1. Rektors årsberetning
A. Universitetets økonomiske forhold
1.
For finansåret 1977/78 måtte budgetkontoret
anbefale konsistoriums budget- og forretningsudvalg
at påbegynde arbejdet med budgetteringen
uden oplæg om de forventede økonomiske
muligheder. Årsagen til dette var dels en
erkendelse af, at midlertidige tentative beregninger
over kommende rammer ikke havde været
særlig vejledende for arbejdet, dels en udtalt
fornemmelse af, at omverdenen, dvs. finans- og
undervisningsministerium selv var så usikre på
situationen, at der ikke her kunne hentes blot
en antydning af, hvilke økonomiske muligheder
man ville kunne give Københavns Universitet
for det kommende finansår.
Det er efterhånden så ofte fremhævet, at systemet
med fastlæggelse af budgetteringsrammer
for de enkelte institutioner ikke fungerer, at
en gentagelse heraf snarere vil afsvække denne
barske kendsgerning end fremme erkendelsen
af de yderst ringe arbejdsvilkår, som man giver
universitetet og vel i øvrigt samtlige statsinstitutioner,
hvorfor man måske tjener sagen bedst
ved lakonisk at gengive de relevante datoer:
28/4 1976 Arbejdet påbegyndes
23/6 1976 Arbejdet afsluttes
5/7 1976 Foreløbig ramme for 1977/78 modtages
26/7 1976 Formelt finanslovsbidrag afleveres
Måske er det overflødigt yderligere at gøre
opmærksom på, at rammer for budgetoverslagsperioden
(1978/79—1980/81) fortsat glimrer
ved deres fravær.
2.
Budgetbehandlingen på universitetet havde
som den væsentligste nyhed, at aktiviteter, som
skyldes rekvisitioner fra andre myndigheder,
enten fastlagt ved lov eller ifølge årelang praksis,
fremtidig budgetteres som centrale udgifter,
dvs. til afholdelse uden for fakulteternes bevillingsrammer.
Beslutningen herom har sit udgangspunkt i
det særlige udvalg (kaldet § 31-udvalget), som
udarbejdede de specielle ledelsesregler for institutter,
som har disse særlige funktioner, hvor
man også nåede til det resultat, at ansvaret for,
at der stedse er de nødvendige ressourcer til
disposition, påhviler universitetet som en helhed
og ikke det hovedområde, hvorunder rekvisitus
fagligt henhører.
Konkret konstateredes det, at der var 2 institutter
under det lægevidenskabelige fakultet,
som udførte sådant rekvireret arbejde, nemlig
Retsmedicinsk institut og Institut for medicinsk
mikrobiologi, og det vedtoges at lægge ansvaret
for, at der er ressourcer til rådighed for disse 2
institutters særlige opgaver direkte under konsistoriums
budget- og forretningsudvalg efter
samme model som besluttet for de museale
funktioner. Fordelene ved en sådan fremgangsmåde
er, at det lægevidenskabelige fakultet
herefter kan koncentrere sig om ensartede
aktiviteter (forskning og undervisning) ved
fakultetets interne dispositioner over den tildelte
budgetteringsramme, samt at det explicit
kan fremhæves over for de bevilgende myndigheder,
hvad disse aktiviteter koster universite1
Årbog 1977
2 Universitetets årbog 1977
tet. I budgetteringsniveau april 1976 betyder
dette ud fra et aktivitetsniveau, som svarer til
det hidtidige niveau incl. konstaterede stigninger
følgende:
Retsmedicinsk institut:
Tidsforbrug for videnskabeligt
personale
Tidsforbrug for ikke-videnskabeligt
personale
Driftsudgifter
Institut for medicinsk mikrobiologi:
5 videnskabelige medarbejdere
17 laboratoriefunktionærer
31/2 kontorfunktionær
Driftsudgifter 544.000 kr.
3.
I mangel af kendskab til de økonomiske muligheder
på beslutningstidspunktet samt uden reelt
kendskab til studenterkvoterne ved den kommende
adgangsbegrænsning, besluttede konsistoriums
budget- og forretningsudvalg at fastlægge
fakulteternes budgetrammer til samme
størrelse som for finansåret 1976/77, ajourført
pris- og lønmæssigt.
Herefter vedtoges følgende fakultetsrammer:
1.000 kr.
Teo. fakultet 693,7
Samfundsvid. fakultet 18.330,5
Lægevid. fakultet 25.313,9
Hum. fakultet 31.153,8
Naturvid, fakultet 31.300,8
Museale funkt. 5.681,6
I alt 112.474,3
4.
Konsekvensen af usikkerheden omkring budgetteringsrammen
viste sig den 3. juni 1977,
hvor undervisningsministeriet meddelte, at
Københavns Universitet på sit bidrag til tillægsbevillingsloven
for 1977/78 skulle udvise en
»besparelse« (læs nedskæring) på 7,6 mio. kr.
(april 1976-niveau) svarende til 11U % af
rammen. For ret at holde stilen adviseredes
samtidig dels at samme nedskæring ville blive
videreført i 1978/79 og nok yderligere forøget
med omkring 2 %.
5.
Med den træning, konsistoriums budget- og forretningsudvalg
efterhånden har opnået i løbende
at ændre bevillingsforudsætninger samt gribe
ind over for allerede planlagte, ja endog
igangsatte aktiviteter, evnede udvalget i ét møde
at finde de nødvendige nedskæringer på en
måde, som griber mindst muligt ind i undervisning
og forskning, men som nok må bevirke en
betydelig tilbageholdenhed for forårssemesteret
1977.
I det hele har universitetets øverste økonomiske
organ vist betydelig forståelse for landets
økonomiske situation.
20.045 timer
74.470 timer
843.300 kr.
B. Personaleforhold
Den store udvidelse af lærerstaben i slutningen
af 60erne og begyndelsen af 70erne har medført
en aldersmæssigt uheldig sammensætning af
universitetets videnskabelige personale.
Dette var af mindre betydning i perioder, der
indeholdt en forøgelse af lærerstillingerne, men
i de sidste par år har universitetet måttet konstatere,
at nye lærerstillinger ikke bevilges, og
at udvidelse af staben må anses for udelukket,
efter at adgangsbegrænsning er indført fuldt ud
fra efterårssemestret 1977.
