I. Rektors årsberetning
Styre og organisation
Københavns universitet har trods alle sine
vanskeligheder, først og fremmest betingede af
den økonomiske stagnation, bevaret sin tiltrækningskraft
hos ungdommen. I indeværende
år måtte vi afvise ca. 1.000 og 14% fik ikke
deres primære studieønske opfyldt.
Hermed er adgangsbegrænsningen for alvor
slået igennem.
Adgangsbegrænsningen var ikke primært
ønsket af Københavns universitet, og den bunder
ikke primært i en manglende undervisningskapacitet.
Undervisningsudgifterne er
såvel økonomisk som manpower-mæssigt for
langt størstedelens vedkommende det, man
normalt betegner som generaludgifter, forstået
på den måde at såvel arbejdsindsats som lønudgift
inden for ret brede intervaller er uafhængige
af, om der er 5 eller 7 på et specialkursus
og 50 eller 75 til en forelæsning. Derfor er
der da også kun en matematisk og ikke nogen
funktionel logik i at nedskære universitetets
rammebevilling proportionalt med den dikterede
nedgang i studentertal. En sådan nedskæring
vil uundgåeligt først og fremmest ramme
de svageste grupper, d.v.s. deltidslærere. Denne
kategori ville, hvis nuværende bevillingstendens
fortsætter, simpelhen udryddes i løbet
af fa år, uden at der sker en tilsvarende udvidelse
i antallet af egentlige universitetsstillinger
med kombineret forsknings-, undervisningspligt.
En sådan udvikling vil indebære en
afgørende, inden for visse områder katastrofal,
forringelse af undervisningens kvantitet og
kvalitet. Desuden vil den øge akademikerarbejdsløsheden
i en ikke uvæsentlig grad. Netop
arbejdsløshedsproblematikken har tilsyneladende
været noget afgørende for adgangsbegrænsningens
fædre og mødre. Den allerede nu
tilstedeværende akademiske arbejdsløshed og
prognoserne for dens vækst i kommende år -
så usikre sådanne prognoser erfaringsmæssigt
end har vist sig at være — er motiveringen for at
reducere antallet af personer, der påbegynder
et studium. Allerede nu har vi talmaterialer,
der peger i retning af, at en reduktion af antallet,
der påbegynder et studium, i meget ringe
grad påvirker den færdige kandidatproduktion
fordi frafaldet er reduceret. Dette kunne nok
som rent isoleret fænomen siges at være ønskeligt,
men intet samfundsfænomen er som bekendt
isoleret, ej heller arbejdsløsheden. Når
selv de mest optimistiske økonomer og fremtidsforskere
regner med en massearbejdsløshed
som et permanent fænomen i overskuelig
fremtid, så gavner det lidet, at enkelte samfundsgrupper
melder dør forbi og blot skubber
arbejdsløsheden videre, så den til sidst ender
hos de ufaglærte, og her ikke mindst i ungdomsgruppen.
Det fremføres fra visse sider, at
det set fra et samfundsøkonomisk synspunkt
kan have sin rimelighed, da det er de grupper,
det offentlige uddannelsesmæssigt har investeret
mindst i. End ikke dette kyniske argument
gælder i en såkaldt velfærdsstat, hvor det eksistensminimum,
vi sikrer alle, er på højde med
eller på visse punkter højere end det offentliges
studenterhjælp. Hertil kommer den mere sociologiske
og humanistiske vurdering, der nok
må konkludere derhen, at det er endnu mere
personlighedsmæssigt truende, ofte totalt de2
Universitetets årbog 1979
struerende for unge ufaglærte at gå ledige - og
dermed ubeskæftigede — end for akademikere,
der i det mindste har forudsætninger for at
udnytte den påtvungne ledighed på en positiv
måde og med bibeholdelse af evnen til forhåbentlig
senere at kunne genindtræde i erhvervslivet.
Det er næsten blevet en fast tradition, at
denne og analoge begivenheder ved højere læreanstalter
benyttes til at fremhæve institutionens
fortvivlede økonomiske situation og til at
argumentere for at denne eller hin institution
ikke alene bør undgå nedskæringerne men
tværtimod have sine bevillinger forhøjet. Uanset
den ubestridelige rigtighed i de fremførte
argumenter medfører en sådan tale i bedste
tilfælde medlidenhed og sympati, men aldrig
kontante resultater. Jeg skal derfor undlade
dem ved denne lejlighed. På den anden side vil
det være uundgåeligt ikke at berøre visse økonomiske
problemer og dermed forbundne styringsmekanismer.
Jeg skal forsøge at gøre dette
så lidt teknisk men til gengæld så forståeligt
som muligt. Københavns universitet falder
som så mange statsinstitutioner budgetmæssigt
ind under det såkaldte bruttoprincip. Dette
indebærer i sine yderste konsekvenser — som
vi synes underlagt — at alle vore mulige indtægter
- de være sig store eller små - går direkte
i statskassen. For ikke at virke for navlebeskuende
vil jeg illustrere ved et eksempel fra en
anden statsinstitution og et andet ministerium;
Nationalmuseet. Har de f.eks. i en af de mange
strålende udstillinger i Brede et overskud udover
den budgetterede indtægt, går dette direkte
i statskassen og kan f.eks. ikke anvendes
til anden virksomhed, videnskabeligt eller undervisningsmæssigt
eller til fast tilknytning af
medarbejdere som muligvis havde en stor del
af æren for succesen. Opgiver vi på universitetet
af sparemæssige grunde et dyrt lejemål og
rykker sammen i vor gamle boligmasse, eller
nedlægger vi en lærestol, fordi den måske ikke
længere er så aktuel eller nødvendig som tidligere,
så går sådanne besparelser i statskassen
og giver os ikke muligheder for at ekspandere
på højaktuelle videnskabelige eller undervisningsmæssige
områder, dei ikke lader sig gennemføre
på grund af det faktiske stillingsstop.
Et sådant system inspirerer ikke umiddelbart
til hverken besparelser eller initiativer udover
dem, der ligger i vort generelle samfundssind.
Det antagonistiske alternativ ville være hvad
man kan betegne som det amerikanske universitetssystem,
hvor institutionen i lighed med
industrielle eller merkantile foretagender må
benytte alle det liberale samfunds midler og
tricks i sin fmanciering. Enhver, der har oplevet
dette system lidt indefra, ved hvad det ofte
indebærer i retning af indbyrdes konkurrence,
tit mere på PR-fronten end fagligt, diplomatisk
intrigespil og en afhængighed, der gør den fri
forskning til en hul frase og som i uhyggelig
grad nærmer sig, hvad man i en anden emneverden
betegner som prostitution. Få danske
videnskabsmænd, der har set deres amerikanske
stressede kolleger, ville vist foretrække et
sådant alternativ.
Men men der ikke findes en mellemting
mellem den totale centralistiske styring og den
helt vilde liberalisme? Hvorfor er man så bange
for at lade universitetet og dermed dets efter
styrelsesloven demokratisk valgte ledelse selv
overtage ansvaret for den lille brøkdel af statsbudgettet,
som Folketinget til enhver tid finder
det forsvarligt at anvende på universitetet? Jeg
har tidligere betegnet styrelsesloven som en avantgardistisk
bastion i vort samfunds fortsatte
udvikling frem mod virkeliggørelsen af demokratiet.
Netop derfor må den ikke udhules
og undergraves af detaillerede øremærkede
indgreb i vore budgetter. Jeg tænker på situationen
i indeværende forår, da konsistoriums
budget- og forretningsudvalg i kraft af de forskellige
gruppers gensidige respekt og forståelse
og gennem pinagtige nedskæringer i forhold
til rimelige og nødvendige behov enstemmigt
nåede frem til et såkaldt afbalanceret budget,
d.v.s. et budget svarende til den tildelte ramme
og følgende de for os angivne budgetforudsætninger.
Uden forudgående orientering eller
forhandling fik vi meddelelse om, at man havde
foretaget sådanne omposteringer i budgettet,
at hele grundlaget for dets balance faldt
bort, og konsekvenserne bliver en indbyrdes
strid, utryghed og uro, på visse, specielt undervisningsmæssige
områder noget, der nærmer
sig kaos. En sådan fremgangsmåde er ikke
fremmende for demokratiet og da slet ikke for
det nærdemokrati, som vi havde forsøgt at mobilisere
gennem vor måde at håndtere problemerne
på. Jeg er bange for, at situationen er
Rektors årsberetning 3
typisk og symptomatisk for mange områder i
den politiske og administrative udvikling i
dagens Danmark, og derfor har jeg brugt tid
på den. I øvrigt skal jeg ikke trætte med en
detailleret gennemgang af universitetets status
og problemer. Den vil fremkomme i skriftlig
form.
Vi lever i et tidehverv, i en omkalfatringsperiode
i menneskehedens historie, som vi, der er
midt i den, nok dårligt erkender. Computeren,
som børn i børnehaveklasse er dus med endnu
før de i hovedet kan lægge 5 og 7 sammen, har
kun sit historiske modstykke i Gutenbergs opfindelse
af bogtrykkerkunsten. Den er forudsætningen
for at vi kan sende folk til månen.
Den er forudsætningen for at vi kan destruere
menneskeheden med raffinerede krigsvåben.
Den er samtidig forudsætningen for, at den
voksende menneskeslægt kan komme til at leve
en menneskeværdig tilværelse uden sult og
nød. Dette knudepunkt i civilisationens historie
vil de fleste forstå. Mere snigende og udramatisk
er der samtidig sket ting, som på længere
sigt kan blive endnu mere skelsættende og
fatale. Det er for første gang lykkedes mennesket
at realisere sin gamle drøm om at fremstille
noget uforgængeligt, d.v.s. stof der ikke er
underlagt naturens evige nedbrydning og opbygning.
Vi er ikke alene nået ind i computeralderen
men også i plastikalderen med dens
kaotiske blanding af risici og muligheder. Denne
udvikling og denne problematik konfronterer
ikke mindst de højere uddannelser og deres
forskning med et etisk ansvar, som langt overskygger
vore hverdagsbekymringer. Derom vil
dagens forelæsning ved professor, dr. med.
Poul Riis dreje sig.
Økonomiske forhold
Som omtalt i beretningen for 1977/78 var finansåret
1978 på 9 måneder, og dette sluttede
midt i det akademiske år 1978/79. Regnskabet
viste et mindreforbrug på lønområdet på ialt
ca. 6,6 mio. kr. og et merforbrug på den frie del
af rammen på ca. 3,0 mio. kr. På tilskudsområdet
var der et merforbrug på ca. 0,8 mio. kr.
Budgetbehandlingen af budgettet for finansåret
1980 påbegyndtes i det forløbne år med et
af administrationen udarbejdet totalbudget.
Dette budgetoverslag viste, at der til universitets
drift i 1980 måtte påregnes at medgå 777
mio. kr. I budgetoverslaget var der forudsat, at
der skulle benyttes 475,5 mio. kr. til lønninger
til fastansatte, 71,3 mio. kr. til lønninger til
løst-ansatte, herunder undervisningsassistenter
og studenterinstrukorer.
På den frie del af budgetoverslaget var der
forudsat, at der ville medgå 200,7 mio. kr. og
endelig ville der medgå 29,5 mio. kr. til
tilskud.
Ved skrivelse af 22. februar 1979 meddelte
undervisningsministeriet budgetrammen. Ministeriet
forudsatte, at universitetets samlede
drift kunne afholdes indenfor 732,5 mio. kr.
Universitetets stillingsmasse skulle desuden
reduceres med 13 stillinger.
Det af administrationen udarbejdede budgetoverslag
dannede derefter grundlag for
budgetbehandlingen i konsistoriums budgetog
forretningsudvalg af universitetets budget
for finansåret 1980. I bruttobehovet på 777
mro. kr. blev der foretaget en række i sig selv
beklagelige, men afbalancerede nedskæringer.
På mødet den 13. marts 1979 blev budgettet
vedtaget.
Til fakulteterne var afsat:
Teologi 939.100
Samfundsvid. 20.072.900
Læge vid. 25.472.700
Humaniora 33.903.200
Naturvid. 35.290.900
Ialt 115.678.800
(Tallene er i januar 1978-niveau).
4 Universitetets årbog 1979
Ved skrivelse af 7. maj 1979 meddelte undervisningsministeriet,
direktoratet for de videregående
uddannelser, at man ikke havde kunnet
tiltræde det af universitetet fremsendte
budgetforslag. Direktoratet havde foretaget en
række ændringer i forslaget, således at der var
overflyttet ca. 6 mio. kr. fra lønsiden til driftssiden
af bevillingsforslaget. Der var af direktoratet
foretaget nedskæringer i bevillingsforslaget
til undervisningsassistenter (4,5 mio.),
hjælpelærere (1,2 mio.) og studenterinstruktorer
(o,3 mio.), og kontiene for drift og vedligeholdelse
af universitetets bygninger var forøget
med ca. 6 mio. kr.
Universitetet protesterede overfor dette helt
uforsvarlige indgreb i det af universitetet udarbejdede
vel afbalancerede budgetforslag.
Ændringerne i budgetforslaget har senest
været forhandlet på et møde mellem direktoratet
og universitetet den 29. oktober 1979. Direktoratet
har her fortsat demonstreret sin
manglende vilje til at forstå universitetets problem
og fastholdt ændringen, idet de 6 mio. kr.
fortsat skal anvendes til drift og vedligeholdelse
af bygninger, men at den tilsvarende nedskæring
af lønsiden nu skal afholdes af lønområdet
som helhed og ikke nødvendigvis indenfor
bevillingsforslagets afsætninger til deltidslærere.
Personaleforhold
Det videnskabelige personale
Problemerne i forbindelse med de meget få
muligheder for at knytte lovende unge forskere
til universitetet i lærer- og forskerstillinger aktualiseredes
yderligere i løbet af året. Afgang
på grund af alder inden for gruppen af tjenestemandsansatte
lærere (professorer) er af talmæssig
meget ringe størrelse, og aldersfordelingen
inden for guppen lektorer/adjunkter er
sådan, at afgang på grund af alder kun forekommer
i ganske få tilfælde. De nyindførte
ordninger med gunstigere førpensionering for
tjenestemænd og efterløn for overenskomstansatte
har øjensynligt endnu ikke fået effekt for
det videnskabelige personale.
Universitetets betrængte økonomi nødvendiggjorde
en meget restriktiv holdning med
hensyn til nyansættelser i de få stillinger, der
blev ledige, og der var fortsat forbud mod vikaransættelser
bortset fra særlige områder.
Dertil kom, at det stop, som undervisningsministeriet
havde indført for så vidt angår nyansættelser
ved det humanistiske fakultet, blev
afløst af en forpligtelse til løbende at friholde
en pulje på 5% af de faste videnskabelige stillinger
ved fakultetet for varig genbesættelse,
under forudsætning af at ledighed i stillingerne
muliggjorde dette. Da denne procentdel ikke
nåedes, blev kun enkelte stillinger ved fakultetet,
der specielt blev frigivet, besat. Muligheden
for en universitetstilknytning for de unge
forskere lå således fortrinsvis i stipendieordningen,
hvilket markeredes i et meget væsentligt
antal ansøgere til de opslåede stipendier.
Deltidsbeskæftigede lærere
I takt med at flere og flere af deltidslærerne
ikke har hovedstilling, er der gentagne gange
fra dele af denne gruppe givet udtryk for utilfredshed
med den manglende sikkerhed, forberedelsesnormerne
og den manglende mulighed
for betalt forskning i forbindelse med ansættelserne.
Hertil kom, at bevillingerne til deltidslærere
måtte begrænses, dels som følge af det faldende
studentertal, dels på grund af universitetets
vanskelige økonomiske stilling.
Året blev da også præget af uro på området,
og utilfredsheden resulterede i en arbejdsnedlæggelse,
der påbegyndtes i slutningen af april.
I arbejdsnedlæggelsen deltog 232 undervisningsassistenter
og 68 eksterne lektorer ved ialt
15 institutter ved det humanistiske og det
samfundsvidenskabelige fakultet. lait blev
henved 4.000 timer ikke udført i perioden, og
det blev anslået, at 1.500 studerendes eksamiRektors
årsberetning 5
ner ville blive berørt. Konflikten blev afblæst
efter ca. en måneds forløb, da konsistoriums
budget- og forretningsudvalg i slutningen af
maj så sig i stand til at yde en ekstraordinær
bevilling til områder, der i særlig grad var nødlidende.
Det lykkedes, uanset forsinkelser og
vanskeligheder, at fa afviklet langt størsteparten
af de oprindeligt planlagte eksaminer, ligesom
der efter strejkens ophør blev ydet erstatningsundervisning
i vidt omfang.
Finansministeriet meddelte, at man agtede
at gøre bodsansvar gældende overfor de i arbejdsnedlæggelsen
deltagende undervisningassistenter,
og sagen skal senere behandles ved
en voldgiftsret.
Også indenfor instruktorområdet og det øvrige
hjælpelærerområde gennemførtes en konflikt.
Antallet af hele instruktorater er siden
1972 nedskåret fra ca. 400 til ca. 200 og det
element af stipendium, der i sin tid kunne siges
at være i dem, er forlængst forsvundet.
Instruktorerne ønskede en overenskomst på
området, hvilket finansministeriet var indforstået
med, men forhandlingerne brød sammen,
og 220 studenterlærere på ca. 40 institutter ophørte
i begyndelsen af november 1978 med at
undervise. Instruktorernes krav i konflikten
vedrørte forberedelsestiden, der krævedes fastsat
til 1 V? time pr. undervisningstime; yderligere
krævedes en fastholdelse af det pligtige
timetal i instruktoraterne.
Da indholdet af instruktoraterne varierer
stærkt fra område til område, og da ordningen
er af ældre dato uden at være alt for nøje defineret,
stødte det på store vanskeligheder at nå
frem til enighed om en overenskomst. I slutningen
af november lykkedes det dog.
I overenskomsten bestemtes, at en instruktor
som hovedregel har 1 V2 times forberedelse
pr. undervisningstime, og at der for det iøvrigt
uændrede instruktorhonorar skal ydes en arbejdsindsats
på 400 arbejdstimer pr. år.
For universitetets faste lærere var der en væsentlig
risiko for, at konflikterne kunne blive en
belastning såvel i forhold til de studerende som
til de konfliktende. Mens instruktorkonflikten
var en lovlig konflikt, og de faste lærere således
— efter pålæg fra deres organisationer ikke måtte
påtage sig det konfliktramte arbejde - så var
konflikten på humaniora og samfundsvidenskab
ulovlig, og de faste lærere kunne pålægges
at overtage arbejdet. Det lykkedes dog at få
afsluttet begge konflikter før eksaminerne for
alvor påbegyndtes, således at problemerne
blev af begrænset omfang.
EFG-elever
Interessen for den praktiske oplæring af elever
er fortsat stor ved universitetets institutter og
laboratorier.
I årets løb er der oprettet 52 nye lære- og
praktikpladser, fordelt med 32 laborantpladser,
6 kontorpladser, 13 pladser inden for metalområdet
og 1 gartnerplads.
Det er indtrykket, at et væsentligt antal af
de elever, der gennem de år ordningen har bestået
har faet deres praktiske uddannelse ved
universitetet, efter uddannelsens afslutning
har opnået stillinger ved universitetet eller andetsteds.
Langtidsledige
Universitetet har ydet sit bidrag til, at det bliver
muligt for de langtidsledige, der mister retten
til at modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen,
at fa det tilbud om 9 måneders
beskæftigelse, som de efter loven har krav på.
Universitetets forskellige arbejdssteder har
fremskaffet godt 100 jobtilbud, og der er i tiden
siden februar 1979 indgået ca. 50 ansættelsesforhold.
Ordningen, der er uden lønudgifter for universitetet,
har vist sig at fungere tilfredsstillende.
Personaleforhold iøvrigt
Forholdet til arbejdsmiljøet
Det sikkerhedskoordinerende udvalg har nøje
fulgt den virksomhed af arbejdsmiljømæssig
art, der finder sted indenfor universitetets sikkerhedsorganisationer.
Der er hidtil oprettet 180 sikkerhedsorganisationer,
heraf 150 sikkerhedsgrupper og 30
sikkerhedsudvalg, fortrinsvis indenfor det lægevidenskabelige
og det naturvidenskabelige
hovedområde.
Etableringen af sikkerhedsorganisationer
indenfor kontor- og administrationsområdet
m.v. er påbegyndt.
6 Universitetets årbog 1979
Hidtil har ca. 250 sikkerhedsrepræsentanter
og arbejdslederrepræsentanter gennemgået de
lovpligtige grundkurser i sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
Med virkning fra finansåret 1980 søges oprettet
en stilling som arbejdsmiljøkonsulent.
Denne far til hovedopgave løbende at følge sikkerheds-
og sundhedsarbejdet på universitetets
mange arbejdspladser og at bistå de centrale
sikkerhedsorganer med at udvikle og koordinere
indsatsen indenfor arbejdsmiljøområdet.
Rengøring
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
nedsatte den 18. januar 1978 et udvalg vedrørende
kantine- og rengøringsproblemer, som
bl.a. fik til opgave »at følge udviklingen inden
for rengøringsområdet, herunder de hermed
forbundne personalemæssige og økonomiske
problemer«.
Efter at udvalget havde afgivet en indberetning
om sit arbejde for tiden januar til oktober
1978, tiltrådte konsistoriums budget- og forretningsudvalg
den 25. oktober 1978 udvalgets
indstilling om, at universitetet i løbet af 1979
og 1980 overgår fra rengøring ved selskab til
rengøring ved eget personale.
Udvalget har fulgt denne målsætning op, og
med udgangen af 1979 påregnes 11 af universitets
institutter at være overgået til rengøring
ved eget personale.
Bygge- og anlægsvirksomhed m.v.
Som i de foregående år var også jubilæumsåret
1979 markeret af en omfattende byggeaktivitet,
hovedsagelig hidrørende fra de to store nybyggerier
på Amager og på Blegdamsarealet.
Byggeriet på Amager kan meget snart afsluttes.
De sidste faginstitutter er indflyttet og i
løbet afjanuar 1980 vil det humanistiske fakultets
kontor som den sidste funktion kunne flytte
på plads.
Hermed er der sat foreløbig punktum for en
plan, der med udgangspunkt i centerloven fra
1970 havde til formål med tiden at gennemføre
en udflytning af Københavns Universitet til et
permanent areal i Kalvebodkilen på Amager.
Centerloven konkluderede, at man som en
midlertidig løsning skulle gennemføre et byggeri,
på et areal på den nordlige del af Amager
for at skabe aflastning for Indre by-fagene,
indtil den permanente udflytning kunne realiseres.
I de 9 år denne byggesag har stået på, har
mangt og meget ændret sig. Det har været
nødvendigt at flytte flere fag til Amager end
oprindeligt planlagt, og det der skulle være til
midlertidig brug for Københavns Universitet
må nok forventes at blive en permanent placering
af størestedelen af de humanistiske fag.
Det er derfor universitetets håb, at man fra
ministeriets side vil sikre sådanne arealer i tilknytning
til udbygningen, at der også senere
hen vil blive muligheder for at supplere byggeriet
og dermed løse lokaleproblemerne for faggrupper,
der eventuelt måtte komme i en betrængt
situation.
Med udflytningen af de sidste faginstitutter
til Amager forlades yderligere et antal ejendomme
og lejemål i den Indre by. Endnu kan
universitetet dog ikke leve op til det krav om
en omfattende lejemålsafståelse, der blev stillet
i forbindelse med igangsættelsen af Amagerbyggeriets
sidste etape, først når en ombygning
og indretning af bygningerne i universitetsfirkanten
til administrationen er gennemført,
vil yderligere et stort lejemål kunne afhændes.
Blandt de projekter universitetet havde håbet
på at få gennemført op tH jubilæet, var
etableringen af et fælles studenterhus i den Indre
by. Der arbejdes fortsat på at finde en løsning
på dette, efter universitetets mening helt
rimelige ønske fra en så omfattende studentergruppe,
som er repræsenteret ved Københavns
Universitet.
Universitetet har med glæde kunne notere.
Rektors årsberetning 7
at projekteringen af en del større ombygningsarbejder
for det naturvidenskabelige fakultet
nu er kommet igang og håber på, at byggerierne
efterfølgende kan iværksættes. Det drejer
sig i første række om videreførelsen af indretningen
af Østervold-komplekset til brug for
de geologiske fag, ligesom også projekteringen
af Botanisk Haves væksthuskompleks er påbegyndt.
Efter at finansudvalget i oktober 1978 tiltrådte,
at der kan gennemføres en meget påkrævet
hovedistandsættelse af den gamle stationsbygning
på Disko, er disse arbejder
igangsat til forventet afslutning i sommeren
1980.
Universitetet har for samme fakultet indledt
en detaljeret planlægning af indretningen af
det nuværende Anatomisk Institut-kompleks
til brug for de matematiske, fysiske og kemiske
institutter, således at ombygning kan iværksættes,
når de anatomiske institutter i 1982 er
fraflyttet.
Det forberedende planlægningsarbejde vedrørende
Panum Instituttets sidste etaper er nu
afsluttet og en detaljeret plan over placeringen
af de involverede institutioners institutter er
udarbejdet.
Færdiggørelsen af 3. byggeafsnit forløber
helt efter planerne og de anatomiske institutter
er p.t. under indflytning. Hvad angår 4. afsnit,
må der derimod påregnes forsinkelser på til
1 år p.g.a. behandlingen af lokalplanen, således
at de sidste institutter næppe kan påregnes
at være overflyttet før i 1985. Denne forsinkelse
kan ikke undgå at fa til konsekvens, at der
yderligere vil gå nogle år før det naturvidenskabelige
fakultets ønsker om at samle de biologiske
institutter i Københavns Tandlægehøjskoles
nuværende bygninger kan realiseres.
Det er ligeledes med nogen bekymring, at
det for øjeblikket ikke er muligt at overskue,
hvorledes man inden for de nærmeste år kan
forbedre arbejdsforholdene for de lægevidenskabelige
institutter, som efter den nye Panum-
lov blev udelukket fra en overflytning til
Panum Instituttet i og med, at man ændrede
den oprindelige generalplan ved blandt andet
at indplacere Københavns Tandlægehøjskole.
Den såkaldte Juliane Maries Vej-plan, som
ifølge bemærkningerne til Panum-loven, sigtede
mod at samle 2.-dels institutterne i og omkring
Rockefeller-komplekset, synes desværre
kun gennemførlig over en meget længere periode
end oprindelig forventet med påfølgende
gener for de institutter, der siden Panum-planernes
start i midten af 60'erne har ventet på
at fa forbedret arbejdsforholdene.
Beretning fra dekanerne
Det teologiske fakultet
Efter at staten havde betalt 1 mio. kr. som
erstatning for overtagelse af ejendommen Vodroffsvej
8 var der skabt grundlag for Jens Nørregaards
og Hal Kochs Mindefond, hvis fundats
blev kgl. konfirmeret den 7. marts 1979.
Fondens formål er i almindelighed at fremme
forskning inden for dansk kirkehistorie og
økumenisk teologi.
Det teologiske fakultet markerede universitetets
500-års jubilæum på mange måder:
Ved at deltage i planlægningen og gennemførelsen
af universitetets morgensang i Frue
Kirke den 1. juni.
Ved at arrangere en jubilæumskoncert i Trinitatis
kirke.
Ved at promovere 2 æresdoktorer, forfatteren
Knud Hansen og professor, teol. et fil. dr.
Sven Kjollerstrom.
Ved at afholde en efter deltagernes mening
storslået fest for alle fakultetets studenter og
ansatte.
Ved at afholde 2 videnskabelige symposier -
et over temaet Kristen Mission og Kolonialisme
og et over temaet Universitet og Reformation.
2 Årbog 1979
8 Universitetets årbog 1979
Det lægevidenskabelige fakultet
Som allerede nævnt i beretningen for 1978 forårsager
den »pukkel« af studerende, der blev
indsluset til lægestudiet umiddelbart før adgangsbegrænsningens
ikrafttræden, visse vanskeligheder.
Bl.a. har det nødvendiggjort en
udsættelse af opsigelsen af den eksisterende aftale
om klinisk undervisning på Frederiksberg
Hospital, der virker som »støtte-hospital« for
Rigshospitalet (sektion III). Denne udsættelse
har været mulig ved den af både undervisningsministeriets
departement, Københavns
amt og Københavns kommune viste velvilje
overfor fakultetet.
Fakultetet har sammen med bygningsplanlægningen
fortsat arbejdet med at skaffe bedst
mulige forhold for de institutter i Nørre Fælled-
området, som ikke skal flytte ind på Panum
Instituttet. Dette arbejde besværliggøres
af landets nuværende økonomiske situation, idet
der kun findes såre begrænsede muligheder
for at opnå bevillinger til de nødvendige ombygninger.
Tredie etape af Panum Instituttet forventes
taget i brug vinteren 1979/80. Herved vil størstedelen
af undervisningen i makroskopisk- og
mikroskopisk anatomi kunne finde sted på Panum
Instituttet. Der er almindelig glæde over
de gode forhold, der er skabt for dette fag.
Råskitsen til en ny studieplan for det lægevidenskabelige
studium blev afleveret sommeren
1979, og for fakultetet har efteråret 1979 stået i
studeiplandebattens tegn. De mange detailproblemer
i råskitsen behandles i underudvalg
og skal gennemdrøftes, inden et forslag til bekendtgørelse
endelig kan udarbejdes.
Den udefra pålagte, nødvendige besparelse
på fastlønsområdet både indenfor den videnskabelige
og den teknisk-administrative stab
har på mange institutter skabt store vanskeligheder.
Selvom fakultetets budget- og forretningsudvalget
har bestræbt sig på at fordele
smerten jævnt, er det en kendsgerning, at besparelser
opnået ved at »indefryse« stillinger
for en kortere eller længere periode altid vil
ramme ret tilfældigt indenfor systemet.
Fakultetet fejrede universitetets 500-års jubilæum,
dels ved en reception på Panum Instituttet,
dels ved åbent hus-arrangementer i sektionerne
IV og V (Københavns amts og Københavns
kommunes hospitaler), dels en offentlig
forelæsningsrække på Retsmedicinsk
Institut, udstillinger på Medicinsk-historisk
Museum og Retsmedicinsk Institut og endvidere
ved ialt 13 symposier, hvoraf 5 blev afholdt
til ære for de ved fakultetet udnævnte
æresdoktorer.
Det humanistiske fakultet
I beretningen for 1977 orienteredes om det humanistiske
fakultets arbejde med at gennemføre
en intern reallokering af de faste videnskabelige
stillinger. Arbejdet var igangsat ikke
mindst på foranledning af den daværende undervisningsminister
og rektor og blev på det
tidspunkt betegnet som en nødvendig forudsætning
for at undgå initiativer for de bevilgende
myndigheders side til en reallokering
imellem fakulteterne endsige imellem universiteterne.
Imidlertid har samme undervisningsminister
givet Det faglige landsudvalg for de humanistiske
uddannelser og teologien i opdrag at
foretage et udredningsarbejde vedrørende en
samlet landsplanlægning af de humanistiske
uddannelser.
Landsudvalgets første oplæg hertil fremkom
i marts 1978. Dette oplæg foranledigede de fem
humanistiske fakulteter til at indlede et samarbejde
om selv at fremkomme med et motiveret
forslag til udbygning af humaniora på landsplan.
Et sådant koordineret forslag blev fremsendt
til Direktoratet for de videregående uddannelser
den 1. december 1978.
Landsudvalget har afgivet sin indstilling om
landsplanlægning af humaniora i maj d.å.,
som Direktoratet senere har sendt til høring
med en række stærkt specificerede spørgsmål
til fakultetet, herunder om »bemandingsmål«
for hvert enkelt fag og om en total reallokeringsplan.
Derimod er der ingen direktiver om,
hvilket samlet mål af ressourcer fakultetet kan
stile efter og ej heller nogen anvisning på hvilke
beregningsmetoder der bør anvendes. Til
fakultetets overraskelse har hverken Landsudvalget
eller Direktoratet taget stilling til forslagene
i fællesskrivelsen af 1. december 1978,
der kort fortalt gik ud på, at den videre udbygning
sker ved centrene og i mindre grad ved
OU, mens AU og KU må stagnere og klare sig
Rektors årsberetning 9
med intern reallokering, selv om også disse fakulteter
kunne have behov for en vis udbygning.
Hoveddilemmaet i denne landsplanlægning
er, at vi står over for stadigt stigende frygt for
beskæftigelsesproblemer for de humanistiske
kandidater, der søges imødegået med en indskrænkning
i tilgangen af studerende og dermed
i ressourceforbruget, samtidig med at to
nye centre er under opbygning og endnu ikke
har nået den passende størrelse i lærer- og studentertal,
der er en forudsætning for et tilfredsstillende
fagligt miljø. Det er ifølge Landsudvalget
samtidig »et politisk mål at den nødvendige
omlægning og fornyelse af uddannelserne
skal ske inden for stort set uændrede ressourcerammer.
«.
Under disse betingelser finder fakultetet ved
K.U. dt særdeles vanskeligt at tilpasse sine interne
reallokeringsplaner til landsplansperspektiv.
Der er i fakultetet bred enighed om
ønsket om at bevare det brede faglige spektrum,
der er manifesteret dels i mange separate
fag dels i en vis størrelse af vigtige humanistiske
fag som f. eks. dansk og historie. Sidstnævnte
forhold er en betingelse for, at kandidaterne
virkelig far de varierede kvalifikationer
der evt. kan bedre beskæftigelsessituationen.
Denne fakultetets holdning er ikke blot egoistisk
betinget. Det må være i universitetets og
i samfundets interesse, at humaniora kan dyrkes
så bredt og i sådan en størrelsesorden, at
muligheden for faglig fornyelse igennem nye
fagmæssige konstellationer er til stede i fuldt
omfang. »Faglig fornyelse« inden for humanistisk
forskning og uddannelse - der ret uspecificeret
anføres som et middel til at finde vejen
ud af dilemmaet - er næppe noget der kan
panlægges ved udvalgsarbejde og lignende,
men er noget der opstår eller kan initieres,
hvor først og fremmest den faglige kvalitet men
også kvantitet er til stede.
Det er på den måde det brede faglige spektrum
er opstået ved det humanistiske fakultet
ved KU - og det er derfor fakultetet frygter en
brat nedskæring, begrundet i kvantitative mål
som hovedregel, og kvalitative herunder serviceaspektet
o.s.v. kun som subsidiære.
Fakultetet påregner at fremkomme med sit
svar på ovennævnte høring i løbet af dette
efterår.
Det kan i øvrigt tilføjes, at der i sammenhæng
med fakultetets arbejde med intern reallokering
er iværksat bestræbelser på mere omfattende
vurderinger af ressourceforbrug og -
fordeling med sigte på en ligestilling af forskellige
fag og institutter med hensyn til mulighederne
for varetagelse af arbejdsopgaverne. Der
er herunder udarbejdet foreløbige budgetteringsmodeller
for anvendelse af lærerkræfter
og for anvendelse af teknisk-administrativ bistand.
Det er fakultetets opfattelse, at man
herigennem kan nå frem til en mere rimelig
budgettering, end de i den overordnede budgetreform
skitserede.
Studentersociale forhold
De gamle kollegier
Etableringen af det økonomisk-administrative
samvirke mellem Regensen og Borch's, Elers
og Valkendorfs kollegier, der er tiltrådt af undervisningsministeriet
og justitsministeriet, er
endnu ikke gennemført, da det stadig er et afklaret
spørgsmål, om nyordningen vil blive
genstand for domstolsprøvelse.
I forbindelse med Københavns Universitets
500-års jubilæum har Københavns Kommune
skænket 500.000 kr. til ombygning og modernisering
af de nævnte kollegier.
De nye kollegier
I forbindelse med revisionen i december 1977
af Lov om boligbyggeri blev der gennemført
ændrede regler for kollegieinstitutioners ledelse,
tilsyn og drift. Reglerne gælder for »nyere«
kollegier, d.v.s. for kollegier, der er opført med
2*
10 Universitetets årbog 1979
statsstøtte efter kollegiestøttelovgivningen af
1963 med senere ændringer.
Efter disse regler skal den pågældende kommune
føre tilsyn med kollegierne, der ledes af
en bestyrelse med ligelig repræsentation af de
lokale ungdomsorganisationer, herunder de
uddannelsessøgendes organisationer, de pågældende
uddannelsesinstitutioner og kommunalbestyrelsen.
Repræsentanterne for organisationerne
og for uddannelsesinstitutionerne
udpeges af kommunen efter indstilling fra disse
organer.
I henhold hertil er universitetet repræsenteret
i bestyrelserne for Birkerød kollegiet, Danmarks
Internationale Kollegium, Kagså-kollegiet,
Nybrogård-kollegiet og Rebæk Søpark
Kollegiet.
Kantineforhold
Det af konsistorium i september 1976 nedsatte
kantineudvalg blev erstattet af et af konsistoriums
budget- og forretningsudvalg den 18. januar
1978 nedsat udvalg vedrørende kantiner
og rengøring. Dette udvalg, der består af 6
medlemmer, 2 lærere, 2 TAP'er og 2 studenterrådsrepræsentanter
samt 1 observatør for
Moderate studenter, fik til opgave bl.a. »i samarbejde
med relevante lokale universitetsmyndigheder
at søge oprettet brugerudvalg for de
enkelte kantiner« samt »løbende, bl.a. gennem
indberetning fra brugerudvalgene, at følge
driften af universitetets kantiner, herunder de
hermed forbundne personalemæssige og økonomiske
problemer«.
Forløbet af kantinedriften vedrørende de 14
kantiner, hvorom der den 1. juli 1977 var indgået
aftale mellem Københavns universitet og
D.I.S. blev stærkt belastet af den med virkning
fra oktober 1978 indførte momspligt for marketenderi-
og kantinevirksomhed, som gjorde
det nødvendigt at forhøje priserne med ca.
11%. Denne prisforhøjelse udløste nemlig en
omfattende kantineboykot. Alene i perioden 1.
juli 1978 - 31. december 1978 blev der konstateret
et driftsunderskud på 367.619 kr., som i
væsentlig grad skyldtes boykot'en. Det for
regnskabsperioden 1. juli 1977 - 30. juni 1978
konstaterede overskud på ca. 269.000 kr. blev
ifølge aftalen med D.I.S. overført til regnskabsperioden
1. juli - 31. december 1978,
hvorved nettounderskuddet pr. 31. december
1978 er opgjort til ca. 100.000 kr. Spørgsmålet
om, hvem af parterne, der skal bære dette underskud,
blev af universitetet forelagt Kammeradvokaten,
og på grundlag af dennes besvarelse
resolverede undervisningsministeriet,
direktoratet for de videregående uddannelser,
at spørgsmålet bør afgøres af en voldgiftsret.
Københavns universitet har herefter indbragt
sagen for voldgift.
Siden 1. januar 1979 og indtil aftalens ophør
pr. 31. marts 1979 har D.I.S. i henhold til aftalen
videreført kantinedriften for universitetets
regning og risiko.
Til driften af kantinerne er der for finansåret
1979 bevilget følgende beløb:
Rengøring, opvask og afrydning 1.000.000 kr.
Rengøringsartikler 250.000 kr.
annuum 270.000 kr.
lait 1.520.000 kr.
hvoraf der indtil driften var ophørt pr. 31.
marts 1979, og kantinepersonalet var fratrådt
med overenskomstmæssigt varsel, var disponeret
over ca. 960.000 kr.
På sit møde den 27. juni 1979 accepterede
K.F., at kantineudvalget blev bevillingsbærende
for så vidt angår restbevillingen ca. 560.000
kr.
Kantinen på H. C. Ørsted instituttet videreføres
foreløbigt ved en dertil etableret personaleforening.
Det er kantineudvalgets mål snarest og i
størst muligt omfang at fa genåbnet de øvrige
kantiner, men en nærmere afklaring af kantineproblematikken
må afvente offentliggørelse
af betænkningen fra et af finansministeriet, administrationsdepartementet,
nedsat kantineudvalg.
Rektors årsberetning 11
Stipendiekontoret har i 1978/79 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 31/7
1979:
Antal
ansøgninger
Stipendium
kr.
Statsg. lån
kr.
Stipendium alene 3150 Stip. alene 26.348.833
Stip. + statsgar. lån 5265 Stip. + statsg. lån 42.124.280 63.304.903
Statsg. lån alene 4353 Statsg. lån alene 60.862.806
Tildeling ialt 12.768 Tildeling ialt 72.264.273 124.167.706
Forskningen
Universitets prisspørgsmål 1978 (77) har
fremkaldt ialt 25 besvarelser, heraf har 8 opnået
guldmedalje, 11 sølvmedalje og 6 ingen
anerkendelse.
Bestanden af licentiatstuderende fordeler
sig således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 1
Det samfundsvidenskabelige fakultet 12
Det lægevidenskabelige fakultet 5
Det humanistiske fakultet 24
Det naturvidenskabelige fakultet 73
lait 115
Der er i årets løb konfereret 54 doktorgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne:
Det samfundsvidenskabelige fakultet 2
Det lægevidenskabelige fakultet 33
Det humanistiske fakultet 9
Det naturvidenskabelige fakultet 10
lait 54
Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i oktober
1979 var ialt 25.361, hvilket er en del
mindre end bestanden på samme tidspunkt
sidste år. Der er i år færre nyimmatrikulerede
og færre studieskiftere end sidste år.
Pr. primo oktober fordeler bestand og tilgang
sig således på fakulteterne:
12 Universitetets årbog 1979
Nyimma- Studie
Bestand trikul. startere
Teologiske fakultet 590 71 86
Samfundsvidensk.fak. 5144 647 783
Lægevidensk.fak. 3741 405 475
Humanistisk fak. 12029 1013 1385
Naturvidensk.fak. 4857 659 841
Universitetet ialt 26361 2795 3570
Adgangsbegrænsning
Den i 1977 indførte adgangsregulering ved de
fleste af de videregående uddannelser omfatter
også alle studier ved Københavns Universitet.
Nedenstående oversigt viser hvilke studier,
der omfattes af de enkelte optagelsesområder,
samt hvor mange studiepladser, der er tildelt
hvert optagelsesområde:
Pladser
Lægevidenskabelige studium 470
Naturvidenskabelige studier 775
Legemsøvelser, hovedfag 20
Teologiske studium 85
Humanistiske studier, excl. samfundsfag,
pædagogik og psykologi 1000
Juridiske studium 470
Samfundsfag 50
Statsvidenskab 230
Sociologi, kultursociologi og antropologi 60
Psykologi og pædagogik 170
Pladserne på de enkelte optagelsesområder
fordeles i tilfælde af flere ansøgere end pladser
efter reglerne i »Bekendtgørelse om optagelse
ved uddannelsrne på Københavns, Aarhus og
Odense Universiteter« af 12. maj 1977.
Efter disse regler praktiseredes adgangsbegrænsning
ved 9 af universitetets 10 optagelsesområder,
idet der her var flere ansøgere end
studiepladser.
De 9 optagelsesområder, samt grænsekvotienterne
i de enkelte optagelsesgrupper er anført
nedenfor. I gruppe II er anført den laveste
eksamenskvotient, der med 18 mdrs.s erhvervserfaring
gav adgang til optagelse.
Gruppe I Gruppe II
Lægevidenskab 8,8 7,5
Legemsøvelser 8,7 8,0
Teologi 7,6 -
Humaniora 8,1 6,8
Jura 8,3 7,4
Samfundsfag 9,0 8,1
Statsvidenskab 7,5 -
Sociologi m.v. 9,1 8,5
Psyk/Pæd. 4 points
Ved ansøgningsfristens udløb den 1. juli havde
der endnu ikke meldt sig tilstrækkelig mange
ansøgere til at udfylde optagelsestallet ved naturvidenskab.
Gennem en 2. optagelsesrunde i
august måned besattes samtlige 30 ledige
pladser.
Dispensater og udenlandske studerende
Dispensationsudvalget har fra 1. juli 1978 til
ansøgningsfristens udløb den 15. marts 1979
behandlet ialt 380 dispensationsansøgninger:
55 bevilget, 244 betinget bevilget og 81 ikke
bevilget. Det totale antal henvendelser viser en
stigning på 63 ansøgninger i forhold til samme
periode 1977-78. Flest ansøgninger (131) er
modtaget til jura-studiet; desuden er der stor
søgning til psykologi-pædagogik (67) og til humaniora
(101).
I perioden 15. marts - 1. juli 1979 er der
modtaget yderligere 145 ansøgninger.
Optagelse september 1979.
Af de 250 forventede immatrikulationsansøgere
indsendte 175 immatrikulationsskema. Kun
Rektors årsberetning 13
til to af optagelsesområderne (psykologi-pædagogik
og antropologi-sociologi) var det ikke
muligt at optage alle kvalificerede dispensater.
Til psykologi-pædagogik optog man således 15
af 30 ansøgere i gruppe II, der totalt omfatter
34 optagelsespladser. Dette forhold har givet
anledning til overvejelser i dispensationsudvalget
om prioritering ved kommende optagelser.
Der er allerede nu en ophobning af ikke
optagne dispensater samtidig med at man må
forvente, at en del af de ansøgere, der har faet
tilsagn om dispensation under forudsætning
af, at visse tillægsprøver bestås, også vil søge
optagelse.
Udenlandske studerende
Pr. 1. september 1979 er der ialt optaget følgende
udenlandske borgere på grundlag af en
udenlandsk eksamen:
Nordiske lande 52
EF-lande 17
Øvrige Europarådslande 3
Andre lande
(dispensation) 28
Til det lægevidenskabelige studium var der 27
ansøgere med godkendt tilknytning, hvoraf 22
blev optaget; den mest søgte optagelsesgruppe
var humaniora.
For at sikre, at udenlandske studerende har
det bedst mulige grundlag for at gennemføre et
dansk universitetsstudium, har dispensationsudvalget
i oktober 1979 vedtaget at stille generelt
krav om Studieskolens Danskprøve 2, der
omfatter både en skriftlig og mundtlig prøve,
af samtlige udlændinge - på nær nordiske studerende
- inden optagelse. Under gæstestudieordningen
er der modtaget 67 udenlandske
studerende der ønsker at studere ved universitetet
i et eller to år som led i deres studier i
hjemlandet. Af disse var flest tilknyttet Institut
for nordisk filologi (17), men der har iøvrigt
været gæstestuderende ved 20 institutter.'
Studievejledningen
Adgangsbegrænsningen til de videregående
uddannelser spiller en stadig stigende rolle i
studievejledningens arbejde. Der er stadig
mange potentielle studerende, der ikke er orienteret
om adgangsbegrænsningsreglerne, fordi
de har været væk fra uddannelsessystemet
nogle år.
Reglerne for godkendelse af erhvervsarbejde
giver også anledning til mange forespørgsler i
studievejledningen. Hertil kommer, at med de
stadig skærpede krav til kvotient ved adgangsgivende
eksamen, også for optagelse med maximum
erhvervsarbejde, er det i mange tilfælde
nødvendigt at drøfte eventuelle alternative uddannelsesønsker.
Dette sidste medfører, at mængden af
spørgsmål om uddannelser uden for universitetet
øges.
Studievejledningen har i august deltaget i et
forsøg med vejledning af totalafviste fra den
koordinerede tilmelding. Behovet for en sådan
vejledning viste sig at være meget stort. Op
mod 70% af dem, der fik tilbudt vejledning,
henvendte sig.
Iøvrigt har studievejledningen som tidligere
vejledt mange, der ønsker at blive optaget på
universitetet uden adgangsgivende eksamen
samt udenlandske studenter.
Ved vejledningen af de aktuelle studerende
spiller de sociale forhold en meget stor rolle,
især de studerendes stilling i forhold til bistandsloven.
Som led i informationen af potentielle og
aktuelle studerende, udarbejder studievejledningen
fortsat skriftligt materiale. En stor del
af dette udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v.
Enkeltkurser
I forårs- og efterårssemestret 1979 har universitetet
i alt modtaget 1255 tilmeldinger til enkeltkurser
under tompladsordningen.
Kursusønskerne kunne imødekommes i de
1030 tilfælde, mens 225 tilmeldinger måtte afvises
af pladsmæssige grunde.
Tompladsordningen udnytter tomme pladser
i den almindelige universitetsundervisning.
Universitetets forslag dm at tilbyde enkeltkurser
der er særligt tilrettelagt for personer
udenfor universitetet, har ikke kunnet gennemføres
i 1979.