. Gradientcylindre
afprøves i kombination med forskellige medier.
Desuden foretages konkurrenceforsøg mellem
foranderlig skælhat og andre storsvampe, der også
vokser på træstubbe, f.eks. arter af slægten svovlhat
(Hypholoma).
Kimudvikling og frøspiring. (Henning Frost-Christensen).
I erantisfrø (Eranthis hiemalis) foregår kimudviklingen
i de modne frø ved lav temperatur. Kimudviklingen
kan deles i en initiel vækstfase på ca. 1
måned og en efterfølgende vækstfase på 1-2 måneder,
som ender med spiring (kimrodsgennembrud).
Væksten i begge faser foregår hurtigst mellem 5 og
10oC, men medens den initielle vækst falder kraftigt
Institutter 395
under 5° og forbliver høj ved 10-14°, er det omvendt
for anden vækstfase - ved temperaturer over 14° spirer
frøene ikke.
Arbejdet med karakteriseringen af amylasen(erne) i
de stivelsesholdige frø fortsætter.
Cyanogenese hos mamok og andre tropiske planter med
næringsværdi. (Frederick Nartey).
Arbejdet med maniok (Manihot esculenta), den mest
betydningsfulde næringsplante i troperne, er udvidet
med andre planter som cocoyams (Colocasia, Alocasia),
yams (Dioscorea), hirse (Pennisetum), sorghum
m.fl., der også bruges som hovedernæringskilde, foder
eller lægemiddel i troperne. Forskningsområdet
omfatter stadig a) biosyntese og nedbrydning af proteiner,
lipider, cyanogene glykosider samt disse glykosiders
toxicologi b) oprensning af (i-glycosidase og
carboxylaser c) isolering af allelopatisk virkende
stoffer i tropiske planter (alkaloider, terpener, steroider
m.m.) og undersøgelse af disses virkning på (3-
glycosidaser og carboxylaser.
De cyanogene glykosiders biosyntese og nedbrydning
er højt prioriteret, da de har vist sig at spille en
stor rolle i ernærings- og sundhedstilstanden i troperne,
hvor høje koncentrationer i kosten medfører
akut og kronisk cyanidforgiftning og fremkalder sygdomstilfælde
som tropisk ataxisk neuropati og struma.
Derfor indgår også cyanidomsætning i cellevæv
som et vigtigt led i forskningen.
I samarbejde med professor N. W. A. Nasser, Universidade
de Brasilia, Brasilien undersøges det fylogenetiske
slægtskab af 14 maniokarter ved immunoelektroforese
af frøenes proteiner.
Undersøgelse af vækstkinetik og substratkrav for
mikroorganismer, der deltager i forgæringen af plantefødevarer
fortsættes. To fi-glycosidaser er oprenset
fra Pseudomonas-arter. Mekanismen og enzymologien
ved HCN dannelse fra glycin og methionin undersøges
videre.
Cyanogene glykosider og disses biosyntesevej i afrikanske
og australske arter af slægten Acacia. (Frederick
Nartey og Leon Brimer).
Som det er tilfældet med ovennævnte planter har
/Icana-arters cyanogenecitet toxicologiske aspekter,
idet disse benyttes såvel til fødevarer som til foder i
Afrika og Australien. Dødsfald blandt husdyr som
følge af cyanidforgiftning efter fouragering på Acacia
er rapporteret adskillige gange fra begge områder.
Der er isoleret og strukturopklaret et cyanogent glykosid
med aromatisk aglykon fra australske arter og
fire med aliphatiske aglykoner fra afrikanske arter.
De afrikanske og australske Acacia-arter udgør derfor
morfologisk og kemotaxonomisk adskilte grupper.
Vi har fundet 8 cyanogene glykosider i afrikanske
Acacia-arter og 2 i australske Acacia-arter. Biosyntesevejen
for disse glykosider søges opklaret ved precursor-
studier med forskellige aminosvrer.
Der arbejdes videre med strukturopklaring af de
to ustabile cyanogene stoffer, der foreløbig er placeret
indenfor grupperne cyanolipider og cyanohydriner.
Stofproduktion og nåletræspatologi. (Erika Lohr).
Som et led i fortsatte undersøgelser over stofproduktionen
indledtes et samarbejde med udenlandske
forskere. Ved hjælp af radioimmunoassays søges forskellige
plantestoffer bestemt til forskellige tidspunkter
af vækstperioden.
Rodfordærveren (Fornes annosus) - en af de mest
skadelige svampe i nåletræsskovene verden over
(skaden i Danmark udgør årligt adskillige millioner
kr.) - undersøges med hensyn til vækst, udvikling og
bekæmpelse.
a) Dyrkning af rodfordærveren på helt syntetisk medium
indeholdende forskellige kulstof- og kvælstofkilder.
b) Det er lykkedes at ia rodfordærveren til at danne
frugtlegemer på helt syntetisk fast medium uden
indhold af lignin. Desuden opnåedes begyndende
frugtlegemdannelse på helt syntetisk flydende medium
efter kun 5 uger (normalt danner svampen
først frugtlegemer i kultur efter flere måneders eller
års forløb).
I samarbejde med nogle af skovvæsnets institutioner
forberedtes projekter til undersøgelse af planternes
resistens imod angreb og til bekæmpelse af rodfordærveren.
Publikationer:
Allermann, K., Kier, I., Floto, F. & Olsen, J., 1980;
Biological treatment of food processing waste water
and mycelial biomass production with the
mold Geotrichum candidum. - VIth International
Fermentation Symposium (Abstracts). p. F-
10.2.10. July 1980. London, Ontario, Canada.
- & Olsen, J., 1980: Treatment of waste water by
fungi. - In: K. Soderhåll, P. Håggblom, eds. The
Second Nordic Symposium on Mycology. University
of Uppsala, p.l.
Brimer, L., Christensen, S. B. & Nartey, F., 1980:
Secondary constituents from Acacia sieberiana. -
Plant Medica 39 (3): 275.
Hansen, E. Bille, 1980: Plantefysiologi, genetik og
mikrobiologi. - Københavns Universitet,
1479-1979. Bind XIII: 489-535.
Floto, F., 1980: The efTect of mineral deficiency on
the formation of arthrospores of Geotrichum candidum.
- In: K. Soderhåll, P. Håggblom, eds. The
Second Nordic Symposium on Mycology. University
of Uppsala, p. 10.
- 1980: The efTect of inorganic nutrition and charcoal
on the formation of arthrospores of Geotrichum
candidum. - In: Poster Abstracts, Third Internatio396
Universitetets årbog 1980
nal Fungal Spore Symposium, Gwatt, Schweiz.
Fogh, S. & Petersen, j. H., 1980: Studies on the
anaerobic conversion of carbohydrates and performance
of Danish biogasplants. - Anaerobic Digestion
Poster Papers, a. d. Scientific Press, A.
McLay and Co. Ltd., Fairwater, CardilT.
Kier, I., 1980: Spildevand - Foder. - Urt 80 (3):
81-88.
- 1980. Chemical and morphological studies of mycelia
and two spore types of the fungus Geotrichum
candidum. - In: K. Soderhåll, P. Haggblom, eds.
The Second Nordic Symposium on Mycology.
University of Uppsala. P. 24—25.
- Floto, F., Olsen, J. & Allermann, K., 1980: Macromolecular
composition of the wall and protoplasm
of mycelia and arthrospores of Geotrichum
candidum. — Trans. Br. Mycol. Soc. Bind 75: 355 til
361.
Kusk, O., 1980: EfTects of crude oil and aromatic
hvdrocarbons on the photosynthesis of three species
of Acrosiphonia grown in the laboratory. - Botanica
Marina. 23 (9): 587-593.
- 1980: Olieforurening. - Urt 80. (2): 35-41.
Nartey, F., 1980: Toxicological aspects of cyanogenesis
in tropical foodstufTs. - In: Toxicology in the
Tropics (eds. R. L. Smith & E. A. Bababunmi),
53-73. Taylor & Francis, London.
- Brimer, L. & Christensen, S. B., 1980: Possible
antitumour activities of acyl-glucopyranoses isolated
from African Acacia spp. - Abstr. Proc. VI.
Conf. Global Impacts Appl. Microbiol. Lagos,
Nigeria.
- & Ugochukwu, E. N., 1980: Cassava fermentation.
- Abstr. Proc. VI Conf. Global Impacts
Appl. Microbiol., Lagos, Nigeria.
Olsen, J. & Allermann, K., 1980: Germination of
arthrospores of Geotrichum candidum. — In: K. Soderhåll,
P. Haggblom, eds. The Second Nordic
Symposium on Mycology. University of Uppsala,
p. 38-39.
Forskningsudvalg:
Jørgen Olsen/Knud Allermann er udpeget som
dansk medlem af forvaltningskomiteen for COSTProject
83/84 »Production and Feeding of Single
Cell Protein«. (COST — European Cooperation in
the Field of Scientific and Technical Research).
M. Willemoes er medlem af en styregruppe for
akvakultur nedsat af Teknologirådet.
Licentiatrapport:
Kusk, Kresten Ole, 1980: EfTects of hydrocarbons on
algae.
Specialerapport:
Petersen, Jens Højslev og Fogh, Susanne, 1980:
Anaerob forgæring af kulhydrater til metan og
kuldioxid.
Gaster:
Leon Brimer har fortsat sit licentiatprojekt ved Danmarks
farmaceutiske Højskole: »Den cyanogene karakter
af arter indenfor slægten Acacia«. Arbejdet udføres
på institutet.
Dr. Angelina I rifonova fra universitetet i Plovdiv,
Bulgarien, har afsluttet et tre-måneders stud nhold
ved inslitutet 15. marts.
Rejser:
F. Nartey foretog fra 15. maj til 7. september en rejse
til Nigeria og Ghana, hvor han deltog i forskningsaktiviteter
vedrørende dyrkningen og udnyttelsen af
maniok og andre føde- og foderplanter. Han holdt
efter invitation forelæsninger over emnet »Cassava
and the cyanide problem« ved følgende institutioner:
T he International Institute of Tropical Agriculture,
Ibadan, Nigeria, University of Nigeria, Nsukka, Nigeria,
University of Benin, Benin City, Nigeria og
L'niversity of Ghana, Accra, Ghana.
Henning Frost-Ghristensen
Zoologi
1. Institut for almen zoologi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 stipendiat, 8 TAP-stillinger
(2 betjente, 1 sekretær, 5 laboranter)
Forskningsvirksomhed:
På Institut for almen zoologi er repræsenteret to fagområder:
celle-vævsbiologi og økologi.
Inden for den celle-vævsbiologiske sektor undersøges
et bredt spektrum af emner. Forskningen er
generelt centreret om undersøgelser af cellers og
vævs normale funktion, det strukturelle grundlag
herfor, og dennes afhængighed af fysiologiske tilstande
og vdre faktorer. Foruden den eksperimentelle del
indgår elektronmikroskopi som et vigtigt led i undersøgelserne.
En væsentlig del af forskningen angår
insekthormoner og deres virkning, idet undersøgelser
foretages på de hormonproducerende celler samt
Institutter 397
på de celler ug væv, der påvirkes al hormonerne. Hos
regnorme undersøges chloragocyter, cellerne i et iøjnefaldende
væv omkring tarmen; funktionen af dette
ret gådefulde væv søges opklaret. Problemer omkring
vævsregeneration og bindevævsstruktur undersøges
hos planarier (fladorme). Endvidere undersøges
cellulære funktioner som celledeling (cellevækst)
og fødeoptagelse (endocytose) under benyttelse
af encellede dyr (protozoer).
Inden for den økologiske sektor vedrører forskningen
det terrestriske miljø. Forskningen indebærer
feltarbejde, der nødvendigvis strækker sig over flere
år. Objekterne er en lille sommerfugleart, grannålevikleren,
der optræder som skadedyr i granskove, og
gødningsbiller, der er talrige i kokasser, og som er
vigtige for omsætningen af gødningen. Den rolle,
som regnorme spiller i omsætningen af gødningen i
kokasser, undersøges også. Endvidere undersøges
fritlevende jordnematoders biologi og økologi.
De enkelte forskningsprojekter omtales nærmere i
det følgende.
Celle-vævsbiologi:
1. Juvenilhormoners og »antijuvenilhormoners« indflydelse
på insekters udvikling og stofskifte, juvenilhormonet er
et insekthormon, der har funktion ved hudskifterne,
gennem regulering af stofskiftets intensitet, ligesom
det stimulerer ægmodningen. Virkningen af juvenilhormoner
kan undersøges eksperimentelt ved brug
af kunstigt fremstillede juvenilhormoner eller »antijuvenilhormoner
« - precocener - dannet i visse planter.
Precocenernes indflydelse på den normale udvikling
hos spyfluen Calltphora og klanneren Dermestes
undersøges ved at måle virkningen af stofTerne på
insekternes væksthastighed, dødelighed og på forstyrrelser
i organudviklingen.
Precocenernes virkemåde er stadig uklar. Det respiratoriske
stofskifte hos Calltphora viser et kraftigt
fald under de første 24 timer efter behandlingen med
precocen. Respirationen kan bringes tilbage til det
normale niveau ved behandling med juvenilhormon.
Arbejdet fortsættes med respirationsmålinger af isolerede
organer fra Calliphora. Undersøgelserne tyder
på, at visse af de observerede effekter af precocenerne
snarere skyldes farmakologiske virkninger af stofferne
end en virkning som »antihormon« til juvenilhormonet.
I tilslutning til disse undersøgelser vil blive
foretaget elektronmikroskopiske observationer af
corpus allatum, det organ der danner juvenilhormon.
(I. K. Sørensen).
2. Den hormonale regulering af udviklingen af fedtlegemet
hos den voksne spyflue Calliphora og dets produktion aj
blommeprotein.
Hos spyfluen Calliphora reguleres ægmodningen og, i
forbindelse hermed, udviklingen al fedtlegemet og
dets dannelse af blommeprotein af hormon(er) dels
fra nerveceller i hjernen (de mediale neurosekretoriske
celler) og dels af juvenilhormon fra corpus allatum.
Virkningen af de mediale neurosekretoriske
celler (m.n.c.) kan være direkte eller indirekte via en
aktivering af corpus allatum. Hvis det sidste er tilfældet,
skulle behandling med juvenilhormonanalogen
Altosid, af hunner, der har faet fjernet m.n.c.,
kunne erstatte disse cellers virkning på fedtlegemet
og på ovariet. De foreløbige undersøgelser synes at
bekræfte dette.
Ovarierne hos de altosid-behandlede Huer udviklede
sig dog kun lidt sammenlignet med ovarier fra
kontrolfluer. Muligvis skyldes dette, at fluer, der har
laet fjernet m.n.c., har en væsentlig mindre produktion
af proteinspaltende fordøjelsesenzymer end normale
fluer. Antagelig kan de derfor kun fordøje en
del af det kød, de spiser, hvorfor der opstår proteinmangel,
der forhindrer udviklingen af fuldmodne
æg. Dette problem forsøger vi at løse ved at fodre
fluerne med et proteinhydrolysat. (E. Thomsen og I.
K. Sørensen).
3. Induktion af produktion af blommeprotein hos Calliphora
hanner. (I Samarbejde med B. L. Hansen, Institut for
medicinsk mikrobiologi, og G. N. Hansen, Institut
vor sammenlignende anatomi). Ovarier implanteret
i spyfluehanner kan udvikle modne æg. Ved hjælp af
immunologisk teknik har vi kunnet påvise, at disse
æg indeholder det samme blommeprotein som normale
æg.
Calliphora hanner producerer normalt ikke blommeprotein;
men ved immunologisk teknik har vi vist,
at hormonet ecdysterone (B-ecdysone) kan stimulere
hanner til at danne blommeprotein. Det undersøges
nu med immunelektronmikroskopi af fedtlegemet
hos disse behandlede hanner, om blommeproteinet
forekommer i lignende sekretionsgranula som hos
hunner. (E. Thomsen og P. V.Jensen).
4. Immunoreaktive »vertebrat«-peptider i insektneuroner. (I
samarbejde med A. Thorpe og N. R. Lazarus, England).
Spyfluer har et hormon, der virker på samme
måde som pattedyrenes insulin (blodsukkersænkende).
Dette hormon er blevet isoleret fra Calliphora
vomitoria, og med immunologisk teknik er hormonet
blevet lokaliseret til de neurosekretoriske celler i
spyfluens hjerne. Et større ekstraktionsprojekt af
fluehoveder er nu igang med det formål at oprense
og renfremstille det insulin-lignende hormon, hvorefter
molekylets aminosyresammensætning samt
aminosyresekvensen vil blive bestemt. (H. Duve).
5. Organkultur af Calliphora fedtlegemer. Organer isoleret
fra spyfluen kan holdes i kultur med et passende
næringsmedium. Forsøg med fedtlegemer i sådanne
398 Universitetets årbog 1980
kulturer åbner mulighed for at klarlægge det komplicerede
samspil imellem hjernens neurosekretoriske
celler, corpus allatum, fedtlegemet og ovariet under
ægmodningen. Vi har derfor påbegyndt forsøg, hvor
isolerede fedtlegemers produktion af blommeprotein
under forskellige eksperimentelle betingelser bliver
undersøgt. (P. V. Jensen og E. Thomsen).
6. Blommeprotein i blodet hos Calliphora. En undersøgelse
af koncentrationen af totalprotein og blommeprotein
i blodet hos fluer i 1. ægmodningscyklus er påbegyndt.
Resultaterne skal danne basis for målinger
af blommeproteinindholdet i eksperimentelt behandlede
fluer, i første række af fluer, der har laet
fjernet de mediale neurosekretoriske celler. (I. K.
Sørensen og P. V. Jensen).
7. Karakterisering af blommeproteinet hos Calliphora. (1
samarbejde med B. L. Hansen, Institut for medicinsk
mikrobiologi). Blommeproteinet hos spyfluen
er et sammensat protein, der består af tre underenheder.
Vi har tidligere vist, at den ene af disse (i
modsætning til de to andre) findes i blodet hos fluer,
der har faet fjernet ovarierne; men vi har ikke kunnet
påvise blommeprotein i fedtlegemet hos disse fluer.
Dannelsesstedet og reguleringsmekanismen for
blommeprotein i fedtlegemet søges derfor opklaret
ved fremstilling af antistoffer rettet specielt imod
dette. Arbejdet udføres parallelt med fortsatte forsøg
på at fremstille specielt rene antistoffer imod alle tre
komponenter i blommeproteinet. (P.V. Jensen).
8. Hvilken faktor stimulerer de mediale neurosekretoriske
celler (MNC) i hjernen til at secernere EDNH (neurosekretorisk
hormon for ægudvikling) i kødfodrede (ikke sukkerfodrede)
spyfluer? Undersøgelsen går ud på at klarlægge
oprindelsen af denne faktor, som eventuelt udskilles
fra celler i tarmvæggen. De planlagte forsøg omhandler:
1) Elektrisk stimulering af hjernen hos sukkerfodrede
fluer. 2) Injektion af blod fra kødfodrede
hunner i sukkerfodrede hunner. 3) Injektion af blod
fra kødfodrede hanner i sukkerfodrede hunner. 4)
Injektion af blod fra kødfodrede hunner, hvis MNC
er operativt fjernet, i sukkerfodrede fluer. Hvis ikke
en blodbåren faktor (forsøg 2-4) i sig selv, EDNH
eller næring, kan stimulere ovarievækst (via MNC),
da vil der blive foretaget forsøg for at konstatere, om
faktoren dannes i tarmen. 5) Implantation af midttarm,
med og uden indhold, fra kødfodrede til sukkerfodrede
fluer. Herunder vil blive foretaget elektronmikroskopiske
undersøgelser af tarmepithelet
for at opspore eventuelle hormonproducerende kirtelceller.
(T. C. Normann).
9. Hvorledes bevæges neurosekretoriske granula hen til plasmamembranen
i forbindelse med sekretion ved exocytose? Disse
intracellulære granula må bevæges hen til plasmamembranen,
hvor en membranfusion må ske, før deres
indhold kan secerneres. Undersøgelsen går ud på
at klarlægge, om bevægelsen foregår ved hjælp af
mikrofilamenter. Dette undersøges med stoffet cytochalasin
B, som sætter mikrofilamenter ud af funktion.
I første forsøgsrække arbejdes fysiologisk; ved
elektrisk stimulering af hjernen afgiver de neurosekretoriske
celler i corpus cardiacum et hyperglycæmisk
hormon, der far blodsukkerkoncentrationen til
at stige i fluerne. Spørgsmålet er, om behandling
med cytochalasin B modvirker den hypcrglycæmiske
efTekt, hvilket vil indicere, at hormonafgivelsen sker
ved en mikrofilamentafhængig exocytose. Hvis dette
viser sig at være tilfældet, vil undersøgelserne omfatte
elektronmikroskopi for at se, om en høj exocytosefrekvens
induceret af høj kaliumkoncentration, eller
elektrisk stimulering, påvirkes af cytochalasin B.
Problemet har stor betydning for forståelsen af stimulus-
sekretionskoblingen i kirtelceller. (T. C. Normann).
10. Regnormes chloragocyter. Regnormes tarmkanal er
omgivet af et lag gule celler - chloragocyter. Mellem
tarm og chloragocyter findes et veludviklet karnet.
Man har tidligere ment, at chloragocyterne fungerer
som regnormenes »lever«, men cellernes struktur og
enzymbesætning gør antagelsen usandsynlig. I stedet
arbejdes der ud fra den antagelse, at chloragocyterne
medvirker ved stabilisering af blodets pH og
har fysiologiske red/ox funktioner. Chloragocyterne
har vist sig at indeholde store mængder porphyriner
(forstadier ved dannelsen af hæmoglobin), riboflavin
og katalase, mens aktiviteten af oxiderende enzymer
er meget lav. Katalasen kan tænkes at have betydning
for nedbrydning af H ,C)2 dannet ved porphyriners
og reduceret riboflavins reaktion med molekylær
ilt. For tiden arbejdes der med en isolering og
nøjere karakterisering af regnormens katalase samt
af fordelingen af andre redox enzymer, især lactat
dehydrogenase. (P. Prentø).
I 1. Undersøgelser over histokemiske reaktionsmekanismer.
Forskningsarbejde udføres med farvningsmetoder til
påvisning af lipid og kollagen i væv. Projektet er
opstået i forbindelse med udarbejdelsen af en håndbog
i histo- og cytokemi i samarbejde med H.Lyon
(Hvidovre Hospital), B.V. Deurs, M. Møller og P.
E. Høyer (Panum instituttet). (P. Prentø).
12. Regeneration hos planarier (fladorme). Planarier har
en udtalt regenerationsevne, hvis baggrund stadig er
dårligt forstået. Således hævdes det, at fænomenet er
baseret på tilstedeværelsen af stamceller (neoblaster).
Andre mener, at celler med en speciel funktion,
f.eks. tarm- eller muskelceller, kan »tilbagedannes
«, derefter dele sig og endelig omdannes til nye
celler med en speciel funktion. I denne forbindelse
Institutter 399
følges forholdene hos en såkaldt myofibroblastcelle,
d.v.s. en celle, der på én gang fungerer som muskelcelle
og som bindevævsceller. Undersøgelser af, om
denne celletype kan danne bindevævsmaterialet kollagen
vil kunne afsløre, om den er under specialisering
eller under »tilbagedannelse«. Under langvarig
sult (op til I år) undersøges planarier elektronmikroskopisk
for at fastslå, om dyrenes celler — som det er
blevet hævdet - smelter sammen. Processerne i forbindelse
med sårhelingen undersøges, bl.a. ved anvendelse
af stoffet cytochalasin B. (K. J. Pedersen).
13. Bindevævets struktur hos primitive fimreorme undersøges
elektronmikroskopisk hos to arter: Slenostomum
og Microstomum. Iagttagelserne her uddyber tidligere
undersøgelser over andre fimreorme. Bindevævssystemerne
kan nu ordnes i et system, der belyser
dyrenes slægtskab og udvikling. (KJ. Pedersen).
14. Mosdyrs struktur. I samarbejde med Marinbiologisk
laboratorium fortsættes undersøgelserne over
marine mosdyrs funktionelle anatomi med en lys- og
elektronmikroskopisk undersøgelse over polypidets
(»forkroppens«) struktur hos Crisia. (K. J. Pedersen).
15. Betydningen af uorganiske salte, samt hæmmende og
fremmende stoffer for endocytose af native og denaturerede
albuminer i ferskvandsamøber. Optagelsen af albuminer
er afhængig af flere faktorer såsom temperatur, stofskiftehæmmende
stoffer, proteinets ladningsforhold
(pH af mediet), tilstedeværelse og koncentration af
uorganiske salte. Især den sidstnævnte faktor er af
afgørende betydning for optagelsen af de tre forskellige
afprøvede albumintyper: native, varmedenaturerede
og formalinbehandlede. Til uddybningen af
betydningen af ladningsforholdet på henholdsvis
amøbens og proteinets overflade udføres nu forsøg
med optagelse af mikrokugler med specifikke ladninger.
(C. Chapman-Andresen).
16. Studier over struktur og fysiologi hos store ferskvandsamøber.
I samarbejde med K. Hamburger (Carlsbergfondets
biologiske institut) er målinger af iltforbruget
blevet foretaget med den delvis anaerobiske
art Pelomyxa palustris, der mangler mitokondrier, men
som indeholder tre typer af bakterier (endosymbionter).
Korrelationen imellem iltforbruget og koncentrationen
af endosymbionter er blevet undersøgt,
bl.a. ved eksperimentelt at ændre sammensætningen
af inklusionslegemer i amøberne ved in vivo centrifugering
efterfulgt af en overskæring af amøberne i to
halvdele med forskellig sammensætning af inklusionslegemer,
herunder endosymbionter. Iltforbruget
af cellehalvdele med lav koncentration af endosymbionter
er betydeligt lavere end i cellehalvdele
med høj koncentration. Dette antyder, at endosymbionterne
i disse amøber erstatter mitokondrier, der
i andre celler er de iltforbrugende inklusionslegemer.
Arbejdet er under udarbejdelse til publikation. Endvidere
foretages sammenlignende undersøgelser over
strukturfunktion og enzymindhold af forskellige inklusionslegemer
i andre arter af store ferskvandsamøber.
(C. Chapman-Andresen).
17. Undersøgelser over endocytose (optagelse af næring i
membranbundne vakuoler) i ciliaten Tetrahymena pyriformis.
Endocytose foregår i »mundregionen« hos dette
encellede dyr under dannelse af næringsvakuoler.
Eksperimentelt kan processen undersøges ved optagelse
af farvede (karmin) partikler. Fysiologiske forsøg
udføres med forskellige stoffer, der virker hæmmende
eller fremmende på den endocytiske optagelse,
som mål herfor tælles antallet af karminindeholdende
vakuoler dannet pr. tidsenhed. Formålet er at
klargøre, hvilke faktorer der spiller en rolle for induktionen
af endocytose, for fordøjelsen af det optagne
materiale, og for udstødningen af ufordøjeligt materiale.
I forbindelse med optagelsesmekanismen undersøges,
om den specifikke elektriske ladning af
partiklerne spiller en rolle for denne. Endvidere undersøges
fordøjelsesprocessen ved elektronmikroskopisk
at følge de tidsmæssige ændringer i finstrukturen
af optagne bakterier. (J. R. Nilsson).
18. Virkningen af tungmetaller på ciliaten Tetrahymena
pyriformis. Tetrahymena dyrkes i axeniske kulturer
(d.v.s. uden tilstedeværelse af andre organismer), og
under konstante vækstforhold har cellerne en veldefineret
generationstid. Tilsætningen af et tungmetal
under disse forhold vil således være den eneste påvirkning,
cellerne udsættes for, hvorfor ændringer i
cellernes væksthastighed, eller i deres evne til at danne
næringsvakuoler (endocytose) m.m. vil kunne tilskrives
virkningen af det tilsatte metal. Formålet
med undersøgelserne er at finde den dosisafhængige
virkning af tungmetaller på cellernes fysiologi og at
klargøre den intracellulære mekanisme, der tillader
cellerne at trives i lave koncentrationer af disse metaller.
Virkningen af bly er undersøgt, og elektronmikroskopiske
observatoner har antydet, at Tetrahymena
har en »afgiftningsmekanisme«, hvorved den
intracellulære koncentration af bly nedsættes. Undersøgelserne
fortsættes med virkningen af nikkel og
cerium, mens forsøg med kobber er næsten afsluttet.
(J. R. Nilsson).
19. Virkningen af antimetabolitter på ciliaten Tetrahymena
pyriformis. I en forsøgsrække undersøges virkningen
af stoffer, der hæmmer cellernes metabolisme på et
eller andet niveau. For eksempel hæmmer actinomycin
D cellernes RNA-syntese. Den generelle virkning
af dette stof undersøges på cellernes væksthastighed,
på deres evne til at danne næringsvakuoler (endocy400
Universitetets årbog 1980
tose) og til at syntetisere DNA, RNA og protein
(elektronmikroskopisk autoradiografi med støtte fra
Novo's fond). Envidere undersøges cellerne for ændringer
i deres finstruktur for at klargøre sammenhængen
imellem celleorganellernes struktur og cellernes
fysiologiske tilstand. Et lignende projekt omhandler
undersøgelser over virkningen af stoffer, der
anvendes i cancerkemoterapi (støtte af dr. phil, Ragna
Rask-Nielsens fond). (J. R. Nilsson).
Økologi:
1. En langtidsundersøgelse af grannålevikleren Epinotia tedella
(skadeinsekt på rødgran). Undersøgelsen (i
Gribskov) blev påbegyndt i 1970 og videreføres ved
omfattende prøvetagninger året igennem, analyse af
resultaterne og opstilling af matematiske modeller
for samspillet mellem skadedyrbestanden og dens
omgivelser. Formålet er at forklare og - om - muligt
at forudsige svingningerne i bestandsstørrelse samt
at påvise de mekanismer, der samtidig virker regulerende
på bestanden. Foruden de mere teoretiske
aspekter lægges der også vægt på forhold af mere
praktisk betydning for skovbruget. I det forløbne år
er arbejdet omkring skadedyrets parasitter blevet
færdiggjort og til dels publiceret. Undersøgelser over
betydningen af de forstlige forhold, såsom jordbund
og behandlingsmetoder, er blevet intensiveret og vil
fortsætte igennem de næste år. (M. Miinster-Swendsen).
2. Undersøgelser over de biologiske forhold, der tillader adskillige
arter af gødningsbiller (slagten Aphodius) - tilsyneladende
med ensartet levevis - at sameksistere i kokasser. \
1980 er der foretaget målinger af billernes fordelingsmønster
og af associatonen mellem forskellige arters
forekomst i kokasser. Det har vist sig, at arterne aggregeres
i bestemte kokasser, og at der er en tendens
til at forskellige arter opsøger de samme kokasser.
Disse forhold tyder ikke på konkurrence, hverken
inden for den enkelte art eller mellem arterne af gødningsbiller.
(P. Holter).
3. Regnormes betydning for nedbrydning af kokasser. Videreførelse
af en forsøgsrække udført i Strødam-reservatet
har i 1980 drejet sig om undersøgelser over
kokassers forsvindingsrate ved forskellige (delvis
eksperimentelt frembragte) bestandstætheder af
regnorme. (P. Flolter).
4. Eritlevende jordnematoders biologi og økologi. Med henblik
på at belyse de fritlevende jordnematoders almene
biologi og økologi analyseres forskellige forhold
af betydning for populationens vækstmuligheder.
Specielt er æggenes udviklingstid, generationstiden
og ægproduktionens omfang som funktion af
temperaturen blevet undersøgt. For så vidt angår
det sidste problem foreligger et færdigt manuskript,
der konkluderer, at der ikke sker nogen ægproduktion
ved temperaturer under ca. 5°C. Mellem 5° og
ca. 270C vokser ægproduktionen på meget veldefineret
vis med temperaturen, når fødemængden ikke er
begrænsende. Over ca. 270C påvirkes ægproduktionen
i negativ retning. Forsøgene er gennemført med
nematoden Cephalobus nanus, der som foder har faet
tilbudt bakterien Pseudomonas putans. (C. Overgaard
Nielsen).
Redaktionsarbejde:
C. Overgaard Nielsen redigerer Greenland Bioscience
(Medd. om Grønland).
Publikationer:
Duve, H. & A. Thorpe, 1980: Localisation of pancreatic
polypeptide (PP)-like immunoreactive material
in neurones of the brain of the blowfly, Calhphora
erythrocephala (Diptera-. - Gell Tissue Res.
210, 101-109.
Lyon, H. & P. Prentø, 1980: Aldehyde fuchsin staining
of pancreatic B cells. Reproducible high-contrast
staining of formalin-fixed and paraffin-embedded
material. - Histochem. }. 12, 97-105.
Miinster-Swendsen, M., 1980: The distribution in
time and space of parasitism in Epinotia tedella
(Cl.). (Lepido ptera: Tortricidae). - Ecol. Entom.
5; 373-383.
- 1980: Nogle studier af migrerende Tidselfugle
(Cynthia cardui (L.)) (Lepidoptera: Nymphalidae)
på Skallingen i august 1980. - Ent. Meddr. 48: 9-
10.
Nielsen, C.O., 1980: Narssaq-projektet. - Naturens
Verden 264-271.
Nilsson, J.R., 1980: EfTects of dimethyl sulphoxide
on ATP content and protein synthesis in Tetrahymena.
- Protoplasma 103, 189-200.
- 1980: Erik Zeuthen (nekrolog og bibliografi). -
Medd. Dansk Naturh. Forening 142, 193-204.
- & E. Zeuthen, 1980: On nucleolar DNA replication
in Tetrahymena pyriformis GL-8: An electron
microscope autoradiographic study of heat synchronized
and exponentially multiplying cells. -
Carlsberg Res. Commun. 45, 101-111.
Pedersen, K.J., 1980: Vævsbiologi 2.
Prentø, P., 1980: The eflect of histochemical methylation
on the phosphate groups of nucleic acids:
Interpretation of the absence of nuclear basophilia.
Histochem. ]. 12, 661-8.
Thomsen, E., B.L. Hansen, G.N, Hansen & P.V.
Jensen, 1980: Ultrastructural immunocytochemical
localization of vitellogenin in the fat body of
the blowfly, Calliphora vicina Rob. - Desv. (erythrocephala
Meig.) by use of the unlabeled antiInstitutter
401
body-enzyme mcthod. - Ccll Tissue Res. 2()H. 445-
455.
Speaalea/handlinger:
Andersen, H.-H., 1980; Endocytose og den hertil
knyttede membranproblematik.
Christiansen, OJ., 1980: En histologisk/histokemisk
undersøgelse af de mediale neurosekretoriske celler
hos imagines af 6 og 7 dage gamle Calliphora
erythrocephala.
Groth-Pedersen, C., 1980: Predation på pupper af
Epinotia tedella (Cl.) (Lepidoptera: Tortricidae) i
Gribskov, forårsaget af larver af Athous subfuscus
Miill. (Coleoptera: Elateridae).
Hansen, P.C.B., 1980: Tight junctions (zonulae occludentes):
Deres forekomst, opbygning og funktion.
Klenow, S., 1980: Undersøgelse af Hl histon foretaget
på ciliaten Tetrahymena pyriformis.
Lind, O.F., 1980: Tre skadelige insekters forekomst i
vinterraps.
Nielsen, E.A., 1980: En oversigt over bekæmpelsen
af Typografen, Ips typographus, ved brug affcromoner
— samt en kortere vurdering af bekæmpelsens
effekt og fremtidige muligheder.
Olsen, A., 1980: Sammenplantningers indflydelse på
angrebsniveauet af gulerodsfluen (Psila rosae
fab.) i gulerodsafgrøder.
Gæster og rejser:
Instituttets to gæsteforskere er C. Chapman-Andresen
og E. Thomsen (begge støttet af Carlsbergfondet
og Statens naturvidenskabelige forskningsråd).
Efter invitation har T. C. Normann holdt symposieforedrag
i Japan (XVE International Congress of
Entomology), og J. R. Nilsson har holdt gæsteforelæsninger
i Italien (Genova, Padova og Pisa universiteterne).
J. R. Nilsson
2. Institut for sammenlignende anatomi og zoologisk
teknik
Stab:
I professor; 7 4/7 lektorer; 3 stipendiater; 10 3/5
TAP-stillinger, deraf I 3/5 ubesat.
Instituttets forskningsaktivitet:
Instituttets forskning er primært koncentreret om
dyrenes bygning og hertil findes nødvendigt teknisk
udstyr, teknisk rutine og teoretisk erfaring fra betydelige
dele af zoologien. Sigtet med undersøgelserne
er dog ret forskellig. I mange tilfælde er problemstillingen
fylogenetisk præget, således at man ønsker
oplysninger om dyrenes bygning for at belyse deres
slægtskabsforhold og placering i dyreriget. Det kan
dreje sig om nyopdagede dyregrupper, som man ved
meget lidt eller intet om (pogonoforer, Lamellibrachia,
Neopilina) eller om dyr eller strukturelle forhold der
p.gr. af tekniske vanskeligheder har været lidet udforsket
(anatomien hos tardigrader og pentastomider,
karrene hos lancetfisken). Af samme grund har
man i en del år koncentreret sig om den embryologiske
udvikling af diverse invertebratgrupper, fordi
denne ofte er oplysende, når det gælder slægtskabsforholdene.
Andre studier over spermiernes og æggenes
finere struktur har også tildels sigtet mod en
klarlægning af fylogenislægtskab, men her drejer det
sig også om forplantningsbiologiske problemer.
Nogle projekter har en udpræget funktionel problemstilling:
mange undersøgelser af hypofysens
bygning er især koncentreret om reguleringsmekanismer
og, i de sidste år, om den immunologiske
karakter af de afsondrede hormoner fra forskellige
celletyper. Ved eksperimentelt og anatomisk arbejde
har man søgt at belyse funktionen af den såkaldte
kam (pecten) i fugleøjet. Flere undersøgelser af karsystemet
hos hvirveldyr har også primært funktionelt
sigte og er koncentreret om de mekanismer, der
er af betydning for adskillelsen af arterielt og venøst
blod, for varmeregulering og for iltning. Samme problemstilling
har også præget studierne over bygningen
af øjne og lugteorganer hos fisk, især dybhavsfisk,
og arbejder over dannelsen af strukturfarver i
fuglefjer og farveskiftet i paddernes hud.
Mere biologisk prægede emner dyrkes også, f.eks.
undersøgelser af livscyklus og forplantningsbiologi
hos limniske og marine invertebrater.
I en årrække er der i forbindelse med forskellige
populationsundersøgelser blevet udarbejdet aldersbestemmelser
på grundlag af forekomsten af vækstringe
i knogler og tænder.
I mange projekter har der helt naturligt været
nært samarbejde med andre zoologiske institutter,
og når visse af arbejderne er udført på institut for
sammenlignende anatomi er det ofte fordi man her
har det fornødne apparatur, tekniske træning og erfaring
til gennemførelse af strukturelle opgaver. Instituttet
har også ofte ydet en ret betydelig service
ved projekter indenfor tilgrænsende dele af zoologien,
idet man har medvirket til løsning af den anatomiske
side af problemerne.
402 Universitetets årbog 1980
Karsystemet i benene hos fugle: (U. Midtgård).
De anatomiske undersøgelser af karsystemet i benene
hos fugle med særligt henblik på varmeudveksling
mellem arterier og vener, herunder også forekomsten
af arteriovenøse anastomoser i svømmehuden hos
ænder og måger, er afsluttede.
Invertebraternes (hvirvelløse dyrs) biologi og sammenlignende
anatomi: (H. Råhr, J. Liitzen, J. Birket-Smith, R. M.
Kristensen, A. Nørrevang, K. G. Wingstrand)
Der er foretaget elektronmikroskopiske undersøgelser
af blodkar af forskellige hvirvelløse dyr, bl.a. børsteorme,
bløddyr, pighude, hemichordater og søpunge.
Det ser ud til at blodkarrene hos disse principielt
er bygget ens, idet de mangler endothelbeklædning
inderst og har en karvæg, der udelukkende består af
de tilstødende epitheliers basale dele med en basalmembran
vendende mod lumen. Sideløbende er karrene
hos lancetfisken, Branchiostoma lanceolatum, undersøgt.
Også her er karvæggen dannet af de tilstødende
epitheliers basale dele, og endothel mangler.
Resultaterne af disse undersøgelser er vigtige i diskussionen
om hvirveldyrenes oprindelse. Det er
nemlig interessant, at lancetfiskens kar er bygget
som hos invertebraterne og ikke som hos hvirveldyrene,
en gruppe man sædvanligvis regner lancetfisken
for nært beslægtet med.
V. hj. af røntgen-mikroanalyse undersøges lancetfiskens
blodvædske for et evt. indhold af blodpigment,
idet et tilstedeværende metal i pigmentet vil
kunne afsløres ved denne metode.
I lighed med forrige år er i 1980 indsamlet flere
tusinde strandkrabber fra Isefjorden til brug for en
beskrivelse af årscyklus hos rodkrebsen Sacculina, der
snylter på disse krabber. Iagttagelser over regenerationsevnen
hos denne rodkrebs er i årets løb udvidet
og afsluttet.
Det sidste pelagiske larvestadium af den indo-pacifiske
eremitkrebs Paguropsis typica lever i symbiose
med en stærkt afvigende søanemone. Denne hidtil
ukendte association er blevet analyseret på basis af
materiale indsamlet af den danske »Dana« expedition.
Et nyt materiale bestående af 3 eksemplarer af
urbløddyr, Monoplacophora, er undersøgt med henblik
på en komplettering af den 20 år gamle, på
nogle punkter ufuldkomne, originalbeskrivelse.
De tidligere fundne resultater angående larveben,
voksnes ben samt vinger hos insekter er sammenlignet
med tidligere, væsentligt nye undersøgelser
indenfor embryologi, ontogeni og palæontologi.
Dette har ført til opstilling af et nyt »stamtræ« for
Uniramia, som i visse henseender afviger en del fra
det tidligere af Manton opstillede.
Undersøgelser af fossilt materiale har endvidere
kastet nyt lys over trilobiternes afstamning.
Der er ydermere foretaget en morfologisk undersøgelse
af de hanlige genitalier af årevingede (Hvmenoptera)
samt beskrevet en fylogenetisk interessant
vinge af en vandrende pind, det hidtil ældste fund af
denne gruppe (fra Grønland).
To marine arthrotardigraders sanseorganer er undersøgt
elektronmikroskopisk. Sansebørsterne er opbygget
på fuldstændig samme måde som arthropodernes
børster, nemlig inderst med en ciliestruktur
efterfulgt af tre omgivende celler: skedecelle, trichogen
celle og tormogen celle.
Tardigradernes øjne er også for første gang blevet
beskrevet elektronmikroskopisk. De indeholder både
cilier og mikrovilli, ligesom det er kendt hos onychophorerne
(fløjlsdyr). Desuden indgår der flere
hypodermis celler i øjet, selvom det er helt nedsunket
i hjernen.
Af andre aktuelle forskningsaktiviteter skal nævnes;
Metazoernes tidlige evolution og basallaminaens
betydning for morfologiske og fylogenetiske studier.
Fuglefangsten ved Færøerne: (A. Nørrevang)
Det økologiske forhold mellem fanger og bytte i den
færøske fuglefangst er i øjeblikket genstand for undersøgelse.
Spermiernes (sædcellernes) struktur: (A. Jespersen, K..G.
Wingstrand)
Undersøgelserne af spermierne hos nogle mindre
kendte grupper af spindlere (Arachnider) er fortsat,
idet bygningen af disse muligvis åbner mulighed for
en forbedret klassifikation. Der påtænkes en analyse
af spermierne af ricinuler og schizomider, så snart
materiale kan tilvejebringes. Tilsvarende studier af
krebsdyrenes spermier er fortsat med en undersøgelse
af de primitive storkrebs: søknælere og syncarider.
Anatomiske undersøgelser af fisk: (O. Munk, B. Iheisen,
K. G. Wingstrand)
De lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
lysorganer og øjne hos dybhavs-benfisk er fortsat.
I samarbejde med dr. H. Breucker, dr. E. Zeiske
og R. Melinkat, Hamburgs Universitet, fortsættes en
undersøgelse af hornfiskens lugteorgan med specielt
henblik på degenerationsfænomener i lugteslimhinden.
Hos en del benfisk er der kun en enkelt åbning ind
til lugteorganer, mens der sædvanligvis er to åbninger.
En undersøgelse af bygning og funktion af lugteorganet
hos flere af disse fisk, f.eks. tangsnarre og 3-
pigget hundestejle, er påbegyndt.
Instilutter 403
En undersøgelse af den hidtil lidet kendte bygning
af tarm, milt og bugspytkirtel hos den australske
lungefisk, Neoceratodus forsteri, er afsluttet.
Fjers farver: (Jan Dyck)
Elektronmikroskopiske undersøgelser i de sidste årtier
har vist at iriserende farver i Ijer næsten altid
skyldes interferens i tynde hinder. De tynde hinder
er lag inde i fjercellerne og det enkelte lag består
enten af farvestof (melaninkorn; højt brydningsindex),
fjersubstans (keratin; intermediært brydningsindex)
eller luft ((lavt brydningsindex). Ved at lag
med afvekslende højt og lavt brydningsindex placeret
under hinanden, kan meget rene farver opnås på
samme måde som farvede overflader kan frembringes
industrielt til visse formål F.eks. er der hos en
frugtdue fra Fijiøerne ca. 20 lag melaninkorn adskilt
af keratin i den enkelte celle. Mens bygningen af
fjerene således er kendt i en del tilfælde, kniber det
med en kvantitativ forståelse af farvedannelsen.
Denne kan undersøges ved at sammenligne forskellige
arter af frugtduer, der har forskellige antal lag og
størrelser af melaninkorn. Intensiteten og farvetonen
i det reflekterede lys varierer også mellem arterne.
Ved med et mikrospektrofotometer at måle det reflekterende
lys fra den enkelte celle er der fundet
kvantitative sammenhænge mellem fjercellebygning
og fjerfarve.
Arktisk zoologi: (U. Røen, R. M. Kristensen)
En analyse af fordelingen af ferskvandsdyr fra boring
i to søer i Godthåbsdistriktet, Grønland, er afsluttet
og en vurdering af tæthed af dyrene i lagene er under
udarbejdelse. Ved at sammenholde resultaterne af
tætheden med aldersbestemmelse og lagtykkelse
skulle det være muligt at opnå et rimeligt skøn over
svingninger i søernes sekundærproduktion. Samtidig
sammenholdes de enkelte arters forekomst med deres
nuværende udbredelse, idet dette kan give oplysninger
om dyrenes zoogeografi og indvandringsforhold.
Ved Kap København i Peary Eand, N. Grønland,
blev i 1979 fundet en mere end 60.000 år gammel
ferskvandsaflejring, hvis dyriske rester nu undersøges.
Aflejringen må være fra før sidste nedisning,
altså interglacial, og fund heri kan afsløre om dele af
ferskvandsfaunaen har kunnet »overvintre« på
Grønland gennem sidste istid. Foreløbig er i hvert
fald 3 arter dafnier og 4 arter biller påvist; artssammensætningen
tyder på at aflejringen er dannet under
klimatiske forhold, der nærmest svarer til dem,
der i dag findes i Grønland omkring polarkredsen.
Livscykler hos 4 arter arktiske tardigrader (bjørnedyr)
er fulgt i 3 år. Materialet er indsamlet fra
homoterme kilder på Disko, Grønland. Der er for
første gang beskrevet cyclomorphosis hos tardigrader,
idet der er fundet en sommer- og en vinterform.
Desuden optræder to cyster som muligvis også er
sæsonbestemt; den ene, mumiecysten, er ikke beskrevet
før. I denne tilbagedannes alle organsystemer
til embryonalstadiet. Tardigraden, der »klækkes
« fra mumiecysten har kortere kløer end den, der
forlader normalcysten og lægger dobbelt så store æg.
Immunocytokemi (celle- og vævsbiologi): (G.N. Hansen)
Følgende projekter er afsluttet:
1) en undersøgelse af hypofysen hos den sydamerikanske
lungefisk, Lepidosiren paradoxa omfattende
immunocytokemisk identifikation af de corticotropin
(ACTH) producerende celler samt antigen karakterisering
af lungefisk »AG'FH« med udgangspunkt i
humant (1-24)ACTH (udført sammen med B. L.
Hansen, Institut for medicinsk mikrobiologi, KU, og
L. Hummer, Glostrup Amtssygehus).
2) Immunocytokemisk undersøgelse af væksthormon
(STH) og prolactin (PRL) producerende cellers
lokalisering inkl. antigen karakteristik af STH
og PRL i hvpofysen hos L. paradoxa, Rana temporaria
og Ambystoma mexicanum (sammen med B. L. Hansen).
3) Immunelektronmikroskopisk identifikation af
blommeprotein (vitellogenin) og dannelse af vitellogenin
i fedtlegemet hos spyfluen (Calhphora vicina)
(sammen med B. L. Hansen samt E, Thomsen og P.
V.Jensen, Institut for almen zoologi, KU).
4) Antigen karakterisering af vitellogenin fra spyfluen
(sammen med B. L. Hansen, E. Thomsen og P.
V. Jensen).
5) Fremstilling og immunelektroforetisk karakterisering
af et antistof specifikt rettet mod et bestemt
skoldkoppevirus protein (sammen med B. L. Hansen
og B. F. Vestergaard, Institut for medicinsk mikrobiologi,
KU).
6) Første del af et arbejde, der omfatter en undersøgelse
af kakkerlakkens, Leucophaea, neurosekretoriske
celler og disses reaktion over for I I forskellige
antistoffer (antineuropeptider) (arbejdet udført sammen
med B.L. Hansen og professor B. Scharrer, Albert
Einstein Gollege of Medicine, N.Y., USA).
Igangværende forskningsaktivitet:
Der er påbegyndt en immunocytokemisk undersøgelse
af hypofysen hos en række primitive benfisk
(Acipenser, Polyodon, Calamoichthys, Lepisosteus, Amia).
Hensigten er at kortlægge lokaliseringen af hormoner,
subs. hormonlignende stoffer, der er reaktive
med antistoffer rettet mod overordnede hypofysehormoner
(PRL. STH, ACTH, FSH, LH og TSH) fra
højerestående hvirveldyr. Disse iagttagelser vil ud404
Universitetets årbog 1980
dybe tidligere undersøgelser og give mulighed for at
belyse dyrenes slægtskab og udvikling samt belyse
udviklingen af hypofysehormonerne. I fortsættelse af
de tidligere undersøgelser af Lepidosiren er et projekt,
der omfatter identifikation af hormon eller hormonlignende
stoffer immunologisk krydsreaktive med de
overordnede humane hormoner FSH, LH og TSH,
påbegyndt. Formålet med undersøgelsen er at belyse
slægtskabet mellem og udviklingen af disse hormoner
inden for Sarcopterygii, den udviklingslinie
hvortil mennesket regnes (sammen med B. L. Hansen).
Derudover er påbegyndt et samarbejde med S.
Holck (Patologisk Anatomisk Institut, KU) og B. L.
Hansen, der har til hensigt at undersøge forekomsten
af hormonproducerende celler i hypofysetumorer
hos mennesket. Formålet er at belyse evt. sammenhæng
mellem overproduktion af overordnede
hormoner og tumorer i hypofysen. Samme formål
har en undersøgelse (i samarbejde med E. Hage,
Patologisk Institut, Odense Universitet, M. Hansen
og L. Hummer, Glostrup Amtssygehus, samt B. L.
Hansen) af en bestemt type lungetumor hos mennesket.
Denne undersøgelse medtager dog også nogle
underordnede hormoner, der hyppigt findes i forhøjet
mængde ved denne tumorform. Formålet er dels
at opstille en metode til diagnosticering ved hjælp af
immunocytokemi, dels at udvikle en metode til at
følge produktionen al hormoner under sygdoms/behandlingsforløbet.
Sammen med B. Scharrer og B.L. Hansen er de
tidligere omtalte undersøgelser af forskellige neuropeptider
hos Leucophaea fortsat.
I samarbejde med S. Holck, B. L. Hansen og C.
Hagen (Hvidovre Hospital) er yderligere startet en
undersøgelse af forekomsten af receptorer for forskellige
hypofysehormoner i den normale menneskelige
hjerne, og forekomsten af receptorer for specielt PRL
i forbindelse med tumorer i thymus (brislen).
Redaktionsarbejde:
A. Nørrevang sidder i redaktionen for Acta Zoologica
(Stockholm) og Zoologischer Anzeiger (Jena).
Publikationer:
Bouchet, P. & J. Lutzen, 1980: Deux Gastcropodes
parasites d une Holothurie Elasipode. - Bull.
Mus. natn. Hist. nat., Paris, 4° ser., 2: 59-75.
Bresciani, ]. & J. Eiitzen, 1980: Electron microscopy
of the root system of the parasites Lernaeodiscus
porcellanae, Feltogaster paguri, Chstosaccus pagun and
Sacculina carcini (Grustacea, Rhizocephala). -
Proc. 7th Europ. Gongr. Electron Microscopv,
1980, 2; 220-221.
Hansen, (i. N., B. E. Ha;isen & E. Hummer, 1980:
The cell types in the adenohypophysis of the
South-American lungfish, Lepidosiren paradoxa,
with special reference to immunocytochemical
identification of the corticotropin-containing cells.
- Gell Tissue Res. 209: 147-160.
Kampp, K. & R. M. Kristensen, 1980: Ross's Gull
Rhodostethia rosea breeding in Disko Bay, West
Greenland, 1979. - Dansk Ornith. Foren. Fidsskr.
74: 65-74.
Kristensen, R. M. 1980: Zur Biologie des marinen
Heterotardigraden Tetrakentron svnaptae. - Helgol.
Wiss. Meeresunters. 34: 1-11.
- & T. E. Hallas, 1980: The tidal genus Echiniscoides
and its variability, with erection of Echiniscoididae
fam. n. (Tardigrada). - Zool. Scripta 9: 113-
127.
Midtgård, U., 1980: Blood vessels in the hind limb
of the mallard (Anas platyrhynchos): Anatomicai
evidence for a sphincteric action of the shunt vessels
in connection with the arterio-venous heat exchange
system. - Acta Zool. 61: 39-49.
- 1980: Heat loss from the feet of mallards Anas platyrhynchos
and arterio-venous heat exchange in the
rete tibiotarsale. - Ibid, 122: 354-359.
- 1980: Arteriovenous anastomoses and vascularity
in the feet of eiders and gulls. - Zoomorphology
96: 263-270.
Munk, O., 1980: Hvirveldyrøjet. Bygning, funktion
og tilpasning. — Berlingske studie, 170 pp.
- 1980: Retinal tapetum in the deep-sea teleost Diretmus
argenteus. - Vidensk. Meddr. dansk naturh.
Foren. 142: 179-186.
- 1980: Macrophages in the visual cell layer of a
deep-sea teleostean fish, Diretmus argenteus. - Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren. 142: 187-192.
- & E. Bertelsen, 1980: On the esca light organ and
its associated light-guiding structure in the deepsea
anglerfish Chaenophryne draco (Pisces, Geratioidei).
- Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren.
142: 103-129.
Niilonen, T., 1980: Fine structure of the phaosomous
photoreceptor in the larvae ol Folydora ligni Webster
(Polychaeta: Spionidae). - Acta Zool. 61:
183-190.
Røen, U., 1980: De ferske vande; Danmarks Natur,
bd. 5 (pp. 209-236, 302-377). 3. revid. og omarbejd.
udg.. Politikens forlag.
Steenstrup, S. & O. Munk, 1980: Optical function of
the convexiclivate fovea with particular regard to
notosudid deep-sea teleosts. — Optica Acta 27.
949-964.
Theisen, B., 1980: The olfactory organ in juvenile
and adult Belone belone (E.). — Mitt. hamb. zool.
Mus. Inst. 76: 497-498.
- H. Breucker, E. Zeiske & R. Melinkat, 1980:
Structure and development of the olfactory organ
Institutter 405
in the garfish Belone belone (L.) ( Teleostei, Atheriniformes).
- Acta Zool. 61: 161-170.
Thomsen, E., B. L. Hansen, G. N. Hansen & P. V.
Jensen, 1980: Ultrastructural immunocytochemical
localization of vitellogenin in the fat body of
the blowfly, Calhphora vicina Rob. - Desv. (erylhrocephala
Meig.) by use of the unlabeled antibodyenzyme
method. — Cell Tissue Res. 208: 445-455.
Wetterberg, ()., 1980: Diverse artikler i Politikens
akvariebog. - Politikens Forlag.
Specialea/handlinger:
Larsen, J. Salling, 1980: Anatomisk undersøgelse af
Darwinula stevensom (Ostracoda, Darwinulidae).
Saint-Aubain, M.L. de, 1980: Amphibiernes lemmeontogeni
og dennes betydning for opfattelsen af
gruppens fylogeni.
Simonsen, B., 1980: Udviklingen hos og nogle ultrastrukturelle
observationer hos protonymphon larven
Nymphon rubrum Hodge 1862.
Svane, I., 1980: Reproductive patterns and population
dynamics of Ascidia mentula O.F. Muller on
the Swedish West coast.
Rejser:
Støttet af National Science Foundation og Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd har R.M. Kristensen
foretaget en forskningsrejse til USA og herunder
holdt foredrag i Washington, D.C., Johnson
City, Tenn., og Columbia, S. Carolina. - A. Nørrevang
deltog som ornitolog i CANCAP-expeditionen
til Selvagen øerne ved Madeira.
J. Lutzen
3. Zoologisk laboratorium og studiesamiing
Stab:
I professor, 1 1 lektorer, 3 stipendiater, 1 undervisningsass.,
8 2/5 TAP-stillinger
Fo rskningsvi rksomhd:
Ved laboratoriet forskes der inden for et bredt udsnit
af zoologiske discipliner. Følgende hovedpunkter
kunne nævnes:
A. Cytotaxonomi og taxonomi (B. Christensen, C).
Tendal):
Der udføres fortsat kromosomale studier over forskellige
dyregrupper. Feltstudier over subniche valg
hos diploide og triploide former af Trichoniscus pusillus
er afsluttet. Ligeledes er undersøgelser over habitatpræferens
hos forskellige genotyper af Asellus aquaticus
gennemført. Indenfor to grupper af dybhavsrhizopoder
(Protozoa), Xenophyophoria og Komokiacea,
bearbejdes verdensomfattende samlinger i monografisk
form. Der arbejdes med forplantningsbiologi
og systematik indenfor forskellige grupper al
svampe i den skandinaviske og den nordatlantiske
fauna.
B. Intraspecifik variation (B. Christensen, H. Noer, B.
Vest Pedersen, B. Theisen):
Arter udviser forskelle individerne imellem, både
med hensyn til bygningstræk, kromosomforhold og
kemisk sammensætning (fx. enzymers bygning og
funktion). Mekanismerne bag denne intraspecifikke
polymorfi er genstand for studier. Blåmuslingen Mytilus
edulis viser både morfologiske og genetiske forskelle
(sidstnævnte påvist ved enzymelektroforese),
og der er påvist konstante forskelle mellem forskellige
populationer. Variation af læbeflige, gæller og
lukkemuskel undersøges i de danske farvande og søges
korreleret med variation i miljøet. En økogenetisk
undersøgelse over grønlandske blåmuslinger er
påbegyndt.
Samme population kan variere i genetisk sammensætning
inden for sin geografiske udbredelse, og
dette problem undersøges på kromosom- og enzymvariationen
hos dansemyglarver (Chironomus plumosus)
i Tystrup-Bavelse Sø. Denne art benyttes endvidere
til sammenlignende studier over kromosompolymorfien
i populationer fra et større antal sjællandske
søer. En undersøgelse, der skal vise, i hvor høj
grad C. plumosus er opdelt i subpopulationer i samme
sø, er påbegyndt. Her undersøges bl.a. varigheden af
de forskellige stadier (larve-puppe-voksen) fra forskellige
dele af søen.
Med særlig henblik på reproduktive forskelle indenfor
og imellem populationer, undersøges mikromiljøets
indflydelse på fæno- og genotyper hos markgræshopper.
Undersøgelser over den genetiske sammensætning
hos en række arter med skiftende forplantningsmåde
(kønnet contra ukønnet formering)
fortsættes.
C. Bestandsregulering og interspecifikke relationer (H,
Dreisig, G. Nachman, B.Theisen):
Mekanismer bag bestandsregulering undersøges hos
krebsdyret Myticola intestinalis, som snylter hos blåmuslingen.
Denne snylter er først for nylig invandret
her til landet, og dens videre udbredelse følges, da
den frembyder specielle muligheder for at undersøge
forhold omkring etablering og vækst af nye bestande.
Undersøgelser over bvttedvr/rovdvr er baseret på
406 Universitetets årbog 1980
studier over væksthusspindemiden Tetranychus urticae
og rovmiden Phytoseiulus persimilis. Formålet er dels
at opstille en model for en biologisk bekæmpelse i
praksis, dels ved simulation af forskellige tænkte situationer
(EDB-analyser) at teste systemets følsomhed
over for andre bekæmpelsesmåder, fx. pesticider.
De adfærdsmæssige relationer i symbiosen mellem
myrer og bladlus undersøges fortsat. Overvintrende
løvsangeres konkurrenceforhold til lokale insektædende
småfulge i Kenya søges udredet.
D. Adfærdsøkologi (H. Dreisig, J. Rabøl):
En række undersøgelser over insekters tilpasning til
de fysiske omgivelser er påbegyndt eller fortsat. Det
drejer sig særligt om den rolle temperatur- og lysforhold
spiller. Studier over orienteringsmekanismer og
aktivitet hos nattrækkende småfugle fortsættes.
E. Adfardsmekanismer (K..E. Heller, L.L. Jeppesen,
H.Eind):
Som forsøgsdyr anvendes bl.a. vinbjergsneglen Helix
pomatia. Forplantningsadfærd, overvintring og vandringer
undersøges i en naturlig population på Strødam.
Ved forsøg i laboratoriet og i felten undersøges
de orienteringsmekanismer, der anvendes under
vandringerne. I laboratoriet undersøges de indre og
ydre årsagsfaktorer for parringsmotivationen og
kontrollen med parringsadfærden ved hjælp af
adfærdsanalyser og adfærdsfysiologisk metodik.
Overvintringens afhængighed af forudgående daglængder,
temperaturer og indre rytmer undersøges
ved variationer af sneglenes opholdsbetingelser med
det formål at belyse sneglenes mekanisme til fotoperiodisk
tidsmåling. Binyrebarkhormoners og gonadehormoners
betydning for fremkomst af stressinduceret
aggression undersøges hos mus. Hos vagtler
undersøges sammenhængen mellem prenatal hormonterapi
og centralnervesystemets udvikling (dilTerentiering)
i hanlig eller hunlig retning.
F. Kommunikation og social adfærd (T. Dabeisteen, I.
Hoffmeyer, L. L. Jeppesen):
Undersøgelserne over lydkommunikation hos nogle
cichlide-arter fortsættes. Solsortesangens funktion og
informationsindhold undersøges ved afspilning af
naturlig og computermanipuleret solsortesang for
territoriehævdende hanner i en naturlig population
på Strødam. Sang fra naturligt opvoksede solsorte
sammenlignes med sang fra solsorte, opdrættet i lysisolerede
rum. Gennem forsøg med duftmarkeringer
og reaktioner på sådanne markeringer samt biokemiske
analyser af kirtelekstrakter undersøges duftstolTers
betydning ved regulering af forplantningen
hos rødmus og skovmus.
G. Anvendt etologi (L.L. Jeppesen, H. Lind, H. Poulsen):
.
I Zoologisk Have studeres fangenskabsbetinget adfærd,
og hvordan den naturlige adfærd i videst muligt
omfang kan fremkaldes ved en etologisk passende
indretning af dyreanlæggene. Nogle abearters adfærd
undersøges i specialeprojekter. Et studium af
Zoologisk Haves historie er påbegyndt. Gennem
kontakter til Veterinær-og landbohøjskolen arbejdes
for fremme af anvendelsen af etologisk forskning i
relation til husdyrproduktionen. I et specialeprojekt
søges adfærdsproblemer i husdyrproduktionen, belyst
gennem forsøg med laboratoriemus, og i andre
undersøges aktuelle problemstillinger i adfærdsstudier
over svin og kvæg.
H. Parasit-vært relationer (J. Andreassen, O. Hindsbo):
Værtens forsvarsmekanismer, sådan som disse giver
sig udtryk i immunreaktioner og disses effekt på parasitten
undersøges. Som værtsdyr anvendes mus og
rotter. De parasitter, der undersøges, er ikten Echinostoma
revolutum, bændelormen Hymenolepis diminuta,
kradseren Moniliformis moniliformis og rundormen
Nippostrongylus brasiliensis. Med // diminuta indgår
undersøgelser over immunisering af rotter med små
og store infektionsdoser, immunitetens modning og
varighed, overlevelse og vandringer af orm i værter,
der samtidig er immune over for ny-infektioner, thymus
(brislens) betydning for værtens immunreaktioner
ved brug af medfødt thymusdefekte rotter og
laktationens virkning på infektioner hos rotter samt
elektronmikroskopi af orm med henblik på påvisning
af immunbeskadigede områder og produktionssteder
for antigener. Produktionen af overfølsomhedsantistof
(IgE) ved forskellige sensibiliseringer undersøges
hos rotter inficeret med N. brasiliensis, H. diminuta
og M. moniliformis. Endvidere foretages undersøgelser
over overlevelsestid for fritlevende larver af N.
brasiliensis. Med hundens og kattens spolorm (Toxocara
canis og T. cati) foretages sammenlignende undersøgelser
over æggenes økologi og larvernes vandringer
og beskadigelser af organer hos mus.
