IX. Universitetets Institutter, Museer m.v.
A. Universitetets Institutter
Det Teologiske Fakultet
Fakultetets forskning og undervisning er knyttet til
tre institutter: Bibelsk eksegese, kirkehistorie og systematisk
teologi. Opdelingen afspejler en grov sortering
af de mange discipliner, som indgår i teologisk
forskning.
Den bibelske eksegese indbefatter studiet af Gammel
og Ny Testamente. De bibelske skrifters sprog (hebraisk,
aramæisk og græsk), litterære genrer, litteraturhistorie
og religionshistorie, bibelsk arkæologi og
sammenhængen med oldtidens orientalske og hellenistiske
kulturer er blandt de emner, der til stadighed
behandles, men dertil kommer, at Bibelen jo
ikke blot består af en samling skrifter fra oldtiden,
men også har en lang fortolkningshistorie og en aktuel
betydning for den kirkelige forkyndelse og den
vestlige kulturs referenceramme. Bibelstudiet rummer
således en mangfoldighed af opgaver, der med
instituttets nuværende bemanding langt fra alle kan
gøres til genstand for egentlig forskning, skønt de
alle har betydning i forbindelse med undervisningen.
For tiden er de gammeltestamentlige eksegeter
stærkt engageret i en af Bibelstudiets fornemste og
vanskeligste opgaver: udarbejdelsen af en ny oversættelse
af Det gamle Testamente. Flere af instituttets
medarbejdere har i årenes løb interesseret sig for
den palæstinensiske arkæologi, og nu er igen en
dansk udgravning begyndt. Fra studiet af de gammeltestamentlige
tekster kan nævnes, at der arbejdes
med områder som den poetiske, israelitisk-jødiske
litteratur og med Deuteronomium (5. Mosebog). Et
større arbejde med spørgsmålet om filistrenes oprindelse
er netop afsluttet.
Et særligt felt udgør studiet af senjødedommens
litteratur og historie, der udfylder rummet mellem
de sidste gammeltestamentlige og de første nytestamentlige
skrifter. Også hermed arbejdes der på instituttet.
Inden for Ny Testamente er der grund til at
nævne en forskning, der søger at frugtbargøre sociologiske
og religionspsykologiske synspunkter og metoder
i studiet af urkristendommen. Desuden arbejdes
der med forskningshistoriske opgaver, ligesom
en række studier af historiske problemer i urkristendommen
eller af særlige tekstafsnit i Ny Testamente
foreligger eller er under udarbejdelse. Flere af instituttets
medarbejdere er kendte navne i den internationale
forskning.
Kirkehistorien beskæftiger sig med kristendommen
fra dens udspring i oldtidens Palæstina til vore dage,
principielt med henblik på alle dens ytringer overalt,
hvor den har gjort sig gældende, og dermed indirekte
også med alle kulturer, den har mødt på sin vej. Ikke
blot teologien, Bibeltolkningen og den kristne forkyndelse,
men også fromhedslivet og de kirkelige institutioner
og bevægelser med alle deres økonomiske,
sociale og kulturelle virkninger hører til dette fagområde.
I mange henseender medfører det, at hele vor
civilisations historie ligger inden for kirkehistoriens
interessesfære. Det siger sig selv, at et lille institut,
der tilmed nødvendigvis må ofre en del kræfter på
studiet af den danske kirkehistorie, er ude af stand til
at yde alle områder og perioder blot et minimum af
retfærdighed. En betydelig del af kræfterne har de
senere år været anvendt til udarbejdelsen af fakultetets
historie til værket »Københavns Universitet
1479-1979«. Væsentlige forskningsområder, hvortil
fakultetet traditionelt har kunnet og stadig kan yde
bidrag på internationalt plan, er oldtidens og reformationstidens
kirkehistorie. Af andre områder,
hvormed der arbejdes på instituttet, kan nævnes
kalkmalerierne i danske kirker, middelalderlig teologihistorie
og liturgi, det 19. århundredes danske kirkehistorie
og ældre dansk salmehistorie. Et arbejde
med problemer i den tredje verdens kirkehistorie er
påbegyndt.
Institutter 81
Systematisk teologi omfatter fagene dogmatik (med
symbolik), etik og religionsfilosofi, men til instituttet
hører også fagene praktisk teologi og religionssociologi
og - psykologi. Inden for dogmatikken arbejdes
der med kristologi, inden for etikken med forskellige
moralfilosofiske problemer og inden for religionsfilosofien
med hermeneutiske spørgsmål. Studiet af den
økumeniske teologi ledes i retning af udarbejdelsen
af en lærebog i symbolik, og også i etik og hermeneutik
er lærebøger under udarbejdelse. Faget praktisk
teologi er under opbygning som et nyt fagområde.
Foreløbig koncentreres interessen om dansk prædiken
i det 20. århundrede. Interessen for økumenik
fører til, at man også på Institut for systematisk teologi
er optaget af de problemer, der opstår i kirkerne
i den tredje verden. Endelig bør det nævnes, at instituttet
har studier i gang over teologi- og filosofihistoriske
emner (Nietzsche, Grundtvig og Kierkegaard).
Kierkegaard-Biblioteket indtager en position som et
center for den internationale Kierkegaardforskning.
Leif Gråne
1. Institut for bibelsk eksegese
Stab:
4 professorer, 4 lektorer, 2 seniorstipendiater (indtil
henholdsvis 1.2.79 og 1.9.79), 1 ekstern lektor, 4 undervisningsassistenter,
1 TAP.
Lokaler:
Instituttet har ved slutningen af året overtaget det
hidtidige auditorium 10 og indrettet det til institutbibliotek.
Udvidelsen af bibliotekets bogbestand
gennem de senere år havde efterhånden nødvendiggjort
en flytning fra det tidligere lokale. Dette er ved
flytningen blevet delt i to, som i forbindelse med en
yderligere bytning er blevet taget i brug som arbejdsværelser
for to af instituttets faste lærere.
Forskningsaktivitet:
Arbejdet med en nyoversættelse af Det gamle Testamente
er fortsat i årets løb; der henvises til årbogen
1978.
Eduard Nielsen har afsluttet en artikel om »La
théologie de l'auteur de Gn 2-4«, der vil udkomme i
et festskrift til H. Gazelles i 1980.
John Strange har laet antaget en disputats til forsvar
for den teologiske doktorgrad. Disputatsen, som
er på ca. 250 sider, har titlen GAPHTOR/KEFTIU
og vil blive udgivet i serien Acta Theologica Danica,
Leiden. Herudover har John Strange afsluttet to artikler,
»The Aegean Foreigners in Rekhmire's Tomb
and the Keftiu Problem«, som har været forelagt på
en kongres i Gairo, og »Biblical Evidence on the
Origin of the Philistines«, som er udarbejdet til en
kongres i Sheffield, og han arbejder nu på en artikel
om forbilleder for Salomons tempel i Jerusalem.
Martha Byskov har arbejdet med en artikel om
»Bogen, der gør alle andre bøgers visdom til dårskab
«. En artikel om nyere evangelieforskning forventes
snart offentliggjort, og herudover arbejder
Martha Byskov med et projekt om forholdet mellem
forkyndelse og hermeneutik, der tager udgangspunkt
i den nytestamentlige skabelsestro og undersøger
dens betydning for kristelig forkyndelse og det exegetisk-
hermeneutiske arbejde.
Niels Hyldahl har afsluttet to artikler »Auferstehung
Ghristi — Auferstehung der Toten (1 Thess.
4,13-18)« samt »Træk af den nytestamentlige eksegeses
historie i Danmark i det 20. århundrede«. Disse
artikler forventes udgivet i 1980.
Børge Salomonsen arbejder på et manuskript til
en bog om jødedommen fra Alexander den Store til
vore dage.
Gerd Theissen har færdiggjort en bog på 320 sider
med titlen »Studien zur Soziologie des Urchristentums
«, som bliver nr. 19 i serien Wissenschaftliche
Untersuchungen zum Neuen Testament. Desuden
arbejder han på et projekt om den paulinske teologi i
religionspsykologiens lys.
Redaktionsvirksomhed:
Dansk teologisk Tidsskrift (Niels Hyldahl).
The Editorial Board for Vetus Testamentum (Eduard
Nielsen).
Tekst & Tolkning, Monografier udgivet af Institut
for bibelsk Eksegese (Niels Hyldahl, Eduard
Nielsen, Børge Salomonsen).
Publikationer:
Agersnap, Søren, 1979: Paulusstudier. 1. Kor 15 og
Rom 2. — Tekst & Tolkning 7, Monografier udgivet
af Institut for bibelsk Eksegese, Gyldendal,
136 sider.
Byskov, Martha, 1979: Scriptura sacra et duplex claritas
scriptura. — Studium in honorem E. et R.
Bring, privattryk, København/Lund, pp. 1-21.
— 1979: Forkynderen Jesus og forkyndelsen om Jesus
som Herre og Kristus. En skitse af de sidste 50
års litteratur om forholdet mellem Jesus og
Paulus, - Præsteforeningens Blad 35, pp. 597-603.
Fatum, Lone, 1979: Selvtægt og seksualbegrænsning.
Noget om de bibelske kvindemodeller og deres
appelværdi. - Fønix, 3. årg. nr. 3, s. 238-58.
Holm-Nielsen, Svend, 1979: Religiose Poesie des
Spåtjudentums, — Aufstieg und Niedergang der
82 Universitetets årbog 1979
romischen Welt, Geschichte und Kultur Roms im
Spiegel der neueren Forschung, Band II, 19.1, pp.
152-186.
Hyldahl, Niels, 1979: A supposed Synagogue Inscription,
- New Testament Studies, Vol. 25
(1978-79), no. 3, pp. 396-398.
— 1979: Note on Nestle-Aland'6, - Dansk teologisk
Tidsskrift, 42. årgang, hæfte 4, p. 268-269.
Nielsen, Eduard, 1979: 4. ændrede udgave af »Det
gamle Israels religion, — G.E.C. Gad.
- 1979: »Le message primitif du livre de Jonas«, -
Festskrift til Ed. Jacob, RPh HR.
- 1979: Prædikeren og Svend Holm-Nielsen, - særnummer,
Fønix.
Theissen, Gerd, 1979: Fjendekærlighed og ikke-vold
(MT 5, 38-48/Lk 6,27-38) og deres socialhistoriske
baggrunde, — Præsteforeningens Blad 69, p.
649-658.
- 1979: Die aretalogische Evangelienkomposition
des Markus, - i: R. Pesch (ed): Das Markusevangelium,
Darmstadt, s. 377-387.
— 1979: Gesu e il suo movimento, Turin 1979, 187 s.
= Jesusoverleveringen og dens sociale baggrund,
København 1979, 144 s.
— 1979: On having a critical Faith, London, 101 s.
Niels Hyldahl
2. Institut for kirkehistorie
Stab:
3 professorer, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
3 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Merete Geert Andersen har arbejdet med problemer
i den tidlige middelalders liturgi i Danmark og har
færdiggjort en mindre afhandling: »Colligere fragmenta,
ne pereant«, Opuscula VII/Bibliotheca Arnamagnæana
XXXIV.
Niels Knud Andersen har til Universitetsjubilæets
festskrifter (Det teologiske Fakultet) udarbejdet
»Det teologiske Fakultet 1479-1597«, færdiggjort en
afhandling om Petrus Parvus, professor ved Københavns
Universitet, d. 1559, samt en facsimiieudgave
af Hans Tausens Salmebog.
Knud Banning har til »Københavns Universitets
Historie« udarbejdet afsnittet om det teologiske fakultets
historie 1732-1830 samt arbejdet på en publikation:
»The Wall-Paintings in the Churches of Medieval
Denmark. Bornholm, Lolland-Falster and
Møn«.
Torben Christensen har afsluttet »Kirkehistorisk
Bibliografi« og har til offentliggørelse i Studia theologica
færdiggjort »Rufmus af Aquileia og Eusebs
historia ecclesiastica lib. VIII-IX samt til tidsskriftet
Fønix »Evangelisation og civilisation i det 19.
århundredes protestantiske mission«.
Leif Gråne har udarbejdet »Det teologiske Fakultets
historie 1830-1979«, 2. udgave af »Confessio
Augustana. Einfuhrung in die Hauptgedanken der
lutherischen Reformation« samt »A. S. Ørsted og
den grundtvigske kirkekamp«. Til Dansk biografisk
Leksikon er ny artikel om P. Chr. Kierkegaard under
udarbejdelse og til Kirkehistoriske Samlinger et
mindre arbejde inden for dansk kirkehistorie i nyere
tid. Han er redaktør af: Københavns Universitet
1479-1979, bd. V (Det teologiske Fakultet), medredaktør
af samme værk bd. I-IV (Universitetets alm.
historie). Endvidere redaktør af: Luther und die
Theologie der Gegenwart. Referate und Berichte des
Fiinften Internationalen Kongresses fur Lutherforschung.
Endelig er han formand for forberedelseskomiteen
for den 6. internationale kongres for Lutherforschung
(Erfurt, DDR, 1983) samt medlem af die
Kommission zur Herausgabe der Werke Martin
Luthers.
Jørgen I. Jensen har fortsat studierne om teologi
og ekspressionisme samt forberedt en udgivelse af
Gylling-præsten Otto Møllers erindringer samt til
Dansk biografisk Leksikon en artikel om Otto
Møller.
StefTen Kjeldgaard-Pedersen har fortsat arbejdet
på en større afhandling: »Lov, evangelium og bod.
En teologihistorisk undersøgelse af forholdet mellem
den unge Johann Agricola og Martin Luther«. Han
har som anmelder og bibliografisk medarbejder til
Lutherjahrbuch (Lutherbibliographie) ydet bidrag
til Lutherjahrbuch 1980.
Martin Schwarz Lausten har til »Collected Works
of Erasmus« udarbejdet biografiske artikler om
Christian II, Johannes Magnus, Gotskalk Eriksen,
Prins Hans, Jacob Jespersen og Hans Bogbinder. Til
Melanchthons Briefwechsel har han udarbejdet
»Melanchthoniana in Danemark« og til Theologische
Realenzyklopådie artiklen »Danemark«. Af igangværende
arbejder er Københavns Universitets
Historie, I, 1479-1588, og i anledning af 500 årsdagen
i 1983 for Luthers fødsel afsnittet »Skandinavien
« i Samleværket »Martin Luther 1526-1546, Leben,
Lehre und Schriften«, afsnittet Luther og fyrsterne
i værket »Seven-Headed Luther« samt kapitlet
Bugenhagen und Danemark i »Bugenhagen Gedankband
«.
Jørgen Pedersen har udarbejdet »Credo ut intelligam.
On a theologian maxim in Søren Kierkegaard«
(Bibliotheca Kirkegaardiana) og »Augustine and
Kierkegaard«. Desuden har han arbejdet med en
artikel om Anders Sunesøn, Kommentar til BonaInstitutter
83
venturas Itinerarium mentis, og To begrebsanalytiske
og traditionshistoriske afhandlinger om Søren
Kierkegaard.
Rejser:
I forbindeise med en studierejse til USA med særligt
henblik på den amerikanske renaissance- og reformationsforskning
har Leif Gråne efter indbydelse
holdt forelæsninger bl.a. ved: Historical Department,
Stanford University, Claremont Colleges
(Graduale School), University of Chicago (Divinity
School), Columbia University (Graduate School).
Redaktionsvirksomhed:
Acta Theologica Danica (Torben Christensen), Archiv
fur Reformationsgeschichte (Leif Gråne), Classica
et mediavalia (Torben Christensen), Dansk
Teologisk Tidsskrift (Torben Christensen), Fønix
(Leif Gråne, Jørgen I, Jensen, Steffen Kjeldgaard-
Pedersen), Hymnologiske Meddelelser (Niels Knud
Andersen), ICO-Den iconographiske Post (Knud
Banning), Kirkehistoriske Samlinger (Leif Gråne,
Martin Schwarz Lausten), Studia Theologica (Leif
Gråne), Studies in Medieval and Reformation
Thought (Leif Gråne).
Publikationer:
Andersen, Merete Geert, 1979: »Colligere fragmenta,
ne pereant«. — Opuscula VII/Bibliotheca Arnamagnæana
XXXIV.
Andersen, Niels Knud, 1979; Efterskrift i Robert
Estienne: Summarier over Bibelen. Oversat fra
fransk af Petrus Parvus 1543. - Udgivet med efterskrift
af Det danske Sprog- og Litteraturselskab
ved Universitets-Jubilæets danske Samfund's
hundredårsjubilæum.
Banning, Knud, 1979: Om anvendelsen af Biblia
Pauperum i skånsk Kalkmaleri. — ICO-Den Iconographiske
Post, nr. I, s. 3-11.
Christensen, Torben, Jakob H. Grønbæk, Erik Nørr
og Jørgen Stenbæk, 1979: Kirkehistorisk Bibliografi.
424 s.
Gråne, Leif, 1979: I ånd og sandhed. Tale ved Københavns
Universitets 500 års jubilæum. — Med
engelsk oversættelse. 6 s. Udg. af Platonselskabet.
— 1979: Confessio Augustana. Orientering i den lutherska
reformationens grundtankar. 2. uppl. 213
s.
— 1979: Luther og lutherdommen. 10 teser om den
lutherske reformation. - Fønix, s. 28-37.
— 1979: Skolastik, humanisme og reformation. - Fønix,
s. 105-116.
— 1979: »Religion« og »politik« som kirkehistoriske
kategorier. Overvejelser i anledning af Martin
Schwarz Laustens disputats. - Dansk teologisk
Tidsskrift, s. 195-211.
- 1979: Artikel om J. P. Bang. - Dansk biografisk
Leksikon. 3. udg. Bd. I, s. 408-409.
- 1979: Luther ennen luterilaisuutta. Martti Lutherin
ajattelun ralheta vuoteen 1525,1979, 268 s.
(Finsk oversættelse af Protest og konsekvens. Faser
i Martin Luthers tænkning indtil 1525, 1968).
Jensen, Jørgen I, 1979: Sjælens musik. Musikalsk
tænkning og kristendom hos Augustin. Platonselskabets
skriftsserie. 153 s.
Lausten, Martin Schwarz, 1979: Artiklen Melchior
Hofmann. — »Schleswig-Holsteinisches Biographisches
Lexikon«, Bd. 5, s. 139-141.
- 1979: Artiklen Eberhard Weidensee. — »Schleswig-
Holsteinisches Biographisches Lexikon«, Bd.
5, s. 276-277.
- 1979: Anmeldelser af litteratur vedrørende Norden
1450-1650. — »Archiv fur Reformationsgeschichte
«, Literaturbericht 8.
- 1979: Anmeldelser i Dansk Teologisk Tidsskrift.
Pedersen, Jørgen, 1979: »Den latinske hymne i tusind
år« II: Historisk antologi. — Hymnologiske
Meddelelser, nr. 8, s. 36-91.
- 1979: »Kierkegaard's view of Scripture«. Bibliotheca
Kierkegaardiana II, s. 27-57. 1979.
- 1979: »Kierkegaard on prayer«. - Bibliotheca
Kierkegaardiana II, s. 63-82.
Specialeafhandlinger:
de Fine Licht, Christian: Vaalse-sagen. En redegørelse
for kirkeminister Thorvald Povlsens administration
af Folkekirken og hans kirkepolitiske opfattelse,
140 s.
Torben Christensen
3. Institut for systematisk teologi
Stab:
4 professorer, 3 lektorer, 1 adjunkt, 4 stipendiater, 5
undervisningsassistenter, 4 TAP.
Forskningsvirksomhed:
En oversigt over institutets forskningsvirksomhed viser,
at medarbejderne for en stor dels vedkommende
vier deres videnskabelige arbejde til en fornyet gennemtænkning
af klassiske teologiske emner, hvad enten
dette nu sker i form af principielle monografier
eller som en historisk og systematisk-teologisk behandling
af en væsentlig problemstilling hos en klas84
Universitetets årbog 1979
sisk teologisk eller filosofisk forfatter. Denne koncentration
om den klassiske teologi betyder imidlertid
ikke, at instituttets medarbejdere ikke tillige har ydet
bidrag til aktuelle, for tiden forsømte eller også nye
teologiske problemstillinger, hvis behandling nødvendiggøres
af udviklingen i kirke og samfund. Desuden
er der en klar tendens til i forskningen at focusere
på undervisningsmæssigt relevante temaer og til
at lægge resultaterne af disse bestræbelser til grund
for udarbejdelse af lærebøger.
Inden for disciplinen hermeneutik fortsætter Niels
Thulstrup arbejdet på en fremstilling af en »Generel
hermeneutik«, og Bent Hahn viderefører sine studier
over teologiske forståelsesformers betydning for teologien
(kristologien) samt over den teologiske hermeneutik
set i filosofiske og kulturelle (kunstneriskmodernistiske)
perspektiver. På den klassiske teologis
område fortsætter Peder Højen sin undersøgelse af
forholdet mellem skrift, tradition og kirke hos N. F.
S. Grundtvig og J. H. Newman. Tillige er han beskæftiget
med udarbejdelsen af en lærebog i faget
symbolik (dette sidste i samarbejde med lektor Lars
Thunberg, Aarhus Universitet). Theodor Jørgensen
arbejder videre med Kristi stedfortrædende lidelses
betydning for udformningen af kristologien i dag. Et
forsømt og tillige aktuelt emne har han taget op ved
beskæftigelsen med forholdet mellem religion og kultur
og i forsøget på at udarbejde en religionsteologi.
Inden for praktisk teologi undersøger Mogens Lindhardt
dansk forkyndelse i sammenhæng med menighedsforståelsen.
På etikkens område fortsætter Urban
Forell arbejdet med moralfilosofiske problemer med
særligt henblik på typer af handlingsmotiver og deres
logiske struktur samt typer af selvkærlighed og
forholdet mellem selvkærlighed og næstekærlighed.
Desuden beskæftiger han sig med aktuelle problemer
inden for medicinsk etik, særligt dødshjælpsproblematikken.
Niels Thulstrup viderefører arbejdet med
fremstillingen af en kristelig etik. Niels Jørgen Cappelørn
har undersøgt kristologiens betydning for forholdet
mellem den humane og den almene kristelige
etik hos K. E. Løgstrup og Søren Kierkegaard. Cappelørn
har i årets løb forladt universitetet og er overgået
til andet arbejdet. På Kierkegaard-forskningens
område har også Niels Thulstrup givet både analytiske
og udgivermæssige bidrag. Grundtvigs »Sangværk
til den danske Kirke« og »Den christelige Børnelærdom
« danner udgangspunkt for Johs. H. Christensens
forskning, og Inge Houmann arbejder med
Friedrich Nietzsches syn på nihilismen og dens mulige
overvindelse ad sprogfilosofisk/hermeneutisk vej.
Redaktionsvirksomhed:
Bent Hahn er redaktør og medudgiver af det teologiske
tidsskrift »Fønix«. Theodor Jørgensen er medredaktør
af »Kerygma und Dogma. Zeitschrift fur
theologische Forschung und kirchliche Lehre« (Gottingen).
Peder Højen er permanent medarbejder ved
og medredaktør af »Lutherische Monatshefte«
(Hamburg). Niels Thulstrup er redaktør af »Kierkegaardiana
« og »Bibliotheca Kierkegaardiana«, og
Mogens Lindhardt er medredaktør af »Kritisk forum
for praktisk teologi«.
Publikationer:
Cappelørn, Niels Jørgen og Paul Muller, udg., 1979:
Gregor Malantschuk, Frihed og Eksistens. Studier
i Søren Kierkegaards tænkning, København,
262 s.
Hahn, Bent, 1979: Hermeneutik og Religionsfilosofi,
København, 144 s.
— 1979: Det gamle Testamente i Det nye, København,
152 s.
Højen, Peder, 1979: Konfessionskundskab - kirkehistorie
eller systematik? En kritisk læsning af Einar
Mollands og Friedrich Heyers lærebøger i konfessionskundskab.
- Dansk Teologisk Tidsskrift, 42..
årg.: 42-65.
Jørgensen, Theodor, 1979: Cultural, Christian and
Lutheran Identity as a Christological Problem. —
Africa Theological Journal, vol. 7: 86-95.
— 1979: Meditation iiber Matthåus 8,5-13. - Evangelische
Predigtmeditationen, Bd. 1: 92-96.
Lindhardt, Mogens, 1979: Umiddelbarhedens rolle i
nyere dansk prædiken. - Dansk Kirkeliv 1979-80:
86-105.
Thulstrup, Niels, udg., 1979: Kierkegaard, Letters
and Documents, transl. by H. Rosenmeier, Princeton,
518 s.
— 1979: Kierkegaard and Hegel. - Bibliotheca
Kierkegaardiana, vol. 4: 52-113.
Specialea/handlinger:
Rasmussen, Inge Bastkær, 1979: Valdeserkirken
mellem katolicisme og marxisme siden anden verdenskrig,
85 s.
Rejser:
Urban Forell har holdt en forelæsning i »Deutsch-
Skandinavische Gesellschaft fur Religionsphilosophie
« (Hofgeismar). Theodor Jørgensen har holdt gæsteforelæsning
i Rostock og Greifswald, DDR.
Gæster:
Professor Mark Taylor, professor Michael Plekon,
Margaret Hammer, William Cahoy, (alle U.S.A.);
dr. Julia Watkin (England), Karin Schåfers (Tyskland),
Tadao Adachi (Japan), Chai-myung Pyo
(Korea) alle Søren Kierkegaard Biblioteket.
Peder Højen
Institutter 85
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Under fakultetets juridiske faggruppe hører de 3
retsvidenskabelige institutter A,B og C samt Det kriminalistiske
institut; under den statsvidenskabelige
faggruppe hører Økonomisk institut og Det statistiske
institut, og under den antropologisk-sociologiske
faggruppe hører Institut for etnologi og antropologi,
Institut for kultursociologi og Sociologisk institut.
Konsistorium vedtog i møder den 10. oktober og
14. november 1979, at faget samfundsfag skal overføres
fra det humanistiske til det samfundsvidenskabelige
fakultet, samt at samfundsfag skal udgøre en
selvstændig faggruppe med eget fagråd. Overflytningen
skal ske pr. 1. september 1980. Faggruppen
kommer herefter til at omfatte Institut for samfundsfag.
Inden for et flertal af fakultetets institutter foregår
forskning typisk i en række forskellige emner eller
discipliner under de pågældende hovedfagområder.
Det er ikke normen, at forskning drives i form af
institutplanlagte projekter. Enkeltmandsforskningen
er dominerende, selvom team-work forekommer inden
for alle faggrupper.
Kontraktforskning eller rekvireret forskning er
endnu ikke blevet udført af fakultetets institutter.
Derimod påtager mange medarbejdere, især under
den juridiske og statsvidenskabelige faggruppe, sig
udarbejdelse af responsa til brug for oflentlige myndigheder
eller private virksomheder, af kommissionsbetænkninger,
lovkommentarer m.v.
Enkelte medarbejdere hørende til institutter under
alle faggrupper deltager i internationale eller
udefra initierede eller støttede danske forskningsprojekter,
ligesom enkelte medarbejdere har modtaget
støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
til egne projekter.
Specielt vedrørende forskningen under den antropologisk-
sociologiske faggruppe bemærkes, at man
bestræber sig på at udvikle en mere tværvidenskabelig
forskning, ligesom en del forskning her baseres på
primærdata indsamlet under feltarbejde uden for
Danmark, især fra samfund i Den tredie Verden.
Inger Diibeck
Retsvidenskab
1. Det retsvidenskabelige institut A
Stab:
7 professorer, 3 lektorer, 1 adjunkt, 3 kandidatstipendiater,
1 videnskabelig assistent (deltid), 6 eksterne
lektorer, 29 manuduktører, 7 teknisk-administrative
medarbejdere (= 5/1 stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Den 16. maj 1979 afholdtes i anledning af 200-året
for Anders Sandøe Ørsteds fødsel 21. december 1778
et symposium om Anders Sandøe Ørsted arrangeret
af professor Ditlev Tamm i samarbejde med dekanen
for det samfundsvidenskabelige fakultet. Emnet
var Anders Sandøe Ørsteds betydning som jurist,
filosof, økonom og politiker. Der blev for en indbudt
kreds holdt foredrag af professor dr. phil Mogens
Blegvad, lektor, mag. art. C. H. Koch, professor dr.
theol. Leif Gråne, professor dr. jur. Knud Waaben,
professor dr. jur. Sten Gagnér (Miinchen), professor
Mons Sandnes Nygård (Bergen), professor dr. polit.
Hector Estrup og professor dr. phil. Povl Bagge.
I tilknytning til Ørsted-symposiet afholdtes den
17. og 18. maj 1979 på instituttet det 4. nordiske
retshistorikermøde med deltagelse af retshistorikere
fra Danmark, Island, Norge, Sverige og Tyskland.
Der blev holdt foredrag af professor dr. phil. N. Skyum-
Nielsen assessor Wolfgang Wagner (Max-
Planck-Institut fur europåische Rechtsgeschichte,
Frankfurt), professor dr. Erik Anners (Stockholm),
professor dr. Kjell Å. Modeer (Lund), lektor dr.
phil. Mogens Herman Hansen og lektor dr. jur. Inger
Diibeck.
Opdelingen af de retsvidenskabelige institutter i
flere afdelinger er historisk begrundet og følger som
hovedregel ingen speciel fagligt begrundet arbejdsdeling.
Der foregår derfor ikke ved instituttet nogen
samlet og målrettet forskning omfattende alle eller et
flertal af instituttets videnskabelige medarbejdere.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er instituttets
faglige bredde særdeles stor og omfatter som
fagområder følgende såkaldt retsdogmatiske fag,
d.v.s. fag, som beskriver og systematiserer dele af det
gældende retssystem; a) forvaltningsretten (såvel
den almindelige som den specielle), der omfatter
reglerne for den oflentlige administration, b) dele af
formueretten samt selskabs- og transportretten, c)
procesretten, som omfatter både den civile og den
strafleretlige proces, d) ophavsretten, EDB-retten og
konkurrenceretten samt e) forbrugerretten, som især
beskæftiger sig med reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Herudover omfatter instituttets fagområder de to
almene fag f) retshistorie, hvori grundtræk i retsreglernes
historiske udvikling beskrives, og g) retslære,
hvori bl.a. juraens grundbegreber og grundtræk af
juridisk fortolkningslære fremstilles. De videnskabelige
medarbejdere udfører — som det fremgår af det
86 Universitetets årbog 1979
følgende - større eller mindre forskningsprojekter inden
for disse fagområder.
Forvaltningsret:
Med henblik på en samlet fremstilling af forvaltningsretten
arbejdes der fortsat på en redegørelse for
hjemmelsspørgsmålene. Endvidere undersøges
spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed
(Bent Christensen).
Formue-, selskabs- og transportret:
Der arbejdes med en fremstilling af obligationsretten
samt med en ajourføring af lærebøger i fogedret samt
aktie- og anpartsselskabsret (Bernhard Gomard).
Undersøgelserne af standardiserede og individuelle
klausuler i fragtaftaler fortsætter (Lise Skovby).
Der arbejdes fortsat med de selskabsretlige (koncernretlige),
konkurrenceretlige og hæftelsesmæssige
aspekter ved et samarbejde mellem private virksomheder
i form af joint ventures (Leif Thomassen).
Endelig er der påbegyndt en vurdering af reglerne
om ansvar for udnyttelse af fortrolige selskabsoplysninger
i forbindelse med handel med selskabets aktier
eller anparter (»insider trading«) (Thomas Feter
Rørdam).
Proces:
De retspolitiske studier over straffeprocessuelle
tvangsindgreb fortsætter. Endvidere er der indledt
foreløbige undersøgelser vedrørende udvisning al
udlændinge (Hans Gammeltoft-Hansen).
Ophavs-, EDB- og konkurrenceret:
Der arbejdes fortsat med studier over ophavsrettens
tilpasning til den moderne teknologi, med harmonisering
af den europæiske konkurrenceret og med den
samfundsmæssige betydning af reklame. I tilknytning
til handelsministeriets lovudvalg er der endvidere
påbegyndt undersøgelser af lovgivningen om
interessent- og kommanditselskaber m.v. (M. Koktvedgaard).
Forbrugerret:
En kommentar til markedsføringsloven og en lærebog
i køb samt en bog om Consumer Legislation i
Denmark er under udarbejdelse (Børge Dahl).
Retshistorie:
Der arbejdes fortsat med Københavns Universitets
historie og med retsopgøret efter besættelsen (Ditlev
Tamm).
Undersøgelsen over aktieselskabsrettens historie
fortsætter, og en fremstilling af dansk arkivret med
særligt henblik på tilgængelighedsproblematikken er
under færdiggørelse (Inger Diibeck).
Studier over den danske retshistorie i 1500-tallet
og det begyndende 1600-tal med henblik på at bestemme
de elementer, der - især inden for person-,
familie- og arveretten - viderefører førreformatoriske,
katolske retsnormer. I forbindelse hermed arbejdes
der med Niels Hemmingsens ægteskabsretlige
hovedværk »Libellus de conjugio, repudio et divortio
«, hvoraf hovedparten er blevet oversat til dansk
(Richard Mott).
Retslære:
Fortsatte studier over de juridiske discipliners beskrivelses-
og fortolkningsregler, særlig med henblik
på forholdet mellem retsdogmatiske beskrivelser og
reglerne for disse beskrivelser (Freben Stuer
Lauridsen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Justitia (Børge Dahl). Nordisk immateriellt råttskydd
(M. Koktvedgaard). Retfærd (Henrik Zahle).
Ugeskrift for retsvæsen, litterær afdeling (M. Koktvedgaard).
Andet:
Inger Diibeck og Freben Stuer Lauridsen er medlemmer
af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Publikationer:
Christensen, Bent, 1979: »Lighedsbetragtninger og
forvaltningsretligt skøn«. — UfR B 309-315.
Dahl, Børge, 1979: »An Introduction to the Froduct
Liability Debate«. — Journal of Consumer Folicy
14-28.
- 1978: »Det europæiske økonomiske Fællesskabs
forbrugerpolitik«. - EF-Karnov, 2. udg., 624-633.
- 1978: Kommentarer til afbetalingslov, markedsføringslov,
forbrugeraftalelov og forbrugerklagenævnslov.
— Karnovs Lovsamling, 9. udg.
- 1979: Kommentar til købeloven. - Karnovs Lovsamling,
1979-tillægget.
- 1979: »Den nye lov om visse forbrugeraftaler«. -
Juristjournalen.
- 1979: »Mangler ved den eksisterende lovgivning
om produktsikkerhed belyst ved konkrete eksempler
fra forbrugerens hverdag«. — Husholdningslæreren
28-32.
- 1979: Konsumentret i Norden. Oslo. 143 s. (Redaktør
og medforfatter)
Diibeck, Inger, 1979: Arbejdsretten i støbeskeen. -
Institutter 87
Århus. 98 s.
- 1979; »Om kvinders retlige vilkår i arbejdslivet ca.
1850-1914«. — Retfærd 6-19.
Gammeltoft-Hansen, Hans, 1979; »Om afgrænsningen
af »straffeprocessuelle tvangsindgreb««. -
UfR B 1-16.
- 1979; »Fængsling«. — TfR 304-315.
Gomard, Bernhard, 1979; Voldgift i Danmark. -
Kbh. 79 s.
- 1979; Introduktion til obligationsretten. - Kbh. 86
s.
- 1979; Revisors stilling i retlig belysning. — Kbh.
116 s.
- 1979; »Tipning og obligationsret«. UfR B 245-
263. (Medforfatter)
Koktvedgaard, M., 1979; Patentloven, 2. udg. Kbh.
519 s. (Medforfatter).
- 1979; »The legal protection of geographic denominations
of goods and services in the Scandinavian
countries«. (Bidrag til et i Amsterdam udkommet
hollandsk samleværk).
- 1979; Det juridiske informationssystem. Afsluttende
rapport. - Kbh. 47 s.
Rørdam, Thomas; »»Bodelingsaftaler mellem ægtefæller
«, ca. 8 sider, antaget til olTentliggørelse i
UfR.
Skovby, Lise, 1978; Kommentar til aftaleloven,
kommissionsloven, gældsbrevsloven, renteloven,
deponeringsloven, 1908-loven om forældelse samt
mortifikationsloven. — Karnovs Lovsamling, 9.
udg.
Stuer Lauridsen, Preben, 1979; »Om forskerens ansvar
for samfundsudviklingen«. — Forskningen og
samfundet 21-23.
- 1979; »Kommentar til en anmeldelse af »Retslæren
««. — TfR 598-603.
Tamm, Ditlev, 1979; »Træk af det juridiske studiums
historie ved Københavns Universitet i 500
år«. - UfR B 169-188.
- 1979; »16.000 jyske domme. En sagtypologisk analyse
af Hofman-Bangs regest til Viborg Landstings
dombøger 1569-1805«. - Fortid og Nutid
XXVIII 242-270. (Medforfatter).
- 1979; »Undervisningen i retshistorie i København
— metode, målsætning«. - Råttshistoriske studier
(Serien II) Band 6 208-213.
Zahle, Henrik, 1979; »Konkurs uden aktiver? Om
behandling af konkursbegæringer, der ikke har til
formål at åbne en universel forfølgning«. - UfR B
117-129.
- 1979; »Om de civile domstoles behandling af offentligretlige
sager«. — Juristen & Økonomen 313-
348.
- 1979; »To afgørelser om forstraf«. UfR B 329-335.
- 1979; »Evidence, Probability, and Tactics in Proceedings
«. — Scandinavian Studies in Law 257-
293.
Studerendes specialeaJhandlinger:
Carlsen, Jens, 1979; Monopoltilsynets praksis i forbindelse
med forbudet i monopollovens § 10 mod
håndhævelse af bindende bruttopriser.
Jensen, Niels Henrik, 1979; Tvangslicens.
Kristensen, Bente, 1979; EF-Varemærker.
Nielsen, Stig Gotzsche, 1979; Ophavsrettens overgang
ved arv.
Vinthen, Kim, 1979; Kabel-TV.
Rejser:
Studieophold ved Max Planck Institut fur europåische
Rechtsgeschichte august og september 1979
(Inger Diibeck).
Visiting professor ved Harvard Law School efterårssemestret
1979 (Bernhard Gomard).
Studieophold ved University of California at Berkeley
oktober, november og december 1979 (Thomas
Peter Rørdam).
Studieophold ved Institut fur Rechtsgeschichte ved
universitetet i Freibrug i.Br. juli og august 1979
(Ditlev Tamm).
Inger Diibeck
2. Det retsvidenskabelige institut B
Stab:
2 professorer, 3 lektorer, 2 adjunkter, 1 kandidatstipendiat,
1 seniorstipendiat, 6 externe lektorer, 24
manuduktører, 3 TAP, 2 adm. af emnearbejdet.
Igennem hele universitetsåret har Ole Espersen
haft tjenestefrihed på grund af offentlige hverv.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet dækker fagene stats- og forvaltningsret
samt indledning til formueretten. Medarbejdernes
forskningsvirksomhed falder i hovedsagen - men ikke
udelukkende - inden for disse retsområder.
Der har ikke i år været gennemført fælles forskningsopgaver;
men det hovedtema, der dominerer
medarbejdernes forskningsvirksomhed har været bestemt
af en kritisk - delvis marxistisk - orienteret
retsvidenskab. Det drejer sig i hovedsagen om analyser
af offentlige myndigheders adfærd i lyset af en
materialistisk retsopfattelse, d.v.s. den grundtanke
at rettens udformning bestemmes af de herskende
produktionsforhold. Dette tema er gennemgående i
de fleste af nedennævnte enkelte forskningsprojekter.
7 Årbog 1979
88 Universitetets årbog 1979
Enkelte forskningsprojekter:
Almen retsteori (Henrik Bang og Ole Krarup). Dette
forskningsprojekt drejer sig om en klarlæggelse af
rettens funktion og betydning med hovedvægten på
interventionsretten, d.v.s. statsmagtens enkeltstående
eller generelle indgreb på retsområder der traditionelt
beherskes af den oprindelige kapitalismes ligheds-
og frihedsideer. Analysen tilrettelægges med
udgangspunkt i en sondring mellem den konkrete
konflikt, som er rettens traditionelle genstand, og på
den anden side en generel konflikt, der afspejler samfundets
grundlæggende modsigelser.
Kollektiv arbejdsret (Ole Krarup). Efter at instituttet
har overtaget dette fagområde arbejdes der dels med
almindelige analyser af arbejdsrettens grundbegreber
og deres forhold til offentligretlige forestillinger
dels med en række specialstudier. Til det første hører
igangværende analyse af overenskomstbegrebet, aktionsretten
og partsbegrebet som søges analyseret
med udgangspunkt i lovgivningens ligestilling af arbejdsmarkedets
parter og inddragelsen af parterne i
selve konfliktløsningsprocessen. Til specialstudierne
hører først og fremmest en analyse af den foreliggende
retspraksis med hensyn til afskedigelsesretten bedømt
hhv. privatretligt og offentligretligt.
Social- og arbejdsmarkedsret. (Henrik Bang). Der arbejdes
løbende med teorier om statens funktioner omkring
sikring af arbejdskraftens reproduktion. Disse
studier omfatter også andre arbejdskraftsreproduktive
reguleringsområder, således sundheds- bolig- og
uddannelseslovgivning. - Inden for social- og arbejdsmarkedsret
er udarbejdet foreløbige lærebogsfremstillinger,
der indgår som grundlag for mere detaljerede
fremstillinger af gældende ret.
Procesret. Rets krafts lærem udvikling og aktuelle indhold.
(Peter Blume).
I reglerne vedrørende retssagers behandling ved
domstolene er et væsentligt princip, at en dom, der
ikke længere kan ankes, er endelig, således at dens
resultat ikke kan ændres, samt at en sådan dom skal
lægges til grund i senere tvister mellem parterne.
Dette princip kaldes i retsvidenskabelig litteratur for
retskraft.
Formålet med undersøgelsen er at søge retskraftsprincippet
præciseret. Herved tages sigte på dels forskelle
mellem civile og kriminelle afgørelser dels forskelle
mellem enkelte elementer i en retssag (påstande,
søgsmålsgrunde, anbringender, beviser). Ved
denne afklaring er identitetsbegrebet i centrum, idet
det er afgørende at fastlægge, hvornår noget er ens,
da dette betinger, at retskraft foreligger. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i en afdækning af retskraftsprincippets
udvikling i dansk ret, idet formålet
her er at undersøge, hvorledes princippet påvirkes af
ændringer i det processuelle system og i samfundsforholdene.
I undersøgelsens konklusion er det hensigten at
opsplitte retskraftsprincippet i en række retningslinier,
der kan være vejledende for princippets anvendelse
i retspraksis.
Forval tmngslære:
Fortsatte studier over styringsproblemer i den offentlige
forvaltning. Med udgangspunkt i en generel
styringsmodel for administrative systemer undersøges,
hvilke drifts-, tilpasnings- og udviklingskapabiliteter
den ofTentlige forvaltning besidder. Undersøgelsen
koncentrerer sig herved om de beslutningsmæssige,
organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser
af 70'ernes administrationsrefortner i Danmark.
Den centrale problemstilling i denne undersøgelse
angår forvaltningens evne til aktivt at tilpasse
sig forholdene i et samfund under forandring (Carsten
Henrichsen). Studier over offentligt ansattes
ytringsfrihed ud fra forvaltningsteoretiske synspunkter
(Carsten Henrichsen).
Forbrugerret. (Peter Møgelvang-Hansen). Der arbejdes
på et større projekt med arbejdstitlen: »Civil- og
offentligretlige sanktionsmekanismer på forbrugerrettens
område«. Projektet tager sit udgangspunkt i
den forbrugerpolitiske debat, der i de senere år har
været ført i de fleste vestlige lande, og som i Danmark
foreløbig er mundet ud i en lang række forslag,
hvoraf nogle er gennemført.
Projektet angår forbrugerretlige retshåndhævelsesproblemer.
Interessen samler sig navnlig om de
forskellige sanktioner og procedurer fastsat i forbrugerbeskyttende
lovgivning i Danmark, Sverige og
USA. Den overordnede problemstilling vedrører det
retspolitiske valg mellem forskellige former for civilog
offentligretlig regulering og samspillet mellem
disse reguleringsformer, som navnlig adskiller sig fra
hinanden ved sanktionernes art og intensiteten af
offentlige myndigheders engagement i retshåndhævelsen.
I projektet indgår navnlig emner som småsagers
behandling ved forbrugerklagenævn og domstole,
inkassoproces, markedsføringslovens sanktionssystem,
priskontrol og kollektiv privat retshåndhævelse.
Kommunalret. (Steen Rønsholdt). Arbejder med problemstillinger
vedrørende statens kontrol med kommunerne.
Som et vigtigt delproblem behandles kommunalbestyrelsesmedlemmers
habilitet og de retsregler,
der sigter mod at afskære usaglige interesser
fra at fa indflydelse på de afgørelser/beslutninger,
der hidrører fra myndighederne.
Institutter 89
Som baggrund for arbejdet peges der på den forvaltningsstruktur,
hvis forhold habilitetsreglerne sigter
mod at regulere. Traditionelt udøves forvaltningsvirksomhed
typisk af hierarkisk opbyggede forvaltningsenheder,
som personelt er karakteriseret
ved særlig sagkundskab, faglig uddannelse og fast
ansættelse. Disse træk er ved at blive udvisket. Kommunaliseringen
af dansk forvaltning vil - fuldt gennemført
- fa til resultat, at al forvaltningsvirksomhed,
der kan henføres til den enkelte kommunes geografiske
afgrænsning, skal henlægges under kommunens
kompetence. Det betyder, at forvaltningsmyndigheden
udøves af personer, som ikke har et upolitisk
forhold til deres arbejde, men som tværtimod er
valgt bl.a. på grundlag af en erklæret politisk holdning
til det system og de ordninger, de som kommunalbestyrelsesmedlemmer
skal administrere. Hertil
kommer, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
for den enkelte har karakter af bibeskæftigelse,
hvorfor vedkommende må forudsættes i fuldt omfang
også at være engageret i erhvervsinteresser af
privat karakter, tilmed i vidt omfang inden for den
respektive kommunes relativt snævre geografiske
grænser.
På baggrund heraf undersøges det om, og i bekræftende
fald i hvilket omfang og på hvilken måde
habilitetsgrundsætningernes indhold og kontrollen
med deres overholdelse afspejler den stedfundne udvikling.
Projekt om boligreguleringen i Danmark siden 1945. (Inger
Bonnesen). Arbejdet med boligreguleringen ses som
et led i en samlet analyse af arbejdskraftens reproduktion.
I den konkrete undersøgelse gennemføres
en økonomisk analyse i tilknytning til gennemgang
af den konkrete udvikling på boligreguleringsområdet.
I denne forbindelse inddrages også den samlede
udvikling på socialpolitikområdet, idet boliglovgivningen
udvikler sig på baggrund af socialpolitiske
problemer.
Inden for det overordnede emne udføres særstudier
omkring 1) ejerlejlighedslovgivningens udvikling,
2) forholdet mellem udviklingen i sociallovgivning
og boliglovgivning og 3) boligpolitikken som
del af den samlede statslige reproduktionsstruktur.
Desuden arbejdes på en nærmere analyse af den
samlede funktionsstruktur for den statslige sektorregulering,
herunder forbindelsen mellem statslig administration
og private interesseorganisationer i
fastlæggelse af det nærmere indhold i reguleringen af
de enkelte områder.
Instituttet har udgivet følgende materialesamlinger:
Statsret. Materialesamling, bind 1-2.
Offentligt ansattes ytringsfrihed.
Stat og arbejdsmarkedsregulering.
Hjemmestyre på Færøerne og i Grønland.
7*
Publikationer:
Bang, Henrik, 1979: Retlige aspekter ved socialforvaltningens
organisationsform. Studieserie nr. 1. -
Retsvidenskabeligt Institut B.
— 1979: Korporationsformer. Studieserie nr. 2. -
Retsvidenskabeligt Institut B.
— 1979: Arbejdsmarkedslovgivningen. Studieserie
nr. — Retsvidenskabeligt Institut B.
— : Redaktør af Retfærd 14-15.
— Indleder på Nordisk forskerkursus august 1979
ved Socialret.
Blume, Peter, 1979: Den kollegiale ret, dommerantallet.
- UfR. 1979 p. 83-88.
— 1979: Om fremtidigt ankeafkald. J. 1979 p. 87-89.
— 1979: Processuel nyskabelse. - U 1979 p. 354 HK,
UfR 1979 p. 281-284.
Carsten Henrichsen: Beslutningssystemet i den offentlige
forvaltning. — Københavns Universitet
1979, 87 sider stene, (foreløbig udgave).
— : Retspolitiske tekster om offentligt ansattes
ytringsfrihed. - Københavns Universitet 1979, 72
sider stene, (foreløbig udgave).
Krarup, Ole, 1979: Politiske afskedigelser. — Hefte
for kritisk Juss, 1979, s. 14 ff.
— : Om retlige begreber og retsgrundsætninger. —
Juristen og Økonomen, 1979, s. 461 ff.
Møgelvang-Hansen, Peter, 1979: Småsagers behandling.
— Juristen og Økonomen, 1979, s. 1-21.
— 1979: Privat retshåndhævelse i USA. — Retfærd
nr. 11 s. 6-14.
— 1979: Kommentar til retsplejelovens § 609-§611. —
Karnovs lovsamling 9 udg. s. 3119-3121.
Rønsholdt, Steen, 1979: Ytringsfrihed og selvstyre. -
Information den 19. marts 1979. 11 A4-sider.
Studenteropgaver:
Kollektiv arbejdsret
Christensen, Karen; Begrænsninger i afskedigelsesretten.
Retstilstanden i Grønland.
Clementsen, Niels og Arendse Jacobi, Samarbejdsog
sikkerhedsbestemmelser som begrænsning af
ledelsesretten.
Dyrskjøt, H. J.: Grænsekonflikter mellem konkurrerende
lønsarbejderorganisationer.
Hansen, Claus E.: Organisationsansvaret i nyere
praksis.
Refn, Birgitte: Arbejdsvægring ved tilsidesættelse af
præceptive offentlige regler.
Schelin, Anne Louise: Arbejdsrettens bodspraksis.
Wenning, Friederike: Arbejdsgiverens adgang til
hjemsendelse og afskedigelse af driftsmæssige
grunde.
Socialret.
Schaufus, Susan: Retssikkerhed og styring i forbindelse
med krav til personale og organisationer inden
for kommunernes sociale forvaltninger.
Ole K rarup
90 Universitetets årbog 1979
3. Det retsvidenskabelige institut C
Stab:
6 professorer, 4 adjunkt/lektorer, 1 seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 14 eksterne lektorer, 39 manuduktører,
7 teknisk-administrative medarbejdere (=
3 2/5 stilling); desuden er 2 forskningsrådsstipendiater
knyttet til instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Medarbejdernes forskningsvirksomhed ligger hovedsagelig
inden for formueret, skatteret, international
ret og europaret samt person-, familie- og arveret;
enkelte medarbejdere beskæftiger sig dog med andre
retsområder end disse.
Formueret:
Lærebog i Miljøret og »Monopoler og priser«; begge
værker offentliggøres i 1980 (W. E. von Eyben).
Fortsatte studier i det oflentliges almindelige erstatningspligt.
Problemer i forbindelse med pantesikring
af variabel gæld. Artikel om kreditaftaler og
indbrudspant antaget til offentliggørelse i Ugeskrift
for Retsvæsen, 1980 (Henning Skovgaard).
Retsvidenskabelig undersøgelse af dansk ret vedrørende
sælgers og købers retsstilling. Retsvidenskabelig
undersøgelse af interrelationen mellem de privatretlige
erstatningskrav, offentligretlige reguleringer
og foranstaltninger, herunder straffebestemmelser
og sociale foranstaltninger og forsikringsinstituttet.
Retsvidenskabelig undersøgelse af almene erstatningsretlige
problemer, herunder professionsansvaret
(A. Vinding Kruse).
Kompensation for personskade. En afhandling
om de retspolitiske problemer omkring ulykkeskompensationens
reformering forventes færdiggjort i løbet
af 1980. Sideløbende hermed er den statistiske
analyse af datamaterialet fra den retssociologiske
undersøgelse af erstatningsretten blevet fortsat i
samarbejde med Dansk Data Arkiv (Bo von Eyben).
Projekt vedrørende de retlige problemer forbundet
med dokumentløse rutiner i den internationale
handel og transport, særligt med henblik på at undersøge
muligheden af at eliminere anvendelsen af
de fysiske transportdokumenter ved hjælp af EDBog
datatransmission (Roger Henriksen).
Skatteret:
Året 1979 har været præget af tilrettelæggelsen af det
videnskabelige program for den 33. internationale
skattekongres i København september 1979 med
henblik på hovedemnerne »The taxation of transfers
of familyheld enterprises on death or inter vivos« og
»Der Einfluss von Verlusten in einem Land auf die
Behandlung von Unternehmen in anderen Låndern
« og med henblik på en komparativ redegørelse
for den skattemæssige udvikling i de skandinaviske
lande (Thøger Nielsen).
International ret og europaret:
Afholdt symposium om Nordisk Flygtningeret i forbindelse
med universitetets 500 års jubilæum. Sammen
med Siesby afholdt seminar for folketingets
medlemmer om EF-ret. Foretaget studier i bådflygtninges
retsstilling. Europaparlamentets status i forbindelse
med de direkte valg til dette organ. Fortsat
arbejde med lærebog i folkeret (Isi Foighel).
Handelshindringsforbudet efter EØF-traktatens
art. 30 (Claus Gulmann).
»Danske Koncessioner«, en retlig analyse med adskillige
appendices (Peter Felter).
Person-, familie- og arveret:
Lærebog i Familieret (Taksøe-Jensen).
To forskningsrådsstipendiater arbejder med projekter
om afgrænsning af § 15 stk. 2 rettigheder, særligt
med henblik på pensionsordninger (Linda
Nielsen), og om deling af formue ved ophævelse af
faste ægteskabslignende samlivsforhold (Vibeke
Vindeløv).
Andre retsområder:
Parts- og vidneafhøring og Klagerettens virksomhed
1969-1979, begge til offentliggørelse i 1980 (W. E.
von Eyben).
På grundlag af metoder og synspunkter, der er
udviklet indenfor den almindelige retslæres traditionelle
område, søges en række kriminalretlige grundbegreber
omformet, idet de søges givet et indhold og
en funktion, der i højere grad end i traditionel kriminalret
er empirisk orienteret. Der tilstræbes teoretisk
gyldige konklusioner indenfor begge dicipliner (Jack
Kornbeck).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Tidsskrift for International Ret (Isi Foighel
og Claus Gulmann).
Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråds
publikationer og udarbejdelse og redaktion af rapporter
til Cahiers de droit fiscal internationel (Thøger
Nielsen).
Publikationer:
Eyben, Bo von, 1979: Om regres for ydelser i henhold
til Bistandsloven. - Juristen & Økonomen s.
125-128.
Institutter 91
— 1979: Arbejdsskadeforsikringen og dens betydning
for erstatningsretten. - Juristjournalen nr. 2.
Eyben, W. E. von, 1979: Formuerettigheder, 6. udg.
— 1979: Forbud eller misbrugskontrol i konkurrence-
og markedsføringsretten. - Tidskrift utg. av
Juridiska Foreningen i Finland s. 236-257.
Foighel, Isi, 1979: Grønlands hjemmestyre. - UfR s.
89-100.
— 1979: Home Rule in Greenland 1979. - NTflR p.
4-14.
— 1979: Statsliv og retslære anmeldelse. — TfR p.
494-498.
— 1979: Legalitetsprincippet i EF, »Seminar i folketinget
om EF-ret«. — Folketinget 17-24.
— 1979: The Legal Status of the Boat-people, 1979
redegørelse til FN's Højkommissær for flygtninge,
92 sider.
— 1979: Iran og folkeretten. Kronik i Aktuelt 4.12.
Gulmann, Claus, 1979: Hjemmelsproblemer i EF. -
Juristen s. 277.
— 1979: Forfatningsretlige problemer i EF i forbindelse
med den danske deltagelse i internationalt
samarbejde. - Juristen s. 77.
— 1979: Preparations for direct elections in Denmark.
- Common Market Law Review s. 119
(medforfatter).
— 1979: Control by the Danish Parliament of Community
Legislation. - CMLR s. 227 (medforfatter).
— 1979: »Det stadigt tættere samarbejde« - bidrag
til EF-antologien: Lille Danmark hvad nu?
— 1979: Bidrag til seminar om EF-retten (EF-Domstolen
og de frie varebevægelser), offentliggjort af
folketinget.
— 1979: Kommentarer i EF-Karnov om EØF-traktatens
art. 30-36, 189-191 og 235.
Henriksen, Roger, 1979: Det dokumentløse internationale
handels- og transportsamfund. En orientering.
- Monografiserien Marius, Marius nr. 47,
Oslo.
Kruse, A. Vinding, 1979: Forudsætningssynspunkter
på afslagsbeføjelsen. - L'fR s. 381-384.
Nielsen, Thøger, 1979: »The arm's length test«. —
European tax review nr. 8.
Siesby, Erik, 1979: EF-rettens umiddelbare virkning
og krav på forrang, Seminar i folketinget om EFret.
— Folketinget s. 7-16.
— 1979: Suverænitetsoverladelse. — Sst. s. 67-74.
— 1979: Et svar til Per Lachmann om suverænitetsoverladelse.
- Sst. s. 77-78.
— 1979: Bidrag til René Rodiére, Forme et preuve du
contrat. - Paris s. 101-104.
— 1979: The legislative and the alternative social experiments.
— Jacques Blum and Inger Sjørslev editors,
Experiments in Living s. 19-112.
— 1979: Om anvendelse af lowalgsregler, kvalifikationsproblemerne
køb/leje og arv/ægteskabsformueret.
- Juristen & Økonomen s. 253-258.
— 1979: Om lovkonflikter vedrørende tingligt beskyttede
rettigheder over løsøre. - UfR B. s. 345-
352.
— 1979: Om kompetencen til at meddele procesbevillinger.
-Juristen & Økonomen s. 158-160.
— 1979: Karnovs Lovsamling. Kommentar til lov nr.
122 af 15.4.1964 om, hvilket lands retsregler der
skal anvendes på løsørekøb af international karakter.
Skovgaard, Henning, 1979: Kommentaren til DL 3-
19-2. - Karnovs Lovsamling, 9. udg. 1128-30.
— 1979: Tipning og obligationsret (med B. Gomard).
- UfR 245-263.
— 1979: Stram skøderne (Forslag om korte skøder
ved salg af fast ejendom). - Advokatbladet 335.
— 1979: Karnovs Lovsamling, 9. udg. (redaktion,
med W. E. von Eyben).
Taksøe-Jensen, Finn, 1979: Thejudges Part in Modem
Civil Proceedings. - Scandinavian Studies in
Law s. 214-229.
— 1979: Tillæg til Domme til øvelsesbrug.
— 1979: Reglerne om faderskab.
— 1979: Karnovs Lovsamling, Familieretlige love.
Specialeafhandlinger:
Alstrøm, Michael: Individualiseringsproblemer i
formueretten.
Hansen, Holger: Aftalelovens § 36.
Jørgensen, Michael: Naborettens overgang fra privatret
til offentlig ret.
Refn, Birgitte: sm.
Spang-Hanssen, Henrik: Individualiseringsproblemer
i formueretten.
Rejser:
Felter, Peter G.: Ophold Cambridge University, U.
K., (sept. 78-maj 79), herunder seminarer »International
Financial Law« og »International Tråde
Laws«; lecture i International Law Club: »War
Finances«.
Bo von Eyben
4. Kriminalistisk institut
Stab:
2 professorer (I ubesat), 3 lektorer, I adjunkt, I seniorstipendiat,
3 kandidatstipendiater, 2 eksterne
lektorer, 8 undervisningsassistenter, 6 fondsaflønnede
forskningsmedarbejdere, 14 forskningsmedhjælpere,
5 TAP (fire hele stillinger).
92 Universitetets årbog 1979
Forskn i ngsvi rksomhed:
Kriminalistisk Institut er en forsknings- og undervisningsinstitution,
hvis arbejdesopgaver traditionelt
og groft sagt kan deles i to hovedområder, strafferet
og kriminologi.
Strafferet som juridisk fag er læren om, hvilke handlinger
der er strafbare, og hvilke sanktioner der kan
anvendes overfor sådanne handlinger. Den strafferetlige
forskning går således ud på at analysere og
fortolke straffelovens og lignende loves bestemmelser,
og at undersøge hvordan de retsudøvende myndigheder
anvender disse bestemmelser, når de skal
afgøre hvorvidt en person har begået noget kriminelt,
og hvilken straf han i givet fald skal have. I
denne forbindelse studeres også forholdene omkring
den faktiske straffuldbyrdelse (kriminalpolitik i snæver
forstand) og tidligere tiders ret (retshistorie), ligesom
der foretages sammenligninger af forskellige
landes retsregler (komparativ strafferet).
Kriminologi er, kort fortalt, studiet af kriminalitetens
udbredelse, årsager og virkninger. Medens strafferetten
beskæftiger sig med kriminalitet ud fra en juridisk
synsvinkel, anlægger den kriminologiske forskning
en psykologisk, socialpsykologisk og sociologisk
synsvinkel. Det er en forlængst fastslået kendsgerning,
at kriminalitet er resultatet af et samspil mellem
en hel række faktorer; individet (som det har
udviklet sig bl.a. gennem opdragelsen), de små og
store grupper, man vokser op i og lever i (f. eks.
familie, kammerater, arbejdsplads, skole, bymiljø),
den sociale position (bestemt især af uddannelse, erhverv
og økonomi), love og andre regler, diverse institutioner
(politi, domstole, fængsler, forsorg o.s.v.),
massemedierne (aviser og ugeblade, fjernsyn og
film) og mange andre samfundsforhold. For at kunne
beskrive, forstå og forklare kriminaliteten, og
hvilken rolle den spiller for borgerne i vort samfund,
er det derfor nødvendigt at studere andet og mere
end blot de kriminelle handlinger og personer. Man
må også inddrage alle de andre faktorer i samspillet.
På samme måde må man studere kriminalitetens
virkninger ikke blot på ofrene for kriminalitet, men
også på de kriminelle selv og deres familier, og på
dem der ikke direkte er indblandet.
Strafferetsforskere og krimininologer nøjes ikke
med at søge at konstatere, hvorledes tingene forholder
sig. Det hører også til deres opgave at søge at
forudsige, hvorledes tingene kan udvikle sig, og at
fremsætte begrundede forslag til løsning af aktuelle
kriminalitetsproblemer. Først og fremmest interesserer
man sig naturligvis for måder til bekæmpelse af
kriminalitet (kriminalprævention). Et væsentligt led
heri er at bidrage med velunderbyggede forskningsresultater
til den stadige ajourføring og revision
af lovgivningen på det strafferetlige område. Hertil
medvirker såvel den strafferetlige som den kriminologiske
forskning.
Der foregår på kriminalistisk institut for øjeblikket
ikke nogen forskning, der kan siges at være institutplaneret
eller -udført. I det følgende gennemgås de
vigtigste igangværende projekter, der udføres af instituttets
medarbejdere enkeltvis eller i mindre
grupper.
Der er gennemført en række undersøgelser af den
skjulte kriminalitets karakter, omfang og udvikling.
Undersøgelserne sigter især mod at belyse grænserne
for anvendeligheden af den officielle kriminalstatistik.
Den største af disse undersøgelser vedrører tyveriforbrydelsen,
hvor de skjulte tyverier er søgt belyst
ved offer-undersøgelser - repræsentative udspørgninger
af befolkningen om, hvorvidt de har været
udsat for tyveri. Dette projekts resultater er nu
stort set afrapporteret. Et nyt projekt, der vedrører
ungdomskriminalitet i bred almindelighed, er påbegyndt.
Det omfatter 13-15 årige unge i en forstadskommune
til København. Projektet er en såkaldt
selvrapporteringstudie, hvor de unge udspørges om
evt. begåede kriminelle handlinger. Metoden adskiller
sig på væsentlige punkter fra tidligere tilsvarende
undersøgelser. På et mere teoretisk plan er tidligere
undersøgelser af befolkningens reaktioner på kriminalitet
videreført (Flemming Balvig).
Et omfattende projekt vedrørende voldtægt er blevet
videreført. Data vedrørende almenbefolkningens
holdninger til voldtægt er under bearbejdelse. Ligeledes
er en gennemgang af sagsakter for voldtægtssager
afsluttet, og en rapport herover under udarbejdelse.
(Gitte Carstensen, Annalise Kongstad, Sidsel
Larsen og Nell Rasmussen).
Ved en medarbejder, jurist og kriminolog fra Chile,
gennemføres en undersøgelse vedrørende særlige
aspekter af politiske flygtninges tilpasning i Danmark.
Hovedformålet er en beskrivelse af eventuelle
ændringer i familiemønstret, konkrete former for tilpasning
af familierne, og disses muligheder for bevarelse
af deres kulturelle identitet. Projektet udspringer
af den mere omfattende problematik vedrørende
den socio-økonomiske udvikling, der tenderer mod
at ændre socio-kulturelle forhold i mange udviklingssamfund
såvel som dele af de mere »udviklede« samfund.
1 samarbejde med geografen Steffen Bennedbæk
gennemføres tillige en »folketælling« af samtlige
chilenske politiske flygtninge i Danmark. (Loreley
Friedmann).
Der er udsendt en 466 sider stor systematisk fremstilling
af den danske færdselsstrafferet, hvori færdselsforseelserne
og sanktionerne fremstilles. (Vagn
Greve). Lovgivningen og den administrative praksis
vedrørende udvisning på grund af kriminalitet er beskrevet
(sammen med Beth Grothe Nielsen). Under
udgivelse er en kommentar til normalpolitivedtægInstitutter
93
ten (sammen med N. Bonde og O. Scharf). Under
færdiggørelse en revision af den kommenterede borgerlige
straffelov (med B. Unmack Larsen og Per
Lindegaard), en kriminografisk undersøgelse af hæleri
(med Lene Ravn) og af faredelikterne (med Lene
Kielgast). Endvidere er (ved Vagn Greve) påbegyndt
nogle studier af fiskalstrafieretten.
Resultaterne fra undersøgelserne af politiets effektivitet
1972-1976 viderebearbejdes EDB-mæssigt (se
Årbogen 1977 og 1978). En specialundersøgelse af
politiets behandling af husspektakler og voldssager
fra 1972-1977 er gennemført. (Henning Koch).
En undersøgelse vedrørende fængslede kvinder og
deres helhedssituation er afsluttet; der foreligger på
indeværende tidspunkt to delrapporter herfra, dels
angående metodologiske problemer og de anvendte
fremgangsmåder, dels angående korttidsstraffede
kvinder. En tredie rapport er under udarbejdelse.
(Ida Koch og Kirsten Jensen).
Et projekt vedrørende »rettighedsfortabelse som
følge af strafbart forhold« (se tidligere årbøger) er
ved at være færdigskrevet. (Lise Koch).
En analyse af problemerne omkring afkriminalisering
er gennemført for så vidt angår almindelige
synspunkter, såvel som problemer specielt vedrørende
ejendomsforbrydelser. En rapport herom er forelagt
Europarådets komité vedrørende kriminalitetsproblemer
og godkendt til udgivelse af ministerrådet.
(Berl Kutchinsky i samarbejde med en af Europarådet
nedsat komite, se tidligere årbøger.) Den
danske del af disse undersøgelser har især koncentreret
sig om afkriminaliseringens mulige almenpræventive
virkninger — positive eller negative - og almenbefolkningens
og massemediernes rolle i denne
sammenhæng. I det fortsatte arbejde studeres nærmere
problemer og muligheder omkring afkriminalisering
af visse typer af seksualkriminalitet. I anden
sammenhæng, på straffelovrådets opfordring, er udarbejdet
en rapport vedrørende udbredelse og virkninger
af den såkaldte børnepornografi. (Berl Kutchinsky).
Blandt andet med henblik på undervisningen i
parts- og vidneafhøring er et materiale, bestående af
båndoptagelser fra danske retssager, blevet indsamlet
(Kutchinsky sammen med W. E. von Eyben og
Gitte Carstensen). Dele af et kompendium i dette
emne er udarbejdet i årets løb (Kutchinsky).
Vidnepsykologiske og afhøringstekniske emner
undersøges også på eksperimentelt grundlag, idet
der er foretaget en undersøgelse over vidneforklaringer
under forhold, der så vidt muligt svarer til retlig
afhøring. Formålet er at søge belyst, hvilken betydning
det har for afgivelsen af et vidneudsagn, at det
er forpligtende og kan fa betydning for andre, sammenholdt
med oplysninger der gives uden at det antages,
at de har vidererækkende betydning. (Eva
Smith).
Der er påbegyndt en undersøgelse over levemådens
betydning for kriminalitet. Endvidere foretages
en undersøgelse over invalidepensionens resocialiserende
betydning for tidligere straffede. Der er tale
om en opfølgning af en undersøgelse, der i 1970 blev
foretaget af J. Littauer & J. Kjærgaard. (Britta
Kyvsgaard).
En undersøgelse af fosterdrab og fødsel i dølgsmål
i 1700-tallet er blevet fortsat. En afhandling om emnet
forventes at foreligge i løbet af 1980. (Beth Grethe
Nielsen).
En undersøgelse af svagtbegavede lovovertræderes
situation og muligheder er under planlægning.
Det er hensigten at studere to grupper, så vidt muligt
sammenlignelige, dømte svagtbegavede, hvor
den ene gruppe er dømt efter straffelovens §§ 68-69
til anbringelse på en særlig institution, mens den
anden gruppe befinder sig i almindelige statsfængsler.
Disse undersøgelser er led i en mere omfattende
studie af forholdet mellem social kontrol og kriminologi.
(Birger Perlt).
Der foretages studier i international strafferet
samt hæleri (Lene Ravn i samarbejde med Vagn
Greve).
Der er foretaget undersøgelser af varetægtsfængsledes
reaktioner på og oplevelse af isolation (Barbara
Schwartz m. fl.)
En serie undersøgelser vedrørende sanktionspraksis,
sanktionsfastsættelse og sanktionsudviklingen er
blevet fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse
blandt dommere, anklagemyndighed og forsvarere.
(Jørn Vestergaard).
Fortsatte strafferetlige studier, dels med henblik
på udarbejdelse af nyt lærebogsmateriale, dels i forbindelse
med kriminalpolitiske reformdrøftelser vedrørende
alternativer til frihedsstraf. Endvidere arbejdes
på bidrag til Københavns Universitets historie
1479-1979 og studier indenfor den danske strafferet,
herunder fængselshistorie. (Knud Waaben).
I instituttets stencilserie er udkommet yderligere
to numre (se litteraturfortegnelsen).
Redaktionsarbejde m.m.:
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab (Knud
Waaben). Victimology, International Journal for the
Sociology of Law, Scandinavian Studies in Criminology,
Archives of Sexual Behavior (Kutchinsky)
Formand for straffelovrådet (Waaben), medlemmer
af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (Greve
og Kutchinsky), Det kriminalpræventive råd (Greve),
Danmarks Statistiks kriminalstatistikudvalg
(Balvig), Criminological Scientific Council under
Europarådet (Kutchinsky). Britta Kyvsgaard er sekretær
i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.
94 Universitetets årbog 1979
Publikationer i 1979:
Balvig, Flemming: Fra slumstorm til folkebevægelse.
Mediernes betydning i slaget om Christiania. —
Kriminalistisk Instituts Stencilserie, nr. 6.
— : Hvorfor bliver vi kriminelle? I. Høeg, J. (red.):
Kriminalitet og undervisning. - Amtscentralen
for undervisningsmidler, Københavns Amtskommune.
— :Om ældre kvinders angst for kriminalitet. Rapport
fra kontaktseminaret mellem kriminologer og
kriminalpolitikere, Sundvolden, Norge. - Udg. af
Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.
— ; Reaktioner på kriminalitet i samfundets centrum
og periferi. Rapport fra kontaktseminaret mellem
kriminologer og kriminalpolitikere. Sundvolden,
Norge. - Udg. af Nordisk Samarbejdsråd for kriminologi.
— : Medievold. - Rebstigens Jubilæumsnummer, 11.
årg. Nr. 1., s. 24-33.
Balvig, Flemming; Om den tiltagende vold. - Dobbeltkronik
i Information, 11-12 december.
— : Ungdomskriminalitet i en forstadskommune.
Rapport nr. 1.: Interviewundersøgelsens oplæg og
gennemførelse. Gladsaxe Kommune.
— : Ungdomskriminalitet i en forstadskommune. -
Rapport nr. 2.: Tyveriernes udbredelse og omfang.
Gladsaxe Kommune.
— : Skyld og ansvar. — Høje Tåstrup Kommune.
— : 16 år i bakkehuset. Om sikringsanstalten på
Nyk. Sj. — Kriminalpolitik. Nr. 7-8, s. 16-23.
— : Kriminalitet og velfærd. - Kriminalistisk Instituts
Stencilserie Nr. 8.
— : Samfundsplanlægning og kriminalitetsforebyggende
tiltag. — Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.
— ; Kriminalstatistik og skjult kriminalitet. - KFbladet,
10. årg. nr. 11, s. 195-197.
— : Kriminalstatistik og offerundersøgelser. - Forskningsrapport,
Justitsministeriet.
Carstensen, Gitte og Sidsel Larsen: Voldtægtsopfattelser
- præmisser og konsekvenser. - Retfærd nr.
10.
Greve, Vagn og Beth Grothe Nielsen: Udvisning på
grund af kriminalitet. — Justitsministeriets kriminalpolitiske
forskningsgruppes rapport nr. 9.
— : Studier i færdselsstrafferet. - Juristforbundets
forlag, Kbh.
— : Forsøg på færdselsforseelser. - Fuldmægtigen
114 f.
Koch, Henning: Processen mod retssikkerheden -
om forsvarerudelukkelse p.g.a. fremtidig skyld. -
Kriminalistisk Institut, København. (Stencil)
— : Politipatruljering og spritkørsel. - Tidsskrift for
Dansk Politi, s. 344-349.
Koch, Ida m. Sørensen, B (pseud.): Sperr meg ikke
inne! —Pax, Oslo.
- m. Kirsten Jensen. Efterskrift til Kvinder i fangenskab.
— Informations forlag, København.
- : m. Kirsten Jensen. Kvinder i fængsel. Problemer
i forbindelse m. dataindsamling og bearbejdning.
- Nyt fra Samfundsvidenskaberne, nr. 50.
- : m. Kirsten Jensen. Korte frihedsstraffe — eller
spritbilister i fængsel. - Kriminalpolitik, nr. 4,
1978.
- : m. Kirsten Jensen. Kvinder i fængsel. — Forskningsrapport
I og II, stencil.
- : m. Britta Kyvsgaard. De mørkelagte fængsler. -
Politiken 11.6.
- : m. Barbara Schwarts: Er fanger stribede? - Informations
forlag.
Kutchinsky, Berl: Law, crime, and Legal attitudes:
Now advances in Scandinavian research on knowledge
and opinion about law i: Sarnoff, A. Mednick
& S. Giora Shoham: New path in criminology.
- Lexington, Mass.: C. C. Heath & Co., pp.
191-218 + bibliography.
- : Børnepornografi. Nogle kendsgerninger og kvalificerede
skøn vedrørende den såkaldte børnepornos
indhold, udbredelse, brug og virkninger, samt
overvejelser over de mulige virkninger af et forbud
mod udbredelse af børneporno. Bilag til forslag til
lov om ændring af borgerlig straffelov (Pornografiske
billeder af børn). - Justitsmin. j.nr. L.A.
1979-20002-44. Lovforslag pp. 15-24.
- : m. fl. Rapport sur la décriminalisation. Council
of Europe: Comité restreint d'experts sur la de
décriminalisation. pp. 1-207. (stencil) (Foreligger
tillige i engelsk udgave).
- m.fl.: Partie speciale: Infractions Sexuelles, Council
of Europe: Comité restreint d'expert sur la décriminalisation.
pp. 1-89. (stencil). (Foreligger tillige
i engelsk udgave).
Kyvsgaard, Britta: KRIM's dobbeltfunktion. Kriminalpolitik,
nr. 3.
- :Imprisonment in Denmark. Current tendencies.
— Report to 31st. Annual meeting of American
Society of Criminology, Philadelphia.
Nielsen, Beth Grothe: »Letfærdige Qvindfolk« og
merkantilistisk befolkningspolitik. - I Årbog for
kvinderet 1979.
- : Arbejdskraft, fødselstal og reformpolitik. - Retfærd
nr. 10.
- : »... og rømme Kongens Riger og Lande«. - Kriminalpolitik
nr. 1-2.
- : Ny-klassisk strafferet i det tætte samfund. - Kriminalistisk
Instituts stencilserie nr. 4.
- : Retten til at øve vold mod sine børn. - Politikens
kronik 11.4.
- : Om at blive landsforvist. — Politikens kronik
13.6.
- : Alternativ konfliktløsning. - I »På vej«, september.
- : Se også Greve, Vagn.
Institutter 95
Schwartz, Barbara: Report to Amnesty International,
Isolation; The Dark Underbelly of the Danish
Prison System.
— : Report submitted to the Criminal Law Committee
of the Folketing with Retspolitsforening on Isolation.
— : Er fanger stribede? Are prisoners stribbed? — Information
Press.
— : Kronikker:
— : In Politiken on Isolation, October. Kvinder i tysk
fængsel. Information, December. Terroristfængsler
i Tyskland, Information, December. Jernnæven
i en fløjlshandske. Politiets nye rolle i Tyskland,
Information, december. Dødsstraf i USA. -
Information, december.
— ; »A new Type of Prison Inspector«. - Danish
Journal, Fall.
— : »Foreigners in Isolation«. — Kriminalpolitik,
1979.
Vestergaard, Jørn: Forutsåttningar for ett rationellt
straflval, i Ulla Bondesen (red): Rationalitet och
rationalisering i råttsystemet, 1979 s. 158-173.
— ; m. Henning Koch. Kriminaliseringen af togpassagerer
uden gyldig rejsehjemmel — noget om interesser
og argumentation i en retspolitisk beslutningsproces.
— Kriminalistisk Instituts Stencilserie
nr. 5, 1979.
Waaben, Knud: De strafferetlige retsfølger II. Afsnit
af strafierettens almindelige del (stencil).
— : Anders Sandøe Ørsted som jurist. Oversigt over
Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Virksomhed
1978-79 s. 143-60.
— : Straffeloven med henvisninger og sagregister, 7.
udg.
Gæster og rejser:
Instituttet har i årets løb haft besøg af Dr. Barbara
Schwartz fra New York, Mr. Martin Spencer fra
London.
Jørn Vestergaard er på et længere studieophold i
U.S.A. (New York og Berkeley); Vagn Greve, Beth
Grothe Nielsen, Britta Kyvsgaard, Lene Ravn, Annalise
Kongstad og Nell Rasmussen har været på tre
ugers studiebesøg i U.S.A. og herunder holdt forelæsninger;
Berl Kutchinsky har holdt gæsteforelæsninger
ved universitet i Vancouver, Canada; Henning
Koch har gæsteforelæst ved Kiels Universitet.
Berl Kutchinsky
Statsvidenskab
Økonomisk institut
Stab:
9 professorer, 19 lektorer, 3 seniorstipendiater, 11
kandidatstipendiater og 8 teknisk-administrative
medarbejdere. Til instituttet er der endvidere knyttet
4 forskningsmedarbejdere og 3 energi-økonomi
stipendiater finansieret af Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og Statens teknisk-videnskabelige
Forskningsråd, samt 11 eksterne lektorer
og 80 undervisningsassistenter.
Lokaler:
Instituttet har i 1979 overtaget en række lokaler på
3. og 4. sal i Bispetorvannekset, Bispetorvet 1-3 mod
at afgive lokalerne i Studiestræde 8 og 10.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktivitet spænder over så
bredt et område, at det kan være vanskeligt at sammenfatte
disse aktiviteter i en fælles karakteristik,
selv om et fælles udgangspunkt er økonomisk teori.
En kort karakteristik af vigtige forskningsområder,
der dyrkes på instituttet, er givet som indledning til
en omtale af de af instituttets medarbejdere, som
naturligt kan rubriceres under en sådan karakteristik.
Det drejer sig om følgende grupper:
mikroteori og generel ligevægtsteori
driftsøkonomi, planlægning og operationsanalyse
pengeteori og pengepolitik
politisk økonomi
vækst, fordeling og inflation
økonometri og empirisk økonomi
anvendt økonomi
energi-økonomi
En række af instituttets medarbejdere har ikke naturligt
kunnet rubriceres i disse grupper, men det er
da også for disse medarbejderes vedkommende karakteristisk,
at tidligere tiders stærkt individualiserede
forskning heller ikke dækker deres aktivitet. En
række af dem har således stærkt udadrettede aktiviteter,
bl.a. i forbindelse med deltagelse i udvalg og
udredningsarbejde.
En mere udførlig beskrivelse af forskningsaktiviteten
de senere år findes i »Forskningsrapporter 75/76,
76/77 og 77/78« udgivet af Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet 1978.
96 Universitetets årbog 1979
Mikroteori og generel ligevægtsteori.
(Michael C. Blad, Esben Dalgård, Birgit Grodal,
Hans Keiding, Jørgen Birk Mortensen, Axel Mossin,
Frode Terkelsen, Lars Thorlund-Petersen, Karl
Vind).
Mikrogruppens primære forskningsområde er det
økonomiske samspil mellem økonomiens agenter i
forskellige institutionelle rammer. De grundlæggende
problemstillinger er her, dels hvilke egenskaber
der følger af et konkret sæt af institutioner, dels hvorledes
økonomiens institutioner skal tilpasses, således
at resultaterne af agenternes adfærd opfylder specificerede
krav med hensyn til effektivitet, optimalitet
o.s.v.
Inden for disse rammer har gruppens forskning
især drejet sig om problemerne omkring sammenvejning
(aggregering) af enkeltagenters karakteristika
(»social choice«) og om formalisering af agenternes
markedsadfærd i situationer, hvor der ikke hersker
fuldkommen konkurrence, herunder specielt undersøgelser
af bytteadfærd, monopolistisk konkurrence
og situationer med faste priser og kvantitetsrestriktioner
i handelen.
Foruden disse områder har mikrogruppen traditionelt
et sekundært forskningsområde, idet der forskes i
matematiske aspekter af økonomisk teori i almindelighed.
På dette område kan især nævnes undersøgelser
af forudsætningerne for de specielle funktionsformer
for nytte- og produktionsfunktioner der benyttes
i bl.a. efterspørgsels- og porteføljevalgsteorien.
Michael C. Blad har arbejdet med pris- og løntilpasningen
i dynamiske uligevægtsmodeller, samt
med dynamisk spilteori og monopolistisk konkurrence.
Esben Dalgård har påbegyndt en licentiatafhandling,
der behandler problemstillinger i forbindelse
med mikrogrundlaget for makroteori.
Birgit Grodals forskningsarbejde har været knyttet
til monopolistisk konkurrence inden for generel
ligevægtsteori samt en analyse af kernen i endelige
økonomier, når der er begrænsninger på, hvilke koalitioner
der tillades at blokere.
Hans Keiding har især beskæftiget sig med teorien
om aggregering af præferencer. Dette område har i
de seneste år været i stærk vækst og omfatter flere
nye problemstillinger, således bl.a. mulighederne for
at få enkeltagenterne til at oplyse deres sande karakteristika
i situationer, hvor de ved, at deres oplysninger
får betydning for det endelige resultat.
Jørgen Birk Mortensen har arbejdet med vækstog
kapitalteoretiske problemstillinger, de nyere forsøg
på at etablere et mikroøkonomisk grundlag for
makroøkonomi, samt med modeller der afspejler
samspillet mellem energisektoren og resten af økonomien.
Axel Mossin har arbejdet med konkurrencesystemets
funktionsmåde, forbrugerøkonomi samt økonomisk-
politiske problemstillinger.
Frode Terkelsen har arbejdet med matematiske
emner, der anvendes i økonomisk teori.
Lars Thorlund-Petersen arbejder på en licentiatafhandling
med titlen; »Additive nyttefunktioner,
tidspræferencer og optimal økonomisk udvikling«.
Karl Vind har arbejdet med forskellige udvidelser
og nyfortolkninger af generel ligevægtsteori.
Driftsøkonomi, planlægning og operationsanalyse
(Sven Danø og Peter Mark Pruzan).
Traditionelt drejer driftsøkonomien sig om den
enkelte virksomheds økonomiske problemer og forskellige
metoder til at løse dem. Driftsøkonomien
formulerer gerne problemerne som optimeringsproblemer,
hvor det i en given problemsituation gælder
om at finde de for virksomheden fordelagtigste
handlingsstrategier. Driftsøkonomien leder derfor
frem til et studium af økonomiske optimeringsproblemer
i al almindelighed, til undersøgelse af deres
matematiske formulering, deres struktur, typificering,
og deres løsninger og gyldighedsområder for
løsningerne. Læren om økonomiske optimeringsproblemer
betegnes hyppigst operationsanalyse.
Driftsøkonomiske og operationsanalytiske undersøgelser
udgør kun en mindre del af instituttets samlede
forskning, men fagene er af betydning for helhedsbilledet,
fordi driftsøkonomi er en vigtig økonomisk
specialdisciplin, og fordi driftsøkonomi og operationsanalyse
kan være til stor hjælp ved mangfoldige
typer af økonomiske undersøgelser, der ikke netop
behøver at have virksomheden til genstand, således
som den klassiske driftsøkonomi har det. Driftsøkonomi
og operationsanalyse kan give redskaber til undersøgelser
af f. eks. den offentlige sektor, regionalplanlægning,
sektorplanlægning eller virksomhederne
i en socialistisk økonomi.
Sven Danø har arbejdet med en lærebog i investeringsplanlægning
og med revision af lærebøgerne i
driftsøkonomi.
Peter Mark Pruzan har fortsat et syntesearbejde
omkring lokaliseringsproblemer. Herudover har han
arbejdet med en række problemstillinger vedrørende
hel-tals optimeringsproblemer og vedrørende forholdene
mellem optimalitet og efTiciens. Endelig har
han arbejdet på en bog om videregående lineær programmering.
Pengeteori og -politik
(Bodil Nyboe Andersen, Michael J. Fuchs, Jesper
Jespersen, Peter Erling Nielsen, Hans Thygesen og
Niels Thygesen).
Den monetære gruppe ved Økonomisk Institut
har i 1979 været beskæftiget med pengeteoretiske og
Institutter 97
-politiske problemer i relation til danske og internationale
forhold.
Foruden generelle pengeteoretiske forhold har en
række spørgsmål i relation til den danske penge- og
valutapolitik været taget op teoretisk og empirisk.
Også pengepolitiske systemer i andre lande er behandlet,
men størstedelen af gruppens samlede arbejdsindsats
er medgået til behandling af en række
europæiske og internationale problemstillinger: betalingsbalancetilpasning
og -udvikling, reform af det
internationale valutasystem og forudsætningerne for
og konsekvenserne af europæisk monetær integration.
Bodil Nyboe Andersen har ud over de i publikationslisten
anførte arbejder udarbejdet noter om
pengeudbud samt om banksystem og pengepolitik i
henholdsvis U.K., U.S.A. og Vesttyskland.
Michael J. Fuchs har arbejdet på en licentiatafhandling
om de pengeteoretiske og pengepolitiske
problemer i en åben økonomi. Afhandlingen, som
forventes afsluttet i foråret 1980, indeholder både en
kritisk vurdering af en række teoretiske bidrag omhandlende
den finansielle tilpasningsproces i en
åben økonomi, og en beskrivelse af den pengepolitiske
handlefrihed, når der tilstræbes en stabil valutakurs.
Her spiller de internationale kapitalbevægelser
og de senere års udvikling på de internationale finansielle
markeder en central rolle.
Jesper Jespersen har arbejdet med at opstille en
teoretisk model, der på tilfredsstillende måde skal
kunne belyse samspillet mellem de eksterne og interne
finansielle markeder i den danske økonomi. Projektet
er indledt med en gennemgang af de mere metodologiske
aspekter af et sådant arbejde, hvilket især
vil sige usikkerhedens og uligevægtsfænomenernes
betydning.
Peter Erling Nielsen har udarbejdet en note om
transmissionsmekanismen (skrevet juni 1979, 41 s.)
til brug i faget kreditvæsen. I løbet af 1980 udarbejdes
en endelig udgave, som formentlig offentliggøres.
I forbindelse hermed arbejdes med sammenhængen
mellem forekomsten af reale formueeffekter og
muligheden for at påvirke den reale økonomi gennem
pengepolitiske indgreb.
Niels Thygesen har arbejdet med teoretiske og
empiriske aspekter af europæisk monetær integration:
pengepolitiske udviklingslinier i udvalgte europæiske
lande 1950-80 (bidrag til en Oxford University
Press publikation), samt internationaliseringen af
industriens finansiering i Vesteuropa (foredrag til
konference i Madrid, maj 1980).
Politisk økonomi
(Christian Groth, Christian Knudsen, Carsten
Koch, Gunnar Persson, Thorbjørn Waagstein, Birger
Wernerfelt, Hans Aage).
Gruppens forskningsområde kan karakteriseres
som samspillet mellem økonomiske og politiske mekanismer
i en kapitalistisk økonomi, herunder teorier
om fordeling og konjunkturbevægelser. En del af
gruppen har arbejdet med teorier om den tekniske
udviklings effekter på arbejdsfordelingen. Flere medlemmer
arbejder med videnskabsteoretiske problemstillinger
i relation til økonomisk teori.
Christian Groth har arbejdet med at opstille en
dynamisk makromodel, der søger at integrere konjunktur-,
vækst- og fordelingsaspekter i en kapitalistisk
økonomi: undersøgelser af måder, hvorpå teknologiske
ændringer kan repræsenteres i input-output
modeller af von Neumann-type, og af virkningerne
af teknologiske ændringer i disse modeller.
Christian Knudsen har arbejdet med en analyse
af en række videnskabsteoretiske problemstillinger
inden for økonomisk teori med særligt henblik på en
anvendelse af forskningsprogrammetodologien i forbrugsteori.
Carsten Koch's arbejde vedrører forholdet mellem
postkeynesiansk, marxistisk og neo-marxistisk
teori.
Gunnar Persson har arbejdet med en række grundlæggende
arbejdsmarkedsteoretiske problemstillinger
med henblik på udarbejdelsen af en lærebog.
Birger Wernerfelt har arbejdet med forsøg på at
finde den økonomiske analogi til de senere års metodediskussion
inden for de øvrige samfundsvidenskaber
ud fra et filosofisk udgangspunkt. På grundlag
heraf arbejdes nu med en alternativ, ikke neoklassisk,
mikroøkonomisk model, og det undersøges,
hvilke nye aspekter dette tilfører den økonomiske
teori.
Thorbjørn Waagstein har udarbejdet en analyse
af, hvorledes forskellige økonomiske teorier tager
højde for den moderne kapitalismes særlige træk
(herunder bl.a. koncentrationsudviklingen, den hurtige
teknologiske udvikling og statens stadig kraftigere
indgreb i økonomien). En licentiatafhandling ventes
færdiggjort ved årsskiftet.
Hans Aage har arbejdet med en sammenligning af
udviklingen i de økonomiske institutioner, herunder
ejendomsretten og dispositionsretten til produktionsmidlerne
i forskellige økonomiske systemer.
Endvidere har han arbejdet med problemerne ved
økonomisk vækst med udtømmelige ressourcer.
Vækst, fordeling og inflation
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter Christensen, Jørgen
Estrup, Svend Tychsen).
Gruppens arbejde er centreret omkring allokerings-
og fordelingspolitiske problemstillinger. Disse
problemstillinger anskues overvejende ud fra en
makroøkonomisk synsvinkel i relation til i-lande som
98 Universitetets årbog 1979
u-lande. Gruppen har i 1979 beskæftiget sig med
følgende forskningsprojekter.
Metodespørgsmål i tilknytning til allokerings- og
fordelingspolitiske problemstillinger. Delvis med udgangspunkt
heri er der arbejdet med spørgsmål vedrørende
teknikvalg i udviklingslande (Poul Buch-
Hansen).
Med støtte fra SSF er startet et projekt om valg af
teknik i forbindelse med kornformaling i udviklingslande
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Estrup og Flemming
Møller).
Udviklingen på det danske arbejdsmarked i 1900-
tallet (kvindernes erhvervsaktivitet, arbejdsløsheden).
Undersøgelsen af udviklingen i lønandelen i
den sekundære sektor i Danmark siden 1870 fortsætter
(Jørgen Peter Christensen).
Inflations- og arbejdsmarkedsproblemer, bl.a.
med henblik på ØD-problematikken. I den forbindelse
er foretaget en analyse af problemstillingerne
på det danske arbejdsmarked i 1980'erne (Jørgen
Estrup).
Undersøgelsen af uddannelsessystemets fordelingspolitiske
funktion er fortsat. Tværfaglige aspekter
er behandlet i samarbejde med forskere fra Institut
for Pædagogik (Svend Tychsen).
Der er påbegyndt en undersøgelse af omfanget af
fremmedsprogsundervisning i Danmark, som led i
SHF's initiativ på området (Svend Tychsen og
Mads Meinert Jensen).
Gruppens medlemmer har - i tilknytning til de
nævnte projekter - været involveret i en række udadvendte
aktiviteter. Poul Buch-Hansen har haft orlov i
en del af 1979 for at varetage ledelsen af et udviklingsprojekt
i Indonesien. Jørgen Peter Christensen
har været dansk hovedarrangør af en dobbeltkonference
(København og Budapest) med deltagelse af
danske og ungarske økonomer. Jørgen Peter Christensen
har desuden i fortsættelse af konferencen om
vækst og kriser i dansk økonomi i det 20. århundrede
medvirket ved redigering og udgivelse af de skriftlige
bidrag. Svend Tychsen leder den uddannelsesøkonomiske
workshop, hvor der i 1979 har været fremlagt
en række empiriske undersøgelser af de ændrede
strømme i uddannelsessystemet og overgangen til
arbejdsmarkedet. Til brug for forskningsrådenes
overvejelser vedrørende et initiativ inden for uddannelsesforskningen
har Svend Tychsen udarbejdet et
detailforslag om et tidsskrift for dansk uddannelsesforskning.
Økonometri og empirisk økonomi
(Ellen Andersen, Nils Groes (orlov fra 1. sep.), Y. P.
Gupta, Niels Kærgård, Michael Møller (indtil 1. juli),
Gert Aage Nielsen (fra 1. okt.) ogjarn Schauby).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økonometrisk
teori og metoder, og dels med konkrete empiriske
undersøgelser på dansk talmateriale. Arbejdet
inden for gruppen strækker sig således lige fra
projekter med konstruktion og analyse af data til
rent teoretiske arbejder vedrørende matematisk-statistiske
estimationsmetoder.
På det metodemæssige område har der været arbejdet
med specifikationsproblemer, med alternative
estimationsmetoder til erstatning af minimering af
kvadrerede afvigelser og med praktiske forsøg med
metoder til afhjælpning af autokorrelation og heteroskelasticitet.
Af konkrete undersøgelser er der foretaget en række;
tidsrækkedata er benyttet til såvel beskrivelser af
de økonomiske vækstprocesser som til konjunkturelle
analyser, herunder bolig- og byggeforhold, kapitalgevinster
og udenrigshandelsrelationer, mens
tværsnitsdata er anvendt i et omfattende projekt om
indkomstfordelingen over livscyklerne. Flere af de
nævnte projekter foregår i tilknytning til eller i samarbejde
med andre statsinstitutioner og sigter på
praktiske anvendelser.
Ellen Andersen har fortsat deltaget i arbejdet omkring
den makroøkonometriske model ADAM og
udarbejdet 5 kapitler til et kompendium i makroteori.
Y. P. Gupta har især beskæftiget sig med specifikationsproblemer
i dynamiske modeller.
Niels Kærgård har fortsat undersøgelserne af de
langsigtede økonomiske forløb med særligt henblik
på produktivitetsudviklingen og af estimerede relationers
stabilitet.
Michael Møller har beskæftiget sig med kvantificering
af forskellige sammenhænge vedrørende bolig-
og byggemarkedet.
Gert Aage Nielsen arbejder med sammenhænge i
udenrigshandelen med hovedvægten på en disaggregeret
model for dansk eksport.
Jarn Schauby og Nils Groes arbejder med en belysning
af årsagerne til forskelle i de personlige indkomster
og på indkomsternes fordeling over livscyklerne.
Anvendt økonomi
(Christian Hjorth-Andersen, Rolf Norstrand, Niels-
Henrik Topp, Niels Westergaard-Nielsen).
Denne gruppe arbejder med den praktiske anvendelse
af økonomisk teori, navnlig på problemstillinger
vedrørende offentlig økonomi og planlægning
samt finansvidenskab. I 1979 har gruppens medlemmer
især behandlet samfundsøkonomisk projektvurdering
(Christian Hjorth-Andersen og Rolf Norstrand),
den offentlige sektors vækst (Rolf Norstrand
og Niels Westergaard-Nielsen), miljøpolitik (Christian
Hjorth-Andersen) og uddannelsesøkonomi
(Niels Westergaard-Nielsen). Niels-Henrik Topp
har afsluttet sit arbejde om multiplikatorteorien i
Institutter 99
Danmark 1896-1932 og har fortsat undersøgelsen af
danske økonomers syn på den moderne finanspolitik
i perioden 1930-45.
Energi-økonomi
(Jørgen Birk Mortensen, Henrik Andersen, Jesper
Gundermann, Søren Bo Nielsen).
Gruppen, der består af lektor Jørgen Birk Mortensen
og forskningsstipendiaterne Henrik Andersen,
Jesper Gundermann og Søren Bo Nielsen, beskæftiger
sig med de økonomiske og tekniske sider af energiplanlægning.
Baggrunden for dannelsen af gruppen
er oprettelsen af nogle licentiatstipendier i energi
og økonomi på foranledning af Forskningsrådenes
Energiudvalg, hvilket på sin side skete i erkendelse
af mangel på kandidater med såvel teknisk som økonomisk
kompetence til at behandle energiproblemer.
Pr. 1. februar 1980 bliver gruppen i øvrigt udvidet
med en fjerde forskningsstipendiat, Tom Hefting.
Henrik Andersen (civilingeniør) har arbejdet med
grundlæggende økonomisk teori samt med videregående
energitekniske problemer.
Søren Bo Nielsen (uddannet økonom) har arbejdet
med termodynamik, energiproduktions- og distributionsforhold
og varmetransmission på det tekniske
felt samt med input-output analyser på det
økonomiske.
Andre økonomiske discipliner
(Hector Estrup, Svend Aage Hansen, Niels Westergaard-
Nielsen, Christen Sørensen, Troels Østergaard
Sørensen, P. Nørregaard Rasmussen, Torben
Warnich-Hansen, Anders Ølgaard).
Hector Estrup har fortsat interesseret sig for foretagernes
placering i den økonomiske teori. Herudover
har han udarbejdet et mindre studie om Ørsted
og pengereformen 1813.
Svend Aage Hansen har fortsat arbejdet med et af
Statens humanistiske Forskningsråd etableret projekt
om udarbejdelse af en dansk socialhistorie, omhandlende
de vigtigste befolkningsgruppers kår.
Niels Westergaard-Nielsen er på et længerevarende
studieophold i U.S.A.
Christen Sørensen har arbejdet med projektet;
»En mikromodel for Danmark«.
Troels Østergaard Sørensen har dels arbejdet
med nyere arbejdsmarkedsteorier og arbejdsmarkedsanalyser
i økonomisk teori med særlig henblik
på arbejdsløshedsproblemstillingen, dels med det
mikroøkonomiske fundament for makroteori. Har
udarbejdet en artikel om »De nyere arbejdsmarkedsteorier
og den generaliserede Phillipskurve«.
P. Nørregaard Rasmussen har arbejdet med
20'ernes pengepolitik og med kapitalteori.
Forben Warnich-Hansen har arbejdet med udvikling
af standardprogrammet til input-output analyse
— et projekt, hvortil der er ydet støtte fra Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
Anders Ølgaards forskningsvirksomhed har dels
bestået i afslutningen af udarbejdelsen af en monografi
om den danske økonomi, beregnet på udenlandske
læsere, dels i at afslutte forskningsaktiviteten
på et par andre områder, herunder grønlandske erhvervsproblemer
og dansk boligpolitik. Desuden har
han arbejdet videre med nogle af problemstillingerne
fra den nævnte monografi. Endelig har han -
inden for det teoretiske område - arbejdet med alternative
deflateringsmetoder for nationalregnskabstal
og fortolkningsmuligheder af sådanne alternative
tidsserier, set i lyset af en sektor-bytteforholdsanaly-
Følgende medarbejdere deltager i redaktionsarbejde
ved videnskabelige tidsskrifter:
Ellen Andersen; (Nationaløkonomisk Tidsskrift og
Scandinavian Journal of Economics).
Hector Estrup; (Scandinavian Journal of Econ.).
Jørgen Estrup; (Økonomi og politik).
Birgit Grodal; (Journal of Mathematical Econ.).
Christian Groth; (Nordisk Tidsskrift for Politisk Ekonomi).
Carsten Koch; (Nordisk Tidsskrift for Politisk Ekonomi).
Gunnar Persson; (Nordisk Tidsskr. for Politisk Ekonomi
og Economy & History).
Peter Mark Pruzan; (Economics of Planning).
Karl Vind; (Journal of Mathematical Econ.).
Thorbjørn Waagstein (Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi).
Arbejde i forskningsstyrende organer
A^el Mossin har været medlem af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråds styringsgruppe for reklameforskning.
Niels Thygesen har været medlem af Scientific
Committee of the International Center for Monetary
and Banking Studies (Geneve) og medlem af rådgivende
udvalg for Ford Foundation, N.Y. vedrørende
forskning i europæisk monetær integration.
Publikationer:
a. Videnskabelige arbejder offentliggjort i 1979;
Andersen, Bodil Nyboe; Udviklingen på det danske
kreditmarked siden midten af 1950'erne. Kommentar.
— I Vækst og kriser i dansk økonomi i det
20. århundrede, Århus. (4 sider).
- og Henning Holten; Ny regulering af pengeinstitutternes
indtjening. - Fagskrift for Bankvæsen,
37. årg. Marts. (8 sider).
100 Universitetets årbog 1979
— og Henning Holten: Låntagning i udlandet betales
med en høj pris. — Sparekassen, april. (4 sider).
— og Henning Holten: Den pengepolitiske situation
ved indgangen til 80'erne. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3. (9 sider).
Andersen, Ellen: Bidrag til Poul UfTe Dam (red.):
ADAM i 1977 og 1978, Rapport nr. 4 fra Modelgruppen.
— Danmarks Statistik. 30 sider.
— : Makroøkonomisk Analyse. - Memo nr. 82. Økonomisk
Institut. 115 sider, (blå serie).
— : En kommentar til Jørgen H. Gelting. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift 3. hft. 3 s.
— : »Danish Experiences with regard to macroeconometric
Models« i K. Peschel & J. Rohwedder,
The International Dependence of Scandinavian
Industries, Kiel, 20 sider.
Blad, Michael C.: »On the Speed of Adjustment in
the Classical Tåtonnement Process: A limit Result
«. (Jour. of Economic Theory, vol. 19, No. 1).
— : »Dynamical Models in Disequilibrium Theory«.
— Ph. D. Theses. University of Warwich.
Buch-Hansen, Poul, Jens A. Hansen og H. H. Therkelsen:
»Appraisal of Four Alternative Excreta
Removal Systems for Urban Areas in Developing
Countries«, - Journal of Water and Pollution Research
1979.
— : Economic Evaluation of Alternative Techniques:
An Illustrative Case, Paper fremlagt på IFAC
Symposium om »Criteria for Selecting Appropriate
Technologies Under Dilferent Cultural and Social
Conditions«. - Bari 21-22/5-79.
Christensen, Jørgen Peter og Jørgen Estrup: »Strukturændringer
på det danske arbejdsmarked i
1900-tallet«. - I Vækst og kriser i dansk økonomi i
det 20. årh., I-II under redaktion af Jørgen Peter
Christensen, Holger Gad, Arne Gotfredsen og
Hans Chr. Johansen, Århus 1979.
Danø, Sven: »Noter til driftsøkonomi«. - Økonomisk
Instituts blå memoserie nr. 84.
Estrup, Hector: »Tradition og Fornuft«. — IV.
Steensen Leth (red.): Tradition og Trofasthed,
Kbh.
Estrup, Jørgen: »Kejserens nye medejendomsret«, —
Politikens kronik den 11/10 1979.
— : »Problemstillinger på arbejdsmarkedet« og
»Replik«. - Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3.
— : Lars Lund og Kjeld Philip: Development and
Planning in Pakistan. - Danida 1979.
Gupta, Y. P. & E. Maasoumi: »Omitted variables,
variability of estimated parameters and the appearance
of autocorrelated disturbances«. - Journal
of Econometrics, Vol. 9, 3. 1979. (7 sider).
— & E. Maasoumi: »Specification Analysis in two
Distributed Lag Models«. - Departement of Economics,
University of Southern California.
Hjorth Andersen, Chr.: »Pristalsregulering af erstatning
for tab af forsørger«. - Juristen & Økonomen
nr. 3.
— : »Miljø-økonomi som videnskabelig disciplin«. -
Ugeskrift for Jordbrug nr. 14, 1979.
— : Miljø-økonomi. Indlæg i bogen Miljøforvaltning.
- KVL, DSR forlag.
— : »Nogle praktiske problemer i cost-benefit analyser
«. - Økonomisk Instituts gule memoserie nr.
72.
Jespersen, Jesper: »Conventional and more Recent
Theories of the Balance of Payments with special
regard to the Danish Capital Account«. - Doktorafhandling
ved Det europæiske Universitetsinstitut,
Firenze.
— : »An Empiricai Analysis of the Danish Capital
Flows 1968-1976. - Økonomisk Instituts blå memoserie
nr. 81.
— : »Den monetaristiske betalingsbalancemodel« -
svar til Karsten Albæk. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 2.
— : »Udlånsloftet er uegnet som styringsinstrument
«. — Sparekassen nr. 9.
Koch, Carsten: »Klassekamp og kapitalistisk uligevægt
«, Nordisk Tidsskrift for Politisk Ekonomi,
nr. 7.
— : »Socialisme - belyst ved eksemplet Sovjetunionen
«. - LOK-studiebøgerne.
— : »Nogle nyere resultater i marxistisk værdi - og
pristeori, del I«. — Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi nr. 9/10, 1980.
— : »Nogle nyere resultater i marxistisk værdi- og
pristeori, del II«. Nordisk Tidsskrift for Politisk
Ekonomi nr. 11, 1980.
Kærgård, Niels: »En vækstmodel for Danmark«. - I
Christensen, Gad, Gotfredsen & Johansen (red.)
Vækst og kriser i dansk økonomi i det 20. årh.
Skrifter fra Århus Universitets økonomiske Institut
nr. 27.
— : »Produktivitetsudviklingen og de økonomisk-politiske
muligheder. — Nationaløkonomisk Tidsskrift
nr. 3.
— : »Alternativer til Mindste Kvadraters Metode«.
I: Jensen & Høskuldsson (red.): Anvendt Økonometri.
Nyt nordisk Forlag.
— og Tyge Vorstrup Rasmussen: »Stabiliteten af den
danske økonomiske struktur«. - Foredrag ved
Nordisk Økonommøde i Helsingør.
— Tyge Vorstrup Rasmussen, S. B. Krohn, J. Nørregaard,
S. K. Topp, N. H. Topp: CLEO — En
model af den økonomiske vækst i Danmark 1870-
1970. - Cykelafdelingens memoserie nr. 60, Københavns
Universitets Økonomiske Institut.
Mortensen, Jørgen Birk: »Teknologien og vækstens
muligheder - kommentar«. Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3.
Mossin, Axel: »Forbrugersuverænitet og forbrugerInstitutter
101
politik«. - Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 2.
— ; »Velfærd og politiske perspektiver«. - Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3.
Nielsen, Gert Aage: »Kvantificering af eksporten«,
nr. 9 i budgetdepartementets SMATRYK-serie. —
ISBN 87-503-3059-4, 39 sider.
Nielsen, Peter Erling: »Aktiv økonomisk politik«. —
Sparekassen, maj.
— : »Der lægges for megen vægt på pengemængden«.
— Sparekassen, juni-juli 1979 (3 s).
— : »Kommentar til Erik Gørtz«. - Nationaløkonomisk
Tidsskrift, nr. 3. 1979 (3 s.).
Nielsen, Søren Bo: »Omkostningskalkulation og teknologisk
udvikling«. — Århus 1979.
Norstrand, Rolf: »The choice between income tax
and land tax in Danish municipalities. — Økonomisk
Instituts gule Memo serie nr. 63 (16 sider).
— : »Beskæftigelses- og betalingsbalancehensyn ved
projektvurderinger«. — Juristen og Økonomen nr.
19. (8 sider).
— : »Den offentlige sektor i 80'erne«. - Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3. (10 s.)
Persson, Gunnar: »The Swedish Labour Market Policy
« i J. Fry (ed.): Limits of the Welfare State. -
Saxon House.
— : »Aktiv arbejdsmarkedspolitik mindskede næppe
inflationen«. - Nyt fra Arbejdsdirektoratet. Okt.
— : »Tendenser i tjugotalets arbetsloshet«. — Historisk
tidsskrift nr. 4.
Pruzan, Peter Mark og J. Krarup: »Selected families
of location problems«. — Annals of Discrete Mathematics
5, 321-387.
Nørregaard Rasmussen, P.: »Mogens Boserups offentliggjorte
arbejder«. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift, nr. 3.
— : »Glem ikke priserne i 80'erne«. — Festskrift i anledning
af Thorkild Kristensens 80-årsdag, København.
— : »Om funktionel finanspolitik« (m. Niels-Henrik
Topp). I Vækst og kriser i dansk økonomi i det 20.
årh, Århus.
— : »Mogens Boserup«. Københavns Universitets
årbog 1978.
— : »Teknologi og vækstens muligheder«. — Nationaløkonomisk
Tidsskrift, nr. 3.
Sørensen, Christen: »Skattepolitiske perspektiver for
80'erne«. — Nationaløkonomisk Tidsskrift
117:409-16.
— : »Direkte forbrugsskat, vraget i 50'erne, nødvendig
i 80'erne?« Juristen & Økonomen, Vol. 61, pp.
161-72.
Thygesen, Niels: »International Coordination of
Monetary Policies - with Special Reference to the
European Community«. — New Approaches in
Monetary Policy.
— : »Community Decision-making on Exchange Rates
and Money — Some reflections on the
launching of the European Monetary System and
the first direct elections to the European Parliament
«. — Journal of Common Market Studies, nr.
4, June.
— : »The Emerging European Monetary System:
Precursors, First Steps and Policy Options«. -
Bulletin of the National Bank of Belgium, Apr.
— : »Perspektiver for det europæiske økonomiske
samarbejde. — Nationaløkonomisk Tidsskrift nr.
3.
Topp, Niels-Henrik: »The multiplier theory in Denmark
«. — Økonomisk Instituts gule Memo serie
nr. 70.
Westergaard-Nielsen, Niels: »Den offentlige sektors
arbejdsstyrke 1921-1976«. I Vækst og kriser i
dansk økonomi i det 20. årh.
Ølgaard, Anders: »Den fremtidige erhvervsudvikling
i Grønland, set i lyset af råstofproblemerne«.
- Konferencen vedrørende Mineralske Råstoffer i
Grønland, Julianehåb, juni 1978. Kbh. 15 sider.
— : »Samfundet, boligen — og skænderierne mellem
beboergrupperne«. - Hvordan bor vi i 1990? Boligfonden
Bikuben, Kbhvn. pp. 3-11.
— : Concepts and problems of consistency in termsof-
trade analysis. — Københavns Universitets 0-
konomiske Instituts blå Memo-serie nr. 79,
Kbhvn, 40 sider.
— :»Beslutningerne i den økonomiske politik«. Nationaløkonomisk
Tidsskrift nr. 3. 117. bind, pp.
385-94.
Aage, Hans: »Planlægning og decentralisering i Sovjetøkonomien
«. Københavns Universitets Økonomiske
Instituts blå Memo-serie nr. 77. Kbh.
b. Videnskabelige arbejder under offentliggørelse.
Andersen, Bodil Nyboe: »Oliekrisen: Den internationale
økonomiske og politiske baggrund. Kommentar
«.
Gupta, Y. P. & E. Maasoumi: »Specification Analysis
in a Dynamic Model«, to be published in the
Greek Econometric Proceedings in memory of
Professor Stefan Valavanis.
Hjorth-Andersen, Chr.: Sammenhængen i pris-kvalitet
metodisk belyst. Indlæg til forbrugerkonferencen
i Køge, sep. 1979. Forventes offentliggjort i
bogform i 1980.
Keiding, Hans: »The categorical approach to social
choice theory«. Publiceres i Mathematical Social
Sciences.
Koch, Carsten: »Dialektik som generalisation. Et eksempel
fra nyere marxistisk værditeori«. Bidrag til
antologien Økonomi og videnskabsteori. Udgivet
på Ålborg Universitetscenter 1980.
Kærgård, Niels m. fl.: »Estimation med økonomiske
tidsrækkedata«. I Hoskuldsson m. fl. (red.), Sym102
Universitetets årbog 1979
posium i anvendt statistik, København.
Mortensen, Jørgen Birk: »Økonomiske afvejninger i
energiplanlægningen«. - Indlæg ved forskningsrådenes
energi-økonomi konference. Forventes offentliggjort
i bogform 1980.
- : »Nogle metodiske aspekter af ligevægtsdiskussionen
inden for nyere økonomisk teori« i Økonomi
og videnskabsteori. Ålborg Universitetscenter.
1980.
- : »Træk ved boligmarkedets funktionsmåder« i
Jens Lunde: »Boligmarkedet under forvandling«
1980.
Mossin, Axel: »What want Consumers?« Offentliggøres
i Journal of Consumer Policy.
- : »Strukturøkonomi«, Økonomisk Instituts blå
Memo-serie nr. 85. 1980.
Pruzan, Peter Mark og J. Krarup: »Layout planning,
evaluation and optimization«, Proceedings
of the IX International Symposium on Mathematical
Programming, North-Holland Publishing Co
(under udgivelse, A. Prekopa redaktør).
- og J. Krarup: »Reducibility of minimax to minimum
0-1 programming problems«. - European
Journal of Operations Research.
- og J. Krarup: »The impact of distance on location
problems«. European Journal of Operations Research.
- og J. Krarup: »Challenging unsolved center and
median problems«. - Procedings of the Zakopane
Conference on Mathematical Programming.
- J. Krarup og R. Burkard: »Solution properties of
multicriteria 0-1 programming problems«, fremsendt
til publikation.
Sørensen, Troels Østergaard: »De nyere arbejdsmarkedsteorier
og den generaliserede Phillipskurve
«. Artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift. 1980.
Thorlund-Petersen, Lars: »A note on Balanced
Growth«. To appear in Journal of Economic
Theory.
Thygesen, Niels; »Exchange-Rate Experiences and
Policies of Small Countries: Some European Examples
in the 1970s« (udkommer som nr. 136 i
Princeton Essays in International Finance, februar
1980).
- : »The European Monetary System - An Approximate
Implementation of the Crawling Peg?« (udkommer
i Williamson, J. (ed): The Crawling Peg
— Theory, Experience and Prospects, London
1980.
Vind, Karl: »Matematisk økonomi«, i Forskningen
og Samfundet, 1980.
Ølgaard, Anders: »The Danish Economy« Studies,
the Economic and Financial Series. Udgives af EF
i foråret 1980.
Aage, Hans: »Planøkonomiens principielle problemer
og praktiske muligheder«. Indgår i P. Neersø
(red).: Sovjetunionens økonomiske system. København:
Medusa, primo 1980.
— : »Teoretiske ressourcer — en oversigt over teorien
om vækst med udtømmelige ressourcer og nogle
kommentarer om økonomiens bidrag til ressourcedebatten.
Nationaløkonomisk Tidsskrift 1980.
Afsluttende specialopgaver for statsvidenskabelige studerende
(store opgaver)
Andersen, Anders: Inflation og indkomstpolitik -
den teoretiske baggrund og udviklingen i Danmark
siden 1960.
Andersen, Anna Jane: Eksportorienteret industrialisering
som udviklingsstrategi - med »case-study«
af den økonomiske udvikling i Republikken
Korea.
Andersen, Jens Aage: Forsørgelsespligten i henhold
til bistandsloven — en undersøgelse af forskellige
kontantydelser fortrinsvis til forsørgelse.
Andersen, J. Chr.: Erhvervslivets udlandslåntagning.
Andersen, Lars O.: Udviklingstendenser i det europæiske
valutasamarbejde.
Andersen, Torben Juul: Baggrunden for og virkningen
af renteaftalerne.
Bendtsen, Søren Peter: Arbejdskraftens mobilitet
under skiftende konjunkturer.
Carstens, Bo: Inflationsteori som kriseteori. En kritisk
fremstilling af inflationsteoriens politiske økonomi
med særlig henblik på en sammenligning
mellem keynesiansk og monetaristisk inflationsteori.
Christensen, Jacob Bo: Vejtrafikanters omkostningsansvar.
Christensen, Søren: Funktionærområdets organisationsforhold
i efterkrigstiden.
Christiansen, J. B.: En diskussion af kommunernes
indkomstskattebudgettering og de regionale- og
konjunkturøkonomiske virkninger heraf.
Dalgaard, Esben Ulrik: Træk af det mikroøkonomiske
grundlag for makroteori.
Danielsen, Bente Lisa: Vækst via importsubstitution
eller eksport - belyst ved udviklingen i Syd Afrika.
Danielsen, John Petur: Om opgave- og byrdefordeling
i den færøske offentlige sektor.
Diemer, Steffen: Dansk økonomisk politik i 1920'erne
med hovedvægt på Socialdemokratiets stilling.
Dubgård, Alex: En input-output model for dansk
landbrug.
Ellegaard-Jørgensen, P.: En belysning af forskellige
metoder til afdækning af virksomheders konjunktursituation.
Frandsen, Finn: Engelsk pengepolitik i årene omkring
reformen i 1971.
Fuchs, Jacob & Niels Mygind: Aspekter af den kriseteoretiske
diskussion. — En kritisk sammenstilling
Institutter 103
og udbygning af nogle kriseteoretiske ansatser hos
Marx og Marx-inspirerede økonomer.
Grønhøj, Karsten: Nogle hovedproblemer inden for
langtidsbudgettering.
Hald, Niels: Aspekter af efterkrigstidens industrielle
opsving.
Hansen, Henning: Familiernes levekår, en analyse af
forskelle og sammenhæng ml. forskellige familietyper
og udvalgte aspekter af familiernes
levekår.
Hansen, H. Hasforth: Bygge- og boligpolitikkens
kommunale og regionale aspekter.
Hansen, M. Rothman: Investeringsforeninger i
Danmark.
Hansen, Niels J.: Revalideringsinstitutionerne under
revalideringsloven og bistandsloven.
Harild, Niels V. S.: Landbrugets forhold i årene
umiddelbart før og efter EF-medlemskabet.
Hauge, Jens: En analyse af Kommunernes Landsforening
som interesseorganisation.
Hefting, Tom: Energi - efterspørgsel og produktion.
Henriksen, Torben S.: Monetært samarbejde i EF.
Hjernø, Jeppe: Lokaliseringspolitikken i Grønland.
Hunsbal, Jørgen & Henrik Kureer: Atomkraftværk i
et lokalsamfund.
Ingerslev, Olaf: Asymptotisk teori for eksponentielle
familier med særlig henblik på forskellige typer af
regressionsmodeller.
Ipsen, Karsten: Den danske textil- og beklædningsindustris
struktur og specialisering.
Jacobsen, Henrik, H.: En diskussion af industristøtte
belyst ved eksempler fra vesteuropæiske lande.
Jensen, Christian W.: Planlægning inden for detailhandelen
— med vægten lagt på forbrugersynspunktet.
Jensen, Jan Pihl & Torben D. Rasmussen: Kommunalplanlægning,
specielt med henblik på de sociale
udbygningsplaner og ældreområdet.
Jensen, Jens Møller: Studier i den danske og svenske
emigration 1863 — 1913 (En økonometrisk analyse).
Jensen, N. C. Møller: Barrierer mod indtrængen af
nye virksomheder.
Jensen, Poul Erik: Arbejdskraftefterspørgsel og teknologisk
udvikling.
Jespersen, Christian: Metoder til regulering af tilgangen
til videregående uddannelser.
Jørgensen, Hans-Carl: Aktiv arbejdsmarkedspolitik.
En empirisk sammenligning ml. Danmark og Sverige
med særligt henblik på forklaring af omfang
og udvikling i Danmark.
Jørgensen, Niels Erik: Prioritering af større anlægsarbejder
på danske hovedlandeveje.
Knøsgaard, Jan: Empirisk belysning af arbejdsmarkedsrelationer.
Kongshaug, Niels Erik: Mulighederne i Københavns
havn.
Kow, Vivi Yieng: Selvstyre og uddannelsespolitik i
Jugoslavien.
Kristensen, Frank: Liability Management.
Kureer, Henrik & Jørgen Hunsbal: Atomkraftværk i
et lokalsamfund.
Langberg, Knud: En vurdering af dansk alkoholpolitik.
Larsen, Fl. Hassing: Industriens lokalisering — et
element i den regionale planlægning.
Larsen, Thormod: Problemer og metoder i sygehusplanlægningen.
Lauritzen, J & S. Poulsen: Om et statistisk registersystem
for Grønland - Nogle teoretiske og praktiske
aspekter.
LefTers, Steen: Dansk statsgældspolitik siden 1975.
Madsen, Jørgen Pagh: Investeringsforeninger.
Madsen-Østerby, K.: Formulering og estimation af
uligevægtsmodeller.
Malskær, Allan: Jern- og stålbasisindustrien i EKSF
— en analyse.
Meldgaard, John: Den monetære betalingsbalanceteori.
Mikkelsen, Bo Milton: En model til bestemmelse af
kommunalt investeringsniveau.
Mortensen, Flemming P.: Nytte- og værdi-teori og
indkomstoverførsel.
Mygind, Niels & Jacob Fuchs: Aspekter af den kriseteoretiske
diskussion. - En kritisk sammenstilling
og udbygning af nogle kriseteoretiske ansatser hos
Marx og Marx-inspirerede økonomer.
Miinster, Ole: Styringsmidler i energipolitikken,
spec. med henblik på indførelse af naturgas.
Møller, Flemming: Forventninger i økonomisk teori
- strukturering samt psykologiske aspekter.
Nielsen, Gert Aage: En eksportmodel for Danmark.
Nielsen, Hans Chr.: Om informationsgrundlaget for
planlægning inden for Den offentlige Sygesikrings
område og specielt inden for almen lægepraksis.
Nielsen, P. Brøndum: Nogle kritikpunkter og eksempler
på anvendelsesmuligheder af en model
om kapitalgevinsternes betydning for den personelle
indkomstfordeling.
Nielsen, Torben: Ejendomsmarkedet 1970-75.
Nordquist, Torben: Aktier som investeringsobjekt
(fortrolig).
Olsen, Robert G.: Indeksering af pengefordringer -
specielt med henblik på anvendelse af indekslån i
boligbyggeriets finansiering.
Palmvang, Niels: Grovvarehandel - Strukturel analyse
sammenholdt med forhold i det primære
landbrug.
Pedersen, J. L'ldall: Landgodstransporten i
Danmark.
Pedersen, J. Hartvig: Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik
i 1930'erne og 1970'erne.
Pedersen, Torben M.: Omkostningsanalyse for det
somatiske sygehusvæsen.
8 Årbog 1979
104 Universitetets årbog 1979
Petersen, C. Agerbech; Aspekter af en forkortelse af
arbejdstiden.
Plum, Preben: Et multinationalt olieselskabs danske
afdeling.
Poulsen, Gert: Nogle elementer af 70'ernes danske
boligpolitik.
Poulsen, S. & J. Lauritzen: Om et statistisk registersystem
for Grønland - Nogle teoretiske og praktiske
aspekter.
Poulsen, T. Gaarskær: Kommunernes inddragelse i
konjunktur- og stabiliseringspolitikken med særlig
henblik på genoptræningsordningen for langtidsledige.
Rasmussen, Jesper: Beslutninger i virksomhedens
optimale valutapolitik, (bilag fortrolig).
Rasmussen, M. Vang: Vurdering af fast ejendom -
historisk udvikling og principper.
Rasmussen, Torben D. & Jan Pihl Jensen: Kommunalplanlægning,
specielt med henblik på de sociale
udbygningsplaner og ældreområdet.
Ravn, Hanne: Teorier om det segmenterede arbejdsmarked
med særlig henblik på betydningen for
den personlige indkomstfordeling.
Remmer, Niels: Lokaliseringsproblemer inden for
dansk sygehusvæsen.
Saxe, Thorkild: Synspunkter i vækst- og ressourcedebatten.
Schou, Hans Briinniche: Internationale kapitalbevægelser:
Motiver, restriktioner og opgørelsesmetoder.
Soetmann, Michael: Regional udvikling i Danmark.
Stokholm, Jesper R.: Pengepolitiske instrumenter i
Danmark 1965-1978.
Sønder, Anna: Jordreformer i u-landene.
Tarp, Jens: Teorier om interne vandringer.
Thomas, Henrik Chr.: Udviklingslandenes internationale
gældsætning.
Thuge, Hugo: Lønmodtagernes organisering på arbejdsmarkedet
specielt med henblik på udviklingen
i Danmark i de senere år.
Vognbjerg, P. Bache: En vurdering af løntilskud
som beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
LicentiataJhandlinger:
Niels Lihn Jørgensen: Afhandling bestående af følgende
tre delafhandlinger:
1. Dynamisk input-output teori
2. En perspektivplanlægningsmodel
3. En dynamisk input-output model for Danmark
1966-73
Flemming Dalby Jensen: Afhandling bestående af
følgende tre delafhandlinger:
1. Statsfinansernes indenlandske likviditetsvirkning
I
2. Statsfinansernes indenlandske likviditetsvirkning
II
3. Statsgældspolitik.
Gæster:
Følgende gæster har i længere tid opholdt sig ved
Økonomisk Institut:
S. Bylka, Warszawa.
Rejser:
Gunnar Persson har opholdt sig ved Université de
Paris I (Sorbonne) første halvdel af 1979.
Michael C. Blad har afsluttet sit studieophold ved
Warwich University med en Ph.D grad.
Niels Westergaard-Nielsen og Hans Thygesen befinder
sig på længerevarende studieophold i U.S.A
Niels Thygesen har holdt gæsteseminarer på universiteterne
i Louvain, Belgien og Harvard, U.S.A.,
på Det europæiske universitetsinstitut, Firenze, Italien,
Johns Hopkins University, Bologna Center og
Pontificia Universidade Gatolica do Rio de Janeiro,
Brasilien, samt ved centralbankerne i Japan og
Spanien.
Jørgen Birk Mortensen
Statistik
Statistisk institut
Stab:
2 professorer, 1 docent, 4 lektorer, 2 kandidatstipendiater,
1 forskningsrådsstipendiat, 3 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Ved Statistisk Institut drives forskning inden for områderne
teoretisk statistik og demografi.
Teoretisk Statistik
Hovedsigtet med forskningen inden for teoretisk statistik
er udviklingen og afprøvningen af sandsynlighedsteoretiske
modeller samt disses anvendelse på
data af samfundsvidenskabelig karakter. Forskningen
foregår hovedsageligt indenfor følgende områder:
dataindsamlingsteori, økonometri, tidsrækkeanalyse
og analyse af kategoriserede data.
Institutter 105
Dataindsamlings teori. (Jon Stene)
Dataindsamlingsteorien er en betegnelse for metoder
til indsamling af statistiske data fra en mere eller
mindre veldefineret population med henblik på at
drage konklusioner om forhold i populationen.
Stikprøveteorien omfatter metoder til planlagte udvælgelser
af stikprøver fra en endelig population med
henblik på at drage konklusioner med mindst mulig
usikkerhed om populationens egenskaber. Disse metoder
anvendes i forbindelse med f. eks. menings- og
holdningsundersøgelser.
Jon Stene arbejder med metoder til indsamling af
data om grupper af individer, fremkommet ved ikke
planlagte undersøgelser. Sådanne data indsamles
med henblik på at bestemme sandsynligheden for, at
et individ i en gruppe har et specifikt kendetegn, f.
eks. en erhvervssygdom eller en arvelig sygdom. Dataindsamlingen
foregår her ved, at en gruppe indgår
i materialet, såfremt det rapporteres, at et eller flere
af dens medlemmer har det pågældende kendetegn.
Der foreligger i almindelighed ufuldstændige oplysninger
om de metoder, der har været anvendt ved
dataindsamlingen, ofte vil der endog for samme materiales
vedkommende være tale om, at forskellige
grupper er indsamlede ved anvendelsen af forskellige
metoder samt at der for enkelte individer kun foreligger
ufuldstændige oplysninger.
Økonometri og tidsrækkeanalyse (Gorm Gabrielsen,
Niels Erik Jensen, Nils Kousgaard og Anders
Milhøj).
Økonometri betegner anvendelsen af statistiske metoder
ved analysen af observationer af økonomiske
variable. Der foretages bl.a. undersøgelser af problemer
knyttet til forekomsten af multicollinearitet i
regressionsmodeller.
Niels Erik Jensen arbejder med statistiske inferensproblemer
i forbindelse med analysen af produktionsfunktioner,
idet disse søges beskrevet ved anvendelsen
af ikke-lineære regressionsmodeller.
Gorm Gabrielsen beskæftiger sig med anvendelsen
af tunghalede fordelinger til beskrivelse af variationen
i restleddene i regressionsmodeller, samt med
udvikling af estimationsmetoder, der er robuste
overfor heteroscedacitet og stokastisk afhængighed
mellem restleddene.
Målinger af økonomiske variable foreligger ofte i
form af tidsrækker. En tidsrække er en samling observationer
ordnede efter observationstidspunktet.
Et karakteristisk træk ved tidsrækker er den ofte ret
stærke afhængighed mellem observationer foretaget
med kort tidsafstand. Anders Milhøj arbejder med
anvendelsen af periodogrammet som grundlag for
den statistiske analyse af en tidsrække, hvilket bl.a.
overflødiggør en antagelse om, at observationerne
kan beskrives ved en normalfordeling. Desuden arbejdes
med maximum likelihood estimation af parametrene
i ARMA-modeller under forudsætning af,
at observationerne kan beskrives ved en normalfordeling,
samt med flerdimensionale tidsrækkeanalyseproblemer.
De udviklede metoder afprøves hovedsageligt
på økonomiske data.
Kategoriserede data (Erling B. Andersen, Nils Kousgaard,
Jon Stene).
Kategoriserede (eller diskrete) data betegner data af
en kvalitativ karakter, d.v.s. en samling observationer
målt på en nominal eller ordinal skala. Den enkelte
observation består af en angivelse af et tilhørsforhold
til en af et endeligt antal kategorier.
Flerdimensionale antalstabeller er tabeller, hvor
en række enheder er opdelt efter to eller flere kvalitative
kriterier, f. eks. en fordeling af en række personer
efter skoleuddannelse og social status. Sådanne antalstabeller
analyseres med henblik på at opnå en
præcis og overskuelig beskrivelse af karakteren af
sammenhængen mellem de enkelte kriterier.
Kategoriserede data optræder hyppigt i forbindelse
med spørgeskemaundersøgelser eller besvarelsen
af intelligensprøver. Nils Kousgaard har arbejdet
med sammenligninger af resultater fra gentagne anvendelser
af en intelligensprøve på en given gruppe
individer. Erling B. Andersen har især arbejdet med
latent strukturanalyse d.v.s. en analyse af egenskaber
ved latente variables variation. Latente variable
er ikke-observerbare størrelser der er knyttet til individerne
i en population. Det er ofte mål for mentale
egenskaber som intelligens, holdning, tilfredshed
m.v. Der arbejdes specielt med studiet af fordelingen
af den latente variabel indenfor en population, men
også med sammenligninger af flere populationers latente
fordelinger. Det statistiske grundlag for analyserne
er observerede værdier af manifeste variable,
der stokastisk afhænger af de latente variable. Nils
Kousgaard har beskæftiget sig med analysen af data
frembragt ved anvendelsen af parvise sammenligninger,
d.v.s. en forsøgsplan ved hjælp af hvilken
egenskaberne ved en række genstande vurderes gennem
sammenligninger af genstandene to og to. Udfaldet
af en sammenligning består af en rangordning
af de to genstande, f.eks. en subjektiv vurdering af
hvilken af de to genstande der foretrækkes. Arbejdet
har bl.a. bestået i en sammenligning af forskellige
metoder til estimation af parametrene i modeller af
Bradley-Terry typen.
Kategoriserede data forekommer også i forbindelse
med undersøgelser, hvor man søger at vurdere
sandsynligheden for at et individ har et givet kendetegn.
Sådanne data er ofte fremkommet ved metoder
som beskrevet i afsnittet om dataindsamlingsteori,
hvilket fører til særlige metodeproblemer. Jon Stene
106 Universitetets årbog 1979
har udviklet sådanne analysemetoder og har afprøvet
dem på materialer vedrørende nedarvede sygdomme,
specielt sygdomme, der skyldes kromosom
abnormiteter.
Demografi (Otto Andersen, Hans Oluf Hansen, Graham
W. Leeson, P. C. Matthiessen).
Forskningen indenfor demografi er koncentreret om
den demografiske transition, demografiske metoder
og befolkningsprognoser. Den demografiske transition
betegner overgangen fra et højt til et lavt fødsels-
og dødelighedsniveau, en udvikling, som har
fundet sted i de nuværende industrilande i løbet af
de sidste 150-200 år. Da det skandinaviske kildemateriale
til belysning af de økonomiske, sociale og demografiske
forhold i denne periode er usædvanligt
fyldigt i sammenligning med andre lande, har instituttet
særlige muligheder for at yde bidrag til en
international teoridannelse på dette område. De demografiske
metoder har til formål at måle f. eks.
befolkningens aldersstruktur og vækst samt de faktorer,
som er bestemmende herfor, f. eks. fødsler, dødsfald
og vandringer. Instituttet arbejder særligt med
anvendelsen af disse metoder i forbindelse med udviklingslandenes
sparsomme data samt historiske
demografiske data. Befolkningsprognoser er beregninger
af befolkningens fremtidige størrelse. I forbindelse
med dette emne analyseres forskellige metoder,
deres forudsætninger samt usikkerhedens omfang.
1 1979 har den demografiske forskning koncentreret
sig om følgende emner: Den demografiske aldring
af befolkningen i industrilandene og dens økonomiske
og sociale konsekvenser (P. C. Matthiessen), fødsels-
og dødelighedsniveauets geografiske variation i
det 19. århundrede og 20. århundrede ( P. C. Matthiessen
og Otto Andersen). Endvidere er arbejdet
med udvikling af multiple incre-decrementtavler til
regionale befolkningsfremskrivninger, civilstandsog
arbejdsstyrkeprognoser samt analyse af dødelighed
blevet videreført (Hans Oluf Hansen). Endelig
er der foretaget anvendelse af en manpower planlægningsmodel
på den danske og engelske politistyrke
(Graham Leeson).
Andet:
Erling B. Andersen er redaktør ved Scandinavian
Journal of Statistics, formand for Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd, medlem af Planlægningsrådet
for forskning.
Publikationer:
Andersen, Erling B., 1979: On the logistic model
and estimation of latent structure. — Research Report
51. Københavns Universitets Statistiske Institut.
5 sider.
- og Sørensen, Søren Leth, 1979: Måling af psykisk
sårbarhed. - Research Report 58. Københavns
Universitets Statistiske Institut. 50 sider.
- ,1979: Discrete Statistical Models with Social
Science Applications. - Amsterdam: North Holland
Publishing Company. 383 sider.
Andersen, Otto, 1979: Denmark. - I European demography
and economic growth. Ed. W. R. Lee.
Croom Helm, London, 79-120.
- , 1979: A malaria epidemic in Denmark. - Trykt i
The great Mortalities. Methodological studies of
demographic crises in the past. Ed. H. Charbonneau.
Ordina Editions. Liége, 33-49.
- 1979: The development in Danish mortality 1735-
1850. - Scandinavian Population Studies, 5, Oslo,
9-21.
- 1979: Danish Period Life Tables 1780-1839. Methods
and Results. — Research Report 59. Københavns
Universitets Statistiske Institut. 16 sider.
H ansen, Hans Oluf, 1979: Some age structural consequences
of mortality variations in pre-transitional
Iceland and Sweden. — Trykt i The great Mortalities.
Methodological studies in demographic
crises in the past. Ed. H. Charbonneau. Ordina
Editions, Liége, 113-132.
- 1979: A comparison of empiricai life tables for Iceland
1785-1850 and for Denmark 1800-1840 with
selected model life tables. - Scandinavian Population
Studies, 5. Oslo, 22-37.
- 1979: The importance of re-marriage in traditional
and modern societies: Iceland during the 18th.
and 19th centuries and the cohort of Danish women
born between 1926-1935. - Solicited paper,
International Colloquium on Historical Demography,
Kristianssand. 15 sider.
- 1979: From natural to controlled fertility: Studies
in fertility as a factor in the process of economic
and social development i Greenland 1851-1975. -
Bidrag til IUSPP International Seminar on Natural
Fertility, Paris. 63 sider. Under udgivelse.
- 1979: Behovet for arkivalsk materiale i demografisk
forskning. — Inviteret foredrag ved Nordisk
forskerkursus 1979 vedrørende bevaring af arkivalsk
materiale til forskningsbrug. 10 sider. Under
udgivelse.
Gabrielsen, Gorm, 1979: On the maximum likelihood
estimation of the parameters in a Pearson
type VII distribution. — Research Report 53. Københavns
Universitets Statistiske Institut. 14
sider.
Jensen, Niels Erik, 1979: Estimation af CES-produktionsfunktioner
uden kapitaldata. - I »Anvendt
Økonometri«, red. B. Sloth Jensen og A. Høskuldsson.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København,
413-438.
- og Jensen, Bjarne Sloth, 1979: Grænseprodukter,
marginalt substitutionsforhold, substitutionselaInstitutter
107
sticitet, expansionsvej og omkostningsfunktion for
udvalgte produktionsfunktioner. Bidrag til Det
Nordiske Nationaløkonomiske møde, Helsingør. 6
sider.
Kousgaard, Nils, 1979: A conditional approach to
the analysis of data from paired comparison experiments
incorporating withinpair order effects. -
Scandinavian Tournal of Statistics, 6. 7 sider. 154-
160.
— , Hess, G. Hoffmeyer, H., Kleven, M., Lieth,
L.v.d., Skriver T., 1979: WAIS: retestning af 528
60-årige. - Psykologisk Forlag. Under udgivelse.
223 sider.
Leeson, Graham W., 1979: Wastage in a hierarchial
Manpower system. - Journal of the Operational
Research Society, 30, 341-348.
— 1979; Life expectancy after retirement from the
Danish state police force 1945-52. - Scandinavian
Population Studies, 5, 303-308.
— 1979; Denmark; An ageing population. — Research
Report 55, Københavns Universitets Statistiske
Institut. 31 sider.
— 1979: Manpower analysis and planning proposals
for the Danish state police force and a group of
English county constabularies (1968-72). — Research
Report 57. Københavns Universitets Statistiske
Institut. 224 sider.
— 1979; Markov models of hierarchically graded police
manpower systems. — European Journal of
Operational Research. Under udgivelse.
— 1979; A projection model for hierarchical manpower
systems. — Journal of the Operational Research.
Under udgivelse.
Matthiessen, Poul C., 1979: Some aspects of remarriage
among Danish females 1850-1915. — Research
Report 56. Københavns Universitets Statistiske
Institut. 12 sider.
— 1979; Demografiske konsekvenser af lighedstanken.
— Bidrag til festskrift i anledning af Thorkild
Kristensens 80-års fødselsdag. Teknisk Forlag,
København. 9 sider.
— 1979; The interaction between legalization of abortion
and contraception in Denmark. - World
Health Statistics Quarterly. 4.
— 1979; Demographic Trends, (incl. views on maximum
life span.) — Under udgivelse i Lectures on
gerontology. Vol. 1. Academic Press, London (20
sider).
Milhøj, Anders, 1979; Applications of the log-periodogram
in time series analysis. — Research Report
52. Københavns Universitets Statistiske Institut.
20 sider.
— 1979: A test of fit in time series models. - Research
Report 54. Københavns Universitets Statistiske
Institut. 24 sider. Under udgivelse i Biometrika.
— 1979: Non-normality in autoregressive models for
the exchange rate of Danish kroner/US dollar. —
Research Report 60. Københavns Universitets
Statistiske Institut. 12 sider.
Stene, Jon, 1979: Choice of ascertainment model II.
Discrimination between multi-proband models by
means of birth order data. - Annals of Human
Genetics, 42, 493-505.
— 1979; Ascertainment of family data. — Advances of
Applied Probability, 11, 9-10.
— 1979; Investigations of the assumptions for the incomplete
multiple ascertainment model. - Research
Report 50. Københavns Universitets Statistiske
Institut. 12 sider.
— , A. Boué m.fl. 1979: Structural chromosomal aberration
in the parents. European collaborative
study on structural chromosome anomalies in prenatal
diagnosis. Group report. — In: »Prenatal diagnosis.
Proceedings of the 3rd European conference
on prenatal diagnosis of genetic disorders«.
Ed. J.-D. Murken, S. Stengel-Rutkowski and E.
Schwinger. Enke, Stuttgart, pp. 34-46.
— ,M. Mikkelsen 1979; European collaborative study
on structural anomalies in prenatal diagnosis;
How to complete the forms. — In; »Prenatal Diagnosis.
Proceedings of the 3rd European conference
on prenatal diagnosis of genetic disorders«, ed. J.
D. Murken, S. Stengel-Rutkowski and E. Schwinger.
Enke, Stuttgart, pp. 46-54.
— og M. Mikkelsen 1979: Previous child with Downsyndrome
and other chromosome aberration.
Group report of European collaborative study. -
In »Prenatal Diagnosis. Proceedings of the 3rd
European conference on prenatal diagnosis of genetic
disorders«, ed. J.-D. Murken, S. Stengel-
Rutkowski and E. Schwinger. Enke, Stuttgart, pp.
22-29.
— og E. Stene 1979: Down's syndrome and father's
age. Scandinavian Journal of Statistics, 6, 180-
181.
— og E. Stene 1979; Høj faderalder og risiko for børn
med Down's syndrom (mongolisme). Sammenligning
af datakvaliteten i materialerne til to epidemiologiske
undersøgelser af problemet. I: »Symposium
i anvendt statistik«. Biometri, red. A. Høskuldsson,
K. Conradsen og J. Stene. NEUCC
Lyngby, ss. 1-15.
Nils Kousgaard.
108 Universitetets årbog 1979
Sociologi & antropologi
1. Sociologisk institut
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 adjunkt, 8 stipendiater, 11
eksterne lektorer, 15 undervisningsassistenter, 9
TAP.
Forskningsvirksomhed:
a. Statens politikker i forhold til den samfundsmæssige, økonomiske
og klassemæssige udvikling og interesseartikulation:
- Reformisme, stat og fagbevægelse - et forsøg på at
udvikle centrale begreber for en historisk analyse
af udviklingen i arbejderbevægelsen og arbejderklassens
kamp i Danmark. (Finn Hansson)
- Interesseartikulation og fagforeningspolitik — til
kritik af reformismen. Projektet drejer sig om sammenhængen
mellem fag- og arbejderbevægelsens
beskæftigelses-Zlønpolitik, og udviklingen i arbejderklassens
leve- og reproduktionsvilkår. (Mogens
Holm)
- Projekt om den aktuelle socialpolitiske udvikling
og forholdet mellem fagforeninger og parti. (Torben
Pilegaard Jensen)
- Arbejderbevægelsens organisationsverden og dens
relation til statslige apparater. Et komparativt
studie. Arbejdet er i sit forberedende stadium.
(Gunnar Olofsson)
- En fortsættelse af et igangværende projekt om
sammenhængen mellem kapitalakkumulation,
udbredelse af kvinders lønarbejde, ændringer i arbejdskraftens
reproduktionsstruktur og de statslige
reproduktionspolitikker i Danmark siden 1960.
Resultater publiceres som artikel i foråret 1980.
(Peder Lærke Nielsen)
- Fortsættelse af dekvalificeringsprojektet. Næste
rapportering fra det kollektive projekt vil formodentlig
ligge klar i slutningen af 1980 og rumme
en detaljeret analyse af uddannelsesplanlægningens
materielle begrundelse og reproduktive funktion.
(Kurt Aagaard Nielsen).
b. Industriel udvikling, arbejdsmarkedsforhold og arbejdskraftens
re produktionsbetingelser:
- Projekt om teknologisk udvikling og beskæftigelse-
/arbejdsløshed. (Torben Pilegaard Jensen)
- Arbejdskraftens udstødning fra arbejdsmarkedet —
de langtidslediges eksistensproblemer. Fortsættelse
af projekt om virkningen af lov om efterløn. Der
gennemføres en analyse af de forskellige lovændringer
på dagpengeområdet. (Mogens Holm)
- Det danske arbejdsmarkeds struktur. Der arbejdes
med den form for teknologiudvikling, som karakteriserer
den aktuelle krise og medfører en
strukturel ændring i arbejdskraftefterspørgslen.
(Mogens Holm)
- Forskningsprojekt om kvindelige elektronikarbejdere
i Københavns-området. Intensiv pilot-studie
over arbejds- og livsbetingelser for en række ufaglærte
kvinder. Der anvendes en utraditionel kombination
af metoder. Bl.a. samtale-Zfortælleinterviews,
gruppediskussioner samt spørgeskemaer.
Teoretisk arbejdes med udvikling af kategorier fra
kritikken af den politiske økonomi, som søges syntiseret
med socialpsykologiske, socialisations- og
kommunikationsteoretiske forklaringselementer.
(Susanne Possing)
- Automation, kvalifikation og beskæftigelse. En teoretisk
og empirisk undersøgelse af de kvalifikations-
og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
indføring af ny teknik i maskinindustrien. Projektet
indledtes i 1978 og afsjuttes i 1980. (Carsten
Høymann Olsen & Niels Møller)
c. Sociale afvigelser og behandling:
- Virkninger af variabel medimental behandling.
(Erik Manniche)
- Projekt HT/MKS i tilknytning til projekt Metropolit.
Vedrører kriminalitet m.v. i hovedstadsområdet
og i hele landet. Omfatter navnlig en repricering
af undersøgelser fra 50'erne og en beskrivelse
af de i mellemtiden indtrufne sociale forandringer:
Kriminalitet i velfærdssamfundet 20 år
efter. (Preben Wolf)
- Projekt Noxa III og IV er en videreførelse og afslutning
af de i 1970 påbegyndte langtidsundersøgelser
af ofre for vold i de nordiske lande. (Preben
Wolf)
- Projekt 208/77 en undersøgelse af kriminalitet og
ulykker i et nordsjællandsk lokalområde. (Preben
Wolf)
d. Internationale relationer, verdensmarked og u-landssociologi-
- Analyse af konflikter i Nordirland med henblik på
en artikel i et samleværk »Marxism and Nationality
«, (red. Theodor Shanin, NEW Left Books,
London, 1980). (Anders Boserup)
- Diverse nedrustningsstudier, p.t. vedr. regionale
aspekter på nedrustning, sammenhængen sikkerhedspolitik-
nedrustningspolitik samt begrænsninger
på konventionelle våben. (Anders Boserup)
- Det brasilianske landbrugs udvikling under den
imperialistiske dominans. Problemformuleringen
drejer sig om, hvorledes den kapitalistiske ekspansion
i det afhængige brasilianske samfund vil underminere
de før-kapitalistiske produktionsformer.
Der vil blive forsøgt udviklet en selvstændig
analysetilgang, der er anvendelig i et empirisk studium.
(Anders Chr. Jensen)
Institutter 109
- Projekt internationale kriseløsningskategorier
med udgangspunkt i kapitalens internationalisering
og den globale synkronisering af konjunkturcyklen
belyser projektet fra tre felter: Kapitalens
verdensmarkedsbevægelse i krisen, de mellemstatslige
samarbejdsforsøg på krisestyring og de
fremlagte strategiers politik-indhold. Indenfor det
sidstnævnte felt er foreløbig gennemarbejdet studier
af EF's aftale med 57 u-lande (Lomé-konventionen),
UNCTAD-forhandlingerne samt dansk
u-landspolitik. (Arne Wangel)
- Produktionsforhold i indisk landbrug, feltarbejde
1979/80 i Tamil Nadu i Sydindien. (Goran Djurfeldt)
- Studier over familieforløbsdeterminanter i forskellige
sociale systemer. (Erik Manniche)
f. Sociologiens historie, grundlagsproblemer og metode:
- Analyse af strukturen i den Hegelske logik med
henblik på en delvis formalisering deraf. (Anders
Boserup)
- Der arbejdes med et større rammeprojekt indenfor
videns- og kommunikationssociologiens grundlagsproblemer,
hvor formidlingsrelationens strukturelle
indplacering i samfundshelheden bestemmes
med basis i en teori om social formning.
(Tom Broch)
- Projekt om sociologiens historie - en materialistisk
analyse af det sociologiske åndsarbejdes historie.
Undervisningshæfte til 1. dels fag. (Kurt Aagaard
Nielsen)
g. løvrigt:
~ Projekt Metropolit. Sammenhængen mellem I Q,
kreativitet og socialstruktur. (Erik Høgh)
Forskningstilknyttede aktiviteter:
Anders Boserup. Beskikket som medlem afNordiska
Samarbets Kommittéen (br internationell politik,
inkl. konflikt- och fredsforskning. Konsulent for
FN-sekretariatets Centre for Disarmament i forbindelse
med studie af regionale aspekter på nedrustning.
Konsulent for Udenrigsministeriets
Nedrustningssekretariat.
Tom Broch. Medredaktør af: Kvalitative metoder i
dansk samfundsforskning (Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
50)
Gunnar Olofsson. Sidder i styrelsen for Redaktionskommittéen
for Acta Sociologica. Medlem af redaktionsudvalget
for Sociologisk Instituts Rapportserie
»Sociologi«.
Finn Hansson. Medlem af redaktionsudvalget for
Sociologisk Instituts Rapportserie »Sociologi«.
Niels Møller. Medlem af redaktionsudvalget for Sociologisk
Instituts Rapportserie »Sociologi«.
Kaare Svalastoga. Redigeret Sociologicai Microjournal
vol. 13/79.
Preben Wolf. Medlem af Det Samfundsvidenskabelige
Forskningsråds udvalg for kriminologisk og kriminalpolitisk
forskning. Medlem af Det Kriminalpræventive
Råds forretningsudvalg med særlige
opgaver i tilknytning til de af Rådet iværksatte
forskningsinitiativer.
Et væsentligt moment i instituttets aktiviteter er iøvrigt
det meget omfattende arbejde, som afvikling af
en gammel og oparbejdelsen af en ny studieordning
kræver - og som har til følge, at der, i hvert fald for
enkelte læreres vedkommende, medgår adskillig mere
end den normerede arbejdstid til at varetage de
administrative og undervisningsmæssige forpligtelser.
Publikationer:
Boserup, Anders, 1979: »Considerations on the Financical
Linkage. - An Alternative to current
Proposals«. — Pugwash Workshop on disarmament
and Development, Vienna, 21-23, March
1979.
- Mack, Andrew, 1979: Sociale Verdediging in die
Klassiche Strategische Therie - s. 131-175 i H.
Trowp (red.) Sociale Verdediging, Groningen/-
Antwerpen (oversat efter: War Without Weapons
— Schocken Books, New York, 1975).
- 1979: Nogle kritiske bemærkninger om Erik
Høghs »Vælgeradfærd i Danmark 1849-1901 og
dens bidrag til socialfysikken«. — Ole Dreier (red.)
Samfund og Psykologi, Dansk Psykologisk Forlag,
1979, s. 14-54. (Optrykt efter udkast 1973, nr. 2.)
- 1979: An Alternative Approach to the Disarmament-
Development Linkage. - Proceedings of the
29th Pugwash Conference on science and World
Affairs, Mexico City, July 1979.
Broch, Tom, 1979: Formning og kvalitativ metode i:
Kvalitative metoder i Dansk Samfundsforskning,
9. s.
- 1979: Formning og social konstitusjon. Publiceres
i en norsk antologi over sociologiske grundlags- og
metodeproblemer, Oslo maj 1980, 45 s.
Djurfeldt, Goran, 1979: Indien - afhængighed eller
udvikling? - Aurora, København, 1979, ca. 275 s.
- 1979: Efterskrift, ca. 25 s.
- 1979: Hindrar vårdeteorier en forståelse av kapitalismen.
- Bokcaféts Månadsbulletin nr. 38-39,
1979, 6 s.
- Lindberg, Staffan, 1979: Relations of Production
in Indians Agriculture. - Arbejdspapir nr. 10, Sociologisk
Institut, 12 s.
- 1979: Kashmir — Sysasionbulletinen nr. 4, 4 s.
Hansson, Finn, 1979: Welfare State and Reproduction
of Labour Power: Notes on the Effect of State
110 Universitetets årbog 1979
Policy on the Structure of Reproduction. - Acta
Sociologica, 1979 —vol. 22, nr. 2, page 175-185.
- Nielsen, Peder Lærke, 1979: Nogle metodiske problemer
i den nyere økonomi-kritik. - Kurasje, ca.
50 s.
Holm, Mogens, 1979: Om de sociale problemer. -
Politisk Revy nr. 358.
- 1979: Den borgerlige samfundsvidenskabs elendighed,
i antologien Socialpolitik og videnskabskritik,
udkommer som Sociologi Rapport, januar
1980.
Høgh, Erik, 1979: En uddannelses- og omskolingsproces
- Projekt 76 IN. — Orientering om fremtidsforskning,
nr. 4, s. 15-19.
- 1979: En diskussion om ernæring i 80'erne, redigeret
afT. B.Jansen, København, s. 295-314.
- 1979: 9 mindre arbejdssociologiske hæfter. - Institut
for Arbejdsmiljø, København, å ca.40 sider.
(Under ofientliggørelse).
Jensen, Torben Pilegaard, 1979: Stat og Socialpolitik.
— Sociologisk Instituts rapportserie, 200 s.
- 1979: Indl. til antologi om nyere arbejdsmarkedsteori.
(Medredaktør af antologien - under offentliggørelse).
- 1979: Artikel om den nyere tyske arbejdsmarkedsteori,
om dens anvendelighed på danske forhold.
(Under offentliggørelse.)
Manniche, Erik, 1979: Sukanjinabia ni okeru kazoku
ni tsuite, Komyunitey 55: 27-62: Kakkoku kazoku
no ataras hi i ugoki, Tokyo 1979.
- 1979: Tenmak'-ui hapuihon, Kachokhak nonchip,
che i chip, 89-96, Hankuk kachok Hanhoi, Seoul,
1979.
- Strande-Sørensen, Gert, 1979: Stor-Københavnske
drengebørns fornavne i midten af 1900-tallet.
- København, p. 1-73. (Projekt Metropolit).
- Strande-Sørensen, Gert, 1979: Innovation and
Individual Identification, København, 1979. - Sociologisk
Institut, p. 1-11.
Møller, Niels og Olsen, Carsten Høymann, 1979:
Beskæftigelse og arbejdsløshed. Vilkårene for de
industrielt beskæftigede — i antologien: Arbejdsløs
- om forskning i arbejdsløshed, Sociologi 2 NFS,
1979 (Medforfattere).
- Olsen, Carsten Høymann, 1979: Arbejds- og industrisociologien
- en kritik. - Sociologi 5, 1979.
(Medforfattere).
Nielsen, Kurt Aagaard, 1979: Pædagogik og kapitalakkumulationskrav
til arbejdskraften. - Arbejdspapir
nr. 11, Sociologisk Institut, København, 30
s. Udkommer senere som bidrag i Trond Ålvik:
Undervisningslære, Gyldendal.
- 1979: Kritik af arbejdsmarkedsuddannelserne og
EFG. Dekvalificeringsprojektet Sociologi 4, ca.
100 s. (Medforfatter).
- 1979: Kritik af industrisociologien. Dekvalificeringsprojektet
Sociologi 6, ca. 100 s. (Medforfatter).
— 1979: Åndsarbejde og videnskabskritik«. Artikel
til Kurasje, ca. 15 s. (Udkommer 1980).
Nielsen, Peder Lærke, 1979: Efterord til: Arbejdskraftens
reproduktion og reproduktionsform. -
Sociologi nr. 1/79, Sociologisk Institut.
Olofsson, Gunnar, 1979: Melian klass och stat. Om
arbetarrorelse, reformism och socialdemokrati.
Lund, 1979. - Arkiv avhandlingsserie nr. 8, 232 s.
— 1979: Social Democracy and the Working Class:
On the Basis of Reformism, p. 40-59: John Fry
/ed/Limits of the Welfare State: Critical views on
post-war Sweden. - Saxon House. Westmead,
Farnborough, 1979. (2 medforfattere).
— 1979: Strejker i Sverige — en litteraturoversigt.
Publiceres i »Årbog for arbejderbevægelsens historie
«, 1979.
Possing, og Susanne Andersen, Ida, E., 1979: Otte
timer er ingen dag. Artikel om objektive og subjektive
dimensioner ved kvinders dobbeltbelastninger.
- Arbejdspapir, Sociologisk Institut.
Svalastoga, Kaare, 1979: Social Stratefication Scandinavian
Contribution. - .Sociologiske Meddelelser,
1979.
— 1979: Destructive Capacity. - International Journal
of Comparative Sociology.
— 1979: Integration. — International Journal of
Comparative Sociology, 1979.
— 1979: A Synthetic Theory of Social Stratefication,
1979.
— 1979: Differential Rates of Growth and Violence.
China and The West, 1979.
— 1979: 2 sociologiske bøger - udgives af Dr. Dasgupta,
pt. Stockholm Universitet.
Wolf, Preben, 1979: The Myth of the Respectable
Traffic Offender: Twenty Years later. I Mednick,
S & Shoham, S.G. (eds.) New Paths in Criminology.
- Lexington Books, Massachusetts, USA, s.
79-88.
Wolf, Preben, 1979: Kriminalitetens omfang blandt
børn og unge. Et redigeret genoptryk af tidligere
publiceret arbejde, i Høeg, Jørgen (red).: Kriminalitet
og undervisning. Hvad? Hvem? Hvorfor? -
et udstillingskatalog udgivet af Københavns
Amtskommune - Amtscentralen for Undervisningsmidler,
s. 11-18.
— 1979: Om vold og voldsproblemer. - I rapport fra
kontaktseminaret. Sundvolden, Norge. Nordisk
Samarbejdsråd for Kriminologi. Oslo, s. 34-57.
— : Hyppigheden af detentionsindsættelse i et nordsjællandsk
lokalområde. Delrapport fra kriminalitetsundersøgelsen
i Fredensborg-Humlebæk kommune
i 1976/77. - Projekt 208/77. Justitsministeriet.
Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, København,
s. 50.
Institutter 111
- Høgh, Erik, 1979: Projekt Metropolitan. A Longitudinal
Study of 12.270 Boys in the Metropolitan
Area of Copenhagen, Denmark 1953-77. - I Mednick
& Baer (eds): Prospective longitudinal studies
in Europe, Oxford University Press, s. ca. 15.
- : Høgh, Erik - Strande-Sørensen, Gert, 1979: Registered
Delinquency in a Birth Cohort. — I Rapport
fra The International Symposium on Selected
Criminological Topics in Stockholm, Sweden
11-12, August 1978, s. ca. 14.
— 1979: Criminology in Denmark. — I Johnson, Elmer,
H (ed) International Handbook of Contemporary
Developments in Criminology. Greenwood.
Westport Conn. USA, s. ca. 20.
— 1979: Criminology in Denmark. Selected and annotated
bibliography 1945-79, i samme internationale
håndbog, s. ca. 14.
Eksamensopgaver:
Mag scient. soc.
Andersen, Ole Stær: Sprog, billede og virkelighed.
Andersen, Vilmer: Kriseudvikling og krisepolitik.
Bonke, Sten: Kvalifikationsudviklingen i bygge- og
anlægssektoren 1950-77, et uddannelsesanalytisk
forsøg.
Egsmose, Lisbeth: En analyse af arbejdstilsynet i
Danmark.
Frederiksen, Ole: Kvalifikationsudviklingen i byggeog
anlægssektoren 1950-77, et uddannelsesanalytisk
forsøg.
Frørup, Ebbe: En processuel analyse af familien.
Hultcrantz, Elisabeth: Tendenser i social- og sundhedspolitikken
— med særlig henblik på sundhedsplejerskeinstitutionen.
Hvid, Helge Søndergaard: Arbejdsmiljø — videnskab
og interesser.
Holt, Bodil: Det daglige brød.
Holt, Paul: Fordeling af arbejdsvilkår og sundhed i
relation til erhvervsmæssig placering og indkomst
— med særlig henblik på grupper med lav primær
indkomst.
Jaglik, Jerzy: Manderollen - mænd og mandsbevægelse
under kapitalismen.
Jensen, Anders Christian: Den brasilianske agrarsektors
reproduktion under imperialismens dominans
1955-78.
Jensen, Rita: Kvalifikationsudviklingen i bygge- og
anlægssektoren 1950-77, et uddannelsesanalytisk
forsøg.
Kirstein, Jan: En gennemgang af jordrenteteorien
hos Marx.
Kirstein, Marianne: Tendenser i social- og sundhedspolitikken
- med særlig henblik på sundhedsplejerskeinstitutionen.
Larsen, Karsten Garder: Sociologi i DDR.
Leth-Sørensen, Søren: Stigmatisering hos tidligere
psykiatriske patienter.
Madsen, Hans Løvgren: Arbejdstidens betydning
for familien.
Ougaard, Liseth: Faglige konflikter i den offentlige
sektor i Danmark.
Pedersen, Erik Skovgaard: Besiddelsesformen selvejet
— forholdet mellem produktionsmåder og reproduktionsbetingelser
i jordbruget.
Pedersen, Otto Jul: Aspekter af den semiotiske subjekt-
problematik i en materialistisk bevidsthedsteori.
Stærmose, Kjeld Einar: Besiddelsesformen selvejet -
forholdet mellem produktionsmåder og reproduktionsbetingelser
i jordbruget.
Winsløv, Jens Jacob Benignus: The use of causespecific
mortality data in the prediction of adult
population.
Cand.scient.soc:
Nielsen, Søren Holger: De sociokulturelle værdier
som et element i samfundsplanlægningen belyst
ud fra P.A. Sorokins teorier.
Rejser:
Erik Manniche har studeret familieforhold i Korea
samt forelæst på Seoul National University.
Arne Wangel har gennemført rejse til Tanzania,
Zambia, Mozambique og Angola, bl.a. med besøg
på FN's Namibia Institut i Lusaka.
Goran Djurfeldt: Feltarbejde 1979/80 i Tamil Nadu
i Sydindien.
Tom Broch
2. Institut for kultursociologi
Stab:
2 professorater (under besættelse), 8 lektorer, 4 eksterne
lektorer, I seniorstipendiat, 5 kandidatstipendiater,
13 undervisningsassistenter, V/2 TAP-stillinger.
Forskningsvirksomhed:
Faget kultursociologi repræsenterer en bestræbelse
på at arbejde tværvidenskabeligt i opbygningen af en
samfundsvidenskab. Der tilstræbes indsigt i alle de
måder, hvorpå man videnskabeligt søger at forstå
112 Universitetets årbog 1979
samfund og kulturer, og der arbejdes med problemer
både på mikro- og makroniveau, inden for industrialiserede
og ikke-industrialiserede samfund, med
samspillet mellem forskellige typer af samfund, og
med forandrings- og udviklingsproblemer, uden binding
til de traditionelle disciplinopdelinger inden for
samfundsvidenskaberne.
Forskningsområdet er særdeles bredt, men i de
senere år har forskningen ved instituttet været koncentreret
om en række områder, hvor den kultursociologiske
angrebsmåde synes at være mest frugtbar.
Disse områder er; Arbejdsmarkedsforhold og arbejdets
organisation. Socialisation, opdragelse og uddannelse.
Statens rolle. Social ulighed, klassemodsætninger.
Sociale og kulturelle strukturer og deres
forandring i bl.a. Grønland, Polynesien og Sarawak.
Lokalsamfunds-, miljø og planlægningsproblemer.
Afviger- og kontrolproblemer. Minoriteter. Medieproblemer.
Kvinders samfundsmæssige stilling
og Videnskabsteori og metodologi.
Til illustration af, hvilke emner eller projekter, der
arbejdes med inden for disse brede forskningsområder
skal her gives nogle eksempler på forskningsprojekter
inden for et par af disse områder:
Arbejdets organisation. Der arbejdes med en historisk
analyse af den danske tekstilbranche, og med kvindearbejdets
udstrækning, art og udvikling samt
kvindernes faglige organisering under den tidlige kapitalisme
i Danmark.
Desuden arbejdes der med en analyse af kvindernes
placering i forhold til familie, arbejde og fagforening.
Socialisation, opdragelse og uddannelse. Der arbejdes
bl.a. med den pædagogiske praksis i folkeskolen og
den betydning, denne praksis har for forskellige elevgruppers
fremtidige muligheder for placering i samfundet,
og med udviklingen i universitetsopfattelse
og universitetsmodeller. Endvidere arbejdes der med
en analyse af skolebøgernes indhold i forhold til erhvervs-
og arbejdsliv.
Statens rolle i ændringerne af samfundsstrukturen. Med udgangspunkt
i diskussionen af, hvilke former for statslige
indgreb og reguleringer, der er egnet il at fremme
økonomisk vækst og stabilitet, arbejdes der med
en analyse af forholdet mellem de faktiske reguleringsforsøgs
tilsigtede og opnåede virkninger.
I forbindelse med forskellige aspekter af planlægningsproblematikken,
især i forbindelse med byudvikling,
arbejdes med en begrebsbestemmelse og teoretisk
placering af begrebet livskvalitet.
Desuden arbejdes der med en analyse af udviklingen
i den statslige regulering af arbejdsmarkedet,
herunder arbejdsmarkedets organisationers forbindelse
til statsapparaterne.
Sociale og kulturelle strukturer og deres forandring, herunder
social ulighed. Foruden de foran nævnte emneområder,
hvoraf de fleste også omfatter den her nævnte
problematik, arbejdes der med en undersøgelse af
den hidtil så godt som ukendte etniske gruppe Punan
Bah i Sarawak (Borneo). Arbejdet er samtidig et
bidrag til den samfundsvidenskabelige teori om social
uligheds opståen og vedligeholdelse.
Der arbejdes også med et projekt om udviklingsproblemer
i det sydlige Italien, og der foretages en
analyse af Sovjetunionens socialstruktur.
Der arbejdes med problemer omkring teknologi
og samfund, herunder med et projekt som kvinder og
teknologi.
Desuden arbejdes der på en undersøgelse af gæstearbejdere,
deres organisering og deres boligforhold.
Endelig arbejdes der med en analyse af græsrodsbevægelser
i lokalsamfund.
Inden for området videnskabsteori, erkendelsesteori og
metodologi er de vigtigste forskningsfelter forholdet
mellem det erkendelsesteoretiske udgangspunkt og
den empiriske forskning og forskningsteknik, en analyse
af anvendt samfundsforskning, specielt aktionsforskning,
en undersøgelse af forskellige metodeopfattelsers
videnskabsteoretiske og samfundsmæssige
forankring og funktion, og endelig en fortolkning og
kritisk vurdering af den fænomenologiske retning inden
for samfundsvidenskaberne.
De videnskabelige medarbejdere ved Instituttet
har til det interne blad Kulturrosen skrevet artikler
om deres forskningsvirksomhed. Disse artikler er under
udgivelse som samlet publikation.
Redaktionsvirksomhed: Finn Valentin var i 1979 redaktør
af Acta Sociologica - Journal of the Scandinavian
Sociologicai Association.
Publikationer:
Andersen, Ida E., 1979: Erfaringsbegrebet - om kritik
og selvkritik. - Kulturrosen nr. 23.
— og Susanne Possing, 1979: Otte timer er ingen
dag. - Arbejdspapir. NN 30.
Bloch, Charlotte, 1979: Formidling af indsigt i hverdagslivet.
— Kulturrosen nr. 20.
— 1979: Om aktuelle udviklingstendenser i social- og
sundhedssektoren i Danmark. — Psykologforeningens
Årsmøde. (Stencil).
Damkjær, Søren, 1979: Bettelheim og teorien om
overgangssamfundet. — Historievidenskab nr. 17.
— 1979: Den tyske skoles socialismeanalyse. - Historievidenskab
nr. 17.
— 1979: Perioden efter Stalin i Sovjetunionens historie
1917-1970. — Jysk Selskab for Historie.
— 1979: Reformøkonomien og spørgsmålet om Sovjetunionens
socialstruktur. — Nordisk Konference
Institutter 113
om problemer indenfor Øst-Vest forskning.
(Stencil).
Due, Jesper og Jørgen Steen Madsen, 1979: Overenskomstsystemet
under kapitalismens udvikling i
Danmark. - Institut for Kultursociologi.
(Stencil).
- 1979; Arbejdsmarkedet og kultursociologi. — Kulturrosen
nr. 22.
- 1979; Statsmonopolkapitalismen og arbejdsmarkedet.
- Kulturrosen nr. 33.
- 1979; Determinationsmodel for den historiske materialisme.
En præsentation af Eric Olin Wrights
forsøg på at specificere det dialektiske kausalitetsbegreb.
- Kulturrosen nr. 4.
- 1979; Fagbevægelsens struktur. — Institut for Kultursociologi.
(Stencil).
Fischer, Jean, 1979; 10 fugle på taget. Om marxisme
og marxistisk strategi, — Husets forlag. Århus.
- 1979; Kapitalisme og u-lande. - Kulturrosen nr.
24.
Madsen, Jørgen Steen, 1979; Se Due og Madsen.
Rasmussen, Frode, 1979; Skolebøgerne og arbejdslivet.
- Kulturrosen nr. 31.
- 1979; Om skolebøgernes behandling af forholdene
indenfor erhvervs- og arbejdslivet. — Uddannelse
nr. 9.
Schwartz, Jonathan, 1979; Ted Benton, Philosophical
Foundations of the Three Sociologies. - Acta
Sociologica nr. 2.
- 1979; »Grape Vines« and »Grass Roots«; Community
Organization in a »Guest-Workers« Ghetto.
— Nordisk migrationsforsker-seminar.
(Stencil).
- og E. Ekegren, D. Hecht og S. Hansen, 1979; Vi
vil have bolig! Aktionsforsknings-projekt i Vognmandsmarken
i København. - Working Papers.
The National Museum of Denmark.
Valentin, Finn, 1979; Magt og interessestrukturer —
en sociologisk replik til en aktuel utopi, i Dansk
Sociologforening; Teknologiudvikling, arbejdsløshed,
magtstrukturer.
- 1979; Klasseteori og fagforeningsanalyse. - Institut
for Kultursociologi. (Stencil).
- 1979; Social Hierarchies and Changing Patterns
of Interest Mediation. — Institut for Kultursociologi.
(Stencil).
Ørum, Thorkil, 1979; Kapitalismeudvikling og fascisme
i Ferrara 1870-1922. — Kulturrosen nr. 26.
Magisterkonferensa/handhnger og specialeafhandlinger:
Brendstrup, Eva; Samfundsmæssighed belyst videnskabsteoretisk.
Christoffersen, Mads, og Hanne Topsøe-Jensen; Fysisk
planlægning og samfundsmæssige reproduktionsproblemer.
(Træk af den offentlige fysiske
planlægnings udvikling fra 1922 til 1978).
Duelund, Peter; En analyse af offentlighed/modoffentlighed
med speciel henblik på husbevægelsen,
storfamilien og det alternative teater.
Gilliam, John Laurence; Byarbejderklassens konstituering
og reformisme i den tidlige arbejderbevægelse
i Danmark 1870-1900.
Holm, Per; Staten, de socale problemer og socialpolitikken.
En økonomisk-politisk analyse af opkomstbetingelserne
for den statslige socialpolitik i
Danmark.
Horst, Christian; Migration og vesteuropæisk kapitalisme.
Jacobsen, Eva Thune, Lis Wæhrens Kelstrup og
Lisbeth Stilling; Kvindesocialisation — en teoretisk
og empirisk belysning af 19 kvinders køns- og
klassespecifikke socialisation.
Lunddahl, Axel; Studiet af det førrevolutionære
Kina.
Madsen, Birgit; Kvindemobilisering på baggrund af
kvinders rolle i produktionen i Tanzania.
Thorsen, Thorkil; Om alkoholmisbrug. Bidrag til en
teoretisk referenceramme til forklaring af kønsforskellen
i alkoholmisbrugsfrekvens.
Wad, Peter; Den chilenske arbejderbevægelses historie
— i vesteuropæisk perspektiv. Et studie i marxistisk
bagklogskab.
Charlotte Bloch.
3. Institut for etnologi og antropologi
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 seniorstipendiat, 5 kandidatstipendiater,
2 externe lektorer, 17 undervisningsassistenter,
2 teknisk-administrativt personale
og 3 biblioteksmedhjælpere.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning hviler på en opfattelse af antropologi
som en bred samfunds- og kulturvidenskab.
Set under et omfatter forskningen på instituttet analyser
af ikke-industrialiserede samfunds økonomiske
processer, sociale strukturer og kulturelle systemer.
Det er karakteristisk, at vi ønsker at forstå forhold i
de enkelte samfund som betinget af større sammenhænge,
dels som led i historiske ændringsprocesser,
dels afhængigt af deres placering i større regionale,
nationale og internationale systemer. Et vigtigt perspektiv
angår de processer, hvorunder lokalsamfund
verden over er blevet inkorporeret i det kapitalistiske
system og i moderne (derunder socialistiske) statsformer.
Studiet af sociale og økonomiske systemer og
politisk organisation indtager stadig en vigtig plads i
114 Universitetets årbog 1979
instituttets virksomhed. Studier af ideologiske strukturer
og symbolisme er dog genstand for stigende
interesse, men hovedlinien er, at disse former ses i
sammenhæng med samfundsforholdene. Instituttets
forskning bygger for en stor del på analyser af pnmærdata
indsamlet under feltarbejde, men flere projekter omfatter
historiske analyser baseret på arkivstudier. Endelig foretages
der også på instituttet mere almene teoretiske
studier af antropologiens historie i forbindelse
med en kritisk vurdering af udviklingen af opfattelser
af antropologiens genstandsområde.
I 1979 har flere af instituttets medarbejdere været
ude på feltarbejde, dels for at begynde nye projekter,
dels for at supplere tidligere forskning.
Interessen for samfundsudvikling set som et sammenspil
mellem samfundenes egne strukturelle udviklingstendenser
og deres lokale forudsætninger på
den ene side, og de større systemiske sammenhænge,
omfattende flere samfund, på den anden side, er stadig
fremtrædende på instituttet. Jonathan Friedman
er i gang med en undersøgelse af de oceaniske samfunds
evolution. Projektet omfatter udviklingen af
regionale systemer i Stillehavsområdet, deres integration
i det kapitalistiske system, og de strukturelle
transformationer som denne integration har medført.
Forholdet mellem den sociale struktur og de
mere konkrete livsprocesser inden for dens rammer
tages også op i projektet, der bygger på arkivforskning
og feltstudier i området. I samme del af verden
har John Liep videreført sine analyser af udvekslingssystemer
og sociale reproduktionsstrukturer i
Melanesien. Han har forberedt et nyt feltstudium i
Papua New Guinea, der særlig angår cirkulationen
af traditionelle værdigenstande i forbindelse med social
kontrol og adgang til jordrettigheder.
Michael og Susan Whyte har under et større feltarbejde
udforsket de sociale og kulturelle konsekvenser
af kolonistyret hos Luyia-talende folk i det vestlige
Kenya. Denne undersøgelse indgår i et større projekt,
hvor de sammenligner bondeøkonomien hos
Luyia i Uganda med forholdene hos den Kenyanske
del af Luyia, hvor arbejdsmigration er den typiske
form for deltagelse i det moderne økonomiske system.
Sammenligningen viser, at sociale formtræk i
de to områder ikke kan forklares udfra deres forskellige
koloniale påvirkning alene, men at de to samfunds
egne traditionelle forudsætninger må tages
med i betragtning.
Karen Olwig har fortsat sine studier af afro-amerikanske
organisationsformer, med udgangspunkt i
øen St. Jan i Vestindien. Hun behandler disse sociale
former i et bredere perspektiv, som modforanstaltninger,
der må forstås på baggrund af den undertrykte
befolknings reproduktionsvilkår under og efter
slaveriet.
Indenfor det større tema vedrørende samfund, historie
og social transformation falder endvidere Poul
Pedersens forskning om den indiske civilisations oprindelse
og udvikling. Professor Johannes Nicolaisens
forskning om Saharas Tuareger dækker også i
nogen grad dette felt. Han har arbejdet med en revision
af sin store monografi om Tuaregernes økonomi
og kultur.
Mere specialiserede studier af slægtskabs- og ægteskabsforhold
er udført af Michael Vinding, vedrørende
Thakaali i Nepal, og Johannes Nicolaisen,
vedrørende Penan i Sarawak, Borneo.
Adskillige af instituttets forskere har interesseret
sig for studier af kulturelle sammenhænge, d.v.s. hele
det felt der omfatter ideologi, symbolisering og
kognitive systemer. Niels Fock arbejder på en fremstilling
af Canar-indianernes samfund, opfattet som
udtryk for en sammenhængende struktur. Han behandler
specielt symbolsystemet, de dualistiske
strukturer og det etnomedicinske system. Jan Ovesen
har arbejdet med analysen af sit feltmateriale fra
Pashai i det østlige Afghanistan. Han forbereder en
afhandling, der særlig lægger vægt på dette folks historie
og ideologi.
Kirsten Ewers Andersen har fortsat sine undersøgelser
af ideologiske og økonomiske strukturer i Sydøstasiens
tribalsamfund, der bygger på historisk materiale
og feltmateriale fra Thailands Karener. Hun
har særligt interesseret sig for lederskab i forbindelse
med religiøse bevægelser. Også Lisbeth Beltran forener
analysen af ideologiske og politisk-økonomiske
former hos Aymara-indianere i Bolivia. Hun har
bl.a. skrevet om religiøse bevægelser i forbindelse
med oprettelsen af godser i højlandsområdet. Michael
Vinding har foruden sine studier af social organisation
hos Thakaali i Nepal også interesseret sig
for deres religiøse traditioner.
Åke Norborg, hvis særlige interesse er musiketnologi,
har færdiggjort et større værk om musikinstrumenter
hos Edo-folket i Sydvestnigeria. Han arbejder
nu med studier af musikformer på Madagaskar
og hos sibiriske folk.
Den antropologiske forskning har i de senere år
især været influeret af strukturalistiske og marxistiske
teorier. De to retninger har medført en omvurdering
af mange antropologiske problemstillinger og en
intensiveret teoretisk diskussion, præget af en kritisk
holdning til tidligere antropologiske synsmåder og, i
høj grad, til hinanden. Den fortsatte debat har gjort
det klart, at hverken strukturalismen eller marxismen
i sig selv yder et bæredygtigt grundlag for løsningen
af antropologiske problemer. Et teoretisk arbejde
med at overskride begrænsningerne indenfor
hver af de to retninger er derfor nødvendigt. Michael
Harbsmeiers forskning tager sit udgangspunkt i denne
situation. Han arbejder med en større teoretisk
afhandling om antropologiens historie, der forsøger
at nytænke centrale antropologiske problemstillinger.
Begrebsfelter som »naturtilstand« og »civilisaInstitutter
115
tion« diskuteres her på baggrund af den samfundsmæssige
udvikling under kapitalismen, og såvel
strukturalistisk som marxistisk teori udsættes for kritisk
behandling. Jan Ovesen har med grundlag i det
samme opbrud fra 70'ernes fastlåste positioner diskuteret
mulighederne for en »symbolsk antropologi
« i en periode karakteriseret af »post-strukturalisme
« og »post-marxisme«.
Sammenfattende kan det siges, at instituttets
forskning præges af alsidige forskningsinteresser forenet
af en holistisk grundholdning, der anskuer samfunds-
og kulturfænomener i deres institutionelle og
historiske sammenhænge.
Publikationer:
Andersen, Kirsten Ewers, 1979: Darong Guu, en
Karen landsby i Thailand. — København. 128 s.
— 1980: Deference for the elders and Control over the
younger among the Karen in Thailand. — Folk 21.
15 s.
— 1980: Politico-religious leadership among the Karen
in the 19th century Burma: the Boungkho. -
Journal of Asian Studies. 37 s.
Fock, Niels, 1979: Los Canaris del Ecuador y sus
conceptos etnohistoricos sobre los Incas. — Estudios
Americanistas homenaje a H. Trimborn.
Hartmann & Oberen, red. St. Augustin, 12 s.
(med Eva Krener).
— 1979: Good luck and the Taita Carnaval of Canar.
- Folk 19-20, 1977-78 (udk. 1979). 20 s. (med Eva
Krener).
— 1979: Chaco Indian mythology. - Introduktion til:
Folk literature of Gran Chaco Indians. Wilbert,
red. Los Angeles. 34 s.
— 1979: Ecology and mind in an Andean irrigation
culture. — Symbolic anthropology 2. 24 s.
Friedman, Jonathan, 1979: System, structure and
contradition in the evolution of »Asiatic« social
formations. — København. 317 s.
— 1979: »Capital, imperialism and exploitation in
ancient world systems«. — Power and propaganda:
a symposium on ancient empires. Mogens Trolle
Larsen, red. København (med Kajsa Ekholm).
Harbsmeier, Michael, 1979: Om undertrykkelse og
kapitalisme. — Den jydske historiker nr. 16. 30 s.
— 1979: Fra naturtilstand til civilisation. Nogle civilisationskritiske
formodninger om, hvordan det
var at være primitiv. Overgangsprocesser. Henrik
Adrian, red.
— 1980: Primitiv religion, religionskritik og civilisationskritik.
- Marxistisk antropologi. 82 s.
Liep, John, 1979: The string of the gift: exchange,
representation and transformations of social dependency.
— IX:e nordiska etnografmotet i Uppsala.
19.-21. oktober 1979. 7 s.
— 1980: Ranked exchange in Rossel Island. Contemporary
perspectives on Massim exchange. - E. R.
Leach & J. W. Leach, red. Cambridge. 45 s.
Nicolaisen, Johannes, 1979: The Pastoral Kreda and
the African Cattle Complex. Notes on some Culture-
Historical and Ecological Aspects of Cattle
Breeding. — Folk, vol. 19-20, pp. 251-309 (udk.
1979).
— 1979: Jens Yde, Folk, vol. 19-20, pp. 333-339, Obituary
(udk. 1979).
— 1979: Palle Christiansen, Folk, vol. 19-20, pp. 339-
343. Obituary (udk. 1979).
— 1979: Penan death names. An analysis af Kin
terms in their cultural context.
Norborg, Ake, 1979: Nigerian rhythmic patterns. -
Antropologiska studier, no. 25-26, 1978 (udk.
1979), 10 s.
— 1979: A comparison of Malinke court and village
music. - Folk vol. 19-20, s. 239-250, 1977-78 (udk.
1979).
— 1979: The musical instruments of the Edo-speaking
peoples of South-Western Nigeria. 424 s.
Ovesen, Jan, 1979: Studiet af symbolisering i socialantropologien.
- Hikuin, nr. 5, 7 s.
— 1979: An annotated bibliography of sources relating
to the Pashai people of Afghanistan. — Afghanistan
quarterly, vol. 32: s. 87-98.
— 1979: Some observations of the notion of symbolic
anthropology. — IX:e nordiska etnografmotet i
Uppsala. 19.-21. oktober 1979. 8 s.
— 1979: A note on the relation between language
and culture: the Pashai case. - Georg Morgenstierne
in memoriam. Liege.
— 1979: The position of goats in Pashai society. -
IX:e nordiska etnografmotet i Uppsala. 19.-21.
oktober 1979. 9 s.
Olwig, Karen, 1979: Underdevelopment and the development
of »natural« park ideology. — Antipode
II: 16-25 (med Kenneth Olwig).
— 1979: Børn og samfund på St. Jan. - Jordens Folk
14.
Pedersen, Poul Gustav, 1979: »Højt at flyve dybt at
falde«. Om samfundsvidenskabelige abstraktioner.
— Bulletin fra Antropologforeningen i Danmark,
no. 3, København 1979, 32 sider.
Vinding, Michael, 1979: A preliminary report on
Kinship terminologies of the Bodish section of Sino-
Tibetan speaking peoples, Kailash, 22 s.
— 1979: Marriage systems of the Thakaalis and related
groups of the Bodish section of Sino-Tibetan
speaking peoples. — Folk, 36 s.
— 1979: Marriage Systems of the Thaakalis and related
groups of the Bodish section of Sino-Tibetan
speaking peoples. - Kailash, 22 s.
— 1979: The Thakaali household and inheritance system.
Contribution to Nepalese studies. 35 s.
VVhyte, Michael A, 1979: Blocked development: an
analysis of bureaucracy and social reproduction in
116 Universitetets årbog 1979
Bunyole, Uganda. — Folk 19-20; s. 309-28, 1977-
78 (udk. 1979).
— 1979: Controlling comparison: a discussion of divergent
paths taken by two Luyia-speaking
groups. - Staff seminar paper no. 15. Department
of History, University of Nigeria (med Susan R.
Whyte).
— 1979: Descent is for thinking. - Yearbook of symbolic
anthropology III. Eric Schwimmer, red.
London.
Whyte, Susan R., 1979: What difference does the
difference make? — Folk, 19-20, 1977-78 (udk.
1979).
— 1979: Kontroll over kvinnor — ett antropologisk
perspektiv. Gråt inte - forska! Karin Westman
Berg, red. Stockholm.
— 1979: Men, women and misfortune in Bunyole,
Uganda. — Yearbook of symbolic anthropology II.
Eric Schwimmer, red. London.
— 1979: Wives and co-wives in Marachi. - Folk 21.
Specialeafhandling for 1979-magistre
Andersen, Pia Lilli, 1979: Antropologisk undersøgelse
af skeletter udgravet på Færøerne.
Egger, Geert Roland, 1979: Etnologisk formidling -
en studie i teori og praksis omkring forskning, museer
og undervisning.
Jørgensen, Kirsten, 1979: Stor opgave afløst af fire
artikler om kvindeforskning med særligt henblik
på Afrika.
Lewis-Guttermann, Henrik, 1979: The Asians ofColonial
Kenya. A study of Ethnicity.
Nielsen, Arne Tommy, 1979: En præstation af
Vietnams etniske sammensætning og nogle teoretiske
betragtninger omkring den hidtidige inddeling,
samt de etniske gruppers betydning for nationalstaten,
Vietnams enhed og udvikling.
Sjørslev, Inger Grue, 1979: Kvindens natur. Gode
forklaringer eller dårlige undskyldninger?
Ørn, Lise, 1979: En undersøgelse baseret på kraniemateriale.
Rejser:
Overgaard, Lisbeth — supplerende feltarbejde hos
Aymara i Bolivias højland, november-december
1979.
Jonathan Friedman - studieophold og feltforskning i
Stillehavs-området. Fra november 1979 Bernice
P. Bishop Museum Honolulu, Hawaii, U.S.A.
Michael A. Whyte & Susan R. Whyte — feltforskning
i det østlige Kenya. Juli 1978 til august 1979.
John Liep
Det Lægevidenskabelige Fakultet
Det lægevidenskabelige fakultets forskningsmæssige situation
Det lægevidenskabelige fakultet ved Københavns
Universitet omfatter dels en stab af forskere og undervisere,
der er knyttet til de teoretiske grundfagsinstitutter,
dels læger ansat ved statslige, kommunale
og amtslige sygehuse, som er tilknyttet fakultetet
som kliniske lærere og forskere.
Den årlige beretning om fakultetets forskningsaktiviteter
omfatter alene de teoretiske institutters aktiviteter
og giver således intet indtryk af den lægevidenskabelige
forskning, der finder sted indenfor fakultetets
kliniske område.
Årsberetningen tegner et billede af et aktivt og
forskningsmæssigt velkonsolideret fakultet, som på
adskillige områder kan hævde sig i international
sammenhæng. Institutternes publikationslister og
aktuelle projektredegørelser giver indblik i den
mangfoldighed af forskningsmæssige emnekredse,
som optager fakultetets forskere og afspejler herved
den faglige bredde i den almentbiologiske og humanbiologiske
forskning, hvis resultater skal indgå i morgendagens
sygdomsforskning, og dermed indgå i det
rationelle grundlag for udviklingen af den praktiske
behandling og bekæmpelse af sygdomme.
Overfor udenforstående med mangelfuldt eller
slet intet kendskab til grundforskningens arbejdsvilkår
vil det altid være vanskeligt fyldestgørende at
redegøre for forskningsaktiviteter — hvorledes kan
f.eks. aktiviteten »normsættes« som grundlag for en
forskningsbudgettering? En ofte anvendt »norm« er
den årlige publikationsfrekvens pr. medarbejder,
men denne norm er rent kvantitativ, den giver ofte et
yderst ufuldstændigt udtryk for den aktuelle aktivitet
og siger intet om forskningsaktivitetens kvalitative
aspekter.
Anvendes denne grove norm som måleenhed må
forskningsaktiviteten ved fakultetet også kvantitativt
karakteriseres som tilfredsstillende, i særdeleshed
hvis fakultetets daglige arbejdsvilkår tages i betragtning.
Tre faktorer indgår i hovedgrundlaget for en gunInstitutter
117
stig forskningssituation: 1) forskere med det nødvendige
potentiel, 2) sammenhængende forskningstid
som forudsætning for tidens effektive udnyttelse, 3)
en tilstrækkelig apparatur- og økonomisk baggrund.
Den erkendte blokering af videnskabelige stillinger
giver anledning til bekymring med hensyn til
fakultetets muligheder for i de kommende år at rekruttere
et tilstrækkeligt antal yngre forskere for at
sikre en ønskværdig kontinuitet, selvom problemet
ikke synes af fuldt samme omfang ved det lægevidenskabelige
fakultet som ved andre fakulteter, delvis på
grund af muligheden for en vekselvirkning med klinikken.
Fakultetet ofrer betydelige midler og mange
kræfter på at uddanne yngre forskere i den humanbiologiske
forsknings talrige aspekter i erkendelse af,
at det prægraduate studium ikke er en forskeruddannelse.
Man må derfor imødese stigende vanskeligheder
ved at byde de veluddannede unge attraktive
arbejdsvilkår.
Den såkaldte UFA-norm tilsikrer fakultetets videnskabelige
medarbejdere en vis andel af deres arbejdstid
til forskning, en andel der dog sammenlignet
med den ved mange udenlandske institutioner
gældende mildt kan karakteriseres som sparsom. De
fleste forskere ved fakultetet har vel nok UFA-normens
forskningstid til deres rådighed, men det stadigt
stigende tidsforbrug i styrende organer og den
tiltagende bureaukratisering af anden administrativ
virksomhed har til følge, at forskningsstiden bliver
drypvis og usammenhængende, og at en effektiv tidsudnyttelse
tilsvarende vanskeliggøres. Set på denne
baggrund må fakultetets forskningsindsats siges at
have et betydeligt omfang.
Efter nogle år med årlige standardforbedringer
står fakultetet efter alt at dømme overfor en periode
med stagnerende eller faldende personalerammer og
forskningsbevillinger. Fakultetet forsøger at forberede
sig herpå ved bestræbelser på intern reorganisation,
således at man længst muligt kan holde livsnerven
funktionelt intakt og undgå drastiske beskæringer
i institutternes annua. Den igangværende apparaturfornyelse,
der jo finder sted over en kortere årrække
i forbindelse med Panumbyggeriet, må allerede
fra midten afSO'erne forudses at kræve betydelige
midler til vedligeholdelse.
Det er ikke uden bekymring, fakultetet har bemærket
Undervisningsministerens udtalelser om en
mulig reduktion af forskningsbevillingerne til det lægevidenskabelige
fakultet, og man kan befrygte, at
en reel nedskæring i forbindelse med en inflatorisk
udhulning af bevillingerne indenfor en kortere årrække
kan medføre, at fakultetets forskningsaktivitet
må reduceres i et hidtil uset omfang. Da dette utvivlsomt
også vil skabe rekrutteringsvanskeligheder på
grund af lidet tiltrækkende arbejdsvilkår, består der
en reel fare for, at fakultetet kommer ind i en ond
cirkel, som det vil tage årtier at bryde.
Den stadige stigning i samfundets udgifter indenfor
sundhedsvæsenet giver anledning til almindelig
bekymring. Det bør dog i denne forbindelse erindres,
at en meget væsentlig årsag til udgifternes stigning
er, at den medicinske teknologis nuværende stade
må karakteriseres som en »halvvejsteknologi«. Kun
en vedvarende forskningsaktivitet indenfor grundvidenskaberne
åbner mulighed for den forståelse af
grundlæggende sygdomsmekanismer, der kan skabe
mulighed for, at den stærkt mandskabskrævende
halvvejsteknologi kan afløses af en økonomisk langt
mindre krævende definitiv teknologi.
0. Behnke
Anatomi
1. De medicinsk-anatomiske institutter
De Medicinsk-Anatomiske Institutter består af 3 sideordnede
institutter betegnet Medicinsk-Anatomisk
Institut A hhv. B og C og en Fællesafdeling,
hver med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger.
Institutterne og Fællesafdelingen har lokaler
dels i komplekset Universitetsparken 1-3, og dels på
Panuminstituttet.
Antropologisk Laboratorium har lokaler i Universitetsparken
1.
Fællesa[delingen:
Afdelingen varetager tekniske og administrative
funktioner, der er fælles for de 3 institutter, og som
samlet påhviler disse, samt forvalter økonomien i
forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner er (a) arbejdsopgaver
ved studenterundervisningen, eksaminer
og prøver, (b) forvaltning af samlinger, undervisningsmateriel
og undervisningslokaler, (c) bygningsmæssige
forhold, dog undtaget indretning og
anvendelse af lokaler, der er tildelt de 3 institutter og
Antropologisk Laboratorium, samt (d) administrative
forhold i forbindelse med institutternes donationsordning.
Endvidere yder afdelingen visse servicefunktioner
over for Antropologisk Laboratorium.
Afdelingen ledes af en fællesbestyrelse på 6 medlemmer:
1 videnskabelig medarbejder fra hvert instituts
bestyrelse (fortrinsvis bestyreren) samt 3 af Fællesafdelingens
teknisk-administrative medarbejdere.
Medlemmer i 1979 var: lektor Kjeld Møllgård, institut
A, lektor Morten Møller, institut B, lektor Harry
Jessen, institut C, samt portner Leif Hildebrandt,
laboratoriebetjentformand Erik Hansen (formand)
og assistent Lillian Legind, alle Fællesafdelingen.
118 Universitetets årbog 1979
Stillinger under Fællesaf delingen:
1 inspektør, 1 extern lektor i røntgenanatomi, 2 heltidsassistenter,
3 deltidsassistenter, 1 heltidslaborant,
2 deltidslaboranter, 1 deltidsfotograf, 1 laboratoriebetjentformand,
5 faglærte laboratoriebetjente,
1 portner. 2 deltidsansatte videnskabelige medarbejdere
ved Antropologisk Laboratorium. - Til varetagelse
af den del af studenterundervisningen, der ikke
kunne varetages af de ved de 3 institutter heltidsansatte
videnskabelige medarbejdere, har der under
Fællesafdelingen været ansat et antal extramurale
instruktører (timelønnede undervisningsassistenter)
som følger:
Forårssemestret 1979:
18 instruktører med embedseksamen
21 studenterinstruktører
Efterårssemestret 1979:
12 instruktører med embedseksamen
17 studenterinstruktører
Undervisningsudvalg:
I henhold til bestemmelser i de enkelte Medicinsk-
Anatomiske Institutters forretningsordener har disse
1 fællesskab nedsat et undervisningsudvalg, der under
ansvar over for de 3 institutråd varetager fælles
undervisningsanliggender. - Udvalget er sammensat
af 6 videnskabelige medarbejdere, 2 valgt af og fra
hvert institut, 3 studenterrepræsentanter og 3 teknisk-
administrative medarbejdere. Udvalgets formand
var afdelingsleder, cand. med. Frede Bro-Rasmussen.
Erik Hansen
Antropologisk Laboratorium
Stab:
2 deltids videnskabelige assistenter, 2 forskningsrådsstipendiater,
1 senior demonstrator, 2 odontologiske
konsulenter og 1 medhjælp.
Laboratoriets forskningsvirksomhed i 1979 har omfattet
løbende undersøgelser af det stadigt stigende
antal skeletter fra de mange arkæologiske udgravninger.
Af specielle opgaver kan nævnes de indgående
undersøgelser af Christian III og dronning Dorotheas
skelet-rester, samt skelettet, der er udgravet i Jelling
kirke og som formodes at være de jordiske rester af
Gorm den gamle. Desuden er der blevet arbejdet videre
med blyanalyser på menneskeknogler. Undersøgelsen af
skeletter fra Færøerne blev afsluttet, og resulterede i en
monografi. I november blev der arrangeret et symposium
for Naturhistorisk-tværvidenskabelig gruppe
under Dansk ICOM, med foredrag af Laboratoriets
stab. Der var ca. 40 deltagere.
Projektet vedrørende Prehistoric Man in Denmark
(støttet af Statens humanistiske Forskningsråd, udført
af mag. scient. Berit Sellevold) blev fortsat. Formålet
med projektet er at registrere, undersøge og
analysere samtlige skeletter fra Danmarks jernalder
og vikingetid. Registreringen omfatter blandt andet
en nyvurdering af skeletternes datering (udført i
samarbejde med lektor, mag. art. Ulla Lund Hansen).
Undersøgelserne og analyserne omfatter målinger
og registrering af morfologiske variationer,
tand- og sygdomsforhold med henblik på statistisk
bearbejdning af materialet. Projektet skal munde ud
1 publikation af Bind III af værket »Prehistoric Man
in Denmark.«
Desuden blev der påbegyndt et nyt forskningsprojekt,
»Sygdomsforhold blandt danskere i forhistorisk tid og
middelalder udfra arkteologiske skeletfund.« Arbejdet udføres
af mag. scient. Pia Andersen, i samarbejde med
overlæge, dr. med. Ole Vagn Nielsen. Projektet støttes
af Statens lægevidenskabelige og humanistiske
Forskningsråd. Der er blevet udarbejdet et nyt system
til indkodning af de systematiske registreringer
af patologiske forandringer med henblik på statistisk
edb-behandling. Materialet omfatter 2-3000 skeletter
fra Danmark, dækkende en periode på små 7000
år. Forandringerne vil hovedsagelig omfatte led- og
knoglelidelser, tand- og kæbesygdomme, arvelige
knoglelidelser, betændelsesreaktioner, traumer, maligne
sygdomme og visse mangelsygdomme, som kan
manifestere sig på knoglerne. Et af undersøgelsens
hovedformål bliver studiet af den danske befolknings
biologiske reaktion på ydre påvirkninger - i videste
forstand på de påvirkninger, som befolkningen er
udsat for i genetisk, økologisk, ernæringsmæssig og
socialkulturel henseende. Projektet forventes at vare
2 år og vil munde ud i en publikation.
Publikationer 1979:
Alexandersen, V., 1979, »Beskrivelse af et barn - ud
fra 23 tænder.« - pp. 30-38 i E. B. Petersen, V
Alexandersen, P. V. Petersen og C. Christensen
(eds.): Vedbæk-projektet. Ny og gammel forskning.
- Søllerødbogen 1979.
1979, »Gorm og Thyra.« Foredrag. — ICOMsymposiet
9. nov. 1979. København, Antropologisk
Lab.
Andersen, Pia, 1979, »Sygdomsforskning på
skeletmateriale fra Danmarks fortid.« Foredrag. -
ICOM-symposiet 9. nov. 1979. København, Antropologisk
Laboratorium.
Jørgensen, J.B., 1979, »Introduktion: Antropologisk
Laboratoriums arbejdsområder.« Foredrag. —
ICOM-symposiet 9. nov. 1979. København, Antropologisk
Laboratorium.
Laughlin, W. S., J. B. Jørgensen og B. Frøhlich,
1979, »Aleuts and Eskimos: Survivors of the Bering
Land Bridge Coast.« — Kap. 4 i W. S.
Institutter 119
Laughlin and A. Harper (eds.), The First Americans:
Origins, AlTinities, and Adaptations. - New
York, Gustav Fischer.
Nielsen, O.V., 1979, »Lead retention in Ancient Nubian
bones, teeth and mummified brains« - Foredrag,
Manchester Mummy Symposium. Manchester
University.
— 1979, »Blyanalyser på menneskeknogler.« — Foredrag.
ICOM-symposiet 9. nov. 1979. København,
Antropologisk Laboratorium.
Pedersen, P. O., 1979, »Historiske personers tænder.
« — Foredrag. ICOM-symposiet 9. nov. 1979.
København, Antropologisk Laboratorium.
Sellevold, B., 1979, »Danmarks jernalderskeletter.«
- Foredrag. ICOM-symposiet 9. nov. 1979. København.
Antropologisk Laboratorium.
Skriftligt speciale til magisterkonferens:
Andersen, Pia, 1979, »Antropologisk undersøgelse af
skeletter udgravet på Færøerne. Med diskussion
af anvendte metoder.« Jan. 1979.
Ørn, L., 1979, »Deskriptive træk på det danske kranium.
« Marts, 1979.
Gaster:
Arkæologen Knud Krogh. September til december
1979.
Stud. mag. scient. Peter Faber arbejder med specialeafhandling
til magisterkonferens ved Laboratoriet.
/. Balslev Jørgensen
2. Medicinsk-anatomisk institut A
Stab:
1 professor (under besættelse), 10 lektorer (heraf 2
afdelingsledere), 1 adjunkt, 13 T.A.P.
Lokaler:
Instituttets 3 afdelinger er pr. 1.12.1979 flyttet samlet
til Panum Instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Funktionelt er instituttet opdelt i følgende 3 afdelinger:
A) Cyto- og histokemisk afdeling, B) Elektronmikroskopisk
afdeling, C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling.
A) Cyto- og histokemisk afdeling:
/. Undersøgelser af metoder til histokemisk enzympåvisning
Gennem en årrække (jfr. Universitetets årbøger
1974-1978) har en væsentlig del af afdelingens arbejde
været koncentreret om metodologiske problemer
vedrørende den histokemiske (in situ) påvisning af
enzymers aktivitet. Specielt har enzymer, der indtager
nøglepositioner i de forskellige metaboliske processer,
været valgt som test-objekt, idet der samtidig
bestandigt er tilstræbt at lægge op til forsøg med
kvantitativ bestemmelse af de enkelte cellers aktivitet
med henblik på et givet enzym for at kunne følge
denne under vekslende biologiske funktionstilstande.
1. I det forløbne år er der arbejdet med enzymet
dihydroorotatdehydrogenase, der indgår i slutfasen
af dannelsen af orotinsyre - et af nøglemolekylerne i
nucleinsyresyntesen. Det har her vist sig, at den indtil
nu eksisterende metode til dette enzyms aktivitetspåvisning
ikke står for en nøjere metodekritisk
vurdering, hvorfor hele problematikken vedrørende
dette enzyms histokemi (enzymets diflusibilitet, coenzym-
afhængighed, diflusion af reduceret intermediære
reaktionsprodukter under den histokemiske
procedure, koncentration af de enkelte ingredienser i
inkubationsmedium etc.) nu er taget op til en systematisk
trin for trin analyse med henblik på udvikling
af en ny metode (H. Andersen, P.E. Høyer og C.
Garbarsch).
II. Enzymhistokemiske undersøgelser af specielle organer
1. Som tidligere udførligt beskrevet (Universitets årbog
1978) pågår enzymhistokemiske undersøgelser
af æggestokkens struktur og funktion. Ændringer i
aktivitet og lokalisation af en række enzymer belyses
i relation til forskellige cyklusfaser, under udviklingen
samt ved sygelige tilstande. Igangværende arbejder:
a) Histokemisk påvisning af alkalisk fosfatase
aktivitet i rotteovariet med specielt henblik på fastlæggelse
af forskellige funktionelle stadier under udviklingen
af follikler og corpora lutea (P.E. Høyer og
H. Andersen), b) Undersøgelse af nogle flavoprotein
substitutter som intermediære carriers ved histokemisk
påvisning af 3(3- og 20a-hydroxysteroid dehydrogenaser
i rotteovariet (P. E. Høyer og H. Andersen),
c) Lokalisation og aktivitet af 20a-hydroxysteroid
dehydrogenase i rotteovariet (P. E. Høyer og H.
Andersen), d) Cytokemisk undersøgelse af cytochrom
P450 i corpus luteum i rotteovariet gennem
forskellige cyklusfaser og under graviditet (J. Chayen,
L. Bitensky og P.E. Høyer), e) Udvikling af en
kvantitativ cytokemisk metode til påvisning af 20ahydroxysteroid
dehydrogenase i corpus luteum i rotteovariet
(A. Robertson og P.E. Høyer), 0 Optimering
af metoder til ultrastrukturel påvisning af ste-
9 Årbog 1979
120 Universitetets årbog 1979
roiddehydrogenaser samt ravsyre dehydrogenase (P.
E. Høyer og F. von Biilow), g) Histokemiske undersøgelser
af den postnatale udvikling af ovariet hos
mus, specielt med henblik på betydningen af rete
ovarii (P. E. Høyer og A.G. Byskov), h) Kvantitative
cytokemiske undersøgelser af en række hydrolaser
i rotteovariet (P. E. Høyer), i) Metodologiske og
kvantitative cytokemiske undersøgelser af 3p-hydroxysteroid
dehydrogenase i kaninovariet under
graviditeten (P. E. Høyer), j) Cytokemiske undersøgelser
af en række enzymer i ovariet hos humane
fostre (P. E. Høyer), k) Densitometrisk bestemmelse
af absorptionsmaxima i cryostatsnit af nikkel- og kobolt-
cheleret BPST-formazan (P. Altman og P.
Høyer).
2. Kvantitative laktatdehydrogenaseundersøgelser
foretages på kaninaortas forskellige lag inkluderende
undersøgelser over isoenzymfordelingen i karlagene
(J. Kyst Madsen og C. Garbarsch).
3. På en granulommodel undersøges indvæksten
af granulationsvæv i en viscose cellulosesvamp implanteret
subcutant på rotteryg. Samtidig foretages
biokemiske analyser af svampenes collagen og glycosaminoglycaner.
På denne granulommodel foretages
undersøgelser efter indgift af forskellige cytostatika
(T. Mørk Hansen, C. Garbarsch og I. Lorenzen).
4. Farmakas påvirkning af helende aortavæg undersøges
(H. Permjn, R. Manthorpe, I. Lorenzen og
C. Garbarsch). Det normale kaninaortaendotel undersøges
med scanningelektronmikropskop og transmissionselektronmikroskop
(C. Garbarsch, J. Tranum
Jensen, B. van Deurs og B. Collatz Christensen).
B) Elektronmikroskopisk afdeling:
Det arbejde, der for tiden foregår på den elektronmikroskopiske
afdeling på Medicinsk-anatomisk Institut
A falder indenfor 3 hovedområder:
I; Elektronmikroskopiske metodestudier, specielt
med henblik på fikseringsproblematikken, samt på
videre udvikling af frysefraktureringsteknikken
(Matthiessen, van Deurs m.fl.)
II. Undersøgelser af det strukturelle grundlag for
transport- og barriereforhold i epitelvæv (van Deurs,
Møllgård m.fl.).
III: Neurobiologiske undersøgelser, specielt med
henblik på blod-hjernebarrieren (Møllgård, van
Deurs m.fl.).
/. Metodestudier
Fostervæv er erfaringsmæssigt vanskeligt at præparere
til en elekjtronmikroskopisk undersøgelse. Udtagelsesbetingelserne
samt betydningen af forskellige
aldehydfiksativer (varierende sammensætning, koncentration,
buffer, tonicitet) for bevarelse af fostervæv
fra minipigs er undersøgt, især med hensyn til
præparationen af tandanlæg (emaljeorganet) og lever.
Materiale præpareret på forskellig vis sammenlignes
efter elektronmikroskopi af tyndsnit. De herved
indhøstede erfaringer udnyttes ved EM-undersøgelser
af det humane emaljeorgan og af humant
tumorvæv (ameloblastom). Undersøgelserne af
emaljeorganet omfatter en kortlægning af de forskellige
celletypers morfologi, specielt med henblik på
funktion og differentiering. Undersøgelserne af det
humane ameloblastom omfatter en beskrivelse af tumorcellernes
morfologi og cellekontakter sammenlignet
med det humane emaljeorgan. Endvidere er
det hensigten at undersøge forskellige stoffers (tunge
metaller, fluor, alkohol) indflydelse på ultrastrukturen
af føtale tandanlæg og lever.
Et af de væsentligste problemer indenfor konventionel
transmissionselektronmikroskopi er, at vævet
skal fikseres (dvs. kemisk stabiliseres) før den videre
præparation omfattende dehydrering, indlejring,
skæring og kontrastering. Det er derfor rimeligt at
antage, at de strukturer, der observeres i EM ikke
uden visse forbehold kan korreleres til fysiologiske
»in vivo« fænomener.' Hele denne præparationsprocedure
kan principielt undgås ved at anvende frysefraktureringsteknikken.
Der har derfor været arbejdet
med problemerne omkring hurtig, direkte nedfrysning
af væv uden forudgående fiksering og kryoprotektion.
For tiden arbejdes med underafkølet N2
( — 210 0C) fremstillet i et specielt konstrueret vacuumapparat,
men det er påtænkt også at anvende
et helium-fryseapparat.
Strukturen af tight junctions er blevet analyseret i
plexus choroideus, lever og tyndtarm (fra rotter) efter
forskellige fikseringsprocedurer samt i direkte
frosset væv. Det kan påvises, at glutaraldehyd har en
meget markant effekt på strukturen af tight junctions,
idet lineært anordnede integrale junctionproteiner
med relativ stærkest binding til tilsvarende
proteiner i nabomembranen »omdannes« til fibriller
med stærkeste binding til den pågældende cellemembrans
cytoplasmatiske side. Det vil derfor fremover
være ønskeligt i flere typer af undersøgelser, der angår
tight junctions, også at betragte den »ikke-flkserede
« struktur med hensyn til funktionel fortolkning.
Der arbejdes nu videre med en analyse af gap junctions
i direkte frosset væv.
I forbindelse med cellekontakter er der også blevet
arbejdet med dobbelt replika teknikken for at analysere
junctionsstrukturer specielt med henblik på at
vurdere graden af kontinuitet i tight junctions. Endvidere
arbejdes der med en udvikling og evaluering
af rotationsbeskygning af både fikseret og hurtigfrosset
materiale (specielt gap junctions i leveren). Ved
rotationsbeskygning opnås tilsyneladende flere detaljer
end ved konventionel »unidirektionel« beskygning.
Kontrolforsøg med henholdsvis negativ farvInstitutter
121
ning og rotationsbeskygning af »kendte« makromolekyler
udføres parallelt for at belyse den reelle opløsningsevne
i platinreplikaen.
Den opnåede viden med hensyn til frysefrakturering
af cellekontakter udnyttes til fortsatte undersøgelser
af cellekontakter og disses biologiske betydning
i forskellige organsystemer (bl.a. den tidlige føtale
gonade).
Et frysefraktureringsarbejde er fornylig afsluttet,
hvor det vises, at nogle yderst specielle forhold gør
sig gældende i den ikke-aktiverede blodplademembran.
Endvidere vises en sammenhæng mellem tilstedeværelsen
af actinfilamenter i Ca2+-aktiverede
blodplader og omfordelingen af integrale membranproteiner.
II. Transporterende epiteler
Indenfor dette område har der længe været arbejdet
i grænseområdet mellem morfologi og fysiologi. Der
arbejdes blandt andet med at karakterisere et cellulært
kanalsystem, der muligvis er af betydning for
visse former for transport gennem epiteler (transepitelial
transport). Nye resultater baseret på frysefraktureringsmetoden
med anvendelse af dobbelt-replika
teknikken (se ovenfor) har ikke i det føtale plexus
choroideus hos far givet klare holdepunkter for en
sammenhæng mellem transepitelial transport og
strukturen af de cellekontakter (tight junctions), der
antages at hindre transport mellem cellerne (paracellulær
transport). I et forsøg på at sammenholde
strukturen af kanalsystemet i et givent epitel med
dets transportfunktion, undersøges en række forskellige
epitelvæv. Ligeledes udføres en serie kombinerede
fysiologiske og morfologiske undersøgelser på
særligt egnede epiteler (tarm, galdeblære og plexus
choroideus).
Der arbejdes fortsat med en analyse af den eventuelle
sammenhæng mellem permeabilitetsforholdene
i epiteler og deres tight junction-struktur, som
den fremtræder i såvel fikseret som ikke-fikseret
(hurtig-frosset) materiale.
Endvidere har der været arbejdet med ekstravasation
af proteiner samt endocytose og lysosomal nedbrydelse
af disse i de for lymfeknuder og Peyers plaques
karakteristiske »high endothelial« venoler (en
fortsættelse af et projekt, der har kørt i adskillige år
på instituttet). Endelig er permeabilitetsforhold og
cellulær optagelse af ekstravasaterede proteiner i
corpus pineale blevet undersøgt.
III. Blod-hjerne barrieren; neurobiologi
Undersøgelser af blod-hjernebarrieren har især været
centreret om betydningen af plexus choroideus'
epitel og hjernemikrovaskulaturens endotel i regulationen
af hjernens specielle extracellulære millieu,
såvel hos fostre som hos voksne dyr.
I forbindelse med studiet af blod-hjernebarriérens
udvikling er der blevet identificeret en række proteiner
i cerebrospinalvæsken under fosterudviklingen
samt foretaget nogle kvantitative målinger af disse
proteiner i fostrets blod og hjernevæske. Den højeste
koncentration af visse af proteinerne findes i den periode
i fosterudviklingen, hvor den kraftigste nervecelledeling
foregår. Proteinstofferne dannes overvejende
udenfor fostrets centralnervesystem og når tilsyneladende
frem til de rette områder af hjernen via
et specifikt transcellulært transportsystem, og altså
ikke på grund af en manglende blodhjernebarriere.
Studiet af transportvejene i centralnervesystemet
under fosterudviklingen fortsætter, specielt med henblik
på de ovennævnte proteiner, og ønskes korreleret
til strukturelle observationer.
Hos voksne rotter er blod-hjernebarrieren undersøgt
ultrastrukturelt ved henholdsvis intravenøs og
ventrikulo-cisternal perfusion af tracerne horseradish
peroxidase og mikroperoxidase. Det er vist, at
hjerneendotelets tight junctions ikke penetreres af
disse tracere i »normale« (normotensive) dyr, og at
en vesikulær transendotelial transport ikke foregår,
selv om segmenter af mikrovaskulaturens endotel
besidder en betragtelig mængde vesikler. Under
akut hypertension lader det imidlertid til, at en vesikulær
transport sammenlignelig med forholdene i
f.eks. muskelkapillærer, er ansvarlig for ekstravasationen
af proteiner i hjernen. Det er foreslået, at hjerneendotelet
er udstyret med et »labilt poresystem« (i
form af vesikler), der normalt er lukket, men som
eksperimentelt/patologisk kan åbnes.
Tilsvarende undersøgelser af den voksne rottes
plexus choroideus, suppleret med frysefraktureringsundersøgelser,
viser, at blod-CSF barrieren er lokaliseret
til plexus epitelets tight junctions. Endvidere er
det påvist, at epitelet kan endocytere makromolekyler
fra CSF og indkorporere disse i et veludviklet
lysosomalt system. Desuden foreligger muligheden
for en vesikulær transepitelial CSF-til-blod transport
af visse makromolekyler. Plexus choroideus epitelet
minder herved om adskillige andre transporterende
epiteler, og endocytoseaktiviteten forsøges korreleret
til plexus choroideus' generelle betydning for regulationen
af cerebrospinalvæskens sammensætning.
I forbindelse med endocytoseaktiviteten arbejdes
også med »membran-recycling« problematikken, idet
anion- og cationiseret ferritin anvendes som
tracere.
Veldefinerede områder af fosterhjernen, der endnu
ikke har udviklet en blod-hjernebarriére, kan
transplanteres til en voksen hjerne og videreudvikle
sig her til en såkaldt »mikrohjerne«. Da hjernetransplantation
er et nyt, tilsyneladende vigtigt redskab i
neurobiologien, er et nøjere kendskab til transplan122
Universitetets årbog 1979
tatets udvikling til »mikrohjerne« af stor betydning.
Der er opnået holdepunkter for eksistensen af nervecelleforbindelser
fra hjernetransplantatet til den
voksne hjerne. Endvidere har nogle foreløbige undersøgelser
antydet, at transplantatet inducerer en
kraftig mitotisk aktivitet i den voksne hjerne. Ved
autoradiografi skal det nu undersøges, hvilke celletyper
der undergår deling.
Endelig skal nævnes, at en række undersøgelser af
det subcommissurale organ tyder på, at organet
sandsynligvis spiller en rolle dels i forbindelse med
hjerneudviklingen og dels som et hormonproducerende
område i den voksne hjerne hos en række dyrearter.
I arbejder fra EM-afdelingen er det fornylig
påvist, at den sekretoriske aktivitet i organet hæmmes
i serotoninholdige nerveender, som danner synapser
med kirtelcellerne. Det må udfra disse undersøgelser
antages, at rottens subcommissurale organ
er en velegnet eksperimentel model til undersøgelser
af neurotransmitteren serotonins virkninger. Barriéreforholdenes
betydning for den sekretoriske celles
polaritet i organet undersøges med frysefraktureringsteknikken.
C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling:
l. Cellekloning:
Agar-kloningsteknikken har været anvendt ved undersøgelser
over mitogen-stimulerede lymfocytters
evne til at hæmme kloning in vitro af normale og
maligne B lymfocytter. Vi har karakteriseret en speciel
undergruppe af T lymfocytter, der efter aktivering
med mitogenet concanavalin-A, er i stand til at
hæmme kloningen af ovennævnte celletyper. Hæmningen
induceres af en opløselig faktor, der produceres
af den mitogen-aktiverede celle. Den hæmmende
faktor er et kulhydrat-proteinkompleks med en molekylvægt
på over 300.000 dalton (M. Claésson).
Ved anvendelse af agar-kloningsmetoden har vi
karakteriseret T lymfocytkloning hos patienter med
infektiøs mononukleose. T lymfocytterne fra disse
patienter danner kun fa lymfocytkolonier in vitro
sammenlignet med lymfocytter fra raske mennesker.
Dette skyldes en defekt både i monocytpopulationen
og i T lymfocytpopulationen i forbindelse med patienternes
akutte sygdomsforløb (M. Claésson).
2. Penicillamin er et vigtigt stof i behandlingen af
patienter med kronisk ledegigt. Vi har vist, at dette
stof er et kraftigt mitogen in vitro for miltens B lymfocytter
(mus og rotte). Hos mennesket derimod synes
penicillamin udelukkende at stimulere miltens T
lymfocytter, hvorimod både B og T lymfocytpopulationerne
i blodet hæmmes af penicillamin (M. Claésson).
II. Karakterisering af lymfocytter i knoglemarven i mus
Tidligere undersøgelser af knoglemarvens lymfocytter
og lymfocytforstadier er fortsat - se tidligere
årbøger.
Ved at adskille knoglemarvsceller på grundlag af
deres størrelse, er bestemte cellegruppers funktion
blevet undersøgt in vitro. Det har specielt været den
funktionelle kapacitet af thymus-deriverede lymfocytter
(T celler) og af disse cellers forstadier i knoglemarven,
som har haft interesse.
Ved at dyrke separerede celletyper fra knoglemarven
i mus, som enten fra fødslen eller via operative
procedurer og røntgenbestråling mangler normale
funktionelle T celler, har det været muligt at karakterisere
forskellige forstadier til T celler funktionelt.
Dette danner basis for en nøjere udredning af migration
af T celler til knoglemarven og af T cellers
betydning for celledannelse i knoglemarven under
normale forhold og efter forskellige eksperimentelle
procedurer.
Desuden undersøges, hvilke betingelser der fremmer
vækst af ovennævnte celletyper i kulturer, som
fortsætter i mange uger. Herunder effekter af »faktorer
«, som afgives fra celler i kultur (C. Ropke).
III. Hodgkin's sygdom:
Den behandling, der idag anvendes mod Hodgkin's
sygdom verden over (højvolt bestråling og kombinationskemoterapi),
og som menes at give de bedste
overlevelsesresultater, viser sig at medføre et stigende
antal alvorlige og fatale komplikationer. Akut
myeloid leukæmi er en af disse komplikationer. Fra
1911 til 1968 er der beskrevet 16 tilfælde af denne
komplikation til Hodgkin's sygdom. Fra 1969 til
1978 er der beskrevet 162 tilfælde i den medicinske
faglitteratur. Hyppigheden af denne komplikation
viser fortsat stigende tendens. Leukæmi som komplikation
til højvoltsbestrålet og kemoterapibehandlet
Hodgkin's sygdom er resistent mod behandling.
Der er derfor behov for udvikling af nye behandlingsformer.
Da Morbus Hodgkin ifølge talrige undersøgelser
er ledsaget af immune defekter af den celle-medierede
type, og da nyere undersøgelser tyder på, at disse
defekter ikke alene optræder tidligt i sygdomsforløbet,
men i visse tilfælde forudgår sygdommen, tiltrækker
disse symptomer sig stadig større interesse.
De immune defekter har så store ligheder med de
defekter, der opstår hos mus og rotte, der har faet
bortopereret thymus kort efter fødslen, at der er mening
i at hente erfaringer fra dyreeksperimenter,
hvad angår forslag til nye terapiformer for Hodgkin's
sygdom hos mennesket. De neonatalt thymektomerede
dyr kan restitueres på mange måder. HerInstitutter
123
af kan to måder umiddelbart anvendes i den humane
situation: implantation af føtal human thymus til
patienterne og administration af thymus-ekstrakt
(thymosin eller thymushormonet). Litteratur til en
oversigtsartikel samles (K. Borum).
IV. Metastasering af en eksperimentel tumor hos mus undersøgt
ved kloning i agar
Ved benyttelse af en kloningsteknik i agar er fordelingen
af prolifererende tumorceller hos mus kvantiteret
organ- og tidsmæssigt efter intravenøs administration.
Histologiske undersøgelser og radioaktiv
mærkning af tumorcellerne viser, at cellerne initialt
fanges i kapillærerne i lunge og lever. Endvidere er i
samarbejde med Medicinsk-fysiologisk Institut A
anvendt en teknik til måling af blodgennemstrømningen
gennem musens forskellige organer. Disse
forhold alene kan ikke forklare metastaseringsmønstret.
Forskellige organer påvirker tumorvæksten i
positiv eller negativ retning. Dette vil blive undersøgt
dels in vitro, dels in vivo ved transplantationsforsøg
(S. Gjedde).
D) Medicinsk pædagogisk forskning og udvikling:
Der foregår i disse år et reformarbejde af den medicinske
studieordning ved Københavns universitet efter
opfordring fra Direktoratet for de videregående
uddannelser. Der er i forbindelse hermed et stort
behov for en fornyelse, også af de pædagogiske metoder.
Den stedse stigende specialisering aflægestudiet
i talrige fag og specialer fører uundgåeligt til problemer,
dels m.h.t. de lægestuderendes integrering af
stoffet til en helhedsviden om mennesket i samspil
med sit miljø, dels m.h.t. lægernes samarbejde med
andre personalekategorier i sundhedssektoren. Foranstaltninger
af pædagogisk art, der tager sigte på at
kontrabalancere den opsplittende tendens er påkrævede.
I et forsøg herpå etableredes en tværfaglig forskningsgruppe
bestående af 8 forskellige professioner
fra sundhedssektoren, alle lærere, for at drøfte problemerne
og foranstalte forsøg til deres løsning. Et af
resultaterne blev et tværfagligt undervisningseksperiment,
som udførtes på Den sociale højskole i København.
24 anden-semesterelever deltog i en 2-dages
undervisningssekvens med titlen: »Hvordan arbejdes
der i sundhedssektoren?« Eksperimentet evalueredes
og gav mange positive erfaringer til elever
og lærere.
En tværfaglig gruppe fra forskellige sundhedsuddannelser
fortsætter arbejdet og sigter mod at udføre
et udvidet eksperiment med tværfaglig undervisning
af studerende/elever fra flere sundhedsuddannelser
sammen. (K. Borum).
Redaktionelt arbejde
H. Andersen er advisory editor for The Histochemical
Journal.
K. Møllgård er medredaktør af Journal of Neurocytology.
Publikationer:
Altman, F.P., P.E. Høyer & H. Andersen, 1979: Dehydrogenase
histochemistry of lipid-rich tissues: a
tetrazolium-metal chelation technique to improve
localization. Histochemical Journal 11: 485-488.
Beebe, B.K., K. Møllgård, A. Bjorklund & U. Stenevi,
1979; Ultrastructural evidence of synaptogenesis
in the adult rat dendate gyrus from brain
stem implants. - Brain Research 167: 391-395.
Borum, Kirstine, 1979: Medicinske studieplaner. —
Ugeskr. læg. 14: 133-137.
- 1979: Sundhedsuddannelserne år 2000. - Tidsskr.
f. danske sygehuse okt/nov. p. 117.
Claésson, M.H., 1979: Soluble suppressor activity of
concanavalin A-activated spleen cells on B-lymphocyte
colony formation in vitro. - Cell. Immunol.
42: 344-362.
- 1979: B-lymphocyte colony suppression in vitro:
Characteristics of the suppressor cell. I: The Molecular
Basis of Immune Cell Function. - Ed. J.
G. Kapian. Elsevier/North-Holland Biomedical
Press. p. 680-683.
- H.D. Flad & H.G. Opitz, 1979: B and T lymphocyte
colony formation in agar: 2-Mercaptoethanol-
activated albumin can substitute for 2-Mercaptoethanol.
— Cell. Immunol. 46: 398-404.
- G.S. Hansen & V. Tjell, 1979: D-penicillamine:
Mitogenic effect on mouse, rat and human spleen
lymphocytes. — Med. Microbiol. Immunol. 167:
161-174.
- 1979: Phytohemagglutinin responsiveness of
nonadherent nude spleen cells. — Scand. J. Immunol.
10: 339-342.
- & V. Andersen, 1979: Impaired T lymphocyte colony
formation in infectious mononucleosis: Evidence
for both monocyte and lymphocyte defects.
— Clin. exp. Immunol. 38: 483-491.
Dziegielewska, K.M., C.A.N. Evans, D.H. Malinowska,
K. Møllgård, J.M. Reynolds, M.L. Reynolds
& N.R. Saunders, 1979: Studies of the development
of brain barrier systems to lipid insoluble
molecules in foetal sheep. — J. Physiol. 292: 207-
231.
Eldrup, E., K. Møllgård & N. Bindslev, 1979: Possible
sodium channels in the luminal membrane of
the hen lower intestine visualized by freeze fracture.
- I: Hormonal control of epithelial transport.
Ed.: J. Bourguet, S. Chevalier, M. Parisi, P. Ripo124
Universitetets årbog 1979
che. — L'Institut National de la Santé et de la
Recherche Medicale, Paris. Vol. 85; 253-261.
Flad, H.D., AJ. Ulmer, M.H. Claésson & H.G.
Opitz, 1979; Lymphocyte colony formation in agar;
2-Mercaptoethanol can be substituted by 2-
Mercaptoethanol activated serum albumin. — I:
The Molecular Basis of Immune Cell Function.
Ed.; J.G. Kapian. Elsevier/North-Holland Biomedical
Press. p. 479-482.
Frederiksen, O., K. Møllgård & J. Rostgaard, 1979;
Lack of correlation between transepithelial transport
capacity and paracellular pathway ultrastructure
in Alcian blue-treated rabbit gallbladders.
- J. Cell Biol. 83; 383-393.
Hølund, B., P. Junker, C. Garbarsch, P. Christoffersen
& I. Lorenzen, 1979; Formation of granulation
tissue in subcutaneously implanted sponges
in rats. - Acta path. microbiol. scand. Sect. A., 87;
367-374 (1979).
Lundberg, JJ. & K. Møllgård, 1979; Mitotic activity
in adult rat brain induced by implantation of
pieces of fetal rat brain and liver. - Neuroscience
Letters 13; 265-270.
Madsen, J. Kyst, C. Garbarsch & P.E. Nielsen,
1979; Endothelial injury of arteries following catheterisation
with polyethylene tubes; experimental
studies on rabbit aorta using the Seldinger
technique. Card. Res. 8; 541-546.
- & K. Møllgård, 1979; The tight epithelium of the
Mongolian gerbil subcommissural organ as revealed
by freeze fracturing. - J. Neurocytol. 8; 481-
491.
Møller, M. & P.E. Høyer, 1979; Histochemical demonstration
of a circadian rhythm of succinate
dehydrogenase in rat pineal gland. Influence of
coenzyme addition. - Histochemistry 59; 259-
269.
Møllgård, K., 1979; Hypnotika. Lægemiddelkataloget.
— Ed.; A. Harrestrup Andersen m.fl., København,
pp. 221-227.
- 1979; Serotoninergic regulation of secretory activity
of the subcommissural organ in some rodents. -
Disputats. Histologiska Institutionen, Lunds Universitet,
Lund, Sverige.
-, M. Jacobsen, G. Krag Jacobsen, P. Prætorius
Clausen & N.R. Saunders, 1979; Immunohistochemical
evidence for an intracellular localization
of plasma proteins in human foetal choroid plexus
and brain. — Neuroscience Letters 14; 85-90.
—, B. Lauritzen & N.R. Saunders, 1979; Double replica
technique applied to choroid plexus from
early fetal sheep; Completeness and complexity of
tight junctions. — J. Neurocytol. 8; 139-149.
- & L. Wiklund, 1979; Serotoninergic synapses on
ependymal and hypendymal cells of the rat subcommissural
organ. — J. Neurocytol. 8; 445-467.
Rømert, P. & M.E. Matthiessen, 1979; Improved
utilization of tissue blocks for electron microscopy.
Effect of various concentrations of formaldehyde
and glutaraldehyde. - Acta Anat. 104; 388-
393.
Turto, H., S. Lindy, J. Uitto, P. Helin, C. Garbasch
& I. Lorenzen, 1979; Increased collagen prolyl
hydroxylase activity in the aortic wall of rabbits
exposed to chronic hypoxia. - Atherosclerosis, 33;
379-484.
van Deurs, B., 1979; Cell junctions in the endothelia
and connective tissue of the rat choroid plexus. -
Anat. Rec. 195; 73-94.
- & J.K. Koehler, 1979; Tight junctions in the choroid
plexus epithelium. A freeze-fracture study
including complementary replicas. - J. Cell Biol.
80; 662-673.
- & J.H. Luft, 1979; Effects of glutaraldehyde fixation
on the structure of tight junctions. A quantitative
freeze-fracture analysis. - J. Ultrastruct.
Res. 68; 160-172.
Wiklund, L., A. Bjorklund, K. Møllgård & B. Sjolund
1978; Morphological and functional aspects
of serotoninergic innervation — Tindings in the inferior
olive and the subcommissural organ. - I;
Synaptic Transmission. Ed.; Dietmar Biesold,
Karl Marx University, Leipzig, pp. 94-111.
- & K. Møllgård, 1979; Neurotoxic destruction of
the serotoninergic synaptic innervation of the rat
subcommissural organ is followed by reinnervation
through collateral sprouting of non-monoaminergic
neurons. - J. Neurocytol. 8; 469-480.
Gæster og rejser:
Med. dr. Leif Wiklund, Histologisk Institut, Lunds
Universitet, har arbejdet på instituttets elektronmikroskopiske
afdeling i 6 uger.
Cand. med. Jesper J. Lundberg, stud.med. Lisbeth
G. Jørgensen og stud.med. Mette Stagaard arbejder
ved instituttet på langsigtede forskningsprojekter.
Bo van Deurs har i oktober/november 1979 besøgt
forskellige frysefraktureringslaboratorier i U.S.A.
(University of Washington, Seattle; Rush Presbyterian
og Northwestern, Chicago; Yale, New Haven og
Harvard, Boston) og afholdt inviterede foredrag.
Særlige hverv:
Kirstine Borum blev i marts 1979 valgt til formand
for Dansk Selskab for Medicinsk Undervisning for
en 3-årig periode. Selskabet virker idag under navnet
Dansk Selskab for Sundhedsuddannelserne.
K Møllgård
Institutter 125
3. Medicinsk-anatomisk institut B
Stab:
1 professor (pens. 1/6-1978), 4 lektorer, 2 afdelingsledere,
2 adjunkter, 1 kandidatstipendiat, 14 TAPpersonale.
Forskningsvirksomhed:
Embryologi:
Eksperimentelle undersøgelser af de indre kønsorganers
udvikling. Elektronmikroskopiske og histokemiske
undersøgelser af kaningonadernes udvikling.
Elektronmikroskopiske og histokemiske undersøgelser
af indifferente gonadeanlæg fra kaninfostre efter
transplantation til musemutanten nu/nu nøgne
Undersøgelser over koglekirtlen:
Vore fluorescensmikroskopiske undersøgelser på den
dybe corpus pineale hos ørkenrotten (Cell. Tiss. Res.
201, 1-9, 1979) indicerede, at denne del af det epithalamiske
komplex er aktivt og hormonproducerende.
Vi har fortsat disse studier med en ultrastrukturel
undersøgelse af denne del af corpus pineale for
evt. at lokalisere sekretoriske granula.
Den samme undersøgelse er en videreførelse af
vore undersøgelser over en mulig central innervation
af gnavernes epithalamiske kompleks, hvor vi har
været i stand til at vise, at læsion af n. habenularis
medialis hos rotter medfører degeneration af nerveender
i den superficielle koglekirtel (Exp. Brain Res.
37, 551-562, 1979).
For at klarlægge, hvilke organeller der kunne være
sekretoriske granula, har vi i et ultrastrukturelt cytokemisk
studie på musen delinieret det lysosomale
system ved hjælp af marker enzymet, sur fosfatase,
samt cellernes optagelse af det exogene protein »horseradish
peroxidase«. Dette studium viser, at en
»dense-core vesicle« med en diameter på ca. 100 nm
lokaliseret hovedsageligt i pinealocytternes udløbere
ikke tilhører lysosystemet, og derfor muligvis er et
sekretorisk granulum.
Kromosomundersøgelser:
Kortlægning af forskellige forsøgsdyrs, husdyrs og
zoodyrs karyotyper ved anvendelse af båndfarvningsmetoder
- med henblik på studier af den cytogenetiske
evolutionsmekanisme.
Undersøgelse af kromosomaberrationen »bovin
autosomal tandem fusion translokation«.
Morphometriske lymfocyt-studier:
Morphometrisk kvantitering af de cellulære forandringer
i stimulerede T-lymphocytter under cytolyse
af targetceller, herunder kvantitering af de ændringer,
der sker under påvirkning af steroid, knuste i
stedet for intakte targetceller, samt medier i hvilke
der tidligere har foregået cytolyse. Desuden søges
v.h.a. 1 g-separering at fa opkoncentreret de cytolytisk
aktive lymphocytter med henblik på undersøgelser
af memorycellers konvertering til kiiler cells.
I samarbejde med medicinsk-anatomisk institut A
foretages ultrastrukturelle undersøgelser af B-lymphocyt
kolonier med henblik på vurdering af differentieringsforholdene
under selve koloniudviklingen.
Gastroenterologiske undersøgelser:
Brunnerkirtlernes betydning for dannelsen af experimentelle
duodenalsår hos rotter.
Elektronmikroskopisk undersøgelse af humane
rectum biopsier med henblik på identifikation af en
»extrusion zone«.
Undersøgelse af rectum biopsier fra patienter med
colitis ulcerosa med henblik på relationen mellem
slimhindens overflademorphologi bedømt stereomikroskopisk
og den kliniske sygdomsaktivitet.
Total seriesnitning af rectumbiopsier med stereomikroskopisk
påvist »aphtoide« erosioner med henblik
på at sammenholde forekomsten af disse med
forekomsten af granulomer (som spec. findes ved
mb. Crohn).
Publikationer:
Bro-Rasmussen, F., 1979: Segmentets embryologi og
anatomi i degenerative rygsygdomme. — Udgivet
af Dansk Fysiurgisk Selskab, København, 11-44.
Deckert, T., Egeberg, J., Frimodt-Møller, C., Sander,
E. & Svejgaard, A., 1979: Basement membrane
Thickness, Insulin antibodies and HLA-Antigens
in long standing Insulin dependent Diabetics
with and without severe Retinopathy. - Diabetologia
17, 91-96.
Hansen, K.M., 1979: Bovine autosomal tandem fusion
translocation - a unique translocation in the
animal kingdom. — Proc. First Internat. Symp.
Res. Cytogenet. and Resist. in Anim. and Man.
Wien, 23.
Kromann, H., Lernmark, Å., Vestergaard, B.F.,
Egeberg, J. & Nerup, J., 1979: The Influence of
the major Histocompatibility complex (H-2) on
experimental Diabetes in mice. - Diabetologia 16
107-114.
Møller, M., 1979: Presence of a pineal nerve (nervus
pinealis) in fetal mammals. Progr. Brain Res. 52,
103-106.
- Gjerris, F., Hansen, HJ. & Johnson, E., 1979:
126 Universitetets årbog 1979
Calcification in a pineal tumour studied by transmission
electron microscopy, electron difTraction
and x-ray microanalysis. — Acta neurol. scandinav.
59, 178-187.
Møller, M. & P. E. Høyer, 1979; Histochemical demonstration
of a circadian rhythm of succinic dehydrogenase
in rat pineal gland. Influence of coenzyme
Qio addition. - Histochemistry 59: 259-
269.
- Nielsen, J.T. & van Veen, T., 1979: Effect of superior
cervical ganglionectomy on monoamines in
the epithalamic area of the mongolian gerbil (Meriones
unguiculatus); a fluorescence histochemical
study. — Cell Tiss. Res. 201, 1-9.
Poulsen, P.B., 1979: Cytologicai events in allo-stimulated
lymphocytes triggered by exposure to stimulatory
alloantigens. I. Changes in cell size, the
mitochondrial areal density, and numerical density
of the endoplasmic reticulum and the Golgi
Apparatus. — Acta path. microbiol. scand. Sect. C
87, 131-140.
- & Nielsen, L.H., 1979: Cytologicai events in allostimulated
lymphocytes triggered by exposure to
stimulatory alloantigens. II. Changes in the areal
density of cytoplasmic vacuoles and in the subcellular
localization of acid phosphatase. — Acta
path. microbiol. scand. Sect. C 87, 203-211.
- & Nielsen, L.H., 1979: Cytological events in allostimulated
lymphocytes triggered by exposure to
stimulatory alloantigens. III. Changes in the areal
density of cytoplasmic vacuoles containing endocytized
Thorotrast. - Acta path. microbiol.
scand. Sect. C 87, 281-286.
Rønnekleiv, O.K. & Møller, M., 1979: A stereotaxic
and ultrastructural study of possible brain-pineal
nervous connections in the rat. — Exp. Brain Res.
37, 551-562.
M. Møller
4. Medicinsk-anatomisk institut C
Stab:
2 professorer, 10 lektorer (heraf 1 lektor orlov Ira
1.9.1978 til 1.10.1979), 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
1 scholarstipendiat, 14 stillinger for
teknisk-administrativt personale - heraf 10 på heltidsansættelse
og 4 fordelt på otte personer på deltid.
Fire videnskabelige medarbejdere er i juni 1979 med
deres tekniske stab flyttet fra afdelingen i Rådmandsgade
til nye lokaler i Panum instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver falder indenfor områderne
cytologi, histologi, makroskopisk anatomi og neuroanatomi.
Deres væsentligste sigte er at give en beskrivelse
og en visuel fremstilling af mikroskopiske og
makroskopiske strukturer, som de forekommer hos
mennesket og iøvrigt indenfor biologien under normale
forhold og under sådanne eksperimentelle påvirkninger,
som kan bidrage til at belyse kliniske
fænomener.
Nogle af opgaverne løses i samarbejde med forskere
ved andre danske eller udenlandske institutioner.
I den følgende redegørelse for de enkelte projekter er
anført den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Undersøgelser af hlodplade-Junktion og bladplade-morfologi
Instituttet har fortsat været kliniske afdelinger behjælpelig
ved evalueringen af nye isoleringsmetoder
for blodplader og hvide blodlegemer til transfusion.
Instituttet har herudover påbegyndt morfologiske
undersøgelser ved hjælp af frysefrakturteknik af
blodplader og megakaryocyter som led i vore fortsatte
bestræbelser på at opnå indsigt i blodpladers aktiveringsmekanisme.
Dette arbejde foretages sammen
med lektor Bo van Deurs, Medicinsk-anatomisk institut
A (O. Behnke).
Effekten på normale celler af medikamenter, som benyttes
ved behandling af patienter med cancer:
Kemiske stofier, der hæmmer cellevækst, anvendes
ved behandling af kræft. Stofferne kan på forskellig
måde beskadige legemets normale celler, men vor
viden om arten og graden af sådanne skader er meget
mangelfuld. Rottens fortænder, der vokser livet
igennem, indeholder flere cellepopulationer, der
hver omfatter umodne, prolifererende og differentierende
celler og modne, aktive celler, anordnet på
overskuelig måde. Tidligere undersøgelser på instituttet
tyder på, at disse cellepopulationer, der omfatter
alle stadier i cellernes livscyklus, er velegnede
som testsystem ved in vivo undersøgelse af de skadelige
virkninger af de antineoplastiske midler. Undersøgelser
foretages for tiden med stoflerne vinblastin
og adriamycin, og effekten af disse stoffer på tændernes
ameloblastsystem, odontoblaster og blodkarsystem
sammenholdes med virkninger på tarmepitel
og bugspytkirtel (H. Moe og H. Winther Nielsen).
Undersøgelser af strukturen af arterioler i et system under
stadig vakst og omsætning:
Vækst af arterioler og strukturel tilpasning af karrene
til ændrede krav frembyder mange uløste probleInstitutter
127
mer, og en egnet model til studie af disse forhold
under normale betingelser og eksperimentelt har ofte
været efterlyst. De pulpale kar i de kontinuerligt voksende
fortænder hos gnavere synes at repræsentere
en sådan model, og i igangværende undersøgelser på
instituttet er karrenes udvikling, vækst, remodellering
og tilbagedannelse udforsket. Vi har fundet, at
arteriolerne i pulpa gennemlever en karakteristisk
cyklus, at de enkelte kar kan karakteriseres i rum og
tid, og at der sker en stadig omsætning af karrenes
cellulære komponenter. De videre undersøgelser sigter
mod at klarlægge de intracellulære processer under
karomsætningen og forandringer i arteriesystemet,
som afgiver de pulpale arterioler. (H. Moe, N.
Thorball, H. Winther Nielsen).
Fodens anatomi og ganganalyse:
Det transverselle tarsale led i foden synes at have
betydning for aflåsning og stabilisering af fodbuen,
når den er kraftigst belastet. Leddets form, ligamenter
og bevægelser under gangen og specielt under
afsættet undersøges og beskrives. Biomekaniske forhold
ved afsæt under forskellige belastninger undersøges
og relateres til koordination af fodens og benets
muskler. Forskelligt udformet fodtøjs påvirkning af
fodens funktion søges klarlagt. Endeligt pågår undersøgelse
af visse neogenetiske ligamenters styrende
og stabiliserende funktion i en række led (F. Bojsen-
Møller).
Mikromorfologi af epitelier med evne til høj transepitelial
isosmotisk vasketransport:
Undersøgelserne udføres ved hjælp af lysmikroskopi,
scanning elektronmikroskopi og transmissionselektronmikroskopi,
og der anvendes epitelvæv fra kaniner,
rotter og frøer.
Undersøgelserne har især omfattet tyndtarms-,
galdeblære- og nyregangsepitel, idet disse epitelier
har særlig stor evne til aktivt at transportere salt og
vand over epitellaget. Undersøgelserne har vist, at et
intracellulært kanalsystem eksisterer og er et ret dominerende
element i de pågældende epitelier, og at
det er kraftigst udviklet i de stærkest transporterende
epitelier. Ved hjæp af fryseætsningsteknik og tyndsnit
serieskæring er det lykkedes at påvise, at systemet
i nyregangsepitel danner et kontinuert kanalsystem
på langs igennem cellerne.
Kanalsystemets mulige rolle for den transepiteliale
transport studeres ved at systemets forbindelser
med epitelcellernes apicale og basale cellemembran
undersøges, ved at undersøge transportrelaterede
enzymers lokalisation i forhold til systemet (Na+ -
K+ ATPase), ved at undersøge polyvalente kationers
indvirkning. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med O. Frederiksen, Institut for eksperimentel
medicin, K. Møllgård, Medicinsk-anatomisk institut
A, og O. Møller Fysiologisk institut ved Århus universitet
(J. Rostgaard).
Morfometriske undersøgelser af nucleus supraopticus ved forskellige
funktionstilstande:
Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske
celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er
dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes
morfologi undersøges elektronmikroskopisk hos rotter,
som mindst muligt er påvirket af ydre stimuli.
Antallet af sekretkorn i cellerne bestemmes efter tilførsel
af forskellige mængder vand (Lars Andersen).
Keratiniseringsprocessen - Røntgenmikroanalyse:
Ved keratiniseringsprocessen menes de ændringer,
hudens levende celler gennemgår med henblik på at
omdannes til døde flade skæl, indeholdende en kompleks
proteinblanding »keratin«.
Eet af de centrale, kontroversielle spørgsmål vedrørende
keratiniseringsprocessen er oprindelsen og
fordelingen af de proteiner — rige på de svovlholdige
aminosyrer cystein/cystin, — som er ansvarlige for
keratinets enestående, resistente karakter.
Ved hjælp af elektronmikroskopi, cytokemi og
kvantitativ røntgenmikroanalyse er det — i modstrid
med den gængse opfattelse - påpeget, at der findes
forskellige former for keratohyalingranula, som spiller
forskellige roller i keratiniseringsprocessen. De
indtager en central plads, idet de er hovedbidragydere
af svovlholdige proteiner til keratin.
I fortsættelse heraf undersøges svovlholdige proteiners
oprindelse og forekomst i hårfolliklens forskellige
skeder af differentierende celler under anvendelse
af kvantitativ røntgenmikroanalyse.
Biologisk røntgenmikroanalyse på elektronmikroskopisk
niveau er en metode under udvikling. Metoden
er af indlysende værdi i studiet af keratiniseringsprocessen,
idet den tillader korrellering af moderne
biokemiske og morfologiske analyser (H.
Jessen).
Regulation af cholesterolsyntesen i frisk isolerede humane
blodceller:
Undersøgelse af: 1) Virkningsmekanismen ved tidligere
påvist ændring i cholesterolsyntesen hos frisk
isolerede lymfocyter efter terapeutisk sænkning af
LDL-cholesterol hos hypercholesterolæmiske patienter.
2) Regulation af cholesterolsyntese i receptordefekte
(homozygote familiære hypercholesterolæmiske)
celler. 3) Effekten af forskellige plasmalipoproteiner
på mitogenstimulerede humane lymfocyter.
4) Metodologiske problemer ved kvantitativ bestemmelse
af cellulære LDL-receptorer (K. Nilausen).
128 Universitetets årbog 1979
Undersøgelser af det humane emaljeorgan og det humane
ameloblastom:
Der er udført elektronmikroskopiske undersøgelser
af emaljeorganet (klokkestadium) fra humane fostre
omfattende en beskrivelse af de forskellige celletypers
morfologi, specielt med henblik på at belyse
cellernes funktion og deres indbyrdes relationer
(herunder differentiering).
Yderligere er der udført en elektronmikroskopisk
undersøgelse af et humant ameloblastom og foretaget
en sammenligning af tumorceller og celler i det
normale emaljeorgan med henblik på at belyse et
eventuelt slægtskab. Ved disse undersøgelser er de
erfaringer udnyttet, der er opnået ved metodestudier
af præparation af emaljedannende celler og leverceller
fra minipigfostre (se nedenfor). Undersøgelserne
foretages i samarbejde med M.E. Matthiessen, Medicinsk-
anatomisk institut A (P. Rømert).
Metodestudier vedr. præparation af fostervæv fra minipigs til
elektronmikroskopi:
Undersøgelserne, hvis baggrund og formål er beskrevet
i universitetets årbog 1975-76, er fortsat, idet
vi i indeværende år har afsluttet studiet af forskellige
formaldehyd-glutaraldehydblandingers indflydelse
på ultrastrukturen og fortsat studiet af forskellige
vehikelblandingers betydning.
Når de nævnte undersøgelser er afsluttet, er det
hensigten at undersøge forskellige kemiske stoffers
indflydelse på ultrastrukturen i minipigfostres levervæv
og tandanlæg, idet de foreløbigt opnåede resultater
vil danne udgangspunkt som normalmateriale.
Undersøgelserne foretages i samarbejde med M.E.
Matthiessen, Medicinsk-anatomisk institut A (P.
Rømert).
Permeabilitetsforhold og strukturelle forandringer i modstandskar
ved eksperimentel hypertension:
Strukturelle forandringer, vægbeskadigelser og permeabilitetsændringer
er veldokumenterede komponenter
i arteriesystemets reaktion på bl.a. forhøjet
blodtryk. Vor viden om sekvensen af forandringerne
er derimod fortsat mangelfuld. Forandringerne kan
induceres ved selv en kortvarig hypertensiv tilstand,
f.eks. en kontrollerbar hypertension, fremkaldt af angiotensin,
og de intestinale arterioler hos rotten har
vist sig at være et velegnet undersøgelsesobjekt. Et af
de væsentligste problemer i undersøgelsen af sekvensen
af ændringer i arteriolevæggene var at finde et
velegnet sporstof for permeabilitetsundersøgelserne.
Dextran med en påkoblet fluorescerende gruppe -
FITC-dextran - syntes imidlertid at opfylde de krav,
der måtte stilles til sporstoffet. En undersøgelse af
stoffets fysisk-kemiske forhold under vævspræparation
og af stoffets biologiske forhold ved brug in vivo
har bekræftet denne antagelse. De normale permeabilitetsveje
ved anvendelse af FITC-dextran er udredet,
og stoffet skal nu anvendes ved eksperimentel
hypertensive tilstande.
Den øgede permeabilitet ved hypertension synes
dels at være en øget permeabilitet gennem normale
permeabilitetsveje, dels en fokal, massiv permeabilitetsøgning
gennem anormale permeabilitetsveje.
Den strukturelle basis for den fokale, patologiske
permeabilitetsøgning undersøges ved scanning elektron
mikroskopi, og det er fundet, at den strukturelle
basis er »gaps« mellem endotelcellerne, og ikke - for
eksempel - gennem beskadigede endotelceller. Ved
en sådan scanning elektron mikroskopisk undersøgelse
af hypertensive arterioleforandringer er de fixeringsmæssige
forhold af stor vigtighed. En undersøgelse
af hydrodynamikken ved perfusionsfixering har
derfor været en metodologisk nødvendighed (N.
Thorball).
Struktur og innervation af tarmmuskulaturen hos mus, med
specielt henblik på betydningen af tarmens interstitielle
celler:
Kontraktioner af tarmens glatte muskelceller koordineres
ved et samspil af neurale og ikke-neurale, s.k.
myogene, faktorer. Den elektriske aktivitet, der i tarmen
kommer nærmest en egentlig pacemaker-aktivitet,
er den s.k. »slow wave«-aktivitet (»pacesetter«
potentialer). Slow waves antages at opstå i glatte
muskelceller i tyndtarmens ydre, længde-orienterede
muskellag. Det har ikke været muligt anatomisk eller
fysiologisk at udskille forskellige populationer af celler
inden for dette muskellag, og det antages derfor,
at samtlige muskelceller besidder evnen til at undergå
en spontan, rytmisk ændring af membranpotentialet
(slow waves), og at egentlige pacemaker-celler
ikke forekommer i tarmmuskulaturen.
Vi undersøger, ved lys- og elektronmikroskopi af
musetarmen, en celletype, Cajal's interstitielle celle
(CIC), der danner et cellulært netværk mellem tarmens
to ydre muskellag. Vore studier har givet væsentlige
morfologiske og topografiske holdepunkter
for den opfattelse (Keith, 1915), at CIC er tarmmuskulaturens
pacemaker-celle. Vi forsøger nu ved
elektrofysiologiske målinger at opnå viden om funktionen
af CIC. Til dette formål har vi I) videreudviklet
en metode til selektiv vitalfarvning af CIC
med methylenblåt under forsøgsomstændigheder,
der tillader en registrering af tarmens elektriske aktivitet;
samt 2) indledt en undersøgelse af effekten på
tarmens slow wave-aktivitet af en selektiv methylenblåt-
optagelse i CIC (L. Thuneberg).
Vi har tidligere fundet, at tarmmuskulaturens interstitielle
celler udviser en ultrastrukturel variation,
der er betinget af cellernes lokalisation i forhold til
Institutter 129
muskellagene og deres nerver. Om et af tyndtarmens
nervenet, plexus muscularis profundus (PMP), der
er lokaliseret mellem et ydre, tykt og et indre, meget
tyndt lag cirkulær muskulatur, foreligger yderst la
morfologiske undersøgelser, medens den fysiologiske
betydning af dette nerveplexus er ukendt. I relation
til PMP har vi elektronmikroskopisk identificeret en
rigt innerveret interstitialcelle-type, der - morfologisk
- er indskudt mellem nerver og muskulatur.
Anvendelsen af en lysmikroskopisk farvemetode (osmium-
zinkjodid) har tilladt en topografisk/morfologisk
beskrivelse af PMP og de hermed associerede
interstitielle celler. Disse undersøgelser søges udbygget
ved anvendelse af andre lys- og elektronmikroskopiske
metoder med henblik på en præcisering af
de cellulære relationer, samt identifikation af forskellige
typer nerve-terminaler i PMP (J. Rumessen).
Blandt tarmens interstitielle celler kan elektronmikroskopisk
udskilles en celletype, hvis funktion er
mangelfuldt belyst, men som på grund af sin ultrastruktur
kan benævnes en macrophag-lignende celle
(MLC). Ved anvendelse aflys- og elektronmikroskopiske
metoder, der baseres på phagocytose af farvestoffer,
søger vi 1) at undersøge disse cellers phagocytære
egenskaber, og 2) at opnå viden om den topografiske
fordeling af MLC i tarmmuskulaturens interstitier
(H. Mikkelsen).
Komplementlyse:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over komplementlysens mekanisme (se årbøgerne
1977 og '78) har vi udført en række frysefrakturundersøgelser
med henblik på at præcisere komplementlæsionens
udstrækning og struktur i cellemembraner
og artificielle lipid-dobbeltlag. For at nærme
os en præcis karakteristik af den del af komplementkomplekset,
der besidder evnen til at penetrere en
cellemembran, har vi søgt og fundet en proteolytisk
procedure, der har muliggjort isolation af denne
apolære del af molekylet. Dette har samtidigt givet
oplysninger om, til hvilke dele af komplekset visse af
de fem terminale komplementfaktorer bidrager.
Endvidere har vi påbegyndt en række undersøgelser
over de protein-strukturændringer, der sker under
den sekventielle opbygning af komplekset på en cellemembran.
Vi har endvidere undersøgt den lytiske
mekanisme for det bakterielle toxin, staphylolysin,
og fundet betydelige principielle analogier til komplementkomplekset.
Ovennævnte undersøgelser udføres
med biokemisk, immunkemisk og ultrastrukturel
teknik i nært samarbejde med Proteinlaboratoriet,
KU, og Inst. for Medicinsk Mikrobiologi,
Giessen, Vesttyskland (J. Tranum-Jensen).
Hjertet:
I fortsættelse af tidligere rapporterede undersøgelser
over hjertets afferente og efferente innervation, samt
impulsledningssystemet (se årbøgerne 1976, '77,
'78) har vi i det forløbne år centreret os om afslutning
af det eksperimentelle arbejde i en korreleret
elektrofysiologisk og morfologisk undersøgelse af visse
af hjertets impulsledningsvæv, hvorved der samtidigt
er opnået indsigt i omfanget af den cellulære
læsion, der fremkaldes ved indstik af glas-mikroelektroder.
En større undersøgelse af osmotiske fænomener
i forbindelse med svulst af hjertemuskelceller
i eksperimentelt infarcerede grisehjerter (se årbogen
1978) er i forløbne år blevet færdiggjort (J.
Tranum-Jensen).
Blod-hjemebarrieren under normale og eksperimentelle
forhold:
Under normale forhold er der i hjernen en meget
beskeden transport af proteinstoffer fra blodet, gennem
vægbeklædningen af hjernens mindste arterier
(arterioler), til det omkringliggende hjernevæv og til
cerebrospinalvæsken. Dette er sandsynliggjort på
grundlag af elektronmikroskopiske undersøgelser
med anvendelse af tracerteknikker foretaget på mindre
forsøgsdyr. Den iagttagne permeabilitet kan øges
under visse eksperimentelle forhold som akut hypertension
forårsaget af kemiske stoffer eller ved behandling
med eet eller flere elektrochok. Desuden
fremkalder iskæmi en forøget permeabilitet. I øjeblikket
undersøges, om indgift af blyforbindelser
ændrer permeabilitetsforholdene overfor traceren
peberrodsperoxidase, der har en molekylevægt på
40,000. Desuden undersøges effekten på permeabiliteten
af hypertonisk ureaopløsning, injiceret i a.carotis
interna. Endelig fortsættes med elektronmikroskopiske
undersøgelser af hjernekarvæggenes permeabilitet
under normale forhold med anvendelse af
traceren mikroperoxidase, der har en molekylvægt
på 1900 (E. Westergaard).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
O. Behnke er medredaktør af tidsskrifterne European
Journal of Cell Biology samt af Cell Biology International
Reports.
Universitets hverv:
O. Behnke har i det forløbne år været dekan for det
lægevidenskabelige hovedområde.
Publikationer:
Andreasen, E. & H. Moe, 1979: Anatomi. - Københavns
Universitet 1479-1979. VII: 189-205.
130 Universitetets årbog 1979
Barry, D., R. Hemmingsen & E. Westergaard, 1979:
Cerebrovascular vasodilation, vesicular transport
and a protective efTect of halothane during osmotic
disruption of the blood-brain barrier. - Acta
neurol. scand., Suppl. 72, 60: 76-77.
Behnke, O. & J.O. Wieth, 1979: Lægeuddannelsen i
København 1479-1979. - Nord. Med. 94: 320-324.
Bhakdi, S. & J. Tranum-Jensen, 1978: Molecular
nature of the complement lesion. - Proc. Natl.
Acad. Sci. 75; 5655-5659.
- OJ. Bjerrum, B. Bhakdi-Lehnen & J. Tranum-
Jensen, 1978: Complement lysis: Evidence for an
amphiphilic nature of the terminal membrane
C5b-9 complex of human complement. - J. Immunol.
121: 2526-2532.
- B. Bhakdi-Lehnen & J. Tranum-Jensen, 1979:
Proteolytic transformation of SC5b-9 into an
amphiphilic macromolecule resembling the C5b-9
membrane attack complex of complement. - Immunol.
37: 901-912.
- B. Bhakdi-Lehnen, OJ. Bjerrum & J. Tranum-
Jensen, 1979: Difierence in antigenic reactivity
and ultrastructure between fluid-phase C5b-9 and
the C5b-9 membrane attack complex of human
complement. - FEBS Letters 99: 15-19.
Bojsen-Møller, F., 1979: Brug og misbrug af fødderne.
Temanummer om arbejdsbelastninger. — Økonomaen
3: 1-3.
- 1979: Calcaneocuboid joint and stability of the
longitudinal arch of the foot at high and low gear
push ofT. - J. Anat. 129: 165-176.
- & L. Lamoreux, 1979: Significance of free dorsiflexion
of the toes in walking. - Acta Orthopaedica
Scand. 50: 471-479.
- 1979: The anatomy of the forefoot, normal and
pathological. — Clinical Orthopaedics and Related
Research 142\ 10-17.
- & L. Andersen, 1979: Målbeskrivelse for faget
anatomi i den fysioterapeutiske uddannelse. -
Danske Fysioterapeuter 1-4: 9-11.
- 1979: Om fodens anatomi. En morfologisk-funktionel
undersøgelse med komparativ anatomiske og
fylogenetiske aspekter. - Disputats, København,
FADL Forlag, s. 1-60. (Forfatter referat: Ugeskr,
Læg. 141-4-6: 3175-3176, 1979). (Forfatter referat:
Universitetsavisen 19: 1979).
Frederiksen, O., K. Møllgård & J. Rostgaard, 1979:
Lack of correlations between transepithelial transport
capacity and paracellular pathway ultrastructure
in Alcian blue-treated rabbit gallbladders.
— J. Cell Biol. 83: 383-393.
H ansen, M. & N. Tinggaard Pedersen, 1979: Circulating
megakaryocytes in patients with pulmonary
inflammation and in patients subjected to cholecystectomy.
— Scand. J. Haematol. 23: 211-216.
Moe, H., 1979: Sequential ultrastructural changes in
vinblastine-induced cell death of secretory ameloblasts
of rat incisors in vivo. - Acta microbiol.
scand., Sect. A, 87: 1-9.
— 1979: Physiological cell death of secretory ameloblasts
in the rat incisor. - Cell Tiss. Res. 197: 443-
451.
— N. Thorball & H. Winther Nielsen, 1979: Structural
alterations in proliferating, remodeling and
regressing tooth pulp arterioles. - Cell Tiss. Res.
203: 339-354.
Nilausen, K. & H. Meinertz, 1979: LDL-lymphocyte
interaction. - Second Meeting of the European
Lipoprotein Club, Cologne, Germany, Sept. 1979
(abstract).
— & H. Meinertz, 1979: Effect of phytohemaglutinin
and low density lipoprotein on sterol synthesis by
freshly isolated lymphocytes. - V. International
Symposium on Atherosclerosis, Houston, U.S.A.,
Nov. 1979 (abstract).
Rosenkvist, J., O. Behnke, K. Stæhr Johansen, H.
Karle, O. Saxtrup Nielsen, H. Sørensen & N.H.
Valerius, 1978: Harvesting of granulocytes for
transfusion therapy by haemonetics 30. Vield,
morphology and in vitro functions of collected
granulocytes. - Scand. J. Haematol. 20: 453-460.
Rostgaard, J. & O. Møller, 1979: Basolateral plasma
membrane localization of ouabain-sensitive
phosphatase in the epithelium of rabbit renal tubules.
- J. Ultrastruct. Res. ^9: 140.
Rømert, P. & M.E. Mathiessen, 1979: Improved utilization
of tissue blocks for electron microscopy.
EfTect of various concentrations of formaldehyde
and glutaraldehyde. - Acta Anat. 104: 388-393.
Thuneberg, L., 1979: The interstitial cell of Cajal,
the intercalated cell of Feyrter, and the nodal, intestinal
cell of Keith: A fusion of three concepts. -
In: Institute of Experimental Hormone Research
1957-1979. Københavns Universitet, pp. 319-336.
Tranum-Jensen, J., 1979: Ultrastructural studies on
atrial nerve-end formations in mini-pigs. - In:
Cardiac Receptors. (Hainsworth, R., Kidd, C. &
Linden, R.J., eds.), Cambridge University Press,
pp. 27-50.
Westergaard, E., 1978: The efTect of serotonin on the
blood-brain barrier to proteins. -J. Neural Transmission,
Suppl. 14: 9-15.
F. Bojsen-Møller
Institutter 131
Fysiologi
1. Medicinsk-fysiologisk institut A
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 adjunkter, 2 ingeniører, 1
seniorstipendiat, 3 kandidatstipendiater, I værkstedsleder,
14 2/5 stillinger for teknisk-administrativt
personale - heraf er 7 2/5 stilling fordelt på 13
personer.
Forskningsvirksomhed:
Hovedemnet for instituttets forskning er transportfysiologi.
Formålet hermed er at beskrive de processer,
der muliggør transport af næringsstoffer, salte og
vand gennem cellemembraner. I det eksperimentelle
arbejde indgår undersøgelser af hele organer, men
som det vil fremgå af nedenstående, anvendes i stigende
grad vævsfragmenter, enkelte cellelag, det enkelte
hårkar, den enkelte celle. Herved far man en
mere detaljeret viden om de transportmekanismer,
der betinger cellers og organers normale funktion.
En mere detaljeret redegørelse end den, der gives i
det følgende, vil i form af »Årsrapport over det videnskabelige
arbejde ved Medicinsk-fysiologisk Institut
A« kunne rekvireres af interesserede fra instituttets
sekretær.
Kapillærfysiologisk arbejdsgruppe (M. Bundgaard, C.
Crone, O. Christensen,,}. Frøkjær-Jensen).
Arbejdsgruppens indsats vedrører nogle fundamentale
problemer omkring stofudvekslingen mellem
blod og væv i almindelighed. Kapillærerne kaldes
også hårkarrene, og det er i dette afsnit, at kredsløbets
hovedfunktion udspilles. Til trods for emnets
centrale betydning er der meget store mangler i den
almindelige viden. Man antager, at der er små »huller
« i hårkarvæggen, igennem hvilke stofferne kan
diffundere, men de er ikke med sikkerhed påvist. Vi
deltager i dette opklaringsarbejde, og har for nylig
kunnet omstøde (mener vi da) en af hovedteserne,
der siger, at store molekyler som f.eks. æggehvidestoffer,
transporteres igennem hårkarvæggen ved et
særligt vesikel-transportsystem. Vi har fundet stærke
holdepunkter for, at disse vesikler, som i almindelighed
antages at fungere som »transportfærger«, i virkeligheden
ligger fast. Hvad der i elektronmikroskopiske
snit ser ud som »vesikler« (eller små blærer) er
i virkeligheden dele af et sindrigt gangsystem, som
forbinder overfladen med cellens indre. Dette er med
stor sikkerhed vist i nogle vanskelige seriesnitningsundersøgelser,
hvor systemets 3-dimensionale struktur
kan rekonstrueres.
Udover disse undersøgelser over strukturen foregår
der et intenst arbejde omkring en ny metode
udviklet på instituttet, som tillader undersøgelse af
et enkelt hårkar ad gangen. Når det betænkes, at
hårkardiameteren måles i tusindedele af en millimeter,
forstår man, at der er knyttet betydelige vanskeligheder
hertil, men med anvendelse af mikroelektrode-
teknik (som i øvrigt bruges til at undersøge elektriske
forhold i enkelte celler) er det nu lykkedes at
muliggøre dette. Herunder har det været muligt at
bestemme hårkarvæggens elektriske modstand og
dermed la hold på en parameter, der supplerer
kendskabet til permeabiliteten (gennemtrængeligheden).
Vi kan nu begynde et større arbejde med at
bestemme forskellige karsegmenters gennemtrængelighed
samt udforske, hvorledes en lang række stoffer
virker på hårkarrene. Baggrunden for at disse kort
refererede undersøgelser har kunnet udføres er, at de
instrumentelle muligheder, som er skabt i forbindelse
med Panum Instituttets opførelse, er særdeles gode.
Vi har kunnet konstatere, at dette har givet os
adgang til forskningsfronten, som det var vanskeligt
at være med i førhen, da de apparatmæssige muligheder
var mindre gode.
Selvom det ses, at problemerne er af fundamental
art, så er der en lang række nærliggende opgaver,
som direkte vedrører sygdomsforskningen, idet ændret
hårkarfunktion indgår i betændelsestilstande og
i svigtende hjerte- og nyrefunktion. Ved hjælp af de
metoder vi nu har til at måle meget hurtige permeabilitetsændringer,
kan vi måske have held til at finde
faktorer, der virker på denne side af hårkarfunktionen.
Det vil tiden vise. Sluttelig kan det tilføjes, at et
så omfattende arbejdsprogram ikke ville have haft
nogen chancer for at kunne udføres, dersom ikke
arbejdet kunne organiseres i en gruppering af folk,
der hver for sig behersker delteknikker, som ikke alle
kan mestres af et enkelt menneske.
Neurobiologisk arbejdsgruppe (H.E. Brøndsted, C. Crone,
A. Gjedde, A. J. Hansen, C. Kjeldsen, E.
Siemkowicz).
Arbejdsgruppens opgaver er udsprunget af en interesse
for de specielle udvekslingsforhold mellem blod
og væv, som hersker i hjernen. Emnet har interesse
for forståelsen af hjernens forsyning med næringsstoffer,
og da der opstår forsyningsproblemer ved
mange sygdomstilstande har arbejdet betydning for
den neurologiske klinik. Hjernens hovedenergikilde
er glukose og for adskillige år siden har vi vist, at der
eksisterer specielle transportmekanismer, der sikrer
tilførslen af dette stof. Dette system er karakteriseret
i mange detaljer, som for nylig beskrevet i en større
oversigtsartikel i Physiological Reviews. Overvejelser
over glukoseforsyningen har ført til den opfattelse,
at koncentrationsfaldet over blod-hjerne bar132
Universitetets årbog 1979
rieren for glukose er meget større end antaget: således
falder koncentrationen på hjernesiden til ca. en
tredjedel eller en fjerdedel af koncentrationen i
blodplasma. Dette betyder, at hjernen både med
hensyn til ilttryk og med hensyn til glukosekoncentration
er totalt afhængig af en uafbrudt blodgennemstrømning.
Koncentrationsfaldet over nervecellemembranerne
er derimod umåleligt lille og hjernen
fungerer således som eet kompartment (omfattende
extra- og intracellulærrummet) både for glukose og
ilt.
Der kendes tilstande, hvor der må spares på glukose,
f.eks. ved hunger og faste. Her har vi nu fundet,
at der udvikles sekundære transportsystemer for
alternative næringsstoffer (ketonstoffer), som normalt
ikke transporteres ind i hjernen. Dette åbner
vejen til nye undersøgelser af adaptive forandringer
eller tilpasninger af systemet, som ikke ser ud til at
være fastlagt een gang for alle. Vi har været i stand
til at adaptere glukosetransportsystemet ved at vedligeholde
en abnormt høj glukosekoncentration (som
det ses ved sukkersyge). Når denne tilstand har været
etableret i en uge eller mere ændres transportforholdene,
således at der bliver utilstrækkelig tilførsel,
dersom blodsukkerkoncentrationen sættes ned. Man
kan se det ejendommelige, at en blodsukkerkoncentration,
der normalt ville sikre hjernens funktion, bliver
utilstrækkelig, og der indtræder bevidstløshed.
Dette forhold, som kendes fra praktisk lægegerning,
mener vi nu at have en forklaring på.
Som en videreudvikling af disse undersøgelser forsøger
vi at komme nærmere ind på, hvad der sker i
hjernen, når tilførslen af ilt bliver utilstrækkelig (som
det ses ved hjertestop). Med mikroelektroder indført
i hjernen kan der konstateres meget dramatiske ændringer.
Således stiger kaliumkoncentrationen fra
normalt 3 mmol/1 til evt. 50-60 mmol/1, ved hvilken
koncentration al nerveaktivitet ophører. Samtidig
bevæger der sig vand og salt ind i nerveceller og
gliaceller, som svulmer, hvorved den elektriske modstand
udenfor nervetrådene stiger stærkt. Dette bidrager
måske til nerveblokeringen. Hvis den ophørte
blodtilførsel kun varer i 10 minutter kan normaltilstanden
ofte genvindes. Udfra den tanke at en forhøjelse
af hjernens glukosedepoter ville være gunstig,
undersøgte vi virkningen af forhøjet blodsukkerkoncentration.
Imod forventningerne faldt overlevelsen
meget stærkt. Vi ved endnu ikke med sikkerhed,
hvad dette uventede fund skyldes, men muligvis
hænger det sammen med, at syreproduktionen
(mælkesyre) bliver så stærk, at surhedsgraden falder
til værdier, der virker stærkt cellebeskadigende.
Som et led i udforskningen af forholdene efter ophørt
blodtilførsel til hjernen har vi vist, at modstanden
mod blodgennemstrømningen stiger meget
stærkt, hvilket kan være medvirkende årsag til, at
normal hjernefunktion ikke genoprettes. Det vigtige
spørgsmål, der vedrører hjernens manglende evne til
at »overleve« standset blodtilførsel, forsøger vi også
at besvare ved at udsætte enkelte hjerneceller for
iltmangel. Det viser sig, at ionpumperne i cellerne
hurtigt »slukker«, samt at nervemembranernes elektriske
modstand falder, hvilket i sig selv standser
nerveaktiviteten. Muligvis er det ikke nervecellerne
selv, men deres »ledsage«-celler, gliacellerne, der er
hovedansvarlige for sammenbruddet. Denne mulighed
vil blive undersøgt i fortsat arbejde.
Arbejdsgruppe vedr. stoftransport igennem slimhindeepiteler
(N. Bindslev, O. Christensen, P. Koch Jensen, B.G.
Munck, E. Skadhauge, T. Zeuthen).
Der arbejdes med en række problemer vedr. osmoregulation,
d.v.s regulationen af organismens udveksling
af vand og salte med omgivelserne. Organismen
består for hovedpartens vedkommende af vand og
salte, og udvekslingen sker ved transport igennem
epitelcellelag i hud, tarmkanal, galdeveje og nyre.
Regulationen kan også tage sigte på enkelte organer
som f.eks. hjernen, hvor epitelcellelaget i det såkaldte
plexus chorioideus er i stand til at transportere
saltvand fra blodet ind i væsken, der omgiver hjernen.
Arbejdsgruppens mål er at bidrage til en klarlægning
af selve transportmekanismerne og give en
kvantitativ karakteristik af de forskellige organsystemers
adaptationsevne og deres betydning for den
samlede osmoregulation.
Der er udført en række undersøgelser over tarmens
rolle i osmoregulationen og de ændringer, der
sker med urin, efter at den har forladt nyrerne. Det
har ofte været nødvendigt at benytte forsøgsdyr, der
var tilpasset ekstreme osmotiske stress-situationer.
Jævnsides hermed er de relevante fysiologiske parametre
blevet undersøgt på let tilgængelige arter, for
fuglenes vedkommende den almindelige tamhøne.
Denne arts bagtarm (kloak og tyktarm) har vist sig
at have epiteltyper, der er særdeles velegnede for
transportstudier af alment fysiologisk art. Der arbejdes
med tre aspekter af disse vævs fysiologi:
1. Den hormonale regulation af saltadaptationen.
2. Indflydelsen på natriumtransporten af de ioner og
næringsstoffer, der normalt forekommer i høj koncentration
i tarmhulen.
3. Den kloakale optagelse af ioner udskilt af nyrerne,
specielt betydningen af pH og bindingen af udfældet
urat.
