VIII. Akademiske grader
A. Prisspørgsmål
1. Besvarelse af prisspørgsmålene i geografi
og geologi for året 1977
Til besvarelse af de for året 1977 udsatte prisspørgsmål
i geografi A og geologi C (Universitetsavisen
4. årgang, nr. 19 af 11. november
1976, side 3) indkom i året 1979 3 besvarelser,
hvoraf to fik tildelt guldmedaille og en sølvmedaille.
Forfatterne til de med guldmedaille belønnede
afhandlinger fandtes at være:
Cand. scient. Jesper Bartholdy (geografi A) og
cand. scient. Paul Martin Holm (geologi C).
Forfatteren til den med sølvmedaille belønnede
afhandling fandtes at være:
Cand. scient. Thorkild Thomsen.
2. Besvarelse af prisspørgsmålene for året
1978
Til besvarelse af de for året 1978 udsatte prisspørgsmål
(Universitetsavisen 5. årgang, nr.
20 af 24. november 1977, side 3 ff.) indkom i
året 1979 22 afhandlinger, hvoraf 6 fik tilkendt
guldmedaille og 11 sølvmedaille.
Forfatterne til de med guldmedaille belønnede
afhandlinger fandtes at være:
Stud. mag. Christian Horst (kultursociologi)
stud. med. Per Cantor (medicin A)
stud. med. Peter Skøtt (medicin D)
stud. mag. Nina Rosenstand (filosofi A)
stud.mag. Henrik Brockdorff (klassisk filologi)
cand. scient. Torben Brender Andersen (astronomi).
Forfatterne til de med sølvmedaille belønnede
afhandlinger fandtes at være:
Stud. mag. Ena Hvidberg (europæisk etnologi)
stud. med. Christian M. Jespersen (medicin
C)
stud. mag. Michael Nis Lauenborg (forhistorisk
arkæologi)
stud. mag. Magnus S. Magnusson (psykologi
A)
stud. mag. Merete Onsberg (retorik)
stud. mag. Jørgen Bæk Simonsen (semitisk filologi)
stud. mag. Ewa Apolonia Chylinski (slavisk
filologi C)
stud. mag. Per Olesen (germansk filologi B)
stud. mag. Jørgen Bram Jespersen (universitetspædagogik)
og cand. scient. Steen Toft Jørgensen (matematik
A)
En af forfatterne, der blev tildelt sølvmedaille
for besvarelsen af spørgsmålet i slavisk filologi
C ønskede ikke sit navn offentliggjort.
Censorernes bedømmelse af ovennævnte prisafhandlinger
kan fas til gennemsyn på Konsistorialkontoret.
Prisspørgsmålene for året 1980 er aftrykt i
Universitetsavisen, 7. årgang, nr. 20 af 22. november
1979, side 4-5.
Akademiske grader 37
B. Licentiatgrader
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Cand. polit. Flemming Dalby Jensen (statsvidenskabelig
eksamen juni 1975) blev den 13.
marts 1979 tildelt den statsvidenskabelige licentiatgrad.
Afhandlingens titel: »Statsfinansernes
indenlandske likviditetsvirkning« og
»Statsgældspolitik«.
Cand. polit. Niels Lihn Jørgensen (cand.
polit. jan. 1975) blev den 29. maj 1979 tildelt
den statsvidenskabelige licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Dynamisk input-output analyse
«.
Det lægevidenskabelige fakultet
Cand. med. Elizabeth Bjerregaard (cand.
med. vinteren 1971-72) blev den 3. januar
1979 tildelt den medicinske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Computerhjælp i den diagnostiske
beslutningsproces«.
Cand. med. Søren Klebak (cand. med. vinteren
1966/67) blev den 11. januar 1979 tildelt
den medicinske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Fremmedarbejderbørn/danske børn —
lige vilkår?«.
Cand. med. Lene Lier (cand. med. sommeren
1964) blev den 29. november 1979 tildelt
den medicinske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Fumlere og tumlere - nogle studier over
kluntede skolebørn«.
Cand. med. Niels Michelsen (cand. med.
sommeren 1965) blev den 29. november 1979
tildelt den medicinske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Fumlere og tumlere. - Nogle
studier over kluntede skolebørn«.
Det humanistiske fakultet
Cand. phil. Henrik Stevnsborg (cand. phil. i
historie vinteren 1973-74) blev den 24. april
1979 tildelt den filosofiske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Normer og sanktioner i et
førindustrielt storbysamfund. Prostitutionen i
København i sidste halvdel af det 18. århundrede
«.
Mag. art. Finn Hauberg Mortensen (mag.
art. sommeren 1975) blev den 15. maj 1979
tildelt den filosofiske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Danskfagets didaktik«.
Cand. phil. Peder Skyum-Nielsen (cand.
phil. i dansk sommeren 1974) blev den 23. maj
1979 tildelt den filosofiske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Sproglig normgivning«.
Mag. art. Ole Dreier (magisterkonferens i
psykologi juni 1970) blev den 23. oktober 1979
tildelt den psykologiske licentiatgrad. Afhandlingens
titel: »Familieværen og bevidsthed. -
En analyse af en familie i behandling.«
Det naturvidenskabelige fakultet
Cand. scient. Paul Jannik Johansen (cand.
scient. 25/11 1974) blev den 24. januar 1979
tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad i
fysik. Afhandlingens titel: »On the proton and
light particle production from central relativistic
heavy ion reactions«.
Cand. scient. Anders Brandt (cand. scient.
23/5 1975) blev den 29. januar 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i genetik.
Afhandlingens titel: »Endodperm protein formation
during kernel development ofwild type
and a high lysine barley mutant«.
Cand. scient. Torsten Berg (cand. scient.
2/7 1974) blev den 30. januar 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i kemi. Afhandlingens
titel: »Nogle tunge metallers kompleksdannelse
i dimethylsulfoxid med triphenylamin,
triphenylphosphin, triphenylarsin,
triphenylstibin og triphenylbismuthin«.
Cand. scient. Leif Søndergaard (cand. scient
1976) blev den 7. februar 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i genetik.
Afhandlingens titel: »Investigations on the paralytic
syndrome and its molecular background
in Out-cold1* mutants of Drosophila melanogaster.
«
Cand. scient. Giinther Momsen (cand. scient.
8/11 1976) blev den 23. februar 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i
zoofysiologi. Afhandlingens titel: »Human
crythrocyte 2,3-diphosphoglycerate metabolism.
EfFect of increasing the intracellular ratio
of NADH+ to NAD-K New estimation of the
38 Universitetets årbog 1979
turnover through the phosphoglycerate
shunt«.
Cand. scient. Kim Aaris-Sørensen (cand.
scient. 7/11 1974) blev den 1. marts 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i
zoologi. Afhandlingens titel: »Computerized
data-analysis used on a large Mesolithic
faunal material«.
Cand. scient. Jens Kvist Nielsen (cand. scient.
12/8 1975) blev den 13. marts 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i zoologi.
Afhandlingens titel; »Host plant discrimination
within the Cruciferae: Effects of various
allelochemics on feeding behaviour of Phyllotreta
species: (Coleoptera: Chrysomelidae)
with different host plant ranges«.
Cand. scient. Harald S. Hansen (cand. scient.
22/1 1975) blev den 23. marts 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i biokemi.
Afhandlingens titel: »Studies on prostaglandin
metabolism«.
Cand. scient. Henrik Olsen (cand. scient.
1/7 1974) blev den 4. april 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i kemi. Afhandlingens
titel: »Usymmetriske versus symmetriske
cycloreversioner«.
Mag. scient. Svend Pedersen (mag. scient.
16/6 1972) blev den 25. april 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i geologi.
Afhandlingens titel: »Geologisk og tektonisk
udvikling i Sydnorge i den sidste del af Proterozoikum
belyst ved Rb/Sr-aldersbestemmelser
fra Østfold og Agder-Rogaland.«
Cand. scient. Henrik Stendal (cand. scient.
18/6 1975) blev den 18. maj 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i geologi.
Afhandlingens titel: »Mineralogiske og geokemiske
undersøgelser af tungmineraler og tungmetaller
i de arenitiske og i de argillitiske fraktioner
af recente sedimenter fra det centrale
Østgrønland (72-740N)«.
Cand. scient. Gisela Sjøgaard (cand. scient.
21/9 1975 (i matematik 19/6 1968)) blev den
28. maj 1979 tildelt den naturvidenskabelige
licentiatgrad i legemsøvelsernes teori. Afhandlingens
titel: »Water spaces and electrolyte
concentrations in human skeletal muscle«.
Cand. scient. Niels Jacobsen (cand. scient.
17/9 1976) blev den 12. juni 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i botanik.
Afhandlingens titel: »Biosystematiske undersøgelser
af slægten Hordeum«.
Cand. scient. Peter Suhr-Jessen (cand. scient.
30/1 1976) blev den 13. juni 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i cellebiologi.
Afhandlingens titel: »Morphogenesis
of the cortical organnele. »The oral apparatus
« in Tetrahymena thermophila«.
Cand. scient. Erik Sjøntoft (cand. scient.
28/8 1975) blev den 20. juni 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i fysik. Afhandlingens
titel: »Numeriske metoder til anvendelse
ved forsøg på lokalisering af elektrisk
aktive områder i menneskets hjerne udfra visse
elektroencephalografiske målinger«.
Cand. scient. Per Klemm (cand. scient.
4/10 1976 blev den 26. juni 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i biokemi.
Afhandlingens titel: »Primary structure investigations
of the K88 antigen. A fimbrial protein
from E. coli«.
Cand. scient. Nanni Din (cand. scient. 19/9
1975) blev den 28. juni 1979 tildelt den naturvidenskabelige
licentiatgrad i biokemi med
speciale i Molekylær Biologi. Afhandlingens titel:
»The extrachromosomal rRNA genes i Tetrahymena:
A comparative analysis of their
structure and transcription«.
Cand. scient. Claus Heinberg (cand. scient.
3/2 1975) blev den 18. juli 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i geologi.
Afhandlingens titel: »Aragonitskallede muslinger
fra det hærdnede skrivekridt på Stevns
klint.«
Cand. scient. Reinhardt Møbjerg Kristensen
(cand. scient. 20/2 1976) blev den 13. september
1979 tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad
i zoologi. Afhandlingens titel: »En
undersøgelse over tardigrader og gnathostomulider,
hvor ultrastrukturen er brugt som et
fylogenetisk og taxonomisk hjælpemiddel.«
Cand. scient. Bjarne Ulrik Jochimsen
(cand. scient. 21/1 1974) blev den 14. september
1979 tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad
i biokemi. Afhandlingens titel:
»GMP-reductase - guanosine kinase - regulation
«.
Cand. scient. Hans Ulrik Riisgaard (cand.
scient. 6/7 1976) blev den 18. september 1979
tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad i
Akademiske grader 39
zoofysiologi. Afhandlingens titel: »Filtrering
og partikelretention hos suspensionsernærende
marine invertebrater«.
Cand. scient. Jørgen Schou (cand. scient.
29/8 1975) blev den 20. september 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i fysik.
Afhandlingens titel: »Studies on keV and eV
electrons in solids«.
Cand. scient. Niels Henrik Toubro (cand.
scient. 20/6 1974) blev den 14. november 1979
tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad i
kemi. Afhandlingens titel: »Undersøgelse af
thiaziridin- og diazirinsystemerne«.
Cand. scient. Palle Bo Nielsen (cand. scient.
1/6 1973) blev den 19. november 1979 tildelt
den naturvidenskabelige licentiatgrad i fysisk
oceanografi. Afhandlingens titel: »The exchange
of water through the Danish straits related
statistically to atmospheric pressure and
sea level«.
Cand. scient. Per Sørup (cand. scient. 25/7
1970) blev den 21. november 1979 tildelt den
naturvidenskabelige licentiatgrad i immunologisk
biokemi. Afhandlingens titel: »Histocompatibility-
linked immune response genes:
Their discriminatoric potential and possible
elfect on antibody specificity«.
Cand. scient. Arne Rosenkrands Larsen
(cand. scient 20/12 1974) blev den 7. december
1979 tildelt den naturvidenskabelige licentiatgrad
i geologi. Afhandlingens titel: »Foraminifera
from off the west coast of Africa«.
C. Doktorgrader
1. Æresdoktorer
I anledning af Universitetets 500-års jubilæum
blev der promoveret 26 æresdoktorer, to under
Det teologiske fakultet, 5 under Det samfundsvidenskabelige
fakultet, 5 under Det lægevidenskabelige
fakultet, 7 under Det humanistiske
fakultet og 7 under Det naturvidenskabelige
fakultet.
Det teologiske fakultet:
Forstander, cand. theol. Knud Hansen og
professor Sven Kjollerstrom.
Det samfundsvidenskabelige fakultet:
Professor, jur. dr. Sjur Brækhus,
professor, jur. dr. Per Olof Ekelof,
cand. polit. Ester Boserup,
etnografen, mag. art. Henny Harald Hansen
og
grønlandsforskeren Eigil Knuth.
Det lægevidenskabelige fakultet:
Seymour S. Kety,
professor, med. dr. Carl Bertil Laurell,
professor Francis Daniels Moore,
professor John W. Severinghaus og
professor Daniel C. Tosteson.
Det humanistiske fakultet:
Kunsthistorikeren, mag. art. Merete Bodelsen,
mag. art. C. A. Christensen,
professor Jon Helgason,
forskerstipendiat, mag. art. Erik Iversen,
sprogforskeren Roman Jakobson,
filosoffen Paul Ricoeur og
forfatteren Villy Sørensen
Det naturvidenskabelige fakultet:
professor, dr. med. Niels Kaj Jerne,
professor, dr. med. Herman M. Kalckar,
professor, dr. Elliot H. Lieb,
ferskvandsbiologen Gunnar Nygaard,
cand. jur. Troels Myndel Pedersen,
mag. art. Joannes Rasmussen og
lederen af afdelingen for teoretisk fysik ved Det
fysiske institut i Kiev, Vilen Strutinsky.
Fakulteterne havde forinden i skrivelser redegjort
for de pågældendes videnskabelige
indsats.
2. Ordinære promotioner:
I kalenderåret 1979 har 55 ordinære promotioner
fundet sted, idet der er tildelt 2 den sociologiske,
35 den lægevidenskabelige, 10 den filosofiske
og 8 den naturvidenskabelige doktorgrad.
4 Årbog 1979
40 Universitetets årbog 1979
Doctores scientiarum socialium:
Ellen Brun forsvarede den 16. januar 1979 sin
afhandling: »Socialist Korea; A case study in
the strategy of economic development. Part I
& II« samt supplerende artikler: »The Korean
example of self-centered accumulation«. På
embeds vegne opponerede professorerne Bo
Gustavsson, Uppsala og Jon Halliday, London.
Af tilhørerne opponerede lektor Lennart
Nørreklit, Ålborg. Graden meddelt den 22. januar
1979.
Jacques Hersh (B. A. fra City College of
New York 1957) forsvarede den 16. januar
1979 sin afhandling: »Socialist Korea: A case
study in the strategy of economic development.
Part III.« samt supplerende artikler:
»Some problems concerning the concept of Asiatic
mode of production« og »On the problem
of establishing a frame of reference for a
discussion of contradictions within the North
Korean strategy of development and socialist
construction«. På embeds vegne opponerede
professorerne Bo Gustavsson, Uppsala og Jon
Halliday, London. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 22. januar 1979.
Doctores medicinae:
Cand. med. Niels Henrik Diemer (cand. med.
vinteren 1971-72) forsvarede den 14. december
1978 sin afhandling: »Glial and neuronal
changes in experimental hepatic encephalopathy.
A quantitative morphological investigation
«. På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. med. H. Pakkenberg og dr. med.
Patrick Sourander. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 4. januar 1979.
Cand. med. Bo Dupont (cand. med. sommeren
1966, Århus) forsvarede den 21. december
1978 sin afhandling: »Immunogenetic aspects
of the human mixed lymphocyte culture
reaction«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. med. Morten Simonsen og lektor,
dr. med. Søren Freiesleben. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 12. januar
1979.
Cand. med. Hanne Prytz (cand. med. sommeren
1968) forsvarede den 4. januar 1979 sin
afhandling: »Hyperimmunglobulinæmi«. På
embeds vegne opponerede professorerne, dr.
med. Niels Tygstrup og dr. med. Gunnar Bendixen.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 1. februar 1979.
Cand. med. Per Vestergaard (cand. med.
vinteren 1946-47) forsvarede den 6. februar
1979 sin afhandling: »The multicuvette general
analytical system for combined multi-column
chromatography and high capacity single
substance and group analyses and its application
to steroid analyses«. På embeds vegne
opponerede overlæge, dr. med. Svend G.Johnsen,
professorerne, dr. med. Ole Siggård-Andersen
og dr. med. Sten Miillertz. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 15.
februar 1979.
Cand. med. Otto Brændstrup (cand. med.
vinteren 1966-67) forsvarede den 12. december
1978 sin afhandling: »Macrophage-T lymphocyte
interaction. In vitro studies of the secondary
immune response to soluble protein antigen
«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. med. Viggo Faber, lektor, dr. med. Iver
Heron og dr. med. Bent Rubin. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 16. februar
1979.
Cand. med. Kjeld Skou Andersen (cand.
med. sommeren 1963) forsvarede den 15. februar
1979 sin afhandling: »Congenital pseudarthrosis
of the tibia«. På embeds vegne opponerede
overlæge, dr. med. E. Hjalmar Larsen
og overlæge, dr. med. Svend Rosendahl. Af
tilhørerne opponerede ingen. Graden meddelt
den 8. marts 1979.
Cand. med. Niels Helth Lauersen (cand.
med. vinteren 1966-1967) forsvarede den 19.
april 1979 sin afhandling: »Investigation of
prostaglandins for abortion«. På embeds vegne
opponerede professorerne, dr. med. Georg
H. Stakemann og dr. med. J. Falck Larsen. Af
tilhørerne opponerede ingen. Graden meddelt
den 9. maj 1979.
Cand. med. Troels Mørk Hansen (cand.
med. sommeren 1968) forsvarede den 8. maj
1979 sin afhandling: »Cyclophosphamide and
collagen«. På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. med. Jens Schou, med. dr. A.
Viidik og lektor, dr. odont. H. Birkedal-Hansen.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 18. maj 1979.
Cand. med. Lis Danielsen (cand. med. vinAkademiske
grader 41
teren 1957-58) forsvarede den 17. maj 1979 sin
afhandling: »Morphological changes in Pseudoxanthoma
Elasticum and senile skin«. På
embeds vegne opponerede professorerne, dr.
med. J. Søndergaard og Franz Bierring. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt
den 7. juni 1979.
Cand. med. Jørgen Kvist Kristensen (cand.
med. vinteren 1963-64) forsvarede den 15. maj
1979 sin afhandling: »Ultrasonic scanning of
the kidneys«. På embeds vegne opponerede
overlæge, dr. med. Th. Mygind og professor,
dr. med. Flemming Lund. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 7. juni
1979.
Cand. med. Sven Nybo Rasmussen (cand.
med. sommeren 1964) forsvarede den 18. maj
1979 sin afhandling: »Intrarenal distribution
of red cells and plasma with special reference
to inner medullary blood circulation«. På embeds
vegne opponerede professor Knut
Aukland og lektor, dr. med. Ole Ivernsen Nissen.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 7. juni 1979.
Cand. med. Johannes Præstholm (cand.
med. sommeren 1959, Århus) forsvarede den
22. maj 1979 sin afhandling: »Experimental
evaluation of contrast media for use in the cerebrospinal
fluid space«. På embeds vegne opponerede
professor, dr. med. Hans Rovsing og
overlæge, dr. med. Henning Petersen. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den
11. juni 1979.
Cand. med. Henrik Marcussen (cand. med.
vinteren 1963-64) forsvarede den 29. maj 1979
sin afhandling: »Colitis ulcerosa og colonantistof
«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. med. Viggo Faber og overlæge, dr. med.
Jan Søltoft. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 18. juni 1979.
Cand. med. Knut Wallevik (cand. med.
sommeren 1960) forsvarede den 14. juni 1979
sin afhandling: »In vivo structure and stability
of serum albumin in relation to its normal catabolism
«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. phil. R. Brodersen og overlægerne,
dr. med. Niels Rossing og dr. med. Stig Jarnum.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 22. juni 1979.
Cand. med. William Paaske (cand. med.
sommeren 1974) forsvarede den 19. juni 1979
sin afhandling: »Kapillærpermeabilitet. En
oversigt.« På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. med. Chr. Crone og med. dr.
Lars Garby. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 25. juni 1979.
Cand. med. Erik Krogh (cand. med. sommeren
1966) forsvarede den 22. juni 1979 sin
afhandling: »The corneofundal potential and
the electrooculogram. Aspects of normal physiology
and ariability«. På embeds vegne opponerede
professorerne, dr. med. Niels Ehlers
og dr. med. A. Mosfeldt Laursen. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 3. juli
1979.
Cand. med. Peter Mogensen (cand. med.
vinteren 1965-66) forsvarede den 21. juni 1979
sin afhandling: »Strategy in clinical renography
«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. med. P. A. Gammelgaard og lektor, overlæge,
dr. med. J. Ladefoged. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 3. juli
1979.
Cand. med. Flemming Gjerris (cand. med.
vinteren 1962-63) forsvarede den 3. juli 1979
sin afhandling: »Intracranial tumours in childhood
- incidence and long-term prognosis«. På
embeds vegne opponerede professorerne, dr.
med. J. C. Melchior og dr. med. Peter Rasmussen.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 11. juli 1979.
Cand. med. Jes Gerlach (cand. med. sommeren
1966, Århus) forsvarede den 26. juni
1979 sin afhandling: »Tardive dyskinesier«. På
embeds vegne opponerede professorerne, med.
dr. Lars-M. Gunne og dr. med. Henning Pakkenberg;
af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 31. juli 1979.
Cand. med. Dennis Raahave (cand. med.
sommeren 1965) forsvarede den 20. juni 1979
sin afhandling: »Bacterial densities in operation
wounds«. På embeds vegne opponerede
professor, dr. med. Flemming Lund og overlægerne,
dr. med. Bjørn Andersen og dr. med. V.
Frølund Thomsen. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 31. juli 1979.
Cand. med. Reidar Albrechtsen (cand.
med. vinteren 1965-66) forsvarede den 6. september
1979 sin afhandling: »Akut selektiv nekrose
i stratum granulare cerebelli«. På embeds
vegne opponerede professorerne, dr.
med. Steen Olsen og dr. med. H. Pakkenberg.
4'
42 Universitetets årbog 1979
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden meddelt
den 21. september 1979.
Cand. med. Inge Clemmensen (cand. med.
vintren 1968-69) forsvarede den 30. august
1979 sin afhandling: »Plasmainhibitorer af det
fibronolytiske system. Reaktionsmekanismer
og relation til nedbrydning af fibrinogen ved
rheumatoid arthritis og andre inflammatoriske
tilstande«. På embeds vegne opponerede professor,
dr. med. Ib Lorenzen og dr. phil. Tage
Astrup. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 21. september 1979.
Cand. med. Jens Kjeldsen (cand. med. sommeren
1958, Århus) forsvarede den 14. september
1979 sin afhandling: »Hemodynamic
investigations during labour and delivery«. På
embeds vegne opponerede overlæge, dr. med.
Kresten Mellemgaard og professor, dr. med. J.
Falck Larsen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 21. september 1979.