Det fatallige udbud af stillinger har givet
Rektors beretning 3
anledning til et ofte væsentligt antal ansøgninger
fra kvalificerede personer til stipendier og
til de fa stillinger, der opslås. Situationen var
medvirkende til, at behovet for faste retningslinjer
med hensyn til fast ansættelse i lektorstillingerne
- dvs. oprykning fra den tidsbegrænsede
adjunktstatus til lektoransættelsen - blev
udtalt.
Som den første af de højere uddannelsesinstitutioner
vedtog Københavns universitet i
konsistorium et sæt retningslinjer for behandlingen
af sager om adjunkters oprykning til
lektor. Det skete den 16. marts 1977. Her blev
det bl.a. præciseret, at der ved lektoransættelse
mindst må kræves et niveau svarende til en licentiatgrad
(Ph.D.).
I løbet af året pågik også arbejdet med hensyn
til beregning af de faste læreres arbejdsbyrde.
Stillingsstrukturens regel om fordeling af
arbejdstiden med 50 % til undervisning, 40 %
til forskning og 10 % til administration er
gældende for institutionen som helhed og skal
være udfyldt af de enkelte større fagområder,
men kan ikke påberåbes af den enkelte lærer.
Selv om dette var tilfældet, giver regelen ikke
megen vejledning om, hvor stort et antal undervisningstimer,
der mindst kræves af den enkelte
lærer, idet forberedelsestiden varierer fra
institut til institut og fra fakultet til fakultet,
afhængig af tradition og behov. Vejledende
regler blev derfor udfærdiget til brug for beregningen
af arbejdsbyrden for de faste lærere.
1. Deltidslærere
Universitetets konto til brug for aflønning af
deltidslærere har virket som en art stødpude.
Kontoen benyttes bl.a. til vederlæggelse af undervisning,
hvor der ikke er et tilstrækkeligt
antal faste lærere, og har i nedskæringssituationer
kunnet anvendes til besparelser, uden at
det var nødvendigt at skride til afskedigelse af
faste lærere.
En fortsættelse af en sådan fremgangsmåde
vil imidlertid have uheldige virkninger i forhold
til universitetets behov for at knytte eksterne
specialister til undervisningen inden for en lang
række områder.
Deltidslærerstillingerne er med den stigende
arbejdsløshed ikke længere bijobs som oprindeligt
forudsat, men ofte en lærers hovederhverv.
Det kan f.eks. være en ventestilling, indtil
der bliver mulighed for et stipendium, eller
nogle få timer som undervisningsassistent kan
være den pågældendes eneste mulighed for erhvervsarbejde.
Et behov for en nyvurdering af
arbejdsforholdene for universitetets ca. 1.700
deltidslærere (fordelt med ca. 825 undervisningsassistenter,
ca. 375 hjælpelærere og ca.
500 eksterne lektorer) fremkom. På foranledning
af det af konsistorium nedsatte deltidslærerudvalg
blev som første resultat af udvalgets
arbejde vedtaget præciserede regler for proceduren
ved besættelsen af disse stillinger.
2. EFG-elever
Som led i regeringens beskæftigelsesprogram er
der både i finansåret 1975/76 og i finansåret
1976/77 afsat midler på statens budget til
etablering af lære- og praktikpladser for unge,
aktuelt ledige uddannelsessøgende inden for de
erhvervsfaglige grunduddannelser (EFG), de
traditionelle lærlingeuddannelser og andre erhvervsuddannelser,
for eksempel uddannelsen
til kemi- og biologilaborant.
På universitetets institutter, laboratorier,
kontorer og værksteder var interessen stor for at
være med til at give denne gruppe unge en god
praktisk uddannelse, og universitetet så sig i
stand til at tilbyde et antal lære- og praktikpladser.
Resultatet blev, at universitetet af hver af de
2 bevillinger, der hidtil er optaget på undervisningsministeriets
budget, fik stillet ca. 10 % til
rådighed.
Dette har gjort det muligt af 1. bevilling at
oprette lære- og praktikpladser for 8 kontorelever,
19 laborantelever og 13 lærlinge og elever
inden for jern- og metalområdet. Af 2. bevilling
er yderligere oprettet 10 pladser for kontorelever,
2 for fotografelever, 26 for laborantelever
og 11 inden for jern- og metalområdet.
En række institutter, laboratorier m.fl. har
udtrykt interesse for fortsat at påtage sig den
praktiske oplæring af elever, såfremt der på ny
stilles bevilling til rådighed for Københavns
Universitet.
4 Rektors årsberetning
3. Kursusvirksomhed
Universitetets interne kursusvirksomhed for
teknisk og administrativt personale er fortsat i
det forløbne år. Der afholdtes 2 forårs- og 2
efterårskurser med grundlæggende orientering
om universitetets opbygning og virksomhed og
i hvert semester et videregående kursus, der afsluttes
med weekend-ophold på en af universitetets
feltstatibner. Endvidere har der i 1976
været afholdt kursus i kommunikation for
medlemmer af styrende organer og samarbejdsudvalg.
Den samlede tilmelding til kurserne
er fortsat større end kapaciteten.
4. Forholdet til arbejdsmiljøet
Københavns universitet er en af landets største
arbejdspladser og er naturligvis underkastet de
regler, der i medfør af de hidtil gældende arbejderbeskyttelseslove
er fastsat for arbejdsstedets
indretning, arbejdets udførelse, virksomhedens
interne sikkerhedsarbejde etc.
Indtil for et par år siden var sikkerhedsopgaverne
på Københavns Universitet udelukkende
henlagt til de lokale arbejdssteder.
Imidlertid fremkom der i 1975 fra personalesiden
i Hovedsamarbejdsudvalget ønske om at
få udarbejdet fælles regler for valg af sikkerhedsrepræsentanter,
generelle sikkerhedsregler
samt specielle sikkerhedsregler for særligt risikobetonet
arbejde. Til varetagelse af disse og af
øvrige fællesopgaver af sikkerhedsmæssig karakter
nedsatte Hovedsamarbejdsudvalget i
efteråret 1975 Det Sikkerhedskoordinerende
Udvalg, bestående af 2 personalerepræsentanter
og 2 ledelsesrepræsentanter.