Som et eksempel på saltadaptation kan nævnes, at
kloakens (coprodeums) natriumtransport voksede
med en faktor 50, når dyrene blev sat på saltfattig
kost. Det viste sig, at dette skyldes, at gennemtrængeligheden
for natrium øges i den del af cellemembranen,
der vender ind mod tarmhulen. Den fremkaldte
natriumtransport er særlig følsom for AmiloInstitutter
133
rid, et vanddrivende middel, og reguladonen sker
delvis ved hjælp af hormonet aldosteron. De fysiologisk
målte forandringer blev bekræftet ved elektronmikroskopisk
undersøgelse af vævet under anvendelse
af frysekløvnings teknik. Her så man i den nævnte
del af cellemembranen nydannede makromolekyler,
der kunne forklare den øgede natriumoptagelse i dyr
på natriumfattig kost. Disse undersøgelser er udført i
samarbejde med dr. K. Mølgaard (Med.-anat. institut
A) og stud.med. E. Eldrup.
Også hønens tyktarmsepitel blev undersøgt for
dets evne til at transportere aminosyrer, sukker og
ioner (Na + , K+, Cl^, H+ZHCO^). I dette epitel
bevirkede indtagelse af saltfattig kost, at optagelsen
af sukker og aminosyrer faldt, og natriumoptagelsen
steg. Tyktarmsepitelet er følsomt for koleratoxin, idet
kloridsekretionen øges kraftigt. Dr. Ivar Lonnroth
har under et gæsteophold vist, at Klorpromazin
hæmmer kloridsekretionen, og herpå beror antagelig
Klorpromazinets terapeutiske effekt ved den kolerafremkaldte
diarré.
Der er desuden foretaget undersøgelser på isoleret
epitel fra galdeblære og plexus chorioideus. Ved at
anbringe mikroelektroder inden i og uden for cellerne,
måles »koncentrationerne« af forskellige ioner
(Na + , K+ Cl"4", HCO^s, H + ). Herved klarlægges
fordelingen af salte og vand i vævet. Disse målinger
tillader beregninger af de osmotiske kræfter, der bestemmer
den rute, vandet vil strømme gennem vævet,
d.v.s. enten imellem eller igennem cellerne.
Trykforholdene i de enkelte nyrekanaler er blevet
undersøgt med henblik på trykkets betydning for
urindannelsen og for nyrernes autoregulation.
Teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af nervecellers
impulsudsendelse (M. Colding-Jørgensen).
Arbejdet består i en teoretisk og eksperimentel undersøgelse
af de mekanismer, der styrer nervecellernes
impulsudsendelse og dermed informationsindholdet
i deres aktivitet.
Den eksperimentelle del består i en undersøgelse
af kæmpenerveceller fra vinbjergsneglen, hvor det er
lykkedes at påvise, at en langsomt varierende ionstrøm
gennem cellemembranen er hovedansvarlig
for impulsmønsteret. De videre undersøgelser tager
sigte på at vise, hvorledes udefra kommende irritamenter
og nervecellens egen aktivitet påvirker denne
ionstrøm.
Den teoretiske del er en matematisk modelbeskrivelse
af nerve- og sansecellers aktivitet med særligt
henblik på, hvorledes den enkelte celles egenskaber
indvirker på cellens impulsudsendelse. Det har her
været muligt at opstille modeller, der beskriver,
hvorledes den enkelte nervecelle bearbejder og videresender
den information, den modtager.
Transport af ioner over det røde blodlegemes cellemembran
(J. Funder).
I samarbejde med Jens Otto Wieth, Institut for biofysik,
udføres en serie undersøgelser af blodlegememembranens
gennemtrængelighed for positivt og negativt
ladede ioner.
A) Transport af positivt ladede ioner (kationer)
sker meget langsomt, hvorimod negativt ladede
ioner (anioner) passerer cellevæggen ca. 1 million
gange hurtigere. I tilstedeværelse af bikarbonat/karbonat
kan kationer som natrium og lithium dog passere
cellevæggen betydeligt hurtigere. Forklaringen
herpå er, at lithium og natrium kan danne negativt
ladede ionpar med karbonat (LiC0^3 og NaCO"^)
der transporteres gennem membranen af det specifikke
aniontransportsystem. Et af argumenterne for
denne forklaring er, at den øgede transport af lithium
og natrium forsvinder, hvis aniontransporten
hæmmes helt med specifikke inhibitorer.
Yderligere har vi vist, at de andre alkalimetaller,
cesium, rubidium og kalium, ikke danner ionpar
med karbonat og disse kationer transporteres da heller
ikke hurtigere gennem membranen i karbonatholdige
opløsninger.
b) Der er fremkommet meddelelser om, at der i
røde blodlegemer fra patienter med forhøjet blodtryk
findes en øget udvekslingsdiffusion for natrium. Herved
forstås, at en natriumion inde i cellen udveksles
gennem cellemembranen med en natriumion uden
for cellen. Denne transportmekanisme tillader også,
at lithium udveksles med natrium. I et samarbejde
med læge K. Kaas Ibsen, Børnehospitalet Fuglebakken,
undersøger vi Li/Na-udvekslingsdiffusionen i
blodlegemer fra patienter med forhøjet blodtryk.
Også blodlegemer fra børn af disse patienter undersøges
for at klarlægge, om en sådan forandring i en
cellemembrans funktion er arvelig. Hvis dette viser
sig at være tilfældet, kan det bruges i det forebyggende
arbejde til at finde personer, der er disponeret til
sygdommen forhøjet blodtryk.
Betydningen af levercellemembranens iontransport for leverens
omsætning af næringsstoffer hos normale og hos sukkersyge
rotter (L. Østergaard Kristensen, M. Folke).
Optagelsen fra blodet af aminosyren alanin i leveren
sker ved en energikrævende transportproces, som
sætter levercellerne i stand til at opnå en høj alaninkoncentration
selvom koncentrationen i blodet er
lav. En belysning af mekanismen for denne transport
har interesse, bl.a. fordi alanin er et af de vigtigste
forstadier til leverens nydannelse af glukose og derved
får betydning for blodsukkerregulationen under
faste og ved sukkersyge. I lighed med kendte forhold
i tarm og nyre har vore forsøg i år med levervæv vist,
(a) at alaninoptagelsen i leverceller kræver en med134
Universitetets årbog 1979
transport af natriumioner (Na+), og (b) at den nødvendige
energi (drivkraften) til alanintransporten direkte
leveres af den elektriske spændingsforskel over
cellemembranen sammenlagt med den ekstra-intracellulære
koncentrationsforskel for Na+. Vi har desuden
opdaget, (c) at alanintransporten på en eller
anden måde udløser en forøgelse af cellemembranens
gennemtrængelighed for kaliumioner (K + ), og
(d) at dette fænomen virker tilbage på den ene af de
to komponenter i drivkraften, idet den elektriske
spændingsforskel over cellemembranen bliver større.
Det er således blevet klart, at energiforbruget til alaninoptagelsen
i leverceller er direkte knyttet til den
velkendte, energiforbrugende »natrium-kaliumpumpe
«, som ved at opretholde en ulige fordeling af
Na+ og K+ over cellemembranen er med til at skabe
den elektriske spændingsforskel mellem blodet og
cellernes indre.
I samarbejde med overlæge, dr. med. Leif Sestoft
(Hvidøre Hospital) og lægerne Steen Gammeltoft og
Paul Barteis (Bispebjerg Hospital) har vi undersøgt
produktionen af syre (d.v.s. brintioner, H + ) i den
isolerede lever fra rotter med kunstigt fremkaldt sukkersyge.
Hensigten har været at belyse leverens rolle
i den syreforgiftning (coma diabeticum), som kan
indtræde i kritiske faser under forløbet af sukkersyge.
Det har længe været kendt, at insulinmanglen far
leveren til med stor hastighed at omdanne fedtstof til
såkaldte ketosyrer som frigives til blodet. Med isolerede
levere fra sukkersyge rotter fandt vi dette bekræftet,
men det viste sig, at leveren samtidig optog
mælkesyre fra blodet med så stor hastighed, at en
nettoproduktion afsyre udeblev. Vi måtte heraf konkludere,
at insulinmangel i sig selv ikke gør leveren
til et syreproducerende organ, og at syreforgiftningen
formentlig beror på et mere komplekst samspil i
hele den diabetiske organisme. Med henblik på leverens
mulige rolle i et sådant samspil har vi ud over
insulinmanglen tilføjet den eksperimentelle levermodel
andre træk (f.eks. en høj blodsukkerkoncentration),
som efter den kliniske erfaring findes ved coma
diabeticum.
Under sådanne forhold fandt vi, at leveren ved at
mindske sin optagelse af mælkesyre fra blodet alligevel
kom til at spille en betydelig rolle som producent
af brintioner.
Transportmekanismer og kontrolsystemer i eksokrine kirtler
(J. Hedemark Poulsen).
1. lontransportmekanismer i tårekirtlen. I samarbejde
med Darlene A. Dartt, Ph. D., Med.-fysiol.
Inst.C, og lektor Morten Møller, Med.-anat. Inst.B,
er transportmekanismerne, som ligger til grund for
tåresekretionen blevet undersøgt. Ved hjælp af en mikroskopisk
teknik (autoradiografi) har vi kunnet bestemme
den cellulære lokalisation af det vigtige transportenzym,
den (Na+-l-K + )-aktiverede ATPase.
Det noget paradoksale fund, at enzymet er lokaliseret
til den del af udførselsgangscellernes membraner,
som vender bort fra lumen (den baso-laterale membran),
har tvunget os til at udvikle en ny model til at
redegøre for tåresekretionen.
2. lontransportmekanismer i spytkirtler. I samarbejde
med kandidatstipendiat Lars Østergaard Kristensen
er transportmekanismerne, som ligger til
grund for spytsekretionen blevet undersøgt ved anvendelse
af isolerede spytkirtelceller. Vi har forsøgt
at bestemme, om der findes et fælles transportsystem,
som er ansvarlig for optagelsen af natrium- og
kloridioner i kirtelcellerne under spytsekretion. Vore
undersøgelser taler for, at dette er tilfældet, idet optagelsen
af natriumioner i cellerne er reduceret, når
der ikke er kloridioner i inkubationsmediet. Endvidere
kan stoffet Furosemid, som i andre celletyper
hæmmer et transportsystem af den anførte type,
hæmme optagelsen af natriumioner i spytkirtelceller.
3. Kontrol af blodgennemstrømning i spytkirtler.
I samarbejde med dr.med. Jan Fahrenkrug, Bispebjerg
Hospital, er den funktionelle karudvidelse i
spytkirtler blevet undersøgt ved hjælp af stoffet VIP.
Det har vist sig, at intraarteriel injektion af VIP
fremkalder en karudvidelse - og dermed en forøgelse
af blodgennemstrømningen - som nøje svarer til
den, som forekommer ved stimulation af spytkirtlers
sekretoriske nerver. Ydermere er stimulation af disse
nerver ledsaget af en frigørelse af VIP til det blod,
som forlader spytkirtlerne. Da det tidligere er vist, at
nerveender i spytkirtler indeholder VIP, konkluderer
vi, at VIP fungerer som transmitter i den funktionelle
karudvidelse i spytkirtler (VIP = vasoaktivt
intestinalt peptid).
Redaktionsvirksomhed:
T. Zeuthen var redaktør af bogen »The application
of ionselective micro-electrodes«. Publ. North Holland
- Elsevier.
A. Gjedde var redaktionssekretær for bind VII af
jubilæumsskriftet »Københavns Universitet 1479-
1979«.
Hæderspris:
Professor C. Crone har for sine banebrydende studier
indenfor kapillærfysiologien modtaget Zweifach
International Award, USA, 1979.
Publikationer:
Amtorp, O., 1979: Distribution of inulin, sucrose
and mannitol in rat brain cortex slices following in
vivo or in vitro equilibration. - J. Physiol. 294: 81-
90.
Institutter 135
Barteis, P., Østergaard Kristensen, L., Heding, L.G.
& Sestoft, L., 1979: Development of ketonemia in
fasting patients with hyperthyroidism. - Acta
med. scand. suppl. 624: 43-47.
Bindslev, N., 1979: Sodium transport in the hen lower
intestine. Induction of sodium sites in the
brush border by a low sodium diet. - J. Physiol.
288: 449-466.
Bundgaard, M., Cserr, H. & Murray, M., 1979: Permeability
of hagfish brain capillaries to horseradish
peroxidase. An ultrastructural study. - Cell
& Tissue Res. 198: 65-77.
- Frøkjær-Jensen, J. & Crone, C., 1979: Determination
of the interendothelial cleft length in the frog
mesenteric capillary. — Acta physiol. scand. 105:
3A-4A.
— Frøkjær-Jensen, J. & Crone, C., 1979: Extreme
rarity of transendothelial channels in the frog mesenteric
capillary. — J. Physiol. 291: 38P.
- & Frøkjær-Jensen, J., 1979: Does perfusion of
single capillaries with K solutions alfect the morphology
of the capillary wall? — Microvasc. Res.
17: 7.
- Møller, M. & Poulsen, J.H., 1979: Localization of
Na+ + K+-activated ATPase in the pancreas. - J.
Physiol. 295: 13P.
— Frøkjær-Jensen, J. & Crone, C., 1979: Endothelial,
plasmalemmal vesicles as elements in a system
of branching invaginations from the cell surface. —
Proc.Natl.Acad.Sci. USA 76: 6439-6442.
Crone, C., 1979: Permeability of single capillaries
compared with results from whole-organ studies.
— Acta physiol. scand. suppl. 463: 75-80.
— 1979: Electrophysiological and electronmicroscopical
analysis of a capillary. - Abstr. 2nd World
Congress Microcirc.
Eldrup, E., Møllgård, K. & Bindslev, N., 1979: Possible
sodium channels in the luminal membrane of
the hen lower intestine visualized by freeze fracture.
— In »Hormonal control of epithelia«. Eds. J.
Bourget, J. Chevallier, M. Parisi & P. Ripoche.
Vol. 85: 253-262. INSERM, Paris.
Ellory, J.C., Ramos, M. & Zeuthen, T., 1979:
Cl-accumulation in the plaice intestinal epithelium.
-J. Physiol. 287: 12-13P.
Frøkjær-Jensen, J & Bundgaard, M., 1979: Sessile
vesicle »clusters« in frog mesenteric capillaries. A
new concept of vesicular organization in the endothelial
cell. — Microvasc. Res. 18: 297.
- Bundgaard, M., 1979: An ultrastructural explanation
of difTerences in potassium permeability of
the mesothelium and the capillary endothelium in
the frog mesentery. — Microvasc. Res. 17: 107.
— & Christensen, O., 1979: Potassium permeability
of the mesothelium of the frog mesentery. — Acta
physiol. scand. 105: 228-238.
Funder, J. & Wieth, J.O., 1979: Passive cation
transport by ion pair formation. - Alfred Benzon
Symposium no. 14, p. 27, august 1979.
Gjedde, A. & Siemkowicz, E., 1979: Post-ischemic
coma in rat: Effect of glucose and insulin pretreatment
on cerebral metabolic recovery. —
Trans. Am.Neurol.Assoc. 103: 1-3.
Hansen, A.J., 1979: Brain extracellular ions in ischemia
and spreading depression. — Acta physiol.
scand. suppl. 473: 58.
— Jahnsen, H. & Hounsgaard, J.D., 1979: Influence
of hypoxia on hippocampal nerve cells in vitro. —
Acta physiol. scand. suppl. 473: 56.
— & Nordstrøm, C.-H. 1979: Brain extracellular potassium
and energy metabolism during ischemia
in juvenile rats after exposure to hypoxia for 24 h.
-J. Neurochem. 32: 915-920.
Jensen, P.K. & Steven, K., 1979: Influence of intratubular
pressure and anaesthesia on proximal tubular
compliance and capillary diameter in the
rat kidney. - Pfliigers Arch. 382: 179-187.
— 1979: Continuous measurement of flow rate and
volume in the nanoliter range. - Acta physiol.
scand. 106: 5-9.
Kruhøffer, P. & Crone, C., 1979: Fysiologi. - Københavns
Universitet 1479-1979, 7: 213-237.
Lund-Andersen, H., 1979: Transport of glucose
from blood to brain. — Physiol. Rev. 59: 305-352.
— & Christensen, O., 1979: Glucose transport across
the blood-brain barrier: On the apparent effect of
the cerebral glucose concentration upon the transport
afTmity constant. - Acta physiol. scand. 105:
50A-51A.
Lyngdorf-Henriksen, P., Munck, B.G. & Skadhauge,
E., 1978: Sodium chloride transport across
the lower intestine of the chicken. Dependence on
sodium chloride concentration and effects of inhibitors.
- Pfliigers Arch. 378: 161-165.
Machen, TE. & Zeuthen, T., 1979: Electrophysiology
of Cl-—secretion in the stomach. - J. Physiol.
dec. 64P.
Munck, B.G. & Rasmussen, S.N., 1979: Lysine
transport across rat jejunum: Distribution between
the transcellular and the paracellular routes.
- J. Physiol. 291: 291-303.
Møller-Christensen, V. & Gjedde, A., 1979: Det lægevidenskabelige
fakultet 1479-1842. — Københavns
Universitet 1479-1979, 7: 1-89.
Poulsen, J.H. & Oakley II, B., 1979: Intracellular
potassium ion activity in resting and stimulated
mouse pancreas and submandibular gland. -
Proc.R.Soc.Lond.B 204: 99-104.
Sestoft, L., Folke, M., Kristensen, L.Ø., Gammeltoft,
S. & Barteis, P., 1979: The effect of fructose
on K+ movements across the cell membrane in
liver. — Biochem. Soc. Trans. 7: 204-206.
— & Kristensen, L.Ø., 1979: Determination of unidirectional
fluxes of phosphate across plasma
10 Årbog 1979
136 Universitetets årbog 1979
membrane in isolated perfused rat liver. - Am. J.
Physiol. 236: C202-C210.
Skadhauge, E., 1979: Aldosterone efiects on lower
intestinal sodium transport. — In »Inserm Colloqvium:
Hormonal Control of Epithelial Transport
«. Paris. p. 121-128.
- Clemens, E. & Maloiy, G.M.O., 1979: EfTects of
dehydration on electrolyte concentrations and water
content along the large intestine of a small
ruminant: the Dik-Dik antelope. - J. Comp.Physiol.
- Lechéne, C.P. & Maloiy, G.M.O., 1979: Tilapia
grahami: Role of intestine in osmoregulation under
conditions of extreme alkalinity. - In: »Epithelial
Transport in the Lower Vertebrates«. B. Lahlou
(ed.). Cambridge University Press. P.
- & Thomas, D.H., 1979: Transepithelial transport
of K + , NH4+, inorganic phosphate, and water by
hen (Gallus domesticus) lower intestine (colon and
coprodeum) perfused luminally in vivo. - Pfliigers
Arch. 379: 237-245.
Thomas, D.H., Jallageas, M., Munck, B.G. & Skadhauge,
E., 1979: Aldosterone efTects on electrolyte
transport of the lower intestine (coprodeum and
colon) of the fowl (Gallus domesticus) in vitro. -
Gen.Comp.Endocrin. 39.
- & Skadhauge, E., 1979: Dietary Na+ effects on
transepithelial transport of NaCl by hen (Gallus
domesticus) lower intestine (colon and coprodeum)
perfused luminally in vivo. — Pfliigers Arch. 379:
229-236.
- & Skadhauge, E., 1979: Chronic aldosterone therapy
and the Control of transepithelial transport of
ions and water by the colon and coprodeum of the
domestic fowl (Gallus domesticus) in vivo. - J. Endocrin.
83: 239-250.
- Skadhauge, E. & Read, M.W., 1979: Acute efTects
of aldosterone on water and electrolyte transport
in vivo by the colon and coprodeum of the domestic
fowl (Gallus domesticus). - J. Endocrin. 83: 229-237.
Wieth, J. O., Brahm, J. & Funder, ]., 1979: Transport
and interactions of anions and protons in the
red blood cell membrane. — Abstract no. 30, Conference
on anion and proton transport, New York
Acad. of Sciences.
Zeuthen, T., 1979: How to make and use doublebarreled
ion-selective microelectrodes. — In: »Current
topics in membrane & transport« vol. 13. Ed.
G. Giebisch & E. Boulpaep. Academic Press pp.
31-47.
Gaster og rejser:
Joan Abbott, Ph.D., Dept. Physiol., Kings College,
London, UK. Alan W. Cuthbert. professor of
pharmacology, Cambridge, UK. William Scott
Long, Ph.D., USA. Dr. Ivar Lonnroth, mikrobiologisk
institut, Goteborg Universitet. Prof. Terry
Machen, Dept. Physiol., University of California,
Berkeley, USA.
Lektor B.G. Munck har siden september arbejdet på
Dept, Physiol., University of Texas Medical School,
Houston, USA.
J. Funder
2. Medicinsk-fysiologisk institut B
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 4 stipendiater, 1 gæsteforsker,
1 ingeniør, 18 TAP medarbejdere.
Forskningsvirksomhed:
Hormonal regulation under muskelarbejde. (J. Galbo, B.
Sonne, E.A. Richter, K. Mikines).
I forsøg med rotter undersøges, hvilke faktorer der er
ansvarlige for de ændringer, der indtræder med hensyn
til hormonsekretion dels under akut muskelarbejde
og dels som følge af fysisk træning. Det undersøges
endvidere, hvilke »stofskifteændringer« de omtalte
ændringer i hormonsekretion foranlediger.
Vi har i år gennemført projekter i samarbejde med
medarbejdere ved Medicinsk Fysiologisk Institut C,
Biokemisk Institut A, Medicinsk Afd. F. - Glostrup
Amtssygehus, Med. Afd. F. - Herlev Sygehus, Klinisk
Kemisk Afd. - Bispebjerg Hospital, Institut for
Medicinsk Biokemi i Århus, Karolinska Institutet i
Stockholm, Klinisk Kemisk Afd. — Hvidovre Hospital
og Novo Research Institute.
Isolering og karakterisering af et insulinbindende alfa serumprotein.
(F. Gjedde).
Når radioaktivt insulin indsprøjtes i et forsøgsdyr vil
det meste af insulinet hurtigt fjernes fra blodet, men
en ret stor del, mellem 10 og 20 procent af radioaktiviteten
vil bindes til et serumprotein, der langsomt
omsættes.
For mere end et år siden lykkedes det at fremstille
præparationer af dette proteinstof med en ny metode,
uden påviselige urenheder. Metoden, der kombinerer
en præparativ gelfiltrering af serum med immunsorption
på en søjle med immobiliserede antistoffer
mod insulin, er besværlig og langsommelig,
og udbyttet er lille. Derfor er der gjort forsøg med
anvendelser af immobiliserede lektiner og andre immunsorptionssøjler.
Disse metoder er hurtigere og
enklere og giver et bedre udbytte, men proteinstoffet
Institutter 137
er oftest forurenet af andre serumproteiner, og denatureringsgraden
af det radioaktive protein er høj,
trods anvendelse af ret skånsomme elueringsmidler.
Det har således krævet ihærdige anstrengelser for
at fremstille selv beskedne mængder af proteinet til
immuniseringer og til kemisk karakterisering.
Isoelektrisk fokusering i polyakrylamid gel har
vist, at proteinstoffet har et isoelektrisk punkt ved
pH 4,6-4,7. Ved nedbrydning af disulfidbindinger
med sulfit spaltes proteinstoffet i tre fragmenter. Der
arbejdes med at fremstille antistoffer mod henholdsvis
A og B kæden i insulin, for nærmere at undersøge
fragmenternes identitet med immunologiske metoder.
Med sådanne metoder skulle det også være muligt
at undersøge støkiometrien i bindingen mellem
bæreprotein og insulin.
Betydningen af diabetisk autonom neuropati for formodet
autonomt regulerede cardiovasculære og metaboliske funktioner.
(J. Hilsted).
Efter 10-15 års sygdomsvarighed udviser flertallet af
patienter med diabetes mellitus tegn på abnormiteter
i det autonome og det somatiske nervesystems
funktion. Subjektive symptomer herpå forekommer
ikke altid. I det autonome nervesystem omfatter
funktionsforstyrrelserne blandt andet manglende variation
i hvilehjertefrekvensen, nedsat svedsekretion
og kompromitteret temperaturregulation.
Hensigten med det foreliggende projekt er yderligere
at belyse betydningen af autonom neuropati hos
diabetespatienter for herigennem dels at uddybe
kendskabet til disse patienters tilstand og dels at opnå
øget indsigt i det autonome nervesystems fysiologi.
Patienter med og uden autonom neuropati, defineret
ved nedsat respiratorisk arytmi og/eller orthostatisk
hypotension, undersøges for evne til cardiovasculær
og metabolisk tilpasning til forskellige fysiologiske
belastningssituationer, herunder graderet,
kortvarigt muskelarbejde, intravenøs insulininjektion
og stillingsændring fra liggende til stående stilling.
Herudover har vi foretaget undersøgelser af koagulationsforhold
hos diabetespatienter i forskellige
akutte og kroniske metaboliske regulationstilstande
samt undersøgelse af leucocytfunktion hos diabetespatienter
i forskellige metaboliske regulationstilstande.
Undersøgelserne er udført i samarbejde med:
Hvidøre Hospital, Med. afd. F — Herlev Sygehus,
Koagulationslaboratoriet - Kommunehospitalet
samt Rigshospitalets epidemiafdeling.
Optagelse af alkohol (ætanol) fra indåndet luft under hvile
og arbejde. (Poul Kruhøffer).
Undersøgelse af vasoaktivt intestinalt polypeptids (VIP)
mulige fysiologiske betydning i de hunlige genitalier. (Bent
Ottesen).
Nyrens rolle i regulationen af den extracellultere væskefases
volumen. (S. Nybo Rasmussen og O. I. Nissen).
Apparaturet til fortløbende bestemmelse af filtrationsfraktionen
(FF) i kattenyrens to venøse drainageområder
er i det forløbne år blevet yderligere forbedret
i kraft af en større bevilling fra det lægevidenskabelige
forskningsråd.
Det eksperimentelle arbejde har været centreret
om følgende to emner:
1) Udløsningsmekanismen for det fald i forholdet
mellem FF i det dybe og FF i det overfladiske venøse
drainageområde, som ses ved intravenøs tilførsel af
Ringervæske (nedenfor kaldet »FF-responset«).
2) Forsøg på fremskaffelse af en til. de aktuelle
forsøg optimal »markør« for den glomerulære ultrafiltratdannelse,
d.v.s. et indikatormolekyle, der renalt
behandles som inulin, mærket med en passende
y-emitterende isotop.
ad 1) De hidtidige forsøg har vist, at FF-responset
kan udløses — omend i mindre udtalt grad — med
infusion af plasma og fuldblod, og at det kan reverteres
ved udblødning. Disse fund kan tolkes i retning
af, at FF-responset på Ringer dels skyldes et »volumenstimulus
«, som ad humonal eller nervøs vej påvirker
nyren, dels involverer en direkte effekt på
nyren.
ad 2) Som filtrationsmarkør benytter vi 51 Cr-EDTA.
Vi finder i lighed med andre undersøgere en vis
mindre diskrepans mellem den renale plasmaclearance
for dette stof og for inulin. Fremstilling af et
radiojodmærket-inulinpræparat har været forsøgt,
men måtte opgives.
Undersøgelser over blodgennemstrømning, kapillterfiltration,
kapt Hær permeabilitet samt diffusionsundersøgelser. (Per
Sejrsen).
1. I samarbejde med Ole Henriksen og William
Paaske er udført undersøgelser på mennesker over
væsketransporthastigheden mellem blod og væv ved
positionsændringer i forhold til hjerteniveau.
En fejlkilde ved tidligere målinger er blevet afdækket
ved anvendelse af technetiummærkede røde
blodlegemer og Xenon-133. Det viser sig, at venefyldningstiden
ved venøs stase på 40 mm Hg udgør
ca. 5 min i horizontal position, hvorfor filtrationsmålinger
først kan påbegyndes efter 5 min i denne position.
2. Den 19. juni 1979 forsvarede William Paaske
sin disputats: Kapillærpermeabilitet, for den medicinske
doktorgrad ved Københavns Universitet.
Som fortsættelse af dette arbejde har vi udført ka-
10-
138 Universitetets årbog 1979
pillærpermeabilitetsmålinger for '"1-albumin på
skeletmuskulatur på katte.
3. Undersøgelser over nogle indikatorstoffiers fri
diffusion i vand (agargel) er blevet udført. Stoffernes
renhed er ligeledes bestemt ved disse undersøgelser.
Det er påtænkt at anvende en lignende metode til
bestemmelse af difTusionskoefTicienter for indikatorer
i væskerummet imellem cellerne i intakte væv.
Insulinfølsom sukkertransport over fedtcellemembranen (J.
Vinten)
Målet med disse undersøgelser er at karakterisere
den specifikke, insulinfølsomme mekanisme, som gør
det muligt for organismen at regulere passagen af
glucose over fedtcellens membran, og dermed deponeringen
af fedt i fedtvævet, og at undersøge for
adaptive ændringer af denne mekanisme under forskellige
fysiologiske forhold som f.eks. faste og træning.
Til dette formål er udviklet metoder til måling
af den initiale transporthastighed af glucoseanalogen
3-0-methylglucose i fedtceller. Da metoderne har en
tidsmæssig opløsningsevne, som også gør det muligt
at efterprøve visse kontroversielle hypoteser vedrørende
menneskets røde blodlegemers sukkertransportmekanisme,
er også sådanne målinger under udførelse.
Reproduktionsfysiologiske undersøgelser (G. Wagner)
De tre hovedområder vi har beskæftiget os med i
1979 har været
1. Erektionsfysiologi og -patologi
2. Vaginal væggens funktion
3. Myometriets aktivitet.
ad 1. I samarbejde med overlægerne Ebbehøj og Uhrenholdt,
Hvidovre Hospital og prof. Brindley, London
og 1. reservelæge P. Metz, KAS Gentofte er
udviklet metoder til mekanisk og visuel betinget
erektion samt volumen og strain gauge pletysmografi.
Yderligere er udviklet metode til visualisering af
afløb fra corpus cavernosum (infusionscavernosografi)
og til vurdering af blodgennemstrømningshastigheden
i svulmelegemet i slap og erigeret tilstand
(Xenon-133 wash-out teknik). Metoderne er klinisk
anvendelige. Undersøgelser har vist at den neurovaskulære
transmission ikke er følsom for sædvanlige
blokerende stoffer.
ad 2. I samarbejde med dr. Roy Levin, Sheffield,
dr. James P. Semmens, Charleston og cand.med.
Bent Ottesen er undersøgelsen af vaginas funktion
fortsat.
ad 3. Forsøg på at jodere oxytocin og siden genfinde
dette i myometriet på kaniner har måttet opgives.
I samarbejde med stud.med. Bo Rosenkilde undersøges
effekten af Ca- antagonister og oxytocinantagonister
på det transplanterede kaninmyometriums
elektriske aktivitet.
Redaktionsvirksomhed:
Poul Kruhøffer; Redaktør ved Acta physiologica
scandinavica. Gorm Wagner: Co-editor: Eur. J.
Obst. Gyn. og Brit. J. Sex. Med.
Publikationer:
Benn, J., Dyrberg, T., Christiansen, J.S., Hilsted, J.
og Nerup, J., 1979: Occurrence of autonomic neuropathy
in insulin-dependent diabetes mellitus. -
( A b s t r . ) A c t a E n d o c r i n o l o g i c a , s u p p l . 2 2 7 , p . I I .
Christensen, N.J., Galbo, H., Hansen, J.F., Hesse,
B. og Richter, E.A., 1979: Catecholamines and
exercise. - Diabetes. 28. Suppl. I: 58-62.
Ebbehøj, J. og Wagner, G., 1979: Insufficient penile
erection due to abnormal drainage of cavernous
bodies. — Urology, 13, 507-10.
Galbo, H., Hilsted, J., Fahrenkrug, J. og Schaffalitzky
de Muckadell, O.B., 1979: Fasting and prolonged
exercise increase vasoactive intestinal polypeptide
(VIP) in plasma. - Acta Physiol. Scand.
105: 374-377.
— Houston, M., Christensen, N.J., Holst, J.J.,
Nielsen, B., Nygaard, E., og Suzuki, J., 1979: The
effect of water temperature on the hormonal response
to prolonged swimming: — Acta Physiol.
Scand. 105: 326-337, 1979.
— Holst, J.J. og Christensen, N.J., 1979: The effect of
different diets and of insulin on the hormonal response
to prologed exercise. — Acta Physiol.
Scand. 107'. 19-32.
— Saugmann, P. og Richter, E.A., 1979: Increased
hepatic glycogen synthetase and decreased phosphorylase
in trained rats. - Acta Physiol. Scand.
107: 269-273.
— Hedeskov, C.J. og Capito, K., 1979: Effect of physical
training on insulin secretion of rat pancreatic
islets. - Excerpta Medica, ICS, 481: 180.
— 1979: Catecholamines and muscular exercise. -
Proceedings, 4. int. Symp. of Biochemistry on Exercise.
Exercise and Hormone Regulation. Brussels
p. 8.
Gjedde, F., 1979: Isolation of the insulin binding
alpha one serum globulin by gelfiltration and immunosorption.
— Acta Endocrin. (Kbh.)
Hagen, C. og Galbo, H., 1979: Enhanced prolactin
response to excercise after fasting and fat diet. -
Acta Endocrinologica Suppl. 225: 396.
Henriksson, J., Svedenhag, J., Richter, E.A. og Galbo,
H., 1979: Significance of the sympatho-adrenal
system for the exercise-induced enzymatic adaptation
of skeletal muscle. - Proceedings, 4. int.
Symp. of Biochemistry on Exercise. Exercise and
Hormone Regulation, Brussels. p. 9.
Institutter 139
Hilsted, J., Galbo, H. og Christensen, N.J., 1979:
Kardiovaskulær neuropati ved juvenil diabetes. —
Nord. Med. 94: 290.
- Galbo, H. og Christensen, NJ., 1979: Impaired
cardiovascular responses to graded exercise in diabetic
autonomic neuropathy. — Diabetes. 28:
313-319.
- Christensen, NJ. og Sestoft, L., 1979: Normal catecholamine
and metabolic responses to insulininduced
hypoglucemia in diabetic autonomic neuropathy.
— (Abstr.) Excerpta Medica, 481: 92.
- Galbo, H. og Christensen, NJ., 1979: Impaired
hormonal and cardiovascular responses to graded
exercise in diabetic autonomic neuropathy. - Proceedings,
4. int. Symp. of Biochemistry on Exercise.
Exercise and Hormone Regulation. Brussels,
p. 10.
- og Jensen, S.B., 1979: A simple test for autonomic
neuropathy in juvenile diabetics. — Acta Med.
Scand. 205: 385-387.
- 1979: Impaired cardiovascular and hormonal responses
to garded exercise in diabetic autonomic
neuropathy (abstr.) — Acta Endocrinologica,
Suppl. 227, 35-36.
- 1979: Decreased sympathetic vasomotor tone in
diabetic orthostatic hypotension. — Diabetes, 28:
970-973.
Krarup, T., Schwartz, T.W., Hilsted, J., Madsbad,
S. og Sestoft, L, 1979: Impaired pancreatic-polypeptide
response to hypoglucemia, an early sign of
autonomic neuropathy in diabetics. — Brit. Med.
J., 2: 1544-46.
Kruhøffer, P., 1979: Medicinsk Fysiologi. — 3. udg.
F.A.D.L.s forlag. København, p. 963.
- 1979: A soluble gas method for measuring pulmonary
blood flow. - Bull. Physiopathol. Respiratoire,
15: 9-10.
- og Crone, C., 1979: Fysiologi: - I: Københavns
Universitet 1479-1979. Bd. VII, 213-237.
Levin, R. J. og Wagner, G., 1979: The human vagina.
A dynamic organ? - Brit. J. Sex. Med., 6: 30-
32.
Metz, P. og Wagner, G., 1979: Vaskulært betinget
erektil impotens. — Månedsskrift for praktisk Lægegerning,
57: 395-408.
Ottesen, B., Ulrichsen, H., Fahrenkrug, J., Wagner,
G., Jensen, N.E., Carter, A.M., Larsen, JJ og
Stolberg, B., 1979: The effect of vasoactive intestinal
polypeptide on myometrial electrical activity
and blood flow. — In Psycho-Neuro-Endocrinotogy
in Reproduction. Editor L. Zichella and P.
Pancheri. Elsevier-North-Holland.
- Ulrichsen, H., Wagner, G. og Fahrenkrug, J.,
1979: Vasoactive intestinal polypeptide inhibitis
contractility and myoelectrical activity of the uterus.
- Acta Physiol. Scand. 107: 281-283.
Paaske, W. og Sejrsen, P., 1979: Recruitment of skeletal
muscle capillaries using the permeability surface
area product (PS) as an index of perfused
microvascular exchange area. — Abstract, i anledning
af Nordisk Forening for Fysiologi's møde i
Oslo, 2.-3. november.
- 1979: Kapillærpermeabilitet. — Disputats, Københavns
Universitet.
Rasmussen, S. Nybo, 1979: Intrarenal distribution
of red cells and plasma with special reference to
inner medullary blood circulation. — Disputats. 72
sider.
- og Nissen, O. L, 1979: Continuous registration of
the filtration fraction in the superficial and deep
venous drainage area of the cat kidney. - Uppsala
J. Med. Sci. Suppl. 26: 61.
Richter, E.A., Galbo, H., Henriksson, J. og Svedenhag,
J., 1979: Significance of adrenal medullary
hormones for the training induced decrease of basal
plasma insulin concentration in the rat. - Proceedings,
4. int. Symp. of Biochemistry on Exercise.
Exercise and Hormone Regulation. Bruxelles,
p. 42.
- Galbo, H., Sonne, B., Holst, JJ. og Christensen,
NJ-, 1979: Adrenal medullary control of muscular
and hepatic glycogenolysis and of pancreatic
hormonal creation in exercising rats. — Acta Physiol.
Scand. 105:
Sejrsen, P., 1979: Capillary permeability measured
by bolus injection, residue and venous detection. -
Acta Physiol. Scand. 105: 73-92.
- 1979: A note on the bolus injection, residue detection
method for measurement of capillary permeability.
— Acta Physiol. Scand. nov.-dec.
Sonne, B., Galbo, H., Hilsted, J., Schwartz, T.W.,
Fahrenkrug, J. og Schaffalitzky de Muckadell,
O.B., 1979: The responses of some gastropancreato-
intestinal hormones to prolonged exercise. —
Proceedings, 4. int. Symp. of Biochemistry on Exercise.
Exercise and Hormone Regulation. Bruxelles.
p. 44.
- Galbo, H., Hilsted, J. og Richter, E.A., 1979:
Fourth International Symposium of Biochemistry
on Exercise. Exercise and Hormone Regulations.
- Ugeskr. Læg. 141: 2543-2544.
Vinten, J.: Kinetics of hexose transport in fat cells
investigated with a method for measurement of
the initial rate of 3-0-methylglucose uptake. - Excerpta
Medica. 481: 638 F (Abstract).
Wagner, G. og Levin, R.J., 1979: Die Physiologie
der Vagina. — Sexualmedizin. 8: 232:234.
- 1979: Sexologi 11-17, Notabene. - Ugeskrift for
læger.
- 1979: Alkohol. - Oplysende pjece, F.D.B.
- 1979: Vaginal transudation. - Elsevier North-Holland.
F.K. Beller and G.F.B. Schumacher, eds.
The Biology of the Fluids of the Female Genital
Tract. p. 25-34.
140 Universitetets årbog 1979
Gæster:
Prof. James P. Semmens, University of S. Carolina,
USA.
Dr. Jan Zbytowski, Karls Universitet, Prag, CSSR.
Rejser:
Kandidatstipendiat Erik Arne Richter, har pr.
1.9.1979 henlagt sin forskning til: Professor Neil
B. Ruderman's laboratorium, University Hospital,
Boston, Massachusetts, USA.
S. Nybo Rasmussen
Afdelingen, Mediamk-Fysiologisk Institut B, Rådmandsgade
71
Forskningsvirksomhed:
A. Motions- og idrætsmedicin
En gruppe motionister og eliteløbere følges med henblik
på fysiologiske reaktioner på motion og systematisk
træning.
Marathon-myopati:
Skeletmuskulaturens reaktion på langdistanceløb
undersøges i samarbejde med en række laboratorier.
Løb i hurtigt tempo over distancer svarende til Marathonløb
(42,195 km) fremkalder en temporær muskelsvækkelse,
hvis natur søges belyst.
B. Risikofaktorer vedrørende hjertesygdom
Virkningen af profylaktiske undersøgelser bedømmes
ved opgørelse af kendte risikofaktorer for arteriosclerose
hos en gruppe personer, der er fulgt i
en årrække.
Fortsat arbejde med: I) »Mines Safety & Health
— European Diving Technology Committee —
Medical Group« II) Kursus i idræts- og motionsmedicin
— Lægeforen, uddannelseskommitté.
Publikationer:
Paulev, P.-E., C. Gry & M. Døssing, 1979: Motor
Nerve conduction Velocity in Asymptomatic
Lead Workers. — Inst.Arch.Occup.Environ. Health,
43: 37-43.
Paulev, P.-E., 1979: Kan forbedringer af verdensrekorder
i løb forudsiges? Er kvinder lige så egnede
til langdistanceløb som mænd? - FOCUS. IDRÆT,
1: 26-29.
- 1979: Løb — men gør det afslappet. For den
trænede. — Chr. Erichsens forlag, København.
P.-E. Paulev
3. Medicinsk-fysiologisk institut C
Stab:
1 professor, 1 afdelingsleder, 5 adjunkter/lektorer, 2
seniorstipendiater, 2 kandidatstipendiater, 1 scholarstipendiat,
1 elektroingeniør, 1 elektronikmekaniker,
1 mekaniker, 1 3/5 sekretær, 8 5/8 laborantstillinger
ialt.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets hovedforskningsområde er kontrolfunktioner,
udøvet af signalstoffer af polypeptidnatur.
Problemerne drejer sig om, hvorledes stollernes
frigørelse sker, også på nervecellelegems- og dendritniveau
og på cellulært niveau ved selve frigørelsesstedet
(stimulus-sekretionskobling). For visse fordøjelseskanalhormoner
undersøges yderligere deres
omsætning og virkninger under forskellige forhold.
Desuden arbejdes der med problemer omkring regulation
af fedtvævsgennemblødning, især i relation til
dykkermedicin.
Baggrunden for de enkelte grene af forskningsvirksomheden
er beskrevet i tidligere udgaver af årbogen
(se f.eks. 1977-udgaven, side 110-112). Her skal derfor
kun gives en summarisk beskrivelse af årets aktiviteter.
Mekanismen ved stimuleret frigørelse af signalmolekyler fra
celler
Arbejdet drejer sig om at klarlægge frigørelsesmekanismen
for polypeptidhormoner. Man koncentrerer
sig om samspillet mellem Ca'+ ioner, et nyopdaget
calciumbindende regulatorprotein (calmodulin),
cykliske nukleotider og proteinkinaser. 4 projekter er
i årets løb afsluttet: a) En »microvesikel«fraktion er
isoleret ved en kompliceret ultracentrifugeringsprocedure
fra okseneurohypofyser. Microvesiklerne
koncentrerer Ca"+ ioner ved en ATPafhængig proces.
De besidder en Ca'+ afhængig ATPase. Proteinerne
i microvesiklerne er forskellige fra sekretkorns
proteiner, et væsentligt argument for, at microvesiklerne
ikke dannes ud fra sekretkorn-membraner (C.
Torp-Pedersen, T. Særmark, M. Bundgaard & N.A.
Thorn), b) Det er påvist, at der i nerveendemembraner
fra neurohypofysen findes cyklisk GMP (et evt.
regulatorstof). Calmodulin stimulerer membranbundet
adenylatcyklase og opløselige fosfodiesteraser
i den pågældende præparation (D. A. Dartt, C.
Torp-Pedersen, & N.A. Thorn), c) Ved et omfattende
arbejde er det lykkedes at udarbejde en ny metodik
til isolation af sekretkorn fra okseneurohypofyser.
Man anvender et nyt separationsmedium (Percoll),
der består af plastdækkede glasperler af forInstitutter
141
skellig størrelse. Herved kan sekretkornene isoleres
uden at have været udsat for nogen afvanding, en
proces, der gør dem ustabile. (M. Gratzl, C. Torp-
Pedersen, D A. Dartt & N.A. Thorn).
d) Det er lykkedes at påvise tilstedeværelsen af en
kompleks fosforylering af membranproteiner i membraner
fra neurohypofysens nerveender, når de udsættes
for radioaktivt fosformærket ATP. 3 forskellige
systemer er blevet karakteriseret på forskellig måde.
De synes hver at repræsentere et særligt fosfatbehandlingssystem
(M. Treiman, S. Worm-Petersen &
N.A. Thorn).
Sekretionsmekanismen for hypothalamushormoner
Ved rotteforsøg er det påvist, at prostaglandin -
(PG) -analogen 7-oxa-13 prostan syren (7-OPA),
der anses for at interferere med receptor binding af
prostaglandiner, potenserer PGE2-induceret frigørelse
af luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen.
Denne virkning synes at udspille sig på hypothalamisk
niveau. 7-OPA havde ingen effekt på PGF2astimuleret
LH frigørelse og resultaterne tyder således
på eksistensen af forskellige bindingssteder for
PGE2 og PGF2a i hypothalamus.
Ved forsøg med isolerede nerveender (synaptosomer)
fra hypothalamus har vi målt de intrasynaptosomale
koncentrationer af Na+ og K+. Disse målinger
har vist en vis utæthed af synaptosommembranen
for Na+ mens K+ opkoncentreres i partiklerne.
(J. Warberg).
De gastro-pankreato-intestinale peptidhormoners fysiologi
Vi har i årets løb fortsat arbejdet med bugspytkirtlens
hormoner: 1) En undersøgelse af det autonome
nervesystems betydning for insulin-, glucagon- samt
somatostatin-sekretionen hos grise er afsluttet. Hovedkonklusionen
af det meget omfattende arbejde er,
at såvel det sympatiske som det parasympatiske nervesystem
i vid udstrækning medvirker ved kontrollen
af pankreas' hormonsekretion; det er sandsynliggjort,
at ikke-kolinerge, ikke-adrenerge (peptiderge?)
mekanismer spiller en afgørende rolle. 2) Vi har
i samarbejde med kir.afd. C, Rigshospitalet opbygget
og karakteriseret en ny fysiologisk model: den
isolerede perfunderede duodenum. Vi har især studeret
sekretin- og cholecystokinin-frisætningen. Det
viser sig, at det cirkulerende cholecystokinin-hormon
er det C-terminale oktapeptid.
3) Vi har vist, at det fra tarmen isolerede peptid '
glicentin indeholder hele glukagon-molekylets sekvens,
og at et peptid, svarende til glicentin H- glucagon
syntetiseres og frisættes fra pankreas, synkront
og ækvimolært med glucagon.
4) Vi har fortsat arbejdet med diagnosticering og
karakterisering af patienter med glucagon-producerende
tumorer, herunder diagnosticeret det første
danske tilfælde.
5) Endvidere fortsat/afsluttet en række projekter
vedrørende kontrollen med sekretionen af intestinale/
pankreatiske glucagoner, somatostatin og andre
hormoner hos forskellige arter, herunder mennesket.
(JJ. Holst, C. Newgard).
Fedtvævs gennemblødningens funktioner og regulation
Nye perfusionsforsøg på forsøgsdyr bekræfter, at
fjernelsen af uesterificerede fedtsyrer fra fedtvæv
med stimuleret lipolyse begrænses af carriertilførslen,
d.v.s. gennemblødningen. Foruden plasmaalbumin
synes andre carriers at have betydning. Forsøgene
støtter den opfattelse, at gennemblødningsstigningen
i fedtvævet under muskelarbejde er væsentlig
for mobiliseringen af depotfedt. (J. Biilow &
J. Madsen).
I human-forsøg er det vist, at den øgede
fedtvævsgennemblødning under muskelarbejde ikke
udløses via en direkte stimulation af fedtkarrenes
sympatiske P-receptorer. (J. Biilow).
Det er påvist, at det subcutane fedtvævs gennemblødningshastighed
i normale forsøgspersoner varierer
lineært med hudtemperaturen under påførte
ændringer af denne. (A. Astrup, J. Biilow & J.
Madsen).
Undersøgelser over insulinsekretionens betydning
for den nedsatte fedtvævsgennemblødning under
glukoseindgift til bedøvede, fodrede rotter er endnu
ikke afsluttede. (A. Malchow-Møller & J. Madsen).
Dykkermedicin
Der foretages en registrering af dykkerulykker og -
uheld samt — i den udstrækning materialet muliggør
det — en analyse heraf. Man har bistået Søværnets
Dykkerskole med udredningen af 2 dykkeruheld.
Der er ydet rådgivning og medicinsk vejledning til
Dansk Sportsdykker Forbund (J. Madsen).
Publikationer:
Christiansen, J., Bech, A. Fahrenkrug, J., Holst,
JJ, Lauritsen, K., Moody, A.J., SchalTalitzky de
Muckadell, O.B., 1979: Fat induced inhibition of
gastric acid secretion and release of pancreatic
glucagon, enteroglucagon, gastric inhibitory polypeptide,
and vasoactive intestinal polypeptide in
man. - Scand. J. Gastroent. 14, 161-166.
Fahrenkrug, J., SchalTalitzky de Muckadell, O.B.,
Holst, J.J., Lindkær Jensen,- S., 1979: Vagal,
ViPergic transmission. - In: Rehfeld, J.F. and
Amdrup, E. (eds.): »Gastrins and the vagus«. Pp
123-132, Academic Press, London.
Galbo, H., Houston, M.E., Christensen, N.J., Holst,
J.J., Nielsen, B., Nygaard, E. and Saltin, B., 1979:
142 Universitetets årbog 1979
The efTect of water temperature on the hormonal
response to prolonged swimming. — Acta Physiol.
Scand. 105, 326-337.
- Holst, J.J. and Christensen, N.J., 1979: The efTect
of difTerent diets and of insulin on the hormonal
response to prolonged exercise. - Acta Physiol.
Scand. 107, 19-32.
Gliemann, J. and Sonne, O., 1979: Receptor-bound
insulin as a substrate for insulin degradation in
adipocytes. — In: Bitensky, M., Collier, RJ., Steiner,
D.F. & Fox, C.F. (eds.): Transmembrane signalling.
Progress in clinical and biological research,
vol. 31, pp. 639-649. Alan R. Liss, Inc.,
New York.
- Sonne, O. and Whitesell, R.R., 1979: What happens
to insulin after binding to adipocytes? How
does insulin increase glucose transport? — In: Hessel,
L.W. & Krans, H.M.J. (eds.): Lipoprotein
metabolism and endocrine regulation, pp. 169-
178. Elsevier/North-Holland biomedical press,
Amsterdam.
- Sonne, O., Linde, S. and Hansen, B., 1979: Biological
potency and binding affinity of monoiodoinsulin
with iodine in tyrosine-AI4 or tyrosine-A19.
— Biochem. Biophys. Res. Commun. 87, 1183-
1190.
Helland, S., Ingemansson, S. and Holst, J.J., 1979:
Glukagonomsyndromet - nekrolytisk migrerende
erythem. — Tidsskr. Norsk Lægefor. 99, 638-640.
Holst, J.J., 1979: Gut endocrine tumour syndromes.
— In: Buchanan, K.D. (ed.): Gastrointestinal Hormones:
Clinics in Endocrinology & Metabolism:
W. B. Saunders Company Ltd., vol. 8, pp. 413-
432.
- 1979: Possible entries to the diagnosis of a glucagon-
producing tumour. - Scand. J. Gastroenterol.
14 (suppl. 83), 53-56.
- 1979: »Den fysiologiske rolle« eller Glucagon, hormonet
på korsvejen. En oversigtsartikel. - Ugeskrift
for læger. 141, 209-214.
- Schaffalitzky de Muckadell, O. and Fahrenkrug,
J., 1979: Vagal Control of pancreatic exocrine secretion
in pigs. — Acta Physiol. Scand. 105, 33-51.
- Pedersen, N.B. and Ingemansson, S., 1979: Functional
studies in patients with the glucagonomasyndrome.
- Diabetologia 17, 151-156.
- von Schenck, H. and Jensen, S. Lindkær, 1979: Gel
filtration pattern of immunoreactive glucagon secreted
by the isolated perfused porcine pancreas.
— Scand. J. Clin. Lab. Invest. 39, 47-52.
- Sørensen, T.I.A., Nyboe Andersen, A., Andersen,
B., Stadil, F., Lauritsen, K B. and Klein, H.C.,
1979: Plasma enteroglucagon after jejuno-ileal bypass
with 3:1 and 1:3 jenunoileal ratio. - Scand. J.
Gastroenterol. 14, 205-207.
Overgaard, K., Torp-Pedersen, C. and Thorn, N.A.,
1979: ATP-induced release of vasopressin from isolated
bovine neurohypophyseal secretory granules.
Dependency on chloride and effects of analogues
of ATP. — Acta Endocrin. 90, 609-615.
Rehfeld, J.F., Lauritsen, K B. and Holst, J.J., 1979:
Increased glucose-disposal after jejuno-ileostomy:
Evidence for a jejuno-ileal mechanism affecting
glucose disposal and P-cell sensitivity. - Diabetologia
16, 31-34.
Sonne, O. and Gliemann, J., 1979: The fate of receptor
bound glucagon in rat adipocytes. - In: Rosselin,
G., Fromageot, P. & Bonfils, S. (eds.): Hormone
receptors in digestion and nutrition. Pp.
319-324. Elsevier/North-Holland Biomedical
Press, Amsterdam.
Særmark, T. and Vilhardt H., 1979: Isolation and
Partial Characterization of Mg'+ - and Ca" + -dependent
ATPase activity from bovine brain microsomes.
- Biochem. J. 181, 321-330.
Thorn, N.A., Russell, J.T., Torp-Pedersen, C. and
Treiman, M., 1979: Activation of release- and mechanism
of release of neurohypophyseal hormones.
In: Fuxe, K., Hdkfelt, T. & Luft, R. (eds.):
Principles for the central regulation of the endocrine
system. Nobel Symposium 42. Plenum
Press, pp. 49-60, New York.
Torp-Pedersen, C., Treiman, M., Dartt, D. A. &
Worm-Petersen, S., 1979: Biochemical mechanism
of release of vasopressin. — in: Låszlo, F. A.
(ed.) Recent rersults in peptide hormone and androgenic
steroid research, 9th Congress of the
Hungarian Society of Endocrinology. Akadémai
Kiadå, Budapest.
Torp-Pedersen, C., Flodgaard, H. and Særmark, T.,
1979: Studies on a calcium dependent nucleoside
triphosphate pyrophosphohydralase in rat liver
plasma membranes. - Biochim. Biophys. Acta
571, 94-104.
— Treiman, M. and Thorn, N.A., 1979: Subcellular
distribution of cyclic AMP phosphodiesterase in
the ox neurohypophysis. - J. Neurochemistry 32,
1085-1091.
Treiman, M., Pødenphant, J., Særmark, T. and
Bock, E., 1979: Inhibition by calcium ions of the
adenosine 3':5'-cyclic monophosphate stimulated
phosphorylation of proteins in membranes from
ox neurohypophyseal secretosomes. - FEBS Letters
97, 147-150.
- Worm-Petersen, S. and Thorn, N.A., 1979: Heterogenous
Phosphorylation Activity in Neurosecretosomal
Membranes from Ox Neurohypophyses.
- Abstract. VII, Internat. Meeting of the ISN, p.
622.
Warberg, J., Oliver, C., Barnea, A., Parker, C.R.
Jr., and Porter, J.C., 1979: Release of immunoreactive
a-MSH by synaptosome-enriched fractions
of homoeenates of hypothalami. - Brain Res. 175,
247-257.
Institutter 143
- 1979; Hypothalamushormoner. Adenohypofysens
neurale regulation og de hypofysiotrope hormoners
hovedvirkninger. - Ugeskrift for læger 141,
1183-1187.
- 1979; Hypothalamushormoner. Fysiologi, biokemi
og klinisk anvendelse. - Ugeskrift for læger 141,
1188-1192.
Whitesell, R.R. and Gliemann, J., 1979; Kinetic parameters
of transport of 3-0-methylglucose and
glucose in adipocytes. — J. biol. Chem. 254, 5276-
5283.
Udenlandske gæster
Darlene Dartt, Ph.D. (Philadelphia), Manfred
Gratzl, Prof.Dr. (Homburg), A.D. Conigrave,
B.Sc. (med.), (Sydney), Chris Newgard (U.S.A.).
Niels A. Thorn
4. Neurofysiologisk institut
Stab:
2 professorer (deraf 1 professorstilling ledig, besat
fra 1.4.80), 7 lektorer, 2 adjunkt/lektorstillinger, ledige
fra henholdsvis 31.1. og 31.7.1978, I seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 3 teknikumingeniører,
1 ingeniørassistent, 2 elektronik- og 1 finmekaniker,
10 kontorassistenter og laboranter, heraf 4 deltidsbeskæftigede,
8 dyrepassere og rengøringsassistenter,
heraf 5 deltidsbeskæftigede.
Flytning:
Instituttet flytter 2.1.1980 til Panum Instituttet,
Blegdamsvej 3 C, 2200 København N.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives forskning indenfor 4 områder:
Morfologi, basal neurofysiologi, corticale sensoriske mekanismer
og motorisk kontrol.
De morfologiske undersøgelser omfatter elektronmikroskopi
af menneskemuskler, dels med henblik på
grundlæggende beskrivelse af strukturen, dels som
en diagnostisk hjælp ved muskelsygdomme, hvor
mere rutineprægede diagnostiske metoder er utilstrækkelige.
Endvidere foretages undersøgelser af
forbindelser mellem forskellige hjerneafsnit ved
hjælp af nyudviklede metoder baseret på axontransport
og autoradiografi.
De basale neurofysiologiske undersøgelser foretages på
tynde skiver af hjernevæv, der holdes i live i næringsopløsning.
På et sådant in vitro præparat kan man
foretage grundige og langvarige registreringer fra det
indre af nerveceller og derved bidrage til udforskningen
af nervecellemembranens egenskaber. Foruden
den teoretiske interesse har sådanne undersøgelser
betydning for forståelsen af psykofarmakas virkningsmekanisme.
Cortikale sensoriske funktioner undersøges
dels ved måling af abers formskelneevne før og
efter læsioner i infratemporal cortex dels ved elektrisk
registrering fra synscortex på aber, som stimuleres
med lys i forskellige farver. Udforskningen af
hjernebarkens funktioner har blandt andet betydning
for lokalisationsdiagnostikken i den neurologiske
klinik.
Endelig undersøges motoriske kontrolmekanismer hos
aber og mennesker. Vi har analyseret landingsmekanismen
på aber, som lander efter et spring, og undersøgt
om tilsvarende mekanismer kan påvises hos
mennesker. Udforskningen af motoriske kontrolsystemer
kan få betydning for forståelsen af spastisk
parese, Parkinsons sygdom og en række andre motoriske
forstyrrelser. Udforskningen af motorisk funktion
vil blive forstærket og uddybet, når docent Hans
Hultborn den 1. april 1980 tiltræder det professorat
ved instituttet, som han er indstillet til af Det Lægevidenskabelige
Fakultet. Hans Hultborns forskningsspeciale
er rygmarvens motoriske funktion.
I det følgende gives en oversigt over aktuelle forskningsprojekter
ved instituttet.
Morfologi:
Afdelingen for histokemi og elektronmikroskopi har i
1979 undersøgt 36 muskelbiopsier og 5 nervebiopsier
fra patienter med neuromuskulære sygdomme. Dertil
kommer 18 muskelbiopsier fra patienter, som har
haft eller var mistænkt for malign hypertermi. Formålet
var 1. at skafie materiale til undersøgelser,
som skal bidrage til belysningen af disse sygdommes
årsag og 2. at stille laboratoriets tekniske muligheder
og ekspertise til rådighed for patienter med disse
sygdomme, som hyppigt ikke kan diagnostiseres ved
hjælp af rutinemetoder. I nogle tilfælde har patienterne
gennemgået gentagne hospitalsophold og undersøgelser
gennem flere år, uden at diagnosen har
kunnet stilles.
Interessen har især været knyttet til malign hypertermi,
en muskelsygdom som først viser sig, når patienten
bedøves; mere end halvdelen af patienterne
dør, hvis der ikke træffes særlige forholdsregler i forvejen.
Arbejdet med malign hypertermi indgår i et
forskningsprojekt igangsat af Dansk Anæsthesiologisk
Selskab.
Vi har endvidere været interesserede i muskelsygdomme
som medfører morfologiske abnormiteter i
muskelfibrenes mitokondrier. Det har vist sig, at disse
sygdomme er hyppigere end oprindeligt antaget,
og at diagnosen »muskelsygdom« i mange tilfælde
144 Universitetets årbog 1979
ikke stilles, fordi også andre organsystemer er angrebet.
Begrebet »mitochondrial myopathy« dækker
over flere sygdomme med forskellig arvelighed. 1 en
oversigtsartikel over dette emne har vi gjort et forsøg
på at opnå en klassificering af disse sygdomme (udkommer
i 1980 i Int.Rev.Cytol.).
Freeze-fracture teknikken er blevet videreudviklet
til undersøgelse af muskelfibre. Vi har især beskæftiget
os med eksperimentelt fremkaldte forandringer i
cellemembranens struktur og prøvet at sætte disse i
relation til de forandringer, som i to andre laboratorier
blev iagttaget hos patienter med arvelig muskelsvind.
Baggrunden for vor særlige interesse i muskelfibrens
cellemembran er, at vi i 1975 som de
første elektronmikroskopisk påviste defekter i muskelfibrenes
cellemembraner hos patienter med arvelig
muskelsvind (Duchenne's muskeldystrofi). (Zofia
Kamieniecka, Henning Schmalbruch).
Cortikale og subcortikale forbindelser til prefrontal
cortex har været undersøgt med »horseradish peroxydase
«teknikken (Ivan Divac).
Basal neurofysiologi
På hjernevæv in vitro er foretaget en undersøgelse af
den formodede transmitter serotonins virkning på
nervemembranens elektriske egenskaber. Forsøgene
er foretaget med hjernesnit fra hippocampus udtaget
af marsvin. Resultaterne tyder på, at en mulig virkning
af serotonin i pattedyrhjernen er at hæmme
visse excitatoriske input til nervecellerne uden at andre
excitatoriske input påvirkes. Endvidere adskiller
serotonin sig fra andre formodede neurotransmittere
ved at have en langsomt indsættende og længere varende
virkning. En afhandling om emnet er accepteret
af Brain Research. (Henrik Jahnsen). På samme
præparat har vi undersøgt iltmangels virkning på
nerveceller. Undersøgelserne tyder på, at nervemembranen
initialt lader kalium passere i abnormt
høj grad. Senere indtræder en mere universel permeabilitetsforøgelse.
Arbejdet fortsætter med henblik
på en nærmere beskrivelse af permeabilitetsforandringerne.
Præliminære resultater præsenteredes
ved Nordisk Forskning for Fysiologi og Farmakologi's
møde i Oulu i juni 1979 (Anker Hansen, Medicinsk
Fysiologisk Institut A, Jørn Hounsgaard og
Henrik Jahnsen).
Det har vist sig, at man kan inducere en række
relativt langsomme permeabilitetsændringer i nerveceller
fra hippocampus. Dette kan ske ved at stimulere
nervecellen til at generere en række aktionspotentialer
eller ved at øge spændingsforskellen over
nervemembranen. Vi har foretaget en nærmere undersøgelse
af fænomenerne, som involverer simulation
på vor PDP 11/34 datamaskine. To manuskripter
er under udarbejdelse til Acta Physiol.Scand.
(Poul Dyhre-Poulsen, Jørn Hounsgaard og Henrik
Jahnsen). Ved elektrofysiologiske målinger i en enkelt
celle med tynde glaspipetter er det såkaldte tip
potential en vigtig fejlkilde. Det opstår i d-en yderste
tynde spids af elektroden, er ustabilt og varierer med
de fysiologiske opløsninger. Det er almindeligt antaget
at tip potentialet skyldes negative ladninger i
pipettens glasvæg, men der er forskellige teorier til
forklaring af virkningsmekanismen. Undersøgelserne
af tip potential og ratio mellem elektrodemodstande
(se årbog 1978) er fortsat med koncentrationsforholdene
100:1 og 1000:1 mellem indre og ydre
opløsning. Resultaterne er sat i relation til en teori,
som er udformet kvantitativt. Der er fundet kvalitativ
overensstemmelse mellem teori og målinger,
men der er markante kvantitative afvigelser, hvis
konsekvenser undersøges nærmere (Lise Engbæk og
Christian Guld).
Cortikale sensoriske funktioner
Fjernelse af et område basalt i temporallappen (infratemporal
cortex, area 21) medfører nedsatte præstationer
i forsøg med visuel formdiskrimination. I
de hidtil udførte analyser af problemet har der ikke
været tegn på nogen egentlig perceptionsdefekt, og
tilstanden har været tilskrevet en opmærksomheds-,
hukommelses-, eller associationsdefekt. Den detaljerede
analyse, ved hjælp af datamaskinen, af egne
forsøg på aber med cirkel-ellipse diskrimination har
imidlertid vist, at der alligevel er en forhøjelse af
tærsklen. Den har ikke været påvist tidligere, formentlig
fordi de klassiske procedurer ikke presser
dyrets præstationer til den virkelige perceptionstærskel.
Resultaterne blev forelagt for European Brain
And Behaviour Society i Paris i September. De nye
resultater kræver supplerende kontrolforsøg, som er
under udførelse (Arne Mosfeldt Laursen).
Indledende forsøg er fortaget med en ny opstilling,
der vil sætte os i stand til at aflede svar på monokromatiske
lysglimt fra enkelte celler i det såkaldte »farvecenter
« hos aber. Da det har været svært at fremkalde
svar på lysglimt på det ipsilaterale øje, er vi
ved at afprøve en anordning, der giver lysglimt til
begge øjne. Desuden er der udarbejdet et computerprogram,
der »on line« vil optælle svarene på en
given baggrundsfarve og lysglimt, og denne optælling
af svar vil gøre det muligt for os under forsøget
at bestemme tærsklen for den pågældende bølgelængde
med forskellige intensiteter af baggrundsbelysningen
(Stiles' såkaldte »increment-threshold«-
teknik). Formålet er at bestemme, hvilken tap- eller
kombination af tappe der er ansvarlig for de forskellige
cellers spektrale følsomhed (Vagn O. Andersen,
Christian Guld, Margaret A. Lennox, Ole Sjø).
Institutter 145
Motorisk funktion
Vi har tidligere undersøgt muskelativiteten ved
landing fra spring hos aber. Aktiviteten var meget
nøjagtigt tidslåst til det forventede landingstidspunkt,
samt styret af et forud fastlagt program.
Vi har undersøgt landingsmekanismen hos unge
raske mennesker og hos elitegymnaster i verdensklasse.
Resultaterne fra ikke trænede mennesker viste
i princippet samme mønster som vi fandt hos
aberne, men der var store variationer både hos den
enkelte og mellem forsøgspersonerne. Derimod var
aktivitetsmønstret hos elitegymnasterne særdeles
nøjagtigt styret og resultaterne lignede dem, vi fandt
hos aberne. Vi har endnu ikke undersøgt om den
nøjagtige styring skyldes træning eller anlæg. Hos en
meget veltrænet gymnast, der ikke har nået topresultater,
var muskelaktiviteten ret upræcist styret.
(Poul Dyhre-Poulsen).
Publikationer:
Behse, F. and Buchthai, F., 1979; Nerve conduction
as related to biopsy findings in the sural nerve of
patients with peroneal muscular atrophy. - In:
Serratrice, G. (Ed.): Peroneal atrophies and related
disorders. Masson, New York, p. 141-151.
Boysen, G., Galassi, G., Kamieniecka, Z., Schloeger,
J. and Trojaborg, W., 1979; Familial amyloidosis
with cranial neuropathy and corneal lattice
dystrophy. - J. Neurol., Neurosurg., Psychiatr. 42:
1020-1030.
Buchthai, F. and Behse, F., 1979: Electrophysiology
and nerve biopsy in man exposed to lead. - Brit. J.
Industr. Med. 36: 135-147.
— and Kiihl, V., 1979: Nerve conduction, tactile sensibility
and the electromyogram after suture or
compression of peripheral nerve: A longitudinal
study in man. — I. Neurol. Neurosurg;., Psychiatr.
42: 436-451.
Divac, I., 1979: Patterns of subcortico-cortical projections
as revealed by somatopetal horseradish
peroxidase tracing. — Neuroscience 4: 455-461.
— and Oberg, R.G.E., 1979: Current concepts of neostriatal
functions. History and an evaluation. - In:
Divac, I. and Oberg, R.G.E. (Eds): The Neostriatum.
Proc. of a Workshop sponsored by the European
Brain and Behaviour Society, Denmark,
1978. Pergamon Press, Oxford, p. 215-230.
Engbæk, L., 1979: Neurofysiologi. - I: J.C. Melchior
et al. (Eds.). Københavns Universitet 1479-1979.
Bd. VII. København p. 415-417.
Hansen, A. J., Hounsgaard, J. and Jahnsen, H.,
1979: Influence of hypoxia on hippocampal nerve
cells in vitro. — XVI Scand. Congress of Physiol.
and Pharmacol., Oulu, Finland. Abstr. 164.
Horowitz, S.H. and Krarup, C., 1979: A new regional
curare test of the elbow flexors in myasthenia
gravis. — Muscle and Nerve 2: 478-490.
Hounsgaard, J., 1979: Pacemaker properties of
mammalian Purkinje cells. - Acta Physiol. Scand.
106: 91-92.
- and Yamamoto, C., 1979: Dendritic spikes in Purkinje
cells of the guinea pig cerebellum studied in
vitro. — Exp. Brain Res: 37: 387-392.
Krarup, C. and Horowitz, S.H., 1979: Evoked responses
of the elbow flexors in control subjects
and in myopathy patients. - Muscle and Nerve 2:
465-477.
Laursen, A. Mosfeldt, 1979: Circle-ellipse discrimination
in monkeys with infratemporal lesions. -
E.B.B.S. Annual General Meeting, Orsay - Frankrig.
Markovitsch, H.J., Pritzel, M. and Divac, I., 1979:
Cortical afTerents to the prefrontal cortex of the
cat: A study with the horseradish peroxidase technique.
- Neurosci. Lett. II: 115-120.
Schmalbruch, H., 1979: Manifestations of regeneration
in myopathic muscles. - In Mauro, A. (Ed.):
Muscle regeneration. Råven Press, New York
1979, pp. 201-213.
- 1979: A freeze-fracture study of the plasma membrane
of muscle fibres of a patient with chronic
creatine kinase elevation suspected for malignant
hyperthermia. - J. Neuropath. Exp. Neurol. 38:
407-418.
- 1979: »Square arrays« in the sarcolemma of human
skeletal muscle fibres. - Nature 281: 145-146.
- 1980: Delayed fixation alters the pattern of intramembrane
particles in mammalian muscle fibres.
— J. Ultrastruct. Res. 69: 70: 15-20.
- 1979: The membrane systems in different fibre types
of the triceps surae muscle of the cat. - Cell
Tiss. Res. 204: 187-200.
Schousboe, A and Divac, I., 1979: Differences in
glutamate uptake in astrocytes cultured from different
b'rain regions. - Brain Res. 177: 407-409.
Oberg, R.G.E. and Divac, I., 1979: »Cognitive«
functions of the neostriatum. - In: Divac, I. and
Oberg, R.G.E. (Eds:): The Neostriatum. Proc. of
a Workshop sponsored by the European Brain
and Behaviour Society, Denmark, 1978. Pergamon
Press, Oxford, p. 291-313.
Specialeafhandling:
Stud.scient. P. Thyssen: Muskelaktiviteter i arme og
ben under landing fra nedfald og nedspring. Januar
1979, pp. 1-74.
Gaster:
Cand.med. Ole Sjø har deltaget i undersøgelsen af
146 Universitetets årbog 1979
farvesyn, delvis med støtte fra det lægevidenskabelige
forskningsråd under orlov fra Øjenafdelingen
på Rigshospitalet.
A. Mosfeldt Laursen
5. Institut for biofysik
Stab:
1 professor, 2 afdelingsledere (lektorer), 3 lektorer, 1
civilingeniør (elektronik), 1 forskningsrådsstipendiat,
8 stillinger som teknisk-administrative medarbejdere
(besat med ialt 10 medarbejdere, heraf 4 i deltidsstilling).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsindsats er rettet mod at redegøre
for de fysiske og kemiske betingelser ved nogle elementåre
livsprocesser som kontraktilitet, excitabilitet og stoftransport
gennem biologiske membraner, hovedsageligt gennem
undersøgelser af isolerede cellers egenskaber. Undersøgelserne
falder i følgende grupper:
I. Tværstribet skeletmuskulaturs mekaniske egenskaber
Muskelkontraktionen, dvs. muskelens evne til at udvikle
en kraft og til at forkorte sig, er knyttet til to
typer af interdigiterende trådformede proteinstrukturer:
(1) de myosin-holdige (tykke) A-filamenter og
(2) de actin-holdige (tynde) I-filamenter. Fra A-filamenterne
udgår der små sidegrene (såkaldte tværbroer)
mod I-filamenterne. Det er almindelig antaget,
at disse tværbroer under kontraktionsprocessen
gennemgår cykliske til- og frahæftninger på I-filamenterne
og derved søger at forskyde de to slags
filamenter længere ind mellem hinanden. Denne
proces er blandt andet betinget af en frigørelse af
calcium-ioner i muskelens indre og en derpå følgende
binding til I-filamenterne. I en tværstribet muskel
er de to slags filamenter arrangeret i enheder, sarcomerer,
der gentages i hele muskelens længde. Da de to
filamentsystemer udviser forskelligt brydningsindeks,
fremkommer den tværstribning, der kan iagttages
under mikroskop. Af samme årsag virker muskelen
som et optisk bøjningsgitter. Dette forhold
udnyttes i en laser-diffraktionsteknik, udviklet ved
instituttet. Ved hjælp af denne teknik kan sarcomerlængden
(2-3,7 jxm) bestemmes, og sarcomerlængdeændringer
ned til 0,2 A kan måles.
(a) Undersøgelser over latens-relaxationen og »short-range
« elasticiteten i isolerede muskelfibre fra frøer (P.
Haugen og O. Sten-Knudsen)
Det primære sigte med de nuværende undersøgelser
er at belyse overgangen fra hvile til aktivitet i de
omtalte filamentsystemer. I denne sammenhæng
studeres en lille forbigående afslapning, latens-relaxationen,
der indtræder umiddelbart før muskelens
kraftudvikling. Ved hjælp af den omtalte laser-diffraktionsteknik
har det for første gang været muligt
at registrere den sarcomerforlængelse, latens-elongationen,
der ledsager latens-relaxationen, og at måle
dennes størrelse (2-4 A). Det er påvist, at latensrelaxationen
skyldes en aktiv sarcomerforlængelse.
De opnåede resultater søges beskrevet gennem den
arbejdshypotese, at denne forlængelse finder sted i Ifilamenterne
som resultat af den konformationsændring,
der følger, når calciumionerne bindes til filamenterne.
En sådan filamentforlængelse vil kunne
medføre en sarcomerforlængelse og dermed fremkalde
latens-relaxationen, såfremt der, selv i den hvilende
tilstand, er en forholdsvis stiv kobling, der forbinder
A- og I-filamenterne. Hypotesen er søgt afprøvet
gennem følgende typer af eksperimenter: (i) Når en
muskelfiber i hviletilstand påtrykkes små længdeændringer,
svarer den med en kraft, som vi har fundet
hidrører dels fra strækningen af fiberens overflademembran
(sarcolemma) og dels fra deformationer af
en interfilamentær kobling, der sandsynligvis skyldes
tilhæftede tværbroer, (ii) Endvidere er det påvist,
at stivheden i den interfilamentære kobling
kortvarigt vil blive reduceret, såfremt den påtrykte
længdeændring er hurtig nok. (iii) Dersom en muskelfiber
stimuleres således, at latens-relaxationen
falder på et tidspunkt, hvor den interfilamentære
stivhed er reduceret, vil dens amplitude være tilsvarende
reduceret, (iv) Sarcomerlængde-afhængigheden
af latens-relaxationens tidsforløb. Det er tidligere
vist, at latens-relaxationens varighed øges med
stigende sarcomerlængde. Denne afhængighed er nu
studeret ved forskellige temperaturer. Resultaterne
af disse studier er forenelige med I-filamentforlængelses-
hypotesen og taler ligeledes for, at tidsforløbet
af latens-relaxationen reflekterer en diffusion af calciumioner
langs med I-filamenterne. Temperaturafhængigheds-
studierne giver desuden anledning til
spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer én calciumafhængig
regulationsmekanisme i A-filamentet ud
over den allerede omtalte i I-filamentet, (v) Når tilhæftningen
af tværbroer øges, vil der også ske en
forøgelse af muskelfiberens stivhed. En sådan forøgelse
finder sted under overgangen fra hvile til kontraktion.
Det er påvist, at forøgelsen sker på et tidspunkt
efter, at latens-relaxationen er begyndt, hvorfor
latens-relaxationen ikke synes at være forårsaget
af tværbrotilhæftning. (Resultaterne under (i)-(v) er
Institutter 147
forenelige med arbejdshypotesen og har været fremlagt
på møder i Nordisk Forening for Fysiologi; (i)-
(iv) er desuden indsendt til publikation som tidsskriftartikler).
(b) Stivhedsundersøgelser i den post-tetaniske fase (P.
Haugen og O. Sten-Knudsen)
Ved hjælp af røntgen-diffraktionsteknik kan det påvises,
om tværbroernes hoveder befinder sig nær Afilamenterne
(som i hviletilstanden) eller nær I-filamenterne
(som de gør under kontraktionen). Nyligt
publicerede røntgen-diffraktionsundersøgelser under
den tetaniske kontraktion og umiddelbart efter dennes
ophør (Yagi & al., 1977) indikerer, at ved afslutningen
af den tetaniske kontraktion reduceres antallet
af tværbroer, der befinder sig nær I-filamenterne,
samtidig med kontraktionskraftens aftagen. Denne
samtidighed ophører imidlertid, når 20% af tværbroerne
er tilbage, og reduktionen i antallet af tværbroer
nær I-filamentet falder derefter væsentligt
langsommere end kontraktionskraften. Selv efter 6
sekunder har endnu ikke alle tværbroers hoveder bevæget
sig over til A-filamenterne. Hvis tværbroerne
var tilhæftet til I-filamenterne, skulle man i denne
fase forvente en øget stivhed, selvom kontraktionskraften
er ophørt. Vi har ikke kunnet påvise en sådan
residual forøgelse i muskelfiberens stivhed.
Tværtimod falder stivheden mod hvileniveauet i takt
med kraften. Dette indikerer, at tværbroerne godt
kan befinde sig nær I-filamentet uden at være tilhæftede.
Røntgen-diffraktionsdata kan på nuværende
stade således ikke give information om antallet af
tværbroerne tilhæftet til I-filamentet, men kun give
en øvre grænse herfor.
II. Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber (M. Suenson).
(a) Membranstrømme i ventrikel myokardieceller
Kendskab til normale hjertekammermuskelcellers
funktion i tilknytning til det enkelte hjerteslag har
bl.a. betydning for rationel farmakologisk påvirkning
af sygelige tilstande i hjertet. Under hvert enkelt
hjerteslag passerer dissocierede salte (ioner) igennem
hjertemuskulaturens cellevægge. Disse ionbevægelser
resulterer i en nettoflytning af elektrisk
ladning og manifesterer sig derfor som elektrisk
strøm, der medfører ændringer i den elektriske spændingsforskel
(membranpotentialet) mellem cellernes
indre og deres omgivelser. For at kunne karakterisere
cellernes aktivitetsforløb m.h.t. ladningsbevægelse
gennem cellevæggene er det af betydning, at man
kan måle og styre den elektriske strøm gennem cellernes
vægge.
På grund af hjertemuskelcellers ringe størrelse er
det selv i små multicellulære præparater praktisk uigennemførligt
at anbringe strømførende elektroder i
cellernes indre til det ovennævnte formål. I stedet
må man med kunstgreb søge at drive strøm, der
forløber mellem elektroder anbragt uden for muskulaturen,
igennem cellevæggene på en kendt og systematisk
måde.
Hidtil anvendte metoder har bygget på at omgive
en del af muskulaturen med en væske med ringe
saltindhold (sucroseopløsning), således at ekstracellulærrummet
kun i ringe grad bliver elektrisk ledende.
Imidlertid skades hjertemuskulatur af lav ionstyrke,
og sucroseteknikken medfører tilmed en ret
uensartet påvirkning af muskulaturens celler, således
at forsøgsresultaterne har været svære at tolke
entydigt. Det er nu lykkedes at udvikle en mere velegnet
metode til injektion af intracellulær strøm,
hvorved de ovennævnte ulemper reduceres. Metoden
bygger på en nøje kontrolleret kompression af
det ekstracellulære rum i en begrænset del af præparatet.
Anvendt i forbindelse med en mikroelektroderegistrering
af potentialforskellen mellem cellernes
indre og deres ydre i kombination med passende
elektronik baseret på negativ tilbagekobling kan metoden
bruges til at styre cellernes membranpotential
(voltage clamp). Herved er det muligt at karakterisere
cellevæggenes gennemtrængelighed for forskellige
salte.
Ovennævnte metode er blevet suppleret med en
oliebadsteknik, der skaber et kunstigt ekstracellulærrum
på præparatets overflade.
Det har kunnet vises, at denne »Constriction-Gap
Oil Bath Method« i væsentligt omfang reducerer radiære
potentialgradienter i præparatets ekstracellulærrum;
overfladiske cellers tilsyneladende seriemodstand
halveres. Endvidere er det lykkedes at
demonstrere, at den indadgående rektifikation i
marsvin ventrikel muskelceller er større end hidtil
antaget.
(b) Klinisk patofysiologi
Et samarbejde med medicinsk afdeling B, Rigshospitalet,
vedrørende en kompliceret elektrofysiologisk
forstyrrelse, der giver anledning til arrhytmi, har resulteret
i et klinisk arbejde.
III. Mekanismer bag kemisk impulstransmission
Overførsel af et elektrisk signal fra én nerve til en
anden eller til et organ formidles almindeligvis via
frigørelsen af et kemisk stof (transmittersubstans).
Sådanne substanser oplagres i små blærer (vesikler)
i nervens endeforgreninger. For transmitterstoffet
acetylcholin har der ikke hidtil eksisteret kemiske
bestemmelsesmetoder besiddende en rimelig følsomhed.
148 Universitetets årbog 1979
(a) Kvantitativ bestemmelse af små mængder af acetylcholin
(J. Jensen-Holm)
Ved tilsætning af en poly-jodidholdig væske (Na, K,
Zn eller Al-polyjodid) udfældes cholinestere, herunder
acetylcholin, som i vand uopløselige dråber med
høj vægtfylde. Også cholin vil blive udfældet, men
ved lave koncentrationer dog i mindre grad, hvilket
benyttes som beregningsgrundlag for, hvor stor en
fraktion der rent faktisk kan henføres til cholinestere.
Efter udfældning skylles bundfaldet grundigt med
vand. Det udfældede jod-jodid produkt udgør herefter
materialet for en kemisk bestemmelse:
1) Ved tilsættelse af peroksidase (fra peberrod), af
H2O2 plus eddikesyre omdannes alle de tilstedeværende
jodider til neutralt jod, der med stivelse (vandopløselig)
danner en intens blå farve. Acetylcholin
kan genvindes af precipitatet ved tilsætning af vand
(pH 4), hvorpå jod ekstraheres med æter, der overføres
til en opløsning af ^28203, hvorved det reduceres
til jodid. Herefter kan der til den vandige fase,
der indeholder acetylcholin, atter tilsættes et polyjodid
salt. Herved kan mængden af jod per molekule
af acetylcholin forøges. Processen kan gentages flere
gange.
Blåfarvens intensitet aflæses spektrofotometrisk
ved 575 nm.
2) Jodid katalyserer hastigheden for reduktionen
af et ceri-salt (cerium-ammonium sulfat), der er
gult, til et cero-salt, der er farveløst, når denne reduktion
er koblet til en samtidig oxidation af et andet
stof (arsensyrling til arsensyre). Hastigheden for
processen er proportional med jodkoncentrationen.
Analysen er i årets løb simplificeret betydeligt, hvorved
er opnået, at reduktionen af Ce4+ til Ce!+ er simpel
eksponentielt aftagende.
Omdannelseshastigheden benyttes som et mål for
jodidindholdet i den pågældende prøve efter justering
af hastigheden for en acetylcholinfri prøve.
Ved standardprocedurer for bestemmelse af jodid
kan mindre end 1 picomol bestemmes. Når det drejer
sig om den indirekte bestemmelse af acetylcholin
via jodudfældningens omfang, er problemerne imidlertid
store, idet udfældningerne efter meget små
mængder acetylcholin skylles bort. Dette er forårsaget
af, at de dannede meget små dråber, uanset deres
høje vægtfylde, i et vist omfang svømmer oven på
skyllevæsken vand. For at gøre følsomheden så stor
som muligt, har det været nødvendigt at introducere
endnu et led i proceduren;
Erythrocyter hæmolyseres og tømmes for indhold
af hæmoglobin. Som såkaldte »skygger« i åben tilstand
tilsættes en prøve med indhold af acetylcholin,
hvorpå de lukkes med en opløsning af KC1. Efter
yderligere skylning tilsættes et poly-jodid salt, der
inde i »skyggerne« udfælder acetylcholin-polyjodid.
Efter afsluttet inkubation skylles flere gange med isotonisk
K.C1, efterfulgt af centrifugering. Herefter kan
ned til omkring eller mindre end I picomol acetylcholin
bestemmes efter sprængning af »skyggerne«
og omdannelse af jod til jodid.
Bestræbelsen for udførelsen af de sekundære jodidanalyser
ved hjælp af det omtalte redoxsystem
har været at opnå den højeste molære effekt i relation
til baggrundsværdien, samt at den exponentielt aftagende
extinction (~ omdannelsen af Ceri til Cero)
forløber over et rimeligt måleområde. Dette er opnået
ved at etablere et langt lavere svovlsurt miljø end
normalt angivet, ved at afstemme cerisaltkoncentrationen
over for koncentrationen af arsensyrling og
ved at anvende en bølgelængde på 340 nm (normalt
anbefales 430-450 nm), der ligger tæt ved absorptionsmaksimum.
3) Radioaktiv bestemmelse af acetylcholin med
l25J. Der benyttes ovenstående fremgangsmåde.
Uden »skygge«-metoden kan bestemmes ned til sv.
t. 0,5 nmol og med introduktion heraf væsentlig mindre
mængder.
4) Elektronmikroskopisk kan polyjodidudfældningen
anvendes til en histokemisk fmlokalisation af acetylcholin,
hvilket ikke hidtil har været muligt. Efter
dannelsen af præcipitatet udvaskes vævsprøven
med æter, der har den gunstige egenskab langsomt
at opløse bundfaldet. Desuden er æter frit blandbart
med indlejringsstoflet Epon. Der er dog enkelte detaljer,
der bør forbedres, før metoden kan udnyttes
med en samtidig tilstrækkelig god vævsmorfologi.
(b) Undersøgelser af den spontane og enzymatiske hydrolyse
af suxamethonium (P. Brandt og J. Jensen-Holm)
Lægemidlet suxameton anvendes til at fremkalde en
kortvarig muskelafslappelse i forbindelse med visse
operationer. I de fleste tilfælde ophører virkningen i
løbet af la minutter, angiveligt fordi stoffet i organismen
spaltes (hydrolyseres) i blod, lever m.v. af enzymet:
uspecifik cholinesterase (plasmacholinesterase),
men ikke af specifik cholinesterase (nervevæv,
røde blodlegemer). Hos nogle patienter ophører effekten
af suxameton imidlertid først efter timer eller
dage, og patienterne må derfor kunstigt ventileres
indtil da, hvilket er en særdeles uheldig postoperativ
komplikation. Hos en række af disse patienter er det
påvist, at den uspecifikke cholinesterase i plasma enten
er defekt (atypisk) eller helt mangler. Da der er
undtagelser herfra, kan forklaringen dog betvivles.
Dette forhold underkastes en nærmere enzymkinetisk
analyse. Det er ikke lykkedes at påvise et hydrolyse-
aktiverende stof i plasma. Derimod har det kunnet
vises, at den spontane, vandige hydrolyse i plasma
foregår med en betydelig hastighed. Ved pH 7.4
og 38° er den ca. 8% per time. For hver stigning i pH
med 1 enhed øges hastigheden mere end 10 gange.
Hastigheden stiger med 3,6 gange for hver stigning
Institutter 149
af temperaturen på 10oC. Man kan udnytte begge
forhold klinisk. Hvis patientens plasma kunstigt indstilles
på et rimeligt højt pH, og legemstemperaturen
øges, kan hastigheden af den spontane hydrolyse forøges
til ca. 25% per time. Hvis enzymsystemet er
defekt, kan det således ved behandling sikres, at patienten
udfries af muskellammelsen inden for fa
timer.
Undersøgelser over den spontane og enzymatiske
hydrolyse af suxameton er fortsat. Det er her afslutningsvis
hensigten ved hjælp af den ovenbeskrevne
polyjod-teknik eksperimentelt at studere enzymaktiviteten
ved sådanne lave substratkoncentrationer,
som må antages at forekomme efter indgift af suxameton,
og som man ellers ikke hidtil har kunnet
måle.
Desuden er det hensigten ved hjælp af elektronmikroskopi
og benyttelsen af samme udfældningsprincip
at finlokalisere indgivet suxameton. Det er vist,
at stoffet fælder ud med mindst 14-16 atomer jod,
hvilket er i overensstemmelse med, at suxameton indeholder
2 kvartære amingrupper og 2 esterbindinger
med ravsyre.
IV. Undersøgelser af cellemembranens gennemtrængelighed
(permeabilitet)
Permeabilitetsundersøgelserne omfatter undersøgelser
af membraner fra muskelceller og røde blodlegemer.
Det kerneløse røde blodlegeme er en højt uddifferentieret
celle, som er specielt udviklet til at transportere
ilt og kuldioksid mellem væv og lunger med
stor effektivitet, herunder med et minimalt egenforbrug
af energi. Studiet af røde blodlegemer og af
isolerede membraner (»ghosts«) har tillige betydning
for den almene cellefysiologi, fordi membranen
huser mange specifikke transportsystemer, der genfindes
i andre celletyper.
(a) Bikarbonattransport gennem blodlegememembraner (J.
Brahm & J.O. Wieth)
Da kuldioksid har en ringe opløselighed i blodets
vandfase, må størstedelen af de tre til fire hundrede
liter kuldioksid, der dannes i vævene per døgn,
transporteres i blodet efter at være omdannet til bikarbonationer.
Denne omdannelse er afhængig af et
enzym, der findes i blodlegemernes indre. Størstedelen
af den nydannede bikarbonat udveksles med kloridioner
fra blodets plasma. lonudvekslingen formidles
af et specifikt transportsystem, som er lokaliseret
i et veldefineret proteinstof i blodlegememembranen.
Transporten af bikarbonationer er tidligere
kun blevet ufuldstændigt karakteriseret, fordi det er
vanskeligt at skabe forsøgsbetingelser, der hindrer
en samtidig transport af luftarten kuldioksid, der
passerer membranen langt hurtigere end den elektrisk
ladede bikarbonation. Vi har nu vist, at det er
muligt at udelukke denne fejlkilde, og vi har foretaget
en kortlægning af transportprocessens egenskaber.
Undersøgelser af bikarbonattransport ved lave
temperaturer er publiceret i år. Vi har siden undersøgt
bikarbonattransport og klorid-bikarbonatudveksling
i det fysiologiske temperaturområde. De foreløbige
resultater, som blev præsenteret ved Alfred
Benzon symposium nr. 14 i august 1979, viser, at
kun i hvile muliggør den fysiologiske klorid-bikarbonatudveksling
en fuldstændig udnyttelse af blodets
transportkapacitet for kuldioksid. Under muskelarbejde,
hvor blodgennemstrømningens hastighed øges,
udnyttes blodets transportkapacitet ikke fuldt
ud, fordi ionudvekslingen gennem blodlegememembranen
ikke kan nå at løbe til ende i det korte tidsrum
(0.3 s), blodet befinder sig i udvekslingskarret.
En nøjagtig vurdering af transportprocessens betydning
for blodets kuldioksidtransport under normale
og sygelige forhold kræver en kvantitativ beskrivelse
af en lang række delprocesser, og vi vil derfor opstille
en matematisk model, der tager hensyn til en række
faktorer, som vi i øjeblikket kun har kunnet gøre til
genstand for rimelige skøn.
Som et led i undersøgelserne af bikarbonattransportens
fysiologi har J. Brahm i samarbejde med
klinisk assistent Peter Wimberley fra Rigshospitalets
neonatale børneafdeling gennemført en undersøgelse
af transport af klorid og bikarbonationer i blodlegememembraner
fra nyfødte børn. En lang række
egenskaber ved nyfødte børns blodlegemer afviger
fra dem, man finder i blodlegemer fra voksne. Det er
derfor vigtigt for forståelsen af respirationsfysiologiske
forhold, at bikarbonattransport også undersøges
i blodlegemer fra spædbørn.
(b) Transport af negativt ladede ionpar (J. Funder og
J.O. Wieth)
Blodlegememembranen er overordentlig tæt over for
positivt ladede ioner som lithium og natrium. Gennemtrængeligheden
øges, såfremt der er bikarbonat
og karbonat til stede. I den såkaldte ionparhypotese
har vi foreslået, at positivt ladede lithium- og natriumioner
kan transporteres af membranens transportsystem
for negative ioner, fordi de danner negative
ionpar (LiCo^- og NaCO"^) med karbonat. Kalium,
rubidium og cæsium danner ikke ionpar med
karbonat, og i overensstemmelse hermed øges disse
ioners permeabilitet ikke i bikarbonatholdige systemer.
(c) Transport af iod og iodid (J. Funder og J.O. Wieth)
lodidioner er vandopløselige og transporteres gennem
blodlegememembranen af det specifikke aniontransportsystem
ved en langsom transportproces. I
150 Universitetets årbog 1979
modsætning hertil er det elektrisk neutrale iodmolekyle
fedtopløseligt og trænger let igennem cellemembranens
fedtfase. Igangværende undersøgelser viser,
at membranens gennemtrængelighed for iodmolekylet
skønsmæssigt er mindst en million gang større
end gennemtrængeligheden for iodidioner.
(d) Virkningen af kunstige iontransportører af brint- og hydroxylioner
(J. O. Wieth)
Disse undersøgelser udgør en fortsættelse af tidligere
omtalte undersøgelser, hvor mekanismen ved transport
af brint- og hydroxylioner gennem biologiske
membraner karakteriseres ved hjælp af kunstige iontransportører.
Visse organiske tinforbindelser kan
transportere hydroxylioner gennem biologiske membraner
ved en elektrisk neutral transportproces (udvekslingsdiffusion),
mens svage organiske syrer, der
virker som afkoblere af oksydativ fosforylering i mitochondrier,
kan formidle elektrodiffusion af brintioner
gennem erythrocytmembraner. Transportprocessernes
forskelligartede natur karakteriseres nærmere,
og det undersøges, under hvilke betingelser
brintionfordelingen over membranen kan anvendes
til indirekte bestemmelse af den elektriske potentialforskel
mellem celler og det omgivende elektrolytmedium.
(e) Isolerede blodlegememembraners (ghosts) proteinsammensætning
og transportegenskaber (P. J. Bjerrum)
I en videreførelse af den undersøgelse af struktur og
transportfunktioner i isolerede, hæmoglobinfrie, tætte
blodlegememembraner (ghosts), som er publiceret
i år, er der gennemført en undersøgelse af struktur
og funktionsændringer i isolerede erythrocytmembraner,
som udsættes for øgede brintionkoncentrationer.
I arbejdet, som forelagdes ved Alfred Benzon
Symposium nr. 14, er det vist, at sammenklumpning
af membranens proteinstoffer ved pH omkring
5 reversibelt ledsages af dannelsen af »kanaler«, som
tillader passage af ioner og vandopløselige molekyler
med en diameter, der er mindre end ca. 10 A.
(J) Kloridtransport gennem skeletmuskelfiberens membran
(J. Skydsgaard)
Hidtidige undersøgelser af kloridtransporten gennem
muskelfiberens overflademembran tyder på, at
klorid spiller en vigtig rolle både for muskelcellernes
excitabilitet og for deres homeostase, og det er et
åbent spørgsmål, om muskelcellemembranen besidder
en eller flere mekanismer til transport af klorid.
Membranen tillader en nettotransport af kloridioner,
som er vigtig for genetablering af membranens
elektriske hvilepotential efter et aktionspotential, og
som under normalfysiologiske omstændigheder kan
minde om simpel elektrodiffusion. Forsøg med isolerede
muskler i medier med forskellige pH-værdier
tyder dog på, at kloridtransporten ikke alene kan
forklares som simpel elektrodiffusion. Endvidere udviser
kloridudvekslingen mætningskinetik og hæmmes
af stoffer som f.eks. SITS (4-acetamido-4'-isothiocyano-
stilben-2,2'-disulfonsyre), der hæmmer
den specifikke »udvekslings-difrusions«-mekanisme
for klorid og beslægtede anioner i røde blodlegemer
(omtalt i årbogen for 1978). Kloridtransporten i muskelcellemembranen
synes derfor i det mindste delvis
kontrolleret af et specifikt transportsystem med
begrænset kapacitet.
Undersøgelserne i det forløbne år har vist, at
SITS hæmmer kloridudvekslingen (målt ved hjælp
af 36-C1) 10-70% afhængigt af kloridkoncentrationen.
Samtidig synes transportens mætningskinetik
at blive helt eller delvis elimineret, og dens følsomhed
for membranpotentialet er tydeligt forøget. Resultaterne
tyder på, at SITS specielt hæmmer en
transportfunktion, som i forhold til totaludvekslingen
af klorid har mere udtalt mætningskinetik og
kun i relativt ringe udstrækning kan formidle nettotransport,
altså tilsyneladende en »udvekslingsdiffusion
«. Det tilstræbes at undersøge denne nærmere,
fordi den muligvis — i lighed med en lignende mekanisme
i muskler fra visse krebsdyr — kan formidle
CI/HCO3 udveksling og dermed være part i den særdeles
effektive intracellulære pH-regulation i hvirveldyrenes
muskelceller. Foreløbig kan den tilsyneladende
udvekslingsdiffusion kun defineres som den
SITS-eliminerede fraktion af unidirektionel 36-C1
transport, og den kan derfor kun undersøges indirekte.
Samtidig søges det direkte klarlagt, om SITS også
påvirker nettotransporten af klorid, hvorfor der
arbejdes med en undersøgelse af SITS-påvirkning af
membranens kloridkonduktans og af aktionspotentialets
repolariseringsfase.
V. Apparatudvikling (H. Nissen-Petersen og P. Bo
Nielsen)
Elektroniklaboratoriet har indført mikroprocessorteknologi
i sine apparatkonstruktioner. Det første
apparat med denne teknologi er udviklet og produceret
i 4 eksemplarer. Et mere effektivt udviklingssystem
er for tiden under opbygning i laboratoriet.
VI. Teoretiske undersøgelser
Potential kontrol i hjertemuskulatur (M. Suenson)
I forbindelse med eksperimentelle undersøgelser udført
på et langstrakt, cylinderformet hjertemuskelcellepræparat,
hvor bedst mulig kontrol af membranpotentialet
i et endesegment af præparatet tilstræbes,
er der foretaget beregninger på en elektrisk netværksmodel.
Modellen, der repræsenterer en enkelt
Institutter 151
længdefbrløbende streng af hjertemuskelceller i præparatet,
er opbygget af 3 koaxialkabler anbragt i serie,
således at det midterste segment korresponderer
til det område af præparatet, hvor extracellulærrummet
kan sammenklemmes eksperimentelt. Den stationære
potentialfordeling er beregnet for situationen,
hvor en kendt strøm løber mellem elektroder forbundet
med modellens ydre leder i hver ende af modellen.
Modellen er blevet udvidet, således at det er
blevet muligt vilkårligt at variere hver enkelt kabelsegments
længde.
Beregningerne har været vejledende med hensyn
til: (i) valg af optimal placering og udstrækning af
den komprimerede region, (ii) konsekvensen af oliebadsteknikken
for den longitudinelle variation af
membranpotentialet og (iii) den grad af præcision,
hvormed membranpotentialet kan forventes kontrolleret
eksperimentelt.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J.O. Wieth er medlem af redaktionskomitéen for
Journal of General Physiology.
Publikationer:
Barteis, E.M., J. Skydsgaard og O. Sten-Knudsen,
1979: The time course of the latency relaxation as
a function of the sarcomere length in frog and
mammalian muscle. — Acta Physiol. Scand. 106,
129-137.
Behnke, O. & J. O. Wieth, 1979: Lægeuddannelsen i
København 1479-1979: Fra pavedømme over enevælde
til styrelseslov. — Nordisk Medicin 94, 320-
324.
Bjerrum, P.J., 1979: Hemoglobin-depleted human
erythrocyte ghosts: Characterization of morphology
and transport functions. — J. Membrane Biol.
48, 43-67.
-, J. Tranum-Jensen & K. Møllgård, 1979: Morphology
of erythrocyte membranes and their transport
function following aggregation of membrane
proteins. — Abstract fra Alfred Benzon Symposium
14: Membrane Transport in Erythrocytes.
Munksgaard, Copenhagen, p. 3-4.
Cass, A. & H. Dalmark, 1979: Chloride transport by
self-exchange and by KC1 salt diffusion in gramicidin-
treated human red blood cells, - Acta Physiol.
Scand., 107, 193-203.
Funder, J. & J.O. Wieth, 1979: Alkali metal-cation
transport by anion exchange mechanism. - Abstract
from Alfred Benzon Symposium 14: Membrane
Transport in Erythrocytes. Munksgaard,
Copenhagen, p. 27.
Jensen-Holm, J., 1979: Cholinester detection based
on an iodineiodide precipitation (lodine-starch
reaction; tracer technique; ultrastructural localisation).
— Acta Physiol. Scand., suppl. 473, p. 55.
Sigurd, B., M. Suenson, A. Wennevold & E. Sandøe,
1979: Means of Management of Ventricular
Tachycardia - Role of Mexiletine. Eds. E. Sandøe,
D.G.Julian & J.W. Bell, Copenhagen, 1978.
Studieplanudvalget (Medforfatter: J.O. Wieth),
1979: Råskitse til en ny studieplan for det lægevidenskabelige
studium ved Københavns Universitet,
p. 1-90. - København.
Suenson, M., 1979: Membrane potential Control in
mammalian heart muscle. — Acta Physiol. Scand.,
suppl. 473, p. 28.
Tosteson, M.T. & J.O. Wieth, 1979: Tributyl-tin
mediated exchange diffusion of halides in lipid bilayers.
— J. Gen. Physiol. 73, 789-800.
Wieth, J.O. & M.T. Tosteson, 1979: Organo-tin mediated
exchange diffusion of anions in human red
cells. -J. Gen. Physiol. 73, 765-788.
— 1979: Bicarbonate exchange through the red cell
membrane determined with i4C-HCOt. - J. Physiol.
294, 521-539.
— & J. Brahm, 1979: Kinetics of bicarbonate exchange
in human red cells - Physiological implications.
— Abstract fra Alfred Benzon Symposium
14: Membrane Transport in Erythrocytes.
Munksgaard, Copenhagen, p. 25.
— J. Brahm & J. Funder, 1979: Transport and interactions
of anions and protons in the red cell membrane.
— Abstract No. 30 from Conference on anion
and proton transport. New York. Acad. of Sciences,
June 18-21, 1979.
Jens Jensen-Holm
Kemi og biokemi
1. Biokemisk institut A
Stab:
1 professor, 12 lektorer, 3 stipendiater, 2 specialestuderende,
2 stillinger som kontorfunktionær, 15 stillinger
som laborant, 1 1/2 fondslønnet laborant, 2
laborantelever, 1 værkfører, 2 faguddannede samt 1
ikke-faguddannet betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder indenfor
områderne: Astrogliacellers betydning for transport og omsætning
af aminosyrer med neurotransmitterfunktion (A), regulation
af leverens stofskifte (B - I), stimulus-sekretionskoblingen
i isolerede Langerhansske øers \\-celler (J) samt
studier af nyreenzymet renin (K).
11 Årbog 1979
152 Universitetets årbog 1979
A. Undersøgelser af astrogliacellers betydning for transport
og omsætning af aminosyrer med neurotransmitter funktion
Hjernens cellulært heterogene opbygning nødvendiggør
eksperimentel anvendelse af isolerede celle-
(type)r til opnåelse af en forståelse af organets samlede
integrerede funktion. Vi er interesserede i gliacellers
(specielt astrocytters) betydning for en række
biokemiske-fysiologiske processer i hjernen. Eksperimentelt
anvendes derfor en primærkultur af astrogliaceller,
der synes at være en brugbar model for
astrocytter in vivo.
1. Undersøgelse af substratspecificiteten for GABA-transporten
i astrocytter (A. Schousboe i samarbejde med
P. Krogsgaard-Larsen og O. Larsson, Kemisk og
Biokemisk Afdeling, Farmaceutisk Højskole og L.
Hertz, Department of Pharmacology, University
of Saskatchewan, Canada).
Det er i de senere år blevet vist, at astrocytter er
af betydning for transporten og dermed inaktiveringen-
af gammaaminosmørsyre (GABA), som er
en vigtig inhibitorisk transmitter i hjernen. Vi har
i de sidste par år arbejdet på at karakterisere substratkravet
for transportmekanismen for GABA i
astrocytter og i en præparation af meget små hjernesnit,
som formodes fortrinsvis at repræsentere
GABA-transport i neuroner. Der er fundet afgørende
forskelle på substratkravet imellem disse to
transportmekanismer for GABA, og nye selektive
hæmmere af det gliale transportsystem er fundet.
Det drejer sig om to bicykliske GABA analoger
(4,5,6,7-tetrahydro-4//-isoxazolo[4,5-c]pyridin-3-
ol og 5,6,7,8-tetrahydro-4-//-isoxazolo[4,5-c]azepin-
3-ol), som er kompetitive hæmmere af den gliale
GABA transport, men er uden eflekt på GABA
optagelse i neuroner samt på binding af GABA til
den post-synaptiske GABA-receptor. Da disse
stoffer passerer blod-hjernebarriéren, har de formentlig
farmakologisk interesse, idet det vil kunne
testes in vivo, om intraperitoneal injektion af disse
stoffer kan føre til forandringer i GABA koncentrationen
i nerveenderne. Herved skulle man kunne
opnå en beskyttelse mod visse former for kramper.
Forsøg til testning af dette er under udførelse
i samarbejde med professor J.D. Wood, Department
of Biochemistry, University of Saskatchewan,
Canada. I forbindelse med disse undersøgelser
har vi studeret transporten af nipecotinsyre
(piperidin-3-carboxylsyre), som er en meget potent
hæmmer af'GABA optagelse i neuroner såvel
som i gliaceller. Det har vist sig, at dette stof sandsynligvis
benytter den samme carrier i astrocytterne,
som transporterer GABA.
2. Undersøgelse af glutamat I glutamin-stofskiftet i astrocytter
(A. Schousboe i samarbejde med E. Kvamme
og G. Svenneby, Neurokemisk Laboratorium, Oslo
Universitet, L. Hertz, Department of Pharmacology,
University of Saskatchewan, Canada og
S.-C. Cheng, Department of Anesthesia, Northwestern
University, Medical School, Chicago,
U.S.A.).
Glutamat/glutamin-stofskiftet er overordentlig
betydningsfuldt i hjernen, idet glutamat foruden
at deltage i det intermediære stofskifte antages at
være en exciterende neurotransmitter. Man forestiller
sig at glutamat, som frigøres fra neuroner
under transmissionsprocessen, optages i gliaceller,
hvor det efter at være blevet omdannet til glutamin
igen frigøres og transporteres tilbage til
neuronerne som glutamin. Forsøg udført her på
dyrkede astrocytter har bekræftet, at disse celler
besidder en meget effektiv transportmekanisme
for glutamat. Det har imidlertid også vist sig, at
astrocytter er i stand til at optage glutamin, og
komparative forsøg udført på hjernesnit, neuronale
perikaryer, dyrkede neuroner og astrocytter har
vist, at der næppe er en præferentiel optagelse af
glutamin ind i neuroner. Dette betyder formentlig,
at den ovenfor omtalte kompensatoriske overførsel
af glutamin fra gliaceller til neuroner ikke er
tilstrækkelig til at redegøre for neuronernes tab af
C-5 enheder. En anden mulig mekanisme er en
CC^-fiksering i neuronerne.
Som tidligere nævnt indeholder astrocytter forholdsvis
stor mængde af enzymet glutaminase,
som spalter glutamin til glutamat og ammoniak.
Dette enzyms egenskaber er i årets løb blevet undersøgt
med henblik på en sammenligning med
den synaptosomale glutaminase. De funktionelt
mest interessante fund er at enzymet (glia) er aktiveret
af Ca2+ ioner i lighed med det synaptosomale
enzym, og at det i modsætning til det synaptosomale
enzym ikke er hæmmet af ammoniak. Endvidere
er glutaminasen hæmmet af glutamat. Der
er således rige muligheder for regulation af dette
enzym, hvilket må anses for at være væsentligt i
betragtning af, at astrocytterne også er rige på
enzymet glutaminsynthetase, som katalyserer den
modsat rettede proces.
For at belyse ammoniaks rolle i dette stofskifte
er der planlagt forsøg med inkorporering af 1 'Nmærket
ammoniak i glutamat og nærbeslægtede
forbindelser samt af effekten af ammoniak på en
del af de enzymer, som indgår i glutamatstofskiftet.
3. Undersøgelser af serotoninbinding til astrocytmembraner.
(A. Schousboe i samarbejde med L. Hertz, Department
of Pharmacology, University of Saskatchewan,
Canada og 1. Schousboe, Biokemisk Institut
C, Københavns Universitet.)
Institutter 153
Det er blevet vist, at astrocytter har en specifik
receptor for serotonin, som er en neurotransmitter.
Denne binding af serotonin, som er Na+ uafhængig,
er blevet undersøgt i relation til den Na+-
afhængige serotonin transport i cellerne, og der er
i øjeblikket forsøg igang med henblik på at undersøge,
om bindingen involverer adenylcyclase i lighed
med bindingen af serotonin til postsynaptiske
membraner. Foreløbige resultater tyder på, at adenylcyclase/
cAMP er involveret i binding af serotonin
til astrocytter.
B. Undersøgelser af alternative omsætninger for ethanol i
leveren, ethanols indvirkning på energistofskiftet og studier
af acetaldehydstofskiftet i leveren. (S.E. Damgaard,
H.L. Iversen og F. Lundquist)
Målinger af den kinetiske isotopeffekt ved oxidationen
af [l-^Hj-eller fl-'H, 1,2-l4C]cthanol in vivo på
perfunderet lever og på de oprensede enzymsystemer,
der vides at oxydere ethanol, forventes at belyse
en række problemer vedrørende ethanolstofskiftets
kvantitative forhold. Tre enzymsystemer undersøges,
alkoholdehydrogenase, catalase og det såkaldte
microsomale ethanol oxiderende system. Disse enzymsystemers
kinetiske isotopefiekter afviger fra
hverandre, og det forventes at resultaterne, udover
at belyse de enkelte systemers reaktionsmekanismer,
tillige vil kunne benyttes til at decifrere komplext
sammensatte isotopeffekter på ethanolomsætningen
in vivo. Anvendelse af [1-3H, l,2-l4C]ethanol tillader
en betydelig nedsættelse af den anvendte mængde
radioaktivt stof og udgør tillige en betydelig forbedring
af metoden.
I hepatocytter fra svin og rotter måles acetaldehyds
omsætning, medens ethanolforbrændingen foregår.
Der anvendes bl.a. en teknik, hvor [1- C]acetaldehyd
infunderes med en micropræcisionspumpe.
Forsøgene tyder på, at selve oxidationen af acetaldehyd
er hastighedsbegrænsende for ethanolomsætningen.
Omsætning af ethanol til acetaldehyd foregår i
cytoplasmaet og medfører ændringer i bl.a. hepatocytternes
redoxniveau. En eller flere af disse ændringer
bevirker en nedsættelse af mitochondriernes evne
til at oxidere acetaldehyd, når ethanol samtidig forbrændes.
Herved stiger acetaldehydkoncentrationen
i hepatocytterne så meget, at alkoholdehydrogenasereaktionen
nærmer sig ligevægt, idet tilbagereaktionen
andrager ca. 30% af den fremadrettede reaktion.
Disse forhold søges yderligere belyst gennem anvendelse
af forskellige hæmmerstoffer, som påvirker
bl.a. mitochondrierne. Forståelsen af disse forhold er
vigtig bl.a. i relation til acetaldehyds toksiske virkninger.
Som led i undersøgelser af energistofskiftet samt
den metaboliske regulation i leveren måles fruktose
phosphorylering i leverpræparater ved hjælp af bemærket
fruktose, med henblik på bestemmelsen af
phosphoryleringen i fruktosen 1- og 6-stilling. Disse
forsøg suppleres i øjeblikket med måling af detritieringsgraden
af [S^S-'Hjfruktose, når det omdannes
til glucose. Hvor fruktosen omsættes via fruktose-
1-P, vil glucoseomdannelse implicere nedbrydning
til triosephosphater med næsten komplet detritiering
til følge, medens dette ikke forventes at foregå,
når fruktosen omsættes via fruktose-6-P.
Videre udføres i samarbejde med Rigshospitalets
Medicinske afdeling A en række forsøg med isolerede
grisehepatocytter bl.a. med henblik på at måle relationen
mellem oxygenoptagelse og ethanolomsætning.
I sammenhæng hermed foretages en måling af
urinstofsyntesen og ammonium- og alaninoptagelsen
i leveren. Energistofskiftet søges ændret ved tilførsel
af forskellige substrater til perfusionsmediet. Undersøgelsen
er en fortsættelse af tidligere studier af den
perfunderede griselever.
C. Omsætningen af substratbundet hydrogen i pattedyrlever.
(I. Vind, N. Grunnet og B. QuistorfT, i samarbejde
med K. Bock, Organisk Kemisk Institut, DtH).
I pattedyrleveren sker der, under den initiale oxydation
af en række substrater, en overføring af bestemte
hydrogenatomer i substratmolekylet til coenzymet
NAD+. Ved at undersøge disse hydrogenatomers videre
omsætning i cellen, er det muligt at belyse følgende
forhold:
1. Aktiviteten af reduktionsækvivalenttransporten
fra cytoplasma til mitochondrier.
2. Hvilke mekanismer der medvirker ved transporten
af reduktionsækvivalenter fra cytoplasma
til mitochondrier.
3. Benytter alle substrater den samme cytoplasmatiske
NAD-pool, eller er der funktionelt forskellige
pools i cytoplasmaet?
4. Hvor stor en del af det substratbundne hydrogen
overføres direkte til oxygen via det microsomale
elektrontransporterende system.
Forsøgene udføres på isolerede rotteleverhepatocytter
ved undersøgelse af omsætningen af følgende specifikt
tritium eller deuterium-mærkede substrater:
Ethanol, xylitol, lactat, 3-hydroxybutyrat og glucose.
For de tritiummærkede substraters vedkommende
følges omsætningen af hydrogenatomerne ved isolering
af forskellige stofskifteprodukter (e.g. vand,
glucose, lactat, 3-hydroxybutyrat) ved hjælp af ionbytningschromatografi
og gaschromatografi med efterfølgende
bestemmelse af radioaktiviteten i de forskellige
stofskifteprodukter. Deuteriummærkede
substraters omsætning følges ved hjælp af NMRspektroskopi
på de ufraktionerede prøver.
I forsøg med [2-3H]xylitol som substrat, er der
med hepatocytter fra fastede, triiodthyroninbehand-
II
154 Universitetets årbog 1979
lede og ethanolinducerede rotter opnået resultater,
der kunne tyde på, at overførsel af reduktionsækvivalenter
fra NADH til O2 via det mikrosomale elektrontransporterende
system aktiveres af et højt
NADH/NAD+ forhold, når der samtidig er et substrat
for hydroxyleringsreaktionen tilstede (f.eks. ethanol).
Der er tidligere med tritiummærket ethanol som
substrat vist, at 80-90% af de reduktionsækvivalenter,
der dannes i cytoplasmaet under ethanoloxidation
i fastede rotter transporteres til mitochondrierne,
og at ca. 3/4 af denne transport foregår ved
hjælp af NAD-afhængige shuttler.
De foreløbige resultater opnået med NMR-spektroskopi
har vist, at denne teknik, for så vidt angår
dedeuteringen af lactat og hydroxybutyrat, kvantitativt
giver samme resultater som analoge forsøg udført
på tritium-mærkede substrater og med anvendelse
af 'konventionelle' oprensningsprocedurer til
bestemmelse af de specifikke radioaktiviteter.
Kendskabet til de detaljerede mekanismer i omsætningen
af hydrogenatomerne i ethanol har bl.a.
betydning for forståelsen af patogenesen af alkoholinduceret
fedtlever. Sammenligningen af hydrogenomsætningen
fra forskellige substrater vil yderligere
belyse dette problem, idet det giver mulighed
for at forstå, hvorfor omsætningen af visse substrater
fører til fedtophobning i leveren, mens omsætningen
af andre, lige så reducerede substrater i tilsvarende
mængder ikke har denne virkning.
D. Isolerede hepatocytter fra alkohohnduceret fedtlever hos
rotter: To populationer adskilt efter fedtindhold. (N. Grunnet,
J. Kondrup, J. Dich, B. Bro, H.I.D. Thieden).
Efter ugers alkoholindtagelse ses en fedtophobning i
leveren hos rotter (og mennesker). Denne fedtophobning
er uensartet, idet levercellerne i visse områder
er fyldt med fedt, mens cellerne i andre områder
lysmikroskopisk ser normale ud. Formålet med den
igangværende undersøgelse er at belyse om de celler,
der er særligt fedtfyldte, fungerer anderledes end de
celler, hvor der ikke ses en fedtophobning.
Der fremstilles en suspension af celler fra fedtlever
fra rotter, der har faet alkohol i 4 uger. Cellesuspensionen
fraktioneres efter vægtfylde ved centrifugering.
Der fremkommer herved to dominerende fraktioner,
én med en vægtfylde på ca. 1.03 g/ml og en
anden med en vægtfylde på ca. 1.08 g/ml. De lettere
celler indeholder 3 gange så meget neutral fedt som
de tungere, og 80% af de lette celler indeholder abnormt
store fedtdråber, medens kun 20% af de tungere
celler indeholder sådanne dråber.
De to cellepopulationers stofskifte undersøges. For
tiden måles deres omsætning af alkohol og fedtsyrer.
Derudover undersøges deres proteinsyntese, albuminproduktion
og ATP indhold samt aktiviteten af
enzymerne alkoholdehydrogenase, alanin aminotransferase
og phosphatidat phosphohydrolase.
Endvidere karakteriseres de to cellepopulationer
elektronmikroskopisk.
E. Ultrastrukturel karakterisering af to populationer (adskilt
efter vægtfylde) af hepatocytter fra ethanolinduceret
fedtlever. (Birgit Bro).
Som et led i undersøgelsen af funktionen af leverceller,
der som følge af alkoholpåvirkning er blevet særligt
fedtfyldte (se D) udføres en komplementerende
morfologisk undersøgelse for at belyse, om de fundne
biokemiske forskelle er korrelleret til ændringer i de
to populationers ultrastruktur.
Forholdet mellem volumendensiteten af de cytoplasmatiske
fedtdråber i de to cellepopulationer undersøges.
Antal og volumen pr. ^m' cytoplasma bestemmes,
og endelig beregnes overfladearealet af det
glatte og det ru endoplasmatiske reticulum.
Endvidere opbygges på grundlag af lysmikroskopiske
1 nm snit en 3-dimensionel model af en leverlobulus
for at klarlægge de to cellepopulationers oprindelige
lokalisering i den enkelte lobulus.
F. Undersøgelser af leverens to- og tredimensionale metaboliske
struktur. (B. Quistorff i samarbejde med H. Poulsen
(Patologisk afdeling, Hvidovre hospital)og B.
Chance (University of Pennsylvania, U.S.A.)).
Det er med histokemiske metoder sandsynliggjort, at
forskellige populationer af hepatocytter indenfor den
enkelte leveracinus i varierende grad varetager forskellige
biokemiske funktioner, e.g. glycolyse, gluconeogenese,
alkoholomsætning og triglyceridsyntese.
Med det formål at undersøge disse problemer nærmere
er der udviklet en teknik, som muliggør 3-dimensional
udlæsning af den regionale mitochondrielle
redox tilstand i leveren in vivo med en rummelig
opløsning på 3 X 10"4 mg væv, i.e. scanning af et
gram levervæv vil involvere måling i 8 X 10b enkeltpunkter.
De med denne metode hidtil fundne resultater kan
summeres som følger: a) På basis af 10-20 serie scan
pr. lever er der opbygget en 3-dimensional redoxmodel
af et antal sammenhængende leveracini. Modellerne
viser, at der er en nøje sammenhæng mellem
redoxmønstret og leverens lobulære morfologi, b)
Den observerede redoxgradient langs sinusoiderne
har den forventede retning med et relativt oxideret
periportalt område og tiltagende reduktionsgrad ind
imod centralvenen. Gradienten er ikke jævn, men
derimod stærkt S-formet, c) Alkohol øger stejlheden
af gradienten samtidig med, at det globale redoxniveau
sænkes til ca. 50% af kontrolværdien, d) Et
frekvens-fordelings-histogram over de målte redoxværdier
bliver tydeligt bimodalt, når leveren udsætInstitutter
155
tes for alkohol i modsætning til kontrolleverens klokkeformede
fordeling, e) Ammoniak giver en oxydation
af det globale redoxniveau på ca. 75%, men
stadig med en klokkeformet fordeling af redoxværdierne.
f) Tilføres ammoniak og alkohol samtidig,
opnår man en endnu mere udtalt bimodal fordeling
af redoxværdierne end ved tilførsel af alkohol alene.
Samtidig bliver redoxgradienten langs sinusoidet
stejlere.
Disse observationer fortolkes som udtryk for, at
der i leveren eksisterer mindst to populationer af
hepatocytter, der reagerer kvantitativt og muligvis
kvalitativt forskelligt overfor både alkohol og ammoniak.
G. Undersøgelser over proteinstofskiftet i leveren (J. Dich).
Tidligere undersøgelser vedrørende alkohols akutte
virkning in vitro på proteinstofskiftet i leveren har
givet usikre resultater, idet såvel en hæmning som en
øgning af proteinsyntesen er blevet meddelt. Forskellige
forhold som ernæringstilstand og sammensætning
af inkubationsmediet kan tænkes at være
årsag til dette.
Undersøgelser over alkohols virkning på proteinsyntesen
(inkorporering af l4C-valin og albumin syntese)
i isolerede parenchymale rotteleverceller viser,
at alkohol hæmmer proteinsyntesen hos fastende rotter,
medens dette ikke er tilfældet hos fodrede rotter.
Tilsætning af glucose, pyruvat, lactat eller xylitol
nedsætter ethanols virkning i betydelig grad.
Undersøgelser over proteinsyntesen i isolerede leverceller
fra fastende og fodrede rotter viser endvidere,
at denne er betydelig lavere i fastede celler end i
fodrede celler. Tilsætning af de ovenfor nævnte kulhydrater
er i stand til næsten helt at ophæve den
nævnte forskel mellem fodrede og fastende rotter.
De nævnte iagttagelser kan muligvis forklares ved
mangel på visse aminosyrer, der dannes ud fra intermediære
stoffer i glycolysen eller i citronsyre cyklus.
Da alkohol vides at hæmme glucosedannelsen vil også
dette bevirke en nedsat koncentration af de nævnte
intermediære stolfer. En anden mulig forklaring
vil være, at ét eller flere af de intermediære stoffer i
glycolysen har en regulatorisk betydning for proteinsyntesen
i leveren.
å
H. Undersøgelser af mernhranbundet nucleotid pyrophosphohydrolase
(H. Flodgaard)
Undersøgelser over Pf/PP, forholdet in vivo i rottelever i
forskellige metaboliske tilstande. (Lisbeth Knudsen & H.
Flodgaard)
I samarbejde med Christian Torp-Pedersen, Medicinsk
Fysiologisk Institut C foretages undersøgelser
af en membranbunden nucleotid pyrophosphohydrolase.
Fra plasmamembraner i rottelever er enzymet
blevet isoleret og delvist oprenset efter behandling
af membranerne med deoxycholate efterfulgt af
chromatografi på AcA-34 søjle.
I polyacrylamid elektroforese er det vist, at enzymet
kan adskilles fra alkalisk phosphatase og 5'-nucleotidase.
Kinetiske undersøgelser med nucleotidpyrophosphohydrolasen
fra rottelever har vist usædvanlig
lave Km værdier, når ATP eller GTP er substrater
(0.15 |xM). Ved hjælp af ATP analogen adenosin-
5'-FPY-niethylen]triphosphat (AMP-O-PCH2-
P), der spaltes ved P-phosphat bindingen og
således er et specifikt substrat for ATP pyrophosphohydrolasen,
har vi vist, at enzymet findes membranbundet
i en lang række organer fra rotter. De
højeste aktiviteter ses i lever, tyndtarm og nyre. Det
er endvidere vist, at enzymet er afhængig af lave
Ca2+ koncentrationer (aktiveres i området 10'7 til
10'5M). Det er også vist, at enzymet sidder i tyndtarmens
børstesøm, således at dets aktive site vender
ind imod cellen. Fra børstesømmen i svinetyndtarm
er det lykkedes at isolere enzymet i stor mængde ved
behandling af børstesømsvesicler med papain. Dette
frigør en lang række fordøjelsesenzymer, der udgør
størstedelen af børstesømmens proteiner. Nucleotid
pyrophosphohydrolasen forbliver derimod membranbundet
efter denne behandling og kan derefter
frigøres med Triton-X-100. Ved forskellige søjlekromatografier
og isotachoforese på polyakrylamid er
det lykkedes at isolere enzymet til tilsyneladende homogenitet.
Undersøgelserne går videre ud på at finde
en funktion for dette enzym, samt at finde ud af,
om den dinucleotid pyrophosphatase aktivitet, der
følger med ved oprensningen, skyldes samme enzym,
eller det drejer sig om flere enzymer.
Stud. scient. Lisbeth Knudsen (specialestuderende)
måler en række metabolitter relateret til kulhydratstofskiftet
på rottelever-biopsier udtaget in vivo
med køletang. Rotterne er bragt i en række forskellige
metaboliske tilstande inden biopsiudtagningen.
Der arbejdes således med normalt fodrede, fastede,
diabetiske og hyperglycæmiske rotter. Arbejdets formål
er at undersøge om massevirkningsforholdet
P/ZPP, ([uorganisk phosphat]2/[pyrophosphat])
dels er i ligevægt i cytosolen og dels følger phosphoryleringen
af glucose og nogle af dets omsætningsprodukter
under forskellige glucoseomsætningssituationer.
Det har været postuleret, at PPj havde regulatorisk
betydning for glucoseomsætningen, idet PP,
skulle kunne phosphorylere glucose og også fructose-
6-phosphat, idet man havde fundet, at forholdet
Pi
2/PP1 var i nær ligevægt med glucose-6-P/glucose
under vidt forskellige forhold for sidstnævnte massebrøk.
Dette er nok ikke rigtigt, idet PP.-koncentrationerne
er beregnet indirekte. Lisbeth Knudsen arbejder
imidlertid med en følsom isotopderivat metode,
der tillader direkte målinger af PP; i ekstrakter fra
biopsierne. Det er således af stor interesse at følge
156 Universitetets årbog 1979
PP; koncentrationen i forskellige metaboliske tilstande
i leveren, idet dette er fuldstændigt ukendt til
dato.
I. Omdannelse af proglucagon (GLI-I) til glucagon
(H.I.D. Thieden og J. Dich i samarbejde med J.
Holst, Med. fysiol. C samt C.F. Sundby og A.J.
Moody, NOVO Research Institute).
Hormonet glucagon, der har været kendt siden 1923,
er blandt andet i stand til at øge koncentrationen af
glucose i blodet. I 1973 — 50 år senere — isolerede en
dansk forskergruppe på NOVO et polypeptid (GLII)
fra tarmen. Det pågældende polypeptid minder i
sin aminosyresammensætning en del om glucagon
omend molekylvægten er en del større. Det nævnte
polypeptid kunne tænkes at være forstadium til glucagon.
Stoffet bevirker dels en frigørelse af glucose
og dels en stigning i koncentrationen af cyklisk
AMP. Dette er vist ved undersøgelser på isolerede
leverceller. Effekten er således analog til den, glucagon
udviser. Immunologiske undersøgelser har endvidere
vist, at indholdet af GLI-I falder under inkubationen
med leverceller, medens indholdet af glucagon
af pancreas type stiger. Undersøgelserne er således
i god overensstemmelse med, at GLI-I dels må
antages at indeholde en aminosyresammensætning
svarende til glucagon, og dels at det fungerer som et
forstadie til dette.
la. Undersøgelse over ethanolomsætmng ved høje ethanolkoncentrationer
(H.I.D. Thieden).
Forsøgene udføres på isolerede leverceller og har til
formål at påvise, hvilke forhold der påvirker den del
af ethanolomsætningen der katalyseres af andre enzymsystemer
end alkoholdehydrogenase.
]. Undersøgelser af stimulus-sekretions-koblingen i isolerede
Langerhansske øers (i-celler. (CJ. Hedeskov, K. Capito,
S.E. Hansen, Bent Formby & P. Thams.)
1. Undersøgelser over enzymet phosphoenolpyruvat-
carboxykinase i isolerede Langerhansske øer
fra pancreas (beskrevet i årbogen 1978) er fortsat
med bestemmelse af en række kinetiske konstanter
for enzymet. Bl.a. fandtes Km for oxaloacetat at
være så lav som 6 |xM. Man har endvidere undersøgt,
om enzymets aktivitet evt. reguleres via en
phosphoryleringdephosphoryleringscyklus, men
har ikke fundet sikre holdepunkter herfor. 3-aminopicolinsyre,
der, ligesom den af Lardy i levervæv
påviste ferroaktivator af proteinnatur, tillader
ferro-ioner at aktivere oprenset phosphoenolpyruvat-
carboxykinase fra levervæv, havde ingen stimulerende
effekt på phosphoenolpyruvat-carboxykinasen
fra ø-homogenater i nærvær af ferro-ioner.
Enzymet kan heller ikke induceres ved faste
og har således en helt anden regulationsmekanisme
end leverenzymet, men spiller formentlig også
en anden fysiologisk rolle, idet der ikke kan foregå
gluconeogenese i øerne, der mangler enzymet
fruktose-1,6-diphosphatase. Det blev endvidere
påvist, at enzymet hæmmes af NaF, mens præinkubation
af enzymet med Ca+ + , NAD+, NADH
og en række andre stoffer ingen sikker effekt havde
på enzymet.
2. Også undersøgelser over regulationen af insulinbiosyntesen
er fortsat. Vi har tidligere vist, at
phosphodiesterasehæmmeren coffein ingen effekt
havde på insulinbiosyntesen, hverken ved 2, 5, 8
eller 20 mM glucose, og har derfor konkluderet, at
cAMP ikke spillede nogen større rolle for insulinbiosyntesen.
Imidlertid har vore og andres forsøg
vist, at coffein, foruden sin kendte virkning som
hæmmer af phosphodiesteraseenzymerne og sin
virkning på Ca + + -fordelingen i cellerne, også har
en hidtil ukendt virkning på hexose-transporten
og glucosestofskiftet i øerne, en virkning, som muligvis
i vore tidligere forsøg kan have sløret en
positivt modulerende effekt af cyklisk AMP på insulin-
biosyntesen. Vi har derfor re-evalueret cyklisk
AMP's rolle i insulin-biosyntesen, idet vi har
forsøgt at ændre koncentrationen af cyklisk AMP i
cellerne uden anvendelse af coffein eller andre
phosphodiesterase-hæmmere. Eksempelvis kan
man nedsætte koncentrationen af cyklisk AMP
ved hjælp af imidazol, der stimulerer phosphodiesterasen
eller man kan øge koncentrationen
ved tilsætning af dibutyryl c-AMP til mediet eller
ved direkte stimulation af adenylatcyclasen med
choleratoxin. Under visse forsøgsomstændigheder
har vi kunnet vise, at en stærkt forøget koncentration
af cAMP i P-cellerne preferentielt for totalproteinsyntesen
stimulerer insulin-biosyntesen, ligesom
denne preferentielt kan hæmmes af imidazol,
der nedsætter koncentrationen af cAMP. Ligeledes
har vi vist, at høje koncentrationer af cyklisk
GMP preferentielt hæmmer insulin-biosyntesen.
Alle de nævnte virkninger af cyklisk AMP og
cyklisk GMP ses dog kun ved en koncentration af
glucose på 4 mM (omtrent svarende til det fastende
blodsukker), men ikke ved højere koncentrationer
af glucose. Det ser således ud til, at cyklisk
AMP og cyklisk GMP ved lave glucosekoncentrationer
kan have en henholdsvis positivt og negativt
modulerende effekt på glucose-stimuleret insulin-
biosyntese (tærskelværdien for glucose-stimulation
er ca. 2 mM).
Da visse tarmhormoner (f.eks. glucagon og GIP
(begge formentlig ved en stimulation af adenylatcyclasen))
og CGK-4 har en potenserende virkning
på glucose-induceret insulinsekretion har vi
Institutter 157
også undersøgt virkningen af en række tarmhormoner
på glucose-induceret insulin-biosyntese.
De undersøgte hormoner er giucagon, VIP (vasoaktivt
intestinalt polypeptid), somatostatin, GIP
(gastric inhibitory peptide) og følgende fragmenter
af choiecystokinin: CCK-4, CCK-8 og CCK-
17. Vi har ikke fundet nogen konsistent virkning
af nogen af disse hormoner på den glucose-stimulerede
insulin-biosyntese i isolerede øer.
3. Der er igangsat en undersøgelse af, hvorledes fructose
og glyceraldehyd omsættes i P-cellerne. Det
vides således ikke, om fructose hovedsageligt omsættes
via fructose-6-phosphat, eller om det, som i
leveren, hovedsageligt omsættes via fructose-1-
phosphat og dernæst spaltes til dihydroxyacetonephosphat
og glyceraldehyd. Det vides heller ikke,
hvor meget hver af de mulige omsætningsveje for
glyceraldehyd: oxidation, reduktion og phosphorylering
bidrager til totalomsætningen af dette
stof. Endvidere er man startet på en undersøgelse
af metabolitprofilerne i Langerhansske øer, der
har været inkuberet eller perifunderet med henholdsvis
glucose alene (stimuleret insulinsekretion),
fructose alene (ingen insulinsekretion) samt
glucose + fructose (potenseret glucose-induceret
insulinsekretion) for om muligt ad denne vej at
indkredse de biokemiske ændringer i P-cellerne,
der umiddelbart er ansvarlige for de biofysiske
ændringer i plasmamembranen (nedsat K+-conduktans
og depolarisering med påfølgende åbning
af de verapamil-følsomme Ca++-kanaler), der i
sidste instans direkte medfører øget influx af
Ca++ i cellen og starter insulinsekretionen, hvis
videre forløb formentlig styres af den effektive
koncentration af frit Ca++ i cytoplasmaet, som
igen vil være afhængig af Ca++ optagelsen i cellens
organeller og udpumpningen af Ca++ fra cellen.
De metabolitter, der er tale om, er især en
række glycolytiske intermediære. Endvidere undersøger
man cellernes phosphatpotentiale: ATP/
ADPxP,, lactat: pyruvat ratio som udtryk for forholdet
mellem frit NADH og NAD+ og totalkoncentrationer
af NAD+, NADH, NADP+ og
NADPH. Koncentrationen af disse metabolitter
relateres til insulinsekretions-hastigheden og rubidium-
efflux (som udtryk for K + -permeabiliteten).
4. I samarbejde med cand. scient. P. Thams fortsættes
vore undersøgelser over cyklisk AMP's rolle i
insulinsekretions-mekanismen. Der er således
startet undersøgelser over det Ca+ + -bindende
protein calmodulins betydning for calciums aktivering
af adenylatcyclasen i øerne samt over calciums
og calmodulins mulige betydning for den af
os tidligere iagttagne stimulation af ø-cyclasen
med glucose og phosphoenolpyruvat. Der er endvidere
planlagt en undersøgelse af, om cyklisk
AMP influerer på den glykolytiske omsætning af
glucose og en undersøgelse af interaktionen mellem
calcium og de henholdsvis CAMP-afhængige
og de cAMP-uafhængige proteinkinaser i de Langerhansske
øer.
5. I samarbejde med lektor H. Galbo, Med. fysiologisk
Institut B (se årbogen 1978) fortsættes undersøgelser
over adaption i de Langerhansske øer efter
fysisk træning, både hvad angår insulinsekretion
og de isolerede øers stofskifte. Især omsætningen
af glucose og cyklisk AMP undersøges, men
man vil også prøve at udrede, om den ændrede
insulinsekretion efter træning hovedsageligt afficerer
1. eller 2. fase af insulinsekretionen. Effekten af
fysisk træning har indtil nu kun omfattet glucosestimuleret
insulinsekretion. Undersøgelsen tænkes
udvidet til også at omfatte effekten af fysisk træning
på insulinsekretionen, når andre stimulatorer
af insulinsekretionen anvendes (eksempelvis
leucin, a-ketoisocapronsyre, (i-hydroxybutyrat,
kalium og acetylcholin). Disse undersøgelser vil
sige noget om, hvorvidt det kun er 'genkendelsen'
af glucose, der er afficeret, eller om mere distale
led i sekretionsmekanismen og/eller potenseringsmekanismer
er inddraget.
6. Undersøgelserne over optagelsen af radioaktivt
mærket calcium i insulinholdige sekretgranula fra
musepancreas er fortsat. Den benyttede granulafraktion
er blevet yderligere karakteriseret med
hensyn til indhold af andre cellulære komponenter
og det er fundet, at fraktionen ikke er kontamineret
med mitochondrier, lysosomer, plasmamembraner
og kun indeholder en yderst ringe mængde
microsomale partikler. Det er fundet, at den ATPafhængige
Ca-optagelse følger Michaelis-Menten
kinetik og endvidere stimuleres kraftigt i tilstedeværelsen
af Mg-ioner. Cyklisk AMP og
methylxanthiner synes ikke at have nogen effekt
på Ca-optagelsen, hvorimod denne hæmmes kraftigt
af chlorpromazin og p-chlormercuribenzensulfonsyre.
Undersøgelser af effekten af glucose og
glucosemetabolitter på calciumoptagelsen er indledt.
For at undersøge om enzymet Ca-ATPase er
identisk med den ionpumpe, der formidler optagelsen
af Ca i sekretgranula, er der indledt sammenlignende
undersøgelser af regulationen af Ca-
ATPasen og Ca-optagelsen. Endvidere er Ca-ATPasen
blevet karakteriseret med hensyn til specificitet
for ATP.
K. Undersøgelser over de native former af det proteolytiske
enzym renin. (Inger Rubin, Martin Lauritzen og
Edgar Lauritzen).
Renin katalyserer dannelsen af angiotensin I udfra
angiotensinogen.
Heterogenitet i en til dels oprenset renin præpara158
Universitetets årbog 1979
tion er tidligere blevet vist ved hjælp af isoelektrisk
focusering på renin fra grisenyrer og fra rottenyrer.
En anden form for heterogenitet er fundet, idet renin
med højere molekylvægt end 40 000 dalton, såkaldt
big renin og big big renin, er blevet isoleret ved
hjælp af gel chromatografi. Vi har forsøgt at relatere
dette resultat med vore tidligere resultater vedrørende
aktiveringen af renin fra grisenyrer ved hjælp af
surgøring. Dette lader sig imidlertid ikke påvise
umiddelbart, idet renin fra rottenyrer ikke bliver aktiveret
ved at gøre præparationen sur. En formodet
sammenhæng mellem omdannelsen fra renin med
molekylvægt 70 000 dalton (big big renin), gennem
fem faldende molekylstørrelser, ned til 40 000 dalton,
og aktivering ved hjælp af surgøring, er ikke
påviselig, idet alle fem molekylformer viser nogenlunde
ens enzymatisk aktivitet. Det er således ikke
en omdannelse af et enzymforstadium efter et allerede
kendt mønster, vi har med at gøre.
Analysering af de enkelte molekylformer foretages
dels proteinkemisk ved polyacrylamid-gel elektroforese
i en gradient-gel, og dels enzymatisk, hvor den
enzymatiske aktivitet måles i et radioimmunoassay.
De indledende forsøg, til belysning af disse forhold er
blevet foretaget ved at anvende enzym-hæmmere,
der har gjort det muligt at isolere disse molekylformer.
Det har dog vist sig, at dette ikke har været
fuldt tilstrækkeligt, hvorfor en tilbundsgående undersøgelse
over de enkelte enzymhæmmeres virkning
er ved at blive foretaget.
Publikationer:
Bent-Hansen, L., Capito, K. & Hedeskov, C.J.,
1979: The effect of calcium on somatostatin inhibition
of insulin release and cyclic AMP production
in mouse pancreatic islets. — Biochim.Biophys.
Acta 585, 240-249.
Chance, B., Barlow, C., Haselgrove, J., Quistorff,
B., Matchinsky, A. & Mayevsky, A., 1979: Microheterogeneities
of redox states of perfused and intact
organs. — In: Microenvironments and Metabolic
Compartmentation, pp. 131-148. (Eastbrook,
R.W. & Srere, P.A., eds.) Academic Press,
New York.
Damgaard, S.E., 1979: Oxidation of [1,2-I4C, 1-2H]
ethanol as catalyzed by alcohol dehydrogenase,
catalase, isolated hepatocytes from pig or in vivo
rat. - Abstract Annual Meeting of the Nordic
Group on Biological Alcohol Research, Copenhagen.
- 1979: Catalytic Heterogeneity in the Hepatic Conversion
of Ethanol to Acetaldehyde. — Abstract
9th Linderstrøm Lang Conference, Copenhagen.
Dich,J. & Tønnesen, I.C., 1979: Effect of ethanol on
protein synthesis in isolated parenchymal rat liver
cells. - Abstr. no. 7, Nordic Group on Biological
Alcohol Research, Copenhagen.
- & Tønnesen, I.C., 1979: Effect of ethanol on protein
synthesis in isolated parenchymal rat liver cells.
- Abstr. no. 10, 9th Linderstrøm-Lang Conference,
Copenhagen.
Galbo, H., Hedeskov, C.J. & Capito, K., 1979: The
effect of physical training on insulin secretion of
rat pancreatic islets.- Excerpta Medica, International
Congress Series no. 481, p. 71.
Gluud, C.N., Tønnesen, I.C. & Dich, J., 1979: Effect
of zanthines and some derivatives on protein metabolism
in isolated parenchymal rat liver cells. -
Biochem. Pharmacol. 28, 2139-2144.
Grunnet, N., Thieden, H.I.D., Kondrup, J., Bro, B.
& Dich, J., 1979: Further studies on the isolation
and properties of hepatocytes especially sensitive
to the steatogenic action of ethanol. - Abstr. no. 9,
Nordic Group on Biological Alcohol Research,
Copenhagen.
Hedeskov, C. J., Quistorff, B., Thieden, H I D. &
Bock, K., 1979: The use of 'H and "H in studies of
intracellular compartmentation. - Abstr. no. P24,
9th Linderstrøm-Lang Conference, Copenhagen.
- & Hansen, S.E., 1979: The effect of mono- and
divalent cations on insulin biosynthesis. Excerpta
Medica, International Congress Series no. 481, p.
88.
- & Capito, K., 1979: The role of phosphoenolpyruvate
and lactate production in insulin secretion. —
In: Treatment of Early Diabetes, pp. 79-84 (Camerini-
Davalos, R.A. & Hanover, B., eds.) Plenum
Press, New York.
Hertz, L., Baldwin, F. & Schousboe, A., 1979: Serotonin
receptors on astrocytes in primary cultures:
Effects of methysergide and fluoxetine. Can.J.
Phys.Pharm. 57, 223-226.
- Bock, E. & Schousboe, A., 1978: GFA content,
glutamate uptake and activity of glutamate metabolizing
enzymes in differentiating mouse astrocytes
in primary cultures. Dev. Neurosci. 1, 226-238.
- & Schousboe, A., 1979: Do metabolically interacting
nerve endings and astrocytes constitute the
'small compartment' of glutamate which preferentially
gives rise to glutamine? 7th Meeting of the
ISN, Jerusalem, p. 379.
Katz, J. & Grunnet, N., 1979: Estimation ofmetabolic
pathways in steady state in vitro. Rates of tricarboxylic
acid and pentose cycles. — In: Techniques
in the Life Sciences B208, pp. 1-18. Elsevier/
North Holland.
Knudsen, L & Flodgaard, H., 1979: Comparison
between measured and calculated concentrations
of inorganic pyrophosphate in liver from rats in
three different metabolic states. - Abstract No
P2I, 9th Linderstrøm-Lang Conference, Copenhagen.
Institutter 159
Kondrup, J., Grunnnolzinduced fatty liverm U
Abstrm nom 5, 9th LinderstramzLang Conferencen
Copenhagen.
- U 1979: Metabolism of Palmitate in Perfused Rat
Liver. Isolation of subceilular fractions containing
triacylglycerol. Biochem. J. 184, 63-71.
- Damgaard, S.E. & Fieron, P., 1979: Metabolism of
Palmitate in Perfused Rat Liver. Computer models
of subceilular triacylglycerol metabolism. -
Biochem. J. 184, 73-81.
- Lundquist, F. & Damgaard, S.E., 1979: Metabolism
of Palmitate in Perfused Rat Liver. Effect of
low and high ethanol concentrations at various
concentrations of palmitate in the perfusion medium.
— Biochem. J. 184, 83-88.
- Lundquist, F. & Damgaard, S.E., 1979: Metabolism
of Palmitate in Perfused Rat Liver. Eflect of
ethanol in livers from rats fed on a high-fat diet
with or without ethanol. - Biochem. J. 184, 89-95.
Kvamme, E., Svenneby, G., Hertz, L. & Schousboe,
A., 1979: Properties of phosphate activated glutaminase
(EC 3.5.1.2) in cultured astrocytes. - 7th
Meeting of the ISN, Jerusalem, p. 436.
Larsson, O., Krogsgaard-Larsen, P. & Schousboe,
A., 1979: High afTinity uptake of 'H-Æ-S'-nipecotic
acid in cultured astrocytes. Comparison with the
GABA transport system. - 7th Meeting of the
ISN, Jerusalem, p. 445.
Lundquist, F., 1979: Phosphorylation of Fructose in
Isolated Pig Hepatocytes. — Abstr. 9th Linderstrøm-
Lang Conference, Copenhagen.
Matchinsky, F., Hintz, C., Reichlmeir, K., Quistorff,
B., & Chance, B., 1979: The intracellular
distribution of oxidized and reduced pyridine nucleotides
in the liver of normal and diabetic rats. —
In: Microenvironment and Metabolic Compartmentation,
pp. 149-166 (Estabrook, R.W. & Srere,
P.A., eds.) Academic Press, New York.
Nissen, C. & Schousboe, A., 1979: Activity and isoenzyme
pattern of lactate dehydrogenase in astrocytes
cultured from brains of newborn mice. -J.
Neurochem. 32, 1787-1792.
Quistorff, B., Grunnet, N., Thieden H., Vind, C. &
Bock, K., 1979: Pathways of reducing equivalents
in rat hepatocytes during ethanol metabolism. —
Abstract No P56, International Symposium on
metabolic effects of alcohol. Nutrition Foundation
of Italy, Milan.
- Chance, B. & Takeda, H., 1979: Two- and threedimensional
redox heterogeneity of rat liver. Effects
of anoxia and alcohol on the lobular redox pattern.
— In: Frontiers of Biologicai Energetics 2, pp.
1487-1497 (Dutton, P.L., Leigh, J.S. & Scarpa,
A., eds.) Academic Press, New York.
- Gjedde, A. & Hansen, A.S., 1979: Spatial analysis
of freeze-trapped brain provides for temporal resolution
of an event: Metabolic-, electrical and -
blood flow changes during spreading depression.
Acta Physiol. Scand. 105, p. 42 A.
— Chance, B., Poulsen, H. & Takeda, H., 1979:
Three-dimensional redox structure of the rat liver:
Pertubation by anoxia, alcohol, uncoupler and
ammonia. 9th Linderstrøm-Lang Conference, Copenhagen.
Rognstad, R. & Grunnet, N., 1979: Enzymatic pathways
of ethanol metabolism. - In: Biochemistry
and Pharmacology of ethanol 1, pp. 65-85 (Majchrowicz,
E. & Noble, E.P., eds.) Plenum Press,
New York and London.
Schousboe, A. Significance of the glial transport system
for the inactivation of GABA and effect of
structural analogues on the uptake. - In: GABANeurotransmitters.
— Pharmacochemical, Biochemical
and Pharmacological Aspects, pp. 267-280
(Krogsgaard-Larsen, P., Scheel-Kriiger, J. & Kofod,
H., eds.) Munksgaard, Copenhagen.
— 1979: GABA-T purification, properties and cellular
and subceilular localization. — In: Int. Symp.
on 'GABA and Other Inhibitory Neurotransmitters',
Brain Res. Bull 4, p. 695 (Lal, H., Malick,
J.B. & Usdin, E., eds.).
— 1979: Characterization of the GABA transport carrier
in astroglia using GABA analogues of restricted
conformation. — In: Int. Symp. on 'GABA and
Other Inhibitory Neurotransmitters', Brain.Res.-
Bull 4, p. 688 (Lal, H., Malick, J.B. & Usdin, E.,
Eds.)
— 1979: Effect of GABA analogues on the high affinity
uptake of GABA in astrocytes in primary cultures.
In: GABA-Biochemistry and CNS Functions,
pp. 219-237 (Mandel, P. & DeFeudis, F.V.,
eds.) Adv.Exp.Med.Biol. 123.
— & Divac, I, 1979: Differences in glutamate uptake
in astrocytes cultured from different brain regions.
— Brain Res. 177, 407-409.
— Hertz, L, Svenneby, G. & Kvamme, E., 1979:
Phosphate activated glutaminase activity and glutamine
uptake in primary cultures of astrocytes. -
J. Neurochem. 32, 943-950.
— Larsson, O., Hertz, L. & Krogsgaard-Larsen, P.,
1979: Effects of GABA analogues with 5- and 7-
membered heterocyclic rings on neuronal and glial
GABA transport and receptor binding. — 7th
Meeting of the ISN, Jerusalem, P. 575.
— Nissen, C., Bock, E. Sapirstein, V., Juurlink,
B.H.J. & Hertz, L., 1979: Biochemical development
of rodent astrocytes in cultures. - In: Symp.
on 'Biochemical Development of Nervous Tissue
in Culture', p. 71 (Vernadakis, A. & Giacobini,
E., eds.) Tel Aviv.
— Thorbek, P., Hertz, L. & Krogsgaard-Larsen, P.,
1979: Effect of GABA analogues of restricted conformation
on GABA transport in astrocytes and
brain cortex slices and on GABA receptor bin160
Universitetets årbog 1979
ding. - J. Neurochem. 33, 181-189.
Svenneby, G., Schousboe, A., Kvamme, E., Yu, A,
& Hertz, L., 1979: Transport of glutamine in
brain cortex slices, neuronal perikarya and granule
cells and astrocytes cultured from mouse brain.
- 7th Meeting of the ISN, Jerusalem, p. 605.
Thieden, Grunnet, N., Kondrup, J., Bro, B.
& Dich,J., 1979: Fractionation of hepatocytes isolated
from ethanol-fed rats and attempts to evaluate
the metabolic functions of the fractions with
respect to lipid- and ethanol metabolism. - Abstr.
no. P8, 9th Linderstrøm-Lang Conference, Copenhagen.
Torp-Pedersen, C, Flodgaard, H., Saermark, T.,
1979: Studies on a Ca2+-dependent nucleoside
triphosphate pyrophosphohydrolase in rat liver
plasma membranes. — Biochim. Biophys. Acta
571, 94-104.
— Flodgaard, H., Norén, O. & Sjøstrøm, H., 1979: A
calcium ion-dependent nucleotide pyrophosphohydrolase
in brush border vesicles from pig intestine.
- XIth International Congress of Biochemistry,
Toronto, Canada.
- & Flodgaard, H., 1979: Kinetic parameters for a
calcium ion-dependent nucleotide pyrophosphohydrolase
isolated from rat liver plasma membranes
and brush border vesicles from pig intestine. -
XIth International Congress of Biochemistry, Toronto,
Canada.
Rejser:
Bent Formby har i 1979 været på studieophold hos
Professor G.M. Grodsky, University of California
Medical Center, San Francisco, U.S.A. og Jens
Kondrup, har siden 1/4-1979 været på studieophold
hos Professor P. Lazarow, Rockefeller University,
New York, U.S.A.
Niels Grunnet
2. Biokemisk institut B
Stab:
I professor, 6 lektorer, I ingeniør, 4 stipendiater, \ V2
stilling som kontorfunktionær, 7 4/7 stilling som laborant,
1 ikke fag-uddannet betjent samt 2 faguddannede
betjente.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder inden for
følgende områder: Studier over humane butyrylesteraser
og sur phosphatase, karakterisering af strukturen
af generne fra Tetrahymena, som koder for ribosomalt
RNA samt deres transkription in vivo og in vitro,
strukturstudier af ikke kromosomalt integrerede
DNA molekyler fra Tetrahymena, undersøgelser af den
fotokemiske binding af psoralen til transfer RNA og
messenger RNA og dens indvirkning på proteinsyntesen
in vitro samt studier over den biologiske funktion
for lavmolekylære RNA komponenter i celler fra
hvirveldyr.
Humane hydrolaser:
En butyrylesterase fra humane røde blodlegemer og
hjerne er præpareret til renhed. Enzymet, hvis biologiske
funktion er ukendt, er af interesse, idet det
foruden at være et serin-enzym indeholder essentielle
SH-grupper (omtalt i forrige årsrapport). Butyrylesterasen
spalter ikke cholinestere og udviser ikke
amidase aktivitet. Undersøgelser ved hjælp af
diethylpyrocarbonat (DEP) viser, at histidin ikke
har betydning for enzymets katalytiske funktion. Det
er påvist, at DEP ikke er substrat for enzymet. Enzymets
4 lige store subunits synes identiske, hvilket er
vist ved mærkning med '+C-jodacetamid og efterfølgende
chromatografi i 8 M urinstof.
Bestemmelser over enzymets totale aminosyresammensætning
samt endegruppebestemmelser er
under udvikling. Enzymets biologiske betydning søges
opklaret. Undersøgelser, udført af andre, viser at
enzymet er almindeligt forekommende i den menneskelige
organisme (Nina Højring).
Sur phosphatase fra humane røde blodlegemer forekommer
i flere genetisk betingede typer, og hver af
disse findes i to forskellige epigenetiske former. Der
er udviklet en afTmitetschromatografisk metode til
oprensning af samtlige enzym-former. Med henblik
på opklaring af de epigenetiske formers natur undersøges
disses molekylære egenskaber, specielt molvægt
og primær struktur. Det er vist, at de to epigenetiske
formers Stoke's radier afhænger signifikant af
det anvendte medium. Sekvensbestemmelser søges
gennemført (Ole Svensmark).
Undersøgelser af struktur-funktion forholdet for generne, der
koder for ribosomalt RNA i Tetrahymena:
Ribosomal ribonukleinsyre (rRNA) er en integreret
del af ribosomer, som er organeller, der formidler
syntesen af proteiner i alle levende celler.
Det er på instituttet blevet vist, at generne, som
koder for rRNA (rDNA), forekommer som ikke kromosom-
bundne DNA fragmenter i makrokærnen af
protozoen Tetrahymena, hvilket muliggør en ren-isolering
af disse gener. Dette betyder, at vi kan undersøge
de sammenhænge, som eksisterer mellem et gens
strukturelle opbygning og de molekylære mekanisInstitutter
161
mer, som er involveret i kontrollen af genets funktion.
Derfor er følgende undersøgelser i gang:
l.En sammenligning af den primære struktur af
rDNA fra en række forskellige Tetrahymena-stammer.
Ved hjælp af specielle teknikker er DNA basesekvensen
blevet sammenlignet dels i de områder,
der koder for rRNA, dels i de øvrige områder
af rDNA molekylet. Foruden den foretagne struktursammenligning
af rRNA gen opbygningen blev
der fundet stammer, som havde ikke-kodende
DNA sekvenser inden for de kodende. Denne type
gen-struktur er for nyligt observeret i en række
eukaryote organismer, og i tilfældet Tetrahymena
rDNA er det blevet fastlagt, at de kodende såvel
som ikke-kodende genområder bliver transkriberet
til pre-rRNA, hvorefter de ikke-kodende områder
ud-splejses v.hj.a. særlige enzymer (Nanni
Din og Jan Engberg).
2. Bestemmelse af den primære sekvens af rDNA'et i
de områder, hvor RNA transkriptionen initieres
og termineres. Ved fin-strukturanalyse af rDNA'
et har vi lokaliseret de områder i rRNA genet,
som indeholder rRNA initieringsområdet samt
termineringsområdet. Ved hjælp af rekombinant-
DNA teknikken har vi isoleret og oprenset de pågældende
DNA fragmenter og er påbegyndt en
sekvensbestemmelse af disse (Nanni Din og Jan
Engberg).
3. Amplifikationen af de ribosomale gener hos den
eukaryote celle Tetrahymena thermophila.
Under konj ugationen dannes hos T. thermophila
extrakromosomale kopier af de ribosomale gener
(rDNA) ud fra en kromosomalt integreret kopi.
Konjugerende cellepopulationer kan synkroniseres,
og da kromosomalt og extrakromosomalt
rDNA har forskellig størrelse, udgør T. thermophila
et enestående system til ved brug af molekylærbiologiske
metoder at følge de intermediære trin.
Dannelsestidspunktet for den første extrakromosomale
kopi af rDNA er fastlagt til efter at befrugtningen
har fundet sted.
Igangværende forsøg har til formål at yderligere
indkredse dette tidspunkt. Dernæst ønskes
den første extrakromosomale kopi karakteriseret,
således at den kan skelnes mellem forskellige modeller
for dannelse af extrakromosomalt rDNA
(Peter Suhr-Jessen og Jan Engberg).
Extrakromosomalt DNA molekyle fra Tetrahymena:
En procedure til isolering af extrakromosomale
DNA molekyler, der er karakteriseret ved stor renatureringshastighed,
er blevet forbedret. Den giver nu
større udbytte og større renhed af sådanne DNA molekyler.
Primærstrukturen af den komponent, der
udover rDNA er blevet isoleret, er blevet påvist i let
ændret form i forskellige arter af Tetrahymena. Denne
struktur har derimod ikke kunnet påvises i celler fra
højerestående dyrearter (Hans Klenow).
In vitro transkription af rDNA fra Tetrahymena:
Som omtalt i sidste årsberetning er RNA polymerase
I fra Tetrahymena blevet isoleret og karakteriseret,
men det viste sig vanskeligt at etablere et in vitro
transkriptionssystem med naturlig template og oprenset
RNA polymerase. Forskellige metoder til isolering
af en egnet kromatintemplate er nu afprøvet,
og forsigtig syrebehandling kombineret med moderat
saltbehandling resulterer i en template, som er
befriet for endogen aktivitet, og som kan fungere som
template for oprenset RNA polymerase. Transkriptionsproduktet
fra en sådan in vitro transkription er
blevet oprenset, og en nærmere karakterisering er i
gang.
Dr. H A. Andersen, Carlsbergfondets biologiske
Institut, har nylig fundet, at Tetrahymena udskiller en
lavmolekylær faktor (et oligopeptid), som hæmmer
in vivo RNA syntesen, samt at små peptider stimulerer
in vivo RNA syntesen. Der er afprøvet såvel hæmmer
som stimulator i et in vitro system med endogen
transkription i isolerede nukleoler og det er fundet,
at den endogene RNA syntese kan hæmmes ca.
50%, og at den kan stimuleres af små peptider.
Kombinationsforsøg med hæmmer og stimulator viser
en konkurrence mellem virkningen af de to stoffer.
Mekanismen, hvorigennem en sådan hæmning
og stimulering kan foregå, undersøges ved anvendelse
af forskellige in vitro transkriptionssystemer: 1)
Endogen transkription med isolerede nukleoler, 2)
inaktiveret kromatintemplate og oprenset RNA polymerase,
3) endogen transkription i BUdR-substitueret
nukleoler, 4) inaktiveret BUdR-kromatin og
oprenset RNA polymerase. Herigennem forventes
oplysninger om såvel hæmmers som stimulators
virkningsmekanisme, ligesom der forventes oplysninger
om, hvorledes BUdR-substitution i DNA
medfører en nedsat transkriptionsaktivitet (Anne
Lykkesfeldt).
Undersøgelser af den fotokemiske binding af psoralen til
transfer RNA og messenger RNA og dens indvirkning på
proteinsyntese in vitro:
Psoralen, der hører til furocumaringruppen, er stoffer,
der laver karakteristiske fotokemiske reaktioner
med DNA og RNA. Disse stoffer har i de senere år
været anvendt til fotokemoterapi mod hudsygdommen
psoriasis (PUVA-behandling) og til studier af
nukleinsyrens sekundære struktur. Det er tidligere
vist, bl.a. her på laboratoriet (se årbog for 1977 og
1978), at PUVA-behandling ikke synes at forøge antallet
af krydsbindinger i hudens DNA. Vi har derfor
162 Universitetets årbog 1979
indledt studier af effekten på in vitro proteinsyntese i
to eukaryote systemer (hvedekim og reticulocytter)
programmeret med både syntetiske og naturlige
mRNA for at belyse, om den cytostatiske effekt af
PUVA-behandlingen kan være relateret til en interaktion
med komponenter i det proteinsyntetiserende
system i hudens celler (Vagn Leick og Peter
Nielsen).
Lavmolekylære RNA komponenter
I samtlige celler hos hvirveldyr findes lavmolckylære
RNA komponenter med en kædelængde på 80 til 300
nukleotider. Nogle af RNA molekylerne indeholder
usædvanligt mange modificerede nukleotider, og eet
nukleotid er kun fundet i denne slags lavmolekylære
RNA'er. Vore egne og andres forsøg tyder på, at
disse RNA molekyler kan have følgende mulige
funktioner; 1) Regulere funktionen af kromatin, ved
at regulere transkription af RNA eller ved at regulere
transporten af RNA fra cellekernen ud i cytoplasmaet.
2) Regulere proteinsyntesen, fordi de lavmolekylære
RNA molekyler i den ene ende af nukleotidkæden
har en nukleotid rækkefølge, som ligner messenger
RNA's. Der er endvidere forsøg, som tyder
på, at de lavmolekylære RNA'er har en betydning i
den alvorlige autoimmune sygdom systemisk lupus
erythematosus, idet patienternes sera indeholder antistoffer
mod ribonucleoproteiner, bestående af lavmolekylære
RNA'er og proteiner.
De forsøg, som drejer sig om at undersøge sammenhængen
mellem lavmolekylære RNA'er og kromatinfunktion,
har været undersøgelser over syntesen
af lavmolekylære RNA'er og messenger RNA
forstadier. Dette er gjort indirekte ved hjælp af specifikke
inhibitorer og ved at undersøge, hvordan de to
typer RNA syntetiseres i celler, som har muterede
RNA polymeraser. Endvidere har vi isoleret DNA
og nedbrudt dette med specifikke restriktionsenzymer.
De lavmolekylære RNA'er skal hybridiseres til
DNA fragmenterne, således at man kan finde ud af,
om de 2000 gener som findes for hver RNA, er lokaliseret
samlet på DNA. I forlængelse af disse forsøg er
vi ved at lave in situ hybridisering af radioaktivt
mærkede RNA molekyler til kromosomer i celler for
at finde ud af, hvor og på hvilke kromosomer, generne
for de lavmolekylære RNA'er er lokaliserede.
Med henblik på at undersøge de lavmolekylære
RNA'ers virkning på proteinsyntesen er vi i færd
med at isolere større mængder heraf og er desuden
ved at isolere de nødvendige messenger RNA'er.
Proteinsyntesen skal undersøges i et in vitro system
(hvedekim systemet) og i et in vivo system. Dette
sidste er oocyter fra frø (Xenopus laevis), hvormed vi
har udført de første forberedende forsøg.
For at undersøge den påståede sammenhæng mellem
lupus erythematosus og lavmolekylære RNA
molekyler er vi ved at lave de indledende immunforsøg
med kaniner. I samarbejde med medicinsk afdeling
A på Rigshospitalet og Institut for Medicinsk
Mikrobiologi skal der snarligt udføres immunprecipitationer
med sera fra patienter. (Per Hellung-Larsen,
Robet Leah og Sune Frederiksen).
Publikationer:
Andersen, H.A., Lykkesfeldt, E., 1979: Tetrahymena
cells secrete a low molecular weight factor which
inhibits RNA synthesis in vivo and in vitro. - Cell
Biology International Reports 3, 85-91.
Din, N. & Engberg, J., 1979; The extrachromosomal
ribosomal RNA genes in Tetrahymena: structure
and evolution. — J. Molec. Biol. 134, 555-574.
— Engberg, J., Eckert, W.A. & Kaffenberger, W.,
1979; The intervening sequence in the 26S rRNA
coding region of T. thermophila is transcribed within
the largest stable precursor for rRNA. - Cell 18,
525-532.
Dissing, J., Dahl, O. & Svensmark, O., 1979; Phosphonic
and arsonic acids as inhibitors of human
red cell acid phosphatase and their use in affinity
chromatography. — Biochim. Biophys. Acta 569,
159-176.
Engberg, J. & Din, N., 1979; The extrachromosomal
ribosomal RNA genes in Tetrahymena: structure
and evolution. — Proceedings of the I3th Alfred
Benzon Symp. on specific eukaryotic genes; structural
organization and function (Engberg et al.,
eds.). Munksgård, Copenhagen 327-338.
— Din, N., 1979; The extrachromosomal ribosomal
RNA genes in Tetrahymena: structure and evolution.
- ICN-UCLA Meeting on extrachromosomal
DNA (Cummings et al., eds.). Academic
Press, New York.
Frederiksen, S. & Hearst, J.E., 1979; Binding of 4'-
aminomethyl 4,5',8-trimethyl psoralen to DNA,
RNA and protein in HeLa cells and Drosophila
cells. - Biochim. Biophys. Acta 563, 343-355.
— Hellung-Larsen, 1979; Low molecular weight
RNA components; Occurence metabolism and genes.
— Alfr. Benzon Symp. 13, 457-471.
Gram-Jensen, E., Hellung-Larsen, P. & Frederiksen,
S., 1979; Synthesis of low molecular weight
RNA components A, C and D by polymerase II in
a-amanitin-resistant hamster cells. — Nucl. Acids
Res. 6, 321-29.
Hansen, J.B., Nielsen, P.E., Leick, V. & Buchardt,
O. 1979; Analogues of ['H] chloramphenicol for
photoafiinity labeling. - Hoppe-Zeyler's Z. Physiol.
Chem. 360, 721-724.
Klenow, H., 1979; Isolation and partial characterization
of the snap-back from of a novel giant palindromic
DNA molecule from Tetrahymena. - Proceedings
of the 13th Alfred Benzon Symp. on speInstitutter
163
cific eukaryotic genes; structural organization and
function (Engberg et al., eds.). Munksgård, Copenhagen
321-326.
Leick, V., Bro, B. & Bruns, P., 1979: Macronuclear
development: A model system to study specific
gene expression in nuclear difTerentiation. — Proceedings
of the 13th Alfred Benzon Symp. on specific
eukaryotic genes; structural organization and
function (Engberg et al., eds.). Munksgård, Copenhagen
342-348.
— Bro, B. & Lima-de-Faria, A., 1979: Scanning electron
microscopy of the nuclei and nucleoli in Tetrahymena.
— Hereditas 90, 219-226.
— Klenow, H., 1979: Concluding remarks to the
13th Alfred Benzon Symposium on specific eukaryotic
genes. - Proceedings of the Alfred Benzon
Symposia 13, 493-499.
Lerche, A., Søndergaard, J., Wadskov, V., Leick, V.
& Bohr, V., 1979: DNA interstrand crosslinks visualized
by electron microscopy in PUVA-treated
psoriasis. — Acta Dermatovener. (Stockholm) 59,
15-20.
Lykkesfeldt, A.E., 1979: Extrusion of DNA from the
macronucleus of Tetrahymena pyriformis, GL. — J.
Protozool. 26, 586-588.
Pearlman, R.E., Andersson, P., Engberg, J. & Nilsson,
J., 1979: Ribosomal DNA synthesis in conjugating
Tetrahymena. - Proceedings of the 13th Alfred
Benzon Symp. on specific eukaryotic genes;
structural organization and function (Engberg et
al., eds.). Munksgård, Copenhagen 351-368.
— Andersson, P., Engberg, J. & Nilsson, J., 1979:
Synthesis of ribosomal DNA in conjugating Tetrahymena.
— Exptl. Cell Res. 123, 147-155.
Søndergaard, J., Lerche, A., Bohr, V., Leick, V. &
Wadskov, S., 1979: DNA in psoriatic epidermis. —
Acta Dermatovener. (Stockholm). Suppl. 87, 59-
63.
Suhr-Jessen, P.B. & Orias, E., 1979: Mutants of 7i?-
trahymena thermophila with temperature sensitive
food vacuole formation. 1. Isolation and genetic
characterization. — Genetics.
— & Orias, E., 1979: Mutants of Tetrahymena thermophila
with temperature sensitive food vacuole formation
II. Physiological & Morphological studies.
- Exptl. Cell Res. 124, 317-327.
Bogudgivelse:
Proceedings of the 13th Alfred Benzon Symposium
on Specific Eukaryotic Genes; Structural Organization
and Function. (eds. Engberg. J., Klenow, H.
and Leick, V.) Munksgaard, Copenhagen, 1979.
Licentiatafhandhnger:
Din, N., 1979: The extrachromosomal rRNA genes
in Tetrahymena; a comparative analysis of their
structure and transcription. Suhr-Jessen, P.B.,
1979: Morphogenesis of the cortical organelle.
»The oral apparatus« in Tetrahymena thermophila.
Gæster og rejser:
Dækket af midler fra den polske og danske stat var
Dr. Irena Kulamowicz fra Biokemisk Institut i
Lodz, Polen, gæsteforsker i perioden 15.2.-15.6.1979.
I marts og i oktober måned besøgte Jan Engberg
Prof. J. Gall, Yale University, New Haven, Conn.,
USA samt Prof. R. Pearlman, York L'niversity, Toronto,
Canada.
J. Engberg
3. Biokemisk institut C
Stab:
1 professor (orlov), 8 lektorer, 1 lektor-vikar, 4 stipendiater,
15 teknisk-administrative medarbejdere.
Instituttet arbejder dels med projekter, der drejer sig
om at undersøge visse sygdommes biokemiske forandringer
og dels med problemstillinger, der sigter
mod at belyse den biokemiske baggrund til fysiologiske
processer. En sådan forøget viden vil i fremtiden
kunne skabe grundlag for diagnostik, prognose og
terapi af humane sygdomme.
Til den første gruppe af problemer kan regnes undersøgelser
af enzymforandringer i leukemiske celler,
enzymmangler i tarm, samt betydningen af collagenase
for opståeisen af rheumatoid arthrit, idet
dette enzym nedbryder et bindevævsprotein.
•De mere grundforskningsmæssige problemer
grupperer sig omkring opbygning og funktion af tarmens
fordøjende og absorberende overflade, mekanismerne
ved dannelse af biologiske membraner, og
den biologiske betydning af et serumprotein, f^-glycoprotein
1.
Forskningsvirksomhed:
A) Karakterisering af enzymer involveret i syntesen af DNA
forstadier i humane lymfocyter og leukemiske celler (B.
Munch-Petersen, P.C. Chao, K. Overgaard-Hansen, G.
Tyr sted).
Den humane lymfocyt er under normale forhold hvilende,
d.v.s. i G0-fasen af cellecyklus. Ved tilsætning
af det mitogene stof Phytohemagglutinin (PHA) stimuleres
cellen til at gå ind i S-fasen (DNA syntesefasen)
af cellecyklus efterfulgt af celledeling.
164 Universitetets årbog 1979
Thymidin kinase, dCMP deaminase og deoxycytidin kinase i
normale og leukemiske humane celler (B. Munch-Petersen,
G. Tyr sted, P.C. Chao).
Hensigten med projektet er at undersøge om den
ukontrollerede DNA syntese og dermed øget celledeling
i leukemiske celler skyldes ændringer i de enzymatiske
egenskaber, som er fundet for normale lymfocyter.
Det er tidligere vist, at der findes to former
af thymidin kinase i normale humane lymfocyter:
TK 1, der er karakteristisk for delende lymfocyter og
TK II, der er karakteristisk for hvilende lymfocyter.
Enzymtyperne bestemmes ved hjælp af enzymkinetiske
metoder, udført på oprensede enzymekstrakter.
Enzym typerne er blevet undersøgt hos 13 patienter
med kroniske og akutte former af leukæmi. Udover
TK I og TK II blev påvist to andre former af thymidin
kinase, TK III og TK IV, der ikke forekommer i
de raske celler. Fordelingen af enzymtyper blandt
patienterne indicerer, at typebestemmelse af thymidin
kinase kan anvendes ved diagnostik og behandling
af sygdomme. Denne mulighed søges bekræftet
ved at indsamle et større patientmateriale.
I modsætning til thymidin kinase induceres der
ikke en ny type dCMP deaminase i normale stimulerede
lymfocyter. Endvidere viser undersøgelserne, at
der ikke er væsentlige forskelle i enzymatiske egenskaber
fra ustimulerede og stimulerede lymfocyter.
Derimod er der en sammenhæng mellem celleproliferation
og dCMP deaminase aktivitet, idet denne
stiger ved stimulering med PHA. I forskellige typer
af leukemier er dCMP deaminasen blevet karakteriseret
udfra sammenhængen mellem enzymets reaktionshastighed
og varierende koncentrationer af substratet
dCMP i fravær og tilstedeværelse af aktivatoren
dCTP. Endvidere er undersøgt efiekten af en
kompetitiv hæmmer, dAMP, og en positiv kooperativ
hæmmer, TTP. De største forskelle blandt enzymerne
fra de forskellige leukemityper er indtil nu
fundet i hæmningsmønstret for T I P.
Deoxycytidine kinase fosforylerer deoxycytidin til
dCMP og er således involveret i biosynthesen af deoxyribonucleotider
til syntesen af DNA. Deoxycytidine
kinase spiller også en vigtig rolle for fosforyleringen
af den kemoterapeutiske forbindelse l(3-D-arabinofuranosyl
cytosine (Ara-C), der anvendes til
behandling af akutte leukæmier. For at undersøge
om dette enzyms egenskaber er ændret i neoplastiske
celler, indarbejdes for øjeblikket metoder til at oprense
enzymet fra stimulerede lymfocyter.
Undersøgelser af PHA induceret thymidin kinase i humane
lymfocyter (K. Overgaard-Hansen)
Under stimuleringen af humane lymfocyter med
PHA induceres som nævnt thymidin kinase (TK I).
Det oprensede enzym er vist at kunne forekomme i
en labil monomer form og en stabil dimer og tetramer
form. I nærværelse af substratet ATP dannes
den tetramere form af enzymet, mens i nærværelse af
inhibitoren TTP dannes den dimere form af enzymet.
Igangværende forsøg søger at belyse sammenhængen
mellem virkningen af ATP og TTP på enzymmolekylets
form og reguleringen af enzymets aktivitet.
B) Oprensning og karakterisering af microvilh proteiner fra
tyndtarm (S. Hedeager Sørnsen, O. Norén, H. Sjostrom,
H. Skovbjerg og B. Svensson).
Børstesømmen udgør fordøjelses- og absorptionsoverfladen
i tarmens epitelcelle. Denne membran indeholder
dels enzymer (microvillus aminopeptidase,
dipeptidyl peptidase IV, aspartat aminopeptidase,
y-glutamyl transpeptidase, lactase, sucrase-isomaltase
og maltase) og dels sandsynligvis også proteiner,
der er involverede i transporten af næringsstoffer
ind i tarmepitelcellen. I det forløbne år har vi
arbejdet både med undersøgelser af en del af enzymerne
og med det hypotetiske transportprotein, der
varetager transporten af neutrale aminosyrer over
membranen.
Vi har tidligere demonstreret, at microvillus aminopeptidase
fra svin er opbygget af tre peptidkæder
med molekylvægten 162000 (A), 123000 (B) og
61000 (C) og angivet metoder til den præparative
separation af disse. Ved hjælp af den radioaktive
fotolabel 5-jodonaphtylazide har vi vist, at kun subunit
A og B bindes til membranen. Immunologiske
studier af separerede subunits viser, at B og C hver
for sig er partielt identiske med A, men viser indbyrdes
ikke nogen lighed. Resultatet af peptide mapping
efter partiel proteolytisk digestion er i overensstemmelse
med de immunologiske studier. Aminosyresammensætning
og extinktionskoefficient for de isolerede
subunits er blevet bestemt. N-terminal bestemmelse
af subunits fra forskellige former af enzymet
indicerer, at den amphiphile form, der normalt
isoleres, er fraspaltet et mindre N-terminalt og flere
mindre N-terminale fragmenter. Ved dannelse af
den hydrofile form af enzymet sker der ligeledes fraspaltning
af et mindre N-terminalt fragment fra subunit
B.
Ved hjælp af de opnåede resultater er vi i stand til
at foreslå og diskutere mulige modeller for aminopeptidasens
strukturelle opbygning.
Sucrase-isomaltase fra svin er blevet oprenset og
karakteriseret. Præparationen indeholder to subunits,
sucrase og isomaltase, begge med en molekylvægt
på ca. 150000. Oprensning af enzymet fra tarmen
fra dyr, der i forvejen har faet pancreasudførselsgangen
ligeret, resulterer i et sucraseisomaltase
med en molekylvægt på ca. 260000. Denne præparation
er blevet karakteriseret, og det er sandsynliggjort,
at den er et forstadium til det modne sucraseInstitutter
165
isomaltase, der dannes ved proteolytisk spaltning.
Ingen forøgelse af aktiviteten har kunnet noteres ved
denne forandring.
Aspartat aminopeptidase, i første omgang fra svinenyrebørstesøm,
er blevet oprenset og karakteriseret.
Arbejdet er blevet udført i samarbejde med M.
Danielsen, tidligere specialestuderende ved instituttet,
der p.t. arbejder i Dr. A. J. Kenny's laboratorium
i Leeds, England.
Ved hjælp af immunoadsorbentkromatografi er
også tarmbørsteenzymet maltase fra svin blevet oprenset
og karakteriseret med henblik på renhed og
molekylvægt.
Med det formål at isolere og oprense de(t) proteiner),
der formidler transporten af neutrale aminosyrer
over microvillus membranen er arbejdet med
fremstilling af en radioaktiv fotolabel, azidophenylalanin,
blevet startet. Precursoren er blevet fremstillet
af Proteinkemisk Institut, Hørsholm og tritieret ved
Radiochemical Centre, Amersham, England. På instituttet
er et omfattende oprensnings- og karakteriseringsarbejde
af det radioaktive stof blevet udført
resulterende i, at vi nu har en ren radioaktiv fotolabel.
I samarbejde med N. Bindslev, Medicinsk-fysiologisk
Institut A, er det blevet påvist, at forbindelsen
hæmmer transporten af phenylalanin og alanin. Foreløbige
forsøg har også vist indmærkning i børstesømmembranproteiner
fra svin. For at give mulighed
for videre studier af forbindelsens transporthæmmende
egenskaber og at karakterisere de
kinetiske parametre, er en metode for studier af
transport i vesikler under korte tider etableret.
Den tidligere udviklede metode, baseret på krydset
immunelektroforese, hvormed forskellige børstesømenzymer
fra perorale humane tyndtarmsbiopsier
kan bestemmes kvantitativt, har været anvendt i analyser
af biopsier fra jejunoileal shuntopererede adipositas
patienter samt patienter med sukrose intolerans
(sukrase-isomaltase mangel). Hos de shuntopererede
patienter fandtes, at tyndtarmsenterocyternes
protein og enzymindhold falder postoperativt.
Undersøgelsen af sukrose intolerans patienterne tyder
på at disse, i modsætning til hidtil antaget, udgør
en heterogen gruppe. Nogle har bevaret en rest af
isomaltase enzymet, medens andre mangler såvel
sukrase som isomaltase. Ved hjælp af krydset immunelektroforese
har vi desuden påvist tilstedeværelsen
af fri isomaltase i normale tyndtarmsbiopsier
fra den øvre del af tarmen.
Ved brug af immunoadsorbentkromatografi er det
lykkedes at renfremstille laktase fra human tyndtarm
i tilstrækkelige mængder til, at en nærmere karakterisering
har kunnet påbegyndes. Med samme
fremgangsmåde er små mængder human mikrovillus
aminopeptidase blevet oprenset. Denne præparation
er endnu ikke tilstrækkelig ren for videre karakterisering.
C) Kovalent cross-linking of proteinkomponenter i microvilli-
membran fra svinetarm (B. Svensson)
Subunitstrukturen af aminopeptidase i membranbunden
form er beskrevet ved tværbinding med såvel
ikke-spaltelige som spaltelige reagenser efterfulgt
af isolering af enzymet og karakterisering ved todimensional
elektroforese. Den maksimale molekylvægt
af det membranbundne enzym er 330.000, og
de dominerende subunitstrukturer er ABC og
BBCC. Til sammenligning er molekylvægten af det
isolerede protein omkring 660.000 og polypeptidmønstret
fra cross-linking forsøg tyder på, at to
membranbundne molekyler dimeriserer ved de anvendte
solubiliserings- og reaktionsbetingelser.
Ved tværbindingsforsøg som ovenfor beskrevet er
subunitstrukturen af membranbunden dipeptidyl
peptidase IV vist efter specifik mærkning af membranpræparationer
med tritiummærket diisopropylfluorofosfat,
der hæmmer denne serinprotease, todimensional
elektroforese og fluorografi, at være en
dimer med molekylvægten 280.000.
Ved hjælp af immunologisk teknik er det desuden
vist, at aminopeptidase isoleret fra membran behandlet
med cross-linking reagens har været i nær
kontakt med dipeptidylpeptidase IV, idet et immunopræcipitat
af aminopeptidase kan vises ved hjælp
af fluorografi at indeholde diisopropylreagerbare
grupper.
Svinebørstesømmembranens topografi er søgt
kortlagt ved hjælp af kemisk cross-linking efterfulgt
af to-dimensional kombination af polyacrylamidgelelektroforese
og immunoelektroforese.
D) Lipiders fordeling og funktion i rmcrovilh-memhranvesikler
fra svinetarm (J. Carlsen og K. Christiansen)
Igennem en årrække har der på Biokemisk Institut C
været foretaget undersøgelser over proteiner fra børstesøm-
membranen hos svin og mennesker. Disse
undersøgelser har haft til formål at oprense og karakterisere
de membranproteiner, der deltager i den
del af fordøjelsen og absorptionen, der foregår på
børstesøm-membranen.
Disse studier er nu så langt, at man begynder at fa
noget kendskab til børstesøm-membranen på det
molekylære niveau, hvad angår proteinerne. Derimod
vides der meget lidt om: 1) lipidsammensætningen,
2) den eventuelle asymmetriske fordeling af forskellige
lipidtyper i de to lipiddobbeltlag i membranen,
3) lipidomgivelserne ved enkelte proteiner (microenvironment),
og 4) lipidernes eventuelle funktion
udover at være strukturelement i membranen.
Vi har derfor påbegyndt en undersøgelse over disse
forhold på microvilli-membranen fra svinetarm.
En første betingelse for at kunne undersøge den molekylære
opbygning af membranen er, at microvilli166
Universitetets årbog 1979
membranfraktionen ikke er kontamineret med andre
membranfragmenter fra enterocytten. En beskrevet
metode til fremstilling af microvilli-membranvesikler
er blevet modificeret, og renheden af membranvesiklerne
undersøgt ved at bestemme aktiviteten af
marker-enzymer. Følgende enzymers aktivitet er
målt (i parentes er angivet, hvilken subcellulær fraktion
enzymet markerer): Thymidin kinase (cryptceller),
5'-nucleotidase og Na+/K+-ATPase (plasma
membran, specielt basal-lateral membranen), adenylat
cyclase (Golgi-membraner), cytochrom oxidase
(mitochondrie membraner), rotenon-ufølsom
NADPH-cytochrom C reductase (endoplasmatisk
reticulum), aminopeptidase og alkalisk fosfatase
(microvilli-membranen). Herudover er DNA (kerne)
og RNA (frie og bundne ribosomer) indholdet
målt, og membranfraktionen er blevet karakteriseret
ved hjælp af elektronmikroskopi. Resultaterne har
vist, at membranvesikel-præparationen er fri for forurening
med membranfragmenter fra mitochondrier,
det endoplasmatiske reticulum og Golgi-membranen,
hvorimod en forurening med basal-lateral
membranen er tilstede.
Forsøg på yderligere oprensning af membranvesikel-
præparationen ved immunoadsorbent kromatografi
er påbegyndt. Ved denne metode vil man kunne
adskille vesikler, der indeholder aminopeptidase,
(microvilli-membranvesikler) fra vesikler, der ikke
indeholder aminopeptidase (basal-lateral membranen),
og yderligere vil man ved denne metode opnå,
at »right side out« vesikler adskilles fra »inside out«
vesikler.
Lipidindholdet i vesiklerne er blevet bestemt
kvantitativt ved måling af indholdet af cholesterol og
individuelle phospholipider og glycolipider ved
hjælp af chromatografiske og kemiske målemetoder.
Bestemmelse af fedtsyrefordelingen i lipiderne og
kvantisering og identifikation af kulhydratdelen i
glycolipiderne er blevet undersøgt med gas-chromatografiske
målemetoder.
En detaljeret analyse af placeringen i membranen
af de enkelte phospholipider og cholesterol vil blive
søgt gennemført ved hjælp af kemisk mærkning. Aminophospholipiderne,
phosphatidylserin og phosphatidylethanolamin
i det ydre lipiddobbeltlag vil
kunne mærkes med et ikke-penetrerende reagens,
trinitroebenzensulfonsyre. Ved at anvende et penetrerende
reagens, trinitrofluorbenzen, vil phosphatidylethanolamin
og phosphatidylserin i det indre lipidlag,
også kunne mærkes. Ved anvendelse af cholesterol
oxidase som mærkningsreagens vil man kunne
opnå et mål for, hvor stor en del af cholesterolet
der er tilgængeligt for enzymet og derfor må befinde
sig i det ydre lipidlag.
Ved anvendelse af et krydsbindingsreagens, som
difluordinitrobenzen vil det være muligt at fa opklaret
hvor stor en del af aminophospholipiderne der
forekommer som parrene: PE • PE, PS • PS og PE PS.
Ligeledes vil man med samme reagens kunne fa et
mål for, om disse aminophospholipider er placeret i
umiddelbar nærhed af proteiner, som f.eks. aminopeptidasen.
En eventuel lipidafhængighed af aminopeptidasen
vil desuden kunne belyses med rekonstitutionsforsøg,
hvor den oprensede aminopeptidase forsøges incorporeret
i forskellige kunstige lipidvesikler af kendt
sammensætning. Sådanne model-studier vil være en
hjælp til at forstå de lipid-protein og proteinprotein
interaktioner, der danner basis for de strukturelle og
funktionelle karakteristika, der gælder for børstesøm-
membranen.
E) Funktionelle og strukturelle studier af et phospholipid
syntetiserende enzymsystem isoleret fra E. coli (E.J.F. Demant,
K. Christiansen, P.K.Jensen, I. Schousboe)
Undersøgelserne er et forsøg på at udvikle og beskrive
et in vitro system, der kan anvendes til at studere
biologiske membraners syntese. Fra tarmbakterien
Escherichia coli er der isoleret et phospholipid syntetiserende
enzymsystem. Ultracentrifugering og elektronmikroskopi
viser, at dette er knyttet til små (50-
200 nm) vesikler, der består af membranfragmenter.
Efter en detaljeret kinetisk analyse af det isolerede
enzymsystems synteseaktivitet har det været muligt
at fastlægge forsøgsbetingelser, hvorunder der sker
en betydelig netto syntese af membranphospholipider.
De nysyntetiserede lipider findes også som vesikler,
men det er endnu uvist, om disse er identiske
med de oprindelige enzymbærende membranvesikler,
d.v.s om der er tale om en egentlig membransyntese.
De nysyntetiserede lipidstrukturers størrelse og
opbygning søges i øjeblikket karakteriseret ved elektronmikroskopi.
Der er endvidere påbegyndt en beskrivelse af
phospholipidernes position og bevægelse i lipidstrukturerne.
Dette sker ved i stedet for de naturligt
forekommende fedtsyrer at indbygge analoge forbindelser
med en SH-gruppe i membranvesiklernes
phospholipider. Med passende SH-reagenser kan
phospholipidernes placering på yderside eller inderside
af vesiklerne og deres eventuelle bevægelse mellem
disse positioner bestemmes.
For yderligere at karakterisere membranstrukturerne
specielt med henblik på at afsløre områder
med høj tæthed af negative ladninger undersøges
membranvesiklernes binding af serum proteinet P2-
glycoprotein I, der har en meget høj affinitet for en
række biologiske membraner.
Da de nysyntetiserede phospholipiders sammensætning
er vist at kunne varieres med forsøgsbetingelserne,
skulle det være muligt at undersøge sammensætningens
betydning for funktionen af andre
enzymer end de phospholipidsyntetiserende. En unInstitutter
167
dersøgelse af de respiratoriske enzymer, der også findes
i membranvesikei-præparationerne, er derfor påbegyndt.
F) Cyanid-ufølsom oxidation i gærmitochondrier (P. K.
jensen)
I fortsættelse af undersøgelser af regulering af acetatforbrænding
i gærmitochondrier, er disses evne til at
forbrænde ravsyre og 2-oxogluturat under tilstedeværelse
af cyanid (cyanid-ufølsom oxidation) blevet
undersøgt. Resultaterne viser en forskel på de to stoffers
cyanid-ufølsomme oxidation, der ikke kan forklares
på grundlag af de forestillinger om oxidationsmekanismen
(respirationskædens forgrening) ved
cyanid-ufølsom oxidation, som man hidtil har gjort
sig.
G) Karakterisering og funktion af (52-gljicoprotein I (I.
Schousboe)
Ved anvendelse af konventionelle metoder til isolering
af mitochondrier bevares disse i suspension efter
udsættelse for en kraftpåvirkning på 600 X g. I tilstedeværelse
af dialyseret serum agglutinerer mitochondrierne
og kan ikke længere holdes i suspension
efter en sådan kraftpåvirkning. Graden af agglutinering
er afhængig af forholdet mellem mængden af
serum og mængden af mitochondrier, af ionstyrken
og af pH. Agglutineringen kræver ikke tilstedeværelse
af tunge metalioner og foregår med stor hastighed
selv ved 0oC.
Den agglutinerende effekt af serum er vist at være
forårsaget af et enkelt serumprotein som er blevet
oprenset og identificeret som P2-glycoprotein I. Dette
protein er tidligere blevet oprenset af andre og har
været kendt i mange år. Men til trods herfor er dets
funktion ikke klarlagt.
P2-glycoprotein I induceret agglutinering af mitochondrier
hæmmes af negativt ladede hydrophobe
komponenter. Af biologiske komponenter med denne
egenskab har de sure phospholipider været anvendt.
Disse hæmmer selv i meget lave koncentrationer
agglutineringen, og inkubation af agglutinerede
mitochondrier med sure phospholipider kan delvis
ophæve agglutineringen. Det er desuden blevet vist
at Pj-glycoprotein I bindes til mitochondrie membranen.
Forsøg med phospholipasebehandlede mitochondrier
tyder på, at phospholipiderne i membranen
deltager i reaktionen med P2"g'ycoProte'n I- Der
er derfor god grund til at tro, at P2"glycoProtein I
også bindes til andre membraner end mitochondriemembranen.
Det er vist, at P2-glycoProtein I også
bindes til thrombocyt membranen medens erythrocytmembranen
ikke binder P2-glycoprotein I.
Da erythrocytmembranens ydre lag er totalt blottet
for tilstedeværelsen af sure phospholipider er dette i
overensstemmelse med ovennævnte antagelse.
Sandsynligheden for at bindingen af P2-glycoprotein
I til thrombocytmembranen kan klarlægge den
fysiologiske funktion af P2-glycoprotein I er blevet
bestyrket, efter at det er fundet, at denne binding
resulterer i en hæmning af adenylate cyclase aktiviteten
i thrombocytmembranen. Det er velkendt, at
niveauet af cyclisk-AMP i rhrombocytter spiller en
ikke ubetydelig rolle i hele thrombocyttens funktion.
For at kunne bekræfte den antagelse, at P2-glycoprotein
I bindes til sure phospholipider i membraner
er der indledt nogle undersøgelser, der har til formål
nærmere at beskrive denne binding og om muligt
finde en korrelation mellem indholdet af sure phospholipider
i biologiske membraner og mængden af
P2-glycoprotein I bundet til membranen. Til dette
formål er Escherichia coli membranvesikler velegnede,
da disse, afhængig af dyrkningsbetingelserne, kan
indkorporere forskellige phospholipider i membranen
(se E. J. F. Demant et al.). Preliminære forsøg
med disse vesikler har vist, at P2-glycoprotein I reagerer
med disse membraner og far dem til at agglutinere.
P2-glycoprotein I er et »isoprotein«. Stivelsesgelelektrophorese
tyder på, at det består af op til 7 »isoproteiner
«. Den individuelle serumkoncentration af
P2-glycoprotein I er kontrolleret af genetiske faktorer.
De individuelle sera anvendt i de her beskrevne
undersøgelser har alle haft en P2-glycoprotein I koncentration,
som falder indenfor det område der er
normalt for homozygoter. Disse seras evne til at inducere
mitochondriel agglutinering varierer imidlertid,
og forsøg er påbegyndt, som skal belyse, hvordan
denne variation kan forklares. Andre har vist, at
den indbyrdes fordeling af »isoproteinerne« kan variere,
og dette kunne tænkes at have betydning for
ovennævnte forhold. Der gøres derfor forsøg på at
adskille isoproteinerne preparativt og bestemme de
isolerede isoproteiners evne til at inducere mitochondriel
agglutinering.
Krydset immunoisoelektrisk focusering har vist,
at P2-glycoprotein I består af mindst 7 »isoproteiner
«. Preparativt har det til dato været muligt at
isolere fire fraktioner af P2-glycoprotein I, hvoraf den
ene består af to »isoproteiner«.
H) Kollagenasens betydning for kronisk destruktiv arthritis
(M. Wanning)
Enzymet kollagenase initierer nedbrydningen af kollagen,
der udgør en væsentlig bestanddel af ledbrusk.
Kollagenase antages at spille en væsentlig rolle
i udviklingen af de irreversible bruskdestruktioner,
der optræder ved rheumatoid arthritis. Kontrolmekanismer
for kollagenasens produktion og funktion
er stort set ukendte.
12 Årbog 1979
168 Universitetets årbog 1979
En veletableret dyreeksperimentel arthritismodel,
som har betydelige lighedspunkter med rheumatoid
arthritis, anvendes til undersøgelser over kollagenaseaktivitet
i arthritiske led. Synovialisvæv fra arthritiske
led, dyrket i vævskultur, producerer et kollagenolytisk
enzym i langt større målestok end synovialis
fra non-arthritiske led. Modellen anvendes nu til en
serie undersøgelser, der vil belyse den tidsmæssige
relation mellem kollagenaseaktivitet og morfologiske
ændringer i det arthritiske led, ligesom det kollagenolytiske
enzym er under nærmere karakterisering.
Endvidere vil modellen blive anvendt til undersøgelse
af farmakas indvirken på kollagenaseaktivitet
og morfologiske ændringer i arthritiske led, idet der
vil blive anvendt farmaka, som bruges i behandlingen
af rheumatoid arthritis. Disse undersøgelser vil
på længere sigt kunne bidrage til opnåelse af en mere
rationel behandling af rheumatoid arthritis med de
anvendte farmaka.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med professor,
dr.med. Ib Lorenzen, medicinsk-rheumatologisk
afdeling, og læge Berit Hølund, patologisk-anatomisk
afdeling, begge Kommunehsopitalet, Hvidovre.
Publikationer:
Barteis, P.D. and Jensen, P.K., 1979: Role of AMP
in regulation of the citric acid cycle in mitochondria
from bakers yeast. - Biochim.Biophys. Acta
582; 246-259.
Carlsen, J., Christensen, M. and Josefsson L., 1979;
Preparation of an '"^I-labelled red pigment-concentrating
hormone analog. - Anal.Biochem. 92;
46-54.
-, Herman, W.S., Christensen, M. and Josefsson, L.,
1979; Characterisation of a second peptide with
adipokinetic and red pigmentconcentrating activity
from the locust corpora cardiaca. - Insect Biochem.
9; 497-501.
Christensen, M., Carlsen, J. and Josefsson, L., 1979;
Structure-function studies on red pigment-concentrating
hormone II. The significance of the Cterminal
tryptophan amide. - Hoppe-Seyler's Z.
Physiol.Chemie 360; 1051-1060.
Christiansen, K., 1979; Utilization of endogenous
diacylglycerol for the synthesis of triacylglycerol,
phosphatidylcholine and phosphatidylethanolamine
by lipid particles from baker's yeast (Saccharomyces
cerevisiae)Biochim.Biphys.Acta 574; 448-
460.
Leick, V., Bro, B. and Bruns, P., 1979; Macronuclear
development; A model system to study specific
gene expression in nuclear differentiation. - Specific
eucaryotic genes, Alfred Benzon Symposium
13, Munksgaard, Copenhagen.
Norén, O. and Sjostrom, H., 1979; Fluorography of
tritiumlabelled proteins in immunoelectrophoresis.
— J. Biochem.Biophys.Meth. 1; 59-64.
— Sjostrom, H., Danielsen, E.M., Staun, M., Jeppesen,
L. and Svensson, B., 1979; Comparison of
two pig intestinal brush border peptidases with
the corresponding renal enzymes. - Hoppe-Seyler's
Z. Physiol.Chemie 360; 151-157.
Prause, J.U., 1979; Immunoelectrophoretic determination
of tear fluid proteins collected by the Schirmer
I test. - Acta ophtalmol. 57; 959-967.
Schousboe, I., 1979; Purification, characterization
and identification of an agglutinin in human serum.
- Biochim.Biophys.Acta 579; 396-408.
Skovbjerg, H., Norén, O. and Sjostrom, H., 1978;
Immunoelectrophoretic studies on human small
intestinal brush border proteins. A qualitative
study of the protein composition. — Scand.J.clin.
Lab.Invest. 38; 723-729.
— Sjostrom, H, Norén, O. and Gudmand-Høyer, E.,
1979; Immunoelectrophoretic studies on human
small intestinal brush border proteins. A quantitative
study of brush border enzymes from single
small intestinal biopsies. - Clin.Chim.Acta 92;
315-322.
— Sjostrom, H. and Norén, O., 1979; Does sucraseisomaltase
always exist as a complex in human
intestine? - FEBS Letters 108; 399-402.
Tyrsted, G. and Gamulin, V., 1979; Cytidine-5'-diphosphate
reductase activity in Phytohemagglutinin
stimulated human lymphocytes. — Nucleic Acids
Res. 6; 305-319.
Gæster:
Pao-chang Chao, stipendiat fra det danske undervisningsministerium.
Hans Sfdstrom
4. Medicinsk-kemisk institut
Stab:
1 professor, 13 lektorer, 12 teknisk-administrative
medarbejdere. 1 undervisningsassistent deltager
som fondslønnet i en arbejdsmiljøundersøgelse.
Forskningsvirksomhed:
Der lægges i instituttets forskning vægt på grundforskning,
til dels med et biologisk sigte, men med
naturligt udgangspunkt i rene kemiske problemstillinger.
Som eneste rent kemisk institut ved det lægevidenskabelige
hovedområde lægges tillige vægt på
en rimelig dækning af kemiens hovedretninger. DerInstitutter
169
udover udføres et enkelt arbejde af praktisk sundhedsforebyggende
karakter.
1. Fysisk kemi
a) Faseomdannelse skinetik. (J. og M.R. Christoffersen,
A.E. Nielsen)
Mange vigtige processer i naturen, i industrien og i
biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi har
specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser har
forskellige kemiske sammensætninger — udfældnings-
og opløsningsprocesser (i modsætning til
smeltning og krystallisation fra smelte, hvor faserne
har samme sammensætning). Eksempler på udfældninger
er: dannelsen af tåge, regn, sne og hagl i atmosfæren,
udskillelsen af kalk og siliciumforbindelser
fra vand i naturen, udskillelsen af fedtstofdråber i
en vandig opløsning, dannelsen af krystaller bestående
af calciumfosfat i knogler og tænder, calciumfosfat,
calciumoxalat m.m. i nyresten og galdesten,
størkning og hærdning af cement. Desuden benyttes
udfældninger ved fremstillingen af en lang række
produkter i den kemiske industri, og i et stort antal
kemiske processer i laboratoriet i forbindelse med
fremstilling, rensning, identifikation og analyse af
stoffer. I næsten alle tilfælde har også de modsatte af
de her nævnte processer, nemlig opløsningsprocesser,
stor betydning.
Visse fundamentale fænomener er fælles for alle
udfældninger, nemlig 1) kimdannelsen (dvs. dannelsen
af den første submikroskopiske del af den nye
fase med dennes karakteristiske struktur), 2) transporten
— helt eller delvis ved diffusion — af materialet
gennem den omgivende fase hen til den voksende
partikel (dråbe eller krystal) og 3) tillejringen af materialet
til partiklerne, så disse vokser videre med
samme struktur.
Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning
af calciumfosfat og calciumcarbonat, samt en del andre
stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge et
større antal forskellige stoffers fældnings- og opløsningskinetik
fås erfaringer, der støtter hinanden således,
at opklaringen af det ene stofs kimdannelseseller
vækstmekanisme er til hjælp ved opklaringen af
de øvrige fældningsmekanismer. Det er i reglen
umuligt at måle den enkelte partikels vækst- eller
opløsningshastighed; i reglen må man måle ændringer
i tiden af egenskaberne i en opslemning af millioner
af partikler. Undertiden kan man fremstille monodisperse
opslemninger (dvs. alle partiklerne er lige
store), men for det meste må man arbejde med
heterodisperse systemer. Det komplicerer beregningen,
at partiklerne er forskellige, og at koncentrationerne
ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet
metoder, hvorved det er muligt ud fra forløbet af en
serie forsøg med heterodisperse opslemninger at drage
slutninger om partiklernes vækst- eller opløsningshastigheder
som funktion af koncentrationen af
det opløste stof og af partikelstørrelsen. Metoden udarbejdedes
ved forsøg med calciumsulfatkrystaller,
og er nu anvendt ved undersøgelse af opløsningskinetikken
for calciumhydroxylapatit (HAP), der udgør
en væsentlig bestanddel af knogle- og tandmaterialet.
Vi fremstiller særligt rene HAP-krystaller for
at kunne studere opløsnings- og vækstkinetikkens afhængighed
af tilstedeværelse i opløsningen af små
mængder af carbonat, difosfat og af små organiske
molekyler, der indeholder phosphat, oxalat-, ammonium-
eller hydroxylgrupper.
Elektrolytters opløsnings- og udfældningskinetik
er næsten kun undersøgt i opløsninger, hvor ionerne
findes i ækvivalente koncentrationer; men ved at undersøge
virkningen af uafhængig variation af de individuelle
ionkoncentrationer far man et langt mere
detaljeret billede af processerne. Vi arbejder med at
trænge ind i dette nye forskningsområde, såvel teoretisk
som eksperimentelt. For tiden studeres således
fældning og opløsning af strontiumfluorid og bariumfluorid.
b) Grænselags molekylære struktur. (S. Toxværd)
Strukturen i grænsen mellem to faser — for eksempel
væske-gas, væske-fast stof, eller væske-cellevæg — er
helt anderledes end strukturen i det homogene indre
af en fase. Mange kemiske reaktioner foregår netop
på grænsen mellem to faser, for eksempel på overfladen
af en katalysator eller et enzym — eller ved en
cellevæg. Derfor er studiet af grænsefladers struktur
og egenskaber af stor betydning for forståelsen og
udnyttelsen af disse. Ved hjælp af store datamater er
det muligt at beregne molekylernes bevægelser. Derved
bliver det muligt at bestemme den molekylære
struktur i grænselag samt disses termodynamiske og
kinetiske egenskaber (bl.a. diffusion). I indeværende
år har denne metode været benyttet til at undersøge
smeltning af adsorberede monolag i et ydre felt samt
diffusion i det fluide monolag. En todimensional model
fandtes at udvise første ordens fase overgange.
Diffusionen i den fluide fase viste sig at være forskellig
fra diffusionen i et tilsvarende tredimensionalt
system, samt i overensstemmelse med eksperimentelle
målinger af diffusionen af methan adsorberet på
grafit. En statistisk mekanisk model for partikelfordelingen
i monolag er blevet udledt.
c) Flydende krystaller (J. Toft)
Flydende krystal er en tilstandsform, som optræder
mellem den faste fase og den almindelige væske under
opvarmning til smeltning. Der er ikke tale om en
fast fase med selvstændig form, men om en flydende
fase, hvis molekyler er mere ordnede (ordnede over
12*
170 Universitetets årbog 1979
længere afstande) end det er tilfældet med almindelige
væsker. Fasen flydende krystal træffes hos stoffer,
hvis molekyler er stærkt flade eller aflange. Ordenen
over lange afstande kan teoretisk svare til mange
forskellige måder at arrangere molekylerne på. I
praksis findes også mange forskellige former for flydende
krystaller, der hver især byder på mange interessante
specielle egenskaber, men i mange tilfælde
savner man både målinger og teori for at kunne forklare
disse egenskaber.
Som en anskuelig model af en nematisk flydende
fase i øjebliksbillede kan man bruge en åbnet cigaretpakke,
hvorfra cigaretterne er rystet ud i forskellig
grad; hver cigaret illuderer her et molekyle. Tilsvarende
bliver den fyldte lukkede pakke et billede på
rent krystallinsk fase og alle cigaretter i en uordnet
bunke på bordet et øjebliksbillede af den almindelige
væske. Indenfor levende organismer er flydende krystalfase
påvist i cellevæg, og der er næppe tvivl om,
at denne fases specielle egenskaber har biologisk betydning
i levende celler.
Der arbejdes med flydende krystallers struktur i
stærke magnetfelter og under langsom ændring af
temperaturen.
d) Infrarøde spektroskopiske målinger på isotopsubstituerede
forbindelser. (F. A. Andersen)
Bestemmelse af de frekvenser, ved hvilke en kemisk
forbindelse absorberer infrarød stråling, giver oplysninger
om atomernes (mekaniske) svingningsfrekvenser,
som igen gør det muligt at bestemme de
kræfter, der virker mellem atomerne i det pågældende
molekyle.
Udmåling af den såkaldte finstruktur i de infrarøde
absorptionsbånd (skyldes molekylernes rotation)
for simple organiske molekyler, giver oplysninger om
bl.a. molekylernes inertimomenter (afhænger af bindingslængder
og vinkler mellem bindingerne).
For selv de simpleste organiske molekyler, feks.
methan, kan opbygningen (konfigurationen) og de
molekylære data som feks. inertimomenter og svingningsfrekvenser
endnu ikke beregnes tilstrækkelig
nøjagtigt ved hjælp af kvantemekanikken, men de
kan bestemmes eksperimentelt med stor nøjagtighed
ved hjælp af spektroskopiske metoder. De nævnte
størrelser er af betydning for molekylets øvrige fysiske
egenskaber og for dets evne til at reagere kemisk,
og kendskabet til dem har betydning for kontrollen
af kvantemekaniske beregninger. Ved også at foretage
målinger på molekyler, hvor ét eller flere atomer
er ombyttet med andre isotoper, feks. hydrogenatomer
med deuteriumatomer (tunge hydrogenatomer)
og l4N-atomer med l5N-atomer, far vi supplerende
oplysninger. De målinger, der udføres ved instituttet,
fører endvidere til mere nøjagtige data end de
hidtil foreliggende.
e) Kemisk kybernetik. (A. Hunding)
Levende systemer kan ofte uden indgreb udefra selv
styre særdeles komplicerede funktioner som celledeling
og celledifferentiering, dvs. de er karakteristiske
ved (blandt andet) at være selvkontrollerende. Dette
ytrer sig, som om der i celler eller organismer er en
slags fastlagt program, der styrer et væld af cellens
eller organismens funktioner, således at de bliver koordinerede,
såvel tidsmæssigt som rumligt. Omend
dette program nedarves via DNA-molekyler, er den
øjeblikkelige styring ofte betinget af samspil mellem
helt andre stoffer. Dette samspil kan ofte antage
overraskende former, idet ét og samme system kan
være stabilt i mere end én stationær tilstand, og det
kan udvise udæmpede koncentrationssvingninger
(blandt andet påvist for glycolysen). Der er tillige
teoretisk mulighed for, at et i begyndelsen homogent
system kan være ustabilt og bryde op under dannelse
af stabile regulerbare koncentrationsmøstre i rummet.
Der forskes i sådanne kemisk-kybernetiske modelsystemer,
idet disses egenskaber blandt andet undersøges
ved hjælp af store datamater, der kan kodes
til at simulere modelsystemets opførsel i tid og rum
(løsning af firedimensionale ikkelineære koblede partielle
differentialligninger). De resultater, der herved
er nået internationalt i de seneste år, har i høj grad
kastet lys over reelle biosystemers opførsel, specielt
cirkadiske rytmer, mitoseregulation og celledifferentiering.
2. Organisk kemi. (P. Jakobsen, S. Treppendahl og J.
Wieczorkowski)
Indenfor den organiske kemi har vi arbejdet med
forbindelser af typen amider, amidiner og amidrazoner.
Disse typer danner grundstammen i mange forbindelser,
som blandt andet benyttes i medicinen og
til bekæmpelse af skadedyr. Vi har især koncentreret
os om sulfonyl- og phosphoryl-derivater af nævnte
stoftyper. Vore undersøgelser går ud på at fremstille
nye elementer i disse stofgrupper, at undersøge reaktiviteten
overfor andre kemiske forbindelser, og at
fastlægge strukturen, især ved hjælp af spektroskopiske
metoder.
Spaltning og dannelse af phosphor-nitrogenbindinger
spiller en vigtig rolle i metaboliske processer i
forbindelse med energiomsætningen i levende systemer.
Derfor har det interesse at studere simple modelstrukturer,
der indeholder phosphor-nitrogen
bindinger, der kan give oplysninger om denne bindings
egenskaber, dvs. om mekanismen for dens
dannelse, om strukturelle faktorer som påvirker dens
stabilitet og lignende. Vore undersøgelser omfatter
for tiden fremstilling og omdannelser af nye strukturtyper
indeholdende en phosphor-nitrogen dobbeltbinding,
hvor nitrogenatomet tillige er bundet til
Institutter 171
en let udskiftelig trimethylsilylgruppe. Disse forbindelser
kan benyttes til indføring af phosphoramidoog
phosphorimidogrupper i forskellige organiske
molekyler.
3. Teoretisk kemi. (G.D. Billing, L.L. Poulsen)
En væsentlig årsag til stoffers fysiske og kemiske
egenskaber er de kræfter, hvormed atomer og molekyler
påvirker hinanden. Disse kræfter bestemmer,
hvorledes atomer og molekyler udveksler energi og
reagerer, når de kolliderer. Beskrivelsen af disse
kræfter er i hastig udvikling af to grunde. Ny eksperimentel
teknik, såsom lasere og (beam)apparater, der
producerer stråler af molekyler, tillader målinger af
resultatet af kollisioner mellem molekyler i nøje specificerede
tilstande, hvilket har ført til resultater af
hidtil uset detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk
databehandling muliggjort udvikling af detaljerede
og præcise beregninger af kollisionsforløbet.
Samspillet mellem teori og eksperiment har ført
til ny viden om de fundamentale kræfter og om selve
forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler er konstruktion
af lasere og ny viden om reaktionerne i
atmosfæren.
Instituttets personale arbejder på visse områder
sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat
ved Københavns Universitet og andre i udlandet.
Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger på
konkrete systemer, som det fremgår af publikationslisten,
og den videre udvikling af beregningsmetoderne.
4. Kemisk arbejdsmiljøundersøgelse. (B. Boserup og L.
SeedorfiQ
Der er foretaget en kortlægning af, hvilke kemiske
stoffer og produkter der anvendes på grafiske arbejdspladser.
Kortlægningsundersøgelsen følges for tiden op
med udarbejdelsen af et produktkatalog.
Ud fra oplysninger om produkternes indhold,
nodtaget af grafiske leverandører/fabrikanter, fore-
;ages en vurdering af den sundhedsmæssige risiko,
ier eventuelt kan være ved brugen af det enkelte
arodukt.
Arbejdet ventes afsluttet med udgangen af 1980.
Publikationer:
Andersen, P.E., Boserup, B., Seedorff, L. og Sørensen,
F., 1979: Kemiske stoffer og produkter inden
for den grafiske branche. - Medicinsk-Kemisk Institut,
Københavns Universitet.
•Xndersen, F.A. og Ulrich, Jørgen W., 1979: Organisk
Kemi 1, En introduktion til molekylær biokemi,
3. udgave, Chr. Ejlers Forlag, 268 sider.
Billing, G.D., 1979: Semiclassical calculations of differential
cross sections for rotational/vibrational
transitions in Li+ + N2- — Chem.Phys. 36. 127-134.
— 1979: Semiclassical calculation of energy transfer
in polyatomic molecules I: The N2+C02 system.
- Chem.Phys. 41, 1 1-20.
— and Poulsen, Lise Lotte, 1979: On the use of perturbation
theory in the asymptotic region of classical
trajectories. - Chem.Phys.Lett. 66, 177-182.
— and Fisher, E.R., 1979: VV and VT rate coefficients
in N2 by a quantum-classical systems. —
Chem.Phys. 43, 395-401.
Christoffersen, J., Christoffersen, M.R., van Rosmalen,
G.M. and Marchée, W.CJ., 1979: The affinity
of crystal growth and dissolution in aqueous
solution with special reference to calcium sulphate
dihydrate. -J. Crystal Growth, 47, 607-612.
— and Christoffersen, M.R., 1979: Kinetics of dissolution
of calcium hydroxyapatite. IL Dissolution
in non-stoichiometric solutions at constant pH. —
J. Crystal Growth, 47, 671-679.
Fosmark, Flanne, Hansen, Svend Erik og Nielsen,
Arne Erik, 1979: Sikkerhedsregler for laboratoriearbejde
med kemikalier og biologisk materiale. -
Sikkerhedsudvalget for Panum Instituttet, Københavns
Universitet, 72 sider.
Hunding, Axel, 1979: Spatial dissipative structures
in three dimensions. - 1: Franck, U.F. & Wicke,
E. (Eds.), Kinetics of Physicochemical Oscillations,
514-521.
Jakobsen, P. and Treppendahl, S., 1979: The Structure
of l,2,4-Benzothiadiazine-l,l-dioxides. - Tetrahedron,
35, 2151-2153.
Nyeland, C. and Billing, G.D., 1979: Approximative
treatments of rotational relaxation. - Chem.Phys.
40, 103-110.
Poulsen, Lise Lotte and Billing, G.D., 1979: Calculation
of vibrational deactivation ofHF (l<n<7)
by DF(0) and of DF(l<n<7) by HF(0). -
Chem.Phys. 36, 271-281.
Toxvaerd, S., 1979: Diffusion in a Two-Dimensional
System. - Phys.Rev.Lett. 43, 529-531.
Treppendahl, S. and Jakobsen, P. 1979: Structure
and Decomposition of Aryldiazoureas. — Acta
Chem.Scand., li 33.
Gæster:
Dr. Sudarsana Damodara Prasad fra National Chemical
Laboratory, Poona, Indien, har opholdt sig
ved instituttet fra 1.9.1978 til 31.10.1979 som DANI
DA-stipendiat.
Jens Toft
172 Universitetets årbog 1979
5. Psykokemisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2/2 sekretærer, 3/2 fondslønnede
laboranter
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er i vidt omfang centreret omkring
de biologiske aspekter ved psykiatriske sygdomme, specielt
affektive lidelser. En del af undersøgelserne befinder
sig på et eksperimentelt præklinisk stade; dette
gælder f.eks. undersøgelser af hjernespecifikke proteiner
fra dyr, lithiumvirkninger på dyr og undersøgelser
af transportmekanismer i cellemembraner.
Den kliniske forskning omfatter såvel indlagte
som ambulante patienter samt raske kontrolpersoner
og foregår altid i samvirke med Rigshospitalets
psykiatriske afdeling, i hvis bygningskompleks Instituttet
har lokaler. Denne forskning består i undersøgelser
af proteiner, aminosyrer, og hormoner i blod
og spinalvæske samt af aminosyretransport i erythrocytter.
Endvidere undersøges søvnmønstret og
termoregulationen hos manio-depressive patienter.
Foruden samarbejdet med psykiatrisk afdeling
ved de kliniske projekter finder et samarbejde sted
ved en række undersøgelser over hjernens gennemstrømning
og metabolik.
A. Undersøgelse af hjemespecifikke proteiner (Ole Steen
Jørgensen)
Arbejdet har især været koncentreret om undersøgelser
af det neuronale D2-protein. Ved hjælp afimmunocytokemi
er D2 blevet påvist både i presynaptiske
membraner i voksen rottehjerne og på neuritter fra
vævskultiverede føtale ganglier. Endvidere er D2-
proteiner blevet fundet i human amnionvæske, men
kun når fostrene havde en neuralrørsdefekt. Den
mulige diagnostiske brug af amnion-D2-bestemmelser
vil blive nøjere undersøgt.
B. Aminosyretransport i erythrocytter hos manio-depressive
patienter (Råben Rosenberg, Ole J. Rafaelsen)
Den kinetiske analyse af transporten af leucin, fenylalanin
og tryptofan i erythrocytter er blevet fortsat,
og baseret herpå er der foretaget undersøgelser af
uni- og bipolære manio-depressive patienter. Også
virkningen af lithium og antidepressiv behandling
på transportmekanismerne er blevet undersøgt. Præliminære
resultater tyder ikke på forskelle mellem
patienter og kontrolpersoner, når transporten over
erythrocytmembranen af leucin og tryptofan betragtes
hver for sig. Derimod kunne resultaterne tyde på,
at der er stærkere korrelation mellem transporthastigheden
for de to aminosyrer hos patienter i neutral
fase end hos kontrolpersoner og lithiumbehandlede
patienter. Patienter i depressiv eller manisk fase
er ved at blive undersøgt.
C. Søvn og termoregulation hos manio-depressive patienter
(David Avery, Gordon Wildschiødtz, Ole J. Rafaelsen)
Ved hjælp af EEG undersøges søvnmønstret hos manio-
depressive patienter. Specielt måles REM- (rapid
eye movements)-søvnens indtræden, varighed og
hyppighed. Endvidere måles kontinuerligt EMG,
EOG, rektal temperatur, øretemperatur og svedsekretion.
De hidtidige resultater bekræfter, at patienterne i
syg fase har kort REM latenstid, og at svedsekretion
og temperatur ændrer sig under REM-faserne, endvidere
at patienterne om natten har højere legemstemperatur
end kontrolpersonerne.
D. Neuroendoknnologiske undersøgelser af manio-depressive
patienter (Henrik Dam, Erling T. Mellerup, Ole J.
Rafaelsen)
I forskellige laboratorier er det påvist, at mindst tre
neuroendoknnologiske variable ændrer sig hos visse
depressive patienter. Det drejer sig om dexamethasonsuppression
af kortisolsekretionen, stimulation af
TSH-sekretionen ved hjælp af TRH og farmakologisk
eller hypoglykæmisk stimulation af væksthormonsekretionen.
Disse tre tests udføres nu på maniodepressive
patienter, og de pågældende hormoner
måles ved radioimmunoassay. Specielt foretages undersøgelserne
før og efter søvndeprivation med henblik
på at se, om den herved fremkaldte psykiske
bedring er korreleret til en eventuel ændring i en
endokrin variabel.
E. Præfasisk longitudinal undersøgelse af manio-depressive
patienter (Henrik Dam, Ole J. Rafaelsen)
Depressive og maniske faser vil ofte være ledsaget af
stress, angst, søvnløshed og ændringer i motorik og
appetit; altsammen forhold, som i sig selv kan føre til
forandringer i en række biologiske parametre.
Blandt de ændringer, der kan måles hos en patient,
vil det derfor være vanskeligt at afgøre, hvilke der er
sekundære, og hvilke der er primære og derfor evt. af
ætiologisk betydning. Denne problematik kan angribes
ved at undersøge patienterne umiddelbart inden
en sygdomsfase. Da man ikke ved, hvornår en fase
indtræder, kan dette kun lade sig gøre ved at undersøge
patienterne kontinuerligt. Seksten patienter og
fire kontrolpersoner vil i de kommende måneder blive
undersøgt to gange om måneden. Ved hver undersøgelse
medbringes en døgnurin; der tages blodInstitutter
173
prøve, vægt, temperatur og blodtryk måles, og endelig
udføres psykiatrisk rating. En række metabolitter,
hormoner m.m. bestemmes i urin- og blodprøver.
F: Lithium-undersøgelser på dyr (Erling T. Mellerup,
Per Plenge)
Lithiumbehandlede patienter vil normalt være i behandling
i mange år. For også at fa en langtidslithiumbehandlet
gruppe dyr blev 60 rotter injiceret
dagligt med forskellige doser lithium i 6 måneder;
hertil kom en gruppe, som fik lithium i foderet. Blodog
vævsprøver fra disse dyr er ved at blive undersøgt
for en række biokemiske og morfologiske variable. I
betragtning af de ændringer i nyrefunktionen, der er
fundet hos lithiumbehandlede patienter, er det af
interesse, at de hidtidige resultater tyder på nyreaffektion
hos de rotter, som har faet lithium i foderet.
Disse rotter har ikke faet en daglig høj peak-værdi i
plasma lithiumkoncentrationen; til gengæld har de
heller ikke haft daglige intervaller med lave serumkoncentrationer
af lithium. De rotter, som er blevet
injiceret med lithium, udviser langt færre morfologiske
ændringer i nyrerne. Disse rotter har haft en
daglig høj peak-værdi af serumlithium, men også intervaller
med meget lave serum-koncentrationer.
Publikationer:
Barry, D.I., Bolwig, T.G., Hertz, M.M. & J. Hansen,
1979: Blood-brain barrier permeability and
glucose transport during chronic mercury intoxication.
— Acta neurol. scand. 60, suppl. 72, 572-
573.
Bech, P., Bolwig, T.G., Kramp, P. & OJ. Rafaelsen,
1979: The Bech-Rafaelsen Mania Scale and
the Hamilton Depression Scale. Evaluation of homogeneity
and inter-observer reliability. - Acta
psychiat. scand. 59, 420-430.
— Thomsen, J., Prytz, S., Vendsborg, P.B., ZilstorfT,
K. & OJ. Rafaelsen, 1979: The profile and severity
of lithiuminduced side efiects in mentally healthy
subjects. — Neuropsychobiology 5, 160-166.
Bertram, U., Kragh-Sørensen, P., Rafaelsen, OJ. &
N.-E. Larsen, 1979: Saliva secretion following
long-term antidepressant treatment with nortriptyline
controlled by plasma levels. - Scand. J.
Dent. Res. 87, 58-64.
Elsass, P., Mellerup, E.T., Rafaelsen, OJ. & A.
Theilgaard, 1979: Lithium effects on time estimation
and mood in manic-melancholic patients. Astudy
of diurnal variations. — Acta psychiat.
scand. 60, 263-271.
Elsborg, L., Hansen, T. & OJ. Rafaelsen, 1979: Vitamin
B^ concentrations in psychiatric patients. -
Acta psychiat. scand. 59, 145-152.
Hemmingsen, R., Kramp, P. & OJ. Rafaelsen,
1979: Delirium tremens and related clinical states.
Aetiology, pathophysiology and treatment. - Acta
psychiat. scand. 59, 337-369.
Jørgensen, O.S., 1979: Polypeptides of the synaptic
membrane antigens Dl, D2, and D3. — Biochim.
et Biophys. Acta 581, 153-162.
— & E. Bock, 1979: Brain-specific proteins in the
occipital cortex of rats housed in enriched and
impoverished environments. — Neurochem. Res.
4, 175-187.
— & T.G. Bolwig, 1979: Synaptic proteins after electroconvulsive
stimulation. — Science 205, 705-707.
— & E. Meier, 1979: Microtubular proteins in the
occipital cortex of rats housed in enriched and in
impoverished environments. - J. Neurochem. 33,
' 381-382.
Kramp. P. & Hemmingsen, R. & OJ. Rafaelsen,
1979: Magnesium concentrations in blood and cerebrospinal
fluid during delirium tremens. - Psychiatry
Res. I, 161-171.
Meier, E. & O.S. Jørgensen, 1979: Agarose gel immunoelectrophoretic
determination of molecular
weights of tubulin antigens. - J. Neurosci. Meth.
1, 253-259.
Mellerup, E.T., Dam, H., Widding, A. & OJ. Rafaelsen,
1979: Chronobiological aspects of manicmelancholic
disorders. — In: Neuro-Psychopharmacology.
Ed.: Saletu et al. — Pergamon Press
Oxford and New York, 247-254.
— Dam, H., Wildschodtz, G. & OJ. Rafaelsen,
1979: Lithium efiects. Relation to lithium dose
and to plasma peak levels. — Acta psychiat. scand.
60, 177-184.
— 1979: Lithiumvirkninger på calcium-, magnesium-,
fosfat- og kulhydratstofskiftet. — Disputats.
F.A.D.L., København, Århus, Odense.
Rafaelsen, OJ., 1977: Objectivity in psychiatry. The
viewpoint of biological psychiatry. - In: Danish
Yearbook of Philosophy, vol. 14, 187-195. -
Munksgaard, Copenhagen.
— 1979: Kidney function & morphology in longterm
lithium treatment. — In: Lithium. Eds.: T.B. Cooper,
S. Gershon, N S. Kline, M. Schou. - Excerpta
Medica, Int. Congr. Series No. 478, Amsterdam,
578-583.
— Kramp, P., Ryder, L.P., Shapiro, R.W. & A. Svejgaard,
1979: HLA-antigens in manic-melancholic
disorders. — In: Neuro-Psychopharmacology. Ed.:
Saletu et al. — Pergamon Press Oxford and New
York, 209-213.
— Kramp, P L. & R.W. Shapiro, 1979: HLA- and
ABO-antigens in manic-melancholic disorders. -
In: Origin, Prevention and Treatment of Afiective
Disorders. Eds.: J. Schou and E. Stromgren. —
Academic Press, London, pp. 155-161.
— & R.W. Shapiro, 1979: Psychopharmacological
studies in genetically determined subgroups of
174 Universitetets årbog 1979
psychiatric patients - Prog. Neuro-Psychopharmacol.
3, 147-154.
Rosenberg, R., 1979: Phloretin inhibition of L-leucine
transport in the human erythrocyte. - J. Physiol.
291, 53-54P.
- 1979: Zero-Trans uptake of L-tryptophan in the
human erythrocyte. — J. Neural. Transmiss.
suppl. 15, 153-160.
- Allerup, P. & P. Bech, 1979: Målinger af kliniske
observationer — Ugeskr. Læg. 141, 3232-3235.
- & OJ. Rafaelsen, 1979: Transport of neutral amino
acids across the human red blood cell membrane.
— Prog. Neuro-Psychopharmacol. 3, 377-381.
Vendsborg, P., 1979: Intravenous glucose tolerance
in lithium-treated rats. - Acta pharmacol. et toxicol.
45, 240-244.
- 1979: Lithium treatment and glucose tolerance in
manic-melancholic patients. - Acta psychiat.
scand. 59, 306-316.
Gaster:
Dr. David Avery, Veterans Administration Hospital,
Palo Alto, California (NIMH-stipendiat, 2 år).
Professor Yu-Tsen Shen, Department of Psychiatry,
Peking Medical College, Peking (3 måneder).
Ole J. Rafaelsen
Patologi
1. Neuropatologisk institut
Stab:
1 direktør, 2 lektorer, 1 ubesat adjunkt/lektor-stilling,
1 ekstern lektor. 7 histolaboranter (herunder 4
aflønnet af Rigshospitalet) og l'/z sekretær (herunder
1 aflønnet af Rigshospitalet). Betjente og staldpersonale
fælles med Patologisk-Anatomisk Institut.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder både med eksperimentel og klinisk
neuropatologisk forskning.
I
Instituttets eksperimentelle arbejde er centreret omkring
undersøgelser af forandringer i centralnervesystemets
gliaceller, nerveceller og kar ved forskellige
metaboliske encefalopatier. Vi har især arbejdet med
forandringer i centralnervesystemet opstået i tilslutning
til eksperimentelt fremkaldt leverlidelse og cerebral
iskæmi. Ved anvendelse af disse modeller er
følgende projekter udført eller under gennemførelse:
a) ultrastrukturel undersøgelse af gliaceller og hjernekar
ved portosystemisk og hyperammoniæmisk
encefalopati.
b) undersøgelse af det regionale cerebrale glucosestofskifte
hos rotter ved hjælp af den autoradiografiske
2-deoxyglucose metode.
c) kvantitative morfologiske undersøgelser ved cerebral
iskæmi hos rotter.
d) sammenlignende kvantitative morfologiske undersøgelser
af hjernekapillærerne og den regionale
blodgennemstrømning bestemt autoradiografisk
med jod-antipyrin.
Ad a) Morfometriske undersøgelser af gliacellerne
har vist, at der ved portosystemisk encefalopati sker
en signifikant øgning i astrocytternes cytoplasmavolumen
og mitokondrieindhold. For at vurdere hyperammoniæmiens
betydning for udviklingen af den
portosystemiske og hepatiske encefalopati er gliacellernes
ultrastruktur også undersøgt efter simpel ureaseinduceret
hyperammoniæmi. Astrocytter og oligodendrocytter
forandres som ved portosystemisk
encefalopati. Det er således påvist, at hyperammoniæmi
per se kan fremkalde de patologiske ændringer,
der ses i hjernens gliaceller ved portosystemisk encefalopati.
Undersøgelser af blod-hjerne barrieren for horseradish
peroxidase har vist, at optagelsen er øget efter
anlæggelse af portocava-anastomose. Blod-hjerne
barrieren for peroxidase er herefter undersøgt hos
ureasebehandlede hyperammoniæmiske dyr. Der er
ikke påvist øget vesikulær optagelse over blod-hjerne
barrieren efter ureasebehandling. Efter intracerebral
indgift er der heller ikke ændringer i cellernes optagelse
af traceren. Den påviste ændring efter portocava-
anastomose kan således ikke alene forklares ved
ændringer i ammoniumstofskiftet.
Elektronmikroskopiske morfometriske undersøgelser
af kapillærnettet har vist, at basalmembranen
er let fortykket efter 30 dages portocava-anastomose,
men iøvrigt er upåvirkelig af portocava-anastomosering
og ureaseinduceret hyperammoniæmi. Undersøgelserne
har ikke vist ændringer i cellernes rumfang,
og cellernes indhold af mitokondrier er normalt
efter portocava-anastomose, mens et mindre fald ses
efter ureaseinduceret hyperammoniæmi.
Ad b) I samarbejde med E. Siemkowicz, Medicinsk
Fysiologisk Institut A, er der efter 10 minutters cerebral
iskæmi hos rotter fundet øget glukosemetabolisme
i H-l området i hippocampus, i substantia nigra
og i globus pallidus samt ved nedsat plasmaglukosekoncentration
også i stratum moleculare cerebelli.
Institutter 175
Netop i disse områder viser vore kvantitative morfologiske
undersøgelser, at den iskæmiske nervecellebeskadigelse
finder sted. Lokalisationen til H-l pyramidecellernes
og Purkinjecellernes dendritfelter giver
mistanke om iskæmisk beskadigelse af et eller
flere transmitter/receptor systemer. Fortsatte forsøg
med undersøgelse af den regionale glukoseomsætning
efter blokering af receptorer samt hæmning af
transmittersyntese og »high-affmity uptake« skal
klarlægge, om det selektive nervecelletab skyldes
postiskæmiske transmitter/receptor forstyrrelser.
I samarbejde med T. Bolwig og R. Hemmingsen,
Psykokemisk Institut, er der fundet ujævnt fordelt
glukoseomsætning (»søjler«) i cortex cerebri og cerebelli
hos rotter med alkoholinducerede abstinenssymptomer.
Der forestår kvantitering af metabolismen
i disse områder med høj og lav 2-deoxyglucoseoptagelse
og de videre forsøg fortsætter ud fra hypotesen
om, at den noradrenerge transmission er involveret
i dette fænomen.
I samarbejde med A. Gjedde, Medicinsk Fysiologisk
Institut A, fortsætter kvantitative autoradiografiske
undersøgelser af den regionale cerebrale glukoseomsætning
hos rotter med ureaseinduceret hyperammoniæmi
eller portocava-anastomose.
Ad c) De igangværende kvantitative morfologiske
undersøgelser ved cerebral iskæmi fortsættes.
Ad d) I samarbejde med D. Markiewicz, Instytut
Psychoneurologiczny, Warszawa, undersøges regionale
kapillærforandringer og blodgennemstrømning
i hjernen hos mus med hereditær audiogen epilepsi.
Ved hjælp af instituttets computer-billedanalysator
er det muligt at bestemme kapillærernes diameter,
diffusionsoverflade og indbyrdes afstand på frysesnit
inkuberet for alkalisk fosfataseaktivitet. Vi vil søge at
klarlægge, hvilke ændringer i kapillærnettet der
fremkalder variationer i den regionale gennemblødning,
og specielt om der er morfologiske holdepunkter
for fænomenet kapillær recruitment.
II
Den klinisk-neuropatologiske forskning, der foregår i tilslutning
til instituttets og dets medarbejderes konsulentvirksomhed
for Rigshospitalet, Åndssvageforsorgen
og Retsmedicinsk Institut, tilstræber en løbende
uddybning af vort kendskab til nervesystemets patologiske
anatomi. Værdien af nye morfologiske undersøgelsesmetoder
undersøges løbende i et snævert
samarbejde med Rigshospitalets kliniske afdelinger:
e) undersøgelser over adenylatcyclaseaktiviteten i
forskellige regioner fra humane hjerner.
f) ultrastrukturel (elektronmikroskopisk) beskrivelse
af hypofysesvulster med henblik på disse forandringers
betydning for behandling og prognose.
g) kvantitative undersøgelser over intrakranielle
svulsters morfologi ved hjælp af elektronisk billedanalyse.
Ad e) I samarbejde med A. Geisler og R. Klysner.
Farmakologisk Institut, undersøges adenylatcyclaseaktiviteten
i forskellige hjerneregioner på normalt
humant materiale. Første del af forsøgsserien skal
klarlægge adenylatcyclaseaktivitetens afhængighed
af undersøgelsestidspunktet i relation til dødstidspunktet.
Herefter skal aktiviteten undersøges hos patienter
med forskellige psykiatriske lidelser og patienter
i coma.
Ad f) Undersøgelserne over ultrastrukturelle forandringer
i hypofysesvulster undersøges fortsat, nu i
samarbejde med Susanne Holck, Rigshospitalets afdeling
for patologi, idet vi søger at karakterisere hypofysehormonernes
sekretkorn elektronmikroskopisk.
Vi håber herved at kunne give en bedre vejledning
for den postoperative hormonbehandling af
personer, der er opereret for hypofysesvulster.
Ad g) Vi har fortsat vore kvantitative undersøgelser
over intrakranielle tumorers morfologi ved hjælp af
instituttets elektroniske billedanalysator. Vi har bestemt
fordelingen af kernestørrelser på omkring 280
gliomer og vil snart have afsluttet disse undersøgelser,
således at det vil være muligt at sammenligne
kernestørrelser med overlevelsessandsynlighed efter
operation og røntgenbestråling.
Desuden har vi bestemt en række morfologiske
parametre i meningeomer og vil nu søge at korrelere
disse parametre med de pågældende meningeomers
recidivtendens.
Publikationer:
Albrechtsen, R., 1979: Akut selektiv nekrose i stratum
granulare cerebelli. - FADL's forlag - København
— Århus — Odense. (Disp.).
Diemer, N.H., 1979: Quantitative morphologische
Hirnveriindcrungen nach porto-kavaler Anastomose.
- Zbl. allg. Path. 123: 149-150.
— & E. Siemkowicz, 1979: Regional glucose metabolism
in the rat brain after ischemia. — Neuropath.
appl. Neurobiol. 5: 83-84.
— 1979: The influence of different blood glucose levels
on the nerve cell changes after cerebral ischemia.
— Neuroscience letters 3: 485.
— 1979: The influence of dilTerent blood-glucose levels
on the brain damage in rats after cerebral
ischemia. — International symposium on the pathophysiology
of cerebral metabolism. Brain Dysfunction
and Development. Beograd 16-20 september.
Gjerris, Fl., 1979: Intracranial tumours in childhood
176 Universitetets årbog 1979
— incidence and long-term prognosis. - Lægeforeningens
Forlag. (Disp.).
Hemmingsen, R., D.I. Barry, Marianne M. Hertz &
L. Klinken, 1979: Cerebral blood flow and oxygen
consumption during ethanol withdrawal in the
rat. - Brain Research 173: 259-269.
Laursen, H. & N.H. Diemer, 1979: Morphometric
studies of rat glial cell ultrastructure after ureaseinduced
hyperammonaemia. - Neuropath. appl.
Neurobiol. 5: 345-362.
- 1979: Morphometric investigation of glial cell ultrastructure
in rats after porto-caval anastomosis.
- Neuropath. appl. Neurobiol 5, 485.
- N.H. Diemer & A. Gjedde, 1979: Ammonia reduces
cerebral extraction of glucose in advanced portal-
systemic hyperammonaemia. - Acta physiol.
scand. 105: 67A-68A.
Disputatser:
Lektor R. Albrechtsen har forsvaret den medicinske
doktorgrad den 6. september 1979.
Overlæge Fl. Gjerris har forsvaret den medicinske
doktorgrad den 3. juli 1979.
Overlæge J. Præstholm har forsvaret den medicinske
doktorgrad den 22. maj 1979.
Rejser:
I forbindelse med et samarbejde om undersøgelser af
mus med audiogen epilepsi har N.H. Diemer i april
været i Warszawa efter invitation af det Polske Videnskabelige
Akademi.
L. Klinken
2. Øjenpatologisk institut
Stab: 1 professor, 2 lektorer, 5 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Histopatologiske undersøgelser af okulære misdannelser
og døde spædbørn. (S. Ry Andersen i samarbejde
med en række forskere fra forskellige specialer).
Afprøvning på Rigshospitalet af nyt klinisk klassifikationssystem
af øjengrundsforandringer hos patienter
med forhøjet blodtryk og åreforkalkning for
bedre at kunne vurdere patienternes fremtidsudsigter.
(S. Ry Andersen i samarbejde med Erik Krogh,
Rigshospitalets øjenafdeling).
Øjenundersøgelser hos 500 år gi. mumier. (S. Ry
Andersen i samarbejde med J. Hart Hansen ogJ.U.
Prause).
Scanning elektronmikroskopiske studier af maligne
chorioideamelanomers overflade efter frysefraction
og enzymnedbrydning. (O.A. Jensen og J.U.
Prause).
Indkørsel af et landsdækkende EDB-register over
patienter med maligne chorioideamelanomer (O.A.
Jensen ogJ.U. Prause).
Fortsatte kliniske og elektronmikroskopiske undersøgelser
af en særlig form for grå stær under forreste
linsekapsel (A. Bruun Laursen og O. A.Jensen).
Morfologiske og røntgenmikroanalytiske studier
af kobberophobning i celler og på celleoverflader hos
patienter med Menkes sygdom (Nina Horn og O. A.
Jensen).
Studier over forskellige præparationsmetoders
indvirkning på hornhindens morphologi (O. A. Jensen
og J. U. Prause).
Undersøgelse af belægninger på bløde kontaktlinser
og af tårefilmens indflydelse på belægningsdannelsen
(V. Dreyer, O. A.Jensen ogj. U. Prause).
Fortsatte studier over vævsnedbrydende enzymer
(collagenaser) og serum antiproteaser i tårefilm og
hornhindesår hos normale og hos patienter med
hornhindelidelser (J. U. Prause).
Histokemiske og elektronmikroskopiske undersøgelser
af de inflammatoriske cellulære reaktioner i
hornhindesår. (J. U. Prause og O. A.Jensen).
Tåreundersøgelser af serum-antiproteaser, proteaser,
lysozym og immunoglobuliner hos patienter
med systemiske bindevævssygdomme, specielt Sjogrens
syndrom. (J. U. Prause, K. Frost-Larsen, R.
Manthorpe og H. Isager).
Tåreundersøgelser — som ved ovennævnte - på
patienter med juvenil rheumatoid arthrit (J.U.
Prause i samarbejde med J.C.A.-gruppen).
Undersøgelse af korttidsopbevaring af corneae i
corneabank før corneatransplantation (E. Gregersen
og J.U. Prause).
Publikationer:
Andersen, S. Ry, Wangspa, S. & Limpaphayom, P.,
1979: Degenerative apparent anophthalmia with
complex choristoma of orbit. A clinicopathological
case report - Ophthalmologica (Basel) 178:
321-326.
Barner, Søren, S., 1979: Intra-ocular wound healing.
Experimental scleral tissue healing potential in
the anterior chamber. - Ophthalmic Res. 11: 164-
171.
Bech, K. & Jensen, O.A., 1979: Klinik und Therapie
der Lidtumoren. Fine klinisch-pathologische Studie
von 300 Fallen. Lehrbuch und Atlas. - Biicherei
des Augenarztes, Heft 78. Ferdinand Enke
Verlag, Stuttgart.
BodenhofT, J., Geertinger P. & Prause. J.U., 1979:
Isolation of sporothrix fungorum from a 500-yearold
mummy found in Greenland. - Acta path.microbiol.
scand. Sect.B. 87: 201-203.
Institutter 177
Dreyer, V., Jensen, O.A. & Prause, J.U., 1979:
Morphological, histochemical and X-ray microanalytical
examination of deposits on soft contact
lenses in extended wearing. — Acta Ophthal.
(Kbh.) 57: 847-859.
- Jensen, O.A. & Prause, J.U., 1979: Morphological
histochemical and X-ray microanalytical examination
of deposits on soft contact lenses. Rapport
des communications. - 8e Congres européen
de contactologie medicale, Strasbourg, P. 120-
123.
Jensen, O.A., 1979; EfTect of dietetic factors on
growth of malignant melanomas. — Medical Digest/
Dermatology, Schweiz, Summer: 70-71.
Prause, J.U., 1979: Immunoelectrophoretic determination
of tear fluid proteins collected by the Shirmer-
l-test. - Acta Ophthal. (Kbh.) 57; 959-967.
Gæster:
Professor, dr. Z. Latkovic, Universitetsøjenklinikken,
Beograd, Jugoslavien, arbejdede 4 mnd, på instituttet
fra marts til juni.
S. Ry Andersen, O.A. Jensen, J.U. Prause
3. Patologisk-anatomisk institut
Stab:
2 professorer, 8 lektorer, 1 klinisk assistent, 2 kandidatstipendiater,
8 kliniske lektorer, 21 T.A.P. i helog
deltidsstillinger og 10 fondslønnede laboranter, 1
elev.
Forskningsvirksomhed:
Instituttes forskningsaktiviteter omfatter hovedsageligt
tre områder, nemlig kræftforskning, immunologisk
forskning samt undersøgelser af nyresygdomme.
Aktiviteterne indenfor kræftforskningen koncentrerer
sig om tre aspekter. For det første undersøges
proteinnedbrydende enzymers betydning for kræftcellers
evne til at vokse ind i og nedbryde omliggende
væv. Disse undersøgelser, der foretages i samarbejde
med en række inden- og udenlandske forskere,
omfatter biokemisk karakterisering af enzymerne, lokalisationsundersøgelser
og undersøgelser af deres
syntese i kræftceller. For det andet undersøges effekten
af strålebehandling og kemoterapeutisk behandling
af humane kræftsvulster, der er transplanteret
til nøgne mus, på hvilke kræftsvulster kan gro på
grund af disse mus' inkompetente immunapparat.
Endvidere undersøges mekanismerne for kræftsvulsters
resistens imod visse kemoterapeutika. Der gennemføres
endvidere kliniske studier af stråleinduceret
cancer. For det tredie foretages en række undersøgelser
af blommesæktumorer hos mennesker og
dyr og deres evne til at producere onkoføtale proteiner.
Den immunologiske forskning koncentrerer sig om
den arvelige styring af immunologiske reaktioner.
Forsøgene, der udføres på vævskulturer, søger at
klarlægge om de pågældende gener manifestere sig
under makrofagers bearbejdelse af fremmede proteiner
(antigener). Endvidere undersøges makrofagers
enzymatiske nedbrydning af forskellige antigener.
Undersøgelserne udføres i samarbejde med indenog
udenlandske forskere.
Den nefropatologiske forskning omfatter eksperimentelle
undersøgelser af forskellige typer af specielle
immunologiske nyrelidelsers årsag, udvikling og behandling.
Årsagsforholdet og udvikling af ernæringsbetinget
nekrotiserende glomerulonefritis undersøges
på grise. Behandlingseffekten af vise medikamina
på en speciel form for glomerulonefritis (halvmåne-
nefritis) undersøges på far. Undersøgelserne foretages
med henblik på at forbedre behandlingen af
den tilsvarende sygdom hos mennesker. Endvidere
undersøges komplikationerne ved røntgenundersøgelser
af nyrer ved hjælp af kontraststoffer indsprøjtet
i nyrearterierne, da det har vist sig at disse kontraststoffer
indholder små fremmedlegemer, der kan
give anledning til obstruktion i karsystemet. Desuden
undersøges hypertone og isotone kontraststoffers
påvirkning af nyrefunktionen. I vurderingen af,
hvorvidt et bestemt celleafsnit i nyren, macula densa,
har en specifik funktion i styringen af saltudskillelsen,
foretages eksperimentelt kvalitative og kvantitative
enzymundersøgelser på nyrevæv fra forsøgsdyr
med ændret saltbalance. Endelig foretages undersøgelse
af udviklingen og morfologien af en toksisk
nyresygdom hos grise forårsaget af skimmelsvampegiften
ochratoxin A. Disse undersøgelser har
komparativ betydning, idet det har vist sig, at ochratoxin
A også forekommer i den humane fødekæde.
Onkologi:
Blommesæktumorer hos mennesker og dyr (R. Albrechtsen
og U. Wewer):
Vi har i samarbejde med medlemmer af »The International
Study Group of Carcino-Embryonic Antigens
« vist, at måling af onkoføtale antigener (som
f.eks. alfaføtoprotein) er velegnet som tumormarkere
til brug for tidlig og optimal diagnostik og desuden
vejledende for rationel stråle- og kemoterapi af
blommesæktumorer (endodermale sinus tumorer).
Flere patologiske institutter i Danmark og i udlandet
har medvirket og stillet vævsmateriale til rådighed.
I samarbejde med overlæge, dr. med. B. Nør178
Universitetets årbog 1979
gaard-Pedersen har vi med en ny teknik kunnet påvise
forskellige tumorantigener ved radioimmunoelektrophorese
direkte i vævssnit. Optimal fiksering
af disse tumorantigener til brug for en mere eksakt
lokalisation ved immunohistokemiske undersøgelser
er derved blevet udviklet.
Embryologisk differentiering af isoleret rotteblommesækepitel
er undersøgt ved in vivo og in vitro studier.
Herved er blandt andet forskellige typer teratomer
og et blommesækcarcinom induceret. Flere cellelinier
fra dette carcinom har i transplantat og i
vævskultur vist at kunne danne både alfa-føtoprotein
og basalmembranmaterialet hyalin og således reproducere
rottens viscerale og parietale blommesækepitel
såvel funktionelt som strukturelt. Det eksperimentelle
blommesækcarcinom undersøges for tiden
med hensyn til dets evne til også at producere fibronektin
i lighed med det normale biommesækepitel.
Dette protein indgår som adhæsionsfaktor for normale
fibroblaster, men forsvinder, når disse transformeres.
På denne baggrund undersøges, om maligne
tumorers invasive vækst hos mennesker er betinget
af en mulig tumor-fibroblast interaktion.
Den biologiske funktion af tumor associerede proteolytiske enzymer
(L.S. Nielsen, M. Engelhart og K. Danø):
Lokaliseret vævsnedbrydning foregår i den normale
organisme i mange tilfælde under medvirken af det
proteinnedbrydende enzym plasmin, der tilhører
gruppen serinproteaser og findes som et inaktivt forstadium,
plasminogen, i blod og legemsvæsker. Meget
tyder på, at plasmin også er af afgørende betydning
for kræftcellers evne til at vokse ind i og nedbryde
det omgivende sunde væv, og mange typer af
kræftceller frigør enzymer, der aktiverer plasminogen
til plasmin. Vort arbejde har især drejet sig om
en afklaring af dette enzymsystems biologiske betydning.
Vi har videreført tidligere års arbejde med produktion
og oprensning af et plasminogen aktiverende
enzym fra dyrkede murine celler, der er inficerede
med et kræftvirus, og produktion af antistoffer mod
enzymet hos kaniner. Vi har fundet, at antistofferne
hæmmer enzymaktiviteten stærkt og med en høj
grad af specificitet, idet de ikke hæmmer selv nærtbeslægtede
enzymer, herunder en anden murin plasminogen
aktivator, der findes i blod og formentlig
deltager i nedbrydning af blodthromber.
Med anvendelse af antistoffer mod den oprensede
plasminogen aktivator (immunperoxidase metoden)
har vi i samarbejde med J. Visfeldt og S. Laulund
(Rigshospitalets afdeling for patologi) påbegyndt en
lysmikroskopisk lokalisation af enzymet i dyrkede
murine kræftvirus-inficerede celler, i en transplanteret
metastaserende murin tumor, og i mus hvori vi i
samarbejde med Forsøgsstationen Risø har fremkaldt
knogletumorer ved behandling med radioaktivt
strontium. Tilsvarende immuncytokemiske undersøgelser
af lokalisationen af enzymet i dyrkede
murine kræftceller har vi med elektronmikroskopisk
teknik påbegyndt sammen med M. Nielsen.
I samarbejde med Carlsberg Laboratoriets kemiske
afdeling har vi påbegyndt en kemisk karakterisering
af den oprensede plasminogen aktivator, herunder
en bestemmelse af aminosyresammensætning og
-sekvens. I samarbejde med J. Vuust, Århus Universitet,
undersøger vi enzymets syntese i et cellefrit
ribosomsystem med messenger-RNA, der er ekstraheret
fra murine kræftvirus inficerede celler. I samarbejde
med E. Reich, Rockefeller University, New
York, U.S.A., har vi videreført undersøgelser af
hæmmere af plasminogen aktiverende enzymer fra
kræftceller. Sammen med E. Dowdle, University of
Cape Town, undersøger vi ved hjælp af en radioaktivt
mærket inhibitor serin proteaser, der udskilles
fra dyrkede humane kræftceller, og sammen med H.
Birkedal-Hansen, University of Alabama, U.S.A.,
har vi videreført undersøgelser, der sigter mod at
belyse kræftcellers produktion af et collagen nedbrydende
enzym.
Eksperimentel resistens mod cancer kemoterapeutica (K.
Danø):
Udvikling af cellulær resistens mod cancer kemoterapeutica
er et alvorligt klinisk problem. Vi har i
samarbejde med N. 1. Nissen og T. Skovsgaard, Finseninstituttet,
eksperimentelt undersøgt resistensudvikling
mod et nyt cancer kemoterapeutikum 4'-0-
methyladriamycin og i en transplantabel murin tumor
fundet, at der optræder krydsresistens mellem
dette stof og andre antibiotica af gruppen anthracycliner,
samt fundet at krydsresistensen helt eller delvist
skyldes at, 4'-0-methyladriamycin, transporteres
aktivt ud af de resistente celler med en transportmekanisme
for anthracycliner, som vi tidligere
har beskrevet.
Effekten af stråle-, kemo- og hormonterapi på heterotransplanteret
humant cancervæv (M. Spang-Thomsen og J.
Visfeldt):
Humane maligne tumorer transplanteres til thymus
aplastiske og dermed immuno-inkompetente nude
mus. Transplanterede tumorer, som i dette modelsystem
bevarer deres oprindelige genetiske og histologiske
præg, karakteriseres for så vidt angår makroskopisk
vækst, histologi og cellekinetik, og i samarbejde
med Radiumstationen og Radiofysisk afdeling.
Finseninstituttet, anvendes disse parametre som referencer
i stråleterapeutiske eksperimenter. Formålet
med undersøgelserne er at belyse mekanismer,
som bestemmer tumorers respons over for bestråInstitutter
179
ling, og som må lægges til grund for rationelle fraktioneringsplaner
i klinisk radioterapi. I samarbejde
med klinisk assistent L. Vindeløv og overlæge, dr.
med. H.H. Hansen, Medicinsk Laboratorium, Finseninstituttet,
og cand. med. N. Briinner, KAS Herlev,
og klinisk assistent Sv. Aa. Engelholm, Rigshospitalet,
udføres endvidere komparative studier af
kliniske og transplanterede mammacancere og anaplastiske
lungecarcinomer med henblik på efterfølgende
eksperimentel hormon- og kemoterapi.
Endelig foretages klinisk-patologiske studier af
stråleinduceret human cancer.
Klinisk-patologiske undersøgelser af mammasarkomer (T.
Schiødt):
På basis af cancerregistrets arkiv gennemgås et stort
materiale af sarkomer (en sælig art ondartede svulster)
i mamma (brystkirtlen). Gennemgangen omfatter
såvel en klinisk som en patoanatomisk vurdering,
og den skal danne grundlag for arbejdet i
DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group)s
sarkom-gruppe.
Immunologi (O. Werdelin):
Evnen til at udføre et immunsvar på almindeligt forekommende
antigener er arveligt styret. De pågældende
gener benævnes immunrespons gener og er
beliggende på samme kromosom og meget nær ved
de gener, der fastlægger individets vævstype. Mekanismerne
bag den arvelige styring af immunrespons
søges klarlagt. En rimelig arbejdshypotese er, at de
pågældende gener manifesterer sig under makrofagers
bearbejdelse af fremmede antigener. Dette søges
belyst ved at blande makrofager af forskellig genetisk
oprindelse med antistofdannende celler og undersøge
immunrespons til forskellige antigener af sådanne
celleblandinger i vævskultur. Endvidere planlægges
i samarbejde med K. Danø undersøgelser af
makrofagers enzymatiske nedbrydning af forskellige
antigener i vævskultur.
Nefro patologi:
Induktion af immunologisk nyresygdom (P. Faarup, T.
Nørgaard og F. Elling):
Ekstrakapillær glomerulonefritis. En immunologisk
nyresygdom fremkaldes eksperimentelt på far, hvorefter
behandling med immunsuppressive farmaka
kan vurderes ud fra funktionelle, lysmikroskopiske,
elektronmikroskopiske og immunpatologiske undersøgelser
på forskellige stadier af behandlingen. Sådanne
dyreeksperimentelle modelforsøg er af betydning
for den tilsvarende behandling af patienter med
samme sygdom, hvor nyrerne i ubehandlede tilfælde
destrueres totalt. Undersøgelserne udføres i samarbejde
med professor, dr. med. vet. O. Aalund og
lektor, lic.med.vet. Chr. Friis, Landbohøjskolen.
Reversible forandringer i nyreinfarkter hos kaniner induceret
ved selektiv arteriografi (P. Faarup):
Undersøgelserne, der foretages i samarbejde med
overlæge, dr. med. V. Hegediis, røntgenafdelingen.
Amtssygehuset i Glostrup samt lektor, cand. pharm,
O. Winding, Universitets Hygiejniske Institut, skal
belyse, i hvilket omfang reversible forandringer forekommer
ved infarcering af nyren, frembragt ved naturligt
forekommende fremmedlegemer i kontrastvæsker
og apparatur. Undersøgelserne er af betydning
ved vurdering af komplikationer ved arteriografier
hos patienter, hvor samme kontrastmidler og apparatur
anvendes.
Eksperimentelle undersøgelser over lithiums nyrebeskadigende
effekt (P. Faarup i samarbejde med lektor, dr. med.
S. Christensen, Universitetets Farmakologiske Institut):
Ved indgift af lithium til rotter fremkommer funktionelle
og morfologiske forandringer i nyrerne. Graden
af disse forandringer og deres reversibilitet ved seponering
af behandlingen undersøges. Undersøgelserne
er af betydning ved vurdering af tilsvarende nyrekomplikationer
hos psykiatriske patienter i lithiumbehandling.
Behandlingseffekten af immunosuppresion ved forekomst af
systematisk immunsygdom hos mus (P. Faarup, i samarbejde
med I. reservelæge P. Faurschou, med. afd. B.
Amtssygehuset i Hillerød):
Mus, som spontant udvikler en systematiseret immunsygdom
(lignende lupus erythematosus disseminatus
hos mennesker) behandles med immunosuppression
til vurdering af ændringer i forekomsten af
specielle celler (ragocyter eller rheumatoid arthritceller)
under forløbet af immunsygdommen. Tilsvarende
celler forekommer hos patienter med specielle
immunsygdomme og infektioner, uden at man kender
årsagen til fremkomsten af cellerne.
Eksperimentelle undersøgelser over kontrastmidlers udskillelse
i nyrerne (P. Faarup og A. Pilapil, i samarbejde
med overlæge, dr. med. V. Hegediis, Røntgenafdelingen,
Amtssygehuset i Glostrup):
Undersøgelserne foretages på rotter under anvendelse
af isotone sammenlignet med stærkt hypertone
røntgenkontrastmidler til vurdering af de to typer
kontrastmidlers virkning på nyrefunktionen. Under180
Universitetets årbog 1979
søgelserne foretages med samme typer kontrastmidler
som anvendes til mennesker.
Enzvmhistokemiske og morfologiske undersøgelser af nefronet
under ændringer i saltbalancen (T. Nørgaard):
Macula densa området af nyrens distale tubulus adskiller
sig morfologisk og enzymhistokemisk fra andre
dele af nefronet. Under ændringer i organismens
saltbalance ser man ændringer i såvel macula densas
morfologi som i disse cellers indhold af visse enzymer
(glucose-6-fosfat dehydrogenase og 6-fosfatgluconat-
dehydrogenase) og parallelt hermed ændringer
i nyrens reninindhold. For at undersøge om macula
densa skulle have en specifik funktion i styringen
af organismens salt- og vandbalance foretages
kvantitative bestemmelser af macula densas indhold
af glucose-6-fosfat under salt-load og salt-depletion
samt lysmikroskopisk og elektronmikroskopisk morfometri
af cellerne under samme eksperimentelle betingelse.
Ochratoxin A-induceret porcin nefropalhi (F. Elling):
Der foretages undersøgelser af graden af nyreskader
samt af de hygiejnemæssige aspekter ved fodring
med ochratoxinholdig byg, dels tidligt, dels sent i
bacongrisens vækstperioder. Disse undersøgelser udføres
i samarbejde med afdelingsleder, dr. agro. A.
Madsen, cand. agro. H.P. Mortensen, Statens Husdyrbrugsforsøg
samt cand. pharm. B. Hald, Landbohøjskolen.
Nutritionelt induceret glumerulonefritis hos grise (F.
Elling):
I samarbejde med NOVO foretages patogenetiske
og ætiologiske undersøgelser af en ernæringsmæssig
betinget glomerulonefritis hos grise, en sygdom der
har komparativ interesse, idet tilsvarende nyreforandringer,
oftest med ukendt ætiologi, ses hos mennesker.
Arteriosclerose:
Eksperimentel arteriosklerose undersøgt på et humant materiale
(I. Asmussen):
Der er udviklet en eksperimentel model til belysning
af den karskadende effekt hos mennesket af visse velkendte
koronare risikofaktorer. Som model anvendes
dele af det føtale kredsløb. Der tages biopsier af såvel
større som mindre blodkar i forbindelse med fødslen
(arteria og vena umbilicalis samt føtale kapillærer i
placenta). Materialet kommer fra gravide kvinder,
der ryger eller har sukkersyge under graviditeten,
idet såvel rygning som diabetisk metabolisme reflekteres
i fostrets kredsløb. Modellen er den hidtil eneste
humane eksperimentelle model til belysning af
den især hos mennesket forekommende sygdom: arteriosklerose.
Generelle undersøgelser:
Morbus Faeroensis (T. Schiødt):
I samarbejde med klinikere og elektronmikroskopisk
afdeling, ved lektor Morten Nielsen, analyseres en
gruppe patienter med den sjældne sygdom mb. Faeroensis.
Det drejer sig om en godartet, men tilsyneladende
livslang, intermitterende form af icterus (gulsot).
Endelig er der planlagt en klinisk-patologisk
gennemgang af et materiale af retroperitoneale fibroser
(bindevævsdannelser bagest i bughulen).
Redaktionsvirksomhed:
Professor J. Visfeldt er managing editor ved Acta
Fath. Microbiol. Scandinavica.
Lektor O. Werdelin er co-editor ved Immunobiology.
Kandidatstipendiat 1. Asmussen er medarbejder
på udfærdigelsen af en protokol for WHO, som skal
danne basis for en multicenter undersøgelse: »The
early stages of Atherosclerosis. Protocol for a WHO
Collaborative Morphological Study«.
Publikationer:
Albrechtsen, R., 1979: Konisation - diagnostisk? terapeutisk.
- Ugeskr. f. læger (leder) 141/51 p.
3542.
- 1978: Akut selektiv nekrose i stratum granulare
cerebelli. — FADL's forlag (Disputats).
Asmussen, I, 1979: Tobacco smoking during Pregnancy
I. The 1978 Directory of On-Going Research
in Smoking And Health. — U.S. Department
of Health, Education and Welfare, Abstract
no. 107.
- 1979: Smoking habits in Denmark among Pregnant
Women. The 1978 Directory of On-Going
Research in Smoking and Health. — U.S. Department
of Health, Education and Welfare, Abstract
no. 108.
- 1979: Smoking habits among Midwives in Denmark.
The 1978 Directory of On-Going Research
in Smoking and Health. - U.S. Department of
Health, Education and Welfare, Abstract no. 109.
- 1979: Tobacco smoking during Pregnance IL -
The 1978 Directory of On-Going Research in
Smoking and Health. U.S. Department of Health,
Education and Welfare, Abstract no. 110.
- 1979: The fetal cardiovascular system of man as
an experimental model in atherosclerosis reInstitutter
181
search. - European Society of Cardiology, Abstract,
no. I. Møde i april i Dublin.
— & Fenger, Kirsten, 1979; Smoking habits among
pregnant women in Denmark. Abstract. — IV
World Conference on Smoking and Health, Stockholm,
juni.
— 1979; Smoking in Pregnancy. Morphological
changes in the fetal cardiovascular system caused
by tobacco smoking during pregnancy. Abstract.
- IV World Conference on Smoking and Health,
Stockholm, juni.
— & Fenger, Kirsten, 1979; Tobacco smoking during
pregnancy. Smoking habits among pregnant
women in Denmark. Abstract no. 13. - Nordiske
pædiatriske Kongress, Goteborg, juni.
— 1979; Morphological changes in the fetal cardiovascular
system at term caused by tobacco smoking
during pregnancy. Abstract no. 14. — 19.
Nordiske Pædiatriske Kongress, Goteborg, juni.
— 1979; Medarbejder på; Tobacco-Hazards to
Health and H uman Reproduction. — Population
Reports, Series L, no. 1. The Johns Hopkins University,
Population Information Program.
— 1979; Effects of maternal smoking on the fetal cardiovascular
system. — Cardiovascular Medicine,
41, 777-790.
— 1979; Fetal Cardiovascular system as influenced
by maternal smoking. — Clinical Cardiology, 2,
246-256.
— 1979; Primary prevention in Childhood of Atherosclerotic
and Hypertensive Diseases. — Mødereferat.
Ugeskr. f. læger, 141, 1987-1989.
— 1979; Cardiac Development and Its Clinical Implications.
Mødereferat. — Ugeskr. f. læger, 141,
2062-2063.
— 1979; Coronare risikofaktorer undersøgt experimentelt
på mennesket. Morfologiske undersøgelser
på de føtale kredsløb. Abstract. - 7. Nordiske
Kardiologimøde, Abo, Finland, august.
1979; Vesseldamage produced by Diabetes Mellitus
in man. Ultrastructural changes in the Umbilical
Artery at birth in newborns delivered by nonsmoking
Diabetic Mothers. Abstract No. 4. - 3.
Skandinaviske Arteriosclerose Forsknings Kongres
Åbo, Finland, august-september.
1979; Diabetes Mellitus — a risk factor acting before
birth. Ultrastructural studies of the umbilical
artery at birth. Abstract no. 394. - V. International
Symposium on Atherosclerosis, Houston,
Texas, november.
1979; Smoking habits among pregnant women —
its clinical consequences for the next generation.
Abstract No. 246. — V. International Symposium
on Atherosclerosis, Texas, november.
1979; Tobacco smoking — a coronary risk factor
acting before birth. Ultrastructural studies on the
fetal cardiovascular system at term. Abstract No.
395. — V. International Symposium on Atherosclerosis,
Texas, november.
— 1979; Tobaksrokning och Graviditet, Et kapitel i
Tobaksrokning og Hålsa. — Tobakkens Medicinska
Skadevirkningar, Fakta 8, udgivet af Den
Svenske Socialstyrelses nåmnd for Hålsoupplysning,
Liber Forlag, Stockholm, ISBN 91-38-
04854-X.
— 1979; Histologisk undersøgelse af abortvæv. Korrespondance.
- Ugeskr. f. læger, 141 2620.
— 1979; Effects of maternal smoking on the fetal cardiovascular
system. Et kapitel i; Childhood prevention
of Atherosclerosis and Hypertension. M.
Lauer and Richard B. Shekelle, eds. Råven Press,
New York. ISBN 0-89004-381-7.
— & Ibsen, Karsten Kaas 1979; Third Scandinavian
Symposium on Atherosclerosis Research. Mødereferat.
- Ugeskr. f. læger, 141, 3313-3314.
— 1979; Coronary risk factors investigated in an experimental
model in man. Ultrastructural studies
on the fetal cardiovascular system of birth. Abstract
No. 42. — V. International Symposium on
Atherosclerosis, Houston, Texas.
Brændstrup, O., Werdelin, O, Shevach, E. M. &
Rosenthai, A.S., 1979; Macrophage-lymfocyte
clusters in the immune response to soluble protein
antigen in vitro. VII. Genetically restricted and
nonrestricted physical interactions. - J. Immunol.
122; 1608-1613.
Danø, K. & Reich, E., 1979; Plasminogen activator
from cells transformed by an oncogenic virus; Inhibitors
of the activation reaction. - Biochem.
Biophys. Acta, 566; 138-151.
Elling, F., 1979; Porcin Nefropathi (mugnefrose) —
Dansk Vet. Tidsskr., 62; 14-17.
— 1979; Enzyme histochemical studies of ochrotoxin
A — induced porcine nephropathy — Toxicon,
17;42.
— 1979; Ochrotoxin A-induced mycotocix porcine
nephropathy; Alterations in enzyme activity in tubular
cells. — Acta Path. microbiol. scand. Sect.
A., 87; 237-243.
— 1979; Nutritionally induced necrotizing glomerulonephretis
and polyarteritis nodosa in pigs. - Acta
Path. microbiol. scand. Sect. A., 87; 387-392.
Faarup, P. & Bing, J., 1979; Structure changes and
ability to release renin in auto- and allotransplants
of mouse submaxillary glands. - Acta path.
microbiol. scand., Sect. A, 87, 211-216.
Genner, Jørgen & Schiødt, Torben, 1979; Patologisk
anatomi. — Københavns Universitet 1479-1979.
Bind VII. P. 293-309.
Krogh, P., Elling, F., Friis, C., Hald, B., Larsen,
A.E., Lillehøj, E.B. Madsen, A., Mortensen,
H.P., Rasmussen, F. & Ravnskov, U. 1979; Porcine
nephropathy induced by long-term ingestion of
ochratoxin A. - Vet. Pathol. 16; 466-475.
182 Universitetets årbog 1979
Madsen, A., Mortensen, H.P., Larsen, A.E., Hald,
B. & Elling F., 1979; Forskellig bygkvalitet til
slagtesvin. — Statens Husdyrbrugsforsøg. Medd.
nr. 285.
— Mortensen, H.P., Hald, B. & Elling, F., 1979;
Ammoniakbehandling af ochratoxinholdig byg til
slagtesvin. - Statens Husdyrbrugsforsøg. Medd.
nr. 296.
Nielsen, L.S., 1979; Identifikation of serinproteaser
ved mærkning af radioaktiv inhibitor og fluorgrafi.
— Biokemisk Forenings Årsmøde, Vingsted, p.
28 (abstrakt).
Nielsen, M., Thomsen, J., Albrechtsen, R. & Bak-
Pedersen, K., 1979; Granular cell myoblastoma in
the parotid gland. — J. Laryng. & Otol., 93: 943-
948.
— Albrechtsen, R., Johnsen, N.J. & Visfeldt, J.,
1979; Carcinoma of the parotid gland following
sialography with thorothrast R. - Acta Otolaryng.
Nielsen, M.H., 1979; Elektronmikroskopiske undersøgelser
af trichomonas vaginales Donrié. — Disp.
FADL's Forlag.
Nørgaard, T., 1979; Quantitative Measurement of
Glucose-6-Phosphate Dehydrogenase in Cortical
Fractions of the Rabbit Nephro. - Histochemistry
63: 103-113.
Nørgaard-Pedersen, B., Toftager Larsen, K.., Nørregaard
Hansen, K. & Albrechtsen, R., 1979; Radioimmunelectrophoretic
detection of alphafetoprotein
in tumor specimens. — Invest. Cell Pathol.
Petri, J., Brændstrup, O. & Werdelin O., 1979;
Macrophagelymphocyte clusters in the immune
response to soluble protein antigen in vitro. VIII.
Cinephotomicrographic studies. — Scand. J. Immunol.
10; 493-498.
- Brændstrup, O. & Werdelin, O., 1979; Dynamic
aspects of macrophage-T lymfocyt interaction in
the immune response to soluble protein antigen in
vitro investigated by microcinemathography. —
In: Proceedings from IV th International Colloquium
on Microcinematography as a research
Method in Cytology. - Hradec Krålove, Checkoslovakia,
april, p. 28-29. Abstract.
Werdelin, O., Brændstrup, O. & Schevach, E. M.,
1979; Specific absorption of T lymphocytes committed
to soluble protein antigens by incubation
on antigenpulsed macrophage monolayers. - J.
Immunol. 123: 1755-1762.
- & Shevach, E.M., 1979: Role of nominal antigen
and la antigen in the binding of antigen-specific T
lymphocytes to macrophages. - J. Immunol. 123:
— Brændstrup, O. & Shevach, E.M., 1979; Depletion
of antigen-specific T-lymphocytes by absorption
on antigen-pulsed macrophages monolayers.
— Fed. Proc. 38; 1360. Abstract.
- & Brændstrup, O., 1979; Macrophage-lymphocyte
clusters in the immune response to soluble protein
antigen in vitro. IX. Antigen-pulsed macrophages
as a tool for specific absorption of clusterinitiating
T cells. - Scand. J. Immunol. 10; 499-
507.
Gæster & rejser:
Cand. med. A. Pilapil, Philipinerne (gæsteforsker)
fra 1. juni 1979.
O. Werdelin har i tidsrummet 1.08.78 til 1.08.79
været på studieophold på Laboratory of Immunology,
NIAID, National Institutes of Health, Bethesda,
Maryland, USA, for at afslutte undersøgelser af den
immunologisk specifikke binding mellem makrofager
og T lymfocytter i vævskultur.
F. Elling
Farmakologi
Farmakologisk institut
Stab:
3 professorer (hvoraf 1 har orlov), 11 lektorer, 1 adjunkt,
1 frivillig videnskabelig assistent, MVi teknisk/
administrativt personale og 2l/2 fondslønnede
laboranter.
Introduktion:
Forskningen på Farmakologisk Institut omfatter undersøgelser
indenfor farmakologiens tre hovedområder;
basalfarmakologien, toksikologien og den kliniske
farmakologi.
Den basale farmakologiske forsknings mål er at belyse
medikamenters farmakodynamiske effekter, d.v.s.
deres virkninger på organismen og/eller deres farmakokinetik,
hvilket vil sige farmakas »skæbne« i
organismen, f.eks. deres omdannelse, udskillelse og
lignende. Ved undersøgelser af farmakodynamiske
effekter vil hensigten ofte være at belyse farmakas
virkningsmekanisme(r) - såvel for de terapeutiske
effekter som for bivirkningerne. Kendskab til medikaminas
specifikke virkningsmekanismer er en forudsætning
for udviklingen af nye farmaka, ligesom
sådanne forsøg kan give os øget indsigt i fysiologiske
processer eller patofysiologiske mekanismer. Flere igangværende
projekter beskæftiger sig med sådanne
problemstillinger.
Således kan nævnes undersøgelserne af de subcellulære
mekanismer, der regulerer frigørelsen af histamin,
serotonin og andre mediatorer fra mastceller,
basofile leukocytter og trombocytter. Øget indInstitutter
183
sigt i disse processers regulation og farmakologiske
påvirkelighed har relevans for vor forståelse, diagnostik
og behandling af allergiske sygdomme og immunologiske
lidelser som f.eks. rheumatoid arthrit (ledegigt).
Disse undersøgelser skal fortsætte i en bredere
undersøgelse af de mediatorer, receptorer og
intracellulære »messenger« systemer og immunglobulinklasser,
som indgår i patogenesen ved allergiske,
immunologiske og inflammatoriske lidelser.
Herved kan åbnes flere muligheder for diagnostik og
behandling af disse sygdomme.
Flere undersøgelsers formål er at belyse hjerteaktive
medikamenters effekter på myokardiet. I disse
forsøg anvendes en række forsøgsmodeller varierende
fra isolerede myokardieceller og papillærmirskel
over det isolerede, perfunderede rottehjerte og intakte
forsøgsdyr til humane undersøgelser på raske forsøgspersoner
og patienter med inkompenseret hjertelidelse.
Et centralt formål er at belyse digitalisglykosidernes
binding til specifikke receptorer for at belyse,
hvilke af disse der har relation til digitalisglykosidernes
kardiale effekter, især virkningen på myokardiets
kontraktilitet og gennemblødning. Nært
knyttet hertil er undersøgelser — såvel dyreeksperimentelle
som humane — af thyreoideahormonernes
receptorfunktion og effekt på hjertets kontraktionskraft;
disse undersøgelser har til formål at belyse
beta-receptorblokerende farmakas pulshæmmende
effekt hos patienter med forhøjet stofskifte. I relation
til disse farmakodynamiske projekter undersøges digitalisglykosidernes
kinetik, bl.a. deres renale sekretion
på kontrolpersoner og på patienter med inkompenseret
hjertelidelse med henblik på at korrelere
digitalisglykosidernes farmakokinetik og deres terapeutiske
effekter. Sådanne studier af hormoners og
kardioaktive farmakas receptorbindingsforhold, deres
indflydelse på hjertets kontraktilitet, den cellulære
elektrolytregulation og de metaboliske processer
kan øge vor forståelse af hormoners og farmakas
gavnlige og toksiske virkninger på hjertet.