Cand. med. Arne Pedersen Berget (cand.
med. sommeren 1967) forsvarede den 20. september
1979 sin afhandling: »Screening for
cervixneoplasi. En gennemgang af forudsætningerne
herfor på basis af undersøgelser af
screeningen i Maribo amt«. På embeds vegne
opponerede professor, dr. med. John Philip og
direktør, dr. med. Ole Horwitz. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 4. oktober
1979.
Cand. med. Johannes Gaub (cand. med.
vinteren 1971-72) forvarede den 11. september
1979 sin afhandling: »Cytofotometrisk bestemmelse
af non-histon kerneprotein og DNA i
normale og vækststimulerede rotteleverceller«.
På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. phil. H. Klenow og dr.med. Mogens Faber.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden meddelt
den 4. oktober 1979.
Cand. med. Morten Hartvig Nielsen (cand.
med. sommeren 1957) forsvarede den 27. september
1979 sin afhandling: »Elektronmikroskopiske
undersøgelser af Trichomonas vaginalis
Donné«. På embeds vegne opponerede
lektor, dr. phil. Jytte R. Nilsson og professor,
dr. med. J. Falck Larsen. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 10. oktober
1979.
Cand. med. Mogens Bredgaard Sørensen
(cand. med. sommeren 1970) forsvarede den 2.
oktober 1979 sin afhandling: »Monitoring of
the pulmonary circulation in the surgical patient
«. På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. med. A. Tybjærg Hansen og Sophus
H. Johansen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 12. oktober 1979.
Cand. med. Lars Tougaard (cand. med.
vintren 1970-71) forsvarede den 11. oktober
1979 sin afhandling: »Knoglers mineraliseringsgrad
bedømt ved knogle phosphor/hydroxyprolin
ratio«. På embeds vegne opponerede
overlæge, dr. med. Thorkild Friis og lektor,
dr. med. Hans Flodgaard. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 23.
oktober 1979.
Cand. med. Jens Kamper (cand. med. sommeren
1967) forvarede den 19. oktober 1979
sin afhandling: »Respirationsinsufficiens hos
nyfødte. Behandling, overlevelses- og senprognose
«. På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. med. J. C. Melchior og dr. med.
Poul Kildeberg. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 29. oktober 1979.
Cand. med. Hans Erich Carstensen (cand.
med. vinteren 1962-68) forsvarede den 3.
august 1979 sin afhandling: »Isolation and
survival of the heart«.
I overensstemmelse med fakultetsrådets
indstilling bifaldt universitetets rektor ved
skrivelse af 20. august 1979, at den mundtlige
forsvarshandling bortfaldt.
Graden medelt den 22. november 1979.
Cand. med. Olaf Bonnevie (cand. med. vintren
1965-66) forsvarede den 15. november
1979 sin afhandling: »Epidemiologiske studier
af gastroduodenale ulceras incidens kombination
og forløb«. På embeds vegne opponerede
lektor, overlæge, dr. med. Per From Hansen og
professor, dr. med. Johs. Ipsen. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 23.
november 1979.
Cand. med. Henrik Westergaard (cand.
med. vinteren 1963-64) forsvarede den 8. november
1979 sin afhandling: »Intestinal lipidabsorption.
Belyst ved in vitro undersøgelser«.
På embeds vegne opponerede professor, med.
dr. Bengt Borgstrøm og lektor, overlæge, dr.
med. Helge Worning. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 23. november
1979.
Cand. med. Finn Bojsen-Møller (cand.
med. sommeren 1960) forsvarede den 16. noAkademiske
grader 43
vember 1979 sin afhandling: »Om fodens anatomi.
En morfologisk-funktionel undersøgelse
med komparativ anatomiske og fylogenetiske
aspekter«. På embeds vegne opponerede overlæge,
dr. med. E. Hjalmar Larsen og professor,
dr. med. Erik Andreasen. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 26. november
1979.
Cand. med. Jan Fahrenkrug (cand. med.
vinteren 1972-73) forsvarede den 3. december
1979 sin afhandling: »Vasoactive intestinal polypeptide:
measurement, distribution and putative
neurotransmitter function«. På embeds
vegne opponerede professorerne, dr. med. P.
Kruhøffer og dr. med Knud Poulsen. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den
10. december 1979.
Cand. med. Viggo Jønsson (cand. med.
sommeren 1974) forsvarede den 27. november
1979 sin afhandling: »Humane T og B lymfocyter
i blod og væv«. På embeds vegne opponerede
professor, dr. med. Morten Simonsen
og overlæge, dr. med. Arne Svejgaard. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt
den 10. december 1979.
Doctores philosophiae:
Cand. mag. et art. Niels Davidsen-Nielsen
(cand. mag. i engelsk/legemsøvelser vinteren
1965-66, cand. art. 1969 (fonetik) forsvarede
den 20. april 1979 sin afhandling: »Fonologisk
neutralisation og dette begrebs anvendelse ved
analysen af engelsk sp, st, sk« sammen med 5
andre afhandlinger. På embeds vegne opponerede
professorerne, dr. phil. Jørgen Rischel og
fil. dr. Arne Zettersten. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 8. maj 1979.
Cand. mag. Ib Damgaard Petersen (cand.
mag. i historie og fransk sommeren 1961) forsvarede
den 6. juni 1979 sin afhandling: »Kybernetiske
systemers udviklingslove«. På embeds
vegne opponerede professorerne, ekon.
dr. Erik Johnsen og dr. phil. Ole Karup Pedersen.
Af tilhørerne opponerede professor Karl-
Axel Gemzell, lektor Iven Reventlow, lektor
Peder Voctmann Christiansen og lektor Benny
Karpatschof. Graden meddelt den 7. juni
1979.
Cand. mag. Bent Jensen (cand. mag. i historie/
russisk sommeren 1969) forsvarede den 15.
juni 1979 sin afhandling: »Danmark og det
russiske spørgsmål« 1917-1924«. På embeds
vegne opponerede professorerne, dr. phil. Tage
Kaarsted, Odense og dr. phil. Sven Henningsen.
Af tilhørerne opponerede højesteretssagfører
Niels Klerk. Graden meddelt den 26.
juni 1979.
Heinz Genge (tysk dr. phil. 1964 i assyriologi,
arkæologi og islamistik) forsvarede den 10.
juli 1979 sin afhandling: »Nordsyrisch-Siidanatolische
Reliefs, eine archåologisch-historische
Untersuchung«. På embeds vegne opponerede
professorerne, dr. J. D. Hawkins, London
og emeritus, dr. phil. P. J. Riis. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den
14. august 1979.
Cand. jur. et cand. mag. Carl H. Trolle
Steenstrup (cand. jur. 1957, cand. mag. i japansk/
kinesisk vinteren 1970-71) forsvarede
den 28. juni 1979 sin afhandling: »H5jo Shigetoki
(1198-1261) and his role in the history of
political and ethical ideas in Japan«. På embeds
vegne opponerede professorerne, dr.
Douglas E. Mills, Cambridge og fil. dr. Olof
Lidin. Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 14. august 1979.
Cand. mag. Erik Helmer Pedersen (cand.
mag. i historie/dansk sommeren 1966) forsvarede
den 21. september 1979 sin afhandling:
»Landbrugsraadet som erhvervspolitisk toporgan
1919-33. Studier i de danske landbrugsorganisationers
historie«. På embeds vegne opponerede
professor, dr. phil. Niels Thomsen og
lektor, fil. dr. Carl-Axel Nilsson. Af tilhørerne
opponerede lektor Jacob Bubsti, Århus universitet,
professor Stein Tveite, As, afdelingschef
E. Skovgaard Jakobsen, Landbrugsraadet.
Graden meddelt den 25. september 1979.
Mag. art. Jørgen Mejer (magisterkonferens
i klassisk filologi nov. 1967) forsvarede den 4.
oktober 1979 sin afhandling: »Diogenes Laertius
and his Hellenistic background«. På embeds
vegne opponerede professorerne, fil. dr.
Holger TheslefF, Helsingfors og dr. phil. Karsten
Friis Johansen. Af tilhørerne opponerede
forskningsbibliotekar Ivan Boserup og professor,
dr. phil. Jens Erik Skydsgaard. Graden
meddelt den 23. oktober 1979.
Cand. mag. Arne Schnack (cand. mag. i
fransk/dansk vinteren 1967-68) forsvarede den
2. oktober 1979 sin afhandling: »Animaux et
44 Universitetets årbog 1979
paysages dans la description des personnages
romanesques (1800-1845)«. På embeds vegne
opponerede professorerne, dr. phil. Morten
Nøjgaard, Odense og dr. phil. John Pedersen.
Af tilhørerne opponerede lektor Gérard Lehmann,
Odense universitet, lektor Merete Gerlach-
Nielsen, lektor, dr. phil. Hans Peter
Lund, professor, dr. phil. Michel Olsen, RUC
og lektor Lars Peter Rømhild. Graden meddelt
den 23. oktober 1979.
Lic. theol. Finn Ove Hvidberg-Hansen (teologisk
licentiat 5/1 1968) forsvarede den 1. november
1979 sin afhandling: »La déesse TNT.
Une étude sur la religion canaanéo-punique«.
På embeds vegne opponerede professorerne,
fil. dr. Christopher Toll, Århus og dr. phil.
Frede Løkkegaard. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 6. november 1979.
Cand. mag. Hans Kirchhoff (cand. mag. i
historie/legemsøvelser vinteren 1960-61) forsvarede
den 2. november 1979 sin afhandling;
»Augustoprøret 1943. — Samarbejdspolitikkens
fald. Forudsætninger og forløb. En studie
i kollaboration og modstand«. På embeds vegne
opponerede lektor, dr. phil. Jørgen Hæstrup,
Odense og professor, dr. phil. H. P.
Clausen, Århus. Af tilhørerne opponerede
mag. scient. et cand. mag. Ib Nørlund, professor,
cand. jur. Carl Nielsen og cand. polit. K.
B. Andersen. Graden meddelt den 8. november
1979.
Doctores scientiarum:
Mag. scient. Erling Veje (magisterkonferens i
fysik juni 1964) forsvarede den 5. januar 1979
sin afhandling: »Experimental studies of Rydberg-
state excitations in ion-atom collisions
and in beam-foil interactions« i forbindelse
med 14 tidligere offentliggjorte arbejder. På
embeds vegne opponerede lektor, dr. phil.
Bent Fastrup og lektor, dr. phil. Gunnar Sørensen.
Af tilhørerne opponerede ingen. Graden
meddelt den 12. januar 1979.
Cand. polyt. Lars Philipsen Prahm (cand.
polyt. 31/1 1971) forsvarede den 8. marts 1979
sin afhandling: »Undersøgelser af luftkvalitet
på lokal og regional skala ved numerisk simulering
«. På embeds vegne opponerede professorerne
Bert Bolin, Stockholm og dr. phil. Erik
Eliasen. Af tilhørerne opponerede cand. scient.
Ib Troen, Risø. Graden meddelt den 16. marts
1979.
Cand. mag. et mag. scient. Jens Bang
(Cand. mag. et mag. scient. i fysik 16/5 1965)
forsvarede den 25. april 1979 sin afhandling:
»Sturm-Liouville function in nuclear calculations
« i forbindelse med 12 tidligere offentliggjorte
afhandlinger. På embeds vegne opponerede
docent Tore Berggren Lund og professor
Ben Mottelson, NORDITA. Af tilhørerne opponerede
ingen. Graden meddelt den 3. maj
1979.
Cand. scient. John Hyttel (cand. scient.
1970) forsvarede den 31. maj 1979 sin afhandling:
»Neurochemical effects of neuroleptic
drugs. A study of in vitro effects and the acute
and long-term changes in brain after single doses
of neuroleptics to mice«. På embeds vegne
opponerede professor, dr. med. Per Juul og
overlæge, dr. med. Rasmus Fog. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den 8. juni
1979.
Lic. techn. Peter Touborg (teknisk licentiat
21/10 1971) forsvarede den 8. juni 1979 sin
afhandling: »Experimental investigations of
the crystal fieids in the rare-earth metals and
their alloys« i forbindelse med 15 tidligere offentliggjorte
arbejder. På embeds vegne opponerede
professorerne V. Frank og A. R. Mackintosh.
Der var ingen opponenter ex auditorio.
Graden meddelt den 15. juni 1979.
Mag. scient. Jørgen Otzen Petersen (magisterkonferens
i astronomi/fysik juni 1960) forsvarede
den 20. juni 1979 sin afhandling; »Some
problems in stellar evolution and stellar
pulsation theories« i forbindelse med 12 tidligere
offentliggjorte arbejder. På embeds vegne
opponerede Jørgen Christensen-Dalgaard, Ph.
D. og professor, fil. dr. Anders Reiz. Af tilhørerne
opponerede ingen. Graden meddelt den
28. juni 1979.
Cand. mag. Jørgen Bagger Kirkegaard
(cand. mag. i naturhistorie/geografi vinteren
1946-47) forsvarede den 25. juni 1979 sin afhandling;
»Polychaetfaunaen i den centrale
del af Nordsøen i årene 1950-55 og produktionen
af polychaeter på Doggerbanken i 1951« i
forbindelse med 4 tidligere offentliggjorte arbejder.
På embeds vegne opponerede statsbiolog,
dr. phil. Ole Bagge og lektor, dr. phil. G.
Høpner Petersen. Af tilhørerne opponerede
Akademiske grader 45
lektor K. W. Ockelmann. Graden medelt den
3. juli 1979.
Mohammad Iqbal Sheikh, M. Sc. (Master
of science i biokemi fra Karachi universitet,
Pakistan 1966) forsvarede den 23. oktober
1979 sin afhandling: »A review on the cellular
mechanism of renal transport of organic anions
« sammen 16 tidligere offentliggjorte arbejder.
På embeds vegne opponerede professorerne,
dr. phil. H. H. Ussing og dr. med. Ulrik
V. Lassen. Af tilhørerne opponerede ingen.
Graden meddelt den 31. oktober 1979.
D. Indsendte doktorbiografier*
I. Æresdoktorer ved Københavns, universitets 500-års jubilæum i 1979
Der udnævntes i alt 26 æresdoktorer ved jubilæet, deraf 2 under det teologiske fakultet, 5 under
det samfundsvidenskabelige fakultet, 5 under det lægevidenskabelige fakultet, 7 under det humanistiske
fakultet og 7 under det naturvidenskabelige fakultet.
En række æresdoktorer har efter anmodning fra årbogens redaktion indsendt selvbiografier.
Fra andre æresdoktorer har man ved færdigredigeringen ikke modtaget nogen selvbiografi. For så
vidt angår sidstnævnte æresdoktorer, har man foretaget uddrag af de af de pågældende fakulteter
forelagte indstillinger.
Selvbiografierne opføres under hvert sit fakultet, under det samfundsvidenskabelige, det humanistiske
og det naturvidenskabelige fakultet dog under gruppe a, medens uddragene, jfr. ofr.,
citeres under gruppe b.
Det teologiske fakultet
Knud Hansen. Født 9.5.1898 i Rørup sogn på Fyn, student fra Odense kathedralskole (klassisksproglig
retning). Havde egentlig tænkt mig, da jeg efter konfirmationen kom i Aarup realskole,
at ville være ingeniør, men opdagede hurtigt at jeg ikke egnede mig for matematik. Måtte altså i
gymnasiet vælge en af de sproglige linjer. Det blev den klassiske, vist nærmest fordi jeg i 4.
mellem havde fået appetit på latin.
Ved universitetet valgte jeg teologien, ikke fordi jeg havde en klar forestilling om at ville være
præst, men fordi sognepræsten i mit hjemsogn, Thorvald Knudsen (Gelsted-Rørup) havde anbefalet
dette studium som, hvad han kaldte, »det mest alsidige studium« ved universitetet. Ville
man ikke være præst, havde en teolog gode muligheder for ansættelse ved et seminarium eller en
højskole, og duede man hverken til det ene eller det andet, »kunne man jo altid blive folketingsmand
«.
Den daværende studieordning gav mulighed for at vælge mellem minimum i kirkehistorie og
maximum i Gamle Testamente, eller omvendt. Jeg valgte det sidste, begyndte studiet med Oskar
Andersens gennemgang af kirkehistorien for minimister, lærte hebræisk af Borella, og fulgte siden
studieordningens brede landevej, uden større svinkeærinder (med én undtagelse). AfJ. C. Jacob*
Vedrørende forsvarets dato, opponenter og gradens konferering henvises til afsnit C. Doktorgrader (ordinære
promotioner).
Det bemærkes, at dr. med. Otto Brændstrup og dr. med. Hanne Prytz, har indsendt levnedsbeskrivelser i
1978, men først fik doktorgraden konfereret i 1979. Disse er medtaget i kapitlet om indsendte doktorbiografier
i Årbogen for kalenderåret 1978.
46 Universitetets årbog 1979
sen lærte jeg at analysere en hebræisk tekst omhyggeligt, af Johs. Pedersen - at hebræernes
mentalitet var anderledes end vor egen.
Når det, trods det lidt tilfældige valg af studium, alligevel endte med at jeg efter endt eksamen
søgte embede i folkekirken, skyldtes det ikke et stærkt indre kald til at være forkynder, men
Vilhelm Grønbech. Jeg fulgte alle hans øvelser og forelæsninger og fandt dem umådeligt fængslende,
skønt han af teologer, og vist også af andre, blev betragtet som en out-sider. Efter en række
forelæsninger over William Blake (i forbindelse med hans gennemgang af det 19. århundrede)
opsøgte jeg ham for at høre, om han fandt det forsvarligt at søge embede i folkekirken, når ens
opfattelse af evangeliet mere var på linje med Blake end med professor Plums dogmatik. Han
svarede: »Lad Dem aldrig tyrannisere af en dogmatik, lyt selv til evangeliet, og sig så hvad De
har hørt. Har De ingenting hørt, så bliv skopudser«.
Med dette orakelsvar var jeg jo lige vidt. Alligevel var det vist nok det der fik mig til at søge
embede. Det gjorde jeg i hvert fald. Kom først til Salling, Durup-Tøndering, derefter til Assens
på Fyn. Men da det ikke i Assens lykkedes mig at komme i kontakt med de unge, trods ungdomsmøder
i præstegården - dels fordi de betragtede præsten som et væsen på en piedestal, dels fordi
jeg var for klodset til at stige ned af piedestalen og sætte mig imellem dem - søgte jeg til
seminariet i Jelling, hvor de unge altid var villige til at drøfte problemerne, når blot vi ikke lod os
diktere af en lærebog. Jeg underviste i tysk og kristendomskundskab, og befandt mig godt ved
begge dele.
Fra Jelling flyttede jeg til Askov i 1953.
Sven Gottlieb Kjollerstrom. Fodd i Mossebo socken i Våstergotland 28.1.1901. Efter att ha genomgått
sexårig varannandags folkskola låmnade jag jordbruksarbetet och borjade mina studier
hosten 1917 vid Lunds privata elementarskola och blev student dår 1.6.1921. Då min avsikt var
att bli låroverkslårare i. kristendomskunskap, påborjade jag efter fullbordad vårnplikt mina
studier vid Lunds universitet. De teologiska studierna avslutades med disputation i kyrkohistoria,
teologie doktorsgrad och docentur 1935. De filosofiska studierna, omfattande pedagogik,
nordiska språk och litteraturhistoria, avslutades 15.12.1932. Av ekonomiska skål tjånstgjorde jag
efter teol. kand. 15. 12. 1926 vid olika låroverk och genomgick ht. 1935 och vt. 1936 provår och
utnåmndes till lektor i kristendomskunskap vid Nya elementarskolan i Stockholm 9.5.1941.
Sedan den sista resten av det gamla prebendesystemet avskaffats vid universiteten i Uppsala och
Lund och domprostbefattningen skilts från professuren i praktisk teologi med kyrkorått, utnåmndes
jag den 20.6.1941 till den forste innehavaren av den siste prebendebundna professuren i
Lund och innehade den till 30.6.1967.
En fbljd av år deltog jag i prof. Gottfrid Carlssons licentiatseminarier i historia. Dessa seminarieovningar
blev liksom många uppmuntrande samtal med prof. sedermera biskop Anders Nygren
av avgorande betydelse for min fortsatta gårning. Under de nåmnda seminarieovningarna
beståmdes inriktningen av mina forskningar samtidigt som jag insåg vikten av ingående arkivstudier.
Mina besok i bibliotek och arkiv i Sverige, Kopenhamn, Helsingfors, Åbo, Rom och London
har också lett till upptåckten av åtskilligt nytt material som belyst flera vita flåekar i svensk
kyrkohistoria, befråmjat mina vetenskapliga framgångar och lockat andra att fortsatta sokandet.
I min akademiska undervisning såg jag som en mycket viktig uppgift att upptåeka, uppmuntra
och vågleda studenter med håg och fallenhet for vetenskapligt arbete. Resultatet hårav blev 13
teologie doktorer, 8 docenter, 3 biskopar och 2 professorer, av dessa en universitetskansler.
En bibliografi over mina tryekta skrifter fram till 1967 indgår i festskriften Kyrka Folk Stat av
år 1967. Sedan dess har jag bl.a. utgivit »Sått till att ordinera en vald biskop« 1561-1942 (1974).
»Upplandslagens pråstgårdar« (Scandia 1975), »Biskoparna och den evangeliska alliansen i
Sverige under 1800-talet« (Finska Kyrkohist. Samf. Handl. 1975) och »Gustav Vasa, reformkatoliker
och evangeliska reformatorer« (Kirkehist. Saml. 1976) samt »Gustav Vasa och domkapitlet
i Uppsala« (PHT 1978). Jag år for nårvarande sysselsatt med att utarbeta en undersokning
om »S:t Sigfrid och hans biskopsdome under 500 år«.
Akademiske grader 47
En forteckning over uppdrag som jag innehaft och erhållna utmårkelser ingår i Lunds universitets
matrikel av år 1968. Jag år sedan 1932 gift med Karin, f. Hammar och har två soner, Bengt,
docent i teoretisk fysik, och Goran, bolagsjurist.
Det samfundsvidenskabelige fakultet
a.
Ester Boserup, født Børgesen. Jeg er født på Frederiksberg i 1910 og blev cand.polit. fra Københavns
Universitet i 1935. Jeg drev marxistiske studier og skrev blandt andet en artikel om Marx
og Keynes i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 1937. Jeg deltog også i en række socialistiske grupper
og var redaktør af »Skandinavisk Monde« 1930-1. Fra 1931 til hans død i 1978 var jeg gift med
Mogens Boserup. Jeg har tre børn, Birte (gift Beretta) Anders og Ivan.
I den første halve snes år efter endt eksamen arbejdede jeg i dansk administration og var
kontorchef i Vareforsyningsdirektoratet 1940-47. Derefter overgik jeg til internationalt arbejde og
var i 1947-57 sektionschef i FN's økonomiske forskningsafdeling for Europa i Geneve, hvor jeg
blandt andet skrev forskningsrapporter om landbrugs- og regionalproblemer i Europa.
Siden 1957 har jeg overvejende beskæftiget mig med u-landsforskning, dels under en lang
række kortvarige ansættelser ved forskellige projekter og institutioner og dels som free-lance
forsker og skribent. Mine længste ophold i udviklingslande var i Indien 1957-9 og i Vestafrika
1964-5. Sideløbende med mit forskningsarbejde har jeg været medlem af skiftende kommissioner
og råd med tilknytning til mit interesseområde, bl.a. Planlægningsrådet for Forskningen 1973-76,
FN's ekspertkomite for udviklingsplanlægning siden 1971 og FN's center for kvindeforskning
siden 1979.
