I. Rektors årsberetning
Universitetets status
Universitetets, og det vil bl.a. sige 26.000 studenters
kamp mod økonomiske nedskæringer
og statscentraliseret styring er ved at blive en
eksistenskamp. Danmarks situation og placering
i verden kræver åbenlyst en øget investering
i forskning og uddannelse. Trods dette er
det et af de områder, der rammes hårdest af
kortsigtede, men destruerende nedskæringer.
Den ramme, hvorefter Københavns universitets
styrende organer skulle planlægge budgettet
for 1981, var nedskåret med ca. 20 mill.
kr. Dette indebar, at vi udover de rationaliseringer,
energibesparelser og lignende som alle
naturligvis må underkaste sig i landets økonomiske
situation, også måtte foretage skridt,
som direkte ramte forskning og undervisning,
f.eks. en betydelig reduktion af undervisningsassistenter
- hvis arbejde så må overtages af
faste lærere på bekostning af deres forskningstid
- manglende tiltrængte vedligeholdelser
og fornyelse af forældede instrumenter,
bibliotekssamlinger og lignende samt, som det
mest alvorlige, en udsættelse af besættelse af
ledigblevne stillinger. På visse områder fik dette
karakter af et stillingsstop. Med enkelte
undtagelser lykkedes det dog endnu en gang at
undgå direkte afskedigelser for at nå et balanceret
budget. Men da havde vi også skåret helt
ned til benet. Så kom det såkaldte påskeforlig,
hvis konkrete indhold først blev os bekendt et
par måneder før det ny finansårs begyndelse.
Det indebærer en yderligere besparelse på ca.
20 mill. kr. i 1981 for Københavns universitets
vedkommende.
På ov-ennævnte baggrund slår dette naturligvis
fuldstændig bunden ud af vort budget og
konsekvenserne er endnu uoverskuelige. At besparelserne
skulle være naturlig konsekvens af
den dikterede nedgang i studentertal gennem
skærpet adgangsbegrænsning - som set fra
mange synsvinkler er ganske uacceptabel - viser
blot et manglende kendskab til universitetets
virkelighed. Det er meget lidt, man sparer
på undervisningsressourcer og slet ikke på
forskning ved at reducere studentertallet, hvis
ikke hele områder nedlægges.
Ydermere er den ny serie af nedskæringer
fordelt og øremærkede ud i systemet. Bl.a. stik
imod alle hidtil angivne intentioner således, at
forskningen især rammes, derved at de stipendier,
der er vores eneste rene forsker- og forskeruddannelsesstillinger,
må bære broderparten.
Det skal dog i anstændighedens navn tilføjes,
at denne gruppe af nedskæringer skulle
være midlertidige, indtil mere langsigtede
spareforanstaltninger når at blive effektive.
Andre øremærkninger gælder ikke alene fordelingen
mellem fakulteterne, men griber direkte
ind i disses dispositionsret til at udvælge de
områder, hvor besparelserne ville være mindst
destruktive og lettest oprettelige senere.
Disse direkte indgreb i ikke alene universitetets,
men i de enkelte fakulteters dispositionsret,
er et led i og en fremskrivning af den budgetreform,
der af samtlige højere læreanstalter
er karakteriseret som skematisk og dogmatisk.
Det gælder især dens fastlæggelse af »normer«,
det vil sige bevillingsdeterminerende ratioer
mellem f.eks. studenter og lærere, studenter og
TAP'er, deltidslærere og faste lærere osv. Når
2 Universitetets årbog 1980
hertil kommer det ny princip, at undervisningsbevillinger
fremover baseres på såkaldte
studietrinstilvækster dvs. det studenterantal,
der følger den helt urealistisk fastlagte studietid,
forstår man, at der er tale om såvel
nedskæring som om central styring. Det er
nemlig ministeriet, der konfirmerer studieplanen
og dermed den normerede studietid, selv
om denne kun kan overholdes af det lille mindretal
af studenter, der bl.a. ikke er nødt til at
have erhvervsarbejde for at eksistere og for at
undgå en helt ødelæggende kæmpestudiegæld.
Med en sådan ordning følger tidligere tiders
dogmatiske og eksamensorienterede kundskabstilegnelse,
og at drømmen om et frit kritisk
studium fortoner sig i den blå luft. Det
bliver ikke det akademiske »produkt«, som
Danmark har brug for i en verden fuld af nye
udfordringer.
I den computerstyrede budgetreform ligger
udover det nævnte også en budgetmæssig adskillelse
af undervisning og forskning. Hidtil
har den fri forskning ved universitetet været
sikret derved, at enhver fastansat lærer, altså
professorer, lektorer og adjunkter, i henhold til
UFA-normen principielt kunne anvende 40
procent af deres arbejdstid på selvvalgt forskning.
Særlige forskningsbevillinger, adskilt fra
undervisningsbevillingerne, vil i praksis komme
til at indebære, at den uadskillelige enhed
mellem forskning og undervisning, som har
været universitetets højeste princip i dets 500
års beståen, nu opløses. Dette er til lige stor
skade for undervisningen som for forskningen.
Særlige forskningsbevillinger indebærer også
næsten automatisk en administrativ og politisk
styring af forskningens emner og indhold.
Noget sådant vil være en katastrofe for forskningen.