Opiater, d.v.s. morfin og lignende stoffer, er i kraft
af deres stærke smertestillende effekt uundværlige
farmaka. Nyere forskning har vist, at disse stoffer
udøver deres virkninger via specifikke receptorer,
som er følsomme for naturligt forekommende polypeptider
— endorfiner — som formentlig selv har en
smertelindrende funktion. Med henblik på at belyse
opiaternes virkningsmekanismer, især deres interaktion
med specifikke receptorer, undersøges mekanismen
ved morfins histaminfrigørende effekt på mastceller,
hvilket antageligt kan forklare morfins kløefremkaldende
evne. Undersøgelser af opiatreceptorer
vil muliggøre udvikling af en såkaldt radioreceptoranalyse
til måling af morfin og lignende stoffer
samt endorfiner, f.eks. med henblik på at måle variationer
i sidstnævntes koncentration ved smertetilstande.
Lithiumsalte har en selektiv psykotrop virkning,
idet de kun er effektive ved behandling og forebyggelse
af manio-depressive tilstande. Trods intensiv
forskning er lithiums virkningsmekanismer og de
manio-depressive tilstandes biologiske grundlag
ganske uafklarede. Visse iagttagelser tyder på, at lithium
ændrer nervecellemembranens funktioner. Et
projekt er således rettet mod lithiums indflydelse -
under langtidsbehandling - på Ca2+- og Mg2+- afhængige
lipidhydrolyserende enzymer. Disses aktivitet,
som bestemmes i synaptosomer, kan påvirkes af
neurohormoner, hvorved de regulerer lipidsammensætningen
i nervecellemembranen ved synaptisk impulsoverledning.
Andre neurofarmaka og alkohol
tænkes inddraget i denne undersøgelse.
Et andet projekt undersøger regulationen af den
farmakologiske påvirkelighed af enzymet adenylat
cyklase, der også findes i nervecellemembranen.
Dette enzym er knyttet til neurohormonfølsomme receptorer
og spiller en central rolle ved nerveimpulstransmissionen.
Aktiviteten af cerebral adenylat cyklase
påvirkes ikke alene af lithiumbehandling, men
også af antipsykotiske farmaka samt ved kronisk behandling
af rotter med antidepressiva. Det er derfor
antaget, at disse psykofarmakas stemningsregulerende
effekter kan have relation til ændringer i adenylat
cyklase aktiviteten og receptorfunktionerne.
På denne baggrund har det været foreslået, at der
ved maniodepressive tilstande foreligger en receptordysfunktion.
For at belyse denne hypotese undersøges
beta-receptorer og hormonstimuleret cyklisk
AMP syntese i blodplader fra manio-depressive patienter.
Disse undersøgelser sigter iøvrigt imod at belyse
de molekylære mekanismer, der regulerer adenylat
cyklase aktiviteten.
Undersøgelser af et farmakons specifikke bivirkninger)
kan bidrage til at belyse dets virkningsmekanisme.
En sådan strategi er relevant for lithium,
der som bivirkning har en vasopressin-resistent polyuri,
d.v.s. et øget urinvolumen som følge af nedsat
renal følsomhed for vasopressin og dermed nedsat
koncentreringsevne. Denne problematik har aktuel
klinisk relevans, idet morfologiske forandringer i nyrerne
er iagttaget hos lithiumbehandlede patienter.
Undersøgelser heraf med fysiologiske og elektronmikroskopiske
metodikker kan øge forståelsen af lithiumionens
renale virkninger og det antidiuretiske
hormons virkemåde.
Nogle projekter beskæftiger sig primært med farmakokinetiske
problemstillinger. Således undersøges
lægemidlers binding til plasmaproteiner og betydningen
heraf for deres udskillelse. Endvidere foretages
en klinisk undersøgelse af det smertestillende
medikament naproksins proteinbinding for at belyse
relationen mellem dets kinetik og terapeutiske effekt
hos patienter med rheumatiske sygdomme.
Medikaminas metabolisering kan føre til dannelse
13 Årbog 1979
184 Universitetets årbog 1979
af såvel inaktive som aktive og eventuelt toksiske omdannelsesprodukter.
Således kan nævnes det hostestillende
medikament kodeins omdannelse til morfin,
hvilket undersøges i perfunderet rottelever. I samme
model undersøges, hvorledes farmaka (barbiturater)
indbyrdes påvirker hinandens metabolisme.
Et toksikologisk studie beskæftiger sig med det
smertestillende stof dextropropoxifens omdannelse
til en toksisk metabolit (norpropoxifen) samt dets
kinetik under langtidsdosering, bl.a. for at påvise
eventuelle andre toksiske metabolitter.
Nogle farmaka, f.eks. psykofarmaka og analgetika,
kan - selv i terapeutiske doser - reducere årvågenhed
og motorisk koordination og derved patienternes
trafikale adfærd og funktionsevne. Dette samfundsmæssigt
vigtige område undersøges nu med
henblik på en prospektiv undersøgelse heraf.
I stigende omfang er der udviklet metoder til bestemmelse
af en række farmaka i plasma og andre
legemsvæsker. Sådanne metoder kan ikke alene an-,
vendes til humane farmakokinetiske studier, f.eks.
foretages således en undersøgelse af det antiparkinsonistiske
medikament bromocriptins kinetik i relation
til behandlingseffekt, men også til at fastlægge
terapeutiske niveauer, d.v.s. plasmakoncentrationer
med optimal terapeutisk effekt. Med forskellige metodikker
udføres sådanne undersøgelser vedrørende
morfinbehandling af cancerpatienter, perfenazinbehandling
af schizofrene patienter, haloperidolbehandling
af maniske patienter samt anvendelsen af
de histaminblokerende stoffer cimetidin og mepyramin
ved ledegigt og andre sygdomme. Endvidere
bestemmes plasmaværdier af det antidepressive medikament
imipramin, som led i en vurdering af dets
mulige profylaktiske effekt ved manio-depressive tilstande.
Klinisk-farmakologisk forskning vil antageligt fa stigende
betydning i fremtiden også for den kliniske
anvendelse af medicin. Forudsætningerne og grundlaget
herfor vil dog være studier af basalfarmakologisk
art.
Forskningsvirksomhed:
A. Basale mekanismer ved allergiske og immunologiske lidelser,
diagnostik og behandling
Allergiske sygdomme af type I omfatter bl.a. astma,
høfeber og nældefeber. De fremkaldes ved, at bestemte
stoffer (allergener) reagerer med specifikke
antistoffer (IgE) bundet til visse celler i vævene
(mastceller) og i blodet (basofile granulocytter),
hvorved der frigøres bl.a. histamin.
Mekanismen ved histaminfrigørelse undersøges
med specielt henblik på IgE antistofproduktionen,
IgE bundet til cellens overflade samt subcellulære,
mekanismer (bl.a. cykliske nukleotider) ved allergiske
lidelser (Norn, Stahl Skov i samarbejde med
Geisler og Klysner).
Med henblik på forbedret diagnostik og behandling
undersøges autoimmune type I og III reaktioner
ved bl.a. rheumatoid arthritis og colitis ulcerosa.
Endvidere undersøges muligheden for en bakterielt
betinget type I og type III reaktion hos patienter
med intrinsic astma. Fødemiddel- og lægemiddelintolerante
patienter undersøges med henblik på mere
præcis diagnostik for type I og III allergi (Norn og
Stahl Skov). De klinisk farmakologiske undersøgelser
foretages i samarbejde med H. Permin, N. Høiby
og J. Søndergaard, Hvidovre Hospital, F. Juhl,
Bisbebjerg Hospital, G. Bendixen, V. Andersen, P.
Prahl, B. Weeke, Chr. Koch, M. Petersen, N.E.
Møller, K. Wilken-Jensen, A. Bundgaard, O. Schiøtz
og H.-J. Malling, Rigshospitalet, H. Løwenstein,
Proteinlaboratoriet, P.A. Krasilnikoff, KAS Gentofte
og V. Binder, KAS Herlev.
B. Toksikologiske undersøgelser
Undersøgelser af mekanismen ved dextropropoxifenforgiftning
er udførligt beskrevet i Universitetsårbogen
1977 s. 144. Undersøgelser på rotter har vist,
at metabolitten norpropoxifen trænger ind i hjernen
i langt mindre grad end dextropropoxifen. Endvidere
har undersøgelser på raske forsøgspersoner demonstreret,
at der tilsyneladende ikke finder en mætning
sted af first pass metabolisme, i det mindste
ikke inden for terapeutiske dosisniveauer.
Dextropropoxifens humane farmakokinetik ved
langtidsdosering undersøges med henblik på at afsløre
andre eventuelle toksiske metabolitter end
norpropoxifen (Schou).
Organismefremmede stoffers omsætning i leveren
undersøges ved leverperfusion med særligt henblik
på, hvorledes stoffers omsætning indbyrdes kan påvirke
hinanden. Som foreløbig model er anvertdt 5-
(2,3-epoxi)enibomals dannelse og videre skæbne under
indvirkning af andre barbiturater (Ravn-Jonsen).
C. Lægemidler og trafik
Lægemidlers trafikfarlighed undersøges retrospektivt
gennem opgørelse af et større materiale, som
danner udgangsmateriale for en prospektiv undersøgelse
over specielt benzodiazepiner og dextropropoxifens
betydning for trafikal adfærd (Schou).
D. Morfin og morfinlignende stoffers farmakologi
Opiaters påvirkning af isolerede rottemastceller undersøges.
Baggrunden for projektet er opiaters evne
til at frigøre histamin in vivo og den mulige sammenhæng
mellem denne histaminfrigørelse og nogle af
Institutter 185
opiaternes perifere bivirkninger (vasodilation og
bronkokonstriktion). Morfin i relativt høje koncentrationer
frigør histamin fra isolerede mastceller og
andre morfinlignende stofier har en tilsvarende effekt.
Mekanismerne for opiaternes virkning studeres
og muligheden for involvering af specifikke opiatreceptorer
undersøges (Grosman).
Kodeins smertestillende virkning skyldes formentlig
til dels at stoffet i leveren omdannes til morfin.
Denne omdannelse undersøges med den isolerede
perfunderede rottelever (Ravn-Jonsen og Broen
Christensen).
Ved oral morfinbehandling af patienter med kroniske
smerter er der meget betydelig individuel variation
i dosisbehovet. Dette forhold undersøges nærmere
ved bestemmelse af morfinkoncentrationen i
blodet under kronisk administration til cancerpatienter
(Broen Christensen og Grosman) i samarbejde
med anæstesiafdelingen på Finseninstituttet).
E. Lithiums og antipsykotiske lægemidlers virkningsmekanismer
En forståelse af lithiums og de antipsykotiske midlers
farmakologiske virkninger vil bidrage til at klarlægge
deres virkningsmekanismer, men muligvis også
kunne bidrage til at belyse alvorlige sindslidelsers
patogenese, f.eks. ved at klarlægge lithiums terapeutiske
virkningsmekanisme ved manio-depressiv
psykose.
En gruppe (Geisler, Klysner, Badawi) har som
mål at belyse lithiums, neuroleptikas samt antidepressivas
virkning på enzymet adenylat cyklase.
Dette enzym har en betydningsfuld biologisk funktion,
idet det regulerer syntesen af cyklisk AMP og
derved medierer en lang række hormoners, herunder
neurohormoners, cellulære virkninger. En øget forståelse
af psykofarmakas indflydelse på adenylat
cyklase — især efter kronisk indgift — vil kunne belyse
disse medikamenters effekt på postsynaptiske receptorfunktioner,
idet aktiveringen af adenylat cyklase
er et vigtigt led i de processer, der initieres i nervemembranen
ved transmission af nerveimpulsen.
Det er vist, at lithium hæmmer den noradrenalinstimulerende
adenylat cyklase i det limbiske system
og i hjernebarken hos rotter i koncentrationer, som
opnås hos patienter i lithiumbehandling. Kronisk
behandling af rotter med det tricykliske antidepressivum
imipramin reducerer ligeledes den noradrenalin-
stimulerede cyklisk AMP dannelse. Igangværende
undersøgelser såvel på rottehjerne som humane
trombocytter har til formål at belyse de mekanismer,
hvorved lithium og antidepressiva modificerer
receptor-adenylat cyklase systemet.
Ud fra den arbejdshypotese, at der ved endogen
depression forekommer en adrenerg receptorhypersensibilitet,
som normaliseres af antidepressiv behandling,
undersøges den adrenerge og den histaminerge
adenylat cyklase aktivitet i trombocytter fra
ubehandlede og behandlede manio-depressive patienter
(Geisler, Klysner i samarbejde med Rafaelsen
og Rosenberg, Rigshospitalets psykiatriske afdeling).
I samarbejde med Københavns Kommunehospital,
psyk. afd., Bispebjerg Hospital, psyk. afd. og
FAC Hillerød, psyk. afd. P og R foretages en sammenlignende
vurdering af lithiums og imipramins
profylaktiske effekt ved manio-depressiv psykose
(Geisler og Klysner i samarbejde med Reisby og Elley,
Københavns Kommunehospital, Bech, Rigshospitalet,
Gram, Odense Universitet, Sihm og Andersen,
Bispebjerg Hospital og Jepsen, FAC Hillerød).
Plasmakoncentrationer af det neuroleptiske medikament
haloperidol - bestemt med en radioimmunologisk
metode - undersøges hos maniske patienter i
haloperidolbehandling med henblik på at vurdere
sammenhængen mellem plasmakoncentration og terapeutisk
effekt. (Broen Christensen, Geisler og
Klysner i samarbejde med Bech og Rafaelsen, Rigshospitalet).
En hypotese antager, at lithium ændrer nervecellemembranens
funktion. Det er tidligere påvist, at
lithium øger indholdet af sure mucopolysaccharider.
En tilsvarende undersøgelse over lithiums effekt på
hjernens indhold af sialinsyreholdige glycopeptider
gennemføres, idet sialinsyreholdige substanser er
vigtige for impulsoverledningen i nervecellernes synapser.
Under transmitterstimulationen ændres synaptosommembranens
lipidsammensætning. Kolinerg stimulation
øger således hydrolysen af membranens
fosfor lipider. De hydrolyserende enzymer er kalcium-
og magnesiumafhængige, og da lithium hæmmer
andre kalcium- og magnesiumafhængige enzymsystemer,
er der sandsynlighed for, at også de
lipidhydrolyserende enzymer påvirkes af lithium.
Ved resyntesen af fosforlipiderne inkorporeres uorganisk
fosfat i disse. Inkuberes synaptosomer med
"fosfat, skulle det være muligt at erkende lithiuminducerede
ændringer i fosforlipid-omsætningen. Derfor
undersøges lithiums effekt på 32 fosfatinkorporeringen
i synaptosommembranen, både uden stimulation
og ved stimulation med carbacholin og noradrenalin.
Ovennævnte er udvidet til også at omfatte undersøgelser
over inkorporeringen af intraventrikulært
injiceret "fosfat, efterfulgt af en intraventrikulært injiceret
mængde af carbacholin og noradrenalin. I
forbindelse hermed, undersøges effekten på lipidfordelingen
af den injicerede "fosfat.
Undersøgelsen over "fosfatinkorporeringen i synaptosommembranens
lipider tænkes udvidet til at
omfatte andre psykoaktive stofTer bl.a. alkohol (Edelfors).
186 Universitetets årbog 1979
F. Lithiums virkninger på nyrefunktionen
Lithiumbehandlingen fremkalder hos patienter og
forsøgsdyr en forøget diurese (polyuri), som er betinget
af nedsat evne til at koncentrere urinen. Lidelsen
har lighed med den nefrogene diabetes insipidus:
Den maksimale koncentreringsevne ved tørstprøve
er reduceret, og fysiologiske doser af antidiuretisk
hormon (ADH) har ingen antidiuretisk effekt. Lithiumbehandling
fremkalder tillige, både hos forsøgsdyr
og mennesker, strukturelle forandringer i nyrevævet,
hovedsageligt lokaliseret til distale tubuli og
samlerørene.
Undersøgelserne har haft til formål, med rotten
som forsøgsmodel, at belyse mekanismerne bag lithiums
påvirkning af koncentreringsevnen, samt at forsøge
muligheder for farmakologisk behandling. Det
er vist, at lithium blokerer den antidiuretiske effekt
af cyklisk AMP analoger. Dette betyder, at angrebspunktet
for lithiums virkning er placeret efter adenylat
cyklasen, d.v.s. det enzym, som katalyserer dannelsen
af intracellulært cyklisk AMP ved ADH-stimulation.
Lithium-polyurien kan behandles med tiaziddiuretika
og store doser DDAVP (syntetisk
ADH-analog), hvorimod lægemidler med virkning
ved central diabetes insipidus (vasopressin, klorpropamid,
karbamazepin) er uden antidiuretisk virkning.
Lithiums påvirkning af koncentreringsevnen er
fuldstændig reversibel ved seponering efter behandling
i 5 måneder.
De aktuelle og planlagte forsøg tager sigte på at
belyse, om der er sammenhæng mellem de funktionelle
og de strukturelle nyrepåvirkninger under lithiumbehandling.
Nyrefunktionsprøver foretages sideløbende
med lysmikroskopi under indledning og efter
ophør af lithiumbehandling. I et planlagt
elektronmikroskopisk arbejde undersøges specificiteten
af de lithium-inducerede nyreforandringer, bl.a.
gennem lithiumbehandling af rotter med medfødt
diabetes insipidus (Christensen).
G. Lægemidlers plasmaproteinbinding
Undersøgelser over kinetikken ved binding af lægemidler
til plasmaproteiner hovedsagelig med henblik
på at opklare, om hastigheden, hvormed proteinbundet
lægemiddel frigøres, er begrænsende for lægemidlets
udskillelseshastighed (Jansen).
H. Thyreoideahormonemes virkning på hjertet
Undersøgelser over virkningen af thyreoideahormoner
på hjertets kontraktionskraft og frekvens foretages
på isoleret perfunderet rottehjerte.
Interaktion med P-receptorblokerende farmaka
studeres i samme model samt i humane undersøgelser
(Theilade og Steiness).
I. Digitalisglykosidemes farmakologi
1) Virkning og receptorteknik
Digitalisglykosiderne antages at have mindst to myokardielle
virkningsmekanismer - én der fremmer
calciumtransporten ind i cellen - en anden, der via
en hæmning af Na-K-ATP-asen reducerer calciumtransporten
ud af cellen.
Den cardiotoksiske virkning af digitalisglykosiderne
er sandsynligvis udløst via Na-K-ATP-ase hæmningen.
For at belyse disse mekanismer foretages receptorkinetiske
undersøgelser på isolerede myoacardieceller,
idet bindingsforholdene for digitalisglykosider og
disses interaktioner med nærtstående steroider studeres
med henblik på en receptorkinetisk askillelse af
de enkelte virkningsmekanismer (Meldgård & Steiness).
Virkningen af digitalisglykosider og interaktionen
med beslægtede steroider undersøges på isoleret papillærmuskel.
Der er allerede påvist partielle digitalisantagonister
blandt de undersøgte farmaka. Sammenholdt
med ovennævnte cellulære studier vil det
blive muligt at afgøre, hvilke receptorer, der er af
betydning for digitalisglykosidemes virkninger
(Waldorff og Steiness i samarbejde med stud.med.
M. Bak).
På forsøgsdyr reducerer digitalisglykosiderne den
myocardielle gennemblødning. Den cardiotoksiske
virkning af digitalisglykosiderne øges på grund af
disse ændringer i gennemblødningsforholdene. For
nærmere at studere disse forhold foretages der dyreeksperimentelle
undersøgelser af den transmurale
distribution af gennemblødningen under digitalisbehandling
og eventuel påvirkning af gennemblødningsforholdene
ved samtidig indgift af andre farmaka
(Steiness og WaldofT).
2) Renal elimination af digoxin
Hos mennesket udskilles digoxin renalt, dels ved
glomerulær filtration dels ved tubulær sekretion.
Den tubulære sekretion er lokaliseret i nefronets distale
tubulus og hæmmes af spironolakton, hvorfor
det antages, at der findes et sekretionssystem for steroider.
Hos forsøgsdyr elimineres digoxin også ved glomerulær
filtration og tubulær sekretion, men der er
desuden også en betydelig tubulær reabsorption.
Nøjere studier af det tubulære steroidtransportsystem
er derfor vanskeligt at foretage på forsøgsdyr.
Med henblik på at karakterisere sekretionssystemet
foretages der på raske forsøgspersoner en bestemmelse
af den maksimale sekretionskapacitet for
digoxin, ligesom forskellige farmakas påvirkning
heraf studeres (Waldorff og Steiness i samarbejde
med stud.med. P.B. Hansen og stud.med. H. Kjærgård).
Kardiofarmakologi: I relation til ovennævnte baInstitutter
187
sal-farmakologiske studier af digitalisglykosidernes
dynamik og kinetik udføres undersøgelser over disse
stoffers kinetik i den humane organisme på raske
forsøgspersoner og på patienter med inkompenseret
hjertelidelse. Farmakokinetiske parametre korreleres
til samtidige ændringer i hjertets kontraktilitet, bedømt
ved ændringer i systoliske tidsintervaller og
echocardiografiske bestemmelser af venstre ventrikels
funktion. Ligeledes studeres disse forhold under
samtidig indgift af andre farmaka med formodet partiel
antagonisme (Waldorff, Steiness i samarbejde
med J. Buch og H. Egeblad card. lab., Rigshospitalet
og stud.med. H. Kjærgård og stud.med. P.B.
Hansen).
J. Klinisk-farmakologiske undersøgelser
CNS farmaka: I fortsættelse af undersøgelser over
bromocriptins kinetik i relation til stoffets virkning
ved parkinsonisme udføres detaljerede undersøgelser
på spyt, idet arealerne under koncentrations/tidskurverne
for spyt og plasma sammenlignes (Friis,
Hvidberg, Rigshospitalet, H. Pakkenberg, T. Johnsen,
Hvidovre Hospital, N.-E. Larsen, KAS Glostrup).
Psykofarmaka: Fentiazin-derivatct perfenazin undersøges
hos kroniske schizofrene patienter, idet
koncentrationen i plasma af stoffet samt en aktiv (?)
metabolit i longitudinelle studier relateres til svingninger
i tilstand etc. (Bolvig Hansen, KAS Nordvang,
N.-E. Larsen, KAS Glostrup, Hvidberg, Rigshospitalet).
Andre projekter: Fortsatte undersøgelser over cimetidindosering
hos dialysebehandlede patienter
(P.A.L. Bjældager, J. Jensen, Hvidovre Hospital,
Hvidberg, Rigshospitalet, N.-E. Larsen, KAS Glostrup).
Pyridostigmins kinetik hos myastenia gravis patienter
undersøges med henblik på bedre at kunne
prediktere den enkelte patients response. Projektet
vil blive udført i forbindelse med Rigshospitalets nyanskaffede
massespektrometerudstyr (L. Dittmann,
L. Friis, H. Flachs, Hvidberg, Rigshospitalet).
Naproksins proteinbinding er muligvis dosisafhængig
indenfor det terapeutiske niveau, hvilket
muligvis har betydning for kinetik/virknings-relation.
Disse forhold undersøges hos patienter med
rheumatiske sygdomme (J. Gylding Sabroe, KAS
Herlev, N.-E. Larsen, KAS Glostrup, Hvidberg,
Rigshospitalet, Jansen, Farmakologisk Institut).
K. Medico-tekniske undersøgelser
I samarbejde med de anæstesiologiske afdelinger på
Kommunehospitalet og Rigshospitalet gennemføres
en sammenlignende undersøgelse af skader på trachea
fremkaldt af konventionelle naso-tracheal- og
tracheostomikathetre i forhold til kathetre med kontrolleret
cufT-tryk.
Udvikling af apparatur til fugtning af indåndingsluften
hos intuberede og ikke-intuberede patienter.
Udvikling af væskefyldte kathetre til trykregistrering
med lav forvrængning i hjertet og de store kar (i
samarbejde med civiling. Rask Andersen).
Vurdering af effektivitet og læsioner i forbindelse
med sugekathetre til trachealsugning. Udvikling af
sugekathetre som beskadiger mindre end de almindeligt
anvendte (Lomholt).
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er hovedredaktør af
Acta pharmacologica et toxicologica.
Anden virksomhed:
Professor, dr.med. Jens Schou er formand for European
Society of Toxicology og medlem af styringskomiteen
for det internationale toksikologiselskab.
Publikationer:
Bendtzen, K. & R. Klysner, 1979: Increased polymorphonuclear
leukocyte cGMP levels induced
by the human lymphokine, leukocyte migration
inhibitory factor (LIF). - Immunopharmacology
1: 323-330.
Christensen, C. Broen, 1979: Stærktvirkende analgetika.
Farmakologiske og terapeutiske aspekter. -
Arc. Pharm. Chemi 86: 477-485.
Christensen, S., 1979: Lithium inhibition of the antidiuretic
response to a new specific cyclic AMP
analogue (ClPhe-cAMP) in rats. - Acta pharmacol.
et toxicol. 44: 85-90.
Faber, J., T. Friis, C. Kirkegaard, I.B. Lumholtz, K.
Sierbæk-Nielsen, L. Skovgaard & P. Theilade,
1979: Serum T4, T3 and reverse T3 during treatment
with propranolol in hyperthyroidism, L-T4
treated myxedema and in normal man. — Hormone
and Metabolic Research 11: 34-36.
Friis, M.L., U. Grøn, N.-E. Larsen, H. Pakkenberg
& E.F. Hvidberg, 1979: Pharmacokinetics of bromocriptine
during continuous oral treatment of
Parkinson's disease. — Europ. J. Clin. Pharmacol.
15: 275-280.
Geisler, A. & R. Klysner, 1979: Influence on dopamine-
stimulated adenylate cyclase activity in rat
brain. — Headache 19: 352.
Gram, L.F., J. Schou, W.L. Way, J. Heltberg &
N.O. Bodin, 1979: d-propoxyphene kinetics after
single oral and intravenous doses in man. - J.
Clin. Pharmacol. Ther. 26: 473-482.
Hansen, L. Bolvig, J. Elley, T. Rosted Christensen,
N.-E. Larsen, J. Næstoft & E.F. Hvidberg, 1979:
188 Universitetets årbog 1979
Plasma levels of perphenazine and its major metabolites
during simultaneous treatment with anticholinergic
drugs. — Brit. J. Clin. Pharmacol. 7:
75-80.
Hvidberg, E., 1979: »Skal vi nu kassere acetylsalicylsyre
og i stedet for anvende »better aspirins«? — I:
DAK-symposium: Acetylsalicylsyre - farmakologiske
og kliniske aspekter. Danmarks Apotekerforening,
København (red. K. Pfeiffer Petersen), p.
90-107 (inkl. disk.).
- 1979: Biologisk forståelse og humanistisk livssyn.
— Naturens Verden 9: 307-317.
— A. Harrestrup Andersen & F.M. Kristensen,
1979: Data collection in Denmark. — In: Studies in
Drug Utilization. Methods and Applications.
WHO, Regional Office for Europe, Copenhagen
(Eds. U. Bergman, A. Grimsson, A.H.W. Wahba
& B. Westerholm).
— & P. Juul, 1979: Synspunkter på effektregistrering.
- I: Klinisk låkemedelsvårdering - Samhållets
krav och kontroll i Norden. - Nordiska Låkemedelsnåmnden,
Stockholm.
Jansen, J. Aas, 1979: Kinetic chromatography. A
new method for determining the kinetics of protein-
liquid interactions. - Acta physiol. scand.
Suppl. 473: 73.
Kampmann, J.P., H.B. Mortensen, B. Bach, S. WaldorfT,
M.B. Kristensen & J. Mølholm Hansen,
1979: Kinetics of propylthiouracil in the elderly. -
Acta med.scand. Suppl. 624: 93-98.
Klysner, R., A. Geisler, K.W. Hansen, P. Stahl Skov
& S. Norn, 1979: Histamine H2 receptor-mediated
cyclic AMP formation in human platelets. Acta
physiol. scand. Suppl. 473: 75.
Larsen, N.-E., P. Hesselfeldt, SJ. Rune & EF.
Hvidberg, 1979: Cimetidine assay in human plasma
by liquid chromatography. - J. Chromatography,
Biomedical Applications 163: 57-63.
— R. Ohman, M. Larsson & E.F. Hvidberg, 1979:
Determination of bromocriptine in plasma. Comparisons
of gas chromatography, mass fragmentography,
and liquid chromatography. - J. Chromatography
174: 341-349.
Norn, S., 1978: Receptors. - Allergy 33: 319.
- A. Geisler, P. Stahl Skov & R. Klysner, 1978: A
reevaluation of the cyclic AMP hypothesis in allergic
histamine release. - Allergy 33: 337-338.
- & P. Stahl Skov, 1979: Pathophysiologic mechanisms
in asthma. Molecular and pharmacological
aspects. - Scand. J. Resp. Dis. Suppl. 103: 25-32.
— & P. Stahl Skov, 1979: Farmakologiske aspekter
ved allergiske lidelser i luftvejene. — Månedsskr.
Prakt. Lægegern. 5: 288-297.
- P. Stahl Skov, A. Geisler, R. Klysner & H. Permin,
1979: The mast cell and cyclic nucleotide
regulation: Histamine release in rheumatoid arthritis
and cystic fibrosis. - In: The Mast Cell - its
Role in Health and Disease, Pitman Medical Publishing
Co. Ltd., Tunbridge Wells (Eds. J. Pepys
& A.M. Edwards), pp. 53-60.
- A. Geisler, P. Stahl Skov & R. Klysner, 1979:
Differentiation between cyclic AMP and allergic
histamine release in mast cells. - Agents and Actions
9: 64-65.
- P. Stahl Skov, A. Geisler, R. Klysner & K.W.
Hansen, 1979: Platelet serotonin release regulated
by H| and H2 receptor stimulation. - Acta physiol.
scand. Suppl. 437: 74.
Patkar, S.A., U. Rasmussen and B. Diamant, 1979:
Histamine Release. - Agents and Actions 9: 53-
57.
Prahl, P., S. Norn, P. Stahl Skov, B. Weeke & E.
Winge Flensborg, 1978: Basophil histamine release
and specific IgE during rush hyposensitization.
- Allergy 33: 337.
Ravn-Jonsen, A. & J. Schou, 1979: Danskavlede rusgifte.
- Ugeskr. Læg. 141: 163-164.
Schou, J., 1979: Farmakologi. - I: Københavns Universitet
1479-1979. Bind VII, København.
Skov, P. Stahl, 1978: IgE on the basophil leukocyte.
- Allergy 33: 322.
- P.O. Schiøtz, H. Permin, N. Høiby & S. Norn,
1978: Pseudomonas aeruginosa allergy in patients
with cystic fibrosis. — Allergy 33: 339-340.
- S. Norn & A. Wiik, 1979: Binding of antigen to
surface Ig during in vitro hyposensitization on isolated
rat mast cells. - Allergy 34: 43-49.
- S. Norn & B. Weeke, 1979: 'H-histamine release
from human leukocytes. — A new method for detecting
type I allergy compared with basophil histamine
release technique. - Allergy 34: 261-263.
Steiness, E., 1979: DAK-information om digoxin.
- O. Svendsen, F. Rasmussen & P. Nielsen, 1979:
The loss of creatinine phosphokinase (CR) from
intramuscular injection sites in rabbits. A predictive
tool for local toxicity. - Arch. Toxicology,
Suppl. 2: 409.
- O. Svendsen, F. Rasmussen & P. Nielsen, 1979:
The loss of creatinine phosphokinase (CR) from
intramuscular injection sites in rabbits. A predictive
tool for local toxicity. — Acta pharmacol, et
toxicol. 44: 324-328.
Søndergaard, 1. & E. Steiness, 1979: Direct TLCfluorometric
measurements of pharmacological
plasma steroide concentration (ORG 6001). -J.
Chromatography 162: 422-426.
- & E. Steiness, 1979: Direct TLC-measurements of
pharmacological concentrations of indomethacine
in plasma and urine. - J. Chromatography 162:
485-488.
Thams, P. & A. Geisler, 1979: Influence of lithium
on cyclic AMP accumulation in isolated rat fat
cells. - Acta pharmacol. et toxicol. 45: 329-335.
Theilade, P., J. Mølholm Hansen, L. Skovsted &
Institutter 189
J.P. Kampmann, 1979: EfTect of exercise on thyroid
parameters and on metabolic clearance rate
of antipyrine in man. — Acta Endocrin. 92: 271-
276.
WaldorfT, S. & J. Buch, 1979: Canrenoate - a spironolactone
metabolite. Acute cardiac efiects in digitalized
patients. - Eur. J. Cardiol. 10: 143-149.
Way, W.L. & J. Schou, 1979: Entrance into brain of
dextropropoxyphene and the toxic metabolite
norpropoxyphene. — Arch. Toxicol. Suppl. 2: 367-
370.
Gæster:
Fra 1.3.-1.7.1979, Dr. Jerzy Hofman, Akademia Medyczna,
Instytut Chorob Wewnetrznych, Klinika
Alergologii, Bialistok, Polen.
Fra 1.9.1979, Danida-stipendiat, dr. Takdir Aman
Zahirsyah, Bagian Farmakology, Fak. Kedokteran
USU, Medan, Indonesien.
A. Geisler
Almen medicin, hygiejne, retsmedicin
og socialmedicin
1. Institut for almen medicin
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor, 2 videnskabelige
assistenter, 1 halvdagssekretær, 41 kliniske lektorer
uden for Instituttet.
Den centrale Forskningsenhed for Almen Praksis
har til huse i Instituttet.
Denne stab består af:
1 forskningsleder (alment praktiserende læge), 1
videnskabelig assistent (sociolog) og 2 halvdagssekretærer.
Videreuddannelsen i almen medicin ved Københavns
Universitet:
1 kursusleder, 2 halvdagssekretærer.
Lokaler:
Instituttet anvender nu også 1. sal i villaen på Juliane
Maries Vej 22.
Forskningsvirksomhed:
Almen praksis udgør et væsentligt led i sygdomsbehandlingen/
bekæmpelsen i befolkningen: Den praktiserende
læge har en nøglestilling i det danske sundhedsvæsen
både med hensyn til afsluttende behandling
al hovedparten af lidelser og med hensyn til
visitering til andre dele af sundhedsvæsenet. 60-70%
af befolkningen har mindst en årlig kontakt til egen
læge og den praktiserende læge har vigtige funktioner
i forhold til socialvæsenet og tildeling af sociale
ydelser.
Forskningsområderne kommer derfor naturligt til
at omhandle såvel befolkningsproblemer, spørgsmål
omkring den primære sundhedstjeneste og problemer
i forbindelse med det indbyrdes samspil mellem
den primære sundhedstjeneste og andre sektorer.
Systematiseringen af forskningen er her udført på
samme måde som i betænkningen »Forskning og forsøgsvirksomhed
i den primære sundhedstjeneste«,
afgivet af en arbejdsgruppe under Statens lægevidenskabelige
forskningsråd, januar 1976. I denne
betænkning er de enkelte forskningsområder beskrevet
nærmere. Det skal understreges, at en del af vores
forskningsprojekter dækker flere forskningsområder
f. eks. projektet: »Sygdom og behandling i almen
praksis«.
I. Undersøgelser vedrørende befolkningens forhold.
a. Kortlægning af baggrundshejolkmngens helbredsproblemer
(data indsamlet fra selve befolkningen).
Befolkningsundersøgelsen af 40-årige mænd og kvinder i
Glostrup.
40 års undersøgelsen er en longitudinel epidemiologisk
undersøgelse af en totalpopulation af 40-årige i
Glostrup-området. 1052 mænd og kvinder svarende
til 88% af totalpopulationen er blevet helbredsundersøgt
i ca. 7 timer. Dataindsamlingen fandt sted
på Københavns Amts Sygehus i Glostrup fra 1.4.76-
1.7.1977. Datamaterialet består af 1) omlattende
spørgeskemamateriale vedrørende symptomer, dagligdagsvaner,
kontakter med sundhedsvæsenet, lægemiddelforbrug
og psykosociale forhold, 2) lægeundersøgelse,
3) parakliniske tests (blodprøver, ekg,
lungefunktion o.l.). Formålet er at beskrive helbredstilstanden
i en almindelig befolkningsgruppe i relation
til sociale forhold (køn, social status, erhverv og fag) og
levevaner (rygning, kost, alkohol og motion).
Det somatiske helbred bliver beskrevet ved hjælp
af 3 metoder, der indbyrdes supplerer hinanden:
a) selvrapporteret helbred (almindeligt velbefindende,
specifikke symptomer)
b) parakliniske tests
c) lægevurderet helbred på baggrund af anamnese,
lægeundersøgelse og parakliniske tests.
Endvidere beskrives befolkningsgruppens forbrug aj
sundhedsvæsen (såvel primær sundhedstjeneste, speciallæge
som hospital) og af lægemidler.
190 Universitetets årbog 1979
Befolkningsgruppen følges ved hjælp af følgende
registre: Hjerteregister, Dødsregister og Landspatientregister
for hospitalsindlæggelser.
Endvidere udføres 3 års efterundersøgelse ved udsendelse
af spørgeskema; ændringer i sygelighed, levevaner,
sociale forhold registreres. Formålet er at
relatere data fra tværsnitundersøgelsen til 3 års efterundersøgelsen
med henblik på at udregne prognosen
for sygdom, funktion og kontakt med sundhedsvæsenet.
(Dataindsamlingen pågår).
Ny helbredsundersøgelse efter 5 år er under planlægning
- skal starte 1.4.1981. Resultater fra tværsnitsundersøgelsen
publiceres løbende. Undersøgelsen
gennemføres i samarbejde med Med. Afd. C.,
Københavns Amts Sygehus i Glostrup. (Hanne
Hollnagel).
Befolkningens viden om og holdning til urinvejsinfektion i
relation til forekomsten af bakteriuri.
En interview-undersøgelse af 5000 repræsentativt
udvalgte danskere (Omnibusundersøgelse). Der udspørges
om tidligere symptomer på urinvejsinfektioner
og reaktioner herpå. Desuden gennemføres en
screeningsundersøgelse for bakteriuri. Undersøgelsen
gennemføres i samarbejde med Institut for klinisk
mikrobiologi, bakteriologisk afd. (C. E. Mabeck,
P. A. Pedersen & R. Vejlsgaard).
Astma, høfeber, nældefeber og ekzem i den danske voksne
befolkning.
Interview-undersøgelse af repræsentativ stikprøve af
befolkningen i alderen over 15 år (Omnibus undersøgelse).
Incidens, periodeprævalens og kumuleret
prævalens samt lægesøgning fordelt på praksis og
speciallæge beskrives. (P. A. Pedersen, F. Kamper-
Jørgensen & Eva Weeke).
Kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning - en
undersøgelse af udvalgte aldersgrupper.
En undersøgelse af 70- og 22-årige kvinders sexuelle
adfærd, oplevelse, viden og holdning. Formålet er at
belyse: I) den sexuelle adfærd, oplevelse, viden og
holdning, 2) -ovennævntes relation til sociale baggrund,
3) -behovet for oplysning og rådgivning vedrørende
sexuelle spørgsmål, 4) -hyppigheden af
sexuel dysfunktion og behov for behandling heraf, 5)
hvilke ændringer, der måtte være sket i sexuel adfærd
i løbet af de sidste 30 år, samt 6) undersøge
hvilke forskelle, der måtte være i sexuel adfærd, oplevelse,
viden og holdning mellem 22-40-70-årige kvinder.
Materialet omfatter 250 22-årige og 250 70-årige
kvinder. Probanderne udtrækkes af CPR-registret
i et afgrænset geografisk område. Probanderne indbydes
skriftligt, egen læge er så vidt muligt medunderskriver
af indbydelsen. Tilbud om helbredsundersøgelse.
Institut for almen medicin vil formidle
kontakt til praktiserende læger. Metoden er et struktureret
interview, foretaget af en kvindelig læge efter
prækodet skema. Optages på bånd. Informationer
indlæses i datamaskine og bearbejdes. (Inge Lunde).
b. Kortlægning af kontaktbefolkningens helbredsproblemer
(data indsamles via almen praksis).
Sygdom og behandling i almen praksis.
En multipraksisundersøgelse, som tilstræbes baseret
på et landsdækkende repræsentativt udsnit af praksis,
iværksættes med det formål at belyse almen
praksis' arbejdsopgaver, arbejdsmængde, arbejdsform
og arbejdsresultater (herunder henvendelsesklager,
brugs- og kontaktmønster, diagnoser, diagnoseog
beslutningsproces samt konsekvenser m.h.t. lægers
handling m.v.).
Endvidere afprøvning og evt. revision af sygdomsklassifikation
til brug i praksis. Under planlægning.
(Birthe Frimodt-Møller, Dorte Gannik, Hanne Hollnagel,
P. A. Pedersen).
Kontakt- og sygdomsmønster i almen praksis.
Projektet er baseret på datamateriale, der er videreført
fra Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste og udført i
samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og
Institut for almen medicin (se denne). Materialet
omfatter ca. 500 praktiserende lægers én-dags registrering
af henvendelsesklager og diagnoser i tre geografiske
områder. Til klassificering er anvendt en
international sygdomsklassifikation til brug i almen
praksis (International Classification of Health Problems
in Primary Care). (Birthe Frimodt-Møller).
c. Beskrivelse af symptomatologi, forløb og diagnose af visse
udvalgte tilstande i almen praksis.
Astma og allergisk rinit i almen praksis.
Registrering i et år i 153 praksis med et befolkningsunderlag
på 450.000 mennesker af kontakter på
grund af astma eller allergisk rinit. Opgørelse af forekomst
i praksis, kontakthyppighed, debutalder,
årstidsvariation, allergologisk status samt relation til
geografi, urbanisering og afstand til allergologisk
speciallæge. Dataindsamling er afsluttet. (Poul A.
Pedersen & Eva Weeke).
Forekomst og forløb af lændesmerter i almen praksis.
Prospektiv undersøgelse i een almen praksis af alle
patienter, som i løbet af et år kontaktede praksis
første gang i en periode med lændesmerter. De blev
Institutter 191
fulgt i et år, og visse kliniske data vistes at have
prognostisk betydning. Under publicering. (Poul A.
Pedersen).
Fluor Vaginalis i almen praksis.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Insitut
for klinisk mikrobiologi. Årsagsforhold til udflod
hos kvinder som eneste symptom søges belyst. Fem
alment praktiserende læger medvirker. (Erik
Schiøttz-Christensen).
II. Metodologiske studier herunder klassifikationer.
Metodestudium ved klassificering af henvendelsesklager og
diagnoser i almen praksis.
I tilslutning til projektet om kontakt- og sygdomsmønster
i almen praksis (se dette) foretages et metodestudie
vedrørende pålideligheden ved kodning centralt, idet
overvejelser om central eller decentraliseret klassificering
af klager/diagnoser har betydning for tilrettelæggelsen
af fremtidige sygdomsmønsterundersøgelser
i almen praksis. (Birthe Frimodt-Møller).
Klassifikation af i dag uklart definerede problemer
i almen praksis prioriteres højt.
»Andre uønskede tilstande« - en praksisundersøgelse.
Pilot-projekt, hvis formål er en nøjere beskrivelse af
den patientkategori, som søger alment praktiserende
læge med tilstande, som ikke er somatisk eller psykisk
sygdom i traditionel forstand. Patienternes aktuelle
livssituation, betydende life events og årsagssammenhænge
vedrørende de aktuelle uønskede tilstande
søges vurderet ved patienternes egne angivelser
ud fra spørgeskema og udfra de sædvanlige lægepatient-
kontakter samt ved egen læges skøn og vurdering.
Ca. 10 praktiserende læger. (Niels Mosbæk).
Vurdering af baggrunds befolkningen ved undersøgelser i almen
praksis.
Som led i undersøgelse af forekomst af tidlig cancer
ventriculi henvistes patienter med visse symptomer
til gastokameraundersøgelse fra ca. 45 praktiserende
læger i Københavns amt. Metodeovervejelser over
praksispopulation i den konkrete undersøgelse samt
ved andre praksisundersøgelser. (K. M. Møllmann
& P. A. Pedersen).
III. Den primare Sundhedstjenestes Forhold
(Funktioner, Organisation, Økonomi m.v.)
En beskrivelse af almenlægens uddannelse og funktion
samt af samarbejdsformer mellem den primære
sundhedstjenestes personalekategorier findes i projektet:
Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste.
Undersøgelses hovedformål: Beskrivelse af formelle
arbejdsforhold, reelle arbejdsvilkår samt arbejdsfunktioner
for hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker
og alment praktiserende læger i tre geografiske
områder (Københavns kommune, Fyns- og Storstrøms
amtskommuner). Endvidere belysning af
samarbejdet internt mellem de nævnte sygeplejegrupper
og praktiserende læger, samt eksternt til den
øvrige sundhedstjeneste og den sociale sektor. Ved
Institut for almen medicin pågår færdiggørelsen af
rapporten: Undersøgelse i den primære sundhedstjeneste
III. Alment praktiserende læger. Organisation,
funktioner og samarbejde.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Socialforskningsinstituttet.
(Birthe Frimodt-Møller).
Lægernes holdning til tavshedspligten.
Undersøgelsen gennemføres som et comparativt studium
i Danmark og i Frankrig. lait påregnes deltagelse
af 400 danske og 800 franske alment praktiserende
læger i en postenquéte-undersøgelse. Undersøgelsen
gennemføres i samarbejde med Institut for
social medicin, KU og Ordre National des Medecins,
Paris. (C. E. Mabeck & E. Holst).
IV. Samspillet mellem Befolkningen og den primære Sundhedstjeneste.
a. Befolkningens sundhedsnormer og dens sundheds- og sygdomsadfærd.
Der er betydelige forskelle imellem de enkelte menneskers
og forskellige gruppers tilbøjelighed til at søge
læge og til at udføre selvbehandling. Tilrettelæggelsen
af sundhedstjenesten forudsætter et kendskab
til de faktorer, der ligger bagved.
Formelle og informelle sociale ressourcers betydning for
forløbet af sygdom, her ryglidelser. Dataindsamlingen i
undersøgelsens sidste fase ved at være afsluttet.
Undersøgelsen er delt i 3 hovedfaser: 1. En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med
14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2. En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af
sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse
og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere
en mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i
2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et
landsby-område og et nyere boligkvarter i Næstved
by, med ressourcer i forhold til sygdom (ryglidelser)
i forskellige typer af bolignetværk. 3. En forløbsundersøgelse
bestående af gentagne interviews af personer
indgående i spørgeskemaundersøgelsen, samt
192 Universitetets årbog 1979
oplysninger indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over et år. 4. En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og
funktion hos to aldersmatchede grupper af personer
med og uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er: Udbredelse
af forebyggende sygdomsadfærd hos de syge og
betydningen heraf for forløbet af ryglidelsen, samt
forekomst og betydning af private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer ved trusel
om udstødelse fra arbejdsmarkedet og ved revalidering
i forbindelse med ryglidelse/rygsymptomer.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Institut
for socialmedicin.
Rapport fra forundersøgelsen samt en række papirer
er udsendt. Resultater fra spørgeskemafase og
forløbsfase er under bearbejdelse. (Dorte Gannik og
Marianne Jespersen).
b. Kontaktstudier og sundhedsforb rugsundersøgelser.
Som en del af 40-års undersøgelsen i Glostrup (se
denne) udføres analyser over sundhedsvæsenforbruget
(Hanne Hollnagel & Finn Kamper-Jørgensen)
og lægemiddelforbruget (Hanne Hollnagel & Ebbe
Holme Hansen) hos en 40-årig almindelig befolkningsgruppe
i relation til sociale forhold, og helbredsforhold.
Er under publicering.
c. Forskning og forsøg med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
sigte.
Projekter omkring forebyggelse i særligt udsatte aldersgrupper
prioriteres højt, f. eks. småbørn, skolebørn
og gravide.
Profylakse i småbørnsalderen.
10 delprojekter, om sundhedspleje, lægeundersøgelser
af småbørn og samarbejdsrelationer. Sundhedsplejerskerne
Lillian Faxholm, Jonna Lyster Petersen
og Helga Teilman, sygeplejerske Jette Petersen, sociolog
Bjørn E. Holstein og lægerne Per Hors, Niels
Michelsen, Nils Nørskov, Inge Born Rasmussen og
Hanne Risør. Gruppen udgør en planlægnings- og
forskningsgruppe under det lægevidenskabelige
forskningsråd.
Fire delprojekter til: 1) beskrivelse af sundhedsplejerskernes
arbejde og 2) hjemmebesøg samt 3) de
alment praktiserende lægers børneundersøgelser og
4) service og tilbud omkring børneundersøgelser er
på rapportstadiet. To delprojekter om: 5) beslutningsprocesserne
omkring udvælgelse af børn til behovssundhedspleje
og 6) intensive interviews af læger
og forældre efter børneundersøgelser er i dataindsamlingsfasen.
Yderligere to delprojekter om: 7)
samarbejdsrelationer og faktorer, som er bestemmende
for samarbejdet mellem praktiserende læger
og sundhedsplejersker samt 8) intensive interviews
af mødre og sundhedsplejersker efter hjemmebesøg
er i planlægningsfasen. De sidste to delprojekter: 9)
en beskrivelse af forskellige samarbejdsmodeller omkring
småbørn og en 10) enqueteundersøgelse
blandt forældre søges gennemført det kommende år.
(Gert Almind som medlem af planlægningsgruppen
ved det lægevidenskabelige forskningsråd).
Forsøg vedrørende ny registrering af skolebørns helbred.
Pilotforsøg omfattende dels 1300 børn fra 2. og 9.
klasse og dels 1000 børn fra 5. klasse i Københavns
Kommune er afsluttet.
Forsøget fortsætter skoleåret 1978/79 og 1979/80
for hele Københavns Kommune (elevunderlag ca.
46.000) efter forbedret metode. Forsøget samarbejdes
med lignende forsøg i Ringkøbing amt.
Målet er at nå frem til en nemt håndterlig registreringsmetode,
der giver oplysninger, som også kan
anvendes ved planlægning og prioritering af generelle
forebyggende foranstaltninger. (Niels Michelsen
som medlem af tværfaglig gruppe knyttet til Skolesundhedsplejen
i Københavns Kommune).
Københavnske skolebørns sundhedstilstand, pædagogiske
funktion og familiære baggrund.
Undersøgelse af 1200 tilfældigt udvalgte børn fra 3.
klasse i Københavns Kommune med henblik på deres
sundhedstilstand, pædagogiske funktion og sociale
og familiære baggrund, beskrevet ved oplysninger
fra skolelæge, skolesundhedsplejerske, klasselærer,
forældre og offentlige registre.
Udover hovedprojektet danner materialet baggrund
for nogle delprojekter, bl.a. projekter vedrørende
overvægtige børns familiære og sociale baggrund.
Projekt vedrørende sociale klassifikationer.
(Niels Michelsen & E. Friis-Hasché).
En screeningsundersøgelse af Diabetes Mellitus opstået i
svangerskabet.
Gennem et Vb år screenes samtlige gravide kvinder i
Københavns Kommune (ca. 2000). De gravide kvinder
inddeles i risikogrupper på baggrund af de praktiserende
lægers oplysninger på fødejournalen angående
familiær disposition til sukkersyge, tilstedeværelse
af adipositas lige før svangerskabet, vægten af
tidligere fødte børn samt påvisning af glukosuri.
Samtlige kvinder i risikogruppen far derefter foretaget
fasteblodsukkerbestemmelse og/eller oralglukosebelastning.
Formålet med undersøgelsen er at skabe grundlag
for en forbedret screening i den primære sundhedssektor
for sukkersyge opstået i svangerskabet. Her i
Institutter 193
landet formodes sukkersyge i svangerskabet at optræde
med en hyppighed på ca. 1%, og man har
erfaring for, at en del af disse kvinder ikke eller først
sent får diagnosticeret og behandlet sukkersygen.
For tiden anslås det, at der i Danmark årligt dør 20-
25 fuldbårne børn perinatalt på grund af ikke diagnosticeret
sukkersyge hos moderen, endvidere fødes
et ukendt antal med misdannelser. (Henrik Bindesbøl
Mortensen).
Interventionsundersøgelsen i Glostrup - En model for forebyggelse
af iskæmiske hjertesygdomme på lokalsygehus.
Formålet er dels at beskrive helbredsforhold i aldersgrupperne
30, 40, 50 og 60 år på samme måde som
omtalt ved 40-års undersøgelsen i Glostrup, dels undersøge,
om der i det danske sundhedssystem kan
foretages intervention over for kardiovaskulære risikofaktorer.
Man har forsøgt at opstille en simpel
screenings- og interventionsmodel tilpasset forholdene
på et dansk lokalsygehus, idet følgende spørgsmål
er søgt belyst:
Hvordan vil befolkningen reagere på et tilbud om
helbredsundersøgelse med henblik på forebyggelse?
Vil en personlig, lægelig kontakt med lokalsygehus
over en kortere periode kunne medføre en mindskning
af de kardiovaskulære risikofaktorer i befolkningsgruppen?
Dataindsamlingen er afsluttet. Metodeartikel er
publiceret. Data er ved at blive analyseret. (Hanne
Hollnagel som medlem af »Arbejdsgruppen ved befolkningsundersøgelsen
i Glostrup«),
d. Studier over behandlingseffekt.
Behandling af nykturi med diuretikum.
Klinisk kontrolleret undersøgelse af virkningen af
indgift af diuretikum (burinex med kaliumklorid) fire
timer før sovetid. (Poul A. Pedersen).
Motorisk udvikling og neurologiske fund hos børn af sindslidende
foraldre.
Efterundersøgelse af 360 børn fra Rigshospitalets
materiale af 9006 børn født 1959-61 med særligt henblik
på sammenhæng mellem børnenes motoriske
udvikling, neurologiske afvigelser og forældrenes
psykiatriske tilstand. Materialet består af 3 grupper,
hvor forældrene i de 2 grupper har en kendt psykiatrisk
lidelse og i den 3. gruppe ingen kendt psykiatrisk
lidelse. Grupperne er matchede med hensyn til væsentlige
baggrundsvariable.
Alle børnene er detaljeret børneneurologisk/motorisk
undersøgt af N. M., foruden der er indhentet
oplysninger om børnenes udvikling og nuværende
somatisk/psykisk/pædagogiske funktion og familiens
sociale situation. (Niels Michelsen).
V. Samspillet mellem den primare sundhedstjeneste og andre
sektorer.
Primter sundhedstjeneste: Samarbejde mellem sundheds- og
socialpersonel.
Forskere fra 10 vest- og østeuropæiske lande gennemfører
en international sammenlignende undersøgelse
af det tværfaglige samarbejde i social- og sundhedsvæsenet,
dets status og problemer i de enkelte
lande. Arbejdet koordineres af European Center for
Social Welfare Training and Research, Wien, Østrig
(FN), projektets danske deltager; Dorte Gannik.
Hospitalsindlæggelser på grund af allergiske sygdomme.
Udtræk af Landspatientregistret af diagnoser vedrørende
astma, bronkit, angioneurotisk ødem m.v. dog
undtaget allergiske hudlidelser. (Poul A. Pedersen &
Ewa Weeke).
Som en del af Undersøgele i den primare sundhedstjeneste
(se denne) beskrives samarbejdet mellem alment
praktiserende læger og hjemmesygeplejersker respektive
sundhedsplejersker, samt med andre faggrupper
i socialforvaltningen. (Birthe Frimodt-Møller).
Re s so u rcefo rb rug.
Direkte omkostninger i sundhedssektoren ved landesmerter i
almen praksis.
Samtlige udgifter inden for sundhedssektoren ved
undersøgelse og behandling af alle nye tilfælde af
lændesmerter i ét år i én praksis er opgjort.
Totaludgift 178.000 kr., hvoraf udgifter til hospital
80%, praktiserende læge 4%, speciallæge 3%,
medicin 5%, røntgenundersøgelse 3% og fysioterapi
5%.
Under publicering (Poul A. Pedersen).
Publikationer:
Almind, Gert, 1979: Hvad manglede vi i lægeuddannelsen?
- Ugeskr. Læg. 141: 2253-2255.
Andersen, Nils Nørskov, 1979: Almenmedicinsk klinik.
- Mdskr. prakt. lægeg. 57: 354-360.
Backer, Paul, Kelstrup, J., Olsen, O. M. & Pedersen,
P.A., 1979: Allmånlåkaren, framtidens hålsovårdsorganisation.
- Ugeskr. Læg. 141: 55-58.
— 1979: Care and Cure. — i lægeuddannelsen. — Ugeskr.
Læg. 141: 85-86.
— 1979: Den prægraduate lægeuddannelse. - Ugeskr.
Læg. 141: 115-122.
194 Universitetets årbog 1979
- 1979: Københavns Universitet 500 år. Almenmedicinsk
jubilæumssymposie den 8. og 9. maj 1979.
- Ugeskr. Læg. 141: 1240-1241.
- 1979: Framtidens familjelåkaresystem i Norden. -
Nordisk Medicin, 94: 4-10.
- 1979: Samfunds- og adfærdsfagene i de lægevidenskabelige
uddannelser. -Ugeskr. Læg. 141: 2251-
2252.
- 1979: Den 1. nordiske kongres i almen medicin
den 6.-9. juni 1979. — Mdskr. prakt. lægeg. 57:
443-444.
- 1979: Almenmedicin som lægevidenskabeligt fag.
— Mdskr. prakt. lægeg. 57: 447-462.
Bennedsen, Hans & Nielsen, Jens Vagn, 1979: Multipraksisforskning.
— Ugeskr. Læg. 141: 1482-
1484.
- & Nielsen, Jens Vagn, 1979: Østradiol/østriol til
behandling klimakterielle symptomer. — Ugeskr.
læg. 141: 1471-1478.
Friis-Hasché, E. & Michelsen, N., 1979: Anvendelse
af CPR's stillingsbetegnelse til socialgruppeinddeling
i socialmedicinske undersøgelser. - Ugeskr.
læg. 141: 535-539.
Gauguin, Jacques, 1979: Den almenmedicinske klinik.
- Mdskr. prakt. lægeg. 57: 504-506.
Gyntelberg, Finn, 1979: Idrætsskader og konditionstilstand
hos en gruppe unge konkurrenceidrætsfolk.
- Ugeskr. læg. 141: 251-253.
Hagerup, L., Schroll, Marianne, Hollnagel, Hanne
& Agner, E. 1979: Prevalence of Hypertension in
the Glostrup Population Studies. - Acta Med.
Scand., Suppl. 626, 37-39.
Helbo, S., Michelsen, N. & Skytte, P. 1979: Helbred
og skole. - Komiteen for Sundhedsoplysning, København.
Hollnagel, Hanne, Leth, A., Ibsen, H. & Kamper-
Jørgensen, F. 1979: The Prevalence of High Blood
Pressure among 40-year-old Men and Women. —
Acta Med. Scand. Suppl. 626, 42-44.
- & Kamper-Jørgensen, F., 1979: Blodtryksscreening
i det eksisterende sundhedsvæsen. BT-måling
og kontakter til sundhedsvæsenet i en population
af 40-årige i Glostrup. - Ugeskr. Læg. 141:
319-322.
- & McCartney, Peter, 1979: Relationship of fasting-
and post-load Serum Glukose to prevalence
of ECG abnormalities in 40-year-old men, from
the Glostrup Population Studies. - Journal of
Chronic Disease 32, 709-721.
- Schroll, Marianne & Hansen, P. F., 1979: Brobygning
mellem klinik og epidemiologi. - Ugeskr.
Læg. 141: 2289-2292.
Ibsen, H., Leth, A., Hollnagel, Hanne, Kappelgaard,
A. M., Damkjær Nielsen, M., Christensen,
N. J. & Giese, J., 1979: Renin Angiotensin System
in mild essential hypertension. The functional significance
of Angiotensin 11 in untreated and Thiazide
treated hypertensive patients. — Acta Med.
Scand. 205, 547-555.
— Christensen, N. J., Hollnagel, Hanne, Leth, A. &
Giese, J., 1979: Plasma noradrenalin concentration
in hypertensive and normotensive forty-yearold
individuals. Relationship to plasma renin concentration.
- Clin. Mol. Science, 57, 520-528.
Mabeck, C. E. & Vejlsgaard, R., 1979: Treatment of
Urinary Tract infections with Sulphonamide
and/or Trimethoprim. — Infection 7, Suppl. 4,
414-415.
Michelsen, Niels, 1979: Fumlere og tumlere i folkeskolen.
I: Bevæg dig - Idræt i folkeskolen. - Gjellerup,
København.
Nielsen, Inge Lunde, Garde, Karin, Fog, Eva, Larsen,
Kramshøj Gunvor & Nielsen, Dorte Finn,
1979: Sexologi og epidemiologisk metode. - Ugesk.
Læg. 141: 1931-1935.
— Garde, Karin, Fog, Eva, Larsen, Gunvor Kramshøj
& Nielsen, Dorte Finn, 1979: Seksuallivet hos
kvinden over 60. - Ugeskr. Læg. 141: 1940-1943.
Nørrelund, Niels & Hollnagel, Hanne, 1979: Træthed
blandt 40-årige i Glostrup. — Ugeskr. Læg.
141: 1425-1429.
Pedersen, Ole Eg, 1979: Symptomklassifikation af
henvendelsesårsager i almen praksis. — Ugeskr.
Læg. 141: 1480-1482.
Pedersen, Poul A., 1979: Praksisforskning en nødvendighed.
- Leder i Ugeskr. Læg. 141: 1507.
Schiøttz Christensen, Erik, 1979: Behandling af adipositas
med fenfluramin (Ponderal) i almen praksis.
- Ugeskr. Læg. 141: 2660.
— Lauersen, Finn & Rasmussen, Sten Nørby, 1979:
Sammenligning af digiterm-febermåler med kviksølvrektal-
termometer. - Ugeskr. Læg. 141: 3036.
Paul Backer
2. Hygiejnisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 lektorstilling ledig siden
28/2-79 og 1 lektorstilling ledig siden 31/10-79, 1
ekstern lektor ledig siden 31/8-79, 1 seniorstipendiat
ophørt 1/2-79. 13 TAP personale, heraf 7 deltidsbeskæftigede.
Udover den faste stab; I limnolog og 1
docent.
Fo rskningsvi rksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter omfatter eksperimentelle
målrettede og epidemiologiske studier inden
for arbejds-, bolig- og omgivelsesmiljøet samt
vedrørende hypertension, cancerimmunologi, samt
Institutter 195
hygiejnen ved angiografi. Hovedsigtet med forskningsaktiviteterne
er at studere faktorer, der kan være
skadelige for menneskets helbred, beskrive omfanget
af disse og fremkomme med forslag til indsatser
for at forebygge opkomsten eller udbredelsen af sygdomme
eller skader.
Forskningen på instituttet har således beskrevet
blyeksponering inden for dansk industri; her er bl.a.
en metode til hurtig screening af blyoptagelsen i
mennesker blevet benyttet. Arbejdet har resulteret i
en disputats »Widening Perspectives of Lead Toxicity
«, der gav dr. Philippe Grandjean den medicinske
dokorgrad.
Sammenhængen mellem svovldioxyd og sygelighed
er beskrevet i et epidemiologisk studie på ca.
4000 skolebørn i København og Odense. Resultatet
viser ingen relation til byluftens svovldioxydkoncentration,
men derimod til luftens forurening med partikler
samt til forældrenes tobaksforbrug.
Et epidemiologisk studie på voksenbefolkning i
København viste, at symptomer fra respirationsorganet
var stærkere bundet til dagligt spiritusforbrug
(specielt øl) samt til dårlig bolighygiejne end til tobaksforbruget.
En af de mest udbredte folkesygdomme - højt
blodtryk — (arteriel hypertension) har i eksperimentelle
studier på rotter vist sig at kunne være en
autoimmun sygdom. Studierne kan fa afgørende betydning
for at belyse opkomstmekanismer for denne
sygdom.
Forekomsten af partikler i vædsker, der bruges til
injektion, har vist sig at kunne give infarkter ved forsøg
på dyr, der har faet injiceret alment benyttede
røntgenkontrastmidler. Resultaterne kan få afgørende
betydning for fastsættelsen af hygiejniske grænser
for tilladeligt indhold af partikler i sådanne vædsker,
samt for arbejdsprocesserne for at undgå at partikler
injiceres i mennesker.
Øvrige forskningsaktiviteter fremgår af projektbeskrivelserne
nedenfor.
Igangværende forskningsaktiviteter:
Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning
vedrørende samfundsmedicinske forhold (tobaksproblemet,
trafikmedicinske problemer, arbejdsmedicin
og -hygiejne, og U-landsmedicinske problemer).
(Tage Egsmose).
Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater
(bl.a. som kommentarer, debatindlæg, kronikker,
interviews, foredrag m.v.) af væsentlig betydning
for befolkningens sundhedstilstand til massemedier,
fagblade og tidsskrifter samt opfølgning af, i
hvilken udstrækning sådan oplysning accepteres og
appliceres af brugerne. (Tage Egsmose).
Algestudier, specielt vedrørende blågrønalger.
(Ejner Fjerdingstad).
Neuropsykologiske effekter af erhvervsbetinget
udsættelse for uorganisk bly eller kviksølv. (Philippe
Grandjean).
Studier over sammenhængen mellem forbrug af
tobak, alkohol og boligstandard på forekomsten af
respirationsvejslidelser er foretaget på 881 familier i
København. Dette epidemiologiske studie omfattede
109 spørgsmål vedrørende ovennævnte faktorer samt
andre sociale, medicinske og hygiejniske forhold. Resultaterne
viser, at dagligt forbrug af alkohol (specielt
øl) samt fugtige og kolde boliger har større sammenhæng
med symptomer fra respirationsorganet
end tobak. Inden for disse grænser er morgenhoste,
slimproduktion og piben i brystet korrelerede til tobaksforbrug.
(Bo Holma).
Studier over fugtafgivelsen fortsætter for at beskrive
mekanismen for denne ved forskellige klimaforhold.
(Bo Holma).
Fortsatte eksperimentelle forsøg med musecarcinom-
og rottesarcomceller med henblik på fremstilling
af antigener beslægtet med antigener, der er specifikke
for disse celler. (Helge Lund).
Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold.
Der foretages en videreførelse af undersøgelser vedrørende
de arbejdsmiljømæssige forhold for kloakarbejdere.
Ved en litteratursøgning søges årsager til
kræftforekomsten bedømt. Videreundersøgelse af
kloakarbejdernes dødelighed (overlevelse og dødsårsager).
Efter litteraturovervågning indsamles løbende
materiale vedrørende arbejdshygiejniske forhold.
Arbejdsbetingelserne for landets kloakarbejdere søges
beskrevet. (Jørgen Mørkholdt Andersen).
Medlem af udvalg til behandling af universitetets
kemikalieafTaldsproblemer.(Jørgen Mørkholdt Andersen).
Akutte hypertensionsforsøg udført på hårede og
nøgne mus (mus uden thymus) har resulteret i yderligere
indicier for, at hypertensiv karskade danner
grundlag for udvikling af delayed hypersensitivity
rettet imod endnu ukendte antigener i de beskadigede
arterie- og arteriolevægge. Disse resultater er under
bearbejdelse med henblik på publikation (Finn
Olsen).
Eksperimentelle forsøg er i gang med henblik på
fortsat belysning af udvikling af delayed hypersensitivity
imod arterievægge ved hypertensiv karskade.
(Finn Olsen).
Årsagen til at arteriel hypertension har kunnet
overføres fra renalt hypertensive og DOCA-salt hypertensive
rotter til normotensive recipienter (se
Universitetsårbogen 1978) med miltceller har vist
sig at skyldes, at der med miltcellerne overføres en
delayed hypersensitivity rettet imod arterievægge.
Denne hypersensibilitet forøger insudationen af
plasmabestanddele i ^rterievægge og arteriolevægge
hos de normotensive recipienter af miltcellerne, således
at arterie- og arteriolevægge fortykkes på bekost196
Universitetets årbog 1979
ning af, at de arterielle kars lumina formindskes.
Herved øges blodcirkulationens perifere modstand,
og resultatet bliver udvikling af arteriel hypertension.
Når resultaterne af disse dyreforsøg sammenholdes
med de forskningsresultater, som forfatteren har
opnået tidligere år hos patienter med essentiel arteriel
hypertension, må det konkluderes, at årsagen til
i det mindste en vis procentdel, om ikke samtlige
tilfælde, af essentiel arteriel hypertension hos patienter
hermed synes at være løst. Essentiel arteriel hypertension
må således opfattes som en autoimmun
sygdom af delayed type rettet imod karvægsantigener
i arterier og arterioler. (Finn Olsen).
En ekspertimentel afprøvning af en hypotese om,
hvorledes mennesker kan udvikle en delayed hypersensitivity
imod egne karvægge, som senere i livet
kan bevirke udvikling af arteriel hypertension, er under
udførelse. (Finn Olsen).
Eksperimentelle undersøgelser af organskader
(spec. nyreinfarkter) forårsaget af fremmedlegemer,
der som en endogen kontamination, tilkommer ved
selektiv arteriografi. Det er tidligere vist, at såvel
opløselige kontrastmidler og skyllevæsker som
sprøjter og kanyler afgiver sterile fremmedlegemer af
både organisk og uorganisk materiale. Inden for det
sidste årstid er det lykkedes at påvise infarktdannelser
som følge af thromboemboliske karokklusioner,
selv om en sådan tilførsel af fremmedlegemer blev
udelukket, hvilket viser, at også røntgenfaste plastkatetre
og ledere afgiver partikler i forbindelse med
arteriografi (»Partikel afgift fra plastic katetre og ledere
under angiografi«). Disse metal- og plastpartikler
er genfundet i kar og thromber (i nyrerne) og
derpå identificeret. Det er endvidere iagttaget, at en
del af de omtalte infarkter heler op, uden væsentlige
histologiske vævsforandringer, i løbet af ca. 3 uger.
Disse iagttagelser har givet anledning til nærmere
undersøgelser vedrørende nyrernes regenerationsevne
(»Histologisk lokalisation og typebestemmelse af
endogene fremmedlegemer i nyreinfarkter som følge
af kontamination under selektiv renal arteriografi i
kaniner«). (Ole Winding).
Publikationer:
Egsmose, T., 1979: Tobakssituationen i Danmark. -
Tobakken og Vi (Norge) 1, 10-12.
— 1979: J'accuse - the tobacco industry. - Tobakken
og Vi 2, 33-36.
Fjerdingstad, Einer, 1979: Sulfur Bacteria. — American
Society for Testing and Materials. 121 s.
— Erik Fjerdingstad and K. Kemp, 1979: Further
studies in Danish Lobelia-Isoétes Lakes. - Arch.
Hydrobiol. 85, 72-97.
— Erik Fjerdingstad and E. J. Fjerdingstad: Evidence
for the presence of collagen in the sheaths of a
blue-green alga — an electron-microscopic and histochemical
study of Scytonema myochrous status
Petalonema Laag. - Arch. Hydrobiol./Suppl. 56,
Algological Studies 24, 307-323. (Under offentliggørelse).
- Hoham Kemp and Erik Fjerdingstad: Trace elements
of the green snow alga Chloromonas pichincha
from Stuart Range, Washington (USA) -
with consideration of the trace elements in Chlamydomonas
nivalis. (Under oversættelse).
- Jens Peter Nielsson and Erik Fjerdingstad: Norwegian
acid lakes. (under oversættelse).
- Leif Vanggaard: Bacteriological investigations in
lakes and rivers in North Greenland and in northern
East-Greenland. (under oversættelse).
Grandjean, P., 1979: Occupational lead exposure in
Denmark, screening with the hematofluorometer.
— British Journal of Industrial Medicine 36, 52-58.
- A. Fogh & R. Petersen, 1979: Zink-protoporfyrin i
erytrocytter hos blyeksponerede mænd. - Ugeskr.
for Læger 141, 219-221.
- O. Vagn Nielsen & I. M. Shapiro, 1979: Lead
retention in ancient Nubian and contemporary
populations. - Journal of Environmental Pathology
and Toxicology 2, 781-787.
- 1979: Lead content of scalp hair as an indicator of
occupational lead exposure. - W. M. Deichmann
(Ed). Toxicology and Occupational Medicine,
311-318.
- T. Nielsen, 1979: Organolead compounds, environmental
health aspects. - Residue Reviews 72,
97-148.
- I. M. Shapiro & O. Vagn Nielsen, 1979: Lead
exposure in Ancient Nubia and in present-day industrialized
countries. — Ibid., p. 89.
- O. Vagn Nielsen & I. M. Shapiro, 1979: Analysis
for lead in skeletons from Nubia. - American
Journal of Physical Anthropology 50, 444.
- A. Fischbein, 1979: Ferrogene legemer og asbest.
— Ugeskr. for Læger 141, 1859.
- E. Arnvig & J. Beckmann, 1979: Psychological
dysfunctions in males occupationally exposed to
inorganic lead. - Proceedings of the International
Conference on Management and Control of Heavy
Metals in the Environment, London, 18-21
September.
- 1979: Health aspects of atmospheric lead pollution.
- Royal Academy of Sciences, Stockholm.
- 1979: Widening Perspectives of Lead Toxicity. -
Doktordisputats 23 s.
Holma, B., G. Kjær og J. Stockholm, 1979: Air pollution,
hygiene and health of Danish schoolchildren.
— The Science of the Total Environment 12,
251-286.
- 1979: Vibrationer, ljud och belysningsforhållanden
på kårnkraftverken Barsebåck, Ringhals och
Simpevarp. — LUTAB, Stockholm, 80 s.
- 1979: Sjukdomssymptom samt besvar från rorelInstitutter
197
seapparaten bland kontrollrumspersonal vid
svenska kårnkraftverk. — LUTAB, Stockholm, 37
s.
- 1979: Problems in the working environment for
pilots within SAS. — LUTAB, Stockholm, 173 s.
- G. Kjær: Alcohol, housing and smoking in relation
to respiratory symptoms. - Environmental
Research, 27 s. (under offentliggørelse).
Mørkholdt Andersen, Jørgen og Tage Egsmose,
1979: Hygiejnens betydning for løsningen af nutidens
sundhedsproblemer. - Ugeskr. for Læger
141/33, 2285-2289.
- 1979: Hygiejniske grænser og lovens grænser for
helbredet. - Biofag 6, 9 s.
Olsen, F.: Transfer of arterial hypertension by splenic
cells from DOCA-salt hypertensive and renal
hypertensive rats to normotensive recipients. —
Acta pathologica et microbiologica scandinavica,
Section C 1980, 6 s. (under offentliggørelse).
Vanggaard, Leif, 1979: Alcool et stress du au froid. -
Revue Internationale des Services de Santé des
Armées de Terre de Mer et de l'Air. 311-316.
- Bertil Wedin & Jorma Hiruonen, 1979: »Paradoxical
undressing« in Fatal hypothermia. — Journal
of forensic Sciences, 543-553.
Winding, O.: Intrinsic Particles in Angiographic
Contrast Media. — Radiology, 4 s. (under offentliggørelse
1980).
- J. Grønvall, P. Faarup & V. Hegediis: Sequelae
of Intrinsic Foreign-Body Contamination during
Selective Renal Angiography in Rabbits. — Radiology,
8 s. (under offentliggørelse 1980).
Instituttets retslig-sociale funktioner:
Blodtypeundersøgelser 7392
Effektundersøgelser (antal sager) 364
Antropologiske undersøgelser 140
Alkoholbestemmelser 26015
Retskemiske undersøgelser 3437
Narkoeffektundersøgelser 986
Til instituttets morgue indbragte lig 2322
Obduktioner 883
Histologiske undersøgelser 6478
Personundersøgelser 186
Forskningsvirksomhed:
Antropologisk afdeling:
Afdelingsleder, cand. med. Hans Giirtler har i 1979
gennemført de fornødne beregninger til udgivelse af
en ny udgave af tabeller til blodtypestatistisk vurdering
af paternitetssager, nu omfattende 32 genetiske
markør-systemer og har på nordisk plan påtaget sig
at foretage fornyede beregninger af sikkerheden af
faderskabsudelukkelser efter de forskellige anvendte
blod-, serum, enzym- og vævstype-systemer samt systemer
af kromosomvarianter til anvendelse i forbindelse
med udarbejdelsen af en fornyet Nordisk Vejledning
vedrørende den retslige vurdering af blodtyperesultater
i faderskabssager, som forventes udsendt
i løbet af 1980.
Lektor Hanna E. Hansen har påbegyndt et arbejde
vedrørende anvendelsen af HLA-DRw-faktorer i
faderskabssager.
Rejser:
Professor Bo Holma har været inviteret som gæsteprofessor
og givet forelæsninger ved Ain-Shams
University og Cairo University fra 20. oktober til
3. november.
Seniorstipendiat Philippe Grandjean (studieophold):
Senior Fulbright Research Scholar, Mount
Sinai Hospital, New York (1/3-78 til 1/12 1979) -
ansættelse som stipendiat udløb 1/2 1979.
Bo Holma
3. Retsmedicinsk institut
Stab:
1 professor, 13 lektorer, 6 adjunkter, 50 stillinger
som teknisk-administrativt personale.
Retspatologisk afdeling:
Arbejdet i den retspatologiske afdeling rummer muligheder
både for en mere basal forskning og for
forskningsmæssig udnyttelse af det store undersøgelsesmateriale,
som står til afdelingens disposition,
foruden at forbindelsen med den kliniske patologiske
anatomi også giver mulighed for videnskabeligt arbejde
med mere klinisk sigte. Udnyttelsen af undersøgelsesmaterialet
må anses for en af afdelingens væsentligste
videnskabelige forpligtigelser sideløbende
med udarbejdelse og gennemprøvning af nye undersøgelsesmetoder
— det må ikke overses, at undersøgelsesmaterialet
foruden patologisk-anatomisk betydning
også har samfundsmedicinsk relevans og endelig
betyder et værdifuldt normalt materiale for
grundforskningen. Endelig påhviler der også afdelingen
en pligt til videnskabelig kontrol med og analyse
af vort retsmedicinske system og dets administration.
Af de for tiden løbende undersøgelser må nævnes
fortsatte undersøgelser af årsagen til pludselig uventet
naturlig død især hjertedød, fortsatte undersøgel198
Universitetets årbog 1979
ser af pludselige uventede spædbarnsdødsfald og disses
årsag, detaljeret analyse af landets narkomandødsfald
og analyse af alkoholistdødsfald, bl.a. gennem
enzymkemiske undersøgelser på forskellige
væv. En undersøgelse af den normale hjernevægt hos
børn og unge er ved at være afsluttet. Endelig bliver
der foretaget en opgørelse af kuliltekoncentrationen
hos et stort materiale af indebrændte mennesker
med henblik på denne koncentrations diagnostiske
værdi.
Yderligere foretages følgende klinisk-patologiskanatomiske
og epidemiologiske arbejder: Undersøgelser
over nyreskader som følge af lithiumbehandling
og en stort anlagt undersøgelse af forekomsten af
ondartede svulster i den grønlandske befolkning. En
stort anlagt undersøgelse af obduktioners værdi, specielt
for dødsårsagsstatistikken, er langt fremskredet,
og der foregår en fortsat analyse af administrationen
af landets ligsynslov. Endelig er Retslægerådets historie
ved at blive skrevet.
Retskemisk afdeling:
Fortsættelse af projekt med det formål at fastlægge, i
hvor stor udstrækning trafikanter, fra hvem politiet
har ladet indsende blodprøve til alkoholbestemmelse,
også færdes i trafikken under indflydelse af lægemidler.
Der er udarbejdet analysemetoder til bestemmelse
af nanogrammængder i blod af lægemidler
indenfor benzodiazepingruppen, metoder, der nu
også anvendes til afdelingens retskemiske sager. Der
er foretaget en systematisk undersøgelse for lægemidler
indenfor benzodiazepingruppen i eet års
blodprøver.
Udvikling af isolerings- og analysemetoder med
henblik på bestemmelse af fordelingen aflægemidler
og disses metabolitter i organer ved dødelige forgiftninger.
Undersøgelse af konserveringsmidler og andre tilsætningsstofTers
indflydelse på ethanols holdbarhed i
blodprøver.
Undersøgelse af medikamenters fordeling i blod
mellem plasma og røde blodlegemer.
Serologisk afdeling:
Afdelingens videnskabelige projekter omfatter dels
genetiske og metodologiske studier af en række serumtype
og erythrocyt enzymtypesystemer med specielt
henblik på betydningen i faderskabssager og
retslige pletundersøgelser, dels biokemiske studier
over 2 erythrocytenzymer, sur fosfatase og galactose-
1-fosfat uridylyl transferase, samt endelig - i forbindelse
med forskere udenfor instituttet - blodtypeundersøgelser
af forskellige patienter og deres familie,
specielt patienter med kromosomdefekter og patienter
med arvelige sygdomme.
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr. med. Jørgen Voigt er chefredaktør af
tidsskriftet »Forensic Science International«.
Publikationer:
Asnæs, Stig, 1979: Mortality Statistics and Autopsy:
Reliability of Estimation of the Mode of Death in
Copenhagen and a Rural District of Sealand,
Denmark. - Forensic Sci.Int. 14:177.
- & F. Paaske, 1979: The Significance of Medicolegal
Autopsy in Determining Mode and Cause of
Death. - Forensic Sci.Int. 14:23.
Asmussen, K. & Mariann Thymann, 1979: Genetiske
variationer i blodets æggehvidestoffer afslører
faderen. - Forskningen & Samfundet 5:8.
Bodenhoff, Jessie, P. Geertinger & J. Prause, 1979:
Isolation of sporothrix fungorum from a 500-yearold
mummy found in Greenland. — Acta path.
microbiol.scand. Sect.B. 87:201.
Cleemann, Marianne, 1979: Kan muskler udtaget
post mortem anvendes til bestemmelse af alkoholpromillen,
når det ikke har været muligt at udtage
blod? — Nordisk retsmedicinsk forenings forhandlinger.
7. møde. Sandefjord, 14.-16. juni
1979, p. 72.
Dissing, J., 1979: Quantitation and Characterization
of Human Red Cell Acid Phosphatase by Immunoelectrophoresis.
- 8th Int.Congr.Soc. Forensic
Haematogenet. London, 23.-27. sept. 1979. Abstract
in Forensic Sci.Int. 14:145.
- O. Dahl & O. Svensmark, 1979: Phosphonic and
Arsonic Acids as Inhibitors of Human Red Cell
Acid Phosphatase and Their Use in Affinity Chromatography.
- Biochem. Biophys.Acta 569:159.
Eriksen, Birthe, 1979: Human Red Cell Glyoxalase I
Polymorphism in Denmark and Its Application to
Paternity Cases. - Hum. Hered. 29:265.
Felby, Søren, 1979: Morphine: Its Quantitative Determination
in Nanogram Amounts in Small Samples
of Whole Blood by Electroncapture Gas
Chromatography. - Forensic Sci.Int. 13:145.
Gilberg, Aage & Hans Giirtler, 1978: Polar Eskimo
Blood Group Data. - Meddelelser om Grønland
203:134.
Gormsen, Harald, 1979: Retsmedicin. (Retsmedicinens
historie ved Københavns Universitet). - Københavns
Universitet 1479-1979. 7:479.
Giirtler, Hans, 1979: Possible Selection within the
MN System in Denmark. - 8th Int.Congr.Soc.
Forensic Haematogenet. London, 23.-27. sept.
1979.
- Hanna E. Hansen & E. Niebuhr, 1979: The Efficiency
of HLA Types and Chromosome Variants in
Danish Cases of Disputed Paternity. - 8th Int.
Congr.Soc. Forensic Haematogenet. London, 23.-
27. sept. 1979.
Institutter 199
Hansen, Hanna E. & Birthe Eriksen, 1979: HLAGLO
Linkage Analysis in 57 Informative Families
with a Total of 145 Children and a Study of
Linkage Disequilibrium. - Hum. Hered. 29:355.
- & Hans Giirtler, 1979: HLA-typing of a Dead
Man by a Micorabsorption Method: Solution of a
Paternity Case. - Tissue Antigens 13:61.
- S. Olesen Larsen, L. P. Ryder & L. Staub Nielsen,
1979: HLA-A,B Haplotype Frequencies in 5202
Unrelated Dånes by a Maximumlikelihood Method
of Gene Counting. — Tissue Antigens 13:143.
Joensen, H. Debes, Hanna E. H ansen, K. Henningsen,
A. Svejgaard & I. Andersen, 1979: A study of
the Linkage Relations ol Epidermolysis bullosa
dystrophica. - Hum Hered. 29:221.
Kringsholm, Birgitte, Jørgen L. Thomsen, Jørgen
Lejerstofte Jensen, Jens Peder Hart Hansen &
Jørgen Voigt, 1979: Akutte øsofago-gastro-duodenale
ulcera i et retsmedicinsk obduktionsmateriale.
- Ugeskr. Læg. 141:1074.
Lund, Alf, 1979: False Positive Reaction for Carboxyhemoglobin
in Blood from Liver Fissue. -
Forensic Sci.Int. 14:75.
— 1979: The Rate of Disappearance of Blood Alcohol
in Drunken Drivers. — Blutalkohol 16:395.
— 1979; Blodalkoholpromillens afhængighed af
blodprøvetagningen. — Ugeskr. Retsvæsen, p. 301.
Ostenfeld, Ib, 1979: Bibliografi over Knud Pontoppidans
medicinske arbejder. Med tilføjede noter. —
Bibi. for Læger 171:163.
Ramsøe Jacobsen, Klavs, Peter Skinhøj, Peter Ernst,
Viggo Faber, Per Platz, Mogens Thomsen, Arne
Svejgaard, Knud Riewerts Eriksen, Torben Plesner,
Niels Morling, John Philip, Svend-Aage Killmann,
Christian Koch, Nicole Muller-Bcrat,
Klavs Henningsen & Niels Axelsen, 1979: Svær
kombineret immundefekt. Vellykket knoglemarvstransplantation
fra fader til barn. - Ugeskr.
Læg. 141:2169.
— Klavs, Peter Skinhøj, Peter Ernst, Viggo Faber,
Per Platz, Mogens Thomsen, Arne Svejgaard,
Knud Riewerts Eriksen, Torben Plesner, Niels
Morling, John Philip, Svend-Aage Killmann,
Christian Koch, Nicole Muller-Bérat, Klavs Henningsen
& Niels Axelsen. 1978: Successful Nonsibling
Bone Marrovv Transplantation in Severe
Combined Immunodehcicucy. i • ausplantanon
26:369.
Simonsen, Jørn & Jørgen Voigt, 1979: Postmortem
Temperature Fall in the Brain. — Acta med. et soc.
26:127.
Steentoft, Anni, 1979: A Case of Fatal Dieldrin Poisoning.
- Med.Sci.Law 19:268.
- 1979: Benzodiazepiner i blodprøver fra trafikanter
sigtet for promille- eller spirituskørsel. — Nordisk
retsmedicinsk forenings forhandlinger. 7. møde.
Sandefjord, 14.-16. juni 1979, p. 77.
Thomsen, Jørgen L., 1979: Y-Chromosome Bodies
in Brain and Kidney: The Normal Variation and
an Unexpected Finding in Sudden Infant Death
Syndrome. - Med.Sci.Law 19:104.
Thymann, Mariann, 1979: Gc-Subtype Determination
by Isoelectrofocusing in Agarose Gels. - 8th
Int.Congr.Soc. Forensic Haematogenet. London,
23.-27. sept. 1979.
— & K. Henningsen, 1979: Erfahrungen mit der Isoelektrofokussierung
bei der Gc- und Tf-Typisierung.
- Arztl. Lab. 25:47.
Vogelius Andersen, C. H. & Lisbet Gilberg, 1979:
Polar Eskimo Finger- and Palm-Print Data. -
Meddelelser om Grønland 203:138.
Voigt, Jørgen, 1976: Killing under the Influence of
LSD. - Acta med. et soc. 26:177.
— 1979: Pligtig anmeldelse af narkomandødsfald. -
Ugeskr. Læg. 141:2652.
— 1979: The Forensic Medical Practitioner, Amnesty
International and Fight against Torture. -
The Police Surgeon 15:85.
— 1978: Retslægelige ligsyn og obduktioner i Danmark.
— Nord. tidsskr. krim. vidensk. 66:167.
— 1979: 6 timers reglen udgået af ligsynsloven. —
Ugeskr. Læg. 141:687.
5. Felby
4. Institut for social medicin.
Stab:
1 professor, 2 lektorer, I adjunkt/lektor (under besættelse),
4 kandidatstipendiater, 15 videnskabelige
medarbejdere iøvrigt, 6 undervisningsassistenter, 10
assistenter (heraf 6 deltids).
Staben ved Joint Center for Studies of Health Programs
(JCSHP) består af: 1 amerikansk co-director (deltid),
1 amerikansk assistant director, 6 videnskabelige
medarbejdere iøvrigt (heraf 3 amerikanske og 3
danske).
Forskningsvirksomhed:
Institut for social medicin har i 1979 oplevet en fortsat
udvidelse af sine forskningsmæssige aktiviteter,
som det er lykkedes at skaffe husrum ved fakultetets
velvillige bistand.
Størstedelen af forskningsaktiviteten er som hidtil
finansieret af udefra kommende bevillinger specielt
fra forskningsråd, Sygekassernes helsefond og Arbejdsmiljøfondet.
Samarbejdet med School of Public Health, University
of California at Los Angeles, er fortsat inden
for rammerne af Joint Center for Studies of Health
14 Årbog 1979
200 Universitetets årbog 1979
Programs under ledelse af amerikansk co-director
Marsden Wagner og dansk co-director Erik Holst.
Der er truffet principbeslutning om, at dette forskningssamarbejde
vil kunne udvides til at omfatte andre
forskningscentre i USA og Europa, og der har i
det forløbne år været konkrete forhandlinger herom
med flere fremtrædende amerikanske Health Services
Research Centers.
1. Miljø og helbred.
l.l. Arbejdsmiljø:
Instituttet har fortsat følt sig forpligtet til at give
projekter vedrørende arbejdsmiljø og helbred en høj
prioritet og huser i øjeblikket syv arbejdsmiljøprojekter.
En del af disse projekter er iværksat på initiativ
af fagbevægelsens forskningsråd.
Vore projekter:
U ndersøgelsen af københavnske maleres dødelighed og førtidspensionering
i perioden 1971-1975 er under afslutning.
Kohorte-delen af undersøgelsen er under publikation
i Scandinavian Journal of Social Medicine,
suppl. 15,1979. Denne del af undersøgelsen viser en
signifikant overhyppighed af præsenil demens hos
malere sammenlignet med murere og normalbefolkningen.
En case-referent undersøgelse af hyppigheden
af determinanter for præsenil demens hos demente
malere sammenlignet med demente ikke-malere
er under afslutning. (Sigurd Mikkelsen).
Arbejdsmiljøundersøgelsen af buschauffører, hvis mål det
er at kortlægge årsagerne til sygefravær blandt buschaufførerne
i København, Odense og Århus, omfatter:
1) En historisk prospektiv forløbsundersøgelse af
sygefravær og afgangsårsager blandt samtlige fuldtidsansatte
buschauffører i de tre byer i perioden
1972 til 1977. 2) En tværsnitsundersøgelse af trivsel
og helbred baseret på postale spørgeskemaer til
samtlige fuldtidsansatte buschauffører i de tre byer
pr. 1. april 1978, og endelig 3) En klinisk undersøgelse
baseret på repræsentative stikprøver af buschaufførernes
helbredstilstand. I denne helbredsundersøgelse
indgår foruden en omfattende lægeundersøgelse
tillige en neuropsykologisk undersøgelse. Af
hensyn til sidstnævnte er der desuden foretaget en
tilsvarende undersøgelse af en referencegruppe bestående
af elektroførere i København.
Dataindsamlingsfasen afsluttedes ved udgangen
af 1978, og materialet omfatter ialt 2.170 chauffører i
de tre byer. Analysefasen har pågået i 1979 og fortsætter
i første del af 1980. Undersøgelsen forventes
færdiggjot medio 1980 og derefter publiceret. Samarbejdet
med Teknologisk institut har fortsat i 1979,
idet man fra dette hold har foretaget målinger af
luftforureningen ved chaufførpladsen i busserne
(navnlig komponenter fra de forankørende/holdende
bilers udstødning) samt en række klimatekniske forhold.
(Peter Laursen og Bo Netterstrøm).
Afledt af den igangværende undersøgelse af buschaufførernes
arbejdsmiljø er undersøgelsen lokomotivpersonalets
arbejdsmiljø ved danske statsbaner påbegyndt.
Det er projektets mål at undersøge lokomotivpersonalets
arbejdsmæssige forhold, herunder navnlig
de psyko-sociale aspekter, og på dette grundlag
fremsætte forslag til eventuelle forbedringer af disse,
samt afdække behov for eventuel yderligere forskning
på specifikke felter. Undersøgelsen udføres som
en spørgeskemaundersøgelse til samtlige ca. 1.700
medlemmer af Dansk lokomotivmands forening
(DLF).
Spørgsmålene formuleres ud fra følgende kilder:
1) En af DLF nedsat arbejdsgruppe repræsenterende
de forskellige driftsformer, 2) Observationer på arbejdspladsen
i samtlige typer lokomotiver og styrevogne,
3) Resultater fra andre tidligere udførte inden-
og udenlandske undersøgelser. (Lisbeth Shore
Paludan, Peter Laursen og Bo Netterstrøm).
Beskæftigelses- og helbredsmassige konsekvenser af en virksomhedslukning.
Ved Institut for social medicin, Københavns
universitet, blev der i 1976 gennemført en
arbejdsmiljøundersøgelse på et københavnsk reparationsværft.
Samtlige 100 arbejdere blev helbredsundersøgt
og interviewet om arbejdsmiljøforhold. To
måneder efter dataindsamlingen, blev det uventet
meddelt, at værftet måtte lukke. Samtlige ansatte
modtog opsigelsesvarsel pr. 1.9.76. Værftet lukkede
definitivt 31.12.1976.
I forbindelse med lukningen blev det besluttet at
følge den i forvejen undersøgte population med henblik
på: 1) at belyse de beskæftigelsesmæssige konsekvenser
af lukningen samt faktorer af betydning for
den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, 2) at
belyse de sociale og helbredsmæssige konsekvenser
af lukningen.
Den første undersøgelse fandt sted i april 1977 — 3
måneder efter værftets lukning - i form af en enquete
undersøgelse. Den anden efterundersøgelse fandt
sted i maj 1978 - 16 måneder efter lukningen. Undersøgelsen
blev gennemført som en interviewundersøgelse
med en sociologisk og en lægelig del. Til belysning
af de helbredsmæssige forhold er der yderligere
indhentet oplysninger vedrørende kontakt til
egen læge og det øvrige sundhedsvæsen. En tredie
efterundersøgelse er gennemført november 1979 — 34
måneder efter lukningen. Denne sidste og afsluttende
undersøgelse belyser de langsigtede konsekvenser
aflukningen. Projektet vil være færdigt pr. 1.3.1980.
(Lars Iversen og Hans Klausen).
Institutter 201
Undersøgelsen arbejdsmiljøet for bagere, konditorer, møllere
og biscuitarbejdere fortsætter: 1) Litteraturstudie
afsluttet med udsendelse af bibliografi i april måned.
2) En analyse af dødeligheden i erhvervsaktiv alder
for faglærte bagere i bagerier, faglærte bagere i brødog
biscuitfabrikker, selvstændige bagere, faglærte
møllere samt ufaglærte i møllerier og i biscuitfabrikker
er ved at blive udarbejdet på grundlag af Danmarks
statistiks materiale til »Dødelighed og erhverv
1970-1975«. 3) Den store udstødning fra bagerierhvervet
undersøges gennem en postspørgeundersøgelse.
Nogle interviews til denne undersøgelse peger
på, at mange invalidepensioneres på grund af
hjertekarsygdomme og de klassiske bagerallergier.
4) Der søges etableret en selvstændig undersøgelse af
policykliske aromatiske kulbrinters betydning for
dannelse af lungekræft hos bagere, idet der er konstateret
en betydelig overrisiko. 5) Til iværksættelse i
efteråret 1980 er planlagt en survey undersøgelse
med 3.000 af forbundets medlemmer. (Finn
Tiichsen).
I løbet af 1979 er yderligere påbegyndt en epidemiologisk
undersøgelse af medfødte misdannelser hos børn født af
kvinder, beskæftiget i metalindustrien. I metalindustriens
arbejdsmiljø findes flere kendte eller formodede fosterskadende
faktorer, men forekomsten af fosterskader
hos børn af ansatte er ikke kendt. Formålet med
dette projekt er at belyse, om kvinder beskæftiget i
metalindustrien udgør en speciel risikogruppe med
hensyn til fødsel af børn med misdannelser. Første
del af undersøgelsen vil omfatte: Litteraturstudier,
kortlægning af den arbejdsmiljømæssige eksposition
i metalindustrien og planlægning af et epidemiologisk
studie, der belyser problemstillingen. Anden del
omfatter dataindsamling og — analyse. Denne fase vil
i detaljer blive beskrevet i forundersøgelsesrapporten.
(Mette Kringelbach og Emma Rehfeld).
Ligeledes er påbegyndt en arbejdsmiljøundersøgelse i laboranterhvervet
i Danmark. Projektet er opdelt i to delprojekter:
1) En retrospektiv undersøgelse af årsagssammenhængen
mellem de arbejdsmiljøpåvirkninger,
som laboranter udsættes for, og forekomsten af
subakutte og sene helbredsskader. Undersøgelsesperioden
vil strække sig 10-20 år tilbage i tiden, og
undersøgelsespopulationen vil være en kohorte omfattende
en stor del af alle, der er eller har været
beskæftiget med laborantarbejde. 2) En prospektiv
undersøgelse af årsagssammenhængen mellem de arbejdsmiljøpåvirkninger,
som laboranter udsættes for
og forekomsten af akutte og subakutte helbredsskader.
Undersøgelsesperioden vil strække sig 1-10 måneder
frem i tiden, og undersøgelsespopulationen vil
være mindre, med flere forskellige kohorter udtrukne
fra arbejdspladser med særlige ekspositionsforhold.
(Peder Skov, Jørgen Olsen og Lisbeth E. Knudsen).
1.2. Opvækstmiljø:
Den helbredsmæssige betydning af befolkningens og
specielt børns levevilkår iøvrigt er også et naturligt
forskningsfelt for socialmedicinen.
Vort projekt:
Forundersøgelsen vedrørende livsbetingelser for en højkonjunkturgeneration
af Københavns arbejder- og mellemlags
børn er afsluttet i det forløbne år. Dels blev restaureringen
af Vagn Christensens datamateriale fra 1956
tilendebragt, dels gennemførtes en opdatering af
personoplysninger fra dette materiale, og 95,5% af
det oprindelige materiale blev reidentificeret. Der er
nu indsamlet data fra 7 offentlige registre til belysning
af undersøgelsesgruppens aktuelle livsbetingelser.
Undersøgelsens database er placeret hos Danmarks
statistik, som varetager analysearbejdet i
samarbejde med Institut for social medicin og Statistisk
forskningsenhed. Undersøgelsens første resultater
viser en meget markant sammenhæng mellem
opvækstbetingelser og senere forekomst af kriminalitet
og arbejdsløshed. Analysen af medicinske data er
endnu ikke påbegyndt. (Tavs Folmer Andersen).
2. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi.
Instituttet har fortsat en række forskningsprojekter
vedrørende sundhedsvæsenets struktur, funktion og
økonomi.
Vore projekter:
I.
Sundhedspolitik:
Den sundhedspolitiske udvikling i Danmark, Norge og Sverige
1850-1950.
Den hidtidige forskning ved Joint Center for Studies
of Health Programs vedrørende det danske og svenske
sygeforsikringssystem har vist, at hvert af disse
systemer har sin egen oprindelse og sit eget udviklingsforløb.
Velfærdssystemet som helhed har også
karakteristiske forskelle med hensyn til oprindelse og
udviklingsmønstre i Danmark, Norge og Sverige.
Formålet med dette projekt er at studere forskelle og
ligheder i oprindelsen og udviklingen af sundhedsog
velfærdssystemerne i de tre skandinaviske lande
tilbage til det tidspunkt, hvor økonomien i disse
lande primært var baseret på landbrug. Der er to
hovedmetoder: 1) dokumentation af den historiske
udvikling, 2) en sociologisk analyse af de forskellige
udviklingsmønstre. (Hirobumi Ito).
Instituttet har i 1979 leveret det danske bidrag til et
europæisk forskningsprojekt vedrørende udviklingstendenser
i den primære sundhedstjeneste i Fællesmarkedets
medlemslande. (Erik Holst).
14'
202 Universitetets årbog 1979
Lokalsamjundsmedicin:
Næstvedprojektet. En række af instituttets projekter
indgår som delelementer i den større ramme, der
kaldes Næstvedprojektet, fordi alle projekterne er
knyttet geografisk til Næstved kommune. Formålet
med Næstvedprojektet er at introducere begrebet
»lokalsamfundsmedicin« i Danmark, hvilket vil sige
at hæve den generelle sundhedstilstand i et lokalområde
gennem en integreret indsats af sundhedsfremmende
aktiviteter, der normalt finder sted uafhængigt
af hinanden:
1. individorienteret forebyggelse og behandling,
2. gruppe- og masseorienteret sundhedspædagogik
og
3. miljøpåvirkning i videste forstand.
I projektet tages der udgangspunkt dels i den primære
sundhedstjeneste i form af forskning og forsøg i
relation til veldefinerede sundhedsproblemer og befolkningsgrupper,
dels i lokalsamfundets befolkning
mere generelt og dets øvrige institutioner og organisationer.
Delprojekter:
Lokalsamfundsanalysen af det primære social- og sundhedssystem
(såvel det »autoriserede« som det »uautoriserede
«) i Næstved kommune forventes afsluttet i begyndelsen
af 1980. Gennem personlige interviews med
personalerepræsentanter fra de forskellige social- og
sundhedsenheder samt selvadministrerede spørgeskemaer
til udvalgte enheder (brugerundersøgelsen)
søges følgende belyst; a) klientellets sammensætning
for de enkelte social- og sundhedsenheder, b) personalets
oplevelse af dominerende problemer hos klientellet
og problemernes baggrund, c) kontaktmønstret
mellem social- og sundhedsenheder indbyrdes,
d) personalets vurdering af det primære sociale systems
betydning i social- og sundhedsarbejdet og
muligheden for at aktivere dette system, e) personalets
mening om borgerens deltagelse og indflydelse i
social- og sundhedsarbejdet. (Laila Launsø).
1 undersøgelsen over formelle og informelle sociale ressourcers
betydning for forløbet af sygdom, her ryglidelser,
er dataindsamlingen i undersøgelsens sidste fase ved
at være afsluttet.
Undersøgelsen er delt i 4 hoveddele. 1) En forundersøgelse
bestående af kvalitative interviews med
14 rygpatienter og disses 22 behandlere. 2) En spørgeskemaundersøgelse
til repræsentativ beskrivelse af
sygelighedens, herunder rygsygdommenes, udbredelse
og former hos 20-54 årige i Næstved. Endvidere
en mindre tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i
2 lokalområder i Næstved kommune, henholdsvis et
landsbyområde og et nyere boligkvarter i Næstved
by, med henblik på at belyse former og betydning af
de informelle sociale ressourcer i forhold til sygdom
(ryglidelser) i forskellige typer af bolignetværk. 3)
En forløbsundersøgelse bestående af gentagne interviews
(bånd, skemaer, telefoninterviews) med en
stratificeret stikprøve af personer indgående i spørgeskemaundersøgelsen
samt oplysninger vedrørende
disse personers kontakt med sundheds- og socialvæsen
indhentet fra behandlerne. Forløbsundersøgelsen
strækker sig over et år. 4) En sammenlignende
klinisk undersøgelse af ryggens bygning og
funktion hos to aldersmatchede grupper med og
uden rygsymptomer.
Undersøgelsens hovedproblemstilling er udbredelse
af forebyggende sygdomsadfærd hos de syge og
betydningen heraf for forløbet af ryglidelsen samt
forekomst og betydning af private ressourcer, netværksressourcer
og offentlige ressourcer ved trussel
om udstødelse fra arbejdsmarkedet og ved revalidering
i forbindelse med ryglidelse/rygsymptomer.
Rapport fra forundersøgelsen samt en række papirer
er udsendt. Resultater fra spørgeskemafase og
forløbsfase er under bearbejdelse. (Dorte Gannik og
Marianne Jespersen).
Lægecenterprojektet er en forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste med emnet forebyggelse af
hjerte-karsygdom, hvor forskning kombineres med
forebyggelse og behandling i samarbejde med lægecenteret
i Set. Jørgens Park. Efter en undersøgelse af
befolkningens holdninger til hjertesygdom og forebyggelse
har man — på basis af blodtryksregistrering
af 9.780 personer (92,3% af de 16-60 årige tilknyttet
lægecenteret) — gennemført en aktionsfase i en udvalgt
risikopopulation med forhøjet blodtryk. Denne
er foregået som individuel- og familierettet rådgivning
og behandling udført af læger og hjemmesygeplejersker
udfra standardiserede målinger af øvrige
risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom.
Resultaterne vedrørende metodik, population og
fordeling af risikofaktorer er publiceret i Ugeskrift
for læger.
Med henblik på en beskrivelse og evaluering af
projektets forløb er der foretaget en detaljeret registrering
af lægers og hjemmesygeplejerskers samtaler
med deltagerne, og et spørgeskema er udsendt til
hele deltagergruppen vedrørende holdninger til og
tilfredshed med projektet og dets enkelte dele. Resultaterne
heraf planlægges publiceret i 2 artikler i løbet
af 1980. (Allan Krasnik og Henrik Sælan).
Resultaterne af undersøgelsen sundhed og forebyggelse i
barnealderen er under databehandling. Rapport om
erfaringerne med en opsøgende og opfølgende tværfaglig
indsats i relation til skolestarten forventes offentliggjort
1980. (Ketty Kjærbye Kristensen, Niels
Michelsen, Bjørn Holstein og Mogens Trab Damsgård).
Institutter 203
Ældreomsorg:
Instituttets forskningsaktivitet vedrørende ældre
omfatter for tiden følgende tre projekter: 1) »Causa
socialis«. LægeenquSte til belysning af behovet for akut
hjemmepleje som alternativ til »causa socialis«-indlæggelse
af ældre.
2) »Causa socialis«. Etablering af udvidet hjemmepleje
som alternativ til »causa socialis«-indlæggelse af ældre. Et
randomiseret studie i forbindelse med en forsøgsordning
i Københavns kommune.
3) //osp i tals Jo rb rug for ældre beboere i beskyttet bolig. En
retrospektiv opgørelse. (Henning Kirk).
Data fra den tidligere gennemførte enqueteundersøgelse
blandt skolelæger og skolesygeplejersker er nu blevet analyseret,
og resultaterne af undersøgelsen forventes
offentliggjort i 1980. (Marsden Wagner, Inger Christensen
og Hirobumi Ito).
3. Sygdomsforebyggelse.
Projektet epidemiologisk metode i forebyggelse af sygdom
sammenkæder resultater og erfaringer fra lægecenterprojektet
i Næstved og befolkningsundersøgelsen
af 40-årige mænd og kvinder i Glostrup området.
Formålet er at sammenfatte kundskaberne om fordelingen
af en række sundhedsskadelige forhold fra de
to undersøgelser og derefter at vurdere mulighederne
for sygdomsforebyggende foranstaltninger på basis
af disse. Projektet forventes afsluttet i løbet af
1980. (Henrik Sælan).
4. Sundheds- og sygdomsadfærd.
En meget stor del af al sygelighed når aldrig frem til
sundhedsvæsenet, ligesom vi ved meget lidt om befolkningens
adfærd til fremme af sundhed.
Instituttet har videreudviklet sin interesse for befolkningens
adfærd i forbindelse med egen sygelighed
og befolkningens helbredsrelaterede adfærd iøvrigt
herunder fertilitetsadfærden.
Undersøgelsen af selvbehandlingsadferd i den danske befolkning
fortsætter ved Joint Center for Studies of Health
Programs.
En beskrivende analyse af befolkningens selvbehandling
i forbindelse med sygdom er nu på rapportskrivningsstadiet.
Data stammer fra spørgeskemaer,
der blev sendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Spændvidden af adfærdsrespons på seks almindelige
sygdomme og faktorer forbundet med alternative
adfærdsmønstre er blevet undersøgt.
Der foreligger nu information om alternative adfærdsresponser
til de undersøgte sygdomme. Underanalyser
af data vil specielt belyse den oplyste sygelighed
og adfærdsresponser til sygdommene for pensionisterne
og de arbejdsløse i udsnittet.
En anden fase af selvbehandlingsadfærds-projektet
vil benytte interviews til undersøgelse af selvbehandlingsadferd
i forbindelse med sygdom mere
dybtgående. Der vil blive anvendt et spørgeskema,
der bygger på resultater fra tidligere undersøgelser
af sygdomsadfærd og på resultaterne fra projektets
første fase. 500 personer, der er udvalgt fra det originale
landsudsnit, der blev anvendt i hovedundersøgelsen,
vil blive interviewet. Omfanget af den undersøgte
sygelighed vil blive udvidet for at afgøre, i hvilken
grad adfærdsmønstret er specifikt eller generelt,
uafhængigt af sygdommen. Der vil også blive foretaget
en undersøgelse af adfærdsresponsen til sygdom i
relation til det sociale netværk. Desuden vil forholdet
mellem holdninger til sundhed og sygdom og alternative
mønstre for sygdomsadfærd blive undersøgt.
For at opnå information om beslutningsprocesser
og rækkefølgen af responser ved symptomernes fremkomst,
vil der blive udleveret et dagbogs-spørgeskema
til en del af de interviewede. (Kay Dean).
Self-care hos sklerose patienter - familiens rolle.
Projektet er et diskriptivt, empirisk studie af sklerosepatienters
sygdomsadfærd. Både hos patienterne
og deres pårørende undersøges de påtvungne ændringer
i tilværelsen, som det kroniske sygdomsforløb
medfører. Analysen omfatter begge parters viden
om sygdommen og deres adfærd ud fra individorienterede
og sociale variable. (Judith McLaughlin).
Undersøgelsen af psykosociale årsager til og konsekvenser
af legale abortindgreb foretages afJCSHP i samarbejde
med Københavns amts sygehus i Herlev (ved Jørgen
Falck Larsen og Henning Pedersen). Som et delprojekt
herunder (projekt B: Kvinders fertilitets adfærd) har
man interviewet kvinder, der har valgt at afbryde et
svangerskab med legal abort, kvinder der har valgt
at fuldføre deres svangerskab, samt en kontrolgruppe
af et repræsentativt udvalg af kvinder, i de fødedygtige
aldre. Der er ligeledes blevet foretaget opfølgende
interviewundersøgelse af de abortsøgende
kvinder for at belyse følelsesmæssige, holdningsmæssige
og adfærdsmæssige reaktioner på abortindgrebet.
De primære analyser på interviewmaterialet er
afsluttede og en rapport herom er under udarbejdelse.
(Niels Rasmussen, Katrine Sidenius, Else Marie
Boesen, Erik Holst, Marsden Wagner og Henry
David).
Resultater fra ovennævnte undersøgelse understreger,
at teen-agere udgør en risikogruppe, specielt
teen-agere, der beslutter sig for at fuldføre svangerskabet.
I undersøgelsen af teen-ageres fertilitetsadfærd
(projekt C), vil man belyse den beslutningsproces,
der fører til enten beslutning om abortindgreb eller
til fuldførelse af svangerskabet. Et andet aspekt af
denne undersøgelse vedrører de unges viden om og
204 Universitetets årbog 1979
brug af antikonception. Til belysning heraf og som
forberedelse til en interviewundersøgelse af gravide
teen-agere er der foretaget en pilotundersøgelse i to
10. klasser i en københavnsk skole. (Niels Rasmussen,
Marsden Wagner og Erik Holst).
Der henvises øvrigt til det under lokalsamfundsmedicinen
omtalte delprojekt vedrørende formelle og
informelle sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom.
(Dorte Gannik og Marianne Jespersen).
5. Sundheds pædagogik.
Traditionelt viderebringer forskere deres viden og
resultater til andre forskere primært og administratorer
og politikere sekundært. Den såkaldt »almindelige
« befolkning informeres oftest indirekte gennem
dagspressen, men dog også gennem populærvidenskabelige
artikler og foredrag. Formålet med disse er
i reglen at hæve det almindelige kulturelle niveau
ved viderebringelse af videnskabeligt interessante
kundskaber. I modsætning hertil sigter sundhedspædagogisk
virksomhed primært mod at fa mennesker til
at ændre adfærd i sundhedsmæssigt mere gunstig
retning. Opgaven er således at kombinere videnskabelig
velfunderet viden i et motiverende og aktiverende
handlingsprogram. Sundhedspædagogik spiller
derved den samme rolle i den forebyggende medicin,
som klinisk behandling spiller i den teoretiske,
sygdomsorienterede medicin.
Vore projekter:
Arbejdsmiljøfondet har bevilget 553.000 kr. til en
anvendelsesfase i forbindelse med den allerede gennemførte
undersøgelse af kvinders arbejdsmiljø. Denne fase
strækker sig fra den 1. maj 1978 til den 31. juli
1980. Formålet med anvendelsesfasen er at gøre undersøgelsen
kendt og brugt — specielt i de 7 undersøgte
brancher. Aktiviteterne i denne fase omfatter
bl.a. udfærdigelse af 1 pjece om arbejdsmiljøet i hver
af de 7 brancher, artikler til fagblade, virksomhedskonferencer
og -rapporter samt afholdelse af møder,
seminarer og studiekredse. (Tage Søndergård Kristensen).
Brug og misbrug af stoffer - individuelt og samfundsmæssigt.
Projektet består i udarbejdelsen af et oplysningsmateriale
om baggrunden for brug og misbrug af stoffer,
herunder specielt de psykologiske og sociale faktorer,
som betinger valget af stofferne som alternativ
til andre former for tilfredsstillelse af normale psykologiske
og sociale behov. Oplysningsmaterialet skulle
få karakter af en populær social-psykologisk håndbog
med eksistentialistisk udgangspunkt. Endelig vil
bogen indeholde en summarisk gennemgang af stoffernes
forekomst, brug og helbredsmæssige konsekvenser.
(Jens Mathiesen).
6. Medicinsk etik
I det sidste årti har der været stigende interesse for
forsøgspersoners rolle i medicinsk forskning. Lægestanden
i Danmark bruger Helsinki-deklarationen
som norm for medicinsk etik. Der findes dog fa empiriske
undersøgelser, som belyser forskningsprocesser og
brugen af forsøgspersoner.
Hvordan opfatter forskere deres dilemma af videnskab
og terapi? De befinder sig mellem to roller,
hvis værdier kan medføre konflikter: Det at være en
original videnskabsmand og det at være en læge,
som behandler sine patienter efter humanistiske traditioner.
Hvordan bevares balancen mellem risiko
og nytte? Og hvordan vurderes denne balance?
Hvem er forsøgspersoner, hvorfor deltager de, og
hvad forstår de? Hvordan opfyldes kravene om informeret
samtykke?
Undersøgelsen baseres på et spørgeskema som er
tilsendt 200 forskere, og en follow-up fase med interviews
af visse forskere og forsøgspersoner. (Patricia
Sohi).
I samarbejde med Institut for almen medicin gennemføres
for tiden en undersøgelse af danske og franske
praktiserende lægers opfattelse af tavshedspligten i relation
til konkrete patientsituationer. (Carl Erik Mabeck
og Erik Holst).
7. Fagligt udviklingsarbejde og forskningsorganisatoriske
funktioner:
Den stadigt fortsat betydelige interesse for socialmedicinske
emneområder har ligesom tidligere år indebåret
et betydeligt træk på instituttets medarbejdere
såvel i forskningsadministrative funktioner som i offentlige
udvalgsfunktioner.
Således er Erik Holst fortsat medlem af Fagbevægelsens
forskningsråd og af det franske forskningsråd
CNRS særlige udvalg vedrørende sundhedsadministrativ
forskning og formand for det faglige landsudvalg
for de sundhedsvidenskabelige uddannelser,
medlem af Indenrigsministeriets udvalg vedrørende
revision af sygeplejerskegrunduddannelsen, medlem
af det særlige registerråd under Justitsministeriets
registertilsyn og medlem af udvalget vedrørende
Kysthospitalet på Refnæs og dets socialpædiatriske
ambulatorium på Rigshospitalet. Endelig er Erik
Holst beskikket som medlem af det centrale råd for
lægers videreuddannelse, Indenrigsministeriet.
Bjørn Holstein er medlem af Statens lægevidenskabelige
forskningsråds styringsgruppe vedrørende
forsknings- og forsøgsvirksomhed i den primære
sundhedstjeneste. Henrik Sælan er medlem af forskningsudvalget
under det af regeringen nedsatte KonInstitutter
205
taktudvalg vedrørende Alkohol og Narkotikaspørgsmål.
Andre forskningsaktiviteter:
Erik Holst er hovedredaktør af Ugeskrift for læger,
Fagligt og socialt, og medredaktør af Bibliotek for
læger. Desuden er han medlem af redaktionskomiteen
for Danish medical bulletin og Nordisk medicin,
samt regionalredaktør for Social science & medicine.
Lars Iversen, Hans Klausen, Mette Kringelbach,
Peter Laursen, Sigurd Mikkelsen, Bo Netterstrøm og
Emma Rehfeldt har deltaget i postgraduat kursus
vedrørende lægevidenskabelige forskningsmetoder
med særligt henblik på arbejdsmedicin ved det Lægevidenskabelige
fakultet, Københavns universket,
1979.
Instituttet har ved Dorte Gannik og Laila Launsø
stået som arrangør af 1. Nordiske Medicinsk-sociologiske
Symposium 10. juni 1979 i København.
5. Nordiske kongres i socialmedicin.
I samarbejde med Nordisk Socialmedicinsk Forening
og Dansk Selskab for Social Medicin organiserede
instituttet ved Jens Mathiesen i dagene 11.-13.
juni 1979 i Helsingør for første gang en nordisk socialmedicinsk
kongres i Danmark. 260 deltagere fra
alle de nordiske lande bidrog med 125 skriftlige oplæg
til diskussionerne under kongressens hovedtema:
Socialmedicinsk forsknings anvendelse og konsekvenser
i samfundet.
Publikationer:
Andersen, Tavs Folmer, D. Gannik og B. Holstein,
1979: Forslag til prægraduat undervisning i medicinsk
sociologi ved Københavns universitet. -
Ugeskr. Læg. 141: 2282-2284.
- 1979: Livsbetingelser for en højkonjunkturgeneration
af københavnske arbejder- og mellemlagsbørn.
— Institut for social medicin, Københavns
universitet. Forundersøgelsesrapport. 177 s.
Foldspang, A., S. Mikkelsen, J. Olsen og S. Sabroe,
1979: Epidemiologiske metodeproblemer i bedriftsundhedstjenesten.
— Ugeskr. Læg. 141: 531-534.
Gannik, Dorte, 1979: Formidling og tilbagemelding
af forskningsresultater — erfaringer og problemer
fra et lokalsamfundsmedicinsk projekt. - Stencil,
Institut for social medicin, København. 10 s.
- 1979: Primary Health Care: Cooperation between
Health and Welfare Personnel. National report on
Denmark. European Center for Social Welfare
Training and Research. - Stencil, Institut for social
medicin, København, 13 s.
- M.Jespersen, A. Krasnik, L. Launsø og H. Sælan
(red.), 1979: Sygdomsbegrebet - praktiske, politiske
og teoretiske betragtninger. Tværfagligt arbejdsseminar
på Institut for social medicin april
1978. — Institut for social medicin, Københavns
universitet. Rapport nr. 13. 110 s.
- 1979: Problemer, årsagsforståelse og metodevalg i
socialmedicinen, s. 11-28 i: Tom Broch, Karl Krarup,
Per K. Larsen og Olaf Rieper (red.): Kvalitative
metoder i dansk samfundsforskning. - Nyt fra
samfundsvidenskaberne, 1979.
Hendriksen, C., Henning Kirk, Kirsten Fals og Solveig
Fjordside, 1979: Ældre patienters akutte indlæggelse
på en medicinsk afdeling i Københavns
kommune. II. Sociale og medicinske forhold forud
for indlæggelsen. - Ugeskr. Læg. 141: 2075-2078.
Holst, Erik, 1979: Socialmedicin som lægevidenskabelig
disciplin, tiltrædelsesforelæsning 1. februar i
første undervisningstime ved indledningen af lægestudiet
for et nyt hold studerende. - Ugeskr.
Læg. 141: 2268-2272.
- 1979: Social medicin, Københavns universitet
1479-1979, bind VII, s. 469-473. - Københavns
universitet, 1979.
- 1979: The Role of Primary Health Care, The
Middle East Health Care Conference, Dubai, 24.
februar. - Stencil, Institut for social medicin, København.
10 s.
- 1979: Cost Control in the Welfare State Health
Care Services, WMA Follow-up Committee Meeting
on Development and Allocation of Medical
Care Resources, Tokyo, 30. juli. - Stencil, Institut
for social medicin, København. 8 s.
- 1979: Social- og samfundsmedicinsk forskning,
indlæg ved lægemødet i Århus 14. september under
debatten om den lægevidenskabelige forskning
i Danmark. - Ugeskr. Læg. 141: 3473-3476.
- 1979: Socialmedicinsk forskning i dag, anvendelse
og konsekvenser i samfundet. 5. Nordiske Kongres
i Socialmedicin, juni 1979. - Stencil, Institut
for social medicin, Københavns universitet. 10 s.
Ito, Hirobumi, 1979: Health Insurance Policy Development
in Denmark and Sweden 1860-1950. —
Social Science & Medicine, vol. 13C, pp. 143-160.
Iversen, Lars, H. Klausen og A. Grunnet, 1979:
Stenøværftet. — Hans Reitzels Forlag, København
1979. 156 s.
- og H. Klausen, 1979: Virksomhedslukning og arbejdsløshed,
i: Arbejdsløs - om forskning i arbejdsløshed.
- Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
København 1979. s. 6-18.
- 1979: Kvalitative metoder og arbejdsmiljøforskningen,
s. 3317-3347 i Broch, T. m. fl. (red.): Kvalitative
metoder i dansk samfundsforskning. - Nyt
fra samfundsvidenskaberne, København 1979.
- 1979: Krisen og arbejdsmiljøet - Naturkampen,
nr. 14, s. 20-24, 1979.
Jespersen, Marianne og D. Gannik, 1979: Sundhedspædagogik,
sygdomsadfærd og sociale ressourcer.
206 Universitetets årbog 1979
Krop og bevægelse, sundhed og samfund. Rapport
nr. 2. - Foreningen for sundhedspolitik og
sundhedspædagogik, Gerlev Idrætshøjskole, 1979,
s. 45-60.
Kamper-Jørgensen, Finn, B. Holstein, M. Osler og
E. F. Poulsen, 1979: Fødselsmiljøundersøgelsen
1976/1977. I: Materiale, metode, graviditet, fødselsforberedelse.
II: Normale fødsler. IH: Barselsperiode,
børn på neonatalafdeling, informationsmateriale.
- Ugeskr. Læg. 141: 1779-1791.
Kirk, H. og C. Hendriksen, 1979: Ældre patienters
akutte indlæggelse på en medicinsk afdeling i Københavns
kommune. I. Den akutte indlæggelsesindikation.
- Ugeskr. Læg. 141: 2029-2032.
- C. Hendriksen og P. Schlichting, 1979: Ældre patienters
akutte indlæggelse på en medicinsk afdeling
i Københavns kommune. III. Indlæggelsesforløbet.
— Ugeskr. Læg. 141: 2079-81.
- T. F. Andersen, B. E. Holstein, L. Iversen og S.
Mikkelsen, 1979: De ældre — livsbetingelser, arbejde
samt helbred, omsorg og pleje. - Institut for
social medicin, Københavns Universitet. Rapport
nr. 11. 79 s. "
Kjærbye Kristensen, Ketty, E. M. Boesen, M. Christensen,
N. Michelsen, L. Mouridsen, N. K. Rasmussen,
L. Schwarz, K. Sidenius og K. Winther,
1979: Klinisk social medicin. Socialmedicinske
tekster 1, København 1978. (2. rev. udg.) — Institut
for social medicin, København. 219 s.
Klausen, Hans og L. Iversen, 1979: Anmeldelser af
arbejdsskader fra en arbejdsplads - et problem
om underrapportering. — Ugeskr. Læg. 141: 1353-
1357.
- 1979: Epoxyindustrien tilbageholder vigtige resultater.
- 1979: Gravide malere bør sygemeldes. - Maleren,
nr. 10, 1979. s. 117.
Krasnik, Allan, H. Sælan og R. Kempinski, 1979:
Lokalsamfundsmedicin i den primære sundhedstjeneste
I. Lægecenterprojektet i Næstved, metode
og population. - Ugeskr. Læg. 141: 39-45.
Kristensen, Tage Søndergård, 1979: Lønformen og
helbredet: Akkord, bonus, tidløn? — Stof og Saks,
nr. 1, s. 11-12.
- 1979: Det stillesiddende tempoarbejde, - en fare
for helbredet. — Stof og Saks, nr. 2, s. 19-20.
- 1979: Mange arbejdsskader bliver ikke anmeldt. -
Stof og Saks, nr 3, s. 18-19.
- 1979: Arbejdsgiverne forsinker miljøloven. — Stof
og Saks, nr. 4, s. 10-11.
- 1979: Ingen oversigt over kemiske stoffer i dansk
textilindustri. - Stof og Saks, nr.5, s. 11-12.
- 1979: Syg af støv. - Stof og Saks, nr. 6, s. 25-26.
- 1979: En væveriarbejder skal være god til mundaflæsning.
- Stof og Saks, nr. 7, s. 18-19.
- 1979: På arbejde efter fyraften. - Stof og Saks, nr.
8, s. 19-20.
- 1979: Det monotone tempoarbejde, - et stort arbejdsmiljøproblem
i skotøjsbranchen. - Skotøjsarbejderen,
nr. 2, s. 12-13.
- 1979: Anmeldelse af arbejdsskader, - et forsømt
område. — Skotøjsarbejderen, nr. 3, s. 6-7.
- 1979: Hvordan fungerer den interne sikkerhedsorganisation
i skotøjsbranchen? - Skotøjsarbejderen,
nr. 4, s. 4-5.
- 1979: Husarbejdet — hvem klarer det? — Skotøjsarbejderen,
nr. 5, s. 26-27.
- 1979: Arbejdsmiljøproblemer i tobaksbranchen:
Støj, støv, træk, kulde, belysning osv. - Tobaksarbejderen,
nr. 1, s. 2.
- 1979: Anmeldelse af arbejdsskader - et forsømt
område. - Tobaksarbejderen, nr. 2, s. 4-5.
- 1979: Mange skadelige påvirkninger i elektronikbranchen.
- Kvindernes Fagblad, nr. 1, s. 12-13.
- 1979: Arbejdsmiljøet i sæbebranchen. - Kvindernes
Fagblad, nr. 2, s. 15-16.
- 1979: Monotoni og stress. — Kvindernes Fagblad,
nr. 3, s. 8-9.
- 1979: Organiske opløsningsmidler - et stort miljøproblem
for mange kvindelige arbejdere. —
Kvindernes Fagblad, nr. 4, s. 8-9.
- 1979: Lønformen har betydning for helbredet. -
Kvindernes Fagblad, nr. 5, s. 11-12.
- 1979: Womens' working environment and health.
— Stencil, Institut for social medicin, København,
12 s.
- 1979: Kvinders arbejdsmiljø og helbred. Metoder,
resultater, anvendelse. — Stencil, Institut for social
medicin, København, 7 s.
- 1979: Kvinders arbejdsmiljø: Stillesiddende monotont
tempoarbejde. - Pas på!, nr. 6/7, s. 43-45.
- 1979: Stillasittande och monotont tempoarbete.
(Svensk udgave af ovenstående artikel). - Arbetsmiljø,
nr. 8, s. 28-30.
- 1979: Den dobbelte udstødning af kvinder i »Hvis
sag var det nu det var?«. - Chr. Ejlers Forlag,
København, 1979, s. 39-45.
Larsen, Jan Helge, 1979: Besværlige patienter? - En
kritik af hospitalet med udgangspunkt i patientinterviews.
— Institut for social medicin, Københavns
universitet. Rapport nr. 16. 176 s.
Launsø, Laila, 1979: Erfaringer ved anvendelse af
kvalitative interviews til beskrivelse og vurdering
af en kommunes primære social- og sundhedsarbejde.
- Kvalitative metoder i dansk samfundsforskning.
- Nyt fra samfundsvidenskaberne 50,
15 s. (red. Tom Broch), m.fl.).
Lindskov Pedersen, Leif, A. Krasnik og H. Sælan,
1979: Skolebørn og sundhed — sundhedspædagogik
i folkeskolen. — Institut for social medicin, Københavns
universitet. Rapport nr. 12. 95 s.
Nielsen, Anne og M. Willadsen, 1979: Børn og bolig.
- Institut for social medicin, Københavns universitet.
Rapport nr. 10. 103 s.
Institutter 207
Sælan, Henrik og K. Garde, 1979: Socialpsykiatriske
faktorer i en 40-årig dansk befolkningsgruppe. En
beskrivelse af populationen og metodestudier. -
Ugeskr. Læg. 141: 2409-2415.
— A. Krasnik og R. Kempinski, 1979: Lokalsamfundsmedicin
i den primære sundhedstjeneste II.
Blodtryksfordelingen som risikofaktor, en lokalsamfundsdiagnose.
— Ugeskr. Læg. 141: 45-51.
- og A. Krasnik, 1979: Forebyggelse af iskæmiske
hjerte-karsygdomme i den primære sundhedstjeneste.
Fordelingen af risikofaktorer i en interventionsgruppe.
— Ugeskr.læg. 141: 2695-2700.
Tiichsen, Finn, 1979: Arbejdsmiljøet i bagerier, konditorier,
møllerier og biscuitsfabrikker. - En udvalgt
og delvis annoteret bibliografi. - Institut for
social medicin, Københavns universitet. Rapport
nr. 14. 184 s.
Licentiatarbejder, prisopgavebesvarelser og de studerendes
specialea/handlinger:
Licentiata/handling:
Michelsen, Niels, 1979: Fumlere og tumlere.
Afløsningsopgaver i social medicin:
Jensen, Pia (stud. med.) og Lene Thorlund-Petersen
(stud. med), 1978: Nogle barrierer ved anerkendelse
af erhvervssygdomme, belyst ud fra to eksempler.
Hagenbøl, Lisbeth (stud. med.), Bente Nielsen
(stud.med.) og Chantal Teisen-Simony, 1979:
Københavns kommunes saneringsplan for indre
Nørrebro sat i forhold til beboernes boligmæssige
behov og ønsker.
Tornberg Hansen, Elisabeth (stud.med.) og Anne
Charlotte Hvass (stud.med.), 1979: Adfærdsvanskelige
børn: Teorier om problemernes opståen og
løsning.
Gæster og rejser:
Larry C. Coppard, Assistant director, Institute of
Gerontology, The University of Michigan har studeret
organisation, planlægning og koordination af
ældreomsorgen i Danmark med henblik på tværnational
forskning.
Richard T. Smith, professor, University of Maryland
Baltimore County og School of Public Health,
Johns Hopkins University, Baltimore, har studeret
ulykkesforskning i Danmark.
Tavs Folmer Andersen, Erik Holst og Patricia Sohl
har gæsteforelæst ved Nordiska Hålsovårdhogskolan
i Goteborg i 1979.
Jens Mathiesen har efter særlig invitation deltaget i
»Fifth International Seminar on Health Education«
med temaet: »Psychosocial Conditions for the Development
in Early Childhood — The Role of Health
Education« i Schmallenberg, Vesttyskland, juni
1979.
Erik Holst
Eksperimentelle områder
1. Institut for eksperimentel immunologi.
Stab:
1 professor, 3 lektorer (hvoraf 2 på orlov i udlandet
henholdsvis 12 måneder og 3 måneder) 2 kandidatstipendiater,
1 DANIDA-stipendiat, 1 gæsteforsker,
1 specialestuderende, 1 langtidsarbejdsløs dyrlæge,
13 TAP, 2 laborantelever.
Forskning:
Hovedvægten i instituttets forskningsvirksomhed
har i 1979, i lighed med forholdene beskrevet i Årbog
1978, været lagt på udforskning af MHC (major histocompatibility
complex) hos høns. Såvel biokemiske
som immungenetiske metoder har været anvendt
og har i det forløbne år vist sig ganske frugtbare,
hvad der dog først vil afspejle sig med styrke i instituttets
publikationer i 1980-81.
Til en vis grad samhørende med MHC-forskningen
har man tillige dyrket interessen for serumkomplementet
hos høns samt for et Fc-bindende og
dermed agglutinationsfremmende makromolekyle i
serum.
Af andre projekter, der i 1979 er blevet fremmet
kan nævnes: 1) udforskning af vinbjergsneglens plasmaproteiner
i relation til sneglens forsvarsmekanisme
mod f. eks. bakteriel invasion, 2) immunkemisk
analyse af T celle receptorens eventuelle slægtskab
med immunglobulin.
Hønens blod- og vævstyper (M. Crone, M. Markievicz,
M. Schou, Morten Simonsen).
Hønsenes MHC kaldes B-komplekset, fordi det
oprindelig blev erkendt (i USA) som et blodtypesystem,
der blev kaldt B-locus. Det er først langt
senere blevet erkendt, at det drejer sig om et kompleks
af tæt koblede gener, der tilsammen udgør en
genetisk region, som udviklingsmæssig modsvarer
menneskets HLA region (og musens H2). I B-komplekset
kan man klart adskille et F-locus, der mod208
Universitetets årbog 1979
svarer HLA systemets klassiske A, B, og C gener, fra
et L locus, der modsvarer HLA systemets D (og
musens I) sub-region, samt desuden et rent blodtypegen.
G, hvis homologe bestanddel hos pattedyr
endnu er ukendt. Desuden findes tæt koblet til Bkomplekset
mindst 1 gen, der indgår i komplementsystemet,
men hvilken eller hvilke komponenter, der
kontrolleres herfra, vides endnu ikke.
For F, G, og L genernes vedkommende har vi
udviklet antisera, der reagerer specifikt med de respektive
genprodukter, dog endnu ikke således, at vi
kan identificere alle de alieller, der indgår i de forskellige
sæt af nedarvede gen-kombinationer, som
man betegner som haplotyper. Nedenstående er en
skematisk oversigt over de B-haplotyper og deres enkeltgener,
som vi p.t. kan type for:
B-haplotype F G L
B4 + + +
B6 + + +
B7 + og/el. +
B9 + og/el. +
B12 G + +
B13 + + +
B15 + + +
B19 + +
B21 + + +
Typning for G foretages ved hæmagglutination, medens
typning for L rutinemæssig foregår ved indirekte
immunfluorescens, og for F ved en kombination af
hæmagglutination og GVH (graft versus host) analyse.
Typning søges også gennemført ved hjælp af
MLC (mixed lymphocyte culture), men det er endnu
uafklaret, om forligelighed i MLC overvejende
afspejler F eller L genernes produkter.
Genfrekvenserne og koblingsuligevægten mellem
B-kompleksets 3 ovennævnte gener studeres først og
fremmest i et meget interessant materiale af Hvid
Italienerrace, der er »syntetiseret« i Sverige ved systematisk
sammenkrydsning af kommercielle hybrider
fra de største avlscentre i den vestlige verden
(U.S.A., Canada og Vesttyskland), og som indgår i
et fællesnordisk landbrugsvidenskabeligt forskningsprojekt
om den genetiske styring af æglægning.
I samarbejde med kandidatstipendiat Poul Sørensen
(Landbohøjskolen) undersøger vi, om MHC generne
med fordel kan anvendes som genetiske markører
ved selektionen for æglægningsegenskaber. Så vidt
vides, findes der ikke foreløbig andre laboratorier i
Skandinavien, der foretager blodtypning af høns.
Vort arbejde med udvikling af specifikke typereagenser
har i vidt omfang nydt godt af samarbejde
med vor tidligere gæsteforsker Dr. Karel Håla fra
Institute of Molecular Genetics, Videnskabernes
Akademi i Prag, samt med B-systemets »fader«, professor
W. E. Briles, Northern Illinois University.
Biokemisk isolering og karakterisering af B-kompleksets
genprodukter (S. Bisati, C.-H. Brogren, M. Crone, J.
Chr. Jensenius).
Radioaktiv mærkning af cellemembranproteiner er
foretaget af både røde og hvide hønseblodlegemer,
både ved biosyntetisk mærkning (med mærkede
aminosyrer) og ved laktoperoxydase-katalyseret radioaktiv
jodinering af membranproteiner. Detergent
ekstraherede proteiner er undersøgt ved hjælp af forskellige
metodikker, idet Brogren og medarbejdere
især har anvendt O'Farrell's 2-dimensionale gelelektroforese
samt krydset immunelektroforese og linieelektroforese,
medens Crone og Jensenius især har
anvendt SDS-PAGE (natrium dodecylsulfat-polyakrylamid
gelelektroforese) under reducerende og
ikke reducerende betingelser, efterfulgt af autoradiografi
af gelen.
De nævnte metodikker har, delvis i kombination
med anvendelsen af forskellige plantelektiner (sukkerbindende
proteiner) og naturligvis i forbindelse
med ovennævnte specifikke antistofler, givet værdifulde
præliminære resultater. Der er således med flere
uafhængige metoder fundet evidens for, at både F
og L hver for sig i virkeligheden består af mindst 2
gener, hvad der giver yderligere støtte til homologien
med de bedst kendte MHC systemer hos pattedyr
(mus og mænd). De formodede genduplikater er dog
endnu ikke verificerede genetisk, omend man tør håbe,
at dette vil blive muligt ved yderligere undersøgelser
af ovennævnte materiale af udavlede Hvide
Italienere.
Serumkomplement hos høns (C. Koch, E. M. Nicolaisen,
M. Simonsen).
Flere aspekter af hønens lidet udforskede komplementsystem
har interesseret os og udforskes stadig.
1) Normalt hønseserum synes slet ikke at indeholde
komplement, der aktiveres af antigen-antistofkomplekser
dannet med hønens egne antistofler,
hverken in vitro eller in vivo. Det vil sige, at den
»klassiske« antistofafhængige aktiveringsmåde tilsyneladende
slet ikke fungerer. Derimod sker aktivering
med stor lethed såvel in vitro som in vivo via
den såkaldte »alternative« aktiveringsmåde, der ikke
kræver antistof og da også foregår lige så godt i serum
fra immunglobulinfrie, bursektomerede høns.
2) Den »klassiske« aktiveringsmåde kan etableres
artificielt, hvis man til komplekset af antigen og hønseantistof
sætter et »blandingskomplement«, hvori
Cl stammer fra hønseserum, mens de øvrige komponenter
(C2-C9) stammer fra marsvineserum. Det er
endog muligt, at kun Clq, men ikke Gir og Cis
behøver at være fra hønseserum.
3) Et tilsyneladende monospecifikt antistof mod
hønse- C3 er blevet fremstillet, og isoelektrisk fokuInstitutter
209
sering har vist, at dette molekyle optræder i mindst 2
varianter (formentlig som følge af en genetisk polymorfi).
4) Et normalt forekommende protein i hønseserum
har en udtalt fremmende effekt på agglutination
af hønseblodlegemer sensibiliseret med specifikt antistof
fra andre (immuniserede) høns. Denne faktor
(HEF) har vi nu identificeret som glykoprotein af Pglobulin
mobilitet med molekylevægt over 700.000.
Dets virkning på hæmagglutinationen beror på affinitet
til immunglobulinets Fc-del, hvorved det overfladisk
ligner Clq, men det har nu klart kunnet adskilles
fra dette ved fraktioneringsprocedurer hvori
man især udnytter de 2 molekylers forskellige affinitet
til et lektin fra Lens culinaris.
Vinbjergsneglens plasmaproteiner (C. Koch, H. E.
Nielsen).
Arbejdets formål er at undersøge mekanismen ved
infektionsresistens hos vinbjergsnegle (Helix Pomatia),
specielt m.h.p. plasmaproteinernes betydning
for fagocytosen (opsonin-effekt).
Mekanismen ved invertebraternes infektionsforsvar
er meget dårligt kendt. Det vides dog, at de har
fagocyterende celler i plasma og i vævene, samt at de
ikke har immunglobulin, som kun findes hos hvirveldyr.
Sammensætningen af invertebraternes plasmaproteiner
er ret sparsomt undersøgt. Ændringer efter
infektion er aldrig undersøgt med krydset immunelektroforese.
Det har været foreslået fra anden side,
at de hæmagglutininer, som forekommer i de fleste
invertebraters plasma, skulle fungere som opsoniner,
men der er ingen gode eksperimentelle holdepunkter
for dette, og for vinbjergsneglenes vedkommende gør
der sig det specielle forhold gældende, at de ikke har
hæmagglutininer i plasma.
Studiet af disse forhold har først og fremmest interesse
derved, at de kan belyse infektionsimmunologiens
fylogenese. Umiddelbart er betydningen for den humane
medicin meget indirekte, men en forståelse af
disse forhold kan dog eventuelt også på en mere direkte
måde have interesse for den humane medicin
af to grunde; For det første er nogle sneglearter mellemværter
for Schistosomer, overfor hvilke nogle
sneglearter er modtagelige, medens andre er resistente.
Resistensmekanismen er ukendt, men det
kunne bero på forskellig effektivitet af evnen til at
fagocytere miracidierne (et larvestadium af parasitten).
For det andet er det muligt, at der også hos
mennesker findes opsoniner, som ikke er immunglobuliner
eller komplement, men som kunne tilhøre et
fylogenetisk ældre system, en mulighed, som også er
foreslået fra anden side.
I vore forsøg er sneglenes normale plasma-protein-
mønster søgt analyseret ved krydset immunelektroforese
og kromatografi.
Forandringerne i plasma-protein-mønsteret er
fulgt ved de samme teknikker under infektion og efter
injektion af dræbte bakterier og andre partikler.
De plasma-proteiner, som har ændret koncentration
under infektion/fagocytose, søges isoleret ved
immunosorption med monospecifikke antistoffer og
ved kromatografi og skal undersøges m.h.p. deres
kemiske egenskaber og deres evne til at bindes til
bakterier samt m.h.p. deres effekt på fagocytose in
vitro med snegle-amøbocytter som de fagocyterende
celler.
Vi har foreløbig fundet, at proteinsammensætningen
i plasma er meget simpel. Vi har fundet et ikke
tidligere beskrevet, ikke-respiratorisk protein (d.v.s.
forskelligt fra hæmocyanin), som kan bindes til erythrocytoverfladen,
og som ændrer sig efter in vivo
fagocytose af erythrocytter fra hvirveldyr.
Biofysiske undersøgelser af cellemembraner i Tetrahymena
pyriformis (R. J. Hill).
Dette projekt har ingen kendt relation til immunologi.
Det har været dyrket i ca. 3 år af lektor Hill som
gæsteforsker dels på Carlsbergfondets biologiske institut
og dels på Weizmann-Instituttet i Israel. Flere
publikationer er under udarbejdelse eller er indsendt,
heraf 1 i samarbejde med professor Erik
Zeuthen.
Publikationer:
Bisati, S., Brogren, C.-H., Mikkelsen, L., Simonsen,
M., 1979; Identification and characterization of
chicken histocompatibility antigens by lectins. -
R. Schauer et al. (eds.) Proc. Vth. Int. Symposium
on Glycoconjugates, 171-172. Georg Thieme
Publishers, Stuttgart.
Bisati, S., Brogren, C.-H., Simonsen, M., 1979; Line-
absorption immunoelectrophoresis for identification
of chicken histocompatibility antigens and
characterization of alloantisera. - Folia Biologica
(Prague), Vol. 25, 331-332.
Bisati, S., Brogren, C.-H., Simonsen, M., 1979; Major
lectin binding plasma membrane proteins and
histocompatibility antigens studied by quantitative
immunoelectrophoresis. — Prot. Biol. Fluids,
Vol. 27, 471-474.
Brogren, C.-H., Bisati, S., Blanchet, J. P., Jensenius,
J. C., Simonsen, M., 1979; Two-dimensional gel
electrophoresis — A tool to study chicken major
histocompatibility complex antigens. - Folia Biologica(
Prague), Vol. 25, 325-327.
Brogren, C. - H., Bisati, S., Blanchet, J. P., 1979;
Application of quantitative immunoelectrophoresis
for Identification and characterization of chick210
Universitetets årbog 1979
en major histocompatibility complex antigens. -
Folia Biologica (Prague), Vol. 25, 328-330.
Brogren, C. - H., Bisati, S., Simonsen, M., 1979:
The major histocompatibility complex antigens as
lectin receptors on lymphocytes. A study by
O'Farrells two-dimensional gel electrophoresis.
Prot. Biol. Fluids, Vol. 27, 467-470.
Mikkelsen, L., Brogren, C. - H., Bisati, S., 1979:
Purification and characterization of histocompatibility
antigen from chicken erythrocyte. - R.
Schauer et al. (eds) Proc. Vth. Int. Symposium on
glycoconjugates, 173-174. Georg Thieme Publishers,
Stuttgart.
Nicolaisen, E. M., Simonsen, M., 1979: Elution of
Chicken Ig from fixed target cells. -Journ. of Immunol.
Methods, 29, 139-144.
Svendsen, U. G., Koch, C. M., Rubin, B., 1979:
Genetic Control of the spontaneous hypertension
in the NZB/CR strain of mice. - Acta path. microbiol.
scand. Sect. C, Vol. 87, 269-273.
Sørup, P., Braae, H., Villemoes, P., Christensen, T.,
1979: The synthesis offive heptatide analogues by
the solid-phase technique. Side reactions of tyrosyl
and glutamyl residues. - Acta Chemica Scand.
(in press).
Licentiatgrad:
Cand. scient. Per Sørup fik i 1979 antaget sin licentiatafhandling:
The Major Histocompatibility Complex-
Linked Genetic Control of the Antigen-Specific
Immune Responsiveness. Han afholdt dernæst licentiatforelæsning
over emnet: Dannelse af messenger
RNA for immunglobulin.
Gæster og rejser:
Dr. phil. J. Chr. Jensenius og dr. med. Hans Erik
Nielsen har samtidig med ansættelse andetsteds vedligeholdt
en vis forskningstilknytning til instituttet.
Lektor Robin J. Hill har i hele året 1979 arbejdet ved
Weizmann Instituttet, Israel. Lektor Claus Koch afsluttede
april 1979 en 1-årig orlov ved Institute for
Immunology, Basel. Også efter afslutningen af denne
periode har han ved kortere ophold vedligeholdt
et vist videnskabeligt samarbejde mellem de 2 institutter.
Morten Simonsen
2. Institut for eksperimentel kirurgisk forskning.
Stab:
1 direktør, 3 lektorer, 2 adjunkter, 14 TAP og 1 kontorelev.
Forskningsvirksomhed:
Undersøgelser til bestemmelse af mavesækkens funktion. Der
er ved Instituttet udviklet en metode til vurdering af
mavesækkens tømningsforhold på hunde. Metoden
er evalueret i en række in vivo og in vitro undersøgelser,
og resultatet fra samme hund har vist god reproducerbarhed
med en ubetydelig dag til dag variation.
De observerede data har desuden givet information
om mavesækkens motoriske aktivitet (peristaltik
og duodenogastrisk reflux). Resultaterne har
ført til en forbedret tolkning og forståelse af mavetømningsforhold
hos normale personer og patienter
med sygdomme i mave-tarm-kanalen. Metoden har
desuden været anvendt til at undersøge enkelte
tarmafsnits indflydelse på mavetømningen. Infusion
af forskellige fødeemner i tarmen har vist, at tyndtarmen
er af stor betydning for regulationen af mavesækkens
tømning.
Der er hos patienter med kliniske symptomer på
dumping efter ventrikelkirurgi påvist en hurtig initial
tømning fra mavesækken af hypertone glucoseopløsninger,
ledsaget af hæmokoncentrering og en øget
absorptionshastighed af glucose. Under ophold på
Middlesex Hospital i London er disse observationer
gjort gennem en objektiv kortlæggelse af dumpingssyndromet
efter indtagelse af koncentrerede sukkeropløsninger.
I samarbejde med Hammersmith Hospital
i London er der samtidig påvist karakteristiske
afvigelser fra fastekoncentrationerne af visse tarmhormoner
(neurotensin, GIP, motilin, enteroglucagon
og insulin). M. h. p. at studere mekanismerne
bag dette kliniske syndrom er disse ledsagende objektive
ændringer søgt fremstillet på hunde med denerveret
mavesæk og gennemskåret mavemund gennem
indgift af hypertone glucoseopløsninger. Herigennem
har det været muligt at sandsynliggøre de
betingelser, der er nødvendige hos hunde for at frembringe
de objektive ændringer, som er observeret hos
mennesket. Dette har åbnet op for en bedre forståelse
af den patofysiologiske baggrund for dette syndroms
opståen.
Cimetidin har en blokerende virkning på ^-receptorer
og som følge heraf en nedsættende virkning
på mavesækkens sekretproduktion. Cimetidin er
derfor de senere år blevet anvendt til behandling af
sår i mavesækken og på tolvfingertarmen. Den akutte
virkning og langtidsvirkningen af dette stof på
mavesækkens sekretion undersøges på hunde, specielt
m.h.p. optræden af duodenogastrisk rellux. Til
vurdering af duodenogastrisk reflux anvendes en formel,
udviklet her på Instituttet, baseret på natriumindholdet
i ventrikelsekret.
Et samarbejde med Kirurgisk afdeling D og klinisk
fysiologisk afdeling KAS-Glostrup er påbegyndt
m.h.p. udvikling af forbedrede undersøgelsesteknikker
til bestemmelse af mavesækkens funktion (sekreInstitutter
211
tion og motorisk funktion). (O. Lawaetz, H. P. Olesen,
Rinette Andreasen & E. Sjøntoft).
In vitro opbevaring af bladplader: Blodplader har som
andre celler et relativt højt K-indhold, som vedligeholdes
af en aktiv K-Na-pumpe og en passiv K-flux.
Når dette intracellulære K+ mindskes ved in vitro
opbevaring, reduceres pladernes aggregeringsegenskaber.
Tidligere undersøgelser har vist, at pH influerer
på K-indholdet.
Ændringer i plasma pH resulterer i umiddelbare
forskydninger i plade-K. I forsøg med in vitro incubering
af humane plader ved 370C i plasma indstiller
der sig en ligevægt efter 60-90 minutter. Dette tolkes
som ændringer i ligevægtspotentialet EK for K +
hvor Ek når sin minimale værdi (-^- 87 mV) ved pH
6,0 — 6,4. Plademembranens permeabilitet ændres
ligeledes med pH, med mindst permeabilitet ved pH
6,0 — 6,4. Ved incubering med ouabain (til inhibering
af K-Na-pumpen) tabte pladerne 50% af deres
K-indhold i løbet af 14 minutter ved pH 7,9, medens
der gik mere end 3 timer ved pH 6,0. Undersøgelser
over ligevægtspotentialer for K+ og membranpermeabiliteten
ved lavere temperaturer fortsætter.
(Ulla Sivertsen Weis-Fogh).
Tekniske spørgsmål vedrørende suturmaterialer: Til brug
for kontrollen af nye syntetiske absorberbare suturmaterialer
søges udviklet in vitro metodik til vurdering
af de ændringer, der indtræder i syntetiske absorberbare
suturer implanteret i levende væv. Sammenlignende
undersøgelser af Dexon (polyglycolsyre)
og Vicryl (polymælkesyre) er foretaget, dels in
vivo ved implantation i rygmuskulatur på kanin og
dels in vitro — under standardiserede betingelser -
ved at udsætte suturen for forskellige enzymkoncentrationer.
Ændringerne i materialet vurderes ved
måling af trækstyrkefaldet i relation til inkubationstiden.
(Marianne Lorentzen & H. H. Wandall).
Frotesemateriale: Til rekonstruktion af hjerte-karsystemet
er der i tidens løb benyttet forskellige materialer
af såvel syntetisk som animalsk oprindelse. Væv
fra andre individer og væv af animalsk oprindelse
udløser reaktioner, der senere kan føre til udstødning.
Ved forskellige rensnings- og præparationsprocedurer
er der på Rigshospitalets afd. R fremstillet et
materiale ud fra svinepericardium (hjertesæk), som
synes egnet som protesemateriale i hjerte-karsystemet.
Under anvendelse af ovennævnte materiale er
fremstillet een- og trefligede klapper samt karproteser,
som er blevet indsat i henholdsvis aorta (hovedpulsåren),
arterie pulmonalis (lungepulsåren) og arterie
femoralis (pulsåren i låret) på hunde for at studere
de operationstekniske problemer med indsættelsen
af klapperne, så disse fungerer sufficient, at
studere de akutte forandringer omkring disse og for
på længere sigt at studere de kroniske forandringer.
som disse proteser måtte forårsage på den levende
organisme.
Ved undersøgelsen af materialets egnethed til de
nævnte formål foretages flowmåling in situ og histologiske
undersøgelser for at vurdere det omgivende
vævs reaktion på materialet. — De foreløbige resultater
tyder på, at stoffet er anvendeligt til formålet.
(Overlæge 1. Rygg & I. reservelæge E. Hjelms, Thoraxkirurgisk
afd., RH, i samarbejde med Instituttets
personale).
Urethra regeneration: Urethrastrikturer er et stigende
problem blandt urologiske patienter - specielt på
grund af den transurethrale instrumentering. Man
har i de senere år ved behandling af disse anvendt en
metode, der består i at gennemskære strikturerne.
Dette indgreb synes at give en rimelig høj helbredelsesprocent.
De eksperimentel kirurgiske undersøgelser foretages
på hanhunde, der observeres i op til 6 måneder.
De tager dels sigte på at studere de histopatologiske
ændringer som følge af indgrebet og dels at studere,
om katherisering i den første tid efter operationen,
eller transplantation med lyophiliseret vene (frysetørret)
har betydning for behandlingens resultat. (I.
reservelæge Torben Kjær, Kirurgisk afd. H., KASHerlev).
Øjenkimrgi: Helingsprocesser efter læsion af øjets
regnbuehinde har siden 1896 været genstand for adskillige
kliniske undersøgelser - og siden 1972 også
for dyreeksperimentelle undersøgelser. Spørgsmålets
afklaring har betydning for fremgangsmåden ved behandling
af defekter i regnbuehinden og for indgreb i
øjet som helhed. De publicerede resultater er modstridende,
men de anvendte undersøgelsesmetoder
tillader kun i begrænset omfang direkte sammenligning.
De eksperimentelle indgreb foretages på kanin og
tager sigte på at belyse regnbuehindens heling bedømt
ved almindelig mikroskopi sammenholdt med
observationer fra nye metoder som fluorescein-angiografi
og brudstyrkebestemmelser af sårvæv.
Supplerende søges belyst irismusklens funktion efter
læsion og suturering. Desuden undersøges reaktionen
på forskellige suturmaterialer intraoculært —
specielt med henblik på de syntetiske absorberbare
suturer, Dexon (polyglycolsyre) og Vicryl (polymælkesyre).
Den histologiske vurdering er udført i samarbejde
med Rigshospitalets Øjenpatologiske laboratorium.
(1. reservelæge Søren S. Barner, Øjenafdelingen,
KAS-Gentofte).
Måling af cholinerge mekanismers betydning for den exteme
pancreassekretions pH-tærskel og frigørelse af sekretin
fra jejunum. Undersøgelsen foretages på hund, der
ved et kirurgisk indgreb har faet isoleret et stykke
tyndtarm, i hvilken pH-stimulationen med forskellige
pH-opløsninger kan foregå.
212 Universitetets årbog 1979
Vurderingen af cholinerge stimuli's indvirkning
sker ved måling af sekretin niveauet i plasma. (I.
reservelæge F. W. Henriksen, Kirurgisk afd. D,
Rigshospitalet, og dyrlæge H. P. Olesen).
Sekretinbestemmelserne udføres af læge J. Fahrenkrug
& 1. reservelæge O. Schaffalitzky de Muckadell,
Bispebjerg Hospital.
Metode til løsning affoldnings problemer for anvendelse i
små computersystemer: Det er velkendt, at gentagne
målinger af en fast størrelse ofte resulterer i en fordeling
af måleresultater, hvilket skyldes unøjagtighed
af måleprocessen. Ofte er den resulterende fordeling
den »normale« (eller »Gaussiske«) fordeling.
Når mange forskellige størrelser måles i samme
eksperiment, kan de resulterende fordelinger overlappe,
og det er ofte umuligt at finde placeringen af de
oprindelige størrelser. Man kan matematisk beskrive
problemet således, at det observerede signal er resultatet
af det oprindelige signal foldet med en fordelingsfunktion.
Beregningsmetoder, som ud fra kendskab til fordelingsfunktionen
og det observerede signal kan bestemme
det oprindelige signal, kaldes udfoldningsmetoder.
Som oftest er udfoldningsmetoder beregningsmæssigt
meget omstændelige og kræver ret store
computerfaciliteter. En simplere metode til udfoldning
af en-dimensionale signaler udarbejdedes
som del af et licentiatarbejde ved Fysisk Laboratorium
II (K.U.) Metodens praktiske anvendelse var
udfoldning af EEG signaler samt bestemmelse af
multipel Compton spredningsfænomener ved Rigshospitalets
Whole Body Counter.
Denne udfoldningsmetode er nu videreudviklet til
brug ved flerdimensional udfoldning. Metoden er
beregningsmæssig simpel og kan anvendes ved små
computersystemer. Et typisk anvendelsesområde vil
være billedrekonstruktion. Metoden er for det endimensionale
tilfælde yderligere udviklet, således at
udfoldning er mulig, når blot momenterne af fordelingsfunktionen
er kendte. De for fler-dimensional
udfoldning opnåede ligningssystemer muliggør at
opstille en signalbehandlingsmodel for nervefibre i
øjets nethinde, idet ligningssystemerne nøje svarer
til empirisk fundne formler for lysstimulus og respons
for menneskeøjet. (E. Sjøntoft).
Feed-back model for ventrikeltømning. En simpel feedback
model for tømningshastighed af ventrikel-indhold
er opstillet. Den af modellen opnåede differentialligning
fører til et logistisk funktions udtryk for
sammenhæng mellem det i ventriklen værende måltid
og tiden. Med et normalmateriale på ca. 300
tømningsforløb (O. Lawaetz) er der på Recku foretaget
kurvefit med logistiske funktioner. Flere parameter-
estimations-metoder undersøges. De foreløbige
resultater tyder på muligheden af at korrelere visse
af feed-back modellens parametre med de i normal
materialet anvendte forsøgspersoners køn og alder.
(E. Sjøntoft & O. Lawaetz).
Servicefunktion:
I tilslutning til et af Dansk Kirurgisk Selskab 5.-8.
november 1979 afholdt kursus i operativ gastroenterologi
for kirurger under uddannelse har Instituttet
etableret de praktiske operationsøvelser for deltagerne.
Som medinstruktører fungerede professor Erik
Amdrup, Århus, professor Daniel Andersen, Odense,
og overlæge P. M. Christiansen, Hvidovre.
Publikationer:
Barner, Søren S., 1979: Intra-Ocular Wound Healing:
Experimental Scleral Tissue Healing Potential
in the Anterior Chamber. — Ophthalmic Res.,
11:164-171.
— 1979: Surgical Control of Excessive Corneal Astigmatism.
- Journal of the British Contact Lens Association,
vol. 2, no. 3.
Greiff, Jørgen, 1979: Bone healing in rabbits after
compression osteosynthesis: a comparative study
between the radiologicai and histologicai Tindings.
- Injury, 10:257-267.
Henriksen, F. W., C. Halse, M. Holm-Bentzen, H.
P. Olesen, J. Fahrenkrug & O. B. SchafTalitzky de
Muckadell, 1979: Cholinergic Influences on Pancreatic
Secretion and Secretin Release in Response
to Jejunal Perfusion of Acid. — European Pancreatic
Club, 12th Meeting, 11.-13. October in
Copenhagen.
Lawaetz, O., F. W. Henriksen & H. Worning, 1979:
Depression of Exocrine Pancreatic Secretion by
Collection through Duodenoscopic Catheters. -
Scand. J. Gastroent., 14:141-143.
— F. W. Henriksen & H. Worning, 1979: Hæmning
af den externe pancreassekretion ved opsamling
gennem duodenoskopiske kathetre. Holdt af dr.
Henriksen i Dansk Gastroenterologisk Selskab,
22. marts i København.
— D. Ralphs, N.J. G. Brown, P. H. Jarrit, M. Hobsley
& P. J. Eli, 1979: The receptive relaxation of
the stomach and the emptying patterns after vagotomy.
- The British Nuclear Medicine Society,
7th Annual Meeting, 9.-10. April in London.
— D. Ralphs, N.J. G. Brown, P. H.Jarrit, M. Hobsley
& P. J. Eli, 1979: Does a pyloroplasty influence
the gastric reservoir function? - 17th International
Annual Meeting, Society of Nuclear Medicine,
11.-14. September in Innsbruck.
— Ulla Sivertsen Weis-Fogh & H. H. Wandall,
1979: Measurement of Duodeno-gastric Reflux in
Dogs. - Scand. J. Gastroent., 14:981-986.
Institutter 213
Præstholm, Johs., 1979; Experimental Evaluation of
Contrast Media for Use in the Cerebrospinal Fluid
Space. - Dan. Med. Bull., 26:58-73. (Disputats
forsvaret 22.5. 1979).
Sjøntoft, Erik, 1979: Finite difference solution for
biopotentials of spheroidal cells and intracranial
fieids in a multisphere model. — Digest of the
Combined Meeting — XII. ICMBE and V.
ICMP, vol. 2, 45.5, 2 sider. August in Jerusalem.
Tos, Mirko & Chr. Mogensen, 1978: Changes of the
nasal mucosa in altered airflow illustrated by
blind quantitative histology. -J. Laryngol. Otol.,
Vol. XCII, 667-680.
— & Chr. Mogensen, 1979: Experimental Surgery
on the Nose: Changes of the Epithelium in the
Vestibular Region at Altered Airflow. - Acta Otolaryngol.
87:317-323.
— & Chr. Mogensen, 1979: Experimental surgery of
the nose, anteroposterior changes of the mucosa
on altering the air-flow. — Rhinology, XVII, 215-
225.
Ørnvold, K., H. Jensen, E. Hjelms, P. Lauridsen &
I. Rygg, 1979: Structural Changes of Stabilized
Porcine Pericardium after Experimental and Clinical
Implantation. — Nordisk Thoraxkirurgisk
Forening, Helsinki og ESAO-møde, Geneve, Proceedings,
Vol. VI/1979.
H. H. Wandall
3. Institut for eksperimentel medicin
Stab:
1 afdelingsleder, 2 lektorer, 1 seniorstipendiat, 2
scholarstipendiater, 1 fondslønnet student, 11 TAP
incl. rengøringspersonale og finmekaniker (sv. til 7
heltidsansatte + 1 fondslønnet), 1 laborantpraktikant.
Videnskabelig virksomhed:
Alment:
Baggrunden for instituttets forskningsprojekter er
mere detailleret beskrevet i Universitetets årbog
1977. Hovedformålet er fortsat at bidrage til forståelsen
af de mekanismer, som ligger til grund for nyrens
andel i hypertensions-sygdommen (forhøjet blodtryk).
Vi har i disse år lagt hovedvægten på undersøgelser
over nyrens frigørelse af stoffer, der er karkontraherende
(renin-angiotensin) og kardilaterende
(prostaglandiner og kallikrein-kinin), og virkningen
af disse stoffer i selve nyren med særlig henblik på
nyrens regulering af salt- og vandudskillesen (intrarenale
reguleringsmekanismer). Nyrevævets væsentligste
arbejde er jo aktivt at reabsorbere det glomerulære
ultrafiltrats salte og vand tilbage fra nyregangene
(tubuli) til blodbanen. Langt størstedelen af
ultrafiltratet reabsorberes som isosmotisk væske over
de proximale tubulusafsnits epithel. Et meget væsentligt
projekt for den dybere indsigt i de processer,
som ligger til grund bl.a. for nyrens regulering af
salt- og vandudskillelsen er derfor undersøgelserne
over den isosmotisk transepitheliale transport-mekanisme,
som vi foretager på isoleret kaningaldeblære.
Igangværende projekter:
I) Intrarenale reguleringsmekanismer med særligt henblik
på reguleringen af salt- og vandudskillelsen. (P. P. Leyssac
og P. Christensen).
Nyren er dannelsessted for 3 kendte hormonsystemer,
henholdsvis renin angiotensin systemet, prostaglandinsystemet
og kallikrein-kininsystemet, som
alle foruden at virke lokalt i nyren på dennes blodgennemstrømning
og salt- og vandudskillelse, også
udforskes intenst verden over p. gr. a. deres mulige
rolle for udvikling af forhøjet blodtryk. Vore projekter
har været, og er, motiverede af den endnu meget
ufuldstændige viden om disse hormoners normale og
patofysiologiske virkninger på nyrens funktion. Vi
har i år afsluttet en undersøgelse på rotter over efTekten
af infusion i nyrekredsløbet af arachidonsyre, forstadiet
til prostaglandinerne. I modsætning til en
tysk undersøgelse, men i god overensstemmelse med
egne tidligere resultater på rotter efter blokade af
prostaglandinsynthesen, og med andres resultater
på andre dyrearter, finder vi, at de endogene prostaglandiner
øger salt- og vandudskillelsen både på
normalt hydrerede dyr og efter belastning med en
moderat mængde isotont saltvand. Vi har sideløbende
hermed afsluttet en større undersøgelse over sammenhængen
mellem saltvands-udskillelsen i urinen
og frigørelsen af prostaglandinerne PGE2 og PGF2a
renin og kallikrein i 205 forsøg. Der har gennem
analysen vist sig en interessant omvendt hyperbolsk
sammenhæng mellem urinens dannelseshastighed
og dannelsen (udskillelsen) af prostaglandinerne,
som tyder på, at prostaglandinsynthesen er led i en
feedback-mekanisme, der skal forhindre, at nyrens
urindannelse går i stå under særligt belastende situationer,
som f. eks. anæsthesi, og operation. En del af
undersøgelsen har også taget sigte på at belyse hvilken
(hvilke) faktor(er), der stimulerer prostaglandinsynthesen
under disse forhold. Denne undersøgelses
resultater, opnået på normale rotter, vil i
fremtiden kunne tjene som referenceramme til tilsvarende
forsøg på rotter med forskellige former for experimentel
og spontan hypertension, hvor vi håber
at kunne afsløre mulige ændringer i disse hormonsy214
Universitetets årbog 1979
stemer og deres indbyrdes relation og/eller lokale
virkning.
2) Virkningen af forskellige bedøvelsesmidler på nyrens
funktion. (P. P. Leyssac i samarbejde med stud. med.
Niels-Henrik H. Rathlou)
I tidligere undersøgelser har vi påvist, at forklaringen
på nogle kontroverser og uoverensstemmende
resultater indenfor centrale områder af nyrens fysiologi
har været forårsaget af anvendelsen af de to hyppigst
anvendte, men forskellige, barbiturater til
anæsthesi af forsøgsrotter (amytal og inactin). Yderligere
er vi blevet bekendt med, at dr. Klaus Thomsen,
Statshospitalet i Risskov, i år har fundet, at der
desuden er forskel i de to hyppigst anvendte rottestammers
følsomhed for disse to barbiturater. Sideløbende
med K. Thomsens undersøgelser har vi
startet en undersøgelse på disse to rottestammer
(henholdsvis Sprague-Dawley- og Wistarstammen)
over nyrefunktionen under gas-anæsthesi (NoO-CXHalotane).
Sigtet hermed er at finde en anæsthesiform,
som helst begge stammer kan tåle uden påvirkning
af nyrens funktion og hormonfrigørelse
sammenlignet med funktionen på ubedøvede rotter.
De foreløbige resultater ser lovende ud. Med et sådant
materiale som reference vil man desuden bedre
kunne vurdere, i hvilken grad og retning tidligere
resultater eventuelt har været påvirkede, eller betingede
af det anvendte barbiturat; og gasanæsthesien
vil i givet fald blive vor standard anæsthesi til de
planlagte patofysiologiske undersøgelser (se pkt. 1
og 5). Desværre har vi været ramt af det uheld, at
rotterne i efteråret 1979 uanset bedøvelsesmidlet har
haft nedsat nyrefunktion (specielt nedsat proximal
tubulær funktion) og forøget salt- og vandudskillelse
i forhold til tidligere. Resultaterne har derfor ikke
kunnet anvendes til sammenligning med tidligere resultater.
Forsøg på at finde årsagen til denne defekt
er ikke lykkedes, men da K. Thomsen i Århus i de
sideløbende forsøg finder samme forandring i en del
af sine dyr, frygter vi, at der er tale om en virusinfektion.
3. En experimentel analyse af den fraktionelle lithium-excretions
relation til den proximale tubulære saltvands-reabsorption.
(P. P. Leyssac i samarbejde med dr. med. K.
Thomsen, Statshospitalet i Risskov).
I sit disputatsarbejde sandsynliggjorde K. Thomsen
med indirekte metoder, at lithiums tilbageresorption
i nyrens tubuli helt overvejende foregår i det proximale
nefronafsnit. Den fraktionelle lithiumudskillelse
skulle derfor afspejle den proximale tubulære
funktion. Hvis denne tolkning viser sig holdbar, vil
man ved den simple måling af lithiumudskillelsen i
urinen og filtrationshastigheden både på ubedøvede
dyr og på patienter i klinikken have et godt mål for
denne del af nyrens funktion, som ellers kun kan
måles i micropunkturforsøg på opererede forsøgsdyr.
Vi har derfor i August 1979 startet et samarbejde,
hvor vi sammenholder lithium-udskillelsen med den
proximale og distale tubulusfunktion (reabsorptionen
af salt og vand) målt direkte, dels med en her i
instituttet udviklet metode (occlusionstid-metoden),
og dels ved analyse af tubulusvæske opsamlet ved
micropunktur under kontinuerlig kontrol af det intratubulære
tryk. Tubulusfunktionen varieres udover
det normale variationsområde ved enten at give
en isoton saltvandsbelastning eller ved partiel afklemning
af hovedpulsåren (aorta)ovenfor nyrearterien.
De foreløbige resultater synes at støtte Thomsens
konklusion, idet vi finder en god korrelation
mellem den fraktionelle lithiumexcretion og den proximale
fraktionelle reabsorption over et stort variationsområde.
4. In vivo undersøgelser over renin-systemet og det tubuloglomerulære
feedback response. (P. P. Leyssac).
Det er kendt, at en stigning i tubulusvæskens strømningshastighed
udløser et fald i fødetrykket i nyren
(det glomerulære filtrationstryk) som udtryk for en
lokalt virkende negativ feedback-mekanisme i det
enkelte nefron. Der er også i litteraturen indirekte
holdepunkter for, at reninsystemet er involveret i
denne reguleringsmekanisme via det distale tubulusafsnit
(macula densa). Da der her i instituttet tidligere
af S. Lykkegård og K. Poulsen er udviklet en
ultramicro-radioimmunoassay, som kan måle renin i
få nanoliter (10"91) plasma og tubulusvæske, er vi i
år gået i gang med at indøve en micropunktur-teknik
til direkte at måle, om der faktisk sker ændringer i
det enkelte nefrons reninfrigørelse, når strømningshastigheden
i den nedre del af dette nefrons tubulusafsnit
ændres artificielt ved micropcrfusion og udløser
feedback response. Forsøget kræver, at der samtidig
med microperfusionen opsamles blod eller tubulusvæske
fra samme nefron, uden at denne opsamling
påvirker systemet. Opsamlingen af f. eks. tubulusvæske
må derfor ske under kontinuerlig kontrol af
trykket i det pågældende nefronafsnit, som ikke må
ændres.
5. Undersøgelser over remnfngørelsen fra det juxtaglomerulære
apparat in vitro. (L. Baumbach i samarbejde med
stud. med. O. Skøtt).
Med en elektromagnetisk teknik kan rotteglomeruli
(hårkarnøgler) isoleres og reninfrigørelsen fra de
vedhængende renindannende celler studeres in vitro.
Ved at overskylle sådanne isolerede glomeruli med
saltvandsmedier af forskellig sammensætning og registrere
ændringer i den pr. tidsenhed frigjorte reninInstitutter
215
mængde, har vi tidligere opnået resultater, der tyder
på, at frigørelsen af renin afviger fra den frigørelsesmekanisme,
man kender fra en række andre hormonog
enzymfrigørende cellesystemer. Vore hidtidige
undersøgelser har bedst kunnet forklares ved at antage,
at den observerede reninfrigørelse er en passiv
process tæt koblet til cellernes aktive volumenregulering.
I andre cellesystemer er tilstedeværelsen af calciumioner
i ydermediet afgørende for hormonfrigørelsen,
medens det modsatte er tilfældet med de reninfrigørende
celler, idet frigørelsen af renin øges,
når calcium (jernes. Denne væsentlige forskel har
ført til flere forskellige hypoteser om den mekanisme,
hvormed calciumionerne påvirker reninfrigørelsen. !•
det forløbne år, har vi især koncentreret os om at
efterprøve vor antagelse, at calciumionernes primære
virkning udspilles på eller i cellernes ydermembran,
og at det ikke, som af andre påstået, overvejende
er en intracellular virkning.
Vi har således gennemført forsøg med stoffet D-
600, som antages at blokere calciums bevægelse over
cellemembraner. Resultaterne støtter vor antagelse,
at virkningen af calcium overvejende udspilles på
cellemembranen.
Forsøg udført med Ruthenium rødt, som antages
at blokere cellernes aktive calciumudpumpning tyder
i samme retning, men stoffets specielle ladningsforhold
(polyvalent kation) gør, at andre virkninger
end den tilstræbte ikke kan udelukkes.
For at prøve at afsløre, i hvor høj grad virkningen
af Rutheniumrødt kunne tilskrives de specielle ladningsforhold,
har vi gennemført forsøg med andre
lignende polyvalente kationer (Alcian Blue, Poly-1-
lysin). Virkningerne af disse stoffer har været vidt
forskellige, og udover at være potentielt meget interessante
i sig selv, sandsynliggør de, at Rutheniumrødtvirkningen
faktisk overvejende har været den tilsigtede
til støtte for vor oprindelige tolkning af calciums
virkning.
Forsøgene med den nylig udviklede metode til studie
over renin-frigørelsen fra en enkelt uddissekeret
glomerulus med vedhængende arteriole har været
ramt af en række tekniske problemer, som nu synes
løste. De relativt fa gennemførte forsøg har dog
sandsynliggjort, at renin-frigørelsesprocessen er
strukturelt adskilt i 2 forskellige komponenter: En
glomerulus-nær komponent, der er osmosensitiv,
men isoprenalin-ufølsom, og en glomerulus-fjern
komponent, som er følsom for isoprenalin (P-adrenerg
stimulering).
Strandgaard, K. H.; dr. med. O. Brændstrup,
Frb.H; og stud. med. P. Christiansen).
Som en videreførelse af Ulrik Gerner Svendsens her i
instituttet gennemførte disputatsarbejde, som gav
experimentelle gode holdepunkter for, at en thymusafhængig
immunreaktion er involveret i den hypertensive
karsygdoms udvikling og desuden synes at
spille en endnu uafldaret rolle for hypertensionen
ved visse former for forhøjet blodtryk hos mus, har vi
planlagt og påbegyndt en serie forsøg med henholdsvis
hårede normale rotter (kontroldyr) og en mutant
stamme »nøgne rotter«, der medfødt mangler thymuskirtlen
(brislen). Formålet er primært at undersøge,
om de oprindelige resultater på hårede og
»nøgne« mus kan reproduceres på rotter. I så fald
ville man have en velegnet model, bl. a. til videre
forsøg på at afsløre den eller de faktor(er) i nyren,
der spiller en rolle for den immunbetingede hypertension-
sygdoms udvikling og forløb.
7. Undersøgelser over to converting enzyme hæmmeres effekt
på transepithelial natrium- og vandtransport in vitro. (P. P.
Leyssac og Ole Frederiksen).
Omdannelsen af det inaktive peptid angiotensin-I
til det biologisk aktive hormon angiotensin-II
sker ved hjælp (katalyse) af enzymet converting enzyme
(C.E.). I de senere år er der fremkommet specifikke
hæmmere af C.E., som anvendes bl.a. som
værdifuldt »værktøj« til undersøgelser over renin-angiotensinsystemets
biologiske virkninger og - især
efter fremstillingen af den oralt virksomme C. E.-
hæmmer Captopril - også til behandling af særligt
svære former for forhøjet blodtryk. Udover at sænke
blodtrykket giver C.E.-hæmmere også en stigning i
nyrens salt- og vandudskillelse, som kan være medvirkende
til at holde blodtrykket nede. For at kunne
tolke, om denne virkning på nyren alene skyldes en
hæmning af dannelsen af angiotensin-II, hvilket vil
sige noget væsentligt om angiotensinets lokale virkning,
må man først udelukke, at disse hæmmere i sig
selv har en virkning på nyrens tubulære funktion. Vi
har derfor i år påbegyndt en forsøgsserie, hvor vi
tester om C.E.-hæmmerne Captopril (SQ 14.225) og
Squibb 20.881 i sig selv påvirker natrium- og vandtransporten
i præparater af kaningaldeblære og frøskin.
Disse præparater er velegnede som in vitromodeller
for nyrens tubuli, henholdsvis det proximale
og distale tubulære epithels funktion.
6, Undersøgelser over betydningen af thymus-afhængige immunreaktioner
for forløbet af experimentel hypertension hos
rotter. (P. P. Leyssac i samarbejde med dr. med. U.
Gerner Svendsen, KAS Glostrup, dr. med. S.
8. Isosmotisk transepithelial salt- og vandtransport. (O.
Frederiksen, delvis i samarbejde med stud. med. Ebbe
Eldrup; ultrastrukturelle undersøgelser i samarbejde
med K. Møllgård ogj. Rostgaard, Medicinsk
Anatomisk Institut A og C).
15 Årbog 1979
216 Universitetets årbog 1979
Isolerede præparater af kanin-galdeblærer er fortsat
anvendt til disse undersøgelser p.g.a. dette vævs
simple funktionelle og strukturelle karakteristika.
Galdeblæreepithelet består af et enkelt lag af celler
holdt sammen af »slutlister«; det transporterer natrium-
klorid (NaCl) i et med det omgivende medium
isosmotisk forhold fra lumensiden til serosasiden. I
løbet af 1979 har vi afsluttet en række undersøgelser
over betydningen af passage-vejen mellem cellerne
for den transepitheliale nettotransporthastighed af
salt og vand. Vi har undersøgt a) unidirektionale
Na-fluxers afhængighed af den transepitheliale spændingsforskel,
b) betydningen af eksperimentelt inducerede
strukturelle ændringer i passagevejen mellem
cellerne for den transepitheliale nettotransporthastighed,
og c) passive vandbevægelsers indvirkning
på Na-transporten. Resultaterne har vist, at den paracellulære
passagevej er uden kvantitativ betydning
for nettotransporten af hverken salt eller vand. Dette
betyder med andre ord, at så godt som hele den
netto transporterede mængde salt og vand passerer
gennem epithelcellerne.
Vi har fortsat nogle undersøgelser over den manglende
sammenhæng mellem nettotransporthastigheden
og den transepitheliale elektriske spændingsforskel.
Disse undersøgelser støtter den opfattelse, at
den aktive transepitheliale transport foregår ved en
elektroneutral mekanisme, og at små spontane
spændingsforskelle over epithelet opstår p.g.a. iondiffusionspotentialer
mellem forskellige kompartments
i epithelet og det omgivende medium.
I en nær afsluttet undersøgelse har vi studeret
virkningen af små hydrostatiske tryk (4,5 cm vand)
på epithelets serosaside på transporten af salt og af
vand. Det har vist sig, at den aktive isosmotiske nettotransport
af salt og vand er stærkt påvirkelig af et
sådant ringe tryk. Hæmningen af nettotransporten
skyldes ikke en paracellulær lækage, hvilket yderligere
støttes af vore ultrastrukturelle undersøgelser,
der viser bevaring af epitheliale strukturer under
trykpåvirkningen. Disse resultater demonstrerer, at
den transepitheliale salt- og vandtransport ikke, som
almindeligvis antaget, foregår ved en aktiv transport
af salt (NaCl) over cellernes basale cellemembraner
med passiv efterfølgen af vand. De støtter derimod
den hypotese, at den transepitheliale transport af
vand og salt foregår ved hjælp af en mekanisk mekanisme.
Resultaterne er således i overensstemmelse
med en række af vore tidligere resultater, der synes
at vise, at den transepitheliale transport foregår ved
en elektroneutral transport af isosmotiske væske-volumina,
involverende et mekanisk (kontraktilt)
element.
En nærmere undersøgelse af sammenhænge mellem
galdeblære-epithelets funktion og epitheliale ultrastruktur
og geometri foregår i øjeblikket. Yderligere
har vi påbegyndt en undersøgelse af strøminducerede
potentialdifierencers tidsafhængighed i transporterende
og i ikke-transporterende galdeblærer,
med det formål at belyse, om de laterale intercellular-
rum er omrørte eller uomrørte i spontant transporterende
galdeblærer.
9. Undersøgelser over renin-systemets normale og patologiske
fysiologi (J. Bing).
De tidligere undersøgelser over frigørelsen af renalt,
submaxillært og såvel extrarenalt som extrasubmaxillært
renin (udført i samarbejde med dr. K. Poulsen,
Tandlægehøjskolen) er afsluttede og publicerede eller
antaget til publikation. Det samme gælder de
med dr. P. Faarup, Univ. Path. Anat. Inst., udførte
undersøgelser over reninfrigørelsen fra submaxillaris-
transplantater. Forsøgene over aggression-induceret
renin-frigørelse er bekræftet i nye forsøg, hvor
dr. Ebba Nexø, R. H. microlab., vil bestemme frigørelse
af »the epidermal growth factor«.
10. Undersøgelser over det uterine reninsystem (J. Jørgensen).
Jørgen Jørgensen har afsluttet sine undersøgelser og
har i årets løb sammenfattet sine resultater i en række
antagne artikler og i et manuskript til en disputatsoversigt.
Redaktionel virksomhed og lignende:
P. P. Leyssac er medredaktør af tidsskriftet Renal
Physiology og medlem af The National Health and
Medical Research Council Panel of Independent Assessors.
Commonwealth of Australia.
Publikationsliste:
Baumbach, L., 1979; Renin release from isolated
glomeruli: EfTects of colchinine, vinca alcaloids,
dimethylsulphoxide, and the cytochalasins A, B,
D and E. - J. Physiol. (Lond.). 299. 145-155.
Bing, J. 1979: »Nyreklubben« på Københavns Kommunehospital
1946-1959. I »Institute of Experimental
Hormone Research 1957-1979« - Eds. P.
K. Jensen, I. Bojesen, K. Capito & M. Engelhardt.
University of Copenhagen, pp. 9-15.
Faarup, P. & Bing, J. 1979: Structural changes and
ability to release renin in auto- and allotransplants
of mouse submaxillary glands. - Acta path.
microbiol. scand. Sect. A. 87 211-216.
Frederiksen, O., Møllgård, K. & Rostgaard, J. 1979:
Lack of correlation between transepithelial transport
capacity and paracellular pathway ultrastructure
in Alcian blue-treated rabbit gallbladder.
- J. Cell. Biol. 83, 383-393.
Institutter 217
— 1979: Sensitivity of Gall-bladder Na-transport to a
small Serosal Hydrostatic Pressure. — Acta Physiol.
scand., suppl: 36-37A.
Hesse, B., Christensen, ?., Elmgreen, J., & Nielsen,
I., 1979: The relationship of urinary prostaglandins
and plasma renin to sodium balance and diuresis
in normal man. - Prostaglandins and Medicine
3. 235-247.
Jørgensen, J., 1979: The mechanism of the acid activation
of rabbit uterine renin. - Acta endocr. 92:
720-730.
— 1979: Inactivation of renin in a mixed mitochondrial-
lysosomal fraction of post-partum uterus. -
Acta Endocr. 92: 731-745.
Leyssac, P. P. 1978: A micropuncture study of glomerular
filtration and tubular reabsorption of endogenous
renin in the rat. — Renal Physiol. 1, 181-
188. (udkommet juli 1979).
— 1979: Om tilfældighedernes spil i et forskningsprojekts
udvikling. I »Institute of Experimental Hormone
Research 1957-1979«. - Eds.: P. K.Jensen,
I. Bojesen, K. Capito & M. Engelhardt. University
of Copenhagen, pp. 17-32
Nielsen, I., Hesse, B. & Christensen, P., 1979: On
the pathogenetic role of prostaglandins in Bartters
syndrome. — Acta Med. Scand. suppl. 625, 135-
141.
Svendsen, U. G., 1979: The effect of penicillamine
on blood pressure and vascular disease in mice
with infarct-kidney hypertension. - Scand. J.
Rheumatol. 8, 81-86.
— Koch, C. M. & Rubin, B. 1979: Genetic control of
the spontaneous hypertension in the NZB/Cr.
strain of mice. - Acta path. microbiol. scand. Sect.
C. 87. 269-273.
P. P. Leyssac
4. Institut for eksperimentel hormonforskning.
Stab:
2 lektorer, 1 adjunkt, 2 stipendiater, 8 TAP.
Forskningsvirksomhed:
1) Glucocorticoiders (Cortisols) virkningsmekanismer.
Fra et praktisk medicinsk standpunkt vil arbejdets
resultater formentlig i første række have terapeutisk
interesse. Årtiers erfaringer med udstrakt og problemfyldt
anvendelse af cortisolanaloger som medikamenter
viser, at forbedringer må ske gennem dybere
indsigt i de processer, der fører til hormonvirkninger
på normale og abnorme funktioner. F. eks.
må nu den terapeutiske anvendelse af meget store
doser glucocorticoid vurderes kritisk i lyset af de senere
års fastlæggelse af cortisolreceptorens affinitet
for disse glucocorticoider, da den angiver det maximale
effektive plasmaniveau for specifikke virkninger.
Forskning med dette emne vil formentlig også
føre til dybere forståelse af binyrebarkfunktionens
normale og pathogenetiske betydning ved f. eks.
»stress« betingede tilstande, hvor der kommer brud
på den normalt meget store, regelmæssige døgnvariation
i cortisolproduktionen. Hidtil har det ikke været
muligt at se nogen fysiologisk betydning af denne
rytme. Udover dette, har projektet mere alment biokemisk
interesse ved at kaste lys over cellulære kontrolmekanismer.
Peter Andreasen, Mogens Engelhardt og Karsten
Junker har hver på sin måde i det forløbne år ydet
bidrag, der belyser emnet.
Peter Andreasen har, dels ved University of
Leeds, England, dels her på instituttet, undersøgt
den omdannelse af glucocorticoid-receptorkomplexet
fra dets primære til dets aktive form, der er nødvendig
for dets optagelse i cellekernen og dermed for
dets virkning. Han har vist, at en meget enkel teknik,
fordeling i vandigt tofasesystem, er en velegnet metode
til karakterisering af denne omdannelse. Han
anvender metoder til undersøgelse af virkningen af
en række faktorer, der må formodes at have betydning
for regulationen af den nævnte omdannelse og
dermed for cellers hormonfølsomhed, samt til studiet
af abnormiteter ved tumorcellers receptorsystem.
Mogens Engelhardt (M.E.) har fortsat været engageret
i at påvise en cortisolinduceret ændring i
dannelsen af en bestemt type ribonucleinsyrer, der
medvirker ved proteinsyntesen (messenger RNA).
Trods udviklingen af en metode, der dels sikrer mod
tab og nedbrydning af RNA under præparationerne,
og som samtidigt gør det muligt at måle ændringer i
messenger RNA syntesen på mindre end ca. 20 molekyler
pr. celle, så har det ikke været muligt at påvise
nogen cortisoleffekt inden for den tid, hvor hormonets
tidligste effekter afspiller sig. Det uventede resultat,
at en så følsom teknik ikke afslører nogen
cortisolvirkning, sætter spørgsmålstegn ved den tilgrundliggende
teori om steroidernes virkningsmekanisme,
ikke mindst da det harmonerer dårligt med ét
af teoriens væsentlige støttepunkter (en cortisolstimuleret
aktivitet af det enzym, som danner messenger
RNA i cellekernen).
Derimod har det vist sig, at ét af de stoffer, som
hæmmer syntesen af cellernes proteiner (cycloheximid)
har en meget kompliceret virkning på messenger
RNA syntesen inden for næsten samme tidsrum.
Denne hidtil upåagtede virkning rokker ligeledes ved
teorien for cortisolets virkningsmekanisme, og synes
også at kunne fa betydning for tydningen af stoffets
virkninger på proteinsyntesen.
Karsten Junker (K.J.) har studeret den glucocor218
Universitetets årbog 1979
ticoidinducerede hæmning af glucoseoptagelsen i
isolerede rottethymocyter og definitivt demonstreret,
at det drejer sig om hæmning af transporten over
cellemembranen, og at virkningen skyldes mindsket
antal transportelementer med uændret afTinitet til
glucose. K. J. har desuden grundigt undersøgt receptoren
i maligne lymfoblaster, der var taget fra en
glucocorticoidresistent patient. Han kunne ikke, som
formodet efter angivelser i litteraturen, finde noget
abnormt med hensyn til antallet pr. celle, affinitet til
glucocorticoid eller kompleksdannelsens temperaturafhængighed.
Det er herefter usandsynligt at cellernes
cortisolresistens ligger på receptorniveauet.
Nyremarvens lipider og prostaglandinproduktwn.
Oprindeligt var arbejdet begrundet i formodning
om, at nyremarven gennem dannelse af specifikke
fedtstoffer spiller en rolle for udvikling af hypertension.
Fra det praktisk medicinsk standpunkt kan det
have interesse, at bl.a. vort arbejde har sat et stort
spørgsmålstegn ved denne mulighed og peget på en
helt lokal betydning af nyremarvens ret livlige fedtsyntese.
Inge Norby Bojesen har i det forløbne år sammenlignet
nyremarvens lipiddannelse (fosforlipider og
triglycerider) udfra glucose hos bedøvede eviscererede
rotter med den tilsvarende syntese i vævsnit og
fundet en i og for sig overraskende god overensstemmelse
kvantitativt som kvalitativt. Urinkoncentreringens
betydning for denne lipiddannelse in vivo er
undersøgt ved kvantitativ og kvalitativ analyse af de
tilsvarende lipider og måling af osmolaliteten i nyremarvens
vævsvæske, da en sådan var forventet ud
fra forsøg med snit. Medens fosforlipider havde konstant
sammensætning var triglycerider fattige på arachidonsyre
når dyrene var i vanddiurese. Det passer
med, at marvens triglycerid kan være af betydning
som depot for arachidonsyre i hvert fald hos
rotter.
Fri arachidonsyre omdannes enzymatisk i nyremarven
til prostaglandiner, men desuden synes der
at dannes andre iltede syrer af lipoxygenaser. Det er
muligt, at sådanne omdannelser bestemmes af dannet
brintperoxyd og »frie radikaler« af ilt. Foreløbigt
har det vist sig usandsynligt at prostaglandinproduktionen
bestemmes på en sådan måde.
Blodets Choleslerolaktimtet og Lecithin Cholesteryl Acyl
Transfer ase (LCAT).
For medicinsk praksis har forskningen af dette emne
interesse ved at kunne bidrage til forståelse af åreforkalkning.
Medens det er en rutinesag at måle cholesterolindholdet
af blodlegemer og serums fedtpartikler,
har man ikke tidligere interesseret sig for den kemiske
aktivitet af cholesterol i blodet, selvom man længe
har haft (upåagtede) tegn på, at en sådan størrelse
kontrolleres fysiologisk.
Eigil Bojesen har udarbejdet en præcis metode til
måling af udvekslingen af steroler mellem røde blodlegemer
og fedtpartikler i serum og iagttaget, at desmosterol,
et endogent sterol, der er lidt mere vandopløselig
end cholesterol, udveksler (fraktionelt) ca.
5 gange hurtigere svarende til forskellen i fordeling
mellem vand og fedt. Herefter må udvekslingen ske
ved diffusion i vandfase, og i så fald må man antage,
at udvekslingshastigheden af cholesterol giver et mål
for blodets cholesterolaktivitet. Til belysning af denne
teori har der været anvendt rotter, der med »Triparanol
« har faet forhøjet desmosterol i blodet. Vi
har endvidere syntetiseret og undersøgt andre steroler,
der kun på enkelte punkter afviger fra cholesterol.
Falder disse forsøg fortsat ud som forventet vil
man muligvis råde over en klinisk anvendelig metode
til måling af blodets cholesterolaktivitet.
Forrige års arbejde med penicillinhæmning af serums
LCAT (et enzym der omdanner cholesterol til
cholesterolester) blev lagt til side til fordel for det
ovennævnte (oprindelige) projekt.
Per Cantor afsluttede et guldmedailleprojekt: Der
ønskes en undersøgelse af virkninger af hæmningen
af plasmaenzymet Lecithin Cholesterol Acyl Transferase
(LCAT) på udviklingen af arteriosklerotiske
aortaforandringer hos dyr med eksperimentel hypertension.
Afhandlingen blev belønnet med universitetets
guldmedaille. Hovedkonklusionen blev, at Tritonbehandling
af rotter, der bl. a. hæmmer LCAT,
giver voldsom hyperlipæmi, men ikke i sig selv atheromatøse
forandringer i aorta. Sådanne forandringer
fremkommer derimod hos rotter når Tritonbehandling
kombineres med renal hypertension, hvad ingen
før har vist.
Publikationer:
Andreasen, Peter, 1979: Glucocorticoid receptor studies
at the Institute of experimental hormone research.
— in Institute of Experimental Hormone
Research 1957-1979 (P. K.Jensen, I. N. Bojesen,
K. Capito, M. Engelhardt, eds.) University of Copenhagen,
pp. 89-101.
Bojesen, Eigil, 1979: Cholesterol as a constituent of
mixed micelles in the body - an essay. - in ibid.
pp. 197-223.
Bojesen, Inge, N., 1979: Sterol biosynthesis of rat
renal papilla. The significance of papillary desmosterol.
— in Ibid. pp. 175-197.
Cantor, Per, 1979: The effect of Triton WR-1339 on
lecithin cholesterol acyl transferase (LCAT), serumcholesterol
and the development of atherosclerosis
in the aorta of renal hypertensive rats. -
in Ibid. pp. 223-247.
Institutter 219
Engelhardt, Mogens, 1979: The efTect of cortisol on
rapidly labelled mRNA in rat thymocytes. - in
Ibid. pp. 121-141.
Junker, Karsten, 1979: Specific binding of dexamethasone
to rat thymocytes in vitro. Inhibition of3-
O-methyl-glucose uptake in rat thymocytes by
dexamethasone in vitro. — in Ibid. pp. 101-121.
Prisopgavebesvarelse:
Cantor, Per, 1979: Der ønskes en undersøgelse af
virkningen af hæmningen af plasmaenzymet lecithin
cholesterol acyl transferase (LCAT) på udviklingen
af arterio-sclerotiske aortaforandringer hos dyr med
eksperimentel hypertension, (guld)
Gæster og rejser:
Rejser: Cand. scient. Peter A. Andreasen, ophold fra
november 77 - August 79 ved University of Leeds,
England.
Eigil Bojesen
5. Proteinlaboratoriet.
Stab:
Afdelingsleder (stillingen vakant fra 1. oktober
1979), 3 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 2 scholarstipendiater,
4 fondslønnede forskere, 1 emeritus
(tidligere afdelingsleder), 1 laboratoriefuldmægtig,
16 Tap'er, heraf 7 fuldtids, 4 deltids, og 5 fondslønnede,
9 EFG elever, 3 rengøringsassistenter (deltid).
Instituttets samlede forskningsaktivitet:
Proteinlaboratoriets arbejdsområde består i proteinkemisk
metodeudviklingsarbejde, proteinstandardisering og
proteinkemiske undersøgelser af medicinsk-biologisk art. På
laboratoriet, der har lang tradition for metodeudviklingsarbejde,
arbejdes der for tiden systematisk med
følgende fraktioneringsteknikker: Udsaltning, hydrofobinteraktionskromatografi,
chelatkromatografi
og specielle afTinitetskromatografier. Dertil kommer
præparativ elektroforese og forskellige former for affinitetselektroforese,
der undersøges som analytisk
princip til brug som analytiske »forudsigelsesmetoder
« ved fraktioneringsprocedurer. En anden vigtig
opgave er metoder til håndtering og analyse af membranproteiner.
Endvidere undersøges antistoffers
holdbarhed.
Proteinlaboratoriet har fra International Federation
of Clinical Chemists (IFCC) fået som opgave at
fremstille forskellige grundstandarder for serumproteiner
til brug for arbejdet i hospitalslaboratorier
verden over. Også indenfor Dansk Allergen Standardisering
(DAS 76) forsøger man gennem reproducerbare
ekstraktionsmetoder at fremstille allergenekstrakter
med kendt sammensætning og aktivitet
samt defineret holdbarhed, som opfylder de krav,
der stilles af den nordiske og internationale standardiseringskomité.
Ved siden af disse tekniske undersøgelser foregår
der ved laboratoriet proteinkemiske undersøgelser af
medicinsk-biologisk art. Isolering og karakterisering
af proteiner er væsentlig for vore muligheder for at
kunne forstå de biologiske funktioner på det molekylære
plan. En sådan viden vil være af betydning for
forståelse af sygdomsmekanismer og bekæmpelse.
Undersøgelserne kan deles op i 6 grupper;
1) Allergene proteiner, der undersøges med henblik
på forbedret diagnostik og terapi af allergiske sygdomme.
2) Lipopolysakkarider, hvis afgiftningsmekanisme i
organismen undersøges.
3) Serumproteiner, hvis fysisk-kemiske egenskaber
ved forskellige patologiske tilstande undersøges.
4) Membranproteiner i blodets celler hos normale
og syge mennesker.
5) Proteiner specifikke for nervesystemet.
6) Proteiner fra cellekerner.
Præparativ 'elektroforese (C. Schåfer Nielsen og P. Just
Svendsen).
En ny teoretisk model for elektroforese er blevet udviklet.
Modellen spænder over alle typer elektroforese,
fra elektrofokusering, isotachophorese, steadystate
elektroforese til zone-elektroforese. På basis af
modellen er der udviklet et computer program, og en
systematisk undersøgelse, hvor de beregnede værdier
efterprøves og sammenlignes med praktiske eksperimenter,
foregår i både analytisk og preparativ
skala. Hidtidige resultater viser en meget høj korrelation
mellem de beregnede og i praksis målte
værdier.
Metalchelatkromatografi (P. Larsen og S. Blirup-Jensen).
Proteiners evne til at danne komplekser med visse
metalioner kan udnyttes som fraktioneringsprincip.
Immobiliseres disse metalioner til en søjlematrix vil
proteinerne i en påsat blanding bindes med varierende
styrke til metalionerne. Under forskellige
elueringsbetingelser vil bindingen atter kunne brydes,
hvorved proteinerne vil elueres i forskellige fraktioner.
Forholdene omkring proteiners chelerende
evne undersøges med henblik på at optimere fraktioneringsbetingelserne
og afklare bindingsforholdene.
220 Universitetets årbog 1979
Renfremstilling af antigener og antistoffer ved hjælp af immunadsorptions
teknik (K. Pluzek).
Systematisk undersøgelse af dissociation af antigenantistof-
bindingen. Selektering af antistoffer til renfremstilling
af antigener. Undersøgelse af immunadsorbenter
ved ændrede koblingsprocedurer. Undersøgelse
af elueringsbetingelser. Udnyttelse af nærtbeslægtede
dyrearters krydsreagerende proteiner.
Proteinudfældning og proteindenaturering (S. Blirup-Jensen,
P. Larsen og K. Pluzek).
Udsaltning (jvf. årbog 1976-1978). Proteiners udfældning
med forskellige uorganiske anioner og kationer
undersøges. Udover fældning med høje saltkoncentrationer
(f.eks. ammoniumsulfat) har det vist
sig, at visse kationer (f.eks. zinkioner) under optimale
betingelser tillige er i stand til selektivt at udfælde
visse proteiner (f.eks. immunglobuliner) fra en proteinblanding.
Affimtetselektroforese som analytisk princip (T. C. Bøg-
Hansen).
AlTinitetselektroforese undersøges som et analytisk
princip byggende på vekselvirkning mellem makromolekyler
under elektroforese. Den generelle teori
for bestemmelse af dissociationkonstanter ved elektroforese
er udarbejdet, således at protein-ligandkomplekser
med en egen-mobilitet kan undersøges.
Som eksempel undersøges glykoproteiners reaktion
med lektiner, der er proteiner med velkendt specificitet
overfor bestemte kulhydrater, som også findes i
glykoproteiner. Akut fase glykoproteiner specielt
orosomucoid (di-acid glykoprotein) undersøges for
karakteristiske ændringer, som kan belyse metabolismen
og måske funktionen af disse proteiner, og
endelig undersøges de udviklede metoder som analytiske
»forudsigelsesmetoder« ved fraktioneringsprocedurer.
Proteinstandardisering (S. Blirup-Jensen og P. Just
Svendsen).
Proteinlaboratoriet deltager i en »working group«
under IFCC's proteinstandardiserings komité. Formålet
er fremstilling af plasma-protein referencer for
humant transferrin, orosomucoid og prealbumin.
Fraktioneringsprocedurer, der sikrer højt udbytte og
stor renhed, og metoder for nøjagtig tørvægt og fysisk-
kemisk karakterisering er fastlagt. Metode til
kalibrering af sekundære standarder (f.eks. IFCC's
internationale serum reference) overfor de primære
referencer er under udvikling.
Dansk Allergen Standardisering (H. Løwenstein og B.
Weeke).
Som et led i Dansk Allergen Standardisering forsøger
man gennem reproducerbare ekstraktionsmetoder
at fremstille allergenekstrakter med kendt sammensætning,
aktivitet og defineret holdbarhed. De
pågældende ekstrakter accepteres af sundhedsmyndighederne
i adskillige lande som anvendelige allergenekstrakt-
referencer og bruges nu løbende til kvalitetskontrol
af dansk producerede allergenekstrakter.
Allergene proteiner undersøges med henblik på forbedret
diagnostik og terapi af allergiske sygdomme (H. Løwenstein,
P. Lind, P. Ibsen og K. S. Danielsen).
Dette projekt består i at finde, isolere og karakterisere
de proteiner i allergenekstrakter (dyrehår, pollen,
husstøv, fødemidler o.l.), som kan udløse allergiske
reaktioner hos overfølsomme patienter.
Endvidere foretages kemiske modifikationer af
isolerede allergener med henblik på specifik desensibilisering
af allergiske patienter. Herved nedsættes
patientens overfølsomhedsreaktion, idet man fremkalder
dannelse af såkaldte specifikke blokerende antistoffer.
For at undersøge kemisk modificerede allergeners
immunogene og allergene effekt inden afprøvning
på mennesker, er en dyremodel til specifik hyposensibilisering
opstillet og taget i anvendelse. Forsøgsdyrenes
allergiske respons følges ved in vivosamt
in wVro-metoder. In vivo metoderne omfatter
bronkial provokationstest samt passiv kutan anafylaksi.
In vitro metoderne omfatter kvantitativ immunelektroforese
samt radioimmunoassay. Som forsøgsdyr
anvendes to internationalt registrerede indavlede
marsvinestammer. Dyremodellen er opstillet i
samarbejde med Mikrobiologisk institut, Juliane
Mariesvej.
Igangværende undersøgelser:
Undersøgelse af husstøvs-ekstrakters indhold af
kendte allergenkilder (mide, dyrehår, pollen) med
specifikke kaninantistoffer og RAST.
Graden af partiel identitet mellem ekstrakter af
Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides
farinae.
Isolering af allergene komponenter fra ekstrakter
af D.pteronyssinus.
Standardisering af allergenindhold i bi- og hvepsegift.
Partiel allergenidentitet mellem hvepsearter.
Fysisk-kemisk karakterisering af iso-allergener fra
ekstrakter af hestehår/skæl.
Erhvervsbetinget allergi hos bagere undersøgt
med isolerede allergene komponenter fra hvedemel.
Udvikling af antistof-baserede allergosorbenter.
Institutter 221
Lipopolysakkarider (T. C. Bøg-Hansen, M. Boiesen og
L. Andersen).
Til belysning af problemstillingen om lipopolysakkarider
(LPS eller endotoxin) d.v.s. giftige bakteriesubstanser
som sygdomsfremkalder, specielt ved
dissemineret sclerose, karakteriseres den proteinkemiske
forsvarsmekanisme, der øjeblikkeligt afgifter
det indtrængende LPS hos normale individer. Tidligere
er vist det karakteristiske reaktionsmønster af
plasmareceptoren for endotoxin i mus, rotter og
marsvin og i fortsættelse heraf undersøges akut-fasesvaret,
det indre miljø og genetiske faktorers betydning
for den øjeblikkelige detoxifikation af LPS. Herunder
søges leverfunktionen belyst med kvantitative
proteinbestemmelser med henblik på kortlægning af
nogle akut-fase-proteiner »in statu nascendi«. Kvantitering
af lipoproteiner undersøges i relation til
LPS-receptorens funktion, såvel som LPS påvirkningen
af centralnervesystemet.
Fraktionering af humane serumproteiner (N. Harboe).
Biologiske korttidseffekter af stråling (T. C. Bøg-Hansen
ogj. MafTei).
Strålingsinducerede ændringer af proteiner i vandigt
miljø undersøges med henblik på belysning af biologiske
korttidseffekter af stråling. Med røntgen- og
elektronbestråling findes gennemgribende denaturerende
ændringer af rene proteiner, såvel som af proteiner
i komplekse biologiske blandinger (serum),
som f.eks. nedbrydning, aggregering og inaktivering
af biologisk aktivitet.
Karakterisering af antistoffer (K. Pluzek).
»No-nonsense« antistoffers holdbarhed under forskellige
forhold (temperatur/buffere). Langtidsopbevaring
af immunglotjulinoprensede antistoffer. Karakterisering
af antihuman albumin og antihuman
IgG under opimmunisering.
Konformationsændring i serumalbumin (O. J. Bjerrum)
målt ved dets binding til fenylgrupper koblet på agarose,
sammenholdes med albumins binding til bilirubin,
fede syrer og en række medikamina.
Membranproteiner fra blodceller (O. J. Bjerrum, K. Rieneck,
T. Plesner, Inger Hagen og Mette Andersen).
Ved at benytte membranproteiner fra thrombocytter
(blodplader), røde og hvide blodlegemer som modelsystemer
er en række immunkemiske teknikker blevet
udviklet til karakterisering af sådanne proteiner.
Specielt arbejdes der for tiden med det hydrofobe
farvestof Sudan Sort, der kan benyttes til at identificere
og følge fedtbindende proteiner. Af særlig interesse
er protein-protein vekselvirkning og receptorligand
binding i membranen. Membranernes ordnede
struktur opretholdes således ved hjælp af proteinprotein
vekselvirkninger. Disse kan med fordel studeres
med immunelektroforetiske teknikker, således
som det sker for erythrocyter. Med radioaktive substrater
undersøges receptorer af betydning for
thrombocytens funktion under aggregation (dannelse
af blodpropper).
I specielle tilfælde har det været muligt at sammenholde
resultaterne med manglen af individuelle
membranproteiner til specielle sygdomme, for eksempel
for blodplader ved thrombastemi og Bernard
Souliers sygdom.
Undersøgelse af den molekylære virkningsmekanisme af
komplements lyse af cellemembraner (O. J. Bjerrum, O.
Norén, S. Bhakdi, S. Blirup-Jensen).
Det lyserede kompleks, der har form som en hul
cylinder, er yderligere karakteriseret. Således foregår
specifik mærkning med radioaktivt jod af de peptider,
der lænker proteinet til membranets fedtfase, fra
såvel naturlige membraner som kunstige lipidmembraner
(liposomer). I en parallel forsøgsrække er det
komplementkompleks, der dannes i fri opløsning,
blevet isoleret og karakteriseret. I et klinisk studium
undersøges forekomsten af autoantistoffer mod neoantigener
på de to komplementkomplekser. Endvidere
undersøges komplementfaktorerne C3 og C4's
binding til membranen.
Gærcelleplasmamembraner (J. Gerlach, O. J. Bjerrum)
er karakteriseret ved hjælp af kvantitativ immunelektroforese.
Ændringer af proteinmønstret i forbindelse
med induktion af mutationer undersøges.
Proteiner specifikke for nervesystemet (Elisabeth Bock, J.
Ramlau, Christine v. Gerstenberg, Susanne Rasmussen,
M. Albeck, Lise Nyholm)
jvf. årbog 1975-1978. Neurobiologisk arbejdsgruppe
beskæftiger sig med påvisning, karakterisering og
oprensning af nervesystemets specifikke proteiner,
herunder specielt proteiner knyttet til synapsen.
Gruppens arbejde centrerer sig om følgende projekter:
Oprensning og karakterisering af synaptiske membranproteiner
fra pattedyr (rotte og okse).
Gruppen har bidraget til udforskningen af synaptiske
membranproteiner ved påvisning af et hjernespecifikt
membranprotein, synaptin, som er specielt
beriget i præsynaptiske membraner, samt ved påvis222
Universitetets årbog 1979
ning af neuronmembranproteinerne Dl, D2 og D3.
Af disse er overflade-glykoproteinet D2 oprenset, og
de øvrige forsøges for øjeblikket oprenset ved hjælp
af fraktioneringsprocedurer for membranproteiner
baseret på henholdsvis subcellulær fraktionering,
difTerential solubilisering og aflinitetskromatografi.
Ved karakterisering af proteinerne undersøges deres
metabolisme (evt. elfekter af miljø) og en række fysisk-
kemiske parametre (molekylvægt, isoelektrisk
pH, peptid mapping m.m.).
Oprensning og karakterisering af membranproteiner fra det
elektriske organ fra den elektriske rokke Torpedo marmorata.
Det elektriske organ fra elektriske fisk har vist sig at
være en enestående kilde til opnåelse af rene cholinerge
strukturer, i modsætning til synaptisk materiale
isoleret fra pattedyrhjerne, idet sidstnævnte er en
kompleks population indeholdende en lang række
transmittersystemer. Påvisningen af et membranprotein
specifikt for cholinerge vesikler fra Torpedo
marmorata er allerede publiceret. Oprensning og karakterisering
af en række organspecifikke membranproteiner
foregår som beskrevet ovenfor.
Undersøgelse af synaptiske membranproteiner under differentiering
af centralnervesystemet hos kylling.
Kyllingefostret er en velegnet model for studiet af
differentiering af neuroner i foetal-livet. Yderligere
er det muligt at fremstille neuron primærkulturer af
celler deriveret fra foetale kyllingestorhjernehemisfærer.
Ved hjælp af antistoffer fremstillet imod henholdsvis
foetale hjernemembranproteiner og adulte
membranproteiner undersøges for øjeblikket disse
proteiners relation til centralnervesystemets morfologiske
udvikling. Endvidere ønskes disse proteiner
vurderet i forbindelse med dedifferentiering (malign
transformation).
Nonhistonproteiner fra cellekerner (C. S. Nielsen)
undersøges med henblik på en vurdering af denne
vanskeligt tilgængelige proteinfraktions rolle i opbygningen
af kromatinstrukturen samt i reguleringen
af cellers transkriptionsaktivitet. Der udarbejdes
metoder til immunkemisk kvantitering af enkelte
nonhistoner, således at der kan foretages udmålinger
af gruppens intracellulære fordeling dels via analyse
af isolerede subcellulære fraktioner og dels via kvantitativ
immunfluorescens på fikserede cellekulturer.
En række oprensede nonhistoner injiceres efter isotop-
mærkning intracellulært i cellekulturer ved
hjælp af polyethylenglykol-induceret fusion af proteinholdige
membranvesikler med cellernes membranoverflade.
Det vil ad denne vej være teoretisk muligt
at studere injicerede proteiners intracellulære turnover
samt at foretage en eksperimentel vurdering af de
injicerede proteiners eventuelle påvirkning af cellernes
proteinsyntesemønstre. Disse søges i første omgang
vurderet i hepatom-cellekulturer, i hvilke der
kan udføres kvalitative immunkemiske screens for
over 100 intracellulære proteiner. Til brug for fraktionering
af de intracellulære proteiner er der udviklet
subcellulære, kromatografiske og elektroforetiske
fraktioneringsprocedurer, der fra samme udgangsmateriale
er egnede til isolering af proteiner fra cellernes
cytoplasma og kromatin i analytisk og i præparativ
skala. Der arbejdes in vitro med målinger af
udvalgte proteinfraktioners binding til isolerede cellekerner
samt til uddissocieret kromatin med henblik
på en undersøgelse af de protein-protein og proteinnukleinsyre
interaktioner, der danner grundlaget for
kromatinkompleksets overordnede struktur.
Redaktørvirksomhed:
Lektor O. J. Bjerrum er redaktør af Journal of Biochemical
and Biophysical Methods. Lektor E. Bock
er redaktør af Journal of Neurochemistry.
Postgraduat kursusvirksomhed:
Proteinlaboratoriet har i 1979 afholdt tre postgraduate
kurser i henholdsvis immunkemiske metoder,
afiinitetskromatografi og elektroforese. Kurserne har
hver strakt sig over 4-5 hele dage med 12-20 deltagere
på hvert kursus.
Lektor O. J. Bjerrum har stået for delkursus i
»Membrane Protein Immunochemistry« ved FEBS
Advanced Course on Membrane Proteins, Bern, og
desuden med overlæge S. Miillertz arrangeret »Symposium
on immunochemical techniques and inhibitors
of serine proteinases« i anledning af universitetets
500 års jubilæum, maj 1979.
Lektor T. C. Bøg-Hansen har arrangeret »Second
Danish Meeting on Lectins« på Proteinlaboratoriet,
3. april 1979.
Mag. scient. H. Løwenstein har arrangeret workshop
i kvantitative immunelektroforetiske metoder
ved American Academy of Allergy's møde i New
Orleans, U.S.A., marts 1979.
Andre aktiviteter:
Der er udført rutineundersøgelser for cerebrospinalvæskeproteiner.
Som vanligt har instituttets medarbejdere
ydet hjælp og vejledning til forskere fra andre
institutter og hospitaler i ind- og udland, og lektor
T. C. Bøg-Hansen og laboratoriefuldmægtig P. J.
Svendsen har forelæst ved kursus i fraktionering ved
Institut for Biokemisk Genetik, Københavns Universitet.
Institutter 223
Hæderspriser:
Afdelingsleder, cand. med. N. M. G. Harboe, Proteinlaboratoriets
grundlægger og mangeårige leder,
tog den 30. september 1979 sin afsked. Dr. Harboe
fik tildelt Det Classenske Fideicommis' hæderspris i
juni 1979.
Publikationer:
Bhakdi, S., B. Bhakdi-Lehnen, O. J. Bjerrum ogj.
Tranum-Jensen, 1979: Difference in antigenic reactivity
and ultrastructure between fluid-phase
C5b-9 and the C5b-9 membrane attack complex
of human complement. — FEBS Lett. 99: 15-19.
Bjerrum, O. J., S. Blirup-Jensen og P. Larsen, 1979:
Fractionation of human serum proteins by hydrophobic
interaction chromatography compared
with salting-out precipitation with ammonium
sulphate. - In: (H. Peeters, ed.). Protides of the
Biological Fluids, Vol. 27, pp. 775-780, Pergamon
Press, Oxford.
— K. B. Helle og E. Bock, 1979: Immunochemically
identical, hydrophilic and amphiphilic forms of
the bovine adrenomedullary dopamine-P-hydroxylase.
- Biochem. J. 181: 231-237.
Bock, E., E. Heilbronn og L. Widlund, 1979: Characterization
of a membrane protein from cholinergic
synaptic vesicles isolated from the electric
organ of Torpedo marmorata. - Biochem. Biophys.
Acta 581: 71-78.
Bræstrup, C., R. F. Squires, E. Bock, C. T. Pedersen
og M. Nielsen, 1978: Benzodiazepine receptors:
Cellular and subcellular localization in brain. —
In: Advances in pharmacology and therapeutics,
Vol. 7, ed. J. P. Tillement, Pergamon Press.
Bøg-Hansen, T. C., 1979: Affinity electrophoresis
with lectins for characterization of glycoproteins.
— In: Affinity Chromatography, Les Colloques de
l'INSERM, Vol. 86, pp. 399-416.
— 1979: Some characteristic reactions between glycoproteins
and lectins in analytical affinity electrophoresis.
— In: (H. Peeters, ed.) Protides of the
Biological Fluids, Vol. 27, pp. 659-664, Pergamon
Press, Oxford.
— Birgit Hertel-Wulff og U. Back, 1979: Lipoprotein
changes induced by bacterial lipopolysaccharides
in 'non-responder' C3H/HeJ mice. - FEBS Lett.
104: 441-445.
Carlsen, S. D., B. Weeke og H. Løwenstein, 1979:
Analysis of antigens in a commercial house dust
extract by means of quantitative immunoelectrophoresis.
- Allergy 34: 155-166.
Deyl, Z., F. M. Everaerts, Z. Prusik og P. J. Svendsen
(eds.), 1979: Electrophoresis, a survey of techniques
and applications. — Journal of Chromatography
Library, Vol. 18: Elsevier Scientific Publishing
Company.
Gerlach, J. H., O. J. Bjerrum, G. H. Rank og T. C.
Bøg-Hansen, 1979: Yeast plasma membrane lectin
receptors: Identification and characterization
by crossed immunoelectrophoresis. - In: (H. Peeters,
ed.) Protides of the Biological Fluids, Vol.
27, pp., Pergamon Press, Oxford.
Guldager, P. og T. C. Bøg-Hansen, 1979: Pea seed
lectin (PEA). - In: (H. Peeters, ed.) Protides of
the Biological Fluids, Vol. 27, pp. 401-404, Pergamon
Press, Oxford.
Hagen, L, O. J. Bjerrum og N. O. Solum, 1979:
Characterization of Triton X-100 solubilized human
platelet proteins by crossed immunoelectrophoresis.
1. Establishment of reference patterns of
extracts from whole platelets and isolated platelet
membranes. - Eur. J. Biochem. 99: 9-22.
- A. T. Nurden, O. J. Bjerrum, N. O. Solum ogj. P.
Caen, 1979: Immunochemical difference between
type I and type II thrombasthenic platelets. - In:
(H. Peeters, ed.) Protides of the Biological Fluids,
Vol. 27, pp. 875-878, Pergamon Press, Oxford.
Harboe, M., R. N. Mshana, O. Closs, G. Kronvall
og N. H. Axelsen, 1979: Cross-reaction between
mycobacteria. IL Crossed immunoelectrophoretic
analysis of soluble antigens of BCG and comparison
with other mycobacteria. - Scand. J. Immunol.
9: 115-124.
- 1979: Strategy and monitoring of protein fractionation.
- In: (H. Peeters, ed.) Protides of the Biological
Fluids, Vol. 27, pp. 3-10, Pergamon Press,
Oxford.
Hertz, L., E. Bock og A. Schousboe, 1978: GFA content,
glutamate uptake and activity of glutamate
metabolizing enzymes in differentiating mouse
astrocytes in primary cultures. - Dev.Neurosci. 1:
226-238.
Jacobsen, K. R., P. Skinhøj, P. Ernst, V. Faber, P.
Platz, M. Thomsen, A. Svejgaard, K. R. Eriksen,
T. Plesner, N. Morling, J. Philip, S. A. Killmann,
C. Koch, N. Muller-Bérat, K. Henningsen og N.
Axelsen, 1979: Svær kombineret immundefekt. —
Ugeskr. Læg. 32: 2169-2172.
Jørgensen, O. S. og E. Bock, 1979: Brain-specific
proteins in the occipital cortex of rats housed in
enriched and impoverished environments. — Neurochem.
Res. 4: 175-187.
Lind, P., J. Korsgård og H. Løwenstein, 1979: Detection
and quantitation of Dermatophagoides antigens
in house dust by immunochemical techniques.
- Allergy 34: 319-326.
Løwenstein, H., 1979: Fødemiddelallergener. - In:
B. Weeke og K. Aas, (eds.) Fødemiddelallergi. -
Workshop afholdt i København 1978, Fisons.
- T. C. Bøg-Hansen, og B. Weeke, 1979: Fractionation
of immunoglobulins by affinity chromatography
with insolubilized concanavalin A. - In:
H. Peeters (ed.) Protides of the Biological Fluids,
224 Universitetets årbog 1979
Vol. 27, pp. 611-614, Pergamon Press, Oxford.
- S. Gravesen og B. Schwartz, 1979: Airborne allergens
— Identification problems and the influence
of temperature, humidity and ventilation. — In:
Fenger and Valbjørn, (eds.) Proc. Ist International
WHO Indoor climate symposium, Copenhagen.
Statens Byggeforskningsinstitut.
Manei,J., M. Soszinsky og T. C. Bøg-Hansen, 1979:
Degradation products and complexes of irradiated
proteins studied by immunoelectrophoretic
methods. - Acta Biologica Polonica.
Mattsson, C., E. Heilbronn, J. Ramlau og E. Bock,
1979: a-toxin binding proteins in the electric organ
of Torpedo marmorata studied by immunochemical
methods. - J. Neurochem. 32: 301-309.
Nilsson, M. og T. C. Bøg-Hansen, 1979: An approach
to fractionation of human serum proteins with
some lectins. - In: H. Peeters, (ed.) Protides of the
Biologicai Fluids, Vol. 27, pp. 599-602, Pergamon
Press, Oxford.
Ory, R. L., T. C. Bøg-Hansen og R. R. Mod, 1979:
Properties of hemagglutinins in rice and other cereal
grains. - In: R. L. Ory (ed.): Antinutrients
and Natural Toxicants in Foods. Foods and Nutrition
Press.
Ramlau, J. og E. Bock, 1979: Production of antivenom
against detoxified taipoxin and immunochemical
analysis of the a, (3 and y subunits. - Toxicon
17: 43-54.
- og E. Bock, 1979: AfTinity interaction immunoelectrophoresis
for characterization and prediction
of fractionation of antigens. - In: Afiinity
Chromatography, Les Colloques de l'INSERM,
Vol. 86, pp. 147-174.
Ramsøe, K., P. Skinhøj, V. Andersen, P. Ernst, V.
Faber, P. Platz, M. Thomsen, A. Svejgaard, K.
Riewerts Eriksen, T. Plesner, N. Morling, J. Philip,
S-Aa. Killmann, C. Koch, N. Muller-Bérat,
K. Henningsen og N. H. Axelsen, 1979: Successful
nonsibling bone marrow transplantation in severe
combined immunodeficiency. — Transplantation,
26\ 369-372.
Rasmussen, S. og E. Bock, 1979: Solubility and
amphiphilicity of the glial fibrillary acidic protein.
- In; H. Peeters (ed.) Protides of the Biological
Fluids, Vol. 26, pp. 551-554.
Svendsen, P. J., 1979: Ouantitative Immunoelectrophoresis.
- In: A. Deyl (ed.): Journal of
Chromatography Library, Vol. 18: Electrophoresis,
pp. 133-153. Elsevier Scientifie Publishing
Company.
- 1979: Preparative Electrophoresis in Columns. -
In A. Deyl (ed.): Journal of Chromatography
Library, Vol. 18: Electrophoresis, pp. 307-325.
Elsevier Scientifie Publishing Company.
- 1979: Preparative Isotachophoresis. - In A. Deyl
(ed.): Journal of Chromatography Library, Vol.
18: Electrophoresis, pp. 345-362. Elsevier Scientifie
Publishing Company.
Treiman, M., J. Pødenphant, T. Særmark og E.
Bock, 1979: Inhibition by Ca2+ of the adenosine
3,:5'-cyclic monophosphate-stimulated phosphorylation
of proteins in membranes from ox neurohypophyseal
secretosomes. - FEBS Lett. 97:
147-150.
Gæster:
Dr. Jim Gerlach, Dept. of Biology, University ofSaskachewan,
Canada (6 måneder).
Dr. Irena Lorenc-Kubis, Wroslaw Universitet, Polen
(statsstipendiat, 4 måneder).
Dr. Noemi Ron, Hebrew University, Israel (2 måneder).
Dr. Christine v. Gerstenberg, Buenos Aires, Argentina
(9 måneder).
Cand. scient. J. MafTei, København (12 måneder).
O. J. Bjerrum
Øvrige lægevidenskabelige områder
I. Institut for human arvebiologi og eugenik
Stab:
1 professor, 11 adjunkter/lektorer, 3 lægelige assistenter,
1 undervisningsassistent, 24 TAP'er, 1 laborantelev.
Alment:
Instituttets forskningsvirksomhed er især koncentreret
om opgaver, der sigter på forebyggelse af arvelige
sygdomme. Den viden vi har om de love, som bestemmer
overførsel af arveanlæg fra den ene generation
til den næste, gør det i vid udstrækning muligt
at forudsige risikoen for opståelse af sygdomme — der
helt eller delvis er arveligt bestemte - såvel hos det
enkelte individ som i befolkningen som helhed. For
at kunne forbedre den forebyggende virksomhed
kræves fortsat udforskning af de basale arvelighedsmekanismer
samt af de enkelte sygdomme.
Genetisk rådgivning og kromosomundersøgelser
er blevet videreført som tidligere.
Institutter 225
Forskningsvirskomhed:
Kromosomundersøgelser:
Den meiotiske profase.
Der udføres elektronmikroskopiske undersøgelser af
meiosen (kønscelledelingen), specielt med henblik
på den struktur (den synaptonemale kompleks), der
er nødvendig for den normale kromosomparring hos
højere organismer (Annelise Wandall).
Kromosomernes finstruktur
Ændringer i kromatinets kemiske forbindelser er en
forudsætning for, at kromosomer (ar karakteristiske
båndmønstre. Hvilke kromatinforbindelser, der er
nødvendige for kromosomernes bånd, er blevet undersøgt
kvalitativt ved hjælp af DNAse hydrolyse
og/eller histonekstraktion af lymfocytsuspensioner
samt af fikserede præparater. I fortsættelse heraf er
kvantitative bestemmelser af DNA- og histonindholdet
indledt (Bodil Lomholt).
Hyppigheden af kromosom varianter
Undersøgelsen, der omfatter knap 1000 personer, er
afsluttet; materialet er under bearbejdelse med henblik
på publikation og indpasning i Nordisk Vejledning
for den retslige vurdering af faderskabssager
(Hans Giirtler, Hanna E. Hansen, Erik Niebuhr).
Kromosomdefekter
Undersøgelsen af personer med kromosomdefekter
er fortsat og materialet er blevet udvidet især med
familiære kønskromosomdefekter. Som tidligere foretages
der sideløbende kliniske undersøgelser, og
der ydes genetisk vejledning med henblik på forebyggelse
(Erik Niebuhr).
Psoriasis
In vitro undersøgelsen af radioaktivt mærket 8-methoxypsoralen's
indbygning i DNA er afsluttet; undersøgelsen
viser, at der ikke ved anvendelse af patientrelaterede
koncentrationer kan påvises indbygning
af stoffet hverken i kromosomer, cellekerne eller
cytoplasma (Hans C. WulIT, Erik Niebuhr).
Potentielt kræftfremkaldende stoffer
Til samtlige undersøgelser er anvendt den såkaldte
søster kromatid udvekslingsteknik (SCE) på lymfocytkulturer.
Undersøgelsen omfatter enkeltstoffer,
stofgrupper, særlige risikogrupper og personer med
erkendte kræftlidelser (H.C. Wulff, Bent Husum,
R.M. Stern, Erik Niebuhr).
Kromosomkortlægning
En central humangenetisk forskningsopgave er kortlægningen
af menneskets arvestof. Herved forstås, at
man lokaliserer genetiske systemer til bestemte kromosomer
og bestemmer systemernes afstande inden
for kromosomerne. Opdagelsen af talrige nye genetiske
systemer har givet nye muligheder for kortlægningen
ved de klassiske metoder, d.v.s. ved familieog
slægtsundersøgelser, hvor det størst mulige antal
systemer tages i betragtning inden for de samme familier.
Der er indsamlet blodprøver etc. fra ca. 1000
familier, og dette materiale er lagret i flydende nitrogen.
Ved på denne måde at have en »familiebank« i
huset, kan vi komme tilbage til materialet, når der er
opdaget et nyt genetisk system, som da hurtigt kan
undersøges i hele materialet og sættes i relation til
alle de systemer, som tidligere er undersøgt i de samme
familier. I det forløbne år er kromosom nr. 16
blevet kortlagt m.h.t. afstanden mellem enzymet fosfoglykolatfosfatase
(PGP) og serumproteinerne haptoglobin
og cholinesterase (E2). Med henblik på
kortlægning af kromosom nr. 6 er der i løbet af 1978
og 1979 foretaget HLA-A, B, C og DR typebestemmelser
af 220 tre-generationers familier, hvor forældrene
er informative for Bf- og/eller GLO-typerne.
Dette materiale, som vil blive forøget med ca. 30
familier indsamlet i 1979, er under bearbejdelse med
henblik på beregning af afstandene mellem de pågældende
loci (Hans Eiberg, Jan Mohr, Lillian
Staub Nielsen).
Monogene sygdomme:
Kendskab til antallet af arvelige stofskiftesygdomme
øges stadig, og der er stor aktivitet omkring opklaring
af de tilgrundliggende defekter. Et væsentligt
antal af de nævnte sygdomme skyldes mangel på et
af de lysosomale enzymer. Hver enzymdefekt har sit
specifikke kliniske billede. Det antages, at der er visse
fælles træk i årsagen til defekterne, således at udforskning
af de enkelte sygdomme samtidig bidrager
med information om hele gruppen.
Fabry's sygdom
En stor slægt, hvor sygdommen forekommer, er blevet
undersøgt specielt m.h.p. diagnosticering af hetero-
og hemizygote, der endnu ikke har udviklet kliniske
symptomer. Der er endvidere foretaget en vurdering
af værdien og behovet for opsøgende genetisk
rådgivning ved denne lidelse. Det manglende enzym,
a-galactosidase er blevet isoleret og oprenset
fra human placenta med henblik på nærmere karakterisering
af isoenzymerne, som vi har påvist ved
isoelektrisk focusering. Formålet med isoleringen af
enzymet er at undersøge mulighederne for substitu226
Universitetets årbog 1979
tionsterapi. Der er påbegyndt in vitro forsøg med
henblik på at undersøge, hvordan cellers optagelse af
enzymet kan fremmes. Hertil har det været nødvendigt
at udarbejde en mikrofluorometrisk metode til
kvantitativ måling af enzymaktiviteten. Elektronmikroskopiske
undersøgelser af dyrkede fibroblaster
er fortsat. Materialet omfatter nu 8 heterozygote
kvinder, og der er fundet karakteristiske inklusioner
hos alle. Det undersøges, om der er en sammenhæng
mellem enzymniveau, morfologiske forandringer og
symptomernes sværhedsgrad (Lis Hasholt, Sven Asger
Sørensen, Annelise Wandall).
Chorea Huntington
Det genetisk-epidemiologiske arbejde er blevet fortsat.
Der er påbegyndt elektronmikroskopiske undersøgelser
af konsekutive passager af dyrkede fibroblaster
fra patienter for at undersøge, om gendefekten
manifesterer sig ved morfologiske forandringer. Endvidere
foretages undersøgelser af cellernes proteinmønster
ved elektroforese og iso-elektrisk fokusering
m.h.p. eventuelle ændringer i forhold til celler fra
normale individer. Der er foretaget bestemmelse af
HLA typer hos patienter med Chorea Huntington
for at undersøge, om der findes en association mellem
denne lidelse og vævstypeantigener (Helge
Madsen).
Cystisk fibrose
Der er indledt et samarbejde med børneafdelingen,
Rigshospitalet, Tagensvej, vedrørende undersøgelser
over visse biokemiske forhold hos patienter med
den autosomalt recessivt nedarvede sygdom cystisk
fibrose. Det umiddelbare sigte med disse undersøgelser
er at søge udviklet en metode til heterozygotidiagnostik,
d.v.s. til identifikation af anlægsbærere for
cystisk fibrose, som et led i forebyggelsen af denne
sygdom (Søren Nørby).
Statistik i klinisk og biologisk forskning:
Undersøgelser over konstruktion og kvalitetsbedømmelse
af datamatiske systemer til sandsynlighedsdiagnose
er fortsat. De data, der anvendes i projektet,
stammer fra et materiale på ca. 1000 gulsot-tilfælde,
der er under indsamling på Hvidovre Hospital. Tillige
et arbejde om læger som sandsynlighedsdiagnosestillere.
Samarbejde med COMIK-gruppen på
Hvidovre Hospital, koord. overlæge Erik Juhl, og
med J.D.F. Habbema, Rotterdam/Leiden m.fl. (Jørgen
Hilden).
Undersøgelser over spædbarnsernæring og uventet
spædbarnsdød er fortsat sammen med F. og K.
Biering-Sørensen, Torben Jørgensen m.fl. (Jørgen
Hilden).
Tre hospitalers gynækologiske og patologiske afdelinger
samarbejder om et projekt vedr. tilrådeligheden
af mindre omfattende kirurgiske indgreb mod
carcinoma in situ vulvæ. Undersøgelsen skal belyse,
om de hidtidige behandlingsmetoder har været for
radikale; koordinator J. Bock (Jørgen Hilden).
Undersøgelser over rygevaner blandt gravide: Behandlingen
af 1663 spørgeskemaer, som er indsamlet
af Inger Asmussen, er fortsat. Det 3 sider store spørgeskema
belyser bl.a. følgende: Bopæl, alder, sociale
forhold og naturligvis rygevaner, herunder art, omfang
og inhalation (Kirsten Fenger).
Genetiske risikoberegninger: Arbejdet med opstilling
af tabeller over risiko for autosomal dominant
sygdom hos et ventet barn, i hvis familie sygdommen
forekommer, er fortsat. Det forudsættes, at sygdomslocus
er placeret i kendt afstand på samme kromosom
som et markørlocus, og at markøregenskaben,
men ikke sygdomsgenet, kan påvises i fostervand
(Kirsten Fenger).
Arbejdet med røntgenbestrålings virkning på
transplanterede humane tumorer er fortsat i samarbejde
med J. Visfeldt og som leder, M. Spang-
Thomsen (Arne Nielsen).
To artikler vedrørende autoradiografiske undersøgelser
af vækst i tudsehud er under udarbejdelse i
samarbejde med Hilde Levi (Arne Nielsen).
Pædagogisk virksomhed:
På grundlag af resultaterne ved instituttets multiplechoice
eksamination er der teoretisk arbejdet med
mulighederne for på grundlag af opgaver stillet ved
to eksaminer at korrigere karakterskalaen ved den
sidste eksamen for forskelle i de to eksamenssæts
sværhedsgrad (Stan Blecher, Jørgen Hilden, Arne
Nielsen).
Redaktionsvirksomhed:
Jan Mohr har redigeret »Clinical Genetics, An International
Journal of Genetics in Medicine«,
Munksgaards forlag.
Gæster:
Dr. Stewart Bryant, Brisbane, Australien, har opholdt
sig ved instituttet i november-december som
led i et løbende samarbejde med COMIK-gruppen,
der beskæftiger sig med differentialdiagnose ved frisk
gulsot og muligheden for at stille denne ad datamatisk
vej.
Institutter 227
Publikationer:
Asmussen, I. & K. Fenger, 1979: Tobacco smoking
during pregnancy - smoking habits among pregnant
women in Denmark. — XIX. Nordiska Pediatriska
Kongressen, Goteborg. (Abstract).
- & K. Fenger, 1979: Smoking habits among pregnant
women in Denmark. — Fourth World Conference
on Smoking and Health. Stockholm. (Abstract).
Biering-Sørensen, F., T. Jørgensen & J. Hilden:
»Sudden infant death in Copenhagen 1956-71: II;
T.J., F.B.-S. & J.H., do. IH. Acta Paediatr.
Scand. 68\ 1-9 henh. 11-22.
Eiberg, H. and J. Mohr: Distances within chromosome
1: some lod scores between TfE] and PGD,
Rh, UMPK,, PGM,, AMYl+2, and Fy: - Vth Int.
Workshop. Human Gene Mapping: 4 (1979).
- and j. Mohr: Linkage relations of the paraoxonase
polymorphism with 43 marker systems. - Ibid. 12
(1979).
Fenger, K. & LA. Møhl, 1979: Genetic markers in
individuals with a 5 p-karyotype. — Clin.Gen. 16:
58-59.
Giirtler, H., H.E. Hansen, & E. Niebuhr: The efiiciency
of HLA typing and investigation for chromosome
variants in paternity-testing. — VIII. International
Congress of the Society for Forensic Haemogenetics
(Abstract).
Hansen, H.E., S. Olesen Larsen, L.P. and L. Staub
Nielsen: HLA-A,B Haplotype frequencies in 5202
unrelated Dånes by a maximum-likelihood method
of gene counting. — Tissue Antigens (1979)
143-153.
Hasholt, Lis, 1979: 46, XY/45,X mosaicism in an
amniotic fluid cell culture: suppression of abnormal
cell line after subcultivation. - J.Med.Genet.
16: 267-269.
- A. Wandall and S.A. Sørensen 1979: Morphological
and enzymatic alterations of fibroblasts from
Fabry hemizygotes and heterozygotes. - Nordic
society for cell biology XI congress.
Hilden, Jørgen, 1979: Statistical comparison of systems
for computer-aided medical diagnosis. —
Sympos. i anvendt statistik (red. A. Høskuldsson,
K. Conradsen & J. Stene), pp. 133-159.
- Sygdomsforebyggelse. Er de små skadevoldere de
værste? - Ugeskr. Læg. 141-. 190-191.
- & J.D.F. Habbema: A comparative evaluation of
two systems in probabilistic jaundice diagnosis. I:
Evaluation of efficacy of medical action (red. A.
Alpérovitch, F.T. de Dombal & F. Grémy),
North-Holland, pp. 123-132; J.D.F.H. & J.H.: Some
pitfalls ..., ibid. 515-521.
- A. Nielsen & K. Fenger, 1979: Svar til en Bayesianer.
— Ugeskr.f.Læger 141: 1991-1993.
Holt, S.B., E. Niebuhr: Dermatoglyphics in cri du
chat syndrome (5p-). In: Dermatoglyphics - 50
years later, W. Wertelecki, C.C. Plato, D. Bergsma:
eds. New York: The American Dermatoglyphics
Assn. and the National Foundation, March
of Dimes, Alan R. Liss Publ. 1979.
Mohr, J. & H. Eiberg: Linkage relations of the Sesystem.
— Vth. Int. Workshop. Human Gene
Mapping: 121 (1979).
Niebuhr, Erik: Anthropometry in the cri du chat
syndrome. — Clin. Genet. 16: 82-95, 1979.
Nielsen, Arne: Kandidattal og studentertilgang Københavns
Universitet 1479-1979. Bind VII, København
1979.
Nørby, Søren, 1979: GM2-gangliosidose. En oversigt
over de biokemisk-genetiske forhold. — Ugeskr.
f. Læger 141: 3222-3226.
— & M. Schwartz, 1979: Prenatal diagnosis of Sandhoff
disease (GM2-gangliosidosis type 2). - Dan.
Med. Bull. 26: 353-356.
- O.A. Jensen & M. Schwartz, 1979: GM2-gangliosidosis
type 2 (Sandhoff disease). Early fetal changes
in retina and cerebellum. - International
Symposium on Lysosomes and Lysosomal Storage
diseases. Toronto, 22-25 oktober.
Sørensen, Sven Asger. Arvebiologi. LP. From Hansen
(ed.): Lægebogen. — Thanning og Appels forlag
(1979).
Jørgen Hilden
2. Institut for medicinsk mikrobiologi
Stab:
1 professor, 19 lektorer, 1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat,
3 kontorfunktionærer, 19 forskningslaboranter,
19 servicelaboranter, 10 laboratoriebetjente, 5 substratpersonale,
4 kursuslaboranter, 7 fondslaboranter,
og 7 EFG-elever.
Indledning:
Medicinsk mikrobiologi omfatter læren om de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer, organismens
naturlige og erhvervede forsvar mod disse mikrobers
angreb, og om selve infektionsprocesserne. Faget har
tre hoveddiscipliner; Bakteriologi, virologi og immunologi,
og herunder er der en række mindre specialer,
som mykologi (= læren om patogene svampe), parasitologi
(= læren om patogene orme og andre parasitter,
som f.eks. malariaparasitten), infektionskemi
incl. molekylærbiologi (= læren om de molekylære
processer i såvel mikroorganismerne som værtsorga228
Universitetets årbog 1979
nismen), og endelig som en del af immunologien:
Blodtypeserologi, transplantationsimmunologi og
tumorimmunologi. Hver af hoveddisciplinerne er så
omfattende, at de i størrelse kan sammenlignes med
fag, der i Danmark forlængst har fået selvstændige
institutter; også de mindre specialer inden for det
mikrobiologiske fagområde kan fuldtud sidestilles
med andre selvstændige fag. Som følge af sit store
omfang er mikrobiologien - specielt i de senere år -
blevet af fundamental betydning ikke blot for bekæmpelsen
af infektionssygdomme, men også for behandlingen
af en lang række andre alvorlige sygdomme.
Såvel udenlandske som danske undersøgelser
har vist, at ca. 25% af de patienter, der søger de
praktiserende læger, lider af sygdomme, der helt eller
delvist har en mikrobiologisk årsag, og infektionernes
betydning for hospitalspatienterne er velkendt.
Forskningen inden for disciplinen Blodtypeserologi
og transplantationsimmunologi foregår på Rigshospitalet.
På Institut for Medicinsk Mikrobiologi er
forskningsaktiviteterne først og fremmest koncentreret
om fagets tre hoveddiscipliner. Inden for disse
discipliner, men også inden for de mindre specialer,
vil hovedvægten variere fra at være rettet mod rent
kliniske opgaver til basale, rent teoretiske problemer,
men oftest vil forskningen være en naturlig
blanding af både klinisk og teoretisk forskning. Dette
sidste betragter instituttet som en meget væsentlig
baggrund for undervisningen.
Foruden at arbejde som et forsknings- og undervisningsinstitut
har instituttet også til opgave at fungere
som et klinisk mikrobiologisk serviceinstitut for
Rigshospitalet med et arbejdsområde, der svarer til
det, der pålægges de regionalafdelinger af Statens
Seruminstitut, der er placeret på andre af landets
større hospitaler. Den nære kontakt, der herved skabes
til hospitalsafdelinger og deres patienter, har været
af væsentlig betydning for den integrering af klinisk
og teoretisk forskning, der — som omtalt ovenfor
- er til stor gavn for instituttets undervisningsfunktion.
Forskningsaktiviteter:
Bakteriologi:
Den bakteriologiske sektion består af en forskningsog
undervisningsmæssig enhed med 6 videnskabelige
medarbejdere, hvis virksomhed falder i tre funktioner;
Undervisning, forskning, samt serviceforpligtelser
med arbejde for fremmede rekvirenter. Beretningen
afgives samlet for begge enheder, da samarbejdet
er så integreret, at en adskillelse ikke er mulig.
Til sektionen har været knyttet 2 læger og 4 medicinske
studenter på frivillig basis, samt en scholarstipendiat.
Herudover har en hygiejnesygeplejerske tilknyttet
Rigshospitalet også fast tilknytning til den
bakteriologiske sektion.
Serviceforpligtelser:
Afdelingen fungerer som klinisk mikrobiologisk serviceafdeling
for Rigshospitalet, Finsensinstituttet,
Orthopædisk hospital, og enkelte andre rekvirenter.
Afdelingen har i 1979 undersøgt 65.438 prøver
fordelt som følger efter undersøgelseskategori:
Urinprøver 27.132
Podninger 18.380
Expektorater 2.343
Bloddyrkninger 8.689
Sekret og exudat 337
Fæces 162
Parasitologiske undersøgelser 509
Sektioner 909
Koncentrationsbestemmelser af antibiotika
5.936
Spinalvæsker 1.064
Dialysevandskontrol og sterilitetskontrol 74
Diverse 3
Stigningen skyldes nye rekvirenter, samt et øget
samarbejde med den primære sundhedstjeneste.
Afdelingen har fortsat en stadig stigende kontakt
med de kliniske afdelinger med henblik på diagnostik
og terapi. Deltagelse i kliniske konferencer, patienttilsyn
og telefonkonsultationer er væsentlige opgaver
for afdelingen, men de er også tidskrævende og
trækker kraftigt på afdelingens lægestab. I det forløbne
år er tilset mere end 500 patienter indlagt på
Rigshospitalet og enkelte andre hospitaler.
Afdelingens læger har ved deltagelse i hygiejneudvalg,
medicinudvalg, samt i mange undervisningssituationer
medvirket til at rationalisere og dermed
opnå besparelser i forbrug af antibiotika og desinfektionsmidler.
Arbejdet med opsporing og afbrydelse af smittekilder
med det formål at bekæmpe ophobede tilfælde
af hospitalsinfektioner er blevet en stor opgave, der
løses i nært samarbejde med hygiejnesygeplejersken.
Forskning:
Afdelingen har som i de foregående år væsentligst
koncentreret sin forskningsindsats omkring udviklingsarbejde
inden for klinisk mikrobiologisk undersøgelsesteknik,
især ved anaerob dyrkning, chlamydiadiagnostik
og urinvejsinfektioner, og har benyttet
den nære kontakt til de kliniske afdelinger til også at
drive klinisk mikrobiologisk forskning ind^n for epidemiologiske
og klinisk-farmakologiske områder.
Også forskning i almen praksis har været en af de
opgaver, som afdelingen har prioriteret højt.
Institutter 229
Forskningsvirksomheden har bi.a. været stafylokokforskning.
Således har læge Nikolaj Mortensen
arbejdet med at undersøge forskellige matematiske
modeller til beskrivelse af forskellige stafylokokgruppers
indbyrdes slægtskab, hvor de seneste resultater
er fremlagt ved en international kongres i efteråret
1979.
Interessen for stafylokokker har også været hovedområdet
for mag.scient. Vibeke Thamdrup Rosdahl,
der i samarbejde med overlæge Kirsten Rosendal,
Statens Seruminstitut, har foretaget undersøgelser af
S. aureus stammer isoleret fra 1957 og fremefter. Disse
stammer er blevet undersøgt for resistens over for
cadmium, arsen og kviksølv som markører for deres
penicillinase-plasmider, og resistensen mod disse
stoffer er blevet korreleret til antibiotika-resistens,
samt fag-type. Der er lagt særlig vægt på ændringerne
gennem årene. Derudover har man isoleret alle
stammer med et eventuelt indhold af PF-plasmider
for at belyse fremkomsten af dette plasmid.
Læge Tage Justesen har fortsat udviklingsarbejdet
med henblik på transport, isolation og identifikation
af anaerobe bakterier. Undersøgelsen over profylaktisk
anvendelse af metronidazol ved elektiv colonkirurgi
og hysterectomi er afsluttet tillige med en
undersøgelse over bakterieforekomsten i tarmen hos
galdevejsopererede patienter. Undersøgelser over
vaginalfloraen hos kvinder i hormonbehandling foregår
for øjeblikket i samarbejde med Fysiologisk Institut,
og forekomsten af clostridier i tarmindhold
som mulig årsag til pludselig, uventet spædbørnsdød
undersøges i samarbejde med Retsmedicinsk Institut.
I samarbejde med kliniske afdelinger på Rigshospitalet,
KASG og Hvidovre hospital undersøges
bakterieforekomsten i de øvre tarmafsnit ved normale
og patologiske tilstande. Stud. med. Steen Hoffmann
har afsluttet en undersøgelse over forskellige
anaerobe bakteriers overlevelse i relation til temperatur,
fugtighed og ilttension.
Chlamydia trachomatis er årsag til en kønssygdom,
hvor symptomerne og epidemiologien ganske
ligner gonoré, men er endnu hyppigere end gonoré
og skal behandles med andre antibiotika. Trods et
stort behov for at fa diagnosticeret disse infektioner,
har det ikke hidtil været muligt at fa udført dyrkning
af Chlamydia i Danmark, medens det foregår rutinemæssigt
mange steder i udlandet. Derfor har afdelingen
skønnet det væsentligt at investere i sådanne
diagnostiske metoder. Læge Jens Scheibel har stået
for udviklingsarbejdet og er nu vel i gang med dyrkning
af Chlamydia i vævskulturer og er med denne
teknik i gang med epidemiologiske undersøgelser af
Chlamydias forekomst samt kontrollerede undersøgelser
af forskellige behandlingsmetoder.
Arbejdet inden for antibiotikaområdet har hovedsageligt
været varetaget af læge René Vejlsgaard, der
i samarbejde med en række kliniske afdelinger har
vurderet forskellige nye danske antibiotikas mulige
behandlingsmæssige effekt. Stud. med. Hans Ersgaard
har i oversigtsform vurderet forskellige antibiotika,
ligesom han har påbegyndt undersøgelser
over påvisningen af antistof-dækkede bakterier ved
parenchymatøs nyreinfektion.
Som tidligere nævnt, har afdelingen prioriteret
samarbejdet med praktiserende læger meget højt, og
der har i det forløbne år været to store multicenterundersøgelser.
Tage Justesen har søgt at kortlægge
vaginalfloraen hos kvinder med fluor vaginalis. Læge
René Vejlsgaard har i samarbejde med dr. C.E.
Mabeck afsluttet en undersøgelse over forekomst af
urinvejsinfektioner i almen praksis, hvor man har
vurderet værdien af forskellige antibiotika, samtidig
med at man har indsamlet en række sociologiske oplysninger
om samarbejdet med almen praksis. Ved
undersøgelsen er der indhentet en lang række observationer,
der er bearbejdet i samarbejde med stud.
med. Ingegerd Balslev og cand. polit., stud. med.
Gorm Thamsborg. I efteråret foretog samme en undersøgelse
over antibiotikaforbruget i Danmark, ligesom
de i samarbejde med Socialforskningsinstituttets
»omnibus-undersøgelse« vurderede forekomsten
af og opfattelsen af urinvejsinfektioner hos 5.000
danskere.
Forskningsarbejdet inden for sygehushygiejne er
et område, der er lidet opdyrket i Danmark, og afdelingen
har taget skridt til at bygge dette op. Nikolaj
Mortensen har deltaget i to arbejdsgrupper omkring
anvendelsen af desinfektionsmidler på sygehuse, dels
i samarbejde med Statens Seruminstitut, dels i forbindelse
med Teknologisk Institut. Hygiejnesygeplejerske
Tove Lise Nielsen har forestået to projekter
udført på de kliniske afdelinger, hvor man har søgt
at belyse infektionshyppigheden med henholdsvis intravenøse
og urethrale katetre.
Af andre opgaver har René Vejlsgaard for Miljøstyrelsen
og i samarbejde med Landbohøjskolen og
en gruppe praktiserende læger gennemført yderligere
en undersøgelse for at belyse hyppigheden af
infektioner forårsaget af Vibrio parahæmolyticus i
badevand. Læge Karsten Heilmann har undersøgt
hvide blodlegemers evne til at fagocytere bakterier
hos børn med akut leukæmi. Læge Peter Skinhøj har
fortsat sit forskningsarbejde omkring hepatitis. Læge
Jette Kristiansen har påbegyndt studier over psykofarmakas
indvirkning på bakterier.
Virologi:
Diagnostik af akutte virusbetingede luftvejsinfektioner hos
børn
Dr. med. Allan Hornsleth:
Moderne hurtigdiagnostik af influenza-, parainfluenza-
og respiratorisk syncytialvirus-infektioner
230 Universitetets årbog 1979
er under udarbejdelse i samarbejde dels med Statens
Seruminstitut (Ornitoseafd., overlæge C. Mordhorst),
dels med virologiske laboratorier i Oslo,
Stockholm og Newcastle. Hertil anvendes i første
række immunfluorescensteknik med typespecifikke
antistoffer.
Diagnostik af virusbetingede tarminfektioner
Rotavirusinfektioner. Lic. med. vet. Per Chr. Grauballe,
dr. med. Allan Hornsleth:
Det er vist, at infektion med rotavirus i lighed med
forholdene i udlandet er årsag til mere end halvdelen
af akutte gastroenteritis tilfælde med diarré hos børn
under 5 år i Københavns-området. I forbindelse
med disse undersøgelser er udviklet en ny og billig
hurtig-diagnostisk metode, der bygger på modstrøms-
elektroforese i agargel.
I samarbejde med overlæge, dr.med. P.A. Krasilnikof
fortsættes et projekt på børneafdelingen, Københavns
Amts Sygehus, Gentofte, der tager sigte på
at bestemme antistoffer i modermælk, serum og
tarmindhold for at vurdere disse parametres sammenhæng
med og betydning for patogenesen ved rotavirusinfektioner
hos børn.
Humane rotavirus er antigent nært beslægtet med
lignende virusarter hos en række forskellige dyrearter
(deriblandt kvæg og svin). I nært samarbejde
med Statens Veterinære Serumlaboratorium (cand.
med. vet. A. Meyling) studeres dette antigene slægtskab
dels ved eksperimentelle infektioner på gnotobiotiske
kalve og svin, dels ved immunfluorescensog
immunelektroforetiske metoder i laboratoriet.
Virus, der fremkalder »forkølelsessår« ved munden og andre
steder på kroppen.
Herpes simplex virus antigener og antistoffer. Cand. med.
Bent Faber Vestergaard, lic. med. vet. Per Chr.
Grauballe, cand. scient. Bente Langvad Hansen:
Projektet i sin helhed drejer sig om klarlæggelse af
antigen struktur, biokemisk sammensætning, lokalisation
og immunologisk betydning af HSV antigener.
Ved anvendelse af den krydsede immunelektroforetiske
teknik er 10 til 12 præcipiterende HSV antigener
blevet identificeret. De enkelte antigeners polypeptidstruktur
er blevet klarlagt ved hjælp af acrylamid
gelektroforese af de enkelte immunpræcipitater,
isoleret fra den krydsede immunelektroforese.
Ved denne analyse har man klarlagt, at de immunologisk
betydningsfulde HSV antigener (i relation til
den inficerede organismes immunforsvar) er opbygget
af flere forskellige polypeptider.
Udviklingen af monopræcipitin antisera mod individuelle
HSV antigener, produceret ved immunisering
af kaniner med de tilsvarende præcipitater
isoleret fra den krydsede immunelektroforese, har
gjort det muligt at undersøge de enkelte HSV antigeners
betydning for dannelsen af virusneutraliserende
antistofTer og lokalisationen af de enkelte HSV antigener
i inficerede celler ved hjælp af immunelektronmikroskopiske
undersøgelser af inficerede celler.
Ved krydset immunelektroforetiske analyser med
humane sera i intermediær gel er de præcipiterende
antistoffer mod HSV antigener hos mennesker blevet
påvist og kvantitativt målt. HSV typespecifikke
antigener er blevet identificeret ved immunelektroforetisk
analyse af delvist oprensede membranbundne
HSV antigener, og anvendelsen af disse præparationer
til bestemmelse af HSV typespecifikke antistofTer
i humane sera er nu under udvikling. Dette sidste
projekt har klinisk betydning, idet kvinder med høje
antistoftitre mod HSV type 2 (efter genital herpesinfektion)
har forøget risiko for udvikling af livmoderhalskræft.
Udviklingen af en rutinemetode til påvisning
af HSV type 2 antistoffer vil være et skridt frem
mod en simpel metode til identifikation af en »high
risk« gruppe.
Analyse af herpes simplex virus glycoproteiner og disses antigene
egenskaber Cand. scient. Bodil Norrild:
Som følge af infektion af vævskulturceller med herpes
simplex virus produceres en række virusproteiner.
Nogle af disse er glycoproteiner som bl.a. findes
indbygget i de inficerede cellers plasmamembran.
Antigenernes tilstedeværelse på overfladen af inficerede
celler er vist ved anvendelse af forskellige immuncytotoxiske
reaktioner, og da individuelle virusproteiner
kan deltage i den immunologiske destruktion
af inficerede celler, har metoden fundet anvendelse
til identifikation af de individuelle virale proteiner,
der udtrykkes på overfladen af de inficerede
celler efter infektion med forskellige virusstammer.
Samtidigt arbejdes der med udvikling af nye metoder,
som kan give yderligere oplysninger om proteiners
antigene sites.
Varicella-Zoster (skoldkoppevirus). Cand. scient. Bente
Langvad Hansen:
Bente Langvad Hansen har i april startet et projekt i
samarbejde med Bent Faber Vestergaard, der omfatter
immunelektroforetisk karakterisation og molekylvægtsbestemmelse
af varicella-zoster antigener,
mod hvilke zoster patienter har antistoffer af IgG
typen. Disse antigeners lokalisation søges bestemt i
den inficerede celle (in vitro) ved hjælp af immunelektronmikroskopl.
Endvidere indkøres ELISA metoden
til diagnostik af patientsera for zoster antistoffer
Institutter 231
evt. til afløsning af hidtil anvendte KB test, som
ELISA korreleres til.
Øvrige forskningsaktiviteter har immuncytokemi
som centrale metode, såvel på lys- som på elektronmikroskopisk
plan og omfatter aktivitet i samarbejde
med andre institutter under Det naturvidenskabelige
fakultet og i udlandet (Albert Einstein College of
Medicine of Yeshiva University, New York). Indledende
skridt er dog foretaget til anvendelse af denne
metode i forbindelse med forskellige projekter her på
instituttet.
3 manuskripter står umiddelbart foran afsendelse.
Persisterende virusinfektioner. Mag. scient. Ib Rode Pedersen
m.fl.;
Persisterende virusinfektioner er karakteriseret ved,
at virus efter infektionen formår at forblive permanent
i en celle eller organisme. Den permanente infektion
kan medføre ukontrollabel vækst af cellen eller,
at eventuelle celleforandringer vil medføre, at
organismen ved hjælp af sit immunapparat forsøger
at udrydde cellen. Den permanente infektion kan
føre til en række alvorlige sygdomme, som eventuelt
udvikler sig over en længere årrække (cancer, lidelser
i centralnervesystemet, m.m.); men også sygdomme
med ukendt ætiologi som f.eks. multipel sclerose,
rheumatoid arthritis, leukæmi og diabetes kan
eventuelt skyldes en persisterende virusinfektion.
Væsentlig for etablering af en persisterende virusinfektion
er dannelse af defekte interfererende virus
(DI virus). Disse virus mangler en del af virusgenomet,
men svarer ellers til det almindelige infektiøse
virus. DI virus er defekte og kan ikke vokse i cellen,
og det nedsætter eller interfererer med væksten af
infektiøst virus på en ukendt måde.
Som model for persisterende virusinfektioner benyttes
infektion af vævskultur-celler og mus med
lymfocytær choriomeningitis (LCM) virus, samt infektion
af vævskulturer med mæslingevirus. Proteinog
nucleinsyre-analyser foretages af oprenset virus
og af vævskulturceller for at undersøge arten af lokalisationen
af de forskellige viruskomponenter i en
akut og i en permanent inficeret celle med henblik på
at opklare, hvordan virusvæksten reguleres, og hvilken
rolle den persisterende virusinfektion spiller for
sygdomsprocessen. Endelig undersøges antistoffer
ved forskellige infektioner med henblik på, om de
har betydning ved sydomsprocessen, og om de kan
bruges diagnostisk. For mæslingevirus vedkommende
undersøges de antistoffer, der er rettet mod virus'
forskellige strukturelle komponenter hos almindelige
mæslingepatienter og hos patienter med dissemineret
sclerose. Dette gøres dels for at forbedre de diagnostiske
metoder og dels for at undersøge mæslingevirus'
formodede rolle ved dissemineret sclerose.
Tumorvirologi. Dr. med. Peter Ebbesen, cand. med.
Jette Hesse, cand. med. Lennart Olsson:
Forskningsaktiviteterne i 1979 har især drejet sig om
udredning af tumor-celleclonaliteten og autoaggresivitetens
betydning for forløbet af eksperimentel leukæmi
og dens respons på terapi. Derudover er der
blevet påvist forekomst af antistoffer mod abe-C-type
virusantigen i blodet fra patienter med ubehandlelig
Hodgkins sygdom.
Arbejder er under udarbejdelse om virologiske og
cellekinetiske forhold. Støttet af Det lægevidenskabelige
Forskningsråd og EF samt et stipendium fra
USA er der to projekter i gang om alderens indflydelse
på carcinogenetiske processer.
Jette Hesse har arbejdet med et virus (EBV), der
fremkalder en leukæmilignende, men godartet sygdom,
der hovedsagelig rammer unge mennesker. For
at konstatere denne sygdoms udbredelse er der foretaget
en antistofbestemmelse hos raske personer i
Danmark, på Færøerne og i Grønland. En særlig
form for kræft, Hodgkins sygdom, er blevet sat i relation
til EBV-infektioner, og dette problem er ligeledes
blevet evalueret i 1979. Endelig er en ny, følsom
metode til bestemmelse af EBV-antistoffer (ELISA
teknikken) blevet indarbejdet.
Infektionsimmunologi og immunpatologi:
Professor, dr. med. Mogens Volkert, dr. med. Klaus
Bro-Jørgensen, cand. med. vet. Ole Marker, stud.
med. Allan Randrup Thomsen:
Organismens immunologiske reaktion mod indtrængende
virus er endnu ikke vel belyst og vanskelig
at studere hos mennesker. Derfor anvender gruppen
i sin forskning et modelsystem, nemlig LCM
(meningitis) virusinfektionen hos mus.
Gruppen har påvist, at det celle-medierede immunsvar
ved den nævnte infektion spiller en dominerende
rolle i forhold til det immunsvar, der udøver
sin virkning ved hjælp af opløselige antistoffer. Dette
skal ses i sammenhæng med, at denne celle-medierede
immunitet, som de såkaldte T-lymfocytter er ansvarlige
for, formentlig spiller en lignende fremtrædende
rolle ved visse humane virusinfektioner (f.eks.
herpes, kopper, røde hunde og mæslinger). Det er for
øjeblikket uvist, om den celle-medierede og den antistof-
betingede immunitet fremkaldes af de samme
antigene strukturer. Dette problem undersøges for
nærværende, og sådanne studier kan på baggrund af
den celle-medierede immunitets vigtighed på langt
sigt have betydning for udviklingen af stadig mere
effektive vacciner mod virussygdomme.
Gruppen har endvidere påvist en række karakteristiske
forskelligheder mellem de T-lymfocytter, der
på den ene side deltager i det akutte immunforsvar
og på den anden side de T-lymfocytter, der er ansvarlige
for organismens sene immunitet mod det
16 Årbog 1979
232 Universitetets årbog 1979
pågældende virus. Sidstnævnte celler befinder sig efter
en overstået akut virussygdom i en art hviletilstand,
indtil de igen udsættes for det pågældende
virus, på hvilket tidspunkt de reaktiveres og genoptager
mange af deres »akutte« funktioner. Man kan
nu udføre denne reaktivering i laboratoriet uden for
den dyriske organisme, og gruppen har på det seneste
vist, at denne reaktivering ikke kun kan fremkaldes
af det aktuelle virus, men også af et planteprotein
— Concanavalin A. Hvis noget lignende gør sig
gældende hos mennesker, kunne man tænke sig, at
sådanne Concanavalin A-stimulerede celler kunne
anvendes enten til undersøgelse af et individs immunitet,
eller direkte i behandlingsmæssige øjemed.
Derfor har man i forsøg sammenlignet immune Tlymfocytter,
der er blevet reaktiveret dels med det
oprindeligt immuniserende virus, dels med Concanavalin
A. De indtil nu opnåede resultater viser, at
de to typer af stimulerede celler viser store ligheder,
hvad angår deres egenskaber undersøgt i laboratoriet.
Overføres cellerne derimod til levende LCM
virusinficerede mus,-kommer fundamentale forskelle
klart til udtryk.
Foruden den ovenfor nævnte for organismen
gavnlige virkning af T-lymfocytter har det tillige
længe været erkendt, at fremkomsten af sådanne celler
hos LCM virus-inficerede mus kan lede til sygdom,
der kan forårsage dyrenes død. En sådan sygdomsudvikling
har flere teoretisk mulige paralleller
blandt humane sygdomstilstande. Senest er denne
skadevoldende virkning af T-lymfocytter studeret
ved at overføre sådanne celler til virusinficerede dyr,
hvis immunapparat er sat ud af funktion ved røntgenbestråling.
Således kan de overførte cellers effekt
måles direkte uden medvirken af dyrets egne lymfocytter.
I forløbet af mange virusinfektioner optræder en
svær, universel nedsættelse af organismens immunfunktion,
samt udtalte forstyrrelser blandt de cirkulerende
blodceller. Eksperimentelle undersøgelser af
LCM virusinfektionen hos mus taler for, at disse
forandringer kan spille en væsentlig patogenetisk
rolle, idet de dels kan være medvirkende til, at selve
infektionen undertiden antager et kronisk forløb,
dels kan de være ansvarlige for en række komplikationer,
herunder nedsat resistens over for andre infektioner,
nedsat resistens over for tumorceller, samt
udvikling af hæmatologiske kriser. Årsagerne til de
virusbetingede immunologiske og hæmatologiske
forandringer er kun ufuldstændigt belyst. Hidtidige
undersøgelsesresultater har givet holdepunkt for den
hypotese, at det hormonlignende stof interferon, som
dannes i den virusinficerede organisme, er en vigtig
faktor bag de nævnte forstyrrelser. Gennem fortsatte
undersøgelser af interferon, samt in vitro studier af
cellekulturer fra hæmatologiske og immunologiske
væv søges forholdene yderligere afklaret.
Cand. med. Flemming Giittler, Mrs. Marilynn Sørensen,
B.Sc.:
Det er vist, at vækst af tumorceller i mus stimulerer
disse immunologisk, således at det syge dyr både
danner cytotoksiske (celledestruerende) og immunsupprimerende
lymfocytter. Det er yderligere vist, at
transplantation af vævstype-uforligelige, normale
celler medfører stimulering af både cytotoksiske og
immunsupprimerende celler. Mekanismen bag stimuleringen
af immunsupprimerende celler søges belyst
in vitro gennem anvendelse af varierende blandingskulturer
af separerede lymfocytter (mixed
lymphocyte culture reaction), efterfulgt af yderligere
separation af de stimulerede og ikke-stimulerede
lymfocytter og endelig en påvisning af disse lymfocytters
cytotoksiske virkning over for 51Cr-mærkede
målceller.
Allergi (overfølsomhed). Cand. pharm. Lise Lundberg:
Ved selektiv indavl er i løbet af en årrække udviklet
to stammer albinomarsvin int. reg. I MM/R og
IMM/S efter deres evne til at udvise ingen, henholdsvis
yderst kraftige astmalignende reaktioner
(respirationsanafylaksi) ved gentagne inhalationer
af ægalbumin.
I dyreeksperimentelt arbejde er det ofte påkrævet
at råde over arvemæssigt identiske dyr. Undersøgelser
af graden af indavlethed i de to marsvinestammer
samt den genetiske styring af evnen til at udvikle
respirationsanafylaksi pågår i følgende projekter:
1) Indavlede marsvin bedømt ved hudtransplantation
og målinger af enzymmorfologi (i samarbejde
med cand. med. F. Giittler, cand. scient. P. Jørgensen,
M. Sørensen, B.Sc., Institut for Medicinsk Mikrobiologi).
2) Immunrespons mod syntetiske polypeptider (i
samarbejde med cand. polyt. M. Magnusson, Statens
Seruminstitut og cand. med. C. Koch, Institut
for eksperimentel immunologi).
3) Vævstypning af marsvin fra IMM/R og
IMM/S (i samarbejde med dr. med. O. Werdelin,
Patalogisk-anatomisk institut og E.M. Shevach,
M.D., Laboratory og Immunology, N.I.A.I.D.,
N.I.H., Bethesda, Maryland, USA).
Marsvinestammerne er udviklet med henblik på
at opstille en dyremodel til udforskningen af allergiske
sygdomme, navnlig astma, idet kun begrænsede
eksperimenter af sikkerhedsmæssige grunde kan foretages
på allergikere. Med henblik på opstilling af
denne dyremodel er følgende projekter i gang:
1) Karakterisering af homocytotrope antistoffer
ved hjælp af passiv cutan anafylaksi samt studier af
det cellulære mitogenrespons (i samarbejde med
stud. scient. J. Clausen og dr. phil. J.V. Spårck, Statens
Seruminstitut).
2) Specifik hyposensibilisering vurderet ved antiInstitutter
233
stofmåling og måling af respirationsanafylaksi (i
samarbejde med stud. med. P. Ibsen, mag. scient.
H. Løwenstein og cand. scient. P. Lind).
Parasitologi:
Studier over Pneumocystis carinii's epidemiologi i Danmark,
herunder in vitro dyrkning med henblik på seroepidemiologiske
undersøgelser samt serologisk diagnostik. Cand. med.
vet. O.P. Settnes:
Pneumocystis carinii er en encellet organisme, der forekommer
i lungerne hos mange pattedyr, oftest uden
at fremkalde patologiske forandringer. I 1953 blev
det afgørende vist, at denne organisme kunne være
årsag til fatale pneumonier hos børn og voksne. Underernæring,
defekt immunapparat eller immunsuppression
er prædisponerende. Denne form for
pneumoni regnes i dag for den hyppigste komplikation
til transplantation og cancerbehandling. Pneumonien
er ubehandlet dødeligt forløbende. Behandling
er mulig, men det er vigtigt, at denne startes
tidligt. Diagnostikken er derfor vigtig. Denne er baseret
på en direkte påvisning af organismen i lungeaspirat
eller biopsi. En bedre og mere simpel metodik
baseret på modstrømselektroforese søges nu udviklet.
Foretagne studier over de epidemiologiske forhold
har foreløbig vist, at organismen her i landet forekommer
ret hyppigt hos rotter, mindre hyppigt hos
mus, hunde og katte. Studier over forekomsten hos
mennesker er påbegyndt i 1979.
Ekstern undervisning:
1 lærere har undervist ved WHO/DANIDA-kurser i
klinisk mikrobiologi af 14 dages varighed. Disse kurser
er afholdt i udviklingslande og er ikke honorerede.
Instituttets lærere har ydet ca. 200 konfrontationstimer
inden for postgraduat undervisning af
danske læger i medicinsk mikrobiologi, ligesom de
har ydet ca. 300 konfrontationstimer til undervisning
af paramedicinsk personale (f.eks. sygeplejeelever).
Hæderspriser:
Cand. med. Tage Justesen har modaget Essex-prisen
for sit arbejde med anaerobe bakterier.
Cand. scient. Bodil Norrild har modtaget årets
Limpris for sit arbejde med herpes simplex virus
type 2.
Publikationer:
Borgan, 0., Liestøl, K. & Ebbesen, P., 1979: Observational
plans for the analysis of disease develop-
16*
ment and cause specific mortality. — Working Paper
No 25, HCØ-tryk, København.
Bro-Jørgensen, Klaus, 1979: Medicinsk mikrobiologi.
Københavns Universitet 1479-1979, 8:335-344.
Ebbesen, P., Ablashi, D., Vestergaard, B.F. Easton,
J., Hesse, J. & Armstrong, G., 1979: Inhibition of
herpes simple virus and herpes-virus saimiri with
polyions. — Microbiologica, 2: 191-195.
— & Guttier, E., 1979: Arrest of cell membrane movements
by in vitro incubation with polycation reversed
by polyanion. - J. Cell. Sci. 37: 181-187.
— & Olsson, L., 1979: Some characteristics of revertant
cells pertinent to in vivo growth of sarcoma
virus transformed non-producer 3T3 cell. — In:
Antiviral Mechanisms in the Control of Neoplasia,
(P. Chandra, ed.), Plenum Publishing Corporation,
New York, pp. 615-621.
— Due, C., Hesse, J., Kurth, R., Noble, G.R , Gallagher,
R., Voller, A. & Jensen, G., 1979: Elevated
titer of antibodies to Simian sarcoma virus
envelope antigen (gp 70) and normal response to
influenza virus in untreated Danish Hodgkin's patients.
— Int. J. Cancer 24: 1-5.
Ersgaard, H. & Vejlsgaard, R., 1979: The case against:
Tetracykliner. - Mdskr. prakt. lægeg. 278-
287.
Jepsen, O.B., Mortensen, I. & Rosdahl, V. Thamdrup,
1979: Screening methods for detection of P*
lactamases in Gram-negative bacteria. — J.
Antimicrob. Chemother. 5: 383-389.
Justesen, Tage, 1979: Anaerobe infektioner. — Medicinsk
Årbog 1979.
— & Nielsen, M.L., 1979: Anaerobic infection of the
liver and billiary tract in experimental common
duet occlusion. - Scand. J. inf. Dis. Suppl. 19: 35-
41.
Kjærulff, E., Larsen, J.L., Vejlsgaard, R., Balslev,
L, Mabeck, C.E. & Christensen, N.O., 1979: Marine
Vibrioarters betydning ved humane infektioner.
— Ugeskr. Læg. 141: 540.
Kromann, H., Lernmark, A., Vestergaard, B.F.,
Egeberg, J. & Nerup, J., 1979: The influence of
the major histocompatibility complex (H-2) on
experimental diabetes in mice. — Diabetologica,
16: 107-114.
Lundberg, Lise, 1979: Guinea pigs inbred for studies
of respiratory anaphylaxis. - Acta path. microbiol.
scand. sect. C 87: 55-66.
Mabeck, C.E. & Vejlsgaard, R., 1979: Treatment of
urinary tract infections with sulphonamide and/or
trimethoprim. A preliminary report from a multipractice
study. - Infection, 7, suppl. 4: 414-415.
— & Vejlsgaard, R., 1979: Et nødvendigt kombinationspræparat?
— Ugeskr. Læg. 141: 743-744.
Marker, O. & Andersen, Grethe T., 1979: A comparison
between LCM virus-specific secondary cytotoxic
T lymphocytes generated by Con A and by
234 Universitetets årbog 1979
the homologous antigen. - Immunology, 38: 235-
244.
Milman, Nils, Jessen, Ove & Scheibel, Jens, 1979:
Lysinbehandling af recidiverende herpes simplex
labialis. — Ugeskr. Læg. 141: 2960-2962.
Nahmias, A.J. & Norrild, B., 1979: Herpes simplex
viruses 1 & 2 — basic and clinical aspects. - Disease-
a-month. July.
Norrild, B. & Vestergaard, B.F., 1979: Immunoelectrophoretic
identification and purification of herpes
simplex virus antigens released from infected
cells in tissue culture. - Intervirol. 11: 104-110.
- Shore, S.L. & Nahmias, A.J., 1979: Herpes simplex
virus glycoproteins. Participation of individual
herpes simplex virus type 1 glycoprotein antigens
in immunocytolysis and their correlation
with previously identified glycopolypeptides. — J.
