XI. Universitetets institutter, museer m. v.
A. Universitetets institutter
Det teologiske fakultet
1. Institut for bibelsk eksegese
Stab:
5 professorer, 4 lektorer, 3 stipendiater, 3 undervisningsassistenter,
1 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Ved samarbejde mellem professor, dr.phil. ettheol.
E. Hammershaimb, Institut for semitisk Filologi,
Aarhus Universitet, og professor Bent Noack er
projektet »De gammeltestamentlige Pseudepigrafer
i oversættelse med indledning og noter ved E.
Hammershaimb, Johannes Munck (f), Bent Noack,
Paul Seidelin« (1953-1976) afsluttet med sidste
og 8. hæfte, der indeholder registre udarbejdet
af stud. theol. Linda Munnecke og stud. theol. H.
P. Cappelørn, begge København. Udarbejdelse af
registre og trykning af hæftet er bekostet af Statens
humanistiske Forskningsråd. Værket indeholder
bidrag af følgende medlemmer af Institut for bibelsk
eksegese: Svend Holm-Nielsen, Niels Hyldahl,
Bent Noack.
Året igennem er det i 1975 påbegyndte arbejde
med en ny oversættelse fra hebraisk til dansk af de
gammeltestamentlige salmer blevet fortsat. Arbejdet
er udført af Eduard Nielsen, Svend
Holm-Nielsen og Heike Friis fra Institut for bibelsk
eksegese i samarbejde med fire kolleger fra Institut
for Gammel Testamente i Århus. Arbejdet udføres
for Det danske Bibelselskab og ventes klar til trykning
i januar 1977.
Lektor, cand. theol. John Stranges afhandling
om Caphtor/Keftiu (forsøg på identifikation af geografiske
betegnelser i nærorientalske kilder) ventes
afsluttet i 1977.
Publikationer:
Byskov, Martha, 1976: Simul lustus et Pecator,
Studia Theologica 30: 75-87.
- 1976: 'hbh wbrjt. Nogle overvejelser over forudsætningen
for Luthers forståelse af dåben og
fides infantium. Tilegnet Ella Bring, f. Herner
den 7. juli 1976. Fotomekanisk privattryk, pp.
1-32.
- 1976: Teologiens nødvendighed - og den »nødvendige
teologi«, Præsteforeningens Blad 34:
541-549.
- 1976: Fides Christi et fides historica. Præsteforeningens
Blad 48: 769-772.
- Tekstvejledninger til hveranden af kirkeårets
helligdage fra medio november 1976.
Fatum, Lone, 1976: Paulus og den socialpolitiske
konsekvens. Dansk teologisk Tidsskrift 2:
106-33.
- 1976: Hvordan tager vi dåben alvorligt? Præsteforeningens
Blad 28: 445-51.
Holm-Nielsen, Svend, 1976: Die Sozialkritik der
Propheten, i Denkender Glaube, Festskrift til
Carl Heinz Ratschow, 1976, pp. 7-23.
- 1976: The Bookof Ecclesiastes and the Interpretation
of it in Jewish and Christian Theology,
Annual of the Swedish Theological Institute, vol.
X: 38-96.
- 1976: Videnskab og folkeoplysning, i Humanitet
og eksistens, festskrift tilegnet Børge Diderichsen,
1976, pp. 141-151.
Lemche, Niels Peter, 1976: The Manumission of
Slaves - the Fallow Year - the Sabbatical Year -
thejobel Year«, Vetus Testamentum 26: 38-59.
Nielsen, Eduard, 1976: Det gamle Testamentes
plads i gudstjenesten, foredrag på Viborg
Institutter 91
stiftskonvents årsmøde 24.8.1976, offentliggjort
i Præsteforeningens Blad 39: 621-29.
Noack, Bent, 1976; Oldkirkens homilier. Om
Henning J. Lehmanns disputats: »Per Piscatores
« i Dansk Teologisk Tidsskrift, 38. års., 1975,
s. 281-96.
- 1976: »Jeg vil dog ej på verden bygge« i Hymnologiske
Meddelelser, 5. årg., nr. 1: 25-27.
- 1976: Jesusskikkelsen i Tage Skou-Hansens
»Tolvtemanden« i Humanitet og Eksistens - artikelsamlingen
tilegnet Børge Diderichsen, s.
213-24.
Salomonsen, Børge, 1976: Sanhedrin — Makkot
(i Tosefta)-Rabbinische Texte IV/2, udg. af K.
H. Rengstorff, oversættelse og kommentar,
Stuttgart. 347 s.
Tidsskrifter:
Professor Eduard Nielsen har 17.-19. juni 1976
deltaget i The Editorial Board for fagtidsskriftet
Vetus Testamentum i Cambridge.
Prisopgave:
Kandidatstipendiat, cand. theol. Søren Agersnap
har i 1976 modtaget Aarhus Universitets guldmedalje
for besvarelsen af prisopgave for 1975 i teologi
A: Der ønskes en eksegetisk undersøgelse af
1. Korinterbrev kap. 13 med udførlig behandling
af de litterære og teologiske problemer, som kapitlets
egenart rejser.
Bent Noack.
2. Institut for kirkehistorie
Stab:
3 professorer, 4 lektorer, 1 kandidatstipendiat, 1
T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Leif Gråne er formand for forberedelseskomitéen
for den 5. internationale Lutherforskerkongres
(Lund, Aug. 1977) og har desuden varetaget planlægningsarbejdet.
Leif Gråne skal endvidere på
førnævnte kongres lede et seminar om »Luther og
Latomus«.
Der er foretaget en undersøgelse af den teologiske
kontrovers mellem Martin Luther og Johann Agricola
(den antinomistiske strid 1537-40), herunder
undersøgelser af stridens forudsætninger med
særligt henblik på den unge Agricolas forfatterskab.
Desuden foretages en undersøgelse af den
skandinaviske Lutherforskning siden 1966 med
henblik på udarbejdelse af oversigtsartikel til internationalt
tidsskrift (Lutherjahrbuch). (Steffen
Kjeldgaard-Pedersen).
Forberedelse af facsimileudgave af Hans Tausens
Salmebog (Niels Knud Andersen).
Fortsatte arbejder med publikation af middelalderlige
kalkmalerier i Skånes, Hallands og Blekinges
kirker (Knud Banning).
Kildekritiske studier over Lactantius'./> mortibus
persecutorum, og Eusebs Historia ecclesiastica, hb.
VIII-1X (Torben Christensen).
Arkivstudier ved universitetet i Innsbruck,
Brenner-Archiv ved Institut for germansk filologi i
juli, studier i oktober i Wien (Jørgen 1. Jensen).
Musikalsk tænkning og kristendom hos Augustin
(afsluttes formentlig 1977). Fortsatte studier
over forholdet mellem Ferdinand Ebner og Josef
Matthias Hauer (foreløbige resultater fremlagt
mundtligt for en tværfaglig kreds august 1976)
(Jørgen 1. Jensen).
Monografi over Peder Palladius (1537-1560). 1
første del undersøges hans arbejde som chef for
Roskilde stift, forholdet til kongemagten og til gejstligheden.
Senere behandles hans teologiske
standpunkt. Udarbejdelse af en artikel om Danmarks
kirkehistorie, 30 s. til Theologische Realenzyklopådie
(til nov. 1977) (Martin Schwarz
Lausten).
Den kristne tænkning i middelalderen, spec. den
franciskanske augustinisme, samt den monastiske
æra. Søren Kierkegaard på baggrund af traditionen
(Jørgen Pedersen).
(Jørgen Pedersen).
Indsamling og bearbejdelse af materiale vedr.
det teologiske fakultets historie til Universitetshistorien
(Niels Knud Andersen, Knud Banning,
Leif Gråne, Martin Schwarz Lausten).
Knud Banning dr. h.c. i Uppsala, 4 juni 1976.
Publikationer:
Banning, Knud, 1976: Det kateketiske Selskab i
København 1738-1745. Kirkehistoriske Samlinger,
p. 107-121.
- 1976: Om Ludvig Holberg og religionen. Humanitet
og Eksistens, p. 225-232.
Christensen, Torben Se Sven Goransson: Kyrkohistoria
3. Från våstens religion till vårldsreligion:
s. 1-36 (Rusland), s. 31 1-774 (Tyskland 1919 ff,
England, Skotland, Irland, Nordamerika, Latinamerika,
Den kristne verdensunion, Den økumeniske
bevægelse. Asien, Afrika, Oceanien).
- 1976: Harald Westergaard og John Malcolm
Ludlow. Optakten til den kristelig-sociale bevægelse
i Danmark. Kirkehistoriske Samlinger, S.
292-326.
92 Universitetets årbog 1975-76
Gråne, Leif, 1975: Modus loquendi theologicus.
Luthers Kamp um die Erneuerung der Theologie
(1515-1518). Acta Theologica Danica, Vol.
XII, E. J. Brill, Leiden.
- 1976: Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter.
Oversat og med indledning og noter ved Leif
Gråne.
- 1976: Martin Luthers store katekismus. Oversat
og med indledning og noter ved Leif Gråne.
- 1976: Den hegelske rus. Den kristligt-humane
kultursynteses sammenbrud i dansk teologi. Fønix,
1. årg. nr. 1, s. 52-76.
- 1976: Omkring Peter Christian Kierkegaards
teologiske disputats. Kirkehistoriske Samlinger,
s. 122-149.
Jensen, Jørgen L, 1976: leologiske aspekter i
Northrop Fryes litteraturkritik, duplikat, Kirkehistorisk
Institut, 24 s.
- 1976: Forkyndelse som befrielse fra kirkehistorien.
En studie i P. G. Lindhardts prædiken-
kunst i samlingen »Det evige liv«. Kirkehistoriske
Samlinger, s. 253-274.
Lausten, Martin Schwarz, 1976: Zu Georg Rorers
Aufenthalt in Danemark. Zeitschrift f. bayerische
Kirchengeschichte. Jg. 45.
- 1976: Vilh. Beck og N. L. Feilberg. Kirkehistoriske
Samlinger, s. 182-189.
Pedersen, Jørgen, 1976: Et møde med perspektiver
eller perspektiver i et møde. Martensen hos
Baader Miinchen 1835. Kirkehistoriske Samlinger,
s. 150-81.
- 1976: Anm. af Giovanni lammarone, Attualitå e
inattualitå di S. Agostino. Theologisk Tidsskrift.
- 1976: Anm. af Gosta Wrede, Unio mystica. Probleme
der Erfahrung bei Johannes Tauler,
Stockholm 1974. Lumen.
Instituttet udgiver følgende
tidsskrifter:
Kirkehistoriske Samlinger 1976. Denne udgave er
tilegnet professor Niels Knud Andersen i anledning
af hans 60-års dag. (I redaktionen: Leif Gråne,
Martin Schwarz Lausten).
Fønix, et nyt teologisk tidsskrift, 1. nr. udkom i
1976. (I redaktionen: Leif Gråne, Jørgen I. Jensen).
Den iconographiske post, 1-4, 1976. (I redaktionen:
Knud Banning).
Hymnologiske Meddelelser, 1-4, 1976 (I redaktionen:
Niels Knud Andersen).
1 serien Kirkehistoriske Studier er udkommet:
Dansk Salmeregistrant indtil 1700 ved Anders
Malling.
Niels Knud Andersen.
3. Institut for systematisk teologi
Stab:
4 professorer, 2 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 4
undervisningsassistenter, 3 T.A.P.
Forskningsvirksomhed:
Fortsættelse af moralfilosofisk undersøgelse af etiske
grundbegreber og deres vigtigste logiske relationer
især på grundlag af Kants og von Wrights
etik (jfr. Årbog 1974-75, s. 133). (Urban Foreli).
Fortsættelse af udarbejdelsen af en generel hermeneutik,
en fremstilling af den kristelige etik, en
undersøgelse af dåbens teologi og forberedelse af
den systematisk-kritiske del af et værk om Kierkegaards
forhold til Hegel (jfr. Årbog 1974-75, s.
134) (Niels Thulstrup). Fortsættelse af undersøgelse
af nihilismen hos Nietzsche, anskuet ud fra
et sprogfilosofisk perspektiv, (jfr. Årbog 1974-75,
s. 133) (Inge Houmann). Fortsættelse af arbejder
med forholdet mellem økologi, vækstideologi og
teologien og påbegyndelse af en undersøgelse af
det ondes problem (Ole Jensen). Inden for rammerne
af relationen mellem natur og teologi ligger
også en undersøgelse af Theodor Jørgensen
af Schleiermachers bestemmelse af forholdet mellem
menneske og natur. Schleiermacher udvikler
et naturbegreb, der på den ene side understreger
sammenhængen mellem menneskets virke og naturen
og på den anden side stedse fastholder naturens
egenværdi i forhold til mennesket. Endvidere
har Theodor Jørgensen påbegyndt undersøgelser
omkring narrativ kristologi: stadigt mere
interesserer teologi, filosofi og historievidenskab
sig for fortællingen som formidling. Med henblik
på Jesu historie bør det gennemtænkes, hvilken
substantiel begrundelse kristologien giver for, at
netop denne historie ved sin overlevering skabte
en bestemt litterær genre, den forkyndende fortælling
(evangelierne). Det undersøges, på hvilken
måde fortællingen varetager og værner om kristologiens
centrale anliggende og hvilken betydning
dette har for forholdet mellem kristologi og forkyndelse.
Endelig har Theodor Jørgensen påbegyndt
en sammeligning af Schleiermachers og
Karl Rahners kristologi. Schleiermachers kristologi
betød en milepæl i nyere protestantisk teologi,
hvilket imidlertid ikke fritog den for kritik, især
fra den dialektiske teologis side. I nutidig teologi
synes den katolske teolog Karl Rahner at gøre sig
til repræsentant for kristologiske synspunkter, der
bedst modsvarer Schleiermachers, og det undersøges.
hvorfor netop katolsk teologi kan videreføre
en Schleiermachers intention. Som bidrag til
økumenisk teologisk forskning beskæftiger Peder
Højen sig med en undersøgelse af forholdet melInstitutter
93
lem skrift, tradition og kirke hos N. F. S. Grundtvig
og J. H. Newman. I bestemmelsen af relationen
mellem Bibel, den mundtlige tradition og
det kirkelige læreembede var lutheraneren
Grundtvig og den oprindelige anglikaner, men
senere romerske katolik Newman på væsentlige
punkter enige, selv om der naturligvis også bestod
signifikante forskelle. Den økumeniske rækkevidde
af deres principielle enighed undersøges.
Ligeledes arbejder Peder Højen med problemet
omkring forholdet mellem konsensus og sandhed.
De forskellige kirkers og konfessioners bestræbelser
for at opnå dogmatisk enighed og kirkelig enhed
er først og sidst en fælles søgen efter sandheden.
Det undersøges, hvorledes denne kan udtrykkes
og konkretiseres, og i hvilket forhold en
opnået enighed på et givet punkt (en konsensus)
står til denne nærmere definerede sandhed. I
snæver forbindelse hermed står Peder Højens
undersøgelse af økumenisk metodologi (jfr. Årbog
1974-75, s. 133). Over dette emne er en udgivelse
for tiden under forberedelse. Endelig er Peder
Højens studie over »Tro og dåb. Exegetiske
og systematiske overvejelser« (jfr. Årbog 1974-75,
s. 133) afsluttet og i trykken. På det praktisk-teologiske
område fortsætter Mogens Lindhardt sin
undersøgelse af grundliggende forståelsesformer
og forståelsesdannende elementer i nyere dansk
prædiken (jfr. Årbog 1974—75, s. 134).
R edaktionsvirksomhed:
Bent Hahn er medredaktør af det nye teologiske
tidsskrift »Fønix«, Theodor Jørgensen er medudgiver
af »Kerygma und Dogma. Zeitschrift fiir
theologische Forschung und kirchliche Lehre«
(Gottingen), og Peder Højen er permanent medarbejder
ved og medredaktør af »Lutherische
Monatshefte« (Hamburg).
Publikationer:
Forell, Urban, 1976; Religion och månskliga
grundattityder. - Insikt och handling 12: 57-84,
Lund.
Hahn, Bent, 1976: Kritik af det teologiske studiums
metodologi. - Teologisk Fællesafd., 51 s.
København.
- 1976: Om Gustav Mahlers femte Kindertotenlied.
Et eksempel på forholdet mellem tekst og
musik. - Humanitet og eksistens - en artikelsamling
tilegnet Børge Diderichsen (red. Bent
Hahn, Knud Hansen, Sv. Holm-Nielsen):
201-212, København.
Højen, Peder, 1976: Hoffnung trotz Stagnation.
Der theologische Ertrag der Lehrgespråche von
Sigtuna. - Lutherische Monatshefte 15:
555—557, Hamburg.
- 1976: Ubereinstimmung im Glauben. Der Konsens
der Kirche und die Wirklichkeit der
Wahrheit. - - Lutherische Monatshefte 15:
617-621.
Jensen, Ole, 1976: Historisk-poetisk materialisme.
Et bidrag til kritik af Ernst Blochs naturforståelse.
- Kritik 39: 52-67, København.
- 1976: 1 vækstens vold. Økologi og religion. -
164 s. København.
- 1976: Die Natur als Zweck an sich. Grenzen der
existentialen Interpretation bei R. Bultmann. -
Lutherische Monatshefte 15: 608-610, Hamburg.
- 1976: Omkring udformningen af en teologisk
ideologikritik af teologien. - Fønix 1: 3-23, København.
- 1976: Toward a New Theology of Nature. -
Bangalore Theological Forum VI 1:37-51, Bangalore
(India).
- & J. Glebe-Møller, 1976: Natur og kommunikation.
- Futuriblerne 4: 13-16
Jørgensen, Theodor, 1976: Evangelium og konkret
etik. Nogle bemærkninger til den lutherske
to-regimentlære. - Roskilde Stiftsblad 27: 9-12,
19-22, 40-13.
- 1976: Kristologi og religiøs livstydning. - Dansk
Kirkeliv 53: 60-79, Aarhus.
- 1976: Predigtmeditation iiber Fil. 4, 10-20. -
Evangelische Predigtmeditationen II: 268-272,
Berlin.
Lindhardt, Mogens, 1976: Eksempler på nutidig
dansk prædiken. - Religion '76: 40-53, København.
Gæster:
Dr. Claus von Bormann, Tyskland; Shane Ede,
Canada; Donald Fox, USA; mag. art. Wilfried
Greve, Tyskland; Toyofumi Kato, Japan; Dr.
Kalle Sorainen, Finland; Dr. Karol Toeplitz, Polen;
Julia Watkin, England (alle Søren Kierkegaard-
Biblioteket). Skoleinspektør Johannes
Nielsen (Afd. for økumenisk teologi).
Rejser:
Niels Thulstrup har holdt gæsteforelæsning ved
universitetet i Cambridge, England. Theodor Jørgensen
gæsteforelæste ved Luther-Akademie i
Torgau, DDR, og Peder Højen holdt en af hovedforelæsningerne
ved III. Europåischer Theologenkongress
i Wien. peder Højen
4. Teologisk fællesafdeling
Den 1. oktober 1975 oprettedes Den teologiske
fællesafdeling, som ikke fremstår som selvstæn94
Universitetets årbog 1975-76
digt institut, men er tilknyttet samtlige institutter i
huset.
Samme dato oprettede man Det fælles biblioteksudvalg.
Som bestyrer for førstnævnte og som formand
for sidstnævnte fungerer seniorstipendiat Niels
Peter Lemche.
Øvrigt personale tilknyttet Den teologiske fællesafdeling:
1 bibliotekar og 5 T.A.P.-assistenter.
Niels Peter Lemche.
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Retsvidenskab
Retsvidenskab er i eminent grad nationalt begrænset.
Gældende dansk ret findes næsten undtagelsesfrit
kun fremstillet i dansk juridisk litteratur.
Den litterære produktion, der præsteres som led
i universitetsjuristernes forskningforpligtelser,
udgør en helt central del af fremstillngen af gældende
dansk ret. Det krav, der stilles til juridisk
forskning ved universiteterne, at der vedligeholdes
en sammenhængende og nogenlunde systematisk
fremstilling af væsentlige dele af gældende dansk
ret, opfyldes især ved produktion af lærebøger.
monografier og andre afhandlinger, eller redegørelser
over specielle emner samt stillingtagen til
aktuelle juridiske tvivlsspørgsmål.
Lærebøger er efter en lang tradition i dansk jura
omfattende systematiske fremstillinger af juridiske
discipliner. Monografier og andre enkeltafhandlinger
giver en dybtgående behandling af udvalgte
emner eller komplekser af emner, ikke sjældent
som tværdisciplinære undersøgelser. Redegørelser
for en retlig problemkreds er typisk brede oversigtsarbejder,
mens stillingtagen til aktuelle juridiske
tvivlsspørgsmål implicerer kritiske forsøg på at
afstikke nye veje.
Interieur fra De retsvidenskabelige institutters bibliotek.
Institutter 95
Indholdsmæssigt vil den gængse juridiske forskning
enten give en fremstilling af gældende ret
eller opstille betragtninger over juridiske begreber,
over den retshistoriske udvikling eller over
retspolitiske løsninger.
Ligesom fremstillinger af gældende ret også
præsteres af andre end universitetslærere, således
opfylder de juridiske universitetslærere deres
forskningsforpligtelser også på anden måde. Af
universitetslærernes øvrige produktion kan nævnes
andet undervisningsmateriale end lærebøger
(kompendier, materialesamlinger, oversigter, opgaver
etc.), anmeldelser af andre forskeres arbejder
og bedømmelser ved tildeling af akademiske
grader og stillingsbesættelser. En særlig gruppe
udgøres endelig af responsa, betænkninger, lovkommentarer
og enkeltafgørelser.
1. Institut for forvaltningslære
Stab:
I lektor, 1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat og 1
TAP.
Lokaler:
Instituttet er flyttet til nye lokaler i Studiegården,
Studiestræde 6.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet driver forskning inden for den videnskabelige
disciplin, forvaltningslære, der beskæftiger
sig med den offentlige forvaltnings opbygning
og funktionsmåde.
Instituttets medarbejdere har i deres forskningsarbejder
lagt hovedvægten på en beskrivelse,
analyse og vurdering af de senere års administrationsreformer,
herunder kommunalreformen,
byrde- og opgavefordelingsreformen, styringsreformen,
og reformen af statsadministrationen. Der
er for tiden to undersøgelser igang på instituttet
inden for denne brede emnekreds.
Det metodologiske udgangspunkt for de igangværende
projekter er opfattelsen af den offentlige
forvaltning som et organisatorisk system, dvs. som
et antal elementer, hvorimellem der består visse
sammenhænge. De stabile sider af dette system
siges at udgøre strukturen. De reformer af den
offentlige forvaltning, som er blevet gennemført i
de senere år, angår netop disse mere stabile sider af
forvaltningens virksomhed, hvorfor administrationsreformerne
kan beskrives som strukturændringer
i den offentlige forvaltning.
På det analytiske plan tilstræbes gennem empiriske
undersøgelser at formulere og efterprøve hypoteser
om virkningerne af sådanne strukturændringer,
henholdsvis for udførelsen af de grundlæggende
processer i den offentlige forvaltning
(beslutnings-, målsætnings- og kommunikationsprocesser)
og for varetagelsen af ledelsesfunktionerne
(styring, tilpasning og udvikling).
De strukturændringer, som administrationsreformen
har medført, har til en vis grad gjort det
muligt for det administrative system at varetage
disse funktioner. Men det er den tilgrundliggende
antagelse for instituttets undersøgelser, at dette
reformkompleks ikke har medført den radikale
ændring af forvaltningens struktur, som er nødvendig
for opnåelse af den fornødne ligevægt i
forvaltningssystemet - in casu: at forvaltningens
evne til indre såvel som ydre selvorganisering
endnu langt fra er optimal.
Carsten Henrichsen.
2. Det retsvidenskabelige institut A,
Studiestræde 6
(tidligere: Set. Pedersstræde 19)
Stab:
4 professorer, 4 lektorer, 1 seniorstipendiat, 3
kandidatstipendiater, 1 videnskabelig assistent
(deltid), 8 eksterne lektorer, 26 manuduktører, 7
teknisk-administrative medarbejdere ( = 5/1 stillinger).
Lokaler:
Instituttet flyttede den 1. april 1976 til nyistandsatte
lokaler i Studiegården, Studiestræde 6, 1455
København K.
Forskningsvirksomhed:
Forvaltnings- og miljøret:
Forberedelse af en ny samlet fremstilling af forvaltningsretten
og af en fornyet almindelig del af miljøret
(Bent Christensen).
Studier med henblik på en kortfattet fremstilling
af privates kompensationsbeføjelser overfor den
offentlige forvaltning. Sideløbende hermed forberedelse
af en større afhandling om det offentliges
reguleringsansvar. Under udarbejdelse er en tidsskriftartikel
om det offentliges erstatningsansvar
for mangelfuldt tilsyn med privatpersoners forhold
(Henning Skovgaard).
Procesret:
Studier indenfor retsplejen, især strafferetsplejen.
96 Universitetets årbog 1975-76
Arbejdets formål er dels af analytisk og dels af
pædagogisk karakter (Hans Gammeltoft-Hansen).
Undersøgelse af en række civilprocessuelle problemer
(Peter Møgelvang-Hansen).
Formueret:
En almindelig gennemgang af obligationsretten
med henblik på udgivelse af en forbedret, udvidet
2. udgave af den foreløbige lærebog i emnet
(Bernhard Gomard).
Ophavs-, EDB- og konkurrenceret:
Sammen med kulturministeriet arbejdes med problemer
vedrørende ophavsrettens tilpasning til
den moderne teknologi.
Ledelse af et forskningsrådsfinancieret projekt
om EDB-systematisering af juridisk informationsmateriale.
Sammen med professor Schricker,
Max-Planck-Instituttet i Miinchen og EF-komissionen
arbejdes med en harmonisering af den europæiske
konkurrenceret (Mogens Koktvedgaard).
Forbrugerbeskyttelse og forbrugerpolitik:
Undersøgelse med henblik på udgivelse af et
mindre, alment tilgængeligt værk af lærebogskarakter
om forbrugerbeskyttelse i juridisk belysning.
Fortsat arbejdet med en større afhandling
om forbrugerbeskyttelse. Igangsættelse af konkrete
projekter om fortrydelse ved almindelige butikskøb
og om forbrugerindflydelse på lovgivningen
(Børge Dahl).
Undersøgelse af forbrugeres retlige og faktiske
muligheder for at fastholde eller opnå en retsposition,
som følger af allerede gennemført eller planlagt
forbrugerbeskyttelseslovgivning (Peter Møgelvang-
Hansen).
Retslære:
Undersøgelse af retslærens grundproblemer med
henblik på en ny lærebog til afløsning af den nuværende.
Empiriske undersøgelser af juridisk metode som
et retssociologisk grundforskningsprojekt i samarbejde
med kandidatstipendiat, cand. jur. Peter
Blume og docent, fil. dr. Ulla Bondesson, Lunds
Universitet (Preben Stuer Lauridsen).
En undersøgelse af teorier, retsregler og retspraksis
vedrørende forsøg. Materialet omfatter såvel
dansk som fremmed ret. Den almindelige retslæres
og kriminalrettens synspunkter og metoder
søges forenet til en integreret model, ud fra hvilken
beskrivelse og forklaring gennemføres (Jack
Kornbeck).
Retshistorie og romerret:
Dansk retsvidenskabs historie som bidrag til den
planlagte universitetshistorie. En juridisk undersøgelse
af retsopgøret af besættelsen.
Med henblik på udarbejdelsen af en ny fremstilling
af romerretten og i forbindelse med gennemførelsen
af undervisning i faget foretages en række
romerretlige studier (Ditlev Tamm).
En undersøgelse af kvinders myndigheds- og
erhvervsretlige stilling på baggrund af den almindelige
myndigheds- og næringsretlige udvikling er
bragt til en foreløbig afslutning (indleveret til bedømmelse
som disputats). Arbejdet omfatter i øvrigt
analyser og begrebsudvikling indenfor historisk
konkurrence- og monopolret.
En specialundersøgelse af kvinders arbejdsretlige
stilling under industrialismens første fase ca.
1850-1914 er under udarbejdelse (Inger Diibeck).
En fremstilling af dansk retsvidenskabs og af
dansk enkeltlovgivnings historie på civil- og procesrettens
område omkring det 19. århundrede
som bidrag til værket » Handbuch der Quellen und
Literatur der neueren europåischen Privatrechtsgeschichte
« i serien »Veroffentlichungen des
Max-Planck-Instituts fiir europåischen Rechtsgeschichte
« er under udarbejdelse (Ditlev Tamm og
Inger Diibeck).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Immateriellt Råttsskydd (NIR) (Mogens
Koktvedgaard).
Ugeskrift for Retsvæsen, litterær afdeling (Mogens
Koktvedgaard).
Publikationer:
Christensen, Bent, 1976: Miljøværn og privat
ejendom, TfR 1-60.
- 1976: Domstolskontrol med forvaltningen, UfR
109-118.
- 1976: Forvaltningsapparatet, 1-78.
Dahl, Børge: Droit Privé, Danemark, Années 1973
et 1974. Annuaire de législation Fran^aise et
Étrangére, tome XXIII, 1974: 240-248.
- 1976: Comments to Second Draft Directive
Concerning the Approximation of the Laws of
Member States Relating to Product Liability.
The Consumers' Consultative Committee of the
EEC-Commission 1-40 (Expert).
- 1976: Harmoniserede regler om produktansvar
skal beskytte forbrugerne i EF-landene,
»europa« nr. 3: 22-23.
- 1976: Hvem har ansvaret for farlige varer?
Tænk nr. 4: 8-12.
Institutter 97
- 1976: Den økonomiske og samfundsmæssige betydning
af forbrugerkredit. Tænk nr. 8: 6-9.
Diibeck, Inger, 1976: Recension af Ditlev Tamm
og Jens Ulf Jørgensen: Dansk retshistorie i hovedpunkter
I og II, TfR 408-15.
- 1976: Recension af Anders Bjørn, Niels Engberg
m. fl.: Ugift eller lykkelig. Kvinden i 15-1600-tallet.
Historisk Tidsskrift 167-171.
Gammeltoft-Hansen, Hans, 1976: Varetægtsfængsling.
Instituttets skriftserie nr. 21, (disputats)
1-513.
- 1976: Die Untersuchungshaft in Danemark und
Norwegen, Zeitschrift fiir die gesamte Strafrechtswissenschaft
88: 516-556.
- 1976: Berufsverbot, Juristen 8c Økonomen, F:
154-173.
Gomard, Bernhard, 1976: Studier i den danske
Straffeproces. Instituttets skriftserie nr. 22:
1-574.
- 1976: Aktieselskabers årsregnskab og lovgivning,
i: Nordisk Fjers festskrift 53 s.
- 1976: Nye regler i fogedretten (Udlæg m. v.),
UfR B, 325-348.
- 1976: Medbestemmelse, i: Festskrift til Knut
Rohde, Stockholm (ca. 30 sider).
- 1976: Das dånische Gesetz iiber Aktiengesellschaften,
Frankfurt a. M. 1-75.
- 1976: Betænkning om retternes kompetence og
arbejdsform i borgerlige sager nr. 773/1976
(formand).
Koktvedgaard, Mogens, 1976: Ophavsrettens
funktion, NIR 111-116.
- 1976: Retsbeskyttelse mod efterligning. Teknologisk
Instituts Skriftserie 54-61.
- 1976: Justitsministeriets betænkning nr.
767/1976 om offentlige registre (medarbejder).
- 1976: Nordisk datalovgivning og social- og
sundhedssektoren, i Nordisk Medicin.
Tamm, Ditlev, 1976: Fra »Lovkyndighed« til
»Retsvidenskab«. Studier over betydningen af
fremmed ret for Anders Sandøe Ørsteds privatretlige
forfatterskab. Instituttets skriftserie nr.
23 (disputats): 1-522.
Speciale- eller afløsningsopgaver:
Ahlmark, Niels: Droit moral (januar 1976).
Blomqvist, Jørgen: Musikforlagsaftaler (marts
1976).
Flygare,Tove: Markedsføringslovens § 2 stk. 4
(august 1976.)
Ginnerup-Nielsen, Mogens: En lovgivningsundersøgelse
(dansk lovgivning i det 19. årh.) (februar
1976).
Hvelplund, Hanne: Grammofonpladeudlån fra
biblioteker (januar 1976).
7 Årbog 1975-76
Jacobi, Arendse: Mærke-og varelighed i nyere retspraksis
(marts 1976).
Kjældgaard, lørgen: Markedføringslovens § 4 (december
1976).
Levring, Knud E.: Medvirkenproblemet ved patentkrænkelser
(august 1976).
Mikkelsen, Jes Anker: Katalogreglen i ophavslovens
§ 49 (juni 1976).
Møller, Jette Rosenstand: Markedsføringslovens §
1 (januar 1976).
Schmidt, Birgitte: Markedføringslovens § 8 (marts
1976).
Strunch, John: Højesteret 1675 (december 1976).
Sørensen, Jacob: Bekæmpelsen af patentrettens
markedsopdelende effekt i EF (august 1976).
Toftegaard, Anne Marie: EF-udkastet til konvention
om europæisk varemærkeret (august
1976).
I uxen, Niels: Grammofonkontrakter (juni 1976).
Gæster:
Endre Tanka, Doctor of political and legal science,
Budapest, Ungarn (2 mdr.).
Rejser:
Bernhard Gomard: Studieophold i Freiburg in Br.
(hvor han er honorarprofessor) (4 uger).
Hans Gammelfoft-Hansen: Studieophold ved
Max-Planck-Institut fiir auslåndisches und internationales
Strafrecht, Freiburg i Br. (maj
1976).
Mogens Koktvedgaard: Gæsteforelæsninger ved
Stockholms Universitet (november 1976).
Børge Dahl: Deltaget i det af Nordisk Embedsmandskomité
for Konsumentspørgsmål arrangerede
seminar om ulykker i hjem og fritid, Oslo,
marts 1976, og i det af samme komité arrangerede
seminar om samfundsvidenskabelig forbrugerforskning
i Norden, Helsingfors, oktober
1976.
Inger Diibeck: Deltagelse i Nordisk Forskerkursus
i Socialret, Spåtind, Norge (august 1976).
Ditlev Tamm: Deltagelse i et af Historische Kommission
zu Berlin foranstaltet symposium over
temaet Humanismus und Naturrecht (juni
1976).
Henning Skovgaard: Studieophold ved
Max Planck-Institut fiir auslåndisches dffentliches
Recht und Volkerrecht i Heidelberg (3
mdr.).
Inger Diibeck.
98 Universitetets årbog 1975-76
3. Det retsvidenskabelige institut B,
Studiestræde 6
(tidligere: Studiestræde 10)
Stab:
2 professorer, 1 lektor, 1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat,
1 extern lektor, 12 manuduktører, 2
T.A.P.'er, 1 adm. af emnearbejdet.
I årets løb er 1 kandidatstipendiat, 1 seniorstipendiat
og 1 lektor fratrådt.
Igennem hele universitetsåret har Ole Espersen
haft delvis tjenestefrihed på grund af folketingsarbejde.
Ole Krarup har i efterårssemestret 1976
haft undervisningsfritagelse. Desuden har han
haft delvis tjenestefrihed på grund af sin medvirken
i Christiania-retssagerne.
Lokaler:
I februar blev instituttet sammen med de to andre
retsvidenskabelige institutter flyttet til Studiegården,
Studiestræde 6.
Forskningsvirksomhed:
1) Flere af instituttets medarbejdere har i årets løb
viderebearbejdet de problemer omkring marxistisk
retsteori som er omtalt i tidligere årbøger. I
årets løb er der taget et nyt og betydningsfuldt
skridt i retning af at intensivere disse studier gennem
udgivelsen af tidsskriftet RETFÆRD, hvoraf
de to første hæfter udkom i efteråret 1976.
2) Arbejdsmarkedsret (Henrik Bang): Studier af
statsfunktioner og retsregulering indenfor arbejdsformidling,
arbejdsløshedsforsikring, beskæftigelsesforanstaltninger
og lignende kriseregulering,
kvalifikation af arbejdskraft m. v.
3) Offentlighedsprincippet i forvaltningen (Lars
Busck): Undersøgelsen angår regler om offentlighedens
adgang til materiale som danner grundlag
for forvaltningens afgørelser. Reglerne ses som et
led i forvaltningsprocessen og underlagt de formål,
som i almindelighed sættes for denne virksomhed
med udgangspunkt i nøgleord som demokrati,
retssikkerhed og »effektivitet«. En central
problemstilling er forholdet mellem den traditionelle
opfattelse af offentlighed som retssikkerhedsgaranti
og på den anden side offentlighed som
led i forskellige former for medbestemmelse i forvaltningen.
De gældende regler søges bl. a. forklaret
i et historisk perspektiv.
Som et led i undersøgelserne af samspillet mellem
den politiske og den administrative beslutningsproces
er foretaget et studie af folketingets
stående udvalg (under udgivelse som selvstændig
publikation).
4) Appelsystemet i dansk civil- og straffeproces
(Peter Blume): Udover litteraturstudier er der foretaget
en række empiriske undersøgelser af trykt
retspraksis. Disse angår antallet af medvirkende
dommere i appelinstanserne (UfR 1970-75), varigheden
af appelbehandlingen (UfR 1970-75) og
især omgørelsesfrekvens sammenholdt med f remkomsten
af nyt processtof, nova (UfR 1950-75).
Den sidste undersøgelse er ikke bearbejdet endnu.
Det er intentionen med afhandlingen at opfylde
primært 3 mål. For det første at give en beskrivelse
af de gældende retsregler og retspraksis. For det
andet at redegøre for appelsystemets historiske
udvikling, idet der særlig her vil blive lagt vægt på
perioden fra ca. 1800. For det tredie at fremsætte
retspolitiske forslag til en reform af systemet. Dette
sidste vil være baseret på en opfattelse af, at formålet
med at have appel ikke er at give lejlighed til en
ny behandling af en sag, men derimod til at få
prøvet en doms rigtighed.
5) Udarbejdelse af lærebogsmateriale i statsforfatningsret
(Ole Espersen og Ole Krarup).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Retfærd (Henrik Bang).
Publikationer:
Bang, Henrik, 1976: Emner og synsvinkler. Køb.
- 1976: Marxistisk socialvidenskab. Socialsektoren.
Køb.
- 1976: Om socialreformens tilblivelse m. v. Materialesamling.
Køb.
- 1976: Socialpolitik og socialpolitiske hensyn -
deres betydning for den retlige regulering (Oplæg
til nordisk forskerkursus i socialret). Køb.
(stencil).
- 1976: Det sociale ankesystem. Køb. (stencil).
- 1976: Arbejdskraftens reproduktion - statsinterventionens
former 1. del. Tidsskriftet Retfærd
nr. 2. Århus.
Redaktør af tidsskriftet Retfærd.
Blume, Peter, 1976: Om nova i retsplejen, UfR. P.
185-198.
- Arbejdskraftens organisering, om eksklusivaftaler,
Retfærd 1, p. 52-76.
Busck, Lars, 1976: The Family Guidance Center in
Copenhagen, bidrag til Discutionary Justice in
Europe and America. University of Illinois
Press.
Krarup, Ole: Stævning (Chr. Eriksens Forlag) 80
sider.
- Christiania og Retten, Retfærd nr. 1, s. 152 ff.
Zahle, Henrik, 1976: Om det juridiske bevis (disputats).
Forsvaret fandt sted den 16. december
Ole Krarup.
Institutter 99
4. Det retsvidenskabelige institut C,
Studiestræde 6
(tidligere Pilestræde 58)
Stab:
5 professorer, 2 adjunkt/lektorer, 1 seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 13 eksterne lektorer,
33 manuduktører, 5 teknisk-administrative
medarbejdere (= 21/2 stillinger).
Lokaler:
Instituttet flyttede i marts 1976 til nyistandsatte
lokaler i Studiegården, Studiestræde 6, 1455 København
K.
Forskningsvirksomhed:
International ret og europaret.
Forberedelse af ny lærebog i EF-ret.
Forberedelse af projekt om det juridiske aspekt
ved eksperimenter med mennesker. (Isi Foighel).
Undersøgelse af de retsregler, der skabes i De
europæiske Fællesskaber. Arbejdet falder i to hovedafsnit,
dels en beskrivende og analyserende,
dels en formidlende og koordinerende. Den første
del kommer til udtryk i arbejdet med ajour-føringen
af Karnovs EF-samling og udarbejdelsen af en
lærebog i EF-ret, mens den anden består i for
»Dansk Selskab for Europaforskning« at arrangere
seminarer, koordinere informationer om forskningen
og redigere et meddelelsesblad. Selskabet,
hvis opgave bl. a. er at bringe forskere fra
forskellige videnskabsgrene sammen i et samarbejde,
har i 1976 arrangeret et seminar om
EF-domstolens rolle i integrationsprocessen. (Karsten
Hagel-Sørensen).
Licentiatprojekt om »Aspekter ved retten om kontrol
med virksomhedskoncentrationer i Det europæiske
økonomiske Fællesskab«. (Henrik Worning).
Proces:
Sammen med psykologer og retorikere arbejdes
med undersøgelser af den mundtlige retssagsbehandling.
Ved båndoptagelser i retssale tilvejebringes
materiale, som analyseres med henblik på
at forbedre afhøringsteknikken og fremstillingsmåden
i retssager (med forskningsrådsstøtte) (W.
E. von Eyben).
Miljøret:
Sammen med en række eksperter arbejdes på
fremstillinger af Dansk Miljøret. På grundlag af
den seneste udvikling, teknisk og lovgivningsmæssigt,
søges især frembragt fremstillinger vedrørende
udnyttelse af faste ejendomme. (W. E. von
Eyben).
Formueret:
Undersøgelser af det juridiske grundlag og de retlige
konsekvenser af det obligations- og aktieløse
samfund. (W. E. von Eyben).
Undersøgelser over erstatningsrettens funktioner,
herunder professionsansvaret, og disses forhold
til kriminalret og forsikringsret.
Lempelse af erstatningsansvaret; retspolitisk
undersøgelse i forbindelse med nordisk lovsamarbejde.
Retsforholdet mellem sælger og køber, herunder
forbrugerkøb; retspolitisk undersøgelse i forbindelse
med nordisk lovsamarbejde. (A. Vinding
Kruse).
Projekt om kompensation for personskade. Projektet
er opdelt i en retspolitisk og en retssociologisk
del. Den retspolitiske del omfatter en afhandling
(licentiatprojekt) om forholdet mellem erstatningsretten
og anden ulykkeskompensation ved
ulykker med personskade. Afhandlingen forventes
færdig i løbet af 1977. Den retssociologiske undersøgelses
hovedsigte er en måling af de individuelle
tab ved personskade i forhold til kompensation
herfor, belyst ved et bredt og tilgængeligt udsnit
af alvorligere ulykkestilfælde, omfattende personer,
der i 1974 blev indlagt med skadesdiagnose
på en række hospitaler. Ved anvendelse af spørgeskemaer
og interviews belyses ulykkeskategorier
(trafik, arbejde, hjem og andre), ulykkesårsager,
størrelsen af tabene i form af helbredelsesudgifter,
tabt arbejdsfortjeneste og invaliditet, forsørgertab
og begravelsesudgifter, og endvidere den modtagne
kompensation i form af erstatning, sociale
ydelser, lovpligtig ulykkesforsikring, ydelser i ansættelsesforhold
og private personforsikringer.
Særlig vægt lægges på erstatningsrettens selvstændige
betydning i samspillet med øvrige kompensationskilder,
forholdet mellem tab og erstatning,
proceduren ved erstatningsfastsættelsen og skadelidtes
vurdering heraf. Hvor erstatning er betalt,
opspores endvidere skadevolderen til belysning af
ansvarsforsikringens funktion, fremsættelsen af
regreskrav og forholdet mellem erstatning og andre
sanktioner. Undersøgelsen gennemføres i
samarbejde med Socialforskningsinstituttet. Dataindsamling
gennemføres i perioden januar-april
1977, og undersøgelsen forventes afsluttet i løbet
af 1978. (Bo von Eyben).
Komparativ ret, transportret og dansk
international privatret:
Deltagelse i forskningsprojekt ved 'Institut de droit
comparé' i Paris angående sammenlignende kontraktret.
100 Universitetets årbog 1975-76
Fremstillinger af dansk transportret og dansk
international privatret. (E. Siesby).
Skatteret:
Hovedvirksomheden har bestået i kommissionsarbejde
(selskabsskattekommissionen) og forberedelse
og gennemførelse af Nordisk skattevidenskabeligt
Forskningsråds og International Fiscai
Associations omfattende virksomhed. (Thøger
Nielsen).
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
Nordisk Tidsskrift for international Ret. (Isi Foighel).
Nordisk skattevidenskabeligt forskningsråds
publikationer. (Thøger Nielsen).
Modtagelse af hæderspriser:
W. E. von Eyben: Dr. jur. honoris causa ved Oslo
Universitet 2. september 1976.
Publikationer:
Eyben, W. E. von (i samarbejde med andre) 1976:
Formuerettigheder 5. udg. 1-490.
- 1976: Juridisk Ordbog 4. udg. 1-254.
- (i samarbejde med andre) Karnovs Lovsamling.
Tillæg 1975 og 1976.
- (i samarbejde med andre) EF-Karnov. Tillæg.
1973-1976.
Hagel-Sørensen, Karsten, 1976: Anmeldelse af
Ross m. fl.: Lærebog i Folkeret, UfR: 253-56.
- Kapitalbevægelser, transport, fiskale bestemmelser,
harmonisering af lovgivningerne i almindelighed,
om industrivarer og om levnedsmidler,
den økonomiske politik. Den europæiske
Investeringsbank samt almindelige og afsluttende
bestemmelser: i EF-Karnov 1973-
76-supplement.
- 1976: Lærebog i EF-Ret. Hæfte 1. 1-85.
Kruse, A. Vinding, 1976: Borgerlig Ret (som medforfatter)
22. udg.
- 1976: Erstatningsretten 3. udg. 1-551.
- 1976: Advokatansvaret 4. udg. 1-120.
Siesby, Erik, 1976: Om materiel procesledelse,
kontradiktion og påberåbelse, UfR: 165-174.
Studerendes speciale- eller
afløsningsopgaver:
Specialearbejder:
Harhoff, Frederik, og Jens Christensen: Ekspropriationsret
med henblik på samfundsskabte
værdier.
Jørgensen, Steen: Underpant i løsøre.
Krapper, Erik, og Sten Højlund Hansen: Servitutret
på grundlag af ny lovgivning.
Olsen, Niels Finn: Realkreditinstitutters pantebrevsformularer
og vedtægter.
Stassen, Margit: Ejerpantebreve.
Afløsningsopgaver:
Arnesen, Leif Frederik: Boligfællesskaber.
Johansen, Finn: Umiddelbart anvendelig EF-ret
(efterår 1976).
Keldsen, Michael: En gennemgang af tjenesteforholdsbegrebet
i funktionær- og ferieretlig belysning.
(sept. 1976).
Vilstrup, Klaus: Interlegale problemer ved sikkerhed
i fragtindtægter, (april 1976).
Rejser:
W. E. von Eyben: Forelæsning ved Oslo Universitet
(september 1976).
Ise Foighel: Symposium om den fredelige verden.
Kiels Universitet, 8.-1 1. dec. 1976.
Erik Siesby: Studieophold ved »Institut de droit
comparé« i Paris (januar og februar 1976).
Thøger Nielsen: Skattevidenskabeligt seminar i
Røros, Norge.
A. Vinding Kruse.
5. Juridisk laboratorium
Virksomheden er videreført efter retningslinier,
som er tilpasset til JL's nuværende formål: at være
håndbibliotek og læsesal for jurastuderende. Der
er adgang mandag-fredag kl. 9-17. Det løbende
biblioteksarbejde og den løbende administration
varetages i kontortiden kl. 12-17 af studentermedhjælpere
med bistand og under vejledning af
undertegnede.
Siden sidste indberetning er lokalerne i Mellembygningen
fraflyttet og JL har overtaget Magasinbygningens
1. sal med det dertil hørende kontorlokale.
Bogbestanden er i indberetningsåret ikke nævneværdigt
forøget udover det tidligere angivne
bindantal, ca. 17.600 bd., idet accessionen, ca. 400
bd., nogenlunde modsvares af en tilsvarende udskillelse,
herunder overførelse af retshistorisk litteratur
til Retsvidenskabeligt Instituts bibliotek. Det
ved flytningen fra Studiegården fremkomne vagtog
garderobeproblem er løst midlertidigt, derved at
JL's benyttere kan anvende garderoben i Magasinbygningens
stueetage og ved, at der i stueetagen
opretholdes en vagtordning. Der er søgt om videreførelse
af ordningen.
Jens Søndergaard.
Institutter 101
6. Det kriminalistiske institut
Stab:
2 professorer. Professor, dr.jur. Karl O. Christiansen
afgik ved døden den 22. maj 1976. 2 lektorer, 2
adjunkter, 2 kandidatstipendiater, 2 eksterne lektorer,
8 undervisningsassistenter, 6 fondsaflønnede
forskningsmedarbejdere, 13 forskningsmedhjælpere
samt 4 administrative medarbejdere.
Forskningsvirksomhed:
På det kriminologiske område fortsættes Karl O.
Christiansens store tvillingeundersøgelse, idet afdelingsleder
ved Sociologisk Institut, lektor Preben
Wolf er blevet tilknyttet instituttet som leder af
dette projekt efter Karl O. Christiansens død. Hovedformålet
med undersøgelsen er en sammenligning
af kriminaliteten blandt enæggede og toæggede
tvillinger med henblik på en vurdering af,
hvilken rolle arvefaktorer og miljøfaktorer spiller
for kriminalitet. I modsætning til tidligere og
mindre omfattende tvillingeundersøgelser tyder
Karl O. Christiansens undersøgelse på, at arvefaktorerne
er af underordnet betydning i sammenligning
med miljøfaktorerne.
Der foretages en undersøgelse af tyveriernes
udvikling og udbredelse i 70'erne. Fra 1970 til
1974 steg de til politiet anmeldte tyverier, men
siden er der indtruffet et fald. Bl. a. gennem en
landsomfattende offerundersøgelse undersøges
det, i hvilket omfang disse tendenser afspejler tyveriernes
faktiske udvikling i denne periode. Den
landsomfattende offerundersøgelse undersøges
i oktober 1976, indeholder også data, der kan belyse
befolkningens angst for kriminalitet og forestillinger
om kriminalitetens udvikling. I en bredere
ramme indgår disse data i et projekt vedrørende
reaktioner på kriminalitet (ved Flemming
Balvig).
Balvig har endvidere, til dels i samarbejde med
Henning Koch og Jørn Vestergaard, fortsat undersøgelser
af kriminaliteten og politiets adfærd på
Christiania. Supplerende analyseres massemediernes
behandling af og befolkningens holdning
til Christiania.
Der er iværksat en undersøgelse af politiets effektivitet
efter den nye politistruktur, der blev indført
den 1.4.1973. På denne dato ændredes politikredsenes
geografiske struktur, idet godt en snes
politikredse udenfor hovedstadsområdet blev nedlagt,
samtidig med at storstationer med døgnbetjening
blev oprettet over hele landet. Samtidig
iværksattes en række foranstaltninger til effektivisering
af politiets patruljering. Disse foranstaltninger
er sammenfattende udtryk for, at flere politibetjente
(overflyttet fra ikke-patruljerende arbejde)
skal patruljere i længere tid pr. dag. Undersøgelsen
har til formål at studere virkningen af disse
ændringer for omfanget af den registrerede kriminalitet
og af tilfælde, hvor »forholdet er ordnet
på stedet«. (Ved Henning Koch).
Der udføres fortsat en serie ekstensive og intensive
undersøgelser over sexualkriminalitet. Berl
Kutchinsky søger gennem sociologiske og psykosociale
undersøgelser og analyser at udrede årsagerne
til det meget væsentlige fald i den registrerede
sexualkriminalitet, der har fundet sted i løbet
af det seneste årti. Gitte Carstensen, Nell Rasmussen,
Annalise Kongstad og Sidsel Larsen har koncentreret
sig om voldtægt, der belyses socialpsykologisk/
sociologisk og retligt historisk. Undersøgelsen
søger blandt andet at klarlægge politiets og
domstolenes behandling af voldtægtsanmeldelser,
specielt deres behandling af offeret. Endvidere belyses
kvindens stilling under skiftende samfundsstrukturer,
idet voldtægtsforbrydelsen må
anses egnet til at afspejle dette tema. Endelig foretages
interviewundersøgelser af ofre og af holdninger
til voldtægt i almenbefolkningen.
Der udføres fortsat undersøgelser vedrørende
retssagens psykologi, socialpsykologi og sociologi,
retsbevidsthed samt afkriminalisering. Sidstnævnte
emne behandles i forbindelse med deltagelse
i en komité under Europarådet, der netop er
ved af afgive betænkning. (Ved Berl Kutchinsky).
Der udføres en undersøgelse af fængslede kvinders
helhedssituation. Undersøgelsen »Kvinder i
fængsel« udføres i statsfængslet i Horserød og
statsfængslet ved Ringe. (Ved Ida Koch).
I samarbejde med talsmændene på Vridsløselille
statsfængsel er der foretaget en undersøgelse over
de udenlandske fangers forhold. Endvidere arbejdes
på en gennemgang af undersøgelser vedrørende
effektiviteten af fængsel/behandling. Gennemgangen
omfatter undersøgelser, der er publiceret
i perioden 1960-1976. (Britta Kyvsgaard).
På det strafferetlige område har Vagn Greve
med diverse medarbejdere blandt andet iværksat
undersøgelser over trafikstrafferet, faredelikter og
hæleri. Vagn Greve har i øvrigt afsluttet diverse
studier, hvis indhold vil fremgå af litteraturoversigten.
Der arbejdes med et projekt om rettighedsfortabelse
som følge af strafbart forhold. (Lise Koch).
Den i 1973 iværksatte ændring af straffeloven,
som for så vidt angår mindre berigelsesforbrydelser
tilsigter en øget anvendelse af kriminalforsorg i
frihed samt en almindelig sænkning af strafudmålingsniveauet
studeres med det formål at belyse
denne lovændrings baggrund, gennemførelse og
virkning. Endvidere studeres sanktionsudviklingen,
især siden 1960. (Jørn Vestergaard).
Udarbejdelse af nyt lærebogsmateriale i straffe102
Universitetets årbog 1975-76
ret og udførelse af kriminalpolitiske studier med
særligt henblik på bødestraffens anvendelse i
dansk ret. Endvidere fortsatte studier over forbrydelser
og straf i det 18. og 19. århundrede samt
studier over Det retsvidenskabelige fakultets historie
navnlig i det 18. og 19. århundrede. (Knud
Waaben).
Waaben er formand for straffelovrådet og hovedredaktør
af Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.
Publikationer:
Balvig, Flemming, 1976: Kriminalitet og Christiania
- i Rasmussen, Steen Ejler, 1976: Omkring
Christiania. Gyldendals Tranebøger, København,
s. 82-92.
- 1976: De alarmerende alarmer. Tidsskrift for
Dansk Politi, nr. 2, s. 58-62.
- Henning Koch ogjørn Vestergaard, 1976: Politiets
virksomhed i Christiania-området. Kriminalistisk
Institut, København. (Stencil - 59 s.).
- Henning Koch ogjørn Vestergaard, 1976: Politiets
arbejdsindsats som kriminalitetsmålestok -
rapport om Christiania. Juristen oe Økonomen,
s. 285-300.
Carstensen, Gitte, Nell Rasmussen, Annalise
Kongstad og Sidsel Larsen, 1975: Kapitel om
voldtægt i »Kvinde kend din krop«. København,
Tiderne Skifter.
- Nell Rasmussen, Annalise Kongstad og Sidsel
Larsen, 1976: Efterord til Asta Magni Lykkjen:
Voldtægt. København. Tiderne Skifter.
- og Sidsel Larsen,1976: Voldtægt viser, at vi lever
i et samfund, som undertrykker kvinden. Synspunkt
i Aktuelt d. 21.2.
Christiansen, Karl O., 1976: The interaction of
criminal policy and the state of crime. In: C. W.
G. Jasperse, K. A. van Leeuwen-Burow & L. G.
Toornvliet (Eds.): Criminology between the rule
of law and the outlaws. Volume in honour of
William H. Nagel. Deventer, p. 51-63.
- Herman A. Witkin, A. Mednick Sarnoff, Fini
Schulsinger e. a., 1976: Criminality in XYY and
XXYmen. In: Science, 13. August, p. 547-555.
- Urbanisering, industrialisering og kriminalitet.
Kriminalitetsudviklingen i Japan siden krigen.
Nord. Tidsskrift f. Krim.vidensk. 64. årg., s.
5-22.
Greve, Vagn, 1976: Infiltration og andre utraditionelle
efterforskningsmetoder. Dansk Politi, s.
43 ff.
- Bent Unmack Larsen og Per Lindegaard, 1976:
Kommenteret straffelov. Almindelig del. Juristforbundets
forlag, København.
- Ole Ingstrup og Minna Bloch, 1976: Afsnit af
den danske strafferet. Gads forlag, København.
Koch, Henning, 1975: Om anteciperet skyld. Juristen
og Økonomen, nr. 22, s. 419-432.
- Den historiske udvikling i politiets organisation
og beføjelser. Tidsskrift for Mentalhygiejne, nr.
6-7, s. 163-171.
- 1975: Ordenspolitiets sociale kontrol. Tidsskrift
for Mentalhygiejne, nr. 6-7, s. 174-182.
Koch, Ida, 1975: Different attitudes towards forensic
psychiatry. WHO. (Stencil).
- 1975: Om myter og myters konsekvenser. En
analyse af udgangscirkulærets anvendelse i Horsensområdet.
Rebstigen nr. 9.
- 1975: Myter om orlov og misbrug. Kriminalpolitik
nr. 5-6.
- 1975: 28 år ud af mit liv. Kriminalpolitik nr. 7-8.
- 1976: Kvinder i fængsel. Kriminalpolitik nr. 2-3.
- 1976: Den kvinnelige fange: dobbeltkontrolleret.
(pseudn. M. Nielsen). Kjerringråd nr. 4, Oslo.
Koch,Lise, 1975: Om udgang og udgangsmisbrug.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, s. 211
ff.
Kutchinsky, Berl, 1976: Some contributions to the
report of the committee, prepared for the meeting
in Strasbourg, March. European Committee
on Crime Problems, Sub-Committee No.
XIX (Decriminalisation), Council of Europe, 26
s.
- 1976: Deviance and criminality: The case of voyeur
in a peeper's paradise. Diseases of the Nervous
System, 37, p. 145-151.
- 1976: Kriminalforsorg, humanisme og moderne
teknologi - et tankespil. Dansk Psykolognyt. 30,
s. 62-63.
- 1976: Law, crime and legal attitudes: New advances
in Scandinavian research on knowledge
and opinion about law. Two lectures at the Catholic
University of Leuven, Belgium. Copenhagen:
Institute of Criminal Science, (stencil - 36
s.).
- 1976: The effects of not prosecuting pornography.
British Journal of Sexual Medicine, 3,
(2), p. 18-19.
Kyvsgaard, Britta, 1976: Adskillige artikler i tidsskriftet
Kriminalpolitik.
Nielsen, Beth Grothe, 1976: Er underslæb et faredelikt?
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.
130 ff.
- 1976: Pædagogisk målsætning og global etik -
Politikens kronik.
Nell Rasmussen, 1976: Voldtægtsforbudets udvikling
i dansk ret gennem tiderne. I: Asta Magni
Lykkjen: »Voldtægt«. København. Tiderne Skifter.
- og Annalise Kongstad, 1976: Det danske retssystems
behandling af voldtægtssager. I: Nell
Institutter 103
Rasmussen (red.): »Kvinder i retslivet«. København.
Kompendium. Institut for Organisation
og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen.
Vestergaard, Jørn, 1976: Orientering om hovedtrækkene
i rapporten om korte fængselsstraffes
anvendelse. - Justitsmin. kriminalpol. forskningsgruppe.
- Forskningsrapp. nr. 1, s.
12-30.
- 1976: Gentagelsesstraffens bortdøende etik.
Den svækkede tiltro til førstegangsstraffens specialpræventive
effekt undergraver gentagelsesstraffens
legitimitet. Symp. om upprepad brottslighet
ur råttspolitisk och råttsdogmatisk synpunkt.
2^1/4 i Tållberg. 8 s.
- 1976: Kriminalforsorgens dobbeltvirksomhed.-
Socialrådgiveren, s. 165-173.
- 1976: Straffesystemet-en bog om, hvordan retsvæsenet
arbejder. Forskningen og samfundet, s.
27-30. Fejlagtigt trykt u. titel: Bekæmpelse af
kriminaliteten grundlæggende meningsfyldt.
- & Fl. Balvig, 1976: Politiet og Christiania. - Dobbeltkronik
i Information 17.-18.1. og 20.1.
- & Fl. Balvig, 1976: Skudepisoden i Christiania
lørdag den 15. mai 1976. - Information
22.-23.5.
Waaben, Knud, 1975: Dansk kronik. - Nordisk
tidsskrift for kriminalvidenskab, s. 287 ff.
- 1976: Karl O. Christiansen 1908-76. - Nordisk
tidsskrift for kriminalvidenskab, s. 1 ff.
Rejser:
Karl O. Christiansen var fra begyndelsen af april
1976 til sin død gæsteprofessor ved Department of
Criminal Justice Studies, University of Minnesota,
USA. Lise Koch har været på studieophold ved
Max Planck Instituttet i Freiburg, Vesttyskland, i
juni 1976 med henblik på en undersøgelse af
fremmed ret vedrørende rettighedsfortabelse.
Flemming Balvig har i maj 1976 holdt gæsteforelæsning
ved Universitetet i Lund, Berl Kutchinsky
har i samme måned holdt gæsteforelæsninger ved
Det katolske Universitet i Leuven, Belgien. Knud
Waaben har holdt gæsteforelæsninger ved Max
Planck Institut fiir auslåndisches und vergleichendes
Strafrecht, Freiburg, og ved Universitetet i
Bergen.
Berl Kutchinsky.
Statsvidenskab
Det økonomiske institut
Stab:
10 professorer, 12 lektorer, 7 adjunkter, 3 seniorstipendiater,
11 kandidatstipendiater og 8 teknisk-
administrative medarbejdere. Endvidere er
der til instituttet knyttet 11 eksterne lektorer samt
70 undervisningsassistenter.
Lokaler:
LokaleforholdenevedØkonomisk Instituter i 1976
blevet forbedret, idet instituttet efter at have afgivet
kontorerne i Studiestræde 5 har overtaget lokalerne
i Studiestræde 10 og tredje sal af Studiegården,
Studiestræde 6. Den sidstnævnte etage er ved
årsskiftet under ombygning. Endvidere er lokalerne
i St. Kannikestræde 13, 2. og 3. etage, som
instituttet har overtaget, blevet indrettet til studielokaler
for de statsvidenskabelige studerende.
Forskningsvirksomhed:
Forskningsaktiviteten ved Økonomisk Institut
spænder over et bredt spektrum af discipliner inden
for økonomi. I det følgende skal aktiviteterne
inden for områder, hvor flere af instituttets medarbejdere
arbejder nært sammen, samt aktiviteterne
for enkelte medarbejdere, som vanskeligt lader
sig rubricere ind i disse grupper, beskrives.
Mikroteori og generel ligevægtsteori
(Michael Blad. Birgit Grodal, Hans Keiding, Jørgen
Birk Mortensen, Axel Mossin, Frode Terkelsen,
Karl Vind).
Denne gruppes forskningsområde dækker flere
discipliner, der sammenfattende kan karakteriseres
som undersøgelse af den økonomiske teoris
fundamenter. Formålet hermed er dels at afklare
de præcise forudsætninger vedr. de økonomiske
agenter, der spiller en afgørende rolle for teorien
om det samlede økonomiske forløb, og dels i en
mere abstrakt formulering at undersøge alternative
institutionelle rammer for den økonomiske aktivitet
og egenskaber ved disse.
Mere konkret har gruppens medlemmer i det
forløbne år beskæftiget sig med følgende projekter:
Stabilitetsanalyse inden for økonomisk ligevægtsteori
og specielt med henblik på en økonomis
forløb gennem tiden (M. Blad), teorien om præferencerelationer
og nyttefunktioner (B. Grodal),
karakterisering af efterspørgselsfunktioner under
specielle forudsætninger vedr. forbrugernes præferencestruktur
(H. Keiding), det mikroøkonomiske
grundlag for keynesiansk makroteori samt undersøgelse
af konsekvenserne af alternative lighedsdefinitioner
i nogle økonomiske modeller (J. B. Mortensen),
teoretiske analyser som grundlag for velfærdspolitik,
undersøgelse af systemer af partielle
teorier, som integrerer institutionelle og strukturelle
elementer, samt økonomisk politik under politisk
krise (A. Mossin), matematiske problemer,
som opstår i forbindelse med økonomiske model104
Universitetets årbog 1975-76
ler (F. Terkelsen), analyse af institutioner i økonomisk
teori og egenskaber ved ligevægte i økonomier
med både bytter og markeder (K. Vind).
Empirisk økonomi
(Ellen Andersen, Nils Groes, Niels Kærgård, Rolf
Norstrand, Chr. Hjorth-Andersen, Palle Geleff,
Niels Lihn Jørgensen, Tyge Vorstrup Rasmussen
og Michael Møller).
Den empiriske afdeling (cykelafdelingen) omfatter
medarbejdere, der i særlig grad interesserer sig
for den empiriske side af økonomisk forskning.
Afdelingens kendetegn er et fælles metodemæssigt
udgangspunkt, mens emnerne for afdelingens
forskning er ganske vidtspændende. Forskningen
foregår i vid udstrækning med sigte på praktiske
anvendelser og ofte i samarbejde med eller i
tilknytning til andre statsinstitutioner.
Der har i 1976 særligt været arbejdet inden for
områderne input-output modeller, produktivitetsanalyser,
kapitalgevinster, de offentlige udgifters
stigning, planlægningsmodeller for amtskommuner,
forureningsøkonomi og en vækstmodel for
Danmark for de sidste 100 år.
Politisk økonomi
(Helge Brink, Christian Groth, Carsten Koch,
Gunnar Persson).
Gruppen arbejder med samspillet mellem økonomiske
og politiske mekanismer i en kapitalistisk
økonomi, specielt teorier om den økonomiske fordeling,
kriser og konjunkturbevægelser. Gruppen
har arbejdet med en analyse af den aktuelle økonomiske
krise og herunder et projekt om det danske
arbejdsløsheds- og betalingsbalanceproblem. 1
denne forbindelse har gruppen i samarbejde med
Hans Aage undersøgt nogle konsekvenser for beskæftigelse
og betalingsbalance af den førte økonomiske
politik. Endvidere har H. Brink, C. Groth
og C. Koch arbejdet med sammenhængen mellem
konjunktur og fordeling samt relationerne mellem
marxistisk og post-keynesiansk teori. G. Persson
har fortsat sit arbejde på en bog med tiden »The
Social Reproduction of the Working Class«, samt
foretaget en analyse af det svenske valgresultat.
Hans Aage har undersøgt virkningen af forskellige
former for pristalsregulering på løn- og prisudviklingen
samt inflationens betydning for realrenteforventningerne.
Hans Kornø Rasmussen beskæftiger sig med de
økonomiske aspekter af det, der kaldes »Den nye
økonomiske verdensorden«, specielt med industritilpasning
i forbindelse med en stigende import af
forarbejdede varer fra lavtlønslandene.
Driftsøkonomi og operationsanalyse
(Svend Danø, Peter Mark Pruzan, S. K.Jakobsen,
Ole Carsten Warming).
Sven Danø har arbejdet med problemer knyttet
til kalkulationsrenten i investeringskalkuler. Han
har givet en teoretisk begrundelse for, at såvel renten
som ind- og udbetalinger bør korrigeres for
skatter og inflation. Han har endvidere beskæftiget
sig med at anvende dynamisk programmering på
investeringsproblemer.
Peter Mark Pruzan har arbejdet med oprimeringsmetoder,
herunder udfærdigelse af manuskript
til en bog med titlen: Optimering af lineære
systemer. Endvidere har han arbejdet med metodeudvikling
m.h.t. optimal design af et forsyningsnet
samt lokaliseringsteori. Inden for sidstnævnte
område har han sammen med S. K. Jakobsen udarbejdet
bogen: Lokalisering: Modeller og løsningsmetoder.
Ole Carsten Warming har arbejdet med anvendelse
af operationsanalytiske metoder inden for
sundhedssektoren.
Pengeteon og -politik
(Bodil Nyboe Andersen, Flemming Dalby Jensen,
Peter Erling Nielsen og Niels Thygesen).
En betydelig del af gruppens arbejde i 1976 har
været centreret omkring renteteoretiske problemer,
og specielt har forholdet mellem reale og nominelle
rentestørrelser været diskuteret. Man har
dels forsøgt at afklare mere principielle forskelle
mellem de to fænomener, herunder betydningen
af pengenes egenskaber, og dels har inflationens
og alternative skattesystemers indvirkning på rentedannelsen
været undersøgt. Det sidste emne behandles
til brug for arbejdet i Indkomstskatteudvalget.
Rentestrukturen - forholdet mellem lange og
korte rentesatser - er behandlet i forbindelse med
en undersøgelse af virkningerne af den voksende
statsgæld. I denne forbindelse er statsfinansernes
påvirkning af likviditeten behandlet, og der er udarbejdet
forslag til at opnå en bedre udjævning af
udsvingene heri. Hvad angår finansieringen af statens
underskud, har det særlig interesse at belyse
myndighedernes muligheder for gennem påvirkning
af rentestrukturen at medvirke til både ydre
og indre stabilisering. Denne diskussion af myndighedernes
fremgangsmåde ved udbud af statsobligationer
er en del af gruppens undersøgelser
omkring de pengepolitiske myndigheders muligheder
i små, åbne økonomier - ikke mindst i relation
til inflationsbekæmpelsen.
Arbejdet er udført delvis i samarbejde med medarbejdere
på Handelshøjskolen, andre forskere
på Økonomisk Institut, i Finansministeriet og i Nationalbanken.
Niels Thygesen har i det forløbne år overvejende
beskæftiget sig med internationale aspekter af
pengeteori og -politik. Som medlem af en ekspertInstitutter
105
gruppe, nedsat af Kommissionen for de europæiske
Fællesskaber (OPTICA), er han medforfatter
til Towards Economic Equilibrium and Monetary Unification
in Europe, Bruxelles 1976, en rapport om
valutakurssamarbejde og indførelse af en parallel
valuta.
Vækst, fordeling og inflation
(Poul Buch-Hansen, Jørgen Peter Christensen,
Jørgen Estrup og Svend Tychsen).
Vækst-, fordelings- og inflationsproblemer indtager
en stadig mere central placering i den økonomiske
litteratur, ikke mindst fordi disse områder
har afgørende betydning for den økonomiske velfærd
og derigennem understreger behovet for teoriens
anvendelse i praksis. Gruppen arbejder med
disse problemstillinger ud fra en overvejende makroøkonomisk
synsvinkel og i relation til såvel
i-lande som u-lande.
I tilknytning til dette fælles interesseområde har
P. Buch-Hansen fortsat sit arbejde med metodespørgsmål
i forbindelse med allokerings- og fordelingspolitiske
problemkredse, J. P. Christensen har
arbejdet med udviklingen i lønandelen i Danmark
siden 1870, J. Estrup har arbejdet med forventningsteori
med særligt henblik på Stockholmsskolen,
og S. Tychsen har fortsat sine undersøgelser
af uddannelsessystemets fordelingspolitiske
funktion. Derudover har J. P. Christensen redigeret
et festskrift, der udsendes i anledning af Socialøkonomisk
Samfunds 75-års jubilæum, hvortil
han selv og J. Estrup har bidraget med to teorihistoriske
afhandlinger. Endelig kan nævnes, at P.
Buch-Hansen og J. Estrup (i samarbejde med Karsten
Thorbek) med udgangspunkt i en tidligere
undersøgelse af det statsvidenskabelige studium
har foretaget en analyse af studentereksamenskarakteren
som adgangskriterium for de videregående
uddannelser.
Professor Mogens Boserups forskningsarbejde
har dels været knyttet til udarbejdelse af en afhandling
med titlen: »Are there really depletable resources
« og til udgivelsen af en kommenteret antologi
over den økonomiske videnskabs historie.
Deltagelse i et af Statens humanistiske Forskningsråd
etableret projekt om udarbejdelse af en
dansk socialhistorie, omhandlende de vigtigste befolkningsgruppers
kår. Sammen med cand. polit.
Ingrid Henriksen varetages fra økonomside udarbejdelse
af socialhistoriens 5. bind vedrørende tiden
1914-45. (Svend Aage Hansen).
Et studium af tendenser i Polens udenrigshandel.
I forbindelse med studiet af østeuropæiske
landes udenrigsøkonomi har interessen særligt
samlet sig om institutionelle forhold, disse landes
voksende gældsætning til vestlige lande samt deres
optræden på vestlige valuta- og kreditmarkeder.
(Karsten Petersen).
Arbejde med udgivelsen af et samleværk om
vækstteori og vækstbeskrivelse samt analysen af
teknologiske ændringer. (P. Nørregaard Rasmussen).
løvrigt har hans forskning været knyttet til
hans hverv som formand for Grønlandsrådet, herunder
hvervet som formand for udvalget vedr.
fiskeriets økonomiske problemer, samt et indkomstpolitisk
udvalg.
Arbejde med projekter, der har til formål at
opstille standardprogrammer til brug for økonometrisk
analysearbejde. Endvidere arbejdes med
opstilling af komplekse virksomhedsmodeller i relation
til anvendelse af databaseteknik ved opbygning
af virksomhedernes informationssystem.
(Torben Warnich Hansen).
Arbejde med udarbejdelsen af manuskript til en
bog om den danske økonomi, som udgives af EF.
(Anders Ølgaard).