Mon en H. C. Ørsted havde fundet
elektromagnetismen, der er grundlæggende for
hele vor elektricitetsteknologi, hvis han skulle
have søgt et forskningsråd om at udarbejde sin
tommelfingerregel? Mon Niels Bohr havde
haft mulighed for at arbejde med de teoretiskmatematisk
fysiske modeller, der er en af
grundpillerne — på godt og ondt, hvis han ikke
havde haft sin fri forskningsret? Havde Fleming
mon faet bevillinger til at arbejde videre
med de mislykkede forsøg på petriskåle, der
blev grundlaget for hele den antibiotiske æra?
Og mon dansk arkæologi og sprogforskning
havde nået sin internationale position, hvis ikke
deres grundlæggere havde haft fri forskningsret?
I samme åndedræt må det dog siges, at prisen
for retten til fri forskning er forskerens
samfundsmæssige etik og ansvar. Kan den ikke
overholdes gennem selvjustits, så er det
samfundets ret og pligt til at gribe ind, f.eks. i
kontrol med genetisk manipulation, potentiel
krigsførelse og lignende.
Universitetets eksistenskamp er ikke kun en
egoistisk kamp for dets nogleogtredivetusinde
personers trivsel. Det er først og fremmest en
kamp for at kunne leve op til de krav og forventninger,
som samfundet stiller os. Deri ligger
vor moralske styrke.
Universitetets økonomiske forhold
Det første fulde finansår, der fulgte kalenderåret,
sluttede midt i det akademiske år
1979/80. Regnskabsresultatet var et mindre
merforbrug på lønområdet på 0,2 mill. kr. et
mindreforbrug på øvrige driftskonti på 0,2
mill. kr., og ligeledes et mindreforbrug på tilskud
på 1,9 mill. kr. Hvad angår driftsbevillingen
balancerede såvel lønninger som øvrige
driftskonti, idet afvigelserne fra budgettet var
mindre end 0,1 procent. Mindre-forbruget på
1,9 mill. kr. på tilskud skal væsentligst søges i
en lavere udnyttelse af stipendiekontoen, idet
det for 1980 vedtagne lave udnyttelsesniveau
af disse allerede slog igennem i regnskabstallet
for 1979.
Som omtalt i sidste beretning var der fortsat
Rektors årsberetning 3
problemer med budgettet for 1980. Direktoratets
flytning af ca. 6 mill. kr. fra løn til øvrige
drift blev i flere omgange behandlet i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg (KF).
Oveni dette problem kom finansministeriet
med en ny form for sparecirkulære. Cirkulæret
var af 23. januar 1980 og den ny form for besparelser
var, at den sædvanlige pris- og lønregulering
for ikke-lønkonti var sat ud af kraft og
erstattet med en regulering, der ikke måtte
overstige 10 procent. Da prisstigninger i sig
selv er uforudsigelige, var der hermed lagt en
tikkende bombe af ukendt størrelse under universitetets
drift.
På KFs møde den 7. maj 1980 blev det endelige
budget for 1980 behandlet. Der blev vedtaget
en række besparelser til imødegåelse af
det underskud, der ville opstå på grund af, at
driftsbevillingerne kun måtte reguleres med 10
procent. Underskuddet var på det tidspunkt
opgjort til ca. 13 mill. kr. 1 skrivende stund ser
det ud til, at universitetets drift efter de nævnte
besparelser kan holdes indenfor de givne bevillinger.
Udgangspunktet for budgettet for 1981 var
det aktivitetsniveau, som var fastlagt i forbindelse
med udarbejdelse af finanslovsforslaget
for 1980. En sådan fremskrivning af budgettet
for 1980 viste, at universitetets behov i januar
1980-priser var i alt ca. 790 mill. kr. Undervisningsministeriet
meddelte i midten af februar
1980 universitetet hvilken bevillingsramme,
der kunne forventes i 1981. Beløbet var på i alt
771,6 mill. kr., dvs. en direkte nedskæring på
18 mill. kr.
Bevillingen blev som konsekvens af undervisningsministeriets
arbejde med budgetudviklingsarbejdet
givet som 6 delrammer.
Beløbene er ikke sammenlignelige med de
tidligere »fakultetsrammer«, idet de enkelte fakulteters
bevillinger også omfatter lønudgifter.
Til illustration af konsekvenserne af undervisningsministeriets
budgetteringsmåde kan
opstilles følgende tabel:
mill. kr. Fremskrevet
Æn1980
1981 dring
Teologi 7,3 7,2 H- 0,1
Samfundsvidenskab 56,6 54,8 - 1,8
Lægevidenskab 193,9 191,5 - 2,4
Humaniora 146,6 140,7 ^ 5,9
Naturvidenskab 218,6 209,4 h- 9,2
Fællesområdet 166,7 168,0 + 1,3
lait 789,7 771,6 -18,1
(alle beløb er i januar 1980-niveau).
Efter indledende drøftelser i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg blev den nærmere
budgettering foretaget i de enkelte fakultetsråd.
På KFs møde den 18. marts 1980 blev
universitetets endelige forslag til finanslov vedtaget.