Virol. 32.
Olsson, L. & Ebbesen, P., 1979: Immunoadjuvant
treatment of primary grafted and spontaneous
AKR-ieukemia. 2. In vitro cytotoxicity of lymphoid
cells against normal and malignant syngeneic
cells and against normal allogeneic cells. — J. Immunol.
122: 781-786.
- & Ebbesen, P., 1979: Natural polyclonality of
spontaneous AKR leukemia and its consequences
for so-called specific immunotherapy. - J. nat.
Cancer Inst. 62: 623-627.
- & Ebbesen, P., 1979: Immunoadjuvant treatment
of primary grafted and spontaneous AKR-leukemia.
1. Treatment efficiency correlated to autoimmune
reactivity. - J. Immunol. 122: 772-780.
Pedersen, Ib Rode, 1979: Structural components
and replication of arenaviruses. — Adv. Virus Res.
24: 277-330.
Rosdahl, V. Thamdrup, Sørensen, T. Sandberg &
Colding, H, 1979: Determination of antibiotic
concentrations in bone. — J. Antimicrob. Chemother.
5: 275-280.
- Christensen, S. Gade & Jacobsen, M., 1979: A
rapid agardilTusion test for the detection of antibiotic
residues in kidneys from slaughter-animals.
— Acta vet. scand. 20: 466-468.
Scheibel, Jens H., Nielsen, Mogens Lykkegaard,
Gerstenberg, Thomas & Justesen, Tage, 1979:
Anaerobic, non-clostridial fasciitis and myonecrosis
of the abdominal wall. - Scand. J. infect. Dis.
11: 253-255.
Settnes, O.P. & Singh, G., 1979: Serum protein
changes in chickens with experimental Marek's
Disease. — Nord. vet. Med. 31: 414-428.
- & Larsen, P.E., 1979: Inhibition of toluidine blue
O stain for Pneumocystis carinii by additives in
the diethyl ether. - Am. J. clin. Pathol. 72: 493-
494.
Shore, S.L., Cromeans, T.L. & Norrild, B., 1979:
Early damage of herpes-infected cells by antibody-
dependent cellular cytotoxicity: Relative roles
of virus-specified cell surface antigens and input
virus. J. Immunol.
Vestergaard, B.F., 1979: Quantitative immunoelectrophoretic
analysis of human antibodies against
herpes simplex virus antigens. - Infect. Immun.
23: 553-558.
- & Grauballe, P.C., 1979: ELISA for herpes simplex
virus (HSV) type-specific antibodies in human
sera using HSV type 1 and type 2 polyspecific
antigens blocked with type-heterologous rabbit
antibodies. — Acta path. microbiol. scand. sect. B
87: 261-263.
Watt-Boolsen, S., Justesen, T., Blichert-Toft, M. &
Hansen, J.B., 1979: The prophylaxis of septic
complications in colo-rectal surgery. — Acta chir.
scand. 145: 263-266.
Rejser:
René Vejlsgaard har som konsulent for WHO opholdt
sig 2 måneder i Østafrika og det fjerne østen
for at vurdere de derværende laboratoriers muligheder
for at diagnosticere kolera og andre tarmlidelser.
Opholdet har resulteret i, at der er arrangeret en
række kurser i disse sygdomme, foreløbig i Kenya og
Bangladesh. Tage Justesen og Vibeke Thamdrup
Rosdahl har deltaget heri. Projekterne er støttet af
DANIDA. Bodil Norrild har i august og september
måned 1979 været gæsteforelæser ved University of
Chicago, Department of Virology and Oncology.
Mogens Volkert
3. Den dermatologiske samling
Stab:
Ved Rigshospitalets dermatologiske afdeling H er
ansat 1 professor, 3 eksterne lektorer og 3 kliniske
lektorer.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingens ansatte har i nogen udstrækning holdt
foredrag ved hospitaler og institutter i ind- og
udland.
Medarbejderne har videnskabeligt behandlet emner
indenfor klinisk dermatologi og venerologi, mesenkymologi,
dermatopatologi, biokemi, immunologi,
farmakologi, endokrinologi, infektionsdermatologi
og mykologi.
Institutter 235
Publikationer:
Asboe-Hansen, G., 1979: Treatment of generalized
scleroderma. Updated results. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 59: 465.
— 1979: Steroidsalver, høj- og lavpotente. Indikationer
og kontraindikationer. — Ugeskr.Læg. 141:
1416.
— 1979: Dermatologi og venerologi. — I: Københavns
Universitet 1479-1979, vol. 7: 445.
Blumenkrantz, N., Hein Christiansen, Aa. & Asboe-
Hansen, G., 1979: EfTect of hydralazine and dihydralazine
on connective tissue and binding to serum
protein. — ScandJ. Rheum. 8: 177.
— Howitz, P. & Asboe-Hansen, G., 1979: Urinary
proline to hydroxyproline ratio varies with age. —
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 59: 353.
— Weismann, K. & Asboe-Hansen, G., 1979: Lack
of dermal changes in uninvolved skin after photochemotherapy
of psoriasis. Biochemical studies. —
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 59: 149.
Danielsen, L., 1979: Morphological changes in pseudoxanthoma
elasticum and senile skin. — Disputats,
Københavns Universitet.
Hentzer, B. & Kobayasi, T., 1979: Adult human
skin maintained in organ culture: I. The ultrastructure
of the acellular compartment of connective
tissue. - Acta derm.-venereol. (Stockh.) 59:
389.
— & Kobayasi, T., 1979: Intercellular collagen fibrils
in cultured human skin. — Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 59: 477.
Howitz, P., Howitz J. & Gjerris, F., 1979: A variant
of the Klippel-Trenaunay-Weber syndrome with
temporal lobe astrocytoma. — Acta pædiat.scand.
58: 119.
Høyer, H. & Weismann, K., 1979: The effect of oral
zinc loading on the absorption of 65Zinc in the rat.
- Arch.derm.Res. 264: 327.
Kobayasi, T. & Asboe-Hansen, G., 1979: Die dermoepidermale
Verbundzone bei Hautkrankheiten.
- Hautarzt 30: 353.
— & Asboe-Hansen, G., 1979: Ultrastructure of skin
in primary systemic amyloidosis. — Acta derm.-
venereol. (Stockh.) 59: 407.
Kristensen, J.K., 1979, Local regulation of digital
blood flow in generalized scleroderma. —J.invest.
Derm. 72: 235.
— & Henriksen, O., 1979: Distensibility of the papaverine-
induced passive vascular bed in dermis of
generalized scleroderma. - J.invest.Derm. 72:
232.
— & Henriksen, O., 1979: Decreased blood flow in
papaverine-induced passive vascular bed in sclerodermal
skin. — Acta derm.-venereol. (Stockh.)
59: 145.
Mørk Hansen, T., 1979: Cyclophosphamide and collagen.
- Disputats, Københavns Universitet.
Otkjær Nielsen, A., Johnson, E., Hentzer, B. & Kobayasi,
T., 1979: Dermatomyositis with universal
calcinosis. A histopathological and electron optic
study. - J.cutan.Path. 6: 486.
Ullman, S., Høier-Madsen, M., Halberg, P., Jans,
H. & Sylvest, J., 1979: Deposits of immunoglobulins
and complement in skin of patients with rheumatoid
arthritis. Influence of anti-rheumatic
treatment. - Scand.J.Rheum. 8: 119.
Veien, N.K., Hein Christiansen, Aa, Svejgaard, E.
& Kaaber, K., 1979: Antibodies against nickelalbumin
in rabbits and man. - Contact Dermatitis
5: 378.
- Risum, G., Paulli Jørgensen, H. & Svejgaard, A.,
1979: HLA antigens in patients with lichen pianus.
— Acta derm.-venereol. (Stockh.) 59: 205.
- Svejgaard, E. & Menné, T., 1979: In vitro lymphocyte
transformation to nickel: A study of nickel-
sensitive patients before and after epicutaneous
and oral challenge with nickel. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 59: 447.
Weismann, K., 1979: Intravenous zinc sulfate therapy
in zinc-depleted patients. - Dermatologica 159:
171.
— Christensen, E. & Dreyer, V., 1979: Zinc supplementation
in alcoholic cirrhosis. - Acta med.
scand. 205: 361.
- Hoe, S., Knudsen, L. & Sølvsten Sørensen, S.,
1979: t>5Zinc absorption in patient suflering from
acrodermatitis enteropathica and in normal adults
assessed by whole-body counting technique.
— Brit.J.Derm. 101: 573.
— & Høyer, H., 1979: Serum alkaline phosphatase
activity in acrodermatitis enteropathica: An index
of the serum zinc level. — Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 59: 89.
— & Høyer, H., 1979: Peroral zinkbehandling. —
Ugeskr. Læg. 141: 2629.
G. Asboe-Hansen
4. Medicinsk-historisk museum
Stab:
2 lektorer, 1 assistent, 1 lithograf, 1 konservator, 1
vagtmester, 1 museumsbetjent, 2 omvisere, 5 konsulenter.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af medicinsk-
historisk karakter ved Københavns Univer236
Universitetets årbog 1979
sitet og har i beretningsperioden arrangeret flere
særudstillinger. Museet deltog således i Universitetets
jubilæumsudstilling i Nicolai Kirke med bidrag
om kirurgi og farmaci. Desuden arrangerede museet
i egne lokaler en udstilling om emnet: »Medicinsk
undervisning i 500 år« med billeder og genstande fra
danske og nordeuropæiske samlinger. Museets håb
om med denne billedudstilling et appellere til publikums
støtte til museets billedindsamling blev rigeligt
indfriet.
Museets tredie udstilling i anledning af Universitetets
jubilæum: »Farsoterne og deres bekæmpelse«
har faet en mere permanent karakter. Udstillingen
beskriver både den sociale baggrund for de enkelte
epidemiers opståen i forskellige perioder og det videnskabelige
grundlag for gamle og nye behandlingsmetoder.
Udstillingen indledes med en gennemgang
af epidemierne før bakteriologien, repræsenteret
ved pest og kolera. Med genstande og billeder
skildres lægernes og myndighedernes forgæves bestræbelser
på at bekæmpe farsoterne, før de virkelige
sygdomsårsager var kendt. Udstillingens andet afsnit
viser bakteriologiens udvikling, fra Anton van
Leeuwenhoeck første gang omkr. år 1700 så »små
dyr« i sine primitive mikroskoper til Louis Pasteur
og Robert Koch i sidste halvdel af forrige århundrede
påviste disse »smådyr« som årsager til infektionssygdomme.
Endvidere vises den sideløbende udvikling
af behandlingsmetoderne op til opdagelsen af
penicillinet og sulfapræparaterne. Udstillingens tredie
afsnit uddyber emnet om infektionssygdommenes
bekæmpelse i den bakteriologiske periode ved at
behandle vort århundredes to store folkesygdomme:
tuberkulose og polio.
Yderligere blev museets permanente udstillinger i
anledning af jubilæet udvidet med emnerne; belysningsteknikkens
udvikling i lægevidenskaben, undersøgelsesmetoder
(stetoskopi, febermåling, blodtryksmåling
og pulstagning), blodtransfusion, anæstesiologi
og sygepleje.
Endelig genåbnede Bredeudstillingen: »Det farlige
Liv«, hvortil Medicinsk-historisk Museum har ydet
væsentlige bidrag i samarbejde med Nationalmuseet
og Dansk Folkemindesamling.
Internt er museets farmaciafdeling blevet færdigkonserveret
efter genopstillingen i 1978 og er nu under
registrering, mens røntgenafdelingen fortsat er
under genopstilling og revision. Museets historiske
arkiv er genopstillet og bliver for tiden registreret, og
bibliotekets emnekartotek revideres.
Museet har i beretningsperioden som gaver modtaget
255 genstande, heraf en stor samling vedrørende
kvaksalveri fra Kriminalmuseet, 902 billeder, 672
bøger, og fra fru Hertha Kauffmann har museet
modtaget dr. Fritz Kauffmann's arkiv vedrørende
hans bakteriologiske forskning.
Museets offentligt tilgængelige udstillinger med
faste åbningstider og omvisninger tirsd., torsd. og
sønd. har haft 7.380 besøgende.
Forskning:
Anna-Elisabeth Bråde: Den danske folkemedicins
kilder og disses indbyrdes afhængighed, belyst ved
analyse og sammenligning af trykte og utrykte optegnelser
i danske samlinger. Undersøgelsen, der
især er finansieret af Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd og Købmand Weimann's Legat, er
koncentreret om de folkemedicinske lægemidler, der
direkte har relation til planteriget. Undersøgelsen er
koncentreret om følgende tre hovedemner:
a) Den helbredende virksomhed, der betragtes som
»befolkningens egen« med meget enkle lægemidler,
belyst ud fra spørgeskemaer.
b) De såkaldt »kloge folks« mere varierede og sammensatte
helbredelsesmetoder, således som de
fremtræder i de forskellige receptsamlinger og
cypriani.
c) Den indflydelse som lægers »populærmedicinske«
skrifter har haft på folkemedicinen.
Anna-Elisabeth Bråde: Kvaksalverlovgivningen i
Danmark med en analyse af retssagerne i det 19.
århundrede. I arbejdet søges belyst, hvorledes de
juridiske myndigheder forvaltede lovene og de medicinske
myndigheders stilling hertil.
Jørgen Koch: Det kgl. chirurgiske Academi's instrumentsamling.
En analyse med henblik på originalitet
og ydre påvirkning.
Redaktionsvirksomhed:
Anna-Elisabeth Bråde virker som medredaktør af
Dansk medicinhistorisk Årbog.
Publikationer:
Koch, Jørgen: Synet på tuberkulose. »Synet på sykdom
«. — Foredrag fra VII. nordiske kongress for
medisinsk historie. Oslo 1979, s. 231ff.
Rejser:
Anna-Elisabeth Bråde har foretaget en studierejse til
Peru og som gæst holdt en forelæsning: »Den danske
folkemedicin. En analyse af kildematerialets afhængighed
«.
Jørgen Koch
Institutter 237
5. Panum instituttets fællesafdeling
Stab:
Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 2 dyrlæger,
7 assistenter, 1 varmemester, 7 betjente, 18
dyrepassere, 1 elev, 56 rengøringsassistenter og 1
medhjælper.
Til drift og vedligeholdelse af bygninger findes en
driftsafdeling under ledelse af en driftschef med 1
maskinmester, 9 håndværkere og 1 ufaglært medarbejder.
Panum Instituttet:
Til institutkomplekserne Panum Instituttet, Rockefellerkomplekset
og Rådmandsgadekomplekset er
knyttet en række virksomheder, der er fælles for følgende
institutter:
Panum Instituttet:
Biokemisk Institut A, Biokemisk Institut B, Biokemisk
Institut C, Institut for Biofysik, Medicinsk-Anatomisk
Institut A, Medicinsk-Anatomisk Institut
B, Medicinsk-Anatomisk Institut C, Medicinsk-Fysiologisk
Institut A, Medicinsk-Fysiologisk Institut
C.
Rockefellerkomplekset:
Medicinsk-Fysiologisk Institut B, Neurofysiologisk
Institut.
FMes afdelingens bestyrelse:
Professor, dr. med. N.A. Thorn (formand), Medicinsk-
Fysiologisk Institut C; cand.med. B. Quistorff,
Biokemisk Institut A; Lektor, mag.scient. Jens Carlsen,
Biokemisk Institut C; lektor, dr.phil. Sune Frederiksen,
Biokemisk Institut B; afdelingsleder,
dr.med. J.Jensen-Holm, Institut for Biofysik; Lektor,
dr.med. Carsten Ropke, Medicinsk-Anatomisk
Institut A; lektor, dr.med. Erik Skadhauge, Medicinsk-
Fysiologisk Institut A; lektor, cand.med. Sven
Nybo Rasmussen, Medicinsk-Fysiologisk Institut B,
lektor, cand.mag. Jørgen Christoffersen, Medicinsk-
Kemisk Institut, laboratoriebetjent Egil Gudbrandsen,
Neurofysiologisk Institut; lektor, lic. techn. T.C.
Bøg-Hansen, Proteinlaboratoriet; lektor, cand.med.
Jørgen Hilden, Institut for human arvebiologi og eugenik;
dyrepasser Bjarne Engelhardt, auditoriebetjent
Bjarne Eriksen, rengøringsassistent Edith Eriksen,
rengøringsassistent Birgit Jansen, varmemester
Erik V. Jensen, betjent Leif Nielsen, betjent Svend
Olsen, dyrepasser Frede Pedersen, assistent Ruth
Wagner, rengøringsassistent Karen Wind, Fællesafdelingen;
rørlægger Torben Olsen, elektriker Jørgen
Wix Nielsen, Driftsafdelingen.
Fællesa/delingens arbejdsområder:
Administrationskontor, herunder lokalereservation,
regnskabs- og maskinskrivningsafdeling m.bl.a.
tekstbehandlingsanlæg. Fællesbibliotek til internt
brug. Centralværksted. Dyrehus. EDB-faciliteter.
Elektronikværksted. Rengøring. Tjenestekørsel.
Teknisk tegning. Trykkeri. Varemodtagelse og intern
transport.
Rådmandsgadekomplekset:
Institut for human arvebiologi og eugenik, Rådmandsgadeafdeling,
Medicinsk-Kemisk Institut,
Proteinlaboratoriet.
Udvidelser:
3. byggeafsnit af Panum Instituttet er delvis taget i
brug. Indflytning af De medicinsk-anatomiske institutter,
Medicinsk-Fysiologisk Institut B og Neurofysiologisk
Institut forventes afsluttet i januar 1980.
N.A. Thorn
238 Universitetets årbog 1979
Det Humanistiske Fakultet
De dage er forlængst forbi, hvor humanistisk forskning
udelukkende beskæftigede sig med den klassiske
oldtid. Ikke blot er det nu hele vor kulturarv, den
søger at fremdrage, bevare og fortolke, også fremmede
kulturer er i stigende grad blevet inddraget. Til
de metoder, der oprindeligt udvikledes ved arbejdet
med græske og latinske tekster og ved fremdragelsen
og studiet af oldtidens materielle levninger er kommet
nye, hvoraf nogle bygger på statistik og datalogi
og flere er fælles med fag som sociologi og etnografi.
Det er derfor et broget billede, forskningsaktiviteten
ved fakultetet idag udviser, og det store antal af institutter
af meget forskellig størrelse og med meget
forskellige forskningstraditioner giver fakultetet dets
særpræg. Denne aktivitet udmønter sig i et lille tusind
forskningsprojekter, der vil blive nærmere beskrevet
nedenfor i de enkelte institutters indberetninger.
Det er karakteristisk for situationen, at ikke alle
disse institutter falder under det traditionelt humanistiske
område og at grænsedragningen i forhold til
samfundsvidenskaberne er så problematisk, at ikke
blot en overføring af et enkelt institut (Institut for
samfundsfag) til det samfundsvidenskabelige hovedområde
vil blive aktuel i 1980, men at også en betydelig
del af forskningen ved mange andre institutter
inddrager samfundsvidenskabelige analyser i behandlingen
af de traditionelle humanistiske forskningsemner,
f.eks. på det litterære område. Tilsvarende
har udforskningen af de samfundsmæssige
aspekter faet en stadig mere central placering, ikke
mindst i de mange moderne sprogfag - fra engelsk til
thai og nygræsk — i overensstemmelse med de krav,
der stilles nu om dage til et indgående kendskab til
de politiske og sociale forhold i de lande, vi har samkvem
med.
Men naturligvis betyder udvidelsen af de humanistiske
fags arbejdsområder og redskabsforråd ikke,
at de klassiske studier, hvor vort universitet har så
stolte traditioner, forsømmes, og de filologiske metoder
og den historiske kildekritik har stadig en central
stilling.
Et andet punkt, hvor Københavns universitet har
en særlig tradition at bevare og videreudvikle, er
studiet af de orientalske sprog og kulturer. Intet andet
nordisk universitet står så stærkt her, og det er
derfor naturligt, at Centralinstituttet for Nordisk
Asiensforskning (ClNA) er knyttet hertil og har til
huse sammen med de orientalistiske institutter i Kejsergade-
komplekset.
En relativt ny, fnen betydningsfuld side af fakultetets
aktivitet er institutternes publikationsvirksomhed
i form af årbøger og andre periodiske udgivelser.
Det gælder flertallet af institutter, at de på denne vis
bidrager til udbredelsen af deres forskningsresultater.
I 1979 er udbygningen af KUA stort set afsluttet,
og de fleste af fakultetets institutter er nu samlet
under ét tag på Amager. Blandt disse kan nævnes de
fem største institutter (Nordisk, Historie, Psykologi,
Romansk og Engelsk), samt fællesinstitutterne for
sprog og litteratur (Fonetik, Lingvistik, Anvendt og
matematisk lingvistik og Litteraturvidenskab). Der
er derved, i langt højere grad end før, skabt grobund
for en udbygning af de tværfaglige aktiviteter til
gavn for både forskning og undervisning.
Birger Munk Olsen
Historie og samfundsvidenskab
1. Historisk institut
Stab:
5 professorer, 21 lektorer, 6 TAP (4 stillinger, heraf
hører én under studienævnet) samt en kontorelevstilling.
Til instituttet har i årets løb iøvrigt været knyttet;
13 senior- og kandidatstipendiater og 11 eksterne
lektorer.
Ved faget historie desuden: 18 undervisningsassistenter,
12 instruktorer, I studievejleder.
Lokaler:
Historisk Institut flyttede medio august fra Bispetorvet
til Njalsgade 102, 2300 København S.
I forbindelse med festlighederne i anledning af universitetets
500-års jubilæum afholdt middelaldersektionen
efter initiativ af og under forsæde af Niels
Skyum Nielsen (og i samarbejde med Institut for
klassisk filologi og Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi)
et internationalt symposium, »Danish
Medieval History - new currents, and Saxo - a
medieval author between Norse and Latin culture«.
Symposiet fandt sted i Videnskabernes Selskabs
bygning. Heri deltog forskere fra England, Frankrig,
Tyskland, U.S.A., de nordiske lande og fra de øvrige
danske universiteter, foruden fra København, ialt
henved hundrede. Symposiets forhandlinger forudInstitutter
239
ses udgivet i løbet af 1980. Symposiets gennemførelse
muliggjordes ved støtte fra private fonds.
Den 1. juni udnævntes redaktør, mag.art. C.A.
Christensen på initiativ af Niels Skyum-Nielsen til
dr.phil. honoris causa og holdt den 31. maj en festforelæsning
på Historisk Institut. Seniorstipendiat E.
Slottved fungerede i perioden 1/3-30/6 1979 som
pressesekretær m.v. i forbindelse med markeringen
af universitetets 500 års jubilæum 1/6 1979.
I anledning af universitetsjubilæet var E. Slottved
medarbejder ved jubilæumsudstillingen »Universitet
og By« i Nikolaj kirke. Udstillingen, der skildrede
samspillet mellem byen København og universitetet
havde i de små seks uger, den var åben ca. 25.000
besøgende.
Historisk Instituts Afdeling for audiovisuel Medieforskning
har i 1979 fortsat arbejdet med teoretisk
og praktisk arbejde i forbindelse med den historiske
analyse af audiovisuelle medieprodukter. Det internationale
samarbejde er blevet yderligere intensiveret,
dels gennem medlemmers deltagelse i seminarer
og konferencer i udlandet (januar seminar vedr. serien
»Holocaust«, Evangelische Akademie, Loccum i
Vesttyskland; maj seminar vedr. spillefilm i historisk
forskning og undervisning, Zentrum fur interdisziplinåre
Forschung, Universitåt Bielefeld, Vesttyskland;
september Den 8. internationale konference
vedr. historie og de audiovisuelle medier, Amersfoort,
Holland), gennem afholdelsen af et dansk-tysk
seminar vedr. filmsemiotik (maj, støttet af Statens
humanistiske forskningsråd), gennem invitation af
udenlandske forskere til gæsteforelæsninger, gennem
den fortsatte udgivelse af Newsletter for the International
Association for Audio-Visuel Media in Historical
Research and Education (lAMHIST), samt
gennem udgivelsen af bind I i lAMHIST's skriftrække
»Studies in History, Film and Society«: HISTORY
AND THE AUDIO-VISUAL MEDIA.
The Proceedings of the VI International Conference
on History and the Audio-Visual Media (støttet af
Det humanistiske Fakultet og Statens humanistiske
Forskningsråd). Afdelingen forbereder nu udgivelsen
afbind II i den nævnte skriftrække.
Forskningsoversigt:
Fagets forskningsaktivitet udviser i tidsmæssig og
geografisk såvel som i emnemæssig og metodisk henseende
betydelig spændvidde.
Da forskningsindsatsen kun i ringe grad respekterer
kalenderåret, må den nedenfor aftrykte oversigt -
uden at det i hvert enkelt tilfælde anføres - ses i
sammenhæng med redegørelserne fra de forrige år,
hvor der i en række tilfælde vil kunne findes mere
udførlige beskrivelser af de enkelte forskningsprojekter.
Generelt:
I det forløbne år har Historisk Instituts medarbejdere:
Færdiggjort afsnittet om historieforskning og historieundervisningen
ved Københavns universitet
1830-1979 til »Københavns Universitet 1479-1979«.
(Kai Hørby).
Færdiggjort afsnittet om godshistorien indtil ca.
1750 til »Københavns Universitet 1479-1979«. (Ejvind
Slottved sammen med stud. mag. Mogens Thøgersen).
Fortsat udarbejdelsen af Københavns universitets
historie 1936-1966 til »Københavns Universitet
1479-1979«. (Niels Thomsen).
Færdiggjort en afhandling om Politics and the development
of mass media i »Nordic Democracy«
(Det danske Selskab, udk. i 1980) ca. 40 sider. (Niels
Thomsen).
Færdiggjort »Udenrigspolitik og opinion omkring
Dannevirkebevægelsen 1861« (festskrift til Sven
Henningsen) ca. 35 sider. (Niels Thomsen).
Udarbejdet anmeldelse (opposition) af Erik Helmer
Pedersen: »Eandbrugsrådet som erhvervspolitisk
toporgan« (Niels Thomsen).
Udarbejdet »The VOC as an institutional innovation
«, Maurice Aymard (ed.): Capitalisme hollandais
et capitalisme mondial, Cambridge U.P. (Niels
Steensgaard).
Udarbejdet »The Companies as a specific institution
in the History of European Expansion«, L.
Blusse & F. Gaastra (ed.s.): Companies and Tråde,
Leiden U.P. (Niels Steensgaard).
Udarbejdet »Asian Tråde 15th - I8th centuries:
Continuity and discontinuities« til 15. Internat. Historikerkongres.
Udarbejdet »Historisk strukturalisme, samfundshistorie
og universalhistorie« til Historisk Tidsskrift.
(Niels Steensgaard).
Fortsat empiriske undersøgelser af det institutionelle
samspil mellem marked og beskyttelse under
udviklingen af det europæiske verdensmarked.
(Niels Steensgaard).
Udarbejdet rapport for Danmark til Det nordiske
Historikermøde i Finland 1981 inden for emnet
»Den kritiska innstållningens uppkomst inom vetenskapen
på 1700- och 1800-talet«. (Kai Hørby).
Færdiggjort »R.G. Collingwood: A (Re-)Constructionist
«. (41 sider). Antaget til publikation af
History & Theory. (Margit Hurup Nielsen).
Udarbejdet »R.G. Collingwood's Historiefilosofi.
« En undersøgelse af interpretationer af'Re-enactment'-
tesen, (185 sider). Indsendt til udgivelse i Historisk
Instituts publikationsserie. (Margit Hurup
Nielsen).
Fortsat arbejdet med stipendieprojektet om udviklingsgangen
i Collingwood's forfatterskab. (Margit
Hurup Nielsen).
240 Universitetets årbog 1979
Udarbejdet »'History Workshop'. Om et engelsk
forsøg på at gøre historie til fælleseje«. Vil udkomme
i Fortid og Nutid, XXVI 11:3, 1980. Omfang ca. 20
sider (Kristof K. Kristiansen sammen med Tinne
Vammen).
Fortsat en historiografisk undersøgelse af diskussionen
om årsagerne til kapitalismens oprindelse i
forskningen efter 1870. (Kristof K. Kristiansen).
Udarbejdet »Socialismens historie fra 1939 til
slutningen af 1970'erne«. 425 sider. Udkommer januar
1980. (Benito Scocozza).
Udført studier i historieteoretiske emner med henblik
på udarbejdelsen af »Om historie«, der udkommer
i 1980. Ca. 160 sider. (Benito Scocozza).
Påbegyndt afhandlingen »Den rådskommunistiske
teori og marxismens krise«. (Carsten Juhl).
Påbegyndt udarbejdelse af samlinger af aktstykker,
prosopografier og biografier efter en afsluttet
gennemgang af Den Danske Frimurer Ordens Arkiv.
(Jørgen Tvevad).
Med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd
fortsat arbejdet med fremstillingen af Historisk
Atlas over Danmark. (Karl-Erik Frandsen).
Bidraget med en rapport om kvindeforskningen i
Danmark ved symposiet i Kungålv 1979 »Kvinders
økonomiske stilling i Norden i middelalderen«.
(Nanna Damsholt).
Fungeret som præsident for International Association
for Audio-Visuel Media in Historical Research
and Education (IAMHIST). (Karsten Fledelius).
Delvis færdiggjort »Motivforskydninger« — om historiske
verbale og visuelle motivers anvendelse og
genanvendelse. Ca. 150 sider. (Axel Bolvig).
Bidraget med et oplæg omkring pressefotografier i
forbindelse med forsøg på at etablere en pressefotografuddannelse.
(Axel Bolvig).
Bidraget med en problemorientering omkring visuel
kommunikation ved et symposium i Kungålv.
(Axel Bolvig).
Påbegyndt studier i billedproduktion-samfundsproduktion
— en undersøgelse af, hvorledes menneskelige
relationer afspejles i forskellige tiders billedproduktioner.
(Axel Bolvig).
Fortsat arbejdet med Social mobilitet i romersk
principat (0-300) (Niels M. Saxtorph).
Oldtiden:
I oldtidens historie har Historisk Instituts medarbejdere:
Arbejdet med Italiens historie. (Jens Erik Skydsgaard).
Fortsat studier i det romerske imperiums økonomiske
infrastruktur. (Peter Ørsted).
Arbejdet med hellenistiske utopier. (Torben
Damsholt).
Udført publikationsarbejde vedrørende en udgravningszone
i San Giovenale, prov. Lazio (Viterbo),
Italien. (Bengt Malcus).
Arbejdet på publikation med preliminær titel: San
Giovenale, Vol. HI, fase. 2. The Iron Age and
Etruscan Habitations in area D. Acta Instituti romani
regni Sueciae, series in 4°, XXVI: HI, 2.
(Bengt Malcus).
Middelalderen:
I middelalderens historie har Historisk Instituts
medarbejdere:
Indleveret en afhandling med titlen »Herredømmet
over Sønderjylland 1375-1404« (ca. 315 sider) med
henblik på antagelse som disputats. (Esben Albrectsen).
Indleveret »Fuldaforfalskningerne: En retshistorisk
analyse af klostret Fuldas pavelige privilegier
751-ca. 1158«. Ca. 950 A4 sider i ms. Antaget til
forsvar for den filosofiske doktorgrad. (Mogens
Rathsack).
Påbegyndt undersøgelser af pavestolens ældre klosterprivilegiepolitik:
En retshistorisk analyse af pavestolens
klosterprivilegier i ældre middelalder og
begyndende højmiddelalder. (Mogens Rathsack).
Afleveret »Vikingetidens socialhistorie« til Dansk
socialhistorie II, der udkommer april 1980. Ca. 40
sider. (Niels Lund).
Fortsat studier i vikingetiden med særligt henblik
på bebyggelses- og bosættelses problemer. (Niels
Lund).
Færdiggjort »Viking Age society in Denmark«, ca.
20 sider, der skal trykkes i publikationen fra jubilæumssymposiet
om middelalderstudier. (Niels Lund).
Fortsat studier over gammelgermanske samfundsinstitutioner.
(Anne Katrine Gade Kristensen).
Afleveret artikler til Dansk Biografisk Leksikon.
(Inge Skovgaard-Petersen).
Afleveret anmeldelser til Historisk Tidsskrift. (Inge
Skovgaard-Petersen).
Færdiggjort manuskript til et bidrag om teknologi
og samfundsforandring, der skal udkomme i Studier
i historisk metode XV. (Inge Skovgaard-Petersen).
Fortsat studier i Saxos Danmarkshistorie. (Inge
Skovgaard-Petersen).
Fortsat studier omkring 1. Ærkebiskop Anders
Sunesens parafrase over Skånske Lov. 2. De danske
landskabslove. 3. De ældste danske stadsretter. (Kirsten
Berth Paulsen).
Afleveret »Dansk socialhistorie 1100-1500« til
Dansk socialhistorie II, der udkommer april 1980.
Ca. 200 sider. (Kai Hørby).
Afleveret afsnittet Danmarks historie 1340-1523
til Danmarks Historie II, der udkommer marts
1980. Ca. 200 sider. (Kai Hørby).
Afleveret »Women in Medieval Latin Annals and
Chronicles in Denmark«. Bidrag til »Aspects of FeInstitutter
241
male Existence«, der udkommer februar 1980. 10
sider. (Nanna Damsholt).
Færdiggjort »Sagakvinder og Vadmelsvæversker
«. Antaget til udg. i Hist. Tidsskr. 40 sider i ms.
(Nanna Damsholt).
Færdiggjort »Women in Medieval Denmark. A
study in rape«, der skal trykkes i publikationen fra
jubilæumssymposiet om middelalderstudier. (Nanna
Damsholt).
Arbejdet med en fremstilling af kvinder i litteraturen
i Danmark omkring 1200. (Nanna Damsholt).
Igangsat en forskningsoversigt over nyere europæisk
og nordisk forskning om kvinder i middelalderen.
(Nanna Damsholt).
16.-18. århundrede:
I 16.-18. århundredes historie har Historisk Instituts
medarbejdere:
Anmeldt Jens Henrik Koudal: Klassekamp på
vers: Politisk visesang omkring feudalismens krise i
Danmark i første halvdel af 1500-tallet. MODSPIL,
1978. 3 sider. (Alex Wittendorfl).
Fortsat forskning i den tyske og den danske reformations
historie. (Alex WittendorfT).
Fortsat projektet »Den kirkelige forvaltning i det
16. århundrede« (Ejvind Slottved).
Færdiggjort »Konjunkturer og afgifter. C.D. Reventlows
betænkning om hoveriet af 11. febr. 1788«,
1980. Ca. 285 sider. (Thorkild Kjærgaard).
Fortsat studier i dansk landbrug i 1700-tallet.
(Thorkild Kjærgaard).
Fortsat arbejdet med Danmarks historie 1648-
1730. (Svend Ellehøj).
Fortsat studier i hekseprocessernes opsving og aftagen
i det 17. århundredes Danmark. (Jens Christian
Vesterskov Johansen).
Fortsat udarbejdelsen af bidrag til en dansk Ruslandshistorie
i 2 bind. (Hans Bagger).
Fortsat udarbejdelsen af en strukturel analyse af
Ruslands politik over for de skandinaviske stater i
perioden 1721-80. (Hans Bagger).
Igangsat undersøgelser over ægte og uægte kildemateriale
i N. Reusner, Epistolarum Turcicarum libri
V (Frankfurt 1598). (Herluf Nielsen).
Fortsat arbejdet med udgivelse af Matriklen 1662
med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.
(Karl-Erik Frandsen).
18.-19. århundrede:
I 18.-19. århundredes historie har Historisk Instituts
medarbejdere:
Arbejdet med færdiggørelse af fremstilling af den
danske arbejderbevægelses historie indtil ca. 1900.
(Niels Finn Christiansen).
Udarbejdet en råformulering af bogen »Det italienske
samfunds historie fra II Rosorgimento til vore
dage«. (Carsten Juhl).
Færdiggjort »Iggers som historiograf«, Efterskrift
til G.G. Iggers: Moderne historievidenskab, der udkommer
1980. (Bernard Eric Jensen).
Fortsat studier over Wilhelm Dilthey som historiker
— hans teori og praksis. (Bernard Eric Jensen).
Fortsat undersøgelse af R. Williams' kulturteori.
(Bernard Eric Jensen).
Udarbejdet en foreløbig rapport: »Cultural Materialism
as Social Theory« (m. K. O'Doherty Jensen)
som oplæg til et tværfagligt seminar om R. Williams
i efteråret 1979. (Bernard Eric Jensen).
Færdiggjort »Kvinderne i et grundtvigsk bondemiljø
«, 50 sider. Udkommer omkring januar 1980.
(Bodil K. Hansen).
Afleveret »Skolehistorisk materiale. Landsbyskolen
i det 19. århundrede«. 15 sider. Udkommer i
Fortid og Nutid. (Bodil K. Hansen).
Fortsat studie af Landbokvindernes vilkår og bevidsthedsdannelse
ca. 1870-1910. (Bodil K.
Hansen).
Fortsat undersøgelser af vælgeradfærd i Storkøbenhavn
i 1890erne. (Niels Thomsen).
Færdiggjort »Brigader Halling som godsejpr«. Ca.
10 sider. Vendsysselårbog 1980. (Claus Bjørn).
Afleveret 141 bidrag til Dansk Biografisk Leksikon
(Heraf adskillige revisioner af tidl. artikler.
(Claus Bjørn).
Delvis færdiggjort »Dansk bondepolitik i 1700-tallet.
Ms. ca. 100 sider. Forventes afsluttet jan. 1980.
(Claus Bjørn).
Redaktionsvirksomhed:
I det forløbne år har Niels Finn Christiansen været
medred. af »Historievidenskab«, Nanna Damsholt
medred. af »Aspects of female existence« — akter fra
Skt. Gertrud symposiet, Svend Ellehøj hovedred. af
»Københavns Universitet 1479-1979«, Niels Lund
dansk red. og nordisk hovedred. af »Excerpta historica
nordica«, Herluf Nielsen red. af Dansk Historisk
Fællesforenings Håndbøger, Jens Erik Skydsgaard
red. af »Analecta Romana Instituti Danici« og »Studier
fra Sprog- og Oldtidsforskning«, Niels Steensgaard
medred. af »Scandinavian Journal of History
«, Niels Thomsen medred. af »Pressens Årbog«.
Gæsteforelæsninger:
1 det forløbne år har Axel Bolvig forelæst to gange
ved Danmarks Journalisthøjskole, Svend Ellehøj forelæst
i Nordens Hus, Reykjavik, Carsten Juhl forelæst
to gange ved Odense Universitet og en gang ved
Ålborg Universitetscenter, Kristof K. Kristiansen
forelæst to gange ved Ålborg Universitetscenter, Inge
Skovgaard-Petersen forelæst og vejledt på et efter242
Universitetets årbog 1979
uddannelseskursus, Jens Erik Skydsgaard forelæst
ved Roms universitet og ved Det danske Institut for
videnskab og kunst i Rom, Niels Steensgaard forelæst
ved Lunds Universitet. Niels Skyum-Nielsen forelæst
på universiteterne i Firenze og Kiel.
Publikationer:
Bagger, Hans: Peder den Stores reformer. En forskningsoversigt.
- Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie, bd. 2. 120 sider. Århus.
Bjørn, Claus: Den jyske proprietærfejde 1790-91. -
Historie ny rk. XIII, 1979, s. 1-70.
- Hvor er det blevet af? - Fortid og Nutid XXVIII,
side 93-95.
- 31 bidrag til Dansk Biografisk Leksikon. 3. udg.,
bd. I-HI, (heraf adskillige revisioner af tidl. artikler).
Bolvig, Axel: Billeder er sprog. 88 s. - København.
- Billedsprog og kvindebilleder. 43 s. samt dias-serie
med samme titel. — København.
- Børn i billeder. — Børnenes billeder s. 19-34. København.
Christensen, Svend Aage: Ruslands historie i 17. århundrede.
En forskningsoversigt. - Problemer i
Ruslands og Sovjetunionens historie, bd. 3. 180 s.
Århus.
- Information og dokumentation. Sovjet og Østeuropa.
31 s. — København.
Christiansen, Niels Finn: Anmeldelse af Per Boje:
Danske provinskøbmænds vareomsætning og kapitalforhold
1815-47. - Fortid og Nutid XXVIII:
141-43.
- Anmeldelse af Hans Lyngby Jepsen: Stauning. En
biografi. — Politisk Revy nr. 361.
- Anmeldelse af Eric J. Hobsbawn: Kapitalens tidsalder
1848-75. — Politisk Revy nr. 357.
Fledelius, Karsten: Cinematic Recordings as Historical
Evidence. — Researchfilm Vol. 9, No. 6: 501-
510. Der Platz des Spielfilms im Gesamtsystem
der audiovisuellen Geschichtsquellen. - Geschichte
in der Offentlichkeit: 295-305.
- Historical Film Analysis - the Structural Approach.
- Politics and the Media: 105-126.
- Considerations about Content Analysis of Audiovisuals.
— History and the Audio-Visual Media:
277-300.
- The Film »Nalagkerssuissut oqarput: Tassagoq«
(»The Authorities Said: Stop!«) as a Historical
Source to the Fate of the Greenland Town Qutdligssat
and its Inhabitants. (sammen med Birgitte
Bentzon, Ditte Goldschmidt og Susan Neess, sammesteds:
255-270).
- Danish Official Mass Communication on Film about
Greenland (sammen med Birgitte Bentzon,
Ditte Goldschmidt og Susan Neess, sammesteds:
371-404).
- Den nazistiske propaganda - principper og indhold.
- Indledning til facsimileudgave af »Signal«,
Nazisternes propaganda-billedblad i Danmark
under Anden Verdenskrig: 3-8. København.
Damsholt, Nanna: En studie i Valdemarstidens
kvindesyn. — Kvindestudier 2. 27 s.
Hansen, Bodil K.: Anmeldelse af Erna Lorenzen og
Ulla Thyring: Folketøj på landet 1830-1880. -
Fortid og Nutid XXVIII.
- Anmeldelse af Lis Hujgård: Bidrag til den danske
kvindebevægelses historie 1870-1900. - Fortid og
Nutid XXVIII.
- Anmeldelse af Inger-Lise Hjordt Vetlesen: Forlokkelse
og familie.
- Anmeldelse af Gerd Neubert og Ellen Andersen:
Bvdragt - bondedragt. - Fortid og Nutid
XXVIII.
- Anmeldelse af »Breve fra tusmørket. Dagbog af
Karen Elisabeth Jensen«.
- Anmeldelse af Margretha Balle-Petersen: Guds
folk i Danmark. - Fortid og Nutid XXVIII.
Hørby, Kai: The Fate of the Descendants of Christolfer
1. — Scandinavian Journal of History, 1979,
3: 207-229.
- Menneske og samfund i middelalderen. 86 s. -
København.
Johansen, Jens Chr. Vesterskov med fl.: 16.000 jyske
domme. En sagtypologisk analyse af Hofman-
Bangs regest til Viborg Landstings dombøger
1569-1805. - Fortid og Nutid.
Juhl, Carsten: K. Marx og os andre mellem kapitalanalyse
og historiepolitik. - Til afvikling af den
historiske materialisme. 110 s.
Kristiansen, Kristof K.: Indledning. — Klasstrider
och ekonomisk utveckling under feodalismen: 1-
26.
Kjærgaard, Thorkild: Gårdmandslinien i dansk historieskrivning.
— Fortid og Nutid XXVIII: 178-
91.
Malcus, Bengt: Un frammento misceneo di San Giovenale.
- Dialoghi de Archeologia n.s. 1. årg.
1979, p. 74-77.
- Les Inscriptions. Working Papers, the National
Museum of Denmark, 10: Fouilles danoises å
Carthage, Les Campagnes de 1975 et 1977. -
Rapport préliminaire, p. 117-126.
- Anmeldelse af: Hugo Montgomery, Medelhavslåndernas
historia till omkring 400 e.Kr. - Norsk
Historisk Tidsskrift, 1979, p. 312-318.
Nielsen, Herluf: Ein påpstliches Formelbuch aus der
Zeit des grossen abendlåndischen Schismas. 265
s. - København.
Nielsen, Margit Hurup og Jeremy Sheamur: Making
Sense of History. Skagestad on Popper and Collingwood.
Saxtorph, Niels M.: Jeg ser på kalkmalerier, 3. revid.
udg.
Institutter 243
Skovgaard-Petersen, Inge: Anmeldelse af O. Olsen,
Roesdahl og Smidt: Fyrkat I-II. - Fortid og Nutid
XXVIII: 107-111.
Skyum-Nielsen, Niels: Diplomatarium Danicum I.
rk. VI (1224-37) 350 s.
- Danmarks Riges Breve I. rk. VI (1224-37) 252 s.
- En munk som blaffer og en præst som stenkaster.
— Carlsbergfondets årsskrift. 5 s.
- Anmeldelse af Kai Hørby, Status regni Dacie, Historisk
tidsskrift bd. 79, hefte 2 13 s.
The Use of Stills from Fictional Films as Historical
Documents, History and the Audio-visual Media.
— Studies in History, Film and Society. 16 s.
Steensgaard, Niels: Makroteori i nordisk og fransk
historieforskning. — Studier i Historisk Metode. 14
s.
- European Expansion. Nordic Historiography after
1945. — Reappraisals in Overseas History.
Thomsen, Niels: Historiske opinionsstudier. - Vid.
Selskabs pjecer nr. 15. 32 s.
- Venstrepressen og Venstres vælgere 1870-1929. -
Venstre. 50 år. 78 s.
- Anmeldelse af Svennik Høyer: Norsk dagspresse
mellom 1865 og 1965. — Statsvetenskaplig Tidsskrift:
243-49.
- Diverse anmeldelser i »Pressens årbog«.
WittendorfT, Alex: Anmeldelse af Mads Lidegaard:
Hærvejen i Viborg amt/Hærvejen langs Gudenåen/
Hærvejen i Vejle amt. — Fortid og Nutid
XXVIII
Andet:
Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
har Kai Hørby i det forløbne år studeret i Italien
med henblik på et arbejde om styreformerne i den
europæiske middelalderby især i 1300-tallet.
Med støtte fra Danske Mejeriers Fællesorganisation
er Claus Bjørn blevet projektleder og medarbejder
på Dansk Mejeribrug 1880-2000. Værket forventes
at foreligge 1982.
Konferens:
Niels Jørgen Guldberg Poulsen: Randbøl sogns bebyggelse
ca. 1570-1700.
Specialer:
Alstrup, Erik: Byen Kampens fjernhandel på Vesteuropa
i de første to trediedele af det 14. århundrede.
Andersen, Børge Mørk: Socialdemokratiet 1901-13.
Med særlig henblik på forholdet til Venstre og det
Radikale venstre.
Bendtsen, Lisbeth: KOMINTERNs kvindepolitik
1919-1928.
Bennum, Morten: Historiografiske studier i 16.-18.
århundredes europæiske økonomiske historie.
Christensen, Bjarne: Det romerske commentariusbegreb
med særligt henblik på Caesars Bellum
Gallicum.
Christensen, Torben Sahl: En analyse af bestræbelserne
på at genforene Tyskland i perioden 1949-
1955, især med henblik på det diplomatiske spil i
1952.
Due, Ellen Vibeke: Dansk bilateral u-landsbistand.
»Dansk ungdoms u-landsarbejde« 1962-76 baggrund,
målsætningsdebat og -udvikling.
Engberg, Peter: Film og historie.
Hansen, Mogens Rudiger: En analyse af Povl Bagges
historiebegreb med henblik på en historiografisk
placering i forhold til udenlandske og danske
historieteoretiske retninger.
Heiberg, Lis: Christian IV's erhvervspolitik 1596-
1625 med særlig henblik på spørgsmålet om tilrettelæggelse,
kontinuitet og de berørte gruppers reaktioner.
Hjortsø, Benedikte: Det militært-administrative system
i Byzans i 600 tallet. En undersøgelse af Georg
Ostrogorskys teori om themesystemet som
grundlag for den Byzantinske regeneration.
Hounsgaard, Ole Dybkjær: Håndværket under forandring
1800-1870.
Højland, Per: Omkring tidsskriftet Danmarks og
Norges Øconomiske Magazin (sammen med Arne
Preben Johansen).
Jensen, Jens Ole: Agrarstruktur på Falster i det 17.
årh. Eksemplificeret gennem retrospektive analyser
af Nørre Vedby og Væggerløse sogne.
Johansen, Arne Preben: Omkring tidsskriftet Danmarks
og Norges Øconomiske Magazin (sammen
med Per Højland).
Kærn, Morten: Sociale og økonomiske forhold på
Hvedholm gods og stamhus i det 18. århundrede.
Larsen, Øjvind: Arbejdsbegrebets betydning hos
Karl Marx.
Lillie, Eva Louise: Den skulpturelle udsmykning på
domkirken i Modena og dens historiske baggrund.
Linell, Jesper: Peru, 1968-75. En analyse af militærstyrets
udviklingsstrategi.
Lyduch, Einer Jan: Philippinerne: Undtagelsestilstand
— det ny samfund.
Lyhne, Kaj-Henning: Sporten i samfundsvidenskabelig
belysning.
Madsen, Iben Rye: Lov om tilvejebringelse af sundhedsvedtægter
fra 12.1.1858.
Meier, Peter Uffe: Omkring de fire species, dansk
merkantilistisk stabel- og navigationspolitik i
I 720'erne.
Møller, Bjørn: Socialistiske tendenser i den franske
revolution. En undersøgelse af nogle socialistiske
244 Universitetets årbog 1979
og præsocialistiske ideologiske træk ved sansculottebevægelsen
og dens ledere fra 10. august 1792 til
9. therm. år 11.
Nielsen, Eva Trein: Sankt Knudsskråen fra Flensborg.
Nielsen, Jørgen Knud Broberg; Naturvidenskaberne
og Københavns Universitet ca. 1750-1850. (Med
særlig henblik på de organisatoriske problemer
omkring lærestolenes oprettelse og naturv idenskabernes
optagelse i universitetets fagkreds).
Petersen, Elsebeth Schmidt: Participationens muligheder
og vilkår i Venstres Landsorganisation. Case:
Hillerødkredsen.
Rasmussen, Hanne Inger: Debatten om Erik Årups
Danmarkshistorie.
Rasmussen, Jens Rahbek: Nøglen til Orienten? Kritiske
studier i Marxistisk universalhistorisk periodisering
med særligt henblik på begrebet Asiatisk
produktionsmåde.
Reichel, Birte: Modsætninger i dansk fagbevægelse
1931-1934. Belyst gennem en undersøgelse af Skotøjsarbejderforbund
og Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund.
Rosthøj, Louise: Perry Miller og intellektuel historie.
En kritisk redegørelse for puritanismeforskningen
i Amerika.
Salomonsen, Peter Bo: Forsvarsforhandlingerne
1902-1909. Belyst især udfra oflicerskorpsets synspunkter.
Topcagic, Abraham: Jugoslavien 1941-1945 (med
særlig henblik på den antifascistiske befrielsesbevægelses
politiske struktur, udvikling og målsætning).
Toubro, Mads: Ceylon 1636-1670 set som led i
VOC's politik, ekspansion og rolle i Asien i første
halvdel af det 17. århundrede og rivaliseringen
med Portugal.
Trangbæk, Else; En undersøgelse af F.L. Jahns nationale
og gymnastikpædagogiske virksomhed på
baggrund af de tyske nationale strømninger i begyndelsen
af det 19. århundrede.
Trier, Else: Fagoppositionens Sammenslutning i
Danmark med særlig henblik på bevægelsens virke
og indflydelse i perioden 1917/18-20.
Ventegodt, Ole; Søfart og strandret ca. 1100-1366.
Vinding, Claus; Dansk historiografi og Erik Arup.
Nogle problemer og forsøg på at løse dem.
Volkers, Glen: Eksemplet Kalundborg Købstad ca.
1855-77. En lokalanalyse af den økonomisk-erhvervsmæssige,
sociale og politiske udvikling med
specielt henblik på arbejderspørgsmålet.
Welling, Hans-Christian Sorwad; »England og
magtspillet omkring Nordsøen« 1035-1066, (opløsningen
af Knud den Stores »Nordsøimperium
«).
Worsøe-Schmidt, Inger; DKP's oprindelse. Den politiske
venstreopposition i Danmark 1914-20.
Axel Bolvig
Lokalhistorisk Afdeling:
Igangværende forskning:
(Med studentermedhjælp);
1. Registrering af amtmandsindberetninger (nævnt i
sidste årsberetning).
2. Undersøgelse af social og demografisk mobilitet
omkring Præstø i begyndelsen af 1800-årene
(nævnt i sidste årsberetning).
Ved afdelingens faste personale (1 lektor):
3. Introduktion til arbejdet på landsarkiverne (omtalt
i sidste årsberetning).
4. Der er leveret nogle mindre bidrag til den nye
udgave af Dansk biografisk Leksikon.
5. Der er påbegyndt en større, metodisk undersøgelse
af geografisk mobilitet på Sjælland omkring
1845.
Publikationer:
Prange, Knud: Slægtshistorie/lokalhistorie. Personalhistorisk
Tidsskrift; 147-61.
- Lokalhistorie i Norge, i Danmark - eller i almindelighed?
— Heimen, bd. nr. 3: 138-40.
- Lokalhistorien i Danmark - organisation og aktuelle
opgaver. - Nordens nære fortid; 21-24.
- Herredsegl og kommunale våbener i Ringkøbing
amt. — Hardsyssels Årbog: 5-26.
- Heraldisk efterskrift (vedr. Kalkmalerier i Bringstrup
kirke) — Nationalmuseets Arbejdsmark; 45-
46.
- Heraldiske bidrag til afsnittene om våbenfriserne i
Aarhus Vor Frue kirke. - Danmarks Kirker, Arhus
amt, h. 13: 1093-1109.
- Kan heraldikken hjælpe os? Nogle faldgruber og
et opmuntrende exempel. - Den iconographiske
Post, 1979, nr. 4: 10-14.
Skak-Nielsen, Luise, 1979: Byernes brandtaksationer
og deres kildeværdi for genealogisk og lokalhistorisk
forskning — Personalhistorisk Tidsskrift;
163-84.
Lokalhistorisk Afdeling har udgivet Nordens nære
fortid. Lokalsamfundene i de seneste 100 år. (Nordisk
seminar i lokalhistorie rapport nr. 1, redigeret
af Knud Prange).
Redaktionsvirksomhed:
Knud Prange har deltaget i redaktionen af nyudgaven
af Håndbog for danske lokalhistorikere og af
Personalhistorisk Tidsskrift.
Knud Prange
Institutter 245
2. Institut for samtidshistorie
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 5 eksterne
lektorer og 1 TAP.
Lokaler:
Institut for Samtidshistorie flyttede i august 1979 til
nye lokaler i KUA, Njalsgade 104.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning dækker et vidt spektrum af
samtidshistoriske emner, danske som udenlandske,
og afspejler samtidig flere metodiske og teoretiske
tilgange. Dette giver sig udslag dels i egentlige teoretiske
studier, dels i forskningshistoriske - historiografiske
- analyser, dels i konkrete historiske analyser,
ofte med afprøvning af teoretiske problemer som
delmål. To af instituttets projekter er iøvrigt afsluttet
i indeværende år, idet to af instituttets lektorer har
erhvervet den filosofiske doktorgrad på deres afhandlinger
(Bent Jensen og Hans Kirchhoff, se litteratur-
listen).
Blandt de overvejende historiografiske og teoretiske
projekter må nævnes instituttets projekt vedrørende
dansk historieskrivning i det 20. århundrede,
hvor Jens Henrik Tiemroth arbejder på en fremstilling
af fremskridtsparadigmet i dansk historieskrivning,
mens Inga Floto forbereder en analyse af danske
historiske disputatser i tiden 1870-1970, og Sven
Henningsen er ved at færdiggøre en afhandling om
Instituttet og Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi.
Torben Worre deltager i det interuniversitære
valgforskningsprojekt. Dette projekt betegner et forsøg
på løsning af en konkret praktisk opgave, ved
brug af de nyeste politologiske og datalogiske metoder,
gennem løbende indsamling og bearbejdning af
interview-materiale om vælgeradfærd i Danmark.
Mette Skakkebæks analyse af socialistpartiet i Illinois,
USA, 1900-1932 er også en analyse af vælgeradfærd,
i dette tilfælde med henblik på en bestemmelse
af baggrunden for de væsentligste forandringer
i de amerikanske vælgeres opførsel i tiden mellem
1. verdenskrig og 30-ernes krise. Sammenhængen
mellem politisk adfærd og økonomisk-social
struktur må også siges at være central for Karl Christian
Lammers' tre igangværende analyser: Etableringen
af det nationalsocialistiske diktatur i Tyskland,
Arbejderbevægelsen og fascismen, samt Det
danske borgerskab og dets holdning til arbejderbevægelsen
i mellemkrigstiden.
Politisk adfærd på såvel udenrigs- som indenrigspolitisk
plan er et gennemgående tema også i instituttets
øvrige igangværende forskning: Sven Henningsen
er ved at færdiggøre et arbejde om Dansk
Udenrigspolitik efter 1945, Hans Kirchhoff følger sin
disputats op med studier i besættelsestidens historie
med særligt henblik på forholdet mellem individ og
stat, Henrik S. Nissen fortsætter sit arbejde med
Skandinavien under den 2. verdenskrig, og Bent Jensen
undersøger danske intellektuelles politiske virksomhed
i perioden 1930-1960. Medens alle disse arbejder
omfatter dansk/nordisk historie, foretages der
også forskning af udenrigspolitiske emner: Bent Jensen
analyserer Sovjetunionen i 1930-erne, Inga Floto
studerer amerikansk politik på Vesailleskonferencen,
mens Carsen Due-Nielsen forbereder en større
afhandling om den samlede tyske udenrigspolitik
ved afslutningen af 1. verdenskrig.
Redaktionsvirksomhed:
Inga Floto redigerer sammen med E. Ladewig Petersen
Historisk Tidsskrift, og Karl Christian Lammers
deltager i redaktionen af Historievidenskab og Kritiske
Historikere.
Publikationer:
Floto, Inga, 1979: Hansens Hamsun i Simen Skjønsberg
(red): Det uskyldige geni? Debatten om
»Processen mot Hamsun«. — Oslo, s. 272-74.
— 1979: Traditionskritik. - Historisk Tidsskrift
1979, s. 358-81.
— og E. Ladewig Petersen (red): Historisk Tidsskrift
79, 467 s.
Jensen, Bent, 1979: Danmark og det russiske spørgsmål
1917-24 (Disputats). - Århus, 600 s.
— 1979: Købmænd og kommissærer. Oktoberrevolutionen
og dansk Ruslandspolitik 1917-24. - København,
249 s.
— 1979: Påskekrise og Ruslandsforhandlinger. Sammenhæng
eller sammentræf? - Serien Historiske
Kilder, København, 140 s.
— 1979: Det bolsjevikkiske Ruslands historie 1917-
70 i Niels Erik Rosenfeldt (red): Sovjetunionens
historie 1917-70. Århus s. 13-101.
Kirchhoff, Hans, 1979: Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens
fald. Forudsætninger og forløb.
En studie i kollaboration og modstand, I-HI,
(Disputats). — København, 1183 s.
— 1979, (red): K.H. Kofoeds Erindringer. — Århus,
559 s.
Lammers, Karl Christian, 1979: Krisen i 1930'erne i
et internationalt og et dansk perspektiv. - HIST
10. årg. nr. 3, 2. 52-62.
— 1979: Marxismen og de socialistiske lande. Den
marxistiske diskussion om overgangen til socialisme
og om såkaldte socialistiske lande. — Historievidenskab
17, s. 7-11.
246 Universitetets årbog 1979
- 1979: Om overgangen til socialisme/kommunisme
indenfor den marxistiske tradition. — Historievidenskab
17, s. 13-41.
Nissen, Henrik S., 1979: (sammen med Karl Molin,
Magne Skodvin, Hannu Soikkanen og Jørgen
Weibull): Norden under 2. verdenskrig. - København,
231 s.
Skakkebæk, Mette, 1979: Agrarian Radicalism after
the Populists. - American Studies in Scandinavia,
vol. 11, s. 1-13.
Tiemroth, Jens Henrik, 1979: Fra Kr. Erslev til
Niels Steensgaard. Paradigmetanker om dansk historieskrivning.
— Fortid og Nutid, XXVIII, s. 12-
25.
Worre, Torben, 1979: Europavalget. - Økonomi og
Politik, s. 259-85.
- 1979: Forandringer i det danske partisystems sociale
grundlag, kap. 4 i Mogens N. Pedersen
(red): Dansk politik i 1970'erne. - København, s.
68-82.
Magisterkonferens:
Vedel, Jon: Forholdet mellem legale og illegale kræfter
under den tyske besættelse af Danmark i perioden
fra 29. august 1943 til 5. maj 1945.
Specialer:
Bengtsen, Henrik: En undersøgelse af modstandsorganisationerne
i Helsingør 1940-45.
Breds, Preben: Kristian Erslevs Historieteoretiske
Arbejde. En undersøgelse og en bestemmelse.
Buhl, Tom: Det peronistiske system i Argentina
1946-1955.
Jensen, Kurt: Den tyske presses genopbygning og
udvikling i de vestlige besættelseszoner - belyst
ved USA's informations- og demokratiseringspolitik
fra 1945-1952.
Kragh, Peter: Progressivism Revisited. Hicks,
Faulkner, Nye, Woodward, Mowry, and Hofstadter
on Progressivism.
Eaursen, Virginia: The Jacksonian and Antebellum
Context: An Analysis of Ethnocultural Political
History.
Rejser:
Inga Floto har været på studieophold i Princeton,
Washington, D.C. og Portsmouth, Maine i januar
1979, samt deltaget som foredragsholder ved Woodrow
Wilson Svmposium, Princeton University, oktober
1979; og Bent Jensen har deltaget som foredragsholder
ved et svensk forskningsseminar over temaet
Stormagterne og Skandinavien 1905-45 i Hoor,
oktober 1979.
Inga Floto
3. Institut for økonomisk historie
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 1 forskerstipendiat, 4 kandidatstipendiater,
6 eksterne lektorer, 2 undervisningsassistenter,
2 TAP'er.
Lokaler:
Instituttet er i august flyttet fra Nørregade 7 C til
nye lokaler på Københavns Universitet Amager:
Njalsgade 102, 2300 København S., tlf. 01 - 54 22
11.
Forskningsvirksomhed:
Traditionelt drives der ved instituttet forskning i såvel
økonomisk som oversøisk historie. Som følge af instituttets
beskedne bemanding og de omfattende undervisningsmæssige
og administrative forpligtelser
har det kun været muligt at tage enkelte, centrale
forskningsområder op. Af større projekter skal nævnes
forskningen omkring Industrialismens Bygninger
og Boliger og omkring Fabriksboliger samt studiet
af de tidligere danske oversøiske besiddelser.
Hovedparten af den øvrige forskning er iværksat af
de enkelte medarbejdere, ofte i snæver tilknytning til
undervisningen og til de studerendes specialer og
afløsningsopgaver.
Økonomisk historie:
Økonomisk historie kan beskrives som studiet af fortidens
produktion og fordeling af varer og tjenester,
herunder en klarlæggelse af de determinerende faktorer
og disses indbyrdes fordeling og vægt. Forskningen
inden for dette meget omfattende felt er i det
følgende opdelt i de emneområder, der traditionelt
anvendes inden for disciplinen, fra studiet af primære
erhverv (landbrug m.v.), over industri, handel,
økonomisk politik, økonomiske ideers historie til rent
historiografiske undersøgelser.
Inden for studiet af de primåre erhverv i Danmark har
Erik Helmer Pedersen i efteråret forsvaret sin afhandling
'Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan
1919-33. Studier i de danske landbrugsorganisationers
historie' for den filosofiske doktorgrad, og
fakultetet har derpå konfereret graden.
Erik Helmer Pedersen er nu engageret i studiet af
de dansk-amerikanske udvandreres økonomiske og
sociale historie i det 19. århundrede. På grundlag af
case studies over udvalgte emigrationslokaliteter søges
blandt andet fastslået, i hvilket omfang udvandrerne
formåede at omplante det danske landbrugs
teknologi og brugsformer til de amerikanske prærier.
Fra Erik Helmer Pedersens forskningsrejse til USA i
Institutter 247
1978 (jfr. Årbogen 1978) foreligger der en 102 sider
stor rapport, der udstikker linierne for et dansk-amerikansk
projekt om den menige dansk-amerikaners
skæbne i det amerikanske prærielandbrug. Som indledning
til dette projekt forbereder Erik Helmer Pedersen
i samarbejde med en udvandringshistorisk
forskergruppe på fem medlemmer en udgivelse af
breve fra dansk-amerikanske udvandrere til familien
i Danmark. Udgaven, der bliver på omkring 300
sider, offentliggøres i 1980.
Studier i det industrielle miljø i Danmark har også i
det forløbne år været et hovedområde for flere af
instituttets medarbejdere. For en del har disse studier
fundet sted inden for rammerne af to projekter,
for hvilke instituttet har fungeret som værtsinstitu--
tion. Det gælder projektet 'Industrialismens Bygninger
og Boliger 1840-1940', under Statens humanistiske
Forskningsråd. Kristof Glamann har varetaget
formandsskabet for styringsgruppen, hvor desuden
Ole Hyldtoft har været medlem; Anders V. Kaare
Frederiksen har været ansat ved projektet, hvortil
endvidere også forskerstipendiat Richard Willerslev
har været knyttet.
Anders V. Kaare Frederiksen arbejder med et
delprojekt om det private boligbyggeri i København
i slutningen af det 19. århundrede. Undersøgelsen er
koncentreret om et arbejderkvarter på Nørrebro.
Udover en behandling af selve byggeriet omfatter
projektet en større EDB-analyse af beboernes sociale
sammensætning og geografiske rekruttering i to udvalgte
karreer
Richard Willerslev har færdiggjort og publiceret
'Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København
omkring 1880' i instituttets skriftserie samt artiklen
'Nettoudvandringen fra Sverige til Danmark
1850-1910. En komparativ undersøgelse' i tidsskriftet
Scandia. I forlængelse af denne artikel, hvori en
række kildekritiske problemer omkring indvandringen
diskuteres, er Richard Willerslev nu engageret i
en bredere undersøgelse af den svenske indvandring
til Danmark i tidsrummet fra 1850 og 1914 og baggrunden
for denne indvandring.
I forlængelse af dette projekt, hvis bevillinger over
en femårig periode nu er udløbet, fungerer instituttet
som værtsinstitution for projektet 'Fabriksboliger i
Danmark'. Dets formål er en lokalisering og en registrering
af danske fabriksboliger samt en forskning
omkring denne særlige boligtype. Projektet finansieres
af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet,
som aflønner cand.mag. Hannelene Toft Jensen
og arkitekt Per Axelsen; og Ole Hyldtoft repræsenterer
instituttet i projektets styringsgruppe.
Ole Hyldtofts fortsatte arbejde med hovedstadens
industrialisering 1840-1914 ligger i forlængelse af de
to ovenanførte projekter ved instituttet. Undersøgelsen
sigter mod at behandle faserne i industrialiseringen,
lokaliseringen af industrien samt endelig industrialiseringens
følger for den københavnske byudvikling.
I forbindelse med dette arbejde har Ole
Hyldtoft færdiggjort tre artikler til offentliggørelse i
1980. Det drejer sig om 'Working Class Housing.
Problems of Registration, Research and Conservation'
(The Industrial Heritage. The Third International
Conference on the Conservation of Industrial
Monuments. Transactions, 3. Stockholm), 'From
Fortified Town to Modern Metropolis: Copenhagen
1840-1914' (Growth and Transformation of Cities.
Stockholm), og 'Økonomiske forbindelser mellem by
og opland. Metodiske problemer og eksempler på en
teknik' (Beretning om det 3. nordiske lokalhistoriske
seminar. Oslo). Ole Hyldtoft arbejder herudover på
et manuskript om Industrirådets rolle og politik i
1930'erne, og han har påbegyndt studier omkring
urbaniseringen i Danmark fra 1914 til 1970.
Carl-Axel Nilsson har færdiggjort og publiceret
'Factories in Sweden 1820-1870. A Typologicai Approach'
(Economy and History, XXI:2) - sammen
med Lennart Schon, samt 'Foreign Tråde and the
Breakthrough of the Engineering Industry in Sweden.
A Comment' (Scandinavian Economic History
Review, XXVI:2). Carl-Axel Nilsson har fortsat sine
komparative undersøgelser af udviklingen inden
for dansk og svensk maskinindustri i perioden fra
1880 til 1930. Udgangspunktet er, at denne industri
arbejder under forskellige råvareforudsætninger i de
to lande, og også under forskellige markedsforudsætninger.
Det anses derfor for frugtbart at gennemføre
en sammenligning af den faktiske industriudvikling i
de to lande. Undersøgelsen rummer en analyse af
fremvæksten af en teknologisk avanceret dansk maskinindustri,
baseret i høj grad på importerede råmaterialer
og med den overvejende del af produktionen
for det danske hjemmemarked. Endvidere har
Carl-Axel Nilsson fortsat sine studier over
nationalregnskabsdata, med sigte på en historisk
analyse af nationalproduktets langsigtede volumenvækst
i det 19. og 20. århundrede.
Sammen med Ove Hornby har Carl-Axel Nilsson
færdiggjort artiklen 'Overgangen fra sejl til damp i
dansk skibsfart ca. 1865-1910', der vil fremkomme i
Scandinavian Economic History Review i 1980. De
to medarbejdere fortsætter sammen deres undersøgelser
over forholdet mellem sejl- og dampskibenes
konkurrencesituation i det 19. århundrede. Endvidere
har Ove Hornby fortsat sine studier over de økonomiske
forhold mellem Danmark og hertugdømmerne
i perioden fra 1830 til 1848.
Erik Oxenbøll har fortsat sin undersøgelse af sammenhængen
mellem økonomisk teori, politik og samfund
i det danske monarki i det 18. århundrede, set i
relation til den europæiske udvikling. Den idemæssige
indfaldsvinkel er en hypotese om faktisk sammenhæng
mellem teori, politik og materiel virkelighed.
Det konkrete undersøgelsesobjekt er industri og
17 Årbog 1979
248 Universitetets årbog 1979
håndværk, som i den merkantilistiske periode er centralt
placeret i teori og i politik. Sammen med Kristof
Glamann har Erik Oxenbøll endvidere færdiggjort
en nyudgivelse af Otto Thotts økonomiske memoranda.
Nyudgaven, der udkommer i instituttets
skriftsserie i 1980, bringer et udvidet kildemateriale
samt en væsentlig udvidet introduktion, der dels
bringer realkommentarer til Otto Thotts memoranda,
dels meddeler en bredere orientering om det 18.
århundredes danske økonomiske historie.
Forskningen i dansk handelshistorie har ligesom i
tidligere år indgået i instituttets arbejde. Ole Feldbæk
har publiceret artiklen 'Danish East India Tråde
1772-1807. Statistics and Structure' (Scandinavian
Economic History Review, XXVI:2) og færdiggjort
artiklen 'The Organization and Structure of
the Danish East India, West India and Guinea
Companies in the 17th and 18th Centuries', der vil
udkomme i 1980 i Comparative Studies in Overseas
History, III (Leiden). Erik Gøbel har publiceret
'The Danish Asiatic Company's Voyages to China
1732-1833' (Scandinavian Economic History Review,
XXVII:!) og 'Sygdom og død under hundrede
års Kinafart' (Handels- og Søfartsmuseets Årbog
1979). Endvidere har Erik Gøbel påbegyndt en undersøgelse
af de dansk-vestindiske øers økonomiske
betydning for det danske monarki 1671-1807. Undersøgelsen
skal give et dansk bidrag til den internationale
debat-om kolonibesiddelsernes økonomiske
konsekvenser for Europa samt belyse aspekter af forholdet
mellem økonomi og politik i enevældens Danmark.
I forbindelse hermed arbejder Erik Gøbel på
en kompagnibibliografi, der vil udkomme i Fortid og
Nutid. Et mere principielt betonet bidrag til handelshistorien
er Kristof Glamanns artikel 'Ædelmetalstrømme
og verdenshandel i 16.-18. århundrede',
der er indleveret til olfentliggørelse i Historisk Tidsskrift.
Også på andre felter har instituttet videreført en
tradition for forskning i forholdet mellem økonomi og
politik. Ole Feldbæks afhandling 'Denmark and the
Armed Neutrality 1800-1801. Small Power Policy in
a World War' er blevet færdiggjort og vil udkomme i
instituttets skriftrække i 1980. Sammen med 'Finansmænd,
stråmænd og mandariner. C.F. Tietgen, Privatbanken
og Store Nordiske. Etablering 1869-76'
(1978) har Ole Lange til forsvar for den filosofiske
doktorgrad indleveret 'Partnere og Rivaler. C.F.
Tietgen, Eastern Extension og Store Nordiske. Forsøg
på ekspansion 1880-87', og arbejdet er blevet
antaget af fakultetet.
Ideudviklingen i mellemkrigstidens danske historikergeneration
er det bredere perspektiv i Hans Kryger Larsens
fortsatte undersøgelse af den Erik Arup'ske tradition
i dansk historieskrivning. Endvidere arbejder
Hans Kryger Larsen på at belyse forholdet mellem
økonomisk teori og historie gennem en undersøgelse
af ændringerne i synet på dansk merkantilisme. Hovedvægten
er her lagt på Albert Olsens forskningsmæssige
innovation i dets samspil med periodens
generelle samfundsudvikling og dens videnskabelige
miljø.
Adskillige af instituttets medarbejdere er fortsat
engageret i forskningsorganer uden for Københavns
Universitet. Kristof Glamann er medlem af projektgruppen
vedrørende 'The North Sea Project' ved
Europa Universitetet i Firenze. Erik Helmer Pedersen
er formand for Landbohistorisk Selskab og næstformand
i Landbohistorisk Støttekreds. Ove Hornby
er medlem af rådet for Nordisk Forening for ekonomisk
och social Historia samt historisk Geografi. Ole
Hyldtoft er medlem af styringsgruppen for projektet
'Arbejdererindringer: Kultur- og levevilkår 1800-
1950'.
Oversøisk historie:
Studiet af de tidligere danske oversøiske besiddelser
har optaget flere af instituttets medarbejdere. De
vestindiske besiddelser er blevet studeret af Ove
Hornby, de afrikanske af Ole Justesen og de indiske
af Ole Feldbæk. De tre undersøgelser sigter mod en
samlet fremstilling af besiddelsernes historie i en international
sammenhæng, og de vil blive publiceret i
1980. Som medlem af Tranquebar Komiteen har
Ole Feldbæk publiceret artiklen 'Tranquebar 1620-
1845' (Arkitekten, 1979:23). Ole Justesen har publiceret
'Danish Settlements on the Gold Coast in the
Nineteenth Century. An Outline' (Scandinavian
Journal of History, 4:1), og en artikel om 'Henrich
Richter: Tråder and Politician' er under offentliggørelse
i Transactions of the Historical Society of Ghana.
Endvidere har Ole Justesen fortsat sine undersøgelser
over de danske mulatters forhold og placering
i de danske afrikanske besiddelser 1765-1850 samt
over fredsforhandlingerne på Guldkysten 1831.
I studiet af Indiens historie har Benedicte Hjejle
publiceret oversigtsartiklen 'Recent Research on
South Asia by Swedish Scholars' (Scandinavian
Economic History Review, XXVII: 1). Benedicte
Hjejle har endvidere fortsat sine agrarhistoriske undersøgelser
af omkring 200 landsbyer på Indiens østkyst.
Undersøgelsen tilsigter en redegørelse for produktionsforhold
og fordelingsproblemer under det
tropiske landbrugs specielle økologiske betingelser
og for ændringer i ressourceudnyttelse og produktionssammensætning
i perioden fra 1770 til 1900. I
forbindelse med sin undervisning arbejder Benedicte
Hjejle endvidere på en bog om Indiens økonomiske
og sociale udvikling efter 1947, med særligt henblik
på moderniseringsprocessen og dens sociale omkostninger.
I studiet af Vietnams historie har Irene Nørlund
publiceret artiklen 'Imperialismestudiet og historie'
Institutter 249
(Kritiske Historikere, 3/1979) og endvidere færdiggjort
tre artikler til ofTentliggørelse i 1980. Det drejer
sig om 'Vietnam under fransk kolonialisme' (Den
Ny Verden), og 'Kolonialisme og nykolonialisme i
Sydøstasien' (i en antologi om imperialisme udgivet
på Roskilde Universitetscenters Forlag), og endelig
- sammen med Jens Muller - om 'Investeringer i
Vietnam. Diskussion af uafhængighed, dominans og
udvikling af produktivkræfterne' (Den Ny Verden).
Studiet af Japans historie har været markeret af
Carl Steenstrups forsvar for doktorgraden af 'Hojo
Shigetoki (1198-1261) and his Role in the History of
Politicai and Ethical Ideas in Japan', for hvilket fakultetet
konfererede ham graden. Carl Steenstrups
forskning falder dels i japansk middelalder, dels i de
japansk-europæiske forbindelser i nyere tid. Det afspejler
sig i de to publicerede artikler 'The Origins of
the Houselaws (kakun) of the Warriors of Medieval
Japan' (Proceedings of the Seventh Conference of
the International Association of the Historians of
Asia (IAHA), bind II) og 'A Japanese Grammer
Published in Sweden in 1792' (Annual Newsletter of
the Scandinavian Institute of Asian Studies); og det
drejer sig om tre artikler, der udkommer i 1980,
nemlig 'The Legal System of Japan at the End of the
Kamakura Period, as seen from the Litigants' Point
of View' (Brian McKnight (ed.): 'Law and the State
in Traditional East Asia', University of Hawaii
Press) og 'A Gustavian Swede in Tanuma Okitsugu's
Japan: Marginal Notes to Carl Peter Thunberg's
Travelogue' (Journal of Intercultural Studies),
samt 'Notes on the gunki or Military Tales:
Contributions to the Study of the Impact of War on
Folk Literature in Premodern Japan' (Comparative
Civilizations Review). Endvidere er Carl Steenstrup
ved at fædiggøre 'Japans Idehistorie' fra ca. 600 til
idag, for Berlingske Leksikonbibliotek.
Redaktionsvirksomhed:
Kristof Glamann er medredaktør af 'Zeitschrift fur
Unternehmensgeschichte' og 'Journal of European
Economic History'.
Erik Helmer Pedersen er sammen med Michael
Hertz redaktør af'Landbohistorisk Tidsskrift'.
Ove Hornby er dansk redaktør af 'Scandinavian
Economic History Review' og har i denne egenskab
udarbejdet det danske bidrag til årsbibliografien.
Ole Hyldtoft og Anders V. Kaare Frederiksen er
redaktører for tidsskriftet 'Fabrik og bolig'.
Carl Steenstrup er medforfatter til 'Mellemrapportjan.
79', og 'Endelig rapport Sep. 79', afgivet af
arbejdsgruppen vedr. humanistisk servicevirksomhed
under Det faglige Landsudvalg for de humanistiske
uddannelser.
Publikationer:
Feldbæk, Ole, 1979: 'Danish East India Tråde 1772-
1807. Statistics and Structure'. - Scandinavian
Economic History Review, XXVI:2, pp. 1-17.
- 'Tranquebar 1620-1845'. — Arkitekten, 1979:23,
pp. 546-50.
Gøbel, Erik, 1979: 'The Danish Asiatic Company's
Voyages to China 1732-1833'. Scandinavian Economic
History Review, XXVILl, pp. 22-46.
- 'Sygdom og død under hundrede års Kinafart'. -
Handels- og Søfartsmuseets Årbog 1979, pp. 75-
130.
Hjejle, Benedicte, 1979: 'Recent Research on South
Asia by Swedish Scholars'. — Scandinavian Economic
History Review, XXVILl, pp. 68-76.
Hyldtoft, Ole, 1979: 'From Fortified Town to Modem
Metropolis. Copenhagen 1840-1914'. -
Growth and Transformation of the Modern City.
The Stockholm Conference 1978.
Justesen, Ole, 1979: 'Danish Settlements on the
Gold Coast in the Nineteenth Century. An Outline'.
- Scandinavian Journal of History, 4:1, pp. 3-
33.
Nilsson, Carl-Axel og Schon, Lennart, 1979: 'Factories
in Sweden 1820-1870. A Typological Approach'.
- Economy and History, XXI, pp- 89-
102.
- 1979: 'Foreign Tråde and the Breakthrough of the
Engineering Industry in Sweden. A Comment'. —
Scandinavian Economic History Review,
XXVI;2, pp. 156-63.
Nørlund, Irene, 1979: Tmperialismestudiet og historie'.
Kritiske Historikere, 3/78, pp. 4-10.
Pedersen, Erik Helmer, 1979: 'Landbrugsrådet som
erhvervspolitisk toporgan 1919-33. Studier i de
danske landbrugsorganisationers historie'. —
Landbohistoriske skrifter, 6, pp. 1-667.
Steenstrup, Carl, 1979: 'Hojo Shigetoki (1198-1261)
and his Role in the History of Political and Ethical
Ideas in Japan'. Scandinavian Institute of Asian
Studies, Monograph Series, 41, pp. 1-374.
- 'The Origins of the Houselaws (kakun) of the
Warriors of Medieval Japan'. — Proceedings of the
Seventh Conference of the International Association
of the Historians of Asia (IAHA), bind II,
pp. 868-909.
- 'A Japanese Grammar Published in Sweden in
1792'. — Annual Newsletter of the Scandinavian
Institute of Asian Studies, pp. 22-28.
Willerslev, Richard, 1979: 'Nettoudvandringen fra
Sverige til Danmark 1850-1910. En komparativ
undersøgelse'. — Scandia, 45, pp. 83-106.
- 'Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København
omkring 1880'. - København 1979, pp.
1-144.
17'
250 Universitetets årbog 1979
Specialeafhandhnger:
Billing, Inge-Lise: Fattigforsørgelse ved arbejde i
København 1799-1815.
Juul, Søren: Reformer eller salg? En undersøgelse af
relationerne mellem de socialøkonomiske forhold i
Dansk Vestindien og beslutningen om salget til
USA 1914-1916.
Jørgensen, Steffen Elmer: Dansk udvandringsdebat.
Udvandringen i dansk opinion ca. 1850-1914.
Karishøj, Torben: Emigrationen fra Stevns herred
1869-81, En undersøgelse af et lokalt udvandrermiljø.
Kyng, Peter: Nørrevold: Byggeri og beboere frem til
1885.
Lind, Gunner: Den dansk-svenske søunion af 1756.
Madsen, Gert: En undersøgelse af den danske chokolade-
og sukkervareindustris udvikling ca. 1840-
1920.
Skadhauge, Jette: Sociale og økonomiske forskydninger
mellem de sociale grupper i Tjæreby sogn
1870-1901, med særligt henblik på husmandsbefolkningens
vilkår.
Skov, Karsten: Mohandas Karamchand Gandhis
rolle som politisk leder i Indien i perioden 1918-
47.
Stilling, Niels Peter: De socio-økonomiske baggrunde
for udvandringen fra Frederiksborg amt 1869-
1899.
Sund, Jens: Engelske monopolkompagnier i Øst- og
Vestafrika og deres rolle som imperiebyggere i
slutningen af det 19. århundrede.
Wørmer, Stig: En sammenlignende analyse af de kinesiske
landsovjetter 1927-31, med særligt henblik
på klasseanalyse og jordpolitik.
Ole Feldbæk
4. Institut for samfundsfag
Stab:
3 professorer, 23 lektorer, 2 stipendiater, 26 eksterne
lektorer, 7 undervisningsassistenter og 4 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er præget af, at
medarbejderne har forskellig faglig baggrund, (politisk,
historisk, økonomisk, sociologisk, etc.), af den
studieplanmæssige opdeling i underdiscipliner, samt
af at flere forskningsprojekter er af tvær- eller flervidenskabelig
karakter. Fælles er interessen for studiet
af politik - instituttets engelske navn er da også »Institute
of Political Studies«. Endvidere er instituttet
medlem af European Consortium for Political Research,
en sammenslutning af ca. 100 politiskvidenskabelige
institutioner i Europa. Hvert år deltager et
antal medarbejdere med papers i ECPR's »Joint
Sessions of Workshops«.
Følgende inddeling, som dog ikke bygger på særlig
nøjagtige inddelingsprincipper, kan give en opfattelse
af den forskning, der finder sted på instituttet.
1. Komparativ politik
Dette er det mest omfattende af instituttets forskningsområder,
men også det mest heterogene. Det
omfatter studier i politisk teori (Henning Bregnsbo,
Torben Grage, Hans Mouritzen, Ib Damgaard Petersen,
Gunnar Sjoblom), politiske doktriner (Torben
Grage, Lennart Lundquist, Hans Mouritzen),
parlamentsforskning (Tove Lise Schou), politiske
partier (Lars Bille, Jens Kragh, Gunnar Sjoblom),
interesseorganisationer (Tage Bild, Henning
Bregnsbo), valg og vælgere (Karl-Henrik Bentzon,
Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg, Kirsten
Thomsen), massemedier (Steen Sauerberg), politisk
socialisering (Søren Villadsen), politisk udvikling
(Holger Bernt Hansen, Roger Leys, Ole Karup Pedersen,
Tove Lise Schou).
2. Forvaltning og administration, herunder planlægning
(Peter Bogason, Lennart Lundquist), regionalpolitik
(Peter Bogason, Leif Pedersen, Søren Villadsen),
kommunalpolitik (Karl-Henrik Bentzon, Søren Villadsen),
almen organisationsteori (Henning Bregnsbo,
Lennart Lundquist), international forvaltning
(Bertel Heurlin).
3. International politik, herunder udenrigspolitik og
forsvarspolitik (Wilhelm Christmas-Møller, Bertel
Heurlin, Hans Mouritzen, Ole Karup Pedersen, Ib
Damgaard Petersen, Tove Lise Schou, Christian
Thune).
4. Økonomi og politik, herunder konjunkturpolitik, industripolitik,
statsforetagender, indkomstpolitik
(Lars Bille, Peter Dencik, Per Kongshøj Madsen,
Ole Jess Olsen), politik i forhold til multinationale
foretagender (Christian Thune).
5. Metodologi, herunder datalogi og simulation, surveyteknik
(Willy Johannsen, Leif Pedersen, Ib Damgaard
Petersen).
Skriftserier:
Instituttet udgiver tre forskellige skriftserier: arbejdspapirer
(gul serie), lærebøger m.m. (rød serie)
samt forskningsrapporter (blå serie). Disse serier
startede 1975, og hidtil er der udgivet ca. 70 arbejder
Institutter 251
i serien af arbejdspapirer, ca. en snes stykker i serien
af lærebøger m.m. samt ca. 40 i serien af forskningsrapporter.
Medlemskab i redaktioner:
Tage Bild er kontaktmand for »Håften for Kritiska
Studier«, Peter Dencik er medlem af redaktionen af
»Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi«, Lennart
Lundquist er redaktionssekretær for »Statsvetenskaplig
Tidsskrift«, Per Kongshøj Madsen er redaktionssekretær
for »Nordisk Tidsskrift for Politisk
Økonomi«, Gunnar Sjoblom er medlem af Editorial
Committee for »Scandinavian Political Studies«,
Christian Thune er medlem af redaktionsudvalget
for »Økonomi og politik« samt redaktør af dansk
udenrigspolitisk årbog.
Publikationer:
Bentzon, Karl-Henrik, 1979: Kvinderne og den
kommunale valgret. - Instituttets Arbejdspapir
1979/6.
— Borgernes syn på kommunalpolitik. — Instituttets
Arbejdspapir 1979/12.
Bild, Tage, 1979: Teknologisk udvikling, samfundsstruktur
og arbejderbevægelsens strategiproblemer.
- Rundsendt oplæg til det af Det Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd støttede symposium
om fagbevægelsens strategiproblemer den
25.-26. oktober 1979 i Holte.
Bogason, Peter, 1979: Udviklingslinier i de statslige
krav til den offentlige planlægning igennem
1970'erne. - Instituttets Arbejdspapir 1979/1.
— (Med Søren Villadsen): Regional Industrial Development:
Decentralization or Centralization.
The Case of Denmark. — Instituttets Arbejdspapir
1979.
— Decentralisering og Planlægning. Lands- og Regionplanlægningens
iværksættelse i Storstrøms Amt
1974-78. - Forlaget Politiske Studier, København
1979.
— Offentlighedsfasens betydning for regionplanlægningen
- Byplan 1979, nr. 2.
Bregnsbo, Henning, 1979: Marxismen som alternativ
videnskab. En kritisk vurdering af marxismens
konstituerende bestanddele. — Forskningsrapport,
1979/6.
Dencik, Peter, 1979: Økonomisk politik og socialisme.
- I: P. Dencik, K.E. Skouby (red.): Økonomisk
politik og socialisme.
— Klassekamp, ekonomiske lagbundenheter och
krisstrategi. — I: Att tillåmpa Marx.
— Theorien iiber Determinanten der Wirtschaftspolitik.
- Instituttets Arbejdspapir 1979/10.
— Økonomiske love og dialektik. — Forskningsrapport
1979/12.
Hansen, Holger Bernt, 1979: Religion og politik i
Uganda frem til Amin-styret. — Norsk Tidsskrift
for Religionsvitenskap, 1979/2.
— Religion and Politics in Independent Uganda: the
role of the religious factor in Uganda politics and
a discussion of the conceptual framework. -
E.C.P.R. Joint Sessions, Bruxelles 1979.
Lundquist, Lennart, 1979: Om analys av administrativ
forandring. — Instituttets Arbejdspapir
1979/3.
Madsen, Per Kongshøj, 1979: Lønkvotens udvikling
op til krisen — en kommentar til Bennedbæk og
Nielsen. - Samtryk nr. 3, 1979.
— KLASK II — En økonomisk model til undervisningsbrug.
- Forskningsrapport 1979/4. (Sammen
med Leif Pedersen): Industripolitik — hvorfor ikke?
- Nationaløkonomisk Tidsskrift 1979/3.
Mouritzen, Hans, 1979: Politologisk egenart - også i
case-studier? — Statsvetenskaplig Tidsskrift
1979/3. -
— Maktstudium och vårdering. - Statsvetenskaplig
Tidsskrift. 1979/3.
— Doktrinstudier (boganmeldelse). — Statsvetenskaplig
Tidsskrift. 1979/3.
— International politik — systemisk og komponentiel.
Typiske forklaringsmåder af international politik
kortlagt via et forklaringsstrukturelt analyseskema.
— Forskningsrapport, 1979/8.
— Reflections on Self-reflection. — In Favour of a
Forwardoriented Type of Self-reflection in Political
Science. — Instituttets Arbejdspapir 1979/2.
— Perspectives on ofilcial Doctrines - Denmark and
Finland in Periods of Acquiescense. - Instituttets
Arbejdspapir 1979/9.
— Udenrigspolitik på primitivistisk grundlag. — En
teoriansats. — Instituttets Arbejdspapir 1979/13.
Nielsen, Hans Jørgen, 1979: Politiske Holdninger og
Fremskridtsstemme. — Forlaget Politiske Studier,
1979.
— Protestholdninger i 70'ernes vælgeradfærd — Kap.
3 i Mogens N. Pedersen (red.), Dansk Politik i
1970'erne, 1979.
— The Parochial Voter, Alienation and Level of Government
in Denmark 1978. — Instituttets Arbejdspapir,
1979/8.
Olsen, Ole Jess, 1979: Statslige industrivirksomheder
i Vesteuropa - problemer og perspektiver. —
Instituttets Arbejdspapir 1979/5.
— Anmeldelse af Bo Stråth, Nordic Industry and
Nordic Economic Cooperation. — Statsvetenskapligt
Tidsskrift nr. 2, 1979.
— Cronache di Svezia. — Economia Pubblica nr. 5-6,
1979.
Pedersen, Leif, 1979: KLASK II — En økonomisk
model til undervisningsbrug. — Forskningsrapport
1979/4, (sammen med Per Kongshøj Madsen).
— Industridatabanker I - Teknisk beskrivelse af
252 Universitetets årbog 1979
TSP-databanker over udvalgte serier fra Industristatistikken
1965-77. - Forskningsrapport
1979/13.
Petersen, Ib Damgaard, 1979: Kybernetiske systemers
udviklingslove. — Forlaget Politiske Studier.
- Laws of Development of Cybernetic Systems. The
case of the Sino-Soviet border conflict 1963-73. -
Forskningsrapport 1979/3.
- A formal model for the analysis of social systems.
— MDN, nr. 3, november 1979. — Hollandsk tidsskrift
for matematisk-samfundsvidenskabelige
emner.
Sauerberg, Steen, 1979: Denmark and the Direct
Elections to the European Parliament 1979, political
background and presentation of some research
projects (sammen med Torben Worre) - Paper
prepared for the E.C.P.R. Joint Workshops, Bruxelles
1979.
Sjoblom, Gunnar, 1979: Politicai Changes and Political
Accountability. E.C.P.R. Joint Sessions of
Workshops, Bruxelles, April 1979.
Thomsen, Kirsten, 1979: Økologisk analyse. Rapport
om et politologisk forskningsprojekt. - Instituttets
Arbejdspapir 1979/11.
Villadsen, Søren, 1979: Børn, politik, samfund. Undersøgelser
og teorier om politisk socialisering. -
Jørgen Paludans forlag, 1979.
- Artikelserie i tidsskriftet »Danske kommuner, nr.
7, nr. 15.
Gæster ved Instituttet
Fuldmægtig i Udenrigsministeriet, cand.scient.pol.
Hans Henrik Bruun, var i efteråret gæsteforsker ved
Instituttet og arbejdede med et projekt om udenrigspolitiske
beslutningsprocesser.
Professor Louis A. Picard, The University of Nebraska,
Lincoln, var gæsteforsker i sommersemestret
og studerede forholdet mellem regional- og kommunalpolitik.
Længere studierejser foretaget af medarbejdere:
Bertel Heurlin har været inviteret til Kina af det
kinesiske forsvarsministerium.
Holger Bernt Hansen har fungeret som ekspert i
Uganda, udsendt af FN's flygtningehøjkommissær.
Steen Sauerberg har foretaget en længere rundrejse
til amerikanske universiteter for at kontakte massemedieforskere.
Gunnar Sjoblom har i en måned været »visiting
professor« ved European University Institute, Fiesole,
Firenze.
Christian Thune har foretaget en rejse til Thailand
ang. planlægning af et forskningsprojekt.
Gunnar Sjoblom
5. Institut for europæisk folkelivsforskning
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 adjunkt (fra 1/5 1979), 5
eksterne lektorer, 4 undervisningsassistenter, 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Landsbyundersøgelseme, som indledtes i efteråret 1978 i
samarbejde med den af Miljøministeriet nedsatte
Landsbykommission, er blevet fortsat under ledelse
af Palle Christiansen. Der er gennemført feltarbejde i
byerne Toksværd, Dysted og Gødstrup, alle i Toksværd
sogn i Sydsjælland, samt i Bedsted i Sønderjylland.
En rapport på ca. 570 s. om undersøgelserne i
de 4 landsbyer med titlen: »Livsform i landsbyer« er
færdigskrevet og vil blive publiceret i foråret 1980.
Registrering af studier over bondedag- og regnskabsbøger
er blevet videreført. Instituttet har søgt og fået
støtte til en udgivelse af den af Karen Schousboe
udarbejdede registrant. Flere igangværende specialer
analyserer enkelte dagbøger. Poul Balle-Petersen
har arbejdet med en dagbog, som blev ført af en
gårdmandsdatter i årene 1875-87, og har på grundlag
af den foretaget en analyse af de sociale relationer
i et lokalsamfund på Møn o. 1880, som vil blive
publiceret i Folk og Kultur 1980. Bjarne Stoklund
har på et metodekursus i Miinster holdt et foredrag
om »Danish peasant diaries as a source for ethnological
studies«, som vil blive publiceret i Ethnologia
Europaea 1980.
Bjarne Stoklund har bearbejdet et tidligere indsamlet
materiale om bosættelse og bebyggelse på Læsø i
en afhandling, som vil blive publiceret i Vendsyssel
årbogen 1980.
Poul H. Moustgaard har fortsat sine studier af de
vestjyske fiskersamfund med feltarbejde i bl.a. Thyborøn.
Han arbejder endvidere med en kommenteret
udgave af A J. Smidths indberetninger om de danske
fiskerier 1859-63 som udgangspunkt for en analyse af
mekanismerne i det danske erhvervsfiskeris opkomst.
Sammen med Sydjysk Universitetscenter og
Fiskerimuseet i Esbjerg har han lavet et oplæg til et
forsøgs-fiskeriprojekt i Nordsøen.
Palle Christiansen og Bjarne Stoklund har arbejdet
med forberedelserne til et nordisk forskerkursus i
»Historisk antropologi«, hvortil vi har søgt og faet bevilling,
og som vil blive afholdt på SchæfTergården i
begyndelsen af september 1980.
Publikationer:
Aismark, Gunnar, 1979: Herdar på Korsika. -
Lund, 264 s.
Balle-Petersen, Margaretha, 1979: Diskussionsindlæg
(om massekommunikation i ældre tid, flagInstitutter
253
ning m.v.) Nordisk etnologkongres i Hemse, Gotland
1978. - Trykt i: N.-A. Bringeus og G. Rosander
(red.): Kultureli kommunikation, Lund, s. 34-
37, samt i Ethnologia Scandinavica, s. 29-33.
- (del af kollektivt forfatterskab): Forsamlingshuse
på landet. En redegørelse fra kulturministeriets
forsamlingshusudvalg, - Ministeriet for kulturelle
anliggender 1979, 155 s.
Christiansen, Palle, 1979: De »levende« og de »døde
«. En indholdsanalyse af en grundtvigsk bondes
erindringer set i lokalt, socialt og kulturelt perspektiv.
— Folk og Kultur. 18 s.
Lofgren, Orvar, 1979: Landskap og livsform. - Bygd
och natur, s. 9-23.
- og Jonas Frykman, 1979: Den kultiverade månniskan.
- Lund, 240 s.
Moustgaard, Poul H. og Ellen Damgaard, 1979:
Thyborøn mellem hav og politik. — Thyborøn
Havns Fiskeriforening 1929-1979, 112 s.
Stoklund, Bjarne, 1979: Etnologiske lokalstudier. -
Fortid og Nutid XXVIII, s. 26-34.
- 1979: Zum Ansatz und theoretischen Hintergrund
der Gemeindestudien in Skandinavien. - Gemeinde
im Wandel. Volkskundliche Gemeindestudien
in Europa, Miinster, s. 33-45.
- 1979: Båndkæppeskoven. Kronik. — Skalk nr. 4, s.
18-25.
- Europæisk etnologi. - Københavns Universitet
1479-1979, bd. XI, Kbh., s. 87-120.
- 1979: Lokalkultur på landsplan. Indlæg på konference
om » H umanioras rolle i samfundet« — IEFInformation
nr. 16, s. 5-12.
Prisopgave:
Hvidberg, Ena, 1979: Tegn og symboler i nutidig
boligindretning.
En analyse af materiel kultur som kommunikationsmedium.
— Tilkendt universitetets sølvmedalje
som besvarelse af prisopgaven for 1978 med
titlen: Tegn og symboler i boligens indretning og
brug. Der ønskes en komparativ undersøgelse af
etablering og kommunikering af symboler i boligen
i nogle nyere danske kulturmiljøer.
Specialeopgaver:
lensen, Birgit, 1979: Kvindedragten på Amager
1650-1950.
Pedersen, Margit Baad, 1979: Landkøbmand og høkere
1850-1900.
En regional studie over en ny erhvervsgruppe
med særligt henblik på den livsstil og den rolle,
den spillede i periodens kulturelle og økonomiske
forandringer.
Schousboe, Karen, 1979: Bondeøkonomi og livsformer
i 1700-årenes Danmark.
Bjarne Stoklund
6. Institut for folkemindevidenskab
Stab:
2 lektorer, I adjunkt, 1 TAP.
Flytning:
Instituttet er i januar 1979 flyttet til Amagerkomplekset
efter mange års geografisk isolation.
Forskningsvirksomhed:
På grund af undervisningsforpligtelserne og stabens
beskedne størrelse magter instituttet ikke større fælles
projekter. Vægten ligger på de enkelte medarbejderes
udvikling af egne studiefelter:
Karsten Biering har fortsat sine studier af sønderjysk
folkekultur med en undersøgelse af folketraditioner,
samværsformer og levevilkår i landsbyerne Bovlund,
Bovlundbjerg og Vellerup. Endvidere undersøgelser
over folkelig sang i Sønderjylland, dens tradition
og funktion. I 1980 udsendes: »Om folkelig
sangtradition i Sønderjylland«.
Bengt Holbek har fortsat sin undersøgelse af danske
trylleeventyr. Hovedvægten har ligget på tekstanalyse
og analyse af meddelerkredsens sociale herkomst
og sammensætning. En afhandling herom forventes
afsluttet i 1980. I juni holdtes en forelæsning:
Danske folkeminder og dansk nationalitet ved et
nordisk folkloristisk jubilæumsseminar i Turku.
Birgitte Rørbye har fortsat sit etnomedicinske
forskningsprojekt, til dels i samarbejde med universitetslektor
Bente Alver, Bergen, og forventer i 1980
at publicere: »Allmån etnomedicinsk oversikt« samt
»Peder Kragsig. En etnomedicinsk profil« i en publikation
»Botare«, som udkommer i Stockholm.
Rjørbye har i maj 1979 forelæst ved Oslo Universitet
over 1) Kærlighedstemaet i ugebladsnoveller, 2)
Studiet af etnomedicin. Holbek har i samme måned
forelæst ved Gottingen Universitet over Tolkning af
trylleeventyr.
Instituttet udgiver årsberetningen UNIFOL, hvis
hoveddel i 1979 var beretning fra et nordisk seminar
afholdt ved instituttet i 1978 over temaet »Studiet af
fester«.
Redaktionsvi rksornhed:
Holbek har fortsat som medredaktør af tidsskriftet
Folk og Kultur.
Publikationer:
Holbek, Bengt: The Big-Bellied Gat. - I Alan Dundes
(red.): Varia Folkloristica. Haag/Paris 1979,
s. 57-70.
254 Universitetets årbog 1979
- & lørn Piø: Fabeldyr og sagnfolk. 447 s. (revideret
genoptryk).
Rørbye, Birgitte; Nutidig folkemedicin. — Tradisjon
1978, s. 37-46.
Bengt Holbek
7. Forhistorisk-arkæologisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2 undervisningsassistenter, 1
TAP.
Videnskabelige undersøgelser:
1) Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger for Nationalmuseet
og gennem behandling af tidligere fremgravet
materiale studerer man en jægerbefolknings
tilværelse omkring en nordsjællandsk (jord i tidlig
stenalder (perioden ca. 5500-ca. 2500 f.Kr.). I et
stort anlagt tværvidenskabeligt samarbejde undersøges
bopladserne for bl.a. at belyse jægerbefolkningens
tilpasning til skiftende naturmiljøer og for at
fastslå bopladsernes karakter og varighed. Sommeren
1979 gennemførtes yderligere udgravninger,
hvorved undersøgelsen af to meget store fundpladser
kunne afsluttes efter henholdsvis fire og fem års arbejde.
Projektet udførtes i samarbejde med stud.-
mag.'erne Tom Christensen, Jens Henrik Jønsson,
Dorte Wille Jørgensen og Peter Vang Petersen. Fra
andre institutioner har bl.a. museumsinspektør
Charlie Christensen (Nationalmuseets naturvidenskabelige
afdeling) og stipendiat Kim Aaris-Sørensen
(Zoologisk Museum) deltaget. - Størstedelen af
udgravningsarbejdet i marken blev tillige gennemført
som undervisningsudgravning med deltagelse af
ca. 30 yngre studenter fra alle de arkæologiske discipliner.
(Erik Brinch Petersen).
2) Jægerstemlderens kunst. Fra samme periode kendes
omkring 500 danske genstande af ben, tak og rav
udsmykket med forskellige geometriske mønstre.
Fremlæggelsen af dette materiale viser den ældste
bevarede kunst fra Nordeuropa. I dette materiale,
som tidsmæssigt skal fordeles over ca. 3000 år, kan
der iagttages forskellige stilgrupper, hvoraf nogle er
kronologisk betingede, medens andre må ses som
udtryk for lokale (geografiske) forskelle. Da der ikke
er bevaret et så stort eller rigt fundstof fra nogen
samtidig kulturgruppe i hele Europa, har materialet
stor betydning. (Erik Brinch Petersen).
3) Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur i
Nordeuropa, dvs. den ældste nordiske bondekultur fra
ca. 4000-2000 f.Kr. Projektet omfatter primærforskning
over alle fundkategorier (bopladser, grave (dysser,
jættestuer og enkle jordgrave (samt offerfund).
Der sigtes mod en almindelig kulturhistorisk skildring
af samfundsforholdene, så vidt de kan belyses
med et arkæologisk materiale og med bidrag fra en
række naturvidenskaber. I det forløbne år er publiceret
et vigtigt dyssefund fra Vedsted i Sønderjylland
(Arkæologiske Studier VI); her er gjort nye og
væsentlige iagttagelser over offerskikke i forbindelse
med gravlæggelserne, og der er fundet store mængder
af rigt ornamenteret keramik. Studier over sidstnævnte
fundstof har givet anledning til en fornyet
behandling af det samlede syddanske materiale fra
første fase af mellemneolitisk tid og dets forhold til
beslægtede kulturgrupper syd for Østersøen. Flere
større manuskripter er under udarbejdelse. (Klaus
Ebbesen).
4) Landsbysamfund i dansk bronze- og jernalder belyst ved
omfattende udgravninger i Vestjylland. Projektet
omfatter dels en række store undersøgelser i marken
og dels behandling af materiale med publikation for
øje. Ved anvendelse af delvis nye udgravningsmetoder
er boligformer og samfundsstrukturen blevet belyst
på ny og delvis overraskende måde. Projektet
har været hæmmet af, at en af de tidligere medarbejdere
(Steen Hvass) på grund af udløb af stipendietid
ikke længere er knyttet til instituttet; det omfattende
og yderst vigtige materiale, som sidstnævnte forsker
havde under behandling, kan derfor ikke længere
medregnes til et institutprojekt, idet undersøgelserne
og bearbejdningen foregår andetsteds. Den fortsatte
behandling af de ældre udgravninger af bopladser
fra tidligste jernalder og senere bronzealder gør kun
små fremskridt på grund af andre forpligtelser. (CJ.
Becker).
5) Romersk jernalder i Danmark (dvs. tiden fra Kr.f. til
ca. 400 e.Kr.). Det meget rige fundstof fra især den
sjællandske øgruppe giver særlige muligheder for at
belyse samfundets karakter, sociale forhold og handelskontakter
med Romerriget. Som led i et flerårigt
projekt er der i 1979 især arbejdet med fundstof fra
den betydeligste danske gravplads fra denne tid —
Himlingøje ved Køge. Dels er udgravninger i marken
fortsat for om muligt at fa undersøgt anlæggene i
deres helhed, og dels er den videnskabelige bearbejdning
af det ældre materiale ført videre. Gravene
er her rigt udstyret med importerede romerske glasog
bronzeprodukter, således at en analyse af materialet
har betydning for hele Nordens handelsforbindelse
med Romerriget gennem især 3. og 4. århundrede.
I forbindelse med undersøgelserne har Nationalmuseet
i december 1979 arrangeret en midlertidig
særudstilling af de rige ældre fund og resultaterne
af de nye udgravninger. (Ulla Lund Hansen).
Institutter 255
Delvis som led i ovennævnte arbejde indgår et stort
tværvidenskabeligt projekt, hvis formål er undersøgelse
og publikation af det omfattende fysisk-antropologiske
materiale fra Danmarks jernalder; arbejdet
ledes af Institut for fysisk antropologi.
6) Undersøgelser over samfundstruktureme i vikingetiden
med særlig henblik på de økonomiske og socialpolitiske
forhold ved statsdannelsen i Danmark. Hovedvægten
er lagt på bosættelse og organisation af produktion,
handel, etc. Der anvendes naturvidenskabelige,
historiske og især arkæologiske data såsom
bopladsfund, byudgravninger, befæstningsanlæg,
grave, skattefund, etc. Projektet står foran sin afslutning
og et større manuskript forventes publiceret i
bogform i begyndelsen af 1980. (K. Randsborg).
7) I forbindelse med senere tids internationale og
danske diskussioner omkring nye retninger indenfor
faget vil en række studier af den såkaldte »Ny arkæologi
« blive taget op til samlet vurdering; samtidig vil
forskningshistoriske, teoretiske og metodiske studier
indenfor faget blive samlet til en større oversigt. (K.
Randsborg).
Publikationer:
Becker, C.J., 1979: Nordisk arkæologi og europæisk
forhistorie. — Københavns universitet 1479-1979.
Bd. XI, s. 161-198.
— 1979; Arkæologi i Danmark - igår, i dag og i morgen
- Fortid og nutid. Bd. 28, s. 3-11.
— 1979: Anakronistiske Lund-mønter fra Hardeknuds
eller Magnus den Godes tid. - Nordisk numismatisk
Unions medlemsblad maj 1979, s. 66-
71.
Ebbesen, K., 1979; Stordyssen i Vedsted. — Arkæologiske
Studier VI. København. 140 s.
— og Ruth Tanderup, 1979: Forhistoriens Historie.
Med vor ældste udgravningsberetning. - Århus.
93 s.
— 1979: En Flintøkse. — MIV (Museer i Viborg amt)
8, 1978, s. 36-39.
— 1979: Keramikstile eller affaldsgrubekronologi. —
Kontaktstencil XVII, s. 3-9.
— 1979; Stordyssen ved Vedsted. - Nordslesvigske
Museer 6, s. 21-28.
— 1979; Stenalderkar med ansigt. - Kuml 1978, s.
99-115.
Hansen, Ulla Lund, m.fl., 1979: Himlingøje-gravpladsens
høje. — Antikvariske studier 2, 1978, s.
47-80. København.
— 1979; Himlingøje-nyt om yngre romertidsforskning
i Danmark. - Danmarksposten nr. 8, s. 11-
12. København.
— 1979; Vindinge i forhistorisk tid. 13 bidrag til Roskilde
by og egns historie. — Udgivet i anledning af
Roskilde Museums 50 års jubilæum, s. 44-53.
Roskilde.
Petersen, Erik Brinch og Peter Vang Petersen, 1979:
Bergmansdal for 7000 år siden. - Helsingør Bymuseum
årbog 1978: 5-28.
— Verner Alexandersen, Peter Vang Petersen &
Charlie Christensen, 1979; Vedbækprojektet. Ny
og gammel forskning. - Søllerødbogen, s. 21-97.
Søllerød.
Prisopgave:
Universitetets prisspørgsmål for 1978: »Ud fra en
kritisk vurdering af hidtil publicerede bebyggelseshistoriske
undersøgelser fra nordisk og nordvesttysk
oldtid ønskes en beskrivelse af et fremtidigt projekt
med samme formål«. Besvarelsens titel: »Bebyggelseshistorisk
forskning i Danmark vedrørende oldtiden,
set på baggrund af nordiske og nordvesttyske
analyser«. Stud. mag. Michael Nis Lauenborg (sølvmedaille).
Specialer (magisterkonferens):
Asmussen, Else: »Ovale skålspænder fra vikingetiden
i Danmark«.
Christensen, Tom: »Vikingetidens gravskik i Danmark
med særligt henblik på 10 årh. (problemer
omkring gravtyper, udbredelse, kronologiske forskelle,
indhold og samfundsstruktur)«.
Fischer, Anders; »En kildekritisk vurdering af fundmateriale
fra dansk senpalæolitikum« i forbindelse
med to publicerede artikler.
Hedeager, Lotte; »Studier over romertid i og
udenfor Danmark«. Universitetets prisopgave for
1975 (sølvmedaille).
Paludan-Miiller, Carsten: »High Atlantic Food Gathering
in Northwestern Zealand, Ecological Conditions
and Spatial Representation«.
Pedersen, Elisabeth Charlotte; »Båndkeramiske kulturer
i Tyskland, Holland og Belgien især med
henblik på deres opdeling«.
Petersen, Peter Vang; »Atlantiske bopladsfund fra
Nordøstsjælland og Skåne«.
Rejser:
Den polske arkæolog Jacek Reyniak, Krakåw, besøgte
Danmark i oktober og november. Instituttet koordinerede
hans studieophold i København og provinsen.
Redaktionel virksomhed:
Ulla Lund Hansen er medredaktør af »Studien zur
Sachsen-Forschung« (Hannover).
256 Universitetets årbog 1979
CJ. Becker har redigeret Acta Archaeologica Vol.
49, samt Arkæologiske Studier Vol. VI.
C. J. Beckei
8. Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, 5 eksterne
lektorer, 3 undervisningsassistenter, I'/b TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er arkæologien i Grækenland
og Italien samt i de nærorientalske lande,
fra forhistorisk tid til Senantikken. I det forløbne år
er der blevet arbejdet med følgende emner;
Italien:
Undersøgelser over romerske støbte bronzevarer,
hvor der udfra udvalgte materialegrupper af massefremstillede
varer søges klarlagt, hvorledes fremstillingsproceduren
for disse har været. Der er specielt
undersøgt fritstående statuetter, figurligt formede
o.l., spandhankbeslag, og kasseroller, særligt fra Italien
og de vestlige romerske provinser. De interessante
punkter er 1) stadiet umiddelbart før den endelige
støbning i bronze, om der har været en voksstøbemodel
eller ej, og i givet fald, hvorledes denne
er fremstillet; og 2) spørgsmålet om værkstedsmodeller.
Da egentlig formfremstilling er sjælden i de vestlige
provinser, overvejes der med udgangspunkt i
fremstillingsproceduren og variationer i den, hvorledes
en værkstedsbestemmelse (eller en samling/adskillelse
af relativt ens objekter) kan foretages. Herved
søges beskrevet materialesammenhænge, og
værkstederne søges lokaliseret. Et manuskript om
spandhankbeslagene er under udarbejdelse. Undersøgelsen
skal ses som et led hen mod en beskrivelse
af visse værksteders produktionsforhold og af distributionsforholdene
(Erik Poulsen).
Der arbejdes også med udgravningsresultaterne
fra dels den etruskiske beboelseshøj Monte Becco i
Mellemitalien (Ingrid Strøm), dels det arkaisk—
etruskiske bykvarter ved Borgo i San Giovenale,
Prov. di Viterbo (Carl Nylander). Desuden undersøges
problemerne omkring den såkaldte Alexandermosaik
fra Casa del Fauno i Pompeji med særligt
henblik på den forsvundne originals iranske dimension
(Carl Nylander). Endelig arbejdes der med
gravfund fra Øst- og Norditalien med det formål at
udskille de ikke-galliske, d.v.s. de italiske fund (Jytte
Lavrsen).
Grækenland:
Manuskript omfattende den minoiske og mykenske
kultur er færdigudarbejdet og vil blive publiceret
som »Grækenlands forhistoriske kulturer«, bind II
(Ingrid Strøm).
Persien:
Undersøgelser af ideologi, teknik og organisation inden
for achaemenidisk arkitektur og kunst (Carl Nylander).
Iraq:
I samarbejde med Assyriologisk Institut ved Københavns
Universitet og Oriental Institute, University
of Chicago, har fire studerende (Ingolf Thuesen, Bodil
Mortensen, Marianne Hirche og Elisabeth Petersen)
og en lærer (Evelyn Oldenburg) fra instituttet
deltaget i udgravningerne i Hamrin-området i perioden
september-december. Udgravningsarbejdet var
koncentreret om den ene af de tre beboelseshøje, Tell
Razuk.
Emnet »antik ikonoklasme« er behandlet ud fra
f.eks. det såkaldte Sargon-hovede fra Nineveh med
henblik på publikation (Carl Nylander).
Syrien:
Bearbejdelsen af fundene fra tre mindre byhøje på
Djeblesletten i Nordsyrien er blevet fortsat (Evelyn
Oldenburg).
Øvrig forskning:
For det forskningsarbejde, der udføres af instituttets
eksterne lektorer henvises til Nationalmuseets årsberetning
1979 og Meddelelser fra Thorvaldsens
Museum.
Kongresser: Instituttet har i samarbejde med Assyriologisk
Institut deltaget i organisationen af
XXVI Rencontre Assyriologique, som afholdtes i juli
i København.
Redaktionsarbejde:
Ingrid Strøm har været dansk repræsentant i komiteen
til udgivelse af Corpus of Etruscan Mirrors,
fase. I (fra Danmark).
Publikationer:
Lavrsen, Jytte, 1979: Type, stil og typologi. - Museum
Tusculanum 34-35, p. 133-138. København.
Nylander, Carl, 1979: Achaemenid Imperial Art. -
M. Trolle-Larsen (ed.), Power and Propaganda -
Institutter 257
A Symposium on Ancient Empires, p. 345-359.
København.
Poulsen, Erik, 1979: The manufacture of final models
of Roman mass produced pail handle attachments.
Bronzes hellénistiques et romains. Tradition
et renouveau. Actes du Vc colloque international
sur les bronzes antiques. Lausanne 1978. —
Cahiers d'archéologie romande 17, 1979, p. 241-
254, pi. 137-141.
Rejser:
Carl Nylander har siden 1. august 1979 opholdt sig
på Det svenske Institut i Rom for bl.a. at arbejde
med San Giovenale-fundene (se under forskningsvirksomhed),
og har desuden holdt følgende foredrag,
ved Convegno sulla Regione Sotterrata dal
Vesuvio i Napoli/Pompeji: »Il Milite Ignoto - Un
Problema nell'Mosaico di Alessandro«, og i Vitterhets-.
Historie och Antikvitetsakademin, Stockholm:
»Kunst och Propaganda i det gamle Iran«.
Jytte Lavrsen har siden 1. september opholdt sig
ved Det danske Institut i Rom for at arbejde med
galliske fund (se forskningsvirksomhed).
Evelyn Oldenburg
9. Institut for religionshistorie
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 5 eksterne lektorer (een af
stillingerne ubesat i efterårssemesteret 1979), 2 undervisningsassistenter,
2 TAP'er (halvtidsstillinger).
Forskningsvirksomhed:
Ved afdeling for religionshistorie:
Studier i hellenistiske religioner (J. Prytz Johansen).
Fortsatte studier i homerisk religion, specielt vedrørende
skæbnebegrebet (Vagn Duekilde).
Ved afdeling for kristendomskundskab:
Regnum og Sacerdotium i Danmark 1050-1170
(Carsten Breengaard).
Katholicismen i Italien efter anden verdenskrig. —
Proselytter i Det nye Testamente? (Jørgen Skafte
Jensen).
Fortsatte studier over betydningen af visse centrale
ord i det danske bibelsprog og det danske religiøse
sprog set i historisk lys (Lars Kruse-Blinkenberg).
Grundtemaer i Søren Kierkegaards Opbyggelige
Taler. - Fortsatte studier i Søren Kierkegaards etiske
og etisk-religiøse tænkning med særligt henblik
på dennes indflydelse på udvalgte teologers arbejder
i det 20. århundrede (Paul Muller).
Publikationer:
Breengaard, Carsten, 1979: Luthersk eller folkelig
folkekirke? Dilemmaet i den grundtvigsktidehvervske
historieideologi. - Dansk Kirketidende
1979, nr. 4-5.
Grønbæk, Jakob H., 1979: Kirkehistorisk Bibliografi.
Af Torben Christensen. Jakob H. Grønbæk.
Erik Nørr. Jørgen Stenbæk. Færdigredigering ved
Jakob H. Grønbæk og Erik Nørr. København
1979. 424 sider. (G. E. C. Gad).
Kruse-Blinkenberg, Lars, 1979: From og fromhed -
et bidrag til dansk betydningslære. - Acta Philologica
Scandinavica, 32,2, 1979, pp. 129-195.
- 1979: Forsoning og forligelse - en studie i modersmålsleksikografien
med særligt henblik på bibelsproget.
- Skrifter udgivet af Københavns Universitets
Institut for Religionshistorie, 5. C. A. Reitzels
Boghandel, København. 158 s.
Muller, Paul, 1979: Kierkegaard - humanismens
tænker. - Dansk Teologisk Tidsskrift, 42. årg.,
1979, s. 66-74.
- 1979: Meddelelsesdialektikken i Søren Kierkegaards
Philosophiske Smuler. - Skrifter udgivet af
Københavns Universitets Institut for Religionshistorie,
4. C. A. Reitzels Boghandel, København.
84 s.
Tidsskrifter:
J. Prytz Johansen er medredaktør af »Temenos«.
Lars Kruse-Blinkenberg
Kunstfag
1. Institut for filmvidenskab
Stab:
5 lektorer, 2 eksterne lektorer, 6-7 undervisningsassistenter,
I TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er koncentreret
om forskellige emne-områder. Inden for området
danske film- og TV-forhold forskes der i dansk filmpolitik
og filmlovgivning (Kaare Schmidt). Monografier
om stumfilmkomikerne Fyrtårnet & Bivognen (Mar258
Universitetets årbog 1979
guerite Engberg) og om Carl Th. Dreyer (Martin
Drouzy) er under udarbejdelse. At instituttets forskning
i dansk film i år har resulteret i to udenlandske
publikationer, kan ses som resultater af en bestræbelse
på at udbrede kendskabet til dansk film og
dansk filmforskning i en international sammenhæng.
Inden for TV-området er et omfattende registreringsværk
af central grundforskningsmæssig betydning
under udarbejdelse (Kaare Schmidt). Inden for
området film og historie arbejdes der - til dels i nær
kontakt med Historisk instituts film-sektion - med
teoretiske spørgsmål omkring forholdet mellem filmforskning
og historieforskning (Frank Henriksen), samt
med specifikke films funktion i en historisk kontekst
(Marguerite Engberg, Carl Nørrested). Endelig forskes
der i en række filmteoretiske problemstillinger: filmanalyse,
billedanalyse (Kaare Schmidt, Martin Drouzy),
forholdet mellem filmen og det litterære medium
(Peter Schepelern). Instituttets skriftserie »Sekvens«
(C.A. Reitzels boghandel) udkom i december med
anden årgang af »Filmvidenskabelig årbog« og, i
skriftseriens særrække, med et værk om »Billedmedier
og indholdsanalyse« (Anders Troelsen).
Martin Drouzy har holdt foredrag på »Centre Georges
Pompidou«, Paris, i forbindelse med en udstilling
og retrospektivserie om dansk film. Marguerite
Engberg har holdt en forelæsning om dansk stumfilm
på Museum of Modern Art, New York.
Frank Henriksen har i det forløbne år været prodekan
og formand for fakultetsrådets budget- og forretningsudvalg.
Redaktionsvirksomhed:
Martin Drouzy og Kaare Schmidt er i redaktionen af
instituttets skriftserie »Sekvens«; Peter Schepelern er
medlem af redaktionen af Filmmuseets tidsskrift
»Kosmorama«; samme og Marguerite Engberg er
medarbejdere ved den nye udgave af Dansk Biografisk
Leksikon; Frank Henriksen varetager redaktionen
af instituttets manuskriptserie »Analecta filmologica
«.
Publikationer:
Drouzy, Martin, 1979; »Le cinéma danois«. - Centre
Georges Pompidou, Paris 1979, 96 sider, ill.
- 1979: »Film og samfund. Om Pierre Sorlins bog
»Sociologie du cinéma««. — Sekvens Filmvidenskabelig
årbog 1979, C. A. Reitzel, København
1979, s. 134-144.
Engberg, Marguerite, 1979; »Pat und Patachon«
(Dokumentation von Hauke Lange-Fuchs unter
Mitwirkung von Marguerite Engberg). — Liibeck
1979, 225 sider.
- 1979: »Hvornår far vi et offentligt fjernsynsarkiv?«
— Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1979, C. A.
Reitzel, København 1979, s. 184-192.
Henriksen, Frank, 1979: »Trivialitetens pris. Noter
til underholdningsteorien«. - Sekvens Filmvidenskabelig
årbog 1979, C. A. Reitzel, København
1979, s. 145-183.
— 1979: »Historien og fiktionsfilmen. Fortolkningsproblemer.
« - Analecta filmologica, nr. 2, København
1979, s. 1-18.
Nørrested, Carl, 1979: »Socialdemokratiske propagandafilm
i fiktionsform 1928-51«. — Sekvens
Filmvidenskabelig årbog 1979, C. A. Reitzel, København
1979, s. 118-133.
Schepelern, Peter, 1979: »Pennen som kamera. Filmens
indflydelse på litteraturen«. - Sekvens Filmvidenskabelig
årbog 1979, C. A. Reitzel, København
1979, s. 4-65.
— 1979: »De 117 trin. Remakes og genfilmatiseringer
«. - Kosmorama nr. 143-144, 25. årg., København
1979, s. 157-161.
— 1979: »Graham Greene og filmen«. - Kosmorama
nr. 143-144, 25. årg., København 1979, s. 170-
172.
Schmidt, Kaare, 1979: »Kosmorama-rapport: Sådan
fungerer manuskript-støtten«. - Kosmorama
nr. 143-144, 25. årg., København 1979, s. 172-
176.
— 1979: »Filmanalyse og dansk filmhistorie. En analyse
af den danske film »Den usynlige hær«. -
Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1979, C. A.
Reitzel, København 1979, s. 66-117.
Troelsen, Anders, 1979: »Billedmedier og indholdsanalyse
«. - Sekvens særrække, C. A. Reitzel, København
1979. 205 sider, ill.
Specialea/handlinger:
Pedersen, Bo Torp: »Hollywoodfarcen siden anden
Verdenskrig«.
Rejser: .
Marguerite Engberg har foretaget en studierejse til
USA for at studere modtagelsen af danske stumfilm i
USA. Martin Drouzy har foretaget en studierejse til
Paris i forbindelse med studier i Carl Th. Dreyers
produktion.
Peter Schepelern.
2. Institut for kunsthistorie
Stab:
1 professor, 1 vakant professorat, 4 lektorer, 1 vakant
adjunkt/lektor stilling, 4 eksterne lektorer, 9 undervisningsassistenter,
4 TAP.
Institutter 259
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter har i det forløbne år
i hovedsagen været en fortsættelse af allerede igangsatte
og tidligere omtalte projekter.
I tilknytning til Universitetets jubilæum afholdtes
et seminar om bevaringstilstanden og konserveringen
af udsmykningerne i Universitetets hovedbygning.
I seminaret, som blev tilrettelagt af Hannemarie
Ragn Jensen, deltog foruden Institut for kunsthistorie
repræsentanter for Konservatorskolen og Nationalmuseets
farvekonserveringsafdeling.
En udstilling med eksempler på det bevarede kildemateriale
fra Vestibulen blev arrangeret i tiden 6.-
24. juni. Sammen med Konservatorskolen har instituttet
i denne forbindelse modtaget 30.000 kr. fra
Undervisningsministeriets og Kulturministeriets
tipsmidler til en gennemfotografering af Hovedbygningens
udsmykning, et materiale, der vil indgå bl.a.
til undervisningsbrug. En publikation om Universitetets
hovedbygning forventes udgivet i 1980.
I forbindelse med universitetsjubilæet arrangeredes
tre mindre udstillinger på instituttet. Udstillingerne
omhandlede universitetsbygninger og auditorier.
Ligeledes i forbindelse med jubilæet arrangerede
Marianne Marcussen og Birgitte Bøggild Johannsen
udstillingen »Rumopfattelse og rumgengivelse i vesteuropæisk
naturvidenskab og kunst« i Universitetsbibliotekets
1. afd. i Fiolstræde. Udstillingen vil blive
overført til Århus arkitektskole foråret eller efteråret
1980.
Marcussen og Bøggild Johannsen er nu ved at
afslutte deres arbejde om linearperspektivets historie.
Dette arbejde behandler den kunstneriske udformning
af rummet og ser det i sammenhæng med
udviklingen af den optiske videnskab, matematikken,
astronomien, den praktiske måling og den nyere
forskning inden for synsperceptionen.
Marianne Marcussen og Hannemarie Ragn Jensen
var medlemmer af det udvalg, der arrangerede
symposiet »Billedstudier ved Københavns Universitet
«, afholdt 5.-8. november. De er tillige ved at redigere
en samling af modeller for billedbeskrivelse og
billedanalyse, som er blevet til i tilknytning til undervisningen
i billedanalyse og som forventes udgivet
som bog på instituttet sommeren 1980. Dette
materiale blev omtalt i forrige beretning.
Mirjam Gelfer-Jørgensen har fortsat sine undersøgelser
af det ikonografiske program og de stilistiske
forudsætninger for de islamiske loftsmalerier i domkirken
i Cefalu på Sicilien, og har endvidere påbegyndt
studier af geometriske figurer på steler fra Luristan.
Øystein Hjort har afsluttet sin undersøgelse af de
byzantinske skulpturer i Kariye Camii. Dette arbejde
er nu under udgivelse. Han forbereder publikationen
af apsismosaikken i San Clemente i Rom og har
endvidere påbegyndt nogle studier i præ-ikonoklastiske
kirkedøre i Middelhavsområdet.
Marianne Marcussen har fortsat sine studier i
impressionismen og har i det forløbne år indsamlet
materiale vedrørende farveteori og psykologi i det
19. århundrede.
Hannemarie Ragn Jensen har indsamlet materiale
og foretaget en række arkivundersøgelser med
henblik på en monografi om maleren Constantin
Hansen. Hun redigerer desuden D.C. Bluncks breve
fra Tyskland og Italien.
Teddy Brunius forbereder en udgivelse af syv æstetiske
studier, der bl.a. omhandler Aristoteles, Procopius,
Kirkegaard, med titlen Reconsiderations
and Forecasts in Aesthetics. Parallelt hermed forberedes
en serie studier over kunstdebatter og æstetik i
de nordiske lande. Fortsatte studier over ikonografiske
motiver har været koncentreret om djævelens sene
optræden i den kristne kunst og om en nytolkning
af Diirers velkendte »Melancolia«.
David Loshak har en studie over luminismen under
udarbejdelse og har fortsat sine studier i det moderne
maleri, specielt perioden 1945-70 i amerikansk
kunst.
Publikationer:
Brunius, Teddy, 1979: Ragnar Johansson. - Linkoping.
1 11 s.
- 1979: Samtal med Zorn (sammen med Oscar Reutersvård).
- Hoganås. 200 s.
- 1979: Målningar och måstare. - Hoganås. 32 s.
- 1979: Ella, Grafia Narrativa. El cuento maravilloso.
Tekst til 26 træsnit af Guillermo Gonzalez. —
Mexico City.
- 1979: »Klart som i et spejl«. — Kritik 50. 10 s.
- 1979: »Et hidtil ukendt portræt af Dronning Kristina
«. — Humaniora 3, 1976-78, 45-47.
- 1979: »A Part of Swedish Furniture History«. —
Interior, 28-31.
- 1979: Forord till Baron Miinchhausens mårkvårdiga
åventyr. - Hoganås.
- 1979: »Når John Keats låste Chapmans tolkning
av Homeros dikter«. - Horisont 4. 8 s.
- 1979: »Den Ibrste vårmlånningen - Magister Blasius
«, Vårmlands i Uppsala. — Karlstad. 20 s.
- 1979: »Betongen och vår tids byggnadskonst«. —
Cementa 4.
- 1979; »Harald Lindbergs kyrkliga konst«. — Arkestiftet
1979. Uppsala.
- 1979: »Yngve Svalander, 4 litografier«.
Uppsala.
- 1979: »Glom inte piskan. Nietzsche och kvinnorna
«. - Horisont 6. 8 s.
Bøggild Johannsen, Birgitte, 1979; »Birger Peters260
Universitetets årbog 1979
sons gravsten i Uppsala domkirke«. - Fornvånnen
74, 161-170.
- 1979: »Domenicus Baetiaz«, Dansk Biografisk
Leksikon I, 352; »Carl Bloch«, ibid. II, 245-247.
- 1979; Revision of 19 artikler i Dansk Biografisk
Leksikon I og II.
- 1979: »Zum thema der weltlichen Glorifikation
des Herrscher- und Gelehrtengrabmals des Trecento
«. — Hafnia 6, 81-105.
- 1979: se endvidere Marcussen, Marianne.
Gelfer-Jørgensen, Mirjam, 1979: »On Insular Miniatures
and Islamic Textiles«. — Hafnia 6, 1979,
50-80.
Hjort, Øystein, 1979: »Omkring en ny disputats:
Britt Haarløv, The Half-Open Door (Odense,
1977). Opposition ex auditorio«. - Museum Tusculanum
34-35, 162-166.
- 1979: »Ny viden om middelalderens mosaikker«. -
Humaniora, 3, 1976-78, 48-50.
- 1979: »Konstens satellitresa och de intuitiva strategierna
«. Paletten 4, 32-38.
Marcussen, Marianne, 1979: »Duranty et les impressionistes,
II«. — Hafnia 6, 27-49.
- og Birgitte Bøggild Johannsen, 1979: »Perspektivets
teori og praksis i vesteuropæisk billedkunst«.
— Humaniora 3, 1976-78, 37-40,
- 1979: Rumopfattelse og rumgengivelse i vesteuropæisk
naturvidenskab og kunst. — Katalog til udstilling
i anledning af Københavns Universitets
500-års jubilæum, Universitetsbibliotekets 1. afd.
83 s.
Ragn Jensen, Hannemarie, 1979: »Die zweite Generation
der dånischen Nazarener«. - Hafnia 6, 148-
175.
Redaktionel virksomhed:
Instituttet udgiver Hafnia, Copenhagen Papers in
the History of Art, under redaktion af Mirjam Gelfer-
Jørgensen. Et bind udkom i 1979. Teddy Brunius
sidder i redaktionen af Journal of Aesthetics and Art
Criticism. Marianne Marcussen er redaktør af serien
Skrifter udgivet af Institut for Kunsthistorie. Hannemarie
Ragn Jensen er redaktør af og bidragyder til
en bog om Københavns Universitets hovedbygning,
der er planlagt til udgivelse 1980.
Rejser:
Øystein Hjort afsluttede sit ophold som Visiting Fellow
ved Dumbarton Oaks i Washington, D.C. den
15. juni og foretog i juni og juli en rundrejse i
U.S.A. for at studere amerikanske museer. I
marts og april holdt han foredrag ved University
of Wisconsin i Madison, ved Bryn Mawr College,
Pa. og Dumbarton Oaks.
Magisterspecialer:
Fleischer, J. E. C.: Veneto-kretensisk ikonmaleri
1550-1600. Klotzas og Damaskinos.
Knudsen, Vibeke Wibolt: Kratzenstein-Stub. En
gennemgang af hans værker og en placering af
disse i samtidens danske og internationale kunst.
Pedersen, Hanne: Astrid Noacks liv og værk set på
baggrund af samtidens danske kunst.
Raaschou-Nielsen, I. V.: Maison Watteau: Dets
virksomhed og betydning set i relation til de øvrige
fransk-danske kunstneriske forbindelser fra ca.
1900-ca. 1945.
Øystein Hjort
3. Institut for musikvidenskab
Stab:
3 professorer, 6 eksterne lektorer, 22 lærere i adjunkt/
lektor stillinger, 1 kandidatstipendiat, 1 seniorstipendiat,
30 undervisningsassistenter og 5 medarbejdere
i TAP-stillinger (heraf 2 på deltid).
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Musikvidenskabeligt
institut præges af, at faget indeholder såvel videnskabelige
som kunstneriske elementer, idet nogle af
de deldiscipliner, der undervises i, fortrinsvis er videnskabelige,
medens andre hovedsagelig skal meddele
færdigheder af kunstnerisk og teknisk art. En
nærmere redegørelse for disse forhold findes i Universitetets
Årbog for 1977.
Som følge heraf omfatter instituttets forskningsvirksomhed
både en traditionel historisk og teoretisk
del, samt en mere eksperimenterende del, der
ikke mindst sigter på at fastlægge de tekniske krav,
som udvikling i opførelsespraksis medfører. Her spiller
den rytmiske musik og konsekvenserne af en elektrisk
forstærket opførelsespraksis, som har gjort sig
almindelig gældende i årene efter 2. verdenskrig, en
central rolle. Medens den traditionelle historiske og
teoretiske forskning således er af bred karakter og
omfatter såvel ældre som nyere områder med særlig
vægt på det danske stof, er den mere kunstnerisk
betingede forskning derfor i højere grad eksperimenterende
og har karakter af pionerarbejder.
I det følgende skal redegøres for de væsentligste
forskningsprojekter inden for deldisciplinerne: musikhistorie,
musikteori, musiketnologi, hørelære, samt tale og
sang. Det skal i denne forbindelse betones, at den
forskning, der foregår inden for deldisciplinerne musiksociologi
og musikæstetik, i det forløbne år er blevet
varetaget af eksterne lektorer, hvis tilknytning er
Institutter 261
af ren undervisningsmæssig art. Denne forskningsvirksomhed
skønnes derfor at ligge udenfor
Københavns universitets regi, selv om den naturligvis
befrugter og muliggør den undervisning, som
universitetet meddeler.
Musikhistorie - generelt (Jens Brincker, Carsten Hatting,
Niels Krabbe)
Undersøgelser af de teoretiske forudsætninger for en
musikhistorie på materialistisk grundlag i fortsættelse
af udgivelsen af Poul Nielsen »Musik og materialisme
« (1978); samt forberedende udarbejdelse af en
socialhistorie i musik og udgivelse af arbejdspapirer
hertil.
Musikhistorie - ældre (John Bergsagel, Niels Martin
Jensen)
Undersøgelser af middelalderlig nordisk kirkemusik
samt af håndskriftet København A. M. 76, 8° med
henblik på udgivelse. I forbindelse hermed studier af
en række håndskrifter fra det 15. århundrede med
henblik på en mere præcis forståelse af datidens teoretikere.
Musikhistorie - dansk (Sten Høgel, Ole Nørlyng, Torben
Schousboe, Morten Topp)
Udarbejdelse af kritisk udgave af Wessel og Scalabrini
»Kærlighed uden strømper«; undersøgelse af
Bournonvilles balletter, specielt Løvenskjolds betydning
som musikdramatiker; udgivelse af Carl
Nielsens dagbøger og korrespondence; samt studier
over Per Nørgårds produktion.
Musikhistorie - jazz Erik Wiedemann
Fortsat udbygning af Dansk jazzarkiv og udarbejdelse
af en Dansk jazz-historie.
Musik- og kulturhistorie (Niels Brincker)
Undersøgelse af Mozarts »Cosi fan tutte« i kulturhistorisk
og receptionshistorisk perspektiv.
Musikteori (Bendt Kallenbach og Jens Westergaard
Madsen)
Studier over dissonansbehandlingen i tysk og italiensk
barokmusik; samt studier i jazzharmonik (becifring)
og jazzimprovisation med henblik på udarbejdelse
af afhandlinger og lærebøger.
Musiketnologi (Jane Mink Rossen og Birthe Trærup)
Undersøgelse af jugoslavisk folkemusik og dens
funktion i forbindelse med bryllupsfester; samt udarbejdelse
af en monografi om musikken på Bellona
(Salomonøerne) med særlig henblik på former og
social funktion.
Hørelære (Inge Bruland og Gunver Krabbe)
Undersøgelse af musikpsykologiske og -pædagogiske
problemer i forbindelse med interpretation af moderne
musik samt udarbejdelse og testning af indlæringssystemer.
Sang og tale, stemmeteknik (Vibeke Brincker, Sten Høgel,
Dagmar Schepelern, Elisabeth Schouenborg)
Undersøgelse af registerfunktion og stemmeanvendelse
i nyere rytmisk musik med henblik på fastlæggelse
af stemmetekniske traditioner i Brecht-sang.
Undersøgelse af hvilke tekniske krav der stilles til
nordiske stemmer, med henblik på klanglig nuancering
ved udførelsen af spansk og fransk folkesang.
Sang og tale-æstetik (Niels Brincker)
Undersøgelse af musikpsykologiske og stemmetekniske
aspekter ved begrebet »kunstnerisk inspiration.«
Instituttet udgiver en publikation: Musik og Forskning,
der redigeres af et udvalg bestående af Christian
Vestergaard-Pedersen, Gunver Krabbe og Dagmar
Schepelern; 5 bind udsendtes i 1979.
Følgende medarbejdere medvirker ved udgivelsen
af videnskabelige tidsskrifter:
Bergsagel, John: Early English Church Music, udgivet
af: The British Academy, London.
Glahn, Henrik: Dansk Kirkesangs Årsskrift. Monumenta
Musicae Byzantinae.
Jensen, Niels Martin: redaktør af: Dansk Årbog for
Musikforskning. Tilsynsførende ved den af Dansk
Selskab for Musikforskning foranstaltede udgave
af Johannes Ewald og Johann Hartmanns »Balders
Død«.
Nørlyng, Ole: medarbejder ved: Handbuch des Musiktheaters.
Forschungsinstitut fur Musiktheater.
Universitåt Bayreuth.
Schiørring, Nils: bidrag til Dansk biografisk Leksikon.
Artiklen om faget musik i festskriftet i anledning
af 500 års jubilæet for Københavns universitet.
Schousboe, Torben: redaktion af danske bidrag til
RILM abstracts. New York.
Topp, Morten: medarbejder ved korantologien:
Korsang i Danmark.
I december 1979 genåbnedes Musikhistorisk Museum
og Carl Claudius' samling, hvis nyindretning
blev forestået af Henrik Glahn.
262 Universitetets årbog 1979
Publikationer:
Bergsagel, John og Niels Martin Jensen, 1979: »A
Reconsideration of the Manuscript Copenhagen
AM 76, 8°«. — Festskrift for Henrik Glahn, s. 19-
33. København.
Brincker, Jens, 1979: Poul Borum og Ib Nørholms
»Modskabelse«. — Musik & Forskning, København.
Høgel, Sten, 1979: Vokalisterne ved uropførelsen af
»Elverskud« 1854. - Musik & Forskning, København.
Jensen, Niels Martin, 1979: »Ars nova og Ars Antiqua
i 1300-tallets musik«. - Kulturblomstring og
samfundskrise i 1300-tallet. - Kollokvier ved Middelaldercentralen
ved Københavns universitet,
Kbh. 1979.
— »Der Stand der Barockliedforschung in Danemark
«. — Daphnis 1979.
— Artiklerne »Niels W. Gade« og »Peter Heise« til
Dansk biografisk Leksikon, 3. udg., Kbh. 197011.
Krabbe, Niels, 1979: Musikvidenskabeligt instituts
bibliotek. — Musikvidenskabeligt institut, Kbh.
1979.
Nørlyng, Ole, 1979: »Admirable Cochonnerie«. -
Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek, 35. årg.
Kbh.
— »Musikken er Phantasiens skjonneste Organ«. —
Salut for Bournonville. - Statens Museum for
Kunst, Kbh.
Rossen, Jane Mink, 1979: »Polyphonies des Iles Salamon
(Guadalcanal et Saro)«. — Ethnomusicology
23. New York.
Schousboe, Torben, 1979: »Det skulle være jævne
viser ...« Notater om et skelsættende samarbejde
mellem Carl Nielsen og Thomas Laub«. — Festskrift
for Henrik Glahn, s. 151-182. Kbh.
Trærup, Birthe, 1979: »Stimmungen der Dreisaitigen
Langhalslaute in Kasova, Jugoslavien«. -
Studia instrumentorium musicae popularis VI. -
Musikhistoriska Museets skrifter 8, s. 98-102.
Stockholm.
Vestergaard-Pedersen, Christian, 1979: »Om kantionalsats
og »overstemmesats««. - Hymnologiske
meddelelser, Kbh.
Specialer:
Almar, Mona, 1979: Telemann: Der harmonische
Gottesdienst. En beskrivelse og vurdering med det
formål at påvise Telemanns betydning som en
»moderne« komponist i sin tid.
Andersen, Finn Hørsted, 1979: Arthur Allin 1847-
1926.
Bundgaard, Lene Stokholm, 1979: En materialeanalyse
til beskrivelse og placering af Bent Lorentzens
»Groppo« for orgel 1975. Diskussion af to interpretationer
af værket.
Grønholdt, Bent L., 1979: Barberen i Sevilla. En
beskrivelse af Rossinis musikdramatiske stil - set i
lyset af Beaumarchais' komedie og Paisiellos
opera.
Hansen, Anne-Marie Berg, 1979: Bessie Smith.
Hansen, Lars Heje, 1979: Duke Ellingtons instrumentation
med særligt henblik på egen reinstrumentering
af hans Second Sacred Concert.
Mackeprang, Jesper, 1979: Registrering og katalogisering
af national musikforskning. En belysning af
datalogiske og musikvidenskabelige problemer i
tilknytning til opbygning af en registrant.
Madsen, Birgitte Grove, 1979: På grundlag af en
registrering af danske sangforeninger og deres repertoire
i tiden ca. 1850-ca. 1900 ønskes en fremstilling
af korvæsnets udvikling i Danmark i det
pågældende tidsrum.
Monrad, Karen Elisabeth, 1979: Sange ved Lozipigers
indvielse i Senanga, Western Province,
Zambia.
Munk, Ebbe, 1979: Adolphe Appia og hans musikdramatiske
regi. En undersøgelse af bestræbelserne
for en ny opførelsespraksis for musikteatret
1890-1930, med udgangspunkt i Appias regiudkast
til Richard Wagners operaer.
Sander, Lis Hedegaard, 1979: J.F. Frøhlichs orkestermusik,
belyst ved en gennemgang af symfoniske
værker og violinkoncerter.
Staunsholm, Frithiof, 1979: Musik og rationalitet.
Studier over Hanns Eislers produktion 1923-1929,
specielt med henblik på Weimarrepublikkens stabiliseringsfase.
Søeborg, Bo, 1979: Bob Dylan: Inkarnationen af
60'ernes ungdomskultur. »The Bob Dylan Story
1962-66.«
Tanggaard, Karsten, 1979: Jazzmusik i undervisningen.
Rejser:
Professor Jan Maegaard har været bortrejst hele
1979, idet han har et gæsteprofessorat ved University
of California, Los Angeles.
Dagmar Schepelern
4. Teatervidenskabeligt institut
Stab:
I professor, 4 lektorer, 2 stipendiater, 4 eksterne lektorer,
5 undervisningsassistenter og 1 T.A.P.
Institutter 263
Igangværende forskning:
Der forskes ved instituttet indenfor følgende
områder:
Skuespilkunst: Stil og teknik i de forskellige komiske
genrer (Svend Christiansen).
Dansk teater: Studier i August Bournonvilles teater
(Jørgen Heiner, Marianne Hallar). Iscenesættelsen
på teatret i Lille Grønnegade (Klaus Neiiendam).
Teatret i 1920'erne og 30'erne, især med henblik på
eksperimentelle scener som fx. Forsøgsscenen og Det
sociale Teater (Del-analyse under hovedprojektet:
Per Knutzon og dansk teater.) (Kela Kvam).
Nordisk teater: Regibemærkningerne hos Henrik Ibsen,
set i sammenhæng med personkarakteristik,
replik, litterære påvirkninger, biografiske oplysninger,
datidens sceneform m.m. (Svend Christiansen).
Forestillingsanalyse: Ms. Omkring teaterforestillingen
(en introduktion til forestillingsanalyser, hvori indgår
historiske (absurdisme, Brecht-tradition, psykoanalyse)
og teoretiske (semiotik) forudsætninger
samt to demonstrationer på forestillingsanalyser) er
færdiggjort og antaget til udgivelse (Jytte Wiingaard).
Ikonografiske studier: En analyse, der bygger på Det
kgl. teaters arkivalier, over teatermalerne og dekorationsvæsnet
på nationalscenen i 1800-tallet (Marianne
Hallar). Fortsatte studier i fransk kunst- og
teaterhistorie i 17. årh. (Meir Stein).
Gruppe- og børneteater: En undersøgelse af børneteatret
i Danmark og Vesttyskland (Katrin Kroll).
Afrikansk teater: Wale Soyinkas dramatik. En undersøgelse
af den sociale dg politiske baggrund for Soyinkas
dramatik og hans brug af yoruba-myter og
legender. Del-analyse under hovedprojektet: Teater
som kommunikationsmiddel i det moderne Afrika
(Kela Kvam).
Mediekommunikation: Der er påbegyndt forskning omkring
emnet: Effektundersøgelser.
Redaktionel virksomhed:
Instituttet udgiver løbende serien Teatervidenskabelige
Studier. Nr. VII (Til Adam Oehlenschlåger
1779-1979. Otte afhandlinger, redigeret af Svend
Christiansen og Povl Ingerslev-Jensen) er i år udgivet
i samarbejde med Oehlenschlåger Selskabet i anledning
af digterens 200 års fødselsdag. Endvidere er
instituttet repræsenteret i redaktionen af det internationale
teatertidsskrift Theatre Research International,
Oxford Univ. Press (Klaus Neiiendam) og har
medarbejdere ved Dansk Biografisk Leksikon.
Publikationer:
Bech, Viben, 1979: Kildestudier omkring det oehlenschlågerske
scenebillede. — I: Til Adam Oehlenschlåger
1779-1979, Teatervidenskabelige Studier
VIL Oehlenschlåger Studier 1979.
— 1979: (med Ellen Andersen) Kostumer og modedragter
fra Det kgl. Teaters herregarderobe. — Nationalmuseet.
Brøndsted, Henrik, 1979: Medier og kommunikation,
Et kompendium til brug for undervisning i
mediekommunikation. - Københavns Universitet.
Christiansen, Svend, 1979: Oehlenschlåger som humorist.
- 1: Til Adam Oehlenschlåger 1779-1979,
Teatervidenskabelige Studier VIL Oehlenschlåger
Studier 1979.
Heiner, Jørgen, 1979: Oehlenschlågertidens sceneregi.
- 1: Til Adam Oehlenschlåger 1779-1979. Teatervidenskabelige
Studier VIL Oehlenschlåger
Studier 1979.
Kvam, Kela, 1979: Dansk arbejderteater i 1920erne
og 30erne. - 1: Teater, Fantasi, Klassekamp, Medusa
1979.
— 1979: Max Reinhardt und Strindberg. Die Bedeutung
der Inszenierungen der »Kammerspiele«
und des »Traumspiels« fur den deutschen Expressionismus.
- 1: Beitråge zur nordischen Philologie,
Bd. 8. Basal/Stuttgart.
— 1979: The Educational Function of the Theatrical
Arts for Children. — 1: Proceedings of the 8th Symposium
on the Arts in Asia, National Academy of
Arts, Republic of Korea.
— 1979: Dansk dramatik i 20. årh., — 1: 20th Century
Drama in Scandinavia. — Proceedings of the 12th
IASS Study Conference, University of Helsinki.
Neiiendam, Klaus, 1979: Bournonville på scenen set
gennem Edv. Lehmanns streg. — Teatermuseet.
Neiiendam, Klaus, 1979: Dr. Ryges dagbog. Paris
1831. — Nyt Nordisk Forlag samt Selskabet for
dansk teaterhistorie.
Stein, Meir, 1979: En karikatur af Oehlenschlåger.
Et fund i Thorvaldsens museum. — Det teatervidenskabelige
institut og Thorvaldsens museum.
Rejser og lignende:
Svend Christiansen holdt i september en gæsteforelæsning
på Odense universitet om det komiskes væsen
med særligt henblik på den klassiske komedie, i
forbindelse med et tværfagligt seminar om den klassiske
komedie.
Jytte Wiingaard har holdt en gæsteforelæsning om
18 Årbog 1979
264 Universitetets årbog 1979
forestillingsanalyse på Oslo universitet, Institut for
teatervitenskap, og en gæsteforelæsning på Københavns
universitet om billedanalyse, i forbindelse
med et tværfagligt symposium over temaet: Billedstudier
ved Københavns universitet.
Specialer:
Albrechtsen, Stig: A comparative edition of the Q. 1
and Q. 2 texts of W. Shakespeare's Hamlet and the
actual variants between Q. 2.-F. 1 with seven app.
and two essays.
Grandjean, Lisbeth: Dagmarteatret 1883-1897.
Svend Christiansen
Fællesinstitutter for sprogfagene
1. Institut for anvendt og matematisk lingvistik
Stab:
1 professor (i tiden til 1.2.1979 med halvtids tjenestefritagelse),
3 lektorer, 1 halvtidsadjunktvikar (til
1.2.1979), 1 kandidatstipendiat, 3 undervisningsassistenter,
2 kontorassistenter, 2 teknikere (elektronik),
1 programmør.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning foregår i nær tilknytning til
dets funktion som serviceinstitut for sprogfagene; således
foregår forskningen ofte i samarbejde med universitetets
sproginstitutter og med institutioner uden
for universitetet.
Inden for fremmedsprogspædagogikken er i nogle år pågået
et arbejde med udvikling af tests i forståelse af
læst engelsk (Esther Glahn, sammen med Cay Dollerup,
Engelsk Instkut). Testene er udarbejdet med
henblik på at give oplysninger om førsteårsstuderendes
(i andre fag end engelsk) forståelse af læst engelsk
og dermed om deres mulighed for at benytte
engelsksproget faglitteratur. Efter at testene er blevet
indsamlet er hypoteser om fejltyper og deres hyppighed
blevet underbygget gennem statistisk analyse
af testsvarene. En mindre introspektionsundersøgelse
på det samme materiale har vist noget om typiske
læsevaners indflydelse på forståelsen; dette vil blive
undersøgt udførligere i 1980. Endvidere har instituttet
fortsat sit samarbejde med Engelsk Institut omkring
undersøgelse af typiske fremmedsprogsindlæringsforløb
(PIF, se under Engelsk Institut). Medarbejdere
fra instituttet har deltaget i såvel faglig som
teknisk tilrettelæggelse af bearbejdningen af det omfattende
datamateriale i denne undersøgelse.
Instituttets forskning inden for tilegnelse og brug af
modersmålet er, efter at projektgruppen »Projekt Skolesprog
« i 1979 har udsendt sin afsluttende bog, blevet
fortsat med studier af, hvordan begreber etableres
ud fra oplevelser og erfaringer (episodisk viden)
(Jesper Hermann i samarbejde med Steen Folke
Larsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet).
Idet børns og forældres samspil i perioden, før barnet
lærer at tale er vigtigt for tilegnelsen af modersmålet,
er studierne heraf blevet fortsat med henblik
på forståelsen i mor-barn samværet (Niels Skall).
Arbejdet med automatisk sprogbehandling (datamatisk
lingvistik) er fortsat i projektet DANwORD
(Bente Maegaard i samarbejde med Hanne Ruus,
Institut for nordisk filologi), hvis formål det er med
automatiske metoder (edb) at opgøre hyppigheder af
ord, ordformer m.v. i et repræsentativt udvalg af de i
nutiden mest læste danske tekster. I årets løb er bl.a.
udgivet en liste over de hyppige ord i fiktionsprosa
for voksne, og projektet har besvaret en række forespørgsler
fra andre institutioner — og fra kolleger ved
universitetet - om hyppighed af bogstavkombinationer,
ord og ordkombinationer. Udviklingen af de
automatiske metoder til analyse af dansk er også en
nødvendig forudsætning for Danmarks deltagelse i
EF-samarbejde om maskinoversættelse, EUROTRA,
hvor Bente Maegaard sammen med Hanne
Ruus er Danmarks repræsentanter i koordinationsgruppen,
udpeget af DANDOK. 1 indeværende år er
desuden blevet udviklet en algoritme og et program
for automatisk deling af ord ved linjeskift (Bente
Maegaard i samarbejde med Hasse Hansson, Datalogisk
Institut); metoden vil blive videreudviklet til
en metode til automatisk opdeling af sammensatte
ord.
Instituttets arbejde med dokumentation og terminologi
er fortsat med undersøgelser af definitionstyper i
fagordbøger (Henning Spang-Hanssen). I oktober
afholdtes i Dansk Teknisk Litteraturselskabs regi et
nordisk forskerkursus i de sproglige aspekter af information
og dokumentation under Henning Spang-
Hanssens faglige ledelse (sammen med Jesper Hermann).
Kurset sigtede mod, at deltagerne skulle iværksætte
egne forskningsprojekter og disse følges op
med et resultatmøde i april 1980.
Redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift SAML
(Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik).
Medarbejdere ved instituttet sidder endvidere i redaktionen
af tidsskrifterne COMPILING og Acta
Linguistica Hafniensia, samt bogserien Gyldendals
sprogbibliotek.
Institutter 265
Publikationer:
Glahn, Esther: Skolegang på et andet sprog. - I;
Mødet mellem sprogene i det dansk-tyske grænseområde,
Institut for Grænseregionsforskning,
Åbenrå 1979.
— Forberedelse af længdeundersøgelse. — I: Andersen
og Olesen (red.): Forskning i fremmedsprogspædagogik,
Arkona 1979, s. 70-79.
Hermann, Jesper: På nedtur med Buhler som eksempel.
- I: Risager og Haastrup (red.): Om anvendelse
af sprogvidenskabelig viden i erhvervsfunktioner
uden for skolesystemet, ROLIG papir
16, s. 77-93.
— A sociolinguistics of the utopian and the use of
language in classrooms. - I; Journal of Pragmatics
vol. 3, s. 299-304.
- Det er ikke os, der er dumme, når vi ikke forstår de
kloges sprog. - Sociolingvistik. 28 s. Skoleradioen
1979.
Maegaard, Bente (red.): Nordiske Datalingvistikdage
9.-10. oktober 1979. — IAML 1979, 188 s.
- og Hanne Ruus: Strukturering af lingvistiske data
til brug ved maskinoversættelse. - I: Nordiske Datalingvistikdage
9.-10. oktober 1979, IAML 1979,
s. 153-160.
- Hyppighedslisten DANwORD L1A. — Københavns
Universitet 1979, 111 s.
- DANwORD, hyppighedsundersøgelser i moderne
dansk. - I: Selskab for nordisk filologi, Årsberetning
for 1978, s. 27-35.
Nielsen, Steen Helmer og Bente Maegaard og Hanne
Ruus: Fra tekst til ord. — I: SAML 5, 1979, s.
95-113.
Skall, Niels: Om udviklingen af forståelse i mor-barn
samværet. — I: SAML 5, 1979, s. 23-40.
Spang-Hanssen, Henning: Orddeling ved linieskifte
— er reglerne tidssvarende? — SAML 5, 1979, s. 73-
93.
— Traits and trends of terminologicai work in Denmark.
- CEBAL 5, s. 9-17. København.
— Anvendt og matematisk lingvistik. — Københavns
Universitet 1479-1979, bind IX, s. 385-400.
Vind, Solveig: Undervejsnotat fra AKSL. - I:
SAML 5, 1979, s. 5-22.
Jesper Hermann
2. Institut for fonetik
Stab:
1 professor, 5 lektorer (een har orlov), 1 adjunkt, 4
undervisningsassistenter, 4 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed har været noget
hæmmet af arbejdet med 9. internationale fonetikerkongres
(se nedenfor), men er dog blevet fortsat på
en række felter. Institutforskningen hr fortsat været
koncentreret om undersøgelse af stemmelabejunktion, talesyntese
og grundtoneforløb i dansk.
Stemmelæbefunktion, iser ved danske konsonanter og stød
(Birgit Hutters, Eli Fischer-Jørgensen og Preben
Andersen)
Birgit Hutters har afsluttet en større glottografisk og
fiberskopisk undersøgelse af de danske konsonanter
ptk bdg fsh (se beretningen for 1978). Der foreligger
en udførlig rapport som endnu ikke er publiceret.
Glottogrammerne kontrolleredes ved hjælp af øjebliksbilleder
optaget med fiberskop, og der er fundet
en rimelig høj korrelation mellem åbningen af glottis
(stemmeridsen) ifølge fotografiet og glottogrammet.
Glottisåbningen har betydelig mindre varighed ved
de uaspirerede lukkelyd end ved de andre lyd. Der er
desuden visse forskelle efter artikulationssted. Der er
ikke nogen simpel sammenhæng mellem varigheden
og amplituden af glottisåbningen. Åbningen sker
tidligere i ptk end i fs. De motoriske og neurale forhold
diskuteres også, og der argumenteres for at åbningen
ved bdg hovedsagelig er betinget af aerodynamiske
forhold.
Preben Andersen har foretaget en undersøgelse af
glottisåbningens afhængighed af taletempo og -styrke.
Der er desuden optaget nogle supplerende elektromyografiske
kurver af danske konsonanter i samarbejde
med S. Niimi, Tokyo, der har opholdt sig som
gæsteforsker ved instituttet.
I sammenhæng med undersøgelsen af dansk er
der påbegyndt en elektromyografisk og fiberoptisk
undersøgelse af lukkelyd i Dogri i samarbejde med
Ved Kumari Ghai, der opholder sig som gæsteforsker
ved Instituttet.
Undersøgelse af grundtoneforløb i dansk (Nina Thorsen
og Niels Reinholt Petersen)
Nina Thorsen har afsluttet undersøgelsen af sammenhængen
mellem leksikalsk tryk, kontrastemfase
og sætningsintonation, idet de tidligere undersøgelser
er suppleret med en undersøgelse af disse fænomener
i spørgesætninger, med henblik på at finde ud
af hvad der i sætninger med emfase udgør forskellen
mellem fremsættende og spørgende sætninger. Det
viser sig, at spørgesætninger også ved emfase ender i
et højere leje end fremsættende sætninger.
Der er desuden foretaget en mindre undersøgelse
af ordgrænsers betydning for sætningsintonationen.
18'
266 Universitetets årbog 1979
og af sætningsintonation i sætninger af varierende
længde. Resultaterne af alle tre undersøgelser er
publiceret i ARIPUC.
I tilslutning hertil har Niels Reinholt Petersen
fortsat sine undersøgelser af grundtoneforskelle, der
er betinget af forskellige vokaler og konsonanter og
fundet, at der sker en vis udjævning, så at konturen
bevares.
Videreudvikling af tale syntese (Peter Holtse)
P. Holtse har bygget et nyt software synteseapparat,
som har forskellige fordele fremfor instituttets ældre
syntesemaskine; bl.a. er hæmmelydene mere naturtro,
og apparatet er lettere at kalibrere. Det vil bl.a.
blive benyttet til perceptionstests, og til videreudvikling
af regelsyntese for dansk.
Længdeforhold ved danske sproglyd (P. Holtse)
P. Holtse har arbejdet med vokallængde i dansk og
specielt undersøgt påvirkningen fra ord- og syntaktiske
grænser og fra tryk.
Længder kan nu måles meget nøjagtigt ved hjælp
af et Lydbølge-Editor Program, der oprindeligt blev
udviklet i samarbejde med instituttets engelske gæst,
Christopher Darwin (1978). Dette program er nu
bragt til at fungere, og det kan også bruges som en
meget nøjagtig segmentator og til generering og
sammensplejsning af teststimuli.
Gensidig påvirkning mellem vokalformanter (Carl Ludvigsen,
Peter Holtse og Preben Dømler)
En undersøgelse af de lavere vokalformanters maskering
af de højere hos normalthørende og tunghøre
personer er blevet påbegyndt, specielt med henblik
på at forbedre visse typer tunghøres høreapparater.
Der er desuden foretaget en undersøgelse af danske
børns erhvervelse af lukkelyd (John Jørgensen), af stavelsesgrænser
i dansk (Peter Molbæk Hansen), og en elektromyografisk
og fiberoptisk undersøgelse af svælgets
funktion ved danske vokaler og r-lyd er påbegyndt i samarbejde
med S. Niimi.
Endelig har Eli Fischer-Jørgensen arbejdet med
fonetikkens historie i Danmark til brug for et bidrag til
Universitetets jubilæumspublikation. En stærkt udvidet
version af første del af denne afhandling er
publiceret i ARIPUC.
Udgivelser:
Instituttet publicerer en årsrapport, »Annual Report
of the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
« (ARIPUC). Bind 13 (XV -I- 200 sider) er udkommet
i 1979.
I 1979 er desuden kommet:
9th international congress of phonetic sciences, Proceedings
vol. I-H (954 sider), ugivet af Eli Fischer-
Jørgensen, Jørgen Rischel og Nina Thorsen.
Publikationsliste:
Fischer-Jørgensen, Eli, 1979: Indledning til Roman
Jakobson: Elementer, funktioner og strukturer i
sproget. - København. Nyt Nordisk Forlag, s. 7-
18.
- 1979: Temporal relations in consonant-vowel syllables
with stop consonants based on Danish material.
— i Frontiers in Speech Communication Research
(ed. B. Lindblom and S. Ohman), London,
Academic Press, s. 51-68.
- 1979: 25 Years' phonological comments. - Miinchen,
Fink Verlag (262 s.).
- 1979: Zu den deutschen Verschlusslauten und Affrikaten.
— Festschrift Eberhard Zwirner (ed.
Ezawa).
- 1979: Fonetik. — Københavns Universitet 1479-
1979, Bind IX, s. 401-420.
- 1979: A sketch of the history of phonetics in Denmark
until the beginning of the 20th century. -
ARIPUC 13, s. 135-169.
Hansen, Peter Molbæk, 1979: A comment on Basbøll's
phonological syllabification as applied to
Danish. - ARIPUC 13, s. 87-120.
Jørgensen, John, 1979: The acquisition of stop consonants
by Danish two-year-old children. - ARIPUC
13, s. 9-25.
Ludvigsen, Carl, 1979: Influence of microphone position
in the recording of speech signals. - ARIPUC
13, s. 171-187.
Petersen, Niels Reinholt, 1979: Variations in inherent
F0 level differences between vowels as a function
of position in the utterance and in the stress
group. — ARIPUC 13, s. 27-57.
Thorsen, Nina, 1979: Interpreting raw fundamental
frequency tracings of Danish. — Phonetica 36, s.
57-78.
- 1979: Lexical stress, emphasis for contrast, and
sentence intonation in Advanced Standard Copenhagen
Danish. - 9th international congress of
phonetic sciences, Copenhagen 1979, s. 417-423.
- 1979: Intonation contours in declarative sentences
of varying length in ASC Danish. — ARIPUC 13,
s. 1-7, og i Autumn Conference 1979, Institute of
Acoustics, s. 59-62.
- 1979 : Lexical stress, emphasis for contrast, and
sentence intonation in Advanced Standard Copenhagen
Danish. - ARIPUC 13, s. 59-85.
- 1979: Word boundaries and Fq patterns in Advanced
Standard Copenhagen Danish. - ARIPUC
13, s. 121-134.
Institutter 267
Gæster:
Professor Svend Smith (København), Dr. Seiji Niimi,
Tokyo, Japan, Professor Ved Kumari Ghai,
Jammu Tawi, Indien.
Kongres:
Instituttets medarbejdere organiserede den 9, internationale
fonetikerkongres, som blev afholdt i København
(Amagerkomplexet) 6.-11. august 1979.
Der var 640 aktive deltagere fra over 50 lande og 90
ledsagende personer. Kongressen blev finansieret af
det humanistiske forskningsråd. Undervisningsministeriet,
Tuborgfondet og Knud Højgaards Fond.
Der blev givet 3 statusrapporter, holdt et pienarforedrag
og 4 specialforedrag, og afholdt 8 symposier
med ca. 8 paneldeltagere i hvert, samt holdt ca. 125
individuelle foredrag, mens 36 deltog i poster sessions.
Proceedings bind I og II (954 sider) blev udsendt
21/2 måned før kongressen. Bind III vil blive udsendt
1 foråret 1980.
Eli Fischer-Jørgensen
Audiologopædisk forskningsgruppe:
Institut for Fonetik og Psykologisk Laboratorium
har hver udlånt en lektor til Audiologopædisk Forskningsgruppe,
som blev oprettet september 1975 med
det formål at forberede en uddannelse i audiologopædi
(høre/talepædagogik) og at etablere et forskningsmiljø
omkring samme fagområde.
Stab:
2 lektorer og 1 kontorassistent (ansat af Københavns
Universitet). Følgende personer er alle allokeret fra
Taleinstituttet: 6 høre/tale- eller læsepædagoger, 4
børnehavepædagoger, 1 psykolog, 1 fysioterapeut, 1
rytmikpædagog og 2 kontorassistenter.
Bestyrelsen for Audiologopædisk Forskningsgruppe:
Forstander Erik Andersen (Taleinstituttet), overlæge
dr.med. Nils Buch (Foniatrisk Laboratorium),
lektor B. Frøkjær-Jensen (formand for bestyrelsen),
lektor Lars von der Lieth, forstander G. Poulsen
Vad (Høreinstituttet), Lis Bresson (formand for
foreningen af potentielle audiologopædistuderende).
Uddannelsesplaner:
Audiologopædisk Forskningsgruppe har i 1977 sammen
med repræsentanter fra Danmarks Lærerhøjskole
og Direktoratet for de videregående uddannelser
været med til at udarbejde forslag til ministeriel
bekendtgørelse for en speciallærereksamen i Audiologopædi
(normeret studietid 4 år) og en følgende
kandidatgrad i specialpædagogik (normeret studietid
2 år). Bekendtgørelsesforslagene er offentliggjort
som Betænkning nr. 850 om de specialpædagogiske
uddannelser (underskrevet af forhenværende
undervisningsminister Ritt Bjerregård den 4/2-
1978).
I 1978 og 1979 har betænkningen været udsendt af
Undervisningsministeriet til høring hos direktoraterne
og en række forskellige institutioner. I foråret
1979 kom svarene tilbage, hvorefter sagen blev viderebehandlet
under ministeriet. Ved udgangen af
1979 er der endnu ikke givet officiel tilladelse til opstart
af de audiologopædiske uddannelser, men uddannelserne
er trukket ud fra Betænkning nr. 850,
for at man herved hurtigere kan få en række praktiske
spørgsmål (herunder økonomi og behov) afklaret
inden deres start.
Fo rskn ingsvi rksomhed:
Som overordnet mål for forskningen ved Audiologopædisk
Forskningsgruppe har vi sat ønsket om tilvejebringelse
af en kommunikationsprofil, dvs. en række
parametre som giver en totalbeskrivelse af kommunikationen,
såvel den verbale som den nonverbale.
Denne profil skal anvendes til beskrivelse af personers
totalkommunikationsformåen. Dette projekt
vil strække sig over en årrække, og de følgende projekter
må ses som delprojekter heraf.
Kommunikationsforskning (B. Frøkjær-Jensen, Lars
v.d.Lieth, Bent Weigaard Jørgensen m.fl.):
Det i Årbogen for 1978 nævnte databasesystem til
beskrivelse af totalkommunikationen er færdigt og
afprøvet for den impressive dels vedkommende på 42
forsøgspersoner, og en rapport herom er under udarbejdelse.
Rapporten beskæftiger sig dels med den
visuelle kommunikation hos døve og dels med samspillet
mellem syn og hørelse (audiovisuel kommunikation).
Hertil kommer en undersøgelse sammen med
cand.psych. Peter Knudsen og stud.psych. Udi Batory
i samarbejde med Socialstyrelsen, telekommunikationerne
og Danske døves landsforbund omkring
muligheden for at kunne anvende skrivetelefoner
som handicaphjælpemiddel for døve og svært
tunghøre. Rapporten er udgivet som særnummer i
den af Audiologopædisk Forskningsgruppe udgivne
serie »Logos«.
Profylaktiske undersøgelser (Lars von der Lieth m.fl.):
Lars Lieth har arbejdet med screeningsproblernatikken
af større befolkningsgrupper i forskellige aldre
med henblik på udskillelse af risikopersoner. Arbej268
Universitetets årbog 1979
det er forgået i samarbejde med bl.a. sundhedsplejerskeinstitutionen
i København, Amtssygehuset
Nordvang og Taleinstituttets afdeling på Københavns
Universitet Amager.
Akustisk-statistiske analyser af stemmen (Børge Frøkjær-
Jensen);
Statistiske bearbejdelser af tonehøjde- og intensitetsregistreringer
af foreløbig 15 stemmer før og efter
taleundervisning har vist, at varianskoefiicienten er
en anvendelig parameter til at udtrykke grundtonens
modulationspændvidde, den klanglige spændvidde
og styrkemodulationens spændvidde. Hard-ware og
programmel er under udarbejdelse til automatisk
stemmeanalyse, som bl.a. er baseret på ovennævnte
principper.
Projektet har været omtalt i foredrag i Danmark
og Belgien.
Vurdering af talepædagogisk behandling af »børnehæshed«
(Ulla Søndergård og Børge Frøkjær-Jensen):
Det i 1978 indsamlede normalmateriale over 30 københavnske
skolebørns stemmefunktion er blevet behandlet
og anvendt som sammenligningsgrundlag
ved vurderingen af analyser fra 30 hæse skolebørn
(materiale indsamlet i 1977, se projektbeskrivelse i
Årbogen 1977 og 1978). Resultaterne fremviser stor
spredning og projektgruppen har derfor besluttet at
udvide materialet med flere årgange af henviste hæse
skolebørn.
Småbømsforskning i Danmark:
Mag. art. Jan Enggaard har været ansat af Det humanistiske
Forskningsråd som sekretær for Arbejdsgruppen
vedrørende småbørns udvikling. Arbejdet
er udført i Audiologopædisk Forskningsgruppes regi
og har resulteret i en 200 sider redegørelse med titlen
»Småbømsforskning i Danmark II«.
Kvantitativ elektromyografisk beskrivelse af stammen ved
hjælp af aktivitetsforløbet i de periorale artikulationsmuskler
under tale (Steen Fibiger-Dagnæs):
Projektet er beskrevet i Årbogen for 1977, det har
været i den afsluttende skrivefase i 1978/79. Fra
august 1979 har S. Fibiger-Dagnæs faet tildelt et
research fellowship af et års varighed ved Western
Michigan University, som bl.a. skal bruges til yderligere
bearbejdelse af metoder og data i forbindelse
med den specielle EMG-teknik, som Fibiger-Dagnæs
har udviklet.
Publikationer:
Arbejdsgruppen for skrivetelefonforsøget 1978-79:
»Redegørelse for skrivetelefonforsøget 1978/79«. —
Logos Særtryk nr. 5 (Audiologopædisk Forskningsgruppe).
Birk Nielsen, H. og Lars von der Lieth, 1979: »Lægen
og den voksne handicappede«. - Månedsskrift
for Praktisk Lægegerning 57 (6) 317-337.
Darum, Annie og Lars v.d. Lieth, 1978/79: »BOELprojektet
«. - Logos særtryk nr. 3 (Audiologopædisk
Forskningsgruppe).
Enggaard, Jan, 1979: »Småbømsforskning i Danmark
II« (Arbejdsgruppen vedr. småbømsforskning
i Danmark 1979).
Frøkjær-Jensen, Børge, 1979: »Acustic-statistical
analysis of the voice quality«. - Annual Report of
the Institute of Phonetics, University of Copenhagen
(ARIPUC) nr. 13.
— 1979: »Akustisk-statistiske analyser af stemmen.«
— Dansk Audiologopædi, maj 1979.
Lieth, Lars v.d., 1979: »Tegnsprogsordbøger for
1960«. — Logos særtryk nr. 4 (Audiologopædisk
Forskningsgruppe).
Lieth, Lars & Mette v.d., 1979: »Tegn og gestus i
tekst og billeder«. - Logos særtryk nr. 4 (Audiologopædisk
Forskningsgruppe).
Seminar:
Audiologopædisk forskningsgruppe har været vært
for et internationalt seminar for tegnsprogsforskere
den 21.-29. august med deltagere fra 14 lande.
Rejser:
Foråret 1979 var Lars Lieth gæsteprofessor ved Tel
Aviv Universitet. Under opholdet på School of education
ved Tel Aviv Universitet startede Lars Lieth
en ny uddannelse for hørepædagoger efter samme
retningslinier, som den kommende audiologopædiske
uddannelse på Københavns Universitet. Der
blev afholdt en række kurser og seminarer i forbindelse
med denne uddannelse. Yderligere fungerede
Lars Lieth som hørekonsulent for de israelske døveinstitutioner
under opholdet.
Virksomheden beskrives i en afhandling »Six essays
on the psychology of hearing impairment«, som
er under udgivelse.
Gæster:
Udover en del besøg i forbindelse med den internationale
fonetikerkongres i København i august og
tegnsprogsseminaret har Audiologopædisk Forskningsgruppe
haft besøg af gæster fra Australien, Israel,
Saudi Arabien, Belgien og Norge.
B. Frøkjær-Jensen
Institutter 269
3. Institut for lingvistik
Stab:
1 professor, 3 lektorer (hvoraf én har orlov), 1
udenlandsk lektor, 1/2 gæstelektor, 1 adjunkt, 1 kandidat-
stipendiat, 1 forskningsrådsstipendiat (i det
første halvår), 5 undervisningsassistenter, 1/2 sekretær.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed falder i flere helt
adskilte grupper, sammenhængende med at instituttet
omfatter fagområderne almen lingvistik, indoeuropæisk
komparativ lingvistik og finsk-ugrisk komparativ
lingvistik, samt sprogfagene finsk og ungarsk.
Der er dog helt klart det fællestræk i instituttets
samlede forskningaktivitet, at hovedvægten ligger
på den rene grundforskning: analyse og beskrivelse
af sproglige fænomener og teoridannelser vedrørende
sprog. Flere af instituttets medarbejdere beskæftiger
sig med indsamling og undersøgelse af materiale
fra vidt forskellige sprogområder, dels for at
bidrage til udforskningen af de pågældende sprogs
struktur, deres dialektforhold, historiske udvikling
og slægtskabsforhold, dels for derigennem at bidrage
til forståelse af de generelle egenskaber ved sprog og
de generelle tendenser i sprogforandring.
Det er planen også fremover at lægge stor vægt på
sådanne empiriske sproglige undersøgelser, ikke
mindst med henblik på en teoretisk afklaring af begrebet
»en sprogtilstand« og af forholdet mellem dialektologi
og sproghistorie. Medens instituttets forskning
hidtil har været næsten udelukkende enkeltmandsforskning,
arbejdes der på at etablere en fælles
forskningsvirksomhed inden for dette område i nær
tilknytning til den videregående undervisning i almen
lingvistik.
Samtidig har instituttet som hovedforpligtelse at
holde sig orienteret om, formidle og bidrage til den
teoretiske debat inden for sprogvidenskaben.
Der har i 1979 regelmæssigt været afholdt tværfaglige
kollokvier ved instituttet med deltagelse fra
andre fag.
Igangværende større forskningsprojekter:
1) Undersøgelse af forholdet mellem generativ og
traditionel grammatik, specielt opfattelsen af
grammatiske relationer (Svend Erik Rosenberg)
2) Analyse af det segmentale udtrykssystem (lydsystemet)
i Hanodialekten i Blekinge (Jan Katlev).
3) Nærstudium af Nahuatl dialektområdet i North
Guerrero, Mexico (Una Ganger).
4) Undersøgelser af dialektgrænser og dialektgrænseforskydninger
i de samisk-talende områder i
svensk Lapland (Michael Larsen).
5) Beskrivelse af grønlandske randdialekter i sproghistorisk
perspektiv (Jørgen Rischel).
6) Oversættelse til engelsk af Rasmus Rask: 'Undersøgelse
om det gamle Nordiske eller Islandske
Sprogs Oprindelse' med terminologisk forklaring
og appendix om forståelsen af Rasks forudsætninger,
metode og eget syn på sprogslægtskab
(Niels Ege).
7) Udgivelse af de tidligste grønlandske grammatikker
med indledning (Jørgen Rischel i samarbejde
med Knut Bergsland, Oslo).
8) En tekstlingvistisk analyse afjohu Oksanens fortælleteknik
(Annikki Kaivola-Bregenhøj).
9) Medarbejderskab ved redaktionen af en danskfinsk
ordbog ved Aarhus universitet (Michael
Larsen).
10) Medarbejderskab ved redaktionen af en ungarsk-
dansk ordbog ved Aarhus universitet (Gåbor
Zaicz).
Øvrig faglig virksomhed ved og uden for instituttet:
Niels Ege er redaktionssekretær for Acta Linguistica
Hafniensia. Jørgen Rischel har indtil september
1979 været formand for Selskabet til udgivelse af
færøske Kildeskrifter og Studier. Jørgen Rischel er
formand for Lingvistkredsen i København. Jørgen
Rischel var medarrangør af den 9. internationale fonetikerkongres
i København august 1979. Una Ganger,
Niels Ege og Jørgen Rischel var medarrangører
af Rask-Hielmslev-symposiet i København september
1979.
Publikationer:
Ganger, Una, 1979: Anmeldelse af Frances Karttunen
and James Lockhart: Nahuatl in the middle
years: Language contact phenomena in texts of
the colonial period. — Univ. of Calif. Publ. 85,
Berkeley & Los Angeles, Univ. of Calif. Press
1976 i: Language 55.233-235.
Rasmussen, Jens Elmegård, 1979: Anaptyxis, Gemination,
and Syncope in Eskimo. — TCLC XVIII
(150 pp.)
Rischel, Jørgen, 1979: On the adaptation of Danish
Christian names to the pronunciation habits of the
Greenlandic language. — Eskimo Languages ed.
Bjarne Basse & Kirsten Jensen, pp. 167-174.
- sammen med Eli Fischer-Jørgensen og Nina
Thorsen (eds.), 1979: Proceedings of the Ninth
International Congress of Phonetic Sciences, vol.
I-IL
Rosenberg, Svend Erik, 1979: Sætningsopbygning
og sætningsforståelse hos Chomsky. - Arbejdspapirer
1., Inst. f. Lingvistik, 1979: Grundlagspro270
Universitetets årbog 1979
blemer i Transformationsgrammatikken. — 14
sider.
Zaicz, Gåbor, 1979; Répertoire de terminaisons å
tergo du lapon norvégien. (Medvirkende: Istvån
Kecskeméti.) = Etudes Finno-Ougriennes (Paris-
Budapest = ÉFOu.) 14, pp 83-109.
- 1979; Knut Bergsland: Lappische Grammatik mit
Lesestiicken. — Wiesbaden 1976. Anmeldelse. EFOu.
14, pp. 167-169.
— 1979: Pekka Lukkari: Saamelais-suomalainen sanakirja.
(= Dictionnaire lapon-finnois.) - Helsinki
1974. Anmeldelse. ÉFOu. 14, pp. 170-172.
Gæster og rejser:
Instituttet har i efterårssemestret haft DANIDA-stipendiat,
S. A. Dharmasiri, Sri Lanka, som gæst.
Una Ganger har i december 1979 påbegyndt et to
måneders ophold med lingvistisk feltarbejde i
Mexico.
Jørgen Rischel
4. Institut for litteraturvidenskab
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 5 kandidatstipendiater, 4 eksterne
lektorer, 5 undervisningsassistenter, 1 heltidsog
2 halvtidsansatte TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere har i 1979 især arbejdet
med tiden fra slutningen af det 19. århundrede til idag,
fortrinsvis i Danmark, og flest kræfter har været viet
vores umiddelbare fortid, perioden efter 2. verdenskrig,
og samtid.
Til det omfattende forskningsprojekt omkring en
ny dansk litteraturhistorie (Projekt Dansk Litteraturhistorie)
bidrager flere medarbejdere med afsnit om
efterkrigstiden: perioden 1945-55 (Madsen), 1955-65
(Syberg), Dagspressens udvikling i efterkrigstiden
(Bruun Andersen) og uddannelses- og oplysningsinstitutioner
samt massekulturelle fænomener i efterkrigstiden
(Larsen). Herudover bidrages bl.a. med
et afsnit om tiden 1875-1901 (Grodal). Udenfor dette
projekt, er der tillige arbejdet med H. C. Branners
forfatterskab (Egebak) og med de svensk-danske kritikerrelationer
ca. 1900-1945, (Rømhild), ligesom et
projekt om Dansk humanistisk ideologi siden 1800 er
fortsat bl.a. med en undersøgelse af forholdet mellem
Georg Brandes og'Harald Høffding, (Egebak).
Også indenfor instituttets Afdeling for Massekommunikation
har hovedvægten ligget på efterkrigstiden.
Udover det nævnte projekt om Dagspressens udvikling
i efterkrigstiden, er der arbejdet med TV-serien
Huset på Christianshavn som underholdningsform
(Bruun Andersen), med Reklamens bevidsthedsmæssige
betydning (Giersing) og med de såkaldte
'nye mediers' betydning (sattelit-TV, Teledata,
kabel-TV m.v.) (Giersing). Indenfor projektet
Socialisme og ytringsfrihed (Pittelkow) er et arbejde
om Den helt unge Marx og ytringsfriheden under
færdiggørelse.
Redaktionsvirksomhed:
Morten Giersing, Torben Kragh Grodal, Peter
Madsen og Peter Larsen er medlemmer af redaktionen
af tidsskriftet Kultur & Klasse. Torben Kragh
Grodal og Lars Peter Rømhild er medlemmer af redaktionen
af Instituttets skriftrække SIL.
Publikationer:
Busk-Jensen, Lise, 1979: Mathilde Fibiger - Clara
Raphael, Medusa, (m. M.T. Andersen).
Egebak, Jørgen, 1979: Træk af de sociale aspekter
ved den humane etik. - Dupl. Institut for Litteraturvidenskab.
Giersing, Morten, 1979: Litteraturkritik, Aspekter af
det 20. århundredes litteraturkritik, redaktion og
forord. — Borgens Forlag (m. R. Pittelkow).
- 1979: Georg Lukåcs, i Giersing & Pittelkow
(red.): Litteraturkritik. - Borgen.
- 1979: Fremtidens TV? redaktion. - Politikens Forlag,
(m. A. Holter).
- 1979: Fremtiden på vej, TV i USA, TV og konkurrence,
Kultur export A/S, Kulturimporten,
Videotex: skærmen som datamat. Forbrugernes
mediepolitik, 10 bud på dansk TVs fremtid, alle i
Holter & Giersing: Fremtidens TV? - Politikens
Forlag.
- 1979: Indholdet i fremtidens elektroniske massemedier,
i Bennike & Fibiger: Fremtidens elektroniske
massemedier. — Dansk Universitets Presse.
- 1979: TV made in USA. - Samtiden nr. 2, Oslo,
Aschehoug,
- 1979: Reklame-TV på vej til Danmark. - Forskningen
og Samfundet nr. 9, oktober, København.
- 1979: TV og krimi-serier, pjece i forbindelse med
Gruppe 38's børneteater-forestilling Liget der
blev solgt. - Gruppe 38, Frederiksgd. 34, Århus C.
- 1979: Utvårdering av konsumentprogram i Radio/
TV. - Nordisk Ministerråd, dansk del samt
nordisk sammenfatning og konklusion.
- The study of Popular Culture in Denmark. - Journal
of Popular Culture XIILl, Summer, Ohio,
USA.
Grodal, Torben, 1979: Tematisk og strukturel litteraturanalyse
i Frankrig i efterkrigstiden, i:
Institutter 271
Giersing & Pittelkow: Liltteraturkritik. - Borgen.
Madsen, Peter, 1979: Radikalisme og humanisme,
To kapitler om dansk ideologi. - Kultur & Klasse
34, Kbh.
- 1979: Historie og bevidsthedshistorie, i: Litteratur
og historie. — Kultur & Klasse 35, Kbh.
Nielsen, Elo, 1979: Robert Weimanns romanteoretiske
arbejde, i: Giersing & Pittelkow: Litteraturkritik.
- Borgen.
Pittelkow, Ralf, 1979: Litteraturkritik, Aspekter af
det 20. århundredes litteraturkritik, redaktion og
forord. — Borgens Forlag, (m. M. Giersing).
- 1979: Offentlighedens forandringer - om Habermas'
Borgerlig Offentlighed, i: Giersing & Pittelkow:
Litteraturkritik. - Borgen.
Rømhild, Lars Peter, 1979: Notater til kursus i
dansk kulturhistorie, nogle introducerende synspunkter
og betragtninger. — AIL 102.
- Georg Brandes and Comparative Literature, under
udgivelse. — Orbis Litterarum 1980.
Westergaard-Nielsen, Mikael, 1979: Walter Benjamin,
i Giersing & Pittelkow: Litteraturkritik. —
Borgen.
Zerlang, Martin, 1979: Sprog, socialisation og teksthistorie,
AUGs forlag, indgår i antologi med bidrag
til Vestbirk-seminar 1978 om Grundtvigianismen.
- 1979: Om læsning af den ældre danske socialrealisme.
- Kultur & Klasse.
Specialer:
Brøbeck, Hanne: »J.R.R. Tolkien, The Lord of The
Rings.«
Johansen, Dot Strand, »Leo Tolstoj og dansk
åndsliv«
Svane, Marie-Louise: »Livet i familien og kapitaliseringen
af samfundet. - Nogle træk af dagliglivets
historie i det danske agrarsamfund i sidste halvdel af
1800-tallet.«
Thomsen, Ole: »Vi har det bedste til gode. — liberalt
og autoritært demokrati i tidligborgerlig engelsk og
fransk statsfilosofi 1640-1794. En diskussion af friheds-,
demokrati- og menneskeopfattelse hos the Levellers,
Hobbes, Locke, Rousseau, Robespierre og
Saint-Just.
Rejser og gæsteforelæsninger:
Peter Madsen deltog i juli i den internationale sociolog
sammenslutnings symposium om Kulturindustri
og kulturpolitik i Burgos, Spanien. Peter Madsen og
Peter Larsen deltog i november-december i History
Workshops seminar om Socialist theory and Peoples
History, Ruskin Gollege, Oxford. Peter Larsen og
Morten Giersing var respondenter i forbindelse med
Københavns Universitets Billedsymposium, november
1979. Morten Giersing har holdt fordrag om de
nye mediers kulturpolitiske konsekvenser m.v. i Humaniora
78, februar, i forbindelse med Husets Udstilling
om Lokal-TV m.v., april, ved Forbrugerkonferencen,
september, og ved Telestyrelsens seminar
om Teletekst og Teledata, oktober.
Morten Giersing
Nordisk
1. Det arnamagnæanske institut
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 islandsk lektor, 1 sekretær, 2
fotografer.
Tilknytning til instituttets forskningsvirksomhed
har endvidere professor Jon Helgason og en række
studenter, samt forskere ansat ved andre institutioner
i ind- og udland.
Forskningsvirksomhed:
A. Tekstudgivelse
En hovedopgave for instituttets forskning er udarbejdelse
af kritiske udgaver af islandsk og norsk litteratur
fra middelalderen og senere islandsk litteratur.
Denne litteratur, hvoraf en del er oversat fra latin,
fransk, tysk, dansk, m.m. er overleveret i håndskrifter,
kun undtagelsesvis i trykte bøger. Et værk vil
normalt ikke være bevaret i original, men findes i en
række håndskrifter i mere eller mindre forskellige
versioner. Grundlaget for en kritisk tekstudgave er
en undersøgelse af hele håndskriftmaterialet og en
klarlæggelse af sammenhængen mellem de forskellige
tekster. I udgaverne aftrykkes den eller de tekster,
der har vist sig at repræsentere det originale værk
bedst, med et noteapparat der leverer det tekstmateriale
fra andre håndskrifter som er relevant ved vurdering
og rettelse af den aftrykte tekst, et såkaldt
variantapparat.
En udgave omfatter dog ikke altid hele håndskriftoverleveringen
af et værk, den kan fx. begrænses til
en enkelt redaktion eller til et fragment.
I forbindelse med tekstundersøgelserne må der i
reglen foretages mere eller mindre omfattende undersøgelser
af de enkelte værkers benyttelse af forlæg
eller kilder og af håndskrifternes sprog og historie, og
272 Universitetets årbog 1979
man vil derved ofte nå til en præcisere placering af
værker og håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
På instituttet arbejdes der for tiden med følgende
større udgivelsesprojekter af nævnte art: Sagan af
Tryggva karlssyni og kongabornum Siguråi og Signyju,
Sagan af Artiis kongssyni (David Erlingsson),
Eiriks saga viåfgrla (Helle Jensen), Hulda-Hrokkinskinna,
Bretasggur, Hænsa-jDoris saga, Trojumanna
saga/Dares Phrygiusversionen (Jonna Louis-
Jensen), Saga af Assenath, Saga afGyåingnum gangandi
(Mariane Overgaard), Hrafnkels saga Freysgoåa
(Peter Springborg).
Andre udgivelser: Fragmenter af et kongesagahåndskrift
fra 1200-tallet med Sverris saga og Bgglunga
§gur (Helle Jensen. Udk. 1979), Norrønfransk
udgave af dele af Karlamagnus saga (Agnete
Loth, opr. i samarbejde med f Knud Togeby, København,
og f Pierre Halleux, Liege, senere med
Annette Godefroit-Patron, Liége, og Povl Skårup,
Århus. Under forberedelse). Topografiske beskrivelser
fra 1703 og 1800-tallet af Årnessysla, En norskislandsk
ordsamling fra 1700-tallet (Svavar Sigmundsson.
Udk. 1979).
B. Specialundersøgelser
Instituttets øvrige forskning er gennemgående snævert
forbundet med den aktuelle udgivervirksomhed.
Beskæftigelsen med et bredere forskningsemne af
tværgående karakter, fx. en genre eller en periode,
vil således ofte resultere i kritiske tekstudgaver af
den undersøgte litteratur eller i afhandlinger der på
forskellig måde søger at perspektivere denne litteratur.
Men omvendt er det også almindeligt, at det er
arbejdet med den kritiske udgave der giver anledning
til videregående undersøgelser. For tiden arbejdes
der bl.a. med følgende emner:
Fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr, specielt
med henblik på deres anvendelse af motiver og
fortællestof. To udgaver og en registrant over efterreformatorisk
schwanklitteratur på Island er under
forberedelse, en artikel om Drauma-Jons sagas paralleller
og oprindelse er under trykning (Davi'5 Erlingsson).
Forekomsten af et enkelt motiv i ældre og yngre
islandske kilder: Stith Thompson Q 478.4.1. (Agnete
Loth).
1600-tallets oversættelser til islandsk af danske og
tyske folkebøger, anekdotesamlinger og eventyr. To
udgaver er under forberedelse, og en artikel om en
islandsk schwanksamling er under trykning (Mariane
Overgaard).
Islandske håndskrifter fra middelalderen og senere.
En artikel om to håndskrifter fra 1300-tallet med
samme skriverhånd fra det nordvestlige Island er
under trykning (Jonna Louis-Jensen). En artikel om
en tidlig 1600-tals afskrift (Marshall 114 i Oxford) af
den såkaldte Uppsalaedda er under forberedelse
(Daviå Erlingsson).
Islandske skrivere i 1600-tallet og den (kulturhistoriske
baggrund for deres virksomhed. To artikler
er under forberedelse (Peter Springborg).
Den islandske sprogrensning i første halvdel af
1800-tallet. En undersøgelse der tager udgangspunkt
i tidens sociolingvistiske situation på Island og betragter
de enkelte personers og gruppers indsats i
lyset af periodens politisk-ideologiske forhold (Svavar
Sigmundsson).
Islandske stednavne. En artikel om navne på
-staåir er under trykning (Svavar Sigmundsson).
Den islandske lektor Svavar Sigmundsson, medvirker
ved udarbejdelsen af en islandsk synonymordbog,
et projekt der er igangsat af Islands Universitet.
C. Oversættelser
I erkendelse af et påtrængende behov for nye oversættelser
af middelalderlig islandsk litteratur, både
til undervisningsbrug og til benyttelse for et bredere
publikum, medvirker instituttet ved udgivelsen af en
række kommenterede oversættelser. Et bind med
Skjoldungernes saga (mag.art. Claus Lund) kan forventes
i det kommende år. Flere bind er under forberedelse.
Redaktionsvirksomhed:
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta Philologica
Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør, Jon Helgason
og Peter Springborg er medredaktører af Den
arnamagnæanske Kommissions skriftserier, Bibliotheca
Amamagnæana og Editiones Arnamagnæanæ.
Konsulentvirksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere medvirker
som konsulenter ved udgivelse af de bind i de to
serier der udarbejdes af forskere som ikke er ansat
ved et af de to arnamagnæanske institutter i København
og Reykjavik. I det forløbne år har der været
arbejdet på Ivens saga (Foster Blaisdell. Udk. 1979),
Håkonar saga Hårekssonar (Mirjam Lanjala),
Blomstrvalla saga (Frank Hugus), Det islandske
Wiener-Psalter (Heiko Uecker).
Publikationer:
Helgason, Jon, 1979: Gamall kveåskapur. - Islenzk
rit siåari alda gefin ut af Hinu islenzka fræåafelagi
Institutter 273
I Kaupmannahofn, 7. bindi, 192 s. København.
- 1979: Vi5b6t vi5 Igrillingar. — Gripla III: 233.
Reykjavik.
Jensen, Helle, 1979: Fragmenter af et kongesagahåndskrift
fra det 13. århundrede. - Bibliotheca
Arnamagnæana Vol. XXXIII. Opuscula VI: 24-
73. København.
Louis-Jensen, Jonna, 1979: En nidstrofe. - Bibliotheca
Arnamagnæana Vol. XXXIII. Opuscula
VI: 104-107. København.
Sigmundsson, Svavar, 1979: Norska ordasafniå AM
999, 4to. - Bibliotheca Arnamagnæana Vol.
XXXIII. Opuscula VI: 186-241. København.
- 1979: Årnessysla. Syslu- og soknalysingar 1839-
1843 og Lysing Olfushrepps anno 1703. - Sogufelag:
278 s. Reykjavik.
- 1979: Ermolaus og Erasmus i et islandsk håndskrift.
- Iconographisk post 1979:4: 15-21.
Gaster:
Foster W. Blaisdell, Bloomington, Indiana. Martin
Chase, Toronto. Fran^ois-Xavier Dillmann, Miinchen.
Frank Hugus, Amherst, Massachusetts. Selma
Jonsdottir, Reykjavik. Marianne E. Kalinke, Urbana,
Illinois. Stefån Karlsson, Reykjavik. Ian
McDougall, Toronto. Fabrizio D. Raschellå, Firenze.
Forrest S. Scott, Auckland, New Zealand. Sverrir
Tåmasson, Kiel. Isao Yakame, Osaka.
Peter Springborg
2. Institut for dansk dialektforskning
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 1 stipendiat, 4 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets store samlinger af optegnelser og indspilninger
af dansk dialektalt sprogstof er grundlaget for
en meget stor del af den forskningsvirksomhed, der
foregår ved instituttet. Supplerende indsamling foregår
i et vist omfang i forbindelse med de enkelte
projekter, ligesom der løbende foretages båndoptagelser
fra alle dele af landet, hvor der endnu kan
høres nogenlunde ren dialekt. I det omfang hensynet
til de (tildels meget store) opgaver med tilgængeliggørelse
og beskrivelse af de klassiske dialekter tillader
det, anser instituttet det endvidere for sin opgave
at bidrage til beskrivelsen af moderne former for talesprog,
der nok er regionalt bestemte, men ikke dialektopdelte
i samme forstand som tidligere.
De jyske samlinger er forøget med ca. 80.000 ordsedler,
heraf er dog ca. 53.000 kopieret efter samlinger
i Institut for jysk sprog- og kulturforskning i Århus,
ømålssamlingerne er forøget med ca. 7.000 ordsedler.
Båndsamlingen er forøget med 79 bånd fordelt
på 16 sogneoptagelser fra øerne, 18 fra Jylland.
Ordbog over de danske ømål. Dette projekt, som er det
mest omfattende af instituttets arbejdsopgaver, går
ud på i ordbogsform at redegøre for udtale, bøjning
og betydning af — i princippet - hele ordforrådet i
dialekterne på Fyn, Sjælland og Sydøerne (med tilhørende
småøer), alt med så vidt muligt nøjagtig
geografisk bestemmelse af formernes og betydningernes
forekomst. Som en del af betydningsredegørelserne
indgår beskrivelser af de saglige forhold (fx.
redskaber, arbejdsprocesser), som afspejles i ordene
og ordforbindelserne. Projektet har i nogle år befundet
sig i den afsluttende fase (som vil strække sig
over en årrække), nemlig den endelige alfabetiske
redaktion. I 1979 er redaktion og gennemlæsning af
manuskript fortsat med en række afsnit af bogstav B,
og der foreligger nu ca. 800 A4-sider trykfærdigt manuskript,
foruden indledning og kilde- og forkortelseslister.
Kritisk gennemlæsning med kontrol af materialeudnyttelsen
foretages af to af redaktørerne.
Der foretages i mindre omfang løbende supplering af
ordbogssamlingerne ved direkte optegnelser, udsendelse
af spørgelister, ekscerpering af litteratur og
båndoptagelser og EDB-søgning i transskriberede
båndoptagelser. (Redaktører: Inger Bévort, Marie
Bjerrum, Finn Køster, Chr. Lisse, Jørgen Larsen,
Inge Lise Pedersen, Karen Margrethe Pedersen;
konsulent: Inger Ejskjær).
Undersøgelser og beskrivelser af enkeltdialekter og mindre
dialektområder: Undersøgelsen af de lydlige og strukturelle
forhold i den sydlige del af ømålsområdet er
fortsat, og der er udarbejdet skematiske oversigter
over forholdene på Lyø og Drejø (Finn Køster) og
oversigt over nasalforbindelser på Lolland (Karen
Margrethe Pedersen). Til en monografisk behandling
af dialekten på Sydsamsø foreligger nu foruden
en beskrivelse af udtrykssystemet den færdigredigerede
leksikalsk ordnede ordopstilling (Inger Ejskjær
i samarbejde med professor emer. Poul Andersen).
Arbejdet med en ordbog over det danske sprog i
Angel er videreført med udarbejdelse af en række
sagligt-terminologiske beskrivelser samt alfabetisk
redaktion af bogstaverne A-I (Bent Jul Nielsen,
Magda Nyberg). Der arbejdes med beskrivelse af
274 Universitetets årbog 1979
lydsystemet i to vendelbodialekter (Bent Jul
Nielsen).
Dialektgeografi: Fortsat medvirken ved det europæiske
sprogatlas (ALE), herunder bl.a. deltagelse i hovedredaktionsmøde
i Moskva (Inger Ejskjær og Poul
Andersen).
Sprogbrugs- og sprogpædagogiske undersøgelser: En undersøgelse
af situationsafhængig sprogbrug hos vestjyske
skoleelever er afsluttet. Materialet er båndoptagelser
med 24 elever i to 8. klasser ved Vinderup
Realskole; hver elev optræder i to situationer; interview
og gruppediskussion. En afhandling om undersøgelsens
forløb og resultater foreligger i manuskript
(Kjeld Kristensen). Et arbejde med problemer vedr.
dialekt og rigsmål i folkeskolen er fortsat bl.a. med
udsendelse af spørgeskemaer til lærere over hele landet;
en (endnu utrykt) rapport på grundlag af det
indkomne materiale er udarbejdet (Magda Nyberg).
Tekstlagring: Aflæsning og transskription af båndoptagelser
til lagring på magnetbånd er fortsat, og der
foreligger nu ca. 23.500 linjer lagret tekst. Der er
foretaget ordsøgninger og alfabetiske sorteringer i
dele af dette tekstcorpus (Karen Margrethe Pedersen,
Magda Nyberg, Bent Jul Nielsen, Inge Lise Pedersen).
Information m.v.: Der er besvaret en række henvendelser
fra offentligheden vedrørende dialektale spørgsmål,
ligesom der er leveret overspilninger af dialektprøver
til en række institutioner.
Publikationer:
Instituttet har udgivet Danske Folkemaal. 22. årg.
hft. 1 (66 s.) og Dialektstudier. 4. bd. 2. halvbd. (s.
161-309 + titelark), red. af publikationsudvalget
(Chr. Lisse, Magda Nyberg, Karen Margrethe Pedersen)
indeholdende 6 af de nedennævnte afhandlinger.
Andersen, Poul, 1979 (sm. m. Inger Ejskjær); On
the symbole e in the phonetic spelling of ALE.
Some observations based on Danish dialect material
(i; Joep Kruijsen (red.); Liber amicorum
Weijnen (Assen, 28.12.1979)).
— 1979; Se Marie Bjerrum.
Bjerrum, Marie, 1979; Talemåden om »Skrædderens
Barselsgilde«. - Danske folkemaal 22,1; 55-
61.
- 1979 (sm. m. Poul Andersen og Jørgen Larsen);
Universitets-Jubilæets danske Samfund 100 Ar.
48 s., ill. (UJDS's Skrifter, 476).
Brink, Karl-Erich, 1979; Se Jørgen Larsen.
Ejskjær, Inger, 1979; Se Poul Andersen.
Jensen, Ella, 1979; De lange Vokaler i Alsisk. — Danske
Folkemaal 22,1; 41-55.
Kristensen, Kjeld, 1979; Kvantitative blandingssprogsstudier.
- Dialektstudier 4,2; 161-236.
— 1979; Stødforholdene i jysk i substantiveringer af
præfigerede og sammensatte verber. - Dialektstudier
4,2; 237-309.
Larsen, Jørgen 1979 (sm. m. Karl-Erich Brink og
Britta Olrik Frederiksen); Bulletin of Scandinavian
Philology 1974.1. 60 s. Acta philologica Scandinavica
32.2, Supplement.
— 1979; Se Marie Bjerrum.
Lisse, Chr., 1979; Danske Folkemaal. [Tidsskriftets
historie.] - Folk og Kultur. Arb. f. dansk etnologi
og folkemindevidenskab. 1979 (Kbh.); 147-149.
— (udg.), 1979; Karl Dresen; Vort Modersmaal. -
Danske Folkemaal 22,1; 63-66.
Nielsen, Bent Jul, 1979; On the Phonology of Stød
and Parasitic Consonant in Long Vowels in West
Jutland Dialects. — Gårding Bruce and Bannert
(eds.); Nordic Prosody 1978 (Lund); 153-160.
Nyberg, Magda, 1979.; Dialekt og rigsmål i skolen. -
Danske Folkemaal 22,1; 1-39.
— 1979; Forholdet mellem dialekt, regionalsprog og
rigsmål i Danmark. En orientering. — Rapport frå
eit symposium på Lysebu 2.-5. april 1979 (Oslo);
3-17.
Gæster og rejser:
Studerende ved universitetet i Bonn, Karl-Erich
Brink har arbejdet ved instituttet med henblik på en
magisterafhandling. Inger Ejskjær har holdt to gæsteforelæsninger
ved universitetet i Freiburg.
Hæderspriser:
Inger Ejskjær har modtaget Tagea Brandts rejselegat.
Bent Jul Nielsen
Institutter 275
3. Færøsk laboratorium
Stab:
1 lektor.
Der er udarbejdet manuskript til en sproghistorisk
færøsk læsebog til universitetsbrug.
Ordbogsarbejdet fortsætter.
Specialeafhandlinger:
Danielsen, Ambjørn: Martin Joensens forfatterskab.
Weyhe, Eivind: Færøske skæmteviser (tåttayrking).
N. Djurhuus
4. Institut for metrik og foredragslære
Stab:
Instituttets stab omfatter 3 heltidsstillinger: ét professorat
og to lektorstillinger samt ét eksternt lektorat
og p.t. én undervisningsassistentstilling. Fra efteråret
1979 er der desuden tilknyttet en halvtids
kontorfunktionær til instituttet.
Lokaler:
I sommeren 79 flyttede instituttet fra den indre by
(Studiegården) til Københavns Universitet Amager
og fik derved en tiltrængt og højst kærkommen
pladsudvidelse.
Forskning:
Instituttet driver forskning indenfor følgende områder:
retorikkens teori og historie, metrik og vershistorie
samt retorisk praksis med særligt henblik på
uddannelse af retoriklærere i medfør af lov om uddannelse
af lærere til folkeskolen. De designerede aftagere
af vore (bifags-)kandidater er derfor lærerseminarierne.
Instituttet udgiver (siden 1977) en skriftserie, betitlet
»Retorik Studier« (RS). Redaktionsstaben består
af de heltidsansatte lærere samt fagets censorformand,
exam.art. Ida Lindenborg.
Igangværende forskningsaktiviteter:
»Dansk Strofekatalog«, udarbejdet af Jørgen Fafner,
blev færdiggjort i foråret 1979, takket være Ida Lindenborg,
der med stor dygtighed har færdigredigeret
seddelmaterialet og renskrevet det. Katalogen foreligger
nu i kontor-composer-sats, parat til fotografering.
Den omfatter 1403 tryksider. Der henstår endnu
en korrektur samt udarbejdelsen af et førstelinjeregister.
Udskrivningen af registrets ialt 24.000 førstelinjer
blev færdiggjort og alfabetiseret i 79 og renskriften
finder sted p.t. Med indledning og register
vil katalogen blive på ialt 1923 sider.
Det er tanken at ofre rigelig tid på korrekturen, så
meget mere som udgivelsen helst skulle falde nogenlunde
sammen med færdiggørelsen af »Dansk Vershistorie
«, som for en stor del bygger på katalogen.
Arbejdet med vershistorien tænkes taget op i nær
fremtid. M.h.t. katalogen henvises også til tidligere
omtale i årbogen 1978.
Til lærebogen »Retorikkens historie. Grundtræk
af vestlig fremstillingstradition«, af Jørgen Fafner, er
i 1979 udarbejdet afsnittene om renæssancen og barok-
retorikken, ialt ca. 150 tryksider.
Ida Lindenborg har i 1979 skrevet afhandlingen
»Talens rigere oktav« om Gustav Anton Freyherr
von Seckendorff (Patrick Peale), 1775-1823, og hans
forhold til Danmark, ialt 78 sider, der vil udkomme
som selvstændigt bind i »Retorik Studier« (5/1980).
Publikationer:
Berning, Susanna Eken, 1979: An Introduction to
the Main Concepts of the New Rhetoric by Ch.
Perelman and L. Olbrechts-Tyteca. RS 3; 21 s.
Fafner, Jørgen, 1979: Romantikkens stemme. Oehlenschlåger
og det romantiske læsedigt. Til Adam
Oehlensschlåger, otte afhandlinger, redigeret af
Svend Christiansen og Povl Ingerslev-Jensen, -
Det Teatervidenskabelige Institut ved Københavns
Universitet og Oehlenschlåger Selskabet,
21 s. S.å. genoptryk i RS 4, 23 s.
Lindenborg, Ida, 1979: Gravenes retorik. - RS 4; 28
s.
Rørbech, Lone, 1979: Oplæsning som hermeneutisk
handling. — RS 3,29.
— 1979: Stemmebrugslære. C.A. Reitzels Boghandel
A/S; 142 s.
— 1979: filmen »Andedrættet og Stemmen«, produceret
1977 for »Minerva Film« i andenudgave,
suppleret med sekvens, der viser åndedrætsstøtte
ved sang. Spilletid 15 min. LR har udarbejdet en
kort Vejledning til filmen (1979, 4 s.). Desuden
har hun udarbejdet et kompendium i fonetik til
brug for de studerende (1979).
Vanggaard, Grethe, 1979: Optimal talefunktion og
fremførelse, — RS 4; 14 s.
De to sidste bind »Retorik Studier« (nr. 3 og 4) er —
med støtte fra universitetet - udkommet hos C.A.
Reitzel.
276 Universitetets årbog 1979
Prisopgavebesvarelse
Prisopgaven i retorik for 1978, »Bastholms gejstlige
talekunst i den nutidige retoriks perspektiv«, blev
besvaret af stud. mag. Merete Onsberg og indgivet
til bedømmelse i 1979. Den blev belønnet med universitetets
sølvmedalje.
Jørgen Fafner
5. Institut for navneforskning
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 2
TAP.
Forskningsvirksomhed:
Udgivelsen af serien Danmarks Stednavne med etymologiske
analyser af stednavne fra hele landet er en af de vigtigste
forskningsopgaver for Institut for navneforskning.
Publikationerne i denne serie er ikke alene henvendt
til navneforskere i Danmark og udlandet, men
skal også kunne benyttes af historikere, arkæologer
og interesserede lægmænd. Indsamling og bearbejdelse
af materiale til udgivelse foregår løbende. I
1979 er der lagt særlig vægt på udskrivning af navne
fra markbøger fra 1680'erne. Farvandsnavnesamlingen
er udvidet med materiale fra indberetninger fra
ca. 1920 til nu (under tilsyn af Birte Hjorth Pedersen).
Trykning af bindene i serien Danmarks Stednavne
er meget dyr, især på grund af de mange lydskriftsformer.
Det har derfor endnu ikke vist sig muligt
at skaffe tilstrækkelig mange penge til at bekoste
udgivelsen af to manuskripter, der har foreligget i
trykfærdig stand i 1-2 år; Randers Amts Stednavne 2
(ved Kristian Hald) og Stednavne i Ringkøbing Amt
2 (ved Gordon Albøge). Under forberedelse til udgivelse
er desuden Stednavne i Ringkøbing Amt 3 (ved
Gordon Albøge), Naturnavne i Svendborg amt (ved
Birte Hjorth Pedersen og Inge Wohlert), Stednavne
i Københavns amt (ved Bent Jørgensen), Stednavne
i Sorø amt (ved Lis Weise), og i serien Navnestudier
Danske sø- og ånavne 4 (ved John Kousgård Sørensen).
Bent Jørgensen forbereder udgivelsen af et
Dansk Stednavneleksikon i 3 bind.
Udarbejdelse af en retskrivningsliste over Stednavne i
Jylland er påbegyndt (under tilsyn af Lis Weise). Den
udarbejdes efter de samme principper som er anvendt
i udgaven af'Stednavne i Amterne øst for Lillebælt'
(1978). Kommunernes indeks med kommunekode
under amterne og sognenavne foreligger i
manuskript og danner med hensyn til indkodning af
numre grundlag for udskrivning af de øvrige navne.
Der er arbejdet videre med projektet EDB-behandling
af stednavne (Birte Hjorth Pedersen og Lis Weise).
EDB-sognelisterne er udvidet med oplysninger
om de(t) ældste belæg, således også belæg, der kan
belyse ændringer i den middelalderlige navneform.
Yderligere er angivet bebyggelsens størrelse i Matr.
1688. En udvidelse foreligger endvidere deri, at der
er åbnet mulighed for lokalitetsbestemmelse af et
stednavneforled, samt angivelse af opkaldelsesbasen
ved opkaldelsesnavne. Vigtigst er imidlertid en omlægning
af oplagringen af de indkodede oplysninger.
Systemet er nu lineært, således at til hver oplysning
svarer en linje. Flere oplysninger om samme forhold
nummereres fortløbende. Systemet er stadig et åbent
system, og hvert navn kan (i teorien) tilføres et uendeligt
antal oplysninger. Under arbejdet med to indkodede
navnetyper, -by og -inge, plus et forsøg med
indkodning af et fynsk sogns naturnavne, har der
vist sig en mulighed for at udarbejde et system til
indkørsel af utolkede navne.
Flere igangværende projekter udnytter stednavne
som kilde til oplysning om samfundshistoriske forhold. Det
drejer sig om Stednavne som kulturhistorisk kilde og
Stednavne og religionshistorie (begge ved Bente
Holmberg), og Minder om Svenskekrigene i danske
stednavne (Eva Meldgaard). Stednavne som kilde til
bebyggelseshistorie i vikingetidens England er udnyttet
af Gillian Fellows Jensen i en undersøgelse af
navne i Nordvestengland og Dumfriesshire i Skotland.
Vibeke Dalberg undersøger stednavneskifte i
Danmark.
Stednavne som sproglige størrelser er emnet for Gordon
Albøges undersøgelse; Kompositas, herunder sammensatte
stednavnes, semantiske og syntaktiske
forhold.
Indsamling af materiale til en eftermiddelalderlig personnavneordbog
er en af instituttets centrale forskningsopgaver.
En arbejdsgruppe er i gang med at undersøge,
hvilke kilder der skal udskrives for tidsrummet 1513-
1550, således at man far dækket alle stænder og geografiske
områder i Danmark og begge køn. Desuden
er der flere igangværende undersøgelser over emner
inden for personnavneforskning: Fornavne i Ribe by
1623-1725, Fornavne i København 1650-1950 og
Øgenavne blandt skolebørn (Eva Meldgaard), Navne
på hittebørn (Bent Jørgensen), Danmarks lærde
slægtsnavne (John Kousgård Sørensen) og Engelske
tilnavne (Gillian Fellows Jensen).
Nogle fa projekter ligger uden for instituttets
snævrere forskningsområde. Britta Olrik Frederiksen
undersøger sproget i håndskriftet AM 26,8° af de
sjællandske love (c. 1350-1400) og Bent Jørgensen
talesproget i tingbøgerne (1600-tallet). I samarbejde
med Iver Kjær forbereder John Kousgård Sørensen
Institutter 277
en 8-binds udgave af Danmarks gamle ordsprog.
Der er hidtil udkommet 2 bind. Arbejdet bekostes af
Statens humanistiske forskningsråd og Carlsbergfondet.
I samarbejde med Ole Fenger og C. Rise
Hansen forbereder John Kousgård Sørensen registre
til de udkomne tingbøger fra 1600-tallet. Ordlisten
til Asum herreds tingbøger er under udarbejdelse.
I dagene 18.-20. maj var Instituttet vært for Nordiska
Samarbetskommittén For Namnforsknings syvende
symposium, hvis emne var Sprogvidenskabelig
Udnyttelse af Stednavnematerialet. Der var i alt
50 deltagere fra de nordiske lande, Tyskland, Nederlandene
og USA. Symposieforedragene vil blive offentliggjort
i et bind i serien Norna-rapporter under
redaktion af Vibeke Dalberg, Bente Holmberg og
John Kousgård Sørensen.
I forbindelse med Det humanistiske fakultets
åbent husarrangement på Københavns Universitet
Amager i dagene 27.-28. oktober lod Instituttet
fremstille en plancheserie på i alt 10 plancher. De
illustrerer i tekst og billeder forskellige sider af stedog
personnavneforskningen: historie, metode, retskrivning,
udbredelse, navnevalg m.v. Plancherne
danner indholdsmæssigt tilsammen et afrundet hele
og er fremstillet således at de let kan forsendes, idet
det fra starten har været tanken, at udstillingen samlet
skulle kunne tilbydes interesserede bibliotekei
m.v. Ved åbent hus-arrangementet vistes endvidert
et specielt fremstillet kort over visse stednavnes udbredelse.
Instituttets bøger var fremlagt til gennemsyn
og dets medarbejdere besvarede spørgsmål fra
publikum.
Redaktionsvirksomhed:
John Kousgård Sørensen er medlem af redaktionskomitéen
for tidsskriftet Namn och Bygd. Gillian
Fellows Jensen er redaktør af Årsberetningen for Selskab
for nordisk Filologi. Årsberetning for 1977-78
udkom i december.
Publikationer:
Dalberg, Vibeke, 1979: Toponiemen als bronnen
voor de taalwetenskap. - Naamkunde 11,3-4: 165-
180.
- & Kousgård Sørensen, John, 1979: Stednavneforskning
2. 222s. København.
Fellows Jensen, Gillian, 1978: Topography, Toponymy
And Topographical Toponyms. — Nomina 2:
14-19.
— 1979: Viking Settlement in Normandy: The Place-
Name Evidence as seen from the Danelaw. - Souvenir
Normand Annuaire: 15-24.
— 1979: The Name Coppergate. - Interim. Bulletin
of the York Archaeological Trust 6,2: 7-8.
- 1979: Hungate. Some Observations on a Common
Street-Name. - Ortnamnssållskapets I Uppsala
Årsskrift: 44-51.
Frederiksen, Britta Olrik, 1979: Til Engleafsnittet I
Gregors 34. Evangeliehomilie I Norrøn Oversættelse.
- Bibliotheca Arnamagnæana 34, Opuscula
7:62-93 København.
Jørgensen, Bent, 1979: Stednavne og samfærdselshistorie.
Navnestudier 18. 176s. København.
Kousgård Sørensen, John, 1979: Nordisk namnforskning
1978. Afsnittene om Danmark. - Namn
och Bygd 67 (= Norna-rapporter 15): 147-148,
151, 153-58.
- 1979: Place-Names And Settlement History - Names,
Words, And Graves: Early Medieval Settlement,
ed. P.H. Sawyer (Leeds): 1-33.
— Fenger, Ole & Rise Hansen, G., 1979: Sagregistre
til Herlufsholms Birks Tingbog 1616-19 og 1630-
33. 171 s. København.
Gæster og rejser:
Drs. R. Rentenaar, PJ. Meertens-Instituut voor Dialektologie,
Volkskunde en Naamkunde, Amsterdam
har arbejdet på instituttet i flere perioder.
A.M J. Perrott, M. Phil., University of Nottingham
arbejdede på instituttet i juli og august. Efter indbydelse
fra De Gommissie voor Naamkunde en Nederzettingsgeschiedenis
van de Koninglijke Nederlandse
Akademie van Wetenschappen holdt Vibeke Dalberg
en forelæsning i Amsterdam i december.
Gillian Fellows Jensen
6. Institut for nordisk filologi
Stab:
5 adjunkter, 5 eksterne lektorer, 6 kandidatstipendiater,
29 lektorer, 4 nordiske lektorer, 4 professorer, 5
seniorstipendiater, 60 undervisningsassistenter, 2
heltidsansatte kontorfunktionærer, 6 halvtidsansatte
kontorfunktionærer og 1 betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets medarbejdere med forskningspligt er involveret
i et lille hundrede forskellige forskningsprojekter
inden for instituttets område: nordisk sprog og
278 Universitetets årbog 1979
litteratur. Nogle fa af disse projekter er omfattende,
men forholdsvis kortfristede forskningsprogrammer
med skarpt definerede målsætninger, tidsrammer og
publikationsplaner, udført i et samarbejde mellem
forskere fra flere forskellige institutioner og med støtte
fra — undertiden også på initiativ af - en institution
uden for universitetet (fremfor alt Statens humanistiske
forskningsråd).
Det typiske forskningsprojekt ved instituttet er
dog det individuelle, den enkelte medarbejders selvstændige
indtrængen i et mere eller mindre omfattende
emne efter eget valg og med sigte mod monografisk
publikation i artikel eller bogform, evt. med
henblik på erhvervelse af licentiat- eller doktorgraden.
I et overgangsområde mellem forskning og undervisning
ligger en omfangsmæssigt ganske betydelig
produktion - ofte baseret på selvstændig forskningsindsats
— af håndbøger, lærebøger og undervisningsmaterialer
til de gymnasiale og de højere uddannelsers
danskundervisning.
Tekstudgivelse og -kommentering:
Forskere ved instituttet medvirker ved udgivelsen af
en række tekstkritiske udgaver af ældre danske tekster;
som udgiver (med det dertil hørende økonomiske og
faglige ansvar) står dog i de enkelte tilfælde ikke
instituttet, men eet af de to udgiverselskaber: Universitets-
Jubilæets danske Samfund og Det danske
Sprog- og Litteraturselskab. Thorkil Damsgaard Olsen
arbejder sammen med stud.mag. Hanne Regnar
på et afsluttende bind (håndskriftsbeskrivelse, kommentar
og registre) til afdøde dr.phil. Helge Toldbergs
udgave af Den danske Rimkrønike I-HI. Iver
Kjær har sammen med prof. John Kousgård Sørensen,
Inst.f. navneforskning, påbegyndt en udgave af
Danmarks gamle Ordsprog I-VHI (fra Peder Låle
til Peder Syv; foreløbig er udk. bd. I-H). Hanne
Ruus og Thorkil Damsgaard Olsen forbereder en
udgave af Niels Hemmingsens danske skrifter. Poul
Lindegård Hjorth planlægger at udgive den yngre
middeldanske tekst De 15 Tegn, Flemming Lundgreen-
Nielsen (sm.m. forskningsbibliotekar Steen
Johansen, Det kgl. Bibliotek) at tilvejebringe en
komplet udgave af N.F.S. Grundtvigs breve samt et
fyldigt udvalg af breve til ham, med sprog- og realkommentar.
I Flemming Conrads og Mette Winges
udgave af Herman Bangs digteriske prosaforfatterskab
er afsluttet et bind indeholdende »Ludvigsbakke
« med variantapparat, tekstbeskrivelse, kommentar
m.v.
Af andre udgivelsesprojekter ved instituttet kan
nævnes Flemming Lundgreen-Nielsens og Mogens
Løjs udgave af Oehlenschlågers prosa i udvalg (for
Oehlenschlåger-Selskabet), Jan Sand Sørensens og
Jørgen Haugans udgave af Laxdoela saga (for
Dansklærerforeningen; afsl.), Iver Kjærs og M.
Baumann Larsens udgave af Dansk-Amerikanske
Tekster (afsl.).
Sprogforskning:
Otto Glismann, Erik Hansen, Lars Heltoft og Ole
Togeby har igennem nogle år arbejdet på en generativ-
semantisk beskrivelse af moderne dansk med det
mål at udarbejde en lærebog, der på et videnskabeligt
grundlag (svarende til de modeller og problemstillinger,
der er aktuelle i international sprogvidenskab)
giver en fyldig beskrivelse af dansk sprog, med
særligt henblik på forbindelsen mellem syntaks og
semantik; fra projektet foreligger foreløbig 2 elementære
lærebøger samt en række artikler, konferencebidrag
og stencilerede interimspapirer.
En række projekter koncentrerer sig om enkeltområder
inden for syntaks, morfologi, fonetik, semantik:
syntaktisk tryk (Erik Hansen og Jørn Lund) fremmedord
i moderne dansk (Erik Hansen og Jørn
Lund), Movierte Personenbezeichnungen im Dånischen
und im Deutschen (Erik Hansen sm.m. dr.
Eugeniusz Rajnik, Univ i Poznån; afsl.); sproglydsproblemet
(Steffen Heger); aspekt i dansk (Poul Levin),
c/fr-kløvning (Poul Levin), modalverber (Poul
Levin), dansk intonation (Jørn Lund sm.m. cand.
mag. Lars Brink og lektor Vagn Rehling, Danmarks
Lærerhøjskole).
Instituttets sociolingvistiske projekter omfatter bl.a.
dansk sprog i Amerika (Iver Kjær sm.m. prof. Mogens
Baumann Larsen, AUC), forskelle på mænds
og kvinders sprog (Ole Togeby), børnesprog (Frans
Gregersen).
Gennem Erik Hansens tilknytning som konsulent
ved det kontrastive dansk-tyske projekt under Institut
for germansk filologi og hans medlemsskab af
Dansk sprognævns arbejdsudvalg, der redigerer den
ny udgave af retskrivningsordbogen, har instituttet
berøring med to projekter af anvendt lingvistisk karakter.
Erik Hansen og Jørn Lund foretager (sm.m.
Danmarks pædagogiske Institut) en undersøgelse
over skolebørns retskrivning. Hanne Ruus leder
(sm.m. Bente Maegaard, Inst.f. anv. og mat. lingvistik)
en undersøgelse over ordhyppigheder i moderne
dansk og deltager i planlægningen af det europæiske
maskinoversættelsessystem EUROTRA.
Inden for området sprogbrugsanalyse søger Mogens
Løj at beskrive den herskende praksis omkring offentlige
myndigheders informationsaktivitet; Klaus
Kjøller vil med det metode- og begrebsapparat, der
er præsenteret i hans »Mod en argumentationsteori«
1978, foretage en intensiv analyse af et begrænset
Institutter 279
politisk forløb; John E. Andersen foretager en sprogfilosofisk
analyse af emnet refleksion og refleksive
elementer i sprog og sprogbrug.
Litteratur- og teksthistorie:
Instituttet medvirker gennem de redaktionelle medarbejdere
Tage Hind (perioden 1536-1620) og Ib
Bondebjerg (perioden 1901-1945) ved udarbejdelsen
af en dansk litteraturhistorie på materialistisk
grundlag. I projektet, der støttes af Statens humanistiske
forskningsråd og forlaget Gyldendal, deltager
ca. 20 andre litteraturforskere fra andre institutter
og universiteter.
I tre individuelle forskningsprojekter beskæftiger
Lars Arild (»tragediegenren«), Poul Behrendt
(»tekst, historie og samfund«) og Klaus P Mortensen
(»tekst og historie«) sig ud fra et fælles overordnet
synspunkt med forholdet mellem skønlitterær
tekst og historisk erkendelse.
Nordisk teksthistorie før ca. 1700. Thorkild Damsgaard
Olsen forbereder en samlet redegørelse for
Valdemarstidens danske landskabslove på historisk
grundlag. Iver Kjær en større videnskabelig fremstillig
af ordsprogsgenrens oprindelse og udbredelse i
Danmark, Poul Lindegård Hjorth en afhandling om
folkevisen (især genrens datering på grundlag af
sproglige kriterier). Inger Bom arbejder med sproget
i de ældste danske diplomer (før 1400), og Anne E.
Jensen har under forskningsprojektet Ældre dansk
dramatik foretaget en analyse af den religiøse og sociale
ideologi i »Den gamle danske dødedans«. Poul
Lindegård Hjorth arbejder i fortsættelse af udgaven
af Matthias Moths Ovid-oversættelse med tekstens
kildeforhold, datering og sprogform.
Nordisk teksthistorie efter ca. 1700. Projekterne her
omfatter navnlig en række monografier over enkelttekster
og forfatterskaber: Ludvig Holberg (Erik A.
Nielsen; Jens Kr. Andersen); N.F.S. Grundtvig
(Flemming Lundgreen-Nielsen), Emil Aarestrup
(Keld Zeruneith), Victoria Benedictsson (Jette
Lundbo Levy; afsl.), Sophus Claussen (Peter Kirkegaard),
Knut Hamsun (Olaug Bringager; Astrid
Sæther), Henrik Pontoppidan (Klaus P. Mortensen);
Hans Kirk (Ib Bondebjerg), Thorkild Bjørnvig
og Karen Blixen (Poul Behrendt), Klaus Rifbjerg
(Jørgen Bonde Jensen), Christian Kampmann (John
Chr. Jørgensen).
Tværgående indfaldsvinkler til den nyere teksthistorie
er repræsenteret i forskningsprojekterne; Heretica
som litterær institution (Poul Behrendt)' lyrikken
som oflentlighedsform i Norge i 1970erne (Olaug
Bringager), det moderne gennembruds kvinder
(Pil Dahlerup), dansk prosarealisme 1938-1980
(Hans Hertel), dansk 1800-tals-realisme (John Chr.
Jørgensen: afsl.), nordisk arbejderlitteratur (John
Chr. Jørgensen), lyrisk modernisme i nordisk perspektiv
(Anders Palm), Hjalmar Soderberg og Henrik
Ibsen, en receptionsæstetisk studie (Anders
Palm), kvindelitteratur og kvindeidentitet i 1930erne
og 1940erne (Anne Birgitte Richard), ægteskabets
ideologi ca. 1800 til i dag (Jan Sand Sørensen).
Genre- og fortolkningsteoretiske samt testetiske problemer
behandles i forskningsprojekterne: tekstens metode
(Knud Wentzel), et forsøg på at bestemme de
styringsmidler i tekster, som bestemmer den umiddelbare
tolkning af teksten; Jean Cocteau og balletten
(Erik Aschengreen), (en analyse af en enkelt digters
forhold til en »stum« kunstart); tekstanalyse,
litteratursociologi og socialhistorie (Anders Østergaard),
et forsøg på at etablere en teori om forholdet
mellem fiktion og samfund.
Faghistorie og -teori: Flemming Conrad er i færd
med en kritikhistorisk og historieteoretisk undersøgelse
af den danske litteraturhistorieskrivnings historie
(første del, om Rahbek og Nyerup, er afsl.). Frans
Gregersen arbejder med Rasmus Rasks retskrivningslære
og med en videnskabshistorisk analyse af
Basil Bernsteins tidlige arbejder. Carol Henriksen
undersøger nationalsprogets etablering og modersmålsforskningens
videnskabshistorie i Danmark i
det 17. og det 18. århundrede.
Aage Henriksen forbereder en bog over emnet erkendelse
og interesse - litterært og filosofisk, hvor
filosofisk og kunstnerisk erkendelse modstilles og
samarbejdes.
Litteratur- og mediesociologi: Hans Hertel har som
medlem af kulturministeriets bogudvalg deltaget i
dettes undersøgelse over vilkårene for produktionen,
distributionen og brugen af bøger i Danmark (rapport
udk. 1980). Bent Fausing arbejder under projektrammen
Billedgørelsen af samfundet med en teoretisk
og analytisk kortlægning af medievisualiseringens
samfundsmæssige og oplevelsesmæssige betydning.
Af større projekter inden for området fagdidaktik og
pædagogik kan nævnes: en fagdidaktisk undersøgelse
af nogle undervisningsforløb inden for faget dansk
ved universitetet (Ib Poulsen), danskundervisning
og erfaringspædagogik (Harald Steensig), forholdet
mellem de kognitive og de sociale/emotive læreprocesser
i gymnasieskolen (Herluf Stryhn), en faghistorisk
analyse af universitetspragmatikken og dens
indflydelse på sprogbrugsundervisningen i de gymnasiale
danskfag (Anne Marie Søderberg), teksttyper
og den historiske dimension i gymnasiets/HFs
danskundervisning (Knud Wentzel).
19 Årbog 1979
280 Universitetets årbog 1979
Redaktionsarbejde:
Medarbejdere ved instituttet deltager i redaktionen
af følgende faglige tidsskrifter: Acta Philologica
Scandinavica, Chancen, Danske Studier, Kritik,
Kultur og klasse. Mål og mæle. Nydanske Studier og
Almen kommunikationsteori, SAML, Tidskrift for
litteraturvetenskap.
Publikationer:
Andersen, J. Kr., 1979: Deklassering og determination.
— Litteratur og samfund i mellemkrigstiden,
red. C.E. Bay ogj. Chr. Jørgensen: 252-288. København.
Andersen, J.E. og L. Heltoft, 1979: Tekstanalyse -
10 år efter. Om at bevare fatningen når lampen
lyser. — Nydanske Studier og Almen kommunikationsteori
10/11: 7-25.
Arild, L.og P. Behrendt, 1979: Novellens økonomi. -
Kritik 49: 44-62.
Aschengreeni, E., 1979: The Miraculous Reality. —
Dance Chronicle 11,4: 335-342. New York.
- 1979: August Bournonville. - Les Saisons de la
Dance, Nov. 1979: 16-21. Paris.
- 1979: [Artikler om August Bournonville.] - The
Royal Danish Ballet and Bournonville. - Danish
Journal (udg. af Udenrigsministeriet): 14-17, 24-
27, 36-47. København.
- 1979: Bournonville og hans dansere. - Salut for
Bournonville, red. E. Mørk: 34-43. København.
Behrendt, P., 1979: Fremad - symbol og realitet. -
Kritik 48: 110-148.
- 1979: Tekst, historie og samfund. Om forholdet
mellem teori og praksis hos Jørgen Bonde Jensen,
hos Villy Sørensen - og i den kritiske videnskab. -
Kultur & Klasse 35: 92-145.
Bonde Jensen, J. 1979: Indblanding fra venstre. Ti
års kultur- og samfundskritik. - 280 s. København.
Bondebjerg, I. og O. Harsløf, 1979: Arbejderkultur,
bd. 2, 1924-1948. - 555 s. København.
- 1979: Proletarisk offentlighed, bd. 2, Arbejderoffentlighed
og arbejderlitteratur i Danmark 1924-
1939. - 38 s. København.
- 1979: Historien, traditionen og arbejdererindringen.
— Kultur & Klasse 35: 67-91.
- 1979: Brecht som litteratursociolog. - Litteraturkritik,
red. Morten Giersing og Ralf Pittelkow:
224-249. København.
- 1979: Kritisk realisme og socialistisk realisme. -
Litteratur og samfund i mellemkrigstiden, red.
C.E. Bay og J.Chr. Jørgensen: 214-251. København.
Bredsdorff, Th., 1979: Kaos uden kærlighed. - Kritik
47: 140-141.
— 1979: Om Ivan Malinovskis Myggesang. - Chancen
1, 38-39.
— 1979: Whatever happened to women's lust? — Essays
presented to Knud Schibsbye, Publications
of the Department of English, Univ. of Copenhagen,
VIII: 175-180. København.
— 1979: Processen mod Hansen. — Det uskyldige Geni?
red. Simen Skjønsberg: 91-96. Oslo.
— 1979, M. Larsen, O. Thyssen, 1979: Til glæden.
Om humanisme og humaniora. — 166 s. København.
Conrad, F., 1979: Anm. af Ideologihistorie I-IV. -
Danske Studier 1979: 150-155.
— 1979: F. J. Billeskov Jansen. - Dansk biografisk
Leksikon II: 122-123. Københ.
Damsgaard Olsen, Th., 1979: Anm. af Knytlinge
Saga. — Danske Studier 1979: 175-176.
Fausing, B., 1979: Almagt og afmagt. Om oplevelsesmønstre
og perceptionsformer. - Bidrag 9/10:
100-129.
— 1979: De social-liberale fotografer. - HUG! 22/23:
36-53.
— 1979: Mediernes ambivalens. - Chancen 2: 61-62.
— 1979: Kaj Munk og offentligheden i mellemkrigstiden.
- Litteratur og samfund i mellemkrigstiden,
red. C.E. Bay og J.Chr. Jørgensen: 318-341. København.
Glismann, O., 1979: Om vurderende udsagn og
emotive prædikater. — Nydanske Studier og Almen
kommunikationsteori 10/11: 131-160.
— 1979: On Factives and Semi-factives. The Nordic
Languages and Modern Linguistics, ed. J. Weinstock:
360-365. Austin, Texas.
Gregersen, F. ogj. Hermann, 1979: Sprogvidenskabens
sprog — og det virkelige. Mål & Mæle 1979,
1: 3-8.
— og H. Spang-Hanssen, 1979: - sion, -tion og -ssion
som staveproblem. — Meddelelser fra Dansklærerforeningen
1979,4.
— 1979: Relationships between social class & language
usage. - Pragmalinguistics, ed J. Mey: 171-
194 Haag.
— A.M. Søderberg m.ff, 1979: Skoledage. ITI. - 742
s. Kongerslev og København.
— 1979: Præsentation af Skoledage. 1 & 2. - Mål &
Mæle 1979,2:
Hansen, E., 1979: Den sproglige kliché. En studie i
pragmatisk stilistik. — Danske Studier 1979: 5-23.
— 1979: Argumenter i konflikt. — Sprog i Norden
1979.
— 1979: Den danske rigssprogsnorm. - Sprognormer
i Norden. - Nydanske Studier og Almen kommunikationsteori
12: 65-83.
— og N. Riemann: Bibliografi over moderne dansk
rigssprog 1850-1978. - København.
Heger, S., 1979: Den fonetiske udvikling hos børn. -
Institutter 281
Børnenes sprog — sprogene omkring børn, red. M.
Jansen og J. Lund: 15-67. København.
Heltoft, L., 1979: Information about Change. - Aspectology.
Workshop at the Fifth Scandinavian
Conference of Linguistics, Frostavallen April 27-
29 1979, ed. Th. Petterson: 141-162. Stockholm.
Henriksen, Aa., 1979: Don Juan og Stengæsten. [Officiel
opposition ved N. Barfoeds disputats: Don
Juan.] - Kritik 48:
Henriksen, C.C., 1979: Nationalsprogets etablering.
— humaniora 3. Beretning fra Statens Humanistiske
Forskningsråd 1976-78: 100-104. København.
Hertel, H. m.fl., 1979: Biblioteksafgiften. (Delbetænkning
af Kulturministeriets Bogudvalg. Betænkning
877.) — 79 s. København.
— 1979: Voksende salg og voksende koncentration i
bogbranchen. - Informations temanr. om erhvervsliv,
feb. 1979.
— 1979: Rodbehandling nødvendig. Omkring Bent
William Rasmussens forfatterskab. — Information
15.9.1979.
— 1979: I det skjulte - indtil videre. Omkring Chr.
Kampmanns selvbiografiske romaner. — Information
6.11.1979.
Hind, T., 1979: N.N. Evrei'nov — teater som socialterapi.
— Teater. Fantasi. Klassekamp, red. T.H.:
69-101. København.
— 1979: Grotowskis teaterlaboratorium. — Teater.
Fantasi. Klassekamp, red. T.H.: 275-291. København.
— 1979: Vilh. Grønbechs Kampen om Mennesket. —
Litteratur og samfund i mellemkrigstiden, red.
C.E. Bay og J.Chr. Jørgensen: 289-317. København.
Jørgensen, J.Chr., 1979: Litteraturen og hverdagen.
Nye realisme-essays. — 185 s. København.
— og C.E. Bay, 1979 (red.): Litteratur og samfund i
mellemkrigstiden. 411 s. København. [Indl. v.
J.Chr. J.: 7-31.)
— 1979 (red); Arbejderlitteratur i 1970erne. — 80 s.
København.
Kjær, I. og E. Petersen (udg.) 1979 Peder Låles
Ordsprog. (Danmarks gamle Ordsprog 1:1-2.) —
764 s. København.
Kjøller, K. 1979: Om de sociale faktorers betydning
for barnets og den unges (sprog-)udvikling. - Børnenes
sprog - sprogene omkring børn, red. M.
Jansen og J. Lund: 331-347. København.
— 1979: Fra en argumentationsanalytikers arbejdsmark.
- Mål & Mæle 1979,1: 26-31.
— 1979: Argumentation. Fra analyse og kritik, til
praktisk færdighed? - ROLIG-papir 16: 39-42.
Lindegård Hjorth, P., 1979: Fribladet eller sambladet?
Botanisering i lærebogssprog. — Børnenes
sprog - sprogene omkring børn, red. M.Jansen og
J. Lund: 231-249. København.
- 1979: Om ledstillingen i helsætninger med eller. -
Språkform och språknorm. Skrifter utg. av Svenska
språknåmnden 67: 127-133.
- 1979 (udg.): Forvandlingerne. Uddrag af Matthias
Moths oversættelse af Ovids Metamorphoser. -
184 s. København.
Lindstrom, G., 1979: Att låsa dramatik. — 190 s.
Lund.
Lund, J. og L. Brink, 1979: Social factors in the
sound changes of modern Danish. - Ninth International
Congress of Phonetic Sciences 1979. Proceedings
II: 196-204. København.
- 1979: Sproget i København. - Turistårbogen
1979: 37-44. København.
- 1979: Massemedierne og de sproglige normer. —
Nydanske Studier og Almen kommunikationsteori
12: 111-125.
Lundbo Levy, J, 1979: Billedbevægelse. Kvindeæstetik
- realitet eller ønskedrøm. - HUG! 22/23:
73-86.
- 1979: Johanne Luise Heiberg. - Teaterarbejde 4:
62-72.
- 1979: Kvinnorrorelsens onskebilder. - Ord och
Bild 2/3: 68-74.
- 1979: Længslens teknikker. Introduktion til Christa
Wolf. — Chancen 1: 24-27.
- 1979: Det socialistiske maleris æstetik. - Litteratur
og samfund i mellemkrigstiden, red. C.E. Bay
og J.Chr. Jørgensen: 83-113.
Løj, M., 1979: Anm. af J. Fafner: Retorik. - Danske
Studier 1979: 172-174.
Mortensen, Kl. P., 1979: Adelens viser. - Kritik 48:
25-45.
Møller Kristensen, S., 1979: Den kødelige rationalisme.
Udv. og indl. v. Th. Bredsdorff, H. Hertel og
J. Bonde Jensen. — 236 s. København.
Nedergaard, L., 1979: Erasmus Montanus. Kætterske
betragtninger over Holberg's stykke som komedie,
som tragedie og som universitetssatire
samt dets plads i striden om verdensbilledet. —
Danske Studier 1979: 50-84.
- 1978 (udg.): Voltaire: Candide eller Optimismen.
— 232 s. København.
Ohlsson, S. O. 1979: Nordisk språkforståelse — igår,
idag, imorgon. — Nordisk radio och television via
satellit. Nordisk utredningsserie, utg. av Nordiska
rådet och Nordiska ministerrådet. A 1979:6, bd. 3.
— Bilaga.
- 1979: Skånes språklige (brsvenskning, 2, blandspråksanalyser.
Lundastudier i nordisk språkvetenskap.
A 31 — VIII + 164 s. Lund.
Richard, A.B., 1979: På sporet af den tabte hverdag.
Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne
virkelighed. — 165 s. København.
Ruus, H. B. Maegaard og S. Helmer Nielsen, 1979:
Fra tekst til ord. Automatisk opdeling af løbende
19'
282 Universitetets årbog 1979
tekst i ord. - Skrifter om anvendt og matematisk
lingvistik V: 95-113. København [stene., Kbh.-
univ., Inst.f.anv. og mat. lingvistik].
- 1979: Sproglig betydningsanalyse. Semantiske roller
i tekster. — Nydanske Studier og Almen kommunikationsteori
10/11: 161-197.
- 1979: Semantik i automatisk lemmatisering. —
Nordiske datalingvistikdage i København 9.-10.
oktober 1979, udg. af B. Maegaard: 139-143. København
[stencil,, Kbh.univ., Inst.f. anv. og mat.
lingv.]
- og B. Maegaard, 1979: Strukturering af lingvistiske
data til brug for maskinoversættelse. EUROTRAs
overførselsstruktur. — Nordiske datalingvistikdage
i København 9.-10. oktober 1979, udg. af
B. Maegaard: 153-160. København [stencil.,
Kbh.univ. Inst.f.anv. og mat. lingvistik.]
- og B. Maegaard 1979: Hyppighedslisten DANwORD
L1A. - 111 s. København, [stencil.,
Kbh.univ., Inst.f.nord.filologi.]
Søderberg, A.M. m.fl., 1979: Sprog, erfaring og frigørende
pædagogik. - Klassesprog. Sociolingvistik
og uddannelse 341-379. København.
Togeby, O., 1979: Tekstlingvistiske begrebsmodeller
i modersmålsundervisningen. - Grammatikmodeller
och alternativa begreppssystem i modersmålet.
Rapport frånt ett symposium på Hanaholmen,
Esbo den 8.-12. januari 1979, utg. A. Hakulinen:
156-168. Åbo.
- 1979: Nok. - Mål og Mæle 1979,3: 18-23.
- 1979: Men hva' med kongen. Om tekstlingvistisk
analyse. - Nydanske Studier og Almen kommunikationsteori
10/11: 26-103.
- 1979: Theories of Narrative in Textlinguistics. -
Papers from the Fifth Scandinavian Conference of
Linguistics, Frostavallen April 27-29 1979, Part I,
Section Papers, ed Ih. Pettersson: 337-351.
Stockholm.
- 1979: 3 for 10 kr. Om reklame og reklameforskning.
- Kritik 50: 127-158.
Wentzel, K., 1979: Tekstlærdom - Kritik 48: 105-
109.
Zeruneith, K., 1979: IKEA - paradishus med sofaslange!
Et signalement af Katalog 80. — Kritik 50:
159-169.
Østergaard, A., 1979: Johs. Allen. - Dansk Biografisk
Leksikon I: 124. København
- 1979: Anders Bodelsen. - Dansk Biografisk Leksikon
II: 287-288. København.
- 1979: Mogens Brøndsted. - Dansk Biografisk Leksikon
III: 32-33. København.
Specialea/handlinger:
Aagaard, Allan: Et litteratursociologisk basismateriale:
Produktionssiden i det danske litterære system
1900-1950.
Aagaard, Kirsten Rosborg: Det Bedste 1946-1956 -
et led i den amerikanske kulturimperialisme.
Andersen, Stig Toftgaard: »Længslen efter en anden
verden«. Et hovedtema i Halldor Laxness's romaner
- med særligt henblik på »Salka Valka« og
»Frie mænd«/»Asta Sollilja«.
Auring, Steffen Jakob Reinhold: Kulturradikalisme
og konsumbevidsthed - en undersøgelse af hovedtrækkene
i 1960'ernes medieteori og -kritik, med
særligt henblik på kulturradikalismen.
Baggesen, Kjeld Nicolaj: Fra problemdebat til eksistentiel
dramatik: en linie i Strindbergs dramatiske
forfatterskab belyst ved eksempler.
Basse, Kirsten Birch: Temaer i Amalie Skrams forfatterskab.
Beier, Connie Bondesen: Analyse af Ditte Cederstrands
romaner: »Bagerbørn«, 1967, »En københavnsk
familie«, 1974 og »Tillidsmanden«, 1975.
Med særligt henblik på socialisation og kønsrollemønstre
i den borgerlige familie henholdsvis arbejderfamilien.
Brandt, Birgitte: Kvindesind i bevægelse. Kvindeliv
og erfaring. En analyse afjytte Borbergs og Ragnhild
Aggers bøger med henblik på deres fremstilling
af kvinders sociale og seksuelle knægtelse belyst
i form af kvindebevægelsen i 70erne.
Brinck, Susan: Med udgangspunkt i Dansk Biografisk
Leksikons samstilling af Erna Juel-Hansen og
Adda Ravnkilde foretages en undersøgelse af deres
kvindepolitik ud fra, hvordan de tematiserer
emnet; seksualitet.
Børsholt, Paul Bjørn: Frigørelsens bevidsthedsformer
i Henrik Pontoppidans store romaner.
Carlsson, Susanne: Fremtidsmennesket - et standardeksemplar?
Carstens, Annette: Indlæringsbetingelser, motivationsformer
og autoritetsstrukturer i folkeskolen.
Christensen, Marianne: Børn — skole - fritid - medier
- en empirisk undersøgelse af børns lagspecifikke
erfaringsdannelse med specielt henblik på et
udvalgt medies funktion.
Dyrting, Helle: Kunstens forståelse - forståelsens
kunst. Belysninger af nogle hermeneutiske teorier
om Kunst og erkendelse.
Dyrting, Rune: Kunstens forståelse - forståelsens
kunst. Belysninger af nogle hermeneutiske teorier
om Kunst og erkendelse.
Engberg, Lisbeth: Analyser af Klaus Rifbjergs Og
andre historier og Villy Sørensens Formynderfortællinger
med henblik på symbolanvendelsen.
Erichsen, Hans Carsten: Den politiske digter P.A.
Heiberg. En studie i P.A. Heibergs politiske digtning.
Eriksen, Kirsten Elisabeth: Ligestillingens virkelighed
og utopi. 70'ernes reformistiske ligestillingsInstitutter
283
projekt som nødvendighed og umulighed - og
kvindelighedens lænker og utopi.
Feddersen, Hanna Dorothea; Familie-struktur,
funktion, ideologi og klasseanalyser af romaner og
familiedebat fra 1970'erne.
Federspiel, Inger: Niels Hemmingsens danske ligprædikener.
Frederiksen, Jens: Børn - skole - fritid - medier - en
empirisk undersøgelse af børns lagspecifikke erfaringsdannelse
med specielt henblik på et udvalgt
medies funktion.
Frederiksen, Karen-Margrethe: Oplevelsen i bevægelse
— fantasiens muligheder og mulighedsbetingelser
- analyseret teoretisk gennem nyere socialisationsforskning
og eksemplificeret analytisk i arbejderlitteratur.
Friis, Christian Ulrik: HK's opståen og udvikling
1897-1919 belyst primært gennem en beskæftigelse
med »Dansk Handels- og Kontormedhjælper
Tidende«.
Gamrath, Gertrud Sander: Kærlighed, erotik, moral
og ansvar — temaer i Agnes Henningsens forfatterskab.
Hammer, Inge Lise: Temaer i Amalie Skrams forfatterskab.
Hansen, Tom Lerdrup: Udviklingen fra litterær til
politisk offentlighed i Danmark ca. 1830-50 og
Henrik Hertz' polemiske forfatterskab set i forhold
til denne.
Hansen, Torben Lynge: Johan Skjoldborgs politiske
digtning.
Hansen, Torben Seemann: En redegørelse for nogle
centrale områder af strukturalistisk bevisthedsteori
med henblik på en tekstanalytisk strategi — samt
konkrete afprøvninger af denne.
Hardenberg, Steen: 1956: Mellem afsavn og velfærd
— en analyse af de ufaglærtes levevilkår, fagblade
og foretrukne ugeblade og dagblad.
Hoffmeyer, Henrik: Psykoseksuelle og samfundsmæssige
strukturer i Harald Herdals 30'er
romaner.
Holck, Jens Nordby: Det borgerlige ægteskab, belyst
gennem fire forfatteres værker fra Goethes »Valgslægtskaberne
« til Suzanne Brøggers »Fri os fra
kærligheden«.
Holm, Hanne Merethe: Projektarbejdsmetoden som
organisationsform for erfaringspædagogiske læreprocesser
i danskundervisningen - praktisk og
teoretisk belyst i forhold til den prøveforberedende
voksenundervisning.
Holst, Nina: En undersøgelse af AOF's bogkreds
1931-40 belyst i forhold til Socialdemokratiets kulturpolitik
og ideologi i mellemkrigstiden.
Ilsøe, Lars; Realitet og utopi — eller frigørelsens dialektik.
En tematisk analyse af Inger Christensens
digtsamlinger »Lys« og »Det«.
Ipsen, Anne-Mette: Oplevelsen i bevægelse — fantasiens
muligheder og mulighedsbetingelser - analyseret
teoretisk gennem nyere socialisationsforskning
og eksemplificeret analytisk i arbejderlitteratur.
Israelsson, Janne: Angst og opbrud. De midaldrende
middelklassekvinders identitets- og oprørsforsøg
litterært belyst.
Iversen, Mette: Organisering, kvinder og hverdagsliv.
Jagd, Henrik: Ditte Cederstrands forfatterskab -
præsentation, analyse og vurdering.
Jensen, Karen Marie Birkebæk: Lyset i mørket. Forløsningsaspektet
i Martin A. Hansens to novellesamlinger
»Tornebusken« og »Agerhønen«.
Jensen, Ruth Mikel: Ditte Cederstrands 50'er
romaner.
Juul, Per: Leif Panduros TV-dramatik som en beskrivelse
af borgerskabets forfald.
Kargaard-Jensen, Hans: Metodekritik og tekstanalyse.
Karlsson, Lena Hjordt: Med udgangspunkt i Dansk
Biografisk Leksikons samstilling af Erna Juel-
Hansen og Adda Ravnkilde foretages en undersøgelse
af deres kvindepolitik ud fra, hvordan de
tematiserer emnet; seksualitet.
Kieler, Benedicte Mosbech; Studier i den danske romans
maskeradekunst i perioden 1820-50.
Kirch, Kirsten: Tove Ditlevsen. En fortælling om
den kvindelige narcissisme.
Knudsen, Hanne Balslev; Projekt PF — en rapport
om et undervisningsforløb. Udvikling af undervisningsmateriale
til projektorganiseret danskundervisning.
Koefoed, Martin: Metodekritik og tekstanalyse.
Kongsbach, Helene Birgitte Valentin; Familiestruktur,
funktion, ideologi og klasse, analyser af
romaner og familiedebat fra 1970'erne.
Korsner, Helle Pia; Fordelingen af hjælpeverberne
have og være. Transitivitets, aspekts og diateses
indflydelse på fordelingen af hjælpeverberne have
og være, belyst ved hjælp af 3 kendte danske
grammatikere og ved hjælp af en eksempelsamling.
Larsen, Carl Frej Folkvang; Aspekter ved indlæring
af dansk som fremmedsprog for flygtninge.
Leffers, Gerda Thastum; Kunstnerproblematikken
hos H.C. Andersen belyst gennem eventyrene
Den Grimme Ælling, De røde Skoe, Skyggen,
Gartneren og Herskabet, Tante Tandpine.
Lilja, Gitte Hyberts: Knut Hamsuns litterære og ideologiske
univers i romanerne »Pan«, »Rosa« og
»Markens Grøde«.
Lisgart, Pia; Med udgangspunkt i Dansk Biografisk
Leksikons samstilling af Erna Juel-Hansen og Adda
Ravnkilde foretages en undersøgelse af deres
284 Universitetets årbog 1979
kvindepolitik ud fra, hvordan de tematiserer emnet:
seksualitet
Lund, Claus Henrik: En redegørelse for Fornaldarsagaen
som genre med særligt henblik på dens
motivudformning. Redegørelsen tænkes at omfatte
en sammenligning af udvalgte motiver fra genren
med motiver fra Saxo og/eller folkevisen.
Madsen, Bente Østergaard: Ligestillingens virkelighed
og utopi. 70'ernes reformistiske ligestillingsprojekt
som nødvendighed og umulighed — og
kvindelighedens lænker og utopi.
Madsen, Henrik: Ditte Cederstrands forfatterskab -
præsentation, analyse og vurdering.
Makne, Karin: Med udgangspunkt i Dansk Biografisk
Leksikons samstilling af Erna Juel-Hansen og
Adda Ravnkilde foretages en undersøgelse af deres
kvindepolitik ud fra, hvordan de tematiserer
emnet: seksualitet.
Marienlund, Margit: »Kampen om Jesus« — seks nyere
jesusfremstillinger sammenholdt med kilder,
forskning og anden tradition.
Meisling, Peter Allan: Den forstødte sandhed - et
motiv i ældre dansk litteratur.
Middelboe, Hanne: Didaktiske overvejelser og problemer
i forbindelse med planlægning og gennemførelse
af et undervisningsforløb.
Moesby, Birgit: 1956: mellem afsavn og velfærd - en
analyse af de ufaglærtes levevilkår, fagblade og
foretrukne ugeblade og dagblad.
Mortensen, Heddi: Det Bedste 1946-1950 - et led i
den amerikanske kulturimperialisme.
Mott, John: Spøgelseskamp og undergangsangst. En
undersøgelse af personlighedsproblemet som et
hovedmotiv i Henrik Pontoppidans forfatterskab.
Møhl, Bo: Børns oplevelse af litteratur.
Møldrup, Kirsten: Oplevelser i bevægelse - fantasiens
muligheder og mulighedsbetingelser — analyseret
teoretisk gennem nyere socialisationsforskning
og eksemplificeret analytisk i arbejderlitteratur.
Nielsen, Anne Kofoed: HK's opståen og udvikling
1897-1919 belyst primært gennem en beskæftigelse
med Dansk Handels- og Kontormedhjælper
Tidende«.
Nielsen, Jørgen Kjærgaard: Æstetik og frigørelse.
Nielsen, Lis Nordfjord: Didaktiske overvejelser og
problemer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
af et undervisningsforløb.
Nielsen, Merete: 1956: mellem afsavn og velfærd -
en analyse af ufaglærtes levevilkår, fagblade og
foretrukne ugeblade og dagblad.
Nielsen, Niels Frode Haagen: Eksistensen, virkeligheden,
jeg'et og kunsten. Problemkomplekser og
udviklingsforløb i Svend Age Madsens forfatterskab,
belyst ud fra romanen »Lystbilleder« og
symbolerne i produktionen.
Nøhr, Vera Catarine: Kærlighedsbegrebet i tre Ewald-
værker.
Nørgaard, Ulla Vibe. København i romanen. En undersøgelse
af storbyen som stof og tema i dansk
romanlitteratur gennem hundrede år.
Olesen, Inge Marie Høgh: Ideologi — genre — omfunktionering.
Samfundskritik og formeksperimenter
i Sjowall/Wahloos »Roman om en forbrydelse
«.
Olsen, Flemming Hammerich: En analyse af fem
islandske romaner fra perioden 1965-1974 med
særligt henblik på værkernes beskrivelse og vurdering
af moderne islandsk samfundsudvikling.
Olsen, Hans-Jørgen: København i romanen. En undersøgelse
af storbyen som stof og tema i dansk
romanlitteratur gennem hundrede år.
Olsen, Torben: Karen Blixen - en eventyrlig fortællerske.
Paulsen, Hanne: »Et Dukkehjem«. Om sammenhængen
mellem den kønspolitiske udvikling og
anmeldernes opfattelse af dramaet og opførelserne
— herunder specielt Nora-figuren og kvindesagsindholdet
fra 1879-1976.
Pedersen, Carl Steen: Mod en marxistisk litteraturforskning.
Pedersen, Merete: Organisering, kvinder og hverdagsliv.
Petersen, Lars Pagh: 1956: Mellem afsavn og velfærd
— en analyse af ufaglærtes levevilkår, fagblade
og fortrukne ugeblade og dagblad.
Ploug, Finn Kristian: En redegørelse for nogle centrale
områder af strukturalistisk bevidsthedsteori
med henblik på en tekstanalytisk strategi - samt
konkrete afprøvninger af denne.
Poulsen, Inger Aarestrup Scheuer: En gennemgang
af de bærende ideologiske forestillinger der kommer
til udtryk i danske ungdoms-samtidsromaner
1850-1900.
Poulsen, Niels Morten: Samfundsforhold i Alexander
Kiellands romaner.
Preisler, Benedikte: Kvinder og masokisme — en tematisk
gennemgang af fem pornografiske
romaner.
Rask, Kirsten: Lydsymbolik i dansk.
Rasmussen, Inger Schildt: En teoretisk bestemmelse
af begrebet »kvindelitteratur« og i den forbindelse
en analyse og litteraturhistorisk placering af Erna
Juel-Hansens forfatterskab.
Rasmussen, Thorkil Kristian: Frihedsproblemet i
Erik Aalbæk Jensens forfatterskab med udgangspunkt
i »Dommen« og i »Drømmen om det
glemte«.
Ravn, Karen Marie: Grundtvigianismen i Starup-
Nebel og Almind sogne mellem Kolding og Vejle.
Reiche, Claus Christian: Æstetik og frigørelse.
Rode-Møller, Anne: Tage Skou-Hansens fire
Institutter
Holger-Mikkelsen-romaner.
Rosdahl, Jytte Bente: En gennemgang af de bærende
idelogiske forestillinger der kommer til udtryk i
danske ungdoms-samtidsromaner 1850-1900.
Roth, Per: Børn - skole - fritid - medier - en empirisk
undersøgelse af børns lagspecifikke erfaringsdannelse
med specielt henblik på et udvalgt medies
funktion.
Royster, Kate Lis: Moderskildringer - myte og patriarkat.
En tematisk analyse af fire socialistiske
moderskildringer i det 20. årh. (Gorkij, Nexø,
Brecht, Struck).
Rønne, Margrete Trappaud: Arbejderlitteratur og
klassebevisthed — om bevidsthedsdannelse og arbejderlitteratur
i 70'ernes Danmark.
Scharck, Maybritt: Børns oplevelse af litteratur.
Seerup Anita Marja: Et litteratursociologisk basismateriale:
produktionssiden i det danske litterære
system 1900-1950.
Severin, Kim Bo: En analyse af Henrik Pontoppidans
kærlighedsyn - set som et alternativ til den
kristne religion.
Stobbe, Peer Michael: Biler og forbrugeroplysning.
En undersøgelse af informationen på avisers motorsider.
Søgaard, Inge Dorte: Organisering kvinder og hverdagsliv.
Sørensen, Henning Mørch: En præsentation og vurdering
af den socialistiske børnebog og børnebogskritik,
især eksemplificeret ved en analyse af en
række tekster af Hans Ovesen.
Sørensen, Jan: En småborger-vrede. Ideologi, kritik
og realisme i Erling Kristensens tidlige forfatterskab.
Sørensen, Ulla Hjorth: Helge Rodes kritiske værker.
Thornye, Ole: Arbejderfortælling og arbejderfortællere.
Linjer i 1960'ernes og 70'ernes danske arbejderlitteratur.
Thornye, Søren: En redegørelse for nogle centrale
områder af strukturalistisk bevidsthedsteori med
henblik på en tekstanalytisk strategi - samt konkrete
afprøvninger af denne.
Thorsen, Lilli Budtz: Kaldstanke, kærlighed og religiøst
univers i Henrik Ibsens første stykker med
hovedvægten lagt på »Brand«.
Timmermann, Linda: Gustav Wieds kvindesyn i
hans prosa.
Valore, Peter Braams: Edvard Brandes' teaterkritik
og -æstetik.
Warming, Georg: Sprog betydning subjekt - Freuds
sprogtænkning.
Werner, Rita Anna Ostblom: Kunstens forståelse —
forståelsens kunst. Belysninger af nogle hermeneutiske
teorier om kunst og erkendelse.
Weyhe, Eyvind Mortan: Færøsk skæmtedigtning
(tattayrking).
285
Widell, Peter: Humaniora og diskurs - et bidrag til
en normativ fundering af humanvidenskaberne.
Vig, Ole: Samfundssyn og samfundskritik i Almqvists
forfatterskab.
Ømann, Leni: En undersøgelse af adaptionsbegrebet
med hovedvægt på den stof og formvælgende adaption
bl.a. belyst og eksemplificeret ved en gennemgang
af en række bøger skrevet af udvalgte
danske voksen- og børnebogsforfattere.
Thorkil Damsgaard Olsen
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk institut
Stab:
5 professorer, 33 lektorer, 2 adjunkter, 3 stipendiater,
12 eksterne lektorer, 30 undervisningsassistenter
og 6 administrativt personale.
Forskningsvirksomhed:
I. Institutprojekter:
En væsentlig del af den sproglige forskning ved Engelsk
Institut foregår fortsat indenfor to større projekter
med medvirken af en række forskere fra såvel
dette institut, som fra andre institutter ved Københavns
Universitet og fra andre undervisningsinstitutioner.
Der er tale om det i 1976 etablerede Projekt i
fremmedsprogspædagogik (PIF) (tidligere kaldet Projekt
i fejlanalyse, intersprogundersøgelser og kontrastiv lingvistik)
og det af den leksikografiske forskningsgruppe i
1975 igangsatte projekt.
Indenfor rammerne af PIF projektet er der i 1979
blevet udført en videre bearbejdning af det i 1978
indsamlede elevsprogsmateriale samt en række analyser
heraf.
Materialet omfatter såvel talt som skrevet engelsk,
produceret af 120 elever og studerende, fordelt på 10
forskellige trin indenfor uddannelsessystemet (fra 6.
kl. til seminarie- og universitetsniveau). Det skriftlige
materiale er blevet indlæst på EDB samt forsynet
med en ordklassekode. Endvidere er materialet blevet
fejlanalyseret, et arbejde der afsluttes i 1980 med
udarbejdelsen af en samlet oversigt over frekvensen
af fejltyper fordelt på de forskellige uddannelsestrin.
286 Universitetets årbog 1979
Projektet har i løbet af 1979 udsendt en række
arbejdspapirer. En samlet oversigt over projektets
baggrund og igangværende forskningsaktiviteter er
blevet færdigskrevet i 1979 og vil foreligge trykt i
januar 1980.
I august 1979 arrangerede projektet et symposium
om kommunikationsstrategier, i hvilket deltog forskere
fra såvel andre danske som udenlandske universiteter.
Projektet har været præsenteret og delresultater
fremlagt ved en række lejligheder i Canada,
Finland, Holland, Norge og Polen.
Projektet ledes af Claus Færch. Øvrige medarbejdere
fra Engelsk Institut er Peter Harder, Kirsten
Haastrup, Hanne Lauridsen, Tine Olsen og Ellen
Qvistgaard. Derudover er Esther Glahn (Institut for
Anvendt og Matematisk Lingvistik) og Knud Bæk
Kristiansen (Rødovre Statsskole), Robert Phillipson
(RUC) p.t. tilknyttet projektet.
Leksikografisk forskningsgruppes virksomhed omfatter
såvel registrering af nydannelser i engelsk og
dansk som principielle overvejelser og detailundersøgelser
inden for områderne semantik, oversættelsesteori
og leksikologi.
Viggo Hjørnager Pedersen har i årets løb publiceret
to arbejder, som bl.a. behandler leksikologiske
spørgsmål, og der arbejdes med en række leksikologiske
undersøgelser, ligesom der afholdes seminarer
om leksikografiske og oversættelsesteoretiske emner.
Forskningsgruppens væsentligste arbejdsindsats
indtil nu har imidlertid bestået i tilvejebringelsen af
et materiale af nye ord og vendinger i engelsk og
dansk, samt i at finde adækvate oversættelser af
dem.
Materialet, en samling på p.t. noget over 10.000
sedler, anvendes i første omgang ved revisionen af
Vinterberg og Bodelsens dansk-engelske ordbog,
som under redaktion af Viggo Hjørnager Pedersen
forventes udsendt i 3. udgave i 1982-83. Forskningsgruppen
arbejder imidlertid principielt uafhængigt
af ordbogsredaktionen, og det indsamlede
materiale, som er instituttets ejendom, står til rådighed
for dettes andre forskere og studerende, ligesom
forskningsgruppens sekretariat i et vist omfang besvarer
spørgsmål udefra om dansk/engelske og engelsk/
danske oversættelsesproblemer.
Af planlagte anvendelser af seddelsamlingen kan
nævnes overførsel af en del af det danske materiale
til det dansk/tyske ordbogsprojekt og til Dansk
Sprognævn, som har bistået forskningsgruppen.
Endvidere vil samlingen danne basis for nogle specialer
og emneområdeopgaver, og den engelsk/danske
samling forventes senere at danne baggrund for engelsk/
danske ordbogsprojekter.
Arbejdet med revisionen af Vinterberg og Bodelsens
dansk/engelske ordbog på p.t. 1800 sider falder
i en række forskellige etaper. Da den eksisterende 2.
udgave af ordbogen er blevet overført til EDB, har
den første arbejdsproces bestået i at tilvejebringe
overensstemmelse mellem EDB-materialet og den
trykte udgave af ordbogen, en opgave som nu i alt
væsentligt er løst.
Den dernæst følgende revision af det danske stof
er også næsten tilendebragt. Man er endvidere i
gang med revisionen af det engelske materiale, dels
ved en udskiftning af forældede oversættelser med
mere tidssvarende, dels ved en supplering af andenudgavens
oversættelser på basis af seddelsamlingen
og ordlister udarbejdet af eksperter indenfor forskellige
fagområder.
Projektleder er p.t. Viggo Hjørnager Pedersen.
Andre medarbejdere fra Engelsk Institut er Steen
Schousboe, Grå Borup-Nielsen, Jørgen Erik Nielsen
og Douglas Holmes. Adskillige andre end de nævnte
er blevet konsulteret om detailproblemer. Et stort
arbejde er gjort af de til projektet knyttede studerende,
og en del udefra kommende eksperter i teknik,
økonomi, jura, m.v. har i årets løb ligeledes deltaget.
Det igangværende leksikografiske projekt, DEMEP
(pr. 1979 under ledelse af Arne Zettersten),
hvis formål er udgivelsen af en »Dictionary of Early
Modern English Pronunciation 1500-1800«, med
medvirken af forskere fra Skandinavien, USA og
Tyskland, samt studerende ved KU, er i fortsat udvikling.
Desuden er der nu etableret et nyt projekt. Engelsk
i Danmark, et projekt der vedrører kulturforskning og
kulturformidling, og hvis genstand er den engelsksprogede
verden som den manifesterer sig i
Danmark. Projektet omfatter således studier i de
kommunikationsstrukturer som forbinder de engelsktalende
lande og deres kultur med det danske
samfund. Der er tale om publikations- og oversættelsesvirksomhed,
undervisningsaktiviteter samt pressen
og medierne (film, TV, radio). Et samlet billede
af den engelsksprogede kulturpåvirkning må tillige
omfatte de mangeartede praksisbetonede processer
(merkantile, teknologiske etc.), hvor engelsk sprog
indgår i den danske hverdag.
Det forsknings- og udviklingsarbejde der er planlagt
indenfor projektets rammer koncentrerer sig om
den påvirkning fra de engelsksprogede lande, der
samtidig er genstand for kulturel aktivitet i en dansk
sammenhæng. Der er i øjeblikket tale om fem delprojekter;
et forskningsprojekt vedrørende engelsk
litteratur i Danmark under besættelsen, et forskningsprojekt
om oversættelseskritik og oversættelsessociologi,
et forskningsprojekt om engelsk som universitetsfag,
et forsknings- og udviklingsprojekt om
engelskundervisning som formidling og påvirkning,
samt et udviklingsprojekt vedrørende massekommunikation
med særligt henblik på formidlingen i Danmark
af stof fra den engelsksprogede verden.
Engelsk i Danmark vil i det omfang det er muligt
tilbyde samarbejde og stå til rådighed med vejledInstitutter
287
ning og hjælp for studerende og andre, der interesserer
sig for den engelsksprogede kulturpåvirkning i
Danmark.
Tilknyttet projektet er Jan Ulrik Dyrkjøb, Arnt
Lykke Jakobsen, Jørgen Erik Nielsen og Niels Jørgen
Skydsgaard.
II. Sproglig forskning:
Indenfor området fonologi/fonetik arbejder Niels
Gunnar Davidsen-Nielsen på et kompendium i engelsk
intonation (efter at have fuldført et tilsvarende
i generativ fonologi) og vil i Durham, England, fa
offentliggjort en artikel om vokaler foran nasaler i
oldengelsk, oprindelig et foredrag holdt ved en konference
sammesteds. Hanne Lauridsen er, i tilknytning
til PIFprojektet, igang med en undersøgelse af
danskeres udtale af engelske obstruenter — et led i en
større undersøgelse af danskeres udtale af engelsk.
Lisbeth Strøjer arbejder med overvejelser over den
fonetiske tolkning af oldengelsk /r/.
Per Anker Jensen har fuldført en længere afhandling,
»Transformationel Syntaks«, (som er publiceret
i Anglica et Amencana), hvori han fremlægger en
teori om stilistisk inversion på dansk. I en senere
artikel vil han anvende denne teori i en kritik af
forskere som Diderichsen og J. D. McCawley, der på
forskelligt grundlag har hævdet, at henholdsvis
dansk og engelsk er VSO-sprog. Torben Thrane foretager
en undersøgelse over det engelske verbalsyntagmes
referentiel-semantiske egenskaber med særligt
henblik på de grammatiske verbalkategorier.
Bent Conrad, Per Anker Jensen og John E. Andersen
samarbejder om et større projekt vedrørende forholdet
mellem sproghandlingsteorien og den konkrete
grammatiske beskrivelse. H. E. Andersen forbereder
afhandlinger om numerusproblemer og om brugen
af udvidet form i moderne engelsk. Steen
Schousboe beskæftiger sig med emner indenfor
grammatik og almen lingvistik; komparation, genus
og talehandlingsbegrebet, mens Holger Steen Sørensen
undersøger forholdet mellem de naturlige sprog
og de tekniske sprog (fx de logiske symbolsprog).
Dorrit Einersen og Inge Kabell har udarbejdet en
oversigt over engelsk historisk syntaks i hovedtræk.
Sidstnævnte har endvidere færdiggjort et arbejde om
dansk grammatik set fra en englænders synspunkt;
»Træk af dansk grammatik«, til senere udgivelse.
Viggo Hjørnager Pedersen fortsætter sin forskningsvirksomhed
i oversættelsesteori. Han har publiceret
en artikel om emnet og forelæst derom ved
Handelshøjskolen i Århus og ved Odense Universitet,
og arbejder for tiden bl.a. på en bog om litterær
oversættelse.
En gruppe medarbejdere (Bent Conrad, Dorrit
Einersen, Claus Færch, Inge Kabell, Hanne Lauridsen,
Ellen Qvistgaard, Torben Thrane og Henning
Ørum) har påbegyndt en revision af den forrige år
udgivne lærebog, »Almene Sproglige Begreber«.
Der arbejdes fortsat med kommentarer til old- og
middelengelske tekster. Henning Ørum har redigeret
et bind kommentarer til oldengelsk poesi, mens
Dorrit Einersen, Else Fausbøll, Inge Kabell og Ellen
Qvistgaard udarbejder middelengelske kommentarer.
Else Fausbøll arbejder iøvrigt på en oldengelsk
grammatik til brug ved undervisning i oldengelsk.
III. Litterær og kulturhistorisk forskning:
Indenfor middelalderlitteraturen beskæftiger Michael
Chesnutt sig fortsat med studier i middelalderens
fortælletradition. Han udarbejder et bidrag
over eventyrtypen Aarne-Thompson 160 og forbereder
en oversigtsartikel over middelalderens eksempelsamlinger,
begge til udgivelse i »Enzyklopådie
des Marchens« (Gottingen).