Arbejde med anvendt og teoretisk økonometri
og landbrugspolitik. Der arbejdes dels med en
sammenligning af Bayesiansk og klassisk estimationsmetode,
belyst ved forbrugsdata fra Danmark,
og dels med stokastisk simulation af den
økonometriske model ADAM. (Yash Pal Gupta).
Beskæftigelse i det forløbne år med indkomstdannelsesteori
og makroøkonomisk ligevægtsteori.
Desuden igangværende arbejde: Et mindre arbejde
om indkomstpolitikkens teorihistorie. (Hector
Estrup).
Følgende medarbejdere deltager i redaktionsarbejde
ved videnskabelige tidsskrifter:
Ellen Andersen (Nationaløkonomisk Tidsskrift og
Scandinavian Journal of Economics).
Helge Brink (Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi).
Birgit Grodal (Journal of Mathematical Economics).
Christian Groth (Nordisk Tidskrift for Politisk
Ekonomi).
Carsten Koch (Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi).
Gunnar Persson (Nordisk Tidskrift for Politisk
Ekonomi og Economy & History).
Karl Vind (Journal of Mathematical Economics).
Hæderspris
Peter Erling Nielsen har modtaget Zeuthen-prisen
1976.
Publikationer:
Andersen, Bodil Nyboe Sc P. Erling Nielsen, 1976:
Axel Nielsen. — Socialøkonomisk samfunds festskrift,
red. Jørgen Peter Christensen.
106 Universitetets årbog 1975-76
Andersen, Ellen, 1976: Makroøkonometriske modeller.
- Økonomisk instituts blå memoserie nr.
44.
Blad, Michael C., 1976; Stabile og strukturelt stabile
økonomier. København.
Boserup, Mogens, 1976: Deres egne ord. En antologi
over den økonomiske videnskabs historie. -
Rev. udg. af Memorandum nr. 21 og 26. Økonomisk
institut, ser. Studier nr. 25.
- 1976: Danske økonomer i 200 år. - Socialøkonomisk
samfunds festskrift.
- 1976: Resources, environment and the rationale
of population policy, i: The population debate;
Dimensions and perspectives. Papers of the
world population conference, Bucharest 1974,
vol. II: 192-200. United Nations sales nr. E/E/S.
75 XIII.5.
- 1976; Tretten theser om fødevarehjælp. - Den
ny verden, årg. 10, nr. 2: 12-25.
- 1976; Uligheden mellem verdens lande. - Nationalølonomisk
tidsskrift nr. 2: 283-302.
Brink, Helge, 1976: Kapitalkontroversen. - Tidsskrift
for politisk økonomi 3 &: 4.
- 1976: Den statiske Keynes-model. - Økonomisk
instituts blå memoser, nr. 47.
- P. Dencik, C. Groth, C. Koch, P. Kongshøj Madsen
8c G. Persson, 1976; Arbejdsløshed, betalingsbalance
og økonomisk politik. - Roskilde
universitetsforlag.
- P. Dencik, C. Groth, C. Koch, P. Kongshøj Madsen
& G. Persson, 1976: Lønpolitik og arbejdsløshed.
-Juristen og økonomen 30.
- P. Dencik, C. Groth, C. Koch, P. Kongshøj Madsen
& G. Persson, 1976; Notat om Augustforligets
beskæftigelsesmæssige virkninger m. v. -
Roskilde universitetsforlag.
Buch-Hansen, Poul, 1976; Cambridge-kontroversen.
- Nationaløkonomisk tidsskrift nr. 2.
- 1976: Vækst og fordeling. En introduktion til
Post-Keynesiansk teori. - Økonomisk instituts
ser. Memoranda nr. 33.
- Poul Erner Andersen, H. E. Hillerup Jensen og
Jens Muller, 1976: Danida's konference om udviklingsforskning
10.-12. april 1975. Referat 8c
indlæg vedr. identifikation af forskningsområder.
Januar.
- Jørgen Estrup 8c Karsten Thorbek, 1976: Hvordan
undersøger man virkningerne af adgangsbegrænsning?
- Redegørelse til Folketingets undervisningsudvalg.
November.
- Jørgen Estrup 8c Karsten Thorbek, 1976: Virkningerne
af adgangsbegrænsning. Arbejdspapir.
- Økonomisk institut. September.
Christensen, Jørgen Peter, 1976: N. C. Frederiksen.
- Socialøkonomisk samf. festskrift.
Danø, Sven, 1976: Forelæsningsnoter til investeringsteori,
II. - Økonomisk inst. Blå memoser.
nr. 42.
- 1976; Ingeniøren som økonom: Ivar Jantzen. -
Socialøkon. samf. festskrift.
Estrup, Hector, 1976; Dyd og rigdom. En side af
Holbergs forfatterskab. - Socialøkonomisk samf.
festskrift.
Estrup, Jørgen, 1976; Præsten i Fyhn - Otto Diderich
Liitken. - Socialøkonomisk samfunds festskrift.
Grodal, B., 1976; Existence of approximate cores
with incomplete preferences. - Econometrica 44.
- 1976: Some further results on integral representation
of Utility function. Copenhagen.
Groes, Nils, 1976; Measurement of capital in Denmark.
Review of income and wealth.
- 8c Michael Møller, 1976: Priser på landbrugsejendomme.
- Økonomisk inst. gul memoser. nr.
31.
- 8c Peter Bjerregaard, 1976; Measurement of capital
in Denmark. - Økonomisk institut. Gul
memoser, nr. 33.
- &: Michael Møller, 1976; Hvad bestemmer prisen
på landbrugsejendomme? - Nationaløkonomisk
tidsskrift 1.
Hansen, Svend Aage, 1976: Vigand Falbe-Hansen.
- Socialøkonomisk samfunds festskrift.
- 1976; William Scharling. - Socialøkonomisk
samfunds festskrift.
Hjorth-Andersen, Chr., 1976; Udviklingstendenser
i dansk miljøpolitik. - Nationaløkonomisk
tidsskrift 1.
- 1976; Om forbrugerundersøgelser. - Økonomisk
inst. Gul memoser, nr. 37.
- 1976; Måling af vejstøjens påvirkning af parcelhuspriserne.
- Økonomisk inst. Gul memoser.
nr. 38.
Jensen, Flemming Dalby, 1976; Statsfinansernes
indenlandske likviditetsvirkning, I. - Økonomisk
inst. Blå memoser. nr. 46.
- 1976: statsfinansernes indenlandske likviditetsvirkning,
II.-Økonomisk inst. Blå memoser. nr.
51.
Jørgensen, Niels Lihn, 1976; En produktivitetsanalyse
af industrien. - Økonomisk inst. Gul memoser.
nr. 32.
- 1976; Statisk og dynamisk input-output analyse:
Nogle sammenligninger. - Økonomisk inst. Gul
memoser. nr. 34.
- 1976: Rektangulære statiske input-output modeller.
- Økonomisk inst. Gul memoser. nr. 35.
- 1976: Rektangulære dynamiske input-output
modeller. - Økonomisk inst. Gul memoser. nr.
36.
- 1976; Estimation af kapital- og afskrivningskoefficienter
i den dynamiske input-output analyse.
- Økonomisk inst. Gul memoser. nr. 40.
Keiding, H., 1976; Are core allocations obtainable
as exchange equilibria? — I: Schwodianer (ed.);
Institutter 107
Equilibrium and disequiiibrium in economic
theory. Reidel 1976.
- 1976: Cores and equilibria in an infinite economy.
I: Los & Los (ed.): Computing equilibria:
How and why. Warszawa 1976.
Koch, Carsten, 1976: Cambridgeskolens materielle
og teorihistoriske grundlag samt:
- 1976: Introduktion til postkeynianernes værditeori.
- Begge: - Tidsskrift for politisk økonomi
nr. 3/4.
- 1976: Den politiska ekonomin. - Bokcafets katalog
1977/78. Lund.
- & Per Kongshøj Madsen, 1976: Den funktionelle
fordeling i Danmark i efterkrigstiden. - Nordisk
tidsskrift for politisk ekonomi nr. 4.
Kærgård, Niels, 1976: E. Ph. Mackeprang - økonometriens
glemte danske pioner. Socialøkonomisk
samf. festskrift.
- 1976: Produktiviteten. Augustforliget og socialistiske
økonomer. - Juristen & økonomen nr. 27.
- 1976: Indkomstpolitik. - Juristen & økonomen
nr. 30.
Mortensen,]. B., 1976: Diskussionen omkring neoklassisk
fordelingsteori. - Nationaløkonomisk
tidsskrift nr. 2.
Mossin, A., 1976: Elementer af en strukturel fordelingsteori.
- Nationaløkonomisk tidsskrift nr. 2.
Møller, Michael, 1976: Formueforskydninger og
inflation - en kommentar. - Nationaløkonomisk
tidsskrift 1975, 3.
- 1976: Gensvar. - Nationaløkonomisk tidsskrift
1975, 3.
- 1976: Giver løntilbageholdenhed større arbejdsløshed?
-Juristen & økonomen nr. 28.
- 1976: Et gensvar til socialistiske økonomer. -
Juristen & økonomen nr. 30.
Nielsen, P. E., 1976: Nogle monetære aspekter af
nyere uligevægtsteori. Nationaløkonomisk tidsskrift
nr. 1.
Norstrand, Rolf, 1976: Planlægningsprocedurer
for flerniveauplanlægning under antagelse af liniaritet.
- Økonomisk inst. Blå memoser. nr. 43.
- 1976: Prognoser for offentlige udgifter. - Økonomisk
inst. Blå memoser. nr. 48.
Pedersen, H. Winding, 1976: Træk af pris- og
konkurrenceteorien. - Økonomisk inst. ser.
Memoranda nr. 32.
- 1976: L. V. Birck. - Socialøkonomisk samfunds
festskrift.
Persson, Gunnar, 1976: Tendenser i arbetslosheten.
- 1: Eordeling, indkomstpolitik og arbejdsløshed
i Norden.
- 1976: Valet i Sverige 1976. - Zenit nr. 48.
Pruzan, Peter Mark, 1976: Operationsanalyse og
management. - Management nr. 1 1.
- 8c S. K.Jacobsen, 1976: Lokalisering: Modeller
og løsningsmetoder. 1MSOR. 425s.
Rasmussen, P. Nørregaard, 1975: Ny dansk disputats.
- Nationaløkonomisk tidsskrift nr. 3.
- 1976: Træk af den økonomiske udvikling i
Danmark og udviklingen af Nordisk Ejerfabrik. -
Nordisk Ejerfabrik 1901-76. København.
- 1976: The ecønomics of technological change.
- Wicksell forelæsninger. Uppsala.
- 1976: Akademiske grader og belønninger. En
kronologi. Socialøkon. samf. festskrift.
Rasmussen, Tyge Vorstrup, 1976: TSCP. A plotter
program for econometric research. - Økonomisk
institut. Gul memoser. nr. 39.
Terkelsen, E., 1976: The fundamental theorem of
algebra. - The American mathematical monthly.
Thage, Bent, 1976: Beskæftigelses- og importmulitplikationer.
- Økonomisk institut. Blå memoser.
nr. 45.
Thygesen, Niels, 1976: Towards economic equilibrium
and monetary unification in Europe.
(Medforfatter). - Bruxelles.
- 1976: International economic instability: Some
major issues. - Nationaløkonomisk tidsskrift nr.
2.
- 1976: The scientific contribution of Milton
Eriedman. - Scandinavian journal of economics.
nr. 4.
Tychsen, Svend, 1976: Eorbrugerundersøgelsens
omfordelingsberegninger. - Nationaløkonomisk
tidsskrift nr. 2.
Vind, Karl, 1976: Institutions in exchange economies.
1: Los & Los: Computing equilibria: How
and why. Warszawa 1976.
- 1976: Equilibrium with respect to a simple market.
1: Schwodianer, E.: Equilibrium and disequiiibrium
in economic theory. Reidel 1976.
- 1976: Bing og Julius Petersen. En episode i økonomisk
teori i Danmark. - Socialøkonomisk samfunds
festskrift.
Ølgaard, Anders, 1976: The role of external advisers.
Some Danish experiences. - UMBC economic
review, vol XII, nr. 1: 12-17. Kuala Lumpur.
- 1976: Monetary policy in Malaysia as part of
policies towards economic development. I: David
Lim (ed.) Readings on Malaysian economic
development. Oxford university press. Kuala
Lumpur.
- 1976: Arbejdslønnen i byerne og i landbruget i
Danmark 1875—1955. — Økonomisk inst. Blå
memoser. nr. 49.
Aage, Hans, 1976: Beskæftigelses- og betalingsbalancevirkninger
af at erstatte offentligt forbrug
med privat. - Juristen & Økonomen 24.
- 1976: Eksempler på pris-lønprocesser. - Økonomisk
inst. Blå memoser. nr. 50.
108 Universitetets årbog 1975-76
Licentiatafhandling:
Nielsen, Peter Toft: MUCO-analyse: Om multicollinearitet
i lineære økonomiske modeller.
Prisopgavebesvarelse:
Blad, Michael C,: Stabile og strukturelt stabile økonomier.
(Besvarelsen tilkendt accessit).
Afsluttende specialopgaver for statsvidenskabelige
studerende (store opgaver):
Andersen, Poul B. Schiider: Aspekter af monetarismen
med særligt henblik på Friedmans og
Brunners og Meltzers teoridannelser og empiriske
undersøgelser.
Ankler, Jan: Løn, pris- og produktivitetsudvikling i
en flersektormodel.
Arnbak, Erik & Peter van Zaane: Styring inden for
trafiksektoren i Danmark efter 1960.
Baden, Poul Gerhard: Anvendelse af databaseteknik
ved lagring og behandling af primærdata i et
statistisk informationssystem.
Bork, Jens S.: Revaluering som instrument til påvirkning
af betalingsbalancens løbende poster
illustreret ved den tyske revaluering i 1969.
Budde, Torben: Selektiv kreditpolitik.
Bøge, Jesper: En vurdering af omkostningerne
ved fri abort og ved alternative former for indgreb.
Carpens, Lars: Rekrutteringen til voksenundervisning
i Danmark.
Chackiewicz, Kristof: Speculation as an example of
rational behavior under uncertainty.
Christensen, Finn Norman: Det pre-koloniale og
koloniale Ghana 1807-1914.
Christensen, Olavur: Nogle aspekter af det teoretiske
grundlag for studiet af social forandring og
fremtidsforskning.
Clemmensen, Jens Haunstrup: Landbrugsstruktur
og landbrugsreformer i Latinamerika med
særligt henblik på Mexico og Bolivia.
El-Azm, Rafik Ghaleb: The impact of »Landreform
« on agricultural production: The Syrian
experience.
Engelhardt, Kurt: Uligevægt, ufuldkommen information
og likviditetspræference.
Erlich, Barbara: Stabilitet og krise i økonomisk politik
i Polen 1949-75.
Fabritius, Jan F. R.: Aspekter af den monetære tilpasning
i åbne økonomier.
Fenger, Susanne: Kønsforskelle inden for de videregående
uddannelser i Danmark efter 1960.
Fosgaard, Helge: Neo-Østrigsk kapitalteori.
Frost, Hans S.: En vurdering af midler i EF's fiskeripolitik.
Fuchs, Michael J.: Portofolio theory and the Financial
intermeditation of monetary policy.
Grell, Henrik: Modeller i den makroøkonomiske
langtidsplanlægning - en oversigt med særligt
henblik på en vurdering af PP-IFs makroøkonomiske
beregninger.
Groes, Eske &: Bent Ryd Svensson: Økonomiske
analyser i bibliotekssektoren.
Grolin, Niels: Teorien for investering under usikkerhed
- nogle hovedtemaer fra nyere litteratur.
Gruno, Susanne & Ebbe Castella: En analyse af
befolkningsudviklingen i Københavns kommune
i nyere tid og konsekvenserne heraf for
byrdefordelingsforholdet.
Grønbjerg, Lars Jørgen: Optimal international
låntagning for en økonomi under udvikling.
Hansen, Birger Grubbe &: Jørn Holdt: Inflation i
en åben økonomi - en empirisk undersøgelse af
løn- og prisudviklingen i Danmark 196(M972.
Hansen, Finn Kenneth: Fordelingsteori og økonomisk
politik.
Hauberg, Ejnar: Miljøbeskyttelse fra et mikrosynspunkt.
Heiberg, Frank: Forudsigelse af byggeaktiviteten.
Heller, Per: Eliteidræt - rekruttering, vejledning
og samfundsmæssig betydning.
Hendriksen, Hasse A.: En undersøgelse af byrdefordelingsreformens
konsekvenser på det lokaliserings-
og arealanvendelsespolitiske område.
Hollund, Finn: Danske beboerbevægelsers rolle i
samfundet. Byfornyelsen som eksempel.
Holstein, Esben: Keynes om internationale monetære
relationer.
Houe, Mogens: Industrialisering, udviklingsstrategier
og international autonomi.
Jacobsen, Jens Chr.: Vurdering af det nye kommunale
budget- og regnskabssystem som centralt
styringsmiddel.
Jacobsen, Lars Kaare: Empirisk undersøgelser af
innovationsprocessen.
Jensen, Hans Kronberg: Tressernes forslag til reform
af det internationale valutasystem.
Jensen, Kim Winther: En metode til takstfastsættelse
på postsiden hos Post- og telegrafvæsenet.
Jensen, Kirsten B.: Monetære normer i USA
1970-75.
Jensen,Lars Møller: Regionale uligheder i Danmark
med særlig vægt på forskelle i de personlige
indkomster.
Jensen, Sigvard: Indkomstfordeling. Begreber,
forklaring.
Jensen, Svend-Erik: Problemer ved forudsigelse af
beklædningsindustriens afsætning.
Jessen, Pia S.: Familiens stilling i skatte- og tilskudslovgivningen.
Juul, Malte Sehested: Bestemmelse af den økonomiske
basis i en region ved brug af »minimum
requirement«-metoden. Eksempel: Fyn.
Jørgensen, Jørgen: Ikke-toldmæssige forvridninInstitutter
109
ger i international handel, med særligt henblik
på de vestlige landes handel med industrivarer.
Jørgensen, Jørgen Juhl; Forureningsbegrænsning
i et investeringsperspektiv.
Jørgensen, Kirsten: Teorien om indkomstskattens
overvæltning.
Jørgensen, Poul Erik: Udviklingen i offentlige udgifters
centralisering.
Karlsen, Preben: En plan for Jægerspris kommune.
Karsbøl: Peter B.: Beslutningsprocessen og decentraliseringsproblemet
i transnationale selskaber.
Kristensen, John: Maskininterferensproblemet.
Bestemmelse af operatør- og maskineffektiviteten
i tilfældet: Een operatør og N maskiner.
Kruse, Christian: Landskabsfredning i Danmarken
redegørelse for fredningens indhold og udvikling
samt for anvendelsen af økonomiske
analysemetoder i fredningsplanlægningen.
Kruse, Søren: Københavns kommunale afgrænsning
- en økonomisk-historisk analyse.
Leopold, Per: Ungdommen og arbejdsmarkedet,
specielt ungdomsarbejdsløsheden og andre problemer
ved overgangen fra uddannelse til erhverv.
Lundsager, Klaus: En vurdering af den økonomiske
udligning mellem kommunerne i Danmark
siden 1970.
Løye, Vagn: Befolkningsprognoser og deres anvendelse
i kommunal planlægning.
Martens, Susanne: Kriterier for skatte- og tilskudsudligning
i Grønland.
Meland, Ole: En indexering af penge- og kapitalmarkedet
- med særligt henblik på danske forhold.
Mikkelsen, Troels: Beskæftigelse som målvariabel i
udviklingsplanlægning.
Mogensen, Finne: En befolkningsfremskrivning
for Grønland 1976-95, bl. a. med henblik på
udbuddet af arbejdskraft.
Munk, Grethe: Konstruktion af en regional input-
output tabel for Nordjylland.
Munk, Jens Kristian: Anvendelse og forbrug af
massemedier med særligt henblik på »Anvendelsesmodellen
«.
Muller, Allan: En analyse af strømstørrelser og
informationsspredning på arbejdsmarkedet.
Møller, Steen: Indeksobligationer - fordele og
ulemper. Finansiering og kapitaldannelse i
Danmark under inflation set i relation til udenlandske
erfaringer.
Nielsen, Torben Leif: En undersøgelse af sammenhængen
mellem arbejdsmarkedets funktion
og uddannelsessystemets indretning, med særligt
henblik på danske forhold.
Nørgaard, Jess: Udbygningen af den fysiske planlægning
og kommunal fremtrædelsesform.
Nørregård, John: Human kapital og den personlige
indkomstfordeling.
Olesen, Peter: Det offentliges omkostninger ved
alkoholmisbrug i Danmark.
Otto, Henrik: Indiens økonomiske situation og
fremtidsudsigter: En analyse med baggrund i
den sidste femårsplan (1974—79), specielt af konsekvenserne
af de internationale prisstigninger.
Overbeck, Per: Dansk eksportfinansiering med
særligt henblik på kurssikringsproblemer.
Ozan, Mehmet & Bjarne Weidick: Underbeskæftigelsen
i U-landene - specielt med henblik på
landdistrikterne.
Pedersen, Bo Folmer: Markeder for »finansiel valuta
« med særligt henblik på erfaringerne i enkelte
europæiske lande.
Pedersen, Kurt Krog: folkeskoleplanlægning -
med særlig vægt på lokalisering.
Pedersen, Marianne R. & Jørgen Magner: Struktur-
og funktionsændringer i den offentlige sektor
i 70'erne.
Permin, Jens Christian: Metoder til løsning af en
entreprenørvirksomheds væsentligste styringsopgaver.
Polack, Carsten: Organisationen af det jugoslaviske
selvstyresystem, samt af jugoslavisk planlægning.
Puggaard, Verner: En metode til kvantificering af
barometerdata og en anvendelse af denne til
forudsigelse i dansk industri.
Pyndt, Poul Erik: Den nordiske sektormodels anvendelighed
ved forklaring af inflationsudviklingen
i Danmark i de senere år.
Rabbe, Jette: En diskussion af skatters og sociale
ydelsers virkninger på arbejdsudbuddet med
udgangspunkt i empiriske undersøgelser.
Rasmussen, Jens Fr.: Den økonomiske udvikling af
Grønland efter 2. verdenskrig - især om de økonomiske
mål og erhvervenes muligheder.
Rasmussen, Jens Helmer: En analyse af sammenhængen
mellem industrivirksomheders adfærd
og virksomhedsledernes uddannelse.
Rasmussen, Jesper: Mål og midler i sovjetisk landbrugspolitik.
Rasmussen, Oluf Pind: Kontraktvalutaer i Danmarks
udenrigshandel med særligt henblik på
betalingsbalancevirkningen af valutakursændringer.
Rikard-Petersen, Kristian: Fertilitetsudviklingen i
Europa siden 1950 - demografiske, økonomiske
og sociale konsekvenser.
Roitmann, Michael: Teorien for prisdiskriminering
og eksempler på dens anvendelse.
Rønberg, Claus: Kommunal finansplanlægning og
likviditetsbudgettering.
Schjøtt-Olsen, Anne: De offentlige og private serviceydelser
som regionalpolitisk middel.
110 Universitetets årbog 1975-76
Schunck, Jesper; Udviklingen af en EF-valuta,
herunder specielt en europæisk parallel valuta.
Sejersen, Hans Jacob: Arbejdstidsnedsættelse som
middel til løsning af arbejdsløshedsproblemet i
en nedgangskonjunkturperiode.
Sørensen, Hanne: Havnenes økonomi og udviklingen
i deres konkurrencesituation.
Therkildsen, Therkild: En vurdering af en omlægning
fra indkomstskatter til lønskatter.
Thomasen, Jens: Dollar-DM kursrelationen i de
senere år, særligt i lys af udviklingen i udvalgte
monetære indikatorer.
Thomsen, Thomas & Thorbjørn Waagstein: Kapitalgevinsterne
på privat fast ejendom i Danmark
efter 1960 og deres betydning for samfundsøkonomien.
Thorlund-Petersen, Lars: Egenskaber ved von
Neumann-Morgenstern nyttefunktioner.
Topp, Niels-Henrik: En redegørelse for den moderne
finanspolitiks gennembrud i Danmark
1930-45.
Topp, Sven-Karsten: Sektoranalyse i makroøkonometriske
sammenhænge.
Troelsen, Niels Færch: Indtjeningsforhold for udvalgte
aktieselskaber, belyst gennem deres offentliggjorte
regnskaber for 1950-73.
Tvede, Liselotte: En undersøgelse af den danske
arbejdsformidlings tilrettelæggelse og mulighederne
for at øge dens effektivitet.
Wamsler, Jens: Vurdering af en udvidet formuebeskatning
som alternativ til beskatning af kapitalindtægter.
Wickmann, Jane: Nogle aspekter omkring
Fremskridtspartiet - en identifikation af partiets
vælgere - nogle teorier om motiver til valg af
partiet - en delteori: Håndværksmestres og
mindre selvstændige erhvervsdrivendes forhold
og dermed forbundne valg af Fremskridtspartiet.
Gæster:
Geoff Hodgson, Manchester Polytechnics. Janos
Kornai, Budapest's Universitet. Wilhelm Neuerfeind,
Bonn's Universitet.
Rejser:
Peter Erling Nielsen har været på studieophold ved
Cambridge University, og Poul Buch-Hansen har
været på en længerevarende studierejse i USA.
Michael C. Blad og Leif Danziger studerer på
Ph.D.-programmer henholdsvis ved Warrick University,
England, og Vale University, USA. Endelig
har Niels Lihn Jørgensen været på studieophold i
Helsingfors efter indbydelse af Yrjo Johnsson
Foundation.
Jørgen Birk Mortensen.
Statistik
Det statistiske institut
Stab:
2 professorer, 1 docent, 4 lektorer, 3 T.A.P.
Lokaler:
Instituttet flyttede i november 1975 til nye lokaler i
Studiestræde 6, hvor Statistisk Institut nu har til
huse i portbygningen til venstre.
Forskningsvirksomhed:
På Statistisk Institut drives forskning inden for
områderne teoretisk statistik og demografi. Hvad
angår teoretisk statistik beskæftiger man sig med
udvikling og afprøvning af sandsynlighedsteoretiske
modeller til statistisk analyse af datamaterialer.
Interessen samler sig især om hovedområderne:
Stikprøveteori, analyse af familiematerialer, økonometri,
tidsrækkeanalyse og analyse af kategoriserede
data. Stikprøveteori er en samlet betegnelse
for metoder til udvælgelse af stikprøver fra en endelig
population. Ved udvælgelsen stræbes efter så
lille usikkerhed som muligt på de beregnede statistiske
mål. Et typisk anvendelsesområde er opinionsundersøgelser.
Hvad angår familiedata arbejdes
der med metoder til analyse af familiematerialer,
hvor man må tage hensyn til ufuldstændige
oplysninger og forskelligartede metoder ved dataindsamlingen.
Tidsrækkeanalyse omfatter en
række metoder til vurdering og bearbejdning af
data, der indsamles over en tidsperiode. Data til et
tidspunkt er ikke uafhængige af data's udseende i
den forudgående periode. Ved at beskrive denne
afhængighed kan man give en mere præcis beskrivelse
af tidsrækken og dermed give mere præcise
forudsigelser af fremtidige data. Hvad angår økonometrien
er opgaven at udvikle statistisk pålidelige
metoder til studiet af økonomisk-empiriske sammenhænge.
Kategoriserede data er blandt andet tosidige
antalstabeller, hvor en population deles op
efter to kriterier, det kan f. eks. være skoleuddannelse
og social status. Ved den statistiske analyse af
sådanne tabeller prøver man at give en så præcis
beskrivelse af sammenhænge mellem de to inddelingskriterier
som vel muligt. Metoderne kan tilpasses
til også at analysere sammenhængen mellem
3 eller flere sociale kriterier.
Der arbejdes også med problemer knyttet til de
såkaldte parvise sammenligninger. Ved at præsentere
genstande i par for en række bedømmere kan
man ved statistiske metoder vurdere genstandenes
indbyrdes ordning set med bedømmernes øjne.
Endvidere arbejdes der med at vurdere personegenskabers
måling på en kontinuert skala, når de
Institutter 111
observerbare målinger er ja-nej svar eller korrekt-
forkert svar (binære svar).
Endelig arbejdes der med forbedring af visse
beslutningsmodeller for kø- og lagerproblemer og
med epidemiologiske undersøgelser af mongolisme
i en del af det storkøbenhavnske område.
Hvad angår demografi er forskningen koncentreret
om den demografiske transition, demografiske
metoder og befolkningsprognoser. Den demografiske
transition betegner overgangen fra et højt til et
lavt fødsels- og dødelighedsniveau, en udvikling
som har fundet sted i de nuværende industrilande i
løbet af de sidste 150-200 år. Da det skandinaviske
kildemateriale til belysning af de økonomiske, sociale
og demografiske forhold i denne periode er
usædvanligt fyldigt i sammenligning med andre
lande, har instituttet særlige muligheder for at yde
bidrag til en international teoridannelse på dette
område. De demografiske metoder har til formål at
måle f. eks. befolkningens aldersstruktur og vækst
samt de faktorer som er bestemmende herfor, f.
eks. fødsler, dødsfald og vandringer. Instituttet
arbejder særligt med anvendelsen af disse metoder
i forbindelse med udviklingslandenes sparsomme
data samt historiske demografiske data. Befolkningsprognoser
er beregninger af befolkningens
fremtidige størrelse. I forbindelse med dette emne
analyseres forskellige metoder, deres forudsætninger
samt usikkerhedens omfang.
I 1976 har den demografiske forskning koncentreret
sig om følgende emner: Ligevægtsproblemer
i forbindelse med etablering af en stationær og
faldende befolkning og disse befolkningstypers
økonomiske og sociale årsager og konsekvenser,
fødsels- og dødelighedsniveauets geografiske variation
i det 19. århundrede, samt kønsproportionen
blandt fostre og levendefødte. Endvidere fertilitetsudviklingen
på Grønland i det 19. og 20.
århundrede samt den danske enevoldadels demografi.
Endelig er arbejdet med udvikling af multiple
incre-/decrementtavler til regionale befolkningsfremskrivninger,
civilstands- og arbejdsstyrkeprognoser
samt analyse af dødelighed.
Publikationer:
Andersen, E. B., 1976: Paired comparisons with
individual differences. Psychometrika. 41: pp.
141-157.
- and M. Madsen, 1976: Estimating the parameters
of the latent population distribution. Stencileret.
Instituttets serie. 24 p.
Andersen, O., 1976: En dansk malariaepidemi.
Ugeskrift for læger 138/50: 3228-3230.
Frederiksen, Anders V. K., 1976: Eamilierekonstitution.
En modelstudie over befolkningsforholdene
i Sejrø sogn 1663-1813. Demografisk
skriftserie, bd. 1. Akademisk forlag. 176 s.
Hansen, H. O., 1976: Some age structural consequences
of mortality variations in pre-transitional
Iceland and Sweden. Stencileret. Instituttets
serie. 25 s.
- 1976: Some aspects of the demography of lineages
belonging to Danish high nobility in the age
of enligtened despotism (1660-1848). Stencileret.
41 p.
- 1976: Erom natural to controlled fertility: Studies
in fertility as a factor of the process of economic
and social development in Greenland, c.
1851-1975. Stencileret. 72 p.
Jensen, N. E., 1976: Stikprøveudvælgelse af roder
i København med henblik på en befolkningsprognose
i Madsen, E. (red.): Rapport fra Nordisk
møde om statistisk metodearbejde. Statens
Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, pp.
51-71.
Kousgaard, N., 1976: Models for paired comparisons
with ties. Scandinavian Journal of Statistics,
3: pp. 1-14.
- 1976: Two examples of the application of ARIMA-
models. Stencileret. Instituttets serie. 38 p.
Madsen, M., 1976: Statistical analysis of multiple
contingency tables. Two examples. Scandinavian
Journal of Statistics. 3: 97-106.
Matthiessen, P. C., 1975: influence of child mortality
on fertility in the European demographic
transition: results from aggregate data. Seminar
on infant mortality in relation to the level of
fertility. Bangkok. CICRED. Paris 1975. s.
138-149.
- 1976: Abortudviklingen i de nordiske lande.
Ugeskrift for Læger, 136/6: s. 351-353.
- 1976: Befolkningens Vækst. Berlingske Leksikonsbibliotek.
København. 248 s. 3. udgave.
Stene, J. (i samarb. m. M. Mikkelsen, M.Petersen,
E. Stene) 1976: Information af forældre
med børn med Down's syndrom (mongolisme).
Ugeskrift for Læger, 138: 997-1003.
- 1976: Analysis of panmixia based on human family
data. Advances in applied probability, 8:
24-27.
- 1976: A model for translocation inheritance in
man, segregation patterns for a single centricfusion
translocation. Theoretical Population
Biology. 9: 151-177.
- 1976: On the optimal use of multiauxiliary information.
Journal of the American Statistical
Association, 71: 679.
- 1976: Målbeskrivelse og opgaver i stikprøveteori.
Stencileret. Instituttets serie, 52 sider.
- (i samarbejde med K. Berg, A. L. Børresen, M.
Erick, G. Dahlén), 1976: Serum - H.D.L. in atherosclerotic
heart-disease. Lancet, 2: 40-41.
- (i samarbejde med M. Mikkelsen, G. Fischer,
E. Stene, E. Petersen), 1976: Incidence study of
Down's syndrome in Copenhagen, 1960-71:
112 Universitetets årbog 1975-76
with chromosome investigation. Annals of Human
Genetics, 40: 177-182.
Rejser:
P. C. Matthiesen har holdt gæsteforelæsning og
opholdt sig ved National Institute of Family Planning,
New Delhi (januar 1976) samt ved Istituto di
demografia. Roms Universitet og Dipartimento
Statistico, Firenzes Universitet (oktober 1976).
Jon Stene opholdt sig i januar måned 1976 på
the Galton Laboratory, University College, London,
i 3 uger, med støtte fra Statens Samfundvidenskabelige
Forskningsråd.
Nils Kousgaard.
Sociologi 8c antropologi
1. Det sociologiske institut
Stab:
Antal ansatte ved instituttet: Professorer: 1, lektorer:
6, stipendiater: 10, eksterne lektorer: 9, undervisningsassistenter:
17, T.A.P.: 9.
Instituttets forskning:
Der findes ikke noget samlet tema for instituttets
forskning. En række udsnit af det sociologiske felt
behandles nærmere, f. eks.:
- uddannelse (den pædagogiske praksis i folkeskolen,
jobkvalifikationsstrukturens udvikling i
Danmark).
- regional analyse (den regionale arbejdsfordeling
og produktionsstrukturudvikling).
- økonomisk sociologi (de agrare produktionsforhold
i Indien og reproduktionen af underudviklingen;
teknologi og teknologipolitik; analyse af
bedriftssundhedsordning; lønarbejdernes reproduktion
og den statslige socialpolitik).
- klasse - organisering - stat (økonomi og politik i
Danmark under mellemkrigstiden; arbejderklasse
og organisationskompleks i Sverige).
- projekt Metropolit (longitudinal undersøgelse af
en årgang unge fra Storkøbenhavn).
- forandringer i kriminalitetsbilledet.
- studiet af sociale og politiske konfliktforløb (Irland).
- metodologi og videnskabsteori (om statistiske
modeller).
- reproduktion af ønskede samfundstyper longitudinalt.
- familiesociologi.
Publikationer:
Andersen, Heine, 1976: Kapitallogik eller historisk
materialisme? - Historievidenskab nr. 5-6.
- Klassestruktur i Danmark i mellemkrigstiden. -
Sociologisk Institut, 1976.
- Agrarklasser, organisationer og stat i Danmark i
mellemkrigstiden. - Sociologisk Institut, 1976.
Djurfeldt,G6ran, 1976: Kommentartillundantagstillståndet
i Indien. - Zenit 45: 63-66.
- Om bas och overbyggnad. - Sociologisk Forskning
2: 59-62.
- & S. Lindberg, 1976: Sydasien - Indien: Mot en
revolutionår situation. -Bokkaféts Lagerkatalog:
129-131, Lund.
Hansson, Finn & Peter Søndergaard, 1976: Tøjlerne
strammes. - Politisk Revy 291.
- & P. Søndergaard: Kød, blod og tårer. - Politisk
Revy 299.
Høgh, Erik, 1976: Ole Bole ABC om produktivitet
og arbejdsklima. Et simulationseksperiment. -
Sociologiske Meddelelser 19: 32-54.
- 1976: Om vort uddannelsessystem. Et simulationsforsøg.
- Futuriblerne 4: 32^15.
- 1976: Projekt Metropolit, Danmark. Jordemoderundersøgelse
1953. 1. 1. rapport: En algoritmeundersøgelse.
- København.
- 1976: Projekt Metropolit, Danmark. Årsrapport
det økologiske projekt 1975. - København.
- 1976: Tilfældige tal, sandsynligheder, algoritmer
og intuition. - København.
- 1976: Uddannelse i Danmark. Et datalogisk experiment.
- København.
- 1976: Foreløbige beregninger af omkostninger
ved produktion af brint, metan og elektricitet
gennem brændselsceller, der forbruger brint
og/eller metan. - København.
Manniche, Erik, 1976: Projekt Metropolit. Jordemoderundersøgelse
1953.
Nielsen, Kurt Aagaard, 1976: Kvalifikationsstruktur
og klassestruktur. - Kurasje, København.
- Kvalifikationsudvikling og arbejderuddannelser.
- Kontekst, december 1976, København.
Nielsen, Lise Drewes og Kresten Storgård, 1976:
Kapitalakkumulation og regionaludvikling.-Sociologisk
institut.
- 1976: Om regional arbejdsdeling. - Sociologisk
Institut.
- & K. Storgaard, 1976: Regionaliseringen i Danmark.
Nogle empiriske træk. - Sociologisk Institut.
Olofsson, Gunnar, 1976: Från underklass till arbetarklass:
Fdråndringar i »det arbetande folket«
1870-1930. - Zenit 2: 31-50.
Olsen, Claus Ib, 1976: Fordelingsanalyse. - Sociologisk
Institut.
- 1976: Dialektik og sandsynlighed. - Sociologisk
Institut.
- 1976: Itemanalyse. - Sociologisk Institut.
Rasmussen, Lauge B., 1976: Technological development,
the structure policy of the state and the
consequenses for the labor force.
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik i krise. - En analyse
af aktiv arbejdsmarkedspolitiks historiske geInstitutter
113
nese og begrænsede muligheder under den nuværende
krise.
- Om den Rehnske model for svensk arbejdsmarkedspolitik
og dens placering i forhold til den
lønpolitiske diskussion i den svenske fagbevægelse.
- Problemstillinger vedr. kvalifikation og uddannelse
i forbindelse med den stigende automatisering.
- En kritik af »Dual labor market theory« og »Model
des segmentierten arbeitsmarkt«.
Rieper, Olaf, 1976; Former for organisation af
sagkyndig indsats på arbejdspladser overfor sikkerheds-
og sundhedsproblemer, såkaldt bedriftssundhedstjeneste
eller arbejdsmiljøtjeneste.
- Sociologisk Institut.
- 8c Martin Bodholt, 1976; Sikkerheds- og sundhedsarbejdet
på virksomheden 1972-75, nr.
1-4, - Sociologisk Institut.
Roepstorff, Lisbet, Henriette Christrup, Charlotte
Bloch, 1976; Folkeskoleprojekt om et forsøg på
at skabe sammenhæng mellem teori, empiri og
praksis. - Nordisk Forum nr. 12, hæfte 4.
Storgaard, Kresten 8c L. D. Nielsen, 1976; Kapitalakkumulation
og regionaludvikling. - Sociologisk
Institut.
- 8c L. D. Nielsen, 1976; Regionaliseringen i Danmark.
Nogle empiriske træk. - Sociologisk Institut.
- 1976; Om regional udvikling. - Sociologisk Institut.
Svalastoga, Kaare, 1976; Space, Population, Energy,
and Information. - International Journal of
Comparative Sociology 17; 30-47.
Wolf, Preben, 1976; Kriminalitetens omfang
blandt børn og unge - En redegørelse for empiriske
resultater, i J. Bruun Pedersen (red.); Skal
vi straffe eller behandle? - Gyldendal. København.
- 1976; Kriminalitet - vold. Udgivet af Det kriminalpræventive
Råd i serien; Kriminalpræventiv
Orientering. - København.
- 1976; Kriminalitet i velfærdssamfundet - 20 år
efter. I. Udsendt af Metropolitgruppen. Serie
M; 39. - Sociologisk Institut.
- 1976; Victimisation research and means other
than crime statistics to provide data on criminality,
i Council of Europe; Means of improving
information on crime. - Second Criminological
Colloquium 1975. Secretariate memorandum
prepared by the Directorate of Legal Affairs,
Strasbourg.
- 1976; Er kriminaliteten i Danmark mere voldspræget
nu end før? - I Udviklingssamfundet.
Danmarks Radio, undervisningsafdelingen, København.
Kandidatafiandlinger:
Bursaa, Susanne Krohn; »Al den snak om samarbejde
« eller Hvorvidt opfylder folkeskolen de
kvalifikationskrav, som samfundet stiller specielt
med hensyn til samarbejde.
Christensen, Jørgen Viggo; Realisering af behovssamfundet.
Jonsson, Hans Ole; Organisationsudvikling (OD)
og socioteknik.
Kristiansen, Kai G.; Arbejdsstyrkens begrebsgrundlag
- samt en demografisk analyse af arbejdsstyrkens
udvikling i Danmark 1967-74.
Linstow, Hugo von; En beretning om institutionstilværelsen
på 3 plejehjem i København 1974-75.
Qvist, Anna; Befolkningens adfærd vedrørende
ægteskab og samliv, før og nu.
Sjørup, Karen; Kvinder og klasser; En analyse af
udviklingen i kvinders klassetilhørsforhold i
Danmark.
Licentiata r hej der:
Thomsen, Bjarne Ruby; 1. Design for innovation;
A cybernetic approach. 2. Virksomheden og innovationerne.
3. Product innovations in organizations;
Social communications as an amplifier
of information.
Worm, Kirsten: Konfliktteori - en metavidenskabelig
analyse.
M agister afhandlinger:
Andersen, Ida-Elisabeth; Borgerlig offentlighedmedoffentlighed
og modoffentlighed. Om erfaringsdannelse
og udformning af subjektiviteten i
det borgerlige samfund.
Bager, Torben Eli; En bestemmelse af andelsbevægelsen
som kooperationstype, samt en analyse
af den danske andelsbevægelses historiske udvikling
og fremtidsmuligheder.
Bahner, Flemming; Indkomstpolitik, stat og fagbevægelse.
Barstad, Merete: Ideologi, straf, behandling.
Fridberg, Torben; Om skoleuddannelsernes reproduktive
funktioner - belyst gennem Socialforskningsinstituttets
ungdomsforløbsundersøgelse.
Guldager, Jens; Dansk monopolkapital i begyndelsen
af 1970'erne.
Hansen, Eva Hilma: Ideologi, straf, behandling.
Jansen, Per Kristian; Elementer til en analyse av
folkeskolens strukturelle utvikling 1945-70, i et
kvalifikasjonsteoretisk perspektiv.
Kjær, Anders Rimond; Udstødning på arbejdsmarkedet:
- Begreb, omfang og årsager.
Knudsen, Lisbeth B.; Borgermedvirken i planlægning
- belyst ved to eksempler fra Amager.
8 Årbog 1975-76
114 Universitetets årbog 1975-76
Korremann, Grete: Børnehave og socialisering-et
studie i kvinders erhvervsomfang og børnehavens
udvikling i Danmark 1960-73.
Nielsen, Peder Lærke: Arbejdskraftens reproduktion
og reproduktionsform.
Nielsen, Peter: Ledelse på en børneinstitution.
Nørregaard, Carl Erik: Den selvopfyldende profetis
princip.
Povlsen, Nils Villy: Subjekt-objekt forholdet i sociologisk
teori og metode.
Rasmussen, Børge: Arbejderklassens forandrede
reproduktionsbetingelser og den statslige socialpolitik
i perioden 1930-45.
Wangel, Arne: Kapitalens bevægelser på verdensmarkedet
og nationalstaten.
G or an Djurfeldt.
2. Institut for kultursociologi
Stab:
2 professorer (deraf 1 orlov, 1 under besættelse), 5
lektorer, 3 eksterne lektorer (deraf 2 under besættelse),
3 adjunkter (deraf 1 under besættelse), 1
seniorstipendiat, 3 kandidatstipendiater, 31/2
TAP-stillinger.
Forskningsvirksomheden:
Faget Kultursociologi repræsenterer en bestræbelse
på at arbejde tværvidenskabeligt i opbygningen
af en samfundsvidenskab. Der tilstræbes indsigt
i alle former for videnskabelig forståelse af samfund
og kulturer, såvel på mikro- som på makroniveau,
såvel industrialiserede som ikke-industrialiserede
samfund, og af samspillet mellem forskellige
typer af samfund. Som følge af den tværvidenskabelige
orientering indtager konfrontationen
mellem de metateoretiske opfattelser, der kan
lægges til grund for behandlingen af samfundsvidenskabelige
problemer, en væsentlig plads i fagets
forskning.
Det således definerede forskningsområde er
meget bredt, men den forskning, der aktuelt finder
sted ved instituttet, samler sig om et begrænset
antal områder eller temaer, for hvilke den tværvidenskabelige
angrebsmåde synes at være særlig
frugtbar. De vigtigste af disse er:
Arbejdets organisation. Der arbejdes med en analyse
af det danske landbrugs udviklingstendenser
og organisationsformer som forudsætning for arbejderklassens
opkomst og organisationsvilkår,
med en historisk analyse af den danske tekstilbranche,
og med kvindearbejdets udstrækning, art og
udvikling samt kvindernes faglige organisering
under den tidlige kapitalisme i Danmark.
Socialisation, opdragelse og uddannelse. Der arbejdes
bl. a. med den pædagogiske praksis i folkeskolen og
den betydning, denne praksis har for forskellige
elevgruppers fremtidige muligheder for placering
i samfundet, og med udviklingen i universitetetsopfattelse
og universitetsmodeller.
Statens rolle i ændringerne af samfundsstrukturen.
Med udgangspunkt i diskussionen af, hvilke
former for statslige indgreb og reguleringer, der er
egnet til at fremme økonomisk vækst og stabilitet,
arbejdes der med en analyse af forholdet mellem
de faktiske reguleringsforsøgs tilsigtede og opnåede
virkninger. I foråret 1976 afholdtes ved instituttet
et symposium over metodiske og teoretiske
problemer ved en analyse af statens rolle i den
samfundsmæssige reproduktion.
I forbindelse med forskellige aspekter af planlægningsproblematikken,
især i forbindelse med
byudvikling, arbejdes med en begrebsbestemmelse
og teoretisk placering af begrebet livskvalitet.
Sociale og kulturelle strukturer og deres forandring,
herunder social ulighed.
Foruden de foran nævnte emneområder, hvoraf
de fleste også omfatter den her nævnte problematik,
arbejdes der med en undersøgelse af den
hidtil så godt som ukendte etniske gruppe Punan
Bah i Sarawak (Borneo). Arbejdet er samtidig et
bidrag til en samfundsvidenskabelig teori om social
uligheds opståen og vedligeholdelse.
Desuden arbejdes med en undersøgelse af gæstearbejdere,
deres organisering og deres boligforhold.
Inden for området videnskabsteori, erkendelsesteori
og metodologi er de vigtigste forskningsfelter forholdet
mellem det erkendelsesteoretiske udgangspunkt
og den empiriske forskning og forskningsteknik,
en analyse af anvendt samfundsforskning,
specielt aktionsforskning, en undersøgelse af forskellige
metodeopfattelsers videnskabsteoretiske
og samfundsmæssige forankring og funktion, og
endelig en fortolkning og kritisk vurdering af den
fænomenologiske retning inden for samfundsvidenskaberne.
Publikationer:
Christensen, Leif, 1976: Udvalgt litteratur om aktionsforskning.
- Inst. f. kultursociologi. Stencilserie.
Damkjær, Søren, 1976: Staten i overgangssamfundsanalyser.
- Inst. f. kultursociologi. Stencilserie.
- 1976: Fakticitet og kategorialitet. - Inst. f. kultursoc.
Stencilserie.
Falk, Jørn, 1976: Om historieskrivning, læsning og
arbejde. Kultursociologiske essays. København.
Institutter 115
Goldschmidt, Verner, 1976: Løsning af konflikter
på Cypern, i: Danmark i FN's fredsstyrke. København.
Havn, Erling & Mogens Holm, 1976: Planlægningens
udvikling fra Hilferding til Joan Robinson.
- Nordisk forum nr. 10.
Højgaard, Lis, 1976: Bidrag til den danske kvindebevægelses
historie 1870-1900. - Inst. f. kultursociologi.
Stencilser.
Madsen, Allan, 1976: Samfundsvidenskabelig teori
som reproduktion eller kritik. - København.
Schwartz, Jonathan, 1976: Fremmedarbejderpolitik
og forskningspolitik. - Nordisk forening for
pedagogisk forskning. Uppsala.
Truelsen, Charlotte, 1976: Folkeskoleprojekt-om
et forsøg på at skabe en sammenhæng mellem
teori-empiri-praksis. - Nordisk forum nr. 10.
Valentin, Finn, 1976: Til kritikken af kapitallogiken.-
Hvor logisk er kritikken?-Kultursociologisk
inst. Stencilser.
- 1976: Blandingsøkonomiens modsigelser. -
Inst. f. kultursociologi. Stencilser.
Magister konferensafhandlinger
og specialeafhandlinger:
Anderskov, Carsten Løve: Relativismeproblemet i
Karl Mannheims videnssociologi.
Blegvad, Marianne: En gennemgang og analyse af
centrale aspekter af non-verbal adfærd og kommunikation
(»kinesics«).
Diemer, Anne: Alderdomshjem, - reformer og alternativer.
Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen: Fagbevægelsen
og den materialistiske historieopfattelse.
Fischer, Jean: Imperialisme og underudvikling.
Geertsen, Jette: Verden er vort klasseværelse. -
Om den samfundsmæssige baggrund for oprettelse
af Det interkommunale ungdomsinstitut.
Havn, Erling: Om fagforeninger og indkomstpolitik.
Højgaard, Lis: Bidrag til den danske kvindebevægelses
historie 1870-1900.
Nielsen, Jan Schøler: Voegelins behandling af legitimitetsproblemet.
Om den sociale ordens legitimitet.
Skot-Hansen, Dorte: Dansk kulturpolitik i 60'erne.
Webster, Eddie: The process of urbanization in
developing countries. Rural-urban interaction illustrated
by a study of Thika, Kenya, in Fast
Africa.
Frode Rasmussen.
3. Institut for etnologi og
antropologi
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2 adjunkter, I seniorstipendiat,
3 kandidatstipendiater, 2 externe lektorer,
15 undervisningsassistenter, 2 teknisk-administrativt
personale, 3 biblioteksmedhjælpere.
Forskningsvirksomhed:
Efter en række større feltarbejder i årene 1974 og
75 har instituttets medarbejdere i 76 gennemgående
været hjemme, beskæftigede med analyser af
tidligere indhøstede data-materialer. En meget
stor del af forskningsaktiviteten har været orienteret
mod den sociale dynamik, enten i form af teoretiske
studier over samfundstransformationer i evolutionært
perspektiv eller som studier af kolonialismens
og imperialismens voldsomme indvirkning
på lokalsamfundenes sociale og politiske organisationsformer
og erhvervsmæssige og økonomiske
situation. Også den 3. verdens nationalstaters
udviklingstendenser og disses effekt på minoritetsgruppernes
tidligere kulturelle autonomi er
blevet underkastet indgående analyser.
Et meget vidtspændende projekt, ledet af Jonathan
Friedman, har drejet sig om verificeringen af
hypoteser om statens opståen specielt i forbindelse
med langdistancehandel. Evolution og devolution
af store socio-økonomiske systemer er blevet illustreret
ved exempler fra mange regioner og fra
den klassiske oldtid. En af de undersøgte regioner
har været Oceanien, hvis udvekslingssystemer har
været betydeligt mere langtrækkende end de er i
dag. I denne sammenhæng har John Liep beskæftiget
sig med analyser af regional og lokal udveksling
i øhavet øst for New Guinea, specielt på Rossel-
øen, hvor det originale skalpengemedium stadig
er basis for et kompliceret økonomisk og socialt
reproduktionssystem.
En række forskningsemner har med den globale
økonomiske udviklings konsekvenser på lokalplan
at gøre. Udviklingen af den socio-økonomiske
struktur fra slaveri til lønarbejde på den tidligere
dansk-vestindiske ø St. Jan med særlig henblik på
familiestrukturen undersøges således af Karen
Olwig på basis af såvel feltdata som historisk kildemateriale,
og en lignende problemstilling fra Vestafrika,
nemlig ændringsmekanismer hos Adja og
Yorubastammerne, og Madagaskar analyseres etnohistorisk
af Åke Norborg. I samme forbindelse
kan nævnes Peter Åbys sammenlignende undersøgelse
af klasseløse samfunds ændring i forbindelse
med kapitalismens expansion. Han beskæftiger sig
116 Universitetets årbog 1975-76
endvidere med udviklingsstrategier i Vestafrika
(Guinea-Bissau) og bondesamfundenes placering i
denne situation.
Ligeledes Sydøst-Asiens minoritetsgrupper er
inddraget i denne problematik, således fx. Karéner
i Thailand/Burma, hvis historie belyser overgangen
fra autonomt stammesamfund til minoritet i
national sammenhæng. Anders Baltzer Jørgensen,
der har beskæftiget sig hermed, har også på grundlag
af sit feltarbejde analyseret svedjeagerbruget
hos disse folk med henblik på en generalisering af
svedjebrugets stilling i en økonomisk expanderende
verden. Også Johannes Nicolaisen foretager
analyser af erhvervsskift, nemlig Penan-folkenes
overgang fra jagt- og indsamling til agerbrug på
Borneo. Nicolaisen arbejder desuden lejlighedsvis
med tidligere indsamlet materiale fra nomadefolket
T uaregerne.
To igangværende lokalprojekter skal endelig
omtales, hvoraf det ene gælder en almen fremstilling
af Banyole i Uganda og det andet Cahar-indianerne
i Ecuador. De analyser, der i 76 er blevet
gennemført for Banyoles vedkommende, drejer
sig også om dette folks relationer til det større
samfund og herunder økonomiens indplacering i
det globale system. I denne sammenhæng har Michael
Whyte specielt interesseret sig for integrationens
virkninger på befolkningsvæksten. Susan
Whyte har især beskæftiget sig med forklaringer af
uheld, sygdom og død set i relation til den sociale
struktur hos Banyole, men desuden har hun fortsat
sine komparative og generaliserende studier af
kønsrollemønstre og socialisering.
Vedrørende Cahar-indianerne i Ecuador sigter
projektet også her på en samlet fremstilling af
strukturel art, men årets forskningsindsats har fortrinsvis
fokuseret på at analysere Caharerne som
etnisk gruppe med et indbygget strukturelt forsvar
mod storsamfundets dominans. Konsekvenserne
af forståelseskløften mellem indianere og Mestiz-
regionalgrupper synes at udgøre en barriere
mod integration, der har muliggjort Caiiarernes
kulturelle overleven trods hård politisk og økonomisk
undertrykkelse.
Alt i alt demonstrerer denne korte forskningsredegørelse
tydeligt, at antropologien befinder
sig i et tidehverv, hvor beskrivelser og analyser
af delvis autonome stammer er blevet afløst af
undersøgelser af etniske lokalgrupper forstået i
større national, regional og global sammenhæng.
Denne omstilling har fordret udarbejdelse af nye
metoder og teorier, og en stor del af instituttets
aktivitet har været helliget afprøvningen af disse.
Publikationer:
Bengt-Pedersen, C., 1976: Anmeldelse af Kirsten
Hastrup m. fl.: Den ny antropologi. Symposium,
Odense.
Friedman, J., 1976: »The WA« in the family of
man, London.
Nicolaisen, J., 1976: The Penan of Sarawak. Further
notes on the Neo-Evolutionary concept of
Hunters. Folk vol. 18, p. 205-36.
Aaby, P. S., 1976: Guinea-Bissau - en landsby i
revolutionen. - Jordens Folk, 1976.
- 1976: Guinea-Bissaus udviklingsstrategi mellem
Skylla og Karybdis: Verdensmarkedet og storfamilien,
stencil. Nordisk seminar om staten
i den tredje verden, Uppsala.
Specialeafhandlinger (magistre):
Andersen, K. E.,: The Karéns and Dhamma-Raja.
Historical studies in Karén millenarism.
Harbsmeier, M.: Prolog til abens anatomi. Til kritikken
af den historiske materialisme.
Jensen, N.: Overgangen fra feudalisme til kapitalisme
i Japan 1600-1880.
Mortensen, L. L. B.: The Status of Woman and
appendix: Magt, kontrol, resourcer eller åndebesættelse
og »sygdom«.
Munch-Petersen, N. F.: Økologi, produktion, udveksling
og kontrol i Maldiverne.
Rehder, S.: Feltkurser og feltarbejde. Metodiske
og tekniske problemer. Baseret på feltkursus
aug.-sep. 1972 og sammen med Inger Boesen,
Asger Christensen, Michael Harbsmeier: Kapitalen
og bønderne. Den ikke-kapitalistiske produktions
underordning under kapitalen og produktionsmådernes
»konkurrence«.
Strandgaard, K.: Rastafari-bevægelsen på Jamaica.
En analyse af bevægelsens forudsætninger, ideologiske
og kulturelle indhold, samt en foreløbig
redegørelse for bevægelsens mulige konsekvens
for det jamaikanske samfund.
Rejser:
Jørgensen, A. B.: Januar-marts 76 på supplerende
feltarbejde i Thailand og Burma.
Nordborg, Å.: 1976: Arkivstudier i Madagaskar og
Mauritius.
Niels Fock.
Institutter 117
Det lægevidenskabelige fakultet
Anatomi
De medicinsk-anatomiske institutter
De medicinsk-anatomiske institutter består af en
fæilesafdeling og 3 sideordnede institutter betegnet
medicinsk-anatomisk institut A hhv. B og C,
hver med sin bestyrer og stab og med egne bevillinger.
Institutterne og fællesafdelingen har lokaler
dels i komplekset Universitetsparken 1-3, dels i
institutannekset Rådmandsgade 71. - Endvidere
har antropologisk laboratorium lokaler i Universitetsparken
1.
Fællesafdelingen:
Afdelingen varetager tekniske og administrative
funktioner, der er ens for de 3 institutter og som
påhviler disse i fællesskab, samt forvalter økonomien
i forbindelse hermed. Disse fællesfunktioner
er (a) arbejdsopgaver ved studenterundervisningen,
eksaminer og prøver, (b) forvaltning af samlinger,
undervisningsmateriel og undervisningslokaler,
(c) bygningsmæssige forhold, dog undtaget
indretning og anvendelse af lokaler, der er tildelt
de 3 institutter og antropologisk laboratorium,
samt (d) administrative forhold i forbindelse med
institutternes donationsordning. Endvidere yder
afdelingen visse servicefunktioner over for Antropologisk
laboratorium.
Afdelingen ledes af en fællesbestyrelse på 6 medlemmer,
nemlig 1 videnskabelig medarbejder fra
hvert instituts bestyrelse (fortrinsvis bestyreren)
samt 3 af fællesafdelingens teknisk-administrative
medarbejdere. Medlemmer i 1975-76 var: Afdelingsleder,
dr. med. Helge Andersen, institut A,
formand, lektor, mag. scient. Bentejensen, institut
B, professor, dr. med. Olav Behnke, afløst
1.1.1976 af lektor, cand. med. Paul Rømert, institut
C, samt laborant Sussi Forchhammer, laboratoriebetjent
Erik Hansen og inspektør Villy Spedtsberg,
alle fællesafdelingen.
Stillinger under fællesafdelingen: 1 extern lektor
i røntgenanatomi, 1 inspektør, 2 hele og 2 halve
stillinger som kontorfunktionærer, 1 laboratoriefunktionær,
l3/? og l4/? stilling som hospitalslaborant,
6 faguddannede betjente, 1 ikke-faguddannet
betjent samt 1/2 stilling som fotograf. - Til
varetagelse af den del af studenterundervisningen,
der ikke kunne varetages af de ved de 3 institutter
heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, har
der under fællesafdelingen været ansat et antal
extramurale instruktører (timelønnede undervisningsassistenter)
som følger:
Efterårssemesteret 1975:
15 instruktører med embedseksamen
14 studenterinstruktører
Forårssemesteret 1976:
18 instruktører med embedseksamen
15 studenterinstruktører.
Undervisningsudvalg:
I henhold til bestemmelser i de enkelte medicinsk-
anatomiske institutters forretningsordener
har disse i fællesskab nedsat et undervisningsudvalg,
der under ansvar over for de 3 institutråd og
på disses vegne har den endelige kompetence i
undervisningsanliggender. - Udvalget er sammensat
af 6 videnskabelige medarbejdere, 2 valgt af og
fra hver institut, 3 studenterrepræsentanter og 3
teknisk-administrative medarbejdere. Udvalgets
formand var afdelingsleder, cand. med. Frede
Bro-Rasmussen.
Helge Andersen.
1. Medicinsk-anatomisk institut A
Stab:
1 professor, 2 afdelingsledere, 8 lektorer, 1 adjunkt
(foreløbig ubesat stilling), 12 TAP, 1 scholarstipendiat.
Forskningsvirksomhed:
Funktionelt er instituttet opdelt i følgende 3 afdelinger:
A) Cyto- og histokemisk afdeling, B) Elektronmikroskopisk
afdeling. C) Eksperimentel
hæmatologisk afdeling.
A) Cyto- og histokemisk afdeling:
I. Undersøgelser af metoder til
histokemisk enzympåvisning:
Arbejdet har i de senere år i overvejende grad
været koncentreret om metodologiske problemer
118 Universitetets årbog 1975-76
vedrørende den histokemiske (in situ) påvisning af
enzymer (specielt dehydrogenaser) med særligt
henblik på at opnå følgende: a) at bevare den maximale
aktivitet af det pågældende enzym under de
forskellige præparationsmæssige procedurer samt
b) at bevare og påvise det pågældende enzym i
nøjagtig den position, det havde, mens vævet
endnu var en bestanddel af den levende organisme.
Vi har i tidligere publikationer bl. a. påvist
nødvendigheden af at kontrollere; hvorvidt anvendte
vævsfiksativer påvirker enzymaktiviteten,
forudsat at intakt vævsstruktur samtidig bevares;
hvorvidt det pågældende enzym diffunderer under
påvisningen af enzymaktiviteten; hvorvidt de
forskellige mellemprodukter (f. eks. reduceret coenzym)
og slutprodukter diffunderer. Samtidig har
vi udarbejdet metoder, der kan benyttes til at kontrollere
og imødegå de nævnte forhold (H. Andersen,
P. E. Høyer, C. Garbarsch).
1. I det forløbne år har vi yderligere uddybet disse
undersøgelser til også at omfatte enzymer af speciel
betydning for dannelsen af hormoner og omsætningen
af disse (specielt 3P-hydroxysteroiddehydrogenase
og 20a-hydroxysteroiddehydrogenase).
Specielt har interessen været koncentreret om,
hvorvidt den nødvendige anvendelse af opløsningsmidler
for steroidsubstrater samt tilstedeværelsen
af alkalisk fosfomonoesterase, alkoholdehydrogenase
samt fedtstoffer i vævet har betydning
for opfyldelsen af ovennævnte krav a) og b) (er nu i
tryk) (P. E. Høyer 8c H. Andersen).
2. Enzymet L-glutamatdehydrogenase (optrædende
i 2 forskellige typer afhængig af tilknyttet
coenzym (NAD og/eller NADP), der indgår i
en nøglestilling mellem aminosyrestofskiftet og
kulhydratstofskiftet, og som tidligere har været
overordentlig sparsomt underkastet detaljeret histokemisk
undersøgelse, er blevet vidtgående undersøgt
med henblik på eksakt lokalisation, bevarelse
af maximal aktivitet, afhængighed af coenzym,
påvirkelighed af hæmmestoffer (inhibitorer)
og aktivatorer, påvirkelighed af brintionskoncentration.
Der er fundet nøje overensstemmelse mellem
de histokemiske resultater og de talrige resultater,
der foreligger fra reagensglasforsøg (in vitro)
med isoleret, renset enzympræparat. Samtidig blev
der gjort den iagttagelse, at de to ovennævnte enzymtypers
lokalisation i vævet ret nøje kunne fastlægges,
og at enzymmolekylet under histokemiske
betingelser (anvendelse af ufikserede vævssnit)
kunne fungere uden nærværelse af coenzym (er nu
under publikation) (H. Andersen & A. Contestabile).
3. Den omstændighed, at de stoffer (tetrazoliumsalte),
der anvendes som brintacceptorer (rettere
hydridions-acceptorer) i den histokemiske påvisning
af dehydrogenaseaktivitet ikke ser ud til at
vise affinitet overfor cellekernens proteiner, hvorved
en påvisning af evt. kerne-dehydrogenaser
umuliggøres, har ført til, at undersøgelser nu er
igang med henblik på at finde årsagen til, at de
nævnte stoffer, der ellers udviser en all-round affinitet
til proteiner, ikke udviser det overfor kernens
histoner og ikke-histon proteiner, samt om det vil
være muligt at imødegå dette forhold under de
histokemiske betingelser (H. Andersen, P. E.
Høyer 8c C. Garbarsch).
4. Alle de nævnte undersøgelser lægger op til forsøg
med kvantitativ bestemmelse af de enkelte cellers
aktivitet med henblik på en given dehydrogenase,
hvorved det bliver muligt at følge enzymaktiviteten
under vekslende biologiske funktionstilstande
(hormonpåvirkning etc.). Til det formål
har Zeiss-fabrikken stillet et dyrt apparatur til rådighed
for afdelingen i form af det nye Axiomat-
mikroskop fuldt udstyret som mikrodensiotometer
(H. Andersen, P. E. Høyer & C. Garbarsch).
II. E nzymhistokemiske undersøgelser af bestemte organer:
1. Studiet af de forskellige arters æggestokke vanskeliggøres
ved, at dette organ undergår udtalte
forandringer i relation til udviklingen før og efter
fødslen, under den normale menstruationscyklus,
under graviditet såvel som efter den fertile periode.
Desuden har dette organ et kompliceret funktionelt
samspil med en række andre organer, og
hertil kommer, at dets egne celler undergår særprægede
forandringer under udvikling og tilbagedannelse
af såvel æg, follikler, gule legemer som
interstitielle celler. Hertil kommer, at der efter al
sandsynlighed finder en betydelig indbyrdes påvirkning
sted mellem forskellige celletyper. Ved
hjælp af histokemiske undersøgelser er det muligt
på samme tid at studere et vævs strukturelle og
biokemiske karakteristika. Det er derfor hensigten
histokemisk at undersøge en lang række enzymers
lokalisation og aktivitet under vekslende fysiologiske
og eksperimentelle omstændigheder (P. E.
Høyer). For nærværende undersøges især 1)
SjJ-hydroxysteroid dehydrogenase (et enzym af afgørende
betydning for syntesen af steroidhormoner),
2) 20a-hydroxysteroid dehydrogenase (et enzym
af betydning for omdannelsen af det i det gule
legeme dannede hormon progesteron til en
mindre aktiv forbindelse) (P. E. Høyer 8c H. Andersen).
Institutter 119
For at opnå så sikre konklusioner som muligt
foretages der sideløbende metodekritiske studier
af den benyttede teknik, idet der lægges vægt på
udviklingen af kontrolmetoder.
2. Det vides, at en række hormoner har indflydelse
på struktur og funktion af spytkirtler. Meget tyder
desuden på, at en dybere forståelse af hormoneffekten
på celler i målorganer bl. a. kræver et indgående
kendskab til disses stofskifte under vekslende
betingelser. Dette kan f. eks. opnås ved histokemiske
undersøgelser af de til stofskiftet knyttede enzymer.
På nuværende tidspunkt undersøges specielt enzymet
11/3-hydroxysteroid dehydrogenase, som
har betydning for den indbyrdes omdannelse af de
to binyrebarkhormoner cortisol og cortison til hinanden.
Førstnævnte hormon er biologisk meget
aktivt, mens sidstnævnte kun har lidt eller ingen
aktivitet. Det kunne derfor tænkes, at aktiviteten af
ovennævnte enzym spiller en rolle for hormoneffekten
på målcellerne. Desuden foretages en undersøgelse
af den histokemiske metodes sikkerhed
samt af effekten af stimulation med cortisol (P. E.
Høyer & M. Møller).
III. Andre histokemiske undersøgelser:
1. En forsøgsmodel til studier over bindevævets
reaktion ved implantation af et fremmedlegeme
undersøges histokemisk parallelt med biokemiske
undersøgelser på samme forsøgsdyr udført af andre
i samme team. Cellulosesvampe og polyvinylformylsvampe
indføres sterilt på ryggen af rotter,
og på forskellige tidspunkter udtages svampene og
undersøges histologisk og histokemisk. På denne
måde opnås en indsigt i udviklingen afbindevævsindvæksten
i svampene under de forsøgsbetingelser,
gruppen anvender. Denne model benyttes
herefter til undersøgelse af virkningen af farmaka
på indvæksten af kar og bindevævselementer og
indvandring af celler i svampene. De farmaka, der i
øjeblikket efterprøves, er cellevæksthæmmere (cytostatika),
idet forsøgene over den normale indvækst
af væv (granulationsvæv) i svampene er afsluttede
og under bearbejdelse (C. Garbarsch).
2. Der er tidligere udført histokemiske og morfologiske
studier over den normale og eksperimentelt
beskadigede legemspulsåre (aorta) hos kaniner.
I tilslutning til disse undersøgelser er også
karoverfladen, endotelcellerne, studeret med forskellig
undersøgelsesteknik.De fortsatte endotelcellestudier
består i morfologiske undersøgelser
under forskellige fysiologiske omstændigheder (C.
Garbarsch).
3. Som en fortsættelse af tidligere undersøgelser
over den eksperimentelt beskadigede aortavæg,
udføres der histokemiske og morfologiske studier
over binyrebarkhormoners indflydelse på reparationsprocessen
(C. Garbarsch).
B) Elektronmikroskopisk afdeling:
I. Fiksationsundersøgelser:
1. Det er almindeligt kendt, at præparation af fostervæv
til ultrastrukturelle undersøgelser er vanskelig
og at metoder, der er brugbare ved præparation
af væv fra udvoksede individer ikke umiddelbart
lader sig overføre. Vanskelighederne ved
præparationsteknikken, og her specielt fikseringen,
gælder ikke mindst væv fra humane fostre,
hvor den beskedne mængde af anvendeligt materiale
og de højst varierende betingelser, under
hvilket materialet fremskaffes, har umuliggjort
mere systematiske undersøgelser med henblik på
forbedring af præparationsteknikken.
Som et bidrag til løsning af dette problem har
undersøgerne derfor valgt at udføre systematiske
undersøgelser på et fostermateriale fra minipigs,
hvor udtagelsesbetingelserne af vævet kan gøres
reproducerbare, og hvor yderligere en kuldstørrelse
på 8-10 fostre begunstiger undersøgelserne.
Undersøgelserne har primært omfattet
half-term-fostre (60 dage), der med henblik på
crown-rump længde, vægt og udvikling af organsystemerne
har udtalt lighed med humane
half-term-fostre.
Undersøgelserne har i første række omfattet føtalt
levervæv og tandanlæg (her specielt de emaljedannende
celler (secernerende ameloblaster)) og
har primært været centreret om, hvilke af en række
aldehydfiksativer, der ved anvendelse af immersionsfiksering,
giver den bedste vævsbevarelse. I
tilknytning hertil er der ligeledes udført undersøgelser
over betydningen af delayed fixation på
vævsbevarelsen (udstrækning af tiden (20 min. og
40 min.) fra maters død til fikseringens påbegyndelse).
En belysning af dette problem er relevant
ved udtagning af væv fra humane fostre, hvor der i
praksis ofte foreligger delayed fixation. (M. E.
Matthiessen & P. Rømert).
II. Ultrastrukturelle undersøgelser af specielle strukturer:
1. Undersøgelser over ultrastrukturen i hudtransplantater
(rotter) i indhelingsperioden. (M. E.
Matthiessen, P. Rømert & S. Ballegård).
2. Undersøgelser over den ultrastrukturelle opbygning
af de tidlige stadier i human tandudvikling.
(M. E. Matthiessen).
120 Universitetets årbog 1975-76
3. Undersøgelse over de emalje- og dentindannende
cellers celleforbindelser hos humane fostre
og grisefostre. (M. E. Matthiessen 8c K. Møllgård).
///. Undersøgelser af den strukturelle basis for stoftransport
i biologiske membraner, specielt med henblik på
forholdene i fosterhjernen.
Forskellige typer af epitelvæv kan klassificeres som
mere eller mindre tætte på grundlag af deres gennemtrængelighed.
Det formodes, at størstedelen af
transporten i de såkaldt utætte epitelier foregår
mellem cellerne (paracellulært), mens de tætte epitelvæv
kun tillader transport gennem selve cellerne
(transcellulært). Med den relativt nye frysefraktureringsteknik
er det vist, at cellemembranerne i det
område, hvor de enkelte celler støder op mod hinanden,
er forbundet med et bælteformet netværk
af fibriller (tight junctions). Dette netværk er meget
kompliceret med mange fibriller i de tætte epitelvæv,
hvorimod man i de mest utætte væv kun finder
en enkel fibril.
1. Vi har fornylig vist, at grænsemembranen mellem
blod og væsken i hjernens hulrum (cerebrospinalvæsken)
under fosterudviklingen er gennemtrængelig
for en lang række stoffer. Undersøgelser
foretaget med frysefraktureringsmetoden
viste imidlertid, at cellemembranforbindelserne
var meget mere komplekse end ventet; hvilket tyder
på, at transportvejen er transcellulær og ikke
paracellulær som tidligere antaget. En større kvantitativ
analyse af blod-cerebrospinalvæske-barriéren
i fårefosterhjerner er under udarbejdelse,
og foreløbige resultater har bekræftet, at barrierens
gennemtrængelighed for en lang række
stoffer falder stærkt i løbet af fosterudviklingen,
uden at man kan påvise strukturelle ændringer i
cellemembranforbindelserne. Derfor omfatter
projektet i stigende grad forsøg på at finde andre
mulige transportveje. (K. Møllgård).