Dette i sig selv nedskårne aktivitetsniveau,
blev yderligere beskåret, idet universitetet ved
skrivelse af 17. oktober 1980 fik tildelt sin andel
af forårsbesparelserne (Påskeægget) på 912
mill.kr. Universitetets andel var på 9.4
mill.kr., heraf 9.2 mill.kr. på lønninger.
Fordelingen på fakulteter var:
(mill. kr.) Løn Andet
Teologi - -
Samfundsvidenskab - -
Lægevidenskab 1,6 0,1
Humaniora 1,2 0,1
Naturvidenskab 5,0 -
Fællesområdet 1,4 -
lait 9,2 0,2
Hertil kommer besparelser på stipendierne på
ca. 6.7 mill. kr., ligesom et beløb af ukendt
omfang skal spares ved ændringer af eksamensordninger
(reduktion af censorforbruget),
edb-anskaflelser og bygningsvedligeholdelse.
4 Universitetets årbog 1980
Personaleforhold
Det videnskabelige personale
Mulighederne for at blive ansat som adjunkt/-
lektor ved universitetet forringedes. Et øget
antal stillinger kunne ikke besættes på grund
af besparelser. En forpligtelse til indenfor det
humanistiske fakultet at friholde en pulje på 5
procent for varig genbesættelse hindrede faste
nyansættelser dér. Et lignende stop blev af undervisningsministeriet
indført i det samfundsvidenskabelige
fakultet for så vidt angår fagene
sociologi, kultursociologi og antropologi. Pålagte
besparelser indenfor stipendieområdet
medførte, at stipendierne ikke kunne udnyttes
fuldt ud.
Deltidsbeskæftigede lærere
Bevillingerne til deltidslærere blev beskåret.
Eksterne lektorer, der er ansat for tre år, måtte
for manges vedkommende acceptere en nedsættelse
af timetallet. Indenfor denne gruppe
skete enkelte afskedigelser på grund af bevillingssituationen.
Undervisningsassistenterne
er kun ansat for et semester ad gangen. Reguleringerne
her sker enten ved at undlade genansættelse
eller ved at ansætte med et lavere
timetal. En ekstrabevilling fra Konsistoriums
Budget- og forretningsudvalg til sociologi
hindrede, at den timelønnede undervisning gik
i stå midt i efterårssemestret 1979. På Institut
for Nordisk Filologi ønskede hovedparten af
undervisningsassistenterne, der varetager en
væsentlig del af instituttets undervisning, ikke
at påbegynde undervisningen ved efterårssemestrets
start i 1980. Men efter omkring tre
ugers forhandlinger lykkedes det dog at komme
til en ordning, således at normal undervisning
kunne etableres.
EFG-elever
Den praktiske oplæring af elever indgår efterhånden
som et naturligt led i arbejdet på universitetets
institutter og laboratorier.
I årets løb er der oprettet 55 nye lære- og
praktikpladser, fordelt med 28 laboranter, 6
kontorfunktionærer, 14 pladser indenfor metalområdet,
3 miliømåleteknikere, 2 fotografer,
1 gartner og 1 dyrepasser.
Et væsentligt antal af de elever, der har faet
deres praktiske uddannelse ved universitetet,
har efter uddannelsens afslutning opnået stillinger
ved universitetet eller andetsteds.
Langtidsledige
Der er fortsat stor interesse ved universitetet
for at medvirke til, at de langtidsledige, der
mister retten til at modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen,
kan fa det tilbud om 9 måneders
beskæftigelse, som de efter loven har
krav på.
I tiden 1. oktober 1979 til 30. september
1980 er der indgået 69 ansættelsesforhold, og
der er i samme periode givet nye tilbud om 37
stillinger for langtidsledige. Ordningen, der er
uden lønudgifter for universitetet, har vist sig
at fungere tilfredsstillende. 3 langtidsledige
har opnået ansættelse ved universitetet efter 9-
måneders periodens udløb. Det drejer sig om 1
kontorfunktionær, 1 betjent og 1 rengøringsassistent.
Den i slutningen af 1979 påbegyndte etablering
af sikkerhedsorganisationer indenfor kontor*
og administrationsområdet er videreført,
således at der nu er oprettet sikkerhedsorganisationer
indenfor samtlige hovedområder og
administrationsgrene.
Den skete udbygning betyder, at der nu er
etableret ialt 220 sikkerhedsgrupper og 37 sikkerhedsudvalg.
Hidtil har ca. 265 sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter
gennemført de lovpligtige
grundkurser i sikkerhedsmæssige spørgsmål,
og desuden har et mindre antal sikkerheds- og
arbejdslederrepræsentanter m.fl. deltaget i
kurser, der behandler emner som bedriftssundhedstjeneste,
arbejdsmiljø og sikkerhedsudvalgenes
arbejdsopgaver.
Der har på forsøgsbasis været afholdt 2
overbygningskurser i laboratoriesikkerhed, og
en arbejdsgruppe vil sammen med andre højere
læreanstalter søge at fa etableret fælles overbygningskurser
i dette emne.
Rektors årsberetning 5
En af det sikkerhedskoordinerende udvalg
nedsat arbejdsgruppe vil om kort tid fremkomme
med forslag til en fælles opsamlings- og
transportordning for kemikalieaffald.