Allan Findlay beskæftiger sig med vekselvirkningen
mellem engelsk drama og samfundsændringer
på Shakespeares tid. Henrik Rosenmeier forsker i
renæssancens ikonografi og melankoli som tema i
periodens engelske litteratur, mens Flemming Olsen
regner med i løbet af 1980 at kunne afslutte en afhandling
om engelsk landskabslyrik 1680-1726 og
dens forhold til samtidig malerkunst. Arnt Lykke
Jakobsen undersøger, som led i projektet Engelsk i
Danmark, sociologiske faktorer vedrørende engelske
og amerikanske romaner oversat til dansk i halvtredserne.
Jørgen E. Nielsen arbejder bl.a. med emner
som Dickens i Danmark og russisk litteratur i Danmark.
Niels Bugge Hansen forbereder en bog på
dansk om Graham Greene til udgivelse i 1980.
Indenfor området amerikansk litteratur og kultur
beskæftiger Anne Clauss sig for tiden særlig med
kvindeforskning, specielt med kvinden i 70'ernes fiktionsprosa.
Paul Levines forskningsfelt er især amerikansk
litteratur i de senere årtier, herunder jødiskamerikansk
prosa.
Bruce Clunies Ross forsker indenfor australsk kultur
i det 20. århundrede og forbereder herudover en
bog om nogle skribenter fra »The Beat Generation«.
Indenfor området litteraturteori og -kritik er Jan
Ulrik Dyrkjøb optaget af projekter vedr. Raymond
Williams' litteratur- og kulturteori, emancipatorisk
litteraturpædagogik og utopiske elementer i moderne
mytologisk fiktionsprosa i England. Bent Nordhjem
arbejder med romanteori og Henrik Strandgaard
fortsat med litterær æstetik, specielt med henblik
på trediverne i England. Christian Kock har
færdiggjort en bog om engelsk metrik og forsker nu i
sammenhængen mellem romantik og modernisme.
Cay Dollerup beskæftiger sig fortsat på tværfaglig
basis med analyser af læserfejl i forståelsen af læst
engelsk og er engageret i et større tværfagligt dansk288
Universitetets årbog 1979
tyrkisk projekt i kollektive v. individuelle læserreaktioner
på litteratur.
IV. Samfundsvidenskabelig forskning:
Lene Koch samarbejder med forskere fra Århus og
Ålborg om et arbejde vedr. socialismen i USA. Hendes
bidrag drejer sig om den amerikanske fagbevægelse
og kommunistpartiet 1936-50. Samspillet mellem
indenrigs- og udenrigspolitik i England efter 1.
verdenskrig er fortsat hovedemnet for Jørgen Sevaldsens
forskning, mens Tania Ørums kandidatstipendiumsprojekt
har »æstetik og kvindelighed« som
emne.
V. Tekstudgivelser:
Redaktion og kommentering af old- og middelengelske
tekster foretages af Graham Caie, som arbejder
bl.a. på udgaver af det oldengelske digt, »Judgment
Day« (II) og Bedas »De Die ludicii«, af Ingeborg
Nixon, som regner med at udgive 1. del af sin udgave
af »Thomas of Erceldoune« i løbet af 1980 og af Arne
Zettersten, som fortsat arbejder på en udgave af
Vernon håndskriftet af »Anerene Riwle«.
Holger Nørgaard fortsætter arbejdet med sin udgave
af Caxtons oversættelse af Ovids »Metamorfoser
«. Ole Munch-Pedersen er i samarbejde med James
Stewart beskæftiget med transskription og redigering
af en samling irsk-gæliske folkeeventyr med
henblik på senere publikation. James Stewart forbereder
iøvrigt udgaver dels af en samling irske ordsprog,
dels af en irsk oversættelse af nogle Boccacciofortællinger.
Symposier og seminarer:
Torben Thrane har forestået organisation og afvikling
af et symposium, som har været afholdt i september
1979 i anledning af Københavns Universitets
500 års jubilæum med titlen: 'Typologicai and genetic
relationships between languages'.
Jan Ulrik Dyrkjøb har fungeret som medarrangør
og oplægsholder ved et forskerseminar om Raymond
Williams afholdt på KUA i december 1979 under
medvirken af Engelsk institut, KU, Historisk institut,
KU, og Institut for engelsk filologi, Århus Universitet.
Konferering af doktorgrad:
Niels Gunnar Davidsen-Nielsen har (aet tildelt den
filosofiske doktorgrad for afhandlingen: »Neutralization
and Archiphoneme: Two Phonological Concepts
and their History«.
Redaktion:
Redaktionen af Publications of the Department of Enghsh
bestod pr. 31.12.1979 af Graham D. Caie, Michael
Chesnutt, Claus Færch og Torben Thrane.
Redaktionen af Anglica et Americana bestod af Jan
Ulrik Dyrkjøb, Claus Færch og Jørgen Sevaldsen.
Niels Jørgen Skydsgaard er engelsk redaktør af
Orbis Litterarum.
Ellen Pedersen er medredaktør af science fictiontidsskrifterne
Critifan og Pulsar.
Publikationsvirksomhed:
A. Institutpublikationer:
I 1979 er udgivet: »Essays Presented to Knud
Schibsbye on his 75th Birthday 29 November 1979«
(Publications of the Department of English Vol. 8),
som indeholder bidrag fra 23 anglister, hvoraf ca.
halvdelen er tilknyttet instituttet.
I serien Anglica et Americana er trykt Graham Caie:
»Bibliography of Junius XI Manuscript with Appendix
on Caedmon's Hymn«, som indeholder en
fuldstændig bibliografi over udgivelser, beskrivelser
og oversættelser af manuskriptet samt en selektiv
bibliografi over relevant litteratur indenfor bl.a.
kunsthistorie, tekstkritik og litteraturfortolkning.
Desuden er udkommet Per Anker Jensen: »Transformationel
Syntaks« - en historisk redegørelse for
den amerikanske transformationsgrammatiks udvikling.
Der gøres heri rede for, hvorledes fundamentale
begreber som »transformation«, »dybdestruktur«
etc. gradvis ændres i takt med at teorien som helhed
ændrer karakter.
Med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd
er i Anglica et Americana tillige udgivet Claus
Færch: »Research in Foreign Language Pedagogy -
the PIF Project«, som indeholder en diskussion af
mål og midler indenfor den fremmedsprogspædagogiske
forskning, projektets forskellige forskningsmål
og de metoder der anvendes, samt en række oplysninger
om bl.a. projektets organisationsform.
I Publications of the Department of English planlægges
publicering af Ingeborg Nixon: »Thomas of Erceldoune
« I. Der er tale om en udgave af en middelengelsk
romance, der ikke har været underkastet filologisk
behandling siden Early English Text Societyudgaven
i 1875. Del I indeholder teksten med beskrivelse
af de benyttede håndskrifter m.v., medens del
II, der påregnes udsendt i 1981, vil indeholde indledningen
samt den ræsonnerende del af apparatet.
I Anglica et Americana forestår publicering af Arnt
Lykke Jakobsen: 'An Introduction to Malcolm Lowry's
»Under the Volcano«', som indeholder en detailleret
kommentar til romanen, en redegørelse for
den hidtidige forskning i Malcolm Lowrys forfatterInstitutter
289
skab og en interpretationshypotese om værket. Endvidere
forventes publiceret Bent Conrad et al.: »Almene
Sproglige Begreber«, der er en almen introduktion
til sprogvidenskab, såvel synkron som diakron.
Den henvender sig først og fremmest til 1. dels
studerende på universitetsniveau. Der søges tillige
publikationsstøtte til Christian Kock: »Engelsk Metrik
«, som opstiller mere fleksible metriksystemer
end den traditionelle metrik, systemer som kan anvendes
både på ældre og moderne digtning.
B. Medarbejdernes publikationer i 1979:
Borup-Nielsen, Grå: In Search of a Childhood. —
Publications of the Department of English Vol. 8,
196-206.
Caie, Graham: Bibliography of the Junius XI Manuscript.
— Anglica et Americana Vol. 6, pp. 76.
— Co-ed. Essays presented to Knud Schibsbye. -
Publications of the Department of English Vol. 8.
— The Source Manuscript for the Old English Judgment
Day II Poem. - Publications of the Department
of English Vol. 8, 27-31.
— Literary sections. — Kommentarer til Oldengelsk
Poesi, Engelsk Institut, 1-5, 17-21, 43-48, 75-79,
122-126, 143-148, 160-164.
Chesnutt, Michael, Claus Færch, Torben Thrane og
Graham D. Caie: Eds. Essays presented to Knud
Schibsbye on his 75th birthday 29 November
1979. - Publications of the Department of English
Vol. 8, Akademisk Forlag, pp. X+294.
Conrad, Bent: One and the indefinite article. — Publications
of the Department of English Vol. 8, 264-
286.
Dalhoff, Kåre: Engelsk lydskrift — en første indføring.
- Engelsk Institut, pp. 17.
Davidsen-Nielsen, Niels Gunnar: Kompendium i generativ
fonologi. - Engelsk Institut, pp. 50.
Dollerup, Cay: Ur-science fiction del 13: Teknologidyrkerne:
Jules Verne. — Proxima nr. 19/11, 42-44.
— Ur-science fiction, del 14: Fremtidskrigene og romancerne.
- Proxima nr. 19/11, 44-47.
— Ur-science fiction, del 15: Fra Darwin til Doyle. —
Proxima nr. 20, 4-7.
— Ur-science fiction, del 16: H. G. Wells. - Proxima
nr. 20, 11-31.
— Effect of Prereading Instructions on Readers' Responses.
— Journal of Reading, Newark, US., 112-
20.
Draskau, Jennifer: Stanza XXVIII of Villon's Testament
- a literary quotation in translation. -
Publications of the Department of English Vol. 8,
82-87.
Dyrkjøb, Jan Ulrik: Northrop Fryes litteraturteori. -
Berlingske Forlag, pp. 240.
Fausbøll, Else: Some examples of the vacillation between
1^1/(^1 and [d] in Middle English. - Publications
of the Department of English Vol. 8, 32-
50.
— Kommentarer til Deor og The Dream of the Rood.
- Kommentarer til Oldengelsk Poesi, Engelsk Institut,
127-142, 165-187.
Færch, Claus: Computational Analysis of the PIF
Corpus of Learner Language. - PIF Working Papers
No. 1, Engelsk institut.
— Describing Interlanguage through Interaction:
Problems of Systematicity and Permeability. —
Working Papers on Bilingualism 19, 59-78.
— Engelsk — et privilegeret luksusfag? — Uddannelse
3, 150-154.
— Forskning i fremmedsprogsindlæring og fremmedsprogspædagogisk
udviklingsarbejde indenfor PIF
1976-77. — Erik Andersen & Gunnar Frost Olesen
(ed.) Forskning i fremmedsprogspædagogik. Arkona,
Århus, 56-69.
— I3th Annual TESOL Convention, Boston, Mass.
(27/2 — 4/3 1979) — en kort rapport. - ASLA Information
5:2, 10-13.
— Verbal Complementation in Danish, English, and
the Interlanguage of Danish Learners of English.
- Papers in Linguistics 12, 3-4.
— Research in Foreign Language Pedagogy — the
PIF Project. — Anglica et Americana Vol. 7, pp.
48.
— :Co-ed. Essays presented to Knud Schibsbye.
Publications of the Department of English Vol. 8.
Hansen, Marlene: Some Female Images in 18th
Century Rural Poetry. — Publications of the Department
of English Vol. 8, 181-195.
Hansen, Niels Bugge: Engagementets problematik.
Nogle temaer og udviklingslinjer i Graham Greenes
forfatterskab. - Meddelelser fra Gymnasieskolernes
Engelsklærerforening 84, 29-48.
— The Comedy of Language and the Language of
Comedy. Observations on the connection between
plot, theme and language in Twelfth Night. -
Publications of the Department of English Vol. 8,
160-163.
Jacobsen, Eric: The Art and Craft of Translation. -
Publications of the Department of English Vol. 8,
69-81.
Jensen, Per Anker: Transformationel Syntaks. —
Anglica et Americana Vol. 8, pp. 286.
Kabell, Inge: Grønlands anden opdagelse (John Davis).
— Grønland.
Koch, Lene og Marianne Kristiansen: Den amerikanske
borgerretslovgivning. — Retfærd nr. 11.
— og Susanne Thorbek: USA på nedtur. — Politisk
Revy 264.
— og Jørgen Sevaldsen: Historie og samfundsforhold.
Nye perspektiver i engelskundervisningen. —
Meddelelser fra Gymnasieskolernes Engelsklærerforening
86, 36-40.
Kock, Christian: Principles of Temporal Form. -
290 Universitetets årbog 1979
PTL; A Journal for Descriptive Poetics and Theory
of Literature 4, North Holland Publishing Co.,
267-284.
Levine, Paul: The Total Institution as a Significant
Symbol. - Jacques Blum og Inger Sjørslev (eds.)
Experiments in Living, Nationalmuseet.
Løndahl, Mette: Co-ed. Tekstsamling til Britiske
Samfundsforhold. - Engelsk institut, pp. 242.
Marquardsen, H. O.: The Invisible Japanese Gentlemen:
A Study in Narrative Structure. - Meddelelser
fra Gymnasieskolernes Engelsklærerforening
85, 3-13.
Munch-Pedersen, Ole: Crazy Jane: A Cycle of Popular
Literature. - Eire-Ireland XIV, 56-73.
Nielsen, Jørgen Erik: Engelsk Instituts historie - et
rids. — Beretning for året 1978. - Engelsk institut,
9-24.
- En Schibsbye-bibliografi. — Publications of the
Department of English Vol. 8, 1-6.
Pedersen, Viggo Hjørnager: Oversættelsesteori. -
Samfundslitteratur, pp. 135.
- Linguistic relativity and translation theory. -
Publications of the Department of English Vol. 8,
88-103.
- og Norman Shine: Børnelitteratur i England og
Danmark fra midten af det 18. århundrede til ca.
1830 I-IL - Børn og Bøger nr. 5, 222-230, nr. 6,
270-283.
Rode, Gorm: P. O. Brøndsted. - Dansk biografisk
leksikon, bd. 3, 3. udg.
Rosenmeier, Henrik: On the Definition of Tibbald. -
Publications of the Department of English Vol. 8,
172-4.
Ross, Bruce Clunies: Frederic Manning and the
Tragedy of War. - Overland 75, Melbourne.
- An Australian Sound. - Peter Spearritt & David
Walker (eds.) Australian Popular Culture, Allen
& Unwin, Sydney.
- Lazzlo's Testament, or, structuring the past and
sketching the present in contemporary short fiction,
mainly Australian. Kunapipi I, 2. Århus.
- Review of Michael Wilding, The Phallic Forrest,
Michael Wilding (ed.) The Tabloid Story Pocket
Book & Brian Kiernan (ed.) The Most Beautiful
Lies. - Kunapipi I, 2, Århus.
Sevaldsen, Jørgen: Videnskabelighed og metode. - I
J. Sevaldsen & Mette Løndahl (eds.) Tekstsamling
til Britiske Samfundsforhold, Engelsk institut,
3-24.
- Co-ed. Tekstsamling til Britiske Samfundsforhold.
- Engelsk institut, pp. 242.
- Fredsslutning og social stabilitet: Den britiske politik
på Versailleskonferencen 1919. — Tage
Kaarsted, Ole Karup Pedersen, Knud Larsen &
Jørgen Sevaldsen (eds.) Nær og fjern. Samspillet
mellem indre og ydre politik. Studier tilegnede
professor dr. phil. Sven Henningsen. - Forlaget
Politiske Studier, pp. 43.
— og Lene Koch: Historie og Samfundsforhold. Nye
perspektiver i engelskundervisningen. - Meddelelser
fra Gymnasieskolernes Engelsklærerforening
86, 36-40.
Skydsgaard, Niels Jørgen: Litteraturoplevelse, nogle
metodestudier. - Studentlitteratur, Akademisk
Forlag, 96-127, 190-198.
— Defoe and the Art of Fiction. - Publications of the
Department of English Vol. 8, 181-195.
Stewart, James: Three That are Watching My Time
to Run. — Maurice Harmon (ed.) Image & Illusion:
Anglo-Irish Literature and its Contexts, A
Festschrift for Roger McHugh, Irish University
Review.
— The Game of An bhFuil Agat? — Tå. - Béaloideas
45-47.
Sørensen, Holger Steen: Squinting grammar and the
number of tenses in English. - Linguistic and literary
studies in honor of Archibald A. Hill, Mouton
Publishers.
Thrane, Torben: Concerning the number and nature
of word-classes. - Publications of the Department
of English Vol. 8, 247-263.
— Co-ed. Essays Presented to Knud Schibsbye. -
Publications of the Department of English Vol. 8.
Zettersten, Arne: Waldere. - Manchester University
Press, Oxford.
— Scandinavian Research on Communicative Competence
and LSP. - Unesco ALSED-LSP Newsletter.
Vol. 2:4, 19-22.
— Experiments in English Vocabulary Testing. — Liber,
Malmo.
— , Waite, Stephen etc., Annual Bibliography for
1978. — Computers and the Humanities Vol. 13,
Pergamon Press, New York.
— Myteristerna på Bounty och de efterlevandes
språk. — Årsbok for Marinmuseum, Karlskrona.
— The Aureate Diction of William Dunbar. - Publications
of the Department of English Vol. 8, 51-
68.
Ørum, Henning og Niels Davidsen-Nielsen: The feature
'gravity' in Old English and Danish phonology.
- Acta Linguistica Hafniensia Vol. 16:2, 201-
213.
— »Unte at f)aim gahvairbam frakunnan ni skuld
ist«. A new interpretation. - Publications of the
Department of English Vol. 8, 7-12.
— Sproglige noter til The Finsburh-episode. — Kommentarer
til Oldengelsk Poesi, Engelsk Institut, 6-
16.
— Ed. Kommentarer til Oldengelsk Poesi, Engelsk
Institut, pp. 187.
Ørum, Tania: Hold kæft og vær smuk. - Politisk
Revy nr. 356.
Institutter 291
- Andre måder — Fay Weldons alternativ til den
fremherskende kvinde-litteratur. — Chancen 1:3.
- En analyse af Marilyn French, The Women's
Room. — Danmarks Radio.
Specialeafhandlinger:
Agger, Finn: Dissatisfaction and the Rolling Stones
(en analyse af et repræsentativt udvalg af Rolling
Stones' sange set udfra et social-psykologisk perspektiv).
Andersen, Winnie, Mia Errebo Engstrøm, Vibeke
Thorn og Lizette Toron: Kvindeskikkelser hos D.
H. Lawrence. En seksualpolitisk analyse af undertrykkelsesprocesser
i fire udvalgte romaner af D.
H. I ^awrence.
Fengers, Vibeke Ursula: The English Line: A study
of Edward Thomas's Poetry.
Forchammer, Henni og T. Lundholm Jensen: Spørgefunktioner:
en undersøgelse af spørgefunktioner
i en 1. G. sproglig med gruppearbejde som den
centrale arbejdsform.
Grove-Stephensen, Anne: En sammenligning mellem
Don Quixote, Joseph Andrews, Tom Jones og
The Pickwick Papers med særligt henblik på kontrasten
idealisme - realisme og på forholdet mellem
herre og tjener.
Grønvold, Mette: The English Carol Tradition - A
Survey.
Hansen, Alex Ejner: En analyse af Bernard Shaws
vitalistiske trosbekendelse.
Hansen, Flemming: Bernard Malamud: An examination
of the Tenants.
Harild, Karin Lykke Kofod: Kvindeproblemer og
kvindesituationer i Doris Lessings forfatterskab.
En analyse af The Grass Is Singing og The Children
of Violence-serien.
Harsberg, Bodil: Individ og samfund. En tematisk
analyse af udvalgte værker fra Ursula K. Le Guins
forfatterskab.
Holmes, Maiken: Victorian Stereotype Versus The
Individual. A Contrastive Study of Woman in
Victorian Society and in The Novels of George
Meredith.
Hyldebrandt, Axel: Fædre og børn hos D. H. Lawrence.
En analyse af udviklingen i Lawrence's syn
på sin egen fader ud fra biografiske data og fiktive
skildringer i »Sons and Lovers« og »The Rainbow
«.
Juhl, Enrico: Christopher Isherwood & Christopher
Isherwood; author and narrator; the Lions and
Shadows-cycle and the Berlin-cycle.
Jørgensen, Lone: Idé og virkelighed. En undersøgelse
af Robert Owen's og B. F. Skinner's teorier og
de deraf inspirerede utopiske samfund.
Jørgensen, Susanne: »Lolita« som fiktiv selvbiografi.
Knudsen, Birgitte: To opfattelser af britisk imperialisme.
En analyse af britisk imperialisme som den
beskrives af E. M. Forster og George Orwell i
henholdsvis A Passage to India og Burmese Days.
Nielsen, Erik: Raceproblemer i den elizabethanske
tidsalder.
Nielsen, H. C.: Den bestemte artikel på moderne
engelsk.
Pedersen, Alice Bonde; En beskrivelse af det traditionelle
Ibo samfund og dets møde med kristendommen
på grundlag af Chinua Achebes roman
»Things Fall Apart«.
Petersen, Jørgen: Danske skoleelevers engelskudtale.
Rasmussen, Leo Grinda: Some aspects of Diabolism
in Moby Dick.
Ravnborg, Gert; Wildred Owens krigsdigtning. Ved
en gennemgang af en række af Owens krigsdigte
med udgangspunkt i hans egne motivbetegnelser
belyses bredden og dybden i hans angreb på
krigen.
Ribel, Ulla: Barndommen går til grunde. Henry James'
syn på børneopdragelse og -uddannelse belyst
på baggrund af romanerne Washington Square
og What Maisie Knew.
Rosenvold, Eva: Sprogtypologi og engelsk hist. fonologi.
En årsagsanalyse af den store volkalhævning
og nogle hermed forbundne udviklinger i den engelske
lydhistorie.
Rotbøll, Anne Birgitte: Anne Bronté; »The Tenant
of Wildfell Hall«. En analyse af temaer og problemer
og deres præsentation.
Saxosen, Jørgen: De sociale forhold og kriminaliteten
i Oliver Twist.
Sinding, Franey: A Study of the Works of Ruth Prawer
Jhabvala.
Sinkbæk, Aage; Markeret »Fremtid« i O. E. En analyse
af 6 O. E. tekster.
Sparsø, Finn: En diskussion af kasusforholdene på
Mod.Eng. specielt m.h.p. kasusteorierne som de
Xoreligger hos O. Jespersen, L. Hjelmslev, Roman
Jakobson og K. Togeby.
Stage, Ingrid: En analyse og en sammenligning af to
tidligere og tre senere romaner af Graham Greene
med henblik på forholdet mellem det journalistiske
element, det politiske indhold og engagementtemaet.
Staun, Jørgen: Dependency Phonology. A Study of a
Recent Phonological Theory with Special Reference
to its Applicability to Sound Change and to
the Description of Consonants.
Søndergaard, Birgit: Escape or Confrontation. An
Analysis of the Values Embodied in Hemingway's
Early Fiction — with Special Reference to the Antagonism
to Women.
Tandgård, Helga: Hugh Latimer. Reformationsprædikant
og samfundskommentator.
292 Universitetets årbog 1979
Tirsted, Henrik Zeuthen: An Analysis of Hamlet.
Toke, Dan: Vonnegut's forfatterskab og progressivitetens
kulturproces.
Valentin, Lene: Ideologier i »Mary Barton«, »Sybil«
og »Alton Locke«.
Rejser:
Niels Thorsen, Princeton university, 1979.
Gæster:
Douglas Miller, Fulbright-professor, efterår 1979.
Henrik Strandgaard
2. Institut for germansk filologi
Stab:
2 professorer (+ 2 vakancer), 22 lektorer, 1 adjunkt,
5 eksterne lektorer, 11 undervisningsassistenter, S1/!?
kontorfunktionær, '/s betjent.
Forskningsvirksomhed:
A. Fremmedsprogsindlæring
Projektet »En undersøgelse af de samfundsmæssige
behov for anvendelsen af fremmedsprog i Danmark«
under ledelse af Karl Hyldgaard-Jensen er fortsat.
Projektet »Differentiering af lærestoffet efter alderstrin
i tyskundervisningen i Danmark«, omtalt i
årbogen 1975/76, nærmer sig sin afslutning.
Karl Hyldgaard-Jensen undersøger fremmedsprogspolitik
i Europa med særlig henblik på minoriteternes
sprog (i forbindelse med UNESCO-undersøgelse).
Praktisk anvendelse af lingvistiske teorier i sprogundervisningen.
På et tværfagligt efteruddannelseskursus
for gymnasielærere på Soestrup Kloster har
Lisbeth Falster Jakobsen undervist i mulighederne
for tværsproglig grammatikundervisning.
B. Kontrastiv lingvistik
Projektet »Dånisch-deutsche kontrastive Grammatik
« er beskrevet i årbog 1975/76. Projektgruppen
består af Mogens Dyhr, Cathrine Fabricius Hansen,
Erik Hansen (Nordisk filologi, KU), K. Hyldgaard-
Jensen, Lisbeth Falster Jakobsen, Hans-Peder Kromann
(Handelshøjskolen, Kbh.) Jørgen Olsen, Monika
Wesemann.
Følgende arbejder, der er et direkte resultat af
gruppens arbejde, foreligger:
Kontra I: Cathrine Fabricius Hansen om projektets
program (færdigredigeret).
Kontra II: Cathrine Fabricius Hansen: »Die starken
Verben« (udkommet 1977).
Kontra HI: Lisbeth Falster Jakobsen, Jørgen Olsen:
»Der attributive Relativsatz« (er under
udgivelse).
Kontra er gruppens serie til udgivelse af arbejdsberetninger.
Der arbejdes på andre, især syntaktiske områder.
Mogens Dyhr arbejder med afsnittet om apposition,
Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen Olsen med
afsnittet om pronominer, Lisbeth Falster Jakobsen
med kontrastive studier til verbet 'fa' og dets ækvivalenser
i tysk. Monika Wesemann arbejder på en kontrastiv
analyse af passiv samt på nogle pilotstudier
på området modalpartikler.
C. Grænseregionsforskning
Arbejdet med projektet »Mødet mellem sprogene i
det dansk-tyske grænseområde« under ledelse af
Karl Hyldgaard-Jensen, omtalt i årbogen 1978, fortsættes.
D. Leksikografi
Projektet »Dansk-Tysk Ordbog« (DTO) har til formål
at skabe en større dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. De teoretiske overvejelser har resulteret
i nogle semantiske operationsmodeller, der
vil blive anvendt i det videre leksikografiske arbejde,
som foregår på kontrastiv-semantisk basis. Ordboggruppen
består af Elisabeth Møller, Mogens Wied
Jørgensen, Karl Hyldgaard-Jensen, Arne Dittmer.
Yderligere er der til projektet knyttet et antal studerende
som medarbejdere. Til projektet er der af Undervisningsministeriet,
Direktoratet for de videregående
uddannelser, bevilget et beløb på ialt 78.000 kr.
for en et-årig periode med start i september 1979.
E. Tekstlingvistik
Siden 1975 har Lisbeth Falster Jakobsen og Jørgen
Olsen arbejdet med begrebet tekstkohærens, idet de
ved konkrete tekstundersøgelser forsøger at eftervise,
at tekstkohærens ikke alene - som tidligere antaget -
kan bero på explicite morfosyntaktiske størrelser,
men at kohærensen er afhængig af et sammenspil
mellem explicite og implicite faktorer i teksten. Heraf
anses de implicite for størstedelen for at kunne
afledes (involveres ) af de konkrete sætninger, der
indgår i teksten, og projektet tager sigte mod at eftervise
lovmæssigheder for disse involveringer ved inddragelse
af semantiske aspekter af morfosyntaksen
(f.eks. valens, »aktionsarter«) og aspekter af semantisk-
pragmatisk art (f.eks. præsuppositionslære og
Institutter 293
argumentationsmønstre). Et sigte med projektet er
at bidrage til en almen tekstforståelseslære. Resultater
har siden 1975 været udgivet i artikler.
F. Ældre sprog og dialektologi
Tysk skriftsprog i Danmark i 1500-tallet. En undersøgelse
af sproget i Det tyske Kancelli på grundlag af
materiale i Rigsarkivet. (Vibeke Winge).
Projektet »Middelnedertysk lovsprog« under ledelse
af Karl Hyldgaard-Jensen er afsluttet.
»Dialekten i den tyske sprogø Luserna« (Karl
Hyldgaard-J ensen).
G. Eksillitteratur
Arbejdet med »Eksil i Danmark« (omtalt i årbog
1978) er fortsat. Birgit Nielsen fortsætter på projektet
om Karin Michaélis og hendes hjælp til emigranter
fra Tyskland og Østrig, jfr. årbogen 1978. Nyt
materiale tilkommet i 1979: arkiv i Randers, politiets
arkiver, herunder politimesterens i Svendborg, fortsat
opsporing af nyt materiale gennem personlig
brevveksling og samtaler med overlevende og slægtninge
eller venner til afdøde emigranter. Afsnit er
udarbejdede om følgende emigranter: Maria Lazar
(10 s.), Alfred Ostermoor (pseudonym: Alfred Bertold)
(6 s.), Horst Horster (6 s.), samt delvis udarbejdet
materiale til en lang række andre emigranter,
som Karin Michaélis hjalp. Da materialet er vokset
så stærkt, kan alt sammen muligvis ikke bringes i
prof. Steffen Steffensens planlagte værk, men må
komme enten som artikler eller i bogform. Artikel:
»Neuentdecktes Material iiber Ernst Ottwalts Emigrationszeit
in Danemark« (8 s.). Herman Brochs
dånischer Emigrationsplan. Eine Anmerkung zur
Broch-Biographie (18 s.) (Birgit Nielsen og Børge
Kristiansen).
H. Litteraturhistorie
Det 18. århundrede, den tyske klassik og romantik,
er blandt de perioder, hvor vekselvirkningen mellem
dansk og tysk kultur har været livligst. Denne periode
har derfor traditionelt været et vigtigt forskningsområde
for dansk germanistik, og instituttet
har fortsat denne tradition ved det i 1978 afholdte
symposion over dansk-tyske litterære relationer i
denne periode. Foredragene er blevet udgivet med
indledning af arrangørerne.
Desuden er følgende projekter igang:
En grundig omarbejdelse af den store tyske litteraturhistorie
Newald/de Boor, bd. VI, 1. Bindet omfatter
Klopstock, Lessing, Wieland, den unge Goethe
og den unge Schiller. Revisionen foretages af
Sven-Aage Jørgensen i samarbejde med Klaus
Bohnen.
J. G. Hamanns forfatterskab spillede en stor rolle i
det 18. århundredes sidste faser - i opgøret mellem
oplysningstidens ældre skoler og Sturm und Drang
—, men har samtidig haft indflydelse på Søren
Kierkegaard og den moderne dialektiske teologi.
Hans »Kreuzziige des Philologen« udgives kommenteret
af Sven-Aage Jørgensen, Karlheinz Lohrer
samt K. Grunder (Berlin).
Et gennemgangsled for de tyske kulturstrømninger
i det 18. århundrede, bl.a. pietismen, var hertugdømmerne
Slesvig og Holsten. Brødremenigheden i
Christiansfeld har nu åbnet sit bibliotek for dansk
forskning. Sven-Aage Jørgensen, Heinrich Anz og
Willy Dåhnhardt har dannet en forskningsgruppe
med det formål at bearbejde det materiale, som instituttet
har kompetence og ressourcer til.
Kultur-Rezeption im Wilhelminischen Zeitalter.
Wirkungsweisen dånischer Literatur in Deutschland
zwischen 1871-1918. (Projektleder: Klaus Bohnen,
medarbejdere fra tyske og danske institutter). Projektet
er delt op i følgende punkter:
I. Gesellschaftliche Grundlage und politische Bedingungen.
II. Institutionen der Vermittlung. III.
Formen der Rezeption. IV. Wirkungsweise einzelner
Autoren in Deutschland. V. Rezeption dånischer Literatur
durch deutsche Autoren.
I. Litteraturvidenskab
Socialhistoriske konceptioner i den nyere tyske dramatik.
Der undersøges de »Kategorien der Sozialitåt
«, som fremkommer i dramatiske tekster fra oplysningstiden
til ekspressionismen og disse kategoriers
antropologiske og/eller historiefilosofiske træk.
(Heinrich Anz).
Fortsat beskæftigelse med tysk lyrik efter århundredeskiftet,
især under epokehistoriske synspunkter
(tematisk og poetologisk enhed). (Heinrich Anz).
Den tyske fascistiske litteraturs forudsætninger og
udbredelse. Gennemgang af Det kgl. Biblioteks materiale
med henblik på den nuværende forskning
samt med henblik på den tyske besættelsesmagts
kulturpolitik. (Heinrich Anz i samarbejde med Karlheinz
Lohrer).
Udarbejdelse af en antologi: »Lyrik des 18. Jahrhunderts
« (Klaus Bohnen).
Kommenteret udgave af digte af Goethe. (Bjørn
Ekmann).
Artikler om genreteori, virkningsæstetik, litteraturhistorie
og tekstforståelse. (Bjørn Ekmann).
Brechts Lehrstiick-Theater. (Alfons Hoger).
Herman Brochs Vergil-Rezeption. (Børge Kristiansen).
Adelbert Stifters Erzåhlung »Der beschriebene
Tånnling«.
Eine wirkungsåsthetische Analyse. (Børge Kristiansen).
294 Universitetets årbog 1979
Studier i Max Frischs forfatterskab med henblik
på en beskrivelse af »valg«-temaets funktion i forfatterskabets
tematiske struktur. Arbejdstitel: Moglichkeit
und Wirklichkeit. (Børge Kristiansen).
Birgit Nielsen forbereder en udgivelse af breve fra
Karin Michaélis' efterladte papirer i Det kgl. Bibliotek.
Projekt om Parsifal-træk i Thomas Manns roman
Dr. Faustus. (jvf. årbogen 1978). (Birgit Nielsen).
Revision og ajourføring af »Moderne tysk litteratur
«, udkommet 1972. (Per Øhrgaard).
J. Poetik
Heinrich Anz's poetologiske studier blev videreført
med en afhandling om fænomenologiens betydning
for litteraturvidenskab og med forskellige anmeldelser.
K. Nederlandsk
Projekt »Lærebog i Nederlandsk« 2 dele, (ca. 250 s.).
Del 1 for begyndere, del 2 for viderekomne. Begge
dele vil komme til at indeholde: øvelser, læsetekster,
grammatik. Udkommer 1981 på Akademisk Forlag,
Kbh. Der er ydet støtte til projektet fra det nederlandske
undervisningsministerium. (Geerte de
Vries).
Diederik Grit arbejder med en undersøgelse
m.h.t. receptionen af nederlandsk skønlitteratur i
dansk oversættelse.
Redaktionsvirksomhed:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik,
Bd. 15, udgivet af Mogens Dyhr, Karl Hyldgaard-
Jensen, Jørgen Olsen. Text og Kontext 7.1,
udgivet af Rolf Wiecker og Klaus Bohnen. IDVRundbriefe
24-25, udgivet af Karl Hyldgaard-Jensen.
Deutsche Sprache 1979, Berlin. Medudgiver:
Karl Hyldgaard-Jensen.
Publikationer:
Anz, Heinrich, 1979: Absolute Gemeinschaft. Zum
Dezisionismus in Reinhard Goerings Tragodie
»Seeschlacht«. Text & Kontext 6.1/2, s. 200-214.
- Die Bedeutung poetischer Rede. Studien zur hermeneutischen
Begriindung und Kritik von Poetologie.
— Kopenhagen/Miinchen 1979 (— Text &
Kontext, Sonderreihe Band 6) 210 s.
Bohnen, Klaus, 1979: »Niels Lyhne« in Deutschland.
Unveroffentlichter Briefwechsel zwischen
Georg Brandes und Theodor Wolff. Skandinavistik
9, Heft 1, s. 1-20.
— »Nathan der Weise«. Uber das »Gegenbild einer
Gesellschaft« bei Lessing. DVjs. 53, Heft 3, s. 394-
416.
- Literatur im pragmatischen Kontext. Plenzdorfs
»Neue Leiden« und das Jugendgesetz der DDR.
Text & Kontext 7.1.
- Georg Brandes im Briefwechsel mit G.
Hauptmann und H.v. Hofmannsthal. Jahrbuch
der deutschen Schillergesellschaft 1979.
- R. Beer-Hofman und Georg Brandes: Briefe einer
Lebensbekanntschaft. Nerthus IV, 1979.
- Produktionsprozess bei Brecht. Zur Entstehung
der »Gewehre der Frau Carrar«. Text & Kontext
7.2, 1979.
- Rezep. Linder, In Sachen WallrafT. Germanistik
19, s. 944.
- Rezep. Boll, Werke, i: Germanistik 19.
Dittmer, Arne, 1979: Betrachtungen anlåsslich der
»Deutschen Grammatik« von Eichler-Biinting.
Kopenhagener Beitråge, bd. 15, s. 101-118,
Replik.
- Einige Bemerkungen zu dem Artikel »Der dånische
Satzknoten« von L. F. Jakobsen. Kopenhagener
Beitråge, bd. 15, s. 126-130, Recension.
Dyhr, Mogens, 1979: Det empiriske grundlag for
sproglige undersøgelser. Mødet mellem sprogene i
det dansk-tyske grænseområde. Åbenrå, s. 95-101.
- Sætningskløvning. Sprint 1979/1.7-11.
Ekmann, Bjørn, 1979: Tegn og Tydning. Tekstfortolkning
på semiotisk grundlag, bd. I-III, Gyldendals
Forlag, Kbh. 1979, 219 + 207 + 320
sider.
Hyldgaard-Jensen, Karl, 1979: Zur Bedeutung der
deutschen Sprachnormen in Presse, Horfunk und
Fernsehen fur den Deutschunterricht im nichtdeutschsprachigen
Ausland. Jahrbuch 1979 Deutsche
Akademie fur Sprache und Dichtung, Darmstadt.
- Die Begegnung des Dånischen und des Deutschen
in Schleswig. Contact + Conflict, Briissel 1979
(Forschungsstelle fur Mehrsprachigkeit).
- Deutschunterricht im Wandel. Deutsch als
Fremdsprache, ed. G. Nickel, 1978.
- Fremmedsprogenes stilling i skolens undervisning.
Forskning i fremmedsprogspædagogik, udg.
af Statens humanistiske Forskningsråd 1979.
- Analyseverfahren zur Feststellung der strukturellen
Kompetenz bei deutschlernenden Schiilern.
Kwartalnik Neofilologiczny XXV, Warszawa
1978.
Hoger, Alfons, 1979: Frank Wedekind. Der Konstruktivismus
als schopferische Methode, Schriptor
Konigstein/Ts. (Theorie, Kritik, Geschichte,
bd. 21) 185 s.
Jakobsen, Lisbeth Falster, 1979: Tværsproglig
grammatik (i samarbejde med Jørgen Olsen).
Meddelelser fra Gymnasieskolernes Tysklærerforening,
maj 1979, 6 s.. Recension.
Institutter 295
- Om kontrastiv Grammatik (med Jørgen Olsen).
Meddelelser fra Gymnasieskolernes Tysklærerforening,
nov. 1979, 16 s.
- Von der Tiicke der TG. Kopenhagener Beitråge
zur germanistischen Linguistik 15, s. 119-125,
Replik.
- Den moderne grammatiks grundbegreber (med
Jørgen Olsen), mimeo. - Lærebog, 3. stærkt forøgede
udgave, 100 s.
- Den moderne sprogteoris grundbegreber (med
Jørgen Olsen), mimeo. - Lærebog i lingvistiske
grundbegreber, 58 s.
Jørgensen, Mogens Wied, 1979: Die Deklination der
deutschen Substantive. Zu dem Hermodssonschen
Begriff »Informationswert«. Kopenhagener
Beitråge, bd. 15, 1979, s. 42-55.
Jørgensen, Sven-Aage, 1979: Deutsch-dånische Literaturbeziehungen
im 18. Jahrhundert. Indledning
(med Klaus Bohnen). Text & Kontext, Sonderreihe
Bd. 5, 1979.
- Uber einige Schwierigkeiten beim Lesen der
DDR-Literatur. Text & Kontext 7.1, 1979.
Larsen, H. Verner, 1978: Rez. Hans-Peder Kromann:
Grammatischer problemkatalog bei der erarbeitung
des Dansk-tysk ordbog (DTO). Ein arbeitsbericht.
— Kopenhagener Beitråge zu Germanistischen
Linguistik 14, s. 175-179.
Olsen, Jørgen, 1979: Tværsproglig grammatik (i
samarbejde med Lisbeth Falster Jakobsen). Meddelelser
fra Gymnasieskolernes Tysklærerforening,
maj 1979, 6 s. Recension.
- Om kontrastiv grammatik (med L. Falster Jakobsen).
Meddelelser fra Gymnasieskolernes Tysklærerforening,
november 1979, 16 s.
- Den moderne grammatiks grundbegreber (med L.
Falster Jakobsen), mimeo. - Lærebog, 3. stærkt
forøgede udgave, 100 s.
- Den moderne sprogteoris grundbegreber (med L.
Falster Jakobsen), mimeo. — Lærebog i lingvistiske
grundbegreber, 58 s.
Wesemann, Monika, 1979: Probleme der sogenannten
Konzessivkonnexion im Deutschen. Jahrbuch
Deutsch als Fremdsprache, bd. 5, Heidelberg
1979, s. 143-156.
Winge, Vibeke, 1979: Die Handschrift God. Guelf.
260.8 Extravag. in der Herzog August Bibliothek
Wolfenbiittel. Kopenhagener Beitråge, bd. 15, s.
56-75.
Prisopgaver:
Per Olesen: En beskrivelse af det fonologiske system
eller et delsystem deraf i en tysk dialekt. (Sølvmedalje).
Specialea/handlinger:
Beck-Larsen, Arne, (1.4.79): Musikkens rolle i Hermann
H esses værker. En tolkning med hovedvægten
på det musikalske.
Frejsel, Marianne, (1.5.79): Litteraturhistorieskrivning
i Tyskland 1790-1860.
Gravgaard, Bente, (21.7.79): Undersøgelse af anglicismer
i tysk efter 1945.
Jensen, Stig Nærvig, (21.2.79): Den oppositioneltpolitiske
lyrik i Vormårz, 1830-48.
Kjeldsen, Roselies A. E., (14.5.79): Franz Grillparzers
Staatsdramen. Ordnung und Anarchie.
Lindevall, Joyce, (31.7.79): Hermann Hesses æstetik:
Kunstkriterier, kunstens væsen, den kunstneriske
skabelsesproces og kunstens forhold til omverdenen
set ud fra Hermann Hesses senere værker
med særligt henblik på digterproblematikken.
Petersen, Anette, (29.10.79): Die Rezeption von
Heinrich Bolls »Die verlorene Ehre der Katharina
Blum oder: Wie Gewalt entstehen und wohin sie
fuhren kann« in den Massenmedien der Bundesrepublik
Deutschland.
Svendsen, Hilde, (9.2.79): Der Gebrauch indikativischer
Vergangenheitsformen in der gesprochenen
deutschen Sprache der Gegenwart.
Vejbæk, Helle Marie, (25.9.79): En beskrivelse af
familie- og arveretten i det middelalderlige
Augsburg med det specielle formål at belyse kvindens
stilling inden for disse.
Rejser:
Heinrich Anz: Gæsteforelæsninger ved universiteterne
i Helsinki, Turku og Tampere (Finland) og Gottingen
(Tyskland).
Karl Hyldgaard-Jensen: Gæsteforelæsninger ved
universiteterne i Salzburg, Innsbruck, Wien, Sussex
og Briissel.
Sven-Aage Jørgensen: Gæsteforelæsninger ved universiteterne
i Leiden, Amsterdam og Nijmegen i
rammen af den dansk-hollandske kulturaftale, februar
79.
Per Øhrgaard: Gæsteforelæsninger ved Ghristian-
Albrecht-Universitåt, Kiel, vintersemestret 1979/80
(efter invitation).
Vibeke Winge
Mogens Wied Jørgensen
3. Romansk institut
Stab:
4 professorer (+ 1 vakance), 38 lektorer, 5 adjunkter,
1 adjunktvikar, 3 stipendiater, 4 eksterne lekto20
Årbog 1979
296 Universitetets årbog 1979
rer, 2 udenlandske lektorer, 38 undervisningsassistenter,
4 T.A.P. (heltids) og 3 T.A.P. (halvtids).
Det er professoratet i spansk sprog og litteratur,
der er ubesat, idet vi på instituttet i januar 1979
havde den sorg at miste Sven Skydsgaard, kun 44 år
gammel. Se nekrolog andetsteds i Årbogen. En mindebog
med ibero-romanske studier er under udgivelse.
Nye lokaler:
Den 15. januar 1979, i året for Københavns Universitets
500-års jubilæum, flyttede Romansk Institut til
universitetets nye bygninger på Amager. Interesserede
vil i bogen om Københavns Universitet 1479-
1979, bind IX, pp. 231-266, finde en artikel af Poul
Høybye og Ebbe Spang-Hanssen om romansk sprog
og litteratur, som er blevet studeret i København fra
det 17. årh. til idag.
Forskningsvirksomhed:
Det traditionelle område for romansk forskning udgøres
af de sprog, der nedstammer fra latin (nemlig
fransk, italiensk, katalansk, portugisisk, provenfalsk,
rhætoromansk, rumænsk, sardisk og spansk)
og af den litteratur, der har udviklet sig på disse
sprog.
Som det berettes i ovennævnte artikel har Romansk
Institut imidlertid især i de sidste 10-15 år
udvidet sit spektrum til også at omfatte historie og
samfundsforhold.
Dette er sket i erkendelse af at udviklingen i de
humanistiske videnskaber har revideret og udvidet
det traditionelle kulturbegreb og gjort det både muligt
og nødvendigt at integrere studiet af sprog og
litteratur i større historiske og social-politiske sammenhænge.
Denne udvikling kombineret med en solid
tradition ved Romansk Institut har ikke overraskende
betydet en blomstring af vore middelalderstudier
(se nedenfor).
Instituttets medarbejdere bruger med rette megen
tid på formidlingen af forskningsresultater. Dette
kommer ikke* kun til udtryk i publikationer for fagfæller,
men også i en betydelig produktion af lærebøger
og pædagogisk materiale, der anvendes langt
uden for instituttets rammer. Det sikres således, at
grundforskningens resultater hurtigt nedfældes i den
undervisning, vi giver, og den, vi mere indirekte inspirerer.
En gang om måneden samles de videnskabelige
medarbejdere til postseminar, lægger deres projekter
frem til diskussion og kritik, vurderer deres forskning
i forhold til instituttets samlede aktivitet. En særlig
serie af disse seminarer er i øjeblikket i gang med det
formål at vurdere, om vi måske udfra en helhedsvurdering
satser for meget på visse forskningsområder
og forsømmer andre. Derudover har vi i det forløbne
år gennemført både sprog- og litteraturvidenskabelige
seminarer.
Kontakten udadtil er sikret ved ivrig deltagelse i
nordiske og internationale kongresser, ved talrige
gæsteforelæsninger i ind- og udland og ved udgivelser
også i den internationale fagpresse. Vi arbejder i
øjeblikket med etableringen af en udvekslingsaftale
med et af Paris-universiteterne, ligesom vi prøver at
fa en gæsteaftale i stand med de andre romanske
institutter i Danmark.
To af instituttets medarbejdere, Hans Boll-Johansen
og Arne Schnack, har i det forløbne år erhvervet
den filosofiske doktorgrad. (Se publikationslisten).
Tidligere kandidatstipendiat (nu undervisningsassistent)
Finn Sørensen har ved Université de Paris
VIII forsvaret en afhandling om La formation des
mots en fran^ais moderne (136 p.) og erhvervet titel
af docteur du troisieme cycle.
Instituttets øvrige langsigtede projekter skrider
planmæssigt frem. I den følgende omtale af igangværende
forskningsaktiviteter er hovedvægten lagt på
dem, der ikke tidligere har været omtalt i årbogen.
For overskuelighedens skyld er middelalderprojekter
opført i en kategori for sig selv og de øvrige i tre
kategorier: sprog, litteratur og historie og samfundsforhold.
Middelalderforskning:
Nær afslutning - flere dele er allerede offentliggjort -
er Hanne Langes udgivelse af hidtil uudgivne middelalderhåndskrifter
om talsymbolik fra det 12. årh.
(Odon de Morimond; Geoffroy d'Auxerre; Thibault
de Langres; Guillaume d'Auberive).
I samarbejde med studerende udgiver Svend
Hendrup interessante tekster fra Det kgl. Biblioteks
samling af franske middelalderhåndskrifter, eksempelvis
Chronique du Pseudo-Turpin; Roman de la
Rose; Pierre de Beauvais; Bestiaire.
En stor kulturhistorisk undersøgelse søger på
grundlag af godt 3000 bevarede klassikerhåndskrifter
fra det 9. til det 12. årh. at vise, hvilke klassiske
værker der blev læst i middelalderen samt at belyse
hvor, hvornår, af hvem og især hvordan de blev læst.
(Birger Munk Olsen).
I sit projekt med arbejdstitlen Le mythe du Tristan.
Théorie et pratique des textes franfais médiévaux
(12. og 13. årh.) sigter Jonna Kjær mod at
etablere en myteteoretisk metode til analyse af middelalderromaner.
Undersøgelsen omfatter 7 franske
versversioner af den middelalderlige Tristanoverlevering
og bruger den nordiske saga om Tristan og
Isolde som fælles referencemodel. Som udløber af
denne undersøgelse skrives en artikel, der skal bestemme
den høviske middelalderromans magisk-myInstitutter
297
tiske struktur og funktion gennem en sammenstilling
med den moderne trivialroman.
Studiet af den middelalderlige florilége-litteratur
og af det 15.-16. årh.'s franske profanteater fortsætter.
En antologi er planlagt. Ligeledes videreføres
studierne i oldfransk syntaks og oldfranske dialekter.
Endelig bør det nævnes at Jonna Kjær er medredaktør
på to internationale, løbende bibliografier,
Bulletin bibliographique de la Société internationale
Arthurienne; BBSIA og Bibliography of the International
Courtly Literature Society; Encomia.
Sprog:
I italiensk viderefører Gunver Skytte sit store projekt
(ca. 800 sider) om infinitivens syntaks på moderne
italiensk. Det omfatter en redegørelse for de enkelte
konstruktionstyper på grundlag af en generel teori
om forholdet mellem infinitivens nominale og verbale
funktion.
I spansk arbejdes der med det spanske verbums
aktionsart (Thora Vinther) og med det moderne
sprogs verbalsemantik (Lone Schack Rasmussen).
I fransk samarbejder Hanne Korzen og Carl Vikner
om en undersøgelse af problemer med relation til
tempus i moderne fransk. Der er udarbejdet en artikel
om en teori for den temporale dybdestruktur i
fransk. Næste etape vil angå opstillingen af en typologi
for tidsadverbialer.
Af andre projekter bør nævnes en undersøgelse af
inversion på moderne fransk med særligt henblik på
spørgende sætninger (Hanne Korzen); et forsøg på
at opstille en model for verbalsystemer af den romanske
type, med særlig hensyntagen til fransk (Oleg
Koefoed); et større arbejde som neologi på moderne
fransk, i hvilket der efter en klaring af grundbegreberne
undersøges, hvilke orddannelsesregler,
der er produktive i det moderne sprog (Ole Mørdrup);
en analyse af de ledbundne adverbialer på
moderne fransk (Henning Nølke).
Hvad studiet af det talte sprog angår, arbejder
man i spansk med at indsamle talesprogsoptagelser
fra hele Spanien, med vægt på de fire hoveddialekter:
castellano, andaluz, leonés og aragonés. Dette
projekt er blevet til i fortsættelse af det nu færdiggjorte
projekt over moderne spansk skriftsprog (se
omtalen i Årbogen 1975-1976, p. 278). Det indsamlede
basismateriale af talesprog tænkes anvendt dels
til undervisningsbrug (f.eks. i sproglaboratorierne og
i forbindelse med fonetikundervisningen), dels til
forskningsbrug (talesprogsgrammatik, sociolingvistik
m.v.). (John Kuhlmann Madsen og Poul Bøggild
Rasmussen).
Ligeledes i spansk samarbejder Eva Dam Jensen
med Thora Vinter om at fremstille et globalt multimediesystem
til indlæring af spansk på elementært
niveau. Opmærksomheden rettes især mod værdien
af video i fremmedsprogspædagogikken.
Med det formål at muliggøre en mere systematisk
undervisning i oversættelse har Ebbe Spang-Hanssen
og Franfoise Andersen skrevet en lærebog i
fransk grammatik og oversættelse for førsteårsstuderende.
Den hedder Fra dansk til fransk med grammatik
og ventes udgivet i august 1980.
Stadig på lærebogsfronten har Carl Vikner udsendt
en revideret udgave af sin Indføring i transformationsgrammatik
for franskstuderende (Romansk
Institut 1979), og forfatterne til Fransk syntaks fra
1970 udsender i nær fremtid en nyudgave, der er
omarbejdet under hensyntagen til nyere lingvistiske
teorier og udvidet med et kapitel om morfologi. Den
får titlen Fransk grammatik. (John Pedersen, Ebbe
Spang-Hanssen, Carl Vikner).
Endelig forbereder Fran^ois Marchetti i samarbejde
med Andreas Blinkenberg, Poul Høybye og
Johan Windfeld Hansen en stor fransk-dansk suppleringsordbog
der skal udkomme i forbindelse med
et genoptryk af Blinkenberg og Høybyes fransk-danske
ordbog.
Balkanistik:
Romansk Institut bidrager sammen med undervisere
fra Institut for klassisk filologi. Slavisk institut o.a.
til den balkanistiske forskning og undervisning.
Inden for balkanlingvistikken arbejder Eugéne
Lozovan med en genoptagelse af Kr. Sandfelds teorier
samt med en kritisk udgave af den moldaviske
fyrst Cantemirs skrifter fra det tidlige 18. årh.
Litteratur:
I italiensk er en undersøgelse igang med det formål
at analysere de historiske årsager, der kan have påvirket
kvindefremstillingen i Giovanni Boccacio's
poetiske værker. En artikel om Kvindens erotiske
frigørelse hos Boccacio er under udgivelse. (Kirsten
Grubb Jensen).
De italienske teaterstudier er meget levende ved
instituttet. Særlig kan nævnes Daniela Quartas studie
i Filippo Tommaso Marinettis tidlige dramaer
(1899-1907), Il re Gozzoviglia og La donna é mobile,
og Steen Jansens arbejde om forholdet mellem tekst
og iscenesættelse ved to skuespil af Pirandello.
Et samarbejde er i gang for at frembringe en bog
om italiensk prosalitteratur efter 1945. (Lene Waage
Petersen og Hans Boll-Johansen).
I spansk studeres den socialrealistiske roman fra
1950'erne og 1960'erne. Hovedvægten er lagt på de
store produktive forfatterskaber (J. Fernåndez Santos,
J. Garcia Hortelano m.fl.), der giver de bedste
muligheder for at iagttage et udviklingsforløb. (Vibeke
Grubbe).
20*
298 Universitetets årbog 1979
Af mere litteraturteoretiske projekter skal i fransk
fremhæves en kritisk undersøgelse af forholdet mellem
del og helhed i nyere tekstteori. Særligt diskuteres
verifikationsproblemet i forbindelse med udsagn
om litterære teksters mening. (Arne Schnack).
Endvidere arbejder Hans Peter Lund og John Pedersen
sammen om en artikel vedrørende referencens
dobbelte funktion i fiktionstekster, dels ved etableringen
af forbindelser til et univers uden for teksten,
dels som konstituerende faktor i tekstens
univers.
Genrehistorien er tilgodeset gennem Michéle Simonsens
omfattende projekt om franske folkeeventyr.
Efter den allerede publicerede antologi følger nu
en metodologisk redegørelse med hovedvægten lagt
på moderne formelle og semantiske kriterier.
En afhandling om det 17. årh.'s litterære portræt
er vidt fremskreden. (Merete Gerlach-Nielsen).
Nær afslutning er også en kommenteret antologi
af det 18. årh.'s utopi-tekster. (Merete Grevlund).
Kvindesagen i det 18. årh. belyses gennem studiet
af nogle kvindelige forkæmpere og af nogle fremtrædende
filosoffer: Rousseau, Diderot og Helvétius.
(Ginette Kryssing-Berg).
Det 19. årh. udmærker sig ved et licentiatprojekt,
der analyserer franske feuilletonromaner ud fra en
litteratursociologisk synsvinkel (Brynja Svane) og
ved Hilde Olriks aktive deltagelse i den internationale
Balzac-forskning.
I det 20. årh. samler interessen sig dels om kvindelitteratur
(Merete Gerlach-Nielsen), dels om »le
nouveau roman«, med arbejder om Alain Robbe-
Grillet (Nils Soelberg), Marguerite Duras og Michel
Butor (Ginette Kryssing-Berg). Endvidere kan nævnes
en artikel om de såkaldte situationisters forhold
til surrealismen. (Maryse Laffitte).
En særlig plads har studiet af fransksproget litteratur
uden for Frankrig, i øjeblikket især repræsenteret
af Marie-Alice Séférians arbejde med fransksproget
litteratur i Nordafrika.
Historie og samfundsforhold:
I portugisisk er en grundbibliografi til Portugals historie
og kultur næsten færdig. Den vil blive fulgt af
en tilsvarende bibliografi til Portugals litteraturhistorie.
(Luis de Vasconcelos).
I spansk undersøges La Vida de Lazarillo de Tormes
med henblik på at beskrive bylivets indflydelse
på samfundet og definere kvindens status i den spanske
guldalder (16. årh.). (José Maria Alegre).
I fransk har Annie Noer fortsat sine studier af
landets nationale minoriteter samt af det franske
landbrugs problemer.
En bog om Les intellectuels et le pouvoir en France
vil studere den franske intelligentsias forhold til
det politiske liv, sådan som det kommer til udtryk fra
Oplysningstiden til idag. Særlig vægt vil blive lagt
på at placere hovedskikkelser som Voltaire, Diderot,
Hugo, Zola, Sartre og Camus. (Marcel Hénaff).
Et andet nyt projekt er Henrik Prebensens fremstilling
af Frankrigs nyeste historie (1940-1980), der
i lige grad vil studere politiske, økonomiske og sociale
fænomener og derudover redegøre for væsentlige
træk i periodens kulturelle og ideologiske udvikling.
Endelig har Forskningsrådet bevilget støtte til en
undersøgelse af den franske opinion i sommeren
1940 på grundlag af anonyme breve fra franskmænd
til BBC i BBC's arkiver. (Henrik Prebensen).
Tidsskrifter:
Romansk Institut udgiver tidsskriftet Revue Romane,
der henvender sig til et internationalt publikum og
udkommer med to numre om året. Endvidere publiceres
en serie af større afhandlinger. Etudes Romanes,
samt en off-set serie kaldet RIDS, der rundkaster
foreløbige forskningsresultater og aktuelle
indlæg.
Publikationer i 1979:
Alegre, José Ma.: Semblanza de Carlomagno en la
Vita Karoli Magni Imperatoris del cronista Eginardo.
— RIDS 62, 1979. 37 p.
Allin, Anna og Brynja Svane: Novelleanalyse. - Romansk
Institut, 1979. 64 p.
Andersen, Fran^oise: Aspects psycho-pédagogiques
de l'utilisation du laboratoire de langues. — Le
Fran^ais dans le Monde, n0 148, 1979. Hachette-
Larousse.
Boll-Johansen, Hans: Stendhal et le roman. Essai
sur la structure du roman stendhalien. - Collection
stendhalienne, n0 22, Editions du Grand Chéne.
1979. Etudes romanes 16, 1979. 260 p. (Disputats).
- Jeg og du. Ideerne i Stendhals kærlighedsteori. -
Akademisk Forlag, 1979. (2. udg.).
- Stendhal et la notion de Mimesis. L'évolution du
réalisme dans les romans stendhaliens. - In:
Stendhal et Balzac.
- Réalisme et cinéma. Edité par Victor Del Litto. -
Presses universitaires de Grenoble. C.N.R.S., Paris.
1979. pp. 163-169.
- L'idéologie cachée de La Chute d'Albert Camus.
— Revue Romane XIV, 2, 1979. pp. 174-184.
- Svar på Asbjørn Aarnes' opposition ved disputatsen
den 28. maj. - EDDA. Nordisk tidsskrift for
litteraturforskning, VI, 1979. 4 p.
- Anm. af Georges Poulet: Entre moi et moi. Essais
critiques sur la conscience de soi. — Revue Romane
XIV, 1, 1979. pp. 166-169.
- Anm. af Knud Togeby: Choix d'articles 1943-
Institutter 299
1974. — Meddelelser fra fransklærerforeningen,
nov. 1979. pp. 77-79.
— Omfattende anmeldervirksomhed ved Information.
Danstrup, Aase Lagoni: Dino Buzzati et le rapport
dialectique de la littérature fantastique avec l'individu
et la société. - in Cahiers Buzzati, n0 3,
Editions Robert Laffont, Paris, 1979. pp. 71-117.
— Introduktion og oversættelse af Buzzati: Il deserto
dei Tartari - Tatarernes ørken. - Chr. Erichsens
Forlag, 1979.
Eggli, Eric: A propos de: Linda Orr: Jules Michelet.
Nature, History and Language. — Revue Romane
XIV, 1, 1979. pp. 117-131.
Gerlach-Nielsen, Merete: Anm. af Les Conversations
de Mademoiselle de Scudéry, éditées par
Phillip J. Wolfe. - Revue Romane XIV, 2, 1979.
pp. 342-345.
Grevlund, Merete: Anm. af Pierre Testud: Rétif de
la Bretonne et la Création littéraire. - Revue Romane
XIV, 1, 1979, p. 169-170.
HénafT, Marcel: Sade, la terreur nue. — Revue Silex,
Grenoble, n0 10, décembre 1978. pp. 27-35.
— L'Autre en moins (Sade, l'amore, la crudeltå). —
Revue Spirali, Milano, n0 8, Settembre 1979. pp.
13-18.
— Les åges de la lecture sadienne. — RIDS 68, 1979.
51 p.
— Opérationnels et energuménes. — In: Les Temps
Modernes, décembre 1979. pp. 1054-1069.
Henry, Alain, se Olrik, Hilde.
Herslund, Michael: Udgivelse af: Knud Togeby:
Choix d'articles 1943-1974. — Etudes Romanes 15,
1978.
— Remarques sur l'accentuation romane. — Estudios
ofrecidos a Emilio Alarcos Llorach, II, Oviedo,
1978. pp. 123-147.
Hjordt-Vetlesen, Ole: Romanske ethnica: Derivation
og dissimilation 1. del, Italien. — RIDS 59,
1979. 55 p.
Jansen, Steen: Dibattito sulla semiotica del teatro. -
Versus 21, Milano, 1979. pp. 29-37.
— A quoi pourra servir une sémiotique des textes
littéraires? - RIDS 67, 1979. 27 p.
— Anm. af Steen Eibert: Moliére og samfundsklasserne.
— Revue Romane XIV, 2, 1979. pp. 345-
347.
Jensen, Kirsten Grubb: Amore romantico e Amore
neoclassico. Lettura comparata di »Die Leiden
des jungen Werther« di Johann Wolfgang Goethe
e »Le ultime lettere di Jacopo Ortis« di Ugo Foscolo.
- RIDS 64, 1979. 29 p.
Kjær, Jonna: En indføring i den høviske litteratur i
Frankrig. - NOK 31, 1979. Romansk Institut, Odense
Universitet. 31 p.
Koefoed, Oleg: Le verbe comme objet d'étude — Etudes
romanes 17, 1979. 200 p.
Korzen, Jørn: Substantiv + Substantiv-sammensætninger
på moderne Italiensk, I og IL — RIDS 61
og 63. 24 p. og 48 p.
Lange, Hanne: Traités du XIIe siécle sur la symbolique
des nombres, bd. II: Les données mathématiques
des traités du XHe siécle sur la symbolique
des nombres, suivi de trois appendices. — Cahiers
de l'Institut du Moyen-Age grec et latin, 29. København,
1979. 128 p.
Lund, Hans Peter: Eléments du voyage romantique.
- RIDS 66, 1979. 27 p.
- Deux Bohémiens ou l'Art et la Folie chez Nodier
et Nerval. - Romantisme 24, 1979. pp. 101-109.
- Thése, réponses å Per Nykrog et John Pedersen. —
Revue Romane XIV, 2, 1979. pp. 323-326, 329-
331.
- Anm. af Jacques Schérer: Grammaire de Mailarmé.
— Revue d'histoire littéraire de la France, 6,
1979. pp. 1074-75.
- Anm. af D. Hampton Morris: Stéphane Mallarmé.
Twentieth-Century Criticism (1901-1971). -
Ibid. p. 1073.
- Oversættelse til dansk af G.-O. Chåteaureynaud:
Mathieu Chain. - Gyldendal, 1979.
Marchetti, Franfois: La folie jeunesse de Béhanzigue
ou la décennie paloise de P.-J. Toulet (10 p.) i
La Belle Epoque å Pau. - Lettres et Arts. Marrimpouey,
Pau. 1979.
- Anm. af Michel Dubois: Dictionnaire de sigles nationaux
et internationaux. - Revue Romane XIV,
2, 1979. pp. 336-337.
Mørdrup, Ole: Træk af de franske verbers morfologi.
- RIDS 65, 1979. 31 p.
- Quelques remarques sur les adverbes de phrase. -
Proceedings of the Twelfth International Congress
of Linguists. Innsbruck, 1978. pp. 390-394.
- og Henning Nølke: Anm. of Conrad Sabourin et
John Chandioux: L'adverbe franfais: essai de catégorisation.
— Revue Romane XIV, 1, 1979. pp.
158-161.
Nølke, Henning: Adverbialer og transformationsgrammatik.
— In: Arbejdspapirer I, Linguistisk
Institut, København.
- og Ole Mørdrup. Anm. af Conrad Sabourin et
John Chandioux: L'adverbe franfais: Essai de catégorisation.
- Revue Romane XIV, 1, 1979. pp.
158-161.
Olrik, Hilde og Alain Henry: Le Texte alternatif. -
In: Honoré de Balzac. — Revue des Sciences Humaines,
175. 1979.
Olsen, Birger Munk: Anm. af A. M. Clausen: Le
origini della poesia lirica in Provenza e in Italia. —
Revue Romane XIV, 1, 1979. pp. 146-148.
Pallares, Berta: Cervantes. Don Quijote II. Easy
Readers. - Grafisk Forlag. 1979.
- El léxico de Mario Vargas Llosa. La Casa Verde.
1. Americanismos. - Romansk Institut, 1979. 189 p.
300 Universitetets årbog 1979
Pedersen, John: Le dialogue - du classicisme aux
Lumieres. — In: Studia Neophilologica 2, 1979,
Uppsala, pp. 74-82.
- Anm. af H. P. Lunds disputats i Revue Romane
XIV, 2, 1979. pp. 326-328.
Petersen, Lene Waage: Le strutture dell'ironia ne La
Coscienza di Zeno di Italo Svevo. - Etudes Romanes
20, 1979. 99 p.
Schnack, Arne: Animaux et paysages dans la description
des personnages romanesques (1800-
1845). — Etudes Romanes 19, 1979. 210 p. (Disputats).
Séferian, Marie-Alice: Hos kvinderne i Laghouat. —
Udvikling nr. 5-6, 1978. pp. 30-33.
- Mohamed Loakira. — Chants superposés. — Annuaire
de l'Afrique du Nord XVI, 1977. pp. 1102-
1105.
- Fromentin å Laghouat. — Cahiers de littérature
générale et comparée, n0 6.
- Samfundsorientering og fremmedsprogsindlæring.
— Sproglæreren nr. 8, 1979. pp. 9-18.
- Anm. af Jean Déjeux: Bibliographie de la littérature
»algérienne« des Fran^ais. — Revue Romane
XIV, 2, 1979. pp. 347-349.
Skytte, Gunver: Il cosiddetto costrutto dotto di accusativo
con l'infinito in italiano moderno. - Studi di
Grammatica Italiana, VII, 1979. Firenze, pp.
281-315.
Spang-Hanssen, Ebbe: Anm. af Mats Forsgren: La
place de l'adjectif épithéte en franfais contemporain.
Studia Neophilologica, 51, 1979, Uppsala,
pp. 175-176.
- Anm. af Sven Skydsgaard: La combinatoria sintactica
del infinitivo espanol. - Revue Romane
XIV, 1, 1979. pp. 141-144.
Svane, Brynja og Anna Allin: Novelle analyse. — Romansk
Institut, 1979. 64 p.
- Politisk engagement og ideologi i Eugéne Sue: Les
Mystéres de Paris (1842-1843). — RIDS 60, 1979.
46 p.
Vasconcelos, Luis: Tres estudos portugueses. -
RIDS 69, 1979. 26 p.
Specialeopgaver:
Fransk:
Andersen, Ditte Bagge: Les Rougon-Macquart, une
vision reelle. En applikation af Freuds psykoanalyse
på La Curée.
Andersen, Suzanne Møller: Oversættelse af Jacques
Huntzinger »Europes« samt oversættelsesteoretisk
kommentar.
Bay, Vibeke Vestlev og Annette Bennicke: Opfattelsen
af menneskekroppen i det 17. århundrede.
Bennicke, Annette: se Bay.
Broegaard, Anne: Marcel Aymé's univers, belyst ud
fra hans landsbyromaner.
Christiansen, Lone: Videnskabsteorierne hos Emile
Zola med henblik på »Les Rougon-Macquart«.
Christoffersen, Nina Mohr: Debatten om kvinden i
Frankrig i 1670'erne med udgangspunkt i Poulain
de la Barres skrifter, set i forhold til samtidige
behandlere af samme problem.
Clausen, Astrid Buhl: Kvindeskikkelser i Boris Vians
romaner.
Ilsøe-Petersen, Lis Barkholt: La Gråce — En studie i
Georges Bernanons' romanunivers.
Jensen, Lisbet og Karen Vinten: Pariserkommunen
1871, Internationalens »ægte barn«.
Jørgensen, Anna: Jacques Le Fataliste - Virkelighed
og betydningskrise.
Jørgensen, Mette Lund: Omkring »Louis Lambert«.
Kiens, Jytte: Den litterære kritiks modtagelse af
»Les Fieurs du Mal«.
Langhans, Birgit: Kolonial transformation af bondesamfundet
i Algeriet.
Lassen, Oda Holk: Oversættelsesteoretiske problemer.
En komparativ analyse af franske og danske
høflighedskoder.
Lindgren, Sølvi Lorna: Studie i Alexandre Dumas
Fils' teater i Danmark 1860-90 og dets modtagelse.
Lingrell, Birthe og Dorte Petersson: En analyse af
kærligheds- og ægteskabstemaet i fransk middelalderlitteratur
- med særligt henblik på det 12. og
13. århundrede.
Lund, Steffen Nordahl: L'Aventure du signifiant.
Une lecture de Barthes.
Mølgaard, Helle: Mise en abyme af forbrydelsen i
romanerne: Les Gommes, Le Voyeur, Passage de
Milan og L'Emploi du Temps.
Nordentoft, Marianne og Anne Kiimpel Nørgaard:
De franske universitetsuddannelser i nyere tid set
på baggrund af den økonomiske udvikling.
Nørgaard, Anne Kiimpel: se Nordentoft.
Olsen, Helge Kærhus: Rousseau, Diderot og friheden
— en redegørelse for og sammenligning af
Jean-Jacques Rousseau's og Denis Diderot's filosofi
og politiske ideer.
Olsen, Niels Jørgen: En sammenligning af udtrykssystemet
i dansk og fransk med henblik på franskundervisning
af danskere.
Petersen, Ingegerd Nissen: Charles-Louis Philippe
entre Tolstoi et Nietzsche: Une dialectique de la
force et de la faiblesse.
Petersson, Dorte: se Lingrell.
Rasmussen, Flemming: En sammenligning af Victor
Hugos udtalelser om sproget med M. Foucaults
teori om »Epistme« og sprogopfattelse i klassikken
og moderne tid.
Rasmussen, Ingelise: En undersøgelse af »Le TheaInstitutter
301
tre du Quotidien« i Frankrig. En analyse af et
teaterstykke »Loin d'Hagondange«.
Rasmussen, Mette: Emile Ajar's selvforsvar.
Rasmussen, Susanne: Amour og Charité hos Lamennais.
Schiøtt, Jørgen Otto: Dødsmotivet i Marcel Aymés
forfatterskab.
Schou, Anette Birte: Le probleme de la femme chez
Jean-Jacques Rousseau.
Thomsen, Sine Wrang: En historisk og politisk analyse
af Kateb Yacine: L'Homme aux sandales de
caoutchouc.
Thune, Judith: En beskrivelse af Martiniques og
Guadeloupes samfundsforhold med hovedvægten
lagt på den økonomiske udvikling efter departementaliseringen
i 1946.
Vestergaard, Karen: Lykkebegrebet hos Simenon og
kvindernes betydning for dette, belyst ud fra et
antal af hans romaner.
Westengaard-Holm, Jørn E. S. Nielsen: Om vokalvarighed,
vokalkvantitet og vokallængde i fransk.
Vinten, Karen: se Jensen.
Spansk:
Andersen, Hanne Brink: »La Gloria de Don Ramiro
« (Una vida en tiempos de Felipe II). Estudio
del fondo historico.
Hansen, Jørn Ralph: José Martis Nordamerika (politisk
og socialt).
Hermansen, Gitte Weise: Uddannelsesreformer i
Spanien. Uddannelse og samfund - en historisk
analyse.
Henrik Prebensen
4. Slavisk institut
Stab:
3 professorer, 12 lektorer, 2 russiske lektorer, 1 ekstern
lektor, 7 kandidat- og seniorstipendiater, 14 undervisningsassistenter,
4 T.A.P.-medarbejdere. Docent,
dr.phil. Eigil Steffensen har indtil 31. juli været
konstitueret som professor ved Odense universitetscenter.
Forskning:
Den sproglige forskning har været centreret om forskellige
fonologiske og lingvistiske emner både inden
for almen slavisk sprogvidenskab og inden for de
enkelte slaviske sprog og såvel ud fra et diakront som
ud fra et synkront synspunkt.
Flere medarbejdere har været beskæftiget med
forskning og typologisering af sproglige forandringer,
både alment (Henning Andersen) og mere specifikt
slavisk (Kristine Heltberg og Rolf Christensen).
Slavisk historisk morfologi og slavisk dialektologi
har været taget op af Henning Andersen i flere
arbejder.
Sammen med forskere ved andre af landets universiteter
deltager Jens Skov-Larsen i det slaviskdanske
kontrastive projekt; han har helt eller delvis
færdiggjort arbejder om tempus og ordstilling i tjekkisk
og dansk. Men også uden for dette kollektive
projekt har kontrastive undersøgelser været taget op.
Således har Chr. Hougaard beskæftiget sig med
dansk/tjekkisk fraseologi.
Russisk grammatisk teori er behandlet i flere arbejder
af Pirinka Penkova Pedersen, og Helen Krag
har, ligeledes i flere arbejder, beskæftiget sig med
sovjetisk sprogvidenskab og dens forhold til vesteuropæisk
sprogvidenskab.
Inden for leksikografien er flere projekter igang.
Jørgen Harrits russisk-danske ordbog er færdiggjort
og forventes at udkomme i begyndelsen af 1980. Pirinka
Penkova Pedersen forbereder en indeks-ordbog
til den oldbulgarske Euchologium Sinaiticum.
Per Jacobsen har sammen med to undervisningsassistenter,
Anne Ulv og Narcisa Vucina Pedersen udarbejdet
en frekvens- og konkordansordbog over sproget
i den jugoslaviske forfatter Miroslav Krlezas
»Balade Petrice Kerempuha«. Endvidere deltager
Stig Surland i et dansk-sovjetisk kollektivt projekt
om udarbejdelse og udgivelse af en russisk-dansk
ordbog.
Jørn Qvonje har beskæftiget sig med kasusforholdene
i bulgarsk sammenlignet med andre balkansprog
og har arbejdet med balkanismer i bulgarsk.
Som noget nyt har flere medarbejdere ved instituttet
inddraget EDB som hjælpemiddel ved sortering
af store datamængder. Således Jørgen Harrit i
den nævnte russisk-danske ordbog og forfatterne til
den jugoslaviske frekvens- og konkordansordbog, og
derudover har Rolf Christensen påbegyndt programmering
af sit materiale til belysning af udviklingen
af nogle akcentforhold i slavisk med henblik på
elektronisk databehandling.
Inden for studiet af de slaviske litteraturer arbejder
instituttets medarbejdere med såvel historiske som
teoretiske emner.
Carl Stief søger at fastslå tidspunktet for Igorkvadets
affattelse og undersøger forholdet mellem sovjetisk
bondelitteratur og den nye nationalisme.
Deciderede teoretiske emner er taget op af Peter
Ulf Møller, der fortsætter sit arbejde med udgivelsen
af en strukturel verslære. Eigil Steffensen undersøger
forventningssymbolik i Cechovs prosa efter 1890.
Den russiske litterære kritik og dens problemer
302 Universitetets årbog 1979
behandles i flere projekter af Anmartin Brojde.
Peter Alberg Jensen har fuldendt sit arbejde om
Boris Pilnjaks forfatterskab.
Endelig forbereder Per Jacobsen en serbisk og
kroatisk litteraturhistorie ca. 1800-1950.
Inden for historie og samfundsfag kan der skelnes
mellem de projekter, som tager sigte på videnskabelig
eller populærvidenskabelig indføring i Østeuropas
historie, og de projekter, der har selvstændige
forskningsmæssige bidrag som mål.
Inden for den første gruppe er det naturligt at
indlede med serien »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie« under redaktion af Niels Erik Rosenfeldt.
I løbet af året er udsendt ikke mindre end
tre bind, der har behandlet henholdsvis Sovjet-perioden,
Peter den Stores tid og det 17. århundrede.
Gruppen, der står bag denne serie, omfatter medarbejdere
fra flere institutter ved Århus og Københavns
universiteter. Arbejdet med bindene om Ruslands
historie i det 16. århundrede (Knud Rasmussen)
og det 19. århundrede (Bjarne Nørretranders og
Carsten Pape) har været fortsat.
Et andet kollektivt projekt, som er blevet påbegyndt
i indeværende år, er en fremstilling af Ruslands
historie fra de tidligste tider til 1945, der forventes
udsendt i to bind 1980/81. Kollektivet består
af tre faste medarbejdere og to tidligere seniorstipendiater.
I forbindelse med den generelle Ruslandsfremstilling
er det naturligt at nævne arbejdet med
en kildesamling vedr. ophævelsen af livegenskabet i
Rusland 1861 (Carsten Pape).
Arbejdet med en registrering af informationsmuligheder
og informationsinstrumenter vedr. Østeuropa
er blevet fortsat (Svend Aage Christensen og
Niels Erik Rosenfeldt). Dette arbejde hænger meget
nøje sammen med det forslag til »Studier i Øststatskundskab
«, som fremkom i 1978. Forslaget er blevet
vedtaget med overvældende flertal i Slavisk Institutråd,
men afvist af Slavisk Studienævn. Sagen beror i
fakultetsrådet.
Med hensyn til ØSTINDEX - den løbende bibliografi
vedr. østeuropæisk historie og samfundsforhold
- fortsætter dette projekt i nært samarbejde
med Universitetsbiblioteket på Amager. De økonomiske
problemer i forbindelse med ØSTINDEX har
desværre endnu ikke fundet en permanent løsning,
men der er fra alle sider enighed om bibliografiens
store anvendelighed og uundværlighed.
Inden for den anden gruppe er der arbejdet videre
med spørgsmålet om denJiberale bevægelses historie
i det 19. århundredes Rusland. Det er sket i form af
punktundersøgelser af lokalforvaltningen i den politiske
krise 1878-1882 o.g skolevæsenet i Vjatkaguvernementet
1867-1905 (Carsten Pape). Inden for samme
tidsramme falder også en kildekritisk undersøgelse
med relation til den sovjetiske opfattelse af det
kommunistiske partis historie i 1890'erne (Carsten
Pape). Studierne i Stalin-tidens magtapparat og især
kommunikationsapparat er blevet fortsat med inddragelse
af nyt kildemateriale, og resultatet af disse
studier er under publikation som et supplement til
tidligere undersøgelser. Inden for samme periode
hører også studier over forholdet mellem ideologi og
historieskrivning i Sovjetunionen 1945-53 (Niels
Erik Rosenfeldt). Endelig er der foretaget forstudier
til en fremstilling om propagandaen og dens væsen
(Bjarne Nørretranders).
Redaktionsvirksomhed:
Eigil Steffensen og Per Jacobsen er medlemmer af
redaktionen af Svantevit, Dansk tidsskrift for slavistik.
Bjarne Nørretranders, Knud Rasmussen, Carl
Stief og Hans Chr. Sørensen er medlemmer af redaktionskomitéen
for instituttets skriftrækker. Henning
Andersen er medlem af redaktionskomiteerne for Folia
Linguistica Historica og Language and Communication.
Nils Bjervig, Svend Aage Christensen, Helen
Krag, Carsten Pape og Lene Tybjærg Schacke er
medlemmer af redaktionen af Haneserien, der bringer
manuskripter fra en række foredrag, arrangeret
af »Slavistgruppen 1978«. Niels Erik Rosenfeldt er
hovedredaktør for serien »Problemer i Ruslands og
Sovjetunionens historie.« Pirinka Penkova Pedersen
og Jens Skov-Larsen er medlemmer af Svantevits
redaktionskomité.
Publikationer i 1979:
Andersen, Henning: »Vocalic and consonantal languages.
« — Studia Linguistica Alexandra Vasilii
filio Issatschenko a Collegis Amicisque oblata, ed.
by L. Durovic et al. pp. 1-12. Lisse.
— »Alternatives to transformational grammar; Limitations
and opportunities«. - Proceedings of the
Twelfth International Congress of Linguists, Vienna
1977, pp. 136-137, Innsbruck.
Christensen, Svend Aage: »Ruslands historie i det
17. århundrede. En forsknings- og kildeoversigt«.
— Jysk Selskab for Historie. 180 s. Århus.
— »Information og dokumentation. Sovjet og Østeuropa.
« - 31 s. Kbh.
Heltberg, Kristine: »Problemy archaizacji stylu.« -
Krakow pp. 123-130.
— »Janusz Korczak«. Forord til tekster. - København
pp. 7-25.
Hougaard, Christian: »Mere nonsens!« - Mål og
Mæle 4, 5. årg. s. 21-23.
— »Dånische Aktionsart-Auffassungen und die Soversaemost'-
Lehre«. — Linguistica Silesiana, Tom
3. Katowice s. 100-116.
— »Danske motiver hos Vrchlicky«. — Slavica Othiniensia
2. Odense, s. 26-56.
Institutter 303
Jacobsen, Per; »Europa i jugoslavisk Litteratur«. -
Kbh. 21 s.
Jensen, Peter Alberg: »Nature as Code, The Achievement
of Boris Pilnjak 1915-1924.« - Kbh. 360 s.
Krag, Helen L.; »Strukturalisme og sovjetisk sprogvidenskab
«. — Kbh. 44 s.
Møller, Peter Ulf: »Doktor Zivago — en lyrikers verdensbillede
« Mennesker og temaer i sovjetlitteraturen,
En artikkelsamling redigert av Erik Egebjerg,
Sigurd Fasting og Geir Kjetsaa. - Oslo-Bergen-
Tromsø pp. 147-173.
Pape, Carsten: (s.m. Povl Terkelsen) »Ruslands historie
1855-1917«. - Århus, 60 s.
— »Ruslands historie. Den sociale og økonomiske
udvikling 1861-1905.« - Århus, 55 s.
— Revolutionens tabere. Russisk liberalisme 1855-
1917.« - Kbh. 44 s.
— »Stemmer fra Rusland. Til karakteristikken af den
russiske liberalisme i reformperioden«. - Svantevit
V.
Qvonje, Jørn Ivar: »Die fehlende Unterscheidung
ubi/quo und der Zusammenfall von Genitiv und
Dativ in den Balkansprachen«. - Zeitschrift fur
Balkanologie XV Berlin. 18 s.
Pettersson, Thore: »Tjeckisk Fonetik och Fonologi.«
- GUSLAV Goteborg 105 s.
— (udg.) »Papers from the 5 th. Scandinavian Conference
of Linguistics, Frostavallen April 1979,
Part 1. »Section Papers. Acta Universitatis Lundensis
Sectio I, Theologica Juridica Humaniora
30. Stockholm 382 s.
— (udg.) »Papers from the 5 th. Scandinavian Conference
of Linguistics, Frostavallen, April 1979,
Part II«. General Sessions. — Acta Universitatis
Lundensis Sectio I, Theologica Juridica Humaniora
31, Stockholm 178 s.
— (udg.) »Aspectology«. Work Shop at the 5 th.
Scandinavian Conference of Linguistics, Frostavallen,
April 1979. - Stockholm 162 s.
Rosenfeldt, Niels Erik (red.): »Sovjetunionens historie
1917-1970. En forskningsoversigt. Århus (Problemer
i Ruslands og Sovjetunionens historie 1),
282 s.
— »Om serien 'Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie'« s. 5-9 i ovennævnte.
— »Om bogen 'Sovjetunionens historie 1917-1970.
En forskningsoversigt'« s. 10-12 i ovennævnte.
— »Sovjetunionen under de første 5-årsplaner« s.
102-183 i ovennævnte.
— »Stalins situation, Stalins alternativer, Stalins
agt«. — Svantevit IV/2 s. 64-68.
Rasmussen, Knud: »'300 zolotych pojasov' drevnego
Novgoroda«. - Scando-slavica 25 12 s.
Skov-Larsen, Jens: »Om analysemetoder inden for
det dansk-russiske/dansk-slaviske kontrastive
projekt«. — Forskning i fremmedsprogspædagogik.
Århus pp. 168-183.
— »Faktorer, der betinger valget mellem dansk præteritum
og perfektum«. — Aspectology, red. af
Thore Pettersson, Stockholm p. 127-140.
Steffensen, Eigil: »Proletkult-opfattelsen af kunstens
status over for statsmagten«. - Slavica Othiniensia,
2 p. 190-203. Odense.
Stief, Carl: »Kampen mellem øst og vest i russisk
åndshistorie«. - Kbh. 21 s.
Specialer:
Budolfsen, Nikolay: Ivan Vazov og hans samtid (renaissancen
og efter befrielsestiden).
Christensen, Finn Westring: Fremmedgørelsen hos
Cechov belyst ud fra en række fortællinger.
Gurwicz, Miriam: Sovjetisk science fiction i tresserne.
Karlsson, Anne Marie: Krigens barske sandhed —
krigens svære sandhed: Variationer over et tema.
Gennemgang af Vasil' Bykovs forfatterskab.
Mejlbro, Helle: Tolstojs indflydelse i Cechovs noveller
i slutningen af 1880'erne. En analyse og sammenligning
af L. N. Tolstoj, Smert' Il'ica og A. P.
Cechov, Skucnaja Istorija.
Rue, Harald Henrik: Automatisk strukturgenkendelse
for simple russiske hovedsætninger.
Sydenham, Elisabeth Kjær: Afhandling om negation
med henblik på spørgsmålet om lednegation i
russisk.
Topcagic, Abraham: Jugoslavien 1941-1945 med
særlig henblik på den antifascistiske befrielsesbevægelses
politiske struktur, udvikling og målsætning.
Uhlemann, Erik: Fets lyrik.
Erik Adrian
Ikke-europæiske sprog, kulturer og
samfundsforhold
1. Assyriologisk institut
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 ekstern lektor, 1 kandidatstipendiat,
I T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Som omtalt i Årbogen for 1978 (s. 278) har instituttet
engageret sig i arkæologiske redningsudgravninger
i Iraq i samarbejde med Institut for klassisk og
nærorientalsk arkæologi og med The Oriental Institute,
University of Chicago, »The Chicago-Copen304
Universitetets årbog 1979
hagen Expedition to the Hamrin«. Dette års udgravninger
foregik mellem september og december med
deltagelse af fem danske studerende; Trolle Larsen
besøgte udgravningerne to gange i løbet af sæsonen.
En kortfattet fremstilling af resultaterne af første sæsons
arbejde udarbejdet af Trolle Larsen er udgivet i
tidsskriftet »SFINX«, anden årgang, 1979, no. 3.
Udgravningerne er for den danske dels vedkommende
blevet financieret gennem bidrag fra Københavns
universitet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet
og Knud Højgårds Fond; værdifuld
hjælp i Iraq er ydet af de derværende repræsentanter
for firmaerne Monberg og Thorsen og F. L. Smidth.
I oktober deltog Trolle Larsen efter invitation fra
Antikvitetstjenesten i Iraq i en international kongres
med temaet »Babylon and Assur« og holdt her et
foredrag med titlen »Copper and Tin in Assyrian
Texts«.
Westenholz fortsætter sit arbejde med udgivelsen
af teksterne fra Nippur (jvf. Årbog 1977, s. 253). Et
bind indeholdende 189 tekster med udførlig bearbejdelse
vil være færdigarbejdet og afsendt til trykning
inden udgangen af 1980. Kandidatstipendiat Marie-
Louise Thomsen fortsætter sit arbejde med et projekt
om sumerisk grammatik.
Instituttets øvrige virksomhed:
På foranledning af Det assyriologiske institut og i
samarbejde med Institut for klassisk og nærorientalsk
arkæologi afholdtes i dagene fra 2.-6. juli 1979
det 26. Rencontre Assyriologique Internationale
med temaet »Death in Ancient Mesopotamia« som
hovedemne. Kongressen afholdtes på Panum-instituttet
og financieredes ved bidrag fra universitetet.
Statens humanistiske forskningsråd, Novo A/S, Esso
A/S, Brygger I. C. Jacobsen's Mindelegat, Aktieselskabet
Dagbladet Politikens Fond og Den Berlingske
Fond. Hovedparten af de ca. 200 deltagere var udlændinge,
heriblandt ikke fa repræsentanter fra østeuropæiske
lande. En kongresberetning indeholdende
størstedelen af de meddelte foredrag forelå trykt i
juni 1980.
Publikationer i 1979:
Under redaktion af Trolle Larsen udgav instituttet i
sin serie »Mesopotamia« et bind med titlen »Power
and Propaganda«, et resultat af det i september 1977
her afholdte internationale symposium over emnet
»Empires in the Ancient World« (se Årbog 1977, s.
253). Til dette bind bidrog Trolle Larsen med artiklen
»The Tradition of Empire in Mesopotamia«, s.
75-103, og Westenholz med artiklen »The Old Akkadian
Empire in Contemporary Opinion«, s. 107-123.
Øvrige publikationer i 1979:
Aister, Bendt: 1978 (udkommet 1979), »Sumerian
Proverb Collection Seven« — Revue d'assyriologie
72, 97-112. Paris.
— 1978 (udkommet 1979); »Enki and Ninhursag.
The Creation of the First Woman«. Ugaritforschung
10, 15-27. Neukirschen-Vluyn.
Jørgen Læssøe
2. Centralasiatisk institut
Stab:
2 lektorer (tyrkisk), 3 undervisningsassistenter (tibetansk).
Forskningsvirksomhed:
Iben R. Meyer; Tungusiske studier, særligt med
henblik på mandjurisk og dettes forhold til de andre
tungusiske sprog.
K. Thomsen Hansen; Altaiske studier; Foreligger
der diftong eller vokal + j i tungusisk? Der eksisterer
åbenbart, som i de andre 'altaiske' sprog (mongolsk
og tyrkisk), kun vokal + j i tungusisk, hvilket desværre
ikke bidrager til nogen løsning af problemet,
om tyrkisk, mongolsk og tungusisk er genetisk beslægtede.
Iben R. Meyer har efter indbydelse af det sovjetrussiske
Videnskabernes Akademi foretaget en tre
ugers rejse til Sovjet (Moskva, Leningrad, Riga og
Vilnius) for at udarbejde en registrant over mandjuriske
manuskripter og bloktryk i Sovjetunionen.
Kaare Thomsen Hansen
3. Institut for eskimologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 adjunkt, 1 ekstern lektor, 1
forskerstipendiat, 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
2 undervisningsassistenter, 2 halvtidsansatte
TAP'ere.
Den samlede forskningsaktivitet:
Instituttets forskningsaktivitet dækker generelt et
meget bredt spektrum af emner inden for det sproglige,
det kulturelle og det samfundsvidenskabelige
Institutter 305
område. Den store faglige spredning af forskningen
umuliggør en ensartet koordinering og planlægning.
Til trods herfor har der i de senere år været en tydelig
tendens til, at forskningens vægt i højere grad end
tidligere er blevet lagt på de anvendte dele heraf. På
det sproglige felt kan man pege på forskning i forbindelse
med udarbejdelse af en ordbog over det grønlandske
sprog, forskning i dobbeltsprogheds problemer
og endvidere udarbejdelse af materiale og redskaber
med henblik på at fremme kommunikationen
mellem inuit-dialekterne i Canada, Alaska og Grønland
samt oversættelse af nye og komplicerede danske
tekster og begreber til grønlandsk.
Inden for det kulturelle og samfundsfaglige område
har den mere anvendte forsknings hovedområder
været udnyttelsen af ekstraktive ressourcer (mineraler,
olie, vandkraft) og studier i relation det grønlandske
hjemmestyre. På disse felter har forskningen
i særlig grad rettet sig mod de generelle perspektiver
for etniske minoriteter i deres bestræbelser i retning
af at sikre kulturel og politisk autonomi. En del af
instituttets forskning går således ud over fagets traditionelle
geografiske rammer, nemlig det arktiske
område. Desforuden foregår der på instituttet studier
over Grønlands historie, samt studier af kulturelle
processer på grundlag af arkivmateriale og
forskning over lærebogsmateriale i den grønlandske
skole.
Enkelte forskningsemner:
Christian Berthelsen: Oversættelse til grønlandsk
»Grønlands Kunst« af Bodil Kaalund (Tekst og illustrationer
223 sider) udgivet af Politikens Forlag.
Jens Brøsted: En undersøgelse af teorien om oprindelige
folks rettigheder. Teorien behandles i et
historisk og i et sammenlignende perspektiv. Der
lægges i undersøgelsen særlig vægt på delteorierne
om urbefolkningernes ret til territorierne.
Jens Dahl: Fortsatte migrationsstudier i forbindelse
med beskæftigelsen af grønlandske arbejdere ved
mineraludnyttelsen i Grønland.
Analyser af politiske og samfundsmæssige processer
i forbindelse med overgangen til hjemmestyre i
Grønland.
Finn Gad: Fortsatte studier i »Grønlands Historie
« efter 1808.
Helge Kleivan: Forskningsrejse nov.-dec. 1979,
Panama, Peru, Bolivia, Brasilien, i forbindelse med
etablering af internationalt rapporterings- og dokumentationssystem
vedr. aktuelle situationer blandt
indfødte folk.
Panama: Problemerne for Guaymiindianerne i
forbindelse med planlagt åbning af verdens 5. største
kobbermine. Lægger særligt vægt på arbejdskraftsituationen
i forhold til befolkning, som mangler formel
uddannelse, der kan kvalificere den til arbejde i
et sådant mineprojekt. Peru: Planlægning af første
regionalkongres af alle etniske organisationer i Syd-
Amerika. Bolivia: Deltog i planlægning af forskningscenter
for landets indianere, som nu søges financieret
af svenske myndigheder. Brasilien: Planlægning
af vaccinationsprojekt, Yanomamiindianere,
der financieres af den danske og norske regering.
Inge Kleivan: Fortsatte kulturhistoriske og sproglige
undersøgelser af grønlandske skolebøger, specielt
biologibøger.
Fortsatte arkivstudier af grønlandske profetbevægelser.
Robert Petersen: Ordbogsredaktionsprojekt i
Grønland, startes og sættes i system. - Projektet er
igangsat i år. Arbejdet udføres i samarbejde med
Grønlands Landstings Sprogudvalg.
Undersøgelse og analyse af det arkæologiske materiale
om bosættelsen i Nordøstgrønland. Derved
beskrivelse af det nordøstgrønlandske samfund. -
Arbejdet er igang. Det udføres i samarbejde med
cand.phil. Lotte Rix.
Analyse af faktorerne for bosættelsen i grønlandske
fangstområder. - Gammelt arbejde genoptaget.
Studiet af den grønlandske ressourceudnyttelse,
beskrivelse, indsamling af det materiale, der endnu
huskes om emnet og analyse af det indsamlede materiale.
— Projektet er under udarbejdelse.
Regitze Margrethe, Søby: »Familie og børn«.
Socialiseringsprocessen i en forandringssituation i
en grønlandsk bygd.
Feltarbejde i Savigsivik, Thuledistriktet, sommeren
1979 til sommeren 1980.
Redaktionsvirksomhed:
Christian Berthelsen er medlem af oversættelsesudvalget
vedrørende oversættelsen af Det Gamle Testamente
til grønlandsk.
Som leder af dokumentations- og forskningsafdelingen
i IWGIA har Helge Kleivan fortsat sit arbejde
som redaktør af serien IWGIA Documents, på
engelsk, samt IWGIA Newsletter. Spansk udgave af
Newsletter påbegyndtes og spansk udgave af Documents
forberedes.
Publikationer:
Berthelsen, Christian, 1979: Oversættelse til dansk
af »Fangst fra kajak og fra is« af Gerh. Kleist
(tegninger og tekst, 46 sider,) udgivet af Nyt Nordisk
Forlag, Arnold Busck. København.
Brøsted, Jens, 1979: »Et beskåret hjemmestyre. Et
kritisk essay om den grønlandske hjemmestyreordning.
« — Rhodos Radius, Rhodos, pp. 142. København.
Gad, Finn, 1979: »La Groenlande, les Isles de Fer:
306 Universitetets årbog 1979
roe et 1'Islande non comprises« — »A new look at
the origins of the addition to Article IV of the
Treaty of Kiel of 1814.« - »Scandinavian Journal
of History IV«, fase. 3. 1979. pp. 19.
- 1979: »Intelligent insubordinaton, Carl Fr. Vorbeck
« (En placering af lektor C. F. Vorbeck
(1891-1976) og hans indsats i og for gymnasieskolen
og hans forsøgsvirksomhed). — Årbog F:
»Dansk Skolehistorie«. 1979. pp. 15.
Kleivan, Helge, 1979: Development and Marginalization:
Ethnic Organizations and Alternative Social
Experiments. - I J. Blum & I. Sjørslev (edit.),
Experiments in Living, Nationalmuseet, pp. 33-
39. København.
- 1979: Greenland from Colony to Home Rule: A
Note on Politicai Mobilization. - IWGIA Newsletter
No. 22, pp. 13-22, København.
Kleivan, Inge, 1979: Udvidelse af ordforrådet på
grønlandsk — med en grønlandsk zoologibog fra
1863 som hovedeksempel. — Papers from the Second
Nordic Conference on Bilingualism Stockholm
1978, pp. 215-225. Stockholm.
- 1979: »Sprog og kirke i Grønland« og »Studier af
ordforrådet i grønlandske bibeloversættelser«. —
Bjarne Basse & Kirsten Jensen (eds.): Eskimosprogenes
vilkår idag. Majoritetssprogs indvirkning
på eskimoiske minoritetssprog, pp. 121-142
og 173-186. Århus.
- 1979: (engelsk oversættelse:) »Language and the
Church in Greenland« and »Studies in the Vocabulary
of Greenlandic Translations of the Bible«.
- Bjarne Basse & Kirsten Jensen (eds.): Eskimo
Languages, Their Present-Day Conditions. Majority
Language Influence on Eskimo Minority
Languages, pp. 123-144 and 175-190. Århus.
- 1979: Language and Ethnic Identity: Language
Policy and Debate in Greenland. - William Francis
Mackey and Jacob Ornstein (eds.): Sociolinguistic
Studies in Language Contact, Methods
and Cases. Trends in Linguistics, Studies and
Monographs 6, pp. 117-160. The Hague. Paris.
New York. (Reprinted from »Folk«, vol. 11-12,
København 1969/70.)
- 1979: Hvad står der på børnesiden i Atuagagdliutit/
Grønlandsposten? - Tidsskriftet Grønland no.
3-4-5, pp. 109-136. København.
- 1979: Volontør Viggo Møllers Dagbøger fra Godthåb
1871-72. Udgivet med en indledning og noter.
— Institut for Eskimologis skriftserie nr. 7. København.
- 1979: Eskimoeventyr. Udgivet med en indledning.
Illustreret af Aka Høegh. Til norsk ved Velle
Espeland og Hanne Heibert. Oslo.
- 1979: Mit liv blandt qallunaaqerne/qavdlunåt akornåne
inunera. Præsentation og oversættelse i
uddrag af Minnie Aodla Freemann: Life Among
The Qallunaat. - Atuagagdliutit/Grønlandsposten
nr. 50, pp. 26-27 og 28-29, nr. 51, pp. 16-17
og 18-19.
Petersen, Robert, 1979: Om at høre til et lille folk - i
Vartovbogen, pp. 31-38. København.
— 1979: Det ændrede samfund og børnenes situation.
- Tidsskriftet »Grønland«, nr. 3, 4, 5, pp. 75-
89 (genoptrykt fra 1971).
— 1979: Dansk påvirkning af grønlandsk syntaks,
pp. 113-120. — I Bjarne Basse & Kirsten Jensen:
Eskimosprogenes vilkår idag, fra symposiet »Majoritetssprogs
indvirkning på eskimoiske minoritetssprog
«, 10.-12. oktober 1978. Århus Universitet.
— 1979: Københavnergrønlandsk, pp. 187-191. - I
Bjarne Basse & Kirsten Jensen (red.): Eskimosprogenes
vilkår idag, fra symposiet »Majoritetssprogs
indvirkning på eskimoiske minoritetssprog
«. 10.-12. oktober 1978. Århus Universitet.
— 1979: De to samme artikler: Danish Influence on
Greenlandic Syntax, pp. 113-121, og Copenhagen
Greenlandic, pp. 191-195. — In Bjarne Basse &
Kirsten Jensen (ed.): Eskimo Languages, Their
Present-Day Conditions, from a symposium on
»Majority Language Influence on Eskimo Minority
Languages«. October 10th-12th 1978. University
of Århus.
Søby, Regitze Margrethe, 1979: Knud Rasmussens
Thulesagn. — Hainang 1, pp. 20-21, Thule.
— 1979: Publication of unknown Knud Rasmussen
Manuscripts for the Centenary of his Birth, Review,
Etudes/Inuit Studies, Informations Scientifiques,
pp. 124-126, Quebec.
— 1979: Language and Identity in Thule, Majority
Influence on Eskimo Languages, pp. 145-154, Arkona.
Århus.
— 1979: Knud Rasmussen: Enkens Søn. Grønland 6-
7. pp. 198-204. Copenhagen.
— 1979: Børn i Thule. Grønland 10. pp. 305-317.
Copenhagen.
— 1979: The Kinship Terminology in Thule. -
»Folk«, vol. 19-20, 1977/78, pp. 49-84. Copenhagen.
Specialeafhandling:
Langgård, Per, 1979: Grønlandsk som fremmedsprog.
(mag. konf.)
Nielsen, Inger-Lise, 1979: Indfødte gruppers kamp
for deres landrettigheder i det nordlige Canada,
N.W.T. og Yukon. (cand. mag.)
Gaster:
Mr. Michael Fortescue, M.A., University of Edinburgh.
Institutter 307
Rejser:
Jens Brøsted: Studierejse til Sverige og Norge, efteråret
1979, omkring skandinaviske aspekter af teorien
om oprindelige folks rettigheder: 1) i Stockholm med
overværelse af en del af proceduren i Hogsta Domstolen
og indsamling af materiale i samernes skattefjållsmål
mod kronen, 2) deltagelse i forskningsseminar
om urbefolkningsrettigheder og norsk retspraksis
på Universitetet i Tromsø og 3) besøg på Nordisk
samisk Institut i Kautokeino med henblik på videre
arbejde med og koordination af de skandinaviske
aspekter af urbefolkningsret.
Finn Gad; Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet,
Historisk Institut med tilsluttende spørgetime (i alt
3 timer) »Studiet af Grønlands historie i almindelighed
og drøftelse af perioden 1937-49.«
Jens Dahl
4. Institut for indisk filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor (vakant), 1
kandidatstipendiat, 1 kontorfunktionær (6 timer
ugl.).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde omfatter i første række
filologiske og lingvistiske studier over tekster på en
række indiske sprog fra de ældste tider til nutiden,
samt studier i buddhisme tibetansk og, i mindre udstrækning,
kinesisk. Desuden drives kulturhistoriske
og sociologiske studier.
Inden for filologi og lingvistik har man beskæftiget sig
med:
Udarbejdelse af leksikografiske bidrag til den sydlige
buddhismes på pali skrevne kanon: artiklerne babandhana
(I. Fiser) og fra bha (I. Fiser og E.
Strandberg).
Forberedelse af udgaver:
Af 5 nordbuddhistiske tekster: Pranidhanasaptati; 2
nye værker af Dharmakirti; Aryadeva's Catunshataka,
1. del; Alokamala (sidste med engl. overs.,
indl. og noter) (Chr. Lindtner),
af Purnasarasvatis kommentar til Kalidasas Meghaduta
(med kommenteret overs, til engl.) (P.
Skræp),
af et Tanjore Marathi brev til Chr. F. Schwartz (E.
Strandberg).
Oversættelse til dansk:
Af sydbuddhistiske tekster (fra pali) med indl. (Chr.
Lindtner), af 6 af Nagarjunas filosofiske værker
fra sanskrit og tibetansk (Chr. Lindtner),
af 60 på Marathi skrevne breve fra fyrsten af Tanjore
til Trankebarguvernørerne 1775-85 (E. Strandberg).
Udarbejdelse af bidrag til en gymnasielærebog om
buddhismen med oversættelse fra pali, prakrit,
sanskrit og tibetansk (Chr. Lindtner);
studier over lægtilhængere afjainismen (E. Strandberg);
studier over visse af de i Simla-området talte Himachali-
dialekter ud fra deskriptive og sproghistoriske
synspunkter (H. Hendriksen),
undersøgelse over de indiske grammatikeres teorier
om det syntaktiske forhold mellem nomen og verbum
(Meddelelse herom givet i Det kgl. danske
Videnskabernes Selskab) (H. Hendriksen),
undersøgelse over urdu-sprogets metrik (F.
Thiesen).
Inden for kulturhistorie har man:
undersøgt det oldindiske samfundssyn (1. Fiser),
studeret den rolle, personen Yajnavalkya spiller i
den ældste indoariske overlevering (1. Fiser),
studeret thai-danske kulturforbindelser (E. Strandberg).
Desuden foretages en undersøgelse af levevilkårene
for pakistanske kvinder bosat i Danmark; gennem
interviews søges opklaret, hvordan en gruppe
kvinder, som har haft vanskeligheder ved at blive
omplantet til Danmark, har oplevet migrationen
(K. Bajaj, i samarbejde med Helle Søby Laursen).
Publikationer:
Fiser, Ivo, 1979: Pali averam, Dhammapada 5. Studies
in Pali and Buddhism. - Delhi 1979, p. 93-97.
- 1978: Anmeldelser. — Acta Orientalia 39, s. 266-
284. København.
Hendriksen, Hans, 1979: Himachali Studies. IL
Texts. 132 s. — Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab. Historisk-filologiske meddelelser 48,2.
Lindtner, Christian, 1979: Candrakirti's Paiicaskandhaprakarana.
1. Tibetan Text. - Acta Orientalia
40. 58 s. København.
- 1979: Narakoddharastava. — Acta Orientalia 40. 9
s. København.
- 1979: Nagarjuna. Juvelkæden og andre Skrifter.
Oversat fra sanskrit og tibetansk og indledt. -
Sankt Ansgars Forlag. København. 106 s.
Skræp, Poul, 1979: Some characteristic features of
Purnasarasvati's Meghaduta commentary, Vidy308
Universitetets årbog 1979
ullata. - Orientalia Suecana, vol. 27-28, s. 176-
210. Stockholm 1978-79.
Strandberg, Anna Elisabeth, 1978: Niels Ludvig
Westergaard 1815-1878. - Acta Orientalia 39, s.
5-22. København.
— 1978-79: Anmeldelser. — Acta Orientalia 39, s.
285-99; 40, s. 354-61. København.
Specialea/handlinger (magisterkonferens):
Lindtner, Christian, 1978-79: Nagarjuna - ægte og
uægte. Analyse og sammenfatning af Nagarjunas
autentiske værker og fragmenter udskilt af samtlige
under hans navn overleverede skrifter, 383 s.
- 1979: Kaj Barr. — Dansk Biografisk Leksikon Bd.
1.
- 1979: Nogle grundproblemer i den manikæiske soteriologi.
- Religion och Bibel XXXVII (Nathan
Soderblom-Sållskapets Arsbok 1978), Stockholm,
pp. 14-21.
- 1979: Gnosticisme og kristendom fra oldkirken til
nutiden. Nogle religionshistoriske betragtninger.
- Haderslev Stiftsbog 1979, pp. 23-28.
Rejser:
Jes P. Asmussen holdt i oktober en gæsteforelæsning
ved Universitåt des Saarlandes, Saarbriicken.
Redaktionel virksomhed:
Hans Hendriksen er indvalgt i Videnskabernes Selskabs
kommission til udgivelse af A Critical Pali
Dictionary.
Gæster og rejser:
Hans Hendriksen holdt maj 1979 efter invitation gæsteforelæsninger
over indiske grammatikere ved
Uppsala universitet.
E. Strandberg: Studieophold i Indien juni-august
1978 og december 1979 — januar 1980. Betalt af
Trankebarprojektet, hvortil Carlsbergfondet
1978-80 har bevilget kr. 161.650.-.
Hans Hendriksen
5. Institut for iransk filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Fortsat arbejde med den jødisk-persiske visdomslitteratur
og shi'ismen i Iran (Jes P. Asmussen) samt
med middelpersisk apokalyptik (F. Vahman).
Publikationer:
Jes P. Asmussen, 1979: Det jødisk-persiske sprog -
en overset historisk kilde. — Humaniora 3, pp. 84-
88.
- 1979: Biografi og bibliografi. - Acta Iranica 20,
Leiden.
— 1979: De apokryfe skrifter. - Bibelens Kulturhistorie
2, pp. 285-402.
Gæster:
Professor, dr., dr.h.c. Annemarie Schimmel, Harvard,
docent, dr. Manfred Lorenz, Humboldt Universitåt,
Berlin, DDR, og professor, dr. Gilbert Lazard,
Sorbonne, har i 1978 været instituttets gæster.
Jes P. Asmussen
6. Institut for religionssociologi samt indianske
sprog og kulturer
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 ekstern lektor, 1 seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 1 undervisningsassistent,
1 licentiatstuderende og 1 assistent.
Lokaler:
Instituttet er pr. juli 1979 flyttet fra Skindergade 3, 3
til St. Kannikestræde 11, 1, 1169 København K.
Forskningsvirksomhed:
Studier i indisk religion (Arild Hvidtfeldt).
Una Canger fortsætter studiet af aztekiske dialekter;
heri inddrages både skriftligt overleveret materiale
fra det 16. århundrede og fremefter, men for en
væsentlig del også eget materiale indsamlet fra dialekter,
som tales i Mexiko i dag.
Birgitte Sonne har fuldendt manuskripter, der er
under offentliggørelse, således:
»Ritual Bonds between the Living and the Dead
in Yukon Eskimo Society.« Temenos vol. 14. Helsinki.
(ca. 35 pp.). »Eskimoiske døderitualer. Religiøs
betydning og social funktion.« Institut for Religionssociologi.
KU. (92 pp.). »Masker og Myter fra Nunivak
«. Nationalmuseet, København. (Ca. 200 pp.).
Institutter 309
»The Happy Family. Ritual, Myth and Society on
Nunivak«. Institut for Religionssociologi. KU. (116
pp.).
Endvidere er følgende under arbejde:
»Religious Iconography. Greenlanders and Canadian
Eskimos« i samarbejde med lektor mag.art. Inge
Kleivan, Institut for Eskimologi, KU. Bestilt af
forlaget J. L. Brill, Leyden. Bibliografi over danske
religionshistoriske publikationer fra 1978 og 1979, til
tidsskriftet Temenos, Helsinki. (I samarbejde med
nordiske fagkolleger), samt forskningsprojektet:
»Forholdet mellem samfund og religion i grønlændernes
traditionelle kultur«, og oversættelse til dansk
af østgrønlandsk saga fra vestgrønlandsk (360 pp.) i
samarbejde med professor Robert Petersen, p.t.
Godthåb.
Redaktionsvirksomhed:
Arild Hvidtfeldt er medlem af redaktionskomiteen
for Temenos.
Publikationer:
Hvidtfeldt, Arild, 1979; Bidrag til Dansk Biografisk
Leksikon (Frans Blom) og til Theologische Realenzyklopådie
(Australien, Religionsgeschichtlich,
Forschungsgeschichte).
- 1979: Some Comments on the Ontologicai Proof
of God. - Danish Yearbook of Philosophy, Vol.
16, pp. 79-87.
— 1979; Religionssociologiens plads blandt humaniora.
- Det kgl. danske vidensk. selskabs pjeceserie
'Grundvidenskaber i dag' 13. København.
Sonne, Birgitte, 1979; En saga fra Østgrønland oversættes
til dansk. — Humaniora 1976-78. København,
pp. 75-78.
Warburg, Margit, 1979: Religionssociologi.
Grundbog.
Rejser:
Una Ganger og Merethe Sundby-Sørensen feltarbejde
i Mexiko december 1979 og januar 1980.
Arild Hvidtfeldt
7. Institut for semitisk filologi
Stab:
I professor, 2 lektorer, I ekstern lektor, 6 undervisningsassistenter.
Forskningsvirksomhed:
Fortsat arbejde med spansk-arabiske samfundsforhold
og poesi.
Arbejdet med projektet »Ideologi og litteratur i
Israel 1948-1980« er ført til ende og er under udarbejdelse.
Det vil blive udgivet under titlen »I krigens
skygge« i to bind.
Publikationer:
Rasmussen, Stig, 1979; Mahmud Taymur: 'Il-Mah
ba' Raqam Talattåsar. An annotated phonemic
transcription.
Winther, Judith, 1979: Orot ha-even. (et udvalg af
Jørgen Gustava Brandts lyrik oversat til hebraisk).
Tel-Aviv.
Prisopgavebesvarelse:
Simonsen, Jørgen Bæk, 1979: En redegørelse for forløbet
af den hidtidige forskning vedrørende middelalderlig
islamisk laugsvæsen og en vurdering af
forskningens nuværende problemstilling på dette
område.
Svend M. Søndergaard
8. Ægyptologisk institut
Stab:
I professor (stillingen vakant 1/1-31/7 1979), 4 lektorer
(I fritaget for undervisning og administration
1/1-31/7 1979), I ekstern lektor (1/1-31/7 1979), 2
seniorstipendiater (1 fratrådt 30/6 1979), IV2 TAP.
Ægyptologisk Institut dækker to forskningsområder.
Ægyptologisk Afdeling varetager udforskningen af
det førislamiske Ægyptens sprog og kultur med hovedvægten
på den førkristne tid. Afrikansk Afdeling beskæftiger
sig med forskning i berbersprog og nordvestafrikansk kultur,
lejlighedsvis også arabisk folkemål (Kairo-dialekt,
marokkansk arabisk); hovedvægten ligger på tuaregisk
(berbersprog i Niger og Mali m.v.).
Forskningsvirksomhed:
Ægyptisk Afdeling har arbejdet med følgende projekter:
I) social lagdeling i faraonisk Ægypten. 2) Sethos
I's tempel, relieffer og indskrifter. 3) Dachlaoasen,
monumenter. 4) thebanske grave. 5) farveanvendelse
i ægyptisk kunst. 6) græske privatbreve fra
Ægypten. 7) enzymatisk opløsning af mumiekarton310
Universitetets årbog 1979
nage. 8) skulptur-kunsthistorie (grundbog). 9) bibliografi
over dansk ægyptologi.
Afrikansk Afdeling har fortsat udforskningen af berberisk
og ægyptisk-arabisk folkemål gennem: 1) revision
og klargøring til udgivelse af tekstsamlinger på
tuaregisk og Kairo-dialekt. 2) udskrivning af glosekartotek
på tuaregisk (Ayår-dialekt) med henblik på
udgivelse i ordbogsform. 3) klargøring til udgivelse
af tuaregisk-fransk forkortet ordbog (Azåwagh- og
Ayår-dialekt). 4) grammatiske analyser af tuaregisk,
især klargøring af Prasse: Manuel de Grammaire
Touarégue VIII-IX (Syntaxe), og analyse af de
kvalitative verbers morfologi i nigerisk tuaregisk.
Lektor, mag.art. Karl-G. Prasse modtog prof.
dr.phil. Arthur Christensen og hustrus legat for orientalister.
Rejser:
Lektor, mag.art. P. J. Frandsen har i tiden 15/2-31/5
1979 været på studieophold ved Nederlands Instituut
voor het Nabije Oosten, Leiden, Holland (fin.
Statens hum. Forskningsråd).
Karl-G. Prasse
Publikationer:
Biilow-Jacobsen, Adam, 1979: Some Considerations
on the Quality of Microfilms of Manuscripts. -
Cahiers de l'Institut du Moyen-Age grec et latin,
30, pp. 91-104 + piates 1-8.
— 1979: Papyrus Hauniensis 6. An inspection of the
Original. - Zeitschrift fur Papyrologie und Epigraphik,
36, pp. 91-100 + pi. HL
Frandsen, Paul John, 1979: Egyptian Imperialism.-
Mesopotamia, VII, pp. 167-190.
— 1979: A Fragmentary Letter of the Early Middle
Kingdom. - Journal of the American Research
Center in Egypt, XV, pp. 27-33.
— 1979: Anmeldelse af: Janssen: Commodity Prices
from the Ramessid Period. — Acta Orientalia, 40,
pp. 279-302.
Holm-Rasmussen, Torben, 1979: On the statue cult
of Nektanebos IL — Acta Orientalia, 40, pp. 5-10.
Jørgensen, Mogens, og Elin Rand Nielsen, 1979:
Børn i det gamle Ægypten. - Ny Carlsberg-Glyptotekets
Katalog om Børn, pp. 9-17 + 6 plancher.
Manniche, Lise, 1979: The Complexion of Queen
Ahmosi Nefertere. — Acta Orientalia, 40, pp. 11-
19 + pis.
Osing, Jiirgen, 1979: Artiklerne »Konigsnovelle«,
»Kriegstagebuch«, »Lautsystem«, »Libyen, Libyer
«. — Lexikon der Agyptologie.
— 1978: The Dialect of Oxyrhynchus. - Enchoria, 8,
pp. 75-82.
— 1979: Zur Entstehung der mittelågyptischen Negation
nn. - Festschrift Elmar Edel, pp. 302-313.
Prasse, Karl-Gottfried, 1978: Differences dialectales
dans la morphologie des verbes de qualité berberes.
- Atti del Secondo Congresso Internazionale
di Linguistica Camito-Semitica 1974, pp. 315-
319.
Hædersbevisninger:
Forskningsstipendiat, mag.art. Erik Iversen blev udnævnt
til æresdoktor ved Københavns Universitet
ved dettes 500-års jubilæum.
9. Østasiatisk institut
Stab:
2 professorer, 5 lektorer, 1 adjunkt, 5 eksterne lektorer,
3 stipendiater, 10 undervisningsassistenter og 2
TAP.
Lokaler:
Instituttets afdelinger for thai, vietnamesisk og stillehavsforskning
er i årets løb flyttet til St. Kannikestræde
II, st.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Østasiatisk Institut
spænder vidt, fra det burmansk-tibetanske sprogområde
i vest til det malayo-polynesiske i syd og øst til
de japanske, kinesiske og koreanske mod nord og
nordøst. Forskningen omfatter ikke kun de ovennævnte
sprogområder, men i lige høj grad de tilsvarende
kulturområder.
Igangværende forskning:
Kinesisk afdeling. Der forskes i sproglige genetiskkomparative
klassifikationer og i sydøstasiatiske
sprogs typologi, og en grammatik over Radé sproget
er under udarbejdelse (Egerod). Desuden forskes der
videre i moderne kinesisk grammatik, hvor en afhandling
om morfemet /e's funktioner som aspektsuffix
og modalpartikel er under udarbejdelse, samt i
kinesisk folkelig middelalderlitteratur med henblik
på en sammenligning af ældre og moderne grammatiske
former (Arendrup). Der arbejdes med en litterær
analyse af Lao She og hans værker (Tung), og
arbejdet er fortsat med leksikale projekter (Chang).
Forskningsprojektet »Lokal selvforvaltning, beskatning
og administration i Shandong ca. 1550-1750«
fortsattes med særlig henblik på ændringer i landsInstitutter
311
byadministration og skatteforhold i det 17. århun- Friends of Prince Peter, December 1978, 89-99, Kødrede
(Littrup). Der arbejdes også på en grammatik benhavn.
over Akha sproget (Hansson) og på en analyse af Steenstrup, Carl H. Trolle, disputats juni 1979: Hoden
taoistiske liturgiske tradition og på en deskriptiv jo Shigetoki (1198-1261) and his Role in the History
og analytisk katalog over Dao-zang, den taoistiske of Political and Ethical Ideas in Japan. (Afhandling
kanon fra Ming dynastiet (Andersen). til filosofisk doktorgrad).
Japansk afdeling: Der forskes videre i den ideologiske
udvikling i Tokugawa-'ptT'\oden, et værk om filosoffen
Ogyu Sorai er under udarbejdelse, og der skrives et
værk om Japans religioner (Lidin). Der forskes fortsat
i £a6a/h-teatrets udvikling, der arbejdes med en
biografi af skuespilleren Yoshizawa Ayame (1679-
1723) (Brændgaard). Desuden forskes der på det litterære
område i forfatteren Iwano Homei (Nagashima).
Der har været besøg af professor Toshio Kawatake
fra Waseda University, der har givet en række
forelæsninger over japansk drama.
Afdelingen for kinesisk kunst og kultur: Der arbejdes på
»Indices to modern Chinese pictorial art 1949-79«
og med Wang Hui's Nanxuntu, Kangxi-kejserens
Sydkina-rejse i 1689 skildret af maleren Wang Hui
(Heilesen). Desuden arbejdes der fortsat med en katalogisering
og nyvurdering af kunstkammersamlingen
på Nationalmuseets etnografiske samling
(Hornby). Endelig arbejdes der på projektet »Coding
of two-character compounds in Morohasho's
dictionary« (Grinstead).
Thai-afdelingen: Der er arbejdet i Thailand på et etnovidenskabeligt
forskningsprojekt, »Herbalisme i
Nord Thailand«, et tværfagligt projekt i samarbejde
med en læge og en botaniker (Brun) og i lingvistik
(Patamadilok).
Koreansk afdeling: Der arbejdes på koreansk shamanisme
og på koreansk kulturhistorie.
Vietnamesisk afdeling: Sprog- og grammatikstudier
(Nguyen).
Afdelingen for stillehavsforskning (malayo-polynesisk): En
engelsk-bellonesisk ordbog er blevet fuldført i samarbejde
med Professor Samuel H. Elbert; en liste på
1624 bellonesiske personnavne er blevet udarbejdet;
tohundrede gamle beretninger om fejder på Bellona
er blevet oversat og kommenteret i samarbejde med
Toomasi Taupongi (Kuschel).
Publikationer:
Egerod, Søren: An English-Radé vocabulary. —
BMFEA 50 (1978) 49-104.
- Atayal-English dictionary, 2 vols. - Bangkok
1979.
— Typology og Chinese sentence structure. — In:
Specialea/handlinger:
Ishibori, Keiichi, oktober 1979: Concerning the Particle
GA. (Hovedfag i japansk).
Vosbein, Tage, januar 1979: Borgerlig ret i Kina. En
analyse af indhold og baggrund for diskussionerne
i 1958/59 og 1975/76. (Magisterkonferens i sinologi.
. Gæster og rejser:
Professor Prins Prem Bhurachatra gav i forårssemestret
i thai-afdelingen en forelæsningsrække over emnet
»The Sukhothai Period«.
Afdelingen for stillehavsforskning har fra 27.
august - 6. december haft besøg af professor Samuel
H. Elbert fra Hawaii i forbindelse med færdiggørelsen
af en engelsk/rennellesisk-bellonesisk ordbog, -
og samme afdeling har i en del af samme periode
ligeledes haft besøg af Toomasi Taupongi fra Bellona,
der som informant har medvirket ved ordbogsprojektet
og andre projekter.
Poul Andersen afsluttede i marts sit ophold på
Taiwan, hvor han har arbejdet på en analyse af den
taoistiske gudeverden og dens funktion i det taoistiske
ritual.
Birthe Arendrup har i efterårssemestret studeret
ved Peking Language Institute, hvor hun foruden
sprogindlæring forsker i le, aspektsuffix og partikel i
moderne kinesisk. Opholdet vil også omfatte forårssemestret
1980.
Viggo Brun afsluttede med udgangen af januar sit
forskningsprojekt i Nord Thailand, »Herbalism in
Northern Thailand« (med støtte fra NORAD).
Mette Brændgaard opholdt sig (med støtte fra Japan
Foundation) fra april til juli i Japan for at indsamle
materiale til en biografi af skuespilleren Yoshizawa
Ayame.
Søren Egerod forskede (med støtte fra Carlsbergfondet)
i juli og august ved Language Center,
University of Hong Kong.
Inga-Lill Hansson afsluttede sit ophold i Nord
Thailand, hvor hun har indsamlet materiale til en
grammatik over Akha sproget.
Olof Lidin afsluttede 15. februar (på et legat fra
Tokai University) sit ophold i Japan for at afslutte
arbejdet på et værk om filosoffen Ogyu Sorai.
Robert Tung afsluttede i sommerens løb sit ophold
v. Hong Kong university, hvor han har arbejdet med
en analyse af forfatteren Lao She og dennes værker.
Olof Lidin
21 Årbog 1979
312 Universitetets årbog 1979
Klassisk
1. Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, V2 TAP.
Lokaler:
Instituttet er den 25/6 flyttet til Københavns Universitet
Amager, Njalsgade 90 (Trappe 1).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde dækker principielt alle de felter
som har tilknytning til middelalderen og som forudsætter
kendskab til græsk og/eller latin. Da begge
sprog i middelalderen er internationale sprog er arbejdsområdet
stort og varieret. Det er karakteristisk
for en stor del af den forskning, der foregår på instituttet,
at den bevæger sig i grænseområdet mellem
kulturkredse og således beskæftiger sig med forbindelser
der rækker ud over græsk og latinsk middelalder.
Således studeres f.eks. byzantinsk musik (den
græsksprogede ortodokse kirkes musik i middelalderen)
i sammenhæng med beslægtede musiktraditioner,
middelalderens kirkeslaviske og syromelkitiske
tradition og den moderne græsk-ortodokse kirkes
musik. Middelalderens latinske filosofi og linguistik
studeres snart med henblik på moderne problemstillinger,
snart med henblik på relationerne mellem
græsk og latinsk tradition og snart med henblik på
dens forudsætninger i antik kultur og videnskab eller
dens eftervirkninger i nyere historie. På det historiske
område arbejdes der med latinske kilder til middelalderens
verdslige og gejstlige historie i stadig
kontakt med den ikke latinske tradition og kilder.
Middelaldercentralen formidler endelig ved månedlige
kollokvier samarbejdet mellem middelalderforskere
ved Københavns Universitet.
Instituttets forskningsvirksomhed har fire tyngdepunkter:
byzantinsk musik, den middelalderlige skolastik
især dens grammatiske og logiske teorier, cistercienserordenens
historie og registreringen af de middelalderlige
håndskriftfragmenter fra Danmark.
Byzantinsk musik Qørgen Raasted):
Den middelalderlige og eftermiddelalderlige byzantinske
kirkemusik, som både hvad omfang og kvaliteter
angår må sidestilles med den katolske kirkes
gregorianske musik, er overleveret i et meget stort
antal musikhåndskrifter, af hvilke de ældste synes at
stamme fra begyndelsen af 10. århundrede. Ved en
reform i slutningen af 12. årh. indførtes en stort set
læselig nodeskrift, som blev anvendt med små modifikationer
indtil begyndelsen af 19. årh., hvor en ny
gennemgribende reform fandt sted. Den gamle nodeskrift
gik derefter snart i glemmebogen, og det er
først i vort århundrede, at de gamle musikmindesmærker
er ved at blive gjort tilgængelige igen. Der
arbejdes ihærdigt med at trænge frem til en mere
korrekt opfattelse af nodetegnenes dynamiske og rytmiske
implikationer, af melodiernes intervalforhold,
og af de håndskrevne kilders indbyrdes slægtsforhold.
Side om side hermed studeres i detailler de
kompositionsprincipper, der ligger til grund for melodierne
i de forskellige musikalske genrer, og samspillet
mellem skriftlig og musikalsk tradition gøres
til genstand for analyse.
Der har i årets løb specielt været arbejdet med
notationen i nogle syro-melkitiske liturgiske håndskrifter
og deres sammenhæng med den byzantinske
musikalske traditon og med sammenhængen mellem
middelalderlig og eftermiddelalderlig kirkemusik.
Specielt skal nævnes at der i forbindelse med universitetsjubilæumsfestlighederne
blev afholdt en koncert
med byzantinsk kirkemusik i Trinitatis kirke
den 10. oktober. I denne anledning blev der lejlighed
til at udmønte og efterprøve de teoretiske resultater i
praksis, ligesom de konkrete opførelsesproblemer
gav anledning til nye overvejelser af det teoretiske
grundlag for transskriptionerne.
Skolastik:
Skolastikken er den latinske middelalders videnskab
som den udformedes ved universiteterne. Den hertil
hørende litteratur er overleveret i en lang række
håndskrifter, der endnu kun er utilstrækkeligt registreret
og hvoraf langt den største del endnu ikke
foreligger i moderne udgaver. Instituttet har især
koncentreret sit arbejde om to beslægtede felter inden
for dette store område: Udgivelsen af de danske
middelalderfilosoffer (i Corpus Philosophorum Danicorum
Medii Aevi, 1955-79 foreløbig 8 bind) og
arbejdet med skolastikkens tre fundamentalvidenskaber:
grammatik, rhetorik og logik. Af mere præcise
opgaver inden for disse rammer kan nævnes:
Udgave af Boethius de Dacias Sophismata (Sten
Ebbesen og Jan Pinborg), er netop påbegyndt.
Udgave af Nicolaus de Dacias kommentar til Aristoteles'
Priora Analytica (N. J. Green-Pedersen).
Udgave af to rhetoriske kommentarer fra 1100-
tallet (Karin Margareta Fredborg). Afsluttet.
Undersøgelse af den græske tradition vedrørende
læren om fejlslutninger. (Sten Ebbesen). Afsluttet.
Undersøgelse af den middelalderlige sætningslogik
(N. J. Green-Pedersen).
Undersøgelse af danske studerende 1450-1530
med særligt henblik på Københavns Universitet
(Jan Pinborg).
Institutter 313
Cistercienserordenen (Brian McGuire):
Cistercienserordenen spillede en væsentlig rolle i
middelalderen ikke mindst som formidler af en bestemt
kulturtradition. Der har specielt været arbejdet
med Caesarius fra Heisterbach og hans mundtlige
og skriftlige kilder. To større undersøgelser er afsluttet
i manuskript. Endvidere arbejdes på en fremstilling
af de danske cisterciensere 1144-1414.
Fragmentregistreringen (Jørgen Raasted):
Fragmentregistreringen har som opgave at datere,
indholdsbestemme og katalogisere mere end 10.000
små og store brudstykker af middelalderlige håndskrifter,
som i århundrederne efter Reformationen
blev anvendt til indbindingsformål. Ved en sådan
registrering vil danske og udenlandske middelalderforskere
fa mulighed for at studere et endnu utilgængeligt
materiale til belysning af Danmarks middelalderlige
boghistorie. Arbejdet forestås af en arbejdsgruppe
på ca. 25 medlemmer under ledelse af Jørgen
Raasted. I øjeblikket pågår arbejdet med registreringen
af det Kgl. Biblioteks fragmentsamling (ca. 3000
fragmenter). En foreløbig registrering af fragmenterne
på Landsarkivet i Odense er afsluttet, og der arbejdes
med bestemmelse af sammenhørende fragmenter
fra Rigsarkivet, specielt i øjeblikket med rekonstruktionen
af bibelhåndskrifter.
Middelaldercentralen (Brian McGuire):
Ved månedlige kollokvier formidles kontakt mellem
middelalderforskere fra forskellige universitetsinstitutter.
Den øgede kontakt har allerede givet sig udslag
i et snævrere samarbejde på en række punkter.
Dels kan nævnes flere forskellige tværfaglige undervisningsprojekter;
i denne sammenhæng gives nu i
lektionskatalogen en samlet oversigt over universitetets
undervisning om middelalderlige emner. Dels
kan nævnes samarbejdet omkring publikationer,
f.eks. udgivelsen af foredragene fra middelaldercentralens
kollokvier 1976/77 under titlen Kulturblomstring
og samfundskrise i 1300-tallet. 228 pp. ISBN
nr. 87 7421 226 5, samt udgivelsen i instituttets Cahiers
af tværvidenskabelige afhandlinger forfattet af
medarbejdere ved andre institutter.
Redaktionsvirksomhed:
I årets løb er udsendt hefterne 30-34 af instituttets
tidsskrift Cahiers de l'Institut du moyen-åge grec et
latin (= CIMAGL), under redaktion af Jan
Pinborg.
Jørgen Raasted har afsluttet redigeringen af Studies
in Eastern Chant IV og af Monumenta Musicae
Byzantinae, Subsidia 6.
Brian McGuire har redigeret Kulturblomstring
og samfundskrise i 1300-tallet (se ovf. under Middelaldercentralen).
Jan Pinborg er redaktør af Corpus Philosophorum
Danicorum Medii Aevi (i årets løb er udsendt bd. 8),
medlem af redaktionen for Vivarium og for Classica
et Mediaevalia og tilsynsførende ved udgivelsen af
Diplomatarium Danicum. Han har endvidere sammen
med professorerne Norman Kretzmann (Cornell
University, Ithaca, New York) og Anthony
Kenny (Balliol College, Oxford) afsluttet redaktionen
af Cambridge History of Later Medieval Philosophy,
idet der dog endnu mangler korrekturlæsning
og indicering.
Publikationer:
Ebbesen, Sten, 1979: The Dead Man is Alive. -
Synthese 40, 43-70.
- 1979: Review of Aristoteles Latinus VI. - Vivarium
17, 69-80.
- 1979: Contract Verbs in Common Modern Greek.
- Hellenika 31 (Thessaloniki 1979) 65-107.
- 1979: Anonymi Aurelianensis I Commentarium in
Sophisticos Elenchos. - CIMAGL 34, I-XLVIII
& 1-200.
McGuire, Brian, 1979: Structure and Consciousness
in the Exordium Magnum Cisterciense: The
Clairvaux Cistercians after Bernard. - CIMAGL
30, 33-90.
- 1979: Dante i Paradis: Det følsomme menneske
midt i samfundets krise. - Kulturblomstring (se
ovf. under Middelaldercentralen), 86-107.
- 1979: Efterskrift. Ibd., 193-204.
Pinborg, Jan, 1979: The English Contribution to Logic
before Ockham. — Synthese 40, 19-42.
- 1979: Tre latinske grammatikker... trykt af Godfred
af Ghemen 1493 udgivet i facsimile... med en
efterskrift af Jan Pinborg og Erik Dal.
- 1979: Universitas Studii HafTnensis. Stiftelsesdokumenter
og statutter 1479. (Udgivet, oversat og
med en indledning af Jan Pinborg. - English
translation by Brian McGuire). (148 pp.).
- 1979: Filosofien i det 14. århundrede — forfald eller
nybrud. - Kulturblomstring 20-39.
Raasted, Jørgen, 1979: A Neglected Version of the
Anecdote about Pythagoras' Hammer Experiments.
- CIMAGL 31a/b, 1-9.
- 1979: Musical Notation and Quasi-Notation in
Syro-Melkite Liturgicai Manuscripts. — CIMAGL
31 a/b, 11-37 & 53-77.
- 1979: Byzantine Chant in Popular Tradition. -
CIMAGL 31 a/b, 39-49 & 78-81.
- 1979: Frants Nielsen fra Grenå og Stephanius's
Saxo-noter. Et fund i Roskilde Stiftsbibliotek. -
Museum Tusculanum 34/35, 80-85.
- 1979: Opposition ved Ole Smiths disputats (Studies
in the Scholia on Aeschylus I). - Museum
Tusculanum 36/39, 143-162.
21*
314 Universitetets årbog 1979
Gæster:
Mary Sirridge (Louisiana State University) og Katherine
Tachau (University of Wisconsin) opholder
sig siden september 1979 ved instituttet på en Marshall-
fond-bevilling for at studere palæografi og den
middelalderlige grammatiks og logiks historie.
Jan Pinborg
2. Institut for klassisk filologi
Stab:
1 professor, 1 ledigt professorat, 9 lektorer, 1 adjunkt/
lektorstilling under besættelse, 1 udenlandsk
lektor (nygræsk), 2 seniorstipendiater, 3 kandidatstipendiater,
9 eksterne lektorer, 3 undervisningsassistenter
(heraf 2 som erstatning for ledige stillinger),
4 hjælpelærere, 2 sekretærer (heraf 1 halvtidsansat).
Nye lokaler:
Instituttet er i august flyttet til Njalsgade 94.
Udadvendte aktiviteter:
»Danish Medieval History - New Currents & Saxo -
A Medieval Author Between Norse And Latin Culture
«, 24.-28. september; et internationalt symposion
i anledning af universitetets jubilæum, afholdt i
samarbejde med Historisk Institut.
Tre medarbejdere er ad hoc-konsulenter i det 16.
og 17. århundredes danske latinlitteratur for en
gruppe, der arbejder på en ny dansk litteraturhistorie
til udgivelse hos Gyldendal.
En medarbejder har fungeret som referee for tidsskriftet
Classical Philology.
Medarbejdere har holdt gæsteforelæsninger ved
Manchester University og Odense Universitet.
Forskningsvirksomhed:
a) Historiske undersøgelser:
En systematisk fremstilling af det athenske demokrati
i 4. årh. f.Kr., baseret på en nytolkning af organstrukturen
og magtfordelingen mellem statsorganerne.
Hefte 4 og 5 er udkommet i årets løb; det afsluttende
hefte forventes udgivet i 1980 (Herman
Hansen.).
Europæisk latinhumanisme, forskellige emner (Petersen).
Grækenlands historie under og umiddelbart efter den
anden verdenskrig og især i overgangsperioden
1944/45 (Bærentzen, Smith).
Det græske kommunistpartis historie (Smith).
b) Sproglige undersøgelser:
Den tsakoniske dialekt (projektarbejde, ledet af Engberg).
c) Litterære undersøgelser:
Homer. I forbindelse med genudgivelsen af Chr. Wilsters
danske oversættelse (udsendt 1979) forberedes
to bind med Homerstudier, dels et kommenteret billedstof
til belysning af kulturel baggrund og senere
perioders benyttelse af Homer i billedkunsten (Salskov
Roberts), dels en artikelsamling om de vigtigste
emner i nyere Homerforskning (Andersen, Christensen
og Skafte Jensen, i samarbejde med forskere udefra).
- Færdiggørelse af afhandlingen The Homeric
Question and the Oral-Formulaic Theory (Skafte
Jensen).
Seneca den yngres forfatterskab og Seneca-receptionen
(Alenius).
Den hellenistiske roman i Byzans; fra Tyche til Eros
(Smith).
Saxo som digter. Studier i Gesta Danorums metriske
partier (Friis-Jensen).
Hans Frandsens forfatterskab; humanismens gennembrud
i Danmark (Friis-Jensen og Skafte Jensen).
d) Udgivelse, oversættelse og kommentering:
Tekstkritik, forskellige emner (Smith).
Katalogisering af de græske håndskrifter på Det kongelige
Bibliotek (Smith).
Filosofihistoriske værker fra perioden mellem 250
f.Kr. og 250 e.Kr.; udgivelse af de overleverede fragmenter
(Mejer).
Himmel og jord i oldtiden. En indføring i det antikke
verdensbillede, ledsaget af et tekstudvalg i oversættelse,
til brug i faget Oldtidskundskab (og måske
(idé)historie) (Taisbak).
Aischylosscholier. Tekstkritisk udgave af scholierne
til De Syv mod Theben (fase. ii,2 af den samlede
udgave af scholierne til Aischylos) (Smith).
Lysias. Udvalgte taler oversat med indledning og
kommentar. Selskabet til Historiske Kildeskrifters
Oversættelse (Herman Hansen).
Archestratos fra Gela. Tekstkritisk udgave med indledning,
oversættelse og kommentar (Breitenstein).
Den byzantinske Achilleide. Synoptisk udgave
(Smith).
Grækenland i perioden oktober 1944-januar 1945, en udgave
med historisk kommentar og indledning af ca.
250 fotografier (Bærentzen).
e) Filosofi:
Aristoteles. Færdiggørelse af afhandlingen Aristotle's
Moral Insight, A Study in Aristotle's Moral Psychology
(Engberg-Pedersen).
Humanisme og kristendom. Fem dialoger. Dialogisk
præciseres to karakteristiske humanistiske livssyn
over for to kristne, med stadig henvisning til deres
Institutter 315
hovedrepræsentanter inden for henholdsvis den græske
og den bibelske tradition (Simonsen).
f) Naturvidenskab:
Geometri, forskellige emner (Taisbak).
Euklid. Færdiggørelse af en monografi om 10. bog
af Euklids elementer (Taisbak).
g) Religionshistorie:
Theodicéproblemet i tidlig græsk litteratur (Andersen).
h) Arkæologi og kunsthistorie:
Etruskiske bronzespejle. Corpus Speculorum Etruscorum,
Copenhagen, fase. 1, Etruscan Mirrors in the
Danish National Museum and the Ny Carlsberg
Glyptothek. Odense University Press (Salskov Roberts).
Attisk figurdekoreret keramik, fundet på Tall Sukas
under Carlsbergfondets fønikiske ekspeditioner (Salskov
Roberts).
Dionysios af Fournas malerhåndbog, studier med særligt
henblik på de afsnit i håndbogen, der omhandler
indskrifter og motivanbringelse i en byzantinsk idealkirke
(Gravgaard).
Arkitekten Christian Hansens tegninger fra Athen
(Haugsted).
Publikationsrækker:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum; til tidsskriftet
er knyttet monografiserierne Opuscula Graecolatina,
Rudimenta Graecolatina, Ad Fontes, og Opuscula
Byzantina et Neograeca.
Instituttets nygræske afdeling udgiver, i samarbejde
med Goteborg Universitets nygræske afdeling,
tidsskriftet Scandinavian Studies in Modem Greek.
En medarbejder deltager i redaktionen af Classica
et Mediaevalia.
Publikationer i 1979:
Terents: Andria. Latinsk tekst med Thor Langes
danske oversættelse. Indledning og noter af et
hold studerende ved Københavns Universitet.
Gyldendal. 176 pp.
Engberg-Pedersen, Troels: Begrebet phantasia hos Aristoteles.
— Museum Tusculanum 34-35, pp. 31-
71.
— Converging Aristotelian Faculties: A Note on Eth.
Nic. VI xi 2-3 1143a25-35. — Journal of Hellenic
Studies 98, pp. 158-160.
— More on Aristotelian Epagoge. - Phronesis 24,3,
pp. 301-319.
Gravgaard, Anne-Mette: Inscriptions of Old Testament
Prophecies in Byzantine Churches. - Museum
Tusculanums forlag. 112 pp.
Hansen, Mogens Herman: Det athenske demokrati i
4. årh. 4. Folkedomstolen. 5. Embedsmændene. —
Opuscula Graecolatina 15. 88 og 112 pp.
— The Duration of a Meeting of the Athenian Ecclesia.
— Classical Philology 74, pp. 43-49.
— Misthos for Magistrates in Classical Athens. —
Symbolae Osloenses 54, pp. 5-22.
— Did the Athenian Ecclesia Legislate after 403/2? -
Greek Roman and Byzantine Studies 20, pp. 27-
53.
— EKKLESIA SYNKLETOS in Hellenistic Athens. —
Greek Roman and Byzantine Studies 20, pp. 149-
156.
— How Often Did the Athenian Dicasteria Meet? —
Greek Roman and Byzantine Studies 20, pp. 201-
204.
Petersen, Erik: Peder Låles Ordsprog. Udgivet af
Iver Kjær og E. P. 1-2. - Det danske Sprog- og
Litteraturselskab, i kommission hos C. A. Reitzels
Boghandel. (Danmarks gamle Ordsprog I, '-2).
764 pp.
Roberts, Helle Salskov: Etruscan Bucchero With Incised
Decoration. - Acta of the XL International
Congress of Classical Archaeology, London, 3-9
September 1978, p. 192.
— Etruscan Mirrors of the Hellenistic Period? - Actes
du Ve Colloque International sur les Bronzes
Antiques, Lausanne, 8-13 mai 1978, pp. 157-160,
pis. 93-96.
Simonsen, Andreas: Lille græsk syntaks. De vigtigste
regler for kasus-, modus- og tempusbrugen. — Rudimenta
Graecolatina 2. 43 pp.
Smith, Ole Langwithz: Nogle overvejelser om tekstfortolkning
og teksthistorie. — Museum Tusculanum
34-35, pp. 3-30.
— Litochoro. He arche tou emphyliou. - Anti 122,
pp. 30-36.
— The Scholia on the Eumenides in the Early Triclinian
Recension of Aeschylus. - Philologus 123.
— Anmeldelse af Scholia vetera in Hesiodi Theogoniam
rec. L. di Gregorio. - Byzantinische Zeitschrift
72, pp. 39-40.
— Anmeldelse af G. Christodoulou, Ta archaia scholia
eis Aianta tou Sophokleous. — Classical Review
N.S.xxix, pp. 12-14.
Disputats:
Lektor Jørgen Mejer har erhvervet den filosofiske
doktorgrad på afhandlingen 'Diogenes Laertius and
his Hellenistic Background'. — Hermes Einzelschriften
40, 1978.
Prisopgave:
Brockdorff, H. U.: Kvindeskildringen hos Horats
(guldmedaille).
316 Universitetets årbog 1979
Specialer:
Christensen, B.: Det romerske commentarius-begreb
med særligt henblik på Caesars »Bellum Gallicum
«.
Frederiksen, N. S.: Det hippokratiske spørgsmål og
Prognostikon.
Houkjær, U.; Håndskriftet GI. Kgl. Saml. 450, dets
placering i Justinustraditionen og dets betydning
for Saxo.
Kluge, I.: Bryllupsceremonier i Athen i 5. årh. f.Kr.,
især belyst udfra arkæologisk materiale, rødfigurede
lutroforer.
Ole Langwithz Smith
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosofisk institut
Stab pr. 31/12:
3 professorer (+ 1 professorat vakant), 8 lektorer, 3
eksterne lektorer, 1 forskerstipendiat, 2 seniorstipendiater,
2 kandidatstipendiater samt 4 TAP'er (i 2 3/5
stilling).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter et bredt
felt af emner såvel inden for filosofi- og idéhistorie som
inden for filosofiens systematiske discipliner. I overensstemmelse
med en gammel tradition lægges vægt på
problemer, der har tilknytning til fagvidenskabelige
problemstillinger, såvel inden for naturvidenskab
som inden for samfundsvidenskab og humaniora.
Der lægges vægt på internationale kontakter, både i
retning af nordisk, anglosaksisk og kontinentaleuropæisk
filosofi.
Instituttet afholder regelmæssigt forskningsseminarer.
Ved disse har i årets løb følgende emner været behandlet;
7/3 Om forholdet mellem logisk sprogbrug og religiøs
og poetisk sprogbrug (P. Zinkernagel).
4/4 Bemærkninger om Jesu etik (E. Elten).
2/5 Verdensbegrebet hos Husserl og Heidegger
(P. Liibcke).
10/10 Kausalitet i hensigtsforklaringer (F. Collin).
7/11 Leibniz og den kinesiske filosofi I Ching (J.
Witt-Hansen).
10/12 Historicisme, historisme, evolutionisme og
andre -ismer (M. Blegvad).
Den følgende redegørelse for de videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed i året er opdelt efter
emner på en måde, der svarer til den inddeling i
tre hovedområder: filosofi- og idéhistorie, teoretisk filosofi
og praktisk filosofi, der også afspejler sig i filosofistudiets
organisation.
Inden for dansk filosofi- og idéhistorie har Sv.E. Stybe
fortsat sit i 1973 påbegyndte arbejde på en trebinds
fremstilling af dansk idéhistorie, 1979 navnlig
angående perioden efter ca. 1750. Af dette arbejde er
bl.a. et foredrag holdt i Selskabet for Filosofi og Psykologi
om striden mellem Brandes og Høffding om
Nietzsches såkaldte radikale aristokratisme udsprunget.
Han har udarbejdet kapitlet om filosofiens
historie ved Københavns universitet til jubilæumsværket
om universitetets historie og desuden skrevet
en bog »Universitet og åndsliv i 500 år«, der udgaves
i anledning af jubilæet (se publikationslisten).
Ved det i anledning af samme jubilæum afholdte
retshistoriske symposium bidrog C. H. Koch og Mogens
Blegvad efter indbydelse fra Det retsvidenskabelige
fagråd med foredrag om Anders Sandøe Ørsted
på den mødedag, d. 16/5 der helligedes denne i
anledning af 200-års-dagen for hans fødsel. Mens
Koch behandlede Ørsteds strid med F. G. Howitz
om viljens frihed, drejede Blegvads foredrag sig om
Ørsteds tidlige moral- og retsfilosofiske arbejder og
hans forhold til Kant (se publikationslisten).
C. H. Koch har desuden fortsat sine studier over
ældre dansk filosofi, bl.a. over Johannes Boyes forfatterskab
og færdiggjort et manuskript om diskussionen
»Om menneskets pligter overfor dyrene«.
K, Friis Johansen har fortsat sine studier over
Kierkegaards forhold til græsk tænkning og talt om
»Kierkegaard und die griechische Dialektik« ved det
dansk/polske symposium (se under Symposier og seminarer).
Arne Grøn og P. Liibcke har bidraget med
foredrag om Kierkegaard ved et symposium den 5.-
6. november (se under Symposier og seminarer).
Inden for antik filosofi- og idéhistorie har K. Friis
Johansen fortsat sine studier over antik atomisme og
sit projekt om antik idealisme, idet han navnlig har
arbejdet med forholdet mellem Platons og Aristoteles'
erkendelsesteori. En frugt af dette arbejde er forelagt
den 29/11 i Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab som en meddelelse om »Aristoteles'
perceptionsteori«. Desuden har Friis Johansen holdt
foredrag ved et Aristotelesseminar den 18/4 om
»Substans, form og universale hos Aristoteles« og
den 26/9 om »Aristoteles' metodesynspunkter i De
anima« og talt om »Idélæren som baggrund for Platons
natur- og videnskabssyn« ved Klassikerforeningens
efteruddannelseskursus den 1/11. Han har endelig
fortsat deltaget som medarrangør i det tværvidenskabelige
Augustinseminar.
Flemming Steen Nielsen har studeret de logiske
begrebers og distinktioners udvikling hos Platon og
Institutter 317
Aristoteles (især forholdet mellem Topica og De sophisticis
elenchis på den ene side og argumentationspraksis
i de platoniske dialoger på den anden).
Af anden forskning af filosofi- og idéhistorisk karakter
kan nævnes:
Arne Grøn har som kandidatstipendiat fra 1/2 påbegyndt
et projekt over »Fornuft og historie hos Hegel
«, omfattende også diskussionen i vort århundrede
af Hegels historiefilosofi og Hegels betydning for
moderne hermeneutik og fænomenologi (se også
publikationslisten).
C. H. Koch har fortsat sine studier over Rousseaus
politiske filosofi og over Francis Bacon, herunder
hans idollære samt hans forhold til matematikken
og til den videnskabelige revolution i det 17.
århundrede, (se også publikationslisten). Han har
den 19/4 holdt foredrag om Bacon på Engelsk institut.
M. Blegvad har genoptaget tidligere studier over
Adam Smiths moralfilosofiske system, holdt foredrag
herom for det dansk-polske symposium (se
Symposier og seminarer) og publiceret en artikel
herom (se publikationslisten).
Peter Kemp har beskæftiget sig med strømninger i
fransk filosofi og leveret en artikel om strukturalismen
1966-76 til Institut International de Philosophie
(se Publikationslisten) samt holdt foredrag om
eksistentialisme og strukturalisme i Filosofiska foreningen
i Lund den 17/10.
Endelig kan nævnes, at flere af instituttets medarbejdere
er engageret i udarbejdelsen af en større ny
filosofihistorie. Således har Jan Riis Flor færdiggjort
kapitler om Russell og Moore til afsnittet om moderne
analytisk filosofi.
Inden for logik og logikkens filosofi har Henning Boje
Andersen fortsat arbejdet på sit stipendiatprojekt
om reference og epistemiske kontekster. Han har talt
om »Semantiske paradokser og naturlige sprog« ved
Tredie workshop om Artificial Intelligence (Risø
14/9) og publiceret artiklen »Om De Re tilskrivninger
« (se publikationslisten).
Kjell Sellin har færdiggjort manuskripter til lærebøger
i logik og i kybernetik og informationsteori til
brug ved instituttets kursus for studerende fra andre
fag.
Flemming Steen Nielsen har fortsat sine studier af
Alfred Sidgwicks argumentationsteori og specielt arbejdet
med Sidgwicks forhold til de engelske ny-hegelianere.
Han har opsporet og studeret den spredte
og endnu lidet systematiserede litteratur vedrørende
uformel logik og almen argumentationsteori, specielt
inden for den retoriske tradition og det dialogiske
logiksyn.
Jon Espersen har fortsat arbejdet på en lærebog i
logik for filosofistuderende og har herunder indsamlet
et større eksempel- og opgavemateriale.
Inden for sprogfilosofien har Jens Ravnkilde afsluttet
sit arbejde med Quine's 'indeterminacy thesis' i
form af en afhandling, der er indleveret til bedømmelse
med henblik på antagelse til forsvar for doktorgraden.
Han har desuden udarbejdet en artikel
med titlen »Is there a Problem about the Metalinguistic
Approach to Identity?«, som ventes publiceret
i 1980.
Peter Kemp har fortsat sine studier over moderne
sprogfilosofi (bl.a. strukturalisme og hermeneutiske
overvejelser over mytesproget).
Peter Zinkernagel har på instituttets forskningsseminar
behandlet forskellige arter af sprogbrug (se
ovenfor).
Jon Espersen har fortsat sine studier over Chomsky's
sprogfilosofi. En afhandling om dennes teori
om 'medfødt viden' er nær afslutning.
Af forskning af hovedsagelig erkendelsesteoretisk karakter
kan nævnes N. Chr. Stefansens studier over
C. S. Peirce's fallibilisme. Desuden har Jan Riis Flor
arbejdet med på grundlag af sin i 1978 afsluttede
afhandling om forholdet mellem logik og erfaring at
behandle enkelte emner i artikelform (en artikel om
'Naturvidenskabernes objektivitet' er publiceret (se
publikationslisten)). Han planlægger også at fremstille
afhandlingens grundsynspunkt i en 'halvpopulær'
erkendelsesteori.
Poul Liibcke har fortsat arbejdet på sit stipendiatprojekt
»Tidsbegrebet i den fænomenologiske tradition
med særligt henblik på Husserl, Heidegger og
Eugen Fink« og har forelagt et aspekt af dette arbejde
på instituttets forskningsseminar (se ovenfor).
Han har forelæst ved Heidelberg universitet om
»Die 'Daseins-formel' beim jungen Heidegger« og
ved et symposium om Angstbegrebet (Rigshospitalet
d. 7/11) om »Angstbegrebet hos Kierkegaard og
Heidegger«. (Se også publikationslisten).
Inden for videnskabsfilosofi har Helmuth Hansen
fortsat sine studier over forholdet mellem videnskabsproces
og kvalifikationskriterier for modeller og
har i forbindelse dermed arbejdet med Althusserinspirerede
videnskabsteoretiske og sociologiske modeller
i samarbejde med forskere fra Sociologisk institut.
Peter Zinkernagel har fortsat sine studier over det
erkendelsesteoretiske grundlag for den moderne
fysik.
Finn Collin har påbegyndt et stipendiatprojekt,
hvis sigte er at undersøge mulighederne af at arbejde
med ikke-kausale forklaringsmønstre i samfundsvidenskaberne.
Han har redegjort for sin problemstilling
på instituttets forskningsseminar (se ovenfor).
Mogens Blegvad har fortsat arbejdet på bindet
»Patterns of Explanation in Social Science« til serien
af rapporter om det af Statens humanistiske forskningsråd
støttede projekt »Forklaringer af menneskelig
adfærd og socio-kulturelle fænomener« og forelagt
dele heraf på instituttets forskningsseminar
318 Universitetets årbog 1979
(se ovenfor) og som gæsteforelæser ved Filosofisk institutt,
Universitetet i Oslo den 12/10. Han har endvidere
den 2/4 holdt foredrag i Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskabs offentlige række om
»Grundvidenskaben igår, idag og i morgen«.
Inden for den praktiske filosofi har Peter Kemp især
beskæftiget sig med forholdet mellem etik, politik og
teknologi og fuldført en bog på fransk om demokratisk
kontrol af videnskab og teknologi sammen med
professorerne Georges Thill og Pierre-Philippe Druet
fra universitetet i Namur. Om samme emne har
han holdt foredrag i Lodéve i Sydfrankrig samt skrevet
et par videnskabelige artikler (se publikationslisten).
Han har desuden drevet studier over romantisk
æstetik (Kant, Schelling) og arbejdet med religionsfilosofisk
etik, dels gennem forelæsninger i Goteborg,
som vil blive udgivet i U.S.A. under titlen
»The Language of Religion in a Critical World«,
dels gennem et foredrag for seminarielærere, der i
udvidet form vil blive publiceret i tidsskriftet »Religion
« under titlen »Mytesprog og andre sprog«.
Erik Elten har fortsat arbejdet med ateismen hos
Marx-Engels-Lenin og med analysen af det etiske
indhold i de nytestamentlige skrifter. Han har redegjort
for sidstnævnte på instituttets forskningsseminar
(se ovenfor).
Mogens Blegvad har arbejdet med samfunds- og
retsfilosofiske emner og holdt foredrag om »Law and
the Concept of Social Order« (på 9. Weltkongress
fur Rechts- und Sozialphilosophie, Basel) samt publiceret
et essay »Om frihed og retfærdighed« (se publikationslisten).
Redaktionel virksomhed:
Instituttet startede i 1978 en skriftserie: Filosofiske
Studier, hvis første bind var et festskrift til professor,
dr.phil. J. Witt-Hansen. I 1979 udkom bind 2 under
redaktion af C. H. Koch, K. Friis Johansen og S.
Andur Pedersen.
Mogens Blegvad er formand for redaktionen af
»Danish Yearbook of Philosophy« og medredaktør
af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
skriftserie »Grundvidenskaben idag«.
Karsten Friis Johansen er medredaktør af Platonselskabets
skriftserie.
Publikationer:
Andersen, Henning B., 1979: On De Re Tilskrivninger.
- Filosofiske Studier II, 7-27.
Blegvad, Mogens, 1979: Adam Smiths lære om ret
og stat i dens forbindelse med hans etik og økonomi.
- Filosofiske Studier II, 29-53.
— 1979: Om frihed og retfærdighed, 53-83 i M. Hein,
R. Lund & G. Rønby, red.: Psykologi og psykoanalyse.
- Festskrift til Anker Rattleff på 70-års
dagen den 3. nov. 1979.
Collin, Finn, 1979: The Epistemic Accessibility of
Sensations. — Filosofiske Studier II, 55-76.
Elten, Erik 1978: Religionskritik. Ateisme i teori og
praksis. - Gyldendal. 115 s.
Flor, Jan Riis, 1978: Naturvidenskabernes objektivitet.
- Symposion 4/1978, 3-20.
Grøn, Arne, 1979: Ricoeurs fortolkningsteori. Indledning
til P. Ricoeur: Fortolkningsteori. 7-104.
København.
— 1979: Transcendentalfilosofi, historie og kunst i
Schellings System des transzendentalen Idealismus.
- Filosofiske Studier II, 77-127.
Johansen, Karsten Friis, 1979: Kierkegaard und die
griechische Dialektik. 91-124 i Kierkegaard and
Dialectics, Aarhus Symposium 13.-16. Sept. 1978,
University of Aarhus 1979.
Kemp, Peter, 1979: L'Ethique au lendemain des victoires
des athéismes. Reflexions sur la philosophie
de Jacques Derrida. — Revue de Théologie et de
Philosophie, tome HI, 105-121.
— 1979: Une petite musique de nuit, å propos de
l'ouvrage de St. Breton: Théorie des idéologies. -
Revue d'Histoire et de Philosophie religieuses,
No. 4, 1978, 431-436.
— 1979: Le précurseur de Henrik Ibsen. Quelques
aspects de la decouverte de Kierkegaard en France.
— Les Etudes Philosophiques No. 2, 139-150.
Koch, Carl Henrik, 1979: Bacon on Mathematics. -
Danish Yearbook of Philosophy 16, 7-36.
— 1979: Enevælde af Guds nåde. 67-100 i S. E. Stybe
(red.) Politiske Ideologier, 3. og rev. udgave, København.
— 1979: Frihed og almenvilje. Et studie i J.-J. Rousseaus
politiske filosofi. - Filosofiske Studier II,
129-152.
— 1979: Francis Bacon og det 17. århundredes videnskabelige
revolution. - Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning. 85 s. København.
Liibcke, Poul, 1979: Heidegger som hermeneutiker.
— Symposion 1/1979, 3-34.
Stybe, Sv. E., 1979: Universitet og åndsliv i 500 år. -
Gads Forlag. 215 s.
Thielst, Peter, 1979: At tænke kønspolitisk. - Seksualpolitik
7, 14-18.
— & Bo Jacobsen, 1979: De humanistiske videnskaber
og selvrefleksionen. — Philosophia 8, 115-25.
— 1979: Søren og Regine — Kierkegaards Forlovelseshistorie
i Omrids. — Kierkegaard-Studiet 9, 77-
79. Osaka (på japansk).
Symposier og seminarer:
Syv af instituttets medarbejdere var inviteret til det
fjerde Polsk/Danske symposium, der efter indbydelse
af Warszawa universitetets filosofiske Institut afInstitutter
319
holdtes ijodtowy Dwor den 10. til 13. maj 1979. Ved
dette symposium blev der holdt følgende foredrag:
Karsten Friis Johansen: Kierkegaard und die
griechische Dialektik.
J. Legowicz: Das Problem des Ursprung der Allgemeinheit
von Namen bei Abelard.
Jan Pinborg: Interpretation of the Meaning of Particles
in Mediaeval Logic.
K. Szaniawski: Formal Aspects ofjustice.
Sv. E. Stybe: From the History of Copenhagen University.
Z. Zwolinski: Persons as Moral Exemplars.
Mogens Blegvad: Adam Smith and Natural Law.
J. Hofowka: How to Treat Animals.
Z. Augustynek: Time Separation.
Instituttet samarbejdede med Institut for germansk
filologi, Kierkegaard-selskabet og Det tyske kulturinstitut
om afholdelse af et symposium den 5.-
6. november om »Kierkegaard und die deutsche
Philosophie«. Ved dette holdtes følgende foredrag:
Jørgen Hass: Entfremdung und Freiheit bei Hegel
und Kierkegaard.
Wilhelm Anz: Kierkegaard und der deutsche Idealismus.
Claus von Bormann: Kierkegaard und Lessing.
Helmut Fahrenbach: Kierkegaards Bedeutung fur
die heutige Philosophie.
Giinter Figal: Der Begriff der Freiheit bei Schelling
und Kierkegaard.
Arne Grøn: Das Transzendenzproblem beim spåten
Schelling und bei Kierkegaard.
Poul Liibcke: Kierkegaards Zeitverståndnis in seinem
Verhåltnis zum deutschen Idealismus.
Instituttet afholdt den 30/11 et internordisk filosofiseminar
om »Tradition og kritik i nordisk filosofi
«.
Ved dette holdtes følgende foredrag:
Tore Nordenstam: Kritik af de filosofiske traditioner
i Sverige og Norge.
Arno Victor Nielsen: Kritik af dansk filosofisk tradition.
Anund Haga: Skjervheims betydning for norsk filosofi.
Lars Hertzberg: Den finsk-svenske debat om den videnskabelige
verdensanskuelse.
Påll Skulason: Sagaerne og filosofien.
Sven-Eric Liedman: Marxismen i nordisk filosofisk
debat.
Gæster:
Professor J. W. N. Watkins, London School of Economics
and Political Science, opholdt sig med støtte
fra 'Dronning Alexandrines dansk-engelske legat'
ved instituttet i marts måned og holdt en række på 5
seminarer over emnet »Science and Scepticism«.
I forbindelse med, at professor Paul Ricoeur, Université
de Paris og University of Chicago, ved jubilæumsfesten
den 1/6 tildeltes den filosofiske æresdoktorgrad,
talte professor Ricoeur på instituttet ved
et lukket seminar den 3. maj om »Metaphor as cognition,
imagination and feeling«. Desuden holdt han
foredrag i Selskabet for Filosofi og Psykologi, ved
Romansk Institut og i Institut Franfais.
Den 17/5 holdt professor, dr. Maximilien Rubel
forelæsning om »Den politiske brug og misbrug af
Marx«.
Den 2/4 holdt Dr. Hans Rochol fra Bonn forelæsning
om »Almenbegrebet hos Platon, Aristoteles og
Kant«.
Specialeafhandlinger ved magisterkonferens:
Mikkelsen, Leif: Den kausale referenceteori vedrørende
naturlige klasser.
Rosenstand, Nina: Henri Bergsons filosofi med særligt
henblik på dens betydning for nogle nutidige
filosoffer, (tildelt guldmedaljen som besvarelse af
prisopgaven i filosofi for 1978).
Speclaleajhandhng ved hovedfagseksamen:
Dehlholm, Frederik: En kritik af Althussers filosofi.
Længerevarende studieophold:
Henning B. Andersen har fra 15. januar til 1. juni
opholdt sig ved Oxford LTniversitet (Corpus Christi
College).
Finn Collin har som Visiting Fellow opholdt sig ved
Department of Philosophy, Harvard University, i
perioden februar til juni.
Poul Liibcke har fra 15. august til 15. december opholdt
sig ved Heidelberg Universitet.
Jens Ravnkilde har i perioden januar-juni opholdt
sig ved Queen's College, Oxford University.
Mogens Blegvad
2. Institut for klinisk psykologi
Stab:
1 professor (p.t. orlov), 17 lektorer, 2 lektorvikarer (2
gæsteforskere i hver V2 år), 2 adjunkter, 6 kandidater
i tidsbegrænsede uddannelsesstillinger, 3 pædagoger,
2 socialrådgivere, 1 overassistent, 8V2 assistenter,
1 faguddannet betjent.
320 Universitetets årbog 1979
Den psykologiske klinikvirksomhed:
Instituttets klinikfunktion er i fortsat udvikling. Herved
øges muligheden for en praktisk og teoretisk udforskning
og afprøvning af den kliniske psykologi.
Samtidig far et voksende antal studerende fra studiets
sidste trin mulighed for - under supervision -
selv at gøre erfaring med klinisk psykologisk arbejde.
De studerende indgår på forskellig måde i klinikvirksomheden,
enten på egen hånd, som co-terapeuter
eller i tværfaglige teams.
De i denne undervisningsklinik indhøstede erfaringer
kædes sammen med den teoretiske undervisning
i profylakse, undersøgelse og behandling, og de
danner således grundlag for en væsentlig del af Instituttets
forskning og undervisning.
Behandlingsarbejdet fordeler sig på individuel- og
gruppeterapi af såvel børn som unge og voksne, parterapi
og familieterapi samt pædagogisk/psykologisk
gruppebehandling. Især indenfor gruppebehandlingen
er der tale om en del nydannelser; her har interessen
rettet sig imod klientgrupper, som i dagens
samfund har særlige problemer. Herved stilles der
stigende krav til det tværfaglige samarbejde (såvel
internt som eksternt), idet klientens situation ikke
blot indeholder psykologiske, men også medicinske
og sociale problemstillinger.
Som et nyt arbejdsområde er kropsterapi inddraget
i såvel klinikken som i undervisningen.
I forbindelse med klinikvirksomheden indgår tillige
Instituttets efteruddannelsesprogram, der hovedsagelig
er beregnet på de 6 psykologkandidater i
tidsbegrænset ansættelse og omfatter såvel teoretisk
undervisning som supervision af kandidaternes eget
klientarbejde.
I året 1979 har ialt 236 klienter/klientfamilier været
i behandling her, heraf fortsatte 139 fra tidligere
år.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsvirksomheden ved Institut for klinisk psykologi
kan - overensstemmende med gængse kriterier
- inddeles i tre grupper, nemlig grundforskning,
målforskning og udviklingsarbejder. Aktiviteten fordeler
sig nogenlunde ligeligt herimellem, sådan at der i
hver gruppe er 5-7 projekter eller arbejder.
Bemandingen af de enkelte projekter kan typisk
karakteriseres sådan, at grundforskningen finder
sted som enkeltmands-projekter, mens udviklingsarbejderne
bygger på et samarbejde mellem instituttets
medarbejdere. Målforskningen foregår også
hyppigst i et team-arbejde, men sådan at der her ofte
er tale om samarbejde med forskere uden for instituttet.
Med hensyn til projekternes faglige orientering inden
for de tre hovedgrupper slår det klinisk psykologiske
tilhørsforhold stærkest igennem i målforskningen
og i udviklingsarbejderne. Projekter og arbejder
har her henholdsvis en social-samfundsmæssig - og
en psykoterapeutisk orientering. Grundforskningsprojekterne
har derimod i det væsentlige en almenpsykologisk
orientering.
I det følgende skal de enkelte projekter omtales
kort. Der henvises i øvrigt til beretningen i Årbog
1978.
Grundforskning:
Syv projekter har grundforskningskarakter. Der er i
de fleste tilfælde tale om projekter med lang tidshorisont
og - med en enkelt undtagelse - om fortsættelser
af igangværende arbejder.
Lektor, cand.psych. Judy Gammelgaard arbejder
med udviklingen af en kritisk subjektivitetsteori. Lorenzer-
studiernes synsvinkel fortsættes i analyser af
den kvindelige subjektivitets dannelse. Det empiriske
grundlag er terapeutiske erfaringer.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings har påbegyndt
et projekt vedrørende autonome funktioner i forbindelse
med adskillelse af sensoriske faktorer. Grundlaget
er kognitiv arousal teori. Endvidere har Barry
Hutchings i samarbejde med Mednick, Gottesman,
Wolf & Hauge afsluttet en i 1974 påbegyndt undersøgelse
af demografiske variable i forbindelse med
kriminalitet. Resultaterne er under publicering i
bogform.
Lektor, cand.psych. Per Schultz Jørgensen arbejder
fortsat med en teoretisk-empirisk analyse af førstegangs-
dyaden. Synsvinklen er socialfænomenologisk.
En foreløbig rapport er offentliggjort i september
1979 (se publikationer). Arbejdet afsluttes i
1980.
Lektor, cand.psych. Axel Larsen fortsætter - sammen
med lektor, mag.art. Claus Bundesen, Psykologisk
Laboratorium — eksperimentelle studier af visuelle
transformationer i forbindelse med mønstergenkendelse
og perception af bevægelse. Projektet er teoretisk
placeret inden for området »kognitiv psykologi
« og sigter bl.a. mod selvstændig teoriudvikling.
Enkeltstudier er tidligere publiceret og nye studier
under ofTentliggørelse i engelsksprogede tidsskrifter.
Lektor, cand.psych. Hanne Schulsinger deltager i
en prospektiv undersøgelse af 207 børn af skizofrene
mødre og deres 104 kontroller. Der arbejdes både
med analyser af tidligere indsamlede interviewdata
samt med data fra et i 1978 startet delprojekt omfattende
58 personer. Grundlaget er neurologiske faktorers
ætiologiske betydning for opståeisen af skizofreni.
Lektor, cand.psych. John Smidt Thomsen arbejder
med en teoretisk baseret undersøgelse af fænomenologiske
og eksistentialistiske tankesystemer i
Institutter 321
nyere psykoterapeutisk praksis. Der stiles mod en
samlet offentliggørelse i bogform.
Målforskning:
Otte projekter er målforskningsorienterede: de har et
anvendelsesaspekt i relation til konkrete sociale problemstillinger.
Halvdelen af projekterne er i deres
opstartfase, hvor tidshorisonten for projekterne generelt
er 3-4 år.
Adjunkt, cand.psych. Libby Tata Arcel fortsætter
den teoretisk-empiriske analyse af relationen mellem
socialrådgiver og klient. Synsvinklen er »kritisk psykologi
«. Undersøgelsen ventes publiceret i løbet af
1980.
Endvidere deltager Libby Arcel i en sammenlignende
undersøgelse af selvmordsforsøg hos danske
og græske kvinder. Undersøgelsen, der foretages af
et dansk-græsk forskerteam, er et tværkulturelt studie
af 50 danske og 50 græske kvinder med henblik
på belysning af sociokulturelle faktorer.
Lektor, cand.psych. P. V. Bentsen er i manuskriptfasen
ved sin efterundersøgelse af tidligere børne-
og ungdomsforsorgselever. Arbejdet er en samfundsmæssig
beskrivelse af social funktion — på
grundlag af registeroplysninger fra primærkommuner
og tidligere opholdsinstitutioner samt central registrering
af eventuelle afvig. Rapporten forventes
afsluttet med udgangen af 1980.
Lektor, cand.psych. Annie Darum fortsætter sin
deltagelse i BOEL-projektet. Det drejer sig dels om
gennemførelsen af dette projekts anden fase, dels om
udarbejdelse af en undersøgelsesmetodik ved screening
af børn i 4-års alderen. Projektets sigte er profylaktisk,
det foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejersker,
læger, psykologer, telepædagoger og
statistikere.
Lektor, cand.psych. Eric Friis Jørgensen har —
sammen med instituttets andet-års kandidater - påbegyndt
en undersøgelse af psykologers formidling af
psykoterapeutisk viden til andre faggrupper. Første
fase forventes afsluttet i løbet af 1980.
Adjunkt, cand.psych. Ingrid Leth har - sammen
med lektor cand.psych. Merete Lenstrup - afsluttet
projektet »Samtalegrupper med enlige mødre«. Resultaterne
er under offentliggørelse. Herefter fortsætter
Ingrid Leth — i et team bestående af psykologer
og læger og i samarbejde med to fagforeninger - en
igangværende undersøgelse af langvarig arbejdsløsheds
psykiske og fysiske følger. Projektet forventes
afsluttet i 1980. Endelig har Ingrid Leth i 1979 påbegyndt
en kvalitativ undersøgelse af forhold ved det
psykiske opvækstmiljø i fattige familier med børn i
børnehavealderen.
Lektor, mag.art. Gretty M. Mirdal har påbegyndt
et projekt om tyrkiske kvinders levevilkår i Danmark.
På grundlag af interviews belyses integrationsproces
og identitetsændringer, herunder spørgsmålet
om psykopatologi. Undersøgelsen forventes
afsluttet ultimo 1981.
Lektorerne, cand.psych. Vivi Maar og cand.psych.
Per Schultz Jørgensen deltager fortsat i det
longitudinelle projekt: »Førskole Gladsaxe 76«. Af
projektets planlagte fem års-moduler er de tre afsluttede
med en progress-rapport (se publikationer).
Børnene i undersøgelsens 64 familier er nu i skolealderen.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem
KU, AU, DLH og Gladsaxe kommune.
Udviklingsarbejder:
Fem udviklingsarbejder med en overvejende psykoterapeutisk
orientering tilsigter enten at udgøre en
projektforberedende fase eller at videreudvikle • og
nuancere behandlingsformer i instituttets klient- og
undervisningsarbejde. Udviklingsarbejderne foregår
i grupper af forskellig størrelse, der for visse arbejders
vedkommende medinddrager instituttets kandidater
og/eller studerende.
Udviklingsarbejderne foregår hovedsagelig i instituttets
afdeling for unge og voksne. Fælles for denne
afdelings medarbejdere er således en analyse af klientudvælgelsen
til psykologisk behandling. Dette arbejde
er påbegyndt i efteråret 1979. Referensramme for
gruppen er dynamisk orienteret psykoterapi.
Lektor, cand.psych. Ole Almstrup fortsætter arbejdet
med undersøgelse af interventionsformer i
gruppearbejde med forældre.
Siden 1978 har lektorerne, cand.psych. Kirsten
Boman og cand.psych. Jytte Vestergaard-Bogind i
samarbejde med lektor, cand.psych. Eric Friis Jørgensen
studeret samtalebehandling med par med
særligt henblik på udviklingsstadier i parforholdet.
Lektor, cand.psych. Lise Lindgaard fortsætter sit
udviklingsarbejde i forbindelse med psykologisk behandling
af ego-svage. Der sigtes mod en analyse af
det enkelte individs ego-funktioner med dertil knyttede
behandlingsmæssige indgreb.
Lektor, cand.psych. Jytte Vestergaard Bogind
fortsætter udviklingen af korttids-terapimodeller i
læge-psykolog samarbejdet.
Lektor, cand.psych. Bent Strandbygaard fortsætter
— i samarbejde med bl.a. lektor, mag.art. Olav
Storm Jensen, Psykologisk Laboratorium - udviklingen
inden for området kropsterapi. Arbejdet omfatter
dels et undervisningseksperiment, dels et forsøg
på at udvikle en kropsorienteret psykoterapi. Grundlaget
er bl.a. teorier af W. Reich og A. Lowen.
Redaktions- og rådsarbejde:
Lektor, cand.psych. P. V. Bentsen er fra 1979 medlem
af Danmarks Pædagogiske Instituts faglige råd.
Lektor, M. Phil. Barry Hutchings har i 1979 over322
Universitetets årbog 1979
taget dansk redaktion af input til Psychological Abstracts.
Lektor, cand.psych. Per Schultz Jørgensen er fortsat
redaktør af tidsskriftet Nordisk Psykologi samt
medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.
Publikationer:
Boman, K., 1979; Hvad er klinisk psykologi? - I:
Rolf Kuschel og Arne Friemuth Petersen (red.):
Individ og Samfund. Psykologisk Laboratorium.
Gammelgaard, J., 1979: Kvindelig sexualitet og
kvindelighed. En diskussion på grundlag af Hiterapporten
og Ulrike Prokop: Kvindelig livssammenhæng.
- Kontext. Modtryk.
Jørgensen, P. Schultz, 1979: Studier i dialogisk konstruktivitet.
- Stencil, 314 s. Københavns Universitet.
— 1979: Kommunikationsperspektiver. Anmeldelse
af Blakar: Kontakt og konflikt i: Nordisk Psykologi,
1979, 31, 51-53.
— 1979: Sprogpsykologi i bredden. Anmeldelse af
Vejleskov: Om sprog og tænkning i: Nordisk Psykologi,
1979, 31, 53-55.
Mirdal, G. M., 1979: Indvandrerbørn - splittede
børn. - Børn og Unge, 31.
Mirdal, G. M., 1979: The mother-child relationship
with special reference to the pre-term newborn. -
Danish Medical Bulletin, 26 149-151.
Maar, V., Højlund, L., Jørgensen, P. Schultz & Rasmussen,
L., 1979: Projekt Førskole Gladsaxe 76.
Forløbsrapport. — Stencil, 56 s.
Gæster og rejser:
Adjunkt, cand.psych. Libby Tata Arcel har i december
1979 deltaget i en kongres i Athen vedrørende
forebyggende psykiatri med præsentation af paper.
Lektor, cand.psych. Per Schultz Jørgensen har i
april 1979 gæsteforelæst og afholdt seminar ved
Stockholms Universitet, Psykologiska Institutionen.
Har endvidere deltaget med oplæg i Nordisk Psykolog
Kongres i Reykjavik, maj 1979.
Lektor, cand.psych. Lise Lindgaard har gæsteforelæst
ved to psykiatriske institutioner i København.
Per Schultz Jørgensen!Erik Jensen
3. Psykologisk laboratorium
Stab:
5 professorer, hvoraf 1 blev emeritus 1.10., 28 lektorer,
hvoraf 1 forlod stillingen 1.10., 2 adjunkter, 43
eksterne lektorer, 25 undervisningsassistenter, 21
hjælpelærere, 21 TAP'er, 3 fondslønnede forskningsassistenter.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
I faget pædagogisk psykologi er en undersøgelse af vejledende
prøver i børnehaveklasser blevet fortsat. I
undersøgelsen indgår en analyse af fænomenet psykologisk
profylakse. (Aksel Mortensen).
Et projekt vedrørende middelklasseværdiers påvirkning
af folkeskoleelever fra arbejderfamilier er
afsluttet. Der er arbejdet videre med udvikling af
projektarbejde som undervisningsform bl.a. ved forsøgsuddannelser
og personaleudvikling. (Jens Berthelsen).
Under projekttitelen »Elevdifferentiering - difierentierede
elever« arbejdes med en kritisk analyse af
folkeskolens integrative samfundsfunktion. (Claus
Ljungstrøm).
Indenfor den udviklingspsykologiske forskning er en
empirisk undersøgelse af småbørns oplevelse af deres
hverdag blevet afsluttet med en rapport. Undersøgelsen
omfatter især den indholdsmæssige side af bevidsthedslivet.
(Ivy Schousboe).
En afhandling med titelen »Forestillingsvirksomhed
hos førskolebørn« står foran færdiggørelse. Afhandlingen
hviler på et sidste år indsamlet og udarbejdet
materiale. (Annelise Bom).
Indenfor socialpsykologien er der blevet arbejdet
med anvendelse og videreudvikling af en kritisk socialfænomenologikonception.
(Arne Prahl).
En anden forskning har centreret omkring et opgør
med empiricismetænkningen. Dette forsøges ført
igennem i en analyse af ungdomsproblemet som et
centralt socialpsykologisk problem. (Sven Mørch).
Studierne over den videnskabelige og institutionelle
udvikling af disciplinerings- og kontrolfunktionen
er blevet fortsat. Hovedvægten ligger stadig på
en analyse af Michel Foucault's arbejder og deres
forudsætninger. (Lone Pål).
Indenfor arbejdspsykologien har projektgruppen
Automation og arbejdsmiljø foretaget empiriske undersøgelser
af automationens betingelser og konsekvenser
i maskinindustrien. (Vilhelm Borg).
^4n^ro/?o/o^?j/:-psykologiske studier er blevet fortsat
med en viderebearbejdede af feltdata indsamlet på
Bellona 1977. (Rolf Kuschel).
Udforskningen af spisefordomme er fortsat. Der er
foretaget henvendelser til bl.a. USA, Spanien, Italien
og Philippinerne for at fremskaffe oplysninger om
lovgivning på området. (Franz From).
En tyrkisk/dansk litteraturpsykologisk undersøgelse
af det kollektive overfor det individuelle i litteraturoplevelsen
gennemføres. (Iven Reventlow).
Indenfor området Hjemmets Psykologi er der arbejdet
videre med problemer vedrørende hjemmelivssiInstitutter
323
mulering: udvikling af en bredt anvendelig gengivelsesform
for hjemmelivsprocesser på døgn- og ugebasis.
Der er indsamlet et nyt og mere komplet sæt af
registreringer fra en ugebeboelse i forsøgslejligheden
og fremstillet en dukkesimulationsfilm af et 15 timers
forløb samt totaltranskription af lyd som grundlag
for en påbegyndt kodningsproces. (Kresten Bjerg).
I samarbejde med en række forskellige institutioner
er der blevet arbejdet med en screeningsproblematik
af større befolkningsgrupper i forskellige aldre
med henblik på udskillelse af risikopersoner. En særlig
undersøgelse omkring skrivetelefonen som handicaphjælpemiddel
for døve og sværttunghøre er gennemført
i samarbejde med cand.psych. Peter Knudsen
og stud.psych. Udi Batory. (Lars von der Lieth).
Problematikken omkring funktion/væren analyseres
og beskrives. Fundamentale menneskelige aktiviteter
er blevet undersøgt, f.eks. ikke-verbal kommunikation,
især mellem forældre og børn, måltidet,
arbejde, og de psykologisk-pædagogiske implikationer
af disse resultater. (Jørgen Hviid).
Studiet af strukturelle og dynamiske aspekter ved
emotioner: En tekst om »receptive« følelser er færdiggjort
til publicering. Hvad »kontrast« imellem følelser
vil sige, og om denne relation har sammenhæng
med stor emotiv intensitet, har været studietema.
(Martin Johansen).
Forskningen i angstens erkendelsesmæssige funktion
er fortsat. I det forløbne år er angsten og dens
erkendelsesmæssige funktion hos letalt syge blevet
studeret med henblik på at udvikle et erkendelsesteoretisk
grundlag for behandling af døende. (Svend
Børge Andersen).
Under projekttitelen: Symboliseren og kategoriseren
arbejdes med et forsøg på at indkredse nogle
grundtræk ved det sjæleligt fællesmenneskelige for
således at kunne gøre rede for de psykologiske betingelser
for en alsidig personlighedsudvikling. (Torsten
Ingemann Nielsen).
I forbindelse med studiet af psykologiske problemstillinger
omkring menneskets udfoldelse og
selvforståelse som subjekt er der gjort videre teoretisk/
praktiske studier i den kropslige og erkendelsesmæssige
subjektudfoldelse. Studierne har såvel et almenspykologisk
som et psykoterapeutisk sigte. (Olav Storm
Jensen).
I en undersøgelse over psykologisk personbeskrivelse
anvendes en række forsøgspersoners beskrivelse
af børns legeadfærd som grundlag for en videnskabsteoretisk-
hermeneutisk diskussion af visse metodeproblemer
i psykologien. (Erik Schultz).
Et arbejde på en kritik af det biologistiske menneske-
og samfundssyn, der endvidere behandler forholdet
mellem biologi og psykologi, er blevet færdiggjort
med et bogmanuskript: Om den politiske
natur. Der arbejdes endvidere med et projekt om
menneskets tilblivelse, der rejser visse problemer
omkring en forståelse af arbejdets natur. (Niels Engelsted).
Der arbejdes på en sammenfatning og formulering
af den subjektteori, der indirekte er tilstede i den
Freud'ske psykoanalyse. (Ole Andkjær Olsen).
Udarbejdelsen af en kommenteret oversættelse af
Freuds »Entwurf« er tilendebragt. Undersøgelser
over et figur-grundfænomen på det auditive område
og over et empirisk aspekt ved højre/venstrehåndsproblematikken
er blevet fortsat. (Age Haugland).
Der er gjort fortsatte studier i psykologiens idéhistorie
og begrebsdannelser, samt i problemer vedrørende
holdningsændringer. (Johs. Mørk Pedersen).
Studier omkring psykologiens grundlagsproblemer
er blevet videreført. (Nini Prætorius).
Over grundlaget for en kritisk psykologisk personlighedsteori
er der gjort abstrakt metodologiske refleksioner,
som er fremstillet i artikler og foredrag.
(Ole Dreier).
Fortsatte undersøgelser over perceptuel invarians
ved formbevarende geometriske transformationer af
stimulusmønstre. (Claus Bundesen, i samarbejde
med Joyce E. Farrell og R. N. Shepard, Stanford
Univ., og Axel Larsen, Inst. f. klinisk psykologi).
Computersimulering af stokastiske modeller for
visuel genkendelse af stimulusobjekter ved sammenligning
med repræsentationer i langtidshukommelsen.
(Claus Bundesen).
Studier og undersøgelser over den egocentriske lokalisationsform,
specielt på synets område. Manuskript
til »Psykologien ved Københavns Universitet«
til brug i værket om universitetets historie afsluttet;
videre bearbejdning af manuskript vedrørende beskrivelse
og kommunikation. (I. K. Moustgaard).
Fortsatte undersøgelser vedrørende en model til
beskrivelse af de auditive sansecellers funktionsmåde.
(Strange Ross).
Neuropsykologiske undersøgelser: Undersøgelse af
observerede forstyrrelser i håndskriften hos patienter
med påvist cerebral atrofi, med følgende formål: 1)
at finjustere (vægte) et ved en tidligere undersøgelse
fundet håndskriftsyndrom til påvisning af intellektuel
reduktion; 2) på grundlag af patienters og kontrolpersoners
tidligere håndskriftprøver og håndskriftsyndromet
at foretage en længdesnitsundersøgelse.
(Connie Ankjær Jensen).
Fortsatte undersøgelser af støjgener i psykofysiologisk
belysning (R. Willanger).
Ved hjælp af en automatisk computeranalyse af
neurotiske og normale individers EEG fandtes en
sammenhæng mellem et højt angstniveau, målt ved
en psykologisk test, og en forøget forekomst af både
langsomme (teta) og hurtige (beta) rytmer i EEG'et.
Desuden er der i samarbejde med L. Goldstein, Rutgers
Medical School, New Jersey, USA, udført en
computeriseret EEG analyse af patienter i psykoterapi
på The Primal Institute, New York. De forelø324
Universitetets årbog 1979
bige resultater viser at stærke emotionelle reaktioner
under terapien fører til en umiddelbar afspænding af
aktivitetsniveauet i den højre hjernehalvdel samt til
en bedre koordination (synkroni) mellem de to hjernehalvdele.
(Erik Hoffmann).
Komparativ psykologi: Undersøgelser over motivationsforhold
hos dyr (Årbog 1975-76, s. 306) er fortsat.
En bestand af arten Tilapia nilotica er erhvervet
og bragt i opdræt, og supplerende apparatur er opbygget.
(Arne Friemuth Petersen).
Databehandling af større observationsmateriale
vedr. primaters sociale adfærd er påbegyndt (Årbog
1978, side 298). (Svend Aage Jepsen, Arne Friemuth
Petersen, Iven Reventlow).
En undersøgelse af kemisk kommunikation hos arten
Phoxinus phoxinus er indledt. (Arne Friemuth
Petersen i samarbejde med professor Ole Buchardt,
Inst. f. almen og organisk kemi m.f.).
Undersøgelse af adfærdsmæssige virkninger af
kronisk behandling af dyr med centralstimulerende
stoffer. En sådan behandling vides at kunne frembringe
skizofreni-lignende tilstande hos mennesker.
Forsøgene har vist at kronisk amfetamin-behandling
af aber og rotter producerer et »hallucinogen«-syndrom
som også kan frembringes af klassiske hallucinogene
stoffer som LSD og mescalin. Der arbejdes
med at udvikle adfærdsmodeller, der er specifikke for
sådanne virkninger, og som vil kunne bruges til at
undersøge det mulige biologiske grundlag for skizofreni
hos mennesker. (Erik Bardrum Nielsen og Melvin
Lyon, i samarbejde med Dr. Gaylord Ellison,
UCLA, samt Mogens Nielsen og Claus Bræstrup,
Set. Hans Hospital).
Inden for psykologisk videnskabsteori er der arbejdet
med en videnskabshistorisk og videnskabsteoretisk
nyvurdering af Freud, hvorudfra der opstilles en metateoretisk
skitse til en personlighedspsykologi.
(Benny Karpatschof).
Publikationer:
Berthelsen, J., K. Illeris & S. Clod Poulsen, 1979:
Projektarbejde. - Borgens forlag (ny omarbejdet
udgave).
Bjerg, K.., 1979: Hjemmenes Tværfag 2. årg. 4-5, 6.
3. årg. 1.
Bom, A., 1979: Massemedier og børns psykiske udvikling.
— I: R. Kuschel og A. Friemuth Petersen
(red.): Individ og samfund. - Psykologisk Laboratorium.
Borg, V. sammen med K. Thue Skinhøj, 1979: Industriarbejde
og belastning. - UDKAST 3/4, s. 309-
345.
Dreier, O., 1979: Indledning og Den kritiske psykologis
nuværende stade - begrænsninger og muligheder
for videre udvikling. I: Den kritiske psykologi.
- Rhodos, København.
- 1979: Normales personlige problemer og personlig
afvigelse som resultat af menneskers tilpasning til
det moderne samfund. - I: R. Kuschel og A.
Friemuth Petersen (red.): Individ og samfund. -
Psykologisk Laboratorium.
Engelsted, N., 1979: REM sleep and depression seen
in an evolutionary perspective. Resumé af Evolution,
søvn og depression. — Sleep Bulletin, Brain
Information Service, 176.
Hoffmann, E., 1979: Autonomic, EEG and Clinical
Changes in Neurotic Patients during EMG Biofeedback
Training. - Res. Comm. Psychol. Psychiat.
Behav., 4, 209-240.
Karpatschof, B., 1979: Psykologiens grundlægger og
psykologiens grundlag. - I: Psykologi og psykoanalyse.
Festskrift til Anker RattlefT. - Dansk Psykologisk
Forlag.
Kuschel, R. sammen med Stokoe, W., 1979: A Field
Guide for Sign Language Research. - Linstock
Press, USA.
- sammen med A. Friemuth Petersen, 1979, redaktion
af og forord til Individ og samfund: Om nogle
psykiske problemer i det moderne industrisamfund.
— Psykologisk Laboratorium.
— and Boucher, J., 1979: Studying nonverbal communication
in non-industrialized societies. —
Handout at the NATO conference, London 1979.
Lieth, L. von der, 1979: Tegnsprogsordbøger før
1960. — Logos særtryk nr. 4.
— og Lieth, M. von der, 1979: Tegn og gestus i tekst
og billeder. — Logos særtryk nr. 4.
— og Birk Nielsen, H., 1979: Lægen og den voksne
hørehandicappede. — Månedsskrift for praktisk
lægegerning. 57 (6), 317-337.
Ljungstrøm, C., 1979: Personlighedsudvikling. -
Anmeldelse i Dansk Psykolognyt, 16, 443-445.
Lyon, M. sammen med C. Bræstrup, M. Nielsen og
E. B. Nielsen, 1979: Benzodiazepine receptors in
the brain as aflected by different experimental
stresses: The changes are small and not unidirectional.
— Psychopharmacology 1979, 65, 273-277.
— sammen med R. Fog, H. Pakkenberg, E. B.
Nielsen, I. Munkvad og A. Randrup: Neurotoxic
eflects in rats of neuroleptic drugs. - Abst.: Symposium
on Phenothiazines and Related Drugs.
Ziirich, September 9-13, 1979.
- sammen med E. B. Nielsen, 1979: Psychosis and
drug-induced stereotypies. — Chap. 5 i J. D.
Keehn (Ed.): Psychopathology in Animals: Research
and Clinical Implications, Academic
Press, N.Y.
- , 1979: Central stimulant drugs and the nature of
reinforcement. — Chap. 9 in P. O. Sjodén, S. Bates
and W. Dockers (Eds.): Trends in Behavior Therapy,
Academic Press, N.Y.
Mortensen, A., 1979: Om folkeskolens rolle i det moderne
samfund - til belysning af menneskets tilInstitutter
325
pasning til dette samfund. Findes de pædagogiskpsykologiske
teorier vedrørende denne problemstilling?
- I: R. Kuschel og A. Friemuth Petersen
(red.); Individ og samfund. Psykologisk Laboratorium.
Mortensen, E. Lykke, 1979: Støj som et specielt
adaptationsproblem. — I: R. Kuschel og A.
Friemuth Petersen (red.): Individ og samfund. -
Psykologisk Laboratorium.
Moustgaard, I. K., 1979: Anmeldelse af »Børns billedproduktion
i en billedkultur«. - »Formning«,
2.
— , 1979: Realitetstestning - ja, men hvilke realiteter?
I. Psykologi og psykoanalyse. - Festskrift til
Anker RattlefT, Dansk Psykologisk Forlag.
— Psykologien som eksperimentalvidenskab belyst
ved undersøgelser over vor rumopfattelse. — I serien
»Grundvidenskaben i dag« i Det kongelige
danske videnskabernes selskabs pjeceserie, nr. 16.
Folkeuniversitetet i København.
Nielsen, E. B. sammen med Lyon, M., se denne.
— sammen med Ellison, G. D. og Stark, A., 1979:
Following several days of continuous administration,
d-amphetamine acquires hallucinogenlike
properties. — Society for Neuroscience, 9'th Meeting,
Atlanta, GA, USA.
— sammen med Fog, R., Pakkenberg, H., Munkvad,
L, Randrup, A. og Lyon, M., se sidstnævnte.
— sammen med Bræstrup, C., Nielsen, M. og Lyon,
M., se sidstnævnte.
Nielsen, T. Ingemann, 1978: Handlinger. Subjektproblematiserende
analyser og synteser. (Doktordisputats).
- Dansk Psykologisk Forlag.
— , 1978: En psykologisk undersøgelse af det menneskelige
handlingsliv. — Dansk Psykolognyt, 32,
524-531.
— , 1978: Hvad er almenpsykologi? - Dansk Psykolognyt,
32, 71-79.
Olsen, O. Andkjær, 1979: Psykoanalysens videnskabsteori.
Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift, 3.
— , 1979: Nogle psykoanalytiske grundbegreber. —
Anmeldelse i Dansk Psykolognyt.
— , 1979: Seksualitetens historie. - UDKAST 3/4, s.
440-464.
Petersen, A. Friemuth, 1979: Psykobiologiske synspunkter
på dyrs og menneskers adfærd. 1-4. — Psykologisk
Laboratorium, s. 47.
— sammen med R. Kuschel, 1979, Redaktion af og
Forord til Individ og samfund: Om nogle psykiske
problemer i det moderne industrisamfund. — Psykologisk
Laboratorium.
Reventlow, L, 1979: Menneskets psykologiske tilpasning
- eller mangel derpå - til det moderne
industrisamfund. - I: R. Kuschel og A. Friemuth
Petersen (red.): Individ og samfund. Psykologisk
Laboratorium.
Schultz, E., 1979: De personlighedsmæssige forskelle.
Begrebsafklaring med henblik på normalitet og
afvigelse. - I: R. Kuschel og A. Friemuth Petersen
(red.): Individ og samfund, Psykologisk Laboratorium.
Ølgaard, B., 1979: Skizofreni set ud fra Gregory Batesons
kommunikationsteori. — I: R. Kuschel og
A. Friemuth Petersen (red.): Individ og samfund.
Psykologisk Laboratorium.
Penodica:
UDKAST, dansk tidsskrift for samfundsvidenskab.
I 1979 udkom nr. 1-4.
Specialer:
På Psykologisk Laboratorium er under cand.psych -
-studiet følgende specialer accepteret:
Andersen, H.: Indflydelse på arbejdspladsen - indflydelse
udenfor arbejdspladsen.
Andersen, J. H.: Psykiske tilpasningsproblemer i efterfødselsperioden.
Andersen, J.: Sovjetpsykologisk teoridannelse om
'eg-
Berthelsen, E. og Knudsen, T.: Selvopfattelse hos
børn belyst ved Personal Adjustment Inventory.
Boysen, K: Mytologisk tænkning - familiemyter og
psykologmyter.
Dam, A.: Om familieterapi - en kritik af familieterapiens
ideologiske indhold og funktion.
Dohn, T.: Fantasilegens betydning for den kognitive
udvikling.
Drukier, E. og Elczewska, A.: Terapeutens rolle i
familieterapi.
Ernst, H. og Lange, M.: Fødselspraksis — kvindeundertrykkelse.
Fich, K. og Halberg, S.: Boligpolitisk passivitet i
Nansensgade.
Gregersen, K.: Udviklingsbegrebet i opdragelsen.
Hamarså, S.: Forholdet mellem arbejde, miljø og
stress.
Hansen, N. K. F.: Regne/matematikundervisningen
i folkeskolen.
Hansen, P. P.: Træning og frihed.
Hansen, S. F.: Frontallappernes funktion hos
humane.
Hauschildt, P.: Psykiatri — ideologi — samfund.
Haxtausen, C.: Socialpædagogiske konflikter.
Hedin, M. og Sandersen, R.: At blive forældre - en
udfordring.
Holm, A-M.: Integration af handicappede elever i
folkeskolen.
Horsten, U.: The Interpersonal Communication
Approach and its Application.
Høffding, H.: Enuresisbehandling.
Jacobi, A.: Anvendelsen af begrebet socialkarakter.
326 Universitetets årbog 1979
Jacobsen, H. T.: Skoleholdning og modsigelser i
skolen.
Jensen, T.S.: Psyko-sociale aspekter omkring kronisk
sygdom hos børn.
Jerlang, E. og Norris, P.; Integrering af åndssvage
børn i almindelige børnehaver.
Kjær, E.; Væren — indtil - døden.
Kofoed, E. S. og Trier, L.: En socialpsykologisk belysning
af afvigerproblematikken i folkeskolen.
Kopart, H. H.: Socialisation - Produktion - Lønarbejde.
Kuliberg, B.: Kritisk diskussion af nogle grundlæggende
begreber i realitetsterapien.
Kiihl, C.: Den obsessive kompulsive neurose.
Larsen, V.: Voldtægt.
Laursen, E. K.; Ud-af-krop oplevelsen.
Lorenzen, P. og Skeltved, K. H.: Specialisering og
behandling.
Miinster, T.: Sorg.
Møller, B. S.: Til en diskussion af subjektteorien.
Nielsen, L. L.: Fata Morgana - noget om mystifikation.
Nilsson, D.: Autoritet og psykoterapi.
Nissen, M.: Manio-depressive tilstande - Lithium.
Pedersen, L.: Social tilpasning.
Perez, C. G. og Walker, A. H.: Paolo Freire - kritikker
og perspektiver.
Rossau, K.: Indholdsanalyse åf 3 lærebogssystemer i
dansk på 1. klassetrin.
Schliiter, S. og Storace, K.; Mareridt.
Schrøder, E.: Træk af socialiseringsprocessen.
Skjoldager, E.: Anarkistisk anti-psykologi.
Skovmand, L.: Angst i konkurrenceidræt.
Udesen, H.: Cancer og psyke.
Vinsten, J.: Kontaktforhold i et støttepædagogisk
forløb.
Vinter, E.: Det hyperkinetiske syndrom.
Wolffberg, S.: Indiviation.
Hertil føjes 5 specialeopgaver fra årets magistre tilligemed
de pågældendes eksperimentalopgaver:
Christensen, E.: Første barn. (Speciale). Elevers oplevelse
af skolen. En interviewundersøgelse med
gennemgang af metodeproblemer. (Eksperimentalopgave).
Jespersen, J. B.: Et teoretisk grundlag for problemorienteret
undervisning, videnskabsteoretisk, samfundsteoretisk,
psykologisk teoretisk. (Speciale).
Problem og projekt i praxis. (Eksperimentalopgave).
Nielsen, Eigil: Usnadse og den grusiske psykologiske
skole - begrebet indstilling i den sovjetiske psykologi.
(Speciale). Semantiske strukturers tilsynekomst
i hudgalvaniske og pletysmografiske målinger.
Disse strukturers generelle og individuelle
præg.
Nielsen, O. Juel: Politisk bevidsthed (Speciale). Lærerbevidsthed
- En studie i folkeskolelæreres samfundsmæssige
bevidsthed. (Eksperimentalopgave).
Zenius, F.: Harwood-eksperimenterne - en analyse
og nyfortolkning. (Speciale). Projektorganiseret
tillidsmandsuddannelse. (Eksperimentalopgave).
Gæster og rejser:
Adjunkt Erik Hofimann opholdt sig som Visiting
Assistant Professor på Rutgers Medical School, Piscataway,
New Jersey, USA 7. aug. - 4.12. med støtte
fra NATO Science Fellowship Programme.
Lektor Lars von der Lieth var gæsteprofessor ved
Tel Aviv Universitet i januar - juni.
Professor, dr.phil. h.c. Samuel H. Elbert, Hawaii
University besøgte Psykologisk Laboratorium i september
- december med henblik på udarbejdelsen af
en engelsk/bellonesisk ordbog.
Toomaasi Taupongi var i efteråret informant ved
udarbejdelsen af ovennævnte ordbog.
Arne Prahl
4. Pædagogisk institut
Stab:
1 professor (ubesat), 5 lektorer samt 3 adjunkt/lektorstillinger
ubesat, 5 eksterne lektorer samt 1 ubesat,
5 undervisningsassistenter, 1 seniorstipendiat og
6 TAP.
Siden 1. april 1979 har universitetets to pædagogiske
institutter været sammenlagt til et institut: Institut
for pædagogik.
Forskningsvirksomhed:
Arbejdet vedrørende studiesituationen for studerende
med relativ sen studiestart fortsætter. En undersøgelse
af studerende under universitetets forskellige
forsøgsordninger inddrages i denne. (Joan Conrad).
En idéhistorisk og realhistorisk analyse af den pædagogiske
uddannelse af lærere til det højere skolevæsen.
(Joan Conrad).
Undersøgelse af evalueringsproblemer i medicinerstudiet
i forbindelse med Det faglige landsudvalgs
arbejde vedrørende det sundhedsvidenskabelige
fakultet. (Joan Conrad).
Et arbejde med titlen: Zur Geschichte der prospektiven
Pådagogik in Danemark, 25 s. Kommer i:
Frank, H. (Hersg.): Prospektive Bildungswissenschaft,
Paderborn. (Helge Dohn og Knud Aagaard).
Undersøgelse af den medicinske klinik som undervisningsform.
Undersøgelsen har bl.a. til formål at
beskrive klinikens typiske faser og varianter, og at
belyse sider af dens virkning i forhold til andre mediInstitutter
327
cinske undervisningsformer. Dataindsamlingen pågår.
(Helge Dohn).
Forberedelse af undersøgelse af frafald i gymnasiet.
(Helge Dohn).
Arbejdet med undersøgelsen »Studiestruktur, fagindhold
og undervisningsform« (se årbog 1975-76)
er blevet afsluttet. Arbejdet forventes publiceret i
1980 under titlen »De højere uddannelser mellem
teknologi og humanisme«. (Bo Jacobsen).
Undersøgelsen over samspillet mellem livserfaringer
og undervisning i voksenuddannelserne (se årbog
1978) er blevet afsluttet og en foreløbig rapport i
stencileret form har været udsendt til en række kolleger.
Arbejdet forventes publiceret i 1980 under titlen
»Erfaring og undervisning«. (Bo Jacobsen i samarbejde
med Karsten Schnack og Bjarne Wahlgren).
Historisk-systematisk analyse af pædagogiske
grundtanker, (fortsat fra sidste år, forventes publiceret
1980). (K. D. Wagner).
Evaluering af de pædagogiske foranstaltninger til
bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden (gennemført
med støtte fra Undervisningsministeriet). (K. D.
Wagner).
Redigering af to artikelsamlinger i bogform til serien
»Pædagogik og undervisning« (Gyldendal, forår
1980). (K. D. Wagner).
En fremstilling af didaktikkens historie, beregnet
på en bredere læserkreds, forventes afsluttet i løbet
af 1980. (Thyge Winther-Jensen).
Publikationer:
Conrad, J., 1979: The State of the Art and the Need
for a Change. I: David, C. B. Teather (Ed.) Stalf
Development in Higher Education. — Kogan Page,
London 1979 p. 87-107.
Jacobsen, Bo, Schnack, K. og Wahlgren, B., 1979:
Videnskabsteori. - København: Gyldendal.
- og Thielst, P, 1979; De humanistiske videnskaber
og selvrefleksionen. - Philosophia 8, p. 115-124.
- , Jansen, M. og Jensen, P. E., 1979: Reading Instruction
in Danish Schools. — The Reading Teacher
33, nr. 1 p. 15-20.
Nordenbo, Sv. E., 1979: Philosophy of education in the
western world: Developmental trends during the
last twenty years. — Intern. Rev. of Education,
XXV, 443-59.
- 1979: Der rekrutteres ikke flere forskere under de
vilkår.-Forskningen og samfundet, nr. 5, maj 1979,
s. 17-19.
Wagner, K. D., 1979: Oplæg til diskussion af forskningsbehovet
inden for ungdomsarbejdsløshed.
(Optrykt i Statens samfundsvidenskabelige forskningsråds
rapport fra forskermødet d. 3. maj
1979) - SSF, juni.
- 1979: Ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelse, en
evaluering af udvalgte projektformer. Rapport,
340 s. (Under trykning).
- 1979: Skolefag og virkelighed. Kapitel til bogen
»Nye fag«. 13 s. — Gyldendal forår 1980.
Winther-Jensen, Thyge: Om pædagogikken som
selvstændig videnskab og om dens forhold til nabovidenskaberne.
Forelæsning holdt i Trondheim.
Forventes udgivet i Norge i 1980.
Joan Conrad
Det Naturvidenskabelige Fakultet
For Det naturvidenskabelige Fakultet har året 1979
været præget af økonomiske vanskeligheder, som både
har ramt i form af nedskæringer på kontoen for
externe lektorer og studenterinstruktorer, i form af
besparelser på fastlærerkonti, som har måttet indhentes
ved forsinkelse af ansættelser af både videnskabeligt
og teknisk-administrativt personale, og i
form af usikkerhed med hensyn til størrelsen af
driftsbevillingerne, hvilket har vanskeligtgjort optimal
udnyttelse af apparaturbevillingerne. På trods
af disse vanskeligheder har det imidlertid været muligt
at opretholde undervisningen på et nogenlunde
uændret niveau og den forskningsmæssige indsats
synes usvækket, hvilket dokumenteres af de lange
publikationslister, som er trykt i de enkelte institutårsberetninger.
At undervisningen har kunnet fastholdes, skyldes
i høj grad, at de faste lærere har påtaget sig en stadig
stigende undervisningsbyrde, men udsigterne for det
kommende år har nødvendiggjort en henvendelse til
studienævn og institutter om omlægning af undervisning
med henblik på formindsket lærerforbrug. Dette
vil uundgåeligt betyde en nedgang i undervisningens
kvalitet, men andre veje synes ikke længere
farbare.
Et andet langsigtet problem, som synes at være
særligt stort ved Det naturvidenskabelige Fakultet,
er den skæve aldersfordeling inden for det videnskabelige
personale. En meget stor del af Fakultetets
forskere er blevet fastansatte i perioden 1960-70 og
antallet af stillinger, som vil blive ledige ved naturlig
afgang vil i de kommende år været minimalt. Denne
22 Årbog 1979
328 Universitetets årbog 1979
blokering, som er særlig behandlet i den såkaldte
Wandel-rapport, kommer til at betyde, at næsten en
hel generation af lovende videnskabsmænd vil gå
tabt for fakultetet, dersom der ikke sættes ind med
særlige foranstaltninger. Hvis fakultetet yderligere
skal afgive stillinger ved ledighed i de nærmeste år,
vil denne tendens selvfølgelig forstærkes yderligere,
og mulighederne for reallokering mellem de enkelte
fag vil ligeledes forringes.
På kortere sigt er det altoverskyggende problem
imidlertid fakultetets nedskårne driftsmidler. En analyse
udarbejdet efter anmodning fra Planlægningsrådet
for Forskningen viser, at bevillingerne pr. videnskabelig
medarbejder til annuum + apparatur i
købekraft er mere end halveret i løbet af det seneste
tiår. Dette står i skarp kontrast til det faktum, at den
teknologiske udvikling på internationalt plan medfører
en stadig mere avanceret forskning og dermed
stigende krav om øgede bevillinger både til apparaturfornyelse
og til løbende drift.
Det må således være indlysende, at den nævnte
nedgang i fakultetets driftsmidler ikke kan fortsætte,
uden at fakultetets forskning og undervisning på afgørende
måde kommer til at sakke agterud i international
sammenhæng. Tendensen til at forskningsopgaver
vælges efter, hvad de koster i stedet for ud fra
overvejelser som videnskabelig eller samfundsmæssig
betydning, vil forstærkes og de studerendes muligheder
for praktisk arbejde i studiet beskæres yderligere.
En sådan udvikling vil trivialisere forskningen
og gøre fakultetets kandidater mindre erhvervsegnede.
En særlig facet af driftsbevillingsproblematikken
findes indenfor apparaturområdet. Konsistoriums
Forskningsudvalg har i foråret afleveret en rapport
vedrørende Universitetets apparaturpark. Det fremgår
heraf, at Det naturvidenskabelige Fakultet ved
anskaffelser over drifts- og anlægsmidler har investeret
ca. 90 mio.kr. i apparatur (genanskaffelsesprisen
er beregnet til ca. 175 mio.kr.) Sammenholdes dette
tal med oplysninger om midler til køb af nyt apparatur
på 6 mio.kr. pr. år og en gennemsnitlig forældelses/
nedslidningstid på ca. 10 år, fremgår det klart, at
der i disse år sker en meget betydelig forringelse af
fakultetets apparatur.
I 1979 har forholdene som helhed været vanskelige,
men tålelige for Det naturvidenskabelige Fakultet.
De ovenfor skitserede udviklingstendenser peger
imidlertid eentydigt mod en alvorlig sænkning af fakultetets
forsknings- og undervisningsniveau. Dette
vil ikke alene betyde, at en fremtrædende del af
dansk forskning står i fare for at miste den internationale
position, som det på trods af landets lidenhed
hidtil har været muligt at opretholde, men tillige at
det i stigende grad vil blive vanskeligt for fakultetet
at være med i den for samfundet så vigtige vurdering
og evt. nyttiggørelse af forskningsresultater fra udlandet.
Fakultetets ønske må derfor være, at det i
samarbejde med de forskellige bevilgende myndigheder
vil være muligt at finde frem til nye veje, som
kan muliggøre en fortsat existens af et forsknings- og
uddannelsesniveau af international klasse ved fakultetetet.
Claus Nielsen
Fysik
1. Astronomisk observatorium (observatorierne
i København og Brorfelde og observationsstationen
ved ESO, Cerro la Silla, Chile)
Stab:
1 professor, 15 lektorer, 7 stipendiater, 1 civilingeniør,
18 TAP medarbejdere. Nogle af de nævnte
medarbejdere er deltidsansatte.
Forskningsvirksomhed:
En væsentlig del af forskningsvirksomheden er baseret
på anvendelsen af observationsinstrumenterne
ved observationsstationen ved ESO, Cerro La Silla,
Chile, (1,5 m og 50 cm teleskoperne) og observationsinstrumenterne
i Brorfelde (Meridiankreds og
Schmidt teleskop). 1 det følgende redegøres derfor
først samlet for den instrumentelle udvikling ved instituttet
i forbindelse med disse teleskoper. Derefter
omtales de forskellige forskergruppers projekter.
Observationsinstrumenterne:
1.5 m teleskopet: Der blev i 1979 indgået aftale om, at
ESO stiller en stabsastronom til rådighed som tilsynsførende
med kikkerten. De første observationer
af besøgende astronomer fra ESO, i henhold til aftalen
om fordeling af observationstid, blev gennemført
i november.
Teleskopets første år i regelmæssig drift var præget
af stor observationsaktivitet med færre tekniske
problemer end forudset for et helt nyt og ret kompliceret
kikkertsystem. Blandt en stor mængde resultater
bør i instrumentel sammenhæng nævnes de første
identifikationer af simultane optiske udbrud i en »Xray
burster« udført af H. Pedersen (ESO's tilsynsførende
med kikkerten), muliggjort af det højfølsomme
TV-kamera (se nedenfor). Endvidere må fremhæves,
at billedkvaliteten, der opnås ved kombinationen
af førsteklasses optik og et godt klima, har overInstitutter
329
truffet selv optimistiske forventninger. Flere observatører
har haft billeder på W-1" i diameter.
Det højfølsomme integrerende TV-kamerasystem
med tilhørende billedprocessor blev installeret på
kikkerten i juni efter omfattende praktiske prøver i
Brorfelde, hvorunder der gennemførtes fotometri af
stjerner, galakser og gaståger. Systemet har vist sig
yderst følsomt og bekvemt i brug og dertil driftsikkert.
Samtidig med installationen af dette udførtes
en omfattende finjustering og optimering af kikkertens
kontrol-servosystem, der førte til betydelige forbedringer
i autoguiderens funktion. (R. Florentin
Nielsen og J. Klougart).
Forbedret elektronik til kontrol af 1.5 m teleskopets
sekundærspejl er konstrueret og delvis fremstillet.
For at opnå en tilfredsstillende funktion vil også
mekaniske ændringer være påkrævet, og et nøjere
studium af disse er indledt (P. Bechmann og J.
Klougart).
Der er indledt forstudier til et mikroprocessor-baseret
sikkerhedssystem med henblik på at forhindre
skader på kikkert og biinstrumenter ved mulige sammenstød
med fundament eller bygning. (J. Klougart).
Der er endvidere udført eller forberedt forskellige
forbedringer af kuplens tætning og øvrige funktioner.
De to 4 cm og 9 cm McMullan elektronografiske
kameraer er blevet intensivt benyttet og har bekræftet
deres store driftssikkerhed samt deres store følsomhed
og opløsningsevne, som i forbindelse med
kikkertens gode billedkvalitet har muliggjort observationer
af meget lyssvage objekter. Der foreligger
allerede op mod 1000 optagelser med kameraerne, til
dels udført på fælles dansk-engelske observationsprogrammer.
(R. Florentin Nielsen).
Fire-kanal uvby fotometeret er påbygget en depolarisator
til observation af svage stjerner med interstellar
polarisation. Det blev taget i brug på 1.5 m
teleskopet i december. De praktiske prøver bekræftede
fotometerets forventede ydeevne, specielt den følsomhedsforbedring
på en faktor 4.5 i forhold til 50
cm kikkertens fotometer, som laboratorieprøverne
havde vist. uvby og FIB observationer kan herefter
gennemføres til 15m med 1.5 m teleskopet ved integrationstider
på ca. 10 minutter. (P. Bechmann, R.
Florentin Nielsen og E. H. Olsen).
To-kanal filterfotometeret er færdigbygget og gennemgår
omfattende laboratorieprøver. (L. Hansen
og B. Niss).
HB fotometeret til anvendelse på Kitt Peak observatoriet
i USA er under justering og afprøvning i
laboratoriet. Fotometeret er konstrueret for at kunne
gennemføre observationsprogrammer på den nordlige
himmel af samme kvalitet som på den sydlige. (P.
Bechmann, E. H. Olsen og B. Stromgren).
50 cm teleskopet: I forbindelse med fire-kanal uvby
fotometeret og HB fotometeret giver dette instru22-
ment fortsat højt udbytte. Der er ikke foretaget større
forbedringer eller reparationer, men en hovedistandsættelse
trænger sig på.
Meridiankredsen: 26. maj 1979 blev de endelige aftaler
vedrørende dansk deltagelse i det internationale
Roque de los Muchachos observatorium på den
kanariske ø La Palma underskrevet efter flerårige
forhandlinger. For meridiankredsen omfatter dette
en aftale mellem Københavns Universitet og Instituto
de Astrofisica de Canarias om installation af teleskopet
på Roque de los Muchachos observatoriet,
samt en aftale mellem Københavns Universitet og
Royal Greenwich Observatory om installation og
forskningsmæssig udnyttelse, som vil ske i et danskengelsk-
spansk samarbejde. Meridiankredsen forventes
overført til La Palma i 1981. (H. J. Fogh
Olsen, medlem af CCI, den internationale videnskabelige
komité for Roque de los Muchachos observatoriet).
Styresystemet for den fuldautomatiske drift af meridiankredsen
er udvidet, og den af Royal Greenwich
Observatory i marts leverede processtyringscomputer
er taget i brug. Som led i afprøvningen er der
udført fuldautomatiske observationer til delefejlbestemmelse,
og der er gennemført optisk justering af
det fotoelektriske spaltemikrometer, påmonteret den
automatiserede kikkert. Prøveobservationerne af
FK4 stjerner er videreført, og de observerede meridianpassager
af stjerner af forskellige størrelsesklasser
og i forskellige zenitdistancer danner grundlag for
dansk-engelsk udvikling af datareduktionsprocedurer
for det fotoelektriske spaltemikrometer. (L. Helmer,
H. J. Fogh Olsen, T. Knudsen og C. Fabricius).
En utraditionel udformning af den kommende engelsk-
financierede meridiankredsbygning, baseret
på moderne præfabrikerede materialer, er undersøgt
i dansk-engelsk samarbejde. (P. Bechmann, L. Helmer
og H. J. Fogh Olsen).
Schmidt teleskopet: Fremkaldelsesproceduren for de
fotografiske plader fra teleskopet er forbedret væsentligt
efter anskaffelse af en fremkaldermaskine af
Hale Observatory-typen. (J. V. Clausen, K. S. Jensen
og K. Augustesen).
(Foruden de tidligere nævnte medarbejdere har
A. Agerskov, K. S. Jensen og H. H. Larsen medvirket
ved ovennævnte instrumentbygning).
I det følgende gives en kort beretning vedrørende de
enkelte forskningsprojekter inden for de anførte forskningsgrene.
Ekstragalaktisk forskning:
Som led i eftersøgning af kvasarer på sydhimlen, er
der med 1.5 m teleskopet og elektronografisk kamera
foretaget B og V optagelser i udvalgte felter. For at
330 Universitetets årbog 1979
efterprøve en hypotese om at kvasarer er fjerne Seyfert-
galakser af type I, er der gjort elektronografiske
og fotografiske observationer med 1.5 m teleskopet
og ESO's 3.6 m teleskop. Med dette udstyr er endvidere
udvalgte radiogalakser undersøgt med henblik
på morfologiske studier, herunder en sammenligning
med radiostrukturen, og bestemmelse af eventuel
optisk variabilitet. Ved smalbåndselektronografi af
udvalgte emissionslinier i den aktive galakse NGC
1808 er der påvist filamenter associeret hermed (K.
Gyldenkerne i samarbejde med J. Bolton, Australien;
P. A. Wehinger og S. Wyckoff, USA; D. Axon og
K. Taylor, England).
Observationsprogrammet til studium af eventuelle
lysvariationer i aktive radiogalaksers kerner (hovedsagelig
broad-line typen) er videreført med observatoriets
Schmidt-teleskop. Der er i 1979 opnået
ca. 100 optagelser, og i det foreløbigt indsamlede
materiale er der fundet visse lysvariationer, som efterforskes
yderligere (J. V. Clausen og H. E. Jørgensen).
Med henblik på at kunne sætte snævre grænser for
de teoretiske modeller for dannelsen af elliptiske galakser,
gennem bestemmelse af kemiske gradienter
og studium af stjernepopulationer, er der indsamlet
et omfattende observatonsmateriale med en spektral
opløsning på typisk 3A af ialt 11 galakser ved AAT
4m teleskopet og ESO's 3.6m teleskop. Reduktionen
af disse data er påbegyndt og forventes gennemført i
1980. Der er endvidere fremlagt en foreløbig diskussion
af det ultraviolette spektrum af den elliptiske
galakse NGC 4472, som i maj blev observeret med
den amerikansk-europæiske IUE satellit. (H. U.
Nørgaard-Nielsen og P. Kjærgaard Rasmussen).
En serie elektronografiske optagelser af elliptiske
galakser med forskellige rødforskydninger, og dermed
forskellige aldre, er udmålt på PDS mikrodensitometeret
ved Lund observatoriets målecenter. På
basis af resultater herfra er det hensigten at forsøge
at påvise en ændring af lysfordelingen med alderen.
(K. T. Johansen og R. Florentin Nielsen).
Observation af et antal spiralgalaksers overfladefarver
i UBVR-systemet (elektronografi) samt observation
af rotationskurver for disse galakser er fortsat,
bl.a. ved 1.5m teleskopet. I forbindelse hermed
er den første teoretiske model til beregning af overfladefarver
i spiralarme, baseret på tæthedsbølgeteorien,
udarbejdet. Yderligere modeller for de observerede
galakser er endvidere påbegyndt. (P. Grosbøl i
samarbejde med C. Yuan, New York).
Ultraviolette observationer af Andromedagalaksen
(M31) er diskuteret i samarbejde med forskere
fra Laboratoire d'Astronomie Spatiale, og en teoretisk
diskussion af fortolkningen af den diffuse ultraviolette
baggrundsstråling som værende ekstragalaktisk
er præsenteret. (P. Jakobsen).
Galaktisk forskning:
I det omfattende fotometriske observationsprogram,
hvor der nu foreligger fire-farve uvby fotometri for
15.000 sene A og F stjerner, og hvor formålet er at
finde alle såkaldte population II F stjerner inden for
en afstand af 100 parsec fra Solen, er den endelige
kandidatliste indeholdende ca. 2000 stjerner opstillet.
Yderligere uvby og Hfi observationer af disse
kandidater er igang. For dette komplette udvalg af
gamle stjerner vil sammenhængen mellem masse, alder,
stofsammensætning og bevægelsesforhold blive
studeret, og der forventes herigennem et væsentligt
fremskridt i kendskabet til Mælkevejssystemets tidlige
historie. Der er indledt radialhastighedsmålinger
(J. Andersen, B. Nordstrom og M. Mayor, Schweiz)
og positionsmålinger (meridiankredsene i Perth og
Besanfon) for de 2000 kandidater. For at undersøge
det interstellare stofs fordeling inden for de nærmeste
200 parsec er der endvidere påbegyndt HB fotometri
(samarbejde med C. L. Perry, USA) for alle
stjerner i projektet. (E. H. Olsen).
En særlig undersøgelse af de 5000 klareste stjerner
af spektraltype O-GO er videreført (E. H. Olsen og
B. Stromgren). 75 sydlige hovedseriestjerner af spektraltype
G er observeret i uvby systemet med henblik
på kalibrering heraf til bestemmelse af absolutte
størrelsesklasser for G dværge (E. H. Olsen i samarbejde
med D. L. Crawford, USA).
Fra undersøgelsen af stjerners fordeling vinkelret
på Mælkevejssystemets symmetriplan foreligger nu
et fotometrisk katalog indeholdende 1042 stjerner i
retningen mod Galaksens nordlige pol. For kæmpestjernerne
er der beregnet afstande, farver og metalhyppigheder,
og en tilsvarende analyse af hovedseriestjernerne
er under udførelse. (L. Hansen).
Udmålingen af coudé-spektrene til bestemmelse
af radialhastigheder for klare stjerner på sydhimlen
er startet. Der er foretaget måling af ca. 300 plader
for standardstjerner, udvalgt spektrallinier og foretaget
undersøgelse af afvigelser fra standardhastigheder.
Nøjagtigheden af måleapparatet, som tillige anvendes
ved udmåling af spektre for snævre dobbeltstjerner
(se nedenfor), er fundet yderst tilfredsstillende
(J. Andersen og B. Nordstrom).
Teoretiske beregninger af den dynamiske udvikling
af Mælkevejssystemets gaskomponent synes at
vise en ofte meget kompleks tidslig ændring heraf.
Til disse modelberegninger er knyttet et omfattende
numerisk studium, hvor forskellige matematiske formuleringer
af problemet gennemgås (O. H. Einicke).
Som det vil fremgå af tidligere årsberetninger, har
der været en betydelig aktivitet omkring udforskningen
af det interstellare støv i Solens omegn, og dette
projekt er videreført på flere fronter. Massespektret
for diffuse interstellare støvskyer er undersøgt, og
Institutter 331
eksistensen af et maksimum i massefordelingen ved
7-8 solmasser er påvist. Den tilsvarende skydiameter
er ca. 4.5 parsec. Den rumlige tæthed af skyer er
bestemt, og det er fundet, at den svarer nøje til tætheden
af varme hvide dværgstjerner, som udsender
en kraftig ultraviolet kontinuumstråling. Ved sammenligning
af intersky-tætheden (0.02 brintatom pr
kubikcentimeter) med elektrontætheden, synes det
muligt, at brinten mellem skyerne er fuldt fotoioniseret.
Stød mellem varme hvide dværge og diffuse interstellare
skyer synes at kunne bidrage væsentligt til
den bløde (mindre end 2 keV) baggrundsrøntgenstråling.
Der er planlagt fotometriske observationer med
henblik på bl.a. at studere forekomsten af meget små
skyer. I 3 arealer udgør disse observationer basis for
et detaljeret fysisk studium af 3 skyer, som er observeret
i adskillige molekylelinier bl.a. HI, CO og OH.
(J. Knude).
I studiet af molekylære skyer er radioobservationer
af en nærved liggende sky planlagt, og der er
endvidere etableret en kandidatliste for observationer
af molekylerne nCO og l2CO ved bølgelængden
2.4mm i radioområdet. (J. Knude i samarbejde med
I. Kazés, Frankrig henholdsvis H. Olufson, Sverige).
Med 1.5m teleskopet er der foretaget polarisationsmålinger
i retningen mod den sydlige galaktiske
pol. Bestemmelse af en nedre grænse for den interstellare
rødfarvning i denne retning, vinkelret på
Mælkevejssystemets symmetriplan, søges herved foretaget
(A. Reiz i samarbejde med T. Korhonen,
Finland).
Reduktionen af elektronografiske optagelser af unge
stjerner i Orion spiralarmen er videreført, og et
programsystem til sammenligning af mikrodensitometermålinger
af stjerner fra skandering af forskellige
optagelser er opbygget. Der sigtes dels mod afstandsbestemmelse
for spiralarmen, dels mod en analyse
af de indre absorptionsforhold i armen. (P.
Grosbøl ogj. Knude).
Studiet af trigonometriske parallakser, og dermed
afstanden til nære stjerner, er fortsat med henblik på
bestemmelse af systematiske fejl. Til dette formål er
der foretaget observationer i uvby systemet af en
række stjerner af tidlig spektraltype, for hvilke trigonometriske
parallakser foreligger. (H. U. Nørgaard-
Nielsen og M. Claudius).
Kataloget over 6429 stjernepositioner bestemt
med Brorfelde meridiankredsen i det internationale
P.Z.T. observationsprogram er færdigt og publiceres
snarest (L. Helmer, under medvirken af B.Jensen og
P. Jensen).
Meridiankredsobservationer for 7997 stjerner fra
Perth er bearbejdet. Der er beregnet egenbevægelser
og bestemt asymptotiske fejl. (E. Høg og P. Høyer).
Stjernehobe:
Ved satellitobservationer i røntgenområdet har
udenlandske forskere i de seneste år fundet røntgenkilder
i de centrale dele af flere kugleformede stjernehobe.
Der er ved instituttet påbegyndt et modsvarende
optisk studium af stjernehobene med henblik
på identifikation af røntgenkilderne og bestemmelse
af dynamiske centre for hobene. Dette projekt gennemføres
ved elektronografiske optagelser med 1.5 m
teleskopet, og den tidligere i beretningen nævnte
enestående gode opløsning på Vi"-1" har sikret et
materiale af en særdeles høj kvalitet til dette højaktuelle
forskningsprojekt (H. E.Jørgensen og B. Niss).
Med ESO's 3.6m teleskop er der optaget spektre
af ca. 15 stjerner i den metalrige kugleformede stjernehob
47 Tucanae. Eventuelle variationer i metalindholdet
i disse stjerner vil blive undersøgt, for derigennem
at studere hobens oprindelige stofsammensætning.
(B. Niss og H. U. Nørgaard-Nielsen).
Eksisterende uvby- og HB fotometri af stjerner i
en række unge stjerneassociationer og åbne hobe er
analyseret for på basis heraf at fastlægge den oprindelige
massefordeling i områder 2-10 solmasser. En
nøjere sammenligning med teoretiske protostjernehob-
beregning kræver yderligere nøjagtige data, og
et større fotometrisk materiale søges tilvejebragt ved
elektronografiske optagelser. (M. Claudius og P.
Grosbøl).
Spektralklassijikation, stjerneatmosfærer og grundstojhyppigheder:
Spektralklassifikationer for 792 stjerner med bemærkelsesværdige
uvby-index-kombinationer er vurderet.
Undersøgelsen er foretaget som led i studiet af
de tidligere nævnte 15.000 A og F stjerner, og den
belyser mulighederne for gennem fotometriske uvby
observationer at udskille en række sjældnere forekommende
stjernetyper. (E. H. Olsen).
Energitransport ved stofstrømninger, konvektion,
som forekommer i atmosfærelag af stjerner i et bredt
temperaturområde har en væsentlig indflydelse på
atmosfærestrukturen. En fyldestgørende konvektionsteori
til anvendelse i teoretiske stjerneatmosfæreberegninger
eksisterer imidlertid ikke. Udviklingen
af og anvendelse af en ny metode til teoretisk
simulation af atmosfærisk konvektion er videreført
med henblik på dels at studere selve stofstrømningerne,
dels at undersøge energitilførslen herfra til de
ydre kromosfære- og koronalag i stjerneatmosfærer.
(Å. Nordlund).
Observationer af 25 kæmpestjerner til bestemmelse
af hyppighederne af kulstof, kvælstof og ilt i atmosfærerne
er fortsat under bearbejdning, og dele af
projektet er afsluttet. De tilhørende teoretiske mo332
Universitetets årbog 1979
delberegninger er forberedt. (P. Kjærgaard Rasmussen).
Der er produceret et detaljeret spektralatlas for
stjernen gamma Tau, som snarest publiceres. (L.
Appelquist).
Snavre dobbeltstjerner:
Som nævnt i sidste årsberetning er der indsamlet
såvel spektroskopiske observationer som fotometriske
fire-farve uvby observationer for et betydeligt
antal dobbeltstjerner, og der er gjort gode fremskridt
i analysen af dette omfattende observationsmateriale.
Nye nøjagtige massebestemmelser for adskillige
dobbeltliniede spektroskopiske dobbeltstjerner med
komponenter af tidlig spektraltype er udført. (J. Andersen).
Der er foretaget periodebestemmelser og beregnet
fotometriske elementer (relative radier og lysstyrker,
overfladetemperaturer, banehældning m.m) for adskillige
dobbeltstjerner. Analysen af uvby lyskurverne
foretages fortsat med computerprogrammet
WINK, som i årets løb er yderligere forbedret. Herudover
er en dobbeltstjernemodel og det tilhørende
computerprogram, udviklet af R. E. Wilson, USA,
hvormed helt snævre systemer kan analyseres, studeret
og anvendelsen påbegyndt.
Det samlede dobbeltstjerneprogram, herunder
planerne for projektets videreførelse, hvor hovedsigtet
er nøjagtig bestemmelse af fundamentale absolutte
stjernedimensioner for et betydeligt antal dobbeltstjerner,
bl.a. til efterprøvning af teoretiske stjerneudviklingsberegninger,
er fremlagt ved IAU møder.
Der er endvidere fremlagt en omhyggelig diskussion
af de anvendte metoder. (J. Andersen, J. V.
Clausen, B. E. Helt, B. Nordstrom, B. Reipurth, og
A. Giménez, Spanien).
I eftersøgningen af nye variable i kugleformede
stjernehobe, med hovedvægt på at forsøge at påvise
eksistensen af formørkelsesvariable dobbeltstjerner,
er der med 1.5 m teleskopet tilvejebragt en serie elektronografiske
og fotografiske optagelser. Disse optagelser
er udmålt med PDS mikrodensitometeret på
Lundobservatoriets målecenter, og materialet er
nært færdigreduceret med egne udviklede programsystemer
til billedprocessering af fotografiske optagelser.
Observationsprojektet fortsættes. (H. E. Jørgensen
og B. Niss).
Variable stjerner:
De teoretiske undersøgelser af pulserende stjerner er
videreført, herunder diskussionen af resonansfænomener
i modeller af cepheider, hvor den eventuelle
sammenhæng med observerede variationsfænomener
fortsat er uafklaret. Det er påvist, at to-zone modeller
for klassiske cepheider giver samme periodeforhold
og resonanser i pulsationerne som modeller
med komplicerede brintprofiler. En detaljeret undersøgelse
af den variable stjerne V553 Centauri er igang.
(J. Otzen Petersen).
De fotoelektriske uvby observationer, foretaget
med 50 cm teleskopet, af HD 66260 (delta Scuti variabel)
og SX Phe (RRs variabel) er undersøgt med
henblik på periodebestemmelse. (B. E. Helt).
Et observationsprogram ved 1.5m teleskopet til
eftersøgning af RR Lyrae stjerner i afstande mindre
end 0.6 kiloparsec fra Mælkevejssystemets centrum
er startet, idet enkelte fotografiske optagelser er opnået.
Projektet fortsættes med elektronografiske optagelser,
således at svagere stjerner kan studeres. (B.
E. Helt, H. E. Jørgensen).
Der er indledt regelmæssige fotoelektriske uvby
observationer af ca. 40 superkæmper af spektraltype
F og G med henblik på opdagelse af variabilitet
blandt disse. (E. H. Olsen og B. Reipurth).
Stjemeudviklingsberegninger:
I fortsættelse af de tidligere meget omfattende numeriske
stjemeudviklingsberegninger ved instituttet er
der forberedt undersøgelser af udviklingen af to-zone
modeller i brint- og heliumforbrændende faser. Modeller
for delta Scuti og RRs variable er forberedt
undersøgt med henblik på såvel pulsationsegenskaber
som tidslig udvikling. (J. Otzen Petersen og G.
K. Andreasen i samarbejde med P. M. Hejlesen).
Instrumentel forskning:
Instrumentprofilen for OHP coudé-spektrografen (i
blåt og rødt spektralområde) er bestemt. (J. Andersen
i samarbejde med D. Dravins, Sverige). Spektrografprojekterne
ved ESO er vidt fremskredne, idet
coudé-scanneren er under afprøvning i laboratoriet
og instrumentprofiler bestemt, og Cassegrain-spektrografens
mekaniske dele færdigfremstillet. (J. Andersen,
medlem af ESO's Review Team for cassegrain-
og coudé-spektrograf til 3.6 m teleskopet).
Med 1.5 m teleskopet i kombination med et korrektionsglas
af Schmidt type, fremstillet ved universitetsobservatoriet
i Turku, er der udført fotografiske
optagelser over et betydeligt udvidet felt. Optagelserne,
som viser en afbildning af udmærket kvalitet
over hele feltet, skal videreføres i det kommende år.
(A. Reiz i samarbejde med T. Korhonen, Turku).
Studiet ved European Space Agency (ESA) af en
astrometrisatellit, hvormed nøjagtige stjernepositioner
bestemmes fra rummet, er fortsat såvel teknisk
som astronomisk. Et dokument med 150 forslag til
projekter for en sådan astrometri-satellit, indsamlet
fra 125 astronomer, er redigeret og distribueret. (E.
Høg). Studier omkring analysen af data fra astrometri-
satelliten er videreført, og resultaterne herfra er
Institutter 333
præsenteret i en række rapporter. (E. Høg og P.
Høyer i samarbejde med K. Poder, Geodætisk Institut
og L. Lindegren, Sverige).
I studiet af en såkaldt glasmeridiankreds er der
fremstillet tegninger, udstyr til aerodynamiske og
termiske undersøgelser samt indledt målinger af
bl.a. instrumenttemperaturgradienter. (E. Høg i
samarbejde med mekanisk værksted).
Almanakudgivelser:
Beregningsarbejdet i forbindelse med dansk, færøsk
og grønlandsk almanak er udført som sædvanlig, og
udgivelsen har fulgt de sædvanlige retningslinier.
Publikationer:
Andersen, J., Florentin, R., Gyldenkerne, K., 1979:
The Danish 1.5m Telescope in Operation. - ESO
Messenger No. 16, 1-3. (Reprint No. 362).
- & Niss, B., 1979: 0.5 Arcsecond Images with the
Danish 1.5m Telescope on La Silla. — ESO Messenger
No. 17, 14-15. (Reprint No. 369).
Clausen, J. V., 1979: A Photometric Analysis of
V539 Ara. - Astron. Astrophys. Suppl., Vol. 36,
45-49 . (Reprint No. 366).
- 1979: Stjerneatmosfærer. — Forelæsningsnoter til
Astronomi 2, 1-69.
- & Jensen, K. S., 1979: Classification Based on 102
A/mm Objective Prism Spectra. - IAU Colloquium
47; Spectral Classification of the Future.
McCarthy, Philip, Coyne (eds.), 479-480. (Reprint
No. 364).
Eichendorf, W., & Reipurth, B., 1979: The Yellow
Supergiant HD 101947 - A Cepheid with 125
Days Period? — Astron. Astrophys., Vol. 77, 227-
232. (Reprint No. 373).
Einicke, O. H., 1979: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi Fødsel 1980.
- 1979: Færøsk Almanak 1980.
- 1979: Grønlands Almanak 1980.
- 1979: Fortryk til dansk og færøsk almanak 1980.
Erikson, K., Toft, S. C., 1979: The Ol Triplet \ 7773
A in Late-type Stars. — Astron. Astrophys., Vol.
71, 178-197. (Reprint No. 351).
Grosbøl, P., 1979: Space Velocities and Individual
Stellar Ages in the Study of Galactic Structure. -
Colloquium on European Satellite Astrometry,
Padova 5-7 June 1978. Barbieri, Bernacca (eds.),
243-250, (Reprint No. 354).
- 1979: Age Variations of the Mean Angular Momentum.
- IAU Symposium No. 84; The Large-
Scale Characteristics of the Galaxy. Burton (ed.),
238.
Gyldenkerne, K., Nielsen, R. Florentin, & McMullan,
D., 1979: Collaboration on the Use of the 4
cm and 9 cm McMullan Electronographic Cameras
at the Danish 1.5m Telescope. — ESO Messenger
No. 17, 36-39. (Reprint No. 370).
Hansen, L., 1979: Galakser og Kosmologi. - Forelæsningsnoter
til Astronomi 1, 1-74.
Helt, B., 1979: Klassisk Astronomi. — Akademisk
Forlag, 1-72.
Høg, E., 1979: A New Start for Astrometry. — Colloquium
on European Satellite Astrometry, Padova
5-7 June 1978. Barbieri, Bernacca (eds.), 7-14.
(Reprint No. 363).
— 1979: Thermal and Aerodynamical Analysis of a
Meridian Building. - IAU Colloquium No. 48;
Modern Astrometry. Prochazka, Tucker (eds.),
229-262. (Reprint No. 359).
— 1979: The ESA Astrometry Satellite. — IAU Colloquium
No. 48; Modern Astrometry. Prochazka,
Tucker (eds.), 557-559. (Reprint No. 360).
— 1979: We Need Parallaxes from Space and from
Ground. - Astron. Astrophysics, Vol. 75, L4-L6.
(Reprint No. 365).
Jensen, K. S., 1979: Accurate Astrometric Positions
of Pluto, 1975-1978. — Astron. Astrophys. Suppl.,
Vol. 36, 395-398. (Reprint No. 368).
— Olsen, E. H., 1979: A Probable Metal — Poor Halo
G Giant in the General Field. - Publ. Astron. Soc.
Pacific, Vol. 91, 664. (Repr. No. 377).
Jørgensen, H. E., 1979: Four-colour Photometry of
Eclipsing Binaries XII A: TV Cet, Photometric
Observations. - Astron. Astrophys. Suppl., Vol.
35, 277-278. (Reprint No. 356).
— 1979: Four-colour Photometry of Eclipsing Binaries
XII b. TV Cet, Light Curves, Photometric
Elements and Determination of Helium Content.
- Astron. Astrophys., Vol. 72, 356-360. (Reprint
No. 355).
Knude, J., 1979: Interstellar Reddening in Clouds in
the Solar Vicinity. — Astron. Astrophys., Vol. 71,
344-351. (Reprint No. 353).
— 1979: Interstellar Reddening and Intercloud Density
in the Solar Vicinity. — Astron. Astrophys.,
Vol. 77, 198-203. (Reprint No. 372).
— 1979: A Catalogue of Low Mass Clouds in the
Solar Vicinity. — Astron Astrophys. Suppl., Vol.
38, 407-422.
Nørgaard-Nielsen, H. U., 1979: On the Applicability
of Observatory Corrections. - IAU Colloquium
No. 48; Modern Astrometry. Prochazka, Tucker
(eds.), 51-53. (Reprint No. 357).
— Rasmussen, P. Kjærgaard, & Jakobsen, P., 1979:
The Ultraviolet Spectrum of the normal elliptical
NGC 4472. — Preprint nov. 1979.
Olsen, E. H., 1979: Estimation of Spectral Classifications
for Bright Southern Stars with Interesting
Stromgren Indices. - Astron. Astrophys. Suppl.,
Vol. 37, 367-396. (Reprint No. 371).
Olsen, H. J. Fogh, Helmer, L., 1979: The Carlsberg
Automatic Meridian Circle and the Plans for An334
Universitetets årbog 1979
glo-Danish Collaboration. — IAU Colloquium No.
48; Modern Astrometry. Prochazka, Tucker
(eds), 219-225 (Reprint No. 358).
Petersen, J. Otzen, 1979; Some Problems in Stellar
Evolution and Stellar Pulsation Theories. - Doktordisputats,
1-38. (Reprint No. 367).
— 1979: Two-zone Models for Multimode Cepheid
Variables I: Resonances in Homogeneous and Inhomogeneous
Models. — Astron. Astrophys., Vol.
80, 53-60. (Repr. No. 375).
Doktorafhandling:
Petersen, J. Otzen, 1979: Some Problems in Stellar
Evolution and Stellar Pulsation Theories.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Johannes Harder, 1979: Ikke-adiabatiske
pulsationsberegninger med særligt henblik på delta
Scuti "stjerner.
Andersen, Torben B., 1979: Metoder til geometriskoptisk
analyse af billeddannelsen i astronomisk
optik, anvendt specielt for spektrografiske systemer.
(Prisopgavebesvarelse: Tildelt Universitetets
Guldmedalje).
AppelquisL, Lasse, 1979: Fotometrisk Spektralatlas
for yTau 5186.00Å - 8700.00Å, metoder og resultater.
Gjøe, Tommy Kayser, 1979: Galaksedannelsesmodeller.
Jakobsen, Peter, 1979: On the Extragalactic Nature
of the Far Ultraviolet Background.
Gæster i forbindelse med forskningsprojekter:
Dr. A. Giménez, Spanien (studieophold via 3 mdr.
stipendium); Dr. M. Hawkins, England; Dr. G. W.
E. Beekman, Holland; Dr. C. Thoburn, England;
Dr. R. U. Tucker, England, Dr. F. Graham Smith,
England; Dr. L. Lindegren, Sverige; Dr. O. E. H.
Rydbeck, Sverige; Dr. M. Takeuti, Japan; Dr. H.
Olthof, ESA.
Rejser af længere varighed, fortrinsvis i forbindelse med observations
projekter:
P. Grosbøl til ESO, Chile; L. Helmer til Royal
Greenwich Observatory, England og Bordeaux observatoriet,
Frankrig; E. Høg til ESTEC, Holland;
H. E. Jørgensen til ESO, Chile; J. Knude til Råo
observatoriet, Sverige; B. Niss ti! ESO , Chile 3 gange;
H. U. Nørgaard-Nielsen til ESO, Chile 3 gange,
til Kitt Peak observatoriet, USA 2 gange, til ESA,
Villafranca, Spanien og til AAT, Siding Spring,
Australien; E. H. Olsen til ESO Chile 2 gange; H. J.
Fogh Olsen til Tenerife og La Palma, Spanien 3
gange, til San Fernando, Spanien, til Royal Greenwich
Observatory, England og til Bordeaux Observatoriet,
Frankrig; P. Kjærgaard til ESA, Villafranca,
Spanien og til Vancouver, Canada; A. Reiz til
ESO, Chile; J. Klougart til ESO, Chile.
Herudover for instituttets medarbejdere 9 forskningsprojektrejser
ud over kongresrejser.
Jens Viggo Clausen
2. Fysisk laboratorium I
Stab:
3 professorer, 17 lektorer, 4 stipendiater og 10 teknisk-
administrative medarbejdere (heraf 2 på
halvtid).
Forskningsvirksomhed:
Hovedemnet for instituttets forskning er de faste og
flydende stoffers fysik, men adskillige af laboratoriets
aktiviteter berører grænseområder til eksempelvis
kemi, geofysik og astronomi. I det følgende gives en
emnemæssig oversigt over forskningsvirksomheden i
det forløbne år. En væsentlig del af denne foregår i et
direkte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner
i udlandet, navnlig USA, England,
Frankrig og Vesttyskland. Inden for Danmark
deltager laboratoriet i forskningssamarbejde med
flere af universitetets andre institutter samt med
NORDFFA, Danmarks tekniske Højskole og Forsøgsanlæg
Risø.
Superledning:
(B. R. Fjordbøge, J. Bindslev Hansen, M. T. Levinsen,
P. E. Lindelof og H. Smith):
Superledende metaller er karakteriseret ved, at deres
elektriske modstand er nul, så at elektriske strømme
kan løbe i årevis uden at svækkes, og uden at det er
nødvendigt at opretholde spændingsforskelle i det
pågældende kredsløb. Fænomenet optræder i en lang
række metaller og legeringer, men er hidtil kun observeret
ved lave temperaturer i området fra -^250°
Celsius til det absolutte temperaturnulpunkt ved
^-273° Celsius. Det er naturligt, at superledningen
har stor teknologisk interesse, selvom kravet om lave
temperaturer begrænser udnyttelsesmulighederne.
Blandt de mest perspektivrige anvendelsesmuligheder
er brugen af superledende kredsløb som logiske
elementer i datamaskiner, et område, der er genstand
for en intens forskning på universiteter og industrielle
laboratorier verden over. Laboratoriets
Institutter 335
indsats på dette område har været samlet om undersøgelsen
af kredsløb, hvori to superledere er sammenkoblet
ved et tyndt isolerende lag eller ved en
geometrisk indsnævring af det superledende materiale,
en såkaldt mikrobro. Sådanne kredsløb er i centrum
for den teknologiske interesse, men laboratoriets
forskning tager først og fremmest sigte på at
afklare de grundlæggende fysiske principper for deres
opførsel.
Der arbejdes fortsat med at koble mange mikrobroer
i et netværk sammen til én kohærent oscillator,
hvor broerne svinger »i takt«, og der er gjort betydelige
fremskridt med hensyn til konstruktionen af netværk,
der besidder den fornødne stabilitet. Når mange
mikrobroer svinger i takt, er den afgivne effekt
proportional med antallet af mikrobroer opløftet til
anden potens i stedet for at være direkte proportional
med antallet af disse.
Forekomsten af termospændinger i superledere,
der ikke er i termodynamisk ligevægt, er blevet forudsagt
teoretisk ved undersøgelse af samspillet mellem
en superstrøm og en temperaturgradient i et
tyndt lag superledende materiale. Eksistensen af sådanne
termospændinger er blevet verificeret ved målinger
på superledende tin og de kvalitative teoretiske
forudsigelser er blevet eksperimentelt bekræftet.
Størrelsen af den observerede termospænding er søgt
afklaret ved teoretiske undersøgelser af betydningen
af forskellige spredningsmekanismer, og der er tilvejebragt
god overensstemmelse mellem de målte og
de beregnede termospændinger, både hvad angår
disses størrelse og temperaturafhængighed.
Samarbejdet med Danmarks tekniske Højskole
vedrørende målinger af udstrålingen fra superledende
mikrobroer er blevet fortsat, ligesom de eksperimentelle
undersøgelser af parametrisk forstærkning
er videreført. Der er endvidere arbejdet med teoretiske
problemer vedrørende parametrisk forstærkning.
Væsker:
(K. Carneiro, H. Højgaard Jensen, M. Olsen, F. B.
Rasmussen og H. Smith):
Trods forskellen i tilstandsform er der mange lighedspunkter
og berøringsflader mellem de faste og
de flydende stoffers fysik. Den særlige kvantevæske,
der udgøres af fortættet helium med massetal 3
(3H e), minder på mange måder om elektronerne i
metaller, og ligesom disse overgår væsken til en superflydende
tilstandsform. Temperaturen for denne
faseovergang er meget lav (tre tusindedele grader
over det absolutte nulpunkt), og det vanskeliggør det
eksperimentelle studium af denne tilstandsform. Laboratoriet
råder dog over udstyr, som gør det muligt
at studere væskens egenskaber i dette område og
undersøge dens omdannelse til fast stof ved høje
tryk.
a) flydende 'He
Den metode, der sidste år blev udviklet til at ensrette
(polarisere) en betydelig del (op til 20%) af atomkernernes
magnetiske momenter i flydende 3He, er
blevet udnyttet til indledende studier af væskens
egenskaber under disse nye betingelser. Eksperimenterne
sigter i øjeblikket på at finde det tryk, der skal
til for at »fryse« den polariserede væske til fast 3He.
Dette spørgsmål er af stor betydning for teoretiske
overvejelser vedrørende flydende 3He's magnetiske
egenskaber i almindelighed. Under arbejdet er der
opdaget et nyt relaksationsfænomen i fast 3He, som
ser ud til at medføre en revision af fasediagrammet
for 3He.
Der er udviklet en generel teoretisk metode til beskrivelse
af strømning af gasser og kvantevæsker under
betingelser, hvor den fri middelvejlængde for
partiklernes bevægelse er sammenlignelig med eller
større end dimensionerne af det volumen, hvori systemet
er indesluttet. Metoden er udviklet med særligt
henblik på kvantevæsken !He, idet den fri middelvejlængde
ved lave temperaturer i dette tilfælde
bliver meget stor. Den hydrodynamiske analyse,
som hidtil er blevet anvendt til fortolkning af målinger
af kvantevæskens viskositet, har derved kunnet
modificeres, og der er skabt mulighed for at forklare
den markante forskel mellem de hidtidigt målte og
de beregnede viskositeter for superflydende 'He.
b) molekylær dynamik i væsker
De molekylærdynamiske forhold i flydende nitrogen
(N2) er undersøgt ved hjælp af neutron- og lysspredning
(Raman). Ved brug af uelastisk neutronspredning,
der især belyser tyngdepunktets bevægelse, er
den dynamiske strukturfaktor målt i et bølgevektorområde,
hvor sammenligningen med molekylærdynamiske
beregninger er særlig væsentlig for forståelsen
af væskers dynamik. De komplicerede korrektioner
for multipel spredning er udført på en ny måde,
der er modeluafhængig, og hermed er den dynamiske
strukturfaktor udledt for N2 som den første diatomare
væske. Resultaterne rummer overraskende
momenter, som kan forventes at revidere en ellers
knæsat opfattelse af mikroskopisk væskedynamik.
Rotationsbevægelsen er belyst ved hjælp af Raman
spredning og sammenlignet med modeller. Resultaterne
viser, at der i N2 foregår en blanding af
rotationsdiffusion og svagt hindret fri rotation, som
dog kan parametriseres på enkel måde.
Magnetisme:
(N. Hessel Andersen, K. Carneiro, J. Jensen, U.
Larsen, A. R. Mackintosh, M. Olsen og F. B. Rasmussen).
336 Universitetets årbog 1979
a) De sjældne jordarters metaller
Efter flere års arbejde er de magnetiske egenskaber
af den lette sjældne jordart, praseodymium, undersøgt
og forstået i mange detaljer. Der er dog mindre
problemer med at beskrive indflydelsen af de Pr
-ioner, der befinder sig på de kubiske pladser i krystalgitteret,
og med at forklare observationen ved
lave temperaturer af elastisk spredte neutroner i den
umagnetiske fase. Den sidste effekt er søgt forklaret
ved at ionerne på og tæt ved metallets overflade kan
have et induceret magnetisk moment ved lave temperaturer,
på trods af at det indre af Pr-krystallen er
umagnetisk.
b) legeringer med sjældne jordarter
Målinger af magnetisering og elektrisk ledningsevne
af HocY|-cSb, hvor c varierer mellem 0 og 1, er blevet
analyseret, hvad der har ført til opstilling af en
detaljeret model for systemets magnetiske egenskaber.
Ud fra modellen er det muligt at forklare temperaturvariationen
af HoSb's varmefylde og en anomal
variation af den elastiske neutronspredning som var
observeret tæt ved faseovergangen mellem den paramagnetiske
og den antiferromagnetiske fase af
HoSb. Yderligere forudsagde modellen, at de magnetiske
momenter ændrer deres retning i den antiferromagnetiske
fase, når temperaturen varieres. Dette
er blevet verificeret ved neutronspredningsforsøg udført
i samarbejde med Risø.
Legeringer af de lette sjældne jordarter cerium og
praseodymium med arsen, antimon og bismuth har
vist sig at have specielle magnetiske egenskaber, som
endnu ikke er fuldt forstået. I forhold til de tilsvarende
systemer med tunge sjældne jordarter er koblingen
mellem de magnetiske ioner udsædvanlig stærk
og kraftig anisotrop. De dominerende bidrag til denne
kobling etableres indirekte under medvirken af
ledningselektronerne. Vigtig information kan derfor
opnås ved at måle den elektriske modstand, der afhænger
af vekselvirkningen mellem ledningselektronerne
og de lokaliserede 4f-elektroner. De udførte
undersøgelser har da også vist, at denne vekselvirkning
er usædvanlig stærk i legeringerne med cerium
og praseodymium (op til to størrelsesordener større)
og sandsynligvis af en anden og mere kompliceret
natur end de sædvanlige bidrag fra de elektrostatiske
Coulombkræfter, som dominerer for de tunge sjældne
jordarters ioner. Mest usædvanlige er resultaterne
for cerium-legeringerne, hvor Kondo-lignende
opførsel observeres i systemer med høj ceriumkoncentration,
men modsat forventningerne ikke ved lave.
En kvalitativ teoretisk forståelse kan etableres
ved at tage hensyn til blandingen af 4f-elektronernes
og ledningselektronernes tilstande. Resultaterne antyder,
at den karakteristiske opførsel af den elektriske
modstand i en vis udstrækning skyldes, at 4felektronerne
som følge af iblandingen med ledningselektronerne
ikke har en strengt lokaliseret natur.
c) kritiske fænomener i rene og uordnede antiferromagneter
Neutronspredning har været benyttet til at undersøge
de kritiske egenskaber af C0F2 og de tilfældigt
blandede systemer Co/Zn Fj og KMn/Ni F3. Resultaterne
for C0F2 stemmer nøje overens med teorien
for den tredimensionale Ising model. I alle de blandede
krystaller var faseovergangen udtværet, men da
elektron mikroprobe undersøgelser viste kemiske inhomogeniteter,
belyser målingerne ikke problemet,
om skarpe faseovergange kan foregå i tilfældigt blandede
systemer. På trods af udtværingen er de kritiske
eksponenter afledt ud fra eksperimenterne for
Co/Zn F2.
d) spin glasser
Spin glasser er en fælles betegnelse for legeringer,
hvori varierende koncentrationer af magnetiske atomer
er tilfældigt fordelt i et umagnetisk metal. Sådanne
stoffer »størkner« magnetisk ved tilstrækkeligt
lave temperaturer, idet de atomare magnetiske momenter
fryser fast i bestemte retninger, der dog er
tilfældige på forskellige steder i legeringen. Spin
glasserne hører til de simpleste stoffer i den omfattende
gruppe af uordnede systemer, som er genstand
for en overordentlig interesse ud fra både anvendelsesmæssige
og grundvidenskabelige synspunkter.
Det er påvist, hvordan visse, hidtil ret upåagtede,
matematiske egenskaber ved de grundlæggende vekselvirkninger
mellem de magnetiske atomer manifesteres
i de observerede egenskaber af spin glas legeringerne.
e) paramagnetiske salte
I næsten et halvt århundrede har en del paramagnetiske
salte, indeholdende ioner af overgangsmetaller
eller af de sjældne jordarters metaller, spillet en vigtig
rolle i lavtemperaturfysikken, dels som termometre
og dels som kølemidler til såkaldt »magnetisk
køling«. For et hidtil lidet undersøgt salt, neodymiummagnesiumnitrat,
er der med énkrystaller udført
målinger af den magnetiske susceptibilitet, og overgangstemperaturen
til en magnetisk ordnet tilstand
(ca. 2,9 millikelvin) er fundet. Med det samme salt
er der bygget et pålideligt, delvist selvkalibrerende
termometer til temperaturer under et par hundrededele
Kelvin.
Faseovergange:
(P. Bak)
Faste stoffer kan undergå en lang række forskellige
typer af faseovergange. For eksempel kan nævnes
Institutter 337
magnetiske overgange, strukturelle overgange, hvor
det faste stofs atomare gitter ændres, samt orden
-uorden overgange (smeltning). For alle disse systemer
gælder, at forholdene nær faseovergangene afhænger
af symmetrien af de involverede faser snarere
end af arten af de fysiske mekanismer, der driver
faseovergangene. Dette forhold benævnes »universalitet
«. Man kan altså alene ud fra et kendskab til
disse symmetrier konstruere teorier for faseovergange.
Ved hjælp af klassiske og moderne metoder er
der således udviklet teorier for en række fysiske systemer
og modeller:
— smeltning af ædelgasser på et grafitlag. Ædelgasserne
(argon, krypton etc.) kan krystallisere i forskellige
todimensionale strukturer på grafit,
— strukturelle overgange på overfladen af metaller.
Disse overgange er også todimensionale og derfor
væsensforskellige fra tredimensionale fasesovergange,
— magnetiske overgange i CeSb. Når temperaturen
sænkes, undergår CeSb en række faseovergange mellem
forskellige magnetisk ordnede strukturer.
- orden-uorden overgange i Hgs-^AsFg. I dette stof
smelter kviksølvgitteret inde i et AsF6 gitter,
— orden-uorden overgange i interkalerede grafitforbindelser.
Det er muligt at indbygge en lagdelt
tredimensional krystal af for eksempel lithium, cæsium
eller rubidium i en grafitkrystal. Ved en given
temperatur smelter metalgitteret inde i grafitgitteret.
I visse af disse systemer kan smeltningen ske uden
latent varme,
— Monte-Carlo beregninger af magnetiske modeller.
Ved ændring af et systems symmetri gennem et
påtrykt felt ændres egenskaberne ved faseovergangen.
For eksempel kan en kontinuert overgang ændres
til en diskontinuert overgang med latent varme.
Endimensionale ledere:
(K. Carneiro)
Teorien for Peierls-Frohlich ustabiliteten i éndimensionale
elektriske ledere er videreudviklet med henblik
på at forstå systemer, hvor forholdet mellem
elektroner og ioner er forskelligt fra én. Resultaterne
er blevet brugt til at analysere eksperimenter fra en
række platinkædecyanider af typen KCP, der alle
udviser en simpel Peierls overgang. Herved er der
opnået en detaljeret forståelse af samspillet mellem
de forskellige stoffers kemiske struktur og fysiske
egenskaber, foruden at samtlige relevante fysiske parametre
er fastlagt for de pågældende stoffer.
Endelig er der undersøgt en ny type stofTer, hvori
Peierls-Frohlich ustabiliteten kan være sammenkoblet
med en heraf tilsyneladende uafhængig elastisk
ustabilitet. Visse ledende platinkædeoxalater udviser
en sådan kobling, medens der er andre stofTer,
hvori de to ustabiliteter er adskilt.
Halvmetaller og halvledere:
(O. P. Hansen og H. Nielsen)
Halvmetallet bismuth indtager på mange måder en
særstilling blandt grundstofferne i det periodiske system.
For eksempel udviser en transportegenskab
som den elektriske ledningsevne ved ultralave temperaturer
(under én grad over det absolutte nulpunkt)
en metallignende opførsel. Ved højere temperaturer
ændrer stoffets transportegenskaber imidlertid
karakter og far nu træk fælles med halvledere.
Selve halvmetallets elektronstruktur afhænger stærkt
af temperaturen og denne afhængighed undersøges
for tiden nærmere.
Således har en beregning baseret på en tidligere
foreslået model for elektronstruktur og spredningsmekanisme
kunnet forklare en lang række af de iagttagne
komplicerede magnetfeltafhængigheder af termokraften.
Beregningen har også tydeliggjort modellens
begrænsninger, idet den ikke giver overensstemmelse
med de eksperimentelle data fra målinger
i magnetfelter, der er så kraftige, at den tilhørende
kvanteenergi bliver sammenlignelig med den termiske
energi. Dette problem undersøges for tiden i et
nyt projekt.
En eksperimentel undersøgelse af bismuth tilsat
tin er påbegyndt. Ved tilsætning af tin i forskellige
mængder ændres antallet og arten af ladningsbærerne,
og herigennem fas information om elektronstrukturen.
Det ændrede antal ladningsbærere iagttages
ved måling af den elektriske ledningsevne af prøverne.
Der benyttes herunder et kraftigt magnetfelt og
temperaturer i området fra 4 til 300 K. Herved fas
oplysning om temperaturafhængigheden af elektronstrukturen.
Projektet udføres i samarbejde med en
gruppe ved universitetet i Louvain i Belgien.
Endelig skal nævnes, at den ret store dielektricitetskonstant
(e ~ 100) i bismuth søges beregnet ud
fra den ovennævnte model for elektronstrukturen.
Da der findes målinger af dielektricitetskonstanten
ved forskellige temperaturer, kan man også på denne
måde fa oplysning om temperaturafhængigheden af
elektronstrukturen.
Laserfysik:
(J. O. Henningsen, H. G.Jensen og A. Hermansen)
Siden dens fremkomst i 1960 har laseren gennemlevet
en eksplosiv udvikling, og den anvendes nu som
grundlæggende element i en lang række tekniske og
videnskabelige sammenhænge. På instituttet er en
række igangværende projekter baseret på lasere i det
338 Universitetets årbog 1979
infrarøde og fjern-infrarøde område af det elektromagnetiske
spektrum, d.v.s. det område der ligger
imellem synligt lys, med bølgelængder på lidt under
en mikrometer, og mikrobølgeområdet, der begynder
ved bølgelængder over ca. en millimeter Vibrations-
og rotationstilstande for forskellige organiske
molekyler, f.eks. methylalkohol, anslås ved hjælp af
stråling fra kuldioxyd lasere med bølgelængde 10
mikrometer. Disse molekyler kan derefter bringes til
at afgive en del af deres rotationsenergi i form af
laserstråling på længere bølgelængder. Ved at måle
frekvensen af den udsendte stråling kan man med en
hidtil ukendt præcision få kortlagt de energiniveauer,
der er knyttet til molekylets rotation, og man lar
derved oplysninger frem, der er af fundamental interesse
for en række fænomener indenfor områder
som astrofysik, laserinduceret kemi og elektronik ved
ekstremt høje frekvenser. Foreløbige undersøgelse af
methylalkoholspektret har klart demonstreret, at
hidtidige modeller ikke er nøjagtige, og der arbejdes
nu på en analyse af de konstaterede afvigelser.
Indenfor arbejdet med lasere i det synlige område
arbejdes der fortsat med projekter vedrørende konstruktion
af en Cd + , He hulkatode laser. En sådan
kan udsende stråling med tre forskellige farver (rødt,
grønt, blåt), og vil især være af interesse i forbindelse
med måleteknik og til undervisningsformål. Arbejdet
med udvikling af demonstrationsforsøg med små
He-Ne lasere er ligeledes fortsat, og der er bygget et
interferometer til måling af anomal dispersion for
gasudladningsrør.
Meteoritter:
(J. M. Knudsen og J. Albertsen)
Prøver fra jern- og stenmeteoritter undersøges i samarbejde
med andre laboratorier ved forskellige eksperimentelle
metoder som Mossbauer-effekt og røntgen-
eller neutrondiffraktion. Arbejdet er samlet om
studiet af en ordnet jern-nikkel fase, som har vist sig
at være almindeligt forekommende i meteoritter.
Undersøgelsernes formål er at bestemme meteoritternes
dannelsesmåde og gradvise afkøling for derigennem
at forøge vor viden om solsystemets dannelse
og udvikling.
Nøglen til forståelsen af jernmeteoritternes struktur
udgøres af fasediagrammet for jern-nikkel legeringer.
Der foretages derfor målinger på kunstige
jern-nikkel legeringer for at finde sammensætningen
i ligevægt. Oplysningerne om fasediagrammet søges
anvendt til beregning af meteoritternes kølehastigheder.
Ud fra kølehastigheden kan man bestemme
størrelsen af de småplaneter, som meteoritterne er
brudstykker af.
Endvidere udføres Mossbauer-spektroskopiske
undersøgelser af lermineraler i samarbejde med
Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Andre emner:
a) statistisk mekanik (H. Højgaard Jensen)
Der arbejdes fortsat med didaktiske problemer inden
for den statistiske mekanik.
b) økologisk energetik (E. Brun Hansen)
Samfundets stofskifte med naturen, optagelsen af råstoffer
og udskillelse af alfaldsstoffer, interfererer
med de naturlige stofkredsløb. Industrisamfundets
voksende stofskiftehastighed og den forøgede diversitet
af fremmede stoffer, der injiceres i de naturlige
kredsløb, har skabt problemer og herigennem behov
for uddybelse og udbredelse af økologisk forståelse.
Med sigte på undervisning arbejdes der med en
fremstilling af termodynamikken, som er velegnet
som grundlag for økologisk energetik.
c) det kvantemekaniske måleproblem og parafysik
(R. D. Mattuck)
Der arbejdes med det kvantemekaniske måleproblem
med henblik på »skjulte variable« løsninger,
kvantemekanisk ikke-lokalitet formuleret ved hjælp
af Bells uligheder, og Wigner-Walker-de Beauregards
model for bevidsthedens rolle i måleprocessen.
Mulige udvidelser af disse modeller til at omfatte
parafysiske fænomener undersøges.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
A. R. Mackintosh har været medlem af redaktionen
for Journal of Magnetism and Magnetic Materials
og Physica Scripta.
Publikationer:
Albertsen, J. F., G. B. Jensen, J. M. Knudsen, 1979:
On Superstructure in meteoritical taenite«. - Meteoritics
13, 379.
Andersen, N. Hessel and O. Vogt, 1979: »The EfTect
of the 4f-quadrupole Charge Distribution on the
Electrical Resistivity of TmSb«. — J. Physique
Colloq. 40, C5-118.
— and H. Smith, 1979: »Electron-magnon Interaction
and the Electrical Resistivity of Tb«. - Phys-
.Rev. B 19, 384.
— 1979: »Electrical Resistivity of Dilute Heavy Rare
Earths in Lu«. — Phys. Letters 72A, 236.
Bak, P.: »Two-dimensionally Modulated Structure
of Neodymium, Commensurate-commensurate
Transitions in CeSb, and the Devil's Staircase«. —
J. Appl. Phys. 50, 1970.
— & D. Mukamel, 1979: »Phase Transitions in TwoInstitutter
339
Dimensionally Modulated Systems«. - Phys.Rev.
B 19, 1604.
- D. Mukamel, J. Viilain and K. Wentowska, 1979:
»Commensurate-Incommensurate Transitions in
Rare-gas Monolayers Adsorbed on Graphite and
in Layered Charge-Density-Wave Systems«. —
Phys.Rev. BI9, 1610.
- 1979: »Theory of Phase Transition in Hg3-
^AsF,,«. - Phys.Rev. BI9, 2209.
- 1979: »Surface Reconstruction: A Physical Realization
of Two-dimensional Ising and XY-models
«. — Sol.Stat.Commun. 32, 581.
- and E. Domany, 1979: »Theory of Order-disorder
Transitions in the Graphite Intercalation Compounds
C8Cs, C8Rb, and C6Li«. - Phys.Rev. B19,
2818.
Braude, Alexander, Asger Lindegaard-Andersen,
Kim Carneiro and Allan E. Underhill, 1979: »Xray
Scattering from Coq • 6H2O: A
System with two Coupled Order Parameters«. —
Synthetic Metals 1, 35.
Brown, D. B., K. Carneiro, P. Day, B. Hoffman, H.
J. Keller, W. A. Little, A. E. Underhill and J. M.
Williams, 1979: »New Highly Conducting Coordination
Compounds«. - Molecular Metals (Plenum)
p. 527.
Carneiro Kim, A. Steen Petersen, Allan E. Underhill,
David J. Wood, David M. Watkins and Gordon
A. Mackenzie, 1979: »Physical Properties of
(NH4)2[Pt(CN)4]Clo 423H2O: A New Quasi-onedimensional
Conductor«. — Phys.Rev. B19, 6279.
- Claus S. Jacobsen and Jack M. Williams, 1979:
»Electrical Conductivities of Cation Deficient
Analogues of KCP: M| 7sfPt(CN)4] 1.5H ,0,
M^K, Rb«. — Solid State Commun. 31, 837.
1979: »Universal Behaviour of Platinum Chain
Compounds Deduced from Electrical Conductivity
Studies«. — Molecular Metals (Plenum) p. 369.
- Claus S. Jacobsen and Jack M. Williams, 1979:
»Electrical Conductivity Studies of
K, „(Pt(CN)4]1.5H20 - K(def)TCP«. - Lecture
Notes in Physics 69, p. 213.
Chapellier, M., G. Frossati og F. B. Rasmussen,
1979: »Spin Polarization of Eiquid 'He by Rapid
Melting of Polarized Solid«. - Phys.Rev.Eett. 42,
904.
Clarke, J., B. R. Fjordbøge and P. E. Lindelof, 1979:
»Supercurrent Induced Charge Imbalance in a
Superconductor in the Presence of a Thermal
Gradient«. - Phys.Rev.Eett. 43, 642.
Danon, J,, R. Scorzelli, I. Azevedo, W. Curvello, J.
F. Albertsen and J. M. Knudsen, 1979: »Iron-
Nickel 50-50 Superstructure in the Santa Catharina
Meteorite«. - Nature 277, 283.
Hansen, J. Bindslev, M. T. Levinsen, P. E. Lindelof,
B. Dueholm, J. Mygind, N. F. Pedersen and O.
H. Sørensen, 1979: »Subharmonic Energy Gap
Structure in the Josephson Radiation at 35 GHz
from a Superconducting Thin-film Microbridge«.
— Appl.Phys. Letters 35, 28.
Henningsen, J. O. and J. C. Petersen, 1979: »Observation
and Assignment of Far-Infrared Laser Lines
from Optically Pumped C^H^OH«. - Infrared
Physics 18, 475-479.
- J. C. Petersen, F. R. Petersen, D. A. Jennings and
K. M. Evenson, 1979: »High Resolution Spectroscopy
of Vibrationally Excited ' ^CHsOH by Frequency
Measurement of FIR Laser Emission«. -
J. Molecular Spectroscopy 77, 298-309.
Heremans, J. and O. P. Hansen, 1979: »Influence of
Non-Parabolicity on Intravalley Electron-Phonon
Scattering: the Case of bismuth«. - J. Phys. C:
Solid State Phys. 12, 3483-96.
Houmann, J. G., B. R. Rainford, J. Jensen and A. R.
Mackintosh, 1979: »Magnetic Excitations in Praseodymium
«. - Phys.Rev. B20, 1105-1118.
Jensen, J., 1979: »The Magnetism of Praseodymium
«. - J. Physique 40, C5, 1-7.
- and S. B. Palmer 1979: »Field Dependence of the
Elastic Constant c66 in the Basal-Plane Ferromagnet
Terbium«. - J. Phys. C 12, 4573-84.
Jensen, S. J. Knak, O. G. Mouritsen, E. Kjærsgaard
Hansen and P. Bak, 1979: »Crossover from First-
Order to Second-Order Phase Transitions in a
Symmetry-Breaking Field: Monte Carlo, High-
Temperature Series, and Renormalization Group
Calculations«. - Phys.Rev. B 19, 5886.
Mattuck, R. D. and E, H. Walker, 1979: »The Action
of Consciousness on Matter: A Quantum Mechanical
Theory of Psychokinesis«, in »The Iceland
Papers: Select Papers on Experimental and
Theoretical Research on the Physics of Consciousness
«. — Ed. A. Puharich, Essentia Research Associates,
Amherst, Wisconsin, U.S.A.
Mygind, J., N. F. Pedersen, O. H. Sørensen, B. Dueholm
and M. T. Levinsen, 1979: »Low-Noise Parametric
Amplification at 35 GHz in a Single Josephson
Tunnel Junction«. - Appl. Phys.Lett. 35,
91.