2. Vi har identificeret og lokaliseret et transcellulært
transportsystem, som overvejende består af
små sammenhængende rør og sække. Dette system
er muligvis ansvarlig for transporten af en lang
række stoffer bl. a. æggehvidestoffer fra blod til
hjernevæv under fosterudviklingen. En serie foreløbige
undersøgelser tyder på, at et lignende system
er involveret i vand- og salttransport. I et
forsøg på at forstå den biologiske funktion af et
sådant transcellulært transportsystem foretager vi
en række sammenlignende undersøgelser over
dets opbygning, dels i fosterhjernen og den fuldt
udviklede hjerne og dels i en række forskellige
tætte og utætte epitelvæv. Nogle af disse undersøgelser
udføres i samarbejde med danske og udenlandske
kolleger. Hvis ovennævnte foreløbige resultater
er holdbare i en større sammenhæng, synes
der at være grundlag for en revision af den
nuværende opfattelse af, hvorledes vand, salte og
en lang række andre stoffer transporteres igennem
epitelvæv. (K. Møllgård).
IV. Elektronmikroskopiske undersøgelser af diffusion,
transport og cellulær optagelse af protein i hjernen hos
mus og rotter, ved hjælp af proteintraceren horseradish
peroxidase (HRP; mw 40.000).
1. Det er karakteristisk for hjernens specielle extracellulære
milieu, at proteinindholdet her som i cerebrospinalvæsken
er meget lavt under normale
forhold, sammenlignet med indholdet i blodet.
Dette skyldes den såkaldte blod-hjernebarriére
(BBB): hjernekapillærernes endothelceller er
forbundne ved hjælp af tætte cellekontakter (junctions),
og desuden er antallet af vesikler, der kan
transportere protein fra blodet til hjernen, i endothelcellerne
meget lille. Vi har vist, at en betragtelig
extravasation (»udsivning« af stof fra blod til
væv) af intravenøst injiceret HRP finder sted efter
induktion af akut hypertension (BP ca. 170 mm
Hg). Årsagen er en stærkt forøget vesikulær transport
i segmenter fra hjernens små blodkar (mikrovaskulatur),
mens cellekontakterne forbliver
tætte. Den videre spredning af HRP i karrenes
basalmembran og i hjernens extracellularrum,
samt optagelse af HRP i pericytale phagocyter er
ligeledes beskrevet.
Endvidere kan HRP-dif fusionen i hjernen, uden
at BBB interfererer, undersøges ved at injicere
traceren i hjernens ventrikelsystem (ventriculocisternal
perfusion). Ved sådanne intraventrikulære
injektioner har vi vist, at HRP optages i plexus
choroideus' epithelcellers lysosomale apparat, og
ligeledes kan transporteres gennem disse celler til
blodbanen. HRP penetrerer også ependymet omkring
ventriklerne og spreder sig i hjernens extracellularrum
og i karrenes basalmembran. Her finder
en optagelse af traceren sted i pericytale phagocyter,
og en transport via vesikler finder sted fra
hjernen til blodbanen gennem endothelet i segmenter
af mikrovaskulaturen.
Vores undersøgelse af en del af hjernen (corpus
pineale), der mangler BBB, har vist, at intravenøst
injiceret HRP penetrerer ud gennem det fenestrerede
endothel, der findes i disse kapillærer. Fire
mulige transportveje for traceren i dette endothel
synes at forekomme: via vesikler, temporære porer,
fenestra og utætte cellekontakter. Det extravaInstitutter
121
saterede HRP optages dels i perivaskulære phagocyter,
dels i pinealocyterne.
Vi arbejder nu på at forbedre og uddybe disse
modeller til forståelse af proteindiffusion og proteinoptagelse
i hjernen, specielt under hypertension
og ved tilstedeværelsen af protein i cerebrospinalvæsken
og hjernens extracellulære rum. (B. van
Deurs, E. Westergaard, M. Møller, H. E. Brøndsted
& O. Amtorp).
C) Eksperimentel hæmatologisk afdeling:
I. Karakterisering af forstadierne til de hvide blodlegemer,
som deltager i vort immunologiske forsvar
1. I den røde knoglemarv dannes mange af disse
forstadier, som morfologisk kan karakteriseres
som små lymfocytter; celler, som også findes i f.
eks. thymus (brisselen), milt og lymfeknuder. Ved
brug af mus født uden thymus (»nude«mus) og
normale mus undersøgte vi, om milten har betydning
for dannelsen af små lymfocytter i knoglemarven
og i andre væv, idet milten fjernedes på et
antal mus. Mængden og nydannelsen af små lymfocytter
i vævene sammenlignedes med fundene i
mus, som beholdt milten. Ved brug af radioaktive
isotoper og antistof mod bestemte lymfocytter klarlagdes
det, at der fortsat dannedes normale
mængder små lymfocytter i knoglemarven, mens
produktionen i thymus gik ned. Hvis musene foruden
milt manglede thymus (nude mus), faldt
mængden af små lymfocytter i knoglemarven, omend
de stadig dannedes her med samme hast som i
normale mus. Da vi også har vist, at antallet af små
lymfocytter er mindre i »nude« musen end i normale
mus, kan det sluttes, at knoglemarven i vid udstrækning
producerer små lymfocytter uafhængigt
af miltpåvirkning, mens thymus synes at være af
betydning for indholdet af disse celler i knoglemarven.
Derfor undersøgte vi nu knoglemarvens
små lymfocytter nærmere i nude musen og i mus,
som havde fået fjernet thymus lige efter fødslen
(thymektomerede mus). Det viste sig, at selv om
disse mus havde nedsat eller normalt antal små
lymfocytter i knoglemarven, havde de et øget antal
af en bestemt lymfocyttype - T cellen - i knoglemarven.
T cellen dannes normalt i thy mus, har stor
betydning for f.eks. afstødningen af transplantater
og findes normalt i ringe mængde i knoglemarven.
Vi søgte nu at karakterisere de T celler, som
fandtes i øget mængde i »nude« og thymektomerede
mus: Vi fandt, at de er tilstede allerede 14
dage efter fødslen, men forsvinder, hvis man indopererer
en thymus ffa en anden mus. Andre undersøgelser
fik os til at konkludere, at disse T celler
dannes med stor hast i selve knoglemarven, og
at de ikke er i stand til at fungere som »modne«
celler i vort immunologiske forsvar.
Selv om man ved, at knoglemarven indeholder
celler (stamceller), som vandrer til thymus og her
videreudvikles til modne T celler, har den her opnåede
viden: at knoglemarven danner store mængder
af umodne T celler i fravær af thymus, åbnet en
ny vej til forståelse af de sammenhænge, der er
mellem celler og organer i legemets immunologiske
apparat. Vi arbejder nu videre med at få isoleret
den umodne T celle, og med at lære dens natur
bedre at kende.(C. Ropke, H. P. Hougen, F. Hansen,
E. Kehn Jensen & B. Rubin).
2. Karpermeabiliteten i lymfeknuder er også blevet
undersøgt elektronmikroskopisk ved hjælp
af HRP. Det er vist, at blodbårne makromolekyler
(antigen) penetrerer mikrovaskulaturen i
lymfeknuder, men transportvejen varierer fra vesikulær
i arterioler til intercellulær i venoler (og til
dels i kapillærer). I en særlig venoletype, de såkaldte
høje endothel-venoler, optages protein og
transporteres vesikulært (i typiske endotheliale
mikropinocytosevesikler) til et veludviklet lysosomapparat.
Dette er en »ny« funktion af de endotheliale
vesikler, og der arbejdes på yderligere
at belyse dette forhold (B. van Deurs, C. Ropke &
E. Westergaard).
II. Celledyrkning:
M. H. Claésson har i 1976 arbejdet i Cancer Unit,
Walter & Eliza Hall Institute of Medical Research i
Melbourne, Australien, med celledyrkningsteknikker
til brug ved undersøgelse af blodlegemeforstadier.
Målet med dette arbejde er at få udbygget
det grundlag, hvorpå behandlingen af blodkræft
(leukæmi) bygger.
Foruden de projekter, der er nævnt under A, B og
C er der foretaget et studium over kønsfordelingen
hos humane fostre indsamlet i perioden
1962-1973 (M. E. Matthiessen & P. C. Matthiessen).
Publikationer:
Andreasen, E. A., 1976: Bevægeapparatet,
Anatomi I, 6. udgave. - 381 s. Gyldendal.
Claésson, M. H. & N. R. Hartmann, 1976: Cytodynamics
in the thymus of young adult mice. A
quantitative study on the loss of thymic blast
cells and non-proliferative small thymocytes. -
Cell Tiss. Kinet. 9: 273-291.
- & V. Tjell, 1976: Differential effect of cortisol
122 Universitetets årbog 1975-76
on thymocytes from mice of different ages. - Acta
path. microbiol. scand. CL. 84: 185-195.
- 1976: Amyloidosis and cellular immune depression.
- Cellular Immunology. 22: 187.
Deurs, B. van, 1976: Choroid plexus absorption of
borseradisb peroxidase from tbe cerebral ventricles.
- J. Ultrastruct. Res. 55: 400-416.
- 1976: Observations on tbe blood-brain barrier in
bypertensive rats, witb particular reference to
pbagocytic pericytes. - J. Ultrastruct. Res. 56:
65-77.
- 1976: Micropinocytosis in bigb-endotbelial venules,
abstract, EMCELL-76. - J. Ultrastruct.
Res. 57: 226.
- 1976: Labelingof tbe vacuolar apparatus in bigb
endotbelial venules. Proceedings of tbe fiftb international
congress of bistocbemistry, Bucbarest,
Romania. 91.
- C. Ropke 8c E. Westergaard, 1976: Ultrastructure
and permeability of lympb node microvasculature
in tbe mouse. - Cell Tiss. Res. 168:
507-525.
- C. Ropke 8c E. Westergaard, 1976: Patbways of
borseradisb peroxidase transport across vascular
endotbelia in lympb nodes of mice (abstract,
SCANDEM-75), - J. Ultrastruct. Res. 54: 485.
Dziegielewska, K. M., C. A. N. Evans, D. H. Malinowska,
K. Møllgård, M. L. Reynolds 8c N. R.
Saunders, 1976: Penetration of plasma proteins
from blood into c.s.f. in tbe immat'ure foetal
sbeep. -J. Pbysiol. 258: 86-87.
Egeberg, Jørn 8c Martin E. Matthiessen, 1976: Basal
anatomi, 93 s. Munksgaard.
Garbarscb, C., 1976: Aortavæggens reaktion på
eksperimentel beskadigelse. Histologiske og bistokemiske
studier over den reparative proces i
aorta bos kanin. - Disputats. Købenbavn.
- 1976: Aortavæggens reaktion på eksperimentel
beskadigelse. Histologiske og bistokemiske studier
over den reparative proces i aorta bos kanin.
- Ugeskrift for læger 138: 3200.
Høyer, P. E. 8c H. Andersen, 1976: Histocbemistry
of 3P-bydroxysteroid debydrogenase (3P-HSD)
in rat ovary. Tbe role of control experiments. -
Proc. Int. Congress Histocbem. Cytocbem.
159-160. Bucbarest.
- & M. Møller, 1976: Activity, localisation and specificity
of IIP- bydroxysteroid debydrogenases
(11P-HSD) in cat and rat salivary glands. - Proc.
Roy. Mier. Soc. 11 suppl.: 20-21.
Kjær, Inger, 1975: Histocbemical investigations on
tbe sympbysis menti in tbe human fetus related
to fetal skeletal maturation in tbe band and foot.
- Acta anat. 93: 606-633.
- & M. E. Matthiessen, 1976: Cytochemical and
ultrastructural characteristics of human osteoblasts
in relation to general skeletal growth activity.
- Calc. Tiss. Res. Suppl. 102-107.
Matthiessen, Martin E. & Jørn Egeberg, 1976: Regionær
anatomi, 2. udvidet og revideret udgave.
- 205 s. Munksgaard.
- & P. Rømert, 1976: The secretory ameloblast of
tbe mini-pig foetus. - Cell Tiss. Res. 169:
179-192.
Mossing, N., M. H. Claésson 8c C. Ropke, 1976:
Humoral antibody suppression witb an anti-
bone marrow serum. - Transplantation 22:
301-302.
Møller, M., 1976: The ultrastructure of tbe human
fetal pineal gland. 2. Innervation and cell junctions.
- Cell Tiss. Res. 169: 7-21.
- Bo van Deurs 8c E. Westergård, 1976: Transendothelial
patbways for borseradisb peroxidase in
fenestrated capillaries. - J. Ultrastruct. Res. 57:
227.
Møllgård, K., D. H. Malinowska& N. R. Saunders,
1976: Lack of correlation between tight junction
morphology and permeability properties in developing
choroid plexus. - Nature 264:
293-294.
- 1976: Brain barrier systems - A developmental
approach. - J. Ultrastruc. Res. 57: 218-219.
Olsson, L., 1976: Effects of tritium-labelled pyrimidine
nucleosides on epithelial cell proliferation
in tbe mouse. I. Cytodynamic pertubations
in normal circadian rhythms after a single
injection of 3H-thymidine Rad. research vol. 68
2:258-274.
Rostgaard, Jørgen, Helge Andersen, Frede
Bro-Rasmussen, Martin E. Matthiessen, Kjeld
Møllgård 8c Carsten Ropke, 1976: Lægeuddannelsen.
Ugeskrift for læger 138: 1849-1850.
Ropke, C. 8c N. B. Everett, 1976: Kinetics of large
and small intraepitbelial lymphocytes in tbe
small intestine of tbe mouse. - Amer. J. Anat.
145: 395-408.
Saunders, N. R., K. M. Dziegielewska, D. H. Malinowska,
M. L. Reynolds, J. M. Reynolds 8c K.
Møllgård, 1976: Permeability of blood-cerebrospinal
fluid barrier during foetal and perinatal
life. - Nature 262: 156.
Gæster:
A. Contestabile (Universtetet i Bologna) har i to
måneder arbejdet på cyto- og histokemisk afdeling.
Rejser:
M. H. Claésson har i et år opholdt sig ved Cancer
Unit, Walter 8c Eliza Hall Institute of Medical ReInstitutter
123
search, The Royal Melbourne Hospital, Melbourne,
Australien.
K. Møllgaård har i 5 uger opholdt sig på University
College London, Department of Physiology,
London.
Helge Andersen.
2. Medicinsk-anatomisk institut B
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 2 adjunkter, 13 TAP-personale.
Forskningsvirksomhed:
Undersøgelser af den normale fosterudvikling og
årsager til fremkomsten af medfødte misdannelser
(F. Bro-Rasmussen).
Udvikling af ekstremiteterne hos musefostre
under normale forhold og under ydre påvirkning
af moderorganismen (F. Bro-Rasmussen og Bente
Jensen).
Undersøgelse af muse- og rottefostre med misdannelser
i centralnervesystemet og sammenhæng
med forekomsten af visse æggehvidestoffer i fostervandet
(F. Bro-Rasmussen og Bente Jensen).
Undersøgelse hos rotter af eosinofile granulocyters
dannelse og levetid i organismen (F. Bro-Rasmussen).
Undersøgelse af transfunderede radioaktivt
mærkede eosinofile granulocyter hos normale og
cortisolbehandlede rotter (F. Bro-Rasmussen).
Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser af
de Langerhansske øer i pancreas hos patienter med
diabetes mellitus og hos forsøgsdyr med eksperimentelt
fremkaldte diabeteslignende tilstande (J.
Egeberg).
Elektronmikroskopiske undersøgelser af tykkelsen
af muskelkapillærernes basalmembran hos
normale og hos patienter med diabetes mellitus (J.
Egeberg).
Morfologiske undersøgelser af humane eosinofile
granulocyter (J. Egeberg).
Melaninsyntetiserende celler i øjet (J. Egeberg).
Undersøgelser af galdevejsepithelets opbygning
og funktion (K. E. Fabricius-Lauritzen).
Undersøgelse af kromosomaberrationen »bovin
autosomal tandem fusion translokation«
(K. M. Hansen).
»Banding«-identifikation af dyrekromosomer
(K. M. Hansen).
Fluorescensmikroskopiske undersøgelser på ørkenrottens
corpus pineale, spec. med henblik på
dennes innervation (Morten Møller, J. Theil
Nielsen).
Immunocytokemisk demonstration af forskellige
proteiner i rottens corpus pineale på lysmikroskopisk
og ultrastrukturelt niveau (Morten Møller,
E. Bock, A. Inghild).
Elektronmikroskopiske tracerstudier af musens
corpus pineale spec. med henblik på permeabiliteten
af capillærerne (Morten Møller, B. van Deurs,
E. Vestergård).
Isolering og måling af hormonet melatonin i forskellige
pattedyrs corpus pineale ved hjælp af gaskromatografimassespektrometri
(L. Dalgård, G.
Schroll, Morten Møller).
Elektronmikroskopiske undersøgelser af de forskellige
faser i stimulerede T-lymfocyters cytolyse
med speciel vægt på lysosomers og fagosomers
dannelse og kinetik (P. Brix Poulsen).
Chine-mikrofotografering af stimulerede
T-lymfocyters cytolyse efter vitalfarvning af lysosomer
(P. Brix Poulsen).
Semimakroskopisk undersøgelse af colon slimhinden
hos patienter med colitis ulcerosa og mb.
Crohn ud fra et materiale af rectum biopsier og
operationspræparater (S. Seier Poulsen i samarbejde
med Michael Petri, P.A.L, Sundby Hospital).
Undersøgelse af duodenal ulcera hos rotten,
fremkaldt ved hjælp af cystemin, proprionitril og
butyronitril. 2 arbejder under trykning (S. Seier
Poulsen i samarbejde med Sandor Szabo, Harvard
Medical School).
Publikationer:
Egeberg, J., K. Junker, H. Kromann & J. Nerup,
1976: Autoimmune insulitis. Pathological fmdings
in experimental animal models and juvenile
diabetes mellitus. Acta endocrin. suppl. 205,
83: 129.
- J. Nerup, O. Ortved Andersen, G. Bendixen, H.
Kromann, R. Gunnarson, C. Hellerstrom &: J. E.
Poulsen, 1976: Morphology of experimental,
organ-specific insulitis of the mouse pancreas.
Acta endocrin., 83: 133.
- &M. E. Matthiessen, 1976: Basal anatomi.
Munksgaard.
Formby, G., K. Capito, J. Egeberg & C. J. Hedeskov,
1976: Ca-activated ATPase in subcellular
fractions of mouse pancreatic islets. Am. J. Physiol.,
230: 441.
Hansen, K. M., 1976: Q-bands of some chromosomes
of the White Rhinoceros (Diceros simus).
Hereditas, 82: 205-208.
Junker, K., J. Egeberg, H. Kromann & J. Nerup,
1976: The pathology of the islets of Langerhans
in early juvenile diabetes mellitus. Proc. of 1 Ith
annual meeting, European Assoc. for the study
of diabetes. Munich 1975, p. 354.
124 Universitetets årbog 1975-76
Matthiessen, M. E. & J. Egeberg, 1976: Regionær
anatomi, 2. udgave. Munksgaard.
- &: J. V. Holm, 1976: Overfladeanatomi. FADL's
forlag.
Nerup,J., P. Platz, O. Ortved Andersen, M. Christy,
J. Egeberg, J. Lyngsøe, J. E. Poulsen, L. P. Ryder,
M. Thomsen 8c A. Svejgård, 1976: HLA, autoimmunity
and insulin-dependent diabetes mellitus.
In »The Genetics of Diabetes Mellitus«, ed.:
W. Creutzfeldt, p. 105, Springer.
- P. Platz, O. Ortved Andersen, M. Cristy, J. Egeberg,^
Lyngsøe, J. E. Poulsen, L. P. Ryder, M.
Thomsen &: A. Svejgård, 1976: HLA, autoimmunicad
y diabetes mellitus insulino-depentiente.
Proc. of III Congresso Nacional de Diabetes.
Madrid 1976, p. 9.
Poulsen, P. Brix, 1976: The subcellular localization
of activated acid phosphatase in sensitized
MLR-cells mediating cytolysis in vitro. 3rd. European
Immunology Meeting. Abstracts 114, p.
158.
Poulsen, S. Seier, 1976: Duodenal ulcers in rats.
Gastroenterology, 70: 466.
- 8c Bruno Nuchel Petersen, 1976: Ibuterol hydrochloride
and terbutaline in asthma. Brit.
Med. J., 1: 835.
- 8c Bruno Nuchel Petersen, 1976: A double-blind
comparison of ibuterol and terbutaline in inhalation
form. Scand. J. Resp. Dis., 57: 97-98.
Rasmussen, K. E., 1976: A morphometric study of
the retinal Muller cell. Disputats.
Gæster:
Dr. G. L. Toll, Chromosome Research Laboratory,
Department of Veterinary Anatomy, University of
Sydney, Australien, har opholdt sig ved instituttet
for at studere vævsdyrkningsteknik og cytogenetisk
»banding«-teknik.
Dr. H. Hohn og dr. I. Melchior, Institut fiir
Zuchthygiene und veterinårmedizinische Genetik,
Justus Liebig-Universitåt, Giessen, har opholdt sig
ved instituttet for med dette at samarbejde forskningsresultater
med henblik på international
standardisering af forsøgsdyrs og husdyrs karyotyper.
Rejser:
Lektor K. M. Hansen har i august 1976 med støtte
fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige
forskningsråd som dansk delegeret deltaget i den
internationale »Gonference for the standardization
of karyotypes in domestic animals«, University
of Reading, England. Som arbejdsgrundlag for
konferencen forelagde K. M. Hansen tre ikke tidligere
publicerede arbejder vedrørende svinets, hestens
og kvægets karyotyper. K. M. Hansen blev
udpeget som medlem af arbejdsgrupperne vedrørende
svinets, hestens, kvægets, fårets og gedens
karyotyper.
Som det polske ministerium for videnskab og
teknologis officielle gæst for 1976 har K. M. Hansen
i september besøgt Warszawa, Lods og Krakow
og holdt forelæsninger og symposier over emnet:
Gytogenetic investigations in selection of farm
animals.
Bente Jensen.
3. Medicinsk-anatomisk institut C
Stab:
2 professorer, 8 lektorer, 2 adjunkter, 1 kandidatstipendiat,
1 scholarstipendiat, 14 stillinger for
teknisk-administrativt personale - heraf 10 på heltidsansættelse
og 4 fordelt på otte personer på deltid.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver falder indenfor
områderne cytologi, histologi, makroskopisk anatomi
og neuroanatomi. Deres væsentligste sigte er
at bidrage til øget viden om opbygning og funktion
af legemets strukturer og at udforske reaktioner på
eksperimentelle påvirkninger, der kan bidrage til
at belyse kliniske fænomener. Adskillige af opgaverne
løses i samarbejde med forskere ved andre
danske eller udenlandske institutioner. I den følgende
redegørelse for de enkelte projekter er anført
den medarbejder på instituttet, som er hovedansvarlig
for det pågældende projekt.
Phylogenetisk nye ligamenter
i menneskets bevægeapparat
Under udviklingen (phylogenesen) af bevægeapparatet
foregår der en opspaltning og en omplaceringaf
udspringoginsertion af visse muskler. Musklerne
skifter herunder fra en almen betydning for
fremdrift og gribefunktion til en mere speciel for
den oprejste stilling og for præcisionsbevægelser af
arm og hånd.
Ved undersøgelse af disse fænomener har vi
kunnet udskille en gruppe ligamenter, der under
den phylogenetiske udvikling synes at opstå som en
Institutter 125
afspaltning fra et muskel-sene individ. De afspaltede
ligamenter opnår egne tilhæftninger og egen
betydning for stabilitet og styring af visse specielle
stillinger og bevægelser, som er karakteristiske for
menneskets bevægeapparat. Undersøgelserne
fortsætter med at karakterisere disse ligamenter
morfologisk, phylogenetisk og funktionelt (F. Bojsen-
Møller).
Røntgenmikroanalyse — Keratinisering
Røntgenmikroanalyse er en fysisk metode til påvisning
af meget små grundstofmængder i meget
små præparater. Metoden har hidtil kun fundet liden
anvendelse i biologisk-medicinsk forskning på
grund af metode-tekniske vanskeligheder. Anvendelsen
af røntgenmikroanalyse som kvantitativ
metode på biologisk materiale forudsætter således
specielt fremstillede og gennemprøvede standardpræparater.
Vi har fremstillet velegnede svovlstandarder og
anvender dem i en undersøgelse af hudens forhorningsproces.
Hudens forhorning er et resultat
af et næsten ukendt samspil mellem adskillige proteiner,
hvis sammensætning og forekomst i hudens
celler er mangelfuldt belyst. Røntgenmikroanalyse
kan bidrage væsentligt til belysning af forhorningsprocessen,
idet metoden bygger bro mellem
elektronmikroskopiske og biokemiske analyser. Vi
undersøger forekomsten og mængden af svovlholdige
aminosyrer i hudens forskellige proteinholdige
strukturer.
Desuden undersøges det fluorescerende farvestof
acridin oranges anvendelighed som DNA-aktivitetssonde
i elektronmikroskopiske præparater,
idet vi søger at påvise, om acridin orange i nogen
grad kan anvendes som et risikofrit, billigt og hurtigt
alternativ til de meget anvendte radioaktive
baser, H3-thymidin og H3-uridin (H.Jessen).
Aktin, myosin og cellulære
rnoti htetsfænomener
Forskellige celletyper har vist sig at indeholde aktin
og myosin, der er de strukturelle komponenter,
der er ansvarlige for muskelcellers kontraktilitet.
Det er derfor nærliggende at formode, at disse
komponenter spiller en rolle i en lang række motilitetsfænomener
som for eksempel formændringer
af visse celler under deres vandring i væv, bevægelse
af kromosomer under celledeling, og kontrol
af fordelingen af receptorer på celleoverflader
under forskellige funktionstilstande.
Pattedyrblodpladen indeholder betydelige
mængder aktin og myosin, der synes at være af
afgørende betydning for blodpladernes funktion
ved standsning af blødninger fra små blodkar. Ved
hjælp af transmissions- og scanning elektronmikroskopi
forsøger vi at nå frem til en bedre forståelse
af blodpladers »muskelfunktion«, især som den
ytrer sig ved sammentrækningen af et koagel (O.
Behnke).
Funktion og mikromorfologi af epitelier med evne til høj
transepitelial isosmotisk væsketransport
Visse epitelier er karakteriseret ved evne til høj
aktiv transepitelial isosmotisk væsketransport. Sådanne
epitelier forekommer i tarmkanalen, galdeblæren
og øvre afsnit af nyregangene. Vor viden
om de cellulære mekanismer, der betinger transportenær
meget mangelfuld. For de transepiteliale
transportmekanismer synes især den luminale
celleoverflades mikrovilli, den laterale og basale
cellemembran, de inter- og intracellulære rum og
cellemembranforbindelserne, der binder cellerne
sammen, at have størst interesse. Vi har derfor
koncentreret vores arbejde i studier af disse strukturer.
Undersøgelserne udføres på væv fra kaniner,
rotter og frøer. De morfologiske undersøgelser
gennemføres ved lys- og elektronmikroskopi af
snit af væv, som er blevet fixeret, dehydreret og
indstøbt. Endvidere undersøges ydre og indre cellulære
overflader og rum (compartments) ved
hjælp af scanning elektronmikroskopi. Med en ny
lysmikroskopisk teknik (Nomarsky) og et specielt
konstrueret kammer, udføres desuden direkte observationer
og mikrofotografering med meget høj
opløsning på levende transporterende galdeblæreepitelceller.
De direkte observationer har vist, at
store dilaterede intercellularrum, som det er blevet
hævdet skulle være karakteristiske for høj transepitelial
transport, ikke kan iagttages in vivo, men
først efter at epitelet er dehydreret og indstøbt.
Stærkt dilaterede intercellularrum synes således at
være et produkt af de anvendte præparative metoder
og afspejler ikke rummenes størrelse in vivo. Vi
har endvidere fundet, at den sædvanlige præparative
teknik, som anvendes ved elektronmikroskopi,
forårsager betydelig artificiel skrumpning - epitelceller
i galdeblærer skrumper således til ca. halvdelen
af deres volumen in vivo. Undersøgelserne viser,
hvilke betydelige vanskeligheder der indgår i
evaluering af elektronmikroskopiske resultater,
specielt hvis intra- og extracellulære volumina ønskes
bestemt under forskellige eksperimentelle tilstande.
Undersøgelserne viser desuden det ønskelige
i at nyudvikle præparative procedurer, som
nedsætter, om muligt helt forhindrer, skrumpning
af cellulære strukturer under præparering for
126 Universitetets årbog 1975-76
elektronmikroskopi. Udarbejdning af sådanne
mere skånsomme procedurer er i gang.
For at opnå et nøjere indblik i de cellulære mekanismer,
der ligger til grund for epitelcellers evne
til aktivt at transportere salt og vand over epitellaget,
foretages korrelerede morfologiske og fysiologiske
undersøgelser af polyvalente kationers
indvirkning på isolerede kaningaldeblærer. Undersøgelsernes
sigte er at efterforske korrelationer
mellem morfologien af cellemembranforbindelser
(tight junctions), strukturen af mikrovilli og den
luminale cellemembran, de inter- og intracellulære
rum, den transepiteliale elektriske modstand og
spænding, og graden af aktiv væske- og salttransport.
Polyvalente kationers indflydelse er valgt,
fordi vi ved preliminære undersøgelser har fundet
det muligt ved kortvarig påvirkning og ved lave
koncentrationer at opnå en tidsmæssig dissociering
af virkningen på de cellulære mekanismer (J. Rostgaard).
Morfometnske undersøgelser af nucleus supraopticus ved
forskellige funktionstilstande
Nucleus supraopticus er en gruppe neurosekretoriske
celler i hjernen, hvis væsentligste funktion er
dannelsen af det antidiuretiske hormon. Cellernes
morfologi undersøges kvantitativt ved elektronmikroskopisk
morfometrisk bestemmelse af deres
bestanddele efter tilførsel af forskellige mængder
vand (Lars Andersen).
Hjertets sensoriske nerveforsyning
Hjertet modtager et stort antal sensoriske nervetråde,
dels via nervus vagus fra perikarya beliggende
i ganglia nodosa, dels via de sympatiske hjertenerver
fra perikarya beliggende i de øvre thoracale
spinalganglier. Fra begge kilder udgår såvel
myelinerede som umyelinerede fibre af forskellige
diametre. Fibrene ender i tryk- og strækfølsomme
receptorer beliggende i alle fire hjertekamres vægge.
Signaler fra disse receptorer indgår i den integrerede
kredsløbsregulation og antages at have særlig
betydning for volumenregulationer i organismen
og for styring af hjertets pumpefunktion.
Kendskab til den præcise beliggenhed og struktur
af receptorerne er af betydning for forståelsen af
deres funktionsmåde, men sådan viden har længe
været meget mangelfuld. I tidligere arbejder har vi
lokaliseret sådanne receptorer i væggene af hjertets
forkamre og underkastet dem en nøjere ultrastrukturel
undersøgelse. Receptorerne forsynes af
tykke myelinerede fibre, men det lod sig ikke bestemme,
om disse var af vagal elle spinal oprindelse,
ligesom receptorer forsynet af tynde umyelinerede
fibre ikke med sikkerhed kunne identificeres.
Talrige receptorer vides at forekomme i væggene
af hjertets ventrikler, men disse receptorer har hidtil
unddraget sig sikker morfologisk identifikation,
sandsynligvis fordi de overvejende forsynes af
morfologisk ukarakteristiske umyelinerede fibre.
I forsøg på dels at bestemme de forskellige receptorers
centrale forbindelser, dels at identificere
receptorer forsynet af tynde umyelinerede fibre
udføres nu undersøgelser med anvendelse af autoradiografisk
isotop-tracerteknik (J. Tranum-Jensen).
Hjertets impulsledningssystem og dets innervation
Hjertet rummer et system af modificerede muskelceller,
som varetager de to højt specialiserede funktioner:
at generere de impulser, der starter hjertets
kontraktion, og at varetage en ordnet spredning af
impulserne til hjertekamrene, således at disse til
enhver tid arbejder i den for pumpefunktionen
mest hensigtsmæssige takt. En forsinkelse mellem
atriernes og ventriklernes kontraktion finder sted i
en lille ansamling af muskelceller benævnt
atrio-ventrikulærknuden. Fra denne knude kan
endvidere genereres impulser under sygelige tilstande,
hvor impulsudsendelsen fra hjertets
normale pacemaker (sinusknuden) er defekt.
Atrio-ventrikulærknuden har en begrænset overledningskapacitet,
og ved tilstande, hvor sinusknudens
impulsfrekvens er uhensigtsmæssig høj,
vil knuden blokere en vis fraktion af impulserne.
Ved patologiske tilstande, hvor atrio-ventrikulærknuden
selv er skadet, vil der tilsvarende kunne ske
en uhensigtsmæssig partiel eller total blokering af
impulsoverledningen mellem atrier og ventrikler.
Atrio-ventrikulærknuden er morfologisk og funktionelt
af en meget heterogen cellulær sammensætning.
I forsøg på detaljeret klarlæggelse af knudens
funktion udføres en større lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse på kaninhjerter, og på
det herved opnåede strukturelle grundlag foretages
elektrofysiologiske undersøgelser med præcis
bestemmelse af mikroelektrodernes lokalisation
ved målingernes afslutning.
Hjertets impulsledningssystem er underkastet
central regulation via det autonome nervesystem,
således at impulsledningssystemets funktion, og
hermed hjertepumpen, i det normale hjerte til enhver
tid kan afpasses organismens behov. Rytmeforstyrrelser
i hjertet skyldes ofte fejlfunktion i
ledningssystemet, og sådanne fejlfunktioner kan
fremkaldes ved påvirkninger fra det autonome
Institutter 127
nervesystem. For at udbygge kendskabet til forbindelserne
mellem impulsledningsystemet og det
autonome nervesystem foretages med anvendelse
af elektronmikroskopiske og histokemiske metoder
undersøgelser på grise (mini-pigs), hunde,
katte og kaniner med henblik på at belyse betydningen
af de ret betydelige artsforskelle, der findes
i ledningssystemets, specielt Purkinje-fibrenes, innervation
hos disse dyr (J. Tranum-Jensen).
Struktur og innervation af tarmmuskulaturen hos mus,
med specielt henblik på betydningen af den såkaldte »Cajal's
interstitielle celle«
»Cajal's interstitielle celle« (CIC) er en stærkt omdiskuteret
celletype, der indtil ca. 1960 af mange
forskere blev opfattet som et indskudt forbindelsesled
mellem autonome nerver og effektorceller,
med en vigtig funktion som formidler af impulsoverledningen.
De mest holdbare undersøgelser fra
denne periode refererer til CIC i fordøjelseskanalen,
specielt i tyndtarmen, hvor der beskrives cellulære
netværk af indbyrdes forbundne CIC med
karakteristisk beliggenhed i nær relation til tarmens
muskulatur og nerver. Enkelte forskere foreslog,
at CIC udgjorde en parallel til hjertets pacemaker-
celler, således at de impulser (»elektrisk
kontrolaktivitet«, »slow waves«), der kontrollerer
fordøjelseskanalens spontane, rytmiske bevægelser,
antoges at opstå i CIC. Efter denne opfattelse
ville CIC spille en afgørende rolle for fordøjelseskanalens
normale behandling og transport af føden.
De nævnte hypoteser var baseret på iagttagelser
med lysmikroskopisk teknik og syntes efter
1960 at blive omstødt af elektronmikroskopiske
studier; Det blev sandsynliggjort, at CIC er bindevævsceller
af en type (fibroblaster), der må antages
at være uden betydning for impulsdannelse eller
overledning. Dette er idag den almindelige konklusion
i faglitteratur og lærebøger.
Vi har taget problemet op til undersøgelse og
fundet en entydig topografisk overensstemmelse
(1) mellem anordningen af nerver og nerveceller i
plexus myentericus (Auerbach's plexus) og bredere,
kontraherede zoner i muskellagene (i ældre
litteratur beskrevet som kontraktions»bølger«) og
(2) mellem celleudløbere fra CIC og smalle, kontraherede
zoner, der ses som farvbare, tværstillede
bånd i et antal af 18-20 per glat muskelcelle (i ældre
litteratur betegnet kontraktions»knuder«). Disse
topografiske relationer leverer det første, omend
indirekte, bevis for en funktionel forbindelse nerver-
CIC-glat muskulatur, samtidig med at de omtalte
lokale kontraktionsfænomener udgør et gunstigt
eksperimentelt objekt for videre undersøgelser
af disse sammenhænge.
Med elektronmikroskopiske metoder har vi undersøgt
finstrukturen af CIC, tillige med forekomsten
af specialiserede kontaktzoner mellem nerver
og CIC, mellem CIC indbyrdes, og mellem CIC og
glatte muskelceller. Såvel finstrukturen af CIC som
kontaktzonernes art udviser en betydelig variation,
men afhænger på en karakteristisk måde af lokalisationen
af CIC inden for tarmmuskulaturen. Observationerne
er forenelige med den opfattelse, at
CIC er mindre differentierede glatte muskelceller
(»myofibroblaster«) med lignende relationer til
nerver og muskulatur som hjertets pacemaker-celler.
Det samlede komplex af iagttagelser udgør en
stærk støtte for, at CIC er tarmmuskulaturens pacemaker-
celle. På basis af den omfattende litteratur
om CIC må det anses for sandsynligt, at denne
celletype ikke blot forekommer i tyndtarmen, men
også i andre dele af fordøjelseskanalen, samt i
blodkarrenes vægge, muligvis mere generelt.
I forbindelse med disse undersøgelser er desuden
med lys- og elektronmikroskopisk teknik bekræftet
en række ældre, idag upåagtede, observationer,
der viser, at tarmens glatte muskelceller på
flere måder besidder en langt mere regelmæssig
opbygning end hidtil erkendt. Det har således vist
sig muligt at fixere tarmmuskulaturen i en tilstand,
hvor de enkelte muskelceller fremtræder tværstribede,
og elektronmikroskopisk undersøgelse tyder
på, at det morfologiske grundlag for tværstribningen
er vidtgående analogt med det i egentlig tværstribet
muskulatur forekommende (L. Thuneberg).
Blod-hjerne barrieren under eksperimentelle forhold
Under normale forhold er der i hjernen en meget
beskeden transport af proteiner fra blodet, over
karrenes vægge, til det omgivende hjernevæv.
Dette er sandsynliggjort ved elektronmikroskopiske
undersøgelser med anvendelse af tracerteknikker
foretaget på mindre forsøgsdyr. Den iagttagne
permeabilitet kan påvirkes på flere måder. I
øjeblikket undersøges den forøgede transport, der
opstår hos rotter, ved kemisk fremkaldt akut hypertension
og ved elektrochokbehandling. Desuden
undersøges den øgede permeabilitet, der
findes ved den hjernelidelse, der fremkaldes af
porto-cava anastomose - en operation, der benyttes
ved behandling af patienter med svære, degenerative
leverforandringer. Udover konstatering
af ændret permeabilitet under visse eksperimentelle
forhold søges det belyst, på grundlag af elektronmikroskopiske
iagttagelser, hvilke mekanismer
der må antages at ligge til grund herfor (E.
Westergaard).
128 Universitetets årbog 1975-76
Vægbeskadigelser og ændret permeabilitet i arterioler ved
eksperimentel hypertension
Ved forhøjet blodtryk hos mennesker og hos dyr
(eksperimentelt induceret eller spontant forekommende)
findes patologiske forandringer i karvæggen
i pulsåresystemet, og samtidigt er permeabiliteten
gennem karvæggene øget, hvorved stoffer
fra det cirkulerende blod aflejres i væggen.
Det indbyrdes samspil mellem disse faktorer ved
udvikling af den hypertensive karvægsskade søges
klarlagt ved undersøgelse af permeabiliteten ved
hjælp af tracerstoffer indført i karbanen på rotter
med eksperimentel (angiotensininduceret) hypertension
og efterfølgende elektronmikroskopisk
undersøgelse af de små arterioler i tarmvæggen,
hvor de hypertensive karforandringer forekommer.
Forskellige tracerstoffer er gennemprøvet på
normale dyr, og der arbejdes nu med fluoresceinisothiocyanatkoblede
dextraner, der har vist sig
bedst at opfylde en række opstillede krav til visualisering,
molekylstørrelse m.m. Permeabiliteten for
disse stoffer er fundet meget stor i tarmvæggens
blodkar hos normale dyr, men således, at det hovedsageligt
er kapillærer og små vener, der er
permeable. De små modstandskar (arteriolerne) er
derimod normalt mindre permeable, men ved forhøjet
blodtryk er permeabiliteten af arteriolevæggen
forøget.
Fokale hypertensive læsioner i endotelcellelaget i
arteriolerne undersøges desuden ved scanning
elektronmikroskopi, hvor læsionerne er iagttaget i
form af åbninger mellem endotelcellerne. Endelig
undersøges, om der er en topografisk sammenhæng
mellem karvægslæsioner og de sympatiske
nerver omkring arteriolerne med henblik på at
efterspore en mulig betydning af det sympatiske
nervesystem for udviklingen af de fokale karvægslæsioner
(N. Thorball).
Undersøgelse af celler dyrkede i vævskultur fra patienter
med arvelige forstyrrelser i cholesterolstofskiftet
Atheromatose (åreforkalkning) er karakteriseret
af cholesterolaflejringer i karvæggen, hovedsageligt
i form af cholesterolestere (cholesterol forbundet
med fedtsyre). Cholesterolet stammer fra blodet,
og da tendensen til åreforkalkning stiger med
stigende koncentration, anses et forhøjet blod-cholesterol
for en væsentlig sygdomsfremkaldende
faktor. Studier af patienter med arvelige forstyrrelser
i cholesterolstofskiftet rummer, foruden lejlighed
til at studere de pågældende sygdomme,
også mulighed for at opnå viden om cholesterolregulationen
hos normale. Ved anvendelse af celler
fra patienter og normale, dyrkede i kultur, opnås
eksperimentelle muligheder, som ikke foreligger
ved kliniske undersøgelser. Vi undersøger dyrkede
fibroblaster fra hud og leukocyter fra blod fra
homo- og heterozygote individer med familiær hypercholesterolæmi,
i forsøg på at belyse den fundamentale
metaboliske defekt ved denne sygdom.
Man antager, der foreligger en defekt i cellemembranen,
men der er ikke enighed om defektens
karakter. En mulighed er, at den består i mangel på
receptorer nødvendige for optagelse og nedbrydning
af et lipoprotein (LDL), som er bærer af størstedelen
af blodets cholesterol. En anden mulighed
er, at cellemembranen er utæt, således at cellerne
taber uforholdsmæssigt meget cholesterol til omgivelserne
og derfor må syntetisere cholesterol i excessive
mængder. Undersøgelsen af celler fra patienter,
homo- og heterozygote for cholesterolester
ophobningssygdom, har til formål at studere muligheden
for at øge spaltning og mobilisering af
cholesterolestere fra celler ud i det omgivende medium.
En bedre forståelse af disse processer og
udvikling af metoder, som fremmer dem, vil være
af potentiel betydning for behandling af disse patienter,
men rummer også mulighed for anvendelse
overfor cholesterolester ophobninger i arterievæggen
(K. Nilausen).
Transplantation af humane fedtceller til nøgne mm
Normalt fedtvæv fra børn (opereret af anden årsag)
transplanteres til muse-mutanten nu/nu, den
såkaldte nøgne mus, der sandsynligvis på grund af
manglende udvikling af brisselen ikke afstøder
artsfremmed væv. Dette er af andre tidligere vist
for kræftvæv, men kun i meget begrænset omfang
for normalt væv. Vi har kunnet overføre stykker af
fedtvæv til den nøgne mus, således at transplantaterne
blev akcepteret d.v.s. ikke afstødt, men forsynet
med kar og nerver fra musen. De fænomener,
som yderligere optræder efter transplantationen
(fedtcellernes deling, differentiering, død)
undersøges. Fedtcellerne bevarer i stort omfang
deres oprindelige morfologi. Modellen synes derfor
egnet til undersøgelse af humane fedtcellers
påvirkelighed af forskellige stoffer, som vides at
have betydning for udviklingen af fedme, først og
fremmest visse hormoner. Undersøgelserne udføres
ved hjælp af lys- og elektronmikroskopi (P.
Rømert).
Effekten på normale celler in vivo af medikamenter mod
cancer
Kemiske stoffer, der hæmmer vigtige synteseprocesser
i celler eller standser cellernes deling, anvendes
ved behandling af kræftsygdomme. Disse
stoffer påvirker ikke blot kræftceller men også
Institutter 129
normale celler i organismen. Virkningen på normale
celler kan være skadelig, men vor viden om
arten og graden af sådanne skader, specielt på
længere sigt, er meget mangelfuld. Vi har påbegyndt
in vivo undersøgelser af virkningen af anti-
cancer midler på normale cellesystemer, der
spænder over flere eller alle stadier af cellecyklus
(stamcelle pools, celledelingsstadier, differentieringsfaser,
modne aktive celler af forskellig alder,
døende celler). Undersøgelserne foretages
ved lys- og elektronmikroskopi og har til formål at
afdække, hvilke stadier i cellecyklus og hvilke normale
celletyper, der er særligt sårbare. De kan desuden
bidrage til øget viden om cellernes struktur
og om cellulære processer. For det først undersøgte
stof, vinblastin, er udover den velkendte
standsning af celledeling fundet markant og til dels
blivende skadelig effekt på visse fuldt udviklede
sekretoriske celler, men overraskende ringe effekt
på disse celler under differentieringsfasen (H.
Moe).
Publikationer:
Bach-Mor ten sen, N., P. Rømert & S. Ballegaard,
1976: Transplantation of human adipose tissue
to nude mice. Acta path. Microbiol. Scand. Sect.
C, 84: 283-289.
Behnke, O., 1976: Introductory remarks: To
move, or not to move, that is the question. Cold
Spring Harbour (USA) Conference on Cell
Proliferation, Book A: Cell Motility, 215—216.
Bertheussen, K. J. & H. Melchior Nissen, 1976:
Pulmonary excretion of foreign bodies and necrotic
material from the bladder wall. Eur. Urol.
2; 34-36.
Bojsen-Møller, F., 1976: Atsidde »rigtigt«. Ugeskr.
Læg. 138: 482-483.
- &: K. E. Flagstad, 1976: Plantar aponeurosis and
internal architecture of the ball of the foot. J.
Anat. 121: 599-611.
- 1976: Osteoligamentous guidance of the movements
of the human thumb. Am. T. Anat., 147:
71-79.
- 1976: Apoposition of the thumb, a working position.
Anat. Rec. 184: 362 (abstract).
Bolwig, T., M. Hertz & E. Westergaard, 1976: The
permeability of the rat blood-brain barrier during
electrically induced epileptic seizures. Acta
physiol. scand. Suppl. 440: 86.
Brøndsted, H. E. & E. Westergaard, 1976: Vesicular
transport of horseradish peroxidase across
the blood-brain barrier. Acta physiol. scand.
Suppl. 440: 84.
Deurs. B. v., C. Ropke & E. Westergaard, 1976:
Pathways of horseradish peroxidase transport
across vascular endothelia in lymph nodes of
mice. J. Ultrastruct. Res. 54: 485 (abstract).
- 1976: Ultrastructure and permeability of lymph
node microvasculature in the mouse. Cell Tiss.
Res. 168: 507-525.
Jessen, H., P. D. Peters & T. A. Hall, 1976: Sulphur
in epidermal keratohyalin granules: a quantitative
assay by X-ray microanalysis. J. Cell Sci. 22;
161-171.
- 1976: Standards for quantitative X-ray microanalysis
in biology. Proc. 6th European Congress
of Electron Microscopy. Vol. 1. Physical Sciences,
p. 600, Jerusalem, Israel.
Klatzo, 1., U. Ito, G. Go, E. Westergaard, M. Spatz
& J. T. Walker, Jr., 1975: Experimental brain
ischemia in gerbils. Vil International Congress
of Neuropathology, Excerpta Medica, Amsterdam,
565-568.
Laursen, H. E. & E. Westergaard, 1976: The
blood-brain barrier to horseradish peroxidase in
rats with porto-systemic encephalopathy. J.
Neuropath. appl. Neurobiol. 2: 161.
Matthiessen, M. E. & P. Rømert, 1976: The secretory
ameloblast of the mini-pig foetus. Morphology,
and effect on morphology of various aldehydes
and of delayed fixation. Cell Tiss. Res.
769: 179-192.
Møller, M., B. v. Deurs & E. Westergaard, 1976:
Transendothelial pathways for horseradish peroxidase
in fenestrated capillaries. J. Ultrastruct.
Res. 57; 227 (abstract).
Nielsen, C. & J. Rostgaard, 1976: Structure and
function of an entoproct tentacle with a discussion
of ciliary feeding types. Ophelia 15:
I 15-140.
Nilausen, K., 1976: Role of fatty acids in
growth-promoting effect of serum albumin on
hamster cells in vitro. J. Cell Biol. 70: 251a (abstract).
Pedersen, N. Tinggaard, 1976: Undersøgelser
over cirkulerende megakaryocyter. Disputats,
København, 40 sider.
Rostgaard, J. & P. Christensen, 1975: A multipurpose
specimen-carrier for handling small biological
objects through critical point drying.J. Microscopy
705, 107-113.
Rømert, P. & M. E. Matthiessen, 1975: Fixation of
foetal pig liver for electron microscopy. 1. The
effect of various aldehydes and of delayed fixation.
Anat. Embryol. 147: 243-258.
- 1975: Fixation of fetal pig liver. J. Ultrastruct.
Res. 50: 363 (abstract).
Tandler, B. &: J. Hedemark Poulsen, 1976: Fusion
of the envelope of mucous droplets with the luminal
plasma membrane in acinar cells of the cat
submandibular gland. J. Cell Biol. 65; 775-781.
9 Årbog 1975-76
130 Universitetets årbog 1975-76
- 1976: Ultrastructure of the main excretory duet
of the cat submandibular gland. J. Morph. 149:
183-198.
Thorball, N., 1976: Ultrastructural arteriolar lesions
and permeability changes in acute angiotensin-
induced hypertension. Acta med. scand.
Suppl. 602: 16-18.
Tranum-Jensen, J., 1976: The fine structure of the
atrial and atrioventricular (AV) junctional specialized
tissues of the rabbit heart. In: The Conduction
System of the Heart, H. J. J. Wellens, K.
I. Lie & M. J. Janse, eds., Leiden, 55-81.
Westergaard, E. & H. E. Brøndsted, 1975: The
effect of acute hypertension on the vesicular
transport of proteins in cerebral vessels. VII International
Congress of Neuropathology, Excerpta
Medica, Amsterdam, 619-622.
- G. Go, I. Klatzo & M. Spatz, 1976: The effect of
cerebral ischemia on the blood-brain barrier to
horseradish peroxidase in Mongolian gerbils. J.
Neuropathol. exp. Neurol. 55; 381 (abstract).
- 1976: Increased permeability of cerebral vessels
to horseradish peroxidase induced by ischemia
in Mongolian gerbils. Acta neuropath. 55;
307-325.
Yeomans, N., 1976: Structural and functional studies
of the developing and mature gastric mucosa.
Thesis. Monash University, Vie. Australia.
- 1976: Electron microscopicstudyof the repairof
aspirin-induced gastric erosions. Digestive Diseases2i:
533-539.
Rejser:
Lektor F. Bojsen-Møller har afsluttet et 2-årigt studieophold
i U.S.A. ved Department of Biologicai
Structure, School of Medicine, University of Washington,
Seattle, Washington og Department of
Anatomy, School of Medicine, University of California,
Davis, California. Flere af instituttets medarbejdere
har efter invitation holdt foredrag ved
europæiske og amerikanske universiteter.
H. Moe
Fysiologi
1. Medicinsk-fysiologisk institut A
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 4 adjunkter, 1 kandidatstipendiat,
2 ingeniører, 1 ekstern lektor samt 15
T AP-medarbejdere.
Lokaler:
I december 1976 flyttede instituttet fra lokalerne
på Juliane Mariesvej, hvor man havde haft til huse
i 50 år, til det nybyggede Panum Institut på Blegdamsvej.
Forskningsvirksomhed:
Det er gennem de senere år forsøgt at opbygge
videnskabelige arbejdsgrupper, hvor en række
ansatte arbejder indenfor en mere eller mindre
veldefineret fælles emnekreds. Man har forsøgt at
fremme gruppedannelse samtidig med at forskere,
som har været engageret i mere solitære projekter,
uhindret har kunnet fortsætte disse.
For at få en vis samling på den følgende fremstilling
skal forskningsindsatsen omtales under tre
grupperinger: 1) Neurobiologisk forskning, 2)
Gastro-intestinal forskning og 3) Individuelle projekter.
Neurobiologisk forskningsgruppe. Gruppen omfatter
2 seniormedarbejdere, 2 adjunkter og 1 kandidatstipendiat.
Alment: Udforskningen af nervesystemets
funktion repræsenterer et af de områder
indenfor fysiologien, hvor udviklingen er sket
langsomst, antagelig på grund af problemernes
kompleksitet. Ligeledes har neurobiologisk forskning
her i landet traditionelt været centreret om
elektrofysiologiske undersøgelser af nervesystemet.
På nærværende institut har vi igennem en
årrække søgt at opdvrke de sider af neurobiologien,
som angår stofudveksling og stofskifteprocesser
i hjernen, hjernens kemiske miljø i bredere
forstand. I dette arbejde betjener man sig af en
række forskellige forskningsmetoder, kemiske,
elektrofysiologiske og mikroskopiske (herunder
elektronmikroskopiske). På grund af områdets
vidtspændende karakter har der til stadighed været
samarbejde med andre forskere udenfor instituttet,
ikke mindst med forskere på Anatomisk institut.
Aktuelle emner: For flere år siden opdagedes det i
nærværende laboratorium, at transporten af hjernens
hovednærings-substrat, glukose, fra blod til
hjernevæv skete ved en proces, der var forskellig
fra andre stofudvekslingsprocesser i hårkarrene,
derved at der er indskudt et specielt stofspecifikt
transportled med egenskaber, der peger på en enzymatisk
reaktion. Denne erkendelse har skabt en
del interesse for at forfølge problemerne omkring
den videre skæbne af glukose i hjernen. På grund
af, at glukose-behandlingen inde i hjernen ikke
kan undersøges, når hjernen er anbragt på sin
normale plads med blodgennemstrømning etc. er
Institutter 131
disse forsøg udført på hjernesnit, i hvilke man har
undersøgt glukosepassagen ind i nervevævets celler.
I modsætning til hvad man tidligere har vidst,
tyder disse undersøgelser nu på, at glukosepassagen
ind i cellerne sker med overordentlig stor hastighed,
så stor, at cellens enzymatiske apparat
ikke kan følge trit med leverancerne, hvorfor der
ophobes »fri« glukose i hjernens celler. Der er al
grund til at tro, at dette forhold ikke alene gør sig
gældende i snitpræparater, men også under
»normale« forhold. Der har verseret teorier om,
at hjernens celler skulle være hastighedsbegrænsende
for glukosetransporten fra blodet. Disse opfattelser
må definitivt forkastes i lys af de refererede
fund. At nå frem til dette forholdsvis enkle
resultat har krævet anvendelse af komplicerede
matematiske modeller, herunder computer-simulering
for at kunne tolke de primære forsøgsresultater.
Takket være den sagkundskab indenfor
disse områder, som findes i instituttets stab, har
man kunnet komme igennem med dette projekt.
I fortsættelse af interessen for glukose-leverancen
til hjernen ligger problemerne omkring de
fænomener, der opstår i hjernen, når denne modtager
utilstrækkelig iltforsyning, hvilket er et fænomen,
der er af største betydning i nervesystemets
patologi. Ved hjælp af en ganske ny mikroelektrodeteknik
er det muligt at bestemme kalium-
koncentrationen i hjernens væskefaser. Det er
vist, at kaliumkoncentrationen normalt er ganske
lav udenfor cellerne (omkr. 3 mM). Under svigtende
ilttilførsel stiger kalium-koncentrationen efter
en kort tid (minutter) til meget høje værdier,
evt. helt op til 70-80 mM. Dette må antages også at
ske hos patienter med svigtende blodforsyning til
hjernen. Det er vist, at tilførsel af rigelige mængder
glukose forud for iltmangelen i nogen grad
beskytter mod det stofskiftemæssige sammenbrud.
Ligeledes er det vist, at nogen tids forudgående
nedsat ilttryk kan beskytte mod en senere
pludselig reduktion af ilttrykket. En del af disse
undersøgelser er sket i samarbejde med en forskergruppe
i Lund.
Den membran, hvorigennem stoffer diffunderer
fra blod til hjernevæv, kaldes blod-hjerne-barriéren
og instituttet har gennem en årrække været
involveret i en udforskning af denne membrans
egenskaber. På grund af utilstrækkelige forsøgsmetoder
har man ikke tidligere kunnet bestemme
membranens tæthed for en så lille ion som kalium.
I forsøg, hvor der hurtigt indsprøjtes en kalium-
opløsning i hjernearterierne samtidig med at
kaliumkoncentrationen i hjernen kan måles med
mikroelektrode, er det nu definitivt vist, at
blod-hjerne-barriéren er fuldstændig tæt for kalium.
Denne erkendelse åbner nye muligheder for
9*
at forstå naturen af den multicellulære membran,
der adskiller blod og nervesystem. Arbejde er i
gang med at udforme en formal beskrivelse heraf,
hvor man synes at nå frem til en beskrivelse, der
ligger nær den, der kendes fra epitheliale membraner.
Det har vist sig, at kortvarigt forhøjet blodtryk
beskadiger blod-hjerne-barriéren, således at stoffer,
der normalt ikke trænger ind i hjernen, nu far
adgang til denne. Gennem elektronmikroskopiske
undersøgelser med forskellige sporstoffer søges
mekanismen herved opklaret. Ligeledes foregår
der undersøgelser over, hvorledes mælkesyre påvirker
glukoseomsætningen. Mælkesyre er et produkt,
der ophobes ved alle tilstande af utilstrækkelig
blodforsyning eller for lavt ilttryk, og det er af
stor praktisk betydning at vide, om ophobning af
mælkesyre i sig selv har en skadelig virkning, hvilket
det ser ud til, bl.a. fordi surhedsgraden forskydes.
Sluttelig skal det nævnes, at der foregår komparative
undersøgelser over bygningen af blod-hjerne-
barriéren hos forskellige laverestående dyr.
Formålet hermed er, at forstå, hvorledes udviklingen
af denne struktur er sket gennem årmillionerne.
Dette arbejde har til hensigt at medvirke
til en opklaring af, hvilke morfologiske strukturer,
der forklarer blod-hjerne-barriéren, et spørgsmål,
der trods megen forskning endnu er uforklaret.
En del af dette arbejde udf øres i samarbejde med
et amerikansk marin-biologisk laboratorium.
Gastro-intestinal forskningsgruppe. Gruppen omfatter
4 seniormedarbejdere, som beskæftiger sig
med forskellige sider af mavetarm-kanalens fysiologi,
spændende fra spytkirtlernes funktion over
levercellernes cellebiologi til tarmepithelets funktion.
Hvad angår spytkirtelforskningen arbejdes
der med at forstå, hvorledes det nervøse signal fra
hjernen omsættes i sekretion (stimulus-sekretionskobling).
Også bugspytkirtlens sekretion bliver
undersøgt med elektrofysiologisk teknik.
Dette arbejde er for øjeblikket henlagt til et laboratorium
i San Francisco som led i videnskabelig
videreuddannelse.
I en opstilling, der tillader at gennemstrømme
en isoleret lever med blod af forskellig sammensætning
studeres, hvorledes hormoner virker på
levercellernes ionindhold og elektriske potentialer.
Dette har stor interesse i betragtning af, at en
række hormoner udøver markante virkninger på
leveren (således adrenalin, glukagon og insulin).
Den tanke har været fremsat, at den stofskifteforøgelse,
der sker under Basedows sygdom kunne
skyldes en stimulation af ion-pumper i levercellerne.
Disse ion-pumper arbejder under energi132
Universitetets årbog 1975-76
forbrug og afleverer derfor varme til omgivelserne
(den kalorigene virkning). En række undersøgelser
over skjoldbrusk-kirtelhormonets virkning
har imidlertid vist, at dettes kalorigene effekt
ikke udspilles via en virkning på iontransporten i
levercellerne.
Tarmepithelets transport af aminosyrer er essentiel
for opsugning af disse fra føden. Gennem
en årrække er der på instituttet forsket indenfor
dette område, som efterhånden er blevet karakteriseret
på en række måder, bl.a. er der skabt eksperimentel
støtte for den såkaldte Na-gradient-
hypothese, iflg. hvilken aminosyretransporten
er koblet til samtidig transport af natrium.
Tarmepithelets forhold under forskellig grad af
tilpasning til saltbelastning er et interessant område.
Det er blevet vist, at forudgående saltfattig
kost øger tarmepithelets evne til salttransport meget
kraftigt. Der ses øget kortslutningsstrøm i Ussing-
forsøg. Ligeledes er det vist, at under denne
adaptation gik natrium-inflow over den luminale
membran i epithelcellerne kun beskedent ned.
Man må regne med, at ændringerne under adaptation
er knyttet til membranen, der vender ind
mod blodet. Nogle af undersøgelserne over tarmens
rolle i organismens salt-husholdning er udført
på et laboratorium i Kenya, hvor der findes
antilope-arter, der er særligt velegnede til forsøgene.
Det fandtes, at adaptation til dehydrering
(manglende vandindtagelse) særligt finder sted
opadtil i tyktarmen og ikke i rectum (endetarmen).
Individuelle forskningsprojekter. Den forrige år beskrevne
metode til bestemmelse af permeabilitet
af ioner i enkelte kapillærer (hårkar) er videreudviklet,
og der foreligger nu en færdig matematisk
beskrivelse af i hvert fald 3 eksperimentelt brugelige
metoder til kapillærpermeabilitets-bestemmelse.
Forsøgene må siges at være pionerforsøg i
egentlig forstand, da tilsvarende forsøg ikke (kan)
udføres andetsteds endnu. Metoden har meget
store potentielle muligheder for at belyse poremodellen
for kapillærpermeabilitet, ligesom man
nu har mulighed for at undersøge en række postulerede
faktorers faktiske virkning på kapillærpermeabiliteten.
Dette vil kræve meget avancerede
data-behandlingsmuligheder, men overflytningen
til Panum Instituttet har muliggjort dette
og on-line behandling af eksperimentelle data fra
enkeltkapillær-studier er undervejs. Det står helt
klart, at kapillærerne i frømesenteriet er meget
mere gennemtrængelige for ioner end det er fundet
med andre metodikker i andre kapillærer, der
overfladisk set ligner disse. Hvorledes dette skal
forstås, er vi på vej til at finde ud af. Samtidig med
disse elektrofysiologiske undersøgelser foregår
der et elektronmikroskopisk arbejde med at karakterisere
ultrastrukturen af disse kapillærer,
hvilket muligvis kan bidrage til diskussionen om,
hvorledes molekyler og ioner bevæger sig gennem
endothel.
Som tilfældigt fund er det opdaget, at den cellebeklædning,
der dækker bughinden (mesothel) er
langt mindre gennemtrængelig end før antaget,
muligvis fordi de tidligere undersøgelser ikke
kunne foretages på intakt væv.
Som led i instituttets almindelige interesseområde,
membrantransport, studeres der mere specifikt
ion-transport i det røde blodlegemes membran,
som er en nemt tilgængelig prototype for
cellulære membraner. For øjeblikket er interessen
centreret omkring transporten af Lithium (der
bl.a. anvendes i behandlingen af maniodepressiv
psykose) og den lave lithiumkoncentration, der
findes i de røde blodlegemer hos lithium-behandlede
patienter synes forklaret ved 2 modsat rettede
transport-mekanismer.
Desuden forskes der i betydningen af cholesterol
for de mekaniske egenskaber af den røde blodlegeme-
membran. Der er her tale om et relativt
nyt forskningsfelt, og der har været en del tekniske
vanskeligheder under »indkørslen«, men de
første resultater er begyndt at komme. Således vides
det nu, at der er puljer af cholesterol i membranen,
og at disse omsættes med meget forskellig
hastighed.
Endelig forskes der i visse aspekter af den primære
sanseproces. Ved stadig påvirkning af et
sanseorgan nedsættes fornemmelsen af stimulus,
som det er alment bekendt. Det er ikke opklaret,
hvori denne reduktion af nervesvaret består. Undersøgelser,
som foretages på nerveceller fra vinbjergsneglen
har vist, at der efter stimulationens
begyndelse går en strøm gennem cellemembranen,
som modvirker stimulus. Disse resultater er nye og
kan danne grundlaget for fortsatte undersøgelser
over denne fundamentale fysiologiske mekanisme.
Publikationer:
Amtorp, O., 1976: Transfer of Il25-albumin from
blood into brain and cerebrospinal fluid in
newborn and juvenile rats. - Acta physiol.
scand. 96: 399-406.
Astrup, P., C. Crone, F. Lundquist & N. Tygstrup,
1976: Kost og hjertesygdom. - Ugeskrift for
Læger 138: 1717-1722 + 2661-2663.
Bindslev, N., 1976: Cholesterol pools and flip-flop
in rabbit erythrocyte. — Acta physiol. scand.
suppl. 440: 74.
- N. &: E. M. Wright, 1976: Effect of temperature
on non-electrolyte permeation across the toad
Institutter 133
urinary bladder. - J. Membr. Biol. 29: 265—288.
Brøndsted, H. E. & E. Westergaard, 1976: Vesicular
transport of horseradish peroxidase across
the blood-brain barrier. — Acta physiol. scand.
suppl. 440: 84.
Bundgaard, M., 1976: The blood-brain barrier in
the lamprey. - Acta physiol. scand. suppl. 440:
83.
Choshniak, I., B. G. Munck 8c E. Skadhauge,
1976: Characteristics of electrolyte transport
across the isolated coprodeal epithelium of
the chicken. - Acta physiol. scand. suppl. 440: 76.
Colding-Jørgensen, M., 1975: Two types of adaptation
in snail neurones. - Acta physiol. scand.
95: 26A-27A.
- 1975: Simulating adaptation of excitable cells
on analog computer. - Acta physiol. scand. 95:
33A-34A.
- 1976: Can membrane excitation be described
without a membrane capacity? - J. theor. Biol.
57: 373-383.
- 1976: A description of adaptation in excitable
membranes. - J. theor. Biol. 63: 61-87.
- 1976: The conductance changes underlying
impulse dependent adaptation in snail neurones.
- Acta physiol. scand. suppl. 440: 63.
Crone, C., 1975: Three cornerstones in capillary
physiology. - Bibi. Anat. Karger. 13: 3-5.
- 1976: The Carlsberg Laboratory anno 1976.
Chapter 12 in: »The Carlsberg Laboratory«
(Edit. H. Holter 8c K. M. Møller).
- &:J. J. Friedman, 1976: A method for determining
potassium permeability of a single capillary.
- Acta physiol. scand. 96: 13A-14A.
Folke, M. 8c L. Sestoft, 1976: The energy demand
of ouabain-sensitive Na-K-transport in perfused
livers from euthyroid and hyper-thyrosid rats. -
Acta physiol. scand. suppl. 440: 149.
Funder, J. 8c J. O. Wieth, 1976: Chloride transport
in human erythrocytes and ghosts: A
quantitative comparison. -J. Physiol. 262: 679-
698.
Hansen, A. J., 1976: The potassium concentration
in cerebrospinal fluid in young and adult rats
following complete brain ischemia. Effects of
pretreatment with hypoxia. - Acta physiol.
scand. 97: 519-522.
- & H. Lund-Andersen, 1976: K+-permeability of
the blood-brain barrier investigated by aid of
K+-selective microelectrodes. - Acta physiol.
scand. suppl. 440: 83.
Jensen, P. K. 8c K. Steven, 1976: Angiotensin-II
induced reduction of peritubular capillary diameter
in the rat kidney. - Acta physiol. scand.
suppl. 440: 126.
Johnson, O. W. 8c E. Skadhauge, 1975: Structural-
functional correlations in the kidneys and
observations of colon and cloacal morphology in
certain Australian birds. - J. Anat. 120:
495-505.
Krogh, P., F. Elling, B. Hald, B. Jylling, V. E. Petersen,
E. Skadhauge 8c C. K. Svendsen, 1976:
Experimental avian nepropathy: Changes of
renal function and structure induced by ochratoxin
A-contaminated feed. - Acta path. microbiol.
scand. section A. 84: 215-221.
Laugesen, L. P.,J. O. D. Nielsen & J. H. Poulsen,
1976: Partial dissociation between salivary secretion
and active potassium transport in the
perfused cat submandibular gland. - Pfliigers
Arch. 364: 167-173.
Lund-Andersen, H. 8c C. S. Kjeldsen, 1976: Kinetical
analysis of the uptake of glucose analogues
by rat brain cortex slices from normal and
ischemic brain. - In: Transport Phenomena in
the Nervous System (Levi, G., Battistin, L. 8c
Lajtha, A., Eds.) Plenum Press, New York.
- & C. S. Kjeldsen, 1976: Uptake of 2-deoxy-
D-glucose by rat brain cortex slices: Membrane
transport versus phosphorylation. - Acta
physiol. scand. suppl. 440:74.
- & C. S. Kjeldsen, 1976: Uptake of glucoseanalogues
by rat brain cortex slices. 1. A kinetical
analysis based upon a model. - J. Neurochem.
27: 361-368.
- C. S. Kjeldsen, L. Hertz 8c H. E. Brøndsted,
1976: Uptake of glucose analogues by rat brain
cortex slices. II. Na+-independent membrane
transport. - J. Neurochem. 27: 369-373.
Munck, B. G., 1976: The role of the paracellular
route in water transport by rat jejunum in vitro.
In: J. W. L. Robinson (ed.) Intestinal Ion Transport.
MTP Press Ltd., Lancaster, England, pp.
41-44.
- 1976: Amino acid transport. In: D. J. A. Cole
(ed.) Protein Metabolism and Nutrition. Butterworths,
London. Chapter 5.
- & S. N. Rasmussen, 1976: The specificity of the
imino acid carrier of rat jejunum described by
inhibition kinetics. FEBS-Symposium on Biochemistry
of Membrane Transport, p. 204.
Perez-Gomez, J., N. Bindslev, P. M. Orkand 8c E.
M. Wright, 1976: Electrical properties and
structure of the frog arachnoid membrane. - J.
Neurobiol, 7: 259.
Poulsen, J. H. 8c ]. A. Williams, 1976: Pancreatic
acinar cell depolarization and amylase release
evoked by Ca2+-ionophore A23187 and bethanechol.
- Fed. Proc. 35: 603.
- & J. A. Williams, 1976: Spontaneous repetitive
hyperpolarisations from cells in the rat adenohypophysis.
- Nature 263: 156.
Skadhauge, E., 1976: Cloacal absorption of urine
134 Universitetets årbog 1975-76
in birds. - Comp. Biochem. Physiol. 55A:
93-98.
- 1976: Water conservation in xerophilic birds. -
Israel J. Med. Scie. 12: 732-739.
- 1976: Regulation of drinking and intestinal water
absorption in euryhaline teleosts. In: J. W. L.
Robinson (ed.) Intestinal Transport. MTP. Lancaster.
p. 329-333.
- 1976: Water and electrolyte balance. In: K. N.
Boorman 8c B. M. Freeman (eds.) Digestion in
the Fowl. T. 8c A. Constable. Edinburgh, p.
143-156.
Svendsen, C. 8c E. Skadhauge, 1976: Renal functions
in bens fed graded dietary levels of ochratoxin
A. - Acta pharmacol. et toxicol. 38:
186-197.
Tandler, B. & J. H. Poulsen, 1976: Fusion of the
envelope of mucous droplets with the luminal
plasma membrane in acinar cells of the cat submandibular
gland. - J. Cell Biol. 68: 775-781.
- & J. H. Poulsen, 1976: Ultrastructure of the
main excretory duet of the cat submandibular
gland.-J. Morphol. 149: 183-198.
Thomas, D. H., E. Skadhauge 8c M. W. Read,
1975: Steroid effects on gut function in birds. -
Biochem. Soc. Trans. 3: 1164-1168.
Westergaard, E., B. van Deurs, 8c H. E. Brøndsted,
1976: Increased permeability of cerebral
endothelium caused by acute hypertension. In:
Internat, sympos. on pathophysiol., biochemical
and morphol. aspects of cerebral ischemia and
arterial hypertension. Ed.: Massakowski, Polish
Acad. Sci., Warsaw.
Wright, E. M. 8c N. Bindslev, 1976: Thermodynamic
analysis of non-electrolyte permeation
across the toad urinary bladder. - J. Membr.
Biol. 29: 289-312.
Gæster:
Clive Ellory, Ph. D. (Univ. of Cambridge) har arbejdet
i længere tid som gæsteforsker.
Rejser:
Christian Crone har været indleder ved et symposium
om kapillær-fysiologi i Antwerpen og ligeledes
ved Gordon Conference om »Solute 8c water
exchange in the microcirculation« i Plymouth,
New Hampshire, USA. Endvidere har C. Crone
deltaget i British Physiological Society's 100-års
jubilæum i Cambridge samt senere på året været
inviteret foredragsholder ved et af samme selskab
arrangeret symposium om »Epitheliale transportmekanismer
«, der afholdtes i London. E.