Redaktionsvirksomhed:
Ole Secher Tendal fungerer som redaktør af Danmarks
Fauna.
Publikationer:
Christensen, Bent, 1980; Constant diflerential distribution
of genetic variants in polyploid parthenoInstitutter
407
gcnctic forms uf l.umbririllus Imeatus (Enchytracidae
Oligochaeta). - Hereditas 92: 193-198.
-1980: Annelida. - Vol. 2, in: »Animal Cytogenetics
«. Ed. B. John, Gebriider Borntraeger, Berlin-
Stuttgart, 85 pp.
Dabeisteen, Torben, 1980: Factors inlluencing the
response in playback experiments witb blackbirds.
Turdus merula. - Biophon 7(3): 24-27.
- 1980: Har solsorten en sangflugt? - Feltornitologen
22(1): 26-29.
- 1980: Solsortens sang og ynglebiologi udforskes. -
Feltornitologen 22(3): 87-91.
Dreisig, Hans, 1980: Daily activity, thermoregulation
and water loss in the tiger beetle Cicindela
hybnda. - Oecologia 44: 376-389.
- 1980: The importance of illumination level in the
daily onset of flight activity in nocturnal moths. -
Physiological Entomology 5: 327-342.
- 1980: Natsommerfugles aktivitet. - Naturens Verden:
230-239.
Heller, Knud Erik, 1980: Stress. — Ugeskrift for læger,
jan.: 253-255.
Hoffmeyer, Inge, 1980: Sociobiologi. - Naturens
Verden II: 355-361.
Poulsen, Holger, 1980: Menneskets etologi. - Naturens
Verden: 33-36.
Rabøl, Jørgen, 1980 Birds of Gomera, Canarias. -
Dupl. rapport. 70 sider.
Fendal, Ole, 1980: Xenophyophores from the ,
French expeditions »INCAL« and »BIOVEMA«.
— Cahiers de biologie marines, vol. 21: 303-306.
Theisen, Bent, 1980: Elminius modestus Darwin i Danmark.
- Flora og Fauna, 89( I): 17-19.
Licentiata/handling:
Franzmann, Niels-Erik, 1980: Ederfuglens (Somateria
m. molissima) ynglebiologi og populationsdynamik
på Christiansø 1973-1977.
Specialea/handlinger:
Bertelsen, Jan, 1980: Adfærd hos hussvinet (Sus scrofa
dornesticus)
Erichsen, Jesper, 1980: Undersøgelse af grises adfærd
i forskellige stisystemer.
Eskestad, Klavs, 1980: Speciationsmodeller og deres
klassifikation.
Hansen, Janette, 1980: Sammenlignende studier af
metoder til bestemmelse af rangorden hos adulte
og subadulte mus.
Hansen, Lise Stengård, 1980: Biologisk bekæmpelse
af bladlus i væksthus ved hjælp af galmyggen Aphidoletes
aphidimyza (Rond.)
Heilskov, Line G., 1980: Hymenolepis diminuta (Cestoda)
Infektioners lorløb hos lakterende rotteværter.
Helsted, Claus, 1980: Larvetranslation af kvægets
lungeorm, Dictvocaulus viviparus via den coprofile
svamp Filobolus, samt vinteroverlevelse i værten
og kemo- samt mekanotaksi hos larverne.
Hvilsom, M.M., 1980: Forureningsbestemte ændringer
af allelfrekvenser for enzymerne PGI og PGM
hos blåmuslingen Mytilus eduhs L. med påvisning
af en usædvanlig høj polymorfigrad og diskussion
af dennes betydning for tolkning af et stort homozygot
overskud.
Johnsen, Hans, 1980: Hemtchromis bimaculatus' adfæTd
gennem ynglecyclus og ved isolation, med særligt
henblik på akustisk kommunikation.
Molberg, Ewa-Maria, 1980: Moder-kalv adfærd hos
den vestgrønlandske vildren (Rangifer tarandus groenlandicus)
på kælvningsområdet ved Sdr. Strømfjord.
Pedersen, Johannes Chr., 1980: »Crowding-eflektens
« indflydelse på etablering af H\menolepis diminuta
hos mus under forskellige indhusningsforhold.
Pedersen, Ole Carsten, 1980: Insekticid følsomhed
hos ferskenbladlus.
Petersen, Mogens Ellebæk, 1980: Sympatrisk Speciation.
Rønne, Hans, 1980: Larvetranslation af kvægets lungeorm,
Dictvocaulus viviparus via den coprofile
svamp Pilobolus, samt svampens aktivitet gennem
græsningssæsonen og geo- samt phototaksi hos
larverne.
Sørensen, Grethe, 1980: Dominanshierarki hos rødmus
(Clethnonomys glareolus).
Sørensen, Mai-Britt, 1980: Adfærdsudvikling hos
hundehvalpe.
Gaster:
Sarah Miln, University of Nottingham, fra 1. oktober
til 20. november, med henblik på populationsgenetiske
studier over vandbænkebideren Asellus aquaticus.
Guiseppina Simbolotti, University of Leiden. 9
måneder. Undersøgelser over territorial adfærd og
lydkommunikation hos japansk vagtel.
Nadja T. Zalesskaja, USSR Academy of Sciences,
Moskva, fra juni til september, med henblik på studier
af enchytræernes systematik og økologi.
Ole Tendal
27 Årbog 1980
408 Universitetets årbog 1980
4. Zoologisk museum
Stab:
1 professor, 26 lektorer, 4 stipendiater, 10 konservatorer,
1 fotograf, 1 materialforvalter, 1 vagtmester, 1
værkstedsleder, 1 varmemester, 2 tegnere, 38 kontorog
laboratoriefunktionærer, 14 håndværkere og teknikere,
1 vagtfunktionær, 2 rengøringsledere, 25 rengøringsassistenter
og 25 studenterkustoder.
Tilknyttet: 1 forskningsbibliotekar og 1 skoletjenestelcder.
Forskningsvirksomhed:
Museets forskning tager først og fremmest sit udgangspunkt
i de videnskabelige samlinger og deres
bearbejdelse. Forskningen koncentrerer sig derfor
om nogle dyregruppers klassifikation, slægtskabsforhold
og evolution belyst ved morfologiske, biologiske,
zoogeografiske og andre relevante undersøgelser.
Hv i rveldyrafdel ingen:
Fortsat med revisioner af ceratioide fisk og som resultat
heraf afsluttet 4 manuskripter desangående
(E. Bertelsen). Fortsat bearbejdelse af diverse familier
af dybhavsfisk navnlig af ordenen Ophidiiformes,
om hvilken der er afleveret 2 mindre afhandlinger
til trykning (J. Nielsen). Påbegyndt undersøgelser
af retinaen hos snoge og videreført revision af
afrikanske furetandede snoge (J. B. Rasmussen). Videreført
registrering af flagermus i Mønsteds Kalkmine
samt udarbejdet manuskript omhandlende en
større økologisk undersøgelse over flagermusenes
udflyvning fra denne kalkmine (H.J. Baagøe i samarbejde
med H.J. Degn og P. Nielsen). Fortsat større
komparativ undersøgelse af palæarktiske og afrikanske
flagermusefaunaer angående vingemorfologi og
»flugtstilarter« - den palæarktiske del næsten færdig
(H.J Baagøe). Undersøgelse over grævlingens senog
postglaciale evolution og udbredelse i Skandinavien
er ført videre (H.J. Baagøe og K. Aaris-Sørensen).
Fortsat arbejdet med zoogeografisk - evolutionære
problemer med henblik på en sammenfattende
fremstilling (F. W. Bræstrup). Pattedyrs gangarter
og spor (P Valentin-Jensen). Videreført undersøgelserne
over domesticerede dyrearters oprindelse og
tidligste historie i Norden og i tilknytning hertil undersøgelser
over recente primitive husdyrracer specielt
med hensyn til far og hund (T. Hatting). Undersøgelser
over vegetationsudviklingen i Danmark i
subboreal og subatlantisk, tid, specielt med henblik
på dateringsmulighederne i denne periode, hvor
menneskets indgreb i naturen ændrer skovbilledet
(I. Sørensen). Påbegyndt en nyregistrering og nybestemmelse
af danske pleistocæne elefantfund (Mammuthus
primigenius og Elephas namadicus) og indledt
samarbejde med geologer og C-14 analytikere med
henblik på en datering af disse fund. Fortsat deltaget
i det tværvidenskabelige Vedbæk-projekt med udgravninger
og bearbejdelse af knoglematerialer fra
atlantiske bopladser. (K. Aaris-Sørensen). Fortsat
undersøgelser over hvalluflers seneforløb og funktion
samt over marvindholdet i fugleknogler (U. Møhl).
Bearbejdet et stort knoglemateriale fra en vestgrønlandsk
renjægerplads samt færdiggjort manuskript
herom (M. Melgaard). Fortsat bearbejdelsen af resultaterne
fra De danske Isbjørneekspeditioner
1973-80 samt videreført bearbejdelsen af grønlændernes
fangster af hav- og landpattedyr og fugle med
henblik på en klarlæggelse af arternes mængdesvingninger
og klimasvingningerne i Grønland (Chr.
Vibe).
Den marine invertebratafdeling
Afdelingens medarbejdere har forsket inden for følgende
emner; Der er udført en taxonomisk revision
af hydroidefamilierne Acaulidae og Candelabridae
og en bearbejdelse af et større hydroidemateriale fra
Brasilien er fortsat (K. W. Petersen). En bearbejdelse
af Atlantide- og Gaiathea-ekspeditionernes polychaetmateriale
er fortsat, og et manuskript om de
bathyale polychaeter fra området syd for Irland,
indsamlet fra RRS »Shackleton«, er færdiggjort (J.
B. Kirkegaard). En bearbejdelse af et i 1971-72 ved
Georgia, U.S.A., indsamlet materiale er fortsat og en
undersøgelse af den post-glaciale forekomst af østers
i danske farvande foreligger i manuskript (E. Rasmussen).
En bearbejdelse af decapoder fra Renneil
Isl., Salomonøerne, er påbegyndt; desuden er der
udarbejdet artikler om zoologer til Dansk biografisk
Leksikon, og specielt er der arbejdet med Otto Fabricius
(T. Wolff). Et materiale af pelagiske octopoder
fra det franske sorteringscenter CENTOB i Bretagne
er blevet bearbejdet, og der er udført undersøgelser
over nordatlantiske bundlevende octopoder
(B. Muus), Manuskripter om isopoder fra Fram i
Isdriften 1979 og om Polhavets storkrebsfauna er
blevet færdiggjort, arbejdet med grønlandske amphipoder
er fortsat, og en bearbejdelse er påbegyndt af
et omfattende materiale af amphipoder fra Beauforthavet,
ligesom der er arbejdet med amphipoder fra
vestindiske koralsandsområder (J. Just). Der er udarbejdet
manuskripter om søstjernen Styracaster elongatus
fra karaibiske lokaliteter, specielt Oriente
Deep, og om en systematisk revision af ophioleuciderne;
endvidere er en bearbejdelse af nordiske asterider
og dybhavs-ophiurider fortsat (F. J. Madsen).
En morfologisk og taxonomisk revision af Euechinoidea
er afsluttet med udarbejdelse af manuskript, og
Institutter 409
en sammenlignende undersøgelse af vandkanalsystemet
hos recente echinider med henblik på fylogenien
er påbegyndt (M. Jensen).
Et specialestudium over karaibiske bryozoer er
fortsat, og et materiale af dybhavsbryozoer fra Fram
i isdriften 1979 er bearbejdet (M. Pereira). Der er
påbegyndt specialestudier over forgællesneglen Lacuna
palhdula, dels kvantitative analyser og kortlægning
af udbredelsen i Isefjordkomplekset (J. C.
Thomsen), dels kønsfordeling på lokaliteterne og
seksualbiologi i øvrigt (J. Christiansen).
Gæster på afdelingen har bearbejdet Gaiatheaekspeditionens
søpølser af ordenen Aspidochirota og
har udarbejdet holothuriebindet til Marine Invertebrates
of Scandinavia (B. Hansen). Arbejdet med
nordatlantiske polychaeter og en systematisk revision
af polychaetfamilierne Phyllodocidae og Cirratulidae
fortsættes; udarbejdelsen af cirratulidebindet i
Synopsis of the British Fauna er begyndt og en undersøgelse
af cirratulider fra Bermuda er afsluttet
(M. E. Petersen). Studier over Islands bryozoer (K.
Bille Hansen) og danske regnorme (M. Weis Clausen)
er fortsat.
Den entomologiske afdeling
Samlingerne omfatter hovedsagelig insekter, men
også tusindben og spindlere. Afdelingens forskning
omfatter visse grupper af disse dyr og består i: A)
Grundlæggende taxonomiske studier, herunder fx.
beskrivelser af nye arter, revision af kendte arter,
klassifikation, og udarbejdelse af bestemmelsesnøgler.
b) En videreudvikling af A, idet arters, slægters,
familiers osv. indbyrdes slægtskabsforhold (fylogeni)
og udvikling (evolution) studeres, ofte på basis af
udvidede morfologiske undersøgelser. C) Faunistiske
studier til belysning af biogeografiske problemer.
Nils Møller Andersen arbejder med semiakvatiske
tægers (skøjteløbertægers) taxonomi, fylogeni og
funktionsanatomiske evolution; har afsluttet en
slægtsrevision af familien Mesoveliidae (sammen
med J. T. Polhemus, Colorado) samt revisioner af
orientalske slægter af familierne Veliidae og Hebridae;
har fortsat arbejdet med en revision af gerrideunderfamilien
Eotrechiane. Henrik Enghoff arbejder
med fylogeni og artssystematik hos tusindben; har
afsluttet en systematisk/morfologisk monografi over
25 endemiske tunsindbenarter (Cyhndroiulus) fra Madeira
og har indsamlet nyt materiale af disse arter til
belysning af deres fordeling på habitater; har fortsat
arbejdet med tusindbenfylogeni,med Goteborgegnens
tusindbenfauna (som led i en større jordbundsfaunaundersøgelse
i samarbejde med Goteborgs Naturhistoriska
Museum), og med morfologisk variation
hos Orthoporus antillanus (sammen med E. Krabbe,
Hamburg); har påbegyndt en revision af slægten
Acipes. Niels Peder Kristensen arbejder med primitive
sommerfugles anatomi og fylogeni; har afsluttet
en oversigtsartikel om insektordnernes fylogeni samt
(sammen med E. Schmidt Nielsen) mindre arbejder
om den abdominale gangliekæde og om snabelmorfologien
hos primitive sommerfugle; har fortsat forarbejdet
til en anatomisk monografi over slægten
Agatiphaga. Ole Lomholdt arbejder med gravehvepse;
har afsluttet licentiatafhandling om Miscophini i
det sydlige Afrika; har fortsat revisioner af slægterne
Sphodrotes og Sericophorus; har påbegyndt en revision
af slægten Trypoxylon i den afrotropiske region samt
en fylogenetisk analyse af biernes slægtskabsforhold
med andre aculeate hymenopterer. Leif Lyneborg
arbejder med fluefamilien Therevidae; har afsluttet
en slægtsrevision af nordamerikanske therevider
(sammen med M.E. Irarin, Illinors); har fortsat arbejdet
med oversigt over palæarktiske og orientalske
therevider; har påbegyndt mindre revisioner af afrikanske
therevider. Børge Petersen arbejder med
hvepse, især familien Mutillidae; har bragt et mindre
arbejde om nogle indo-australske Polistes nær afslutning;
har fortsat taxonomiske studier over orientalske
mutillider, herunder (sammen med A. Lelej,
Vladivostok) påbegyndt en undersøgelse af lighedspunkter
mellem den orientalske og den palæarktiske
fauna. Verner Michelsen arbejder med lluefamilien
Anthomyiidae; har arbejdet med licentiatprojekt om
denne families systematik og fylogeni på slægtsgruppeniveau.
Ebbe Schmidt Nielsen arbejder med nomenklatur,
systematik og fylogeni hos primitive
sommerfugle, især sommerfuglegruppen Incurvariina;
har afsluttet licentiatprojekt herom samt tre mindre
arbejder (sammen med N. P. Kristensen); har
fortsat en monografisk bearbejdelse af Incurvarioidea;
har påbegyndt en sammenlignende undersøgelse
af heteroneure sommerfugles vingesammenkoblingsapparat,
en revision af palæarktiske Incurvariidae
samt (sammen med G. S. Robinson, London) en
revision af Hepialidae fra det tempererede Sydamerika.
Anker Nielsen arbejder med vårfluer; har afsluttet
et stort arbejde om hungenitalier, et mindre
om hangenitalier i familien Hydropsychiidae og en
nybeskrivelse af Hydropsyche Julva; har påbegyndt en
undersøgelse over linguifer og prætarsus. S. L. Tuxen
arbejder med proturer; har afsluttet arbejder over
Madagascars proturer, om nye slægter og slægtskarakter
hos Acerentomidae, om proturfylogeni og om
retsforfølgning af insekter; har fortsat studiet af New
Zealands proturer; har påbegyndt en undersøgelse
af Madeiras proturer. Frits Bangsholt arbejder med
danske biller; har afsluttet et femte tillæg til »Fortegnelse
over danske biller« og billebidrag til undersøgelse
af faunaen i Køge Bugt Strandpark; har fortsat
arbejdet med atlasprojekt over danske løbebiller. Søren
Langemark deltager i en revision af den danske
edderkoppesamling. Ole Martin arbejder på en status
over danske smeldere. B. W. Rasmussen arbej27
«
410 Universitetets årbog 1980
der med palæarktiske og argentinske sommerlugle af
familien Coleophoridae. Stig Andersen arbejder med
sit projekt om snyltefluegruppen Siphonini. Mogens
Holmen har påbegyndt en status over danske vandbiller
(Hydradephaga). Peter Nielsen arbejder med
guldsmede; har fortsat sin kladistiske analyse af
overfamilien Coenagrionoidea. Bjarne Skule arbejder
med sommerfuglefamilien Lycaenidae's klassifikation.
Nikolaj ScharfT arbejder med edderkopper;
har påbegyndt et studium af underfamilien Gasteracanthinae
og deltager i en revision af den danske
edderkoppesamling. Michael Stoltze har (sammen
med B. W. Svensson, Lund og P. Wiberg-Larsen,
Odense) påbegyndt arbejdet med et vårflue-bind til
»Fauna entomologica scandinavica«.
Den omithologiske afdeling
Ringmærkning af fugle på Grønland, Færøerne og
det egentlige Danmark er blevet videreført stort set
efter de hidtidige regler. Således er der blevet mærket
ca. 10.000 på Grønland og ca. 65.000 på Færøerne
og i Danmark. Der er i årets løb blevet registreret
ca. 450 genfund fra Grønland og ca. 3000 iøvrigt,
samt ca. 400 genfund af udenlandske fugle i Danmark.
Hertil kommer ca. 5.000 knopsvanegenmeldinger.
Afdelingen har forsynet en ringmærkningsekspedition
i Egypten med ringe. N. O. Preuss og
Pelle Andersen-Harild m.ll. har fortsat det løbende
arbejde med studiet af knopsvanernes økologi og
biologi. Jon Fjeldså har afsluttet bearbejdelsen af sit
materiale over peruvianske lappedykkere og arbejder
videre med de australske lappedykkere og mekanismer
for udvikling af økologisk isolation, samt har
forestået undersøgelserne over Utterslev Moses fugleliv.
N. O. Preuss har fortsat studierne over strandengsfuglene
på Rågø og grågåsebestanden i Utterslev
Mose. Finn Salomonsen berejste i juni-juli dele
af Vestgrønland for at undersøge søfuglenes udbredelse.
Hans Meltofte har fortsat sine undersøgelser
over de rastende vadefugles forekomst i Danmark.
Den'malakologiske afdeling
Afdelingens forskning har været centreret om følgende
emner: Marine mollusker fra dybhavet, Vestafrika,
Suriname, Det røde Hav og Saba Bank (J.
Knudsen). Systematik og biologi hos den nordatlantiske
blæksprutte Gonatus fabricii samt blækspruttelarver
(T. K. Kristensen). Nudibrancher fra Barbados
(H. Just).
Redaktion:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
medarbejdere som redaktører: Steenstrupia (J.
Knudsen); Atlantide Report (J. Knudsen og T.
Wolff); Gaiathea Report, The National History of
Rennell Island og Deep-Sea Newsletter (T. Wolff).
Følgende medarbejdere er redaktører af fremmede
tidsskrifter: E. Bertelsen (Dana Report); T. Hatting
(Museumsmagasinet); K. W. Petersen (Videnskabelige
Meddelelser); H. EngholT (Entomologiske Meddelelser);
L. Lyneborg (Fauna entomologica scandinavica);
S. T. Tuxen (The Zoology of Iceland) samt
medredaktør af Zeitschrift fur zoologische Systematik
und Evolutionsforschung; J. Fjeldså (Ornithologisk
Forenings Tidsskrift og Skarvs omithologiske
serie).
De videnskabelige samlinger
Tilgang af materiale: 150 pattedyr, 300 padder og
krybdyr og ca. 21.000 fisk. 243 kvartærzoologiske
fund, hvoraf de 200 er modtaget fra Danmarks Geologiske
Undersøgelse, idet denne institutions samling
af kvartære vertebratfund i årets løb er overdraget
Zoologisk Museum. 17 recente skeletter. Et stort
materiale af børsteorme (Girratulidae); en samling
marine invertebrater indsamlet fra inspektionsskibet
»Ingolf« udfor Nordvestgrønland; et stort materiale
fra Ministeriet for Grønlands Bankeundersøgelser
udfor Vestgrønland. Et kvantitativt invertebratmateriale
fra Limfjorden modtaget fra Limfjordskomiteen.
78 større og mindre insektsamlinger, ialt ca.
40.000 eksemplarer. 332 fugleskind og 49 skeletter af
alderskendte knopsvaner. Et mindre antal snegle og
blæksprutter.
Museet har ekspederet 261 udlån af materiale,
først og fremmest til udenlandske kolleger. Museets
zoologer har modtaget 123 indlån. Endvidere er 86
afhandlinger baseret på museets samlinger blevet
publiceret af fremmede forskere.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Udstillingerne har været besøgt af 222.976 mennesker,
hvoraf de 55.372 var børn, der benyttede museet
i undervisningssammenhæng. Nedgangen i besøgstallet
(267.308 i 1979) skyldes hovedsagelig, at
udstillingerne har måttet lukke totalt fra 1.-25. december
(etablering af varmegenvindingsanlæg), og
at den almindelige lukketid året igennem har været
klokken 16 i stedet for klokken 17 (et led i museets
besparelser).
På opfordring af den brasilianske ambassade arrangeredes
en udstilling i anledning af 100-årct for
den i Brasilien arbejdende danske zoolog P. W.
Lund's død. »Brasiliens knoglehuler og deres udforskning
i forrige århundrede« blev åbnet den 25.
maj. Der blev samtidig om samme emne fremstillet
en mindre plancheudstilling, der blev sendt til BrasiInstitutter
lien. 1 il etablering af denne udstilling modtog Zoologisk
Museum 10.000 kr. fra Københavns Kulturfond,
30.000 kr. fra Undervisningsministeriets tipsmidler
og 50.000 kr. fra Kulturministeriet.
I museets trappetårn åbnedes den 22. september
en plancheudstilling med titlen »Danmarks natur? -
en udstilling om truede miljøer«. Udstillingen blev
gennemført med tilskud fra Fredningsstyrelsen,
Spar's Natur- og miljøbeskyttelsesfond og Egmont
H. Pedersens fond.
»Aktualitetshjørnet« viste miniudstillingerne:
»Fem arter af næsehorn - endnu!« »Zoologisk bogværk
Fauna groenlandica fylder 200 år«, »Musvåge og
Fjeldvåge som gæster fra nord«.
Blandt de særlige efterårsferieaktiviteter skal nævnes
børnenes mulighed for at deltage i opbygningen
af et »skovmiljø« og i forskellige teateraktiviteter.
Af naturvandringer blev der gennemført tre i foråret,
og de blev som sædvanligt ledet af kustoder.
Målene var Kagsmosen, Bøllemosen og Vaserne.
Oceanhaisarbejdet er videreført; bl.a. er skelettet
af grønlandshvalen nu færdigophængt. Arbejdet
med temarum, planktonvæg og dykkerklokke er ligeledes
ført videre. Ca. 40 museumsfolk fra udlandet
har besøgt udstillingerne for at drøfte problemer af
udstillingsmæssig og pædagogisk karakter. - Ca. 25
zoologistuderende har bestridt skoletjenesten ved at
give oplæg for skoleklasser og udarbejde undervisningsmaterialer.
Publikationer i 1980:
H vi rveldyrafdel ingen:
Bertelsen, E.: Notes on Linophrynidae V: A revision
of the deepsea anglerfishes of the Linophryne arborifera-
group (Pisces, Ceratioidei). - Steenstrupia
6(6):29-70.
Notes on Linophrynidae VF A new species of
deepsea anglerfish of the genus Linophryne with notes
on other Linophryne species with multi-stemmed
barbels (Pisces, Ceratioidei). - Steenstrupia
6(15):233-249.
- & D. B. Grobecker: A new species of the ceratioid
anglerfish genus Oneirodes (Pisces: Lophiiformes)
from the eastern North Atlantic. - Arch. Fisch
Wiss. 31 (2):63-66.
Bræstrup, F. W.: Biologernes tanker før Darwin - Et
overset dansk Vidnesbyrd. - Naturens Verden, 2:
77-80.
Baagøe, H. ).: Status over danske flagermus. — Status
over den danske plante- og dyreverden 1980.
Fredningsstyrelsen: 360-370.
Grønnow, B. & M. Meldgaard: Archaeological Investigations.
- In: Jacobsen, N. Kingo et al.: Report
of activities at Tugtuligssuaq, Melville Bugt,
1978-79. - Geografisk Tidsskrift 80:41-44.
Hatting, I .: Den danske zoolog P. W. Lund og hans
udforskning af Brasiliens knoglehuler. - Zoologisk
Museum, pp. 1-22.
- : »Peter Wilhelm Lund«. Omkring en 100 års dag
for en dansk naturforsker, der er næsten ukendt i
Danmark og dog verdensberømt. - Naturens Verden
5-6:179-196.
Munk, O. & E. Bertelsen: On the esca light organ
and its associated light-guiding structures in the
deepsea anglerfish Chaenophryne draco (Pisces, Ceratioidei).
- Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren.
142: 103-129.
Møhl, J., 1979: The bones from Hope Colony. -
Haabetz Colonie 1721-1728. The National Museum
of Denmark, pp. 215-230.
- : Description and analysis of the bone material
from Nugarsuk: An eskimo settlement representative
of the Thule Culture in West Greenland. -
National Museum of Man. Mercury Series. Archaeological
Survey of Canada 80:380-394, Ottawa.
.Møhl, U., 1979: Aggersundbopladsen zoologisk belyst.
Svanejagt som årsag til bosættelse? - KUML
1979. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab: 57-75.
- : Elsdyrskeletterne fra Skottemarke og Faurbo.
Skik og brug ved borealtidens jagter. — Aarbøger
for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1978: 5-32.
Nielsen, J. G.: Holcomycteronus Garman, 1899: An
ophidiid genus distinct from Bassogigas Goode &
Bean, 1896 (Pisces, Ophidiiformes). - Steenstrupia
6(4): 17-20, 1 fig.
- & J. - C. Hureau: Revision of the ophidiid genus
•S/w/n/ncu/uj Jordan & Thompson, 1914, a senior
synonym of Parabassogigas Nybelin, 1957 (Pisces,
Ophidiiformes). - Steenstrupia 6( 11): 149-169, 11
figs.
Rasmussen, J. B.: The snakefauna of the rainforest
of the Fast Usambara Mountains. - In: W. A.
Rodgers & K. M. Homewood (eds): The conservation
of the Fast Usambara Mountains, Tanzania:
A review of biologicai values and land use
pressures. - Zoological Department, University of
Dar Es Salaam, Tanzania, pp. 19-20, 33, 36, Tb. 2
& App. 7.
Rosenlund, K.: Knoglematerialet fra bopladsen
Lundby IL — I: Birgitte Bille Henriksen: Lundby-
Holmen. Pladser af Maglemose-type i Sydsjælland.
— Nordiske Fortidsminder, Serie B, Bind 6:
131-152.
Sørensen, L: Datering af elsdyrknoglerne fra Skottemarke
og Favrbo. - Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed
og Historie 1978: 33-44.
Wederkinch, E. T.: The lizard fauna of the Usambara
Mountains. — In: W. A. Rodgers & K. M. Homewood
(eds): The conservation of the East
Usambara Mountains, Tanzania: A review of biologicai
values and land use pressures. - Zoological
412 Universitetets årbog 1980
Department, University of Dar Es Salaam, Tanzania,
pp. 19-20, 35, Tb 2 & App. 6.
Aaris-Sørensen, K.: Depauperation of the mammalian
fauna of the island of Zealand during the Atlantic
period. - Vidensk. Meddr dansk naturh.
Foren. 142; 131-138.
- ; Atlantic fish, reptile, and bird remains from the
Mesolithic settlement at Vedbæk, North Zealand.
Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren. 142; 139-
149.
- ; Vilde dyr fra (jord og skov. - Stenalder - et jægerfolk
for 7000 år siden. 6. Munksgaard, 32 pp.
Den marine inverlebratafdeling:
Jensen, M., 1979; Primary piates of sea urchin teeth
(Echinoidea). - Vidensk. Meddr Dansk naturh.
Foren. 141; 7-27, 7 fig.
- 1980; An alleged stirodont lantern in an irregular
echinoid. - I: Echinoderms; Present and Past.
Proceedings of the European Colloquium on Echinoderms,
Brussels, 3-8 Sept. 1979. Michel Jangoux
(ed.). Balkema, Rotterdam, 1980, pp. 31-35,
2 fig.
Jeppesen, P.; Gravende vandbiller (Noteridae) fra
indvande i Thy. Zootopografiske undersøgelser i
Thy 17. Flora og Fauna 86; 33-37, 4 fig.
Just, J.; Abyssal and deep bathyal Malacostraca
(Crustacea) from the Polar Sea. - Vidensk.
Meddr dansk naturh. Foren. 142; 161-177, 3 fig.
- ; Polar Sea abyssal and deep bathyal Isopoda
(Crustacea). - Steenstrupia 6; 197-230, 17 fig.
Kirkegaard, J. B.; Fresh and brackish-water polychaetes
from Barbados, W.I. - Steenstrupia 6; 9-
13.
- ; Abyssal benthic polychaetes from the northeastern
Atlantic Ocean southwest of the British
Isles. - Steenstrupia 6; 81-98.
- & D. Billett; Eunoe laetmogonensis, a new species of
polynoid worm, commensal with the bathyal holothurian
Laetmogone violacea in the North-East Atlantic.
- Steenstrupia 6; 101-109.
Tortonese, E. & F. J. Madsen, 1979.; On the specific
name Echinaster sepositus, its validity and authorship
(Echinodermata Asteroidea). — NATURASoc.
ital. Sci. nat., Museo civ. Stor. nat. e Acquario
civ. Milano 70; 291-294, 1 fig.
WolfT, T.; Animals associated with seagrass in the
deep sea. - In; Handbook of Seagrass Biology, An
Ecosystem Perspective. New York & London,
1980, pp. 199-224, 4 fig.
- ; Artikler om danske zoologer i Dansk Biografisk
Leksikon, 3. udgave.
- : En dansk videnskabelig bedrift. 200 året for Otto
Fabricius' Fauna Groenlandica. - Naturens Verden
12, 1980; 402-405, 5 fig.
Den entomologiske afdeling:
Andersen, N. Møller; Hygropetric water striders of
the genus Onychotrechus Kirkaldy with description
of a related genus (Insecta, Hemiptera, Gerridae).
- Steenstrupia 6 (10); 113-146.
- & J. T. Polhemus; Four new genera of Mesoveliidae
(Hemiptera, Gerromorpha) and the phylogeny
and classification of the family. - Ent. scand.
11; 369-392.
Davis, D. R. & E. S. Nielsen; Description of a new
genus and two new species of Neopseustidae from
South America, with discussion of phylogeny and
biologicai observations (Lepidoptera; Neopteustoidea).
- Steenstrupia 6 (16); 253-289.
EngholT, H.; Loricula bipunctata (Perris) ny for Danmark
(Heteroptera; Microphysidae). - Ent.
Meddr 48; 14.
- ; Taxonomic significance of the mandibles in the
millipede order Julida. In; M. Camatini (ed.);
Myriapod Biology, pp. 37-38. - Academic Press.
Holmen, M.; Agabus dypealis genfundet i Sverige. -
Ent. Tidskr. 101; 155-156.
Kristensen, N. P.; Sphinz tipuliformis Clerck, 1759
(Insecta, Lepidoptera); Proposed conservation. -
Bull.zool. Nomencl. 37; 154-156.
- ; Sesia andrenaeformis Laspeyres, 1801 (Insecta, Lepidoptera);
Proposed conservation. - Bull. zool.
Nomencl. 37; 156-158.
- & E. S. Nielsen; The ventral diaphragm of primitive
(non-ditrysian) Lepidoptera. A morphological
and phylogenetic study. - Z. Zool. Syst. Evol.
Forsch. 18; 123-146.
Lomholdt, O.; The female Aha evansi Menke, 1977
(Hymenoptera, Sphecidae). — Ent. scand. 11; 241-
244.
-; Hylaeus pectoralis Forster, 1871 - en ny dansk bi
(Hymenoptera; Apidae). - Ent. Meddr 48; 15-16.
- ; The Sphecidae (Hymenoptera) of the Rennell
and Bellona Islands. - Nat. Hist. Rennell Is., Br.
Solomon Isis. 8; 27-32.
Lyneborg, L.; The South African species of Neotabuda
Krober (Diptera; Therevidae). - Ent. scand.
11; 313-342.
- ; Family Therevidae, pp. 314-320 in Crosskey, R.
W. (ed.); Catalogue of the Diptera of the Afrotropical
Region. 1437 pp. London.
- & V. F. Zaitzev; Hoplosathe, a new genus of palaearctic
Therevidae (Diptera), with descriptions of
six new species. - Ent. scand. 11; 81-93.
Martin, O.; Status over nogle biller (smeldere, Elateridae)
fra gammel løvskov. - I; Status over den
danske plante- og dyreverden; 92-106. Udgivet af
Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen.
Michelsen, V.; A revision of the beet leaf-miner
complex, Pegomya hyoscyami s. lat. (Diptera; Anthomyiidae).
— Ent. scand. 11; 297-309.
Institutter 413
- ; The Anthomyia pluvialts complex in Europe (Diptera,
Anthomyiidae). - Syst. Ent. 5: 281-290.
Nielsen, A.: A comparative study of the genital segments
and the genital chamber in female Trichoptera.
- Biol. Skr. Dan. Vid. Selsk. 23(1); 1-200.
- : Dyrelivet i rindende vand og kilder. - Danmarks
Natur 5 (Politikens Forlag): 68-119.
Nielsen, E. S.: A cladistic classification of the holarctic
genera of adelid moths (Lepidoptera: Adelidae).
- Ent. scand. 11: 161-178.
- : In: Madsen, H. B., Nielsen, E. S. & Ødum, S.
(eds.): The Danish Scientific Expedition to Patagonia
and Tierra del Fuego 1978-79. — Geogr.
Tidsskr. 80: 1-27.
- : Committee for Taxonomy and Nomenclature.
Report for the period 1978-80. - Nota Lepid. 3:
148.
- & R. Johansson: Cauchas breviantennella n. sp. from
NW Europe and C. brunneella from Uzbekistan,
with a check-list of the Palaearctic Cauchas-spec'\es
(Lepidoptera: Adelidae). - Ent. scand. 11: 145-
153.
Nielsen, P., 1979: Lestes barbarus (Fabricius) fundet i
Danmark (Odonata: Lestidae). - Ent. Meddr
47:96.
Nielsen, P. Stådel: Dødningehovedets adfærd & biologi.
- Naturens Verden 1980:17.
Skovmand, O. & H. Enghoff: Stridulation in Alipes
grandidieri (Lucas), a scolopendromorph centipede.
— Vidensk. Meddr dansk naturh. Foren. 142:
151-160.
Skule, B.: Rhodometra sacrana L. Lidt om artens biologi
og udbredelse, samt om den anden europæiske
Rhodometra-art: Rhodometra anthophilaria Hb. - Lepidoptera
III, 9: 261-263.
Tuxen, S. L., 1979: Protura (Insecta) from Gabon
and Nigeria. - Rév. Écol. Biol. Sol 16: 569-585.
- 1980: Notes on the Silveslridia complex (Insecta,
Protura) in Madagascar. - Rév. Ecol. Biol. Sol 17:
437-443.
- : How to investigate phylogeny and how to use it,
exemplified by Protura. - First internat, seminar
on Apterygota 1978. Siena 1980: 133-146.
- : Artikler om entomologer i Dansk biografisk Leksikon,
3. udgave.
Wiberg-Larsen P., M. Stoltze & B. Mogensen: Holocentropus
slagnalis (Albarda) og Limnephilus tauricus
Schmid, nye for Danmark, samt noter om fire andre
sjældne vårfluearter (Trichoptera). — Ent.
Meddr 48: 11-14.
Den omithologiske afdeling:
Asbirk, S. & J. Fjeldså: Sørestaurering i Utterslev
Mose. - Feltornithologen 22: 111-117.
Fjeldså, Fuglebestanden i Regnemarks Mose,
Midtsjælland, med visse beregninger omkring
fuglenes rolle i mosens stofomsætning. - Dansk
orn. Foren. Tidsskr. 74: 91-104.
- : Post-mortem changes in measurements of grebes.
- Bull.Brit.Orn.Glub 100: 151-154.
- & D. Boertmann: Den biologiske udvikling i de
seneste år i Utterslev Mose, København, med
henblik specielt på fuglefaunaen. - Zoologisk Museum,
København 1980, 68 pp. 1. og 2. oplag.
Meltofte, H: Fugle i Vadehavet. Vadefugletællinger
i Vadehavet 1974-1978. - Lokalitetsrapport. Miljøministeriet,
50 pp.
- : 1979: Forekomsten af kjover Stercorarina ved Blåvandshuk
1963-1977. - Dansk orn.Foren.Tidsskr.
73: 297-304.
Petersen, B. D. & H. Meltofte, 1979: Forekomst af
blyhagl i vestjyske vådområder samt i kråsen hos
danske ænder. - Dansk orn.Foren. Fidsskr. 73:
257-264.
Preuss, N. O.: Kanadagåsen som dansk vintergæst.
- Feltornithologen 22: 180-182.
- : Foreløbig rapport over danske halsbåndmærkede
sangsvaner. — Feltornithologen 22: 46-47.
Den malakologiske afdeling:
Glarke, M. R. & T. K. Kristensen: Gephalopod
beaks from the stomachs of two northern bottlenosed
whales (Hyperoodon ampullatus). - J. mar. biol.
Ass. U. K. 60: 151-156.
Glarke, M. R., ,J. E. Fitch, T. Kristensen, T. Kubodera
& L. Maddock: Statoliths of one fossil and
four living squids (Gonatidae: Gephalopoda). - J.
mar. biol. Ass. U. K. 60: 329-347.
Knudsen, J.: Canlharus (Pollia) vermeuleni n. sp. (Mollusca,
Prosobranchia, Buccinidae) from West Africa.
- Beaufortia 30 (2): 11-15, 7 fig.
- : Mvtilus edulis L. (Bivalvia) recorded from South
Africa. - Steenstrupia 6 (5): 21-26, 3 fig.
Kristensen, T. K.: Periodical growth rings in cephalopod
statoliths. - Dana 1: 39-51.
- : Large mature female of Histioteuthis bonnelli (Férussac,
1835) (Mollusca: Gephalopoda) recorded
from the Davis Strait, West Greenland. - Steenstrupia
6 (7): 73-79.
Petersen, G. Høpner & M. A. Gurtis: DifTerences in
energy flow through major components of subarctic,
temperate and tropical marine shelf ecosystems.
- Dana I: 53-64.
Roeleveld, M. & J. Knudsen: Japetus Steenstrup:
On the Merman (called the Sea Monk) caught in
the Øresund in the time of King Ghristian III.
With a biography of Japetus Steenstrup. - Steenstrupia
6 (17): 293-332.
414 Universitetets årbog 1980
l dslillingsafdelingen:
Andersen, K.-E., L. Lunding Andersen, F. N.
Haase, S. Lomholt: Lærervejledning. Skoletjenesten:
Danmarks Akvarium, Zoologisk Have, Zoologisk
Museum, 56 pp.
Frydsberg, A. E., C. O. Nielsen, S. L. Nielsen, A.
Schimmer: A Report on Regular-Customer Children
at Zoologisk Museum (Erfahrungsbericht von
vier Zoologiestudenten) - M & M Fad. Museum
8/9, 1979, 7 pp.
Haase, F. N.; Educational activities within the framework
of the Zoological Museum in Copenhagen.
- MUSEUM Vol. XXXI, No. 3, 1979, 197-
199.
Desuden foretog museets medarbejdere 48 udenlandsrejser
af under 1 måneds varighed med følgende
formål: Kongresser, museumsbesøg, indsamlinger
og foredrag.
Gæster:
Anne M. Jensen, Columbia University, N.Y.,
U.S.A. (kvartærzoologi); Arturo Morales, Univ. Autonoma
de Madrid (kvartærzoologi); Dan Laursen,
Arizona, U.S.A. (mollusker). Desuden har 85 udenlandske
gæster besøgt museet i kortere perioder.
Jørgen Nielsen
A/sluttede specialeopgaver:
Boertmann, David: Lommernes systematiske stilling
baseret på anatomiske undersøgelser.
Bro, Susanne: Raceforhold hos hjejle og almindelig
ryle belyst ud fra arternes fældningsmæssige tilpasning
til lokale økologiske forhold.
A/sluttede licentiatprojekter:
Kristensen, Th. Krogsgaard: Systematik og biologi
hos Gonatus /abricii i grønlandske farvande.
Lomholdt, Ole C.: A revision of the Miscophini of
Southern Africa and Madagasar, with a reclassification
of the larrine tribes (Hymenoptera, Sphecidae).
Nielsen, Ebbe Schmidt: Nomenklatoriske/systematiske/
fylogenetiske undersøgelser over Incurvasiina
(Lep.).
Rejser:
Morten Meldgaard deltog i kvartærzoologisk/arkæologisk
ekspedition i Labrador 20. juni-5. september.
Jørgen Nielsen deltog i »The FAO/DANIDA expert
consultation on field identification of commercial
aqqatic organisms in the western Indian Ocean« i
Cochin, Indien 21. jan.-19. febr.; Jens B. Rasmussen
og Erich Wederkinch deltog i en større zoologiskbotanisk
indsamlingsrejse til Sudan 29. okt.-26. dec.;
Erik Born udsendtes af afdelingens Grønlandsundersøgelser,
som deltager i det tværvidenskabelige
»Ymer«-togt 3 mdr. i sommerperioden; Finn Salomonsen
rejste til Vestgrønland i juni og juli; Flemming
F. Jensen foretog i juni og juli en indsamlingsog
studierejse til Fanzania og deltog i okt. til december
i University of Copenhagen Expedition to Imatong,
S. Sudan; G. Høpner Fetersen opholdt sig på
Arktisk Station, Godhavn fra juli til september i forbindelse
med indvielsen af den ny stationsbygning
og som lærer ved feltkurset i Arktisk Biologi.
5. Ferskvandsbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 stipendiat, 2 videnskabelige
assistenter, teknisk-administrativt personale udgøres
af ialt 19 hel- eller deltidsansatte personer. Orlov på
2/5 lektorstilling. Ledighed på 3/5 teknisk-administrativ
person.
Forskningsvirksomhed:
Ferskvandsbiologien omfatter de ferske vandes økologi
og har til opgave at klarlægge økosystemers
struktur og funktion i alle former for ferskvand, som
f.eks. søer, damme og vandløb. Denne målsætning
indebærer en syntese af integrerede studier af organismer
og miljø, baseret både på kausalanalytiske
feltstudier og laboratorieforsøg. Endvidere indgår
studier af de økologiske effekter af forskellige former
for kulturpåvirkning som eutrofiering, organisk stofog
tungmetalforurening, vandindvinding og vandløbsregulering
i ferskvandsbiologiens arbejdsområde.
inden for denne emnekreds centrerer laboratoriets
forskningsindsats sig om en række hovedtemaer,
hvoraf de vigtigste for øjeblikket er:
- næringssaltudveksling mellem sediment og vand
saml algebiomassedynamik, herunder opstilling af
matematiske simuleringsmodeller til beskrivelse af
disse forløb,
- forekomst og økologisk betydning af adenosin
nukleotider, både opløst og i mikroorganismer i eutrofe
søer,
- interaktioner mellem alge- og bakterieplankton
som følge af organismernes udskillelse af organisk
stof,
- identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter,
- iltomsætningen tilknyttet de forskellige komInstitutter
415
partments (planter, sediment, biologisk lilm) i
vandløb,
- autøkologiske studier som substratafhængighed,
fødevalg og fødeudnyttelse hos en række ferskvandsdyr,
- økosystemanalyser, hvori indgår populationsdynamik,
produktionsstudier og energetik, dels på artsbasis
og dels på de forskellige trofiske niveauer,
- miljøforskning, bl.a. med henblik på opstilling
af matematiske modeller, således at de økologiske
konsekvenser af reduceret vandføring i et vandløbssystem
kan forudsiges.
Miljøanalystisk afdeling: L. Kamp Nielsen har afsluttet
feltundersøgelserne i det af WHO/UNEP-financierede
projekt »Water Quality Model for the Upper
Nile System«. Projektet har igennem 10 år haft et
omfattende måleprogram i den Øvre Nils afstrømningsområde.
På dette grundlag er en hydrologisk
model udviklet for bassinet. Denne baggrund, kombineret
med erfaringer fra arbejde med eutrofieringsmodeller
i Danmark, danner grundlaget for et internationalt
samarbejde om udvikling af en vandkvalitetsmodel
for den Øvre Nils afstrømningsområde,
specielt for søerne Victoria, Kyoga og Albert.
L. Kamp Nielsen har i samarbejde med S. E. Jørgensen,
Danmarks Farmaceutiske Højskole, fortsat
en undersøgelse med henblik på opstilling af en model
for fordelingen af tungmetaller mellem partikelog
vandfasen i både marine og ferske recipienter. For
at begrænse forureningen med tungmetaller er der i
mange tilfælde indført grænseværdier for totalkoncentrationen
af tungmetaller. Tungmetallers universelle
reaktivitet gør det tvivlsomt at anvende totalkoncentrationen
som mål for aktuel toksicitet. Matematiske
modeller for tungmetallernes fordeling i relation
til andre parametre er en forudsætning for
sammenkædning af belastning og aktuel toksicitet.
B. Riemann har i samarbejde med H.-H.
Schierup og M. Søndergaard samt S. Bosselmann
afsluttet første fase af et projekt omkring bakteriel
vækst i relation til fytoplankton exudatudskillelse
før, under og efter et kiselalgemaximum i Mossø i
Jylland.
I samarbejde med professor Dieter Ernst, Institut
fur Biophysik, Universitåt Hannover, har B.
Riemann afsluttet et projekt vedrørende ekstraktionshastigheder
af klorofyl a og b fra fytoplanktonkulturer.
Dr. Faroq Azam, Scripps Institution of Oceanography,
University of California, har under sit ophold
som gæsteforsker på FBE i samarbejde med B.
Riemann startet et projekt omkring anvendelse af
'H-Fhymidine optagelse som mål for bakteriel sekundær
produktion i eutrofe søer.
B. Riemann har afsluttet projektet omkring forekomst
og økologisk betydning af opløste adenosin
nukleotider i eutrofe søer. Forekomsten af opløst
ATP, ADP og AMP blev fulgt gennem et kiselalgemaximum
og sammenholdt med heterotrof optagelse
af radioaktivt mærkede nukleotider.
I samarbejde med S. Wium-Andersen har B.
Riemann afsluttet undersøgelser af akvatiske mikroorganismers
indhold af adenosin trifosfat (ATP),
adenosin difosfat (ADP) og adenosin monofosfat
(AMP). Undersøgelsens formål er at evaluere forholdene
mellem A I P og TANC (ATP + ADP +
AMP) og andre kendte biomasse variable i algekulturer,
dyrket under forskellige forhold samt i naturlige
populationer af fytoplankton og bakterier.
Botanisk afdeling: S. Wium-Andersen har afsluttet
undersøgelsen af reguleringen af biomasse- og produktionsforhold
hos ålegræs og dets associerede epifyter
i Øresund. Ålegræssets vækst er primært reguleret
af lyset, medens epifyternes vækst og biomasse
er reguleret af såvel lys, dyrenes græsning, værtsplantens
væksthastighed som det tilgængelige areals
størrelse. De undersøgte populationer bærer ikke
umiddelbart præg af kraftig næringsbelastning fra
København.
I samarbejde med LI. Anthoni, Kemisk Laboratorium
II og N. Jacobsen, Cheminova, er det lykkedes
at bestemme og syntetisere to kampstoffer (antibiotika)
fra Kransnåls alger. De to kampstoffer er lavmolekylære,
labile svovlforbindelser, som i ekstremt lave
koncentrationer hæmmer algers fotosyntese og
bakteriers glykoseoptagelse.
G. Nygård arbejder på identifikation og nærmere
taxonomisk placering af algen Selenastrum capricornutum,
som hyppigt anvendes ved biologiske assays af
spildevand. G. Nygård arbejder ligeledes med nærmere
fastlæggelse af algeproduktionen i Gråne
Langsø i 1950'erne. Dette arbejde indebærer en mulighed
for at vurdere de ændringer, som er sket i søen
i de sidste 25 år p.g.a. øget atmosfærisk tilførsel af
uorganisk kvælstof og svovlsyre.
K. Sand Jensen har undersøgt balanceforskydningerne
mellem søernes forskellige algetyper og de højere
vandplanter ved øgede næringstilførsler. Ved
moderate næringstilførsler til oprindeligt næringsfattige
søer stimuleres de fasthæftede algers biomasseudvikling
i højere grad end fvtoplanktonet.
K. Sand Jensen har sammen med C. Prahl undersøgt
vandplanters iltudveksling mellem deres interne
luftsystem og omgivelserne. En række vandplanter
udskiller ilt fra rødderne, hvilket muliggør en accelerering
af de aerobe nedbrydningsprocesser samt nitrifikation
og denitrifikation i ellers anaerobe sedimenter.
Søplanten Lobelia dortmanna udveksler det
meste af den producerede ilt med luftkanalerne og
frigør efter en betydelig forsinkelse ilten til vandet
omkring rødderne. Iltdynamikken kan beskrives
med en matematisk model, som inddrager fotosvnte416
Universitetets årbog 1980
se-respiration, gasdilTusion og udveksling over vævsbarrierer.
1 samarbejde med E. Jeppesen er indledt en undersøgelse
af fotosyntese-respiration og stofTordeling
i den biologiske film på vandløbsplanter.
Zoologisk afdeling: P. C. Dall, P. M. Jonasson, E.
Jonsson, J. Kierkegaard, C. Lindegaard og H. Lund
har fortsat projektet om energiomsætning i Esrom
Sø's littoralzone. Projektet skal indgå som led i en
generel vurdering af energiomsætningen i næringsrige
søer. Specielt skal sekundærproduktionen i littoralzonen
vurderes i forhold til sekundærproduktionen
i profundalzonen og i de frie vandmasser. Der
arbejdes derfor med fastlæggelse af livscyklus, abundans
og produktion hos de vigtigste primær- og sekundærkonsumenter,
og således er følgende invertebratgrupper
nu under bearbejdelse: Oligochaeta
(børsteorme), Hirudinea (igler), Ephemeroptera
(døgnfluer), Trichoptera (vårfluer), Chironomidae
(dansemyg) og Gastropoda (snegle).
P. M. Jonasson har sammen med 1. J. Holopainen
fortsat arbejdet med at udrede populationsdynamik
og produktion hos Pisidium-arterne i Esrom Sø's dybdezone.
Deres betydning i eutrofe søers økosystem
kvantificeres. I. J. Holopainen påbegyndte tillige
overlevelsesforsøg med Pisidium-arter fra Esrom Sø.
P.M.Jonasson og C. Lindegaard har fortsat en større
limnologisk undersøgelse af den 114 m dybe og 84
kmJ store Tingvallavatn, Island, i samarbejde med
Islands Universitet og Det islandske Alting. Søer af
denne karakter haves ikke i Danmark. Undersøgelsen
ledes af P. M.Jonasson og er en tværvidenskabelig
undersøgelse af en dyb, subarktisk søs økosystem
med særlig henblik på klarlæggelse af det organiske
stofs opbygning og nedbrydning i en dyb, næringsfattig
sø. I perioden 1975-80 er følgende parametre
undersøgt; temperaturforhold, kemiske forhold (især
næringssaltbalancen), det organiske stofs sedimentationsforhold,
plante- og dyreplanktonets sammensætning
og produktion, plante- og dyresamfundenes
sammensætning og produktion på sten- og klippekyst
- der udgør 40% af søens areal - samt endvidere
på de bløde sedimentationsområder. For tiden
deltager 8 forskere i projektet, men dette søges nu
udvidet til et nordisk projekt, således at fiskepopulationernes
biologi og kvantitative betydning i økosystemet
også undersøges. Thingvallavatn har en stor
(jeldørredbestand og er den eneste sø, hvor der er
fundet 4 varianter af denne fisk. Med inddragelsen af
undersøgelser af fiskebestandens artssammensætning,
størrelse og aldersfordeling, fødevalg, vækst,
dødelighed og det nuværende fiskeris indflydelse på
bestandens størrelse far projektet også almennyttig
og samfundsmæssig betydning. Projektet forventes
at udmunde i et sammenfattende økosystemstudie
og vil være den første undersøgelse af en dyb Ijeldørredsø
i Norden.
S. Bosselmann har fortsat bearbejdelsen af zooplanktonmaterialet
fra Esrom Sø; specielt er de større
ciliaters fordeling og biomasse belyst, og flere
hjuldyrarters biomasse og produktion er bestemt.
J. Thorup og T. Moth Iversen har sammen med J.
Skriver, N. O. Absalonsen og J. Spang Larsen fortsat
indsamling og bearbejdelse af materiale til klarlæggelse
af faunaens substratafhængighed, drift, årsrytmik,
vækst og produktion i kilder og større
vandløb.
Med T. Moth Iversen som projektkoordinator har
en række medarbejdere ved Ferskvandsbiologisk laboratorium
i samarbejde med Det danske Hedeselskab
og Vandkvalitetsinstituttet fortsat arbejdet
med Suså-projektet: Med baggrund i samfundets øgede
krav om vand er vandindvindingen i de senere år
tiltaget stærkt, og mange steder reduceres vandløbenes
sommervandføring betydeligt. De økologiske effekter,
dette har på vandløbenes tilstand, er ukendte.
Suså-projektets formål er derfor at opstille empiriske/
kausale sammenhænge og modeller, således at
de økologiske konsekvenser af reduceret vandføring
kan forudsiges. Undersøgelsen startede i sommeren
1979 og afsluttes i 1981. Den udføres på tre delstrækninger,
og på den ene af disse foretages der i 1980-81
eksperimentelt bortpumpning af en del af vandføringen
for at simulere vandindvinding. Undersøgelsen
vil dække de væsentligste fysiske, kemiske og biologiske
processer og foregår derfor på mange niveauer.
J. Thorup, P. Debois og L. Lindhart har undersøgt
invertebratfaunaens kvantitative betydning i sedimentet
og arbejder på fastlæggelse af biomasse,
livscyklus og respirationsforhold hos udvalgte, dominerende
arter. Invertebraterne på vegetationen, som
optræder i store individtal, er undersøgt af I . Hansen,
T. M. Iversen, J. Lodal, K. Nielsen og L.
Nielsen med henblik på fastlæggelse af individtal og
biomasse på de upåvirkede og manipulerede stationer.
E. Jeppesen og J. Møller har undersøgt primærproduktionen
og respirationen i sedimentet under
forskellige lysforhold og iltspændinger med henblik
på opstilling af en sedimentmodel.
K. Sand Jensen og C. Prahl har sammen med K.
Nielsen og L. Nielsen undersøgt de økologiske og
fysiologiske forhold for makrofytvegetationen. Ændringer
i planternes dækningsgrad og biomasse sættes
i relation til miljøfaktorernes variation. Desuden
undersøger C. Prahl pigment- og enzymkoncentrationen
hos udvalgte arter med henblik på forståelse af
fotosyntesekapacitetens årstidsvariation.
E.Jeppesen, K. Sand Jensen og C. Prahl undersøger
ved intensive døgnundersøgelser den overordnede
ilt- og kvælstofbalance på udvalgte strækninger af
vandløbet, kombineret med samtidige målinger af
Institutter 417
ilt- og kvælstofbalancen for de tre delkomponenter;
vandfase, sediment og makrofyter. Formålet er at
opstille en detaljeret iltmodel, som tager hensyn til
de forskellige proceshastigheder og afhængigheden
af iltkoncentration og temperatur som findes mellem
de tre delkomponenter.
Biomasse, ilt- og kvælstofomsætning i den biologiske
film på naturlige og kunstige substrater undersøges
af D. Borg, M. Frøding og F. Jørgensen.
E. Jeppesen har undersøgt kvælstofomsætningen i
sedimentet og på planterne ved anvendelse af specifikke
inhibitorer med henblik på opstilling af en
prognostisk model.
B. Riemann har i forbindelse med Suså-projektet i
samarbejde med J. Kristiansen, Institut for planteanatomi
og cytologi, Københavns Universitet, afsluttet
prøvetagningsarbejdet i Tystrup Sø. Undersøgelsens
formål er at belyse ændringerne i fytoplanktonets
sammensætning og biomasse ved parallelle
undersøgelser over primærproduktion, klorofyl
a og dets nedbrydningsprodukter samt ved målinger
af udvalgte kårfaktorer at tilvejebringe et konsekvent
basismateriale til sammenligningsbrug ved evt.
kommende undersøgelser.
Publikationer:
Andersen, J. M. and Sand Jensen, K., 1980: Discrepancies
between the O2 and l 4C methods for measuring
phytoplankton gross photosynthesis at low
light levels. - Oikos 35: 359-364.
Anthoni, U., Christophersen, C., Madsen, J. 0.,
Wium-Andersen, S. and Jacobsen, N., 1980: Biologically
active sulphur compounds from the
green alga Chara globularis. - Phytochemistry 19:
1228-1229.
Borum, J. and Wium-Andersen, S., 1980: Biomass
and production of epiphytes on eelgrass (Zostera
marina L.) in the Øresund, Denmark. - Ophelia,
Suppl. 1: 57-64.
Holopainen, I. J., 1980: Growth of two Pisidium (Bivalvia,
Sphaeriidae) species in the laboratory. -
Oecologia 45: 104-108.
Iversen, T. M., 1980: Densities and energetics of two
streamliving larval populations of Sericostoma personatum
(Trichoptera). - Holarc. Ecol. 3: 65-73.
- og Sand-Jensen, K., 1980: Okker - en trussel mod
livet i vandløb. - Natur og Miljø 3/4: 38-39.
Jonasson, P. M., 1980: Esrom Sø's økosystem. - Miljøværn
6: 11-16.
Kamp-Nielsen, L., 1980: Intensive measurements of
sedimentation in L. Esrom and L. Glumsø. - 8.
Nordic Symposium on Sediments, Salten Skov
Laboratory 1980: 44-56.
— 1980: Fhe influence of changed phosphorus loading
to hypereutrophic L. Glumsø. - Proc. SIL
Workshop on Hypertrophic Ecosystems. Våxsjo,
Sweden.
Lindegaard, C., 1980: Bathymetric distribution of
Chironomidae (Diptera) in the oligotrophic Lake
Thingvallavatn, Iceland. - In D. A. Murray (ed.),
Chironomidae, Ecology, Systematics, Cytology
and Physiology. Pergamon Press Oxford and New
York: 225-232.
- 1980: Bundfaunaundersøgelsers anvendelighed til
vurdering af søers forureningstilstand. - I: Tilsyn
med søer Supplement, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium:
23-27.
Marker, A. F. H., Nusch, E. A., Rai, H. and
Riemann, B., 1980: The measurement of photosynthetic
pigments in freshwaters and standardization
of methods: Conclusions and recommendations.
- Arch. Hydrobiol. Beih. Ergebn. Limnol.
14: 91-106.
Mejer, H., Jørgensen, S. E. and Kamp-Nielsen, L.,
1980: A sediment phosphorus model. - Proceedings
of the Second Joint MTA/IIASA Task Force
Meeting on Lake Balaton Modeling II, August
1979: 104-131.
Riemann, B., 1980: A note on the use of methanol as
an extraction solvent for chlorophyll a determination.
- Arch. Hydrobiol. Beih. Ergebn. Limnol.
14: 70-78.
- 1980: Diurnal variations in the uptake of glucose
by attached and free-living microheterotrofs in lake
water. — I: Symp. Shallow Lakes. Illmitz
(Austria). 1979. Dokulil, Ketz, H and Jewson, I).
(eds.). W. Junk Publishers. The Hague, The Netherlands:
153-160.
Sand-Jensen, K., 1980: Balancen mellem autotrofe
komponenter i tempererede søer med forskellig
næringsbelastning. - Vatten 36: 104-115.
- 1980: Økologisk balance i danske Lobelia søer. -
Naturens Verden: 222-221.
Thyssen, N. og Jeppesen, E., 1980: Genluftning i
mindre vandløb. — Vatten 36: 231-248.
Whiteside, M. C. and Lindegaard, C., 1980: Complementary
procedures for sampling small benthic
invertebrates. - Oikos 35: 317-320.
Wium-Andersen, S. and Borum, J., 1980: Biomass
and production of eelgrass (Zostera marina L.) in
the Øresund, Denmark. — Ophelia, Suppl. 1: 49-
55.
- Borum, J. og Kaas, H., 1980: Ålegræs, epifyter,
biomasse, produktion, Øresund 1978-79. - Rapport
til Miljøstyrelsen. 45 p.
- og Sand-Jensen, K., 1980: Den klarvandede Lobelia
sø - en truet naturtype med en enestående
økologi. - Natur og Miljø 3/4: 6-9.
Specialeopgaver:
Borum, J., 1980: Biomasse og produktionsforhold
418 Universitetets årbog 1980
hos ålegræs Zostera marina L. og det tilknyttede
epifytsamfund.
Gargas, M., 1980: Dybdeudbredelse og tilpasning
hos mikrobenthos alger fra lavvandede kystområder.
Holmboe, B., 1980: Recipientundersøgelser Nakskov-
Fjord. 1978-79.
Kaas, H., 1980: Algeepifyter på ålegræs.
Kirkegaard, J., 1980: Livscyklus, vækst og produktion
hos Theodoxus Jluviatilis L. i Esrom Sø.
Krogsgaard, J., 1980: Recipientundersøgelser Nakskov
Fjord. 1978-79.
Lundgaard, K., 1980: En mikrophytobenthisk undersøgelse
af primærproduktion og respiration
ved in situ målinger og kviksølvs indvirkning herpå,
samt en kvantitativ diatoméundersøgelse i den
nordlige del af Vadehavet.
Mortensen, P. B., 1980: Recipientundersøgelser
Nakskov Fjord. 1978-79.
Nielsen, G., 1980: Vandløbspleje og fiskeressourcer.
Salmo trutta L. - fordelingsmønster og habitatudformning.
Nielsen, L. L., 1980: Recipientundcrsøgelser Nakskov
Fjord. 1978-79.
Rasmussen, E. Koch, 1980: Recipientundersøgelser
Nakskov Fjord. 1978-79.
Gæsteforskere:
l)r. F. Azam, Scripps Institution of Oceanography,
University ofGalifornia (1 måned med støtte fra Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd) og dr. 1. J.
Holopainen, University of Joensuu, Finland, (3 måneder
med støtte fra Nordisk Kollegium).