Forslagene om oprettelse af en stilling som
arbejdsmiljøkonsulent på finansloven for 1981
har ikke kunnet tiltrædes af undervisningsministeriet,
men forslaget vil blive genfremsat.
Bygge- og anlægsvirksomhed m.v.
Endnu et af de store nybyggerier, der blev
iværksat i begyndelsen af 1970erne, er afsluttet.
Universitetet kan med glæde notere, at der
nu er sat punktum for opførelsen af Universitetsannekset
på Amager i og med, at Det humanistiske
fakultets kontor som den sidste enhed
tog sine lokaler i brug i februar 1980. Om
der senere skal ske yderligere udbygninger og
flytning af andre fagområder, må indtil videre
stå hen. De oprindelige planer herom er foreløbigt
lagt på hylden.
Det sidste store igangværende nybyggeri,
Panum Instituttet, fortsætter efter planerne og
det 3. afsnit er nu taget i brug samtidig med, at
4. byggeafsnit er påbegyndt. I 3. afsnit har
endnu et stort lægevidenskabeligt fagområde,
anatomi, faet nye og velindrettede lokaler. De
nye øvelsesfaciliteter for makroskopisk og mikroskopisk
anatomi betyder en virkelig forbedring
i undervisningen, men også den store præparatsamling
har fået en meget smuk placering
i nye og hensigtsmæssige udstillingsmontrer.
I 3. afsnit er det store bibliotek placeret.
Endnu er dette ikke åbent for alle, men det er
tanken, når de øvrige lægevidenskabelige institutter
og Københavns Tandlægehøjskole efterhånden
flytter over til Panum Instituttet at
etablere et stort fælles bibliotek.
Medens forberedelserne til overflytning af
de sidste lægevidenskabelige institutter, der
skal placeres i Panum Instituttets 4. etape, er
iværksat, afventer universitetet stadig igangsættelsen
af et andet meget presserende byggeri,
nemlig ombygning og indretning af bygningerne
i Juliane Maries Vej-området til de lægevidenskabelige
fag, som ikke kunne rummes
på Panum Instituttet efter revisionen af planerne
i 1977.
Det er universitetets håb, at denne ombygning
vil blive gennemført efter planerne, således
at man kan opnå den bedst mulige udnyttelse
af de efterhånden sparsomme ressourcer.
For Det naturvidenskabelige fakultet blev
enkelte store ombygningsarbejder afsluttet i
1980 og nye iværksat. Arktisk Station i Godhavn
på Grønland blev indviet i juli og kunne
hermed, efter hårdt tiltrængt istandsættelse,
atter fungere efter sit formål, som station for en
række videnskabelige opgaver i de arktiske
områder. I Sølvtorvskomplekset blev indretningen
af Sølvtorvsfløjen til Botanisk centralbibliotek
og Museum ligeledes afsluttet, men
endnu ventes der på igangsætningen af en ombygning
af auditoriefløjen til museets herbariesamling.
Ved ombygningen af den tidligere
maskinhal har Botanisk Haves gartnere faet en
længe tiltrængt forbedring af personalefaciliteterne.
Endelig er det meget omfattende restaureringsarbejde
af det nu fredede væksthuskompleks
i Botanisk Have blevet påbegyndt og
ombygningerne forventes at ville strække sig
over de næste 2 år. I Østervoldkomplekset
fortsætter detailprojekteringen af den tidligere
kemifløjs ombygning til de geologiske institutter,
derimod er der ikke taget stilling til ombygning
og indretning af de efterfølgende
etaper.
I forbindelse med udflytningen til de nye
bygninger på Amager har universitetet afviklet
en række ejendomme og lejemål i Indre By,
men endnu mangler et større lejemål i Pilestræde,
hvor hovedparten af den centrale administration
er placeret. Det er planen i videst
muligt omfang at afvikle dette lejemål og overflytte
kontorerne til »Universitetsfirkanten«,
hvor administrationens øvrige kontorer i forvejen
har til huse. For at gennemføre dette, er
der planlagt en ombygning af visse af bygningerne
i »Universitetsfirkanten« og et aktstykke
om iværksættelse af dette byggeri afventer finansudvalgets
tiltrædelse.
6 Universitetets årbog 1980
Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i oktober
1980 var i alt 25.717, hvilket er et fald på
644 i forhold til bestanden sidste år. Der var i
år færre studieskiftere og færre nyimmatrikulerede
end sidste år. Pr. primo oktober fordelte
bestand og tilgang sig således på fakulteterne:
Studie-
Bestand Nyimm. startere
Teologiske fakultet 613 66 91
Samfundsvidensk.
fakultet 5672 680 830
Lægevidensk. fak. 3730 422 481
Humanistiske fak. 10856 896 1225
Naturvidensk. fak. 4846 690 905
Universitetet ialt: 25717 2754 3532
Adgangsbegrænsning
Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de
videregående uddannelser omfatter også alle
studier ved Københavns universitet.