Mit videnskabelige arbejde har mest været koncentreret på 2 felter: (1) Forholdet mellem
befolkningsudvikling og teknologisk udvikling. Mine vigtigste arbejder indenfor dette felt er »The
Conditions of Agricultural Growth« 1965, som er udkommet på 5 sprog, og »Population and
Technological Change« som vil udkomme i 1981. (2) Problemer vedrørende u-landskvindernes
arbejdsindsats og vilkår. Her er mit vigtigste teoretiske arbejde »Woman's Role in Economic
Development« 1970.
Indenfor disse felter har jeg siden 1967 været indbudt som gæsteforelæser ved Universiteter i
USA og som bidragyder ved en række internationale konferencer indenfor forskellige grene af
samfundsvidenskaberne. I 1978 modtog jeg æresdoktorgraden i landbrugsvidenskab ved Wageningen
Landbohøjskole i Holland, og i 1979 modtog jeg æresdoktorgraden i nationaløkonomi ved
Københavns Universitet. Desuden har jeg faet Rosenkjærprisen i 1970 (forelæsningerne offentliggjort
samme år under titlen »Fra Boplads til Storby«) og Tagea Brandts legat i 1978.
Sjur Brækhus. Jeg er født 19.6.1918 i Bergen, som sønn av daværende skibsreder Sigurd A.
Brækhus og hustru Hilda, født Klingenberg. I kriseårene efter 1930 måtte min far avvikle
rederiet. Han overtok stillingen som leder av arbeidsgiveravdelingen i Norges Rederforbund, og
familien flyttet julen 1934 til Oslo. For meg betø det bl.a. overgang fra den ærverdige Bergens
Katedralskole til Frogner skole på Oslo vestkant - årene i Bergen hadde imidlertid da satt et
definitivt preg på mitt sprog. Efter eksamen artium på reallinjen i 1936 begynte jeg på det
juridiske studium - uvisst av hvilken grunn, jeg har alltid følt en dragning mot realfagene. Efter
juridisk embedseksamen sommeren 1941 var jeg dommerfullmektig hos sorenskriveren i Eiker,
Modum og Sigdal. I 1945 ble jeg universitetsstipendiat, i 1946 studertejeg sjørett i London i et
halvt år, og i 1947 tok jeg den juridiske doktorgrad på »Meglerens rettslige stilling«. Samme år
ble jeg utnevnt til dosent og fra 1. januar 1948 til professor i retssvitenskap ved Universitetet i
Oslo.
Som professor kom jeg i første rekke til å arbeide med sjøretten. Min interesse for faget hadde
nok dels en hjemlig bakgrunn (min far hadde også vært marineofliser). Men det har nok spilt inn
at faget hadde ligget dødt ved Universitetet i Oslo siden Ragnar Knoph utga sin »Norsk Sjørett«
48 Universitetets årbog 1979
i 1931, og at det forsåvidt var et tomrom å fylle. I 1955 tok jeg initiativet til å fa opprettet et
»Institutt for Sjørett« ved Universitetet; et institutt som i 1963 ble omgjort til »Nordisk Institutt
for Sjørett«. Jeg var instituttets bestyrer fra starten inntil 1973. Det nordiske institutt skulle skape
gode biblioteks- og arbeidsforhold for nordiske jurister som ønsket å drive teoretiske eller praktiske
sjørettsstudier, og dessuten søke å koordinere den sjørettsforskning som ellers drives i Norden,
et mål som vi vel må kunne si langt på vei er nådd. Sjørettssjurister i Norden danner idag en
fast sammentømret gruppe med sterke personlige og faglige bånd over landegrensene.
Sjøretten ga også kontakter utenfor Universitetet. Jeg ble aktiv i Den Norske Sjøretts-Forening
(Avdeling av Comité Maritime International) og tok initiativet til utgivelsen av foreningens
tidsskrift »Arkiv for Sjørett«, som jeg redigerte fra starten i 1951 frem til 1969. Jeg har vært
formann for den norske sjølovkomité fra dens opprettelse i 1956. Komitéen som har samarbeidet
med de tilsvarende komitéer i de andre nordiske land, har avgitt 12 innstillinger, og ytterligere to
er under arbeide - de endringslover som er blitt resultatet, har ført til en fornyelse av den
vesentlige del av sjøloven av 1893. Frem til 1961 deltok jeg også i det internasjonale sjørettsarbeide.
Ved vårt universitet er sjøretten et spesialfag, som bare blir studert av en mindre gruppe
studenter. Universitetet har imidlertid ønsket at de tre professorer i sjørett skal undervise også i
andre (obligatoriske) formuerettslige fag, noe som både er nødvendig sett fra Universitetets side,
og som for oss sikrer den nære kontakt til almindelig formuerett som sjøretten vanskelig kan
unnvære. For min egen del har jeg efterhvert fått ansvaret for den materielle eksekusjons- og
konkursrett, panteretten og den dynamiske tingsrett, fag jeg har søkt å integrere i en almindelig
formuerettslig disiplin kalt »Omsetning og kreditt«. Jeg har vært formann for den norske konkurslovkomité,
hvis arbeide ble avsluttet i 1972 - også denne komité samarbeidet med de tilsvarende
komitéer i de øvrige nordiske land.
Selv om jeg fullt ut erkjenner verdien av den mer generelle og teoretiske rettsforskning, har
jussen for meg i første rekke vært en anvendt, praktisk vitenskap. Arbeidet med å kartlegge og
systematisere rettsstoffet skal i første rekke legge grunnen for en forbedring og rasjonalisering av
regelverket, og gjøre det mulig å løse de tvister som oppstår på en hensiktsmessig måte. Arbeidet
i lovkomitéene er en side av dette. Men jeg har også i stor utstrekning deltatt i arbeidet med å
utforme og revidere de mange standardvilkår som idag regulerer en vesentlig del av næringslivets
kontrakter. Jeg var bl.a. formann i den komité som utarbeidet Norsk Sjøforsikringsplan 1964 og
Norsk Transportforsikringsplan for Varer 1967. En ganske omfattende virksomhet som voldgiftsdommer
har også gitt meg nære kontakter til næringslivet.
Viktigste arbeider: Meglerens rettslige stilling (1946), Norsk tingsrett (1964, sammen med
Axel Hærem), Juridiske arbeider fra land og sjø (1968), Bergning (1968), Konkursrett (1969),
Håndbok i P. & I.-forsikring (1972, 2. utg. 1979, sammen med Alex. Rein) og Fra Kredittretten
og andre rettsområder (1978).
Per Olof Ekelof'år fodd den 3. maj 1906 på Karlbergs slott i nårheten av Stockholm.
Studenterexamen 1924.
Efter studier vid Uppsala universitet filosofie kandidat 1928 och juris kandidat 1932.
Efter domstolstjånstgoring juris doktor och docent i processrått vid Uppsala universitet 1937
samt professor dårstådes i detta åmne 1943. Emeritus 1972. Har deltagit i lagstiftningsarbete.
Ekelof har framfbr allt producerat sig inom den allmånna råttslåran och processråtten. Inom
det forrå åmnet har han bl.a. behandlat den juridiska sanktionsmekanismen och begreppsbildningen
samt bevisvårdering och råttstillåmpning.
Ekelofs viktigaste processråttsliga arbeten år: Om interventionsgrunden (1937), Processuella
grundbegrepp och allmånna processprinciper (1956) samt låroboken Råttegång I-V, vilka utkommit
i fem upplagor. I ovrigt må hånvisas till forteckningen over hans skrifter 1934-70 i
Festskrift for Per Olof Ekelof (Stockholm 1972). Bland dårefter utkomna skrifter må sårskilt
nåmnas »En essay om tolkning och mening« i Annales academiae regiae scientiarum Upsaliensis
1976/77.
Akademiske grader 49
b.
Henny Harald Hansen er født den 18. april 1900 og har haft en usædvanlig videnskabelig karriere.
Hun blev først student i 1942 (Akademisk Kursus). Allerede i 1944 blev hun imidlertid videnskabelig
medarbejder ved Nationalmuseets Etnografiske Samling, hvor hun fik til opgave at bearbejde
dele af de store samlinger hjemført fra Central-Asien af Henning Haslund Christensen. Nogen
tid efter at hun var kommet til Nationalmuseet, blev det etnografiske studium etableret ved
Københavns Universitet og hun blev her magister i etnografi 1951.
Henny Harald Hansen kan karakteriseres som en særdeles alsidig etnograf, som også i udpræget
grad inden for specielle områder er trængt i dybden for at vinde væsentlig ny erkendelse for
etnografisk videnskab. Da hun begyndte sin videnskabelige virksomhed ved Nationalmuseet,
blev hun først optaget af det systematiske studium af den rige samling af central-asiatiske
dragter. Hun udgav allerede i 1950 monografien Mongol Costumes, som er en særdeles fornem
publikation. Da Gudmund Hatt i 1914 udgav sin disputats om »Arktiske Skinddragter«, påviste
han, at disse forekom i to dragtkomplekser, som kunne placeres i større kulturhistorisk sammenhæng.
Hatt beskæftigede sig primært med det arktiske dragtmateriale. Hertil føjer Henny Harald
Hansen nu en omfattende, systematisk beskrivelse af de mongolske dragtformer og hendes studium
fører til en meget bemærkelsesværdig og klar analyse af dragtformernes udviklingshistorie.
Hun konstaterer nogle nye udviklingsmodeller baseret på typer af snit og hun indfører en ny
terminologi til eksakt beskrivelse af de mange forskellige dragtformer. I virkeligheden er værket
»Mongol Costumes« af en sådan karakter, at det burde have været forsvaret for den filosofiske
doktorgrad ved Københavns Universitet.
Efter udgivelsen af ovennævnte monografi publicerede Henny Harald Hansen endnu et videnskabeligt
dragtstudium, nemlig Costumes of Highland Burma, Goteborg 1960. Hun har skrevet
andre afhandlinger om dragtproblemer i kulturhistorisk sammenhæng. Her bør også nævnes det
populære værk Klædedragtens Kavalkade (1954), der omfatter dragtformernes historiske udvikling
også i Europa. Det er en bog, som er blevet oversat til mange forskellige sprog og som er blevet
udgivet verden over. Henny Harald Hansen må i virkeligheden betegnes som den mest betydelige
dragtforsker inden for etnografien og den almene kulturhistoriske forskning.
Henny Harald Hansen har imidlertid ikke blot opnået videnskabeligt ry som dragtekspert og
som en grundig analytiker af materiel kultur i udviklingshistorisk perspektiv. Hendes forskning
er ikke blot karakteriseret ved museale studier men også ved særdeles dygtigt feltarbejde inden
for det islamiske kulturområde, hvortil hun har foretaget flere forskningsrejser. Således foretog
hun en studierejse til Jugoslavien 1952, hun deltog i Dokan-ekspeditionen i Kurdistan 1957, i
Bahrainekspeditionen til den persiske Golf 1960, i Luristan-ekspeditionen til Iran 1963 og hun
har senere haft flere studieophold i det Mellemste Østen - blandt andet i Ægypten.
Henny Harald Hansens feltstudier inden for det islamiske kulturområde har ført til et omfattende
forfatterskab af hvilket især skal nævnes et par vægtige etnografiske monografier, nemlig
The Kur dis h Woman 's Life (1961) og Investigations in a Shi'a Village in Bahrain (1968). Disse to
monografier omhandler ikke blot erhvervslivet og den materielle kultur, men også individets
livscyklus set i relation til religionen samt slægtskabsforhold og den sociale organisation. Under
sine studier af de islamiske kulturer blev Henny Harald Hansen stærkt fængslet af en række
komplicerede forhold vedrørende kvindens stilling i den totale sociale struktur — et emne som
f.eks. også er belyst i den udmærkede afhandling The Pattern of Women's Seclusion and Veiling in a
Shi'a Village (1961). Ligesom Henny Harald Hansen blev en pionerskikkelse inden for dragtforskningen,
så blev hun den der skulle bryde nye veje vedrørende studiet af kvindens livsbetingelser i
det islamiske kulturområde - et emne som er særdeles centralt i nutidens forskning.
Et udvalg af Henny Harald Hansens bøger og afhandlinger:
1947 Kinesiske Dragter. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, pp. 80-90.
1950 Mongol Costumes. Nationalmuseets Skrifter, Etnografisk Række IH, København. 200 pp.
1960 Some Costumes of Highland Burma. Etnologiska Studier 24, Goteborg. pp. 81.
1961 The Pattern of Women's Seclusion and Veiling in a Shi'a Village. FOLK, vol. 3, pp. 23-42.
50 Universitetets årbog 1979
1961 The Kurdish Woman's Life. Nationalmuseets Skrifter, Etnografisk Række VII, København.
pp. 213.
1961 I Skyggen af Kerbela. København, pp. 175.
1962 Carsten Niebuhr. Nationalmuseets Arbejdsmark, pp. 135-148.
1963 Innovationsproblemet belyst ved en undersøgelse på øen Bahrein i den Persiske Golf.
Sociologiske Meddelelser, 8. serie. København.
1964 Islam. Søndagsuniversitetet, bd. 53. København.
1964 Kvinder bag slør. København.
1965 Sov mit barn, sov længe. Nationalmuseets Arbejdsmark, pp. 59-68.
1966 Problems of Contact and Change. Field Research in a Muslim Village in the Island of
Bahrein. Jahrbuch des Museums lur Volkerkunde zu Leipzig. Band XXIII. Berlin.
1967 Kurderne og Kurdistan. Jordens Folk, 3. årgang, nr. 4, pp. 153-162.
1967 A Muslim Circumcision-Costume from Istanbul. FOLK, vols. 8.-9., pp. 127-134.
1969 Islams familiemønster. Jordens Folk, 5. årgang, pp. 90-96.
1969 Hvor sløret engang skjulte kvindens ansigt. Kvindens Hvem-Hvad-Hvor 1970, pp. 47-51.
1969 Egypten. Verdens Geografi bd. 5, pp. 31-56. København.
1968 Klædt i skind. Jordens Folk, 4. årgang, pp. 208-211.
1968 Ægypten. Verdens folkeslag i vor tid. København, pp. 257-264.
1968 Kvinder bag sløret - ufri eller beskyttede. Den arabiske halvø. Aspekter, pp. 32-43.
1971 On the Architecture of Dress. FOLK, vol. 13, pp. 107-122.
1971 Verden udenfor Europa. - Folk skaber Klæ'r, Klæ'r skaber Folk, pp. 108-130. Nationalmuseet.
1971 Persiens dragter. Persien — Iran, pp. 108-121. Nationalmuseet.
1973 Clitoridectomy: Female Circumcision in Egypt. FOLK, vol. 14.-15., pp. 15-26.
1975 A Fragment of Indian Street-Islam. FOLK, vols. 16.-17., 1974-75, pp. 313-328.
1976 An Ethnographical Collection from the Region of the Alawites. Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab, Historisk-Filosofiske Skrifter 7,5. København, pp. 92 plus plancher.
Eigil Knuth er en af vor tids mest betydelige eskimo-arkæologer. Han er især kendt for sine
mangeårige udgravninger i Pearyland i det aller nordligste Grønland, hvor arkæologiske undersøgelser
kun kan drives i en meget kort sommerperiode under særdeles vanskelige forhold. Ikke
desto mindre er Knuth's undersøgelser med hensyn til opmåling, plantegning o.l. forbilledlige og
af varig betydning for forskningen. Dertil kommer så, at Knuth med sine undersøgelser simpelthen
har revolutioneret denne del af forskningen ved fund af de hidtil ældst kendte eksimokulturer
på Grønland. Disse kan dateres 4000 år tilbage i tid, hvilket er opsigtsvækkende. Det skal
imidlertid fremhæves, at Knuth ikke blot er en usædvanlig dygtig feltforsker. Han behersker også
den teoretiske side af eskimoarkæologien og han har på meget frugtbar måde sat sit eget materiale
i relation til andres forskningsresultater. Internationalt har han da også et højt ry blandt
eskimoforskere.
løvrigt spænder Knuth meget vidt inden for arkæologien og han har foretaget udgravninger
også uden for eskimo-området, f.eks. på Bahrain og i Thailand. Fra sidstnævnte område har han
sammen med den hollandske forsker H. R. van Heekeren, der for nogle år siden modtog æresdoktorgraden
ved Københavns Universitet, publiceret en større afhandling vedrørende Thailands
indtil da lidet kendte stenalder.
For eskimo-områdets vedkommende bør fremhæves ikke blot Knuth's indsats inden for arkæologien
indbefattende nordboforskningen, men oså inden for den del af etnografien der vedrører
kunst, sagn, myter o.l. Der kan for eksempel her refereres til hans afhandling Singajuk's Family
Saga (1963), hvor han på grundlag af historisk og genealogisk materiale demonstrerer, hvordan
en reel historisk begivenhed bliver til en legende eller myte - og at dette sker meget hurtigere, end
man kunne forvente det. Knuth slutter denne afhandling som følger: »If the results of the
Akademiske grader 51
foregoing are now to be assessed it can be said that they suggest that a far more rapid change is
going on in an oqalualårut from correct history to fiction than one would have expected.« Dette
er en solidt dokumenteret og meget værdifuld iagttagelse af grundvidenskabelig, antropologisk
karakter.
Der er på ingen måde tvivl om, at Eigil Knuth opfylder de videnskabelige forudsætninger for
at modtage en doktorgrad ved Københavns Universitet. Dertil kommer så, at hans forskning har
haft den aller største betydning for grønlænderne: Han har påvist deres ældste historie og han har
dokumenteret de kunstneriske værdier i den grønlandske kunst. Som kunstner har han desuden
selv skabt en række skulpturer, der af grønlænderne opfattes som en skildring af noget væsentligt
i deres nationale karakter.
Oven i alt dette kommer så, at Eigil Knuth ved etablering af sine forsknings-stationer på
Grønland har gjort en enestående indsats for en række andre videnskaber - ikke mindst for en
række forskere, som idag er knyttet til Københavns Universitet.
Et udvalg af Eigil Knuths' afhandlinger
1942 Dansk Nordøstgrønlandsk Ekspedition 1938-39. Report on the Expedition and on subsequent
work at the Mørkefjord Station. Meddelelser om Grønland, bd. 126, no. 1, 1942. pp. 1-
157.
1944 Bidrag til Vesterbygdens Topografi. De afsidesliggende Bebyggelser. Summary in English.
Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1944, pp. 81-124.
1948 Grønlandske Billeder. Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1948, pp. 61-80.
1948 Pearyland-Eskimoerne. Nationalmuseets Arbejdsmark 1948, pp. 29-36.
1950 Dansk Pearyland Ekspedition. Sidste års meteorologi og topografisk overblik. Geografisk
Tidsskrift, bd. 50, pp. 2-19.
1951 Et umiak-fund fra Pearyland. Nationalmuseets Arbejdsmark 1951, pp. 77-87.
1951 Pearylands Dorsetkultur og de første skrælinger. Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift
1951, pp. 49-50.
1952 An Outline of the Archaeology of Peary Land. Arctic, Journal of the Arctic Institute of
North America, vol. 5, no. 1. pp. 17-33. Ottawa.
1954 The Paleo-Eskimo Culture of Northeast Greenland Elucidated by Three New Sites. American
Antiquity, vol. 19, no. 4. pp. 367-379.
1956 Danmark Fjord. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1956, pp. 71-78.
1958 Det mystiske X i Danmark Fjord. Naturens Verden, marts 1958, pp. 75-78, 82-91.
1958 Archaeology of the Farthest North. Proceedings of the Thirty-Second International Congress
of Americanists 1956, pp. 560-573. Copenhagen.
1960 Aron of Kangeq 1822-1869. The Seal Hunter who became Father of Greenland's Art of
Painting. The Danish National Museum, pp. 1-24, pi. ill. Copenhagen.
1960 Aron fra Kangeq. Grønlands Guldaldermester (1822-1869). Nationalmuseets Arbejdsmark
1960, pp. 45-64, pi. ill.
1961 Alup Kangermiup kalipagai. nugterissok: Jens Poulsen, pp. 1-26, pi. ill.
1963 Singajuk's Family Saga. FOLK, Dansk Etnografisk Tidsskrift, vol. 5, pp. 209-218.
1965 Rapport 3: Pearyland Ekspeditionen. Arkæologi.
1966-1967 The Ruins of the Musk-ox Way. FOLK, Dansk Etnografisk Tidsskrift, vol. 8-9, pp.
191-219.
1967 Archaeology of the Musk-ox Way. Contributions de Centre d'Etudes Arctiques Finno-
Scandinaves. No. 5. Paris.
1967 sammen med H. R. van Heekeren: Sai-Yok. Stone-Age Settlements in the Kanchanaburi
Province. pp. 129, pi. ill. København.
1968 The Independence II Bone Artifacts and the Dorset Evidence in North Greenland. FOLK,
Dansk Etnografisk Tidsskrift, vol. 10, pp. 61-80.
52 Universitetets årbog 1979
Ovennævnte liste omfatter blot et udvalg af Eigil Knuth's forfatterskab, som er meget omfattende.
Her er blandt andet udeladt en række bøger, hvori han skildrer sine rejser og studieophold i
Grønland. Disse sidste indeholder også materiale af interesse for forskningen.
Det lægevidenskabelige fakultet
Seymour S. Kety: Born August 25, 1915 in the United States of America and educated in Philadelphia.
Degress: A.B., M.D., and Sc.D. (Hon.) University of Pennsylvania, 1936, 1940, 1965. M.A.
(Hon.) Harvard University, 1967. Sc.D. (Hon.) Loyola University, 1969.
Present positions: Professor of Psychiatry, Harvard University, since 1967 and Director, Psychiatric
Research Laboratories, Mailman Research Center, McLean Hospital since 1977.
Previous positions: National Research Council Fellow, Harvard University, 1942-43. Instructor
to Professor of Pharmacology and Clinical Physiology, University of Pennsylvania, 1943-61.
Scientific Director National Institute of Mental Health and Neurological Diseases, National
Institutes of Health, 1951-56. Chief, Laboratory ofClinical Science, National Institute of Mental
Health, 1956-67. Henry Phipps Professor and Chairman, Department of Psychiatry, Johns Hopkins
University School of Medicine and Psychiatrist-in-Chief, the Johns Hopkins Hospital, 1961-
62. Visiting Professor, College de France, 1966-67. Visiting Professor of Psychiatry, Stanford
University, and Fellow, Center for Advanced Study in the Behavioral Sciences, 1978-79.
Memberships: National Academy of Sciences (U.S.A.), American Philosophical Society, American
Academy of Arts and Sciences, Psychiatric Research Society, Association for Research in
Nervous and Mental Disease. Distinguished Fellow, American Psychiatric Association. Honorary
Fellow, Royal College of Psychiatrists, London. Member, President's Panel on Mental Retardation,
1961-62. Editor-in-Chief, Journal of Psychiatric Research since 1959.