Kaj Sand Jensen
6. Marinbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor (ubesat), 8 2/2 lektorer, 1 seniorstipendiat,
12 TAP stillinger.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er havbiologi. Indenfor
biologi har området en syntetiserende karakter
og anvender i stor udstrækning andre biologiske
discipliner, sammen med fysiske og kemiske, til at
beskrive og forstå de processer, havets organismer
deltager i. Dette afspejles i laboratoriets forskning,
som omfatter så forskellige emner som systematik,
morfologi, funktion, fysiologi, forplantning, udvikling,
etologi, vækst, økologi m.fl. Laboratoriets sædvanlige
arbejdsform er en kombination af analytiske
feltstudier og laboratorieeksperimenter med levende
organismer. En række hovedlinier i laboratoriets
forskning indbefatter: Saltbalance, respiration, larve-
økologi, stofomsætning i havet, livscykler, vækst,
forplantning og udvikling, cilie-funktion, ernæringsbiologi,
alle med hovedvægt på invertebrater.
Systematik, Faunistik:
Preben Jensen har fortsat sit arbejde med nematoder
og andre meiofaunaorganismer i Øresund, Ringkøbing
Fjord og Den botniske Bugt. Flere beskrivelser
af nye arter og revisioner af ældre beskrivelser er
udgivet eller i trykken. Udbredelsen af den både
artsmæssigt og individmæssigt talrige nematodfamilie
Gomesomatidae i europæiske farvande er blevet
relateret til sedimentkarakterer og iltforhold, og resultaterne
diskuteres i relation til Thorson's parallelle
dyresamfund. Elektronmikroskopiske studier over
en formodentlig obligat anaerob nematod har vist, at
dyrets overflade er ca. 3 gange større end hidtil antaget
p.gr. af nogle hidtil oversete indbugtninger, som
muligvis har forbindelse med symbiotiske bakterier.
De anatomiske studier over Meylia er afsluttet og
resultaterne tyder på, at de er neotæne desmoscolecider.
Endvidere har han igangsat et større projekt,
som tager sigte på at udrede biologien af vesteuropæiske
brakvandsnematoder, især arterne fra Østersøområdet;
projektet inddrager forskere fra en lang
række europæiske lande og teknisk assistance fra finske
marinbiologiske laboratorier. Efter flere års arbejde
med snyltende fimreorme er Aage Møller
Christensen blevet kendt som specialist på dette felt
og lar nu materiale fra hele verden. Han har afsluttet
en beskrivelse af en ny Fecampia-art fra dybhavet og
arbejder nu med en ny art Kronborgia, som forekommer
i en lavtvandsreje, Spirontocaris kincaidi, på Amerikas
vestkyst. Dyrenes anatomi og struktur undersøges
på snitserier med henblik på artsbeskrivelse.
Endelig har Glaus Nielsen udarbejdet en oversigt
over forekomsten af strandsnegle i Danmark, indbefattet
en hidtil overset art.
Fysiologi:
Lars Hagerman har i samarbejde med Roy Weber,
Odense Universitet beskrevet blodpigmentets funktionelle
karakteristika hos Palaemon. Arbejdet er delt
i en beskrivelse af de fysisk-kemiske egenskaber ved
pigmentet samt i en mere økofysiologisk del, som
analyserer de respiratoriske konsekvenser for dyret
af blodpigmentets egenskaber.
Ligeledes med Palaemon som forsøgsdyr undersøges,
hvorledes blodets kemiske sammensætning og
ventilationen afhænger af iltmængden i det omgivende
vand. Forbløffende resultater er opnået, idet det
Institutter 419
viser sig, al i iltspændinger på under HO mm Hg er
f.eks. mængden af klor-ioner i blodet direkte afhængig
af iltspændingen. Arbejdet fortsætter med andre
ioner for at fa oversigt over respirationsforholdenes
betydning for det indre miljø i dyrene. Yderligere
undersøges for øjeblikket blodpigmentets afhængighed
af sult og af andre variationer i føden hos juvenile
hummere.
Morfologi, funktion og forplantning:
Claus Nielsen har i årets løb afsluttet sine studier af
forplantning og udvikling hos mosdyrene Hippodiplosia
insculpta og Fenestrulina malusii, og har påbegyndt
observationer af tentaklernes ciliering hos et andet
mosdyr: Crisia. Under et ophold i USA undersøgte
Claus Nielsen ciliebåndenes struktur hos en række
invertebratlarver, især ved hjælp af scanning elektron
mikroskopi. Undersøgelsen stiler mod at belyse
de larvale ciliebånds fylogenetiske betydning, bl.a.
ved bedømmelsen af metazoernes slægtskabsforhold.
Marianne Køie arbejder videre med at klarlægge
livscykler hos marine ikter, bl.a. er livscyklus hos
Podocotyle reflexa vist eksperimentelt. Endvidere undersøges
fladfisk og torsk for parasitterende ikter
med henblik på at anvende parasitterne som markører
til at adskille fiskebestande.
Endelig har Claus Nielsen udarbejdet et kapitel
om mosdyr i K. G. Adiyodi & R. G. Adiyodi: »Reproductive
biology of invertebrates«, og K. W. Ockelmann
har undersøgt, hvorledes larveudviklingen
foregår hos polychæten Sphærodorum.
Responsemekanismer:
De fleste marine bundinvertebrater har et fritsvømmende
larvestadium. I forbindelse med metamorfosen
skal larven finde en lokalitet på bunden med
passende livsvilkår for det voksne dyr. De bundinvertebrater,
der som voksne lever i symbiotiske forhold
til andre dyr, frembyder særlige eksperimentelle
vilkår for undersøgelser af de mekanismer, larverne
benytter sig af ved bundfældningen. Kurt W.
Ockelmann anvender kommensale muslinger af
slægten Mysella i sine undersøgelser af dyrenes reaktionssystemer
omkring settlingstidspunktet. Muslingerne
reagerer på stoffer fra værtsdyrene, og disse
responser kvantificeres eksperimentelt. Responserne
og deres styrke gennemgår ændringer, som bl.a. er
bestemt af dyrenes ontogenetiske udvikling. Projektet
bidrager yderligere til en forståelse af den rolle,
etologiske reaktionsmønstre har for den fylogenetiske
udvikling.
Populationsanalyser, økologi:
Slangestjerner er et dominerende faunaelement på
bunden af bælthavet og Kattegat. Kirsten Muus'
analyser af bundfældning, vækst og mortalitet hos
slangestjernepopulationer har stor betydning ved
bedømmelsen af hele bundens stofomsætning, idet
hendes resultater ændrer vore hidtidige forestillinger
om disse dyrs væksthastighed.
Willy Nicolaisen og Hans Christensen analyserer
mængde, art og størrelse af planktonpopulationer i
de frie vandmasser i Øresund. Zooplankton spiller
en dominerende rolle ved nedbrydningen af det partikulære
organiske materiale i havet. Dette materiale
har været genstand for indgående analyser af forekomst
og sammensætning i de forskellige vandmasser
i Øresund, og resultaterne sammenholdes med
vandmassernes fysiske og kemiske hydrografi.
Ebbe KanneworfT har afsluttet en meget detaljeret
registrering af de naturlige bestande af to tangloppearter,
der er vigtige fødeemner for opvoksende fladfisk.
Sammenstillingen lægger særlig vægt på dyrenes
livscyklus på de forskellige biotoper. Dette arbejde
er fulgt op af laboratorieeksperimenter til bestemmelse
af, hvilke forhold der modner dyrene og
igangsætter deres reproduktionsaktivitet. Forsøgene
viser, at daglængde (lys) og temperatur i kombination
har afgørende indflydelse på de reproduktive
processer hos disse dyr.
Anvendt marinbiologi:
Sussi Baden og Lars Hagermann har afsluttet en
undersøgelse af de sublethale effekter af råolie-ekstrakt
på rejen Palaemon adspersus med henblik på ændringer
i respiration, osmoregulering og ventilation.
Det har vist sig, at det centrale nervesystem samt
ilttransportmekanismen over gællerne påvirkes med
stigende effekt i 50, 100 og 200 ppb.
Grete Møller Christensen har fortsat sit standardiseringsprojekt
vedrørende økotoxikologiske tests
med mikroorganismer (Nordforskprojekt) og har for
andre institutioner m.m. foretaget en lang række toxicitetstests
af forskellige materialer.
Sand- og ral-projektet. På baggrund af de store
krav samfundet stiller om sand til bygge- og anlægsvirksomhed
foregår der langs de danske kyster en
betydelig opsugning af bundmateriale. Fra dette
skilles sandet og resten, især fintkornet materiale,
pumpes tilbage i vandet. De effekter, dette har, på de
biologiske processer i havet er ukendt. Det er sandog
ral-projektets formål at vurdere de konsekvenser,
sandsugningen har på den marine fauna. Projektet
styres af Ebbe KanneworfTog Kurt W. Ockelmann i
samarbejde med Fredningsstyrelsen og med Thomas
Kiørboe som daglig leder. I nærheden af en sandsugningslokalitet
foretages kontinuert registrering af
koncentrationen af partikulært materiale i vandet. !
laboratoriet eksperimenteres med de effekter, forøgelsen
af de partikulære materialer i området har
på suspensionsernærende organismer. På Mytilus og
420 Universitetets årbog 1980
Spisula måles filtration, fødeassimilation, respiration
og vækst relateret til suspenderet uorganisk materiale.
På 10 andre muslinger måles partikel-retention.
Der laves endvidere undersøgelser af det suspenderende
materiales virkning på klækning og udvikling
af sildeæg, ligesom græsning og fødeomsætning hos
filtrerende Copepoder er genstand for målinger.
Redaktionsarbejde m.v.
Det internationale tidsskrift OPHELIA redigeres og
udgives fra laboratoriet, redaktør er Aage Møller
Christensen. OPHELIA udkom i 1980 med bind 19,
indeholdende 17 afhandlinger, samt med et supplementsbind
på 300 sider med Kirsten Muus som
medredaktør. Hans Christensen var dansk repræsentant
i Nordisk Kollegium for Marinbiologi. Claus
Nielsen redigerer »Proceedings from the Fifth International
Conference on Bryozoa.«
Publikationer:
Hagerman, L., 1980: The regulation of calcium and
magnesium in the urine during the moulting cycle
of Crangon vulgaris (Fabr.). -J.exp.mar.Biol. Ecol.,
46: 51-58.
- 1980: Seasonal and diel activity variations in the
shrimp Palaemon adspersus from a brackish, non tidal
area. — Mar.Ecol.Prog.Ser., 2: 329-335.
Jensen, Preben, 1980: Description of the marine freeliving
nematode Chromadora lorenzeni u.sp., with
notes on its microhabitats. — Zool. Anz., 205: 213-
218.
Kiørboe, T., 1980: Production of Ruppia cmhosa (Petagne)
Grande in mixed beds in Ringkøbing Fjord
(Denmark). - Aquatic Botany, 9: 135-143.
- 1980: Distribution and production of submerged
macrophytes in Tipper Grund (Ringkøbing Fjord,
Denmark), and the impact of waterfowl grazing.
J.Appl.Ecol. 17(3).
- , F- Møhlenberg og O. Nøhr, 1980: Feeding, particle
selection and carbon absorption in Mytilus
edulis in difTerent mixtures of algae and resuspended
bottom material. - Ophelia 19: 193-206.
Køie, M., 1980: On the morphology and life history
of Steringotrema paelli (van Beneden, 1871) Odhner,
1911 and Fellodistomum fellis (Olsson, 1868)
Nicoll, 1909 [Syn. S. ovatum (Lebour, 1908) Yamaguti,
1953] (Trematoda, Fellodistomidae). -
Ophelia 19: 215-236.
Møhlenberg, F. m.fl., 1980: Cadmiumforurening.
En redegørelse om anvendelse, forekomst og skadevirkninger
i Danmark. - Miljøstyrelsen, oktober
1980.
Nielsen, C. 1980: On the occurrence of the prosobranchs
Littonna neritoides, L. manae and /.. obtusata
in Denmark. - J. Moll. Stud. 46: 312-316.
Oug, Eivind, 1980: On feeding and behaviour of
Ophiodromus flexuosus (Delle Chiaje) and Nereimyra
punctata (O. F. Muller) (Polychæta, Hesionidae).
- Ophelia 19: 175-191.
Riisgård, H.U., A. Randløv og P. Sand Kristensen,
1980: Rates of water processing, oxygen consumption
and efTiciency of particle retention in veligers
and young post-metamorphic Mytilus edulis. -
Ophelia 19: 37-47.
Specialeopgaver:
Brødsgaard, Peter, 1980: Vækst hos dekapode crustaceer
med særligt henblik på disse dyrs anvendelse
i dambrug.
Christensen, Ellen og Willy Christensen, 1980: Fødeselektion
hos marine fiskelarver.
Christensen, Peter Munk og Holger H. Hansen,
1980: Vækst og overlevelse for laver af pighvar
(Scophthalmus maximus).
Flintegaard, Hans Henrik, 1980: Hvillingens (Merlangius
merlangius) fødebiologi.
Hansen, Richardt, Torben Ladegaard, Ole Nilsson
og Gunnar Tindborg, 1980: Aspekter af strandkrabbens
Carcinus maenaus (L.) økofysiologi i det
nordlige Øresund.
Ørndrup, Kjeld, 1980: Marine invertebratlarvers fysiologiske,
morfologiske og behaviouristiske tilpasninger
til de voksne dyrs biologi.
Gæster:
David Bayliss, University of Adelaide, Australien,
arbejdede i tre måneder på laboratoriet med forholdet
mellem rovdyr og byttedyr, Tuomo Turpeenniemi
(Finland) studerede nematoder i januarmarts.
Jens Petter Aabel, Institut for Marinbiologi,
Bergen, ankom i august og arbejder med vækst og
mortalitet i muslinge-populationer.
Howard Feder, University of Alaska, har tilbragt
en måned på laboratoriet med bearbejdelse af tidligere
undersøgelser af Ophiura texturata.
Rejser:
Claus Nielsen var på forskningsophold ved Friday
Harbor Laboratories, Washington, U.S.A. i juliaugust,
Preben Jensen arbejdede i Finland i maj-juni
måned.
Hans Christensen
Institutter 421
Zoofysiologi
1. Zoofysiologisk laboratorium A, August Krogh
Institutet
Stab:
1 professor, 6 lektorer og 2 kandidat- og 1 scholarstipendiat.
TAP-gruppen består af 6 laboranter/laboratorieteknikere,
1 assistent, 1 laboratoriemester,
samt I faglært betjent. En videnskabelig stilling er
ubesat.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologien med
sarligt henblik på sammenlignende fysiologi og økologisk
fysiologi. Det intakte dyrs funktion under varierende
ydre forhold studeres med særligt henblik på energibalance,
vækst, udvikling og forplantning, samt regulering
af vand- og saltbalance. Foretrukne forsøgsobjekter
er en række danske og udenlandske paddearter.
På det organfysiologiske niveau arbejdes især
med paddehuden, dels med henblik på cellekinetik,
dilTerentiering og hudskifte, dels med henblik på farvedannelsen
og dens hormonale kontrol. Endvidere
studeres muslingegællens funktion som vandtransporterende
og fødeopsamlende organ, både for partikulært
materiale og opløst stof. Indenfor området
epiteltransport er valgt to epiteler, paddehuden og
epidermis hos en børsteorm, hvori transportmekanismerne
for henholdsvis uorganiske ioner og små
organiske molekyler studeres i detaljer, med henblik
på sammenligning med transportmekanismer i andre
organer og dyreriget igennem.
Et af laboratoriets interessefelter, den økologiske
fysiologi, har en naturlig berøringsflade til økologien
og den økologiske toksikologi. Interessen for forvaltningen
af naturressourcerne er vokset støt gennem
det sidste årti. Dette har skærpet kravene til en funktionel
beskrivelse af samspillet mellem organismerne
i naturen og til en udredning af de i naturen forekommende
transportveje for fremmedstoffer tilført
de naturlige miljøer. Forskningsprojekter, hvis sigte
primært er overvågning og kontrol, er begyndt på
institutioner uden for universiteterne, men ofte i
samarbejde med disse. Zoofysiologisk laboratorium
A har bistået med viden og erfaringer, ligesom henvendelser
udefra har fået indflydelse på prioriteringen
af vore undervisningsopgaver. Vi har i de senere
år haft særligt nære kontakter med forskningsprojekter,
der udføres på Miljøstyrelsens havforureningslaboratorium
og Helsefysikafdelingen ved Risø.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres øjeblikkelige status.
Energi, vækst og forplantning:
C. Barker Jørgensen studerer de årlige forplantningscykler
hos en række paddearter fra forskellige
dele af deres udbredelsesområde, baseret på analyser
af gonaderne (æggestokke og testikler) fra friskfangede
dyr til de forskellige årstider. Gonadecyklerne
korreleres med dyrenes størrelse og ernæringstilstand
(energibalance), som fx. kan vurderes udfra
størrelsen af fedtlegemer og lever. Begge disse organer
fungerer som energidepoter. Gonadecykler studeres
hos den grønbrogede tudse (Bufo vindis) fra
lokaliteter i Israel og fra forskellige danske øer, samt
den almindelige skrubtudse (Bufo bufo) og den butsnudede
frø (Rana temporaria) fra Danmark og Nordsverige.
Disse studier tjener til at belyse forplantningscyklernes
tilpasning til de forskellige klimatiske
betingelser, der kan herske indenfor den enkelte paddearts
udbredelsesområde. De normale forplantningscykler
hos padderne reguleres gennem et komplekst
samspil mellem gonaderne, hypofysen og centralnervesystemet.
Dette neuroendokrine samspil
kontrolleres både af omverdensfaktorer, bl.a. årstidernes
temperaturcyklus, og af indre faktorer, fx. dyrenes
ernæringstilstand. Gonadernes funktion og
dens afhængighed af ydre og indre faktorer studeres i
laboratoriet under forskellige eksperimentelle betingelser.
Knud-Erik Hedes licentiatprojekt, der skal belyse
samspillet mellem ernæring, kropsvækst og gonadeudvikling
hos skrubtudser i en naturlig dansk population,
forventes afsluttet i 1981. EDB-behandlingen
af det store datamateriale, der er baseret på ca. 5000
fangster over en femårig periode, heraf et stort antal
genfangster, har givet vigtige oplysninger om mekanismerne,
der er ansvarlige for fordelingen af den
indtagne fødeenergi til dyrenes vækst, opbygning af
energidepoter, gonadeudvikling og vedligeholdelsesstofskifte.
Lis Olesen Larsen studerer dels ædeadfærd, appetitregulering
og vækst hos tudser, og dels hvad der
betinger udviklingen af sekundære kønskarakterer
hos flodlampretter. I samarbejde med forskere på
University of Galifornia, Berkeley, forsøges en påvisning
af indhold af gonadotropin og corticotropin i
lamprethypofyser, og i samarbejde med forskere i
Sheffield studeres nogle nye typer køns- og binyrebarksteroider.
Per Rosenkilde arbejder med skjoldbruskkirtlens
rolle i udviklingen hos paddelarver og i biologiske
rytmer hos voksne padder. I samarbejde med O. S.
Jørgensen, Psykokemisk Institut, KU, følges udviklingen
af nerveforbindelser (synapser) hos larver af
den afrikanske sporefrø, Xenopus laevis, som gennemløber
en normal forvandling og kan avles i laboratoriet.
Projektet afløser et lignende forsøg med den
mexikanske axolotl, der udvikler sig uden forvand422
Universitetets årbog 1980
ling og bliver kønsmoden i larveformen (se årbog
1979).
Hos voksne padder har klassiske hormonforsøg
med fjernelse af skjoldbruskkirtlen og indgivelse af
hormon ikke givet et entydigt billede af kirtlens rolle
i dyrenes fysiologi. Dette kan skyldes, at skjoldbruskkirtlen
sammen med flere andre reguleringsmekanismer
indgår i et komplekst samspil, som ikke lader sig
analysere alene ved den klassiske type forsøg. I stedet
samles nu flest mulige udtryk for skjoldbruskkirtlens
aktivitet (struktur, hormonsyntese, hormonkoncentration
i blodet). De indsamlede oplysninger vurderes
herefter i forhold til den eksisterende viden om
paddernes overvintring, fødeoptagelse og kønsmodning.
Specialestuderende Ole Nybroe har afsluttet sine
undersøgelser over virkninger af væksthormon og
skjoldbruskkirtelhormon på væksten af Xenopus laevis,
kun nogle af de biokemiske undersøgelser mangler.
Resultaterne tyder på, at hormonbehandlingen
kun delvis normaliserer væksten hos hypofysectomerede
dyr. Den iagttagne vækst synes ikke at ske på
bekostning af depotenergi.
Vand- og saltbalance:
Specialestuderende Karl Hvidtfeldt Nielsen har afsluttet
sine undersøgelser over vand- og ionbalancen
under skrubtudsens vinterdvale og er i færd med
udarbejdelsen af specialeafhandlingen (se årbog
1979).
Mus Unge gællens funktion:
Muslingegællen transporterer det omgivende vand
gennem mellemrummene mellem de tætliggende parallelle
gælletråde og tilbageholder opslemmede fødepartikler.
Som omtalt i årbogen 1979 har C. Barker
Jørgensen opstillet en hypotese for den mekanisme,
hvormed muslingegællen tilbageholder partikler,
der er opslemmet i vandet, der passerer gennem
gællen. Den tidligere formodning, at muslingegællen
virker som et mekanisk filter, fandtes uholdbar. I
stedet foresloges en hydrodynamisk model for partikelindfangningen.
Denne ændrede opfattelse af muslingegællens
funktion som vandtransporterende og
partikelretinerende struktur gør det ønskeligt at opnå
en bedre forståelse af gællens hydrodynamiske
egenskaber. Disse studeres af specialestuderende
Tom Knudsen i samarbejde med C. Barker Jørgensen.
Med blåmuslingen som forsøgsdyr måles vandtransport
dels direkte i et specielt dobbeltkammer,
der tillader opsamling af vandstrømmen gennem
gællen, dels indirekte ved måling af den hastighed,
hvormed opslemmede partikler, der ikke kan passere
gællen, fjernes fra et kendt vandvolumen. Målinger
af vandtransport og partikelretention foretages på
dyr med gæller i forskellig funktionel tilstand saml
ved varierende trykforskel mellem gællens indstrømningsside
og udstrømningsside.
Vandlevende dyrs optagelse af opløst organisk stof:
C. Barker Jørgensen og Jørgen Gomme fortsætter
studiet af det opløste organiske stofs ernæringsmæssige
betydning for henholdsvis blåmuslingen og børsteormen
Nereis; de to arter er vigtige repræsentanter
for akvatiske hvirvelløse dyr (se afsnittet om epiteltransport).
Undersøgelserne af blåmuslingens optagelse
af primære aminer (herunder aminosyrer) fra
naturligt havvand på forskellige årstider er nu så
vidt, at en 1 '/2-årig periode er dækket. Optagelsen
viser sig at variere fra at være praktisk taget fuldstændig
til at udgøre en ikke målelig del af de naturligt
forekommende aminer. Det er hensigten at fortsætte
undersøgelserne for at se, om der foreligger et
årstidsmæssigt mønster i mængden af primære aminer
og i muslingernes udnyttelse af disse aminer.
Hjertemuslingens ernæringstilstand:
Ingrid Spies fortsatte undersøgelserne over hjertemuslingen
(Cardium glaucum) med indsamling af dyr
hver måned for at fa kendskab til den naturlige population
på indsamlingsstedet i Isefjord. Ved 150C
måltes den hastighed, hvormed muslingen fjernede
gærceller fra det omgivende vand. Årsvariationen
vurderedes ud fra filtrationsaktivitet inden for 1 uge
efter indsamlingen, sammenholdt med skalmål og
tørvægt. Tørvægt og filtrationsaktivitet året igennem
afspejlede forskelle i vandtemperatur, fødemængde
og gonadeudvikling. Resultaterne kan derfor være
nyttige, når indsamling af forsøgsdyr planlægges.
Hamskifte og celledifferentiering i paddehuden:
Det er tidligere vist, at dannelsen af forhornede lag
(hos intakte dyr ca. ét per uge) øges stærkt efter
fjernelse af hypofyseforlappen (pars distalis-ektomi),
og at huden kompenserer for dette øgede celletab
ved en øget celledelingsaktivitet (proliferation). De i
1979 af P. Budtz påbegyndte forsøg med indbygning
af 'H-thymidin i hudcellernes DNA med henblik på
en nærmere karakteristik af kinetikken ved den forøgede
proliferation efter pars distalis-ektomi, er fortsat
i 1980. Det er sandsynliggjort, at de prolifererende
celler initialt akkumuleres i cellecyklus' G2-fase
for senere (delvist) synkront at gå gennem den mitotiske
deling. Først herefter synes proliferationen at
øges, muligvis ved en ændring i syntesehastigheden
af DNA.
Herudover har P. Budtz indledt forsøg til belysning
af hypofyseforlapshormonerne ACTH og proInstitutter
423
laktins relative betydning for proliferation og dilTerentiering
i tudsehuden.
Farvefrembnngelse og Jarveskifte i paddehuden:
Hans Ingolf Nielsen har i det forløbne år fortsat sine
undersøgelser over frembringelsen af farver og farveskiftet
hos løvfrøer. Det har kunnet påvises, at dyrenes
adaptive farveskifte (d.v.s. farveskiftet under tilpasning
til omgivelsernes farve) ikke kan være kontrolleet
af kun et enkelt hormon - som ellers almindeligt
antaget (for de nærmere detaljer, se årbogen
for 1978).
Delvist i samarbejde med professor J. Bereiter-
Hahn, J. W. Goethe-Universitåt, Frankfurt a.M., er
det blevet undersøgt, hvilke faktorer, der kan tænkes
at styre kromatoforændringerne under farveskiftet.
De anvendte metoder er beskrevet i årbogen for
1979. Det viser sig, at a-MSH, P-MSH og ACTH
har forskellig virkning på de enkelte kromatofortyper,
og at melatonin virker kraftigt antagonistisk til
de tre andre på alle kromatofortyper.
Resultaterne af disse undersøgelser er blevet anvendt
til forsøg på at »styre« kromatoforændringerne
in vitro. Cellernes reaktioner undersøges ved hjælp af
»seriefotografering« i lysmikroskop og filmning med
tidsforkortelse. Formålet hermed er at fa et indblik i,
dels hvad de forskellige kromatoforer kan gøre, hvilke
ændringer, der kan finde sted, og dels hvad der
sætter disse ændringer i gang, for i sidste ende forhåbentlig
at kunne bidrage til forståelsen af de intracellulære
mekanismer, der forårsager ændringerne. Undersøgelserne
har resulteret i en forskningsfilm, der
blev forevist ved bl.a. et symposium på Institut fur
den Wissenschaftlichen Film i Gottingen, Vesttyskland.
De foreliggende data er stadig under bearbejdning,
medens de praktiske undersøgelser er afsluttet
p.gr.a. eksperimentators ansættelse andetsteds.
Epiteltransport:
Epitelvæv er opbygget af højt specialiserede celler,
der bl.a. varetager udvekslingen af vand og salte
mellem de kompartementer, disse danner grænseflade
imellem. Epitelvæv har central betydning for opretholdelse
af organismens vand- og elektrolytbalance.
Den grundlæggende teori for epitelvævs funktionelle
opbygning blev udformet af Ussing og medarbejdere
i halvtredserne. Erik Hviid Larsen studerer
epitelvævs specifikke Na+ og Cl^-transportsystemer
i paddehuden. I et sideløbende og mere teoretisk
præget projekt og i samarbejde med cand.scient.
Bjørn E. Rasmussen udvikles regnemaskinemodeller
af epitelcellerne. Modelanalyserne giver mulighed
for dels at forudsige samspillet mellem transcellulær
salttransport og epitelcellernes egen vand- og elektrolytbalance,
dels at konfrontere modellernes komplekse
kvantitative informationsindhold med det levende
vævs egenskaber. Herigennem er udviklet en
slagkraftig metode til at korrigere og udvide teorier
for epitelvævs funktioner. Teorierne synes i vidt omfang
at kunne generaliseres til epitelceller i andre
væv og organismer (pattedyrnyre, fiskegæller o.a,).
Ud over disse alment cellefysiologiske problemstillinger
inddrages adaptationsfysiologiske problemstillinger.
Her studeres epitelvævets fysiologiske forandringer
i forbindelse med padders tilpasning til
varierende osmotiske forhold i deres omgivelser. Disse
undersøgelser gennemføres i samarbejde med Dr.
Uri Katz fra Department of Zoology, Technion,
Haifa, Israel.
Specialestuderende Niels Willumsen har afsluttet
den eksperimentelle del af sit projekt omhandlende
regulering af kloridpermeabiliteten i tudsehuden.
Jørgen Gomme studerer fortsat transport af monosakkarider,
aminosyrer Og uorganiske ioner hos
brakvandsbørsteormen Nereis diversicolor. Projektets
formål er at klarlægge transportveje og -mekanismer,
at undersøge samspillet mellem og reguleringen
af de enkelte transportprocesser, samt disses rolle i
osmoregulering og energistofskifte. Arbejdet koncentrerer
sig for øjeblikket mest om transporten gennem
den udadvendende epidermale cellemembran, samt
om den rolle epidermis yderste lag, kutikulaen, spiller
for stofudvekslingen. Undersøgelserne foretages
ved forsøg in vivo og in vitro.
Specialestuderende Sten Albrechtsen har i samarbejde
med Jørgen Gomme undersøgt substratspecillciteten
af D-glucose-transportsystemet i den udadvendende
epidermale cellemembran. De opnåede resultater
sammenholdt med tidligere undersøgelser
om D-glucose-transportens farmakologi og Na + -afhængighed
viser, at transportsystemet hos Nereis har
samme egenskaber som kendes fra glucose-transportsystemerne
i pattedyrs tyndtarm og i nyrevæv.
Kutikulaens betydning for stofudvekslingen gennem
Nereis epidermis studeres på kutikula fra organismer,
hvorfra kutikulaen lader sig præparere,
nemlig kutikula fra spoleorm (Ascaris) og ormerør
(Chaetopterus og Spirochaetopterus).
Tidligere undersøgelser af den epidermale stoftransport
har været foretaget på hele dyr. Der er
imidlertid et stort behov for også at kunne foretage
undersøgelser på den isolerede kropvæg. Der er derfor
i årets løb udviklet en Ussing-kammerteknik,
som nu har muliggjort sådanne undersøgelser.
Publikationer:
Guha, K., C.B. Jørgensen and L.O. Larsen, 1980:
Relationship between nutritional state and testes
function, together with observations on patterns
of feeding, in the toad, Bufo bu/o bufo. - J. Zool.
Lond. 192, 147-155.
28 Årbog 1980
424 Universitetets årbog 1980
Hviid Larsen, E., 1980; Computer model of transporting
epithelial cells. - Proc. Int. Physiol. Sci.,
XIV, 147.
Jørgensen, C.B., 1980: Dyrene og årstidernes vekslen.
Forplantningscykler og deres reguleringsmekanismer.
- Grundvidenskaben idag, 20. Folkeuniversitetet
i København.
- 1980: Føde og fordøjelse. - 1 »Grundbog i Fysiologi
«, red. Per Rosenkilde. Forlaget Nucleus, p. 9-
24.
Larsen, L.O. and J.E. Sørensen, 1980: Feeding experiments
in the toad Bu/o bufo bu/o (L); ElTects of
extirpation of pars distalis of the pituitary gland
on feeding behavior. — Gen. Comp. Endocrinol.
40, 291-296.
- 1980: NæringsstolTernes skæbne (p. 18-24), Forplantning
(p. 161-173). - I »Grundbog i Fysiologi
«, red. Per Rosenkilde. Forlaget Nucleus.
Nielsen, H. I., 1980: Color and color adaptation of
the European tree frog, Hyla arborea. - J. Exp.
Zool. 211, 143-151.
Rosenkilde, P., 1980: Ekskretion (p. 25-26), Leverens
funktion (p. 27-31), Vand- og ionbalance (p.
40-51), Lymfesystemets funktion (p. 51-53), Fludens
bygning og funktion (p. 110-111), Kemisk
koordinering (p. 143-158), Proteinernes bygning
og funktion (p. 159-160), samt Tidstavle (p. 189-
191). - 1 »Grundbog i Fysiologi«, red. Per Rosenkilde,
Forlaget Nucleus.
- 1980: Thyroid hormone distribution in anuran
Amphibia. - Gen. Comp. Endocrinol. 40, 371-
372.
»Grundbog i Fysiologi«, især for naturfaglig o.a. gymnasielinier,
er udkommet på biologilærerforeningens
forlag »Nucleus«. Bogen er skrevet af universitetslærere,
især fra August Krogh Institutet, under redaktion
af Per Rosenkilde.
Specialera p porter:
Davidsen, Forben: Blåmuslingens optagelse af alanin
og afgivelse af primære aminer. Marts 1980.
Hansen, Preben Fredslund: Skrubtudsens (Bufo bufo)
vandbalancesvar på et måltid. Juli 1980.
Rejser:
Lis Olesen Larsen afsluttede et års forskning ved
University of California, Berkeley, d. 1. august 1980.
C. Barker Jørgensen
2. Zoofysiologisk laboratorium B, August Krogh
Institutet
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 3 stipendiater, 9 T.A.P.
(hvoraf 4 deltids laboranter), inklusive I teknikumingeniør.
Professor Ulrik Lassen havde i perioden 1.
januar til 1. april 1980 delvis orlov for at varetage
ledelsen af forskningsdivisionen i Novo Industri A/S.
Fra 1. april fik Ulrik Lassen bevilget fuld orlov uden
løn for at tiltræde ovenstående stilling.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsmæssigt er laboratoriets arbejde centreret
om cellemembranens funktioner. Med humane røde
blodlegemer og store nerveceller hos snegle som de
vigtigste forsøgspræparater studeres specielt mekanismer,
der ligger bag forskellige former for styrede
ændringer af transporten af f.eks. natrium-, kalium-,
calcium- og kloridioner over membraner.
Røde blodlegemer viser således en øget membrangennemtrængelighed
for kaliumioner, når koncentrationen
af calcium stiger i cellens indre. For at
klarlægge denne calciumstyring af kaliumpermeabiliteten
er der foretaget en række undersøgelser over
de faktorer, der er bestemmende for membranens
svar på calciumaktiveringen. Ved at måle membranpotentialer
er det vist, at calciumstyringen af kaliumpermeabiliteten
er en transient og fysiologisk proces.
Der er indicier for, at der er en sammenhæng
mellem aktiveringen af membranens calciumpumpe
og calciumreguleringen af kaliumkanalerne i membranen.
Begge processer synes afhængige af et aktivatorprotein,
Calmodulin, der er regulator for en
række cellulære processer.
Ved undersøgelser af Ca- og Mg-transport i celler
og væv og ved studier af den meget betydningsfulde
rolle, som Ca spiller for en lang række cellulære
funktioner har den Ca,Mg selektive ionofor, A23187,
i de senere år været et næsten uundværligt redskab.
1 rods den udstrakte anvendelse er kendskabet til
ionoforens virkningsmekanisme meget begrænset.
Igangværende undersøgelser sigter på at belyse en
række grundlæggende spørgsmål i forbindelse med
\irkningen af ionoforen på biologiske systemer.
'Fransporten af klorid og bikarbonat over blodlegememembranen
linder sted via et stærkt specialiseret
transportsystem. Fransporten består hovedsage
ligt i en udskiftning af f.eks. en extracellulær kloridion
mod en intracellulær klorid- eller bikarbonation.
Nettotransport af kloridioner finder imidlertid også
sted, f.eks. når der, som ovenfor omtalt, via calciumkoncentrationsændringer
åbnes for kaliumtransporten.
Den eventuelle sammenhæng mellem udskiftnings-
og nettotransportsystemerne undersøges.
Institutter 425
bl.a. via en sammenligning af de to transporttypers
pH afhængighed.
Som et led i ovennævnte undersøgelser studeres
desuden effekten af en række afkoblere (forbindelser,
der afkobler den oxidative fosforylering) på calcium,
kalium og kloridion-transporten over blodlegememembranen.
Tilsætning af disse afkoblere i meget
lave koncentrationer medfører ændringer i såvel
transporthastigheder som hastighed og styring i
blodlegemernes glukoseomsætning.
Basis for nervesystemets funktion er styrede ændringer
i transport af ioner over membranen i nær
kobling til ændringer i det elektriske potentiale over
denne. Processerne studeres på de store celler i vinbjergsneglehjerner
og i afgrænsede hjerneafsnit hos
rotter. Metoderne rummer: intracellulær måling af
membranpotentialet, af natrium, kalium, calcium og
kloridionaktivitet, injektion af elektrolytter med flerløbede
elektroder, samt cellulære voltage clamp undersøgelser.
Arbejdet er samlet om nogle neuroplastiske
processer, deres farmakologi og adfærdskonsekvenser.
Neuroplastiske processer, der etologisk
viser sig som adfærdsændringer, omfatter forandringer
i synapse- og aktionspotentialer ved gentagen
aktivering. Forandringerne kan vare fra millisekunder
til uger og menes bl.a. at finde sted under indlæringsprocesser.
Der arbejdes med psykofarmakologisk
aktive stoffers virkning på synaptisk plasticitet.
Calmodulins rolle for membrantransport af kalium
Der arbejdes med humane røde blodlegemer som et
»modcl«-membransystem i studiet af den calciuminducerede
stigning i kaliumpermeabilitet. Denne
mekanisme ser ud til at være generel for mange celletyper,
men den molekylære baggrund er stadigvæk
ukendt og søges nu belyst. Vi har postuleret, at der
er en sammenhæng mellem aktiveringen af membranens
aktive calciumtransport og calciumfølsomheden
af membranens kaliumkanaler. Centralt i denne
sammenhæng er det nyligt beskrevne Ca-A I P-ase
aktivatorprotein, Calmodulin. For at efterprøve og
studere denne model nærmere er arbejdet i det forløbne
år faldet inden for følgende områder:
(ihost! vesikelpra paration:
1 il måling af kalium- og calciumtransportens afhængighed
af calmodulin-koncentrationen anvendes metoder
til reproducerbar fremstilling af ghosts og »inside-
out« vesikler af humane erythrocytter. Forskellige
metoder til karakterisering af vesiklerne er blevet
indarbejdet, f.eks. måles graden af det totale antal
vesikler, der er 'vendt', ved en måling af cholinesteraseaktivitet,
og form og størrelse af vesiklerne
studeres elektronmikroskopisk. Det er således nu
muligt at gennemføre forsøg, der skulle belvsc den
'iH*
rolle, som aktivatoren (Calmodulin) af den aktive
calciumtransport kan have for calciumregulering af
kationkonduktans i erythrocytmembranen (Leon
Pape og Ulrik V. Lassen).
Calmodulinoprensning/antistof:
Der er blevet isoleret Calmodulin ved forskellige metoder,
som indbefatter ammoniumsulfatfældning,
DEAE-cellulosechromatografi og gelfiltrering, således
at polyacrylamidgelelektroforese af stoffet viser,
at dette er rent. Store mængder uddateret bankblod
såvel som oksehjerner er brugt i oparbejdelsen af
Calmodulin. Calmodulin er i sig selv ikke antigent,
men kan blive det ved en dinitrofenylering af molekylet.
Hos DAKO er en kanin under opimmunisering,
idet vi har fremstillet DNP-Calmodulin til antistofproduktion.
Til renfremstilling af antistoffet arbejdes
der med affinitetschromatografi, hvor der til
CNBr-aktiveret sepharose 4B kobles Calmodulin.
En radio-immunoassay vil blive udarbejdet i samarbejde
med cand. scient. Birte Foder, Finsensinstitutet
(Berit 1. Kristensen).
Terbiumbinding til Calmodulin:
Calmodulin er et protein, der binder calcium. Tilstedeværelsen
af calcium er nødvendig for Calmodulins
regulerende funktioner. Det er derfor af betydning
for forståelsen af de molekylære mekanismer, hvori
Calmodulin indgår, at undersøge calciumbindingen.
En lanthanidion, terbium, der kan substituere for
calcium, bindes til de samme steder på molekylet
som calcium. Binding af terbium bevirker en ændring
i terbiums fluorescens, og derved fas både
kvantitative og kvalitative oplysninger om Calmodulins
calciumbindings 'sites' (Leon Pape og Berit I.
Kristensen).
Calciumtransport i røde blodlegemer
Arbejdets hovedsigte har været at belyse virkningsmekanismen
for den Ca,Mg selektive ionofor
A23187. Undersøgelserne har omfattet karakterisering
af fluorescensspektrene for A23187 i organiske
opløsningsmidler og udvikling af metocier til fluorimetrisk
måling af ionoforkoncentrationen efter eks'
traktion af A23I87 fra røde blodlegemer. Fordelingen
af A23187 mellem røde blodlegemer og ekstracellulærvæske
er blevet undersøgt sammen med den
subcellulære lokalisation af ionoforen. Det har kunnet
vises, at udfældning og adsorption af ionoforen
kan undgås ved binding af A23187 til plasma albumin,
hvilket ligeledes åbner mulighed for anvendelsen
af en »buffet« ionofor-præparation; som et led i
disse undersøgelser er albumin-bindingen af A23187
blevet karakteriseret. Korrelationen mellem koncen426
Universitetets årbog 1980
trationen af celieassocieret ionofor og den ionoforinducerede
Ca,Mg permeabilitet er blevet undersøgt.
Det har her kunnet vises, at ionoforoptagelsen i
cellerne og den ionofor-inducerede Ca permeabilitet
er ensartet fordelt i hele cellepopulationen, også ved
meget lave ionoforkoncentrationer. Undersøgelserne
er foretaget i samarbejde med Dr. V. L. Lew og Dr.
P. F. Fiatman, Physiological Laboratory, Cambridge,
U.K. (Lars Ole Simonsen).
Transport af kloridioner
Nettotransporten af kloridioner over blodlegememembranen
er blevet studeret under forsøgsbetingelser,
hvor kaliumpermeabiliteten er blevet varieret
ved hjælp af kaliumionoforen Valinomycin. Der er
blevet udarbejdet en ny, hurtig teknik for bestemmelse
af de cellulære koncentrationer af vand, natrium
og klorid, og samtidigt er en kontinuert bestemmelse
af den ekstracellulære kaliumkoncentration
ved hjælp af en kaliumselektiv elektrode blevet afprøvet
med positivt resultat. Membranpotentialet
bestemmes ligeledes kontinuert ved hjælp af ekstracellulær
pH -bestemmelse med afkobleren CCCP
som protontransportør over membranen. Med denne
forsøgsteknik er udført en række bestemmelser af
kloridkonduktansen (ledningsevnen), idet denne beregnes
ud fra konstantfelt ligningerne, hvori alle variable
nu kan indsættes. Kloridionkonduktansen bestemmes
foreløbigt som en funktion af pH, temperatur
og membranpotentiale (Poul Bennekou og Bent
Vestergaard-Bogind).
A fkobler acceleration af glycolyse
Pikrinsyre og andre afkoblere af det oxydative stofskifte
inducerer, som vi tidligere har beskrevet, en
betydelig stigning i humane blodlegemers glykolysehastighed.
For at finde det eller de trin i glykolysen,
hvor pikrinsyren udøver sin effekt, har vi forsøgt at
påvise en ændring' i glykolysesekvensens energiprofil,
en såkaldt >>cross-over« analyse. I forbindelse
med den markante pH-afhængighed for glykolysens
pikratacceleration, vi tidligere har fundet, er pyruvat
kinase-trinnet blevet nærmere undersøgt. De første
forsøg har her givet et positivt resultat, og det lader
således til, at det eneste cross-over findes ved pyruvat
kinasen. Dette fund er overraskende, og resultatet
må, hvis det kan bekræftes ved varierede forsøgsbetingelser,
fa konsekvens for forståelsen af den rolle,
pyruvat kinase-trinnet spiller for hastighedsregulationen
under fysiologiske betingelser (Steen Asger Petersen
og Bent Vestergaard-Bogind).
Samtidig måling af flere ionarter
Elektroder til indtracellulær måling af calcium, natrium
kalium og klorid er brugt til at øge nøjagtigheden
af intracellulær aktivitetsbestemmelse for ionerne.
Det er sket ved at foretage samtidig måling med
elektroderne, hvilket giver mulighed for at bestemme
størrelsen af ionernes indbyrdes interferens på elektroderne.
Denne interferens bestemmes sædvanligvis
ved et skøn over de interfererende ioners aktivitet, og
skønnet er behæftet med en væsentlig usikkerhed.
Samme princip er anvendt ekstracellulært for bestemmelse
af ionaktivitet i blod. De intracellulære
elektroder er brugt til at belyse egenskaber ved en
natrium, calcium-transport i nervecellen.
Samtidig med korrektionen af de intracellulære
målinger af natrium, calcium og kalium er effekten
af ekstracellulær calcium på intracellulær natrium
undersøgt.
Sammen med Dr. U.B. Kaupp, Biofysisk afd., Osnabriick
universitet, blev arbejdet på måling af calcium
udstrømning fra fotoreceptorer i en tudse retina
under belysning. Der blev udformet en calciumfølsom
elektrode til formålet, og lysinduceret calciumfrigørelse
måltes (Leif Simonsen og Gert Christoffersen).
Synapseplasticitet og indlåring
En række stoffer anvendes psykofarmakologisk for
deres antipsykotiske eflekt:. neuroleptika. Blandt behandlingernes
bivirkninger findes en række patologiske
bevægelsesformer og hukommelsessvigt. Stollerne
har en fælles cellulær virkning, idet de hæmmer
bindingen af dopamin til synaptiske receptorer.
Denne hæmning anses for at indgå som årsag til
stofTernes kliniske effekt. Nyere forsøg, bl.a. her på
laboratoriet, har vist, at stofTerne også har en virkning
på synapsepotentialers plastiske egenskaber.
Vi har fulgt virkningen og dens tidsforløb af flupentixols
cis- og trans-form, og af chlorpromazin på
en ikke-dopaminerg synapses plasticitet. Som præparat
blev valgt samme celler i vinbjergsneglen.
CNS som tidligere år, idet synapsepotentialets kinetik
er kendt, og idet de besidder præsynaptiske dopaminreceptorer,
som influerer på synapsens plastiske
egenskaber. Det blev bl.a. fundet, at den antipsykotisk
aktive cis-form af flupentixol kunne hæmme plasticiteten
og stabilisere synapsepotentialets størrelse
på en måde, som kunne beskrives kvantitativt med
en tidligere udviklet model ud fra størrelser som
»mobilisering« og »fraktionel frigørelse af transmitter
«. Effektens tidsforløb synes at følge en konsekutiv
virkning på membranær adenylatcyclase og cytosolisk
fosfodiesterase.
Flupentixol blev fundet at hæmme en operant indlæring
hos rotter i lavere doser end hidtil iagttaget.
Rottehjernen indeholder præsynaptiske dopaminreceptorer
(som i sneglehjernen) i cellegrupper, som er
kritiske for overgangen fra kort- til længere varende
Institutter 427
hukommelse (Gert ChristofTersen, Leif Jensen og
Kristian Holm).
Receptorer involveret i modulation af synoptisk funktion
I vinbjergsneglens centralnervesystem er kortlagt et
antal synaptiske forbindelser. Det er blevet fundet,
at nogle præsynaptiske celler besidder receptorer,
der er involveret i en modulation af den synaptiske
funktion. Der arbejdes med serotonin- og dopaminsynapser,
og de præsynaptiske receptorers modulerende
effekt på transmission undersøges, idet virkningen
af en lang række antagonister, herunder flere
farmakologisk aktive stoffer, iagttages (Carsten
Juel).
Specialeafhandlinger
Bjarne Holmgaard Hansen og Kjeld Torben Petersen:
cAMP i humane erythrocyter.
Jørgen Johansen: Påbegyndelse af en neuroetologisk
undersøgelse af tentakelrefleksen hos Helix pomatia.
Mogens Sloth Nielsen: Udvalgte farmakas effekt på
spinalredeksen hos katte.
Morten Svenson: Temperaturens indflydelse på en
Ca2+-afhængig hyperpolarisering af erythrocytter
fra kæmpesalamanderen Amphiuma means målt
med en potential sensitiv fluorescerende probe.
Ole Vesterdal: Måling af membranpotentialer i røde
blodlegemer fra Amphiuma means,. ved hjælp af
glaselektroder, i et mekanisk stabilt system.
Publikationer
ChristofTersen, G. R.J., 1980: Nervefysiologi - I:
»Grundbog i Fysiologi«, red. Per. Rosenkilde, pp.
120-142.
- Rasmussen, V., 1980: Effect of adrenalin on the
tentacle reflex of Helix pomatia. - Acta Physiol.
Scand. 109: 28A.
Johansen, J. & K. Frederiksen, 1980: A simple and
rapid whole-mount staining method with methyl
green-pyronin G applied to a molluscan brain
preparation. - Stain Technology 54: 305-308.
Juel, C., 1980: The effects of extracellular- and intracellular-
pH on transmitter mobilization and fractional
release in Helix Pomatia. - Comp. Biochem.
Physiol. 65A: 343-346.
Lassen, U.V., L. Pape & B. Vestergaard-Bogind,
1980: Calcium related transient changes in membrane
potential of red cells. Experimental observations
and a model involving calciumdependent
regulator (CDR). - Alfred Benzon Symp. 14.
Membrane transport in Erythrocytes pp. 255-273.
Eds. U.V. Lassen, H.H. Ussing & J.O. Wieth,
Munksgaard, Copenhagen.
Lew, V.L. & L.O. Simonsen, 1980: lonophore
A23187-induced calcium permeability of intact
human red blood cells. — J. Physiol. 308: 60 P.
Momsen, G., Z.B. Rose & R.K. Gupta, 1979 (tilgået
instituttet 1980): A reappraisal of "P NMR studies
indicating enzyme complexation in red blood
cells. - Biochem. Biophys. Res. Commun. 91: 651-
657.
Pape, L., 1980: Fluorescent probe potentiates the
calcium-induced hyperpolarization in erythrocytes.
- Alfred Benzon Symp. 14 Membrane transport
in erythrocytes pp. 216-219. Eds. U.V. Lassen,
H.H. Ussing & J.O. Wieth, Munksgaard,
Copenhagen.
Simonsen, L., 1980: Intracellular Ca2+ in Helix neurons:
effect of intracellular azide. - Comp. Biochem.
Physiol. 66C: 261-263.
Simonsen, L.O. & V.L. Lew, 1980: The correlation
between ionophore A23187 content and calcium
permeability of ATP-depleted human red blood
cells. — Alfred Benzon Symp. 14. Membrane
transport in erythrocytes pp. 208-215. Eds. U.V.
Lassen, H.H. Ussing & J.O. Wieth, Munksgaard,
Copenhagen.
Rejser
L.O. Simonsen har i perioder henlagt forskningsarbejdet
til Physiological Laboratory, University of
Cambridge, Cambridge, U.K.
Gaster
Professor Tsy-Yueh-Huang, the Institute of Parasitic
Diseases Academy of Medical Science, Shanghai,
arbejdede i den nervefysiologiske gruppe for at tilegne
sig elektrofysiologiske metoder til studier af schistosoma,
som forårsager bilhaziose.
B. Vestergaard-Bogind
3. Zoofysiologisk laboratorium C, August Krogh
Institutet
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 scholarstipendiat,
4 teknisk-administrativt personale
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har til formål at bidrage til
forståelsen af det molekylære grundlag for en række
livsprocesser, og vi beskæftiger os især med nogle
biologiske systemer, hvor samspillet mellem systemernes
struktur - både på det molekylære og det
428 Universitetets årbog 1980
supramolekylære plan - og deres funktion kan forventes
at være af særlig interesse. Et hovedområde
for vor forskning er strukturproteiner, d.v.s. extracellulære
proteiner, hvis væsentligste funktion er en
rent mekanisk, idet de kan støtte og beskytte væv,
overføre trækkræfter o.l. En sådan funktion kræver
ganske specielle egenskaber, og vi undersøger både,
hvordan proteiner far disse egenskaber og hvad der
er det biokemiske grundlag for dem. Som et eksempel
bruger vi insektkutikulaen, hvor proteinerne bliver
nedlagt uden for cellerne som en blød, let formbar
masse, som på et givet tidspunkt bliver omdannet
til en hård og beskyttende skal. Denne ændring
foregår ved hjælp af biokemiske reaktioner, som styres
af cellerne, selvom de foregår uden for dem.
Et andet hovedområde for vor forskning er studiet
af forskellige subcellulære strukturer, der kan fungere
som intracellulært skeletmateriale og give celler
kontraktile egenskaber (intracellulært filamentsystem
hos fiskeæg), betinge encellede dyrs bevægelser,
eller tjene til at afgrænse cellen fra omgivelserne
(cellemembraner).
Desuden undersøger vi problemer vedrørende cellers
omsætning af proteiner, og hvorledes nedbrydningen
af proteiner inde i celler er reguleret.
Insektkutikula
1. Hærdningsforløbet i kutikulaen hos honningbier (S. O.
Andersen)
Insekters kutikula hærdes ved en oxidativ indbygning
af N-acetyldopamin i kutikulaen, hvorved der
sandsynligvis dannes stabile tværbindinger mellem
proteinmolekylerne i kutikulaen. Ved svag sur hydrolyse
frigøres det indbyggede N-acetyldopamin
som en ketocatechol (2-hydroxy-3', 4'-dihydroxyacetophenon),
og vi har brugt mængden af ketocatechol
som et mål for kutikulaens hærdningsgrad.
Vi har udarbejdet en mikrometode til ketocatechol-
bestemmclse, der muliggør analyser af 0,1 mg -
10 mg hærdet kutikula, hvad der har sat os i stand til
at analysere prøver fra et enkelt insekt. Vi har brugt
metoden til at følge hærdningsforløbet i forskellige
typer af kutikula fra honningbier (Apis mellifera), og
vi fandt, at kropskutikulaen hærdes, allerede medens
det voksne insekt er under udvikling inde i puppehylsteret,
hvorimod vingekutikulaen først hærdes, efter
at bien er kommet ud af puppehylsteret, men
inden den forlader cellen. Hærdningen af de to typer
kutikula er sandsynligvis under forskellig hormonal
kontrol. Et andet resultat var, at der er markante
forskelle i hærdningsgrad mellem arbejdere, dronninger
og droner, forskelle der kan relateres til deres
forskellige levevilkår og livslængde.
2. Kutikula-katalyserel omdannelse af N-acetyldopamin (G.
B. Wybrandt, S. O. Andersen)
Fra uhærdet græshoppe-kutikula kan der isoleres en
diphenoloxidase, der katalyserer iltningen af N-acetyldopamin
til den tilsvarende kinon. Intakt kutikula
indeholder også en enzymaktivitet, der på en eller
anden måde ilter sidekæden i N-acetyldopamin, men
dette enzym har vi endnu ikke kunnet isolere. Vi har
i 1980 gennemført en række undersøgelser, hvor vi
har brugt intakt kutikula som enzym, og N-acetyldopamin
sammen med forskelige andre forbindelser
som substrat, for at fa klarlagt, hvilke typer forbindelser
N-acetyldopamin kan blive bundet til. Foreløbigt
har vi fundet, at hvis der er en or^Ao-diphenol
tilstede, så bliver den bundet til N-acetyldopamin
under dannelse af en substitueret dihydrobenzodioxin,
idet både sidekæden i N-acetyldopamin og de to
phenolgrupper i det andet substrat er involveret.
Hvis der er stoffer med sulfhydrylgrupper tilstede
under reaktionen, dannes der substituerede phenylthioethere.
Tilstedeværelsen af visse aminosyrer bevirker,
at der dannes en umættet forbindelse, N-acetyl-
dehydrodopamin, som P. RoepstorfT, Odense
Universitet, har identificeret ved hjælp af massespektrometri.
Den umættede forbindelse er et godt
substrat for kutikulaens diphenoloxidase og er muligvis
et mellemprodukt i det normale hærdningsforløb.
Det har også været muligt ved hjælp af intakt kutikula
at indbygge radioaktivt N-acetyldopamin i
fremmede proteiner og peptider,-bl.a. lysozym og
myoglobin, og vi arbejder fortsat på at opklare, hvilke
bindingstyper der er involverede.
Strukturproteiner hos blåmuslingen, Mytilus edulis (S. C).
Andersen)
I fortsættelse af samarbejde med J. H. Waite har vi
forsøgt at isolere tværbundne peptider fra blåmuslingens
periostracum. Efter partiel nedbrydning af proteinet
og fraktionering af den opløselige portion har
vi oprenset adskillige peptider, som indeholder
usædvanlige aminosyrer, og de to simpleste af disse
peptider er blevet sekvensbestemt af P. RoepstorfT,
Odense Universitet, ved hjælp af massespektrometri.
De har strukturerne: glycyl-6-bromotryptophan
og 6-bromotryptophanyl-glycin. Der forekommer
også peptider, der indeholder dihydroxy-phenylalanin,
men endnu har vi ikke opnået peptider, der kan
formodes at indeholde tværbindinger.
Omsætning og nedbrydning af intracellulære proteiner (K.
B. Hendil)
En celle nedbryder til stadighed sine egne proteiner,
og det nedbrudte protein erstattes løbende ved synInstitutter
429
tese af nye proteinmolekyler. Nedbrydningen foregår
formentlig via to forskellige systemer, hvoraf det ene
synes at være ikke-lysosomalt, hvorimod det andet
involverer lysosomerne. Disse konklusioner hviler på
forsøg med forskellige hæmmere af proteinnedbrydningen.
Det har hidtil ikke været muligt at måle
autofagien, d.v.s. den proces, hvorved cellerne optager
dele af deres eget cytoplasma i lysosomerne til
videre nedbrydning. Vi har nu forsøgt at bestemme
autofagiens størrelse i dyrkede celler ved at injicere
forskellige radioaktive, ufordøjelige sporstoHer i cellerne,
og derefter følge disse sporstoffers skæbne.
Af de afprøvede sporstoffer viste dekstran sig at
være det bedst egnede, idet det hverken adsorberes
til de forskellige cellebestanddele eller tabes hurtigt
fra cellerne. Ved hjælp af differentiel centrifugering
og centrifugering i en vægtfylde-gradient kunne det
vises, at der med tiden blev associeret mere og mere
dekstran med lysosomerne. Den målte stigning beløb
sig til 4,5% af dekstranmængden per døgn, hvad
der må være en minimalværdi, da det ikke kan undgås,
at der tabes noget dekstran fra lysosomfraktionen
under præpareringen.
Autofagien kunne vises at være uafhængig af
tiden, koncentration og dekstranens molekylvægt.
Autofagien var kendeligt større i hvilende end i voksende
celler.
Resultaterne tyder på, at autofagi kun spiller en
mindre rolle for den intracellulære nedbrydning af
proteiner i voksende celler, og at den stigning, der
sker i proteinnedbrydningen i hvilende celler, kan
forklares ved den fundne stigning i autofagien i disse
celler.
Temperaturens injlydelse på kontraktion og strækning hos
trompetdyret Stentor coeruleus (L. E. Nielsen)
Protozoen Stentor er i uforstyrret tilstand trompetformet,
men kan ved en forstyrrelse pludselig ændre
form til kuglerund. Lades dyret nu i ro, vil det strække
sig ud igen til den oprindelige trompetform i løbet
af et par minutter.
Kontraktionen kan udløses ved elektrisk stimulering
og forløber inden for ca. ti millisekunder ved
stuetemperatur. Det kontraktile system hos Stentor er
forskellig fra actomyosinsystemet, som findes i de
fleste andre motile systemer, bl.a. ved kun at indeholde
en enkelt type filamenter, myonemerne, som
behøver calcium ioner, men ikke ATP for at kontrahere
sig.
Ved genudstrækningen til den oprindelige trompetform
er de såkaldte km-fibre, et system af længdegående
mikrotubuli, sandsynligvis det aktive system.
Km-fibrene er ordnet som plader og kan forskydes i
forhold til hinanden i deres længderetning. Mekanismen
for strækningen er ikke kendt.
I det forløbne år er undersøgelserne over temperaturens
indflvdelse på forløbet af kontraktionen og
strækningen blevet fortsat med en forbedret teknik.
Forsøgene er blevet udført i temperaturintervallet
I2-300C, og det viste sig, at i hele dette temperaturområde
er den totale længdeændring temperaturuafhængig.
Forkortningshastigheden er også uafhængig
af temperaturen, hvorimod latenstiden, perioden fra
stimulus til begyndende kontraktion, falder med stigende
temperatur.
Ved genudstrækningen af dyrene var både hastigheden
og latenstiden stærkt temperaturafhængige.
Resultaterne tyder på, at det er to forskellige systemer,
der er involverede i kontraktion og strækning, i
overensstemmelse med de ultrastrukturelle observationer.
Cellemembran og intracellulære filamenter hos fiskeæg (N.-
C.Jørgensen)
Efter gydningen er cellemembranen fra æg af ferskvandsfisk
meget lidt permeabel for ioner; der sker
ingen udveksling af Na-ioner og næsten ingen udveksling
af K-ioner mellem ydermediet og intracellulær
væsken. Dette er af betydning for opretholdelsen
af den rette ionsammensætning og osmolaritet i ægget
under udviklingen. Frysekløvning af cellemembraner
fra celler, hvor der er betydeligt større både
aktiv og passiv udveksling af ioner mellem ydermediet
og intracellulær væsken, har vist, at membranfrakturerne
er besat med partikler, der er blevet tydet
som integrale proteiner i cellemembranen, og
man har foreslået, at disse proteiner er involveret i
ionbevægelserne gennem membranen. Sammen med
dr. H. Schmalbruch har vi undersøgt cellemembranen
hos ferskvandsfiskeæg med frysekløvningsteknikken,
og vi fandt, at denne membran er meget
fattig på integrale proteiner. Derimod fandtes der
mange proteinpartikler i membranen, der omgiver
de store, intracellulære vakuoler. Det ekstremt lave
indhold af proteiner i cellemembranen er i god overensstemmelse
med membranens ringe ionpermeabilitet.
Vi har påbegyndt målinger af den specifikke elektriske
modstand tværs over cellemembranen for at
opnå en uafhængig bestemmelse af membranens ionpermeabilitet.
Vore undersøgelser har tidligere vist, at der forekommer
et meget tæt filamentsystem mellem cellemembranen
og blommemassen i disse fiskeæg. Filamenterne
består tilsyneladende af proteiner, der er
meget resistente over for ekstraktion med de sædvanlige
proteinekstraktionsmidler, som f.eks. koncentreret
urinstofopløsning og detergenter. Efter ekstraktion
med visse stærkt sure opløsningsmidler kan filamenterne
ikke længere påvises ved elektronmikroskopi,
og ekstrakterne indeholder protein, der kan
bringes til at gendanne filamenter in vitro. Oprens430
Universitetets årbog 1980
ning af ekstrakter har resulteret i præparationer, der
kun giver et enkelt bånd ved elektrofokusering, hvad
der tyder på, at vi kan la temmeligt rene præparater
til videre karakterisering.
Den ultrastrukturelle karakterisering af filamentsystemet
i fiskeæggene ved hjælp af tyndsnitselektronmikroskopi
er blevet fortsat, og vi arbejder med
yderligere forbedringer af fikserings- og indstøbningsprocedurerne,
idet tætheden af det cytoplasmatiske
filamentsystem er så stor, at det er vanskeligt at
fa de sædvanlige fikserings- og indlejringsmidler til
at penetrere materialet i tilstrækkelig grad.
Osmoregulering hos fiskeæg (J.J. Riis-Vestergård)
Fiskeæg har ved gydningen den samme osmolaritet
(totalkoncentration af opløste stoffer) som rnoderfisken.
Hos fladfisk er osmolariteten ca. 30% af det
omgivende havvands. Passive processer (tab af
vand, optagelse af salte) vil søge at udligne forskellen.
Hos de voksne fisk opretholdes forskellen ved
energikrævende, aktive processer i tarm, gæller og
nyrer. Æggene formår også at holde osmolariteten
konstant i hele udviklingsperioden. Det er projektets
formål at undersøge, hvorledes dette sker, først og
fremmest ved at undersøge, på hvilken måde osmolariteten
påvirkes gennem udveksling af vand og de
vigtigste ioner (natrium, kalium og klorid ioner).
Som et led i disse undersøgelser er vandpermeabiliteten
af æggets overfladebarriere blevet bestemt
ved hjælp af tritieret vand. Permeabilitetens
temperaturafhængighed er også blevet bestemt for at
se, om der er nogen sammenhæng mellem denne
parameter og temperaturafhængigheden for æggets
udviklingshastighed.
En metode til bestemmelse af vands dilfusionskoelTicient
i æggets blommemmateriale er blevet færdigudviklet,
og er blevet afprøvet både på fiskeæg og
på paddeæg.
Ændringerne i totalindhold af natrium, kaliumog
kloridioner er blevet bestemt som funktion af
tiden og af den ydre saltholdighed. Resultaterne tyder
på, at evnen til aktiv udskillelse af natriumioner
erhverves før der udvikles funktionsdygtige gæller.
Der er påbegyndt undersøgelser af, hvilke ydre
faktorer der er af betydning for den aktivering, der
sker med ægget i forbindelse med gydningen, og
hvorved permeabiliteten bliver kraftigt reduceret.
De foreløbige resultater tyder på, at de divalente
kationer, calcium og magnesium, spiller en væsentlig
rolle.
Publikationer:
Andersen, S.O., 1980; Cuticular sclerotization.
- In: »Cuticle techniques in arthropods«, pp. 185-
215 (T.A. Miller, ed.). - Springer Verlag, N. Y.