Følgende oversigt viser hvilke studier, der
omfattes af de enkelte optagelsesområder,
samt hvor mange studiepladser der i 1980 tildeltes
hvert optagelsesområde:
Pladser
Lægevidenskabelige studium 470
Naturvidenskabelige studier 775
Legemsøvelser hovedfag 20
Teologisk studium 95
Humanistiske studier, excl.
samfundsfag, pædagogik og psykologi 870
Juridiske studium 470
Samfundsfag 50
Statsvidenskab 230
Sociologi, kultursociologi og
antropologi 60
Psykologi og pædagogik 170
Hvis der er flere ansøgere end pladser på de
enkelte optagelsesområder, fordeles pladserne
efter de i »Bekendtgørelse om optagelse ved
uddannelserne på Københavns, Århus og
Odense universiteter« af 12. maj 1977 fastlagte
regler.
Der var begrænsning på samtlige optagelsesområder
på Københavns universitet i 1980.
Grænsekvotienterne for de enkelte optagelsesområder
er anført nedenfor. Den i gruppe
II anførte eksamenskvotient er den laveste
kvotient, der i forbindelse med 18 mdr.s godkendt
erhvervserfaring gav adgang til optagelse.
Gruppe I Gruppe II
points points
Lægevidenskab 9,0 7,9
Naturvidenskab 6,7 -
Legemsøvelser 8,7 8,3
Teologi 7,6 6,5
Humaniora 8,3 7,3
Jura 8,6 7,8
Samfundsfag 8,7 7,7
Statsvidenskab 8,1 7,1
Sociologi m.v. 9,3 8,7
Psykologi og
pædagogik 6,0 -
Studievejledningen
Studievejledningen har i det forløbne år været
præget af vejledning i forbindelse med adgangsbegrænsningen.
Selv om kendskabet til
adgangsbegrænsningen og reglerne i forbindelse
med den er blevet betydeligt større, giver
den voldsomme stigning i kravene til kvotienten
ved den adgangsgivende eksamen mange
vejledningsmæssige problemer. Det medfører
f.eks. ofte, at studerende, der i løbet af første
studieår finder ud af, at de har valgt forkert,
ikke det følgende vil kunne optages på det nu
ønskede studium, som de kunne være optaget
til året før.
Udviklingen i kravene for den gruppe, der
søger optagelse ved en forbedring med erhvervsarbejde
har medført, at man i studievejledningen
i flere og flere tilfælde må fa folk til
at indse, at de aldrig med det nuværende syRektors
årsberetning 7
stem vil kunne komme igang med den/de uddannelse^)
de er interesserede i. Det vil derfor
ofte være nødvendigt at tage flere samtaler
med den enkelte klient og i vejledningen medtage
uddannelser uden for universitetet.
Kontakten med vejledere uden for universitetet
er blevet intensiveret som følge af adgangsbegrænsningen,
bl.a. har studievejledningen
i samarbejde med vejledere fra Arbejdsformidlingen
og gymnasiet atter i år givet
vejledning til afviste fra den koordinerede tilmelding.
Denne vejledning, der i år var landsdækkende,
viste sig at være både nødvendig og
påskønnet.
Studerendes vanskelige forhold, både boligmæssigt
og socialt giver stadig mange henvendelser
til studievejledningen.
Som led i informationen af potentielle og
aktuelle studerende, udarbejder studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor del
af dette udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v..
De begrænsede muligheder for optagelse og
studieskrift har i forbindelse med den stadig
vanskeligere beskæftigelsessituation for de
langvarigt uddannede gjort det nødvendigt i
langt højere grad end før at inddrage spørgsmål
om beskæftigelse efter studiet allerede så
tidligt som under vejledningen i forbindelse
med studievalg. Studievejledningen samarbejder
her med Projekt Erhvervsvejledning. Projekt
Erhvervsvejledning, der er finansieret ved
en 2-årig projektbevilling, har til formål at undersøge
beskæftigelsessituationen og beskæftigelsesmulighederne
for universitetskandidater
og at vejlede ældre studerende og nye kandidater
herom.
De tre universitetskandidater, der er ansat i
projektet har indsamlet og bearbejdet et stort
materiale til brug for vejledningen og der er
udarbejdet en del skriftligt materiale, bl.a. om
jobmuligheder for forskellige typer universitetskandidater.
Udfra antallet af henvendelser
kan det ses, at man her dækker et stort behov
for information og vejledning.
Enkeltkurser
I 1980 har antallet af enkeltkursister ligget på
samme niveau som sidste år: ca. 1200. Der er
fortsat en del ansøgninger, som ikke kan imødekommes,
idet der melder sig flere end der er
plads til.
Det mindre undervisningsudbud, som besparelser
på universitetets budget har ført til,
bevirker, at man i de kommende år må forudse,
at der vil blive færre muligheder for at følge
undervisningen på »ledige«-pladser.
Dispensater
Dispensationsudvalget har fra 1. juli 1979 til
ansøgningsfristens udløb den 15. marts 1980
behandlet ialt 351 dispensationsansøgninger:
38 bevilget, 252 betinget bevilget og 61 ikke
bevilget. Det totale antal henvendelser viser et
fald på 45 ansøgninger i forhold til samme periode
1978-79. Flest ansøgninger (108) er
modtaget til jurastudiet; desuden er der stor
søgning til psykologipædagogik (80) og til humaniora
(95).
1 perioden 15. marts-1. juli 1980 er der
modtaget yderligere 95 ansøgninger.
Optagelse september 1980
Af de 225 (1979: 250) forventede immatrikulationsansøgere
indsendte 157 (1979: 175) immatrikulationsskema.