I den forløbne tid har Det Sikkerhedskoordinerende
Udvalg, udover at arbejde med ovennævnte
problemer, taget initiativet til oprettelsen
af de efter lovgivningen krævede lokale sikkerhedsorganisationer,
til uddannelse af det
med sikkerhedsarbejdet involverede personale,
ligesom udvalget følger arbejdet i de lokale sikkerhedsorganisationer
og løbende forsyner disse
med informationsmateriale om sikkerhedsmæssige
anliggender.
Loven om Arbejdsmiljø, der trådte i kraft
den 1. juli 1977, har påført udvalget en række
nye opgaver. Nævnte lov har som målsætning
at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til
enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske
og sociale udvikling i samfundet, og efterhånden
som arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler herfor, vil den udløse en række krav
til de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige
forhold på arbejdspladsen.
For Københavns Universitet er løsningen af
disse kommende opgaver en udfordring, der vil
kræve en betydelig indsats af personalemæssige
og økonomiske ressourcer.
C. Bygge- og anlægsvirksomhed m.v.
Inden for bygge- og anlægssektoren var 1977
præget af de store revisioner af planerne for de
lægevidenskabelige og de naturvidenskabelige
fakulteters udbygning i Nørre Fælled.
De nok så omfattende udbygningsplaner for
det lægevidenskabelige fakultet, markeret af det
nye institutkompleks for de patologisk-anatomiske
og retsmedicinske institutter og Panum
Institut-komplekset på den anden side Tagensvej,
har i løbet af de seneste år måttet gennemgå
adskillige slankekure, og selv om det for Panum
Instituttets vedkommende ganske vist ender
med, at der alligevel bygges 5 ud af de oprindelige
6 etaper, sker det med den for Københavns
Universitet meget store begrænsning, at
disse etaper ikke alene skal rumme vore lægevidenskabelige
institutter, men også en helt ny
Tandlægehøjskole og dele af de korterevarende
sundhedsuddannelser.
Denne beslutning, der blev truffet af undervisningsministeren
på baggrund af en rapport
fra Det faglige landsudvalg om etablering af et
center for sundhedsuddannelser i Nørre Fælled,
tilgodeser jo ikke ligefrem de ønsker, det lægevidenskabelige
fakultet havde, om at fa samlet
sine institutter, således at der kunne udvikle sig
Rektors beretning 5
et frugtbart forsknings- og undcrvisningsfællesskab.
Tanken om at skabe et tværfagligt og
tværinstitutionelt fællesskab i Nørre Fælled er
imidlertid en gammel tanke, som universitetet
og de øvrige institutioner i Nørre Fælled har
syslet med igennem årene, hvorfor universitetet
har ment, at man burde gå ind for de nye planer,
om end disse på flere punkter endnu forekommer
lidt luftige og ikke fuldt så sagligt begrundet,
som man kunne ønske sig.
Selv om der endnu forestår et meget stort
arbejde med at fa opbygget et fællesskab mellem
de forskellige institutioner på Panum Instituttet,
er der forhåbentlig med vedtagelsen af
den nye Panum-lov i maj 1977 skabt ro omkring
færdiggørelsen af dette bygningskompleks.
En anden forudsætning i den nye Panum-lov
er, at udbygningsmulighederne i området
nord-vest for Jagtvej begrænses meget væsentligt.
Ifølge centerloven for 1970 skulle disse områder
anvendes til udbygning af det naturvidenskabelige
fakultet. Tanken om større nybyggerier
for dette område er samtidig udskudt
på ubestemt tid, men det er universitetets håb
og forventning, at der til erstatning for de længe
ønskede nybyggerier må ske rimelige ombygninger
af de bygninger, som efterlades af Københavns
Tandlægehøjskole og det lægevidenskabelige
fakultets institutter.
Bekymrende er det imidlertid, at de mange
indgreb i planerne fører til forsinkelser i de
større ombygningsarbejder. Navnlig generende
er det, at den længe ventede samling af de biologiske
fag, nu må forudses at få meget lange
udsigter, men også forsinkelserne af ombygningen
af Østervold og Sølvtorvskomplekset som
følge af stadigt ændrede forudsætninger, volder
dagligt vore institutter vanskeligheder.
Selv om der således endnu er områder, hvor
fornyelser er tiltrængt, så forbedres vore institutters
lokalemæssige standard stadig, efterhånden
som igangværende byggerier færdiggøres.
Den 23. september 1977 blev det nye institutkompleks
på Frederik den Femtes Vej for
de patologisk-anatomiske og retsmedicinske institutter
indviet og dermed overdraget til Københavns
Universitet og Rigshospitalet, der
sammen skal drive bygningskomplekset med de
for disse fagområder særlige forsknings- og servicefællesskaber.
Med dette smukke og velindrettede
institutkompleks har institutterne, efter
mange års venten, endelig fået rimelige arbejdsbetingelser.
3. etape af byggeriet på Amager er nu under
tag, og selv om der på det seneste har været en
del diskussioner om det interne klima, så tegner
også her byggeriet til at blive en god ramme for
de humanistiske institutter, der skal samles i
dette store kompleks. Planerne for de mange
institutters indplacering er nu afsluttet, og udflytningen
fortsætter i takt med bygningernes
færdiggørelse. Samtidig sker der en planmæssig
afvikling af Københavns Universitets lejemål
og en række gamle bygninger, som var en forudsætning
for færdiggørelsen af Amager-byggeriets
3. etape.
D. Adgang til universitetet
1. Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet i
oktober 1977 var i alt 29.214, hvilket er en
smule mindre end bestanden sidste år på samme
tidspunkt.
Faldet i bestandstallet skyldes et fald i antallet
af nyimmatrikulerede, i år 3.164, næsten
1.700 færre end sidste år.
I alt 1.034 studerende skiftede studium ved
begyndelsen af universitetsåret 1977/78, det
samlede antal studiestartere bliver således
4.198.
