IV. Universitetets retsregler
A. Generelle bestemmelser
1. Videnskabeligt apparatur.
Undervisningsministeriets cirkulære af 12. juli
1979 om høringspligt ved statsinstitutioners
anskaffelse af videnskabeligt apparatur.
2. Immatrikulation
Undervisningsministeriet, Direktoratet for de
videregående uddannelser, skrivelse af 23. februar
1979 vedrørende optagelse til musikstudiet
ved Københavns og Århus universiteter.
Undervisningsministeriet, Direktoratet f. de
videregående uddannelser. Cirkulære af 17.
april 1979 om koordineret tilmeldingsprocedure
ved optagelsen til videregående uddannelser
ved sommeroptagelsen i 1979.
Stipendieudvalgets notat af 4. oktober 1979
om ændring af danskprøve-kravet i forbindelse
med optagelse af studerende med udenlandsk
eksamen som grundlag, taget til efterretning af
Konsistorium på møde den 14. november
1979.
3. Legater
Undervisningsministeriets cirkulære af 13.
august 1979 om administration m.v. af private
tilskudsmidler, der modtages af uddannelsesinstitutioner
m.v.
4. Personaleforhold
Undervisningsministeriet, Direktoratet for de
videregående uddannelser, skrivelse af 19. januar
1979 vedrørende mulighederne for klager
over fagstudienævnenes beslutninger om ansættelse
af deltidslærere.
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg,
vedtagelse den 7. november 1979 om tilladelse
til extraarbejde for scholarstipendiater.
B. Det samfundsvidenskabelige fakultet
Bekendtgørelse nr. 460 af 9. november 1979
om ændring af bekendtgørelse om juridisk
kandidateksamen.
Universitetets retsregler 21
C. Det lægevidenskabelige fakultet
Undervisningsministeriet, Direktoratet for de
videregående uddannelser, skrivelse af 2. maj
1979 vedrørende fortolkning af § 9a i bekendtgørelsen
om lægevidenskabelig kandidateksamen
således at bestemmelsen om afløsningsopgaver
omfatter både 1. og 2. del.
Undervisningsministeriet, Direktoratet for
de videregående uddannelser, skrivelse af 15.
maj 1979, hvorefter det er muligt ved prøver i
1. del B i anatomi og fysiologi, hvor den studerende
er blevet rejiceret i et af fagene, at lade
den pågældende gå til prøve(r) i det pågældende
fag, mens karakteren i det andet fag opretholdes.
(Nyt stykke 6 i § 14 i bekendtgørelse af 12.
november 1973 om lægevidenskabelig kandidateksamen
ved Københavns og Århus universiteter).
D. Tilkomne legater (fundatser m. v.)
1. Fundats for »fens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond«, kgl. konfirmeret 7.
marts 1979.
§ i-
Fondens navn og hjemsted.
Fondens navn er »Jens Nørregaards og Hal
Kochs Mindefond«. Fondens hjemsted er København.
§2.
Fondens oprindelse.
Fonden har navn efter de to professorer i kirkehistorie
ved Københavns Universitet, dr. theol.
Jens Nørregaard (1887-1953) og dr. theol. Hal
Koch (1904-1963). Professor Nørregaard, der
også var aktiv inden for den økumeniske bevægelse,
boede til sin død i ejendommen Vodroffsvej
8, som han var medejer af.
Efter professor Nørregaards død dannedes
en komité bestående af professorerne Hal
Koch og K. E. Skydsgaard samt direktør i Bikuben,
Jens Toftegaard, med det formål at
indsamle midler til erhvervelse af nævnte ejendom
til indretning af et institut for dansk kirkehistorie
og et institut for økumenisk forskning.