Kun til to af optagelsesområderne
(psykologi-pædagogik og antropologi-
sociologi) var det ikke muligt at optage
alle kvalificerede dispensater. Til psykologipædagogik
optog man således 17 af 24 ansøgere
i gruppe II, der totalt omfatter 34 optagelsespladser,
til antro.-soc.gruppen 5 af 11 ansøgere
i gruppe III, der totalt omfatter 12 optagelsespladser.
Dispensationsudvalget foretog en individuel
prioritering af ansøgningerne.
Man tog både det oprindelige dispensationsgrundlag
og resultatet af eventuelle krævede
(og frivillige) supplerende prøver med i
den samlede vurdering, og opstillede herefter
ansøgerne i prioriteret rækkefølge.
Pr. 1. september 1980 er der ialt optaget
følgende udenlandske borgere på grundlag af
en udenlandsk eksamen:
Nordiske lande: 52, EF-lande: 24, øvrige
Europa-rådslande: 2 og andre lande (dispensation):
29 samt 7 der er optaget på den udenlandske
eksamen plus supplerende fag.
2 Årbog 1980
8 Universitetets årbog 1980
Til det lægevidenskabelige studium var der
31 ansøgere med godkendt tilknytning, hvoraf
20 blev optaget; den mest søgte optagelsesgruppe
var humaniora (59).
Som for danske dispensater, var det især til
optagelsesområderne psykologi-pædagogik og
antropologi-sociologi, at man måtte afvise
udenlandske ansøgere, der opfyldte adgangskravene.
Til optagelsen 1980 har det generelle danskprøvekrav
været Studieskolens danskprøve 2.
Af 40 udenlandske studerende, der havde søgt
optagelse på universitetet, bestod de 30 prøven
i februar eller i maj.
Under gæstestudieordningen er der modtaget
53 udenlandske studerende, der ønsker at
studere ved universitetet i et eller to år som led
i deres studier i hjemlandet. Af disse er flest
tilknyttet Institut for nordisk filologi (15), men
der er iøvrigt gæstestuderende ved 20 institutter.
Studentersociale forhold m.v.
Legater og lån fra Statens Uddannelsesstøtte:
Stipendiekontoret har i 1979/80 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil
31.7.1980:
Antal
ansøgn.
Stipendium alene
Stip. + statsg. lån
Statsg. lån alene
2.897
4.952
4.277
Tildeling ialt 12.126
•
Stip. kr.
Statsg.
lån kr.
Stip. alene
Stip. + statsg. lån
Statsg. lån alene
25.149.927
45.169.606 63.061.509
64.132.707
Tildeling ialt 70.319.533 127.194.216
De gamle kollegier
Etableringen af det økonomisk-administrative
samvirke mellem Regensen og Borch's, Elers
og V'alkendorfs kollegier, der er tiltrådt af Undervisningsministeriet
og Justitsministeriet, er
endnu ikke gennemført, da det stadig er et
uafklaret spørgsmål, om nyordningen vil blive
genstand for domstolsprøvelse.
Finansudvalget har tiltrådt, at der midlertidigt
over Universitetets budget ydes driftstilskud
i begrænset omfang til Borch's, Elers og
Valkendorfs kollegier og til Kvinderegensen.
De nye kollegier
I juni 1979 blev der vedtaget en lovgivning om
midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri
og statsstøttede kollegier. Formålet
hermed var at yde støtte til en række økonomisk
betrængte kollegier, der var opført efter 1.
april 1946.
Støtten ydes dels som en kapitaltilførsel én
gang for alle (lån) til hel eller delvis afvikling
af væsentlige, opsamlede driftsunderskud m.v.
pr. 31. december 1978, dels i form af en årlig
driftssikring fra og med 1979.
Endvidere pålægger loven beliggenhedskommunen
at yde kollegierne et tilskud, der
svarer til størrelsen af den kommunale og
amtskommunale grundskyld, som hviler på
kollegieejendommen.
Det er en betingelse for at opnå nævnte støtRektors
årsberetning 9
-i
te, at kollegiebestyrelserne sammensættes med
en såvidt mulig ligelig repræsentation af de uddannelsessøgendes
organisationer, uddannelsesinstitutionernes
ledelse og den pågældende
kommunalbestyrelse.
En række af de kollegier, der tjener som bolig
for universitetsstuderende modtager nu den
nævnte støtte, og sammensætningen af de pågældende
kollegiebestyrelser er ændret i overensstemmelse
hermed.
Kantineforhold
De af universitetets driftsaftale med D.I.S. omfattede
14 kantiner blev, efter den fra begyndelsen
af oktober 1978 iværksatte kantineboykot,
som bekendt lukket pr. 31. marts 1979. Af
disse er 7 under medvirken af det af konsistoriums
budget- og forretningsudvalg den 18. januar
1978 nedsatte kantine- og rengøringsudvalg
blevet videreført/genåbnet i løbet af 1979
og begyndelsen af 1980 ved brugersammenslutninger
o.l. Yderligere er ved udvalgets foranstaltning
pr. I. september 1980 genåbnet
kantinerne i Købmagergade 52, Panum Instituttet
og K.U., Amager (sidstnævnte incl. 3,
tidligere 2, satellitkantiner), idet der om driften
af disse kantiner er indgået aftaler med IC
catering, Århusgade 102 C, København.