Pr. primo oktober fordeler bestand og tilgang
sig således på fakulteterne;
6 Rektors årsberetning
Ny- Studieimmatn-
startere
Bestand kulerede i alt
Teologiske fakultet 578 67 81
Samfundsvidenskahrligt fakultet 5687 774 919
Lægevidenskabeligt fakultet 3987 387 475
Humanistisk fakultet 13743 1242 1781
Naturvidenskabeligt fakultet 5214 694 942
Universitetet i alt 29214 3164 4198
2. Adgangsbegrænsning
Den i 1977 indførte adgangsregulering for de
fleste af de videregående uddannelser omfattede
også alle studier ved Københavns Universitet.
Studiepladserne på Københavns Universitet
er iflg. undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 12. maj 1977 opdelt i ni optagelsesområder.
Nedenstående oversigt viser hvilke studier,
der omfattes af de enkelte optagelsesområder,
samt hvor mange studiepladser, der er tildelt
hvert område:
Lægevidenskabeligt studium: 470 studiepladser
Naturvidenskabelige studier, forsikring og statistik:
1000
Teologiske studium: 85
Humanistiske studier, excl. samfundsfag, teoretisk
pædagogik og psykologi: 1200
Juridiske studium: 540
Samfundsfag: 50
Statsvidenskab: 250
Sociologi, kultursociologi og antropologi: 100
Psykologi og teoretisk pædagogik: 220.
Pladserne på de enkelte optagelsesområder
skal i tilfælde af flere ansøgere end pladser fordeles
efter optagelsesreglerne i ovennævnte bekendtgørelse.
Ifølge disse regler tildeles en del af de fastsatte
studiepladser ansøgere med studentereksamen,
HF eller HH efter faldende kvotient, en
anden del ansøgere med samme kvalifikationer,
men med min. 9 mdr. erhvervsarbejde i 30 timer
om ugen. Den sidste del af pladserne tildeles
ansøgere, der har en anden adgangsgivende
eksamen, udlændinge med en adgangsgivende
eksamen, dispensater samt ansøgere,
der har studentereksamen, HF eller HH, som
ikke har kunnet optages i de andre optagelsesgrupper,
og som er fyldt 25 år. Studiepladserne
i optagelsesområdet psykologi og pædagogik
deles i to optagelsesgrupper, hvoraf den ene
omfatter ansøgere med studentereksamen, HF
eller HH samt eventuelt erhvervsarbejde, den
anden andre ansøgere. Pladserne i den første
gruppe tildeles efter faldende points, idet points
opnåes dels for »teoretisk studiekompetance«,
afhængig af studentereksamensgren eller tilvalgsfag
i HF, dels for erhvervsarbejde af almen
eller studierelevant karakter. Adgangsbegrænsningen
blev praktiseret indenfor de fem af
universitetets 9 optagelsesområder, idet der her
var flere ansøgere end studiepladser. Områderne
samt grænsekvotienterne i de enkelte
optagelsesgrupper er anført nedenfor:
I II HI
Lægevidenskab . . . . 8,7 7,910 alle
Humaniora . . 7,4 alle alle
Samfundsfag .... 8,5 8,611 alle
Sociologi m.v. . . . 8,3 8,142 67 %
Psyk. & pæd. . . . 2 points 3/6 1957 67 %
Der har endvidere i enkelte af grupperne været
plads til de ældste med den næstfølgende
kvotient.
I forbindelse med indførelsen af de nye optagelsesregler
rykkedes ansøgningsfristen frem til
1. juli. På dette tidspunkt havde der endnu ikke
meldt sig tilstrækkelig mange ansøgere til at
opfylde kvoten inden for naturvidenskab og
statsvidenskab, hvorfor der inden for disse to
optagelsesområder åbnedes mulighed for optagelse
i august måned. Gennem denne »2. optagelsesrunde
« besattes samtlige ledige pladser i
statsvidenskab, og 200 af de 300 ledige pladser i
naturvidenskab.
Rektors årsberetning 7
3. Studievejledningen
Antallet af henvendelser til Studievejledningen
har i det forløbne år ligget på samme niveau
som i årene før.
Langt den største del af henvendelserne
kommer fra potentielle studerende, og det er
problemerne omkring adgangsbegrænsning og
beskæftigelsesudsigter, der står i forgrunden.
De nye optagelsesregler har resulteret i et meget
stort antal henvendelser. Spørgsmål om,
hvorledes man kan kvalificere sig til optagelse
på adgangsbegrænsede studier gennem erhvervsarbejde
har været særlig hyppige. Erfaringerne
fra det forløbne år viser, at adgangsbegrænsning
skaber et stort behov for vejledning
og information vedr. optagelsesmulighederne.
Det skyldes bl.a., at større dele af vejledningen
af kommende studerende er blevet overladt
til egentlige studievejledere. De mange »informelle
« vejledere så som gymnasielærere og forældre,
der selv har et universitetsstudium bag
sig, ældre studerende o.a. har afstået fra at vejlede,
da de har erkendt, at de nye regler er de
uden kendskab til, hvorfor man har henvist til
universitetets studievejledning. En anden
gruppe potentielle studerende, der optager en
betragtelig del af vejledningstiden, er personer,
der søger optagelse på universitetet uden adgangsgivende
eksaminer.
Ikke mindst på grund af forestående adgangsbegrænsninger
har antallet af henvendelser
af denne art været stigende i det forløbne år.
Spørgsmål vedr. uddannelser uden for universitetet
indgår med betydelig vægt i vejledningsarbejdet.
En stor del af de potentielle studerende
står over for at skulle vælge mellem et universitetsstudium
og en uddannelse ved en anden
institution. Hertil kommer et stort antal
henvendelser fra universitetsstuderende, der
overvejer at skifte til en anden uddannelsesinstitution.
Udenlandske studerende udgør fortsat en
betydelig del af studievejledningens klienter. I
stadig større omfang er der tale om studerende
fra vore nabolande, der ønsker optagelse på
studier, hvortil der er adgangsbegrænsning i
hjemlandet, først og fremmest lægestudiet.
En væsentlig del af forespørgslerne besvares
af den erhvervsvejleder, der af Arbejdsdirektoratet
er udstationeret på universitetet.