Møller, H. Bjerrum and A. R. Mackintosh, 1979:
»Magnon Lifetimes in Terbium at Low Temperatures
«. — J. Phys. (Paris) 40, C5-28-29.
Nielsen, J. B. and Kim Carneiro, 1979: »Mean Field
Theory of a One-Dimensional Band Conductor,
with Arbitrary Band Filling«. - Lecture Notes in
Physics 69, p. 238.
Pedersen, Karen Schou, Flemming Yssing Hansen
and Kim Carneiro, 1979: »Thermal Neutron Diffraction
from the Liquids N2 and O2«.
J.Chem.Phys. 70, 1051.
Pethick, C. J. and H. Smith, 1979: »Relaxation and
Collective Motion in Superconductors: A Two-
Fluid Description«. — Annals of Physics 119, 133.
- and H. Smith, 1979: »Generation of Charge Im340
Universitetets årbog 1979
balance in a Superconductor by a Temperature
Gradient«. — Phys.Rev.Lett. 43, 640.
Rasmussen, F. B., 1979: »Nobelprisen 1978«. - Fysisk
Tidsskrift 77, 97.
Specialeafhandlinger:
Christensen, Børge Torben: Lorenz's metode til absolut
bestemmelse af en elektrisk modstands resistans.
19.11 .-79.
ChristofTersen, Inger: Magnetisk susceptibilitet ved
millikelvin temperaturer. 21.12.-79.
Hansen, Iben Allan: Magnetisk susceptibilitet ved
millikelvin temperaturer. 21.12.-79.
Jespersen, Poul: Josephson effekten i supraledende
mikrobroer. 10.1.-79.
Rasmussen, Kaare Lund: Jernmeteoritter og deres
kølehastighed. 12.2.-79.
Storr-Hansen, Lasse: En undersøgelse af temperatureffekter
i forbindelse med optisk pumpning af
molekyler. 21.6.-79.
Striegler, Leif: Strukturel stabilitet og katastrofer i
systemer i og uden for termodynamisk ligevægt.
14.3.-79.
Gæster:
Dr. M. Chapellier, Commissariat å Energie Atomique,
Gif-Sur-Yvette, Frankrig, jan-feb. og aug.
Dr. M. J. Feldman, U. C. Berkeley, USA, aug. og
nov. Prof. W. Gotze, Techn.Univ.Miinchen,
Vesttyskland, marts-aug. Dr. T. F. Finnegan,
Nat.Phys.Lab., Middlesex, England, apr.-maj og
aug. Prof. J. Danon, Centro Brasileiro de Pesquisas
Fisicas, Rio de Janeiro, Brasilien, sept., nov.
og dec. Dr. Allan E. Underhill, Univ.Coll. of
North Wales, England, juli-aug. Prof. Meir Weger,
Racah Inst. of Phys., Israel, maj-okt. Dr. J.
Heremans, Univ.Cath. de Louvain, Louvainla-
Neuve, Belgien, aug. Prof. John Clarke, Univ. of
California, Berkeley, U.S.A. jan.-april.
Stipendiater:
Dr. Natthi Singh, Indien, jan-marts. Dr. I.F.I. Mikhail,
Ægypten, jan.-juni.
Dr. Ann Chinn Hann, Sydkorea, jan.-aug.
Rejser og studieophold:
K. Carneiro: juli-september, 1979: Studierejse til Argonne
Nat. Laboratory, Brookhaven Nat. Laboratory,
begge USA og Tomar, Portugal. P. Bak.
jan.-august, ophold hos IBM, Yorktown Heights,
USA.
Henrik Smith
3. Fysisk laboratorium II
Stab:
I professor, 12 lektorer, 1 adjunkt, 3 stipendiater og
II medlemmer af det teknisk-administrative personale.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsvirksomhed kan sammenfattes
under fællesbetegnelsen: »Strålings vekselvirkning
med stof«, hvor stråling omfatter såvel fotoner,
elektroner og neutroner som lette og tunge ioner, og
hvor stof dækker området fra stærkt fortyndede gasser
over væsker til faste stoffer både ved normalt tryk
og ved ekstreme tryk. Desuden dækker stof over såvel
uorganisk som organisk, levende stof. Vekselvirkningen
studeres dels i sig selv og benyttes dels til at
undersøge stofegenskaber. Herved berøres en række
felter inden for atom-, og molekyl-, faststof-, og biofysikken.
Disse felter spænder i karakter fra ren
grundforskning til forskning med mere praktisk sigte.
Det gælder for alle aktiviteterne, at de i høj grad
er betinget af samarbejde med andre institutter og
laboratorier både herhjemme (Risø, DtH, De kemiske
Laboratorier på HCØ og Det fysiske Institut i
Aarhus) og i udlandet (England, Frankrig, Indien,
Sverige, Tyskland, USA og USSR).
I fortsættelse af tidligere årsrapporter beskrives
enkeltemner i stor udstrækning i form af supplerende
oplysninger. Dog trækkes som tidligere et emne
»overfladeeffekter« frem og beskrives i noget større
detalje.
/. Excitationer ved atomare kollisioner
Systematiske studier af ændringer i elektronstrukturen
omkring et atom, der rammes af en hurtig ion,
udføres experimentelt og teoretisk (N. Andersen, B.
Andresen, J. Vaaben og E. Veje). Beam-foil excitationsmekanismen
er undersøgt ved anvendelse af såvel
atomare som molekylære projektiler (B. Andresen
og E. Veje), og der er udført bestemmelser af
atomare levetider (E. Veje).
2. Energitab, rækkevidder, sputtering og strålingsbeskadigelse
Det teoretiske arbejde med beregninger af, hvilke
effekter der kan forventes at være af betydning ved
den omfordeling, der finder sted i et fast stof, når
ioner skydes ind i det, fortsættes (U. Littmark). Der
fortsættes med teoretisk undersøgelse af energispektre
ved transmissionskanalisering (S. Steenstrup).
Eksperimentelle studier af strålingsbeskadigelse i silicium
enkeltkrystaller efter beskydning med enerInstitutter
341
girige ioner af anden undergruppe i det periodiske
system fortsættes specielt med henblik på undersøgelser
af den påfølgende diflusion af de indskudte
ioner (A. Johansen og L. Sarholt-Kristensen). Målinger
af den ændring i sputtering udbyttet fra cobolt
enkeltkrystaller, der finder sted som følge af en faseovergang
i cobolt ved temperaturforøgelse er påbegyndt
(A.Johansen). Der er udført undersøgelser af
excitationsprocesser ved sputtering både fra polykrystallinske
og monokrystallinske targets (B. Andresen
og E. Veje).
Sputteringsudbyttet og dets vinkelfordeling fra
overflader, der er dækket med pyramider og fra flade
overflader måles og regnemaskinsimuleringer heraf
udføres (U. Littmark og J. Whitton).
Det har vist sig, at der ved ionindplantation med
store fluencer kan ske en speciel type strålingsbeskadigelse,
nemlig faseovergange, hvilket bl.a. kan føre
til en amorf fase. Disse forhold undersøges eksperimentelt
ved en kombination af forskellige analytiske
metoder, herunder forskellige former for elektronmikroskopi
(E. Johnson og T. Wohlenberg). Teoretisk
fortsætter behandlingen afladede partiklers vekselvirkning
med dislokationer specielt med henblik
på den klassisk-/kvantemekaniske overgang (A.
Smith).
3. Overfladeeffekter
Ved beskydningen af et fast stof med energirige ioner,
elektroner og neutroner, således som det f.eks.
sker i en fusionsreaktor, overføres en del af disse
partiklers energi til det faste stofs atomer, der herved
bliver sat i bevægelse og kan give anledning til en hel
række effekter. Blandt disse er strålingsbeskadigelse
- en reorganisering af den struktur, hvori det faste
stofs atomer er arrangeret — og sputtering - hvorved
det faste stofs atomer forsvinder ud gennem overfladen.
Desuden standses de indskudte ioner i det faste
stof og bevirker, at stoffets sammensætning ændres.
En følge er, at stoffets overflade undergår forandringer.
Der er via bevilling fra SNF til et scanningelelctronmikroskop
opnået gode muligheder for at undersøge
disse forandringer. Med et scanningelektronmikroskop
kan en overflade iagttages under stor forstørring,
således at den mindste detalje, der kan ses,
er ca. 70 A. Specielt har overfladen af kobberenkeltkrystaller,
der er blevet beskudt med argon-ioner
været studeret, og det har vist sig, at for bestemte
indskudsretninger far overfladen en struktur med en
række pyramider, medens for andre indskudsretninger
forbliver overfladen glat. Til videre undersøgelser
af dette fænomen er der opbygget en ionaccelerator
(via midler fra SNF og fra Philipsfonden af
1958), der skal sammenbygges med scanningelektronmikroskopet.
Det opnås på denne måde at forandringer
i overfladen kan iagttages samtidig med,
at de finder sted. Acceleratoren er nu færdigbygget
og tilslutningen til scanningelektronmikroskopet finder
sted i løbet af 1980.
Foruden kobberkrystaller er også rustfrit stål undersøgt
specielt med henblik på fænomener, der går
under navnene blistering og flaking. Disse fænomener
hænger sammen med, at der i metallet ved ionbeskydning
opstår områder med underskud af metalatomer.
Der opstår så at sige hulrum i metallet.
Ved videre beskydning fjernes materiale fra overfladen
ved sputtering, og når materialetykkelsen mellem
hulrummet og overfladen bliver tilstrækkelig lille
bulner det ud - blistering — og kan falde af i tynde
flager — flaking. De præcise mekanismer, der fører til
disse fænomener undersøges dels ved hjælp af scanning
elektronmikroskopet dels ved hjælp af den teknik,
der går under navnet Rutherford tilbagespredning
(J. L. Whitton).
Ved hjælp af metoden »totalstrømsspektroskopi«,
ved hvilken langsomme elektroner skydes mod et
fast stofs overflade og den strøm, der går igennem
materialet, måles, opnås oplysninger om stoffets elektronstruktur.
Eksperimentelle undersøgelser heraf
på metaller i overgangsgruppen og visse kemiske
forbindelser heraf pågår (T. Wohlenberg). Samtidig
er en teoretisk behandling af disse fænomener igangsat
(A. Smith).
4. Krystalstrukturer
Anvendelsesmulighederne for synchrotronstråling til
krystalstrukturundersøgelser fortsættes, og arbejdet
med faseovergange ved høje tryk videreføres (B. Buras
og J. Staun Olsen). Der er påbegyndt et projekt
vedrørende væskers struktur under udnyttelse af den
energidispersive metode. Denne benyttes også ved
studier af indre elasticitet (B. Buras ogj. Staun Olsen).
Udover strukturundersøgelser med røntgenstråling
benyttes neutrondiffraktion. Således er fonondispersion
i HgTe undersøgt, og den magnetiske
struktur af Cdø sMno.vTe er det ved lave temperaturer
(B. Buras). I tilknytning til strukturundersøgelserne
udarbejdes der et regnemaskineprogram, der
udfra målte diffraktionsspektre tillader en præcis bestemmelse
af de størrelser, der karakteriserer strukturen
(S. Steenstrup).
5. Termodynamik
Der foretages en teoretisk beskrivelse af termodynamiske
processer og deres tidslige forløb. Herved opnås,
at der kan fås oplysninger om størrelser som den
maximale effekt og effektivitet, den optimale økonomi
og lignende for en maskine, der producerer mekanisk
arbejde med ikke-forsvindende hastighed. Såfremt
bestemmelse af det tidslige forløb ikke er påkrævet
kan en værdi alene for det maksimale arbej342
Universitetets årbog 1979
de, effektivitet etc. fas med betydelig simplere udregninger
(B. Andresen).
6. Apparatur og metoder
Sideløbende med eksperimentelle målinger foretages
en udbygning af det apparatur, der anvendes hertil
både i form af egne konstruktioner og ved indkøb af
nyt. Eksempelvis er der under udvikling en IEPCionkilde,
hvis virkemåde bygger på »Inertial Eleo
trostatic Plasma Confinement« princippet: Ioner
produceres og fastholdes radialt i en negativ potentialbrønd
skabt af en rumligt fokuseret elektronflux i
et cylindrisk elektrodesystem. 1 tilknytning hertil har
det været nødvendigt at konstruere et nyt svagt fokuserende
linsesystem (S. A. Andersen og A. Johansen).
De beregningsmæssige problemer ved en teoretisk
behandling af kontrasten fra voidgitre i krystaller
søges løst (E. Johnson). Der er udviklet en simpel
optisk metode, ved hvilken periodicitet meget let
konstateres (V. P. Gilev og B. Buras).
7. Grænseområder
En stor del af laboratoriets virksomhed vedrører
grænseområderne mellem fysik på den ene side og
biologi, geologi og medicin på den anden. Forudsætningerne
for denne aktivitet findes dels i laboratoriets
undervisning dels i at de eksperimentelle faciliteter
laboratoriet råder over, er særlig velegnede til
disse formål. Arbejdet foregår i samarbejde med biologiske,
geologiske og medicinske institutter. Der er
foretaget elektronmikroskopiske undersøgelser af humane
nerver, hvis resultater kan korreleres til kliniske
målinger (F. Carlsen). I tilknytning hertil foretages
en statistisk bearbejdelse af resultaterne (S.
Steenstrup). Der er foretaget elektronmikroskopiske
undersøgelser af forkalkning i hud (E. Johnson).
Ved hjælp af en metode, hvor fissionsspor detekteres
i plastik, er uranindholdet i fossiler, mineraler og
humant blod bestemt (L. T. Chadderton). Fissionssporene
kan også bestemmes direkte i de undersøgte
mineraler, og udfra antallet af sådanne spor kan mineralerne
dateres (E. Johnson).
Redaktionsarbejde:
L. T. Chadderton er redaktør af tidsskrifterne »Radiation
Effects« og »Radiation Effects Letters«.
B. Buras er formand for »Instrumentation Group of
European Science Foundation Committee for the
Feasibility Study of a European Synchrotron Radiation
Facility«.
Publikationer:
Andersen, N., Andersen, T., Bahr, K., Cocke, C. L.,
Pedersen, E. Horsdal, and Olsen, J. Østgaard,
1979; Differential-excitation studies of quasi-oneelectron
systems I: Na 32P excitation in Na-He,
Ne, Ar collisions. - Ja. Phys. B 12, 2529-2539.
- Andersen, T., Cocke, C. L., and Pedersen, E.
Horsdal, 1979: Differential-excitation studies of
quasi-one-electron systems II: Mg+ 32P alignment
and orientation in Mg+-He, Ne, Ar collisions.
— J. Phys. B 12, 2541-2551.
- Andersen, T., Hedegaard, and Olsen, J. Østgaard,
1979: Excitation of K and Zn+ in collisions
with He, Ne, and Ar: Measurements of Kl and
Znll resonance-line emission and polarisation. -
J. Phys. B 12, 3713-22.
- Andersen, T., and Olsen, J. Østgaard, 1979: Collision-
induced alignment in quasi-one electron systems:
Systematical trends in resonance line polarisation.
— J. Phys. B 12, 3723-30.
- Andersen, T., Olsen, J. Østgaard, Pedersen, E.
Horsdal, Nielsen, S. E., and Dahler, J. S., 1979:
Quantum-mechanical Phase Jumps in collisioninduced
coherent Excitation. - Phys. Rev. Lett.
42, 1134-1137.
Andresen, B., and Kuppermann, A., 1978: Chemiionization
in K-I collisions. II. Differential cross
sections. - Z. Phys. A 289, 11-16.
- Kuppermann, A., and de Vries, A. E., 1978: Chemical
lonization in K-I collisions. I. Integral
cross sections. - Z. Phys. A 289 1-9.
- Hultberg, S., Jelenkovic, B., Liljeby, L, Mannervik.
S., and Veje, E., 1979: A study of molecular
effects in beam-foil spectroscopy. - Physica Scripta
19, 335-338.
- Hultberg, S., Jelenkovic, B., Liljeby, L., Mannervik,
S., and Veje, E., 1979: A Study of Relative
Level Populations in Beam-Foil Excited Li, Be,
and Mg. — Z. Physik A 293, 181-185.
- Jensen, S. B., Ramanujam, P. S., and Veje, E.,
1979: A study of the beam-foil excitation mechanism
using carbon projectiles. — Physica Scripta
20, 65-70.
- Snowdon, K. J., and Veje, E., 1979: An evaluation
of the methods of determining excited state population
distributions from sputtering sources. -
Rad. Eff. 40, 19-22.
- and Veje, E., 1979: Outer-shell excitations of Zn
II levels in Zn + -He, Ne, Ar, Kr collisions. — XI.
International Conference on the Physics of Electronic
and Atomic Collisions, Kyoto 1979, p. 500-
501.
- and Veje, E., 1979: Systematics in Rydberg-state
excitations for beam-foil processes. - Journal de
Physique, Colloque Cl, supplement, 40, 261-262.
Bromander, J,, Hultberg, S., Jelenkovic, B., Liljeby,
Institutter 343
L, Mannervik, S, and Veje, E., 1979: Relative level
excitation in beam-foil excited Li and Be. —
Journal de Physique, Colloque Cl, supplement,
40, 259-260.
Buras, B., 1979: Enhancement of Contrast of Periodic
Structures by Means of a DilTraction Grating.
Elementary Theory. - Fysisk Laboratorium II,
Københavns Universitet, Monograph No. 79-03,
19 sider.
— Gerward, L., Glazer, A. M., Hidaka, M., and Olsen
J. Staun, 1979: Quantitative Structural Studies
by Means of the Energy-Dispersive Method
and X-rays from a Storage Ring. -J. Appl. Cryst.
12, 531-536.
Christensen, B., Veje, E., and Hvelplund, P., 1978:
An experimental study of charge-state distributions
and photon emissions from beam-tilted-foil
interactions. — Phys. Rev. A 18, 2042-2046.
Denne, B., Engstrom, L., Huldt, S., Ekberg, J. O.,
Curtis, L. J., Ishii, K., Veje, E., and Martinson,
L, 1979: Beam-foil studies of multiply ionized oxygen.
— Physica Scripta (5 sider).
Engstrom, L., Denne, B., Huldt, S., Ekberg, J. O.,
Curtis, L. J., Veje, E., and Martinson, L, 1979:
Experimental transition probabilities for intercombination
lines in N IV, O V and F VI. —
Physica Scripta 20, 88-92.
Gerward, L., and Buras, B., 1979: Special Features
of Synchrotron Radiation as Applied to X-ray
Energy-Dispersive Diffraction. A Review. — Fysisk
Laboratorium II, Københavns Universitet, Monograph
No. 79-24, (28 sider).
Gilev, V. P., 1979: A simple method ofoptical filtration.
- Ultramicroscopy, 4, 323-336.
Glaser, A. M., Hidaka, M., Bordas, J., Buras, B.,
Olsen, J. Staun,, and Gerward, L., 1978: Energy-
Dispersive Methods with Synchrotron Radiation.
— Acta Cryst. A. 34, S 331.
Hinze, E., Will, G., Buras, B., Olsen, J. Staun, and
Gerward, L., 1978: Energy Dispersion as Method
for X-ray Diffraction under High Pressure in a
Diamond Anvil Cell. — Acta Cryst. A 34, S 343.
Hofer, VV. O., and Littmark, U., 1979: A theoretical
treatment of cascade mixing in depth profiling by
sputtering. - Phys. Lett. 71 A, 457-460.
Hultberg, S., Liljeby, L., Lindgård, A., Mannervik,
S., Nielsen, S. E., and Veje, E., 1978: Population
inversion observed for beamfoil excited Zn II levels.
- Phys. Lett. A 69, 185-186.
- Liljeby, L., Lindgård, A., Mannervik, S., and Veje,
E., 1979: Extraction of lifetimes from beam-foil
decay curves. - Journal de Physique, Colloque Cl,
supplement, 40, 155-156.
Johnson, E., 1979: {100} faceted anion voids in electron
irradiated fluorite. - Rad. Eff. Lett. 43, 43-48.
- Kynde, E., and Chadderton, L. T., 1979: Contrast
in transmission electron micrographs of void
arrays in crystals. - J. Microscopy 116, 15-23.
- and Nielsen, A. Otkjær, 1978: A comment on
»Electron microscopic observation and elemental
analysis of Bruch's membrane in pseudoxanthoma
elasticum. Jeol News 15E-3 (1977) — Jeol
News I6E-3, 10-12.
- Wohlenberg, T., and Grant, W. A., 1979: Crystalline
phase transitions produced by ion implantation.
- Phase Trans. 1, 23-33.
- Wohlenberg, T. Grant, W. A., Hansen, P., and
Chadderton, L. T., 1979: TEM study of amorphous
alloys produced by ion implantation. - J.
Microscopy 116, 77-87.
Komolov, S. A., and Chadderton, L. T., 1979: A
Total Current Spectroscopy Study of the Growth
of Thin Metal and Semiconductor Surface Layers.
— Surf. Interf. Anal. /, 82-85.
Koul, S. L., 1979: Uranium in Fossil Bones. — Rad.
Eff. Lett. 43, 7-11.
- 1979: Annealing correction to the fission track ages
of tektites. - Min. J. (Japan) 9, No. 7, 417-423.
- 1979: On the fission track dating and annealing
behaviour of accessory minerals of Eastern Ghats
India. - Rad. Eff. 40, 187-192.
- and Chadderton, L. T., 1979: Uranium in Blood.
- Rad. Eff. Lett. 50, 19-21.
Laursen, J., and Olsen, J. Staun, 1979: Temperature
Dependence of the Debye-Waller Factor for Magnesium
Measured by Energy-Dispersive Difiractometry.
- Acta Cryst. A 35, 482-484.
Møller, M., Gjerris, F., Hansen, H. J., and Johnson,
E., 1979: Calcification in a pineal tumour studied
by transmission electron microscopy, electron diffraction
and X-ray microanalysis. - Acta neurol.
scandinav. 59, 178-187.
Nielsen, A. Otkjær, Christensen, O. B., Hentzer, B.,
Johnson, E., and Kobayasi, T., 1978: Salpeterinduced
dermal changes electronmicroscopically
indistinguishable from pseudoxanthoma elasticum.
- Acta Dermatovener. (Stockholm) 58, 323-
327.
Olsen, J. Staun, and Buras, B., 1979: Synchrotronstråling
og dens anvendelse i forskning. — Fysisk
Tidsskrift 77, 1-25.
Olsen, J. Østgaard, Barat, M., Courbin-Gaussorgues,
Ch., Sidis, V., Andersen, N., Russek, A., Andersen,
T., Pommier, J., and Agusti, J., 1979: Excitation
and Charge Transfer in low-energy Na+-
Ne Collisions. — Phys. Rev. A 19, 1457-1484.
Russek, A., 1979: Diffraction and angular momentum
effects in semiclassical scattering theory. -
Phys. Rev. A 20, 113-129.
Sjøntoft, E., 1979: The determination of optimum
accelerating factors for successive overrelaxation
on equidistant and nonequidistant rectangular
net. - Comp. Meth. in Appl. Mech. and Eng. 19,
223-234.
23 Årbog 1979
344 Universitetets årbog 1979
— 1979; A straightforward deconvolution method for
use in small computers. — Nucl. Inst., and Meth.
163, 519-522.
Snowdon, K. J., Andresen, B., and Veje, E., 1979:
Conditions for the indistinguishability of thermal
equilibrium and single atomic collision relative level
populations. — Rad. Eff. Lett. 43, 205-210.
— Carter, G., Armour, D. G., Andresen, B., and Veje,
E., 1979: Observed equivalence of arc, sputtering,
and gas phase single collision relative populations
for some Zn I levels. — Rad. Eff. Lett. 43,
201-204.
— Carter, G., Armour, D. G., Andresen, B., and Veje,
E., 1979; A comparison of gas phase, plasma,
sputtering, and beam-foil excitations. - Surf. Sci.,
(13 sider).
Steenstrup, S., 1979: Ultra kolde neutroner. - Gamma
39, 14-27.
— 1979: Incidence of demyelinated segments. A statistical
analysis. — FL II monograph 79-17, 1-13.
Veje, E., 1979: A simple dual function sourcfe for
heavy ions. — XL International Conference on the
Physics of Electronic and Atomic Collisions, Kyoto
1979, p. 994-995.
— 1979: Beam-foil excitation phenomena. - Journal
de Physique, Colloque Cl, supplement, 40, 253-
258.
Weismann, K., Hoe, S., Knudsen, L., and Sørensen,
S. Sølvsten, 1979: '"Zinc absorption in patients
suflering from acrodermatitis enteropathica and
in normal adults assessed by whole-body counting
technique. - Brit. J. Derm. 101, 573-579.
Licentiatarbejder:
Sjøntoft, E., 1979: Numeriske metoder til anvendelse
ved forsøg på lokalisering af elektrisk aktive områder
i menneskets hjerne udfra visse elektroencefalografiske
målinger.
Specialearbejder:
Fedder, Steen, 1979: En oversigt over teorien for lette
lavenergetiske (e 'S 10) ioners reflektion fra ikke
krystallinske faste stoffer, suppleret med egne regninger,
samt en teoretisk vurdering af ionreflektionens
betydning for ioners rækkeviddefordeling i et
halvuendeligt medium.
Hoe, Steen C., 1979: En undersøgelse og klarlæggelse
af effektiviteten og optimeringen af Rigshospitalets
whole-body counter (forsynet med plastscintillatorer
og de afhængige parametre.
En redegørelse for whole-body counterens anvendelsesområder
— med speciel vægt på K-40 og
Zn-65 undersøgelser.
Gæster:
S. L. Koul: Punjabi University, Patiala, India, hele
året.
M. Mohammed: Somalia National University, Somalia,
hele året.
A. P. Pathak: University of Hyderabad, Hyderabad,
India, juni, juli og august.
V. Tchernish: Moskva Universitet, Moskva, USSR,
fra september.
Hao-Ming Chen: Tsinghua University, Peking, Kina,
fra november.
S. Steenstrup
4. Institut for fysisk oceanografi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 3 nordiske stipendiater (halvtid),
1 laboratorietekniker, 2 mekanikere, 1 overassistent
(sekretær) 1 teknikumingeniør, 1 timelønnet
kontorassistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger inden for de fysiske forhold
i havet og deres tilknytning til andre processer,
f.eks. de biologiske. Omblandingen forårsaget, dels
af forskellige strømme og dels af atmosfæriske forhold,
undersøges. Omblandingen og dens omfang
beror på faktorer som vind, strømhastighed, vertikal
lagdeling og strømforhold. Forskningen omfatter såvel
udvikling af teori som eksperimentelle feltundersøgelser
med specielt udviklede instrumenter. Til
tolkning af resultaterne anvendes forskellige teoretiske
modeller. Metoder og modeller udviklet her på
instituttet har fundet praktisk anvendelse på andre
forskningsinstitutter både her og i udlandet. Studier
af forbindelsen mellem hav og atmosfære tager sigte
på at klarlægge processerne i forbindelse med energioverførslen
fra vinden, samt på hvordan denne
energi kan påvirke omblandingen i de vandlag, der
ligger nær havets overflade. Endvidere vil man forsøge
at finde dette vindomblandede lags dybde og udvikling
i tid, ikke blot hvad angår vindens påvirkning,
men også med henblik på påvirkning af indstråling
(opvarmning). Disse forhold er af stor interesse
bl.a. i forbindelse med klimatiske studier.
Omblandings- og transportforholdene i forskellige
områder af havet er desuden ofte af afgørende betydning
for forureningsproblematikken, og vor forskning
har derfor relevans til flere spørgsmål inden for
denne problematik, f.eks. dumping, dredging, udslip
fra kysten (spildevand o.lign.) og transport i bundnære
lag. Instituttet er derved blevet inddraget i unInstitutter
345
dersøgelser vedrørende havenes forurening såvel nationalt
som internationalt. Vandudvekslingen mellem
Østersøen og Nordsøen samt forholdene i Østersøen
udgør et traditionelt forskningsfelt for dansk
oceanografi. Instituttet har deltaget i planlægning og
gennemførslen af Miljøstyrelsens Bæltprojekt og foretaget
fysiske specialtogter i de danske farvande.
Data fra disse undersøgelser er bearbejdet af licentiatstuderende
for at søge forbindelsen mellem vandudveksling,
vandstand og meteorologiske forhold
klarlagt.
Med hensyn til de biologiske processer er der en
meget betydelig forbindelse mellem primærproduktionen
og dens variation og havets optiske forhold.
Desuden spiller vertikal omblanding, lagdeling, indstråling
og vindforhold en væsentlig rolle for disse
processer. Sådanne forbindelser studeres her på instituttet
gennem eksperimenter med numeriske modeller
til dels baserede på de eksperimentelle resultater.
Studierne indgår i flere internationale projekter,
som instituttet medvirker i sammen med amerikanske
og europæiske forskere, og som giver os mulighed
for at foretage feltmålinger fra andre nationers forskningsskibe
i forskellige havområder.
Optiske metoder anvendes til undersøgelse af partikelfordelingen
i forskellige meget virksomme zoner
i oceanerne, f.eks. områder, hvor vandet på grund af
vindforhold langs kysten vælder op fra en større til
en mindre dybde (upwelling), frontområder samt
områder langs kontinentalsoklen. Instituttet har udviklet
forskellige optiske måleinstrumenter til brug
ved disse studier. Ud fra målinger foretaget ved feltundersøgelser
er udviklet praktisk anvendelige strålingsmodeller.
Til bestemmelse af planktonproduktion
foretages desuden telemetriske målinger. Endvidere
undersøges, hvordan og hvor i havet opløste
organiske stoffer dannes. Sådanne undersøgelser vil
have fundamental betydning ved senere satellit-farvemålinger
af oceanerne.
Emnekredse
Professor Gunnar Kullenbergs studier omfatter partikelfordelingen
i oceanerne med omfattende undersøgelser
i upwellingsområderne ud for Peru og Nordvestafrika
og i frontområderne i Antarktis og i Arktis
samt i de bundnære lag ved kontinentalranden i forskellige
områder. Turbulent omblanding i shelf-områderne,
specielt påvirkningen fra vind og lagdeling.
Endvidere studier af strømforhold nær bunden og
ved overfladen ved hjælp af fast installerede specialinstrumenter.
Desuden arbejder han med en oversigt
over forureningen i oceanerne og sundhedstilstanden
i verdenshavene. Kullenberg har 2 videnskabelige
arbejder under offentliggørelse, nemlig; The Baltic
Sea, Chapter 12, in Ecosystem of the World: Estuaries
and enclosed seas, editor B. H. Ketchum, 45 +
20 pages, og Turbulent diffusion in the sea — recent
ideas and observations, in Turbulence in the Ocean,
editor J. D. Woods, Springer Verlag, 82 pages. Af
Kullenbergs øvrige forskningsaktiviteter kan nævnes
edittering af en bog med titlen »Pollutant transfer
and transport in the sea« CRC Press, Inc. USA, ca.
500 pages. Medlem af redaktionskomiteen for henholdsvis
»Tellus« og »Marine Pollution Bulletin«.
Formand for Dansk Nationalråd for Oceanologi, under
Videnskabernes Selskab. Ordfører i Working
Groups inden for ICES og SCOR, medlem af IAPSO's
executive committee samt medlem af forskellige
FN organer. Endvidere medlem af svenska Naturvetenskapliga
Forskningsrådets programutskott for
geofysik samt Statens Naturvårdsverks Forskningsnåmnd
og formand for dettes Kommittee for
marin miljd. Inviteret til gæsteforelæsninger ved
School of Oceanography, Oregon State University,
Corvallis, USA, samt — ligeledes efter invitation —
forelæst ved IAPSO/SCOR/IDOE Symposium on
Turbulence in the Ocean og på ICES Symposium on
Integrated Studies of Physical, Chemical and Biological
Processes in the Sea og på IAPSO Symposium
on Marine Pollutant Transfer Processes.
Lektor Niels Højerslev foretager studier af optiske
forhold med henblik på undersøgelse af indholdet af
suspenderet og opløst materiale i forskellige vandmasser
og opstiller ud fra målinger af dette materiale
praktisk anvendelige strålingsmodeller. Endvidere
arbejder han med telemetriske målinger samt undersøgelser
af organiske stoffer og har deltaget i pilotstudier
for indsamling af data til brug ved senere
satellit farvemålinger af havene. Samarbejder med
EURATOM og deltager i projekterne NORSEX og
MARSEN, henholdsvis et norsk og et tysk projekt,
hvor traditionelle oceaniske undersøgelser kombineres
med data fra satellitmålinger. Endvidere er Højerslev
national test-side coordinator for NIMBUS-7
projektet (satellit-farvemålinger af danske farvandes
overflade). Dette projekt går ud på at undersøge muligheden
for at bestemme planktonproduktionen i
havet ved hjælp af satellitmålinger. Nationalt samarbejder
Højerslev med Elektromagnetisk Institut,
DTH, og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.
Inviterede forelæsninger: On the influence of the colour
of the sea from its content of suspended and
dissolved matter, i Valbonne, Frankrig. Yellow substance
in European waters, EURATOM, Ispra, Italien.
On the origin of yellow substance in the marine
environment. IUGG General Assembly, Canberra,
Australien. Højerslev har deltaget i forskellige ekspeditioner
i danske farvande. Tyske Bugt, Vestgrønland
og Svalbard med en samlet varighed på 4 måneder.
Har udarbejdet lærebøgerne; Introduktion til
fysisk Oceanografi: H. C. Ørsted Trykkeri, 181 pp.
og Vandbevægelser i kystnære områder (Systemet
Østersøen-Nordsøen): H. C. Ørsted Trykkeri, 229
pp.
23'
346 Universitetets årbog 1979
Lektor S. Kitaigorodskii har et arbejde til optagelse
i »Tellus« med titlen; To the theory of the surfacestress
induced entrainment at a buoyancy interface
(Toward interpretation of KP and KPA experiments).
24 pp. Kitaigorodskii arbejder med teoretiske
studier af forbindelsen mellem hav og atmosfære
samt på et projekt vedrørende studier af dynamikken
i forskellige grænselag i oceanerne. Har efter invitation
holdt forelæsninger som gæsteprofessor ved
Max-Planck-lnstitut fur Meteorologie, Hamburg,
og på Royal Meteorologicai Institute, De Bilt, Holland,
samt ved Geofysisk Institut ved Universitetet i
Helsingfors. Endvidere - ligeledes efter invitation -
forelæst ved The llth Symposium on Oceanic Turbulence
i Liége.
Lektor Kjell Nygård arbejder med det nordiske
samarbejdsprojekt vedrørende undersøgelser i Bottenhavet.
På 2 ekspeditioner er indsamlet et stort
datamateriale vedrørende suspenderet materiale.
Det er disse data, som nu bearbejdes. Endvidere be;
arbejdes materiale indsamlet i danske farvande på
specialtogter med »Martin Knudsen«. Desuden deltager
Nygård i udvikling af specialudstyr.
Stipendiater
Erik Buch arbejder med et licentiatprojekt, som tilsigter
en sammenfatning af de undersøgelser, der er
udført i fjorde og kystområder. Buch har selv deltaget
i en del af disse studier på forskellige nordiske
ekspeditioner. To videnskabelige arbejder er under
offentliggørelse, nemlig: Turbulent mixing and particle
distribution investigation in the Himmerfjord
1978. SMHI's publikationsserie, og On entrainment
and vertical mixing in the stably stratified fiords i
Estuarine and Coastal Marine Science. Har holdt
forelæsning på; »Fjord Oceanographic Workshop« i
Canada og på Geofysisk Institut, Bergen Universitet,
efter invitation.
Palle Bo Nielsen har arbejdet med sin licentiatopgave,
som blev antaget, og den afsluttende forelæsning
over emnet »Stormfloder og Stormflodsvarsling
i den sydlige Østersø« fandt sted den 19. november.
Torben Schelde Jacobsen har arbejdet med sin
licentiatopgave, som vil være renskrevet i begyndelsen
af 1980. Titlen er; Sea water exchange of the
Baltic. Measurements and methods. En artikel med
titlen »The efiect of dispersion in Knudsens Hydrographical
theorem« er indsendt til »Tellus«. Har
præsenteret inviteret bidrag ved ICES-mødet i
Warszawa i oktober med titlen: Recent results on the
water Balance of the Baltic« C.M. 1979/C; 16 Hydrography
Committee.
Publikationer:
Buch, Erik, 1979; Mixing Experiments in Fiords. —
Marine Science Communication, Vol. 5. 22 pp.
Højerslev, N. K., 1979; Water color and its relation
to primary production. - Bound. Layer Met. Vol.
16. 18 pp.
Jacobsen, Torben Schelde, 1979; Mixing exchange
and transport processes. — In; Assessment of the
effect of Pollution on the Natural Resources of the
Baltic Sea. 20 pp. (Rapport i Helsinkikonventionsregi).
Kitaigorodskii, S., 1979; Review of the theory of
wind-mixed layer deepening. 20 pp. — Proceedings
of the X Liege Colloquium on Ocean Hydrodynamics.
Marine Forecasting, Elsevier Pub. Comp.
Editor J. Nihoul.
— 1979; Note on the parametrization of gas transfer
across air-sea interface (with P. Mållki). — Proceedings
of Marine Research Institute, Helsinki. 10
pp.
Kullenberg, G., 1979; Aspects of physical conditions
in the ocean influencing the transfer of pollutants.
— Contribution to the Transfer of pollutants in two
southern hemispheric oceanic systems, South African
National Scientific Programmes. 16 pp.
— 1979; On the potential input of physical oceanography
to the elucidation of processes in other
marine disciplines. — ICES C.M./Gen. 7 (Symp),
3 pp.
Nielsen, Palle Bo, 1979; On Empiricai Orthogonal
functions (EOF) and their use for analysis of the
Baltic Sea level. — Rep. Københavns Universitet,
Institut for Fysisk Oceanografi, No. 40. 37 pp.
— 1979; The exchange of water through the Danish
Straits related statistically to atmospheric pressure
and sea level. (Licentiatafh.)
H. Hundahl
5. Institut for geofysik
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 extern lektor, 1 civiling., 1
gæsteprofessor, 2'/i TAP.
Forskningsvirksomhed:
A. Seismologi:
I samarbejde med Inst. for anvendt Geofysik, Århus
Universitet deltager instituttet ved gæsteprofessor
Dr. R. M. Clowes i det europæiske forskningsprojekt
vedr. den seismiske litosphære profil fra Nordsverige
til Tyskland. En dansk station er oprettet på Bornholm.
Institutter 347
B. Palaeomagnetisme og anvendt Geofysik:
Der arbejdes fortsat med den i 1978 startede undersøgelse
af iranske basalter fra Tertiær samt Eocæne
askelag fra det nordlige Danmark.
Instituttet deltager i et forskningsprojekt i samarbejde
med Banaras Hindu University i det nordvestlige
Indien vedr. jordskælvsforudsigelse.
C. Pelrofysiske undersøgelsesmetoder:
Petrofysiske undersøgelser af meteoritter og geologiske
materialer ved hjælp af Mossbauermetoder. Udvikling
af tællekammer til detektion af konversionselektroner
fra Mossbauerabsorber skal anvendes til
dybdeselektive undersøgelser. Samarbejde med Fys.
lab.I, HCØ og NBI.
D. Teknisk udvikling:
Der udvikles fortsat styring- og automatiseringsudstyr
samt »interface« til instituttets 3 datamater. Instituttets
nye superconducting Rockmagnetometer
forventes at kunne tages i brug i første kvartal af
1980.
Publikationer:
Gosk, E. og Jensen, P. K. 1980: Hot Dry Rock, En
potentiel Energikilde. Dansk Geol. Forening. Arsskrift
1979.
Specialeafhandlinger:
Lund Rasmussen, Kaare 1979: Jernmeteoritter og
deres kølehastigheder.
Gaster:
Dr. R. M. Clowes: University of British Coiumbia,
Vancouver, Canada.
6. Geofysisk isotoplaboratorium
Stab:
1 professor, 1 lektor, 2 civilingeniører, 1 licientiat og
5 TAP'er. Af det samlede personale er ialt IV2 universitetsansatte.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen er fortsat efter samme retningslinier
som beskrevet i årbogen for 1978, omend i noget
nedsat tempo, idet en af de tre universitetsansatte
lærere fik bevilget orlov. Hertil kom at udviklingen
af et nyt iskernebor lagde beslag på en betydelig del
af mandskabsressourcerne. Boret blev testet i en isbrønd
i New Hampshire, U.S.A., på U.S. National
Science Foundations bekostning, og det blev senere
anvendt med held til påbegyndelse af den boring
gennem indlandsisen ved DYE 3, som i årevis har
været målet for det internationale Greenland Ice
Sheet Program.
En ny teknik er udviklet til hurtig måling af isens
surhedsgrad, som muliggør absolut datering af isen
samt bestemmelse af vulkansk aktivitet på den nordlige
halvkugle. En vigtig sammenhæng mellem klimasvingninger
og vulkansk aktivitet blev forelagt af
C. U. Hammer ved I.U.G.G. konferencen i Australien.
En undersøgelse af muligheden for at benytte is
som støttemateriale i mineskakter blev gennemført
af N. Reeh efter rekvisition fra LKAB i Sverige.
Publikationer:
Hibler, W. D. og S. J. Johnsen: The 20-yr cycle in
Greenland ice core records. - Nature, Vol. 280, p.
481-483, 1979.
[V. Dansgaard
Rejser:
Prof. P. V. Sharma bevilget V2 års orlov for at deltage
i forskningsprojekt ved Banaras Hindu University,
India.
Felix Tr 'dff
7. Niels Bohr institutet
Stab:
Blegdamsvej: 6 professorer, 29 lektorer, 2 stipendiater
(samt 1 aflønnet af Carlsbergfondet), 3 CERN
Følgeforskning, 5 teknikumingeniører (6 stillinger),
50 T A P. (39 stillinger).
Tandem Accelerator Laboratoriet, Risø (T.A.L.): 2
professorer, 14 lektorer, 4 stipendiater (samt 1 aflønnet
af S.N.F.) 6 teknikumingeniører, 34 T.A.P. (26
stillinger).
348 Universitetets årbog 1979
Forskningsvirksomhed:
De generelle linjer i Niels Bohr Institutets forskningsvirksomhed
blev skildret i Universitetets Årbog
1975-1976. I den foreliggende rapport skal man følgelig
indskrænke sig til at pege på nogle af de vigtigste
træk i det forløbne års videnskabelige udvikling.
For mere detaljerede oplysninger henvises til den
årlige aktivitetsrapport fra Niels Bohr Institutet og
Nordita.
Højenergifysikken (elementarpartikelfysikken)
Som skildret i sidste års rapport er der i den teoretiske
højenergifysik en lovende udvikling i gang, idet man
i den såkaldte »kvante-kromodynamik« mener at have
fundet en feltteoretisk beskrivelse, der skulle kunne
redegøre for de stærke vekselvirkninger mellem
f.eks. kernepartiklerne, protonen og neutronen, på
grundlag af forestillingen om »kvarker«, der vekselvirker
via et felt af »gluoner« (limpartikler). Gruppen
på Institutet har især studeret den mekanisme,
der holder kvarkerne sammen i kernepartiklerne
(»confinement« problemet). I denne forbindelse er
kvantestrukturen af det, som man sædvanligvis kalder
vacuum (det tomme rum), af afgørende betydning.
Også med spørgsmålet om forbindelsen mellem
de forskellige typer vekselvirkninger, stærke,
svage og elektromagnetiske, har der været arbejdet i
gruppen.
På den eksperimentelle højenergifysiks område har
to grupper fra Institutet været involveret i forskellige
aktiviteter på CERN.
Den ene gruppe har afsluttet publikationen af resultater
fra et eksperiment ved CERN's lagerringe,
hvor protoner bringes til at støde sammen ved de
hidtil højest opnåelige stødenergier ved acceleratoranlæg.
Undersøgelserne har især drejet sig om de
sjældne, men for tiden særligt interessante stød,
hvorfra der udsendes partikler med store impulskomposanter
vinkelret på protonernes retning. Resultaterne
har været med til at underbygge den opfattelse,
at disse stød skyldes hårde stød mellem enkelte
bestanddele (quarks og gluoner) af de to protoner.
Stødprocesser af denne art kan derfor give oplysninger
om de kræfter, der virker mellem protonens
bestanddele. En mere detaljeret undersøgelse af denne
type stød vil blive mulig i et nyt eksperiment ved
CERN's lagerringe, som i samarbejde med grupper
fra Brookhaven, Cern, Lund Rutherford Laboratory
og Tel Aviv er under installation og indkøring. Særlig
ansvar for NBI gruppen har her været bygning og
afprøvning af en stor højtryks (4.5 atm. Freon) Cerenkov-
tæller, og udvikling af store dele af de regnemaskineprogrammer,
som skal analysere de rå forsøgsresultater.
Den anden gruppe - SPS-gruppen ved NBI - færdiggør
for tiden et eksperiment, kaldet WA7 ved
CERN. Eksperimentet sker i samarbejde med
CERN og andre universitetsgrupper fra Europa.
Formålet med eksperimentet er at måle elastisk
spredning i store vinkler af hadroner på protoner.
Resultaterne er i rimelig overensstemmelse med,
hvad man forventer ved at antage, at hadronerne er
opbygget af quarks, omend ingen model i øjeblikket
beskriver vinkelfordelingerne i detalje.
I 1979 påbegyndte gruppen forberedelser sammen
med en anden gruppe fra CERN samt andre grupper
fra Europa til et nyt eksperiment ved CERN kaldet
UA2. Formålet med dette eksperiment er at finde de
nye partikler W og Z, som er forudsagt i den teori,
som gav anledning til Nobelprisen i 1979. Man vil til
dette eksperiment akcelerere antiproton og proton i
SPS'en i modsat retning og studere sammenstødene.
Samtidig med jagten på W og Z vil man iagttage,
hvilke andre partikler der dannes i store vinkler.
Kernefysik
I den teoretiske beskrivelse af kernernes struktur, har
studiet af rotationstilstandene påny været i fokus.
Man har dels arbejdet videre med tilstande med meget
højt spin, dels med en række spørgsmål, der vedrører
koblingen mellem enkeltpartikel-bevægelse og
kollektiv rotation (Coriolis koblingen). Også i studiet
af de kollektive vibrationer, og deres beskrivelse
i termer af enkelt-partikel-bevægelse er der sket betydelige
fremskridt, bl.a. gennem udviklingen af kerne-
feltteorien og forståelsen af nukleonernes »effektive
masse«.
I teorien for kernereaktionerne har interessen været
samlet om sammenstød mellem tunge ioner. Her er
især de kollektive excitationers betydelige rolle i disse
processer blevet undersøgt. En gruppe arbejder
har været koncentreret om en detailleret matematisk
beskrivelse af sammenstødene (Hartree-Fock regninger).
Den eksperimentelle kernefysik er specielt koncentreret
om studiet af tungionreaktioner, og en stor del
af det eksperimentelle arbejde udføres ved udenlandske
laboratorier (GSI Darmstadt, LBL Berkeley).
Undersøgelser af kernernes struktur ved ekstremt
høje rotationshastigheder har vist, at kernerne kan
opbygge store impulsmomenter, dels ved en ensretning
af de enkelte nukleoners impulsmomenter, dels
ved en kollektiv rotation af alle nucleonerne. Indenfor
de seneste år har det vist sig, at det eksperimentelt
er muligt at adskille disse to former for rotation
og derved lære om skalstrukturer i kerner med meget
høje anslagsenergier og impulsmomenter.
Institutter 349
Astrofysik
1) Studier af isotophyppigheden i meteorer med særligt
henblik på de oplysninger, de kan indeholde
om tidligere faser i solsystemets oprindelse.
2) Studier af universets struktur på stor skala med
særligt henblik på sammenhængen mellem fluktuationer
i massefordelingen og i hastighedsfordelingen.
Et internationalt symposium om »The Universe at
Large Redshifts« fandt sted på Institutet i tiden 25-
29.juni 1979.
Andre emner:
Af andre projekter, som medarbejdere ved Institutet
har været engageret i, kan nævnes isotop-fremstilling
til medicinsk brug (cyklotron-gruppen), energistudier
samt undersøgelse af enzymer, baseret på målinger
af kernequadrupol-vekselvirkninger.
Niels Bohr Arkivet
Niels Bohr Arkivet rummer en enestående samling
kildemateriale til studiet af atom- og kernefysikkens
historie. Grundstammen i denne samling er Niels
Bohrs videnskabelige korrespondance, omfattende
over 6000 breve til og fra praktisk talt alle samtidens
ledende fysikere.
Herudover foreligger der en samling på over 500
mere eller mindre komplette manuskripter fra Bohrs
hånd, som rækker fra hans studieår til hans seneste
dage.
Arkivet rummer yderligere meget andet materiale,
hvoriblandt en omfattende ikke-videnskabelig
korrespondance, manuskripter af andre fysikere
samt historisk materiale indsamlet af det amerikanske
projekt »Sources for History ofQuantum Physics«.
Dette sidste foreligger i form af mikrofilm og afskrifter
af interviews taget på bånd.
Niels Bohr Arkivets hovedopgave er for øjeblikket
udgivelsen af Niels Bohrs samlede værker, der vil
omfatte ca. 10 bind, hvoraf de 3 er publiceret i
1970'erne. Udgivelsesarbejdet foregår med støtte af
Carlsberg Fondet, der sammen med Rosenfeld-Fondet
aflønner hovedredaktøren.
Publikationer:
Aguer, P., C. Ellegaard, D. L. Hillis, L. GG. Moretto,
samt 9 andre, 1979: Fragment spin orientation
in deep inelastic reactions from anisotropy measurements.
- P.R.L. 43; 1778-1781.
Albrow, M. G., H. Bøggild, E. Dahl-Jensen, I. Dahl-
Jensen, G. Damgaard, K. H. Hansen, J. E. Hooper,
H. B. Jensen, E. Lohse, H. E. Miettinen, R.
Møller, B. S. Nielsen, S. 0. Nielsen, J. O. Petersen,
samt 20 andre, 1979; ppCollisions with a high
PJL charged hadron trigger at the CERN ISR. -
Physica Scripta 19; 99 - 108.
- H. Bøggild, E. Dahl-Jensen, I. Dahl-Jensen, G.
Damgaard, K. H. Hansen, H. B. Jensen, H. E.
Miettinen, R. Møller, B. S. Nielsen, S. 0. Nielsen,
J. O. Petersen, samt 19 andre, 1979; Inclusive Q0
production in pp collisions at the CERN ISR. -
Nucl. Phys. B155; 39-51.
- H. Bøggild, E. Dahl-Jensen, I. Dahl-Jensen, G.
Damgaard, K. H. Hansen, H. B. Jensen, H. E.
Miettinen, R. Møller, B. S. Nielsen, S. 0. Nielsen,
J. O. Petersen, samt 19 andre, 1979; Studies of
proton-proton collisions at the CERN ISR with
an identified charged hadron of high transverse
momentum at 90° (HI) Jet-like structures. - Nucl.
Phys. Bl60; 1-41.
Almas, R , J. Dines-Hansen, O. Kofoed Hansen, R.
Møllerud, samt 40 andre, 1979; Meson-proton
large-angle elastic scattering at 20 and 30 Gev/c. -
Proc. EPS Conf, Geneve 1979, CERN EP/79-75;
10 pp.
Ambjorn, J., N. K. Nielsen and P. Olesen, 1979; A
hidden Higgs Lagrangian in QCD. - Nucl. Phys.
Bl52; 75-96.
Andersen, O., J. D. Garrett, G. B. Hagemann, B
Herskind, D. L. Hillis and L. L. Riedinger, 1979;
Transition-energy correlations in the y-ray continuum
- a new approach. - P. R. L. 43; 687-690.
Arodz, H., 1979; Eflective Lagrangian for non-abelian
plane waves. - Phys. Lett. 84B; 211-214.
Azuma, R. E., O. B. Nielsen samt 8 andre, 1979;
The strongly deformed nucleus Sr. - Phys. Lett.
86B; 5-8.
Bang, J. and C. Gignoux, 1979; A realistic threebody
model of Li with local interactions. - Nucl.
Phys. A313; 119-140.
- and J. M. Hansteen, 1979; Comments on an empiricai
scaling rule related to X-ray emission from
superheavy quasimolecules. - Phys. Lett. 72A;
218-220.
Bayman, B. F., A. Evinay, C. Ellegaard, J. D. Garrett
and O. Hansen, 1979; Spectroscopy with the
45Sc( ,p) 45Ti reaction at 26 MeV. - Nucl. Phys.
A318; 317-339.
Bes, D. R. and R. Broglia, 1979; Nuclear field theory
treatment of the interacting boson model. - Proc.
Workshop on Interacting Bosons in Nuclear Physics.
(Ed. F. lachello), Plenum Press, N. Y.; 143.
Bertsch, G. F., P. F. Bortignon, R. A. Broglia and C.
H. Dasso, 1979; Damping of single particle states
and giant resonances in 208Pb. - Phys. Lett. 80B;
161-165.
Bhatia, T. S., T. R. Canada, P. D. Barnes, R. A.
Eisenstein and C. Ellegaard, 1979; Levels of 209Po
and m,Po populated in one neutron stripping and
pickup from 210Po. - Nucl. Phys. A314; 101-114.
350 Universitetets årbog 1979
Bjørnholm, S., 1979: Væksten i og mulighederne for
at dække Danmarks energibehov. — i »Danmarks
energiproblemer« — Beretninger fra Symposium
afholdt af Forskningsrådenes Energiudvalg, Holte
Okt. 1979.: pp. 16.
Blaizot, J. P. and E. R. Marshalek, 1979: Quantization
of time-dependent self-consistent fieids and
finite boson representations for many-body Fermion
system. — Phys. Lett. 79B: 1-4.
Bohr, Aa. and B. R. Mottelson, 1979: Physics of
rapidly rotating nuclei. - Physics Today 32: 25-
30.
Bondorflf, J. P.,J. N. De, A. O. T. Karvinen, G. Fai
and B.Jakobsson, 1979: Prompt emission of nucleons
in heavy-ion collisions. — Phys. Lett. 84B:
162-165.
Bortignan, P. F. and R. A. Broglia, 1979: On the
interaction of many-phonon monopole pairing vibrations.
— Proc. Workshop on Interacting Bosons
in Nuclear Physics, (Ed. F. lachello). Plenum
Press, N. Y.: 151-.
Broglia, R. A., A. K. Dhar, H. Esbensen, B. S. Nilsson
and C. Dasso, 1979: Time-dependent Hartree-
Fock and elementary modes of excitation description
of deep inelastic processes in the reaction
208Pb + 208Pb. A comparison. - Phys. Lett. 83B:
301-305.
- H. Esbensen, G. Pollarolo, A. Vitturi, A. Winther
and C. Dasso, 1979: Inclusive elastic scattering
with light projectiles and giant resonance background.
- Phys. Lett. 87B: 15-17.
- L. Ferreira, P. D. Kunz, H. Sofia and A. Vitturi,
1979: The alpha-transfer reactions and the pairing
vibrational model. - Phys. Lett. 79B: 351-
355.
- G. Pollarolo, C. H. Dasso and T. Døssing, 1979:
Angular momentum transfer in deep-inelastic collisions
as inferred from angular distributions of
sequential fission fragments. — P.R.L. 43: 1649-
1651.
- and A. Winther, 1979: Probing the nucleus in heavy
ion collisions. - Comments Nucl. Part. Phys. 8:
179-188.
Bøggild, H., 1979: Jet structures in high PT protonproton
collisions at the CERN ISR. - XlVth Rencontre
de Moriond, Les Arcs, Savoie, France, Vol.
I: 321-352.
Bøttiger, J., O. Holck and G. Sidenius, 1979: Total
backscattering of low energy heavy ions from solid
surfaces. - Proc. 8th Int. Conf. on Atomic Collisions
in Solids, Hamilton, Canada:
Dhar, A. K., 1979: Test of the time-dependent Hartree-
Fock theory in 208Pb + 208Pb reaction. —
P.R.L. 42: 1124-1127.
- and B. S. Nilsson, 1979: Time-dependent Hartree-
Fock study of the 160 + 160 reaction at E = 64
and 80 MeV. - Nucl. Phys. A315: 445-446.
Dors, C. L., F. M. Bernthal, T. L. Khoo, C. H.
King, J. Borggreen and G. Sletten, 1979: High
Spin rotational levels in l78W populated in the
'77Hf(a,3n, y) reaction. - Nucl. Phys. A314: 61-
79.
Field, J. H. and B. Lautrup, 1979: Coulomb interference
in e+e_ —* e+ e_ near the Z° pole. — Phys.
Lett. 85B: 177-179.
Flaminio, V., I. F. Graf, J. D. Hansen, W. G. Moorhead
and D. R. O. Morrison, 1979: Compilation
of cross-sections 1. and induced reactions. -
CERN-HERA 79-01: pp. 286.
— 1. F. Graf, J. D. Hansen, W. G. Moorhead and D.
R. O. Morrison, 1979: Compilation of cross-sections
II K and K induced reactions. - CERN
HERA 79-02: pp. 357.
Friman, B. L. and A. K. Dhar, 1979: Sum rules for
Landau parameters in nuclear matter. — Phys.
Lett. 85B: 1-4.
Froggatt, C. D. and H, B. Nielsen, 1979: Hierarchy
of quark masses, Cabibbo angles and CP violation.
- Nucl. Phys. B147: 277-298.
Gareev, F. A., S. N. Ershov, J. Revai, J. Bang and B.
S. Nilsson, 1979: A new method for calculation of
eigenstates for a system of a core and two valence
nucleons. — Physica Scripta 19: 509-515.
Garrett, J. D., C. Ellegaard, O. Hansen, B. F. Bayman
and A. Evinay, 1979: Spectroscopy with the
4''Sc(a, p)48Ti reaction at 26 MeV. — Verhandl.
DPG (VI) 14: 848-.
Hamamoto, 1. and H. Sagawa, 1979: Ei polarization
charge in rotating nuclei. — Phys. Lett. 85B: 177-
179.
Hansen, O., M. N. Harakeh, J. V. Maher, L. W. Put
and J. C. Vermeulen, 1979: Proton hole states in
l5Co and '''Cu. — Nucl. Phys. A313: 95-108.
Hanson, D. L., N. Stein, J. W. Sunier, C. W. Woods
and O. Hansen, 1979: High resolution study of
the reactions 54'56.58Fe (160, l2C). 58-60-62Ni. - Nucl.
Phys. A321: 471-489.
Hillis, D. L., J. D. Garrett, O. Christensen, B. Fernandez,
G. B. Hagemann, B. Herskind, B. B.
Back and F. Folkmann, 1979: Gamma-ray multiplicity
studies for 40Ar and 80Kr induced reactions
leading to Er compound nuclei at limiting
angular momenta. - Nucl. Phys. A325: 216-268.
Horsley, R., 1979: Quantum mass corrections to supersymmetric
soliton theories in two dimensions.
- Nucl. Phys. B151: 399-420.
Hoyer, P., C. Peterson, C.-H. Lai and J. L. Petersen,
1979: Hadron distributions in quark jets. - Nucl.
Phys. B151: 389-398.
Jakobsson, B., J. P. BondorIT and G. Fai, 1979: Production
of pions in heavy ion reactions below 500
MeV/nucleon. — Phys. Lett. 82B: 35-38.
Johansen, P. J. and P. J. Siemens, 1979: Making
dense nuclear matter in the laboratory. - Mesons
Institutter 351
in nuclei (eds. M. Rho and D. H. Wilikinson),
North Holland, 1979; 1131-1155.
Kofoed-Hansen, O., 1979: Elementarpartikler. -
Dansk Kemi 60: 48-53.
Kolomietz, V. M. and P. J. Siemens, 1979: Selfconsistent
field approximation to the linear response
function for nuclear dissipation. — Nucl.
Phys. A314: 141-160.
Korner, H. J., D. L. Hillis, C. Ellegaard samt 7
andre, 1979: Angular momentum selection using
total gamma-ray energies. P.R.L. 43: 490-494.
Kuang-Hsi, T., T. Dossing, C. Gaarde and J. S.
Larsen, 1979: Angular correlations in compound
nucleus decay following the reactions lf>0 + 27A1,
41Ca and 58Ni. - Nucl. Phys. A3I6: 189-204.
Lantto, L. J. and P. J. Siemens, 1979: Optimal correlation
function for Fermi HNC equations. -
Nucl. Phys. A317: 55-69.
Lien, J. R., C. Ellegaard samt 9 andre, 1979: Studies
of single neutron holes in the transitional nuclei
N=83-89: The Ce(d, t) '4lCe and 142Ce(: ,He,k)
l4lCe pick-up reactions. — Nucl. Phys. A324: 141-
159.
Nagels, M. M., J. L. Petersen, samt 8 andre, 1979:
Compilation of coupling constants and low energy
parameters. - Nucl. Phys. BI47: 189-276.
Nielsen, H. B. and M. Ninomiya, 1979: A band on
bag constant and Nielsen-Olesen unstable mode
in QCD. - Nucl. Phys. BI56: 1-28.
- and P. Olesen, 1979: A quantum liquid model for
the QCD vacuum. - Nucl. Phys. B160: 380-396.
Owen, J. C., 1979: Jasstrow correlations and the
hard sphere Fermi gas. - Phys. Lett. 82B: 23-27.
- 1979: Spin-dependent correlations in nuclear matter.
- Nucl. Phys. A328: 143-152.
Pollarolo, G. and A. Vitturi, 1979: Excitation of giant
resonances in inelastic - particle scattering. -
Enrico Fermi School of Physics, Varenna, Course
LXXVH, 1979.
Rekstad, J., C. Ellegaard samt 5 andre, 1979: The
1 i3Sm nucleus: An experimental and theoretical
study. - Nucl. Phys. A320: 239-259.
Saint-Geours, J., S. Bjørnholm, samt 10 andre, 1979:
In favour of an energy-efficient society. - EF/DG
XVII-235(79)EN: pp.' 150.
Sasaki, R., 1979: Geometrization of soliton equations.
- Phys. Lett. 71A: 390-392.
- 1979: Soiiton equations and pseudospherical surfaces.
- Nucl. Phys. Bl54: 343-357.
- 1979: Pseudopotentials for the general AKNS system.
- Phys. Lett. 73A: 77-80.
Samaddar, S. K., M. I. Sobel, J. N. De, S. I. A.
Garpman, D. Sperber, M. Zielinska-Pfabe and S.
Møller, 19'9: A classical dynamical model with
shape deformation for strongly damped collisions.
- Nucl. Phys. A332: 210-240.
Siemens, P. J. and J. I. Kapusta, 1979: Evidence for
a soft nuclear matter equation of state. - P. R.L.
43: 1486-1489.
— and J. O. Rasmussen, 1979: Evidence for a blast
wave from compressed nuclear matter. — P.R.L.
42: 880-883.
Sørensen, B., 1979: Wind Energy. - in »Toward a
Solar Civilization« (Ed. R. Williams). — MIT
Press, Camb., Mass., 1979: 125-141.
— 1979: Energy Technology and social structure in
»Appropriate Technology for Underdeveloped
Countries«, — (Ed. R. Navarro), UCA Press, San
Salvador, El Salvador, 1979: 38-55.
— 1979: Nuclear Power: The answer that became a
question. — Ambio 8: 10-17.
— 1979: Energy and development goals. — New Scientist
83: 513-515.
— 1979: A sunny future for solar energy in developing
countries. - Ambio 8: 184-185.
— 1979: Wind energy - an overview. - in Proc. UNITAR
Conf. on long-term energy resources, Montreal
1979.
— 1979: Den teknologiske udvikling i rige og fattige
samfund. - FN Orientering 5-79, København,
1979: 86-89.
— 1979: Which technologies are appropriate for developing
countries. - Ambio 8: 184.
Vaagen, J. S., B. S. Nilsson, J. Bang and R. M.
Ibarra, 1979: One- and two-nucleon overlaps generated
by a Sturmian method. - Nucl. Phys.
A319: 143-156.
Van der Borg, K., M. N. Harakeh and B. S. Nilsson,
1979: Excitation of ground and gamma bands in
the 24Mg (a, a1) 24Mg reaction at 120 MeV. -
Nucl. Phys. A325: 31-44.
Vold, P. B., D. Cline, M. J. A. de Voigt, O. Hansen
and O. Nathan, 1979: A study of the two particle
states in 42Sc from the 41Ca( ^e, d) reaction. -
Nucl. Phys. A32I: 109-136.
Winther, A. and K. Alder, 1979: Relativistic Coulomb
excitation. - Nucl. Phys. A3I9: 518-532.
Samt adskillige trykte forelæsninger ved kongresser
o.l. I løbet af 1979 blev 3 numre af de fysikstuderendes
tidsskrift »GAMMA« udgivet.
Specialeafhandlinger:
Bohr, Henrik, august 1979: En detaljeret QCD beregning
af tværsnit for elastisk quark-spredning
samt diskussion af anvendelsen på høj-p -jets i
hadroniske vekselvirkninger og af masse-singulariteter
i lys af Lee-Nauenberg-Kinoshita-teoremet.
Flyvbjerg, Henrik, jan. 1979: En undersøgelse af eksistensen
af kvantesolitoner i Coleman-Weinberg
modellen.
Haagerup, Jens V., juni 1979: En gennemgang af
Weinberg-Salaam standardmodellens konsekven352
Universitetets årbog 1979
ser, specielt for svage vekselvirkninger i leptonsektoren,
og med særlig vægt lagt på de eksperimentelle
muligheder for at iagttage og måle neutralstrømseffekter
i 30 GeV elektron-positron kollisioner.
Husby, Hans Peter, dec. 1979: Landau-parametrene
og forsøgene på at beregne disse parametre for
kernestof i Bruekner-teori.
Jensen, Kai Mikkel, aug. 1979: En redegørelse for
udviklingen af et Rb-81 - Kr-Blm - generatorsystem
baseret på Rb-81 fremstillet i Niels Bohr Institutets
cyclotron.
Kwiat, Doron, nov. 1979: Beregning af neutronflux
omkring kilde i jord.
Kvisgaard, Rolv, jan. 1979: Charmonium spektroskop!.
Kørup, Karsten, juni 1979: En gennemgang af
Weinberg guage-teorien for svage og elektromagnetiske
vekselvirkninger samt en diskussion af
mulighederne for en eksperimentel verifikation af
denne teori.
Rasmussen, Hans Christian, okt. 1979: Opstilling af
modeller til bestemmelse af vindfart og til simulering
af energiforsyningssystemer baseret på vindenergi.
Rejser:
J. Bang til Dubna, U.S.S.R. i tiden 20.05-01.07.79.
J. Bang til ISN, Grenoble, Frankrig i tiden 15.10-
15.11.79.
R. A. Broglia til Stony Brook, U.S.A. i tiden feb.-
marts 1979.
C. Ellegaard til LRL, Berkeley, U.S.A. i tiden sept.
78-juli 79.
P. J. Siemens til LRL, Berkeley, U.S.A. i tiden
01.01.-30.08.79.
ISOLDE-projektet ved CERN gennemførtes i
samarbejde med en række laboratorier i de andre
nordiske lande, Frankrig og Tyskland. Det eksperimentelle
tungions-program udførtes for en stor del
ved tungionaccelerator ved GSI i Darmstadt.
Høj energigruppen deltager i to eksperimentelle
projekter ved CERN. ISR projektet er foregået i
samarbejde med grupper fra Israel, Sverige, Storbrittanien,
USA, samt CERN, mens SPS projektet
er foregået i samarbejde med grupper fra Norge,
Storbrittanien, Frankrig, Italien og CERN. I forbindelse
med disse forsøg har to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker været permanent
udstationeret ved CERN. Den øvrige deltagelse er
foregået ved arbejde på Institutet og delvis ved medarbejdernes
rejser til CERN.
Gæster:
I løbet af det akademiske år 1978/79, har 66 udenlandske
forskere opholdt sig ved Niels Bohr Institutet
og Nordita for tre måneder eller mere. De fordelte
sig på følgende lande:
Argentina 2
Canada 1
Kina 2
DDR 1
Frankrig 1
Finland 4
Ungarn 1
Island 2
Indien 4
Italien 6
Japan 5
Malaysia 1
Norge 4
Polen 2
Sverige 7
Tyrkiet 1
U.K 5
USA 12
USSR 4
Vest Tyskland 1
Herudover har der været omkring 300 gæster på kortere
besøg, hvortil kommer et stort antal deltagere i
symposier ved NBI og Nordita.
Torben Huus
8. Institut for teoretisk meteorologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 adjunkt og 2l/2 tekniskadministrativt
personale.
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes ved instituttet fortrinsvis indenfor området
dynamisk meteorologi (dvs. studiet af årsagerne til
og naturen af bevægelsessystemerne i atmosfæren). I
dette studie anvendes matematiske atmosfæremodeller
fortrinsvis såkaldte numeriske prognosemodeller.
(Jvf. Årbog 1975/76). De numeriske prognosemodeller
har ud over anvendelsen indenfor den dynamiske
meteorologi også stor praktisk betydning gennem
deres anvendelse til kort- og mellemfristede vejrprognoser
(dvs. op til en uge frem i tiden). Som i de
foregående år har en del af aktiviteten været koncentreret
om forsøg på en forbedring af de numeriske
prognosemodeller. Et nyt emneområde, som er taget
op i det forløbne år, er det under punkt 4 nævnte
projekt.
Institutter 353
I. Numeriske prognoser
I det forløbne år har A. W. Hansen og B. Machenhauer
arbejdet med en analyse af trunkationsfejlene i
trykgradientkraften p.gr.af indbyggede bjerge i numeriske
prognosemodeller. Disse fejl giver anledning
til urealistiske svingninger navnlig af gravitationstypen.
Eksperimenter har vist, at disse svingninger
kan reduceres betydeligt ved anvendelse af den afB.
Machenhauer udviklede initialiseringsmetode (jvf.
Årbogen 1975/76). Undersøgelsen er nær sin afslutning
og en rapport vil blive offentliggjort i 1980.
Det i sidste årbog nævnte studium af de ultralange
bølgers forudsigelse med numeriske modeller
har været stillet i bero indtil en terminalforbindelse
til »European Centre for Medium Range Weather
Forecasts« (ECMWF) i England er etableret. Dette
forventes at ske i 1980, hvorefter projektet vil blive
taget op igen. Arbejdet med udvikling af en tidsekstrapolationsmetode
(jvf. Årbog 1975/76) er indstillet,
idet en amerikansk forsker har offentliggjort resultater
af et lignende arbejde.
2. Numerisk simulering af atmosfærens almindelige cirkulation
og klimavariationer
Atmosfærens almindelige cirkulation og dermed Jordens
klima er bestemt ved et kompliceret sammenspil
mellem en række fysiske faktorer. Den eneste
reelle mulighed for at studere betydningen af disse
fysiske faktorer og deres sammenspil er at foretage
eksperimenter med numeriske modeller. En sådan
model af den almindelige cirkulation er under ledelse
af Erik Eliasen formuleret, programmeret og testet
ved instituttet, og det er under det igangværende
projekt vist, hvorledes man ud fra en sådan almindelig
model kan udvikle simplificerede klimamodeller.
3. Specielle lavtryksforekomster
Erik Rasmussens arbejde med undersøgelsen af visse
typer lavtryk af forholdsvis lille geografisk udstrækning
er blevet fortsat. Specielt er de hidtidige resultater
af den i de foregående årbøger omtalte undersøgelse
af polare lavtryk blevet publiceret. Arbejdet
med disse lavtryk vil blive fortsat de nærmest kommende
år, idet også andre typer små-skala lavtryk
end de polare lavtryk vil blive inddraget i undersøgelsen.
4. Vejrforholdene i Øresundsområdet
Denne undersøgelse ved Erik Rasmussen foretages
specielt med henblik på at klargøre, hvilke vejrsituationer
der i forbindelse med en eventuel ulykke på Akraftværket
i Barsebåck vil frembyde den største risiko
for befolkningen i Københavnsområdet og det
nordøstlige Sjælland. De første resultater af denne
undersøgelse vi blive præsenteret i april 1980 på et
europæisk seminar om spredningen af et radioaktivt
udslip i atmosfæren efter en hypotetisk reaktorulykke
på et A-kraftværk.
Publikationsliste:
Machenhauer, Bennert, 1979: »The Spectral Method.
« — GARP Publication Series No. 17 (Numerical
Methods used in Atmospheric Models), Volume
II. WMO, Geneva, Switzerland. pp. 124-
275.
Rasmussen, Erik, 1979: »The Polar Low as an Extratropical
CISK Disturbance.« — Quarterly J.
Roy. Meteor. Soc., 105, pp. 531-549.
Gæster og rejser:
Den tjekkoslovakiske kandidat Dr. Michal Batka fra
Karls Universitetet i Prag var på et dansk statsstipendium
gæst ved instituttet i perioden 1. april til
30.juni 1979.
Efter indbydelse har der været afholdt gæsteforelæsninger
af Bennert Machenhauer ved ECMWF,
England og ved Stockholms Universitet og af Erik
Rasmussen ved the Royal Meteorologicai Society,
London.
Bennert Machenhauer
Kemi
1. Kemisk laboratorium I, Uorganisk kemi.
Stab:
I professor (emer. fra 1/5-79), 11 lektorer og 10
TAP.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets hovedforskningsområde er kemien af
complexforbindelser, især af overgangsmetallerne,
bl.a. chrom, jern, cobalt, nikkel, kobber, molybdæn
og platinmetallerne. Disse forbindelsers elektroniske
og strukturelle samt ligevægts- og reaktionsmæssige
egenskaber studeres eksperimentelt og teoretisk. I
denne sammenhæng er det navnlig spektroskopiske
metoder, røntgendiffraktion, magnetiske undersøgelser
og forskellige kinetiske metoder, som tages i anvendelse,
og præparativ kemi spiller i alt dette en
væsentlig rolle.
I det efterfølgende gives i overskrifter nogle eksempler
på igangværende forskningsopgaver, og for
to af disses vedkommende beskrives mere udførligt.
354 Universitetets årbog 1979
hvad opgaverne består i, og deres relationer til andre
dele af naturvidenskaben.
Opklaring af struktur ved hjalp af røntgendiffraktion. (Peter
Andersen, Eva Bang, Ole Mønsted).
Ligevægtsforhold i opløsning. (Jannik Bjerrum).
Udvikling af forståelsen af metalforbindelsers elektroniske
opbygning. (Ture Damhus, Sven Harnung, Claus
SchåfTer).
Magnetiske forhold af to- og flerkernede chrom(III) komplexer
set i sammenhæng med deres strukturer. (Peter Andersen,
Eva Bang, Jørgen Glerup, Kirsten Michelsen
og Erik Pedersen).
Elektron-spin-resonance. (Erik Pedersen).
Magnetisk og naturlig cirkulærdichroisme af metalforbindelser.
(Sven Harnung og Erik Larsen).
Detaljeret forståelse af forløbet af kemiske reaktioner. (Ole
Mønsted, Gwyneth Nord og Britta Pedersen).
Reaktioner mellem en metalforbindelse og et andet
evt. ladet molecule studeres ved at undersøge, hvor
hurtigt reaktionen forløber under forskellige forsøgsomstændigheder.
Ud fra et større antal observationer
er det ofte muligt at la en detaljeret viden om
reaktionsforløbet og f.eks. at skelne mellem, om en
udskiftning af et vandmolecule på en metalion sker
ved, at der dannes en overgangsforbindelse med et
forøget eller med et formindsket antal vandmoleculer
på metalionen. (O.M.).
Et tilsvarende studium af, hvorledes dioxygenmoleculer
dannes ved at oxidere hydroxidioner med forbindelser
af jern, ruthenium og osmium i høje oxidationstrin,
er i gang. (G.N. og B.P.).
Denne projekttype dyrkes for at opnå basal kemisk
information; men resultaterne er i høj grad af
relevans for andre forskningsområder, og netop de to
eksempler trukket ud ovenfor har betydning for vor
forståelse af vigtige biologiske processer.
Fremstilling af nye metalholdige forbindelser og karakterisering
af deres struktur og reaktivitet. (Frode Galsbøl, Erik
Larsen og Kirsten Michelsen).
Nye forbindelser fremstilles ofte for at undersøge, om
de forudsigelser, man har gjort på grundlag af gældende
teorier, er korrekte; eller det kan være opgaven
at fremstille en serie forbindelser, der varierer
jævnt, f.eks. ved at indeholde et stigende antal carbonatomer,
for måske at sammenholde denne variation
med en variation i nogle spektroskopiske egenskaber,
der kan give sig til kende som farveforskelle.
I dette arbejdsfelt kan arbejdet med at syntetisere
den rigtige forbindelse være udfordringen, men ofte
er det væsentlige problem at bevise del syntetiserede
stofs geometriske opbygning. I sidstnævnte tilfælde
kan det være nødvendigt at benytte en lang række
instrumentelle metoder til at opklare stoffets struktur.
Disse opgaver løses ofte i samarbejde med specialister
inden for de forskellige instrumentelle metoder,
og der er derfor en stærk vekselvirkning ikke
blot med dette laboratoriums øvrige medarbejdere,
men med forskere ved andre laboratorier.
Et af de syntetiske problemer, der har været arbejdet
på de sidste år, har involveret fremstilling af
thioacethydrazid og illustrerer, hvorledes metaller
kan anvendes til at syntetisere organiske forbindelser.
Den organiske forbindelse thioacethydrazid har
ikke tidligere kunnet laves ved de metoder, der ellers
formodentlig skulle føre til dannelsen af thioacethydrazid.
I stedet er det lykkedes at opbygge moleculet
ved at lade det optræde som bindingspartner til en
nikkel(II) ion. I den komplexforbindelse, der således
blev dannet, blev eksistensen af thioacethydrazid påvist
ved røntgendiffraktion, og ved nogle få reaktioner
mellem nikkelforbindelsen og henholdsvis syre
og base kunne thioacethydrazid frigøres. En sådan
opbygning af et organisk molecule omkring en
metalion kaldes for en skabelonsyntese, og man forventer,
at denne fremgangsmåde i nogle tilfælde med
fordel kan anvendes til at fremstille endog så indviklede
forbindelser som penicillin. Yderligere forskning
indenfor denne syntesemetode er derfor vigtig.
Publikationer:
Ahrland, Sten, Torsten Berg and Peter Blåuenstein,
1978; Thermodynamics of Complex Formation in
Dimethyl Sulfoxide with Ligands Coordinating
via N, P, As, Sb og Bi. IL Copper(I) and Mercury(
Il) Complexes. - Acta Chem. Scand. A 32:
933-941.
Andersen, Peter and Torsten Berg, 1978: New Hydroxo-
bridged Polynuclear Ethylenediamine
Chromium(III) Complexes. - Acta Chem. Scand.
A 32: 989-1003.
Bang, Eva and Erik Pedersen, 1978: The Crystal
Structure of /ranj-Difluoro (1,4,8,11-tetraazaundecane)
chromium(III) Perchlorate. - Acta Chem.
Scand. A 32: 833-836.
Bauer, Rogert, Claus Christensen and Erik Larsen,
1979: Determination of the electric field gradients
for the two different nuclear sites of the cadmium
atoms in 6u(thiosemicarbazide)cadmium(II)sulfate
using gamma ray perturbed angular correlation
spectroscopy on the 11'Cd isotope. -J. Chem.
Phys. 70(9): 4117-4122.
Bjerrum, Jannik and Eva Bang, 1979: Metal AmmiInstitutter
355
ne Formation in Solution. XVIII. On the Silver(
I) Complexes of Ethylenediamine. A Solubility
Study of the Polymerization of the Mono-ethylenediamine
Complex. — Acta Chem. Scand. A 33:
297-304.
Cline, Susan, J., Solveig Kallesøe, Erik Pedersen
and Derek J. Hodgson, 1979: Structural and Magnetic
Characterization of the Chromium(III) Dimers
Di-(X-hydroxo-bis[(4-hydroxo-2,6-dicarboxylatopyridine)
aquachromium(III)]Tetrahydrate,
fCr(chel)(0H2)0H]2.4H20, and Di-fi-hydroxobis[(
4-chloro-2,6-dicarboxylatopyridine) aquachromium(
III)]Dihydrate, [Cr(Cl-dipic) (C)H2)-
C)H]2.2H20. - Inorganic Chemistry 18: 796-801.
Farver, Ole and Gwyneth Nord, 1978: The Oxidation
of Captive Oxalate by Thallium(III) in Aqueous
Solution. — Acta Chem. Scand. A 32: 963-
967.
— O.Mønsted and G. Nord, 1979: A Nuclear Magnetic
Resonance Study of the Bis (2,2'-bipyridine)
platinum(II) Cation in Basic Solution. — Journal
of the American Chemical Society 101: 6118.
Gabel, J. and Erik Larsen, 1978: Preparation and
Characterization of Tris(tioacethydrazide)nickel-
(II) and Cobalt(III) Complexes. — Acta Chem.
Scand. A 32: 929-932.
— V. Hasemann, H. Henriksen, Erik Larsen, and
Sine Larsen, 1979: Nickel Complexes of Thiohydrazonates.
3.1,2 Crystal and Molecular Structures
of [2,4-Pentanedione bis(thioacethydrazonato)
nickel(II)-Acetonitrile Adduct, Tetrabutylammonium-[
2,4-Pentanedione bis(thioacethydrazonato)]
nickelate(II), and [Pentanetrione 2,4-bis-
(thioacethydrazonato)]nickel(II). — Inorg. Chem.
18: 1088-1097.
Galsbøl, F., 1978: The Preparation, Separation, and
Characterization of the lels- and obs-Isomers of
Tris(<ranj-I,2-cyclohexanediamine)iridium(III)
Complexes. — Acta Chem. Scand. A 32: 757-761.
Hansen, Søren Reinhardt and Sven E. Harnung,
1979: On the Optically Active Anion Tris(2-sulfonatoethylxanthogenato)
cobaltate(HI). - Acta
Chem. Scand. A 33: 41-45.
Jensen, K. A. and Erik Larsen, 1979: Preparation of
Thioacethydrazide from a Nickel Complex. - Acta
Chem. Scand. A 33: 137-139.
Laier, Troels and Erik Larsen, 1979: Force Field
Calculations on Cobalt(HI) Complexes of Amine
and Thioether Ligands. - Acta Chem. Scand. A
33: 257-264.
Larsen, Erik, 1979: Svovlholdige Liganders Komplexkemi.
- Doktordisputats.
Michelsen, Kirsten and Erik Pedersen, 1978: A Double-
bridged Binuclear Chromium(HI) Complex
with l-(2-Pyridyl)ethylamine. Stereochemical
and Magnetic Properties of Act|X-hydroxobis-
[bis{ l-(2-pyridyl)ethylamine}chromium(HI)]
Ions. - Acta Chem. Scand. A 32: 847-855.
Mønsted, L. and O. Mønsted, 1978: Reaction Rate
Studies of the Acid Hydrolysis of Some Chromium(
in) Complexes. X. Structure and Reactivity
of Ammineaquadichloridochromium(HI)
Complexes. — Acta Chem. Scand. A 32: 917-923.
Porzsolt, Eva, Torsten Berg and Jannik Bjerrum,
1979: Correction to »Studies on Polynuclear
Complexes. II«. - Acta Chem. Scand. A 33: 167-
168.
Trinderup, Per B., 1979: Thermodynamics of
Complex Formation between Cadmium(II),
Thiosemicarbazide and 4-Methylthiosemicarbazide.
- Acta Chem. Scand. A 33: 7-10.
Specialea/handling:
Damhus, Ture, 30/7-79: a) Fremstilling og adskillelse
af ammincyclohexandiamincobalt(HI)-komplexer,
b) Aspekter af Wigner-Racah-algebra for
kompakte grupper og anvendelser heraf i kvantekemi.
Gæster, rejser m.m.:
Professor Norman Greenwood, University of Leeds,
England, har beklædt Kemisk Centralinstituts gæsteprofessorat
ved Kemisk Laboratorium I fra 23/3
til 23/5-79. Dr. B. V. Agarwala, University of Allahabad,
Indien, har været gæst ved laboratoriet hele
året og Dr. Susan Cline, University of North Carolina,
U.S.A., siden september 79.
I oktober var professor Bjerrum inviteret til Ungarn
for at modtage æresdoktorgraden ved universitetet
i Debrecen. Lektor Sven Harnung holdt, efter
invitation, i maj en række gæsteforelæsninger i DDR.
Lektor Erik Pedersen har i løbet af året deltaget som
medlem af energiministeriets styregruppe vedr. udvikling
af mindre varmelagre. Lektor Claus Schafier
blev i marts udenlandsk medlem afKungl. Fysiografiska
Selsk. i Lund. Han var i november inviteret til
at holde foredrag i Firenze og deltog i September i
Davos som associate member i et møde i kommissionen
for uorganisk-kemisk nomenklatur under IUPAC
og sammen med cand.scient. Ture Damhus i et møde i
samme kommissions Working Party vedr. stereokemisk
nomenklatur.
Peter Andersen.
2. Kemisk laboratorium II, Almen og organisk
kemi.
Stab:
1 professor, 19 lektorer, 8 stipendiater, 22 TAP-medarbejdere.
356 Universitetets årbog 1979
Forskningsprojekter:
1. Termiske og fotokemiske undersøgelser af reaktive forbindelser.
(A. Holm, C. Berg, P. E. Pedersen, S. Rosenkilde).
En række undersøgelser over hidtil ukendte eller lidt
kendte, strukturelt ofte simple, reaktive forbindelser
(f.eks. treleddede heterocycliske systemer) er blevet
udført på laboratoriet i de senere år. Undersøgelserne
har bl.a. omfattet nitrilsulfider, thiaziriner, thioacylnitrener,
oxathiiraner, selenoketener, thiirener ogselenirener.
De nye molekyler forsøges dannet fra
udvalgte forbindelser, ofte fem- eller seksleddede heterocycler,
ved termiske (flashpyrolyse) eller fotokemiske
metoder (kryogene teknikker). Forbindelsernes
fysiske og kemiske egenskaber undersøges for at
fa forståelse af deres struktur og reaktivitet og mulige
syntetiske anvendelser. Sådanne undersøgelser kræver
anvendelse af vidt forskellige metoder som lavtemperatur-
fotolyse, flash-fotolyse, matrix-fotolyse,
reaktionkinetiske målinger, isotopsynteser, samt diverse
spektroskopiske og chromatografiske metoder.
I samarbejde med andre laboratorier studeres bl.a.
matrix-fotolyse (A. Krantz, State University of New
York at Stony Brook; I, Dunkin, University of
Strathclyde, Glasgow) og pyrolysemicrobølgespektroskopi
(B. Bak, Kem. Lab. V).
2. Cycliske ethere og thioethere. (R. B. Jensen, L. Nørskov
og G. Schroll, samt stud.scient.'erne K.-O.
Nielsen og K. Nilsson).
Undersøgelserne har følgende aspekter:
a. Reaktioner mellem aldehyder (ketoner) og polyhydroxy-(
polymer- capto-) forbindelser.
Ved gaschromatografisk analyse er det muligt at
følge reaktionernes forløb gennem bestemmelse af
mængderne af mellemprodukter og produkter til forskellige
tider. Det er endvidere muligt at bestemme
stabiliteten af de isomere produkter. Gennem disse
undersøgelser forsøger vi at besvare spørgsmålene:
Hvad betinger dannelsen af hhv. 5-, 6- og 7-leddede
cykliske acetaler (og tilsvarende dimere)? Hvilken
indflydelse har det anvendte aldehyds struktur (den
rumopfyldende evne og polariteten af de til aldehydgruppen
knyttede grupper; aldehydets form: monomer,
trimer, polymer, hydrat)?
b. Struktur og konformation.
Hvilke konsekvenser har det at erstatte en eller
flere methylengrupper i en alicyclisk forbindelse med
oxygen eller svovl? I de forløbne år har interessen
været samlet omkring 1,3,5,7-tetra-oxa-d5-decalin
og alkylsubstituerede analoger. Stamforbindelsen
kan findes i to forskellige konformationer (»O-inside
« og »H-inside«), af hvilke kun »O-inside« er observeret.
Gennem indførelse af methylgrupper i 4- og
8-stillingerne, således at de er aksiale i »O-inside«-
konformationen, fremtvinges en dynamisk ligevægt.
Denne kan studeres ved NMR-spektrometri, hvorved
såvel aktiveringsenergien for omdannelsen som
forskellen i fri energi for »O-inside« og »H-inside«
kan bestemmes. Ved at anvende acetaldehyd er der
fremstillet to isomere 2,4,6,8-tetramethyl-l ,3,5,7-tetraoxa-
cw-decaliner med fastlåste konformationer.
(Den ene svarer til »H-inside« med alle fire methylgrupper
equatoriale. Den anden svarer til »O-inside
« med equatoriale methylgrupper i 4- og 8-stillingerne
og aksiale i 2- og 6-stillingerne). Disse isomere
forbindelser kan ved syrekatalyse bringes i ligevægt,
og ved undersøgelse af ligevægten er forskellen i fri
energi bestemt. Denne værdi passer med den ved
NMR bestemte forskel i fri energi for »O-inside« og
»H-inside« konformationerne af 4,8-dimethyltetraoxa-
dj-decalin. Konformationsanalyserne underbygges
af IR-målinger, dipolmomentbestemmelser,
røntgenstrukturundersøgelser og kraftfeltberegninger.
Disse undersøgelser er nu udvidet til bl.a. også
at omfatte 1,4,5,8-tetraoxa-aj-decalin, alkylsubstituerede
analoger samt tilsvarende thioforbindelser.
Endelig studeres sammenhængen mellem konformation
og photoelectronspektre i samarbejde med
Flemming Jørgensen.
3. Analytisk Kemi. (T. Nielsen (Risø), N. B. Olsen, G.
Schroll og B. Svensmark, samt stud.scient.'erne P.
Frederiksen, J. Hjorth og B. Seitz).
Undersøgelserne, der vedrører bestemmelse af bly i
forskellige sammenhænge, består dels af metodeudvikling,
dels af egentlige analyser.
a. Metodeudvikling.
I samarbejde med Kemi-afdelingen, Risø og Miljøstyrelsens
Luftforureningslaboratorium er der udviklet
en metode til langtidsprøvetagning af atmosfærisk
tetraalkylbly til gaschromatografisk-massespektrometrisk
isotopfortyndingsanalyse. Metoder
er udviklet med henblik på anvendelse ved Miljøstyrelsens
undersøgelser af luftforurening med organiske
blyforbindelser. Metoden er blevet anvendt ved
en række undersøgelser i Glostrup-regionen i første
halvdel af 1979. Ved tidligere undersøgelser har det
ikke været muligt at bestemme mængden af organiske
blyforbindelser i atmosfæren. Sådanne bestemmelser
er imidlertid af interesse, da disse forbindelser
er betydeligt mere giftige end uorganiske blyforbindelser.
Organiske blyforbindelser anvendes som
additiv til benzin, og der afgives organiske blyforbindelser
fra benzindrevne biler. En foreløbig beskrivelse
af metoden foreligger. Med henblik på en optimering
af metoden fortsættes udviklingsarbejdet i samarbejde
med Kemi-afdelingen, Risø og Kemisk Institut,
Landbohøjskolen.
De analyser af bly i blod, der er beskrevet nedenfor,
er udført ved atomabsorptionsspektrometri
Institutter 357
(AAS). En alternativ metode til AAS er anodisk
stripping voltametri (ASV). ASV er en meget følsom
metode, hvor spor af tungmetaller ned til 10 '° mol
liter-1 kan bestemmes uden forudgående opkoncentrering.
Derfor er ASV-metoden også ret følsom for
forstyrrelser og derfor ikke altid helt stabil. Da ASV
principielt kan udføres med relativt simple instrumenter,
er ustabiliteten den væsentligste årsag til
metodens ringe udbredelse. Vi har startet et projekt
med det formål at finde de optimale betingelser for
robust og pålidelig, men samtidig simpel og nøjagtig
bestemmelse af tungmetaller ved ASV. Dette projekt
udføres med en on-line laboratoriedatamat, der giver
stor pålidelighed og reproducerbarhed i målingerne,
samtidig med at metoden kan varieres efter
behov. Når den bedste metode er fundet, vil den
kunne realiseres uden datamaten, der kun fungerer
som et smidigt og nøjagtigt værktøj i udviklingsfasen.
b. Analyser.
I samarbejde med Befolkningsundersøgelserne i
Glostrup er der udført målinger af bly i blod. En
undersøgelse vedrører 1050 40-årige. Resultaterne
herfra er ved en omfattende statistisk analyse blevet
sammenholdt med en række andre parametre. Der
er bl.a. fundet stærkt signifikante sammenhænge
mellem bly og hhv. erhverv, fag, årstid, tobaks- og
alkoholforbrug, hæmoglobin og leverfunktion. En
anden undersøgelse vedrører ca. 100 arbejdere fra en
blyforarbejdningsvirksomhed. Selve analysearbejdet
er afsluttet, men der forestår en omfattende statistisk
behandling af materialet.
4. Photoaffinitetsmærkning. (O. Buchardt).
Denne teknik, der kan benyttes til at lokalisere og
nærmere undersøge »active sites«, molecular vexelvirkning
i biologiske systemer, m.m. består i princippet
i at fremstille reagenser med specifik reversibel
binding til biologiske substrater. Disse moleculer er
desuden konstruerede således, at de kan følges, enten
ved fluorescens, spin-labeling eller radioaktivitetsmåling,
og således, at de ved bestråling med lys
af sådanne bølgelængder, at substratet ikke undergår
for voldsom photodestruktion, i en photokemisk
proces bindes irreversibelt til dette.
I øjeblikket anvendes teknikken til at bestemme
det aktive »site« for chloramphenicol på E. coli ribosomer,
og dermed tilsyneladende også for peptidyltransferaseaktiviteten.
Desuden vil disse målinger
kunne medvirke til forståelsen af ribosomets
struktur.
En anden arbejdsmåde er under opbygning, hvor
photoaffinitetsmærkning vil blive forsøgt benyttet til
at studere vexelvirkningen mellem protein og DNA i
genetisk materiale.
5. Ozon-halocarbonhydrid problematikken. (O. Buchardt).
Nedbrydning af chloro-fluorocarbonhydrider under
troposfæriske og stratosfæriske betingelser studeres,
specielt med henblik på at undersøge om der eksisterer
hidtil upåagtede naturlige nedbrydningsveje,
samt for at vurdere mulighederne for at erstatte de
for tiden anvendte forbindelser med andre, mindre
stabile forbindelser.
6. Organiske selen- og tellurforbindelser. (Lars Henriksen,
Klaus Bechgaard og Knud A. Lerstrup).
Organiske selen- og tellurforbindelser adskiller sig
på to karakteristiske områder fra sædvanlige organiske
forbindelser, som kun indeholder lette grundstoffer.
1) De har usædvanligt lave ionisationsenergier.
Dette medfører en forøget nucleophil reaktivitet og
en forøget tendens til oxidation, herunder også til
dannelse af stabile kation-radikaler. 2) De udviser
typiske tungatom effekter, således: en svækkelse af
de egentlige bindinger samtidig med en forøgelse af
dispersionskræfterne medfører ofte en delvis udviskning
af moleculernes afgrænsning, og en øget polariserbarhed
af de tunge atomer gør at disse, i modstrid
med simple elektrostatiske forudsigelser, effektivt
stabiliserer anioner.
Blandt de potentielle eller realiserede anvendelsesområder
for organiske selen- og tellurforbindelser
kan fremhæves: specifikke reagenser i den organiske
syntese, bestanddele af organiske metaller og komponenter
i photoelektrokemiske celler. På det biologiske
område er selens rolle som essentielt mikronæringsstof
og komponent af enzymet glutathion peroxidase
påvist. Endvidere har de fleste testede organiske
selenforbindelser udvist kraftig baktericid og/eller
fungicid effekt. Imidlertid hæmmes en videreudvikling
af selen- og tellurforbindelsers potentielle anvendelsesområder
af, at syntesevejene til en række af
disse stofklasser er utilstrækkeligt gennemarbejdede.
Igangværende projekter, som er koncentreret om
seleno- og tellurocarbonylforbindelser samt heteroaromatiske
forbindelser, sigter mod I) effektive fremstillingsmetoder
for simple nøglesubstanser, 2) systematisering
af disse forbindelsers reaktivitet og reaktionsmekanismer
og 3) udvikling af nye eller forbedrede
synteseveje på denne basis.
7. Massespektrometri. (Steen Hammerum og Peder
Wolkoff, samt stud.scient'erne S. I.Jørgensen ogj.
F. Wendelboe).
Ved massespektrometri undersøges organiske molekylers
kemiske reaktioner efter ionisation i gasfase.
Metoden sætter os dels i stand til at studere isolerede
ioners reaktioner, og dels til at analysere og identifi358
Universitetets årbog 1979
cere yderst små stofmængder på baggrund af deres
karakteristiske nedbrydningsreaktioner. De igangværende
projekter er for største delens vedkommende
af fundamental karakter, hvor følgende problemstillinger
søges belyst;
a. Bibeholder de fragmenterende ioner deres
struktur, eller isomeriserer de før nedbrydning, og
hvad er mekanismen for isomeriseringsprocessen.
b. Bibeholder hydrogen atomerne deres individuelle
position, eller udveksler de med hinanden, og
hvorledes gør de det.
c. Hvad er mekanismerne for nedbrydningsreaktionerne;
for at kunne besvare dette må strukturerne
af de dannede datterioner belyses såvel som det tabte
fragments.
d. Hvordan er de thermokemiske og energetiske
forhold ved nedbrydningsreaktionerne. Her på laboratoriet
er i særlig grad langt-levende (»metastabile
«) ioner blevet studeret. Ioner med kortere eller
længere levetider studeres også i samarbejde med
inden- og udenlandske forskere. Mange af de undersøgte
molekyler har været isotopmærkede, fortrinsvis
med deuterium, hvilket kan give væsentlige oplysninger
om de mekanistiske, strukturmæssige og
energetiske forhold.
8. Organisk phosphorkemi. (O. Dahl).
Organiske phosphorforbindelser anvendes i stigende
grad i landbruget som pesticider, og i industrien som
antioxidanter, branddæmpende midler og katalysatorer.
Hertil kommer, at alt liv er afhængigt af organiske
phosphorsyreforbindelser (ATP, DNA, RNA
o.a.), så det kan siges, at kendskab til phosphors
organiske kemi har betydning for forståelsen af mange
vigtige processer. Igangværende forskningsprojekter:
a. At fremstille trivalente phosphorforbindelser
(phosphiner) med nedsat reaktivitet. Phosphiner
reagerer almindeligvis med bl.a. luftens oxygen og er
derfor besværlige at håndtere, hvilket begrænser deres
praktiske anvendelser. Det er dog muligt ved
passende ændringer af de grupper, der er knyttet til
phosphor at nedsætte reaktiviteten. Undersøgelserne
går ud på dels at finde, hvilke ændringer der giver
nedsat reaktivitet, dels at finde synthetiske metoder,
der er velegnede til at fremkalde sådanne ændringer.
b. At udvikle en metode til at oprense et enzym
ved affinitetschromatografi. Projektet, der udføres i
samarbejde med J. Dissing, Biokemisk Laboratorium
B, går ud på at oprense enzymet sur phosphatase
fra humane røde blodlegemer. Vi har fundet, at enzymet
bindes reversibelt til bestemte phosphonsyrer
og har varieret disses struktur for at finde den kraftigst
bindende. Når denne phosphonsyre fixeres på
agarose fas et materiale, der er meget effektivt til
chromatografisk rensning af enzymet.
9. Kemiske emner fra plantenaturstojkemi. (M. G. Ettlinger,
J. W. Jaroszewski og J. Szancer).
Ved både biosynthese og omdannelse af naturstoffer
forekommer der kemiske reaktioner, hvis nærmere
undersøgelse fører ind på nye eller upåagtede områder
af den organiske eller fysisk-organiske kemi. Det
udgangspunkt, som har vist sig frugtbart, er kemien
af nogle mindre, kendte, men vidt udbredte cyanogene
glucosider, plantestoffer der i beskadiget væv
spaltes enzymatisk under adskillelse af glucose og
hydrogencyanid. Det klassiske eksempel på cyanogene
stoffer er amygdalin, fra bitre mandler og aprikoskerner,
som dannes ud fra proteinaminosyren phenylalanin.
De cyanogene glucosider, som man på
Kemisk Laboratorium II beskæftiges med, er proacacipetalin,
fra sydafrikanske akacier, og triglochinin,
som findes i bl.a. strandtrehage {Triglochin maritima)
og en frøstjerne (Thalictrum aquilegiifolium). Undersøgelserne
er blevet udført delvist i samarbejde
med lektor F. Nartey, Universitetets plantefysiologiske
Institut (struktur af proacacipetalin), delvist på
Landbohøjskolen med bistand af professor P. Olesen
Larsen og dr. E. Wieczorkowska (triglochininbiosynthese).
Begge cyanogene stoffer stammer fra proteinaminosyrer,
henholdsvis leucin (proacacipetalin;
amerikansk arbejde) og tyrosin (triglochinin). Ved
basebehandling af proacacipetalin fås et isomert
stof, acacipetalin, som har fælles grundtræk med
triglochinin. Det stof, som fas ved glucosefraspaltning
fra acadipetalin, kan bruges til at lave et nyt
kemisk system, der udsender synligt lys og i princippet
ligger tæt op ad biologiske luminescenskilder.
Triglochinin dannes fra tyrosin under spaltning af
aminosyrens benzenring, en proces som på laboratoriet
kan efterlignes ved oxidation af vanillin. Videre
undersøgelse af phenolers oxidation har ført til erkendelse
af en ny klasse af quinonderivater. Disse
indeholder en åben kæde af fem atomer, skiftevis
carbon og oxygen (C-O-C-O-C), som alle ligger i et
plan og derved indtager en for denne kædetype hidtil
næsten ukendt rumlig anordning. Den centrale O-CO
vinkel er 100°, 10° mindre end den klassiske tetraederværdi
og en uhørt lille exocyclisk valensvinkel
for et carbonatom i et neutralt molecule.
En anden undersøgelse vedrører den kemiske reaktivitet
af sennepsolien (4-hydroxybenzylisothiocyanat)
fra almindelig gul sennep. I neutral eller svag
sur vandig opløsning nedbrydes stoffet med en halveringstid
som er proportionel med hydrogenionkoncentration
og er ca. 10 min. ved pH 6. Reaktionen,
som i basisk opløsning bliver meget hurtig, kan
bruges til synthetisk formål.
10. Photoelektronspektroskopi. (Lars Henriksen, Jim
Snyder, Flemming Jørgensen og Steffen Carrock
Olsen).
Institutter 359
I photoeiektronspektrometret bestråles en stofprøve
med kortbølget, monokromatisk stråling, dvs. forbindelsen
udsættes for energikvanter af veldefineret
størrelse. Herved løsrives elektroner, hvis antal kan
bestemmes som funktion af deres kinetiske energi,
hvorved photoelektronspektret fremkommer. I henhold
til en tilnærmelse kendt som Koopmans theorem
antages elektronens kinetiske energi at være forskellen
mellem energien af den optagne stråling og
elektronens bindingsenergi. Photoelektronspektret
giver således oplysning om de besatte energiniveauer
i den undersøgte forbindelse.
Sådanne oplysninger kan anvendes til:
a. Entydig identifikation af små molekyler.
b. Systematisering af forbindelsers nucleophile egenskaber.
c. Substituent-inducerede ændringer i molekylers
stabile geometrier.
d. Undersøgelse af konformationsligevægte og tautomere
ligevægte i gasfase.
Igangværende projekter omfatter:
1. Sammenligning af carbonyl, thio-, seleno- og tellurcarbonyl-
forbindelsers PE spektret med henblik
på en kortlægning af disse forbindelsers kemiske
reaktivitet.
2. Bestemmelse af hetero tre leddede ringes vekselvirkninger
med andre fragmenter i molekylet og
opklaring af disse vekselvirkningers indflydelse
på molekylernes kemiske og fysiske egenskaber.
3. Undersøgelse af effekter som 'through-space' og
'through-bond' i cykliske oxygenforbindelser,
samt en undersøgelse af udvalgte oxygenforbindelser
i et forsøg på at forklare 'den anomere
effekt'.
4. Bestemmelse af ligevægtsforholdet i Tautomere
systemer, f.eks. thioacetylacetone og 2-pyridon.
5. Undersøgelse af alifatiske disulfider med henblik
på fremstillingen af et hidtil ukendt <ra«i-disulfid.
I I . O r g a n i s k e m e t a l l e r . (Klaus Bechgaard, Carsten
Berg og Jan R. Andersen (Risø)).
De såkaldte organiske metaller er en gruppe Charge-
Transfer komplexer, som krystalliserer i et karakteristisk
krystalgitter med adskilte stakke af donor og
acceptor moleculer. Herved opnås quasi en-dimensionale
egenskaber på langs af stakkene af moleculer i
krystallerne.
Ligeledes kan høj ledningsevne opnås i stakke af
kat- eller anionradikaler i kombination med closedshell
modioner.
Specielt kan nævnes, at disse krystaller har en for
en organisk krystal extremt høj elektrisk ledningsevne,
som i absolut størrelse nærmer sig den, man finder
for et »dårligt« metal. Ved temperaturer ned til
ca. 20 K udviser de organiske metaller nogenlunde
samme temperaturafhængighed af ledningsevnen
som den, man finder hos rigtige metaller. Ved lavere
temperaturer iagttager man - for næsten alle forbindelser
af denne type - en faseovergang, således at
krystallerne under en kritisk temperatur, Tc, opfører
sig som halvledere.
Det arbejde, der udføres på Kern. Lab. II, er koncentreret
om design, synthese, renfremstilling og
krystaldyrkning af nye stoftyper samt undersøgelse
af donorer og acceptorers kemiske og fysiske egenskaber,
mens de detaljerede målinger af krystallernes
metalliske egenskaber udføres i samarbejde med
Fysisk Laboratorium III, DTH, Laboratoire de
Physique des Solides, Orsay, Frankrig, og Fysisk Laboratorium
I, H. C. Ørsted Instituttet.
Krystalstruktur undersøgelse af nye stoftyper udføres
i samarbejde med Kemisk Laboratorium B,
DTH.
Hovedvægten i de igangværende projekter ligger
på undersøgelse af den ovenfor omtalte faseovergang
(metal til isolator ved lav temperatur).
Et hovedmål for arbejdet er at forsøge at undertrykke
faseovergangen og opnå materialer med metalliske
egenskaber i hele det tilgængelige temperaturområde.
Ved systematisk substitution af atomer eller
atomgrupper eller ved at foretage andre veldefinerede
ændringer af donor og acceptor moleculer, håber
vi samtidigt at kunne belyse sammenhængen mellem
enkeltmoleculernes egenskaber og de kollektive
egenskaber, vi finder hos de ledende krystaller.
Ved høje hydrostatiske tryk (Orsay) er det for
nylig lykkedes at stabilisere den metalliske tilstand
ned til ca. O K0 i to forskellige materialer og en
grundig undersøgelse af denne metalliske tilstand vil
forhåbentlig sætte os i stand til at identificere, hvilke
molekylære egenskaber, der bør satses på i fremtidigt
arbejde.
12. Vibrationsspektrometri. (Uffe Anthoni og Per Halfdan
Nielsen).
Den praktisk arbejdende kemikers anvendelse af vibrationsspektroskopi
er i almindelighed begrænset
til identifikation af kendte og ukendte kemiske forbindelser.
Fagspektroskopikeren udvælger derimod
moleculer med fysiske egenskaber, der gør dem anvendelige
til en spektroskopisk undersøgelse. Herved
bliver det muligt at fa kendskab til de kræfter (kraftfeltet),
der holder de enkelte atomer sammen til et
molecule.
Det almen-kemiske grænseområde — d.v.s. en undersøgelse
af kraftfelter for moleculer, der er upraktiske
til spektroskopiske undersøgelser, men har interesse
for den praktisk arbejdende kemiker - studeres i
samarbejde med en fagspektroskopiker (P. Klæboe,
Oslo) og en uorganisk kemiker (G. Borch, DTH),
der også varetager beregningerne på NEUCC.
24 Årbog 1979
360 Universitetets årbog 1979
Undersøgelserne har især været centreret om
svovl- og selenforbindelser, men også en del komplexforbindelser
er undersøgt. Den igangværende research
focuserer især på en afklaring af forholdene
omkring de forskelle, der opstår, når man i et molecule
erstatter et S-atom med det meget lignende Seatom,
eksemplificeret ved thio- og selenohydrazider.
13. Organisk elektrokemi. (Ole Hammerich, Nils S.
Moe, Ulla Svanholm og Bo Svensmark).
Ved mange elektrokemiske reaktioner er det første
trin overførsel af en elektron enten til eller fra et
molecule i opløsning. Denne proces resulterer i dannelsen
af henholdsvis anion- og kationradikaler, og
det er disse primærprodukters reaktioner, som udgør
den væsentligste del af laboratoriets forskning inden
for den organiske elektrokemi. Hidtil er kun forholdsvis
langsomme reaktioner blevet detailleret undersøgt,
men med baggrund i en bevilling fra Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd er udstyr til anvendelse
ved studiet af hurtigere reaktioner under
opbygning.
Som et resultat af tidligere undersøgelser er det
blevet påvist, at kationradikalers reaktioner ofte forløber
via en indledende reversibel komplexdannelse
med det nucleophile reagens, og dette arbejde er under
udvidelse til også at omfatte anionradikalers reaktioner
med elektrophile reagenser. Herunder søges
betydningen af komplexdannelse for det elektrokemiske
trin belyst.
Ved massespektrometriske undersøgelser dannes
kationradikaler i gasfase, ofte med betydelig indre
energi. Forskellen i dannelsesbetingelser, sammenlignet
med den elektrokemiske metode, resulterer
som oftest i helt forskellige kemiske reaktioner for de
resulterende kationradikaler. Hvis imidlertid en intramoleculær
reaktionsvej er mulig for den elektrokemiske
proces, kan næsten analoge processer iagttages.
Disse forskelle og lighedspunkter undersøges i
samarbejde med lektor Steen Hammerum.
Hvis ionradikalets foretrukne geometri er forskellig
fra det neutrale molecules, vil den elektrokemiske
proces være ledsaget af en konformationsændring.
Anvendelsen af »double potential step chronoamperometry
« har gjort det muligt at måle hastigheden af
sådanne konformationsændringer for systemer af bianthrontypen.
Dette arbejde, såvel som undersøgelser
over sammenhængen mellem konformationsændringer
og hastighedskonstanten for elektronoverførslen,
udføres i samarbejde med professor Vernon
D. Parker, Universitetet i Trondheim.
Da elektrodepotentialer kun kan måles direkte
overfor en referenceelektrode, har der været gjort
mange forsøg på at finde omstændigheder, som indirekte
gør det muligt at fa oplysning om det såkaldte
absolutte potential for en elektrodeproces. Vi har
tidligere foreslået en sådan målemetode, og arbejdet
hermed fortsætter; dette også i samarbejde med Universitetet
i Trondheim. Fastlæggelsen af en »absolut
« potentialskala er af væsentlig thermodynamisk
betydning og gør det bl.a. muligt at beregne »absolutte
« solvatiseringsenergier ud fra en simpel elektrokemisk
måling.
14. Marin kemi. (Uffe Anthoni, Ole Buchardt, Carsten
Christophersen, stud.lic. Jørgen Carlé, Ph. D.
Prema Muthusubramanian, stud.lic. Peter Nielsen
samt stud.scient.'erne Peter Gudmund Nielsen,
Morten Nielsen og Peter Wulff).
Forskningsprojekter i tilknytning til økologi, biologi
og biologisk aktive forbindelser.
Område I - Bryozoa.
a. »Doggerbankefnat«. Fra. Alcyonidium gelatinosum,
der er ansvarlig for denne alvorlige kontaktallergi, er
den sygdomsfremkaldende forbindelse nu isoleret og
strukturopklaret. P.t. undersøges aspekter ved denne
forbindelsestypes kemi, biokemi og pharmakologi. I
samarbejde med bl.a. læge B. Hentzer (Rigshospitalet)
undersøges visse medicinske og biokemiske
aspekter.
b. Bromsubstituerede alkaloider. Flustra foliacea
har vist sig at indeholde en række bromerede alkaloider,
der formelt kan betragtes som afledede af physostigminskelettet.
Indtil videre er seks forbindelser,
afledede af 6-bromtryptamine, blevet strukturopklarede.
Synthesen af disse flustraminer og flustraminoler
undersøges p.t. Endvidere er flere alkaloider isolerede
og underkastes strukturanalyse. En pharmakologisk
undersøgelse (i samarbejde med »Biomedicum
« Uppsala) er planlagt.
Område II - Ferskvandsplanters økologi.
I samarbejde med lektor S. Wium-Andersen
(Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød og
cand.scient N. Jacobsen, Cheminova) fortsættes undersøgelsen
af Charales, der indtil videre har givet
anledning til isolering og strukturbestemmelse af to
svovlholdige forbindelser med udpræget photosyntheseinhiberende
og insecticid virkning. Disse forbindelser
søges synthetiseret. Alle Charales undersøgt
har vist sig at indeholde begge forbindelser. En
eftersøgning af forstoffer til disse svovlforbindelser
har afsløret en bemærkelsesværdig antibiotisk virkning
af de vandopløselige bestanddele af disse planter.
En nærmere undersøgelse af årsagen til denne
interessante biologiske aktivitet er igang.
Andre ferskvandsorganismer undersøges for bioaktive
forbindelser, herunder har Ceratophyllum vist
sig at give anledning til et extract med stærk juvenilhormonaktivitet.
Område III - Chemotaxonomi af marine svampe.
Undersøgelser i samarbejde med Dr. phil. O.
Tendal (Zoologisk Laboratorium) har indtil videre
Institutter 361
bekræftet hypothesen, at Porifera kan karakteriseres
ved deres sterolindhold. Første del af undersøgelsen,
der belyser systematiske forhold, er næsten afsluttet.
Anden del koncentrerer sig om at udvide materialet
samt muligheden for at inddrage phylogenetiske forhold
i undersøgelsen.
Område IV — Diverse projekter.
I tilknytning til undersøgelser over kemisk kommunikation
er et computerprogram udviklet (lektor
O. Hammerich) til simulering af transmitteres udbredning.
Endvidere fortsættes arbejdet med påvisning
af transmittere, der kunne have anti-begroningseffekt,
samt »skrækhormonet« fra elritzen.
Toxinerne fra grønalgen Canterpa racemosa, fra grønlandshajen
Somniosus microcephalus samt biologiske
aktive forbindelser fra brunalgen Sargarsum confusum
indsamlet i Japan er eksempler på løbende projekter.
15. Organiske reaktionsmekanismer. (Jim Snyder, Debbie
Crans, Hervør Isaksen, Flemming Jørgensen og
Steffen Carrock Olsen).
Experimentelle og teoretiske metoder er integreret i
en række undersøgelser anvendt til studier af forskellige
grundtilstande og transition states, samt studier
af minimum energioverflader mellem disse.
a. Syntese af ikke-aromatiske nitrogen heterocykler
og kinetiske studier af deres cyklo- og retrocykloadditions
reaktioner.
b. Syntese af disulfider og forskellige svovl og oxygen
heterocykler; elektronisk struktur ved anvendelse
af fotoelektron spektroskopi.
c. Konformationsanalyse af ikke aromatiske N, S, Oheterocykler
ved anvendelse af temperaturafhængig
NMR-spektroskopi og molecular mechanics
beregninger.
d. Perturberede pericykliske reaktioner (f.eks. pseudo-
og éu-pericykler, elektronpar-overskuds-reaktioner,
hetero-atomgenererede ringåbninger);
reaktionsvejsberegninger ved anvendelse af metoder
som INDO, PRDDO, GVB, CI og ab initio.
e. Molekylær energi og strukturbestemmelser i samarbejde
med lektor Sine Larsen, Kemisk Laboratorium
IV, H.C.Ø. (røntgen krystallografi), lektor
Margaret Månsson, Kemicentrum, Lund
(dannelsesvarme), professor Thomas Halgren,
New York (reaktionsveje).
16. Anvendelse af NMR i organisk-kemiske problemstillinger.
(Hanne Eggert).
For at skaffe grundlaget for en rationel anvendelse af
1'C NMR ved strukturopklaringer indenfor naturstof-
kemien gennemføres i samarbejde med udenlandske
forskere en systematisk undersøgelse af steroiders
13C NMR spektre. De opnåede data korreleres
med struktur, stereokemi og konformation af mono-
og polyfunktionelle steroider. I3C NMR spektre
af de poly-funktionelle steroider analyseres yderligere
for effekter beroende på interaktioner, steriske
såvel som elektroniske, mellem de funktionelle grupper.
Det er hensigten med dette arbejde at etablere
kvantitative korrelationer, der vil tillade forudsigelse
af 13C chemical shifts for ukendte strukturer og således
bl.a. gøre det muligt at anvende 13C NMR spektroskopi
effektivt til strukturopklaring.
På Kem. Lab. II anvendes NMR spektroskopi i
stigende grad som hjælpemiddel til løsning af organisk-
kemiske problemstillinger. I samarbejde med
laboratoriets øvrige ansatte arbejdes der for tiden
med et bredt spektrum af NMR projekter, der udspringer
af laboratoriets løbende forskningsprojekter.
'H og l3C NMR er mest anvendt, men fra dette
år har vi faet mulighed for at optage andre kerners
NMR spektre, og fremtidige projekter vil således også
udnytte den information, der kan uddrages af
spektre fra kerner, som f.eks. '4N, 15N, 77Se, 170, 19F,
31 Pog 125Te.
17. Organisk svovlkemi. (Charles Larsen).
Thiocarbonyl-ditriazol (TCDT) tilhører en ny gruppe
af forbindelser med store syntetiske muligheder.
Primært er TCDT et thiocarbonyl transferreagens,
men det har vist sig, at denne forbindelse kan indgå i
mange reaktioner (Diels-Alder m.v.), hvor de hidtil
kendte analoger enten ikke reagerer eller giver særdeles
ustabile produkter. Endvidere har det for første
gang været muligt at fremstille éw-thioazolider, der
med aminer kan ringsluttes til triazolidindithioner,
en stofgruppe der endnu ikke er undersøgt. Ved
hjælp af NMR er konstitutionen af disse forbindelser
blevet bevist, og det har samtidig vist sig, at IR
spektroskopi i en række tilfælde kan anvendes til at
skelne mellem triazolidindithioner og de isomere iminothiadiazolidinthioner.
Begge de sidstnævnte
forbindelser dannes ved ringslutning af thiosemicarbazider
med TCDT.
Videre undersøgelser af TCDT's reaktioner med
diverse nucleophile reagenser foregår. Specielt vil
studiet af produkternes stabilitet (reaktivitet), hvor
hydrogenbinding til N-atomerne i triazolringen synes
at have en betydende effekt, blive fortsat.
En del af disse undersøgelser - bl.a. additionsreaktionen
mellem TCDT og diener - sker i samarbejde
med professor David Harpp, McGill University,
Montreal.
Publikationer:
Andrieux, A., Schulz, H. J., Jérome, D. & Bechgaard,
K., 1979: Conductivity of the One-Dimensional
Conductor Tetrathiafulvalene-Tetracyano-
24'
362 Universitetets årbog 1979
quinodimethane (TTF-TCNQ) near Commensurability.
- Phys. Rev. Lett. 43: 227-30.
— Durore, C., Jérome, D. & Bechgaard, K., 1979:
The Metallic State of the Organic Conductor
TMTSF-DMTCNQ at low Temperature under
Pressure. - J. de Physique Lett. 40: L-381-384.
— Schulz, H.J., Jérome, D. & Bechgaard, K., 1979:
Fluctuation Conductivity in 1-D Conductor TTFTCNQ.
-J. de Physique Lett. 40: L-385-89.
— Chaikin, P. M., Durore, C., Jérome, D., Weyl, C.,
Bechgaard, K. & Andersen, J. R., 1979: Transport
Properties of the Metallic State of TMTSFDMTCNQ.
— J. de Physique 40: 1199-1206.
Anthoni, U., Borch, G., Klæboe, P. & Nielsen, P.
FL, 1978: Tentative Assignments of Fundamental
Vibrations of Thio- and Selenoamides. V. Tetramethylthiouram
Disulfide. — Acta Chem. Scand.
A 32: 705-714.
Bak, B., Nielsen, O. J. Svanholt, H., Holm, A., Toubro,
N. H., Krantz, A. & Laureni, J., 1979: Microwave
Spectra of Thioketene and Four of Its
Isotopic Species. — Acta Chem. Scand. A 33: 161.
Bearden, W. H. , Davis, R., Willcott III, M. R.,
Snyder James P., 1979: cu-Azoxyalkanes. 11.
Lanthanide-Induced Nuclear Magnetic Resonance
Shifts; Metal Complexation at Nitrogen. - Org.
Chem. 44: 1974.
Bechgaard, K., 1979: The Chemistry of TTFTCNQ.
- Molecular Metals, W. E. Hatfield ed.,
Plenum Press: 1-7.
Bjerre, C., Christophersen, C., Hansen, B., Harrit,
N., Nicolajsen, F. M. & Holm, A., 1979: On the
Question of Triazirine in the Photolytic Formation
of Azides from Mesoionic 3-Substituted
1,2,3,4-Oxatriazolylio-5-oxides. Isotope Labelling
Experiments. — Tetrahedron 35: 409.
Borch, P. Klæboe, P. & Nielsen, P. H., 1979: Vibrational
Spectra and Provisional Assignment of the
A(6å6)-Tris (l.S'^S-cyclohexanediaminejiridium-
(III) cation Spectra. — Acta Chem. Scand. A 33:
19-29.
Carlé, J. S. & Christophersen, C., 1979: Bromo-Substituted
Physqstigmine Alkaloids from a Marine
Bryozoa Flustra foliacea. - J. Amer. Chem. Soc.
101: 4012-4013.
Carlsen, L., Bechgaard, K., Jacobsen, C. S. & Johansen,
I., 1979: Tetrathiafulvalene S-Oxide: a
Potential Donor Impurity in the Organic Metal
TTF-TCNQ. - J. Chem. Soc., Perkin Trans II:
852-65.
Dahl, O. & Larsen, Sine, 1979: Crystal and Molecular
Structure and Improved Synthesis of an Airstable
Aliphatic Tertiary Phosphine, Phosphinetriyltriacetonitrile.
- J. Chem. Research.
— Dale, J., Frederiksen, N., Henriksen, H., Jensen,
R. B., Jørgensen, S. E., Larsen, Sine, Nørskov, L.
& Schroll, Gustav, 1979: X-Ray Structure and
Conformational Analysis of (5Z,12Z)-1,3,8,10-
Tetraoxacyclotetradeca-5,12-diene. - Acta Chem.
Scand. B33: 197-202.
Dissing, J., Dahl, O. & Svensmark, O., 1979: Phosphonic
and Arsonic acids as inhibitors of Human
Red Cell Acid Phosphatase and Their Use in AlTinity
Chromatography. - Biochem. Biophys. Acta
569: 159-176.
Hammerich, Ole & Savéant, Jean-Michel, 1979:
Electrochemical Reductive Cleavage of Biaryls.
The Formation of Anthracene and 9,10-Dihydroanthracene
from 9,9'-Bianthryl. - J. Chem. Soc.,
Chem. Comm.: 938-940.
Hammerum, Steen & Hammerich, Ole, 1979: Site-
Specific Hydrogen Abstraction in the Electrochemical
Oxidation of Ketones. - Tetrahedron Lett.:
5027-5030.
Hansen, John B., Nielsen, Peter E., Leick, Vagn &
Buchardt, Ole, 1979: Analogues of ['HjChloramphenicol
for Photoaffinity Labeling. - Hoppe-
Seyler's Z. Physiol. Chem. 360: 721-724.
Hardebusch, U., Gerhardt, W., Schilling, J. S.,
Bechgaard, Weger, M., Miljak, M. & Cooper, J.
R., 1979: The Magnetic Susceptibility of
TMTSF-DMTCNQ under Pressure. — Solid State
Comm. 32. 1151-1154.
Henriksen, L. & Eggert, H., 1978: l3C NMR Chemical
Shifts in Donor-Acceptor Systems. A Model
for the Alternating Substituent Effect. - Acta
Chem. Scand. A 32: 701-703.
Holm, A., Carlsen, L. & Larsen, E., 1978: Thermal
Decomposition of 1,2,3,4-Thiatriazoles. On the
Question of Thioacyl Azide and Thioacyl Nitrene
Intermediates. — J. Org. Chem., 43: 4816.
— Christiansen, J. J. & Lohse, C., 1979: A Flash
Photolytic Study on Thiatriazoles and Mesoionic
Oxathiazoles. On the Thermal Decomposition of
Nitrile Sulfides. — J. Chem. Soc., Perkin I,: 960.
— Berg, C., Bjerre, C., Bak, B. & Svanholt, H., 1979:
Isolation and Characterization of Selenoketenes. -
J. Chem. Soc., Chem. Comm. 99.
Jensen, K. A., 1979: Preparation of Thioacethydrazide
from a Nickel Complex. - Acta Chem. Scand.
A 33: 137-139.
Jørgensen, Flemming S. & Snyder, James P., 1979:
Disulfide Conformational Analysis. The Nature of
the S-S Rotation Barrier. — Tetrahedron 35: 1399-
1407.
Larsen, S. & Snyder, J. P., 1979: Crystal Structure
of a m-Azo-A^-oxide (2,3-Diazabicyclo[2.2.2]oct-
2-ene A^-Oxide); Analysis by PRDDO and STO-
3G MO Calculations. - Acta Chem. Scand. B 33:
31-38.
Torrance, J. B., Mayerle, J. J., Lee, V. Y. & Bechgaard,
K., 1979: A new Class of Highly Conducting
Organic Materials: Charge Transfer Salts of
the Tetrathiafulvalenes with the Tetrahalo-p-benInstitutter
363
zoquinones. — T. Amer. Chem. Soc., 101: 4747-
4748.
Toubro, N. H., Hansen, B., Harrit, N., Holm, A. &
Potts, K. T., 1979: Photoinduced Ring Opening
and Fragmentation of Mesoionic Thiazoles. - Tetrahedron
35: 229.
Turro, Nicholas J., Mirbach, Manfred J., Harrit,
Niels, Berson, Jerome A. & Platz, Matthew S.,
1978: Evidence from the Absorption and Emission
Spectra of Trimethylenemethane Derivatives for
Two Molecular Species in Thermal Equilibrium.
— J. Amer. Chem. Soc. 100: 7653.
Specialeopgaver:
Petersen, John Skjoldby: Organisk photokemi. 1979.
Licentiatarbejder:
Jaroszewski, Jerzy: Concerning acacipetalin and
triglochnin. 1979.
Udenlandske gaster:
DANIDA-stipendiat: Prema Muthusubramanian,
Ph.D., Indien, fra aug. -79. DANIDA-stipendiat:
Rao Koganty, Indien, jan.-aug. -79. DANIDAstipendiat:
Gerardo Lopex Puente, Mexico, fra
sept. 1979. Professor Barry Trost, The Univ. of
Wisconsin, 7. maj-7. juli -79. Professor Poul von
R. Schleyer, Universitåt Erlangen-Niirnberg,
sept.-okt. -79.
Rejser:
Prof. O. Buchardt har været gæsteforelæser ved Instituto
Quimico de Sarria, Barcelona, Spanien og
Instituto de Chimica Organica, Universita di Siena,
Italien. Lektor O. Dahl har siden 15. aug. -79
været på studieophold ved University of Leicester,
England.
Lektor O. Hammerich har fra jan.-dec. været
på studieophold ved Université de Paris-VII,
Frankrig.
Lektor A. Holm har fra feb.-aug. været på studieophold
ved Univ. of Hawaii. Dr. Holm holdt i
december et plenarforedrag ved Louvain Univ.,
Belgien.
Charles Larsen
3. Kemisk laboratorium III, Almen og teoretisk
kemi.
Stab:
1 professor, 12 lektorer, 2 stipendiater, 1 ekstern lektor,
12 teknisk administrativt personale, 1 EFG-elev.
Forskningsvirksomhed:
Ved Kemisk Laboratorium I I I arbejdes der med
eksperimentelle og teoretiske forskningsprojekter inden
for fysisk kemi. De rent teoretiske emnekredse
omfatter klassiske og kvantemekaniske beregninger
af molekyldynamik, specielt med henblik på energiudveksling
mellem molekyler i gasfase, kemisk kinetik
for polymerisationsmodeller, datamatsimulering
af et makromolekyles bevægelse i opløsning, statistisk
mekaniske modeller for væsker og flydende
krystaller og for faseovergange, samt mangelegemeteori
for lysspredning i væsker. De eksperimentelle
projekter falder inden for tre hovedområder: kemiske
reaktioner, som udviser oscillerende koncentrationer,
og bl.a. i forbindelse hermed studier af proceskontrolsystemer,
dernæst termodynamik for vandige
opløsninger, specielt vandige opløsninger af proteiner
som forekommende i biologiske systemer, og endelig
makromolekylære stoffers egenskaber som
funktioner af molekylernes rumlige struktur.
Inden for de enkelte emnekredse har forskningsvirksomheden
været knyttet til følgende projekter:
Molekylær energiudveksling og reaktionskinetik:
Transport af energi fra molekyle til molekyle ved
sammenstød har betydning for mange fysiske og kemiske
fænomener, og såvel de grundlæggende stødprocesser
som nogle af de afledede fænomener studeres
ved laboratoriet.
Kollisioner mellem atomer i grundtilstanden kan
resultere i dannelsen af energirige (exciterede) elektron-
tilstande, som under udsendelse aflys igen henfalder
til grundtilstanden. Såkaldte coincidensmålinger
af intensitet og polarisation af det udsendte lys
kan give detaillerede eksperimentelle oplysninger
om excitationens afhængighed af stød-energi og
stød-geometri, eksperimenter, som netop er blevet
virkeliggjort for atomare kollisioner, f.eks. for Be+-
He stød, ved Fysisk Institut, Aarhus Universitet.
Der er i fortsættelse af tidligere teoretiske undersøgelser
af quasi-en-elektron systemer gennemført beregninger
for disse kollisioner af excitations-amplituder
og polarisation som funktion af stød-energi og
-geometri med henblik på forudsigelse og fortolkning
af de eksperimentelle data. Markante, men hidtil upåagtede,
fasespring forbundet med energi- og stød364
Universitetets årbog 1979
parameterafhængighed er herved blevet forudsagt
teoretisk og eftervist eksperimentelt, og den tidligere
empirisk fundne oscillerende struktur af polarisationen
er blevet fortolket analytisk (Svend Erik Nielsen).
Inden for termisk kinetik er en stokastisk, dynamisk
beregning af reaktionsprodukters fordeling på
indre tilstande under udarbejdelse, tillige med andre
projekter inden for rotations- og vibrationsrelaxation.
Disse arbejder udføres i samarbejde med grupper
ved McGill University, Montreal og Medicinsk-
Kemisk Institut, Københavns Universitet (Carl
Nyeland).
Kemiske reaktioner langt fra ligevægt undersøges
i åbne systemer ved hjælp af datamatkontrolleret tilførsel
af reaktanter. Arbejdet er centreret om Belousov-
Zhabotinsky reaktionen, som under sådanne forhold
har strukturerende egenskaber, der kan fremtræde
som periodiske koncentrationssvingninger,
multistabilitet eller forstærket følsomhed over for
små ydre påvirkninger. I det forløbne år er betydningen
af koncentrationsinhomogeniteter, forårsaget
af samspillet mellem reaktionsforløbet og transport
ved diffusion og turbulent strømning, blevet undersøgt
eksperimentelt og teoretisk (Preben Graae Sørensen).
Kemiske reaktioner nær ved ligevægt behandles i
et teoretisk projekt over relaxationskinetik for polymerisationsprocesser
(Ole J. Heilmann, Knud
Hindhede Kjær).
En kinetisk model for association og dissociation
af polymere er blevet undersøgt rent matematisk, og
en sætning analog med Boltzmanns H-teorem er blevet
bevist. I de fortsatte undersøgelser tænkes reaktionerne
at foregå i et åbent system, der tillader udveksling
af stof med omgivelserne, og systemets tilnærmen
til en stationær uligevægtstilstand følges
(Thor A. Bak).
En eksakt løsning af den ikke-lineære Boltzmannligning
for en gas af såkaldte Maxwell-molekyler (repulsivt
r'4 potential) har belyst dannelsen af overskud
af energirige molekyler under relaxation mod
ligevægt fra begyndelsestilstande uden højenergimolekyler
(Eigil Præstgaard, René Moss, i samarbejde
med E. H. Hauge, Trondheim).
Statistisk mekanik og termodynamik:
Forekomsten af faseovergang som f.eks. smeltning
afhænger af vekselvirkningen mellem molekyler, og
ved den molekylære beskrivelse af disse fænomener
benyttes statistiske metoder. Statistisk-mekaniske
teorier for faseomdannelser, bl.a. faseovergangen
mellem væske og flydende krystal, er genstand for
fortsatte studier (Ole J. Heilmann).
Der er udviklet forbedrede programmer til fitning
af termodynamiske data (Knud Andersen).
Automatisk dataopsamling og processtyring:
Et antal eksperimentelle opstillinger er tilsluttet direkte
til H. C. Ørsted Instituttets datamat, der opsamler
og analyserer data. I dette indgår et antal
mikrodatamater som mellemled mellem de enkelte
eksperimenter og hoveddatamaten. Til mikrodatamatsystemet
er bl.a. sluttet en infrarød spektrograf,
en ramanspektrograf, en opstilling til undersøgelse
af oscillerende reaktioner i åbne systemer (Preben
Graae Sørensen).
Makromolekylære systemer:
Makromolekylære stoffers egenskaber afhænger i høj
grad af molekylernes rumlige struktur, og denne
sammenhæng undersøges eksperimentelt for rene tilstande
og for opløsninger. I samarbejde med University
of Wisconsin og Forsøgsanlæg Risø foretages
elektronbestråling af gummi. Herved håber man at
kunne bestemme bidraget fra kædeindviklinger til
elasticiteten (Ole Kramer). De hidtil anvendte teorier
for gummielasticitet er taget op til kritisk revision
(OleJ. Heilmann).
Vandige opløsninger af proteiner, syntetiske polypeptider
og lavmolekylære modelstoffer undersøges
med henblik på at belyse forholdene i biologiske systemer.
Der benyttes såvel spektrofotometriske metoder
som målinger af volumen og varmekapacitet
(Aase Hvidt). Syntetiske polypeptiders konformation
studeres med hensyn til faktorer, der er afgørende
for deres immunologiske egenskaber (Per Sørup).
Bevægelser af et makromolekyle i opløsning simuleres
på en minidatamat med henblik på at bestemme
karakteristiske tider for konformationsændringer
(OleJ. Heilmann, Jens Rotne).
Væsker og opløsninger:
Væskers struktur og dynamik kan karakteriseres ved
korrelationer i tid og rum mellem molekyler. Integralligninger,
der er beslægtede med Percus-Yevick
ligningen for korrelationsfunktionen, studeres med
henblik på eksakt løsning (J. V. Bertelsen i samarbejde
med Matematisk Institut, H.C.Ø.).
Den dynamiske struktur af molekylære væsker og
vandige opløsninger af biologiske molekyler undersøges
ved hjælp af depolariseret Raman-spredning
og brydningsindex-målinger (Eigil Præstgaard, René
Moss, i samarbejde med Kemisk Laboratorium
V, H.C.Ø.).
Inkohærent lysspredning i molekylære væsker og
gasser studeres på grundlag af mange-legeme teori.
Det er blevet vist, at spredt lys udviser brydning og
refleksion ved overfladen af det spredende medium
og tilfredsstiller et ekstinktionsteorem af Ewald-
Oseen typen. Beregningerne tager hensyn til gentagInstitutter
365
ne indre reflektioner og til virkningen af eventuelle
blændere (Finn Hynne).
Termodynamiske undersøgelser, specielt målinger
af volumen og varmekapacitet, af vand og vandige
opløsninger, af alkoholer, lavmolekylære såvel
som f.eks. polyethylen-glykoler, udføres med henblik
på at belyse vands egenskaber som solvent. Herunder
gøres forsøg på at vurdere vands rolle for de
målte elastiske egenskaber af elastin i vandige medier
(Aase Hvidt, Knud Andersen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Thor A. Bak er medlem af redaktionskomiteen ved
tidsskrifterne Advances in Molecular Relaxation og
Chemical Physics. Per Sørup er redaktør ved tidsskriftet
Naturkampen.
Publikationer:
Abraham, D. B. & M. Issignon, 1979: The surface of
separation between phases. - J. Phys. A 12, L125-
8.
Andersen, N., T. Andersen, J. 0. Olsen, E. H. Pedersen,
S. E. Nielsen & J. S. Dahler, 1979: Quantum-
mechanical phase jumps in collision-induced
coherent excitation. — Phys. Rev. Letters 42: 1134-
7.
Aizenman, M. & T. A. Bak, 1979: Convergence to
equilibrium in a system of reacting polymers. —
Commun. math. Phys. 65: 203-30.
Hauge, E. H. & E. L. Præstgaard, 1979: The Bobylev
approach to the non-linear Boltzmann equation.
- Arkiv for Det fysiske Seminar i Trondheim,
No. 11, ISSN 0365-2459.
Heilmann, O. J. & D. A. Huckaby, 1979: Phase
transitions in lattice gas models for water. - J.
Stat. Phys. 20, 371-83.
- & E. H. Lieb, 1979: Lattice models for Liquid
crystals. — J. Stat. Phys. 20: 679-93.
Hultberg, S., L. Liljeby, A. Lindgård, S. Mannervik,
S. E. Nielsen & E. Veje, 1978: Population inversion
observed for beam-foil excited Zn II levels. —
Phys. Letters 69^4; 185-6.
Hvidt, Aa., 1979: A contribution to the debate about
hydrophobic effects. — Biochim. Biophys. Acta
537: 374-9.
Hynne, F. & K. Andersen, 1979: Concise derivation
of the rotational partition funcdon. - Am. 1. Phys.
47: 649.
Kramer, O., 1979: 't'he contribution of entanglements
to rubber elasticity. — Proc. 9th Europhysics
Conf. on Macromolecular Physics, Jablonna,
Polen, Vol. 3C, 45-9.
— 1979: The contribution of entanglements to rubber
elasticity. - Polymer 20, 1336-42.
Lindgård, A., 1979: p-A timesharing operating system
for laboratory automation. — Software-Practice
and Experience 9: 971-86.
Moss, R. & A. Lindgård, 1979: Parametric spline
curves in integer arithmetic designed for use in
microcomputer controlled plotters. - Computer &
Graphics 4: 51-61.
Nielsen, S. E. & J. S. Dahler, 1979: Endoergic chemi-
ionization in N-O collisions. -J. Chem. Phys.
71: 1910-25.
Nyeland, C. & G. D. Billing, 1979: Approximative
treatments of rotational relaxation. - Chem. Phys.
40: 103-10.
Sørensen, P. G., 1979: Heterogeneity properties of
the Belousov-Zhabotinsky reaction for operating
conditions close to homogeneity. Ber. d. deutschen
Bunsen-Gesellschaft.
Sørup, Per, 1979: Histocompatibility-linked immune
response genes. Their discriminatoric potential
and possible elfects on antibody specificity (licentiatafhandling).
- H. Braae, P. Villemoes & T. Christensen, 1979:
The synthesis of five heptapeptide analogues by
the solid-phase technique. Side reactions of Tyrosyl
and Glutamyl residues. - Acta. Chem. Scand.
B33.
Specialeafhandlinger:
Hvidt, Søren, januar 1979: Entanglement effects in
cross-linked polymers.
Lysell, Finn, januar 1979: Tilslutning af microdatamat
til IR-spektrograf PE580.
Rasmussen, Lisa, juni 1979: Kemisk termodynamik
i gymnasiet.
Gaster:
Dr. Chen Chih-Chuan, Den kinesiske Folkerepublik,
har været på studieophold ved laboratoriet til 1.
juni 1979.
Professor E. H. Hauge, NTH, Trondheim, har været
tilknyttet laboratoriet som gæsteprofessor ved Kemisk
Centralinstitut fra 15. august til 30. september
1979.
Professor R. Stephen Berry, University of Chicago,
har været tilknyttet laboratoriet som gæsteprofessor
ved Kemisk Centralinstitut i tiden 1.-31. oktober
1979.
Svend Erik Nielsen.
366 Universitetets årbog 1979
4. Kemisk laboratorium IV, Fysisk kemi.
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 adjunkt, 3 ubesatte adjunkt/
lektorstillinger, 1 stipendiat, 9 TAP, 1 TAP
(orlov), 1 laborantelev.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved laboratoriet har i det forløbne år
især omhandlet følgende 5 hovedemner:
1) En gruppe af medarbejdere fortsætter teoretiske og
eksperimentelle studier af elektronstrukturer af molekyler og
ioner. Teoretiske undersøgelser har omfattet multiphonon
processer i middelstore molekyler. (Prof. dr.
C. J. Ballhausen), og anvendelsen af Fourier transform
metoder i kvantekemi samt analyse af ladningstætheder
(lektor J. Avery). Molekylær optisk aktivitet
er blevet studeret teoretisk, og beregninger er
foretaget for en række organiske molekyler under anvendelse
af »random phase«-tilnærmelsen i en lokaliseret
orbitalbeskrivelse. (Lektor, dr. Aa. E. Hansen
og lektor B. Voigt). De eksperimentelle studier omfatter
for tiden emissions- og absorptionsmålinger af
krystaller ved lave temperaturer, samt spektrale undersøgelser
under brug af trykinduceret lineær dichroisme.
Desuden arbejdes der med at forbedre instituttets
impulsmagnet. (Lektor I. Trabjerg).
2) Endvidere udføres ved laboratoriet en række strukturkemiske
undersøgelser af krystallinske stoffer. Til disse
anvendes hovedsagelig røntgendiffraktionsdata, der
måles på et automatisk diffraktometer. Studierne
over sammenhængen mellem stoffers pakningsforhold
og deres fysisk-kemiske egenskaber er blevet
fortsat. Der er desuden foretaget strukturbestemmelser
for en række organiske og uorganiske forbindelser
med det formål at opklare eller belyse specielle
strukturmæssige forhold (Lektor S. Larsen).
3) Faste stoffers overflader er blevet undersøgt m.h.t.
reaktionskinetik og thermodynamiske forhold ved
reaktioner (kemisorption, adsorption) på krystaller
af metallegeringer ved hjælp af vakuum-mikrovejning
samt karakterisation ved hjælp af bl.a. scanning
elektronmikroskopi. Der har endvidere været arbejdet
med gasadsorption og reaktion i ultrahøjvakuum,
ligesom der har været arbejdet med kontaktpotential
differens studier af reaktioner på metaloverflader.
(Lektor P. J. Møller).
4) Indenfor studiet af enzymkemiske problemer har der
fortsat været arbejdet med reaktionskinetikken for
nogle af de proteinreaktioner, der er delreaktioner i
det humane fibrinolytiske system, der tjener til opløsning
af blodpropper. (Adjunkt U. Christensen).
5) Der har endvidere været arbejdet med kinetik af
reaktioner i opløsning under tryk fra 1 til 10000 atm. for at
bestemme aktiveringsrumfang og derigennem fa oplysninger
om reaktionsmekanismer. Der har været
udført undersøgelser over mutarotation ved forskellige
pH og tryk samt over aminkatalyserede processer
og desuden over enzymers mekanisme ved såvel normalt
som ved høje tryk. (Lektor B. Andersen og lektor
dr. F. Grønlund).
I ovenstående 5 hovedforskningsemner har desuden
medvirket en række gæster ved instituttet, såvel
udenlandske gæster som danske speciale- og licentiatstuderende.
Publikationer:
Andersen, B. & F. Grønlund, 1979: High pressure
kinetics ofglucase mutarotation studied by optical
rotation. — Acta Chem. Scand. A33: 275-281.
Avery, J., 1979: Transferable integrals in a deformation
density approach to crystal orbital calculations.
1. - Int. J. Quantum Chemistry. 16: 1265-
1277.
- , 1979: Transferable integrals in a deformation density
approach to crystal orbital calculations. HL —
Int. J. Quantum Chem. Symposium 13:
- , 1979: Exercises on form factor models, - in »Electron
and Magnetization Densities in Molecules and
Crystals«.- P. Becker (ed.). Plenum Press: 443-445.
- & E. Berg, 1979: Transferable integrals in a deformation
density approach to crystal orbital calculations.
IL - Int. J. Quantum Chem. 16: 1279-1299.
- & P.-J. Ørmen, 1979: Generalized scattering factors
and generalized Fourier transforms. — Acta
C ryst. A35: 849-851.
Ballhausen, C. J., 1979: Molecular Electronic Structures
of Transition Metal Complexes. - 203 s.,
McGraw-Hill.
- , 1979: Quantum mechanics and chemical bonding
in inorganic complexes. — J. Chem. Educ. 56:
215-218, 294-297, 357-361.
Bouman, T. D., B. Voigt & Aa. E. Hansen, 1979:
Optical activity of saturated ketones. Ab initio localized
orbital analysis of a model kentone in the
random-phase approximation. - J. Am. Chem.
Soc. 101: 550-558.
Christensen, U., 1979: Studies on the nature of the
catalytically essential ionizing group of plasmin
with pK 8.4. — Biochim. Biophys. Acta 570: 324-
29.
- & H.-H. Ipsen, 1979: Steady-state kinetics of plasmin
and trypsin catalized hydrolysis of a number
Institutter 367
of tripeptide-p-nitroanilides. - Biochim. Biophys.
Acta 569: 177-183
- L. Sottrup-Jensen, S. Magnusson, T. E. Petersen
& I. Clemmensen, 1979: Enzymic properties of
the neoplasmin-val-442 (Miniplasmin) — Biochim.
Biophys. Acta 567: 472-481.
Dahl, O. J. Dale, N. Frederiksen. H. Henriksen, R.
B. Jensen, S. E. Jørgensen, S. Larsen, L. Nørskov
& G. Schroll, 1979: Reactions between aldehydes
and polyhydric alcohols V. X-ray structure and
conformational analysis of (5Z, 12Z) -1,3,8,10-tetraoxacyclotetradeca-
5,12-diene. — Acta Chem.
Scand. B33: 197-202.
Gabel, J., V. Hasemann, H. Henriksen, E. Larsen &
S. Larsen: Nickel complexes of thiohydrazonates
3. Crystal and molecular structures of [2,4-pentadione
bis(thioacethydrazonato)] nickel(II)-acetonitrile
adduct, tetrabutylammonium [2,4-pentanedione
bis(thioacethydrazonato)]nickelate(II),
and [pentanetrione-2.4-bis(thioacethydrazonato)]
(nickel(II). - Inorg. Chem. 18: 1088-1097.
Grønlund, F. & B. Andersen, 1979: Kinetics of the
hydroxide ion catalyzed dealdolization of diacetone
alcohol at normal and high pressure. — Acta
Chem. Scand. A33: 329-335.
— & B. Andersen, 1979: Positive and negative activation
volumes in the dealdolization of diacetone
alcohol at high pressure. — Proc. 7. International
high pressure AIRAPT conference, Le Creusot,
France, august 1979, Pergamon Press.
Hansen, Aa. E. & T. D. Bouman, 1979: Hypervirial
relations as constraints in calculation of electronic
excitation properties: the random phase approximation
in configuration interaction language. —
Mol. Phys. 37: 1713-1724.
Holt, E. M., S. L. Holt, K. J. Watson & B. Olsen,
1978: Tris (l,2-dihaptopyrazolide)di(ethylboronium)
hexanuorophosphate(V), C13H19B2F6N6P. -
Cryst. Struc. Comm. 7: 613-616.
Larsen, S, 1978: 5,5'-dithiobis(3-methyl-l,2,3-thiadiazoline-
2-thione). — Acta Cryst. B34: 3803-3805.
- & J. P. Snyder, 1979: Crystal structure of a cis
azo-N-oxide(2,3-diaza-bicyclo[2.2.2.]oct-2-ene Noxide);
analysis by PRDDO and STO-3G MO
calculations. - Acta Chem. Scan. B33: 31-38.
Strek, W., 1979: Solvent effect on intensities of f-f
transitions in lanthanide(HI) complexes. - Theoret.
Chim. Acta 52: 45-53.
- , 1979: Solvent effects on radiationless transitions.
- Mol. Phys. 38: 2005-2015.
— , 1979: Magnetic-field-induced radiationless transitions.
- Chem. Phys. Lett. 61: 611-613.
Specialeafhandlinger:
Ipsen, H.-H., juni 1979: Presteady state og steady
state kinetiske undersøgelser af plasmin og trypsin
katalyseret hydrolyse af en række tripeptid-p-nitroanilider.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
J. Avery er medlem af redaktionsudvalget ved Journal
of Bioenergetics and Biomembranes.
C. J. Ballhausen er medlem af redaktionsudvalget
ved følgende tidsskrifter: Acta Chemica Scandinavica,
Chemical Physics Letters, Molecular Physics,
International Journal of Quantum Chemistry,
Theoretica Chimica Acta og Advances in
Chemical Physics.
Aa. E. Hansen er medlem af redaktionsudvalget ved
Physiological Chemistry and Physics.
Gæster:
Kandidat Wu Deming, North China Third Research
Institute, Tianjin, Den kinesiske Folkerepublik,
har fra 11/10 været på studieophold på
laboratoriet på et stipendium givet af Undervisningsministeriet
under den dansk-kinesiske kulturaftale.
Professor H. Hope, Univ. ofCalifornia at Davis, Californ.
USA har beklædt Kemisk Centralinstituts
gæsteprofessoret ved laboratoriet 1/2 - 31/3.
Rejser:
C. J. Ballhausen har opholdt sig på The Chemical
Laboratories, California Institute of Technology,
Pasadena, Calif. U.S.A., som Fairchild Scholar i perioden
1/2-31/8 og har efter invitation givet inviteret
plenar-forelæsning ved 14. European Congress on
Molecular Spectroscopy, Frankfurt a. Main, 3/9-
7/9.
U. Christensen har i perioden siden 23/11 opholdt
sig ved Department of Biological Chemistry, School
of-Medicine, Washington University, St. Louis, Missouri,
U.S.A.
Aa. E. Hansen har i perioden 12/1-7/2 og 5/11-
24/11 opholdt sig ved Department of Chemistry,
Southern Illinois University, Edwardsville, III.,
U.S.A. og gav, i forlængelse af det sidste ophold,
foredrag efter invitation ved kemiafdelingerne ved
California Institute of Technology (Pasadena), University
of California, at Berkeley, University of Nevada
(Reno) og University of Minnesota (Minneapolis).
Preben Juul Møller
368 Universitetets årbog 1979
5. Kemisk laboratorium V, Molekylspektroskopi.
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 5 stipendiater og 12 TAP.
Forskningsvirksomhed:
For kemikere i almindelighed er spektroskopi et
hjælpemiddel, der kan løse en lang række analysemæssige
opgaver. Forskningen på Kemisk Laboratorium
V kan tjene til at videreudvikle spektroskopiens
generelle anvendelighed, men er først og fremmest
knyttet til specielle anvendelser, især med det formål
at studere molekylers struktur og bevægelsesformer.
Laboratoriet råder over apparatur for optagelse af
mikrobølgespektre, infrarødspektre (IR), Ramanspektre
og kernemagnetiske resonansspektre
(NMR).
Parallelt med de eksperimentelle undersøgelser
arbejdes der teoretisk på at videreudvikle matematiske
modeller, som kan simulere molekylernes opførsel
under de forskellige strålingspåvirkninger.
Ustabile molekyler:
Mange af de molekyler, som undersøges ved laboratoriet,
er vanskeligt tilgængelige eller har ikke tidligere
været fremstillet, og der foregår derfor samtidigt
en omfattende forskning i syntesemetoder til fremstilling
af disse. Herunder hører også fremstillingen
af ustabile molekyler ved pyrolyse, hvor reaktionsprodukterne
i en fortyndet gasstrøm straks efter deres
dannelse kan identificeres spektroskopisk. Pyrolyseforsøgene
videreføres nu under anvendelse af en
C02-lascr. Den interessante mulighed heri er, at ændringer
af laserfrekvensen kan ændre spaltningsprocessernes
forløb. (B. Bak og H. Svanholt).
Bestemmelse af molekylstrukturer ved mikrobølgespektroskopi:
For mindre molekyler med færre end 20 atomer kan
strukturen ofte bestemmes ved undersøgelse af gasformige
prøvers rotationsspektre. Spektrenes grovstrukturer
kan give oplysninger om konformationsforhold,
medens mere detaillerede spektre af flere
isotopsubstituerede species (se nedenfor) fører til
strukturbestemmelse af meget høj præcision. (N. W.
Larsen, L. Nygaard, T. Pedersen og G. O. Sørensen).
Undersøgelse af strukturforhold ved NMR-spektroskopi:
For molekyler, hvor mikrobølgespektroskopi ikke
kan anvendes, kan information om strukturer ofte
uddrages af kernemagnetiske resonansspektre af væskeformige
prøver. Kvælstofholdige heteroaromatiske
forbindelser, organiske fluorforbindelser, samt
større molekyler af biologisk interesse, såsom paramagnetiske
metalkomplekser af aminosyrer, proteiner
og enzymer undersøges på denne måde. Herved
har man også kunnet studere disse molekylers sekundære
struktur, dvs. den måde forskellige løst
sammenknyttede molekylfragmenter er beliggende i
forhold til hinanden.
Visse polysaccharider danner i vandige opløsninger
gelfaser. Den struktur, der ligger til grund for
gelfasen, har været undersøgt på samme måde.
Strukturerede væskefaser, de såkaldte flydende krystaller
udgør et lignende forskningsområde. (J. J.
Led, F. Nicolaisen, E.Jonas Pedersen, Steffen Petersen
og K. Schaumburg.).
Studier over molekylers indre bevægelse:
Rotationsspektre er ikke bestemt alene af molekylernes
struktur, men også af den indre bevægelse, dvs.
atomernes bevægelse i forhold til hinanden inden for
den molekylære enhed. Suppleret med vibrationsspektre
(infrarød- og Raman-spektre) er det muligt
at fa et ret detailleret billede af den indre bevægelse,
og herigennem at opnå et bedre kendskab til de kræfter,
der binder atomerne sammen i molekylet.
Store molekyler er oftest meget fleksible, men fleksibilitet
kan også studeres hos enkelte mindre molekyler
på grundlag af de særlige ret komplicerede
spektre, der følger heraf. (E. Lykke Hansen, N. W.
Larsen, F. Nicolaisen, T. Pedersen og G. O. Sørensen).
IR-Raman-undersøgelse af væskefaser:
Molekylers rotation, vibration og diffusion i væskefasen
kan studeres ved hjælp af infrarødabsorptionsspektre
og lysspredning (Rayleigh- og Raman-spektre).
Her har især vandige opløsninger tiltrukket sig
opmærksomheden, fordi funktionen af mange biologisk
virksomme stoffer er nøje knyttet til molekylernes
dynamiske og strukturelle egenskaber i dette medium.
(D. H. Christensen, P.-A. Lund og O. Faurskov
Nielsen).
NMR-undersøgelse af væskefaser:
Også udfra kernemagnetiske relaksationsmålinger er
det muligt at bestemme rotations- og diffusionsbevægelsen
af molekyler i opløsning. Således har den
anisotrope bevægelse af aziner og deres N-oxider været
studeret. Også bevægelighed og dannelsesmekanismer
for paramagnetiske metalkomplekser af aminosyrer
og enzymer i vandig opløsning studeres ved
hjælp af denne metode. (J. J. Led, E.Jonas Pedersen
og K. Schaumburg).
Institutter 369
Isotopsynteser:
I forbindelse med mange af de ovenfor skitserede
problemer er det af betydning at kunne studere molekyler,
hvori bestemte enkelte atomer er udskiftet
med en tungere isotop. Ud fra masseændringens effekt
på spektrene kan uddrages mange vigtige oplysninger.
Afdelingens syntetiske arbejde tager derfor
især sigte på at udvikle metoder for specifik isotopberigelse
i højt udbytte. De mikrosynteser, der her gennemføres,
betjener sig i udstrakt grad af vakuumteknik.
(J. Tormod Nielsen).
Publikationer:
Bak, B., F. M. Nicolaisen, O. J. Nielsen og S.
Skaarup (DTH), 1979: Infrared spectra of nitrosyl
cyanide and 8 isotopically substituted species.
A general harmonic force field determined from
experimental data and ab initio calculations. - J.
Mol. Structure 51: 17-26.
— O. Nielsen, H. Svanholt (her), A. Almenningen,
O. Bastiansen, L. Fernholt, G. Gundersen, C. J.
Nielsen (Oslo Universitet), B. N. Cyvin og S. J.
Cyvin (Trondheim Universitet), 1978: The molecular
structure of gaseous l,3,4-oxathiazol-2-one.
— Acta Chem. Scand. A32: 1005-1016.
— O. J. Nielsen, H. Svanholt og J. J. Christiansen
(DLH), 1979: Rotational spectra of isotopic dithioformic
acids with a structure of trans HCSSH.
Ab initio estimates of cis/trans structures, energies,
dipole moments, and torsional barrier. - J.
Mol. Spectrosc. 75, 134-143.
— O. J. Nielsen, H. Svanholt (her), A. Holm, N. H.
Toubro (Kem. Lab. II), A. Krantz og J. Laureni
(Stony Brook, N.Y.), 1979: Microwave spectra of
thioketene and four of its isotopic species. - Acta
Chem. Scand. A33: 161-165.
— og H. Svanholt, 1979: Microwave transitions of
CD2=NCN. - Chem. Phys. Lett. 66, 387-389.
— H. Svanholt og A. Holm (Kem. Lab. II), 1979:
On the molecular structure of gaseous cyanogen
isocyanate, N = C —N = C = 0. — Acta Chem.
Scand. A33: 597-599.
Bjerre, C., C. Christophersen, B. Hansen, N. Harrit,
(Kem. Lab. II) F. M. Nicolaisen (her) og A.
Holm (Kem. Lab. II), 1979: Absence of triazirine
intermediates in the photolytic formation of azides
from mesoionic 3-substituted 1,2,3,4-oxatriazolylio-
5-oxides. Isotope labelling experiments. - Tetrahedron
35: 409-411.
Braathen, M. (Oslo Universitet), D. H. Christensen
(her), P. Klæboe, R. Seip (Oslo Universitet) og R.
Stølevik (Trondheim Universitet), 1979: Conformational
analysis XV. The structure of 1,1,3,3-
tetrachloropropane (CHC12)2CH2 determined by
electron diffraction and vibrational spectroscopy
and compared with molecular mechanics calculations.
— Acta Chem. Scand. A33: 437-444.
Brehm, L. (DFH), K. Schaumburg og P. Krogsgaard-
Larsen (DFH), 1979: X-ray crystallographic
and 'H NMR spectroscopic investigations of
(5^5,^57?)-4-hydroxypiperidine-3-carboxylic acid,
an inhibitor of neuronal and glial GABA uptake. -
Acta Chem. Scand. B33, 322-326.
Hansen, E. Lykke og F. M. Nicolaisen, 1979: The
design and efliciency of a heatable long path farinfrared
eas cell of the lierht-pipe type. - Infrared
Phys. 19: 225-229.
Holm, A., C. Berg, C. Bjerre (Kem. Lab. II), B. Bak
og H. Svanholt, 1979: Isolation and characterization
of selenoketens. - 1. C. S. Chem. Comm. 99-
100.
Jacobsen, J. P., J. Hansen, C. T. Pedersen (Odense
Universitet) og T. Pedersen, 1979: The structure
of l,6,6aX4-trithiapentalene and l,6-dioxa-6aX4-
thiapentalene studied by means of nuclear magnetic
resonance spectroscopy in nematic phase and
in isotropic solution. - J. C. S. Perkin II, 1521-
1524.
Jørgensen, F., 1979: Note on the Harris cranking
model calculation of the moment of inertia using
the method of Dalearno and Lewis. - Am. I. Phvs.
47, 193-194.
Larsen, N. Wessel, 1979: Microwave spectra of the
six mono-1 sC-substituted phenols and of some
monodeuterated species of phenol. Complete substitution
structure and absolute dipole moment. —
J. Mol. Structure 51, 175-190.
- og T. Pedersen, 1979: Bestemmelse af molekylers
konformation i gasfasen ved mikrobølgespektroskopi.
— Chemisk Tidende 19-25.
Led, J. J. og S. B. Petersen, 1979: Deuterium isotope
effects on carbon-13 chemical shifts in selected
amino acids as function of pH. — J. Magn. Resonance
33, 603-617.
Luncl, P -A., S. L. Whittenburg, C. H. Wang og D.
H. Christensen (University of Utah), 1979: Studies
of reorientational relaxation of pyridine in the
liquid state and in CCI4 solutions by depolarized
Rayleigh scattering. - Mol. Phys. 37, 749-760.
Nicolaisen, F. M. ogj. J. Christiansen (DLH), 1979:
Infrared spectra and vibrational assignment of tricarbon
oxide sulphide, C3OS. Calculations of normal
modes and valence force constants. - J. Mol.
Structure 52, 157-162.
— og E. Lykke Hansen, 1979: The temperature dependence
of infrared absorption spectra, with special
attention to the far-infrared region. Examples
for carbon suboxide (20-100 cm"1) and aniline
(20-60 cm"1). - Infrared Phys. 19, 231-241.
Nielsen, O. Faurskov, 1979: The structure of liquid
water. A low frequency (10-400 cm'1) Raman study.
- Chem. Phys. Lett. 60, 515-517.
370 Universitetets årbog 1979
- 1979: Low-frequency vibrations (20-400 cm"1) in
aqueous y-aminobutyric acid solutions. - Chem.
Phys. Lett. 66, 350-352.
Owen, N. L. (Bangor) og G. O. Sørensen, 1979;
Microwave Spectrum, conformation, and barrier
to internal rotation of ethyl vinyl ether. - J. Phys.
Chem. 83, 1483-1488.
Pedersen, T., 1977: Symmetry in x- og q-representation.
Interpretation of permutation/inversion
groups. — Rapport, Kem. Lab. V, KU.
— 1978: Van Vleck transformation as an alternative
to the contact transformation. Non-linear molecules
olf resonance. — J. Mol. Spectrosc. 73, 360-373.
Schaumburg, K., J. Wasniewski (RECKU) og Z.
Zlatev (KVLH), 1979: Solution of ordinary difierential
equations with time dependent coeflicients.
Development of a semiexplicit Runge Kutta
algorithm and application to a spectroscopic problem.
— Computers and Chemistry 3, 57-63.
Sørensen, G. O., 1979: A new approach to the Hamiltonian
of nonrigid molecules. — Topics Curr.
Chem. 82: 97-175.
Whittenburg, S. L., D. R. Jones, D. H. Christensen
og C. H. Wang (University of Utah), 1979: Depolarized
Rayleigh scattering study of pyridine in
cyclohexane. — J. Chem. Phys. 70, 2035-2036.
Gæster:
Professor C. R. Quade, Texas University, Lubbock,
U.S.A. har været laboratoriets gæsteprofessor 1/5-
30/6.
Rejser:
Lic. scient. F. Jørgensen til Univ. of Southampton,
England fra 1/7-79. Cand. scient. Steffen Petersen
til Univ. of Utah fra 1/9-79.
G. O. Sørensen.
Matematik
1. Forsikringsmatematisk laboratorium
Stab:
1 professor, 1 adjunkt, 2 deltidsansatte kontorfunktionærer,
1 forskningsstipendiat, 1 ubesat A/L-stilling.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
generel risikoteori, forsikringsrelevante
statistiske metoder, og dele af operationsanalyse, numerisk
matematik og matematisk økonomi. Forskningen
ved laboratoriet har i beretningsperioden
særligt koncentreret sig om anvendelser af teori fra
matematisk statistik og sandsynlighedsregning inden
for forsikring og andre fag, som bruger samme
slags metoder, herunder medicin og demografi.
Kurveudjævning:
Fortsættelse af arbejdet med teorien for lineær kurveudjævning
med særligt henblik på udjævning af
kurvernes yderste haler, og med den statistiske teori
for kurveudglatning ved splinfunktioner. (Jan M.
Hoem, Per Linnemann og Jørgen Løvgreen
Nielsen).
Statistisk analyse af en multiplikativ model for befolkningsprocesser:
Fortsættelse af tidligere teoretisk arbejde bl.a. vedrørende
standardisering af befolkningsrater, samt empirisk
anvendelse på socialmedicinske observationsmaterialer.
(Jan M. Hoem i samarbejde med Anders
Ahlbom, Karolinska institutet, Huddinge, Sverige).
Fødsel sintervaller:
Data fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse af
familiedannelse og kvinders erhvervsdeltagelse 1975
har været benyttet i en analyse af intervaller mellem
fødsler hos samboende danske kvinder. Man deltager
også i et tilsvarende projekt baseret på registerdata
i Statistiska Centralbyrån, Stockholm. (Jan M.
Hoem og Fjalar Finnås, i samarbejde med Leif Johansson,
Statistiska Centralbyrån).
Erstatnings reserver:
Metoder til at bestemme erstatningsreserver i skadeforsikring
er under udvikling. (Per Linnemann i
samarbejde med Jan M. Hoem).
Observations planer:
I forbindelse med et større projekt om observationsplaner
for forløbsundersøgelser har man studeret
nogle forsøgsplaner af laboratorieforsøg med dyr
(Ørnulf Borgan og Knut Liestøl i samarbejde med
Peter Ebbesen, Institut for medicinsk mikrobiologi)
og metoder til analyse af retrospektivt indsamlede
data af sygdomsudvikling hos mennesker (Ørnulf
Borgan i samarbejde med Odd O. Aalen, UniversiInstitutter
371
tetet i Tromsø, Niels Keiding, Statistisk forskningsenhed
og Jens Thormann, Finsen institutet).
Tidsskriftredaktion:
Jan M. Hoem er Associate Editor for tidsskriftet
Theoretical Population Biology.
Publikationer:
Aalcn, Odd O., Ørnulf Borgan, Niels Keiding og
Jens Thormann, 1979: Interaction between life history
events. Nonparametric analysis for prospective
and retrospective data in the presence of censoring.
- Statistisk forskningsenhed, København,
Research Report No. 79/2.
Borgan, Ørnulf, Knut Liestøl og Peter Ebbesen,
1979: Observational plans for the analysis ofdisease
development and cause specific mortality. - Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper
No. 25.
Braun, Henry I. ogjan M. Hoem, 1979: Modelling
cohabitational birth intervals in the current Danish
population. A progress report. - Forsikringsmatematisk
laboratorium. Working Paper No. 24.
Finnås, Fjalar, 1979: A method to estimate demographic
intensities via cumulative incidence rates.
- Forsikringsmatematisk laboratorium. Working
Paper No. 20.
- ogjan M. Hoem, 1979: Cohort trends in cohabitational
birth intervals in Denmark, 1975. —
Scand. Popul. Studies 5, pp. 196-210.
- ogjan M. Hoem, 1979: Starting age and subsequent
birth intervals in cohabitational unions in current
Danish cohorts, 1975. — Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper No. 23.
Hoem, Jan M., 1979: Træk af dansk forsikringsmatematiks
historie. — Forsikringsmatematisk laboratorium.
Working Paper No. 26. Bidrag til værket
»Københavns Universitet 1479-1979«.
- 1979: Exposed-to-risk considerations based on the
Balducci assumption and other assumptions in
the analysis of mortality. - Forsikringsmatematisk
laboratorium. Working Paper No. 30.
- og Anders Ahlbom, 1979: Statistical analysis of a
multiplicative model and its application to the
standardization of vital rates. Part 1. Consistency
aspects. — Forsikringsmatematisk laboratorium.
Working Paper No. 21.
- og Fjalar Finnås, 1979: Træk af faldet i dansk
fertilitet siden slutningen af tresserne. — Forsikringsmatematisk
laboratorium. Working Paper
No. 27.
- et al., 1979: Experiments in modelling recent Danish
fertility curves. — Forsikringsmatematisk laboratorium.
Working Paper No. 29.
Linnemann, Per U. K., 1979: A solution to the problem
of the tails in moving average graduation. -
Forsikringsmatematisk laboratorium. Working
Paper No. 28.
Specialeafhandlinger:
Linnemann, Per U.K., 1979: A solution to the problem
of the tails in moving average graduation.
(Vejleder: Jan M. Hoem).
Ohlsen, Else-Marie, 1979: Dødelighed og reaktivering
blandt invalide. PFA's bestand 1955-75.
(Vejleder: Jan M. Hoem).
Gæster:
Stipendiat, fil. mag. Fjalar Finnås, Åbo, var gæst
ved laboratoriet i forårssemesteret og det halve efterårssemester
1979. NAVF-stipendiat, cand. real.
Knut Liestøl, Oslo, var gæst ved laboratoriet i marts
og november måned 1979.
Jan M. Hoem
2. Matematisk institut
Stab:
Matematik:
7 professorer, 25 lektorer, 9 stipendiater, 4 assistenter,
1 kontorassistent, 36 instruktorer.
Eksakte videnskabers historie:
1 professor, 1 lektor.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed fordeler sig på et
bredt spektrum af matematiske discipliner.
Talteori:
Teorien for regulære kæder videreføres for kvaternionlegemet
samt vedrørende målteoretiske resultater
for det Gauss'ske tallegeme (A. Schmidt).
Undersøgelserne af problemer i forbindelse med
irrationaliteten af zetafunktionens værdi for argumentet
3 fortsættes (E. Sparre Andersen og A.
Schmidt).
Arbejdet på en monografi om teorien for diskontinuerte
grupper videreføres (W. Fenchel og A.
Schmidt).
372 Universitetets årbog 1979
Algebraisk geometri:
Et internationalt sommermøde om algebraisk geometri
afholdtes ved instituttet den 7.-12. august 1978
med 76 deltagere fra 15 lande. Der blev holdt 36
foredrag. Beretning om mødet er olTentliggjort i serien
Springer Lecture Notes in Mathematics, vol. 732.
For arrangementet stod H.-B. Foxby, K. Lønsted,
A. Thorup og N. Yui.
Undersøgelserne over Riemannske modulrum er
fortsat. Blandt andet er det blevet påvist, at
Riemann's »p-2 formodning« ikke gælder for de
egentlige modulrum. (K. Lønsted).
Under studiet af aritmetiske egenskaber ved algebraiske
kurver og flader er strukturen af de formelle
grupper hidrørende fra Fermat-kurverne blevet bestemt
(N. Yui).
Ring- og modulteori:
Studiet af homologiske dimensioner af kædekomplekser
af moduler er blevet fortsat. Der er endvidere
udviklet en teori for generelle karakteristiske klasser
i algebraisk K-teori med anvendelser bl.a. til simpel
karakterisering af relative K-grupper og til beregning
af determinanter af kædekomplekser af projektive
moduler. (H.-B. Foxby i samarbejde med R.
Fossum, University of Illinois, og B. Iversen,
Aarhus).
Der arbejdes med anvendelser af modelteori på
repræsentationer for Artinske ringe. Der er opnået
universelle vurderinger for antallet af indekomposable
repræsentationer for endeligdimensionale algebraer,
der skærper kendte resultater vedrørende Artin-
Brauer-Thrall's formodning. (C.U.Jensen i samarbejde
med H. Leuzing, Paderborn).
Studiet af ringe som tilfredsstiller en polynomiumsidentitet
er videreført. Specielt undersøges klassifikationer
af de arvelige ringe af denne art og betingelser
for eksistens af kvotientringe for sådanne ringe.
(S. Jøndrup).
Der er indledt undersøgelser over anvendelser af
deriverede funktorer på klassisk kohomologiteori (A.
Thorup).
Målteori og sandsynlighedsregning:
Arbejdet på monografien »Topologi, mål og Borelstruktur
« er fortsat (J. P. Reus Christensen og F.
Topsøe i samarbejde med J. HofTmann-Jørgensen,
Aarhus), og ligeledes arbejdet med en samlet oversigt
over teorien for fluktuationer af summer af stokastiske
variable (E. Sparre Andersen).
Arbejdet med diflerentiationsteori er videreført
(F. Topsøe i samarbejde med O. G. Jørsboe og L.
Mejlbro, DTH).
Potentialteori:
Som led i festligholdelsen af universitetets 500 års
jubilæum afholdtes ved instituttet et internationalt
symposium over potentialteori den 14.-18. maj 1979
med 71 deltagere fra 18 lande. Der blev holdt 44
foredrag. Beretning om mødet vil blive offentliggjort
i serien Springer Lecture Notes in Mathematics. For
arrangementet stod C. Berg, G. Forst og B. Fuglede.
Der er arbejdet videre med foldningskerner på lokalkompakte
abelske grupper med specielt henblik
på divisionsproblemer og karakterisering af relative
dominationsprincipper. Der er givet en »simpel«
konstruktion af resolventen for en kontinuert kerne,
der opfylder det fuldstændige maksimumprincip, og
som går mod 0 i det uendeligt Ijerne, ved hjælp af et
relativt balayage princip. (G. Forst).
Det er blevet påvist, at den singulære del af en
foldningskerne ikke behøver at opfylde dominationsprincippet
selv om selve kernen gør det (J. Laub).
Der er endvidere fundet nogle simple eksempler på
tosidet logaritmisk konvekse kerner, der ikke opfylder
dominationsprincippet (C. Berg).
Studiet af fint harmoniske og fint holomorfe funktioner
er videreført under benyttelse af, at disse kan
repræsenteres fint lokalt som Beppo Levi-Deny funktioner,
og de fint holomorfe tillige som Cauchy transformerede
af L'-funktioner (B. Fuglede).
Differentialligninger og matematisk fysik:
Der er opnået en skarp asymptotisk vurdering af
egenværdifordelingen for randproblemer for pseudodiflerentialligningssystemer.
Endvidere fortsættes
arbejdet med en analyse af systemer, der afhænger af
en ekstra parameter; dette anvendes på en resolventkonstruktion
og en parametrixkonstruktion for en
tilhørende varmeledningsligning. (G. Grubb).
Arbejdet med svage løsninger til ikke-lineære hyperbolske
systemer af konserveringslove fortsættes
med henblik på at forstå, hvad der sker i det øjeblik
en chockbølge dannes (K. G. Andersson).
Der fortsættes med en kritisk analyse af kvanteelektrodynamikkens
matematiske formulering. Ved
elimination af strålingsfeltet i de koblede Dirac-
Maxwell ligninger forud for kvantiseringen opnås en
fotonfri omformulering af teorien. Ved tillige at inddrage
resultater omtalt i tidligere årgange af årbogen
fas en ny formulering af teorien, der undgår de sædvanlige
matematiske vanskeligheder. (L.-E. Lundberg).
Under studiet af gauge-teorier på et gitter er der
etableret en forbindelse mellem Yang-Mills-teori og
visse ikke-lineære modeller i et variabelt ydre felt (B.
Durhuus).
Der er udledt en mulig teoretisk forklaring på det
nyligt observerede spektrum af universets bagInstitutter
373
grundsstråling (H. Plesner Jakobsen i samarbejde
med M. Kon, Tufts University og I. E. Segal,
M.I.T.). Der deltages fortsat i en forskningsgruppe
ledet af I. E. Segal, som undersøger, hvorledes Segal's
kosmologiske teori, baseret på den konforme
gruppe, kan anvendes til elementarpartikelfysik (H.
Plesner Jakobsen).
Undersøgelserne af bifurkationsfænomener i ikkelineære
integrodifferentialligninger fortsættes (H.
Tornehave).
Der er skabt et matematisk grundlag for en i de
senere år meget benyttet integralligningsmetode til
numerisk løsning af Dirichlet's problem for den biharmoniske
ligning, der har anvendelser bl.a. i elasticitetsteori
(B. Fuglede).
Operatoralgebra:
Monografien »C*-algebras and their automorphism
groups« er udkommet (G. Kjærgård Pedersen).
Arbejdet med Connes spektret og dets anvendelse
i generaliserede dynamiske systemer er blevet videreført
(D. Olesen og G. Kjærgård Pedersen, til dels i
samarbejde med E. C. Gootman, University of
Georgia og H. Takai, Tokyo). Der er udledt et resultat
om C*-krydsprodukter i von Neumann krydsprodukter
(D. Olesen og G. Kjærgård Pedersen). Der er
opnået en fuldstændig klassifikation af ergodiske
virkninger af kompakte abelske grupper på operatoralgebraer
(D. Olesen og G. Kjærgård Pedersen i
samarbejde med M. Takesaki, University of California.
Los Angeles). Det lineære span af projektioner i
en simpel C*-algebra er behandlet (G. Kjærgård Pedersen).
Dimensionsgrupper og deres anvendelser undersøges
videre. En dimensionsgruppe er defineret som
den ordnede K0-gruppe af en approximativt endeligdimensional
C*-algebra og er for nylig blevet karakteriseret
af Effros, Elliott, Handelman og Shen
som en ordnet abelsk gruppe med Riesz interpolationsegenskaben.
Dette resultat har ført til løsning af
flere spørgsmål. Således er det vist, at enhver delvon
Neumann-algebra af den hyperendelige faktor
er kommutant af en faktor (G. A. Elliott), og at
mængden af temperaturer for et simpelt dynamisk
system kan foreskrives vilkårligt (G. A. Elliott i samarbejde
med O. Bratteli, Oslo og R. Herman, Pennsylvania
State University).
Den såkaldte ikke-kommutative Grothendieck
ulighed er blevet udnyttet til at opnå resultater om
derivationer af homomorfier af operatoralgebraer
(E. Christensen).
Studiet afHilbertrum med indefinit indre produkt
er fortsat, nu med hovedvægt af spektralteori for tilhørende
selvadjungerede operatorer. Der er opnået
resultater om begrænsethed og majorisering af operatorer
på et Hilbertrum. Endelig arbejdes med en
fremstilling af kvantemekanikken i faserummet (F.
Hansen).
Krydsprodukter af C*-algebraer med automorfigrupper
er blevet undersøgt, især for endelige eller
kompakte grupper og for irrationale drejninger af
enhedscirklen (Marc A. RiefTel).
Der arbejdes fortsat med repræsentationsteori for
lokalkompakte grupper, herunder Lie grupper (E.
Kehlet), og tillige med funktionsteori og specielle
funktioner i tilknytning til reelle og komplekse Lie
Grupper (M. Flensted-Jensen).
Det er påvist, at enhver semikarakter for en sammenhængende
Lie gruppe giver anledning til en
sporklasse-repræsentation af gruppen. Endvidere er
undersøgt visse KMS-vægte på krydsprodukter af
C*-algebraer med lokalkompakte grupper. Endelig
er dualitetsteorien for inducerede repræsentationer
udvidet til også at omfatte en dualitetsteori for inducerede
vægte (N. Vigand Pedersen).
En Lp-Fouriertransformation, som afbilder Lpfunktioner
på en ikke nødvendigvis unimodulær, lokalkompakt
gruppe over i operatorer på Hilbertrummet
af L2-funktioner på gruppen, er blevet defineret
og undersøgt. Under benyttelse af den af U. Haagerup
og A. Connes opstillede teori for Lp-rum hørende
til von Neumann algebraer er der herved opnået
generalisationer af resultater, som er kendt i det unimodulære
tilfælde. (M. Terp).
Undersøgelserne af singulære repræsentationer i
rum af holomorfe funktioner er tilendebragt for
grupperne SU(p,q), men fortsætter for mere generelle
grupper. Der er endvidere indledt et samarbejde
med M. Harris, Brandeis University om singulære
holomorfe former. (H. Plesner Jakobsen).
Funklionalanalyse og analyse i øvrigt:
Som led i undersøgelser over momentproblemet er
det lykkedes at bevise, at mængden af kvadratsummer
af polynomier er afsluttet i den fineste lokalkonvekse
topologi på rummet af polynomier. Dermed er
påvist eksistensen af positivt definite funktioner på
rummet af par af positive hele tal, som ikke er momentfunktioner
(C. Berg, J. P. Reus Christensen og
C. U. Jensen). Der er endvidere opnået en vis afklaring
i spørgsmålet om, under hvilke betingelser polynomierne
ligger overalt tæt i rummet af funktioner,
hvis p'te potens er integrabel (C. Berg og J. P. Reus
Christensen).
Der arbejdes med Banachrum-teoretiske egenskaber
ved rummene H' og H af analytiske funktioner
(A. Szankowski).
Undersøgelserne af kontinuitetsforholdene for algebrahomomorfier
er fortsat, navnlig for algebraer af
differentiable funktioner. Herunder er visse spørgsmål
vedrørende primidealer i sådanne algebraer blevet
besvaret, og konsekvenser for kontinuiteten af
374 Universitetets årbog 1979
surjektive homomorfier er påvist. (K. Bagger
Laursen). Der er indledt et studium af multiplikatoralgebraen
for en radikal-algebra (W. G. Bade og
K. Bagger Laursen).
Sammenhængen mellem stærkt kontinuerte énparametrede
semigrupper af multiplikatorer på en
kommutativ Banach algebra og derivationer fra denne
ind i en normeret modul undersøges (N.
Grønbæk).
Studiet af uligheder for matricer og informationsfunktioner
og de dermed beslægtede kombinatoriske
vurderingsspørgsmål er fortsat (Th. Bang).
Geometri:
Undersøgelserne over fællesmængdeegenskaben for
konvekse mængder er afrundet (A. Brøndsted i samarbejde
med G. Coquet og J. C. Dupin, Valenciennes).
Arbejdet med en fremstilling af de fundamentale
dele af teorien for konvekse polytoper er videreført
(A. Brøndsted). Der er opnået et simpelt bevis
for den moderne polytopteoris hovedresultat, »The
upper bound theorem« (A. Brøndsted i samarbejde
med Aa. Bondesen, DLH).
Arbejdet med den affine og sfæriske polytopalgebra
er videreført (A. Thorup).
Dijferentialgeometri og algebraisk topologi:
Der er fundet en hensigtsmæssig differentialgeometrisk
karakterisering af de glatte mangfoldigheder,
der tillader en endelig eller diskret integrabel Gstruktur,
udtrykt ved Riemannsk flade, henholdsvis
affint flade strukturer (K. Grove og V. Lundsgaard
Hansen).
Det er lykkedes at bevise en såkaldt stivhedssætning
for positivt krummede mangfoldigheder med
stor diameter. Herved er de mest kendte »pinching«-
sætninger blevet væsentligt generaliseret, og vejen er
åbnet for en ny og mere generel type af »pinching«-
problemer. (K. Grove i samarbejde med D. Gromoll,
State University of New York at Stony Brook).
Arbejdet med klassifikationsproblemer fra den algebraiske
topologi af rum af afbildninger er videreført,
og ligeledes arbejdet med at finde obstruktioner
mod endelige overlejringsrums indlægning i vektorbundter
(V. Lundsgaard Hansen). Der er endvidere
opnået enkelte nye resultater vedrørende polynomiale
overlejringsrum (V. Lundsgaard Hansen og J.
Michael Møller).
Der er opnået nye resultater vedrørende invarians
over for gruppevirkninger af distributioner på differentiable
mangfoldigheder, samt generalisationer af
dybtliggende resultater vedrørende Whitneyfelter
(L. Jacobsen).
Logik, kombinatorik, datalogi og numerisk analyse:
Arbejdet på en logisk beskrivelse af anvendt matematik,
især uden for naturvidenskaberne, fortsættes
(M. Esrom Larsen), og ligeledes arbejdet med ækvivalens
af kombinatoriske identiteter (E. Sparre Andersen).
LIMP-systemet på REGKU er gjort mere anvendeligt,
bl.a. ved indførelse af editeringsmuligheder
(A. Jensen).
Eksakte videnskabers historie:
Arbejdet med en analyse af astronomiens opståen og
udvikling i oldtiden er fortsat, og ligeledes undersøgelserne
over Copernicus' måneteori og middelalderens
Computus-traktater om kalenderberegning (K.
P. Moesgaard).
Der er udarbejdet en oversigtsartikel om ægyptisk
astronomi. Endvidere er der foretaget en rekonstruktion
af en matematisk kileskrifttekst, Plimpton 322,
som indeholder pythagoræiske talsæt. (O. Schmidt).
Der er arbejdet på en undersøgelse af de første
beviser og bevisforsøg for algebraens fundamentalsætning.
Endvidere er matematikkens udvikling undersøgt
i den periode, da de første rent matematiske
tidsskrifter blev startet i årene 1810-36. (H. Tornehave).
Undersøgelsen af matematikkens historie i Danmark
siden år 1800 er ved at være tilendebragt (Th.
Bang).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Professor Thøger Bang er medlem af redaktionen for
Acta Mathematica.
Professor Olaf Schmidt er medredaktør af tidsskriftet
Centaurus, International Magazine for the
History of Mathematics, Science, and Technology.
Publikationer:
Bang, Th., 1979: On matrix functions giving a good
approximation to the v.d. Waerden permanent
conjecture. — KUMI Preprint Series No. 30.
Berg, C., 1978; Principes duaux en théorie du potentiel.
- Bull. Soc. Math. France 106: 365-372.
— 1979: Hunt convolution kernels which are continuous
singular with respect to Haar measure. -
In: Probability Measures on Groups, Oberwolfach
1978. - Springer Lecture Notes in Mathematics
706: 10-21.
-1979: The Stieltjes cone is logarithmically convex. -
In: Complex Analysis, Joensuu 1978. — Springer
Lecture Notes in Mathematics 747: 46-54.
— , Christensen, J. P. R. & Jensen, C. U. 1979: A
remark on the multidimensional moment problem.
— Math. Ann. 243: 163-169.
— & Forst, G., 1979: Infinitely divisible probability
Institutter 375
measures and potential kernels. - In: Probability
Measures on Groups, Oberwolfach 1978. - Springer
Lecture Notes in Mathematics 706: 22-35.
Briem, E., 1979: Korovkin type theorems for subspaces
of Cc(X). - KUMI Preprint Series No. 11.
- 1979: Powers of afTine functions on the extreme
boundary of a compact convex set. - KUMI Preprint
Series No. 14.
Brøndsted, A., 1978: More about intersections of
translates of convex sets. — Arch. Math. 31: 620-
624.
- & Bondesen, Aa., 1979: A dual proof of the upper
bound conjecture for convex polytopes. - KUMI
Preprint Series No. 21.
- , Coquet, G. & Dupin, J. C., 1979: Translatés
d'ensembles convexes et propriété d'intersection.
— Bull. Soc. Roy. Sc. Liége 48: 110-113.
Christensen, E., 1979: Subalgebras of a finite algebra.
— Math. Ann. 243: 17-29.
- 1979: Extensions of derivations II. - KUMI Preprint
Series No. 7.
Christensen, J. P. R., Berg, C. & Jensen, C. U.,
1979: Se under Berg.
Durhuus, B. & Frolich, J., 1979: A connection between
v-dimensional Yang-Mills theory and (v-1)-
dimensional non-linear O-models. — Preprint
IHES, september 1979.
Elliott, G. A., 1978: On approximately finite-dimensional
von Neumann algebras, II. - Canad. Math.
Bull. 21: 415-418.
- 1979: On extending the trace as a linear functional.
— Rep. Mathematical Phys. 15: 199-203.
- 1979: On totally ordered groups, and K0. — In:
Ring Theory, Waterloo 1978. - Springer Lecture
Notes in Mathematics 734: 1-49.
- 1979: A property of totally ordered groups. —
Math. Rep. Acad. Sci. Canada 1: 63-66.
- & Bratteli, O., 1979: Structure spaces of approximately
finite-dimensional C*-algebras, II. — J.
Funct. Anal. 30: 74-82.
Essen, E. von, 1978: On stability of C -mappings of
manifolds with boundary. — Math. Scand. 43:
197-203.
Evans, D. E. & Takai, H., 1979: Simplicity of crossed
products of GCR algebras by abelian groups.
- KUMI Preprint Series No. 1.
Flensted-Jensen, M., 1979: On a fundamental series
of representations related to an afTine symmetric
space. - In: Non-cummutative Harmonic Analysis.
- Springer Lecture Notes in Mathematics 728:
77-96.
- 1979: Discrete series for semisimple symmetric
spaces I-IL — KUMI Preprint Series No. 6a, 6b.
- & Koornwinder, T. H., 1979: Jacobi functions:
The addition formula and the positivity of the dual
convolution structure. — Arkiv for Mat. 17: 139-
151.
- & Koornwinder, T. H., 1979: Positive definite
spherical functions on a non-compact, rank one
symmetric space. - In: Analyse Harmonique sur
les Groupes de Lie, IL — Springer Lecture Notes
in Mathematics 739: 249-282.
Forst, G., 1979: Multiples of renewal functions. Remark
on a result of D. J. Daley. - Springer Lecture
Notes in Mathematics 706: 116-119.
- 1979: A characterization of self-decomposable
probabilities on the half-line. - Z. Wahrscheinlichkeitstheorie
verw. Gebiete 49: 349-352.
- 1979: Note sur des principes duaux en théorie du
potentiel. - Bull. Sco. Math. France 107: 269-270.
- & Berg, C., 1979: Se under Berg.
Foxby, H.-B., 1979: Bounded complexes of flat modules.
-J. Pure Appl. Algebra 15: 149-172.
- 1979: Intersection properties of modules. - In: Algebraic
Geometry, Copenhagen 1978. - Springer
Lecture Notes in Mathematics 732: 90-97.
- , Fossum, R. & Iversen, B., 1978/79: A characteristic
class in algebraic K-theory. - Preprint Series
No. 29, Matematisk Institut, Aarhus Universitet.
Fuglede, B., 1979: Harnack sets and openness of
harmonic morphisms. - Math. Ann. 241: 181-186.
- 1979: Invariant characterization of the fine topology
in potential theory. - Math. Ann. 241: 187-
192.
- 1979: Harmonic morphisms. - In: Complex Analysis,
Joensuu 1978. - Springer Lecture Notes in
Mathematics 747: 123-131.
- 1979: The fine topology in potential theory. —
KUMI Preprint Series No. 26.
Følner, E., 1979: Almost periodic sets in topological
groups. - KUMI Preprint Series No. 29.
Grove, K. & Hansen, V. L., 1979: Integrability of
G-structures and flat manifolds. — KUMI Preprint
Series No. 5.
Grubb, G., 1978: Remainder estimates for eigenvalues
and kernels of pseudo-diflerential elliptic systems.
- Math. Scand. 43: 275-307.
- 1978: On the spectral theory of pseudo-diflerential
boundary problems. - KUMI Preprint Series No.
33.
- 1978/79: Estimations du reste dans l'étude des Valeurs
propres des problémes aux limites pseudodifférentiels
elliptiques. — Séminaire Goulaouic-
Schwartz, Exposé XIV.
Hansen, F., 1979: A theorem on boundedness of an
operator. - RIMS Publication No. 274, Kyoto
University.
- 1979: Towards a spectral theory on an indefinite
inner product space. - In: Operator Algebra, Kyoto
University, RIMS Publication.
- 1979: An operator inequality. — KUMI Preprint
Series No. 20.
Hansen, V. L., 1977: On a theorem of Al'ber on
spaces of maps. — J. DifT. Geom. 12: 565-566.
25 Årbog 1979
376 Universitetets årbog 1979
- 1979: Polynomial covering spaces and homomorphisms
into the braid groups. - Pacific I. Math.
81: 399-410.
- 1979: Om Thom's teori for elementære katastrofer.
- KUMI Publikationsserie Nr. 1.
- 1979: Efter Morris Kline - Hva' så! eller Hva' nu?
- Bidrag til essay-samlingen Den ny matematik i
Danmark (redaktion: P. Bollerslev). — Gyldendal.
- & Grove, K., 1979: Se under Grove.
Jacobsen, L., 1979: Invariant distributions represented
as derivatives of invariant functions. — KUMI
Preprint Series No. 15.
- 1979: Some remarks on invariant Whitney fieids.
- KUMI Preprint Series No. 23.
Jakobsen, H. P., 1979: Tensor products, reproducing
kernels, and power series. - J. Funct. Anal.
31: 293-305.
- 1979: Higher order tensor products of wave equations.
— In: Colloque d'analyse harmonique noncommutative,
Marseille 1978. — Springer Lecture
Notes in Mathematics 728.
- , Kon, M. & Segal, I. E., 1979: Angular momentum
of the cosmic background radiation. - Physical
Review Letters 42: 1788-1791.
Jensen, C. U. & Simson, D., 1979: Purity and generalized
chain conditions. - J. Pure Appl. Algebra
14: 297-305.
- & Vamos, P., 1979: On the axiomatizability of
certain classes of modules. — Math. Z. 167: 227-
237.
- , Berg, C. & Christensen, J. P. R., 1979: Se under
Berg.
Jøndrup, S., 1978: Flat and projective modules. -
Math. Scand. 43: 336-343.
- 1979: Indecomposable modules. — In: Ring Theory,
Antwerp 1978: 97-104. Marcel Dekker.
- 1979: Homological dimensions of some P. I. rings.
- KUMI Preprint Series No. 16.
- 1979: Rings of quotients of some semiprime P. I.
rings. - Commun. Algebra 7: 279-286.
- & Ringel, C. M., 1978: Remarks on a paper by
Skornyakov concerning rings for which every module
is a direct sum of left ideals. — Archiv der
Math. 31: 329-331.
Kehlet, E., 1978: A proof of the Mackey-Blattner-
Nielsen theorem. - Math. Scand. 43: 329-335.
- 1978: Disintegration theory on a constant field of
non-separable Hilbert spaces. — Math. Scand. 43:
353-362.
Laursen, K. B., 1979: Kan man differentiere på mere
end én måde? — Normat 27: 107-111.
- 1979: Prime ideals and automatic continuity in
algebras of diflerentiable functions. - KUMI
Preprint Series No. 17.
Lønsted, K., (editor) 1979: Algebraic Geometry,
Summer Meeting, Copenhagen, August 7-12,
1978. - Springer Lecture Notes in Mathematics
732.
- 1979: On the local classification of quotients of
algebraic varieties by finite groups. - Preprint,
IHES/M/79/268.
Maserick, P. H., 1979: Differentiation of Lp-functions
on semilattices. — KUMI Preprint Series No.
12.
Moesgaard, K. P., 1979: Tycho Brahe. - Dansk Biografisk
Leksikon, Bind II.
- 1979: Kætteri mod troen på det objektive. - Dansk
Kirkeliv LVI: 38-44.
Møller, J. M., 1979: Two notes on polynomial covering
spaces. - KUMI Preprint Series No. 13.
Nielsen, O. A. 1979: The failure of the topological
Frobenius property for nilpotent Lie groups. -
KUMI Preprint Series No. 4.
Olesen, D. & Gootman, E. C., 1979: Spectra of actions
of type I C*-algebras. — KUMI Preprint
Series No. 28.
- , Landstad, M. B. & Pedersen, G. K., 1978: Towards
a Galois theory for crossed products of C*-
algebras. - Math. Scand. 43: 311-321.
- & Pedersen, G. K., 1978: Applications of the Connes
spectrum to C*-dynamical systems. - J.
Funct. Anal. 30: 179-197.
- & Pedersen, G. K., 1979: Applications of the Connes
spectrum to C*-dynamical systems, II. — KUMI
Preprint Series No. 2.
- & Pedersen, G. K., 1979: On a certain C*-crossed
product insid« a W*-crossed product. - KUMI
Preprint Series No. 10.
- , Pedersen, G. K. & Takesaki, M., 1979: Ergodic
actions of compact abelian groups. — KUMI
Preprint Series No. 19.
Pedersen, G. K., 1979: C*-Algebras And Their
Automorphism Groups. — London Mathematical
Society Monographs No. 14. Academic Press,
London/New York.
- 1979: The linear span of projections in simple C*-
algebras. — KUMI Preprint Series No. 27.
- & Akemann, C. A., 1979: Central sequences and
inner derivations of separable C*-algebras. - Amer.
J. Math. 101: 1047-1061.
- & Cuntz, J., 1979: Equivalence and traces on C*-
algebras. — J. Funct. Anal. 33: 135-164.
- , Landstad, M. B. & Olesen, D., 1978: Se under
Olesen.
- & Olesen, D., 1978: Se under Olesen.
- & Olesen, D., 1979: Se under Olesen.
- , Olesen, D. & Takesaki, M., 1979: Se under
Olesen.
- & Takai, H., 1979: Crossed products of C*-algebras
by approximately uniformly continuous actions.
- KUMI Preprint Series No. 9.
Pedersen, N. V., 1979: On certain KMS-weights on
Institutter 377
C*-crossed products. - KUMI Preprint Series
No. 18.
Rieffel, M. A., 1979: Unitary representations of
group extensions; an algebraic approach to the
theory of Mackey and Blattner. — Studies in Analysis,
Advan. Math. Suppl. Ser. 4: 43-82.
— 1979: Normal subrings and induced representations.
— J. Algebra 59; 364-386.
— 1979: Review of »Induced Representations and
Banach *-Algebraic Bundles«, by J. M. G. Fell. -
Bull. Amer. Math. Soc. 1: 232-237.
— 1979: Actions of finite groups on C*-algebras. -
KUMI Preprint Series No. 22.
Szankowski, A., 1979: The space of all bounded operators
on Hilbert space does not have the approximation
property. - In: Séminaire d'analyse fonctionelle
1978-79, Exposé 14-15, Ecole Polytechnique,
Paris.
Takemoto, H., 1979: Completely positive maps on
approximately finite dimensional Iloo-factors. -
KUMI Preprint Series No. 25.
Terp, M. & Eymard, P., 1979: La transformation de
Fourier et son inverse sur le groupe des ax+b d'un
corps local. — Dans: Analyse Harmonique sur les
Groupes de Lie II. Séminaire Nancy-Strasbourg
1976-78. — Springer Lecture Notes in Mathematics
739: 207-248.
Thorup, A. & Jessen, B., 1978: The algebra of polytopes
in affine spaces. — Math. Scand. 43: 211-240.
Topsøe, F., 1979: On construction of measures. - In:
Proceedings of the conference: Topology and
Measure, Greifswald 1978.
— 1979: Information theoretical optimization techniques.
- Kybernetica 15: 8-27.
— 1979: Approximating pavings and construction of
measures. — Colloquium Mathematicum 42: 367-
375.
— 1978: Et informationsteoretisk spil i tilknytning til
maksimum-entropiprincippet. - Nord. Mat.
Tidsskr. 25/26: 157-172.
— 1979: Thin trees and geometricai criteria for Lebesque
nullsets. - KUMI Preprint Series No. 24.
— , Jørsboe, O. G. & Mejlbro, L., 1979: Some Vitali
type theorems for Lebesque measure. — Matematisk
Institut, DTH, Publikationsserie, Juli 1979.
Yui, N., 1979: Formal groups and some arithmetic
properties of elliptic curves. — In: Algebraic Geometry,
Copenhagen 1978. — Springer Lecture Notes
in Mathematics 732: 630-658.
— 1979: On the formal groups arising from the Fermat
curves. - C. R. Math. Rep. Acad. Sci. Canada
1: 191-194.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Søren Christian: Uendelig deibarhed af
Student-fordelingen, 20.12.79.
Bendsøe, Martin Philip: Styring og kontrol af mangfoldigheder
med få vektorfelter, 21.5.79.
Bennedsen, Benned: Total absolut krumning af immersioner
i Riemann'ske mangfoldigheder,
28.5.79.
Dyre, Jeppe: Non-standard teori for C(X), 15.5.79.
Edvardsen, Mogens Rieck: Klassisk talteori for
kvadratiske former, belyst ved samspillet mellem
geometri, diophantisk approksimation og matrixalgebra,
26.11.79.
Eliasen, Trine: Om potenssætningen i Apollonios'
Keglesnitslære og om Newtons bestemmelse af
stedet til fire linier ved hjælp af denne sætning,
28.2.79.
Guildal, Mogens Terkel: Leonardo Pisanus' bog om
kvadrattal, 25.9.79.
Hansen, Peder Vestergaard: Stamfunktion og integral.
Udvidelse af Lebesque integralet med henblik
på at tilbagegive integrationsteorien den klassiske
sammenhæng med differentiation, 16.3.79.
Hjersing, Niels: Nogle anvendelser af spektralsekvenser
og Steenrod-kvadrater, 26.3.79.
Hjort, Ralf Valdemar: Sætninger i første og anden
bog af Apollonios' Keglesnitslære vedrørende hyperblen
og den konjugerede hyperbel, 29.10.79.
Holm, Steen. Summer af kvadrater og repræsentationer
af A-tal i algebraiske tallegemer, 20.3.79.
Jensen, Lars Gerhard: Atiyah-Bott-Lefschetz' fixpunktsætning
og én eller flere af dens anvendelser
inden for repræsentationsteorien, 10.4.79.
lensen, Steen Lykke: Babylonisk måneteori,
26.11.79.
Jessen, Claus Seidelin: Topologi og mekanik,
24.9.79.
Jørgensen, Lene: Apollonios: Konika bog 5, 2.11.77.
Kramer, Allan, L.,: Opskrivelighed af funktioner på
endelig form, 27.2.79.
Mejdahl, Kirsten: Hovedsætningen for diofantiske
mængder med anvendelser og udvidelser,
17.12.79.
Milhøj, Anders: Serre's conjecture, Eisenbud-Evans'
conjecture og complete intersections, 16.5.79.
Møller, Kaj: Princip om den maksimale entropi,
11.6.77.
Nielsen, Lars Tyge: Transversality theory for manifolds
with corners, 29.11.79.
Petersen, Alice: Om konvekse polytopers f-vektorer,
2.1.79.
Petersen, Stig: Algebraiske grupper med særligt henblik
på Bott's sætning i karakteristisk Q, 30.1.79.
Sparre, Per Knud: Lokalisering af nilpotente rum
med en anvendelse på exceptionelle H-rum,
7.5.79.
25'
378 Universitetets årbog 1979
Udenlandske gæster:
Dr. E. Briem, Reykjavik, professor P. H. Maserick,
Pennsylvania, U.S.A., professor O. A. Nielsen,
Kingston, Canada og dr. H. Takai, Tokyo tilbragte
første halvdel af 1979 ved instituttet. Professor V. B.
M. lorio og professor R. J. lorio jr., begge Rio de
Janeiro besøgte instituttet i januar og februar 1979,
dr. S. Szarek, Warszawa i maj, professor E. C. Gootman,
Georgia, U.S.A. i august, dr. G. Vincent-
Smith, Oxford i september og fil. lic. P. Sallinen,
Oulu, Finland i oktober og november 1979. Professor
W. G. Bade, Berkeley, U.S.A. opholder sig siden
10. august 1979 ved instituttet, professor H. Takemoto,
Tohuku, Japan siden 28. august og professor
M. Tanaka, Tokyo siden 22. oktober 1979.
Rejser:
Kandidatstipendiat B. Durhuus fortsatte sit studieophold
ved Institut des Hautes Etudes Scientifiques,
Bures ved Paris, indtil 31. august 1979, og genoptog
opholdet 20. oktober-20. november 1979.
Lektor G. A. Elliott fortsatte sit gæsteophold ved
University of Ottawa, Canada indtil 15. juli 1979.
Lektor K. Grove opholdt sig ved State University
of New York at Stony Brook 1. juli-7. august 1979.
Lektor Gerd Grubb opholdt sig i første halvdel af
1979 ved Ecole Polytechnique, Palaiseau, Université
de Paris Sud, Orsay og ved Institut des Hautes Etudes
Scientifiques, Bures.
Kandidatstipendiat Niels Grønbæk er fortsat på
studieophold ved University of California at Los
Angeles.
Kandidatstipendiat F. Hansen fortsatte sit studieophold
ved universitetet i Kyoto indtil 30. juni 1979.
Han tilbragte endvidere månederne juli, september
og oktober 1979 i Marseille samt november og december
1979 i Genéve.
Kandidatstipendiat L.Jacobsen er siden 1. oktober
1979 på studieophold ved University of Warwick,
Coventry, England.
Professor C. U. Jensen opholdt sig i efterårssemestret
1979 ved 3 universiteter i Canada og ved 4
universiteter i U.S.A.
Lektor Knud Lønsted opholdt sig 1. februar-30.
juni 1979 ved Institut des Hautes Etudes Scientifiques,
Bures.
Seniorstipendiat Dorte Olesen var i 2. kvartal
1979 på gæsteophold ved Centre de Physique Théorique
2, C.N.R.S., Marseille.
Professor G. Kjærgaard Pedersen var i 2. kvartal
1979 på gæsteophold ved Université de Marseille-
Luminy.
Seniorstipendiat Niels Vigand Pedersen er siden
1. august 1979 på studieophold ved University of
California at Berkeley.
Lektor A. Szankowski er siden 1. august 1979 på
gæsteophold ved Hebrew University, Jerusalem.
Kandidatstipendiat M. Terp er siden 1. oktober
1979 på studieophold ved Université de Paris 6.
Lektor F. Topsøe tilbragte 2. kvartal 1979 ved
universitetet i Miinster.
Tage Gutmann Madsen
3. Institut for matematisk statistik
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, 1 lektor med orlov uden løn,
1 ekstern lektor, 1 forskningsrådsstipendiat, 7 deltidsansatte
instruktorer, 5 deltidsansatte kontorfunktionærer.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Matematisk Statistik har ansvaret for
forskning i statistikkens teori og metodik samt i
sandsynlighedsteori (sandsynlighedsregning). Disse
områder er i centrum for instituttets forskningsvirksomhed,
og det er desuden vigtigt at have kontakt
med og indsigt i de matematiske og datalogiske hjælpemidler
såvel som indsigt i forskellige anvendelsesfelter
og konkret erfaring med anvendelser.
Statistikkens teori angiver de almindelige principper
for at drage slutninger om generelle sammenhænge
ud fra konkrete observationer (Algebraiske
metoder i statistikkens teori, Ekstremalpunktsmodeller.
Statistiske modellers geometri. Asymptotiske
udviklinger). Statistikkens metodik udmønter disse
principper i de forskellige statistiske modeller, hvoraf
nogle har bred anvendelse til beskrivelse af strukturelle
sammenhænge (Vekselvirkningsmodeller,
Regressionsanalyse, Flerdimensionale normale statistiske
modeller), mens andre mere specifikt retter sig
mod de enkelte anvendelser (Statistisk inferens i stokastiske
processer).
Sandsynlighedsregningen dyrkes dels som matematisk
disciplin (med betydning for udformningen
af statistikkens teori og metodik) (Sandsynlighedsregning,
Markovprocesser), dels med henblik på anvendelse
af modeller i teknik og videnskab (Ekstremumsværdier
og ordnede observationer, Forgreningsprocesser
og køteori).
Statistikkens anvendelser rækker ud over de fleste
af samfundets områder. Instituttet har i beretningsåret
navnlig arbejdet inden for biologiske anvendelser.
Institutter 379
Algebraiske metoder i statistikkens teori:
Arbejdet på en fremstilling af det algebraiske grundlag
for statistikkens teori er fortsat. (Hans Brøns).
Ekstremalpunk tsmode tier:
En samlet fremstilling af den eksisterende teori for
ekstremalpunktsmodeller er i det væsentlige afsluttet.
I samarbejde med A. P. Dawid, London, undersøges
muligheden for at anvende invariansbetragtninger
i forbindelse med repetitive strukturer.
Der arbejdes på en fuldstændig behandling af
Rasch-modellen for intelligenstest som ekstremalpunktsmodel
(Steffen L. Lauritzen).
Muligheden for anvendelse af lokale grænsesætninger
for ikke-identisk fordelte variable til løsning
af konkrete ekstremalpunktsproblemer undersøges.
(Steffen L. Lauritzen, Ib Skovgaard).
Statistiske modellers geometri:
I samarbejde med Lene Theil Skovgaard, Statistisk
Forskningsenhed, og Michael Væth, Århus, undersøges
forbindelsen mellem forskellige stabiliserende
transformationer og klassen af ækvivariante differentialgeometrier
i kategorien af statistiske problemer.
(Steffen L. Lauritzen).
Asymptotiske udviklinger:
Der arbejdes på asymptotiske udviklinger af fordelinger
af flerdimensionale maksimum likelihood estimatorer.
Hovedvægten lægges på tilfælde med uafhængige,
men ikke identisk fordelte observationer.
En artikel om transformation af Edgeworth udviklinger
i det kontinuerte tilfælde er skrevet. Desuden
er udviklinger af tætheder blevet undersøgt med
henblik på en vurdering af restleddet. (Ib Skovgaard).
Vekselvirkningsmodeller:
I samarbejde med Nanny Wermuth, Mainz, udarbejdes
modeller til beskrivelse af vekselvirkning mellem
både kvalitative og kvantitative variable. (Steffen
L. Lauritzen).
Regressionsanalyse:
Som en udløber af de biologiske anvendelser er forskellige
metoder i regressionsanalysen undersøgt,
specielt estimation i funktionelle relationer, regressionsanalyse
med stokastiske koefficienter og de forbedrede
approksimationer, der benyttes i ikke-lineær
regressionsanalyse. (Søren Johansen).
Flerdimensionale normale statistiske modeller:
Der er udviklet en generel metode til bestemmelse af
fordelinger af egenværdier. Derved er fordelingerne
af to teststørrelser vedrørende kvaternionstruktur af
kovarianser bestemt. (Steen Andersson, Søren Tolver
Jensen).
En samlet fremstilling af teorien for normale statistiske
modeller er under udarbejdelse. (Steen Andersson,
Hans Brøns, Søren Tolver Jensen).
Statistisk inferens i stokastiske processer:
En undersøgelse om estimation i M/M/l-køen med
udledelse af eksakte fordelingsresultater er afsluttet.
Der arbejdes fortsat med analyse af fraværsdata,
bl.a. med en undersøgelse af, hvilke mål der giver
den bedste beskrivelse af faktisk sygelighed. Der inddrages
analyse af individuelle forløb. (Inge Henningsen).
Sandsynlighedsregning:
En bog om Radon mål og deres anvendelse i sandsynlighedsregningen
er færdiggjort. (Tue Tjur).
Et arbejde om den funktionelle centrale grænseværdisætning
for martingaler er afsluttet. Hovedresultatet
angiver nødvendige og tilstrækkelige betingelser
for konvergens mod en Brownsk bevægelse og
svage tilstrækkelige betingelser for konvergens mod
en blanding af Brownske bevægelser. (Holger Rootzén).
Markovprocesser:
Arbejdet med en fremstilling af teorien for Markovprocesser
er fortsat. Tidligere udarbejdede afsnit er
blevet revideret, og en første version af et kapitel om
diffusionsprocesser i en dimension er skrevet.
Der foreligger et arbejde om karakterisering af
fødsels- og dødstider for en Markovkæde. Hermed
må de væsentligste problemer vedrørende beskrivelsen
af sådanne tider anses for løst. (Martin Jacobsen).
Ekstremumsværdier og ordnede observationer:
Sammen med M. R. Leadbetter, Chapel Hill, North
Carolina, og G. Lindgren, Lund, arbejdes der på en
monografi om teorien for ekstremumsværdier for stationære
stokastiske processer. Desuden undersøges
den asymptotiske opførsel af ekstremumsværdier for
lineære processer med eksponentielt aftagende haler.
Et arbejde udført i samarbejde med V. Watts og
M. R. Leadbetter, Chapel Hill, North Carolina, om
»intermediate order statistics from dependent sequences
« er afsluttet. (Holger Rootzén).
380 Universitetets årbog 1979
Forgreningsprocesser og kø teori:
Bidragene til en monografi om forgreningsprocesser,
der skrives sammen med Heinrich Hering, Gottingen,
er i det væsentlige færdiggjort.
Der er påbegyndt en undersøgelse af nogle equilibriumsegenskaber
ved M/G/l-køen, herunder kølængdesandsynligheder
og restbetjeningstiden ved
lange kølængder. (Søren Asmussen).
Biologiske anvendelser:
Sammen med en gruppe læger fra Rigshospitalet er
forskellige modeller for optagelsen af galactose og
ethanol i leveren studeret.
Samarbejdet med nogle læger i Lausanne om modeller
for optagelse af aminosyrer i tarmen på marsvin
og hunde fortsætter. (Søren Johansen).
Det uformelle samarbejde med Statistisk Forskningsenhed
er kommet i gang, jf. Årbogen for 1978.
Derudover har adskillige medarbejdere såvel som
studerende på 2. del løbende en række anvendt-statistiske
projekter i gang.
Statistikkens historie:
I anledning af Københavns universitets 500 års jubilæum
den 1. juni 1979 skal der udarbejdes en redegørelse
for den matematiske statistiks historiske udvikling
i Danmark. For at få den rette baggrund for
udviklingen i forrige århundrede har det været nødvendigt
at foretage et dybtgående studium af Gauss'
bidrag til den matematiske statistik. I lys heraf er
danske bidrag til mindste kvadraters metode fremstillet.
I en særskilt artikkel er der gjort rede for
Thieles betydningsfulde resultater. Der arbejdes på
at føre fremstillingen frem til 1950. (Anders Hald).
Publikationer:
Andersson, S. A., 1979: Distribution of maximal invariants
using proper action and quotient measures.
— Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 2.
— & M. Perlman, 1979: Two testing problems relating
the real and complex muldvariate normal distribution.
- Dept. of Stat., Univ. of Chicago.
Technical Rep. No. 95.
Annual Report 1978, 1979.
Asmussen, S. (editor), 1979: Problems and exercises
in probability theory. - Inst. Math. Statist. Univ.
Cop. 43 pp.
— 1978: Some martingale methods in the limit theory
of supercritical branching processes. - Adv.
Prob. Related Topics, 5, Branch. Proc.: 1-26.
Bjornsson, O. J., 1979: Four simple characterizations
of standard Borel spaces. - Inst. Math. Statist.
Univ. Cop. Prepr. 4.
Dion, J.-P. & N. Keiding, 1978: Statistical inference
in branching processes. - Adv. Prob. Related Topics,
5, Branch. Proc.: 105-40.
Edwards, D., 1979: Large sample tests for stationarity
and reversibility in finite Markov chains. -
Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 1.
Hald, A., 1979: T. N. Thiele's contributions to statistics.
— Inst. Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 6.
Hansen, T. M., Keiding, S., Lauritzen, S. L., Manthorpe,
R., Sørensen, S. F. & A. Wiik, 1979: Clinical
assessment of disease activity in rheumatoid
arthritis. — Scand. J. Rheumatology 8: 101-5.
Hering, H., 1978: Multigroup branching diffusions.
- Adv. Prob. Related Topics, 5, Branch. Proc.:
177-218.
Jacobsen, M., 1979: Markov chains: Birth and death
times with conditional independence. — Inst.
Math. Statist. Univ. Cop. Prepr. 7.
Johansen, S., 1979: Introduction to the theory of
regular exponential families. - Inst. Math. Statist.
Univ. Cop. Lecture Notes 3.
— 1979: A note on the Welch-James approximation
to the distribution of the residual sum of squares
in a weighted linear regression. - Inst. Math. Statist.
Univ. Cop. Prepr. 3.
— 1979: Some comments on robustness. - Inst.
Math. Stat. Univ. Cop. Prepr. 5.
— & F. L. Ramsay, 1979: A bang-bang representation
for 3x3 embeddable stochastic matrices. - Z.
Wahrscheinlichkeitstheorie verw. Gebiete 47:
107-118.
Keiding, S., Johansen, S., Midtbøll, L, Rabøl, R. &
L. Christiansen, 1979: Ethanol kinetics in human
liver and pig liver. - Amer. J. Physiol. 237: 316-24.
— , Johansen, S. & K. Winkler, 1979: Hepatic galactose
elimination kinetics in the intact pig. - Rigshospitalet
16 pp.
Lauritzen, S. L., 1979: Lecture notes on contingency
tables. - Inst. Math. Statist. Univ. Cop. 50 pp.
Leadbetter, M. R., Lindgren, G. & H. Rootzén,
1979: Extremal and related properties of stationary
processes, part I. — Dept. Math. Statist. Umeå
University. Report 1979-2.
Robinson, J. W. L., Sepulveda, F. V., Antonioli, J.-
A. & S. Johansen, 1979: The kinetics of sodiumdependent
phenylalanine influx in the intestine of
the dog: A comparison between ileum and colon.
— Hopital Cantonal, Lausanne: 22 pp.
Specialeopgaver:
Hansen, H. C. G., 1979: Kategorien af projektive
statistiske felter.
Ingerslev, O., 1979: Asymptotisk teori for eksponentielle
familier.
Olsen, E., 1979: Om psykologiske test-data og statistisk
analyse.
Institutter 381
Gæster:
Docent Otto J. Bjornsson, Universitetet i Reykjavik,
besøgte instituttet fra den 12.2. til den 1.8.
Professor Heinrich Hering, Universitetet i Gottingen,
besøgte instituttet fra den 15.3. til den 15.4.
Professor Ingram Olkin, Stanford University, besøgte
instituttet fra den 1.10 til den 31.12.
Rejser:
Steffen L. Lauritzen opholdt sig i februar-marts ved
City University, London.
Steen Andersson opholdt sig fra den 20.6. til den
22.8. ved Department of Statistics, Stanford University.
Søren Tolver Jensen.
4. Datalogisk institut
Stab:
Instituttet råder over et gæsteprofessorat og har derudover
2 professorer, 9 lektorer og 4 adjunkter som
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere samt 2
eksterne lektorer. Af 6 TAP-stillinger er én fordelt på
to personer i forholdet 4/7:2/5, og instituttet har tillige
en kontorelev under uddannelse.
Forskningsvirksomhed:
Databehandlingens tidlige historie:
Fortsat arbejde med dokumentation af de af P. Naur
i 1951 og 53 udviklede programmer som bidrag til
indsamlingen af kildemateriale for databehandlingens
tidligste udvikling. (P. Naur).
Filorganiseringsmetoder:
Fortsatte undersøgelser af filorganiseringsmetoder
med særligt henblik på at minimere søgetider. Specielt
undersøges filer på lagre med direkte tilgang,
som f. eks. pladelagre, hvor der sker hyppige sletninger
og indsættelse, således at antallet af poster er
næsten konstant. Til måling af søgetider er der udviklet
et sæt programmer, der gør det muligt at simulere
sådanne filer med forskellige organiseringer
og belastninger. I forbindelse hermed undersøges reorganiseringshyppighed
og metoder til reorganisering
uden brug af ekstra lager. Endvidere studeres
datamatiske systemers præstation og ydeevne, specielt
ventetider, samt målemetoder og analytiske metoder
i forbindelse hermed. (B. Pedersen).
Pascal:
Pascal betegner et programmeringssprog, der gennem
de senere år har udmærket sig ved en voksende
popularitet, først på universiteter senere i erhvervslivet.
Sproget benyttes i stor udstrækning i DIKU's
undervisning. Der er på DIKU udviklet en oversætter
til sproget. I tilknytning hertil har der gennem
årene været arbejdet med en afklaring af sprogdefinitionen
af udvidelser af sproget. For tiden er der internationalt
bestræbelser igang med henblik på at fa
sproget standardiseret i ISO-regi, og dette arbejde
følges nøje. (J. Steensgaard-Madsen).
Studier i programanalyse og -konstruktion:
Dette fortsættende projekt sigter mod at bidrage til
programmeringens metodelære gennem detaillerede
studier af foreliggende programmers egenskaber og
af de skridt, der kan erkendes at tages under faktisk
programudvikling. Resultaterne af studierne vil blive
udgivet som monografi. (P. Naur).
Beskyttelse og programnedlæggelse i operativsystemer:
En datamaskines operativsystem sørger for at flere
job (programmer) kan udføres parallelt, at job er
beskyttet mod hinanden, at job kan nedlægges (programmet
fjernes), og at job kan kommunikere med
hinanden (f.eks. gennem et fil- eller databasesystem
eller med meddelelser). Primitive operativsystemer
sørger kun for parallel udførelse og kommunikation,
og disse funktioner er velafklarede i litteraturen.
Derimod er beskyttelse og nedlæggelse temmelig uudforskede,
specielt deres samspil med kommunikation.
Ved projektet afklares begreberne beskyttelse og
nedlæggelse. Målet er at definere en »kerne« (dvs. et
sæt grundoperationer til at opbygge operativsystemer),
der kan bruges til at implementere systemer
med beskyttelse og nedlæggelse. Som et delmål skal
det vises, hvordan kernen kan bruges til at implementere
de vanskelige dele af et avanceret operativsystem.
Begrebsafklaringen og et forslag til en kerne er i
øjeblikket ved at blive dokumenteret i form at et
speciale (E. R. Nielsen med S. Lauesen som vejleder).
Projektet er i øvrigt forløbet som et samarbejde
mellem disse to personer samt O. Caprani, A. P.
Ravn og E. B. Andersen.
Concurrent Pascal:
Udover arbejdet med IO systemer, der anvender
Concurrent Pascal som beskrivelsesværktøj, vil der
blive undersøgt, hvor godt sproget er til at beskrive
flexible grænseflader mellem operativsystem og brugerprogrammer.
I denne undersøgelse anvendes er382
Universitetets årbog 1979
faringer fra konstruktion af adskillige større systemer.
(A. P. Ravn).
10 Systemer:
I forbindelse med begrebsdannelsen ydre enheds
monitor, »Device Monitor« (eng.), er der opnået en
vis forståelse for, hvordan ydre enheder kan forstås
indenfor gængs multiprogrammering. Det udviklede
begrebsapparat bliver nu afprøvet i større skala ved
at beskrive konstruktion af (model) IO systemer. IO
systemer er det programmel, der styrer egentlig indog
udlæsning fra en datamat. (A. P. Ravn).
Kritisk gennemgang af sproget Ada:
Ada betegner et programmeringssprog under udvikling
med kraftig finansiel og administrativ støtte fra
det amerikanske forsvarsministerium, der kan karakteriseres
som verdens største køber af programmer.
Med sin dominans på dette område er der ingen
tvivl om, at ministeriet kan komme til at præge
udviklingen af programmeringssprog og i videre perspektiv
undervisningen på universiteter verden over.
Da der, som et led i udviklingen af Ada sproget, blev
indkaldt kommentarer til en foreløbig definition,
blev der på DIKU etableret en gruppe som skulle
kommentere den. Gruppen har samlet sine kommentarer
og fremsendt dem til styringsgruppen bag Ada
sproget. Kommentarerne er tilgængelige i form af en
teknisk rapport fra DIKU; Comments on Preliminary
Ada. (N. Andersen, E. R. Nielsen, A. P. Ravn og
J. Steensgaard-Madsen).
Simpelt primært programmeringssprog:
Muligheden for automatisk databehandling beror
grundlæggende på, at også ordrer om datatransformering
kan repræsenteres som data. Programmeringssprog,
hvori sideordningen af programtekst og
de argumenter, den opererer på, kommer klart til
udtryk, er af John W. Backus blevet kaldt »primære
«. Eksempler på sådanne sprog er lambda-kalkulen,
GPM og TRAC. Projektet søger at udvikle et
primært programmeringssprog til didaktiske formål.
(N. Andersen).
Venfkationsregel for omslutningsgentagelse:
For hvert enkelt af de sædvanlige elementer af programmeringssprog
er i de senere år blevet opstillet
formelle regler for programverifikation. Derved opnås
såvel en mere hurtig og sikker programmering af
konkrete opgaver som en dybere forståelse af det
algoritmebegreb, elementet dækker. En omfattende
klasse af kombinatoriske algoritmer udtrykkes bekvemt
ved den af Mark B. Wells indførte omslutningsgentagelse
(»nest«), og projektet søger at belyse
dette begreb ved at opstille en verifikationsregel
for omslutningsgentagelser. (N. Andersen).
Dimensionsbundne datatyper:
Ved at programmeringssprog opfatter de størrelser,
programmer regner på, som medlemmer af bestemte
»typer«, kan man sikre mod visse formelle og logiske
programmeringsfejl. Som typer opfatter sædvanlige
programmeringssprog for eksempel »heltal«, »sandhedsværdier
«, »tekster«. Formålet med dette projekt
er at udvide den typekontrol, et programmeringssprog
kan stille til rådighed, ved at tage hensyn
til størrelsers »dimension« i fysisk forstand. Eksempler
på dimensioner er: »tidspunkt«, »masse«,
»strømstyrke«, »højde«, »pengebeløb«. Som led i
projektet studeres den algebra, regning med dimensionsbestemte
størrelser danner. Undersøgelserne
har også vist, at en størrelses dimension ikke kan
bestemmes absolut, men afhænger af den sammenhæng,
hvori størrelsen betragtes. (N. Andersen).
Data abstraktion:
At utroligt mange programmer er upålidelige, er en
sørgelig kendsgerning. Pålidelighed opnås ofte efter
en lang upålidelighedsperiode, hvori fejl konstateres
og rettes. Når først et program anses for pålideligt, er
der en tendens til at undgå ændringer i det, eller en
udskiftning af det.
Med henblik på at reducere upålidelighedsperiodens
længde vil det være ønskeligt at kunne sammensætte
store programmer af komponenter, som i
anden sammenhæng har vist deres pålidelighed. For
at dette skal lykkes, må komponenterne være således
konstrueret, at deres virkning afhænger så lidt som
muligt af den sammenhæng, hvori de indsættes. Det
viser sig, at der hyppigt er brug for komponenter
med egenskaber af en sådan art, at de kun i ringe
grad kan gøres uafhængige med veldefinerede sproglige
udtryksmidler. Derfor søger man bl.a. på DIKU
at afklare definitionen af sådanne udtryksmidler. (J.
Steensgaard-Madsen).
Anvendelse af mikrodatamater til formålsbunden drift:
Vi søger at udvikle programmeringsmetoder for programmer,
der styrer, opsamler data osv. Dette baseres
på et højere programmeringssprog, Concurrent
Pascal, samt praktisk implementering af dette sprog
på en almindelig tilgængelig mikrodatamat. (O.
Caprani).
Databaser:
Der undersøges forskellige muligheder for at tilknytte
en databasefacilitet til højere programmeInstitutter
383
ringssprog, uden at dette svulmer op til at blive et
stort program, der er ressourcekrævende og besværligt
at bruge. (T. U. Zahle).
Petri Net:
I projektet »Petri Net« undersøges Petri net, som er
et modelværktøj for parallelle processer ved hjælp af
metoder fra automatteori med det formål at karakterisere
de systemer, der lader sig modellere ved hjælp
af Petri net. Forskellige generalisationer af Petri net
undersøges på en tilsvarende måde. (E. Meiling).
Semantik:
Inden for problemstillingen at søge analogier mellem
programmeringssprog og naturlige sprog har interessen
især samlet sig om at generalisere tekniske
metoder, udviklet for programmeringssprog, til anvendelse
på datamatisk behandling af naturlige
sprog. Men der går også væsentlige påvirkninger i
den modsatte retning, fra lingvistik til datalogi. Her
arbejdes med semantiske modeller og teorier samt
med deres datamatiske realiseringer for såvel programmeringssprog
som naturlige sprog.
I indeværende år har der især været arbejdet med
sådanne semantiske modeller, som bygger på konceptuelle
grafer. Desuden er der udviklet denotationssemantiske
beskrivelser af programmeringssprog.
(G. Koch).
Dynamisk gamma tomograf:
Færdiggørelse og videreudvikling af en dynamisk
CAT (computer assisted tomograph) til måling af
bløde gammastråler i hjernen. Projektet omfatter
p.t.:
a) konstruktion af grænseflader mellem RC8000 datamat
og tomograf hhv. farveskærm
b) udvikling af drivprogrammel til tomograf og farveskærm
c) udvikling af makrofortolker til tomograf og farveskærm
d) udvikling af rekonstruktionsalgoritmen til rekonstruktion
afbilleder ud fra deres projektion. Varianten
af ART (iterativ aritmetisk rekonstruktion)
er udviklet
e) beregningsalgoritmer til inhalation.
(E. Sveinsdottir).
Digital behandling af billeder og signaler:
Fil digital billedbehandling er et system af programmer
under opbygning i programmeringssproget
PASCAL ved Datalogisk Institut. Der foretages i
øjeblikket anvendelser i samarbejde med Grønlands
Geologiske Undersøgelse, Laboratorium for Akustik,
DtH og Carlsbergs Forskningslaboratorier. Udover
anvendelser af billedbehandling er formålet rettet
mod at undersøge, hvilke egenskaber operativsystemer
og programmeringssprog skal besidde for at
kunne støtte en sådan anvendelse.
Et program til behandling af signaler er udarbejdet.
Sammen med E. Sveinsdottir, H. Hansson og B.
Hornby fremstilledes en tavle med billeder til et
tværfagligt billedsymposium ved Københavns Universitet.
(P.Johansen).
Undersøgelse af intervalmetoder til løsning af integralligninger:
Vi søger sikre øvre og nedre grænser for visse typer
integralligninger, nemlig de der er defineret ved en
kontraktionsoperator. Grænserne nås ved hjælp af
metoder fra intervalanalysen. (O. Caprani).
Facetter for det simple plant location problem:
For heltalsprogrammeringsproblemer er det af hensyn
til udviklingen af løsningsalgoritmer vigtigt at
kende facetterne i det polyeder, der er det konvekse
hylster i IR" af de heltallige løsninger til problemet.
For det simple plant location problem er en ny type
af facetter bestemt, og der arbejdes på at generalisere
denne, samt på at etablere forbindelsen til de nyere
arbejder omkring »facet lifting« inden for bl.a.
travelling salesman problemer. (S. Powell, J.
Clausen).
The average-case behaviour of the Simplex-algorithm:
Det er velkendt, at Simplex-algoritmen til løsning af
LP-problemer ikke er polynomielt begrænset. Imidlertid
forekommer meget store iterationsantal for algoritmen
meget sjældent i praksis. I dette projekt
undersøges en teori om, at denne opførsel skyldes
følgende: Sandsynligheden for, at en vilkårlig objektfunktion
for et vilkårligt ikke-degenereret LP-problem
med n variable giver anledning til mere end
polynomielt mange iterationer under løsningen af
problemet med Simplex-algoritmen, går mod 0 når n
går mod uendelig. Desuden relateres denne teori til
de nyere resultater af R. M. Karp om »probabilistic
analysis of algorithms«. (J. Clausen).
Lokaliserings problemer og heltals p rog rammen ng:
Bortset fra en analyse af afstandsmåls indflydelse på
formulering og løsning af lokaliseringsproblemer er
der i årets løb arbejdet med mere generelle klasser af
0-1 problemer med to eller flere objektfunktioner. De
indledende studier af »Minimax —> minisum reducibility
« er afsluttet; det samme gælder fortsættelsen
»Solution properties of multicriteria 0-1 problems«
384 Universitetets årbog 1979
udført i samarbejde med R. E. Burkard, Koln. De
igangværende arbejder omfatter en oversigtsartikel
med »uncapacitated facility location«, løsning af et
optællingsproblem »enumeration of feasible assignments
«, og fortsatte studier af algoritmen UNILOC
til løsning af hybride lokaliseringsproblemer. (J.
Krarup og P. M. Pruzan).
Datalogisk Praktik:
I kraft af datalogiens stærke erhvervstilknytning,
som bl.a. viser sig ved, at praktisk taget alle instituttets
kandidater ansættes i private eller halvoffentlige
edb-erhverv, modtager Datalogisk Institut løbende
anmodninger om datalogisk rådgivning og assistance.
Flere af disse henvendelser vedrører afrundede
projekter af en sådan art, at de under vejledning af
instituttets lærere kan løses af viderekommende studerende.
Da instituttet finder, at arbejdet med sådanne realistiske
opgaver udgør en væsentlig faglig del af datalogistudiet,
organiseres disse aktiviteter i en særlig
praktikordning.
På trods af stor interesse fra studenterside kan
ikke alle indsendte projekter bemandes, idet instituttet
p g a. lærermangel har været nødt til at begrænse
kursustilgangen.
I kalenderåret 1979 er følgende opgaver blevet
løst:
Lagerstyring for H. Lundbeck & Co. A/S
Programmel til Telemøder for NEUCC.
Drivprogrammer m m. for RECKU.
Drivprogram til Pladelager for Kbh.'s Teknikum.
Bibliografisk Referencesystem for Danmarks Lærerhøjskole.
Styring af Kørselsafvikling for DSB.
Syntax-analyse af MARC-poster for Forskningsbibliotekerne.
Interaktiv Oversætter for Bankernes Edb-central.
'Faxonomi for Kbh.'s Handelsbank.
Trådningsprogrammel for Søren T. Lyngsøe.
Informationssystem for Bankernes Edb-central.
Korttegning for Danmarks Geologiske Undersøgelse.
Grafiske Uddata for Kommunedata I/S.
Arkivsager for Akvadan-Harvey A/S.
Kerne til Operativsystem for Danmarks Ingeniør
Akademi.
Programmel til Operativsystem for H. C. Ørsted
Institutet.
Programmel til Projektstyring for P&T.
Oversætter for RECKU.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
O. Caprani er redaktør af en sektion i Euromicro
Journal.
J. Krarup er medlem af redaktionskomiteen for
European Journal of Operational Research og Discrete
Applied Mathematics og har desuden redigeret
nogle særnumre af European Journal of Operational
Research, omfattende udvalgte arbejder blandt de
ialt ca. 270, der blev forelagt ved EURO III, Amsterdam,
april 1979.
P. Naur er medredaktør af BIT, Nordisk Tidsskrift
for Informationsbehandling.
Standardisering af terminologi:
P. Naur er formand for Dansk Standardiseringsråds
underudvalg for edb-terminologi.
T. U. Zahle er medlem af en international arbejdsgruppe
under International Standardization
Organization, der forsøger at standardisere databasebeskrivelser.
Publikationer:
Andersen, N., 1979: Gård Mark Godes for Ordinary
Text. - DIKU-rapport 79/18, 18 s.
Burkard, R. E., J. Krarup & P. M. Pruzan, 1979:
Solution properties of multicriteria 0-1 programming
problems. - DIKU-rapport 79/8, 22 s.
Caprani, O. & K. Madsen, 1979: Interval Methods
for Global Optimization. — 10'th Annual Pittsburgh
Conference on Simulation and Control, 13
s.
- 1979: Anvendelse af »real time operating systems«
på mikrodatamater. - DIKU-rapport 79/13, 14 s..
Ingeniørforeningen.
Clausen, }., 1979: An NP-Complete Matroid Parity
Problem. - DIKU-rapport 79/10, 5 s.
- 1979: A Tutorial Note on the Complexity of the
Simplex-algorithm. - DIKU-rapport 79/16, 15 s.
- & L. Aa. Hansen, 1979: Finding k Edge-disjoint
Spanning Trees of Minimum Total Weight in a
Network: An Application of Matroid Theory. -
DIKU-rapport 79/17 og Proc. ofC079, Norwich,
18 s.
Hansen, L. R. & M.Jensen, 1979: Digital signalbehandling.
- DIKU-rapport 79/12, 50 s.
Jensen, J., S. Lauesen & A. P. Ravn, 1979: Synchronization
under a commercial operating system. -
Software-Practice and Experience, Vol. 9, pp.
729-740.
Johansen, P., 1979: The Expected Time to Find the
Maximum of a Set of Random Numbers. - DIKU-
rapport 79/6, 9 s.
Jul E. & S. Sidenius, 1979: Flytning af Concurrent
Pascal til Intel 8080. - DIKU-rapport 79/9, 98 s.
Koch, G. & N. Palmer, 1979: Pronominal detection
strategies. - Statistical Methods in Linguistics,
Journal of Linguistic Calculus, 8 s.
Institutter 385
- 1979: Eksperimentel formalisering af dansk. - DIKU-
rapport 79/19, 58 s.
Krarup, J., 1979: Report of the session on location
and distribution problems. - Annals of Discrete
Mathematics 5, pp. 411-415.
- & P. M. Pruzan, 1979: Selected families of location
problems. - Annals of Discrete Mathematics
5, pp. 327-387.
- & P. M. Pruzan, 1979: Reducibility of minimax to
minisum 0-1 programming problems. — DIKUrapport
79/5, 14 s.
- & P. M. Pruzan, 1979: Impact of distance on location
problems. — DIKU-rapport 79/20, 17 s.
- & S. Walukiewicz (redaktører), 1979: Proceedings
of the Polish-Danish Mathematical Programming
Seminar. — Instytut Badan Systemowych, Polska
Akademia Nauk, 317 s.
Kynde, K. & A. P. Ravn, 1979: Concurrent Pascal
with Device Monitors and Pointer Variables. —
DIKU-rapport 79/7, 48 s.
Larsen, H. L., 1979: Check Digit Systems. - DIKUrapport
79/1 1, 35 s.
Lauesen, S., 1979: Debugging techniques. - Software-
Practice and Experience, Vol. 9, pp. 51-63.
Meiling. E., 1979: On the Modelling Power of Petri
Nets. - Computer Science Department, Cornell
University, TR79-403, 30 s.
Naur, P., 1979: Critique of the ISO data processing
vocabulary. - The Computer Journal, Vol. 22, no.
3, p. 286, 1 s.
Ravn, A. P., 1979: User's Guide for the Concurrent
Pascal Systems at DIKU. - DIKU-rapport 79/3,
11 s.
- 1979: Three Papers on Concurrent Pascal. — DIKU-
rapport 79/15, 37 s.
Skousen, T. (redaktør), 1979: En oversigt over nogle
vigtige oflentlige edb-systemer. Bidrag fra et hold
studerende. - DIKU-rapport 79/14.
Steensgaard-Madsen, J., 1979: Pascal-Clarifications
and Recommended Extensions. — Acta Informatica,
21 s.
- 1979: Representation of almost constant vectors, —
Dept. of Computer Science, Cornell University,
I 1 s.
- 1979: Comments on a Draft Pascal Standard. —
Dept. of Computer Science, Cornell University,
15 s.
Vitåny, P. M. B., 1979: A note on DPDA Transductions
of {o,l}* and Inverse DPDA Transductions
of the Dyck Set. — DIKU-rapport 79/2, 9 s.
Zahle, T. U., 1979: A Program of Master-Strength
to Play Five-in-a-row. — Euro IFIP, 8 s.
- 1979: GO-MOKU and the Computer. - BIT (Japansk
Computer Science tidsskrift), 5 s.
Specialer:
Ansted, A., 1979: Analyse af data til skemalægning.
Fischer, L., 1979: Automatisk informationssøgning
relateret til eksperimentel semantisk analyse for
naturlige sprog.
Jørgensen, H., 1979: En flytbar program-oversætter
til en minidatamat.
Kristensen, K. Aa., 1979: Filsystemer.
Kynde, K., 1979: Drivprogrammer i højere programmeringssprog.
Mogensen, K., 1979: UNILOC: Algoritme til løsning
af en klasse hybride lokaliseringsproblemer.
Pedersen, G. S., 1979: Et databasesystem på en minidatamat.
Rasmussen, J. C., 1979: Synkronisering ved beskedudveksling
eller monitorer.
Trosborg, E., 1979: Planlægning af kommunal edbanvendelse.
Gæster:
Siv.ing. F. Aschim, Sentralinstitutt for Industriell
Forskning, Oslo, har været gæsteprofessor ved DIKU
i januar 1979.
Dr. William Kent, IBM, San José, har været gæsteprofessor
I. september - 31. oktober 1979.
Dr. Susan Powell, London School of Economics,
London, har været gæsteprofessor 1. september -31.
december 1979.
Dr. Stanislaw Walukiewicz, Systems Research Institute.
Polish Academy of Sciences, Warszawa, har
været gæsteprofessor 1. februar - 31. maj 1979.
Dr. P. Vitånyi, Stichting Mathematisch Centrum,
Amsterdam, har været gæsteprofessor i januar 1979.
Rejser:
E. Meiling har i hele 1979 opholdt sig ved Dept. of
Computer Science, Cornell University, USA.
J. Steensgaard-Madsen opholdt sig samme sted
indtil 31. juli 1979.
E. Sveinsdottir har været gæsteprofessor ved Southern
Methodist University, Dallas, Texas, USA,
indtil 30. juni 1979.
Jakob Krarup.
Biologi
1. Institut for biologisk kemi A
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 3 stipendiater og TAP-ansatte
i alt 7 hele stillinger.
386 Universitetets årbog 1979
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger indenfor to hovedfelter,
nemlig 1) de fysiske og kemiske betingelser for stoftransport
gennem cellemembraner og 2) stofskifteprocesser i isolerede
mitochondrier.
Med hensyn til den første emnekreds er udgangspunktet
for vor forskning den antagelse, at transportprocesser
hos alle levende organismer, inklusive
mennesket, er af samme fysisk-kemiske natur. Gennem
en årrække har vi set det som vor opgave at
finde egnede modelsystemer, på hvilke vi kan studere
de principper, som gælder for stofoptagelse i tarm,
udskillelse i nyrer etc.
Som model for enkeltceller har vi valgt Ehrlich
ascites celler (en kræftcelle) og Salmonella typhimurium
(en bakterie), som model for transporterende
epithelier har vi valgt hud af frø og tudse, samt tarm
af melorm og af en amerikansk silkesommerfugl.
Mitochondriestofskiftet indtager en central stilling
i langt de fleste cellers stofskifte, idet næsten hele
forbrændingen af næringsstolfer foregår i eller på
overfladen af mitochondrierne.
Mitochondriernes ånding undersøges med udstyr
og måleteknik, der til dels er udviklet her på instituttet.
Transport af salte og andre stoffer gennem epitheler. (K.
Eskesen, A. Johnsen, V. Koefoed-Johnsen, P. Kristensen.
S. Nedergaard, R. Nielsen, Y. Simonsen, H.
H. Ussing, K. Zerahn, med teknisk assistance af P.
Hansen, B. Hasmann, S. Jensen, P. Korsgaard, M.
Rappold, K. Stentoft, M. Schiødt).
Det billede, man i dag har af salttransport gennem
epitheler (tarm, nyre, kirtler) hos mennesket og højere
dyr, er med passende modifikationer baseret på
en model, der oprindelig er udviklet af vor gruppe til
at forklare salttransport fra det omgivende vand ind
gennem frøens hud. Modellen er baseret på følgende
antagelser: Kogsaltets to komponenter, den positivt
ladede natriumion og den negativt ladede kloridion,
passerer gennem epithelcellerne uafhængigt af hinanden.
Den udadvendende cellemembran er specifikt,
men passivt permeabel for begge ioner, medens kaliumioner
og de fleste andre ioner næsten ikke kan
passere. Den indadvendende cellemembran er permeabel
for klorioner og kaliumioner, men tillader
ikke simpel diffusion af natriumioner. Disse kan derimod
passere i indadgående retning via en »ionpumpe
«, altså et aktivt transportsystem, der under brug
af stofskifteenergi pumper natriumioner indad. Indpumpningen
af natriumioner, der jo har en positiv
ladning, er skyld i, at der udvikles en elektrisk spænding
mellem yderside og inderside af huden, og det
er denne spænding, der er ansvarlig for, at de negativt
ladede klorioner følger efter, så nettoresultatet
bliver en optagelse af natriumklorid.
Denne basale epithelmodel er senere blevet suppleret
med to yderligere antagelser: 1) De »tight
seals«, som lukker mellemrummet mellem cellerne i
det yderste epithellag, er ikke helt tæt, men udgør en
mere eller mindre permeabel shunt-vej mellem cellerne.
2) Cellerne i et (lerlaget epithel som frøhudens
er indbyrdes forbundne via permeable kontaktpunkter,
så epithelet kan fungere som en enhed. Begge
disse antagelser er også først udviklet i vort institut
og senere verificeret for mange andre epithelers vedkommende.
Medens modellens generelle træk er velunderbyggede
og accepterede, er de enkelte delprocesser under
intensivt studium. Hvad selve natriumpumpen
angår, antog vi oprindelig, at den var nær beslægtet
med den natriumtransportmekanisme, som findes i
røde blodlegemer, muskel- og nerveceller, og vi formodede,
at det i virkeligheden var en koblet natrium-
kalium pumpe, der pumpede 3 natriumioner ud
af cellen for hver 2 kaliumioner, der blev pumpet
ind. Det er i det forløbne år lykkedes at bevise (R.
Nielsen, se litteraturlisten), at dette faktisk er rigtigt.
Problemet angående celle til celle kontakten for natriumtransporten
er blevet studeret ved hjælp af
elektrofysiologiske og morfologiske metoder, og det
er blevet vist, at når de enkelte cellelag i epithelet er i
intim kontakt med hinanden, forøges »koblingsgraden
« mellem dem, så at alle cellelag kan deltage i
natriumtransporten, medens et forøget intraepithelialt
tryk i cellemellemrummene formindsker kontakten
og dermed nedsætter de inderste cellelags bidrag
til natriumtransporten. Et arbejde om dette emne er
i trykken (H. H. Ussing og R. Nielsen), medens et
andet nærmer sig afslutning.
Et helt nyt princip til karakterisering af transportvejene
gennem epitheler er for tiden under afprøvning
(H. H. Ussing, K. Eskesen, J. Lim). Som
omtalt i forrige års rapport er det lykkedes (H. Ussing,
Sten-Knudsen) at udvide gyldighedsområdet
for den såkaldte flux ratio ligning, idet den vises at
gælde for vilkårligt korte tidsrum efter tilsætning af
de isotoper, der anvendes til fluxmålingerne, altså
også inden isotopfluxene er blevet stationære. Hvis
flux ratio alligevel ændrer sig med tiden efter isotoptilsætningen,
og hvis systemet iøvrigt er i elektrokemisk
stationær tilstand, kan ændringen kun skyldes
en ting, nemlig at der er flere transportveje med forskellige
egenskaber (aktiv transport, elektrodiffusion
etc.). Metoden afprøves på natriumtransporten i
frøhud.
Natriumtransporten (og dermed salttransporten
og vandtransporten) gennem mange epitheler vides
at stimuleres af antidiuretisk hormon og beslægtede
hormoner. Også andre stoffer kan imidlertid udvise
en lignende effekt, der synes at udløses via dannelse
Institutter 387
af cykliske nukleotider i cellerne. Disse forhold er
under intensivt studie og et arbejde (A. Johnsen og
R. Nielsen) er i trykken.
Transportvejene i frøhud for klorid (P. Kristensen)
og deres afhængighed af tunge metaller, hormoner
og andre kemiske forbindelser (Koefoed-Johnsen)
studeres også med henblik på en samlet forståelse
af salttransportproblemerne.
Endvidere studeres frøhudens transport af kalium,
rubidium og det yderst giftige thallium. Disse
tre stoffer udviser mange ligheder, men også karakteristiske
forskelligheder i deres transport (K.
Zerahn).
Medens aktiv natriumtransport er den dominerende
i de fleste hvirveldyrceller, er der andre transportprocesser,
der bedre kan studeres i f.eks. tarmepithel
af insekter. Således studeres thallium og kalium
samt rubidiumtransporten (K. Zerahn og B.
Koefoed), samt aminosyretransporten (S. Nedergaard)
i tarm af amerikansk silkeorm. Flere arbejder
om disse emner er under trykning.
Transport af vand, salte og små organiske molekyler mellem
cellen og dens omgivelser. (E. K. Hoffmann, I. Lamberth,
C. Sjøholm med teknisk assistance af Karen
Stentoft).
Dyriske celler er meget utætte for vand. Samtidig er
de omgivet af en tynd, svag cellemembran. Det betyder,
at det bliver et fundamentalt problem for enhver
dyrisk celle at holde sit volumen konstant samtidig
med, at den nødvendige transport af næringsstoffer,
affaldsstoffer samt vand og salt kan foregå.
For saltenes vedkommende er det cellemembranens
gennemtrængelighed (permeabilitet), cellens
elektriske potentiale og den aktive Na, K-pumpe,
der bestemmer fordelingen mellem cellen og dens
omgivelser. Vi har vist, hvordan en regulering af Na,
K og Cl permeabiliteterne regulerer cellens volumen.
I år har vi specielt arbejdet på at karakterisere
Cl-transporten. C. Sjøholm og E. K. Hoffmann har i
samarbejde med L. O. Simonsen, Zoofysiologisk
Lab. B foreløbig afsluttet en undersøgelse over kloridtransporten
i Ehrlich ascites tumor celler. Vi har
fundet, at der i Ehrlich ascites tumor celler er et anionexchange
system, som minder om det extremt hurtige
anion exchange system, der er fundet i alle undersøgte
røde blodlegemer, blot er hastigheden i tumorcellerne
ca. 1000 gange mindre. Anion exchange systemet
regnes normalt for at være relateret til bikarbonat-
kloridudskiftningen i røde blodlegemer
(Hamburger skiftet). Røde blodlegemer er som bekendt
højt specialiserede for O2 og CO2 transport, og
det havde derfor ikke undret, hvis dette specifikke
exchangesystem ikke fandtes i andre celler. At vi kan
påvise et lignende, blot meget langsommere anion
exchangesystem i en anden celletype, angiver muligvis
en mere generel fysiologisk rolle for systemet. Vi
har foretaget en undersøgelse af systemets kinetiske
parametre. Systemet udviser mætningskinetik, hæmmes
af forskellige monovalente anioner og er yderst
følsomt overfor ændringer i cellernes volumen. Der
er opstillet en kinetisk model for systemet.
For aminosyrernes vedkommende spiller de samme
faktorer ind, som bestemmer fordelingen af salte,
nemlig permeabilitet, pumpe og evt. menbranpotentiale.
I. Lambert og E. K. Hoffmann er ved at undersøge
disse faktorer for Ehrlich ascites tumor celler.
Derudover reguleres mængden af aminosyrer i cellen
også ved cellens omsætning af aminosyrer. Derfor er
vi også ved at undersøge forbrændingen af de aminosyrer,
der er kvantitativt mest dominerende i cellerne.
Forbrændingen undersøges i relation til de volumenregulerende
mekanismer. Dette gøres ved Warburg
forsøg med celler, der har faet tilsat aminosyrer
mærket med radioaktivt kulstof.
Vi finder, at det fald, der kan måles i poolen af
ikke-essentielle aminosyrer skyldes dels en øget oxidativ
nedbrydning af aminosyrerne dels en ændring i
transportparametrene. Disse ændringer er dels forøget
permeabilitet for visse aminosyrer dels nedsat
pumpeaktivitet for de samme aminosyrer. Undersøgelserne
er ved at være sammenfattet i et manuskript.
Isolering af membranprotein, som er relateret til transporten
af anioner. (E. K. Hoffmann, C. Sjøholm, W. Uerkwitz
med teknisk assistance af K. Stentoft, H. Willer
og P. Korsgaard).
Med henblik på mærkningen af aniontransportproteinerne,
sådan at disse kan skelnes fra cellens øvrige
membranproteiner har vi undersøgt dels hæmningen
af transporten med DIDS (et isothiocyanoderivat af
stilbendisulfonsyre) dels med pyridoxal-5-fosfat i
forbindelse med kaliumborhydrid. Begge hæmmer
kloridfluxen irreversibelt. Ved radioaktiv mætning
af hæmmeren er det derpå muligt at identificere
anion transportproteinet.
Oprensning og karakterisering af en fosfatase fra bakterien
Salmonella typhimurium.
Dette enzym, som spiller en rolle for stoftransport
hos bakterien, er beskrevet i en afhandling, der er
under trykning (W. Uerkwitz).
Studiet af mitochondriesto[skiftet (U. F. Rasmussen, H.
N. Rasmussen, B. M. Jørgensen med teknisk assistance
af I.-L. Føhns og H. Lauritzen).
Der arbejdes hovedsageligt med hjertemitochondrier,
og projektet omfatter undersøgelser over det
system, der oxiderer tilsat nicotinamidadenin dinu388
Universitetets årbog 1979
cleotid (exo-NADH systemet), samt fraktionering af
respirationskædecomplexer. Projektet er stærkt apparaturkrævende
og medfører derfor udvikling af apparatur,
som bygges på instituttets værksted. I det
kommende år vil tilpasning af en microcomputer
(bevilget af KU) til opsamling og beregning af optiske
spektre således indtage en central position. exo-
NADH systemet, som må antages at være af afgørende
betydning for hjertets funktion, studeres med
henblik på opklaring af dets sammensætning. 1 det
kommende år forventes færdiggjort arbejder over
NADH dehydrogenasen og over ubiquinons rolle i
systemet. Fraktioneringsprojektet er startet fornyligt
og koncentrerer sig om oprensning og karakterisering
af nogle hidtil ukendte respirationskædecomplexer.
Publikationsliste:
Hoffmann, E. K., 1979: Cell colume regulation in
mammalian cells. - In: »Animals and environmental
fitness«. Editor R. Gilles. Pergamon Press,
1-18.
— , Simonsen, L. O. & Sjøholm, C., 1979: Membrane
potential, chloride exchange, and chloride conductance
in Ehrlich mouse ascites tumor cells. - J.
Physiol. 296: 61-84.
Jørgensen, B. M. & Rasmussen, H. N., 1979: Recycling
analysis of nicotinamide-adenine dinucleotide
phosphates (NADP and NADPH). — Anal.
Biochem. 99: 297-303.
Lambert, I. M. & Hoffmann, E. K., 1979: Amino
acid transport and metabolism during osmotic
shock in Ehrlich ascites tumor cells. - From: Animals
and environmental fitness. Abstract of the
first ESCPB Conference. Editor R. Gilles, Pergamon
Press: 1-3.
Nielsen, R., 1979: A 2 to 3 coupling of the Na-K
pump responsible for the transepithelial Na transport
in frog skin disclosed by the effect of Ba. —
Acta Physiol. Scand. 107: 189-191.
Rasmussen, H. N., 1979: Preparation of partially
purified firefly luciferase suitable for coupled assays.
— Methods of Enzymology, LVII: 28-36.
— 1979: Techniques for biochemical respiration
measurements. — Analytical Biochemistry 95: 414-
428.
Membrane Transport in Biology, 1979. Vol. II. Edited
by G. Giebisch, D. C. Tosteson, H. H. Ussing.
Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg, New York.
Membrane Transport in Biology, vol. IV A & IV B,
1979. Edited by G. Giebisch, D. C. Tosteson. H.
H. Ussing. Springer-Verlag, Berlin, Heidelberg,
New York.
Zerahn, K. & Koefoed, B., 1979: Transport of thallium
ions across the isolated midgut of Hyalophora
cecropia. - J. exp. Biol. 78: 105-120.
Specialerapporter:
Clausen, Bente, Bodil Petersen og Karin Thomsen:
Cellekulturers anvendelse i toxikologiske undersøgelser.
Jensen, Bjarne Søgård, og Kresten Nørgård Nielsen:
Volumenregulering og kobbers indflydelse herpå
hos den marine flagellat Dunaliella marina.
Lambert, Ian H: Aminosyretransport og metabolisme
under osmotisk stress hos Ehrlich ascites tumor
celler.
Hans H. Ussing.
2. Institut for biologisk kemi B, Enzymafdelingen.
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 4 stipendiater, 12-TAP-ansatte
(ialt 7 stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er undersøgelser over
base-, nucleosid- og nucleotid stofskiftet. Nucleotiderne
er forstadier til cellens nucleinsyrer, DNA og
RNA. .Kendskabet til biosyntesen, omdannelsen og
udnyttelsen af disse forbindelser er et væsentligt element
for forståelsen af, hvordan cellen regulerer sin
egen vækst. Viden om dette område af cellens stofskifte
bliver bl.a. anvendt inden for cancerterapien,
hvor der anvendes en række analoger til de naturligt
forekommende baser og nucleosider. Undersøgelserne
omfatter foruden den rent biokemiske karakterisering
af de pågældende omsætninger også opklaringen
af den genetiske organisation af de berørte enzymer,
d.v.s. lokaliseringen på kromosomet af de gener,
der koder for de forskellige enzymsystemer, som
katalyserer reaktioner i nucleotidstofskiftet. Generne
er ikke placeret tilfældigt på kromosomet, og viden
om den måde de er ordnet på, er en vigtig nøgle til
forståelse af samspillet mellem den genetiske struktur
og den biokemiske funktion.
Til Instituttets forskning anvendes hovedsagelig
bakterier {Escherichia coli, Salmonella typhimurium, Bacillus
subtilis), men også humane leucocyter anvendes.
Instituttets forskning kan opdeles i in vivo studier
(studier af intakte celler) og in vitro studier (studier
udført på celle-ekstrakter eller komponenter fra sådanne).
In vivo studierne består i at finde frem til,
hvilke enzymatiske reaktioner, der fører til dannelInstitutter
389
sen af bestemte stoffer i cellen, eller bevirker, at cellen
kan udnytte en bestemt forbindelse. Et vigtigt led
i sådanne undersøgelser er at isolere bakteriemutanter,
stammer, der ved mutation i bestemte gener er
blevet påført defekter i de tilsvarende enzymer, samt
at karakterisere disse mutanter ved vækst på forskellige
substrater. En stor del af forskningen er koncentreret
om at opklare samspillet mellem de forskellige
reaktioner, herunder hvordan de reguleres både på
genetisk niveau (regulation af syntesen af enzymerne)
og på enzymniveau (regulationen af det færdige
enzyms katalytiske aktivitet). Herunder er et vigtigt
hjælpemiddel også målinger af mængden i cellerne af
forskellige intermediære forbindelser, der optræder
som substrater eller produkter i de enzymatiske reaktioner.
In vitro delen af forskningsarbejdet består bl.a. i
oprensning og karakterisering af de enkelte enzymer,
der katalyserer disse stofomsætninger i cellen. Formålet
med dette arbejde er at kunne fastlægge enzymets
rolle for stofomsætningen. Ligeledes studeres
regulationen in vitro ved undersøgelse af transkriptionen
og translationen fra et specifikt stykke DNA i et
proteinsyntetiserende cellefrit system.
1) Nudeotid biosyntese og metabolisme. (Ulf Houlberg,
Bjarne Hove Jensen, Kaj Frank Jensen, Henrik
Møllgaard, Jan Neuhard, Fer Nygaard, John Pedersen).
Arbejdet med regulationen af purin og pyrimidin de
novo syntesen er fortsat, idet en væsentlig del af forskningsindsatsen
har bestået i at konstruere særlige
stammer, hvor cellerne ved en kloningsteknik er blevet
beriget med en stor dosis af et specifikt gen.
Arbejdet med projekterne indenfor deoxynucleotid
stofskiftet er ligeledes fortsat.
For tiden arbejdes med følgende projekter: a) Undersøgelse
over purin-nucleotiders indflydelse på
syntese af pyrimidin de novo enzymerne i S. typhimurium.
b) Genetisk regulation af pyrimidin biosyntesen i
S. typhimurium. Undersøgelse og isolering af regulatoriske
mutanter, c) Kloning af pyr-gtntr fra E. coli for
videre undersøgelse i in vitro studier, d) Genetisk regulation
af purin biosyntesen i S. typhimurium. e) Karakterisering
af mutanter i PRPP syntetase i E. coli.
f) Genetiske, fysiologiske og biokemiske studier af B.
subtilis mutanter med nedsat evne til at syntetisere
deoxyribonucleotider. g) Karakterisering af fag-specifikke
enzymer involverede i biosyntesen af thymin
og putrescinylthymin i CpW14 inficerede Pseudomonas
acidovarans. h) Undersøgelse af dCMP-deaminase fra
B. subtilis: rensning, konformation, betydning af
Zn+ + , kinetik.
2) Base og nucleosid metabolisme og transport.{Y'mn Boétius,
Robert Fast, Karin Hammer-Jespersen, Jytte Josephsen,
Agnete Munch-Petersen, Bente Mygind,
Ulla Rasmussen, Poul Valentin-Hansen).
Arbejdet med karakterisering af xanthosin phosphorylase
fra E. coli er foreløbig afsluttet.
Undersøgelserne over regulationen af syntesen af
de nucleosid kataboliserende enzymer og undersøgelserne
af nucleosid transport fortsætter, idet der
ligeledes her er arbejdet med konstruktion af stammer
med beriget indhold af specifikke gener.
Følgende projekter er i gang: a) Isolering af operator
og promoter mutanter i deo operon'en fra E. coli.
b) Kloning af regulatoriske gener (^/R). c) Kloning
af ^-enzymerne og isolering af regulatoriske mutanter
i E. coli. d) Undersøgelse af den naturlige polaritet
samt evt. Q-medierede termineringssteder i deooperon'en.
e) Restriktionsanalyse og sekvensbestemmelse
af det regulatoriske område på DNA af deooperon'en.
f) Kloning af mpG og nupC transportgenerne
fra E. coli for undersøgelse i et in vitro proteinsyntetiserende
system, g) Oprensning og karakterisering
af uracil phosphoribosyl transferase fra E. coli.
h) Undersøgelse af uracil transport i E. coli. Isolering
og karakterisering af mutanter med defekter i transporten.
Per Nygaard har i samarbejde med Johannes Mejer,
Bispebjerg Hospital, foretaget målinger af purin og
pyrimidin metaboliserende enzymer i lymphocyter
fra børn med immunodeficiens, ligesom der er foretaget
målinger af purin metaboliserende enzymer i
lymphocyter fra patienter med forskellige maligne
sygdomme.
Neodarwinismens teoretiske status. (Jesper Hoffmeyer).
Ifølge den syntetiske teori om organisk evolution,
neodarwinismen, kan den biologiske evolution på
Jorden i princippet forklares ud fra de mekanismer,
som styrer de genetiske forandringer i en population
fra generation til generation. Neodarwinismen kan
kaldes en reduktionistisk evolutionsteori, for så vidt
som den i væsentlig grad er baseret på genetisk teori,
først og fremmest populationsgenetik. Denne reduktionisme
synes imidlertid at blive et stigende problem
for evolutionsbiologien.
Til belysning af dette problem er mulighederne
for at formulere en ikke-reduktionistisk evolutionsteori
blevet undersøgt. Snarere end at stille spørgsmålet
om arternes oprindelse kunne en sådan teori
søge svar på det grundliggende spørgsmål om, hvordan
biologisk organisation er opstået. Det foreløbige
arbejde med denne problemstilling er publiceret i
form af en tentativ skitse for et ikke-reduktionistisk
evolutions-paradigme i artiklen: »Konturerne af et
alternativ«.
De udviklingstendenser inden for det 20. århundredes
evolutionsbiologi, som har ført til, at neodar390
Universitetets årbog 1979
winismen blev det førende paradigme, synes ikke at
være enestående for biologien. Disse udviklingstendensers
forbindelse med bredere historiske og samfundsmæssige
bevægelser er blevet undersøgt. Arbejdet
er publiceret i artiklen: »En fetisch falder ikke
ned fra himlen«. Det påvises her, at den krise, der
kendetegner evolutionsbiologien, har forbindelse
med en bredere krise i nutidens videnskab og teknologi.
Forbindelsen er mere end tilfældig, idet begge
kriser har rod i samme fænomen: at vores magt over
delaspekter både videnskabeligt og teknologisk er
blevet så stor, at naturen som sammenhængende system
står tilbage som det egentlige problem. Disse
resultater fører videre til en undersøgelse af det netværk
af, på den ene side videnskabelige og tekniske
faktorer, og på den anden side økonomiske-politiske
faktorer, som bestemmer samfundets naturgrundlag.
Publikationer:
Fink, Kirsten & Per Nygaard, 1979: Purine metabolism
in microplasmodia of Physarum polycephalum. -
Biochim. Biophys. Acta 563: 269-277.
Hoffmeyer, Jesper, 1979: »Kritik af neodarwinismen
(IV): »Konturerne af et alternativ«. - Naturkampen
nr. 10: 23-30.
— 1979: »Kritik af neodarwinismen (V): »En fetisch
falder ikke ned fra himlen«. — Naturkampen nr.
II: 15-21.
Jensen, Kaj Frank, 1979: Apparent Involvement of
Purines in the Control of Expression of Salmonella
typhimurium pyr genes: Analysis of a Leaky guaft
Mutant Resistant to Pyrimidine Analogs. - J.
Bacteriol. 138: 731-738.
— , Ulf Houlberg & Per Nygaard, 1979: Thin-Layer
Chromatographic Methods to Isolate (3'P)-labeled
5-phosphoribosyl-a-l-pyrophospate (PRPP).
Determination of Cellular PRPP Pools and Assay
of PRPP synthetase Activity. - Analyt. Biochem.
98: 254-263.
Meyer, Johannes & Per Nygaard, 1978: Cytosin Arabinoside
Phosphorylation and Deamination in
Acute Myeloblastic Leukemia Cells. — Leuk. Res.
2: 127-131.
Mejer, Johannes & Per Nygaard; 1979: Adenosine
Deaminase and Purine Nucleoside Phosphorylase
in Acute Myeloblastic Leukemia Cells. Relationship
to Diagnosis and Clinical Course. - Leuk.
Res. 3: 211-216.
— & Per Nygaard, 1979: Ageing and Activities of
Purine Metabolizing Enzymes in Leucocytes. - In
»Inborn Errors of Immunity and Phagocytosis«
MTP Press Ltd. Ed. F. Gihtler, J. W. T. Seakins
& R. A. Harkness. p. 181-187.
Munch-Petersen, Agnete, Bente Mygind, Annette
Nicolaisen & Niels Jørgen Pihl, 1979: Nucleoside
Transport in Cells and Membrane Vesicles from
Escherichia coli K12. - J, Biol. Chem. 254: 3730-
3737.
Neuhard, Jan, 1979: Biosynthesis of the Thymine
and Putrescinyl-thymine Residues in the DNA of
Bacteriophage cpW-14. - In »Institute of Experimental
Hormone Research 1957-1979« Eds. P. K.
Jenen, K. Capito, I. N. Bojesen & M. Engelhardt,
p. 303-310.
Valentin-Hansen, Poul, Karin Hammer-Jespersen
& R. S. Buxton, 1979: Evidence for the Existence
of Three Promoters for the deo Operon of Escherichia
coli K12 in vitro. - J. Mol. Biol. 133: 1-17.
Licentiatafhandling:
Cand. scient. Bjarne Jochimsen: »Purine Metabolism
in Bacteria. Regulation of Enzymes Involved
in Auxiliary Pathways«. 14. september 1979.
Spedalera ppo rter:
Borg, Stefan: The construction of a operator constitutive
^o-operon on a ^-phage. Juni 1979.
Hyldig-Nielsen, Jens Jørgen: cAMP in Escherichia coli
12. Juli 1979.
Gæster:
Farm. dr. Robert Fast, Institutionen for Mikrobiologi,
Farmaceutiska Fakulteten, Uppsala, påbegyndte
1. september et et-årigt studieophold ved Instituttet.
Jesper Hoffmeyer.
3. Genetisk institut A
Stab:
1 professor, '/j gæsteprofessor, 2 afdelingsledere, 4
lektorer, 1 adjunkt, 1 ingeniør, 5 forskningsstipendiater
og 14 TAP'er (heraf en stilling blokeret pr. I.
december).
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet forskes inden for en lang række områder
af genetikken. Der søges en forståelse af planternes
grønkorns udvikling specielt med henblik på den
genetiske regulation af klorofylsyntesen. Trods en ihærdig
indsats i mange laboratorier er dette vigtige
felt endnu ikke fuldt belyst. Ligeledes inden for plantegenetikken
er arbejdet fortsat med undersøgelser
over plantens »regnfrakke«, det vokslag, som afsondres
på plantens overflade og beskytter mod vejrliInstitutter
391
get. Mere end 50 forskellige mutanter hos den betydningsfulde
kornsort byg, er inddraget i undersøgelsen,
der omfatter såvel kemiske, cytogenetiske og
eksperimentelt økologiske analyser. Dette arbejde foregår
i samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling, og Skogshogskolans fytotron i
Stockholm.
Inden for svampegenetikken er instituttets indsats
især koncentreret omkring vandsvampen Allomyces.
Der søges her en forståelse af kønsbestemmelsens
genetik, idet kønnet hos disse svampe tilsyneladende
bestemmes af faktorer i såvel kernen som cytoplasmaet.
I forbindelse hermed pågår en isolering og
karakterisering af en lang række auxotrofe mutanter
hos Allomyces macrogynus.
I samarbejde med Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium
foretages undersøgelser over kartofTelbrok
og physoderma-sygdommtn hos majs for at
opnå en forståelse af infektionsmekanismerne bl.a.
med henblik på bekæmpelsen af disse alvorlige kulturplantesygdomme.
Inden for instituttets forskning, hvor Drosophila
(bananfluen) anvendes som forsøgsorganisme, undersøges
den mitotiske overkrydsning i hanner, idet
der søges klarhed over betydningen og indvirkningen
af en række mutagene stoffer. Non-disjunction,
som medfører trisomi og bl.a. hos mennesket forårsager
mongolisme, undersøges hos Drosophila under
forskellige betingelser, hvor miljøet, den genetiske
baggrund og organismens alder varieres. En række
mutageners virkning på bananfluens genetiske materiale
undersøges, bl.a. i samarbejde med Svejsecentralen
i et forsøg på at konstatere, om svejserøg eller
partikler fra svejserøg har en mutagen virkning hos
Drosophila.
En meget spændende udvikling har i de senere år
fundet sted inden for adfærdsgenetikken. Laboratoriet
har ved studiet af en temperaturfølsom adfærdsmutant
kunnet konstatere, at den meget komplicerede
adfærd hos denne mutant, skyldes en mutation i
et gen, som koder for et mitokondriemembranbundet
enzym.
Inden for gærgenetikken arbejdes såvel med Schizosaccharomyces
(spaltegær) som Saccharomyces (gær).
Den genetiske regulation af de ustabile parringstyper
hos Schizosaccharomyces pombe er især genstand for
interesse. Systemet består af to tæt koblede parringstypegener,
matl-M og mat2-P for henholdsvis minus
og plus, og kun ét af dem kan aktiveres i en given
celle. Under celledelingen skifter cellerne imellem to
tilstandsformer, én med et enkelt P-gen og én med to
kopier af dette gen. Medvirkende på en specifik måde
ved denne genudskiftning er dog mindst yderligere
otte gener.
Endelig arbejdes intenst med gær {Saccharomyces) i
et samarbejde med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling. Hovedvægten er i disse projekter
lagt på udviklingen af systemer til kloning af gærgener
i E. coli, og det er håbet at finde frem til et rent
gærsystem for transformation af gær.
De enkelte projekter, instituttet arbejder med, fordeler
sig på følgende måde:
Den genetiske kontrol af kloroplasternes udvikling (A.
Kahn, S. Gough, G. Kannangara, D. Simpson og D.
von Wettstein).
Kloroplasternes udvikling, specielt klorofylsyntesens
genetiske regulation, undersøges ved brug af enkeltog
dobbeltgenmutanter. Mutanternes fysiologiske
egenskaber studeres ved hjælp af biokemiske og biofysiske
metoder.
Den genetiske kontrol af langkædede lipiders biosyntese
(Penny v. Wettstein-Knowles, J. Dalgaard Mikkelsen,
D. von Wettstein, Udda Lundqvist og Ingegerd
Dormling).
Syntesen og sekretionen af overfladevokset på planterne
studeres ved hjælp af eceriferum mutanter i 50
forskellige gener af byg. Undersøgelserne omfatter
lipidkemiske, cytogenetiske og eksperimentelt økologiske
analyser.
Den genetiske kontrol af fi-glucan biosyntese i byg (Penny
v. Wettstein-Knowles og S. Aastrup).
Blandt andet undersøges regnens indvirkning på det
totale indhold af p-glucan i bygmel.
Lipidbiosyntesen i protoplaster isoleret fra mesophyll og epidermis
celler (Penny v. Wettstein-Knowles og J. Dalgaard
Mikkelsen).
Effekten af inhibitorer på voksbiosyntesen i etiolerede og
grønne majsblade (Penny v. Wettstein-Knowles og Pinarosa
Avato).
Kønsbestemmelsens genetik hos vandsvampen Allomyces (L.
W. Olson, T. Busk Nielsen og H. P. Heldt-Hansen).
Den mendelske og ikke-mendelske baggrund studeres
ved hjælp af fysiologiske og cytologiske metoder.
Cytologiske og fysiologiske studier over meiosen hos Schizosaccharomyces
pombe, Allomyces, Catenaria og Blastocladiella
(L. W. Olson og R. Egel).
Gennem studiet af synkroniseret vækst og elektronmikroskopi
undersøges parringsmekanismen under
meiosen.
26 Årbog 1979
392 Universitetets årbog 1979
Isolering og karakterisering af auxotrofe mutanter hos Allomyces
macrogynus (L. W. Olson og T. Busk Nielsen).
Røntgeninducerede næringskravmutanter isoleres
ved hjælp af diverse teknikker. Næringskravet bestemmes,
og mutanterne krydses indbyrdes og med
vildtypen, hvorpå afkommet analyseres.
Undersøgelser af eksperimentel infektion af plante parasitiske
nematoder med Catenaria (L. W. Olson og Lene Lange).
Ved hjælp af synkrone kulturer undersøges infektionsprocessen
og svampens udvikling.
Undersøgelse af physoderma-sygdom hos Zea mays (L. W.
Olson og Lene Lange).
Undersøgelse af infektionsmekanismer, livscyklus og
udvikling.
Sammenlignende undersøgelser over ultrastrukturen hos aquatiske
svampe (Lene Lange og L. W. Olson).
Ved hjælp af elektronmikroskopi undersøges de ultrastrukturelle
karakterer hos aquatiske svampesporer
i sammenligning med klassiske lysmikroskopiske
taxonomiske inddelinger af vandsvampe.
Undersøgelse af kartoffelbrok (Synchytrium endobioticum)
(Lene Lange og L. W. Olson) (i samarbejde med
Statens Plantepatologiske Forsøgslaboratorium).
Der søges en komplet beskrivelse af organismens
livscyklus.
Induktion af mitotisk overkrydsning i Drosophila melanogaster
hanner (K. Sick, E. Bahn, A. Kahn og T. Nilsson-
Tillgren).
Drosophila melanogaster hanner viser normalt ingen
meiotisk overkrydsning, og spontan mitotisk overkrydsning
forekommer ligesom i hunnerne meget
sjældent. Det undersøges, om natriumazid er rekombinogent
i Drosophila hanner med konstruerede,
mærkede stammer, der gør det muligt at skelne mellem
induktion aT mutation og induktion af overkrydsning.
Det er hensigten at undersøge en række
mutagene stoffer med denne opstilling.
Den genetiske kontrol af adfærden hos Drosophila (E. Bahn
og L. Søndergaard).
Den biokemiske baggrund for den afvigende opførsel
hos en temperaturfølsom adfærdsmutant karakteriseres.
Ved hjælp af SDS-polyacrylamidgelelektroforese
studeres forskelle i mitokondriemembranproteiner,
og ved hjælp af TLC undersøges forskelle i fosfolipid-
sammensætningen mellem vildtype og mutant
mitokondriemembraner. Med et kemisk mutagen
(EMS) induceres nye dominante adfærdsmutationer.
Non-disjunction hos Drosophila (K. Sick, E. Bahn og L.
Søndergaard).
Hyppigheden af non-disjunction hos Drosophila undersøges
under forskellige betingelser, hvor miljøet,
den genetiske baggrund og organismens alder varieres.
Svejserøg som mutagen (E. Bahn og R. Stem) (i samarbejde
med Svejsecentralen).
Ved hjælp af »recessive lethal test« undersøges det,
om svejserøg og partikler fra svejserøg virker mutagent
på Drosophila.
Kemiske mutagener (A. Kahn, T. Nilsson-Tillgren, E.
Bahn, L. Søndergaard, Barbro Strid, Bodil Søgaard
ogj. Larsen).
Na-azids mutagene virkning søges undersøgt i en
række eukaryote organismer.
Genetisk regulation af de ustabile parringstypegener hos
Schizosaccharomyces pombe (spaltegær) (R. Egel).