De resterende 2 lukkede kantiner påregnes
efter ændret brug af de pågældende bygningskomplekser
ikke genåbnet.
Der er for finansåret 1980 til driften af kantinerne
bevilget 1.7 mill. kr., inden for hvilket
beløb såvel driftsudgifterne for kantinerne,
som udgifterne til de med genåbningen pr. 1.
september 1980 af de tre store kantiner nødvendige
foranstaltninger påregnes afholdt.
Del skal bemærkes, at kantineudvalget gennem
nogen tid har måttet afvente offentliggørelsen
af betænkningen fra et af finansministeriet,
administrationsdepartementet, nedsat
kantineudvalg, der gentagne gange blev udsat.
Den efter undervisningsministeriet, direktoratet
for videregående uddannelsers resolution
anlagte voldgiftssag om, hvem af parterne,
D.I.S. eller Københavns Universitet, der skal
bære nettounderskuddet kr. 98.405,42 ved
driften af de pågældende kantiner i regnskabsperioden
1. juli-31. december 1978, blev afsluttet
med indgåelse af et forlig, hvorefter universitetet
påtog sig at bære underskuddet.
Forskning
Universitetets prisspørgsmål 1979 (78) har
fremkaldt 14 besvarelser, heraf har 3 opnået
guldmedalje, 8 sølvmedalje og 3 ingen anerkendelse.
Bestanden af licentiatstuderende fordeler
sig således på fakulteterne;
Det teologiske fakultet I
Det samfundsvidenskabelige fakultet 10
Det lægevidenskabelige fakultet 4
Det humanistiske fakultet 21
Det naturvidenskabelige fakultet 68
lait 104
Der er i årets løb konfereret 58 doktorgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne;
Det teologiske fakultet 1
Det lægevidenskabelige fakultet 38
Det humanistiske fakultet 9
Det naturvidenskabelige fakultet 10
I alt 58
10 Universitetets årbog 1980
Beretning fra dekanerne*
Det lægevidenskabelige fakultet
Den i tidligere årsberetninger nævnte »pukkel
« af studerende, nemlig de mange, der blev
optaget umiddelbart før indførelsen af adgangsbegrænsningen
til det lægevidenskabelige
studium, skaber nu særdeles store vanskeligeheder
indenfor den kliniske undervisning,
især af kapacitetsmæssig art. Fakultetet har
ved forhandlinger med undervisningsministeriet
opnået, at den vedtagne reduktion af den
refusionsordning, som består i forbindelse med
undervisning af lægevidenskabelige studerende
på hospitaler og sygehuse i henholdsvis Københavns
kommune og Københavns amt, er
blevet yderligere udskudt, hvilket fakultetet
udtrykker sin glæde over. Fakultetet påskønner
endvidere den velvilje, man har mødt såvel
i undervisningsministeriet som i Københavns
amt og Københavns kommune, hvilken sidste
for ganske nylig har indvilliget i at modtage
yderligere et hold studerende på 15 til klinisk
undervisning i medicin og kirurgi på Københavns
kommunehospital.
Den 3. etape af Panum Instituttet er nu taget
fuldt i brug, og de nye undervisnings- og
forskningsafsnit fungerer tilfredsstillende. Bygningen
af etape 4 og af administrationsbygning
2A er påbegyndt. Fakultetet har med bekymring
fulgt den debat om Panum Instituttets
fremtid, der har fundet sted, bl.a. i Folketinget.
Fakultetet glæder sig over, at Panum Instituttets
kantine nu er genåbnet efter 1 !/2 års
lukning.
Med den i sidste beretning omtalte råskitse
til en ny studieplan for det lægevidenskabelige
studium som grundlag er talrige udvalg og underudvalg
nedsat af studieplanudvalget i gang
med at søge afklaret de talrige principielle, organisatoriske
og økonomiske problemer, som
råskitsen måtte lade stå uafklaret. Der er blevet
og bliver arbejdet intenst med den nye studieplan,
og fakultetet har investeret såvel et
meget betydeligt tidsforbrug som andre ressourcer
heri. Fakultetet regner fortsat med at
betænkning om den nye studieplan kan foreligge
i løbet af efteråret 1980. Omkostningerne
ved den nye studieplan bliver højere end ved
den nuværende, i særdeleshed på grund af udvidelsen
af den kliniske undervisning på alle
niveauer og dette, sammenholdt med undervisningsministeriets
ønske om en beskæring af
den kliniske undervisningskapacitet ved fakultetet,
giver anledning til bekymring. Ligeledes
med bekymring har fakultetet måttet notere
sig direktoratets gentagne gange fremsatte udtalelse
om, at opprioritering af et område kun
kan gennemgøres ved nedprioritering af et andet.
Hvis den nye studieplan skal gennemføres
i overensstemmelse med sine intentioner, forudser
fakultetet såvel lokalemæssige, som økonomiske
vanskeligheder, især i forbindelse
med den nødvendige overgangsordning.