Vejledningen af de nye enkeltkursister har
taget meget tid. Den megen presseomtale af enkeltkurserne
har resulteret i adskillige tusinde
henvendelser. Arbejdet med at besvare disse
har været meget tidskrævende, da enkeltkursusordningens
videre forløb er meget afhængigt
af, at der udføres en intensiv vejledning
af de potentielle studerende.
Dette er vanskeligt, da størstedelen af de, der
søger oplysninger om enkeltkurserne, kun har et
meget ringe kendskab til universitetet og universitetsforhold.
I lighed med tidligere år afholdes i efterårsferien
åbent hus for elever på gymnasier og
HF-kurser. Arrangementet har denne gang været
udvidet med foredrag om aktuelle uddannelsesspørgsmål
samt en udstilling om universitetsforhold.
I tilslutning til dette arrangement
har der været afholdt et informationsmøde,
hvor 100 studievejledere og studieorienteringslærere
fra gymnasiet og HF blev orienteret
om aktuelle universitetsspørgsmål.
I det forløbne år er arbejdet med udarbejdelse
af skriftligt informationsmateriale blevet
fortsat. Serien »Information fra Studievejledningen
«, udsendes til erhvervsvejledere, gymnasier,
kurser m.v.
4. Enkeltkursusordningen
I forårssemesteret indførte universitetet på forsøgsbasis
en enkeltkursusordning, der gjorde
det muligt for andre end universitetsstuderende
at følge universiteters undervisning.
Kursusordningen var baseret på udnyttelse
af tomme pladser i undervisningen. Alle interesserede
kunne deltage i universitetets kurser,
såfremt to betingelser var opfyldt: 1) Der skulle
være ledig plads på det pågældende kursus og
2) kursisterne skulle have de forudsætninger,
der er nødvendige for at kunne følge undervisningen.
Der blev udarbejdet et kursuskatalog,
der indeholdt 28 kurser, der var velegnede som
enkeltkurser.
I forårssemesteret fulgte i alt 235 kursister
disse 28 kurser, og derudover var der 35 kursister,
der fulgte andre kurser end de i katalogen
nævnte. Den af rektor nedsatte studiegruppe
8 Rektors årsberetning
for uddannelsesforskning har, på grundlag af
spørgeskemaer udsendt til kursister og disses
lærere, udarbejdet en rapport om kursusordningens
forløb i foråret 1977.
På grundlag af erfaringerne fra forårssemesteret
er kursusordningen blevet lagt i fastere
rammer. Det er bl.a. blevet fastlagt, at kursusstuderende
har ret til at deltage i prøver, der
afholdes i tilslutning til det fulgte kursus.
Undervisningsministeriets cirkulære af
15.6.77 afstikker de generelle retningslinjer,
mens udfyldende bestemmelser er fastlagt af
konsistorium. Kursuskatalogen for efterårssemesteret
har præsenteret i alt 105 kursustilbud,
hvortil der er blevet tilmeldt omkr. 500 kursusstuderende.
5. Dispensationer
Dispensationsudvalget har i det forløbne år bestået
af seks medlemmer, udpeget af konsistorium
den 8. december 1976: Professor, dr. phil.
John Kousgaard Sørensen, professor, dr. med.
Mogens Volkert, overassistent Kirsten Horskjær,
fuldmægtig B. Børsen Hansen, stud. polit.
Jeppe Strange og stud. mag. Anne Kofoed
Nielsen. Udvalget har afholdt 28 møder.
Fra 1. januar til 1. juli 1977 har dispensationsudvalget
modtaget 397 ansøgninger/forespørgsler
om dispensation. Heraf er 376 egentlige
ansøgninger færdigbehandlet.
Optagelses- Betinget Ikke
områder Bevilget bevilget bevilget Total
Medicin 10 4 6 20
Naturvidenskab 8 10 3 21
Teologi 3 6 4 13
Humaniora incl.
kristendomskundskab
29 63 29 121
Jura 29 37 20 86
Samfundsfag . . . 1 3 4 8
Statsvidenskab . 0 4 4 8
Sociologi,
Kultursociologi
Antropologi .... 10 5 10 25
Psykologi,
Pædagogik 38 18 18 74
I alt 128 150 98 376
Tallene viser kun noget om udfaldet af dispensationsbehandlingen.
De viser ikke noget
om dispensaterne faktisk tilmeldte sig. Tallene i
tidligere årsberetninger dækkede en ni måneders
periode (1. januar-1. oktober), hvorimod
ovennævnte tal kun omhandler en seks måneders
periode, dvs. til ansøgningsfristens udløb
den 1. juli 1977. De tilsvarende tal pr. I. juli
1976 var: Bevilget 116, betinget bevilget 120 og
ikke bevilget 111, i alt 347.
Dispensationskontoret henvendte sig i løbet
af foråret til alle, der tidligere havde faet en
betinget dispensation, for at få oplyst, om de
forventede at opfylde dispensationsvilkårene
inden 1. juli, og om de herefter agtede at søge
optagelse til 1. september 1977. Blandt de ca.
200, der er optaget i 1977, er der således en del
ansøgere fra tidligere år.
Den nye bekendtgørelse om optagelse ved
uddannelserne på Københavns, Århus og
Odense Universiteter indeholdt bestemmelserne
om adgang ved særlig tilladelse (dispensation)
i § 3; i § 21 er 15. marts fastsat som ansøgningsfrist
for dispensater.
På grund af bekendtgørelsens sene fremkomst
var denne frist ikke gældende i 1977, og
af den grund blev alle dispensationsansøgninger
behandlet som rettidige til det akademiske
år 1977/78, hvis de var modtaget inden 1. juli.
I henhold til optagelsesreglerne er der tre (til
psykologi/pædagogik 2) optagelsesgrupper,
hvoraf gruppe Hl (PP/H) dækker bl.a. dispensater
og adgangsberettigede udlændinge.
Det procentuelle antal af de fastsatte optagelsespladser
i denne gruppe var 20 %, dog
10 % til de lægevidenskabelige og naturvidenskabelige
uddannelser.