En »homothallisk« stamme af spaltegær består altid
af en celleblanding af begge parringstyper, (-) og
( + ). Enhver celle indeholder begge parringstypegener,
matl-M og mat2-P, som er tæt koblede, men
kun ét af dem kan aktiveres i en given celle. Ved
hjælp af en særlig mutant med en partiel defekt i Pgenet
og andre mutanter, som viser en nedsat hyppighed
af parringstypeskift, kunne der konstateres
følgende: Under celledelingen skifter cellerne imellem
to tilstandsformer, én med et enkelt P-gen og én
med to kopier af dette gen. Formelt betragtet bliver
matl-M erstattet med matl-P under en sådan ændring
(eller omvendt). Medens ingen ændring sker
med selve mat2-P genet, bliver dog en nøjagtig kopi
deraf overført til matl genet, og det er kun ved denne
position, at parringstypegenerne kan komme til udtryk.
Mindst yderligere otte gener medvirker i en
sådan genudskiftning på en specifik måde.
Klonisering af spaltegærens parringstypegener ved hjælp af
det for Saccharomyces udarbejdede transformationssystem
(T. Nilsson-Tillgren, R. Egel, M. Kielland-Brandt,
J. Litske Petersen og S. Holmberg) (i samarbejde
med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling).
Institutter 393
Parrings type genernes kontrol af den meiotiske rekombination
hos spaltegær (R. Egel og U. Leupold).
Genet mat2-P, som ikke normalt aktiveres på stedet,
viser dog en svag baggrundsaktivitet i diploide stammer.
I vedkommende sporetetrader er rekombinationshyppigheden
nedsat over hele genomet.
Fakultativt virksomme suppressor-systerner og deres anvendelse
ved meiotiske og sterile mutanter (U. Leupold og R.
Egel).
Heterolog rekombination imellem tRNA gener, ister som
suppressorgener (U. Leupold).
Dette system er velegnet til at undersøge de meiotiske
rekombinationsmekanismer, fordi det muliggør,
at der kan selekteres for visse mutanter med en nedsat
rekombinationsfrekvens.
Meiosens ultrastruktur hos Aspergillus nidulans (L. W. Olson
og R. Egel).
Aspergillus nidulans er en af de fa organismer, der ikke
viser chiasma interferens under meiosen. I tidligere
undersøgelser kunne vi ikke finde synaptonemale
komplekser under meiosen af vor spaltegær, som heller
ikke viser chiasma interferens. De nuværende undersøgelser
skal vise, om denne relation kan generaliseres.
Genetiske og biokemiske studier over meiosen hos Saccharomyces
cerevisiae (T. Nilsson-Tiligren, M. Kielland-
Brandt og J. Litske Petersen) (i samarbejde med
Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling).
Proteinsyntesen under meiosen undersøges, og nysyntetiseret
protein søges isoleret og karakteriseret
ved hjælp af elektroforetiske metoder.
Somatisk rekombination hos gær (T. Nilsson-Tillgren og
A. Kahn).
Mitotisk overkrydsning og genkonvertering studeres
1 diploid gær (Saccharomyces cerevisiae), der er homozygotisk
for strålingsfølsomhed, dvs. defekt i forskellige
DNA reparationsprocesser. Natriumazids rekombinogene
virkning i ovennævnte stammer undersøges.
Transformation af ger (T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt, J. Litske Petersen og S. Holmberg)
(i samarbejde med Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling).
Hybrid DNA bestående af E. coli plasmider og/eller
2 jx DNA fra gær ligeres til gær DNA restriktionsenzym-
fragmenter. Betingelserne for transformation af
gær med disse hybrid DNA molekyler og transformanternes
egenskaber undersøges.
Molekylær kloning af I LV gener fra bagerigær (T. Nilsson-
Tillgren, J. Litske Petersen, S. Holmberg og M.
Kielland-Brandt) (i samarbejde med Carlsberg
Forskningscenter, Fysiologisk Afdeling).
Cytoduktion af hele kromosomer (T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt, J. Litske Petersen, S. Holmberg og
C. Gjermansen) (i samarbejde med Carlsberg Forskningscenter,
Fysiologisk Afdeling).
Ved hjælp af karyogami negative stammer forsøges
enkelte kromosomer overført fra en gærstamme til en
anden.
Genomets molekylære organisation hos slægten Carex (T.
Nilsson-Tillgren).
Det forsøges ved hjælp af molekylær kloning af generne
for ribosomalt RNA at undersøge slægten Carex'
genomorganisation.
Laboratorium og værksted (C. Barr);
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskoper
og gaskromatografer samt den øvrige instrumentelle
udrustning på instituttet. Der er blevet
konstrueret og bygget et stort antal instrumenter til
forsøgene.
Som tidligere har Carlsberg Forskningscenter, Fysiologisk
Afdeling, stillet laboratorier, instrumenter,
udstyr og teknisk assistance til rådighed i et værdifuldt
samarbejde.
Hæderspriser:
Lektor Lauritz W. Olson, Ph. D., har modtaget
Dansk Botanisk Forenings Rasch's legat.
Redaktionsa rbejde:
Lektor, cand. mag. Erik Bahn, dansk medlem af redaktionskomiteen
for tidsskriftet Hereditas.
Publikationer:
Aastrup, S., 1979: The relationship between the viscosity
of an acid flour extract of barley and its (3-
glucan content. — Carlsberg Res. Commun. 44:
289-304.
- 1979: The effect of rain on P-glucan content in
barley grains. - Carlsberg Res. Commun. 44: 381-
394.
Borkhardt, B. & Olson, L. W., 1979: Meiotic prophase
in diploid and tetraploid strains of Allomyces
macrogyms. - Protoplasma 100: 323-343.
26*
394 Universitetets årbog 1979
Egel, R., 1979; The /ac-operon for lactose degradation,
or rather for the utilization of gaiactosylglycerols
from galactolipids? - J. theor. Biol. 79: 117-
119.
— 1979: Telomeres and chiasma terminalization. -
Hereditas 91: 138-140.
— 1979: Site-specific mitotic recombination and mating-
type switching in homothallic fission yeast. —
Hereditas 91: 298-299.
Holmberg, S., Petersen, J. G. L., Nilsson-Tillgren,
T. & Kielland-Brandt, M. C., 1979: Molecular
characterization of a Saccharomyces plasmid containing
the HIS4 gene. — Carlsberg Res. Commun.
44: 269-282.
— , Kielland-Brandt, M. C., Nilsson-Tillgren, T. &
Petersen, J. G. L., 1979: Molecular characterization
of three his4 deletion mutants in Saccharomvces
cerevisiae. — Carlsberg Res. Commun. 44: 283-288.
Kielland-Brandt, M. C., Nilsson-Tillgren, T.,
Holmberg, S., Petersen, J. G. L. & Svenningsen,
B., 1979: Transformation of yeast without the use
of foreign DNA. — Carlsberg Res. Comm. 44: 77-
87.
Lange, L. & Olson, L. W., 1979: Virus-like particles
in Synchytrium endobioticum. The infectious agent of
potato wart disease. — Phytopath. Z. 95: 217-227.
— & Olson, L. W., 1979: The uniflagellate phycomycete
zoospore. — Dansk Botanisk Arkiv 33: 7-95.
Nielsen, N. C., Smillie, R. M., Henningsen, K. W.,
Wettstein, D. von & French, C. S., 1979: Composition
and function of thylakoid membranes from
grana-rich and grana-deficient chloroplast mutants
of barley. - Plant Physiol. 63: 174-182.
Petersen, J. G. L., Kielland-Brandt, M. C. & Nilsson-
Tillgren, T., 1979: Protein patterns of yeast
during sporulation. — Carlsberg Res. Commun.
44: 149-162.
Placing, S., Kannangara, C. G., Mikkelsen, J. D.,
Simpson, D. & Wettstein-Knowles, P. von, 1979:
Presence of cer-soh conditions the synthesis of secondary
alcohols in barley epicuticular wax. -
Barley Genetics Newsletter 9: 75-77.
Stummann, B. M., 1979: Correlation of the 680 to
672 nm spectral shift and the halving of the apparent
molecular weight for chlorophyll-(ide) holochrome
from barley. — Physiol. Plant. 45: 122-126.
Søndergaard, L., 1979: Dominant cold paralytic mutations
on the X-chromosome of Drosophila melanogaster.
- Hereditas 90: 93-101.
— 1979: Role of proteins and lipids in non-linear
Arrhenius plots of Drosophila mitochondrial succinate-
cytochrome c reductase studied by rebinding
experiments. - Biochim. Biophys. Acta 557: 208-
216.
Wettstein-Knowles, P. von, 1979: Genetics and biosynthesis
of plant epicuticular waxes. - In »Advances
in the Biochemistry and Physiology of
Plant Lipids«. Eds.: L.-Å. Appelqvist & C. Liljenberg.
Elsevier/North-Holland, pp. 1-26.
Licentiatarbejder / Specialeafhandlinger:
Aastrup, Sten, 1979: P-glucans in barley. Cand.
scient. eksamen d. 13. december.
Brandt, Anders, 1979: Endosperm protein formation
during kernel development of wild type and a high
lysine barley mutant. Licentiatforelæsning den 29.
januar.
Christensen, Bjørn Eggert, 1979: Studies on protoplast
fusions with special emphasis on Saccharomyces
cerevisiae. Cand.scient. eksamen den 24.
oktober.
Søndergaard, Leif, 1979: Investigations on the paralytic
syndrome and its molecular background in
Out-colcf mutants of Drosophila melanogaster. Licentiatforelæsning
den 7. februar.
Gæster:
Professor Urs Leupold, Inst. f. Mikrobiologie, Bern
Universitet, og Dr. Neil Grant, The William Paterson
College, Wayne, New Jersey, USA, har opholdt
sig ved instituttet som gæsteprofessorer. Herudover
har instituttet haft besøg af Professor Herbert Gutz,
Lehrstuhl f. Genetik, Technische Universitåt
Braunschweig, BRD.
Rejser:
Stud.scient. Hans Peter Heldt-Hansen og stud.
scient. Tom Anton Busk Nielsen har i juli/august
deltaget i teoretisk og praktisk kursus i marin mykologi
i Friday Harbor, Washington, USA.
Lektor Lauritz W. Olson har i juni måned besøgt
Dept. of Biology, The William Paterson College,
Wayne, New Jersey, USA, hvor han har forelæst
over »The biology of Allomyces and its relatives«.
Lektor Penny v. Wettstein-Knowles har forelæst
over »Biosynthesis of the barley plant's raincoat«
ved Biokemisk Institut, Odense Universitet.
Erik Bahn
4. Genetisk institut B, Biokemisk genetik.
Stab:
1 professor, 2 lektorer (en stilling ubesat), 1 stipendiat,
5 TAP'er (heraf 2 elever).
Institutter 395
Forskningsvirksomhed:
Pepsiner og beslægtede enzymer.
Pepsin hører til den stor-gruppe (super-family) af
enzymer, der kaldes sure proteaser. Disse enzymer
har laet denne betegnelse, fordi de nedbryder proteiner
ved sur reaktion. Ved sammenligning af pepsiner
fra forskellige arter har vi fundet interessante
lighedspunkter og forskelle. Bestemmelse af primærstrukturen
(aminosyrerækkefølgen) viser, at pepsin
fra menneske, svin og ko har mellem 75 og 85% af
alle aminosyregrupper på identiske positioner i peptidkæden.
Pepsin fra andre dyr er endnu ikke undersøgt
i enkeltheder, men vi har fundet immunologisk
krydsreaktion mellem de tre nævnte pepsiner samt
pepsin fra ged, zebra, hest, hund, kat og sæl. Der er
således grund til at antage, at alle disse enzymer er
strukturelt nært beslægtet med hinanden.
Foruden pepsin finder vi i pattedyrenes mavesaft
to andre grupper af proteaser. Den ene betegnes gastricsin
og den anden chymosin. Det strukturelle
slægtskab mellem mavesaftens enzymer er bedst undersøgt
hos køer. Vi har her fundet omkring 50%
identitet mellem primærstrukturen af pepsin, gastricsin
og chymosin; disse enzymer viser ikke immunologisk
krydsreaktion. D.v.s. at koens pepsin er mere
beslægtet med pepsin fra f.eks. menneske og svin
end med andre proteaser fra koens mavesaft. Vi må
derfor antage, at strukturgenerne for henholdsvis
pepsin, gastricsin og chymosin har været udviklet,
før der skete en udspaltning mellem pattedyrenes
udviklingslinier.
Chymosin er nu påvist hos de fleste nyfødte pattedyr,
men det forekommer tilsyneladende ikke hos
mennesket. Dette hænger sandsynligvis sammen
med det forhold, at der hos mennesket sker en overførsel
af antistoffer fra moder til barn inden fødslen,
medens der hos andre arter forekommer en optagelse
af antistoffer fra modermælken. Dette betyder, at de
nyfødte dyr har behov for et enzym, der, som chymosin,
er i stand til at koagulere mælk, uden at der sker
en større nedbrydning af mælkens antistoffer.
De immunologiske undersøgelser foregår i samarbejde
med N. H. Axelsen, Statens Seruminstitut. (B.
Foltman, P. Lønblad, T. Jensen, L. S. Olsen, V. B.
Pedersen, E. Smidt).
Undersøgelse af fimbrier fra patogene E. coli former.
Fimbrier er tynde trådformede hæfteorganeller, der
findes på overfladen af mange bakterier. Disse strukturer
findes i et antal af omkring 300 pr. bakterie. En
enkelt fimbrie består af ca. 100 proteinenheder.
Hos sygdomsfremkaldende E. co/f-stammer er flere
fimbrietyper nu kendt, og de fungerer alle som
hæfteorganeller og formidler dermed, at de pågældende
bakterier er i stand til at klæbe fast til f.eks.
tarmoverfladen eller i urinvejene hos forskellige dyr
og mennesker.
Undersøgelserne omfatter proteinkemiske, immunologiske
og genetiske aspekter af K88 og 987 fimbrier
fra coliformer isoleret fra diarrétilfælde hos
svin; endvidere af CFA/I-fimbrier fra coliformer isoleret
fra diarrétilfælde hos mennesker, og endelig af
fimbrier isoleret fra urinvejsinfektions-fremkaldende
coliformer hos mennesket.
Projektet udføres i samarbejde med Ida Ørskov og
Frits Ørskov, Statens Seruminstitut, samt Wim
Gaastra, Vrije Universiteit, Amsterdam. (P.
Klemm).
Kemisk modifikation af enzymer.
Når man ved aminosyresekvensbestemmelse har bestemt
rækkefølgen af aminosyrer i et protein og ved
røntgen-strukturanalyse har bestemt den rumlige
struktur, har man en model af proteinet. Man ved
imidlertid ikke, hvilke af proteinets aminosyrer der
har betydning for en eventuel specifik funktion af
proteinet, ligand- eller substratbinding, katalyse,
binding til receptorer etc. Oplysninger om disse
funktionelle grupper i et protein fas bl.a. ved kemiske
modifikationsreaktioner.
Vi arbejder med modifikation af histidin- og arginin-
grupper i kalvechymosin, dels for at bidrage til
forståelse af den katalytiske mekanisme, som er fælles
for alle enzymer i pepsingruppen, dels for at undersøge,
hvorledes chymosin adskiller sig fra de andre
enzymer i denne gruppe.
Undersøgelserne af argininmodifikationen som foregår
i samarbejde med T. Hofmann, University of
Toronto, har desuden videre perspektiver. Arginin
er en funktionel aminosyre i overordentlig mange
enzymer, men på trods heraf råder man ikke over
tilfredsstillende metoder til modifikation af argininer
og analyse af modifikationsprodukterne. (A. A. Olsen,
V. B. Pedersen).
Struktur og funktion af peroxidase.
De færdiggjorte aminosyresekvenser af en peroxidase
isoleret fra peberrod (HRP C) og af en anden fra
kålroe (TP 7) har givet anledning til videre bearbejdelse
og teoretiske overvejelser over denne enzymklasses
rumlige struktur. Planteperoxidaser er hæmproteiner,
der binder calcium for at opretholde en
stabil rumlig struktur. Proteindelen af HRP C og TP
7 består af henholdsvis 308 og 296 aminosyrerester,
af hvilke 49% er placeret identisk. Disse peroxidaser
er desuden glykoproteiner, HRP C har otte sukkerkæder
bundet til proteindelen, mens TP 7 kun har
en. Molekylvægten af nativt HRP C er beregnet til
44.000, afTP 7 til 33.000. En detaljeret dokumentation
for TP 7's kovalente struktur er indsendt til
offentliggørelse. (K. G. Welinder & G. Mazza).
396 Universitetets årbog 1979
Analytisk og præparativ separation af proteiner.
Det mest tidsrøvende trin under bestemmelsen af
aminosyresekvensen af et protein er separationen af
store proteinfragmenter, der normalt kræver adskillige
kolonnekromatografiske fraktioneringer og analyser
af et tilhørende stort antal fraktioner. Her er
udviklet en hurtig og effektiv 2-dimensional separationsmetode,
der udføres i et tyndt lag af gelfiltreringsmateriale
udstrøget på en glasplade, hvor den
første adskillelse afhænger af proteinernes størrelse
(gelfiltrering), og den anden adskillelse af deres elektriske
ladninger (isoelektrisk fokusering). For hver af
de adskilte proteiner eller fragmenter far man samtidig
bestemt molekylvægten og det isoelektriske
punkt. Til fremkaldelse af proteinmønstret er her
udviklet en hurtig og meget følsom papiraftryksmetode,
der gør det muligt at forudsige resultatet af en
præparativ separation ud fra et forsøg med analytiske
mængder. Metoden er lovende til separation af
tungt opløselige proteiner, der kræver tilsætning af
ikke-ioniske detergenter eller urinstof. (Karen G.
Welinder).
Publikationer:
Foltmann, B., Pedersen, V. B., Kauffman, D. & Wybrandt,
G., 1979: The Primary Structure of Calf
Chymosin. -J. Biol. Chem. 254: 8447-8456.
Færch, A.-M. & Foltmann, B., 1979: The Primary
Structure of the Acid Protease from Mucor miehei. -
Xlth. Int. Congr. Biochem. 3-6-S91.
Gaastra, W., Klemm, P., Walker, J. & de Graaf, F.,
1979: K88 Fimbrial proteins: Amino and Carboxy
Terminal Sequences of Intact Protein and Cyanogen
Bromide Fragments. — FEMS Microbiol.
Lett. 6: 15-18.
Klemm, P., 1979: Fimbrial Colonization Factor
CFA/1 Protein from Human Enteropathogenic Escherichia
coli strains. Purification, Characterization
and N-terminal Sequence. — FEBS Lett. 108:
107-110.
Nørby, S., 1979: GM2-gangliosidose. En oversigt
over de biokemisk-genetiske forhold. - Ugeskr. f.
Læger 141: 3222-3226.
— & Schwarz, M., 1979: Prenatal diagnosis of SandhofT
disease (GM2-gangliosidosis type 2). - Dan.
Med. Bull. 26: 353-356.
Pedersen, V. B., 1979: Amino Acid Sequence of Endothia
parasitica acid protease. - XI Int. Congr.
Biochem. 3.6.S93.
— Christensen, K. A. & Foltmann, B., 1979: Investigations
on the Activation of Bovine Prochymosin.
— Eur. J. Biochem. 573-580.
Welinder, K. G., 1979: Amino Acid Sequence Studies
of Horseradish Peroxidase. Amino and Carboxyl
Termini, Cyanogen Bromide and Tryptic
Fragments, the Complete Sequence and Some
Structural Characteristics of Horseradish Peroxidase
C. - Eur. J. Biochem. 96: 483-502.
Licentiatarbejde:
Klemm, P., 1979: Primary Structure Investigation of
the K88 Antigen — A Fimbrial Protein from E. coli.
Specialea/handlinger:
Jensen, T., 1979: Isolering og karakterisering af felint
prochymosin, chymosin og pepsinogen. Karakterisering
af humant uropepsinogen.
Lønblad, P., 1979: Renfremstilling og partiel karakterisering
af porcint prochymosin og chymosin.
B. Foltmann
5. Mikrobiologisk institut.
Stab:
Professor: 1,5, lektorer: 4, adjunkt: 1, stipendiater: 3,
undervisningsassistenter: 160 timer, instruktorer:
21/2, TAP: 7.
Forskningsvirksomhed.
Instituttets samlede forskningsaktivitet.
Den viden, vi har om de molekylære mekanismer,
der styrer cellens vækst, skyldes i væsentlig grad de
sidste 25 års forskning på bakterien Escherichia coli og
dens virus, hvor der er udviklet enkle genetiske og
biokemiske analysemetoder af meget høj følsomhed.
Samspillet mellem disse metoder har gjort en mere
grundig analyse af denne bakterie mulig end tilsvarende
analyser i andre systemer, hvor genetikken eller
biokemien kun vanskeligt lader sig studere.
Instituttets forskning koncentrerer sig især om følgende
biologiske problemer:
I) Undersøgelse af nbosomsyntese. (Mike Berman, Dana
Boyd, Tove Christensen, Lasse Christiansen, Børge
Diderichsen, Niels Fiil, Morten Johnsen, Steen Pedersen).
Ribosomet er det organel, som styret af mRNA syntetiserer
alt protein. Det består af en kopi af hver af
ca. 50 forskellige proteiner og 3 RNA molekyler, som
tilsammen kodes for af ca. 20 operoner. Syntesen af
disse er nøje kontrolleret, idet der ikke laves nogen
komponent i overskud. Vi undersøger de mekanismer,
der sørger for denne koordination, og som justerer
ribosomantallet til cellens vækstbetingelser.
Institutter 397
Da cellen har generne for RNA polymerase subunits
og elongeringsfaktorer i de ribosomale protein operons,
undersøger vi tillige disse geners regulation.
Det ser ud til, at cellen har mekanismer, der kan
regulere et gen i en operon uden at regulere andre
gener i samme operon. Regulationsmekanismerne
undersøges dels ved måling af syntesehastighederne
for individuelle proteiner og deres mRNA in vivo dels
ved proteinsyntese in vitro fra plasmider, der bærer
de enkelte gener.
Ved kloningsteknik fremstiller vi plasmider, der
har genet for fi-galactosidase efter dele af de ribosomale
kontrolområder.
Aktiviteten af kontrolområdet kan således følges
dels in vivo ved hjælp af specielle indikatorplader dels
in vitro. Disse plasmider anvendes dels til at konstruere
mutanter med defekt i kontrolmekanismerne,
dels til at undersøge in vitro, hvilke regulatorproteiner
der kan bindes til kontrolområderne.
Da de ribosomale gener er uundværlige for cellens
overlevelse, kan deres regulation ikke undersøges
med traditionelle genetiske metoder.
2) Terminering af RNA syntese (Henrik Aggerbeck,
Stanley Brown, Niels Fiil, Steen Pedersen).
I biosyntesen af hver af de tre polymere: DNA, RNA
og protein indgår som delprocesser initiering, elongering
og terminering af polymerkæden. RNA syntesens
initiering og terminering er specielt interessant,
da cellen bruger disse trin til regulatoriske formål.
Regulation af RNA terminering indebærer, at en given
RNA kæde dels kan laves i fuld længde og dels, i
en anden situation, i en kortere længde. Et protein
kaldet »rho faktor« sørger for denne terminering, og
vi undersøger dens regulation ved hjælp af mutanter
og plasmider.
3) Initiering af DNA syntese (K. V. Rasmussen og Tove
Atlung).
DNA syntesen reguleres udelukkende ved initieringskontrol.
Cellen bibeholder en konstant DNA
mængde ved at initiere replikation af kromosom-
DNA'et i takt med celledelingen. Vi undersøger de
mekanismer, der kontrollerer initiering af DNA syntese,
også her med genetisk baserede metoder.
For tiden arbejdes der med en initieringsfaktor,
dnaA proteinet, som vi mener er involveret i regulationen
af DNA replikation. Visse temperatursensitive
dnaA mutanter akkumulerer betydelige mængder initieringskapacitet,
når de vokser ved en mellemtemperatur.
KVR undersøger betingelserne for produktion
og udnyttelse af denne kapacitet i dnaA stammer
med eller uden dnaA suppressormutationer.
Suppressormutanterne er isoleret og karakteriseret
af TA, som dels arbejder på at opklare deres molekylære
virkningsmekanismer, dels arbejder videre med
en overraskende iagttagelse, hun har gjort vedrørende
dnaA produktets funktion: at dette protein, i hvert
fald for trp operons vedkommende, er nødvendigt for
»attenuering«, d.v.s. kontrol af transkription via tidlig
terminering.
4) Undersøgelse af gener i DNA-precursor syntesen (Olle
Karlstrom).
Genet dut, der koder for enzymet dUTPase, og de to
gener nrdA og nrdB, der koder for de to komponenter
af enzymet ribonukleotid-reduktase, undersøges.
Disse enzymer er nødvendige for biosyntesen af
DNA precursorer. I hvert fald nrd generne induceres
af behandlinger, der standser DNA syntesen. Undersøgelserne
sigter på at belyse denne regulation.
De pågældende gener klones derfor på plasmider.
5) Simulation af kinetikken for Ændringer i ribosomsyntesen
(Ole Maaløe).
Maaløe (1979) diskuterer modeller for ribosomsyntesen
i overgangsperioden mellem lav og høj væksthastighed.
Det forsøges nu påvist gennem simulation,
om disse modeller kan forklare de eksperimentelle
resultater.
Publikationsliste:
Collins, J., M. Johnsen, P. Jørgensen, P. Valentin-
Hansen, H. O. Karlstrom, F. Gautier, W. Lindenmaier,
H. Mayer, B. M. Sjoberg, 1978: Expression
of plasmid genes: COlEl and derivatives.
pp. 150-153 i »Microbiology« (ed. D. Schlessinger).
Dennis, P. P., N. P. Fiil, 1979: Transcriptional and
post-transcriptional control of RNA polymerase
and ribosomal protein genes cloned on composite
COlEl plasmids in the bacterium Escherichia coli.
-J. Biol. Chem. 254: 7540-7547.
Fiil, N. P., D. Bendiak, J. Collins, J. D. Friesen,
1979: Expression of Escherichia coli ribosomal protein
and RNA. - Mol. Gen. Genet. 173: 39-50.
— J. D. Friesen, P. P. Dennis, 1979: Genetics of biosynthetic
regulation of two ribosomal protein and
two RNA polymerase genes of Escherichia coli. I
»Genetics and evolutionary aspects of transcriptional
and translational apparatus«. Oji International
Seminar (ed. Syozo Osawa).
Friesen, J. D., N. P. Fiil, P. P. Dennis, W. L. Downing,
G. An, E. Holowachuk, 1979: Biosynthetic
regulation of rplj, rplL, rpoB and rpoC in Escherichia
coli. I »Ribosomes«, Steenbeck Symposium,
University of Wisconsin (ed. J. Davies).
Hansen, F. G., K. von Meyenburg, 1979: Characte398
Universitetets årbog 1979
rization of the dnaA, gyrB and other genes in the
dnaA region of the Escherichia coli chromosome on
specialized transducing phages 'ktna. - Mol. Gen.
Genet. 175: 135-144.
Lundberg, L., P. O. Nyman, O. Karlstrom, 1979:
Isolation and characterization of plasmids carrying
the dut gene of Escherichia coli. - Acta Chem.
Scand.
Maaløe, O., 1979: Regulation of the protein-synthesizing
machinery - ribosomes, tRNA, factors, and
so on. pp. 487-542 i »Biologicai Regulation and
Development« vol. 1 Gene Expression (ed. Robert
F. Goldberger). Plenum Press, New York.
Reeh, S., S. Pedersen, 1979: Post-translational modification
of Escherichia coli ribosomal protein S6. -
Mol. Gen. Genet. 173: 183-187.
Licentiatarbejder:
Din, Nanni, 28/6 1979: The extrachromosomal
rRNA genes in Tetrahymenæ. A comparative analysis
of their structure and transcription.
Specialea/handlinger:
Atlung, Tove, 8/3 1979: Control ofDNA replication
in Escherichia coli: Function of the dnaA product.
Bak, Søren, 26/9 1979: Processer, der fører fra det
primære transkript til det færdige tRNA molekyle,
belyst med eksempler fra både pro- og eukaryote
celler.
Høier, René, 27/2 1979: Fine mapping of genes coding
for ribosomal proteins and other essential
genes.
Riise, Erik, 22/5 1979: Isolation and characterization
of specialized transducing phages lambda
carrying chromosomal origin of replication, oriC
and genes in this region of the Escherichia coli chromosome.
Gæster:
An, Chih-tung afrejste 8/6 1979 til Wuhan University,
Wuhan, Hupeh, Kina.
Stanley Brown ankom 6/12 1979 fra Harvard Medical
School, Boston, USA.
Lennart Lundberg fra Inst. for Biokemi och Biofysik,
Chalmers, Goteborg arbejdede videnskabeligt
på instituttet 22/1 - 4/3 og under senere kortere
besøg.
Rejser:
Lektor, lic. scient. Niels Fiil returnerede efter et års
ophold som Visiting Associate Professor of Microbiology
and Molecular Genetics ved Harvard University,
Cambridge, Mass., USA. Hjemrejsen foregik
via Japan, hvor Niels Fiil var »invited speaker«
ved Oji International Seminar on Genetic and Evolutionary
Aspects of Transcriptional and Translational
Apparatus. Hokkaido, 28/8-4/9.
Steen Pedersen
6. Plantefysiologisk institut.
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 forskningsstipendiater, 15
TAP'er fordelt på 9 hele stillinger, 1 laborantpraktikant.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingen for algefysiologi. (Erik G. Jørgensen, E.
Skipper Rasmussen, Michael Willemoes og Kresten
Ole Kusk).
Undersøgelser over størrelsen af »den fotosyntetiske enhed
«, der er nærmere omtalt i Universitetets årbog
1978, er fortsat. Det er fastslået, at de tre undersøgte
diatoméarter: Nitzschia palea, Skeletonema og Phaeodactylum
har et mindre antal klorofyl molekyler end de
2400, som Emerson og Arnold fandt hos Chlorella.
Hos diatoméerne er der fundet 1300-1800 molekyler,
hvoraf klorofyl c udgør 200-400 molekyler og klorofyl
a resten. Hos nogle Dunaliella-arter og hos Chlamydomonas
angulosa har »enheden« samme størrelse som
Emerson fandt. Sorokins meget småcellede Chorellaart
synes at afvige væsentligt fra andre undersøgte
grønalger, idet »den fotosyntetiske enhed« er bestemt
til 700-900 molekyler klorofyl.
CO2 fikseringen hos kiselalger menes enten at følge C3
reaktionsvejen (via enzymet ribulose 1,5-diphosphat
carboxylase) eller C4 reaktionsvejen (via enzymet
phosphoenolpyruvat (PEP) carboxylase). Ribulose
1,5-diphosphat carboxylase fra kiselalgen Nitzschia
palea er blevet oprenset til elektrophoretisk homogenitet.
Moleculvægten af enzymet og dets subunits er
blevet bestemt ved flere metoder, ligeledes er enzymets
kinetiske parametre blevet bestemt. Enzymet
synes at ligne det fra højere planter. Nitzschia palea
må ud fra de fundne resultater antages at fiksere den
væsentligste del af carbondioxidmængden via ribulose
1,5-diphosphat carboxylase og dermed over C3
reaktionsvejen.
Arbejdet med C3-C4 problematiken hos Elodea canadensis
har vist, at denne plante har en usædvanlig
høj aktivitet af PEP-carboxylase, som dog ikke kan
forklare den maximale fotosyntesehastighed. En mulig
rolle for PEP-carboxylasen er at forøge fotosyntesen
ved lave koncentrationer af CO2 forbundet med
høj pH i det omgivende medium.
Institutter 399
Undersøgelserne af virkningerne af råolie og aromatiske
hydrocarboner fra råolie på alger er fortsat. Virkninger
af disse stoffer på fotosyntesen, fotosyntesens elektrontransportsystemer,
fotosynteseenzymerne, fotosyntesepigmenterne
og ATP-produktionen hos kiselalgen
Phaeodactylum tricomutum fortsættes for at fastslå,
hvilke biokemiske processer der påvirkes. Virkningerne
på denne alges fotosyntese sammenlignes
med virkningerne på naturligt plankton. Arbejdet
med virkningerne på fotosyntesen hos tre arter af
trådalgen Acrosiphonia er afsluttet og optaget til publikation.
I forbindelse med et stipendiatophold er der påbegyndt
en undersøgelse af jernmangels indflydelse på en
række algers indhold af karotenoider.
Afdelingen for svampefysiologi. (Knud Allermann, Erik
Bille Hansen, Franz Floto, Ilse Kier og Jørgen
Olsen).
Arbejdet med at klarlægge svampen Geotrichum candidums
fysiologi samt dens mulige anvendelse til produktion
af protein ved vækst på spildevand med højt organisk
indhold er fortsat. Arbejdet foregår især ved
følgende delprojekter:
a. Karakterisering af opensede cellevægge fra mycelium
og sporer af G. candidum ved kemiske analyser
og elektronmikroskopi.
b. Bestemmelse af endogene reserver i G. candidum
ved kemiske analyser og cytokemiske undersøgelser.
c. Undersøgelse af sammenhæng mellem differentiering
og metabolisme hos G. candidum med sigte
på styring og kontrol ved fremstilling af biomasse
med optimal næringsværdi.
d. Undersøgelse af vækst og differentiering hos G.
candidum, når svampen dyrkes med ethanol og acetat
som eneste kulstofkilde.
e. Optimering af mediesammensætningen specielt af
uorganiske salte for dyrkning af G. candidum.
f. Ved jernoptagelsen er der vist, at trivalent jern
omdannes til divalent jern i mediet af et stof, som
udskilles af svampen. Det søges nu vist, at dette
reducerende stof er ascorbinsyre, hvilket foreløbige
undersøgelser tyder på.
For en to-årig projektbevilling fra Teknologirådet
udføres i samarbejde med A/S Dansk Gærings-Industri
og I. Kriiger A/S en eksperimentel undersøgelse af
mulighederne for en kombineret rensning af organisk forurenet
spildevand og fremstilling af biomasse (single cell protein
= SCP) til foderbrug. Efter et tidligere udført
forprojekt er spildevand fra nogle danske levnedsmiddelindustrier
blevet udvalgt. I det nuværende
projekt arbejdes der med: 1) udvikling af en screeningsprocedure
til udvælgelse af potentielt egnede
mikroorganismer, 2) gennemførelse af laboratoriefermenteringer
med udvalgte organismer og spildevand
med henblik på optimering af rensning og
produktion.
Et specialeprojekt, der omhandler biogasdannelse
ved anaerob nedbrydning af organisk stof, fortsætter.
Processen studeres i et kontinuerligt fungerende
laboratorieanlæg, hvor bakteriernes vigtigste omsætningsprodukter
undersøges. Tilsvarende analyser er
foretaget på danske biogasanlæg.
De fysiologiske forhold ved hekseringe dannet af Marasmius
oreades (Elledans Bruskhat) undersøges dels ved
feltstudier af græsvegetationen og jordbunden, dels
ved laboratorieundersøgelser af næringskrav, cyanid-
udskillelse og svampens relation til græsrødder.
Arbejdet med frugtlegemdannelse hos Pholiota mutabilis
(Foranderlig Skælhat) fortsættes. Gradientcylindre
afprøves i kombination med forskellige medier. Desuden
foretages konkurrenceforsøg mellem P. mutabilis
og andre storsvampe, der vokser på træstubbe, f.
eks. arter af slægten Hypholoma (Svovlhat).
Kimudvikling og frøspiring. (Henning Frost-Christensen).
I erantisfrø [Eranthis hiemalis) foregår kimudviklingen
i de modne frø ved lav temperatur. Herunder
nedbrydes stivelsen i frøene. Kimudviklingen og den
stivelsesnedbrydende aktivitet (»amylase«) er fulgt
under kimudviklingen (10 uger) ved både 3°, 12° og
20° C. Ved 3° er kimudviklingen den første måned
ringe, men 50% spiring opnås efter 2V2 måned, ved
12° er kimudviklingen den første måned stor, men
frøene er først spiret 50% efter 4l/2 måned, ved 20° er
kimudviklingen ringe, og frøene spirer aldrig. I alle
tre tilfælde følger amylaseaktiviteten kimudviklingen.
Arbejdet med karakteriseringen af amylasen(erne)
fortsættes.
Cyanogenese hos Manihot esculenta. (Frederick Nartey).
Arbejdet med denne betydningsfulde tropiske næringsplante
er videreført med nyt plantemateriale fra
forskellige områder i troperne. Forskningsområdet
omfatter bl.a. biosyntese og nedbrydning af lipider,
proteiner, og især de cyanogene glucosider, linamarin
og lotaustralin, samt disse glucosiders toxicologi.
Disse cyanogene glucosider, der syntetiseres af planten
fra valin og isoleucin, har vist sig at spille en stor
rolle for ernærings- og sundhedstilstanden i troperne,
fordi høje koncentrationer i kosten medfører akut
og kronisk cyanidforgiftning og fremkalder sygdomstilfælde
som tropisk ataxisk neuropati og struma.
Derfor indgår også cyanid metabolisme i cellevæv
som et vigtigt led i forskningen.
Undersøgelsen af de mikroorganismer, der deltager
i forgæring af Manihot mel til fødevaren »Gari«
har ført til isolering af flere svampe og bakteriearter i
398 399
r.zat,on Of the gyrB and ot med udvalgte organismer og spildnaA
region of the Escherichia = 0ptimering af rensning og
speciahzed transducing phages "ki
I 17,5: 'i5'144" ekt der omhandler biogasdannelse
Lundberg, L P O. Nyman, O. Kb dning af organisk stof, fortsæt-
• SO d',0n and characterization of ideres ; et kontinuerligt fungerende
ing the dut gene of Escherichia coli hvor bakteriernes vigtigste omsæt-
Sbccaanndd- ^ luu hvor bakte-rie •r nes analvser er
Maaløe, O,, 1979: Regula.ion of.he ''',svarende analySer "
so o„g pp^lTz "b"S°m'S: tRhMdTIl"k*nng. dannet af Marasn
PP' " 1 >>Blologlcal ^ans Bruskhat) undersøges dels ved
F GolHPhmemV0pi ' Ge''e ElpreSS
Sv,,.:.atio„cr, og jordbunden, dels
Reeh? 9 ^ T"1 PreSS' Undersøgelser af n^ringskrav, cyaficalio'n
ot'/- '7"i f P°!'"'ran. svampens relation til græsrødder,
bcanon of£ICWfa nbosoma' , /,„ n./i.M mulciili,
Mol. Gen. Gene,. 173: 183-187. «J, fortsietKs. Gradienteylindre
nation med forskellige medier. Des-
Licentiatarbejder: onkurrenceforsøg mellem P. mutahi-
Din, Nanni, 28/6 1979- Thp svampe, der vokser på træstubbe, f.
rRMA extr4en Hypholoma (Svovlhat).
rRNA genes in Tetrahymena: A comp
sis of their structure and transcripti,
frøspiring. (Henning Frost-Christen-
Specialeafhandlinger:
Atlune Tove h/q . 0 7 0 0 , anthis hiemalis) foregår kimudviklin-
Atlung, love, 8/3 1979: Control of DN frø ved lav temperatur. Herunder
Bak" slt726/9 1979HP10" ^ dn«n i frøene. Kimudviklingen og den
, Søren, 26/9 1979: Processer, der|ende aktivitet (»amylase«) er fulgt
Tf- Hl det færdige tRriingerl (1o uger) ved både 3°, 12° og
celler eksemPler fra både pro- , r kimudviklingen den første måned
Høier René 27/2 iq7q- F" • 1 sPirin§ 0PnåS efter måned, ^
ding for ^lafpro^ns^rot^:^ -W. Hw" e"
R,E?f' wby'7 carrvin^Th01 pha,^ karakteriseringen af amylasen(ercarrymg
chromosomal ongm of repli
and genes in this region of the Eschena
mosome.
Uamhot esculenta. (Frederick Nartey).
Gæster: denne betydningsfulde tropiske næa
o... IHereført med nyt plantemateriale fra
fy"w. Xn „tUH?„f7K 8/6'979,ilWuhaåd" ' •roP"nc
R
HuPeh' Kina- biosyntese og nedbrydning af lipider,
Stanley Brown ankom 6/12 1979 fra H; ær de cyanogene glucosider, linama-
• l »^wir-ntncri.
d'unthrTi,„ndrn,rUT r sanr.Se"glui.siders .oxicologi.
sik r h! L,,nd';e.rS1
fra lns[ r°r Biokemi,c ,ucosider, der syntetiseres af plan-
. mers, Goteborg arbejdede vide isoleucin har vist sig at spille en stor
pa mst„ut,et 22/| . 4/3 og under se„e.-kU
og sundhedstilstanden i troperoncentrationer
i kosten medfører akut
nidforgiftning og fremkalder sygdomsfojser:
ropisk ataxisk neuropati og struma.
Lektor, lic. scient. Niels Fi.l returnerede e .TrmetabollSme 1
ophold som Visiting Associate Professor Jn mikroorganismer, der deltavers^
Ca b1^60111^ GeneticS Vcd Hang af Manihot mel til fødevaren »Gari«
y, mbridge, Mass., USA. Hjemrepring afnere svampe og baktenearter i
icium pilosella, Coronopus
urtearters og træarters
le skyggeblade og sol-
'9: Penge at hente ved
Ifra spildevand. - Inesen,
R. Strube og B.
Protein. Kombineret
ind og fremstilling af
pport udarbejdet for
>4 sider incl. bilag.
> and respiration of
n Greenland. — Phyidersøgelse
af celleen
Geotrichum can-
9: Undersøgelse af
•nsis.
on af NAD+ og
er som regulerer
s svampe.
- 1,5 - bisphos-
\!itzschia palea.
projekt ved Dann
cyanogene ka-
:acia«. Arbejdet
tetet i Plovdiv,
et fotosyntetisk
;d instituttet.
jrelæsning ved
cology in the
ia over emnet:
is in tropical
Franz Floto.
Institutter 401
Zoologi
1. Institut for almen zoologi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 stipendiat, 8 TAP-stillinger,
heraf 2 betjente, 1 sekretær og 5 laboranter.
Forskningsvirksomhed:
På Institut for almen zoologi forskes der inden for
emnekredsene: Celle-vævsbiologi og økologi. Historiske
årsager betinger, at disse to, ret forskellige, fagområder
begge er repræsenteret på instituttet.
Størsteparten af medarbejderne driver forskning
inden for et bredt spektrum af celle- og vævsbiologiske
emner, og der er her et betydeligt samarbejde
med andre institutter. En meget væsentlig del af arbejdet
angår insekthormoner og deres virkning; herunder
foregår der detaljerede undersøgelser af de
hormonproducerende celler samt af de celler og væv,
som påvirkes af hormonerne. Vi bevæger os således i
grænseområdet mellem insektfysiologi og cellebiologi.
På den vævsbiologiske front arbejdes desuden
med chloragocyter, celler der danner et iøjnefaldende
væv omkring regnormes tarm. Funktionen af dette
hidtil ret gådefulde væv søges opklaret. Endvidere
fortsættes de undersøgelser over regeneration og bindevæv
hos planarier (fladorme), som i en årrække er
fpregået på instituttet. Endelig udgør undersøgelser
af encellede dyrs fysiologi og struktur et aktivt felt
inden for instituttets cellebiologiske arbejde.
I den økologiske sektor arbejdes der især med terrestriske
insekters populationsdynamik. Forsøgsdyrene
er dels en lille sommerfugleart, grannålevikleren,
der optræder som skadedyr i granskove, og dels
gødningsbiller, som kan være yderst talrige i kokasser,
og som er vigtige for gødningens omsætning på
marken. Desuden arbejdes der med regnormes rolle i
denne omsætning. Undersøgelser af den nævnte art
involverer meget feltarbejde, og de må nødvendigvis
strække sig over en årrække.
De enkelte emnekredse skal nu omtales lidt nærmere.
Vævsbiologi:
1. Regnormes chloragocyter. Regnormes tarmkanal er
omgivet af et lag gule celler — chloragocyter. Mellem
tarm og chloragocyter findes et veludviklet karnet.
Man har tidligere ment, at chloragocyterne fungerer
som regnormenes »lever«, men cellernes struktur og
enzymbesætning gør antagelsen usandsynlig. I stedet
arbejdes der ud fra den antagelse, at chloragocyterne
medvirker ved stabilisering af blodets pH og
har fysiologiske red/ox funktioner. Chloragocyterne
har vist sig at indeholde store mængder porphyriner
(forstadier ved dannelsen af hæmoglobin), riboflavin
og katalase, mens aktiviteten af oxiderende enzymer
er meget lav. Katalasen kan tænkes at have betydning
for nedbrydning af H2O2 dannet ved porphyriners
og reduceret riboflavins reaktion med molekylær
ilt. For tiden arbejdes der med en isolering og
nøjere karakterisering af regnormens katalase. (P.
Prentø).
2. Regeneration hos planarier (fladorme). Planarier
har en udtalt regenerationsevne, hvis baggrund stadig
er dårligt forstået. Således hævdes det, at fænomenet
er baseret på tilstedeværelsen af stamceller
(neoblaster). Andre mener, at celler med en speciel
funktion, f.eks. tarm- eller muskelceller, kan »tilbagedannes
«, derefter dele sig og endelig omdannes til
nye celler med en speciel funktion. I denne forbindelse
følges forholdene hos en såkaldt myofibroblastcelle,
d.v.s. en celle, der på én gang fungerer som
muskelcelle og som bindevævscelle. Undersøgelser
af, om denne celletype kan danne bindevævsmaterialet
kollagen vil kunne afsløre, om den er under specialisering
eller under »tilbagedannelse«. Under
langvarig sult (op til 1 år) undersøges planarier elektronmikroskopisk
for at fastslå, om dyrenes celler -
som det er blevet hævdet - smelter sammen. Processerne
i forbindelse med sårhelingen undersøges, bl.a.
ved anvendelse af stoffet cytochalasin B. (KJ. Pedersen).
3. Bindevævets struktur hos primitive fimreorme undersøges
elektronmikroskopisk hos to arter: Stenostomum
og Microstomum. Iagttagelserne her uddyber tidligere
undersøgelser over andre fimreorme. Bindevævssystemerne
kan nu ordnes i et system, der belyser
dyrenes slægtskab og udvikling. (KJ. Pedersen).
4. Mosdyrs struktur. I samarbejde med Marinbiologisk
laboratorium fortsættes undersøgelserne over
marine mosdyrs funktionelle anatomi med en lys- og
elektronmikroskopisk undersøgelse over polypidets
(»forkroppens«) struktur hos Crisia. (K. J. Pedersen).
Insekthormoner:
En række vigtige funktioner hos insekterne reguleres
af hormoner. Hormonerne dannes enten i sekretoriske
nerveceller i centralnervesystemet (neurosekretoriske
celler) eller i andre hormonproducerende organer,
der synes at være kontrolleret af centralnervesystemet.
Nogle af disse hormoner har samme virkning
som visse hormoner hos hvirveldyr, f.eks. regulering
af blodets sukkerindhold, blodets indhold af
fedtstoiTer, eller dannelsen af blommemateriale i forbindelse
med ægmodningen. De hormoner, der medvirker
ved reguleringen af blodsukkeret (insekternes
vigtigste blodsukker er disaccharidet trehalose) og
fedtstofindholdet i blodet, påvirker især det såkaldte
400 Universitetets årbog 1979
renkultur. Der arbejdes videre med isolering af linamarase
(P-glucosidase), der forekommer i rigelig
mængde hos nogle af bakterierne, og som er i stand
til at hydrolysere en lang række cyanogene glucosider
med såvel aromatiske som aliphatiske aglyconer.
Blandt de isolerede bakterier er en Pseudomonas art,
der syntetiserer HCN ved nedbrydning af glycin.
Derfor undersøges dens vækstkrav, vækstkinetik
samt mekanismen og enzymologien for HCN dannelse.
Disse undersøgelser vil vise, om det dannede
HCN bliver bundet til carbonyl forbindelser og sukkerarter
i form af hydroxynitriler, der forekommer
under forgæring af Manihotmt\ og indtages med fødevaren
»Gari«.
Cyanogene glycosider og disses biosyntesevej i afrikanske og
australske arter af slægten Acacia. (Frederick Nartey og
Leon Brimer).
Som det er tilfældet med Manihot (se ovenfor) har
også Acaciaarters cyanogenecitet toxicologiske
aspekter, idet flere af disse benyttes såvel til human
føde som til husdyrfoder, især i Afrika og Australien.
Dødsfald blandt husdyr som følge af cyanidforgiftning
efter fouragering på Acacia er rapporteret adskillige
gange fra begge områder. De afrikanske og
de australske arter udgør såvel morphologisk som
kemotaxonomisk adskilte grupper. Til dato er der
således kun isoleret et cyanogent glucosid (med aromatisk
aglycon) fra australske arter og to (med aliphatisk
aglycon) fra afrikanske arter. Ved forundersøgelser
har vi indtil videre fundet to cyanogene glucosider
i en australsk Acaciaart samt indtil otte i en
afrikansk. Formålet med det videre arbejde er at isolere
og strukturopklare disse, samt klarlægge deres
biosynteseveje via precursorstudier. Det er håbet
samtidigt at kunne skaffe beviser for, at alifatiske
aglyconer i afrikanske arter kan være dannet ved
nedbrydning af aromatiske forstadier; dette vil åbne
nye kemotaxonomiske aspekter for forståelsen af
slægten.
Foreløbig er der isoleret to nye cyanogene stoffer,
der på grund af instabilitet og andre egenskaber, må
placeres i grupperne cyanolipider og aromatiske cyanhydriner.
Endvidere er der isoleret 3 andre nye
glukosider, 2 af disse er cyanogene.
Stofproduktion. (Erika Lohr).
Der arbejdes videre med stofproduktionen i bygbevoksninger.
Det sker ved en analyse af de faktorer,
der bestemmer de grønne planters stofproduktion
ved at påvirke 1) fotosyntesen pr. arealenhed, 2)
stoftabet ved respiration og 3) fordeling af fotosyntaterne.
Stoffordelingen hos højere tørkeresistente plantearter
(Pulsatilla pratensis, Hieracium pilosella, Coronopus
sqamatus) undersøges fortsat.
Spørgsmålet om forskel i urtearters og træarters
evne til at danne fotoformerne skyggeblade og solblade
undersøges nærmere.
Publikationer:
Allermann, K. og J. Olsen, 1979: Penge at hente ved
at producere foderprotein udfra spildevand. — Ingeniøren
nr. 13 p. 5.
Olsen, J., K. Allermann, L. Reesen, R. Strube og B.
Norup, 1979: Single Cell Protein. Kombineret
rensning af organisk spildevand og fremstilling af
biomasse til foderbrug. — Rapport udarbejdet for
Teknologirådet. (Bind I: 164 sider incl. bilag.
Bind II: 70 sider appendix).
Prahl, C., 1979: Photosynthesis and respiration of
some littoral marine algae from Greenland. - Phycologia
18 (2): 166-168.
Specialerapporter:
Jensen, Lise Mernøe, 1979: En undersøgelse af cellevægsopbygningen
hos svampen Geotrichum candidum.
Mortensen, Kari Mannbjørn, 1979: Undersøgelse af
C02-optagelse hos Elodea canadensis.
Rønne, Gerhard, 1979: Reduktion af NAD+ og
NADP+ hos purpurbakterier.
Stenstrøm, Holger, 1979: Faktorer som regulerer
den aseksuelle sporedannelse hos svampe.
Vinnergård, Tom, 1979: Ribulose - 1,5 - bisphosphat
carboxylase fra kiselalgen Nitzschia palea.
Gæster:
Leon Brimer har fortsat sit licentiatprojekt ved Danmarks
Farmaceutiske Højskole: »Den cyanogene karakter
af arter indenfor slægten Acacia«. Arbejdet
udføres på instituttet.
Angelina Trifonova fra universitetet i Plovdiv,
Bulgarien har fra december studeret fotosyntetisk
metodik på et to-måneders ophold ved instituttet.
Gæsteforelæsninger:
F. Nartey har efter invitation holdt forelæsning ved
»International Symposium on Toxicology in the
Tropics«, University of Ibadan, Nigeria over emnet:
Toxicological aspects of cyanogenesis in tropical
foodstuffs.
Franz Floto.
Institutter 401
Zoologi
1. Institut for almen zoologi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 stipendiat, 8 TAP-stillinger,
heraf 2 betjente, 1 sekretær og 5 laboranter.
Forskningsvirksomhed:
På Institut for almen zoologi forskes der inden for
emnekredsene: Celle-vævsbiologi og økologi. Historiske
årsager betinger, at disse to, ret forskellige, fagområder
begge er repræsenteret på instituttet.
Størsteparten af medarbejderne driver forskning
inden for et bredt spektrum af celle- og vævsbiologiske
emner, og der er her et betydeligt samarbejde
med andre institutter. En meget væsentlig del af arbejdet
angår insekthormoner og deres virkning; herunder
foregår der detaljerede undersøgelser af de
hormonproducerende celler samt af de celler og væv,
som påvirkes af hormonerne. Vi bevæger os således i
grænseområdet mellem insektfysiologi og cellebiologi.
På den vævsbiologiske front arbejdes desuden
med chloragocyter, celler der danner et iøjnefaldende
væv omkring regnormes tarm. Funktionen af dette
hidtil ret gådefulde væv søges opklaret. Endvidere
fortsættes de undersøgelser over regeneration og bindevæv
hos planarier (fladorme), som i en årrække er
foregået på instituttet. Endelig udgør undersøgelser
af encellede dyrs fysiologi og struktur et aktivt felt
inden for instituttets cellebiologiske arbejde.
I den økologiske sektor arbejdes der især med terrestriske
insekters populationsdynamik. Forsøgsdyrene
er dels en lille sommerfugleart, grannålevikleren,
der optræder som skadedyr i granskove, og dels
gødningsbiller, som kan være yderst talrige i kokasser,
og som er vigtige for gødningens omsætning på
marken. Desuden arbejdes der med regnormes rolle i
denne omsætning. Undersøgelser af den nævnte art
involverer meget feltarbejde, og de må nødvendigvis
strække sig over en årrække.
De enkelte emnekredse skal nu omtales lidt nærmere.
Vævsbiologi:
1. Regnormes chloragocyter. Regnormes tarmkanal er
omgivet af et lag gule celler — chloragocyter. Mellem
tarm og chloragocyter findes et veludviklet karnet.
Man har tidligere ment, at chloragocyterne fungerer
som regnormenes »lever«, men cellernes struktur og
enzymbesætning gør antagelsen usandsynlig. I stedet
arbejdes der ud fra den antagelse, at chloragocyterne
medvirker ved stabilisering af blodets pH og
har fysiologiske red/ox funktioner. Chloragocyterne
har vist sig at indeholde store mængder porphyriner
(forstadier ved dannelsen af hæmoglobin), riboflavin
og katalase, mens aktiviteten af oxiderende enzymer
er meget lav. Katalasen kan tænkes at have betydning
for nedbrydning af H2O2 dannet ved porphyriners
og reduceret riboflavins reaktion med molekylær
ilt. For tiden arbejdes der med en isolering og
nøjere karakterisering af regnormens katalase. (P.
Prentø).
2. Regeneration hos planarier (fladorme). Planarier
har en udtalt regenerationsevne, hvis baggrund stadig
er dårligt forstået. Således hævdes det, at fænomenet
er baseret på tilstedeværelsen af stamceller
(neoblaster). Andre mener, at celler med en speciel
funktion, f.eks. tarm- eller muskelceller, kan »tilbagedannes
«, derefter dele sig og endelig omdannes til
nye celler med en speciel funktion. I denne forbindelse
følges forholdene hos en såkaldt myofibroblastcelle,
d.v.s. en celle, der på én gang fungerer som
muskelcelle og som bindevævscelle. Undersøgelser
af, om denne celletype kan danne bindevævsmaterialet
kollagen vil kunne afsløre, om den er under specialisering
eller under »tilbagedannelse«. Under
langvarig sult (op til 1 år) undersøges planarier elektronmikroskopisk
for at fastslå, om dyrenes celler -
som det er blevet hævdet — smelter sammen. Processerne
i forbindelse med sårhelingen undersøges, bl.a.
ved anvendelse af stofTet cytochalasin B. (KJ. Pedersen).
3. Bindevævets struktur hos primitive fimreorme undersøges
elektronmikroskopisk hos to arter: Stenostomum
og Microstomum. Iagttagelserne her uddyber tidligere
undersøgelser over andre fimreorme. Bindevævssystemerne
kan nu ordnes i et system, der belyser
dyrenes slægtskab og udvikling. (KJ. Pedersen).
4. Mosdyrs struktur. I samarbejde med Marinbiologisk
laboratorium fortsættes undersøgelserne over
marine mosdyrs funktionelle anatomi med en lys- og
elektronmikroskopisk undersøgelse over polypidets
(»forkroppens«) struktur hos Crisia. (K. J. Pedersen).
Insekthormoner:
En række vigtige funktioner hos insekterne reguleres
af hormoner. Hormonerne dannes enten i sekretoriske
nerveceller i centralnervesystemet (neurosekretoriske
celler) eller i andre hormonproducerende organer,
der synes at være kontrolleret af centralnervesystemet.
Nogle af disse hormoner har samme virkning
som visse hormoner hos hvirveldyr, f.eks. regulering
af blodets sukkerindhold, blodets indhold af
fedtstofier, eller dannelsen af blommemateriale i forbindelse
med ægmodningen. De hormoner, der medvirker
ved reguleringen af blodsukkeret (insekternes
vigtigste blodsukker er disaccharidet trehalose) og
fedtstofindholdet i blodet, påvirker især det såkaldte
402 Universitetets årbog 1979
fedtlegeme. Dette organ har en række funktioner, der
svarer til funktionerne i hvirveldyrenes lever. Fedtlegemet
menes også at producere det meste af blommematerialet
under ægmodningen. Vedrørende
samspillet imellem hormonproducerende celler,
fedtlegemet og ovarierne undersøger vi i øjeblikket
følgende:
1. Hormoner, der via fedtlegemet regulerer blodets indhold
af sukker (trehalose) og fedtstoffer. Spyfluer (vi anvender
spyfluen Calliphora vicina) har et hormon, hvis
effekt minder om hvirveldyrenes glucagon (blodsukkerhævende)
og et insulinlignende hormon, der sænker
blodsukkeret. Disse hormoners virkemåde og
samspil analyseres og de celler, der producerer dem,
undersøges med bl.a. elektronmikroskop. De insulinproducerende
celler er lokaliseret i et bestemt område
i hjernen. Hormonet er levet lokaliseret i cellerne
ved hjælp af immunologisk teknik, og det påbegyndte
arbejde med oprensning af hormonet fortsættes.
Et andet hormon bevirker frigørelse af fedt fra
fedtlegemet. Dette hormon undersøges nu hos fluer
og græshopper, og den mulige eksistens af et hormon
med modsat virkning undersøges.
Visse insektgifte (f.eks. lindan) med virkninger på
nervesystemet synes også at påvirke de neurosekretoriske
celler til stærkt forøget aktivitet. De resulterende
hormonale forstyrrelser kan medvirke afgørende
til insektets død. Virkningsmekanismerne for sådanne
insecticider undersøges biokemisk og elektronmikroskopisk.
Det glucagonlignende hormon hos insekter (blodsukkerhævende)
synes at blive frigjort fra en kirtel
(corpus cardiacum), der ligger i tilknytning til spyfluernes
hjerne. Et sammenlignende studium af
struktur og sekretionsmekanisme i denne kirtel hos
forskellige insekter er påbegyndt med særlig vægt på
forholdene hos collemboler, græshopper og spyfluer.
(H. Duve og T.C. Normann).
2. Juvenilhormoners indflydelse på insekters udvikling og
stofskifte. Et af insekthormonerne - juvenilhormon -
har hos insekterne funktion både ved hudskifterne,
ved at regulere stofskiftets intensitet, og ved at stimulere
ægmodningen. Juvenilhormonets effekt kan
undersøges eksperimentelt ved brug af kunstige juvenilhormoner
eller »antijuvenilhormoner« (precocener).
Antijuvenilhormoners indflydelse på den normale
udvikling hos spyfluen Calliphora og klanneren Dermestes
undersøges, både med henblik på væksthastigheden,
dødeligheden, og på stoffernes evne til at
fremkalde forstyrrelser i organudviklingen.
Juvenilhormon produceres især i kirtler tilknyttet
hjernen, de såkaldte corpora allata. Der foretages en
elektronmikroskopisk undersøgelse af disse hormonproducerende
kirtler samt et andet kirtelpar (corpora
cardiaca) efter behandling med antijuvenilhormon.
Undersøgelserne viser, at cellernes finstruktur ændres
ved behandlingen i retning af strukturen i inaktive
kirtelceller.
Stofskiftet i de hormonproducerende kirtler corpora
allata og corpora cardiaca undersøges eksperimentelt.
Behandling med antijuvenilhormon nedsætter
stofskifteaktiviteten, og virkningen holder sig
længe efter behandlingen. Det undersøges nu, om
kirtlerne herved mister evnen til at danne juvenilhormon,
samt om behandling med juvenilhormon
kan bringe kirtlernes stofskifte tilbage til det normale.
Det kan dog allerede nu konstateres, at antijuvenilhormoner
- foruden at virke »modsat« juvenilhormon
- også har typiske farmakologiske effekter på
vævene. (I. K. Sørensen).
3. Hormoners regulering af udviklingen af fedtlegemet og
dets produktion af blommeprotein hos voksne fluer. Aktiveringen
af blommeproteindannelsen i forbindelse med
ægmodningen hos spyfluen Calliphora er afhængig
dels af hormonproducerende celler i hjernen (de såkaldte
mediale neurosekretoriske celler) dels af et
hormonproducerende organ i tilknytning til hjernen,
corpus allatum. Corpus allatum producerer det tidligere
omtalte juvenilhormon. Udviklingen af fedtlegemets
celler til at kunne danne blommeprotein samt
udviklingen af ovarierne sker kun, hvis de hormonproducerende
celler i hjernen er til stede. I øjeblikket
undersøges det, om hjernecellernes virkning på fedtlegemet
og ovarierne er direkte, eller sker via en aktivering
af corpus allatum, der så igen - via dannelse
af juvenilhormon — stimulerer cellerne i fedtlegemet.
Hvis stimuleringen af fedtlegemet er indirekte, skulle
det være muligt at erstatte hjernecellernes virkning
på fedtlegemet og ovarierne ved at behandle dyrene
med juvenilhormon. Foreløbige forsøg, hvor dyr der
har faet fjernet de hormonproducerende celler i hjernen,
og derefter er blevet behandlet med et juvenilhormonlignende
stof, synes at støtte den antagelse,
at stimuleringen fra hjernen er indirekte og altså sker
via en aktivering af corpus allatum. (E. Thomsen og
I.K. Sørensen).
4. Påvisning og lokalisering af blomme protein i fedtlegemet
i forbindelse med den hormonale regulering af blommeproteindannelsen.
Dette arbejde udføres i samarbejde
med B.L. Hansen, Institut for medicinsk mikrobiologi
og G.N. Hansen, Institut for sammenlignende
anatomi.
Ved hjælp af antistoffer mod spyfluen Calliphoras
blommeprotein har vi kunnet demonstrere blommeprotein
i fedtlegemets celler med elektronmikroskopisk
teknik. Fedtlegemets produktion af blommeprotein
synes ikke alene at kræve stimulering fra
hjernens hormonproducerende celler og corpus allatum
(se punkt 3), men også påvirkning fra ovarierne.
Blommeproteinet kan således ikke påvises i dyr, der
har faet fjernet ovarierne. Vi har også kunnet vise, at
ovariernes effekt på fedtlegemet kan erstattes ved
behandling med hormonet ecdysteron. Man kan ogInstitutter
403
så undersøge ovariernes indflydelse på blommeproteindannelsen
ved at forsøge at fa hanfluers fedtlegemer
til at danne blommeprotein. Dette arbejde er
påbegyndt og vil blive fortsat dels ved implantering
af ovarier i hanfluer dels ved hormonbehandling af
hanfluer med ecdysteron. Desuden vil der blive arbejdet
med »isolerede« fedtlegemer, der dyrkes i
kunstige medier og her udsættes for eksperimentelle
påvirkninger. (E. Thomsen og P.\;. Jensen).
5. Karakterisering af blommeproteinet hos spyfluen Calliphora.
Arbejdet med en yderligere karakterisering
af Calliphoras blommeprotein fortsættes i forbindelse
med fremstilling af specielt rene antistofler imod det.
Antistofferne bruges i forbindelse med de undersøgelser,
der er nævnt under punkt 4. (P.V. Jensen i
samarbejde med B.L. Hansen, Institut for medicinsk
mikrobiologi).
Struktur og funktion af encellede dyr (protozoer):
1. Problemer inden for cellebiologien undersøges med det
encellede dyr Tetrahymena pyriformis. Denne ciliat
dyrkes uden tilstedeværelse af andre organismer og
derfor vil tilsætning af stofler til vækstmediet fremkalde
ændringer i cellerne, som kun kan tilskrives
denne påvirkning.
Det viser sig således, at tilsætning af tunge metaller
påvirker cellernes evne til at optage føde ved dannelse
af såkaldte næringsvakuoler samt cellernes
væksthastighed. Blandt tungmetallerne er virkningen
af bly blevet undersøgt og der arbejdes nu videre
med kobber, nikkel og cerium.
Andre undersøgelser omfatter finstrukturen af fødevakuolerne
og deres indhold på forskellige tidspunkter
efter vakuoledannelsen, samt virkningen af
stofskiftehæmmende forbindelser på cellernes »totale
energiindhold« og på deres evne til at danne proteiner.
Cellernes evne til at opbygge egne stoffer (herunder
proteiner) under disse påvirkninger undersøges
ved at følge indbygningen af radioaktive forstadier
til stoflerne. Indbygningen i cellen følges med
elejRronmikroskopisk teknik. (J.R. Nilsson).
2. Morfologiske og fysiologiske undersøgelser over ferskvandsamøber.
Der arbejdes særligt med endocytose
(optagelse af materiale ved indkrængning af cellemembranen
og dannelse af fødevakuoler). Processen
undersøges for tiden ved at lade dyrene optage et
bestemt protein (albumin), men i forskellige molekylformer.
Desuden undersøges betydningen af uorganiske
salte for processen.
Amøbernes cytoplasma indeholder ofte såkaldte
inklusionslegemer. Sammenhænge imellem tilstedeværelse
af inklusionslegemer og aktivitet af forskellige
enzymer undersøges i amøberne Amoeba, Chaos og
Pelomyxa med særlig vægt på enzymer, der har betydning
for cellernes evne til at udnytte ilt. Den store
amøbe Pelomyxa er i denne henseende særlig interessant,
idet den lever under iltfattige forhold og mangler
de mitochondrier, som er hovedforbrugere af ilt i
»almindelige« celler. (C. Chapman-Andresen).
Økologi:
I. Populationsdynamik. En langtidsundersøgelse i
Gribskov (påbegyndt i 1970) af grannålevikleren Epinotia
tedella (insektskadedyr på rødgran) videreføres
ved omfattende prøvetagninger året igennem,
analyse af resultaterne og opstilling af matematiske
modeller for samspillet mellem skadedyrbestanden
og dens omgivelser. Formålet er at forklare og — om
muligt — forudsige svingningerne i bestandsstørrelse
samt at påvise de mekanismer, der samtidig virker
regulerende på bestanden. Foruden de mere teoretiske
aspekter lægges der også vægt på forhold af mere
praktisk betydning for skovbruget. I det forløbne år
er arbejdet omkring skadedyrets parasitter blevet
færdiggjort og til dels publiceret. Udover den sædvanlige
forsøgsrutine vil særlige undersøgelser over
rovdyrs decimering af skadedyrets puppestadium
finde sted i det følgende år. Undersøgelser over betydningen
af de forstlige forhold, såsom jordbund og
behandlingsmetoder, er blevet intensiveret og vil
fortsætte igennem de næste år. (M. Miinster-Swendsen).
Desuden er der i 1979 afsluttet og publiceret en
undersøgelse over mekanismer, der er bestemmende
for bestandsstørrelsen af en gødningsbilleart (Aphodius
rufipes) og dennes larver i kokasser; disse dyr
spiller en vigtig rolle for gødningens nedbrydningshastighed.
Specielt er billernes æglægningsrate som
funktion af populationstætheden analyseret; det har
vist sig, at hver hun i gennemsnit lægger færre æg, jo
flere biller der er i kokassen. Herved holdes antallet
af unge larver nogenlunde konstant.
Endvidere er der videreført undersøgelser over
biologiske forhold, der tillader adskillige arter af
gødningsbiller (slægten Aphodius) - tilsyneladende
med ret ensartet levevis — at sameksistere i kokasser.
I forbindelse hermed er der i 1979 udført en række
respirationsmålinger for at få et skøn over arternes
samlede energiforbrug, på forskellige årstider og i
forskellige zoner i den enkelte kokasse. Endelig er en
række målinger af arternes rumlige placering i kokassen
blevet afsluttet; herved har betydelige forskelle
mellem arterne kunnet påvises. (P. Holter).
2. En forsøgsrække over regnormes betydning for nedbrydning
af kokasser er indledt på en ny lokalitet (Strødam).
Lokaliteten er fundet velegnet (rig regnormefauna),
og forsøgene fortsættes. (P. Holter)
Redaktionsarbejde:
C. Overgaard Nielsen redigerer Greenland Bioscience
(Medd. om Grønland).
404 Universitetets årbog 1979
Publikationer:
Duve, H., A. Thorpe & N.R. Lazarus, 1979: Isolation
of Material Displaying Insulin-Like Immunological
and Biologicai Activity from the Brain of
the Blowfly Calliphora vomitoria. — Biochem. J. 184,
221-227.
- & A. Thorpe, 1979: Immunofluorescent Localization
of Insulin-Like Material in the Median Neurosecretory
Cells of the Blowfly, Calliphora vomitoria
(Diptera). - Cell Tissue Res. 200, 187-191.
Holter, P., 1979: EfTect of dung-beetles (Aphodius
spp.) and earthworms on the disappearance of
cattle dung. - Oikos 32: 393-402.
- 1979: Abundance and reproductive strategy of the
dung beetle Aphodius rufipes (L.). (Scarabaeidae).
— Ecol. Entomol. 4: 317-326.
Miinster-Swendsen, M., 1979: The parasitoid complex
of Epinotia tedella (Cl.) (Lepidoptera: Tortricidae).
- Ent. Meddr. 47: 63-71.
- 1979: Betydningen af aggregationsmønstre for
samspillet imellem en værtsart, Epinotia tedella
(Cl.), og dens parasitoidarter. - Ent. Tidsskr. 100,
5 pp.
Nielsen, C. & KJ. Pedersen, 1979: Cystid Structure
and Protrusion of the Polypide in Crisia (Bryozoa,
Cyclostomata). - Acta Zool. (Stockh.) 60:65-88.
Nielsen, C.O., 1979: Økologien som grundvidenskab.
- K.D. Vid. Selsk. pjeceserie, nr. 12, 28 pp.
Nilsson, J.R., 1979: Intracellular distribution oflead
in Tetrahymena during continuous exposure to the
metal. - J. Cell Sci. 39, 383-396.
- 1979: Phagotrophy in Tetrahymena. - In: Biochemistry
and Physiology of Protozoa, 2. edition, vol. 2
(eds. M. Levandowsky & S.H. Hutner), Acad.
Press, pp. 339-379.
- & N.E. Williams, 1979: Nuclear division and cell
cycle control. - In: Proceedings of the V. International
Congress of Protozoology (ed. S.H. Hutner).
New York, pp. 81-88.
Normann, T.C., 1979: Release of neurohormones in
the blowfly Calliphora vicina with respect to insecticidal
action. — In: »Insect Neurobiology and Pesticide
Action«, University of York, England. 8
pp.
Pearlman, R.E., P. Andersson, J. Engberg & J.R.
Nilsson, 1979: Ribosomal DNA synthesis in conjugating
Tetrahymena. - Alfred Benzon Symposium
13, 351-368.
- 1979: Synthesis of ribosomal DNA in conjugating
Tetrahymena. - Exp. Cell Res. 123, 147-155.
Pedersen, KJ., 1979: Nekrolog og bibliografi vedr.
professor H.V. Brøndsted. - Medd. Dansk Naturh.
Forening.
Prentø, P., 1979: Metals and Phosphate in the Chloragosomes
of Lumbricus terrestris and their possible
physiological significance. - Cell Tissue Res. 196,
123-134.
Slåma, K. & I.K. Sørensen, 1979: Hypermetabolic
Response Induced by Juvenile Hormone Analogues
in an Insect. - Z. Naturforsch. 34 c, 599-607.
Licentiatarbejde:
Suhr-Jessen, P.B., 1979: Morphogenesis of the cortical
organelle »The oral apparatus« in Tetrahymena
thermophila.
Specialea/handlinger:
Christensen, B.T. & P.Å. Malmros, 1979: En undersøgelse
af økosystemet i teori og praksis.
Dahl, H., 1979: Dannelse af musenyretubuli med
særligt henblik på betydningen af celle- og vævsinteraktioner
for processen.
Hansen, L.Ø., 1979: Kåluglen, Mamestra brassicae L.
Undersøgelser af kåluglens biologi og laboratorieopdrætsbetingelser
med særligt henblik på biologisk
bekæmpelse i Danmark.
Kogsbøll, S., 1979: Celle-substrat adhæsion in vitro
og in vivO.
Lund, M., 1979: Fibroblaster og epithelcellers lokomotion
in vitro med særligt henblik på betydningen
af cellernes cytoskelet (mikrotubuli, mikrofilamenter
(actin) m.m.).
Lyck, S., 1979: Temperaturfaktorens betydning for
insekters udviklingstid og overlevelse, med særligt
henblik på gødningsfluer.
Meide, A., 1979: Ændringer i de Malpighiske rør
under metamorfosen hos Calliphora vicina (R. -
D.).
Nielsen, E., 1979: Capping-fænomenet med særligt
henblik på forholdene hos lymfocyter og fibroblaster.
Nielsen, SJ., 1979: Regulering af RNA syntesen i
Tetrahymena pyriformis GL.
Noer, H., 1979: Miljø, populationstæthed og fekunditet,
belyst ud fra nicheteorien. En feltundersøgelse
af Chortuippus brunneus (Thunberg).
Wolf, T., 1979: Corneadannelsen hos kyllingefostre
med særligt henblik på betydningen af vævsinteraktioner
og cellevandringer.
Gaster:
Gæsteforskere: C. Chapman-Andresen (med støtte
fra Carlsbergfondet og Statens naturvidenskabelige
forskningsråd) og E. Thomsen (med støtte fra Carlsbergfondet
og Statens naturvidenskabelige forskningsråd).
Desuden har dr. Alan Thorpe, Queen
Mary College, London University, været gæst ved
instituttet i hovedparten af 1979.
Peter Holter
Institutter 405
2. Institut for sammenlignende anatomi og zoologisk
teknik
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 5 stipendiater, 12 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Spermiemorfologi: (Å.Jespersen, K. G. Wingstrand).
Undersøgelser af ultrastrukturen af spermier hos
spindlere (arachnider) er fortsat med materiale af
afrikanske og amerikanske solifuger. Fortsatte undersøgelser
af muslingekrebsenes (ostracodernes)
spermier som et led i spermieundersøgelser hos lavere
krebsdyr.
Anatomiske undersøgelser af fisk: (B. Theisen, O.
Munk).
Sammen med dr. H Breuckner, dr. E. Zeiske og R.
Melinkat er afsluttet en undersøgelse af hornfiskens
(Belone belone's) lugteorgan, der er udformet som en
åben grube med en papil. Undersøgelsen fortsættes
hos beslægtede former af familien Hemiramphidae,
hvis lugteorgan er udformet som en tentakel.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af lysorganer
og øjne hos dybhavs-teleoster. Øjenundersøgelserne
er koncentreret om arter med tappe og retinalt
tapet. Tappe formodes normalt kun at kunne fungere
ved høje lysintensiteter og de fleste dybhavsteleoster
har rene stav-nethinder. Et retinalt tapet udgøres
af lysreflekterende elementer beliggende i nethindens
pigmentepitel, udenfor synscellelaget; det har
den funktion at tilbagekaste lys, som har passeret
synscellelaget en gang uden at blive absorberet, således
at dette reflekterede lys passerer synscellelaget
en gang til; dette øger lysabsorptionen og hermed
øjets effektive følsomhed.
Aldersbestemmelse affugle og pattedyr: (H. Grue).
Som afrunding af tidligere undersøgelser af aldersafhængige
strukturer i cementen på tandrødderne hos
terrestriske pattedyr er den intra- og interspecifikke
variation i disse strukturers natur og specielt i tidspunktet
for deres dannelse opsummeret. Herudfra er
en række endogene og exogene faktorers mulige indflydelse
på vækstliniedannelsen diskuteret.
Sammen med en tidligere specialestuderende, P.
Henrichsen, er udarbejdet et manuskript om aldersbestemmelse
af moskusoksen (Ovibos moschatus) på
grundlag af tandskifte og vækstlinier i cementen.
Undersøgelsen af aldersafhængige strukturer i
knogler hos fugle er videreført. Et materiale af edderfugl
(Somateria mollissima) er færdigbehandlet og manuskript
under udarbejdelse. Metoden er imidlertid
ikke generelt anvendelig til aldersbestemmelse af
fugle. For en lang række arter har det således ikke
været muligt at påvise nogen sammenhæng mellem
vækstliniernes antal og fuglenes alder; et manuskript
herom er under udarbejdelse.
Karsystemet i benene hos fiigle: (U. Midtgård).
Der foretages anatomiske undersøgelser af karsystemet
i benene hos fugle med særlig henblik på studiet
af varmeudveksling mellem arterier og vener, herunder
også forekomsten af arteriovenøse anastomoser i
svømmehuden hos ænder og måger. Disse undersøgelser
suppleres med forsøg, der skal klargøre reguleringen
af blodcirkulationen i fødderne hos fugle; forsøgene
udføres i samarbejde med Zoofysiologisk laboratorium
ved Århus Universitet.
Immunelektronmikroskopi: (G. N. Hansen).
Med de forskellige histologiske farvemetoder, der almindeligvis
benyttes til farvning af snit af hypofyser,
er muligheden for at skelne mellem forskellige acidofile
celler (formentlig celler, der producerer væksthormon
(STH) og prolactin (PRL)) ikke til stede.
Ved hjælp af antistoffer rettet mod STH og PRL
undersøges nu lokaliseringen af disse hormoner i hypofyseceller
hos den sydamerikanske lungefisk (Lepidosiren).
Projektet udføres i samarbejde med B. L.
Hansen, Institut for medicinsk mikrobiologi, Københavns
Universitet.
En række livsvigtige funktioner reguleres hos insekter
af hormoner. En del af disse dannes i specielle
celler i nervesystemet (neurosekretoriske celler),
hvoraf der formodes at findes flere funktionelt forskellige
celler. I et forsøg på at identificere disse celler
med henblik på deres funktion, er et projekt i
samarbejde med professor Berta Scharrer, Albert
Einstein College of Medicine, Bronx, N.Y., U.S.A.
og B. L. Hansen, Institut for medicinsk mikrobiologi,
Københavns Universitet, påbegyndt. Udgangspunktet
for undersøgelsen er, at man hos nogle invertebrater
har kunnet påvise, at visse hormoner i
struktur og funktion stemmer overens med tilsvarende
hormoner hos pattedyr. Denne »lighed« forsøges
udnyttet i projektet, hvor neurosekretoriske celler
hos en kakkerlak, Leucophaea, undersøges for reaktion
overfor 11 forskellige antistoffer (anti-neuropepteider).
Fjers farver: (Jan Dyck).
Undersøgelser af bygningen af grønne fjer er fortsat.
Simplest dannes grønlige fjer ved at nogle dele af
fjerens forgreninger er gule og andre sorte. Kun under
mikroskopet kan øjet imidlertid adskille de sorte
406 Universitetets årbog 1979
og gule dele. På afstand smelter de to sammen til en
olivengrøn farve, sådan som den f.ex. træffes hos den
hjemlige grønirisk og løvsanger. De gule farvestoffer
er carotenoider, som aflejres i fjerstrålernes hornlag.
Elektronmikroskopiske undersøgelser har vist at den
luftholdige marv, der findes indeni de gule fjerstråler,
er særlig rig på hornstave. Disse stave øger lysrefleksionen
og bevirker dermed en øget udnyttelse
af de gule carotenoider.
Arktisk limnologi: (R. M. Kristensen, U. Røen);
En treårig udforskning af dyrelivet i de varme kilder
på Disko er afsluttet med undersøgelsen af Kvandalen
og det indre af Diskofjord. En enkelt dyregruppe
— tardigrader — er blevet brugt til at illustrere, hvilken
betydning temperaturen, saltene og pH har for
dyrelivet i de tre forskellige typer af kilder, der findes
på øen. Problemet omkring det marine faunaelement
er sat i forbindelse med den høje saltkoncentration,
der findes i nogle af kilderne.
Arbejdet med bestemmelse og sortering af ferskvandskrebsdyr
fra Godthåb-området, Grønland,
samt behandling af rester af krebsdyr fra boreprøver
herfra er videreført, det sidste i forbindelse med
IGCP-projekt nr. 158 B.
Desuden er på grundlag af dels eget, dels tidligere
indsamlet materiale, foretaget undersøgelser over
livscyklus hos den største grønlandske vandkalv, Colymbetes
dolabratus, og ferskvand-brakvands tangloppen
Gammarus duebeni.
Blodkarsystemet hos lancetfisken og hvirvelløse dyr: (H.
Råhr).
De lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
lancetfiskens (Amphioxus, Branchiostoma lanceolatum)
blodkarsystem er fortsat. Der er udviklet en speciel
injektionsteknik, der med sikkerhed angiver blodkarrenes
placering i forhold til det omkringliggende
væv.
Desuden foretages der elektronmikroskopiske undersøgelser
af blodkar hos forskellige invertebrater
for på den måde at fa en bedre forståelse af opbygningen
af lancetfiskens blodkar.
Endelig foretages der ultrastrukturelle undersøgelser
af blodcellerne i lancetfiskens blodvæske. Herunder
vil det blive forsøgt at fa klarhed over evt.
tilstedeværelse af iltbærende makromolekyler (blodpigment)
i blodvæsken.
Invertebraternes (hvirvelløse dyrs) biologi og sammenlignende
anatomi: (R. M. Kristensen, J. Liitzen, A. Nørrevang,
S J. R. Birket-Smith, K. G. Wingstrand).
Der er udført studier af den arktiske orm, Psammodrilus,
især dens finere anatomiske bygning for at fa
klarlagt dens stilling i det zoologiske system. Undersøgelsen
har vist, at det er tvivlsomt, om dyret er en
polychæt.
Ultrastrukturen af kutikulaen hos nogle nye afvigende
tardigrader fra Grønland er blevet undersøgt.
Det har vist sig, at den »oprindelige« tardigrad-kutikula
også findes hos eutardigrader.
På baggrund af tidligere og igangværende undersøgelser
arbejdes hen imod en sammenhængende opfattelse
af basalmembraner, blodkarsystemer og coelomer,
ligesom urmundslukningen anvendes som
udgangspunkt for en nyvurdering af storfylogenien.
Endvidere diskuteres i kollokvieform den fylogenetiske
sammenhæng indenfor dyreriget med sigte på en
fællespublikation med 6-7 forfattere.
Sacculina carcini er en rodkrebs, der snylter på 4%
af strandkrabberne i Isefjorden. I det forløbne år har
ca. 200 krabber bærende forskellige stadier i Sacculinas
livscyklus været holdt i bure ude i fjorden fra 1-7
måneder og undersøgt 1-2 gange ugentligt. På denne
måde har det været muligt at registrere snylterens
vækst og æglægning og undersøge deres afhængighed
af ydre faktorer. Små (4 mm) snylteres vækst igangsættes
først, når celleindholdet fra 1-2 han-cyprislarver
er overført til deres receptakler, det første kuld
æg lægges ca. 20 dage senere, og derefter produceres
nye kuld hver 2.-3. uge. Et større antal krabber, der
af naturlige årsager har mistet deres snyltere, har -
skønt observeret gennem mange måneder - ikke regenereret
en ny snylter og en teori (Heath 1971) om,
at en sådan regeneration indgår som et normalt led i
livscyklen, kan næppe opretholdes.
En netop afsluttet undersøgelse af insekternes
anatomi og afstamning har vist, at dannelsen af vinger
og de voksnes ben er nært forbundne og ganske
uafhængig af de forskellige typer ben hos de egentlige
larver af insekter med fuldstændig forvandling.
Endvidere har det vist sig, at udviklingen af vingerne
synes at have krævet et betydeligt længere tidsrum
end godt 300 millioner år, som hidtil er antaget.
Som supplement til den nu 20 år gamle originalbeskrivelse
af anatomien hos monoplacophorer
(»urbløddyr«) er hidtil ubearbejdet materiale om
dette emne ved at ligge færdigt i manuskriptform.
Fuglefangsten ved Færøerne: (A. Nørrevang).
Der arbejdes videre med udarbejdelse af afhandlinger
om delemner indenfor den færøske fuglefangst,
hvor biologi og etnologi søges samarbejdet til en helhedsanalyse.
Redaktionsarbejde:
A. Nørrevang sidder i redaktionskomiteen for Acta
Zoologica (Stockholm) og i redaktionen for Zoologischer
Anzeiger.
Institutter 407
Publikationer:
Dyck, J., 1979: Winter plumage of the rock ptarmigan:
Structure of the air-filled barbules and function
of the white colour. - Dansk ornith. Foren.
Tidsskr. 73: 41-58.
Grue, H. and B.Jensen, 1979: Review of the formation
of incremental lines in teeth cementum of terrestrial
mammals. — Dan. Rev. Game Biol. 11, no.
3, 48 pp.
Hansen, B. L., G. N. Hansen, and B. F. Vestergaard,
1979: Immunoelectron microscopic localization
of Herpes simplex virus antigens in infected
cells using the unlabelled antibody enzym 'method.
-J. Histochem. Cytochem. 11: 1455-1463.
Jespersen, Å., 1979: Spermiogenesis in two species of
Nebalia Leach (Crustacea, Malacostraca, Phyllocarida).
— Zoomorphologie 93: 87-97.
Jørgensen, J. M. and O. Munk, 1979: Photophores
and presumably luminous chin barbel and pectoral
fin ray filaments of Thysanactis dentex (Pisces:
Stomiatoidea). - Acta zool. (Stockh.) 60: 33-42.
Kristensen, R. M., 1979: On the fine structure of
Batillipes noerrevangi Kristensen, 1978 (Heterotardigrada).
3. Spermiogenesis. - 2. International
Symposium on Tardigrades, Krakow, Prace zoologicze
25: 97-105.
— 1979: Nogle observationer over sjældne fugle på
Disko, Vestgrønland, i 1976-77. — Da. ornith. Foren.
Tidsskrift 73: 181-184.
Liitzen, J., 1979: Studies on the life history of Enteroxenos
Bonnevie, a gastropod endoparasitic in aspidochirote
holothurians. — Ophelia 18: 1-51.
Nielsen, H. I., 1978: The effect of stress and adrenaline
on the colour of Hyla cinerea and Hyla arborea. -
Gen. Comp. Endocrinol. 36, 543-552.
— 1979: Chromatophores and adaptation to coloured
backgrounds in two colour types of the edible
frog, Rana esculenta. — J. Zool. (Lond.) 189, 349-
358.
Nørrevang, A., 1979: Land tenure, fowling rights
and sharing of the catch in the Faroes. — Fr65skaparrit
27: 30-49.
Råhr, H., 1979: The circulatory system of Amphioxus
(Branchiostoma lanceolatum (Pallas)). A lightmicroscopic
investigation based on intravascular
injection technique. - Acta zool. (Stockh.) 60: 1-
18.
Saint-Aubain, M. L. de and K. G. Wingstrand,
1979: A sphincttr in the pulmonary artery of the
frog, Rana temporaria, and its influence on blood
flow in skin and lungs. — Acta zool. (Stockh.) 60:
163-172.
Specialeafhandlinger:
Magisterkonferens: (21. 12. 1979).
Stud. mag. Dag Konrad Ekstrom; speciale:
The lateral line neuromasts and the pit organs of
Chimaera monstrosa.
Licentiatafhandling:
R. M. Kristensen, 13. september 1979: En undersøgelse
over tardigrader og gnathostomulider, hvor
ultrastrukturen er brugt som et fylogenetisk og
taxonomisk hjælpemiddel.
J. Liitzen
3. Zoologisk laboratorium og studiesamling
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 1 adjunkt, 3 stipendiater, 1
undervisningsassistent, 8 2/5 TAP-stillinger.
Forskn ingsvi rkso mhed:
Ved laboratoriet forskes der inden for et bredt udsnit
af zoologiske discipliner. Følgende hovedpunkter
skal nævnes:
A. Taxonomi og cytotaxonomi (B. Christensen, O.
Tendal):
Indenfor to grupper af dybhavsrhizopoder (Protozoa),
Xenophyophoria og Komokiacea, bearbejdes
verdensomfattende samlinger i monografisk form. I
samarbejde med medlemmer af staben på Institute
of Oceanographic Sciences (Wormley, GB) belyses
xenophyophorernes almene biologi gennem analyse
af fotografier af dybhavsbunden. Der arbejdes med
forplantningsbiologi og systematik indenfor en række
grupper af svampe i den skandinaviske fauna.
Kromosomundersøgelser over annelider er foreløbig
afsluttet med en monografi. Oligochaetindsamlinger
fra Antarktis er bearbejdet.
8. Intraspecifik variation (B. Christensen, B. Vest Pedersen,
B. Theisen):
Arter udviser forskelle individerne imellem, både
med hensyn til bygningstræk, kromosomforhold og
kemisk sammensætning (f.eks. enzymers bygning og
funktion). Mekanismer bag denne interspecifikke
polymorfi er genstand for studier. Blåmuslingen Mytilus
edulis viser både morfologiske og genetiske forskelle
(sidstnævnte påvist ved enzymelektroforese),
og der er påvist konstante forskelle mellem forskellige
populationer. Variation af læbeflige, gæller og
lukkemuskel undersøges i de danske farvande og søges
korreleret med variation i miljøet. I et speciale27
Årbog 1979
408 Universitetets årbog 1979
projekt - udført i samarbejde med Miljøstyrelsens
Havforureningslaboratorium — undersøges, om blåmuslinger
med forskellige enzymvarianter udviser
forskellig følsomhed i forureningssituationer. Samme
population kan variere i genetisk sammensætning inden
for sin geografiske udbredelse, og dette problem
undersøges på kromosom- og enzymvariationen hos
dansemyglarver (Chironomus plumosus) i Tystrup-Bavelse
Sø. Samme art benyttes til sammenlignende
studier over kromosompolymorfien i populationer
fra et større antal sjællandske søer. Undersøgelser
over den genetiske sammensætning hos arter med
skiftende forplantningsmåde (kønnet ctr. ukønnet
formering) er påbegyndt. I et specialeprojekt undersøges
baggrunden for et forskelligt esterasemønster
hos modtagelige og resistente stammer af ferskenbladlusen.
I samarbejde med Grønlands Fiskeriundersøgelser
er udviklet en metode til elektroforetisk
at adskille larver af torsk og Uvak.
C. Bestandsregulering og interspecifikke relationer (H.
Dreisig, G. Nachman, B. Theisen):
Mekanismer bag bestandsregulering undersøges hos
et krebsdyr, Myticola intestinalis, som snylter hos blåmuslingen.
Denne snylter er først for nylig invandret
her til landet, og dens videre udbredelse følges, da
den frembyder specielle muligheder for at undersøge
forhold omkring etablering og vækst af nye bestande.
En undersøgelse over byttedyr/rovdyrrelationen er
baseret på studier over væksthusspindemiden Tetranychus
urticae og rovmiden Phytoseiulus persimilis. Formålet
er dels at opstille en model for en biologisk
bekæmpelse i praksis, dels ved simulation af forskellige
tænkte situationer (EDB-analyser) at teste systemets
følsomhed over for andre bekæmpelsesmåder,
f.eks. pesticider. Temperaturens betydning for predationen
hos sandspringere. Konkurrence mellem
nærstående fuglearter undersøges som funktion af de
tilgængelige ressourcer. Undersøgelser over de adfærdsmæssige
relationer i symbiosen mellem myrer
og bladlus fortsættes.
D. Rytmer og træk (H. Dreisig, J. Rabøl):
Døgnrytmisk aktivitet hos insekter. Betydning af
nedkøling for det biologiske urs funktion (kakerlakker).
Lysets betydning for aktivitet og mørke- og lysadaptation
hos nataktive insekter. Pigmentets vandring
i ommatidierne er fulgt ved naturlige og eksperimentelle
lysændringer. Trækfugles orienteringsmekanismer
undersøges ved hjælp af en kunstig stjernehimmel
og ved forflytning. Gennem feltobservationer
undersøges trækket som funktion af vejret, fuglenes
vægt og antal rastende fugle. I forbindelse med
sidstnævnte foretages desuden forskellige økologiske
undersøgelser, specielt med henblik på fourageringsadfærd
og habitatvalg.
E. Adfærdsmekanismer (K. E. Heller, L. L. Jeppesen,
H. Lind):
Som forsøgsdyr anvendes bl.a. vinbjergsneglen Helix
pomatia. Forplantningsadfærd, overvintring og vandringer
undersøges i en naturlig population på Strødam.
Ved forsøg i laboratoriet og i felten undersøges
de orienteringsmekanismer, der anvendes under
vandringerne. I laboratoriet undersøges de indre og
ydre årsagsfaktorer for parringsmotivationen og
kontrollen med parringsadfærden ved hjælp af adfærdsanalyser
og adfærdsfysiologisk metodik. Overvintringens
afhængighed af forudgående daglængder,
temperaturer og indre rytmer undersøges ved
variationer af sneglenes opholdsbetingelser med det
formål at belyse sneglenes mekanisme til fotoperiodisk
tidsmåling. Binyrebarkhormoners og gonadehormoners
betydning for fremkomst af stressinduceret
aggression undersøges hos mus. Hos vagtler undersøges
sammenhængen mellem prenatal hormonterapi
og centralnervesystemets udvikling (dilferentiering)
i hanlig eller hunlig retning.
F. Kommunikation og social adfard (T. Dabeisteen, I.
Hoffmeyer, L. L. Jeppesen):
Undersøgelserne over lydes forekomst og funktion
hos nogle cichlide-arter fortsættes. Solsortesangens
funktion og informationsindhold undersøges ved afspilning
af naturlig og computermanipuleret solsortesang
for territoriehævdende hanner i en naturlig
population på Strødam. Sang fra naturligt opvoksede
solsorte sammenlignes med sang fra solsorte, opdrættet
i lydisolerede rum. Gennem forsøg med duftmarkeringer
og reaktioner på sådanne markeringer
samt biokemiske analyser af kirtelekstrakter undersøges
duftstoffers betydning ved regulering af forplantningen
hos rødmus og skovmus. I et specialeprojekt
udført på reservatet Klægbanken i Ringkøbing
Fjord studeres baggrunden for kystrugende
knopsvaners kolonidannelse. I et andet projekt, der
udføres i tilknytning til Vildtbiologisk Stations rensdyrundersøgelser
i Vestgrønland, analyseres moderunge
relationerne hos rensdyr.
G. Anvendt etologi (H. Poulsen):
I Zoologisk Have studeres fangenskabsbetinget adfærd,
og hvordan den naturlige adfærd i videst muligt
omfang kan fremkaldes ved en etologisk rigtig
indretning af dyreanlæggene. Nogle abearters adfærd
undersøges i specialeprojekter. Et studium af
Zoologisk Haves historie er påbegyndt. Gennem
kontakter til Veterinær- og Landbohøjskolen arbejInstitutter
409
des for fremme af anvendelsen af etologisk forskning
i relation til husdyrproduktionen. I visse specialeprojekter
søges adfærdsproblemer i husdyrproduktionen
belyst gennem forsøg med laboratoriemus, og i
andre undersøges aktuelle problemstillinger i adfærdsstudier
over høns, svin og kvæg.
H. Parasit-vært relationer (J. Andreassen, O. Hindsbo):
Værtens forsvarsmekanismer, sådan som disse giver
sig udtryk i immunreaktioner, og disses effekt på
parasitten undersøges. Som værtsdyr anvendes mus
og rotter, og de parasitter der undersøges er bændelormen
Hymenolepis diminuta, kradseren Moniliformis
moniliformis og rundormen Nippostrongylus brasiliensis.
Med H. diminuta indgår undersøgelser over immunisering
af rotter med små og store infektionsdoser,
immunitetens modning og varighed, overlevelse og
vandringer af orm i værter, der samtidig er immune
over for ny-infektioner, thymus (brislens) betydning
for værtens immunreaktioner ved brug af medfødt
thymusdefekte rotter og laktationens virkning på infektioner
hos rotter samt elektronmikroskopi af orm
med henblik på påvisning af immunbeskadigede områder
og produktionssteder for antigener. Hos mus
undersøges betydningen af spolormeinfektioner (Ascaris
suum) og »stressning« på en efterfølgende bændelormeinfektion
(H. diminuta). Produktionen af
overfølsomhedsantistof (IgE) ved forskellige sensibiliseringer
undersøges hos rotter inficeret med N. brasiliensis,
H. diminuta og M. moniliformis. Endvidere foretages
undersøgelser over overlevelsestid for fritlevende
larver af N. brasiliensis. Med hundens og kattens
spolorm (Toxocara canis og T. cati) foretages sammenlignende
undersøgelser over æggenes økologi og
larvernes vandringer og beskadigelser af organer hos
mus.
Redaktionsvirksomhed:
Ole Secher Tendal fungerer som redaktør for Danmarks
Fauna.
Arbejder offentliggjort i 1979:
Braae, L. og K. Laursen, 1979; Populationsindex for
danske ynglefugle 1975-1978. - Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 73.
Christensen, B., 1979: Difierential distribution of genetic
variants in triploid parthenogenetic Trichoniscus
pusillus (Isopoda, Crustacea) in a heterogenous
environment. - Hereditas 89, 5 pp.
— 1979: Studies on genetic similarity in two obligatorily
coexisting forms of Lumbricillus lineatus (Enchytraeidae).
— Zoologica Scripta 8, 1 p.
Dabeisteen, T., 1979: Fisk, Mærkning af Forsøgsdyr
og Pattedyr. - 42 pp i: Laboratoriehåndbog, red.
R. Sonne-Hansen og O. Jørgensen, Nucleus
Forlag.
Hagelsø, Anne Mette og L. Lydehøj Hansen, 1979:
Environmental influence on the social hierarchy
function in pigs. — Proc. 30th Meeting Eur. Ass.
Animal Production 1979, p. 1-7.
— 1979: Adfærds- og produktionsresultater hos slagtesvin,
der er fodret efter ædelyst fra henholdsvis
én eller flere automater. — Beretning fra Statens
Husdyrbrugsforsøg 483, p. 1-51.
Heller, K.E., 1979: An Attempt to Separate the Roles
of Corticosterone and ACTH in the Control of
Post-shock Fighting Behaviour in Male Laboratory
Mice. — Behav. Processes, 4, 8 pp.
— 1979: Stress. — Ugeskr.f. Læger, december.
Lind, H., 1979: Etologi som fag og forskning. — Ugeskr.
f. Jordbrug 124 (47), 1160-1163.
Pedersen, Bo Vest, 1979: Studies on differentiation
of populations in Chironomus plumosus L. (Diptera,
Chironomidae) based on chromosomal polymorphism.
— Zoologica Scripta, december.
Pihl, S. & J. Rabøl, 1979: Sorthovedet Sanger Sylvia
melanocephala - Ny art for Danmark og Skandinavien.
- Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 73: 247-252.
Poulsen, H., 1979: Rovdyrhusets historie. - Naturens
Verden (2): 59-64.
— Zoologisk Haves plakater. Zoologisk Haves årsberetning
pp. 21-24.
Rabøl, J., 1979: Magnetic Orientation in Night-migrating
Passerines. — Ornis Scand. 10: 69-75.
— 1979: Hvordan finder trækfuglene vej.— Forskningen
& Samfundet 5 (maj 1979): 13-15.
Tendal, O., 1979: Aspects of the biology of Komokiacea
and Xenophyophoria. - Sarsia 64: 13-17.
Specialeafhandlinger:
Borum, Kristian, 1979: Hvidkløverens betydning
som nektarkilde for honningbier.
Bruun, Mogens, april 1979: Fysiologisk og biokemisk
baggrund for konditionerings-indlæring hos
vertebrater.
Bunzel, Else, 1979: En systematisk oversigt over Hawaiis
drosophilider med særlig vægt på kromosomforhold,
fylogeni og artsdannelse.
Christensen, Connie Britta, oktober 1979: Ægproduktion,
etablering, IgE produktion og eosinophili
ved primær/sekundær infektioner med Nippostrongylus
brasiliensis musestamme eller rottestamme
hos Hooded Lister og Wistar rotter og thymusfrie
(nu/nu) og normale mus.
Eskildsen, Jørn, oktober 1979: Kolonidannelse hos
knopsvane (Cygnus olor).
Falstoft, Ole, oktober 1979: Socialisering hos grøn
marekat og kappebavian.
Gloerfelt-Tarp, Thomas, januar 1979: Vurdering af
27'
410 Universitetets årbog 1979
muligheder for fiskeopdræt i de danske brak- og
saltvandsområder.
Hagelsø, Anne Mette, december 1979: Adfærd hos
slagtesvin, der fodres efter ædelyst fra henholdsvis
én og flere automater.
Henriksen, Ulf Blangsted, april 1979: En experimentel
taxonomisk undersøgelse af biomphalaria.
Hoch, Anker, december 1979: Opvækstmiljøets betydning
for adfærden hos kønsmodne mus.
Iversen, Steen, februar 1979: Betydningen af crowding
for fremkomsten af stress og agonistisk adfærd
hos gnavere og primater.
Jeppesen, Hanne, januar 1979: Adfærdsmæssig
kønsdifierentiering hos japansk vagtel.
Kristiansen, Kirsten, januar 1979: Stuefluens populationsdynamik.
Lisberg de Boissezon, Birgit, 1979: Undersøgelse og
identifikation af adulte og cercarier hos slægten
Schistosoma (Trematoda) ved hjælp af en simpelelektroforetisk
teknik.
Nielsen, Gert Nørgaard, oktober 1979: En deskriptiv
og eksperimentel undersøgelse over støvbadningsadfærden
hos tamhøne (Gallus domesticus).
Nielsen, Tommy, januar 1979: Fremskyndet ontogeni
hos japansk vagtel.
Roepstorff, Allan, november 1979: Dosisafhængighed
i primære 1-500. Hymenolepis diminuta (Cestoda)
infektioner hos indavlede C57-mus. Påvisning
af aktiv immunisering i små og store sekundære
infektioner, samt forsøg med passiv immunisering.
Simonsen, Paul Erik, maj 1979: Produktion af IgE
hos Hooded Lister og Wistar rotter vaccineret
med ovalbumin og primært, sekundært inficeret
med Nippostrongylus brasiliensis rottestamme/musestamme,
Hymenolepis diminuta eller Moniliformis moniliformis.
Sørensen, Ralf Bjerring, september 1979: En oversigt
over fænomenet »larva migrans« hos mennesker,
med en vurdering af fænomenets betydning.
Voigt, Birgit, juni 1979: Social organisation og territorial
adfærd hos Galåpagos søløven.
Ole Tendal
4. Zoologisk museum
Stab:
Museets stab består af følgende: 1 professor, 25 lektorer,
1 adjunkt, 4 stipendiater, 10 konservatorer, 1
fotograf, 1 materialforvalter, 1 vagtmester, 1 værkstedsleder,
2 tegnere, 38 kontor- og laboratoriefunktionærer,
15 håndværkere og teknikere, 1 vagtfunktionær,
1 oldfrue, 1 kantineleder, 30 rengøringsassistenter
og 25 studenterkustoder.
Tilknyttet: 1 forskningsbibliotekar og 1 skoletjenesteleder.
Forskningsvirksomhed:
Museets forskning tager først og fremmest sit udgangspunkt
i de videnskabelige samlinger og deres
bearbejdelse. Forskningen koncentrerer sig derfor
om nogle dyregruppers klassifikation, slægtskabsforhold
og evolution belyst ved morfologiske, biologiske,
zoogeografiske og andre relevante undersøgelser.
Hvirveldyrafdel ingen:
Færdiggørelse af 2 mindre arbejder om ophidiiforme
dybhavsfisk og fortsættelse med revision af slægter
indenfor ordenen (J. Nielsen). Fortsat med revisioner
af ceratoide fisk og afsluttet et større arbejde - i
samarbejde med amerikansk forsker - samt 4 mindre,
hvoraf et er publiceret. Har yderligere bedømt
og rådgivet vedr. publikationer af udenlandske kolleger
og redaktioner (E. Bertelsen). Fortsat revision af
visse afrikanske furetandede snoge samt afsluttet to
mindre arbejder (J. B. Rasmussen). Fortsættelse af
større comparativ undersøgelse af palæarktiske og
afrikanske fiagermusefaunaer ang. vingemorfologi
og »flugtstilarter« samt registrering af flagermusenes
aktivitet i Mønsted Kalkmine (H. J. Baagøe). Påbegyndt
studie af grævlingens subfossile og recente udbredelse
i Skandinavien (H.J. Baagøe og K. Aaris-
Sørensen). Fortsat udgravninger og bearbejdelse af
knoglemateriale fra mesolithiske bopladser fra Vedbæk-
fjord området, samt færdigbearbejdet og udfærdiget
manuskript om et udgravet oflerlag fra Halikarnassos,
Tyrkiet (K. Aaris-Sørensen). Fortsættelse
af comparative undersøgelser af primitive recente far
med forhistoriske. Påbegyndt revision af hundefund
fra jernalderen samt påbegyndt undersøgelser af kildemateriale
i forbindelse med udstilling om P. W.
Lund (T. Hatting). Undersøgelser over bøgens indvandring
i Danmark og vegetationsudviklingen i
subboreal og subatlantisk tid (I. Sørensen). Fortsat
undersøgelser over isbjørnens økologi og vandringer,
og videreført studier over klimasvingninger i Arktis
og dyrenes mængdesvingninger samme sted (C. Vibe).
Generelle zoogeografisk-evolutionære problemer
og bedømmelse af afhandling for amerikansk
tidsskrift (F. W. Bræstrup). Pattedyrs gangarter og
spor (P. Valentin-Jensen). Undersøgelser over den
senglaciale boplads ved Trollesgave og Ertebøllepladsen
ved Brabrand. Fortsat undersøgelser over
marvindhold i fugleknogler og hvallufiers partielle
bevægelighed (U. Møhl). Bearbejdelse af knoglemateriale
fra henholdsvis en eskimoisk boplads og en
Institutter 411
nordboplads i Sydgrønland (J. Møhl). Bearbejdelse
af et større knoglemateriale fra en rensdyrjægers boplads,
Vestgrønland, samt et mindre fra en indlandsboplads
(M. Meldgaard).
Den marine invertebratafdeling
Afdelingens faste medarbejdere har forsket i følgende
emner: Der er lavet en revision af de nordatlantiske
arter i hydroidefamilierne Corymorphidae, Tubalariidae
og Corynidae, afsluttet en bearbejdelse af
et fransk nordatlantisk hydroidemateriale og fortsat
en bearbejdelse af et større hydroidemateriale fra
Brasilien (K. W. Petersen). Desuden er bearbejdelsen
af Atlantide- og Gaiathea ekspeditionernes polychaetmateriale
fortsat, og bearbejdelsen af polychaetmaterialet
fra dybt vand (400-4000 m) syd for England
afsluttet. Nyt materiale af polychaeter fra dybt
vand i området vest for Afrika ved Sahara er indsamlet
på en ekspedition med R. R. S. »Discovery«.
En disputats om Nordsøens polychaeter er antaget
og forsvaret for den naturvidenskabelige doktorgrad
(J. B. Kirkegaard). Bearbejdelsen af det i 1971-72 og
1976 indsamlede materiale ved USAs østkyst (Sapelo
Island, Georgia), er fortsat, og der er afsluttet et
manuskript om Isefjordlaboratoriet, dets historie og
forskning. Med assistance af cand. scient. J. A. Christensen
er der foretaget en undersøgelse af Kattinge
Vig, Roskilde Fjord. Denne undersøgelse er foretaget
på opfordring og med støtte fra Fredningsstyrelsen
(E. Rasmussen). Afsnittet om Zoologiens historie
til Universitetets jubilæumsværk er afsluttet, og
dette værks bind XIII er redigeret, ombrudt, og der
er udarbejdet et personregister. Desuden er der forfattet
artikler om zoologer til Biografisk Leksikon (T.
Wolff). Der er arbejdet videre med et materiale af
nordatlantiske bundlevende ottearmede blæksprutter
samt studeret museets samlinger af grønlandske
fisk. På grundlag af dette er skrevet et manuskript til
fiskeafsnittet af en bog om Grønlands fauna. Denne
bog skrives af Muus, Salomonsen og Vibe (B. Muus).
Isopoda og Cumacea fra FRAM I isdriftekspeditionen
1979 er bearbejdet, og der er afsluttet et manuskript
om Thule områdets amphipodfauna (J. Just).
Endvidere er bearbejdelsen af de nordiske asterider,
samt arbejdet med dybhavsophiurer fortsat (F. J.
Madsen). Arbejdet med vandkalve i Thy er fortsat,
en familie (Noteridae) er afsluttet, og nybeskrivelse
af en larve (Dytsicidae, Hydroporinae) er påbegyndt
(P. Jeppesen).
Der er påbegyndt et specialestudium over karaibiske
bryozoers systematik og zoogeografi, baseret dels
på egne indsamlinger fra Barbados og dels på museets
samlinger fra de Vestindiske øer og Panama (M.
Pereira).
Gæster på afdelingen har fortsat bearbejdelsen af
Gaiathea ekspeditionens materiale af holothurier
samt forberedt et bind om holothurier i serien »Marine
Invertebrates of Scandinavia« (B. Hansen). Arbejdet
med nordatlantiske polychaeter er forsat, især
familierne Phyllodocidae og Cirratulidae. En bearbejdelse
af Cirratulidae fra Bermuda er påbegyndt
(M. E. Petersen). Flere manuskripter om pladestruktur
og tandapparat hos søpindsvin er færdiggjort
og en undersøgelse af skalstruktur og vandkanalsystem
hos recente søpindsvin er afsluttet og manuskript
påbegyndt (M. Jensen), studier over Islands
bryozoer er fortsat (K. Bille Hansen) og ligeledes
arbejdet med danske regnorme (M. Weis
Clausen). Endvidere er der foretaget en kvalitativ og
kvantitativ behandling af mikrozooplankton indsamlet
i 0-200 m dybde under FRAM I isdriftekspeditionen
i 1979 samt lavet taxonomiske og økologiske
studier over bundinvertebratlarver i Jørgen Brønlund
Fjord, Nordøstgrønland (O. Norden Andersen).
Den entomologiske afdeling:
Samlingerne omfatter foruden insekter også spindlere
og tusindben, og afdelingens forskning omfatter
visse grupper af disse dyr og består i: A) Grundlæggende
taxonomiske studier, herunder fx. beskrivelser
af nye arter og slægter, revision af kendte arter, klassifikation
o.l. B) En videreudvikling af A, idet større
enheders indre slægtskabsforhold (fylogeni) og udvikling
(evolution) studeres, ofte på basis af udvidede
morfologiske undersøgelser. C) Faunistiske studier
til belysning af udbredelses- og spredningsmæssige
årsager og til støtte for slægtskabsmæssige overvejelser.
Nils Møller Andersen arbejder med semiakvatiske
tægers (skøjteløbertægers) taxonomi, fylogeni og
funktionsanatomiske evolution og har afsluttet en revision
af O nye ho tre c hus, reviderer for tiden underfamilien
Eotrechinae og har indledt arbejder over diverse
orientalske grupper. Henrik EnghofT arbejder med
tusindbenslægten, Cylindroiulus på Madeira, hvor der
har udviklet sig en artssværm (25 arter) ud fra en
enkelt oprindelig art. Har endvidere identificeret
store materialer af tusindben, især fra Gøteborgområdet;
resultaterne herfra indgår i en større undersøgelse
over faunaændringer i dette område.
Niels Peder Kristensen studerer de primitiveste sommerfugles
slægtskabsforhold og udvikling og deres
relationer til nærstående insektgrupper. Har i forbindelse
hermed arbejdet videre på en anatomisk
monografi over slægten Agathiphaga. I samarbejde
med Ebbe Schmidt Nielsen er afsluttet en undersøgelse
over det centrale diaphragmas struktur og evolution
hos primitive sommerfugle og for tiden undersøges
sugesnablens udformning hos samme. Ole
Lomholdt har afsluttet en revision af gravehvepsegruppen
Miscophini fra Sydafrika og sit arbejde med
412 Universitetets årbog 1979
en ny klassifikation af de larrine gravehvepse. Et
arbejde over gravehvepsene på Stillehavsøerne Rennell
og Bellona er nu i trykken. Også mindre arbejder
er afsluttet: om gravehvepsen Aha evansi, om en
ny dansk bladskærerbi og gravehvepse på Rennell og
Bellona. Arbejder for tiden med revision af Sphodrotes
og Sericophorus. Leif Lyneborg arbejder med fluefamilen
Therevidae. Har afsluttet to arbejder over en ny
palæarktisk slægt Hoplosathe (sammen med V. T. Zaitzev)
og de sydafrikanske Neotabuda. Arbejder fortsat
(sammen med M. E. Irwin) på en revision af de
nordamerikanske therevider på slægtsplan og forbereder
arbejder pver palæarktiske og orientalske therevider.
Børge Petersen arbejder fortsat med en
faunistisk og taxonomisk revision over hvepsefamilien
Mutillidae fra det orientalske område og undersøger
herunder relationer til den afrikanske fauna.
Verner Michelsen arbejder med fluefamilien Anthomyiidae's
fylogeni. Har afsluttet revisioner af to artsgrupper:
Anthomyia pluvialis s. lat. og Pegomya hyoscyami
s. lat. og revideret Fallén's typer. Ebbe Schmidt
Nielsen arbejder på en monografi over sommerfuglegruppen
Incurvarioidea's morfologi, fylogeni og geografi
baseret på undersøgelser over artsniveau. Har
(sammen med D. R. Davis) revideret de sydamerikanske
Neopseustidae. Anker Nielsen arbejder fortsat
med undersøglser over vårfluer: ny slægt fra Tenerifa,
Apatania muliebris på Færøerne, udviklingen af
hanlige kønsorganer i familien Hydropsychidae. S.
L. Tuxen har afsluttet et arbejde om Protura fra
Gabon, bearbejder for tiden New Zealands proturer
og har indledt et arbejde over proturernes fylogeni.
Et historisk arbejde om entomologen B. W. Westermann
er afsluttet og arbejdet med en dansk entomologisk
bibliografi fortsættes. Frits Bangsholt undersøge
de danske løbebillers udbredelse. Søren Langemark
og andre arbejder med en fortegnelse over de
danske edderkopper. Stig Andersen arbejder på sit
specialeprojekt om fluefamilien Tachinidae, herunder
specielt slægtopdelingen hos Siphonini og revision
af slægten Siphona. Erik Raid undersøger svævefluefaunaen
nord for København med henblik på
langtidsændringer. Peter Nielsen arbejder med guldsmede,
specielt vandnymfegruppen Coenagriodea.
Den ormthologiske afdeling:
Ringmærkning af fugle på Grønland, Færøerne og
det egentlige Danmark er blevet videreført stort set
efter de hidtidige regler. Således er der ialt blevet
mærket ca. 10.000 på Grønland og ca. 60.000 på
Færøerne og i Danmark. Der er i årets løb blevet
registreret ca. 500 genfund fra Grønland og ca. 2.700
iøvrigt. Hertil kommer, at ca. 30.000 aflæsninger og
genfund af dansk mærkede svaner er blev registreret
på magnetbånd. Endelig er der ekspederet ca. 600
genfangster af udenlandsk mærkede fugle. N. O.
Preuss og Pelle Andersen-Harild m.fl. har fortsat det
løbende arbejde med studiet af knopsvanernes økologi
og biologi. Den strenge isvinter medførte et meget
betydeligt ekstraarbejde med mærkning og kontrolindfangning
m.v. af ca. 6.000 knopsvaner. Ca.
2.700 døde knopsvaner er blevet indsamlet, og materialet
er blevet analyseret til dels i samarbejde med
medarbejdere fra Statens Veterinære Serumlaboratorium
og Instituttet for Sammenlignende Anatomi.
N. O. Preuss har fortsat studierne over strandengsfuglene
på Rågø, ligesom populationsstudierne over
grågæssene i Utterslev Mose dels er blevet fortsat og
dels er under bearbejdning. Undersøgelserne over
ynglefuglene i Utterslev Mose er blevet intensiveret,
og på anmodning fra Hovedstadsrådet er en rapport
under udarbejdelse. J. Fjeldså har bearbejdet det
under hans rejse i Peru indsamlede materiale, herunder
udarbejdet en lang række manuskripter. Arbejder
fortsat med mekanismer ved udvikling af økologisk
og reproduktiv isolation. F. Salomonsen har
afsluttet sin del af manuskriptet til Grønlands Fauna
og har arbejdet med slægterne Callocalia og Hirundapus.
Den malakologiske afdeling:
På afdelingen er udført taxonomisk og zoogeografisk
forskning vedrørende marine mollusker fra den vestafrikanske
region, septibranche muslinger fra den
karaibiske region (Surinam, Saba Isl.), muslinger
(Pectinidae) fra Rødehavet og blæksprutter fra det
østlige Middelhav (J. Knudsen). Arktiske marine
mollusker (Gastropoda) fra Disko Bugt området (G.
Høpner Petersen). Systematik og biologi hos den
nordatlantiske blæksprutte Gonatus fabricii, blækspruttenæb
fra maven af døgling og interspecifik variation
af stalolither hos blæksprutter (T. K. Kristensen).
Nudibrancher fra Barbados og Nordatlanten
(H. Just). Af andet arbejde kan nævnes en katalog
over blækspruttetyper (T. K. Kristensen og J.
Knudsen) og bevoksning af langhalse (Conchoderma)
på trawlere og tankskibe i Sydatlanten (T. Rasmussen).
Redaktion:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier med
medarbejdere som redaktører: Steenstrupia (Jørgen
Knudsen); Atlantide Report (Jørgen Knudsen og
Torben WolfT); Gaiathea Report og The National
History of Rennell Island (Torben WolfI). Andre
medarbejdere er redaktører af fremmede tidsskrifter:
Dana Reports (E. Bertelsen); Entomologiske Meddelelser
(N. Møller Andersen); Fauna entomologica
scandinavica (Leif Lyneborg); Videnskabelige Meddelelser
(F. Jensenius Madsen indtil 31. maj, herefter
K. W. Petersen); Deep-Sea Newsletter (Torben
Wolff).
Institutter 413
De videnskabelige samlinger:
Tilgang af materiale: 300 pattedyr, 300 fugleskind,
175 padder og krybdyr, 3000 fisk, 63 kvartærzoologiske
fund, 30 skeletter, 10 større samlinger marine,
hvirvelløse dyr samt 90 insektsamlinger med ialt ca.
140.000 eksemplarer.
Museet har ekspederet 258 udlån af materiale,
først og fremmest til udenlandske kolleger. Museets
zoologer har modtaget 85 indlån. Endvidere er 62
afhandlinger baseret på museets samlinger blevet
publiceret af fremmede forskere.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Udstillingerne har haft 267.308 besøgende, hvoraf
de 66.731 var børn og unge, som benyttede museet i
undervisningssammenhæng. Museumsrådet for København
og Frederiksberg havde igen i år koordineret
PR-virksomheden for hovedstadsområdets museer,
hvilket har en udlignende virkning på deres besøgstal.
Der var planlagt forskellige aktiviteter for de
besøgende børn: »Tegn-klip-farv med på en udstilling
«, »Oplæsning med lysbilleder« samt 10 forestillinger
af Jytte Abildstrøms børneteater.
Kustoderne arrangerede 3 familieekskursioner,
der gik til Vaserne ved Furesøen, Mølleåen og Harreskoven.
Arbejdet med Oceanhallen er ført videre. Endeligt
design til hallens to temarum er fastlagt og er snedkermæssigt
langt fremme. Præparater og tekster til
rummet »Overlevelse i havet« ligger fast og er for
rummet »Bevægelse i havet« i arbejde. Tekster til
planktonvæggen er færdige, mens de til hvalvæggen
foreligger i udkast.
»Aktualitetshjørnet«, som blev etableret sidste år,
har i år behandlet følgende emner: »Fugle i vinterlandskabet
«, »Danmarks eneste hval — marsvinet«,
»Mursejleren - byens hurtigste fugl« og »Elmebarkbiller
og elmesyge«. Udlånt fra Naturhistorisk Museum,
Aarhus, vistes i december i en lille særudstilling
»Naturen kom før teknikken«.
Ca. 50 udenlandske museumsmedarbejdere har
besøgt afdelingen og udstillingerne for at diskutere
udstillingsmæssige og pædagogiske problemer. Ca.
25 zoologistuderende har taget sig af kustodetjenesten.
De fleste af dem har deltaget aktivt i arbejdet
ved bl.a. at give oplæg for klasser og ved at udarbejde
materialer til undervisningsbrug. Seks aftenarrangementer
for foreninger og lignende havde sammenlagt
230 besøgende.
Publikationer i 1979:
Hvirveldyr af delingen:
Bertelsen, E.: Notes on Linophrynids IV. A new species
of the genus Linophryne and the first record of a
parasitic male in Linophryne corymbifera (Pisces, Ceratioidei).
- Steenstrupia 5 (3): 25-32.
Bræstrup, F. W.: Dyrenes levevilkår, økologi (afsnit
om adfærd). - I: Nørrevang, A. & T. J. Meyer
(red.) - Danmarks Natur 2: 314-344 (3. opl.).
Hatting, Tove, 1978: Zoologisk beskrivelse af dyreknoglerne
fra sb. 16. - I: Mogens Schou Jørgensen
m.fl. Kimlingøje-gravpladsens høje. — Antikvariske
studier 2: 47-80.
— : Orbituary. Magnus Degerbøl 1895-1977. - J.
Mamm. 59(4): 894-897.
— og Steen Wullf Andersen, 1978: En vikingegrav
fra Vestsjælland. — Årbog for Historisk Samfund
for Sorø Amt, p. 24-33.
Hureau, J.-C., J. C. Staiger & J. G. Nielsen: A new
species of deep-sea brotulid fish, Typhlonus delosommatus,
from the tropical Atlantic Ocean. - Bull.
mus. sci. Gulf Caribb. 29: 272-277, 6 fig.
Jensen, B. & H. Baagøe: Truede pattedyr i Danmark.
- Pandanyt 3: 9-10.
Møhl, Ulrik: Faunaen omkring Flaadet-bopladsen.
En boreal bosættelse på Langeland. - I: Jørgen
Skaarup: Flaadet. En tidlig maglemoseboplads på
Langeland, Langelands Museum p. 136-146.
Rasmussen, J.B.: An intergeneric analysis of some
boiginae snakes. — Bogert's (1940) group XIII
and XIV (Boiginae, Serpentes). — Vidensk.
Meddr. dansk naturhist. Foren. 141: 97-155, 22
fig-
Rosenlund Knud: Knoglematerialet. — I: N.-K.
Liebgott: Stakhaven. Nationalmuseets Skrifter.
Arkæologisk-historisk række Bd. XIX. København,
p. 166-167.
— & Arturo Morales: Fish bone measurements. An
attempt to standardize the measuring of fish bones
from archaeological sites. - Steenstrupia. p. 1-
48.
Sørensen, Ingrid: Pollenanalytiske undersøgelser
over et bysamfunds indvirken på omegnens vegetation
— Skrifter fra Svendborg og Omegns Museum,
3: 75-87.
Vibe, Christian: Isbjørnen. - Kaskelot, 39: 6-15.
Aaris-Sørensen, Kim, 1978: Knoglematerialet fra
den mellemneolitiske boplads ved Korsnås, Grodinge
socken, Sodermanland. — Riksantikvarieåmbetet
och Statens Historiska Museer. Rapport
1978:8: 1-28, Stockholm.
Den marine invertebratafdeling:
Just, Jean: Amphipoda (Crustacea) of the Thule area,
Northwest Greenland: Faunistics and Taxonomy.
- Greenland Bioscience (nom. nov. for
Meddr. Grønland) 2: 1-61, 58 fig. 2 tab.
— Abyssal work in the Polar Ocean: the FRAM I
drift-ice expedition 1979. — Deep-Sea Newsletter
No. 2:7.
414 Universitetets årbog 1979
Kirkegaard, J.B.: Polychaetfaunaen i den centrale
del af Nordsøen i årene 1950-55 og produktionen
af polychaeter på Doggerbanken i 1951. Disputats.
- Eget tryk, Zool. Mus.: 1-8.
Muus, Bent, 1978. Zoologisk Have. — Polo, Munksgaard,
60 pp.
— General aspects of the estuarine fauna. - Colston
Papers No. 30, Scientechnica, Bristol: 214-227.
— Beskyttelsen af den levende natur i dagens Danmark.
- Panda-Nyt (Verdensnaturfonden), november
1979, No. 4: 3-14, 7 fig.
Wolff, T.: Macrofaunal utilization of plant remains
in the deep sea. — Sarsia 64: 117-136, 5 tvl.
— Forord, Zoologien. — I: Københavns Universitet
1479-1979, bd. XIII: V-VI, 1-162, 53 fig.
— Artikler om Th. Alving, Bøje Benzon og K. Berg i
Dansk Biografisk Leksikon, bd. 1, om E. Bertelsen,
H. Blegvad, J. E. V. Boas, P. Bondesen og A.
Fr. Bruun, smst. bd. 2, og om F. W. Bræstrup, J.
O. Bøving-Petersen, Bent Christensen og M. Degerbøl,
smst. bd. 3.
— Blæksprutterne og de større krebsdyr. - I: Danmarks
Natur, 2. rev. udg.: 299-311.
— En ornitologisk bedrift. Kjærbøllings berømte fugleværk
fra 1850'erne genudsendt. — Naturens
Verd. No. 11-12: 410-11, 1 fig.
— Rapport om Intergovernmental Oceanographic
Commissions XI Assembly, Plenary Session, 8
pp.
Den entomologiske afdeling:
Andersen, N. Møller: Some principles and methods
of cladistic analysis with notes on the uses of cladistics
in classification and biogeography. — Z. Zool.
Syst. EvolForsch. 16 (1978): 242-255.
— : Phylogenetic inference as applied to the study of
evolutionary diversification of semiaquatic bugs
(Hemiptera: Gerromorpha). — Syst. Zool. 28: 554-
578.
Bangsholt, F.: Status over Danmarks løbebiller. -
Ent. Meddr. 47: 1-21.
— : Danske afsnit i Enumeratio Coleopteorum Fennoschandiae
et Daniae. 79 pp.
EngholT, Henrik: A new genus and species of the
millipede family Nemasomatidae (Diplopoda, Julida).
- Steenstrupia 5: 149-159.
— : The millipede genus Okeanobates (Diplopoda, Julida:
Nemasomatidae). - Steenstrupia 5: 161-178.
— : Legnotus limbosus (Geoffr.); første danske fund i
dette århundrede (Heteroptera: Cydnidae). - Ent.
Meddr. 47:38.
— & Rowland M. Shelley: A revision of the millipede
genus Nopoiulus (Diplopoda, Julida: Blaniulida).—
Ent. Scand. 10: 65-72.
Heath, J., N. P. Kristensen & E. Schmidt Nielsen:
On the identity of Tinea tunbergella Fabricius, 1787
and Tinea Ihunbergella Fabricius, 1794 (Lepidoptera:
Micropterigidae, Gracillariida). - Ent. scand.
10: 9-12.
Holmen, Mogens: Fire vandkalve nye for Danmark
med oplysninger om deres udbredelse og levevis. -
Ent. Meddr. 47:96.
Kristensen, N. P.: The Mnesarchaea proboscis, a correction
(Lepidoptera: Exoporia: Mnesarchaeidae).
- Ent. Germ. 5: 267-268.
- : Review of H. B. Boudreaux, Arthropod phylogeny
with special reference to insects. - Syst. Zool.
28: 638-643.
— : Wilhelm van Deurs in memoriam. — Lepidoptera
(N.S.) 3: 191-192.
— : & E. S. Nielsen: A new subfamily of micropterigid
moths from South America. A contribution to
the morphology and phylogeny of the Micropterigidae,
with a generic catalogue to the family (Lepidoptera:
Zeugloptera). - Steenstrupia 5: 69-147.
Michelsen, Verner: Notes on the identity and typematerial
of the Anthomyiidae, Faniidae, and
Muscidae (Diptera) described byj. C. Fabricius.
- Steenstrupia 5: 181-196.
Nielsen, Anker: Axel Marius Hemmingsen, 26. jan.
1900-4. juli 1978. — Ent. Meddr. 47:45-46.
Nielsen, E. S.: A review of cladistic classification as
applied to Lepidoptera. - Nota lepid. 2:49-52.
Nielsen, Per Stådel: Lidt om Notodonta phoebe Sieb. —
Lepidoptera (N.S.) 3:193-195.
- : Gastropacha populifera Esp. og Odonestis prum L. -
Lepidoptera (N.S.) 3:195-200.
— : Lidt om larverne af nogle af vore cucullier. -
Lepidoptera (N.S.) 3:213-215.
— : Lidt om dødningehovedet Acherontia attropos og
dens larve. — Lepidoptera (N.S.) 3:231-236.
Tuxen, S.L., 1978: Niels L. Wolff 24. januar 1900-
26. maj 1978. - Ent. Meddr. 46:125-129, 2 fig.
- : Carl H. Lindroth 8. september 1905-23. februar
1979. - Ent. Meddr. 47:47-48, 1 fig.
- & G. W. Ramsay, 1978: Protura (Insecta) from
the Kermadec Islands, and a redescription of Acerentulus
nemoralis from Argentina. - N.Z. J1 Zool.
5:601-606, 25 fig.
Den omithologiske afdeling:
Asbirk, S. & N.-E. Franzmann: Observations on the
diurnal rythm of Greenland Wheatears Oenanthe
oe. leucorrhoa Gm. in continuous daylight. — Dansk
orn. Foren. Tidsskr. 73:95-102, 5 fig.
Boertmann, D.: Omithologiske observationer i Vestgrønland
i sommeren 1972-77. - Dansk orn. Foren.
Tidsskr. 73: 171-176, 2 fotos.
Fjeldså, J.: Finn Salomonsen og fuglenes systematik.
- Dansk orn. Foren. Tidsskr. 73: 25-28.
Meltofte, H.: De trefkans tijdens intensive jacht op
Institutter 415
kustvogeis in Denemarken. Een oriénterend onderzoch.
— Het Vogeljaar 27: 161-164.
- : Wader counts in Denmark 1978. — Wader Study
Group Bulletin 26: 16-18.
- : The population of waders Charadriidae at Danmarks
Havn, Northeast Greenland, 1975. - Dansk
orn. Foren. Tidsskr. 73: 69-94.
Preuss, N. O.: Pourquoi baguons nous? La Mordorée
1979: 3 pp.
- : Oversigt over 222 artikler baseret på Zoologisk
Museums fugleringmærkning i årene 1960-1977. -
Dupl. 1979: 14 pp.
- : Knopsvanerne foråret 1979. — Strømstæren 1979,
2:3-4.
- & E. Hansen: Numbers of birds ringed and recovered
by the Copenhagen Ringing Centre in 1977.
- Euring Data Bank: 12 pp.
- : Numbers of birds ringed and recovered by the
Copenhagen Ringing Centre in 1978. - Euring
Data Bank: 12 pp.
Salomonsen, Finn: Fra Zoologisk Museum XXV.
Trettende foreløbige liste over genfundne grønlandske
ringfugle. - Dansk orn. Foren. Tidsskr.
73: 191-206, 2 tekstfig.
- : Fuglene i menneskenes land Tingmissat Kalatdlit
nunane Bd. II. 111. af Jens Rosing - Det Grønlandske
Forlag: 210 pp., 36 tavler, 36 kort.
- : Ornithological and ecological studies in SW
Greenland (59046'N-62027'W Lat.). - Meddr
Grønland 204, Nr. 6: 1-214, 43 tekstfig., 1 tabel, 3
tavler.
- :Marine birds in the Danish Monarchy and their
conservation. Conservation of marine birds of
northern North America. - U.S. Dept. of the Interior,
Wildlife Research Report 11, Washington
D.C.: 267-287.
Den malakologiske afdeling:
Knudsen, J., Deep-sea bivalves. In: (Spoel S. v. d.,
A. C. v. Bruggen, J. Lever ed.). Pathways in Malacology.
— Bohn, Scheltema & Holkema, Utrecht.
295 pp. (Pp. 195-224, 13 fig.).
Kristensen, E.S.: Observations on growth and life
cycle of the shipworm Teredo navalis L. (Bivalvia,
Mollusca) in the Iseijord, Denmark. - Ophelia 18:
235-242, 4 fig.
Petersen, G. Høpner: On the analysis of dark fixation
on primary production computations. - J.
Cons. perm. int. Explor. Mer 38 (3): 326-330.
— & M. A. Curtis: Differences in energy flow
through major components of subarctic, temperate
and tropical marine shelf ecosystems. - 4th Nat.
Oceanogr. Symp. Cape Town. 1 p.
Udstillings afdelingen:
Clausen, Inger Balslev, Bente Garbers, Jens Gerstrøm,
Peter Haase, Ulrik Olesen: Arbejdsark i
forbindelse med efterårsferieaktiviteterne. 4 pp.
Hjortaa, Harry: Naturen Danmark rundt. 136 spændende
lokaliteter. — Politikens Forlag, 1979. 252
PP
Specialeopgaver:
Frederiksen, Poul: Nordiske marine fisk med særlig
henblik på deres fertilitet.
Larsen, Leif Geert: Avian community structure and
species habitat selection in some Danish wetlands.
Reinart, Jakup: Nordøst-atlantiske marine benfisk
med særlig henblik på arternes ynglebiologi.
Rejser:
Jørgen Nielsen og E. Bertelsen deltog i et dybhavstogt
med »Anton Dohrn« fra Bermuda til Bremerhaven.
Christian Vibe var deltager i FRAM I isdriftekspeditionen
i Polhavet. Mogens Meldgaard deltog
i Knud Rasmussens Mindeekspedition til Melvillebugten
i sommeren 1979. J. B. Kirkegaard har deltaget
i en dybhavsekspedition med R.R.V. »Discovery
« til farvandet ud for Vestafrika, syd for de Kanariske
øer. Jean Just har foretaget indsamlingsrejser
til Færøerne (med »Hvidbjørnen«), og med FRAM I
isdriftekspeditionen til Polhavet. Ole Norden Andersen
har deltaget i FRAM I isdriftekspeditionen 1979
til Polhavet. Ebbe Schmidt Nielsen, Søren Langemark,
Ole Martin og Bent W. Rasmussen deltog i
Den danske naturvidenskabelige ekspedition til Argentina
oktober 1978-april 1979. Børge Petersen,
Nils Møller Andersen, Ole Martin og Peter Nielsen
foretog indsamlinger i Thailand og Malaysia oktober-
december. Jon Fjeldså foretog i månederne oktober-
december en rejse i Australien for at studere lappedykkernes
adfærd og økologi samt diverse vandområders
fuglesamfund. Jørgen Knudsen deltog i et
togt med R.R.V. »Discovery« til Porcupine Sea
Bight. Thomas Kristensen deltog i et togt med en
rejetrawler i Davisstrædet. Hanne Just deltog i et
togt med fiskeriinspektionsskibet »Hvidbjørnen«
omkring Færøerne.
førgen Nielsen
416 Universitetets årbog 1979
5. Ferskvandsbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 stipendiat, 2 videnskabelige
assistenter, teknisk-administrativt personale udgøres
af ialt 19 hel- eller deltidsansatte personer.
Lokaler:
Laboratoriet disponerer fra den 1.1.1979 yderligere
over Chr. IV's Vej 1.
Forskningsvirksomhed:
Ferskvandsbiologien omfatter de ferske vandes økologi
og har til opgave at klarlægge økosystemers
struktur og funktion i alle former for ferskvand, som
f.eks. søer, damme og vandløb. Denne målsætning
indebærer en syntese af integrerede studier af organismer
og miljø, baseret både på kausalanalytiske
feltstudier og laboratorieforsøg. Endvidere indgår
studier af de økologiske effekter af forskellige former
for kulturpåvirkning som eutrofiering, organisk stofog
tungmetalforurening, vandindvinding og vandløbsregulering
i ferksvandsbiologiens arbejdsområde.
Inden for denne emnekreds centrerer laboratoriets
forskningsindsats sig om en række hovedtemaer,
hvoraf de vigtigste er;
— næringssaltudveksling mellem sediment og vand
samt algebiomassedynamik, herunder opstilling af
matematiske simuleringsmodeller til beskrivelse af
disse forløb,
- forekomst og økologisk betydning af adenosin
nukleotider, både opløst og i mikroorganismer i eutrofe
søer,
- interaktioner mellem alge- og bakterieplankton
som følge af organismernes udskillelse af organisk
stof,
— identifikation, forekomst samt økologisk betydning
af kampstoffer hos submerse vandplanter,
— sammenhængen mellem lysklima, næringssaltforhold,
algeplanktonproduktion, epifytudvikling og
bundvegetationens vækst,
- autøkologiske studier som substratafhængighed,
fødevalg og fødeudnyttelse hos en række ferskvandsdyr.
— økosystemanalyser, hvori indgår populationsdynamik,
produktionsstudier og energetik, dels på individbasis
og dels på de forskellige trofiske niveauer,
- miljøforskning, bl.a. med henblik på opstilling
af matematiske modeller, således at de økologiske
konsekvenser af reduceret vandføring i et vandløbssystem
kan forudsiges.
Miljøanalytisk afdeling: L. Kamp Nielsen har afsluttet
det eksperimentelle arbejde i det af WHO/UNEPfinancierede
projekt »Water Quality Model for the
Upper Nile System«. Projektet har igennem 10 år
haft et omfattende måleprogram i den Øvre Nils afstrømningsområde.
På dette grundlag er en hydrologisk
model udviklet for bassinet. Denne baggrund,
kombineret med erfaringer fra arbejde med eutrofieringsmodeller
i Danmark, danner grundlaget for
et internationalt samarbejde om udvikling af en
vandkvalitetsmodel for den Øvre Nils afstrømningsområde,
specielt for søerne Victoria, Kyoga og
Albert.
L. Kamp Nielsen har i samarbejde med S. E. Jørgensen,
Danmarks Farmaceutiske Højskole, startet
en undersøgelse med henblik på opstilling af en model
for fordelingen af tungmetaller mellem partikelog
vandfasen i både marine og ferske recipienter.
Med henblik på begrænsning af forurening med
tungmetaller er der i mange tilfælde indført grænseværdier
for totalkoncentrationen af tungmetaller.
Tungmetallers universelle reaktivitet gør det tvivlsomt
at anvende totalkoncentrationen som mål for
aktuel toksitet. Matematiske modeller for tungmetallernes
fordeling i relation til andre parametre er
en metode til sammenkædning af belastning og aktuel
toksitet.
B. Riemann har fortsat projektet om forekomst og
omsætning af opløste adenosin nukleotider i eutrofe
søer. Forekomsten af opløst ATP, ADP og AMP følges
gennem algemaxima og sammenholdes med heterotrof
optagelse og omsætning af radioaktivt mærkede
nukleotider. B. Riemann har i samarbejde med
H.-H. Schierup og M. Søndergaard, Botanisk Institut,
Århus Universitet, startet et projekt om fytoplanktonets
exudatudskillelse. Det er projektets formål,
gennem korttids in situ eksperimenter omkring
fytoplanktonets primærproduktion og exudatudskillelse
før, under og efter et kiselalgemaximum, kvantitativt
og delvist kvalitativt at bestemme en række
mulige vækstregulerende mekanismer for bakterieplanktonet.
En intensiv prøvetagning under kiselalgernes
eksponentielle og scenecente vækstfase vil
muliggøre en detaljeret beskrivelse af interaktioner
mellem fytoplanktonet og bakterieplanktonet. Med
baggrund i disse kvantitative procesmålinger samt i
en række målinger af kulstoffets puljestørrelser vil
det blive forsøgt at opstille et budget for fluxen af
kulstof mellem omgivelserne, fytoplanktonet og bakterieplanktonet.
Sammen med S. Wium-Andersen har B. Riemann
startet en undersøgelse af akvatiske mikroorganismers
indhold af adenosin trifosfat (ATP), der har
været og er et almindeligt anvendt mål for mikroorganismers
biomasse i limniske og marine studier.
Med baggrund i en intensiv, international metodekritisk
gennemgang af ATP problematikken (måling,
anvendelse) er det undersøgelsens formål ved
hjælp af en ny-udviklet teknik at evaluere forholdene
Institutter 417
mellem ATP og andre kendte biomasse variable i
algekulturer dyrket under forskellige forhold, samt i
naturlige populationer af fytoplankton og bakterier.
Botanisk afdeling: S. Wium-Andersen har i samarbejde
med Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium
afsluttet det praktiske arbejde i en undersøgelse
over produktionsforhold hos ålegræs (Zostera marina)
og de dermed associerede epifyter. Formålet med
undersøgelsen har været at anvende Zostera marina og
dens epifyter som biologisk monitor til belysning af
næringssaltbalanceforskydninger i marine økosystemer.
Desuden har han i samarbejde med U. Anthoni,
Kemisk laboratorium II, Københavns Universitet,
og B. Riemann fortsat et projekt om kampstoffer
hos submerse vandplanter. Der arbejdes med isolering
af kampstoffer fra Chara og Nitella, der begge er
kendt for manglende epifytbevoksninger. Undersøgelsen
omfatter, efter isolering og mulig syntetisering
af kampstofferne, evaluering af de økologiske aspekter
af stoffernes mulige algicidiske virkning på Nitzschia
palea ved hjælp af ATP- og '+C-bioassays.
G. Nygaard har sammen med K. Sand-Jensen afsluttet
en undersøgelse af lysklima og bundvegetationens
vækstforhold i Danmarks reneste sø, Gråne
Langsø. Undersøgelsens formål er at redegøre for
årstidsændringerne i lysets mængde og dets sammensætning
nær bunden i søen med henblik på en
sammenligning med forholdene i forurenede søer.
Desuden belyses sammenhængen mellem lysforholdene
og væksten af algen Nitella Jlexilis, som lever på
11 m's dybde ved lysmængder nær eksistensminimum.
K. Sand-jensen har sammen med M. Søndergaard,
Botanisk Institut, Århus Universitet, fortsat
undersøgelsen om fytoplanktons og epifyters skygningsvirkning
på undervandsplanter i søer med forskellig
næringsbelastning. Tidligere forfattere har
fremført, at eutrofiering af søer har forøget fytoplanktonudviklingen
og nedsat lysnedtrængningen
til et punkt, hvor undervandsplanterne enten helt
forsvinder eller deres dybdenedtrængninger indskrænkes.
I nærværende arbejde er det vist, at disse
forhold er mere komplekse. Epifyter på planterne
reagerer kraftigere end fytoplanktonet ved en moderat
forøgelse af næringstilførslen, og skygningen fra
epifyterne er i de fleste tilfælde kraftigere end skygningen
fra planktonet i vandet. Endvidere har forskellige
arter varierende tålsomhed for en forringelse
af lysklimaet. Disse forhold er undersøgt og kvantificeret
i en række søer med henblik på bedre forståelse
af de tilstandsændringer og forskydninger mellem de
forskellige plantetyper, som sker ved en øget forurening.
Desuden har de startet en undersøgelse af makrofyternes
betydning for næringsdynamikken i klarvandede,
næringsfattige søer. I de forurenede søer
går stofproduktionen især via fytoplankton, medens
den i næringsfattige søer går via rodfæstede planter.
I nærværende arbejde undersøges, hvilke forhold der
regulerer de rodfæstede planters vækst, og hvilken
rolle de har i næringskredsløbene i søen. Fungerer de
rodfæstede planter som acceleratorer i kredsløbene,
eller immobiliserer de næringsstofferne, så fytoplanktonets
vækst hæmmes?
Zoologisk afdeling: P. C. Dall, P. M. Jonasson, E.
Jonsson, J. Kierkegaard, C. Lindegaard og H. Lund
har fortsat projektet om energiomsætning i Esrom
Sø's littoralzone. Der arbejdes med fastlæggelse af
livscyklus, abundans og produktion hos de vigtigste
primær- og sekundærkonsumenter med henblik på
at vurdere betydningen af invertebratfaunaens energiomsætning
i en næringsrig sø. P. M. Jånasson har
sammen med I. J. Holopainen fortsat arbejdet på at
udrede populationsdynamik og produktion hos Pisi-
^Mm-arterne i Esrom Sø's dybdezone. Deres betydning
i eutrofe søers økosystem kvantificeres.
S. Bosselmann har fortsat arbejdet med en beregning
af den totale zooplanktonproduktion i Esrom
Sø og har i denne forbindelse klarlagt vertikalfordeling,
populationsdynamik og produktion af de dominerende
hjuldyrarter, vertikalfordeling og biomasse
af de almindeligste større planktoniske ciliater og
endelig vertikal og horisontal fordeling af Eudiaptomus
graciloides.
M. Garlos har afsluttet en undersøgelse af zooplankton
og fytoplankton i Frederiksborg Slotssø
med særlig henblik på populationsdynamik af de
vigtigste Cladocera-arter.
P. M. Jonasson har afsluttet 9 års arbejde med
den limnologiske monografi om den lavvandede sø
Myvatn, Island. Monografien udkom i 1979 i Oikos
bd. 32 (308 p). Projektet var et nordisk projekt med
deltagelse af 10 forskere, som lededes af P. M.Jonasson
med Ferksvandsbiologisk laboratorium som centrum.
Det beskriver og kvantificerer lavvandede søers
økosystem. Projektet har foreløbig givet anledning
til Skandinaviens dyreste fredning og en af de
mest værdifulde.
P. M. Jonasson og C. Lindegaard har fortsat en
større limnologisk undersøgelse af den 114 m dybe
Thingvallavatn, Island, i samarbejde med Islands
Universitet og Det islandske Alting. Søer af denne
karakter haves ikke i Danmark. Undersøgelsen ledes
af P. M. Jonasson og er en tværvidenskabelig undersøgelse
af en dyb, subarktisk søs økosystem med særlig
henblik på det organiske stofs opbygning og nedbrydning
i en dyb, næringsfattig sø. For tiden deltager
8 forskere, og projektets varighed er beregnet til
8 år.
C. Lindegaard har sammen med M. C. Whiteside
afsluttet en undersøgelse af de benthiske invertebraters
fordeling i den næringsfattige Gråne Langsø.
Den bathymetriske fordeling er blevet fastlagt, og en
418 Universitetets årbog 1979
række samfund associeret til de eksisterende vegetationszoner
i søen er blevet beskrevet.
T. Moth Iversen, J. Thorup ogj. Skriver har afsluttet
en undersøgelse af til- og fraførsel af organisk
materiale samt faunaens betydning for findelingen
og omsætningen af dette materiale i Rold Kilde.
J. Thorup og T. Moth Iversen har sammen med
K. D. Andersen, F. Damslund, J. Skriver, N. O.
Absalonsen og J. Spang Larsen fortsat indsamling
og bearbejdelse af materiale til klarlæggelse af faunaens
substratafhængighed, drift, årsrytmik, vækst og
produktion i kilder og større vandløb.
T. Moth Iversen har sammen med E. Lastein,
Odense Universitet, påbegyndt en undersøgelse af
anvendelsen af forskellige biologiske indices til bedømmelse
af forureningstilstanden i Gudenåen.
Med T. Moth Iversen som projektkoordinator har
en række medarbejdere ved Ferskvandsbiologisk laboratorium
i samarbejde med Det danske Hedeselskab
og Vandkvalitetsinstituttet påbegyndt
Suså-projektet: Med baggrund i samfundets øgede
krav om vand er vandindvindingen i de senere år
tiltaget stærkt, og mange steder reduceres vandløbenes
sommervandføring betydeligt. De økologiske effekter,
dette har på vandløbenes tilstand, er ukendt.
Suså-projektets formål er derfor at opstille empiriske/
kausale sammenhænge og modeller, således at
de økologiske konsekvenser af reduceret vandføring
kan forudsiges. Undersøgelsen startede i sommeren
1979 og afsluttes i 1981. Den udføres på tre delstrækninger,
og på den ene af disse vil der i 1980-81 eksperimentelt
blive foretaget bortpumpning af en del af
vandføringen for at simulere vandindvinding. Undersøgelsen
vil dække de væsentligste fysiske, kemiske
og biologiske processer og foregår derfor på mange
niveauer.
Indsamling af materiale til klarlæggelse af invertebratfaunaens
kvantitative betydning i sediment og
på vegetationen er udført siden april af P. Debois, T.
Hansen, T. Moth Iversen, L. Lindhart, J. Lodal og
J. Thorup. Der er endvidere foretaget enkelte elektrobefiskninger
for at vurdere fiskenes kvantitative
betydning.
K. Sand Jensen har sammen med J. Møller påbegyndt
en undersøgelse af primærproduktionen og respiration
i sedimentet i relation til ændringer i algebiomasse,
organisk stofindhold og makrofytudvikling.
K. Sand Jensen og C. Prahl Jørgensen har sammen
med C. Rasmussen og A. B. Bruskin påbegyndt
økologiske og fysiologiske undersøgelser af makrofytvegetationen.
Ændringer i planternes dækningsgrad
og biomasse i løbet af året sættes i relation til miljøfaktorernes
variation. Desuden følges udvalgte arters
fotosyntese- og respirationsforhold, og betydningen
af planternes luftkanaler som transportvej for ilt til
rødder og sediment søges klarlagt. M. Frøding og F.
Jørgensen har påbegyndt en undersøgelse af omsætningen
af kvælstof og produktion og omsætning af
organisk stof i biofilmen på makrofyter.
Med henblik på opstilling af en prognostisk model
for ilt og kvælstofudveksling mellem sediment og
vand har E. Jeppesen påbegyndt en undersøgelse af
kvælstofomsætningen ved anvendelse af specifikke
inhibitorer. E.Jeppesen har endvidere påbegyndt en
undersøgelse af årstidsvariationen i akkumulering af
organisk stof i sedimentet, der søges relateret til
makrofytudviklingen og hydrauliske parametre.
Endelig har projektgruppen påbegyndt undersøgelser
af døgnvariationen i transport, produktion og
omsætning af organisk stof og kvælstof. I den forbindelse
har E. Jeppesen sammen med J. Simonsen,
Vandkvalitetsinstituttet og N. Thyssen, Miljøstyrelsens
Ferskvandslaboratorium, påbegyndt en undersøgelse
af forskellige modellers egnethed til simulering
af iltforholdene i forskellige typer vandløb.
I forbindelse med Suså-projektet har B. Riemann
i samarbejde med J. Kristiansen, Institut for planteanatomi
og cytologi, Københavns Universitet, startet
Tystrup Sø-projektet, hvis formål er at belyse
ændringerne i fytoplanktonets sammensætning og
biomasse ved parallelle undersøgelser over primærproduktion,
klorofyl a og dets nedbrydningsprodukter
samt ved målinger af udvalgte kårfaktorer og at
tilvejebringe et konsekvent basismateriale til sammenligningsbrug
ved evt. kommende undersøgelser.
Dette vil være nødvendigt ved overvågning af ændringer
i søens tilstand som følge af evt. ændringer i
tilløbsforholdene.
Publikationer:
Andersen, J. M., Jacobsen O. S., 1979: Production
and decomposition of organic matter in eutrophic
Frederiksborg Slotssø, Denmark. — Arch. Hydrobiol.
85: 511-542.
Bosselmann, S., 1979: Population dynamics o{ Keratella
cochlearis in Lake Esrom. - Arch. Hydrobiol.
87: 152-165.
— 1979: Production of Keratella cochlearis in Lake Esrom.
- Arch. Hydrobiol. 87: 304-313.
Dall, P. C., 1979: Ecology and production of the
leeches Erpobdella octoculata L. and Erpobdella testacea
Sav. in Lake Esrom, Denmark. - Arch. Hydrobiol.
Suppl. 57: 188-220.
— 1979: A sampling technique for littoral stone
dwelling organisms. Oikos 33: 106-112.
— 1979: Distributional relationship and migration of
leeches (Hirudinea) in the exposed littoral of Lake
Esrom, Denmark. — Oikos 33: 113-120.
Hansen, S. Birkholm, 1979: Livscyklus og vækst hos
to arter af Ptychoptera (Diptera, Nematocera) i en
dansk bæk. — Ent. Medd. 47: 33-38.
Iversen, T. M., 1979: Laboratory energetics of larInstitutter
419
vae of Sericostoma personatum (Trichoptera). - Holarct.
Ecol. 2: 1-5.
Jacobsen, O.S., 1978; A description model for
phosphate sorption by lake sediments. - Interaction
between sediment and water, 6th Nordic
symposium on sediments 9. - 12.3.1978 Hurdal,
Norway: 127-136.
— 1978: Sorption, Adsorption and chemosorption of
phosphate by Danish lake sediments. - Vatten 34:
230-243.
Jeppesen, E., 1979: An evaluation of methods used
in measurements of the sediment oxygen uptake
in lotic environments. — Limn. Inst. Lunds Univ.
7. Nordiska Sedimentssymp.: 5-17.
— og Iversen, T.M., 1979: Sedimentets iltforbrug og
genluftningsforhold i øvre Suså. - Rapport til Miljøstyrelsen.
64 p.
Jånasson, P. M., 1979: Introduction to the ecology of
the eutrophic subarctic Lake Myvatn and the River
Laxå. - Oikos 32: 1-16.
— 1979: The Lake Myvatn ecosystem, Iceland. - Oikos
32: 289-305.
— 1979: The River Laxå ecosystem, Iceland. - Oikos
32: 306-309.
— and Adalsteinsson, H., 1979: Phytoplankton production
in shallow eutrophic Lake Myvatn, Iceland.
- Oikos 32: 113-138.
— and Lindegaard, C., 1979: Zoobenthos and its
contribution to the metabolism of shallow lakes. —
Arch. Hydrobiol. Beih. Ergebn. Limnol. 13: 162-
180.
Kamp-Nielsen, L., 1979: Estimation of exchange parameters
on some tropical lake sediments. - Limn.
Inst. Lunds Univ. 7. Nordiska Sedimentssymp.:
140-154.
Lindegaard, C., 1979: The invertebrate fauna of Lake
Myvatn, Iceland. - Oikos 32: 151-161.
— 1979: A survey of the macroinvertebrate fauna,
with special reference to Chironomidae (Diptera)
in the rivers Laxå and Kråkå, northern Iceland. -
Oikos 32: 281-288.
— and Jånasson, P. M., 1979: Abundance, population
dynamics and production of zoobenthos in
Lake Myvatn, Iceland. - Oikos 32: 202-227.
Nygaard, G., 1977: On making lluid mounts of
plankton algae. — Phycologia 16: 351.
— 1979: Freshwater phytoplankton from the Narssaq
area, South Greenland. — Bot. Tidsskrift 73:
191-238.
Rasmussen, L. and Sand-Jensen, K., 1979: Heavy
metals in acid streams from lignite mining areas. —
The Science of the Total Environment 12: 61-74.
Riemann, B., 1978: Differentiation between heterotrophic
and photosynthetic plankton by size fractionation,
glucose uptake, ATP and chlorophyll
content. - Oikos 31: 358-367.
— 1978: Interference in the quantitative determination
of ATP extracted from freshwater microorganisms.
- Proc. Internat. Symp. Anal. Appl. Biolumin.
- & Chemilumin. (Eds.) E. Schram & P.
Stanley, Bruxelles 1978: 316-332.
— 1979: The occurrence and ecological importance
of dissolved ATP in fresh water. — Freshwat. Biol.
9: 481-490.
Schierup, H.-H. and Riemann, B., 1979: Effects of
filtration on concentrations of ammonia and orthophosphate
from lake water samples. — Arch.
Hydrobiol. 86: 204-216.
Sand-Jensen, K. and Søndergaard, M., 1979: Distribution
and quantitative development of aquatic
macrophytes in relation to sediment characteristics
in oligotrophic Lake Kalgaard, Denmark. -
Freshwat. Biol. 9: 1-11.
Søndergaard, M. and Sand-Jensen, K., 1979: The
delay in l4C fixation rates by three submerged
macrophytes. A source of error in the 14C technique.
— Aquatic Botany 6: 111-119.
— 1979: Physico-chemical environment, phytoplankton
biomass and production in oligotrophic, softwater
Lake Kalgaard, Denmark. - Hydrobiologia
63: 241-253.
— 1979: Carbon uptake by leaves and roots of Littorella
unijlora (L.) Aschers. - Aquatic Botany 6: 1-
12.
Wium-Andersen, G. og Wium-Andersen, S. 1979:
Cheminovasagen 1978. En miljøsag belyst ved akter
og avisdebat. - Nucleus Forlag. 110 p.
Wium-Andersen S., 1979: Plankton primary production
in a tropical mangrove bay at the south-west
coast of Thailand. - Ophelia 18: 53-60.
— 1979: Biomasse og produktionsforhold hos Zostera
marina og de hermed associerede epiphyter. — Rapport
til Miljøstyrelsen. 11 p.
— and Christensen, B., 1978: Seasonal growth of
•mangrove trees in Southern Thailand IL Phenology
of Bruguiera cylindrica, Ceriops tagal, Lumnitzera
littorea and Avicennia marina. — Aquatic Botany 5:
383-390.
Specialeopgaver:
Christensen, J., 1979: Løvfrøens (Hyla arborea L.)
ynglebiotop på Bornholm samt udvikling og fødebiologi
hos larver af løvfrø og springfrø (Rana dalmatina
Bon.).
Christensen, S., 1979: Hjarbæk Fjord 1966-1978.
Med udgangspunkt i de store forandringer, der er
sket i fjordens fysiske og kemiske forhold, gives der
en beskrivelse af nogle ændringer i flora og fauna
med hovedvægt lagt på nogle invertebratgrupper.
Cueto, N. M., 1979: En undersøgelse af skallebestanden
og forsøgsudsætning af regnbueørreder i en
mindre jysk mergelgrav.
420 Universitetets årbog 1979
Dall, E., 1979: Epifytiske alger på Sparganium, en
kvalitativ og kvantitativ undersøgelse.
Damslund, Aa. F., 1979: Simulielarfers partikelfiltrering
i Rold Kilde, Himmerland.
Fredskilde, D., 1979: Fysiske faktorer og vegetation i
vandløb.
Hansen, F. Sthen, 1979: Økologiske studier af Plecoptera-
faunaen i Fønstrup Bæk.
Hansen, S. Birkholm, 1979: Livscyklus, drift og produktion
hos 2 udvalgte dipter-familier i Fønstrup
Bæk, Nordsjælland.
Kann, O., 1979: Livscyklus, kvantitativ forekomst,
fødebiologi samt produktion af Hydropsyche angustipennis
Curtis og Hydropsyche siltalai Dohler (Trichoptera:
Hydropsychidae) i Esrum A, Nordsjælland.
Leschly, F., 1979: Tilførsel, transport og omsætning
af allochtont materiale i en dansk skovbæk.
Mosegaard, H., 1979: Spatial and dynamic structure
of a population of Leptodiaptomus mimtus (Lillj.)
(Calanoida, Copepoda) in relation to the limnological
conditions of a small subarctic lake in the
Narssaq area, South Greenland.
Skov, M., 1979: Årstidsvariation og ændring i koncentration
og transport af partikulært og opløst
organisk stof i Esrom A nedstrøms søen.
Sønderstrup, B., 1979: Udveksling af fosfor mellem
sediment og vand i et lavvandet brakvandsområdde.
Halkær Bredning, Limfjorden.
Techau, K., 1979: En gennemgang af metoder og
resultater ved bestemmelsen af den benthiske sekundærproduktion
i en række udvalgte søers profundalzone,
samt en diskussion af resultaterne i
relation til søernes morfometri, fysisk-kemiske forhold,
primærproduktion og zooplanktonproduktion.
Gester:
Manuel H. Carlos, Seafdec Aquaculture Department,
Rizal, Philippinerne, har arbejdet på laboratoriet
fra 1.1.-31.8.1979.
Claus Lindegaard
6. Marinbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor (ubesat), 8 2/2 lektorer, 1 seniorstipendiat,
det teknisk-administrative personale består af 12
hel- eller deltidsansatte personer.
Forskning:
Laboratoriets forskningsområde er havbiologi. Dets
beliggenhed ved Øresund har medvirket til, at forskningen
især er koncentreret om biologiske fænomener,
som knytter sig til kystnære farvande og områder
med varierende miljøforhold. Indsatsen er særlig
koncentreret om studier af forplantning og larvebiologi,
jævnbundssamfundenes økologi, stofomsætning
i lagdelte farvande og organismernes tilpasning til
deres miljø.
Faunistik, systematik. Kortlægningen af marine dyrs
forekomst og udbredelse indgår i laboratoriets arbejde.
Aage Møller Christensen udarbejder for øjeblikket
en større oversigt over udbredelsen af alle kendte
arter af Fecampidae, en familie af parasitiske fimreorme.
Blandt så almindelige dyr som strandsnegle
har der vist sig at være en hidtil overset art. Dens
udbredelse i Danmark har Claus Nielsen nu beskrevet.
Specielt i Øresund er gruppen børsteorme meget
rigt repræsenteret i bundfaunaen, og der er fundet
flere arter, som er nye for området.
Preben Jensen har fortsat sit rundormeprojekt
med beskrivelsen af to nye arter fra Belgien og Øresund.
Gennem anatomiske studier af især nervesystem,
ekskretionssystem og somatiske hår søges afvigelserne
hos familien Meyliidae forklaret ved at antage,
at familiens medlemmer er neoteniske former.
Fra Østersøens algezone er beskrevet flere arter, som
forlader bunden og svømmer op i algerne om sommeren.
Andre rundormearter, som findes på lavt
vand i iltfattige sedimenter, er genfundet som sandsynligvis
de eneste flercellede dyr i de dybe, iltfattige
dele af Østersøen.
Udvikling og morfologi. De marine ikter har indviklede
livscykler, i hvilke de forskellige stadier forekommer
hos forskellige værter. Marianne Køie isolerer
ikternes larvestadier, som inficerer de næste værter
i livscyklen under eksperimentelle forhold. På
denne måde klarlægges ikternes tilhørsforhold til
værterne samtidig med, at stadiernes indbyrdes tilhørsforhold
og morfologi beskrives. For tiden arbejdes
især med arter, der parasiterer i torsk, fladfisk,
sej og havkat.
Marine mosdyrs funktionelle morfologi og anatomi
studeres med elektronmikroskopisk teknik. Claus
Nielsen har afsluttet undersøgelserne over Crisia's
cystidstruktur og udstrækningsmekanisme og er gået
i gang med den tilsvarende analyse af popypidstrukturen.
Fysiologi
Lars Hagerman m.fl. har gennem en årrække undersøgt
de fysiologiske mekanismer, der gør det muligt
for marine dyr at leve og fungere under stærkt svingende
ydre miljøforhold. I Øresund er flere af vore
almindeligste krebsdyr udsat for store variationer i
saltholdighed og iltindhold i det omgivende vand, og
Institutter 421
især hesterejen og roskilderejen har været meget anvendt
i disse undersøgelser.
For tiden undersøges, hvorledes roskilderejens
blodpigment fungerer, når rejerne udsættes for varierende
iltmængder i vandet. Roskilderejens blodpigment
er det kobberholdige hæmocyanin, hvis
funktion er at binde ilt ud over den mængde, der kan
opløses i blodet. Med et effektivt blodpigment kan
rejen derfor overleve ved lavere iltkoncentrationer,
og for at beskrive denne effektivitet foretages målinger
af hæmocyaninets iltbindingsevne samt iltens
partialtryk i blodet.
Blodet og dets pigmenter skal optage ilten fra det
omgivende vand over gællerne. Den mængde frisk
vand, der tilføres gællerne samt den mængde blod,
der løber gennem gællerne er kritiske for, hvor meget
ilt blodet kan optage. Medens hjertet pumper blod
gennem gællerne, er scaphognathiten det organ, der
pumper vand hen over gællerne. I sammenhæng
med blodpigmentundersøgelserne måles derfor hjerte-
og scaphognathit frekvenserne hos roskilderejen,
og det viser sig, at når iltindholdet i vandet falder,
reagerer roskilderejen ved at pumpe mere vand forbi
gællerne og holder den fysisk opløste iltmængde i
blodet konstant, og først ved lave iltkoncentrationer
bliver blodpigmentet af væsentlig betydning for iltoptagelsen.
Tilsvarende undersøgelser er påbegyndt
på juvenile hummere.
Hesterejen har været anvendt som forsøgsdyr i en
lang række undersøgelser over fysiologiske tilpasninger
til lav saltholdighed i vandet. De seneste målinger
af ion-balance og ekskretion viser, at med faldende
saltholdighed stiger udskillelsen af det giftige stofskifteprodukt
ammonium fra antennekirtlen. I brakvand
udskilles også magnesium, idet koncentrationen
af magnesium-ioner er op til fem gange større i
urinen end i blodet, og koncentrationen stiger, medens
urinen ophober sig i rejens blære. Til gengæld
tilbageholdes kalcium-ioner i blodet, hvor koncentrationen
er større end i urinen.
Vor almindelige strandkrabbe er beskrevet som
migrerende mellem dybt vand om vinteren og lavt
vand om sommeren, hvilket begrundes med, at krabbens
osmoreguleringsmekanisme ikke tåler kombinationen
af lav saltholdighed og samtidig lav temperatur.
En gruppe specialestuderende har undersøgt
disse forhold nærmere, idet de har beskrevet krabbernes
udbredelse til alle årstider, og samtidigt målt
koncentrationen af en lang række ioner, protein
m.m. i blodet. På laboratoriepopulationer af krabber
er der foretaget registreringer af aktivitetsmønstre og
blodanalyser på krabber, der lever ved forskellige
kombinationer af saltholdighed og temperatur, ligesom
det registreres, hvorledes krabberne reagerer fysiologisk
på skift i miljøet. De foreløbige resultater af
disse kombinerende felt- og laboratorieanalyser synes
at vise, at strandkrabben forlader det lave vand.
ikke fordi dens tilpasningsevner overfor saltholdighed
bliver hæmmet, men snarere fordi de lave temperaturer
gør den inaktiv og dermed nedsætter dens
overlevelseschancer under de generelt stærkere påvirkninger,
den ville være udsat for på lavt vand.
Økologi
Kurt W. Ockelmann undersøger, hvorledes forholdet
mellem værtsdyr og kommensal etableres hos to
muslingearter af slægten Mysella. Muslingerne har
fritsvømmende larver, som ved bundfældningen skal
finde deres værtsdyr, for at det kommunale forhold
kan etableres. Det undersøges, hvilke essentielle faktorer
der bestemmer adfærdsmønstrene hos larverne,
samt hvilke stimuli der er af betydning for udløsning
af metamorfose og bundfældning. Arbejdet ligger
i forlængelse af et projekt, hvis formål er at belyse,
hvorledes reaktions- og adfærdsmønstre udvikles
fylogenetisk.
I marine sedimenter er der en rig rundormefauna.
Preben Jensen har fra en lokalitet i det nordlige Øresund
beskrevet udbredelsen af rundormearterne i
forskellige dybder i sedimentet, hvor forholdene varierer
fra helt reducerende til iltrige miljøer. Der synes
at være overensstemmelse mellem en systematisk
og en økologisk gruppering af arterne. Undersøgelserne
fortsætter med fysiologiske eksperimenter over
rundormenes iltforbrug med henblik på at beskrive
en model for de krav og tilpasninger til miljøet, som
meiofaunaen udviser.
På andre rundorme har Preben Jensen fundet en
helt artskarakteristisk bakterieflora, der er knyttet til
rundormens overflade. Der synes at eksistere et symbiotisk
forhold mellem bakterier og orme, som måske
kan have forbindelse med ekskretionsprodukter
fra rundormene under anaerob metabolisme. Resultaterne
kan få generel betydning for såvel vore forestillinger
om rundormenes biologi som for mikrobiologien
i iltfattige sedimenter.
Krebsdyr af tangloppefamilien er meget almindelige
dyr ved vore sandstrande. På lavt vand er arterne
Bathyporeia pilosa og Bathyporeia sarsi et vigtigt fødeemne
for fladfisk, og analyser af bestandene langs
de sjællandske kyster viser, at predation er af stor
betydning for mortaliteten. Ebbe Kanneworff har
vist, at tangloppernes livsprocesser er koblet til de
årlige variationer i lys og temperatur, således at dyrenes
vækst og kønsmodningsprocesser styres af lyset,
medens deres aktivitet bestemmes af temperaturen.
Dette medfører, at om efteråret, når lyset forsvinder,
og temperaturen stadig er høj, stopper reproduktionsaktiviteten,
medens opbygningen af
kønsprodukter fortsætter. I december migrerer tanglopperne
ud på dybere og roligere vand, hvorfra de
atter vender tilbage, når temperaturen i april kommer
over ca. 50C. På dette tidspunkt går reproduk422
Universitetets årbog 1979
tionsaktiviteten igang og udnytter de opsparede
kønsprodukter fra efteråret. Tanglopperne kan altså
starte reproduktionen straks, og behøver ikke at afvente,
at modningsprocesserne går igang.
Seston er betegnelsen for det partikulære suspenderede
materiale i havvand og omfatter både uorganiske
partikler samt planter, dyr og dødt organisk
materiale. Seston er næringskilde for de mange dyr,
der lever som filtratorer, og det dannes ved flere
økologiske processer: Primærproduktion af planter,
sekundærproduktion af dyr, nedbrydningsprocesser
m.fl. Seston indtager således en central position i
stofomsætningen i havet. Willy Nicolaisen og Hans
Christensen har undersøgt miljøets indflydelse på sestonets
sammensætning og fordeling i tid og rum i
det nordlige Øresund. Undersøgelsens materiale er
indsamlet i årene 1976, 1977 og 1978 og omfatter
målinger af næringssalte: fosfat, nitrit, nitrat, ammoniak,
silikat, af sestonets kvantitative sammensætning:
organisk kulstof og kvælstof, plantepigmenter,
ATP, fyto- og zooplanktonmængder, samt af hydrografiske
parametre: salinitet, ilt, temperatur, pH,
lys, strømstyrke og retning.
På trods af Øresunds karakter som overgangsområde
mellem Nordsøen og Østersøen, med stadigt
skiftende hydrografiske forhold til følge, har det været
muligt at beskrive og forudsige sestonets og dets
delkomponenters årstidsbetingede variationer i de
forskellige vandmasser med betydelig sikkerhed. Det
har dog været nødvendigt for forståelsen af forholdene
i Øresund at analysere variationerne her som
funktion af hydrografiske og produktionsbiologiske
hændelser i det nordlige Kattegat, Skagerak og i
Østersøen.
Kirsten Muus' undersøgelse af de juvenile slangestjerners
økologi i det nordlige Øresund har på
flere områder gjort op med forældede og forkerte
forestillinger om disse dyrs biologi. De små Amphiura
slangestjerner begynder at æde endnu før de har faet
arme, og deres videre udvikling af bl.a. armene viser
en udpræget tilpasning til effektivisering af næringsoptagelsen.
Grundige bestandsanalyser viser også,
at slangestjernernes alder hidtil har været stærkt underestimeret,
hvilket spiller en væsentlig rolle for hele
stofomsætningen på mudderbunden, fordi slangestjernerne
her er så dominerende et faunaelement.
Anvendt økologi
Grete Møller Christensen deltager i et økotoxikologisk
testprojekt med mikroorganismer (Nordforskprojekt)
og benytter i disse tests rendyrkede phytoplanktonkulturer,
som hun har isoleret og udviklet
på laboratoriet.
Endvidere deltager laboratoriet i undersøgelser
over mulighederne for at dyrke pighvar og amerikansk
østers i Danmark, ligesom der foregår analyser
af sublethale effekter (på rejer) af olieforurening
af havet. I et samarbejde med Fredningsstyrelsen
deltager laboratoriet i et projekt, hvis formål er at
belyse effekten af sandsugning på det marine miljø.
Redaktionsarbejde m.m.
Det internationale tidsskrift OPHELIA redigeres og
udgives fra laboratoriet, redaktør er Aage Møller
Christensen. Ophelia udkom i 1979 med bind 18,
som indeholdt 14 afhandlinger og var på ialt 242
sider. Kirsten Muus var medarrangør af det VI symposium
for baltiske marinbiologer afholdt i Aarhus i
august måned. Hans Christensen var dansk repræsentant
i Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
Publikationer:
Hagerman, L., 1979: Heart and scaphognathite activity
in the shrimp Palaemon adspersus Rathke. -
Ophelia, 18.: 89-96.
Jensen, Preben, 1979: Description of Adonis astridae
sp.n. with notes on the systematic position and
geographical distribution oi Adonis species. — Ann.
Zool. Finnici, 16: 84-88.
— 1979: Revision of Comesomatidae. - Zool. Ser. 8:
81-105.
— 1979: Havbundens mikroskopiske dyr. - I »Danmarks
Natur« bind 3 »Havet« 3. opl. J. Lundø,
red. Politikens Forlag: 157-166.
— 1979: Nematodes from the brackish waters of the
southern archipelago of Finland. Benthic species.
— Ann. Zool. Fennici, 16: 151-168.
— 1979: Coexistence of epigrowth feeding aquatic
species of the genus Chromadorita (Nematoda)
from the southern archipelago of Finland. - Zool.
Ser., 8:315.
— 1979: Review of Microlaimidae (Nematoda). -
Annales Soc. r. Zool. Belg., 108 (1-2): 23.
— 1979: Review of Comesomatidae (Nematoda). -
Annales Soc. r. Zool. Belg., 108 (1-2): 25-27.
— 1979:The absence of a permanent nematode fauna
in Baltic rock pool ecosystems. - Estuarine and
Coastal Marine Science, 9: 797-800.
— 1979: Nematodes from the brackish waters of the
southern archipelago of Finland. Phytal species. —
Ann. Zool. Fennici, 16: 7 pp.
Køie, M., 1979: On the morphology and life-history
of Monascus (= Haplocladus) filiformis (Rudolphi,
1819) Looss, 1907 and Steringophorus Jurciger (Olsson,
1868) Odhner, 1905 (Trematoda, Fellodistomidae).
- Ophelia, 18: 113-132.
— 1979: On the morphology and life-history of Derogenes
varicus (Muller, 1784) Looss, 1901 (Trematoda,
Hemiuridae). — Z. ParasitKde 59: 67-78.
Nielsen, C., 1979: Larval eiliary bands and metazoan
phylogeny. - Fortschr. zool. Syst. Evolutionsforsch.,
1: 178-184.
Institutter 423
- & K. VV. Ockeimann, 1979: Revision of G. Thorsens
afsnit i »Danmarks Natur« vol. 3. — Politikens
Forlag.
- & K. J. Pedersen, 1979: Cystid structure and protrusion
of the polypide in Crisia (Bryozoa, Cyclostomata).
- Acta Zool., Stockholm, 60: 65-88.
Licentiatopgave:
Riisgaard, Hans Ulrik: Ciliære mekanismer på muslingegæller.
Licentiatforelæsning den 18. september:
Filtrationsrater og partikelretention hos suspensionsædende
muslinger.
Specialeopgaver:
Bossen, Jens: Østersøen som biotop for fisk med særlig
henblik på sild, brisling og torsk. Juni 1979.
Strømberg, Jan: Konsumption, vækst og energetik
undersøgt på kamstjernen Astropecten irregularis
(Pennant) (Asteroidea). Maj 1979.
Gaster:
Dr. Roger Uglow (University of Hull) har arbejdet
med krebsdyrfysiologi og Dr. David E. Bayliss (University
of Adelaide, Australia) har undersøgt rovdyrbytte-
dyr relationer. Laboratoriet har i 1979 haft to
nordiske stipendiater: Stefan Mattson (Goteborg),
som undersøgte visse børsteormes graveaktivitet og
Tuomo Turpeenniemi (Oulu, Finland), som arbejdede
med rundormenes morfologi og systematik.
Hans Christensen
Zoofysiologi
1. Zoofysiologisk laboratorium A, August Krogh
Institutet
Stab:
Den videnskabelige stab omfatter 1 professor, 6 lektorer
og 2 stipendiater. TAP-gruppen består af 6
laboranter/laboratorieteknikere, 1 assistent, 1 laboratoriemester,
samt I faguddannet betjent.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologien
med særligt henblik på sammenlignende fysiologi og
adaptationsfysiologi. Det intakte dyrs funktion under
varierende ydre forhold studeres med særligt
henblik på energistofskifte, vækst og forplantning,
samt regulering af vand- og saltbalance. Foretrukne
forsøgsobjekter er en række danske og udenlandske
paddearter. På det organfysiologiske niveau arbejdes
især med paddehuden, dels med henblik på cellekinetik,
differentiering og hudskifte, dels med henblik
på farvedannelsen og dens hormonale kontrol. Endvidere
studeres muslingegællens funktion som fødeopsamlende
organ, både for partikulært materiale og
opløst stof. Indenfor området epiteltransport er valgt
to modelepiteler, hvori transportmekanismerne for
henholdsvis uorganiske ioner og små organiske molekyler
studeres i detaljer.
Til laboratoriets fagområde hører endvidere den
biologiske isotopteknik (tracerteknik). Der har dog
ikke i det forløbne år været udført metodeforskning
på dette felt.
Nedenfor præsenteres de forskellige forskningsprojekter
og deres øjeblikkelige status.
Energistofskifte, vakst og forplantning:
C. Barker Jørgensen studerer kropsvækst og forplantning
hos en række paddearter. Det drejer sig
bl.a. om den grønbrogede tudse (Bufo viridis) fra lokaliteter
i Israel og fra forskellige danske øer, samt
den almindelige skrubtudse (Bufo bufo) og den butsnudede
frø (Rana temporaria) fra Danmark og Nordsverige.
Undersøgelserne er et led i analysen af de
mekanismer, der er ansvarlige for gonadefunktionens
årscyklus, dvs. det forhold, at kønscellerne i
løbet af året differentieres og oplagres i gonaderne,
således at de er parat til den næste gydning. Gonadernes
tilstand på de forskellige årstider kortlægges
bl.a. ved optælling af de forskellige differentieringsstadier.
Resultaterne sammenholdes med gonadeudviklingen
hos dyr, der holdes under kontrollerede
betingelser i laboratoriet. Derved er det muligt at
afgøre, i hvilken udstrækning gonadefunktionen afhænger
af dyrenes størrelse og ernæringstilstand, og
i hvilket omfang den er betinget af ydre faktorer,
f.eks. temperaturen.
Der er hyppigt store forskelle mellem forskellige
populationer af samme art med hensyn til den legemsstørrelse,
ved hvilken kønsmodning indtræder.
Laboratorieforsøg med den grønbrogede tudse tyder
på, at dette kan skyldes genetiske forskelle mellem
populationerne. Det antydes desuden, at dyrenes
ædeaktivitet og vækst delvis er underlagt en årstidsvariation,
der er uafhængig af omgivelsernes temperatur
og fødetilbuddet.
Ovariecyklus hos paddearter fra den tempererede
zone omfatter opvækst af oocyter, ovulation(ægløsning)
og gydning af æg. Antal og størrelse af æg i det
modne ovarium er karakteristisk for arten, men kan
dog ofte variere inden for vide grænser, selv hos hunner
fra den samme population. Den butsnudede frø
28 Årbog 1979
424 Universitetets årbog 1979
er et typisk eksempel i denne henseende. Denne art
er særlig velegnet til undersøgelser over det dynamiske
samspil mellem dannelse af oocyter og forbrug af
oocyter til opvækst og ovulation eller tab ved atresi
(degeneration). Tilsvarende undersøgelser er foretaget
til belysning af årscyklus i spermatogeneseaktiviteten
hos hantudser; en detaljeret analyse, hvor celledelingsaktiviteten
i testiklernes sædrør under vinterdvalen
undersøges autoradiografisk efter injektion
af tritieret thymidin, afsluttes i 1980.
Knud-Erik Hedes licentiatprojekt, der skal belyse
samspillet mellem ernæring, kropsvækst og gonadeudvikling
hos skrubtudser i en naturlig dansk population,
forventes afsluttet i 1980. EDB-behandlingen
af det store datamateriale, der er baseret på ca. 5000
fangster over en femårig periode, heraf et stort antal
genfangster, har givet vigtige oplysninger om mekanismer,
der er ansvarlige for fordelingen af den indtagne
fødeenergi til dyrenes vækst, opbygning af
energidepoter, gonadeudvikling og vedligeholdelsesstofskifte.
Lis Olesen Larsen koncentrerer sig om undersøgelser
af den hormonale kontrol af ædeadfærd, appetit/
mæthed, vækst og fedtdeponering hos padder. I
sommeren 1979 tiltrådte hun et étårigt studieophold
ved University of California, Berkeley, hvor disse
emner studeres hos bl.a. den amerikanske oksefrø
(Rana catesbeiana) i samarbejde med professor Paul
Licht.
Betydningen af væksthormon (GH) og skjoldbruskkirtelhormonet
thyroxin for regulering af væksten
hos den afrikanske klofrø Xenopus laevis undersøges
af specialestuderende Ole Nybroe i samarbejde
med Per Rosenkilde. GH's indvirkning på dyrenes
appetit, og på fordelingen af fødeenergi mellem
vækst og energideponering, søges klarlagt hos grupper
af dyr, der i laboratoriet tilbydes forskelligt fødeniveau.
Det undersøges desuden, om den fra fugle og
pattedyr kendte synergisme mellem GH og thyroxin
er etableret hos nyforvandlede frøer, i modsætning
til forholdene hos haletudserne, hvor de to hormoner
virker antagonistisk. Projektet, der endnu befinder
sig i sin indledende fase, skal ses i sammenhæng med
de nedenfor nævnte undersøgelser over skjoldbruskkirtlens
funktion.
Regulering af skjoldbruskkirtlens funktion - paddemetamorfose:
Per Rosenkilde har fortsat arbejdet med koncentrationsbestemmelser
af skjoldbruskkirtelhormoner i
paddeblod ved hjælp af en følsom analysemetode
(radioimmunoassay). Begge skjoldbruskkirtelhormoner
(thyroxin og trijodthyronin) kan nu måles i
blodprøver fra enkeltdyr, herunder tidlige larvestadier
og voksne dyr med minimal skjoldbruskkirtelaktivitet.
Der kan herved opnås indsigt i de centralnervøse
mekanismer, der styrer skjoldbruskkirtlens
funktion under larvestadiet, under forvandlingen til
voksne, og i de voksnes vækstfase.
Udviklingen af synapser (kontaktpunkter mellem
nerveceller) i hvirveldyrhjernen er karakteriseret ved
fremkomsten af særlige proteiner, der virker ved omsætningen
af transmitterstofTer, og som kan bestemmes
ved immunelektroforese. I samarbejde med Ole
Steen Jørgensen, Psykokemisk Institut, KU, har Per
Rosenkilde undersøgt synapseudviklingen hos en
paddeart, der gennemløber en normal forvandling
(Xenopus laevis), og hos en art der normalt ikke forvandler
sig, men lever hele livet i larveform (mexikansk
axolotl, Ambystoma mexicanum). Synapseudviklingen
søges korreleret med blodets indhold af
skjoldbruskkirtelhormoner. Det er fastslået, at de
omtalte synapseproteiner fremkommer hos axolotlen
på et udviklingstrin, der tidligere er vist at have et
forbigående højt indhold af thyroxin i blodet (Eiler
Mogensens specialeprojekt, se nedenfor). Arbejdet,
der fortsætter det kommende år, er et led i en række
forsøg på at sammenligne paddelarvers udvikling
med udviklingen hos andre hvirveldyrfostre og -unger.
Receptorer i gællen hos axolotlen for hormonet
trijodthyronin undersøges af specialestuderende Jan
Elnif i samarbejde med Per Rosenkilde. Det er håbet
hermed at øge forståelsen af dette dyrs neoteni, dvs.
dets manglende evne til spontan forvandling. I 1979
er foretaget de nødvendige metodiske studier, samt
en histologisk undersøgelse af gællens struktur. I det
kommende år søges receptorernes antal og hormonafiinitet
bestemt, ligesom trijodthyronins indflydelse
på proteinsyntesen i gællevævet søges klarlagt.
Eiler Mogensen har afsluttet sit specialeprojekt,
udført i samarbejde med Per Rosenkilde, vedrørende
blodproteiner og thyroxinindholdet hos axolotler på
forskellige udviklingstrin. Det er bekræftet, at blodproteinernes
sammensætning ændres under det normale
udviklingsforløb (uden forvandling) i forbindelse
med en forbigående stigning i blodets thyroxinindhold.
Ændringen af blodproteinerne kan fremskyndes
eksperimentelt ved injektion af skjoldbruskkirtelhormon,
også i mængder, der er for små til at
fremprovokere dyrenes forvandling.
Vand- og saltbalance:
Under vinterdvalen øger frøer og tudser deres ekstracellulærvolumen
med omkring 70%. Dette sker
primært ved en tilbageholdelse(retention) af vand,
således at ionkoncentrationerne i legemsvæskerne
nedsættes. Senere følger dog en nettooptagelse af natrium-
og kloridioner gennem huden samtidig med
en yderligere vandretention, og ionkoncentrationerne
stiger efterhånden til det niveau, der er karakteristisk
for padder ved sommertemperatur. SpecialeInstitutter
425
studerende Karl Hvidtfeldt Nielsen fortsætter i samarbejde
med C. Barker Jørgensen sine laboratorieundersøgelser
af det komplekse forløb af vand- og
ionbalancen under skrubtudsens vinterdvale. Dyrene
overføres til lave temperaturer, hvor de holdes i
fortyndede saltopløsninger, svarende til ferskvand
eller til jordens interstitialvand på det naturlige
overvintringssted. lonbalancen følges ved at analysere
for natrium, kalium og klorid i lymfeprøver
samt i det vand, hvori dyrene opbevares.
Når skrubtudser fodres, sker der en betydelig væskemobilisering
til fordøjelsessystemet, og dyrenes
totale vandindhold øges. Dette kan skyldes en hurtigere
vandoptagelse fra omgivelserne, eller en nedsat
urinproduktion. Specialestuderende Preben Fredslund
Hansen undersøger i samarbejde med Per Rosenkilde
og C. Barker Jørgensen neurohypofysens og
hormonet vasotocins betydning for dyrenes vandbalance
under disse forhold.
Muslingegællens funktion:
Muslingegællen transporterer det omgivende vand
gennem mellemrummene mellem de tætliggende,
parallelle gælletråde og tilbageholder opslemmede
fødepartikler. Det har hidtil været almindeligt antaget,
at gællen, som særlig har vært studeret hos blåmuslingen
(Mytilus edulis), tilbageholder partiklerne
ved en simpel filtration af den vandstrøm, som produceres
af ciliebånd langs gælletrådenes sider, de
såkaldte lateralcilier. Filtervirkningen skulle ifølge
denne opfattelse udøves af laterofrontalcirrerne, der
udgår fra gælletrådene og rækker ind over mellemrummet
mellem disse. De indfangne partikler skulle
overføres til ciliebånd på gælletrådenes forside ved
hjælp af laterofrontalcirrernes slag. En sådan simpel
filtrationsmodel synes dog ikke at kunne forklare
muslingegællens funktion. C. Barker Jørgensen har
postuleret en anden model, som baseres på samspillet
mellem to hovedstrømsystemer, en hurtig strøm
gennem gælletrådsmellemrummene og en langsommere
langs gælletrådenes forside. I mikroskopet kan
partikler iagttages direkte at passere fra det ene system
til det andet hvor disse systemer grænser op til
hinanden ved indgangen til gælletrådsmellemrummene.
I dette grænseområde påvirkes de opslemmede
partikler af asymmetriske gnidningskræfter, der
vil ændre partiklernes bevægelsesretning mod overfladestrømmen
langs gælletrådenes forside. Partiklerne
kan derved indfanges i denne strøm, der fører
dem mod dyrets mund. Der er optaget kontakt med
Afdelingen for fluid mekanik på Danmarks Tekniske
Højskole med henblik på en beregning af de asymmetriske
gnidningskræfter, der påvirker partiklerne.
Det er håbet hermed at vurdere, om kræfterne kvantitativt
er i stand til at forklare partikelindfangningen.
Den nævnte omvurdering af muslingegællens
funktion som vandtransporterende og partikelretinerende
struktur gør det ønskeligt at opnå en bedre
forståelse af gællens hydrodynamiske egenskaber.
Med henblik herpå er undersøgelser startet af specialestuderende
Tom Knudsen i samarbejde med C.
Barker Jørgensen. Der arbejdes med et apparat, der
gør det muligt direkte at måle den transporterede
vandmængde, samtidig med en bestemmelse af den
effektivitet, hvormed gællen fjerner opslemmede partikler
fra vandet.
Vandlevende dyrs optagelse af opløst organisk stof:
C. Barker Jørgensen og Jørgen Gomme fortsætter
studiet af det opløste organiske stofs ernæringsmæssige
betydning for henholdsvis blåmuslingen og børsteormen
Nereis; de to arter er vigtige repræsentanter
for akvatiske hvirvelløse dyr (se også afsnittet om
epiteltransport). I det forløbne år er blandt andet
påbegyndt undersøgelser af blåmuslingens optagelse
af primære aminer (herunder aminosyrer) fra naturligt
havvand på forskellige årstider. I samarbejde
med C. Barker Jørgensen er specialestuderende Torben
Davidsen ved at afslutte en grundig undersøgelse
af alanin-optagelsen hos blåmuslingen. Der er
endvidere indledt et samarbejde med professor G.C.
Stephens, der har gæstet laboratoriet i ca. 2
måneder.
Hjertemuslingens fødeindtagelse:
Ingrid Spies har påbegyndt undersøgelser over hjertemuslingens
(Cardium glaucum) fødeoptagelse og adfærd.
Det er tanken i første omgang at fastsætte optimale
betingelser for muslingens aktivitet i laboratoriet,
idet den uforstyrrede muslings fødeindtagelse
benyttes som mål for dyrets tilstand. Fødeindtagelsen
bestemmes som den hastighed, hvormed muslingen
fjerner gærceller fra det omgivende vand. På
længere sigt vil kendskabet til det uforstyrrede dyrs
aktivitetsmønster blive anvendt til at vurdere virkningen
af ændrede omverdensfaktorer på dyrets fysiologi.
Hudskifie og celledifferentiering i paddehuden:
Epidermis hos voksne padder består normalt af 4-7
lag celler, hvoraf det yderste er forhornet. Ved regelmæssige
hamskifter afkastes det yderste lag, og de
derved tabte celler erstattes ved celledelinger i hudens
vækstlag. Det er tidligere vist, at Qernelsen af
hypofyseforlappen (hypofysektomi) hos skrubtudsen
medfører en øget dannelse af forhornede celler, men
den løse ham afkastes ikke, og tudsen dækkes efterhånden
af tykt hornlag. Den øgede hamdannelse
medfører ikke nogen ændring af celletallet under det
28'
426 Universitetets årbog 1979
forhornede lag: Det større antal hudceller, der forbruges,
erstattes tilsyneladende af en øget celledelingsaktivitet
(proliferation) i vækstlaget. Ved de tidligere
undersøgelser var det ikke muligt at fastslå,
om den øgede proliferation fandt sted i hele den
postoperative periode (14 dage) eller kun i en del
deraf.
Til belysning af dette spørgsmål har Povl Budtz i
1979 udført forsøg med indbygning af tritieret thymidin
i hudcellernes DNA, hvorved vækstlagets proliferationsaktivitet
kan vurderes autoradiografisk.
De foreløbige resultater tyder på, at procentdelen af
mærkede celler i vækstlaget, dvs. det antal celler, der
opbygger DNA som forberedelse til en celledeling, er
omtrent fordoblet i forhold til kontroldyrene ét døgn
efter hypofysektomi. Efter 3 døgn falder antallet til
ca. det halve af kontroldyrenes, for derefter at stige
til kontrolniveauet efter 14 dage. Det ser således ud
til, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem
celledelingsaktiviteten og tiden efter fjernelse af hypofyseforlappen.
Undersøgelserne vil blive fortsat
med henblik på at opnå en bedre forståelse af tudsehudens
dynamik.
Hilde Levis undersøgelser over tudsehudens cellekinetik,
udført i samarbejde med Arne Nielsen, Arvebiologisk
Institut, KU, er nu ved at være fuldført.
Resultaterne ventes publiceret i løbet af 1980.
Injektion af ATCH eller binyrebarkhormoner i
hypofysektomerede tudser retablerer et hudskifte,
men selv ikke daglige hormoninjektioner kan fuldtud
normalisere dannelse og afkastning af hornlaget. For
at afgøre, om den udeblivende normalisering skyldes
den diskontinuerte dosering af hormon i form af enkeltinjektioner,
har C. Barker Jørgensen undersøgt
hudfunktionen ved kontinuert dosering, frembragt
ved implantation af cortisoltabletter under dyrenes
hud. En gennemsnitlig hormonafgivelse på ca. 700
|lg daglig kunne ikke normalisere hudfunktionen,
omend de hypofysektomerede dyr på denne måde
kunne holdes i god stand i mere end 21/2 måned.
Farvejrembringelse og farve skifte i paddehuden:
Frembringelsen af farver hos løvfrøer ved et samspil
mellem tre typer kromatoforer (»farveceller«) i huden
er beskrevet i årbogen for 1978. Hans Ingolf
Nielsen har det forløbne år fortsat sine undersøgelser
over dette emne. Det har kunnet påvises, at dyrenes
adaptive farveskifte (dvs. farveskiftet under tilpasning
til omgivelsernes farve) ikke kan være kontrolleret
af kun ét enkelt hormon - som ellers almindeligt
antaget. Forskellige potentielt kromatofor-regulerende
hormoner er derfor blevet undersøgt med henblik
på at klarlægge deres virkning på de enkelte kromatofortyper.
Hudbiopsier anbringes i hormonopløsninger,
og kromatoforernes reaktioner undersøges
ved refleksionsspektrofotometriske målinger. Med
henblik på en senere elektronmikroskopisk undersøgelse
fikseres hudstykkerne efter endt hormonbehandling.
Foreløbig er undersøgt virkningerne af a-
MSH, P-MSH, ACTH og melatonin. Resultaterne
er nu under bearbejdning.
I samarbejde med professor J. Bereiter-Hahn, Johann
Wolfgang Goethe Universitåt, Frankfurt am
Main, foretages yderligere undersøgelser til belysning
af de mekanismer i cellerne, der ligger bag kromatoforændringerne
under farveskifte. Ved hjælp af
enzymbehandling isoleres kromatoforerne i større eller
mindre grad og behandles derefter med ét af
ovennævnte hormoner. Cellerne bliver fotograferet
med mellemrum eller filmes med tidsforkortelse,
hvorved deres reaktioner tydeliggøres. Resultaterne
er endnu ikke færdigbehandlede, men det ser ud til,
at især ACTH har en meget kraftig virkning på iridoforerne,
én af de tre kromatofortyper. I det hele
taget har iridoforerne en forbavsende høj grad af
aktivitet. Desuden virker melatonin kraftigt antagonistisk
til MSH-erne og ACTH.
Epiteltransport:
Natrium- og kloridiontransporten gennem epitelet i
den isolerede paddehud studeres af Erik Hviid Larsen.
I det forløbne år har indsatsen især været koncentreret
om undersøgelser af den transepitheliale
CI_-transport, der i tudsehuden kan opdeles i følgende
komponenter: 1) En energikrævende (aktiv)
indadgående Cl--transport; 2) en passiv, cellulært
lokaliseret transport; 3) en Cl_;Cl_-»exchange«, der
sandsynligvis er knyttet til de samme transportsteder
som mekanisme 2, og som udveksler Cl_-ioner
fra membranens yderside og inderside med hinanden;
samt 4) en simpel passiv transport gennem epitelets
cellemellemrum. Den sidstnævnte proces spiller
kvantitativt dog kun en ringe rolle.
Den transcellulære elektrodiffusion af Cl- (komponent
2) har udpræget ensretter-egenskaber, idet
en nettotransport af Cl_-ioner kun finder sted fra
ydervæsken og mod epitelets inderside. Denne vigtige
egenskab skyldes tilsyneladende, at Cl_-permeabiliteten
i epitelcellernes udadvendende membran er
afhængig af den elektriske spændingsforskel over
membranen. For det intakte dyr indebærer dette, at
transportvejen for Cl- kun åbnes, når den aktive
Na+-transport gennem epitelet skaber en spændingsgradient,
der begunstiger Cl--optagelse fra
ydermediet. Cl--permeabilitetens spændingsaktivering
synes at kunne beskrives ved den samme matematiske
formalisme, som gælder for K + -permeabiliteten
i nervecellemembranen. Derimod er en spændingsafhængig
Cl--permeabilitet ikke tidligere beskrevet
for biologiske membraner. Tidsforløbet for
aktiveringen er uafhængigt af Cl_-transportens størrelse,
ligesom aktiveringsmekanismens og transInstitutter
427
portens forskellige temperaturafhængighed afslører,
at der er tale om uafhængige processer. Undersøgelserne,
der foretages i samarbejde med specialestuderende
Niels Willumsen, tilsigter for øjeblikket en
bedre bestemmelse af aktiveringsenergierne, samt en
mere detaljeret beskrivelse af aktiveringsprocessens
tidsforløb og spændingsafhængighed.
Det er ofte nødvendigt at kunne konfrontere eksperimentelle
data med modeller over epitelcellens
elektrolyttransportfunktion. Selv den simplest tænkelige
udgave af den klassiske Kofoed-Johnsen-Ussing
model til beskrivelse af epitelers iontransportegenskaber
er imidlertid så kompliceret, at man ofte
ikke intuitivt kan forudsige dens opførsel i eksperimentelle
situationer. Kan man ikke på sikkert
grundlag afgøre, hvor modellen slår til, og hvor den
er utilstrækkelig, mister det eksperimentelle angreb
sin slagkraft. Erik Hviid Larsen har i samarbejde
med Poul Kristensen, Institut for biologisk kemi A,
KU, udviklet en matematisk version af Kofoed-
Johnsen-Ussing modellen til beskrivelse af forholdene
i »steady state«. Som den næste fase i dette projekt
er nu påbegyndt udviklingen af en matematisk
model til beskrivelse af »non-steady-state« situationen.
Jørgen Gomme studerer fortsat transporten af
monosakkarider og aminosyrer gennem integumentet
(huden) hos børsteormen Nereis diversicolor. Den
grundlæggende beskrivelse af glucosetransportsystemet
i den udadvendende (apicale) cellemembran i
epidermiscellerne er nu tilendebragt, og resultaterne
er færdiggjort til publikation. Det samme gælder for
transporten af neutrale aminosyrer. Arbejdet har i
det forløbne år været koncentreret om at tilvejebringe
objektive kriterier for en sammenligning af transportmekanismer
i dette modelepitel med tilsvarende
mekanismer i andre dyriske cellemembraner, både
fra epiteliale og non-epiteliale væv. Det ønskelige i
en sådan analyse er blandt andet begrundet i, at
monosakkaridtransporten i den apicale epidermismembran
hos Nereis viser mange lighedspunkter
med forholdene i de pattedyrepiteler, som er engageret
i en betydelig transepitelial stoftransport (og hvis
karakteristika er velbeskrevet i litteraturen), medens
på den anden side den transepiteliale monosakkaridtransport
i AVrm-epidermis er minimal, selv under
gunstige forhold. Det er håbet efterhånden at tilvejebringe
data, der kan belyse differentieringen af glucose-
transport mekanismerne i forskellige membrantyper,
samt deres adaptive værdi. I samarbejde med
specialestuderende Steen Albrechtsen er indledt en
detaljeret analyse af glucosetransportsystemets specificitetskrav.
Glucose- og aminosyretransporten gennem den
apicale cellemembran kan skifte mellem et højt og et
lavt aktivitetsniveau, tilsyneladende afhængigt af
epitelets salttransporterende tilstand. Der er indledt
undersøgelser med henblik på at klarlægge sammenhængen
mellem disse transportprocesser og deres regulering.
Endvidere er startet en kvantitativ vurdering
af den funktionelle betydning af samspillet mellem
integumentets perifere diffusionshæmmende lag
og transportsystemerne i den apicale cellemembran
(jvf. årbogen for 1978).
Publikationer:
Budtz, P. E., 1979: Epidermal structure and dynamics
of the toad, Bufo bufo, deprived of the pars
distalis of the pituitary gland. - J. Zool., Lond.
189, 57-92.
Gomme, J., 1979: Laboratoriehåndbog (R. Sonne-
Hansen & O.Jørgensen, red.). Afsnit om Autoradiografi
(p. 38-48), Faststofscintillationstælleren
(p. 111-120), Geiger-Miiller røret (p. 154-160),
Generelt om isotopforsøg (p. 199-207), Væskescintillationstælleren
(p. 336-350). — Forlaget
Nucleus.
Gomme, J., 1979: D-Glucose Transport by the Integument
of a Polychaete Worm. — Acta Physiol.
Scand., 105 (I), I7A-18A.
Hviid Larsen, E., W. Fuchs and B. Lindemann,
1979: Dependence of Na+ pump flux on intracellular
Na+ activity in frog skin epithelium. — Eur.
J. Physiol. Suppl., 382, R 13.
Jørgensen, C. B., L. Olesen Larsen and B. Lofts,
1979: Annual cycles of fat bodies and gonads in
the toad Bufo bufo bufo (L.), compared with cycles
in other temperate zone anurans. — Biol. Skr. Dan.
Vid. Selsk. 22, 1-37.
— E. Billeter and K. Poulsen, 1979: Effects of unilateral
ovariectomy on growth of oocytes in the ovaries
of adult toads (Bufo bufo bufo L.) - Biol. Reprod.
20, 346-354.
— 1979: Dyrefysiologi og gymnastikteori. — I: »Københavns
Universitet 1479-1979« bd. XIII, ed. S.
Ellehøj, M. Pihl & T. Wolff, pp. 447-488.
Larsen, L. O. and J. E. Sørensen, 1979: The role of
pars distalis of the hypophysis for feeding behaviour
in the toad Bufo bufo. - Gen. Comp. Endocrinol.
— 1979: Mange ubesvarede spørgsmål vedrørende
flodlampretten (med en oversigt over forekomst i
(Danmark). — Sportsfiskeren, nr. 4, p. 24.
— 1979: Menneskets forplantningsbiologi. - Biologforbundets
Forlag.
Nielsen, H.L, 1978: The effect of stress and adrenaline
on the color of Hyla cinerea and Hyla arborea. -
Gen. Comp. Endocrinol. 36, 543-552.
— 1979: Chromatophores and adaptation to coloured
backgrounds in two colour types of the edible
frog, Rana esculenta. - J. Zool., Lond. 189, 349-358.
Rosenkilde, P., 1979: Laboratoriehåndbog, (Red.:
R. Sonne-Hansen, & O. Jørgensen). Afsnit om
428 Universitetets årbog 1979
aflivning (p. 11-12), Bedøvelse (p. 49-57), Behandling
af forsøgsdyr (p. 57-58), Heparin (p.
173-174), Hormoner (Op. 177-185), Injektioner
(p. 194-197), Lissamingrønt (p. 225), Ringeropløsninger
(p. 300-302). - Forlaget Nucleus.
— 1979: The thyroid hormones in Amphibia. — I
»Hormones and Evolution«, red.: E.J.W. Barrington.
Academic Press.
Licentiat afhandling:
Riisgaard, H. U.: Muslingers ernæringsbiologi.
Specialerapporter:
Mogensen, E.: Bestemmelse af thyroxin samt elektroforese
af blod hos Mabystoma mexicanum på
forskellige udviklingstrin.
Randløv, A.: Aspekter af blåmuslingens bioenergetik.
Sand-Kristensen, P.: Kultivering af Mytilus edulis
larver og unge postmetamorfoserede juvenile i laboratoriet.
Gæster:
Dr. Alan Thorpe, London University, har i 1979
arbejdet på laboratoriet med insulinsekretion fra isolerede
Langerhans'ske øer fra llodlampretten.
Professor G. C. Stephens gæstede laboratoriet i
april-juli 1979. Han studerede aminosyreoptagelse
hos børsteormen Nereis diversicolor.
Rejser:
Lis Olesen Larsen har siden sommeren 1979 opholdt
sig ved University of California, Berkeley. Opholdet
afsluttes i sommeren 1980.
J. Gomme
2. Zoofysiologisk laboratorium B, August Krogh
Institutet
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 2 stipendiater, 9 TAP (hvoraf
3 deltids), 1 teknikumingeniør.
Forskningsvirksomhed:
De problemer, som forskningsmæssigt behandles på
laboratoriet, er centreret om funktionen af den membran,
der omgiver dyriske celler. Specielt undersøges røde
blodlegemer og nerveceller hos bløddyr (snegle).
Cellemembranen er afgørende for, at organismen
kan fungere, idet membranen ud over at være en
mekanisk begrænsning af cellerne fremviser karakteristiske
egenskaber, hvormed cellen er i stand til at
kommunikere med sine omgivelser.
Det røde blodlegeme og dets cellemembran har
ligesom tidligere år været et centralt forskningsobjekt
for laboratoriet. Dette skyldes dels blodlegemets
betydning for stoftransport i organismen, dels at
denne celle kan bruges som en let tilgængelig model
for generelle membranegenskaber.
I fortsættelse af tidligere års arbejde er membranegenskaberne
i blodlegemer undersøgt med specielt
henblik på at klarlægge den Ca-styrede K-permeabilitet.
Det har således kunnet vises, at Ca også under
fysiologiske omstændigheder regulerer den elektriske
spændingsforskel over cellemembranen ved at styre
K-permeabiliteten. Det er denne mekanisme, som er
en af baggrundene for virkningen af lokalanæstetika
på cellemembranen. Ud over direkte måling med
mikroelektroder af membranpotentialet i kæmpeerythrocyter
fra en salamander har der i stigende
grad været anvendt fluorescerende farvestof til bestemmelse
af membranegenskaber (potential og fluiditet).
Det har i længden vist sig utilfredsstillende kun at
beskrive den ovenfor omtalte Ca-effekt ved at studere
skift i membranpotential og -konduktans. På
grundlag af dybtgående litteraturstudier og enkelte
foreløbige forsøg har det vist sig muligt at formulere
en molekylær model, som involverer det nyligt beskrevne
Ca-bindende protein, Calmodulin. Calmodulinet
er oprenset, og de første skridt taget til udarbejdelse
af en assay baseret på dels et beskrevet, dels
et nyudviklet princip. I samme sammenhæng er der
indøvet forskellige cellepræparation- og analysemetoder.
Et samarbejde med Ole Scharff, klinisk-fysiologisk
afdeling på Finsensinstituttet er foreløbigt afsluttet
med fastlæggelse af, at Ca og Mg synes at
transporteres lige godt ved hjælp af den divalente
ionofor A23187. Ovenstående undersøgelser er foretaget
af Kirsten Abel, Annelise Honig, Berit Kristensen,
Ulrik Lassen og Leon Pape.
Lars Ole Simonsen har forlagt en del af sin forskningsindsats
til Physiological Laboratory, Cambridge,
England, hvor han i samarbejde med V.L. Lew,
har foretaget en vurdering af anvendelsen af Ca, Mg
ionoforen A23187 som værktøj ved undersøgelser
over Ca, Mg transport og stofskifte i røde blodlegemer.
De igangværende undersøgelser sigter på at opnå
en bedre forståelse af de meget komplekse virkninger
af Ca-ionoforen A23I87 på biologiske systemer
ved at belyse en række grundlæggende spørgsmål,
bl.a.: fordelingen af A23187 mellem celler og
Institutter 429
medium og den subcellulære lokalisation som funktion
af tiden og som funktion af koncentrationen af
divalente kationer; muligheden for at anvende en
»buffet« ionofor-præparation ved at udnytte bindingen
af A23187 til plasma-albumin, og endelig eventuelle
direkte, farmakologiske virkninger af A23187
på en række cellulære mekanismer, især Ca-pumpen
og Ca-sensitiviteten af den Ca-aktiverede K-kanal.
Den betydning, den intracellulære koncentration
af uorganisk phosphat har for regulationen af 2,3-
diphosphoglycerinsyre-omsætningen i humane røde
blodlegemer, er blevet kvantitativt belyst som led i et
licentiatprojekt. Via en stationær forskydning i
NAD/NADH-forholdet er det lykkedes at sænke
koncentrationen af 1,3-diphosphoglycerinsyre dra^
stisk uden samtidigt at forhøje phosphat-koncentrationen.
Forsøgsresultaterne er blevet indarbejdet i
den tidligere publicerede model, og 2,3-diphosphoglycerinsyre-
shuntens andel af den totale glycolytiske
flux er blevet beregnet til, under fysiologiske betingelser,
at udgøre ca. 8%, hvor den tidligere publicerede
værdi var på maximalt 15% (Giinther
Momsen).
Siden 1. marts 1979 har Giinther Momsen forsket
hos Dr. I. A. Rose og Dr. Z. B. Rose på Fox Chase
Cancer Institute i Philadelphia, U.S.A. Han har
især interesseret sig for den mulige associering mellem
en række glycolytiske enzymer, bånd 3 proteinet
og Na-K-pumpen.
Pikrinsyren og andre afkoblere af det oxydative
stofskifte inducerer, som vi tidligere har beskrevet,
en betydelig stigning i humane erythrocyters glycolysehastighed.
Vi har siden arbejdet på at finde det
eller de trin i glycolysen, hvor pikrinsyren udøver sin
effekt. Primært har vi forsøgt at påvise en ændring i
glycolysesekvensens energiprofil ved tilsætning af
pikrinsyre, en såkaldt »cross-over« analyse. For at
kunne gennemføre en sådan analyse viste det sig at
være nødvendigt, at der blev udarbejdet en mere
følsom mikrobestemmelse af fructose-1,6-diphosphat.
Denne mikroanalyse fungerer nu næsten tilfredsstillende.
Energiprofilanalysen har i sin foreløbige
form givet det overraskende resultat, at intet
»cross-over« trin kan påvises. Sekundært er effekten
af pikrinsyre blevet bestemt ved forskellige pH-værdier.
Billedet er ufuldstændigt, men det synes dog
sikkert, at en betydelig pH-effekt gør sig gældende,
specielt m.h.t. ATP/ADP-ratio. (Steen Asger Petersen
og Bent Vestergaard-Bogind).
Pikrinsyre og andre afkoblere af det oxydative
stofskifte inducerer, &om vi tidligere har beskrevet,
betydelige ændringer i såvel læk- som pumpefluxene
over erythrocytmembranen. Det er også vist, at pikrinsyrens
effekt på de passive transporter af Na og
K sandsynligvis kan udskilles fra den kvantitativt
mindre væsentlige effekt på den aktive Na-K transport.
Den tidligere iagttagelse af to faser i nettotabet
af KC1 fra humane røde blodlegemer er blevet fulgt
op i det forløbne år. De to hastighedskonstanters
afhængighed af pikrinsyre-koncentrationen og ouabain-
tilsætning er blevet kortlagt. Desuden er det
blevet fastslået, at der ikke kræves nærværelse af extracellulær
Ca++ for at udløse effekten. Derimod har
den extracellulære PH -værdi en overraskende stor
indflydelse på forholdet mellem de to hastighedskonstanter.
(Klaus Helsøe Jensen og Bent Vestergaard-
Bogind).
Arbejdet med at karakterisere forbindelsen mellem
netto transport og exchange of chloridioner over
den røde blodlegememembran er fortsat. Der er foretaget
et metodeskift, væk fra den direkte bestemmelse
af membranpotentialet ved hjælp af mikroelektrode
til en indirekte bestemmelse af ændringer i membranpotentialet
(Macy & Orme) ved extracellulær
anionsubstitution ved fastlåst intracellulært pH.
Forsøgsteknikken er blevet udviklet, og herunder er
andre anionsubstituenter end paraaminohippursyre
blevet testet. Med sin betydelige bufferkapacitet i
den nedre del af det fysiologiske pH-område er paraaminohippursyren
nemlig ikke velegnet med den
nye teknik. Foreløbige resultater peger på, at metoden
er velegnet, så meget mere som den er uafhængig
af cellestørrelsen, hvorfor der er skiftet fra røde
blodlegemer fra Amphiuma means til humane røde
blodlegemer. (Poul Bennekou og Bent Vestergaard-
Bogind).
Ole Vesterdal har som led i et specialeprojekt modificeret
en tidligere beskrevet metode, hvor man
ved hjælp af en dobbelt pipetteteknik kan fastholde
store røde blodlegemer under mikropunktur.
Morten Svenson har afsluttet den eksperimentelle
del af et specialearbejde, som nu er indleveret til
bedømmelse. Titlen på arbejdet er: Temperaturens
indflydelse på en Ca2+-afhængig hyperpolarisering
af erythrocyter fra kæmpesalamanderen Amphiuma
means målt med en potential sensitiv fluorescerende
probe.
Der er holdepunkter for, at Ca og cyklisk AMP
begge kan virke som »second messengers« i en række
celletyper. I betragtning af laboratoriets interesse for
virkningen af intracellulært Ca er det derfor nærliggende
at undersøge eventuelle variationer i røde
blodlegemers cykliske AMP indhold som funktion af
intracellulært Ca. En metode til bestemmelse af cyklisk
AMP er indarbejdet af Bjarne Holmgaard Hansen
og Kjeld Torben Petersen som led i et specialeprojekt.
Ulrik Lassen har deltagef i organisering og efterfølgende
redigering af følgende symposier: 1) Ion
transport of across lipid bilayers og 2) Membrane
transport in erythrocytes (i samarbejde med H. H.
Ussing og J. O. Wieth).
430 Universitetets årbog 1979
Nervefysiologi:
I. Intracellulær Ca + + aktivitet. (Leif Simonsen.)
Den tidligere udviklede Ca++ selektive mikroelektrode
er blevet brugt til at følge virkningen af azid
(N3) på intracellulær Ca++ aktivitet i nerveceller.
Azid er det eneste kendte stofskiftehæmmende stof,
som med sikkerhed vides at ændre intracellulær
Ca++ aktivitet i nervecellekroppe. Da effekten af
stoffet indtræffer samtidig med kontakten til cellen,
er det sandsynligt, at virkningen ikke sker gennem
stofskiftet. Intracellulær azid-injektion samtidig med
måling af membranpotential og intracellulær Ca + +
aktivitet har vist, at azid påvirkningen sker på cellemembranens
yderside.
dependency. - Comp. Biochem. Physiol. 6£4.
621-626.
Momsen, Giinther, 1979: Human erythrocyte 2,3-
diphosphoglycerate metabolisms. Effect of increasing
the intracellular ratio of NADH to NAD+
New estimation of turnover through the phosphoglycerate
shunt. - Licentiatafhandling.
Simonsen, L. & G. R. J. Christoffersen, 1979: Intracellular
Ca2+ - activity in Helix neurons. Effects of
extracellular Ca2+, H + , Na+ and N3. - Comp.
Biochem. Physiol. 63A: 615-618.
Ulrik Lassen
IL Synapseplasticitet. (Carsten Juel.)
Plasticitet i synapsers funktion har betydning for adfærdsændringer
under indlæring. Betydningen af c-
AMP for plasticiteten af en synapse i vinbjergssneglens
CNS har været fulgt. Det er sket ved extracellulær
tilsætning af stoffer, som påvirker dannelse og
nedbrydning af c-AMP.
III. Neuronal plasticitet i tentakelrefleksen hos vinbjergssneglen.
(Gert Christoffersen, Kresten Frederiksen,
Jørgen Johansen, Berit Kristensen.)
En række egenskaber ved indlæring, kendt fra højere
dyr, genfindes i tentakelrefleksen hos vinbjergssneglen
(jvf. bekrivelsen sidste år). Arbejdet med at undersøge
indlæringens kinetik, dens afhængighed af
transmitterstofier, elektroschok og proteinsynteseinhibitorer
er afsluttet. Det samme gælder målinger af
det vandopløselige protein, S-100.
Der arbejdes på en lokalisering af plastiske elementer
i refleksens nervenetværk.
Publikationer:
Christoffersen, G. R. J. & C. Juel, 1979: Synaptic
depression , in Helix Pomatia. -LA presynaptic
model. — Comp. Biochem. Physiol. 62A: 611-619.
Dissing, S., U. V. Lassen & O. Scharff, 1979: Magnesium
inhibition of hyperpolarization of the
Amphiuma red cell membrane induced by calcium
and A23187. - J. Physiol. 289: 29-30P.
HofTmann, E. K., L. O. Simonsen & C. Sjøholm,
1979: Membrane potential, chloride exchange,
and chloride conductance in Ehrlich mouse ascites
tumour cells. - J. Physiol. 2%: 61-84.
Juel, C. 1979: Transmitter mobilization in Helix P
Pomatia: The effect of ion-substitutions. — Comp.
Biochem. Physiol. 63C: 313-317.
- & G. R. J. Christoffersen, 1979: Synaptic depression
in Helix Pomatia. - IL: Temperature- and ion-
3. Zoofysiologisk laboratorium C, August Krogh
Institutet
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 scholarstipendiat
og 4 teknisk-administrativt personale.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning har til formål at bidrage til forståelsen
af det molekylåre grundlag for en rakke livsprocesser,
og vi beskæftiger os især med nogle biologiske
systemer, hvor samspillet mellem systemernes struktur
- både på det molekylære og det supramolekylære
plan - og deres funktion kan forventes at være af
særlig interesse. Et hovedområde for vor forskning er
strukturproteiner, d.v.s. extracellulære proteiner,
hvis væsentligste funktion er en rent mekanisk, idet
de kan støtte og beskytte væv, overføre trækkræfter
o.l. En sådan funktion kræver ganske specielle egenskaber,
og vi undersøger både, hvordan proteiner far
disse egenskaber, og hvad der er det biokemiske
grundlag for dem. Som et eksempel bruger vi insektkutikulaen,
hvor proteinerne bliver nedlagt uden for
cellerne som en blød, let formbar masse, som på et
givet tidspunkt bliver omdannet til en hård og beskyttende
skal. Denne ændring foregår ved hjælp af
biokemiske reaktioner, som styres af cellerne, selvom
de foregår udenfor dem.
Et andet hovedområde for vor forskning er studiet
af forskellige subcellulære strukturer, som enten kan
fungere som skeletmateriale inde i celler (fiskeæg),
betinge encellede dyrs bevægelser eller tjene til at
afgrænse cellen fra omgivelserne (cellemembraner).
Desuden undersøger vi problemer vedrørende cellers
omsætning af proteiner, og hvorledes nedbrydningen
af proteiner inde i celler er reguleret.
Institutter 431
Insektkutikula:
1. Kutikulaenzymer (F.M. Barrett, S.O. Andersen)
Vi har tidligere isoleret og karakteriseret et enzym,
som findes i vandregræshoppers kutikula, og som er
involveret i hærdningsprocessen, idet det katalyserer
iltningen af N-acetyldopamin, som derved bliver i
stand til at tværbinde kutikulaens proteiner. I løbet
af 1979 har vi oprenset og karakteriseret tilsvarende
enzymaktiviteter fra spyfluers larvekutikula. Forholdene
er her mere komplicerede, idet vi fandt tre forskellige
phenoloxidaser med forskellig specificitet. Et
af enzymerne viste sig at forefindes som et ikke-aktivt
proenzym, som bliver aktiveret, når kutikulaen
beskadiges. Det fungerer muligvis som sårhelingsenzym.
2. Tværbindingernes natur (G. B. Wybrandt, S. O. Andersen).
Det har vist sig muligt ved hjælp af kutikulaenzymerne
at indbygge N-acetyldopamin i fremmede
proteiner, som derfor kan bruges som modelsystem
til opklaring af bindingstyperne. Lysozym har været
anvendt som modelprotein; efter at radioaktivt Nacetyldopamin
er blevet bundet til proteinet, har vi
forsøgt med enzymfordøjelse af det modificerede
protein. Arbejdet kompliceres dog af, at proteinet er
blevet meget mere resistent mod enzymfordøjelse
ved behandlingen.
Vi har også forsøgt at isolere intakte tværbindinger
ved at enzymfordøje fuldthærdet kutikula. Dette
arbejde er heller ikke afsluttet, men har som foreløbigt
resultat ført til isolering af forskellige usædvanlige
forbindelser, som f.ex. 3-monochlortyrosin, 3,5-
dichlortyrosin, tyramin og 3-chlortyramin. Disse
stoffers funktion i kutikulaen er uafklaret.
3. Græshoppekutikulaens vandindhold (S. O. Andersen).
Da det fra anden side er blevet foreslået, at kutikulahærdning
ikke skyldes tværbindinger, men afgivelse
af vand, har vi foretaget en række målinger af ændringerne
i kutikulaens indhold af vand, dens indhold
af aromatiske forbindelser, dens kvældningsevne
og proteinernes ekstraherbarhed. Resultaterne
svarede til, at den hærdning, der foregår, involverer
dannelsen af tværbindinger og ikke blot skyldes dehydrering.
4. Insekticiders virkning på kutikulahærdning (A. Grosscurt,
S. O. Andersen).
I samarbejde med A. Grosscurt, Holland, har vi bestemt
ændringerne i hårdhedsgrad, kitinindhold,
proteinindhold og indbygning af phenoler i kutikula
hos Coloradobiller, som udsættes for visse insekticider.
Både hårdhed, kitinindhold og phenolindhold
går stærkt ned, og ændringerne i hårdhed følger nøje
ændringerne i kitinindhold.
Omsætning af intracellulære proteiner (K. B. Hendil).
1. Intracellulær nedbrydning af mikroinjiceret hæmoglobin.
Der sker en stadig nedbrydning af cellernes proteiner,
og denne nedbrydning studeres ved at indføre
radioaktive proteiner i fibroblastceller, som holdes i
kultur, hvorefter frisætningen af radioaktivitet kan
følges. Det blev i 1979 vist, at kanin-hæmoglobin
nedbrydes med samme hastighed i hamster fiboblaster,
hvadenten hæmoglobinets aminogrupper er
carbamylerede eller ej. Derimod nedbrydes kaninhæmoglobin
meget hurtigere end humant hæmoglobin.
2. Intracellulær transport af mikroinjkerede stoffer
En metode er blevet udarbejdet til at indføre et højmolekylært,
radioaktivt, ikke-nedbrydeligt stof (125Ipolyvinylpyrrolidon)
i dyrkede pattedyrceller, hvor
dets skæbne så kan følges. De foreløbige resultater
tyder på, at der sker en opkoncentrering af stoffet i
lysosomerne.
3. Sammenligning af nedbrydningen af normale og abnorme
proteiner under vækst og ved vækststop
Normale og abnorme proteiner ser ud til at nedbrydes
af to forskellige systemer, og i modsætning til
nedbrydningen af normale proteiner påvirkes nedbrydningen
af abnorme proteiner ikke af cellernes
væksttilstand. Det ser ud til, at nedbrydningen af
abnorme proteiner kan påvirkes af tilstedeværelsen
af visse aminosyrer i mediet.
Kontraktion og strækning hos protozoen Stentor coeruleus (L.
E. Nielsen).
Protozoen Stentor er i uforstyrret tilstand trompetformet,
men kan pludselig kontrahere sig og blive kuglerund.
I modsætning til andre kontraktile systemer
behøver dette system ikke ATP til kontraktionerne,
men muligvis til strækningen. Derimod er calciumioner
nødvendige. Det er tilsyneladende to forskellige
strukturer, der er ansvarlige for kontraktion og
strækning. Som et led i karakteriseringen af disse to
systemer har vi i 1979 påbegyndt studiet af deres
temperaturafhængighed. Da kontraktionen er meget
hurtig (ca. 10 millisekunder), måltes hastighederne
ved at mikrofotografere dyrene med meget korte
tidsmellemrum, medens de blev holdt ved forskellig
temperatur. De foreløbige resultater viser, at kontraktionshastigheden
stiger mellem 16° og 260C. Ved
højere temperaturer falder den, muligvis fordi dyrene
beskadiges ved for høje temperaturer.
432 Universitetets årbog 1979
Det intracellulære filamentsystem hos fiskeæg: morfologi, kemi
og Junktion (N. C.Jørgensen).
I cytoplasmaet hos fiskeæg findes der et komplekst
netværk af filamenter, som vi undersøger elektronmikroskopisk
og biokemisk. Vi har udviklet en acceptabel
præparationsprocedure til elektronmikroskopi
af fiskeæg og har vist, at der imellem de sædvanligt
forekommende organeller findes et netværk
af filamenter i hele området mellem cellemembran
og den centrale blommemasse, hvor der efter rutinemæssig
præparation er tomt eller tåget. Den relative
orientering af filamenter og organeller er tilsyneladende
ikke tilfældig. Filamentsystemet er meget resistent
over for opløsningsmidler og kan f.ex. ikke
bringes i opløsning med koncentreret urinstofopløsning
eller detergenter. Vi udviklede i 1978 en extraktionsprocedure,
der opløser filamentsystemet, og
hvorved der extraheres et protein, som kan bringes
til at gendanne filamenter in vitro. Vi er i færd med
at karakterisere det extraherende protein ved hjælp
af discelektroforese, elektrofocusering og elektronmikroskopi
af de dannede filamenter. Ligeledes undersøges
divalente ioners betydning for filamentdannelsen.
Regeneration af cellemembran hos protozoen Tetrahymena
pyriformis (L. Skriver).
1. Karakteristik af de regenererede ciliemembraner
Tetrahymena kan bringes til at nydanne sine cilier,
hvad der kræver, at der produceres betydelige
mængder af ny cellemembran. Denne nydannelse
kan foregå, hvadenten dyrene sultes eller ikke. Hos
sultede celler er den nydannede membran forskellig
fra den oprindelige, både hvad angår sammensætningen
af phospholipiderne, og hvad angår graden af
umætning af de fede syrer. Celler, der holdes i rigt
næringsmedium, danner membran med normalt
phospholipid-sammensætning, men med nedsat
grad af umætning. For både voksende og sultede
celler gælder det, at ændringerne i den polære hovedgruppe
og i fedtsyrerne i phospholipiderne foregår
uafhængigt af hinanden.
2. Hvor kommer den nye ciliemembran fra?
Ved at mærke celleoverfladen med trinitrobenzensulfonsyre,
som reagerer med tilgængelige aminogrupper,
er det blevet vist, at den nydannede ciliemembran
ikke udelukkende kan komme fra eksisterende
membran på dyrenes overflade, men må for
en stor dels vedkommende komme fra materiale inde
i cellerne. Denne konklusion er blevet understøttet af
målinger af volumenændringerne under regeneration
ved sult.
3. Triglyceriders eventuelle rolle som donor for membranhpider.
Dette problem er blevet undersøgt ved at lade dyrene
opbygge radioaktivt mærkede triglycerider og så
følge overførelsen af radioaktivitet til phospholipider
i nydannede cilier. De foreløbige resultater tyder på,
at en sådan overførsel kan finde sted.
Osmoregulering hos fiskeæg (J. J. Riis-Vestergård).
Fiskeæg har ved gydningen den samme osmolaritet
(totalkoncentration af opløste stofler) som moderfisken,
og hos fladfisk er denne osmolaritet ca. 30% af
det omgivende havvands. Der vil være en tendens til
at formindske denne forskel ved, at der passivt diffunderer
ioner ind i ægget samtidig med, at der diffunderer
vand ud. Da æggene holder deres osmolaritet
konstant, må der derfor være mekanismer til at
modvirke de passive diffusionsprocesser.
Som et led i undersøgelsen af vandbalancen har vi
bestemt vandpermeabiliteten af æggets overfladebarriere
ved hjælp af tritieret vand. Endvidere har vi
udarbejdet en metode til bestemmelse af diffusionskoefficienten
i materialet inden for æggets overfladebarriere
(d.v.s. i blommematerialet). Desuden er
ændringer i frysepunktsdepressionen blevet bestemt
under udviklingen under forskellige ydre osmolariteter.
Derudover har vi påbegyndt en undersøgelse af
ionbalancen hos fiskeæg anbragt i medier med forskellig
ionsammensætning og koncentration. De foreløbige
resultater tyder på, at der foregår en optagelse
af natriumioner med samtidig afgivelse af kaliumioner
i løbet af den første del af udviklingsperioden.
Publikationer:
Andersen, S. O., 1979: Biochemistry of insect cuticle.
— Ann. Rev. Entomol. 24, 29-61.
— 1979: Characterization of the sclerotization enzyme(
s) in locust cuticle. - Insect Biochem. 9, 233-
239.
Foltmann, B., Pedersen, V. B., Kauflmann, D. &
Wybrandt, G., 1979: The primary structure of calf
chymosin. - J. Biol. Chem. 254, 8447-8456.
Skriver, L. & Thompson, G. A. jr., 1979: Temperature-
induced changes in fatty acid unsaturation of
Tetrahymena membranes do not require induced
fatty acid desaturase synthesis. — Biochem. Biophys.
Acta 572, 376-381.
Waite, J. H., Saleuddin, A.S.M. & Andersen, S. O.,
1979: Periostracin - a soluble precursor of sclerotized
periostracum in Mytilus edulis L. - J. Comp.
Physiol. 130, 301-307.
Williams, N.E., Vaudaux, P. & Skriver, L., 1979:
Institutter 433
Cytoskeletal proteins of the cell surface in Tetrahymena.
I. Identification and localization of major
proteins. — Exp. Cell Res. 123, 311-320.
Specialeafhandlinger:
Balle, T., 1979: Vækstregulering og intracellulær
proteinnedbrydning i kulturer af kyllingefibroblaster.
Eriksen, C., 1979: Undersøgelser af et substituteret
benzoylphenylurinstofs virkning på kutikuladannelsen
hos et insekt, Schistocerca gregaria.
Gaster:
Professor F. Michael Barrett fra University of Toronto,
Canada, har i perioden 1. august 1978 til 30.
juni 1979 arbejdet her på instituttet med undersøgelser
over enzymer involveret i hærdningen af insekters
kutikula.
Svend Olav Andersen
Legemsøvelser
Gymnastikteoretisk laboratorium A -I- B, August
Krogh Institutet
Stab:
2 professorer, 5 lektorer, V2 adjunkt (kombinationsstilling),
2 kandidatstipendiater, 2 externe lektorer, 5
undervisningsassistenter, 7 laboranter, 2 sekretærer,
2 laboratoriemekanikere.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsarbejdet ved laboratoriet har en basal såvel
som en anvendt fysiologisk retning. Det omfatter
organsystemer og processer, der er led i ilttransporten
(respiration, kredsløb, muskelmetabolisme), varmeregulering,
vand- og ionbalance, samt direkte arbejds-
og idrætsorienterede studier.
Beskrivelsen af dette års gennemførte projekter gives
med udgangspunkt i de respektive organsystemer
eller regulerende funktioner, og de enkelte medarbejderes
arbejder integreres.
1. Åndedrætsregulering:
Projektet skal forsøge at belyse, hvorfor effekten af
samme ydre modstand i luftvejene er mindre, når
ventilationsstigningen er fremkaldt ved ånding af
luft med nedsat iltindhold (hypoxi-ånding), end når
een og samme udgangsventilation er fremkaldt ved
ånding af luft med højt kuldioxyd indhold (hypercapni).
Forsøgsresultaterne antyder, at kombinationen
hypoxi og modstand provokerer en kraftigere
aktivitet i de efferente nerver til respirationsmusklerne
end kombinationen hypercapni og modstand.
Denne aktivitet vurderes ud fra det såkaldte occlusionstryk
(Po 1), der ifølge litteraturen samt egne undersøgelser
under normale (modstandsfri) omstændigheder
er et fuldgyldigt udtryk for aktiviteten i
nerverne til respirationsmusklerne. Problemstillingen
for øjeblikket er, om P0^ af samme størrelse under
hypoxisk- og hypercapnisk modstandsånding repræsenterer
samme efferente nerve-aktivitet. Ifølge
fysikkens love må dette være tilfældet, hvis lungernes
volumen af luft samt lungernes konfiguration er den
samme i begge målesituationer.
Problemstillingen skyldes undersøgelser på katte,
hvor det er påvist, at ventilationsfaldet efter passiv
hyperventilation er momentan, medens ventilationen
klinger af efter det velkendte mønster, når man
har haft forudgående aktiv hyperventilation. Elektrofysiologisk
kunne det vises, at et område i hjernestammen
på katte har langsomt aftagende aktivitet
efter aktiv hyperventilation, medens dette område
slet ikke aktiveres af passiv hyperventilation.
Hensigten med at gennemføre projektet på mennesker
er naturligvis at prøve at påvise fænomenet
på mennesket. Elektrofysiologiske målinger direkte i
hjernestammen er udelukket, men indirekte bestemmelser
via Po ] målinger, samt breath to breath målinger
af ventilation skulle kunne afsløre fænomenet,
hvis det kan påvises.
2. Muskelfysiologi og stofskifte under arbejde.
2.1. Skeletmuskelegenskaber i den aldrende muskel og ved
forskellige sygdomstilstande med primær eller sekundær virkning
på muskulaturen.
I de senere år har vi arbejdet på at beskrive visse
forandringer i skeletmuskulaturen som følge af alder.
Som udgangspunkt er anvendt vort omfattende materiale
af 20-30-årige mænd og kvinder som — selv
om de ikke er tilfældigt udvalgte - giver et sandsynligt
billede af fiberfordeling/størrelse samt biokemisk
potentiale i skeletmuskulaturen hos unge fuldvoksne.
I 1978-79 undersøgte vi et tilfældigt udvalg af48-
og 61-årige mænd, og siden 1979 har vi været igang
med 80-årige mænd og kvinder. Til forskel fra tidligere
undersøgelser ser vi ingen forandring med alderen,
hverken i fiberfordeling eller fiberstørrelse op til
61-års alderen, men en tendens til noget mindre FTb
fibre. De ældste har dog en klar hypotrofi af fibrene.
De gennemførte undersøgelser af forskellige aldersgrupper
er foretaget bl.a. for primært at give et
kontrolmateriale til studier af midaldrende mænd
434 Universitetets årbog 1979
med aldersdiabetes (eller forstadier til aldersdiabetes),
claudicatio intermittens og rheumatikere.
Begge patientgrupper har gennemført et program
med moderat fysisk træning, hvilket har medført en
normalisering af de undersøgte muskelvariabler hos
diabetikerne og en markant forbedret glukosetolerance.
Claudicanterne, som har fortsat med træning,
far en mærkbar forøgelse af gangtolerancen. Deres
muskeldata normaliseres ikke, men forbedres.
Patienter med rheumatoid arthritis er behandlet
med D-vitamin analogen Id-hydroxy-vitamin D3.
Nogen sikker virkning af ca. 6 måneders behandling
er ikke blevet påvist. Visse patienter fremviser betydelig
atrofitilstand, særligt af type II (»hurtige«)
fibre.
Efter operationer som følge af knæskader foreligger
en mere eller mindre kraftig styrkenedsættelse.
Idrætsmænd med knæskader er på forskellige tidspunkter
efter skaden er sket, undersøgt med styrkemåling,
muskelbiopsi fra quadriceps samt psykofysiske
målinger vedrørende fornemmelsen af svagheden.
Kraftudviklingen i det svage ben overvurderes
og vurderingen af kraften er nærmest relateret til den
relative kraft (% af maksimal voluntær kontraktion).
Træthed ved vedvarende statiske kontraktioner er
undersøgt. Raske forsøgspersoner har udført statiske
kontraktioner af forskellig kraftudvikling (mellem 10
og 50% af maksimal volontær kontraktion) til absolut
træthed. Forandringer i amplitude og frekvensindholdet
er undersøgt med EMG. Under kontraktionen
sker en forøgelse af middelamplituden, og middelfrekvensen
daler undtagen ved kontraktioner med
de laveste kraftudviklinger. Kontraktionssvaret ved
elektrisk stimulering daler efter kontraktionsperioden,
særligt før stimulering ved lave frekvenser (»low
frequency fatigue«), og relaxationstiden forlænges. I
træthedsbegrebet findes forskellige fysiologiske forandringer,
og i en praktisk f.eks. ergonomisk analyse
af træthed bør flere metoder anvendes.
2.2 Virkningen af ændret P C02 på mælkesyrekoncentrationen
i blod og muskler ved moderat, dynamisk arbejde under henholdsvis
normoxi og hypoxi.
Submaximalt et-bens arbejde er af 3 forsøgspersoner
udført i normaxi samt hypoxi med og uden tilsætning
af CO2 til indåndingsluften.
Under forsøgene tages blodprøver fra såvel arterie
som vene i det arbejdende ben, samt muskelbiopsiprøver
før og efter arbejdet. Blodprøverne analyseres
for mælkesyre, glukose, FFA, pH, Pco2) og Po2- Muskelprøverne
analyseres for mælkesyre, glykogen,
glukose og glukose-6-fosfat. Endvidere ønskes belyst,
hvorvidt variationer i mælkesyrekoncentrationen
med ændringer i CCVtryk og pH ledsages af ændringer
i de arbejdende muskelgruppers gennemblødning.
Denne måles ved hjælp af en temperaturfortyndingsmetode.
Yderligere laves in vitro forsøg
på blodprøver, der ekvilibreres med luftblandinger
med forskelligt O2 og CO2 indhold. Disse forsøg skal
klarlægge, om ændringer i blodets egne egenskaber
kan influere på mælkesyrekoncentrationen.
De foreløbige resultater viser, at det er muligt at
nedsætte blodmælkesyrekoncentrationen ved tilsætning
af CO2 til indåndingsluften, såvel i normoxi
som hypoxi. Endvidere er glykolysehastigheden i de
røde blodlegemer påvirkelig af CO2 ændringer.
Blodstrømmen til det arbejdende ben øges fra normoxi
til hypoxi, men synes at nedsættes ved CO2
tilsætning.
3. Temperaturregulering.
Virkningen af »spot cooling« er undersøgt på varme
arbejdspladser. Ved laboratorieforsøg, 2 timer simuleret
industriarbejde, måles temperatur, puls, svedtab
og vandindtagelse, vandbalance udtrykt relativt
ved målinger af ændring i Hct og Hb og plasma
osmolalitet, og subjektivt vurderet varmebelastning.
Forsøgene er udført ved 30°, 40° samt ved »skæv
påvirkning« med 20° luft og 50° middelstrålingstemperatur,
med og uden køling, hvor kølig luft gennem
en stor dyse blæses over forsøgspersonen. Laboratorieforsøgene
sammenlignes med målinger, der udføres
på stålvalseværket i Frederiksværk. Her gennemføres
en tidsmæssig analyse af arbejdsgangen ved
udførelse af forskellige arbejdsprocesser, samt målinger
på stedet af omgivelsernes temperatur (strålingsog
lufttemperatur), fugtighed vindhastighed. Desuden
registreres puls under arbejde, og ved interviews
indsamles oplysninger om subjectiv vurdering
af arbejds- og varmestress, væskebehov/væskeindtagelse.
4. Vandbalance, væskerum.
Det extracellulære væskevolumen i menneskets skeletmuskulatur.
Størrelsen af muskelvævets extracellulære væskevolumen
(H20e) er af fysiologisk interesse, bl.a. fordi
dette er et udtryk for diffusionsafstanden mellem
blodkarene og det intracellulære rum (og dermed for
stoftransport til og fra cellerne). Endvidere vil bestemmelse
af H20e i muskelprøver supplere analyserne
af bl.a. metabolitter og electrolytter på muskelhomogenat,
idet det herved bliver muligt at beregne
de intracellulære koncentrationer. Det er i dag ikke
teknisk muligt direkte at bestemme det sande H20e,
og at anvende inulinfordelingsrummet som udtryk
for extra-cellulærrummets størrelse synes at være det
bedst mulige. (For at opnå den ønskede metodefølsomhed
må tritieret inulin anvendes).
Efter indledende forsøg (metodeetablering) beInstitutter
435
stemtes HjO,. i muskler med forskellig fiberkomposition
(d.v.s. forskellig procentuel sammensætning af
fibre med langsomme og hurtige kontraktions-karakteristika)
hos mænd og kvinder i hvile d.v.s. liggende
vandret i mindst 30 min. Dette viste, at H20e er
forskellig i de forskellige muskler, men ikke alene
afhængig af fiberkompositionen. Det samme blev påvist,
når forsøgspersoner havde ligget vandret i op til
8 timer. Passive stillingsændringer - vippebåre: 5°
hoved nedad — medfører en forøgelse af HaOp i overarmsmuskulaturen.
Effekten af kortvarigt maximalt
muskelarbejde på H^O,. synes bl.a. at være afhængig
af, om arbejdet udføres dynamisk eller statisk. Ved
dynamisk arbejde på cykelergometeret fandtes en
fordobling af H./),. i de arbejdende muskler, men
ingen ændring i relativt passive muskler.
5. Kreds løb sregulation.
5.1. Perifere faktorers rolle for reguleringen af kredsløbet
under muskelarbejde.
Formålet med studiet af statiske kontraktioner har
været at fa mere detaljerede resultater med hensyn
til: blood flow i ekstremitetsmusklen, som udfører
kontraktionen (1), blodtrykket og intramuskulært
tryk under kontraktionen (2) og fluxen af vand, elektrolyter
og laktat (3) i den kontraherende muskel.
Forsøgene er foretaget på i alt 7 forsøgspersoner,
som alle har udført 15, 25 og 50% maximal voluntær
kontraktion (MVC) i respektive ca. 10, 3, og 1 minut
med højre eller venstre knæextensor.
Blodgennemstrømningen i v.femoralis målt med
thermodilution steg fra 0.3 l/min til 2-3 l/min under
15% MVC. Stigningen i gennemstrømningen var
sandsynligvis ikke tilstrækkelig til aerobt at klare
energiomsætningen, da man kunne notere en vis laktatproduktion.
Endvidere resulterede også 15%
MVC i en udtalt kortvarig hyperaemi efter kontraktionens
ophør.
Ved 25% MVC noteredes også en blodgennemstrømningsforsøgelse
op til ca. 1.5 l/min. Hyperaemien
var udtalt og fortsatte i mere end 5 minutter
efter kontraktionens ophør.
Under 50% MVC var flow i v.femoralis i begyndelsen
(5-10 sek) steget noget (1.0-1.5 l/min), men i
sidste del af kontraktionen var flow ikke over 1.0
l/min. Hyperaemien var meget udtalt (> 2 l/min,
ca. 1 min efter kontraktionens ophør) og endnu 10
min ind i restitutionsperioden ved blodgennemstrømningen
over 1 l/min. Blodtrykket fulgte det
tidligere viste mønster. Sammenligningen med målinger
af det intramuskulære tryk er svær at fortolke,
da det virker, som om trykket i den kontraherende
muskel kan variere indenfor forskellige dele af musklen.
Det er derfor muligt, at der i store dele af musklen
er et tryk, som overstiger blodtrykket i karsystemet
ved f.eks. kontraktion med 50% MVC, men i
visse andre områder er der tale om det omvendte
forhold. Hvis dette er tilfældet, skulle det kunne indebære,
at en del af det forhøjede (øgede) flow, som
noteres også ved 50% MVC i v.femoralis passerer
dele af den kontraherende skeletmuskel.
De foreløbige resultater på fluxen af vand, elektrolytter
og laktat viser, at også ved statisk arbejde er
der en tendens til en forøgelse af muskelens vandindhold,
relativt mest i det extracellulære rum. Disse
ændringer er imidlerid små sammenlignet med ændringer
målt under dynamisk arbejde. Med hensyn
til elektrolytter fandtes en svag stigning (= 20%) i
den extracellulære K+ koncentration allerede under
kontraktionsperioden. Faldet i intracellulær K +
koncentration var imidlertid yderst beskedent, hvilket
bl.a. forklares ved, at der ikke sker nogen nævneværdig
stigning af intracellulært vandindhold - som
under dynamisk arbejde - med en deraf følgende
fortynding af intracellulær K+ koncentration. Beregningen
af de intra- og extracellulære laktatkoncentrationer
viser, at den intracellulære laktatkoncentration
er ca. det dobbelte af den extracellulære.
5.2. Kredsløbets tilpasning til simulerede ændringer i tyngdefeltet.
Med støtte fra rumudvalgets følgeforskningsbevilling
og statens lægevidenskabelige forskningsråd undersøges
virkningerne af forskellige stresssituationer
på den menneskelige organisme: Forskydninger af et
større eller mindre blodvolumen enten mod de store
vener omkring hjertet eller bort fra dem. Det er i
andre laboratorier blevet vist, at man ved at lejre en
person vippet 5° med hovedet nedad opnår de samme
blodforskydninger som under rumflyvninger,
hvor tyngdekraften er ophævet, og hvor derfor arteriers
og blodårers spontane kontraktion ikke mere
modvirkes af tyngden. Trykfølsomme sanseorganer
indbygget i hjertets forkamre opfatter denne stigning
i forkamrenes tryk, som om det samlede blodvolumen
er forøget, med den konsekvens, at der gennem
strækreceptorer i forkamrenes vægge udløses reflexer,
der via hypofysen påvirker blodkoncentrationen
af det antidiuretiske hormon, således at urinproduktionen
stiger. Den cirkulerende blodmængde, og dermed
det centrale venetryk falder således til normale
værdier.
I relation til dette problemkomplex er følgende
arbejder sat igang og til dels fuldført i det forløbne
år. Der er gennemført et metodestudie til afprøvning
af den såkaldte genåndingsmetode til måling af hjertets
minutvolumen. Ved samtidig registrering på et
massespektrometer af forsvindingshastigheden af to i
blodet opløselig gasser (acetylen og freon) og koncentrationen
af en i blodet tungtopløselig/uopløselig
gas (Argon) kan man beregne den mængde blod, der
436 Universitetets årbog 1979
strømmer gennem lungerne pr. min. Metoden blev
gennemprøvet i hvile og under forskellige arbejdsbelastninger
på 10 forsøgspersoner som i 20 sek. genåndede
en blanding af de tre nævnte gasser og 35-40%
02 i N2. Resultaterne blev sammenlignet med dels
tidligere genåndingsresultater, dels resultater fra litteraturen
målt med andre metoder. Med påskyndet
åndedræt (hyperventilation), som man tidligere anbefalede,
fik man for høje værdier i hvile og under let
arbejde, medens hyperventilation ikke havde indflydelse
på minutvolumen, man målte ved svært arbejde.
Ved spontan ventilation — d.v.s. rolig ånding - i
hvile og den for personen naturlige åndingsfrekvens i
arbejde fik man imidlertid ikke denne fejl. De to
opløselige gasser freon og acetylen gav samme resultat,
og man må under rumforhold anbefale freon, da
denne gas ikke er explosiv. Den anvendte acetylenblanding
(under 1.5%) var heller ikke explosiv, men
af sikkerhedsgrunde vil man ikke bringe en giftig og
explosiv gas med i et rumskib. En anden ting, som
ikke er beskrevet i litteraturen, var, at man iagttog
en stigning i Argonkoncentrationen i genåndingssystemet
under arbejde. Denne stigning skyldes at der
udskilles mindre CO2 end der optages 02, efterhånden
som genåndingen fortsætter. Denne fejl har man
ikke tidligere været opmærksom på, hvorfor man under
arbejde kan komme til i væsentlig grad at undervurdere
det målte minutvolumen. Ved imidlertid at
sætte den opløselige gas i relation til den uopløselige
kan man korrigere for denne fejl. Den stigning i hjertefrekvensen
som iagttages under genåndingen kan
vi vise er relateret til stigningen i CO2 indholdet i
genåndingssækken.
Under -5° sengeleje er hjertets kontraktionskraft
blevet registreret samtidigt med det centrale venetryk,
det perifere kredsløb og hjertets minutvolumen
under 6 timers sengeleje. Forsøgene fortsætter og
+ 5° sengeleje og ophold i 350C vand også i 6 timer
vil tjene til sammenligning. Der planlægges desuden
en undersøgelse af hjernens kredsløb under -5° sengeleje.
Da muskelarbejde under rumflyvninger vil være
statisk og kun i ringe grad dynamisk har det været
naturligt at inddrage undersøgelser af virkningerne
af statisk arbejde på kredsløbet, idet det kan vises, at
der kan udløses kredsløbsreflexer fra de arbejdende
muskler. Dette kan iagttages, hvis man i tilslutning
til muskelarbejde afklemmer kredsløbet. En serie
forsøg på forskellige muskler i arme og ben viste, at
kredsløbssvaret (blodtryk og minutvolumen) ikke
står i direkte forhold til hverken den involverede muskelmasse
eller den udfoldede kraft udtrykt relativt
til den pågældende muskelgruppes maximalkraft,
sådan som det tidligere har været beskrevet. Små
muskelgrupper i armene giver større svar end større
muskelgrupper i underbenet og samme svar som lårets
muskler. Dette kan tolkes som et resultat af en
rigeligere nerveforsyning pr. muskelenhed i armen
sammenlignet med underbenet. Lårets større muskelmasse
kompenserer for benets ringere tæthed af
følenerver i denne sammenligning mellem arm og
ben.
Et centralt problem, om hjertet kan blive træt, er
søgt belyst ved at registrere pulsstigningen under
langvarigt arbejde. Årsagen hertil kan bl.a. være et
aftagende slagvolumen på grund af øget hudflow.
Ved at udføre dynamisk cyklearbejde i 12 min. perioder
afbrudt af 8 min. pause, kunne pulsstigningen
iagttages. Hvis blodforsyningen til benene blev afbrudt
med trykmanchetter i pauserne så man et betydeligt
lavere blodtryk under arbejde og en væsentlig
kardilatation i huden, men med uændret minutvolumen,
og samme puls som før. Udførtes arbejdet
med en trykdragt (g-dragt) oppustet hele tiden til 40
mm Hg også i hvileperioden, sås en stigning i blodtrykket,
men også her det samme minutvolumen og
uforandret puls. Der er altså intet der tyder på, at
hjertet er træt, eller at pulsstigningen skyldes et øget
hudkredsløb, idet en stigning heri eller en yderligere
stigning i et forøget arterietryk kan opretholdes selv
under langvarigt arbejde. Dette forsøg i kombination
med resultater fra arbejdsforsøg under iltånding, tyder
på, at hjertets minutvolumen (som er lig pulsfrekvens
gange slagvolumen) er styret af ilttensionen
i det blandede venøse blod (minutvolumen falder
under det samme arbejde ved iltånding) og ikke relateret
til iltoptagelseshastigheden i den forstand. Det
er altså pulsfrekvensen, der er den regulerende størrelse,
medens slagvolumens størrelse er bestemt af
den træningsform el. lign., man har benyttet.
I problemstillingen om træthed i forbindelse med
statisk arbejde indgår blandt andet mulighederne for
fortsat blodforsyning til de aktive muskler. Da trykket
inden i en aktiv muskel stiger stejlt med stigende
muskelspænding, kommer der et kritisk punkt, hvor
blodtrykket ikke mere kan vedligeholde blodforsyningen
til musklerne. Den engelske fysiolog Starling
viste, at dette kritiske punkt opstod, når vævstryk
når det diastoliske blodtryk. Dette er blevet bekræftet
af Dahn og medarbejdere, og vi har arbejdet med
denne problemstilling under muskelkontraktioner.
Ved at måle intramuskulært tryk og flow (m Xe
clearance) kan vi bekræfte, at også under kontraktioner
er der en tendens til at kredsløbet til muskulaturen
hæmmes eller helt ophører, når muskeltrykket
når det diastoliske blodtryk, men der er stor variation
i dette forhold. Andre faktorer, f.eks. forskydninger
imellem muskel og fascie kan bidrage til mekanisk
at kompromittere kredsløbet. Muskeltrykket
ser ud til i store træk at være proportionalt med
muskelspændingen. Der er store variationer mellem
forskellige muskler, men udregnes trykstigningen i
forhold til tværsnit (som måltes med en CT-scanner)
ligger trykvariationerne inden for det samme områInstitutter
437
de. Der er størst reproducerbarhed i disse forhold i
de muskler (f.eks. biceps brachii), hvor fiberstruktur
og forløb er mest regelmæssigt, medens muskler med
kompliceret fiberforløb (vastus lateralis) viser store
variationer.
De opgaver, der vil blive taget op, vil være en
fortsættelse af det ovenfor omtalte, som indgår som
en første fase i studiet af »kredsløbets tilpasning til
vægtløshed hos mennesket«. Anden fase vil bestå i
en opbygning af apparatur og computerudstyr, som
vil blive konstrueret med henblik på egentlige rumflyvninger,
som vil finde sted i samarbejde mellem
de europæiske og amerikanske organisationer ESA
og NASA i 1983-1985, hvor et fysiologisk undersøgelsesprogram
planlægges her fra laboratoriet, godkendt
af ESA. Denne anden fase er indledt med indkøbet
af en PDP11/34 computer ved bevilling fra
rumudvalgets følgeforskningsbevilling.
5.3. Virkningen afforskydninger afbladet til periferien eller
centralt.
Ved arbejde i varme belastes det centrale kredsløb,
dels af kravet fra de arbejdende muskler, dels af behovet
for varmetransport til huden i varmereguleringens
tjeneste.
I nye forsøg er cykling i luft sammenlignet med
cykling i vand i nøjagtig samme stilling, og ved samme
hudtemperatur og iltoptagelseshastighed. Det
har derfor kunnet undersøges, hvilken virkning på
puls, hudgennemblødning, kernetemperaturstigning,
minutvolumen, blodtryk og perifer modstand
det har, at det centrale blodvolumen og hjertets fyldning
forbedres ved, at tyngdekraftens virkning på
blodforskydningen til karområder under hjertehøjde
ophæves.
Vi stillede følgende spørgsmål:
1) er temperaturstigningen mindre i vand end i luft,
2) er pulsen lavere i vand end i luft,
3) er hudkredsløbet, målt ved underarms-pletysmografi
større i vand end i luft og
4) er hjertets minutvolumen højere i vand end i luft.
Ifølge vor hypotese skulle en gunstigere blodfyldning
i hjertet som følge af ophævelse af tyngdekraftens
blodforskydning have de ovennævnte virkninger.
Forsøgene udførtes med en arbejdsbelastning på
50% max. V02 og ved en hudtemperatur på 35-36°,
hvilket i luft fremkom ved en lufttemperatur på 42-
450C (ca. 30% RF).
Resultaterne kunne ikke bekræfte vor hypotese; de
var ikke entydige, idet nogle forsøgspersoner havde
de forventede reaktioner, andre ikke.
Der var ikke klart en større gennemblødning i underarmen
ved forsøgene i vand. Vandtrykket havde
ingen virkning på det arterielle blodtryk og perifer
resistens. Varmebelastning under arbejde i luft (45°)
kan forøge hjertets minutvolumen med 3'/al over
værdien for kølig luft. I varmt vand øgedes det gennemsnitligt
med 41/2l, men virkningen af vandets hydrostatiske
tryk på min. vol. under arbejde er ikke
entydigt.
6. Ergonomi - biomekanik.
Projektet »rygbelastning og lænderygsmerter på danske arbejdspladser
« har til formål at bestemme faktorer i
arbejdslivet, der har betydning for udvikling af lav
rygsmerte. I den sammenhæng har der været arbejdet
med at videreudvikle instituttets elektromyografiske
metodik med henblik på at kunne bruge elektromyografiske
parametere som et af flere udtryk for
rygbelastning. Hensigten er at udvikle metoder, der
udtrykker rygbelastningen talmæssigt (som dosis),
og derefter prospektivt at vurdere ryggenerne (som
respons) på et stort antal danske arbejdere.
Et projekt i forbindelse med en undersøgelse af
hvirvelsøjlens form og funktion blandt unge værnepligtige
med og uden ryggener er blevet afsluttet i
1979. Ved undersøgelsen er blevet anvendt forskellige
metoder til vurdering af ryggens krumninger i den
stående stilling samt ryggens bevægelighed og styrke.
Målingerne sættes i relation til de klinisk bestemte
rygsymptomer hos de værnepligtige, der blev undersøgt
på Rigshospitalets fysiurgiske klinik.
De værnepligtige med ryggener havde mindre udtalte
krumninger i columna, mindre muskelstyrke i
ryg- og abdominalmuskulaturen og gennemgående
mindre bevægelighed af columna. Både værnepligtige
med og uden ryggener kunne opdeles i to grupper;
En der viste aktivitet i rygmusklerne og en der viste
aktivitet i bugmusklerne i almindelig stående stilling.
7. Idræt - træning.
Fysiologisk undersøgelse af cykling og cykelryttere.
Cykling er en udbredt sport, en almindelig daglig
form for transport, samt en meget anvendt metode
som arbejdstest i forbindelse med måling af personers
energiomsætning. Dette gælder såvel under almindelig
træning - herunder også til konkurrencer —
som ved genoptræning af patienter efter immobilitet
af kortere eller længere varighed.
Kapacitetsprofilen af den enkelte cyklist omfatter
bestemmelse af maksimal iltoptagelse ved et submaximalt
standardarbejde — det er derved blevet
muligt at følge ændringer i konditionen gennem året
— måling af benstyrke (statisk og dynamisk (Cybex))
samt kraftpåvirkningen af pedaler ved forskellige pedalfrekvenser.
Benmusklerne (vastus lateralis) analyseres
ud fra muskelbiopsier med hensyn til fibersammensætning,
enzymindhold og kapillærtæthed.
Kost, vand- og saltbalancen måles, og videre vil
blodanalyserne omfatte hæmatocrit, osmolaritet,
438 Universitetets årbog 1979
glycerol, FFA, blodglucose, elektrolytter. Muskelanalyserne
er for at bestemme forbruget af glycogen,
triglycerider og ioner (K + , Na+ og Mg+ + ).
Der er planlagt undersøgelser også af professionelle
cykelryttere, dels i træningslejr (februar 1980) dels
under »Tour de France«. Denne undersøgelse sker i
samarbejde med franske laboratorier og forventes
gennemført i løbet af 1980.
Publikationer
Barnett, Th. B., Rasmussen, B., 1979: Ventilatory
and occlusion pressure response to CO2 and hypoxia
with resistive loads. — Acta physiol.scand,
195, 23-32.
Bonde-Petersen, F., Suzuki, Y., and Sadåmoto, T.,
1979: Cardiovascular responses to isometric exercise
during simulated zero gravity. - The Physiologist,
22 suppl., S 37-38.
Dons, B, Bollerup, K., Bonde-Petersen, F. and
Hancke, S., 1979: The Effect of Weight-Lifting
Exercise Related to Muscle Fiber composition
and Muscle Cross-Sectional Area in Humans. -
Eur. J. Appl. Physiol. 40, 95-106.
Galbo, FL, Flouston, M.E., Christensen, N.J., Holst,
J. J., Nielsen B., Nygaard, E. and Suzuki, Y.,
1979: The efTect of water temperature on the hormonal
response to prolonged swimming. - Acta
physiol. scand. 105, 326-337.
Houston, M. E., Bentzen, H. and Larsen, H., 1979:
Interrelationships between skeletal muscle adaptations
and performance as studied by detraining
and retraining. - Acta physiol. scand. 105, 163-
170.
Klausen, K., Nielsen, B., and Madsen, L., 1979:
Form and function of the spine in young males
with and without »back troubles« - V International
Congress of Biomechanics, Warsaw, Poland.
Møller, E., Collin Rasmussen, O. and Bonde-Petersen,
F., 1979: Mechanism of Ischemic Pain in Human
Muscles of Mastication: Intramuscular Pressure,
EMG, Force and Blood Flow of the Temporal
and Masseter Muscles During Biting. — Advances
in Pain Research and Therapy, Vol. 3, ed.
by John J. Bonica et al.. Råven Press, New York.
Nielsen, B., 1979: Metabolic reaction to the environment,
»State of the art«. Thermal comfort and
metabolic reactions to cooling and rewarming in
humans. — Les Editions de l'Inserm. 75, 67-78.
Paris.
- Oddershede, I, Torp, A. and Fanger, P.O., 1979:
Thermal comfort during continuous and intermittent
work. — Reprinted from Fanger, P. O. and
Valbjørn, O. (eds.): Indoor climate. Danish Building
Research Institute, pp. 477-490.
Saltin, B., Houston, M., Nygaard, E., Graham, T.
and Wahren, J., 1979: Muscle Fiber Characteristics
in Healthy Men and Patients with Juvenile
Diabetes. - Diabetes suppl. I. 28, 93-99.
- Lindgårde, F., Houston, M., Horlin, R., Nygaard,
E. and Gad, P., 1979: Physical Training and Glucose
Tolerance in Middle-aged Men with Chemical
Diabetes. — Diabetes Suppl. No. I, 28, 30-32.
Suzuki, Y., 1979: Mechanical efTiciency of fast- and
slow-twitch muscle fibers in man during cycling. -
J. Appl. Physiol.: Respirat. Environ. Exercise
Physiol. 47(2), 263-267.
Sørensen, O. H., Lund, Bi., Saltin, B., Lund Bj.,
Andersen, R. B., Hjorth, L., Melsen, F. and Mosekilde,
L., 1979: Myopathy in bone loss of ageing:
Improvement by treatment with la-hydroxycholecalciferol
and calcium - Clinical Science. 56,
157-161.
— Lund, Bi., Lund, Bj,. Andersen, R.B., Danneskiold-
Samsøe, B., Mosekilde, L., Melsen, F., Saltin,
B., Friis, T. and Selnes, A, 1979: Effect of lavitamin
D on bone and muscle in senile osteopenea.
Molecular Endocrinology, (eds.) Maclntyre
and Szelke, Elsevier/North Holland Biomedical
Press, 309-318.
Licentiatafhandling:
Sjøgaard, Gisela, 1979: Water spaces and electrolyte
concentrations in human skeletal muscle.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Claus og Nandrup, Stephan, 1979: Rygningens
akutte effekt på den maximale præstationsevne.
Grunnet, Iver og Roldsgaard, Torben, 1979: Trænérbarhed
og holdning til motion hos patienter
med claudicatio intermittens.
Hanusdottir, Svanna, Burchard, Vibeke og Laursen,
Svend, 1979: Kredsløbsforhold i forbindelse med
statisk arbejde, herunder minutvolumenbestemmelse
ved hjælp af Freon-genåndingsmetode
(massespektrometermåling).
Kjøgx, Peder, 1979: Formålet med og resultatet af
større undersøgelser af den aerobe kapacitet.
Kristiansen, K., 1979: Den maximale iltoptagelses
afhængighed af diætens sammensætning.
Madsen, Stig, Staal, Kim og Torbensen, Max, 1979:
Muskeltræthed ved vedvarende statisk arbejde
undersøgt med EMG, EL-stimulering og subjektiv
vurdering.
Nielsen, Birthe og Madsen, Lilian, 1979: Undersøgelse
over syge rygges statik og funktion hos unge
mænd.
Nielsen, Susanne Vestergaard, Rasmussen, Anne og
Mathisson, Ib, 1979: En analyse af undervisningen
i idræt på HF-tilvalg.
Rube, Lili Tween, 1979: Central- og perifernervøse
Institutter 439
faktorers betydning for udvikling og mobilisering
af muskelstyrke.
Sørensen, Bent Lahn, 1979; Startens indflydelse på
et 1 lOm hækkeløb.
Thomsen, John, 1979: Virkning af forskellige typer
af opvarmning på præstationsevnen i udvalgte
idrætsgrene; svømning.
Østerberg, Ulla og Poulsen, Anne, 1979: Undersøgelse
af den apparente nyttevirknings afhængighed
af hastigheden ved horisontalløb på løbebånd
med konstant ydre arbejde, samt undersøgelse af
relationerne mellem apparent nyttevirkning,
kroppens vertikalbevægelse og fodkontakttid.
Gæster:
Loring B. Rowell, USA; Tomoko Sadamoto, Japan;
Yoji Suzuki, Japan; Andrew Gaffney, USA.
FL Bonde-Petersen
Botanik
1. Den botaniske have
Stab:
Faste stillinger: 7 lektorer, 27 TAP (tjenestemandsnorm.),
32 TAP (overenskomstnorm.), V2 hortonom
(planteinformation, medhjælpslønnet), desuden 5
TAP (medhjælpslønnet opsyn) og 3/7 rengøringsassistent
(Tåstrup).
Nye anlæg og tekniske forbedringer:
I slutningen af juni blev det udarbejdede
Borgerstueprojekt (personalerum og snedkerværksted)
i Sølvtorvkompleksets maskinhals sydfløj sat i
gang, og Haven regner med overtagelse af fløjen til
marts 1980. Ombygningen af portnerhuset ved hovedindgangen
til ny vagtbygning for opsynet og med
publikumgarderober samt toiletter blev påbegyndt i
november.
Til koordination af forarbejder til ombygning og
nyindretning af Palmehuset (det store væksthuskompleks)
nedsattes et planlægningsudvalg for Palmehuset,
sammensat af repræsentanter for Bygningsplanlægningen
og Botanisk Centralinstitut.
Udvalget arbejdede" fra marts til juni, og det udarbejdede
projekt blev godkendt. Det beregnede beløb
for ombygningen på 16 mill. kr. blev i november
bevilget af Finansudvalget. Forberedelserne til ombygningen
skal være tilendebragt i 1980, og færdiggørelsen
af væksthuset skal klares i sommerperioden
1981.
På Havens kontor er der i efteråret indrettet et
særligt dataterminalrum med en skærmterminal
(Micro Bee 2) og en printer (Diabio 1620) til fremtidig
behandling af Havens plantesamling, udskrivning
af protokoller. Index Seminum m.m., til erstatning
for det nuværende, forældede kartotekssystem.
Beslutningen om oprettelse af data-terminalen er
sket som fællesbeslutning i Botanisk Centralinstitut,
og data-faciliteterne står således indtil videre til rådighed
for Centralinstituttets brugere.
Fra august er varmecentralens tilsynsområde udvidet
med Botanisk Museums bygning i Haven. Arktisk
væksthus med de nedslidte kompressorers ringe
tilstand er omtalt i indberetningen for 1978, og der
er anmodet om gennemgribende fornyelser/reparationer
i 1980. I slutningen af vinteren konstateredes et
større vandtab ved væksthusene i den alpine afdeling,
og ved eftersøgningen fandtes flere rørbrud på
de kun 5 år gamle varmeledninger. Af praktiske
grunde lagdes ved omlægningen de nye varmeledninger
parallelt med flisegangen. De fritliggende
væksthuse, nr. 13 og 14 er forsynet med gro-lux lysstofrør
»Osram« L-Fluora 40 W/77 som tilskudslys
for vintergroende sukkulenter, bl.a. for at sikre bedre
overvintring. I væksthus nr. 14 er yderligere indrettet
2 specialbede med automatisk styret undervarme
til dyrkning af bl.a. stammesukkulenter.
Som erstatningskøb for nedslidt materiale er der
anskaffet en 2-hjulet Nibbi Universaltraktor, model:
NJ 006 med fræseorgan og fejemaskine, som har den
fordel at kunne køre på Havens smalle gange. Desuden
er købt en grusspreder, model: Komet 600 SU.
Til forsøgsmarken i Tåstrup er der anskaffet en person-
lift, som er monteret på en Veto-Frontlæsser til
traktor, for at kunne klippe høje Rønne-hække under
betryggende forhold.
Blandt større anlægsarbejder i Haven er den omfattende
omlægning af dansk kvarter afsluttet, og 2.
del af flisegangen i Berberis/Linde-buskettet er færdiglagt.
Det frie areal er nu tilplantet i stedet for den
tidligere anvendelse som komposteringsplads for løv.
På stenhøjene er afdelingen for New Zealandske
planter jordfornyet, ombygget og beplantet, bl.a.
med alpine arter fra prof. H. Vedels indsamlingsrejse
til New Zealand med de nordiske arboreters frøindsamlingsekspedition.
Opgangen til stenhøjene
ved søen er af praktiske hensyn (stejlhed, regnskyl)
og æstetiske grunde udbygget som en trappe, og de
tilgrænsende bede er reguleret. Alle Corylopsis-arter
er samlede i et mere beskyttet busket, og den tidligere
Bambus-beplantning er, flyttet og fordelt som fritvoksende
hæk langs hegnet ved Øster Farimagsgade.
Denne hæk fungerer som værn mod blæst, træk og
støj, samme virkning som opnåedes ved Buksbomhegnet
ved Øster Voldgade.
I løbet af vinteren 1978/79 blev Havens meget
store og værdifulde samling af ca. 500 arter sukku-
29 Årbog 1979
440 Universitetets årbog 1979
iente Asclepiadaceer angrebet af en ukendt svamp.
Trods alle beskyttelsesforanstaltninger blev alle
planter efter fa måneder ødelagt af angrebet, og hele
samlingen måtte kasseres. Statens Plantepatologiske
Forsøg blev flere gange tilkaldt, men var ikke i stand
til at påvise eller bestemme den pågældende parasit,
som for øvrigt har forårsaget lignende angreb i flere
udenlandske botaniske haver. Det er første gang i
Havens historie, at et sygdomsangreb har haft så
omfattende og ødelæggende virkning.
For Botanisk Haves afdeling i Sorø, Feldskov-Arboretet,
har skovstyrelsen godtaget planændringsforslaget
fra Haven, idet arealet efter delvis rydning
(påbegyndt 1979) skal lægges ud som pinet.
Serviceopgaver med henblik på undervisning og forskning,
samt forskningsvirksomhed:
Botanisk Have var i årets løb engageret i de arrangementer,
som fandt sted i anledning af Københavns
Universitets 500 års jubilæum. Til udstillingen i Nicolai
Kirke stilledes forskellige genstande til rådighed,
bl.a. gamle ordensreglementer og porcelænsetiketter,
fremstillet af Den kgl. Porcelænsfabrik. Til
festlighederne på jubilæumsdagen havde Haven påtaget
sig udsmykningsopgaver i Universitetets festsal,
Københavns Domkirke og Radiohusets koncertsal.
Den største udsmykning blev foretaget i Domkirken.
De anvendte blomster blev skåret i Botanisk
Have, og de unge Birketræer skænkedes af Arboretet
i Hørsholm. For samordningen af udsmykningen
stod J. Nilaus Jensen, og dekorationsarbejderne blev
forestået af Jørgen Damgaard med hjælp af en del af
Havens gartnere.
I forbindelse med jubilæet afholdt Biologisk- og
Botanisk Centralinstitut i fællesskab to åbne dage,
den 1. og 2. september. Botanisk Have medvirkede
dels ved at stille forskelligt materiale til rådighed for
institutterne, dels ved rundvisninger i Havens samlinger,
ledet af Havens stab. — Det i indberetningen
for 1978 omtalte søprojekt fortsatte i 1979, og tavlerne
indgik i Centralinstituttets udstillinger.
I anledning af Berlin-Dahlem botaniske haves 300
års jubilæum blev Haven anmodet om at deltage i en
udstilling om publikumsinformation. Til udstillingen
sendtes en serie af Havens planteinformationstavler
med plantetegninger, udført af Marianne Lollesgaard
(dansk og engelsk tekst), postkort, tryksager
m.m., og Folmer Arnklit repræsenterede Botanisk
Have, København.
Institut for Planteanatomi og Cytologi: T. W. Bocher
har benyttet Botanisk Have som basis for studier
af Ericaceemes anatomi. Han har desuden benyttet
Arktisk Hus til forsøg med arktiske planter fra
Grønland, Canada og Chuck-halvøen i Østsibirien.
I det lille forsøgshus til xerofyter har han fortsat
studier over stængelassimilanter og konvergens, og
der er dyrket nyt materiale fra Sydamerika, dels af
Prosopis kuntzei (lev. af T. Myndel Pedersen) og dels
af Chuquiraga, Adesmia, Baccharis m.fl. (lev. af Hjerting
og Rahn). På forsøgsmarken i Tåstrup dyrkes
talrige grønlandske planter, og udstillingerne af tidligere
forsøg m. økologiske racer er i samarbejde med
Hjerting blevet ordnet på en mere overskuelig måde.
For Lise Bolt Jørgensen har Botanisk Have løbende
dyrket planter fra familier inden for Capparales til
brug for sammenlignende anatomiske undersøgelser.
Henning Heide-Jørgensen har forsøgsplanter anbragt
i hus og på friland i Tåstrup, samt i Botanisk
Have i hus nr. 4, 5, 14, 17, 18 og 21. Det drejer sig
om følgende arter af insektædende planter: Sarracenia
purpurea og Cephalotus folhculans. Snylteplanterne Viscum
minimum og Cuscuta reflexa, og to arter af xerofyter,
Hakea suaveolens og Athanasia parviflora. For Kirsten
Engell dyrkes i arktisk hus Polygonum viviparum,
Amica sp. og Erigeron sp. På forsøgsmarken i Tåstrup
dyrkes Polygonum viviparum og Amica sp., og i Botanisk
Have har K. Engell samlet materiale til sin histokemisk-
embryologiske undersøgelse af Compositer.
Hanne Rasmussen har udnyttet Botanisk Haves
faciliteter således: I forbindelse-med et projekt vedrørende
stomatogenese er der fikseret bladskud af
forskellige repræsentanter for Liliiflorae fra Botanisk
Haves almindelige samlinger (størrelsesordenen 120
numre). Desuden er der fra de specielle samlinger
(Grækenlands-, Makronesien-samlinger, CUBBI
materialet) leveret levende materiale. H.R. har benyttet
Thailands Orkidésamling til en morfologiskanatomisk
undersøgelse af Flickingeria (Orchidaceae),
der samtidigt er under taxonomisk revision (Gunnar
Seidenfaden, Botanisk Museum).
Peter Olesen har i betydeligt omfang benyttet
BH's service m.h.t. hjemforskrivning af frø fra andre
botaniske haver. En del af disse frø er blevet spiret/
dyrket i væksthuse på forsøgsmarken i Tåstrup. Flere
arter dyrkes i BH's »tørre hus«. Herudover benytter
P.O. hyppigt den permanente plantebestand i
Bot.Have. Planterne benyttes hovedsageligt til undersøgelser
over plasmodesmers og saltkirtlers bygning
og funktion.
Ole Mattsson har benyttet Bot.Have som rapporteret
tidligere år, dog har han i år til brug ved øvelser
faet dyrket et større antal planter af Commelina communis.
Fra Institut for Systematisk Botanik har Vilhelm
Dalgaard dyrket en samling af Scrophularia auriculata
for cyto-taxonomiske undersøgelser i forsøgsmarken
i Tåstrup. Desuden fortsætter han de cytologiske undersøgelser
i Makronesiens flora. Signe Frederiksen
har fortsat arbejdet med slægten Svingel (Festuca),
især med henblik på studiet af de vivipare former. R.
von Bothmer og Niels Jacobsen har fortsat arbejdet
med slægten Byg (Hordeum). Der er i løbet af året
blevet dyrket et meget stort materiale fra SydameriInstitutter
441
ka, indsamlet på »Den Danske Ekspedition til Ildlandet
og Patagonien 1978/79«. Materialet er dyrket
i væksthus og i bænk, og en del er nu overflyttet til
Forsøgsanlæg Risø. N.Jacobsen har fortsat dyrkningen
af vandplanteslægten Cryptocoryne (Araceae). Der
er kommet en del nye indsamlinger i kultur, og dermed
er ca. 90% af de kendte arter i kultur. De første
interspecifikke krydsninger er fremdyrket og er i
blomstringsdygtig størrelse. Samlingen af græske
planter forøges stadig og omfatter nu over 2000
numre, og A. Strid, K. Papanicolaou og P. Hartvig
fortsætter bearbejdelsen af materialet. De øvrige
medarbejdere ved instituttet har fortsat de undersøgelser
som omtales i Årbøgerne for 1977 og 1978.