- Jacobsen, J.P. & RoepstorfT, P., 1980: Studies of
the sclerotization of insect cuticle. The structure
of a dimeric product formed by incubation of Nacetyldopamine
with locust cuticle. - Tetrahedron
36, 3249-3252.
Grosscurt, A.C. & Andersen, S.O., 1980; ElTects of
diflubenzuron on some chemical and meehanieal
properties of the elytra of Leptinotarsa decemlineata.
- Proceedings of the Koninklijke Nederlandse
Akademie van Wetenschappen, Series C, 83, 143-
150.
Hendil, K.B., 1980; Intracellular degradation of hemoglobin
transferred into fibroblasts by fusion
with red blood cells. - J. Cell. Physiol. 105, 449-
460.
Roepstorff, P. & Andersen, S.O., 1980; Electron impact
and chemical ionization mass spectra of catechol
derivatives from insect cuticle. — Biomedical
Mass Spectrometry 7, 317-320.
Skriver, L. & Williams, N.E., 1980; Regeneration of
cilia in starved Tetrahymena thermophila involved induced
synthesis of eiliary proteins but not synthesis
of membrane lipids. — Biochem. J. 188, 695-
704.
Waite, J.H. & Andersen, S.O., 1980; 3,4-dihydroxyphenylalanine
(DC)PA) and sclerotization of
periostracum in Mytilus edulis L. - Biol. Bull. 158,
164-173.
Specialeafhandlinger:
Helmig, K. & Karlsen, K., 1980; Aggregeringspheromoner
hos elmebarkbiller af slægten Scolytus
specielt med henblik på Scolytus multistnatus.
S.O. Andersen
Legemsøvelser
Gymnastikteoretisk laboratorium A + B, August
Krogh Institutet
Stab:
2 professorer (heraf 1 orlov), 5 lektorer, 3/7 adjunkt
(kombinationsstilling), I seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
1 ekstern lektor, 12 undervisningsassistenter,
8 laboranter, heraf 3 heltids og 5 deltids
(heraf I orlov V2 år og 2 fondslønnede), 2 deltidssekretærer,
2 laboratoriemekanikere og '/i rengøringsassistent.
Institutter 431
Forskningsvirksomhed:
Forskningsarbejdet ved laboratoriet har en basal såvel
som en anvendt fysiologisk retning. Det omlatter
organsystemer og processer, der er led i ilttransporten
(respiration, kredsløb, muskelmetabolisme), varmeregulering,
vand- og ionbalance, samt direkte arbejds-
og idrætsorienterede studier.
1. Åndedrætsregulering:
Pilotstudier over åndedrætsmønsteret med og uden
ydre modstand er blevet gennemført med magnetometre.
Studierne synes at vise, at det er muligt i
steady state at bestemme samhørende værdier af Po-i
(occlusionstrykket) og åndedrætsmønster dels under
normal ånding og dels under modstandsånding, og
dels under hypercapni og dels under hypoxi. Formålet
med undersøgelserne er stadig at prøve at belyse,
om P0.| under de her skitserede situationer er et fuldgyldigt
udtryk for respirationsnervernes efTerente aktivitet
for at bekræfte eller afkræfte tidligere fundne
resultater.
2. Stofskifteforhold og ændringer i musklernes stofskifte og
morfologi som følge af træning
2.1 Virkningen af ændret PcO , mælkesyrekomentrationen
i blod og muskler ved moderat dynamisk arbejde under
henholdsvis normoxi og hypoxi
Når et submaximalt arbejde udføres under lavt ilttryk
ses højere mælkesyrekoncentration i blodet end
når det samme arbejde er foretaget ved havniveau.
Årsagerne til dette søges belyst ved en forsøgsrække
med submaximalt etbensarbejde udført i normoxi
samt hypoxi med og uden CO2 tilsætning. Forsøgsserien
startede i 1979, og 7 forsøgspersoner er blevet
testet (prøvetagning samt analyser er beskrevet i
Universitetets Årbog 1979 s. 434).
Indtil nu viser resultaterne stort set, at blodmælkesyrekoncentrationen
i såvel arterie som veneblod
er højere i hypoxi end i normoxi. Yderligere er glykogenforbruget
samt laktatafgivelsen fra de arbejdende
muskler større i hypoxi end i normoxi. Ved CO2
tilsætning ses et fald i blodmælkesyrekoncentrationen,
fald i glykogenforbrug samt nedgang i laktatafgivelse
fra de arbejdende muskler. Blodstrømmen
gennem det arbejdende ben stiger fra normoxi til
hypoxi og falder ved CO2 tilsætning, specielt i hypoxi.
Ved in vitro forsøg med blod, der ekvilibreres med
luftblandinger med forskelligt O2 og CO2 tryk, ses at
ændret O2 tryk ikke påvirker mælkesyredannelseshastigheden
i de røde blodlegemer, mens øget CO2
tryk nedsætter mælkesyredannelseshastigheden.
Ændringerne er dog så små, at de mængdemæssigt
ikke har nogen væsentlig betydning for de ændrede
blodmælkesyrekoncentrationer, man kan se hos det
arbejdende menneske.
2.2 Variationen i og pC-Oj i human skeletmuskulatur
under kontraktion
Ved hjælp af en sonde indført i lårmuskulaturen hos
mennesket har det været muligt direkte at måle p02
og pC02 under kontraktion. Sonden, et tyndt (1 mm
0) rustfrit stålrør, er forsynet med en porøs spids af
cintret bronze dækket med et 20 n lag af polyethylen.
Stålrøret forbindes til et massespektrometers vacuum,
og den fremkaldte dilTusion af luftmolekyler
fra det interstitielle muskelvæv analyseres i massespektrcmetrets
4 kanaler indstillet på CO2, O2, N2
og År. Metoden har været anvendt hos 4 forsøgspersoner
uden komplikationer, og yderligere forsøg er
planlagt.
3. Studier over virkning af vandbalance, væskerum
Organismens vand- og elektrolytbalance spiller en
væsentlig rolle for den fysiske præstationsevne og for
visse former for træthed som følge af langvarige fysiske
præstationer.
3.1 Et af problemerne er, at der mistes vand fra
legemets væskerum på grund af svedproduktionen
under arbejde. Dette nedsætter blodvolumen og
fyldningen af hjertet, som må slå hastigere. Denne
gradvise pulsstigning under arbejde er blevet studeret
i forsøg, hvor forsøgspersonen svømmer, d.v.s.
udfører arbejde i liggende stilling i vand ved 290C,
d.v.s. omgivelsesforhold, hvor varmeafgivelse ved
svedning er reduceret, og kredsløbsforholdene med
hensyn til blodtilstrømning til hjertet er optimale på
grund af den vandrette stilling. Ændringen i størrelsen
af plasmavolumen, extracellulærvolumen og muskelvand
og elektrolytforskydninger og kredsløbsændringer,
d.v.s. ændring i puls og hjertets minutvolumen
sammenlignes for forsøg med svømning og tilsvarende
langvarigt dynamisk cykelarbejde. Elektrolytændringer
og volumenændringernes betydning for
den fremadskridende pulsændring og træthed ved
langvarigt arbejde søges herved belyst.
3.2 I andre forsøg undersøges virkningen af tilførsel
af vand eller væske med tilsætning af elektrolytter
og/eller glukose under langvarigt arbejde. Arbejdsevnen
efter 2 timers arbejde udtrykkes ved den maximale
arbejdsmængde, som kan præsteres på et arbejde
på 100% af max Vq^ efter forudgående arbejde
med eller uden væsketilførsel.
3.3 De ændringer i muskelvævets vand- og elektrolytforhold,
som kan ligge til grund for visse trætheds432
Universitetets årbog 1980
typer, er studeret separat i forsøg med både statisk
og dynamisk arbejde.
I løbet af året er resultater fra undersøgelser over
de statiske muskelkontraktioners spændingsudvikling
ved lav kontraktionskraft (holdetid>10 min) til
meget høj kontraktionskraft (holdetid<l min) færdiganalyseret.
Filtrationen af vand fra blodbanen er
meget lille, og nogen påviselig forøgelse af væskerummene
i skeletmuskulaturen kan ikke påvises.
Dette forklares sandsynligvis af, at selv ved meget
lette belastninger bliver blodgennemstrømningen i
den kontraherende muskel meget lille på grund af
mekanisk forhindring. Den lave og sikkert uhomogent
fordelte blodgennemstrømning medvirker til, at
laktatansamling finder sted selv ved lette belastninger.
Laktatophobning i visse dele af musklen skulle
således kunne blive en begrænsende faktor for arbejdsevnen.
Endvidere forsvinder K+ fra muskelcellen
under kontrakten, men størrelsen på denne flux
kan i øjeblikket ikke måles. Den antages at være af
en sådan størrelse, at den virksomt kan bidrage til
forandringer i muskelcellens irritabilitet og dermed
kontraktionsevne. Disse forsøg fortsætter nu med
meget lav spændingsudvikling, hvorved muligheden
for analyse af K+ fluxen kan forbedres, og dels kan
forsøgene give et grundlag for vurdering af statisk
arbejde indenfor forskellige erhverv.
4. Kredsløb
4.1 I de metaboliske undersøgelser af statiske muskelkontraktioner
fulgte man også kredsløbsreaktionen
for at vurdere, i hvilken udstrækning kredsløbsreaktionen
er relateret til de metaboliske forandringer.
Analysen viser, at den beregnede interstitielle
K+ koncentration tids- og størrelsesmæssigt bedst
står i forbindelse med blodtrykssvaret. Det støtter
dermed hypotesen om, at en kemisk faktor under
arbejde kan tjene som en feed back for kredsløbsreguleringen.
De i skeletmusklen rigeligt forekommende
umyeliniserede nervetråde formodes at være den
perifere sensor.
4.2 Kredsløbets tilpasning til vægtløshed hos mennesket
En metode til måling af hjertets minutvolumen under
rumflyvning er blevet udviklet på basis af genåndingsmetodik
af Freon og Argon i en luftblanding.
En nyinstalleret computer og ventilationsmåleudstyr
vil gøre det muligt at udføre alle laboratoriemålinger
on-line (hjertets minutvolumen, stofskifte, »breathto-
breath«, hjertefrekvens, temperaturer, perifert
kredsløb etc.) som en forberedelse til egentlige rumflyvninger,
sandsynligvis i 1986. I det forløbne år er
udført kredsløbsundersøgelser under hvile og arbejde,
siddende i vand eller liggende horisontalt, eller
med hovedet op eller ned på et vippeleje. Et af problemerne,
der søges belyst, er om blodopfyldning af
højre hjertehalvdel med deraf forøget trykstigning,
der stimulerer trykfølsomme receptorer i højre hjertehalvdel
og lungepulsåren (lavtryks-baroreceptorerne,
LTBR), modificerer de kredsløbsregulationer,
der kan udløses fra højtryks-baroreceptorerne,
HTBR, som f.eks. under statisk arbejde og i hvile.
Resultaterne tolkes derhen, at LTBR ikke påvirker
HTBR, men at de forandringer i f.eks. hudkredsløbet
man ser under simuleret vægtløshed (vandimmersion
eller vippet med hovedet nedad i -5°), hvor
hudkredsløbet stiger, skyldes det samtidige forøgede
minut- og slagvolumen, der mekanisk stimulerer
HTBR.
Stoffet klonidin skulle blokere LTBR uden at påvirke
HTBR. Virkningen heraf på tilpasningen til
simuleret vægtløshed er blevet undersøgt. Virkningen
af simuleret vægtløshed kunne stort set afbødes,
men der var forøgede perifere flow, dels cerebralt,
dels perifert i arme og ben, samtidig med at venecompliance
var forøget.
Virkningen af forøget simuleret tyngdefelt har
selvsagt også betydning i forbindelse med vægtløshed,
specielt fordi overgangen fra vægtløshed til jordens
tyngdefelt volder store problemer for den, der
er tilpasset til vægtløshed. Der er udført forsøg over
perifere, hydrostatisk betingede veno-arterielle konstriktorreflekser
(VAKR), dels under vipning, dels
med sug på underkroppen (SPU). VAKR (Henriksen-
refleksen) er aktiv i liggende stilling og vippet,
men stigninger i den sympatiske tonus som ved vipning
med hovedet op eller ved SPU kan attenuere
eller helt udslette VAKR. Forsøgene er et led i et
forsøg på at forstå de perifere svar på de centrale
kredsløbsomlægninger.
5. Ergonomi - biomekanik
5.1 Projektet rygbelastning og lænderygsmerter på
danske arbejdspladser har til formål at bestemme
faktorer i arbejdslivet, der har betydning for udvikling
af lav rygsmerte. Hensigten er at udvikle metoder,
der udtrykker rygbelastningen talmæssigt (som
dosis) og derefter prospektivt vurderer ryggenerne
(som respons) på et stort antal danske arbejdere. I
den sammenhæng har der været arbejdet med at
videreudvikle laboratoriets elektromyografiske metodik.
I det forløbne år er der arbejdet med »Fast
Fourier« analyse af elektromyogrammet, hvorved
man kan fa signalets energiindhold fordelt på et antal
frekvensbånd, ligesom frekvensspektrets middelfrekvens
kan beregnes. Fald i middelfrekvensen er en
indikator for muskeltræthed, hvad vi også har fundet
på meget små statiske belastninger (20% af MVC).
Metoden skal nu anvendes praktisk som én blandt
flere parametre til at udtrykke rygbelastningen objektivt
ved erhvervsarbejde. Det vil finde sted i proInstitutter
433
Svømmerende på August Krogh I ns ti intet, i hvilken man præcist kan styre vandets strømhastighed og dermed
svømmehastigheden. Anvendes til fysiologiske og biometriske undersøgelser af svømning
jcktct: Fysisk belastning ved brevombæringstjenesten
i Post- og Telegrafvæsenet, et projekt, som skal
afvikles i 1981 i samarbejde mellem Poststyrelsen,
Psykologisk laboratorium, KU og Gymnastikteoretisk
laboratorium A + B. I projektet skal såvel den
energetiske som den lokale belastning på ryg, skuldre
og knæ måles på ca. 100 brevombærere. Disse
belastninger relateres til gruppens helbredsmæssige
status.
5.2 En biomekanisk undersøgelse af graviditetens
indflydelse på den stående stilling er afsluttet. Ændringer
af de enkelte kropssegmenters hældning under
og efter graviditet blev undersøgt ved hjælp af
inklinometer. Desuden blev visse ben- og truncusmusklers
aktivitet registreret ved hjælp af EMG, og
endelig måltes tyngdeliniens placering i forhold til
underlaget. Elleve personer blev undersøgt. Det blev
påvist, at de kompensatoriske posturale ændringer
på grund af graviditet først og fremmest består i en
bagudfældning af benene samt en ændring af bækkenhældningen,
der er afhængig af, om forsøgspersonen
opretholder den stående stilling ved hjælp af
ryg- eller bugmusklerne. Alle posturale forandringer
er forsvundet ca. 2 måneder efter fødslen.
6. Idræt og træning
6.1 Danske og franske cykelryttere — såvel elite (professionelle)
som motionister - er blevet studeret i
samarbejde med franske laboratorier. Undersøgelsen
omfatter laboratorietests og feltstudier, sidstnævnte
også under konkurrence.
Resultaterne viser, at eliteryttere i gennemsnit har
et kondital på 70 ml O^/kg-min, men at de som klarer
sig særlig godt ligger op mod de 80 ml 02/kg min,
d.v.s. tæt på, hvad der maximalt er målt indenfor
andre idrætsgrene. Konditionen svinger ca. 10% i
løbet af året med de højeste værdier om sommeren.
Motionisternes kondital var i gennemsnit 55 ml
Oj/kgmin.
Musklernes sammensætning af hurtige og langsomme
fibre viser for motionisterne en meget stor
spredning med et gennemsnit på omkring 50%
langsomme fibre. Blandt eliten er der imidlertid en
klar overvægt af ryttere med høj % langsomme fibre,
og deres gennemsnit ligger på omkring 70%. Musklernes
oxidative enzymkapaciteter var på niveau
med almindelig veltrænede personers for motionisternes
vedkommende. Overraskende var resultaterne
for eliterytterne: allerede mens deres kondition
var lavest (i februar), var deres oxidative enzymkapacitet
ca. det dobbelte af motionisternes. Med en 5-
10% stigning i eliterytternes kondital frem til juli
måned steg den oxidative enzymkapacitet yderligere
med 50%.
Denne meget store kapacitet i eliterytternes muskler
til aerob energifrigørelse er i fin overensstemmel434
Universitetets årbog 1980
se med målinger af fødeindtagelse under konkurrencer.
Her synes motionisten i langt højere grad end
eliterytteren at være afhængig af tilstrækkelig tilførsel
af kulhydrat.
Der kunne imidlertid ikke vises nogen forskel i
benstyrke mellem elite og motionister. Også koordinationsmønstret
(vurderet udfra EMG) synes ens i
begge grupper ved lave belastninger. Store belastninger
klarede eliterytterne imidlertid bedre, og her
kunne der også ses forskel på, om de cyklede med
eller uden tåclips (vurderet udfra trykregistrering fra
pedalarmen).
6.2 I samarbejde med en gruppe idrætslærere i Hillerød
kommune er iværksat en undersøgelse, i hvilken
en 4. klasse og en 6. klasse far én daglig idrætstime.
Undersøgelsen skal ikke alene belyse de fysiske konsekvenser
af én daglig idrætstime, men også psykiske,
sociologiske og pædagogiske konsekvenser søges
belyst. Undersøgelsen skal om muligt være 3-årig.
Gymnastikteoretisk laboratorium er ansvarlig for de
fysiologiske testninger i samarbejde med børnenes
idrætslærere og skolelæger. Et passende kontrolmateriale
er også udvalgt i samme kommune.
Undersøgelsen startede i august 1980 og omfatter
en vurdering af børnenes udvikling både som følge af
vækst og som følge af det forøgede timetal i faget
idræt. Testning af kondition, muskelstyrke, lungerumfang
o.a. foretages i august, december og maj i
løbet af et skoleår. Resultater foreligger således fra
august og december 1980.
6.3 Styrketræning
Ved gennemgang af forskellige, praktiske metoder til
træning af muskelstyrke viser det sig, at mange afviger
principielt fra de metoder, der anvendes til styrketræning
i laboratorieforsøg. Indenfor forskellige
idrætsgrene startes således ofte med en længere periode
(2-3 måneder), hvor der trænes med små belastninger,
og først herefter trænes med store, nær
maximale belastninger. 1 laboratorieforsøg trænes
derimod som regel med store belastninger lige fra
træningens begyndelse. Et forsøg er i gang til belysning
af eventuelle forskelle mellem disse to forskellige
træningsmetoder. Tre grupper med 10 mandlige
forsøgspersoner i hver gruppe deltager i forsøget.
Den ene gruppe tjener som kontrolgruppe, mens de
to andre grupper træner efter henholdsvis den ene og
den anden af ovenfor skitserede træningsmetoder.
Træningen består i begge grupper af dynamiske muskelkontraktioner
af knæstrækkerne. Træningsvirkningen
følges dels ved testning af dynamisk og isometrisk
muskelstyrke hver 14. dag, dels ved måling
af circumferens af låret og ultralydscanning af m.quadriceps
femoris caput vastus lateralis samt biopsiprøvetagning
fra samme muskel ca. hver 3. måned.
Sidstnævnte analyseres for fibertypefordeling, fiberstørrelse
og kapillarisering. Forsøget startede medio
september 1980 og ventes afsluttet i løbet af 1981.
6.4 Motion og kolesterol
I 1976 fremkom i »Lancet« en artikel, som angav, at
blodets kolesterolindhold i sig selv ikke er afgørende
for udvikling af arteriosclerose og ischaemisk hjertesygdom.
I stedet var det visse fraktioner af kolesterol
i blodet primært bundet til lipoprotein af ringe tæthed
(low density lipoprotein, LDL-kolesterol). Kolesterol
bundet til lipoprotein med stor tæthed (HDLkolesterol)
skulle have en beskyttende virkning. Omfattende
fysisk aktivitet viste sig at forhøje HDLkolesterol
indholdet. Den del af problematiken, som
vi har analyseret, er, hvorvidt små ændringer i fysisk
aktivitet påvirker HDL-kolesterolet, samt hvilken
relation disse ændringer har til eventuelle ændringer
i kosten. Det viser sig, at selv mådelig fysisk aktivitet
giver forhøjet HDL-kolesterol, og det lader til at være
en effekt, som er uafhængig af fedtprocenten i
kosten. Forsøgene fortsættes nu, for at undersøge
hvilken mekanisme under fysisk arbejde, der medfører,
at en del af blodets kolesterol bindes til specielle
lipoproteinfraktioner.
Publikationer:
Asmussen, E., 1979: Muscle fatigue. - Med.and.Sci.
in Sports. 11, 313-321.
- 1980: I: Grundbog i Fysiologi, kap. 17, 171-189.
Red. P. Rosenkilde. - Nucleus.
Bonde-Petersen, F., Norsk, P. and Suzuki, Y., 1980:
A comparison between freon and acetylene rebreathing
for measuring cardiac output. - Aviat.,
Space and Environmental Medicine. 51, 1214-
1221.
Coad, D., Rasmussen, B. and Mikkelsen, F., 1979:
Physical demands of recreational badminton. -
In: Science in Racquet Sports, 43-54. Ed.J.Terauds.
Academic Publishers, Del Mar, Calif.
Frederiksen, H., Jørgensen, K. og Nilou, J. (red.),
1980: Idrætspsykologi. Indlæg og diskussion ved
et seminar på Gymnastikteoretisk laboratorium.
August Krogh Institutet den 14. februar 1979. 74
pp.
Gollnick, D., Hermansen, L. and Saltin, B., 1980:
The Muscle Biopsy: Still a Research Tool. - The
Physician and Sportsmedicine. 8, No. 1.
Grimby, G., Gustafsson, L. and Renstrom, P., 1980:
Quadriceps function and training after knee ligament
surgery. - Medicine and Science in Sports
and Exercise. 12, 70-75.
-and Skoogh, B.-E., 1980: Rehabilitation of the respiratory
patient. — In: Recent Advances in RespiInstitutter
435
ratory Medicine No. 2. Ed. D.C. Flenly. Churchill
Livingstone, Edinburgh, 225-235.
Henriksson, J., Nygaard, E., Andersen, J. and Eklof,
B., 1980: Enzyme activities, fibre types and capiilarization
in calf muscles of patients with intermittent
claudication. — Scand. J. clin. Lab. Invest. 40,
361-369.
Jensen, H., Jørgensen, K., Keiding, J. Th. and Kristensen,
B., 1980: English-Danish glossary of
terms in ergonomics. — EEC. Commision. Luxembourg.
Jørgensen, K., Horst, D. og Nielsen, A., 1980: Elektromyografiske
studier af m. erector spinae ved
repeterede løft. I; Lyft och bårarbete. Fysiologiske
och medicinske efiekter på månniskan. - Rapport
fra Arbetarskyddsfonden, 235-238.
Kiens, B., Jørgensen, J., Lewis, S., Jensen, G., Lithell,
H., Vessby, B., Hoe, S. and Schnohr, P.,
1980: Increased plasma HUL-cholesterol and
apo-A-I in sedentary middle-aged men after physical
conditioning. - Eur. J. Clin. Invest. 10, 203-
209.
Klausen, K. and Sjøgaard, G., 1980: Glycogen stores
and lactate accumulation in skeietal muscle of
man during intense bicycle exercise. — Scand. J.
Sports Sci. 2( I), 7-12.
Lithell, H., Lindgårde, F., Nygaard, E. and Saltin,
B., 1980: Body weight, skeletal muscle morphology
and enzyme activities in relation to fasting serum
insulin level and glucose tolerance in 48 year
old men. - Diabetes.
Lollgen, H., Graham, T., Sjøgaard, G. and Saltin,
B., 1980: Muskelstoffwechsel, Muskelfaserzusammensetzung
und Tretgeschwindigkeit in der Ergometrie.
In: Sportsmedizin, 192-194. Ed.: Nowacki
and Bohmer. Georg Thieme Verlag, Stuttgart,
New York.
Mikkelsen, F., 1980: Physical demands and muscle
adaptation in elite badminton players. - In: Science
in Raquet Sports, 55-67. Ed. Juris Terauds.
Academic Publishers, Del Mar, Calif.
Milling Petersen, L., Nygaard, E., Saxtorp Nielsen,
O. and Saltin, B., 1980: Solvent Induced Occupational
Myopathy. - Journal of Occupational Medicine.
22, 603-606.
Mitchell, J. H., Payne, F.C., Saltin, B. and Schibye,
B., 1980: The role of muscle mass in the cardiovascular
response to static contractions. - J.Physiol.
309, 45-54.
Nielsen, B., 1980: Exercise and temperature regulation.
- In: Advances in Physiological Sciences, vol
32. Proc. 28. Internat. Congr. 32, 10 pp.
- 1980: Væskebehov ved varmt arbejde. - »Pas På«
nr. 12, p. 42.
- 1980: I: Grundbog i Fysiologi, kap. 8, 9, 10 og 11,
63-98. Red. P. Rosenkilde. — Nucleus.
- Nielsen, K., Berent Hansen, M. and Asmussen,
E., 1980: Training of functional muscle strength
in girls 7-19 years old. - In: Children and exercise
IX International series on Sports Sciences. 10. 69-
75. Ed: K. Berg and B.O. Eriksson. Univ. Park
Press, Baltimore.
Nielsen, M., 1980: Respirationsregulering i hvile og
under muskelarbejde. - Bibliotek for læger, 172/1.
Saltin, B., 1980: I: Grundbog i Fysiologi, kap. 12,
99-109. Red. P. Rosenkilde. — Nucleus.
- 1980: Fysisk vedligeholdelse hos ældre. — Månedsskrift
for Praktisk Lægegerning. 58, 193-216.
- 1980: Physical Training in Patients with intermittent
Claudication: - In: Physical Conditioning
and Cardiovascular Rehab. eds. Cohen, Mock
and Ringquist. Wiley and sons. N.Y. pp. 181-196.
- 1980: Regime alimentaire et sports collectifs.
(Fottball, Handball, Basket-ball). - Comptes rendus
du Colloque de Saint Etienne 1979. p. 107-
115.
- 1980: Les dépenses liquidiennes, électrolytiques et
énergétiques liées å l'exercice prolongé. Leur
remplacement. - Comptes rendus du Colloque de
Saint Étienne 1979. p. 93-103.
- and Rowell, L.B., 1980: Functional adaptations to
physical activity and inactivity. - Federation
Proc. 39, 28-35.
- Lindgårde, F., Lithell, H., Eriksson, K.F. and
Gad, P., 1980: Metabolic effects of long-term physical
training in maturity onset diabetes. - Int.
Congress Series No. 500, Diabetes, Wien. Excerpta
Medica, Amsterdam. Ed. W.K. Waldhåusl. p.
345-350.
Suzuki, Y., 1980: Mean Arterial Pressure, Oj-Uptake
and Muscle Force Time During Dynamic and
Rhytmic-static Exercise in Men with High Percentages
of Fast- and Slow-twitch Fibers. — Eur. J.
Appl. Physiol. 43, 143-155.
Specialeajhandlinger:
Beck, Jens, 1980: Undersøgelse af variationerne i
ventilationen, målt som VE og i occlusionstrykket,
målt som P0.|, under fremadskridende hyperoxisk
hypercapni, og under fremadskridende hypoxi
med vedligeholdt eucapni. Endvidere udføres forsøg
med fremadskridende hypoxi og vedligeholdt
hypercapni. Alle forsøg udføres med og uden
modstand mod åndingen.
Harrit, Anne og Frederiksen, Hanne, 1980: Spektral
analyse af EMG med henblik på muskeltræthed
ved statisk arbejde - og fiberfordeling.
Jørgensen, Ida, 1980: EHekten af fysisk træning på
blodlipider, HDL-cholesterol og APO A-I hos
midaldrende mænd.
Kiens, Bente, 1980: Physical training and high density
lipoproteins.
Kofod, Vivianne og Munter, Jytte, 1980: Muskel436
Universitetets årbog 1980
stvrke og fvsisk præstationsevne hos 78-81 årige
mænd og kvinder.
Thorboe, Anne, 1980: Anaerob tærskelværdi ved
knæextension. Udarbejdelse af en forsøgsmodel
på mennesker for kredsløbs og metabolske studier
af en veldefineret muskelgruppe.
Gæster:
Yoji, Suzuki, Japan; Tomoko Sadamoto, Japan; Masao
Misuno, Japan; Tokuo Yano, Japan; Richard P.
Adams, USA; Richard Montpetit, Canada.
Fo rskningssama rbejde :
Institutet har i det forløbne år bl.a. samarbejdet med
følgende institutioner:
Bispebjerg hospital (klinisk-fysiol. afd.) Frederiksberg
hospital (klinisk fysiologisk afd.) Danmarks
Lærerhøjskole Danmarks Tekniske Højskole (Lab.
for varme- og klimateknik) Gentofte amtssygehus
(biomekanisk afd.) Københavns kommunehospital
(2. afd) Københavns Universitet (Neurofysiologisk
inst.) (Psykologisk lab.) Rigshospitalet (Arbejdsmedicinsk
klinik) (Fysiurgisk afdeling) Århus kommunehospital.
Bodil Nielsen
Botanik
1. Den botaniske have
Stab:
Faste stillinger: 7 lektorer, 27 (tjenestemandsnorm.),
32 TAP (overenskomstnorm.) Vj hortonom (planteinformation,
medhjælpslønnet), desuden 5 TAP
(medhjælpslønnet opsyn) 3/7 rengøringsassistent
(Tåstrup).
Nye anlæg og tekniske forbedringer:
Aret har på mange måder været præget af igangværende
og nye igangsatte byggeaktiviteter, og dette
har i flere tilfælde påv irket den daglige arbejdsgang.
Personalerummene og Snedkerværkstedet i maskinhallens
svdfløj blev endeligt afleveret fra arkitekten
til Flaven den 7. august 1980. Det til opsynsbygning
ombvggede portnerhus ved hovedindgangen
blev overtaget i løbet af oktober 1980. Bygningen
fungerer tillige som servicebygning for publikum, et
længe følt behov. I en samlet plan for regulering af
hovedindgangen skal området saneres, og foreløbig
er pladsen ved toiletterne reguleret og flisebelagt.
Den pr. 1.7.1980 godkendte bebyggelse af udflytningspladsen
med 2 sammenbyggede standardvæksthuse
blev standset ved indsigelse fra stadsarkitekten
på grund af de projekterede væksthuses større
højde i forhold til de bestående. De langvarige forhandlinger
førte til et kompromis, men umuliggjorde
igangsættelsen af væksthusbyggeriet i 1980. En nyprojektering
blev afsluttet i 1980 med henblik på en
hurtig igangsætning i 1981, en meget vigtig faktor i
den forud bestemte plan for opbevaring af Havens
mest værdifulde planter under Palmehusets ombygningsperiode.
For at skaffe plads til koldhusplanterne, som berøres
af 1. del af nedrivningerne i oktober 1980, har
Haven indgået et lejemål med gartner Johs. Larsen,
Herlev, om et 750 rrr stort væksthusareal. Indtil videre
er en af Havens væksthusgartnere fast stationeret
i Herlev til pasning af planterne. På én uge, fra d.
22. sept. 1980, blev planterne flyttet i lukket lastbil
til Herlev.
I forbindelse med etableringen af en ny hovedindgang
til det genopbyggede Palmehuskompleks og til
nye ofTentlige toiletter var det nødvendigt at udvide
gang- og kørevejen imellem endevæksthuset (hus nr.
1) og dækningsgraven ved 0. Farimagsgade. Efter
flere forhandlinger med repræsentanter fra Civilforsvaret
tilbød dette at udvide kørevejen ved at oprette
en tørmur i kuplens skæringslinie med jordniveauet
samt at bekoste arbejdets udførelse.
Den i 1979/80 forberedte ombygning af det store
Palmehuskompleks er efter en ny tidsplan påbegvndt
i oktober 1980 med rydning af store dele af
materialepladsen samt nedrivning af væksthusene
nr. 1, 4 og 5 og hele bebyggelsen på nordsiden.
Materialepladsens udnyttelse som byggeplads i
bvggeperioden og pladsens fremtidige arealmæssige
halvering gør det nødvendigt at etablere mindre materialepladser
ved Formeringsafdl. (Barakpladsen)
og ved den Alpine afdl. Ved sidstnævnte afdeling har
man i efteråret etableret en overdækket materialeplads.
Desuden har man anlagt sidste del af bænkepladsen.
Sølvgadevagthuset er i efteråret 1980 erstattet
med en ny opsynsbygning med et separat vagtrum.
Vagthusets bedre placering tillader et større overblik
ved indgangen og mod Haven, og det tages i brug
medio januar 1981.
På forsøgsarealet ved Højbakkegård i låstrup har
man efter godkendt ansøgning d. 20.1.1980 støbt en
støttemur til etablering af et væksthus på 27,30 m X
4,87 m x 2,90 m (= 133 rrr), opbygget af bænkevinduer.
Væksthuset er bvgget op med en sidera kkc
Institutter 437
vinduer som trempel os; en øvre række som saddeltag.
Væksthuset udnyttes som et koldt tempereret
væksthus, og huset er et værdifuldt supplement til
overvintring og afhærdning af afdelingens planter,
dyrket til botanisk videnskabelige forsøg m.m. Den
aftalte overtagelse af den resterende maskinhal i
Sølvtorvskomplekset er bl.a af betydning for personalets
beskæftigelse i vinterperioden og i dårligt vejr.
Maskinhallen skal desuden anvendes til opbevaring
af en del af Havens materiel. Forskellige forhold har
gjort, at overtageisen ikke kan finde sted som planlagt.
Botanisk Centralinstitut gav påny på rådsmødet
d. 16. sept. 1980 sin formelle godkendelse af Botanisk
Haves gradvise overtagelse af maskinhallen som
erstatning for barakbygningen (delvis nedbrændt og
restbygningen erklæret uegnet som arbejdslokaler),
det nedrevne bygningsafsnit på nordsiden af Palmehuskomplekset
og de til andet formål inddragne kælderlokaler
under Palmehusperronen. For at klare
vinterbeskæftigelsen i perioden 1980/81 har Botanisk
Have af inst.f.Økologisk Botanik og Inst.f.
Planteanatomi og Cytologi lånt kælderlokaler i auditoriefløjen.
I Botanisk Haves afdelinger i Sorø har Sorø Skovdistrikt
for regning udført rcnholdelsesarbejder og
fornyet eller udbedret egepæle og stålgærder omkring
Pinetet ved Filosofgangen og Arboretet ved
Christiansminde I Arboretet i Feldskov har skovdistriktet
for regning udført fældninger i bevoksningen,
delvis ved tilskud fra arbejdsmarkedsnævnet for
Vestsjællands Amt til langtidsledige. Herefter er der
på det omtalte Feldskov-areal bevaret ca. 60 løvtræarter.
Renholdelse, indhegning og beplantning med
nåletræer ventes gennemført i de nærmest følgende
år. i den i 1978/79 installerede frøbank m.m. og det i
1979/80 indrettede spirelaboratorium er nu frø af ca.
600 plantearter fra tempererede egne sat i frostbox
ved -i- 18° C. Frøet er før indsættelsen tørret 1 dag
ved ca. 40-50° C, hvorved vandindholdet for langt de
fleste arter er bragt ned på ca. 5-6%. I forbindelse
med opbevaring i frostbox foretages spiringsprøver
for samtlige indsatte arter.
For at kunne opfylde de af Københavns Universitet
pålagte besparelser har Haven bl.a. i samråd
med Museumsudvalget besluttet, at en del af besparelsen
dækkes ind ved at afkorte Havens åbningstid
fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Den afkortede åbningstid
medførte kraftige protester i aviser og ved direkte
henvendelser til Haven og Universitetet. Efter henvendelse
fra prorektor til Haven, foranlediget af Undervisningsministeriet
og rektor, vedr. ønske om en
udvidelse af Havens afkortede åbningstid, udvidedes
åbningstiden fra kl. 16.00 til 18.00 i perioden 1.6.80
til 15.9.80. Udvidelsen af åbningstiden blev kun muliggjort
af et disponibelt restbeløb på medhjælpskontoen.
Serviceopgaver med henblik på undervisning og forskning,
samt forskningsvirksomhed
Botanisk Haves plantebestemmer K. Rahn flyttede
med Botanisk Centralbibliotek til nyindrettede lokaler
i Sølvtorvskomplekset. Det betød en kolossal forbedring
for tilgængeligheden af den for plantebestemmelsen
nødvendige litteratur. Desværre er Botanisk
Museum indtil videre forblevet i den modsatte
ende af Haven, så konsultationerne i herbariet er
blevet mere besværlige og forsinkende for plantebestemmelsesarbejdet.
K. Rahns publicering af 2 efterfølgende
afhandlinger om Plantago ser. Sericeae er blevet
forsinket af supplerende krydsningsforsøg og forsøg
med nogle numerisk taxonomiske metoder.
Dyrkningen af det fra ekspeditionen til Syd-Amerika
i 1979 hjembragte materiale af Plantago sect. Oliganthos
er fortsat og forventes for størstepartens vedkommende
afsluttet i 1981, hvorefter materialet kan bearbejdes.
J. P. Hjerting deltog i perioden 5. februar til 10.
april i en ekspedition til Bolivia, betalt af The International
Potato Center, Lima, Peru. Formålet var at
indsamle levende materiale af alle bolivianske arter
af vilde kartofler, dels for ovennævnte center i Peru,
dels for Den europæiske Cenbank i Braunschweig,
V.Tyskland, og dels til støtte for det videre arbejde
med en monografi over de bolivianske arter af vilde
kartofler, som forberedes sammen med professor |
C. Hawkes, Birmingham. Det Ivkkedes at lå frø af
næsten alle, ca. 25 arter, for visse arters vedkommende
fra mange forskellige lokaliteter. Efter forbehandling
af frøet blev en del numre udsået straks i Birmingham,
og i august arbejdede }. P. Hjerting, ligesom
i 1979, med undersøgelser i og krydsninger af
det nyindsamlede materiale. | P. Hjerting er sammen
med Knud Jakobsen fra Inst.f.syst. Botanik udpeget
som vejleder for stud.scient. Inger Tommerup,
der som specialeopgave på grundlag af krydsningsforsøg
og dyrkningsforsøg skal udrede slægtskabsforhold
indenfor ser. Megistacroloba af vilde Kartofler fSolarium
j. Af de 5 vigtigste arter har der været dyrket
ca. 900 planter i potte, tilhørende 45 forskellige indsamlingsnumre.
Institut for Systematisk Botanik: A.
Strid, P. Hartvig, K Papanicolaou og C. Baden har
i lighed med tidligere år dyrket omfattende samlinger
af græske planter i forsøgsmarken i l åstrup i
forbindelse med projektet »Cræsk bjergflora«. I efteråret
1980 omfattede samlingen ca. 2.200 numre
(skønsmæssigt 7.000-8.000 planter). Fiksering, fotografering,
presning m.v. er foregået i hele vegetationsperioden.
En ny udsåning er foretaget i december
1980; størstedelen omfatter frø af Nepeta sibthor-
/m-gruppen, indsamlet af Claus Baden i løbet af
sommeren. På forsøgsstenhøjen i den Alpine afdl. er
der nu ca. 350 arter af græske bjergplantcr, og et
mindre antal dvrkes i de na'iliggende væksthuse. R.
438 Universitetets årbog 1980
von Bothmer, N. Jacobsen og R. B. Jørgensen har
fortsat arbejdet med slægten Byg (Hordeum). En stor
del af det sydamerikanske materiale er bearbejdet,
og nyt mateiale fra Nord-Amerika og Mexico (indsamlet
i juni-juli) er nu dyrket. Materialet er dyrket i
væksthus og i bænk. En del materiale er overflyttet
til Eandbrugsafdi., Forsøgsanlæg Risø, ligesom en
del af hybridmaterialet er overflyttet til Institut for
Kulturvåksternas Genetik och Våkstlbrådling, Svalov,
under Sveriges Landbruksuniversitet.
N. Jacobsen har fortsat dyrkningen af vandplanteslægten
Cryptocorvne (Araceae). Anden del af de cytologiske
undersøgelser er afsluttet. Et program omfattende
interspecifikke krydsninger er påbegyndt.
Finn Rasmussen har påbegyndt en morfologisk og
anatomisk undersøgelse af Thailand-orkidésamlingen
med det formål at belyse evolution og slægtskabsforhold
indenfor Orchidaceae. Vilhelm Dalgaard
har fortsat de undersøgelser, som omtales i Årbogen
for 1979. Signe Frederiksen har fortsat arbejdet med
slægten Svingel (Festuca), især med henblik på studiet
af de vivipare former.
Institut for Planteanatomi og Cytologi: Lise Bolt Jørgensen
har fortsat sine sammenlignende anatomiske
undersøgelser i familier indenfor Capparales. Også
Botanisk Haves bestand af planter fra disse og beslægtede
familier har været anvendt til undersøgelserne,
som specielt tager sigte på forekomsten af proteinholdige
celler og organeller. Hanne Rasmussen
har til sit projekt vedrørende stomatogenese i løbet
af året benyttet materiale fra ca. 200 arter af Havens
samling indenfor Ltlnjlorae, herunder også materiale
fra de specielle samlinger (fra Grækenland og Makronesien,
og CUBBI-materialet). Materialet har
bestået af fikserede bladskud. Hun har fortsat sine
morfologisk-anatomiske undersøgelser af Flickingeria
fra samlingen af Thailand-orkideer. Marianne Philipp
har benyttet forsøgsmarken i Tåstrup til undersøgelser
af variationen i grifTellængden (heterostyli)
hos Anchusa officinalis; dette projekt føres videre på
forsøgsmarken i 1981. Endvidere har hun undersøgt
variationen i bladfarve hos Geranium sessilifolium i Tåstrup.
Arktisk væksthus har været benyttet til krydsninger
i samme art af Geranium i sommerperioden, da
dette hus er nogenlunde insektfri. De øvrige medarbejdere
ved instituttet har fortsat de projekter og
undersøgelser, som er omtalt i Årbogen for 1979.
Undervisnings planter (v. Bodil Lange)
Fra Forsøgsmarken i Tåstrup er i 1980 leveret følgende
undervisningsmateriale: 108 urteagtige planter
og 35 portioner afskårne grene, ud af et totalforbrug
på henholdsvis ca. 160 og 40. Det bør bemærkes,
at alt var i rigelige klassesæt (9 hold å 20 stud.).
Eksperimenter med at finde frem til arter, stammer
og dyrkningsmetode af flerårige planter, der nogenlunde
sætter blomst første år, har givet pæne resultater.
Eksperimenterne fortsætter.
Til undervisning og til øvelser er der leveret følgende
plantemateriale, hovedsagelig i afskåret tilstand:
antal arter
Inst.f.syst.Botanik, øvelser 7.205 120
Inst.f.syst.Botanik, eksamen 256
Inst.f.Planteanatomi og Cyt., øvelser 2.005 44
I nst.f. Plantefysiologi 100 5
Aarhus Universitet 23
Farmaceutisk Højskole, øvelser 580 32
Den kgl.Veterinær- og Landboh., øvelser 48
Det kgl. Veterinær- og Landboh., eksamen 25
Danmarks Lærerhøjskole, øvelser 54 18
Anden Botanikundervisning Folkeuniversitetet etc. 440 11
Skolen f.brugskunst, tegneundervisn. 96 12
Til tegneundervisning for B.Johnsen ialt 19 buketter
Publikationer:
Index Seminum, Hortus Universitatis Hauniensis,
A.I979, København 1980, 44 s.
Olsen, Olaf, 1979: Naturlige Plantesammensætninger.
Plantegeografi og Mikroklima. - Comp.Kursusinst.
Tune. 13 s. m.bilag
- 1980: Planteindførsel til haven i Hellebæk 1891-
1903-1956. Et usædvanligt initiativ af dr.F.Børgesen.
Fra Kvangård til Humlekule. - Meddelelser
fra Havebrugshistorisk Selskab Nr. 10, 1980: 27-
60, ill.
Rahn, Knud, 1980: Plantago Investigation in Argentina
and Chile p.21-22. I: Madsen, H.B., Nielsen,
Institutter 439
E.S. and Ødum, S.: The Danish Scientific Expedition
to Patagonia and Tierra del Fuego 1978-79 -
Geografisk Tidsskrift 80: 1-28, 1980.
- 1980: Plantago ser. Seriaceae, a taxonomic revision
- manuskript (42 sider + 38 fig. + 1 tabel)
antaget til trykning i Nordic Journal of Botany.
Gæster og Rejser:
Botanisk Have har i 1980 haft et stigende antal
rundvisninger og én- til flerdages besøg af inden- og
udenlandske gæster. Som en fortsættelse af foregående
års udvekslinger med Kew Gardens har gartner
Asger Ørum-Larsen arbejdet som volontør i parkafdelingen
i Kew Gardens i september 1980. Den Internationale
Sammenslutning af Botaniske Haver
holdt kongres fra 21. juni til 1. juli i Ziirich i den
nyåbnede botaniske have. Deltagerne fra Haven benyttede
nogle dage på frem- og tilbagerejsen til at
besøge en række nyanlagte botaniske haver og haver
med nybyggede væksthuse. Det var hensigten med
besøgene at orientere sig og gøre notater om udformningen
og indretningen med henblik på den fremtidige
indretning af det nye Palmehuskompleks her i
Haven.
Olaf Olsen
2. Botanisk museum og centralbibliotek
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 3 stipendiater. 5 heltids- og
16 deltidsansatte teknisk-administrative medarbejdere,
heraf 1 ubesat stilling.
Lokaler:
Museets håndbibliotek (Botanisk Centralbibliotek),
der siden 1779 har haft til huse i de skiftende museumsbygninger,
blev i marts flyttet over i nyrestaurerede
lokaler i Sølvtorvskomplekset, hvilket betyder
en besværliggørelse af det daglige museumsarbejde,
hvor en idelig konferering med litteraturen er nødvendig.
Fuldbyrdelsen af museets planer om også at
flytte over samme sted er nødvendig for at skalle
gode arbejdsforhold igen. Ved samme lejlighed flyttedes
museets spritsamling fra Bispetorvsannekset,
kogle- og nyttesamlingen og bregneherbariet hen
samme sted.
Museumsvirksomhed:
I årets løb er der indgået 20.565 planter. Heraf udgør
museets egne indsamlinger 4.875 planter, mens
29 Årbog 1980
8288 er modtaget som gave og 6686 er erhvervet ved
bytte med udenlandske institutioner; endelig er indkøbt
716 sydamerikanske planter.
Museet har fra udenlandske herbarier til danske
forskere indlånt ialt 8652 ark fordelt på 198 lån.
Overvejende til udenlandske institutioners forskere
er der af museets samlinger udlånt 8750 ark fordelt
på 156 lån.
Forskning:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af botanisk
karakter ved Københavns Universitet, og dets
forskning har derfor sit tyndepunkt i taxonomi på
grundlag af eget og indlånt materiale. Plantegeografi,
floristik m.m. udgør resten af området.
Taxonomi:
Angiospermae (dækfrøede blomsterplanter):
Kendskabet til Balanophoraceae, som Bertel Hansen
tidligere har behandlet i sin disputats, er siden
udvidet i detaljer; han beskæftiger sig nu med en
grundig gennemgang af de afrikanske arter, ligesom
Acanthacé-revisionerne nu fortsætter med Bagindiens
arter og han har undersøgt pollendimorfisme hos
Lophophytum mirabile. Carlo Hansen arbejder sig
støt igennem den især i Sydamerika udbredte store
familie Melastomataceae og har 4 arbejder herom i
trykken. Dahlgren er nær afslutningen af en sammenlignende
undersøgelse af de karaktertræk, der
kan bruges indenfor Monocotyledonernes taxonomi.
Denne nye vurdering skal også benyttes ved et multinationalt
projekt som udføres sammen med 30 specialister,
der skal omhandle alle verdens familier og
slægter af karplanter. En sammenfatning af ordenen
Myrtales til brug i 1981 på den internationale botaniske
kongres er i arbejde, og endelig fortsætter han
sine undersøgelser af egenskabers udbredelse og
taxonomiske værdi indenfor angiospermerne. G. Seidenfaden
fortsætter sine arbejder over Sydøstasiens
orchidéer og har 4-5 arbejder herom i trykken.
Bryophyta (mosser):
Taxonomiske revisioner af slægterne Cnestrum og
Trematodon i arktisk Nordamerika fortages af Gert
Mogensen, der også har færdiggjort en særlig afhandling
om Cnestrum alpestre og nomenklaturen
hos Dicranum alpestre. Slægten Orthotrichum i
Australasia undersøges taxonomisk af Jette Lewinsky
og er nær afslutningen, og sammen med H.
Ramsey, Sydney, er en række arter undersøgt med
hensyn til kromosomtal. Ligeledes bliver de australske
og new zealandske slægter indenfor Lepidozoideae
(Levermosser) revideret taxonomisk af Dorte
Boesen.
440 Universitetets årbog 1980
Fungi (Svampe):
Bladhatteslægten Lcpiota behandles fortsat af Henning
Knudsen, for tiden sect. Echinatae i Nordamerika.
Der fortsættes med resten af slægten i Europa.
Floristik, plantegeografi og økologi:
A. Hansen har leveret græske værtsplanter for rustsvampe
til Gjærum, Norge, og bidraget til den græske
flora (begge i trykken), samt bearbejdet indsamlet
materiale fra græske øer med henblik på udgivelse
af et større floristisk arbejde om øernes flora og
bidrager til Organization for the Phyto-Taxonomic
Investigation of the Mediterranean Area. Jette
Baagøe fortsætter sine bestøvningsbiologiske studier
over farvedannelsen i kurvene hos de kurvblomstrede
planter. Gert Mogensen har færdiggjort en afhandling
om mossporens biologiske betydning og
har sammen med Peter Olesen vurderet kriterierne
for mossporens spiring. Et arbejde om Orthotrichum
på Svalbard er færdiggjort afj. Lewinsjcy sammen
med Frisvoll. En ny art Blindia fra New Zealand og
den i Danmark almindelige Scleropodium purum
har hun også fundet på New Zealand, hvor den synes
at udvide sit område voldsomt. Sammen med G.
Mogensen foretages en kartering af de grønlandske
mosser. 2 Cetraria-arter, nye for Grønland, behandles
af E. Steen Hansen, som også er i gang med en
større behandling af lichener (lav) fra Østgrønland,
tilvejebragt af flere engelske expeditioner, endvidere
med lavarter på sten, kalk og meteoritter med særlig
henblik på substratfaktorers indflydelse på vegetationen.
Russulaceae (Skørhattefamilien) i Grønland
er behandlet af H. Knudsen. Grønland er iøvrigt
genstand for studier af j. Feilberg, som har et arbejde
om udbredelsestyper i trykken. B. Fredskild fik i
sommer lejlighed til at besøge meget utilgængelige
områder i NV-Grønland med henblik på vegetationshistoriske
undersøgelser, der kan fortælle om
klimaændringer gennem tiderne. Det samme gælder
hans boreprøveundersøgelser i talrige vestgrønlandske
søer. Udbredelsen af Onagraceae's arktiske
repræsentanter i Grønland er også et af hans arbejdsemner.
Botanikkens historie, bibliografi etc.:
Forskellige botanisk-historiske undersøgelser er
iværksat af Anne Fox Maule, bl.a. vedrørende bidrag
til Dansk Biografisk Leksikons nye udgave.
Hun er blevet medlem af Special Gommittee on Romanization
of Authors' Names from Non-Roman
Scripts. Alfred Hansen har atter et nyt hefte af det
for andre meget tidsbesparende værk. Den danske
botaniske Litteratur, parat.
Floraer:
Adskillige større floraværker, der udarbejdes på international
basis får bidrag fra museets medarbejdere:
Flora af Ecuador (Balanophoraceae), Flora de
Nicaragua (do), Flora du Gambodge, Laos, Viet-
Nam (Xyridaceae), Flora Malesiana (do), alle fra B.
Hansen, der også skriver Rutaceae i Flora of Thailand
(sammen med B. G. Stone). De vestafrikanske
øers Flora Macaronesia og Atlas Florae Europaeae
forsynes med bidrag af A. Hansen. H. Knudsen fortsætter
med nøgler i Nordic Macromycetes og Moss
Flora of Arctic North America (år nye tegninger af
mosser med artskarakterer af G. Mogensen. I danske
floraer er afsnittet om Levermosser (i Den danske
Mosflora) under udarbejdelse af D. Boesen
(sammen med K. Damsholt og E. Glausen); i samme
flora har G. Mogensen deltaget med andet arbejde.
Dansk Feltflora far bidrag af A. Hansen og J. Baagøe
(Compositae).
Redaktion og internationale bestyrelseshverv:
Jette Baagøe er medredaktør af Botanisk Tidsskrift
og Botanisk Arkiv, som begge ophører at udkomme i
1980 eller 1981. B. Hansen er medredaktør af Flora
of Thailand. R. Dahlgren er managing editor for vol.
11 The Monocotyledons i det ovenfor omtalte, multinationale
The Families and Genera of Vascular
Piants. H. Knudsen er medredaktør af tidsskriftet
Svampe og sammen med Lise Hansen redigerer han
Nordic Macromycetes. G. Mogensen er overredaktør
af mostidsskriftet Lindbergia, koordinerende redaktør
af Moss Flora of Arctic North America, medredaktør
(med W. C. Steere, New York) af Bryophyta
Arctica Exsiccata og af et værk, Temperate Americas
and Polar Regions Mosses udg. af Int. Ass. of
Bryologists og endelig formand for samme selskabs
Constitution Gommittee.
Publikationer:
Bates, D.M., Dahlgren, R., Green, P S. og Kubitzki,
K., 1980: A prospectus for a proposed new work:
The Families and Genera of Vascular Piants. -
Taxon 29: 318-320.
Boesen, D. Friis, 1980: Index to Lindbergia vol. 1-4
(1971-1978), including a list of publication dates.
Lindbergia 6: 41-87.
Brooks, R.R., Trow, J.M. and Fredskild, B., 1980:
Lead levels in Viscaria alpina from Greenland. -
Oikos 35: 425-428.
Baagøe, J., 1980: SEM-studies in ligules of Lactuceae
(Compositae). - Botanisk Tidsskrift 75: 199-
217.
Dahlgren, R., 1980: A revised system of classificaInstitutter
441
tion of the angiosperms. - Bot.J.Linn.Soc. 80: 91-
124.
- 1980: The taxonomic significance of chlorophyllous
embryos in angiosperm seeds. - Bot.Notiser
133: 337-341.
-i samarbejde med Hansen, B., Jakobsen, K., Jensen,
S.R., Larsen, K. & Nielsen B.J., 1980: Angiospermernes
taxonomi. Bind 2. 2. udgave. - Akademisk
Forlag, København. 317 pp.
- 1980: Angiospermernes taxonomi. Bind 3. 2. udgave.
- Akademisk Forlag, København. 324 pp.
Fox Maule, A., 1980: Botanik, i Københavns Universitet
1479-1979, bind XIII: 163-259.
- 1980: Biografier i Dansk Biografisk Leksikon, 3.
udg.
Fredskild, B & Bay, C., 1980: Botanical investigations
in: Jacobsen, N. Kingo et al. Report of activities
at Tugtuligssuaq, Melville Bugt, 1978-79. -
Geografisk Tidsskrift 80. p. 39-41.
Hansen, A., 1980: Eine Liste der Flora der Inseln
Kos, Kalymnos, Pserimos, Telendos und Nachbar-
Inselchen (Ostågåis, Griechenland). - Biologia
Gallo-Hellenica 9 (1): 1-105. Athen.
- 1980: Floristiske Meddelelser. - Urt 80 (4): 113-
117.
- 1980: A list of botanical collectors, Madeira Archipelago.
— Bocagiana 52: 1-12. Funchal.
- 1980: Bidrag til Flora Europaea bd. 5. Monocotyledones
(slægterne Sporobolus, Eleusine, Dactyloctenium,
Zizania).
- 1980: Bidrag til »Atlas Florae Europaeae«, bd. 4,
1980. Helsingfors.
Hansen, B., 1979: The Genus Xyris in Thailand and
Indochina. - Acta Phytotax. Geobot. 30: 189-193.
Tokyo.
- 1980: Flora Neotropica. — Monograph Number 23,
Balanophoraceae, 1-80, f. 1-30. New York.
- & Dissing, H., 1980: List of piants collected on
Rennell and Bellona. - The Natural History of
Rennell Island, British Solomon Islands, ed. T.
WolIT, 8: 15-25.
Hansen, E.S., 1980: Lichens from Northwestern
Greenland collected on Botanical Expeditions in
1975 and 1977. - The Bryologist 83 (1): 87-93.
Knudsen, H., 1980: Stilket Lædersvamp (Stereopsis
vitellina) fundet i Danmark. - Svampe 2: 87-88.
- 1980: A revision of Lepiota sect. Echinatae and
Amyloideae in Europe. - Bot. Tidsskr. 75: 121-
154.
Lewinsky, J., 1980: Orthotrichum pellucidum
Lindb. new to Sweden. - Lindbergia 5: 129-130.
- 1980: Orthotrichum hurunui R. Brown ter. is Ptychomitrium
australe (Hamp.) Jaeg. - Lindbergia
6: 19-21.
- 1980: Orthotrichum firmum Vent. new to India. -
Journal of Bryology 11: 11-15.
- & Mogensen, G.S., 1980: Distribution maps of
bryophytes in Greenland 6. - Lindbergia 5: 105-
108.
Mogensen, G.S., 1980: (revision af): K. Holmen:
Skovens mosser. - Danmarks Natur 6: 301-307.
Pedersen, T.M., 1980: Comment on Proposal (449)
on Alternanthera ficoidea. - Taxon 29: 326-328.
Seidenfaden, G., 1980: Thai Orchid Genera IX:
Flickingeria Hawkes & Epigeneium Gagnep. -
Dansk Botanisk Arkiv 34,1: 1-104.
- 1980: A new species of Sunipia (Orchidaceae) in
Thailand. - Nat. Hist. Bull. Siam Soc. 28: 1-8.
Bangkok.
Lærebøger og større populærvidenskabelige værker:
G. Mogensen har revideret den nye udgave af Danmarks
Natur for afsnittene Mosserne i Grønland
og Moser og Kær. I samme værk har B. Hansen
revideret kapitlet om Højmoser. R. Dahlgren har
påbegyndt, sammen med andre, en engelsk lærebog
om Angiospermernes taxonomi.
Andet:
Det kgl. Danske Geografiske Selskab har tilkendt B.
Fredskild Hans Egede medaljen for hans grønlandsk-
botaniske virksomhed.
Gæster:
35 udenlandske gæster har studeret ved museet. De
kom fra Australien, Belgien, Brasilien, England,
Holland, Indien, Norge, Japan, Spanien, Sverige,
Sydafrika, Tyskland. U.S.A., Venezuela og Østrig.
Rejser:
H. Knudsen har holdt forelæsninger i Barrow, Alaska,
ved et arktisk svampesymposium. R. Dahlgren
har været i New York for at diskutere reorganisation
af New York Botanical Garden og holdt gæsteforelæsning
i Bochum, Vesttyskland. G. Mogensen har
været gæsteforelæser i Vancouver. J. Lewinsky har
over et halvt år arbejdet i Christchurch, New Zealand,
med mosrevisioner og samlet mosser på Nordog
Sydøen. A. Hansen har foretaget indsamlinger i
Marocco, Kreta, Korfu, Madeira og rundt om i
Danmark. B. Fredskild har været på Disko i Grønland
som lærer i arktisk biologi og været i Melville
Bugt og Inglefield Bredning som led i Knud Rasmussens
Mindeekspedition. A. Fox Maule repræsenterede
Botanisk Museum og medvirkede ved en udstilling
i Haag.
J. B. Hansen
29*
442 Universitetets årbog 1980
Botanisk centralbibliotek
Stab:
3 lektorer, 6 heltids- eller deltidsansatte tekniske og
administrative medarbejdere. 1 stilling som heltidsansat
teknisk og administrativ medarbejder er
ubesat.
Lokaler:
1 beretningsåret er Botanisk Centralbibliotek Hyttet
til nye lokaler i »Sølvtorvsfløjen« i den gamle polytekniske
læreanstalt. Herved har biblioteket opnået
en meget betydelig udvidelse, af de lokaler, det hidtil
har haft til rådighed, idet man nu råder over sammenlagt
ca. 1300 m2 i nettoareal.
Inden flytningen disponerede biblioteket over 516
mJ fordelt i forskellige bygninger (118 mJ i Botanisk
Museums bygning, Gothersgade 130, 290 mJ i bibliotekets
anneks, Rømersgade 27, 48 m2 i Bispetorvanneksets
kælder og 60 m2 i kælderen i Universitetets
ejendom, Linnésgade 22). De nævnte lokaler er
nu rømmet, bortset fra Linnésgadekælderen, der
indtil videre beholdes som depot.
Arbejdet med nedpakningen af bøger, transport af
bogkasser, samt udpakning og opstilling af bøgerne
på reolerne i de nye lokaler varede 2 måneder, fra
17.marts til 17. maj, og i den tid var biblioteket
lukket.
Nedpakningen og genopstillingen af bøgerne blev
foretaget af bibliotekets personale, medens selve flytningen
udførtes af flyttefirmaet »Danmark«. Indretningen
af lokalerne i »Sølvtorvsfløjen« til brug for
biblioteket blev ledet af arkitektfirmaet KKET (Eva
og Niels Koppel, Gert Edstrand og Poul Erik Thyrring).
For bibliotekets personale har arbejdet med flytningen
dog ikke været indskrænket til de 2 måneder
selve overflytningen af bøgerne varede. Forud for
flytningen er der gået et års tid med planlægning i
detaljer af lokalernes indretning og placering af bøgerne,
og også efter flytningen har der været en meget
tidskrævende »indkøringfase«, som endnu ikke er
helt afsluttet.
Stueetagen i »Sølvtorvsfløjen« er for største delens
vedkommende indrettet til servicefunktioner. Der er
ekspeditions- og katalogrum, 2 store læsesale med
tidsskriftreoler og håndbøger, samt varemodtagelse.
Der findes endvidere et lokale til plantebestemmelse
og modtagelse af materiale fra Botanisk Have. Den
resterende del af etagen er optaget af bogmagasiner.
Første sal er helt optaget af bogmagasiner, medens
arbejdsværelserne for det videnskabelige, og
det tekniske og administrative personale findes på
anden sal.
I loftsetagen er der indrettet studierum i den ene
del, medens den øvrige del bruges af Botanisk Museum
indtil videre. Det er tanken, at lokalerne her skal
bruges til udvidelse af bibliotekets bogmagasiner,
når museet til sin tid har faet en løsning på sine
meget vanskelige lokaleforhold.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1980 har der været udlånt 8.892 bind,
medens der har været 2210 besøgende på bibliotekets
læsesal. Det forhold, at biblioteket har været
lukket i 2 måneder, har ikke bevirket nogen nedgang
i udlånsvirksomheden, tværtimod har aktiviteten
været forøget i de øvrige 10 måneder. Bibliotekets
brugere har tilkendegivet stor tilfredshed med de forbedrede
lokaleforhold, og også for personalet har udvidelsen
bevirket forbedrede arbejdsforhold.
Bibliotekets tilvækst har været 366 bøger, 813 særtryk
og 800 enkeltårgange af tidsskrifter, således at
bogbestanden nu er på ca. 100.000 bibliografiske enheder.
Biblioteket har hidtil erhvervet sig en betydelig
del af sin tidsskriftbestand ved udveksling, idet man
har udsendt de af Dansk Botanisk Forening udgivne
publikationer »Botanisk Tidsskrift« og »Dansk Botanisk
Arkiv« i bytte for tilsvarende udenlandske
publikationer. Denne for biblioteket særdeles fordelagtige
ordning må imidlertid ophøre med udgangen
af 1980,idet Dansk Botanisk Forening indstiller udgivelsen
af de nævnte publikationer, der vil blive
afløst af et fælles-nordisk botanisk tidsskrift »Nordic
Journal of Botany.« Botanisk Centralbibliotek har
indledt forhandlinger med sine bytteforbindelser om
andre muligheder for at erhverve sig de tidsskrifter,
vi hidtil har modtaget i bytte, men det vil formentlig
tage nogen tid, inden mulighederne afidares.
Til bibliotekets bytteforbindelser er i året 1980
udsendt følgende hæfter: Botanisk Tidsskrift bind
74, hæfterne 2-4 og bind 75, hæfte 1 samt Dansk
Botanisk Arkiv bind 33, hæfte 3. Dansk Botanisk
Arkiv bind 34, hæfte 1, der blev modtaget fra trykkeriet
kort før udgangen af 1980 vil blive udsendt i
begyndelsen af 1981 til bytteforbindelserne. Disse
har også et par hæfter af Botanisk Tidsskrift til gode.