Honors and Awards: Theobald Smith Award, American Association for the Advancement of
Science, 1949. Max Weinstein Award, LInited Cerebral Palsy Research Foundation, 1954. Distinguished
Service Award, U.S. Department of Health, Education and Welfare, 1968. 12th
National Institutes of Health Lecture, 1960. Academic Lecture, American Psychiatric Association,
1961. Thomas William Salmon Lectures, New York Academy of Medicine, 1961. Stanley
Dean Award, American College of Psychiatry, 1962. Research Achievement Award and McAlpin
Medal, National Association for Mental Health, 1972. Paul Hoch Award, American
Psychopathological Association, 1973. Jessie Kovalenko Award, National Academy of Sciences,
1973. The Edward Mapother Lecture, Maudsley Institute of Psychiatry, 1974. The Harvey
Lecture, Rockefeller University, 1975. Grass Foundation Lecture, Society for Neuroscience,
1975. George H. Bishop Lecture, Washington University School of Medicine, 1975. William C.
Menninger Award, American College of Physicians, 1976. Frieda Fromm-Reichmann Award,
American Academy of Psychoanalysis, 1978. The Henry Maudsley Lecture, Royal College of
Psychiatrists, London, 1978. Foundations' Fund Award for Research in Psychiatry, 1979. Passano
Award, 1980.
Carl-Bertil Hugo Laurell, f. i Uppsala (Sverige) 28.VI. 1919; foråldrar: professor Hugo Fredrik
Laurell och Sigrid Ebba Eliza Olivecrona. Student 1937, med. kand. 1939, med. lic. 1944 och
med. dr. 1948. — E.o. amanuens vid Histologiska Inst. vid Uppsala universitet 1938-1939; -
amanuens vid med.klin. Lund 1945; - amanuensassistent vid med.klin:s lab. Lund 1945-1946; -
vid med. klin:s centrallab. 1946-1948; -docent i klinisk kemi 1947; - docentfbrordnanden 1948-
1954; - laborator i klinisk kemi vid Lund Universitet 1956; - overlåkare vid kliniskt-kemiska
centrallaboratoriet, Malmo allmånna sjukhus; - professor i klinisk kemi vid Lunds Universitet
1967. — Studie- och forskningsresor: Tyskland 1955, 1959, 1964, Schweiz 1960, Holland 1972,
Belgien 1958, 1959, 1972, 1973, 1974, 1975. U.S.S.R. 1974, Australien 1975, D D R. 1977,
Akademiske grader 53
U.S.A. 1957, 1964, 1967, 1970, 1971, 1973, 1975, 1976, 1978, England 1979. - Visiting professor
Royal Postgraduate Medical School, Hammersmith Hospital, London 1974.
Invald ledamot av fbljande samfund: Kungl. Fysiografiska Sållskapet, Lund, Deutsche Akademie
der Naturforscher Leopoldina, Germany, 1970, European Society of Clinical Investigation,
1972, Kungl. Vetenskapsakademien, Sverige, 1974, Am. Assoc. Pathologist 1977. - Vetenskaplig
konsult vid Socialstyrelsen sedan 1968.
Hedersutnåmnande: Alvarenga-pris 1963; Warner-Chilcot Lecture, Am. Ass. Clin. Chemistry,
1970. Boerhave Lecture, European Society for Clinical Investigation, Scheveningen, 1972;
Arne Tiselius Memorial Lecture, Brugge, 1974, Jubilee memory award of Svenska Låkarsållskapet,
1974. Distinguished Scientist Award, 1978, International Federation of Clinical Chemistry.
Doctor Medicinae Honoris Causa, University of Copenhagen, Denmark 1979.
Francis Daniels Moore was horn 17 August 1913 in Evanston, Illinois, the son of parents with New
England ancestry (Vermont, Massachusetts, and Connecticut).
He attended high school in Winnetka, Illinois with an interest largely in music and mathematics.
He states that he took up athletics but without much success. He made a hole-in-one on a
golf course at the age of 16, and has never struck a golf ball in anger since that time.
He then attended Harvard College, graduating in the class of 1935 without any great academic
distinction, but with particular interests in recreational activities of a musical and literary type.
He then matriculated at the Harvard Medical School and became a member of the remarkable
class of 1939 that ultimately produced 15 professors of surgery. He started off his medical school
career with an important preliminary procedure.
Namely, getting married. He married Laura Bartlett of Winnetka, Illinois at the same time
that he started medical school, and to them five children have been born; one a professor of
chemistry, another a young surgeon, one of the girls marrying a surgeon, another girl marrying
the son of a surgeon, and the third girl marrying a lawyer. So the family has a large number of
professional people, all of whom enjoy intensive arguments on a wide variety of topics. There are
now an even dozen grandchildren.
The medical school years were followed by 10 years of internship, residency, and attending
staff positions at the Massachusetts General Hospital under Dr. Edward D. Churchill, working
with some of the surgical stars of that era, including Richard Sweet, Joseph Meigs, Leland
McKittrick, and Oliver Cope.
As a student, Dr. Moore became interested in science as displayed by some research work he
carried out on endocrine aspects of placental hormone production, as well as some studies of
insulin action. After two years of internship he was awarded the Fellowship of the National
Research Council.
Dr. Moore took this fellowship year studying the use of radioactive and stable isotopes, then
coming into use for the flrst time in 1940-1941. This period was spent with Dr. Joseph Aub at the
Huntington Memorial Hospital, where some of the first intensive isotopic studies in biochemistry
and physiology were being pursued at Harvard University.
War in Europe had been declared in the fall of 1939 at the time that Dr. Moore was starting his
internship; the attack on Fearl Harbor took place in December of the research fellowship year.
Work and concern became increasingly focused on the care of burns and severely injured persons,
and the application of radioactive isotopes to these studies as well as to the detection of
abscesses which had been the first concern of Dr. Moore's isotope group at the Hungtington
Memorial Hospital.
Returning for the completion of his residency, many of Dr. Moore's associates and classmates
went to the war, both in the Army and the Navy, and in the Air Force. Because of a personal
health problem, Dr. Moore was selected to remain at home working with patients and with
research in the care of the wounded.
During these years the original concept of measuring total body composition by isotope
54 Universitetets årbog 1979
dilution using multiple isotopes to measure not only the volume of fluids but likewise the weight
of solids in solution was developed and published, although the final gathering together af body
compositional data on a wide variety of patients and normal subjects was not completed until
1953.
Upon the completion of the war, Dr. Moore was promoted to Assistant Professor and became
tutor in surgery at the Massachusetts General Hospital and the Harvard Medical School. In
1948 he was asked to take the position of Moseley Professor of Surgery at Harvard and Chief of
Surgery at the Peter Bent Brigham Hospital.
The next 28 years of his life were spent in this position, working with a very talented staff, both
of colleagues and of younger people, and working largely in the fieids of surgical metabolism, the
biochemistry and endocrinology of convalescense, the care of patients with gastrointestinal tract
disease, cancer of the breast, and tissue transplantation.
These studies have brought dr. Moore friendly contacts throughout the world. Many fellows
working on their residency and in the laboratories have assumed positions of responsibility in the
United States and in other countries. The Department of Surgery has been very proud of the faet
that men from other disciplines, particularly biochemistry, pediatrics, and internal medicine,
have studied there and particularly to learn isotopic techniques, which are applicable to a wide
variety of disease states.
In 1976 Dr. Moore requested of the Dean and the President of the university that he be
relieved of the administrative responsibilities of the department in order to devote his time to
some special projects, including his research laboratory. His successor, Dr. John A. Mannick,
was appointed by the university and the hospital, and Dr. Moore was given a new laboratory and
wide responsibilities in teaching and in hospital work as the Elliott Carr Cutler Professor of
Surgery through to his retirement in August of 1980.
Dr. Moore has had the pleasure and privilege of working as Visiting Professor at many
universities in Europe, Asia and in the United States and Canada. He and Mrs. Moore travel
together to see old friends and to join together in learning of many of the problems, trials and
tribulations of new medical schools everywhere. Dr. Moore has received a number of honors,
including the Bigelow Medal of the Boston Surgical Society, the Gross Medal of the American
Surgical Association, the Alvarenga Prize of the Philadelphia Academy of Medicine, and the
Lister Medal of the Royal College of Surgeons of England. He has been awarded honorary
degress from the Universities of Ireland, Suflblk, Paris, Edinburgh, Goteborg, and Copenhagen.
Dr. Moore's hobbies have included music, in which he has been active as the composer of
some musical comedies, and the founder of the Harvard Medical School Musical Society. He is a
member of the Board of Trustess of the New England Conservatory of Music. His hobby of
sailing has been enjoyed by his family at their summer place in Marion, Massachusetts.
But of all his professional interests and hobbies, none has outlasted his basic concern with the
fundamental biology of getting well: the integrated endocrine and biochemical adjustment that
produces a healing wound and a patient restored to normal status in society, after a devastating
injury. It is this topic, the biology of convalescense, that is concerned with the seminar here in
Copenhagen.
John W. Severinghaus: Born May 6, 1922 in Madison, Wisconsin and educated in Pennsylvania
and New York.
Degrees: B.S., Haverford College, 1943. M.D., Columbia University, 1949.
Present Positions: Professor of Anesthesia, University of California, School of Medicine, San
Francisco, California, since 1965. Recipient of Research Career Award, U.S.P.H.S., since July
1963.
Previous Positions: StafT Physicist, Radiation Laboratory, Massachusetts Institute of Technology,
1943-45. Research Associate in Physiology, Hospitals of the University of Pennsylvania,
Akademiske grader 55
1953. Surgeon, Chief of Anesthesia Research, U.S.P.H.S., Clinical Center, Bethesda, Maryland,
1953-58. University of California Medical School, San Francisco, California. 1958-.
Research; Developed Pco2 electrode (1958) and first blood gas electrode system with O2, CO2
and pH electrodes. Other apparatuses, monitors and devices for use in laboratory or clinical
medicine include: Calcium (1950), Electropherenic Respirator (1951), a non-rebreathing valve
(1953), an esophageal EKG, temperature and sound monitor, the »Telecor« (1957), a laryngeal
spray (1957), anaeroid manometer connection to arterial line (1957), recording ventimeter
(1962), blood pH electrode (1965), the blood gas slide rule (1966), an end tidal gas sampler
(1970), 3 methods for measuring lung water - a thermal vs conductivity dilution (1972), an
electrical impedance bridge (1972), a single breath mass spectrometric method (1979), blood gas
base excess computer (1976), mass spectrometer multiplexed to 10 operating rooms (1979),
transcutaneous Pco2 electrodes and a combined PO2/PCO2 electrode (1980), and a portable
neuromuscular block EMG monitor.
Physiological studies have included; chemic^l regulation of respiration, and acclimatization to
high altitude, pulmonary dead space and its divisions, hypoxic pulmonary hypertension and its
role in high altitude pulmonary edema, uptake of anesthetic gases, circulatory effects of halothane,
cerebral circulation controls and acclimatization, pH regulating role of the blood brain
barrier. O2 dissociation curve studies and standardization, the role of carbonic anhydrase in
brain, and studies of methods of measuring the efiects of O2 and CO2 on ventilation.
Daniel C. Tosteson: Born on February 5, 1925 in Wisconsin educated at Harvard University in
Boston, Massachusetts.
Degrees: M.D., Harvard Medical School 1949.
Present Position: Dean of the Faculty of Medicine and Caroline Shields Walker Professor of
Physiology, Harvard University; and President of the Harvard Medical Center since 1977.
Previous Positions: Fellow in Physiology at the Harvard Medical School, 1947-48. - Intern
then Assistant Resident in Medicine at Presbyterian Hospital in New York City, 1949-51. -
Research Fellow in Medicine, Brookhaven National Laboratory, 1951-53. - Research Fellow in
the Biological Isotope Research Laboratory at the University of Copenhagen in Denmark, 1955-
56. - Research Fellow in the Physiology Laboratory in Cambridge, England, 1956-57. - Associate
Professor in Physiology at Washington University School of Medicine in St. Louis, Missouri,
1958-61. - Professor and Chairman of the Department of Physiology and Pharmacology at Duke
University School of Medicine in North Carolina, 1961-75. — James B. Duke Distinguished
Professor, Duke University School of Medicine, 1971-75. - Dean, Division of the Biologicai
Sciences and the Pritzker School of Medicine; Vice President for the Medical Center; The Lowell
T. Coggeshall Professor of Medical Sciences at the University of Chicago in Illinois, 1975-77.
Memberships: Alpha Omega Alpha, American Academy of Arts and Sciences, American
Physiological Society (President 1973-74), Association of American Medical Colleges (Chairman
1973-74), Association of American Physicians, Biophysical Society, Fellow of the Danish Royal
Society, Institute of Medicine of the National Academy of Sciences, Society of General Physiologists
(President 1968-69), and Red Cell Club.
Det humanistiske fakultet
a.
Merete Bodelsen. Jeg, blev født 8. december 1907 i London, hvor min far var rådgivende ingeniør
bl.a. ved det danske Generalkonsulat. Vi boede i Hampstead, hvor min halvandet år ældre bror
og jeg gik i engelsk skole. Allerede oktober 1914, kun 42 år gammel, døde min far og vi måtte
flytte hjem til Danmark. I sine unge dage havde min mor været børnehavelærerinde ved Hanne
Adlers skole på Dosseringen, og her fik vi da vor lykkelige skolegang lige til studenterexamen.
5 Årbog 1979
56 Universitetets årbog 1979
Kun fa år efter 1. verdenskrig gik sommerferierejserne til England som gæst hos mine forældres
venner både i London, som jeg elskede, på »Tandridge Hall« ved Oxted, og i Bournemouth. I
London gik min daglige formiddagstur til National Gallery, hvis samlinger jeg fra mit 16. år følte
mig fortrolig med, men også British Museum blev flittigt besøgt. Hjemme stimuleredes min
interesse for kunst bl.a. gennem den elskelige Erik Moltesen (d. 1926) som var forlovet med min
kusine Elsebet Bording (senere gift Drucker). Men da kunsthistorien måtte anses for et brødløst
studium, valgte jeg efter studenterexamen 1926 engelsk hos Bodelsen, Brusendorff og Bøgholm,
og fransk hos Nyrop og Blinkenberg. Det klarede jeg dog kun i to semestre, så var jeg ovre i
kunsthistorien og gik til forelæsninger og skrev opgaver til Francis Beckett. 1930 trak han sig
tilbage på grund af svagelighed og kun de færreste af mine samtidige nåede frem til en afsluttende
examen i faget. Lyspunkterne i disse år var øvelserne hos K. Friis Johansen i klassisk arkæologi,
siden blev det også nordisk arkæologi og den ægyptiske og græske kunst der fængslede. Dengang
var der ikke samme muligheder som idag for at komme ind som volontør på museerne, men jeg
var heldig at fa arbejde på Akademiets Bibliotek, hvor jeg sammen med Jørn Rubow deltog i
registrering af kunstlitteraturen bl.a. på Det kgl. Bibliotek. Vi færdedes hjemmevant på ristene.
Siden samarbejdede jeg med Aage Marcus på »Dansk kunsthistorisk Bibliografi«, som han tog
initiativet til og som blev udgivet 1935 med støtte af Carlsbergfondet. Senere udgav jeg en Karl
Madsen Bibliografi (1939), en Emil Hannover Bibliografi (1942) og sammen med Dyveke Brun
»En Bibliogfafi til den dansk-franske Kunstforbindelse« (1943), et emne som skulle blive et
hovedtema i mit forfatterskab. Allerede i min bog om Ludvig Find (1943) indgik et kapitel om
Mogens Ballin og de danske symbolisters forbindelse med Gauguin og de franske malere i Pont
Aven.
Interessen for dansk kunsthåndværk og for funktionalismen på Stockholmsudstillingen 1930
fik jeg som redaktionssekretær hos Sigurd Schultz ved Nyt Tidsskrift for Kunstindustri (1929-31)
og kom gennem årene især til at skrive meget og indgående om nyere dansk keramik, (Kablerne,
Salto, Nathalie Krebs, Helge Jensen, Gertrud Vasegaard og Aksel Rode, Christian Poulsen, Nils
Thorsson m.fl.). Da jeg i foråret 1930 skulle til Paris på en måneds studieophold fulgtes jeg
derned med Carl Adolf Bodelsen, som skulle deltage i et internationalt møde. Vi blev gift det
følgende forår og fulgtes ad siden på de fleste af vores mange rejser.
Det var også Schultz der satte mig i gang med at skrive biografier til Dansk biografisk
Leksikon, hvorved jeg kom i forbindelse med Povl Engelstoft, og det blev sammen med Engelstoft
jeg redigerede den nye udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon, I-HI, et projekt som i så mange
år havde været en slem hovedpine for kunsthistorikerne. Vi kom i gang under den 2. verdenskrig,
og det forekom mig at være en rimelig opgave at koncentrere sig om netop da. Arbejdet stod på i
ni år, 1943-52.
Efter Weilbach fik jeg endelig vind i sejlene til selvstændig forskning, som gennem årene blev
muliggjort af Ny Carlsbergfondet. I 1956 udgav jeg en bog om stentøjskeramikeren Patrick
Nordstrom, og kunne her, ved at gennemgå hans receptbog i Den kgl. Porcelainsfabriks arkiver,
konstatere at hans beundrede glasurer udsprang direkte af de glasurer der benyttedes af Sevres
og af den franske keramiker Jean Carries. I »Willumsen i Halvfemsernes Paris« (1957) blev
Willumsens omstridte forhold til Gauguin for første gang klarlagt ved en nærlæsning af Willumsens
ofte kryptiske breve til Johan Rohde og Emil Hannover i forbindelse med en minutiøs
kortlægning af det parisiske kunstliv. Også Odilon Redon kom nu med i billedet som inspirator,
og endelig hørtes i »Jotunheimen«, og i udkastet til »Det store relief«, der påbegyndtes i Paris,
klange fra Carlyle, hvis navn aldrig havde været bragt i forbindelse med Willumsen. En nøgle
kunne derved gives til hans gådefulde værk.
Allerede 1957 var jeg begyndt at publicere specialstudier om Gauguin i The Burlington
Magazine og Gazette des Beaux-Arts som fagfæller i udlandet reagerede meget positivt på, og
min bog »Gauguin's Ceramics. A Study in the Development of his Art« (London 1964) blev fra
alle hold betegnet som grundlæggende. Den fulgtes 1968 op med »Gauguin og Impressionisterne
«, hvor der bl.a. blev redegjort for hvilke billeder af impressionisterne Gauguin havde ejet, og
Akademiske grader 57
hvornår og hvorledes han havde erhvervet dem. En sådan rekonstruktion kunne kun foretages
ved en kombination af det materiale der kunne drages frem i København og i Paris fra trykte og
utrykte kilder (bl.a. Durand-Ruels arkiver), så også her blev en betydningsfuld dansk-fransk
kunstforbindelse belyst. Et udtog optryktes i 1970 i The Burlington Magazine: »Gauguin, the
Collector«. Den dansk-franske kunstforbindelse på det keramiske felt blev endelig atter taget op i
et afsnit af Den kgl. Porcelainsfabriks 200 års jubilæumsskrift, som udkom både på dansk og
engelsk i 1975: »Sévres-Copenhagen. Crystal Glazes and Stoneware at the Turn of the Century«.
I november 1978, kun et par måneder efter jeg havde modtaget meddelelsen fra Universitetet
om min forestående promovering til æresdoktor, døde min mand. Men vores ældste søn Niels
kunne være til stede ved højtideligheden på Universitetet 1. juni 1979, og vores yngste søn
Anders var min ledsager ved festforestillingen i Det kongelige Teater.
C. A. Christensen
Allerede i mit barndomshjem vaktes min historiske interesse ved at høre »de gamles« fortællinger
om hjemegnens sagn samt af min faders levende interesse for egnens arkæologiske levn. Efter
konfirmation i genforeningsåret 1920 begyndte jeg som lærling i min faders byggeforretning i
Toftlund, Haderslev amt, men efter tre års læretid sprang jeg fra i 1924 og tog til København for
trods betydelige økonomiske vanskeligheder at læse til studentereksamen på kursus og for senere
at studere historie.
I efterår 1926 begyndte jeg dette studium ved universitetet. Ifølge hele min interessesfære blev
det først og fremmest E. Arup, der kom til at præge min studietid. Med veneration mindes jeg
hans fascinerende og inspirerende lærergerning, omend man jo også efterhånden blev klar over,
at i mange forhold var det nutidens problemstillinger, der blev projiceret tilbage i fortiden.
I min studietid udarbejdede jeg min første historiske afhandling, »Nedgangen i landgilden i
det 14. Århundrede« (trykt i Hist. Tidsskr. 1931). Da E. Arup og Lauritz Weibull i 1932 af Det
danske Sprog- og Litteraturselskab blev udpeget som ledere af den planlagte og af Carlsbergfondet
bekostede store udgave af Danmarks dokumenter fra middelalderen. Diplomatarium Danicum,
havde jeg den glæde, at Arup udpegede mig sammen med to andre af hans elever, Adam
Afzelius og Kåre Olsen, til at være hans medarbejdere. Efter magisterkonferens i 1933 knyttedes
jeg fast til udgaven, hvis plan på initiativ af filologen Frantz Blatt blev udvidet til også at omfatte
en samtidig oversættelse på dansk, Danmarks Riges Breve. Arbejdet med disse udgaver, hvor jeg
efterhånden kom til at indtage en ledende stilling, blev min livsopgave.
Ved siden heraf har jeg udgivet Roskildekirkens middelalderlige Jordebøger og Regnskaber
(1956). I den forelæsning, jeg holdt i anledning af tildelingen af æresdoktorgraden, og som bliver
trykt i Hist.Tidsskr., har jeg redegjort for det syn på kirkens godshistorie fra de allerældste tider
til reformationstiden, som jeg gennem en lang tids beskæftigelse med emnet er nået frem til.
Det problem, jeg allerede havde været inde på og skrevet om i min studietid på grundlag af
sjællandsk kildemateriale, fulgte jeg op i 1960 med en afhandling om krisen på Slesvig domkapitels
jordegods i tiden 1352-1437. Til det nordiske historikermøde 1964 skrev jeg rapporten om
ødegårdsproblemet i Danmark. Samtidig offentliggjorde jeg i Hist.Tidsskr. en afhandling om de i
det 14. og 15. århundrede stedfundne ændringer i landsbyernes økonomiske og sociale struktur.
Udover selve ødegårdsproblemet gjorde jeg heri opmærksom på, at den jordfordeling - landsbygårdenes
indbyrdes størrelse - som vi kender fra 17. og 18. århundrede, efter alt at dømme har
været væsensforskellig fra den, der har været rådende i højmiddelalderen eller vikingetid. Kildeforholdene
tillader endnu ikke en klar præcisering, men jeg føler mig ret overbevist om, at
fremtidig forskning vil kunne trække denne linie klarere op.
Roman Jakobson: Born October 11, 1896 in Moscow and educated in the Lazarev Institute of
Oriental Languages and the Philological Faculty of Moscow University. Dr. Phil. German
University, Prague 1930.
Served and taught at Moscow University 1918-20; Masaryk University, Brno 1933-39; École
5'
58 Universitetets årbog 1979
Libre des Hautes Etudes, New York 1942-46; Columbia University 1943-49; Harvard University
(Samuel Hazzard Cross Professor of Slavic Languages, Literatures, and General Linguistics,
Emeritus) 1949-67; Massachusetts Institute of Technology (Institute Professor, Emeritus) 1957-
67; Visiting Professor at Yale University 1967, 1971; Princeton University 1968; Brown University
1969-70; Brandeis University 1970; College de France 1972; Catholic University of Louvain
1972; New York University 1973; Bergen University 1976.