Den konkrete dispensationsbehandling var
ikke præget af den forventede adgangsbegrænsning,
men dispensationsudvalget gjorde
sig i forårets løb visse overvejelser om de nye
reglers konsekvenser og administration. Blandt
disse overvejelser var spørgsmålet om prioritering
til optagelsespladser. Da man måtte behandle
ansøgninger til og med 1. juli, var dispensationsudvalget
ikke af tidsmæssige grunde
i stand til at foretage prioritering af de ca. 200
egentlige immatrikulationsansøgninger til
1977/78 på andet grundlag end en lodtrækning.
Dispensationsudvalget valgte denne form for
prioritering med nogen betænkelighed, men
Rektors beretning 9
fandt, at det under omstændighederne var den
eneste mulige, dels på grund af den sene ansøgningsfrist
i år og dels på grund af dispensationsansøgningernes
inkommensurabilitet.
Direktoratet har senere tilkendegivet, at man
ikke havde nogen indvendinger imod den af
universitetet anvendte fremgangsmåde.
6. Forsøgsordningen
Den et-årige forsøgsordning for dispensater i
fagene dansk og historie, der blev oprettet med
en bevilling fra konsistoriums budget- og forretningsudvalg
i 1976, blev efter ansøgning
forlænget i yderligere op til to år.
Der er bevilget en halv tutorstilling til hver af
fagene til det akademiske år 1977/78.
Styret aflægger i efteråret 1977 en foreløbig
rapport om forsøgsordningens første år. Den
endelige rapport skal aflægges efter udløbet af
forårssemestret 1979.
Under denne ordning blev der indskrevet 11
studerende i dansk og 8 i historie, hvoraf 10 i
dansk og 8 i historie fortsætter.
Formanden for styret er lektor John Chr.
Jørgensen.
7. Udenlandske studerende
Kvalificerede udenlandske borgere optages i
henhold til den nye adgangsbekendtgørelse på
grundlag af en adgangsgivende eksamen fra
europarådslandene, eller som dispensater på
grundlag af en eksamen eller uddannelse fra
andre lande. Kendskab til dansk skal i alle tilfælde
dokumenteres, sædvanligvis ved en af
Folkeuniversitetets danskprøver.
Under adgangsbegrænsningsreglerne placeres
udenlandske borgere med udenlandske eksaminer
i optagelsesgruppe III.
En særlig gruppe EF-borgere (de såkaldte
vandrende arbejdere) optages på lige fod med
danske studenter, og deres eksamensresultat
indplaceres i forhold til kvotientrækkefølgen.
Uanset om de er adgangsberettiget eller har
faet principiel dispensation, optages udenlandske
borgere til den lægevidenskabelige uddannelse
kun hvis de kan dokumentere en
nærmere fastsat tilknytning til Danmark.
Af 43 udenlandske ansøgere til den lægevidenskabelige
uddannelse blev 13 optaget til
studiet. 30 ansøgere (heraf 10 norske, 10 svenske,
3 islandske, 5 tyske, 1 indisk og 1 engelsk)
opfyldte ikke tilknytningskriteriet og blev ikke
optaget.
Pr. 1. september 1977 er der optaget følgende
studerende på grundlag af udenlandske eksaminer:
Nordiske lande 44
EF-lande 25
Øvrige europarådslande 5
Andre lande 27
Tallene er mindre end for tidligere år; dette
kan bl.a. skyldes, at udenlandske ansøgere ikke
havde kendskab til den nye ansøgningsfrist.
Fra 1978 er ansøgningsfristen for udenlandske
ansøgere 15. marts. Danske borgere med eksaminer
fra europarådslandene (ialt 8) optages
på lige fod med danske studenter og er indplaceret
i kvotientrækkefølgen for danske eksaminer.
Danske borgere med andre udenlandske
eksaminer er optaget i gruppe III. Til det lægevidenskabelige
studium er dansk statsborgerskab
tilstrækkelig tilknytning.
8. Gæstestuderende
Gæstestudieordningen er indført i 1977 for at
dække et behov for at optage visse udenlandske
studerende i et eller to akademiske år som led i
deres universitetsstudier i hjemlandet. Danske
statsstipendiater optages som gæstestuderende,
og andre kvalificerede udenlandske ansøgere er
optaget på grundlag af en motiveret ansøgning
efter godkendelse af det pågældende institut.
Gæstestuderende kan efter aftale med instituttet
få udstedt dokumentation for deltagelse i
undervisningen og for eventuelle prøver. 39
udenlandske studerende er pr. 1. oktober 1977
optaget som gæstestuderende.
10 Universitetets årbog 1977
E. Forskningen
Universitetets prisspørgsmål for 1976 (75) har
fremkaldt i alt 32 besvarelser; heraf har 16 opnået
guldmedalje, 9 sølvmedalje og 7 ingen anerkendelse.
Bestanden af licentiatstuderende fordeler sig
således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 1
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 20
Det lægevidenskabelige fakultet 6
Det humanistiske fakultet 19
Det naturvidenskabelige fakultet 85
I alt . 131
Der er i årets løb tildelt i alt 54 licentiatgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne:
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 5
Det lægevidenskabelige fakultet 2
Det humanistiske fakultet 1
Det naturvidenskabelige fakultet 46
I alt ~ 54
Der er i årets løb konfereret i alt 52 doktorgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 1
Det samfundsvidenskabelige fakultet .... 4
Det lægevidenskabelige fakultet 32
Det humanistiske fakultet 6
Det naturvidenskabelige fakultet 9
lait . 52
F. Studentersociale forhold
Stipendiekontoret har i 1976/77 af Statens Uddannelsesstøttes
midler formidlet indtil 1. juli
1977:
Stipendier kr. 51.847.022
til 9.217 ansøgere og
Statskaution til studielån ... kr. 120.266.842
fordelt på 11.117 garantierklæringer.
1. Kollegieforhold
Den af universitetet foreslåede nyordning for
Kommunitetet, Regensen og de ældre universitetskollegier
har fortsat været genstand for
indgående drøftelser og forhandlinger mellem
universitetet, kollegierne og undervisningsministeriet,
men ordningens indhold og struktur
er endnu ikke endeligt fastlagt.