Fra januar til april deltog K. Rahn ogj. P. Hjerting
i en ekspedition til Ildlandet og Patagonien; her
samledes bl.a. frøprøver af Plantago sect. Oliganthos,
som siden har været dyrket i Botanisk Haves forsøgsmark
i Tåstrup. Kromosomer er blevet talt og adskillige
karakterer målt på alle dyrkede individer.
Målingerne vil blive anvendt ved en taxonomisk behandling
af sectionen. For Botanisk Have blev der
indsamlet planter og frø af en række alpine vækster,
f.eks. Calceolaria, og en række arter af Kaktus, især
fra det sydligste område, blev indsamlet med henblik
på afprøvning på friland i Danmark. Udover de
nævnte dyrkningsforsøg med Plantago fortsætter K.
Rahn med diverse mindre arbejder og er ved at færdiggøre
manuskripter til monografier over følgende
serier af Plantago: Sericeae, Brasilienses, Hispidulae, Albicantes,
Minutae, Ciliatae og Lachnantae.
J. P. Hjertings arbejde med de bolivianske arter af
vilde Kartofler sker med henblik på senere publicering
af en monografi, og Hjerting har opholdt sig i
Birmingham i hele august måned for at studere Fp
og F2-materiale af tidligere krydsninger og for at forberede
en indsamlingsrejse til Bolivia i 1980. Ligeledes
overvåges og vedligeholdes samlingen af Commelinaceer,
især Tinantia, Setcreasea, Tripogandra og Commelina
med henblik på senere studier.
Undervisningsplanter (v Bodil Lange).
Der er leveret ca. 105 urteagtige planter og ca. 35
portioner grene ud af et totalt forbrug på ca. 160 og
40, alt i rigelige klassesæt. Der er eksperimenteret
med at finde arter og stammer af flerårige urter, der
sætter blomst første år, og der har været gode resultater
ind imellem.
Til undervisning og til øvelser er der leveret følgende
plantemateriale, hovedsagelig i afskåret tilstand:
antal arter
Inst.f.syst.Botanik, øvelser 6090 184
Inst.f.syst.Botanik, eksamen 269
Inst.Planteanat. & cytologi, øvelser 1950 46
Inst.Plantefysiologi, øvelser 150 5
Farmaceutisk Højskole, øvelser 1503 53
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, øvelser 67 23
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, eksamen 77
Gymnasieskoler m.m.: N. Zahles Gymn. 390 12
Kbhvn. Børnehaveseminarium 20
Det kgl. Teaters balletskole 200 10
Til tegneundervisning for B.Johnsen er leveret ialt 21 buketter.
Publikationer:
Index Seminum, Hortus Universitatis Hauniensis,
A 1978, København 1979, 43 s.
Bruhn Møller, Kirsten (medarbejder F. Arnklit,
Rolf Dahlgren, Ib Friis), omslaget udført af Marianne
Lollesgaard, 1978: ORIENTERING V -
Botanisk Haves plantesamling med tysk og engelsk
introduktion, Universitetets Botaniske Have
1979: 1-118, med kortbilag.
Damgaard, Jørgen, 1979: Tillandsia. - Kaktus (Nordisk
Kaktus Selskab), 1978: årg. 13, Nr. 4, 75-77,
ill.
Olsen, Olaf & Folmer Arnklit, 1979: Setting up a
Practical Small Seed Bank. Survival or extinction.
- Proceedings of a Conference held at the Royal
Botanic Garden Kew. 185-188.
— 1979: Helleborus-Juleroser, en botanisk og økologisk
beskrivelse. - Haven nr. 12, 1979: 626-629,
ill.
- 1979: medarbejder ved Havens Planteleksikon,
Træer og Buske. (Frilands-Bambus: 409-419.
Træet i fortid og nutid: 420-423. Beskæring og
udtynding af træer og buske: 427-429. I samarbejde
med Johan Lange: Slægtsnøgle, bestemmelse
efter blade: 440-459. Samt 37 større og 52 mindre
29.
442 Universitetets årbog 1979
vedplanteartikler. — De samvirkende Danske Haveselskaber,
1979: Bd. II, 1-468, ill.
- 1979: medarbejder ved bogen 'Pflanzen zwischen
Schnee und Stein' ved W. Meusel/J. Hemmerling.
(Korte bidrag om Arktisk Væksthus og Moræneanlæget
i Botanisk Have, København). — Leipzig
1979: 104-107 & 129-130, ill.
Rahn, Knud, 1979: Plantago ser. Gnaphaloides
Rahn, A Taxonomic Revision. — Bot.Tidsskrift
Bd. 73, hft. 3-4: 137-154, ill.
— 1979: Plantago ser. Ovatae, A Taxonomic Revision.
— Bot.Tidsskrift Bd. 74, hft. 1: 13-20, ill.
Ørum-Larsen, Asger, 1979: The Garden History Society.
— Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab
Nr. 9, 1979: 75-78.
Gaster og Rejser:
Botanisk Have har i 1979 haft et større antal rundvisninger
og én- til flerdages besøg af inden- og
udenlandske gæster. I lighed med de foregående
år har vi haft udveksling med Kew Gardens, idet
gartner Karin Busse har arbejdet ved Kew's alpine
afdeling fra den 3.-30. november.
Olaf Olsen
2. Botanisk museum og centralbibliotek
Botanisk Museum:
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 3 stipendiater og 21 hel- eller
deltidsansatte teknisk-administrative medarbejdere.
Museumsvi rksomhed:
I årets løb er der indgået 17.464 planter. Heraf udgør
museets egne indsamlinger 1752 planter, mens
4995 er modtaget som gave og 9943 er erhvervet ved
bytte med udenlandske institutioner; endelig er indkøbt
774 sydamerikanske planter.
Museet har fra udenlandske herbarier til danske
forskere indlånt ialt 8743 planter fordelt på 220 lån.
Overvejende til udenlandske institutioners forskere
ef der af museets samlinger udlånt 6134 planter fordelt
på 162 lån.
Forskning:
Museets forskning er overvejende af taxonomisk karakter.
Arbejdet har dels været koncentreret om detailstudier
over mindre grupper, dels om oversigter
over større dele af systemet. I mindre omfang er der
forsket inden for floristik, plantegeografi, historisk
botanik og vegetationshistorie. Forskningen er i vid
udstrækning baseret på herbariemateriale.
Taxonomi:
Angiospermae (dækfrøede blomsterplanter):
Undersøgelser over de dækfrøede planters taxonomi
i relation til udbredelsen af forskellige karakterer er
fortsat ved Rolf Dahlgren, der sammen med H. T.
Clifford, Brisbane, har afsluttet arbejdet for de énkimbladedes
vedkommende, og sammen med andre
forskere er de i gang med en samlet oversigt over de
énkimbladedes taxonomi. Afrikas Balanophoraceae
er under bearbejdelse af Bertel Hansen, der også
arbejder med en revision af Sydøstasiens Rutaceae
og Acanthaceae. Inden for familien Melastomataceae
har Carlo Hansen afsluttet revisionen af Barthea,
mens der arbejdes videre med Biastus og Ochthocharis.
De sydøstasiatiske orkidéers taxonomi er
fortsat under bearbejdelse ved Gunnar Seidenfaden.
Bryophyta (mosser):
Dorte Boesen er i gang med en revision af levermosslægterne
inden for Lepidozioideae i Australien og
på New Zealand, og Jette Lewinsky fortsætter revisionen
af slægten Orthotrichum i samme område samt
i Afrika. Arbejdet inkluderer bl.a kromosom-studier
sammen med Helen Ramsay, New South Wales, og
scanning elektronmikroskopiske undersøgelser af peristomer.
Sammen med A. Frisvoll, Trondheim, bearbejdes
Orthotrichum på Svalbard. De arktisknordamerikanske
arter af slægterne Cynodontium,
Cnestrum, Calliergon, Encalypta og Trematodon er
under revision ved Gert Mogensen, der også - i samarbejde
med Peter Olesen, Institut for Planteanatomi
og Cytologi - studerer kriterier for spiring af mossernes
sporer.
Algae (alger):
Bestemmelsesarbejdet vedr. de danske, marine Cyanophyceae
fortsættes ved Jørgen Benth Hansen, der
også arbejder med littorale diatoméers taxonomi og
udbredelse og med revisioner i museets samling af
Charophyta.
Fungi (svampe):
Revisionen af de europæiske arter af slægten Lepiota
(sect. Echinatae) er nu afsluttet, og Henning Knudsen
er ved at gøre manuskriptet færdigt til trykning.
Institutter 443
Floristik, plantegeografi og økologi:
Alfred Hansen fortsætter sine undersøgelser over floraen
på de loniske Øer Korfu og Paxos samt på de
Kanariske Øer, Madeira-øgruppen og Azorerne. Ligeledes
fortsættes undersøgelsen af den danske flora.
En del af museets medarbejdere studerer den arktiske,
specielt den grønlandske flora: Jon Feilberg er
ved at afslutte kortlægningen af Sydgrønlands højere
planter, mens Jette Lewinsky og Gert Mogensen
fortsætter udarbejdelsen af prikkort over Grønlands
mosser. Eric Steen Hansen bearbejder nogle lav-indsamlinger
fra Grønland samt fra Lofoten, Norge.
Han er også i gang med en undersøgelse af laverne
på meteoritfragmenter fundet i Østgrønland. Grønlands
vegetationshistorie: Bent Fredskild har afsluttet
bestemmelsen af pollen, frø, bladrester etc. i nogle
postglaciale borekerner fra søer ved Godthåbsfjorden
og er begyndt på tilsvarende undersøgelser fra
Melville Bugt. Indholdet af macrofossiler fra nogle
interglaciale aflejringer i Peary Land er ved at blive
undersøgt. Bestøvningsbiologi: Jette Baagøe studerer
forskellige bestøvningsbiologiske aspekter inden
for Compositae, bl.a. sammenhængen mellem voksested
og kurvtype, insekters adfærd i forskellige kurvtyper
og — ved hjælp afSEM, TEM og lysreflektionsmålinger
— farvedannelse i gule blomster og strukturfarver
i svøbblade.
Botanikkens historie, bibliografi:
Anne Fox Maule har afsluttet arbejdet med botanikkens
historie ved Københavns Universitet i forbindelse
med udgivelsen af jubilæumsskriftet. Alfred
Hansen registrerer løbende den danske botaniske litteratur
og er næsten færdig med en sammenstilling
for årene 1975-79.
Floraer og lærebøger:
Jette Baagøe og Alfred Hansen har leveret bidrag til
»Dansk Feltflora«. Alfred Hansen har desuden bidraget
til »Flora Macaronesica«-projektet samt rettet
Rostrups »Den danske flora«, så et fjerde oplag af
20. udgave er i trykken. Dorte Boesen deltager i bearbejdelsen
af levermosserne til 2. del af »Den danske
Mosflora«, hvortil Jette Lewinsky har udarbejdet
illustrationerne; Gert Mogensen deltager i bearbejdelsen
af tørvemosserne til samme flora, og sammen
med Victoria Gordon Friis udarbejder han illustrationer
til »Moss Flora of Arctic North America«.
Henning Knudsen har leveret nøgler til en lang række
svampe-slægter i »Nordic Macromycetes«, og en
checkliste over de danske Aphyllophorales og Tremellales
er under udarbejdelse. Rolf Dahlgren arbejder
med en engelsk lærebog om angiospermernes
taxonomi.
Redaktion:
Bertel Hansen er medredaktør af »Flora of Thailand
«, Gert Mogensen af det bryologiske tidsskrift
»Lindbergia« og af »Moss Flora of Arctic North
America«, Henning Knudsen af »Nordic Macromycetes
« og af Svampeforeningens nye tidsskrift
»Svampe«, og Jette Baagøe er medredaktør af »Botanisk
Tidsskrift« og »Urt«.
Publikationer:
Baagøe, J., 1979: Blomsternes ultraviolette mønstre.
- Dansk Natur. - Dansk Skole, Årsskrift 1978: 3-
25.
— 1979: Kurven, et sammensat problem. Eksempler
på kurvplanters bestøvning. - Urt 1979: 113-117.
Dahlgren, R., 1979: Gross-taxonomical evaluations
in the angiosperms in relation to parasitism. -
Parasites as plant taxonomists. - Stockholm and
New York.
— i samarbejde med B. Hansen, K. Jakobsen, S. R.
Jensen, K. Larsen & B. J. Nielsen, 1979: Angiospermernes
taxonomi, bind 1. Anden udgave. —
København. Akademisk forlag. 258 pp.
— R. Goldblatt, B. J. Nielsen & J. Rourke, 1979:
Further notes on Retziaceae, its chemical contents
and aflinities. - Ann. Missouri Bot. Gard. 66.
Fox Maule, A., 1979: Botanisch onderzoek in Brazilié.
I: E. van den Boogaart en F. J. Duparc: Zo
wijd de wereld strekt: 182-185 + 188. Den Haag
1979.
— & C. Hansen, 1979: Linnés korrespondance med
Pehr Osbeck 1750-1753. Svenska Linnésållskapets
Årsskrift for 1972-1974: 75-145. - Uppsala
1978.
Fredskild, B., 1979: En mosegeologisk undersøgelse
af Flaadet-bopladsen. - I: J. Skaarup: Flaadet. En
tidlig maglemoseboplads på Langeland. - Medd.
fra Langelands Museum 1979: 17-34.
— S. Hanfgarn, J. Feilberg & V. Alstrup, 1979:
Grønlands Botaniske Undersøgelse 1978-79. -
Duplikeret rapport. 39 pp.
Gornall, R. J., B. A. Bohm, & R. Dahlgren, 1979:
The Distribution of flavonoids in the angiosperms.
- Bot. Notiser 132: 1-30.
Hansen, A., 1979: Some floristic notes from the Canary
Islands. - Vieraea 8: 107-112. - Tenerife.
— 1979: Nye floristiske fund og iagttagelser. — Urt
79: 56-59, 84-87.
— 1979: Floristiske meddelelser. - Urt 79: 122-124.
444 Universitetets årbog 1979
- & P. Liitken, 1979: Iagttagelser af usædvanlige
planter. Floristisk nyt fra Bornholm og Erteholmene.
- Fjælstaunijn 3 (2): 62-66. - Rønne.
- 1979: Dansk tekst til A. da Costa & L. de O.
Franquinho: Madeira, Plantas e Flores, vol. 2: 1-
197. — Funchal. Madeira.
- & P. Sunding, 1979: Flora of Macaronesia,
Checklist of Vascular Piants, 2. revised edition,
part II: Synonym Index. - Oslo. 55 pp.
Hansen, B., 1979: Notes on Asian species of Xyris. —
Bot. Tidsskr. 74: 21-25.
- & K. Rahn, 1979: Determination of Angiosperm
families by means of a punched-card system. Additions
and corrections II. — Bot. Tidsskr. 74: 177-
178.
Hansen, C., 1979: A revision of the genus Sarcopyramis
Wall. (Melastomataceae). - Bot.Tidsskr. 73:
177-183.
Hansen, E. S., 1979: Lichenes Groenlandici Exsiccati.
Fase. V (Nos. 211-260). — København. 10 pp.
- & K. Vestergaard, 1979: Lichens from Jan Mayen
Island collected by the Danish Jan Mayen Expedition
1972. — Norsk Polarinstitutt Årbok 1978:
81-88.
- S. Holt, B. Jacobsen, L. N. Jørgensen og H.
Østrup, 1979: Laver i Asserbo. - Urt, 79, 2: 48-51.
Lewinsky, J., 1979: Liverworts and mosses. — I:
D.M. Hunt & B.J. Gill: Ecology ofKowhai Bush,
Kaikoura. - Mauri Ora special publication 2: 45-
46.
- 1979: The Department of Botany, University of
Copenhagen. — Botany Division Newsletter 47: 3-
6.
Mogensen, G. S. & W. C. Steere, 1979: The taxonomic
position of Cynodontium glaucescens (Lindb.
et Arn.) Kindb. (Dicranaceae, Musci). - Lindbergia
5: 19-24.
Seidenfaden, G., 1979: Orchid Genera in Thailand
VIII: Bulbophyllum Thou. — Dansk Botanisk Arkiv
33, 3, 1979. 228 pp.
- 1979: A new species of Sunipia (Orchidaceae)
from Thailand. — Nat. Hist. Bull. Siam Society
Vol. 28, 1979. 8 pp.
- 1979: Orkidéen i kulturhistorien. - Naturens Verden
1979, 11-12: 285-409.
Specialeopgaver:
Granby, R., 1979: Revision of the genus Coelidium
(Liparieae, Fabaceae). — 50 pp.
Gæster:
53 udenlandske gæster har studeret ved museet. De
kom fra Argentina, Australien, Brasilien, Canada,
England, Finland, Holland, Island, Japan, Korea,
Mexico, Norge, Philippinerne, Schweiz, Somali,
Sverige, Sydafrika, Tyskland og U.S.A. Endvidere
har Guy Brassard fra Canada studeret ved museet
fra 1. september 1978 til 31. august 1979.
Rejser:
Bent Fredskild deltog i »Knud Rasmussen Mindeekspedition
« til Nordgrønland for at indsamle recent
plantemateriale og foretage vegetationshistoriske
undersøgelser. Jon Feilberg deltog i »Grønlandsk
Botaniske Undersøgelse«s indsamlingsrejse til Vestgrønland,
og Alfred Hansen har foretaget indsamlingsrejser
til Azorerne og de græske øer. Gert Mogensen
samlede mosser i Thailand til forsøg ved
dyrkning i Botanisk Have. Jette Lewinsky har i 5
måneder været på studieophold i Christchurch, New
Zealand, for at studere mosslægten Orthotrichum.
Desuden har hun i forbindelse hermed tilbragt en
måned i Australien med samme formål, og herunder
blev nogle australske universiteter besøgt. Rolf
Dahlgren har efter indbydelse holdt forelæsninger
ved en række amerikanske universiteter, og Bertel
Hansen har forelæst på University of Kyoto, Japan.
Botanisk centralbibliotek:
Stab:
3 lektorer, 7 heltids- eller deltidsansatte tekniske og
administrative medarbejdere.
Lokaler:
Arbejdet med indretning af bibliotekets nye lokaler i
»Sølvtorvsfløjen« i den gamle polytekniske læreanstalt
ved Sølvtorvet er skredet planmæssigt frem i det
forløbne år, og man regner med, at arbejdet med
flytningen af bibliotekets bogmasse kan påbegyndes
marts 1980. Selve flytningen vil imidlertid kræve en
del tid, og det må påregnes, at biblioteket vil være
lukket for udlån så længe flytningen varer.
Biblioteksvirksomhed:
I kalenderåret 1979 har der været udlånt 8.328 bind,
medens der har været 2.190 besøgende på bibliotekets
læsesal. Udlånsvirksomheden har således haft
samme omfang som i de foregående år.
Bibliotekets tilvækst har været 434 bøger, 620 særtryk
og 700 årgange af tidsskrifter, således at bogbestanden
nu er på ca. 98.000 bibliografiske
enheder.
En betydelig del af bibliotekets tidsskriftbestand
erhverves ved udveksling, idet biblioteket udsender
de af Dansk Botanisk Forening udgivne publikationer:
»Botanisk Tidsskrift« og »Dansk Botanisk Arkiv
« i bytte for tilsvarende udenlandske publikatioInstitutter
445
ner. For tiden opretholdes regelmæssige bytteforbindelser
med 352 videnskabelige institutioner og lærde
selskaber fordelt på 62 lande. Det ser imidlertid ud
til, at denne form for byttevirksomhed står for at
høre op, idet man påtænker at opgive udsendelsen af
de nævnte danske botaniske tidsskrifter, og i stedet
gå i samarbejde med de øvrige nordiske lande om et
fælles-nordisk botanisk tidsskrift. En fortegnelse over
Botanisk centralbiblioteks faste bytteforbindelser
april 1979 er udarbejdet af Annelise Hartmann (se
publikationslisten).
Til bibliotekets bytteforbindelser er i 1979 udsendt
følgende hefter af de nævnte publikationer: Botanisk
Tidsskrift bind 73, hefte 3-4 og bind 74, hefte
1, samt Dansk Botanisk Arkiv bind 32, hefte 3, og
bind 33, hefterne 1 og 2.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling
har biblioteket modtaget bøger og særtryk som
gave fra talrige institutioner, foreninger og privatpersoner
i ind- og udland. I denne forbindelse bør
særligt fremhæves, at biblioteket i lighed med tidligere
år også i 1979 har modtaget en boggave fra den
franske stat, formidlet gennem Institut Franfais
de Copenhague ved M. le conseiller culturel Jean-
Claude Terrac. Boggaven bestod i 1979 af franske
bøger efter eget valg inden for vort biblioteks fagområde
til en værdi af 1000 franske franc.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, som udføres på Botanisk centralbibliotek,
vedrører dels bibliotekets generelle opgave:
Botanisk-bibliografisk virksomhed, dels de videnskabelige
medarbejderes specielle fagområder, nemlig
henholdsvis lichenemes og de lichenophile svampes
økologi og systematik, jordbundens mikroskopiske svampe og
vedanatomi. Det bør imidlertid bemærkes, at den tid,
som bibliotekets videnskabelige medarbejdere har
haft til rådighed til dette forskningsarbejde, har været
betydeligt indskrænket i 1979, eftersom der har
været pålagt medarbejderne en betydelig ekstra arbejdsbyrde
ved at deltage i planlægningen af indretningen
af Botanisk centralbiblioteks nye lokaler i
»Sølvtorvsfløjen«.
Om de enkelte videnskabelige medarbejderes
forskningsvirksomhed skal følgende oplyses:
M. Skytte Christiansen har fortsat undersøgelserne
over den epifytiske lavflora i Draved Skov i Sønderjylland.
Undersøgelserne over lichenophile hyphomyceter
i samarbejde med D. L. Hawksworth, Commonwealth
Mycological Institute, Kew, har som foreløbigt
resultat ført til publicering af en del nye arter fra
Danmark, Sverige og Grønland (se publikationslisten).
Undersøgelserne over forekomsten af »Old Forest
Lichens« i de danske skove i samarbejde med Francis
Rose, University of London, og med Ulrik Søchting
og Knud Ramkær, begge fra Københavns universitets
institut for sporeplanter har, som foreløbigt
resultat ført til publicering af en del for Danmark
nye arter af laver (se publikationslisten).
Annelise Hartmann har fortsat undersøgelserne
over jordbundens mikroskopiske svampe og har tillige
foretaget en revision af bibliotekets tidsskriftbestand
samt udarbejdet et supplement (februar 1979)
til den i 1977 skrevne fortegnelse over løbende periodica
ved Botanisk centralbibliotek (se publikationslisten).
Peter Wagner har fuldført undersøgelserne af alle
drejede trægenstande på Ribe antikvariske Samling.
En redegørelse for undersøgelsen er udarbejdet i
samarbejde med antikvar Mogens Bencard, Den
antikvariske Samling i Ribe, og manuskriptet er indsendt
til publikation i tidsskriftet »Hikuin«.
For Odense Stiftsmuseum er resterne af beslagene
fra en kiste fra vikingetid blevet undersøgt, det måtte
dog konstateres, at materialet var for ringe til at en
rekonstruktion kunne gennemføres. I øvrigt er vedbestemmelser
af arkæologisk materiale blevet udført
i samarbejde med lektor Svend H. Andersen, Moesgaard.
Redaktionsvirksomhed m.v.:
M. Skytte Christiansen har fungeret som referent for
tidsskriftet »Excerpta Botanica« (Gustav Fischer
Verlag, Stuttgart). Annelise Hartmann har forestået
redaktionen af »Meddelelser fra Botanisk Centralbibliotek
«. Peter Wagner har fungeret som referent
for forretningsudvalget i »Fonden for træer og miljø«
og som redaktør af »Dansk dendrologisk Årsskrift«.
Publikationer:
Christiansen, M. Skytte, 1979: Flora i farver. 1.
Blomsterplanter. 8. udg. 240 s. ill. (farveplancher:
Henning Anthon). — Politikens Forlag, København.
— 1979: Grasses, sedges and rushes in colour. 175 p.
ill. Translated by G. Hartz. Edited and adapted
for the English language by C. J. Humphries and
J. R. Press. Illustrations by Verner Hancke. —
Blandford Press, Poole, Dorset.
— 1979: On the occurrence in Denmark of the lichens
Cladonia sulphurina and Cl. deformis. —
Botanisk Tidsskrift 74:3-6. København.
— & Annelise Hartmann, 1979: Fortegnelse over nyerhvervet
botanisk litteratur (fortsat). — Meddelelser
fra Botanisk Centralbibliotek, årg. 16: 1-142
(duplikeret). København.
— & D. L. Hawksworth, 1979: Cladosporium arthoniae
M. S. Christ. & D. Hawksw. sp.nov., p. 210-
211 in D. L. Hawksworth: The lichenicolous Hy446
Universitetets årbog 1979
phomycetes. — Bull. Br. Mus. Nat. Hist. (Bot.) 6:
183-300. London.
— 1979: Taeniolella delicata M. S. Christ. & D.
Hawksw. sp.nov. — l.s.cit. p. 253-255.
- 1979: Taeniolella punctata M. S. Christ. & D.
Hawksw. sp.nov. — l.s.cit. p. 257-258.
— 1979: Taeniolella verrucosa M. S. Christ. & D.
Hawksw. sp.nov. - l.s.cit. p. 258-259.
— 1979: Trimmatostroma lichenicola M. S. Christ.
& D. Hawksw. sp.nov. — l.s.cit. p. 264-266.
- K. Ramkær, F. Rose & U. Søchting, 1979: Additions
to the Danish lichen flora. - Bot. Tidsskr. 74:
89-115. København.
Hartmann, Annelise, 1979: Fortegnelse over Botanisk
centralbiblioteks faste bytteforbindelser med
andre biblioteker og institutioner samt oversigt
over hvilke publikationer der udveksles. - 55 s.
(duplikeret). København.
- 1979: Supplement til fortegnelse over løbende periodica
ved Botanisk centralbibliotek. - 4 s. København.
M. Skytte Christiansen
3. Institut for planteanatomi og cytologi
Stab:
1 professor (efter ansøgning fratrådt p.g.a. alder pr.
1. nov. 1979. Professoratet herefter vakant). 8 lektorer,
1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat, 9 TAPstillinger
(11 ansatte). 1 fotograf ansat 9 mdr. jvf.
loven om beskæftigelse af langtidsledige, 1 laborantelev.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsmæssige hovedvægt ligger på
undersøgelser af plantestrukturer set ud fra flere forskellige
synsvinkler, e.g. miljø, funktion, taxonomi,
differentiering og forplantning. Undersøgelserne kan
omfatte alt fra en hel plante til ultrastrukturelle iagttagelser
foretaget v.h.a. scanning- og transmissionselektronmikroskop.
I flere strukturelle undersøgelser
indgår mere end én synsvinkel, således breder disse
forskningsprojekter sig over flere af de emnekredse,
som instituttets strukturelle forskning her opdeles i.
I forbindelse med forskningsprojekter indenfor
emnekredsen populationsbiologi arbejdes med opgaver
som registrering af individantal på forskellige
tidspunkter og under forskellige kår, samt aldersfordeling
og forplantningskapacitet.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
miljø:
Materiale af Polygonum viviparum fra Grønland og øvrige
Europa er basis for en undersøgelse af denne
arts ydre morfologi set i relation til variationen i
kromosomtal og til plantens miljø. (K. Engell).
Repræsentanter fra Ericaceae (lyngfamilien) undersøges
med henblik på at fastlægge den strukturelle
evolution af bladene især hos grønlandske arter og
formodede montane relikt-arter. Undersøgelsen foretages
af T. W. Bocher, som også har fortsat sit
kromosomcytologiske arbejde med arktiske planter.
Planter, som har vokset i Høj-Andes, viser særlig
strukturel tilpasning til de ydre kår. T. W Bochers
arbejde i dette område har resulteret i en afsluttet og
publiceret undersøgelse af bladstrukturen hos sydamerikanske
xeromorfe planter, mens undersøgelsen
af Viola sempervivum fra samme område er blevet videreført
med supplerende materiale i samarbejde med
P. Olesen.
Undersøgelse af vegetative plantestrukturer set i relation til
funktion:
I forbindelse med undersøgelser over pollen-støvfangs
uforenelighed hos Armeria maritima, hvor der
findes to typer af individer, som både m.h.t. pollen
og støvfang er forskellige, har O. Mattsson fortsat sit
arbejde med karakteriseringen af overfladeegenskaberne
hos pollen og støvfang. Endvidere er mekanismen
ved fasthæftning og den initiale hydrering af
pollen undersøgt.
Indenfor undersøgelserne af plasmodesmata, det
strukturelle grundlag for transport af stofskifteprodukter
fra celle til celle, har P. Olesen især arbejdet
med forbindelserne mellem mesofyl- og strengskedeceller
i C^planters blade, specielt hos Salsola kali.
Under et ophold i England forsøgtes en påvisning af
kontraktile proteiner i plasmodesmata til forklaring
af de dimensionsændringer, der optræder i forskellige
stadier, og der arbejdes videre med på længere
sigt at isolere plasmodesmata med henblik på en
biokemisk karakteristik. Strukturelle og histokemiske
aspekter af farvedannelse i kronblade specielt
hos Compositae, er belyst af P. Olesen ogj. Baagøe,
som bl.a. har undersøgt korrelationen mellem farvemætning,
reflektionsforhold og UV-absorption på
den ene side og papilhøjde, cuticula-topografi og vakuolært
polyphenolindhold hos kronblade fra Rudbeckia
og Tagetes. Fænomenet strukturfarver forsøges
belyst hos andre arter.
Undersøgelsen af nektarie-ultrastruktur hos en
række arktiske planter er fortsat af M. Philipp og P.
Olesen.
De kødædende planter er basis for en undersøgelse,
hvori indgår lys- og elektronmikroskopiske unInstitutter
447
dersøgelser af hår, kirtler og epidermiscellers struktur
og funktion, især i planternes fangstredskaber.
(H. Heide-Jørgensen).
En anden gruppe af de heterotrofe planter, snylteplanterne,
undersøges af H. Heide-Jørgensen især
med henblik på funktionen af de hæfteskiver, som
danner forbindelsen mellem snylter og værtsplanter.
Sammenlignende undersøgelser af vegetative plantestrukturer
set i relation til taxonomi:
Proteinholdige celler og organeller hos glucosinolatholdige
planter undersøges i lys- og elektronmikroskop.
L. Bolt Jørgensen har især i det forløbne år
arbejdet med planter indenfor familierne Resedaceae
og Moringaceae. Resultaterne herfra indgår på
linie med tidligere resultater i en oversigt over forekomsten
af forskellige typer proteinholdige celler indenfor
ialt tolv familier.
Undersøgelser over Chrysophycéers (gulalgers)
ultrastruktur er fortsat af J. Kristiansen. Supplerende
materiale, som tillige med ultrastruktur belyser
danske Chrysophycéers udbredelse og økologi, er
indsamlet, og en undersøgelse af et materiale indsamlet
i de vestgræske søer er afsluttet og foreligger
som manuskript. Undersøgelser af Chrysophycé-floraen
i de smålandske søer i samarbejde med G.
Cronberg, Lund, samt fra basiske områder i Grønland
er påbegyndt. Den større bearbejdning af slægten
Mallomonas med henblik på en opdeling af slægten
i sektioner er fortsat i samarbejde med B. Asmund,
og sammen med Aa. Kristiansen er undersøgelserne
af ultrastruktur og systematisk placering af
Sarcinastrum, en procaryot snylter, genoptaget.
Endelig har J. Kristiansen, som et led i en international
arbejdsgruppe, undersøgt ydre morfologi og
cellevægsstruktur hos forskellige stammer af Selenastrum,
der indgår som en test i forureningsundersøgelser.
Indenfor den sammenlignende vedanatomi er arbejdet
med registrering af karperforationstypers fordeling
indenfor de systematiske grupper hos dicotyledonerne
videreført af J. D. Møller og P. Wagner,
og der arbejdes fortsat på den danske vedterminologi
baseret på en liste udgivet af IAWA. (J. D. Møller).
Et licentiatprojekt vedrørende udviklingen af
spalteåbninger hos Liliiflorae er påbegyndt af H.
Rasmussen. Metoden planlægges indarbejdet på Orchidoideae,
en homogen systematisk gruppe, samt
Neottioideae, en stærkt heterogen gruppe, og foreløbige
iagttagelser tyder på, at disse egenskaber ved de
to grupper afspejles i udviklingen af spalteåbninger.
I samarbejde med G. Seidenfaden, der foretager
en taxonomisk revision af Flickingeria (Orchidaceae)
i Thailand, har H. Rasmussen undersøgt slægtens
morfologiske variation. Visse arter har en usædvanlig
blomsterstandsplacering, der søges forklaret ved
en anatomisk analyse af nodierne.
Bygningen af forskellige organer i relation til hybridisering
er genstand for en undersøgelse af hydatoder
hos Saxifraga nathorstii og dens forældre. (T. W.
Bocher og P. Olesen).
Undersøgelse af vegetative plantestrukturers udviklingsforløb
(differentiering) fra kimplante til udvokset stadium:
Under et ophold i Heidelberg påbegyndte L. Bolt
Jørgensen et projekt, hvis mål er at belyse udviklingen
af myrosinholdige celler i skudspidsen hos fire
arter indenfor familien Capparaceae. I den ultrastrukturelle
analyse lægges især vægt på ER-systemets
variation i løbet af myrosincellernes udvikling.
Beskrivelser af enkeltcellers udvikling udføres ligeledes
af H. Heide-Jørgensen. Arbejdet med analysen
af de T-formede hår på bladene af den australske
tørkeplante Hakea suaveolens er afsluttet. I undersøgelsen
indgår også en række forsøg til belysning af
hårenes funktion. H. Heide-Jørgensen har fortsat
dette arbejde med en undersøgelse af sclereider i bladene
hos samme plante. Resultaterne viser, at sclereider
udvikles primært p.g.a. højt turgortryk, og at de
endvidere på et senere stadium fungerer både som
styrkevæv og som vandvej fra bladets indre til dets
overflade. Det funktionelle aspekt har H. Heide-Jørgensen
også medtaget i fortsatte ontogenetiske undersøgelser
af hår på bladene af Athanasia parviflora.
Hårenes funktion søges klarlagt gennem forsøg med
fluorescerende stoffer.
I forbindelse med differentiering af støvblade og
pollen hos tre arter af slægten Tripogandra, hvor der
udvikles to slags støvblade, hver med sin karakteristiske
type pollen, har O. Mattsson arbejdet med
kvantitative vækstanalyser. Analyserne er dels udført
på levende materiale, og dels v.h.a. morfometriske
metoder på snitpræparater.
De strukturelle aspekter af cellevægsdannelsen,
specielt syntese og orientering af cellulosefibriller,
sættes i forbindelse med partikler (diameter 26 nm),
som er synlige efter garvesyrefiksering. P. Olesen har
fortsat sine undersøgelser af disse partikler med eksperimentelle
fikseringer af cellekulturer.
Den specielle udvikling af cellevæggen, som sker i
forbindelse med kutinisering undersøger P. Olesen
på materiale af saltkirtler fra blade af Frankenia
pauciflora. Her er iagttaget lamellære legemer, som
indgår i et tidligt stadium af kutin-inkrusteringen af
cellevæggen.
I forbindelse med cellevægsdannelse hos mycelium
og sporer af Geotrichum candidum, arbejder P. Olesen
og I. Kier med en kvalitativ og kvantitativ strukturel
analyse af vægge og cytoplasmatisk oplagsnæring
korreleret med vækstanalyser og makromolekylær
sammensætning.
448 Universitetets årbog 1979
Cellevægsdannelse, plasmodesmata og omdannede
plasmodesmata er aspekter, som indgår i undersøgelsen
af primitive dicotyledoners phloem-differentiering.
I stadier af cellevægsdannelsen har J. D.
Møller iagttaget partikler, som muligvis har forbindelse
med cellulosefibrildannelse. Endvidere er iagttaget
plasmodesmata, som ender blindt i cellevæggen.
For at belyse dannelsen af plasmodesmata, som
udvikles i færdigdannede cellevægge, sekundære
plasmodesmata, er foretaget forsøg med at inducere
dannelse af tyller i vedkar hos Vitis. (J. D. Møller).
Undersøgelse af plantestrukturer med relation til kønnet forplantning.
En embryologisk undersøgelse af Coris monspeliensis
er fortsat med bestemmelse af kimsæktype, samt pollen-
og kimudvikling. L. Bolt Jørgensen foretager
undersøgelserne med henblik på en vurdering af
plantens systematiske tilhørsforhold.
Af taxonomisk betydning er også K. Engells undersøgelser
af Scybalioideae. Det er en fortsættelse af
det embryologiske arbejde, som K. Engell har udført
indenfor familien Balanophoraceae.
Undersøgelsen af næringstilførselsveje til kimsæk
og kim er fortsat af K. Engell med inddragelse af
yderligere slægter indenfor familien Compositae.
Erigeron compositus er udgangspunkt for en analyse
af kimsækkens udvikling. Diploide, hexaploide og
heptaploide racer af denne plante dyrkes med dette
formål i Arktisk hus og i Botanisk have. (K. Engell).
Populationsbiologi:
En forplantningsbiologisk undersøgelse af Iris spuria
(Blå Iris) på Saltholm er fortsat af H. Tybjerg. Der
er opnået resultater vedrørende betydning af fremmedbestøvning,
samt indsamlet nektar til analyse
for sukkerarter m.v.
En registrering og opmåling af rhizomsystemet
hos Polygonatum verticillatum (Kranskonval) er foretaget
bl.a. med henblik på en bedømmelse af denne
arts vegetative forplantning. (H. Tybjerg og P. Vestergård).
En sammenligning af populationsstrukturen hos
Viscaria alpina for populationer på normal jord og på
kobberrig jord har vist, at forplantningsstrategien
for denne art er afhængig af voksestedet. (M. Philipp
og P. M. Petersen).
Heterostyli-forhold hos Anchusa officinalis er undersøgt
af M. Philipp og O. Schou. Arbejdet skal
belyse artens blomsterdimorfi, uforenelighed og
frugtsætning. Undersøgelsen videreføres med dyrkningsforsøg
til klarlæggelse af den genetiske mekanisme,
som ligger til grund for heterostyli hos denne
art.
Arbejdet med de arktiske planters kønnede forplantning
og kolonisering er fortsat af T. W. Bocher,
J. Bocher, O. Mattsson, M. Philipp og S. R. J. Woodell
med en registrering af udvalgte arters uforenelighedsforhold
og frøsætning.
Anden forskning:
Som medlem af en arbejdsgruppe, der foranlediget
af Miljøstyrelsen arbejder med vandindvindingsproblemer
i Vestsjælland, deltager J. Kristiansen i en
undersøgelse over phytoplankton i Tystrup Sø. Undersøgelsen
af de strukturelle kriterier for opdeling af
sporestadier hos mosserne er fortsat af P. Olesen og
G. S. Mogensen. Udarbejdelsen af et sæt lysmikroskopiske
metoder til påvisning af atypisk ved, reaction
wood, er afsluttet (J. D. Møller).
Til forbedring af elektronmikroskopiske fikseringsmetoder
fortsætter P. Olesen sine forsøg med
garvesyre som fikseringsmiddel/fikseringsadditiv.
Den historiske undersøgelse omkring O. F. Mullers
»Flora Fridrichsdalina« er fortsat, idet det pseudonyme
gensvar på Oeders anmeldelse 1768 er blevet
yderligere undersøgt og bearbejdet af H.
Tybjerg.
Publikationer:
Bocher, T. W., 1979: Xeromorphic leaf types. Evolutionary
strategies and tentative semophyletic sequences.
- Kgl. D. Vidensk. Biol. Skrifter 22(8): 1-
71.
— 1979: Birch woodlands and tree growth in southern
Greenland. - Holarctic Ecology 2(4):218-
221.
Engell, K., 1979; Morphology and embryology of
Scybalioideae (Balanophoraceae). I. Corynaea crassa
Hook. f. var. sprucei (Eichl.) B. Hansen. - Bot.
Tidsskr. 73 (3-4): 155-166.
Heide-Jørgensen, H., 1978: The xeromorphic leaves
of Hakea suaveolens R. Br. I. Structure of photosynthetic
tissue with intercellular pectic strands and
tylosoids. - Bot. Tidsskr. 72: 87-103. (Faldet ud i
1978-årbogen.)
Kristiansen, J., 1979: Problems in classification and
Identification of Synuraceae (Chrysophyceae). -
Schweiz. Z. Hydrol. 40: 310-319.
— 1979: Observations on some Chrysophyceae from
North Wales. - Br. Phycol. J. 14: 231-241.
Møller, J. D., 1979: Mikroskopi af træ. — D.S.M.F.
Materialnyt 3:92-103.
Olesen, P., 1979: The neck constriction in plasmodesmata:
evidence for a peripheral sphincter-like
structure revealed by fixation with tannic acid. —
Planta 144: 349-358.
— 1979: Ultrastructural observations on the cuticuInstitutter
449
lar envelope in salt glands of Frankenia paucijlora. -
Protoplasma 99: 1-9.
- 1979: Fixation of plant cells with solutions containing
tannic acid: visualization of specific macromolecular
structures. — Proc. Royal Mier. Soc.
14: 222.
Saxe, H., 1979: A structural and functional study of
the coordinated reactions of individual Commelina
communis L. stomata (Commelinaceae). - Amer. J.
Bot. 66(9): 1044-1052.
Thrane-Haukrogh, L., 1979: Transmissions elektronmikroskopi.
— Hospitalslaboranten 16: 3-8.
Gæster:
James Wee, Iowa State University. Dec. 1978-aug.
1979. Under sit ophold har han studeret skælbærende
Chrysophycéer, litteratur, metodik og artskendskab.
Dr. Vijay Kaul, Botany Department Kashmir University,
India, har arbejdet her fra medio marts 1979
med cytologiske studier af planter, der gror på uranholdig
jord i Grønland.
Rejser:
Lise Bolt Jørgensen har fra maj til august 1979 arbejdet
ved Lehrstuhl fur Zellenlehre, Heidelberg,
BRD.
Jette Dahl Møller
4. Institut for sporeplanter
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 1 adjunkt, 1 forskningsrådsstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 5 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsområde er alger, svampe og
bakterier. Indenfor disse grupper arbejdes der hovedsagelig
med strukturelle, taksonomiske og økologiske
projekter.
På algeafdelingen har forskningen væsentligst været
koncentreret om de marine alger.
Elektronmikroskopiske undersøgelser af marine
flagellater er foretaget i forskellige geografiske områder:
New Zealand (0. Moestrup) samt Vestgrønland
og Østersøen (H. A. Thomsen). Formålet med
disse undersøgelser er at uddybe kendskabet til disse
områders nanoplankton i relation til forskellig temperatur
og saltholdighed; i forbindelse hermed er der
beskrevet en række nye arter. En undersøgelse af årstidsvariationen
i planteplanktonet i et stabilt brakvandsområde
som Tempelkrogen i Isefjorden er påbegyndt
i samarbejde med specialestuderende (H.
A. Thomsen).
Endvidere er der en lang række projekter i gang
over flagellaters finstrukturelle opbygning. Specielt
er en del skælbærende flagellater blevet undersøgt
som f.eks. Pyramimonas med henblik på mekanismen
ved skældannelsen (0. Moestrup s.m. P. L. Walne,
U.S.A.), Nephroselmis (0. Moestrup s.m. H. Ettl,
Tjekkoslovakiet), Reckertia (0. Moestrup), Pseudopedinella
(0. Moestrup s.m. B. Zimmermann og G.
Hållfors, Finland), Chrysochromulina-a.rter (H. A.
Thomsen s.m. G. Hållfors, Finland).
I ferskvand er følgende planktonslægter blevet undersøgt
nærmere i elektronmikroskopet — den skælbærende
Paraphysomonas inkluderende beskrivelse af
10 nye arter (H. A. Thomsen s.m. J. Kristiansen,
Institut for planteanatomi og cytologi, 0. Moestrup
og B. Zimmermann). En art af slægten Pavlova er
taget i kultur med henblik på en senere finstrukturel
undersøgelse (H. Nielsen).
Fra instituttet er påbegyndt kvalitative og kvantitative
planteplanktonundersøgelser i Tystrup sø på
foranledning af Miljøstyrelsen (i samarbejde med J.
Kristiansen, Institut for planteanatomi og cytologi
og B. Riemann, Ferskvandsbiologisk laboratorium).
I forbindelse med et ophold på New Zealand og i
Australien (0. Moestrup) er der foretaget en sammenlignende
undersøgelse af finstrukturen hos brunalgespermatozoider
inden for Fucales. Materialet omfatter
10 slægter som basis for et forsøg på en naturlig
systematisk inddeling inden for denne gruppe.
Blandt de benthiske marine alger har brunalger,
grønalger, gulgrønalger og gulalger været genstand
for nærmere undersøgelser. Her er specielt algernes
reaktion på en række forskellige kårfaktorer som
temperatur, lysintensitet, saltholdighed og lysperiodens
længde blevet undersøgt. Således er nu 14 af 15
europæiske Vaucheria-arter fra salt- og brakvandsområder
efterprøvet med henblik på saltpræferens (T.
Christensen). En lang række brunalger dels fra danske
dels fra grønlandske farvande er undersøgt ved
dyrkning, og der har vist sig stor variation i morfologi
og livshistorie ved ændring af kårfaktorer som
f.eks. hos Giffordia, Litosiphon, Phaeostroma; i flere tilfælde
har der kunnet drages taksonomiske konsekvenser
heraf (P. M. Pedersen). Et kombineret kultur-
og naturstudie af Scytosiphon (P. M. Pedersen og
Aa. Kristiansen) har bidraget til forståelsen af artens
livshistorie og fænologi. Også kulturstudier af Chaetophoraceer
(R. Nielsen) viser disse algers afhængighed
af kårene; f.eks. kan hårdannelse ofte fremkaldes
i næringsfattige medier. Endvidere studeres algernes
morfologiske variation og livshistorie med henblik
på en fortsat taksonomisk revision af slægter og arter.
Benthiske gulalger (og Prymnesiophyceer) er
450 Universitetets årbog 1979
dårligt kendte i danske farvande; kulturmateriale
baseret på indsamlinger fra 10 lokaliteter er under
bearbejdelse (Aa. Kristiansen).
På afdelingen for mikrobiel økologi fortsættes undersøgelsen
af energiomsætningen i en ellesump.
Første del af projektet er under publikation. Anden
del, som nærmer sig afslutningen, omfatter analyser
af kvælstofmængder i blade og jord samt årstidsvariationen
af bakteriernes nedbrydningsvirksomhed.
Tredie del af projektet er påbegyndt med
forsøg over de hyppigst isolerede svampe for at undersøge
deres egnethed som substrat for bakterier og
andre svampe. Fjerde del af projektet påbegyndes nu
og vil omfatte kvælstofbindingsaktivitet og denitrifikation
(A. Kjøller og S. Struwe). En undersøgelse af
svampe og deres nedbrydningspotentiel samt af forekomsten
af kvælstofomsættende bakterier i jord fra
Grønland (hjembragt af F. E. Eckardt, Institut for
økologisk botanik) er gennemført som forarbejde til
en større undersøgelse (A. Kjøller og S. Struwe).
På svampeafdelingen har forskningsprojekterne været
koncentreret omkring discomyceters taksonomi,
agraricaceers og licheners økologi.
Svampeindsamlinger fra forskellige geografiske
områder er under bearbejdelse. Arktiske discomyceter
er således blevet undersøgt fra Nordnorge og
Grønland (H. Dissing s.m. S. Sivertsen, Trondheim
og P. Milan Petersen, Institut for økologisk botanik)
med henblik på en floristisk sammenligning med alpine
former indsamlet i Schweiz og senere også i
Alaska (H. Dissing). Materiale af grønlandske storsvampe,
især indsamlet omkring »Arktisk station«,
revideres (M. Lange s.m. P. Milan Petersen, Institut
for økologisk botanik og D. Lamour, Lyon).
Der har været arbejdet med et større materiale af
slægten Helvella på New Guinea. Materialet indeholder
en række ubeskrevne arter, hvor foreløbig den
første er blevet beskrevet (H. Dissing). Arbejdet med
slægten Ascobolus har resulteret i en monografisk bearbejdelse
af et materiale på 20 arter fra Danmark
(H. Dissing s.m. M.D. Paulsen).
Endvidere undersøges, hvilke Sphagnumarter der
er værter for de agaricacearter, som er mere eller
mindre fast knyttede til Sphagnum på materiale fra
Danmark, Nordnorge og Island (M. Lange s.m. B.
Lange, Institut for systematisk botanik). Ved ugentlige
undersøgelser studeres svampefloraen på græsmarker
med kontrolleret forskellig mineralsk gødning,
stillet til rådighed af Statens ukrudtsforsøg (M.
Lange). En checkliste over danske Poria-arter er under
udarbejdelse (L. Hansen).
Lichenvegetationen studeres dels på danske landevejstræer
(U. Søchting og K. Ramkær) og dels på
en typisk strandstenskyst på Hirsholmene. I tilknytning
hertil udføres laboratorieforsøg over sporespiring
og hyfevækst i relation til kårfaktorer - især
saltholdighed (K. Ramkær). På de bornholmske
klipper undersøges de dyr, der er knyttede til de
enkelte lichener, og deres livscykler (U. Søchting og
P. Gjelstrup, Nat. Museum, Århus). Undersøgelser
over S02-forureningen i Hirtshalsområdet bedømt
ved skadevirkningen på lichener, der har været anbragt
på standere, er under afslutning. En kortlægning
på landsbasis af skadevirkningerne er under
planlægning (U. Søchting, K. Ramkær s.m. 1. Johnsen,
Institut for økologisk botanik).
Lærebøger, floraer:
Første del af en lærebog i alger af T. Christensen;
Algae, a taxonomic survey, på 151 sider er i øjeblikket
i trykken. Arbejdet med en lærebog til brug ved
den elementære undervisning i thallofyternes biologi
er fortsat. Af floraer er arbejdet med en dansk lichenflora
og den fællesnordiske »Nordic Macromycetes
« fortsat.
Publikationer:
Christiansen, M. Skytte, K. Ramkær, F. Rose & U.
Søchting, 1979: Additions to the Danish Lichen
Flora. — Bot. Tidsskr. 74: 89-115.
Dissing, H., 1979: Helvella papuensis, a new species
from Papua, New Guinea. - Sydowia, Ann. Myc.
ser. II, Beih. VIII: 156-161.
- 1979: Svampe, indsamling, bestemmelse og opbevaring.
— Urt 79,3: 78-83.
- & M. D. Paulsen, 1979: The genus Ascobolus in
Denmark. - Bot. Tidsskr. 74: 67-78.
- & T. Schumacher, 1979: Preliminary studies in
the genus Boudiera, taxonomy and ecology. —
Norw. J. Bot. 26: 99-109.
Gjelstrup, P. & U. Søchting, 1979: Cryptosticmatid
mites (Acarina) associated with Ramalina siliquosa
(Lichenes) on Bornholm in the Baltic. - Pedobiologia
19: 237-245.
Hållfors, G. & H. A. Thomsen, 1979: Further observations
on Chrjsochromulina birgeri (Prymnesiophyceae)
from the Tvårminne archipelago, SW coast
of Finland. — Acta Bot. Fennica 110: 41-46.
Kadlubowska, J. Z. & T. Christensen: Some Danish
Zygnemataceae. - Bot. Tidsskr. 74: 165-173.
Kristiansen, Aa., 1979: Den fastsiddende vegetation.
- Danmarks Natur Bd. 3: 48-73. 3. reviderede og
delvis omarbejdede udgave.
- & P. M. Pedersen, 1979: Studies on life history
and seasonal variation of Scytosiphon lomentaria
(Fucophyceae, Scytosiphonales) in Denmark. -
Bot. Tidsskr. 74: 31-56.
Moestrup, 0., 1979: Identification by electron microscopy
of marine nanoplankton from New Zealand,
including the description of four new species.
— New Zealand Journal of Botany 17: 61-95.
- & H. Ettl: A light and electron microscopical stuInstitutter
451
dy of Nephroselmis olivacea (Prasinophyceae). -
Opera Botanica 49; 1-39.
— & P. L. Walne; Studies on scale morphogenesis in
the Golgi apparatus of Pyramimonas tetrarhynchus
(Prasinophyceae). — J. Cell. Sci. 36; 437-459.
Nielsen, R., 1979; Culture studies on type species of
Acrochaete, Bolbocoleon and Entocladia (Chaetophoraceae,
Chlorophyceae). - Bot. Notiser 132; 441-
449.
— 1979; Periplegmatium ceramii Kiitzing is a brown
alga. - Bot. Notiser 132; 450.
Pedersen, P. M., 1979; Culture studies on the brown
algae Halothrix lumbncalis and Elachista jucicola
(Elachistaceae). - Bot. Notiser 132; 151-159.
— 1979; Culture studies on marine algae from West
Greenland IV. Giffordia ovata (Fucophyceae, Ectocarpales),
life history and morphological expressions.
— Bot. Tidsskr. 74; 57-65.
Pinholt, Y., S. Struwe & A. Kjøller, 1979; Microbial
changes during oil decomposition in soil. - Holarctic
Ecology 2; 195-200.
Ramkær, K., 1979; Truede levesteder - truede laver.
— Kaskelot 40; 3-9.
— 1979; Elmesyge - status september 1979. - Urt
79,4; 99-103.
Thomsen, H. A., 1979; Chrysochromulina cyathophora
(Prymnesiophyceae), a new species from Danish
coastal waters. — Bot. Notiser 132; 71-76.
— 1979; Electron microscopical observations on
brackish-water nannoplankton from the Tvårminne
area, SW coast of Finland. - Acta Bot. Fennica
110; 11-37.
— 1979; A qualitative analysis of phytoplankton in
the open Danish waters 1975-78. The Belt Project.
The National Agency of Environmental Protection,
Denmark 66 pp.
Redaktionsvirksomhed:
På instituttet redigeres tidsskrifterne Botanisk Tidsskrift
og Dansk Botanisk Arkiv (M. Lange, L. Hansen
s.m. J. Baagøe, Botanisk Museum) samt URT
(K. Ramkær s.m. J. Baagøe, Botanisk Museum).
Endvidere redigeres floraen Nordic Macromycetes
(L. Hansen s.m. Henning Knudsen, Botanisk Museum).
Afsnittet om ordenen Pezizales redigeres af H.
Dissing.
Specialerappo rter:
Christensen, Bent Tolstrup, december 1979; En undersøgelse
af økosystemet i teori og praksis (specialet
udført i samarbejde med Institut for almen
zoologi).
Koch, Anne-Pia, december 1979; En bearbejdelse af
Hyphoderma og Hyphodontia i Danmark. Taxonomi,
anatomi og fysiologi.
Kofod, Ole, juni 1979; Succession og vækst på bornholmske
granitflader.
Lehmann, Klaus, marts 1979; Toxicitet på aktiveret
slam.
Malmros, Per, december 1979; En undersøgelse af
økosystemet i teori og praksis (specialet udført i
samarbejde med Institut for almen zoologi).
Nielsen, Bent J., december 1979; Svampe på bygrødder.
Pedersen, Ingelise, september 1979; Epifytisk lichenvegetation
i en gammel egeskov, Kås skov.
Skou, Torben, maj 1979; Nogle undersøgelser af pesticiders
indvirkning på cellulosenedbrydning i
jord.
Sørensen, Rita, juni 1979; Måling af respiration og
nedbrydningshastighed i jord tilsat zink- og cadmiumbelastet
slam (specialet udført i samarbejde
med Institut for økologisk botanik).
Troen, Birgit, juni 1979; Måling af respiration og
nedbrydningshastighed i jord tilsat zink- og cadmiumbelastet
slam (specialet udført i samarbejde
med Institut for økologisk botanik).
Gæster og rejser:
Øjvind Moestrup opholdt sig ved University of Canterbury,
Christchurch, New Zealand fra 1. august
1979 til 1. august 1980 for at foretage elektronmikroskopiske
undersøgelser af det marine nanoplankton i
området samt at færdiggøre et igangværende projekt
over brunalgespermatozoiders finstruktur. Desuden
besøgtes en række universiteter i det sydlige Australien.
Aase Kristiansen
5. Institut for systematisk botanik
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 1 græsk statsstipendiat, 4 stipendiater
lønnet af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd, 1 ekstern lektor, 1 heltidslaborant
(p.t. ledig), 2 deltidslaboranter, 1 laborant lønnet af
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, 1 overassistent,
2 assistenter og 1 betjent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning omfatter karplanternes og mossernes
systematik, plantegeografi og floristik. Gennem klassiske
(herbarietaxonomiske) og eksperimentel taxonomiske
metoder (dyrkningsforsøg, krydsningsforsøg,
kromosomcytologi, morfologiske og anatomiske studier)
tilvejebringes viden om planternes slægtskab,
variation, udbredelse, evolution og biologi. En del af
452 Universitetets årbog 1979
forskningen udføres direkte med henblik på naturbevarelse
og ressourceevaluering.
Forskningsprojekter inden for eksperimentel systematik:
Studiet af slægten byg (Hordeum) er fortsat. Den første
treårige etape af projektet vedrørende de vilde
arter er afsluttet. Det drejer sig om den taxonomiske
og cytologiske behandling af de énårige og flerårige
arter fra Europa, Asien og Sydafrika, samt en bearbejdelse
af de opnåede krydsningsresultater. I samarbejde
med I. Linde-Laursen, Forsøgsanlæg Risø,
er der foretaget undersøgelser af båndfarvningsmønstre
på de flerårige asiatiske arter.
R. von Bothmer og N. Jacobsen deltog i »Den
Danske Naturvidenskabelige Ekspedition til Ildlandet
og Patagonien 1978/1979«, hvor et meget stort
materiale af vilde bygarter blev indsamlet. Dette
materiale er nu, med fortsat støtte fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, under dyrkning og
bearbejdelse, og de taxonomiske og cytologiske undersøgelser
samt nye krydsningsforsøg er påbegyndt.
R. von Bothmer er pr. 1.10.1979 ansat ved Institut
for Systematisk Botanik, Lunds Universitet,
hvorfra han fortsætter arbejdet med byg (projektet
ledes af Arne Strid, under medvirken afR. von Bothmer,
N.Jacobsen og Rikke Bagger Jørgensen).
I de eksperimentelle og herbarietaxonomiske studier
over slægten brunrod er en cytotaxonomisk undersøgelse
af Scrophularia aanca/ato-komplekset i Europa
påbegyndt. I forbindelse med studier af den
endemiske flora i Makaronesien er et stort antal kromosomtællinger
blevet foretaget (Vilhelm Dalgaard).
Studier over vivipare former i slægten svingel (Festuca)
med hovedvægt på forekomster i det nordatlantiske
område er fortsat. Studier af Festuca brachyphylla-
gTuipptn er fortsat, herunder også studier af
den nordamerikanske art F. saximontana Rydb. (Signe
Frederiksen).
Cytotaxonomiske studier over sydgrønlandske hybrider
mellem marehalm (Leymus) og hundekvik
(Roegneria) er påbegyndt (Niels Jacobsen, Knud Jakobsen).
I forbindelse med projektet »Mountain Flora of
Greece« er nu ca. 2600 indsamlinger i dyrkning.
Dette materiale danner basis for de eksperimentelle
undersøgelser, specielt kromosomcytologi. Flere
krydsningsforsøg er blevet udført til belysning af fertilitetsbarriérer
mellem nærstående arter (Arne
Strid, Per Hartvig, Kostas Papanicolaou).
Forskningsprojekter inden for klassisk systematik, floristik
og plantegeografi:
Projektet »Mountain Flora of Greece« blev officielt
startet ved et symposium i København i januar 1979
med deltagelse af ca. 25 botanikere fra 6 lande. Et
principprogram og en arbejdsplan er blevet vedtaget
med Arne Strid som koordinator og et »Board of
advisors« bestående af prof. dr. W. Greuter, Botanischer
Garten i Berlin, prof. dr. Lavrentiades, Aristoteles
Universitetet i Thessaloniki, prof emeritus dr.
K. H. Rechinger, Wien og dr. W. T. Stearn, British
Museum, London. Fra danske side deltager endvidere
Per Hartvig, Jan S. Andersen, Claus Baden og
Kostas Papanicolaou. Formålet med forskningsprojektet
er udarbejdelsen af en kritisk flora dækkende
de alpine områder i de græske bjerge. Denne skal
senere danne grundlaget for plantegeografiske og
evolutionære studier i bjergområderne på det sydlige
Balkan. Der er blevet udarbejdet en check-liste over
de ca. 1400 arter, der skal behandles, samt et manuskript
til slægten stenbræk (Saxifraga) som model for
det fortsatte arbejde. A. Strid og K. Papanicolaou
foretog i perioden juni til september en indsamlingsrejse
til flere bjergområder i Grækenland, hvorfra
der blev hjembragt ca. 1900 numre (ca. 6000 ark)
herbariemateriale, 300 frøkollekter og 400 fotografier.
På en indsamlingsrejse til NV Grækenland i juli
indsamlede P. Hartvig 1100 numre (ca. 4000 ark)
herbariemateriale samt et større antal levende planter
og frøkollekter.
Flere selvstændige projekter bidrager sideløbende
til opbygningen af en informations-pool; af disse skal
nævnes:
Floraen på Mt. Olympos. Bogen »Wild Flowers of
Mount Olympos« (ca. 350 sider) er under trykning,
og en kommenteret check-liste over samtlige højere
planter på Olympos-bjerget er under afslutning (Arne
Strid).
Floristisk undersøgelse af serpentinområderne i
NV Grækenland med henblik på en belysning af de
særlige plantegeografiske og evolutionære aspekter,
der er knyttet til disse områder. Flere artikler er under
udarbejdelse (Per Hartvig).
Biosystematiske studier af floraen på bjerget
Athos med særlig henblik på de endemiske taxa (Kostas
Papanicolaou).
Plantegeografiske studier af floraen på bjergene
Ossa og Pieria (Jan Steen Andersen).
Biosystematiske undersøgelser i slægten katteurt
(Nepeta sibthorpii gruppen) (Claus Baden, pt. på et 10
måneders stipendieophold ved Goulandris Natural
Museum i Athen).
De systematiske, floristiske og plantegeografiske
studier over floraen i tropisk Nordøstafrika er fortsat.
Arbejdet med et manuskript, der opsummerer
resultaterne af tidligere feltarbejde, er i den afsluttende
fase. Arbejdet med en samlet check-liste over
floraen i Sudan, Ethiopien og Somalia i samarbejde
med botanikere ved Royal Botanic Gardens, Kew, er
videreført og har resulteret i en række taxonomiske
detailstudier af udvalgte slægter eller arter. En afInstitutter
453
handling om slægten Tzellemtinia er afsluttet, og flere
andre afhandlinger er under udarbejdelse. Bearbejdelsen
af James Bruce's betydelige plantesamling fra
Ethiopien, samlet 1768-1773 og aldrig oflentliggjort i
sin helhed, er videreført i samarbejde med Mr. F. N.
Hepper, Kew. Et samlet manuskript om disse indsamlinger
er delvis færdiggjort. En note om en detalje
i dette arbejde er publiceret (I. Friis).
En systematisk og floristisk undersøgelse af vegetationen
i Selous Game Reserve, Tanzania er fortsat
og næsten afsluttet. Materiale indsamlet under et
ophold i reservatet fra februar 1975 til marts 1978,
ca. 3500 numre, er nu såvidt muligt bestemt, og manuskriptet
til en check-liste over floraen omfattende
ca. 2060 arter er under udarbejdelse. 3 artikler udarbejdet
i forbindelse hermed er under trykning (Kaj
Vollesen).
Studier over Galåpagosøernes flora og vegetation
er fortsat. Diverse taxonomiske og floristiske nyheder
fra øgruppen er blevet publiceret. En redegørelse
for visse truede arters overlevelsesstrategi blev præsenteret
som indlæg ved et Galåpagos-seminar ved
California Academy of Sciences, San Francisco,
USA, i april måned. Indlægget er senere blevet publiceret.
En oversigt over Galåpagosøernes plantesamfund
er under færdigbearbejdelse med henblik
på publicering. Der arbejdes med en analyse af sammenhængen
mellem forekomst af vegetationstyper,
plantearter og jordbundsforhold på Galåpagos. De
foreløbige resultater tyder på, at bestemte kombinationer
af jordbundsforhold har større plantefordelende
effekt i mesophytiske end i xerophytiske vegetationstyper
indenfor øgruppen. Endvidere er der indledt
et samarbejde med zoologen Professor J. F.
Downhower, Ohio State University, USA, med henblik
på at undersøge visse modeller for insulære økosystemers
funktion, specielt set i relation til forekomst
af bestemte fuglearter i forskellige habitats på
Galåpagos (Ole Hamann).
De floristiske og plantegeografiske studier over
Grønlands flora er blevet fortsat baseret på indsamlinger
fra Nordvestgrønland mellem 70° og 770N
(Knud Jakobsen).
Studier af tidlige værker om Afrikas orkidéflora
(du Petit-Thouars) og deres konsekvenser for moderne
orkidé-nomenklatur er afsluttet og resultaterne
publiceret. Undersøgelser af systematiske karakterer
og deres betydning indenfor orkidé-underfamilien
Neottioideae er blevet fortsat, og publikation af
resultaterne er påbegyndt (Finn Rasmussen).
Forskellige bidrag til en ny dansk ekskursionsflora
(K. Hansen (ed.): Dansk Feltflora) er blevet udarbejdet;
græsfamilien (Poaceae) af Signe Frederiksen,
halvgræsfamilien (Cyperaceae) af Per Hartvig samt
salturtfamilien (Chenopodiaceae), vortemælkfamilien
(Euphorbiaceae) og læbeblomstfamilien (Lamiaceae) af
Ole Seberg.
Forskningsprojekter inden for mossernes systematik og floristik:
Arbejdet med teksten til beskrivelser og nøgler til
Den danske Mosflora 2. del; Levermosser, samt udførelsen
af detaljerede illustrationer af hver art er
afsluttet. Endnu mangler kun bearbejdelse af ordforklaring,
indledning og register.
Identifikation af et meget stort materiale indsamlet
i Sydgrønland 1963 er genoptaget med henblik på
en revision af de sydgrønlandske levermosser (Kell
Damsholt).
Studier over slægten tørvemossers (Sphagnum) forekomst
i Danmark med henblik på udarbejdelse af
en nøgle til de danske arter er fortsat.
Oparbejdning af et større .S^/Mgnum-materiale fra
Færøerne, Island og Grønland er fortsat.
Undersøgelse af forekomster af parasitiske og saprofytiske
hatsvampe (Agaricaceae) på Sphagnum med
henblik på eventuel påvisning af tilknytning til enkelte
Sphagnum-aner er påbegyndt (sammen med M.
Lange).
Undersøgelser af jordmossers afhængighed af gødningsstofler
er påbegyndt. På en forsøgsgræsmark
med kontrolleret tilførsel af mineralske gødningsstoffer
undersøges jordmosfloraen i forskellige parceller
(Bodil Lange).
Publikationer:
Bothmer, R. von, 1979; Revision of the Asiatic taxa
of Hordeum sect. Stenostachys. - Bot. Tidsskr. 74;
117-147.
— & N. Jacobsen, 1978; A project on wild species of
Hordeum. — Barley Genet. Newsl. 8; 2-3.
— 1979; Biosystematic investigations in the genus
Hordeum. - Proc. Conf. Broadening Genet. Base
Crops, Wageningen, 1978, 229-231. Pudoc.
Dahlgren, Rolf, 1979, i samarbejde med Bertel Hansen,
Knud Jakobsen, Søren Rosendal Jensen, Kaj
Larsen og Bent Juhl Nielsen: Angiospermernes
Taxonomi bd. 1, 2. udg. - Akademisk Forlag.
Dalgaard, V., 1979; Biosystematics of the Macaronesian
species of Scrophularia. - Opera Bot. 51; I-
64.
Damsholt, K. and D. G. Long, 1979; The perianth of
Scapania calcicola (Am. et Perss.) Ingham (Hepaticae)
and the relationship to Scapania ligulifolia
(Schust.) Schust. - Lindbergia 5; 000-000.
Frederiksen, S, 1979; Festuca minutiflora Rydb., a neglected
species. - Bot. Notiser 132; 315-318.
Greuter, W. & K. Papanicolaou, 1979; A new species
of Centaurea from Mt Pangaion. — Bot. Notiser
132; 471-474.
Hamann, O., 1979; Regeneration of vegetation on
Santa Fé and Pinta Islands, Galåpagos, after the
eradication of goats. — Biological Conservation 15;
215-236.
454 Universitetets årbog 1979
— 1978: Dynamics of a stand of Scalesia pedunculata
Hooker fil., Santa Cruz Island, Galåpagos. - J.
Linn. Soc., Bot. 78: 67-84.
— 1979: On climatic conditions, vegetation types,
and leaf size in the Galåpagos Islands. - Biotropica
11: 101-122.
— 1979: Taxonomic and floristic notes from the Galåpagos
Islands. - Bot. Notiser 132: 435-440.
— 1979: The survival strategies of some threatened
Galåpagos piants. - Noticias de Galåpagos 30: 22-
26.
Hansen, E. S., S. Holt, B.Jacobsen, L. N.Jørgensen
og H. Østrup 1979: Laver i Asserbo. - Urt 79: 48-
51.
Hartvig, P., 1979: Cerastium smolikanum Hartvig, sp.
nov. and C. vourinense from N Greece. - Bot. Notiser
132: 359-361.
— 1979: Veronica bommuelleri (Scrophulariaceae) new to
Europe. - Bot. Notiser 132: 367-369.
Hepper, F. N. & I. Friis, 1979: Dombeya torrida, the
correct name for James Bruce's »Walkuffa«. -
Bot. Notiser 132: 397-398.
Holt, S. & H. Thing, 1979: Infrarød Flyfotografering.
— Dansk vildtforskning.
Jacobsen, N., 1979: Aquariumplanten in Kleur. —
Antwerpen. 163 pp.
— 1979: Aquarium Piants. - Pool, Dorset. 160 pp.
— 1979: Fire arter afvandpest. - Akvariebladet: 210-
213.
— 1979: Cryptocoryner. — Clausen Bøger, København.
112 pp.
— 1979: Cryptocoryne gasseri N. Jacobsen, sp. nov.
(Araceae). — Bot. Notiser 132: 144.
Jakobsen, K., 1978: Centaurium (Gentianaceae), i P. H.
Davis (ed.): Flora of Turkey 6: 178-183.
Lange, B., 1979: The identity of Sphagnum longistolo
C. Muell. in Warnst. - Lindbergia 5.: 33-38.
— 1979: Levende øvelsesmateriale. - Urt 79: 8-11.
Lange, M. & B. Lange, 1979: Goda Matsvampar.
Svensk udg. v. O. Andersson. — Norstedt, Stockholm.
160 pp.
Lauritzen, V. B., 1979: Karsporeplanter, i S. N.
Christensen & M. B. Pedersen (ed.): Rapport
over studierejse til Grækenland 1978: 39-42.
Linde-Laursen, L, R. von Bothmer & N. Jacobsen,
1979: C-banding pattern of Asiatic taxa of Hordeum.
— Barley Genet. Newsl. p: 59-60.
Møller, K. B., 1979: Grækenland — Attika, i S. N.
Christensen & M. B. Pedersen (ed.): Rapport
over studierejse til Grækenland 1978: 7-9.
Ousted, S., 1979: Hjertelæbe. — Urt 79: 39-41.
Papanicolaou, K., 1979: A new species of Chondrilla
from Mt Pangaion. — Bot. Notiser 132: 363-365.
Rasmussen, F. N., 1979: On a collection of orchids
from the Eastern Usambaras. — Die Orchidée 30:
62-65.
— 1979: Nomenclatural notes on Thouars' works on
orchids. - Bot. Notiser 132: 385-392.
— & H. Rasmussen, 1979: Notes on the morphology
and taxonomy of Diceratostele gabonensis (Orchidaceae).
- Bull. Jard. Bot. Nat. Belg. 49: 139-148.
Rasmussen, H., 1979: Herbarium, i Politikens Hobbybog
2: 220-236.
— 1979: The genus Knowltonia (Ranunculaceae). —
Opera Botanica 53: 1-46.
Seberg, O. 1979: Notes on the morphology, genetics,
and fertility of Festuca gigantea x Lolium perenne (x
Festulolium brinkmannii). — Bot. Tidsskr. 74: 149-
154.
Strid, A., 1979: A mountain flora of Greece. Bot.
Notiser 132: 362.
— 1979: Noget om endemerne på Olympos, i Olympos
1977 (Theophrastos 1979): 50-54.
Licentiatarbejder:
Jacobsen, Niels 1979: En biosystematisk undersøgelse
af Hordeum sect. Trichostachys.
Specialea/handlinger:
Baden, Claus 1979: A taxonomic revision of the genera
Anisotes Ness and Macromngia C. B. Clarke
(Acanthaceae).
Gæster og rejser:
Dr. Guy Brassard fra Memorial University of New
Foundland, Canada, har arbejdet ved instituttet og
Botanisk Museum fra september 1978 til september
1979 med en revision af mosslægten Timmia.
Kostas Papanicolaou fra Institut for Systematisk
Botanik og Plantegeografi, Aristoteles Universitetet i
Thessaloniki, Grækenland, har opholdt sig ved instituttet
i 10 måneder som licentiatstuderende på et
græsk statsstipendium.
Claus Baden har siden september 1979 opholdt
sig ved Goulandris Natural Museum i Athen, Grækenland,
på et dansk statsstipendium. Han er tilknyttet
projektet: Mountain flora of Greece.
Arne Strid har fra 18.6. til 10.9. og Per Hartvig fra
2.7 til 2.8 været på indsamlingsrejse i Grækenland i
forbindelse med projektet: Mountain Flora of
Greece.
Kaj Vollesen har i 7 uger i juni og august 1979
opholdt sig ved herbariet i Kew, England, i forbindelse
med floristiske studier i Selous Game Reserve,
Tanzania.
Niels Jacobsen deltog fra 15/12 1978-1/2 1979 og
Roland von Bothmer fra 1/2-ca. 15/3 1979 i »Den
Danske Naturvidenskabelige Ekspedition til Ildlandet
og Patagonien 1978/79.« Formålet var indsamling
af vilde arter af byg (Hordeum).
P. Hartvig
Institutter 455
6. Institut for økologisk botanik
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 kandidatstipendiat,
2 videnskabelige medarbejdere, 21/2
laborant (heraf 7/8 på orlov fra 1/8-79), 1 assistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser indenfor
økosystemernes opbygning, Jungeren og udbredelse som funktion
af omverdensfaktorerne, herunder menneskefrembragte
faktorer, med særligt henblik på primærproducenter
og dekompositorer.
Indenfor disse rammer er følgende i gang;
a. Tunge metallers kredsløb i vore omgivelser samt biologisk
monitering af luftforurening.
Inden for de to felter: Tungmetalkredsløb og biologisk
monitering af luftkvalitet arbejdes på den baggrund,
som blev skitseret i årbogen 1978 p. 408-9.
En rejse til Nugssuaq juli 1979 (støttet af SNF)
havde til formål at sammenligne langtidsluftforureningspåvirkede
arktiske økosystemer hér (Pautut,
Pujortoq) med tilsvarende eksempler fra det nordvestlige
Canada (Smoking Hills nær Tuktoyaktuk).
Resultaterne er under bearbejdelse.
Lavtransplantationsundersøgelserne i Hirtshals i
samarbejde med Institut for Sporeplanter afsluttedes.
Et flerårigt projekt med formålet at færdigudvikle
en metodik til biologisk monitering af ozon og FAN
startedes juli 1979 i samarbejde med Lisbeth Mortensen
og Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium.
Arbejdet følges nu op, bl.a. gennem et licentiatstudium,
såldes at også andre pollutanter inddrages.
Effekter på naturlig vegetation og planter af betydning
for land-, skov- og gartneribrug vil blive søgt
belyst dels gennem fumigeringsforsøg, dels gennem
analyse af særligt forurenede områder.
En række undersøgelser over tungmetalkredsløb i
påvirkede omgivelser pågår, herunder en undersøgelse
over tungmetaloptagelse i naturlig vegetation,
grøntsager og jord fra forskellige steder i Københavnsområdet
( i samarbejde med E. Larsen, Statens
Levnedsmiddelinstitut), et projekt til belysning
af tungmetaloptagelse i højere planter dyrket på jord
tilsat flyveaske (i samarbejde med S.T. Jakobsen,
Afd. for Planternes Ernæring, KVL), samt flere undersøgelser
i Grønland (Marmorilik, Kvanefjeld og
Mestersvig) over tungmetalforurening som følge af
minedrift belyst med biologisk moniteringsmetodik.
Desuden foretages undersøgelser over tungmetalkredsløb
i et skovøkosystem med særligt henblik på
epiphyter i Strødam reservatet (i samarbejde med L.
Rasmussen, Laboratoriet for Økologi og Miljølære,
DTH). (1. Johnsen, K. Pilegaard, H. Ro-Poulsen).
b. Undersøgelser i Grønland over solenergien og den fotosyntetiske
produktion.
Undersøgelserne i Grønland har til formål, som
nævnt i årbogen for 1978, at bidrage til forståelsen af
de arktiske planters fysiologiske opførsel i dens afhængighedsforhold
til klimatiske, edafiske og genetiske
faktorer. For at løse denne opgave udføres parallelle
bestemmelser af plantedækkets CCVudveksling
og visse omverdensfaktorer. De i undersøgelserne
anvendte typer af plantedække udvælges i områder
med henholdsvis kontinentalt og atlantisk klima efter
forudgående plantesociologisk analyse.
Arbejdet i 1979, efter afslutning af undersøgelserne
i Kangerdllussuaq i det kontinentale område året
før, blev udført på farestationen Upernaviarsuk i
kystområdet ved Julianehåb. Tre typer af vegetation
blev undersøgt; en stærkt græsset vegetation med
Salix glauca, en beskyttet vegetation med Salix glauca
og en gødet græsmark anvendt til høslæt. Til bestemmelse
af C02-udvekslingen anvendtes et 1 m3
klimatiseret plantekammer samt, i et enkelt tilfælde,
den aerodynamiske og den generaliserede bowen ratio
metode, begge baseret på måling af kuldioxydkoncentrationen
i forskellige højder over plantedækket.
Under feltarbejdet, som varede lidt over 2l/2 måned,
blev der optaget omkring 500 plantesociologiske
relevéer og indsamlet omkring 100 plante- og
jordprøver til kemisk analyse. På den ambulante meteorologiske
station indregistreredes på kassettebånd
data vedrørende bl.a. globalstråling, nettostrålestrøm,
fotonfluxtæthed og varmestrøm i jordbunden.
Perioden før opholdet i Grønland blev anvendt til
opbygning af det omfattende måleudstyr, perioden
efter opholdet til behandling af de indhøstede måleresultater
(Lisbet Heerfordt, Holger Morell Jørgensen
og F. E. Eckardt).
c. Sammenhænge mellem jordbundsforhold og plantearternes
forekomst og udbredelse.
Mange plantearter har en forekomst og udbredelse,
som sandsynliggør, at jordbundsforhold spiller en
afgørende rolle. For at belyse dette er der i årenes løb
indsamlet et stort antal jordprøver med tilhørende
plantelister fra forskellige geografiske områder og fra
forskellige vegetationstyper. Jordprøverne er analyseret
for et antal (15-25) kemiske og fysiske jordbundsfaktorer.
Ved specielt udarbejdede EDB-programmer beregnes
korrelationen mellem de enkelte plantearter
og kårfaktorerne samt mellem arterne indbyrdes.
Det bliver herved muligt at diskutere og eventuelt
30 Årbog 1979
456 Universitetets årbog 1979
fastslå arternes reaktion på de enkelte kårfaktorer.
Materiale af denne type fra danske skove, fra skræntvegetation
og fra Grønland er under bearbejdelse.
Der er analyseret også for stoffer, som man ikke før
har undersøgt i denne forbindelse, og med overraskende
resultater. Således har det vist sig, at planter
i Danmark fordeler sig lige så skarpt efter lithium
som efter pH. Denne afhængighed er igen stærkt afhængig
af humiditeten; i Grønland er den kun ganske
svag (i manuskript). Mange arter er indkredset
edafologisk, og flere har vist særlig tilknytning til
bestemte grundstofler, f.eks. rubidium, mangan,
kobber, kalium. (M. Køie).
d. Storsvampenes økologi og udbredelse.
Bearbejdelsen af indsamlinger af grønlandske storsvampe,
i samarbejde med professorerne M. Lange,
D. Lamoure (Lyon), og Richard Korf (Cornell) og
lektor Henry Dissing, Institut for sporeplanter, er
fortsat, ligesom et større materiale til belysning af de
danske jordboende operculate bægersvampe er under
bearbejdelse. (Peter Milan Petersen).
e. Undersøgelser over populations struktur.
En sammenligning af populationer af Viscaria alpina
(i samarbejde med lektor Marianne Philipp) på
en Cu-lokalitet og lokaliteter med mere »normale«
jordbundsforhold er ved at nærme sig sin afslutning.
(Peter Milan Petersen).
Krans-konval (Polygonum verticillatum). Feltarbejdet
og en del af laboratoriearbejdet i forbindelse
med en undersøgelse over sammenhængen mellem
rhizomsystemets struktur og de overjordiske deles
morfologi og biomasse for en population på en nordsjællandsk
lokalitet er afsluttet og materialet under
bearbejdelse i samarbejde med lektor Hans Tybjerg,
Institut for planteanatomi og -cytologi. (Peter Vestergaard).
f. Successionsstudier.
Undersøgelserne over vegetationens kolonisering af
et antal permanente prøveflader i det nyetablerede
klit- og strandterræn i Køge Bugt Strandpark er fortsat,
i samarbejde med lektor Kjeld Hansen, Botanisk
Institut, KVL. (Peter Milan Petersen og Peter Vestergaard).
På reservatet Vorsø er der iværksat en undersøgelse
over successionsprocesserne på nyopgiven agerjord.
Projektet er planlagt at vare 5-6 år, og der er
tildelt en forskningsstipendiat og laboratoriehjælp
fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
(Henning Adsersen, i samarbejde med forskningsstipendiat
Hans Peter Lorenzen og lektor Kjeld Hansen,
Botanisk Institut, KVL).
g. Maritime vegetationstypers økologi.
Tungmetaløkologi. Et materiale fra strandenge ved
østdanske kystlaguner til belysning af tungmetaloptagelse
og -translokering hos strand-asters (Aster tripolium)
i relation til substratets egenskaber og tungmetalindhold,
er under bearbejdelse. (Peter Vestergaard).
Vestbaltiske strandenges vegetation og økologi:
En flerårig undersøgelse af vegetationsændringer
på strandenge som følge af høslæt er påbegyndt på
Ølsemagle Revle, Køge Bugt.
Et analysemateriale fra strandenge ved Østersøen
til belysning af den edaflske variation indenfor vegetationsmæssigt
ensartede flader er under bearbejdelse.
En pilot-analyse i forbindelse med planlagte gradient-
studier på strandenge ved Præstø Fjord, til belysning
af relationer mellem vegetation, jordbund,
topografi og kulturpåvirkning, er udført. (Peter Vestergaard).
h. Epilithiske licheners økologi.
Undersøgelserne over epilithiske licheners substratspecificitet
er fortsat. I juni-juli blev der foretaget
indsamlinger fra en kalkstensforekomst nær Søndre
Strømfjord. Tre lichenprøver er blevet analyseret
ved neutronaktiveringsmetoden på Risø, og yderligere
12 prøver er sendt til analyse. Laboratorie-forsøg
over lichenernes indflydelse på forvitringen er
påbegyndt. (Vagn Alstrup).
i. Undersøgelser over Jugtigbundsvegetation.
I Maglemose i Grib Skov er der foretaget en undersøgelse
over karplantefloraen og -vegetationen efter
de samme retningslinier som i 1911, hvor mosen blev
fredet. På trods af, at mosen ikke siden 1878 har
været udsat for direkte indgreb fra menneskets side,
er mosen idag helt træbevokset. Undersøgelserne
fortsætter med en beskrivelse af trævegetationens
struktur og de edafiske forhold med henblik på en
dybere forståelse af forløbet af og årsagerne til vegetationsændringerne.
(Peter Milan Petersen).
I samarbejde med Geografisk Institut, Kemisk
Institut (KVL) og Det danske Hedeselskab er der
indledt et tre-årigt forskningsprojekt til belysning af
de ændringer af jordbund og vegetation i vådbundsområderne
i oplandet til Suså-Vendebæk, som en
eventuel sænkning af grundvandspejlet som følge af
øget vandudvinding måtte medføre. Arbejdet har i
1979 bestået i rekognosceringer i området og udvælgelse
af otte lokaliteter, som repræsenterer de forskellige
typer af vådbundsområder, som forekommer
i undersøgelsesområdet. Derudover er der foretaget
en detaljeret beskrivelse af vegetation og jordbundsforhold
i en mindre mose, som skal afvandes. ArbejInstitutter
457
det i de kommende år vil bl.a. bestå i en nærmere
beskrivelse af vegetationens sammensætning og dynamik
på de udvalgte lokaliteter. Projektet finansieres
af Miljøstyrelsen, fredningsstyrelsen, og Statens
Naturvidenskabelige og Jordbrugsvidenskabelige
Forskningsråd. (Peter Milan Petersen, Ib Johnsen
og Peter Vestergaard).
j. Studier af Galdpagosøernes vegetation.
I forlængelse af Unesco-programmet »Conservation
of the resources of the Galåpagos Islands« er projektet
»Plant Ecology studies in the Galåpagos Islands
«, støttet af Udenrigsministeriets forskningsråd
for udviklingsforskning, blevet videreført. Bestemmelsesarbejdet
i forbindelse med det indsamlede
materiale er tilendebragt, og plantegeografiske nyfund
er under forberedelse til publikation. (Henning
Adsersen).
Publikationer:
Alstrup, Vagn, 1979: Lichen Genera Stereocaulon
and Leprocaulon in Denmark. - Botanisk Tidsskrift
73, p. 185-190.
— 1979: Notes on selected Greenlandic Lichens. -
Botanisk Tidsskrift 74, 0.155-163.
Jakobsen, S. T. & Johnsen, I., 1979: Uptake and
content of heavy metals in higher piants grown in
soils incorporated with fly ashes. - Rapport nr. 7
fra projektet: »Effects of fly ashes on nutrient uptake
rates, growth rates and mineral content, including
heavy metals« under EF's forsknings- og
udviklingsprogram 1976-80. 25 pp.
Johnsen, I., 1979: Succession of epiphytes as a criterion
of environmental changes. - In: The use of
Ecological Variables in Environmental Monitering.
The National Swedish Environment Protecting
Board, Report PM 1151, p. 53-58.
— 1979: Tungmetaller og Svovldioxid - specielt biologisk
sigte. — In: Långvåga transport av
mikrofororeninger. The National Swedish Environment
Protection Board, Report PM 1131, 21
pp.
— 1979: Planternes produktion af organisk stof. — I:
Danmarks Natur, 3. udgave, Politiken, København,
p. 150/1-150/8.
— 1979: Luftforurening - effekter på vegetation og
jordbund. — Ugeskrift for Jordbrug, temanummer
om landjordsøkologi, 29, 658-662.
— 1978: Regional and local effects of air pollution,
mainly SO2, on lichens and bryophytes in Denmark.
- In: Proceedings of NATO-ARI workshop
on Effects of Acid Precipitation on Terrestrial
Ecosystems, 22-26 may 1978, Toronto, Canada.
— & B. Freedman, 1978: Identification of sensitive
sites and soils. In: Proceedings of NATO-ARI
workshop on Effects of Acid Precipitation on Terrestrial
Ecosystems, 22-26 may 1978, Toronto,
Canada.
Petersen, P. Milan (red.), Henning Adsersen og Mogens
Køie, 1979: Noter til økologisk botanik III, _
Kompendium, 127 pp.
— (red.), F. E. Eckardt, Ib Johnsen, Kim Pilegaard
og Peter Vestergaard, 1979: Noter til økologisk
botanik IV, — Kompendium, 161 pp.
Pilegaard, K., 1979: Heavy metals in bulk precipitation
and transplanted Hypogymnia physodes and
Dicranoweisia cirrata in the vicinity of a Danish
steelworks. — Water Air and Soil Pollution, 11, 77-
91.
— 1979: Heavy metal uptake from the soil in four
seed piants. - Botanisk Tidsskrift 73, 167-176.
— 1979: Miljøeffekter som følge af en øget kulanvendelse
i energiproduktionen. En oversigt baseret på
eksisterende litteratur. - Rapport til Miljøstyrelsen.
Institut for økologisk botanik. September
1979. 37 pp.
Pilegaard, K., 1979: Biologisk monitering af luftforureningen
med metaller i området omkring Pb- og
Zn-minen i Marmorilik, V.Grønland. — Rapport
til Ministeriet for Grønland. Institut for økologisk
botanik. November 1979. 35 pp.
Vestergaard, Peter, 1979: A study of indication of
trace metal pollution of marine areas by analysis
of salt marsh soils. — Marine Environmental Research
2: 19-31.
— 1979: Ekskursionsberetninger i Urt 79, 2, 3 og 4.
Specialerapporter:
Nielsen, Carl E. og Per Thøgersen: Økologiske forhold
og nitrogenfiksering i en tropisk regnskov. En
gennemgang af de økologiske og fysisk-kemiske
forhold, der ligger til grund for nitrogen fikseringen
i Amazonia, samt arbejde med acetylenreduktionsmetoden
— såvel teoretisk som praktisk.
Sørensen, Rita Lindegaard og Birgit Troen: Zink- og
Cadmiumbelastet slam. Påvirkningen af mikroorganismernes
respiration ved slamudlægning.
Larsen, Lis Ravnsted: Vegetationssuccession på opgiven
landbrugsjord, belyst ved eksempler fra Høje
Møen.
Rejser:
Vagn Alstrup har i juni-juli foretaget indsamlinger
af epilitiske lichener ved Sdr. Strømfjord, Grønland.
F.E. Eckardt, Holger Morell Jørgensen og Lisbet
Heerfordt har opholdt sig 2V2 måned i Julianehåbdistriktet,
Grønland, i forbindelse med det under
forskningsvirksomhed nævnte projekt.
Kim Pilegaard har i marts, i juni og i augustspptember
foretaget indsamlinger i forbindelse med
30*
458 Universitetets årbog 1979
forureningsmonitering på forskellige lokaliteter i
Vest-Grønland.
Ib Johnsen har i juli opholdt sig på Nugssuaq,
Grønland, i forbindelse med luftforureningsundersøgelser.
Konsulentvirksomhed:
Kim Pilegaard har fungeret som konsulent for Miljøstyrelsen
i forbindelse med en redegørelse for konsekvenserne
i det terrestriske miljø af øget kulanvendelse
i energiproduktionen.
Kirsten Bach Jensen
Geologi
1. Institut for almen geologi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 3 adjunkter, 4 stipendiater, 1
ekstern lektor, 3 laboratoriebetjente, 1 tegner og en
laborant i 4/5 stilling.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved instituttet er knyttet til nedennævnte
projekter, grupperet efter overordnede emnekredse:
Den prækambriske jordskorpe:
Prækambrium er den ældste af jordens tidsperioder
og omfatter tidsintervallet 4.500 (jordens dannelse)
- 600 millioner år. Inden for denne periode er bl.a.
det grønlandske grundfjeldsområde blevet udviklet.
Med det mål at bidrage til forståelsen af disse komplicerede
kontinentskorpeområders opbygning og
tilblivelse har flere af instituttets medarbejdere i en
årrække været engageret i projekter på Grønland og i
Skandinavien.
Rinkide-projektet:
I samarbejde med Grønlands Geologiske Undersøgelse
påbegyndtes i 1978 et undersøgelsesprojekt i
Umanak-området, Vestgrønland. Valget af dette
område var betinget af en begrundet formodning om
muligheden for at studere nogle af jordskorpens ældste
bjergarter under gunstige blotningsmæssige forhold.
Årets undersøgelser har vist, at flere af de meget
gamle bjergartstyper, som kendes fra Godthåbsfjorden,
virkelig indgår i Umanak-områdets bjergartskompleks.
Områdets meget komplicerede strukturelle
opbygning viser tydelige tegn på deltagelse i
to faser af bjergkædedannelse. Undersøgelserne foretages
af T.C. R. Pulvertaft og fire specialestudenter.
Syd Norges Prækambrium: Grundfjeldsterrænet i Østfold,
SØ Norge er i en årrække blevet udforsket af
flere af instituttets medarbejdere med det hovedformål
at løse den geologiske udviklingshistorie og dermed
bidrage til forståelsen af den dårlig kendte udvikling
af den SV-lige del af det baltiske grundfjeldsområde.
Undersøgelserne har, kombineret med radiometriske
aldersbestemmelser, vist, at Østfolds
grundfjeldsterræn hovedsageligt er dannet i tidsintervallet
2.000-1.200 millioner år, og at den flere
gange deformerede bjergartsmasse hovedsagelig består
af omkrystalliserede granit-typer, som i løbet af
intervallet 1.800-1.200 millioner år trængte ind i en
sekvens af omkrystalliserede, urene sandsten (gråvakker).
Hele den sydvestlige del af det baltiske
grundfjeldsområde er blevet påvirket af en ung, prækambrisk
bjergkædedannelse (dalslandisk orogenese
for 1.200-900 millioner år siden), men dens indflydelse
på områdets strukturer og ældre bjergartsmasse
har været meget omdiskuteret. De seneste resultater
viser, at områdets strukturelle udformning i langt
højere grad end tidligere antaget er relateret til denne
bjergkædedannelse, og der er påvist deformationsmæssige
forhold, som kendetegner bjergkæder
dannet ved sammenstød mellem to kontinentmasser.
Feltundersøgelser er i denne sæson hovedsagelig
blevet udført i SV-Norge, hvor der er foretaget en
detaljeret undersøgelse af en basisk intrusion, og i
Bamble-Kongsberg-Audal strøget, hvor undersøgelserne
har godtgjort, at den kendte Kongsberg-
Bamble forkastning fortsætter mod nord ind under
de kaledoniske overskydninger, og at zonen er en
dalslandisk shearzone (overskydning). Forskningen
inden for det sydnorske grundfjeld har udover feltundersøgelserne
bestået i: Udførslen af Rb/Sr aldersbestemmelser
af bjergarter fra Østfold, undersøgelse
af petrografiske, strukturelle og isotopmæssige
forhold i shearzoner, element- og isotopfordelingen i
metamorfoserede basiske dykes, etablering af en geologisk/
strukturgeologisk model for NV-Østfold.
Yderligere er der blevet opstillet en pladetektonisk
model for det baltiske skjold. (A. Berthelsen, O.
Graversen, B. Hageskov, S. Pedersen og L.
Skjernaa).
I tilknytning til udforskningen af det baltiske
grundfjeldsområdes udvikling foretages feltundersøgelser
i Sydvaranger, Nordnorge, for ved hjælp af
strukturelle analyser at afklare de regionaltektoniske
forhold. (A. Berthelsen).
Prækambriske sedimentære jernmalmes geokemi: I samarbejde
med Max-Planck-instituttet, Mainz og UniInstitutter
459
versity of Maryland er der i en årrække, senest i
sommeren 1979, foretaget indsamling af prøver af
jordens ældste (ca. 3.800 millioner år gamle) kendte
jernmalm fra Isua, Vestgrønland. De indsamlede
prøvers indhold af hoved- og sporelementer, isotopfordeling,
samt deres indhold af organiske forbindelser
er ved at blive undersøgt. Formålet med disse
undersøgelser er at fastslå, hvordan jernmalmen er
dannet for derved samtidig at få et indblik i atmosfærens
og oceanernes sammensætning for 3.800 millioner
år siden. Undersøgelserne af jernmalmens indhold
af organiske forbindelser bliver udført for at få
påvist, om der var liv på jorden på dette tidlige tidspunkt
af jordens historie.
Der er desuden indsamlet prøver af forskellige
yngre prækambriske jernmalme i Finland. En geokemisk
undersøgelse af disse skal sammen med Isuamalmen
danne baggrund for en sammenligning af
jernmalmsdannelsen og vurdering af atmosfærens og
oceanernes sammensætning gennem den ældste del
af jordens historie. (P. Appel).
Tektonik i De skandinaviske Kaledonider og i Det nordgrønlandske
Foldebælte
Mo i Rana projektet: De skandinaviske Kaledonider
blev udviklet i tidsrummet for 400-600 millioner år
siden, og den endelige etablering som bjergkæde skete
ved, at det grønlandske-amerikanske kontinent
kolliderede med det europæiske. Ved dette sammenstød
blev gigantiske skiver af jordskorpen skudt mod
øst ind over det baltiske område, således at bjergkæden
i dag fremstår som en stabel af overskudte skiver
af jordskorpemateriale. Projektet i Mo sigter mod
udredningen og etableringen af den strukturelle og
deformationsmæssige opbygning af den sydlige del
af Røddingfjell-dækket, en af de øverste overskudte
enheder i bjergkæden. Den detaljerede undersøgelse
er i de indledende faser centreret omkring Mo og
Bleikvassli, hvor en vurdering af områdets malmforekomster
også indgår. Hovedtrækkene af strukturerne
omkring V. Motellet er nu kortlagt og har
dannet grundlaget for forståelsen af bly-zink malmens
udbredelse i dette område. Denne del af projektet
bidrager til den anvendte forskning omkring
ressourceproblemer. Undersøgelserne fortages af O.
Graversen og M. Marker samt to specialestuderende.
Det nordgrønlandske Foldebælte: I forbindelse med
Grønlands Geologiske Undersøgelses program i
Nordgrønland udføres fotogeologisk tolkning og fotogrammetrisk
udtegning af strukturer i den sydlige
del af Det nordgrønlandske Foldebælte. Disse undersøgelser
har dannet basis for dette års feltarbejde i
det sydlige Peary Land, hvor der blev etableret en
kaledonisk overskydningsfase, som ikke tidligere var
kendt. Endvidere blev der opdaget et ultramafisk
plutonisk center. Undersøgelsernes hovedsigte er
rettet mod forståelsen af deformationskinematikken i
bjergkædens sydlige randområde. (S. Schack Pedersen).
Tektonik og vulkanisme i Oslo-riften:
Rift-zoner er tensions-strukturer i jordskorpen og repræsenterer
initialfaser til adskillelse af kontinenter.
Disse zoner har gravsænkningskarakter og ledsages
af vulkanisme og magma intrusion. Oslo-riften blev
udviklet for ca. 270 millioner år siden, men de riftdannende
processer standsede, således at der ikke
blev tale om kontinentadskillelse.
I forbindelse med Østfold-projektet er forkastningsstrukturerne
langs Oslofjordsområdet blevet
undersøgt og en lava-vulkanit stratigrafi opstillet for
øen Jeløya, hvor der er mulighed for at studere den
initiale vulkanisme i riftzonen. Disse vulkaniter undersøges
geokemisk med henblik på at erhverve viden
om den magmatiske udvikling (E. Schou
Jensen).
Da store dele af geologien i området Jeløya, Horten
og Tofte er hav-dækket, udførtes i efteråret et
marint seismisk- og magnetisk projekt »Oskapdan« i
dette område for at fremskaffe resterende oplysninger
til opstillelse af en forkastningsmodel, og for at
lokalisere vulkanske centre. De indvundne oplysninger
er under bearbejdelse. (E. Schou Jensen, G.
Schonharting og B. Hageskov).
Malm- og prospekteringsgeologi:
Der er foretaget geokemiske og malmgeologiske undersøgelser
af sand- og siltprøver indsamlet i Peary
Land, Nordgrønland, i 1978 med henblik på at konstatere
tilstedeværelsen af evt. mineralforekomster.
Malmmikroskopiske undersøgelser af 235 polerede
tungmineralkoncentrater har udover at afspejle den
regionalgeologiske variation ført til påvisning af et
område med anomale kobber-værdier, samt af flere
områder med forhøjede metalkoncentrationer (M.
Ghisler). Der er foretaget atomabsorptionsspektrofotometriske
analyser af jern-mangan hinder omkring
sandskorn i flodsedimentprøver (129) med henblik
på deres indhold af de mobile metaller, kobber og
zink. Desuden er de mest finkornede prøver analyseret
for metallerne Cu, Co, As, Sb, Bi (H. Stendal).
Undersøgelserne er et led i et samarbejde med Grønlands
Geologiske Undersøgelse, som i 1979 har indsamlet
yderligere et stort antal flodsedimentprøver,
der på instituttet er blevet oparbejdet til laboratorieundersøgelserne.
De malmmineralogiske undersøgelser af kobberjern-
sulfid mineraliseringerne i Eleonore Bay Group
sedimenterne i Øst-Grønland og deres udbredelse i
460 Universitetets årbog 1979
forskellige stratigrafiske niveauer er afsluttet (M.
Ghisler). Der er påbegyndt nye feltundersøgelser af
wolfram- og arsenmineraliseringerne i Alpefjordsområdet
nær Mestersvig, samt foretaget analyser af
finkornede sedimentprøver for metallerne W, Sn,
Cu, Pb, Zn og Hg ved atomabsorptionsspektrofotometri
(H. Stendal).
Anvendt geofysik:
Palæomagnetiske undersøgelser blev i 1979 udført
på en 2 km lang borekerne i den oceaniske skorpe fra
Østisland. Kernen, der er den dybeste i den oceaniske
skorpe, blev optaget i forbindelse med det internationale
»Iceland Research Drilling Project« i
1978. Undersøgelserne foretages i samarbejde med
især canadiske (Halifax) og amerikanske universiteter
(Washington, Oregon), og målet er at bidrage til
forståelsen af den oceaniske skorpes magnetiske anomalier;
et problem, der er helt fundamentalt i forbindelse
med lithosfærepladernes bevægelse væk fra
oceanryggene. I boreområdet blev der i denne sommer
udført gravimetriske målinger for at skaffe yderligere
oplysninger om det dybere basaltplateaus opbygning,
ligesom der blev indsamlet basalt-prøver
fra bjergene omkring borestedet. lait er der nu samlet
prøver i et 3,5 km dybt snit i skorpen. (G. Schonharting).
Glacialgeologi og sedimentologi:
De glacialgeologiske undersøgelser har omfattet dels
metodestudier og dels undersøgelser over rækkefølgen
af de forskellige istider og deres virke i Danmark,
belyst ud fra detaljerede opmålinger og analyser i
udvalgte områder.
Metodestudierne har omfattet studier af, hvordan
isen frembragte forstyrrelser i underlaget, ved brud
eller foldninger, hvilket synes at afhænge af underlagets
beskaffenhed (optøet eller frossent) under isfremrykningen
(A. Berthelsen).
Der er gennemført en række vurderinger af, hvilke
enkeltmetoder der bør tillægges størst vægt ved undersøgelse
af og korrelation mellem de forskellige isafsatte
aflejringer; stenindholdets sammensætning,
stenenes orientering i aflejringen, indhold af omlejrede
foraminiferer (encellede dyr, der levede i de tidligere
mellemistiders have), samt bevægelsesretningerne
for de tidligere isoverskridelser, belyst ud fra
de forstyrrelser, isen frembragte i underlaget. På
grundlag af disse analyser forekommer isforstyrrelser,
stenenes orientering, samt indholdet af omlejrede
foraminiferer at give de bedste resultater (A. Berthelsen
og M. Houmark-Nielsen).
Rækkefølgen af den sidste istids forskellige isstrømme
og deres udbredelse er studeret nærmere i
Østdanmark, med hovedvægten på Møn (A. Berthelsen
og J. Aber). I området mellem Djursland og
Midtsjælland er såvel felt- som laboratorieundersøgelserne
næsten afsluttet. Specielt udvalgt materiale
fra en endnu ukendt varmeperiode er indsamlet på
Sejrø, og er sendt til datering på C-14 laboratoriet i
Amsterdam. En mulig datering vil give væsentlige
oplysninger om tidspunktet for én eller flere af sidste
istids isstrømme (M. Houmark-Nielsen).
I Vestdanmark er rekognosceringen på bakkeøerne,
der var isfrie i sidste istid, nu afsluttet, og en del
af det indsamlede store prøvemateriale er analyseret.
De foreløbige resultater synes at vise, at de vestjyske
aflejringer kan korreleres med tilsvarende aflejringer
i Nordtyskland (S. Sjørring).
Det sidste års undersøgelser er, sammen med tidligere
års resultater, blevet sammenfattet og fremlagt
ved flere internationale møder, hvor det har vist sig,
at de anvendte metoder, samt de derved fremkomne
resultater, i væsentlig grad bidrager til kendskabet
om rækkefølgen af isstrømme i Danmark såvel som i
vore nabolande (A. Berthelsen og S. Sjørring).
Almen geologi:
I forbindelse med den tværfaglige undersøgelse af
mumiefundene fra Qilakitsoq, Umanak distrikt, er
der foretaget geologiske feltundersøgelser omkring
gravene i Grønland med henblik på en evt. lokalitetsbestemmelse
af stenfragmenter og sand fundet i
klædedragt og skindsvøb (M. Ghisler).
Redaktør af videnskabeligt tidsskrift:
S. Sjørring er redaktør for Dansk Geologisk Forenings
Årsskrift.
Publikationer:
Appel. P.W.U., 1979; Stratabound copper sulfides
in a banded iron-formation and in basaltic tufls in
the Early Precambrian Isua supracrustal belt,
West Greenland. - Econ.Geol., 74, 45-52.
— 1979; Cosmic grains in an iron-formation from the
Early Precambrian Isua supracrustal belt, West
Greenland. — Journ. Geol., 87, 573-578.
Berthelsen, A., 1979; Contrasting views on the
Weichselian glaciation and deglaciation of Denmark
(an IGCP contribution), — Boreas, vol. 8,
pp. 125-132.
— 1979; Recumbent folds and boudinage structures
formed by subglacial shear; An example of gravity
tectonics. In; W. J. M. van der Linden (ed.);
Fixism, mobilism or relatism; van Bemmelens
search for harmony. - Geol. Mijnbouw, vol. 58
(2), pp. 253-260.
— 1979; Den skandinaviske fortsættelse af Grenville
orogenet. — Abstract, 14. Nord. Geol. VintermøInstitutter
461
de. Norsk Geol. Foren, medlemsblad nr. 13, s. 8.
— & Zwart, H. J., 1979: The Tectonic Grass Roots
(report on the activity of the Commission on Tectonics
in 1978). — Episode (IUGS' Geol. Newsletter),
nr. 4, 1978, Ottawa, 2 p.
Bridgwater, D. & Pedersen, S., 1979: Rb-Sr isotopic
studies. Part II, in: Chemical and isotopic redistribution
in zones of ductile deformation in a
deeply eroded mobile belt. Proc. Conf. VIII, Ann.
actual fault zones in bedrock (ed: Speed, R.,
Sharp, R. & Evernden, J. F.). — U. S. Geol. Surv.
Open-file report 79-1239, 512-515.
Clemmensen, L. & Houmark-Nielsen, M., 1979:
Glaciolakustrine delta sedimenter fra Weichsel,
N. Sjælland. Abstract. 14. Nord. Geol. Vintermøde.
— Norsk Geol. Foren, medlemsblad nr. 13, s. 15.
Falkum, T. & Pedersen, S., 1979: Rb-Sr age determination
on the intrusive Precambrian Homme
granite and consequences for dating the last regional
folding and metamorphism in the Flekkefjord
region. SW Norway. — Norsk Geol. Tidsskr. 59,
59-65.
Ghisler, M., Henriksen, N., Steenfelt, A. & Stendal,
H., 1979: A reconnaissance geochemical survey in
the Protorozoic-Phanerozoic platform succession
of the Peary Land region, North Greenland. -
RappI Grønlands geol. Unders. 88, 85-91.
— Jensen, Aa., Stendal, H., & Urban, H., 1979:
Stratabound copper mineralisations in the late
Precambrian of the East Greenland Caledonides.
Abstract. International Symposium on »The European
Copper Deposits«. — Bor. Abstract Vol.
44-45.
Hageskov, B., 1979: Om Sveconorwegiske high strain
zoner i området omkring Oslofeltet. Abstract.
14. Nord. Geol. Vintermøde - Norsk Geol. Foren,
medlemsblad nr. 13, s. 25.
— & Pedersen, S., 1979: Hoved- og sporelementfordeling
i deformerede og metamorfoserede basiske
gange fra Oslofjorden. Abstract. 14. Nord. Geol.
Vintermøde. — Norsk Geol. Foren, medlemsblad
nr. 13, s. 26.
Marker, M., 1979: Vestre Mofjellet og dets strukturelle
opbygning — Rana, N. Norge. Abstract. 14.
Nord. Geol. Vintermøde. — Norsk Geol. Foren,
medlemsblad nr. 13, s. 44.
— 1979: Linnekleppen massivet med omgivende
gnejser — Tektonik i og omkring et granulitfacies
massiv i Østfolds prækambrium, SØ Norge. Abstract.
14. Nord. Geol. Vintermøde. - Norsk Geol.
Foren, medlemsblad nr. 13, s. 45.
Monster, J., Appel, P. W. U., Thode, H. G., Schidlowski,
M., Carmichael, C. M. & Bridgwater, D.,
1979: Sulfur isotope studies in early Archaean sediments
from Isua, West Greenland: implications
for the antiquity of bacterial sulfate reduction. —
Geoch. Cosmoch. Acta 43, 405-413.
Pedersen, S. & Bridgwater, D., 1979: Isotopic reequilibration
of Rb-Sr whole rock systems during
reworking of Archaean gneisses in the Nagssugtoquidian
mobile belt. East Greenland. In: Korstgård,
J. (ed.) Nagssugtoquidian geology. - Rapp.
Grønlands geol. Unders. 89, 133-146.
- Hageskov, B., & Bridgwater, D., 1979: Rb. Sr and
Sr-isotope distribution in deformed and metamorphosed
basic dykes from Labrador and South
Norway, (abstract) - ECOG VI. Lillehammer
1979.
- Skjernaa, L. & Berthelsen, A., 1979: Rb/Sr-age
patterns in a multiple folded and metamorphosed
plutonic complex: An example from SE-Norway
(abstract). — ECOG VI. Lillehammer 1979.
- 1979: Den senproterozoiske magmatiske udvikling
i Iveland-Ejeområdet, Aust-Agder. Abstract. 14.
Nord. Geol. Vintermøde, Norsk Geol. Foren,
medlemsblad nr. 13, s. 55.
Pedersen, S. Schack, 1979: Photogrammetric/Geological
Mapping compared with Field Geologicai
Mapping of the area Freja Fjord, Central Peary
Land. — Meddelelse nr. 10, Instituttet for Landmåling
og Fotogrammetri, DTH. 7 sider.
- 1979: Structual geology of central Peary Land,
North Greenland. — Rapp. Grønlands geol. Unders.
88, 7 sider.
Pulvertaft, T. C. R., 1979: Mapping in the Umanak
district, central West Greenland. - Rapp. Grønlands
geol. Unders. 95, 27-30.
- 1979: Lower Cretaceous fluvial-deltaic sediments
at Kuk, Nugssuaq, West Greenland. — Bull. geol.
Soc. Denmark 28, 57-72.
- 1979: Stenfald og fjeldskred ved Niakornat, Umanak
kommune, Vest-Grønland: en vurdering af
risikoen for bygden. 12 s. - Rapport udarbejdet
efter opfordring fra Umanak kommune.
Schidlowski, M., Appel, P. W. U., Eichmann, R. &
Junge, C. E., 1979: Carbon isotope geochemistry
of the 3.7 X 109-yr-01d Isua sediments, West
Greenland: implications for the Archaean carbon
and oxygen cycles. — Geoch. Cosmoch. Acta 43,
189-199.
Schonharting, G., 1979: Magnetic properties of
rocks from the Geitafell Gabbro complex, SE-Iceland.
- Bull. Geol. Soc. Denmark, Vol. 28, part
1/2, p. 21-29.
- 1979: In »scientific Party« 1979: Crust of Oceanic
Affinity in Iceland. & »Nature«, Oct. 1979, 5
pages.
- & Hall,J., 1979: Magnetic susceptibility measurements
on a 2 km long core from Reydarfjordur, EIceland,
abstract. - EOS Bull. Transact. Vol. 60,
N. 32, August 7.
Sjørring, S., 1979: On the Weichselian stratigraphy
in the southern part of Denmark: INQUA-Symposium
on Vistulian Stratigraphy in Poland 1979.
462 Universitetets årbog 1979
- 1979; Tunneltåler in Dånemark: Eiszeitalter und
Gegenwart, 29, 179-188. Hannover.
Skjernaa, L., 1979: Development, orientation and
reorientation of buckle folds and slip folds in a
progressive simple shear deformation. Abstract
volume. — International Conference on shear zones
in rocks. Barcelona, 2 p.
- 1979: Mesoscopiske strukturer og deres orientering
i shear zoner. Abstract. 14. Nord. Geol. vintermøde.
- Norsk Geol. Foren, medlemsblad nr.
13, s. 66.
- Berthelsen, A. & Pedersen, S., 1979: Relationer
mellem Rb/Sr dateringer og deformationsmønstre:
Et eksempel fra SØ-Norge. Abstract. 14.
Nord. Geol. Vintermøde. - Norsk Geol. Foren,
medlemsblad nr. 13, s. 66.
Stendal, H., 1979: Geochemical and mineralogicai
distribution of elements and heavy minerals in
drainage sediments reflecting metal concentrations
in late Precambrian sediments of Central
East Greenland (72-74° N). Caledonian-Appalachian
Stratabound Sulphides — Symposium Sep't.
1979, Trondheim, Norway. Abstract Volume, p.
31-32.
- 1979: Geochemical copper prospecting by use of
inorganic drainage sediment sampling in central
East Greenland. Transactions, Instn. Min. Metall.
(Sect. B: Appl. earth sci.), B1-B4.
- 1979: Compilation and bibliography of stratabound
sulphide mineralisations in late Precambrian
rocks of the East Greenland Caledonides. Danish
IGCP/CCSS Project, Copenhagen. 13 s.
Licentiatafhandlinger:
Pedersen, S., 1979: Geologisk og tektonisk udvikling
i Sydnorge i den sidste del af proterozoikum belyst
ved Rb/Sr-aldersbestemmelser fra Østfold og Agder-
Rogaland. 194 s.
Stendal, H., 1979: Mineralogiske og geokemiske undersøgelser
af tungmineraler og tungmetaller i de
arenitiske og i de argillitiske fraktioner af recente
sedimenter fra det Centrale Østgrønland (72°-
740N). 178 sider.
Specialea/handlinger:
Fredericia, J., 1979: Kvartærgeologisk, sedimentologisk
undersøgelse ved Birket, NV-Lolland. 2 bind,
242 sider.
Nielsen, P. E., 1979: Kvartærgeologisk undersøgelse
i Korsør-området. 195 sider.
Petersen, K. B. 1979: Forvitringsforekomster af Cobalt.
75 pp. 6 ugers litteraturopgave.
Rasmussen, B. L. 19-79: En historisk redegørelse for
opfattelserne vedrørende genesen af de for shearzoner
karakteristiske bjergarter, og de nomenklatursystemer,
som har været opstillet for disse
bjergarter. (6-ugers opgave).
Schuldt, J., 1979: Om Alnarpsandets reservoir, en
modeldannelse. 103 p. + appendix med bilag.
Gaster:
Aber, J., USA, har gæstet instituttet i 7 måneder for
at studere Danmarks kvartærgeologi.
Bjørn Hageskov
2. Institut for historisk geologi og palæontologi
samt geologisk studiesal
Stab:
2 professorer, 1 docent, 8 lektorer, 1 ekstern lektor, 1
kandidatstipendiat, S'/i TAP.
Forskningsvirksomhed
Instituttets forskningsvirksomhed er koncentreret
om projekter, der på grundlag af fossiler og sedimenter
søger at tyde de pågældende dyregruppers udvikling
og levevis. Studier af fossiler og sedimenter benyttes
endvidere til tolkning af den geologiske udvikling
gennem store dele af jordens historie.
Det grundlæggende palæontologiske arbejde danner
basis for tolkning af de evolutionsmæssige sammenhænge
og giver mulighed for relative aldersbestemmelser.
Tydningen af uddøde dyregruppers levevis
og økologi er i væsentlig grad baseret på analyser
af funktionel morfologi og sammenligninger med
nutidige paralleller. Store dele af det systematiske
arbejde og de miljømæssige tolkninger involverer
discipliner som elektronmikroskopi, røntgenmikroanalyse
samt geokemi.
Funktionel morfologi hos dybhavs søpindsvin og
deres fylogeni. Studier af nulevende brachiopoder
fra Barbados. Undersøgelser af brachiopoder fra
kridttiden (Campanien) på Ivo, Skåne (U. Asgaard i
samarbejde med Geologisk Museum).
Stratigrafiske undersøgelser over skrivekridt fra
Maastrichtien i Danmark og Tyskland baseret på
udbredelsen af ammonitter. Sammenlignende undersøgelser
over Boreale Juraaflejringer i Grønland
og Nordvesteuropa. Undersøgelser over skalstrukturer
hos ammonitter (T. Birkelund).
Systematisk bearbejdelse af graptolitfaunaer fra
Nedre Palæozoikum i Nordgrønland. Undersøgelse
af silure graptolitførende sandsten fra Bornholm.
Udarbejdelse af den danske del af en række lithofacielle
kort over silure aflejringer i det Balto-Skandiske
område (International Geological Correlation
Institutter 463
Programme, prqject Ecostratigraphy). (M. Bjerreskov).
Fylogenetisk systematik; artsbegreber og klassifikation.
Beskrivelse af tidligt tertiære benfisk fra NVEuropa
og analyse af deres fylogeni (International
Geological Correlation Programme 124: NW-European
Tertiary). Menneskets udviklingshistorie (N.
Bonde).
Biologisk forårsaget erosion i dybt vand omkring
Barbados og ved Vardo, Norge. En bog om bioerosion
er under udarbejdelse som del af serien »Casebooks
in Earth Science« (Springer Verlag). Studier
over pæleorms borende virksomhed. Diverse
sporfossiler fra USA og Grønland. Lithostratigrafi i
SØ-Englands »Chalk Rock« fra kridttiden. Forslag
om forbedringer angående sporfossil taxa til International
Code of Zoologicai Nomenclature (R. G.
Bromley sammen med F. Fiirsich, Tyskland)
Geokemiske undersøgelser af fossiler og konkretioner
fra kridtaflejringer i Vestgrønland. Variationer i
de stabile ilt- og kulstofisotopers forhold over kridt/
tertiær grænsen i Danmark. Palæoklimatologiske undersøgelser
af tidlige senglaciale aflejringer i Syddanmark.
Korrelation af tertiære aflejringer i NVEuropa,
Island, Grønland og Svalbard (som deltager
i International Geologicai Correlation Programme,
124: NW-European Tertiary). (B. Buchardt).
Revision af Fichtel & Moll's foraminifersamling
fra 1798 (sammen med F. Rogl, Wien). Afprøvning
af rødehavsmodellen for foraminiferfordelingen på
miocænt materiale fra Østrig (sammen med F. Rogl
& C. Muller, Paris og P. Laugesen). Fluorbehandling
af otosclerosepatienter (sammen med P. Bretlau).
Undersøgelse af Timms sølvmetode til påvisning
af spormængder af tungmetaller i væv. Skalstrukturer
hos slægten Orbitolina fra kridttiden. (H.
J. Hansen).
Fritlevende bryozoer fra kridttiden til nutid. Stratigrafi
og geologi i Wandel Sea bassinet (kultid til
tertiærtid) i Nordgrønland. Kridt-tertiær grænsen i
Nordsø bassinet. Overfladeevidenser for holocæne
saltbevægelser i den danske undergrund (E. Håkansson
sammen med J. M. Hansen, D.G.U.)
Studier over ostracoder fra Øvre Kridt i Danmark.
Biogeokemiske studier af skrivekridt fra Øvre
Kridt og Danien, bl.a. sporelementvariation omkring
Kridt/Tertiær-grænsen i Danmark og Nordsøen.
Strontium isotop sammensætningen i det danske
skrivekridt. Undersøgelse af gipskonkretioner i Kattegat
samt deres indhold af K-feldspater. (N. O.Jørgensen)
Et af Carlsbergfondet støttet projekt til undersøgelse
af årstidsbetinget tilvækst af knoglemasse i ryghvirvler
hos gedder med henblik på analyse af det
mesolitiske menneskes økonomi og beboelsesmønstre.
En sedimentologisk og palæoøkologisk analyse
af Mesozoiske aflejringer på Bornholm. Specielt undersøges
samspillet mellem jordskorpeforskydninger
i forbindelse med de tidlige faser i dannelse af det
nuværende nordlige Atlanterhav og de resulterende
aflejringer af specielt brakvands- og søfaunaerne.
(N. Noe-Nygaard)
Stratigrafiske studier baseret på cyster af dinoflagellater
fra Jura aflejringer i Østgrønland samt i Peary
Lands øvre Jura-Nedre Kridt. (S. Piasecki).
Trilobitfauna og -stratigrafi i øvre Kambrium-
Nedre Ordovicium i sydøstlige Newfoundland. Trilobitfauna
og -stratigrafi i Nedre Kambrium, Peary
Land. Forsøg på statistisk evaluering af spiralformen
hos oprullede graptolitter. (V. Poulsen).
Symposier o.l.
I september afholdt instituttet i samarbejde med
Geologisk Museum et internationalt symposium om
»Cretaceous-Tertiary Boundary Events«. Symposiet
var yderst velbesøgt med deltagere fra 23 lande.
Mange nye hypoteser til forklaring af den biologiske
krise ved Kridt-Tertiær grænsen blev diskuteret med
stort udbytte på grund af den ualmindelig brede faglige
ekspertise, der var til stede, omfattende bl.a.
sedimentologer, geokemikere, isotopgeologer, palæontologer
og eksperter inden for dybhavsundersøgelser.
I tilknytning til symposiet blev der trykt en oversigt
over Kridt-Tertiær grænselag i Danmark, der er
enestående på grund af deres fossilrigdom og meget
fuldstændige lagfølge. Symposiumdeltagerne havde
lejlighed til at besøge de vigtigste lokaliteter og foretage
indsamlinger både i Danmark og Skåne.
Et 3-dages møde for 'The Executive Committee of
The International Council of Archaeo-Zoology' blev
organiseret og ledet af N. Noe-Nygaard.
Udstillingsvirksomhed:
Instituttet er involveret i et større udstillingsprojekt
på Geologisk Museum om menneskets udviklingshistorie:
Nulevende og fossile abers slægtskabsforhold
og udviklingen af de tidligste mennesker (N. Bonde),
stratigrafi, klima og absolutte dateringer i Kvartærtiden
(B. Buchardt); sen- og postglaciale mennesker
i Danmark og kvartær stratigrafi (N. Noe-Nygaard).
Publikationer:
Asgaard, U., 1979: The irregular echinoids and the
boundary in Denmark. — In: Birkelund, T. &
Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-Tertiary Boundary
Events Symposium. I. The Maastrichtian
and Danian of Denmark, pp. 74-77.
Birkelund, T. & Bromley, R. G., 1979: Hauericeras cf.
pseudogardeni in the Upper Cretaceous of Ignaberga,
Sweden. — Geol. Foren. Stockh. Forh. Vol.
101, pt. 2, pp. 173-176.
464 Universitetets årbog 1979
— 1979: The last Maarstrichtian Ammonites. - In:
Birkelund, T. & Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events Symposium. I.
The Maastrichtian and Danian of Denmark, pp.
51-59.
— & Bromley, R. G. (eds), 1979: Cretaceous-Tertiary
Boundary Events Symposium. I. The
Maastrichtian and Danian of Denmark. 210 pp.
Bjerreskov, M., 1978: Discoveries on graptolites by
X-ray studies. — Acta Palaeont. Pol., Vol. 23, No.
4, 461-471.
Bonde, N., 1979: Palaeoenvironment in the 'North
Sea' as indicated by the fish bearing Mo-clay deposit
(Paleocene/Eocene), Denmark. - Meded.
Werkgr. Tert. Kwart. Geol. (Rotterdam), vol. 16,
no. 1, pp. 3-16, (4 figs).
Bromley, R. G., 197 : Anmeldelse: Trace fossils 2. —
Palaeogr., Palaeoclimatol., Palaeoecol., 27, pp.
182-187.
- 1979: Chalk and Bryozoan limestone: facies, sediments
and depositional environments. - In: Birkelund,
T. & Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-Tertiary
boundary events symposium I, pp. 16-32.
— & Asgaard, U., 1979: Triassic freshwater ichnocoenoces
from Carlsberg Fjord, East Greenland. —
Palaeogr., Palaeoclimatol., Palaeoecol., 28, pp.
38-80.
- 1979: Field meeting in southern Scandinavia 18-
28 September 1975. - Proc. Geol. Assoc., 90, pp.
181-191.
Buchardt, B. & Jørgensen, N. O., 1979: Stable isotope
variations at the Cretaceous-Tertiary Boundary
in Denmark. — In: Christensen, W. K. & Birkelund,
T. (eds): Cretaceous-Tertiary Boundary Events
Symposium II: Proceedings. p. 54-61.
- 1979: Correlation of the Tertiary strata of North
West Europe, Iceland, Greenland and Svalbard. -
Abstract in: First Intern. Workshop on the Geological
Atlas of the North Atlantic Borderlands, Abstracts
and programs, p. 1.
Christensen, W. Kegel & Birkelund, T. (eds), 1979:
Cretaceous-Tertiary Boundary Events Symposium.
II. Proceedings. 262 pp.
Frykman, P, 1979: Cambro-Ordovician rocks of C.
H. Ostenfeld Nunatak, northern East Greenland.
- Rapp. Grønlands geol. Unders 91.
— 1979: Chitinous hydroids from the Ordovician of
Peary Land, North Greenland. - Rapp. Grønlands
geol. Unders. 91.
Hallock, P. & Larsen, A. R., 1979: Coiling direction
in Amphistegina. — Marine Micropal. Vol. 4, p.
33-44.
- & Hansen, H. J., 1979: Depth adaptation in Amphistegina:
change in lamellar thickness. — Bull.
geol. Soc. Denmark, vol. 27, pp. 99-104.
Hansen, H. J., 1979: Test structure and evolution in
the Foraminifera. - Lethaia, Vol. 12, pp. 173-182.
— and Dalberg, P.., 1979: Symbiotic algae in milioline
foraminifera: C02 uptake and shell adaptations.
— Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 28 pp. 47-
55.
Heinberg, Claus, 1979: Bivalves from the white
chalk (Maastrichtian) of Denmark, II: Arcoida. -
Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 22, pp. 105-116.
— 1979: Bivalves from the white chalk (Maastrichtian)
of Denmark, III: Cuspidariidae. - Bull. geol.
Soc. Denmark, vol. 28, pp. 39-46.
— 1979: Evolutionary ecology of nine sympatric species
of the pelecypod Limopsis in Cretaceous chalk.
— Lethaia. Vol. 12, pp. 325-340.
Håkansson, E., 1979: Carboniferous to Tertiary development
of the Wandel Sea Basin, eastern
North Greenland. — Rapp. Grønlands geol. Unders.
88, 73-83.
— & Thomsen, E., 1979: Distribution and types of
Bryozoan communities at the boundary in Denmark.
In: Birkelund, T. & Bromley, R. G. (eds):
Cretaceous-Tertiary Boundary Events Symposium.
I. The Maastrichtian and Danian of Denmark.
pp 78-91.
— & Hansen, J. M. 1979: Guide to Maastrichtian
and Danian boundary strata in Jylland. - In: Birkelund,
T. & Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events Symposium. I. The
Maastrichtian and Danian of Denmark, pp. 171-
188.
Jørgensen, N. O., 1979: Mg and Sr distribution in
carbonate rocks in the boundary sequence in the
Danish basin and the North Sea Central Graben.
— In: Birkelund, T. & Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events Symposium, I.
The Maastrichtian and Danian of Denmark, pp.
33-41.
— 1979: Maastrichtian ostracods from Denmark. -
In: Birkelund, T. & Bromley, R. G. (eds): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events Symposium, I.
The Maastrichtian and Danian of Denmark, pp.
95-100.
— 1979: Distribution of Fe, Ti, Mn and Ba in
Maastrichtian and Danian carbonate rocks in the
Danish basin and the North Sea Central Graben.
— In: Christensen, W. K. & Birkelund, T. (eds):
Cretaceous-Tertiary Boundary Events Symposium.
II. Proceedings. pp. 54-61.
— 1979: Magnesium incorporation in Recent Marine
calcite cement from Denmark. - Journ. Sed. Petrol.
49, pp. 945-950.
— and Larsen, O., 1979: Strontium isotopic composition
of Maastrichtian and Danian chalk. - Bull.
Geol. Soc. Denmark 28, 127-129.
Leutenegger, S. and Hansen, H. J., 1979: Ultrastructural
and Radiotracer Studies of Pore Function
in Foraminifera. - Marine Biology 54, 11-16.
Piasecki, S. 1979: Hauterivian dinoflagellate cysts
Institutter 465
from Milne Land, East Greenland. - Bull. geol.
Soc. Denmark 28, 31-37.
Poulsen, V., 1979: »Københavns undergrund«. -
Turistårbogen 1979, 9 sider.
- 1979: At samle fossiler. - Politikens Hobby bog 2,
10 sider.
Stemmerik, L., 1979: Observations on the Upper
Permian of Wegener Halvø, East Greenland. -
Rapp. Grønlands geol. Unders. 95, 90-92.
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
V. Poulsen er redaktør af 'Greenland Geoscience'
('Meddelelser om Grønland') og tidsskriftet 'Varv'.
Endvidere er han medlem af Lethaia-styrelsen. H. J.
Hansen er redaktør af 'Bulletin of the Geologicai
Society of Denmark' og medlem af Editorial board of
Allan Hancock Foundation, Los Angeles. Tove Birkelund
er medlem af Editorial Board of 'Cretaceous
Research'.
Licentiata[handlinger:
Larsen, A. Rosenkrands: Foraminifera from off the
west coast of Africa.
Heinberg, Claus; Aragonitskallede muslinger fra det
hærdnede skrivekridt på Stevns Klint.
Gaster:
Følgende forskere har opholdt sig ved instituttet gennem
længere tid: Professor R. G. Bathurst, England,
Dr. F. Fiirsich, Tyskland, Dr. V. Zacharov, Rusland,
Dr. F. Rogl, Østrig, E. Krogh Wright, U.S.A.,
Dr. E Vorobjeva, Rusland.
Forskningsrejser:
H. J. Hansen udførte i juli et feltarbejde i Østrig
sammen med stud. scient. Peter Laugesen. Der blev
gennemarbejdet et profil på 80 m marine og limniske
miocæne aflejringer. De foreløbige resultater indicerer,
at den model for dybdezonering af foraminiferer,
som er opnået siden 1968 i Det Røde Hav, kan bruges
direkte på det miocæne materiale. Undersøgelserne
er nu udvidet og vil i det kommende år udover
de to ovennævnte involvere Dr. F. Rogl, Wien og Dr.
C. Muller, Paris.
T. Birkelund har tilbragt 3 måneder i England på
studieophold for at afslutte arbejder om Juratiden i
Grønland og ammonitter fra Kridttiden. Hun studerede
samlinger ved British Museum, Institute of
Geological Sciences i London og Edinburgh, Oxford
University og University of London samt foretog en
del undersøgelser i felten.
R. G. Bromley foretog i april og maj studier i det
Caraibiske Hav, en del af tiden sammen med stud.
scient. Niels Stentoft. Endvidere deltog han som lærer
i et karbonatsedimentologisk kursus på Fisher
Island Station (Miami Universitet). Et stort materiale
af opskrabet sediment fra havbunden blev sorteret
og sendt hjem. Dette vil blive studeret med henblik
på alle aspekter af et koralrevs dannelse, oprindelse
og diagenese, sammensætning og variation af
faunaerne i de forskellige dybder.
Niels Bonde
3. Institut for mineralogi
Stab:
I professor, 5 lektorer, I ekstern lektor, 5 TAP'er (4
stillinger), hvoraf den ene er udlånt fra Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning er fortsat efter de senere års
retningslinier, hvor vægten har været lagt på krystalkemiske
og strukturelle undersøgelser af mineraler
og mineralgrupper, lys-optiske studier af krystaller
og krystalaggregater, paragenetiske undersøgelser
samt udvikling af kemiske og fysiske metoder til analyse
af mineraler og bjergarter.
Optik:
Med henblik på at opnå en kvantitativ forståelse og
anvendelse af lysstråler, der ikke er parallelle med
polarisationsmikroskopets akse, har H. Micheelsen
gennemført beregninger og målinger af lysets interferens,
udslukning, refraktion og reflektion i vilkårlige
snit i anisotrope krystaller. Disse undersøgelser er et
led i et videregående projekt om mikrokrystalline
krystalaggregaters egenskaber.
O. Jørgensen har fortsat sine optiske studier af
zeolit mineralet chabasit, der til trods for dets anormale
optik er klassificeret som et trigonalt mineral.
Indledende undersøgelser har vist, at chabasit-romboederet
ikke er en enkelt krystal, men en sammenvoksning
af 6 tvillingeindivider. De fortsatte undersøgelser
har vist, at de enkelte tvillingeindivider er
opbygget af polysyntetiske tvillinger, sammensat af
plader med en tykkelse, som varierer mellem 0.001
og 0.1 mm. For at kunne forklare optik, krystalformer
og øvrige fysiske egenskaber ved chabasit er det
nødvendigt at klarlægge den tvillingelov, der gælder
mellem disse lameltvillinger.
Opgaven søges løst gennem enkrystaloptagelser af
et sæt tvillingelameller.
466 Universitetets årbog 1979
Krystalkemi:
I de løbende undersøgelser af sulfosaltes krystalkemi
har E. Makovicky sammen med flere udenlandske
kolleger fortsat de statistiske bearbejdelser af kemiske
analyser af tetraedrit fra litteraturkilder. Projektmålet
er at finde hovedregler for de kemiske varationer
i denne vigtige kobbermalm. Sammen med W.
G. Mumme (Melbourne) har E. Makovicky fortsat
de krystalkemiske studier af Pb-Bi-(Cu, Ag) sulfosalte.
I samarbejde med S. Karup-Møller (DtH) er der
indsamlet omfattende data på flere grønlandske og
canadiske sulfosalte til yderligere bearbejdelse.
E. Makovicky har afsluttet et projekt, der omfatter
kritiske studier, nyt nomenklaturforslag og klassifikation
af »non-commensurate layer structures«.
Arbejdet omfatter en gruppe kemiske forbindelser
med to krystalgitre. Disse forbindelsers struktur repræsenterer
et af de overgangsled, der findes mellem
en perfekt krystallin forbindelse og mindre organiserede
materialeformer. Dette arbejde er gennemført
sammen med B. G. Hyde (Canberra).
De krystalkemiske og paragenetiske studier af
steenstrupin fra de U-Th førende bjergarter fra IIimaussaq,
Syd-Grønland er fortsat af E. Makovicky i
samarbejde med M. Makovicky og B. Leth Nielsen
(begge GGU), S. Karup-Møller (DtH) og E. Sørensen
(Risø). Undersøgelserne er en del af Handelsministeriets
projekt vedrørende uranudvinding fra
Kvanefjeldet. Steenstrupin, der er et komplekst silicofosfat,
er det vigtigste U-Th førende mineral i IIimaussaq
intrusionen. Som følge af radioaktiv bestråling
er mineralet omdannet eller metamikt. De
igangværende undersøgelser har vist, hvorledes de
forskellige former for omdannelse af steenstrupin på
væsentlig måde påvirker malmens udnyttelsesgrad.
Som en del af undersøgelserne af steenstrupin har E.
Makovicky påbegyndt detaljerede mineralogiske,
kemiske, infrarøde, røntgenografiske og møssbauer
studier af ikke omdannet steenstrupin fra forskellige
lokaliteter i Ilimaussaq intrusionen. Disse undersøgelser
gennemføres i samarbejde med S. Karup-
Møller (DtH), J. Albertsen og K. Rasmussen (Fysisk
Laboratorium I, KU). I forbindelse med de
igangværende undersøgelser af steenstrupin har J.
Rønsbo i samarbejde med M. Makovicky påbegyndt
undersøgelse af steenstrupins omdannelse til bl.a.
monazit og uranothorit. J. Rønsbo har endvidere
fortsat de krystalkemiske undersøgelser af andre
sjældne jordarters mineraler fra Ilimaussaq intrusionen.
I samarbejde med kolleger fra Moskva er en
afhandling om mineralet vitusite, Na3(Ce,La)
(P04)2, publiceret. Undersøgelser har bl.a. vist, at
vitusite er strukturelt beslægtet med en stor gruppe
af silicater, fosfater, sulfater og vanadater som f.eks.
mineralerne merwenit, glaserit og bredegit, samt at
mineralet ved 1050°C transformeres til en hexagonal
modifikation. Denne transformation er reversibel. E.
Leonardsen har fortsat sine undersøgelser af vesignieit,
Cu3Ba(V04)2(0H)2, struktur.
Paragenetiske undersøgelser:
O.Jørgensen har fortsat kortlægningen afzeoliternes
udbredelse i de færøske basalter. Kortlægningen har
vist, at zeolitfordelingen i det færøske område er
langt mere inhomogen end de tilsvarende lavaområder
i Irland, Island og New Zealand. I forbindelse
med kortlægningen er der indledt et samarbejde med
Prof. Chadderton (Fysisk Laboratorium II, KU)
med det formål at aldersbestemme de færøske zeoliter.
De foreløbige resultaer tyder på, at en aldersbestemmelse
med uran-fission-track metoden er mulig.
De første forsøg giver aldre på mellem 50 og 35 mill.
år, hvilket er i god overensstemmelse med resultaterne
fra tidligere geologiske undersøgelser.
Kemiske og fysiske analysemetoder:
N. Hansen har efter sin afsked p g.a. alder fortsat sit
arbejde i mikrokemisk laboratorium. Arbejdet har
været koncentreret om bestemmelse af beryllium i
mineraler ved anvendelse af ringovne. Den udviklede
metode gør det muligt at foretage bestemmelsen
på nogle fa nanogram beryllium.
E. Leonardsen har indledt udvikling af metoder til
kvantitativ mineralbetemmelse i bjergarter ved
hjælp af røntgendiflraktometri.
Publikationer:
Hansen, N. B., 1979: Kemisk analyse af mineraler
og bjergarter No. 8. ISSN 0105-9386. Berrylium,
kvantitativ kemisk mikroanalyse og sporanalyse i
Ringovn. En monografi, 25 sider. - Institut for
Mineralogi.
Karup-Møller, S., & Makovicky, E., 1979: On pavonite,
cupropavonite, benjaminite and »oversubstituted
« gustavite. - Bull. Mineral. 102, 351-367.
- & Makovicky, E., 1979: Topotactic replacement
of niccolite by rammelsbergite; new data on alloclasite,
Coo.56Nio.45Feo.01As, 18So.8o- - Neues Jahrbuch
f. Mineralogie, Abh. 136, 310-325.
Makovicky, E. & Hyde, B. G., 1979: On modulated
noncommensurate layer structures. (Nomenclature
and classification). — AIP Conference Proceedings
53, 99-101.
- & Mumme, W. G., 1979: The crystal structure of
benjaminite Cuo,5oPbo 4oAg2 30 Bi6 goS^ - Canadian
Mineralogist 17, 607-618.
- & Skinner, B. J., 1979: Studies of the sulfosalts of
copper VIL Crystal structures of the exsolution
products. CU12 3Sb4S|3 and Cujs 8Sb4S|3 of unsubInstitutter
467
stituted synthetic tetrahedrite. - Canadian Mineralogist
17, 619-634.
Micheelsen, H., 1979: Mikroskopi i gennemfaldende
polariseret lys. - Materialnyt nr. 3, p. 3-16.
- 1979; Interferenskontrast og mikrointerferometri.
- Materialnyt nr. 3, p. 30-40.
Rønsbo, J. G., Khomyakov, A. P., Semenov, E. I.,
Voronkov, A. A. & Garanin, V. K., 1979; Vitusite
- a new phosphate of sodium and rare earths from
the Lovozero alkaline massif, Kola, and the IIimaussaq
alkaline intrusion, South Greenland. —
N. Jb. Miner. Abh., 137, 42-53.
Jørn Rønsbo
4. Institut for petrologi
Stab:
1 professor, 7 lektorer (heraf 1 afdelingsleder), 1 seniorstipendiat,
3 kandidatstipendiater (heraf 1 vikar),
3 forskningsrådsstipendiater, 1 ekstern lektor, 2
forskningsstipendiater (aflønnet af EF), 1 laboratorietekniker
(udlånt fra GGU), 5 laboranter (én udlånt
fra GGU, én aflønnet af EF, de to halvdags), 1
tegner (halvdags), 1 laboratoriebetjent, 2 sekretærer
(halvdags), 1 gæsteforsker.
Lokaleforhold:
Instituttet har endnu ikke opnået den planlagte geografiske
samling i Østervoldkompleksets område VI.
De fleste medarbejdere og specialestuderende er i
løbet af 1979 blevet flyttet til midlertidige lokaler i
kompleksets område V, men visse laboratorier findes
endnu i Øster Voldgade 7 og i område VI. Projekteringen
af instituttets placering i område VI er sat i
gang-
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning tager sigte på at beskrive
bjergarter og mineraler og bestemme deres dannelsesbetingelser
på grundlag af geologiske relationer,
ved at bestemme mineralogiske og kemiske forhold,
ved at fremstille kunstige mineraler og bjergarter i
laboratorier og ved at foretage radiometriske aldersbestemmelser.
Instituttets forskning har i 1979 omfattet en fortsættelse
af feltarbejde i Narssaq-området i Sydgrønland,
i Dalsland i Sydsverige og i Kangerdlugssuaq
distriktet i Østgrønland samt adskillige mindre projekter
i Grønland, Italien, Norge, Skotland og Sverige.
Et nyt projekt i Nordgrønland er påbegyndt.
Feltarbejdet har omfattet detaljeret kortlægning
og indsamling afprøver til petrografiske, mineralogiske
og kemiske undersøgelser med henblik på fastlæggelse
af forekomsternes opbygning samt af bjergarternes
alder og dannelsesbetingelser (temperatur
og tryk m.m.).
Instituttets medarbejdere deltager i to miljøgeokemiske
projekter: »Narssaq-projektet« relateret til
uranforekomsten på Kvanefjeld ved Narssaq og
»Marmorilik-projektet« relateret til bly-zink minen
»Sorte Engel« i Umanak kommune.
Laboratorieundersøgelser er foretaget i de til instituttet
knyttede laboratorier og i andre såvel indensom
udenlandske laboratorier. En del af projekterne
foretages i samarbejde med kolleger fra danske og
udenlandske forskningsinstitutter, først og fremmest
Grønlands Geologiske Undersøgelse og Universiteterne
i Toronto, Sheffield og Nancy.
To nye forskningsprogrammer er iværksat med
økonomisk støtte fra EF, henholdsvis en eksperimentel
undersøgelse af steenstrupins stabilitetsforhold og
undersøgelse af den exogene fordeling af en række
grundstofler omkring Kvanefjeld-uranforekomsten.
A. Mineralogiske, petrologiske og geokemiske undersøgelser i
lUmaussaq-intrusionen, Sydgrønland
Siden 1964 har en række medarbejdere og specialestuderende
ved instituttet deltaget i mineralogiske,
petrologiske og geokemiske undersøgelser i IHmaussaq-
intrusionen ved Narssaq i Sydgrønland.
Ilimaussaq-intrusionen, der er ca. 150 km2 i areal, er
dannet ved størkning af smeltede stenmasser for ca.
1150 millioner år siden. Den er overvejende opbygget
af særprægede såkaldte agpaitiske bjergarter
med et stort indhold af sjældne grundstofler som uran,
thorium, lanthanider, zirconium, niobium og
beryllium.
Studiet omfatter feltundersøgelser og laboratorieundersøgelser
af bjergarter og mineraler. I laboratoriearbejdet
foretages bestemmelse af mineralernes og
bjergarternes kemiske sammensætning, smelteforsøg
på mineraler og bjergarter, samt studier af væskegas-
indeslutninger i mineralerne (se under D).
I 1979 har hovedindsatsen været rettet mod petrologiske
og geokemiske undersøgelser af bjergarterne
og disses mineraler samt mod sammentegning af et
detaljeret geologisk kort over den sydlige del af intrusionen.
Feltarbejdet i denne del af intrusionen
blev fortsat i 1979. Undersøgelserne danner bl.a.
grundlag for en vurdering af muligheden for minedrift
i området (lektor John Bailey, stud. scient.
Henning Bohse, forskningsrådsstipendiat Jens Konnerup-
Madsen, lic. scient, Milota Makovicky, afdelingsleder
John Rose-Hansen og professor Henning
Sørensen. (Sidstnævnte forestår undersøgelsen for
Grønlands geologiske Undersøgelse).
468 Universitetets årbog 1979
Lektor Steen Andersen og stud. scient H. Bohse
foretager en detaljeret geologisk kortlægning over
den sydlige del af intrusionen, hvor Steen Andersen
forestår sammentegningen af det geologiske kort i
1:5000.
En petrologisk-geokemisk undersøgelse af Narssaq-
intrusionen, der ligger vest for Ilimaussaq-intrusionen,
foretages af stud. scient. Dan Olsen. Formålet
er at udrede intrusionens opbygning og petrologiske
udvikling.
B. Petrologiske, mineralogiske og geokemiske undersøgelser i
Dals land, Sydsverige
Projektet har til formål at klarlægge den geologiske
udvikling af det prækambriske grundljeld i Sydskandinavien,
specielt i Dalsland, Sydsverige. Projektet
sigter på at karakterisere de fysiske og kemiske processer,
der er ansvarlige for dannelse af bjergarterne,
som opbygger området. Tidligere undersøgelser har
fastslået, at området består af prækambriske plutoniske
og metamorfe bjegarter, som er dannet i perioden
fra for 1800 til 850 millioner år siden. Områdets
dannelseshistorie kan i store træk karakteriseres som
en afveksling af magmadannelse, sedimentaflejring,
metamorfose og deformation. I faser med magmadannelse
er varme silikatsmelter (magma), som er
opstået i de nedre dele af jordskorpen (20-100 km
nede), trængt op i området. Disse magmaer kunne
enten intrudere og størkne i områdets ældre bjergarter
og derved give ophav til plutoniske bjergarter
(f.eks. graniter) eller bryde ud over den daværende
jordoverflade og danne vulkanske bjergarter. I faser
med metamorfose og deformation sker der en rekrystallisation
af bjergarter, som ved store tektoniske
bevægelser er bragt 5-20 km ned i jorden, hvor de
udsættes for høje temperaturer og tryk (flere hundrede
grader Celsius og flere tusinde atmosfærer). Ved
rekrystallisation far de en ny struktur og mineralindhold,
som passer til de nye betingelser.
Projektets umiddelbare opgave er at udforske,
hvordan disse magmatiske, sedimentære og metamorfe
aktiviteter hænger sammen indbyrdes, og
hvordan de forholder sig i større sammenhæng,
d.v.s. i dannelsen af det store prækambriske kraton,
som omfatter Skandinavien, Skotland og Grønland,
og som indtil for omtrent 750 millioner år siden dannede
et sammenhængende kontinent. Ved at undersøge
mineralsammensætningen og den kemiske sammensætning
af bjergarterne, som er dannet ved de
forskellige hændelser, kan man bestemme de temperaturer
og tryk, under hvilke de forskellige processer
fandt sted. Når disse oplysninger er fremskaffet, vil
det være muligt at foreslå en model, som kan forklare
den meget komplekse dannelse af dette område. De
grundlæggende træk af en sådan model blev publiceret
i foråret 1976. Modellen er baseret på vore tidligere
publicerede resultater, som fremhæver tilstedeværelsen
af store bjergartsmasser overskudt i østvestlig
retning over meget store afstande. Det må
forventes, at fundet af disse store (nær-) horisontale
overskydninger vil være af stor betydning for forståelsen
af det prækambriske grundfjeld i det sydlige
Skandinavien.
Projektet udføres i samarbejde med Sveriges Geologiska
Undersokning og støttes økonomisk af Statens
Naturvidenskabelige Forskningsråd. Det omfatter
en detaljeret geologisk feltkartering af området og
mineralogiske og kemiske undersøgelser af det indsamlede
materiale. Det samlede område, som berøres
af projektet, måler flere tusinde km2.
(Projektet ledes af lektor H. P. Zeck; desuden deltager
11 specialestuderende, som hver tager sig af et
mindre område: Palle Rubæk Andersen, Claus Biilow,
Poul E. Holm, Jørn Bredal-Jørgensen, Peter
Heebo Hansen, Michael Hjorth, Kai Willadsen,
Niels Munksgaard og Per Kaivig i selve Dalsland.
Stud. scient. Tarjei Haaland arbejder i det sydøstlige
Norge og stud. scient Jørn Morthorst i Vårmland).
C. Petrologiske, mineralogiske og geokemiske undersøgelser i
Kangerdlugssuaq distriktet i Østgrønland
Projektets formål er at forklare relationerne mellem
magmabjergarter i området og udviklingen af det
Nordatlantiske Ocean. For ca. 50 millioner år siden
opstod der i området en kraftig vulkanisme, som
dækkede ca. 175.000 km2 med basalter og intruderede
et tilsvarende volumen af flydende stenmasse
(magma) ind i jordskorpen. Samtidig blev en sprække
dannet, som senere udvidede sig til det nuværende
nordatlantiske ocean. Undersøgelserne er rettet
mod en nøje beskrivelse af områdets bjergarter både
i felten og laboratorier og en sammenligning af disse
bjergarter med tilsvarende fra Island (som repræsenterer
den samme aktivitet i dag) og andre steder
på jorden. Kangerdlugssuaq området har den fordel,
at erosion har blottet dybere niveauer end dem, der
er tilgængelig på Island, og man har derfor mulighed
for at se de processer, der foregår nede i jorden. En
vigtig del af undersøgelserne er en sammenligning
mellem magmatisme, jordskorpebevægelse, (både i
horizontale og vertikale retninger) og radiometriske
aldersbestemmelser.
En ekspedition støttet af SNE i nært samarbejde
med en gruppe amerikanske og canadiske forskere
blev foretaget i løbet af sommeren med indsamling af
et stort antal friske syenit-prøver (lektor C. K.
Brooks og forskningsrådsstipendiat Troels F. D.
Nielsen). I projektet indgår iøvrigt Troels F. D.
Nielsens licentiatstudium: »Petrologisk-geokemisk
undersøgelse af Gardiner Plateau komplekset. Østgrønland
«, kandidatstipendiat Paul M. Holms licenInstitutter
469
tiatprojekt: Geokronologiske studier af de østgrønlandske
gangsværme« samt et specialeprojekt af
stud. scient. Lars Chr. Larsen.
Der er blevet udtegnet et topografisk kort af Paul
M. Holm med financiel støtte af Carlsbergfondet.
Kortet, der dækker et område i de nedre basalter,
har dannet grundlag for en stratigrafisk undersøgelse
af disse basalter (udføres i samarbejde med forskere
fra Universitetet i Sheffield).
D. Eksperimentelle petrologiske undersøgelser
De eksperimentelle petrologiske undersøgelser har
omfattet studiet af gas-væske-indeslutninger i mineraler
og stabilitetsundersøgelser under høje tryk og
temperaturer.
Væske-gas-indeslutninger er restopløsninger, der
er indesluttet i mineraler under disses vækst. Studiet
af indeslutningerne giver derfor oplysninger om de
temperatur- og trykforhold, der har hersket under
mineralernes dannelse, og om den kemiske sammensætning
af den opløsning, hvorfra de er dannet. Indeslutningerne,
der er fra under 1 ^im til 100 ^im (op
til over 1 cm) store, studeres i polerede skiver på
varmebord. På Risø foretages kvantitativ kemisk
analyse på gaschromatograf og massespektrometer
efter frigørelse ved knusning under vacuum.
Studiet har været koncentreret om magmatiske
bjergarter fra Gardar i Sydgrønland, der er endvidere
foretaget undersøgelser på materiale fra Marmorilik
i Vestgrønland og østgrønlandske granulitfacies
gnejser. (Forskningsrådsstipendiat, licentiatstuderende
J. Konnerup-Madsen, afdelingsleder J. Rose-
Hansen).
Med støtte fra SNF og STVF er igangsat en eksperimentel
undersøgelse af mineralet steenstrupins
stabilitetsforhold. Dette projekt støttes nu af en bevilling
fra EF. Steenstrupin er det vigtigste mineral i
Kvanefjelds-uranforekomsten.
(Forskningsrådsstipendiat, licentiatstuderende
Jens Konnerup-Madsen, cand. scient. Paul Martin
Holm, forskningsstipendiat, lic. scient. Milota Makovicky,
afdelingsleder John Rose-Hansen, professor
H. Sørensen og laborant Henrik Selsmark).
E. Isotopgeologi
Dateringer ved Rb/Sr metoden af bjergarter fra Ivigtutområdet
i Vestgrønland er afsluttet. Et projekt
omfattende datering af graniter og gnejser fra Blekinge
er ligeledes afsluttet.
Der er udført Sr-isotopmålinger på bryozofragmenter
fra Senon og Danien (i samarbejde med
Niels O. Jørgensen, Institut for historisk geologi og
Palæontologi).
I forbindelse med den af Grønlands Geologiske
Undersøgelse påbegyndte kortlægning af Nordgrønland
er der indsamlet prøver til Rb/Sr datering. Orienterende
isotopmålinger på sedimentprøver indsamlet
i 1978 er suppleret med lermineralundersøgelser
ved røntgendiffraktion. (Nordgrønlandsprojektet
vil fortsætte i de kommende år ved lektor Ole
Larsen og kandidatstipendiat Niels Springer i samarbejde
med lektor Poul Graff-Petersen, Geologisk
Museum og geologer ved GGU).
I forbindelse med et videre studium af intrusive
gange i Østgrønland (se projekt C) er apparaturet til
K/Ar-datering under genopbygning (kandidatstipendiat
Paul M. Holm).
Med henblik på undersøgelser af iltisotoper i silikatbjergarter
er en fluorinationslinie under opbygning
(seniorstipendiat Jørgen Gutzon Larsen).
F. Det tværfaglige miljøgeokemiske-økologiske Narssaq
projekt
Projektet, der udføres i tilslutning til instituttets
forskning i Ih'maussaq-området, er påbegyndt 1974 i
samarbejde med andre institutter ved Københavns
Universitet og ved den Kongelige Veterinær- og
Landbohøjskole. Formålet med projektet er 1) at
studere en lang række grundstoffers geokemiske vandring
fra bjergarterne, via forvitring og jordbundsdannelse,
til de optages i planter og dyr, 2) at foretage
en detaljeret geokemisk beskrivelse af et ikke forurenet
område med henblik på at tilvejebringe et basismateriale,
der dels kan benyttes som kontrolmateriale,
før en eventuel minedrift sættes i gang, dels
benyttes i en vurdering af globale forureningsproblemer.
I projektet indgår studiet af forvitring og jordbundsdannelse
samt af søer, elve og fjorde. (Forskningsrådsstipendiat,
licentiatstuderende Carsten
Langtofte Larsen, stud.scient. Niels P. Christensen,
dr. R. Gwozdz, professorerne C. Overgaard Nielsen
(institut for almen zoologi) og Henning Sørensen
samt afdelingsleder John Rose-Hansen. Projektet,
der støttes af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd
og GGU, koordineres af de tre sidstnævnte).
EF har ydet en bevilling til en undersøgelse af en
række grundstoffers fordeling i det naturgivne miljø i
området (cand. scient. Leo Ellgaard).
G. Miljøgeokemiske undersøgelser af biologisk materiale fra
bly- og zinkminen ved Marmor Hik, Grønland
Undersøgelsen udføres i samarbejde med Grønlands
Geologiske Undersøgelse og Grønlands Fiskeriundersøgelser
(lektor Haldis J. Bollingberg).
H. Sporelementfordelingen i eklogitmineraler fra Vestnorge
og i bly og zink sulfider fra Oslofeltet (lektor Haldis J.
Bollingberg i samarbejde med medarbejdere ved
universitetet i Oslo og Norges Geologiske Undersøgelser).
I. Geokemiske undersøgelser af vulkanske bjergarter fra den
nordatlantiske havbund samt af graniten og kryoliten ved
Ivigtut (lektor John Bailey og stud. scient. Stanley
Fine).
470 Universitetets årbog 1979
J. Kortlægning og petrologiske studier af vestgrønlandske
tertiære basalter og deres indeslutninger af bjergartsfragmenter
og strøkomsfaser dannet i jordens kappe, (seniorstipendiat,
licentiatstuderende J. Gutzon Larsen).
K. Petrologiske-geokemiske undersøgelser af bjergarter fra
Vestaustralien og Sydvestgrønland (cand. scient. Lars
Skov Andersen).
L. Magmablanding i islandske bjergarter (kandidatstipendiat
(vikar), Karl Age Jørgensen.
M. Studier af gangbjergarter fra Vestgrønland dannet i forbindelse
med kontinentaldrift (stud. scient. Kirsten
Hansen).
N. Petrologiske og geokemiske studier af vulkanske bjergarter
fra Centralitalien (cand. scient. Paul M. Holm,
stud. scient. Sten Lou og stud. scient. Åge Nielsen).
O. Studier af ultramafiske indeslutninger i en gang fra Skotland
med henblik på at udrede temperatur- og trykbetingelser
i jordens kappe (stud. scient. Niels-Ole Prægel).
De ovennævnte projekter er i stort omfang baseret
på de af instituttet administrerede forskningslaboratorier,
der samtidig i vid udstrækning er servicelaboratorier
for medarbejdere og studerende ved Geologisk
Centralinstitut.
I Slibelaboratoriet fremstilles tynde skiver (almindeligvis
30 |im tykke) af mineraler, bjergarter, dyr og
planter til mikroskopiske undersøgelser, mikrosondeundersøgelser
m.m. (laboratoriebetjent Viktor
Poulsen).
I laboratoriet for mineralseparation foretages adskillelse
af bjergarternes mineraler med henblik på specielle
undersøgelser. (Leder: Lektor H. P. Zeck, laborant
Jens Frederiksen).
I Røntgenfluorescenslaboratoriet, der er udstyret med
en Philips PW 1410/20 røntgenspektrometer, udføres
sporelementanalyser på bjergarter og mineraler
(leder; Lektor John Bailey, laboranter Jørgen Christensen
(ansat af GGU) og Birthe Møller).
Isotoplaboratoriet
Rb/Sr dateringer og Sr-isotopmålinger udføres ved
hjælp af laboratoriets fast-stof massespektrometer af
typen Varian MAT TH5. For SNF-bevilling er anskafTet
en datamat (DEC PDPll-03) bl.a. til on-line
behandling af måledata fra massespektrometret. Laboratoriets
apparatur til K/Ar datering udstyres
med nyt pumpesystem, og det tilhørende gasmassespektrometer
(AE1 MS10) er forsynet med ny elektronik
indkøbt for SNF-bevilling.
Et gasmassespektrometer (Varian MAT 250) til
måling af stabile isotoper er bevilget af SNF, og en
tilhørende fluorinationslinie er under opbygning.
(Leder: Lektor Ole Larsen, seniorstipendiat J. Gutzon
Larsen, kandidatstipendiat P. M. Holm, laboratorietekniker
Peder Blom).
I spektrallaboratoriet, der er udstyret med en
kvarts/glas spektrograf, en gitterspektrograf og en
laser-microprobe, udføres sporelementanalyser på
bjergarter, mineraler og biologisk materiale (leder:
lektor Haldis J. Bollingberg, laborant Inge Vestergaard).
I laboratoriet for eksperimentel petrologi udføres eksperimentelle
undersøgelser med henblik på bestemmelse
af mineralers og bjergarters dannelsesbetingelser.
Laboratoriet råder over udstyr til 1) smelteforsøg op
til 1500oC ved 1 atm. tryk under kontrolleret ilttryk,
2) et hydrotermalt apparatur med arbejdsområde op
til 2.000 atm. og 800oC og 3) udstyr til studiet af
væske-gas-indeslutninger i mineraler. (Afdelingsleder
John Rose-Hansen, forskningsrådsstipendiat, licentiatstuderende
J. Konnerup-Madsen, forskningsstipendiat,
lic. scient. Milota Makovicky, laborant
Henrik Selsmark).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Lektor C. K. Brooks er redaktør af Journal of Volcanology
and Geothermal Research, der udgives af Elsevier.
Cand. scient. Lars Skov Andersen er fagredaktør
af Gyldendals tobinds leksikon.
Publikationer:
Bailey, J. C., 1979: Geochemistry ofigneous rocks. -
Institut for Petrologi, 1-287.
— ,Bohse, H, Demina, A., Gwozdz, R., Rose-Hansen,
J. & Sørensen, H, 1979: Geochemical studies
of rocks and minerals. - Rapp. Grønlands geol.
Unders. 95, 80.
Bollingberg, H. J. et al., 1979: Recipientundersøgelser
1977-78, Qaumarujuk Agfardlikavsa. Rapport
til Ministeriet for Grønland. - Udført af Grønlands
fiskeriundersøgelser, Grønlands Geologiske
Undersøgelse og Institut for Petrologi. 1-61.
— & Johansen, P., 1979: Lead in Spotted Wollfish,
Anarhichas minor, near a zinc-lead mine in
Greenland. — J. Fish. Res. Board Can. 36, 1023-
1028.
Brooks, C. K., 1979: Geomorphological observations
at Kangerdlugssuaq, Fast Greenland. - Meddr.
Grønland, Geosc. 1, 1-21.
— , Pedersen, A. K. & Rex, D. C., 1979: The petrology
and age of alkaline mafic lavas from the Nunatak
zone of Central Fast Greenland. - Grønlands
geol. Unders. Bull. 133, 1-28.
Christensen, N. P., 1979: Hydrology and hydrogeochemistry.
- Rapp. Grønlands geol. Unders. 95,
80.
Institutter 471
Gieadow, A. J. W. & Brooks, C. K., 1979: Fission
track dating, thermal histories and tectonics of
igneous intrusions in East Greenland. — Contr.
Mineral. Petrol. 71, 45-60.
Konnerup-Madsen, J., 1979: Fluid inclusions associated
with a metamorphosed molybdenite mineralization
in Vest-Agder, South Norway. - Econ.
geology 74, 1221-1230.
— Fluid inclusions in quartz from deep-seated granitic
intrusions, South Norway. - Lithos 12, 13-23.
- , Larsen, E. & Rose-Hansen, J., 1979: Hydrocarbon-
rich fluid inclusions in minerals from the alkaline
Ilfmaussaq intrusion, South Greenland. —
Bull. Soc. franc. Min. Christ. 101, 4, 642-653. ^
Makovicky, M., Rose-Hansen, J. & Skinner, J.,
1979: Phases and phase relations in the system
Cu-Ag-As at 500oC, 400oC and 350oC. - Neues
Jahrb. Miner. Abh. 135, 3, 221-269.
Nielsen, Chr. Overgaard, Rose-Hansen, J. & Sørensen,
H., 1979: Narssame pilerssarut. - Særnummer
VARV, 1-32.
Nielsen, T. F. D., 1979: The occurrence and formation
of Ti-aegirines in peralkaline syenites. -
Contr. Mineral. Petrol. 69, 235-244.
Rex, D. C., Gledhill, A. R., Brooks, C. K. & Steenfelt,
A., 1979: Radiometric ages of Tertiary salic
intrusions near Kong Oscars Fjord, East Greenland.
- Rapp. Grønlands geol. Unders. 95, 106-
109.
Rose-Hansen, J., 1979: Et fossilt atomkraftværk. -
VARV, 67-74.
— & Sørensen, H., 1979: Geological, geochemical
and ecological studies in the Ilfmaussaq area,
South Greenland, - Rapp. Grønlands geol. Unders.
95, 79-81.
Sørensen, H., 1979: Miljøundersøgelser på Kvanefjeld.
- Forskningen og Samfundet 9, 13-15.
- 1979: Malmdannende processer. - Institut for Petrologi,
1-179.
- & Larsen, L. M., 1978: Aspects of the crystallization
of volatile-rich peralkaline undersaturated
magmas — exemplified by the Ilimaussaq Intrusion,
South Greenland. Volume Djalma Guimaraes.
— Journal Mineralogia Recife 7, 135-142.
— , Nielsen, B. L. & Jacobsen, F. L., 1978: Denmark
and Greenland. - In (Bowie, S. H. U. (ed.) Mineral
Deposits of Europe, 1: Northwest Europe, 251-
261. The Institution of Mining and Metallurgy -
The Mineralogical Society. London.
Eksamensopgaver:
Andersen, Morten Sparre: Nye data om Dal gruppens
basement i området S. for Amål. 1-133 +
bilag.
Ellgaard, Leo: En geokemisk undersøgelse af udvalgte
grundstoflers fordeling i jord-, sø-, elv- og
havsedimenter i Narssaq området, Sydgrønland.
1-70, 78 figurer og 11 tabeller.
Hansen, Kirsten: Lamprofyrgange fra Frederikshåb
isblink, Vestgrønland, 1-83.
Lou, Sten: En petrologisk-geokemisk undersøgelse af
vulkanske bjergarter fra den Romerske og Toscanske
Provins, Italien, I — HI, 1-240 + bilag.
Prægel, Niels-Ole: En undersøgelse af en xenolithførende
lamprofyr fra NV-Skotland, 1-156.
Springer, Niels: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse
af Karlshamngraniten, Blekinge, 1-125
+ app.: Sporelementanalyse ved hjælp af røntgenfluorescens
spektrometri, 1-76.
Prisopgaver:
P. M. Holm har laet tildelt Universitetets guldmedalje
for besvarelse af den geologiske prisopgave
for 1977: »Der ønskes en petrologisk analyse af et
metamorft eller magmatisk bjergartskompleks.
Analysen kan f.eks. bestå af en geokemisk og/eller
eksperimentel undersøgelse, som belyser en magmaseries
genese« med afhandlingen: »Mineralogisk-
petrologisk undersøgelse af det vulsinske distrikt,
Centralitalien.« I-HI, 1-530 + bilag.
Gæster:
H. Shenouda har som DANIDA gæsteforsker opholdt
sig ved Instituttet siden 1. september 1978.
H. J. Bollingberg
5. Geologisk museum
Stab:
1 professor, 16 lektorer (heraf 1 bibliotekar), 2 forskningsrådsstipendiater,
1 seniorstipendiat, 5 konservatorer,
1 tegner, 3 assistenter og 1 laboratoriebetjent.
Bestyrer: Ole Johnsen.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske samlinger
ved Københavns Universitet, således at samlingerne
er registreret i overensstemmelse med international
sædvane og som forskningsmateriale (bl.a. i
form af typesamlinger) kah stå til rådighed for den
internationale forskning. Der eksisterer en aftale om
deponering af typemateriale mellem Geologisk Institut,
Århus Universitet, Grønlands Geologiske Undersøgelse,
København og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen af
en offentlig udstilling af geologisk materiale, bl.a. til
31 Årbog 1979
472 Universitetets årbog 1979
belysning af det danske riges geologiske forhold. Til
denne virksomhed over for offentligheden knytter sig
foredrag, publikationer, vejledning af museumspublikum
og samarbejde med andre museer og institutioner
for at udbrede kendskabet til geologi.
Det naturvidenskabelige fakultet tiltrådte i oktober
en enstemmig indstilling fra det bedømmelsesudvalg,
der blev nedsat i forbindelse med det ledige
professorat ved Geologisk Museum. Dr. phil. David
Bridgwater, GGU, blev indstillet til professoratet, og
ifølge beslutning i konsistoriums museumsudvalg
kan David Bridgwater udnævnes med tiltrædelse senest
I. januar 1981.
Museet omfatter den mineralogiske samling, den
petrografiske samling, den dynamisk-geologiske
samling, den stratigrafisk-phytopalæontologiske
samling, den invertebratpalæontologiske samling,
den vertebratpalæontologiske samling, samt skolesamlingstjenesten,
kemisk laboratorium og biblioteket.
Museets udadvendte virksomhed:
I museets OITentlige udstillinger er gennemført fornyelser,
ajourføring og udbygning af de eksisterende
samlinger. Der er blevet lavet en udstilling om flint
og dens dannelse, en udstilling om Helgolands Trias,
og en midlertidig udstilling om fossiler i relation
til en ny bog. En udstilling om Hawaii og en udstilling
om menneskets oprindelse, udvikling og indvandring
i Danmark er under forberedelse.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i provinsen,
er fortsat, og der er ydet bistand til følgende:
Fakse geologiske og kulturhistoriske Museum; Midtsønderjyllands
Museum, Gram; Møns Museum,
Stege; Odsherred Museum, Høve og Stevns Museum,
Højerup.
Museets udstillinger har været holdt åbne tirsdaglørdag
kl. 13-16, søndag kl. 10-12. Besøgstallet har i
åbningstiden været 14.170. Museet har været åbent
for et antal skoler og lignende uden for den normale
åbningstid, og 579 besøgende er i den forbindelse
blevet omvist. I dagene 27. og 28. oktober var der
»Åbent Hus« på Geologisk Centralinstitut i anledning
af Universitetets 500 års jubilæum. Besøgstallet
var ved denne lejlighed 2.260.
Museets populære foredragsrække har i foråret
behandlet emnerne: antropologens arbejde; menneskets
store samtidige: mammutten, uroksen, vildhesten
og hvalerne; aberne, vore nærmeste slægtninge;
menneskets udviklingshistorie; kan vi genskabe den
natur, der omgav vore forfædre? I efteråret var emnerne:
fra vulkanguder til vulkanobservatorier; jordskælvsforudsigelse;
fossile dinoflagellater; Kvanefjeldstunnelen
fra et mineralogisk synspunkt.
Museet har udført undersøgelser og afgivet udtalelser
til en lang række institutioner og forskere i indog
udland samt udlånt materiale til kolleger i ind- og
udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst af
videnskabeligt materiale. Dette er modtaget som gaver
eller i bytte fra privatpersoner eller institutioner,
ved køb eller gennem medarbejdernes egne indsamlinger.
Videnskabelige undersøgelser:
Den mineralogiske samling:
Lektor Ole V. Petersen har afsluttet arbejdet med
kornerupin (Kornerupin, en anden ædelsten fra
Grønland) og sammen med lektor Ole Johnsen og
lektor Aage Jensen, Institut for Mineralogi, afsluttet
endnu et arbejde over kornerupin (Giant crystals of
kornerupine). Ole V. Petersen arbejder fortsat, i
samarbejde med andre, med følgende mineraler: ancylit,
ussingit, rhabdophane og et nyt mineral fra
Illmaussaq.
Udover at have deltaget i ovennævnte arbejde om
kornerupin har Ole Johnsen i samarbejde med Henning
Bohse afsluttet et arbejde om helvin fra Ilimaussaq.
Sammen med.Kurt Nielsen, DTH, har
Ole Johnsen påbegyndt en krystalstrukturanalyse af
bøggildit, og endelig er et arbejde om lamprophyllit
fra Gardiner Intrusionen indledt i samarbejde med
Troels Nielsen.
Den petrografiske samling:
Lektor Niels Hald har fortsat arbejdet med tertiære
magmabjergarter fra det nordlige Østgrønland. I
samarbejde med B. Upton (Edinburgh) og H. Emeleus
(Durham) er udarbejdet en artikel »Tertiary
Volcanism in Northern East Greenland: Gauss
Halvø and Hold with Hope«. Sammen med J. Gutzon
Larsen, Institut for Petrologi, fortsætter Niels
Hald undersøgelserne af basalter fra den vestgrønlandske
fastlandssokkel, og sammen med S. Maaløe,
Bergen, fortsættes de eksperimentelle undersøgelser
af alkaline bjergarter fra havbunden omkring Jan
Mayen.
Lektor Asger K. Pedersen reviderede og har faet
trykt en afhandling om Al-armalcolit fra Disko. Han
har desuden afsluttet en afhandling om sulfidblebs
fra Disko. En række arbejder om reducerede bjergarter
fra Disko er under udarbejdelse. Sammen med C.
K. Brooks og D. C. Rex har han afsluttet en afhandling
om mafiske alkaline lavaer fra Østgrønland. Asger
K. Pedersen har sammen med Arne Noe-Nygaard
næsten færdigskrevet en afhandling om Bontekoe-
øen i Østgrønland og har sammen med Niels
Hald påbegyndt sammenskrivningen af et arbejde
om sure cummingtonitførende bjergarter fra NV-Island.
Asger K. Pedersen og Finn Ullf-Møller færdigInstitutter
473
karterede i sommeren 1979 kortbladet 69 V 2 i samarbejde
med GGU og foretog desuden rekognosceringer
i Vaigat området og omkring Arveprinsens
Ejland. Et manuskript er afsendt til trykning.
Prof. emer. Arne Noe-Nygaard afsluttede korrekturlæsningen
på bogen »Vulkaner«, som udkom 1.
juni hos Gyldendal, Han har derefter læst korrektur
på afsnittet om geologiens historie ved Københavns
Universitet, udgivet i anledning af dettes 500-årige
beståen: bd. 13 (s. 261-375); sidste korrektur blev
afleveret inden årsskiftet. Trykfærdigt manuskript
»En vårld i ståndig rorelse« er afleveret til red. Rolf
Edbergs bog om naturvidenskabens status i år 1980,
som forventes at udkomme næste år under samletitlen
»Hår år vi hemma«, (B. B. & Nordstedt och
Soner).
ralpalæontologisk oversigt og en ekskursionsvejledning.
Lektor Svend Funder har, sammen med fil. kand.
Christian Hjort, Lunds Universitet, foretaget kvartærgeologisk
feltarbejde for GGU i det allernordligste
Grønland i juni, juli og august. Resten af året er
gået med at bearbejde resultaterne fra denne og tidligere
somre i Øst- og Sydgrønland - dels med henblik
på udgivelse af kvartærgeologiske kort i GGU's
kortbladserie, og dels med henblik på at løse de
komplicerede stratigrafiske forhold i Østgrønland.
To manuskripter er indsendt til trykning »Ice age
plant refugia in East Greenland« (Palaeogeogr., Palaeoclimatol.,
Palaeoecol.) og, sammen med K.
Strand Petersen, »Glacitectonic deformations in
East Greenland« (Bull. geol. Soc. Denmark).
Den dynamisk-geologiske samling:
Lektor Poul Graff-Petersen har i samarbejde med
lektor Eric Steen Hansen, Botanisk Museum, fortsat
undersøgelsen af lichen-bevoksningens afhængighed
af mineralogi og geokemi på meteoriten Ella Island.
Sammen med lektor Ole Larsen, Institut for Petrologi,
har han udført en undersøgelse af en række proterozoiske
lersten fra Nordgrønland, og manuskript
herom er færdigt. Han har bistået prof. Arne Noe-
Nygaard i arbejdet med geologiens historie. Sammen
med lektor Peter Wagner, Botanisk Museum,
har han påbegyndt en undersøgelse af en forekomst
af oligocænt træ i Lillebælt ud for Lyngsodde.
Lektor Gunni Jørgensen har i samarbejde med
statsgeolog, dr. scient. h.c. Joannes Rasmussen,
Torshavn, fortsat kortlægningen af isens bevægelsesretninger
på Færøerne. Konservator ved det naturhistoriske
museum i Torshavn, Kristian Meitil, deltog
i feltarbejdet, der i år foregik på Streymoy med
rekognoscering på Eysturoy og Bordoy. En rapport
om feltarbejdets forløb og resultater er udarbejdet og
sendt til museet i Tårshavn. Hun har i tidsskriftet
Erzmetall (aet trykt en afhandling om Geologisk
Museums samling af gamle mine- og smelteovnsmodeller.
Den stratigrafisk-phytopalæontologiske samling:
Lektor Søren Floris har fortsat sine undersøgelser af
fossile koraller og andre coelenterater samt studeret
palæoøkologiske forhold i Danientid i Danmark. I
den forbindelse er foretaget rentegning af revideret
opmålingsmateriale vedrørende Fakse kalkbrud (fra
museets arkiv). Han har holdt foredrag på det tredie
internationale symposium over fossile cnidarier
(Warszawa) og indleveret en tilsvarende afhandling
til optagelse i et polsk tidsskrift. Han har til brug for
symposiet Cretaceous-Tertiary Boundary Events
(Københavns Universitet, 1979) udarbejdet en koDen
invertebralpalæontologiske samling og laboratorium:
Ved årets begyndelse udkom Treatise on Invertebrate
Paleontology, part T (Crinoidea) omfattende 3
bind (1027 sider). Heri er lektor Henning Wienberg
Rasmussen medforfatter til bind 1 og hovedforfatter
til bind 3. Endvidere udkom omkring årsskiftet
»Landskabsplan for Molsområdet«, udgivet af fredningsplanudvalget
for Århus Amt. Heri indgår afsnittet
Geologi (side 19-52) af Henning Wienberg
Rasmussen. I årets løb udkom 3. reviderede udgave
af Danmarks Natur, bind 1. Heri indgår afsnit om
undergrunden af Henning Wienberg Rasmussen. I
serien Gad's naturbøger er udkommet R. Moody
»Fossiler«. Den danske udgave er oversat og bearbejdet
af Henning Wienberg Rasmussen. Endelig
har Henning Wienberg Rasmussen udarbejdet en
oversigt over crinoider, asteroider og ophiurer i relation
til Kridt-Tertiærgrænsen. Denne oversigt er
publiceret i Cretaceous-Tertiary Boundary Events,
Symposium, vol. 1, side 65-71. Henning Wienberg
Rasmussen har fortsat præparation og bearbejdelse
af fossile krebsdyr fra Nugssuaq i Vestgrønland, og i
den forbindelse afsluttet beskrivelsen af fire arter
{Notocorystes sp., Hemioon n.sp., Ly ret dus n.sp. og Raninoides
glabra).
Lektor Finn Surlyk har til den Internationale
Geologkongres i Paris 1980 skrevet »Geology of Denmark
« samt en ekskursionsguide til Øvre Kridt og
Danien lokaliteter i Skåne og Danmark. Han har
været medarrangør af symposiet »Cretaceous-Tertiary
Boundary Events«, der afholdtes på Geologisk
Museum i september. Til denne lejlighed har han
skrevet en ekskursionsguide til Stevns Klint, samt en
afhandling om »Maastrichtian brachiopods from
Denmark«. Han har endvidere skrevet en afhandling
med titlen »Post-Paleozoic evolution of East Greenland
« i samarbejde med lic. scient. Lars B. Clemmensen
og cand. scient. Hans Christian Larsen,
GGU.
31
474 Universitetets årbog 1979
Han har sammen med Dr. V. Zakharov, Novosibirsk,
udarbejdet en større monografisk bearbejdelse
af den stratigrafisk vigtige muslingslægt Buchia fra
Østgrønlands Øvre Jura og Nedre Kridt. Et andet
arbejde om Buchia fra Andøy, der er den eneste Mesozoiske
lokalitet på Nordatlantens østkyst, blev også
afsluttet. Materialet til denne afhandling er indsamlet
af cand. real. Arne Dalland, Bergen.
I juni-august deltog han i GGU's ekspedition til
Nordgrønland og foretog her sammen med dr. John
Hurst, GGU, detaljerede sedimentologiske undersøgelser
af hele det nordgrønlandske flyschbælte fra
Hall Land i vest til Peary Land i øst. I maj foretoges
en uges feltarbejde på Bornholm, hvor Jydegård
Formationens fauna og sedimenter studeredes. Dette
projekt udføres i samarbejde med lic. scient. Nanna
Noe-Nygaard, Institut for Historisk Geologi og Palæontologi,
og støttes af SNF. Endvidere indsamledes
prøver til palæontologisk aldersbestemmelse i de
brogede Trias leraflejringer. Materialet er blevet undersøgt
af geolog F. Bertelsen, DGU, desværre uden
at give andet resultat end, at prøverne som forventet
var af Øvre Trias alder. Endelig har han anmeldt
»Ecology of Fossils« til Paleobiology, »Deep Water
Carbonates« til Bull. geol. Soc. Denmark og »Submarine
Canyons, Fans and Trenches« til Sedimentology.
Lektor Walter Kegel Christensen har faet publiceret
en oversigtsartikel med titlen »The Mid-Cretaceous
of Scandinavia« i Frankrig. Han har skrevet
en oversigtsartikel med titlen »Maastrichtian belemnites
from Denmark« til symposiet »Cretaceous-Tertiary
Boundary Events« og har sammen med Tove
Birkelund, Institut for Historisk Geologi og Palæontologi,
redigeret andet symposiebind (Proceedings)
til samme symposium, som blev afholdt i København
i september. Walter Kegel Christensen har
fortsat sine studier over Øvre Kretassiske belemniter
fra Nordvesteuropa, delvis i samarbejde med Dr.
M.-G. Schulz, Kiel og prof. F. Schmid, Hannover.
Et manuskript med titlen »Albian and Cenomanian
ammonites from the island of Bornholm« af Dr. W.
J. Kennedy, Oxford, Dr. J. M. Hancock, London og
Walter Kegel Christensen afventer den sidste afpudsning.
Konservator Sten L. Jakobsen har sammen med
J. S. H. Collins, London, publiceret et arbejde over
decapode krebsdyr fra Danmark.
Vertebratpalæontologiske samling og laboratorium:
Lektor Svend Erik Bendix-Almgreen har videreført
histologiske undersøgelser over Palæozoiske elasmobranchers
tandvævstyper og foretaget komparative
studier med lignende hårdvæv fra dipnoer, chimaerider
og actinopterygier. Han har endvidere undersøgt
et materiale af fossile vertebratrester, bl.a. forskellige
skæltyper formodentlig repræsenterende agnather.
Dette materiale stammer fra Nedre Palæozoiske lag
fra Vestgrønland.
Lektor Ella Hoch har færdiggjort bearbejdelsen
og beskrivelsen af et fuglefossil fra Messel, Vesttyskland,
og manuskriptet er antaget til trykning i festskriftet
for Dr. Hildegarde Howard, Los Angeles.
Efter en henvendelse fra Walid Yasin al-Trikiti, Iraq,
Ph. D.-studerende ved Cambridge University,
og i forbindelse med en symposierejse til England
beså Ella Hoch Walid Yasin's indsamlede knoglemateriale
fra en af ham selv særdeles omhyggeligt
udført udgravning på Umm an-Nar, Trucial Oman.
Udgravningen kan ses som en fortsættelse af de danske
arkæologers arbejde på Umm an-Nar. Knoglematerialet
herfra bearbejdedes af Ella Hoch. Da det
kræver et langsommeligt og grundigt forarbejde at
bestemme og beskrive et sådant materiale, vil det
være rimeligt, at den indvundne erfaring udnyttes i
videst muligt omfang. Ella Hoch accepterede at bearbejde
Walid Yasin's 40 kg knoglemateriale snarest
muligt, således at resultaterne kan indgå i den påbegyndte
afhandling om udgravningen.
Konservator Bente Bang har færdiggjort et arbejde
omhandlende fossilsamlinger og deres bevaring
under museale forhold. Der er lagt vægt på orientering
om fossilers meget forskelligartede karakter (kemisk
og fysisk) og naturlige bevaringsmåde, der er
bestemmende for deres tålsomhed ved opbevaring i
museale omgivelser. Manuskriptet er sendt til trykning
i SMN's håndbog »Opbevaringsforhold for museumsgenstande
«. Arbejdet er en udløber af undersøgelser
over fossile organokemiske sporstoffers nedbrydningsprocesser.
Hun har fuldført en serie konserveringsforskningsmæssige
undersøgelser af stærkt
udtørret, subfossilt benvæv. Undersøgelserne resulterede
i formuleringen af en ny konserveringsmetode.
Stipendiater:
Lic. scient. Lars Clemmensen har faet to arbejder
publiceret i årets løb. Et arbejde om triassiske søsedimenter
og palæoklima er blevet publiceret i Geol.
Rundsch. Et andet arbejde om eokambriske sedimenter
er blevet publiceret i Rapp. Grønlands geol.
Unders. Han har fortsat sit arbejde med Trias i Østgrønland
og har i forbindelse hermed skrevet en afhandling
sammen med Finn Surlyk og Hans Christian
Larsen, GGU, med titlen »Post-Paleozoic evolution
of the East Greenland Continental margin«. Afhandlingen
er sendt til trykning i Mem. Can. Soc.
Petrol. Geol. 7. Som afslutning på sine lithostratigrafiske
undersøgelser af Trias har Lars Clemmensen
desuden skrevet en afhandling med titlen »Triassic
lithostratigraphy of East Greenland between Scoresby
Sund and Kejser Franz Josephs Fjord«. AfhandInstitutter
475
lingen er sendt til trykning i Bull. Grønlands geol.
unders.
Lars Clemmensen har videreført sit samarbejde
med H. C. Schonwandt, Århus, og B. Thomassen,
Nordisk Mineselskab, København, om Perm-Trias
mineraliseringer i Østgrønland. En afhandling med
titlen »Stratabound copper-lead-zinc mineralisation
in the Permo-Triassic of East Greenland« er ved at
være klar til trykning. Han har desuden videreført
samarbejde med R. Steel, Bergen, og K. Abrahamsen,
Statoil, Stavanger, om en sedimentologisk undersøgelse
af æoliske sandsten på Arran, Skotland.
Sideløbende med sine undersøgelser af kontinentale
red-beds fra Perm-Trias har Lars Clemmensen fortsat
sine undersøgelser af eokambriske tilliter, dette
år på Newfoundland, og har videreført sine undersøgelser
af kvartære sedimenter, bl.a. i forbindelse med
en række Geologi 9 ekskursioner. Han har desuden
afsluttet en feltundersøgelse sammen med M. Houmark-
Nielsen af glaciolakustrine delta sedimenter
ved Kyndby, Nordsjælland.
Cand. scient. Finn Ulff-Møller har fortsat sine
studier af jern og sulfid-førende intrusive bjergarter
på Disko. Han har gennemført et mikrosondeanalytisk
program ved Nordisk Vulkanologisk Institut,
Reykjavik, i perioden 15. oktober til 31. december.
Finn Ulff-Møller besøgte i marts British Museum,
London, hvor han sammen med dr. A. J. Easton
gennemførte chlorineringsforsøg på jernmetal-separater
fra Disko. I samarbejde med GGU er han i
færd med at opbygge chlorinerings-faciliteter.
Cand. scient. Flemming Roth fortsatte indtil 15.
april sine undersøgelser over miocæne bardehvaler
fra Danmark og Frankrig. Komparative beregninger
med data fra hvirvler fra fossile former og fra recente
skeletter gjorde det muligt med ret stor sikkerhed at
bestemme positionen inden for hvirvelsøjlen af de 33
bevarede, men helt disartikulerede, hvirvler hørende
til skelettet af Mesocetus argilarius fra Gram-leret.
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Lektor Finn Surlyk er National Correspondent for
the International Association of Sedimentologists,
medlem af editorial board af tidsskriftet Sedimentology,
og medredaktør af tidsskriftet Palaeogeography,
Palaeoclimatology, Palaeoecology.
Publikationer:
Brooks, C. K., Pedersen, A. K. & Rex, D. C., 1979:
The petrology and age of alkaline mafic lavas
from the Nunatak zone of central East Greenland.
— Bull. Grønlands geol. Unders. 133: 28 pp.
Christensen, W. K., 1979: The Mid-Cretaceous of
Scandinavia. - Anns. Mus. Hist. Nat. 6: 6 pp.
Nice. [Publication date erroneously printed as
1976].
- 1979: Maastrichtian belemnites from Denmark. -
In: Birkelund, T. & Bromley, R. G. (Eds.): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events. I. The
Maastrichtian and Danian of Denmark: 42-44.
University of Copenhagen.
- & Birkelund, T. (Eds.) 1979: Cretaceous-Tertiary
Boundary Events. IL Proceedings. 262 pp. University
of Copenhagen.
Clemmensen, L.B., 1979: Triassic lacustrine redbeds
and palaeoclimate: The »Buntsandstein« of
Helgoland and the Malmros Klint Member of
East Greenland. - Geol. Rundsch. 68(2): 748-774.
- 1979: Notes on the palaeogeographical setting of
the Eocambrian tillite-bearing sequences of Southern
Peary Land, North Greenland. - Rapp.
Grønlands geol. Unders. 88: 15-22.
Floris, S., 1979: Metoder til proveniensbestemmelse
af forarbejdede stenarter. - Svendborg og Omegns
Museum 3: 157-162.
- 1979: Afsnit om Geologisk Museum (pp. 28, 75-
76) i »Nordens Museer 1976-1978« (159 pp.), udgivet
af Skandinavisk Museumsforbund, København.
- 1979: Maastrichtian and Danian corals from Denmark.
In: Birkelund, T. & Bromley, R. G. (Eds.):
Cretaceous-Tertiary Boundary Events. 1. The
Maastrichtian and Danian of Denmark: 92-94.
University of Copenhagen.
- 1979: Guide to Fakse Limestone Quarry. - In:
Birkelund, T. & Bromley, R. G. (Eds.): Cretaceous-
Tertiary Boundary Events. 1. The Maastrichtian
and Danian of Denmark: 152-163. University
of Copenhagen.
- 1979: Stevns Klints Geologi, 37 pp. — Amtscentralen
i Næstved for Stevns Museum, Højerup.
Funder, S., 1979: The Quaternary geology of the
Narssaq area, South Greenland. - Rapp. Grønlands
geol. Unders. 86: 24 pp.
Hoch, E., 1979: Reflections on Prehistoric Life at
Umm an-Nar (Trucial Oman) Based on Faunal
Remains from the Third Millennium BC. - South
Asian Archaeology 1977, Papers from the Fourth
International Conference on South Asian Archaeologist
in Western Europe, Naples 1979: 589-638.
Jakobsen, S. L. & Collins, J. S. H., 1979: Decapod
Crustacea from the Palaeocene of Zealand, Denmark.
- Proc. Geol Ass. 90(2): 61-64.
Jørgensen, G., 1979: Bergbau-Modelle im Geologischen
Museum von Kopenhagen. — Erzmetall
32(6): 293-295. Stuttgart.
Mazzi, F., Ungaretti, L., Negro, A. Dal, Petersen,
O. V. & Rønsbo, J., 1979: The crystal structure of
semenovite. — Amer. Miner. 64: 202-210.
Noe-Nygaard, A., 1979: Vulkaner. — Gyldendal.
Pedersen, A. K., 1979: A shale buchite xenolith with
476 Universitetets årbog 1979
Al-armalcolite and native iron in a lava from
Asuk, Disko, central West Greenland. - Contrib.
Mineral. Petrol. 69; 83-94.
- 1979: Basaltic glass with high-temperature equilibrated
immiscible sulphide bodies with native
iron from Disko, central West Greenland. — Contrib.
Mineral. Petrol. 69; 397-407.
Petersen, O. V., 1979: Kornerupin, en anden ædelsten
fra Grønland. — Dansk Gemmologisk Selskabs
jubilæumsskrift; 17-22.
Rasmussen, H. W., 1978; General features of Crinoidea
& Systematic description. — Vol 1 & 3 of;
Treatise of Invertebrate Paleontology. Part T
(Crinoidea) vol. 1-3; 1027 pp.
- 1978; Geologi — Afsnit side 19-52 i; Landskabsplan
for Molsområdet. Udgivet af Fredningsplanudvalget
for Århus Amt.
- 1979; Fossiler. - Dansk udgave af Richard Moody;
Fossils. Gads Forlag.
- 1979; Undergrunden. — Afsnit af Danmarks Natur,
bind 1, 3. udgave. - Politikens Forlag.
- 1979; Crinoids, asteroids and ophiuroids in relation
to the boundary. - In; Birkelund, T. & Bromley,
R. G. (Eds.); Cretaceous-Tertiary Boundary
Events. I. The Maastrichtian and Danian of Denmark;
65-71. University of Copenhagen.
Rolle, F., Koch, J. O., Frandsen, N. & Surlyk, F.,
1979; Jurassic environments in the Fenno-Scandian
Border Zone. Symposium Sédimentation jurassique
O. européen«. A. S. F. Publication spéciale
1; 15-31.
Surlyk, F., 1979; Maastrichtian brachiopods from
Denmark. - In; Birkelund, T. & Bromley, R. G.
(Eds.); Cretaceous-Tertiary Boundary Events. I.
The Maastrichtian and Danian of Denmark; 45-
50. University of Copenhagen.
- 1979; Guide to Stevns Klint. - In; Birkelund, T. &
Bromley, R. G. (Eds.); Cretaceous-Tertiary
Boundary Events. I. The Maastrichtian and Danian
of Denmark; 164-170. University of Copenhagen.
Ulff-Møller, F., 1979; New investigations of Tertiary
lavas and dykes in the area around Disko Fjord,
South Disko, central West Greenland. - Rapp.
Grønlands geol. Unders. 95; 30-34.
Specialeopgaver:
Jens-Ole Koch; En sedimentologisk undersøgelse af
den jurassiske lagserie i Fyledalen, Skåne.
Erik Nygaard; Maastrichtien-Danien grænsen i
Danmark.
Walter Kegel Christensen
Geografi
Geografisk institut
Geografisk centralinstitut omfatter Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi).
Kulturgeografisk Laboratorium B (bebyggelsesgeografi,
bygeografi og fysisk planlægning), Kulturgeografisk
Laboratorium C (almen kulturgeografi), Naturgeografisk
Laboratorium A (almen naturgeografi). Naturgeografisk
Laboratorium B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende feltstationer;
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-
Laboratoriet i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder
samt Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland.
Feltstationerne er åbne for videregående studerende
efter aftale med centralinstituttets bestyrelse.
Stab:
Der er pr. 31/12 1979 knyttet følgende stillinger til
instituttet; 4 profesorer, 21 lektorer, 1 adjunkt, 3 eksterne
lektorer, 5 stipendiater, 10 undervisningsassistenter
og 18 studenterinstruktorer. Teknisk-administrativt
personale; ialt 21, deraf 7 deltidsansatte.
Lokaleforhold:
Instituttet har i efteråret 1979 indviet en ny beboelsesfløj
på Skalling-Laboratoriet i Ho. Nybygningen,
der dækker 200 m2, indeholder faciliteter for indkvartering
og bespisning af 18 personer. Den nye
bygning betyder i første omgang stærkt forbedrede
faciliteter ved afvikling af de naturgeografiske og terrestrisk/
økologiske sommerkurser på stationen.
Samtidig åbnes der væsentligt bedre muligheder for
at anvende stationen til andre kurser og seminarer
uden for sommerperioden, ligesom de igangværende
forskningsprojekter, der har Skallingen som udgangspunkt,
i den øvrige del af året tilbydes betydeligt
forbedrede indkvarteringsforhold.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsaktiviteten ved Geografisk Institut har
igennem det forløbne år været tilknyttet et større
antal forskningsprojekter. De enkelte projekter er i
det følgende anført under de respektive laboratorier.
For aktiviteten som helhed har man ligesom de senest
foregående år iagttaget en klart stigende tendens.
En udvikling, der iøvrigt styrkes af, at instituttets
stab af videnskabelige medarbejdere gennem det
forløbne år er øget med fem forskningsråds/kandidat-
stipendiater. Som en direkte følge heraf er der en
bemærkelsesværdig aktivitetsstigning inden for områder
som; Sedimentationforholdene i Ho Bugt/Varde
A estuarium, jordbundsudvikling i moserne i SuInstitutter
477
så-regionen, regional udvikling i Mozambique og
fysisk planlægning. I relation til den stigende aktivitet
er det også karakteristisk, at stadig flere projekter
gennemføres som led i et samarbejde med institutter
inden for og uden for universitetet.
Med hensyn til forskningsaktiviteten i de kommende
år er det målet at fastholde den beskrevne
tendens.
Kulturgeografisk Laboratorium A
Forskningen centreres om økologisk kulturgeografi.
Gennem analyse af humane økosystemer, d.v.s. de
sider af kulturlandskabet, der er underkastet stof- og
energistrømme formidlet af menneskets påvirkning,
arbejdes der henimod en forståelse af udnyttelssystemernes
forsyningsevne og stabilitet i relation til bl.a.
produktionspresset på Jordens ressourcer.
En væsentlig del af laboratoriets arbejde består i
analyser af landbrugssystemer. På dette felt er følgende
projekter i gang: Indmark-udmarkssystemer i det
nordatlantiske område med studieeksempler fra
Færøerne og Skotland. - Græsningssystemer i aride
områder. — Landbrugsudvikling og migrationer i
Ghana, en undersøgelse, der er ført videre i en analyse
af diætsammensætning og opstilling af diætregioner
specielt med henblik på proteinforsyningen. -
Successioner af landbrugsmæssige udnyttelsessystemer
i Syditalien, dels deres kulturbetingede årsager,
dels deres økologiske konsekvenser for arealanvendelse,
produktion og bebyggelsesmønstre.
Det vestjyske kulturlandskabs udvikling i relation
til overgangen fra det selvforsynende landbrugssystem
over indgreb i den dertil hørende arealanvendelse
til det nutidige, industrialiserede landbrug. I
forlængelse heraf analyser af ældre og nye foderregnskaber
i relation til den lokale foderproduktion.
— Demografiske studier i relation til ressourcer på
generelt plan og i danske landdistrikter. Hertil knytter
sig migrationsanalyser og center-oplands-funktioner.
Teknisk støttes disse projekter af EDB-analyser og
Remote Sensing teknik, anvendt på landbrugssystemer.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Sofus Christiansen, Ole Hebin, Kr. Marius Jensen,
Henrik Jeppesen, Henning Mørch, Kjeld Rasmussen,
Anette Reenberg.)
Kulturgeografisk Laboratorium B
Projekt »Costs af Urban Growth«, a crossnational comparative
research project by »European Coordination
Centre for Research and Documentation in Social
Sciences«, Vienna Center. Projektets formål er
at måle og forklare omkostninger og goderne i forbindelse
med byvækst i forskellige europæiske samfundssystemer.
Under projektet arbejdes med bysystemteori
og planlægningsevaluering.
Trin 1, afsluttet, publiceres af Pergamon Press,
London 1980 under udgivelse. Trin 2, a, lst national
case study, Odense-functional urban region næsten
afsluttet, publiceres København 1980. b deltagelse i
arbejdsgruppe om »Urban System theory« ved Christian
Wichmann Matthiessen (3. møde 1980, rapport
ventes), c deltagelse i arbejdsgruppe om »Urban
Policy« ved Jan Magnussen (møde i marts 80,
forventet rapport sidst i 1980), d udvælgelse af 2nd
national case study under forberedelse.
»Erhvervsbygningsundersøgelsen«, en undersøgelse af
erhvervsbygningers genanvendelsesmuligheder og
økonomi. Financieret af Boligministeriet. Forprojekt
afsluttet i 1979.
»Servicestrukturen i Vestsjælland«. 1, del, De små byer,
afsluttet og raporteret i 1976. 2. del. De store
byer, afsluttet og rapporteret, 1979. 3. del. Oplandsanalyse,
forstudie udført i 1978 og rapporteret i »Slagelse
oplands undersøgelse« rapport fra Kulturgeografisk
Hovedfagskursus, Kbh. 1979.
»Hovedstadsregionens planlægning«. I forbindelse med
forberedelsen af et storbyseminar udføres en række
undersøgelser: a en undersøgelse af de administrative
niveauers magt og indflydelse i regionplanprocessen
(ved Jan Magnussen), b en undersøgelse af erhvervsudvikling
og lokalisering i hovedstadsregionen
(ved Christian Wichmann Matthiessen), c en
undersøgelse af udvikling og planlægning i de store
provinsbyer i hovedstadsregionen (ved Sten Engelstoft),
d en undersøgelse af arealkonflikter og interesser
i fredningsplanlægning i hovedstadsregionen
(ved Hans Kuhlman).
Fortsatte undersøgelser af dyrkningssystemer i det gamle
landbrug og spørgsmålet om omfanget af fællesskabets udbredelse
i Jylland. Projektet er en del af et internationalt
samarbejde.
Videregående studier over den økonomiske og sociale
lagdeling i den førindustrielle by og befolkningens boliglokalisering
i relation til byens morfologi.
Videregående studier over det middelalderlige bebyggelsesmønster,
herunder ødegårdsprocessen.
Analyse af de nordiske bysystemers udvikling 1960-75 med
hensyn til befolkning og erhverv. Analysen udføres på
grundlag af pendlingsoplande.
Rødovres udvikling 1901-76. Byvæksten i Rødovre
analyseres. Befolkningsudvikling, erhvervsudvikling
og arealudvikling er projektets hovedemne. Projektet
udføres i samarbejde med historikere og etnografer.
Mellemstore danske købstæders fremtid. Projektets formål
er gennem analyser af arealanvendelse og funktionssammensætning,
befolkningssammensætning
samt grundværdistruktur at vurdere ændringerne i
de centrale ældre byområder. Som 'case' behandles
udviklingen i Slagelse og Herning igennem de sidste
ti år.
478 Universitetets årbog 1979
Planlægningsteori og metode i relation til regionplanlægningen.
Projektet vil belyse forholdet mellem de intentioner,
der har ligget bag planlægningen og den
planlægning, der rent faktisk har fundet sted.
Planlægning og demokrati. Et studie over planlægningens
muligheder for at indgå direkte i den politiske
beslutningsproces. Herunder arbejdes med politologi
og planlægningsteori, belyst ved praktiske eksempler.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
John Allpass, Sten Engelstoft, Viggo Hansen, Niels
Kruse, Frits Larsen, Jan Magnussen og Christian
Wichmann Matthiessen.)
Kulturgeografisk Laboratorium C
Inden for rammerne af det overordnede forskningsprogram
over »Geografi og produktionsmåde« arbejder
laboratoriet med en række delprojekter.
Færøernes befolknings- og erhvervsudvikling. Projektet
har som mål at udforske de ændringer, som nye udviklingsbetingelser
for Færøernes territorialstruktur
medfører. Fiskeriet og fiskeindustrien er behandlet i
en rapport. Der arbejdes med en undersøgelse af den
nyere befolknings- og erhvervsudvikling samt en karakteristik
af hele bebyggelsessystemet med henblik
på en vurdering af bygdeudviklingsproblematikken
(fær.: bygdamenning).
Naturlige og sociale betingelser for produktions- og bebygge
Ises systemers udvikling. Historisk belyst ved eksempler
og materiale fra Færøerne.
Regional udvikling i Danmark, herunder især befolkningsspredningen,
den geografiske sociale arbejdsdeling
og de regionale indkomstforskelle.
Regional udvikling i Jugoslavien 1953-J975. Projektet
har indtil nu analyseret udviklingen i de regionale
indkomster, herunder også de personlige indkomster,
investeringernes regionale fordeling, den teknologiske
udvikling og beskæftigelses- og befolkningsudviklingen
på regioner. Dernæst er det målet specielt
at behandle den private landbrugsmæssige
småproduktion og visse udvalgte, særligt dårligtstillede
regioner.
Regional erhvervs- og indkomstudvikling i EF.
Med udgangsp&nkt i den opfattelse, at forståelse
af u-landenes problemer kun kan etablees gennem en
analyse af den kapitalistiske produktionsmådes internationalisering
og de skranker, det enkelte ulands
traditionelle samfundsformationer og dets specifikke
natur sætter for denne internationalisering,
påbegyndtes i 1979 et delprojekt om Mozambique.
Formålet med projektet er tosidigt: For det første at
undersøge, hvorledes Mozambique blev optaget i
den internationale arbejdsdeling, hvorigennem der
opbyggedes en afhængighed af Portugal og rep. Sydafrika.
For det andet at undersøge, hvilke skranker
denne position i den internationale arbejdsdeling
sætter for gennemførelsen af en nationalt centreret
udvikling, der også opfylder de politiske mål, Mozambiques
regering har defineret. I projektet lægges
specielt vægt på mulighederne for at udvikle
landbrugsproduktionen.
Geografiens idehistorie, en videnskabsteoretisk diskussion
af nyere geografiopfattelser.
(Videnskabelige medarbejdere laboratoriet: Thyge
Enevoldsen, Steen Folke, Rolf Guttesen, Frank
Hansen, Bue Nielsen).
Naturgeografisk Laboratorium A
Løbende undersøgelser fra Sermilik Stationen af klimatiske
og hydrologiske parametre med henblik på en
nøjere forståelse af de materialhusholdningsmålinger,
der siden 1930 og frem til nu er foretaget af
Mitdluagkat-gletscheren. Opbygning af model for
afstrømning og materialetransport som funktion af
klima.
Holsteinsborg kommune. Laboratoriet har en treårig
undersøgelse løbende vedrørende det naturgeografiske
indhold i kommunen med henblik på fredningsplanlægning.
Melville Bugten. På initiativ af Knud Rasmussen-
Fondet deltager laboratoriet i studiet af naturgeografiske
parametre centreret om sne og klima på
Tugtuligssuaq, Kap Seddon, i forbindelse med
Knud Rasmussen Mindeekspedition 1978-80. 1 1978
blev en hytte etableret og en selvregistrerende meteorologisk
station oprettet.
Modelområdet Blåvandshuk-Vejle. Her foregår basisforskning
vedrørende jordbundskartering og bonitering,
hydrologi og materialvandring samt lokalklima.
Vadehavet. Vade- og marskundersøgelseme. Der foregår
en række undersøgelser af sedimenttyper, fredningsplanlægning
på basis af flyfototolkning samt diverse
detailkarteringer (Skallingen). Ho Bugt er centrum
for metodestudier af sedimenttyper i et vadehavsmiljø
i kombination med tilsvarende studier af estuariet
Varde A. I samarbejde med NIOZ (Netherland's
Institute of Sea Research) og Institut fur Meeresforschung,
Bremerhaven, udføres hydrografiske undersøgelser
af hele Vadehavet, specielt med henblik på
suspenderet transport.
Suså-Vendebæk. Jordbundsgeografiske og hydrologske
undersøgelser af repræsentative moser i relation
til den økologiske virkning af vandindvinding i Suså-
Vendebæk området.
Snetaksering og snemålinger foretages i samarbejde
med Meteorologisk Institut. Detailundersøgelse af
snedækket på forskellige overfladetyper (Brøde
Skov), forsøg med anvendelse af satellitbilleder til
sneundersøgelser.
Nedbørsstudier med henblik på egenskaber ved nedInstitutter
479
børen, som har betydning for omfanget af jorderosion.
Samarbejde med Meteorologisk Institut.
Den danske naturvidenskabelige ekspedition til Patagonien
og Ildlandet 1978179 (to deltagere). Jordbundsgeografiske
og lokalklimatiske studier i fire tværsnit af
Andeskæden S for 40° sydlig bredde.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Børge Fristrup, Bent Hasholt, N. Kingo Jacobsen,
Henrik B. Madsen, Henrik Søgaard).
Naturgeografisk laboratorium B
Glacialmorfologisk-glacialsedimentologisk ekspedition til
Myrdalsjokull, Island, juni-august, som fortsættelse
af ekspeditionen i 1977. Som led i arbejdet er anskaffet
flyvefoto i 1.20.000 over området, optaget i
august-september.
Undersøgelserne skal bl.a. benyttes til sammenligningsgrundlag
for fortsatte undersøgelser af det
glaciale landskab i Danmark.
Den geomorfologiske kortlægning i Odsherred
(1:25.000) og af randmorænestrøget Knudshoved
Odde, Sydsjælland, og de submarine istidsdannelser
i Smålandsfarvandet er fortsat. Endvidere er undersøgelserne
af strukturer og retningselementer i moræneler
(till) fortsat på udvalgte sjællandske lokaliteter.
Udviklingen af en første teoretisk-empirisk model for
glacial sedimentologi og morfologi er sammenfattet i manuskript,
og feltkontrol af modellen er indledt (1979
ved Myrdalsjokull, Island). En matematisk simulering
af recente isskjolde og iskappers form og temperaturforhold
er påbegyndt. I forbindelse med planlagte
feltundersøgelser ved recente gletschere er kort
1:10.000 over gletscheren Hoybreen ved Hestbreepiggan
(umiddelbart nord for Jotunheimen) under
udtegning på Geografisk Instituts B 8 S. Undersøgelserne
vedrørende lichenometri og klimatisk geomorfologi
er fortsat.
Forekomst af fossile froststrukturer. Kortlægningen og
undersøgelsen af polygonjorde i Jylland ud fra flyfoto
er blevet fortsat. Typelokaliteter er udvalgt til detaljestudier.
I profiler i jorden studeres spaltestrukturer
med henblik på sandkile/iskile diskussionen.
Felterfaringer fra recente polygonområder på Disko
inddrages i denne diskussion. Flyfoto anvendes iøvrigt
til at efterspore termokarstprocesser, som har
påvirket overfladerelieflet og udformningen af dale.
Recente iskiler og klimaet. Gennem analyse af aktive
iskilers overflademorfologi er der fundet tegn på, at
iskiler kan bruges som indikatorer på klimaændringer
i arktiske områder. Analysematerialet udbygges
nu med flere repræsentative lokaliteter.
Icings i Vest- og Nordgrønland. Ved hjælp af flyfoto
og satellitbilleder er påbegyndt en undersøgelse af
perennerende flod- og kildeis i grønlandske permafrostområder.
Satellitbilleders anvendelsesmuligheder. Landsat- og
NOAA-billeder, optaget over Danmark og Sydsverige,
undersøges fortsat med henblik på deres anvendelsesmuligheder
inden for geovidenskaberne. I forbindelse
med registrering af vinderosion på danske marker
er især snepræget fygejord blevet undersøgt.
Samarbejdet med Laboratoriet for Fysisk Geografi,
Århus Universitet, om fremstillingen af modeller for
kornstørrelsesfordelinger er fortsat.
Det kystmorfologiske projekt: »Profiludvikling, sedimentsortering
og omsætning i relation til den dynamiske
påvirkning i den aktive del af kysten, Køge
Bugt« startede foråret 1978 og er gennemført som
planlagt. I de kystmorfologiske observationer indgik
meget hyppige (4-5 gange ugentlig) såvel topografiske
som dynamiske registreringer. Undersøgelsens
egentlige feltfase er afsluttet med udgangen af 1979,
og bearbejdningen af den meget store datamængde
er påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af 1980.
En foreløbig behandling af undersøgelsens data viser,
at centrale dele af projektets intentioner, nemlig
en belysning og tolkning af kystprofilets årstidsvariationer,
synes at kunne indfries. Isvinteren 1978-79 umuliggjorde
målinger i ca. 3 måneder. De indhøstede
projektdata havde primært til formål at belyse
grundforskningsmæssige problemer. Undersøgelsen
har imidlertid nu også faet en anvendelighedsdimension
i forbindelse med den af Miljøministeriet nedsatte
arbejdsgruppe vedr. råstofindvinding på søterritoriet.
Resultaterne fra ekspeditionen til Disko, Vestgrønland,
er blevet bearbejdet i 1979 og forventes
offentliggjort primo 1980. Arktisk-geomorfologiske
studier forventes intensiveret i forbindelse med udbygningen
af Arktisk Station i Godhavn og som følge
af, at naturgeografien nu er repræsenteret i styringsgruppen
for forsknings- og kursusaktiviteter ved
Arktisk Station.
Vadehavets morfologi. I den sydligste del af det danske
vadehav er der indledt en morfologisk-sedimentologisk
undersøgelse af vaderne uden for det projekterede
fremskudte dige. En registrering af vadernes
morfologi og sedimentologi inden digebygningen er
en nødvendig forudsætning for en bedømmelse af det
fremskudte diges betydning for områdets geomorfologiske
udvikling. Undersøgelsen udføres i tre målefelter,
der repræsenterer tre forskellige vadetyper.
Felterne er beliggende vest for Emmerlev Kiev, vest
for Frederikskog forland og umiddelbart nord for
grænsen. Inden for de enkelte felter omfatter undersøgelsen
linienivellement og sedimentanalyse. Undersøgelserne
af tidevandsrendernes morfologi er
fortsat på Skallingen og i Juvreprielen. De hydrografisk-
sedimentologiske undersøgelser ved Mandødæmningen
er videreført i samarbejde med Statens
Jordlovsudvalg.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
480 Universitetets årbog 1979
Ole Humlum, Margot Jespersen, Johannes Kriiger,
Hans Kuhlman, Jørgen Nielsen, Niels Nielsen, Erik
Rasmussen, Harald Svensson.)
Publikationer i 1979:
Forkortelse;
G. T. = Geografisk Tidskrift.
Bartholdy, Jesper: Sedimenttransport i Varde A's
estuarium. — Geografisk Institut. 83 s. + 11 s.
appendix.
— Selected Grain Size Distributions of Suspended
Sediments in Danish Waters. (Sammen med B.
Hasholt). — Euromech. 120. 3 s.
Breuning-Madsen, H.: Jordbundskartering og bonitering.
- Folia Geographica Danica, tom. X, no.
5. S. 0-203: Opbygning af et jordbundsklassificeringssystem
med særligt henblik på bonitering.
Christiansen, S.: 'Carrying capacity' and 'Potential
Crop Productivity' - Basic concepts in cultural
geography. — Geographia Polonica, 40: 217-223.
— On classification of agricultural systems — an ecological
approach. - G. T., vol. 78.
— Afsnittet om geografiens historie i Kbh. Univ.s
Jubilæumsskrift (sammen med Niels Nielsen og
N. Kingo Jacobsen).
Engelstoft, S. og Anita Lange: Om bymæssige bebyggelser
og byafgrænsning. — Geografisk Orientering
nr. 4, 1979.
Guttesen, R.: A Geographical explanation of certain
place-name combination. - Rural Landscape
Conference, Roskilde. 8 s.
— og J. Brandt: Changes of the rural landscape on
the Faroe Islands in the Middle Ages. - Rural
Landscape Conference, Roskilde. 13 s.
— Færøsk fiskeri og fiskeindustri i 70'erne. — Geogr.
Inst. 232 s.
Hansen, Frank: Introduktion til den økonomiske
Geografi I, IH, IV. - Kbh. 32 s.
— Notat om territorialstrukturbegrebet. - Kbh. 7 s.
— Regional Growth and Regional Problems under
Capitalism. — Kbh. 12 s.
Hansen, Viggo: Rural Land-use in North-West Jutland:
A contribution to the open field-common
field discussion. Paysages ruraux européens,
Rennes.
— Landbebyggelsen i kulturgeografisk forklaring. —
Nordisk Jordbrugsforskning, nr. 3. Helsinki.
Hasholt, B.: Selected Grain Size Distributions of
Suspended Sediments in Danish Waters. (sammen
med J. Bartholdy). - Euromech. 120. 3 s.
— Nogle morfologiske og hydrologiske forudsætninger
for udnyttelse af vandkraften ved Angmagssalik.
— Rapport til GTO og Angmagssalik Kommune.
19 s.
Humlum, O.: »Fluted moraine« på Omø-isbevægelsesretning
og aflejringsmåde. Dansk Geol. Foren.
Årsskrift for 1978, s. 15-22.
- Hornkees 1904. — Geogr. Orientering, 9:1, 13.
- Satellitfoto af Sønderjylland og Sydslesvig. -
Geogr. Orientering, 9:5, 137-139.
- Lofoten og Vesterålen, refugieteorien. - Geogr.
Orientering, 9:6, 184-185.
- Icing ridges: A sedimentary criterion for recognizing
former occurrence of icings. - Bull. geol. Soc.
Denmark, 28:1-2, 11-16.
Jacobsen, N. Kingo: Knud Rasmussen. - G.T., vol.
78, s. IV-XI.
- The Knud Rasmussen Memorial Expedition. -
Geojournal, s. IV-VH.
- Afsnittet om geografiens historie i Kbh. Univ.s
Jubilæumskrift (sammen med S. Christiansen og
Niels Nielsen). Bd. XIII. 90 s.
- Ekskursionsvejledning: »The Scientific Symposium
on Environmental Problems in the Waddensea-
Region«, Ribe. 47 s.
- Danske landskabsformer opdelt på naturgeografiske
regioner i »Representativa naturtyper och hotade
biotoper i Norden«. — Nordisk Ministerråd.
47 s.
- Knud Rasmussen Mindeekspedition. — Forskning
i Grønland, no. 1.
Jensen, Kr. M.: Kulturlandskabet i Borris og Sdr.
Felding — en kortbladsanalyse af et vestjysk landbrugssamfund
og en dokumentation for dets udvikling.
- G.T., vol. 78. (sammen med Ruth Helkiær
Jensen.)
Jespersen, M. og E. Rasmussen: Revision og nyskrivning
af afsnit om tidevandskysterne i »Danmarks
Natur«, bd. 4, Politikens Forlag.
Kriiger, J.: Structures and textures in till indicating
subglacial deposition. - BOREAS, 8. S. 323-340.
Magnussen, J.: »Urban Policy and Change in Denmark
«, Costs of Urban Growth, stage 1, CURBworking
document 2/77. — Bygeografisk Skriftserie
nr. 11. 33 s.
- »Serviceforsyningen i større byer«, Vestsjællands
Amtskommune. — Geogr. Inst. 43 s.
- »Servicestrukturen i Vestsjællands Amskommune,
2. del - de store byer«. — Bygeografisk Skriftserie
nr. 12. 43 s.
- »By- og regionforskning Status 1979«, Rapport nr.
3, 1979, fra udvalget vedr. By- og regionsforskning
nedsat af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
Kbh., maj 1979. 68 s.
- »An Approach to the Study of Urban Policies«. -
CURB working document 9/79, Kbh. 16 s.
Matthiessen, C. W.: »Urban Growth and Connected
Costs. Selected Examples, Denmark.« - 30 s. Vienna
Center.
- »The Functional Urban Region: Odense, 1950-
75.« — 41 s. Vienna Center.
Mørch, H.: Befolkningsbeskrivelse - noter til befolkInstitutter
481
ningsgeografi. - Laboratorium for kulturøkologi.
124 s.
Nielsen, Bue: Koloniseringen af Grønland; 4 artikler,
Geogr.Inst., 40 s.
- Udviklingen af BNP pr. indbygger i EF. - Kulturgeografiske
hæfter 14. 5 s.
- Boligforholdene i Grønland. - Kulturgeogr. hæfter
15. 10 s.
- Valggeografi. Geografisk Orientering nr. 5. 10 s.
Nielsen, Jørgen: Revision og nyskrivning af kystafsnittet
i »Danmarks Natur«, Politikens Forlag.
Nielsen, Niels; Ice-foot processes. Observations of
erosion on a rocky coast, Disko, West Greenland.
- Zeitschrift fur Geomorphologie, Neue Folge, Bd.
23, Band 3.
- Revision og nyskrivning af kapitler i Danmarks
Natur, bd. 4, kystafsnittene. Politikens Forlag.
Pejrup, Morten: Sedimenttransport og Hydrografi i
Ho Bugt. - Intern rapport, Geogr. Inst.
Rasmussen, Kjeld: A Mathematical Description of
an Infield-Outfield System. - G. T.; vol. 78. 10 s.
Reenberg, Anette: Ydre Hebrider - landbrugssystemets
udvikling i et marginalområde. - Geografibrlaget.
50 s.
Svensson, H.: Fossile terræn- og overfladeformer
dannet gennem termokarstprocesser. - 49 s. Rapport
til Det naturvid, forskningsråd.
- Guide to Field Conference on Frozen Ground
Morphology of Northeastern Fennoscandia. — 21
s. Coord. Comm. f. Perigl. Rés. (sammen med M.
Seppålå og R. Ahman).
Studerendes afsluttende specialeafhandlinger i 1979:
Andersen, Frans W.: Udvikl, tendenser i tre udvalgte
områder i DK.
Bartholdy, Jesper: Sedimenttransport i Varde A's
estuarium.
Bredsdorff, Axel: Træk af den internat, arb. deling/
afrikanske expl.
Christensen, Erik Hovgaard: Feriemønsteret i
Danmark.
Eller, Søren Hertel: Det aktualistiske princip i forb.
m. tolkning af det danske istidslandskab.
Enevoldsen, Thyge: Træk af den internat, arb. deling/
afrikanske expl.
Eriksen, Niels: Byudvikling/samfundsudvikling. Ex.
England.
Gundersen, Flemming: Arbejdskraft, teknologi og
prod. former
Hansen, Alan Michael: Kriseorienteret humanøkologi
og økol. kriser.
Hansen, Anja: Diættyper og disses økologi i Ghana.
Hansen, Egon: Den vestl. verdens jern- og stålmarkedsudvikl.
Hansen, Klaus Faurschou: Københavns bykerne —
ejerlejlighedslovens virkn.
Hansen, Ole Bent: OfTentlighed og medindflydelse i
lokalplanlægn.
Henten, Henrik Bjerre: Den regionale udvikl, proces
i Danmark.
Herskind, Søren W.: Ofientlig persontrafik, ex.
Hamburg.
Jensen, Erland Damgaard: Ændringer i dagligvarebutikkernes
udbredelse.
Jensen, Mikael: Træk af den internat, arb. deling/afrikanske
ex.
Jensen, Ivan Ebbesen: Byudvikling/samfundsudvikling
Ex. England.
Jørgensen, Peder Lohfert: Feriemønsteret i
Danmark.
Karlsen, Lasse: Træk af den internat, arb. deling/afrikanske
ex.
Karnov, Lars Erik: Afvandingsforholdene Ribe A's
nedbørsområde.
Nielsen, Claus Niller: Reg. prod. — og reproduktionsbetingelser,
ex. N. England.
Pedersen, Per O. Kaysen: Københavns bykerne —
ejerlejlighedslovens virkn.
Pejrup, Morten: Sedimenttransport i hydrografi i
Ho Bugt.
Persson, Inger-Margrethe: Kalundborg, en dansk
købstad år 1800.
Poulsen, Allan: Industriudvikling i Sierra Leone.
Rossini, Jørgen: Landbrugspotentiale, evapotranspiration
og vandbalance,
Rørdam, Hans Chr.: Reg. prod. - og reproduktionsbetingelser,
ex. N. England.
Sørensen, Poul J. Grønborg: Kystklassifikation -
danske kyster.
Thiim, Lars N.: Farum statsskovdistrik/naturfredning.
Thomsen, Thorkild: Sedimenttransport i et alluvialt
vandløb, baseret på bundtransportmålinger m.
radioaktive tracere.
Vedel, Anne Birgitte: Arbejdskraft, teknologi og
prod. former.
Henrik Søgaard
Øvrige naturvidenskabelige områder
1. Universitetets arktiske station Disko
Stationen ledes af en bestyrelse: Professor, dr. phil.
T. W. Bocher, dr. phil. B. Fredskild, professor, dr.
phil. M. Køie, lektor, dr. phil. Finn Salomonsen,
lektor, dr. phil. G. Høpner Petersen.
I årets løb er bestyrelsen ændret, idet følgende er
fratrådt: T. W. Bocher (l/l 1), M. Køie (l/l I), Finn
Salomonsen (1/2). Lektor, cand. scient. Niels
Nielsen tiltrådte 1/2.
482 Universitetets årbog 1979
Stab:
1 kandidatstipendiat, 1 forvalter (TAP), 1 skipper.
Forskningsvirksomhed:
Den til stationen knyttede kandidatstipendiat Reinhardt
Møbjerg Kristensen fratrådte stillingen pr.
31/6. Han har i årets løb afsluttet sine feltundersøgelser
af de varme kilders dyreliv på Disko med undersøgelser
af Kvandalen og det indre af Diskofjord
(Kuårnerssuit, Avdlaugissat) og Nordfjord (Kugssuaq).
Disse feltundersøgelser bestod af målinger af
de kemiske og fysiske parametre og blev foretaget i
samarbejde med Grønlands geologiske undersøgelse.
Der er indsamlet tardigrader fra højfjeldet og meiofauna
ved Flakkerhuk og Nipisat. Materialet undersøges
i samarbejde med dr. Arne Nørrevang, Institut
for sammenlignende Anatomi og dr. R. Bertolani,
Modena, Italien.
Der er indsamlet og hjemsendt materiale af blæksprutter
til cand. scient. Th. Kristensen, Zoologisk
Museum.
Cand. scient. Kaj Kampp har i sommer besøgt
stationen for at studere fuglefaunaen. Bl.a. blev nye
ynglefund af rosenmåge, amerikansk skærpiper og
canadagås registreret.
Stud. scient. Carsten Humlum opholdt sig på stationen
17/7-9/8 for at undersøge livscyklus hos den
circum-polære montane art Oxyria digyna (L. Hill.)
T. W. Bocher opholdt sig på stationen 9/8-16/8,
dels for at inspicere ombygningen af den gamle stationsbygning,
dels for at afslutte arbejdet med de
arktiske planters kønnede forplantning og kolonisering
(i samarbejde med J. Bocher, O. Mattsson, M.
Philipp og S. R. J. Woodell.)
Formændene for de statslige forskningsråd og repræsentanter
for Kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland besøgte stationen den
14/8, hvor T. W. Bocher på bestyrelsens vegne modtog
delegationen og orienterede om stationens aktiviteter.
Biblioteket har i årets løb modtaget ca. 300 numre
af tidsskrifter og et lignende antal særtryk fra sine
bytteforbindelser.
Ombygningen af den gamle stationsbygning blev
efter en licitation påbegyndt den 1/6 og arbejdet pågår
planmæssigt. Ombygningen har medført en midlertidig
indskrænkning af arktisk stations aktiviteter,
og den videnskabelige stilling opslås først ledig, når
ombygningen er afsluttet, formentlig i begyndelsen
af sommeren 1980. Under ombygningen bor forvalteren
i forskerboligen.
I årets løb har bestyrelsen haft en række forhandlinger
vedrørende en fremtidig udvidelse af arktisk
stations faglige aktivitetsområder.
Publikationer:
I serien »Publications from the Danish Arctic Station
on Disko Island, Greenland« er i årets løb
udsendt;
nr. 73. Prahl, Claus, 1979: Photosynthesis and respiration
of some littoral marine algae from Greenland.
- Phycologia, Vol. 18(12): 166-168.
- 74. Høpner Petersen, G., 1979: On the analysis of
dark fixation in primary production on computations-
J. Cons. Int. Explor. Mer, Vol. 38(3): 326-
330.
- 75. Woodell, S. R. J., 1979: Nesting of the American
Water Piper Anthus spinoletta rubescens
(Tunstall) at Godhavn, West Greenland. - Dansk
ornitol. For. Tidsskr. 73: 177-179.
- 76. Møbjerg Kristensen, Reinhardt, 1979: Nogle
observationer over sjældne fugle på Disko, Vestgrønland,
i 1976-77. — Dansk ornitol. For.
Tidsskr. 73: 181-184.
- 77. Nielsen, Niels, 1979: Ice-foot processes. Observations
of erosion on a rocky coast, Disko, West
Greenland. Z. Geomorph. N. F. 33(3): 321-331.
li. Fredskild, Niels Nielsen, G. Høpner Petersen
2. H. C. Ørsted Institutet
Stab:
2 lektorer, 37 teknisk-administrativt personale.
Forskningsvirksomhed:
H. C. Ørsted Instituttet huser 5 kemiske laboratorier,
2 fysiske laboratorier og 3 matematiske institutter.
Til H. C. Ørsted Institutet er knyttet en række
fællesafdelinger (trykkeri, centralværksted o.s.v.),
hvor egentlig forskning ikke dyrkes.
Derimod præsterer f.eks. centralværkstedet højt
specialiseret udviklingsarbejde.
En enkelt afdeling - EDB-afdelingen - adskiller sig
herfra, idet den udover sin service-funktion også - i
kraft af det videnskabeligt ansatte personale - har en
selvstændig forskning:
Udvikling af datamater og datamatnetværk
I forbindelse med afdelingens RC8000 anlæg er et
multimikrodatamatsystem under opbygning. Damaterne
i systemet udvikles her og udfører RC8000 instruktioner.
Multimikrodatamatsystemet skal set fra
et programmelsynspunkt optræde som en større maskine,
således at det set fra en brugers synspunkt er
Institutter 483
uvæsentligt, i hvilken datamat programmer faktisk
udføres.
I forbindelse med RC4000 anlægget er der færdigudviklet
et hierarkisk styret datamatnetværk baseret
på simple 8-bit mikrodatamater. Anvendelsesområdet
er styring af eksperimentelle opstillinger på
H. C. Ørsted Institutet, hvorved dataopsamling og
databehandling forbedres betydeligt. Det centrale
mikrodatamatsystem styrer her et netværk af decentrale,
lokale mikrodatamater, der er placeret ved de
enkelte eksperimenter og som foretager dataopsamlinger.
I forbindelse med ovennævnte projekter udføres
en del mindre projekter sammen med medarbejdere
fra kemisk centralinstitut.
Levetidsmålinger og beregninger på atomare systemer:
Den systematiske undersøgelse af levetider af anslåede
tilstande i atomare og ioniserede systemer er velegnet
til forudsigelse af levetider i højt ladede systemer.
Dette er af særlig interesse ved undersøgelserne
for anvendelse af kærnefusion til energifremstilling.
Det meste eksperimentelle arbejde til bestemmelse af
levetider anvender er ikke-selektiv eksitation, hvorved
henfaldskurverne far kaskadebidrag. Der arbejdes
med at udvikle simulationsmetoder til at analysere
henfaldskurver. Der samarbejdes med Kemisk
Laboratorium III, Fysisk Laboratorium II, begge
H. C. Ørsted Institutet, Det Fysiske Institut, Århus
Universitet og Fysisk Institut, Lunds Universitet om
at kombinere teoretiske overvejelser med eksperimentelle
målinger for at skabe en rimelig overensstemmelse
mellem teoretiske og målte levetider for
alle simplere atomare og ladede systemer.
Et særligt problem ved beregning af levetider er
den såkaldte konflgurationsvekselvirkning d.v.s. at
en anslået tilstand må beskrives ved mere end en
konfiguration. I samarbejde med University of York
arbejdes der på at udvikle nye metoder, der på simpel
måde kan inddrage konfigurationsvekselvirkningen
i beregningerne.
Publikationer:
Lindgård, Anders, 1979; p - A time-sharing operating
system for laboratory automation. - Software-
Pract. & Exper. 9, 871-976.
Moss, R. and A. Lindgård, 1979: Parametric Sline
Curves in Integer Arithmetic Designed for use in
Microcomputer Controlled Plotters. - Comput. &
Graphics 4 51-61.
Hultberg, S., L. Liljeby, S. Mannervik, E. Veje and
A. Lindgård, 1979: Extraction of lifetimes from
beam-foil decay curves. - I. Phys. (France) 40,
Cl-155-156.
L. Sarholt-Kristensen
484 Universitetets årbog 1979
B. Samarbejde med eksterne institutioner
1. Det kgl. bibliotek og Universitetsbibliotekets
1. og 2. afdeling
Det kongelige bibliotek:
Samarbejde med Københavns Universitet:
Til Fællesudvalget til varetagelse af samarbejde mellem
Københavns Universitet, Det kongelige Bibliotek
og Universitetsbiblioteket, nedsat af Ministeriet
for kulturelle anliggender er der efter indstilling fra
universitetet udpeget nye fakultetsrepræsentanter.
Udvalget består herefter af følgende universitetsrepræsentanter;
Lektor Henrik Bang, lektor Flemming
Guttier, prof. dr. Viggo Hansen, afdelingsleder Ole
Jacobsen, lektor dr. Martin Schwarz Lausten, lektor
Finn Berg Rasmussen, prof. dr. E. Snorrason, prof.
dr. E. Spang-Hanssen, lektor John Strange og seniorstipendiat
Svend Tychsen. Biblioteksrepræsentanterne
i udvalget er rigsbibliotekar Palle Birkelund
(formand), kontorchef Pierre Bigandt, overbibliotekarerne
Torben Nielsen og Kell Prehn samt førstebibliotekarjacob
Thomsen.
Fællesudvalget har behandlet Bibliotekskommissionens
Udkast til betænkning og afgivet en udtalelse
til kommissionen, hvori fællesudvalget udtaler sin
betænkelighed ved det i udkastet fremlagte forslag
om et biblioteksdirektorat og et biblioteksråd, der
både omfatter folkebiblioteker og forskningsbiblioteker,
i særdeleshed fordi forslaget medfører en uheldig
ressortmæssig adskillelse mellem højere uddannelsesinstitutioner,
herunder institutbiblioteker, og disse
institutioners hovedbiblioteker.
Det kongelige Biblioteks instituttjeneste, der varetager
katalogisering og anden biblioteksteknisk bistand
for de teologiske, samfundsvidenskabelige og
humanistiske institutbiblioteker, har i 1979 katalogiseret
22.487 bøger og ved bogbilsservice udbragt
12.418 bind fra Det kongelige Bibliotek til institutterne.
Inden for rammerne af bibliotekets undervisningsprogram
er der afholdt undervisning i litteratursøgning
og biblioteksbenyttelse for grupper af
studerende inden for følgende fag; Engelsk, spansk,
tysk, teologi, kultursociologi, arkæologi, kunsthistorie,
østasiatisk antropologi/etnologi, kinesisk-japansk,
klassisk filologi og musik.
Undervisningen gives af bibliotekets fagreferenter
for de pågældende fag og arrangeres af Kontakt- og
Oplysningsafdelingen, der en gang om året henvender
sig til studienævnene derom.
Kollektiv styreform:
Tidligere tiders hierarkiske ledelsesformer afløses i
disse årtier stadig mere af kollektive ledelsesformer.
Således arbejder forskningsinstitutionerne under
Undervisningsministeriet idag med kollektive styrelsesordninger,
og Kulturministeriet har i nogle år arbejdet
med gennemførelsen af tilsvarende ordninger
for sine institutioner. Nationalmuseets foreløbige demokratiske
struktur er blevet endeligt stadfæstet i
december 1978 og Kulturministeriet har i februar
1979 indkaldt forslag i første omgang fra Rigsarkivet,
Det kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket
og Statens Museum for Kunst til nye styrelsesordninger
med udgangspunkt i cirkulæret om Nationalmuseets
organisation.
Det kongelige Bibliotek er vel forberedt til arbejdet
med den nye styrelsesordning, idet biblioteket
efter et udvalgsarbejde igangsat så tidligt som i 1970
og efter afsluttende urafstemning blandt personalet
om flere konkrete forslag allerede i marts 1977 fremsendte
et forslag til ministeriet.
Bogtyverier:
På grundlag af Rigsrevisionens rapport og Rigsbibliotekarens
bemærkninger dertil har statsrevisorerne
påtalt, at biblioteket i for ringe grad har haft opmærksomheden
henvendt på sikringen af samlingerne,
samt at man ikke hurtigere og mere effektivt har
reageret på de konstaterede mangler. Statsrevisorerne
har samtidig erkendt, at biblioteket i en årrække
har virket under utidssvarende og utilstrækkelige vilkår,
samt taget i betragtning, at der er en modsætning
imellem at virke som et publikumsvenligt bibliotek
med en del af bogmassen i konstant udlånscirkulation
og bevaringsmæssige opgaver. Kulturministeren
har erklæret sig enig med statsrevisorerne,
samt i overensstemmelse med disses henstilling besluttet
at nedsætte et udvalg, der skal have til opgave
dels at følge den besluttede revision af ældre dele af
Det kongelige Biblioteks bogsamlinger, dels at vurdere,
om de gennemførte brand- og tyverimæssige
sikringsforanstaltninger er tilstrækkelige samt overveje
og eventuelt foreslå sådanne ændringer i Det
kongelige Bibloteks organisation og forretningsgang,
som skønnes at være af betydning for samlingernes
sikkerhed.
Forfremmelsesruevn:
I henhold til Finansministeriets bekendtgørelse af 2.
februar 1977 om forfremmmelsesnævn i staten er der
Institutter 485
oprettet et forfremmelsesnævn ved Rigsbibliotekarembedet.
Nævnet skal behandle ansættelser i alle
statstjenestemandsstillinger, hvortil avancement efter
gældende bestemmelse finder sted efter opslag.
Forfremmelsesnævnet er et rådgivene organ, som afgiver
vejledende udtalelser til den myndighed, som
indstiller om udnævnelsen, d.v.s. til Rigsbibliotekaren.
Nævnet består af seks medlemmer (med deres
suppleanter), heraf tre repræsentanter for ledelsen
og tre repræsentanter for centralorganisationerne.
Magasinproblemer:
En stor del af bibliotekets samlinger ialt ca. 45% - er
placeret i 8 depoter spredt over Storkøbenhavn, og
det siger sig selv at dette er årsag til store vanskeligheder
for biblioteket.
Trods de eksterne depoter, lider biblioteket imidlertid
fortsat af en meget alvorlig pladsmangel. Ved
udgangen af 1980 vil den ledige reolkapacitet været
opbrugt.
Samtidig med at de nye depotrum udenfor huset
har kunnet tages i brug, er der nemlig sket en forringelse
af hyldekapaciteten i huset. Dette skyldes krav
fra Arbejdstilsynet samt nødvendige ændringer i forbindelse
med modernisering af varme- og elanlægget.
Nettoresultatet har i perioden 1966-79 været at
tilvæksten i hyldeplads i depoterne lige akkurat
holdt trit med tilvæksten af bøger, ialt ca. 22 km.
For tiden søges der efter yderligere depotplads.
Denne nødløsning er beklageligvis den eneste som
kan realiseres hurtigt nok til at sammenbruddet kan
undgåes.
Ny administrationsfløj:
I december 1979 blev det første afsnit af Det kongelige
Biblioteks udbygningsprogram taget i brug. Derved
har biblioteket vundet 563 m2 indad uden hverken
at tabe eller vinde udad, da bygningen er placeret
inde i bibliotekets vestre gård og ikke til at se
udefra.
Nederst i een 6 etager høj bygning er der placeret
et to-etagers boks-magasin med kompakt-reoler og
fuldt klimaanlæg. Her vil bibliotekets største sjældenheder
blive placeret, ialt ca. 1.000 hyldemeter
kostbarheder og nationale klenodier. De øvre etager
rummer administrationskontorer for Det kongelige
Bibliotek og Rigsbibliotekarembedet.
Den oprindelige plan om yderligere en etage, hvor
Orientalsk afdelings kontor var tænkt indrettet, har
desværre ikke kunnet realiseres af æstetiske grunde!
I 1980 skal fortsættelsen af denne »indre udbygning
« færdigprojekteres, bl.a. med nye magasinafsnit
i de indre gårde.
ECSSID - Contact point:
Det kongelige Bibliotek er blevet registreret som
»contact point« for ECSSID (European cooperation
in social science information and documentation).
ECSSID hører institutionelt hjemme under »The
European Coordination Centre for Research and
Documentation in Social Sciences« (The Vienna
Centre), som igen er en autonom organisation under
»The international Social Science Council«.
Centrets formål er at fremme forskningsmæssigt
samarbejde mellem samfundsforskere fra Øst- og
Vesteuropa specielt med henblik på tvær-nationale
og komparative studier, ligesom det også har til opgave
at fremme udviklingen af samfundsvidenskabelige
informations- og dokumentationstjenester.
ECSSID projektets formål er at udbygge et europæisk
samfundvidenskabeligt informationsnet, baseret
på nationale centre (eller focal points), der er
ansvarlige for en komplet registrering af publicerede
arbejder og pågående forskning inden for samfundsvidenskaberne
som helhed, med udarbejdelse af abstracts
og emneindexer efter ét fælles internationalt
deskriptorsystem. Det kongelige Bibliotek har ikke
f.t. ressourcer til at påtage sig en sådan opgave på
nationalt plan, men er blevet tilknyttet projektet som
contact point, det vil sige som en institution, hvor
man kan henvende sig angående information om
dansk samfundsvidenskabelig forskning.
I forbindelse med ovennævnte har Det kongelige
Bibliotek ansøgt DANDOK (Dansk udvalg vedrørende
videnskabelig og teknisk information og dokumentation)
om etablering af en særlig referencegruppe
for samfundsvidenskabelig information og en sådan
gruppe vil antagelig kunne træde i funktion i
1980.
Kvinfo: Information for kvinde- og kønsforskning:
Takket være et tilskud fra tipsmidlerne, der er bevilget
efter anbefaling fra Dansk Kvindesamfund, er
Det kongelige Bibliotek blevet i stand til at påbegynde
en særlig oplysningstjeneste for kvindeforskning,
og det er ved et møde mellem Rigsbibliotekaren og
repræsentanter fra en række relevante organisationer
blevet besluttet, at man i de første år - indtil en
bevilling på finansloven kan opnås — vil søge den
daglige drift finansieret dels fra tipsmidlerne, dels fra
forskellige fonds.
Tjenestens overordnede formål er at medvirke til
at støtte og koordinere kvindeforskningen i Danmark.
I sit daglige virke skal tjenesten dække behovet
for dokumentation, fremskaffelse af litteratur og
informationsvirksomhed iøvrigt, ikke alene for kvindeforskere,
men for brugere i almindelighed. Fra
midten af december 1979 er der indrettet læsestue
for interesserede med adgang til bibliografier, kata486
Universitetets årbog 1979
loger og emnekartoteker, og her opbygges gradvist
en samling af feminologiske håndbøger og tidsskrifter.
ED B-dokumentations tjenes te:
Efter en begyndelsesfase over halvandet år med
forskningsrådsstøtte overgik bibliotekets edb-dokumentationstjeneste
til ordinær status, hvilket medførte,
at brugerne selv må betale de direkte udgifter
ved edb-litteratursøgning,medens biblioteket dækker
de indirekte udgifter. Man kunne frygte, at brugerafgiften
ville give så fa lånere lyst til at søge, at
tjenesten i realiteten ikke kunne videreføres. Det er
derfor opmuntrende, at der i 1979 er gennemført ialt
49 emnesøgninger for brugerne. Dette er ganske vist
et betydeligt lavere tal end de 164 emnesøgninger,
som blev gennemført i den foregående halvandetårsperiode,
men det svarer dels til lignende erfaringer
fra andre dokumentationstjenester, der er overgået
til brugerafgift, og det er dels tilstrækkeligt højt til, at
tjenesten kan fortsætte og videreudvikles. Søgningerne
er stort set gennemført inden for fagene psykologi
og sociologi, men tjenesten omfatter desuden fagene
historie, lingvistik, filosofi, økonomi, politik og musik.
Fra bibliotekets side er der stillet et mindre beløb
til rådighed for øvelseskørsler, til hvilke man i et
vist omfang anvender brugeremner.
Musikdramatisk materiale:
Gennem de senere år har der indenfor nordiske teater-
og operakredse været en voksende interesse for
de store samlinger af musikdramatisk materiale, der
ligger spredt rundt om i nordiske biblioteker, musikakademier
og teatre.
Desværre er dette materiale oftest ufuldstændigt
registreret, hvilket er til stor gene for operahuse og
teatre og for den musikvidenskabelige forskning.
Efter en henvendelse til Det kongelige Bibliotek og
tilsvarende institutioner har Nordisk Teaterlederråd
anbefalet et projekt vedrørende registrering af den
store mængde trykte og håndskrevne stemmer og
partiturer af musikdramatisk karakter, der findes i
nordiske samlinger. Med støtte fra NORDINFO er
en prøveregistrering af musikdramatisk materiale på
Det kongelige Bibliotek blevet gennemført, og NORDINFO
har bevilget førstebibliotekarerne Annika
Salomonsen og Eva-Brit Fanger 120.000 fmk. til udarbejdelse
af et manual for samnordisk registrering
af musikdramatisk materiale.
H. C. Andersen-prisen:
H. C. Andersen-Samfundet har uddelt H. C. Andersen-
Prisen for 1979 til tre udgivere af H. C. Andersens
dagbøger på Det kongelige Bibliotek: fhv. førstebibliotekar
Kåre Olsen, forskningsbibliotekar
Helga Vang Lauridsen og forskningsbibliotekar Kirsten
Weber.
Ved overrækkelsen udtalte Niels Birger Wamberg
bl.a.: »Udgivelsen af H. C. Andersens dagbøger er
noget nær et mirakel - i videnskabeligt regi. De tolv
bind må umiddelbart vurderes som den mest imponerende
bedrift i Andersen-udgivelsernes i forvejen
imponerende historie. Takket være udgivernes kyndighed
og utrættelighed ligger dagbøgerne nu foran
os, hele historien. »Forbi, forbi, og det blive alle Historier!
»Kun ikke Andersens«.
Overrækkelsen fandt sted på Carlsbergs Museum
den 2. april på 174 års dagen for digterens fødsel.
Prisen består af 1.000 kr. og en sølvmedalje.
Ordbogsmedarbejdeme flytter:
De, der husker læsesalen før midten af 1950erne, vil
erindre, at de forreste og midterste borde til højre
var reserveret nogle herrer og damer, der arbejdede
trofast årti efter årti - redaktører og assistenter ved
Ordbog over det danske sprog (ODS I-XXVHI 1918-
56). Staben mindskedes og opløstes, da værket var
afsluttet, men arbejdet på et supplement begyndte
kort efter. Midt i 60erne skulle det gamle ordbogsrum
ved læsesalsgalleriet bruges til læseapparater,
og ordbogens seddelkasser måtte flyttes. Gennem
årene blev der flyttet et par gange, i 1972 til kontoret
i C 17, der i nogle år havde rummet en del af Håndskriftsafdelingens
personale. Det kongelige Bibliotek
behandlede sit stedbarn godt, dvs. ikke værre end
husets egne børn!
Men pladsmanglen er som bekendt stadig forværret,
og sidste vinter måtte Det kongelige Bibliotek
meddele Det danske Sprog- og Litteraturselskab, at
supplementets medarbejdere med egne og lånte materiale-
og bogsamlinger ikke længere kunne huses i
biblioteket. DSL har ikke muligheder for selv at give
plads for dette arbejde, og man modtog derfor med
taknemmelighed Universitetsbibliotekets 1. afdelings
tilbud om at huse ODS- medarbejdere på dette
biblioteks læsesal.
Middelalderlige pavebreve:
Biblioteket har udgivet en af Herluf Nielsen udarbejdet
samling af regester til håndskriftet. Ny Kgl.
Saml. 1829, der indeholder 450 brevformularer fra
pave Urban VI's tid (1378-89). Den foreliggende
udgivelse af regester til brevformularerne yder et væsentligt
bidrag til belysning af den pavelige administration
i datiden og har således betydelig interesse
for international middelalderforskning. Formularformen
indebærer, at navne og dateringer i en række
tilfælde er helt eller delvis udeladt, og bl.a. af denne
Institutter 487
grund har fremlæggelsen forudsat særlig kyndighed
fra udgiverens side.
Erhvervelser:
Afdelingernes erhvervelser er fyldigt omtalt i de løbende
numre af Meddelelser fra Rigsbibliotekaren.
Her skal blot fremhæves følgende: Harald Herdals
privatarkiv; Professor C. A. Bodelsens efterladte manuskripter
og samlinger; Hans Scherfigs efterladte
papirer (breve, personalia, forskellige tryksager, manuskripter,
optegnelser, tegninger m.v.); Thomas
Dinesens arkiv, arkivet indeholder papirer vedrørende
Karen Blixen samt det Dinesenske familiearkiv
omfattende materiale vedrørende officererne og forfatterne
A. W. Dinesen, Wilhelm Dinesen (»Boganis
«) m.fl. og endelig Thomas Dinesens personlige
arkiv; Som gave fra Jurisch legat nogle betydningsfulde
autografer af Carl Nielsen i tilknytning til en
stor samling breve og postkort. Blandt autograferne
fremhæves blyantpartituret til 1. og 3. sats af »Sinfonia
semplice«. Carl Nielsens sjette symfoni samt et
rettelsesblad til partituret af dirigenten og violinisten
Emil Telmånyi. »Sinfonia semplice« er den sidste af
Carl Nielsens store, symfoniske arbejder. Symfoniens
2. og 4. sats var allerede i bibliotekets eje, og
erhvervelsen af 1. og 3. sats har derfor særlig interesse;
En bogsamling på 240 titler om japansk N6-
teater; Ca. 150 bind koreansk litteratur som gave fra
Kulturministeriet i Seoul; En meget stor samling dias
med topografiske motiver samt 20 albums med ca.
4.000 tegninger med topografiske motiver udført af
fhv. overassistent, kunstmaler Frands Thorvald
Frandsen, gave fra teatermaler og scenograf Søren
Frandsen; Ca. 2.000 pressefotografier vedrørende
bl.a. Danmark under 2. verdenskrig, gave fra Udenrigsministeriets
Pressetjeneste.
Personalia:
Førstebibliotekaren for Udenlandske afdeling, André
Nicolet, er den I. september afgået på grund af
alder.
Besøg:
Blandt bibliotekets mange gæster kan nævnes: Den
peruvianske ambassadør, Antonio Belaunde; Marian
Ginman, generalsekretær for NORDINFO; Johannes
Hyltoft, leder af konserverings- og indbindingsafdelingen
ved The Smithsonian Institution;
Wirkl. Hofrat Dr. Franz Kroller, Bibliotheksdirektor
der Universitåt Graz; afdelingsleder, dr. Peter Genzel,
Deutsche Staatsbibliothek, Berlin, DDR; direktør
for The Central National Library Seoul, Korea,
Chon-Song Heang sammen med Chief Librarian
Ryeong-Wan Jeon; Chen-Ku Wang, Director ofThe
National Central Library, Taipei, Taiwan, Republic
of China; 60 deltagere i IFLA-kongressen 1980; Direktøren
for Tokai Universitetsbibliotek; General
Director for Archaeology and Libraries Isma'il ibn
'Ali al'Akwa' og Nationalbankdirektør Muhammad
al-Radi, Nordyemen; den koreanske ambassadør
Myong-Jin Im og kulturattaché Song-Su Park; en
gruppe deltagere i Videnskabernes Selskabs middelaldersymposium
i anledning af universitetsjubilæet,
der fik forevist Saxo-manuskripter; forfatteren Grethe
Heltberg; dr. Schmuel Sever, Director of the Library
and Library Studies, University of Haifa; fungerende
ambassadør, kulturattaché Jeno Mognår,
den ungarske ambassade; en gruppe udenlandske
balletforskere, -skribenter og journalister, der så Det
kongelige Biblioteks kildemateriale til August Bournonvilles
værker; forfatteren William Heinesen.
Udstillinger:
Af forhalsudstillinger har biblioteket i 1979 arrangeret
følgende: I serien af udstillinger om nutidige forfattere
en udstilling om Elsa Gress, fortrinsvis med
materialer fra bibliotekets Elsa Gress-arkiv. Udstillingen
blev åbnet af kulturministeren; en udstilling
om Danske Forskere igennem 500 år i anledning af universitetsjubilæet
bl.a. med en rekonstruktion af Ole
Rømers observatorium i Vridsløsemagle, udarbejdet
af Claus Thykier; en sommerudstilling om Polarforskeren
Knud Rasmussen på grundlag af Håndskriftsafdelingens
Knud Rasmussen-arkiv; i anledning af
Oehlenschlåger-jubilæet en udstilling om Adam
Oehlenschldger Endvidere er ved en mindre udstilling
blevet vist 25 bogarbejder fra 1978, som af Foreningen
for Boghåndværk er udvalgt som særligt bemærkelsesværdige
med hensyn til boghåndværksmæssig kvalitet.
Af vandreudstillinger har biblioteket i anledning
af børneåret sammen med Danmarks Biblioteksforening
produceret en om Børn i Arbejde, der foreløbigt
er bestilt til cirkulation i en fjerdedel af danske folkebiblioteker.
Statistik:
For perioden 1.4-31.12.1978 kan anføres følgende
statistiktal: Budgettet (incl. rigsbibliotekarembedets
fællesforanstaltninger) var på 36.482.871 kroner.
Personalet bestod af 332 heltids personenheder fordelt
på personalegrupperne som følger: 60 forskningsbibliotekarer,
68 bibliotekarer og 204 tekniskadministrative
medarbejdere. Bibliotekets bogbestand
er på ca. 2.300.000 bind svarende til 75.000
hyldemeter. Antallet af løbende udenlandske periodica
var på 11.857 og der blev indkøbt 12.225 bøger
til Udenlandske afdeling. Den danske accession bestod
af 21.597 bind (hvortil kommer 48.000 småtryk)
32 Årbog 1979
488 Universitetets årbog 1979
og antallet af løbende danske periodica og serier var
på 6.510. Disse tal afspejler den løbende reduktion af
bibliotekets ressourcer, som følger af den statslige
nedskæringspolitik. Den samlede nominelle budgetstigning
har ikke kunnet dække stigningen i lønudgifterne
og de øvrige konti har derfor måttet nedskæres
væsentligt, ligesom bibliotekets personaleressourcer
udover vagtmandskab er beskåret med 9
personenheder i perioden 1976/1977-1978. I samme
periode er antallet af udenlandske boganskaffelser
faldet med 36% svarende til ca. 16.000 bøger årligt,
og antallet af løbende udenlandske periodica er faldet
med 536 eller 4%.
Den stærke nedadgående tendens for anskaffelsen
af udenlandsk faglitteratur inden for bibliotekets
områder er således fortsat, og da en tilsvarende tendens
ikke gælder for bogproduktionen, der skal dækkes,
må udviklingen betegnes som en dramatisk forringelse
af bibliotekets muligheder for at imødekomme
offentlighedens behov for udenlandsk faglitteratur.
Vedrørende indbindingen er antallet af indbundne
bøger over de tre finansår faldet med 42% til
23.481 (svarende til 31.306 på helårsbasis). På længere
sigt vil denne inskrænkning af bibliotekets indbindingsaktivitet
have særdeles uheldige virkninger
for bevaringen af bibliotekets samlinger og bøgernes
holdbarhed.
Publikationsliste 1979
Accessionskatalog. Fælleskatalog over danske videnskabelige
og faglige bibliotekers erhvervelser af
udenlandsk litteratur. Udarb. af Rigsbibliotekarembedet.
Red. under ledelse af Gerd Borgen
Nielsen. 1977. Kbh. Rigsbibliotekerembedet.
1979. 2 bd. 450 kr. ISBN 87-7023-253-9.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession. Udarb.
af Eva Ørsnes. 1978, oktober kvartal. 1979,
januar, april og juli kvartaler. 1979. Gratis.
Bibliografi over Danmarks offentlige publikationer.
Impressa publica regni Danici. Red. af Rita Ejlersen
og Gertrud Nielsen. 31. årg. 1978. Kbh.
I.D.E. 1979. .157 s. 100 kr. ISBN 87-7023-241-5.
Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. Ed. by
Hans Bekker-Nielsen. 1976 Cph. The Royal Library.
89 s. 70 kr. ISBN 87-7023-009-4.
Bognyt. Nr. 1-6. Kbh. Universitetsbibliotekets 2. afdeling.
1979. Gratis.
Christensen, Hans Edvard: Gothahåndbøger i Det
kongelige Bibliotek 2. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1979. 17 s. 111. (Det kongelige Bibliotek. Specialhjælpemidler.
1). Gratis.
Cotta-Schønberg, Michael; Beretning om Det kongelige
Biblioteks edb-dokumentationstjeneste
1.7.1977-31.12.1978. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1979. 34 s.
Dania polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish & Books of Danish interest
published abroad. An annual bibliography.
Comp. by the Danish Department of the Royal
Library. New series 10, 1978. Cph. The Royal
Library. 1979. 100 s. 150 k. ISBN 87-7023-165-6.
ISSN 0070-2714.
Dansk Kortfortegnelse 1978. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Kortsamling. Fra: Dansk Bogfortegnelse.
Årg. 128. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1978. 844-852.
Dansk Musikfortegnelse 1977. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Musikafdeling. Red. af Susanne
Sugar. Ballerup. Bibliotekscentralen. 1978. 52 s.
145 kr. ISSN 0105-8045. ISBN 87-552-0536-4.
Dansk Periodicafortegnelse. Udarb. af Det kongelige
Biblioteks Danske afdeling. Red. af Lise Hesselager,
Sven C.Jacobsen, Per Nonboe, Karenlise Røsaa.
Supplement 1976/78. Ballerup. Bibliotekscentralen.
1979. 58 s. 90,60 kr. ISSN 0084-9596.
ISBN 87-552-0586-0.
Fortegnelse over databaser tilgængelige ved Dokumentationsafdelingen.
3. rev. udg. Kbh. Universitesbibliotekets
2. afdeling. 1979. 14 s. (Publikumsorientering.
1).
Frostig, Adam: Bidrag til H. C. Andersens bibliografi.
X. Værker af H. C. Andersen oversat til
tjekkisk. Ved Adam Frostig under medvirken af
Herman Kølln. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1979. 201 s. (Nationalbibliografisk afdelings publikationer).
94,10 kr. ISBN 87-7023-338-1. ISSN
0067-8473.
Furnadzieva, Elena: Bidrag til H. C. Andersens bibliografi.
IX. Værker af H. C. Andersen oversat til
bulgarsk. Bulgarsk red.: Elena Furnadzieva.
Dansk red.: Stratos Papakonstantinou. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1979. 131 s. facs. (Nationalbibliografisk
afdelings publikationer). 58,85 kr.
ISBN 87-7023-340-3. ISSN 0067-8473.
Grønbæk, Jakob H.: Udvalgte bibliografiske hjælpemidler
til studiet af teologi. 3. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1979. 42 s. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier.
3). Gratis.
Hoel, Ivar A. L.: Rapport fra en studierejse til syv
vesttyske forskningsbiblioteker, januar 1979.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1979. 44 bl.
Information for forskningsbiblioteker. Udg. af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Pierre Bigandt. Arg. 11,
nr. 1-10. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1979. 10
bd.
Internationale organisationers publikationer. Vejledning
i benyttelse af Det kongelige Biblioteks
samlinger fra Folkeforbundet, FN, GATT, ILO,
Institutter 489
UNESCO, EF, Europarådet, NATO, OECD.
Udarb. af Nynne Koch. 2. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1979. 16 s. (Det kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer.
9). Gratis.
Johannsen, Birgitte Bøggild: Rumopfattelse og rumgengivelse
i vesteuropæisk naturvidenskab og
kunst. Af Birgitte Bøggild Johannsen og Marianne
Marcussen. Udstilling arrangeret af Institut
for Kunsthistorie i samarbejde med Universitetsbibliotekets
1. afdeling i anledning af 500-års
jubilæet for Københavns Universitet. Kbh. Universitetsbibliotekets
1. afdeling. 1979. 83 s. 111.
Katalog over Det kongelige Biblioteks udenlandske
periodica og serier 1970-75. Red.: Esther
Skaarup.Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1979. Bd.
1-2. 125 kr. ISBN 87-7023-317-9. ISSN 0106-
2883.
Licht, Merete: De vigtigste bibliografiske hjælpemidler
på Det kongelige Bibliotek til studiet af
amerikansk litteratur 3. opl. Kbh. Det kongelige
Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1979. 27 s. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier.
2). Gratis.
Literature on Denmark. A bibliograpy compiled by
the Danish Department of the Royal Library. Ed.
by Sven C.Jacobsen, Karsten Kromann, Jan William
Rasmussen. 3. rev. udg. Cph. Ministry of
Foreign Affairs. Press and Cultural Relations Department.
1979. 4 s. (Faet Sheet/Denmark).
Library systems seminar. Copenhagen, May 17-18
1979. Intermarc softwaresubgroups seminar 1.
Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1979. 114 s. 111.
(Automation & documentation pamphlets. 1).
Gratis. ISBN 87-7023-317-9. ISSN 0106-3375.
Lyd og lys på Det kongelige Bibliotek. Rapport om
en fælles AV-løsning for hoved- og specialsamlinger
på et gammelt forskningsbibliotek. Forslag
udarb. af AV-udvalget. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1979. 59 s. ill. Gratis.
Meddelelser fra rigsbibliotekaren. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Michael Cotta-Schønberg.
årg. 30, nr. 1-2. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1979. 2 bd. 111. Gratis. ISSN 0461-5298.
Musikalier i danske biblioteker 1977. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Inge Henriksen Brander.
Ballerup. Bibliotekscentralen. 1978. 261 s.
919,55 kr. ISBN 87-552-0561-5. ISSN 0085-3623.
Olsen, Kåre: Kommissionen for registrering af litterære
kilder til dansk historie. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1979. 14 s. ISBN 87-7023-318-7.
Ein Påpstliches Formelbuch aus der Zeit des grossen
abendlåndischen Schismas. Hrsg. von Herluf
Nielsen. Kop. Die Konigliche Bibliothek. 1979.
265 s. 90 kr. ISBN 87-7023-280-6.
Photographic Studio. Price list 1979. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1979. 3 s. (Det kongelige Biblio32*
tek. Publikumsorienteringer. 14). Gratis. ISSN
0105-3167.
Polarforskeren Knud Rasmussen. En udstilling på
Det kongelige Bibliotek 7.6.-29.9. 1979. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1979. 35 s. 111. 3 kr. ISBN 87-
7023-248-2.
Polymediet Elsa Gress. En udstilling på Det kongelige
Bibliotek 18. janu. — 28. april 1979. Kbh. Det
kongelige Bibliotek. 1979. 17 s. 111. Gratis. ISBN
87-7023-247-4.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Birger
Hjørland. Nr. 13. 14. Kbh. Det kongelige Bibliotek.
1979. 73, 51 s. 20 kr. pr. år. ISSN 0105-1393.
Restoration of paper at the Binding Department of
the Royal Library. Cph. The Royal Library. 1979.
5 s. 111.
Schiødt, Nanna: Catalogue of music manuscripts before
1800 in Danish libraries. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1979. Microfiche. 200 kr.
Sociologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet. Red.: Karl Krarup.
Nr. 8, 9. Kbh. Det kongelige Bibliotek. 1979.
49. 73 s. 20 kr. pr. år. ISSN 0105-3135.
Theses and other publications of the University of
Copenhagen. Udarb. af IDE. 1978. Kbh. IDE
1979. 12.s. Gratis.
Tidskriftnyt. Arg. 6. Nr. 1. Kbh. Universitetsbibliotekets
2. afdeling. 1979. Gratis.
Udenlandske tidsskrifter og serier pr. 1. januar 1979.
Kbh. Universitetsbibliotekets 2. afdeling. 1979. 38
s.
Vejledning. Det kongelige Bibliotek. 6. udg. Kbh.
Det kongelige Bibliotek, Kontakt- og oplysningsafdelingen.
1979. Upag. 111. (Det kongelige Bibliotek.
Publikumsorienteringer. 12). Gratis.
Årsstatistik 1978. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
Red.: Michael Cotta-Schønberg. Kbh. Det kongelige
Bibliotek. 1979. 35 s. (Meddelelser fra rigsbibliotekaren.
Særnummer). Gratis. ISSN 0461-
5298.
Universitetsbiblioteket, 1. afdeling:
Universitetsjubilæet markeredes ved en udstilling i
bibliotekets forhal og trappehus: Rumopfattelse og
rumgengivelse i vesteuropæisk videnskab og kunst,
arrangeret af medarbejdere ved Institut for Kunsthistorie
i samarbejde med biblioteket. I 500-året fuldendtes
også restaureringen af de malede ruder, der
var muliggjort ved en bevilling fra Sonningfonden;
der er fra restaurator, maleren Mogens Jørgensens
side, gjort et betydeligt arbejde for at finde frem til
en teknik, der sikrer farvernes holdbarhed. I anledning
af jubilæet rensedes også ydermurene for hele
og fragmentariske plakater, men holdbarheden af
denne æstetiske forbedring blev kun kort.
490 Universitetets årbog 1979
Det nedslidte fotokopieringsudstyr blev i maj erstattet
af et nyt apparat til behandling af mikrofilm,
en nødvendig foranstaltning især for de mange brugere
af bibliotekets avissamling.
Redaktionen af supplementet til Ordbog over det
danske Sprog flyttede i august fra sit mangeårige
domicil på Det kgl. Bibliotek til Universitetsbiblioteket
i Fiolstræde; til dette brug indrettedes nogle forskerpladser
på læsesalen, der foruden ordbogen også
kommer andre benyttere tilgode.
På Filial Amager er opbygningen af den grundlæggende
bogbestand fortsat, men det må anses for et
beklageligt, omend vistnok uundgåeligt faktum, at
der stadig henstår ca. 6000 bind ukatalogiserede.
Trods de mangler, der afhjælpes noget langsommere
end vi kunde ønske det, udlåntes der i 1979 ca.
25.000 bind, og en mærkbar stigning i benyttelsen
som helhed kunne iagttages i efterårssemestret.
I januar kunde biblioteket tage sydfløjen med
nærmagasin og studieværelser i brug; en direkte indgang
til sydfløjen blev åbnet i september og en ny
informationspost etableret ved sydindgangen. Denne
administrerer tillige de nævnte speciallokaler,
hvor også en samling mikrofilm af de vigtigste danske
aviser med læse- og reproduktionsfaciliteter forefindes.
Udarbejdelsen af »Øst-index« en bibliografi på
kort over bidrag til Østeuropas historie, er overgået
fra Slavisk institut til Universitetsbiblioteket og blev
ved årets slutning tilgængelig for publikum på Filial
Amager.
Vejledning til biblioteksbenyttelse er ydet overfor
ca. 500 studerende indenfor bibliotekets fagområder,
for størstedelens vedkommende på Filial Amager.
Torben Nielsen
Universitetsbiblioteket 2. afdeling:
Flytningen fra bogtårnet og det midlertidige depot i
Sigurdsgade til det ny fjernmagasin i Lundtofte er
afsluttet i december 1979.
Der er installeret brand- og tyverisikringsanlæg i
biblioteksbygningen, og adgangen til bibliotekets interne
afdelinger er spærret for publikum.
Takket være en særbevilling til forskningsbibliotekernes
tidsskrifthold har det været muligt at genoptage
abonnement på en stor del af de afsagte tidskrifter,
herunder de i 1978 afsagte oversatte tidsskrifter.
Hjemlånstallet var i 1979 ca. 260.000 — en svag
stigning.
På grund af mangel på personale og energibesparelser
er biblioteket indtil videre lukket om lørdagen.
De urimeligt lange ventetider og periodevis ophobning
af indleverede rekvisitioner på lån er en følge
af, at personalet ikke er øget i takt med benyttelsen.
Det må forventes, at praksis for levering af gratis
kopi i reduceret størrelse i stedet for hjemlån justeres
1 årets løb, således at færre hjemlån erstattes af kopi.
Planer for om- og tilbygning:
De bygningsmæssige rammer for biblioteksbetjeningen
af Københavns Universitet inden for læge- og
naturvidenskab er stort set uændret siden 1938. Allerede
i 1963 forelå færdige planer til en udvidelse af
biblioteket. Disse blev imidlertid ikke realiseret. Et
byggeudvalg nedsat i 1967 arbejdede med planer om
et helt nyt bibliotekskompleks i Nørre Fælledområdet.
Da det blev klart, at en sådan plan ikke kunne
realiseres, blev byggeudvalget ophævet.
Et nyt om- og tilbygningsforslag skitseret af kgl.
bygningsinspektør Nils Koppel er forelagt Københavns
Kommune, der har givet principgodkendelse
af projektet, og der er ansøgt om bevilling til projektering
og til byggeriets gennemførelse.
Ud over en hårdt tiltrængt udbygning af publikumslokaler
og kontorer skal etableres et for publikum
frit tilgængeligt magasin, hvor de sidste ti års
bøger og tidsskrifter kan opstilles.
Udbygningsplanerne og biblioteksbetjeningen af
institutionerne i Nørre Fælled-området i det hele taget
har vært drøftet i Nørre Fælled-udvalget under
det faglige landsudvalg for de sundhedsvidenskabelige
uddannelser, der under hensyn til den store interesse
i et velfungerende bibliotek fandt, at Undervisningsministeriet
burde støttes UB 2's ansøgning om
udbygning.
Byggeriet skal være afsluttet senest 1984, hvis UB
2 skal have den lokalt nødvendige magasinkapacitet
for fortsat tilgang af tidsskrifter og bøger og plads til
den del af samlingen, som benyttes så meget, at
fjernmagasinering ikke er forsvarlig ud fra hverken
driftsøkonomiske eller servicemæssige hensyn.
Instituttjeneste:
Universitetsbibliotekets Instituttjeneste omfatter
fortsat ialt 28 institutter. Biblioteket er repræsenteret
i en arbejdsgruppe nedsat af Københavns Universitet
og Københavns Tandlægehøjskole.
Fra 1980 påbegyndes forsøgsvis edb-katalogisering
til forskningsbibliotekernes edb-katalogiseringssystem
SAMKAT.
Publikationer:
Til brug for deltagerne i symposiet »Billedstudier
ved Københavns Universitet«, afholdt 5.-8. november
1979, udarbejdede Martha W. Clausen og Kirsten
Snoer i samarbejde med bibliotekets øvrige fagreferenter
en litteraturliste: Litteratur om afbildning
og anvendelse afbilleder inden for medicin og naturvidenskab.
Et udvalg. — Listen indeholder 77 værker
Institutter 491
fordelt på 21 fagområder. Desuden overværede
Martha W. Clausen og Kirsten Snoer de dele af
symposiet, der var af særlig interesse for UB 2's fagområde.
Index Medicus Danicus er ved at være afsluttet:
vol. 7, nr. 11 (IMD:11) Subject Index er p.t. i
trykken.
Udstilling:
I anledning af et formandsmøde i København den
1.-2. oktober i The International League of Antiquarian
Booksellers blev der i bibliotekets forhal arrangeret
en udstilling, der primært belyste tilblivelsen af
et naturhistorisk kobberstikværk fra det 18. århundrede.
Det valgte eksempel var Regenfuss' konkylieværk,
bind 1 fra 1758. Der findes endnu bevaret
på Zoologisk Museum enkelte af de dyr, som man
har afbildet i det meget smukt kolorerede værk,
hvoraf de originale håndtegninger til det ikke publicerede
bind 2 findes på UB 2. De originale kobberplader
findes bevaret på Zoologisk Museum sammen
med O. F. Mullers manuskript til 2. bind. Det
vil sige, at det er muligt at vise samtlige faser af
tilblivelsen af konkylieværket: dyr, håndkoloreret
tegning, kobberplade, et samtidigt svagt aftryk beregnet
til farvelægning, og endelig et eksempel på en
håndkoloreret planche, sådan som den fremtræder i
de bedst bevarede eksemplarer.
I forbindelse med udstillingen vistes 2 bind af
Audubon's Birds of America. Dertil var fremlagt et
udvalg af antikvarkøb inden for emnet: håndkolorerede
naturhistoriske plancheværker.
Dokumentations- og Publikationsafdelingen:
Afgiftsbelægningen af alle dokumentationstjenesterne
for 2 år siden kan stadig mærkes på brugen af
systemerne, selv om der dog har været en tydelig
stigning i antallet af søgninger i forhold til sidste år.
For EPOS/VIRA-søgningerne har en kraftig prisforhøjelse
pr. 1. juli 1979 (fra 660 sv.kr. til 900 sv.kr.)
gjort sig gældende i årets sidste måneder, men den
fulde effekt heraf vil først vise sig næste år.
Kell Prehn
2. Folkeuniversitetet
Bl.a. på baggrund af de organisatoriske ændringer af
Folkeuniversitetet i København, som er blevet besluttet
og gennemført de senere år (se Årbog 1976,
1977 og 1978), indledtes i 1979 et udvidet og forbedret
samarbejde med universitetet og de øvrige højere
læranstalter i Københavnsområdet på den ene side
og med de folkeoplysende organisationer og deres lokalafdelinger
på Sjælland på den anden.
Efter nedsættelse i 1978 af fællesudvalget mellem
Rektorkollegiet og Folkeuniversitetet til koordination
og tilrettelæggelse af enkeltkurser og senere af et
lokalt udvalg under fællesudvalget for enkeltkursusvirksomheden
på Sjælland er der skabt nye rammer
for samarbejdet om en åbning af den højere undervisning.
Samtidig har Folkeuniversitetet i København
optaget flere repræsentanter for de forskellige
højere læreanstalter i styrelse og programråd.
Samarbejdet med de folkeoplysende organisationer
er udbygget efter afholdelsen af et fællesmøde på
Krogerup Højskole i maj 1979. Organisationernes
lokalafdelinger og de kommunale voksenundervisningsnævn
på Sjælland iværksatte fra efterårssemestret
sammen med Folkeuniversitetet i København
10 fælles forelæsningsrækker og kurser, tilbudt såvel
i lokale kursusplaner og annoncer som i Folkeuniversitetets
københavnsprogram. Der er afholdt sådanne
fællesaktiviteter - foruden i København — i Hillerød,
Køge og Ringsted. Herved er der givet mulighed for
mange, som ellers ikke har kunnet deltage i den folkelige
universitetsundervisning eller har været opmærksom
på den, til at være med. Folkeuniversitetet
uden for universitetsbyerne, der har kontor i Odense,
har parallelt fortsat sin tilbudsvirksomhed ude på
Sjælland, f.eks. i Roskilde, Holbæk og Næstved. Der
har været særlig interesse for lokal placering af de
såkaldte grundkurser, der indgår som første led i de
flerårige københavnske linjestudier.
Linjestudierne, der oprettedes i 1975 som en omformning
af de i 1968 etablerede linjekurser (vedr.
studiernes opbygning se Årbog 1975-76) gennemførte
i forårssemestret 1979 de første ordinære seminarkurser.
Seminarkurserne er et tilbud til linjestudiedeltagerne
om ved afslutningen af det 3-årige normalstudieforløb
at udnytte og afprøve det, der er
lært på de foregående kurser, ved at arbejde med
udvalgte (individuelle eller fælles) emner og forelægge
resultaterne i mundtlig eller skriftlig form samt
deltage i drøftelser også over andre deltageres emner
og opgavebesvarelser. Opgaverne kan have større
eller mindre omfang, og arbejdet kan udføres enkeltvis
eller i grupper. I 3-året 1975-79 har linjestudierne
i alt haft 9.646 kursustilmeldinger; de første
ordinære seminarkurser fulgtes af 31 deltagere.
Igen i sæson 1978-79 oprettedes nye linjestudier.
Disse linjestudier, der er etableret delvis på initiativ
af de respektive faginstitutters videnskabelige personale,
er Pædagogik, Fremmede kulturer samt Historie.
Linjestudierne i Erhvervsøkonomi, Den engelsksprogede
verden samt Fysik indstilledes med henblik
på overvejelser om en omformning. Flere nye linjestudier
forventes oprettet fra efteråret 1980.
Undervisningens omfang i 1978-79 var: 28 fore492
Universitetets årbog 1979
læsningsrækker og 22 orienteringskurser, i alt 560
timer med tilsammen 2.237 holddeltagere (mod 540
timer og 2.137 holddeltagere i 1977-78). 42 grundkurser,
66 emnekurser, 7 seminarkurser og 15 specialkurser,
i alt 4.308 timer med tilsammen 2.729 holdeltagere
(mod 3.756 timer og 2.418 holddeltagere i
1977-78). Den samlede aktivitetsstigning er dermed
572 timer og 411 holddeltagere. Deltagerantallet er
således steget igen 9% efter en ekstraordinær stigning
året før på 30%.
Folkeuniversitetets eksterne afdelinger, Virksomhedsundervisningen
og Bogsalget, har fortsat deres
hidtidige virksomhed (se Årbog 1977 og tidligere).
Bjørn Tell Persson