Dr. honoris causa, Universities of Bochum, Brno, Cambridge, Charles University (Prague),
Chicago, Clark University, Columbia, Copenhagen, Georgetown, Grenoble, Harvard, Liége,
Louvain, Michigan, New Mexico, Nice, Ohio State, Oslo, Rome, Tel-Aviv, Uppsala, Yale,
Zagreb.
Foreign Member of Academies of Sciences, American (Boston), British, Danish, Finnish,
Irish, Italian (Bologna), Netherlands, Norwegian, Polish, Serbian.
President Moscow Linguistic Circle 1915-20, Linguistic Society of America 1956, International
Council of Phonetic Sciences 1948-61. Vice-President, Prague Linguistic Circle 1927-39,
International Committee of Slavists 1958-76. Honorary Member, Philological Society 1974-,
Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland 1974-, Modern Language Association
1978-, New York Academy of Sciences 1978-, Chevalier de la Légion d'Honneur 1947.
A bibliography of his writings edited by C. H. van Schooneveld (The Hague, 1972) and five
volumes of Selected Writings (The Hague) have been published by Mouton.
Villy Sørensen, f. 13.1.1929, søn af daværende portør ved DSB Johs. P. Sørensen og hustru,
Mathilde, f. Thomsen, mine forældre var begge første generations-københavnere. Jeg voksede op
i Valby, blev nysproglig student fra Vestre Borgerdydskole 1947, studerede derefter ved Københavns
universitet, i første semester Nordisk filologi, siden forsøgte jeg forgæves at studere filosofi
(der var dengang kun to filosofi-lærere og ikke noget for enhver filosofisk smag) og bevægede mig
i udkanten af flere fagområder, uden at bringe det til andet end (den »store«) græskprøve. I 1952-
53 studerede jeg i Freiburg (Baden), hvis filosoffer var stærkt præget af Heidegger; jeg blev dog
mere fængslet af historikerne og litteraturhistorikerne (Gerhard Ritter, Clemens Bauer, Walther
Rehm).
På det tidspunkt havde jeg skrevet min første bog. Sære historier, 1953, som først vakte lidt
større opmærksomhed i lidt større kredse, da jeg havde ytret mig som filosofisk og samtidskritisk
forfatter, med Digtere og dæmoner, 1959, og Hverken-eller, 1961. Jeg mente at have erkendt at
digtning ikke er »fri fantasi«, men en måde at ordne sit univers på, et koncentreret udtryk for den
fortolkning af virkeligheden, som vi alle, mere eller mindre bevidst, er engageret i hele tiden, og
som ligger til grund for den mere bevidste, herunder filosofiske, erkendelse. At denne fortolkningsproces
er bundet til visse givne mønstre følte jeg mig bekræftet i af C.G.Jungs psykologi. I
en række artikler og bøger om digtere og filosoffer har jeg analyseret deres værker som en
fremadskridende fortolkningsproces på forskellig historisk baggrund, - hovedværket i genren er
bogen om Seneca, 1976, der blev ledsaget af oversættelser af nogle af hans skrifter. I erkendelse af
at en central humanistisk strømning fra den romerske oldtid over renæssancen, med Erasmus af
Rotterdam som hovedskikkelse, har været noget forsømt i den danske (oversættelses)litteratur,
har jeg ladet en oversættelse af Erasmus' Encomium Moriæ følge efter Senecaoversættelserne.
Foruden havde jeg i Uden mål — og med, 1973, forsøgt at formulere en moderne humanisme med
analyser af problemstillinger inden for natur- og samfundsvidenskab, kunst og politik, med særlig
vægt på spændingen mellem årsags- og formålsbetragtninger, mellem mål og midler. Som medforfatter
til Oprør fra midten, 1978, har jeg været med til at give denne humanisme en mere
politisk formulering.
b.
Jon Helgason, der er født i Borgarfjorden på Island i 1899, kom som 17-årig student til Danmark,
hvor han begyndte at studere nordisk filologi ved Københavns universitet. Allerede i sit første
Akademiske grader 59
studieår fandt han det felt der særlig skulle blive hans: håndskriftstudier i Den arnamagnæanske
samling på Universitetsbiblioteket, og fra 1917 var han medarbejder, og snart reelt hovedudgiver,
af en stor, tekstkritisk udgave af Olav den helliges saga, som udkom hæftevis i Norge i årene
1930-41.
Jævnsides med dette arbejde og sine magisterstudier nåede Jon Helgason også at udgive
Heiåreks saga (1924), før han i 1926 disputerede på en afhandling om Arni Magnussons famulus,
Jon Olafsson fra Grunnavi'k. Disputatsen blev indleveret og forsvaret i Reykjavik ved Islands nye
universitet (grundlagt 191 1). Efter et års ansættelse ved universitetet i Oslo blev Jon Helgason i
1927 forstander for Den arnamagnæanske samling, og i 1929 professor i islandsk sprog og
litteratur ved Københavns universitet, samtidig med at han stadig forestod håndskriftsamlingen.
Denne dobbeltfunktion har Jon Helgason udøvet i mere end 40 år, fra 1929 til 1971.
Jon Helgasons første trykte arbejde var en artikel om færøske forhold, som han publicerede
som 20-årig, og op gennem årene har han leveret adskillige bidrag til færøsk filologi, for manges
vedkommende skrevet på færøsk, som han behersker i skrift og tale (lige som i øvrigt de andre
nordiske sprog). Hovedparten af hans forskning ligger dog inden for islandsk filologi, og her har
han ikke begrænset sig til middelalderfilologien, men i lige høj grad behandlet senere perioder. I
sin produktion har Jon Helgason ikke udelukkende henvendt sig til fagfæller, men har udsendt
flere bøger (på islandsk) beregnet på et bredere publikum, bl.a. kommenterede udgaver af
Eddadigte. I sit hjemland er han en fremtrædende kulturpersonlighed og bl.a. anerkendt som en
af de førende lyriske digtere.
Blandt Jon Helgasons mange bidrag til islandsk sprog- og litteraturforskning kan nævnes en
undersøgelse af sproget i den første trykte islandske bog, Oddur Gottskålkssons oversættelse af
det nye testamente 1340 (1929) og Norrøn litteraturhistorie (1934), der stadig bruges som
standardhåndbog. En anden standardhåndbog er den norsk-islandske Litteraturhistorie i samlingsværket
Nordisk kultur, bind VIII B (1953), hvor Jon Helgason står som forfatter af afsnittet
Norges og Islands digtning, den bedste og mest omfattende indføring i Edda- og skjaldedigtene
der er givet i nyere tid på et skandinavisk sprog. Jon Helgason, der vel nok er den største
nulevende kender af skjaldedigtningen, fremlægger her stoffet i en umiddelbart tilgængelig og
fængslende form. Et grundlæggende træk i Jon Helgasons Edda- og skjaldestudier er hans
understregning af at der er tale om en mundtlig digtning, der kan være mere eller mindre
forvansket inden nedskrivningen, således at filologiske metoder ikke altid rækker til når det
gælder at restituere digtenes oprindelige skikkelse. Han står her i stærk modsætning til sine
umiddelbare forgængere, bl.a. Finnur Jonsson.
Jon Helgasons største indsats som filolog er dog den omfattende udgivelsesvirksomhed som
under hans ledelse blomstrede op omkring Den arnamagnæanske samling.
Gennem størstedelen af sine 500 år har Københavns universitet også været Islands universitet,
og ikke mindst efter at Arni Magnusson i 1730 testamenterede sin samling af håndskrifter, hvoraf
de fleste var islandske, til universitetet, har København været et naturligt midtpunkt for udgivelse
af norrøne tekster. En række islandske forskere har gennem tiden følt sig tiltrukket af muligheden
for her at forene en akademisk karriere med en indsats inden for Islands historie og litteratur.
Specielt kan nævnes Finnur Magnusson (1781-1847), Konråd Gislason (1808-91) og Finnur
Jonsson (1858-1934), der alle har dyrket tekstudgivelse i betydeligt omfang, ikke mindst Finnur
Jonsson, der gennem en årrække holdt tre udgiverselskaber beskæftiget. Blandt danske forskere
der har bidraget til denne københavnske tekstudgivertradition bør først og fremmest nævnes Kr.
Kålund, (1844-1919), hvis meget omhyggelige udgaver har beholdt deres værdi.
I dette århundrede har de arnamagnæanske legatmidler langt fra slået til til at finansiere de
publikationer som blev udgivet inden for norrøn filologi, og Den arnamagnæanske kommissions
publikationsvirksomhed førte en nærmest hensygnende tilværelse, indtil det i slutningen af trediverne
lykkedes at skaffe statstilskud til serien Bibliotheca Arnamagnæana, som omfatter monografier
om forskellige emner inden for norrøn filologi, og hvoraf der siden 1941 er udkommet 32
bind under Jon Helgasons redaktion.
60 Universitetets årbog 1979
I 1936 oprettedes Det arnamagnæanske institut under Københavns universitet med faste
årlige bevillinger og efterhånden en stab af yngre medarbejdere, og omtrent samtidig blev der
opnået statstilskud til serien Editiones Arnamagnæanæ, som omfatter tekstkritiske udgaver efter
islandske (og oldnorske) håndskrifter. I denne serie er der siden 1958 udkommet 30 bind under
Jon Helgasons redaktion; 7 af disse bind rummer en grundlæggende udgave af islandske folkeviser
ved Jon Helgason selv, medens de fleste af udgiverne af de øvrige bind er nuværende eller
tidligere medarbejdere ved Det arnamagnæanske institut, eller udenlandske forskere, som har
arbejdet direkte under Jon Helgasons vejledning. Jon Helgasons forskerindsats er i virkeligheden
langt større end det lader sig aflæse af de værker der bærer hans navn; hans redaktørvirksomhed
af de arnamagnæanske serier har i mange tilfælde nærmest haft karakter af medforfatterskab.
Som redaktør af disse to serier har Jon Helgason på en gang videreført en tradition og fornyet
den ved radikalt at skærpe de krav til videnskabelig metode og nøjagtighed der stilledes til
udgivelserne; krav der i dag anses for selvfølgelige inden for norrøn filologi, men som før Jon
Helgasons tid kun undtagelsesvis blev honoreret.
Nævnes bør også de to serier af faksimileudgaver af islandske håndskrifter, som er udkommet
på private forlag under Jon Helgasons redaktion: Manuscripta Islandica (1954-66), hvor Jon
Helgason selv har skrevet indledninger til alle syv bind, og Early Icelandic Manuscripts (11
bind, 1958-), som han har redigeret ud fra de samme principper som de arnamagnæanske serier.
Gennem sin universitetsundervisning i en tid da »oldnordisk« var et obligatorisk fag til skoleembedseksamen
i dansk har Jon Helgason præget opfattelsen af den norrøne litteratur hos 40
årgange af danskstuderende. Gennem sin vidtspændende produktion og sin inspirerende ledelse
af Den arnamagnæanske samling og senere Det arnamagnæanske institut har han gjort København
til et internationalt centrum for udgivelse af norrøne tekster og øvet afgørende indflydelse
på de krav der i dag stilles til tekstkritisk udgivelse i begge de to arnamagnæanske institutter, det
islandske og det københavnske. Næsten alle de forskere der i dag er ansat på disse to institutter er
elever af Jon Helgason.
Erik Iversen er født den 11. februar 1909; blev mag.art. i ægyptologi 1934; fik Københavns
Universitets guldmedaille 1936; var forskerstipendiat 1961-1977; konstitueret forstander for Ægyptologisk
Institut 1966; censor ved Københavns Universitet; har deltaget i The Egypt Exploration
Society's udgravninger i Sudan 1948-49; er korresponderende medlem af Det Tyske Institut.
Erik Iversens første større arbejde er hans guldmedailleafhandling fra 1936, Amon som Orakelgud
og de såkaldte Amonsdekreter. Hans andet arbejde om religion er den lille artikel fra 1963
om The Egyptian Conception of Eternity. Iversen bruger her den europæiske »myte« som
udgangspunkt for en meget overbevisende diskussion af ægypternes opfattelse af tid og rum med
særligt henblik på evighedsbegrebet.
Allerede i sin studietid var Erik Iversen optaget af ægyptisk medicin. Hans interesse herfor
kommer til udtryk i fire afhandlinger, hvoraf hans udgave af Pap. Carlsberg no. VIII med rette
vurderes som et af hans hovedværker. Afhandlingen består i en mønstergyldig publikation af den
eneste bevarede gynækologiske tekst fra Ægypten. I forbindelse hermed fremdrages den senere
græske (herunder helt nye kilder) og europæiske litteratur om emnet, og det vises, at de ægyptiske
forestillinger er transmitteret til Europa via græsk medicin og ikke som hidtil antaget gennem
lægeskolen i Salerno.
Enhver orientalist, der arbejder med skriftligt kildemateriale, må nødvendigvis foretage -
undertiden omfattende - leksikografiske/semasiologiske undersøgelser. I Eriks Iversens produktion
indtager de imidlertid en fremtrædende, selvstændig plads. Blandt de seks relevante afhandlinger
skal særligt fremhæves Some Ancient Egyptian Paints and Pigments (1955). Afhandlingen
er angiveligt forfattet som respons på den store engelske ægyptolog Gardiner's grundlæggende
værk om leksikografi, Ancient Egyptian Onomastica, Oxford 1947, men trods sit beskedne
omfang repræsenterer den i virkeligheden et afgørende brud med de af Gardiner knæsatte prinAkademiske
grader 61
cipper. Erik Iversens »out of place« princip, således som det blev formuleret og underbygget i
Paints og Pigments, danner grundlag for al senere leksikografi. Princippet går ud på at undersøge
et ord, en ordfamilie eller en gruppe af ord med et vist fælles anvendelsesområde gennem
inddragelse af alle mulige typer af materiale. Afhandlingen består af en kort teoretisk indledning,
hvorefter forfatteren på de følgende 35 sider fremlægger en blændende demonstration af metodens
praktiske anvendelighed.
Erik Iversen betragter sine afhandlinger om Canon og Proportions i ægyptisk kunst som sin
væsentligste indsats, og denne opfattelse deles af hans fagfæller. Hovedpunkterne i Erik Iversens
indsats på dette område kan opsummeres således:
1. Kvadratnettene i ægyptisk kunst er udtryk for et kanonisk proportionssystem.
2. Dette system bestemmes som en antropometrisk beskrivelse af det menneskelige legeme, baseret
på standardisering af dets naturlige proportioner udtrykt i det ægyptiske længdemål, og det
påvises, at kvadratnettene er geometriske projektioner af de kanoniske proportioner, idet siden
i modulkvadratet bestemmes som 1 1/3 håndbredde.
3. Systemet gælder også for relief og maleri.
4. Reglerne gælder for al ægyptisk kunst.
5. Arkaisk græsk kunst er stærkt påvirket af den såkaldte »sene kanon«.
Som det gælder mangt et banebrydende værk, har det taget tid for Erik Iversen at vinde gehør for
sine synspunkter.
I dag står det imidlertid klart, at Erik Iversens forskning på dette felt fortjener prædikatet en
videnskabelig bedrift. Der vil stadig stå strid om adskillige detaljer i det kanoniske system, og
mange problemer har endnu ikke fundet deres løsning, men den grundlæggende viden er til stede
og danner udgangspunkt for en omfattende, ny og »kanonisk« orienteret forskning - først og
fremmest i Tyskland, Belgien og USA.
Med sine mange værker om ægyptologiens og orientalistikkens plads i den europæiske kultur
har Erik Iversen skaffet sig bred international anerkendelse. Også i disse værker har Erik Iversen
taget et hidtil uopdyrket felt op til videnskabelig bearbejdelse. De indskriver sig i den på The
Warburg Institute grundlagte form for traditions- og lærdomshistorie, der bedst kan karakteriseres
som en dialektisk motivforskning. Dette kommer klart til udtryk i The Myth of Egypt.
Erik Iversen viser sig i disse arbejder som en uhyre lærd og skarpsindig forsker med en
imponerende beherskelse af et — også i sproglig henseende - meget kompliceret kildemateriale.
Erik Iversen har også beskæftiget sig med dansk orientalistiks historie, og han er en af bidragyderne
til værket om Københavns Universitets historie. Det skal ligeledes omtales, at Erik
Iversen har skrevet om ægyptens økonomi, historie, praktiske videnskab og litteratur.
Erik Iversen er en sjælden forsker; han er den, der kan arbejde med et problem i et år eller to,
hvorefter han giver en kvantitativt set mindre afhandling eller artikel fra sig, som til gengæld
rummer et væld af nye synspunkter og ideer og sædvanligvis også fremlægger det principielle og
metodiske grundlag for de næste 10-15 års forskning i emnet.
Erik Iversen er ikke alene dansk ægyptologis største navn siden Zoéga, men må anses for at
være en af dansk humanistisk forsknings betydeligste repræsentanter. Erik Iversen er ikke uden
blik for problematikken om forskningens samfundsrelevans, men for ham er humanistisk forskning
først og fremmest en »kult af veritas«. Denne holdning, som han også giver udtryk for i to
digtsamlinger, er det grundsynspunkt, hvorom hele hans produktion samler sig.
Paul Ricoeur (f. 1913) har i en årrække været professor i filosofi både ved universitetet i Nanterre
(Paris) og Chicago (U.S.A.). Han har tidligere været professor i Strasbourg og ved Sorbonne
(Paris).
Under et krigsfangenskab fra 1939-45 forberedte han sammen med Mikel Dufrenne en bog om
Karl Jaspers et la philosophie de l'existence, der blev udgivet i 1948. Samtidig oversatte han 1. bind af
Husserls Ideen (Idées directrices) og lagde grunden til sin disputats Le Volontaue et l'involontaire (1. del
62 Universitetets årbog 1979
af et planlagt værk om Viljens filosofi). Disputatsen og Husserl-oversættelsen (forelagt som »lille
tese« for erhvervelsen af doktorgraden) udkom begge i 1950. Sammen med Sartre og Merleau-
Ponty var han den filosof, der gjorde Husserls tænkning kendt i Frankrig.
Efter krigen udkom desuden en lille bog om Gabriel Marcel et Karl Jas pers (1947), de to eksistensfilosoffer,
som havde optaget Ricoeur mest under hans studier i 30'erne. Hans disputats var
i øvrigt et forsøg på at forene den eksistensfilosofiske inspiration med den husserlske fænomenologi.
I 1955 udsendte han en essaysamling Histoire et Verité, der bl.a. rummer en kritik af Sartre.
I 1960 udkom anden del af Viljens Filosofi under titlen Finitude et culpabilité, der dels omfatter en
bog om L'homme faillible, dels et værk om La symbolique du mal.
I 1965 udgav han en bog om Freud: De Finterprétation; den er som alle hans betydelige bøger
oversat til engelsk (Freud and Philosophy) og nok den i dag mest læste filosofiske bog om Freud i
U.S.A. (i år udsendt som paperback).
Hans sidste store bog er La métaphore vive (1975), oversat til engelsk under titlen The Rule of
Metaphor (1977).
Han har skrevet mange hundrede videnskabelige artikler. På fransk findes nogle samlede i
Histoire et Verité (2. udgave 1964) og i Le confiit des interpretations (1969). Desuden findes i bogform
(kun på engelsk) Husserl: An Analysis ofhis Fhenomenology (1967) og Political and Social Essays (1974).
Endelig findes (kun på engelsk) en introduktion til hermeneutikken: Interpretation Theory (1976).
De betydeligste af hans franske værker er oversat til tysk, italiensk og spansk.
Der findes en række bøger foruden utallige artikler på fransk og engelsk om Ricoeur. Desuden
har det filosofiske tidsskrift i Chicago Philosophy Today to gange udgivet særnumre med artikler af
eller om Ricoeur.
På dansk foreligger af Ricoeur:
1. Sprogfilosofi. Tre essays. Vinten 1970.
2. Filosofiens Kilder. Fire essays foruden et interview til dansk T.V. ved Jacques Berg, Vinten
1973.
3. Et oppositionsindlæg ved forsvaret for Peter Kemps disputats i Laurits Lauritsen (red.) Teologiens
krise til debat, Vinten 1974.
Det naturvidenskabelige fakultet
a.
Herman M. Kalckar, født d. 26. marts 1908 i København, søn af vexelerer Ludvig Kalckar og
Bertha Rosalie, f. Melchior. Student (mat. nat.) fra Østre Borgerdydskolen i København 1926.
Cand. med. 1933, Dr. med. Københavns Universitet 1938 (forsvaret jan. 1939), orlov fra min
amanuensisstilling jan. 1939. Rockefellerstipendiat til California Institute of Technology, Biology
Division, indtil Marts 1940, stipendiatforlængelse til Washington University Medical School,
St. Louis, Mo. til 1942.
I 1937, da jeg var amanuensis ved Københavns Universitets Medicinsk Fysiologiske Institut,
blev jeg opmærksom på en ny type energikobling i dyrisk væv, specielt i nyrebark, »oxydativ
fosforylering.« Mine foredrag om dette emne i Ziirich (Internationale Fysiologkongres, 1938)
samt i U.S.A. California Institute of Technology, og på Washington University Medical School i
årene 1939-1942 vakte interesse, og i 1943 blev jeg udnævnt som medlem af et nyt medicinsk
forskningsinstitut i New York City. Jeg arbejdede nu mere i enzymforskning, og her begyndte
min interesse for hereditære enzymdefekter og kliniske sygdomssymptomer. Da jeg vendte tilbage
til Danmark i 1946, fortsatte jeg sammen med unge danske og udenlandske medarbejdere og med
støtte af Universitetet og Carlsbergfondet og U.S.A. fonds disse undersøgelser. I 1948 blev jeg
medlem af Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og nogle af de første meddelelser om
enzymatisk biosyntese af nukleotider fremkom i dette Selskabs tidsskrift. Trods almindelig pladsmangel
blev jeg samme år udnævnt til forskningsprofessor. I 1949 blev jeg inviteret til at give en
Akademiske grader 63
»Harvey Lecture« i New York og en foredrags turné, som førte mig tilbage til Californien, hvor
jeg startede 11 år tidligere.
Efter min hjemkomst til Danmark begyndte jeg nogle nye undersøgelser, som evt. skulle danne
grundlaget for min interesse for en arvelig enzym-stofskiftedefekt, som kan observeres allerede
hos nyfødte børn, den hereditære galaktosæmi. I 1953 modtog jeg fra National Institutes of
Health en invitation for 1 år som forskningsmedlem. Betingelserne for medicinsk forskning var så
gunstige, at jeg blev 1 år extra og blev udnævnt til afdelingschef. I 1955-1956 foretog jeg
familjeundersøgelser over galaktose diabetes. Jeg påviste den enzymatiske defekt i galaktosens
ejendommelige stofskifte. En diagnostisk prøvetest blev også udarbejdet. I 1957 besluttede jeg
mig til at forblive i U.S.A. og blev amerikansk statsborger. Året efter blev jeg professor i biokemi
ved Johns Hopkins Universitetet med lejlighed til at undervise studenter. Min forskning koncentrerede
sig nu om genetiske undersøgelser på bakteriestammer og viste, at disse besidder den
samme ejendommelige stofskiftemosaik som den menneskelige organisme. Disse undersøgelser
blev publiceret under særlig gunstige forhold, idet jeg i foråret 1959 blev indvalgt som medlem af
National Academy of Sciences, og mine videnskabelige beretninger derfor uden forsinkelse kunne
udkomme i Akademiets »Proceedings«. I 1961 blev jeg inviteret som professor i biokemi ved
Harvard University, Medical School, samt chef for et større biokemisk laboratorium paa Massachusetts
General Hospital. Takket være en stor stab af medarbejdere var vi i stand til at udforske
cellemembranernes biokemi (»ektobiologi«). Vi førte denne linje op til studiet af vævskulturer,
ikke mindst kræftceller. Jeg tog et »European Molecular Biology Organization« (EMBO) laboratoriekursus
i vævskultur på Biozentrum, Basel, i 1974. Besøg på Carlsberg Laboratoriet i København
samt Imperial Cancer Research Institut i London var også lærerige. Vores forskning i
Boston drejede sig nu mest om aminosyre og hexosetransport og deres regulering i vævskulturer.