Derefter ophører udgivelsen af de nævnte tidsskrifter.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling,
har biblioteket modtaget bøger og særtryk som
gave fra talrige institutioner, foreninger og privatpersoner
i ind- og udland. I denne forbindelse bør
nævnes, at biblioteket i lighed med tidligere år også i
1980 har faet en bog-gave fra den franske stat, formidlet
gennem Institut Fran^ais de Copenhague ved
M. le conseiller culturel Jean-Claude Terrac. Boggaven
bestod i 1980 af franske bøger efter eget valg
inden for vort biblioteks fagområde til en værdi af
1500 franske francs.
Institutter 443
Forskningsvirksomhed:
Som allerede nævnt har bibliotekets videnskabelige
medarbejdere i det forløbne år på grund af bibliotekets
flytning været helt eller delvis forhindrede i at
opfylde deres forskningsforpligtelser, og de videnskabelige
arbejder, som er publicerede i 1980 har været
forfattet i det foregående år.
I øvrigt har man forsøgt i det omfang, det var
muligt, at videreføre forskningsarbejdet, dels inden
for bibliotekets generelle opgave: botanisk bibliografisk
virksomhed, og dels inden for de enkelte videnskabelige
medarbejderes specielle fagområde, nemlig
henholdsvis lichenernes og de lichenophile svampes
økologi og systematik, jordbundens mikroskopiske
svampe og vedanatomi.
M. Skytte Christiansen har fortsat undersøgelserne
over epifytiske laver i danske skovområder og har
tillige under udarbejdelse et manuskript om nye arter
of lichenophile svampe fra Danmark og Grønland.
Annelise Hartmann har fortsat revisionen af bibliotekets
tidsskriftbestand.
Peter Wagner har fortsat undersøgelserne af kastelvoldens
flora i samarbejde med cand. scient. Palle
Gravesen, har påbegyndt arbejdet med bestemmelse
og beskrivelse af træfund fra udgravningerne i
Illerup Ådal, og af oligocæne træfund fra Lillebælt.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
M. Skytte Christiansen har fungeret som referent for
tidsskriftet »Excerpta Botanica« (Gustav Fischers
Verlag, Stuttgart). Annelise Hartmann har forestået
redaktionen af »Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek
«. Peter Wagner har fungeret som medredaktør
af »Dansk Dendrologisk Årsskrift«.
Publikationer:
Christiansen, M. Skytte, 1980: Lichenoconium erodens
and some other fungi parasitic on Lecanora
conizaeoides. - Lichenologist 12: 149-154. Academic
Press London.
- 1980: Gråser. iiber 180 Sussgråser, Sauergråser u.
Binsen Mittel- und Nordeuropas. 176 p. ill. Illustrationen:
Verner Hancke. Ubersetzung: Wolfgang
Dierl. - BLV Verlagsgesellschaft, Miinchen.
(BLV Bestimmungsbuch 29).
- 1980: Årets gang i skovbundsfloret. - Danmarks
natur. 3. reviderede og delvis omarbejdede udgave.
Bind 6: Skovene, p. 241-298. Politikens Forlag,
København.
- 1980: Skovens laver. Danmarks natur. 3. reviderede
og delvis omarbejdede udgave. Bind 6: Skovene,
p. 299-300. Politikens Forlag, København.
- & Annelise Hartmann, 1980: Fortegnelse over nyerhvervet
botanisk litteratur (fortsat.) - Meddelelser
fra Botanisk Centralbibliotek, årg. 17: 1-103
(duplikeret). København.
Wagner, Peter & Mogens Bencard: Drejet træ fra
Ribes middelalder. — Hikuin 6: p 163-188. Århus.
M. Skytte Christiansen
3. Institut for planteanatomi og cytologi
Stab:
I professor (stillingen vakant fra 1, nov. 1979). 8
lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat, 9
TAP-stillinger (II ansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsmæssige hovedvægt ligger på
undersøgelser af plantestrukturer set ud fra flere forskellige
synsvinkler, e.g. miljø, funktion, taxonomi,
differentiering og forplantning. Undersøgelserne kan
omfatte alt fra en hel plante til ultrastrukturelle iagttagelser
foretaget v.h.a. scanning- og transmissionselektronmikroskop.
I flere strukturelle undersøgelser
indgår mere end én synsvinkel, således breder disse
forskningsprojekter sig over flere af de emnekredse,
som instituttets strukturelle forskning her opdeles i.
I forbindelse med forskningsprojekter inden for
emnekredsen populationsbiologi arbejdes med opgaver
som registrering af individantal på forskellige
tidspunkter og under forskellige kår, samt aldersfordeling
og forplantningskapacitet.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
funktion.
Plasmodesmata er det strukturelle grundlag for
transport af stofskifteprodukter fra celle til celle. P.
Olesen har fortsat sine undersøgelser af plasmodesmata
med særligt henblik på transporten mellem
mesophyll- og strengskedeceller i bladene hos C4-
planter. Sammenlignende fluorescens- og elektronmikroskopiske
cytokemiske undersøgelser er foretaget
på blade af C^planten Salsola kali (sodaurt).
Farvedannelsen i kronblade afhænger først og
fremmest af cellernes pigmentindhold. Hos en række
slægter inden for kurvblomsterne undersøger P. Olesen
og J. Baagøe, hvilken rolle pigmentlokalisering
og cellestruktur spiller for farvedannelse i såvel synligt
som ultraviolet lys.
Det strukturelle grundlag for fangstblærens funktion
hos Utricularia australis (blærerod), en kødædende
plante, undersøges af H. Heide-Jørgensen. Forskelle
i struktur, før og efter stimulering af fangstblæ444
Universitetets årbog 1980
ren, konstateret i lys- og elektronmikroskop, indgår i
den funktionelle analyse. Også andre kødædende
planter er undersøgt. I fangstredskabet hos Cephalotus
follicularis (kandebærer) indgår flere kirteltyper,
bl.a. nektar- og fordøjelseskirtler, som undersøges
ultrastrukturelt og sammenlignes med andre kendte
kirteltyper. Hos Sarracenia purpurea søges en korrelation
mellem fangstapparatets fysiologiske karakteristika
e.g. absorption af næringsprodukter og væskeproduktion,
og de strukturelle forhold i epidermis og
hypodermis.
Snylteplanterne Cuscuta rejlexa (nældesilke) og Viscum
minimum (mistelten) etablerer begge kontakt til
de respektive værtsplanter via en hæfteskive. H. Heide-
Jørgensen undersøger disse hæfteskivers struktur
ved hjælp af lys- og elektronmikroskop samt hæfteskive-
initieringens afhængighed af overfladestrukturer.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
miljø:
Polygonum viviparum (topspirende pileurt) er indsamlet
fra forskellige europæiske lokaliteter. K. Engell
har i det forløbne år arbejdet med arter fra Østrig,
med henblik på at undersøge arternes ydre morfologi
i relation til variationen i kromosomtal og til planternes
miljø.
Undersøgelse af vegetative plante strukturer set i relation til
taxonomi:
Inden for ordenen Capparales (kapersordenen) er
undersøgelserne over forekomsten af proteinholdige
celler og organeller fortsat af L. Bolt Jørgensen. Der
er færdiggjort et manuskript omfattende myrosinceller
og specielle proteinholdige organeller hos 7 familier
(Bataceae, Brassicaceae, Capparaceae, Gyrostemonaceae,
Moringaceae, Resedaceae og Tovariaceae).
Arbejdet viser ultrastrukturelle karakterers
anvendelse til taxonomisk karakterisering af ordenen.
Den sammenlignende strukturelle undersøgelse
af glucosinolat- (sennepsolie-) holdige familier omfatter
også analyse af frø- og frugtstruktur samt bygning
af reducerede stipler med kirtelfunktion.
Arbejdet med de danske Chrysophyceers (gulalgers)
struktur, forekomst og taxonomi er fortsat afj.
Kristiansen med supplerende indsamlinger. Heraf
skal nævnes en ultrastrukturel undersøgelse over
>>tridentata«-parasitten. Som værtsplante optræder
Mallomonas, en slægt, som J. Kristiansen i samarbejde
med B. Asmund er i færd med at udarbejde en
monografi over. I udlandet (Sverige, Sydbayern,
Grækenland og Canada (i samarbejde med H.
Kling)) er foretaget indsamlinger af Chrysophyceer
til undersøgelse fortrinsvis i elektronmikroskop.
Inden for vedanatomien er arbejdet med en på
litteratur baseret registrering af karperforationstypers
fordeling inden for de systematiske grupper hos
dicotyledonerne fortsat af P. Wagner og J. Dahl
Møller. En opdeling af kiselcellers kisellegemer i typer
og fordelingen af disse inden for orkideerne er
startet af H. Rasmussen og J. Dahl Møller.
Et projekt om udvikling af spalteåbninger fortrinsvis
inden for Liliiflorae (liljeblomstrede) er fortsat
af H. Rasmussen. Der er i denne forbindelse udarbejdet
et manuskript på basis af ældre litteratur
vedrørende terminologiske spørgsmål. En gruppe af
orkideer, Orchidoideae sensu Garay, er undersøgt
nærmere m.h.t. udviklingen af spalteåbninger. Resultaterne,
som viste større diversitet end ventet, er
under trykning. De nøgenfrøede planter synes med
hensyn til spalteåbningsudviklingen at afvige væsentligt
fra bregner og dækfrøede; denne afvigelse
undersøges nærmere af H. Rasmussen.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturers udviklingsforløb
(differentiering) fra kimplante til udvokset stadium:
I et nystartet projekt forsøger P. Olesen at kombinere
grundvidenskabelige og mere anvendte aspekter
af planteceller i in vitro kultur. Projektet omfatter en
mikromorfologisk og cytokemisk karakterisering af
kimdannelse af ukønnede cellelinier af kornarter,
med særlig henblik på en karakterisering af celletyper
og forbindelser, som muliggør kommunikation
cellerne imellem.
Differentiering af væv er ligeledes hovedemnet for
J. Dahl Møllers undersøgelse af primitive dicotyledoners
phloem (indre bark). Karakteren af de intercellulære
forbindelser mellem celler, som varetager
forskellige funktioner, søges belyst.
Syntese og orientering af cellulosefibriller, der
indgår som den vigtigste del af cellevæggen, sættes af
P. Olesen i forbindelse med tilstedeværelsen af runde
partikler med en diameter på 26 nm, der ses i forbindelse
med plasmalemma. Partiklerne søges karakteriseret
cytokemisk v.h.a. elektronmikroskop.
Mycelium og to typer af arthrosporer i Geotrichum
candidum undersøges af P. Olesen og I. Kier med
henblik på en kvalitativ og kvantitativ strukturel
analyse af cellevægge og oplagsnæring i sporerne hos
denne svamp, der iøvrigt anvendes som foder i form
af single-cell protein, og i forbindelse med rensning
af spildevand.
Differentiering af enkelt-celler undersøges af H.
Heide-Jørgensen i forbindelse med udvikling af hår
på bladene af Athanasia parviflora, og afj. Dahl Møller
i tyller, som udvikles i vedkar som response på
såring af planter.
Institutter 445
Undersøgelse af plantestrukturer med relation til kønnet forplantning:
Nogle arter inden for slægten Tripogandra udvikler to
slags støvblade, hver med sin karakteristiske pollentype.
O. Mattsson har ud fra vækstanalyser, lysmikroskopi
og morfometri beskrevet visse aspekter af
pollenmorfogenesen og fertilitetsforholdene hos Tripogandra
amplexicauhs.
I forbindelse med studier af uforenelighedsmekanismer
hos højere planter har O. Mattsson undersøgt
mekanismerne ved fasthæftning og hydrering af
pollen på støvfang; specielt betydningen af eventuelle
elektriske ladninger for fasthæftningen, og af tilstedeværelsen
af en tynd vokslamel i ydervæggen for
hydreringen.
Uforenelighedsmekanismen hos Anchusa officinalis
(læge-oksetunge), som har to typer af blomster, karakteriseret
af forskellig grifTellængde (heterostyli),
er blevet beskrevet af M. Philipp og O. Schou. Der
er indledt krydsningsforsøg, som skal belyse den genetiske
baggrund for dimorfien.
Spørgsmålet omkring næringstilførslen til frøanlæggene
hos Compositae (kurvplanter) er søgt yderligere
belyst af K. Engell, som undersøger udviklingsmønsteret
inden for nært beslægtede planter.
En undersøgelse af kimudvikling hos Sphenostemon
comptonii og af frøanlæg hos Dialypelanthus fuscescens er
påbegyndt af K. Engell i forbindelse med den systematiske
placering af disse planter. Desuden er den
embryologiske undersøgelse af Balanophoraceae, og
af kimsækudviklingen hos Erigeron compositus fortsat.
Populationsbiologi:
Et forsøg på en kvantitativ vurdering af nogle arktiske
planters formeringssystemer, overvejende på
grundlag af feltstudier på øen Disko, er fortsat af T,
W. Bocher, J. Bocher, M. Philipp, O. Mattsson og S.
R. ]. Woodell, med fremstilling af en række pollenreferencepræparater.
Geranium sessiliflorum er polymorf med hensyn til
bladfarve, idet der forekommer en brun, en grøn, og
en intermediær udgave. M. Philipp undersøger denne
plantes livshistorie, reproduktive kapacitet og populationsstruktur
på et antal lokaliteter, og foretager
kontrollerede krydsninger mellem typerne for genetisk
at belyse polymorfien.
Pollcnfertilitet og blomstermorfologi hos Hymenanthera
alpina undersøges af M. Philipp i samarbejde
med P. Garnock-Jones, New Zealand, med henblik
på at påvise en kønsdiflerentiering inden for denne
tilsyneladende hermafroditiske art.
Et forsøg på et kvantitativt skøn over formeringsbiologi
hos en population af Cnidium dubium (brændeskærm)
udføres i to undersøgelsesflader på Kalvebod
Skydeterræn af H. Tybjerg. På Saltholm foretages
tilsvarende registreringer al Iris spuria (blå iris).
En registrering og opmåling af rhizomsystemet hos
Folvgonatum verticillatum (kranskonval) er fortsat af H.
Tybjerg og P. Vestergaard med en statistisk bearbejdelse
af observationsresultaterne.
Anden forskning:
Undersøgelser over phytoplankton i Tystrup sø er
fortsat af J. Kristiansen i samarbejde med Institut
for Sporeplanter og B. Riemann som led i Miljøstyrelsens
projekter vedrørende konsekvenserne af
vandindvinding i Vestsjælland.
I forbindelse med mange af de nævnte projekter
forbedres og nyudvikles undersøgelsesmetoder. Det
skal bl.a. nævnes, at P. Olesen arbejder med teoretiske
og anvendte aspekter af garvesyre som fiksativ
eller bejdse i forbindelse med elektronmikroskopiske
undersøgelser af planteceller. Til undersøgelse af
voks i ydervægge har O. Mattsson konstrueret et
specielt varmebord til brug i forbindelse med polarisationsmikroskopisk
fotometri.
Redaktionsvirksomhed:
J. Kristiansen: Sektionsredaktør (fykologi) ved Nordic
Journal of Botany.
O. Mattsson: Medlem af redaktionen (struktursektionen)
af Nordic Journal of Botany.
P. Olesen: Medlem af redaktionen for det fælles nordisk-
hollandske tidsskrift Lindbergia.
Publikationer:
Bocher, T. W., 1980: Stepper, støv- og sandflugt
langs indlandsisen. — Naturens Verden 7: 216-
221.
- 1980: Planternes Morfologi. — Botanik, Bind I, nr.
3. 4. udg. 2. opl.
Cronberg, G. & J. Kristiansen, 1980: Synuraceae
and other Chrysophyceae from Central Småland,
Sweden. - Bot. Not. 133: 595-618.
Heide-Jørgensen, H. S., 1980: The xeromorphic leaves
of Hakea suaveolens R. Br. III. Ontogeny, structure
and function of the T-shaped trichomes. -
Bot. Tidsskr. 75: 181-198.
Humlum. C., 1980: Germination ecology in the arctic-
alpine species Oxyria digyna and the alpine species
Oxyria elatior. - Bot. Tidsskr. 75: 173-180,
Jørgensen, L. Bolt, 1980: protein-rich cells and systematics
of Capparales. — Abstr. Sec. Intern.
Congr. Syst. Evol. Biol. Vancouver: 82.
Kristiansen, J., 1980: Ferskvandets planteplankton.
- Danmarks Natur, 3. rev. udg., 5: 180-209.
- 1980: Strandsumpens bakterier og alger. - Danmarks
Natur, 3. rev. udg., 4: 395-400.
- 1980: Global distribution of scaled Ghrysophy446
Universitetets årbog 1980
ceae. - Abstr XXIst SIL Congress, Kyoto: 139.
- 1980: Ændringer i danske søers planteplankton. -
Status over den danske plante- og dyreverden,
udg. af Fredningsstyrelsen: 182-188.
- 1980: Chrysophyceae from some Greek lakes. -
Nov. Hedw. 33: 167-194.
- 1980: A checklist of Danish Chrysophyceae. - IPC,
p. 1-37.
Mattsson, O., 1980: Endomembransystemet og biogenetisk
beslægtede organeller i planteceller. -
Komp. IPC, 91 p.
Olesen, P., 1980: The visualization of wall-associated
granules in thin sections of higher plant cells:
Occurrence, distribution, morphology and possible
role in cell wall biogenesis. - Z. Pflanzenphysiol.
96: 35-48.
- 1980: Fluorescence and electron microscopical cytochemistry
of plasmodesmatal neck regions. -
Abstr. VIth Int. Histochem. Cytochem. Congr.
1980: 291.
- 1980: Fixation and mordanting effect of tannic
acid on plant cell ultrastructure. - Proc. Ann.
Meet. SCANDEM 1980: 50.
- 1980: A model of a possible sphincter associated
with plasmodesmatal neck regions. - Eur. J. Cell
Biol. 22: 250.
- 1980: Hovedtræk af thylakoidmembranens struktur
og funktion. - Komp. København, 23 p.
Philipp, M., 1980: Reproductive biology of Stellaria
longipes Goldie as revealed by a cultivation experiment.
- New Phytol. 85: 557-569.
Specialeafhandlinger:
Humlum, Carsten: Et livs-historie studie over en circum-
polær arktisk-alpin art (Oxyria digyna (L.)
Hill.). Med visse bemærkninger om dens nære
slægtning Oxyria elatior R. Br.
Lorentzen, Lene: Experimentel morfologi på Prunella
vulgaris og Prunella laciniata.
Sandstrøm, Kirsten: Undersøgelse af Setcreaseakrydsninger
ved hjælp af morfologiske, reproduktive
og biokemiske kriterier.
Rejser:
Marianne Philipp har siden 1. juli 1980 været på
studieophold ved Department of Scientific and Industrial
Research, Botany Division, Christchurch,
New Zealand.
Jette Dahl Møller
4. Institut for sporeplanter
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 1 stipendiat. Planlægningsrådet
for forskning (PRF), 2 forskningsrådsstipendiater,
1 kandidatstipendiat, 5 TAP (3 heltids- og 4
deltidsansatte).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er alger, svampe og
bakterier. Indenfor disse grupper arbejdes der hovedsagelig
med strukturelle, taksonomiske og økologiske
projekter.
På algeafdelingen har forskningen væsentligst været
koncentreret om marine alger.
Materiale af Østersøens nanoplankton indsamlet
på ca. tyve stationer på togt med det finske havforskningsskib
er under bearbejdelse og viser en stor artsrigdom
(H. A. Thomsen). Undersøgelserne i Tempelkrogen
(Isefjorden) er fortsat, og udover nanoplankton
er der indsamlet og præpareret materiale
til kvalitative og kvantitative undersøgelser over de
større planktonformer (H. A. Thomsen). Beskrivelser
af nye arter og slægter indenfor Prymnesiophyceer
(specielt Coccolithophoraceer) og Choanoflagellater
er foretaget på materiale fra Vest-Grønland (H.
A. Thomsen).
De elektronmikroskopiske undersøgelser af det
marine nanoplankton er blevet fortsat ved New Zealand
med prøvetagninger I år igennem, og endvidere
er der indsamlet materiale i 0-900 m"s dybde; en del
af arterne er isoleret i renkultur på University of
Canterbury med henblik på senere bearbejdelse (0.
Moestrup).
På materiale fra Antarktis er der beskrevet en ny
art af slægten Pyramimonas (0. Moestrup s.m. Mc
Fadden og R. Wetherbee).
Undersøgelserne af brunalgespermatozoiders ultrastruktur
hos en række endemiske slægter i det
australske område er fortsat (0. Moestrup) med
henblik på en naturligere systematisk inddeling inden
for denne gruppe.
Blandt de marine benthiske alger har gulgrønalger,
brunalger og grønalger været genstand for nærmere
undersøgelser. Således er saltpræferens-forsøg
m e d d a n s k e o g e n g e l s k e b r a k v a n d s - n æ s t e n
afsluttet, mens en bearbejdelse af samme slægt til
den engelske havalgeflora vil blive fortsat (T. Christensen).
Kulturstudier over brunalger med henblik på deres
variation under kontrollerede ændringer af kårfaktorerne
er blevet afsluttet med studier over slægterne
Phaeostroma, Gononema samt affladede og cylindriske
former af Scytosiphon (P. M. Pedersen). Den
Institutter 447
trådede Porterinema (beskrevet fra Warnemiinde) har
vist sig at være et stadium i den skorpeformede Sorapion's
livshistorie (P. M. Pedersen). Studier over .SVvtosiphon's
forekomst i relation til vandtemperatur og
konkurrence er afsluttet; transplantationsforsøg med
henblik på, om forskellige •SVvton/'Aon-populationer er
miljø- eller genetisk betingede, er under forberedelse
(Aa. Kristiansen). Med henblik på mulig kommerciel
udnyttelse af marine benthiske alger ved Grønlands
vestkyst er der dels foretaget preliminære biomasse-
undersøgelser på forskellige lokalitetstyper
dels påbegyndt nærmere undersøgelser af brunalgen
Ascophyllum nodosum (P. M. Pedersen).
Kulturstudier over de grønne Chaetophoraceer er
fortsat med slægterne Acrochaete, Epicladia og Teliamia
(R. Nielsen). Registrering af Chaetophoraceernes
geografiske udbredelse er udvidet med nye lokaliteter
i Danmark, ligesom et større materiale, indsamlet
under en måneds ophold på Tvårminne zoologiske
station i den finske skærgård, er under bearbejdelse
(R. Nielsen). Kalkborende alger indsamlet på
New Zealand af 0. Moestrup undersøges bl.a. ved
rendyrkning (R. Nielsen).
De kvalitative og kvantitative fytoplankton-undersøgelser
i Tystrup sø på foranledning af Miljøstyrelsen
(i samarbejde med J. Kristiansen, Institut for
planteanatomi og cytologi og B. Riemann, Ferskvandsbiologisk
laboratorium) er fortsat.
I september er der påbegyndt en treårig undersøgelse
af Vadehavets algeflora som led i et større projekt
(i samarbejde med P. Vestergård, Institut for
økologisk botanik) vedrørende etablering af naturlig
plantevækst på det kunstige forland foran det nye
fremskudte dige i Tøndermarsken (T. Christensen,
H. A. Thomsen, H. Kaas og ,1 . Larsen).
På afdelingen for mikrobiel økologi er der i fortsættelse af
det nu afsluttede ellesump-projekt påbegyndt en undersøgelse
af nedbrydningen af askeblade i en askebevoksning
i Strødam. Undersøgelsen omfatter fra
begyndelsen svampe- og bakterieanalyser samtidigt,
ligesom de vigtigste edafiske faktorer indgår. Der
hentes månedlige prøver af blade samt aerobe og
anaerobe jordlag til behandling i laboratoriet (A.
Kjøller og S. Struwe).
På svampeafdelingen har forskningsprojekterne især
været koncentreret om taksonomi og økologi inden
for discomyceter, agaricaceer og lichener.
Svampeindsamlinger specielt i arktiske og alpine
områder er blevet fortsat. Således er undersøgelser
(H. Dissing s.m. R. P. Korf, Cornell University) af
de operkulate discomyceter Ruhlandiella, Sphaerosoma
og Sphaerozone afsluttet. Arbejdet omkring den nye
slægt Scabropeiiza er gennemført (s.m. D. H. Pfister,
Massachusetts). I undersøgelser af operkulate discomyceter
i Nordnorge (s.m. S. Sivertsen, Trondheim)
er Helvella rivularis beskrevet som en ny art; undersøgelserne
udvides i 1981 til områder ved Bjollevatn,
Saltdalen. Der er skaffet midler til oprettelse af lejr
efter indflyvning af materiale og deltagere. I bearbejdelsen
af grønlandske operkulate discomyceter er foreløbig
fire arter beskrevet som nye, ligesom der er
udarbejdet en foreløbig oversigt over grupper i hele
Grønland med angivelse af 33 slægter med i alt 78
arter samt disses udbredelse. Arbejdet fortsættes
med egne undersøgelser i Sydvestgrønland i 1981
(H. Dissing). I undersøgelserne i Graubiinden,
Schweiz (s.m. E.Horak, Ziirich) er der foreløbig beskrevet
en ny art. Samarbejdet fortsættes i 1981 med
udgivelsen af en samlet oversigt over det indsamlede
materiale til brug ved »Second International Symposium
on Arctic Mycology«, som finder sted i
Graubiinden 1984.
Til floraen »Nordic Macromycetes« er omkring
160 arter samt disses udbredelse under udarbejdelse.
Undersøgelserne over de Sphagnum-tilknyttede agaricaceers
udbredelse og værtsvalg i arktisk-alpine
områder er afsluttede, mens yderligere studier med
indsamling af dansk materiale fortsættes (M. Lange
s.m. B. Lange, Institut for systematisk botanik).
Kritisk bearbejdelse af slægten Omphahna samt af en
ny art af Stropharia er afsluttede (M. Lange).
På Statens planteværns forsøgsparceller er undersøgelser
over storsvampenes afhængighed af gødningsstofrer
K, N og P fortsat; endvidere studeres
deres tilknytning til fire plæne-græsarter samt svampefloret
i relation til klima og yngre eller ældre græsparceller
(M. Lange). På reservatet Strødam er der
påbegyndt en 10 års undersøgelse med et antal årlige
observationer af træboende storsvampes succession
på faldne bøgestammer repræsenterende forskellige
nedbrydningstrin (M. Lange). Der er indsamlet arter
af Agaricus (champignon) til bestemmelse af kadmium-
indholdet på Statens levnedsmiddelinstitut
(M. Lange). En checkliste over danske Poria-arter er
under udarbejdelse (L. Hansen). Endvidere undersøges
invandringen af operkulate discomyceter på et
ryddet område i Sorø Sønderskov (H. Dissing s.m.
P. Milan Petersen, Institut for økologisk botanik).
Blandt lichenerne er en taksonomisk revision af
Caloplaca ^rn/^nra-komplekset på lichen-kemiske
kriterier påbegyndt, ligesom en bestemmelse afarter
af slægten Eucaloplaca fra Afghanistan (U. Søchting
s.m. Poelt, Graz og M. Steiner, Bonn). Ellers er projektet
over lichenerne på de bornholmske kystklipper
fortsat, og endelig bearbejdelse af materialet påbegyndes
næste år (U. Søchting s.m. P. Gjelstrup, Naturhistorisk
Museum, Århus). Studier over lavheders
vegetationsdynamik og stofkredsløb er på forberedelsesstadiet
(U. Søchting s.m. 1. Johnsen, Institut
for økologisk botanik) - et antal prøvefelter forskellige
steder i landet vil blive fulgt, og samtidig registreres
klimatiske såvel som immissions-parametre samt
448 Universitetets årbog 1980
deponering af forskellige stoffer. Endvidere analyseres
det gennemsivende vand samtidig med, at vegetation
og jordbund karakteriseres. I fortsættelse af
undersøgelserne over biologisk monitering med lichener
af SO^-immissionen i Hirtshalsområdet er en
lignende undersøgelse påbegyndt i Kolding, Horsens,
Vejle og Nybro ved Varde (K. Ramkær s.m. L.
Moseholm).
Publikationer:
Christensen, T., 1980: Algae, a Taxonomic Survey,
fase. 1. - Odense. 232 sider.
Dissing, H., 1980: Slægten Melastiza (Pezizales) i
Danmark. - Svampe 1: 29-33.
- 1980: Chalazion helveticum (Pezizales), a new species
from Graubiinden, Switzerland. - Sydowia 33: 37-
42.
- & R. P. Korf, 1980: Preliminary studies in the
genera Ruhlandiella, Sphaerosoma and Sphaerozone
(order Pezizales). - Mycotaxon 12, 1: 287-306.
- & S. Sivertsen, 1980: Operculate Discomycetes
from Rana (Norway) 3 Helvella rivularis sp.nov. -
Bot. Tidsskr. 75: 101-104.
Ettl, H., 1980: Beitråge zur Kenntnis der Siisswasseralgen
Danemarks. - Bot. Tidsskr. 74: 179-
223.
- 1980: Die Zweiteiligkeit der Chromatophoren bei
Cryptomonaden. - PI. Syst. Evol. 135: 227-234.
- & 0. Moestrup, 1980 Light and electronmicroscopical
studies on Hajhiomonas gen.nov. (Chlorophyceae,
Volvocales), a genus resembling Pyramimonas
(Prasinophyceae). - PI. Syst. Evol. 135: 177-210.
- & 0. Moestrup, 1980: Uber einen intrazellulåren
Parasiten bei Cryptomonas (Cryptophyceae) I. - PI.
Syst. Evol. 135: 211-226.
Gøtzsche, H., 1980: Phleogena faginea i Lyngby åmose.
- Svampe 1: 6-7.
Hansen, B. & H. Dissing, 1980: 81. List of piants
collected on Renneil and Belona. — The Natural
History of Rennell Island, British Solomon Islands
8: 15-25 (Noona Dan papers No. 138).
Kjøller, A. & S. Struwe, 1980: Microfungi of decomposing
red alder leaves and their substrate utilization.
- Soil Biology and Biochemistry, 12: 425-
431.
Korf, R. P. & L. M. Kohn, 1980: »Revisionary studies
in the Hyaloscypheae. I. On general with
»glassy« hairs. - Mycotaxon 10, 2: 503-512.
Lange, M., 1980: Stropharia alpina in Greenland, Iceland,
and the Faeroes. - Bot. Tidsskr. 75: 89-91.
- 1980: Svampene i skoven. - Danmarks Natur Bd.
6: 308-326. 3. reviderede udgave.
Lundsteen, S., 1980: Unusual occurrences of reproductive
structures in Delesseria sanguinea and Spermothammon
repens (Bangiophvceae, Ceramiales). —
Bot. Tidsskr. 75: 155-157.
Moestrup, 0. & H. A. Thomsen, 1980: Preparation
of shadow-cast whole mounts. - In: Handbook of
phycological methods. Vol. 3: Developmental and
cytological methods: 385-390. Ed. E. Gantt. Cambridge
University Press.
Nielsen, R., 1980: A comparative study of five marine
Chaetophoraceae. - Br. phycol. J. 15: 131-138.
Pedersen, L, 1980: Epiphytic lichen vegetation in an
old oak wood, Kaas skov. - Bot. Tidsskr. 75: 105-
120.
Pedersen, P. M., 1980: Giraudyopsis stellifer and Steblonema
immersum (Phaeophyceae), additions to the
British marine algae. - Br. phycol. J. 15: 247-248.
- 1980: Culture studies on complanate and cylindrical
Scytosiphon (Fucophyceae, Scytosiphonales)
from Greenland, - Br. phycol. J. 15: 391-398.
Ramkær, K., 1. Johnsen og U. Søchting, 1980: Biologisk
monitering med lichener af SO^-immissionen
i Hirtshals-området. Institut for Sporeplanter,
Københavns Universitet (Rapport til Miljøstyrelsen
og Hirtshals kommune). 91 sider.
Søchting, U., 1980: Trapeliopsis glaucolepidea found in
southern Scandinavia. - Lichenologist 12: 247-
250.
- 1980: Status for danske laver. - Status over den
danske plante- og dyreverden: 341-347. Udgivet
af Fredningsstyrelsen.
Thomsen, H. A., 1980: Turrisphaera polybotrys sp.nov.
(Prymnesiophyceae) from West Greenland. - J.
mar. biol. Ass. U.K. 60: 529-537.
- 1980: Two species of Trigonaspis gen.nov. (Prymnesiophyceae)
from West Greenland. — Phycologia
19: 218-229.
- 1980: Quatemanella obscura gen. et sp.nov. (Prymnesiophyceae)
from West Greenland. — Phycologia
19: 260-265.
- 1980: Wigivamma scenozonion sp.nov. (Prymnesiophyceae)
from West Greenland. - Br. phycol. J.
15: 335-342.
Wium-Andersen, S., J. Borum & H. Kaas: Ålegræs,
epifytter, biomasse, produktion i Øresund 1978-
79. - Rapport til Miljøstyrelsen. 45 sider.
Redaktionsvirksomhed:
På instituttet redigeres tidsskrifterne Botanisk Tidsskrift
og Dansk Botanisk Arkiv (M. Lange, L. Hansen
s.m. j. Baagøe, Botanisk Museum). Med dette
års udgang er begge tidsskrifter gået ind og afløses af
det nye skandinaviske tidsskrift; Nordic Journal of
Botany. Hovedredaktør er M. Lange; i sektionen
Mykologi er H. Dissing medredaktør. Botanisk forenings
blad »Urt« redigeres af K. Ramkær og J.
Baagøe, Botanisk Museum. Endvidere redigerer L.
Institutter 449
Hansen s.m. H. Knudsen, Botanisk Museum floraen
Nordic Macromycetes; afsnittet om ordenen Pezizales
redigeres af H. Dissing. Endvidere er H. Dissing
medredaktør af »International Symposium on Arctic
Mycology 1«
Specialerapporter:
Drenck, Suzanne, december 1980: En undersøgelse
af den fastsiddende havalgeflora (blågrønalger, rødalger,
brunalger, grønalger) i det lave vand omkring
Reersø.
Frandsen, Pernille, september 1980: Keratinofile
svampe på fritlevende pattedyr.
Gargas, Marianne, juli 1980: Økofysiologi og artssammensætning
hos mikrobenthiske diatomer i Nivå
bugt (specialet udført i samarbejde med Ferskvandsbiologisk
laboratorium).
Guterbaum, David, september 1980: Escherichia coli
som indikator for de marine patogener Vibrio parahaemolytkus
og Vibrio alginolyticus i relation til kulhydrat-
forurening i havvand, samt nogle aspekter af
baktericide egenskaber af havvand for Escherichia
coli.
Hansen, Kurt, september 1980: »Infektioner i stammer
på rødgran«.
Jonsson, Gunnar Stein, juni 1980: Benthiske alger i
den islandske sø Thingvallavatn (specialet udført i
samarbejde med Ferskvandsbiologisk laboratorium).
Jørgensen, Kim Peiter, december 1980: En ultrastrukturel
undersøgelse af Protochrysis anomala (Butcher)
comb. nov.
Kaas, Hanne, juli 1980: Algeepifytter på ålegræs
(specialet udført i samarbejde med Ferskvandsbiologisk
laboratorium).
Larsen, Jacob, august 1980: Crossing experiments
with Enteromorpha intestinalis (L.) Link and Enteromorpha
compresa (L.) Greville from different European
localities.
Lundgaard, Kjeld, juli 1980: En mikrophytobenthisk
undersøgelse af primærproduktion og respiration
ved in-situ målinger og kviksølvs indvirkning
herpå, samt en kvantitativ diatomé-undersøgelse i
den nordlige del af Vadehavet (specialet udført i
samarbejde med Ferskvandsbiologisk laboratorium).
Rejser:
Øjvind Moestrup afsluttede 1. august 1980 sit 1-
årige studieophold ved University of Canterbury,
Christchurch, New Zealand.
Aase Kristiansen
5. Institut for systematisk botanik
Stab:
I professor, 8 lektorer, I græsk statsstipendiat, 3 stipendiater
lønnet af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, 1 ekstern lektor, 1 heltidslaborant, 2
deltidslaboranter, 1 laborant lønnet af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, 1 overassistent, 2
assistenter og 1 betjent.
Eorskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter karplanternes og mosernes
systematik, plantegeografi og Jlonstik. Gennem klassiske
(herbarietaxonomiske) og eksperimentel taxonomiske
metoder (dyrkningsforsøg, krydsningsforsøg,
kromosomcytologi, morfologiske og anatomiske studier)
tilvejebringes viden om planternes slægtskab,
variation, udbredelse, evolution og biologi. En del af
forskningen udføres direkte med henblik på naturbevarelse
og ressourceevaluering.
Forsknings projekter inden for eksperimentel systematik:
Studiet af slægten byg (Hordeum) er, støttet af Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd, startet på en ny
treårig etape. Det omfatter taxonomiske og cytologiske
undersøgelser af de sydamerikanske og nordamerikanske
arter af slægten, samt en færdiggørelse af de
cytologiske undersøgelser og af krydsningsforsøgene.
I samarbejde med I. Linde-Laursen, Landbrugsafdelingen.
Forsøgsanlæg Risø, er undersøgelser over
kromosom-båndfarvningsmønstre hos de nordamerikanske
arter påbegyndt.
R. von Bothmer og N. Jacobsen foretog, i samarbejde
med G. Bailey, Agriculture Canada, en rejse
til USA og Mexiko i juni-juli, hvor et stort materiale
af vilde bygarter blev indsamlet. Materialet er i
dyrkning og indgår i krydsningsundersøgelserne.
R. von Bothmer er pr. 1.7.80 ansat ved det nyoprettede
Institut for Kulturvåxternas Genetik och
Våxtfbrådling, Svalov, under Sveriges Landbruksuniversitet,
hvorfra han, i samarbejde med det nye
instituts øvrige medarbejdere, vil fortsætte arbejdet
med byg-projektet (projektet ledes af A. Strid, pr.
1.10.80 af N. Jacobsen, under medvirken af R. von
Bothmer, R. B. Jørgensen, L. Knudsen, samt medarbejdere
fra Svalov og Risø).
De cytotaxonomiske undersøgelser i slægten brunrod
(Scrophularia) er fortsat. I forbindelse med studier
af den endemiske flora i Makaronesien er der
foretaget kromosomtællinger, og yderligere materiale
er indsamlet i januar 1980 på Kanarerne (Vilhelm
Dalgaard).
Studier over vivipare former i slægten svingel (bestuca)
med hovedvægt på forekomster i det nordat450
Universitetets årbog 1980
lantiske område er afsluttet. Studier af Fes lue a braehyphylla
gruppen, herunder også den nordamerikanske
art F. saximontana er fortsat med henblik på en
revision af denne del af svingelslægten (Signe Frederiksen).
De eksperimentelle taxonomiske undersøgelser i
europæiske Carex (Star) Sect. Muehlenbergianae er
fortsat. Udbredelsen af arterne i Skandinavien er under
revision (Per Hartvig).
Cytotaxonomiske studier over sydgrønlandske hybrider
mellem marehalm (Leymus) og hundekvik
(Roegneriet) er blevet fortsat (Niels Jacobsen, Knud
Jakobsen).
Forskningsprojekter inden for klassisk systematik, Jloristik
og plantegeografi:
Inden for projektet »Græsk bjergflora« (et internationalt
projekt med ca. 25 medarbejdere) har forskellige
aktiviteter foregået hele året. Den græske medarbejder
Kostas Papanicolaou, der har opholdt sig i
København i 'IVi år, har i november afsluttet licentiat-
eksamen (undersøgelser af floraen på Athos-bjerget).
Cand. scient. Claus Baden har hele året opholdt
sig i Grækenland (NATO-stipendium), hvor
han er knyttet til Goulandris Museet og medarbejder
i det græske bjergfloraprojekt. Han har påbegyndt
en undersøgelse af Nepeta sibthorpu gruppen og
har foretaget omfattende indsamlingsrejser rundt
om i landet sammen med tre af projektets øvrige
medarbejdere fil. kand. Roy Franzén (Lund), Dr.
John Akeroyd (Cambridge) og Per Hartvig. I forbindelse
med projektet har A. Strid arbejdet to uger ved
Conservatoire Botanique, Geneve, i januar 1980 og
foretaget tre kortere besøg i Grækenland. Det græske
herbarium ved instituttet er blevet væsentlig udvidet
i løbet af året, dels ved egne indsamlinger, dels ved
bytte med andre institutioner. Samlingen omfatter
nu skønsmæssigt 16.000 numre. En registrering af
græsk botanisk litteratur og floristiske angivelser er
påbegyndt. Omfattende samlinger af græske planter
dyrkes på forsøgsstenhøjen i Botanisk Have og i forsøgsmarken
i Tåstrup (projektet ledes af Arne Strid;
fra dansk side deltager endvidere Per Hartvig, Jan S.
Andersen og Claus Baden).
En fase i studiet af floraen i tropisk Nordøstafrika
er afsluttet med udarbejdelsen af en afhandling, der
omhandler de taxonomiske og floristiske resultater
fra to botaniske indsamlingsrejser til Ethiopien (Ib
Friis, Finn Rasmussen, Kaj Vollesen).
Arbejdet med udarbejdelsen af en generel checkliste
over floraen i Sudan, Ethiopien og Somalia er
videreført i samarbejde med forskere ved Royal Botanic
Gardens, Kew. Også fra andre europæiske
forskningscentre for Afrikas flora er der nu begyndt
at indløbe bidrag (Ib Friis).
Arbejdet med en plantegeografisk analyse af skovtræerne
i tropisk Nordøstafrika er fortsat med taxonomiske
detailstudier, idet en korrekt taxonomi er
nødvendig for pålidelige plantegeografiske konklusioner.
Som delresultat er udarbejdet afhandlinger om
taxonomiske problemer i slægten Mimusops (Sapotaceae)
og forskellige slægter i familien Sapindaceae (Ib
Friis).
Familien Urticaceae i tropisk Afrika er under taxonomisk
bearbejdelse. En afhandling om slægten Girardinta,
med hovedudbredelse i Afrika, men også
udbredt i tropisk Asien, er blevet afsluttet, og samtidig
er påbegyndt en revision af slægten Obetia, der
forekommer i tropisk Afrika og på Madagascar (Ib
Friis).
Floristisk-plantegeografiske studier er blevet påbegyndt
for floraen på Imatong Mts. i det sydøstlige
Sudan. Bjergene rummer en rig flora bl.a. af vedplanter,
og indtager en plantegeografisk nøglestilling
mellem Congo-regnskoven og højlandsområderne i
Østafrika og Ethiopien. Et materiale på 857 numre
af blomsterplanter og bregner, samt ca. 100 mosser,
er blevet hjembragt til videre studier i herbariet (Ib
Friis & Kaj Vollesen).
De systematiske arbejder i forbindelse med studierne
af floraen i Selous Game Reserve, Tanzania
er fortsat. Udover de i listen nævnte er yderligere fire
artikler antaget til trykning og tre er under udarbejdelse.
En check-liste over floraen er afsluttet og skulle
efter planen være publiceret inden udgangen af
1980. Udarbejdelse af en oversigt over artssammensætningen
af de Sydøsttanzaniske miombo-woodlands
er påbegyndt sammen med en plantegeografisk
undersøgelse af udvalgte vegetationstyper i Selous
Game Reserve (Kaj Vollesen).
En oversigt over Galåpagosøcrnes plantesamfund
og vegetationstyper er udarbejdet og antaget til publicering.
Floristiske og økologiske studier over Galåpagosøernes
flora og vegetation er fortsat. Heri indgår
undersøgelser af successionsprocesser, af regenerationsforløb
efter ophør af græsning, af enkelte arters
overlevelsesstrategi, samt af forv ildede planters
spredning og etablering i øgruppen. En artikel om
relationer mellem vegetation og jordbund på Galåpagos
er under udarbejdelse (Ole Hamann).
De floristiske og plantegeografiske studier over
Grønlands flora er blevet fortsat baseret på indsamlinger
fra Nordvestgrønland mellem 70° og 77° N.
Endvidere er foretaget revision af beskrivelser af
grønlandske vegetationstyper til 2. udgave af Danmarks
Natur, bind 10, redaktion Arne Nørrevang,
Forben J. Meyer og Steffen Christensen (Knud Jakobsen).
Undersøgelser af systematiske karakterer og deres
betydning indenfor orkidé-underfamilien Neottioideae
er blevet afsluttet, og projektet »Klassifikation og
evolution af Orchidaceae belyst ved studier af udvalgte
Institutter 451
karakterers homoiogi og fordeling« er påbegyndt
(Finn Rasmussen).
Forskningsprojekter indenfor mossernes systematik og floristik:
Identifikation af materiale indsamlet 1963, 65, 71 og
74 i S og SW Grønland er afsluttet. Desuden er der
foretaget identifikation af indsamlinger i S Grønland
fra Kap Farvel-ekspeditionen i 1970. En samlet revision
af levermosser i S Grønland planlægges udarbejdet
i samarbejde med prof. R. M. Schuster, USA,
herunder planlægges ekspedition til lokaliteter i området,
der endnu ikke er besøgt af bryologer, men
hvorfra kendes få lovende indsamlinger.
Under forudsætning af nødvendig bevilling til tegneassistance
planlægges en revision af S. Arnell: IIlustrated
Moss Flora of Fennoscandia, I, Hepaticae
(Kell Damsholt).
Undersøgelser af forekomst af parasitiske og saprofytiske
hatsvampe (Agaricaceae) på tørvemos
(Sphagnum) med henblik på eventuel påvisning af
gensidig artsspecifikation (sammen med M. Lange).
Et delarbejde er afsluttet og under trykning.
Arbejde med en illustreret nøgle (foto's) til identifikation
af Sphagmm-antrne i Skandinavien, Grønland,
Island, Færøerne og Danmark.
Undersøgelser over Sphagnum-arttmes udbredelse
i Danmark til Den danske Mosflora 2. del.
Oparbejdning af et større .S'/^a§«(/w-materiale fra
Alaska specielt fra Barrow.
På en forsøgsmark med kontrolleret tilførsel af
gødningsstoffer undersøges jordmosfloraens afhængighed
af disse (Bodil Lange).
Publikationer:
Baez, O., O. Hamann et al., 1980: Twenty Years of
Conservation in the Galåpagos. Assessment, Lessons
and Future Priorities. - Quito. 23 pp.
Bothmer, R. von & N.Jacobsen, 1980; A taxonomic
revision of Hordeum secalinum and //. capense. - Bot.
Tidsskr. 74: 223-235.
- 1980: Wild species of Hordeum (Barley) in Argentina
and Chile. - Geogr. Tidsskr. 80: 18-21.
- N.Jacobsen & E. Nicora, 1980: Revision of Hordeum
sect. Anisolepis Nevski. - Bot. Notiser 133: 539-
556.
Dahlgren, Rolf, 1980, i samarbejde med Bertel Hansen,
Knud Jakobsen, Søren Rosendal Jensen, Kaj
Larsen og Bent Juhl Nielsen: Angiospermernes
laxonomi, bd. 2-3, 2. udg. — Akademisk Forlag.
Damsholt, K. & T. Johansson, 1980: 4 atlantiske
levermosser langs Svenska våstkusten. - Mossornas
Vånner på Svenska våstkusten 9: 2-6.
- & D.G. Long, 1980: The relationship between
sect. Compactae (K. Muell.) Buch and subg. fensema
S. Arn. ol Scapama (Dum.) Dum. Hepaticae. -
Lindbergia 6: 000-000.
- D.G. Long & G. Mogensen, 1980: The Nordic
Bryological Society's excursion 1978. — Lindbergia
6: 000-000.
Frederiksen, S., 1980: Poaceae. I K. Hansen (ed.).
Dansk Feltflora: 640-687. Gyldendal, København.
Friis, L, 1980: The authority and date of publication
of the genus Casuanna and its type species. - Taxon
29: 499-501.
- F.N. Hepper & P.C.M. Jansen, 1980: Proposal to
conserve the generic name Hagenia J.F. Gmelin
over Bankesia Bruce (Rosaceae). - Taxon 29: 511-
512.
- & K. Vollesen, 1980: The identity of the Ethiopian
monotypic genus Tzellemtima Chiov. - Bot. Notiser
133: 347-349.
Hamann, O., 1980: Lexicon: Kan man sætte et blad
på en nælde? - Nat. Verd. 3: 118.
- 1980: Lexicon: Kan man dyrke hamp i haven? -
Ibid. 7: 229.
- 1980: Studier over Galåpagosøernes vegetation.
En sammenfattende redegørelse for undersøgelser
i perioden 1971-1980. - København. 19 pp.
Hartvig, P., 1980: funcaceae og Cyperaceae. I K. Hansen
(ed.), Dansk Feltflora: 591-639. Gyldendal,
København.
- 1980: Smolikas. — In: O. Polunin, Flowers of Greece
and the Balkans: 108-110. Oxford.
Holt, S., 1980: Vegetation patterns and effects of
grazing on caribou ranges in the Søndre Strømfjord
area, West Greenland. In E. Reimers et al.
(eds.), Proc. 2nd. Int. Reindeer/Caribou Symp.
Røros 1979. 9 pp.
Jacobsen, N., 1979: Aquarienpflanzen. — BLV,
Munchen. 1-159.
- 1979: Aquarium Piants. - Sterling Pub. Go. N.Y.
1-160.
- 1980: The Cryptocoryne albida group of Mainland
Asia. - Meded. Landbouwhogeschool Wag. 19:
183-204.
- 1980: Blomstrer Cryptocoryne ferruginea ved fuldmåne?
- Akvariebladet 7: 312-316.
- 1980: Akvarievåkster i fårg. - AWE/Gebers. 1-157.
- 1980: Vandplanter i en rismark. - Akvariebladet
2:67-71.
- 1980: Bloeit Cryptocoryne ferruginea bij volle maan?-
Het Aquarium 50: 296-298.
- 1980: Does Cryptocoryne ferruginea flower at full
moon? - Aroideana 3: 111-116.
- 1980: A new species of Cryptocoryne from Sumatra.
- Aroideana 3: 109, 118-119.
Jakobsen, K., 1980: Gentianaceae og Menyanthaceae. -
I: K. Hansen (ed.). Dansk Feltflora: 384-387, 396-
397. Gyldendal, København.
Linde-Laursen, L, R. von Bothmer & N.Jacobsen,
1980: Giemsa C-banding in Asiatic taxa of Horde452
Universitetets årbog 1980
um section Stenostachys with notes on chromosomc
morphology. - Hereditas 93: 235-254.
Papanicolaou, K., 1980; Inheritance of dissected
leaflets in Vicia grandifotia Scop. - Bot. Notiser 133:
165-167.
- & E. Zacharof, 1980: Crocus in Greece: new taxa
and chromosome numbers. - Bot. Notiser 133:
155-163.
Seberg, O., 1980: Chenopodiaceae, Euphorbiaceae og Lamiaceae.
I: K. Hansen (ed.), Dansk Feltflora: 170-
185, 341-344, 409-437. Gyldendal, København.
Strid, A., 1980: W'ild flowers of Mount Olympus. -
Tsiveriotis Ltd., Athen, xxviii + 362 pp. incl. 109
pp. farvebilleder.
- 1980: Evolution. Det moderne syn på tilpasning og
artsdannelse. - Videnskabernes Selskabs serie
»Grundvidenskaben i dag«, pjece no. 18. 30 pp.
- 1980: The endemic plant species of Mount Olympus.
- Bulletin of the Hellenic Society for the Protection
of Nature V, 19/20: 42-52.
- 1980: Miscellaneous chromosome numbers of
Greek piants. - Taxon 29: 709-710.
- 1980: Olympus and Ossa. - In: O. Polunin, Flowers
of Greece and the Balkans: 113-125. Oxford.
- & K. Papanicolaou, 1980: New species of Aethionema
and Peucedanum from the Greek mountains. -
Bot. Notiser 133: 521-526.
Vollesen, K., 1980: Notes on Annonaceae from Tanzania.
- Bot. Notiser 133: 53-62.
- 1980: A review of Pleioceras (Apocynaceae) and P.
orientale, sp. nov., from SE Tanzania. - Bot.
Tidsskr. 75: 55-62.
- 1980: A new species of Polyalthia (Annonaceae) from
Mocambique. - Bot. Notiser 133: 403-404.
- 1980: The identity of Hibiscus platycalyx Mast.
(Mabaceae) and the description of H. faulknerae
Vollesen. - Kew Bull. 35: 373-376.
Licentiatarbejder:
Rasmussen, F., 1980: The gynostemium of Neottioid
orchids and its taxonomic implications. - August.
Papanicolaou, K., 1980: Taxonomic studies in the
Greek flora, with special reference to the endemics
of Mount Athos. - November.
Specialeopgaver:
Ousted, S., 1980: A taxonomic revision of the genus
Uebelinia Hochst. (Caryophyllaceae). - April.
Odgard, B.V., 1980: Holocæn vegetationshistorie på
Skovbjerg Bakkeø med særlig henblik på hedernes
historie. - September.
Jørgensen, R.B., 1980: Biosystematiske undersøgelser
af Hordeum bulbosum L. - Oktober.
Gaster:
Kostas Papanicolaou fra Institut for Systematisk Botanik
og Plantegeografi, Aristoteles Universitetet i
Thessaloniki, Grækenland, har i 1980 opholdt sig 11
måneder ved instituttet og afsluttet licentiateksamen.
Dr. Karl Peter Buttier, Frankfurt, har arbejdet
ved instituttet i oktober-november med den græske
bjergflora.
Rejser og gæsteforelæsninger ved fremmede universiteter:
Roland von Bothmer og Niels Jacobsen foretog, i
samarbejde med G. Bailey, Agriculture Canada, en
rejse til USA og Mexico i juni-juli. Formålet var
indsamling af vilde arter af byg (Hordeum).
Ib Friis og Kaj Vollesen har fra 31.10. til 26.12.
deltaget i en rejse til Kenya og Sudan i forbindelse
med tidligere omtalte floristisk-plantegeografiske
studier over floraen på Imatong Mts., SØ Sudan.
Med støtte fra bl.a. DANIDA foretog Ole Hamann
fra 16.2. til 30.3. en rejse til Quito, Guayaquil
og Galåpagos, Ecuador. I Quito deltog han i en arbejdsgruppe
nedsat af Charles Darwin Foundation
for the Galåpagos Isles og det ecuadorianske
udenrigsministerium; arbejdsgruppens opgave var
at udarbejde retningslinier for de kommende års
forsknings- og fredningsindsats på Galåpagos. En
rapport blev udarbejdet (Baez et al ). Derefter generalforsamling
og bestyrelsesmøde i Charles Darwin
Foundation, der afholdtes i Instituto Nacional de
Pesca i Guayaquil. Umiddelbart derefter foretoges
en 4 ugers forskningsrejse til Galåpagos. Formålet
var bl.a. undersøgelser over forvildede plantearters
spredning i nationalparkområderne og at fortsætte
tidligere successionsundersøgelser. Under dette ophold
deltog Ole Hamann efter invitation som gæstelærer
ved et økologisk feltkursus for ecuadorianske
universitetsstuderende, arrangeret af Charles Darwin
Research Station.
Claus Baden har hele året opholdt sig ved Goulandris
Natural Museum i Athen. Han er tilknyttet
projektet: Græsk bjergflora.
Bodil Lange har (sammen med M. Lange) afholdt
følgende foredrag: »Agarics growing in Sphagnum.
Specialization and distribution in the arcto-alpine
zones«. Foredraget blev holdt ved et symposium i
Barrow, Alaska, i august efter invitation af »Office
for Naval Research«.
Per Hartvig afholdt i februar seminarium på Institutionen
for Systematisk Botanik i Lund med titlen:
»Cytotaxonomiske undersokninger i slagtet
Carex«.
Arne Strid har i august holdt et foredrag med
titlen »The influence of the substrate on the flora of
Institutter 453
the Greck mountains« ved III OPTIMA Symposium
i Madrid.
Vilhelm Dalgaard
6. Institut for økologisk botanik
Stab:
1 professor (efter ansøgning fratrådt p.g.a. alder pr.
1. juni 1980. Professoratet herefter vakant), 5 lektorer,
1 seniorstipendiat, 2 kandidatstipendiater, 2 videnskabelige
medarbejdere, 2l/2 laborant, 1 assistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser indenfor
økosystemernes opbygning, fungeren og udbredelse
som funktion af omverdensfaktorerne, herunder
menneskefrembragte faktorer, med særligt henblik
på primærproducenter og dekompositorer.
Indenfor disse rammer er følgende i gang:
a. Tunge metallers kredsløb i vore omgivelser samt biologisk
monitering af luftforurening
Indenfor disse felter er følgende arbejder i gang;
Planters optagelse af metaller fra hhv. luft og jord. -
Projektets formål var at vurdere den samtidige optagelse
af metaller fra jord og luft og den relative betydning
heraf. Projektet, der støttes af SNF, påbegyndtes
i 1977 og står umiddelbart overfor færdiggørelse.
Undersøgelse af planters og jords indhold af metaller
i det stærkt belastede Glostrup-område. - Projektet
udføres i samarbejde med Erik H. Larsen, Statens
Levnedsmiddelinstitut. Formålet er dels af la et
indtryk af metalindholdet i dyrkede grøntsager, dels
at bestemme sammenhængen mellem naturligt forekommende
planter og planter dyrket til menneskeføde,
og dels at relatere dette indhold til jordens metalindhold
og nedfaldet fra luften. Materialet er færdigbearbejdet
og vil blive præsenteret på en international
tungmetalkongres i Amsterdam i september
1981.
Undersøgelse af spredningen af tungmetaller til
det terrestriske miljø omkring Pb- og Zn minen i
Marmorilik. - Undersøgelserne er fortsat i 1980 med
yderligere indsamlinger af monitororganismer på
stationer længere væk fra kilden samt omkring en
blottet mineralisering. Materialet er ved at blive
analyseret.
En undersøgelse af baggrundskoncentrationen af
metaller i den terrestriske vegetation (mosser, laver.
højere planter) i Grønland er påbegyndt med indsamling
af materiale fra Umanak til Godthåb i 1980.
Materiale fra Thule og Station Nord er indsamlet af
hhv. Bent Fredskild (BM) og Per Mølgård (DFH).
Undersøgelser af metalindhold i regnvand,
throughfall og stemflow i en gammel bøgebevoksning
i Strødam-reservatet er fortsat og de hidtidigt
udførte analyser under bearbejdelse. Et delprojekt i
denne undersøgelse publiceres i Botanisk Tidsskrift.
Et projekt til bedømmelse af oliefyrede kraftværkers
effekt på det terrestriske miljø er påbegyndt i
november 1980 i samarbejde med Lennart Rasmussen,
DTH. Der er indsamlet jordprøver, som er analyseret
for Ni, V, respiration, phosphataseaktivitet,
pH, ledningsevne og glødetab.
Gasformige pollutanters optagelse i og efTekter på
højere planter. - Der tilstræbes en udpegning af kritiske
områder i landet, hvor edekter af Ozon, PAN,
Nitrogenoxider, Fluorid og Svovldioxid kan forekomme.
Arbejdet er koncentreret om udarbejdelsen
af standardiserede metoder til elTektevaluering, hovedsagelig
ved hjælp af højere planter dyrket under
standardbetingelser, og gennemføres i et samarbejde
med Lisbet Mortensen, Miljøstyrelsens luftforureningslaboratorium.
I samarbejde med Miljøstyrelsens luftforureningslaboratorium
er opstartet forsøg med »Open Top
Chambers«, hvor vigtige nytteplanter og indikatorarter
dyrkes i henholdsvis renset luft og udeluft med
og uden tilsætning af kendte mængder pollutanter.
Projektet financieres af Miljøstyrelsen og Statens
Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd.
Et projekt omfattende vegetations- og stofkredsløbs-
dynamisk beskrivelse af danske lichenheder,
bl.a. med det formål at udvikle metoder til langtids
luftforureningsmonitering, er under planlægning i
samarbejde med Ulrik Søchting, Institut for Sporeplanter.
(Ib Johnsen, Kim Pilegaard og Helge Ro-
Poulsen).
b. Undersøgelser i Grønland over solenergien og den jo to syntetiske
produktion
Undersøgelserne, omtalt i de forrige årbøger, er blevet
fortsat, idet der i indeværende år særlig blev lagt
vægt på;
1. Fosfor- og kvælstofkredsløbet. - Målingerne,
som blev udført i forskellige plantesamfund under
såvel kontinentale som maritime klimabetingelser,
omfattede bestemmelser, i planteprøver, af total fosfor
og kvælstof, i jordprøver, af total og ombyttelig
fosfor, total kvælstof, ammonifikation og nitrofikation.
Plante- og jordprøver blev desuden testet for
deres evne til at binde kvælstof. For to lavarter måltes
kvælstofbindingen som en funktion af bestråling,
temperatur og vandindhold.
454 Universitetets årbog 1980
2. CO,-udvekslingen hos laver. - CO^-udvckslingen
bestemtes som en funktion af bestrålingen og
luftens temperatur og CO^-koncentration, og dette
ved såvel udtørring som fugtiggørelse af laverne.
Målingerne kompletterede således tilsvarende målinger
af C02-udvekslingen hos højere planter foretaget
de foregående år.
3. Vegetationsanalyser på grundlag af Satellitdata.
- Forskellige analyser af Landsat data fra et forsøgsområde
i Grønland udførtes på en interaktiv digital
billedanalysefacilitet, installeret på Danmarks
Tekniske Højskole. Formålet med analyserne var at
undersøge, om resultater af punktmæssige planteøkologiske
målinger i felten ad denne vej kan generaliseres
for større landområder. (F. E. Eckardt og Pia
Vaag).
c. Sammenhænge mellem jordbundsforhold og plantearternes
forekomst og udbredelse
Mange plantearter har en forekomst og udbredelse,
som sandsynliggør, at jordbundsforhold spiller en
afgørende rolle. For at belyse dette er der i årenes løb
indsamlet et stort antal jordprøver med tilhørende
plantelister fra forskellige geografiske områder og fra
forskellige vegetationstyper. Jordprøverne er analyseret
for et antal (15-25) kemiske og fysiske jordbundsfaktorer.
Ved specielt udarbejdede EDB-programmer beregnes
korrelationen mellem de enkelte plantearter
og kårfaktorerne samt mellem arterne indbyrdes.
Det bliver herved muligt at diskutere og eventuelt
fastslå arternes reaktion på de enkelte kårfaktorer.
Materiale af denne type fra danske skove, fra skræntvegetation
og fra Grønland er under bearbejdelse.
Der er analyseret også for stoffer, som man ikke før
har undersøgt i denne forbindelse og med overraskende
resultater. Således har det vist sig, at planter
i Danmark fordeler sig lige så skarpt efter lithium
som efter pH. Denne afhængighed er igen stærkt afhængig
af humiditeten; i Grønland er den kun ganske
Svag (i manuskript). Mange arter er indkredset
edafologisk, og flere har vist særlig tilknytning til
bestemte grundstoffer, f.eks. rubidium, mangan,
kobber, kalium. (M. Køie).
d. Storsvampenes økologi og udbredelse
I det forløbne år er arbejdet med en check-liste omfattende
Agaricaceerne ved Godhavn (i samarbejde
med M. Lange og D. Lamoure, Lyon) og et materiale
til belysning af jordbundsforholdene på de danske
inoperculate bægersvampes voksesteder videreført.
(Feter Milan Petersen).
e. Undersøgelser over populations struktur
Bearbejdelsen af et materiale til belysning af Polyganatum
verticillatum's (krans-konval) populationsog
rhizomstruktur er videreført og et manuskript under
forberedelse i samarbejde med lektor Hans Tybjerg,
Institut for planteanatomi og -cytologi. (Peter
Vestergaard).
f. Successionsstudier
I forbindelse med et af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd støttet projekt vedr. den gradvise
etablering af naturlig plantevækst på det kunstige
forland foran det nye fremskudte dige i Vadehavet,
er, i samarbejde med Institut for Sporeplanter, udlagt
og analyseret et stort antal prøveflader i Rejsbymarsken,
på Ny Frederikskog Forland samt på det
nye forland. I analysearbejdet er inddraget plantedækkets
sammensætning, mikrotopografi samt edafiske
forhold. (P. Vestergaard).
En undersøgelse af planternes indvandring og vegetationsdækkets
og jordbundens udvikling på det
nyetablerede klit- og strandterræn i Køge Bugt
Strandpark er videreført i samarbejde med lektor
Kjeld Hansen, Botanisk Institut, Landbohøjskolen.
(Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard).
På reservatet Vorsø fortsættes undersøgelserne af
successionen på opgiven landbrugsjord på sit andet
år. (Hans Peter Lorenzen, SNF stipendiat, i samarbejde
med lektor Kjeld Hansen, Botanisk Institut,
KVL og Henning Adsersen).
g. Maritime vegetationstypers økologi
• Tungmetaløkologi: Et analysemateriale fra strandenge
ved tre danske kystlaguner til belysning af
tungmetaloptagelse hos Aster tripolium (strandasters)
i relation til substratets tungmetalindhold er
under bearbejdelse. (Peter Vestergaard).
Vestbaltiske strandenges vegetation og økologi. -
En flerårig undersøgelse af vegetationsændringer på
strandenge som følge af høslæt, er videreført på 01-
semagle Revle, Køge Bugt.
Et analysemateriale fra strandenge ved den danske
Østersøkyst til belysning af den jordbundsmæssige
variabilitet på vegetationsmæssigt ensartede flader
er bearbejdet og et manuskript derom under udarbejdelse
(Peter Vestergaard).
Endvidere henvises til pkt. f vedr. successionsundersøgelser
i maritime områder.
h. Lichenøkologi
Epilithiske licheners økologi. — Det indsamlede materiale
fra Søndre Strømfjordsområdet 1979 er færdigbehandlet
og et manuskript næsten færdigt. BeInstitutter
455
handlingen af materialet fra Narssaq området 1978
nærmer sig sin afslutning. Dette materiale blev
suppleret med nye indsamlinger 1980. Bl.a. blev der
samlet lichenprøver og vandprøver fra klippeflader
med nedsivende vand. Laboratorieforsøgene over lichenernes
indflydelse på bjergarternes nedbrydning
er fortsat, og metoden forbedret. (Vagn Alstrup).
Karotenindholdet i grønlandske lichener. - Et
samarbejde er indgået med prof. B. Czeczuga,
Bialystok, om karotenoidsammensætning og -koncentration
i grønlandske lichener med henblik på
vurdering af disse stollers mulige økologisk-fysiologiske
betydning og eventuelle fylogenetiske anvendelse.
Analyserne udføres i Biatystok. (Vagn Alstrup).
i. Undersøgelser over Jugtigbundsvegetation
Arbejdet har i lighed med sidste år været koncentreret
om studier af vegetationens sammensætning og
dynamik i fugtigbundsområder.
1 forbindelse med den terrestriske del af Suså-
Vendebækprojektet, som financieres af Miljøstyrelsen,
Statens Naturvidenskabelige, Jordbundsvidenskabelige
og Teknisk videnskabelige Forskningsråd
og Fredningsstyrelsen, er der foretaget vegetationsanalyser
og vegetationskarteringer i Holmegårds Mose,
Kirkelyng, Kroglyng og Sortelyng, samt igangsat
dyrkningsforsøg til belysning af en række fugtigbundsarters
reaktion på variation i grundvandsstand.
(Peter Milan Petersen, Anna Bodil Hald, Ib
Johnsen og Peter Vestergaard).
I forbindelse med et af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd støttet projekt er der foretaget en
beskrivelse af trævegetationens sammensætning og
struktur på den fredede mose Maglemose i Grib
Skov i Nordsjælland, samt indsamlet og analyseret
jord- og vandprøver fra mosen. Samtlige træindivider
i 13 stk. 20 x 20 m kvadrater er talt op og kortlagt.
Det således tilvejebragte materiale vil kunne
tjene som et sammenligningsgrundlag i forbindelse
med fremtidige undersøgelser af vegetationen på
mosen. (P. Milan Petersen).
j. Studier af Galdpagosøemes vegetation
I forlængelse af Unesco-programmet »Conservation
of the resources of the Galåpagos Islands« er projekt
»Plant Ecology Studies in the Galåpagos Islands«,
støttet af Udenrigsministeriets forskningsråd for udviklingsforskning,
blevet videreført. Den endemiske
slægt Lecocarpus er revideret, og udarbejdelse af et
komplet sæt udbredelseskort for hormofytterne er
påbegyndt. (Henning Adsersen).
Rejser
I august 1980 foretog Kim Pilegaard en indsamlingsrejse
til Marmorilik og sydpå til Godthåb med
henblik på indsamling af materiale til bedømmelse
af metalforurening og baggrundsværdier i den terrestriske
vegetation.
I dagene 17.-23. august deltog Peter Milan Petersen
efter invitation af Office for Naval Research i
First International Symposium on Arctic Mycology i
Barrow, Alaska.
Vagn Alstrup og Anders Friis Jensen opholdt sig 6
uger i Narssaq området i Sydgrønland i forbindelse
med feltarbejde.
F. E. Eckardt og P. Vaag foretog indsamlinger og
målinger i Upernaviarsuk, Søndre Strømljord og
Godhavn i Grønland i forbindelse med det ovennævnte
projekt: Solenergien og den fotosyntetiske
produktion.
Konsulentvirksomhed
Ib Johnsen har deltaget som regeringsekspert med
hensyn til luftforureningens efiekter på planter i forbindelse
med udredningsarbejde omkring EF-direktivforslag
vedr. luftforurening med SO2 og NO).
Kim Pilegaard har i maj 1980 fungeret som konsulent
for Miljøstyrelsen i forbindelse med det såkaldte
kulkonsekvensudvalg. Arbejdet resulterede i
en rapport (se publikationslisten). Kim Pilegaard
har derudover været medlem af en arbejdsgruppe
vedrørende Gd-forurening (ligeledes i Miljøstyrelsen).
Publikationer:
Adsersen, Henning, 1980: Revision of the Galåpagos
endemic genus Lecocarpus (Asteraceae). - Bot.
Tidsskr. 75, 63-76.
Eckardt, F.E., 1980: Utilization and Conservation of
the Plant Cover in Greenland. - Sixth biannual
report to the EEG-Commission, Brussels. 67 p.
- 1980: Vegetationsanalyse på grundlag af satellitdata
(resumé). - Status over den danske plante-og
dyreverden. Fredningsstyrelsen. 2 p.
Gravesen, Palle, Peter Vestergaard & S.-E. Sandermann
Olsen, 1980: Sommer ekskursion til sydvest-
Jylland 17.-19. august 1979.-URT 80, 1:24-
28.
Johnsen, Ib, 1980: Heavy metal deposition in relation
to immission and bulk precipitation. — Satu
Huttunen (ed.): Proceedings of the symposium
»Air pollution as additional stress factor under
northern conditions«, Oulu, Finland, 11-13 November
1980.
- 1980: Estimation of adverse effects on Danish forests
of airborne sulphur dioxide, nitrogen oxides,
oxidants and heavy metals. — P. R. Miller (ed.):
Proceedings of the symposium »ElTects of air pollutants
on mediteranean and temperate forest eco-
30 Årbog 1980
456 Universitetets årbog 1980
systems«. Riverside, Californien, 22-28 jutii 198U.
Petersen P. Milan, 1980: Changes of the vascular
plant flora and vegetation in a protected Danish
mire, Maglemose, 1913-1979. - Bot. Tidsskr. 75.
77-78.
Pilegaard, K., L. Rasmussen & H. Gydesen, 1979:
Atmospheric background deposition of heavy metals
in Denmark monitored by epiphytic ervptogams.
- J. Appl. Ecol. 16, 3, 843-853.
- 1980: MiljøefTekter som følge af en øget kulanvendelse
i energiproduktionen. II. Vurderinger på
grundlag af emissions- og depositionsdata. Rapport
til Miljøstyrelsen. - Inst. f. økol. bot. juni
1980, 47 pp.
Ramkær, K., Ib Johnsen & U. Søchting, 1980: Biologisk
monitering med lichener af SCX-immissionen
i Hirtshalsområdet. - Rapport til Hirtshals
kommune/Miljøstyrelsen. 91 pp.
Rasmussen, L., K. Pilegaard & H. Gydesen, 1980:
The application of cryptogams as monitoring organisms
of metal air pollution in Denmark. - Botanisk
Tidsskrift 75, 93-97.
- H. Gydesen & K. Pilegaard, 1980: Mosser og laver
kan afsløre luftforurening. - Forskningen og samfundet
7, 9-11.
Ro-Poulsen, H., 1980: Fluorid-akkumulering hos
planter. - Ugeskrift for Jordbrug nr. 12: 338-339.
Vestergaard, Peter, 1980: Tangurt - en opportunist.
- URT 80, 1: 9-14.
Specialerapporter
Bo Andreassen: Jordbundstemperaturer under arktisk
vegetation.
Lise Dalberg: Danske luftkvalitetsundersøgelser
sat i relation til effekter på højere planter.
Steffen T. Hummelmose: Kystvegetation på Fejø.
Anni Grøndahl Jensen: Plant Diversification in
Pest Management.
Erik Nymand: Cd og Pb i bulk precipitation og
transplanteret Achilles millefolium L., Dicranoweisia
cirrata (Hedw.) Lindb., Evernia prunastri
(L.).Ach., Hypogymnia physodes (L.) Nyl., transplanteret
til 3 forskellige baggrundsområder udenfor
storby, samt til 3 forskellige forureningskilder i
storby.
Kurt Pedersen: Slutdeponering af spildevandsslam
i jordbruget.
Peter Vestergaard
Geologi
I. Institut for almen geologi
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 1 adjunkt, 3 stipendiater (1
stip. indtil 1.4.), 2 eksterne lektorer, 3 laboratoriebetjente,
1 tegner, 1 kontorassistent og en laborant
i 4/5 stilling.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet er knyttet til følgende
fagområder:
1. Strukturgeologi/tektonik/grundrieldsgeologi
2. Aldersbestemmelse og isotopgeologi
3. Geokemi
4. Malm- og prospekteringsgeologi
5. Anvendt geofysik
6. Glacialgeologi
7. Sedimentologi
I det følgende er løbende enkeltprojekter indenfor de
overordnede fagområder gennemgået:
Strukturgeologi/tektonik/grun djjeldsgeo l og i:
Forskningsaktiviteten indenfor denne emnekreds er
præget af en udstrakt koordinering af forskellige geologiske
discipliner. Basis for de grundfjeldsgeologiske
projekter, der udføres ved instituttet, er således
strukturgeologiske analyser baseret på geologiske
kortlægninger. For yderligere at belyse den geologiske
og strukturelle udvikling i de områder der undersøges
samt de processer, der har givet ophav til de
observerede bjergartstyper og deres deformationsmønstre,
inddrages petrologisk og også ofte geokemisk
arbejde i undersøgelserne. På tilsvarende måde
udføres isotopanalyser og Rb/Sr aldersbestemmelser
i forbindelse med adskillige forskningsprojekter indenfor
fagområdet. Størstedelen af de projekter, der
er i gang, har relation til den geologiske og strukturelle
udvikling indenfor den prækambriske (4500-
600 mill. år gamle) jordskorpe, samt til de processer,
der finder sted i forbindelse med bjergarters deformation
og metamorfose. Enkelte projekter foregår
dog indenfor yngre bjergkædedannclser, men med
samme generelle problemkredse som de nævnte.
Som et resultat af undersøgelserne opstilles modeller
for jordskorpens udvikling set i relation til den pladetektoniske
teori. For tiden arbejder 9 af instituttets
medarbejdere indenfor dette område med projekter i
Grønland og Skandinavien.
Rinkide-projektet: Den geologiske kortlægning af den
del af det prækambriske Rinkide Orogenkompleks
Institutter 457
(bjergkæde), der ligger omkring og øst lor Umanak,
Vestgrønland, afsluttedes 1980. Feltarbejdet har i alt
varet tre somre og er blevet udført i nært samarbejde
med Grønlands Geologiske Undersøgelse. Så snart
de enkelte deltagere i projektet har færdigtegnet deres
kort, vil sammentegningen af et samlet kort i
målestok 1:100.000 over hele området blive påbegyndt.
Dette kort skal udgives af Grønlands Geologiske
Undersøgelse.
Årets arbejde har bragt flere vidnesbyrd frem, der
støtter tolkningen af næsten samtlige bjergarter i
området som værende ældre end 2500 mill. år, d.v.s.
arkæiske. Samtidigt har det kunnet påvises, at det
strukturelle mønster overvejende er resultatet af en
yngre, ca. 1800 mill. år gammel deformationsfase
(bjergkædedannelse). Et radiometrisk aldersbestemmelsesprogram
(ved Rb/Sr-metoden) har vist, at til
trods for de omfattende strukturelle ændringer, denne
yngre deformationsfase har forårsaget, er Rb/Srisotopsystemet
i bjergarterne kun i ringe grad påvirket
af den yngre deformation.
De talrige basiske bjergarter, der blev intruderet i
perioden fra 2500 til 1800 mill. år viser ligheder med
bjergarter af nogenlunde samme alder i Østgrønland
samt den sydlige del af Vestgrønland og kan muligvis
danne grundlag for en bredere korrelation af det
geologiske hændelsesforløb i de forskellige dele af det
grønlandske grundfjeld.
Der arbejdes i øjeblikket med en model for Umanakområdets
strukturelle udvikling, der forudsætter
dannelsen af de strukturelle elementer indenfor et
gammelt kontinent, og ikke som det f.eks. er tilfældet
i det sydnorske grundfjeld marginalt på et kontinent
som resultat af sammenstød mellem to gamle kontinenter.
Arbejdet udføres af T.C.R. Pulvertaft samt en lektor
fra universitetet i Amsterdam og fire specialestuderende
fra Københavns Universitet.
Østfoldprojektet: Igennem en årrække har hovedprojektet
indenfor Skandinavien været en detaljeret
kortlægning af det sydøstnorske grundfjeld. Feltarbejdet
er nu stort set afsluttet, men bearbejdningen
af de indsamlede data fortsætter med henblik på
publikation af et kortblad i målestok 1:250.000 (Oslo)
samt mere detaljerede kortblade i målestok
1:50.000 samt beskrivelser af den geologiske og
strukturelle udvikling indenfor det sydøstnorske
prækambrium. Dette arbejde underbygges med geokemiske
analyser og radiometriske (Rb/Sr) aldersbestemmelser
for at placere de observerede geologiske
og strukturelle begivenheder indenfor en tidsmæssig
ramme. På nuværende tidspunkt er de vigtigste
strukturelle og geologiske begivenheder i perioden
1630-900 mill. år fastlagt, ligesom arbejdet har givet
mange oplysninger om isotopers mangel på mobilitet
under de geologiske og strukturelle processer,
30*
området har været påvirket af Indenfor rammerne
af Østfoldprojektet deltager A. Berthelsen, B. Hageskov,
O. Graversen, L. Skjernaa og S. Pedersen i de
løbende undersøgelser.
I delvis forlængelse af Østfoldprojektet er der opstillet
og publiceret geodynamiske modeller for Det
Grønlandske og Det Baltiske Skjolds proterozoiske
udvikling, d.v.s. i perioden 2500 mill. år til 600 mill.
år, samt forsøg på at anskue de to skjoldområders
udvikling i global sammenhæng (A. Berthelsen).
Endvidere er der opstillet en model for forløbet af de
yngre pra-kambriske strukturer indenfor prækambriet
omkring hele Oslofjorden (B. Hageskov).
Kosterøerprojektet: I fortsættelse af Østfoldprojektet er
der påbegyndt en kortlægning af Kosterøerne, der
ligger i den sydvestsvenske skærgård. Udover påbegyndelsen
af en generel kortlægning af øerne har indsatsen
været koncentreret om undersøgelsen af en
doleritgangsværm. Formålet med denne del af projektet
er at la belyst de betingelser, der var tilstede
dels ved gangsværmens dannelse og dels ved den
efterfølgende deformation og metamorfose, for ad
denne vej at fa klarlagt og om muligt tidsfæstet deformationsbegivenheder
under den yngste prækambriske
(sveconorvegiske) bjergkædedannelse i Skandinavien
(1200-900 mill. år). Projektet omfatter endvidere
en geokemisk undersøgelse af gangene som
led i et større geokemisk projekt påbegyndt i forbindelse
med undersøgelsen af den basiske Kattsundgangsværm
i Sydøstnorge (B. Hageskov). Indenfor
rammerne af dette projekt udføres der også undersøgelser
af Sr-isotopernes mobilitet (B. Hageskov og S.
Pedersen).
Setesdalprojektet: I den sydlige del af Setesdal (nord
for Kristiansand, Sydvestnorge) er der igennem de
sidste år udført en kortlægning af grundfjeldet i målestok
1:50.000. Denne kortlægning er fortsat og fulgt
op af en kortlægning af unge prækambriske magmatiske
bjergartskomplekser i målestok 1:5.000 indenfor
samme område. I løbet af sommeren er projektet
udvidet til også at omfatte kortlægning af relationer
mellem forskellige vigtige bjergartsenheder i den
centrale del af Setesdal. Formålet med disse undersøgelser
er at belyse udviklingen af Den Sveconorvegiske
Bjergkæde i Sydvestnorge. Endvidere er der
påbegyndt detaljerede strukturelle undersøgelser af
interne strukturer indenfor unge gangbjergarter
knyttet til de magmatiske komplekser i den sydlige
del af Setesdal. I projektet deltager S. Pedersen, L.
Skjernaa samt tre specialestuderende.
Projekt Sydvaranger: I den nordlige del af Skandinavien
(i Det Baltiske Skjolds nordøstlige del) fortsætter
de tektoniske studier med henblik på at belyse jordskorpedannelsen
i denne 2500 mill. år gamle kerne i
458 Universitetets årbog 1980
skjoldet. Arbejdet udføres i samarbejde med Sydvaranger
A/S og i nær tilknytning til Norges Geologiske
Undersøkeisers kortlægning. Der er endvidere
udført en strukturel analyse af jernmalmforekomsten
ved Bjørnevatn, og der er indledt en regional rekognoscering.
En foreløbig arbejdshypotese om, at Petsamo-
strøgets vulkanske bjergarter repræsenterer en
gammel kollissionssutur (med oceanisk materiale) er
udformet (A. Berthelsen).
Mo i Ranaprojektet: Mens de ovenfornævnte projekter
er knyttet til studiet af prækambriske bjergkæder foregår
undersøgelserne i Mo i Rana indenfor den yngre
Kaledonske Bjergkæde. Denne blev udviklet for
mellem 400 og 600 mill. år siden, og den endelige
etablering som bjergkæde fandt sted, da det grønlandske-
amerikanske kontinent kolliderede med det
europæiske. Ved dette sammenstød blev gigantiske
skiver af jordskorpe skudt mod øst ind over det baltiske
område, således at bjergkæden i dag fremstår
som en stabel af overskudte skiver af jordskorpemateriale
(dækker).
Projektet i Mo i Rana sigter mod en udredning og
etablering af den strukturelle og deformationsmæssige
opbygning af den sydlige del af Røddingsfjelldækket,
der er en af de øverste overskudte enheder i
bjergkæden. De detaljerede undersøgelser fra tidligere
år er fortsat, og i samarbejde med Norges Geologiske
Undersøkelse og norske geologer udarbejdes der
to geologiske kort i målestok 1:50.000. Kortlægningen
er nu så langt fremme, at områdets regionale
opbygning er ved at tegne sig. Undersøgelserne har
således vist, at hovedparten af bjergarterne og strukturerne
(foldenapper og interne overskydninger)
sandsynligvis er af prækambrisk alder (1200-1000
mill. år gamle?) og således betydeligt ældre end tidligere
antaget. Bjergarterne blev igen foldet under den
kaledonske bjergkædedannelse, hvor de ældre bjergarter
i Røddingsfjelldækket blev transporteret mod
sydøst som en sammenhængende skive. Der er foretaget
prøveindsamling af intrusiv gnejs med henblik
på en Rb/Sr 'whole rock' datering (M. Marker, O.
Graversen og to specialestuderende).
Strukturelle undersøgelser i Nordgrønland: I forbindelse
med Grønlands Geologiske Undersøgelses kortlægning
af Nordgrønland foretages en strukturel analyse
af det centrale Peary Land. Formålet med undersøgelsen
er at udrede deformationsudviklingen fra kratogen
til orogen i det palæozoiske sedimentationsområde
i Nordgrønland.
Det foreløbige resultat af undersøgelsen viser, at
fire regionale tektoniske faser kan opstilles 1) en tidlig
synsedimentær blokforkastningsfase, der styrede
udviklingen af det klastiske trug mod nord og adskiller
det fra karbonatplatformområdet mod syd. Indsynkning
af det klastiske trug mod nord efterfølges af
2) en episode af gravitative udglidende overskydninger,
der anses for at afspejle den kaledonske bjergkædes
hævning mod øst. 3) Strukturerne dannet under
denne fase genfoldes i den Nordgrønlandske bjergkædefoldning,
der strækker sig øst-vest, og som kan
følges til Ellesmere Island. Denne foldning er en af
hovedfaserne i det nordcanadiske Inuitian Orogen.
4) Endelig påvirkes området af øst-vest strygende
sideværts forkastninger på overgangen mellem kridt
og tertiær. Disse bevægelser menes at afspejle de initiale
begivenheder ved åbningen af det nordatlantiske-
arktiske ocean. Et strukturelt kort dækkende et
område på ca. 15.000 km2, der omfatter de omtalte
strukturer, er under færdiggørelse (S. Schack Pedersen).
Aldersbestemmelse og isotopgeologi
Indenfor dette fagområde har forskningsindsatsen
været knyttet til undersøgelser over Sr-isotopers mobilitet
samt til aldersbestemmelser ved Rb/Sr metoden.
Arbejdet er udført i sammenhæng med geologiske
og strukturelle undersøgelser af deformerede og
metamorfoserede prækambriske bjergarter i Sydnorge
og i Sydøstgrønland.
Projekter i Sydnorge: Igennem flere år har der været
udført et omfattende isotop- og dateringsarbejde i
forbindelse med Østfoldprojektet og Setesdalprojektet.
Dette arbejde er videreført, idet den fortsatte
geologiske og strukturelle forskningsindsats indenfor
disse projekter danner en gunstig baggrund for et
udbygget dateringsprogram.
I Østfold arbejdes der således med bjergarter,
hvis aldre vil være i stand til at øge kendskabet til det
tidsrum, indenfor hvilket dannelsen af Den Sveconorvegiske
Bjergkæde har fundet sted, og til at fastlægge
tidspunkterne for strukturelle begivenheder
indenfor denne bjergkædedannelse bedre end det er
tilfældet på nuværende tidspunkt. Endvidere arbejdes
der på at øge kendskabet til de migrationsprocesser,
der finder sted under høje tryk- og temperaturforhold,
og hvori bl.a. Sr-isotoper deltager. Endelig
er Sr-isotopers opførsel ved gangkontakter samt deres
mulige mobilitet indenfor og i nærheden af mylonit-
og shearzoner undersøgt (S. Pedersen, L. Skjernaa
og B. Hageskov).
I Setesdal har daterings- og isotoparbejdet været
knyttet til de yngste basiske magmatiske bjergarter
for at placere disse aldersmæssigt indenfor den sveconorvegiske
bjergkædedannelse. Sr-isotopbestemmelserne
har endvidere gjort det muligt at relatere
disse basiske bjergarter til andre magmatiske bjergarter
i området (S. Pedersen).
Projekter i Sydøstgrønland: I forbindelse med Grønlands
Geologiske Undersøgelses kortlægning i SydInstitutter
459
østgrønland er daterings- og isotoparbejdet omkring
Angmagssalik udvidet. Undersøgelserne foretages
for at klarlægge isotopprocesser i højmetamorfe
bjergarter, hvis geologiske udvikling er velkendt.
Indsatsen har især koncentreret sig om processer på
overgangen fra granulit- til amfibolitfacies og til processer
i forbindelse med shearzoner. Der har ydermere
været analyseret på postorogene magmatiske
bjergarter for at få oplysninger vedrørende afslutningen
af den yngste bjergkædedannelse i området (S.
Pedersen i samarbejde med D. Bridgwater, Geologisk
Museum).
Geokemi
Forskningen indenfor dette fagområde omfatter en
detaljeret geokemisk undersøgelse af de ældst kendte
jernmalme, for herigennem at la belyst malmenes
genese samt fa oplysninger om jordens overfladeforhold
for 3.8 mia. år siden.
Desuden søges yderligere indicier, i form af kulbrinter
og mikrofossiler for tilstedeværelsen af liv på
dette tidlige tidspunkt af jordens historie.
Med støtte fra Max-Planck-Institut, Mainz og fra
University of Maryland blev der i løbet af sommeren
foretaget en detaljeret prøvetagning i Isuaområdet,
Vestgrønland. De indsamlede prøver skal bl.a. analyseres
for ædelmetaller, hovedsageligt iridium og
osmium i et forsøg på at spore tilstedeværelsen af
meteoritisk materiale i disse ca. 3.8 mia. år gamle
sedimenter.
Der er i Isua endvidere indsamlet 1000 kg jernmalm,
der i samarbejde med Geostandards i Nancy
skal anvendes som international geokemisk standard.
Med støtte fra SNF er der i relation til dette
projekt foretaget en mindre prøveindsamling i Vestaustralien,
dels af prækambriske jernmalme og dels
af fossilførende 3.5 mia. gamle bjergarter. Disse prøver
skal undersøges for mikrofossiler, og resultaterne
kan eventuelt bidrage ved tolkningen af forholdene i
Isua for 3.8 mia. år siden.
Kulstofisotopundersøgelserne af Isuasedimenterne
er afsluttede, og resultaterne kan tolkes derhen, at
der sandsynligvis var liv på jorden for 3.8 mia. år
siden.
Endelig er der i samarbejde med Australian National
University i Canberra foretaget en undersøgelse
af sedimentære karbonatbjergarters Sr-isotopforhold,
ligesom Sm-Nd isotopundersøgelser af ultrabasiske
og basiske intrusivbjergarter fra Isua foretages
i samarbejde med Max-Planck-Institut, Mainz (P.
Appel).
Malm- og prospekteringsgeologi
Forskningsaktiviteten ved instituttet er hovedsagelig
koncentreret om malmmineralogiske og geokemiske
undersøgelser af recente llodaflejringer i regional
skala i Nord- og Østgrønland med henblik på opsporing
af eventuelle mineralforekomster. I Østgrønland
er aktiviteten tillige kombineret med detailkortlægning
af udvalgte områder, hvor der er fundet mineraliseringer.
I 1980 er de geokemiske og malmgeologiske undersøgelser
af sandprøver fra Peary Land fortsat på
materiale indsamlet af Grønlands Geologiske Undersøgelse
i somrene 1978, 1979 og 1980. Fra 3-års
ekspeditionen foreligger nu 427 sandprøver, der er
under bearbejdning, og som sammenholdt med kemiske
undersøgelser af siltprøver i Grønlands Geologiske
Undersøgelse skal danne grundlag for en vurdering
af tilstedeværelsen af eventuelt udnytbare mineralforekomster
(M. Ghisler og H. Stendal). I forbindelse
med feltarbejdet i juli og august i Østgrønland
er der foretaget indsamling af prøver af bæksedimenter
i regional skala for at undersøge fordelingen
af metallerne arsen, kobber, bly, zink og wolfram
sideløbende med geokemiske undersøgelser af
bjergarter omkring arsenkismineraliseringer. Der er
desuden udført detailkortlægning af sheelitmineraliseringer
(sheelit: wolframholdigt mineral) i Rendal
og på Ymers 0 og sheelitprospektering i Hudson
Land, ligeledes Østgrønland (H. Stendal).
I juli og august er der i de norske kaledonider
påbegyndt en undersøgelse af Lesjaområdets peridotiter
med særligt henblik på kromitforekomster (i
samarbejde med Norges Geologiske Undersøkelse og
Folldal Verk A/S (M. Ghisler)).
Endelig er de malmmikroskopiske undersøgelser
af jern-titanoxider i basalter fra en dybdeboring på
Island med henblik på en tolkning af bjergarternes
magnetiske egenskaber bragt til en foreløbig afslutning
med udarbejdelsen af et manuskript (M.
Ghisler).
Anvendt geofysik
Laboratoriet har aktiviteter indenfor geoelektrisk
sondering, malmprospektering med elektromagnetiske
metoder og strukturel tolkning ved hjælp af gravimetriske,
magnetiske og reflektions- og refraktionsseismiske
metoder. Et af laboratoriets vigtigste forskningsområder
er palæomagnetiske og bjergartsmagnetiske
undersøgelser i forbindelse med udforskningen
af oceanskorpen.
I 1980 fortsattes de palæomagnetiske undersøgelser
på en 2 km Fang borekerne fra Østisland. Herudover
udførtes der bjergartsmagnetiske undersøgelser
på et 1.5 km langt vertikalt profil ved siden af borehullet.
Disse undersøgelser foregår i forbindelse med
det internationale »Iceland Research Drilling Project
«. En del af de magnetiske og gravimetriske fortolkninger
er afsluttet og bliver sammen med andre
geologiske, petrologiske, geokemiske og geofysiske
460 Universitetets årbog 1980
undersøgelser publiceret i 1981 i et særbind al Journal
of Geophysical Research (G. Schonharting).
Der blev endvidere i sommeren 1980 gennemført
et geofysisk-petrologisk projekt på Cypern, hvor der
udførtes magnetisk feltarbejde og prøveindsamling
som et led i yderligere undersøgelser af den oceaniske
skorpe, dens petrologiske sammensætning og
magnetiske egenskaber (G. Schonharting i samarbejde
med K. Brooks, Institut for Petrologi). Dette
arbejde skal ses i sammenhæng med et nyt boreprojekt
i internationalt regi, der skal finde sted i 1981.
Endelig er fortolkningen af seismiske og magnetiske
målinger i Oslofjorden fortsat, ligesom der er
foretaget yderligere magnetiske målinger, således at
et tilfredsstillende magnetisk og seismisk materiale
er under bearbejdelse med henblik på fortolkningen
af den permiske Oslo Palæorift (E. Schou jensen og
G. Schonharting).
Glacialgeologi
Den glacialgeologiske forskning ved instituttet omfatter
studiet af de yngre jordlags sammensætning
samt lanskabets opbygning. Resultaterne af istidens
forskellige gletscherfremstød over Danmark undersøges
i kystprofiler og i råstofgrave, hvor de forskellige
aflejringers indbyrdes placering og sammensætning
kortlægges.
De glacialgeologiske undersøgelser i 1980 har omfattet:
I) glacialstratigrafiske og metodiske studier i
området omkring det nordlige Bælthav (M. Houmark-
Nielsen), 2) undersøgelser af de sedimentære
facies i issø- og sandursedimenter (L. Clemmensen),
3) analyser af de ældre istidsaflejringer i Vestjylland
(S. Sjørring), samt 4) opmåling af strukturer og lagfølger
i grusgrave og kystklinter på Møn (A. Berthelsen).
Disse arbejder sigter dels mod udarbejdelsen af en
detaljeret istidsstratigrafi og dels mod en bedre forståelse
af glaciale aflejringsmiljøer.
Som resultat af M. Houmark-Nielsens »Nordlige
Bælthavs Projekt« er der nu opstillet en morænestratigrafi
spændende fra afslutningen af næstsidste istid
til afslutningen af sidste istid. I alt 6 moræner fra
selvstændige isfremstød, heraf 5 fra sidste istid, er
udskilt. Denne stratigrafi kan korreleres med lagfølger
i Skåne.
Arbejdet med de ældre istidsaflejringer i Vestjylland
har vist, at mindst 2 moræner fra næstsidste
istid og 2 moræner fra trediesidste istid kan korreleres
med nordtyske morænedannelser. Eigeledes kan
en kortere varmesvingning inden for næstsidste istid
følges fra Nordtyskland op i det sydlige Jylland.
Detaljerede sedimentære faciesanalyser har bidraget
til lokaliseringen af israndspositioner under de
forskellige stadier i sidste istids nedisningsforløb, og
undersøgelser af isbetingede lagforstyrrelser har muliggjort
rekonstruktionen af de klimatiske forhold.
Sammen med geologer fra Danmarks Geologiske
Undersøgelse har instituttets glacialgeologer arrangeret
en ekskursion for INQUA's Commission on
Genesis and Lithology of Quaternary Deposits på
Sjælland og Møn, hvor morænesedimenternes oprindelse
og glacialtektoniske fænomener blev diskuteret.
Sedimentologi
Indenfor sedimentologi undersøger man ved instituttet
fysiske og kemiske dannelsesprocesser i recente
aflejringsmiljøfr med henblik på at opnå en bedre
forståelse af fossile sedimentære sekvensers aflejringshistorie.
Samtidig studeres fossile sekvenser for
at belyse geologiske aspekter ved de recente miljøer.
Forskningen er koncentreret om danske og grønlandske
emner.
I den klastiske sedimentologi undersøges sedimenternes
fysiske egenskaber. Fagområdet dækker
en række forskningsfelter, f.eks. sedimentære facies
og aflejringsmiljøer, bassinanalyser samt palæogeografi.
Der lægges størst vægt på studiet af kontinentale
og kystnære marine sedimentære facies. Fagområdet
har stor praktisk betydning indenfor olieefterforskning
og råstofudvinding.
I den kemiske sedimentologi anvender man termodynamik
og reaktionskinetik til studiet af sediment-
og mineraldannelse. Disciplinen er grænseområde
mellem geologi, fysisk kemi og. mikrobiologi.
Fagområdet har et direkte praktisk perspektiv, idet
kendskabet til de naturlige processer er forudsætning
for at kunne vurdere menneskelige indgreb i naturen
f.eks. ved forurening af fjorde og grundvand.
Klassisk sedimentologi: I samarbejde med bl.a. Ron
Steel fra Universitetet i Bergen påbegyndtes i 1980
et undersøgelsesprojekt af Nordsøregionens sedimentære
facies i Perm-Trias. Facies og bassinanalyser
fra Østgrønland, Skotland og Nordsøen sammenlignes
med henblik på at rekonstruere den regionale
palæogeografi. Speciel vægt lægges på en udredning
af bassintyper i Trias set i relation til den tektoniske
udvikling. I forbindelse med den palæogeografiske
analyse undersøges fluviatile, æoliske og lakustrine
facies i detaljer. En feltundersøgelse af æoliske og
associerede fluviatile sedimenter på Arran, Skotland
er således blevet afsluttet. Feltdata herfra gør det
muligt at udvide eksisterende faciesmodeller for æoliske
ørkenfacies. Der er ligeledes blevet foretaget en
sammenlignende undersøgelse af de sedimentære
strukturer i formodede lakustrine red-beds fra Helgolands
Trias, formodede tidevandspåvirkede redbeds
fra Arrans Trias samt recente sandede sedimenter
fra det danske Vadehav. Endelig er en undersøgelse
i samarbejde med Nordisk Mineselskab
Institutter 461
og Århus Universitet om sedimentære lacies og mineraliseringer
i Østgrønlands Perm-Trias blevet
fortsat.
Undersøgelsen af eokambriske diamiktiter og associerede
kontinentale konglomerater og sandsten
fra Nordgrønland er blevet fortsat og baseres på feltarbejde
udført i 1978. Diamiktiterne tolkes foreløbigt
som tilliter, der i mange tilfælde er blevet udsat for
fluviatil genomlejring. En nærmere analyse af disse
fluviatile processer forestår i samarbejde med John
Collinson fra universitetet i Keele (L. Clemmensen).
Kemisk sedimentologi: I samarbejde med Danmarks
Geologiske Undersøgelse er der foretaget undersøgelser
af dannelses-, stabilitets- og forvitringsforhold
af jernmineraler som pyrit, siderit og vivianit i mosesedimenter
ved Ikast og Skjern. Ved studier af aflejringernes
porevandskemi og ved anvendelse af ligevægtkemiske
beregningsmodeller afklares forskellige
mineralers stabilitetsforhold, som igen søges relateret
til aflejringsmiljøet.
Formålet med disse undersøgelser er at opnå en
bedre forståelse af jerns geokemi i recente miljøer,
dels for at kunne tolke tilsvarende fossile aflejringer,
men også for at kunne vurdere indgreb i naturen
som f.eks. afvanding af mosearealer, der kan føre til
okkerforurening (D. Postma).
Redaktør af videnskabeligt tidsskrift:
S. Sjørring er redaktør af Dansk Geologisk Forenings
Årsskrift og medredaktør af tidsskriftet VARV. A.
Berthelsen er ligeledes medredaktør af tidsskriftet
VARV.
Publikationer:
Appel, P.W.U., 1980: On the Early Archaean Isua
iron-formation, West Greenland. - Precam.Res.
11, 73-87.
- , 1980: On the geochemistry of the Early Archaean
Isua iron-formation, West Greenland. - Intern.
Arch. Symposium Perth 1980, Abstr. 31.
- 1980: Need for an iron-formation reference sample.
- Geostandards Newsletter 4, 19.
- 1980; Stratabound galena and sulphides of Ni-Sb-
Gd-Ag in the Early Precambrian Isua supracrustal
belt, West Greenland. - In: Proceedings of the
XI IMA meeting, Novosibirsk.
- 1980: Gosmic grains in an iron-formation from the
early precambrian Isua supracrustal belt, West
Greenland: a reply. -Journ.GeoI. 88, 490-491.
Berthelsen, A., 1980: Towards a palinspastic tectonic
analysis of the Baltic Shield. - 26th Int.Geol.
Gongress, Paris, 1980, Golloque C 6: Geology of
Europe, 5-21.
Clemmensen, L.B., 1980: Triassic rift sedimentation
and palaeogeography of central East Greenland. —
Bull.Grønlands geol.Unders. 136, 72 pp.
- 1980: Anmeldelse af: Moraines and Varves. Origin/
Genesis/Classification. Ed. by Ch. Schluchter,
A.A. Balkema. Rotterdam, 1979, 44 pp. - Sedimentology
27, 345.
- 1980: Triassic lithostratigraphy of East Greenland
between Scoresby Sund and Kejser Franz Josephs
Fjord. - Bull. Grønlands geol. Unders. 139, 55 pp.
- Jacobsen, V. & Steel, R., 1980: Some aspects of
Triassic sedimentation and basin development:
East Greenland, North Scotland and North Sea.
Norsk petroleumsforening - The sedimentation of
the North Sea reservoir rocks. - Geilo 11-14 May
1980, XVII, 1-21.
Ghisler, J., Jensen, Aa., Stendal, H. & Urban, H.,
1980: Stratabound copper mineralization in the
late Precambrian of the East Greenland Caledonides.
— In: European Copper Deposits (Jankovic,
S. & Sillitoe, R.H., edits.). SGA Spec.Publ. No. 1,
160-165. Belgrade, Faculty of Mining and Geology.
- & Stendal, H., 1980: Geochemical and ore microscopic
investigations on drainage sands from the
Peary Land region, North Greenland. - Rapp.
Grønlands geol.Unders. 99, 121-128.
Graversen, O., 1980: Intrusive meta-anorthosite/
leucodiorite from the Precambrian of Akershus,
SE Norway. — Norsk Geologisk Tidsskrift, Vol
60, 131-137.
Hageskov, B., 1980: 1 he Sveconorwegian structures
of the Norwegian part of the Kongsberg-BambleØstfold
segment. - G.F.F., Vol. 102, 150-155.
- & Jorde, K., 1980: DRØBAK, berggrunnsgeologisk
kort 1814 II-M 1:50.000. Foreløbig udgave. -
Norges Geologiske Undersøkning.
Hallenstein, C.P., Pedersen, J.E. & Stendal, H.,
1980: Exploration for scheelite in East Greenland.
- A case study. - 8th International Geochemical
Exploration Symposium, Hannover 1980, Abstract
volume, 1 18.
Hock, M. & Stendal, H., 1980: Geochemical prospecting
for stratabound mineralization in Precambrian
sediments of East Greenland (72-740N).
- 8th International Geochemical Exploration
Symposium, Hannover 1980, Abstract volume,
22.
Knudsen, J.C., 1980: Archaean ultramafic rocks
with relict spinifex textures in the Umanak area,
central West Greenland. - Rapp. Grønlands geol.
Unders. 100, 44-48.
Nielsen, S. & Postma, D., 1980: An apparatus for
temporal sampling without air contact of pore water
from swamp sediments. - Danm.geol.Unders.,
Årbog 1979, 31-39.
Pedersen, S.A.S., 1980: Regional geology and thrust
fault tectonics in the southern part of the North
462 Universitetets årbog 1980
Greenland fold belt, North Peary Land. - Rapp.
Grønlands geol.Unders. 99, 79-87.
Pulvertaft, T.G.R., Andersen, M.C., Jørgensen, J.
B., Knudsen, ].C. & Schiøtte, L., 1980: Mapping
in the Umanak district, central West Greenland. -
Rapp. Grønlands geol.Unders. 100, 41-44.
Schonharting, G., 1980: Astronomische Långenbestimmungen
in Grenland und ihr Einlluss auf die
Verschiebungstheorie A. Wegeners. - Berliner
Geowiss.Abh., Sonderband.
Sjørring, S., 1980: The glacial history of Denmark. -
Abstract Seventh session of the IGCP project
73/1/24. 1 p.
- & Frederiksen, ]., 1980: Glacialstratigrafiske observationer
i de vestjyske bakkeøer. - Dansk geol.
Foren., Årsskrift for 1979, 63-77.
Skjernaa, L., 1980: Rotation and deformation of randomly
oriented pianar and linear structures in
progressive simple shear. - Journal of Structural
Geology, Vol. 2, No. 1/2, 101-109.
Stendal, Fl., 1980: Leaching studies for the determination
of Gu, Zn, Pb, Ni, and Go in geologicai
matcrials by atomic absorption spectrometry. -
Ghem.Erde 39, 276-282.
- , 1980: Bibliography of stratabound sulphide deposits
of the Galedonian-Appalachian orogen, Denmark
(East Greenland). - In: D.E. Sangster
(Ed.): Geological Survey of Ganada, Paper 79-27,
11-12.
- , 1980: Distribution of metals and heavy minerals
in drainage sediments in Late Precambrian rocks
of Central East Greenland (72-740N). Norges
geol.Unders. 360, 99-111.
- , 1980: Undersøgelser af tungmineraler og tungmetaller
i recente flodsedimenter fra Det centrale
Østgrønland. - Dansk geol.Foren., Årsskrift for
1979, 105-106.
Licentiatajhandlinger:
Houraark-Nielsen, M. 1980: Glacialstratigrafien
omkring det nordlige Bælthav. 194 s.
Specialeajhandlinger:
Ekstrøm, E., 1980: Interglaciale, interstadiale og
stadiale aflejringer i Danmark (-i- Grønland) nord
for 56° N. 6 ugers opgave. 86 s.
Sonnenborg-Petersen, A., 1980: Flolmegårds Mose.
Geologiske og hydrogeologiske undersøgelser. 134
s. + 51 bilag.
Svend Pedersen
2. Institut for historisk geologi og palæontologi
samt geologisk studiesal
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, 1 ekstern lektor, 1 seniorstipendiat,
m TAP.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsindsatsen ved instituttet ligger inden for
en hovedramme, der kan defineres som studiet af
sedimenter og dyrerester med henblik på fastlæggelse
af aflejringernes alder og dannelsesbetingelser i
bredeste forstand.
V. Poulsen har fortsat sine studier af ældre palæozoiske
trilobiter fra Newfoundland samt afsluttet en
statistisk bearbejdelse af nedre kambriske trilobiter
fra Peary Land.
Fra lidt yngre aflejringer fra det vestlige Nordgrønland
(Washington Land) har M. Bjerreskov afsluttet
et større arbejde om graptolitfaunaen. Hun
har endvidere studeret de først aldersbestemmende
fossiler fra det nordgrønlandske foldebælte.
Ammoniter fra juraaflejringer på Østgrønland og
i England er under bearbejdelse af T. Birkelund i
samarbejde med J. H. Gallomon. De engelske juraaflejringer
studeres især med henblik på en bredere
forståelse af det oliedannende potentiel, man gerne
tillægger disse aflejringer. Der deltager tre specialestuderende
i projektet sammen med T. Birkelund
og B. Buchardt-Larsen. En bearbejdelse af de danske
skrivekridt ammoniter er nær ved at være afsluttet.
B. Buchardt-Larsen har færdiggjort sine undersøgelser
af bevaringstilstanden af mineralet aragonit i
vestgrønlandske ammonitskaller i samarbejde med
S. Weiner, Weizman Institute of Science, Israel.
Sidstnævnte har udført de proteinkemiske undersøgelser.
Dette materiale er af særlig interesse, da det
åbenbart er det bedst bevarede af de kendte ammonitforekomster.
Disse skaller er særlig velegnet som
materiale til bestemmelse af iltisotopforholdene i det
vestgrønlandske havområde i kridttiden. Da isotopforholdene
er direkte afhængige af temperaturen,
kan havtemperaturen fastlægges med stor sikkerhed.
Som noget nyt har B.B.-L. sammen med E.Kolstrup,
DGU, kunnet parallellisere iltisotopforholdet
med pollenspektrene i søkalk i en ældre mose ved
Grænge på Lolland. B.B.-L. har derudover ydet en
stor arbejdsindsats for at fa indkørt et nyt MAI 250
massespektrometer.
N. Bonde har afsluttet et mindre arbejde om fiskefossiler
fra norske olieboringer, og har desuden ydet
en betydelig indsats i arbejdet med en udstilling på
Institutter 463
Geologisk Museum om menneskets udviklingshistorie.
E. Håkansson har deltaget i GGU's ekspedition til
Nordgrønland, hvor han har afsluttet den regionale
kortlægning af Wandel Sea bassinet. Bearbejdelsen
af materialet må forventes at udmunde i en række
afhandlinger om dette bassin, som har modtaget sedimenter
i intervallet nedre karbon til nedre tertiær.
E. H. har udført videre undersøgelser af den nutidige
bevægelse af saltstokke fra Nordjylland set i relation
til planerne om en deponering af radioaktivt affald i
saltforekomster. Det har været muligt at påvise bevægelsesmængder
af størrelsesordenen millimeter
per år, hvorved stærk tvivl har kunnet rejses om det
hensigtsmæssige i den påtænkte deponering.
N. O.Jørgensen har afsluttet sine undersøgelser af
nutidige kalkudfældninger og den tilknyttede gipsdannelse
i danske farvande. Det har været muligt at
vise, at kalken stammer fra udsivende gas fra senkvartære
lag. (Kalken har afstedkommet retssager,
idet den har været til stor ulempe under bygningsarbejder).
N. O. J. er nær afslutningen af et arbejde om
muslingekrebs i skrivekridtet, hvor deres forekomst
bærer vidnesbyrd om de økologiske forhold under
kridtets dannelse.
N. Noe-Nygaard har fortsat sine indsamlinger af
fiskeknogler (gedder) med henblik på fastsættelse af
årstid for beboelse af diverse søbosættelser. Udover
denne undersøgelse er der indledt samarbejde med
Professor L. Binford, Alberqueque, USA, om knoglespaltningsmetoder
og slagteteknikker hos eskimoer
for at opnå en bedre forståelse af stenalderfolkenes
metoder. N.N.-N. har endvidere fortsat undersøgelserne
af brak- og ferskvandsaflejringerne fra mesozoikum
på Bornholm med henblik på at belyse de
tidligere faser i dannelsen af det nordlige Atlanterhav
og de dermed forbundne jordskorpebevægelser.
R. G. Bromley og U. Asgaard har på Barbados
indsamlet havbundsprøver i dybdeintervallet 13-100
meter med henblik på Asgaards studier af en mulig
dybdetilpasning hos brachiopoder. Dersom en dybdetilpasning
giver sig skalmæssige udtryk, vil dette
kunne benyttes ved tolkning af aflejringsmiljøet i
ældre aflejringer. Bromley og Asgaard har i samarbejde
med N.-M. Hanken (Tromsø, Norge) påbegyndt
undersøgelsen af fossile krybe- og gravespor
på grænsen mellem prækambrium og kambrium til
belysning af den eksplosive udvikling af jordens skalbærende
organismer på dette tidspunkt. Asgaard
har fortsat sine studier over dybtgravende søpindsvin
fra øvre danien i Danmark. Hun har indsamlet
sammenligningsmateriale på Malta. Bromley har
udarbejdet bidrag til en håndbog om biologisk nedbrydning
af hårde substrater som hårde bjergarter
og skaller. Bogen vil blive publiceret på Springer
forlaget i Tyskland. Sammen med to udenlandske
kolleger har han begyndt et større arbejde om sporfossilers
navngivning og typebestemmelse i et forsøg
på at udrede de meget komplicerede forhold. Han
har endvidere afsluttet et arbejde om de engelske
turon kalkbjergarter og deres lejringsforhold. Det
har kunnet vises, at der forekommer hærdningshorisonter,
der kan følges over betydelige afstande (250
km).
H.J. Hansen har fortsat sine studier om en miocæn
lagfølge i Østrig. En række mindre problemer
blev løst under efterårets feltarbejde i Østrig. Revisionen
af Fichtel & Molls foraminifersamling fra 1798
er så vidt fremskreden, at den forventes publiceret
snarest.
I det forløbne år er der ved instituttet startet et
større projekt, der involverer en række af de ansatte
(H.J.H, N. O. J., E. H., B.B.-L.) samt medarbejdere
fra andre institutioner (DGU, AU, Berns Universitet,
Toronto Universitet). Projektet er vokset frem
på grund af de mange publikationer om et muligt
meteornedslag på overgangen fra kridttid til tertiærtid.
Der er fundet en række unormalt høje værdier af
sjældne grundstoffer i grænselaget (fiskeleret). Da
Danmark er typeområde for danientidens aflejringer,
og da grænsen er særdeles veludviklet her i landet,
er gruppen gået i gang med at efterprøve samtidigheden
af det formodede meteornedfald. Dette mål
tænkes opnået ved at udnytte den fossile magnetisme,
som ligger gemt i bjergarterne. Da det drejer sig
om særdeles rene kalkaflejringer (skrivekridt), har
dette ikke tidligere været muligt, idet den fossile
magnetisme (der opstår i jernforbindelser ved kalkens
udfældning under påvirkning af jordens magnetiske
felt) er meget svag. Nu kan magnetismen måles
ved et nyudviklet apparatur. Da jordens magnetiske
poler med uregelmæssige intervaller bytter plads,
skulle det være realistisk at opnå en bedømmelse af
det mulige meteornedfalds samtidighed. Sammen
med disse undersøgelser bliver lagenes ilt- og kulstofisotoper
undersøgt, ligesom forskellige fossilgruppers
optræden omkring grænsen bliver studeret.
Analyserne af sjældne metaller og inaktive gasser
bliver undersøgt i udlandet.
Publikationer:
Birkelund, T. & Pedersen, G. K., 1980: Middle Volgian
ammonites and trace fossils from the Frederikshavn
Member of the Bream Formation, northern
Jutland. - Danm. geol.Unders. Årbog 1979,
95-104.
Birkelund, T. & Higgins, A. K. 1980: Geologisk kort
over Grønland, Carlsberg Fjord, 710 IS. — Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
- & Bromley, R. G., 1980; The Upper Cretaceous
and Danien of NW Europe. - 26th Internat. Geol.
Congr. Excursion 069 A, 1-26.
- & Perch-Nielsen, K., 1980: Cretaceous-Tertiary
464 Universitetets årbog 1980
Boundary Events. - Conference Report. Episodes
1980, 2, 35-36.
Bromley, R. G. & Hanken, N.-M., 1980: Shallow
marine bioerosion at Vardø, arctic Norway. -
Bull. geol. Soc. Denmark. 29, 103-109.
- 1980: Enhancement of visibility of structures in
marly chalk: modification of the Bushinsky oil
technique. - Bull. geol. Soc. Denmark. 29, 111-
118.
- & Fiirsich, F. T., 1980: Comments on the proposed
amendments to the International Code of Zoological
Nomenclature regarding ichnotaxa. - Z.N.
(S.) 1973. Bull. zool. Nomencl. 37: 6-10.
Buchardt, B. Fritz, P., 1980: Environmental isotopes
as environmental and climatological indicators. -
In: Fritz, P. and Fontes, J.Ch. (eds): Handbook of
environmental isotope geochemistry. Vol. 1, 27
pp.
Callomon, J.H. & Birkelund, T., 1980: The Jurassic
transgression and the mid-late Jurassic succession
in Milne Eand, Central East Greenland. - Geol.
Mag. 117 (3), 211-226.
Felder, P.J., Felder, W.M. & Bromley, R.G., 1980:
The type area of the Maastrichtian stage. - Internatl.
geol. Congr. 26, Paris, Excursion A69: 118-
137. 1
Frykman, P., 1980: A sedimentological investigation
of the carbonates at the base of the Brønlund
Fjord Group (Early-Middle Cambrian), Peary
Land, eastern North Greenland. - Rapp. Grønlands
geol. Unders. 99, 51-55.
Hansen, H. J., 1980: On Lorentz Spengler and a
neotype for the foraminifer Caicarina Spengleri.
Bull. geol. Soc. Denmark, 29, 191-201.
- & Rogl, F., 1980: On Anomalina punctulata d'Orbigny
1826. - Journ. foraminiferal. Res. 10, 153-
155.
- & Rogl, F., 1980: What is Nonion?-Journ. foram.
Res. 10, 2, 173-179.
Hansen, J.M. & Heinberg, C., 1980: Geologiske kriterier
for placering af A-kraftværker: Et resumé af
USA's lovgivning og dens anvendelsesmuligheder
på danske forhold. - Dan. geol. unders. Årbog
1979: 107-123.
- & Håkansson, E., 1980: Thistedstrukturens geologi
- et »neotektonisk« skoleeksempel. - Dansk geol.
Foren., Årsskrift for 1979, 1-9.
Heinberg, C., 1980: I: Vejledning i råstofkortlægning,
fase 2. - Fredningsstyrelsen, 24-38.
Higgins, A.K. & Håkansson, E., 1980: Geologisk
kort over Grønland, Kap Leslie, 70. - Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Håkansson, E. 1980: Breeding, brooding, and 'parental
care' - In: Recent Lunulites, IBA Fifth International
conference 1980, Conference Abstracts,
lp.
Jørgensen, N. O. & Larsen, O.: The strontium isotopic
composition of Maastrichtian and Danian
chalk. - Bull. geol. Soc. Denmark, 28, 127-129.
Jørgensen, N. O., 1980: Gypsum formation in Recent
submarine sediments from Kattegat, Denmark.
- Chem. Geol. 28, 349-353.
Noe-Nygaard, N., 1980: Hvad fiskeknogler kan fortælle
om vore forfædre. — Silkeborg fiskeriforening
no. 1, 14-16.
Piasecki, Stefan, 1980: Dinoflagellate cyst stratigraphy
of the Miocene Hodde and Gram Formations,
Denmark. - Bull. geol. Soc. Denmark, 29, 53-76.
Stemmerik, L., 1980.: Observations on Upper Permian
sediments in southern Scoresby Land, East
Greenland. - Rapp. Greenlands geol. Unders.
100, 105-107.
- & Sørensen, M., 1980: Upper Permian dykes in
southern Scoresby Land, East Greenland. -
Rapp. Grønlands geol. Unders. 100, p. 108.
Surlyk, F., Hurst, J. M. & Bjerreskov, M., 1980:
First age-diagnostic fossils from the central part of
the North Greenland foldbelt. - Nature, Vol. 286,
800-803.
Westergaard, Bjarne, 1980: Evolution of the mammalian
dentition. - Mém. Soc. géol. Fr., N. S., no.
193, 191-200.
Redaktører af videnskabelige tidskrifter:
V. Poulsen er redaktør af 'Greenland Geoscience'
('Meddelelser om Grønland') og tidsskriftet 'Varv'.
Endvidere er han medlem af Lethaia-styrelsen. H. J.
Hansen er redaktør af 'Bulletin of the Geological
Society of Denmark' og medlem af Editorial board of
Allan Hancock Foundation, Los Angeles. Tove Birkelund
er medlem af Editorial Board of'Cretaceous
Research'.
Specialea/handlinger:
Sørensen, Mads: Muslingefaunaens palæoøkologi og
sedimentationsmiljø, Nedre-Mellem Pleistocæn,
Rhodos.
Westergaard, Bjarne: Species problematik og biotaxonomi
med baggrund i Aristoteles' filosofi.
Gæster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: Professor R. G. Bathurst, England,
Dr. F. Fiirsich, Tyskland og Dr. J. Martinell, Spanien.
Hans Jørgen Hansen
Institutter 465
3. Institut for mineralogi
Stab:
1 professor, 5 lektorer, I ekstern lektor, 5 TAP'er (4
stillinger), hvoraf den ene er udlånt fra Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er fortsat efter de sidste års
retningslinjer, hvor vægten har været lagt på krystallografiske,
krystalkemiske, lys-optiske og paragenetiske
studier.
Optik:
H. Micheelsen har fortsat de kvantitative analyser af
polarisationsoptiske interferensfigurer. Projektet går
ud på at gøre det muligt at bestemme alle de almindeligt
benyttede optiske egenskaber samt krystallens
orientering på et vilkårligt korn. Dette vil være af
stor praktisk betydning ved identifikation af små
krystaller. C). Jørgensen har fortsat sine studier al
mineralet chabasit. De optiske undersøgelser har
vist, at chabasitkrystallen er opbygget af to systemer
af tvillinger: 12 makrotvillinger vokser sammen og
danner en trigonal rhomboedrisk krystal. Hver af
makrotvillingerne er igen dannet af et system af polysynthetiske
mikrotvillinger. Medens makrotvillingsystemets
tvillingelov lader sig bestemme entydigt
ved optiske undersøgelser, er det ikke muligt at
fortolke én-krystaloptagelse af de polysynthetiske
tvillinger på en simpel måde. For at løse dette problem
har O. Jørgensen fremstillet et regneprogram,
med hvilket det er muligt at foretage simulerende
énkrystaloptagelser på forskellige tvillingemodeller.
Krystalkemi:
J. Rønsbo har fortsat sine krystalkemiske studier af
mineraler fra Ih'maussaq intrusionen. Undersøgelserne
omfatter mineraler rige på de sjældne jordarter.
Røntgenundersøgelser og elektronmikrosondeanalyser
af et fosfat mineral viser, at det er strukturelt
beslægtet med det fornyligt beskrevne mineral
Vitusite (Na(REE(P()4)2), men at Na-indholdet er
ca. 10 rel. % lavere. For dette mineral har det endnu
ikke været muligt at fastlægge den kompenserende
substitution. De foreliggende kemiske og røntgenkrystallografiske
data for en silikatfase sandsynliggør,
at der er tale om et nyt mineral med apatitstruktur.
Mikrosondeanalyser svarer til følgende strukturformel:
Na( l.<,,Ca i .( ,HCe4..2,La.,.,54Nd0.97Pr( ) .: ,s(SIO)+))i
(OH,F)2, idet der dog ikke foreligger OH & F bestemmelse.
1 samarbejde med Sv. Karup-Møller
(DtH) har E. Makovicky fortsat sine undersøgelser
af grønlandske og canadiske sulfider og sulfosalte og
afsluttet et arbejde vedrørende bukovit, rohait m. 11.
Han har endvidere afsluttet en systematisering af
bly-bismuthsulfosaltenes krystalkemi samt de krystalkemiske
undersøgelser af steenstrupine.
Paragenetiske undersøgelser:
O.Jørgensen har bearbejdet de 1200 bjergartsprøver
med zeoliter, som blev indsamlet i 1979 på Færøerne.
Ved den mineralogiske undersøgelse er der bl.a.
fundet 8 zeoliter, som ikke tidligere er kendt fra det
færøske område. Af alle naturligt forekommende
zeoliter (36 stk.) kendes nu 64% fra Færøerne. Som
et led i de mineralogiske'studier af færøske basalter
har Aa. Jensen fortsat undersøgelsen af kobberfordelingen
på tværs af lavabænke i pyroxener, plagioklaser
og malmmineraler ved anvendelse af elektronmikrosonden.
E. Leonardsen og J. Rønsbo har sammen
med H. Pauly (DtH) og Ole V. Petersen (Geol.
Museum) afsluttet beskrivelsen af wulfenit fra Ivigtut.
J. Rønsbo har sammen med H. Zeck (Institut
for Petrologi) og H. Shenouda (DANIDA-stipendiat)
afsluttet en undersøgelse af hypersten-ilmenit
symplektiter.
Kemiske og fysiske analysemetoder:
Instituttet forestår driften af røntgendifiraktions-,
mikrokemisk- og elektronmikrosondelaboratorierne,
der alle fungerer som servicelaboratorier for Geologisk
Centralinstituts medarbejdere og andre statsinstitutioner,
som f.eks. Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Danmarks Geologiske Undersøgelse, Danmarks
tekniske Højskole m. fl.
N. Hansen har fortsat arbejdet i mikrokemisk laboratorium
med beskrivelsen af serien: kemiske analyser
af mineraler og bjergarter. En metode til måling
af carbon i bjergarter er gjort færdig. Carbon
ozideres under pyrolyse og måles ved hjælp af elektrolytisk
ledningsevne. Med apparatet, der er bygget
af laboratoriet, kan der måles 2-3 prøver i timen. N.
Hansen har endvidere kortlagt en metode til bestemmelse
af alkalimetallerne ved anvendelse af ionbytning
og flammeemission. 0,1 fig Li kan måles med en
fejl på 2-5% relativt. E. Leonardsens arbejde med at
udvikle egnede metoder til kvantitative bestemmelser
af mineraler i bjergarter ved røntgendiffraktion
er fortsat. FRIT har i en periode stillet en mangekanalanalysator
til rådighed for forsøgene. J. Rønsbo
har fortsat indsamlingen af masseabsorptionskoefficienter
fra litteraturkilder for røntgenstråling med en
bølgelængde mellem 8-15Å med henblik på at
mindske usikkerheden ved bestemmelse af natrium i
kraftigt absorberende matriks.
466 Universitetets årbog 1980
Publikationer:
Ghisler, M., Jensen, Aa., Stendal, H. & Urban, H.,
1980.: Stratabound copper mineralization in the
last Precambrian of the East Greenland Caledonides.
- I: European Copper Deposite, Jankovic &
Sillitoe (eds) Bclgrade, pp. 160-165.
Hansen, N.B., 1980: Kemisk analyse af mineraler og
bjergarter no. 9. ISSN 0105-9386. Berrylium.
Quantitative chemical micro analysis and trace
analysis in the ring oven. En monografi. 25 sider.
- Institut for Mineralogi.
- 1980: Kemisk analyse af mineraler og bjergarter
no. 10. ISSN 0105-9386. Carbon. Kvantitativ kemisk
analyse ved pyrolyse og elektrolytisk ledningsevne.
En monografi. 27 sider. - Institut for
Mineralogi.
Jensen, Aa., 1980: Mineralogical and geochemical
variations across three basaltic lava (lows from the
Faeroe Islands. - Bull. geol. Soc. Denmark, vol.
28, pp. 95-114.
Makovicky, E, Johan, Z. & Karup-Møller, S., 1980:
New data on bukovite, thalcusite, calcothallite
and rohaite. - N. Jb. Miner. Abh., 138, 122-146.
Micheelsen, H., 1980. Elementær krystaloptik
(EXO), kapitlerne 6 & 7, - Trykt ved Geologisk
Centralinstitut.
Pedersen, O.V., Johnsen, O. & Jensen, Aa., 1980:
Giant crystals of kornerupine. — Mineralogical
Record, vol. 11, pp. 03-96.
Jørn Røns bo
4. Institut for petrologi
Stab:
1 professor, 7 lektorer, heraf 1 afdelingsleder, (1 sygeorlov
fra medio september og året ud), 1 seniorstipendiat
(indtil medio maj), 3 kandidatstipendiater,
3 forskningsrådsstipendiater (2 indtil april), 1 ekstern
lektor (indtil september), 2 forskningsstipendiater
(aflønnet af EF), 1 laboratorietekniker (udlånt
fra GGU), 5 laboranter (en udlånt fra GGU, en aflønnet
af EF, de to halvdags), 1 tegner (halvdags), 1
laboratoriebetjent, 2 sekretærer (halvdags), 2 gæsteforskere
(1 indtil juni, 1 fra september).
Lokaleforhold:
Instituttet har endnu ikke opnået den planlagte geografiske
samling i Østervold-kompleksets område
VI. Enkelte laboratorier findes endnu i Øster Voldgade
7, og instituttet er iøvrigt placeret i midlertidige
lokaler i Østervold-kompleksets område V og i område
VI. Projekteringen af instituttets placering i
område VI er imidlertid i gang.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning tager sigte på at beskrive
bjergarter og mineraler og bestemme deres dannelsesbetingelser
på grundlag af geologiske relationer,
ved at bestemme mineralogiske og kemiske forhold,
ved at fremstille kunstige mineraler og bjergarter i
laboratoriet og ved at foretage radiometriske aldersbestemmelser.
Instituttets forskning har i 1980 omfattet en fortsættelse
af feltarbejde i Narssaq-området i Sydgrønland,
i Dalsland i Sydsverige, i Kangerdlugssuaq distriktet
i Østgrønland, i Nordgrønland samt adskillige
mindre projekter i Australien, Grønland, Italien,
Norge, Skotland og Sverige.
Instituttets medarbejdere deltager i to miljøgeokemiske
projekter: »Narssaq-projektet« relateret til uranforekomsten
på Kvanefjeld ved Narssaq og »Marmorilik-
projektet« relateret til bly-zink minen »Sorte Engel
« i Umanak kommune.
To forskningsprogrammer iværksat med økonomisk
støtte fra EF, henholdsvis en eksperimentel undersøgelse
af steenstrupins stabilitetsforhold og en
undersøgelse af den exogene fordeling af en række
grundstofTer omkring Kvanefjelds-uranforekomsten,
er fortsat.
A. Mineralogiske, petrologiske og geokemiske undersøgelser i
Ilimaussaq-intrusionen, Sydgrønland
En række medarbejdere og specialestuderende ved
instituttet deltager i mineralogiske, petrologiske,
geokemiske og eksperimentel-petrologiske undersøgelser
i Ilimaussaq-intrusionen. Intrusionen, der er
ca. 150 km2 i areal, er dannet ved størkning af smeltede
stenmasser for ca. 1150 millioner år siden. Den
er overvejende opbygget af særprægede bjergarter
med et stort indhold af sjældne grundstoffer som
uran, thorium, lanthanider, zirconium, niobium og
beryllium.