Skadhauge har været visiting professor ved Dept.
of Animal Physiology, Univ. of Nairobi samt senere
deltaget som foredragsholder i flg. symposier:
Ved FASEB-mødet i Anabeim, Californien
og ved 3. Internat. Conf. on Comp. Physiol. i
Crans-sur-Sierre, Schweiz. Endvidere forelæser
ved Gøteborg Universitets doktorandkursus i
komparativ fysiologi. Jørgen Funder har afsluttet
et års studieophold ved Dept. of Physiol., Duke
Univ., Durham, North Carolina, USA, og har forelæst
ved Dept. of Physiology, Yale Univ., New
Haven. Magnus Bundgaard har med støtte af forskningsrådet
udført forskning ved det marin-biologiske
laboratorium, Mt. Desert Island, Maine,
USA. E. Brøndsted har været foredragsholder
ved et neuropatologisk møde i Linkoping.
Christian Crone.
2. Medicinsk-fysiologisk institut B
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 adjunkt, 1 kandidatstipendiat,
1 ingeniør, 21 TAP medarbejdere.
Forskningsvirksomhed:
A. Hormonal regulation under langvarigt muskelarbejde
(H. Galbo og E. Richter).
I forsøg med dyr (rotter) og mennesker undersøges,
hvilke faktorer, der er ansvarlige for den
ændrede hormonsekretion under muskelarbejde
samt i hvilket omfang denne ændrede hormonsekretion
er ansvarlig for de metaboliske omstillinger,
der indtræder under langvarigt muskelarbejde.
B. Undersøgelser af isolerede levercellers omsætning af
aminosyrer (F. Gjedde).
Leveren spiller en vigtig rolle i regulationen af
organismens aminosyreomsætning. For at undersøge
virkningen af insulin, proteinstoffer med insulinlignende
aktivitet og andre faktorer på denne
omsætning anvendes isolerede celler, fremstillet
fra rottelevere ved behandling med enzymet kollagenase.
Ved hjælp af radioaktive aminosyrer
undersøges dels levercellernes proteindannelse og
dels omdannelsen af aminosyrer til andre stoffer.
Der er påvist en virkning af insulin på levercellerne,
idet hormonet fremmer omdannelsen af radioaktive
aminosyrer til radioaktivt protein.
C. Studier over rottenyrens regionale blodforsyning, specielt
marv gennemblødningen (S. Nybo Rasmussen).
Arbejdet er centreret omkring to hovedformål:
a) at undersøge nyrekarrenes proteinpermeabiInstitutter
135
litet, den extra- og intravaskulære fordeling af
plasmaproteiner samt de kinetiske forhold vedrørende
plasmaproteiners passage af extravaskulærrummet,
herunder passagen fra plasma til nyrelymfe.
b) at kvantitere gennemblødningen af nyremarven.
Med disse to hovedformål har vi udarbejdet en
teknik til krydsperfusion af rottenyren. Hovedidéen
bag denne teknik er at muliggøre et »step
function input« af indikator til nyren ved at etablere
momentane skift mellem auto- og alloperfusion.
Siden nov.-dec. 1975 har vi opnået brugbare
resultater med denne teknik.
1. Det er lykkedes at dokumentere, at den alloperfunderede
nyre kan fungere normalt, idet nyrefunktionen
bedømt ved måling af diurese, urinosmolalitet,
totalt renalt blood flow, glomerulær
filtrationshastighed, extraktionsfraktion for PAH
m.v. fandtes næsten ens under auto- og alloperfusion.
Yderligere er det vist, at teknikken virkelig
muliggør et praktisk taget rent »step function input
« af indikator til nyren.
2. På mannitol-diuretiske rotter er det lykkedes
at kvantitere de volumenhastigheder, hvormed
erythrocytter og plasma tilføres den indre nyremarv.
Plasmavolumenhastigheden syntes at være
så meget større end erythrocytvolumenhastigheden,
at der må antages at finde en separation af
plasma- og erythrocytstrøm sted i de kar, som
fører blod til den indre marv. Dette forklarer tillige
fundet af meget lave hæmatokritværdier i
marven.
I samarbejde med cand. med. P. Iversen har vi
afsluttet et arbejde over den intra- og extravaskulære
fordeling af albumin i rottenyren. I disse forsøg
er anvendt klassisk ækvilibreringsteknik. I den
kommende tid agtes krydsperfusionsteknikken
anvendt til kvantitering af marvgennemblødningen
under forskellige diuresetilstande med henblik
på en dybere forståelse af samspillet mellem
nyremarvens gennemblødning og urinens koncentreringsmekanisme.
Endvidere ønskes det belyst,
i hvilket omfang det antidiuretiske hormon og
aktiviteten i nyrenerverne har betydning for
marvgennemblødningens størrelse. Endelig har vi
planlagt forsøg til belysning af udvekslingen af
albumin mellem nyrebarkens intra- og extravasculære
rum.
D. Behandlingen af indåndede dampe af alkohol (ætanol)
i luftveje og lunger (P. Kruhøffer).
Behandlingen af indåndede alkoholdampe i luftvejene
og lungerne undersøges med to formål: (1)
undersøgelserne kan umiddelbart give oplysning
om, hvor meget af den indåndede alkohol, der
optages i blodet. Resultaterne kan således anvendes
til vurdering af de alkoholmængder, personer
kan optage gennem indåndingsluften på arbejdspladser
og de stigninger i blodalkoholkoncentrationen,
der derved kan opstå. (2) Da alkohol er
meget opløseligt i vand og blod kan mere detaljerede
undersøgelser over behandlingen af indåndede
alkoholdampe - sammenholdt med behandlingen
af andre luftarter — muligvis give oplysninger
om vandet i lungerne og dets fordeling samt
om mangelfuld opblanding af indåndingsluften i
lungeluften (stratificering eller lagdeling). Et i efteråret
anskaffet massespektrometer vil muliggøre
sådanne detaljerede undersøgelser.
E. Undersøgelser over hårkarrenes forhold i hud, fedtvæv
og tværstribet muskulatur. (W. Paaske).
Eksperimenter har ført til hypotesen, at hårkar af
»kontinuerlig« type, hvortil hårkarrene i nævnte
væv regnes, har ens gennemtrængelighedsforhold
for fedtuopløselige stoffer. Det har tidligere været
antaget, at disse stoffers passage fra blod til vævsvæske
og omvendt finder sted gennem sprækkerum
mellem de særlige celler, der danner hårkarrets
væg. Det har imidlertid vist sig, at molekylerne
passerer membranen med hastigheder, der
forholder sig ligefremt til de hastigheder, molekylerne
spontant bevæger sig med i vand. Derfor
foreslås i stedet, at passagen finder sted i kanaler
beliggende inden i selve cellerne, hvor man ved, at
2—4 små blærer til tider kan støde sammen og
danne en kanal, der strækker sig tværs gennem
cellen. Resultaterne medfører, at 1-2 kanaler pr.
1/10000 cm hårkarlængde er nødvendig og tilstrækkelig
for at forklare de fundne stoftransporter,
idet kanalens radius efter det foreliggende må
antages at have en radius på noget over 10 nanometer
(1/1000000 cm). Endelig er det vist, at der
under svært muskelarbejde er 3.5 gange flere
hårkar, gennem hvilke der strømmer blod, i forhold
til situationen i hvile.
De nævnte undersøgelser beskæftiger sig således
med de grundlæggende transportprocesser,
der tillader næringsstoffer og lægemidler at nå
frem fra blodet til organismens enkelte celler.
F. Undersøgelser over blodgennemstrømning og kapillærpermeabilitet
i hud, fedt og muskelvæv, samt diffusionsundersøgelser.
(P. Sejrsen).
1. Undersøgelser over regulation af blodgennemstrømningen
i hud, fedt og muskelvæv.
I samarbejde med Ole Henriksen, nuclearmedicinsk
afd. Rigshospitalet er foretaget undersøgelser
over blodgennemstrømningen i hud, fedt og
muskelvæv på arme og ben ved positionsændrin136
Universitetets årbog 1975-76
ger i forhold til hjerteniveauet. Undersøgelserne
har vist, at der findes en refleksmekanisme, som
bevirker, at gennemblødningen halveres ved en
position 25 cm under hjerteniveau i disse væv.
Undersøgelserne har vist, at refleksen forløber i
de perifere forgreninger i det sympatiske nervesystem
uafhængigt af dette systems centrale forbindelser.
Undersøgelserne har endvidere vist, at
blodgennemstrømningen forbliver konstant i et
interval fra 30 cm over til 25 cm under hjerteniveau,
og igen i intervallet 25 cm til 55 cm under
hjerteniveau. Disse undersøgelser er desuden blevet
foretaget på patienter med forhøjet blodtryk
og på patienter med hudlidelser.
Der er endvidere foretaget undersøgelser over
muskelkontraktioners indvirkning på gennemblødningen
i fedtvæv via pumpning på venesystemet.
Disse undersøgelser har vist, at gennemblødningen
halveres i forhold til det normale, og
at venetrykket forbliver højt under muskelaktivitet,
når venernes klappefunktion er insufficient.
2. Undersøgelser af tilstedeværelse af nervetråde
af betydning for blodgennemstrømningen i
hud i en perifer somatisk nerve på ankelen.
Denne undersøgelse blev foretaget i samarbejde
med Ole Sjø, Fritz Buchthai og Ole Henriksen.
Resultatet af undersøgelsen var, at man ikke
kunne påvise ændring af blodgennemstrømningen
i huden ved stimulation af denne nerve, hvilket
kunne udelukke tilstedeværelse af nervetråde
af den omtalte type.
3. Undersøgelser over hårkarrenes gennemtrængelighed
for inulin udført på muskelvæv.
Disse undersøgelser er udført i samarbejde med
kandidatstipendiat W. Paaske, se beretning E.
4. Undersøgelser over nogle indikatorers fri
diffusion i vand.
Undersøgelser over forskellige stoffers fri diffusion
i vand ved hjælp af en specielt udviklet metode,
der åbner mulighed for at bestemme stofdiffusion
også i intakte væv i rummet mellem cellerne.
Disse undersøgelser fokuserer således på den transportproces,
der bringer stofferne gennem vævsvæsken
fra blodkar til celler.
G. Regulation af fødselsmekanismen. (Gorm Wagner).
1. I en række år er der arbejdet med transplantation
af livmodermuskel til ørekamre på kaniner.
Ved afledning af elektriske potentialer herfra og
modulering af signalet er et rådløst registreringssystem
opbygget. Ved langtidsregistrering har det
været muligt at vise, at det transplanterede vævs
aktivitet under de skiftende hormonelle forandringer
hos kaniner nøje følger samme mønster
som donororganet. Optegnelser under fødslen
har således vist samtidig aktivitet i transplantatet.
ligesom vævets følsomhed for stimulation ændrer
sig parallelt.
2. Til nærmere belysning af vævets egen aktivitet
arbejdes med en telemetristyret mikro-injektor
til anvendelse in vivo på fritgående dyr. Herved
skulle recirkulation kunne undgås og ved radioaktiv
mærkning af oxytocin ønskes en vurdering af
hormonets evt. varierende binding til myometriet.
3. Vaginas sekretionsforhold.
I samarbejde med Dr. Roy Levin er påbegyndt
undersøgelser af den humane vaginas sekret.
Sparsom viden om dannelsen af dette, samt
modifikationerne under sexual stimulation, eksisterer.
Ved foreløbige undersøgelser er fundet en
meget høj K+-conc. og lav Na+-conc. i forhold til
plasma. Årsagen til denne skæve jon fordeling
forsøges nu udredt. Formålet er gennem disse
undersøgelser at kunne belyse forhold, der har
betydning for normal reproduktiv og sexuel funktion.
H. Regulationen af fedtcellemembranens hexosepermeabilitet.
(J. Vinten).
Formålet med projektet er at karakterisere den
mekanisme, som tillader glucose at passere fedtcellens
membran. Det er (i samarbejde med J.
Gliemann og K. Østerlund, Med. Fys. Inst. C),
lykkedes at vise, at en glucose-analog, der ikke
omsættes i cytoplasma, trænger gennem cellemembranen
ved hjælp af en specifik enzymlignende
mekanisme, og at denne mekanismes transportkapacitet
øges af insulin. Studier af transportmekanismens
temperaturfølsomhed har vist,
at den af insulin forårsagede forøgelse af transportkapaciteten
ikke ledsages af ændringer i
transportmekanismens temperaturafhængighed;
dette kunne forklares ved den antagelse, at insulin
virkede ved at øge koncentration af sukkertransporterende
enheder i membranen (f. eks. ved at
fraspalte fosfatgrupper fra disse). Det er endvidere
lykkedes at vise, at der efter bindingen af
insulin til celleoverfladen i mængder, som er i
stand til at accelerere glucosetransporten maximalt,
hengår en vis tid før accelerationen af transportmekanismen
indtræder. Denne forsinkelse
viser, at insulinbinding til celleoverfladen ikke
umiddelbart udløser virkning, men at en tidkrævende
proces er indskudt mellem bindingen til celleoverfladen
og igangsættelsen af insulins hovedvirkning.
Opklaringen af denne proces' natur vil have
første prioritet i det videre arbejde, som er koordineret
med dele af den forskning, som J.
Gliemann udfører på Med. Fys. Inst. C. Betydningen
af opklaringen af dette område af basal-fysiologien
kan ikke overskues umiddelbart, men
Institutter 137
der er ingen tvivl om, at forståelsen af (og dermed
muligheden for at forebygge eller behandle) sygdomme,
hvor vævenes insulinfølsomhed er nedsat,
forudsætter et detailleret kendskab til insulins
cellulære virkningsmekanisme.
H. Fortsatte studier af risikofaktorer, dels vedr. artenosclerose
(Mediscreen), dels vedr. arbejdsmiljø (spec.
blypåvirkning). (P. E. Paulev).
I. Fortsatte studier af bobledannelsesmekanismer i biologiske
væsker og de ko rn p ressio nssygdo rn.
i samarbejde med Carl Helge Nielsen, der i
1976-77 arbejder som stipendiat på Hall Environmental
Labs., Duke University Medical Center,
og lektor, lic. techn. Leif Bjørnø, Danmarks
tekniske Højskole. (P. E. Paulev).
Publikationer:
Døssing, M., N. Gerdes & P.-E. Paulev, 1976: Local
blood flow, pressure and resistance measured
with a strain gauge plethysmograph in limbs
with constricting burns before and following
treatment with incisional decompression. -
Burns 2: 226-237.
Galbo, H., N. J. Christensen & J. J. Holst, 1976:
Glucose-induced decrease in glucagon and epinephrine
responses to exercise in man. Acta
Physiol. Scand. Suppl. 440: p. 179.
- N. J. Christensen &:J. J- Holst, 1976: The role
of the autonomic innervation in the control of
glucagon and insulin responses to prolonged
exercise in man. Acta Physiol. Scand. Suppl.
440: p. 175.
- & J- J- Holst, 1976: The influence of glucagon
on hepatic glycogen mobilization in exercising
rats. Pfliigers Archiv 363: 49-53.
- J. J. Holst, J. Hilsted & N. J. Christensen, 1976:
Glucagon and plasma catecholamines during
beta-receptor blockade in exercising man. J.
Appl. Physiol. 40: 855-863.
Henriksen, O., S. Levin Nielsen & W. Paaske,
1976: Intrinsic regulation of blood flow in adipose
tissue. Acta Physiol. Scand. 98: 30-37.
- & P. Sejrsen, 1976: Local reflex in microcirculation
in human cutaneous tissue. Acta Physiol.
Scand. 98: 227.
Levin, R. J. & G. Wagner, 1976: Human vaginal
fluid-ionic composition and modification by
sexual arousal. J. Physiol. 260: 66.
- & G. Wagner, 1976: Human vaginal fluid; pH,
urea, potassium, and potential difference during
sexual excitement. Proc. Soc. Fert. Sheffield.
Paulev, P.-E., 1976: Problemer og fortolkninger i
medicinsk fysiologi. Lærebog. FADL's forlag,
København, Odense, Århus.
Paaske, W., 1976: Diffusion restriction across capillary
blood/tissue barriers does not exist for
smaller hydrophilic molecules as disclosed by
51Cr-EDTA and 57Co-cyanocobalamin as tracers.
Acta Physiol. Scand. Suppl. 440: 130.
- 1976: Standard permeation characteristics of
cutaneous capillaries. Book of abstracts, IXth
World conference of the European microcirculation
society.
- 1976: Capillary permeability in cutaneous tissue,
Acta Physiol. Scand. 98: 492-499.
- & S. Levin Nielsen, 1976: Capillary permeability
in adipose tissue. Acta Physiol. Scand.
98:116-122.
Rasmussen, Nybo S., 1976: Separation of red cell
and plasma volume flows to the inner medulla
of the rat kidney. Acta Physiol. Scand. Suppl.
40: 70.
- & P. Iversen, 1976: The extravascular pool of
albumin in the non-diuretic rat kidney estimated
by means of radioactive tracers and quantitative
immunochemistry. Pfliigers Archiv 363:
239-244.
Richter, E. A., H. Galbo & J. J. Holst, 1976: The
influence of glucagon on postexercise glucose
homeostasis in rats. Acta Physiol. Scand. Suppl.
440: 94.
- H. Galbo & J-J. Holst, 1976: Training-induced
diminution of the glucagon and insulin responses
to prolonged exercise in rats. Acta Physiol.
Scand. Suppl. 440: 151.
Sjo, O., F. Buchthai, O. Henriksen Se P. Sejrsen,
1976: The absence of fibres in the sural nerve
mediating vasoconstriction. Acta Physiol. Scand.
98: 379.
Vinten, J., 1976: Exchange of 3-0-methylglucose
in isolated fat cells. Concentration dependence
and effect of insulin. J. Biol. Chem. 251:
794-800.
- 1976: Temperature effect on sugar transport in
fat cells. Diabetologia 12: 375-428.
Wagner, Gorm, 1976: Sexology: A new university
discipline? Brit. J. Sex. Med. 3: 14.
Licentiatarbejder:
Vinten, J.: Insulins virkning på kinetiske parametre
for glucosetransporten over fedtcellemembranen.
Indleveret juni 1976.
Gaster:
Professor Evald E. Selkurt, Indiana University
School of Medicine, Department of Physiology,
138 Universitetets årbog 1975-76
U.S.A. var instituttets gæst i 6 mdr. fra 7.2.1976.
Samarbejde med lektor Sven Nybo Rasmussen.
Roy Levin, Department of Physiology, University
of Sheffield, Sc John Bancroft, MRC Unit of
reproduct. biology, Edinburgh.
Rejser:
Galbo, H. Inviteret foredragsholder i New York.
Academy of Sciences. »Hormonal regulation during
prolonged exercise«.
P. Sejrsen.
3. Medicinsk-fysiologisk institut C
Stab:
1 professor, 2 afdelingsledere, 3 lektorer (1 orlov),
1 adjunkt/lektorstilling vakant pr. 30.11.1976, 1
seniorstipendiat, 3 kandidatstipendiater, 1 elektroingeniør,
1 elektronikmekaniker, 1 mekaniker,
1 4/7 sekretær, 9 laborantstillinger ialt.
Lokaler:
Instituttet er i september 1976 overflyttet fra
Rådmandsgade 71 til Panuminstituttet, bygning
12.
Forskningsvirksomhed:
Igangværende undersøgelser:
Mekanismen ved stimuleret frigørelse af signalmolekyler
fra celler (N. A. Thorn, J. T. Russell, D. Sunde,
C. Torp-Pedersen, M. Treiman).
I en række celler i organismen dannes der stoffer,
der kan frigøres fra cellerne, når de rammes
af bestemte påvirkninger (stimuleres). De frigjorte
stoffer kan være enzymer, hormonsignalmolekyler
eller nervesignalmolekyler. Den kemiske natur
og virkningerne af mange af disse stoffer er klarlagt,
men det er kun i ringe omfang kendt, hvorledes
stimulation af cellerne udløser frigørelse af
de pågældende stoffer.
Der er en række holdepunkter for, at de biokemiske
processer, der er involveret i disse biologiske
grundfænomener i princip ligner hinanden i
de forskellige celletyper. Dette er bekræftet i en
lang række tidligere undersøgelser i gruppen med
anvendelse af elektro-fysiologisk teknik. Gruppen
har de senere år i hovedsagen anvendt et modelsystem,
der frembyder særlige muligheder for at
studere problemerne biokemisk. Bl. a. er cellerne i
systemet meget ensartede. Det er hormonproducerende
nerveceller, der er lokaliseret til hjernens
nederste del og ender i hypofysen, hvorfra de frigør
2 hormoner, det antidiuretiske hormon og
hormonet oxytocin, der har betydning for fødselsmekanismen
og for mælkens frigørelse. De
hidtidige undersøgelser, hvortil mest er anvendt
væv isoleret fra nyslagtede køer, har vist, at calciumioner
fungerer som et væsentligt led ved omsætningen
af en stimulation af cellerne til en frigørelse
af hormon. Russell og Thorn har vist, at meget
små mængder calciumion under stimulationen
trænger ind over cellemembranen. Det er også påvist
af os, at systemet besidder regulatoriske mekanismer,
der er nødvendige for at koncentrationen
af calciumioner inde i cellerne kan holdes så lav, at
indtrængende calcium virkelig får effekt. Denne
regulation består bl.a. i midlertidig ophobning af
calcium i særlige strukturer i cellerne, bl.a. mitochondrier
og specielle membransustemer. Det er
endnu ikke klart, hvorvidt cellernes ydermembran
aktivt kan pumpe calcium ud af cellerne.
Vi har tidligere vist, at frigørelse af hormonerne
også er afhængig af energi.
Arbejdet i laboratoriet det forløbne år har væsentligst
resulteret i følgende:
1) Sammen med Dr. Dahl og Dr. Gratzl fra Homburg
universitet i Saarland har vi vist, at man
kan få oplagringskorn for hormonet, isoleret
fra cellerne med en ultracentrifugeringsteknik,
til at frigøre hormon, når der ved hjælp af
særlige calcium puffersystemer fremkaldes de
meget små og velkontrollerede ændringer i
koncentrationen af frit calcium, som sker under
naturlige forhold. Virkningen er specifik
for calciumioner. Hormonfrigørelsen er vel
korreleret med særlige morfologiske ændringer
(fusion af membraner), påvist ved en avanceret
elektronmikroskopisk undersøgelsesteknik
(fryse-kløvning). Disse forsøgsresultater
åbner således mulighed for at studere den
nærmere karakter af frigørelsesprocesserne i
de mest simple systemer.
2) Russell & Thorn har i det forløbne år fra køers
hypofysers nervedel isoleret 2 calcium-bindende
proteiner. Det ene af disse er fremstillet
i høj renhedsgrad og dets aminosyresammensætning
er undersøgt. Det viser sig, at dette
protein meget ligner og måske er identisk med
troponin, et reguleringsprotein indenfor muskelsystemer,
der samtidig er en regulator af
den såkaldte phosphodiesterase. Dette åbner
naturligvis det perspektiv, at grundelementer i
sekretionsprocesser og kontraktionsprocesser
er af samme biokemiske natur. Der arbejdes
intenst videre med denne forskningshypotese.
Thorn og Transbøl har tidligere påvist, at der
hos patienter kan forekomme tilstande, hvor frigivelse
af det antidiuretiske hormon løber løbsk
med faretruende symptomer til følge. Det er
Institutter 139
sandsynligt, at en række sygdomme i kirtler og i
nerveceller skyldes forstyrrelser i de ovennævnte
koblingsprocesser mellem stimulation af cellerne
og frigørelse af stoffer fra dem. Undersøgelserne
kan således evt. danne basis for korrektion af forstyrrelser
af denne art.
Nervecellers sekretionsmekanisme (H. Vilhardt, T.
Særmark, T. Børresen, H. Østergaard).
Vor gruppe søger ad biokemisk vej at belyse
nogle af de mekanismer, der ligger til grund for
nervecellers frigørelse af kemiske stoffer (sekretion).
En del af vor aktivitet er fortsat koncentreret
omkring undersøgelsen over et enzym, ATPase,
som bl.a. findes i hjernevæv. Små mængder af
calciumioner (omkring samme koncentration, som
findes i den levende celle) har vist sig at virke aktiverende
på dette enzym, og da calcium synes at
have stor betydning for cellernes sekretion, undersøger
vi dette forhold nøjere.
En anden del af vor forskning er rettet mod
mikrovesikler, som er små bestanddele af cellen.
Det formodes at mikrovesiklernes forekomst
hænger sammen med cellens sekretion. Vi er nu i
færd med at prøve at isolere disse strukturer med
henblik på en nøjere analyse af deres sammensætning
og funktion.
Sekretion af hypothalamiske peptider (J. Warberg).
Den foreløbige del af projektet har været udført
under et 3-årigt studieophold ved University of
Texas, USA, og undersøgelserne er fra 1.9.1976
blevet fortsat ved Medicinsk-fysiologisk institut C.
Hensigten er at belyse centralnervesystemets
styring af hormonfrigørelsen fra hypofysens kirteldel.
Denne reguleres ved afgift af peptider
(lavmolekylære æggehvidestoffer), »releasing/inhibiting
hormones«, fra hypothalamusområdet i
storhjernen. Disse peptider føres via de såkaldte
hypofysære portablodkar fra hypothalamus til
hypofysens forlap, hvor de stimulerer eller hæmmer
afgiften af overordnede hypofysehormoner.
For dette endokrine samspil synes de organiske
fedtsyrer, prostaglandiner (PG's), at spille en vigtig
rolle. Prostaglandinernes virkning synes at
kunne forklares ved en primær stimulation af hypothalamiske
centre. Vi har således vist, at indgift
af specielt 3 prostaglandiner, som ligner hinanden
i deres kemiske struktur, kan øge afgiften af
LH-releasing hormon (LHRH), til hypofysens
portale blod, og vi har postuleret tilstedeværelsen
af specielle bindingssteder - receptorer - for disse
PG i hypothalamus.
Det er vist, at LHRH, TSH-releasing hormon
(TRH) og a-MSH (et farvepigment) findes oplagret
i de dele af hypothalamiske nerveceller, hvor
der sker en impulsoverledning til andre nerveceller
via såkaldte synapser. Disse afsnit af nervecellerne,
benævnt nerveterminaler eller nerveender,
kan adskilles fra den øvrige del af nervecellerne
ved homogenisering og centrifugering af nervevæv
og kaldes da »synaptosomer«. Disse partikler
er velegnede til undersøgelser over frigørelsen af
de nævnte peptider fra nervecellerne i hypothalamus.
Vi har fundet, at ingen af de 3 aktive PG's
kunne stimulere frigørelsen af LHRH fra hypothalamiske
synaptosomer og (baseret på vores tidligere
nævnte resultater) konkluderet af PG's »angrebspunkt
« ikke ligger i nerveenden. Imidlertid
har vi fundet at såvel LHRH, TRH som a-MSH
kan frigøres trinvis fra de isolerede nerveender
når disse påvirkes med gradvist stigende koncentrationer
af kaliumioner. For denne frigørelse
spiller calciumioner en rolle. Endvidere har vi
fundet at også natrium og lithiumioner kan påvirke
peptidfrigørelsen for de isolerede nerveender
og en nærmere udredning af disse fund er
planlagt.
Hypothalamushormoner har i de seneste år
fundet en stigende anvendelse inden for erkendelsen
og behandlingen af hormonsygdomme og
gennem deres påvirkning af hypofysens sekretion
af overordnede kønshormoner (LH og FSH) har
hypothalamushormonerne en potential anvendelse
som orale contraceptiva. Det er følgelig af
væsentlig betydning at forstå deres grundliggende
fysiologi.
Regulationen af pattedyrorganismens vandindhold (P.
Bie).
Afhængigt af indtagelsen varierer pattedyrs
urinproduktion med en faktor 100, medens koncentrationen
af salt (Na+) i urinen kan variere med
en faktor større end 1000. Det igangværende arbejde
sigter på at opnå en bedre forståelse af de
faktorer, som under normale forhold bestemmer
dannelseshastigheden for de hormoner, som synes
hovedansvarlige for den regulerede udskillelse
af salt og vand. Undersøgelserne er i øjeblikket
centreret om forholdene for det antidiuretiske
hormon (vasopressin). De tidligere opnåede kontroversielle
resultater (jfr. Universitetets Årbog
1974—75) er i årets løb blevet bekræftede i nye
serier af forsøg, således at det nu synes rimeligt at
videreføre arbejdet i retning af at afprøve forskellige
hypoteser, som kan erstatte den gængse, men
nu usandsynlige, teori angående styringen af vasopressin-
frigørelsen. Med hensyn til udskillelsen
af salt (Na+) er vist, at det antidiuretiske hormon
(som styrer vandudskillelsen) ikke i fysiologisk dosering
påvirker denne størrelse, som derimod
ændres drastisk, når koncentrationen af salt (Na+)
i blodplasmaet øges med fa procent. Denne i prin140
Universitetets årbog 1975-76
cippet velkendte mekanisme synes derfor at operere
med en hidtil overset følsomhed og ydeevne.
De igangværende undersøgelser synes således
med fordel at kunne videreføres også ad dette
spor.
Insulins virkningsmekanisme (J. Gliemann, O. Sonne).
Hovedsigtet er at klarlægge de mekanismer,
der ligger til grund for insulins virkninger i organismen.
Insulin er hos pattedyr langt det væsentligste
hormon med blodsukkernedsættende virkning,
og mangel på dette medfører sukkersyge.
Den væsentligste virkning af insulin på muskel- og
fedtceller er, at der øger transporten af sukker
(glukose) ind i cellerne, hvor sukkeret skal omsættes.
Det er fælles for alle celler, som insulin virker
på, at der først sker en binding af hormonet til
bestemte strukturer på celleoverfladen, såkaldte
receptorer. Cellerne besidder også mekanismer,
hvormed de kan ødelægge (inaktivere) insulin og
dermed skaffe sig af med hormonet igen.
Den præparation, vi i første række arbejder
med, er isolerede rottefedtceller; de fremstilles
ved at behandle stykker af fedtvæv med enzymer,
således at de enkelte celler frigøres.
I de tidligere arbejder udgået fra laboratoriet er
det beskrevet, hvordan insulin bindes til receptorerne
på overfladerne af fedtceller, og det er
sandsynliggjort, at denne binding er det første led
i den kæde af processer, der bl.a. fører til at transporten
af glukose ind i cellerne øges. Vi har også
(i samarbejde med laboratorier i London og
Aachen) beskrevet, hvordan ændringer i insulins
kemiske struktur ændrer bindingen til cellerne, og
der er på denne baggrund opstillet en hypothese
om, hvilke dele af insulinmolekylet der kommer i
direkte kontakt med bindingsstederne i celleoverfladerne.
Dette er baggrundsviden, der er nødvendig
ved eventuel fremstilling af et syntetisk
præparat med insulinvirkning.
Vi har i andre arbejder beskrevet, på hvilken
måde insulin øger transporten af glukose ind i
cellerne. For at undersøge dette har vi måttet
bruge methylglukose, idet det naturlige glukose
bliver omsat så hurtigt, at det ikke er muligt at
måle transporten i sig selv. Det har vist sig, at insulinet
formentlig bevirker, at der på cellernes overflade
bliver flere transportsteder tilgængelige for
glukose. Det mest påtrængende spørgsmål er,
hvad der sker fra det tidspunkt, hvor insulin bliver
bundet til celleoverfladerne og til det tidspunkt,
hvor transporten af glukose ind i cellerne
øges. Der er formentlig tale om en række processer,
men man ved næsten intet om dette. Vi har
f undet, at en del af det insulin, der bindes til fedtcellernes
overflade, bliver nedbrudt. Det er i litteraturen
en fremherskende opfattelse, at insulin
bindes til celleoverflader uden at blive nedbrudt,
men dette er altså ikke korrekt. Under omstændigheder,
der ligger så tæt som muligt op ad forholdene
i et pattedyrs organisme, vil en vis procentdel
af de bundne molekyler gå i stykker. Vi arbejder
derfor udfra den hypothese, at en lille del af
insulinmolekylet inde i cellen eller i cellevæggen
er ansvarlig for den observerede øgning i transporten
af glukose.
I relation til dette grundproblem søger vi også
at skaffe os mere viden om selve transportsystemet
for glukose, som vi endnu ikke kender i detaljer.
Endelig søger vi at udforske, hvilken konsekvens
det har for glukosetransporten, hvis antallet
af bindingssteder for insulin på celleoverfladerne
øges eller nedsættes.
En del af disse undersøgelser udføres i samarbejde
med Jørgen Vinten, Medicinsk-fysiologisk
institut B.
Kandidatstipendiat Ole Sonne arbejder væsentligst
med glucagon, et blodsukkerforøgende hormon,
og undersøgelserne er i en vis udstrækning i
analogi med dem, der er skitseret for insulin.
De problemstillinger og teknikker, vi arbejder
med, er med til at danne grundlag for, eller er i
vekselvirkning med, problemer, der arbejdes med
i flere laboratorier tilknyttet hospitalsafdelinger.
Den samlede og langsigtede målsætning er at
kunne besvare spørgsmål som: Hvordan opstår
sukkersyge? Hvorfor opstår fedme langt lettere
hos nogle mennesker end hos andre? - Og hvilke
behandlingsprincipper kan foreslås?
Fedtvævets betydning for udvikling af dykkersyge (J.
Madsen, J. Biilow, A. Malchow-Møller).
Ved ophold under tryk (f. eks. ved dykning) vil
luftarter fra omgivelserne optages i kroppen og
opløses i dens væv. Ved trykfald må gasarterne
atter afgives fra vævene via blodet til lungerne.
Kan blodet ikke optage og fjerne luften, så hurtigt
den frigives, vil bobledannelse blive resultatet (dekompression,
»dykkersyge«). Da især fedtvævet
kan opløse megen gas, er fedtvævsgennemblødningen
af særlig interesse ved dekompression. Der
arbejdes i laboratoriet med metoder til måling af
fedtvævsgennemblødningen hos rotter og mennesker.
Med henblik på undersøgelser af sammenhængen
mellem dekompressionstolerance og
fedtvævsgennemblødning studeres i dyreforsøg
faktorer, der ændrer fedtvævsgennemblødningen
(diæt - farmaka). Det er i årets løb fundet, at insulin
i rotten reducerer fedtvævsgennemblødningen
uafhængigt af den samtidige effekt på blodsukkeret.
Dette fænomen er formentlig forklaring på
den reduktion af fedtvævsgennemblødningen.
Institutter 141
der fremkaldes af glukoseinfusion til fodrede,
men ikke til fastede dyr (A. M.-M. & J. M.).
I humane forsøg er der arbejdet med metoder
til samtidig bestemmelse af gennemblødningen i
subcutant og retroperitonealt fedt under hårdt
muskelarbejde (J. B. & J. M.).
Publikationer:
Bie, P., 1976: Effects on renal water and sodium
excretion of infusions of either iso-osmolar saline
or a hypo-osmolar solution of non-electrolytes.
Acta physiol. scand. 96: 319-323.
- 1976; Sodium excretion and sodium-free volume
expansion in dogs; Effect of inhibition of
aldosterone activity by canrenoate. Acta Physiol.
Scand. 96: 272-274.
- 1976; Studies of cerebral osmoreceptors in anaesthetized
dogs; The effect of intravenous and
intracarotid infusion of hyperosmolar sodium
chloride solutions during sustained water diuresis.
Acta physiol. scand. 96: 306-318.
Brandenburg, D., W. Schermutzki, A. Wollmer,
H.-P. Vogt & J. Gliemann, 1976; Al-Bl-cross-linked
insulins for structure-function and reduction-
reoxidation studies. In: Proceedings of the
4th American Peptide Symposium (1975), Ed.
R. Walter 8c J. Meienhofer. Pp. 497-502. Ann
Arbor Science Publ. Inc.
Biilow, J. & J. Madsen, 1976; Adipose tissue blood
flow during prolonged, heavy exercise. Pfliigers
Arch., 363, 231-234.
El-Allawy, R., O. Sonne, J. Gliemann, H. Ørskov
8c K. Johansen, 1976; The excretion of insulin
in urine. Correlation between biological activity
and immunoreactivity. Diabetologia 12:
523-526.
Madsen, S. Nistrup 8c O. Sonne, 1976; Increase of
glucagon receptors in hyperthyroidism. Nature
262; 793-795.
Malchow-Møller, A. &: J. Madsen, 1976; Solubility
of xenon in rat hair. Acta physiol. scand. 96;
575-576.
Nishiyama, A. 8c O. H. Petersen, 1975; Biphasic
membrane potential changes in pancreatic acinar
cells following short pulses of acetylcholine
stimulation. Proc. Roy. Soc. Lond. B, 191:
549-553.
Petersen, O. H., 1976; Electrophysiology of
Mammalian Gland Cells. Physiol. Rev. 56;
535-577.
- & N. Ueda, 1976; Pancreatic acinar cells; The
role of calcium in stimulus secretion coupling. J.
Physiol. 254: 583-606.
- 1976; Stimulus-secretion coupling of salivary
acinar cells; The role of membrane permeability
change, Ca2+ and cyclic AMP. In: Stimulus-secretion
coupling in the gastrointestinal tract. Ed.
Case. R. M. 8c Goebell, H. Lancaster; M.T.P. p.
281-291, 1976.
Pullen, R. A., D. G. Lindsay, S. P. Wood, 1. J.
Tickle, T. L. Blundell, A. Wollmer, G. Krail, D.
Brandenburg, H. Zahn, J. Gliemann 8c S.
Gammeltoft, 1976; Receptor-binding region of
insulin. Nature, 259; 369-373.
Robinson, I. C. A. F., J. T. Russell 8c N. A. Thorn,
1976; Calcium and stimulus-secretion coupling
in the neurohypophysis V. The effect of the
Ca2+ ionophores A23187 and X537A on vasopressin
release and 45Ca2+ efflux, interactions
with sodium and a verapamil analogue (D 600).
Acta Endocr. 83: 36-49.
Thorn, N. A., 1976; Calcium transport processes
and their regulation in endocrine cells. Calcified
Tissues 1975. Proc. XI. European Symposium
on Calcified Tissues. Ed. Pors Nielsen, S. 8c E.
Hjørting-Hansen. FADE Copenhagen; 11-14.
Thorsteinsson, B., J. Gliemann & J. Vinten, 1976;
I he content of water and potassium in fat cells.
Biochim. Biophys. Acta, 428: 223-227.
Vilhardt, H. 8c R. V. Baker, 1976; Subcellular distribution
of acetylcholinesterases in the neural
lobe of the bovine pituitary gland. Experientia
32: 1154-1156.
Vinten, J.,J. Gliemann 8c K. Østerlind, 1976; Exchange
of 3-0-methylglucose in isolated fat cells,
concentration dependence and effect of insulin.
J. Biol. Chem.,257; 794-800.
Gæster:
Dr. David Sunde, U.S.A.
Rejser:
Fra 1. oktober 1975 har dr. med. O. H. Petersen
haft orlov for at beklæde et professorat i fysiologi i
Dundee, Skotland.
Niels A. Thorn.
4. Det neurofysiologiske institut
Stab:
2 professorer, 8 lektorer, 1 adjunkt, 1 forskerstipendiat,
3 teknikumingeniører, 1 ingeniørassistent,
2 elektronik- og 1 finmekaniker, 9 kontorassistenter
og laboranter, heraf 2 halvdagsbeskæftigede.
8 dyrepassere og rengøringsassistenter,
deraf 5 ikke fuldtidsbeskæftigede.
142 Universitetets årbog 1975-76
Forskningsvirksomhed:
A dfce rdsfys 10I0 gi :
1. Nervesystemets styringsmekanismer for bevægelser.
På aber undersøges funktionen af hjernens største
motoriske ledningsbane kaldet »pyramidebanen«.
Overskæring af denne bane medfører ikke defekter,
som umiddelbart kan iagttages, men tidligere
undersøgelser antyder, at aktivitet i denne ledningsbane
muligvis spiller en rolle for den nøjagtige
»timing« af aktiviteten i forskellige dele af
muskulaturen. For at undersøge denne hypotese
har vi udviklet en metode til undersøgelse af muskelaktiviteten
ved landing efter et spring. Aberne
trænes op til at springe fra op til 2 meters højde
ned på en lille platform. De belønnes for nedspringet
med en madpille og foretager gerne 50
spring i rækkefølge. Det har vist sig, at muskelaktiviteten
begynder ca. 80/1000 sekund før aben
lander, og vi undersøger for tiden mekanismen
som styrer denne aktivitet. Metoden gør det endvidere
muligt at efterprøve visse hypoteser vedrørende
funktionen af rygmarvens reflekser.
Vi har endvidere fortsat de systemanalytiske
undersøgelser af tommelfingerens funktion på
mennesker og aber. En nedsat evne til at kompensere
for belastningsforstyrrelser efter bedøvelse af
hud og bindevæv har vist sig at skyldes manglende
generel excitation fra disse væv. Elektrisk stimulation
af pegefingeren, medens tommelfingeren var
bedøvet, fik overføringsfunktionerne til at ligne
overføringsfunktionerne for kontrolsystemet, når
tommelfingeren ikke var bedøvet. Overføringsfunktionerne
lignede overføringsfunktionerne
for et »lead filter« med skift mod lavere værdier
for knækfrekvenserne efter bedøvelse af tommelfingeren.
Disse undersøgelser er baseret på
»tracking«, det vil sige personerne bedes om at
fastholde en konstant kraft eller en konstant position,
når fingeren hviler på en anordning som bevæges
efter en speciel randomiseret funktion. Tilsvarende
undersøgelser foretages på aber, men
her med mulighed for indgreb i centrale mekanismer.
Overskæring af bagstrengsbanerne har
vist sig at øge trackingfejlen, når bevægelsen styres
af taktile, men kun i let grad, når den styres af
visuelle stimuli. (A. Djørup, P. Dyhre-Poulsen, H.
Jahnsen, A. Mosfeldt Laursen).
2. Sensoriske funktioner undersøges med henblik på deltagelse
af efferente mekanismer.
Aber trænes op til at skelne mellem overflader af
forskellig ruhed. Vi har udviklet en procedure,
der gør det muligt at måle en tærskel for denne
funktion. Ved indgreb på rygmarven undersøger
vi, om denne tærskel påvirkes af impulser fra
hjernen. Vi har overskåret bagstrengsbanerne på
nogle dyr, som imidlertid endnu ikke er genoptrænet
til stabil adfærd.
Visuel formdiskrimination hos aber. Læsioner i
temporallappens area 21 blev gennemført sidste
år, men de fleste af læsionerne viste sig at være for
små, og en ny serie er under optræning. Undersøgelsens
umiddelbare formål er at bestemme, om
den »infratemporale cortex« har en primær funktion
i forbindelse med synet. Den teoretiske betydning
af undersøgelsen er knyttet til en hypotese,
hvorefter de forskellige områder af visuel cortex
er arrangeret i et hierarki med »feature detector
« celler af tiltagende kompleksitet. (P. Dyhre-
Poulsen, A. Mosfeldt Laursen).
3. Undersøgelse af hjernebarkens funktion i pandelappen,
det præfrontale syndrom.
Det karakteristiske resultat af læsioner i denne region
i dyreforsøg er forstyrrelser i prøver af typen
»delayed response«. Det vil sige prøver, hvor der
er en forsinkelse mellem præsentationen af stimulus
og svarmulighed. Tilsvarende funktionsudfald
forekommer ved læsioner i corpus striatum, og
det har vist sig, at syndromet kan fraktioneres ved
små læsioner i forskellige afsnit af nucleus caudatus.
Med moderne anatomiske metoder, baseret
på axonal transport (horseradish peroxidase) undersøges
det anatomiske grundlag for det præfrontale
syndrom hos pattedyr og fugle. (1. Divac,
A. Kosmal).
4. Praktiske anvendelser af metoder udviklet i forbindelse
med basalforskningen.
A. I samarbejde med Rigshospitalets børnepsykiatriske
afdeling undersøger vi, om vore prøver for
formdiskrimination og taktil tracking kan bruges
til påvisning af minimale hjerneskader hos adfærdsvanskelige
børn. Almindelige neurologiske
undersøgelser er ikke tilstrækkelig følsomme,
men mange børnepsykiatere har mistanke om, at
nogle adfærdsvanskelige børn har hjerneskader
(minimal brain damage, MBD). Vi undersøger for
tiden samtlige børn, der indlægges på børnepsykiatrisk
afdeling gennem I år. Vi bliver ikke gjort
bekendt med afdelingens diagnose og resultaterne
af afdelingens sædvanlige undersøgelser.
Ved årets slutning vil det vise sig, om vore metoder
kan påvise ubetydelige sensoriske og motoriske
forstyrrelser hos nogle af børnene. Undersøgelsen
har eventuelt praktisk betydning både med
henblik på forebyggelse og behandling. (P. Dyhre-
Poulsen, A. Mosfeldt Laursen).
Institutter 143
B. I samarbejde med Amnesty International undersøges
det, hvor kraftige smerter et instrument
til elektrisk tortur kan give. Smerterne fremkaldt
med det elektriske stimulus blev sammenlignet
med smerter fremkaldt ved arbejde under lokal
iskæmi i en arbejdende muskel på 6 frivillige forsøgspersoner.
Der var store individuelle forskelle,
og de emotionelle reaktioner målt ved pulsfrekvens
og galvanisk hudmodstand var svage i laboratoriesituationen.
Resultatet illustrerer, at laboratorieundersøgelser
kun i meget begrænset omfang
kan belyse, hvor smertefuld elektrisk tortur
opfattes i en reel tortursituation. (P. Dyhre-Pou-
Isen).
Almen neurofysiologi
Undersøgelser af sygeligt forandrede nerver hos mennesket.
På grundlag af relationen mellem ledningshastighed
og fordeling af de myeliniserede fibres diametre
i samme nerve har undersøgelsernes formål
været at opklare den mekanisme, der er ansvarlig
for de abnorme forhold ved forskellige
former for sygdomme i de perifere nerver (polyneuropathi).
Der er hidtil påvist to muligheder for at forklare
abnormiteter i de perifere nerver:
1. Degeneration af nervefibre, der medfører en
let eller moderat nedsættelse af nerveledningshastighed,
således at hastigheden kan forudsiges på
grundlag af de største overlevende nervefibres diametre.
Denne mekanisme findes ved den neuropathi,
der optræder i forbindelse med alkoholisme. I
modsætning til, hvad man hidtil har antaget, er
det vist, at degenerationen skyldes en direkte toksisk
virkning af alkohol og ikke de forstyrrelser i
ernæringstilstanden (vitamin A-mangel), der ofte
forekommer hos alkoholikere.
2. En nedsættelse i nervens ledningshastighed,
der er større end svarende til de største fibres diametre.
Årsagen hertil kan være en destruktion af
de isolerende celler, der omgiver de perifere nerver.
Denne mekanisme er påvist i visse, men ikke
alle, former af arvelige polyneuropathier. Det er
vigtigt for patienten og hans slægt at konstatere,
om det er denne mekanisme, der foreligger, fordi
neuropathien skrider væsentligt hurtigere frem,
end hvis årsagen til neuropathien er degeneration
af nervefibre.
Endelig er der påvist en række neuropathier,
hvor nedsættelsen i ledningshastighed også er
større end forventet, men hvor det hidtil ikke har
været muligt at finde en histologisk forklaring.
Hidtil har man antaget, at tykkelsen af myelinskeden
tiltager kontinuerligt med nervefibrens
diameter. Vor elektronmikroskopiske analyse af
relationen mellem myelintykkelse og fiber diameter
har vist, at normale sensoriske nerver indeholder
to populationer af fibre: tynde fibre med relativt
tynd myelinskede og tykke fibre med relativt
tyk myelin.
En elektronmikroskopisk rekonstruktion af seriesnit
fra tynde ikke-myeliniserede nerver og af
de celler, der omgiver dem, har vist cellernes
form, længde, deres mulige beliggenhed i forhold
til hinanden og til axonerne. Cellerne forgrener
sig mindre end man hidtil har antaget. (E. Behse,
E. Buchthai, E. Carlsen (Eys. Lab. II)).
Undersøgelser af muskler fra patienter med muskelsvind
Adskillige medfødte sygdomme i nerve- og muskelsystemet
kan kun diagnosticeres ved elektronmikroskopi
eller lysmikroskopi, hvor man
benytter særlige farvemetoder (histokemi), fordi
muskler fra disse patienter ser normale ud ved
almindelig mikroskopi. Vi undersøger rutinemæssigt
muskelprøver fra patienter, der mistænkes for
disse sygdomme, dels for at stille diagnosen så tidligt
som muligt (bl.a. af hensyn til eventuelle nye
graviditeter), dels for at udvide kendskabet til forandringer
i musklerne ved disse sygdomme.
Muskelregeneration
Skeletmuskulatur fra pattedyr er mangekernede
ofte flere cm lange celler, som i fosterstadiet dannes
ved sammensmeltning af mere primitive, enkernede
celler, de såkaldte myoblaster. Myoblaster
formerer sig ved mitotiske delinger; men i det
øjeblik en myoblast begynder at danne de for
muskler typiske kontraktile æggehvidestoffer,
smelter den sammen med naboceller, og derefter
kan kernerne ikke mere dele sig. Derfor har man
længe troet, at ødelagt muskelsubstans ikke blev
erstattet. I nogle år har man dog vidst, at enhver
skeletmuskel indeholder »reserve-myoblaster« de
såkaldte satellitceller, der er i stand til at dele sig,
og som ligger så tæt op ad muskelfibrene, at man
lysmikroskopisk ikke kan skelne deres kerner fra
muskelflberkernerne. Sådanne celler kan danne
nye muskelfibre.
Ved elektronmikroskopiske undersøgelser har
vi fundet, at i menneskelige muskler hører i virkeligheden
4% af muskelkernerne til enkernede satellitceller.
Da en celle behøver omkring 24 timer
for at dele sig, ville disse »reserve-myoblaster«
kunne erstatte alle muskelkernerne på 5 dage.
Eor at undersøge hvorledes nydannelsen af fibre
foregår, har vi gennemført to forsøgsrækker
144 Universitetets årbog 1975-76
med rottemuskler. Vi har (1) beskadiget en muskel
ved hjælp af varme således, at alene muskelfibrene
og ikke satellitcellerne og blodkarrene blev
ødelagt, og (2) transplanteret en muskel fra det
ene ben til det andet. Hos rotterne kunne vi vise,
at hyppigheden af satellitcellerne i de såkaldte
hurtige muskler er omtrent lige så stor som hos
mennesker, i de såkaldt langsomme muskler (mellemgulvet,
soleus musklen) findes dog omkring 5
gange så mange per mg muskel. Derfor har vi
anvendt soleus musklen til disse forsøg.
1) Umiddelbart efter beskadigelsen bliver satellitcellerne
aktiveret; de vokser, deler sig og smelter
efter 4 dage sammen til nye fibre, som i løbet
af de næste uger vokser op til normale fibre. Der
dannes nye fibre, såvel som der sker reparation af
overlevende fiberfragmenter ved sammensmeltning
med nye myoblaster. Disse regenererende
muskler ligner histologisk musklerne hos patienter
med muskelsvind.
2) I en frit transplanteret muskel dør alle muskelfibrene,
idet blodtilførslen bliver afbrudt.
Nogle satellitceller overlever dog og danner nye
fibre på samme måde som under fosterlivet. Til
sidst vokser der nye blodkar og en ny nerve ind i
musklen, og fibrene modner til normale muskelfibre.
Især sovjetiske forskere har hævdet, at en
muskel kun kan transplanteres, når den før operationen
er blevet beskadiget, d.v.s. aktiveret. I
vore forsøg var dog regenerationen af den intakte
muskel lige så stor som i forsøg med forudgående
beskadigelse. Skønt denne metode giver en interessant
model til studium af muskelregeneration,
har den sandsynligvis kun ringe klinisk værdi, da
kun små muskler lader sig transplantere således.
Det vides endnu ikke, hvilken mekanisme der
efter beskadigelse får satellitcellerne til at dele sig
og vokse; en vigtig iagttagelse er, at disse cellers
antal tiltager, når nerven til en muskel overskæres.
I soleus musklen hos rotter fandt vi, at der opstår
nye fibre fra satellitcellerne efter denervering,
og at efter 3-6 uger forøges fiberantallet
med 30%. Denne effekt optrådte dog ikke i alle
vore forsøg, og nu vil vi studere de betingelser,
under hvilke en forøgelse af fiberantallet forekommer.
Alle disse forsøg med muskelregeneration drejer
sig i den sidste ende om problemet med det
arvelige muskelsvind. Også disse patienters muskler
har evne til regeneration, der dog overgås af
denne hidtil uhelbredelige sygdoms virkninger.
Mange forfattere formoder, at sygdommen
kommer til udtryk i defekter i muskelfibrenes cellemembran.
Vi har vist, at den første morfologisk
påviselige abnormitet består i lokaliserede defekter
i den ydre cellemembran. For at undersøge
disse defekter nærmere er vi begyndt at arbejde
med den såkaldte frysebrudteknik, som er bedre
egnet til at undersøge membranerne ved elektronmikroskopi
end den almindelige snit-teknik.
(Z. Kamieniecka, I. M. Krogh, U. Hellhammer, H.
Schmalbruch).
Undersøgelse af eksperimentel myasthenisk reaktion hos
rotter
Myasthenia gravis er karakteriseret ved en defekt i
den neuromuskulære transmission (overledningen
af elektriske impulser fra nerven til musklen).
Dette gælder både for sygdommen hos mennesket
og ved den eksperimentelt fremkaldte tilstand hos
dyr. Tilstanden, der klinisk, farmakologisk, histologisk
og elektrofysiologisk ligner sygdommen hos
mennesker, fremkaldes hos rotter ved indsprøjtning
af acetylcholinreceptor-membran fra elektriske
fisk. Udvindingen af acetylcholinreceptor-
membran foregår i samarbejde med professor
E. Heilbronn, Forsvarets Forskningsanstalt,
Stockholm.
Slomic, Rosenfalck, A. og Buchthai (1968) og
Krarup (under trykning) har tidligere fundet, at
den øgning i enkeltkontraktionens spænding, der
normalt ses i visse muskler efter forudgående
kontraktion (trappefænomenet, post-tetanisk potensering)
er nedsat hos patienter med myasthenia
gravis. Dette kan ikke forklares ved en defekt i
den neuromuskulære transmission, men kan skyldes
en ændring i excitationskontraktions-koblingen
(de processer, der betinger overledningen af
muskelaktionspotentialet til muskelkontraktion),
som er lokaliseret til et membransystem i muskelfiberen
(det sarcoplasmatiske reticulum). Det er af
af interesse at undersøge, om denne reduktion i
trappefænomenet også ses ved eksperimentel myastheni
og om muligt herigennem yderligere belyse
sygdommen myasthenia gravis.
Øgningen i enkeltkontraktionens spænding
fremkaldes dels ved stimulation af nerven, dels
ved direkte stimulation af musklen efter blokering
af den neuromuskulære transmission med curare.
Ud over de fysiologiske forandringer ved den
eksperimentelle sygdom vil de morfologiske ændringer
i den neuromuskulære endeplade, i muskelfiberen
og i det sarcoplasmatiske reticulum
blive undersøgt histologisk, histokemisk og elektronmikroskopisk.
(C. Krarup, Z. Kamieniecka,
H. Schmalbruch).
Muskelaktionspotentialernes rytme
Musklers kontraktionsstyrke kontrolleres blandt
andet ved at ændre den hyppighed, hvormed muskelfibrene
trækker sig sammen. Denne proces
Institutter 145
styres af centralnervesystemet via de perifere nerver,
og man kan derfor få et mål for hjernens
reguleringsmekanisme ved at analysere muskelaktionspotentialernes
rytme. Normalt aktiveres muskelfibrene
5-30 gange i sekundet. Når musklen
yder en konstant kraft, ændres middelfrekvensen
ikke væsentligt, men på hinanden følgende intervaller
veksler mellem kort og lang. I en statistisk
analyse udtrykkes dette ved, at seriekorrelationskoefficienten
er negativ. Hos patienter med lidelser
i centralnervesystemet fandt vi en positiv korrelationskoefficient,
mest positiv hos en gruppe
patienter med spasticitet som følge af cerebral eller
cerebellar blødning.
Den negative korrelation hos normale tyder på,
at reguleringen kan nå at fungere inden for den
typiske intervallængde 50-100 msec. Hos patienterne
manglede denne hurtige regulering, og intervalmønstret
var stereotypt. Dette kan enten
indicere, at reguleringen foregår på et supraspinalt
niveau, eller at den er segmental under supraspinal
kontrol, de korte tider gør det sidste alternativ
mest sandsynligt.
I mange analyser er potentialerne klassificeret
manuelt, da en automatisk analyse er usikker,
hvis der er aktionspotentialer fra flere motoriske
enheder i samme registrering. For at automatisere
målingerne er der i samarbejde med Laboratoriet
for Elektronik på Danmarks tekniske Højskole
udviklet en mikrodatamat til sortering af muskelaktionspotentialer.
Det er lettest at undersøge rytmen ved svag kontraktion,
fordi der kun er fa aktive muskelfibre.
Ved stærkere kontraktion må man anvende en selektiv
elektrode d.v.s. en elektrode, der kan aflede
lokalt fra de få muskelfibre, der ligger nærmest
elektroden uden forstyrrelse fra fjernere fibre.
Der anvendes to tætliggende afledningsflader, der
er mindre end muskelfibrene. Det beskrives i litteraturen,
at høj selektivitet kun opnås ved en heldig
placering af elektroden. Ved at beregne de
elektriske strømfelter omkring muskelfibrene har
vi bekræftet dette, og udviklet en elektrode, der
kan placeres, så det er muligt at registrere fra enkelte
fibre ved højere kontraktion. (S. Andreassen,
A. Rosenfalck).
Fa rvesynsu ndersøgelse r på aber
I betragtning af at aber har det samme farvesyn
som mennesker, har undersøgelser over bearbejdelsen
af farvestimuli i hjernebarken hos aber aktuel
betydning for forståelsen af farveopfattelsen
hos mennesker. Vi har undersøgt den del af hjernebarken,
hvor nethindens centrale del er afbildet,
fordi farveskelneevnen er størst i den centrale
del af nethinden. Vi har afledt elektriske svar fra
enkelte celler og har fundet at cirka en trediedel
af dem kun reagerer på en begrænset del af spektret,
enten på rødt, gult, grønt eller blåt. Disse
celler reagerer ikke alene på en begrænset del af
spektret, men også kun når den rektangulære lysplet
har en bestemt størrelse og hældning. Disse
fund kan forklare den såkaldte McCollough-effekt
hos mennesker, en mærkelig effekt, hvorved
både orienteringen af striber og også deres farve
giver en såkaldt eftereffekt. Mange andre psykofysiske
fænomener hos mennesker er derimod
ikke forklaret ved vore fund hidtil.
Derfor arbejder vi for at gennemføre en lignende
undersøgelse over et område i hjernebarken,
der er specialiseret for opfattelse af farver
(Zekis område IV). Dette område vil være vanskeligt
at ramme og undersøgelserne har derfor krævet
en del ændringer i undersøgelsesteknik. (A.
Bertulis, C. Guld, M. Lennox-Buchthal, A. Månsson).
Publikationer:
Adfcerdsfysiologi
Divac, I. & M. Segal, 1976: Effects of apomorphine
and haloperidol on somatopetal transport
of horseradish peroxidase in the nigro-striatal
pathway. - Neuroscience Letters 3; 185-189.
Dyhre-Poulsen, P., 1975; Impairment of tactile
tracking after dorsal column lesions in monkeys.
- Exp. Brain Res. 23; 64.
- & A. Djørup, 1976; The effect of sensory input
on reflex load compensation. - XV Scand.
Congr. Physiol. Pharmacol. Århus. Acta physiol.
scand. suppl. 440; p. 58.
- & H. Holm, 1976; Transfer function of a sensory-
motor system obtained by systems analysis
using pseudorandom noise. - Acta physiol.
scand. 96; 38A-39A.
Iversen, 1. H., 1975; Reciprocal response interactions
in concurrent variable-interval and discrete-
trial fixed-ratio schedules. - Scand. J. of Psychol.,
16; 280-284.
- 1975; Interactions between reinforced responses
and collateral responses. - The Psychol. Record,
26; 399-413.
Laursen, A. Mosfeldt, 1976; Sanserne og de sensoriske
funktioner i centralnervesystemet. - Lærebog
i centralnervesystemets fysiologi IL 257 s.
København.
- P. Dyhre-Poulsen, A. Djørup & H. Jahnsen,
1976; Control of landing in leaping monkeys. -
XV. Scand. Congr. Physiol. Pharmacol. Århus.
Acta physiol. scand. suppl. 440; p. 97.
Rosenkilde, C. E. & 1. Divac, 1976; 1. Time dis-
10 Årbog 1975-76
146 Universitetets årbog 1975-76
crimination performance in cats with lesions in
the prefrontal cortex and the caudate nucleus. -
J. of Comp. Physiol. Psychol., 90: 343-352.
- I. Divac, 1976: Discrimination of time intervals
in cats. - Acta neurobioi. exp., 36: 311-317.
Almen neurofysiologi:
Andreassen, S. & A. Rosenfalck, 1976: The correlation
coefficient (p) of successive intervals between
discharges of motor units as an indicator
of motor control. - XV Scand. Congr. Physiol. &
Pharmacol. Århus. Acta physiol. scand. suppl.
440: p. 131.
Behse, F., F. Buchthai & A. Rosenfalck, 1975:
Sensory conduction and quantitation of biopsy
Tindings in the sural nerve. - Studies on Neuromuscular
Diseases, Ed. Kunze, K. & J. E.
Desmedt, Separatum, pp. 229-231 (Karger, Basel).
Bertulis, A., C. Guld & M. Lennox-Buchthal,
1976: Spectral responsiveness and orientation
specificity of single cells in foveal striate cortex
of vervet monkey. - XV Scand. Congr. Physiol.
Pharmacol. Århus. Acta physiol. scand. 440: p.
58.
Buchthai, F., 1976: Sensory conduction, threshold
of perception and size of nerve fibres in man. -
XV. Scand. Congr. of Physiol. Pharmacol. Århus.
Acta physiol. scand. suppl. 440: p. 8.
- H. Schmalbruch, 1976: Contraction times of
reflexly activated motor units and excitability
cycle of the H-reflex. - Progress in Brain Research,
44: 367-376.
Engbæk, L. 8c C. Guld, 1976: Tip potential and tip
capacitance of glass pipette microelectrodes. -
XV Scand. Congr. Physiol. Pharmacol. Århus.
Acta physiol. scand. suppl. 440: p. 315.
Fuglsang-Frederiksen, A., U. Scheel &: F. Buchthai,
1976: Diagnostic yield of analysis of the
pattern of electrical activity and of individual
motor unit potentials in myopathy. - J. Neurol.
Neurosurg. Psychiat., 39: 742-750.
Guld, C. &: A. Bertulis, 1976: Representation of
fovea in the striate cortex of vervet monkey,
Cercopithecus æthiops pygerythrus. - Vision
Res. 16: 629-631.
Lennox-Buchthal, M.. A., 1976: Le Convulsioni
Febbrili. - Le Epilessie, 45-49.
Rosenfalck, A., 1975: Electromyography - Sensory
and motor conduction. Findings in normal
subjects. - Laboratory of clinical Neurophysiology,
Rigshospitalet, 49 s. Copenhagen.
Rosenfalck, P., 1976: Lidt biologisk elektrofysik
(Volumenlederteori). - Fysisk Tidsskrift, 74:
1-20.
Rosenfalck, P., 1976: Power spectra of simulated
action potentials of a muscle fibre in an anisotropic
volume conductor. - XV Scand. Congr.
Physiol. & Pharmacol., Århus. Acta physiol.
scand. suppl. 440: p. 319.
Schmalbruch, H., 1975: Segmental fibre breakdown
and defects of the plasmalemma in diseased
human muscles. - Acta neuropath. (Berl.)
33: 129-141.
- 1976: Muscle fibre splitting and regeneration in
diseased human muscle. - Neuropathology and
Applied Neurobiology, 2: 3-19.
- 1976: The morphology of regeneration of skeletal
muscles in rat. Tissue and Cell, 8: 673-692.
- 1976: Regeneration von Skelettmuskelfasern
nach autoplastischer Transplantation. 71. Vers.
Anat. Ges. Rostock-Warnemiinde Anat. Anz.
- 1976: Regeneration of myofibres in rat soleus
muscle after autografting. International Symposium
on Contractile Systems in Non-Muscle
Tissue in association with 5th Meeting of the
European Muscle Club. Bressanone (Brixen),
Italy.
- & U. Hellhammer, 1976: The number of satellite
cells in normal human muscle. - The Anatomicai
Record. 185: 279-287.
- U. Hellhammer, 1976: Sateliitenzellen als
myogene Stammzellen und ihre Håufigkeit in
normalen menschlichen Skelettmuskeln. 71.
Vers. Anat. Ges. Rostock-Warnemiinde Anat.
Anz.
Annelise Rosenfalck.
5. Institut for biofysik
Stab:
1 professor, 2 afdelingsledere (lektorer), 3 lektorer,
1 civilingeniør (elektronik), 2 seniorstipendiater,
1 kandidatstipendiat, 1 forskningsrådslønnet
stipendiat, 8 stillinger som teknisk-administrative
medarbejdere (besat med ialt 10 medarbejdere,
heraf 4 i deltidsstilling).
Lokaler:
Instituttet flyttede i december 1976 fra de hidtidige
lokaler i Rockefeller-bygningen på Juliane
Maries Vej til nye lokaler i Panum Instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsopgaver falder inden for
området almen cellefysiologi, undersøgelser af
isolerede cellers egenskaber.
Institutter 147
Tværstribet skeletmuskulaturs mekaniske egenskaber. (E.
M. Barteis, P. Haugen, O. Sten-Knudsen).
Muskelkontraktionen, d.v.s. musklens evne til at
udvikle en kraft og til at forkorte sig, er knyttet til
to typer trådformede proteinstrukturer, de tykke
og de tynde filamenter, der stikker ind mellem
hinanden. Fra de tykke filamenter udgår der forgreninger
(såkaldte tværbroer) mod de tynde filamenter.
Under kontraktionsprocessen gennemgår
disse tværbroer cykliske til- og frahæftninger
på det tynde filament, hvorved de to slags filamenter
forskydes i forhold til hinanden. Denne
proces er bl.a. betinget af en frigørelse af calcium-
ioner i muskelcellens indre og en derpå følgende
binding til de tynde filamenter. I en tværstribet
muskel er de to slags filamenter arrangeret
i enheder, sarcomerer, der gentages regelmæssigt
i hele musklens længde. Da de to filamentsystemer
udviser forskellig brydningsindeks, fremkommer
den tværstribning, der kan iagttages under mikroskop.
Af samme årsag virker musklen som et optisk
bøjningsgitter. Dette forhold udnyttes i en laser-
diffraktionsteknik udviklet ved instituttet. Ved
hjælp af denne teknik kan sarcomerlængden
(2-3.7 /u.m) bestemmes og sarcomerlængde-ændringer
ned til 0.2 Å kan måles.
Det primære sigte med de nuværende undersøgelser
er at belyse overgangen fra hvile til aktivitet
i de omtalte filamentsystemer. I denne sammenhæng
studeres en lille forbigående afslapning, latensrelaxationen,
der indtræder umiddelbart før
musklens kraftudvikling. Ved hjælp af den omtalte
teknik har det for første gang været muligt at
registrere den sarcomerforlængelse, latenselongationen,
der ledsager latensrelaxationen, og at måle
dennes størrelse (2-4Å). Det er lykkedes at påvise,
at latensrelaxationen skyldes en aktiv sarcomerforlængelse.
Videre resultater tyder på, at latens-
elongationen skyldes en forlængelse i filamentstrukturen
og ikke i nogen af de strukturer,
der ligger parallelt med denne. De opnåede resultater
søges beskrevet gennem den arbejdshypotese,
at denne forlængelse finder sted i det tynde
filament som resultat af en konformationsændring,
der er forårsaget af calciums binding til filamentet.
De igangværende forsøg søger at prøve
denne hypotese. Andre forsøg søger at belyse
tværbroernes dynamiske egenskaber i forskellige
faser af kontraktionen. (P. Haugen og O.
Sten-Knudsen). De omtalte undersøgelser udføres
på isolerede muskelceller fra frøer. Med henblik
på at sammenligne latensrelaxationen i frømuskulatur
og i muskulatur fra pattedyr udføres tillige
undersøgelser på skeletmuskulatur fra rotter. (E.
M. Barteis i samarbejde med J. Skydsgaard).
10'-
Hjertemuskulaturens elektriske egenskaber (M. Suenson).
Undersøgelser af sammenknytningen mellem
elektrisk aktivitet og mekanisk aktivitet (excitations-
kontraktionskoblingen) i pattedyrshjertet:
den elektriske spændingsforskel over hjertemuskelcellemembranen
(membranpotentialet) er afgørende
for hjertemuskelcellens mekaniske aktivitetsniveau.
Den såkaldte »sucrose gap teknik« tilsigter
i kombination med passende elektronik, baseret
på negativ tilbagekobling, kontrol af membranpotentialets
størrelse (voltage clamp). Metodens
ydeevne søges øget ved apparaturudvikling
samtidig med, at metodens begrænsninger karakteriseres
nøjere.
Undersøgelser af nervers elektriske egenskaber.
(J. Jensen-Holm).
Impulsledningen i nerver skyldes forbigående
ændringer af de elektriske egenskaber af nervefiberens
cellemembran. Evnen til at lede nerveimpulser
er afhængig af nervemembranens tilstand
og af sammensætningen af den omgivende væske.
Nervefibre fra blæksprutten loligo vulgaris er velegnede
til sådanne undersøgelser. Projektet omfatter
en undersøgelse af spontan nerveaktivitet,
der indtræder ved ændringer af magnesiumkoncentrationen
i nervens omgivelser.
Ved det seneste ophold ved Stazione Zoologica,
Napoli i 1975, blev specielt de af forskellige lægemidler
fremkaldte ændringer af indsvingsmønstre
til spontane nerveimpulser studeret. Direkte målinger
af kæmpeaxoners elektriske egenskaber
(specielt ledningsevne for Na+ og K+) under sådanne
påvirkninger er under udarbejdelse, med
særlig henblik på virkningen af 4-aminopyridin,
der hæmmer forøgelsen af ledningsevnen for K+
under forløbet af en nerveimpuls.
Undersøgelser af impulsover ledning mellem nerver. (J.
Jensen-Holm).
Hos pattedyr overføres en nerveimpuls fra en
nerve til en anden ved hjælp af et specielt kontaktorgan
(en synapse), hvor frigørelse af et kemisk
stof (transmittersubstans) er en forudsætning for
impulsens videreførelse. Der er holdepunkter for,
at transmittersubstansen i nerveenden oplagres i
specielle strukturer (vesikler) og frigøres ved en
proces, hvor vesikelmembranen smelter sammen
med cellemembranen.
Nye undersøgelser af disse fænomener ved
hjælp af en speciel elektronmikroskopisk teknik
(freeze-fracture elektronmikroskopi) er planlagt.
Ved intensiv stimulation af nerveceller observeres
blæredannelser, som tilsyneladende er lokali148
Universitetets årbog 1975-76
seret i cellens indre. Det er nu påvist, at disse blærer
(vakuoler) er af ekstracellulær natur, idet lanthanum
ioner er brugt som indikatorer for ekstracellulærrummets
udstrækning.
U ndersøgelser af urin fra patienter med aseptisk blcerebetcendelse.
(J. fensen-Holm).
Patienter med sygdommen cystitis interstitialis har
en meget ringe blærekapacitet og en vandladningshyppighed
på 50-100 gange om dagen.
Vandladningen er meget smertefuld. I urinen er
påvist et blæremuskelkontraherende stof. Virkningen
af dette stof undersøges på isolerede organer
indeholdende glat muskulatur.
Undersøgelser af cellemembraners gennemtrængelighed
(permeabilitet). (P. Bjerrum, J. Brahm, M. Dalmark, 1.
Skydsgaard og f. O. Wieth).
Celler adskilles fra deres omgivelser af en tynd
hinde; cellemembranen. Enhver transport af næringsstoffer,
salte og vand mellem cellen og dens
omgivelser går gennem cellemembranen. Membranen
er opbygget af fedtstoffer (fosforlipider
arrangeret i et to molekuler tykt lag) og af æggehvidestoffer
(proteiner). De sidste findes dels indlejret
i membranens fedtfase (integrale membranproteiner),
dels findes de løsere bundet til
membranens indre og ydre overflader som såkaldte
perifere membranproteiner.
Det er et alment træk, at fedtopløselige molekyler
trænger let igennem cellemembraner ved
uspecifikke transportprocesser, hvorimod membranen
indeholder specifikke transportsystemer
for en lang række vandopløselige lavmolekulære
stoffer og ioner. Disse transportsystemer skelner
med stor selektivitet, således at nogle vandopløselige
stoffer transporteres gennem membranen
med lethed, mens cellemembranen udgør en tæt
transportbarriére overfor andre nært beslægtede
stoffer.
Vore undersøgelser rettes dels mod (1) specifikke
transportprocesser i det røde blodlegemes
cellemembran dels undersøges (2) de egenskaber
ved membranen, som bevirker, at den repræsenterer
en effektiv barriere mod indtrængen af vandopløselige
stoffer, som ikke transporteres af specifikke
transportsystemer.
(1) Karakterisering af kloridtransportens natur: Små
negativt elektrisk ladede kloridioner transporteres
ca. 1 million gange hurtigere gennem blodlegememembranen
end positivt ladede ioner som kalium
og natrium. Der findes nemlig i membranen
et udspecialiseret transportsystem, som er ansvarlig
for den fysiologiske udveksling af klorid med
bikarbonat, en vigtig proces som har betydning
for blodets evne til at transportere kuldioksid
(CO2) til lungerne fra vævene, hvor CO2 dannes
ved stofskifteprocesser. Transportsystemet er i
særlig grad blevet karakteriseret i blodlegemer og
i isolerede blodlegememembraner (ghosts) ved lave
temperaturer (M. Dalmark, J. O. Wieth). Transportprocessen
forløber flere hundrede gange
hurtigere ved legemstemperatur end ved 0oC, og
det har derfor været nødvendigt at udvikle en metode
(flow-tube), som tillader bestemmelse af transportprocesser,
som løber til ende på mindre end
et sekund (J. Brahm). De hidtil gennemførte undersøgelser
viser således, at udvekslingen af radioaktivt
mærket klorid over cellemembranen ved
legemstemperatur er halvt fuldendt på ca. 1/20
sekund, og at transportsystemets egenskaber
ændres på karakteristisk vis med stigende temperatur.
Ved hjælp af stoffer, der bindes specifikt til et
enkelt af de æggehvidestoffer, der er indlejret i
membranens fedtfase, har udenlandske forskere
vist, at dette æggehvidestof spiller en afgørende
rolle for kloridtransport, og måske er identisk
med selve transportsystemet. Dette æggehvidestof
kan identificeres ved proteinkemiske undersøgelser,
og det antages, at det udgør en væsentlig bestanddel
af nogle små partikler, som kan iagttages
i membranens indre ved en speciel elektronmikroskopisk
teknik (freeze fracture), hvor membranen
kløves i et indre plan. Ved at korrelere sådanne
undersøgelser af membranens biokemi og anatomi
med undersøgelser af transportsystemets funktion
forsøges det nu at korrelere funktionsændringer til
ændringer i membranstruktur (f.eks. efter krydsbinding
af æggehvidestoffet med specifikke kemiske
reagenser, respektiv efter behandling af isolerede
membraner med specifikke antistoffer).
(Disse undersøgelser udføres af P. Bjerrum i samarbejde
med O. Bjerrum, Proteinkemisk lab. og
med J. Tranum-Jensen, Med. Anat. Institut C.)
lontransport igennem biologiske membraner er
- specielt i nerver og muskler - i stort omfang
blevet undersøgt og karakteriseret ved hjælp af
elektrofysiologiske undersøgelser, hvor måling af
en elektrisk strøm over cellemembranen anvendes
til at bestemme transporten af de elektrisk ladede
ioner, som bærer strømmen. Kloridtransporten
gennem erythrocytmembranen foregår imidlertid
ved en speciel transportproces, en såkaldt udvekslingsdiffusion,
som ikke kan transportere elektrisk
strøm over membranen, fordi transportmekanismen
kun tillader en tæt koblet udveksling af ioner,
hvor transport af en negativt ladet ion ud af cellen
på ukendt vis nødvendigvis fører til en tilsvarende
transport af en anden negativt ladet ion ind i celInstitutter
149
len. Mekanismen ved den biologiske transportproces
er ukendt. Fra simple fysiske forsøg med
modelsystemer kender man transportfænomener
af den omtalte art fra flydende ionbyttermembraner,
hvor f.eks. anioner kan udveksles gennem en
fedtfase, såfremt de kan danne ionpar med positivt
ladede fedtopløselige kationer. En fedtfase
kan opfattes som et vandskyende miljø, som nødigt
giver adgang for vandopløselige stoffer,
herunder de fleste ioner. To ioner med modsat
ladning kan derimod danne et elektrisk neutralt
ionpar, som kan trænge ind i fedtfasen. Det er
ikke tidligere lykkedes at udvikle et modelsystem
for en sådan udvekslingsdiffusion i membraner,
der er så tynde som cellemembranen (10~6 cm). I
løbet af indeværende år er det fundet, at visse
organiske tin-forbindelser kan danne fedtopløselige
ion-par med anioner og formidle en udvekslingsdiffusion.
Det kunstige transportsystem fungerer
lige godt i blodlegememembraner og i tynde
kunstige fedtmembraner. Man har herved opnået
et modelsystem, hvor anionudvekslingen formidles
af et kendt transportmolekule, hvorfor transportprocessens
egenskaber lader sig analysere i
flere detaljer end det i øjeblikket er muligt for det
naturlige transportsystems vedkommende. (Disse
undersøgelser udføres af J. O. Wieth i samarbejde
med Dr. M. T. Tosteson, Univ. of Chicago).
Det vides ikke om kloridtransporten i andre cellers
membraner betjener sig af et transportsystem,
der er beslægtet med det, som er fundet i røde
blodlegemer. Bl.a. med henblik på dette problem
undersøger J. Skydsgaard kloridtransport over
muskelcellemembranen. Undersøgelserne har
hidtil vist, at kloridtransporten udviser mætningskinetik
og kan hæmmes af stoffer, der hæmmer
kloridtransporten i røde blodlegemer. Fundene
tyder på, at kloridtransport over muskelcellemembranen
formidles af et specifikt transportsystem
med begrænset kapacitet ligesom tilfældet er
i blodlegemer, uden af det dog endnu kan afgøres,
om lighederne er tilfældige. Undersøgelserne,
der hidtil har omfattet målinger af aniontransport,
udvides nu med bestemmelser af transportsystemets
evne til at formidle transport af elektriske
ladninger (kloridkonduktans).
(2) Undersøgelser af blodlegememembranens funktion
som transportbarriere.
Til trods for at det må anses for givet, at cellemembranens
fedtfase gennemtrænges af æggehvidestoffer
(de førnævnte integrale membranproteiner),
viser vore undersøgelser, at cellemembranen
over for passage af mange ioner og vandopløselige
molekuler danner en barriere, der er
lige så tæt som en tynd kunstig fedtmembran (bimolekulær
fosforlipidmembran). Sammenlignende
undersøgelser af membranens struktur og
funktion viser imidlertid, at mindre ændringer af
membranarkitekturen fører til betydelige ændringer
i blodlegememembranens barriérefunktioner.
Undersøgelser udført på isolerede membraner
(ghosts) viser, at der ved lave pH værdier
optræder tidsafhængige og reversible ændringer i
membranens ultrastruktur, idet membranens æggehvidestoffer
under disse betingelser viser en
tendens til at »klumpe sammen«.
Sammenklumpningen fører til opståeisen af
nye transport-veje, der f.eks. tillader passage af
rørsukkermolekuler, der under normale forhold
ikke kan trænge ind i cellen. Den foreløbige konklusion
af dette arbejde, der udføres af P. Bjerrum
i samarbejde med J. Tranum-Jensen, Med. Anat.
Institut C er, at de æggehvidestoffer, som findes
indlejret i membranens fedtfase under normale
forhold er i tæt kontakt med fedtmolekulernes
kulbrintekæder. Når æggehvidestofferne klumper
sammen, dannes der nye kontakt-flader mellem
æggehvidestofferne indbyrdes, og herved opstår
der uspecifikke »kanaler« som kan gennemtrænges
af relativt store vandopløselige molekuler
som f.eks. rørsukker. Føres membranerne tilbage
til et medium med normalt pH, ophører sammenklumpningen
af æggehvidestofferne igen, og
membranen genvinder sin normale tæthed. Det
antages, at et trådformet æggehvidestof (spektrin),
der er lokaliseret på membranens indside
som et fintmasket netværk, spiller en vigtig rolle
som en slags »skelet« for den halvtflydende cellemembran.
Undersøgelser af membranfragmenter
ved transmissionselektron-mikroskopi efter negativ
farvning eller efter »skygning« tyder på, at
sammenklumpningen af de integrale proteiner
udløses af en sammenklumpning af spektrinnetværket,
som finder sted ved et pH, hvor spektrinmolekulets
elektriske nettoladning er nul
(spektrinets isoelektriske punkt).
Menneskeblodlegemer er væsentligt mere gennemtrængelige
for vand og urinstof end en kunstig
fedtmembran, og det har været påstået, at indlejringen
af de omtalte æggehvidestoffer i membranens
fedtfase nødvendigvis må medføre en vis
lækage over for disse små molekuler, som i så fald
skulle følge en fælles uspecifik transportvej. Vore
undersøgelser af transport af disse stoffer i blodlegemer
fra forskellige dyr har imidlertid vist, at
hønseblodlegemer er »tætte« over for både vand
og urinstof, andeblodlegemer er kun »tætte« for
urinstof, mens blodlegemer fra kæmpesalamanderen
(Amphiuma means) er »tætte« for vand, samtidigt
med at urinstof passerer membranen let.
Det kan af disse sammenlignende fysiologiske un150
Universitetets årbog 1975-76
dersøgelser konkluderes, at gennemtrængelighed
for vand og urinstof er membranegenskaber, der
kan variere uafhængigt af hinanden. Undersøgelserne,
som udføres af J. Brahm og J. O. Wieth,
viser yderligere, at en høj gennemtrængelighed
for urinstof både i menneske- og i salamanderblodlegemer
skyldes tilstedeværelsen af et specifikt
transportsystem, hvis egenskaber nu undersøges
nærmere.
Publikationer:
Barteis, E. M., P. Jensen &: O. Sten-Knudsen,
1976: The dependence of tension relaxation in
skeletal muscle on the number of sarcomeres in
series. Acta physiol. scand. 97: 476-485.
Carlsen, A., & J. O. Wieth, 1976: Glycerol Transport
in Human Red Cells. Acta physiol. scand.
97: 501-513.
Dalmark, M. 1976: Effects of Halides and Bicarbonate
on Chloride Transport in Human Red
Blood Cells. J. gen. Physiology 67: 223-234.
- 1976: Chloride in the Human Erythrocyte. (Disputatsarbejde).
Progress of Biophysics and
Mol. Biology 31: 145-164.
Funder, J. & J. O. Wieth, 1976: Chloride Transport
in Human Erythrocytes and Ghosts. A
quantitative Comparison, J. Physiol. (Lond.),
262, 679-698.
Haugen, P. & O. Sten-Knudsen, 1976: On the attachment
of crossbridges in resting isolated frog
striated muscle fibre. Acta physiol. scand. 96: 18
A.
- O. Sten-Knudsen, 1976: Dependence of the
latency relaxation on crossbridge attachment in
isolated frog skeletal muscle fibres. Acta
physiol. scand., Suppl. 440: 94.
- & O. Sten-Knudsen, 1976: Sarcomere lengthening
and tension drop in the latent period of
isolated frog skeletal muscle fibres. J. gen. Physiol.
68: 247-265.
Gæster:
Professor R. Motais, Laboratoire de Physiologie
Cellulaire, Université de Nice, Frankrig, har arbejdet
på instituttet i en måned i efteråret 1976
(studier af kloridtransport i blodlegememembraner
i samarbejde med J. Brahm og J. O. Wieth).
Rejser:
J. O. Wieth har under en studierejse til U.S.A.
arbejdet i 2 måneder som gæst ved Department of
Pharmacological and Physiological Sciences, University
of Chicago, Chicago, 111. (Studier af udvekslingsdiffusion
af negativt ladede ioner gennem
bimolekulære lipidmembraner i samarbejde
med Dr. M. T. Tosteson og professor D. C. Tosteson).
J. O. Wieth.
Kemi & biokemi
1. Biokemisk institut A
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 1 adjunkt, 2 stipendiater,
2 scholarstipendiater samt 28 teknisk-administrative
medarbejdere, hvoraf 4 er fondslønnede.
Forskningsvirksomhed:
A) Undersøgelser af mekanismer og kontrolfunktioner,
som styrer koblingen mellem stimulation og sekretion af
insulin fra Langerhansske øer isoleret fra bugspytkirtler
fra mus. (K. Capito, B. Formby, S. E. Hansen og C. J.
Hedeskov).
Da insulin dannes udfra et forstadium, proinsulin,
undersøges ved hjælp af tritieret leucin dannelseshastigheden
af disse to proteiner. Insulin og
proinsulin adskilles fra andre proteiner ved hjælp
af en affmitetschromatografisk metode. I denne
del af projektet indgår endvidere en undersøgelse
af forskellige insulinfrigørende stoffers virkning
på biosyntesen af insulin og proinsulin. Endvidere
foretages undersøgelser over glucoreceptoren for
henholdsvis biosyntesen og sekretionen af insulin,
både hvad angår specificitet og tærskelværdi for
sukkerarter.
For at undersøge selve stimulationsprocessen
studeres glucosestofskiftet i Langerhansske øer.
Herunder hører en undersøgelse af glucosens potentiering
af sin egen virkning. Dette gøres ved at
relatere ændringer i insulinsekretionen med ændringer
i glucosestofskiftet. Videre foretages undersøgelser
af glyceroaldehyds og inosins metabolisme
i pancreas, specielt med henblik på identifikationen
af den metabolit, som muligvis 'trigger'
insulinsekretionen. I undersøgelsen af sekretionsprocessen
indgår studier af betydningen af
adenylcyclase- cyclisk AMP-phosphodiesterase-systemet
for regulationen af denne. Nyere resultater
tyder på, at ændringer i koncentrationen af
cyclisk AMP og/eller frit calcium er af betydning
for insulinsekretionen, hvorfor interaktionen mellem
cyclisk AMP, cyclisk GMP og calcium undersøges
nærmere. Videre bestemmes den subcellulære
fordeling af såvel adenylcyclasen som cyclisk
Institutter 151
AMP og cyclisk GMP. Undersøgelserne er udstrakt
til at omfatte rekonsdtutionsforsøg med isolerede
plasmamembraner og sekretgranula. Efter
at det er lykkedes at udvikle metoder til isolering
af højt rensede fraktioner af plasmamembraner
og sekretgranula fra de Langerhansske øer, foretages
der undersøgelser af de optimale fysiologiske
betingelser for membranfusion og frigørelse
af insulin. Ligeledes undersøges specificiteten af
disse betingelser, d.v.s. hvorvidt plasmamembraner
eller sekretgranula fra andre væv kan erstatte
plasmamembraner eller sekretgranula fra Langerhansske
øer.
Endvidere er undersøgelser over indholdet af
serotonin, adrenalin, noradrenalin og dopamin i
Langerhansske øer i bugspytkirtler fra fodrede og
fastede mus afsluttet i årets løb. Det er her blevet
vist, at den hæmning af glucoses stimulerende effekt
på insulinsekretionen, som ses under faste,
ikke kan have noget at gøre med forandringer i
koncentrationen af ovennævnte hormoner i øerne.
B) Undersøgelser over etha nolmoleculets omsætning i leveren
(N. Grunnet, B. Quistorff og H. I. D. Thieden).
For øjeblikket undersøges den intracellulære lokalisation
af nedbrydningen af de forskellige dele af
ethanolmolekulet, samt hvorledes disse delprocesser
påvirker cellens stofskifte. Der anvendes radioaktivt
mærket ethanol, og stoffer, hvori dele af
ethanolmolekulet indbygges, isoleres. Derved er
det muligt at beregne, hvorledes hydrogenmolekulet
bliver transporteret til de forskellige dele af
levercellen under dennes omsætning af ethanol.
C) Undersøgelser af membranbundet ATP-pyrophosphohydrolase
samt af den arvelige sygdom hypophosphatesi.
(H. Flodgaard).
Til undersøgelse af ATP-pyrophosphohydrolasen
anvendes plasmamembraner, som er fremstillet i
meget ren tilstand fra rottelever. Sådanne membraner
har en meget høj aktivitet af dette enzym,
som spalter ATP til AMP og uorganisk pyrophosphat.
Funktionen af dette membranbundne
enzym er stort set ukendt, og forsøgene er tilrettelagt
med henblik på at undersøge, om dette enzym
f. eks. har en transportfunktion.
Projektet vedrørende den arvelige sygdom,
hypophosphatasi udføres i samarbejde med Arvebiologisk
Institut. Ved henvendelse til samtlige
pædiatriske afdelinger i Danmark har man opsporet
ialt 7 familier, hver med mindst ét tilfælde af
denne sygdom. Fra disse familier indsamles blodog
urinprøver dels fra patienterne og dels fra de
øvrige familiemedlemmer. Ved hjælp af en her på
instituttet udarbejdet metode til bestemmelse af
meget små mængder phosphorylethanolamin måles
koncentrationen af dette stof i ovennævnte
prøver. Endvidere foretages bestemmelser af
genmarkører i erythrocyter og serum med henblik
på koblingsanalyse. Ligeledes foretages undersøgelser
af, om der evt. er slægtskab mellem de
forskellige familier.
D) Undersøgelser over det proteolytiske nyreenzym, rerun.
(E. Lauritzen, M. Lauritzen og 1. Rubin).
Det proteolytiske nyreenzym, renin, er blevet undersøgt
med henblik på udarbejdelse af en metode
til at udføre affinitetschromatografi af enzymet.
Der er her i laboratoriet ved hjælp af fast
fase-synthese blevet syntetiseret et pentapeptid til
anvendelse som ligand i affinitetschromatografien.
Chromatografiproceduren er blevet fastlagt,
mens yderligere arbejde til belysning af oprensningen
vil blive foretaget fremover.
Renin udviser en aktivitetsforøgelse ved kold
opbevaring, hvilket er vist på præparationer af
rotterenin, ligesom det tidligere er vist ved sur
behandling af griserenin. Aktiverings-undersøgelser
er blevet udført på rotterenin over perioder
af 3-4 uger, hveranden dag. Dette mønster ønskes
klarlagt, idet der arbejdes udfra den antagelse, at
renin, jævnfør med beslægtede proteolytiske enzymer,
findes i organismen som et inaktivt forstadium,
inden det aktive enzym lader sig påvise.
Endvidere er der påbegyndt en syntese af et
tetradecapeptid, som er substrat for renin. I lighed
med det ovenfor nævnte pentapeptid syntetiseres
dette peptid på fast fase, en procedure, som
er temmelig tidrøvende.
E) Undersøgelser af alternative omsætningsveje for
ethanol i leveren, samt indvirkningen af ethanol på
fedt- og energistof skiftet i leveren. (S. Damgaard,]. Kondrup
og F. Lundquist).
For at undersøge betydningen af forskellige ethanolomsættende
systemer i leveren (alkoholdehydrogenase,
catalase og det såkaldte mikrosomale
alkoholoxyderende system) måles isotopeffekten
med tritium-mærket ethanol i disse forskellige systemer.
De hidtidige målinger tyder på, at isotopeffekten
er så forskellig i disse systemer, at det
vil være muligt at bestemme det relative omfang af
de tre processer m viv o, hvilket vil have stor teoretisk
og praktisk betydning.
Ethanols indvirkning på fedtstofskiftet undersøges
ved hjælp af 14C-mærket palmitinsyre i lever
fra normale rotter og i lever fra dyr, som har fået
152 Universitetets årbog 1975-76
store mængder ethanol gennem længere tid (alkohol-
inducerede dyr). Hensigten med projektet
er, at opnå en bedre forståelse af, hvorledes den
alkoholiske fedtlever opstår.
Som led i undersøgelser af energistofskiftet
samt den metaboliske regulation i leveren måles
fruktose phosphorylering i leverpræparater ved
hjælp af 14C-mærket fruktose, med henblik på bestemmelse
af phosphopyleringen i fruktosens 1-
og 6-stilling. Videre udføres i samarbejde med
Rigshospitalets Medicinske afd. A en række forsøg
med perfunderet griselever med henblik på at
måle relation mellem oxygenoptagelse og ethanolomsætning.
Energistofskiftet søges ændret ved
tilførsel af forskellige substrater til perfusionsmediet.
F) Bestemmelse af kinetiske parametre for cellemembrantransporten
af hexoser i astrogliaceller samt disses optagelse
og omsætning af aminosyrer med formodet transmitterfunktion.
(C. Nissen og A. Schousboe).
Hjernens cellulært heterogene sammensætning
nødvendiggør brugen af isolerede celle(type)r
for opnåelse af en dybere forståelse af organets
samlede integrerede funktion.
I dette laboratorium benyttes derfor kulturer af
astrogliaceller, der antages at være brugbare modeller
for astrocytter in vivo. Parametre for membrantransporten
af hexoser søges bestemt, dels
for at kunne anslå astrocytfodpladernes bidrag til
blodhjernebarrierens glucosetransport, dels for at
kunne vurdere det mulige omfang af astrocytternes
bidrag til hjernens interne glucosetransport.
Cellekulturerne bruges endvidere til undersøgelse
af gliacellers betydning for transport og omsætning
af aminosyrerne glutamat og gammaaminobutyrat
(GABA). Disse aminosyrer er interessante,
derved, at de foruden at indgå i det intermediære
stofskifte, har en funktion som neurotransmittere,
d.v.s. de overfører impulser mellem nerveceller.
Det er en mulighed, at gliaceller kan have betydning
for, at denne transmitterfunktion fungerer
normalt. Dette kan på længere sigt være betydningsfuldt
for forståelsen af sygdomme såsom
Huntingtons chorea, epilepsi og schizofreni, idet
det fra flere sider hævdes, at en malfunktion af
GABA's transmitterfunktion er involveret i disse.
Foruden en undersøgelse af transporten af aminosyrerne,
undersøges deres metaboliske omsætning,
dels ved bestemmelse af aktiviteterne af de
relevante enzymer og dels ved indkorporering af
radioaktivitet fra 14C-mærket glucose og acetat i
GABA, glutamat og glutamin. Sådanne undersøgelser
vil kunne vise, om omsætningen af disse
aminosyrer i gliaceller udviser samme kompartmentering,
som ses i hjernen in vivo. En del af
disse undersøgelser udføres i samarbejde med
professor L. Hertz, Department of Anatomy,
University of Saskatchewan, Canada.
I årets løb er afsluttet en undersøgelse af den
intramitochondrielle lokalisation af GABA-transaminasen.
Disse undersøgelser, som er udført i
samarbejde med Biokemisk Institut C, har vist, at
dette enzym er bundet til mitochondriernes indre
membran.
G) Undersøgelser over proteinstofskiftet i leveren. (J.
Dich).
Der er udført undersøgelser over binyrebarkhormonet
cortisons betydning for proteinstofskiftet,
specielt albumin, i isolerede leverceller fra
normale og binyre-extirperede rotter, samt undersøgelser
over den intra- og ekstracellulære
fordeling af aminosyrer i de isolerede celler med
specielt henblik på insulins indflydelse herpå. I
samarbejde med C. Gluud er der endvidere udført
undersøgelser over xanthiners betydning for
proteinstofskiftet i isolerede leverceller fra normale
rotter, og i samarbejde med P. Fieron forsøges
opstillet en eksperimentel model til belysning
af ovennævnte proteinstofskifte.
Endvidere foretages i samarbejde med H.
Thieden, E. Holst og F. Sundby undersøgelser
over hormonet tarmglucagons biologiske virkning
på isolerede leverceller, specielt glucosefrigørelsen
og virkningen på cyclisk AMP.
Publikationer:
Astrup, P., C. Crone, F. Lundquist & N. Tygstrup,
1976: Kost og hjertesygdomme. - Ugeskr. Læg.
138: 1717-1722.
Capito, K. & C. J. Hedeskov, 1976: Inosine-stimulated
insulin release and metabolism of inosine
in isolated pancreatic islets. - Biochem. J. 158:
335-340.
Chance, B., B. Quistorff, F. Hadfaludi & S. Eleff,
1976: Low temperature fluorometri of the mitochondrial
redox state, two- and three-dimensional
profiles of tissue redox states indicating
metabolic heterogeneities. - Abstracts lOth International
Congress of Biochemistry, Hamburg,
s. 554.
Dich, J., 1976: Effect of glucagon on cyclic AMP
and albumin metabolism in isolated liver cells. -
Abstracts lOth International Congress of Biochemistry,
Hamburg, s. 443.
- 1976: Intra-extracellular concentration of aminoacids
in isolated rat liver cells. - Abstracts
Institutter 153
FEBS Symposium on the Biochemistry of
Membrane Transport, Ziirich, s. 223.
- & C. N. Gluud, 1976; Effect of glucagon on
cyclic AMP, albumin metabolism and incorporation
of 14C-leucine into proteins in isolated parenchymal
rat liver cells. - Acta Physiol. Scand.
97; 457-469.
Formby, B., Capito, K. & C. J. Hedeskov, 1976;
(Na,K)-activated ATPase in microsomes from
mouse pancreatic islets. - Acta Physiol. Scand.
96; 143.
- K. Capito, J. Egeberg & C. J. Hedeskov, 1976;
Ca-activated ATPase activity in subcellular fractions
of mouse pancreatic islets. - Amer. J. Physiol.
230; 441-448.
Grunnet, N., H. I. D. Thieden & B. Quistorff,
1976; Metabolism of l-3H-ethanol by isolated liver
cells. Timecourse of the transfer of tritium
from R, S-l-3H-ethanol to lactate and /3-hydroxybutyrate.
- Acta Chem. Scand. B 30;
345-352.
Hedeskov, C. J. & K. Capito, 1976; The effect of
glucose and some glucose-metabolites on adenylate
cyclase activity in mouse pancreatic islets. -
Diabetologia 12; 396.
Hertz, L. & C. Nissen, 1976; Differences between
leech and mammalian nervous systems in metabolic
reaction to K+ as an indication of differences
in potassium homeostasis mechanisms. -
Brain Res. 110; 182-188.
- G. Svenneby & A. Schousboe, 1976; Glutamate
and GABA uptake into cultures of normal glia
cells. - Trans. Amer. Soc. Neurochem. 7; 192.
Kondrup, J., 1976; Den profylaktiske effekt på
forekomsten af hjertesygdomme af et ændret
fedtindhold i kosten. - Ugeskr. Læg. 138;
1732-1734.
Lauritzen, E., M. Lauritzen & 1. Rubin, 1976; Purification
of renin from rat kidney by affinity
chromatography using the substrate analogue
NH2-leu-leu-val-tyr-ser-COOH. - Abstracts
lOth International Congress of Biochemistry,
Hamburg, s. 215.
Lauritzen, M., J. J. Damsgård, 1. Rubin & E.
Lauritzen, 1976; A comparison of the properties
of renin isolated from pig and rat kidney. -
Biochem. J. 155; 317-323.
Quistorff, B. & E. Pedersen, 1976; A new device
for the freeze-clamping of tissue samples. - Annal.
Biochem. 73; 236-239.
Schousboe, A. & G. Svenneby, 1976; Taurine uptake
into astrocytes cultured from dissociated
mouse brain hemispheres. - Abstracts Ist Meeting
of the European Society for Neurochemistry,
Bath, s. 32.
- H. Fosmark & B. Formby, 1976; Effect of serum
withdrawal on Na+-K+ ATPase activity in
astrocytes cultured from dissociated brain hemispheres.
- J. Neurochem. 26; 1053-1055.
- H. Fosmark & G. Svenneby, 1976; Taurine uptake
in astrocytes cultured from dissociated
mouse brain hemispheres. - Brain Res. 116;
158-164.
- V. Lisy & L. Hertz, 1976; Postnatal alterations
in effects of potassium on uptake and release of
glutamate and GABA in rat brain cortex slices. -
J. Neurochem. 26; 1023-1027.
Selmer, J. & N. Grunnet, 1976; Ethanol metabolism
and lipid synthesis by isolated liver cells
from fed rats. - Biochim. Biophys. Acta 428;
123-137.
Thieden, H. 1. D., B. Quistorff, J. Selmer & N.
Grunnet, 1976; Physiological competence of isolated
liver cells; The effect of fructose upon
ethanol oxidation and synthesis of lipids. - In;
Use of isolated liver cells and kidney tubules in
metabolic studies (J. M. Tager, H. D. Soling & J.
R. Williamson, eds.); 223-241. North Holland
Publishing Comp. Amsterdam.
Disputatser:
Flodgaard, H., 1976; Uorganisk pyrophosphat i
stofskiftet hos højere dyr. Termodynamiske målinger
m vitro og analytiske bestemmelser m vivo.
- 86 s. København.
Formby, B., 1976; Gation-aktiverede adenosintriphosphataser.
- 38 s. København.
Rejser:
N. Grunnet har i 1976 været på studieophold hos
prof. J. Katz, Cedar-Sinai Research Institute, Los
Angeles, Galif. og B. Quistorff har været på studieophold
hos prof. B. Chance, Dept. of Biophysics
Se Biochemistry, Johnson Foundation, Univ.
of Pennsylvania, Philadelphia, Pa.
Arne Schousboe.
2. Biokemisk institut B
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 1 ingeniør, 3 stipendiater,
1 Vi stilling som kontorfunktionær, l*h stillinger
som laborant, 1 ikke-faguddannet betjent samt 2
faguddannede betjente.
Forskningsvirksomhed:
Falder inden for følgende områder; Studier over
humane butyrylesteraser og sur phosphatase, ka154
Universitetets årbog 1975-76
rakterisering af rRNA og rDNA fra Tetrahymena,
elektronmikroskopi af lysinduceret psoralen
krydsbunden DNA, studier over lavmolekylære
RNA komponenter med ukendt funktion samt
induktion af endogen virus i vævskulturceller.
Undersøgelser af struktur-funktion forholdet for generne,
der koder for nhosomalt RNA i Tetrahymena pyriformis.
Ribosomal ribonukleinsyre (rRNA) er en integreret
del af ribosomer, som er organeller der formidler
syntesen af proteiner i alle levende celler.
Det er på instituttet blevet vist, at disse gener
(rDNA) forekommer som ikke kromosom-bundne
DNA fragmenter i makrokærnen af protozoen Tetrahymena,
hvilket muliggør en renisolering af
disse gener. Det forhold, at vi er i stand til at isolere
et specifikt gen, muliggør, at vi kan undersøge
de sammenhænge, som eksisterer mellem et
gens strukturelle opbygning og de molekylære
mekanismer, som er involveret i kontrollen af genets
funktion. Derfor er følgende undersøgelser i
gang:
1) En sammenligning af den primære struktur af
rDNA fra en række forskellige Tetrahymena-
stammer. Man vil her med en speciel teknik
sammenligne DNA-basesekvenser dels i de
områder, der koder for rRNA, dels af de øvrige
områder på molekylet (Nanni Din og Jan
Engberg).
2) Fastlæggelse af området, hvor transcriptionen
starter. Dette gøres ved måling af ændringer af
hybridiseringsgraden af rDNA til rRNA under
exonucleolytisk nedbrydning af rDNA. Foreløbige
resultater har vist, at transcriptionen
starter i midten af molekylet (Hans Klenow).
3) Der er udarbejdet en metode til isolering af
»hårnålestruktur«-formen af rDNA. Enzymatiske
og electrophoretiske analyser af disse molekyler
har givet nye oplysninger om fin-strukturen.
De gjorte iagttagelser kan bedst forklares
ved at antage, at molekylerne udover den
tidligere påviste palindromstruktur også indeholder
et ikke-palindromisk område. (Hans
Klenow).
4) I den seksuelle cyklus d.v.s. under konjugeringen
mellem celler af forskellig »mating type«
sker der en selektiv forøgelse af rDNA. Tidspunktet
for denne proces i den seksuelle cyklus
er blevet fastlagt, og det er vist, at den finder
sted før hovedmængden af DNA syntetiseres
(Ron Pearlman, Poul Andersson og Jan Engberg).
5) Transcription af frit rDNA med isolerede
rRNA polymeraser. Igangværende undersøgelser
har vist, at isolering af rRNA polymerase
fra Tetrahymena fører til et enzym, som har
mistet evnen til at genkende de specielle initieringsområder
på rDNA, hvorimod det kan
anvende uspecifikt DNA som template. En
formodet genkendelsesfaktor søges isoleret og
identificeret. (Eva Søndergård, Hans Klenow,
Ron Pearlman).
6) Lokalisation af begyndelsespunkt for replikation
af rDNA ved hjælp af elektronmikroskopi
teknik (Jan Engberg og Vilhelm Bohr).
7) Fremstilling af specifikke fragmenter af rDNA
molekulet ved hjælp af gen-manipulations teknikker
(Jan Engberg i samarbejde med John
Collins, Braunschweig og Robert Dottin, Baltimore).
8) Elektronmikroskopiske undersøgelser af den
sekundære struktur af ribosomalt og præ-ribosomalt
RNA (V. Leick).
Andre elektronmikroskopiske undersøgelser
Det i januar 1976 anskaffede elektronmikroskop i
biokemisektoren på Panuminstituttet har også været
anvendt til undersøgelser af lysinduceret psoralen
krydsbundne DNA molekyler specielt med
henblik på undersøgelser af DNA fra psoriasispatienter,
der har været udsat for kombineret psoralen-
lysterapi (PUVA-behandling). (Axel Lerche,
Vagn Leick og Vilhelm Bohr i samarbejde med
prof, dr. med. Jørgen Søndergaard, Hvidovre hospital).
Ved hjælp af scanning elektronmikroskopi har
der endvidere været foretaget elektronmikroskopiske
studier af fikserede cellekerner fra Tetrahymena
for at undersøge den tredimensionelle opbygning
af isolerede cellekerne-strukturer (nukleoler
og kromatinkorn) (Vagn Leick og A. Lima-
de-Faria, Institute of Cytogenetics, Lunds
Universitet, Sverige).
Humane ikke-spe cif ikke hydrolaser
Alle organismer og de fleste væv hos højere organismer
indeholder en række esteraser og phosphataser,
hvis fysiologiske betydning er ukendt.
Nogle har vist sig af betydning for diagnostik og
behandling i klinikken og for retsmedicin og genetik,
således bl.a. butyrylcholinesterase og
phosphatase.
Esteraser. Humane væv indeholder flere forskellige
ikke-specifikke esteraser, som tidligere
har været forsøgt inddelt i to grupper. Denne
enkle klassificering har for humane hjerne-esteraser
vist sig utilstrækkelig. Vi har påvist ca. 30 forskellige
esterasefraktioner i human hjerneekstrakt
og har kunnet påvise i hvert fald 4 hovedtyper. Et
Institutter 155
af disse enzymer er fremstillet i ren form og er
undersøgt m.h.t. fysisk-kemiske og katalytiske
egenskaber. En formodningom.atenzymet var specifikt
for nervevæv har vist sig ikke at holde stik,
idet vi har kunnet renfremstille et identisk enzym
fra røde blodlegemer. Enzymet er karakteristisk ved
at indeholde serin i dets aktive område og samtidigt
at være afhængigt af reducerede sulfhydryl-
grupper (SH-grupper). Enzymet er et oligomert
protein bestående af 4 - formentlig identiske
- subunits. Der er fremstillet antistof overfor enzymet,
hvilket muliggør en sikker påvisning af enzymet
i andre væv og af eventuelle isoenzymer
samt genetiske og komparative undersøgelser.
Foranlediget af molekulets usædvanligt store
antal SH-grupper, herunder essentielle SH-grupper,
undersøges især disses betydning for enzymets
katalytiske funktion og struktur (N. Højring,
B. Nyeland og O. Svensmark).
Sur phosphatase i humane røde blodlegemer.
Disse forekommer i forskellige, arveligt betingede
former, hvorfor enzymet er af betydning i retsmedicinske
og genetiske sammenhænge. Der er
endvidere i nogle få familier påvist et defekt eller
»stumt gen« (silent gene).
Vore undersøgelser retter sig især mod 3 hovedproblemer:
1) En belysning af enzymets biologiske
betydning, herunder nærmere undersøgelser
over dets fysisk-kemiske og katalytiske egenskaber,
dets substrater og acceptorstoffer, d.v.s.
enzymets mulige funktion som et overførings-enzym.
2) Forsøg på at isolere og analysere eventuelle
genprodukter fra donorer med et stumt gen.
3) Forsøg på at opklare den molekulære baggrund
for forekomsten af 2 genprodukter fra ét gen.
Med henblik på løsningen af disse problemer er
der udviklet metoder til renfremstilling af de
mange isoenzymer, herunder en biospecifik
chromatografisk metode, og der er indledt undersøgelser
over molekylernes struktur. Det er endvidere
lykkedes at fremstille antistof overfor enzymet,
hvilket især vil være betydningsfuldt i forbindelse
med undersøgelserne af evt. defekte
genprodukter. (J. Dissing, O. Svensmark).
Måling af pH i reducerende opløsninger
Ved måling af pH ved hjælp af glaselektroder i
opløsninger indeholdende reducerede SH-reagenser
fås meget betydelige fejl. Det er af praktisk
såvel som teoretisk interesse at søge årsagen
til denne målefejl oplyst. Der er derfor iværksat
undersøgelser over SH-reagensers virkning på
glas- og referenceelektroders elektriske egenskaber.
(O. Svensmark).
Undersøgelser over funktion af lavmolekylære
RNA-komponenter isoleret fra højerestående celler ved
anvendelse af stofskifte hammere samt stoffer, der inducerer
dannelse af endogen virus.
I en årrække har vor gruppe studeret lavmolekylære
RNA komponenter (LMW RNA) fra forskellige
organismer. En række egenskaber ved LMW
RNA er beskrevet: Består af 14 forskellige
RNA-komponenter med S-værdier fra 4-10 svarende
til nukleotidlængder fra 80 til c. 300. LMW
RNA syntetiseres som forstadier, der er lidt længere
end de modne komponenter. De(n) ansvarlige
polymerase(r) er tilsyneladende forskellig(e)
fra dem, der syntetiserer ribosomalt RNA og
transfer RNA. Komponenter udgør fra 0.05% til
0.7% af total RNA. Af hovedkomponenterne D,
C, A og L findes D og C i såvel cellekernen som
cytoplasmaet, mens A fortrinsvis er nukleolær og
L fortrinsvis er cytoplasmatisk. LMW RNA komponenterne
findes i alle vertebrater med næsten
samme gelelektroforetiske mønster; inden for pattedyrene
er forskellene fra dyr til dyr meget beskedne.
Skønt man således ved en del om LMW RNA
komponenter er deres funktion ukendt. For at få
belyst deres funktion har vi planlagt en række forsøgsserier:
a) Karakterisering af forstadierne til LMW RNA.
b) Effekt af LMW RNA på proteinsyntesen?
c) Hvilken RNA polymerase syntetiserer LMW
RNA?
d) LMW RNA syntesen under induceret expression
af virale gener?
Ad a): De tidligere påviste precursorer (FEBS Letters
55, 374 (1975)) er 5-10 nukleotider større end
de færdige molekuler (Int. J. Biochem. 6, 361
(1975)). For definitivt at bevise dette precursor-
produkt forhold skal der udføres »fingerprint
«-analyser samt methylerings-forsøg.
Ad b): Det er påvist, at den ene af LMW RNA
komponenterne fortrinsvis er lokaliseret til cytoplasmaet
og dér knyttet til det proteinsyntetiserende
system. Komponenten skal oprenses og effekten
af den undersøges i et poly U-dirigeret
proteinsyntetiserende system.
Ad c): Der findes 3 (måske fire) RNA polymeraser
i højere celler. Ved hjælp af specifikke RNA og
proteinsyntesehæmmere skal det fastlægges hvilket
enzym, der syntetiserer LMW RNA.
Ad d): Dette del-projekt er scholarstipendie-projekt
for stud. med. Niels Tommerup. Tilsætning
156 Universitetets årbog 1975-76
af JudR og BUdR til vævskulturer af højere celler
vides at bevirke en induktion (= derepression) af
virale gener, der er indbygget i værtscellens DNA.
Det er tanken at undersøge dannelsen af LMW
RNA under sådanne betingelser.
Gruppen består af Elisabeth Gram Jensen, Niels
Tommerup, Per Hellung-Larsen samt Sune Frederiksen.
Sidstnævnte er pt. på studieophold i
U.S.A.
Publikationer:
Dissing, J. & O. Svensmark, 1976: Human red cell
acid phosphatase: Quantitative evidence of a silent
gene P0, and a Danish population study. -
Hum. Hered. 26: 43-58.
Engberg, J., J. Collins & V. Leick, 1976: Isolation
and Some Characteristics of Nucleolar DNA
from Tetrahymena pynformis GL. Proceedings of
the 9th Congress of the Nordic Society for Cell
Biology, Odense University Press (1976) (Ed. F.
Bierring).
Engberg, J., P. Andersson, V. Leick & J. Collins,
1976: The Free rDNA Molecules from Tetrahymena
pynformis are Giant Palindromes. -J. Mol.
Biol. 104: 455-470.
Hellung-Larsen, P. & S. Frederiksen, 1976: Influence
of mycoplasma infection on the incorporation
of different precursors into RNA components
of tissue culture cells. - Experimental Cell
Research 99: 295-300.
Højring, N. & O. Svensmark, 1976: Carboxylesterases
with different substrate specificity in human
brain extracts. - J. Neurochem. 27:
523-528.
Leick, V., T. Tønnesen, J. Engberg & J. R. Nilsson.
Nucleolar Reorganization in Tetrahymena
pynformis GL during a Nutritional Shift-up; Timing
of Ribosomal RNA Transcription and Ribosomal
DNA Replication. Proceedings of the
9th Congress of the Nordic Society for Cell Biology,
Odense University Press (1976) (Ed. F.
Bierring).
Tønnesen, T., J. Engberg & V. Leick, 1976: Studies
on the Amount and Location of the tRNA
and 5S rRNA Genes in Tetrahymena pynformis
GL. - Fur. J. Biochem. 63: 399-407.
Licentiatrapport:
Cand. scient. Tønne Tønnesen: 5S rRNA and
tRNA genes in Tetrahymena pyriformis (nyligt indleveret
til K. U.).
Prisopgave:
Stud. med. Vilhelm Bohr er den 25.11.1976 blevet
tildelt Universitetets guldmedalje for besvarelse af
medicinsk prisopgave A. Det eksperimentelle arbejde
i forbindelse med besvarelsen er udført på
instituttet.
Specialerapport:
Stud. scient. Peter E. Nielsen: Photoaffinitetsmærkning
af chloramphenicolsitet på 70S E. coh
ribosomer (Juli 1976).
Gæster:
Dr. Ronald Pearlman, York University, Toronto,
har i august afsluttet sit godt 1-årige ophold som
gæsteforsker ved instituttet.
Per Hellung-Larsen.
3. Biokemisk institut C
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 3 stipendiater, 15 teknisk-
administrativ personale.
Forskningsvirksomhed:
A) Enzymatiske processer involveret i initieringen af
DNA syntesen i humane lymfocyter. (B. Munch-Petersen,
K. Overgaard-Hansen, G. Tyrsted).
Under normale forhold er den humane lymfocyt
hvilende, d.v.s. i Go eller Gi fasen af cellecyklus.
Ved tilsætning af det mitogene stof Phytohaemagglutinin
(PHA) stimuleres cellen til at gå ind i
S-fasen (DNA syntesefasen) af cellecyklus med efterfølgende
celledeling. Morfologisk ligner den
transformerede lymfocyt en leukemisk blastcelle
med øget kapacitet for bl.a. RNA, protein og DNA
syntese. Da reguleringen af cellevæksten in vivo er
meget komplex, har vi valgt dette cellesystem til at
studere de biokemiske følger af cellevæksten in
vitro med speciel fokusering på initieringen af
DNA syntesen, d.v.s. overgangen mellem Gi og
S-fasen.
Relationen mellem de novo syntesen og alternative veje
for dannelse af deoxyribonucleosid tnphosphater i stimulerede
humane lymfocyter. (G. Tyrsted).
En forudsætning for at DNA syntesen kan finde
sted er, at de fire umiddelbare forstadier, deoxyribonucleosid
triphosphater og enzymet DNA
polymerase er til stede i cellen. B. Munch-Petersen
Institutter 157
og G. Tyrsted har tidligere vist, at disse forbindelser
findes i den normale lymfocyt i meget små
mængder, hvorimod der ses en udtalt stigning ved
tilsætning af PHA til cellerne. Endvidere har vi
påvist, at enzymerne DNA polymerase og deoxythymidin
kinase samt de fire forstadier induceres i
en bestemt rækkefølge. Således ses først en induktion
af enzymerne, efterfulgt af en stigning i koncentrationen
af dCTP og dTTP sammen med en
øget DNA syntese. Til sidst sås en stigning i koncentrationen
af dATP og dGTP. Aktiviteterne af
de målte parametre steg exponentielt. Disse observationer
kan muligvis indicere enten tæt koblede
processer, eller at enzymerne involveret direkte
eller indirekte i DNA syntesen fungerer som
et komplex. Et af nøgleenzymerne er det allosteriske
enzym ribonucleosid diphosphat reduktase,
som er nødvendig for dannelsen af deoxyribonucleosid
triphosphater de novo, d.v.s. ved en reduktion
af ribosedelen i ribonucleosid diphosphater
til respektive deoxynucleotider.
Rækkefølgen for induktionen af de nævnte deoxyribonucleosid
triphosphater kunne da skyldes
en lignende induktionssekvens for respektive reduktaser.
En anden mulighed er en bestemt aktiveringssekvens
af tilstedeværende reduktaser ved
hjælp af nucleotid effektorer, når disse har nået
en eller anden passende koncentration. Den initiale
dannelse af deoxyribonucleosid triphosphater
ville da skyldes en fosforylering af deoxynucleosider
ved hjælp af respektive kinaser. For at kunne
belyse ovennævnte problematik indarbejdede G.
Tyrsted og V. Gamulin en metode til bestemmelse
af CDP-reduktasen. Betingelserne for enzymets
virkemåde, d.v.s. reduktionen af CDP til dCDP er
ligeledes blevet undersøgt i stimulerede celler.
Virkningen af de fire deoxyribonucleosid triphosphater
viste, at ingen af disse var positive effektorer
og ved visse koncentrationer havde de
hæmmende effekt. Den eneste positive effektor,
der er fundet indtil nu, er ATP.
Som følge af en meget lav CDP-reduktase aktivitet
i normale celler og i celler de første 20-22
timer efter PHA tilsætning er det ikke muligt at
bestemme tidspunktet for induktionen af reduktasen
relateret til induktionen af deoxyribonucleosid
triphosphater. Derfor er det hensigten at anvende
visse antimetabolitter, f.eks. den antileukemiske
reduktase-hæmmer, hydroxyurinstof,
til at vise om den initiale stigning i deoxyribonucleosid
triphosphater skyldes en de novo dannelse
eller dannelse fra andre veje. På langt sigt kan en
sådan indsigt i deoxynucleotid omsætningen i
dette cellesystem og reguleringen af DNA syntesen
i leukemiske celler måske bidrage til forståelse
af deoxynucleotid omsætningen.
Karakterisering af thymidin kinase i humane lymfocyter.
(B. Munch-Petersen).
Mange celler har som nævnt mulighed for at
danne de fire deoxytriphosphater ad to veje, enten
ud fra cellens egne lavmolekylære forstadier
(de novo) eller ad alternative veje, d.v.s. via forstadier
(deoxynukleosider), der tilføres cellen fra
dens omgivelser. Dette gælder således for dTTP,
der dannes ved phosphorylering af dTMP via
dTDP. dTMP kan dannes de novo eller fra deoxynucleosidet
thymidin (TdR) ved hjælp af enzymet
TdR kinase. Dannelsen af dTMP kan således
være et vigtigt kontrolpunkt i den reaktionskæde,
der fører til dannelsen af dTTP og dermed DNA,
da dTTP i mange cellesystemer influerer på dannelsen
af de tre andre DNA forstadier. Endvidere
er det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem
cellens væksthastighed og TdR kinase, idet
der er påvist øget TdR kinase aktivitet i cancerceller,
embryonale og regenererende celler sammenlignet
med aktiviteten i normale celler.
Vi (B. Munch-Petersen og G. Tyrsted) har tidligere
fundet, at koncentrationen af dTTP i normale
lymfocyter er ca. tre gange mindre end koncentrationerne
af de tre øvrige deoxytriphosphater,
hvorimod den i transformerede lymfocyter er
ca. 10 gange større. Sammenlignet med normale
lymfocyter er dTTP koncentrationen ca. 90
gange større i transformerede lymfocyter.
På baggrund af disse iagttagelser undersøger vi
følgende:
1) Hvordan varierer TdR kinase aktiviteten under
PHA transformeringen af lymfocyter? Vi har
fundet (G. Tyrsted og B. Munch-Petersen), at
DNA polymerase og TdR kinase induceredes samtidigt,
men et par timer før DNA syntesen. TdR
kinase aktiviteten var øget 200-300 gange på det
tidspunkt, hvor cellen havde fordoblet sit DNA
indhold.
2) Er der forskel på TdR kinase aktiviteten i
normale og transformerede lymfocyter? Ved delvis
oprensning af TdR kinase fra lymfocyter (B.
Munch-Petersen og G. Tyrsted) fandt vi mere end
een kinase i de stimulerede lymfocyter. Vore resultater
peger på, at der er induceret en ny, mere
aktiv kinase i de PHA transformerede lymfocyter,
og at dette enzym er mindre følsomt for hæmning
med dTTP end enzymet fra de ustimulerede celler.
Igangværende forsøg på yderligere oprensning
af enzymerne vil kunne give flere oplysninger
om reguleringsmekanismerne for TdR kinaserne
fra de to celletyper og dermed bidrage til
øget viden om normale og transformerede cellers
regulering af DNA syntese.
158 Universitetets årbog 1975-76
Undersøgelser af deoxyundin kinase og deoxycytidin kinase
i humane lymfocyter (K. Overgaard-Hansen).
Under stimuleringen af humane lymfocyter med
PHA er ligeledes vist en stigning i aktiviteten af
deoxyuridin kinase og deoxycytidin kinase på
henholdsvis 300 og 30 gange. Disse to enzymer
katalyserer phosphoryleringen af henholdsvis deoxyuridin
og deoxycytidin til de tilsvarende monophosphater,
som derefter videre kan omdannes
til dCTP og dTTP i cellen. Dette betyder, at lymfocytens
kapacitet til at syntetisere dTTP og dCTP
udfra thymidin, deoxyuridin og deoxycytidin fra
cellens omgivelser bliver betydelig forøget under
omstændigheder, hvor cellen stimuleres til at syntetisere
DNA og dermed dele sig.
Igangværende forsøg søger at belyse en mulig
årsagssammenhæng mellem initieringen af DNA
syntesen i PHA stimulerede lymfocyter og stigningen
i aktiviteten af ovennævnte kinaser og de
faktorer, der regulerer disse enzymers aktivitet.
B) Oprensning og karakterisering af hørstesømhydrdaser
fra tyndtarm (O. Norén, H. Sjostrom, M. Danielsen,
L. Jeppesen, M. Staun).
Børstesømmene udgør fordøjelses- og absorbtionsoverfladen
i enterocytten. Et øget kendskab
til de enzymatiske og strukturelle egenskaber hos
proteinerne i denne celleorganel vil derfor være
til hjælp ved forståelsen af den endelige fordøjelse
og absorbtion af fødeproteinerne på det molekylære
niveau. Et børstesømpræparat fra tyndtarmsmucosa
er renfremstillet, og proteiner herfra er
solubiliseret ved hjælp af detergenter. Disse proteiner
er blevet anvendt til fremstilling af specifikke
antistoffer. Proteinopløsningen viser ved en krydset
immunelektroforese seks forskellige protein
precipitater. Af disse er fem identificeret med histokemisk
farvningsmetodik: to peptidaser (»microsomalt
« aminopeptidase og asparatat aminopeptidase)
samt tre saccharidaser (maltase, sucrase
og lactase). Forekomsten af peptidaserne y-glutamyl
transpeptidase og dipeptidyl peptidase i
børstesømpræparation er demonstreret med en
spektrofotometrisk målemetode.
I et par år har gruppen arbejdet med præparativ
oprensning af disse enzymer, idet immunelektroforese
er benyttet som metode for at følge oprensningerne.
Dette har for nylig resulteret i en
isolering af »microsomal« aminopeptidase, y-glutamyl
transpeptidase, lactase og sucrase fra øvrige
kendte børstesømenzymer. Følgende metodik er
anvendt: børstesømmembraner præpareres i stor
skala og efter solubilisering af børstesømproteinerne
med Triton X-100 foretages en første fraktionering
ved chromatografi på Concanavalin
A-Sepharose. Microsomalt aminopeptidase, lactase
og sucrase bindes til kolonnen, hvorimod de
resterende enzymer ikke adsorberes. Sucrase kan
separeres fra aminopeptidase og lactase ved
chromatografi på Sephadex. Endelig kan lactase
og aminopeptidaset adskilles gennem chromatografi
på en immunosorbent, hvilken er bundet antistof
mod aminopeptidase M fra svinenyre.
Fra fraktionen, der ikke bindes til Concanavalin
A-Sepharose kan y-glutamyltranspeptidase isoleres
fra de øvrige proteiner ved hjælp af chromatografi
på Ultrogel Aca 34. Det nuværende oprensningsarbejde
er koncentreret om en separation
af de øvrige proteiner, der ikke interfererer
med Concanavalin A-Sepharose: maltase, asparatat
aminopeptidase og dipeptidyl peptidase.
C) Studier af tyndtarmspeptidaser i biopsierfra coeliacipatienter,
shunt-opererede patienter og grønlændere. (L.
Josefsson, O. Norén, H. Sjostrom).
Projektet udføres i samarbejde med dr. med.
Eivind Gudmand-Høyer, Amtssygehuset, Herlev.
Der analyseres for to cytosolært lokaliserede dipeptidaser
(glycyl-leucine dipeptidase og proline
dipeptidase) samt tre børstesømbundne peptidaser
(aminopeptidase, y-glutamyl transpeptidase
og glycylprolyl dipeptidylpeptidase).
Det er blevet foreslået, at coeliaci er forårsaget
af en defekt i nedbrydning af fødeproteiner. Cytosolære
dipeptidaseaktiviteter i tyndtarmen hos
patienter med coeliaci er tidligere blevet undersøgt,
men nogen sammenhæng mellem disse dipeptidaseaktiviteter
og coeliaci har ikke kunnet
påvises. I de senere år er imidlertid børstesømpeptidaserne
kommet i centrum i diskussionen
om fødeproteinernes endelige nedbrydning,
hvorfor en analyse af disse enzymer hos coeliacipatienter
har været relevant med henblik på klarlæggelse
af patogenesen ved coeliaci.
De fleste peptidaser synes at være universelt
fordelt i mange forskellige væv. Dette har rejst
spørgsmålet, hvorvidt tarmpeptidaserne udelukkende
er fordøjelsesenzymer eller om de også har
betydning for enterocyttens eget stofskifte. Gennem
studier af peptidaseaktiviteten i forskellige
afsnit af tyndtarm hos obesitaspatienter, der har
fået en del af tarmen by-passed, har det været
muligt at få belyst denne problematik. Man vil
forvente, at aktiviteten af peptidaser, der har fordøjelsesfunktion,
forøges i den aktive del af tarmen
og formindskes i den inaktive, medens ikke-
fordøjelses peptidaser forbliver uændrede.
Undersøgelsen har også bidraget til at belyse tarmens
almindelige funktionsstatus efter operation
og er af betydning for valg af operationsmetode.
Institutter 159
Man har tidligere studeret disaccharidasemønstret
i tyndtarm hos eskimoer og derved fundet et
helt andet enzymmønster i denne population
sammenlignet med den danske. Især er den høje
frekvens af forskellige typer af disaccharidase-
mangler iøjnefaldende. Det har derfor været
nærliggende også at undersøge peptidasemønstret
i tyndtarm hos grønlændere, ikke mindst
fordi den grønlandske føde i lang tid har været
helt forskellig fra den danske, både med henblik
på kulhydrat og protein. Nogle større forskelle
mellem grønlændere og danskere med henblik på
de fem undersøgte peptidaser er imidlertid ikke
fundet.
D) Peptidhormoners virkningsmekanismer (L. Josefsson,
J. Carlsen, M. Christensen).
Peptidhormonernes virkning sker via binding til
et molekyle på celleoverfladen, en receptor. Det er
receptormolekylernes evne til at genkende de kemisk
nærbeslægtede hormoner, der er afgørende
for disses specificitet.
Vi har i Red Pigment Concentrating Hormone
(RPCH) fra rejen Leander adspersus et velegnet system
til at studere den biologisk set helt basale
hor mon/receptor interaktion. RPCH, der frigøres
fra rejens øjestilk, får farvestoffet i de chromatophorer,
der ligger i epidermis til at kontraheres.
Hormonet er først oprenset fra Pandalus borealis
og senere her fra Leander adspersus og er vist at
være identiske. Det er et octapeptid, der er karakteristisk
ved at være helt uladet og minder om de
fra pattedyr kendte hormone-releasing hormones.
Efter at have syntetiseret et fuldt aktivt hormon
har vi siden arbejdet på at syntetisere og aktivitetsbestemme
en lang række strukturanaloger
for derved at kunne afgøre, hvilken del af molekylet
der har betydning for hormonets binding til
receptoren. Disse studier har foreløbigt vist at
tryptophanamid er nødvendig som den C-terminale
aminosyre, medens kædelængden også spiller
en rolle for den biologiske aktivitet.
De fortsatte studier af receptoren forudsætter
et radioaktivt mærket hormon med høj specifik
aktivitet, det native hormon indeholder imidlertid
ikke tyrosin, hvorfor indbygning af 125I ikke er
direkte tilgængelig. En hormonanalog, hvor phenylalanin
blev udskiftet med tyrosin er syntetiseret
og vist at have samme biologiske aktivitet som det
native hormon. Vi arbejder i øjeblikket med at
indbygge 125i i dette molekyle, således at det vil
blive muligt at bestemme receptoren ved en ligand-
bindingsmetode.
Med det formål at oprense receptoren arbejder
vi med at udvikle et affinitets-chromatografisk system.
Vi har syntetiseret et biologisk aktivt hormonderivat,
hvor den blokerede N-terminale
aminosyre (pyroglutamin) er udskiftet med en
a-acetyleret lysinrest, og vil nu forsøge at koble
dette peptid gennem den frie e-aminogruppe til
en polymer.
Et komparativt endokrinologisk studie er påbegyndt
i samarbejde med Prof. W. S. Herman,
Minnesota. Det har længe været kendt at ekstrakter
fra corpora cardiaca isoleret fra en række insekter
har RPCH aktivitet i Leander. Vi har påvist,
at ekstrakter fra corpora cardiaca fra vandregræshoppen
Schistocerca gregaria, der i græshoppen
bl.a. har en kraftig adipokinetisk effekt (d.v.s.
stimulerer afgivelse af fedt fra depotvæv til hemolymphen)
i Leander har RPCH aktivitet. Injektion
af syntetisk RPCH i græshopper giver en adipokinetisk
effekt og forårsager, som corpora cardiaca
ekstrakter, alene en stigning i L2-diglycerid i hemolymphen,
hvorfor vi antager at de to hormoners
struktur er nært beslægtet. Dette arbejde
fortsætter dels her, dels i Minnesota.
E) Kollagenaseaktivitet i humane hornhinder. (J. U.
Pra use, L. Josefsson, O. Norén, H. Sj os trom).
I samarbejde med dr. med. Ejlif Gregersen, Rigshospitalets
Øjenafdeling, er der indledt en undersøgelse,
der har til formål at klarlægge vævskollagenasernes
relation til opståelse og heling af
hornhindesår.
Vævskollagenaser er enzymer der specifikt spalter
en af de organiske vævs vigtigste bestanddele,
kollagenet. Kendskabet til disse enzymer specielt i
hornhinden, der i høj grad er opbygget af kollagen,
er stadig sparsomt, bl.a. fordi specifikke og
følsomme metoder til aktivitetsbestemmelse på
små prøvemængder, har manglet. Projektet har
derfor omfattet udviklingen og færdiggørelsen af
to nye metoder til kollagenasebestemmelse.
Den ene metode er baseret på måling af den frie
kollagenase-aktivitet ved lysering af kollagen indstøbt
i kapillar-rør. Den anden metode er baseret
på en mikroimmunoelektroforetisk teknik, idet
den totale kollagenase-mængde måles som et antigen.
Disse metoder anvendes nu til måling af vævskollagenaser
i såvel humane hornhinder som tårevæske
hos raske og hos patienter med hornhindelidelse.
F) Intracellulcer tnglyceridomscetning (K. Christiansen,
E. Demant, P. K. Jensen, 1. Schousboe).
Omsætningen af triglycerider (neutralfedt) i de
væv (fedtvæv), hvor disse stoffer oplagres, har været
og er fortsat genstand for en række undersø160
Universitetets årbog 1975-76
gelser, specielt af de processer, der regulerer omsætningen.
Derimod foreligger der kun fa undersøgelser
over triglyceridomsætningen og dens regulering
i organer, der udnytter fedtsyredelen af
triglyceriderne til forbrænding og energiproduktion.
Et af disse organer er hjertet, hvortil fedtsyrer
føres med blodet for efter optagelse i hjertemusklens
celler enten at blive oxideret i forbindelse
med energiproduktion eller forbundet med
glycerol til triglycerider og oplagret i triglyceridholdige
partikler i cellerne. Vi har isoleret disse
partikler fra okse- og svinehjerter, hvor elektronmikroskopi
viser, at de ofte ligger lejret tæt op ad
cellens mitochondrier, hvor fedtsyreoksidationen
foregår. Også mitochondrier kan isoleres fra hjerte,
og vi har anvendt disse to partikelpræparationer
til vore undersøgelser af den intracellulære
triglyceridomsætning. I visse henseender er det
imidlertid fordelagtigt at anvende andre celler til
undersøgelserne, og vi har derfor også brugt gærceller,
hvorfra der også kan isoleres både mitochondrier
og triglyceridholdige lipidpartikler.
Vore undersøgelser har hidtil sigtet mod at få
fastslået, hvor i cellen triglyceridet blev syntetiseret,
hvor det blev nedbrudt, og under hvilke betingelser,
der med isolerede mitochondrier kunne
ske en fuldstændig forbrænding af fedtsyrer. Vi
har fundet, at de triglyceridholdige partikler i cellerne
både fra hjerte og gær indeholder de »nøgle
«enzymer, der er nødvendige for triglyceridsynthesen.
I gærcellerne har vi endvidere fundet,
at et triglyceridspaltende enzym (lipase) findes i
mitochondrierne, mens dette ikke ser ud til at
være tilfældet i hjertet, hvor forholdene dog
kompliceres af, at der også uden for muskelcellerne
findes en lipase (lipoprotein lipase), som ved
sønderdeling af hjertet blandes op med den (de)
lipase(r), der stammer fra muskelcellerne. Vi har
med gærmitochondrier kunnet vise, hvorledes reguleringen
af et enkelt enzym (isocitratdehydrogenase
i tricarbonsyrecyklus), der katalyserer en
af mange delprocesser i fedtsyreoksidationen, influerer
på den samlede proces.
Udover de rent teoretiske problemer der kan
belyses ved disse undersøgelser er det sandsynligt,
at et større kendskab til reguleringen af den intracellulære
triglyceridomsætning kan forklare,
hvorfor indholdet af triglyceridholdige partikler i
hjertet er forøget ved en række tilstande (sult, efter
alkoholindtagelse, ved svigtende eller begrænset
oxygentilførsel, diabeteslignende tilstande
m.v.) og dermed bidrage til en dybere forståelse af
disse tilstande.
Publikationer:
Carlsen, J., M. Christensen and L. Josefsson,
1976: Purification and Chemical Structure of the
Red Pigment-Concentrating Hormone of the
Prawn Leander adspersus - Gen. Comp. Endoc.
30: 327-331.
Christiansen, K., 1976: Triacylglycerol synthesis
in lipid particles of Baker's Yeast - Abstract
from the 19th Int. Conf. on the Biochem. of
Lipids, Paris 1976, p. 29.
Josefsson, L., H. Sjostrom and O. Norén, 1976:
Intracellular hydrolysis of peptides - Abstract
from The Ciba Foundation Symposium no. 50,
London 1976, p. 17.
Norén, O., H. Sjostrom, B. Svensson, L.Jeppesen,
M. Staun and L. Josefsson, 1976: Intestinal
brush border peptidases - Abstract from The
Ciba Foundation Symposium no. 50, London
1976, p. 16.
Overgaard-Hansen, K., 1976: Properties of thymidine
kinase and deoxyuridine kinase induced
in human lymphocytes during the mitotic stimulation
by Phytohaemagglutinin (PHA) - Abstract
from the Meeting of the Ist Int. Congr.
on Cell Biology, Boston, 1976. J. Cell. Biol. 70:
part II abstract no. 342 a.
Schousboe, 1. 1976: Triacylglycerol lipase activity
in Baker's Yeast (Saccharomyces cerevisiae) -
Biochim. Biophys. Acta 424: 366-375.
- 1976: Properties of triacylglycerol lipase in mitochondrial
fraction from Baker's Yeast (Saccharomyces
cerevisiae) - Biochim. Biophys. Acta
450: 165-174.
- 1976: Binding of lipid particles to mitochondria
- Abstract from the 19th Int. Conf. on the Biochem.
of Lipids, Paris 1976, p. 29.
Tyrsted, G. and V. Gamulin, 1976: Ribonucleotide
reductase activity and deoxyribonucleoside
triphosphate pools in Phytohaemagglutinin
(PHA) stimulated lymphocytes - Abstract
from the Meeting of the Ist Int. Congr. on Cell
Biology, Boston 1976, J. Cell. Biol. 70, part II:
abstract no. 953.
Gæster:
Professor William S. Herman, University of Minnesota,
U.S.A., har i perioden 1.9.75 til 1.6.76 været
gæsteforsker på instituttet.
Rejser:
Professor Lars Josefsson har i juli måned arbejdet
på Kristinebergs marinbiologiske station.
Kirsten Christiansen.
4. Medicinsk-Kemisk institut
Stab:
1 professor, 13 lektorer, 14 teknisk-administrative
medarbejdere, samt 33 undervisningsassistenter.
Institutter 161
Lokaler:
Vi har overtaget nogle lokaler i Rådmandsgade 71
og har fraflyttet de sidste af os benyttede laboratorielokaler
på H. C. Ørsted Institutet.
Forskningsvirksomhed:
1. Teoretisk kemi. (G. D. Billing, L. L. Poulsen).
Den fundamentale baggrund for stoffers fysiske
og kemiske egenskaber er de kræfter, hvormed
atomer og molekyler påvirker hinanden. Disse
kræfter bestemmer, hvorledes atomer og molekyler
udveksler energi og reagerer, når de kolliderer.
Beskrivelsen af disse kræfter er i hastig udvikling
af to grunde. Ny eksperimentel teknik, såsom
lasere og (beam)apparater, der producerer stråler
af molekyler, tillader målinger af resultatet af kollisioner
mellem molekyler i nøje specificerede tilstande,
hvilket har ført til resultater af hidtil uset
detalje og nøjagtighed. Samtidig har elektronisk
databehandling muliggjort udvikling af detaljerede
og præcise beregninger af kollisionsforløbet.
Samspillet mellem teori og eksperiment har ført til
ny viden om de fundamentale kræfter og om selve
forløbet af kollisionerne. Konkrete eksempler er
konstruktion af lasere og ny viden om reaktionerne
i atmosfæren.
Instituttets personale arbejder på visse områder
sammen med andre forskere, hvoraf nogle er ansat
ved Københavns Universitet og andre i udlandet.
Arbejdet omfatter både udførelsen af beregninger
på konkrete systemer, som det fremgår af
publikationslisten, og den videre udvikling af beregningsmetoderne.
2. Fysisk kemi
a) Infrarødspektroskopisk udmåling af methan- og deutererede
methanmolekyler. (F. A. Andersen).
De simpleste organiske molekyler som for eksempel
methan kan endnu ikke beregnes nøjagtigt
udfra kvantemekanikken. Men deres opbygning
(struktur), og molekylære data som for eksempel
inertimomenter og svingningsfrekvenser kan bestemmes
eksperimentelt med stor nøjagtighed ved
hjælp af spektroskopiske metoder. Disse størrelser
er af betydning for molekylets øvrige fysiske egenskaber
og for dets evne til at reagere kemisk, og
kendskabet til dem har betydning for kontrollen
af kvantemekaniske beregninger. Ved også at
måle på methanmolekyler og andre simple molekyler,
hvor et eller flere hydrogenatomer er ombyttet
med deuteriumatomer (tunge hydrogenatomer),
får vi supplerende oplysninger. De målinger,
der udføres ved instituttet, fører til mere nøj-
U Årbog 1975-76
agtige data for visse organiske molekyler end de
hidtil foreliggende.
b) Grænselags molekylære struktur. (S. Toxvcerd).
Strukturen i grænsen mellem to faser - for eksempel
væske-gas, væskefast stof, eller væske-cellevæg
- er helt anderledes end strukturen i det
homogene indre af en fase. Mange kemiske reaktioner
foregår netop på grænsen mellem to faser,
for eksempel på overfladen af en katalysator eller
et enzym - eller ved en cellevæg. Derfor er studiet
af grænsefladers struktur og egenskaber af stor
betydning for forståelsen og udnyttelsen af disse.
Ved hjælp af store datamater er det muligt at
beregne væskestrukturen i nærheden af en krystaloverflade.
Beregningerne gav kvantitativ overgrænselag
samt disses termodynamiske egenskaber
og tidsafhængige egenskaber (diffusion). I indeværende
år har denne metode været benyttet til
at opstille en model for adsorberede monolag (og
membraner). Sammenligning med eksperimentelle
data viste, at modellen kunne redegøre kvalitativt
og i nogen grad kvantitativt for sådanne lags
egenskaber. Desuden blev metoden anvendt til at
beregne væskestrukturen i nærheden af en krystaloverflade.
Beregningerne gav kvantitativ overensstemmelse
med eksperimentelle data og viste,
at der i væsken er en »langtrækkende« orden over
afstande svarende til ca. 5 molekyldiametre.
c) Flydende krystaller. (K. Timling, J. Toft).
Flydende krystal er en tilstandsform, som optræder
mellem den faste fase og den almindelige væske
under opvarmning til smeltning. Der er ikke
tale om en fast fase med selvstændig form, men
om en flydende fase, hvis molekyler er mere ordnede
(ordnede over længere afstande) end det er
tilfældet med almindelige væsker. Fasen flydende
krystal træffes hos stoffer, hvis molekyler er
stærkt flade eller aflange. Ordenen over lange afstande
kan teoretisk svare til mange forskellige
måder at arrangere molekylerne på. I praksis findes
også mange forskellige former for flydende
krystaller, der hver især byder på interessante
specielle egenskaber, men i mange tilfælde savner
man både målinger og teori for at kunne forklare
disse egenskaber.
Som en anskuelig model af en nematisk flydende
fase i øjebliksbillede kan man bruge en åbnet
cigaretpakke, hvorfra cigaretterne er rystet ud
i forskellig grad; hver cigaret illuderer her et molekyle.
Tilsvarende bliver den fyldte lukkede
pakke et billede på rent krystallinsk fase og alle
cigarretter i en uordnet bunke på bordet et øjebliksbillede
af den almindelige væske. Indenfor levende
organismer er flydende krystalfase påvist i
162 Universitetets årbog 1975-76
cellevægge, og der er næppe tvivl om, at denne
fases specielle egenskaber har biologisk betydning
i levende celler.
Vi har arbejdet teoretisk med beregninger over
flydende krystallers struktur og måler deres egenskaber
i stærke magnetfelter og under langsom
ændring af temperaturen.
d) Faseonulanne Ises kinetik. (J. og M. R. Christoffersen,
A. E. Nielsen).
Mange vigtige processer i naturen, i industrien og
i biologiske systemer består i faseomdannelser. Vi
har specialiseret os i omdannelser, hvor de to faser
har forskellige kemiske sammensætninger - udfældnings-
og opløsningsprocesser (i modsætning
til smeltning og krystallisation fra smelte, hvor faserne
har samme sammensætning). Eksempler på
udfældninger er; dannelsen af tåge, regn, sne og
hagl i atmosfæren, udskillelsen af kalk og siliciumforbindelser
fra vand i naturen, udskillelsen af
fedtstofdråber i en vandig opløsning, dannelsen
af krystaller bestående af calciumfosfat i knogler
og tænder, calciumfosfat, calciumoxalat m. m. i
nyresten og galdesten, størkning og hærdning af
cement. Desuden benyttes udfældninger ved
fremstillingen af en lang række produkter i den
kemiske industri, og i et stort antal kemiske processer
i laboratoriet i forbindelse med fremstilling,
rensning, identifikation og analyse af kemiske
stoffer. I næsten alle tilfælde har også de modsatte
af de her nævnte processer, nemlig opløsningsprocesser,
stor betydning.
Visse fundamentale fænomener er fælles for
alle udfældninger, nemlig: 1) kimdannelsen (d.v.s.
dannelsen af den første submikroskopiske del af
den nye fase med dennes karakteristiske struktur),
2) transporten - helt eller delvis ved diffusion
- af materialet gennem den omgivende fase hen til
den voksende partikel (dråbe eller krystal) og 3)
tillejringen af materialet til partiklerne, så disse
vokser videre med samme struktur.
Vi undersøger for tiden udfældning og opløsning
af calciumfosfat og calciumoxalat, samt en
del andre stoffer. Det har vist sig, at ved at undersøge
et større antal forskellige stoffers fældningsog
opløsningskinetik fås erfaringer, der støtter
hinanden således, at opklaringen af det ene stofs
kimdannelses- eller vækstmekanisme er til hjælp
ved opklaringen af de øvrige fældningsmekanismer.
Det er i reglen umuligt at måle den enkelte partikels
vækst- eller opløsningshastighed; i reglen
må man måle ændringer i tiden af egenskaberne i
en opslemning af millioner af partikler. Undertiden
kan man fremstille monodisperse opslemninger
(dvs. alle partiklerne er lige store), men for det
meste må man arbejde med heterodisperse systemer.
Det komplicerer beregningen, at partiklerne
er forskellige - for eksempel vil ved opløsningsforsøg
de mindste opløses først - og at koncentrationerne
ændres under forsøgene. Vi har udarbejdet
metoder, hvorved det er muligt udfra forløbet
af en serie forsøg med heterodisperse opslemninger
at drage slutninger om partiklernes
vækst- eller opløsningshastigheder som funktion
af koncentrationen af det opløste stof og af partikelstørrelsen.
Metoden udarbejdedes ved forsøg
med calciumsulfatkrystaller, men vil nu blive anvendt
ved undersøgelse af opløsningskinetikken
for calciumhydroxyapatit (HAP), der udgør en
vigtig bestanddel af knoglevæv. Vi arbejder også
med fremstilling af HAP-krystaller. Det har vist
sig, at disses vækst- og opløsningshastigheder er
meget afhængige af tilstedeværelsen af visse ioner,
for eksempel carbonat og difosfat. Det er derfor
vigtigt at kunne fremstille yderst rene HAP-krystaller
for at kunne undersøge indflydelsen af
disse biologisk vigtige »urenheder«. Vi har også
både eksperimentelt og teoretisk arbejde i gang,
der går ud på at opklare, hvilke faktorer, der har
betydning for udfældning af krystaller og andre
»støkiometriske forbindelser« (for eksempel antistof-
antigen-forbindelser) i en vandig gel (»gelé«).
Sådanne processer er vigtige både for fremstilling
af store krystaller af visse stoffer (fx. calciumoxalat),
for visse identifikations- og analyseprocesser
og for dannelsen af lagdelte strukturer. Både i
undersøgelsen af udfældning af HAP og i studiet
af de fundamentale processer i udfældning i gel
har vi samarbejde med Ruder Boskovic-instituttet
i Zagreb.
e) Kemisk kybernetik. (A. Munding).
Levende systemer kan ofte uden indgreb selv
styre særdeles komplicerede funktioner som celledeling
og celledifferentiering, dvs. de er karakteristiske
ved (blandt andet) at være selvkontrollerende.
Dette ytrer sig, som om der i celler eller
organismer er en slags fastlagt program, der styrer
et væld af cellens eller organismens funktioner,
således at de bliver koordinerede, såvel
tidsmæssigt som rumligt. Omend dette program
nedarves via DNA-molekyler, er den øjeblikkelige
styring ofte betinget af samspil mellem helt andre
stoffer. Dette samspil kan ofte antage overraskende
former, idet ét og samme system kan være
stabilt i mere end én stationær tilstand, og det kan
udvise udæmpede koncentrationssvingninger
(blandt andet påvist for glycolysen). Der er tillige
teoretisk mulighed for, at et i begyndelsen homoInstitutter
163
gent system kan være ustabilt og bryde op under
dannelse af stabile regulerbare koncentrationsmønstre
i rummet. Der forskes i sådanne kemisk-
kybernetiske modelsystemer, idet disses
egenskaber blandt andet undersøges ved hjælp af
store datamater, der kan kodes til at simulere
modelsystemets opførsel i tid og rum (løsning af
fire-dimensionale ikke-lineære koblede partielle
differentialligninger). De resultater, der herved er
nået internationalt i de seneste år, har i høj grad
kastet lys over reelle biosystemers opførsel, specielt
cirkadiske rytmer, mitoseregulation og celledifferentiering.
Instituttet har i efteråret 1976 ledet et kursus i
kemisk kybernetik på »basalkurset«.
3. Organisk kemi. (J. Wieczorkowski, P. Jakobsen, S.
Treppendahl).
Den organiske kemi er grundlaget for forståelsen
af strukturen af det væv, som opbygger de levende
organismer, og for de processer, der foregår
heri - som næsten alle beror på organisk-kemiske
reaktioner. De fleste medikamenter fremstilles
ved organisk-kemiske syntese-metoder, og
deres virkning kan kun opklares, beskrives og forstås
på grundlag af organisk-kemisk viden. Ved
mange undersøgelser på hospitalslaboratorier af
prøver fra patienter anvendes organisk-kemiske
reagenser, og prøvens udformning kræver kendskab
til organisk kemi.
Den organiske kemi omfatter et uhyre stort antal
specialemner, og forskes ved tusindvis af laboratorier
verden over. Hos os forskes i nogle fa af
disse specialer, som ikke nødvendigvis er »vigtigere
« end de øvrige, men som indgår i mængden af
specialer, hvis udvikling alle støtter hinanden, direkte
eller indirekte. I alle de af os dyrkede organisk-
kemiske specialer arbejdes med forbindelser,
der indeholder fosfor, nitrogen eller svovl. Vi søger
dels viden om forbindelsernes molekylære
struktur, dels erfaringer med deres evne til at reagere
med andre organiske forbindelser, og endelig
søger vi at opklare de mekanismer, som ligger
til grund for reaktionerne. - Et af specialerne omhandler
de stoftyper, der betegnes amidiner og
amidrazoner, samt sulfonylderivater af disse.
Flere af disse forbindelser indgår i medicinske
præparater, og for at opklare blandt andet stoffernes
fysiologiske virkninger er det af betydning
at kende den nøjagtige struktur af molekylerne.
Det har naturligvis også interesse ud fra et »rent
kemisk« synspunkt at kende strukturerne og reaktionsmekanismerne.
Et andet af vore specialer er reaktioner mellem
isocyanider og forbindelser, der indeholder nitrogen
og svovl. Det er vort håb at opklare, hvorfor
disse reaktioner ikke forløber sådan, som man
ville vente det; - der dannes stoffer, hvis fremkomst
ikke kan forklares ved hjælp af de hidtil
kendte reaktionsmekanismer. Derfor undersøger
vi en række af sådanne reaktioner for om muligt
at fastlægge det detaljerede reaktionsforløb.
I de stofskifteprocesser, som formidler energiomsætningen
i levende organismer spiller dannelse
og spaltning af fosfor-nitrogen-bindinger en
vigtig rolle. Derfor har det interesse at studere
denne bindingstype, blandt andet ved at undersøge
reaktioner, der omfatter simple molekyler,
hvori sådanne bindinger indgår.
Gennem forsøg med sådanne »modelstrukturer
« fås oplysninger, der kaster lys over bindingens
betydning for reaktionsmekanismer og stabilitetsforhold
også ved de »biologiske« molekyler.
For tiden studeres således forbindelser af typerne
fosforamider, fosforhydraziner og fosforamidiner.
Publikationer:
Billing, G. D., 1976: On the best average trajectory
in the vicinity of the energetic threshold. J.
Chem. Phys. 64: 908.
- 1976: Semiclassical calculation of vibrational/
rotational transitions in Li+ + H2. Chem.
Phys. 14: 267.
- 1976: The semiclassical coupled states method.
J. Chem. Phys. 65: 1.
- 1976: Semiclassical calculations on Li+ + Fh.
CECAM Report of Workshop on Collisions
1976, 170-192.
- 1976: Semiclassical collision theory. CECAM
Report of Workshop on Collisions 1976,
193-207.
- 1976: Rotational and vibrational energy transfer
in hydrogen. First European Study Conference
on Low Energy Molecular Collisions
(MOLEC 1), Trento, Italy, Book of Abstracts
20.
- & E. R. Fisher, 1976: Semiclassical calculation of
rate constants for energy transfer in hydrogen.
Chem. Phys. 18: 225.
- & A. Hunding, 1976: On the fitting of analytical
potential energy surfaces by constrained optimization.
Chem. Phys. Lett. 44: 30-36.
Christoffersen, J. and M. R. Christoffersen, 1976:
The kinetics of dissolution of calcium sulphate
dihydrate in water. J. Crystal Growth 35: 79-88.
Essen, H., G. D. Billing and M. Baer, 1976: Comparison
of quantum and classical mechanical
calculation of collinear reaction rate constants
for H + Ch and D + Ch systems. Chem. Phys.
17: 443.
164 Universitetets årbog 1975-76
- G. D. Billing and M. Baer, 1976: Investigation
of the collinear H + Ch —> HC1 + C reaction.
CECAM Report of Workshop on Collisions
1976, 35-54.
Garetz, B. A., J. I. Steinfeld and L. L. Poulsen,
1976: Collision-induced electronic deactivation
of N2 (B3IIg). Chem. Phys. Letters 35; 365-369.
Hunding, A., 1976: Numerisk matematik, Medicinsk-
Kemisk Institut, København.
Jakobsen, P., 1976: Copper(I) catalyzed reactions
between hydrazines and isocyanides. Acta
Chem. Scand. B 30: 847-852.
- 1976: N-Isocyanoimines. Preparation and characterisation.
Acta Chem. Scand. B 30..• 995-996.
Nielsen, A. E., 1976: Kemiske data, F.A.D.L.'s
Forlag, København.
- J. Christoffersen, A. Hunding, L. L. Poulsen og
S. Toxværd, 1976: Fysisk Kemi, 3. udgave,
F.A.D.L.'s Forlag, København.
Nyeland, C. and G. D. Billing, 1976: Rotational
relaxation of polar molecules. Chem. Phys. 13:
417-424.
- & G. D. Billing, 1976: Thermal conductivities of
ortho and para hydrogen. First European Study
Conference on Low Energy Molecular Collisions
(MOLEC 1), Trento, Italy, Book of Abstracts
38.
Toxværd, S. 1975: Molecular dynamics calculations
of the liquid-gas interface. J. Chem. Phys.,
62: 1589-1590.
- 1975: Statistical mechanics of surfaces in K. Singer
(Ed.): Statistical Mechanics,2; 256-299. The
Chemical Society, London.
- 1976: Hydrostatic equilibrium in fluid interfaces.
J. Chem. Phys. 64 \ 2863-2867.
Vernin, G., C. Siv, S. Treppendahl, et J. Metzger,
1976: Réactivité en série aromatique et hétéroaromatique:
nouvelle voie d'accés å des diméthyl-
3,4-isoxazoles substitués en C(5) par des
groupements aryle et hétéroaryle. Helv. Chim.
Acta 59; 1705-1724.
Gæster:
Dr. M. Baer fra Soreq Nuclear Research Center,
Yavne and Chemical Physics Department, Weizmann
Institute of Science, Rehovot, Israel, har
med støtte fra Det Naturvidenskabelige Forskningsråd
opholdt sig ved instituttet fra 19.8.76
til 19.10.1976.
Dr. H. Essen, Institute of Theoretical Physics,
University of Stockholm, Sweden, fra 29.11.1976
til 6.12.1976.
Rejser:
A. E. Nielsen har efter indbydelse arbejdet ved
Ruder Boskovic-instituttet i Zagreb, Jugoslavien,
fra LI 1.76-15.12.1976 og derunder holdt 10 forelæsninger
over fældningskinetik.
Jens Toft.
5. Psykokemisk institut
Stab:
I professor, 3 lektorer, 1 adjunkt, 2/2 TAP'er
og I + 2/2 fondslønnede laboranter.
Forskningsvirksomhed:
a) Undersøgelse af vcevsantigener og blodlegemeantigener:
I samarbejde med Rigshospitalets vævstypelaboratorium
og blodbank er 25 vævsantigener (HLAantigener)
og blodlegemeantigener (ABO-system)
bestemt hos henholdsvis 107 og 60 patienter med
manisk-melankolske svingninger.
Det viste sig, at patienterne havde en hyppigere
forekomst af to HLA-antigener og en sjældnere
forekomst af et tredie HLA-antigen - sammenlignet
med et kontrolmateriale.
Indenfor ABO-systemet var der en overvægt af
type 0 blandt patienter, der både havde haft maniske
og depressive faser, medens de patienter, der
udelukkende havde haft depressioner havde en
overvægt af type A.
Disse undersøgelser forsøges udbygget på
større patient-materialer, og resultaterne sammenholdes
med fundene ved de nedenfor beskrevne
undersøgelser.
b) Undersøgelse af cirkadiane rytmer:
Mange egenskaber varierer rytmisk døgnet igennem,
f.eks. blodets indhold af binyrebarkhormon,
organismens temperatur.
I de her omtalte undersøgelser sammenlignes
manio-depressive patienter med kontrolpersoner
ved gennem en 24-timers periode hver time at
udtage blodprøve til analyse for en række hormoner
og salte.
c) Undersøgelse af hthiums effekt på manio-depressive
patienters elektrolytstofskifte:
Disse undersøgelser foregår på forskningssengeafsnittet,
Rigshospitalets psykiatrisk afdeling O.
Patienterne er på en kontrolleret diæt (metabolisk
kost) og undersøges før og efter start af lithiumbehandling.
I de første 14 dage af lithiumbehandling
udøver lithiurh en klar indflydelse på
Institutter 165
calcium-, magnesium- og fosfatstofskiftet, således
at der opstår en »positiv balance« ved mindsket
udskillelse af alle tre elementer.
Det undersøges nu, hvor længe denne virkning
holder sig, og om den også ses ved behandling
med tricykliske antidepressiva og elektrokonvulsion.
d) Undersøgelse af hjernespecifikke proteiner hos dyr og
mennesker:
Disse undersøgelser er primært af basal forskningskarakter
med henblik på at karakterisere
æggehvidestoffer lokaliseret ved synapserne (nervekontakt
punkterne).
Formålet med disse arbejder er, dels at få en
nærmere forståelse af nerveimpulsernes overgang
fra nerve til nerve, dels senere at få mulighed for
at undersøge, om disse proteiner udviser særlige
egenskaber hos patienter med psykiske sygdomme.
e) Undersøgelse over lithiums langtidseffekter på elektrolyt-
og kulhydratstofskiftet hos forsøgsdyr:
Disse undersøgelser er af betydning for en nærmere
forståelse af lithiums virkningsmåde i dyrisk
og menneskelig organisme og skal søge at belyse
såvel lithiums virkningsmåde på psykiske funktioner
som langvarig lithium-behandlings bivirkninger.
f) Undersøgelse over aminosyretransport over erythrocytmembraner:
Det er vist, at aminosyren L-leucine bringes ind i
cellen ved hjælp af et transportsystem (»carrier-
medieret«). L-leucins kinetik er detaljeret beskrevet,
og disse undersøgelser tjener som grundlag
for nu påbegyndte studier af psykofarmakas
virkning på membrantransport.
Publikationer:
Bech, P., Pedersen, K. Kjærsgård, Simonsen, N. &
M. Lund, 1976: Personality in epilepsy. A multidimensional
study of personality traits ad modum
Sjobring. - Acta neurol. scandinav. 54:
348-358.
Bech, P., Thomsen, J. &c O. J. Rafaelsen, 1976:
Long-term lithium treatment: Effect on simulated
driving and other psychological tests. -
Europ.J. clin. Pharmacol. 10: 331-335.
Bech, P., Vendsborg, P. B. & O. J. Rafaelsen,
1976: Lithium maintenance treatment of manic-
melancholic patients: Its role in the daily
routine. - Acta psychiat. scand. 53: 70-81.
Bolwig, T. G., Hertz, Marianne M., Paulson, O. B.,
Spotoft, H., Rafaelsen, O. J. & N. A. Lassen,
1975: Blood-brain barrier permeability during
hyperosmolatity and during electrically induced
seizures in man, in: Harper, A. M. et al. (Eds.):
Blood flow and metabolism in the brain. —
Churchill Livingstone, Edinburgh.
Fog, R., Pakkenberg, H., Juul, P., Bock, Elisabeth,
Jørgensen, O. S. & J. Andersen, 1976:
High-dose treatment of rats with perphenazine
enanthate. - Psychopharmacology 50: 305-307.
Geisler, A., Bech, P., Johannesen, M. & O. J. Rafaelsen,
1976: Cyclic AMP levels in cerebrospinal
fluid in manic-melancholic patients. - Neuropsycholobiology
2: 211-220.
Geisler, A., Vendsborg, P. B., Johannesen, M,,
Klysner, R. &: J. Thomsen, 1976: The effect of
lithium on unstimulated and glucagon-stimulated
urinary cyclic AMP excretion in rat and
man. - Acta pharmacol. 38: 433-439.
Gram, L. F., Reisby, N., Ibsen, L, Nagy, A., Dencker,
S. J., Bech, P., Petersen, G. Odden & J.
Christiansen, 1976: Plasma levels and antidepressive
effect ofimipramine. -Clin. Pharmacol.
Ther. 19: 318-324.
Hertz, Marianne M. & T. G. Bolwig, 1976: Bloodbrain
barrier studies in the rat: An indicator
dilution technique with tracer sodium as an internal
standard for estimation of extracerebral
contamination. Brain Res. 107: 333-343.
Jacque, C. M., Jørgensen, O. S., Baumann, N. A.
& Elisabeth Bock: Brain-specific antigens in the
quaking mouse during ontogeny. - J. Neurochem.
27: 905-909.
Jørgensen, O. S., 1976: Localization of the antigens
Dl, D2 and D3 in the rat brain synaptic membrane.
- J. Neurochem. 27: 1223-1227.
Mellerup, E. T. Sc P. Plenge, 1976: Lithium effects
on magnesium, calcium, and phosphate metabolism
in rats. - Int. Pharmacopsychiat. 11:
190-195.
Mellerup, E. T., Lauritsen, B., Dam, H. & O. J.
Rafaelsen, 1976: Lithium effects on diurnal
rhythm of calcium, magnesium, and phosphate
metabolism in manic-melancholic disorder. -
Acta psychiat. scand. 53: 360-370.
Plenge, P., 1976: Acute lithium effects on rat
brain glucose metabolism - in vivo. - Int. Pharmacopsychiat.
11: 84-92.
Plenge, P. & E. T. Mellerup, 1976: Lithium effects
on serum calcium, magnesium and phosphate
in rats. - Psychopharmacology 49: 187-190.
166 Universitetets årbog 1975-76
Rafaelsen, O. J., 1976: General discussion, in;
Wolstenholme, G. E. W. 8c Knight, Julie: Monoamine
oxidase and its inhibition. Ciba foundation
symposium. - Excerpta Medica, Amsterdam,
pp. 372-378.
Rafaelsen, O. J., Lauritsen, B., Plenge, P. & E. T.
Mellerup, 1976: The metabolic ward in psychiatric
research, in: Usdin, E. & Forrest, I. S.: Psychotherapeutic
Drugs, part I. Psychopharmacology
Series Vol. 2. - Marcel Dekker, New York,
pp. 282-604.
Rafaelsen, O. J. 8c E. T. Mellerup, 1976: Troubles
maniaco-dépressifs: les concepts de temperament
maniaco-mélancolique et de psychose maniaco-
dépressive. - Confrontations psychiatriques
14: 205-222.
Rafaelsen, O. J., Mellerup, E. T. 8c R. W. Shapiro,
1976: Lithium research: Does it lead to an integrative
hypothesis for the manic-melancholic
disorders? - Psychopharmacology Communications
1:61 1-618.
Rafaelsen, O. J., Mellerup, E. T. 8c R. W. Shapiro,
1976: Lithium in the living organism - Is an
integrated hypothesis feasible? - Pharmacopsychiat.
9: 108-115.
Shapiro, R. W., Bock, Elisabeth, Rafaelsen, O. J.,
Ryder, L. P. 8c A. Svejgaard, 1976: Histocompatibility
antigens and manic-depressive disorders.
- Arch. Gen. Psychiat. 33: 823-825.
Thomsen, J., Bech, P., Geisler, A., Prytz, S., Rafaelsen,
O. J., Vendsborg, P. B. 8c K. Zilstorff,
1976: Lithium treatment of Méniére's disease.
Result of a double-blind cross-over trial. - Acta
otolaryng. 82: 294.
Vendsborg, P. B., Bach-Mortensen, N. 8c O. J. Rafaelsen,
1976: Fat cell number and weight gain
in lithium treated patients. - Acta psychiat.
scand. 53: 355-359.
Vendsborg, P. B., Bech, P. & O. J. Rafaelsen,
1976: Lithium treatment and weight gain. -
Acta psychiat. scand. 53: 139-147.
Vendsborg, P. B. 8c S. Prytz, 1976: Glucose tolerance
and serum lipids in man after long-term
lithium administration. - Acta psychiat. scand.
53: 64-69.
Vendsborg, P. B. 8c H. Vilstrup, 1976: The influence
of lithium on carbohydrate and lipid metabolism
in the perfused rat liver. - Acta pharmacol.
et toxicol. 38: 10-16.
Hæderspris:
29.1.1976: Hæderspris fra Ellen og Hans Hermers
Fond tildelt professor Ole J. Rafaelsen.
Ole J. Rafaelsen.
Patologi
1. Neuropatologisk institut
Stab:
1 direktør, 1 lektor, 1 ekstern lektor, 2 adjunkter,
5 histolaboranter (herunder 4 aflønnet af Rigshospitalet)
og 1 V2 sekretær (herunder 1 aflønnet af
Rigshospitalet). Betjente og staldpersonale fælles
med Patologisk-Anatomisk Institut.
Lokaler:
Instituttet er i november 1976 flyttet til nye, større
og bedre udrustede lokaler i den ny bygning for
patologisk anatomi og retsmedicin, Frederik V's
vej 11.
Forskningsvirksomhed:
Instituttet arbejder både med klinisk og eksperimentel
neuropatologisk forskning.
I.
Den klinisk-neuropatologiske forskning, der foregår
i tilslutning til instituttets og dets medarbejderes
konsulentvirksomhed for Rigshospitalet,
Åndssvageforsorgen og Retsmedicinsk Institut tilstræber
en løbende uddybning af vort kendskab til
nervesystemets patologiske anatomi. Værdien af
nye morfologiske undersøgelsesmetoder undersøges
løbende i et snævert samarbejde med Rigshospitalets
kliniske afdelinger. For tiden behandles
følgende emner:
a) sammenhæng mellem morfologi og prognose
ved hjernesvulster hos børn,
b) sammenhæng mellem morfologiske forandringer
i tindingelap og operationsresultat ved
operationer for temporallapsepilepsi,
c) ultrastrukturel (elektronmikroskopisk) beskrivelse
af hypofysesvulster med henblik på disse
forandringers betydning for behandling og
prognose,
d) undersøgelser over hjernens støttevæv (forekomst
af astrocytmitoser) ved forskellige leversygdomme.
Ad a). Sammen med F. Gjerris og Jill Klee har vi
undersøgt, hvor nøjagtigt man ved morfologisk
klassificering af en række hjernesvulster hos børn
kan bestemme disse børns overlevelsessandsynlighed.
Vi har vist, at det ved en inddeling af svulsterne
i fire malignitetsgrader som foreslået af Kernohan
er muligt at nå endog meget langt i forudsigelsen
af overlevelsessandsynligheden. En sådan forudInstitutter
167
sigelse er af væsentlig betydning for, hvor omfattende
et eventuelt kirurgisk indgreb bør være, om
patienten eventuelt bør behandles med stråler, og
hvilke råd vedrørende livsførelse man efter behandlingen
bør give patienten og dennes pårørende.
Disse undersøgelser agtes fortsat for hjernesvulster
hos voksne, idet de kan udføres ved
hjælp af instituttets meget store samling af hjernesvulster,
der omfatter alle neurokirurgiske patienter
opereret på Rigshospitalet siden Neurokirurgisk
afdelings oprettelse i midten af trediverne.
Ad b). Ved en bestemt form for epilepsi, den såkaldte
temporallapsepilepsi, som på grund af anfaldenes
art og hyppighed kan være totalt invaliderende,
kan man undertiden opnå særdeles gunstige
resultater ved fjernelse af den ene tindingelap.
Sammen med Inge Jensen har vi undersøgt,
hvilke morfologiske forandringer der kunne påvises
i temporallappen hos ialt 79 patienter opereret
på denne måde. Det viste sig bl.a., at enkelte patienter
havde små svulstlignende dannelser i tindingelapperne
til trods for, at det ved samtlige til
rådighed stående kliniske undersøgelsesmetoder
ikke havde været muligt at påvise disse svulster før
operationen. Viden om sammenhæng mellem kliniske
symptomer, patologisk-anatomiske forandringer
og effekten af eventuel operation er nødvendig
for at afgøre, hvilke patienter der er egnet
til operation.
Ad c). Ved elektronmikroskopisk undersøgelse af
hypofysesvulster er det nu - i modsætning til tidligere
- blevet muligt at karakterisere en række hypofysehormoners
sekretkorn. En sådan karakterisering
vil kunne give bedre vejledning for den postoperative
hormonbehandling af personer, der
er opererede for hypofysesvulst.
Under vore undersøgelser over hypofysesvulster
er vi stødt på en meget sjældent beskrevet
hypofysesvulst, det såkaldte onkocytom, som er
karakteriseret ved at indeholde meget store
mængder abnorme mitokondrier i cellerne. Både
ud fra et teoretisk og praktisk synspunkt er denne
sjældne svulstform af stor interesse. Det er planlagt,
at undersøgelserne over hypofysesvulsternes
ultrastruktur skal fortsætte i de kommende år.
Ad d). Jævnsides med vore undersøgelser over
forandringer i centralnervesystemet ved en række
eksperimentelt fremkaldte leversygdomme følger
vi forandringerne i centralnervesystemet hos
mennesker, der har frembudt tegn på leverbeskadigelse
med heraf følgende påvirkning af centralnervesystemet.
Teoretisk har disse undersøgelser
interesse ved at give oplysning om, hvilke patologiske
forhold (herunder abnormt forekommende
stoffer) der giver anledning til vækst og celledeling
af hjernens støttevæv. På længere sigt vil man
muligvis kunne nå frem til forslag til medikamentel
behandling eller andre foranstaltninger, der
kan afhjælpe de hjerneskader, der forårsages af
leverlidelsen.
II.
Instituttets eksperimentelle arbejde har hovedsageligt
været centreret omkring undersøgelser over
forandringer i centralnervesystemets støttevæv og
nerveceller under påvirkning af forskellige giftstoffer
og lidelser i andre organsystemer. I den sidste
tid har vi især arbejdet med de forandringer i
centralnervesystemet, der opstår i tilslutning til leverlidelser.
Som eksperimentel model er anvendt
toksisk leverbeskadigelse ved indgift af tetraklorkulstof,
shunting af tarmblod uden om leveren
gennem en såkaldt porto-cava anastomose, samt
fremkaldelse af en forøgelse af blodets ammoniakindhold
(hyperammoniæmi) ved indgift af enzymet
urease.
Under anvendelse af disse modeller til fremkaldelse
af hjerneskade er følgende projekter gennemført
eller under udførelse:
e) kvantitering af gliacelleforandringer,
f) ultrastrukturel undersøgelse af gliacelleforandringer,
g) undersøgelse af kapillærnettets diameter og
tæthed,
h) blod-hjerne-barrierens permeabilitet for horse-
radish peroxidase,
i) aktiviteten af enzymet adenylat cyclase.
Ad e). Ved de kvantitative undersøgelser over
glia- og nervecelle-forandringer anvendes en elektronisk
billedanalysator (Leitz Classimat). Efter
udarbejdelse af egnede histologiske teknikker
samt etablering af samarbejde med Rigshospitalets
EDB-afdeling har det været muligt at vurdere
et stort antal vævssnit. Der er foretaget omfattende
differentialtællinger og størrelsesmålinger
af astrocyt-, oligodendrocyt- og neuronkerner. I
modsætning til hvad man tidligere har ment, har
det vist sig, at hjernebeskadigelsen ikke er ledsaget
af nogen nydannelse af gliaceller. Derimod sker
der en omdannelse af oligodendrocytkerner til
astrocytkerner, tydende på forøgede stofskiftekrav
til astrocytfraktionen. Disse gliaforandringer,
som i sygdommens tidlige stadier står alene, er
reversible, idet de aftager, hvis leversygdommen
bedres. Hvis leversygdommen derimod fortsætter,
finder man senere i forløbet også svind af
nerveceller. På baggrund af disse nye oplysninger
168 Universitetets årbog 1975-76
vedrørende gliacellernes reaktioner synes der at
være grund til at tage den etablerede opfattelse af
neuropatologiske forandringer ved human leverencefalopati
op til revision. De indvundne erfaringer
har gjort det muligt at vurdere et humant
materiale bedre end tidligere, således at vor forståelse
også af den humane hepatiske encefalopati's
patogenese forbedres.
Ad f). De uventede gliacelleforandringer ved hepatogen
encefalopati har gjort en nærmere undersøgelse
af de enkelte gliacellers ultrastruktur
ønskelig. Hos rotter med porto-cava anastomose
og ureaseinduceret hyperammoniæmi er forskellige
hjerneregioner undersøgt elektronmikroskopisk.
Ved morfometri er cellernes indhold af organeller
(kerne, mitokondrier, endoplasmatisk retikulum)
blevet målt, og det er hidtil specielt blevet
undersøgt, hvorledes forhøjet plasmaammoniak
per se påvirker de enkelte celler.
Ad g). Der er en nær relation mellem astrocytternes
udløbere og karnettets endotelceller. De beskrevne
astrocytreaktioner og den omstændighed
at der hos patienter med leverencefalopati er påvist
ændringer i hjernens blodgennemstrømning,
gør det sandsynligt, at karnettets struktur er ændret
hos disse patienter. En nøjere analyse af karnettet
har været muligt ved hjælp af elektronisk
billedanalyse, databehandling og specielle histologiske
procedurer (farvning for alkalisk forfatase).
Foreløbig har denne teknik været anvendt til undersøgelse
af kapillærnettets struktur hos rotter
med porto-cava anastomose. Kapillærernes overflade/
volumen ratio fandtes nedsat, den fri afstand
mellem kapillærerne øget og kapillærlængden
per volumenenhed hjernevæv nedsat. Disse
fund er foreløbig fortolket som resultatet af en let
kapillærudvidelse samt et ødem i vævet.
De fortsatte undersøgelser har til formål at klarlægge,
om hyperammoniæmi per se kan være årsag
til disse forandringer, eller om andre faktorer
er ansvarlige. Endvidere vil vi undersøge kapillærnettet
i situationer med medikamentel fremkaldt
høj eller lav blodgennemstrømning.
Ad h). Mellem blod og hjerne findes en barriere
(blod-hjerne-barriéren) som regulerer transporten
af stoffer til og fra hjernen. Ved visse sygdomme
er blod-hjerne-barriéren ikke i stand til at
fungere normalt, hvilket øger sygdommenes
alvor.
For at undersøge om et lignende fænomen gør
sig gældende ved hepatogen encefalopati har vi
undersøgt, hvorledes blod-hjerne-barriéren reagerer
overfor protein tracermolekylet horse-radish
peroxidase (MW: 40.000) hos rotter med porto-
cava anastomose. Det er ved elektronmikroskopisk
undersøgelse påvist, at blod-hjerne-barriéren
er patologisk ændret, idet der ses en øget
vesikulær optagelse af horse-radish peroxidase i
hjernen, og denne ændring kan have betydning
for den udvikling af hjerneødem (øget væskeoptagelse
i hjernen), som ses ved levershunt encefalopati.
Ved behandling kan det derfor være af betydning,
hvis denne mekanisme kan normaliseres.
Det har endvidere vist sig, at astrocytterne under
visse omstændigheder optager traceren diffust i
cytoplasmaet, hvilket antages at skyldes en patologisk
ændring af plasmamembranen.
Ad i). Hos patienter med hepatogen encefalopati
er de cerebrale symptomer bl.a. forsøgt forklaret
med tilstedeværelsen af forskellige abnorme (falske)
neurotransmittorer (octopamine, phenyletanolamin)
i nervecellerne. Samtidig skulle indholdet
af de naturlige (dopamin og noradrenalin)
være nedsat. Ved depletion af de naturlige neurotransmittorer
har man kunnet påvise øget sensibilitet
af enzymsystemet adenylat cyclase. For at forbedre
den kliniske tilstand har man forsøgt at behandle
patienterne med L-dopa, et forstadium til
dopamin og noradrenalin, men den kliniske virkning
er diskutabel. Derfor har vi undersøgt, hvorledes
adenylat cyclase enzymsystemets sensibilitet
er hos rotter med porto-cava anastomose. Der er
ikke påvist ændringer i den totale mængde eller i
følsomheden af adenylat cyclase enzymsystemet,
og undersøgelserne har således ikke kunnet sandsynliggøre
en positiv effekt af L-dopa behandlingen.
Publikationer:
Diemer, N. H., 1976: Glial nuclear changes in rats
with hepatic-, porto-systemic- and hyperammoniemic
encephalopathy. - Neuropath. appl.
Neurobiol. 2:430.
- 1976: Glial and neuronal alterations in the corpus
striatum of rats with CCU-induced liver disease.
- Acta neurol. scandinav. 55:1632.
- 1976: Number of Purkinje cells and Bergmann
astrocytes in rats with CCU-induced liver disease.
- Acta neurol. scand. 55: 1-15.
- & L. Klinken, 1976: Astrocyte mitoses and Alzheimer
type I and II astrocytes in anoxic encephalopathy.
- Neuropath. appl. Neurobiol.
2:313-321.
Gjerris, A., 1976: An eosinophilic pituitary adenoma
— an oncocytoma. Light and electron microscopy.
- Scand. Neurosurgical soc., 28th annual
meet., 19.
Institutter 169
- J. Præstholm & L. Klinken, 1976: Comparison
of Amipaque® and Pantopaque® in cerebral
ventriculography. An ultrastructural study of
the ventricular wall in the rat. - Scand. Neurosurg.
Soc., 28th annual meet., 12.
Gjerris, F., Jill G. Klee & L. Klinken, 1976: Malignancy
grade and long-term survival in brain
tumours of infancy and childhood. - Acta neurol.
scandinav. 53: 61-71.
Jensen, Inge 8c L. Klinken, 1976: Temporal lobe
epilepsy and neuropathology. - Acta neurol.
scandinav. 54: 391-414.
Laursen, H. & E. Westergaard, 1976: The bloodbrain
barrier to horseradish peroxidase in
rats with porto-systemic encephalopathy. - Neuropathol.
appl. Neurobiol. 2: 161.
- R. Klysner 8c A. Geisler, 1976: Striatal adenylate
cyclase activity in rats with chronic porto-caval
anastomosis. - Acta phys. scandinav., suppl.
440: 166.
Nielsen, M. H. 8c N. H. Diemer, 1976: The size,
density, and relative area of chromatic granules
(»hydrogenosomes«) in trichomonas vaginalis
Donné from cultures in logarithmic and stationary
growth. - Cell Tiss. Res. 167: 461-465.
Præstholm, J., Jill Gordon Klee 8c L. Klinken,
1976: Histologicai changes in the central nervous
system following intraventricular administration
of oilsoluble contrast media. - Radiology
119: 391-393.
L. Klinken.
2. Øjenpatologisk institut
Stab:
Instituttets stab består af 1 afdelingsleder, I lektor,
1 adjunkt og 5 TAP.
Lokaler:
Øjenpatologisk institut flytter 5. januar 1977 til
institutternes fællesbygning, Frederik V's vej 11,
5, København 0.
I gangværende videnskabelige undersøgelser:
Udarbejdelse af en ny klinisk klassifikation af
øjengrundsforandringer hos patienter med forhøjet
blodtryk, åreforkalkning og andre karlidelser
på grundlag af mange års kliniske og histopatologiske
studier. Den nye klassifikation er blevet
fremlagt ved møder dels i det Europæiske Øjenlæge-
Selskab ved dettes kongres i Hamburg, april
1976, og dels i Dansk Selskab for Intern Medicin i
november 1976. Det er nu hensigten at lade klassifikationssystemet
afprøve på et par store københavnske
hospitalsafdelinger. Formålet er, at øjenundersøgelserne
bedre end før skulle være en
vejledning for klinikkerne til behandling af forhøjet
blodtryk m.m. samt til bedre at kunne vurdere
patienternes fremtidsudsigter. (S. Ry Andersen).
Planlægning af et team-work til studier af ondartede
svulster i øjet og dets omgivelser ved
sammenligning af materialer af sådanne svulster
dels fra Bombay, Indien, Bangkok, Thailand og
Øjenpatologisk instituts materiale omfattende alle
danske patienter. Man ved, at der er stor forskel
på hyppigheden af kræftsvulster hos f.eks. skandinaver
og mere mørklødede racer, men statistikker
fra Asien, Afrika og Sydamerika foreligger
hidtil ikke. Øjenpatologisk institut har tilbudt i et
par år at præparere og mikroskopere svulster fra
Bombay og Bangkok, og publikationer skal foregå
i et team-work med øjenlæger og patologer i disse
byer.
Fra den indiske regerings side er der endvidere
ønske om rådgivning vedrørende oprettelse af et
øjenpatologisk institut i Bombay. (S. Ry Andersen).
Udførelse af eksperimentelle undersøgelser
over virusfremkaldt regnbuehindebetændelse hos
kaniner. Forsøgene er afsluttede og en histologisk
vurdering af øjenfundene er i gang. (H. Fledelius,
L. Specht Hansen, Seruminstituttet, K. Fennestad
og S. Ry Andersen.
Fortsættelse af histopatologiske og kliniske undersøgelser
af lymfoide svulster og svulstlignende
læsioner i øjenhulen. På instituttet arbejdes der
med en særlig farveteknik, hvorved man på histologiske
præparater af disse svulster, søger at undersøge
svulstcellerne for forekomst af specifikke
modstoffer (immunoglobuliner). Formålet er at
nå til en klarere histologisk afgørelse af, om svulsterne
er ondartede eller godartede. De kliniske
undersøgelser foregår i samarbejde med Rigshospitalets
immunologiske afdeling på Tagensvej. (J.
Kleener).
Undersøgelse klinisk, biokemisk og morfologisk
af tilfælde af Menke's sygdom, specielt med henblik
på ætiologien. (O. A. Jensen, Mette Warburg
og Nina Horn).
Fortsættelse af eksperimentelle studier over
væksten af overførbare, ondartede pigmenterede
svulster (maligne melanomer) fra Guldhamsteren
og svulstvækstens påvirkning af en speciel æggehvidefattig
diæt. (O. A. Jensen og J. Egeberg).
O. A. Jensen deltager i det såkaldte Spielmeyer-
Vogt program, ledet af laboratorieforstander,
dr. phil. Claus Munk Plum, Kolonien Filadelfia,
Dianalund. Elektronmikroskopiske undersøgelser
af conjunctivalbiopsier indgår heri.
170 Universitetets årbog 1975-76
Fortsættelse af studier over elektrookulografi
(elektrookulografi EOG, er en metode, hvorved
man måler spændingsforskelle mellem øjets forreste
og bageste afsnit). Hos mennesker måles variationer
fremkaldt af forskellige påvirkninger,
navnlig forandringer i den omgivende lysintensitet.
(E. Krogh).
Udførelse af histologiske undersøgelser af musefoster-
øjne og -hjerner med henblik på skadevirkninger
af alcohol indgivet til mødrene. (Nils
Christensen og B. Bruun Rasmussen).
Niels Christensen, tidl. adjunkt, har fået tilkendt
den medicinske doktorgrad, marts 1976.
H. Fledelius, tidl. adjunkt, har fået tilkendt den
medicinske doktorgrad, juni 1976.
Publikationer:
Andersen, S. Ry, 1976: Tumours of the eye and its
adnexa. 10. Bjerrum forelæsning i Dansk Oftalmologisk
Selskab. Acta Opthal. 54-. 1-16.
- 1976: Vascular lesion of the orbit in CGD
(en karlæsion i øjenhulen hos et barn med en
sjælden blodsygdom, kronisk granulomatosesygdom.
De hvide blodlegemer kan sluge bakterier,
men ikke dræbe dem). Ophthalmologica
173: 145-151.
- 1976: Skuffelse at hele 25 blev indlagt med
øjenskader nytårsaften. Blindesagen I: 5-7.
- 1976: Retina-Låsionen klassifiziert. Verdiichtige
Befunde am Augenhintergrund (kort
referat på tysk). Selecta 30: 2849—2850.
Christensen, N., 1976: Ocular malformations
induced by radiation of the mouse embryo. A
histopathological study with a particular view to
stage specificity. pp. 170, FADL, København,
Århus, Odense (disputats).
Fledelius, H., 1976: Prematurity and theeye.Ophthalmic
10-year follow-up of children of low
and normal birth weight. pp. 245, JJ Trykteknik
A/S, København (disputats).
- 1976: Embryonal sarcoma of the orbit. A
clinical review of 19 Danish cases. Acta Ophthal.
54: 693-703.
- 1976: Orbital malignancies in infancy and
childhood in Denmark. Recommendations for
diagnosis and therapy. Acta Ophthal. 54:
704-706.
Frederiksen, R. D., 1976: Retinal tapetum containing
discrete reflectors and photoreceptors in
the bathypelagic teleost Omosudis lowei. Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren. 139:
109-146.
Jensen, O. A., 1976: Bilateral amyloidosis of the
orbit. A case report with pathogenetical considerations.
Ophthalmologica, 173: 70-78.
- 1976: The »Knapp-Rønne« type of malignant
melanoma of the choroid. A haemangioma-
like melanoma with a typical clinical picture.
So-called »preretinal malignant choroidal melanoma
«. Acta Ophthal. 54: 41-54.
- Warburg, M. & Dupont, A., 1976: Ocular
pathology in the elfin face syndrome.
(The Fanconi-Schlesinger type of idiopathic
hypercalcaemia of infancy). Histochemical and
ultrastructural study of a case. Ophthalmologica,
172: 434-444.
Krogh, E., 1976: Normal values in clinical electro-
oculography. II: Analysis of potential and
time parameters and their relation to other variables.
Acta Ophthal. 54: 389-400.
- 1976: Inter- and intraindividual variation
of the EOG. In Bibi. Ophthal. 85: 115-118,
1976. (ed.: R. Tåumer).
Thygesen, J., 1976: Øjenlæsioner forårsaget af
nytårsfyrværkeri nytåret 1974-75. Ugeskrift f.
læger, 138: 25-26.
S. Ry Andersen, O. A. Jensen, E. Krogh.
3. Patologisk-anatomisk institut
Stab:
2 professorer, 8 lektor/adjunkter, 5 eksterne lektorer
og undervisningsasssistenter, 26 TAP i helog
deltidsstillinger og 2 fondslønnede laboranter.
Lokaler:
Instituttet er i november 1976 flyttet til den nye
bygning for de Patologiske Institutter og Retsmedicinsk
Institut, Frederik d. V's vej, 11, 2100 København
0.
Forskni ngsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed har omfattet
eksperimentelle og kliniske nefro-patologiske undersøgelser,
undersøgelser af effekten af bestråling
af transplanterede humane tumorer, elektronmikroskopiske
undersøgelser af Trichomonas
vaginalis Donné og eksperimentelle undersøgelser
af cellulære immunreaktioner m vitro.
Instituttet fortsætter undersøgelser af gonadetumorer
i samarbejde med WHO.
Professor Visfeldt er managing editor ved Acta
Path. Microbiol. Scandinavica.
Lektor Werdelin er co-editor ved Immunobiology.
Institutter 171
Publikationer:
Brændstrup, O., V. Andersen & O. Werdelin,
1976: Macrophage-lymphocyte clusters in the
immune response to soluble protein antigen in
vitro. III. DNA synthesis of lymphocytes in clusters.
Cellular immunology 25: 207-216.
Christensen, N., 1976: Ocular malformations
induced by radiation of the mouse embryo. A
histopathological study with a particular view to
stage specificity. Disputats, FADL's Forlag.
Danø, P., O. V. Nielsen, M. Petri Se B. Jørgensen,
1976: Jejunal morphology and mucosal enzyme
activity following intestinal shunt operation for
obesity. Scand. J. Gastroent. 11: 129-134.
Hårdt, F. & P. Ranløv, 1976: Transfer amyloidosis.
International review of experimental pathology
16; 273—334.
Nielsen, M. H., 1975: The ultrastructure of Trichomonas
vaginalis Donné before and after
transfer from vaginal secretion to Diamonds
medium. Acta path. microbiol. scand. Sect. B.
83: 581-589.
- 1976: In vitro effect of metronidazole on the
ultrastructure of Trichomonas vaginalis Donné.
Acta path. microbiol. scand. Sect. B. 84: 93-100.
- 1976: The fine structure of cells of Trichomonas
vaginalis Donné obtained from the exponential
phase of growth and from stationary
cultures. Acta path. microbiol. scand. Sect. B.
84: 205-216.
- & N. H. Diemer, 1976: The size, density and
relative area of chromatic granules (»hydrogenosomes
«) in Trichomonas vaginalis Donné
from cultures in logarithmic and stationary
growth. Cell. Tiss. Res. 167: 461-465.
Nørgaard, T., 1976: Correlation of enzyme histochemical
and structural segmentation in the
proximal convoluted tubule of the rat kidney.
Acta path. microbiol. scand. Sect. A. 84:
172-182.
Nørgaard-Pedersen, B., G. Teilum & R. Albrechtsen,
1976: Serum alpha-fetoprotein as a marker
for endodermal sinus tumor (yolk sac tumor)
or a vitelline component of 'teratocarcinoma'.
Protides of the biological fluids, Proceedings
of the twenty-fourth colloquium, Briigge,
1976.
Povlsen, C. O., J. Visfeldt, J. Rygaard & G. Jensen,
1975: Growth patterns and chromosome constitutions
of human malignant tumours after
long-term serial transplantation in nude mice.
Acta path. microbiol. scand. Sect. A. 83:
709-716.
- & J. Rygaard, 1975: Rejection patterns of three
human malignant tumours transplanted in
thymus grafted nude mice. Acta path. microbiol.
scand. Sect. C 83 C: 413-422.
- 1975: A study of human tumours growing in
nude mice. Excerpta Medica International
Congress Series, No. 375. Biologicai characterization
of human tumours. Proceedings of the
sixth international symposium on the biologicai
characterization of human tumours, 1975.
Rygaard, J. & C. O. Povlsen, 1976: The nude
mouse vs. the hypothesis of immunological surveillance.
Transpl. Rev. 28. 28: 43-61.
Spang-Thomsen, M., 1976: Brief Reports. Heterotransplantation
of a human mammary carcinoma
to the mouse mutant nude. Acta path.
microbiol. scand. Sect. A, 84: 350-352.
- & J, Visfeldt, 1976: Animal model of human
disease. Malignant tumours. Animal model:
homozygous nu/nu mice with transplanted human
malignant tumors. Amer. 1. of Path. 84:
193-196.
Tonnesen, K., K. Fischerman, T. Nørgaard & J.
Olsen, 1976: Gastric carcinoma. A prospective
study of tumour differentiation correlated to
surgical procedures and survival rate. Scand. J.
Gastroent. Suppl. 37: 107-110.
Werdelin, O. & O. Brændstrup, 1976: Antigen-
specific physical interaction between macrophages
and T lymphocytes during the in vitro
immune response. Abstract, 3rd European
Immunology Meeting, Copenhagen, 1976.
Rejser:
Lektor Werdelin har foretaget en rejse til Massachusetts
Institute of Technology, Boston, National
Institutes of Health, Bethesda, Maryland og Detroit
Medical Center, Detroit, med henblik på apparaturindkøb
til det nye institut. Med samme
formål har lektor Morten Nielsen været i Stockholm,
Eindhoven og Tokio.
Ole Werdelin.
Farmakologi
Det farmakologiske institut
Stab:
2 professorer, 12 lektorer, 2 adjunkter, 1 kandidatstipendiat,
17V2 teknisk/administrativt personale.
Forskningsvirksomhed:
A. Mekanismer ved histaminfrigørelse, allergiske sygdommes
patofysiologi og behandling
Allergiske sygdomme af typen astma, høfeber og
nældefeber fremkaldes ved at bestemte stoffer (allergener)
påvirker visse celler i vævene (mastcel172
Universitetets årbog 1975-76
ler) og i blodet (basofile granulocytter), således at
der frigøres bl.a. histamin.
Mekanismen ved histaminfrigørelse undersøges
med specielt henblik på regulerende faktorer som
calcium, metabolisk energi og cyklisk AMP (Diamant,
Grosman, Patkar og Kazimierczak).
Hyppigheden af erhvervsallergi hos bagere undersøges
i samarbejde med Universitetets Proteinlaboratorium
og Bageri-, Konditori- og Mølleriarbejdernes
Forbund (Diamant i samarbejde med
Løwenstein, Proteinlaboratoriet).
Undersøgelser over patofysiologiske mekanismer
ved allergiske sygdomme med særlig henblik
på subcellulære processer i mastcellen (koncentrationen
af cyklisk AMP og GMP), som formodes at
regulere frigørelse af histamin (Norn, Stabl Skov,
Geisler og Klysner).
Undersøgelser over mekanismer ved hyposensibilisering
(midlertidig nedsættelse af følsomheden
over for allergener) og ved medikamentel terapi
af allergiske sygdomme - specielt subcellulære
processer i mastcellen (koncentrationen af
cyklisk AMP og GMP), som formodes at regulere
cellens frigørelse af histamin (Norn, Stabl Skov,
Geisler og Klysner).
Immunglobulin E (IgE) er hos den allergiske
patient rettet mod de allergener, patienten er
overfølsom for. IgE er bundet til overfladen på
den basofile granulocyt og mastcellen. Undersøgelserne
omfatter kvantitering af overflade IgE samt
korrelationen til serum IgE-koncentrationen og til
cellernes følsomhed over for allergen (Stabl Skov).
B. Mekanismen ved dextropropoxifenforgiftning
Forgiftning med det smertestillende lægemiddel
dextropropoxifen er et stort problem. Forgiftningerne
optræder dels ved selvmordsforsøg dels ved
en ikke tilsigtet overdosering hos patienter, der
forsøger at opnå smertelindring.
Med henblik på at forbedre behandlingsmulighederne
må forgiftningsmekanismen kendes nøje.
Forgiftningspatienterne kan dels dø af åndedrætslammelse,
dels af en giftvirkning på hjertet.
Dextropropoxifen inaktiveres hovedsagelig ved
en omdannelse til den ikke smertestillende metabolit
norpropoxifen. Dette stof optræder i særlig
stor mængde ved indtagelse af dextropropoxifen
gennem munden, idet stoffet ved optagelse fra
mave-tarmkanalen passerer gennem leveren,
hvor ovennævnte omdannelse hovedsagelig finder
sted.
Vi har påvist, at dextropropoxifen såvel påvirker
åndedrætsfunktionen som hjertet og ved det
karakteristiske forgiftningsforløb vil åndedrætslammelse
være dødsårsagen. Omdannelsesproduktet
norpropoxifen har derimod udelukkende
giftvirkning på hjertet. Ved kraftig omdannelse af
dextropropoxifen til norpropoxifen, forenet med
relativ langsom optagelse af dextropropoxifen fra
mave-tarmkanalen, kan man derfor få et forgiftningsforløb,
der præges afgiftvirkning på hjertet.
Vort projekt fortsætter med en nærmere kortlægning
af forgiftningssymptomerne i relation til
blodkoncentrationerne af dextropropoxifen og
norpropoxifen, ligesom man forsøger at inaktivere
giftstofferne i organismen ved forskellige
procedurer. Stoffernes indtrængen i hjernen undersøges
også med henblik på at opnå metoder til
at reducere de mængder, der trænger ind i hjernen,
og dermed nedsætte hjernegiftighed og åndedrætspåvirkning.
På denne måde søger man at
opnå større sikkerhed ved anvendelsen af det
smertestillende lægemiddel dextropropoxifen.
(Schou & Lund-Jacobsen i samarbejde med forgiftningsafsnittet,
anæstesiologisk afd. og centrallaboratoriet
på Bispebjerg hospital).
C. Lithiums og antipsykotiske lægemidlers virkningsmekanismer
En forståelse af lithiums og de antipsykotiske midlers
farmakologiske virkninger vil dels bidrage til
at klarlægge deres specifikke virkningsmekanismer,
men muligvis også kunne bidrage til at belyse
faktorer ved alvorlige sindslidelsers opståen og
udvikling f.eks. ved at klarlægge lithiums terapeutiske
virkningsmekanisme ved maniodepressiv
psykose.
En gruppe (Geisler, Klysner og Thams) har som
primært mål at belyse psykofarmakas, især lithiums
og antipsykotiske farmakas (neuroleptika)
virkning på enzymet adenylat cyklase. Dette enzym
har en central og betydningsfuld biologisk
funktion, idet det regulerer syntesen af cyklisk
AMP og derved medierer en lang række hormoners,
herunder neurohormoners, cellulære virkninger.
En øget forståelse af psykofarmakas indflydelse
på adenylat cyklase - især efter kronisk
indgift - vil kunne belyse disse medikamenters effekt
på postsynaptiske receptorfunktioner, idet
aktiveringen af adenylat cyklase er et vigtigt led i
de processer, der initieres i nervemembranen ved
transmissionen af nerveimpulsen.
Gruppens undersøgelser har vist, at lithium i lighed
med f.eks. klorpromazin og haloperidol
hæmmer den dopaminstimulerede adenylat cyklase
i hjernedele, der har betydning for motoriske
(corpus striatum) og psykiske funktioner (det limbiske
system). Igangværende undersøgelser søger
nærmere at klarlægge disse psykofarmakas virkningsmekanismer
(Geisler og Klysner).
Undersøgelser af lithiums hæmmende virkning
på adenylat cyklase i isolerede, intakte fedtceller
Institutter 173
fra rotter tyder på, at iithium virker på et trin
efter selve hormonreceptoren, ligesom lithiums
hæmmende virkning synes korreleret til den intracellulære
koncentration af Iithium (Geisler og
Thams).
En anden hypotese vedrørende lithiums virkningsmekanisme
antager, at stoffet fremkalder
ændringer i nervecellemembranens makromolekyler.
Udfra denne antagelse undersøges effekten
af langtidsbehandling med Iithium på indholdet
af sialinsyreholdige glykoproteiner i forskellige
regioner af rottehjernen og lithiums virkning på
glykoproteinsyntesen i isolerede nervecelle-ender
(Edelfors).
D. Det antidiuretiske hormons virkningsmekanisme
Det antidiuretiske hormon (ADH) spiller en dominerende
rolle i regulationen af organismens
vandindhold. ADH frigøres fra hypofysen ved en
række stimuli, af hvilke hypertonicitet og nedsat
blodvolumen er de vigtigste. Virkningen er lokaliseret
til nyrernes samlerørsceller, hvis vandpermeabilitet
specifikt øges. Undersøgelserne er centreret
om ADH's subcellulære virkningsmekanisme,
som antages at involvere stimulation af enzymet
adenylcyklase. Herved omdannes ATP til cyklisk
AMP, der direkte eller indirekte forårsager
permeabilitetsændringen. Specielt undersøges dosis-
og tidsafhængigheden af stigningen i nyremarvens
cyklisk AMP koncentration efter
ADH-injektion hos bedøvede, vandbelastede rotter.
Der er til dette formål udviklet en teknik til
udtagning og lynfrysning af rottenyrer på få sekunder.
Forsøgsmodellen anvendes bl.a. til at undersøge
angrebspunktet for lægemidler med
virkning på vandreabsorptionen (Sten Christensen).
E. Eksperimentelle far makokinetiske undersøgelser
Farmakokinetikken omfatter lægemidlernes
skæbne i organismen (optagelse, fordeling, binding,
omdannelse og udskillelse).
Undersøgelser over kinetikken ved bindingen
af lægemidler til plasmaproteiner hovedsagelig
med henblik på at opklare om hastigheden,
hvormed proteinbundet lægemiddel frigøres, er
begrænsende for lægemidlets udskillelseshastighed
(Jansen).
Udvikling af metode til bestemmelse af pyridostigmin
i biologisk materiale ved hjælp af højtryksvæskekromatografi.
Formålet er primært at
studere stoffets farmakokinetik og på længere sigt
at bidrage til en effektiv og sikker anvendelse af
stoffet i behandlingen af myasthenia gravis
(Lausen & Broen Christensen).
Ved undersøgelser af sovemidlet emibomals
skæbne i organismen er det vist, at en leverfraktion
omdanner stoffet til en ikke tidligere påvist
forbindelse. Dette forhold undersøges nu nærmere
med leverperfusionsteknik (Ravn-Jonsen).
Mekanismen ved leverens omdannelse af tricykliske
antidepressiva søges belyst ved grise- og rotteleverperfusionsundersøgelser
(Gram & Erlandsen).
Digitalisglykosiders fordeling og omdannelse i
organismen samt mekanismerne ved deres udskillelse
undersøges på rotter. Spironolakton, et lægemiddel,
der hyppigt anvendes sammen med digitalis
i behandlingen af hjertesygdomme, har vist
sig at påvirke digitalispræparaternes udskillelsesforhold
såvel i urin som i galde. Mekanismerne
herved undersøges nærmere ved nyrefunktions-
undersøgelser og ved leverperfusionsforsøg
(Broen Christensen).
F. Klinisk-farmakologiske undersøgelser
Det beta-receptorblokerende lægemiddel propranolol
har vist sig at have en gunstig effekt på
thyreotoxicose. Patienterne bliver i løbet af få
dage til timer klinisk euthyreoide ved indgift af
relativt små doser. Man har derfor påbegyndt en
undersøgelse over dosis-virkningsforholdet for
propranolol samt en undersøgelse af leverens
omdannelse af stoffet hos thyreotoxiske patienter
for at afgøre om den påviste effekt af små doser
alene skyldes ændrede kinetiske forhold hos disse
patienter eller om dette dosis-virkningsforhold
måske skal søges i øget receptorfølsomhed (Eva
Steiness i samarbejde med Mølholm Hansen, Herlev
Amtssygehus).
I ilsvarende øget følsomhed for propranolol er
fundet hos patienter med uræmi. Dette forhold
har medført irreversibel nyresvigt under propranololbehandling
hos enkelte patienter (beskrevet i
litteraturen og en enkelt observeret her i landet).
De kinetiske forhold for propranolol undersøges
derfor hos uræmipatienter (Eva Steiness i samarbejde
med Ib Steiness, Rigshospitalet) og sammenlignes
med forholdene hos normale personer (Eva
Steiness i samarbejde med Hesse, Rigshospitalet
samt Gram og Shand).
Den kliniske anvendelse af tricykliske antidepressiva
er bl.a. karakteriseret ved klinisk uforudsigelige
variationer i terapeutisk effekt, således at
kun 50-70% af behandlede patienter bliver raske.
Dette hænger formentlig helt eller delvis sammen
med udtalte individuelle variationer med hensyn
til stoffernes omdannelse i leveren. I et samar174
Universitetets årbog 1975-76
bejde med kliniske afdelinger gennemføres en
undersøgelse over sammenhængen mellem klinisk
effekt og plasmakoncentration. For imipramin er
påvist en klar sammenhæng, således at optimal effekt
opnås hos patienter med plasmakoncentrationer
over en vis grænse. En tilsvarende undersøgelse
over det beslægtede antidepressivum clomipramin
er påbegyndt og her søges tillige betydningen
af variationer i plasmaproteinbindingen
belyst (Gram og Søndergaard i samarbejde med
kliniske afdelinger, navnlig psykiatrisk afd.,
Kommunehospitalet).
Gigtmidlet indomethacins kinetik undersøges
hos mennesker, herunder bl.a. acetylsalicylsyres
indflydelse på fordelingen og udskillelsen af indomethacin
samt forskellige antacidas virkning på
indomethacins optagelse fra mave-tarmkanalen
(Helleberg i samarbejde med Gylding-Sabroe,
Glostrup Amtssygehus).
I samarbejde med de anæstesiologiske afdelinger
på Kommunehospitalet og Rigshospitalet
gennemføres en sammenlignende undersøgelse af
skader på trachea fremkaldt af konventionelle naso-
tracheal- og tracheostomikathetre i forhold til
kathetre med kontrolleret cuff-tryk (Lomholt).
Udvikling af apparatur til fugtning af indåndingsluften
hos intuberede og ikke-intuberede patienter
(Lomholt).
Udvikling af væskefyldte kathetre til trykregistrering
med lav forvrængning i hjertet og de
store kar (Lomholt i samarbejde med Bille Brahe
og Rask Andersen, Rigshospitalet).
G. Andre forskningsaktiviteter:
Professor Jens Schou: Redaktør af Acta Pharmacologica
et Toxicologica. Medlem af styringskommitéen
for »First international Congress on
Toxicology«.
Publikationer:
Blands, J., B. Diamant, P. Kallos, L. Kallos-Deffner
8c H. Løwenstein, 1976: Flour allergy in bakers.
1. Identification of allergenic fractions in
flour and comparison of diagnostic methods. -
Int. Archs. Allergy appl. Immunol. 52;
392-406.
Christensen, C. Broen, L. Helleberg & J. Dallmer,
1976: Studies on the uptake of ,4C-neostigmine
in the rat diaphragm: Effects of chronic treatment
with anticholinesterases and chronic denervation.
- Acta pharmacol. et toxicol. 38:
321-325.
- 1976: Renal tubular excretion of carbachol in
the rat. - Acta Physiol. Scand. Suppl. 440: 68.
Christensen, S., 1976: Effect of antidiuretic drugs
in rats with lithium-induced polyuria. - Acta
pharmacol. toxicol. 38: 81-89.
- 1976: Acute and chronic effects of vasopressin
in rats with lithium-polyuria. - Acta pharmacol.
toxicol. 35.- 241-253.
Diamant, B., 1976: Influence of calcium ions and
metabolic energy (ATP) on histamine release. in
Molecular and Biological Aspects of the Acute
Allergic Reaction, (Eds. S. G. O. Johansson, K.
Strandberg, B. Uvnås). Plenum Publishing
Corp., New York: 255-278.
- 1976: Stimulus-secretion coupling: Mast cells
(role of calcium). - Acta Physiol. Scand. Suppl.
440: 18.
- 1976: Tand- og allergiske sygdomme
1974-1976 - udgivet af Bageri-, Konditori- og
Mølleriarbejdernes Forbund.
Geisler, A., P. B. Vendsborg, M. Johannesen, R.
Klysner &: J. Thomsen, 1976: The effect of lithium
on unstimulated and glucagon-stimulated
urinary cyclic AMP excretion in rat and man. -
Acta pharmacol. toxicol. 38: 433-439.
- R. Klysner, & P. Thams, 1976: Influence of lithium
on cAMP formation in brain homogenates
and fat cells. - Acta physiol. scand. Suppl. 440:
132.
- R. Klysner, P. Thams 8c S. Christensen: A simplified
and inexpensive protein binding assay for
cyclic AMP in biological materials. - Acta physiol.
scand. Suppl. 440: 187.
Gram, L. F., N. Reisby, 1. Ibsen, A; Nagy, S. J.
Dencker, P. Bech, G. O. Petersen &: J. Christiansen,
1976: Plasma levels and antidepressive effect
of imipramine. - Clin. Pharmacol. Ther.
19: 318-324.
- P. B. Andreasen, K. Fredricson Overø 8c J.
Christiansen: Comparison of single dose kinetics
of Imipramine, Nortriptyline and Antipyrine in
man. - Psychopharmacology 50: 21-37.
- I. Kovacs 8c A. Pedersen: Oral og intrauterin
antikonception: forbrug og bivirkninger. -
Ugeskr. Læg. 138: 1133-1139.
- 1976: Knoglemarvshæmning ved behandling
med Klozapin (Leponex®). - Ugeskr. Læg. 138:
1271-1273.
Grosman, N. 8c B. Diamant, 1976: Studies on Histamine-
Retaining Granules Obtained from Isolated
Rat Mast Cells. - Agents and Actions. 6:
394-401.
Helleberg, L., 1976: Studies on the uptake of
14C-neostigmine in the isolated rat diaphragm. -
Acta pharmacol. et toxicol. 38: 409-421.
- 1976: Determination of indomethacin in serum
and urine by electron-capture gas-liquid chromatography.
- J. Chromatogr. 117, 167-173.
Institutter 175
- J. Gylding-Sabroe &: J. Sylvest, 1976: The effect
of aspirin upon the physiological disposition of
indomethacin in man. - Abstract, XVI Scandinavian
rheumatology congress, Reykjavik, June
21.-23. 1976.
Jansen, J. Aas, 1976: The error on the caiculated
apparent volume of distribution by ignoring the
distribution phase. - Acta Physiol. Scand. Suppl.
440: 120.
Laursen, H., R. Klysner & A. Geisler, 1976: Striatal
adenylate cyclase activity in rats with chronic
porto-caval anastomosis. - Acta physiol.
scand. Suppl. 440: 166.
Lund-Jacobsen, H. & J. Schou, 1976: Mechanism
of Toxicity of Propoxyphene and the Major Metabolite
Norpropoxyphene. - Abstract, I8th
Meeting of the European Society of Toxicology,
Edinburgh, June 21-23, 1976.
Nielsen, L, E. Steiness and B. Hesse, 1976: Plasma
renin activity and blood pressure during
long-term treatment with propranolol and diuretic.
- Acta Med. Scand. Suppl. 602: 97-101.
Norn, S., J. Elmgreen, P. Stahl Skov, P. Holme
Jørgensen, N. Ankjærgaard & S. Hagen Petersen,
1976: Influence of hyposensitization on
ATP level and CO2 production of mast cells in
anaphylaxis. - Clin. exp. Immunol. 26:
162-168.
- J. Elmgreen, P. Stahl Skov, P. Holme Jørgensen,
N. Ankjærgaard, S. Hagen Petersen, 1976:
Influence of hyposensitization on ATP level
and CO2 production of mast calls in anaphylaxis.
- Acta Physiol. Scand. Suppl. 440: 184.
Schou, J. 1976: Farmakopéen og fremtiden IL -
Archiv for pharmaci og chemi, 83: 2-7.
- 1976: Analgetika og håbløst syge. - Ugeskr.
Læg. 138: 802.
- 1976: Toxikologische Aspekte von Nebenprodukten
und Abbauprodukten von Wirkstoffen
in Arzneiformen. - Acta Pharmaceutica Technologica.
Suppl. 2: 19-25.
- 1976: Medikamenter og fosterudvikling. -
Ugeskr. Læg. 138: 2174.
Skov, P. Stahl, S. Norn & A. Wiik, 1976: Binding
of specific antigen to surface immunoglobulin
on rat mast cells during anaphylaxis and hyposensitization.
- Acta physiol. scand. Suppl. 440:
184.
- S. Norn & B. Weeke: Basophil histamine release
in patients with hay fever. Results compared
with specific IgE and total IgE during immunotherapy.
- Clin. exp. Immunol. 27:
Steiness, E. & N. Valentin, 1976: Myocardial digoxin
uptake. Dissociation between digitalis-
induced inotropism and myocardial loss of
potassium. - British J. Pharmacol. 58: 183-188.
- & N. Valentin, 1976: Myocardial uptake of digoxin
in chronically digitalized dogs. - British J.
Pharmacol. 58: 553-59.
- & K. H. Olesen, 1976: Cardiac arrhythmias
induced by hypokalaemia and potassium loss
during maintenance digoxin therapy. - British
Heart Journ. 167-72.
- F. Rasmussen & O. Svendsen, 1976: Lokale nekroser
efter intramuskulære injektioner. -
Ugeskr. Læg. 138: 3039-41.
- 1976: Intramuskulær injektion. - Ugeskr. Læg.
138: 3066.
Thomsen, J., P. Bech, A. Geisler, S. Prytz, O. J.
Rafaelsen, P. Vendsborg & K. Zilstorff, 1976:
Lithium treatment of Meniére's disease. Results
of a double-blind cross-over trial. - Acta oto-laryng.
82: 294-296.
Thomsen, J. L. & S. Edelfors, 1976: Gations
(Magnesium, Potassium, Sodium), Greatinine,
Bilirubin, and Osmolality of Bovine Eetal Fluids.
-J. Dair. Sci. 59f2;, 288-292.
I opp. G., J. Dallmer & J. Schou, 1976: Ghanges in
the Metabolism of delta-9-tetrahydrocannabinol
Gaused by Other Gannabis Gonstituents. In:
Marihuana: Ghemistry, Biochemistry, and Gellular
Effects. Ed.: Gabriel G. Nahas. Springer-
Verlag, New York, Inc.: 187-192.
Pnsopgavebesvarelser:
Stud. med. Henrik Lund-Jacobsen har modtaget
guldmedalje for besvarelse af universitetets prisopgave,
medicin B, 1975.
Gæsteforskere:
Dr. David G. Shand, Department of Pharmacology
and Medicine, Vanderbilt University, U.S.A.
Dr. Waclaw Kazimierczak, Polish Academy of
Sciences, Department of Biogenic Amines, Lodz,
Polen.
Danida-stipendiat Gharoen Tunshevavong,
Thailand.
C. Broen Christensen.
Almen medicin, hygiejne,
retsmedicin og socialmedicin
1. Institut for almen medicin
Stab:
1 professor, I ekstern lektor, 1 videnskabelig assistent,
2 halvdagssekretærer, et antal kliniske lektorer
uden for instituttet.
176 Universitetets årbog 1975-76
Forskningsvirksomhed:
Samarbejdet mellem almen praksis og speciallægepraksis.
Samarbejdets betydning for patienter,
samfund og læger (stud. med. Else-Marie Jensen).
Samarbejdsformer i den primære sundhedstjeneste
med specielt henblik på almen praksis,
hjemmesygepleje og sundhedspleje i tre områder:
København, Fyn og Storstrømsamt. (Birthe Frimodt-
Møller og socialforskningsinstituttet).
Behandlingsmuligheder af børn med psykiske
lidelser i almen praksis med tilknyttet børnepsykiatrisk
konsulent (Kai Tolstrup og en gruppepraksis).
Forsøg med etablering af brugbar klassifikation
i almen praksis.
Menstruationsgener i et klientel af kvinder, dersøger
læge med henblik på vejledning i antikonception
(stud. med. Jakob Kragstrup).
Behandling af den kvindelige overgangsalder
med udgangspunkt i 25 almene praksis i Svendborg
(Hans Bennedsen).
Folkepensionisters trivsel i en storby (Tina Voltesen,
ergoterapeut og en gruppepraksis).
Publikationer:
Backer, Paul, 1976; Kandidatreception ved
Odense Universitet. - Ugeskr. Læg. 12: 777.
- Finn Kamper-Jørgensen, Jakob Kragstrup
& Poul A. Pedersen, 1976: Effekten af
Hjerteforeningens blodtrykskampagne 1975
vurderet fra almen praksis. - Ugeskr. Læg.
8: 495-499.
Fanøe, Erik, Axel Engberg Pallesen & Henning
Borch Nielsen, 1976: Vacuum-abrasio i almen
praksis. - Ugeskr. Læg. 45: 2805-2808.
Kruse, Thorsten, Paul Backer, Mette Christensen
&: Erik Holst, 1976: Socialrådgivere i almen
praksis. 1. Det socialmedicinske problemmønster
i almen praksis. - Ugeskr. Læg. 27:
1655-1663.
Tolstrup, Kai, 1976: Børnepsykiatri i almen praksis
med speciallægekonsulent. 1. Forekomst og
diagnoser. - Ugeskr. Læg. 39: 2402-2409.
Prisopgavebesvarelse:
Ulf Helgstrand. Hovedpine belyst ved et patientmateriale
fra en almen by- eller landpraksis.
Paul Backer.
2. Det hygiejniske institut
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 1 ekstern lektor, 1 adjunkt.
1 kandidatstipendiat, 16 TAP-personale. Udover
den faste stab: 1 limnolog, 1 docent.
Forskningsvirksomhed:
Makrofagstudier, hvor toxiciteten af forskellige
størrelser metalpartikler over for lungemakrofager
fra kaniner er udført in vitro med støtte fra
EF-kommissionen og Statens lægevidenskabelige
Forskningsråd. Slutrapporten over de indtil nu
opnåede resultater er sendt til Kommissionen,
støtte til studiernes videreførelse er bevilget, og
disse vil blive genoptaget, så snart man har rådighed
over midlerne.
Der er udarbejdet en ny teknik til in vitro studier
af ciliemotiliteten i tracheapræparater fra køer,
som muliggør ugelange observationer af forskellige
stoffers indvirkning på dette epitel. Tidligere
metoder muliggjorde blot dette i et par timer.
Beskrivelse af metoden er indsendt til publicering.
Effektstudier med denne teknik foretages
i øjeblikket, hvor man først og fremmest undersøger
skadevirkninger af alkaliske partikler fra vaskemidler.
Tidligere studier over pH-indvirkninger på cilieepitel
med H2SO4 og NaOH har vist, at et intracellulært
ødem optræder lige før ciliestase. Ciliestase
benyttedes tidligere som kriterium for
luftforureningseffekter. Derfor studeres den intracellulære
effekt nærmere. Institutionens
transmissionselektronmikroskop har imidlertid
ikke tilstrækkelig opløsningsevne til disse studier,
som derfor må foregå i samarbejde med andre
institutioner.
Et tidligere påbegyndt epidemiologisk bolighygiejnisk
studie i ca. 1.000 boliger i København,
hvis første resultater offentliggøres i foråret 1977,
er blevet yderligere bearbejdet. Herved er det påvist,
at daglig ølkonsumering er en medvirkende
årsag til luftvejssymptomer hos den voksne befolkning.
Disse bemærkelsesværdige resultater
bearbejdes yderligere inden publicering.
Materialet danner endvidere grundlag for undersøgelse
af tobaks- og alkoholvaner i det samme
befolkningsudsnit.
1 samarbejde med WHO er et studie vedrørende
effekten af luftforurening på ca. 4.000 skolebørn
afsluttet. Resultaterne viser, at rygning i
hjemmet, især af moderen, er af større virkning
end luftforureningen, som ikke har nogen påviselig
effekt. Resultaterne vil blive fremsat på et
møde i Polen i februar 1977.
Odontologiske undersøgelser vedrørende forskellige
sukkerarters indvirkning på tandcariesprocessen
udføres i samarbejde med svenske
institutioner.
Institutter 177
Operationel og bekæmpelsesstrategisk forskning
vedrørende samfundsmedicinske forhold
(tobaksproblemet, trafikmedicinske problemer,
arbejdsmedicin og hygiejne og U-landsmedicinske
problemer).
Varetagelse af kommunikation af forskningsresultater
af væsentlig betydning for befolkningens
sundhedstilstand til massemedier og tidsskrifter
samt opfølgning af, i hvilken udstrækning sådan
oplysning accepteres og appliceres af brugerne.
Tungmetalindhold i forskellige hjerneafsnit.
Undersøgelser af tungmetalindhold i planter og
dyr, der indgår i fødekæden i sammenhæng med
den bakterielle stofomsætning i søer og vandløb.
Ved analyser af arkæologiske fund af knogler,
tænder og mumificerede hjerner vurderes menneskets
naturlige blyindhold til sammenligning
med blyindholdet i mennesker fra det forurenede
nutidssamfund. Desuden måles forskelle i den
nuværende bly-belastning ved hjælp af analyser af
blodprøver for bly og zink-protoporfyrin. Skadevirkningerne
ved svær udsættelse for bly måles ud
fra den nedsatte dannelse af hæmoglobin og den
ændrede hjernefunktion, således som det kommer
til udtryk i psykologiske tests. Disse tests anvendes
også i en undersøgelse på en virksomhed
med udsættelse for kviksølv.
Undersøgelse af kloakarbejderes arbejdsforhold.
Der foretages en videreførelse af de arbejdsmiljømæssige
forhold for kloakarbejdere. En
vurdering af måleresultater fra undersøgelser vedrørende
kloakforhold. Ved en litteratursøgning
søges årsagsfaktorer lokaliseret. Efter litteraturovervågning
indsamles løbende materiale vedrørende
de aktuelle arbejdshygiejniske forhold.
Et vigtigt led i udviklingen af blodkarskade ved
forhøjet blodtryk synes at være indtrængen af
plasmabestanddele i arterievæggene med efterfølgende
deponering af plasmakomponenter i
væggene af arterierne. Undersøgelser over disse
forhold har været udført i det forløbne år, og vil
blive fortsat i 1977. Undersøgelserne omfatter
dels permeabilitetsændringerne i små arterier og
arterioler og dels de store arterier.
Immunologiske mekanismer synes at være involveret
i den blodkarskade, som opstår ved forhøjet
blodtryk. Undersøgelser på mennesker synes
at vise, at immunologiske forhold, hvori arterievægsantigener
er involveret, synes at spille en
pathogenetisk rolle ved udviklingen af den essentielle
blodtryksforhøjelse hos mennesker. Til
nærmere belysning af disse forhold har der i det
forløbne år været foretaget undersøgelser i samarbejde
med medicinsk afdeling C, Diakonissestiftelsen,
og det forventes, at dette samarbejde også
fortsætter i 1977.
Ved instituttets klimakammer. Østervold 10,
drives aktiviteter inden for områderne: I) arbejdsmedicin,
idet en undersøgelse over arbejdsmiljøet
i dansk fiskeri netop er afsluttet, 2) forskning
i menneskets temperaturregulering med
speciel henblik på tilpasning til kulde, beklædning
samt behandling af kuldeskadede, 3) deltagelse i
udarbejdelse af grønlandsk førstehjælp i samarbejde
med Dansk Røde Kors, 4) udarbejdelse af
udsendelser til Grønlands Radio og TV vedrørende
kuldebeskyttelse, første hjælp m.m., 5) oplysningsarbejde
vedr. sikkerhed til søs m.m.
Efter udvikling af en metode til bestemmelse af
partikelkontamination i injektions- og infusionsvæsker
(der omfatter partikelantal samt partiklernes
rumlige udformning og indhold af grundstoffer)
er denne metode anvendt på såvel væsker
til intravenøs applikation, som væsker til intraarteriel
injektion (røntgen kontrastmidler - specielt
sådanne, der også anvendes ved cerebrale angiografier).
Endvidere er plastkatetre, beregnet til intravaskulær
applikation af røntgen kontrastmidler,
undersøgt for indhold af fremmede, uvedkommende
partikler. De mulige medicinske skadevirkninger
ved tilførsel af fremmede partikler
fra såvel væsker som utensiler vil blive søgt belyst
ved dyreeksperimentelle studier.
Fortsatte eksperimentelle forsøg med musecarcinom-
og rottesarcomceller med henblik på fremstilling
af antigener beslægtet med antigener, der
er specifikke for disse celler.
Publikationer:
Egsmose, T., 1976: Vort tobaksproblem. Ugeskr.
Læg. 138: 2508-2510.
- 1976: Et stort antal dødsfald mellem I og 70 år
kan og bør forebygges. Ugeskr. Læg. 138:
3221-3227.
- 1976: Tobakksituasjonen i Danmark. Tobakken
og Vi, 3: 36-38.
Fjerdingstad, E., K. Tetsche og E. J. Fjerdingstad,
1976: Euflavine effect on brain heavy metal
content and staining pattern and on shuttle box
behaviour in goldfish. Psychopharmacologia
46: 123-126.
- E. Fjerdingstad og F. Popea, 1976: Analysis of
heavy metals and bacteria in sediments from
Danish lignite pits. Arch. Hydrobiol. 77 (2):
226-253.
- G. Danscher, E. J. Fjerdingstad og K. Fredens,
1976: Heavy metal content in subdivisions of
the rat hippocampus (zinc, lead and copper).
Brain Research 112: 442-446.
Grandjean, Ph., 1976: Possible Effect of Lead on
Egg-Shell Thickness in Kestrels 1874-1974.
12 Årbog 1975-76
178 Universitetets årbog 1975-76
Bull. Environ. Contam. Toxicol. 16 (1):
101-106.
- 1976: ZPP- en ny metode til at måle bly. Pas På 5
(9): 37.
- 1976: Blvforgiftning i går og i dag. Ugeskr.
Læg. 138: 2587-2588.
- 1976: Blyproblemer. Ugeskr. Læg. 138: 2580.
- 1976: Giftstoffer og grænseværdier. Pas På 5
(11): 22-24.
- 1976: Den hygiejniske grænseværdi for bly.
Ugeskr. Læg. 138: 3385.
- 1976: Den hygiejniske grænseværdi for bly. Pas
På 5 (12): 28.
Mørkholdt Andersen, J., Tage Egsmose og Lisbeth
Egsmose, 1976: Kloakarbejderrapporten.
Undersøgelse af arbejdsforhold for kloakarbejdere
ansat ved Københavns Kommune (Spørgeskema,
sygefravær, overlevelse, kemisk-biologiske
miljøfaktorer, litteraturgennemgang). 176 s.
FADL's Forlag.
- Tage Egsmose, 1976: Et barsk arbejdsmiljø.
Fagbladet 3: 27-28.
Olsen, F., 1976: Penetration of fluorescent homologous
serum proteins into the wall of the aorta
in rats with acute angiotensin hypertension.
Acta path. microbiol. scand. Sect. A 84:
451-454.
- 1976: Increased vascular permeability for
plasma components during acute angiotensin
hypertension. Acta med. scand. Suppl. 602:
13-15.
Vanggaard, L., 1976: Indvirkning af kulde på
menneskets arbejdsevne. Søfartsmedicinsk
Forskning, Nordiske udredninger 11: 53-57.
- 1976: Mennesket i kulde. I. Tidsskrift for førstehjælp
3: 16-20.
- 1976: Mennesket i kulde. IL Tidsskrift for
førstehjælp 4: 22-26.
- 1976: Katastrofeberedskab i Grønland. Rapport
udarbejdet for Grønlandsministeriet med
henblik på etablering af katastrofeberedskab i
Grønland. 45 s.
Winding, O. og Bo Holma, 1976: Method for determination
and element analysis of particulate
contamination in injectable solutions. Am. J.
Hosp. Pharm. 33: 1154-1159.
- 1976: Foreign bodies in parenteral solutions.
Procd. from 3rd Int. symp. on Contamination
Control, Copenhagen.
Gæster:
Dr. Todorova Yordanka, Master of Medical Sciences,
Medical Academy, Sofia, Bulgarien, stipendiat
i tiden 15/2-30/6 1976.
Pia Lythcke Hansen.
3. Det retsmedicinske institut
1 professor, 11 lektorer (deraf 4 afdelingsledere),
6 adjunkter, 1 stipendiat (lektor), 49 stillinger som
teknisk-administrativt personale.
Lokaler:
Instituttet er i december 1976 flyttet til den nye
institutbygning, Frederik den Femtes Vej 11, 2100
København 0.
Forskningsvirksomhed:
Undersøgelse af trafikulykker i retsmedicinsk belysning,
retsmedicinsk opgørelse af drab i Danmark
(indleveret til disputatsbedømmelse 1976),
retmedicinsk opgørelse af arbejdsulykker, undersøgelser
af dødsfald blandt stofmisbrugere, fortsatte
undersøgelser over hjertets irritamentledningssystem
ved pludselig uventet naturlig død,
undersøgelse af glomus caroticum ved forskellige
patologiske tilstande, undersøgelse af den normale
hjernevægt hos børn og unge, undersøgelser
over forekomsten af Y-kromosomer i hår og
blodpletter, opgørelse af drab, begået under
LSD-påvirkning, undersøgelse af dødeligt forløbende
rideulykker i Danmark, analyse af alkoholistdødsfald,
inclusive elektrolytforstyrrelser, analyse
af dødsårsagsstatistikkens usikkerhed på basis
af obduktionserfaringer, opgørelse af epileptikerdødsfald.
Undersøgelse af fordelingen af medikamenter
mellem blodlegemer og blodvæske. Udvikling af
metoder til bestemmelse af subnanogram mængder
morfin i biologisk materiale. Metabolitstudier
over lægemidler: Udvikling af isolerings- og analysemetoder
med henblik på bestemmelse af fordelingen
af lægemidler og disses metabolitter i organer
ved dødelige forgiftninger. Metabolit-identifikation,
specielt ved hjælp af gaskromatografi-
massespektrometri.
Fortsatte genetiske og biokemiske undersøgelser
over Hp-faktorer, specielt de sjældne varianter
Hp Ca og Hp-Jo. Metodologiske undersøgelser
vedr. påvisning af Gc-faktoren. Fortsatte undersøgelser
af en række erythrocytenzymers (EAP,
PGM, AK, PCD, ADA, GPT, Esterase D, Glyoxalase
I) arvegang, populationsgenetik og aktivitet.
Udbygning af instituttets antropologiske undersøgelser
i faderskabssager med særligt henblik på
den positive sandsynliggørelse af undersøgte
mænds faderskab, herunder belysning af frekvensen
af en række fluorescensmikroskopiske kromosommarkører
og vurdering af sikkerheden af arvegangen
indenfor en række genetiske markør-systemer,
herunder specielt indenfor HLA-vævstyInstitutter
179
pe-systemet. Arvegangen indenfor dette system
belyses ved familieundersøgelser af påviste tilfælde
af defekt manifestation af forhåndenværende
HLA-arveanlæg, og der foretages optælling af
frekvensen af HLA-vævstypeegenskaber i forskellige
aldersklasser, herunder specielt blandt børn og
gamle.
Lektor, afdelingsleder, dr. med. Jørgen Voigt
er chefredaktør af det internationale tidsskrift
»Forensic Science«.
Publikationer:
Agdal, Niels, 1976; Primær pulmonal hypertension.
Et dødeligt tilfælde hos et spædbarn. -
Ugeskr. Læg. 138: 3105.
- & Mogens Thyge Andersen, 1976; Seglcelleanæmi
med dødelig udgang under lufttransport.
- Ugeskr. Læg. 138: 597.
- & Mogens Thyge Andersen, 1976; Læsioner
ved ekstern hjertemassage. - Ugeskr. Læg. 138:
1640.
Andersen, Mogens Thyge Sc Niels Agdal, 1976;
Tidlig myokardie-infarktdiagnostik. Formazantestens
anvendelse i et konsekutivt retsmedicinsk
autopsimateriale. - Ugeskr. Læg. 138:
2051.
Dissing, J. 8c O. Svensmark, 1976; Ffuman Red
Cell Acid Phosphatase; Quantitative Evidence
of a Silent Gene P°, and a Danish Population
Study. - Hum. Hered. 26: 43.
Geertinger, Preben, 1976; Cot Death and the
I hird Branchial Arch. - Lancet, p. 716.
Gormsen, Harald, 1976; Lærebog i retsmedicin og
medicinallovgivning. - 4. udgave. F.A.D.L.'s
Forlag.
Giirtler, Hans; Anvendelse af antropologisk undersøgelse
som bevismiddel i faderskabssager i
Danmark. - Råttsgenetiska undersokningar i
faderskapsårenden. Socialstyrelsen redovisar
1976, 4 : 62.
Hansen, Hanna E., 1976; Inheritance of a »Weak«
HLA-Bw35 Antigen in a Danish Family. - Tissue
Antigens 8: 49.
Kringsholm, Birgitte, 1976; Koronartrombose efter
hvepsestik. - Ugeskr. Læg. 138: 1406.
- 1976: Udtalt fedtlever og excessiv hyperlipidæmi
ved kronisk alkoholisme. - Ugeskr. Læg.
138: 1943.
- 1976; Akute todliche Alkoholvergiftung. — Z.
Rechtsmedizin 78: 313.
- J. L. Thomsen, K. Henningsen 8c E. Niebuhr,
1976; Fluorescent Y-Bodies in Interphase Nuclei;
Medicolegal Aspects of False Negative Males.
- Forensic Sci. 7; 171.
12*
Lund, Alf, 1976; Alcohol Tolerance and Clinical
Influence of Alcohol. Blutalkohol 13; 166.
sen, p. 13.
- 1976; Alkoholsager, retskemiske og retsmedicinske
betragtninger. - Ugeskr. f. Retsvæsen, p.
13.
Thomsen, J. L. 8c Sven Edelfors, 1976; Gations
(Magnesium, Potassium, Sodium), Greatinine,
Bilirubin, and Osmolality of Bovine Fetal Fluids.
- J. Dairy Science 59: 288.
Voigt, Jørgen, 1976; Forbedret dødsårsagsstatistik.
- Ugeskr. Læg. 138: 1852.
- 1976; The Organization of Investigation of Natural
Unexpected Death in Denmark. - Forensic
Sci. 8: 9.
- 1976; Reflections on the Value of Histologicai
Examination of the Gardiac Gonduction System
in Gases of Natural Unexpected Death. - Forensic
Sci. 8: 29.
- 1976; The Forensic Problem of Post-Mortem
Diagnosis of Sudden Gardiac Death. - Forensic
Sci. 8: 73.
Harald Gormsen.
4. Institut for social medicin
Stab:
1 professor, 1 afdelingsleder (dansk co-director
ved JGSHP), 2 lektorer, 4 kandidatstipendiater, 1
seniorstipendiat, 12 videnskabelige medarbejdere
iøvrigt, 6 undervisningsassistenter, 1 socialrådgiver,
5 kontorfunktionærer.
Staben ved Joint Center for Studies of Health Programs
(JCSHP) består af:
1 amerikansk co-director og 3 videnskabelige medarbejdere
iøvrigt.
Forskningsvirksomhed:
Institutmedarbejdere er involveret i forskningsstyring
og -udvikling på såvel nationalt som internationalt
plan. Således er Erik Holst medlem af
Fagbevægelsens forskningsråd og af komiteen;
Action Thématique Programmé, »Santé«, under
den statslige franske forskningsorganisation; Gentre
National de la Recherche Scientifique.
Finn Kamper-Jørgensen er medlem af det lægevidenskabelige
forskningsråd, herunder formand
for en styringsgruppe vedrørende Forskning
og Forsøgsvirksomhed i den Primære Sundhedstjeneste.
Han er desuden medlem af forskningsrådenes
arbejdsgruppe om Sundhedsøkonomi
samt af forskningsrådenes arbejdsgruppe
vedr. planlægning af et seminar om forskning
vedr. småbørn.
180 Universitetets årbog 1975-76
Samarbejdet med School of Public Health, University
of California at Los Angeles er fortsat inden
for rammerne af Joint Center for Studies of
Health Programs under ledelse af professor
Marsden Wagner og Erik Holst.
Instituttet har siden 1973 haft et formaliseret
forskningsudvalg under institutrådet. Forskningsudvalgets
opgave er at evaluere alle projektforslag,
koordinere og supervisere løbende
projekter samt endelig kvalitetskontrollere den
eksterne forskningsmæssige publikationsvirksomhed.
Instituttets igangværende forskningsprojekter
kan groft grupperes inden for nedenstående
fire problemområder, idet det enkelte projekt
dog ofte belyser aspekter inden for flere problemområder,
selv om hovedvægten ligger inden
for et enkelt.
1. Teoretisk modeludvikling og kritisk analyse af det socialmedicinske
begrebsappa rat.
Fortsættelse af arbejdet med udvikling af en systemintegrerende
kybernetisk videnskabsteori for
grænseområderne mellem de biologiske og sociale
videnskaber. (Poul Bonnevie).
Arbejde med udviklingen af en konkret teori
om den menneskelige reproduktion i et kapitalistisk
samfund. (Dorte Gannik).
2. Sygdomsudvikling og sygdomsforekomst samt dødelighed
blandt særligt udsatte grupper i befolkningen. Herunder
sociale konsekvenser af sygdom og nedsat funktionsevne.
A rbejds m i Ijøforsk rung:
Arbejdsmiljøets betydning for befolkningens
sundhedstilstand er i stigende grad blevet erkendt.
Forskning i arbejdsmiljøet har i almindelighed
været et forsømt område i Danmark. Inden
for de senere år er der imidlertid gennemført en
række undersøgelser, fortrinsvis initieret af forskellige
fagforeninger og Arbejdsmiljøgruppen af
1972 under arbejdsministeriet.
Inden for det sidste år er der ved instituttet påbegyndt
3 projekter på dette felt, og disse tager
alle teoretisk og metodisk udgangspunkt i problemstillinger,
der er rejst af ovennævnte undersøgelser.
Vore projekter:
Der foretages en cohorteundersøgelse af medlemmer
af malernes fagforening i København
med hensyn til dødelighed, førtidspensionering
og sygelighed. Projektet er primært deskriptivt
med henblik på ovennævnte variable opgjort på
alder og diagnoser. Af særlige hypoteser skal
nævnes forholdet mellem udvikling af organisk
demens og kronisk udsættelse for organiske opløsningsmidler.
Dette forhold kan i undersøgelsen
belyses ved registrering af pensionsdiagnoser, der
skal søges sammenholdt med ekspositionen. (Sigurd
Mikkelsen).
Foretagelse af en undersøgelse af viden, holdning
og adfærd vedrørende arbejdsmiljøproblemer
og arbejdsbetingede sundhedsproblemer
blandt arbejdere på et københavnsk reparationsværft.
Samtlige arbejdere på nær en har indvilget i
at deltage i undersøgelsen (100 ud af 101). Undersøgelsen
er baseret på anvendelsen af en række
forskellige metoder: Helbredsundersøgelse, individuelt
interview, spørgeskemaer, gruppeinterview
og ekspertinterview. Endvidere indgår forskelligt
dokumentarisk materiale som f.eks. ulykkes-
og fraværsstatistikker i datamaterialet. (Anne
Grunnet, Lars Iversen og Hans Klausen).
Foretagelse af en undersøgelse af kvinders arbejdsmiljø
i syv brancher: Textil, beklædning, tobak,
skotøj, elektronik, sæbe samt supermarkeder.
U ndersøgelsen er initieret af fagbevægelsens forskningsråd
og omfatter ca. 5000 personer på ca.
250 virksomheder. Der anvendes spørgeskemaer,
der uddeles til de ansatte på virksomhederne og
sendes til ledelserne. Derudover anvendes virksomhedsbesøg,
ikke-standardiserede interviews,
statistisk materiale m.v. Undersøgelsens formål er
at relatere de ansattes psykiske og somatiske
sundhed til en række faktorer i arbejdsmiljøet,
herunder tempo, monotoni, fysiske og kemiske
påvirkninger, arbejdsstillinger m.v. Herudover
inddrages enkelte faktorer i relation til familien:
Forsørgelsesforhold, arbejdsdelingen, boligsituationen
og børnepasning. Undersøgelsen er en
videreførelse af Socialforskningsinstituttets arbejdsmiljøundersøgelse
fra 1974, der syntes at vise,
at sundheden og trivslen var specielt ringe i en
række kvindedominerede forbund. (Tage Søndergård
Kristensen).
Andre undersøgelser:
Ved instituttet foregår yderligere undersøgelse
over udvalgte populationer af patienter med henholdsvis
rygsymptomer og forhøjet blodtryk, men
disse undersøgelser forsøger samtidig at evaluere
sundhedsvæsenets indsats, hvorfor de vil blive beskrevet
under kategori 3 i nærværende oversigt.
Tilsvarende vil en række undersøgelser over
børns sundhedsforhold blive beskrevet under kategori
4, da de samtidig søger at evaluere præventive
foranstaltninger.
Institutter 181
3. Sundhedsvæsenets struktur, funktion og økonomi.
Alment:
De sidste 15-20 års udvikling i sygdomsmønstret
og sundhedsvæsenets svar herpå, specielt måske
ressourceforbruget i sundhedsvæsenet, er fra
mange sider ikke blevet anset for tilfredsstillende.
De senere års nationaløkonomiske problemer har
accentueret en kritisk debat omkring den fortsatte
udvikling i sygeligheden og sundhedsvæsenet.
Med afgivelsen af de såkaldte perspektivplanredegørelser
og med nedsættelsen af indenrigsministeriets
udvalg vedrørende prioritering af
sundhedsvæsenet er der lagt op til en omvurdering
og nyudvikling af det danske sundhedsvæsens
funktion, struktur og økonomi.
Institut for social medicin har i de sidste 6 år
været stærkt involveret i forsknings- og udviklingsarbejde
på dette felt, specielt i samarbejde
med den primære sundhedstjeneste og det nyligt
oprettede Institut for almen medicin. Blandt instituttets
hidtidige projekter og bidrag på dette område
kan nævnes analyser vedrørende patienters
forbrug af medicin og praktiserende lægers ydelser,
behovet for socialrådgivere i almen praksis,
omkostninger ved trafikulykker, flygtninges integration
i sundhedsvæsenet, effekten af sundhedskampagner
samt ikke mindst introduktionen af
sundhedsøkonomi som videnskabelig disciplin i
Danmark.
Vore projekter:
Ralph Kempinski og Allan Krasnik er koordinatorer
af et omfattende forsknings- og udviklingsarbejde
i Næstved kommune, hvis formål er at introducere
begrebet »Lokalsamfundsmedicin« i
den primære sundhedstjeneste i Danmark. Lokalsamfundsmedicinen
sigter mod at hæve den generelle
sundhedstilstand i et lokalt område gennem
en integreret indsats af sundhedsfremmende aktiviteter,
der normalt finder sted uafhængigt af
hinanden: I) Individorienteret sundhedstjeneste
(behandlende, forebyggende, rehabiliterende), 2)
Masse- eller gruppeorienteret sundhedspædagogisk
indsats og 3) Miljøpåvirkning i videste forstand.
Dette såkaldte »Næstved-projekt« har karakter
af forsøgsvirksomhed indenfor den eksisterende
social- og sundhedstjeneste samt skolevæsenet
i Næstved, således at forsøget »bæres« af lokale
institutioner og personer, der støttes og stimuleres
fra instituttet.
Da »Næstved-projektet« dels opererer med et
meget bredt sundhedsbegreb, dels sigter mod at
udvide det traditionelle sundhedsvæsens ansvarsog
aktivitetsområde, vil samtlige institut-projekter
i Næstved blive beskrevet samlet under dette afsnit
af hensyn til overblikket, selv om nogle af dem
emnemæssigt kunne placeres i anden sammenhæng.
»Næstved-projektets« delprojekter vil her beskrives
med de teoretisk-analytiske først og de
mere aktionsorienterede sidst.
I Næstved kommune foretages en lokalsamfundsanalyse,
som tager udgangspunkt i nyere
svensk socialpolitisk forskning, der påpeger, at en
forbedret sundhedstilstand i befolkningen formentlig
forudsætter en mobilisering af den informelle
struktur (familie, venner, naboer, arbejdskammerater)
og på en opbygning af et samspil
mellem den informelle struktur og det formelle
hjælpeapparat. Projektets formål er at vurdere
den informelle strukturs ressourcer (f. eks.
viden, økonomi, information, indflydelse) samt at
forsøge at beskrive og vurdere organisationer, institutioner,
foreninger og sekundære grupper,
som har direkte kontakt til borgeren i et rask-syg
torløb. Indsamling af materiale foregår ved personlige,
ustrukturerede interviews af repræsentanter
for organisationer, institutioner m.v. (Laila
Launsø).
Der foretages en eksplorativ undersøgelse af
omfanget af ryglidelser blandt voksne i erhvervsaktiv
alder i Næstved. Efter en survey-fase udvælges
ca. 100 personer med ryglidelser og disse
følges gennem IV2 år, hvor der foretages en beskrivelse
af samspillet mellem de informelle ressourcer
(nærmiljøet) og social- og sundhedsvæsenets
indsats. På dette grundlag søges foretaget
en vurdering af, hvorvidt og hvordan den primære
sundheds- og socialtjeneste kan effektivisere
sin indsats overfor disse lidelser. Baggrunden
for undersøgelsen er, at rygsygdomme er en af de
dominerende årsagsangivelser ved sygemeldinger,
og ved Arbejdsmiljøgruppens LO-undersøgelse
anførtes rygsymptomer (smerter) i 25-30%
af samtlige besvarelser. Pædagogisk såvel som behandlingsmæssigt
er rygsygdommene trods deres
store betydning et forholdsvis forsømt område.
Dette gælder især de mere diffuse og nervøst
prægede symptombilleder, hvor en specifik organisk
lidelse ikke er påvist. Den behandlingsmæssige
praksis over for disse sygdomme synes at være
meget skiftende fra læge til læge, ligesom rygpatienternes
egen sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd
formodes at variere med levevilkår, uddannelsesbaggrund
og øvrige ressourcer. (Dorte
Gannik).
Der foretages i samarbejde med Skolepsykologisk
kontor. Skolesundhedsplejen og Småbørnssundhedsplejen
i Næstved en undersøgelse og
udvikling af såvel den somatiske som den psyko-
sociale profylakse i barnealderen. Hensigten er
at opbygge et sæt af parallelliserede, sammenlig182
Universitetets årbog 1975-76
nelige undersøgelser sammenholdt i en forløbsjournal,
der kan følge barnet gennem opvæksten
med fokus på såvel fysiske og psykiske helbredsforhold
som levevilkår i hjem, skole og fritid. Oplysningerne
i forløbsjournalerne kunne blive til
gavn for de enkelte børn og desuden benyttes ved
planlægningen af generelle, forebyggende foranstaltninger.
(Ketty Kjærbye Kristensen og Niels
Michelsen).
I samarbejde med et lægecenter i Næstved søger
man at forebygge iskæmiske hjerte-karsygdomme
i den til lægecentret knyttede population. Ved
hjælp af epidemiologisk metodik opnås et kendskab
til populationens viden og holdninger i relation
til forebyggelse af hjertesygdom samt foretages
en screening af blodtryk. Ved forhøjet blodtryk
undersøges risikostatus for udvikling af hjertesygdom,
hvorefter der tilbydes individuel- og
familieintervention og patienterne følges via læge
og hjemmesygeplejerske. (Allan Krasnik og Ralph
Kempinski).
I samarbejde med skolebørn i 4., 7. og 9. klasse
og pædagoger på en skole i Næstved søger man at
skabe sundhedsdebat og sundhedsoplysning, med
udgangspunkt i forebyggelse af hjertesygdom,
samt at opnå indsigt i viden, holdninger og erfaringer
vedrørende udviklingen af risikofaktorerne
i barnealderen. (Leif Lindskov).
Øvrige projekter ved instituttet:
Gennem en analyse af samtlige sygesikringsydelser
givet af alment praktiserende læger uden for
København i en 1-årig periode, søges beskrevet
praktiserende lægers ydelser statistisk og analyseret
lægeadfærd ud fra deres ydelsesmønster. Man
søger endvidere i samarbejde med Hanne Hollnagel
og Henrik Sælan, som et led i den såkaldte
»Glostrup-undersøgelse af 40-årige«, at beskrive
40-åriges forbrug af sundhedsvæsenet. Endelig
foretages i samarbejde med Bjørn Holstein, Else
Guldager og Hanne Thorup en forbrugerorienteret,
statistisk kortlægning af fødselsmiljøerne på
danske fødesteder og barselshvileafdelinger, med
særlig fokus på den enkelte afdelings regler og
procedurer. (Finn Kamper-Jørgensen).
I forbindelse med Joint Center for Studies of
Health Programs foretages en analyse af skolelægers
og skolesundhedsplejerskers arbejdsaktiviteter
i henholdsvis Storkøbenhavn og Jylland.
(Marsden Wagner og Inger Christensen).
Ligeledes under Joint Center foretages i samarbejde
med Else Ebbesen fra Rigshospitalet en undersøgelse
af socialrådgiverens rolle på hospitaler,
særligt med henblik på funktionen under bistandsloven.
(Stanley Nielsen).
I Ghanzi District i Botswana gennemføres et epidemiologisk
studium af den lokale befolknings
holdninger til sygdom og primær sundhedstjeneste.
Projektet er finansieret af Danida og er en
videreførelse af flere års arbejde i området, hidtil
organiseret gennem IMCC. (Ralph Kempinski
og John Rosenstock).
4. Præventive foranstaltninger, specielt vedrørende børn
og unge.
Alment:
De senere års diskussion omkring en delvis omprioritering
af sundheds- og socialvæsenets indsats,
fra en helt overvejende behandlingsorienteret
indsats til en mere forebyggende linie, har
skabt et stort behov for forskning på dette felt.
Foruden et behov for kontrolleret forsøgsvirksomhed,
der er omtalt i forrige afsnit, er der et
betydeligt ønske fra såvel forskningsside som administrationsside
om at få evalueret det danske
samfunds eksisterende forebyggende aktiviteter.
Vore projekter:
Under Joint Center for Studies of Health Programs
foretages en beskrivelse og analyse af det
danske familievejledningssystem, og i særdeleshed,
hvordan dette system har fungeret i samarbejde
med anden social og medicinsk service.
Der foretages desuden i samarbejde med Erik
Holst, Niels Rasmussen og Jørgen Falck Larsen
(Herlev sygehus) en undersøgelse over psyko-sociale
årsager til og konsekvenser af abort. Projektets
formål er for det første at afdække, hvilke
forhold, der er afgørende for, at kvinder vælger
abort fremfor at fuldføre en graviditet, for det
andet at undersøge eventuelle konsekvenser af
abortindgreb (holdning og adfærd med hensyn til
fødselsregulering, evt. komplikationer ved senere
fødsler), for det tredie at fremskaffe viden, der
kan benyttes i oplysende øjemed for at reducere
omfanget af uønskede graviditeter. (Marsden
Wagner).
Ligeledes under Joint Center foretages en beskrivelse
af danske ungdomsklubbers organisation,
administration og aktiviteter, herunder specielt
kommunernes nye rolle over for ungdomsklubberne
i forbindelse med administrationen af
bistandsloven. (Janina Levy).
Der er arbejdet med en undersøgelse af den
psyko-sociale sygeplejes betydning for fødsel og
barsel. Projektets formål er dels at belyse uoverensstemmelser/
overensstemmelser mellem sygeplejens
medicinske udgangspunkt på obstetriske
afdelinger og kvindens, barnets og familiens
behov, dels at formulere konkrete forslag til ændringer
i sygeplejen på obstetriske afdelinger på
Institutter 183
baggrund af undersøgelsens resultater. Undersøgelsen
har arbejdet med eksplorative, kvalitative
metoder, såsom deltagerobservation og semistrukturerede
interviews af både enkeltpersoner og
grupper af personale på to barselsafdelinger i
Storkøbenhavn. Undersøgelsen blev færdiggjort i
1976 og vil blive publiceret af Dansk Sygeplejeråd.
(Else Guldager og Hanne Thorup).
I samarbejde med Christian Horst foretages en
undersøgelse af fremmedarbejderbørns sundhedstilstand
og forældrenes udnyttelse af profylaktiske
tilbud. Projektets formål er 1. At beskrive
sundhedstilstanden blandt fremmedarbejderbørn
(FA) ved at undersøge en række sundhedsindikatorer
omkring fødsel og første leveår, 2. At beskrive
børnenes udnyttelse af det medicinske profylaktiske
apparat og familiens brug af det sociale
profylaktiske apparat, 3. At beskrive FA-familiers
viden om og oplevelse af disse profylaktiske tilbud,
herunder redegøre for den viden, der er tilgængelig
om tilbudene, 4. At belyse, om FA-børns sundhedstilstand
og familiens forhold til det profylaktiske
apparat afviger fra forholdene hos den ufaglærte
del af den danske arbejderklasse, og hvorledes
forholdene adskiller sig fra dem hos en socialt
højere placeret gruppe danskere. (Søren Klebak).
Der foretages i samarbejde med 10 skolelæger
og 10 sundhedsplejersker en undersøgelse af
1215 københavnske skolebørns sundhedstilstand
med henblik på at udvikle en registreringsmetode,
der giver mulighed for en helhedsvurdering af
sundhedstilstanden i skolealderen. Undersøgelsen
skulle endvidere tillade en evaluering af skolesundhedsplejens
arbejde. (Niels Michelsen).
I samarbejde med Erik Friis-Hasche foretages
endvidere en undersøgelse af 1200 skolebørns
sundhedstilstand med henblik på at give et helhedsbillede
af skolebørns sundhedstilstand. (N. M.)
I samarbejde med Lene Lier foretages en undersøgelse
over børnemotorik. Formålet er en beskrivelse
af samspillet mellem barnets motoriske
opvækstvilkår, samt dette samspils indflydelse på
andre funktionsområder, især skolefunktionen.
Endvidere, ud fra den teoretiske gennemgang af
emnet og undersøgelsens resultater, formulering
af praktisk anvendelige synspunkter vedrørende
lettere motoriske afvigelser hos skolebørn og udarbejdelsen
af en anvendelig undersøgelsesmetode,
f.eks. til brug i skolelægearbejdet. (N. M.)
Endelig foretages et udviklingsarbejde med
henblik på etablering af et undersøgelsestilbud for
børn i 4-årsalderen, således som det allerede er
etableret i Sverige. (Niels Michelsen).
Flere af instituttets medarbejdere har i beretningsåret
anvendt deres forskningsmæssige viden
til arbejdet i underudvalg under det af Indenrigsministeriet
nedsatte Prioriteringsudvalg vedr.
sundhedsvæsenet, herunder specielt i arbejdsgruppen
vedrørende forebyggelse.
Erik Holst, Finn Kamper-Jørgensen og Marsden
Wagner har i årets løb varetaget rådgivende
funktioner over for World Health Organization.
Publikationer:
Bonnevie, Poul, 1976: Miljø eller sundhed.
Ugeskr. Læg. 138: 298—300.
- 1976: Lovforslag om erhvervssygdomme.
Ugeskr. Læg. 138: 1542-1544.
- 1976: Tobaksforbruget i Danmark 1920-1975.
Korrespondance, Ugeskr. Læg. 138: 3159.
- 1976: Lægeanmeldelser om arbejdsmiljø. Korrespondance,
Ugeskr. Læg. 138: 1239-1240.
- & J. O. Mathiesen, 1976: Lægeuddannelsen.
Korrespondance, Ugeskr. Læg. 138: 3081-3082.
Gammeltoft, Michala og Ronald L. Somers, 1976:
Abortion views and practices among Danish
family physicians. Journal of Biosocial Science
8: 287-292.
Gannik, Dorte, 1976: Lægens tilpasning. Reform i
den primære sundhedstjeneste? Tænk, nr. 2, s.
15-18.
- 1976: Om sundhedsvæsenets isolering fra samfundet.
Paper ved IX. Nordiska Sociologkongressen,
Lund, august 1976, 10 s.
- 1976: Forbrugerens syn på den primære lægetjeneste.
Foredrag ved Jydsk Medicinsk Selskabs
årsmøde, 25.9.1976. Stencil. Institut for social
medicin, 20 s.
- 1976: Revalidering 1960-1976. En oversigt.
Pjece 1, Institut for social medicin. 38 s.
- 1976: Socialpolitikken og den menneskelige
reproduktion. Nordisk Forum, nr. 11, s. 7-8.
- Finn Kamper-Jørgensen, Søren Klebak &: Niels
Bloch Jespersen, 1976: Introduktion til socialmedicinsk
forskning. Månedsskrift for praktisk
lægegerning 54: 605-616.
Holst, Erik, 1976: »Udviklingen i ressourceforbruget
i sundhedssektoren set i relation til de
øvrige samfundssektorer«. Den almindelige
danske lægeforenings årsmøde. Vejle, september
1976. Ugeskr. Læg. 138: 3137-3139.
- 1976: »Behovet for et informationssystem omkring
forbruget af lægemidler«. Dansk Medicinsk
Selskabs årsmøde, december 1975. Stencil,
Institut for social medicin, 8 s.
- 1976: »Professional Health Planning and the
Health Professions« in Health, Medicine and
Society. Reidel Publishing Go., Boston. 10 pages.
- 1976: »Limits to growth ofa welfare state health
care system«. Golloque Internationale de Socio184
Universitetets årbog 1975-76
logie Medicale, Centre National de la Recherche
Scientifique Sc Institut National de la Santé et de
la Recherche Medicale, Paris, juli 1976. Stencil,
Institut for social medicin, 7 s.
- 1976: »Status for sundhedsdannelserne i Danmark
«. Seminar om The regional health service
system. Universitetet i Tromsø, juni 1976. Stencil,
Institut for social medicin, 5 s.
- 1976: »Grundvidenskaberne i fremtidens lægeuddannelse
«. Selskabet for teoretisk og anvendt
terapi, november 1976. Stencil, Institut for social
medicin, 5 s.
- 1976: Lovvell S. Levin & Alfred H. Katz: Self
Care: Lay Initiatives in Health. Neale Watson
Academic Publications, Inc. New York, 133 pages.
Jespersen, Niels Bloch, 1976: Olie- og benzinchaufførers
arbejdsforhold og sundhedsproblemer.
Stencil, Institut for social medicin, København.
28 s.
Kamper-Jørgensen, F., 1975: Vurdering af tab af
menneskeliv i sundhedsøkonomiske analyser
(licentiatforelæsning). Stencil, Institut for social
medicin, København.
- 1976: Omkostningsberegninger. Ugeskr. Læg.
138: 1275-1276.
- 1976: Langsigtet sundhedspolitik: Udviklingen
af funktioner og ressourceforbrug indenfor
sundhedssektoren. Ugeskr. Læg. 138: 3143-
3145.
- 1976: Trafikulykker og trafikskader - epidemiologiske
hovedtræk. Medicinsk Årbog,
Munksgaard, København, s. 32-40.
- 1976: Health Planning and Health Care Costs'
Containment in Denmark. Paper presented at
Conference on Policies for the Containment of
Health Care Costs and Expenditures, Fogarty
International Center, Bethesda, June 2-4th,
1976.
- 1976: »Studying Health Care Costs' Containment
outside the Health Sector«. Paper presented
at Conference on Policies for the Containment
of Health Care Costs and Expenditures,
Fogarty International Center, Bethesda, June
2-4th, 1976.
- 1976: »Cost-benefit Analysis in the Health
Field«. Position paper at Working Group on Cost
Benefit Analysis in Mental Health Services, Hague,
June 21-25 th, 1976 (WHO ICP/MNH 006
11/6).
- 1976: »Rapport fraarbejdskonferenceom forskning
vedr. primær sundhedstjeneste«. Oplæg
til arbejdskonference mellem forskere og brugere
af forskningsresultater, samt PRIMSTgruppens
indledning, Helsingør 3.-4. juni 1975.
Statens lægevidenskabelige forskningsråd.
- P. Backer, J. Kragstrup 8c P. A. Pedersen, 1976:
Effekten af Hjerteforeningens blodtrykskampagne
1975 vurderet fra almen praksis. Ugeskr.
Læg. 138: 495-499.
- G. Almind, 1976: »Udkast til betænkningskapitel
fra forebyggelsesudvalget: Hidtidige erfaringer
med sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
indsats i sundhedsvæsenet og det
øvrige samfund«, afgivet til forebyggelsesudvalget
nedsat under Indenrigsministeriets prioritetsudvalg,
juni 1976.
- H. E. Knipschildt, J. Fog, E. Sørensen, K.
Holm-Petersen Sc P. Back Mortensen, 1976:
»Rådet for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
«. Redegørelse fra projektgruppe 7 afgivet
til forebyggelsesudvalget, nedsat under
Indenrigsministeriets prioritetsudvalg, maj
1976.
- S. Sørensen, O. Svane, E. R. Hansen, 1976:
Befolkningens helbredsforhold. Statistik vedr.
sygelighed, sygdoms- og kontaktmønstre. Rapport
fra en arbejdsgruppe, nedsat af informationsudvalget
under Indenrigsministeriets prioriteringsudvalg,
maj 1975.
Kempinski, R. og Krasnik, A., 1976: Lokalsamfundsmedicin
i den primære sundhedstjeneste.
Nordisk Medicin 91: 79-80.
Klebak, S., 1976: Fremmedarbejderbørn født i
Danmark 1972 og 1973. Demografiske forhold.
Ugeskr. Læg. 138: 1595-98.
- 1976: Fremmedarbejderfødsler i Danmark
1972 og 1973. Ugeskr. Læg. 138: 1598-1603.
- 1976: Ringe kendskab til formålene. Fremmedarbejderbladet
16.9.
- 1976: Fremmedarbejderbørn - en risikogruppe?
Indvandrare och Minoriteter, 1976, nr. 2, s.
14-19.
- & Mynick, R., 1976: Fremmedarbejderes kontaktmønster
med den primære lægetjeneste i
Københavns kommune. Ugeskr. Læg. 138:
2976-80.
Krasnik, A., 1976: Sygdomsforebyggelse og adfærdsændringer.
Ugeskr. Læg. 138: 555-560.
- 1976: Sundhedsstatus i befolkningsgrupper -
indikatorer for sygdom og sundhed. Ugeskr.
Læg. 138: 1417-1425.
- og Kempinski, R., 1976: Lokalsamfundsmedicin
i den primære sundhedstjeneste - en undersøgelse
i Næstved om holdninger til hjertesygdom.
Rapport 3, Institut for social medicin, Københavns
Universitet. 158 s.
Kristensen, Ketty Kjærbye, 1976: Praktisk social
medicin. Stencil, Institut for social medicin, København.
35 s.
Kruse, Thorsten, Paul Backer, Mette Christensen
Sc Erik Holst, 1976: Socialrådgivere i almen
Institutter 185
praksis. 1) Det socialmedicinske problemmønster
i almen praksis. Ugeskr. Læg. 138:
1655-1663.
Lynge, Elsebeth og Niels Bloch Jespersen, 1976;
Arbejds- og helbredsforhold hos hyrevognschauffører.
Stencil, Institut for social medicin,
København. 77 s.
Mathiesen, J. O., 1976: Sundhedspædagogik. Begreber,
metoder og effekter ved indsats overfor
definerede behov. Rapport til arbejdsgruppen
vedrørende forebyggelse, nedsat under Indenrigsministeriets
prioriteringsudvalg. København.
Michelsen, N. og Lier, L., 1976: Skoleplacering og
motorisk udvikling hos børn med forskellige
neonatale komplikationer og forskellige opvækstvilkår.
Ugeskr. Læg. 138: 3067-3073.
- og Ottosen, J., 1976: Registrering af skolesundhedsplejens
arbejde. — Ugeskr. Læg. 138:
3073-3075.
- L. Lier & B. Zachau-Christiansen, 1976: Motorisk
udvikling og neurologiske fund i 10-11 års
alderen hos 262 børn født med og uden neonatale
komplikationer. Ugeskr. Læg. 138:
3045-3050.
- 1976: En registrering af skolesundhedsplejens
arbejde og fund til brug for planlægningsarbejde.
Sundhedsstyrelsens skolelægestatistiske udvalg,
1976.
Mortensen, K., 1976: Perspektiver på alkoholproblemet.
Bifagsopgave i socialmedicin. 56 s.
Olsen, Gunnar Aagaard, 1976: Venerologiske,
epidemiologiske, sexologiske og socialmedicinske
undersøgelser i Grønland. Publikation 6,
Institut for social medicin, Københavns universitet.
48 s.
Somers, R. L. og M. Gammeltoft, 1976: Aborthyppighed
og svangerskabsforebyggelse belyst
for årene 1968-1974. Ugeskr. Læg. 138:
353-355.
- og M. Gammeltoft, 1976: The impact of liberalized
abortion legislation on contraceptive practice
in Denmark. Studies in Family Planning,
volume 7, No. 8.
Wagner, Marsden G., 1976: Problems of Ghildren
of School Age. World Health Organization Regional
Office for Europe. 45 pages.
- and Mary Wagner, 1976: The Danish National
Ghild-care system, - a successful system as model
for the reconstruction of American child care.
Westview Press Boulder, Colorado. 183 pages.
Licentiatgrader:
Kamper-Jørgensen, Finn: Sundhedsøkonomi.
Kempinski, Ralph: Værdien af epidemiologisk
metode i udviklingen af primær sundhedstjeneste
i lokalsamfundet.
Krasnik, Allan: Måling af sundhedsstatus og
sundhedsadfærd i befolkningsgrupper.
Redaktionsvirksomhed:
Professor, dr. med. Poul Bonnevie er redaktør af
Bibliotek for læger. Afdelingsleder Erik Holst regional
redaktør for Skandinavien af International
Journal for Social Science and Medicine, og sammen
med Finn Kamper-Jørgensen redaktør af
Fagligt og Socialt i Ugeskrift for Læger.
Hæderspriser etc.:
Seniorstipendiat, lic. med. Finn Kamper-Jørgensen
har modtaget Schering-prisen for 1976 af
Dansk Selskab for Almen Medicin.
Professor, dr. med. Poul Bonnevie har holdt
årets August Krogh-forelæsning med emnet: Arbejdsmedicin
- et præventivt speciale.
Gæster:
Sheldon Greenfield, M. D., Assistant professor of
medicine and public health, University of California.
Los Angeles (UCLA), U.S.A., har studeret
forbruget af praktiserende lægers ydelser samt
patienternes bevægelse fra den primære til den
sekundære sundhedstjeneste.
Mark Harris, M. D., Pediatrif Resident, Massachusetts,
U.S.A., har studeret pædiatrisk service i
Danmark.
John J. Kao, M. D., Yale School of Medicine og
Executive Director, Institute for Advanced Research
in Asian Science and Medicine, har studeret
opbygningen og funktionen af dansk psykiatri.
Morton Lee Pearce, M. D., Professor of Medicine,
Center for Health Sciences, UCLA, U.S.A.,
har studeret primær sundhedstjeneste i Danmark.
Rejser:
Else Guldager og Hanne Thorup har studeret
fødselsorganisation og -service i Holland.
Ralph Kempinski og John Rosenstock har studeret
sundhedsproblemer og -service i Botswana.
Søren Klebak har som led i sit projekt om
fremmedarbejderbørn studeret levevilkår og
sundhedssystem i Pakistan.
Allan Krasnik og Ralph Kempinski har studeret
forskning i primær sundhedstjeneste i England.
Sigurd Mikkelsen har studeret forskningsmetodik
vedrørende registerundersøgelser i England.
Marsden Wagner har studeret pædiatrisk service
i USSR (Moskva).
Jens Mathiesen.
186 Universitetets årbog 1975-76
Eksperimentelle områder
1. Institut for eksperimentel immunologi
Stab:
Professorer 1, lektorer 3, stipendiater 1, specialestuderende
1, gæsteforskere 2, TAP 13. (Een af
lektorerne har det meste af året arbejdet på Carlsbergfondets
biologiske Institut med problemer
uden forbindelse med den følgende beretning).
Forskningen:
De fine nuancer, der eksisterer i cellemembranens
proteiner mellem morfologisk identiske celler fra
forskellige individer og som betinger, at næsten
ethvert individ opfører sig »fjendtligt« over for
næsten ethvert andet individs celler, kaldes ofte
transplantationsantigener. I denne betegnelse ligger
blot, at eksperimentel transplantation er den
klassiske måde at demonstrere disse antigeners
eksistens på, hvorimod deres biologiske betydning
(udover transplantationsbehandlingens kunstige
domæne) naturligvis må være en anden. Alle
normale transplantationsantigener (hvoriblandt
blodtyper er alment kendte specialtilfælde) er genetisk
fastlagte og indeholder det mest varierede
system af genetiske forskelle, der endnu er erkendt
i dyreriget. Omend transplantationsantigener
også findes hos invertebrater, er de formentlig
højest udviklede (og ihvertfald bedst studerede)
hos hvirveldyrene, herunder mennesket. Inden
for hver dyreart man hidtil har undersøgt
blandt pattedyr, fugle og padder synes de vigtigste
(»stærkeste«) transplantationsantigener at tilhøre
et komplex af tæt koblede gener, der i familieundersøgelser
som regel nedarves som en helhed,
omend overkrydsninger naturligvis forekommer.
Denne blok af koblede gener er det praktisk at
betegne ved den internationalt anvendte forkortelse,
MHC (major histocompatibility complex).
Instituttets hovedsagelige aktivitet har altid været
forbundet med udforskningen af MHC, og vi
har i 1976 især koncentreret os om 5 forskellige
emner.
a. Allo-agression studeret med hønse celler.
(Crone, Simonsen).
Den ovennævnte fjendtlighed over for fremmede
individers celler kaldes ofte allo-agression.
Denne kan demonstreres både med rene in vitro
metoder og in vivo. I sidstnævnte fald er der 2
hovedmuligheder, nemlig ved værtens afstødning
af det transplanterede væv eller, omvendt, ved beskadigelse
eller drab af værtsorganismen under
forhold, hvor de transplanterede cellers reaktion
mod værten får overtaget. Sidstnævnte reaktioner
kaldes generelt for GvH (graft-versus-host reaktionen).
Det er f.eks. ved knoglemarvstransplantation
et hovedproblem at holde GvH reaktionerne
nede.
Kyllingefostre er af fiere grunde velegnede til
studiet af GvH reaktioner. Den af os hyppigst anvendte
metode består i al enkelhed i intravenøs
injektion af fostret med lymfocyter fra en uforligelig
voksen donor og vejning af milten 6 dage
senere. Logaritmen til miltvægten er da proportional
med logaritmen til det injicerede celleantal.
Ved krydsimmunisering af 2 indavlede hønsestammer
med hinandens blodlegemer har vi opnået
sera, der er rettet mod antigener i den anden
stammes MHC (de 2 stammer er homozygote for
2 forskellige haplotyper af MHC). Disse immunseras
effekt kan påvises både ved hæmagglutination
(sammenklumpning) af de røde blodlegemer fra
den »modsatte« donorstamme og ved en evne til
at modvirke donorstammens lymfocyter således,
at de ikke længere kan forårsage GvH reaktion i
fremmede fostre. Vi har tidligere vist, at der er
fiere forskellige gener i MHC involveret i disse
processer. Nogle forårsager hæmagglutination
uden at have påviselig betydning for GvH reaktionen.
Men der er mindst 1 locus inden for MHC,
som vi har kaldt AA (for alloagression), som forårsager
en uforligelighed, der viser sig både ved
hæmagglutination og GvH reaktion. Genprodukterne
af dette locus har vi fundet i både røde blodlegemer
og i lymfocyter fra både det perifere
blod, thymus og bursa Fabricii, der er de primære
lymfoide centre for henholdsvis T- og B-lymfocytterne
hos fugle. Omend vi ikke ved vore anvendte
metoder har kunnet skelne mellem AA genproduktet
på røde og hvide blodlegemer, kan det
ikke udelukkes, at der faktisk eksisterer biokemiske
forskelle, der kræver helt andre metoder til
deres påvisning. Dette er en mulighed, der forfølges
i samarbejde med dr. Richard Pink ved Basel
Institute for Immunology.
En udløber af de her beskrevne undersøgelser
har været fundet af en normalt forekommende
agglutinationsfremmende faktor i hønseserum,
der ikke selv tilhører immunglobulinerne. Denne
faktors fysisk-kemiske oprensning og fremstilling
af et kaninantistof imod den er beskrevet i Else
Marie Nicolaisens specialerapport.
b. En mikrometode til påvisning af hcemolysin
mod MHC antigener. (Jensemus).
En såkaldt hæmolytisk spot test er udarbejdet af
J. Chr. Jensenius til påvisning af hæmolytiske antistoffer
mod visse MHC antigener i rotter og mus.
Metoden er i det væsentlige en adaptation af Jernes
velkendte hæmolytiske plaque teknik på
agarplader, således at det ved påsætning af meget
Institutter 187
små mængder af antiserum (f.eks. 0,5 mikroliter
af en serumfortynding på 1:1000) er muligt at
fremkalde en tydelig lille pletformet zone af hæmolyse
på agarpladen. Dette arbejde har hidtil
været en overvejende metodologisk indsats, men
metodens anvendelse i mere fundamentale immunologiske
studier er påbegyndt i samarbejde
med dr. I. Lefkovitz ved Basel Institute for Immunology.
c. Immun respome (Ir) gener. (Koch, Simonsen
og Sørup).
En af MHC genernes biologiske hovedfunktioner
er formentlig regulationen af immunsvarets
intensitet over for de fleste antigener, og det drejer
sig åbenbart om regulationen af både T- og B-lymfocytternes
funktion. Denne viden, som er opnået
ved intens international forskning i de sidste ca. 10
år, er især foretaget med mus og marsvin som
forsøgsdyr og med anvendelse af forskellige syntetiske
polypeptider som antigener.
Instituttets deltagelse i denne forskning er imidlertid
foregået med brug af rotter og høns, og de
anvendte polypeptider af typen (T, G)-A- -L er
dels modtaget fra prof. M. Selas laboratorium ved
Weizmann-instituttet i Israel, dels syntetiseret lokalt
af kandidatstipendiat, cand. scient. Per Sørup.
Desuden er anvendt en kommercielt tilgængelig
co-polymer GT (glutaminsyre og tyrosin i forholdet
1:1, molekylvægt ca. 30.000).
Med (T, G)-A- -L antigenerne er der både hos
rotter og høns fundet et antistofsvar mod antigene
determinanter af (T, G)-delen (altså bestående af
tyrosin og glutaminsyre), og i lighed med forholdene
hos musen er dette antistofsvars størrelse
under kontrol af et Ir gen inden for MHC. Hos
høns, som dette års arbejde væsentligst har omfattet,
er vor indavlede B2-stamme en god antistofdanner,
medens Bl-stammen er dårlig. Arvegangen
er dominant og MHC koblet. Denne forskel
er faktisk endnu mere udtalt ved anvendelse af
ovennævnte GT-polymer som antigen.
I forsøg på at bestemme den antigene »finstruktur
« i (T, G)-A- -L præparaterne fra Israel (med
det håb selv at kunne fremstille bedre præparater)
gennemførte Sørup en syntese af forskellige oligopeptider
af T og G, med hvilke vi forsøgte at
hæmme antistofferne dannet i B2-høns mod (T,
G)-determinanterne. Hovedlinien i dette delprojekt
var først at syntetisere de 4 mulige dipeptider
af T og G og undersøge, om disse adskilte sig
m.h.t. hæmning af antistofferne i det af Koch indarbejdede
radioimmunassay. Kun TG-sekvensen
viste sig at hæmme. Dernæst syntetiseredes de 2
mulige tripeptider med TG som fælles aminoterminal
sekvens, TGG og TGT, og disse viste sig at
hæmme lige godt. Endelig syntetiseredes tetrapeptiderne
TGGT, TGGG, TGTG, TGTT og
TTGG, der alle hæmmede lidt bedre end tripeptiderne,
men indbyrdes nogenlunde lige godt. Hovedkonklusionen
af disse synteser var, at aminoterminalt
tyrosin var af vigtighed, men derudover
fandtes ikke sikkert holdepunkt for en kardinal
sekvensdeterminant i det anvendte (T,G)-A-L fra
Israel.
Sørup syntetiserede dernæst højmolekulære
peptider ved kobling af ovennævnte oligopeptider
til et poly-A- -L backbone, altså »hjemmelavede«
antigener af typen (T, G)-A- -L, men disse var
uheldigvis ikke immunogene i sig selv i hverken
rotter eller høns. Først ved kobling til methyleret
bovint serum albumin (MBSA) som »carrier«,
dannedes antistoffer mod (T, G)-A- -L, men disse
antistoffer viste sig ved nærmere analyse ikke at
være rettede mod (T, G)-determinanterne, men
formentlig mod D-alanin-determinanter. Sidstnævnte
antistoffer viste sig i modsætning til (T,
G) antistofferne at være uafhængige af MHC. Tilsvarende
antistoffer er ikke beskrevet ved immunisering
af mus med (T, G)-A- -L.
Vor analyse af MHC og Ir gener hos høns er
iøvrigt også foregået i 1976 i samarbejde med vor
tidligere gæsteforsker, dr. K. Hålå i Prag, hvor
man på det tjekoslaviske videnskabsakademis
Institute for Experimental Biology and Genetics
har en enestående bestand af indavlede hønsestammer.
Samarbejdet fortsætter, og resultaterne
vil blive meddelt senere.
d. Genetisk styring af PH A-respons i rotter.
(Koch, Nielsen).
PHA (phytohæmagglutinin) tilhører de såkaldte
lectiner, der er en gruppe af planteproteiner (som
regel fra bønner og ærter) med den lunefulde fælles
egenskab at agglutinere røde og hvide blodlegemer
fra forskellige dyrearter. PHA har desuden
en meget udtalt mitogen effekt på T-lymfocytter,
d.v.s. det stimulerer dem til celledeling under
vævskulturbetingelser.
Et kommercielt anskaffet PHA præparater ved
forskellige oprensningsprocedurer blevet skilt i 4
fraktioner, A-D, hvoraf B-fraktionen er fundet at
være immunogent i rotter, og antistofsvaret er koblet
til rottens MHC. Hele den mitogene effekt er
imidlertid knyttet til D-fraktionen; men antistofsvaret
i rotten mod denne fraktion er, omend genetisk
styret, ikke koblet til MHC. Det har derimod
vist sig, at antistofsvaret mod D er koblet til
de gener, der er ansvarlige for den tidligere
fundne stammeforskel i det mitogene in vitro respons
på PHA.
e. Immunglobulin i bursafri kyllinger. (Jensenius).
188 Universitetets årbog 1975^76
Mens der er almindelig enighed om, at B-lymfocytterne
(der er forstadier til de antistofdannende
celler) har immunglobuliner (antistoffer) på cellemembranens
overflade og netop i kraft af disse
besidder evnen til at skelne mellem forskellige antigener
i omgivelserne, er der stor usikkerhed og
uenighed om T-lymfocytternes receptormekanisme.
Den simpleste antagelse, at disse benytter
sig af de samme immunglobulinreceptorer, har
gennem 1970-erne været anfægtet med stigende
styrke, og de her nævnte forsøg er et meget vægtigt
indicium imod antagelsens holdbarhed.
En hovedgrund til de mange modstridende undersøgelser
af T-lymfocyttens indhold af immunglobulin
er utvivlsomt, at T-celler ofte har optaget
immunglobulin passivt, immunglobulin, som
i virkeligheden er dannet i B-celler. Denne mulighed
er faktisk vanskelig at udelukke under normale
forhold, men den såkaldt bursektomerede
kylling frembyder en enestående lejlighed. Ved
den af os anvendte metode til »bursektomi« undertrykkes
udviklingen af B-lymfocytterne (og
dermed antistofdannelsen) ved at undertrykke
udviklingen af bursa Fabricii, et lymfoidt organ
bag fuglens tarmåbning, der fungerer som »fødeanstalt
« for B-lymfocytterne. Udviklingen af dette
organ kan undertrykkes ved injektion af testosteron
i blommesækken på kyllingefostrets 12. dag,
efterfulgt af injektion af cyclofosfamid den 1. dag
efter klækningen. Denne behandling er et dybtgående
indgreb i kyllingens udvikling behæftet med
stor dødelighed. Der er dog en 2-3 måneders
overlevelse af tilstrækkelig hyppighed til at muliggøre
anvendelsen af bursektomerede kyllinger til
specielle formål. Sådanne kyllinger har normalt
fungerende T-lymfocytter (der har thymus som
»fødeanstalt«), og de er formentlig derfor den
ideelle leverandør af T-lymfocytter til undersøgelse
af, hvorvidt disse selv kan producere immunglobulin.
Med en overordentlig følsom metodik (et radioimmunoassay,
der tillader måling af indtil 20 picogram
(milliontedel af milliontedel gram) af immunglobulin,
fandtes både i serum og i T-celleekstrakter
så lave værdier (ned til 5 molekyler immunglobulin
per celle), at de vanskeligt kan tillægges
nogen receptorfunktion. Hertil kommer,
at det ved serieundersøgelser af de samme dyr fra
ca. 8.-12. uge kunne påvises, at immunglobulinindholdet
var faldende med en halveringstid på
ca. 5 dage. Dette forklares tvangfrit ved antagelse
af, de lave værdier simpelthen repræsenterer de
sidste rester af det immunglobulin, der normalt
overføres fra hønen via blommesækken, og som
elimineres i løbet af de første par måneder af kyllingens
liv.
Publikationer:
Crone, M. & Simonsen, M., 1976: Allo-agression
in chickens. II. Cellular expression of the AA
gene products. Acta Path. Microbiol. Scand.
Sect. C, 84: 319-324.
Jensenius, J., 1976: Evidence against T-cell immunoglobulin
from radioimmunoassay on serum
and cells from bursectomized chickens.
Immunology, 50; 145-155.
- 1976: A haemolytic spot test for the estimation
of alloantibody against antigens of the major histocompatibility
complex. Transplantation, 22;
415-419.
Koch, C., 1976: Genetic control of antibody responses
to PHA in inbred rats. Scand. J. Immunol.
5: 1149-1153.
Nielsen, H. E. & Koch, C., 1976: Genetic control
of the in vitro responses of rat blood lymphocytes.
II. Number of loci involved and linkage
with in vivo antibody formation. Scand. J. Immunol.
5: II39-II47.
Simonsen, M., 1976: Graft versus Host studies in
experimental animals. Transpl. Proc. 8:
329-333.
Specialeafhandling:
Nicolaisen, Else Marie: Normal hønseserumsagglutinationsøgende
effekt. Eksamen i biokemi, 2.
del, 1976.
Licentiatafhandling:
Sørup, Per: Evaluering af strukturelle og sekventielle
varianters rolle i syntetiske polypeptiders
immunogene funktion med henblik på syntetisering
af antigener med kendt snæver specificitet
til brug ved undersøgelser af immunresponset,
dets cellulære og genetiske basis, og dets
kobling til vigtige histocompatibilitets loci. Indleveret
1976.
Doktorafhandling:
Nielsen, Hans Erik: Quantitative aspects of in vitro
lymphocyte culture. Indleveret 1976.
Gæster:
Dr. phil. Jens Chr. Jensenius, der tidligere har
tilhørt instituttet som både specialestuderende og
stipendiat, har bevaret en vis forskningstilknytning
efter sin ansættelse ved Finsenlaboratoriet i
marts 1976.
Dr. med. Bent Rubin har sideløbende med sin
ansættelse på Statens Seruminstitut indledt et reInstitutter
189
gelmæssigt samarbejde på herværende institut på
ulønnet basis.
Rejser:
Lektor Robin J. Hill har udover sit gæsteophold
på Carlsberg-fondets biologiske Institut siden
marts 1976, tilbragt 5 uger ved University of Oxford,
Dept. of Biochemistry.
Morten Simonsen.
2. Institut for eksperimentel
kirurgisk forskning
Stab:
1 direktør, 2 lektorer, 3 adjunkter og 16 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Problemer omkring shockbehandling. Ved behandling
af patienter med kredsløbssvigt som
følge af stort blodtab benyttes tilførsel enten af nyt
blod eller af andre infusionsvæsker. Så tidligt som
1945 påvistes det, at blodtab kunne give anledning
til røntgenologisk påviselige processer i lungerne,
som kunne forværres, hvis der blev givet infusion
af blod eller saltvand. I de senere år, hvor saltopløsninger
har vundet stærkt indpas i shockbehandlingen,
har interessen samlet sig om sådanne
komplikationer, der nu betegnes som »shock-lunge-
syndromet«. Mange faktorer synes at være udløsende,
blandt disse er ændringer i blodpladernes
antal og dannelsen af aggregater, som slår sig
ned i lungekapillærerne. På denne baggrund
gennemføres forsøg, hvor hunde udsættes for et
større blodtab, som derefter erstattes med infusion
af saltopløsninger. Før, under og efter shockfasen
og i tilslutning til behandlingen registreres
ændringer i blodpladernes antal og aggregeringsevne
samt i kredsløbsfunktionen bestemt ved hjertets
minutvolumen. Ved bestemmelserne af hjertets
minutvolumen afprøves en målemetode baseret
på elektrisk impedans, pletysmografi. Formålet
er på længere sigt at vurdere forskellige behandlingsprogrammers
effektivitet, hvor kredsløbssvigt
er afstedkommet af stort blodtab. (O. Lawaetz, H.
Hjort Nielsen, H. P. Olesen, H. H. Wandall og Ulla
Sivertsen Weis-Fogh).
Blodpladefor andringer i forbindelse med bragen
af hjerte-lungemaskine. Det er et velkendt
fænomen, at blodpladernes antal under hjerteoperationer
med brug af hjerte-lungemaskine
falder med 50-80% under operationen og først
normaliseres 6-8 dage postoperativt. Til at undersøge,
hvor stor en andel oxygenatoren i hjerte-
lungemakine-systemet har i dette pladeforløb,
anvendes en teknik, hvor oxygenatoren indkobles
fra arterie til vene på hund, således at dyrets eget
hjerte pumper blodet igennem, og brugen af en
mekanisk pumpe undgås.
Med denne teknik undersøges virkningen af
forskellige bubble- og membranoxygenatorer
på blodpladerne. Ud over ændringerne i pladetallet
har vi undersøgt pladernes funktionsevne før,
under og efter selve forsøget. (Ulla Sivertsen Weis-
Fogh, FL FL Wandall, FL P. Olesen og H. Hjort
Nielsen).
Kirurgiske suturmaterialer. I flere publikationer
beskrives stendannelser ved indgreb på
urinvejene i forbindelse med indførelsen af nye
suturer fremstillet af kunststoffer. Undersøgelser
er igang for at sammenligne de nye materialer
med traditionelle suturtyper (catgut og silke). Hos
visse forsøgsdyr er der påvist konkrementdannelser
omkring alle suturtyper, som urinen kommer i
kontakt med. Dette har givet anledning til at udvide
undersøgelserne til også at omfatte suturtekniske
aspekter samt ved in vitro metoder at afsløre
konkrementdannelsens relation til urinens sammensætning.
(H. P. Olesen og H. H. Wandall).
Tekniske spørgsmål vedr. suturmaterialer. Til
brug for kontrollen af nye absorberbare suturer
arbejdes der, i fortsættelse af tidligere undersøgelser
(Agner, Holm-Jensen og Gro Jacobsen
1971/72), på at udvikle nye in vitro metoder, der
kan afspejle de ændringer, der indtræder i absorberbare
suturer efter implantering i væv. (Marianne
Lorentzen og H. H. Wandall).
Projekt til vurdering af materialer til indsætning
i hjertet. Til rekonstruktioner af hjertets klapapparatur
er der i tidens løb benyttet forskellige materialer.
Brugen af væv fra patienten selv kompliceres
med arskrumpninger. Væv fra andre individer
eller væv af dyrisk oprindelse udløser reaktioner,
der senere fører til udstødning. Med forskellige
præparationsmetoder har man været i
stand til at behandle væv således, at disse reaktioner
mindskes. For at kunne bedømme den til
transplantation bedst egnede præparationsmetode
for dyrisk væv, arbejdes der på at udforme
en operationsprocedure på hunde, som tillader
implantering af materialer til afprøvning direkte i
hjertet, uden at dettes funktion i øvrigt påvirkes.
(Overlæge 1. Rygg. Rigshospitalets thoraxkirurgiske
afdeling bistået af Instituttets personale).
Metode til bestemmelse af ventrikeltømning på
hunde. Der arbejdes på at udvikle og efterprøve
en simpel ikke-invasiv metode til bestemmelse af
ventrikeltømningens mønster og tømningshastigheden
på hunde ved brug af en isotop med lav
energi, et standardiseret testmåltid og en gamma190
Universitetets årbog 1975-76
detector. Metoden tænkes anvendt til kortlægning
af ventrikeltømningen og dens regulationsmekanismer,
samt til studier over ventrikeltømningen
efter forskellige indgreb på ventrikel og duodenum.
(O. Lawaetz).
Cholinerge mekanismers indvirken på den jejunale
pH-tørskel for sekre tin-f rigøre Ise. Undersøgelserne
over pH-tærsklen for sekretin-frigørelse
fra jejunum foretages for at afklare, om
denne tærskel altid ligger omkring pH 4, eller om
tærsklen er påvirkelig af f.eks. cholinerge stimuli.
Vurderingen af tærsklens beliggenhed baseres på
måling af det externe pancreasresponse og på direkte
måling af sekretinniveauet i plasma. (1. reservekirurg
F. W. Henriksen, kir. afd. C, Rigshospitalet).
Hæmning af ventriklens syresekretion med intrajejunalt
fedt. De foreløbige undersøgelser har vist,
at galde og pancreassaft må være til stede i jejunum,
for at indgivet fedt kan virke hæmmende på
ventriklens syresekretion. De videre undersøgelser
tager sigte på at afklare, hvorvidt galde og
pancreassaft i sig selv kan hæmme syresekretionen
og fastslå eventuelle cholinerge mekanismers indvirken
på hæmning af syresekretionen. (1. reservekirurg
F. W. Henriksen, kir. afd. C, Rigshospitalet).
Tekniske problemer vedrørende måling af den
eksterne pancreassekretion. I klinikken foretages
pancreassekret-opsamlinger til vurdering af pancreas'
eksterne sekretoriske funktion. Sådanne sekret-
opsamlinger foregår idag gennem et langt,
tyndt kateter. Betydningen af opsamlingssystemets
dimensioner på de kvantitative og kvalitative
målinger af sekretionen søges belyst ved opsamlinger
af pancreassekret på hunde gennem katetre
med forskellige dimensioner. (O. Lawaetz og F.
W. Henriksen, RH).
Implantation af nylonrør i tyndtarm med henblik
på udvikling af en ny type ileostomi. Foreløbige
resultater tyder på, en sådan implantation er
mulig. (F. W. Henriksen, RH).
Metodik til regulering af kunstig tarmåbning.
Et vist antal patienter vil ved fjernelse af endetarmen
være berøvet muligheden for at kontrollere
tarmfunktionen. Et apparatur er i udlandet udviklet
til implantering med mulighed for ad mekanisk
vej at styre tømningen fra tarmen. Det foreliggende
projekt tager sigte på at udforme en operativ
fremgangsmåde, vurdere eventuelle operationskomplikationer
samt kortlægge indflydelsen
på tarmfunktionen. (Overlæge Aa. Villumsen, Diakonissestiftelsen
i samarbejde med H. P. Olesen).
Øjenkirurgi. Helingsprocesser efter læsion af
øjets regnbuehinde har siden 1896 været genstand
for adskillige kliniske undersøgelser og siden
1972 også for dyreeksperimentelle undersøgelser.
Spørgsmålets afklaring har betydning for
fremgangsmåden ved behandling af defekter i
regnbuehinden og for indgreb i øjet som helhed.
De publicerede resultater er modstridende, men
de anvendte undersøgelsesmetoder tillader kun i
begrænset omfang direkte sammenligning. Projektet
tager sigte på at belyse regnbuehindens heling
bedømt ved almindelig mikroskopi sammenholdt
med observationer fra nye metoder som
fluorescein-angiografi og brudstyrkebestemmelser
af sårvæv. Supplerende søges belyst irismusklens
funktion efter læsion og suturering. Desuden
undersøges reaktionen på forskellige suturmaterialer
intraoculært. (Reservelæge S. S. Barner,
øjenafd. Københavns Kommunehospital. Den histologiske
vurdering er udført i samarbejde med
Rigshospitalets øjenpatologiske laboratorium).
Bægerceller i næseslimhinden. Kvantitativ bestemmelse
af bægercelletætheden og kirtelforekomst
i luftvejenes forskellige slimhindeafsnit er
undersøgt på humant autopsimateriale (Chr. Mogensen
& M. Tos). I næsehulens slimhinde varierer
bægercelletætheden stærkt i de forskellige
afsnit (fortil og bagtil, såvel som på de 2 sider).
Fundet har været sat i forbindelse med luftstrømningsforholdene.
Projektet sigter mod en påvisning
af en reduceret luftstrøms indflydelse på næsehulens
epithelstruktur. (Cand. med. Chr. Mogensen,
øre-, næse- &: halsafd. KASGentofte).
Publikationer:
Barner, S. S., 1976: Surgical Treatment of Corneal
Astigmatism. Ophthalmic Surgery. 7 (1):
43-48.
- dec. 1976: Surgical Control of Corneal Astigmatism.
- Ophthalmological Digest.
- 1976: Animal Experiments on Corneal Astigmatism.
Advances in Opthalmology 33. Karger
Verlag, Basel.
Henriksen, F. W., Michala Gammeltoft 8c S. J.
Rune, 1976: Effect of Gastric Hypersecretion
on the Canine Duodenum. - Scand. J. Gastroenterol.
11: 609-614.
Glarborg Jørgensen, T., 1976: Ulcer Formation
and Histochemical Changes in Rat-Stomach
Mucosa Induced by Acetylsalicylic Acid. Acta
path. microbiol. scand. Sect. A, 84: 64-72.
- & F. Gyntelberg, 1976: Occurrence of Peptic
Ulcer Disease in Copenhagen Males Age 40-59.
- Danish Medical Bulletin. 23 (I): 23-28.
- Ulla Sivertsen Weis-Fogh & H. P. Olsen, april
1976: The Effect of Aspirin on Gastric Mucosal
Content of Energy-Rich Phosphate Bonds - a
determinant for aspirin-induced gastric damaInstitutter
191
ge. - The Congress of the European Society for
Surgical Research, Dublin.
Greiff, J., juni 1976: Radiologisk og histologisk
vurdering af primær knogleheling i kanin-osteotomier
og frakturer. - Nordisk Ortopædisk
Selskab's 38. kongres. Oslo.
Gutschik, E., april 1976: Præliminære undersøgelser
over eksperimentel endocarditis. - Dansk
Cardiologisk Selskab's 61. møde, København.
Henriksen, F. W., Lene Hendel & H. Hesseldahl,
febr. 1976: Inhibition of Gastric Secretion by
Intrajejunal Fat Influence of Bile, Pancreatic
Juice and Cholinergic Mechanisms. — Symposium
on Gastric Inhibition, Oslo.
- Merete Holm-Bentzen & C. Halse, sept. 1976:
Virkningen af cholinerge mekanismer på
pH-tærsklen for jejunal sekretin. - Nordisk Gastroenterolog-
møde, Århus.
- Merete Holm-Bentzen & C. Halse, okt. 1976:
Effect of cholinergic Stimulation and Atropin
on pH-treshold for Secretin release. - European
Pancreatic Club, Oslo.
Hillerup, S., maj 1976: Healing Reactions of Relapse
Epithelization in Vestibulo-plasty on Dogs.
- Norwijk and Zea, Holland.
Sivertsen, Ulla, 1976: A Micro-Technique for Determining
Platelet Aggregability in Whole Blood.
- Thrombosis and Haemostasis. 36 (I): 277-
280.
Wandall, H. H., 1976: Extracorporeal Circulation
and the Effect of Bubble Oxygenation on
Plasma Proteins. »Physiological and Clinical
Aspects of Oxygenator Design«, ed. by S. G.
Dawids 8c H. C. Engell, publ. by Elsevier/
North-Holland Biomedical Press, Luxembourg.
H. H. Wandall.
3. Institut for eksperimentel medicin
Stab:
I direktør, I afdelingsleder, 3 lektorer, 3 kandidatstipendiater,
I student, 14 TAP (herunder 4 fondslønnede).
Forskningsprojekter:
Den samlede overskrift for hele instituttets videnskabelige
virksomhed er: Undersøgelser over årsagerne
til forhøjet blodtryk (hypertension) med
særligt henblik på renin-angiotensin systemets og
nyrefunktionens rolle, - et felt, den store dødelighed
af hjerte-karsygdomme i forbindelse med hypertension
giver god motivering for at forske i.
A. Alment:
Sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og
nedsat nyrefunktion (især nedsat salt- og vandudskillelse)
har længe været kendt, ligesom det har
været kendt, at nyrerne ved en række tilstande,
hvor blodtilførslen til organet er nedsat, frigør
forøgede mængder af enzymet renin til blodet.
Effekten af dette enzyms virkning er dannelsen af
et meget aktivt hormon (signalmolekyle), angiotensin,
som bl.a. vil udløse en kontraktion af de
små pulsårers (arteriolers) glatte muskelceller, så
blodkar-modstanden og dermed system-blodtrykket
kan forøges. Det har således været en nærliggende
mulighed, at renin-systemet spiller en væsentlig
rolle for visse former af forhøjet blodtryk
udløst fra nyren (renal hypertension). I tidligere
eksperimentelle undersøgelser på rotter har vi
kunnet bekræfte, at renin-angiotensinsystemet
faktisk spiller en væsentlig rolle for den tidlige
fase under opståen af renal hypertension, udløst
f.eks. ved delvis afklemning af nyrens pulsåre (nyrearterien),
og vi har vist, at renin-angiotensin under
bedøvelse også spiller en rolle for opretholdelsen
af det normale blodtryk. Senere har andre vist,
at dette også er tilfældet ved salt-mangel tilstande.
Undersøgelser over renin-angiotensin-systemets
biokemi har været væsentlige for opnåelsen
af disse resultater og for at komme videre, idet vi
på basis af disse studier har kunnet udvikle tilstrækkelig
f ølsomme og specifikke metoder til måling
af renin og renin-systemets øvrige komponenter
i blodplasma og væv. En anden væsentlig
forudsætning har været fremkomsten af og registrering
af effekterne af hæmmere (blokkere) af
forskellige af renin-systemets komponenter under
forskellige forsøgsbetingelser. En videreudvikling
af sådanne og andre hæmmere må være et vigtigt
værktøj for den fremtidige forskning indenfor
dette felt og indgår derfor som en del af instituttets
arbejde.
Selvom det ser ud til, at nyrerne er det væsentligste
dannelsessted for renin, er det blevet klart, at
renin også findes og dannes i andre organer, som
f.eks. i spytkirtler, i livmoderen og i hjernen. Det
har derfor været naturligt at udvide undersøgelserne
til også at omfatte renin, dannet udenfor
nyrerne, og vi har indtil videre koncentreret os om
undersøgelser over renin-systemerne i livmoderen
(uterus) og i spytkirtlerne.
Forhøjet blodtryk fører til beskadigelser af organismens
pulsårer (hypertensiv karsygdom).
Tidligere dyreeksperimentelle undersøgelser udførte
på instituttet over denne karsygdom har
192 Universitetets årbog 1975-76
klarlagt et generelt reaktionsmønster i pulsårer
udsatte for det høje blodtryk, og vist at de karområder,
som rammes af denne reaktion, beskadiges,
således at der kommer en formentlig primær forøgelse
i karvæggens gennemtrængelighed for æggehvidestoffer
(proteiner). Senere undersøgelser
påviste en celle-reaktion i de beskadigede karafsnit,
som tydede på en auto-immun forsvarsreaktion
som følge af karskaden. Det har derfor også
været naturligt at fortsætte disse undersøgelser
for yderligere at belyse denne cellulære reaktions
immunologiske karakter og immunreaktioners
mulige rolle for det sene (kroniske) forløb af hypertensionen
og karlidelsen, specielt i nyren.
Igangværende projekter:
1. Undersøgelser over renin-systemets patologiske fysiologi
med særligt henblik på dets betydning for blodtrykket.
(J. Bmg K. Poulsen).
1 tidligere undersøgelser over renalt og extrarenalt
renins betydning for det normale blodtryk og
eksperimentelt fremkaldt forhøjet blodtryk er det
blevet vist, at der efter manipulation af de renin-
rige spytkirtler (glandulae submaxillares) hos
mus kommer en voldsom stigning i blod-plasmas
renin-indhold, der kan stige til 1000 gange det
normale niveau. De igangværende undersøgelser
går primært ud på at belyse to ejendommelige tidligere
fund, der begge er reproducerede i nye undersøgelser.
Det ene er fundet af en fortsat stigning
i plasma-renin efter fjernelse af både nyrer og
spytglandler. Den mest nærliggende forklaring vil
(da der ikke normalt forekommer væsentligt renin-
indhold i andre organer end de to nævnte)
være, at et inaktivt »pro-renin« omdannes til aktivt
renin og derved forårsager forøgelse af det enzymatisk
målelige aktive renin. De fortsatte undersøgelser
viser, at der ganske vist under manipulation
af spytkirtlerne frigøres både stormolekylært,
lidet aktivt, renin og mindremolekylært, aktivt,
renin, men undersøgelserne viser hen mod, at
forklaringen af det fortsat stigende plasma-renin
ikke ligger heri, men i en primær hurtig lymfogen
deponering af renin til det omkring kirtlerne liggende
væv med sekundær frigørelse til blodet. Det
andet ejendommelige fund er den manglende
eller kun ringe blodtryksstigning af de så ekstremt
forhøjede reninværdier. De fortsatte undersøgelser
har vist, at opbrug af det substrat, renin skal
virke på i plasma, kan være medvirkende til den
manglende blodtryksstigninger, men de viser også
tydeligt, at der tillige må være andre årsager. Med
den interesse, der er for sammenhængen mellem
renin-systemet og visse former af forhøjet blodtryk
hos mennesker og dyr, er det af betydning at
nå til nærmere klarhed over disse årsager, som vi
nu søger at belyse.
Samtidig vil vore undersøgelser over behandling
af renal hypertension med blokkere af renin-
systemet blive fortsat og udvidet med studier
over submaxillær hypertension, dels den allerede
nævnte kun lette form, og dels en mere udtalt,
som er påvist i pilot-forsøg, - for herigennem at
udvide vor viden om, i hvilke former og faser af
hypertension renin-systemet spiller en rolle for
denne sygdom.
2. Undersøgelser over renin-systemets biokemi. (K. Poulsen
tø1 C. Malling).
Som et resultat af studier over renin-angiotensin-
systemets kinetik er det tidligere lykkedes at
udarbejde en analyse for renin, som nu er rutineanalyse
her på instituttet og i adskillige udenlandske
laboratorier. Princippet består i at anvende
et antistof til at fange det enzymatiskt dannede,
men også let nedbrydelige angiotensin, når
det dannes i plasma. Antistoffet yder på een gang
beskyttelse mod nedbrydning og tjener samtidigt
til kvantitering af det dannede angiotensin, som et
mål for indholdet af renin. Denne metode måler
den enzymatiske aktivitet af renin. Dette princip
er i samarbejde med stud. med. Stig Lykkegaard
videreudviklet til en ultramikroassay, der kan
måle renin i 10 nanoliter plasma, - en metode som
nu anvendes af dr. Leyssac, som andetsteds omtalt,
til at bestemme renin koncentrationen i plasma,
opsamlet fra nyrens kapillærer som led i et
studie over reninets frigørelse fra nyrerne.
Det har imidlertid også været muligt at renfremstille
renin, vel at mærke kun renin fra spytkirtlerne
af visse musestammer. Sammen med
stud. med. Christian Malling har vi reproduceret
en sådan oprensning, samt anvendt det rensede
renin til at udarbejde en radioimmunologisk metode
til at bestemme reninmolekylet i blod. En
sådan direkte radioimmunoassay måler reninet,
hvad enten det er enzymatiskt aktivt eller ej.
Hvis et museplasma gel-filtreres, hvorved dets
plasmaproteiner adskilles efter molekylvægt og de
enkelte fraktioner måles med både den først omtalte
metode, der bestemmer det enzymatiskt aktive
renin, og den anden metode, der måler molekylet
renin, viser det sig, at der i plasma findes
højmolekylære former for renin, der tilsyneladende
er næsten inaktive.
De igangværende undersøgelser har til formål
at klarlægge disse nyligt påviste højmolekylære
formers betydning for den normale fysiologi og
mulige betydning for hypertension.
Det andet hovedprojekt er et fortsat systematisk
Institutter 193
studie over reninhæmmere. Sammen med professor
Edgar Håber og James Burton, Harvard University
i Boston, syntetiseres en række analoger af
renin-substratet. Herved fastlægges reninets krav
til substratet og samtidigt bestemmes, hvilken
konfiguration en analog skal have for at kunne
bindes til renin uden at kunne spaltes. Herved vil
den hindre renin-substratet i at nå reninet og analogen
er så en hæmmer af renin. De bedste
hæmmere vi allerede har, er fuldt effektive overfor
renin i humant plasma, men fortsatte studier
er nødvendige før en komplet blokade af reninsystemet
kan opnås i organismen. Det endelige mål
er en reninhæmmer, der både kan bruges til at
finde de hypertensionsformer, der skyldes renin,
og til at behandle de patienter, der har en sådan
sygdom.
3. Undersøgelser over betydningen af thymus for forløbet
af eksperimentel og spontan hypertension. (U. Gerner
Svendsen).
I forsøg på mus og rotter med langvarig forhøjelse
af blodtrykket (kronisk hypertension) af forskellig
årsag har vi vist, at ophobningen af hvide
blodlegemer omkring de beskadigede kar (»rundcelleinfiltrater
«) er afhængig af brislen (thymus),
hvor rundcellernes immunegenskaber modnes.
På grund af disse iagttagelser undersøger vi nu,
om tilstedeværelsen af thymus også spiller en rolle
for selve forløbet af hypertensions-sygdommen,
idet vi i forsøgene drager fordel af, at der findes
en muse-stamme, som på grund af en mutation
helt mangler thymus-kirtlen (»nøgne mus«). Vore
forsøgsresultater har vist, at den tidlige fase under
udviklingen af forhøjet blodtryk er uafhængigt af,
om thymus er tilstede eller ej. Derimod har det
vist sig, at opretholdelsen af forhøjet blodtryk i
den sene (kroniske) fase er betinget af thymus'
tilstedeværelse. Hvis man transplanterer thymusvæv
fra normale mus til de thymus-løse, nøgne
mus har vi kunnet gengive dem evnen til at vedligeholde
det forhøjede blodtryk i den kroniske fase.
Omvendt kan visse celle-gifte (cytostatica), som
ødelægger de hvide blodlegemer, få et forhøjet
blodtryk hos ellers normale mus til at falde igen,
men kun i den kroniske fase. Vi prøver derfor nu
at afsløre, hvordan disse immun-reaktioner kan
tænkes at påvirke hypertensions-sygdommens forløb.
Er det på grund af den secundære og sene
immunreaktion omkring blodkarrene, specielt i
nyrerne? Eller spiller immunreaktioner også en
anden rolle? Foreløbige resultater opnået med en
muse-stamme, der spontant udvikler forhøjet
blodtryk kunne tyde på at immunreaktioner i visse
tilfælde kan påvirke udviklingen af hypertension
også i den tidlige fase, da blodtryksstigningen i
denne fase også er fundet afhængig af thymus-
kirtlens tilstedeværelse hos disse specielle
mus.
4. Undersøgelser over det uterine renin system. (J. Jørgensen).
Det er kendt at reninindholdet i livmoderen (uterus)
stiger voldsomt under graviditet og falder
brat i dagene lige efter fødslen. Vi har tidligere
påvist, at stigningen i reninindholdet skyldes en
nydannelse af renin i selve livmodervævet, og at
denne dannelse kan stimuleres af kvindeligt
kønshormon (stilbøstrol). Vore resultater kunne
tyde på, at også uterint renin aktiveres fra et forstadium
(pro-renin). Undersøgelser har vist, at
også nedbrydningen af renin efter fødslen sker
lokalt i livmoderen. Denne inaktivering, hvis mekanisme
man ved meget lidt om, er genstand for
vore igangværende undersøgelser. Vi har anvendt
uterus-vævsstykker udtaget fra drægtige kaniner
på forskellige tidspunkter før og efter fødslen, da
det viste sig, at inaktiveringen af reninet lokalt i de
isolerede væv i reagensglas simulerede forholdene
i de levende dyr. Det har med denne metode bl.a.
kunnet vises, at tilsætning af stoffet chloroquin
hæmmer renininaktiveringen betydeligt, tydende
på, at inaktiveringen måske sker ved enzymatisk
nedbrydning i lysosomer i cellerne snarere end
ude i vævsvæsken. Vi har derfor isoleret og oprenset
lysosomer (de enzymholdige cellekorn) fra
livmodervæv ved ødelæggelse af cellemembranerne
og centrifugering for at fa direkte holdepunkt
for, om lysosomer kan nedbryde renin eller
ej. De foreløbige resultater tyder på, at de isolerede
lysosomer kan nedbryde renin. Vi søger nu
at afsløre, om denne inaktiveringsproces kræver,
at lysosom-strukturen er intakt eller om et renininaktiverende
enzym kan bringes i opløsning. Desuden
undersøges inaktiveringens afhængighed af
en række faktorer, som fra andre enzymsystemer
vides at påvirke enzymaktiviteter (surhedsgrad,
visse ioner, energirige forbindelser som ATP og
co-enzym A).
B. Alment:
Foruden at kunne påvirke blodkarrene ude i organismen
- og dermed de forskellige organers og
vævs blodgennemstrømning - virker angiotensin
også lokalt i nyren og kommer derved til at spille
en rolle for selve nyrens funktion under normale
og patologiske tilstande. Forudsætningen for at
forstå, og dermed for at iværksætte en rationel
behandling både af de sygelige funktionsforstyr-
13 Årbog 1975-76
194 Universitetets årbog 1975-76
reiser, der fører til nedsat salt- og vandudskillelse
og forhøjet blodtryk og andre nyrelidelser, er et
nøje kendskab til, hvordan den normalt fungerende
nyre kan regulere sin funktion, - specielt
salt- og vandudskillelsen, som er nyrens væsentligste
opgave. Undersøgelser over de reguleringsmekanismer,
der styrer den normale nyres funktion
har derfor haft en central placering i en af
instituttets arbejdsgrupper. Specielt har vi interesseret
os for renin-angiotensin-systemets fysiologiske
(normale) virkninger i selve nyren.
Ca. 75 % af nyrens energiomsætning forbruges
af en pumpeproces i epithelcellerne i det øvre kanalsystem
(proximale tubuli). I menneskenyren
filtreres ca. 190 liter ultrafiltrat (saltvand) gennem
glomeruli (hårkarnøgler) ud i nyrekanalerne. I de
proximale tubulusafsnit transporterer cellerne de
ca. 140 liter tilbage til organismens blodkredsløb
ved en aktiv proces, der benævnes reabsorption.
Vi har tidligere påvist, at angiotensin, foruden sin
blodkarvirkning har en hæmmende virkning på
de øvre nyrekanalers epithelcellers kapacitet til at
pumpe dette ultrafiltrat tilbage til blodbanen.
Denne iagttagelse i forbindelse med andre resultater,
opnået med en i instituttet udarbejdet metode
til måling af de øvre nyrekanalers pumpekapacitet,
gav baggrund for en revision af den klassiske
teori for nyrefunktionens regulering og formuleringen
af en ny teori, som i løbet af de sidste ca. 10
år i alt væsentligt synes at være blevet bekræftet af
resultater opnåede dels i vort laboratorium, dels
af andre danske og udenlandske forskergrupper.
I følge denne teori spiller en styring af renin-
frigørelsen ved en tilbagekoblingsmekanisme
en afgørende rolle for opretholdelsen af et stabilt
hydrostatisk tryk i nyrekanalerne og dermed for
strømningen i kanalsystemet og urinudskillelseshastigheden.
Væsketrykket reguleres af de 2 angiotensinvirkninger
i nyren, i det mindste under
en række fysiologiske forhold, dels ved virkningen
på de små pulsårer og dermed filtrationstrykket,
dels ved virkningen på reabsorptionshastigheden i
det øvre kanalsystem, som bliver afgørende for
filtrationshastighedens størrelse.
På grundlag af denne teori kan man rent teoretisk
ved ret simple og forenklede beregninger
forudsige de ændringer i nyrens funktion og trykændringerne
i nyrekanalerne, der vil opstå som
følge af enhver grad af reduktion i cellernes
pumpe-kapacitet forårsaget f. eks. af temporær
iltmangel (stærkt nedsat blodtilførsel). Herved
kan vi teoretisk analysere nyresygdomme som
f.eks. akut nyresvigt (acut anuri) ved at sammenholde
de teoretiske beregninger med eksperimentelt
opsamlede data.
Udfra teorien, som forklarer væsentlige sider af
den normale regulering af især filtrationshastigheden
og opretholdelsen af en stabil salt-udskillelse
selv under meget varierende forhold, er det
også blevet klart, at en reguleringsmekanisme
over renin-systemet alene ikke er tilstrækkelig for
at forklare f.eks. den øgede saltvands-udskillelse,
der ses efter optagelse i organismen af isotont
saltvand. Vi har derfor rettet opmærksomheden
på 2 andre hormon-systemer, prostaglandinerne
og kallikrein-kinin systemet, som må antages at
virke lokalt i nyren som effektor-molekyler i andre
reguleringsmekanismer, som kunne tænkes at
korrespondere med renin-systemet på endnu
uafklaret måde.
Da reguleringen af renin-frigørelsen fra de specialiserede
celler i blodkarrene, hvor reninet dannes
(de juxtaglomerulære celler) har en så central
placering i den fremsatte nyrefunktions-teori, er
studier over reninfrigørelsen et væsentligt led i
vort forskningsprojekt, som omfatter dels undersøgelser
på isolerede reninholdige vævspartikler
(glomeruli) fra rotter, som muliggør, at frigørelses-
mekanismen kan undersøges i forsøg udført i
»reagensglas« (in vitro), dels forsøg på bedøvede
rotter (in vivo) under forskellige forsøgsbetingelser.
Tilsvarende spiller pumpeprocessen i de proximale
tubulusafsnit en afgørende rolle for nyrefunktionens
regulering; den er ansvarlig for størstedelen
af nyrens energiforbrug, og er den reabsorptionsproces,
som angiotensin især synes at påvirke.
Det har derfor været påtrængende også at
studere den (eller de) pumpemekanisme(r) som
ligger til grund for saltvandstransporten gennem
de enkelte epithelceller. Foruden at være af mere
almen interesse, da tilsvarende processer foregår i
en række andre organer, vil en afklaring af denne
pumpemekanismes natur også kunne bidrage,
dels til en forståelse af angiotensinets virkningsmekanisme,
dels til en mere dybtgående forståelse
af de cellulære defekter, som er årsagen til en
række nyresygdomme med svært nedsat nyrefunktion.
Igangværende projekter:
1. Eksperimentelle undersøgelser over intrarermle reguleringsmekanismer,
med særligt henblik på reguleringen
af saltudskillelsen. (P. P. Leyssac P. Christensen).
Vi har tidligere i forsøg på rotter fundet, at blokade
af nyrens prostaglandin-dannelse forhindrer
den stigning i saltvandsudskillelsen fra nyren, der
normalt kommer efter indgift af en moderat
mængde isotont saltvand: men det normalt forekommende
fald i reninfrigørelsen er uændret og
reguleringen af nyregangenes tryk er heller ikke
Institutter 195
måleligt påvirket. Disse undersøgelser fortsættes
med forskellige doser saltvand og suppleres med
målinger af prostaglandin-E2 i nyreveneplasma og
urin med en i instituttet udviklet radioimmunologisk
metode, samt med målinger af urinudskillelsen
af kallikrein. Ved at sammenholde disse data
med tilsvarende data målt på rotter med partiel
afklemning af nyrearterien og forhøjet blodtryk,
og på spontant hypertensive rotter, håber vi at
kunne afsløre, om der er en systematisk sammenhæng
mellem henholdsvis frigørelsen af renin,
prostaglandin og kallikrein på den ene side og saltudskillelsen
på den anden side.
2. En teoretisk analyse af sygdommen »acut nyresvigt«
(P. P. Leyssac)
Har vist, at det fald (på ca. 92 %) i nyrefunktionen
(filtrationshastigheden) og den stigning
i nyrekanalsystemets væsketryk og i urinstrømmen,
man direkte har målt i forsøg på rotter
i den såkaldte polyuriske fase af acut nyresvigt,
fremkaldt ved en times afbrydelse af blodtilførslen,
kvantitativt kan forklares alene ved en ca.
95 % reduktion af pumpekapaciteten i kanalsystemet.
Der behøver således ikke nødvendigvis at
være vedvarende ændringer i blodtrykket i selve
nyren (d.v.s. i filtrationstrykket) for selv så betragtelige
og vedvarende nedsættelser af nyrefunktionen.
Derimod viser analysen, at faldet i urinstrømmen,
som ses i tilstandens helt akutte fase
indenfor de første 24 timer, hvor filtrationstrykket
ikke er måleligt reduceret, må skyldes en temporær
tilstopning af kanalerne (samlerørerne) af
de påviste »casts«. I samarbejde med andre forskere
udenfor instituttet vil denne teoretiske undersøgelse
blive videreført med en detailleret matematisk
model, som tillader en mere nøjagtig
kvantitativ datamatisk analyse.
3. Undersøgelser over rem nfngø re Ise n fra det juxtaglomerulcere
apparat. (L. Baumbach i samarbejde med P.
P. Leyssac).
Med en elektromagnetisk teknik kan man isolere
rotteglomeruli med vedhængende renindannende
celler, som siden kan overskylles med saltvandsmedier
af forskellig sammensætning. Ved
måling af renin i det opsamlede skyllemedium
følger vi reninfrigørelseshastigheden og ændringer
heri med tiden efter forskellige ændringer i
systemet. Med denne metode har vi tidligere fået
holdepunkter for, at reninfrigørelsesmekanismen
fra disse celler afviger fra den frigørelsesmekanisme,
man kender fra en række andre hormoneller
enzymfrigørende celler, hvor hormonet eller
13*
enzymet, ligesom renin, findes oplagret i depotkorn
i cellerne. Vore hidtidige resultater tyder på
at renin, under vore forsøgsbetingelser, først frigøres
fra depotet til cellevæsken, hvorfra det frigøres
til omgivelserne ved en passiv proces, men
således at cellemembranens gennemtrængelighed
for renin, og dermed frigørelseshastigheden, er
en funktion af cellens aktive volumenregulering.
Det vides, at i andre cellesystemer er calciumioner
et vigtigt og nødvendigt led i hormon-frigørelsesprocessen.
Vore igangværende undersøgelser
har klart vist, at det modsatte er tilfældet for de
reninfrigørende celler, idet frigørelsen forøges,
når calciumionerne fjernes. Dette er helt i overensstemmelse
med, hvad andre har fundet i hele,
isolerede og perfunderede nyrer, hvor dog andre
faktorers indvirkning ikke kunne udelukkes. Vi
søger nu at få mere klarhed over, i hvilken grad
calciumvirkningen på reninfrigørelsen skyldes
virkningen af frie calcium-ioner inde i cellen,
eventuelt på cellens volumen-kontrol, og/eller
skyldes en calciumvirkning på cellemembranens
gennemtrængelighed for renin (permeabiliteten).
I det eneste tidligere meddelte arbejde, hvor det
er lykkedes at måle renin i ultramicro-blodprøver
opsamlet fra nyreoverfladens hårkar ved micropunktur
på den levende rottenyre (d.v.s. in vivo),
tydede det overraskende resultat på, at reninet ikke,
som tidligere antaget, frigøres ind i blodbanen,
men snarere ud i vævsvæsken, for herfra at nå ind
i blodbanen længere nede i systemet. Da denne
meddelelse kunne tale noget imod eksistensen af
en reguleringsmekanisme, hvor renin-angiotensin-
frigørelsen fra den enkelte nyreenhed (nefron)
kan udøve en trykkontrol på samme nefron,
og da vi i instituttet, som ovenfor nævnt, havde
udviklet en meget følsom ultramicro-reninassay,
var det nødvendigt at efterprøve denne iagttagelse
(P. P. Leyssac & K. Poulsen). Resultaterne af
vore undersøgelser har klart vist, at der har været
tale om en forklarlig fejl, idet vi finder en væsentlig
højere renin-koncentration i blodplasma opsamlet
fra hårkarrene efter dannelsesstedet end i
plasma opsamlet foran dannelsesstedet på samme
tid; og renin-koncentrationen er helt den samme i
samtidig opsamlet plasma fra hårkarrene og fra
nyreblodåren (venen). Disse micropunkturforsøg
videreføres med måling af renin i de små væskeprøver
(10-50 milliontedele af en cm3) opsamlet fra
forskellige afsnit af nyrekanalerne. Formålet hermed
er at få et kvantitativt mål også for den reninmængde
der pr. tidsenhed udfiltreres til nyrekanalerne,
som vil muliggøre dels en kvantitativ vurdering
af den totale renin-sekretionshastighed, og
dels en klarlæggelse af det udfiltrerede renins videre
skæbne i kanalsystemet. Vi håber gennem
198 Universitetets årbog 1975-76
ningsfulde processer som cellevækst og differentiering,
dels fordi hormonet og beslægtede medikamenter
anvendes i udstrakt grad i behandling
af mange sygdomme. Denne anvendelse er alene
baseret på kliniske erfaringer med så forskelligartede
sygdomme som asthma, eczem, nyrebetændelser
og visse gigtformer samt i bestræbelser for
at hindre afstødning af transplantater f. eks. nyretransplantater.
De gunstige virkninger af hormonet
er imidlertid, især hos børn, ledsaget af alvorlige
»bivirkninger«, hvilket har bevirket, at
man er ude af stand til at udnytte de gunstige
effekter i den grad, det er ønskeligt. En detailleret
redegørelse for, hvordan hormonet virker, må
kunne give besked om man har rationelle muligheder
for at forbedre forholdet mellem ønskede
og uønskede virkninger, og hvordan det skal
kunne opnås.
Vore projekter: Hormonets virkningsmekanisme er
studeret på hvide blodlegemer, dels af eksperimentelle
grunde, dels fordi disse celler spiller en
afgørende rolle for udvikling af mange af de sygdomme,
hvor hormonet har vist sig virksomt. Vi
har fundet, at disse celler indeholder et specielt
æggehvidestof (»receptor«), der binder netop
dette hormon kraftigt og derved aktiveres og optages
i cellekernen. Peter Andreasen har undersøgt
dette første trin i hormonets virkningsmekanisme
nøjere, dels fordi en vej til det næste trin
går gennem en renfremslilling af »receptoren«,
dels fordi man kan vise, at det bestemmer alle de
næste trin og dermed cellernes hormonfølsomhed.
Undersøgelserne har allerede vist sig at have
en vis praktisk interesse, idet de kan gøre rede
for samspillet mellem organismens eget hormon
og de analoge medikamenter, man anvender i
sygdomsbehandlingen.
Undersøgelser af de senere trin i hormonets
virkningsmekanisme udføres af Mogens Engelhardt.
De går ud på, dels at skelne mellem årsag
og virkning blandt forskellige effekter, dels at
identificere et kerneprodukt, hvis type og/eller
mængde er kontrolleret af hormonet.
Tønne Tønnesen har påbegyndt forsøg, der tilsigter
identifikation af en hormonafhængig kritisk
proces i cellekernerne.
Ansvarlige videnskabelige medarbejdere: Kandidatstipendiat
cand. scient. Peter A. Andreasen, adjunkt
cand. scient. Mogens Engelhardt og fra okt. 1976
adjunktvikar cand. scient. Tønne Tønnesen. Lektor
Eigil Bojesen har været rådgivende. Teknisk
personale: Hospitalslaborant Aase Frederiksen, laboratorietekniker
Irene Jørgensen og laborantelev
Helle Jensen.
b) Prostaglandiners fysiologiske betydning.
Alment: Prostaglandiner er organiske stoffer (fede
syrer), der kan dannes i små mængder af næsten
alle celler i organismen ud fra de livsnødvendige
fede syrer, som indgår i cellernes strukturer. Muskulatur
i bronkier, blodkar og livmoder, ligesom
mange andre cellefunktioner er følsomme for
meget lave koncentrationer af disse stoffer. En
særlig interesse knytter der sig til opdagelsen, at et
nært beslægtet stof, thromboxan, er et normalt
produkt af blodplader, når disse beskadiges en
smule, og dette bevirker en sammenklumpning af
blodplader, hvorved blødning fra små kar standses.
Endvidere må det nævnes, at det har vist sig, at
alle virkninger af aspirin og lignende medikamenter
skyldes hæmning af produktion af prostaglandiner
eller thromboxan, og at denne opdagelse -
karakteristisk nok for biomedicinsk forskning -
medførte nye anvendelser af disse medikamenter.
Endvidere gøres der meget for at fremstille terapeutisk
anvendelige stoffer med prostaglandinlignende
virkninger.
Hos rotter og kaniner er et af de væv, der har
størst evne til at danne prostaglandiner, nyremarven,
og man har foreslået, at det her drejer sig om
en produktion, der har betydning for blodtryksniveauet,
idet de eksperimentelt giver en sænkning
af blodtrykket.
Vore projekter: En specifik og tilstrækkelig følsom
teknik satte os i stand til at vise, at der ikke i blodbanen
fremkommer tilstrækkeligt prostaglandin
til, at det kan have nogen betydning for blodtryksreguleringen.
På den anden side viste det sig, at de
ineffektivt lave koncentrationer formentlig hidrører
fra en produktion i nyrerne, omend også
blodplader kan have bidraget dertil. Da den effektivitet,
hvormed disse hormoner fjernes, er overordentlig
betydningsfuld for, om der kan fremkomme
effektive koncentrationer, blev vore undersøgelser
på dette felt fortsat. De viste, at selv
om lungen er af størst betydning, sker der også en
hastig elimination i andre organer, hvorved der
fremkommer andre produkter end de, der dannes
i nyrerne. Disse undersøgelser er ved at blive
publiceret. I den sidste tid har vi forsøgt at finde
frem til en metode, der tillader en vurdering af
organismens produktion af thromboxan, der for
blodpladers vedkommende har vist sig langt at
overstige deres produktion af prostaglandinerne
selv.
Ansvarlig videnskabelig medarbejder: Kandidatstipendiat
cand. scient. Klaus Bukhave. Lektor Eigil
Bojesen har været rådgivende. Teknisk personale:
Hospitalslaborant Hanne Hegelund.
Institutter 199
c) Nyremarvens fedtstof omsætning. Arbejdet på dette
felt har ligget stille i det forløbne år p. g. a. den
ansvarlige leders orlov (barselsorlov fra 1.1.76 og
orlov uden løn resten af året). Et resultat af instituttets
forskning på feltet har imidlertid medført,
at vi har taget et andet problem op til nærmere
undersøgelse (d).
d) Aktiviteter af c holes ter ol og desmoster ol i serum fra
rotter og mennesker.
Alment: Cholesterol findes i serum bundet til en
række æggehvidestoffer, ligesom de fleste hormoner
af fedtkarakter. Dets opløselighed i vand
er imidlertid så ringe, at kun ca. 1 milliontedel af
serumcholesterolet kan findes opløst i vandet.
Ikke desto mindre kan denne meget ringe koncentration
være bestemmende for forløbet af de
processer, hvori cholesterol indgår, idet den kemisk
set vil være et mål for cholesterols aktivitet i
serum. Der er her i første række tale om udveksling
af æggehvidestofbundet cholesterol med cellers
cholesterol samt omdannelse af cholesterol i
serum til cholesterolester (en forbindelse mellem
cholesterol og fede syrer) ved en enzymatisk proces.
Begge processer har været kendt længe, men
man har uden videre antaget, at det er de cholesterolbærende
æggehvidestoffer, der indgår direkte
i disse reaktioner. Forskellen mellem de to
teorier er væsentlig, ikke blot for at forstå, hvorledes
cellemembraners cholesterolindhold fastlægges,
men hvad der er praktisk væsentligt - også
for hvilke faktorer, der bestemmer udvikling af
åreforkalkning. Direkte bestemmelse af cholesterolaktiviteten
vil være teknisk uhyre vanskelig,
men ad indirekte vej kan man belyse spørgsmålet
om, hvilken af de to opfattelser der er den rimeligste.
Vore undersøgelser: Udvekslingsprocessen for cholesterol
og det nært beslægtede naturligt forekommende
desmosterol er undersøgt i forsøg
med røde blodlegemer fra rotter og mennesker.
Den enzymatiske omdannelse af cholesterol til
cholesterolester er undersøgt for forskellige serumfraktioner
fra rotter og mennesker. En tilfældig
opdagelse af, at visse penicilliner er kraftige
enzymhæmmere har givet interessante oplysninger.
Forsøgsresultaterne, der tyder på, at vandopløst
cholesterol (og desmosterol) formidler begge processer,
vil blive publiceret snarest.
Ansvarlig leder: Lektor dr. med. Eigil Bojesen. Teknisk
personale: Laboratorieassistenterne Grethe Riber
Mortensen og Kirsten Olsen.
Publikationer:
Andreasen, Peter A., 1976; Transformation of
glucocorticoid receptor complex from rat thymocytes
and its accumulation in chromatin in a
cell free system. - Biochim. Biophys. Acta 428,
792-807.
Bojesen, Inge, Eigil Bojesen and Kirsten Capito,
1976: In vitro and in vivo synthesis of long
chain fatty acids in the renal papillae of rats
from (I-14C) acetate. - Biochim. Biophys. Acta
426, 8-16.
Grunnet, Inger and Eigil Bojesen, 1976: Prostaglandin
Ei high affinity binding sites of rat thymocytes,
specificity and blockade by non-steroidal
antiinflammatory drugs and localization in a
plasma membrane enriched fraction. - Biochim.
Biophys. Acta 419, 365-378.
Gæster:
Dr. Paavo Korge, Est. SSR, Tartu university. Gæst
i perioden dec. 75-maj 76.
Eigil Bojesen.
5. Proteinlaboratoriet.
Stab:
1 afdelingsleder, 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, 3
kandidatstipendiater, 1 scholarstipendiat, 1 fondslønnet
gæsteforsker, 1 surnummerær forsker, 3
surnummerære studerende, 1 laboratoriefuldmægtig,
14 TAP'er deraf 6 deltids og 2 fondslønnede,
2 EFG-elever, 4 rengøringsdamer (deltid).
Lokaler:
Instituttet udvidede pr. 1.12.76 med Retsmedicinsk
Instituts Blodtypeafdeling's lokaler i Sigurdsgade
34, da denne afdeling flyttede til Frederik
V's vej.
Forskningsvirksomhed:
Proteinlaboratoriets arbejdsområde består dels i
proteinkemisk metodeudviklingsarbejde og dels i
proteinkemiske undersøgelser af biologisk-medicinsk
art.
I. Metodeudvikling:
Gennem det sidste årti er en række kvantitative
immunelektroforetiske metoder blevet udviklet.
En ikke ringe del af udviklingsarbejdet er foregået
på Proteinlaboratoriet. Ligeledes har man her ar196
Universitetets årbog 1975-76
tilsvarende micropunktur- og perfusionsforsøg at
nå frem til at kunne afsløre ved direkte måling om
reninfrigørelsen fra det enkelte nefron kan ændres
ved ændring af strømningshastigheden (microperfusionshastigheden)
i det samme nefrons kanalsystem
- hvilket ville være et direkte bevis for en
tilbagekoblings-kontrol af reninfrigørelsen.
4. Undersøgelser over den isosmotiske transcellulære
transportmekanisme. (O. Frederiksen i delvis samarbejde
med P. P. Leyssac).
Adskillige modeller har i de senere år været foreslået
i forsøg på at forklare mekanismen for den
transport af salt og vand, som foregår gennem de
såkaldte »lav-modstandsepithelier«, som cellelaget
i de øvre nyrekanaler og i galdeblæren er typiske
eksempler på. Den almindelige accepterede antagelse,
at det aktive energikrævende led i væsketransportprocessen
er en ion-transport (oftest en
Na+-transport) over den ene af cellemembranerne,
har været grundlaget for alle disse modeller.
Det forekommer dog tiltagende vanskeligt at indpasse
alle de foreliggende data indenfor denne
begrebsramme; specielt synes den af Leyssac 8c
Frederiksen tidligere gjorte iagttagelse, at ilt-forbruget
er nøje og fast korreleret til vandtransporten,
men ikke står i noget fast forhold til
salt-(Na+-) transporten at være vanskeligt foreneligt
med denne generelle antagelse. Vi har derfor
ment det motiveret at foreslå og eksperimentelt
efterprøve en alternativ model-opfattelse, som går
ud på, at cellevæskens ion-koncentrationer opretholdes
af klassiske ion-pumper, medens saltvandstransporten
gennem cellerne foregår ved en mekanisk
pumpeproces. Den hertil nødvendige mekaniske
kraft kunne leveres af disse cellers rigt
udviklede »mini-muskelsystem«. Det af den danske
anatom K. Møllgård nyligt beskrevne intracellulære
micro-kanalsystem i tilsvarende epithelceller
forekommer at være en mulig transportvej,
som cellens muskelfibriller kunne virke på. Til
støtte for denne opfattelse har vi for nylig afsluttet
en undersøgelse, der har vist at et stof, cytochalasin,
som vides at hæmme cellebevægelser og funktionen
af muskelfibrillerne i en række ikke-muskelceller
også hæmmer den aktive saltvands-transport
gennem galdeblærens epithel. At stoffer
som f.eks. angiotensin, der meget aktivt påvirker
glatte muskelcellers funktion også hæmmer saltvandstransporten,
rejser efter denne opfattelse
spørgsmålet, om ikke det er den samme virkningsmekanisme,
som ligger til grund for disse to
effekter.
På grund af galdeblærens langt simplere struktur
og mere bekvemme størrelse end nyrekanalernes,
har vi valgt isolerede kanin-galdeblærer
som modelsystem for vore undersøgelser. Når
galdeblærer er udtaget og bevares i passende saltopløsninger
kan de holdes i live i adskillige timer i
»reagensglas«, hvor de vil vedblive at pumpe saltvand
fra indsiden til udsiden gennem epithelcellelaget.
Cellerne i sådanne epithellag holdes sammen
af »slutlister«, der bl.a. i galdeblære og øvre
nyrekanaler er meget utætte og derfor tillader
passiv passage af de elektrisk ladede ioner, små
vandopløste molekyler og af vand. Denne utæthed
er årsag til cellelagets lave elektriske modstand.
Det har i de senere år været en udbredt opfattelse,
at en betydelig del af nettotransporten af saltvand
passerede passivt gennem slutlisterne og mellem
cellerne, drevet af elektriske og kemiske spændingsforskelle
mellem de to sider af cellelaget, opretholdt
af aktive ion-pumper over den ene cellemembran.
For at afprøve denne hypotheses holdbarhed
undersøger vi: a) om der findes en sammenhæng
mellem den elektriske spændingsforskel
over epithelet og netto-transporthastigheden
af salt og vand under en række forhold, hvor transporten
varieres eksperimentelt. Resultaterne viser,
at der ikke kan påvises nogen sammenhæng,
b) Tilsvarende finder vi heller ingen sammenhæng
mellem transporten og den elektriske modstand,
som hurtigt kan øges ved tilsætning af små
mængder stærkt positivt ladede molekyler, c) Ved
kunstigt at ændre epithelets elektriske spændingsforskel
med en såkaldt »spændings-klemme« forsøger
vi om sådanne ændringer kan påvirke netto-
transporten af salt og vand. Resultaterne viser,
at dette ikke lader sig gøre i væsentlig (målelig)
grad selv ved en tredobling af spændingen, d) Da
man har formodet, at den relativt lave elektriske
spændingsforskel, som lavmodstands-epitheler
kan generere, skyldes en kortslutning på grund af
ion-lækage mellem cellerne, skulle man vente, at
en pludselig ændring af modstanden mellem cellerne,
som kan fremkaldes med de stærkt positivt
ladede molekyler, ville give en tilsvarende pludselig
ændring i spændingsforskellen. En igangværende
undersøgelse har vist, at dette ikke er tilfældet.
De foreløbige resultater af disse projekter tyder
på, at transportmekanismen må være elektrisk
neutral, og at langt den største del af salt- og vandtransporten
må gå gennem cellerne og ikke passivt
imellem dem. De er således helt forenelige
med vor arbejdshypothese, medens de er vanskeligere
at forene med den gængse opfattelse af
transporten som en primært aktiv ion-transport.
Endelig er vi (O. Frederiksen i samarbejde med
Institutter 197
J. Rostgaard og K. Møllgård, Medicinsk Anatomisk
Institut) i gang med en nøjere undersøgelse
over sammenhængen mellem galdeblærens transportfunktion
og epithelcellernes elektronmikroskopiske
finstruktur.
Publikationer:
Baumbach, L., Leyssac, P. P. & Skinner, S. L.,
1976: Studies on renin release from isolated superfused
glomeruli: effects of temperature,
urea, ouabain and ethacrynic acid. - J. Physiol.
London. 258: 243-256.
Bing, J. & Poulsen, K., 1976: Vast and apparentl)
paradoxical continuous rise in plasma renin after
removal of gently manipulated submaxillary
glands in nephrectomized mice. - Acta path.
microbiol. scand. 84A: 285-290.
- & Poulsen, K., 1976: Participation of renal, but
not of submaxillary renin in the homeostasis of
the blood pressure after experimentally induced
hypertension in mice. - Acta path. microbiol.
scand. 84A: 391-396.
Burton, J., Håber, E. & Poulsen, K., 1976: The
design of effective renin inhibitors in »Proceedings
of the Fourth American Peptide Symposium
(Walter & Meienhofer, eds.) Ann Arbor
Science Publisher Inc. Mich. U.S.A.
Håber, E. & Poulsen, K., 1976: The renin angiotensin
system. In »Manual of Clinical Immunology
« (Rose & Friedman, eds.) American Soc.
Microbiol. Washington, p. 190-196.
Jørgensen, J., 1976: Renin inactivation in vitro in
non-pregnant rabbit uterine and kidney tissue.
- Acta path. microbiol. scand. 84A: 28-32.
- 1976: Acid activation of renin in rabbits uterus.-
Acta path. microbiol. scand. 84A: 123-129.
Leyssac, P. P., 1976: Effects of angiotensin on
kidney function. - J. Endocrinol. 68: 5P.
- 1976: The renin angiotensin system and kidney
function. A review of contributions to a new theory.
- Acta physiol. scand. suppl. 444: 1-52.
Lykkegaard, S. & Poulsen, K., 1976: Ultramicroassay
for plasma renin concentration in the rat
using the antibody trapping technique. - Analytical
Biochem. 75: 250-259.
Poulsen, K., 1976: Evaluation and interpretation
of important factors in renin assays. - Proceedings
of »International Symposium on Hypertension:
Recent Advances in Clinical Pharmacology
« (Milliez & Safar, eds.). Lab. Boehringer
Ingelheim. P. 247-252.
- Burton, J. & Håber, E., 1976: Synthesis of
renin inhibitors. A review. - Acta medica scand.
suppl. 602: 91-94.
- Håber, E. & Burton, J., 1976: On the specificity
of human renin studied with peptide inhibitors.
Biochim. Biophys. Acta 452: 533-537.
Svendsen, U. G., 1976: The role of thymus for the
development and prognosis of hypertension
and hypertensive vascular disease in mice following
renal infarction. - Acta path. microbiol.
scand. 84A: 235-243.
- 1976: Evidence for an initial, thymus independent
and a chronic, thymus dependent phase
of DOCA and salt hypertension in mice. - Acta
path. microbiol. scand. 84A: 523-528.
- 1976: The importance of thymus on the degree
of increased blood pressure and vascular disease
in mice with DOCA and salt hypertension. - Acta
med. scand. suppl. 602. The Marstrand Hypertension
Meeting.
Rejser:
P. P. Leyssac: Foredragsrække (invited lectures) in
North Carolina og Washington D. C., november
1976.
P. P. Leyssac.
4. Institut for eksperimentel
hormonforskning
Stab:
2 lektorer (hvoraf 1 har orlov i et år fra 7.6.1976),
2 adjunkter (1 vikar i perioden 1.10.76-6.6.77), 3
kandidatstipendiater, 9 TAP.
Forskningsvirksomhed:
a) Virkningsmekanismen for cortisol
Alment: Cortisol er det binyrebarkhormon, der
produceres i størst mængde, og det har længe været
kendt, at hormonet spiller en rolle for udvikling
og forløb af en mangfoldighed af processer i
organismen, uden at det har været muligt at give
nogen præcis redegørelse for hormonets virkninger.
1 de senere år er det blevet klart, at hormonet
påvirker cellekernernes funktion i talrige celletyper,
og at en redegørelse for hormonets betydning
ikke kan opnås, før denne påvirkning er blevet
karakteriseret biokemisk. Dette teoretiske
problem har betydelige praktiske implikationer,
dels fordi det berører så alment biologisk betyd198
Universitetets årbog 1975-76
ningsfulde processer som cellevækst og differentiering,
dels fordi hormonet og beslægtede medikamenter
anvendes i udstrakt grad i behandling
af mange sygdomme. Denne anvendelse er alene
baseret på kliniske erfaringer med så forskelligartede
sygdomme som asthma, eczem, nyrebetændelser
og visse gigtformer samt i bestræbelser for
at hindre afstødning af transplantater f. eks. nyretransplantater.
De gunstige virkninger af hormonet
er imidlertid, især hos børn, ledsaget af alvorlige
»bivirkninger«, hvilket har bevirket, at
man er ude af stand til at udnytte de gunstige
effekter i den grad, det er ønskeligt. En detailleret
redegørelse for, hvordan hormonet virker, må
kunne give besked om man har rationelle muligheder
for at forbedre forholdet mellem ønskede
og uønskede virkninger, og hvordan det skal
kunne opnås.
Vore projekter: Hormonets virkningsmekanisme er
studeret på hvide blodlegemer, dels af eksperimentelle
grunde, dels fordi disse celler spiller en
afgørende rolle for udvikling af mange af de sygdomme,
hvor hormonet har vist sig virksomt. Vi
har fundet, at disse celler indeholder et specielt
æggehvidestof (»receptor«), der binder netop
dette hormon kraftigt og derved aktiveres og optages
i cellekernen. Peter Andreasen har undersøgt
dette første trin i hormonets virkningsmekanisme
nøjere, dels fordi en vej til det næste trin
går gennem en renfremstilling af »receptoren«,
dels fordi man kan vise, at det bestemmer alle de
næste trin og dermed cellernes hormonfølsomhed.
Undersøgelserne har allerede vist sig at have
en vis praktisk interesse, idet de kan gøre rede
for samspillet mellem organismens eget hormon
og de analoge medikamenter, man anvender i
sygdomsbehandlingen.
Undersøgelser af de senere trin i hormonets
virkningsmekanisme udføres af Mogens Engelhardt.
De går ud på, dels at skelne mellem årsag
og virkning blandt forskellige effekter, dels at
identificere et kerneprodukt, hvis type og/eller
mængde er kontrolleret af hormonet.
Tønne Tønnesen har påbegyndt forsøg, der tilsigter
identifikation af en hormonafhængig kritisk
proces i cellekernerne.
Ansvarlige videnskabelige medarbejdere: Kandidatstipendiat
cand. scient. Peter A. Andreasen, adjunkt
cand. scient. Mogens Engelhardt og fra okt. 1976
adjunktvikar cand. scient. l ønne Tønnesen. Lektor
Eigil Bojesen har været rådgivende. Teknisk
personale: Hospitalslaborant Aase Frederiksen, laboratorietekniker
Irene Jørgensen og laborantelev
Helle Jensen.
b) Prostaglandiners fysiologiske betydning.
Alment: Prostaglandiner er organiske stoffer (fede
syrer), der kan dannes i små mængder af næsten
alle celler i organismen ud fra de livsnødvendige
fede syrer, som indgår i cellernes strukturer. Muskulatur
i bronkier, blodkar og livmoder, ligesom
mange andre cellefunktioner er følsomme for
meget lave koncentrationer af disse stoffer. En
særlig interesse knytter der sig til opdagelsen, at et
nært beslægtet stof, thromboxan, er et normalt
produkt af blodplader, når disse beskadiges en
smule, og dette bevirker en sammenklumpning af
blodplader, hvorved blødning fra små kar standses.
Endvidere må det nævnes, at det har vist sig, at
alle virkninger af aspirin og lignende medikamenter
skyldes hæmning af produktion af prostaglandiner
eller thromboxan, og at denne opdagelse -
karakteristisk nok for biomedicinsk forskning -
medførte nye anvendelser af disse medikamenter.
Endvidere gøres der meget for at fremstille terapeutisk
anvendelige stoffer med prostaglandinlignende
virkninger.
Hos rotter og kaniner er et af de væv, der har
størst evne til at danne prostaglandiner, nyremarven,
og man har foreslået, at det her drejer sig om
en produktion, der har betydning for blodtryksniveauet,
idet de eksperimentelt giver en sænkning
af blodtrykket.
Vore projekter: En specifik og tilstrækkelig følsom
teknik satte os i stand til at vise, at der ikke i blodbanen
fremkommer tilstrækkeligt prostaglandin
til, at det kan have nogen betydning for blodtryksreguleringen.
På den anden side viste det sig, at de
ineffektivt lave koncentrationer formentlig hidrører
fra en produktion i nyrerne, omend også
blodplader kan have bidraget dertil. Da den effektivitet,
hvormed disse hormoner fjernes, er overordentlig
betydningsfuld for, om der kan fremkomme
effektive koncentrationer, blev vore undersøgelser
på dette felt fortsat. De viste, at selv
om lungen er af størst betydning, sker der også en
hastig elimination i andre organer, hvorved der
fremkommer andre produkter end de, der dannes
i nyrerne. Disse undersøgelser er ved at blive
publiceret. I den sidste tid har vi forsøgt at finde
frem til en metode, der tillader en vurdering af
organismens produktion af thromboxan, der for
blodpladers vedkommende har vist sig langt at
overstige deres produktion af prostaglandinerne
selv.
Ansvarlig videnskabelig medarbejder: Kandidatstipendiat
cand. scient. Klaus Bukhave. Lektor Eigil
Bojesen har været rådgivende. Teknisk personale:
Hospitalslaborant Hanne Hegelund.
Institutter 199
c) Nyremarvens fedtstof omsætning. Arbejdet på dette
felt har ligget stille i det forløbne år p. g. a. den
ansvarlige leders orlov (barselsorlov fra 1.1.76 og
orlov uden løn resten af året). Et resultat af instituttets
forskning på feltet har imidlertid medført,
at vi har taget et andet problem op til nærmere
undersøgelse (d).
d) Aktiviteter af cholesterol og desmoster ol i serum fra
rotter og mennesker.
Alment: Cholesterol findes i serum bundet til en
række æggehvidestoffer, ligesom de fleste hormoner
af fedtkarakter. Dets opløselighed i vand
er imidlertid så ringe, at kun ca. 1 milliontedel af
serumcholesterolet kan findes opløst i vandet.
Ikke desto mindre kan denne meget ringe koncentration
være bestemmende for forløbet af de
processer, hvori cholesterol indgår, idet den kemisk
set vil være et mål for cholesterols aktivitet i
serum. Der er her i første række tale om udveksling
af æggehvidestofbundet cholesterol med cellers
cholesterol samt omdannelse af cholesterol i
serum til cholesterolester (en forbindelse mellem
cholesterol og fede syrer) ved en enzymatisk proces.
Begge processer har været kendt længe, men
man har uden videre antaget, at det er de cholesterolbærende
æggehvidestoffer, der indgår direkte
i disse reaktioner. Forskellen mellem de to
teorier er væsentlig, ikke blot for at forstå, hvorledes
cellemembraners cholesterolindhold fastlægges,
men j- hvad der er praktisk væsentligt - også
for hvilke faktorer, der bestemmer udvikling af
åreforkalkning. Direkte bestemmelse af cholesterolaktiviteten
vil være teknisk uhyre vanskelig,
men ad indirekte vej kan man belyse spørgsmålet
om, hvilken af de to opfattelser der er den rimeligste.
Vore undersøgelser: Udvekslingsprocessen for cholesterol
og det nært beslægtede naturligt forekommende
desmosterol er undersøgt i forsøg
med røde blodlegemer fra rotter og mennesker.
Den enzymatiske omdannelse af cholesterol til
cholesterolester er undersøgt for forskellige serumfraktioner
fra rotter og mennesker. En tilfældig
opdagelse af, at visse penicilliner er kraftige
enzymhæmmere har givet interessante oplysninger.
Forsøgsresultaterne, der tyder på, at vandopløst
cholesterol (og desmosterol) formidler begge processer,
vil blive publiceret snarest.
Ansvarlig leder: Lektor dr. med. Eigil Bojesen. Teknisk
personale: Laboratorieassistenterne Grethe Riber
Mortensen og Kirsten Olsen.
Publikationer:
Andreasen, Peter A., 1976: Transformation of
glucocorticoid receptor complex from rat thymocytes
and its accumulation in chromatin in a
cell free system. - Biochim. Biophys. Acta 428,
792-807.
Bojesen, Inge, Eigil Bojesen and Kirsten Capito,
1976: In vitro and in vivo synthesis of long
chain fatty acids in the renal papillae of rats
from (1-14C) acetate. - Biochim. Biophys. Acta
426, 8-16.
Grunnet, Inger and Eigil Bojesen, 1976: Prostaglandin
Ei high affmity binding sites of rat thymocytes,
specificity and blockade by non-steroidal
antiinflammatory drugs and localization in a
plasma membrane enriched fraction. - Biochim.
Biophys. Acta 419, 365—378.
Gæster:
Dr. Paavo Korge, Est. SSR, Tartu university. Gæst
i perioden dec. 75-maj 76.
Eigil Bojesen.
5. Proteinlaboratoriet.
Stab:
1 afdelingsleder, 3 lektorer, 1 seniorstipendiat, 3
kandidatstipendiater, 1 scholarstipendiat, 1 fondslønnet
gæsteforsker, 1 surnummerær forsker, 3
surnummerære studerende, 1 laboratoriefuldmægtig,
14 TAP'er deraf 6 deltids og 2 fondslønnede,
2 EFG-elever, 4 rengøringsdamer (deltid).
Lokaler:
Instituttet udvidede pr. 1.12.76 med Retsmedicinsk
Instituts Blodtypeafdeling's lokaler i Sigurdsgade
34, da denne afdeling flyttede til Frederik
V's vej.
Forskningsvirksomhed:
Proteinlaboratoriets arbejdsområde består dels i
proteinkemisk metodeudviklingsarbejde og dels i
proteinkemiske undersøgelser af biologisk-medicinsk
art.
I. Metodeudvikling:
Gennem det sidste årti er en række kvantitative
immunelektroforetiske metoder blevet udviklet.
En ikke ringe del af udviklingsarbejdet er foregået
på Proteinlaboratoriet. Ligeledes har man her ar200
Universitetets årbog 1975-76
bejdet med protein-fraktioneringsteknikker og
har bl.a. ydet bidrag til avancerede separationsteknikker
såsom isotakoforese. For nærværende
arbejdes der med følgende metodologiske problemer:
a. Sensitiviteten af de immunelektroforetiske metoder
undersøges med henblik på at forøge
metodernes følsomhed ved at visualisere immunpræcipitater
med enzymer og radioaktive
komponenter, og at finde den nedre præcipitationsgrænse
for at præcisere, hvor lidt eller
hvor meget protein, der kan analyseres ved
immunelektroforese.
b. Fraktioneringsteknikker karakteriseres og optimeres.
Det drejer sig om ionbytningskromatografi,
udsaltning og hydrofob-interaktionskromatografi.
lonbytningskromatografi: Under
anvendelse af EDB optimaliseres en separation
af en given proteinblanding på en ionbyttersøjle.
I analytisk skala gennemføres en fysisk iteration,
hvorved de optimale separationsbetingelser
indenfor det valgte buffersystem findes.
Herefter skal separationen kunne gentages
reproducerbart, præparativt. Løbende undersøgelser
på humant serum viser, at metoden er
reproducerbar, og at en bedre separation opnås
efterhånden som den fysiske iteration skrider
frem. Udsaltning: Serumproteiners udfældning
ved forskellige saltkoncentrationer af
ammoniumsulfat undersøges, og man forsøger
at udarbejde en metodik for disse proteiners
renfremstilling. De udsaltede grupper karakteriseres
og søges kvantiteret. Ved hjælp af EDB
er det hensigten at udarbejde udsaltningstabeller,
der vil være til stor praktisk nytte ved renfremstilling
og karakterisering af proteiner.
/lydrofoh-interaktwriskromatografi: Da forskellige
proteiner besidder større eller mindre vandskyende
områder, er det formålet at studere
disse proteiners adskillelse ved hjælp af kromatografi
i materiale, der netop tilbageholder de
mest vandskyende (hydrofobe) proteiner, medens
de mest vandbindende (hydrofile) ikke
bindes. Ved at variere forsøgsbetingelserne,
bl.a. saltkoncentrationen, er det håbet at kunne
udarbejde en ny fraktioneringsteknik, der på
en hidtil ukendt måde opdeler f.eks. serumproteinerne
i nye grupper, som forhåbentlig ved
en given renfremstillingsprocedure kan være
til stor praktisk nytte, eksempelvis ved renfremstilling
og standardisering af proteiner.
c. Affinitetselektroforese af glycoproteiner og
lectiner. Disse undersøgelser foretages med
henblik på udarbejdelsen af nye analytiske metoder,
der bygger på vekselvirkning mellem
makromolekyler. Lectiner, der er proteiner
med velkendt specificitet over for bestemte
kulhydrater (sukkerarter), bruges til karakterisering
af kulhydratdelen i glycoproteinerne, og
en metode til bestemmelse af dissociationskonstanten
af protein-proteinkomplexer, der ellers
vanskeligt kan bestemmes og måles, er under
udarbejdelse.
d. Metodeudvikling med henblik på undersøgelse
og fraktionering af proteiner fra membraner
foretages for ved studier af disse proteiner at
øge vort kendskab til membraners struktur og
funktion. Proteiners indplacering i dyriske cellemembraner
er stadig for en stor del ukendt
på grund af vanskeligheder ved analyse af disse
proteiner, der under normale fysiologiske omstændigheder
er vanduopløselige. Ved hjælp af
uladede sæber (non-ioniske detergenter) er det
dog muligt at opløse sådanne proteiner og analysere
dem. Som modelsystemer er membranproteiner
fra røde blodlegemer (erythrocyter)
og mælkefedtkugler blevet karakteriseret.
Kvantitativ immunelektroforese anvendes
især som analytisk værktøj, og de hermed opnåede
resultater korreleres til resultater opnået
med traditionelle fysisk-kemiske metoder. Det
har således været muligt at identificere amfifile
membranproteiner (proteiner som både er
fedt- og vandbindende), der har særlig betydning
for membranens transportegenskaber;
kulhydratholdige proteiner, der har betydning
for membranens overfladeegenskaber og som
fungerer som receptorer og proteiner med enzymfunktion.
Yderligere kan den topografiske
fordeling af proteinerne i membranen bestemmes
med disse metoder. Igangværende
undersøgelser koncentrerer sig om at påvise,
om identificerede funktionelle proteinkomplekser
i immunelektroforesen modsvarer identiske
komplekser i membranen. Generelle fraktioneringsmetoder
for membranproteiner er
under udvikling.
e. Metoder til vurdering af proteiners vandbindingsevne
udarbejdes. Der vides i dag meget
lidt om relationen mellem vand og protein/nucleinsyrer
på det molekylære plan. Vand er en
substans med enestående muligheder for at
organisere sig i forskellige strukturer. En betragtelig
del af legemsvandet må således antages
at være organiseret omkring proteiner,
nucleinsyrer og andre højmolekylære substanser.
Især hvad angår den proteinrige intracellulær
fase, kan ny viden om vandets organisation
Institutter 201
få afgørende konsekvenser. Undersøgelserne
foregår dels ved ligevægts gradient ultracentrifugering,
dels ved analytisk ultracentrifugering
af højkoncentrerede proteinopløsninger, og
dels ved ligevægtsdialyse af koncentrerede proteinopløsninger.
I I . P r o t e i n k e m i s k e u n d e r s ø g e l s e r af b i o l o g i s k - m e d i c i n s k
art.
Vort kendskab til proteinsammensætningen af
animalske væv, herunder membraner og kerner,
samt mikroorganismer, er med nogle ganske få
undtagelser stadig meget begrænset. En øget viden
om proteinsammensætningen af en struktur
(celle, celledel eller mikroorganisme) vil øge vore
muligheder for at forstå dennes funktion på det
molekylære plan under normale forhold. Endvidere
vil en sådan viden være af betydning ved
undersøgelse af sygelige tilstande, både med henblik
på forståelse af en sygdoms udviklingsmekanismer
og med henblik på sygdomsbekæmpelse.
a. Immunkemiske undersøgelser af mikroorganismer
med kvantitative immunelektroforetiske
teknikker omfatter undersøgelser af spedalskhedsbakterien
(Mycobacterium Lepra), trøskesvamp
(Candida albicans) og den dyrepatogene
orm Nippostrongylus brasiliensis.
Lepra (spedalskhed) er fortsat en infektionssygdom
af stor betydning i udviklingslandene.
Der findes ca. 15 millioner patienter i verden i
dag, og WHO's prognose er I million nye patienter
i løbet af de næste 5 år. De muligheder
for forebyggende arbejde, som foreligger i dag
er klart utilstrækkelige, og der er et stærkt behov
for ny viden og nye metoder i arbejdet
med denne sygdom. WHO har fornylig etableret
IMMLEP - »Immunology of Leprosy Project
Group« - som har til opgave at stimulere
og koordinere forskning i lepraens immunologi.
Dette felt er specielt lovende med henblik på
at forbedre diagnostik og udvikle profylaktiske
metoder, herunder en vaccine. Leprabacillen
er en Mykobakterie, men vi véd næsten intet
om dens slægtskab med og relation til andre
Mykobakterier. En sådan viden er helt afgørende
for udvikling af diagnostistiske hudprøver
som ville være et meget stort fremskridt.
Man har i dag ingen prøve for lepra som svarer
til tuberculinprøven (Pirquet's og Mantoux's
prøve ved tuberculose). Øget viden på dette
felt er også helt afgørende for det arbejde, som
er i gang for at udvikle en vaccine mod lepra.
Indenfor IMMLEP har Institutt for Eksperimentell
Medisinsk Forskning (Prof. Morten
Harboe), Universitetet i Oslo, i samarbejde
med Proteinlaboratoriet, fået som speciel opgave
at studere antigenstrukturen i Af. leprae og
dens slægtskab med andre mykobakterier ved
hjælp af immunologiske metoder og kanin-antistoffer
mod antigener fra Af. leprae.
Forsøgsdyrs (rotters) immunreaktion overfor
den parasitiske nematod Nippostrongylus
brasiliensis undersøges. Dette vært/parasitforhold
er karakteristisk ved, at infektioner med
små doser hurtigt stimulerer en kraftig immunitet
mod reinfektion, og fungerer derfor i den
aktuelle sammenhæng som en slags referencemodel
overfor bl.a. de alvorlige humane ormeinfektioner
(bilharziose, onchocerchiasis),
hvor udvikling af beskyttende immunitet er
manglende, henholdsvis svag og langsom. Der
arbejdes på en nærmere karakterisering af antigensammensætningen
af det voksne parasitstadie
og af indholdet af opløselige proteiner i
ormenes udskillelsesprodukter (sekreter).
Endvidere undersøges, hvilke antigener, der
reagerer med immunsera og de præcipiterende
antistoffers tidsmæssige fremkomst under
infektionsforløbet. Endelig er det planlagt
at sammenholde de immunkemiske undersøgelser
af sekret fra ormene med vaccinationsforsøg
med samme antigenprodukt.
b. Allergene proteiner undersøges med henblik
på forbedret diagnostik og terapi af allergiske
sygdomme. Projektet består i at finde de proteiner
i allergenekstrakter (dyrehår, pollen, husstøv,
fødemidler o.l.), som kan udløse allergiske
reaktioner hos overfølsomme patienter. Ved
skånsomme fraktioneringsmetoder søges disse
allergene proteiner (allergener) isoleret og
analyseret med henblik på en nærmere fysisk-
kemisk-biologisk karakterisering. Med
disse isolerede allergener håber man at nå til en
sikrere diagnose og behandling af allergi. Endvidere
foretages kemiske modifikationer af isolerede
allergener med henblik på specifik desensibilisering
af allergiske patienter. Ved desensibilisering
nedsættes patientens overfølsomhedsreaktion,
idet man fremkalder dannelse
af såkaldte specifikke blokerende antistoffer.
Specifik blokering af de allergenaktive områder
på et allergen ved kemisk modifikation
forud for desensibilisering vil medføre en
mindre risikofyldt og mere permanent dannelse
af såkaldte specifikke blokerende antistofdes
der med at opstille og anvende en dyremodel
til studiet af den allergiske (specielt type I)
reaktion. Det er planen at fortsætte anvendelsen
af allerede udarbejdede in vivo metoder til
måling af det immunologiske response på inha202
Universitetets årbog 1975-76
lationsantigener dels ved bronchial provokations-
test, dels ved tarmkoncentrations-test (ad
modum Schultz-Dale), samt at opsætte en række
in vitro metoder ligeledes til måling af det immunologiske
response på inhalationsantigener.
c. Graviditets-associerede proteiner og placenta
proteiner undersøges. I det sidste 5-år er der
opdaget en del nye proteiner i serum fra gra- f.
vide såvel som fra placenta. Da der er tegn på,
at en kvantitering af disse proteiner kan have
betydning for diagnosticering af sygdom i
svangerskabet, samt behandlingen af brystkræft,
arbejdes der med renfremstilling og påvisning
af en række af disse proteiner med
henblik på klinisk gennemprøvning af værdien
af sådanne protein-bestemmelser.
d. Til belysning af problemstillingen om lipopolysakkarider
(LPS), d.v.s. giftige bakteriesubstanser,
som sygdomsfremkalder specielt ved dissemineret
sclerose, undersøges den forsvarsmekanisme,
der øjeblikkeligt afgifter indtrængende
LPS hos normale individer. Den afgiftende
evne vil blive undersøgt ved indsprøjtning
af LPS på mus, og man håber at kunne
identificere og beskrive de nedbrydende komponenter,
først ved påvisning af det normale
nedbrydningsmønster af LPS, dernæst ved at
relatere et defekt nedbrydningsmønster af LPS
til humanpatologiske tilstande. Her tænkes
først og fremmest på dissemineret sclerose og
levercirrhose. Specielt samler interessen sig om
enzymet aryl-esterase, der måske besidder en
afgiftende evne, og vi undersøger dette enzyms
molekylære egenskaber og virkning i samarbejde
med flere hospitalsafdelinger.
e. Den molekylære virkningsmekanisme for
komplementsødelæggelse af cellemembraner
undersøges. Komplementsystemet er en af organismens
vigtige forsvarsmekanismer mod infektionssygdomme.
Det lyserende agens er et
komplex af 5 komplementfaktorer (C5b-C9).
Dette komplex er blevet isoleret. Elektronmikroskopiske
studier har vist, at dette komplex er
identisk til de klassiske »ringe« set på lyserede
membraner. Komplexet har form af en hul cylinder.
Komplexets amfifile natur (indeholder
både fedt- og vandbindende overfladeområder)
er blevet demonstreret ved bindingsstudier
til sæber (non-ioniske detergenter) og ved
hjælp af en særlig elektroforeseteknik: Ladnings-
ændringselektroforese. Igangværende
arbejde er viet til isolationen af de apolære
(fedtbindende) regioner af komplexet for at
definere disses sammensætning og for at rekonstruere
kunstige membraner med det isolerede
komplex. Yderligere ønskes bestemt, i
hvilken grad komplexet er begravet i membranen.
I et parallelstudie undersøges, hvilke forskelle
der er mellem komplementkomplex
dannet i fri opløsning og membrankomplexet.
Hjernespecifikke proteiner undersøges både
under normale forhold og ved patologiske tilstande
(tumorvækst). Nerveceller danner kontakt,
synapse, med hinanden. Synapsen består
af en lille udposning, en synaptisk bouton, på
en nervecelleudløber i tæt kontakt med en nærliggende
nervecellemembran. Bouton'en indeholder
små blæreformede strukturer, de synaptiske
vesikler, som indeholder nervesignalmolekyler,
som f.eks. adrenalin. Nervecellernes
kommunikation sker via synapserne.
Kendskab til den molekylære sammensætning
af disse strukturer er derfor en forudsætning
for at forstå, hvorledes nervesystemet fungerer
både under normale forhold og ved sygelige
tilstande. Undersøgelserne er centreret om en
række proteiner lokaliseret på den synaptiske
bouton's membran og på de synaptiske vesiklers
membran. Disse membranproteiners topografiske
lokalisering studeres, de karakteriseres
fysisk-kemisk, og deres syntese, nedbrydning
og transport i cellen undersøges. Det er
vist, at celler ændrer sammensætning under
tumorvækst. Dette undersøges ved dels at studere
dyrkede tumorceller og normale celler fra
centralnervesystemet, dels ved at se på sammensætningen
af humane hjernetumorer. I
humane hjernetumorer er en stærk forøgelse
af et astrogliacelleprotein påvist i de tumorer,
som er udgået fra denne celletype. En radioimmunologisk
metode til bestemmelse af
spormængder af dette protein er udarbejdet
for at undersøge den diagnostistiske værdi af
måling af indholdet i blod fra hjernetumor patienter.
Også andre tumorers sammensætning undersøges,
herunder svulster i bugspytkirtlen og
nyren med henblik på påvisning af proteiner af
diagnostisk værdi.
III. Proteinstandardisering.
a. Som led i det lægelige arbejde med diagnosticering
og behandling bestemmes i dag koncentrationen
af en række proteiner i biologiske væsker.
Kun for yderst få af disse proteiner findes
der imidlertid forsvarlige standarder. Proteinlaboratoriet
har fra International Federation of
Institutter 203
Clinical Chemists fået som opgave at fremstille
grundstandarden for det jerntransporterende
protein transferrin og de tentative standarder
for prealbumin, orosomucoid og anti-chymotrypsin,
idet vi her har udviklet metoder til
fremstilling af disse proteiner i høj renhedsgrad
og med stort udbytte. Endvidere arbejdes
der på at fremstille standarder af immunglobulinerne
G og A, og antitrypsin.
b. International Union of Immunologicai Sodedes
har anmodet Proteinlaboratoriet om at
medvirke ved karakterisering og fremstilling af
en international immunologisk standard af trøskesvamp
(C andida albicans). Derfor foretages
fortsatte undersøgelser af ekstrakter af denne
mikroorganisme.
c. Som et led i Dansk Allergen Standardisering
(DAS 76) forsøges gennem reproducerbare ekstraktionsmetoder
at fremstille allergenekstrakter
med kendt sammensætning og aktivitet
samt defineret holdbarhed - i den hensigt at
forbedre muligheden for nøjagtig diagnostik
og optimal behandling. De ekstrakter, man i
dag har til rådighed, er til en vis grad præget
af, at man kun sporadisk kender deres molekylære
sammensætning, at deres allergenecitet
kun utilstrækkeligt er defineret, at koncentrationer
opgives i irrelevante enheder, og at ekstrakterne
indeholder uspecifikke irritanter.
Det er i dag muligt reproducerbart at fremstille
allergenekstrakter, hvis antigene sammensætning
er kendt. Den allergiske aktivitet kan med
in vitro metoder bestemmes relativt til internationale
standarder, såvel som det er muligt in
vivo at foretage biologisk styrkebestemmelse.
Ligeledes kan koncentrationen af såvel definerede
allergener som »ballast-antigener« bestemmes
relativt til en kendt standard. Med
simple tekniske metoder kan man endvidere
befri allergenekstrakter for betydningsløse
uspecifikt reagerende lavmolekylære irritanter.
De krav, der stilles af Den nordiske og internationale
standardiseringskomité, skal kunne opfyldes
af de standardiserede ekstrakter. DAS
76 gennemføres som en multicenter-undersøgelse,
der involverer ca. 15 hospitalsklinikker
og 2 laboratorier. På ca. 1 år er 5 af 15 planlagte
allergenekstrakter immunkemisk og fysisk-
kemisk karakteriseret, og der er indkommet
og analyseret ca. 350 patientprøver.
Publikationer:
Arnung, K. M., P. Ebbesen, J. Baark and O. J.
Bjerrum, 1976: DEAE-dextran and polybrene
cation inhibition of antibody complement mediated
in vitro immune haemolysis. Scand. J. Haematol.
15: 271-278.
Axelsen, N. H. and B. Nørgaard-Pedersen, 1976:
Crossed immunoelectrophoretic analysis of serum
alpha-fetoprotein. Prot. Biol. Fluids. 24:
601-604.
- 1976: Analysis of human Candida precipitins by
quantitative immunoelectrophoresis. A model
for analysis of complex microbial antigen-antibody
systems. Scand. J. Immunol. 5: 177-190.
- 1976: Autoreferat af disputats. Ugeskr. f. Læger,
138: 3125-3126.
Back, U., B. Brock Møller og T. C. Bøg-Hansen,
1976: Host Resistance to Lipopolysaccharides in
the Pathogenesis of Multiple Sclerosis and
Membranoproliferative Glomerulonephritis.
The Lancet, 2 (7879): 188-192.
Bhakdi, S., O. J. Bjerrum and H. Kniifermann,
1976: The major »intrinsic« membrane protein
of human erythrocytes. Preparative isolation
and immunoelectrophoretical analysis. Biochim.
Biophys. Acta 446: 419-431.
Bjerrum, O. J. and T. C. