I. Rektors årsberetning
Rektors årsberetning 1977:
Ved en fejldisposition udelodes sidste år indledningen
til rektors årsberetning for 1977. Den bringes nedenstående;
Universitetets styre og organisation
Året har desværre stået i adgangsbegrænsningens
tegn. I det forløbne år havde Københavns
Universitet for første gang mere end 30.000
studerende. Måske når vi aldrig mere et så højt
tal på deltagere i vore fuldtidsstudier. I hvert
fald har det været en synlig konsekvens af det
første år med fuld adgangsbegrænsning, at antallet
af indskrevne studerende er faldet, som
følge af begrænsninger i optagelsen.
Man kan naturligvis gøre sig mange tanker
om dette tal, der er nærmere analyseret længere
henne i denne beretning. Nogle punkter i analysen
kan tyde på, at universiteterne også uden
begrænsninger var ved at nærme sig et mætningspunkt.
Det er i så fald sikkert, at mætningen
har været mindst udpræget i søgningen til
Frue Plads.
Endnu ved vi ikke med sikkerhed, hvad nedgang
i sumtal vil betyde for den faktiske tilslutning
til undervisningen. Den strammere tilmeldingsprocedure
har naturligvis holdt nogle
ansøgere ude. Men som en slags biprodukt har
selve indslusningen også sorteret mange fra,
der blot ville have figureret på årslisten uden at
gøre sig synlige ved undervisningen.
Andre træk tyder på, at sorteringen også
1 Årbog 1978
herudover giver studerende som er mindre tilbøjelige
til at falde fra studiet. Når det engang
bliver gjort op, hvor mange persontimers undervisning
vi leverer, vil det ikke undre om
dette tal stadig har stigende tendens.
Den nye optagelsesprocedure blev teknisk set
gennemført uden det forventede skibbrud. Københavns
Universitet havde faet til opgave at
varetage sekretariatsfunktionen, og trods særdeles
korte tidsfrister lykkedes det at undgå væsentlige
fejl i processen, godt hjulpet af en smidig
holdning til direktoratet for de videregående
uddannelser.
Med nødvendigt lyssyn, må vi dernæst registrere
en fordel ved den nye optagelsesmetode.
Langt de fleste, der ønsker at blive tilmeldt,
tager først kontakt med studievejledningen og
får råd med på vejen. Denne udvidede studievejledningsaktivitet
er en betydelig fordel for
alle parter.
Men i øvrigt er adgangsbegrænsning ikke
nogen lykkelig ting. Det er særdeles tvivlsomt,
hvad dens reelle formål kan siges at være. Vi
ved dårligt nok, om den faktisk nedsætter antallet
af studerende, eller blot jager rundt med
folk.
2 Universitetets årbog 1978
Heller ikke ved vi, om den begrænser kandidatproduktionen.
Det har været naturligt for Københavns
Universitet at søge at åbne op for nye typer af
studerende - netop i det år, hvor adgang til de
regulære studier blev begrænset. Vort tilbud
om enkelte interesseredes optagelse på »marginale
pladser« i vore mange kurser har vist sig at
blive vel modtaget.
Mange har benyttet sig af muligheden, selv
om det er undervisning i dagtimerne. I det
kommende år må vi overveje flere udvidelser af
utraditionelle tilbud. Ikke mindst spørgsmål
om efteruddannelser af vore egne kandidater er
påtrængende. Det vil nok vise sig, at vort store
og veludbyggede undervisningsapparat er vidt
anvendeligt, uden at vi slækker på undervisningens
universitetskvalitet.
Beskæftigelsesproblemerne i samfundet har
påvirket årets virksomhed stærkt. Først og
fremmest har naturligvis vore færdige kandidaters
vanskeligheder med at finde ansættelse
bekymret alle. Der er ingen simple løsninger i
udsigt. En omlægning af uddannelserne, så de
bliver mere erhvervsrettede, nævnes ofte uden
nærmere indholdspræcisering. Det er væsentligt
her at fremhæve at mange af vore uddannelser
får deres retningskarakter ved specialstudiet.
Her kan meget rettes til af den enkelte
student.
Året har budt på mere almene forsøg på at
gøre universitet og erhvervsliv mindre fremmede
for hinanden. Trods usikkerhed fra begge
sider søges det bl.a. gennem forskningsudvalgets
arbejde at finde frem til fælles interesselinier.
Nye regler for kontraktforskning kan være
et led i dette arbejde på trods af sagens konfliktfyldte
karakter. Måske konflikterne er mere
ideologisk prægede end sagernes realiteter giver
grundlag for.
Også på anden vis har Københavns Universitet
søgt at åbne sig udadtil. Et omfattende
åbent hus arrangement skaffede mange inden
døre, der fik mulighed for at se selv, at vi ikke
sidder nørklende på hver sin gesims i et elfenbenstårn.
Det har igen understreget forskningens betydning
for vort universitetssamfund. Formodentlig
tjener åbning udadtil også som stimulans
for os selv. Året igennem er der talt meget
om forskningsstyring. Den vigtigste betingelse
for at forskningen styrer den rette vej, er arbejdets
kvalitet.
Nyrekruttering af forskere er dog i stigende
grad et bekymrende problem. Nybesættelse af
stillinger har ikke været hyppige begivenheder i
året der gik. Til gengæld bærer vor årbogs rapporter
viden om, at talenterne gror flittigt op
blandt vore specialestuderende.
På et vigtigt område er vore arbejdsforhold
blevet forbedrede. Indflytningen på Amager
skrider frem efter planen og sikrer humanistiske
studier langt bedre arbejdsvilkår.
De lægevidenskabelige studier har kunnet
glæde sig over indvielse af det nye institut for
patologisk anatomi og beslægtede discipliner
samtidig med at Panuminstituttets udbygning
går hurtigt fremad. Vi ser frem til, at dets
kommende etaper også vil betyde et øget samarbejde
med andre uddannelser i sundhedssektoren,
og hermed efterkomme et gammelt
ønske fra os om et bredere samarbejde på Nørre
Fælled.
Ikke mindst denne udvikling peger på, at vi i
årets løb har haft et positivt samarbejde med
direktorat og ministerium. Naturligvis ikke
uden skær og grunde - men altså mere præget
af udbygning end af skibbrud.
Blandt skibbruddene må et vel noteres som
lykkeligt efter de flestes mening.
Ministerens måske lidt ambitiøse forsøg på
ved hjælp af to udvalg at sikre en opstramning
af styrelsesloven og en samtidig styrkelse af de
kollegiale organers forskningsstyring fik ingen
god modtagelse. Ikke til undren. Efter kommissoriet
skulle næsten alle have klippet en eller
flere fingre. Så bliver jastemmer jo let til en
sjælden vare. En beskeden mandatommøblering
ved folketingsvalget gjorde, at reformen
ikke længere var en politisk nødvendighed. Det
er igen et stykke tid overladt til os selv at tilpasse
styrelseslovens praksis til alle vore forskellige
virksomheder.
Året har dog også budt på indre begivenheder,
der har voldt styrelsesproblemer.
Forårets langvarige besættelser af en række
store institutter var en alvorlig belastning for
universitetets indre liv og ydre status. Aktionens
konkrete hensigt var næppe dækkende
for dens reelle baggrund.
Usikkerhed i økonomi og studiefremtid var
sikkert en mere afgørende faktor end den konRektors
beretning 3
kret udtrykte sympati med et studium i Roskilde.
En sikker indsats fra de berørte institutters
bestyrere, der alle tog fast og præcist på tingene,
var en væsentlig årsag til, at vi kom nogenlunde
helskindet ud af konflikten.
Men vi lærte også noget om styrelseslovens
begrænsning. Den fungerer kun når universitetets
indre frihed er sikret. Så sikrer den til
gengæld et højt mål af indre frihedsudøvelse.
Kommende tid vil stille stærke krav til vor
egen indsats. Vi bemærker stadig flere organer,
der vil fastlægge rammerne for vort arbejde, og
helst også sætte skik på indholdet. Det afhænger
af vort eget konstruktive samarbejde om vi
selv vil lave retningslinier, som myndighederne
vil respektere i kraft af indholdets kvalitet.
Institutbesættelserne bør give anledning til
mange bekymrede tanker om de studentersociale
forhold som baggrund for uro.
Det er svært at bære at den studie-orlovs-
ordning, som vi har gennemført i konsekvens
af adgangsbegrænsningen, først og
fremmest har relevans ved at give adgang til
bistandslovens støtte. Og at en regulær arbejdsløshedsunderstøttelse
står som et gyldent
økonomisk perspektiv for en student. Hvor
længe kan den spinkle stipendieordning og de
rentedyre lån virkelig være samfundets tilbud
til en student? Desværre har universitetet her
kun spinkle muligheder. Det bør dog nævnes at
vi med en ændret kantineøkonomi håber at gøre
den daglige frokost lidt billigere. Hvis ellers
ministeriet godkender vor nyordning.
Måske vi i det kommende år kan se på mulighederne
for at gøre undervisningens tilrettelæggelse
lidt mere venlig over for erhvervsarbejde.
- Det er ikke nogen let sag.
På mange måder er det studentersociale perspektiv
mere plagsomt end institutionens egen
økonomi. Men vi mærker, at igen i år er vore
budgetter blevet beskåret.
Årets specielle besparelser har vort dygtige
budgetdepartement klaret ved at administrere
en mere begrænset mulighed for at ansætte vikarer
i midlertidigt ledige stillinger. Det er ikke
helt så uskyldigt, som det lyder. De mere generelle
besparelser gnaver mere og mere ind på
vore driftsbudgetter og gør de enkelte institutters
drift stigende besværlig. Ikke mindst apparatudskiftning
er et alvorligt økonomisk problem.
Vi forstår at vore ansatte - især de højtlønnede
— har måttet leve med en relativ tilbagegang
i deres indtægt. Det ville være en fornuftig
løsning, om staten lod en del af denne besparelse
stille til rådighed for vore barberede driftskonti,
eller gav os en sæk af de sparede penge til
særdeles tiltrængte nyrekrutteringsstillinger.