I 1980 har hovedindsatsen været rettet mod petrologiske
og geokemiske undersøgelser af bjergarterne
og disses mineraler. Undersøgelserne danner bl.a.
grundlag for en vurdering af muligheden for minedrift
i området (lektor John Bailey, stud.scient. Henning
Bohse, forskningsrådsstipendiat, lic.scient. Jens
Konnerup-Madsen, forskningsstipendiat, lic.scient.
Milota Makovicky, afdelingsleder John Rose-Hansen
og professor Henning Sørensen (sidstnævnte forestår
undersøgelsen for Grønlands Geologiske Undersøgelse).
Lektor Steen Andersen og stud.scient.
H. Bohse foretager en detaljeret geologisk kortlægning
over den sydlige del af intrusionen, hvor Steen
Institutter 467
Andersen forestår sammentegningen af det geologiske
kort i 1:5000.
En petrologisk-geokemisk undersøgelse af den
nærliggende Narssaq-intrusion foretages af stud.
scient. Dan Olsen og er nær afslutning.
IHmaussaq-gruppen har i 1980 samlet 15 afhandlinger
i publikationen: »The Ih'maussaq-intrusion -
a progress report,«, som vil blive udsendt i Grønlands
Geologiske Undersøgelses rapportserie i 1981.
Publikationen behandler intrusionens geologi, mineralogi,
geokemi, petrologi og økonomiske geologi og
markerer gruppens tolkning af intrusionen på undersøgelsernes
nuværende stade. Den indeholder bl.a.
en fortegnelse over de ca. 200 mineraler, som til nu
er identificeret i området og åjourført bibliografi.
Forfatterne er L. S. Andersen, S. Andersen, J. Bailey,
H. Bohse, R. Gwozdz, P. M. Holm, J. Konnerup-
Madsen, M. Makovicky, J. Rose-Hansen og H.
Sørensen, Institut for Petrologi; A. Demina, L. M.
Larsen, B. L. Nielsen og A. Steenfelt, GGU; O.
Johnsen og O. V. Petersen, Geologisk Museum samt
E. Larsen og L. Løvborg, Risø.
B. Petrologiske, mineralogiske og geokemiske undersøgelser i
Dalsland, Sydsverige
Projektet har til formål at klarlægge den geologiske
udvikling af det prækambriske grundljeld i Sydskandinavien,
specielt i Dalsland, Sydsverige. Projektet
sigter på at karakterisere de fysiske og kemiske processer,
der er ansvarlige for dannelse af bjergarterne,
som opbygger området. Tidligere undersøgelser har
fastslået, at området består af prækambriske plutoniske
og metamorfe bjergarter, som er dannet i perioden
fra for 1800 til 850 millioner år siden. Områdets
dannelseshistorie kan i store træk karakteriseres
som en afveksling af magmadannelse, sedimentaflejring,
metamorfose og deformation, I faser med magmadannelse
er varme silikatsmelter (magma), som
er opstået i de nedre dele af jordskorpen (20-100 km
nede), trængt op i området. Disse magmaer kunne
enten intrudere og størkne i områdets ældre bjergarter
og derved give ophav til plutoniske bjergarter
(f.eks. graniter) eller bryde ud over den daværende
jordoverflade og danne vulkanske bjergarter (f.eks.
de Dalslandiske spiliter). I faser med metamorfose
og deformation sker der en rekrystallisation af bjergarter,
som ved store tektoniske bevægelser er bragt
5-20 km ned i jorden, hvor de udsættes for høje temperaturer
og tryk (flere hundrede grader Celsius og
flere tusinde atmosfærer). Ved rekrystallisation får
de en ny struktur og et mineralindhold, som passer
til de nye betingelser.
Projektets umiddelbare opgave er at udforske,
hvordan disse magmatiske, sedimentære og metamorfe
aktiviteter hænger sammen indbyrdes, og
hvordan de forholder sig i større sammenhæng,
d.v.s. i dannelsen af det store prækambriske kraton.
som omfatter Skandinavien, Skotland og Grønland,
og som indtil for omtrent 750 millioner år siden dannede
et sammenhængende kontinent. Ved at undersøge
mineralsammensætningen og den kemiske sammensætning
af bjergarterne, som er dannet ved de
forskellige hændelser, kan man bestemme de temperaturer
og tryk, under hvilke de forskellige processer
fandt sted. Når disse oplysninger er fremskaffet, vil
det være muligt at foreslå en model, som kan forklare
den meget komplekse dannelse af dette område. De
første resultater af disse undersøgelser er blevet
fremlagt i en række afhandlinger, den sidste — om
den petrologiske interpretering af nogle radiometriske
aldersbestemmelser - i sommeren 1980. Nybegyndte
delprojekter beskæftiger sig med (I) (ilt-isotop
undersøgelser af ældre vulkanske bjergarter og
de yngre indtrængende graniter, (2), datering af en
ældre fase af foliation-dannelse i området, og (3),
udforskning af de lyse glimmermineralers sammensætning
i relation til den Dalslandiske metamorfoses
temperatur- og trykforhold.
Projektet udføres i samarbejde med Sveriges Geologiska
Undersokning og støttes økonomisk af Københavns
Universitet, »The British Council« i København
og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Det omfatter en detaljeret geologisk feltkartering
af området og mineralogiske og kemiske
undersøgelser af det indsamlede materiale. Det samlede
område, som berøres af projektet, måler flere
tusinde km
Projektet ledes af lektor H. P. Zeck; desuden deltager
11 specialestuderende, som hver tager sig af et
mindre område: Palle Rubæk Andersen, Claus Biilow,
Poul E. Holm, Jørn Bredal-Jørgensen, Peter
Heebo H ansen, Michael Hjorth, Kai Willadsen,
Niels Munksgaard og Henrik Jakobsen i Dalsland.
Stud.scient. Tarjei Haaland arbejder i det sydøstlige
Norge.
C. Petrologiske, mineralogiske og tektoniske undersøgelser i
Kangerdlugssuaq distriktet i Østgrønland
Projektets formål er at forklare relationerne mellem
magmatisk aktivitet og den begyndende spredning
mellem Europa og Nordamerika, som førte til dannelsen
af det Nordatlantiske Ocean. Der er ikke foretaget
feltarbejde i 1980, men laboratorieundersøgelserne
er fortsat planmæssigt. Der er blevet publiceret
4 artikler i årets løb i internationale tidsskrifter og
tre manuskripter er indsendt til publikation. Projektet
ledes af lektor C. K. Brooks og iøvrigt indgår
forskningsrådsstipendiat Troels F. D. Nielsens licentiatstudium,
kandidatstipendiat Paul M. Holms licentiatstudium
og et specialeprojekt af stud.scient
Lars Chr. Larsen.
Petrologiske og geofysiske undersøgelser af Troodos
komplekset, Cypern.
Som led i et internationalt projekt til at undersøge
468 Universitetets årbog 1980
opbygning og beskalTenhed al den oceanske skorpeved
hjælp af dybe boringer på udvalgte steder på
landjorden blev der gennemført en rejse til Cypern af
lektorerne C. K. Brooks, G. Schonharting (Institut
for Almen Geologi) og lektor Niels Abrahamsen (Laboratoriet
for Geofysik, Århus Universitet) i majjuni
for at indsamle prøver og udføre indledende
geofysiske profiler. Dansk deltagelse i selve boreprojektet
i begyndelsen af efteråret 1981 vil blive støttet
af Det naturv idenskabelige Forskningsråd. Lektor C.
K. Brooks har påbegyndt undersøgelse af friske glasprøver
fra pillow lava komplekset med henblik på at
karakterisere disse lavaer mere nøjagtigt end hidtil
gjort.
D. Eksperimentelle petrologiske undersøgelser
De eksperimentelle petrologiske undersøgelser har
omfattet studiet af gas-væske-indeslutninger i mineraler
og stabilitetsundersøgelser under høje tryk og
temperaturer.
Studiet af gas-væske-indeslutningerne har givet
oplysninger om de temperaturer, tryk- og kemiske
forhold, der har hersket under dannelsen af Ihmaussaq-
intrusionen og alkaline sure magmatiske
komplekser i Sydgrønland. Varmebordsundersøgelserne
er suppleret med kvantitativ kemiske analyser
med gaschromatograf og massespektrometer på Risø
og i Nancy, Frankrig med Raman-microprobe analyser
af få - nm store indeslutninger. Der er i Ilimaussaq
intrusionen bl.a. påvist uorganisk dannede
flygtige og faste kulbrinter (CH4 til CTj H()H) (Forskningsrådsstipendiat,
lic.scient. J. Konnerup-Madsen,
afdelingsleder John Rose-Hansen).
En eksperimentel undersøgelse af det radioaktive
mineral steenstrupin Na|2.xHvCa(La, Ce, Nd),1(Mn,
Fe, Th, Zr, U),(Sil,(),„),(F, Si)0Ml (OH, Cl)
nH X) har givet bidrag til fastlæggelsen af mineralets
stabilitetsområder og dermed dannelsesbetingelserne
for uranforekomsten i Kvanefjeld. (Forskningsstipendiat,
lic.scient. Milota Makovicky, afdelingsleder
John Rose-Hansen, professor Henning Sørensen og
laborant Henrik Selsmark.)
E. Isotopgeologi
I forbindelse med Grønlands Geologiske Undersøgelses
kortlægning af Nordgrønland udføres Rb/Srisotopanalyser
kombineret med lermineralogiske undersøgelser
af udeformerede proterozoiske sedimenter
og af lavmetamorfe skifre. Prøvematerialet blev
udvidet ved yderligere indsamlinger i 1980. En række
dateringer er fremkommet som resultat af laboratorieundersøgelserne,
der fortsættes i de kommende
år. (Lektor Ole Larsen og kandidatstipendiat Niels
Springer).
Apparaturet til K/Ar datering er nu genopbygget
og vil i 1981 blive udnyttet til målinger på intrusive
gange fra Østgrønland. (Kandidatstipendiat Paui
M. Holm).
En fluorinationslinie til undersøgelse af iltisotopsammensætningen
af silikatmineraler er opbygget
med støtte fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
(Seniorstipendiat J. Gutzon Larsen). Dette
apparatur er taget i anvendelse til isotopanalyse af
granitoider fra Dalsland i Sverige.
F. Det tværfaglige miljøgeokemiske-økologiske Narssaq-projekt
Formålet med projektet, der udføres i tilslutning til
instituttets forskning i Ilimaussaq-området, er I) at
studere en lang række grundstoffers geokemiske
vandring fra bjergarterne, via forvitring og jordbundsdannelse,
til de optages i planter og dyr, 2) at
foretage en detaljeret geokemisk beskrivelse af et ikke-
forurenet område med henblik på at tilvejebringe
et basismateriale, der dels kan benyttes som kontrolmateriale,
før en eventuel minedrift sættes i gang,
dels benyttes i en vurdering af globale forureningsproblemer.
(Licentiatstuderende Carsten Langtofte
Larsen, cand.scient. Niels P. Christensen, forskningsstipendiat
R. Gwozdz, professorerne C. Overgaard
Nielsen (Institut for almen zoologi) og Henning
Sørensen samt afdelingsleder John Rose-Hansen.
Projektet, der støttes af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd og GGU, koordineres af de tre
sidstnævnte. EF har ydet en bevilling til en undersøgelse
af en række grundstolTers fordeling i det naturgivne
miljø i området (cand.scient. Leo Ellgaard).
G. Miljøgeokemiske undersøgelser af biologisk materiale fra
Marmorilik og andre lokaliteter i Umanak kommune
Undersøgelsen udføres i samarbejde med Grønlands
Fiskeriundersøgelser (lektor Haldis J. Bollingberg)
H. Sporelement fordelingen i eklogitmineraler fra Vestnorge
og i bh og zink sulfider fra Oslofeltet (lektor Haldis J.
Bollingberg i samarbejde med medarbejdere ved
universitetet i Oslo og Norges Geologiske Undersøgelser).
I. Geokemiske undersøgelser af llimaussaq intrusionen i Sydgrønland,
vulkanske bjergarter fra den nordatlantiske havbund,
granitten og kryolitten ved Ivigtut fortsætter. Videre
er geokemiske undersøgelser af granitter fra nordøst
Australien og anorthosit komplekset i Vestgrønland
i gang (lektor John Bailey).
J. Kortlægning og petrologiske studier af vestgrønlandske
tertiære basalter og deres indeslutninger af bjergartsfragmenter
og strøkornsfaser dannet i jordens kappe (seniorstipendiat,
licentiatstuderende J. Gutzon Larsen).
K. Alkalin vulkanisme på la Palma. De Kanariske Øer
Der er indsamlet en omfattende prøvesamling fra
Institutter 469
Vulcan Tenequia på la Falma, som \ ar akti\ i 1971.
De mange indeslutninger i disse lavaer menes at give
god mulighed for en forståelse af de processer, som
har givet anledning til denne virksomhed (kandidatstipendiat
Niels-Ole Prægel).
Forskningslaboratorierne
De ovennævnte projekter er i stort omfang baseret
på de af instituttet administrerede forskningslaboratorier,
der samtidig i vid udstrækning er servicelaboratorier
for medarbejdere og studerende ved Geologisk
Centralinstitut.
/ Slibelaboratoriet fremstilles tynde skiver (almindeligvis
30 |Xm tykke) af mineraler, bjergarter, dyr og
planter til mikroskopiske undersøgelser, mikrosondeundersøgelser
m.m. (Laboratoriebetjent Viktor
Poulsen).
/ Laboratoriet for mineralseparation foretages adskillelse
af bjergarternes mineraler med henblik på specielle
undersøgelser. (Leder: Lektor H. P. Zeck, laborantjens
Frederiksen).
1 Isotoplaboratoriet udføres Rb/Sr-dateringer og Srisotopanalyser
ved hjælp af laboratoriets fast-stof
massespektrometer af typen Varian MA L TH-5 forsynet
med en PDP 11-03 datamat on-line. K/Ar datering
udføres ved hjælp af et nu genopbygget extraktionssystem
med tilknyttet gasmassespektrometer
af typen AEI MS-10. Iltisotopanalyser af silikatbjergarter
udføres ved anvendelse af en nyopbygget
fluorinationsiinie. De tilhørende isotopmålinger
udføres på et gasmassespektrometer af typen Varian
MAT 250 netop opstillet ved Institut for historisk
Geologi. (Lektor Ole Larsen, kandidatstipendiaterne
Paul M. Holm og Niels Springer, laboratorietekniker
Peder Blom).
I Røntgenfluorescenslaboratoriet, der er udstyret med
et Philips PW 1410/20 røntgenspektrometer, foretages
analyse af sporelementer. Der arbejdes med materiale
fra bl.a. Ili'maussaq intrusionen i Sydgrønland,
Majorqap qava anorthosit komplekset i Vestgrønland,
vulkanske områder i Nordatlanten, Ivigtutgraniten
og kryolitforekomsten ved Ivigtut. Der
er desuden foretaget Rb/Sr bestemmelser som led i
geokronologiske undersøgelser. Hovedfagsstuderende
har som led i deres specialeopgaver analyseret et
stort antal prøver i laboratoriet. (Leder: lektor John
Bailey, laboranter Jørgen Christensen (ansat af
GGU) og Birthe Møller.)
I Spektrallaboratoriet, der er udstyret med en
kvarts/glas spektrograf, en gitterspektrograf og en
laser-microprobe, udføres sporelementanalyser på
bjergarter, mineraler og biologisk materiale (leder:
lektor Haldis J. Bollingberg, laborant Inge Vestergaard).
I Laboratoriet for eksperimentel petrologi udføres eksperimentelle
undersøgelser med henblik på bestemmelse
af mineralers og bjergarters dannelsesbetingelser.
Laboratoriet råder over udstyr til 1) smelteforsøg
op til 1500oC ved 1 atm. tryk under kontrolleret
ilttryk, 2) et hydrotermalt apparatur med arbejdsområde
op til 2000 atm. og 900oC og 3) udstyr
til studiet af væske-gas- indeslutninger i mineraler,
(afdelingsleder John Rose-Hansen, forskningsrådsstipendiat,
lic. scient. J. Konnerup-Madsen, forskningsstipendiat,
lic.scient. Milota Makovicky, laborant
Henrik Selsmark).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Lektor C.K. Brooks er redaktør af Journal of Volcanology
and Geothermal Research, der udgives af Elsevier.
Publikationer:
Bailey, J. C., 1980: Formation of cryolite and other
aluminofluorides: A petrologic review. — Bull.
geol. Soc. Denmark 29, 1-45.
Bollingberg, H. ]., 1980: Miljøkontroll ved en blvsink
forekomst på Vestgrønland i en 6-årig periode.
- Abstrakt. 14. Nord. geol. vintermote. Norsk
geol. Foren., Geol. nytt 1979, 13, 10.
Brooks, C. K., 1980: Episodic volcanism epeirogenesis
and the formation of the North Atlantic ocean.
- Palaeogeogr. Palaeoclimatol. Palaeoecol. 30,
229-242.
Christensen, N. P., 1980: Udbygning af kontinuert
registrering af hydrologiske og klimatologiske parametre.
Narssaq projektet - Et miljøgeokcmiskøkologisk
Forskningsprojekt rapport nr. 3, 87-89.
- Institut for Petrologi. Københavns Universitet.
Ellgaard, L. & Larsen, C. L., 1980: Udvalgte grundstofTers
exogene kredsløb inden for Ili'maussaq intrusionen
og i dele afJulianehåbsgranitten i området
omkring Narssaq. Narssaq projektet - Et miljøgeokemisk-
økologisk Forskningsprojekt rapport
nr. 3, 97-98. - Institut for Petrologi, Københavns
Universitet.
Gittins, Fawcett, J. J., Brooks, C. K. & Rucklidge,
J. C., 1980: Intergrowths of nepheline-potassium
feldspar and kalsilitepotassium feldspar. A reexamination
of the »pseudoleucite problem«. -
Contrib. Mineral. Petrol. 73, 119-126.
Larsen, C. L. & Gwozdz, R., 1980: Anvendelse af
instrumentel neutronaktiveringsanalyse til bestemmelse
af sporelementer i opløsning og i suspenderet
materiale i overfladevand. - Narssaq
projektet — Et miljøgeokemisk-økologisk Forskningsprojekt
rapport nr. 3, 102. - Institut for Petrologi
KU.
Larsen, O.., GrafT-Petersen, P., 1980: Sr-isotopic
studies and mineral compositions of the Hagen
Bræ member in the proterozoic clastic sediments
470 Universitetets årbog 1980
at Hagen Bræ, Eastern North Greenland. Rapp.
Grønlands geol. Unders. 99, 111-118.
Nielsen, C. O., Rose-Hansen, J. & Sørensen, H.,
1980: Narssaq projektet - Et miljøgeokemisk-økologisk
Forskningsprojekt. Rapport nr. 3, 104 sider.
- Institut for Petrologi. Københavns Universitet.
Nielsen, T.D.F., 1980: Petrology of a melilitolite,
carbonatite, melteigite and syenite ring dike system,
Gardiner Complex, East Greenland. — Lithos
13, 181-197.
Rucklidge, J. C., Brooks, C. K. & Nielsen, T.F.D.,
1980: Petrology of the coastal dykes at Tugtilik,
Southern East Greenland. - Meddr. Grønland,
Geosci. 3, 17 pp.
Springer, N., 1980: En geokronologisk og geokemisk
undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. -
Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, p. 79-83.
Sørensen, H., 1980: On the role of volatile components
in the evolution of alkaline igneous rocks
(abstract). - Eithos 13, 221-222.
- 1980: Features of the petrology of the alkaline
rocks of the Kola Peninsula, USSR (abstract). -
Eithos 13, 222-223.
- 1980: Uranefterforskning i Norden. Nordisk Seminar:
Kernebrændslets kredsløb i nordisk perspektiv.
— NKA/NS 80. 19 sider.
- 1980: Geogas. - Dansk Kemi, nr. 12, 294-300.
- 1980: Narssaq-egnens geologi - Narssaq erkata
pmgoriartorsimanera. Bogen »Narssaq«. - Nordiske
Eandes Bogforlag, 237-246.
- 1980: Tugtupit. »Narssaq«. — Nordiske Landes
Bogforlag, 247-251.
- Christensen, N. P., Gwozdz, R., Langtofte Larsen,
C., Nielsen, L. & Rose-Hansen, J. 1980: Environmental
geochemistry in the area of the Ih'maussaq
intrusion, South Greenland (Abstract). - Résumés
26c Congrés Géol. Int. 2, 795. Paris.
Zeck, H. P. & Wallin, B., 1980: A 1, 220±60 m.y.
age for a Taylor-convection caused recrystallization
in the Grenvillian reworked Elsonian-Hudsonian
in SW Sweden. - Resumés, 26° Congrés Géol.
Int., Vol. 1, p. 108, Paris.
- & Kalsbeek, F., 1980: Geochemistry of amphibolite
facies metamorphism of a suite of basic dykes,
Precambrian basement. Greenland - Résumés,
26c Congrés Int., Vol. 2, p. 805, Paris.
-& Wallin, B., 1980: A 1,220±60 m.y. Rb-Sr isochron
age representing a Taylor-convection
caused recrystallization event in a granitic rock
suite. - Contrib. Mineral. Petrol., 74, 45-53.
Eksamensopgaver:
Niels Peter Christensen: The hydrochemistry of
three drainage basins in South Greenland. 1-111.
Stanley E. Fine: Dredged basalts in the vicinity of
Jan Mayen Island, Norwegian-Greenland Sea. 1-
180.
Anne-Lise Jensen: En undersøgelse af magmaer
dannet ved oceanrygge og oceanøer - illustreret
med eksempler fra Det Nordlige Atlanterhav og
Island. 1-109.
Per Kaivig: En geologisk beskrivelse af Arrsjo-området,
Dalsland, SV-Sverige, med særligt henblik på
malmgeologisk beskrivelse af St. Strand Cu-sulfid
Bed. I-180.
Jørn Morthorst: Geokemiske, mineralogiske og
strukturelle variationer i Vårmland Hyperiten S.
Vårmland, Sverige. 1-160.
Age Nielsen: Specialerapport over det Vulsinske vulkandistrikt.
1-150.
Carsten Sønderskov: Nogle geologiske aspekter vedrørende
en eventuel geologisk deponering af højaktivt
atomkraftaffald i bjergarter fra ældre tertiær
i Danmark. 1-211.
Licentiatopgaver:
Jens Konnerup-Madsen:
Afhandling: Fluid inclusions in minerals from igneous
rocks belonging to the Precambrian Continental
Gardar rift province, South Greenland: The alkaline
Ih'maussaq intrusion and the alkali acidic igneous
complexes. 140 sider incl. 13 tabeller og 70
figurer.
Forelæsning: Hydrocarbons in Igneous and metamorphic
rocks. - Their Origin and Evolution.
What do they tell about the gas phase of the
mantle?
Gæster:
Dr. H. Shenouda har som DANIDA gæsteforsker
opholdt sig ved instituttet siden september 1978.
Dette ophold blev afsluttet i maj 1980.
Prof. R. G. Platt fra Lakehead University, Canada,
der tidligere har besøgt instituttet, har fra september
1980 opholdt sig ved instituttet for at afslutte nogle
igangværende forskningsprojekter vedrørende radiometrisk
aldersbestemmelse og isotopgeologiske undersøgelser
af et stort prøvemateriale fra Østgrønland.
Haldis J. Bollingberg
5. Geologisk Museum
Stab:
1 professor (fra 1.3.1980), 16 lektorer, hvoraf 1 er
bibliotekar, (I lektorstilling har været ubesat hele
Institutter 471
året og 1 lektorstilling har \a-ret ubesat siden
27.6.1980), I forskningsrådstipendiat, I seniorstipendiat
(indtil 31.3.1980), 5 konservatorer, 1 tegner,
3 assistenter og 1 laboratoriebetjent. Bestyrer: Ole
Johnsen (indtil 30.11.1980), Niels Hald (Ira
1.12.1980).
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske samlinger
ved Københavns Universitet, således at samlingerne
er registreret i overensstemmelse med international
sædvane og som forskningsmateriale (bl.a. i
form af typesamlinger) kan stå til rådighed for den
internationale forskning. Der eksisterer en aftale om
deponering af typemateriale mellem Geologisk Institut,
Århus Universitet, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
København og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af
en offentlig udstilling af geologisk materiale, bl.a til
belysning af det danske riges geologiske forhold. Til
denne virksomhed over for offentligheden knytter sig
foredrag, publikationer, vejledning af museumspublikum
og samarbejde med andre museer og institutioner
for at udbrede kendskabet til geologi.
Dr. phil. David Bridgwater tiltrådte som professor
ved museet den 1.3.1980.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den pe-
Irografiske samling, den dynamisk-geologiske samling, den
stratigrafisk-phytopalæontologiske samling, den invertebratpalæontologiske
samling, den vertebratpalæontologiske
samling, samt skolesamlingstjenesten, kemisk laboratorium
og biblioteket.
Museets udadvendte virksomhed:
I museets udstillinger er gennemført fornyelser,
ajourføring og udbygning af de eksisterende samlinger.
Der er blevet lavet en udstilling med titlen »Rejsen
til Hawaii s vulkaner«, en udstilling om vulkanudbrud
i Mount St. Helens, USA, og Hekla og Krafla
på Island. En udstilling om menneskets oprindelse,
udvikling og indvandring i Danmark er stadig
under forberedelse.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum; Midtsønderjyllands
Museum, Gram; Møns Museum,
Stege og Stevns Museum, Højerup.
Museets udstillinger har været holdt åbne tirsdaglørdag
kl. 13-16, søndag kl. 10-12. Besøgstallet har i
åbningstiden været 11.113. Museet har været åbent
for 32 skoler, 2 lærerkurser og Naturhistorisk Forening
for Nordsjælland, uden for den normale åbningstid,
og 646 besøgende er ved disse lejligheder
blevet omvist.
Inspireret af Geologisk Centralinstituts Åbne Hus
arrangement i efteråret 1979 har der været alholdt
»Populære Geologiske Aktiviteter« i løbet af 1980
bestående af en række ekskursioner, demonstrationer,
laboratorierundervisninger og lignende.
Museets populære foredragsrække har i foråret
behandlet en række aktuelle emner: ørkensedimenter
fra Perm- Trias i Nordsøbassinet: aflejringsmiljøer -
palæoklima - kulbrinteforekomster, danske olie- og
gasfelter i Nordsøen, lagringsmuligheder for naturgas
i Danmarks undergrund, geologi og forurening,
og feltarbejde i Grønlands nordligste bjergkæde. I
efteråret behandledes emnerne: palæontologiske betragtninger
og oplevelser fra en rejse til Sydamerika.
Hvor stabil er den danske undergrundP Var der liv
på jorden for 3.8 milliarder år siden? Nordgrønland
- geologernes sommerkoloni.
Museet har udført undersøgelser og afgivet udtalelser
til en lang række institutioner og forskere i indog
udland samt udlånt materiale til kolleger i ind- og
udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Videnskabelige undersøgelser:
Professor David Bridgwater var organisator og leder
af en videnskabelig GGU-ekspedition til Vestgrønland
fra juni til august 1980, hvori også hans speciale-
studerende Minik Rosing deltog. Arbejdet omfattede
den sydlige udstrækning af 3600 Ma Amitsoq
gneisser og detaljerede strukturelle og lithologiske
studier af Isua suprakrystaller og omgivende gneisser.
Samtidig foretoges store indsamlinger af materiale
til isotopiske og geokemiske studier i samarbejde
med institutter i U.S.A., Canada, England og Australien.
Ekspeditionens 2 alliandlinger herom er på
sidste stadium før udgivelsen. Et manuskript på 22
sider foreligger som GGU-rapporter fra deltagerne:
»Field work on the early (3700 Ma) Archaean rocks
of the Isua supracrustal belt and adjacent gneisses«.
Endvidere foreligger »Field chronological observations
in the Archaean of the Godthåbsfjord - Sermilik
area, southern West Greenland and a discussion
of published isotopic interpretation«. Sammen med
videnskabsmænd fra Norge, Canada, U.K., U.S.A.,
Australien og Tyskland har David Bridgwater fortsat
arbejder på tidligere indsamlet materiale fra
Grønland og Labrador.
Den mineralogiske samling:
Lektor Ole V. Petersen har i samarbejde med lektor
E. S. Leonardsen, professor H. Pauly og lektor J. G.
Rønsbo afsluttet arbejdet med wulfenit (»Retrieval
31 Årbog 1980
472 Universitetets årbog 1980
of wulfenite from the cryolite deposit, Ivigtut, South
Greenland«) og har afsluttet arbejdet med villiaumit
(»The first natural crystals of NaF, villiaumite«),
Ole V. Petersen arbejder fortsat i samarbejde med
andre med følgende mineraler: astrophyllit, staurolit,
tugtupit, synchysit, ussingit, rhabdophan og et
nyt mineral fra Ilimaussaq.
Som følge af den megen administration som bestyrer
har lektor Ole Johnsens igangværende forskningsprojekter
ligget næsten stille og ingen nye projekter
er påbegyndt.
Den petrografxske samling:
Lektor Niels Hald har fortsat arbejdet med tertiære
magmabjergarter fra det nordlige Østgrønland, bl.a.
i samarbejde med professor Arne Noe-Nygaard.
Sammen med J. Gutzon Larsen har Niels Hald videreført
undersøgelserne af tertiære lavaer fundet i forbindelse
med boringerne efter olie på den vestgrønlandske
fastlandssokkel. Et manuskript er indleveret
til GGU. Sammen med professor S. Maaløe, Bergen,
foretages undersøgelser af bjergarter fra havbunden
omkring Jan Mayen. I samarbejde med Regin
Waagstein, DGU, har Niels Hald påbegyndt en undersøgelse
af en 650 m lang borekerne gennem den
mellemste basaltserie på Færøerne.
Lektor Asger Ken Pedersen har arbejdet med tertiære
vulkanske og intrusive bjergarter fra Nordjylland,
Island, Østgrønland og Vestgrønland. I maj
foretoges en uges feltarbejde på Fur og Mors, hvor
tertiære askelag studeredes. Sammen med K. A. Jørgensen
gennemførtes en undersøgelse af teframorfologi
med henblik på tolkningen af tertiærtidens eksplosive
vulkanisme. En publikation derom er under
trykning. Sammen med lektor Niels Hald er et studium
om sure lav-temperatur magmaer fra NV-Island
afsluttet og en afhandling; »A cummingtonite-porphyritic
dacite with amphibole-rich zenoliths from
the Tertiary central volcano at Kroksfjordur, NW
Iceland«, er indleveret til trykning. Sammen med
professor Arne Noe-Nygaard er en undersøgelse af
vulkanske bjergarter fra Bontekoe 0, Østgrønland,
afsluttet og en afhandling derom antaget til trykning.
Sammen med lektor C. K. Brooks, J. Engell og
L. M. Larsen er gennemført en mineralogisk undersøgelse
af Werner Bjerge intrusionen, Østgrønland.
Et manuskript er udarbejdet og næsten klar til afsendelse.
Sammen med Finn Ulff-Møller er påbegyndt
en kvantitativ fotogram metrisk kompilation af kortbladet
69V2 fra det centrale og vestlige Disko. Studiet
af stærkt reducerede vulkanske bjergarter er
fortsat. En afhandling om armalcolitførende andesitiske
og dacitiske bjergarter er under sammenskrivning.
Prof.emer. Arne Noe-Nygaard har påbegyndt et
petrografisk studie over stenmaterialet i de danske
kvaderstenskirker.
Den dynamisk-geologiske samling:
Lektor Poul GrafT-Petersen har videreført undersøgelserne
af lichen-bevoksningens afhængighed af mineralogi
og geokemi på meteoritten Ella Island,
sammen med lektor Eric Steen Hansen, Botanisk
Museum. Han har fortsat undersøgelsen af træ fra
Oligocæn ved Lyngsodde, og har undersøgt forvitringen
af Carrara-marmor i soklen under rytterstatuen
på Amalienborg slotsplads. En kraftig bolide
blev observeret over Danmark den 19. november, og
GrafT-Petersen har ud fra de indkomne iagttagelser
og ved pejlinger i Jylland og på Fyn fastlagt bolidebanens
slutpunkt. Det formodes, at boliden kan have
givet et meteorit-fald i Midtjylland, men eftersøgning
har hidtil været resultatløs.
Lektor Gunni Jørgensen har i sommer fortsat
kortlægningen af roches moutonnées og skurestriber
på Færøerne i samarbejde med statsgeolog, dr.
scient, h.c. Joannes Rasmussen og med bistand af
konservator Kristian Meitil, Det naturhistoriske
Museum, Torshavn. Arbejdet, der udføres under
DGU's auspicier, foregik på Streymoy, Eysturoy og
Nolsoy. En rapport om feltarbejdet er udarbejdet og
sendt til Føroya Jardfrødisavn, Torshavn. Et manuskript
med titlen »Glacial striae, roches moutonnées
and ice movements in the southern part of Streymoy
and Eysturoy (Faeroe Islands)« er under trykning til
tidsskriftet Frodskaparrit.
Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling:
Lektor Søren Floris har fortsat sine undersøgelser af
fossile koraller og andre coelenterater samt studeret
Danientidens palæoøkologiske forhold i Danmark. I
forbindelse med at han efter anmodning fra dr. J. E.
Sorauf, New York, har tilsendt ham et antal scleractiniefossiler
til undersøgelse vedrørende skeletmineralogiske
forhold, har han foretaget en omfattende
revision af materiale (fossiler, litteratur) vedrørende
skeletmineralogi hos scleractinier og sendt resultatet
til orientering for dr. Sorauf. Fremdeles har han på
opfordring udarbejdet og sendt et manuskript (»The
Danian Stage. History«) til International Subcommission
on Paleogene Stratigraphy (Paris) som arbejdsgrundlag
ved en etagerevision. Han har publiceret
resultaterne af en revision af danske scleractinier
fra Mellemkridt. Han har ved Stevns Museum
publiceret en Stevns Klints Geologi. Han er medlem
af en tværfaglig forskergruppe, der i Svendborg og
Omegns Museums regi undersøger middelalderens
Svendborg. Han har efter anmodning fra sekretæren
for Subterranea Britannica samlet stof og afgivet en
Institutter 473
udtalelse vedrøende Man-made and Man-used Underground
Structures (Cavities) in Denmark.
Lektor Svend Funder har arbejdet med kvartærgeologisk
kortlægning af nogle grønlandske områder.
Et detaljeret kvartærgeologisk kort er blevet udtegnet
på GGU's stereoplotter over det sydlige Jameson
Land. For nord og østkysten af Peary Land er der
udtegnet kvartærgeologiske kompilationskort i målestokken
1:50.000. I samarbejde med fil. kand. Christian
Hjort, Lunds Universitet, er et manuskript om
de foreløbige resultater af arbejdet i Nordgrønland
blevet klargjort til publikation i GGU's rapportserie.
I maj-juni deltog han i Geological Survey of Canada's
ekspedition til Ellesmere Island og Inglefield
Land. Under ekspeditionen blev der indsamlet limniske
sedimenter ved boring fra isen på en række
søer. Der er indgået aftale med GSC om, at Svend
Funder skal bearbejde en del af det indsamlede materiale.
Siden han i september tiltrådte stillingen
som videnskabelig leder af universitetets arktiske
station i Godhavn, har han arbejdet med kvartærgeologisk
kortlægning af det vestlige Disko, indsamlet
limnisk sediment fra søer i området og pollenanalyseret
en del af dette materiale.
Den invertebratpalaontologiske samling og laboratorium:
Henning Wienberg Rasmussen har fortsat sin præparation
og bearbejdelse af fossile krebsdyr fra
Nugssuaq i Vestgrønland. Arbejdet med det palæontologisk
værdifulde materiale blev afbrudt ved H.
Wienberg Rasmussens død, men det overvejes at søge
dele af hans manuskripter derom udgivet.
Lektor Finn Surlyk har sammen med John Hurst,
GGU, og lektor Merete Bjerreskov afsluttet et arbejde
om udviklingen af det nordgrønlandske flysch
trug og arbejdet er blevet publiceret i Nature. Herunder
er det centrale foldebæltes bjergarters stratigrafi
blevet stærkt revideret, idet det første fund af
fossiler gjorde det muligt at korrelere lagserien med
veldaterede sedimenter i foldebæltets rand. En inviteret
News and Views artikel om »The Cretaceous-
Tertiary boundary Event« er trykt i Nature. Feltarbejdet
på et SNF understøttet projekt over Jydegård
Formationen på Bornholm er blevet afsluttet i samarbejde
med lektor Nanna Noe-Nygaard, og resultaterne
af dette sedimentologisk-palæoøkologisk-stratigrafiske
studium er under udarbejdelse. Et suspensionsdomineret
glacio-lakustrint delta ved Frederikssund
med slumping og afvandings strukturer såsom
»dish structures« er blevet studeret og resultaterne
præsenteret i DGF. Resedimenterede konglomerater,
deres transport- og aflejringsmåder er undersøgt
på basis af eksempler fra Østgrønlands Mesozoikum
og Nordgrønlands Palæozoikum. Et stort
materiale af brachiopoder fra Maastrichtien skrivekridt
i Kronsmoor NV Tyskland er blevet taxonomisk
og stratigralisk bearbejdet. Et tilsvarende materiale
fra Norfolk er under udarbejdelse i samarbejde
med Marianne Bagge Johansen. Et meget stort
brachiopodmateriale, som er beskrevet i Guldmedaljeafhandlingen
fra 1969, men som aldrig er blevet
publiceret, er ligeledes blevet revideret og er ved at
blive gjort klar til publikation. Endelig er et par sedimentologiske
bøger blevet anmeldt til Sedimentology.
Lektor Walter Kegel Christensen har fortsat sine
studier over belemniter fra Øvre Kridt i Nordvesteuropa,
delvis i samarbejde med dr. M.-G. Schulz,
Kiel, og prof. F. Schmid, Hannover. Et manuskript
med titlen »Albian and Cenomanian ammonites
from the Island of Bornholm (Denmark)« er accepteret
til trykning i Bull. geol. Soc. Denmark, 29(4).
Den vertebratpalæonlologiske samling og laboratorium:
Lektor Svend E. Bendix-Almgreen har undersøgt et
materiale af endoskeletale rester af elasmobrancher
fra Mellem Devon i Sydamerika. Materialet er det
geologisk ældste af sin art og særligt interessant, fordi
de parrede finners skelet, trods ligheder med de
øvre devone cladoselachiders, også viser mere specialiserede
træk i forhold til disse. Han har videreført
andet forskningsarbejde vedrørende ultrastrukturen
af forskellige tandvævstyper. I forbindelse med udstillingen
om menneskets udvikling har han gennemgået
en omfattende litteratur og forfattet tekster til
18 afsnit af udstillingen. Han har skrevet 5 af artiklerne
til temahæftet knyttet til udstillingen.
Som nævnt i Årbog for 1979 har lektor Ella Hoch
modtaget en større samling subfossile knoglestykker
fra en udgravning på øen Umm an-Nar i Den persiske
Golf. Materialet er blevet gennemgået og en foreløbig
rapport er afgivet til Walid Yasin, Cambridge.
Knogler udgravet i det indre Oman af M. Cleziou,
Paris, afventer bestemmelse. Fragmenter af knogler,
elfenben, strudseæggeskal etc. fra øen Failaka, Den
persiske Golf, indsamlet under udgravninger ved arkæologer
fra Moesgaard Forhistoriske Museum, er
lovet bearbejdet af Ella Hoch, og materialet er modtaget.
I forlængelse af arbejdet med en fossil fugl fra
Messel ved Frankfurt am Main foretog Ella Hoch i
december en indsamlingsrejse til Messel. Der hjembragtes
bl.a. prøver af fossilernes indlejringssediment
i forskellige stadier samt et fuglefossil til beskrivelse.
Konservator Bente Bang har fortsat indsamlingen
af data, der kan belyse konserveringsprocessers indvirkning
på fossile organokemiske sporstoffer. Det af
Bente Bang udarbejdede afsnit »Fossiler« er, sammen
med 32 andre indkomne manuskripter til håndbogen
»Opbevaringsforhold for museumsgenstande
«, blev udsendt af Statens Museumsnævn som
»Midtvejsrapport fra konserveringsudvalgets maga31
474 Universitetets årbog 1980
sinudvalg«. 1 forlængelse af arbejdet med ovennævnte
publikation er problematikken vedrørende fremkomst
af mineralbeslag på fossiler og subfossiler i
museumssamlinger blevet taget op til undersøgelse.
Stipendiater:
Lic. scient. Lars B. Clemmensen har fortsat sine sedimentologiske
undersøgelser af kontinentale aflejringer
indtil 31.3.1980.
Cand. scient. Finn UlfT-Møller har i perioden 1.1.-
20.3. 1980 arbejdet ved nordisk Vulkaninstitut i
Reykjavik; i perioden 1.1.-28.2. som medarbejder på
et projekt omfattende en serie programmer til 'on
line'-korrektion af mikrosondeanalyser, som er beskrevet
i »Computer programs for automatized microprobe
analysis and on line ZAF correction«. Han
har endvidere udført mikrosondeanalyser af metallisk
jern og sulfider fra Disko og har til museet indsamlet
en serie slagger, achnelitter og lavaprøver fra
udbruddet ved Krafla i marts. Siden den 1.3.1980 er
han fortsat som forskningsrådsstipendiat med projektet
»En petrografisk undersøgelse af jern- og sulfidrige
mineralselskaber og ekstremt reducerede
bjergarter på Disko.« 1 perioden 1.1.1980-31.12.
1980 har han arbejdet for GCU med udtegning af
det geologiske kortblad over vest Disko.
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Professor D. Bridgwater er medlem af den redaktionelle
komité for tidsskriftet Precambrian Research.
Lektor Ole Johnsen er dansk redaktør af Mineralogical
Abstracts. Lektor Finn Surlyk er National Correspondent
for the International Association of Sedimentologists
og medlem af editorial board af tidsskriftet
Sedimentology. Han er medredaktør af tidsskriftet
Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology.
Publikationer:
Andersson, H., Funder, S. & Hjort, C. 1980: På
verdens nordligste landjord. — Naturens Verden
1980, 314-322.
Bang, B. S. 1980: Fossiler. — I: Midtvejsrapport fra
Statens Museumsnævn (Magasinudvalget), 9 sider,
København.
Floris, S. 1980: Mid-Cretaceous Scleractinians from
Denmark. - Fossil Cnidaria 9, 2, 11. Brisbane.
Funder, S. & Petersen, K. S. 1980: Glacitectonic
deformations in East Greenland. - Bull. geol. Soc.
Denmark, 28, 115-122.
Graff-Petersen, P. & Larsen, C). 1980: Sr-isotopic
studies and mineral composition of the Hagen
Bræ Member in the Proterozoic clastic sediments
at Hagen Bræ, eastern North Greenland. - Rapp.
Grønlands geol. Unders., 99, 111-118.
GrifTin, W L., McGregor, V. R., Nutman, A., Taylor,
P. N. & Bridgwater, D. 1980: Early Archaean
granulite-facies metomorphism south of Ameralik.
- Earth Planet. Sci. Lett., 50, 59-74.
Hoch, E. 1980: A new Middle Eocene shorebird
(Aves: Charadriiformes, Charadrii) with columboid
features. - Contrib. Sci. Natur. Hist. Mus.
Los Angeles County, 330, 33-49.
Hurst,.J. M. & Surlyk, F. 1980. Notes on the Lower
Palaeozoic clastic sediments of Peary Land, North
Greenland. - Rapp. Grønlands geol. Unders., 99
73-78.
Noe-Nygaard, A. 1979: Geologi. - Københavns Universitet
1479-1979, Bd. XIII, 261-375. København.
- 1980: Færøerne, en geologisk trædesten i Nordatlanten.
- Carlsbergfondets årsskrift 1980, 17-23.
Pedersen, A.K. & UHT-Møller, F. 1980: Field work
in central West Disko, 1979. - Rapp. Grønlands
geol. Unders. 100, 51-54.
Petersen, O.V. & Johnsen, O. 1980: First occurrence
of the rare mineral barylite in Greenland. -
Tschermaks Min. Petr. Mitt., 27, 35-39.
-Johnsen, O. & Jensen, A. 1980: Giant crystals of
kornerupine. - Miner. Rec., March-April, 93-96.
Surlyk, F. 1980: Denmark. - In: Geology of the European
countries, Denmark, Finland Iceland,
Norway, Sweden, 1-50. Dunod. - Published in cooperation
with the Comité National Fran^ais de
Géologie (C.N.F.G.) on the occasion of the 26th
International Geological Congress.
- 1980: Upper Cretaceous and Danian outcrops in
Scania and East Denmark. - In: The Upper Cretaceous
and Danian of NW Europe. 26e Congr.
Geol. Intern., Excursion 069A, 21-48.
- 1980: The Cretaceous-Tertiary boundary event. -
Nature, 295, 187-188.
- Hurst, J.M. & Bjerreskov, M. 1980: First age-diagnostic
fossils from the central part of the North
Greenland foldbelt. — Nature, 296, 800-803.
Upton, B.G.J., Emeleus, C.H. & Hald, N. 1980:
Tertiary volcanism in northern East Greenland:
Gauss Halvø and Hold with Hope. -J. geol. Soc.,
137, 491-508.
Specialeopgaver:
Frank Andreasen: Ringerike Sandstenens sedimentologi.
Rejser o.lign.:
I maj-juni var lektor Svend Funder i Canada, hvor
han deltog i Geological Survey of Canada's ekspedition
til Ellesmere Island og Inglefield Land. S. FunInstitutter
475
der er fra 15.9. og et år frem videnskabelig leder al
universitetets arktiske station i Godhavn, Grønland.
Walter Kegel Christensen
Geografi
Geografisk Institut
Geografisk centralinstitut omfatter: Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning), Kulturgeografisk
Laboratorium C (almen kulturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium A (almen naturgeografi),
Naturgeografisk Laboratorium B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende feltstationer:
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-
Laboratoriet i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder
samt Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland.
Feltstationerne er åbne for videregående studerende
efter aftale med centralinstituttets bestyrelse.
Stab:
Der er pr. 31/12 1980 knyttet følgende stillinger til
instituttet: 4 professorer, 20 lektorer, 2 adjunkter, 3
eksterne lektorer, 5 stipendiater, 13 undervisningsassistenter
og 17 studenterinstruktorer. Teknisk-administrativt
personale: ialt 21, deraf 7 deltidsansatte.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Geografisk institut dækker samlet
et meget stort fagligt spektrum, fra naturvidenskabelige
til rent samfundsvidenskabelige emner. De fem
laboratorier, instituttet er opdelt i, har derfor naturligt
specialiseret deres forskning betydeligt. Således
arbejder Naturgeografisk laboratorium A især med
jordbundsmæssige, klimatiske og hydrologiske problemer,
mens det tilsvarende laboratorium B arbejder
med geomorfologi.
Inden for kulturgeografi forsker laboratorium A i
økologisk kulturgeografi (især landbrugsgeografi),
laboratorium B i bygeografi og fysisk planlægning og
laboratorium C i almen kulturgeografi ud fra en
marxistisk basisopfattelse. løvrigt fremgår aktiviteterne
af oversigten over igangværende forskning nedenfor.
Det bør anføres, at forskningsprojekterne ikke
behøver at være snævert emnemæssigt bundet til
laboratoriernes forskningsområder, og at forskningssamarbejde
over laboratorieafgrænsningerne er mulig.
Alle forskningsprojekterne trækker på instituttets
fællesfaciliteter (fx. fotogrammetriske udtegningsfaciliteter,
kortsamlinger og EDB-anlæg).
Forskningsaktiviteten ved instituttet lå i 1980 på
et meget højt niveau. Dette skyldtes bl.a., at der til
instituttet var knyttet et ret stort antal stipendiater.
For de ansatte lærere begrænsedes forskningsmulighederne
af de store undervisnings- og administrationsbelastninger.
En del af projekterne sigtede direkte
mod løsning af praktiske samfundsproblemer,
et forhold, der medførte, at finansiering af forskningen
også fandt sted fra utraditionelle kilder.
Naturgeografi:
Jord - vand - klima
Jordbundsforskningen omfatter både arbejder i
Danmark og i udlandet, som fx. undersøgelser af
Himmerlands jordbundsforhold og af pedologisk udvikling
i forskellige regioner samt jordbundsforhold
omkring Andes-regionen i Argentina (Henrik Breuning
Madsen). I fagområdet meteorologi/klima forskes
der bl.a. i sneforhold, fx. snenedbør og -smeltning
(Danmark og Grønland) samt kartering af snedækket
ved hjælp af satellitbilleder (henholdsvis
Bent H asholt og Henrik Søgaard). Desuden fortsættes
arbejdet på Grønland i forbindelse med indsamlet
materiale fra Knud Rasmussens Mindeekspedition
(N. Kingo Jacobsen). Materialetransport i rindende
vand behandles i flere projekter: i vadehavsområdet
- specielt for loer - (]. Bartholdy), i et
metodestudium (M. Pejrup) og i forbindelse med
IHP's Suså-program (Bent Hasholt).
Specielt i vadehavsområdet fortsættes mangeårig
forskning med økologiske langtidsstudier - COST
1947 -^jordbundsstudier samt sedimentkortlægning
(v. remote sensing) (N. Kingo Jacobsen). Sidstnævnte
deltager desuden i projektet Naturgeografiske
regioner i Norden med et bidrag om Danmark.
Geomorfologi
Der arbejdes hovedsageligt med kystforskning og
med glacialmorfologi. Således fortsættes de kystmorfologiske
undersøgelser omkring Køge Bugt, hvor et
omfattende materiale vedr. profiludvikling, sedimentsortering
og -omsætning vil blive EDB behandlet
(Jørgen Nielsen og Niels Nielsen).
Arbejderne over vadehavets morfologi fortsættes
med registrering af virkningerne af digebygning,
slikgårdsanlæg m.m. Ligeledes fortsætter undersøgelserne
af tidevandsrendernes morfologi (Margot
Jespersen, Erik Rasmussen).
I Disko Bugt området arbejdes der fortsat med
arktisk geomorfologi (Niels Nielsen). Også de ret
store arbejder med glacialmorfologisk materiale indsamlet
på Island 1977 og 1979 fortsættes, og der
forberedes en ny ekspedition 1982 (Ole Humlum og
476 Universitetets årbog 1980
Johs. Kriiger). De nævnte arbejder også på dansk
glacialmorfologi, fx. Midtsjællands, NV-Sjællands
morfologi og en detaljeret analyse af Knudshoved
Odde. En række glaciale-periglaciale fænomener undersøges
også, således fossile froststrukturer i Jylland,
termokarstprocesser og deres betydning for
daldannelse. Endvidere studeres recente iskiler som
klimaindikatorer (H. Svensson). Vindens geomorfologiske
virksomhed behandles i to projekter, dels om
sorteringsprocesser i jord og sedimenter (incl. sne),
dels registreres vinderosion på danske marker (H.
Kuhlman).
Kulturgeografi:
Landbrugsgeografiske undersøgelser
behandler såvel danske som udenlandske landbrugstyper.
Dansk landbrug analyseres som hovedvægt på
regionale forskelle i arealanvendelse og produktion
(Kr. M. Jensen), og desuden søges et projekt startet
over produktionsstrukturens betydning for areal- og
energiforbrug (Anette Reenberg). Et andet projekt
omhandler befolkning og ressourcer i danske landdistrikter
(Henn. Mørch). En lang række udenlandske
landbrugsforhold bearbejdes, således i det mediterrane
område; Kulturlandskab og ressourcer (Henn.
Mørch), i Ghana: migrationer i landdistrikter, landbrugssystemer
i Nordghana (H. Jeppesen). Sidstnævnte
undersøger også proteinomsætning i V. Afrika.
I Luapula-provinsen, Zambia, undersøges moderne
kontra traditionelt landbrug (P. Strømgaard).
Et arbejde over bellonesisk landbrugs modstandsevne
for orkanpåvirkning afsluttes, og et projekt om
ændringer i risavlen i Tonkin-deltaet søges påbegyndt
(S. Christiansen).
Til billigere undersøgelser af landbrugssystemer
(produktion, arealanvendelse) søges udviklet anvendelse
af tele-måling (Kj. Rasmussen). Denne vil fortsætte
arbejdet med aride græsningssystemers økologi
og med formulering af matematiske modeller af
landbrugssystemer.
Et projekt drejende sig om konstruktion-udtegning
af computerkort kan evt. mulig- og billiggøre
dette vigtige led i landbrugsanalyse (Ole Hebin).
By geografi - fysisk planlægning
Forskningen er fortsat koncentreret om danske byforhold;
fx. Storbyproblemer (Chr. W. Matthiessen),
ændringer i de centrale, ældre byområer (St.
Engelstoft) Stationsbyernes fremvækst (Viggo Hansen).
Også den politisk-geografiske side af by- og
regionalplanlægningen søges nu udforsket (J. Magnussen).
Samme søger sine arbejder over servicecenterteori
i regionalplanlægning og byfornyelse afsluttet.
Internationalt samarbejde fortsættes i projektet
Cost of Urban Growth (CURB), hvor også andre
institutioner medvirker (Chr. W. Matthiessen ogj,
Magnussen).
Inden for emneområdets historiske side arbejdes
på et studie over uldbinderiet i Midtjylland som eksempel
på en rural industris baggrund og fremvækst
(Viggo Hansen).
Almen kulturgeografi
Der arbejdes med emner som; Regional erhvervsudvikling
i EF (Bue Nielsen) og Den regionale udvikling
i Jugoslavien (Frank Hansen). Et større arbejde
over Færøernes fiskeri er afsluttet, og der fortsættes
med undersøgelse af Færøernes befolknings-, bebyggelses-
og produktionsgeografi (R. Guttesen). Samme
arbejder på teoretisk geografi; om dialektisk og
historisk materialisme som grundlag for udviklingen
af geografisk teori.
Publikationer i 1980:
Forkortelser;
G.T. = Geografisk Tidsskrift
G.O. = Geografisk Orientering
Bartholdy, J., 1980; Sediments and dynamics in the
Varde A estuary. - G.T., side 64-71. Resumé på
dansk. (Sammen med M. Pejrup.)
- Delrapport vedr. fotoopmåling på Skallingen. - Til
Naturfredningsstyrelsen.
Christiansen, S., 1980; Rapport om kongresrejse/-
studierejse til Japan. - Til SNF.
- Rapport om rejse til Bangladesh vedr. igangværende
forskningsprojekt for BIDS/Center for Udviklingsforskning.
- Til DANIDA.
- Rids af forelæsninger over økologisk kulturgeografi.
- Til KG 1. Rev.udg.
- Forelæsninger over 'Humane økosystemer'. - KG
3. Omarbejdet udg.
Engelstoft, S. og V. Hein Olsen, 1980; Danmarks
inddeling — administrativt og statistisk. - Oversættes
til tysk og publiceres i rapport fra 'Akademie
fur Raumforschung und Landesplanung',
Bonn.
Guttesen, R., 1980; Recent development of the Faroese
fishing industry. - G.T., side 102-108, Kbh.
- Hvad er geografi. Et diskussionsoplæg. - GI, stencil,
8 sider.
- 1980; Bolig og Boligbyggeri i DDR. - G.O., 6
sider.
Hansen, F., 1980; Regional Growth and Regional
Problems under Capitalism. - G.T. 80.
- Introduktion til den økonomiske geografi. - Geogr.
Inst.
Hansen, V., 1980; Rural land use in NW. Jutland. -
G.T., 5 sider, og Occasional Papers Denmark,
Vol. 6.
Institutter 477
- 1980: Bidrag (1 s.) til To rejuvenate regional geography.
- Edit. by H. Ishida. Research and Sources
Unit for Regional Geography, Univ. of Hiroshima.
Special Publication, No. 7. (I.G.U. Congress.)
- 1980: Landskabet omkring Kalundborg. - 15 s.
Indledning til Kalundborg By's historie, I-IV.
- Falsters naturgeografi. 5 sider til Falster-undersøgelsen
under Det nordiske Ødegårdsudvalg.
- Revideret udgave af Danmarks Natur, bd. 7: Afsnittet
Hederne. 32 s.
- Revideret udgave af Danmarks Natur, bd. 9: Bebyggelsens
historie, 130 s.
- Landskabsændringer s.f.a. Landbrugsreformerne.
- Landinspektøren, 8-10 s.
Hasholt, B.,: Morphological and hydrological possibilities
for the development of water power at
Angmagssalik (A case study of applied physical
geography). - G.T., 6 sider, Kbh. 1980. Dansk
resumé.
-og Th. Thomsen, 1980: Sedimenttransport i Johan
Dahl Land. Forundersøgelsesrapport udarbejdet
for Grønlands Tekniske Organisation. 50 s. +
bilag.
- 1980: Omarbejdning af Noter til NG 1 modul (hydrologi
og fluvialmorfologi).
-og H. Søgaard, 1980: Redaktion af Hovedfagskursusrapport
1979.
Humlum, O., 1980: Hovedtræk af den klimatisk-geomorfologiske
udvikling i Wisconsin-Holocæn i
områderne omkring Davis Strædet og Baffin Bugt.
- I 'Arktisk Geomorfologi, Enoks Havn, Disko
1978', Geo-Noter 5, s. 7-14, Hovedfagsrapport.
-og J. Kriiger, 1980: Deformations- og erosionsstrukturer
i bundmorænelandskabet ved Myrdalsjokull,
Island. - Dansk Geologisk Forening, Arsskrift
for 1979, s. 31-39. (Engelsk abstract).
Jacobsen, N. Kingo, 1980: Rapport fra Knud Rasmussens
Mindeekspedition 1978-79. - G.T. 80, s.
29-44.
- 1980: Geografiens Historie. — Kbh. Universitets
Jubilæumsskrift, s. 377-446.
- Red. og bidragyder til 'Natur- og kulturforhold i
Holsteinsborg, Sisimiut Kommune', 125 s.
Jensen, Kr.M. og A. Reenberg, 1980: Dansk Landbrug,
udvikling i produktion og kulturlandskab. —
Geografforlaget.
Jespersen, M., B. Verhoeven, D. Konig og E. Rasmussen:
Human influences on the landscape of
the Wadden Sea area. - Report 1 of the Wadden
Sea Working Group. Leiden.
- og E. Rasmussen: Klintmarsken. Naturlig og kunstig
forlandsmarsk ved den jyske vadehavskyst. G.
O. nr. 4.
Kriiger J. og O. Humlum: se sidstnævnte.
Kruger, J.: Beretning vedr. projekt J. Nr. 511-15352
(Fortsatte feltundersøgelser af glaciale processer
og sedimentære strukturer i et recent glaciationsområde,
Myrdalsjokull, Island, med henblik på
tolkningen af gletscheraflejrede sedimenter i Danmark).
- Til Statens Naturvid. Forskningsråd. 6
sider.
-Glacialmorfologi (lærebog), 3. oplag. 185 sider. -
Geo-Noter.Geogr.Inst.
Kuhlman, H., 1980: Kystklitter. Danmarks Natur,
bd. 4, 3. rev. udg. - Politikens Forlag.
- Noter til kornstørrelsesbestemmelser (Laboratorieøvelser).
Madsen, H.B., 1980: The Danish Scientific Expedition
to Fatagonia and Tierra del Fuego 1978-79. -
G.T. 80, s. 1-28.
- 1980: A Danish Podzoluvisol. - G.T. 80, s. 78-80.
- 1980: Jordbundsforhold og rodudvikling på Tylstrup
Forsøgsstation. - Tidsskrift for Planteavl,
84, s. 5-14.
- 1980: Ekstensive landbrug på Pampas. - G.O., s.
246-251.
- 1980: Fastlæggelse af højokkerpotentielle områder
i Himmerland. - Arealdatakontoret, Landbrugsministeriet.
40 sider.
Magnussen, J., 1980: Økologi, miljø og lokalstyre
som ny dimension i dansk politik. Sammen med
Kai Lemberg. - Politica nr. 3, vol. 12, 21 sider.
-og N. Olsen, 1980: Erhvervsbygningers genanvendelse.
- Bygeografisk Skriftserie nr. 13, 40 sider.
(Finansieret af Boligministeriet.)
- Redaktør for BYREF's rapport nr. 4 'Politologiske
aspekter ved by- og regionforskningen', 0. Bogason
m.fl., 200 s. - Forskningssekretariatet, 1980.
- 1980: Redaktør og indleder i afsn. 'Familie, bolig
og fritid' i særnummer af Forskningen og Samfundet.
- Statens Samfundsvid. Forskningsråd.
- 1980: Indledning til Nils Lewan 'Urbanisering'. -
Geografforlaget.
- 1980: Byudvikling og Fysisk planlægning i Nederlandene.
En ekskursionsrapport. (M.fl.) 98 sider.
- Bygeografisk Skriftserie.
Matthiessen, C.W., 1980: Trends in the urbanization
process. The Copenhagen case. - G.T., 4 sider.
Dansk resumé.
- 1980: Population and Housing. - Vienna Centre
working document. 18 s.
- 1980: Rødovre'. - G.O. 10 s.
- 1980: Fra naturlandskab til kulturlandskab. - Nyt
afsnit i 3. udgave af C.W. Matthiessen et al.: 'De
nye tider'. Nationalmuseets Forlag.
Mørch, H., 1980: Population and resources in two
types of rural landscape - Denmark 1860, 1900,
and 1960. - G.T. 80, s. 89-92.
Nielsen, Bue, 1980: Om produktivkræfter og monopolkapital.
— Kulturgeografiske Hæfter, nr. 18,
Kbh., 5 sider.
Nielsen, J., 1980: Mellemfjords submarine morfologi,
Arktisk geomorfologi, Enoks Havn, Disko
478 Universitetets årbog 1980
1978. - Geo-Noter nr. 5.
Nielsen, N. et al., 1980: Arktisk Geomorfologi,
Enoks Havn, Disko 1978. - Geo-Noter, s. 142.
- 1980: Vurderinger og skøn over indvindingsbegrænsninger
i forbindelse med formodede råstofholdige
delområder i Århus Bugt og Kattegat. —
Fil Fredningsstyrelsen, 9. kontor.
Pejrup, M., 1980: Rapport vedr. fotoopmåling på
Skallingen. - Til Fredningsstyrelsen. (Sammen
med J. Bartholdy.).
Rasmussen, E.: Se M. Jespersen.
Rasmussen, Kj. og A. Reenberg, 1980: Ecological
Human Geography. Some considerations of concepts
and methods. - G.T. 80, s. 81-88.
Reenberg, A.: se Kj. Rasmussen og Kr.M. Jensen.
Svensson, H., 1980: Pingos i Sydsverige under senglacial
tid? Några problem rorande periglacial
formbildning och identifiering. — Svensk Geogr.
Arsb., Vol. 55, Lund. 13 sider. (Engelsk resume.)
- 1980: Till frågan om forekomsten av iskilspolygoner
på Oland. - Svensk Geogr. Arsb., Vol. 55,
Lund. 3 sider.
- 1980: Indledning til flyfototolkning. 21 sider.
Søgaard, H., 1980: Note om klima- og vandbalance.
- NG 2. 15 sider.
- (red.): Sermilik 1979, Rapport fra hovedfagskursus.
80 sider.
Licentiatafhandlinger:
Humlum, Ole: Glacial transport, erosion og aflejring.
En generel glacialmorfologisk teori for processer,
sedimenter og landskabsformer.
Rasmussen, Kj.: Arid Grazing Systems.
Studerendes afsluttende specialeopgaver 1980;
Andersen, Bodil Due: Stormaskede polygoner og deres
udbredelse i opdyrkede landområder i udvalgt
område i Jylland.
Brorsen, Steen Erik: En analyse af danske industri's
interesser i produktionen af A-kraftværker og naturgasnet.
Christensen, Lars Friis: Københavnske byfornyelsesproblemer
med særligt henblik på spørgsmålet
om forbedring af boligernes næropholdsarealer.
Fischer, Helle: Mezzogiorno. Produktionsformer &
regionale forskelle.
Hansen, Ole Damsgård: Den fysiske og sociale planlægning
i Danmark og den mulige sammenhæng
mellem de to planlægningssektorer.
Hoffmeyer, Hans: Rum og proces — regionale aspekter
af kapitalakkumulationen i Danmark c. 1660-
c. 1784.
Jakobsen, Bjarne Holm: Pedologisk kortlægning og
jordbundsbonitering i et geestrandsområde ved
Tønder.
Jensen. Anne Hjelm: Mezzogiorno. Produktionsformer
& regionale forskelle.
Jensen, Jens Korsbæk: Jordbundstyper — samt bevægeligheden
af jern - i overgangszonen bakkeø/hedeslette.
Jensen, Jørgen Bjørnevad: Nedbørens finstruktur
belyst ved regndråbers størrelsesfordeling.