Efter min 70 års fødselsdag blev jeg inviteret som forskningsprofessor med laboratorium på
Boston University med Emeritus Professor Status ved Harvard University. Min forskning støttes
af National Science Foundation og American Cancer Society.
Jeg har modtaget æresdoktorgrader fra Washington University 1964, University of Chicago
1975 og Københavns Universitet i 1979 ved 500-års jubilæet.
Elliott H. Lieb: Born July 31, 1932 in U.S.A. Educated in U.S.A. and England. U.S. citizen.
Degrees: B.Sc., Massachusetts Institute of Technology, 1953. Ph.D. in mathematical physics,
University of Birmingham, England, 1956. D.Sc.h.c. University of Copenhagen, 1979.
Present position: Professor of mathematics and physics, Princeton University, 1975 -.
Previous positions: Research associate Kyoto University, 1956-57; University of Illinois, 1957-
58; Cornell University, 1958-60. Staff physicist, IBM research center. Yorktown Heights 1960-
63. Visiting senior lecturer, Fourah Bay College, Sierra Leone, 1961-62. Associate professor of
physics, Yeshiva University, 1963-66. Professor of physics, Northeastern University, 1966-68.
Professor of mathematics, M.I.T., 1968-73. Visiting professor (Guggenheim fellow). Institut des
Hautes Etudes Scientifiques, France, 1972-73. Professor of mathematics and physics, M.I.T.,
1973-75. Visiting professor. Research Institute of Mathematical Sciences, Kyoto University,
1978-79.
Associate Editorships at various times: Advances in Mathematics, Journal of Mathematical Physics,
Journal of Statistical Physics, Communications in Mathematical Physics, Reviews of Modem
Physics, Studies in Applied Mathematics.
Member Austrian Academy of Sciences, 1976-. Fellow American Physical Society 1963-.
Prizes: Boris Pregel Award in chemical physics, N.Y. Academy of Sciences, 1970. Dannie
Heineman prize in mathematical physics, American Physical Society and American Institute of
Physics, 1978. Awarded Guggenheim Foundation fellowships 1972 and 1978.
Gunnar Nygaard, f. 12. oktober 1903 i Svendborg, søn af maskinmester Christian Nygaard og
Klara, f. Eriksen. Gift 14. september 1951 med lærerinde Ellen Griinfeld.
64 Universitetets årbog 1979
Student (mat.nat.) fra Odense Kathedralskole 1922. Cand.mag. (naturh.geografi) 1929 fra
Københavns Universitet. Efter et studieophold 1929-30 hos professor C. Wesenberg-Lund i
Hillerød og vikariater ved bl.a. Sorø Akademi blev jeg i 1933 timelærer ved Sønderborg Statsskole
og virkede der som adjunkt 1934-45. Lektor ved Ordrup Gymnasium 1945-52, ved Frederiksborg
Statsskole 1952-72.
Studieophold i Uppsala 1949 hos professor Heinrich Skuja. Leder af kursus i ferskvandsbiologi
for de hovedfagsstuderende i botanik ved Københavns Universitet 1947-56.
Efter at have arbejdet i 1925-32 med planktonprøver fra Gatun Lake, Sumatra, Key-Islands,
Sydafrika og Frederiksborg Slotssø blev de mangeårige hydrobiologiske undersøgelser af danske
søer og damme foretaget med hovedvægt lagt på taxonomi og økologi. I et større arbejde fra 1949
blev hypotesen om the Compound Quotient fremsat, gående ud på, at søers næringsstandard kan
vurderes ud fra planteplanktonets kvalitative sammensætning. Herudover har jeg arbejdet med
postglaciale microfossiler fra en boreprøve i Store Gribsø, produktionsundersøgelser herunder
14C-metodik, kuldioxid-systemet i Gråne Langsø samt planteplanktonet fra søer i Narssaq-området.
For øjeblikket arbejder jeg sammen med en czechoslovakisk, norsk og dansk forsker på,
indenfor den moderne taxonomi, at identificere den bioassay-alge, som bruges verden over til
forskellige formål, bl.a. til vurdering af recipienters forureningsgrad og til toxiditetsstudier af
tungmetaller.
Troels Myndel Pedersen, f. 26de september 1916 i København, søn af Niels Peter Pedersen, senere
grosserer i København, og Elise Petrea Nelly, f. Sørensen. Gift 29de april 1944 med Nina
Johanne, datter af byretsdommer Knud Sinding og Hustru f. Brun.
Student (Rungsted) 1935. Cand. jur. 1942. En kort tid fuldmægtig hos daværende landsretssagfører
Madsen-Mygdal, derefter ved Københavns Byret, siden oktober 1944 ved statsadvokaten
for København. Fra januar 1946 bosat i provinsen Gorrientes, Argentina.
Allerede som student var jeg interesseret i botanik, særligt floristik, og da statsadvokaturen ved
udgangen af 1945 kunne forudses inden for en kortere tid at skulle reduceres til sit embedsområde
før oktober 1944, og der ikke længere ville være brug for det meget talrige ekstraordinære
personale, og da min fader samtidig opfordrede mig til at rejse til Argentina for at sætte mig ind i
vore interesser der, særligt landejendommene, fandt jeg, at dette var en for god anledning til at
lære en interessant og dengang lidet kendt flora at kende til at lade den gå fra sig, og fulgte
opfordringen.
I de forløbne år har jeg dels indsamlet herbariemateriale i det nordøstlige Argentina og
naboområder og ved bestemmelsen af dette materiale søgt at skaffe mig kendskab til dette
floraområde, dels som medarbejder ved forskellige floraværker bearbejdet enkelte familier (Amaranthaceae,
Garyophyllaceae, Cyperaceae, Limnocharitaceae, Umbelliferae); de hertil nødvendige
forarbejder har givet anledning til enkelte småafhandlinger om nogle af disse familier, mest
beskrivelser af nye arter eller revision af kritiske grupper. Min oprindelige tanke, en undersøgelse
af kulturens inflydelse paa egnens vegetation, særligt de naturlige græsgange, med henblik paa en
muligt mere rationel udnyttelse af disse, har jeg fuldstændigt måttet opgive, da det manuelle
arbejde ved materialets tilvejebringelse, og den taxonomiske del af arbejdet har optaget hele min
tid. Da i de sidste 15-20 år den naturlige vegetation, der i 1946 var så godt som uberørt, som følge
af en pludselig ekspansion af intensivt mekaniseret agerbrug, plantagedrift og skovplantning med
eksotiske træer, navnlig Eucalyptus og Fyr, er blevet trængt stærkt tilbage og visse plantesamfund
næsten udslettet, har min virksomhed som samler måske også gjort mere nytte, end min
oprindelige plan ville have gjort.
Joannes Rasmussen, f. 29.2.1912 i Torshavn, Færøerne. Søn af højskoleforstander Rasmus Rasmussen
(død 1963) og hustru Anna Sofie f. Johannesen (død 1933). Gift 3.1.1942 med tandlæge
Ingeborg Zachariasen.
Akademiske grader 65
Jeg er opvokset i Torshavn, hvor jeg efter endt skolegang (mellemskoleeksamen) blev kontorassistent
i det færøske Dampskibsselskab. Efter et ophold på Askov højskole i 1933-34 forberedte
jeg mig til studentereksamen (1937, privat dimitteret) og påbegyndte derefter studiet i geologi
(bifag: zoologi og botanik) ved Københavns universitet. I min studietid var jeg timelønnet
assistent ved Danmarks Geologiske Undersøgelse og Mineralogisk Museum. I årene efter krigen
deltog jeg i danske Grønlandsekspeditioner og året efter min magisterkonferens, i 1950, blev jeg
overflyttet til Færøerne med tilknytning til D.G.U.s karteringsvirksomhed.
Da Danmarks Geologiske Undersøgelses Færøafdeling blev oprettet, blev jeg afdelingens leder
med den geologiske kortlægning af Færøerne som hovedopgave. Dette arbejde blev afsluttet i
1969 med udgaven af Beskrivelse til geologisk Kort over Færøerne (370 s, m. ledsagende kort 1:
50.000) samt Geology of the Faroe Islands (142 s, m. ledsagende kort 1: 250.000), begge i
samarbejde med professor Arne Noe-Nygaard. Herefter blev hovedvægten i det geologiske arbejde
lagt på bundundersøgelser i de færøske farvande, af hvilke der bl.a. er udkommet et bathymetrisk
kort. Foruden ovennævnte arbejder har jeg publiceret ca. 40 afhandlinger og artikler.
Sideløbende med min stilling som statsgeolog har jeg været bestyrer for den naturhistoriske
samling i Torshavn fra dens oprettelse i 1955; næstformand (1952-74) og formand (1974-77) for
det færøske videnskabelige selskab, Føroya Frodskaparfelag (Societas scientiarum Færoensis) og
medredaktør af selskabets årbog, Frodskaparrit (Annal, societ. scient. Færoensis) i 25 år. Desuden
har jeg været rådsmand for det færøske akademi (Academia Færoensis) fra akademiets
oprettelse i 1965 til 1974.
løvrigt har jeg gennem årene beklædt en række offentlige tillidshverv, bl.a. som forligsmand i
arbejdsstridigheder (1952-58), formand for det færøske egnsudviklingsråd (1961-63), næstformand
for Færøernes overfredningsnævn (fra 1971) og medlem af det færøske energiråd (fra
1979).
Vilen S tru tinsky: Born November 16, 1929 in Odessa, USSR. Citizen of the USSR. Graduated in
nuclear theory from Odessa and Kcharkov Universities.
Degrees: Cand.of. Sci., Moscow Institute of Physics and Engineering, 1959. Doctor of Sci.,
Joint Institute for Nuclear Research, Dubna (USSR), 1964. Gorresponding member of the
Academy of Sciences of the Ukrainian SSR since 1972.
Present positions: Head of the Nuclear Theory Division and of the Department of Nuclear
Physics, Institute for Nuclear Research, Kiev, 1970 -.
Previous positions: Assisting scientist to senior scientist in the I.V. Kurchatov Institute for
Atomic Energy, Moscow, 1953-1970. - Visiting scientist, København Universitets Institut for
Theoretisk Fysik, 1957-1958. - Visiting professor, Niels Bohr Instituttet, 1967-1970.
b.
Niels Kaj Jerne. Født 1911 i London af danske forældre, skoleuddannet i Holland, påbegyndte som
28-årig det lægevidenskabelige studium ved Københavns Universitet, hvor han blev cand. med. i
1947 og dr. med. i 1951. Han blev efter flere års ansættelse ved Statens Seruminstitut leder af
WHO's Immunology Division, dernæst professor i mikrobiologi ved University of Pittsburgh,
herefter direktør for Paul Ehrlich Instituttet i Frankfurt, og endelig direktør for Basel Institute for
Immunology, som han med rundhåndet støtte fra Hoffman - la Roche har grundlagt og udviklet
til dets nuværende status som et af verdens største og mest betydende centre for immunologisk
grundforskning.
Som eksperimentel immunolog har Jerne især indlagt sig fortjeneste ved udarbejdelsen af den
første teknik til kvantitering på det cellulære plan af antistofdannende celler. Der må findes fa
nulevende immunologer, som ikke på et eller andet tidspunkt har anvendt den såkaldte Jerneplaque
teknik til dette formål.
Hans vigtigste bidrag til immunologiens udvikling har dog uden tvivl været gennem indflydelse
af dristige og nyskabende ideer inden for den immunologiske teori.
66 Universitetets årbog 1979
Han har i hvert fald 3 gange i de sidste 20-25 år formået at formulere teorier om immunsystemets
funktion, som har besiddet de gode kendetegn på originalitet, at de for de fleste af hans
immunologiske kolleger i verden har været uventede, provokerende og inspirerende til nye forsøg
på belysning af fundamentale sammenhænge. Der tænkes her på de teorier, der først formuleredes
skriftligt i 1955 (Proc. Nat. Acad. Sci. (Wash.) ^/:849), i 1971 (Europ. J. Immunology /:1) og
i 1974 (Annales d'Immunologie 725:373).
Den førstnævnte, kaldet The Natural Selection Theory of Antibody Formation, var et radikalt
brud med de teorier for antistofdannelsens natur, der havde domineret i de foregående ca. 20 år
og var på visse punkter en tilbagevenden til grundtræk i Paul Ehrlich's berømte sidekædeteori fra
århundredets begyndelse. Ved sin insisteren på, at antistoffets specificitet var præformeret i
forhold til den antigene påvirkning var Jerne medvirkende til, at F.M. Burnet få år efter kunne
formulere sin klonale selektionsteori, der er blevet en hovedhjørnesten i moderne immunologi.
Den anden teori, som postulerer somatisk mutation som hovedmekanisme ved ontogenesen af
immunapparatets enorme spændvidde i specificitet, kombinerede på meget original vis nogle
fundamentale, men vanskeligt forståelige kendsgerninger i transplantationsimmunologien med
den klonale selektionsteori. Der er i dag stigende interesse for denne del af hans tanker, som synes
at finde støtte i den nyeste udvikling i thymusforskningen.
Endelig formulerede han ved et symposium på Pasteurinstituttet i anledning af 150-årsdagen
for Louis Pasteur's fødsel den 3. af de ovennævnte teoretiske bidrag, der omhandler den såkaldte
Network Theory, hvori han beskæftiger sig med nogle mulige regulationsmekanismer for immunsystemets
funktion og integritet.
Alt i alt kan Jernes teoretiske bidrag regnes blandt de mest betydningsfulde i immunologiens
historie.
En interaktion mellem Jernes teorier og immunologisk forskning i Danmark ville let kunne
påvises. Det fortjener i denne forbindelse at nævnes, at flere af de mest talentfulde af vore yngre
immunologer er eller har været på langvarige studieophold ved Basel Institute for Immunology.
II. Øvrige indsendte doktorbiografier:
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Ellen Brun, født i København den 23. marts 1933. Student fra Statens og Hovedstadskommunernes
Kursus 1953. 1960-61 studier ved Sorbonne, Paris; 1961-63 ved Wiens Universitet. Siden
1964 ved Københavns Universitet og i de følgende år selvstudier.
1965-1970 medredaktør af Politisk Revy. Undervisningsvirksomhed på aftenskoler, Folkeuniversitetet
og højskoler om international politik og ulandsproblemer. Gæsteforelæser på universiteterne
i Oslo 1968 og 1969, Trondhjem og Bergen i 1968. Fra 1968 hyppig gæstelærer på
Akademiet i København og fra 1969 også på universiteterne i København, Århus, Roskilde og
Ålborg. Gæsteforelæser på Udviklingsforskningsinstituttet 1972. 1969-71 studiekredsleder under
Nordisk Sommeruniversitet. 1977 gæsteforelæser på Berlins Technische Hochschule, Lunds Universitet
og Ålborg Universitetscenter.
I årenes løb produceret mange artikler og essays om international politik og udviklingsproblemer
i såvel industri- som ulande. I samarbejde med Jacques Hersh forfatter til flere bøger, bl.a.
»Kulturrevolutionen i Kina« (Rhodos 1969); »Kapitalismens Udviklingssystem - lærebog om iog
ulande« (Gyldendal 1972/1978); bogen er oversat til tysk, hollandsk og norsk); kommenteret
udgave af »Paul Lafargue: Retten til Dovenskab« (Rhodos 1970); »De riges Vold« (Høst & Søn
1973).
Akademiske grader 67
Dr. scient.soc. på afhandlingen: »Socialist Korea - A Case Study in the Strategy of Economic
Development« (Monthly Review Press, New York & London 1976) Part I og II; samt supplerende
artikel: »The Korean Example of Self-Centered Accumulation« Dec. 1976/juli 1978 trykt i
Marxistisk Antropologi Vol. 3 nr. 4 1978, antaget til forsvar den 5.10.1978.
Jacques Hersh, født i Paris den 27. marts 1935. Grundskoleuddannelse i Paris, Svejts og USA. B.A.
fra City College of New York 1957. Wiens Universitet fra 1961-63. 1964 Københavns Universitet
og i de følgende år selvstudier.
1965-1970 medredaktør af tidsskriftet Politisk Revy. Gæsteforelæser på Roskilde Universitets
Center 1973, undervisningsassistent på Kultursociologisk Institut i København 1975, gæsteforelæser
på Lunds Universitet og Vestberlins Technische Hochschule i 1977. I 1970'erne gæstelærer
på Hørsholm højskole. Den internationale Højskole og Kolding Højskole.
Har skrevet mange artikler og essays især om international politik og økonomiske udviklingsproblemer
til såvel danske som udenlandske tidsskrifter. Rejser i Øst- og Vesteuropa, Mellemøsten,
Nordamerika og Asien.
I samarbejde med Ellen Brun redigeret eller skrevet flere bøger, bl.a.: »Kulturrevolutionen i
Kina« (Rhodos 1969); »Kapitalismens Udviklingssystem - Lærebog om i- og ulande« (Gyldendal
1972/78 (bogen er oversat til norsk, hollandsk og tysk); kommenteret udgave af Paul Lafargue:
»Retten til Dovenskab« (Rhodos 1970).
Dr. scient.soc. på afhandlingen: »Socialist Korea - A Case Study in the Strategy of Economic
Development« (Monthly Review Press, New York & London 1976) Part HI; samt supplerende
artikler: »Some Problems Concerning the Concept of Asiatic Mode of Production«, trykt i
Marxistisk Antropologi Vol. 3 nr. 1 1977, og »On the Problem of Establishing a Frame of
Reference for a Discussion of Contradictions Within the North Korean Strategy of Development
and Socialist Construction«, trykt i Serie om videnskabsforskning nr. 8, Forskningsrapport
Aalborg Universitetsforlag 1979. Antaget til forsvar den 5.10.1978.
Det lægevidenskabelige fakultet
Reidar Albrechtsen, lektor ved Universitetets Patologisk-Anatomiske Institut, født d. 19.03.39 i
København. Student i 1959 fra Statens og Hovedstads Kommuners kursus, København. Lægevidenskabelig
embedseksamen ved Københavns Universitet, januar 1967.
Jeg har modtaget legater fra Daell Fonden og Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.
Udført kliniske og eksperimentelle arbejder vedrørende patologiske forandringer især indenfor
endokrinologi, neuropatologi og spytkirtel, testis- og ovarietumorer.
Dr. med. på afhandlingen: »Akut selektiv nekrose i stratum granulare cerebelli.« Antaget
15.06.79.
Kjeld Skou Andersen. 1. reservelæge ved ortop.kir.afd. GU, Rigshospitalet, København. Født 22.
september 1936. Dim. 1955 fra Skt. Jørgens Gymn. Lægevidenskabelig embedseksamen sommeren
1963 fra Kbh.'s Univ. Støtte fra Henrik & Emilie Ovensen's Foundation og Guildal-fondet.
15 artikler til videnskabelige tidsskrifter. Dr.med. på afhandlingen, »Congenital Pseudarthrosis
of the Tibia« (ortopædisk kirurgi). Antaget 21. september 1978.
Olaf Bonnevie, overlæge. Født den 12. oktober 1940 i København. Studentereksamen 1958 fra
Østersøgades Gymnasium. Cand. med. 1966 fra Københavns Universitet.
1971-1973 modtaget forskningsstipendier fra Det lægevidenskabelige forskningsråd og Michaelsen-
fonden. Desuden modtages legater til gennemførelse af videnskabelige projekter fra Det
lægevidenskabelige forskningsråd og Den lægevidenskabelige forskningsfond for Storkøbenhavn,
Færøerne og Grønland.
68 Universitetets årbog 1979
Den videnskabelige forskning har omhandlet gastroenterologiske emner og omfattet de inflammatoriske
tarmsygdomme (Mb. Crohn og colitis ulcerosa), ulcussygdommen og øvre abdominal
dyspepsi. Det har drejet sig om klinisk-epidemiologiske undersøgelser, kliniske undersøgelser og
kontrollerede kliniske forsøg.
Erhvervet doktortitel i 1979 (dr.med.). Disputats-titel: »Epidemiologiske undersøgelser af
gastroduodenale ulcera's incidens, kombination og forløb«. Disputats antaget den 5. juni 1979.
Inge Vita Clemmensen Buhl, seniorstipendiat, født 29.07.1936 i København. Dimitteret fra Akademisk
Studenterkursus 1957. Lægevidenskabelig embedseksamen jan. 1969.
Legater og understøttelser: Modtaget kandidat- og seniorstipendium fra Københavns Universitet,
2 mdr. aflønning af det lægevidenskabelige forskningsråd, 6 mdr.s aflønning af Rigsforeningen
til Gigtens Bekæmpelse, samt kandidatstipendium fra Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse.
Desuden modtaget støtte til laborant og apparatur fra Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse,
samt støtte til laborant fra Det lægevidenskabelige forskningsråd og apparatur fra Nordisk
Insulinfond.
Videnskabelig virksomhed: Studier af enzymer og inhibitorer i plasma indenfor det fibrinolytiske
system. Desuden studier af nedbrydning af fibrinogen og fibrin ved forskellige patologiske
tilstande, specielt undersøgelser af fibrinogen og fibrinspaltningsprodukterne, som optræder i
inflammatoriske væsker. Disse studier har givet oplysninger om, hvilke enzymer som er af
betydning for disse spaltningsprodukter.
Den medicinske doktorgrad på afhandlingen: »Plasmainhibitorer af det fibrinolytiske system.
Reaktionsmekanismer og relation til nedbrydning af fibrinogen ved rheumatoid arthritis og
andre inflammatoriske tilstande.«
Antaget af det lægevidenskabelige fakultet d. 10. maj 1979.
Hans Erich Carstensen, klinisk assistent, født den 28.8.1937 i Thorshavn. Nysproglig studentereksamen
fra Østerborgerdyd i 1955. Cand. med. ved Københavns Universitet vinteren 1962-63.
Den videnskabelige produktion har omfattet klinisk/kirurgiske emner fra subspecialerne urologi,
gastroenterologi og thoraxkirurgi. Desuden en række dyreeksperimentelle arbejder med hovedvægten
på hjertetransplantationer og beslægtede emner.
Den antagne disputats har titlen: »Isolation and survival of the heart«. Den omhandler
muligheden for at opbevare hjerter med henblik på transplantation. Afhandlingen blev antget
den 22.8.1979. Ved konsistoriums beslutning den 23.8.1979 bortfaldt det mundtlige forsvar.
Lis Danielsen, overlæge ved Hudklinikken, Københavns Kommunehospital. Født den 29. april
1930 i Holbæk. Datter af trafikkontrollør Jens Kristian Arnbo og hustru Astrid Kristine, født
Nielsen. Gift 1958 med forlagsredaktør Jan Daniel Danielsen. Børn: Flemming (1960) og Nikolaj
(1966).
Student 1949, Stenhus Kostskole. Lægevidenskabelig embedseksamen januar 1958, Københavns
Universitet.
Har modtaget økonomisk støtte fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd.