Fakultetets økonomiske situation har som i
foregående år været præget af de nødvendige
besparelser på fastlønsområdet, der har skabt
særdeles store vanskeligheder. Budgetreformens
(budgetudviklingens) konsekvenser er
blevet drøftet intenst i fakultetet, og man regner
med i løbet af efteråret 1980 at nedsætte
flere udvalg med den opgave at søge at nå frem
til en opfattelse af, hvorledes fakultetets struktur
bør være under de i fremtiden forventeligt
stærkt ændrede økonomiske betingelser. Den
kendsgerning, at universitetsrammen ikke har
tilladt besættelse af 22 VIP og 23 TAP stillinger
ved fakultetet, sammenholdt med de stabsreduktioner,
der forudses i den simulerede
budgetudkørsel for 1981, kan kun skabe den
dybeste bekymring for fakultetets vitale funktioner
i 1980erne. Det er på indeværende tidspunkt
ikke klart, hvilke konsekvenser det vil la
for det lægevidenskabelige fakultet, at studentertallet
påtænkes yderligere reduceret.
Det humanistiske fakultet
I sidste års beretning orienteredes om den såkaldte
landsplanlægning af humaniora og om
det samarbejde, der i den anledning var etableret
imellem de fem dekaner for de humanisti*
Der foreligger ikke, uvist af hvilken grund, beretninger fra Det teologiske og Det samfundsvidenskabelige
fakultet
Rektors årsberetning 1 1
ske fakulteter ved København, Århus og
Odense universiteter og Roskilde og Aalborg
universitetscentre.
Dette samarbejde fortsætter i sin uformelle
form, men efterhånden i en mere håbløs stemning
på grund af de økonomiske udsigter, der
fjerner grundlaget for enhver konstruktiv planlægning.
En anden grund til den håbløse stemning er,
at det store arbejde, fakulteterne lagde i at besvare
høringen om Det faglige landsudvalgs
indstilling om landsplanlægning af de humanistiske
uddannelser af maj 1979, ikke har ført
til nogen afklaring af situationen. Høringssvarene
indbefattede dels de fem dekaners fælles
stillingstagen til Landsudvalgets planlægningsforslag
dels de enkelte fakulteters detaljerede
udviklingsplaner med bemandingsmål for
de enkelte fag, reallokeringsplaner osv., alt inden
for en beskeden økonomisk rammeudvidelse.
Dette arbejde foregik under det pres, at det
midlertidige stop for varige ansættelser i de
videnskabelige stillinger først ville blive ophævet,
når reallokeringsplanerne var blevet godkendt,
forventeligt i løbet af foråret 1980.
Til dato er fakultetets reallokeringsplaner,
der blev indsendt til Direktoratet 1. december
1979, ikke blevet hverken godkendt eller forkastet,
hvorfor stoppet for varige ansættelser stadig
gælder. Fakultetet har heller ikke modtaget
nogen anden form for reaktioner på sine øvrige
forslag og meningstilkendegivelser, der var indeholdt
i høringssvarene.
Det humanistiske fakultet befinder sig således
i et tomrum, hvor beslutninger må træffes
fra dag til dag uden sikkert perspektiv.
Det naturvidenskabelige fakultet
Året 1980 har været præget af, at de stadige
økonomiske stramninger nu har nået det
punkt, hvor fakultetet i praksis har måttet arbejde
med et ansættelsesstop, som har ramt
både det videnskabelige og det teknisk-administrative
personale. Antallet af studenterinstruktorer
har atter måttet nedskæres, og undervisningen
kan kun opretholdes i uindskrænket
omfang, hvor de faste lærere påtager
sig yderligere undervisning; dette kommer
uundgåeligt til at gå ud over forskningsindsatsen.
Ansættelsesstoppet rammer naturligvis de
forskellige områder ganske tilfældigt. Indenfor
undervisningsområdet kan lærerne i en vis udstrækning
påtage sig de ledigblevne områder
af den mere elementære undervisning, men på
det videregående niveau udgår veletablerede
emneområder, og nye felter kan kun i ringe
omfang tages op. Dette medfører selvfølgelig
en forringelse af uddannelserne. Indenfor
TAP-området udfører en del af personalet meget
specialiserede funktioner, og hvor sådanne
personer falder bort, står områder af forskning
og undervisning ligeledes i fare for at bremse
eller helt gå istå.
For forskningen betyder den stadige udvidelse
af undervisnings- og administrationsbyrden,
at der i mange tilfælde indenfor den normale
arbejdstid kun bliver tid til at holde det
arbejde i gang, som er nødvendigt for at holde
sig å jour med udviklingen indenfor det relevante
fagområde. I mange tilfælde kan den
egentlige forskning kun opretholdes, fordi lærerne
arbejder ud over den normale arbejdstid.
At dette sker i betydeligt omfang, er et udtryk
for et engagement i forskningen, som fakultetet
selvfølgelig hilser med glæde, men det er uacceptabelt,
hvis den egentlige forskning bliver
klemt ud i en slags hobbyvirksomhed.
Ved årets slutning kommer meddelelser fra
DVU om yderligere besparelser, som rammer
fakultetet på områder, hvor der i forvejen er
sket betydelige nedskæringer. De bebudede
besparelser på stipendieområdet forringer mulighederne
for forskeruddannelserne yderligere,
og selv om denne besparelse kun er annonceret
for året 1981, betyder den et alvorligt
aftræk i den naturlige rekruttering, som er
nødvendig for et forskningsmiljø i stadig udvikling.