På Regensen er gennemført en række besparelser
for at sikre balance på Kommunitetets
driftsregnskab.
Der er i tiden indtil 1/4 77 gennemført
brandværnsforanstaltninger på Regensen,
Borch's, Elers og Valkendorfs kollegier, Kvinderegensen
og Studentergården for i alt 539.530
kr.
Efter at den i december 1974 etablerede
huslejeboykot på »Nybrogård-Kollegiet« blev ophævet
i oktober-november 1975 rekonstrueredes
kollegiets bestyrelse, idet universitetet i
henhold til kollegiets vedtægter af 1966, på ny
udpegede 4 bestyrelsesmedlemmer og studenterrådet
2 bestyrelsesmedlemmer.
I august 1977 tiltrådte universitetet et forslag
fra bestyrelsen om ændring af kollegiets vedtægter,
først og fremmest derhen, at bestyrelsen
sammensættes paritetisk med 3 medlemmer
udpeget af og blandt kollegianerne og 3 medlemmer
udpeget af Københavns universitet
blandt de der ansatte.
Forslaget er derpå godkendt af kollegiets tilsynsmyndighed,
boligministeriet, idet boligministeriet
dog har forbeholdt sig ret til at ændre
bestemmelserne om bestyrelsens sammensætning,
såfremt denne måtte vise sig ar være
uhensigtsmæssig.
Ligeledes rekonstrueredes bestyrelsen for institutionen
»Kollegiegården« efter huslejeboykottens
ophør, idet universitetet i april 1976, i
henhold til kollegiets vedtægter af 1961, på ny
Rektors årsberetning 1 1
udpegede 5 medlemmer til bestyrelsen. Ifølge
vedtægterne omfatter bestyrelsen yderligere 2
medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af studenterrådet
og 1 medlem af Foreningen Socialt
Boligbyggeri, så længe denne forening er forretningsfører
for kollegieinstitutionen.
Ved udpegelsen af universitetsrepræsentanterne
i bestyrelsen blev det pålagt disse at drage
omsorg for, at Kommunitetets tilgodehavende
på 470.800 kr. hos kollegieinstitutionen blev
sikret ved pant i institutionens ejendom samt
at fremkomme med forslag til reviderede vedtægter
for kollegiet.
Sidenhen er pantebrevet oprettet og underskrevet
af bestyrelsen, tinglyst som en 4. prioritet
i ejendommen og udleveret til universitetet
som repræsenterende kreditor.
I april 1977 tiltrådte universitetet bestyrelsens
forslag til ændring af kollegiets vedtægter.
Ifølge ændringsforslaget udvides bestyrelsen til
8 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer udpeges af
kollegianerne, 3 medlemmer udpeges af universitetet
og I medlem af Foreningen Socialt Boligbyggeri.
Ændringsforslaget er derpå fremsendt til
godkendelse hos Københavns kommune og Boligministeriet.
2. Kantineforhold
Efter den hidtidige aftale med Danmarks Internationale
Studenterkomité (D.I.S.) om varetagelsen
af forretningsførelsen vedrørende en
række af universitetets studenterkantiner m.v.
afholdt universitetet udgifterne til den egentlige
lokaledrift vedrørende kantinerne og disses forsyning
med fast og løst inventar etc., hvorimod
alle øvrige udgifter ved kantinedriften, såsom
vareindkøb, personalelønninger, herunder lønninger
til afrydning og opvask, administration
og forretningsførelse, omkostninger etc. i det
store og hele skulle afholdes over kantineregnskabet
og derfor hentes hjem over salgsindtægterne.
D.I.S. fik et fast vederlag (prisreguleret) for
forretningsførelsen, og efter undervisningsministeriets
ønske skulle D.I.S. hæfte for det årlige
underskud på kantinedriften med de første
50.000 kr. samt for det underskud, som lå udover
150.000 kr. Det »mellemliggende« underskud
på 100.000 kr. skulle bæres af universitetet.
På grund af de stigende lønningsudgifter og
de stigende indkøbspriser, sammenholdt med
de uddannelsessøgendes stærkt forringede købekraft,
og med den omstændighed, at kantinelokalernes
samtidige anvendelse til formål,
der ligger uden for den egentlige kantinedrift,
såsom læsning, samtale, gruppearbejde etc.
kræver, at der også er personale til stede på
tider, der er svage i salgsmæssig henseende, og
hvor de ved salget opnåede bruttoavancer derfor
ikke kan dække de dertil svarende lønningsudgifter,
viste det sig udelukket at holde driftsunderskuddet
nede på et rimeligt niveau.
Driftsperioden 1975-76 udviste således et
samlet underskud på 360.000 kr. I 1976-77
blev der gennemført visse prisforhøjelser, og i
den særligt tabsgivende kantine, »POP'en« i
Købmagergade 52, blev åbningstiden og vareudbuddet
indskrænket. Til trods for disse foranstaltninger
udviste regnskabet for 1976-77 et
samlet underskud på 437.000 kr.
I september 1976 nedsatte Konsistorium et
udvalg til at undersøge kantineforholdene ved
Københavns universitet. Udvalget fik bl.a. til
opgave »at fremkomme med forslag til eventuelle
ændringer af universitetets kantinedrift,
idet der herunder ønskes en belysning af de
økonomiske sammenhænge mellem den egentlige
kantinedrift og lokaliteternes anvendelse
som opholds- og læserum for de studerende
. . .«
Da udvalget måtte forudse, at de økonomiske
forhold for kantinedriften, herunder udgifterne
i forbindelse med kantinelokalernes samtidige
opretholdelse som samlingslokaler for de studerende,
fortsat ville udvikle sig på en sådan måde,
at der set på baggrund af de studerendes
købekraft og kontraktens bestemmelser om
D.I.S.'s hæftelse for underskud, ikke var
grundlag for at videreføre kantinevirksomheden
efter den foreliggende kontrakt, overvejede
udvalget forskellige modeller for den fremtidige
kantinedrift.
Udvalget var af den principielle opfattelse, at
kantinedriften bør ligge i universitetets regi, varetaget
af universitetets personale og drevet for
universitetets regping og risiko.