Fx. som stipendier til at beholde de bedste af
vore stipendiater.
Men lad nu ikke dette stå som et økonomisk
klageskrig. Det er mit indtryk, at overordnet
myndighed respekterer, at vi bruger vore penge
med rimelig sparsommelighed og tilsvarende
ikke skærer begge ender af vort brød. Alligevel
nærmer vi os stærkt et punkt, hvor vi må reducere
på løse uddannelsesudgifter for at kunne
betale telefonregninger og kopipapir.
Midt i alle problemerne trykker alderen da
vist ikke Københavns Universitet. Alligevel fejrer
vi 500 års jubilæum i 1979. Forberedelserne
skrider frem. Specielt må det noteres, at arbejdet
med en dansk videnskabshistorie udvikler
sig »planmæssigt«, og at værkets realisation nu
synes økonomisk sikret ved meget betydelige
støttetilsagn fra banker og sparekasser suppleret
med specielle garantier fra forskningsråd. —
Festforberedelse bliver en stor arbejdspost for
det kommende konsistorium og øvrige styrende
organer.
Med novembers udgang udløber en 3-årig
valgperiode for TAP- og lærermedlemmer af
konsistorium og fakultetsråd. Det har ikke været
tre lette år. Så meget mere grund er der til at
takke for godt samarbejde. Vi har her bestandig
lært, at det er betingelsen for hele arten af
vort selvstyre.
i*
4 Universitetets årbog 1978
Rektors årsberetning 1978:
A.
I december 1977 tiltrådte et nyvalgt Konsistorium.
Antallet af nye medlemmer var stort.
Mange konsistorialer havde ment de havde
gjort deres borgerpligt, så andre måtte overtage
byrderne. Blandt vore fem dekaner var de fire
nyvalgte.
Valget betød også, at Studenterrådet forøgede
sit mandattal fra 7 til 8 på bekostning af
Moderate Studenter, således at disse herved
tabte deres repræsentation i Konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
Konsistorium konstituerede sig med en række
stående udvalg. Nyt blandt disse var et undervisningsudvalg,
der bl.a. skal behandle problemer
vedrørende undervisning for ikke-immatrikulerede.
For at sikre kontinuitet i udvalgenes
arbejde blev der indført en fast dag i måneden
til møder i de stående udvalg.
I årets løb har udvalgsarbejdet indtaget en
stadig større plads i Konsistoriums virke. Alle
vigtigere sager forberedes nu ved udvalgsbehandling.
Tilgangen til Københavns Universitet er
fortsat begrænset og adgangskvoterne for 1978
blev endda reduceret i forhold til 1977. Optagelsesstatistikken
er gengivet andetsteds, men
det bør bemærkes, at faktisk alle studiepladser
blev fyldt op og mange kvalificerede ansøgere
afvist.
Fra alle sider udtrykkes der betænkelighed,
ikke mindst ved de høje adgangskarakterer der
kræves ved fiere fag. Begreb som »det elitære
universitet« citeres med bekymring som et
fremtidsperspektiv for Københavns Universitet.
For første gang har tilgangsbegrænsningerne
medført en signifikant nedgang i antallet af
studerende ved Københavns Universitet.
Det magiske tal 30.000, som udgjorde studenterbestanden
for et par år siden, rager op
som en top, hvorfra alle prognoser viser mod en
barsk nedstigning. Hvis nuværende kvotering
opretholdes, vil vi hurtigt nærme os den i centerloven
af 1970 fastsatte grænse på 23.000 studerende.
Er dette antal den grænse, som fra
politisk hold ønskes fastsat for Københavns
Universitet?
Studiestruktur
Der er ikke sket større ændringer i vore studiers
indretning. Fra de faglige landsudvalg har vi
modtaget nogle debatoplæg om ændret studiestruktur,
og det lægevidenskabelige fakultet
er igang med en sådan større reform.
Konsistorium har ikke fundet argumentationen
for indførelsen af forskellige studier, der
skulle føre frem til mellemgrader, tilstrækkeligt
vægtig og overbevisende og har derfor afvist et
hertil sigtende oplæg. Forudsætningerne for en
sådan reform er yderligere svækket ved indførelse
af adgangsbegrænsning.
Mangel på store reformer er ikke udtryk for
en fastfrysning af studierne. Tværtimod samvirker
studienævn og institutter i en kontinuerlig
udvikling af studiernes indhold og form.
Ofte opnås de bedste resultater ved sådan glidende
udvikling.
Ruskurser
På et enkelt område har studieplanlægningen
mødt ydre hindringer. Fra direktoratet har vi
faet stærkt restriktive bestemmelser for afholdelse
af ruskurser. Reglerne har mødt enstemmig
afvisning fra alle læreanstalter. Alligevel er
de fastholdt.
De er især rettet mod ruskurser der afholdes i
hytter og huse. I år har vi klaret os lempeligt.
Næste år bliver kritisk hvis reglerne fastholdes.
Enkeltkurser
Den såkaldte tompladsordning har virket over
flere semestre og udvikler sig støt og gunstigt.
Erfaringer med de udefra kommende deltagere
i vor undervisning er gode.
Der arbejdes nu med planer om at udvide
denne aktivitet til også at omfatte særligt tilrettelagte
enkeltkurser for ikke-studerende. Sådanne
kurser overvejes etableret i 1979. Der er
samtidig lagt op til et udvidet samarbejde med
Folkeuniversitetet, der i mange år har drevet
kursusvirksomhed.
Rektors beretning 5
Beskæftigelsen
På lidt længere sigt må også efteruddannelse af
»egne kandidater« medtages i dette program.
Utvivlsomt sætter beskæftigelsessituationen
på flere måder sit præg på vort universitet. Når
vi i de seneste år har en faldende kandidatproduktion
på trods af stor studentertilgang i årene
omkring 1970 skyldes det givetvis at mange
studerende udskyder den endelige eksamen for
at kunne bevare deres studenterbeskæftigelse.
For mange ældre studerende kan dette være at
foretrække frem for arbejdsløshed med kandidatpapir.
Det er derfor af særlig betydning, at vi har
faet en tidsbegrænset særbevilling til ansættelse
af medarbejdere, der skal rådgive de studerende
der er på vej til den endelige eksamen, så
deres vej til beskæftigelse gøres lettere. For
mange kandidater er det sikkert en helt uforudset
situation at der skal drives opsøgende virksomhed
for at finde beskæftigelse.
Forskningsrekruttering
For vort lærerkorps er spørgsmålet om den
manglende rekruttering i stigende grad kritisk.
Nyansættelser er sjældne som anemoner i oktober.
Der er særlig bekymring for dem der har
haft en 6-årig stipendiatperiode og nu står som
højt kvalificerede forskere med retten til at
stemple som det sikre fremtidsperspektiv.
Nogen fornyelse opnås dog derved at deltidslærerne
er beskæftiget i næsten uændret
omfang. Der er grund til at arbejde for at disse
lærere ansættes på noget længere kontrakter og
med bedre arbejdsmuligheder.
Universitetets forskning må fortsat vurderes
som det afgørende grundlag for hele vort virke,
uden hvilken heller ikke undervisningen ville få
den fornødne kvalitet. Meget tyder på at forskningens
niveau hæves i disse år. Det er i hvert
fald det indtryk institutrapporterne i vores årbog
efterlader. Naturligvis er billedet højst
skiftende fra institut til institut, men netop i
nuværende periode må man tro at de mange,
der er blevet ansat i de år der nu huskes som
gyldne, vil nå en optimal indsats.
Kontraktforskning
Konsistorium har behandlet de foreslåede regler
for såkaldt kontraktforskning. Regelsættet
har været under bearbejdelse i ministeriet i en
årrække. Også i sin til institutionerne fremsendte
form vakte disse regler hos os megen
modstand i fakulteter og Konsistorium ud fra
en flerhed af argumenter, der især var udtryk
for bekymring for at den således bestilte og betalte
forskning skulle fortrænge mere ønskelige
forskningsopgaver af betydning for universitetet.
Uden hensyn hertil har ministeriet fastsat
endelige regler, der er tilsendt alle højere uddannelsesinstitutioner.
T andemacceleratoren
Konsistorium har desuden haft den vanskelige
opgave efter anmodning fra ministeriet at bedømme
ønskeligheden af en stor anlægsbevilling
til en ny tandem-accelerator ved Niels
Bohr instituttet, som dette havde søgt om støtte
til hos forskningsrådet. Specielt omfattede opgaven
en vurdering af de med projektet forbundne
driftsudgifter og personalekrav. Selve
projektet blev meget forskelligt bedømt, men
det blev hurtigt klart, at der ville være uoverstigelige
vanskeligheder ved at indpasse projektets
løbende udgifter i vore budgetter. Uanset
de af universitetet tagne forbehold blev projektet
fremmet på ministerielt plan for til sidst at
kuldsejle i den nye regerings besparelsesbølge.
Sagen gav anledning til at understrege de
vanskelige problemer der er ved flere institutter
med fornyelse af apparaturet, ikke mindst større
og dyrere apparater.
Fysiske rammer
På den positive side - både for forskning og
undervisning - må det noteres at de store byggerier,
Amager-komplekset og Panuminstituttet
skrider støt frem.
Sidstnævnte byggeri planlægges nu til også
at huse Københavns Tandlægehøjskole og
nogle andre sundhedsuddannelser. Det må her
bemærkes, at disse planer forudsætter en vis
integrering af de pågældende uddannelser. Den
6 Universitetets årbog 1978
nærmere ordning henstår dog til kommende
behandling.
De 2 store byggerier betyder også at de indflyttede
institutter far betydelige mængder af
nyt apparatur, og således far klaret deres fornyelses-
og udviklingsproblemer i væsentligt omfang.
Det må dog påpeges, at nyt apparatur
også nedslides, hvilket til sin tid bør tages i
betragtning af vore bevillingsmyndigheder ved
fastsættelse af universitetets budgetramme.
Nybyggerierne vil betyde, at der for de studerende
og personalet stilles bedre faciliteter til
rådighed i form af kantiner og studentercentre.
Vi mangler dog stadig et centralt studenterhus,
og studentercentrene er beklageligt tomme,
uden det nødvendigste rekreative tilbehør.
Studenter-sociale forhold
På trods af de bedrede fysiske forhold i de nye
huse har vi alligevel et kantineproblem. Skabt
af »EF-direktiv-momsen«, der fordyrer kantinepriserne
med 10 pet. Universitetet har forgæves
anmodet om momsfritagelse.
Det er oplyst, at der vil blive givet kompensation
i uddannelsesstøtten, men uklarhed om
omfanget heraf har medvirket til, at der af de
studerende er blevet foranstaltet kantineboykot.
Der er i det hele ikke opmuntrende nye træk i
de studerendes økonomiske situation. Ministeriet
har meddelt os regler for vort stipendieudvalg,
men der er ingen tilsvarende meddelelse
om yderligere stipendiemidler.
Vort fællessekretariat har i år foranstaltet en
mindre undersøgelse af de studerendes sociale
forhold. Tallene viste med stor tydelighed at de
studerende er en økonomisk trængt gruppe,
hvor erhvervsarbejdet er en nødvendighed for
de fleste.
Jeg kan ikke nok understrege de studerendes
vanskelige økonomiske situation.
Også i år har kollegieområdet været præget
af huslejeboykot og andre vanskeligheder. Til
de beklagelige træk her hører også, at et forsøg
på at sanere økonomien for de gamle indre-by
kollegier foreløbig er standset på grund af modvilje
hos Regensens beboere.
Budgettering
Det økonomiske grundlag for driften af Københavns
Universitet er i disse år undergivet en
stadig omend forholdsvis blød stramning. Antallet
af faste medarbejdere er i hovedsagen
fastfrosset, men vi har måttet spare drastigt på
vikarers ansættelse og antallet af deltidsbetalte
undervisningstimer er under streng budgetkontrol.
Virkningen heraf for de studerende, forsåvidt
angår undervisningsudbuddet, er vanskeligt at
bedømme sikkert, idet lavere studentertal og
større vedholdenhed blandt de tilmeldte påvirker
efterspørgslen efter vor undervisning i hver
sin retning. Der er dog en bestandig fare for, at
vort undervisningsudbud i forhold til studenterbestanden
vil forringes.
Som et led i forsøgene på at fordele midlerne
bedst muligt arbejdes der på at finde frem til
sikrere budgetsystemer. Alle fakulteter synes
her at gøre betydelige fremskridt. T ilsvarende
søger man ved fakulteterne at skaffe mulighed
for den optimale disposition over de få ledige
stillinger. Disse reallokerings-principper vil blive
behandlet mere samlet i det kommende år.
Fra undervisningsministeriet har vi fået forelagt
et omfattende forslag til budgetteringsregler,
der bygger på et normsæt, uddraget af
antallet af lærere og studenter, S/L-ratio. Systemet
skal også muliggøre selvstændig budgettering
af forskningsudgifter og den nuværende
samlede budgetteringsform, 50-40-10,
erstattes med andre parametre. Der var sket en
forudgående analyse af nogle forsøgsområder,
hos os således ved jura- og politstudierne.
Konsistorium fandt, ganske som fakulteterne,
forslaget uklart og hvilende på et ikke tilstrækkeligt
differentieret forsøgsgrundlag. Man
hæftede sig specielt ved den foreslåede særskilte
forskningsbudgettering og den ligeledes foreslåede
økonomiske opsplitning af universitetet,
som man vendte sig skarpt imod.
Den præcise afvisning, der ikke afviger væsentlig
fra alle de øvrige højere uddannelsessituationers,
stiller naturligvis særlige krav til vore
egne forsøg på en bedre budgetteringsmetodik.
Denne må have til formål dels at forbedre
vor egen budgettering og fordeling af universitetets
økonomiske ramme, dels at give en klarere
fremstilling af vore økonomsike forhold
Rektors beretning 7
overfor de bevilgende myndigheder gennem
relevante oplysninger.
Universitetet kan herved yde væsentligt bidrag
til løsning også af de budgetproblemer,
som ministeriet søger en løsning på.
Jubilæet
Sluttelig skal jeg omtale, at arbejdet med universitetshistorien
(en dansk videnskabshistorie),
der vil blive udsendt i tilknytning til universitetets
500-års jubilæum i 1979, skrider
planmæssigt frem. Vi har tillige i et konsistorialt
udvalg flittigt arbejdet på jubilæumsarrangementerne.
Universitetet vil gerne give sine mange gæster
og velyndere samt hovedstadens befolkning
en både akademisk smuk, men også fornøjelig
jubilæumsfest.
B. Økonomiske forhold
1. Finansåret 1978 vedrører kun 9 måneder,
eftersom det er blevet besluttet, at staten med
virkning fra 1. januar 1979 skal overgå til at
lade kalenderåret være finansåret. Da finansåret
1977/78 udløb den 31. marts 1978, bliver
finansåret 1978 kun på 9 måneder.
Af hensyn til undervisningsministeriets og finansministeriets
vurdering af budgetterne er
finanslovforslaget for det korte finansår 1978
dog også udarbejdet for en 12-måneders periode,
nemlig perioden 1. april 1978 — 31. marts
1979, men det er alene 9 månedersbudgettet,
dvs. perioden 1. april 1978 - 31. december
1978, som er universitetets bevillingsmæssige
muligheder.
2. Budgetbehandlingen startede med vedtagelse
af en tidsplan først i marts måned 1977, i
hvilken plan man regnede med møder hver 14.
dag med afsluttende møde sidst i maj 1977, måske
først i juni 1977.
Arbejdet måtte, som det efterhånden er blevet
fast skik, startes uden kendskab til, hvilke
bevillingsmæssige rammer der ville blive tildelt
universitetet for budgetperioden. Da universitetet
nu har en ganske god træning i at arbejde
på disse, men utilfredsstillende vilkår, påbegyndte
man budgetarbejdet med at vurdere,
hvor meget der af den ukendte ramme måtte
reserveres til de tungt bevægelige aktiviteter
eller til de aktiviteter, som skal dækkes bevillingsmæssigt
uanset størrelsen af bevillingsrammen.
Denne procedure - som nu er under debat i
forbindelse med den snart forestående budgetbehandling
for finansåret 1980 - har til konsekvens,
at universitetet ved fastlæggelsen af de
decentrale fakultetsrammer, som skal dække
fakulteternes behov for midler til forskning og
undervisning, bortset fra undervisning ved fast
lærer ofte når til det resultat, at der er for fa
midler til en blot nogenlunde forsvarlig dækning
af disse primære aktiviteter.
Det besluttes ganske vist hvert år i forbindelse
med bevillingsafsætningerne til regningskravene
og de to bevægelige aktiviteter, at de
samlede budgetposter skal revideres, når den
faktiske bevillingsramme er kendt, men erfaringerne
viser, at bevillingsmulighederne, dvs.
rammen fremkommer så sent, at der reelt ikke
levnes tid til at foretage en tilbundsgående revision
af samtlige afsætninger set i lyset af de
givne budgetmæssige muligheder.
Universitetet kunne til afhjælpning heraf beslutte,
at finanslovsbidragel først fremsendes til
undervisningsministeriet, når det kompetente
kollegiale organ og administrationen har haft
den fornødne tid til at vurdere den præliminære
budgettering i lyset af de kendte muligheder,
men her stilles universitetet overfor et egentligt
krav om, at tidsfrister — hvor urimelige de end
er - skal respekteres.
En anden skadevirkning af hele denne efterhånden
velkendte procedure under tidspres er,
at fakulteter og fagråd levnes en al for ringe
periode til disse organers detailprægede ud8
Universitetets årbog 1978
fyldning og vurdering af de centrale fakultetsrammers
muligheder, hvilket igen medfører, at
den decentrale grovplanlægning ikke kan gennemføres
på forsvarlig vis.
3. Konkret for finansåret 1978 skete der på universitetet
ikke reelle ændringer med henblik på
overførsel af aktiviteter fra decentralbudgettering
til centralbudgettering, idet man videreførte
hidtidig praksis specielt vedrørende centralbudgettering
af udgifterne til museale funktioner
og rekvireret arbejde for justitsvæsenet
og Rigshospitalet.
4. Helt frem til den 22. juli 1977 var universitetet
ukendt med budgetrammer og personalerammer
og da disse kom, var begge rammer
karakteriseret som foreløbige.
Af specielt nyt fra undervisningsministeriet i
forbindelse med rammetilkendegivelsen blev
det fremhævet, at ministeriet som forudsætning
havde anlagt den betragtning, at optagelsestallene
for studerende, således som de var fastsat
for 1977, i alt væsentligt ville blive udfyldt i
såvel 1977 som 1978.
5. Resultatet af forhandlingerne i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg blev på de givne
vilkår, at man afsluttede forhandlingerne den
22. juni 1977 på basis af en ukendt, men gættet
ramme, med det forbehold, at korrektioner
måtte foretages efter sommerferien.
6. Der var dog enighed om, at administrationen
uanset rammens størrelse i sit bidrag skulle
medtage ønsket om en styrkelse af studievejledningsfunktioner
såvel centralt som decentralt
for herigennem at markere det reelle behov
for denne funktion og den betydning Københavns
Universitet tillægger dette arbejde.
Dette rammebrud blev ikke respekteret, men
universitetet fik et officielt pålæg om at holde
også disse aktiviteter indenfor den givne ramme,
såfremt man ønskede dem tilgodeset. Eneste
landvinding set med universitetsøjne for finansåret
1978 var herefter, at man for dette
finansår opnåede accept af, at 324 hidtil ikke
normerede stillinger blev godkendt som egentlige
normeringer, hvorved der blev skabt basis
for en overensstemmelse mellem den faktiske
normeringssituation på universitetet og den
formelle situation.
7. De decentrale fakultetsrammer for det relevante
korte finansår blev herefter:
Teol. fak 667.500 kr.
Samf. fak 14.475.000 kr.
Lægevid. fak 18.907.500 kr.
Hum. fak 24.547.500 kr.
Nat. fak 25.020.000 kr.
8. Den fra undervisningsministeriet ved ministeriets
bevillingsskrivelse bebudede eventuelle
reduktion i bevillingsrammen på grund af
manglende studentertilgang resulterede i et
krav om en reduktion af bevillingsmassen på
1.546.100 kr. hvilket universitetet ikke kunne
acceptere. Nedskæringskravet blev gjort til
genstand for forhandling og resulterede i en reduktion
til en nedskæring med 796.100 kr. eller
750.000 mindre end oprindeligt krævet. Forhandlingerne
afslørede væsentlige divergenser
mellem universitetets syn på de økonomiske
konsekvenser af adgangsbegrænsningen og ministeriets
opfattelse heraf, hvorfor det er påkrævet,
at dette spørgsmål forberedes og diskuteres
grundigt for fremtiden, forinden ministeriet
låser sig fast på bestemte nedskæringskrav
udtrykt i beløb.
C. Personaleforhold
For det videnskabelige personales og deltidslærernes
vedkommende blev året præget af, at der
blev flere og flere til at konkurrere om færre og
færre ledige stillinger.
Mens der hidtil har været mulighed for at
lade nyuddannede med talent for en universitetsgerning
starte i de vikarstillinger, der ofte
opstår, når de faste lærere får meddelt orlov
Rektors beretning 9
m.m., måtte dette opbøre af besparelsesgrunde.
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
vedtog i første omgang med virkning fra 1. januar
1979 at standse den bidtidige automatiske
adgang til - i visse tilfælde en egentlig vikar i
andre situationer adgang til ekstraordinære
midler på undervisningskontoen - og i anden
omgang stærkt at indskrænke adgangen til vikarpenge
allerede i efterårssemestret 1978.
Med den nuværende aldersfordeling i de videnskabelige
stillinger er afgangen overordentlig
lille, og med en stigende ansøgermasse bl.a.
fra de mange arbejdsledige kandidater måtte
problemerne i forbindelse med stillingsbesættelsen
blive større og større. Antallet af klager i
forbindelse med bedømmelsesudvalgs sammensætning
og vurderingen af ansøgerne blev
overordentlig stort og vanskeliggjorde og forlængede
stillingsbesættelserne. Indsigelserne
forekom ofte meget bitre og præget af den triste
situation på arbejdsmarkedet.
Deltidsbeskæftigelse
De bestræbelser, der blev gjort fra statens side
for at bøde på vanskeligbederne, bestod i at
søge at fordele den eksisterende stillingsmasse
mellem flere. Dansk Magisterforening, der tidligere
havde modsat sig enhver form for deltidsbeskæftigelse
for så vidt angår overenskomstlønnede
(bl.a. i adjunkt/lektorstillinger)
indgik en ny overenskomst, hvor der blev åbnet
for denne mulighed. Samtidig stod foreningen
fortsat meget fast på det gældende timeloft for
undervisningsassistenter, hvorefter arbejdstimetallet
ikke kan overstige 250 timer (svarende
til 100 undervisningstimer) pr. semester.
Universitetet hørtes om sin stilling til et forbud
mod ansættelse af undervisningsassistenter
m.fl., der i forvejen har hovedstilling andetsteds
og ytrede sin sympati for at sprede beskæftigelsen
så meget som muligt, men måtte gøre opmærksom
på, at en række vigtige undervisningsopgaver
ved universitetet bedst løses af
lærere, der har hovedstilling andetsteds.
Man kunne ikke gå ind for en regel, der henviste
universitetet til udelukkende at søge sine
deltidsansatte lærere blandt ansøgere, der i forvejen
ikke var beskæftigede. Ved visse områder
- den kliniske undervisning på det lægevidenskabelige
fakultet - er en art kombinationsstillinger
indført, og universitetet erklærede sig
indforstået med at medvirke til etablering af en
ordning også andre steder med deltidsansættelse
kombineret med en forholdsmæssig reduceret
hovedstilling andetsteds. Dermed ville der
også kunne skabes grundlag for udvidelse af
antallet af de faste stillinger.
Timelønnet undervisning
Det nye cirkulære vedrørende timelønnet undervisning,
der udsendtes i foråret, indeholdt
forbud mod ansættelse af deltidslærere, der har
hovedstilling andetsteds, dog med væsentlige
modifikationer. En overgangsordning sikrer
mulighed for genansættelser i op til seks semestre,
og universitetet kan ansætte ansøgere med
hovedstilling andetsteds, hvis de øvrige ansøgere
vurderes som ikke-kvalificerede. Endvidere
kan den faglige organisation give individuelle
og generelle dispensationer.
Det indførte forbud fik stort set kun betydning
inden for Dansk Magisterforenings område,
idet Jurist- og Økonomforbundet dispenserede
generelt fra forbudet, mens der til de timelønnede
stillinger, som kun kan besættes
med lægeuddannede, normalt ikke er et sådant
antal ansøgere, at forbudet har praktisk betydning.
Cirkulæret om timelønnet undervisning
indførte også generelt en bedre sikring af undervisningsassistenterne,
idet de opsigelsesregler,
som universitetet på eget initiativ havde
indført, nu blev fastslået i cirkulæret og i visse
tilfælde blev sikringen endog bedre. Men selv
om den enkelte timelønnede lærer sikres relativt
lange opsigelsesvarsler inden for det semester,
hvor vedkommende er ansat, er tilknytningen
til universitetet naturligvis relativ løs.
Det var derfor naturligt, at der fra undervisningsassistenterne
ved forskellige lejligheder
fremkom ønske om sikring for længere perioder.
Uanset at det ville være ønskeligt, ville noget
sådant medføre uoverstigelige vanskeligheder i
en tid, hvor universitetet må skære ned, og hvor
nedskæringen - bl.a. på grund af det fald i studentermassen,
som adgangsbegrænsningen
medfører - i vidt omfang må foretages i midlerne
til deltidslærerne.
10 Universitetets årbog 1978
Eksterne lektorer
De eksterne lektorers overenskomst løb uændret
videre. Fortsat er der således ikke regler,
der hindrer, at denne gruppe har fuldtidsansættelse
andetsteds. Det er nok på dette område,
at man bør overveje kombinationsstillinger.
Undersøgelser viste, at det er minimalt, hvad
der er at opnå i retning af en nedbringelse af
arbejdsløsheden ved indførelse af kombinationsstillinger
på undervisningsassistentområdet
i hvert fald hvad angår Dansk Magisterforenings
område.
Anvendelse af lærerkræfter
Som noget nyt vedtog konsistorium et sæt vejledende
retningslinjer for anvendelse af lærerkræfter
ved Københavns universitet. Det, der
voldte diskussion, var beskrivelsen af undervisningsassistenternes
opgaver samt omfanget af
deres deltagelse i eksaminationer. Det blev besluttet
at definere deres opgaver som undervisning
i mere elementære fag eller specialområder,
hvor assistenten har særlig kvalifikation,
mens det om eksaminationer hedder, at de fortrinsvis
foretages af faste lærere og ved eksterne
lektorer. Undervisningsassistenter, der er kandidater,
kan dog eksaminere egne hold i propædeutiske
fag. Afsluttende prøver i videregående
emner og specialopgaver bedømmes af faste
lærere eller eksterne lektorer.
T AP-grupperne
På grund af den stadige økonomiske stramning
er der ikke for TAP-grupperne sket nævneværdige
lønningsmæssige ændringer.
Dog har den lønmæssige placering af 30 tjenestemandsstillinger
og stillinger med tjenestemandslignende
aflønning, bl.a. som betjent,
gartner m.fl. været genstand for en mindre
lønmæssig justering.
Der har ikke fra ministeriet været indkaldt
forslag til lønoprykning for HK-kontor- og
HK-laboratoriefunktionærer. Det er hidtil sket
hvert 2. år.
EFG-elever
Det er indtrykket, at universitetet er ved at fa ry
for at være et godt uddannelsessted for lærlinge
og EFG-praktikanter. Derfor må det hilses med
tilfredshed, at universitetet også i det forløbne
år har faet andel i bevillingerne fra undervisningsministeriets
budget til etablering af nye
lære- og praktikpladser for unge, aktuelt ledige
uddannelsessøgende.
Universitetets institutter og laboratorier har
som i de foregående år vist stor interesse for at
påtage sig den praktiske oplæring af eleverne,
og på mange institutter som ikke tidligere har
deltaget i denne praktiske uddannelse, har der
efterhånden udviklet sig en betydelig ekspertise
på området.
1 løbet af året er der oprettet 42 nye lære- og
praktikpladser, fordelt med 29 laborantpladser,
7 kontorpladser, 4 pladser inden for metalområdet
og 2 fotografelevpladser.
Kursusvirksomhed
Universitetets interne kursusvirksomhed for
teknisk og administrativt personale er fortsat i
det forløbne år. Der afholdes 2 forårs- og 2 efterårskurser
med grundlæggende orientering
om universitetets opbygning og virksomhed og
i hvert semester er videregående kursus, der afsluttes
med weekendophold på en af universitetets
feltstationer. Endvidere har der været afholdt
kursus i kommunikation for medlemmer
af styrende organer og samarbejdsudvalg.
Derudover har universitetet arrangeret orientering
for lærlinge og EFG-praktikanter. Der
blev afholdt 2 orienteringsdage omfattende kort
gennemgang eller belysning af universitetets
opbygning, karakter, placering, styrelse samt
personale-, budget- og regnskabsforhold.
Forholdet til arbejdsmiljøet
I efteråret 1977 vedtog Hovedsamarbejdsudvalget
et forslag fra Det sikkerhedskoordinerende
udvalg om, at sidstnævnte udvalg fik til
opgave på rektors vegne at føre tilsyn med, at
Arbejdsmiljølovens bestemmelser bliver opfyldt
på Københavns Universitet.
Rektors beretning 11
I året 1977-78 har Det sikkerhedskoordinerende
udvalg fulgt det løbende arbejde indenfor
ca. 35 lokale sikkerhedsorganisationer på universitetet,
fortrinsvis indenfor det lægevidenskabelige
og det naturvidenskabelige hovedområde.
Udvalget varetager en betydelig informativ
virksomhed indenfor arbejdsmiljøområdet
og har forestået en række obligatoriske
grundkurser i sikkerhed samt kurser i 1. hjælp
og brandslukning.
Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse af
10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds-
og sundhedsarbejde, hvilken bekendtgørelse
trådte i kraft pr. 1. oktober 1978, skal sikkerheds-
og sundhedsarbejdet indenfor kontorområdet
m.v. ligeledes organiseres, og dette vil
for universitetets vedkommende sige, at der
skal etableres sikkerhedsorganisationer for en
række tjenestesteder under det humanistiske,
det samfundsvidenskabelige og det teologiske
hovedområde samt for visse øvrige områder,
herunder centraladministrationen.
Det påhviler ligeledes Det sikkerhedskoordinerende
udvalg at føre tilsyn med, at disse organisationer
etableres og kommer til at virke
efter lovens hensigt.
D. Bygge- og anlægsvirksomhed
De foregående års omfattende revisioner af nybyggeriet
på Amager for humanisterne og Panum
Instituttet for det lægevidenskabelige fakultet,
Københavns Tandlægehøjskole m.fl.
har medført en ret omfattende planlægningsaktivitet
i løbet af 1978.
Nybyggeriet på Amager forløber fortsat efter
planerne og den endelige og detaljerede planlægning
af institutternes indplacering er nu tilendebragt.
I løbet af året afsluttedes udflytningen af
yderligere et antal institutter, herunder Nordisk,
Dansk dialektforskning. Navneforskning,
Færøsk, Filmvidenskab og Slavisk.
I januar 1978 markeredes åbningen af 1. etape
af Universitetsbibliotekets filial på Amager
og hermed har forskere og studerende på Amager
fået et meget smukt og velindrettet hovedbibliotek,
som det helt nødvendige supplement
til institutbibliotekerne og som erstatning for
den nærhed til UB1 som gik tabt ved udflytningen
fra den indre by.
UB1 filialen på Amager er ikke blot lokalemæssigt,
men også i sin publikumsbetjening en
nyskabelse idet biblioteket med sine åbne hylder
giver brugerne mulighed for frit at kunne
orientere sig og vælge bøger til hjemlån.
I februar 1978 fandt endnu en indvielse sted,
idet studentercentret på Amager åbnedes.
Hermed er der nu skabt mulighed for, at de
studerende under beskedne forhold kan finde et
samlingssted i mellemtimer og uden for arbejdstid.
Endnu savnes alt nødvendigt udstyr til centrets
daglige drift og administration, ligesom en
række ønsker fra studenterne om udstyr til
centrets fritidsaktiviteter ikke endnu har kunne
efterkommes. Først når disse ønsker er opfyldt,
kan centret fungere som ramme for de studentersociale
aktiviteter, der siden byggeriets start
i 1972 har været planlagt.
Færdiggørelsen af Panum Instituttets 3. etape
forløber planmæssigt, således at indflytningen
kan finde sted som forudsat i slutningen af
1979. For de øvrige etapers vedkommende har
aktiviteterne været præget af et meget intensivt
generalplanarbejde, der navnlig har koncentreret
sig om indplaceringen af Københavns
Tandlægehøjskole i byggeriets 4. og 5. etape. I
den forbindelse har der i det forløbne år bestået
et meget intensivt samarbejde mellem Københavns
Tandlægehøjskole og Københavns universitet,
med henblik på at skabe de bedst mulige
betingelser for det fremtidige fællesskab og
naboskab og på en række områder vil der kunne
forventes en integration af aktiviteterne, der
går langt videre end det hidtil har været set hos
institutioner af denne art.
For den del af de lægevidenskabelige institutter,
der efter den nye Panum-lov, måtte for12
Universitetets årbog 1978
• >'
bSA«
6
3. etape af Panum-byggeriet under tag.
blive uden for Panum Instituttet, er der i 1978
indledt et planlægningsarbejde, der i korte træk
sigter mod en evakuering af Rådmandsgadekomplekset
og en koncentration af institutter i
Juliane Maries Vej-området.
For at skabe tilfredsstillende betingelser
fremover i de bygninger, der jo efter de oprindelige
planer kun i en overgangsperiode skulle
fungere som midlertidig udvidelse for institutter,
der skulle indplaceres i Panum Instituttets
sidste etaper, må der påregnes meget omfattende
ombygninger og istandsættelser, idet de
gamle bygninger blandt andet i henseende til
installations- og ventilationssystemer langt fra
er tidssvarende og næppe vil kunne opfylde nyere
lovgivnings krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Juliane Maries Vej-planen forventes at
kunne foreliggge i begyndelsen af 1979, men vil
på grund af de mange rokeringer næppe kunne
forventes gennemført før henimod midten af firserne.
Blandt de øvrige større byggearbejder må
nævnes den række af ombygninger, der er en
følge af udflytningerne til Amager og Panum
Instituttet fortrinsvis i bygninger, der skal
overdrages til det naturvidenskabelige fakultet.
Som det største arbejde, der nu i en længere
periode har afventet en videreførelse må nævnes
ombygningen af Østervoldkomplekset til
de geologiske fag. Sammen med byggedirektoratet
har universitetet kritisk gennemgået de
hidtil foreliggende planer og har i en fælles redegørelse
i juni 1978 udarbejdet en plan for de
geologiske institutters, museets og Grønlands
Geologiske Undersøgelses indplacering i
komplekset. Ifølge denne plan kan der gennemføres
en arealmæssig besparelse, således at
der kan stilles et areal på ca. 2.500 m2 netto til
rådighed for andre formål end de geologiske fag
og funktioner. Planen indeholder også en udnyttelse
af nogle store halarealer, hvor det er
tanken, blandt andet at indplacere det nye GeRektors
beretning 13
ologiske Museum. Det er universitetets håb at
disse ombygningsplaner snart kan igangsættes,
således at man inden for en overskuelig årrække
kan fa gennemført, den hårdt tiltrængte udbygning
og samling af de geologiske fag.
Indretningen af Sølvtorvskomplekset til brug
for Botanisk bibliotek og Museum er nu iværksat,
ligesom projekteringen af audito riefløj en til
brug for herbariesamlingen er igangsat. Når
disse arbejder i løbet af 1980-81 bliver tilendebragt,
vil der langt om længe være skabt rimelige
forhold for museets og bibliotekets medarbejdere
og studerende og de uerstattelige bogog
plantesamlinger kan opbevares på en forsvarlig
måde.
Også istandsættelsen af det 100 år gamle
værksthuskompleks i Botanisk Have synes nu
at skulle finde en løsning. Væksthuset er efterhånden
i en så slet forfatning, at det har været
overvejet, om man måtte lukke huset for publikum.
Fra havens side var man en overgang
mest indstillet på at nedrive det gamle hus og
opføre et et nyt tidssvarende kompleks, men
efter henstilling fra og i samarbejde med Det
særlige Bygningssyn, har man nu fundet en
løsning, hvorved de gamle trækonstruktioner
kan erstattes af en aluminiumskonstruktion,
således at karakteren og strukturen af det oprindelige
hus bevares. Det er universitetets håb,
at også denne sag kan fa en velvillig behandling.
E. Adgangen til universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i
oktober 1978 var ialt 27.465, hvilket er en del
mindre end bestanden sidste år på samme tidspunkt.
Der er i år færre nyimmatrikulerede end sidste
år, til gengæld er antallet af studieskiftere
steget, således at det samlede antal studiestartere
i år er 3660.
Pr. primo oktober 1978 fordeler bestand og tilgang sig således på fakulteterne:
Bestand NyimmatriStudiekulerede
startere
Teologiske fakultet 581 73 82
Samfundsvidensk. fak 5337 695 806
Lægevidensk. fakultet 3867 408 475
Humanistisk fakultet 12681 1032 1442
Naturvidensk. fakultet 4994 643 855
Universitetet ialt 27465 2851 3660
Adgangsbegrænsning
Den i 1977 indførte adgangsregulering for de
fleste af de videregående uddannelser, omfattede
også alle studier ved Københavns Universitet.
Nedenstående oversigt viser hvilke studier,
der omfattes af de enkelte optagelsesområder,
samt hvor mange studiepladser, der er tildelt
hvert optagelsesområde:
pladser
Lægevidenskabelige studium: 470
Naturvidenskabelige studier, forsikring
og statistik: 850
Legemsøvelser: 20
Teologiske studium: 85
Humanistiske studier, excl. samfundsfag,
teoretisk pædagogik og psykologi: .1000
Juridiske studium: 480
14 Universitetets årbog 1978
Samfundsfag: 25
Statsvidenskab: 230
Sociologi, kultursociologi og
antropologi: 60
Psykologi og teoretisk pædagogik: 170
Pladserne på de enkelte optagelsesområder
skal i tilfælde af flere ansøgere end pladser fordeles
efter optagelsesreglerne i ovennævnte bekendtgørelse.
Ifølge disse regler tildeles en del af de fastsatte
studiepladser ansøgere med studentereksamen,
HF eller HH efter faldende kvotient, en
anden del ansøgere med samme kvalifikationer
men med min. 9 mdrs. erhvervsarbejde i 30
timer om ugen. Den sidste del af pladserne tildeles
ansøgere, der har en anden adgangsgivende
eksamen, udlændinge med en adgangsgivende
eksamen, dispensater samt ansøgere,
der har studentereksamen, HF eller HH, som
ikke har kunnet optages i de andre optagelsesgrupper
og som er fyldt 25 år. Studiepladserne i
optagelsesområdet psykologi og pædagogik
deles i to optagelsesgrupper, hvoraf den ene
omfatter ansøgere med studentereksamen, HF,
eller HH samt eventuelt erhvervsarbejde, den
anden de andre ansøgere. Pladserne i den første
gruppe tildeles efter faldende points, idet points
opnåes dels for »teoretisk studiekompetence«,
afhængig af studentereksamensgren eller tilvalgsfag
i HF, dels for erhvervsarbejde af almen
eller studierelevant karakter.
Adgangsbegrænsning efter de ovennævnte
regler blev praktiseret ved 6 af universitetets 9
optagelsesområder, samt ved deloptagelsesområdet
legemsøvelser, idet der her var flere ansøgere
end studiepladser. De seks optagelsesområder,
samt grænsekvotienterne i de enkelte
optagelsesgrupper er anført nedenfor. I gruppe
II er anført den laveste eksamenskvotient, der
med 18 mdr.s erhvervserfaring gav adgang til
optagelse.
Gruppe I Gruppe II
Medicin 8,7 7,1
H umaniora 8,0 6,4
Jura 7,9 6,5
Samf. fag 8,7 8,2
Soc. m.v 8,8 7,9
Psyk./pæd 4 points
I forhold til sidste år er der især sket en stigning
i grænsekvotienterne for jura, sociologi m.v. og
humaniora. Desuden er pointskravet til psykologi
og pædagogik blevet fordoblet. Grænsekvotienternes
høje niveau betyder, at næsten
halvdelen af et studenter- og HF-kuld er udelukket
fra at påbegynde et studium på et af de
begrænsede områder umiddelbart efter eksamen.
Omkring en fjerdedel eller mere af en årgang
studenter eller HFer, vil selv med den
maximale erhvervserfaring være udelukket fra
at påbegynde et studium på medicin, samfundsfag
eller indenfor det sociologiske optagelsesområde.
Pointskravet ved det psykologiske og pædagogiske
studium betyder, at praktisk taget ingen
vil kunne optages på grundlag af eksamen
alene, og kun fa af de ansøgere, der har 9 mdr.s
erhvervserfaring har tilstrækkelig mange points
til optagelse.
Ved ansøgningsfristens udløb d. 1. juli havde
der endnu ikke meldt sig tilstrækkelig mange
ansøgere til at udfylde optagelsestallet ved naturvidenskab
og teologi. Gennem den »2. optagelsesrunde
« i august måned besattes samtlige
ledige pladser på teologi, og 100 af de ialt 140
ledige pladser i naturvidenskab.
Dispensater og udenlandske studerende
Dispensationsudvalget består af seks medlemmer,
udpeget af konsistorium den 11. januar
1978: Lektor cand. psych. Aksel Mortensen
(formand), lektor, dr. phil. Claus Nielsen,
overassistent Kirsten Horskjær, laborant
Margrethe Luneborg-Nielsen, stud. mag. Bodil
Jacobsen og stud. scient. Henrik Bang.
Ansøgningerne behandles ved møder, hvor
der også drøftes principielle spørgsmål, der
vedrører både dispensationspraksis og specifikke
sager.
Herunder har man diskuteret prioritering af
dispensaterne, vurdering af kursusfag som led i
dispensationsansøgninger, alderskriterier, og
udvalget har endvidere udarbejdet en ny vejledning
om dispensationsadgang, der indeholder
generelle kriterier for meddelelse af særlig
tilladelse og oplysninger om typiske tillægsprøver.
Denne vejledning tænkes anvendt som
grundlag for samarbejde med Århus og Odense
Rektors beretning
universiteter med henblik på udarbejdelsen af
en fælles vejledning som foreskrevet i adgangsbekendtgørelsens
§ 3.4.
1. juli 1977 til ansøgningsfristens udløb 15.
marts 1978 har man modtaget 365 dispensationsansøgninger.
Ikrafttræden af denne ansøgningsfrist har
betydet, at man kunne færdigbehandle alle rettidigt
indsendte ansøgninger inden den almindelige
ansøgningsfrist den 1. juli. Dette har
betydet en stor lettelse i dispensationsudvalgets
arbejde, bl.a. fordi man har kunnet danne sig et
skøn over hvor mange dispensationsansøgninger
der kunne blive tale om, dels fordi man i
den sidste uge af juni kunne foretage den nødvendige
prioritering.
Helt uden forhindringer forløb denne sidste
indstilling ikke, idet nogle af dispensaterne ikke
indsendte eller ikke var i stand til at indsende
immatrikulationsskema og beviser før i sidste
øjeblik.
En række ansøgninger er modtaget efter 15.
marts. Såfremt disse var indkommet før den 1.
juli, var man af Direktoratet for de videregående
uddannelser bemyndiget til at afgøre om
denne forsinkelse var begrundet i usædvanlige
forhold. Af de ca. 40 for sent modtagne ansøgninger,
godkendtes 20 efter en vurdering af den
fremførte begrundelse.
Bortset fra optagelsesområdet psykologi-pædagogik
blev alle kvalificerede dispensater optaget
til 1. september. 1 gruppe II psykologi-
pædagogik var der ialt 34 pladser til fordeling
mellem dispensater, udenlandske studenter,
andre danske adgangseksaminer og ældre
studenter med en for lav kvotient. 20 af 30 kvalificerede
dispensater blev optaget i gruppe II.
Der er enighed i dispensationsudvalget om, at
afviste ansøgere prioriteres højt til optagelse i
1979.
Ialt 125 danske dispensater blev optaget pr.
1. september 1978. Af disse er ialt 63 optaget
efter at have opfyldt krav om tillægsprøver.
Antallet af behandlede dispensationssager
fra l.juli 1977 — 15. marts 1978:
BevilBetinIkke
Ialt
get get bev. bev.
Medicin 5 6 2 13
Naturvid. 6 13 4 23
Teologi 1 9 2 12
15
Humaniora 15 75 24 114
Jura 29 77 19 125
Samfundsfag 0 1 2 3
Statsvid. 0 4 1 5
Soc. Kultursoc. 1 4 1 6
Antrop.
Psyk./Pæd. 14 24 9 47
71 213 64 348
Dispensationsudvalget behandler løbende året
igennem ansøgninger om dispensation. Da der i
stigende grad stilles krav om tillægsprøver før
optagelse, er det imidlertid væsentligt, at ansøgningerne
indsendes så betids, at kravene er
fastsat inden tilmeldingsfristen til HF-kurser,
GSK o.l.
Udenlandske studerende
Pr. I. september 1978 er der ialt optaget følgende
udenlandske borgere på grundlag af
udenlandske eksaminer:
Nordiske lande 35
EF-lande 16
Øvrige europarådslande 5
Andre lande (dispensation) 33
Af 55 udenlandske ansøgere til det lægevidenskabelige
studium opfyldte 23 tilknytningskriteriet
og blev alle optaget: (8 norske, 2 svenske,
1 islandsk, 2 vesttyske, 2 britiske, 1 fransk,
1 polsk, 1 indisk, 2 amerikanske, 2 libanesiske
samt 1 dansk borger med sydafrikansk eksamen).
I henhold til § 9 optages danske borgere med
en eksamen fra et konventionsland (§ 1.1.5)
gennem gruppe I/II efter omregning af den adgangsgivende
eksamen til 13-skalaen. I forbindelse
med omregningen er der opstået visse
problemer, da landenes eksamenssystem og karakterskalaer
er meget forskellige. I det fællesudvalg,
der i henhold til bekendtgørelsens § 18
er nedsat sammen med repræsentanter for de
andre institutioner under den koordinerende
tilmelding (§ 18-udvalget) behandles bl.a. dette
spørgsmål, og man har indstillet til direktoratet,
at man fremover anvender en anden om16
Universitetets årbog 1978
regning end den hidtil anvendte liniære oversættelse.
Endvidere har man indstillet til direktoratet
for de videregående uddannelser, at en evident
skævhed i optagelsesreglerne må blive ændret,
således at alle adgangsgivende eksaminer fra et
konventionsland uanset statsborgerskab omregnes
og indplaceret i kvotientrækkefølgen for
danske eksaminer.
Efter gældende regler for danske borgere
med europarådseksaminer o.l. omregnes deres
eksaminer og bliver på det omregnede grundlag
indplaceret i kvotientrækkefølgen for danske
eksaminer, medens udenlandske ansøgere med
tilsvarende eksaminer bliver optaget uden omregning
i gruppe III, Dette medfører, at der kan
optages ansøgere, hvis omregnede kvotient ligger
- endog i nogen tilfælde betydeligt - under
den laveste grænse i gruppe I/II og til psykologi
uden nogen vurdering af deres point.
Gæstestuderende
Gæstestudieordningen, der indførtes i 1977
skønnes at have fungeret tilfredsstillende. Universitetet
modtager en del udenlandske stipendiater
og andre, der ønsker at tilbringe en kortere
studieperiode her og for dem dækker ordningen
et behov for at have en formaliseret tilknytning
til universitetet, i det år eller to de
studerer her, således at de overfor ofTentlige
myndigheder og andre kan dokumentere formålet
med deres ophold og have mulighed for
at indstille sig til enkelte prøver.
Der har været stor imødekommenhed fra de
institutter, hvortil man har henvendt sig. Af de
ialt 44 gæstestuderende (hvoraf 10 fortsætter på
2. år) er hovedparten - 12 - tilknyttet Institut
for nordisk filologi, men der er gæstestuderende
ved ialt 23 forskellige institutter.
Studievejledningen
Antallet af henvendelser til Studievejledningen
har i det forløbne år ligget på samme niveau
som i årene før.
Langt den største del af henvendelserne
kommer fra potentielle studerende, og det er
problemerne omkring adgangsbegrænsning og
beskæftigelsesudsigter, der står i forgrunden.
Især må der bruges megen tid på oplysninger
om reglerne omkring adgangsbegrænsningen.
Mange henvendelser kommer fra personer, der
har været væk fra uddannelsessystemet nogle år
og derfor ikke tidligere er blevet informeret om
reglerne for optagelse. Spørgsmål om, hvorledes
man kan kvalificere sig til optagelse på adgangsbegrænsede
studier gennem erhvervsarbejde
har været særlig hyppige.
Antallet af henvendelser fra hovedfagsstuderende,
der skal vælge bifag er steget stærkt i
forbindelse med de dårlige beskæftigelsesudsigter.
Der er et stigende antal henvendelser af social
karakter. Studerende ønsker oplysninger om
reglerne om orlov evt. studieophør med henblik
på at klare deres økonomiske problemer.
Den anden gruppe potentielle studerende,
der optager en betragtelig del af vejledningstiden,
er personer, der søger optagelse på universitetet
uden adgangsgivende eksaminer.
Udenlandske studerende udgør fortsat en
betydelig del af studievejledningens klienter. I
stadig større omfang er der tale om studerende
fra vore nabolande, der ønsker optagelser på
studier, hvortil der er adgangsbegrænsning i
hjemlandet, først og fremmest lægestudiet.
Spørgsmål vedr. uddannelser uden for universitetet
indgår med betydelig vægt i vejledningsarbejdet.
En stor del af de potentielle studerende
står over for at skulle vælge mellem et
universitetsstudium og en uddannelse ved en
anden institution. Hertil kommer et stort antal
henvendelser fra universitetsstuderende, der
overvejer at skifte til en anden uddannelsesinstitution.
En væsentlig del af forespørgslerne besvares
af den erhvervsvejleder, der af Arbejdsdirektoratet
er udstationeret på universitetet.
I lighed med tidligere år afholdes i efterårsferien
åbent hus for elever på gymnasier og
HF-kurser. Arrangementet har denne gang været
udvidet med foredrag om aktuelle uddannelsesspørgsmål
samt en udstilling om universitetsforhold.
I tilslutning til dette arrangement
har der været afholdt et informationsmøde,
hvor 100 studievejledere og studieorienteringslærere
fra gymnasiet og HF blev orienteret om
aktuelle universitetsspørgsmål.
I det forløbne år er arbejdet med udarbejdelRektors
beretning 17
se af skriftligt informationsmateriale blevet
fortsat. Serien »Information fra Studievejledningen
«, udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v.
Enkeltkurser
I både forårs- og efterårssemesteret 1978 blev
der tilbudt over 100 kurser som enkeltkurser
under tompladsordningen, hvorefter tomme
pladser i den almindelige universitetsundervisning
kan udnyttes af personer udefra. Der er
ialt i 1978 modtaget lidt over 1000 tilmeldinger
til enkeltkurser ved universitetet. En trediedel
af disse tilmeldinger vedrørte andre kurser end
dem, der blev tilbudt i kursuskatalogerne.
Om kursisternes baggrund kan det oplyses,
at 3U af kursisterne havde en studenter- eller
HF-eksamen, og halvdelen havde en videregående
uddannelse bag sig. Det er ikke overraskende,
at kursisternes uddannelsesniveau gennemgående
er højt, idet kurserne som bekendt
indgår i den almindelige universitetsundervisning,
og stiller de samme faglige krav til kursisterne
som til de fagstuderende.
Søgningen til kurserne begrænses endvidere
af, at personer med almindeligt erhvervsarbejde
ikke har mulighed for at følge kurserne, da
undervisningen foregår indenfor normal arbejdstid.
En eksisterende kursusordning kan derfor
kun i meget begrænset omfang betragtes som
en åbning af universitetsundervisningen over
for befolkningsgrupper som universitetet ikke
tidligere har haft i tale.
Derimod har det vist sig, at enkeltkurserne i
vid udstrækning finder anvendelse som efterog
videreuddannelse for personer med en langvarig
eller mellemlang videregående uddannelse
bag sig. Det gælder såvel universitetsuddannede
som personer med andre videregående uddannelser,
hyppigt folkeskolelærere, bibliotekarer,
socialrådgivere og sygeplejersker.
Det er dog klart, at undervisningstidspunktet
begrænser enkeltkursernes anvendelighed som
videreuddannelse.
En karakteristisk kategori af kursister, der
også bør nævnes, er personer med tid i dagtimerne
(pensionister, husmødre, arbejdsløse),
der har en hobbymæssig interesse inden for et
universitetsfag.
Som helhed synes kursusordningen i sin nuværende
form - med dens indbyggede begrænsninger-
at have fundet sin plads i universitetets
almindelige virksomhed. Ved siden af
tompladsordningen arbejdes der for tiden på at
etablere et forsøg med enkeltkurser, der er særligt
tilrettelagt med henblik på deltagere udenfor
universitetet. Konsistorium har vedtaget, at
der på forsøgsbasis skal søges igangsat 10-20
sådanne kurser i forårssemesteret 1979. En sådan
udvidet kursusordning vil kunne tilgodese
kursusønsker hos en langt videre kreds end den
eksisterende tompladsordning kan.
F. Beretning fra dekanerne
Det lægevidenskabelige fakultet
Ved det lægevidenskabelige fakultet har året i
nogen grad været præget af at den adgangsbegrænsning,
der trådte i kraft efteråret 1976 nu
på flere måder begynder at sætte sine spor.
Dette betyder ikke blot, at der er et så stort
antal studerende som fakultetet for tiden med
rimelighed kan rumme, men også at frafaldsprocenter
og procenter for rejicerede er stærkt
faldende. De studerende, der optages til det lægevidenskabelige
studium må nu på forhånd
dokumentere en så høj grad af viden og evne til
akademisk arbejde, at man - ganske som ventet
— imødeser et langt mindre frafald end hidtil.
Bl.a. med dette for øje er arbejdet med en ny
studieplan for det lægevidenskabelige studium
fortsat. Der kan indenfor kort tid forventes en
råskitse fra det særlige udvalg, der er nedsat af
det lægevidenskabelige fakultetsråd og det læ2
Årbog 1978
18 Universitetets årbog 1978
gevidenskabelige fakultetsstudienævn i forening.
Dette udvalg holder ugentlige plenummøder,
hvortil kommer et stort antal underudvalgsmøder.
Arbejdet er en betydelig belastning
for fakultetet, en belastning, der vil tiltage
når de enkelte fag inddrages i den endelige forhandling
om de foreslåede planændringer.
Yderligere har året været præget af forhandlinger
om ændringer i den struktur, der for tiden
gælder for den kliniske undervisning aflægevidenskabeligt
studerende i Københavns
kommune og Københavns amt. Ganske vist har
fakultetet ikke direkte været involveret i de forhandlinger
man ved har fundet sted mellem Direktoratet
for De Videregående Uddannelser
på den ene side og Københavns kommune og
Københavns amt på den anden side, men fakultetet
har dog formået at erhverve en vis viden
om de forhandlingsresultater, der er opnået.
Disse resultater vil betyde en reduktion af
antallet af honorarlønnede professorer ved Københavns
Universitet, en udvikling det lægevidenskabelige
fakultet ikke kan imødese med
tilfredshed.
Der foregår forhandlinger om strukturelle
ændringer af institutterne under fakultetet på
grund af disses geografiske placering og på
grund af visse institutters snarlige overflytninger
til Panum Instituttet, der fortsat er under
udbygning. Den herved opnåede integration er
en gevinst det lægevidenskabelige fakultet hilser
med glæde, omend man må konstatere, at
de til Panum Instituttet knyttede driftsudgifter,
har været en særdeles alvorlig belastning for
fakultetet.
Til at forestå den endelige fordeling af Panum
Instituttets arealer har fakultetet nedsat et
vejledende Panum udvalg, det såkaldte Vepaudvalg,
der arbejder særdeles energisk med
de mange problemer, som opstår bl.a. fordi
man eksternt ønsker andre end længerevarende
uddannelser henlagt til Panum Instituttet. Under
»Vepa« er nedsat underudvalg til behandling
af de datalogiske problemer, bibliotekernes
problemer og dyrestaldenes særlige problemer.
Panum Instituttet har åbnet for adskillige koordinationsproblemer,
som fakultetet imidlertid
regner med at kunne overvinde.
For lærerstaben har situationen udviklet sig
derhen, at man i videre udstrækning end tidligere
må påtage sig egentlig konfrontationsundervisning,
hvilket naturligvis må gå ud over
den tid, der er normeret til den enkeltes forskning
og dermed til enkeltes bidrag til udvikling
af universitetets videnskabelige standard.
For så vidt angår fakultetets økonomi er det
bekymrende, at pris- og lønudviklingen og beskæringen
af den tildelte midler atter har haft
til følge, at den såkaldt frie ramme har måttet
beskæres.
G. Forskningen
Universitetets prisspørgsmål for 1977 (76) har
fremkaldt ialt 20 besvarelser, heraf har 10
opnået guldmedalje, 6 sølvmedalje og 4 ingen
anerkendelse.
Bestanden af licentiatstuderende fordeler sig
således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 0
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 15
Det lægevidenskabelige fakultet 6
Det humanistiske fakultet 23
Det naturvidenskabelige fakultet 103
I alt 147
Der er i årets løb tildelt 35 licentiatgrader, der
fordeler sig således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 1
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 3
Det lægevidenskabelige fakultet 1
Det humanistiske fakultet 2
Det naturvidenskabelige fakultet 28
I alt 35
Der er i årets løb konfereret 54 doktorgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne:
Rektors beretning 19
Det teologiske fakultet 1
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 1
Det lægevidenskabelige fakultet 32
Det humanistiske fakultet 9
Det naturvidenskabelige fakultet 11
I alt 54
H. Studentersociale forhold
Udviklingen omkring de studerendes økonomiske
vilkår giver anledning til bekymring. For at
belyse de studerendes aktuelle situation har
Fællessekretariatet på foranledning af Studenterrådet
i foråret 1978 gennemført en studentersocial
undersøgelse.
Undersøgelsen viste, at Va af de studerende
hovedsageligt bliver forsørget af forældre, ægtefælle
eller samlever, mens de 2/3 først og
fremmest har eget erhvervsarbejde som den
vigtigste indtægtskilde.
Uddannelsesstøtten er i mange tilfælde et
betydningsfuldt tilskud til de studerendes økonomi,
men udgør kun i meget få tilfælde den
vigtigste indtægtskilde. Undersøgelsen viste, at
næsten alle studerende har erhvervsarbejde, og
at dette erhvervsarbejde i de fleste tilfælde ikke
er indskrænket til ferieperioder, men har karakter
af mere fast arbejde året igennem.
Stipendiekontoret har i 1977/78 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 31.1.
1978:
Antal ansøgninger Stipendium kr. Statsg. lån kr.
Stip. alene 2.912 19.370.370
Stip. + s tg. lån 5.486 37.629.028 58.564.784
Stg. lån alene 4.737 59.393.918
Tildeling ialt 13.137 56.999.398 117.958.702
De gamle kollegier
Det af universitetet foreslåede samvirke mellem
Regensen og Borch's, Elers og Valkendorfs kollegier
er tiltrådt af undervisningsministeriet og
justitsministeriet. En statut for disse kollegier
- Regens-kollegierne - er udarbejdet, men endnu
ikke kgl. konfirmeret, da ikrafttrædelsestidspunktet
ikke er endeligt fastsat.
Når samvirket kommer til eksistens, kan betydelige
tilskud til kollegierne påregnes, bl.a. af
tips-midlerne, og i forbindelse med en rimelig
husleje skulle dette fornødne økonomiske
grundlag for en videreførelse af kollegierne herved
være sikret.
Der foregår fortsat forhandlinger med undervisningsministeriet
om en løsning af Kvinderegensens
alvorlige økonomiske problemer.
Ved en ændring af kvinderegensens fundats
er der dels åbnet adgang for mandlige studerende,
dels indført en fortrinsstilling for universitetsstuderende
til optagelse på kollegiet.
Nye kollegier
I oktober 1977 godkendte boligministeriet forslag
til en række ændringer i Nybrogård-Kollegiets
hidtidige vedtægter af 1966. Den vigtigste
ændring var, at kollegiebestyrelsen blev sammensat
paritetisk nemlig med 3 medlemmer,
udpeget af og blandt kollegianerne og med 3
medlemmer udpeget af universitetet blandt de
der ansatte.
Ved Lov nr. 611 af 14.12. 1977 om ændring
af Lov om boligbyggeri er der blandt andet
20 Universitetets årbog 1978
gennemført ændrede regler for kollegieinstitutionernes
ledelse, tilsyn og drift. Reglerne gælder
for kollegier, der som Nybrogård-Kollegiet er
opført med statsstøtte efter Lov nr. 250 af 7.6.
1963 med senere ændringer.
Efter disse regler skal den pågældende kommune
føre tilsyn med kollegierne, der ledes af
en bestyrelse med ligelig repræsentation af de
uddannelsessøgendes organisationer, de pågældende
uddannelsesinstitutioner og kommunalbestyrelsen.
Universitetet, der i sin tid tog
initiativet til at få kollegiet opført vil tage skridt
til fortsat at være repræsenteret i kollegiets bestyrelse.
I oktober 1977 godkendte boligministeriet et
forslag til ændringer af vedtægterne for den selvejende
institution Kollegiegården, der er opført
i henhold til de før 1963 gældende støtteregler.
Efter de således ændrede vedtægter, ledes
dette kollegium af en bestyrelse på 8 medlemmer,
hvoraf 4 medlemmer udpeges af kollegianerne,
3 udpeges af Københavns Universitet
og et medlem af institutionens forretningsfører.
Siden 1. april 1978 har kollegiet (påny) været
ramt af huslejeboykot, og aktionen har påført
kollegiet alvorlige økonomiske problemer.
Kantineforhold
Det af konsistorium i september 1976 nedsatte
kantineudvalg, der havde til opgave bl.a. »at
fremkomme med forslag til eventuelle ændringer
af universitetets kantinedrift, herunder en
belysning af de økonomiske sammenhænge
mellem den egentlige kantinedrift og lokaliteternes
anvendelse som opholds- og læserum for
de studerende . . .« afgav indstilling om, at den
med DIS pr. 1. juli 1975 indgående forretningsføreraftale
blev opsagt til ophør pr. 1. juli
1977, og at der pr. 1. juli 1977 blev indgået en
ny kontrakt mellem Københavns Universitet
og DIS.
I overensstemmelse hermed indgik universitetet
og DIS en ny aftale, der blev underskrevet
den 23. juni 1977, og som med en enkelt ændring
blev godkendt af undervisningsministeriet,
direktoratet for de videregående uddannelser
i skrivelse af 9. februar 1978.
Kontrakten indeholder en del ændringer i
forhold til den tidligere kontrakt.
Således afholder universitetet udover de udgifter,
som universitetet hidtil har betalt til den
egentlige lokaledrift, lønudgifterne i forbindelse
med afrydning, opvask og rengøring efter nærmere
aftale, samt udgifterne til vask af kitler
m.v., rengøringsmidler, eengangsservice, papirvarer
og kantinetelefoner, medens lønudgifter
til det ved den egentlige kantinedrift beskæftigede
personale som hidtil indregnes i de
årlige budgetter.
Det af konsistorium i 1976 nedsatte udvalg
blev erstattet af et af konsistoriums budget- og
forretningsudvalg den 18. januar 1978 nedsat
udvalg vedrørende kantiner og rengøring.
Dette udvalg, der består af 6 medlemmer, 2
lærere, 2 TAP'er og 2 studenterrådsrepræsentanter
samt 1 observatør for Moderate studenter,
har til opgave bl.a. »i samarbejde med relevante
lokale universitetsmyndigheder at søge
oprettet brugerudvalg for de enkelte kantiner«
samt »løbende bl.a. gennem indberetning fra
brugerudvalgene af følge driften af universitetets
kantiner, herunder de hermed forbundne
personalemæssige og økonomiske problemer«.
Udvalget har taget skridt til oprettelsen af
disse lokale brugerudvalg.
Som opgave indenfor kommissoriet påhviler
det videre udvalget at godkende de af DIS udarbejdede
årsbudgetter for kantinerne samt at
tage stilling til eventuelle prisforhøjelser.
Kantinernes regnskabsår har hidtil været 1.
juli - 30. juni, men fra den 1. januar 1979 ændres
regnskabsåret til at følge kalenderåret. For
regnskabsåret 1. juli 1977 — 30. juni 1978 har
den egentlige kantinedrift givet et overskud på
ca. 269.000 kr., som i følge § 14 i aftalen med
DIS skal overføres til næste års drift. Da »næste
år« som følge af nævnte omlægning af kantinedriften
kun er en 6 måneders driftsperiode, indstillede
kantineudvalget, at det for denne
regnskabsperiode, 1. juli 1978 — 31. december
1978, budgetterede underskud på ca. 53.000 kr.
dækkes af dette overskud, og at det resterende
beløb, ca. 216.000 kr., overføres til det følgende
regnskabsår, 1. januar-31. december 1979.
Det gode regnskabsresultat for perioden 1.
juli 1977 - 30. juni 1978 skyldes først og fremmest,
at Københavns Universitet som nævnt
afholder udgifterne til bl.a. afrydning, opvask
Rektors beretning 21
og rengøring. Disse udgifter har i det forløbne
regnskabsår udgjort ialt 934.542 kr., medens de
af Københavns Universitet i samme driftsperiode
afholdte udgifter til inventar, samt til
vask af kitler, rengøringsmidler etc. har udgjort
henholdsvis 99.125 kr. og 199.318 kr., således
at Københavns Universitet ialt har betalt til
driften af kantinerne i driftsperioden 1. juli
1977 - 30. juni 1978 1.232.985 kr.
For finansåret 1978 har Københavns Universitet
stillet ialt 960.000 kr. til rådighed til
driften af kantinerne. Heraf er for perioden 1.
april - 30. juni 1978 betalt i alt 369.306 kr.,
således at der for kantineregnskabsåret 1. juli —
31. december 1978 er i alt 590.694 kr. til rådighed.
Som led i en harmonisering af momsbestemmelserne
indenfor EF har folketinget den
10. maj 1978 vedtaget en ændring af merværdiafgiftsloven,
hvorefter momspligten for ydelser
er udvidet med virkning fra 1. oktober 1978.
Det betyder bl.a., at momspligten nu omfatter
marketenderi- og kantinevirksomhed, altså også
Københavns Universitets kantiner.
En foretaget beregning viser, at med en
moms på 20V4 pet. må der påregnes merudgifter
på ca. 460.000 kr. årligt for kantinerne med
uændret omsætning og uændrede priser.
Universitetet har, men hidtil uden resultat,
rettet henvendelse til undervisningsministeriet
om enten et tilskud til kantinedriften svarende
til de af momsen forårsagede merudgifter, eller
fritagelse for at svare moms af kantinedriften.
Man kan derfor se sig nødsaget til at forhøje
priserne med ca. 11 pet.
Universitetets betaling af nævnte udgifter til
afrydning, opvask m.v. har gjort, at man hidtil
har kunnet undgå prisstigninger udover de i
oktober 1977 stedfundne justeringer af priserne.
Denne stabilitet i udsalgspriserne har
imidlertid medført et efterslæb som følge af
stedfundne stigninger i lønninger og råvarepriser.
For at udligne dette kan det derfor blive nødvendigt
i 1979 at foretage yderligere prisjusteringer
udover de reguleringer, som følger af
ændringer i merværdiafgiftsloven. Disse justeringer
kan imidlertid, som følge af den pr. 8.
september d.å. vedtagne lov om pris- og lønstop
tidligst finde sted pr. 26. februar 1979.
/. Internationale kontakter
Vi har i årets løb fået en række henvendelser fra
udenlandske universiteter og institutioner.
Vi har i det omfang, det var muligt, ydet den
bistand, vi er blevet anmodet om.
Den væsentligste kontakt med udlandet har
rektor som formand for rektorkollegiet. Der er
herigennem kontakt med en række internationale
organisationer, nævnes kan bl.a.:
Den europæiske sammenslutning af universitetsrektorer
CRE (Conférence permanente
des recteurs et vice-chanceliers des universités
européennes).
CRE's liaison comité til EF
Europarådet, komité for højere uddannelse og
forskning.
OECD med underorganinsationerne CERI
Centre for Educational Research and Innovation)
og
IMHE (Institutional Management in Higher
Education).
UNESCO og
AIU (International Association of Universities).
Professor, dr.polit. Niels Thygesen er fortsat
medlem af styrelsen for det europæiske institut
i Firenze. Professor Thygesen er udpeget
af rektorkollegiet.
Universitetet er fortsat medlem af International
University Center, Dubrovnik.