Efter at et mindre beløb af de indsamlede
midler var anvendt til uopsættelige reparationsarbejder
i ejendommen, blev restbeløbet -
kr. 122.507,29 - ved gavebrev af 30. november
1955 overdraget til Københavns Universitet,
idet universitetet ved gavens modtagelse forpligtede
sig til dels at erhverve ejendommen
Vodroffsvej 8 med det formål heri at indrette
et institut for dansk kirkehistorie og i forbindelse
hermed afgive lokaler til et institut for
økumenisk forskning, dels at istandsætte ejendommen
for et beløb af kr. 14.000,-. Gavebrevet
indeholdt endvidere den klausul, at ejendommen
ikke kan afhændes uden universitetets
samtykke, samt at de midler, som i fremtiden
eventuelt måtte fremkomme ved salg af
ejendommen, også hvis salget indbringer beløb,
der er større end de ca. kr. 123.000, båndlægges
til gavn for de to institutter.
Københavns Universitet erhvervede ejendommen
for kr. 140.000, der berigtigedes dels
ved overtagelsen af en prioritetsgæld til Østifternes
Kreditforening på kr. 31.492,71 og dels
ved kontante udbetalinger på kr. 108.507,29.
Efter universitetets erhvervelse af ejendommen,
blev denne i overensstemmelse med gavebrevets
vilkår indrettet til brug for de nævnte
to institutter.
De to institutter, hvor der blev drevet studier
og forskning inden for økumenisk teologi,
dansk kirkehistorie og religionssociologi, er
imidlertid i oktober 1971 sammen med de øvrige
under det teologiske hovedområde hørende
institutter indflyttet i nye lokaler i Købmager22
Universitetets årbog 1979
gade 44-46, hvorefter ejendommen Vodroffsvej
8 pr. 1. februar 1979 er overtaget af staten for 1
million kr.
§ 3.
Fondens kapital.
Fondens formue udgøres af den ved statens
overtagelse af ejendommen Vodroffsvej 8 indvundne
kapital, kr. 1 mill. kontant.
Kapitalen skal stedse være anbragt efter justitsministeriets
regler om anbringelse af midler,
der tilhører legater m.v. under offentlig bestyrelse
eller offentligt tilsyn, jfr. for tiden justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 332 af 16.
september 1966, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 354 af 24. juli 1972. Aktiverne skal
lyde på fondens navn og såvidt muligt noteres
som tilhørende denne og forsynes med undervisningsministeriets
prohibitivpåtegning.
Kapitalen forvaltes som en for sig bestående
uden for statskassen holdt selvstændig formue
i overensstemmelse med de for bestyrelsen af
universitetets legatkapitaler sædvanligt gældende
regler. Kapitalens realværdi skal søges
opretholdt ved oplæg, hvis størrelse fastsættes
af fondens styrelse. Sådanne oplæg må ikke
andrage mindre end 15% af legatets driftsindtægter.
Kursgevinst skal tillægges kapitalen.
Fonden kan med undervisningsministeriets
tilladelse leje eller erhverve fast ejendom.
Statens har ansvar for fondens midler.
§ 4 .
Fondens regnskab.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Fondens regnskab revideres i forbindelse med
Københavns Universitets regnskab.
§5.
Fondens formål.
Fondens formål er i almindelighed at fremme
forskning inden for dansk kirkehistorie og økumenisk
teologi. Fonden skal først og fremmest
yde støtte til videregående forskning på områder,
der ikke kan udredes af de midler, som
universitetet årligt stiller til rådighed for de
institutter, hvorunder studiet af dansk kirkehistorie
og økumenisk teologi hører.
Fondens midler kan f. eks. anvendes til indkøb
af særlig omfattende eller kostbar litteratur,
der eventuelt kan udlånes til enkelte forskere
for en kortere periode, til at bekoste afholdelse
af internationale seminarer i Danmark,
til at betale ophold for enkeltpersoner og
studiegrupper ved udenlandske forskningsinstitutioner
eller til at udrede opholdsudgifter
og eventuelt løn til indbudte videnskabsmænd.
Fondens midler kan også anvendes til understøttelse
af ældre og yngre forskere, om hvem
man kan forvente, at de ved at blive frigjort for
andre forpligtelser kan publicere væsentlige resultater
inden for de nævnte forskningsområder.
Sådanne understøttelser kan uddeles for
et år ad gangen i indtil tre på hinanden følgende
år. løvrigt skal det være fondens styrelse
tilladt at disponere over midlerne til andre formål
end de her nævnte, såfremt de tjener de to
forskningsområders tarv.
Såfremt det bliver nødvendigt, træffer det
teologiske fakultetsråd beslutning om afgrænsning
af de to fagområder efter indstilling fra
institutrådet for kirkehistorie og institutrådet
for systematisk teologi eller de kompetente organer,
der til enhver tid repræsenterer disse
fag.
§6.
Fondens styrelse.
Institutrådet for kirkehistorie og Institutrådet
for systematisk teologi eller tilsvarende kompetente
organer udpeger hver tre medlemmer til
fondens styrelse, nemlig 2 lærere og 1 student.
Endvidere udpeger det teologiske fakultetsråd
1 repræsentant til styrelsen.
Medlemmerne udpeges for 3 år ad gangen,
studenter dog kun for 1 år. Såfremt et medlem
udtræder af styrelsen, indtræder en suppleant
valgt af vedkommende institutråd eller af fakultetsrådet.
Fondens styrelse fastsætter bestemmelser
for fordelingen af de disponible midler, herunder
antallet af tilskud, understøttelse m.v., disses
størrelse, uddelingstidspunkter, oplæg af
ikke udnyttede midler m.v., alt således at fondens
hovedformål søges opfyldt.
Afgørelser i fondens styrelse træffes ved almindelig
stemmeflerhed. Dog kan alle forhold,
hvorom der ikke opnås 3/4 flertal, indankes til
endelig afgørelse i Konsistorium.
Fondens styrelse fastsætter selv sin forretningsorden.
Universitetets retsregler 23
1 repræsentant for universitetets centrale
administration deltager i bestyrelsens møder.
§ 7.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats,
på hvilken der søges indhentet kgl. konfirmation,
kan foretages af undervisningsministeriet
efter indstilling fra fondens styrelse eller Københavns
Universitet, således at fundatsens
bestemmelser til enhver tid vil være bedst muligt
egnede til at fremme fondens formål. Sålænge
fonden opretholdes som selvstændig
fond, kan dens navn og hovedøjemed ikke forandres.
Hvis forskningen i dansk kirkehistorie og/eller
økumenisk teologi ophører ved Københavns
Universitet, indstiller fondens styrelse
til undervisningsministeriet forslag til ændring
af fondens fundats, således at fondens formål
kan opfyldes på anden måde.
København, den 23. februar 1979.
Styrelsesmedlemmer udpeget af institutrådet
for kirkehistorie:
Peter Fischer-Møller
Leif Gråne, Knud Banning
Styrelsesmedlemmer udpeget af institutrådet for systematisk
teologi:
Anders Gadegaard, Peder Højen
Styrelsesmedlemmer udpeget af det teologiske fakultetsråd:
Eduard Nielsen, Theodor førgensen.
2. Fundats for »Direktør Henry Lotinga og hustru, Genie Lotinga,
f. Masons mindelegat, stiftet af datteren Cecile Lotinga«,
kgl. konfirmeret den 25. juni 1979
I sit notarialiter oprettede testamente af 12.
oktober 1945, kgl. konfirmeret den 6/4 1946,
har frøken Cecile Lotinga, der er afgået ved
døden den 8. februar 1976, bestemt, at hele
hendes efterladte formue med undtagelse af
det i testamentet omtalte indbo skulle tilfalde
et legat med det formål at hjælpe fattige studenter
til fornødent studieophold.
For dette legat fastsætter undertegnede
landsretssagfører Jørgen Michaelsen som executor
i afdødes bo, i overensstemmelse med
testamentets bestemmelser og efter forhandling
med Københavns Universitet, Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole
og Handelshøjskolen i København følgende
fundats.
§ 1-
Legatets navn er »Direktør Henry Lotinga og
hustru Genie Lotinga, født Mason's mindelegat,
stiftet af datteren Cecile Lotinga«.
§ 2.
Legatets kapital består af arvebeholdningen
med undtagelse af det i testamentet angivne
indbo, med fradrag af udgifter ved boets behandling
og fradrag af eventuel arveafgift af
rentenydelsesretten, jfr. § 8.