Videnskabelige arbejder vedrørende strukturelle ændringer i bindevæv ved forskellige, fortrinsvis
genetisk betingede, sygdomme og aldersbetingede tilstande. Desuden arbejder vedrørende
strukturelle ændringer i hud efter elektriske og termiske påvirkninger med henblik på muligheden
for afsløring af elektrisk tortur.
Siden november 1978 medlem af bestyrelsen i selskabet Anti-Torture Research.
Disputatsen: »Morphological changes in pseudoxanthoma elasticum and senile skin« blev
antaget til forsvar den 14. november 1978.
Bo Dupont, professor i biologi ved Cornell University Graduate School of Medical Sciences;
medlem af Sloan-Kettering Institute for Cancer Research og leder af Tissue Typing and Clinical
Akademiske grader 69
Immunology Laboratories, Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, New York, N.Y. 10021,
U.S.A.
Født 24. januar 1941 på Frederiksberg. Mat. nat. student fra Østersøgades Gymnasium,
København, 1959. Cand. med. fra Aarhus Universitet, 1966 (sommer).
Reservelæge ved medicinske og kirurgiske afdelinger ved Rigshospitalet 1966-1970. Kandidatstipendiat,
Københavns Universitet, Biokemisk Institut B, 1970-71 og klinisk assistent ved Rigshospitalets
Blodbank og Blodtypeserologiske Afdeling 1971-1973.
Videnskabeligt arbejde hovedsageligt inden for human immungenetik og klinisk immunologi
med ca. 150 publikationer.
Modtaget støtte fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd, P. Carl Petersens Fond og
grants fra United States Public Health Services, National Institute of Health og National Cancer
Institute.
Præsident for »The American Association of Clinical Histocompatibility Testing« 1979. Medlem
af diverse editorialkommitteer for internationale tidsskrifter inden for immunohæmatologi,
immungenetik og immunologi. Dr. med. på afhandlingen »Immunogenetic Aspects of the Human
Mixed Lymphocyte Culture Reaction« (Human immungenetik). Antaget 5. oktober 1978.
Jan Fahrenkrug, 1. reservelæge ved klinisk kemisk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup.
Født d. 6. juni 1947 i København. Student 1965 fra Frederiksberg Gymnasium. Lægevidenskabelig
embedseksamen, Københavns Universitet, januar 1973.
Legater og understøttelser fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, P. Carl Petersens
Fond, Den lægevidenskabelige forskningsfond for Stor-københavn, Færøerne og Grønland, Generalkonsul
Gliickstadts legat, NOVO's Fond og legat fra European Science Foundation.
75 originalartikler om gastrointestinale hormoners og neuropeptiders biokemi og fysiologi.
Dr. med. på afhandlingen:
»Vasoacdve intestinal polypeptide measurement, distribution and putative neurotransmitter
function.« Underdicipliner: Biokemi og Fysiologi. Antagelse: 12. oktober 1979.
Jes Gerlach, overlæge ved. Set. Hans Hospital, afd. H, Roskilde. Matematisk studentereksamen
1958, Vestjysk Gymnasium, Tarm. Lægevidenskabelig embedseksamen 1966, Århus Universitet.
Videnskabeligt arbejde vedr. neuroleptikas antipsykotiske effekt og bivirkninger, herunder specielt
den potentielt irreversible senkomplikation tardive dyskinesier. Arbejdet udført med støtte
fra Statens lægevidenskabelige Forskningsråd og Den lægevidenskabelige Forskningsfond for
Storkøbenhavn, Færøerne og Grønland. Dr. med. 1979 ved det lægevidenskabelige fakultet,
Københavns Universitet. Antaget d. 26/4 79.
Flemming Ott Gjerris, overlæge ved Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling fra den 1. marts 1976.
Født den 1. juli 1936 i København. Klassisk-sproglig studentereksamen, Metropolitanskolen,
1955. Lægevidenskabelig embedseksamen januar 1963, Københavns Universitet.
Modtaget legater fra Daell fonden. Fonden for Storkøbenhavn, Færøerne og Grønland, Statens
lægevidenskabelige Forskningsråd, Fonden til Lægevidenskabens Fremme og Philipsfonden af
1958. Videnskabelig publikation indenfor neurologiske og neurokirurgiske emner, navnlig om
kronisk subduralt hæmatom, adult hydrocephalus, intrakranielt tryk og hjernesvulster hos børn.
Dr. med. 1979 på afhandlingen: »Intracranial tumours in childhood - incidence and long term
prognosis« indenfor den lægevidenskabelige disciplin neurokirurgi (pædiatri). Afhandlingen er
antaget den 21. april 1979.
Troels Mørk Hansen, 1. reservelæge ved medicinsk afdeling F, Københavns Amts Sygehus i Gentofte,
født 28. december 1943 i København. Mat.nat. student fra Øregaard Gymnasium, Hellerup,
1961. Cand.med. fra Københavns universitet sommeren 1968.
Kandidatstipendiat ved Københavns universitet fra 1972-1975. Herunder arbejdet med dyreeksperimentelle
undersøgelser af cyklofosfamids virkning på intakt og inflammeret bindevæv.
70 Universitetets årbog 1979
Disse undersøgelser har været støttet med legater fra Det lægevidenskabelige Forskningsråd og
fra Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse. De eksperimentelle studier over cyklofosfamids virkning
på kollagen har været publiceret i en række artikler, som ligger til grund for doktordisputatsen.
(Dr. med.).
Disputatsens titel: »Cyclophosphamide and collagen. The effect of cyclophosphamide on the
biochemistry of collagen in granulation tissue, skin, and aorta. Experimental studies in rats and a
discussion of the relevance of the observed results in relation to rheumatic diseases«. Antaget d.
25. januar 1979.
Viggo Jønsson, seniorstipendiat, dr. med. Født 8. januar 1947, matematisk-naturvidenskabelig
student i 1967 fra Virum Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet
i juni 1974.
Har siden studietiden arbejdet med hæmatologiske og immunologiske problemer på laboratoriet
ved Medicinsk Afdeling C, KASGentofte. Tilkendtes i 1974 Københavns Universitets guldmedalje
for besvarelsen af en medicinsk prisopgave om lymfocyttyper. I årene 1974-79 ansættelser
som medicinsk og kirurgisk reservelæge. Desuden kandidat- og seniorstipendiat under Kræftens
Bekæmpelse ved Medicinsk Afdeling, C, KASGentofte, hvor disputatsarbejdet blev udført.
Dr. med. på afhandlingen »Humane T og B lymfocyter i blod og væv«, antaget 22. august
1979.
Jens Juel Kjeldsen. Overlæge, Obstetrisk- Gynækologisk afd., Sønderborg Sygehus. F. 14. september
1930, Dybvad. Dimmissionsår og -sted: 1950, Ålborg. Medicinsk embedseksamen: Sommeren
1958.
Vigtigere modtagne legater og understøttelser: Briers studenterlegat 1950. Århus Universitets
studielegat 1951-52. Rigshospitalets Fond 1966. Statens Lægevidenskabelige Forskningsfond
1966-1973: Til apparatur, orlov m.v. til videnskabeligt arbejde.
Videnskabelig virksomhed og produktion: Acta Chir. Scand. 1966, 131: 72-80 og Year Book of
Surgery, 1966-67, pag. 32-33: Inguinal and femoral hernioplasty (i samarbejde med J. Lund og
V. Hvidt). Acta Obst. et Gynec. Scand., 1966, 45: 180-195, og Obstetric & Gynec. Survey 1966,
21: 904-908: Hæmorrhagic diathesis due to abruptio placentae (i samarbejde med CJ. Amris).
The Lancet, 1967, I: 180-184: Relation of residual placental blood volume to onset of respiration
and the respiratory-distress syndrome in infants of diabetic and non-diabetic mothers (i samarbejde
med J. Pedersen). Danish Med. Bull. 1967, 14: 98-102. Obstetric complications in previous
pregnancies of rhesus-immunized patients (i samarbejde med K. Muller). Oestriol Excretion in
Diabetic Pregnancy. (I samarbejde med J. Pedersen). 1. European Congres: On diabetic pregnancy,
Scanticon, Århus 1970.
Dr. med. på afhandlingen: »Hemodynamic Investigations During Labour and Delivery.« Et
obstetrisk cardiologisk arbejde. Dato for antagelse: 8. februar 1979.
Jørgen Kvist Kristensen. 1. reservelæge ved kir. afd. D, Rigshospitalet. Født den 16. november 1937.
Dimitteret fra Rungsted Statsskole, nysproglig linie, 1956. Lægevidenskabelig embedseksamen
fra Københavns Universitet, vinteren 1963/64. Kandidatstipendiat ved Københavns Universitet
1969-1972.
50 artikler og 55 foredrag om kirurgiske, urologiske og ultralyddiagnostiske emner. Desuden
en tekstbog og tre film om ultralyddiagnostikkens praktiske anvendelse.
Dr.med. på afhandlingen: »Ultrasonic scanning of the kidneys« - henhører under det lægevidenskabelige
fagområde. Antaget den 14. november 1978.
Erik Krogh, 1. reservelæge ved Rigshospitalets afdeling for øjensygdomme. Født 16. december
1940 i Århus. Dimitteret 1959 fra Esbjerg Statsskole. Lægevidenskabelig embedseksamen fra
Københavns Universitet sommeren 1966, speciallægeanerkendelse i oftalmologi maj 1979.
Akademiske grader 71
Tildelt Victor Larsens Mindelegat 1972. I 1978 tildelt en portion af fhv. minister, fru Erna
Hamilton Hermansens Legat for Videnskab og Kunst.
Modtaget accessit for Københavns Universitets medicinske prisopgave (A) 1969, desuden
publiceret ca. 25 tidsskriftsartikler om medicinske, neuromedicinske og oftalmologiske emner. Er
beskæftiget med elektrooftalmologiske emner, herunder evoked potentials fra synsbarken, hos
patienter med klassiske øjensygdomme, samt sådanne, der som følge af langvarig sukkersyge er
blevet blinde eller svagtsynede på grund af forandringer i glaslegemet.
Dr. med. på en afhandling med titlen: »The corneofundal potential and the electrooculogram.
Aspects of normal physiology and variability.« Emnet omhandler måling af nethindens elektriske
aktivitet i mørke og under belysning. Antaget den 14. marts 1979.
Henrik Marcussen. Overlæge, dr. med. Født 17. januar 1938 i København. Dimitteret fra Metropolitanskolen
1956 (klassisk-sproglig linie). Lægevidenskabelig eksamen fra Københavns Universitet
1963/64. Gift (1964) med Mariannej. Witt-Hansen.
Efter turnustjeneste på Rigshospitalet, afdeling A og C, reservelægestilling på Københavns
Amts Sygehus i Gentofte, afdeling B, i 3 år til 1969, hvorefter lignende ansættelser på Rigshospitalets
patologisk-anatomiske institut, afdeling TA og afdeling P, her fra juni 1974 som 1. reservelæge.
Fra november 1975 1. reservelæge ved Bispebjerg Hospital, afdeling B. Fra maj 1979
overlæge ved medicinsk afdeling, Ringsted Sygehus.
Mit videnskabelige arbejde har været koncentreret om kliniske og immunologiske aspekter ved
inflammatoriske tarmlidelser, og herudover lever- og pancreassygdom, ulcus ventriculi og gastrointestinal
allergi.
Til støtte for min forskning har jeg modtaget understøttelse fra Statens Lægevidenskabelige
Forskningsråd, Købmand i Odense, Johann og Hanne Weimann, f. Seedorfis Legat, og Gårdejer
af Stenløse Peder Laurids Pedersens Legat til Støtte for Lægevidenskabelig Forskning.
Disputatsen »Colitis ulcerosa og colonantistof. Serologiske forhold og kliniske træk, belyst ved
fluorescerende antistofteknik« blev i forbindelse med seks tidligere offentliggjorte arbejder antaget
til forsvar for den lægevidenskabelige doktorgrad d. 12.2.1979.
Peter Mogensen. I. reservelæge; f. 26.06.39 i København. Søn af departementschef Eiler Mogensen
(død 1975) og hustru Kaja, f. Ørum. Gift m. lærer Bolette M., datter af forlagsdirektør, cand. jur.
Bo Bramsen og hustru Marie-Louise, f. Meyer; i ægteskabet 2 børn: Camilla (1972) og Nina
(1974).
Student (nysproglig) Herlufsholm 1958; lægevidenskabelig embedseksamen (Københavns
universitet) 1966. Uddannet ved storkøbenhavnske hospitaler; 1975 1. reservelæge ved kirurgisk
afdeling, Sundby Hospital; 1977 I. reservelæge ved kirurgisk-urologisk afdeling H, Københavns
Amts Sygehus i Herlev. Specialistanerkendelse i kirurgi 1976, i urologi 1979. Klinisk lektor i
kirurgi ved Københavns universitet 1978.
Har skrevet tidsskriftsartikler overvejende om nefro-urologiske emner. Dr. med. 1979 på afhandlingen
»Strategy in clinical Renography«; afhandlingen blev antaget til forsvar d. 6.2.1979.
Morten Hartvig Nielsen. Lektor, Københavns Universitets Patologisk-Anatomiske Institut. Født
08.01.1931 i Skive. Student 1949, Marselisborg Gymnasium, Århus. Lægevidenskabelig embedseksamen
sommeren 1957.
Videnskabeligt arbejde omhandlende dels cardiologiske emner og dels morfologiske og cellefysiologiske
undersøgelser ved hjælp af elektronmikroskopet af bl.a. virus, forskellige bakterier,
mykoplasmer og protozoer samt human-patologisk væv.
Dr. med. Disputats: »Elektronmikroskopiske undersøgelser af Trichomonas vaginalis Donné«.
Antaget til forsvar ved Det lægevidenskabelige Fakultet d. I 7.maj 1979.
6 Årbog 1979
72 Universitetets årbog 1979
Johannes Præstholm, overlæge ved Røntgenafdeling I, Bispebjerg Hospital, København. Født den
26.5.1928 i Vandborg pr. Lemvig. Forældre: gårdejer Niels Præstholm og sygeplejerske Anne
Marie Præstholm, født Houlind. Gift 1954 med Ingibjørg Fridrika Marjun Reynberg. Klassisksproglig
studentereksamen fra Rønde Kursus 1950. Lægevidenskabelig embedseksamen ved
Århus Universitet 1959. Turnustjeneste ved Viborg amts og bys sygehus. 1960 påbegyndt speciallægeuddannelse
i diagnostisk radiologi samme sted. Sideuddannelse ved kirurgisk afdeling på
Dronning Alexandrines Hospital i Torshavn og medicinsk afdeling på Centralsygehuset i Nykøbing
F. 1964 reservelæge og siden 1. reservelæge ved røntgenafdelingerne på Københavns Amtssygehuse
i Gentofte og Glostrup og på Rigshospitalets neuroradiologiske afdeling. Speciallægeanerkendelse
i diagnostisk radiologi 1967. 1973 overlæge ved Røntgenafdeling I, Bispebjerg
Hospital. Forfatter til en række tidsskriftartikler om røntgendiagnostiske emner, især omhandlende
røntgenkontraststoffer. Under ansættelse som klinisk assistent på Rigshospitalets neuroradiologiske
afdeling i 1968-69 og som frivillig assistent på Københavns Universitets institut for
eksperimentel kirurgisk forskning påbegyndt eksperimentelle undersøgelser over brugen af røntgenkontraststoffer
til myelografi og cerebral ventrikulografi. Modtaget økonomisk støtte til denne
og andre opgaver fra Statens lægevidenskabelige forskningsråd.
Dr. med. på en flerhed af afhandlinger over dette neuroradiologiske emne, som blev afsluttet
med en sammenfattende oversigtsartikel: »Experimental evaluation of contrast media for use in
the cerebrospinal fluid space.« Afhandlingen blev antaget til forsvar den 25.1.79.
William Petersen Paaske, reservelæge ved Medicinsk afd. P, Rigshospitalet, født 12. juni 1948 i
Nykøbing F.
Nysproglig student, Statsgymnasiet Schneekloths Skole, juni 1966. Lægevidenskabelig embedseksamen,
Københavns Universitet, juni 1974. Scholar- og kandidatstipendium ved Medicinsk-
fysiologisk Institut B 1973-74 og 1974-77, klinisk uddannelse siden marts 1977 ved Kirurgisk
afd. D og Medicinsk afd. P, Rigshospitalet, og Klinisk-fysiologisk afd., Bispebjerg Hospital.
Modtaget legater og støtte fra Det lægevidenskabelige Fakultet, Det lægevidenskabelige Forskningsråd
og Hjerteforeningen. NATO Advanced Study Fellowships 1975 og 1977.
Videnskabelig produktion omhandler overvejende kredsløbets fysiologi og patofysiologi.
Dr. med. for afhandlingen »Kapillærpermeabilitet - En oversigt« (FADL's Forlag, København,
1979) samt 6 tidligere publicerede artikler om dette medicinsk-fysiologiske emne.
Disputatsen blev antaget til forsvar 12. februar 1979.
Sven Nybo Rasmussen, lektor ved Medicinsk-fysiologisk Institut B, Københavns Universitet. Født
6.6.1939 i Hellerup. Student fra Lyngby Statsskole 1957. Lægevidenskabelig Embedseksamen fra
Københavns Universitet 1964. Klinisk uddannelse på Københavns Kommunehospital og Frederiksborg
Amts Centralsygehus, Hillerød (turnustjeneste). Fra 1966 tilknyttet Medicinsk-fysiologisk
Institut B.
Videnskabelig virksomhed indenfor følgende emner: Sukkerarten galaktoses behandling i kattenyren,
måling af den totale nyregennemblødning på katte, ændringer i blodets viskositet som
følge af hyperosmolalitet af plasma, studier over regionale erythrocyt- og plasmavolumina i
rottenyren under forskellige diuresetilstande, måling af erythrocyt- og plasma-indløbshastigheder
i den indre nyremarv hos rotter. 7 arbejder indenfor sidstnævnte to emnekredse danner
grundlag for disputatsafhandlingen: »Intrarenal distribution of red cells and plasma with special
reference to inner medullary blood circulation«. Afhandlingen blev antaget til forsvar 15. november
1978.
Dennis Raahave, dr. med. på afhandlingen: »Bacterial densities in operation wounds«. Antaget af
Københavns Universitet d. 1.5.1979.
Jeg er født d. 20.9.1938, som eneste barn af Vera Marie Jacobsen (f. d. 24.12.1911) og Hans
Christian Raahave (f. d. 1.8.1905), begge ud af sjællandske bondefamilier. Min opvækst foregik i
Akademiske grader 73
Sydhavns-kvarteret i København, hvor jeg efter 5. klasse forlod Baunehøjskolen, for at cykle ind
til Metropolitanskolen i de næste 7 år. Mine notater viser, at denne periode blev stærkt bestemmende
for min udvikling. Ved indgangen til gymnasiet sejrede naturvidenskaberne ved en fornuftsbetonet
afgørelse over de klassiske sprog (og det mere litterære), som jo altid senere kunne
dyrkes langs vejen, ligesom en spirende forfatter-skuespillertrang og journalist-fotograf-epoke
med spredte offentliggørelser, blev skrinlagte som realistiske muligheder for en fremtidig profession.
Efter studentereksamen i 1957 begyndte jeg at studere medicin ved Københavns Universitet.
De første år var kaotiske på alle fronter, men efter 1. del kom der mere skik på tingene, og d.
23.6.1965 blev jeg medicinsk kandidat. Forlængst var jeg da blevet indfanget af kirurgien. Den
væsentligste del af denne uddannelse er foregået på store kirurgiske afdelinger (Glostrup, Set.
Joseph, Bispebjerg samt Rigshospitalet); 14 kurser er gennemgået i relation hertil. Speciallægeanerkendelse
erhvervede jeg i kirurgi d. 18.4.1977, og jeg er nu i færd med at gøre en grenuddannelse
i kirurgisk gas troen terologi (mave-tarmsygdomme) færdig. Sideløbende med den lange
uddannelse har jeg undervist ved forskellige sygeplejeskoler, været læret på kurser for kirurger
samt været lærer i klinisk kirurgi ved Københavns Universitet, hvor jeg for tiden er undervisningsassistent;
endvidere deltaget i tilrettelæggelsen af kurser, symposier og kongresser.
Min sideløbende klinisk/eksperimentelle forskning har omhandlet infektion og kirurgi (24
afhandlinger, 14 foredrag i videnskabelige selskaber) førende til disputatsarbejdet om bakterietætheder
i operationssår; denne afhandling havde tillige et forskningsmetodologisk aspekt.
Derudover har jeg publiceret 15 andre arbejder i fagtidsskrifter.
Til det videnskabelige arbejde har jeg modtaget stor støtte fra Statens lægevidenskabelige
forskningsråd, men også private fonds og legater har ydet betydelig hjælp, således Novos fond,
Carl J. Beckers fond, C. C. Klestrup og hustru Henriette Klestrups mindelegat, Carl og Ellen
Hertz's legat til dansk læge- og naturvidenskab. Det Classenske Fideicommis' boglegat og fra
Københavns Universitet, professor Gundelach Møllers legat.
Min interesse for idræt og sport har jeg stadig kunnet bibeholde gennem hele denne periode
som læge, lærer og videnskabsmand. Dette har på det sidste udmøntet sig i træning af det danske
hold i cricket til VM-1979 (selv tidligere landsholdsspiller) samt i uddannelse af trænere i Dansk
Badminton Forbund (selv aktiv konkurrencespiller), samt naturligt varetaget lægelige opgaver i
forbindelse med forebyggelse og behandling af idrætsskader.
Det kirurgisk/videnskabelige liv håber jeg at kunne fortsætte efter de allerede afstukne retningslinier,
ligesom det aktive idrætsliv, for i få ledige stunder også at kunne hellige mig litteratur
og musik eller skrive breve.
Siden studenterdagene har jeg været gift med Kate Jørgensen (f. d. 26.9.1938), ledende laborant.
Vi har 3 børn, Christian (f. d. 7.7.1966), Claus (f. d. 10.3.1970) og Dorte Raahave (f. d.
29.3.1973).
Lars Tougaard, født 7.10. 1945 på Frederiksberg. Dimitteret 1964, Frederiksberg Gymnasium.
Cand. med. Københavns Universitet, 1971. Modtaget legat fra Nordjyllands lægevidenskabelige
forskningsfond.
Videnskabelig produktion; Har udarbejdet publikationer omhandlende følgende emner: Blæreslimhindelæsioner
efter kateter en demeure; udarbejdet en metode til bestemmelse af mineraliseringsgraden
i knoglevæv og undersøgt denne parameter ved en række metaboliske knoglesygdomme;
udarbejdet et nomogram til at følge ændringer i nyrefunktionen; undersøgt ændringer i
det hæmatopoietiske væv med alderen; en kontrolleret undersøgelse af 1-hydroxyvitamin-D's
effekt hos uræmiske patienter; undersøgt high ceiling diureticas indflydelse på parathyroideafunktionen.
Dr. med. på afhandlingen: »Knoglers mineraliseringsgrad bedømt ved knogle phosphor/hydroxyprolin
ratio«, antaget 6.6.1979.
6'
74 Universitetets årbog 1979
Per Bjørn Vestergaard, Chief of Psychiatric Research, Rockland Research Institute, Orangeburg,
New York. Født 30/8 1920, Firenze, Italien. Student Hovedstadskommunernes kursus 1938.