Justesen, Birgit Sandermann: Undersøgelse af fossile
iskiler, stenguirlander og andre former for fossile
periglaciale fænomener i grusgrave i et udvalgt
område i det sydvestlige Jylland.
Kenborg, Lasse: Udviklingen af den kapitalistiske
produktionsmåde i Skotland, belyst ved processer,
deres betingelser og love.
Madsen, Inga Thorup: En analyse af dansk industri's
interesser i produktionen af A-kraftværker
og naturgasnet.
Marquardsen, Vibeke: En analyse af konsekvenserne
af en fornyet glaciation af NV-Sjælland og
Hardangerom rådet.
Mortensen, Helle Spange: Regionplanlægningen i
Hovedstadsregionen.
Nielsen, Anne Dorte: Mezzogiorno. Produktionsformer
& regionale forskelle.
Olsen, Niels: En analysemodel til planlægning af detailhandel
- eksemplificeret ved Måløv-knudepunktet.
Petersen, Lis: En analyse af de faktorer, der bestemmer
arbejds- og reproduktionsbetingelserne for
landbrugsproducenterne i periferien - belyst ved
eksemplet Ghana.
Ranfelt, Jesper H.: En analyse al de faktorer, der
bestemmer arbejds- og reproduktionsbetingelserne
for landbrugsproducenterne i periferien - belyst
ved eksemplet Ghana.
StelTensen, John: Cuba's plansystem 1965-1970.
Sørensen, Peder Michael: Træk af den erhvervsstrukturelle
udvikling i mindre bysamfund i Danmark.
Taarnhøj, Lars: Udviklingen af den kapitalistiske
produktionsmåde i Skotland, belyst ved processer,
deres betingelser og love.
Hans Kuhlman
Øvrige naturvidenskabelige områder
1. Universitetets arktiske station, Disko
Stationen ledes af en bestyrelse: Lektor, dr. phil. B.
Fredskild, lektor, dr. phil. G. Høpner Petersen, lektor,
cand. scient. Niels Nielsen og professor, dr. phil.
Henning Sørensen.
Institutter 479
Stab:
1 licentiat, I forvalter (TAP), 1 skipper.
Forskningsvirksomhed:
Lektor, lic. scient. Svend Funder, Geologisk Museum,
blev fra midten af september udstationeret ved
Arktisk Station for et år med følgende projekt:
»Disko Bugten i de sidste 10.000 år - klima, landhævning
- isbevægelser og indvandring af dyr og
planter.«
Endvidere er cand. scient. Jon Feilberg fra november
blevet tilknyttet stationen som stipendiat.
Hans projekt er: »Studier over geotermiske kilders
vegetation. Disko. Grønland.«
Lektor, dr. phil. Finn Salomonsen benyttede stationens
kutter »Porsild« til ekskursioner i (jordene ved
Disko Bugt og Nordre Strømfjord, hvor der blev foretaget
økologiske undersøgelser over fuglefjelde
samt ringmærkninger af søfugle.
Dr. Sean Morris, Oxford Scientific Film Ltd. har
samlet materiale til en film om Dryas integrifolia's
bestøvningsbiologi.
Gand. scient. Kaj Kampp har sammen med
Frank Wille og Jens Dahl-Mikkelsen foretaget ornitologiske
og faunistiske undersøgelser på Grønne Ejland.
Skansen og ved Mudderbugten. Kutteren
»Porsild« blev benyttet til transport af ekspeditionsdeltagerne
og deres feltudstyr til og fra de pågældende
lokaliteter.
Et svensk dykkerhold ledet af Leif-Goran Hjelm
har opholdt sig på Kronprinsens Ejland i et par
uger, hvorfra der er taget undervandsfotografier af
bl.a. undervandszonation på klippekyster.
Lektor F. E. Eckardt og civilingeniør Pia Vaag
har opholdt sig på stationen i en månedstid for at
måle fotosyntetisk produktion i forhold til klima og
plantedække.
6 studerende fra Århus universitets afd. for grønlandsk
opholdt sig i september måned på stationen
for at studere grønlandsk sprog og kultur i Godhavn.
Endelig blev der i juli afholdt et kursus i Arktisk
Biologi, hvori deltog 10 videregående studerende fra
Københavns universitet samt 5 fra Grønlands skolevæsen.
B. Fredskild og G. Høpner Petersen var lærere.
Ombygningen af den gamle stationsbygning, hvis
ældste dele stammer fra 1906, blev afsluttet.
Indvielsen fandt sted den 18. juli, hvor Københavns
universitet blev repræsenteret af universitetsdirektøren
og fakultetets kontorchef. Desuden var repræsentanter
for Godhavns kommunalbestyrelse,
Grønlands hjemmestyre, Grønlands skolevæsen.
Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i
Grønland samt de mange institutioner i Godhavn.
Tidligere og nuværende personale fra Godhavn, heriblandt
Godhavns æresborger, var ligeledes indbudt.
Godhavns borgere benyttede sig i stort omfang af en
invitation samme dag til et »Åbent Hus«-arrangement,
hvor alle med stor interesse beså stationens
bygninger. På laboratoriet viste kursusdeltagerne,
hvordan der arbejdes på en videnskabelig station.
Den nyrestaurerede bygning er nu indrettet til at
danne rammen om en større kursusvirksomhed, idet
der er indrettet et moderne kantinekøkken, gode undervisningslokaler
og komfortable bade- og toiletforhold.
Der er 26 sengepladser. 1 den ene ende af bygningen
er indrettet en adskilt, moderne 4-værelsers
lejlighed til brug for stationens personale.
Forskellige gæster har i sommerens løb aflagt et
kort besøg på stationen og er blevet orienteret om
den virksomhed, der foregår. Således kan nævnes en
folketingsdelegation og en gruppe ambassadører.
Fra bestyrelsen har følgende besøgt stationen:
Niels Nielsen i juni, B. Fredskild i juli og G. Høpner
Petersen primo juli til medio september.
På biblioteket har Kirsten Horskjær arbejdet i
maj-juni i samarbejde med bibliotekspraktikant
Nanna Kofoed.
Biblioteket har i årets løb modtaget ca. 300 numre
af tidsskrifter og et lignende antal særtryk fra sine
bytteforbindelser.
I serien »Publications from the Danish Arctic Station
on Disko Island, Greenland« er i årets løb udsendt:
nr. 78. Kristensen, Reinhardt M. & Thorkil E. Hallas:
The Tidal Genus Echiniscoides and its Variability,
with Erection of Echiniscoididae fam. n.
(Tardigrada). - Zoologica Scripta, vol. 9:113-127,
1980.
- 79. Kristensen, Reinhardt M. & Kaj Kampp:
Ross's Gull Rhodostethia rosea breeding in Disko
Bay, West Greenland, 1979. - Dansk ornitol. For.
Tidsskr. vol. 74: 65-74, 1980.
På basis af arbejder fra stationen er yderligere publiceret:
Petersen, G. Høpner & Mark A. Curtis, 1980:
»Difference in energy flow through major components
of subarctic, temperate and tropical marine
shelf ecosystems. « - Dana, vol. 1: 53-64.
G. Høpner Petersen
2. H. C. Ørsted Institutet
Stab:
2 lektorer, 37 teknisk-administrativt personale.
Forskningsvirksomhed:
H. G Ørsted Institutet huser 5 kemiske laboratorier.
480 Universitetets årbog 1980
2 fysiske laboratorier og 3 matematiske institutter.
Til H. C. Ørsted Institutet er knyttet en række fællesafdelinger
(trykkeri, centralværksted o.s.v.), hvor
egentlig forskning ikke dyrkes.
Derimod præsterer for eksempel centralværkstedet
højt specialiseret udviklingsarbejde.
En enkelt afdeling - EDB-afdelingen - adskiller
sig herfra, idet den udover sin service-funktion også
- i kraft af det videnskabelige ansatte personale - har
en selvstændig forskning.
Udvikling af datamater og datamatnetværk:
I forbindelse med afdelingens RC8000 anlæg er et
multimikrodatamatsystem under opbygning. Datamaterne
i systemet udvikles her og udfører RC8000
instruktioner. Multimikrodatamatsystemet skal set
fra et programmelsynspunkt optræde som en større
maskine, således at det set fra en brugers synspunkt
er uvæsentligt, på hvilken datamat programmer faktisk
udføres.
I 1980 er elektronikken blevet færdigudviklet og
mikroprogrammerne til de RC8000-lignende datamater
indkørt. Basis-programmellet er under indkøring.
Til RC8000 er der blevet udviklet et fil-sikkerhedskopieringssystem
og et tegnemaskinestyresystem,
foruden adskillige mindre projekter. Beskrivelserne
til systemet er blevet systematiseret og findes
nu alle på maskinlæsbar form.
Arbejdet med at udvikle et hierarki af operativsystemer
med gruppekørselsfaciliteter og interaktive
faciliteter er påbegyndt.
I forbindelse med et til RC4000 knyttet mikrodatamatnetværk
er der udført en del mindre projekter i
samarbejde med medarbejdere fra Kemisk Centralinstitut.
Levetidsmålinger og beregninger på atomare systemer:
Den systematiske undersøgelse af levetider af anslåede
tilstande i atomare og ioniserede systemer er velegnet
til forudsigelse af levetider i højt ladede systemer.
Dette er af særlig interesse ved undersøgelserne
for anvendelse af kærnefusion til energifremstilling.
Det meste eksperimentelle arbejde til bestemmelse af
levetider anvender en ikke-selektiv eksitation, hvorved
henfaldskurverne far kaskadebidrag. Der arbejdes
med at udvikle simulationsmetoder til at analysere
henfaldskurver.
Der samarbejdes med Kemisk Laboratorium III,
Fysisk Laboratorium II, begge H. C. Ørsted Institutet,
og Det Fysiske Institut, Lund Universitet om at
kombinere teoretiske overvejelser med eksperimentelle
målinger for at skabe en rimelig overensstemmelse
mellem teoretiske og målte levetider for alle
simplere atomare og ladede systemer.
Et særligt problem ved beregning af levetider er
den såkaldte konfigurationsvekselvirkning, d.v.s. at
en anslået tilstand må beskrives ved mere end en
konfiguration. I samarbejde med University of York
arbejdes der på at udvikle nye metoder, der på simpel
måde kan inddrage konfigurationsvekselvirkningen
i beregningerne.
Publikationer:
S. Hultberg, L. Liljeby, A. Lindgård, S. Mannervik
and E. Veje, 1980: Experimental and Simulated
Beam-Foil Decay Curves for some Transitions in
Zn II. - Phys. Ser. 22 623-31.
L. Liljeby, A. Lindgård, S. Mannervik, E. Veje and
B. Jelenkovic, 1980; Lifetimes in Mg I and Mg II:
Beam-Foil Measurements and Numerical Coulumb-
Approximation Calculations. — Phys. Ser.
21 805.
A. Lindgård, L.J. Curtis, 1. Martinson and S.E.
Nielsen, 1980: Semi-empirical Oscillator Strength
for the Cu I Isoelectronic Sequence. - Phys. Ser.
21 47.
I serien EDB-afdelingens rapporter er udsendt:
Kørst, V., 1980: Filetransport system between
RC4000 and RC8000. - 80/4. 6 s.
- 1980: RC8000 incremental Save system. - 80/6. 24
s.
Lindgård, A., 1980: RC8000 ALGOL 8. Procedurer.
Externt. Algol tegnemaskinestyresystem. 80/1, 12
s.
- External slang coded algol-procedures for processcontrol
and operating systems. HCØ RC8000 ALGOL
8. Library. 80/2. 37 s.
- 1980: Conversational read procedure system.
HCØ RC8000 ALGOL 8. Library. 80/3. 3 s.
- 1980: Core code system. HCØ RC8000 ALGOL 8.
Library. 80/5, 4 s.
- 1980: General procedures HCØ RC8000 ALGOL
8. Library. 80/7. 6 s.
- 1980: Utility Programs. HCØ RC8000 Program
Library. 80/8. 24 s.
- 1980: Reading fp-parameters. HCØ RC8000 ALGOL
8. Library. 80/9. 18 s.
- and Moss, R., 1980: Udkast til External ALGOL 6
procedures, picture handling procedures. — 80/10.
8 s.
Sørensen, E., 1980: RC4000 Microcomputer Network,
Mircrocomputer monitor reference manual.
- 80/11 4 s.
Rejser:
Efter indbydelse har lektor Anders Lindgård gæsteforelæst
ved Det Fysiske Institut, Lunds Universitet.
Arne Holm
Institutter 481
B. Samarbejde med eksterne institutioner
1. Det kgl. bibliotek og Universitetsbibliotekets 1.
og 2. afdeling
Samarbejde med Københavns universitet
Seniorstipendiat Svend Tychsen og afdelingsleder
Ole Jacobsen er udtrådt af Fællesudvalget til varetagelse
af samarbejdet mellem Københavns Universitet,
Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Som deres afløsere har Københavns Universitet
udpeget lektorerne Hans Keiding og C. H. Koch.
Fællesudvalget har drøftet Bibliotekskommissionens
betænkning, samt anskafTelseskontakter imellem
Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket
på den ene side og institutbibliotekerne på den
anden side med henblik på gensidig orientering om
planlagte bogkøb. Endvidere har udvalget behandlet
et forslag om, at tidsskrifter fra Det kongelige Bibliotek
kan sendes i cirkulation på enkelte universitetsinstitutter,
og endelig har biblioteket forelagt sine ombygningsplaner.
Det kongelige Biblioteks instituttjeneste, der varetager
katalogisering og anden biblioteksteknisk bistand
for de teologiske, samfundsvidenskabelige og
humanistiske institutbiblioteker, har i 1980 katalogiseret
17.055 bøger (bibliografiske enheder). I 1979
var tallet på 19.138.
Inden for rammerne af bibliotekets undervisningsprogram
er der afholdt undervisning i litteratursøgning
og biblioteksbenyttelse for grupper af
studerende fra følgende fag; etnologi, indisk filologi,
litteraturvidenskab, historie, psykologi, geografi,
nordisk filologi, arkæologi, europæisk etnologi, folkemindevidenskab,
kristendomskundskab, kultursociologi,
religionshistorie, religionssociologi, samfundsfag,
semitisk filologi, sociologi og teologi. Undervisningen
gives af bibliotekets fagreferenter for de
pågældende fag og arrangeres af Kontakt- og oplysningsafdelingen,
der en gang om året henvender sig
til studienævnene derom.
Bl.a. med henblik på støtte for sådan undervisning
er der i bibliotekets serie af fagbibliografier udgivet
reviderede udgaver af fagbibliografierne vedr.
engelsk og psykologi, og der er nyudgivet en fagbibliografi
om triviallitteratur.
Revision af de (tidre bogsamlinger
Ved Finansudvalgets aktstykke nr. 10 af 25. oktober
1978 blev der stillet et beløb på ialt 6.000.000 kr.
(april 1977-niveau) til rådighed for gennemførelse af
en totalrevision i 1978-1980 af de ældre bogsamlinger
ved Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. og 2. afdeling. Ved Det kongelige Bibliotek
omfatter disse samlinger for Danske afdelings
vedkommende ca. 11 hyldekilometer og for Udenlandske
afdelings vedkommende ca. 20,5 hyldekilometer,
ialt 31.5 hyldekilometer. Ved udløbet af den
første revisionsbevilling var omkring en tredjedel af
samlingerne færdigrevideret, og der var konstateret
ca. 1700 manglende bøger, med en mangelprocent
på 0.48 i Danske afdeling og på 0.59 i Udenlandske
afdeling. Inden revisionen videreføres skal resultaterne
af det hidtidige arbejde vurderes.
Kollektiv styreform
I forbindelse med gennemførelse af kollektive ledelsesstrukturer
ved en række af Kulturministeriets institutioner
har et særligt strukturudvalg for Det kongelige
Bibliotek udarbejdet et forslag vedr. bibliotekets
kommende struktur. Arbejdet med forslaget
skulle tage udgangspunkt i cirkulæret af 7.12.1978
om Nationalmuseets organisation, således at strukturen
på Det kongelige Bibliotek skulle svare til Nationalmuseets
med de ændringer og tilpasninger,
som bibliotekets særlige forhold tilsiger. Det nu til
ministeriet indsendte forslag omfatter en direktion bestående
af rigsbibliotekaren og Rigsbibliotekarembedets
kontorchef som fødte medlemmer og 5 medlemmer
valgt af 4 personalegrupper (et mindretalsforslag
har 4 medlemmer valgt af 4 personalegrupper).
Direktionen skal fastlægge hovedlinierne i bibliotekets
samlede virksomhed og udarbejde bibliotekets
samlede budgetforslag. Udover direktionen skal bibliotekets
øvrige fælles organer efter forslaget være et
biblioteksfagligt råd bestående af rigsbibliotekaren og
afdelingsledere og med den opgave at udtale sig om
bibliotekets budgetforslag samt alle spørgsmål af
principiel eller væsentlig betydning for bibliotekets
faglige virksomhed, og en biblioteksforsamling bestående
af medarbejdere. Forsamlingen skal have forelagt
årlig beretning om biblotekets virksomhed og økonomiske-
administrative forhold, og drøfte disse samt
spørgsmål om bibliotekets fremtidige virke. På afdelingsplan
nedsættes afdelingsråd bestående (ifølge
udvalgets flertal) af afdelingslederen og tre medlemmer
valgt af afdelingens medarbejdere. Afdelingsrådet
er besluttende i alle spørgsmål vedr. 1) retningslinier
for anvendelse af afdelingens midler, 2) økonomiske
dispositioner af større rækkevidde, 3) udarbejdelse
af budgetforslag, 4) fastsættelse og prioritering
af afdelingens arbejdsopgaver, 5) indstilling om besættelse
af stillinger ved afdelingen. Strukturforslaget
er indsendt til Kulturministeriet, men det vides
482 Universitetets årbog 1980
ikke, hvornår en ny styrelsesordning vil kunne træde
i kraft.
Kvinfo
I februar 1980 blev der fra Statens humanistiske
Forskningsråd bevilget et beløb til i KVINFO's regie
at indsamle og registrere oplysninger om dansk
materiale og dansk ekspertise inden for områderne
kvindeforskning og kvinde- og kønskundskab. Niveau:
Fra specialer og opefter. Der er i de sidste
måneder af 1980 udsendt ca. 1000 spørgeskemaer til
brug for denne registrering.
I slutningen af juli 1980 Hyttede KVINFO efter
opfordring af Danske Kvinders Nationalråd sin virksomhed
til den alternative kvindekonference på Københavns
Universitet, Amager, hvor Universitetsbiblioteket
stillede lokaler til rådighed. Her arrangerede
KVINFO i samarbejde med Roskilde Universitetsbibliotek
en udstilling af nyere dansk feminologisk
litteratur. En bibliografi over de udstillede publikationer
med engelske resuméer skrevet af forfatterne
er udgivet i »Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek.
6«.
I oktober 1980 er der efter resolution fra kulturministeren
givet tilsagn om, at Ministeriet for kulturelle
Anliggender ved næste samlede uddeling af tipsmidlerne
vil indstille til finansudvalget, at der bevilges
150.000 kr. til KVINFO's virksomhed. Tjenesten
kan således glæde sig over fortsat bevågenhed
fra de bevilgende myndigheder, men et permanent
økonomisk grundlag for arbejdet er endnu ikke tilvejebragt.
Bogindsamling blandt USA 's jøder
Det største jødiske dagblad i U.S.A., »FORWARD
«, hvortil nobelpristageren Isaac Bashevis
Singer har skrevet sine noveller i en menneskealder,
har iværksat en landsomfattende indsamling af bøger
på jiddisch og hebraisk til Det kongelige Bibliotek
i København.
»FORWARD«s chefredaktør appellerede i en forsideartikel
i december 1979 til bladets læsere om at
tage aktivt del i, hvad han betegnede som en »redningsaktion
« for jødisk litteratur. Denne står ellers i
fare for at gå tabt, enten fordi der ikke er plads til
bøgerne hjemme, eller på grund af manglende interesse
for jiddisch og hebraisk hos en ny generation af
jøder. Man antager, at der af USA's ca. 6 millioner
jøder kun vil være et par millioner tilbage omkring
1990, hvis integrationen i det amerikanske kulturmønster
f.eks. gennem blandede ægteskaber og emigration
til Israel fortsætter i sit nuværende tempo.
De indsamlede bøger vil blive overdraget til Det
kongelige Biblioteks afdeling for Judaica og Hebraica,
der omfatter ca. 70.000 bind og er en af de mest
fremragende samlinger af jødisk litteratur i verden.
Bournonville-rekonstruktion
Blandt Det kongelige Biblioteks samlinger af ballethistorisk
interesse findes et righoldigt materiale til
Bournonvilles balletter. En del af dette materiale består
af repetitørpartier til balletter samt til divertissementer
i operaer og skuespil, der er overtaget fra
Det kongelige 'leaters arkiver. I repetitørpartierne
til balletterne har Bournonville nedskrevet talrige
mimiske og koreografiske optegnelser om balletternes
opbygning og indhold. En række af disse optegnelser
er på forskellig vis blevet brugt i den hidtidige
Bournonville-forskning, og nogle dannede i slutningen
af 60'crne grundlag for en rekonstruktion ved
Elsa Marianne von Rosen af pas de cinq og våbendans
fra Abdallah, der blev opført på Hofteatret. I
forbindelse med en komplet registrering af de ovennævnte
materialer, som for tiden foretages i Det kongelige
Biblioteks Musikafdeling, er også repetitørpartierne
til Bournonvilles divertissementer i operaer
og skuespil påny blevet fremdraget. Også disse
repetitørpartier indeholder mange egenhændige koreografiske
notater af Bournonville, som på afgørende
vis supplerer det hidtil benyttede kildemateriale
for Bournonville-forskningen. I samarbejde med
Knud Arne Jiirgensen fra Musikafdelingen har Dinna
Bjørn påbegyndt et arbejde med rekonstruktion
af Bournonvilledanse og divertissementer på grundlag
af de håndskrevne optegnelser. To eksempler,
pas de trois'en fra balletten Soldat og Bonde og soloen
fra La Cracovienne, blev vist - så vidt det vides
for første gang siden de udgik af Det kongelige Teaters
repertoire i midten af det forrige århundrede -
ved en sceneopførelse på Hofteatret, søndag den 18.
maj 1980. Arrangementet, der blev forestået af Det
kongelige Bibliotek og Teatermuseet i forening, blev
muliggjort takket være en bevilling fra Dronning
Margrethes og Prins Henriks Fond.
Sommerkoncerter i bibliotekshaven
Det kongelige Biblioteks Musikafdeling rummer en
enestående samling af dansk musik, helt tilbage fra
middelalderen. En stor del deraf er aldrig blevet udgivet,
og er derfor forholdsvis ukendt, selvom interessen
derfor i de senere år har været stigende. For at
udbrede kendskabet til denne musik arrangerede
Det kongelige Bibliotek i juni måned 3 koncerter, der
indgik i Københavns Kommunes sommerunderholdningsprogram
og blev støttet økonomisk af kommunen.
Koncerterne fandt sted i den smukke bibliotekshave,
der især om sommeren besøges ikke alene af
københavnere, men også af mange turister.
Institutter 483
Programmet for den Tørste koncert var »Fløjteduetter
fra kammerherre Gieddes samling«. Kammerherre
Giedde (1756-1816) var hofmand og musikelsker
og samlede gennem årene en fremragende samling
af udenlandsk og dansk musik, ofte med lløjten
som dominerende instrument. Flere af værkerne
kendes i dag kun fra denne samling, som efter en
upåagtet tilværelse i et rum over Christiansborg
Slotskirke blev overført til Det kongelige Bibliotek i
1903. En katalog over samlingen er udgivet i 1976 og
kan købes i bibliotekets garderobe.
Den anden koncert med titlen, »Madrigaler fra
Christian IV's tid« omfattede foruden en række engelske
og italienske madrigaler, et udvalg af madrigaler
komponeret til Christian IVs hofmusik af danskerne
Hans Brachrogge, Truid Aagesen og Mogens Pedersøn.
Den tredje koncert omfattede »Spillemandsmusik fra
forskellige danske landsdele i årtierne omkring 1800«. Denne
musik og de tilhørende danse blev skabt af landbefolkningen
og dens spillemænd og brugt ved talrige
fester. Mens dansene for en stor dels vedkommende
er gået tabt, er musikken overleveret til os på to
måder: ved levende tradition og gennem nodebøger.
Den levende tradition blev omkring århundredskiftet
stærkt truet af den kommercielle dansemusik fra
udlandet, men et stort opsøgende indsamlingsarbejde,
hvor man fik de sidste efterkommere af de gamle
spillemænd til at spille, hvad de havde lært af deres
fædre, reddede en stor del af spillemandsmusikken
for efterverdenen. I nodebøgerne skrev de gamle
spillemænd egne og andres repertoire ned, som regel
til støtte for hukommelsen, og disse bøger dukker
efterhånden frem fra gemmerne og befinder sig nu -
foruden i privat eje - hos Det kongelige Bibliotek og i
Folkemindesamlingen.
M evirkende ved de tre koncerter var henholdsvis
fløjtenisterne Mads Johansen og Niels Schultz Hansen,
vokalensemblet Quodlibet og Hagedorn kvartetten.
EDB-dokumentations tjenes te
Det kongelige Biblioteks edb-dokumentationstjeneste
er nu gået ind i sit fjerde år. Der er i 1980 gennemført
ialt 11 7 emnesøgninger fra brugerne, 65 betalt
af brugerne selv, og 52 dækket ved en særlig
bevilling til udvikling af tjenesten. I forhold til de 49
gennemførte emnesøgninger i 1979 er aktiviteten således
mere end fordoblet. Inden for de forskellige
fag, der er omfattet af tjenesten, fordeler søgningerne
sig med ialt 67 i psykologi, 37 i sociologi, 7 i økonomi,
3 i historie, 2 i lingvistik og I i musik. Det fremgår
heraf, at søgeaktiviteten er koncentreret på fagene
psykologi og sociologi, men indførslen af flere databaser
vedr. økonomi og de foreløbige erfaringer
dermed gør det rimeligt at antage, at aktiviteten inden
for dette fagområde vil stige mærkbart. Søgningerne
er overvejende gennemført via satellitforbindelse
til det amerikanske database-center, DIALOG,
i Californien, men tjenesten vil inddrage relevante
europæiske database-centre, efterhånden som
de bliver tilgængelige, bl.a. inden for EFs nyoprettede
EURONET.
SAMKA T-projektet
Det kongelige Bibliotek har siden juli 1979 deltaget i
de danske forskningsbibliotekers SAMKAT-projekt.
Projektet tager sigte på oprettelsen af en fælles edbbaseret
katalog (SAMKAT-basen) over bøger i de
pågældende biblioteker og indebærer, at en ny bog
ikke nykatalogiseres i hvert bibliotek, der anskaffer
den. Projektet omfatter endvidere udnyttelse af flere
edb-baserede nationalbibliografier, hvorfra bibliotekerne
kan hente bibliografiske data for bøger, der
ikke i forvejen findes katalogiseret i SAMKAT-basen.
I den forløbne periode har Det kongelige Bibliotek
udvidet sin deltagelse i projektet til at omfatte
alle udenlandske bøger udgivet efter 1949, samt stort
set alle danske bøger, der modtages løbende. Af de
danske bøger, biblioteket modtager, findes ca. 85% i
SAMKAT-basen eller på de nationalbibliografiske
bånd. For de udenlandske bøgers vedkommende er
tallet ca. 70%. Bl.a. på grund af forskel i katalogiseringsreglerne
er en stor del af de bibliografiske oplysninger,
der hentes maskinelt fra de edb-baserede nationalbibliografier,
ikke umiddelbart anvendelige,
men skal tilrettes på forskellig vis med henblik på
fremstilling af katalogkort, der svarer til og kan nedlægges
i bibliotekets kortkataloger.
Erhvervelser
Blandt bibliotekets markante erhvervelser fremhæves:
Jørgen Nash' arkiv, der bl.a. rummer væsentligt
kildemateriale vedr. avant-gardebevægelser i 50'erne,
f.eks. Situationistisk Internationale.
Til Danske afdeling en samling satiriske plakater af
Michael Witte, som gave fra kunstneren.
Til Håndskriftafdelingen Hakon Stangerups efterladte
papirer, breve og manuskripter af Tom Kristensen,
forfatteren Mogens Dams efterladte papirer,
professor Mogens Boserups efterladte videnskabelige
papirer, billedhuggeren Harald Isensteins efterladte
papirer, breve og manuskripter vedr. Johannes
Jørgensen, Kaj Birket-Smiths efterladte papirer,
breve til og fra Knut Hamsun.
Til Judaistisk afdeling Merete Bonnesens samling
bøger om Israel samt jødisk skønlitteratur, og en
samling jiddische bøger som gave fra Herbert
Pundik.
Til Kort- og billedsamlingen en stor samling topogra484
Universitetets årbog 1980
fiske billeder fra Kina, fotograferet af Else Tholstrup,
en samling portrætter af danske og udenlandske
forfattere, malere og musikere især fra det 19.
årh., som gave fra Frederiksberg Kommunes Biblioteker.
Til Musikafdelingen en omfattende samling af komponisten
Per Nørgaards autografer, heriblandt to af
hans hovedværker, operaen Gilgamesh fra 1974 og 3.
symfoni fra 1974, som gave fra komponisten.
Til Orientalsk afdeling 310 kildeværker til studier af
japansk historie, litteratur og kultur, som gave fra
The Commemorative Association for the Japan
World Exposition, samt en samling på ca. 200 bind
kildeværker til studier af Koreas historie, religion,
kultur og sprog, som gave fra Sydkoreas kulturministerium.
Til Udenlandske afdeling et eksemplar af det uhyre
sjældne viktorianske, erotiske memoireværk My secret
life, i 11 bind, trykt 1888-90.
Publikationer
Blandt bibliotekets større publikationer var bind 24
(1979-80) af Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks
samlinger bl.a. indeholdende en artikel af Rolena
Adorno om en af bibliotekets internationale sjældenheder,
den peruvianske »inka-krønike« fra begyndelsen
af 1600-tallet. Så vidt vides er bibliotekets eksemplar
det eneste eksisterende, og det er skrevet af
forfatteren selv, indianeren Guaman Poma, der også
har gennemillustreret håndskriftet. I en anden artikel,
Arsenik og gamle håndskrifter, kaster Hertha
Kirketerp-Møller nyt lys over den Niebuhrske ekspedition
til Jemen i Sydarabien i begyndelsen af
1760, og Carl Erik Bay redegør for brevvekslingen
imellem Georg Brandes og Herbert Iversen. Publikationen
indeholder 9 artikler.
1 serien Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs
etc. in Danish Collections er udkommet vol. 1 omhandlende
sanskrit, pali og singhalesiske håndskrifter fra
Sri Lanka. Alle former for litteratur er repræsenteret
i disse samlinger, såvel digtning som religiøs og videnskabelig
litteratur. Især skal fremhæves samlingen
af palmebladshåndskrifter, som Rasmus Rask
indkøbte under sin store orientrejse (1816-1823).
Heri er f.eks. den ældste buddhismes vigtigste værker
repræsenteret. Bindet er udarbejdet af C. E.
Godkumbura, og føjer sig til allerede publicerede
bind vedr. thailandske, mongolske og indonesiske
håndskrifter.
Her skal også nævnes publikationen Danske grafiske
portrætter af kongehuset. Den er udarbejdet af kunsthistorikeren
N. L. Faaborg og indeholder over 5.000
helt nye beskrivelser af billeder i bibliotekets egen
billedsamling samt fra Frederiksborgmuseet, og fra
samlinger i Norge, Sverige og Slesvig-Holsten. Fortegnelsen
omfatter portrætter af alle fødte og indgiftede
medlemmer af det oldenborgske og det gliicksborgske
kongehus med de hertugelige sidelinier fra
Christian I og indtil 1950.
Endvidere er udkommet bibliotekar Klaus Møllerhøjs
fortegnelse over komponisten Niels Viggo
Bentzons kompositioner.
Se i øv rigt den samlede fortegnelse over publikationer
fra Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket.
Udstillinger
Biblioteket har i forhallen afholdt følgende udstillinger:
Det muntre Nord om forfatteren William Heinesen.
Udstillingen indeholdt materialer til belysning
af forfatterens mangesidige kunstneriske aktiviteter,
heriblandt en række store papirklip med bl.a. motiver
fra færøske myter;
Stamtræ og Våbenskjold i anledning af den 14. internationale
kongres for de Genealogiske og Heraldiske
Videnskaber;
Thorkelins Montaigne-Samling, omfattende direktør
Frederik Thorkelins samling Montaigne-udgaver og
litteratur om Montaigne. Samlingen er en af de mest
fremragende Montaigne-samlinger, der findes i privat
eje, og den er testamenteret til Det kongelige
Bibliotek, hvor den vil være et uvurderligt studiemateriale
for alle Montaigne-specialister og interesserede;
Hans Scherfig, en udstilling, der ved hjælp af materialer
fortrinsvis fra forfatterens store arkiv i Håndskriftsamlingen
belyser hans kunstneriske og ideologiske
udvikling.
I serien af vandreudstillinger, der cirkuleres til danske
folkebiblioteker via Danmarks Biblioteksforening,
er udsendt en plancheudstilling om Jernbaneliv
i Dampalderen, om Karen Blixen og om Børns Vilkår
i 100 år, de to første på grundlag af udstillinger,
der tidligere har været vist i bibliotekets forhal. Endelig
har biblioteket bidraget med lån til en lang
række udstillinger i ind- og udland.
Besøg
Blandt bibliotekets mange gæster nævnes følgende:
Dina Ailiandu-Tsigou, direktør for det græske
parlamentsbibliotek; Dr. Laszlo Urban, leder af teknologisektionen
i det ungarske nationalbibliotek;
den engelske bibliograf Anthony Hobson; en gruppe
bibliotekarer fra Sovjetrepublikken Estland; en studiegruppe
af franske bibliotekarer bl.a. fra Sorbonnes
bibliotek og Bibliothéque Pubiique de l'Information.
Centre Pompidou, Paris; hr. Yeh Chun-Chan,
der er tilknyttet udgivelsen af den nye store kinesiske
encyclopædi, Peking; deltagerne i den 14. Internationale
Kongres for de genealogiske og heraldiske
videnskaber; M. og Mme. Måhler-Besse, Chateau
Michel de Montaigne, Bordeaux.
Institutter 485
Statistik 1980
I finansåret 1980 var budgettet på ca. 57.880.000 kr.
for Det kongelige Bibliotek incl. rigsbibliotekarembedets
fællesforanstaltninger.
Personalet bestod af 298 heltids personenheder
heraf 49 forskningsbibliotekarer, 69 bibliotekarer,
180 teknisk-administrative medarbejdere.
Bibliotekets bogbestand er på ca. 2.300.000 bind,
hvilket svarer til ca. 75.000 hyldemeter.
Antallet af løbende udenlandske periodica var
1 1.767, og der blev indkøbt 14.377 bøger (incl. disputatser)
til Udenlandske afdeling; som følge af bevillingsnedskæringerne
er disse boganskaffelser faldet
med 34% siden 1976/77.
Den danske accession bestod af 25.645 bind, hvortil
kommer 59.800 småtryk. Antallet af løbende danske
periodica var 7.427.
Benyttelsen af bibliotekets samlinger androg
177.193, hvilket er en stigning på ca. 9.000.
Publikationer fra Rigsbibliotekarembedet, Det kongelige
Bibliotek og Universitetsbiblioteket
Januar-juni
Accessionskatalog. Fælleskatalog over danske videnskabelige
og faglige bibliotekers erhvervelser af
udenlandsk litteratur. Udarb. af Rigsbibliotekarembedet.
Red. under ledelse af Gerd Borgen
Nielsen. 1978. Kbh. Rigsbibliotekarembedet.
1980. 2 bd. 500 kr. ISBN 87-7023-256-3.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. Udarb.
af Eva Ørsnes. 1979, juli og oktober kvartal.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 13 bl. Gratis.
Bognyt. Nr. 1-5. Kbh. Universitetsbiblioteket 2. afdeling.
1980. Gratis. 5 bd.
Borum, Poul: Bibliography of Danish literature and
literary history. A select list comp. with the assistance
of the Danish Department of the Royal Library,
Copenhagen. By Poul Borum & Sven C.
Jacobsen, i; Poul Borum: Danish litteature. A
short critical survey. Cph. Det danske Selskab.
1979. s. 123-134.
Bøgh, Knud: Det kongelige Bibliotek gennem 300
år. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 23 s. III.
(Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer.
15). Gratis. ISSN 0105-3167.
Børns vilkår i 100 år. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
Plakat. 6 kr.
Børns vilkår i 100 år. Red. af Eyvind Vesselbo og
Dorte Skot-Hansen. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 68 s. III. 5 kr. ISBN 87-7023-362-4.
Dansk Kortfortegnelse 1979. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling, i: Dansk Bogfortegnelse.
Årg. 129. Ballerup, Bibliotekscentralen. 1979.
S. 943-950.
Dansk Periodicafortegnelse. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Danske afdeling. Red. af Lise Hesselager,
Sven C. Jacobsen, Esther Krarup, Karenlise
Røsaa. Supplement 1976/79. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1980. 82 s. 233,40 kr. ISSN 0084-9596.
ISBN 87-552-0656-5.
Danske afdeling. Småtryksafdelingen. Vejledning.
Red. af Anne-Marie Smith og Steen Bille Larsen.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 25 s. III. (Det
kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer. 7).
Gratis.
Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger
XXIV, 1979/80. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 227 s. III. 125 kr. ISSN 0069-9896.
Grønlandsk avis- og tidsskrift-index. Udarb. af Det
kongelige Bibliotek, Nationalbibliografisk afdeling.
Red. af Ase Reymann. 1960-64. Ballerup.
Bibliotekscentralen. 1980. 230 s. 744,25 kr. ISBN
87-552-0657-3. Også med engelsk og grønlandsk
titel og tekst.
Information for forskningsbiblioteker. Udg. af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red.; Pierre Bigandt. Arg. 12,
nr. 1-5. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 5 bd.
Det kongelige Bibliotek i dag. Red.: Kontakt- og oplysningsafdelingen.
Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 44 s. III. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer.
2). Gratis. ISSN 0105-3167.
Krarup, Karl: Edb-litteratursøgning ved Det kongelige
Bibliotek. 2. udg. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 45 s. III. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer
11). Gratis. ISSN 0105-3167.
Literature on Denmark. A bibliography comp. by
the Danish Department of the Royal Library. Ed.
by Sven C.Jacobsen, Karsten Kromann,Jan William
Rasmussen. 3 rev. ed. Cph. Publ. by the
Press and Cultural Relations Department of the
Ministry of Foreign AHairs of Denmark. 1979. 4 s.
(Faet sheet/Denmark).
Literature on the Vikings. A bibliography comp. by
the Danish Department of the Royal Library. Ed.
by Sven C.Jacobsen, Karsten Kromann,Jan William
Rasmussen and Eva Ørsnes. Cph. Publ. by
the Press and Cultural Relations Department of
the Ministry of Foreign AlTairs of Denmark. 1980.
2 s. (Faet sheet/Denmark).
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Kontakt- og oplysningsafdelingen
ved Michael Cotta-Schønberg. Arg. 31,
nr. 1. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 75 s. III.
Gratis. ISSN 0461-5298.
Det muntre Nord. Udstilling om William Heinesen.
Det kongelige Bibliotek. 11. januar-30. april 1980.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. Folder. III.
Gratis.
Det muntre Nord. Udstilling om William Heinesen.
Det kongelige Bibliotek. 1 1. januar-30. april 1980.
486 Universitetets årbog 1980
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. Plakat. 15 kr.
Musikafdelingen. Systematisk katalog. Vejledning.
Udarb. af Musikafdelingen. 4. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1980. 13 s. III. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer. 10). Gratis.
ISSN 0105-3167.
Møllerhøj, Klaus: Niels Viggo Bentzons Kompositioner.
En fortegnelse over værkerne med opusnummer.
Kbh. Edition Wilhelm Hansen og Det
kongelige Bibliotek. 1980. 160 s. 86,60 kr. ISBN
87-1455-009-8.
Nyerhvervede udenlandske periodica og serier. Udarb.
af Det kongelige Bibliotek, Afdelingen for
Udenlandske tidskrifter. Årg. 18, nr. 1-4. 1978.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 56 s. Gratis.
ISSN 0105-5682.
Sociologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Karl Krarup,
Arsregister 1976/79. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 257 s. 25 kr./private, 70 kr./institutioner.
ISSN 0105-3531.
Systematisk katalog, r: Regionalkatalog. Skema med
register. Red.: Systematisk katalog for Udenlandske
afdeling. Nyere samling. Vejledning udarb. af
Harald Ilsøe. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980.
xv + 106 s. 10 kr. ISBN 87-7023-216-4.
Theses and other publications of the University of
Gopenhagen. Udarb. af IDE. 1978. Kbh. IDE.
1979. 12 s. Gratis.
Tidsskriftnyt. Arg. 6. Nr. 2. Kbh. Universitetsbibliotekets
2. Afdeling. 1979. Gratis.
Troldestævne. Papirklip af den færøske forfatter William
Heinesen. Trolls' gathering. Paper collage by
the Faroese author William Heinesen. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. Postkort. 1,50 kr.
Vejledning. Det kongelige Bibliotek. 7. udg. Kbh.
Det kongelige Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1980. 11 s. III. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer. 12). Gratis. ISSN
0105-3167.
juli-december
AOFS. Arbeitsgemeinschaft offentlicher Fotosammlungen.
Det kongelige Bibliotek. Kbh. Handelsbanken.
1980. 8 s. Udstillingskatalog. Gratis.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. Udarb.
af Eva Ørsnes. 1980, 1. halvår. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1980. 14 bl. Gratis.
Bentzen, Ruth: Et udvalg af bibliografiske hjælpemidler
til studiet af engelsk sprog. 2. rev. udg.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 37 s. (Det
kongelige Bibliotek. Fagbibliografier. 4). Gratis.
ISSN 0105-5946.
Bibliografi over Danmarks offentlige publikationer.
Impressa Publica Regni Danici. Red. af Rita Ejlersen
og Gertrud Nielsen. Arg. 32. 1979. Kbh.
I.D E. 1980. 164 s. 118,30 kr. ISBN 87-7023-242-
3.
Karen Blixen. En plancheudstilling. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1980. Plakat. 6 kr.
Bognyt. Nr. 10-11. Kbh. Universitetsbiblioteket 2.
afdeling. 1980. 26 s. Gratis.
Gatalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc.
in Danish Gollections. Vol. I. G.E. Godakumbura:
Gatalogue of Ceylonese Manuscripts. Red. af
Frede Møller-Kristensen. Gph. The Royal Eibrary.
1980. 321 s. 111. 440 kr.
Dania polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish & Books of Danish interest
published abroad. An annual bibliography.
Gomp. by the Danish Department of the Royal
Library. New series 11, 1979. Gph. The Royal
Library. 1980. 113 s. 185 kr. ISBN 87-7023-166-4.
ISSN 0700-2714.
Dansk Musikfortegnelse. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Musikafdeling. Red. af Susanne Sugar.
1979. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1980. 48 s.
183,03 kr. ISBN 87-552-0684-0. ISSN 0105-8045.
Danske sal, 1980. Danish Gallery, 1980. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1980. Postkort. 1,50 kr.
Faaborg, N.L.: Danske grafiske portrætter. Kongehuset.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 650 s.
111. 325 kr. ISBN 87-980857-0-0.
Guide. Det kongelige Bibliotek. 3rd. ed. Kbh. Det
kongelige Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1980. 12 s. III. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer. 8). (The Royal Library.
User Guides. 8). Gratis. ISSN 0105-3167.
Helk, Vello: Stambøger i Det kongelige Bibliotek før
1800. Fire afhandlinger. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 176 s. 111.50 kr. ISBN 87-7023-071-4.
Hjørland, Birger: Psykologi. 2. omarb. udg. Kbh.
Det kongelige Bibliotek. 1980. 73 s. (Det kongelige
Bibliotek. Fagbibliografier. 7). Gratis. ISSN 0105-
5946.
Hoel, I.A.L.: Notat om Det kongelige Biblioteks
byggeprogram 1980-84. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 20 s. Gratis.
Høgsbro, Birgit: Medicinske bog- og tidsskriftsamlinger
på danske hospitaler og sygehuse. Kbh.
Forskningsbibliotekernes Fællesråd. 1980. 55 s.
Gratis. ISBN 87-7023-323-3.
Information for forskningsbiblioteker. Udg. af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red. Pierre Bigandt. Arg. 12, nr.
6-10. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 5 bd.
Det kongelige Bibliotek. Biblioteksvejledning. Udstillinger.
Aktiviteter september-december 1980.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. Aktivitetsliste.
Det kongelige Bibliotek i dag. Red.: Kontakt- og oplysningsafdlingen.
2. opl. Kbh. Det kongelige BibInstitutter
487
liotek. Publikumsorienteringer. 2). Gratis. ISSN
0105-3167.
Licht, Merete: Triviallitteratur. Kriminalromaner.
Science fiction. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 62 s. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier.
9). Gratis. ISSN 0105-5946.
Læsesalen, 1980. The Reading Room, 1980. Kbh.
Det kongelige Bibliotek. 1980. Postkort. 1,50 kr.
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Kontakt- og oplysningsafdelingen
ved Michael Cotta-Schønberg. Arg. 31,
nr. 2. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980. 76 s. III
Gratis. ISSN 0461-5298.
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren. Arsstatistik 1979.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Kontaktog
oplysningsafdelingen ved Lotte Philipson. Arg.
31, nr. 3. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980, 22 s.
Gratis. ISSN 0461-5298.
Omvisning på Universitetsbiblioteket. Efteråret
1980. Kbh. Universitetsbiblioteket 2. afdeling.
1980.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Birger
Hjørland. Nr. 15-16. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 88, 80 s. 20 kr./private, 50 kr./institutioner.
ISSN 0105-1393.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Arsregister 1974-79. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Birger Hjørland. Bd. 1-2. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1980. 352 s. 35 kr./private,
100 kr./institutioner. ISSN 0105-1393.
Hans Scherfig. 5. dec. 1980-4. april 1981. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1980. Plakat. 15 kr.
Hans Scherfig 1905-1979. Det kongelige Bibliotek. 5.
dec. 1980-4. april 1981. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. Folder. 111. Gratis.
Schiødt, Nanna: RISM-katalogen. Manuskripter i
danske samlinger. En introduktion. The Danish
RISM catalogue. Manuscripts. An introduction.
Der dånische RISM-katalog. Fine Einfuhrung. Af
Nanna Schiødt og Sybille Reventlow. (2. opl.).
Kbh. Det kongelige Bibliotek. (1980). 20 s. 111.
Gratis. ISBN 87-7023-264-4.
Schlichtkrull, Inga: Contributions to Scandinavian
Studies in other Periodicals. i: Scandinavica.
1980. S. 101-112.
Schwenger, Lizzi: Fælleskatalog over udenlandske
musiktidsskrifter i danske biblioteker. Udarb. af
Lizzi Schwenger og Jette Stromgren. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1980. 106 s. 20 kr. ISBN 87-
7023-324-1.
Sociologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Karl Krarup.
Nr. 10-11. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1980. 94, 64 s. 20 kr./private, 50 kr./institutioner.
ISSN 0105-3531.
Stamtræ og våbenskjold. 14. juli-1 1. okt. 1980. Kbh.
Det kongelige Bibliotek. 1980. Plakat. 6 kr.
Stamtræ og våbenskjold. En udstilling på Det kongelige
Bibliotek. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1980.
45 s. 111. 5 kr. ISBN 87-7023-363-2.
Thorkelins Montaigne-samling. Det kongelige Bibliotek.
18. okt.-22. nov. 1980. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1980. Plakat. 6 kr.
Tidsskriftnyt. Arg. 7. Nr. 1-2. Kbh. Universitetsbiblioteket
2. afdeling. 1980. 29 s. Gratis.
Vang Lauridsen, Helga: Katalog over Frederik
Thorkelins Montaigne-samling. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1980. 38 s. 111. (Det kongelige Bibliotek.
Specialhjælpemidler. 3). 5 kr. ISSN 0105-
8215.
Universitetsbiblioteket, I. afdeling
Som testamentarisk gave fra afdøde kgl. operarepetitør
Povl Ingerslev-Jensen har biblioteket modtaget hans
Oehlenschlåger-samling; den er på ca. 15 løbende
meter og indeholder praktisk taget samtlige Oehlenschlågers
værker i originaludgaver, tillige med adskillige
andre Oehlenschlågeriana. Samlingen må
kun benyttes på stedet, men er for biblioteket af mere
end bibliofil værdi; den danske klassiske litteratur
på Universitetsbiblioteket er udsat for et temmelig
stort slid, og det er af hensyn til fremtiden nyttigt at
have en sådan beskyttet samling. Udfra en tilsvarende
betragtning har biblioteket ved køb erhvervet en
lignende Pontoppidan-samling.
Oehlenschlågersamlingen er foreløbig opstillet i
Universitetsbibliotekets tilbygning fra 1907, som
sidst rummede Juridisk Laboratorium, men som p.t.
står tom, afventende en beslutning om dens fremtidige
anvendelse; i denne periode har biblioteket faet
midlertidig rådighed over et par lokaler, og der er
håb om, at denne midlertidighed vil blive afløst af en
mere permanent ordning.
I selve hovedbygningen kan der ikke presses meget
ind længere; dog kan der peges på en beskeden
og foreløbig lettelse ved at samtlige originaler af mikrofilmede
aviser er under flytning til depoter i Vestindisk
Pakhus og Havnegade. Derved vil en mindre
del af kælderen kunne tages i brug til andre formål.
Den stigende brug af mikrofilm medfører imidlertid
stigende krav til læse- og reproduktionsapparatur.
Hidtil har publikum og personale måttet dele
husets eneste reader-printer, men der er i 1980 anskaffet
en ny, der er reserveret tjenstlig brug.
Det audio-visuelle apparatur på Filial Amager er
udvidet med pladespiller, båndoptager og viewer til
diapositiver. Det er ikke hensigten at opbygge
egentlige audio-visuelle samlinger, men at have mulighed
for at forevise eller afspille sådant materiale,
der forekommer i naturlig tilslutning til bibliotekets
bogbestand. Det nævnte apparatur er, ligesom alt
andet til og med 1980 anskaffet apparatur - købt
32 Årboc 1980
488 Universitetets årbog 1980
over universitetets apparaturbevilling, hvorfor der
på dette sted skal gives udtryk for bibliotekets erkendtlighed.
1. oktober 1980 blev Filial Amagers katalogisering
tilsluttet forskningsbibliotekernes fællessystem
SAMKAT, hvad der allerede var tilfældet for hovedbibliotekets
vedkommende; der er derved lagt grund
til en nærmere forbindelse mellem de to biblioteksafdelingers
kataloger — og forøvrigt også med andre
bibliotekers.
Ved udgangen af 1980 var der gået knap tre år
siden Filial Amager åbnedes; en vis status skal derfor
forsøges. Det var naturligvis imødeset med spænding,
hvor stærk benyttelsen ville blive på Filial
Amager, og hvilken virkning filialens åbning - og
ikke mindst så mange potentielle benytteres bortflytning
fra centrum - ville la på benyttelsen i Fiolstræde.
At de nye forhold straks medførte et fald i udlånet,
var ventet; derimod er læsesalsbenyttelsen forblevet
nogenlunde stabil. Det samlede udlån er nu
dobbelt så stort som før filialbibliotekets åbning, og
det gamle biblioteks udlån har endda en beskeden
del i det sidste års udlånsstigning.
Udtrykt i tal er fra 1979 til 1980 tale om en samlet
benyttelsesstigning på 30%; den samlede benyttelse
androg i 1980 89.638 bind, og heri er ikke indbefattet
benyttelse af bøger til læsning på Filial Amager, da
dette ligger udenfor kontrol.
Om virksomheden dermed har nået et leje, hvor
benyttelsen vil stabilisere sig, er nok tvivlsomt. Hvad
indkøbsbudgetPerne angår er det derimod sikkert, at
stigningens tid er forbi. Siden 1975 er der opbygget
en grundlæggende bogbestand og ikke mindst en god
referencesamling, og vi må derefter være indstillet på
at dele kår med beslægtede biblioteker - institutbibliotekerne
og Det kongelige Bibliotek, som besparelserne
har ramt tidligere. Et samarbejde til begge
sider om koordinerede besparelser er begyndt, først
og fremmest på tidskriftområdet, og det tilstræbes
naturligvis, at de uundgåelige nedskæringer rammer
bibliotekernes benyttere så lempeligt som muligt.
Totalrevisionen måtte som bekendt standse ved udgangen
af 1980. Få UB I var der indtil da revideret
ca. 150.000 bind, hvoraf 912 noteredes som manglende.
Der kunne konstateres systematiske tyverier,
og adskillige mangler må formentlig tilskrives låneres
uefterrettelighed, selvom der naturligvis også foreligger
fejl fra bibliotekets egen side. Revisionen har
betydet et vigtigt oprydningsarbejde og har bragt
orden i mange ting, som tiden ikke har tilladt at gå i
dybden med i den daglige tjeneste, og det er med
beklagelse - også overfor revisionens medarbejdere -
at den har måttet afbrydes på halvvejen.
Revisionen har også haft betydning derved, at
bibliotekets mest værdifulde bøger er blevet udtaget
til sikring. For en særlig bevilling er der indrettet et
sikringsrum i kælderen samt installeret et detektorsystem.
der udenfor bibliotekets åbningstider vil
alarmere ved enhver uvedkommende indtrængen i
bygningen. Arbejdet er i hovedsagen afsluttet ved
udgangen af 1980, men foranstaltningerne vil først
blive virksomme i 1981 - bl.a. skal klimaforholdene i
sikringsrummet være under fuld kontrol, inden det
tages i brug.
Universitetsbibliotekets 2. afdeling
Et programoplæg til bygningsmæssig udvidelse af
Universitetsbiblioteket 2. afdeling er under udarbejdelse
i det af ministeriet nedsatte udvalg indenfor en
bevillingsmæssig ramme på ialt 21.000.000 kr. Den
bygningsmæssige udvidelse skal kunne projekteres
og gennemføres i årene 1981-1986.
Gennemførelse af tilbygningen er forudsætningen
for bibliotekets fortsatte virke, da de lokale magasiner
er fyldt op i løbet af de næste år, og yderligere
f)ernmagasinering ikke vil være foreneligt med en
efTektiv biblioteksbetjening.
Publikumsafdelingen
Benyttelsen af biblioteket er fortsat meget stor. I kalenderåret
1980 er indgået ca. 303.000 bestillinger,
en stigning på ca. 3%.
Med det nuværende personale og de nuværende
fysiske rammer er grænsen for bibliotekets ydeevne
nået.
Ekspeditionsarbejdet såvel i det nye fjernmagasin
i Lundtofte som i bogtårnet gennemføres kun vanskeligt
- i perioder er der op til I måneds ventetid.
Gratiskopier leveres fortsat i betydeligt omfang
som erstatning for hjemlån. Fljemlån af løbende årgang
og de nærmeste to foregående årgange af tidsskrifter
erstattes normalt af gratiskopi.
Instituttjeneste
Universitetsbibliotekets Instituttjeneste omfatter
fortsat ialt 28 institutter. Der er i 1980 katalogiseret
ialt 2.054 bøger.
Dokumentations- og publikationsafdelingen
I juni 1980 er udsendt Index Medicus Danicus vol.
7. nr. II. Subject Index. Med dette hefte afsluttede
man publiceringen af Index Medicus Danicus, som i
godt 60 år er foretaget af Universitetsbiblioteket.
Forgængeren til dette værk var O.G.S. Preisler s
Bibliotheca Danicus, der tilstræbte at registrere alle
danske medicinske bøger og tidsskriftartikler fra de
ældste tider og op til 1913. Derefter påtog Universitetsbiblioteket
sig videreførelsen af dette værk, nu
under navnet Index Medicus Danicus, der i starten
udkom på kort, fra 1948 i hefter.
Fra 1954 skete udgivelsen i samarbejde med Den
Institutter 489
alm. danske Lægeforening, der betalte trykning, papir
og distribution. I 1975 aflyste Lægeforeningen af
sparehensyn denne støtte, og da UB2 samtidig ikke
havde kunnet fa den ekstra arbejdskraft, der var
nødvendig, hvis man skulle kunne hamle op med
litteratureksplosionen, blev det i foråret 1976 besluttet
at ophøre med publiceringen når bind 7 var afsluttet.
Når dette har trukket så længe ud, er grunden de
stadige nedprioriteringer, der har fundet sted p g a.
personalemangel på UB2. — Det er nu altså ikke
mere muligt på et sted at få et samlet overblik over
den danske medicinske litterære produktion. Den
mest videnskabelige halvdel indgår dog i den amerikanske
Index Medicus, hvortil Medicinska Informationscentralen
(MIC) i Stockholm leverer det skandinaviske
input.
Trods en stigning i brugen af dokumentationstjenesterne
er man dog endnu ikke nået op på niveauet
fra tiden før betalingsordningens indførelse. En kraftig
prisforhøjelse for EPOS/VIRA søgningerne i andet
halvår af 1979 (fra S.kr. 660,00 til S.kr. 900,00
pr. profil) har først for alvor indvirket på antallet af
disse søgninger i indeværende beretningsår.
Afdelingen har af arbejdsmæssige grunde ikke udnyttet
mulighederne for kontakt til nye systemer,
men har holdt sig til de samme samarbejdspartnere-
/systemer som sidste år. Hverken SCANNET eller
det nyåbnede EURONET har virket tilfredsstillende
i det forløbne år, og også opkald til USA har undertiden
været beværlige, idet man har været plaget en
del af transmissionsforstyrrelser.
Disse ting har givet en del spild af tid (og penge)
p.g.a. en del forgæves forsøg og en del omkørsler.
løvrigt ser tallene for brugen af de medicinske
systemer i 1980 således ud: 685 MEDLINE-søgninger
(mod 606 i 1979); 146 MEDLARS-søgninger
(mod 110); 15 CANCERLINE-søgninger (mod 13)
og 29 TOXLINE-søgninger (mod 14); endvidere er
der i forbindelse hermed foretaget 20 CHEMLINEopslag
(mod 10), og 4 RTECS (mod 0).
Antallet af medicinske SDI-søgninger har været
jævnt stigende; ved udgangen af 1980 havde man
112 af disse månedlige søgninger (mod 71 ved udgangen
af 1979). (SDI = Selective Dissemination of
Information).
Dokumentationsafdelingen administrerede pr.
31.12.1980 98 SDI-abonnementer i EPOS/VIRA
(mod 102). De 98 abonnementer afsøges mod 22 forskellige
databaser og indeholder ialt 266 søgeprofiler
(mod 264), et gennemsnit på 2,7 databaser pr.
spørgsmål (mod 2,6). 15 af de 98 abonnementer er
nytilkomne fra 1980, d.v.s. 19 afbestillinger i løbet af
året.
Til de øvrige retrospektive systemer, ud over de
under medicinen nævnte, har der været ialt 119
spørgsmål (mod 105). De resulterede i ialt 277 data1?*
basesøgninger (mod 185), der fordelte sig på de forskellige
systemer med 241 søgninger (mod 168) i
LOCKHEED/DIALOG i 39 forskellige databaser
(mod 27); 30 søgninger (mod 13) i IRS/QUEST i 5
databaser og 6 søgninger (mod 3) i SDC/ORBII i 3
databaser. Hver af disse spørgsmål har således i gennemsnit
været søgt i 2,3 databaser.
Antikvarkøb
For midler stillet til rådighed af Jean Anker og Hustru
Elly Ankers Legat til indkøb af ældre naturhistoriske
værker er følgende anskaffet:
J. V. Barboza du Bocage: Ornithologie d'Angola.
Lisbonne 1881. Bogen er på 378 sider med 10 håndkolorerede
litografiske tavler. Den er stadigvæk et
hovedværk for Angolas ornitologi og derfor omtalt i
indledningen til den af Anker udarbejdede katalog
over samlingen af fuglebøger på UB2: Bird Books
and Bird Art fra 1932.
Sherman F. Denton: As Nature Shows Them:
Moths and Butterflies of the United States East of
the Rocky Mountains. With over 400 Photographic
Illustrations in the Text and Many Transfers of Species
from Life. Boston 1900, 362 sider i 2 bind. 56
tavler. Værket komplementerer på helt enestående
vis UB2's samling af naturhistoriske værker illustreret
ved hjælp af naturselvtryk.
Der findes flere teknikker til frembringelse af naturselvtryk,
alle karakteristiske ved at man kan lave
flere tryk af den samme genstand. Teknikken anvendt
af Denton er helt forskellig herfra, idet de er
brugt et insekt for hver illustration. - Teknikken er
kort fortalt den, at man først afbilder det pågældende
insekts kropsform i bogtryk, hvorefter man smører
papiret an med lim og lægger de afskårne vinger
på plads i forhold til kroppen. Efter at have tørret et
døgn under pres vil man se et aftryk af vingerne
(med alle farverne intakt) overført til papiret.
Anvendelsen af så stort antal insekter (over
50.000) til fremstilling af illustrationerne vakte nogen
kritik i samtiden.
2. Folkeuniversitetet
Det udvidede og forbedrede samarbejde med de folkeoplysende
organisationer, som indledtes i 1979 (se
Årbog 1979), åbnede i beretningsåret nye muligheder
for Folkeuniversitetet for stadig mere effektivt at
opfylde sin opgave: at udbrede kendskabet til videnskabens
metoder, arbejde og resultater. I formidlingen
af Folkeuniversitetets tilbud bidrager nu flere
folkeoplysende organisationer, ved gennemførelse af
490 Universitetets årbog 1980
forelæsningsrækker og kurser som lokale fællesarrangementer
med Folkeuniversitetet og ved henvisning
på forskellig måde til Folkeuniversitetets løbende
tilbud.
Folkeuniversitetets trykte program, der udkommer
to gange årligt, distribueres efterhånden jævnt
over hele Sjælland. Ud over de folkeoplysende organisationers
lokalafdelinger medvirker en lang række
offentlige institutioner og private virksomheder beredvilligt
i denne distribution. Samtidig annonceres i
stigende udstrækning udvalgte undervisningstilbud i
skoleprogrammer, fagblade, medlemscirkulærer
m.v.
Den øgede bevidsthed hos publikum om Folkeuniversitetets
undervisningstilbud har gennem de senere
år medført en betydelig vækst i deltagertallet. Folkeuniversitetets
funktion som overbygning på den
frie voksenundervisning, først og fremmest aftenskolerne
og de prøveforberedende enkeltfagskurser, understregedes
allerede da Folkeuniversitetet i 1976 afviklede
sin egen aftenskole med sprogkurser og dermed
skabte et klart grundlag for samarbejdet med
den frie voksenundervisnings forskellige arrangører.
Den årlige øgning i deltagertallet har siden været
gennemsnitligt mere end 20%.
Folkeuniversitetets programråd bestående af personer
med særligt kendskab til videnskab og folkeoplysning
udvidedes i beretningsåret med 9 medlemmer:
lektor, cand.jur. Børge Dahl, Københavns Universitet,
lektor, dr.phil. Kristine Heltberg, Københavns
Universitet, lektor, cand.mag. Henrik Jeppesen,
Københavns Universitet, professor, dr.phil.
Frede Knudsen, Danmarks Lærerhøjskole, professor,
dr.techn. Asger Lindegaard-Andersen, Danmarks
tekniske Højskole, lektor, dr.agro. Feter Nansen,
Veterinær- og landbohøjskolen, professor,
dr.phil. John Pedersen, Københavns Universitet, direktør,
dr.phil. Arne Schiøtz, Danmarks Akvarium,
og professor Hans Vejleskov, Danmarks Lærerhøjskole.
Herefter har rådet 26 medlemmer.
De flerårige linjestudier, som omfattede 20 fag og
fagområder, udbyggedes fra efterårssemestret med
et studium i botanik under ledelse af redaktør, lic.
scient. Jette Baagø, Københavns Universitet, og et
studium i energi under ledelse af ingeniørdocent,
mag.scient. Peter Laut, Danmarks tekniske Højskole.
Flere nye linjestudier ventes oprettet fra efteråret
1981.
Undervisningens omfang i 1979-80 var: 33 forelæsningsrækker
og 22 orienteringskurser, i alt 590
timer med tilsammen 2.362 holddeltagere (mod 560
timer og 2.237 holddeltagere i 1978-79). 52 grundkurser,
70 emnekurser, 12 seminarkurser og 17 specialkurser,
i alt 4.774 timer med tilsammen 3.051
holddeltagere (mod 4.308 timer og 2.729 holddeltagere
i 1978-79). Den samlede aktivitetsstigning er
dermed 496 timer og 447 holddeltagere.
Folkeuniversitetets eksterne afdelinger, Virksomhedsundervisningen
og Bogsalget, har fortsat deres
virksomhed se Årbog 1977 og tidligere); efter lukningen
af Bogsalgets detailforretning i Peder Hvitfeldts
Stræde 9 pr. I. marts videreføres Bogsalget alene
med forlagsvirksomhed.
Bjørn Te11 Persson