Legatkapitalen udlægges dels kontant og
dels i form af aktier og andre værdipapirer.
En fortegnelse herover vil være at vedhæfte
nærværende fundats ved kapitalens indlevering
til forvaltningsinstitutet.
Kapitalen anbringes til forvaltning i Den
danske Banks Forvaltningsafdeling, og skal
stedse være anbragt i overensstemmelse med
de af justitsministeriet fastsatte regler for anbringelse
af legatmidler, dog kan midler, der er
udlagt legatet, og som er anbragt på anden
måde, bevares i den form, hvori de foreligger
ved udlægget, jfr. bekendtgørelse nr. 332 af 16.
september 1966 om anbringelse af midler, der
tilhører legater m.v., der er under offentlig bestyrelse
eller offentligt tilsyn, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 354 af 24. juli 1972.
Legatkapitalen skal til enhver tid bevares
ubeskåret, og hvad der måtte indvindes som
udbytte af denne udover sædvanligt årligt afkast,
f. eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
vil være at lægge til kapitalen.
3 Årbog 1979
24 Universitetets årbog 1979
Aktiverne skal lyde på legatets navn og såvidt
muligt noteres som tilhørende dette, ligesom
aktiverne eller de indskrivningsbeviser, de
optages på, skal forsynes med undervisningsministeriets
prohibitivpåtegning.
§ 3.
Legatets formål er at hjælpe fattige studenter
til fornødent studieophold.
§4.
Legatet har en bestyrelse bestående af tre
medlemmer, hvoraf et vælges af rektor for Københavns
Universitet, et af rektor for Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske
Højskole, og et af rektor for Handelshøjskolen i
København.
Bestyrelsens medlemmer fratræder ved udgangen
af den måned, hvori de fylder 70 år.
Rektor kan gøre valget af bestyrelsesmedlemmer
begrænset til 3 eller 5 år. Undervisningsministeriet
kan efter drøftelse med rektor afsætte
et bestyrelsesmedlem, som er kommet ud
af rådighed over sit bo, ikke har ført retskaffen
vandel, har gjort sig skyldig i en strafbar handling,
der begrunder nærliggende fare for misbrug
af stillingen, har forsømt sine pligter som
bestyrelsesmedlem, eller i øvrigt har vist sig
uegnet til hvervet.
Staten påtager sig ansvaret for legatets
midler.
§5-
Af legatets årlige indtægter henlægges, når den
i § 8 omhandlede rentenydelse er ophørt, forlods
10% til kapitalen.
Den herefter resterende del af legatets indtægter,
efter fradrag af udgifter, uddeles efter
legatbestyrelsens nærmere bestemmelse til det
i § 3 angivne formål.
Bestyrelsen foretager opslag om uddeling af
legatportioner.
Legatet kan tildeles den samme studerende
flere gange.
Spørgsmål om adgang til nydelse af legatets
midler kan ikke gøres til genstand for rettergang,
men afgøres alene af legatbestyrelsen,
hvis beslutning dog kan indbringes for undervisningsministeriet.
§6.
Bestyrelsen fører en protokol for legatet, hvori
indføres legatfundatsen og konfirmation herpå
og iøvrigt alle meddelelser og oplysninger af
betydning for legatet, herunder trufne beslutninger
om tildelinger m.m.
o § 7 Legatets regnskabsår er -kalenderåret.
Bestyrelsen aflægger hvert år regnskab over
legatets formue, dets indtægter og udgifter.
Regnskabet underskrives af bestyrelsen.
Revisionen foretages af rigsrevisionen.
§8.
Ifølge legatstifters testamente skal legatkapitalen
tjene til livsvarig rentenydelse for legatstifters
broderdatter, Margit Lotinga, født den 10.
august 1917.
§ 9 -
Ændringer i og tilføjelser til nærværende fundats,
på hvilken der vil være at erhverve kgl.
konfirmation, kan ske efter indstilling af legatets
bestyrelse og med undervisningsministeriets
godkendelse, dog at legatets navn og hovedøjemed
ingensinde skal kunne ændres.
København, den 22. januar 1979
Jørgen Michaelsen