Lægeeksamen vinteren 1947 ved Københavns universitet.
Videnskabelig virksomhed har omfattet områderne mineralstofskiftet, endokrinologi, psykoendokrinologi,
endokrinologisk forskning i relation til kræft- og hjertelidelser, psykofarmakologi,
stofmisbrug og automatiserede, biokemiske analyser med elektronisk databehandling med en
samlet produktion på 80 arbejder.
Dr. med. på arbejdet »The multicuvette general analytical system for combined multi-column
chromatography and high capacity single substance and group analyses and its application to
steroid analyses.« Afhandlingen antaget 19/9 1978.
Knut Wallevik, videnskabelig assistent, født 5. august 1933 i Rouen, Frankrig. Student 1952 fra
Statens og hovedstadskommunernes kursus. Regensen 1956-1959. Cand.med. sommeren 1960.
Indtil 1963 ansættelser ved hovedsagelig medicinske afdelinger i København. B-autorisation som
læge 1965. Kursus i de for Medicinen Basale Videnskaber 1963-1964.
1963-1966 kandidatstipendiat ved Københavns Universitet med tilknytning til Carlsberglaboratoriets
kemiske afdeling (august 1963-november 1965) og Finsenlaboratoriet. 1966-1969 universitetsadjunkt
ved Københavns Universitet med tilknytning til Finsenlaboratoriet, dog 1968-
1969 gæst ved Department of Biochemistry, University of Oregon, Eugene, U.S.A. hos professorerne
Francis Reithel og John Schellman. Siden 1970 videnskabelig assistent ved Finsenlaboratoriet.
Dr. med. 1979 på en afhandling med titlen; »In Vivo Structure and Stability of Serum
Albumin in Relation to its Normal Catabolism«. Afhandlingen er en oversigt, der bygger på
proteinkemiske og fysiologiske enkelt-artikler. Afhandlingen blev antaget til forsvar den 6. februar
1979.
Det humanistiske fakultet
Niels Davidsen-Nielsen. Lektor ved Engelsk Institut, Københavns Universitet. Født den 14. september
1937. Søn af pastor Laurids Nielsen og Betty, født Davidsen. Nysproglig student fra
Sønderborg Statsskole 1955. Cand.mag. i engelsk (hovedfag) og legemsøvelser januar 1966 og
cand.art. i fonetik januar 1969, Københavns Universitet.
Har til forskning og studierejser modtaget støtte fra bl.a. Statens humanistiske Forskningsråd,
British Council og American Council af Learned Societies. Seniorstipendium ved Københavns
Universitet 1973-75.
Videnskabelige arbejder inden for engelsk fonetik og teoretisk fonologi. Publikationer i bogform:
»Engelsk Fonetik« (København 1970), »Engelsk udtale i Hovedtræk« (København 1975),
»English Phonetics-Translated and Adapted for Use in Norway« (Oslo 1977), »Neutralization
and Archiphoneme — Two Phonological Concepts and Their History« (København og Miinchen
1978).
Dr. phil. på afhandlingen »Fonologisk neutralisation og dette begrebs anvendelse ved analysen
af engelsk sp, st, sk.« Afhandlingen blev antaget den 20. marts 1979.
Ame Schnack, universitetslektor (Romansk Institut, København). Født 29. oktober 1942, Frederiksberg.
Nysproglig studentereksamen 1961, Aurehøj Statsgymnasium. Cand. mag. (fransk/
dansk), Københavns Universitet vinteren 1967/68. Har publiceret bøger og artikler om tekstanalytiske
og litteraturhistoriske emner. Københavns Universitets guldmedalje 1973 for afhandling
om forholdet mellem nyere lingvistiske og litteraturvidenskabelige metoder. Dr. phil. 1979.
Disputatsens titel: »Animaux et paysages dans la description des personnages romanesques
Akademiske grader
(1800-1845)« (Etudes Romanes, numéro spécial 19, Akademisk Forlag). Antagelse 24. april
1979.
Heinz Genge, univ. doc. Født i Berlin 5.6.34. 1953 Abitur Berlin, Tysk Dr. phil. 1964 i assyriologi
(hovedfag), arkaeologi og islamistik som bifag. 1965/75 knyttet til Aarhus universitetet som
amanuensis i klassisk og nærorientalsk arkæologi, undervisningsassistent i Gammel Testamente.
Stipendiat (kandidatstipendiat, stipendiat lønnet af undervisningsministeriet og Statens Humanistiske
Forskningsraad).
Produktion: 1. Stelen neuassyrischer Kdnige. Teil I: Die Keilinschriften Diss. 1964, ad modum
laudabilis (karakter) trykt 1965, 320 sider. 2. Sinn und Bedeutung der Menhire. Jahrb. f. pråhistor.
u. ethnograph. Kunst 22. Bd. 1966/69. 3. Zum 'Lebensbaum' in den Keilschriftkulturen
Acta Orientalia XXXIII 1971. 4. Versuch einer Abraham-Datierung. Beitråge zu Geschichte,
Kultur und Religion des Alten Orients (In memoriam E. Unger) 1971. 5. Biblographie Eckhard
Ungers 1913-1966, ibid. 6. Nordsyrisch-siidanatolische Reliefs. Eine archåologisch-historische
Untersuchung, Datierung und Bestimmung. I: Text, II: Abbildungen. Anmerkungen Det Kgl.
Danske Videnskabernes Selskabs Historisk-filosofiske Meddelelser 49: 1 og 2. København 1979.
Dansk dr. phil. 1979 i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet.
Disputatsens titel, se produktion nr. 6, arkæologi. Antagelsesdato: 4. maj 1976.
Finn Ove Hvidberg-Hansen, født 9. sept. 1935 i Maribo; søn af provst Børge Valdemar Hvidberg-
Hansen og hustru Martha Ingeborg, f. Larsen. Nysproglig student fra Vejle Gymnasium 1954;
cand. theol. fra Københavns Universitet ved sommereksamen 1961; modtog i studieårene økonomisk
støtte ved Regens og kommunitet (1957-61). Gift 5. marts 1963 med statspr. musikpædagog
Ingrid Johanne, f. Nielsen; tre børn: Poul, Gertrud og Therese. Tog i 1968 den theologiske
licentiatgrad på en afhandling indenfor den gammeltestamentlige disciplin, titel: »Guldkalvens
ødelæggelse - en omformet frugtbarhedsrite? En religionshistorisk undersøgelse af Exodus 32,20
og andre gammeltestamentlige beretninger om gudebilleders ødelæggelse« (247 s.); desuden
skrevet artikler m.v. i Acta Orientalia og Dansk Teol. Tidsskrift. Det humanistiske fakultet ved
Københavns Universitet antog d. 27. juni 1978 afhandlingen: »La Déesse TNT. Une etude sur la
religion canaanéo-punique«, t.I-II, til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Afhandlingen kan
betegnes som et filologisk-religionshistorisk arbejde indenfor det semitiske kulturområde.
Bent Jensen, lektor ved Institut for Samtidshistorie, Københavns Universitet. Født 10-5-1938 i
Kjellerup. Nysproglig studentereksamen fra Rønde Kursus 1960 efter uddannelse som elektriker
med svendeprøve 1958. Aftjent værnepligt 1960-1962. Skoleembedseksamen i historie og russisk
sommeren 1969. Amanuensis i samtidshistorie 1969-1972, kandidatstipendiat 1972-1975 og
forskningsstipendiat 1975-1976. Lektor ved Institut for Samtidshistorie siden 1976. Støtte fra
Statens humanistiske forskningsråd til forskningsrejser til London, Paris, Stockholm og Moskva.
Jeg er søn af slagtermester Aksel Marius Jensen og kontorassistent Mette Kristine Jensen, f.
Knudsen. Gift med arkivar, cand. mag. Birgit Bjerre Jensen. Vi har to børn: Jakob og Hanne
Louise Bjerre Jensen, f. hhv. 1970 og 1972.
Videnskabelig produktion: »Dansk-russiske relationer 1697-1709«, Historie VIII, 4 (1970). »Studiet
af Danmarks nyeste historie i Sovjetunionen«, Historisk Tidsskrift 12. rk. bd. V (1971).
»Oktoberrevolutionen og danske erhvervsinteresser i Rusland«, Historie X, 2 (1973). »Den
danske gesandt i Petrograd, Harald Scavenius' syn på omvæltningerne i Rusland 1917-1918«,
Danske Magazin 8. rk. 4. bd. (1973). »Påskekrise og Ruslandspolitik. En mytes tilblivelse, vækst
og forfald«. Historisk Tidsskrift bd. 78 (1978). »Det bolsjevikkiske Ruslands historie 1917-1928«,
Sovjetunionens historie 1917-1970. En forskningsoversigt. Red. af Niels Erik Rosenfeldt, Jysk
Selskab for Historie/Universitetsforlaget i Aarhus 1979. Danmark og det russiske spørgsmål
1917-1924. Dansk Ruslandspolitik fra bolsjevikkernes magterobring til anerkendelsen af det
bolsjevikkiske regime de jure. Jysk Selskab for Historie/Universitetsforlaget i Aarhus 1979. På76
Universitetets årbog 1979
skekrise og Ruslandsforhandlinger. Sammenhæng eller sammentræf? Historiske kilder. Red. af
Rudi Thomsen, Gyldendal 1979. Købmænd og kommissærer. Oktoberrevolutionen og dansk
Ruslandspolitik 1917-1924, Gyldendal 1979.
Dr. phil. på afhandlingen »Danmark og det russiske spørgsmål 1917-1924.« Disputatsen
antaget 27-6-1978.
Hans Kirchhoff, lektor v. Institut for Samtidshistorie, Københavns Universitet. F. 9.10.33 i København.
Søn af grosserer Erik Kirchhoff og Juliane Marie Kirchhoff, f. Larsen. Nysproglig
student fra Lyngby Statsskole 1952. Skoleembedseksamen ved Københavns Universitet 1961
med historie som hovedfag og legemsøvelser som bifag. Gift 1956 m. småbørnspædagog Inger
Schlanbusch. Tre børn: Camilla, Øyvind og Olav.
Videnskabelig ass. ved Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie 1961-67; kandidatstipendium
v. Københavns Universitet 1967-70; ansat som amanuensis v. Institut for Samtidshistorie
og Samfundsfag; 1972 udnævnt til lektor.
Prof. Wimmers legat 1978.
Disputats (historie): »Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald. Forudsætninger og
forløb. En studie i kollaboration og modstand« antaget 9.2.78.
Erik Helmer Pedersen. Lektor. Født 6. juli 1932 i Skovby sogn ved Bogense. Skoleembedseksamen i
historie og dansk ved Københavns Universitet 1966. Oppebar kandidatstipendium 1973-76. Blev
pr. 1. februar 1968 ansat ved Institut for økonomisk historie med særligt henblik på forskningsarbejde
(projektets: »Priser og lønninger i Danmark 1660-1800«). Efter afslutningen af dette projekt
er jeg overgået til normal universitetslærervirksomhed med speciale i landbrugets historie i
nyere og nyeste tid. Endvidere har jeg i min undervisning og forskning beskæftiget mig med
emigrationshistorie (studieophold i U.S.A. efteråret 1978). Udover artikler og anmeldelser m.m.
har jeg skrevet »Hedesagen under forvandling. Det danske Hedeselskabs historie 1914-1966«
(1971) og »Landbrugsraadet som erhvervspolitisk toporgan 1914-66. Studier i de danske landbrugsorganisationers
historie« (disputats, 1979).
Dr. phil. på nævnte afhandling »Landbrugsraadet som erhvervspolitisk toporgan« - en historisk
afhandling, antaget 23. januar 1979.
Ib Damgaard Petersen, universitetslektor. Født 31.10.1933 i Birkerød. Student fra Birkerød Statsskole
(mat.nat.) 1952. Cand.mag. fra Københavns Universitet, sommeren 1962. (Historie/
fransk).
Legater og understøttelser: 1956/57 - Fransk statsstipendium til studier i samtidshistorie og
international politik ved Sorbonne og Institut des Sciences Politiques. 1963-69: Kandidatstipendiat
og universitetsadjunkt ved Københavns Universitet m.h.p. studier over samtidshistorie,
international politik og konflikter. 1971 - Bevilling fra Statens almindelige Videnskabsfond som
støtte til studieophold ved flere amerikanske universiteter m.h.p. udvikling af kvantitative forskningsmetoder.
1972 - Bevilling fra Fonden til Fædrelandets Vel som støtte til historisk-sociologisk
undersøgelse over den danske modstandsbevægelse. 1976/77 - Bevilling fra Dansk Udenrigspolitisk
Institut som støtte til videreudvikling af kvantitative forskningsmetoder i grænseområdet
mellem samtidshistorie og international politik. 1977 — Stipendium (Wolfson scholarship)
fra The British Academy til studier ved University of Lancaster over kvantitative forskningsmetoder.
Videnskabelig produktion: Afhandlinger om samtidshistorie, beslutningsprocesser, interaktions-
og magtteori, international politik og kybernetik i danske og udenlandske tidsskrifter. Bidragyder
til lærebøger og antologier i samtidshistorie og international politik. Redaktør/forfatter
af det biografiske værk: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. (Gyldendal 1970).
Monografier: Et internationalt systems sammenbrud, Munksgaard 1969, Handlingsparametre
i udenrigspolitiske beslutningsprocesser, Gad 1972. Mod-eliten, træk af den danske modstandsAkademiske
grader 77
bevægelses opståen og udvikling, Københavns Universitets Institut for Samfundsfag 1978 (Udgivet
med støtte fra Københavns Universitet). Laws of Development of Cybernetic Systems, the
Case of the Sino-Indian Border Conflict 1959-64. Københavns Universitets Institut for Samfundsfag
1978. Laws of Development of Cybernetic Systems, the Case of the Sino-Soviet Border
Conflict 1963-73, Københavns Universitets Institut for Samfundsfag, 1979.
Dr. phil. 1979 på afhandlingen: »Kybernetiske systemers udviklingslove,« Københavns Universitets
Institut for Samfundsfag, i kommission hos forlaget Politiske Studier, 1979. Tværfagligt
samfundsvidenskabeligt arbejde med hovedvægten på udviklingen af en ny kvantitativ forskningsmetodik
illustreret ved eksempler hentet fra udenrigspolitik og international politik i perioden
1939-73. Afhandlingen antaget 19. dec. 1978.
Henrik Carl Trolle Steenstrup. Førstebibliotekar ved Publikumsafdelingen, Odense Universitetsbibliotek.
Født 28/12 1934 i Vaasa, Finland. Student Johannesskolen, Frederiksberg, 1952. Cand.
jur. 1957. Sekretær og fuldmægtig i Centraladministrationen. Ministersekretær i Undervisningsministeriet
1966-70. Cand.mag. (østasiatiske-sprog) 1971. 1971-72 lektor i dansk sprog og kultur
ved Tokai-universitetet, Japan. 1972-74 og 1977-78 forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Biblioteks
Østasien-depot på Centralinstitut for Nordisk Asienforskning, og konsulent ved instituttet. 1974-
77 seniorstipendium fra Københavns Universitet; Ph.D. (Harvard) 1977. 1978 førstebibliotekar
ved Publikumsafdelingen, Odense Universitetsbibliotek. 1979 tillige ekstern lektor i Øst- og
Sydøstasiens historie ved Københavns Univ.
Har udgivet kildeoversættelser og artikler vedr. Japans ældre og nyere retshistorie, idéhistorie
og politisk historie, samt om Nordens forbindelser med Japan. Dr. phil. på afhandlingen »H5j6
Shigetoki (1198-1261) and his Role in the History of Political and Ethical Ideas in Japan«, no. 41
i Centralinstitut for Nordisk Asienforskningsmonografiserie, Curzon Press, London & Malmo
1979. Til udgivelsen ydede Statens Hum. Forskningsråd støtte. Disputatsen antoges 24/10 78.
Gift med Sirkka Liisa, f. 1934 i Taipalsaari, Finland.
Naturvidenskabelige fakultet
Jens Bang, lektor, dr. scient., Niels Bohr Instituttet. Født 4. februar 1929 i København. Student
1947 fra Frederiksberg Gymnasium.
Cand. scient., 1954, mag. scient 1955. Accessit 1954 for afhandling om metoder til bestemmelse
af kerners momenter. I 1957-58 CERN stipendiat, 1959 Nordita stipendiat, derefter ansat ved
Niels Bohr Instituttet. Flere langvarige ophold ved JINR, Dubna, USSR og ISN, Grenoble,
Frankrig (her som professor i 1975). Modtog 1954 Lørup legatet.
Har skrevet ca. 70 videnskabelige arbejder, hovedsagelig om kernefysik, dog også om ionisation
ved atomare sammenstød.
Dr. scient. på afhandlingen: »Sturm-Liouville Functions in Nuclear Physics Calculations«, der
beskæftiger sig med det kernefysiske problem at beskrive stationære tilstande på en måde, der
kan anvendes i partikeloverførselsreaktioner. Antaget til forsvar 23/1 1979.
John Hyttel. Farmakolog. H. Lundbeck & Co. A/S. F. 28-3-1945, Frederiksberg. Mat. nat. student,
GI. Hellerup Gymnasium 1963. Cand. scient. i biokemi med farmakologi som speciale,
Københavns Universitet, januar 1970.
Har siden 1970 forestået den farmakologisk biokemiske forskning inden for psykofarmakaområdet
på farmakologisk og toksikologisk afdeling på H. Lundbeck & Co. A/S. Har, delvis sammen
med andre, publiceret en række værker inden for psykofarmakaområdet.
Dr. scient. på afhandlingen; »Neurochemical effects of neuroleptic drugs. A study of in vitro
effects and the acute and long-term changes in brain after single doses of neuroleptics to mice«.
Disputatsens emne falder indenfor den biokemiske farmakologi. Antaget den 6. februar 1979.
78 Universitetets årbog 1979
Jørgen Bagger Kirkegaard. Universitetslektor ved Københavns Universitets zoologiske Museum.
Født d. 18. november 1920 på Frederiksberg. Dimitteret 1939 som matematisk student fra
Frederiksberg Gymnasium. Skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi ved Københavns
Universitet i 1947.
Blev i 1947 ansat ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, hvilket resulterede i et par
afhandlinger om fiskeribiologiske emner. Fra 1954 ansat ved Zoologisk Museum og har her især
skrevet en række afhandlinger om polychaeter og pogonophorers systematik og zoogeografi
specielt fra museets samlinger fra dybhavet.
Dr. scient. i zoologi på fem afhandlinger med fællestitlen: Polychaetfaunaen i den centrale del
af Nordsøen i årene 1950-55 og produktionen af polychaeter på Doggerbanken i 1951. Afhandlingerne
blev antaget d. 3. juli 1979.
Jørgen Otzen Petersen, lektor ved Københavns Universitets Astronomiske Observatorium. Født 5.5.
1935 i Gram, Sønderjylland. Matematisk studentereksamen 1954 fra Vejle Gymnasium. Cand.
mag. og mag.scient. med matematik, fysik, kemi og astronomi (hovedfag) fra Københavns
Universitet 1960. Universitetets guldmedalje 1965.
Ansat ved Astronomisk Observatorium 1960. Hovedforskningsområdet var først teoretiske
undersøgelser af stjerners opbygning og udvikling og senere stjerners pulsationsegenskaber. Jeg
har især arbejdet med nøjagtige bestemmelsér af stjerners aldre, masser og radier og anvendelsen
af disse data i astrofysiske problemstillinger.
Dr. scient. på afhandlingen »Some Problems in Stellar Evolution and Stellar Pulsation Theories:
Selected Methods for Accurate Determinations of Stellar Ages, Masses, and Radii, and
Some Applications of These and Other Data for Test and Further Development of the Theories
of Stellar Evolution and Pulsation« sammen med 12 tidligere publicerede arbejder. Disputatsen
blev antaget den 13. marts 1979.
Lars Phillipsen Prahm. Videnskabelig medarbejder ved Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium.
Fødselsdag; 1.5.1944, Århus. Kandidat fra Danmarks tekniske Højskole som cand.polyt.,
1.2.1971 fra elektrofysik retningen med plasmafysik som speciale.
Videnskabelig produktion samt fondsstøtte; Ud over et par videnskabelige publikationer indenfor
emnet plasmafysik ligger hele det videnskabelige arbejde og publiceringer indenfor det
område af fysikken, som betegnes meteorologi, specielt meteorologiske luftkvalitetsmodeller. De
væsentligste videnskabelige resultater består i bidrag til bekræftelse af teorier for fjerntransport af
forurenende stoffer i atmosfæren, udvikling af luftkvalitetsmodeller baseret på den spektrale
matematiske-numeriske metode, samt indledende formulering af en ny fysisk teori for turbulent
diffusion baseret på en spektral formulering. Samtlige projekter er gennemført i nært samarbejde
med en række kolleger, som har været tilknyttet på basis af bevillinger fra statens forskningsråd.
Projekterne har været gennemført i tæt kontakt til udenlandske forskningsinstitutter, samt som
led i internationale forskningsprojekter dels OECD-projektet til undersøgelse af fjerntransport af
luftforurening dels projekter koordineret af NORDFORSK og på det seneste af EF-kommissionen.
Dr. scient. på disputatsen; »Undersøgelser af luftkvalitet på lokal og regional skala ved numerisk
simulering.« Henrørende under fagområdet; Fysik, specielt meteorologi. Disputatsen er
antaget til forsvar ved Københavns Universitet 16. februar 1979.
Peter Friis Touborg. Lektor ved Odense Universitet. Født 6. januar 1944 i København.
Akademisk uddannelse; Civilingeniør (elektrofysik), 1968 fra Danmarks tekniske Højskole.
Teknisk licentiat, 1971 fra Danmarks tekniske Højskole.
Videnskabelig produktion; Licentiatprojekt samt 18 artikler hovedsageligt indenfor området
magnetisme i faste stoffer.
Dr. scient. på afhandlingen; »Experimental Investigations of the Crystal Fields in the RareAkademiske
grader 79
Earth Metals and their Alloys.« Afhandlingen henhører til den videnskabelige disciplin: faststoffysik.
Antaget 27. april 1979.
Niels Erling Winsløv Veje, lektor ved Fysisk Laboratorium II, H.C. Ørsted Instituttet. Født
23.5.1939 i Vanløse. Student 1958 fra Falkonergårdens Gymnasium. Mag. scient. sommeren
1964 fra Universitetets Institut for Teoretisk Fysik, det nuværende Niels Bohr Institut, med
speciale indenfor eksperimentel kernefysik.
Kandidatstipendium 1964-66 ved Niels Bohr Institutet, ansat 1966 ved Fysisk Laboratorium
II, først som amanuensis, nu som lektor.
Forskningsområdet har hovedsageligt været eksperimentelle undersøgelser af ydreskalsexcitationer
i atomare kollisioner, dels i gasser og dels i faste stoffer. Undersøgelserne er delvis udført
ved Forskningsinstituttet for Atomfysik, Stockholm og Fysisk Institut, Århus Universitet. Arbejderne
har været støttet af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd, Carlsbergfondet og Nordiska
Kommitten for Acceleratorbaserad Forskning, og har ført til diverse videnskabelige publikationer
(ca. 60) i internationale tidsskrifter og i forbindelse med kongresser.
Dr. scient. på hovedafhandlingen: »Experimental Studies of Rydberg-State Excitations in Ion-
Atom Collisions and in Beam-Foil Interactions«, sammen med 14 tidligere afhandlinger.