En af udvalgets sekretariat foretaget konsekvensberegning
viste imidlertid, at en sådan
12 Universitetets årbog 1977
ordning ville påføre universitetet betydelige
lønningsudgifter til kantinepersonale og udløse
krav om nye stillinger. Hertil kom tidsforbrug
og muligvis nye stillinger i den centrale administration.
På denne baggrund besluttede udvalget at
tilråde Konsistoriums budget- og forretningsudvalg,
at man - som en midlertidig løsning -
opsagde forretningsføreroverenskomsten med
D.I.S. til ophør pr. 1. juli 1977 og genforhandlede
denne med D.I.S. med henblik
at universitetet opnår større indseende med
kantinernes økonomiske forhold,
at D.I.S. bærer den økonomiske risiko ved
kantinedriften,
at en del af de over kantineregnskaberne hidtil
afholdte udgifter af mere accessorisk karakter,
såsom udgifter til afrydning, opvask,
rengøring, kittelvask, rengøringsmidler, papirvarer
etc. holdes udenfor kantineregnskabet,
at efterkomme ønsket fra TAP-personalet om,
at nogle af de af aftalen omfattede kantiner
holdes åbne om sommeren, og
at kantinebrugerne opnår medindflydelse på
driften.
På sit møde den 3. november 1976 tilsluttede
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
sig, at kantineudvalget fortsatte sit arbejde i
overensstemmelse med de nævnte principper.
Samtidig tilsluttede budget- og forretningsudvalget
sig, at universitetet i finansåret
1977/78 stillede i alt 1 mio. kr. til rådighed til
kantineformål.
Der fandt derpå en række tekniske overvejelser
sted, og disse overvejelser førte til, at kantineudvalget
i juni 1977 indstillede til Konsistorium,
at der med virkning fra 1. juli 1977 blev
indgået en ny kontrakt mellem Københavns
universitet og D.I.S., der bygger på følgende
hovedprincipper:
a)
I kontrakten mellem Københavns universitet
og D.I.S. nævnes de konkrete kantiner, der skal
drives af D.I.S. Derimod fastlægges kantinernes
daglige åbningstid, sæsonåbningstid og vareudbud
år for år i forbindelse med budgetlægningen.
b)
Ud over de udgifter, som universitetet hidtil
har afholdt til den egentlige lokaledrift (varme,
el, vand, bygningsvedligeholdelse, ejendomsskatter
etc.), fast og løst inventar, service m.v.
holdes nu også udgifterne til vask af kitler m.v.,
rengøringsmidler, engangsservice, papirvarer
og kantinetelefoner uden for den egentlige kantinedrift
og afholdes af universitetet.
c)
Endvidere holdes personaleudgifterne til afrydning,
opvask og rengøring i princippet
udenfor kantinedriften, idet det ved udarbejdelsen
af de årlige budgetter på forhånd fastlægges,
i hvilket omfang universitetet afholder disse
udgifter for den pågældende driftsperiode.
d)
D.I.S. indregner i de årlige kantinebudgetter/wf
forhånd sine direkte administrationsudgifter, og
disse udgifter kontrolleres af en af Københavns
universitet udpeget statsautoriseret revisor.
e)
D.I.S. indregner på forhånd i de årlige kantinebudgetter
et vederlag for honorering af tidsforbrug
i direktion og bestyrelse, driftsherregevinst/
risiko. Ligeledes fastlægges dette beløb på
forhånd ved budgetudarbejdelsen.
f)
De således tilvejebragte årlige budgetter vedr.
den egentlige kantinedrift incl. varekøb og varesalg
samt lønninger til det i kantinerne beskæftigede
personale skal udvise balance.
H vis kantineregnskabet udviser underskud,
bærer D.I.S. den fulde risiko, og hvis regnskabet
udviser overskud, overføres dette til næste
års drift.
Konsistorium tilsluttede sig disse synspunkter,
og der er derpå, med forbehold af undervisningsministeriets
godkendelse, indgået en
kontrakt med D.I.S. om varetagelsen af kantinedriften
efter nævnte principper. Kontrakten
har virkning fra 1. juli 1977.
Rektors årsberetning 13
Ifølge det af universitetet godkendte budget
for driftsperioden 1. juli 1977-30. juni 1978 afholder
universitetet lønudgifterne i forbindelse
med afrydning, opvask og rengøring med ca.
940.000 kr. og udgifter til rengøringsmidler,
kittelvask, papirvarer etc. med 150.000 kr.
Samtidig hermed er med bibeholdelse af de
hidtidige kantinepriser indført sommeråbning i
nogle af de af aftalen omfattede kantiner, ligesom
kantinepersonalets lønninger er bragt op
på niveau med lønningerne for statens rengøringspersonale.
I august 1977 har universitetet tilsendt undervisningsministeriet
en række supplerende
oplysninger om den af aftalen med D.I.S. omfattede
kantinedrift.
G. Internationale kontakter
Vi har i årets løb faet en række henvendelser fra
udenlandske universiteter og institutioner. Vi
har i det omfang, det var muligt, ydet den bistand
vi er blevet anmodet om.
Den væsentligste kontakt med udlandet har
rektor som formand for rektorkollegiet. Der er
her igennem kontakt med en række internationale
organisationer, nævnes kan bl.a.;
Den europæiske sammenslutning af universitetsrektorer
CRE CRE's liaison comité til EF.
Europarådet, komité for højere uddannelse
og forskning.
OECD med underorganisationerne CERI og
IMHE, UNESCO og den internationale universitetssammenslutning
AIU.
Som nævnt i sidste årsberetning er universitetet
blevet medlem af International University
Center, Dubrovnik. Dette har medført en stigende
interesse for deltagelse i den undervisning,
der foregår på centret.
Professor, dr. polit. Niels Thygesen er fortsat
medlem af styrelsen for det europæiske universitets
institut i Firenze. Professor Thygesen er
udpeget af rektorkollegiet.
Ved festlighederne i anledning af Uppsala
Universitets 500-års jubilæum i september i år
deltog efter indbydelse rektor, prorektor, universitetsdirektøren
og kancellist Elsebeth Lassen.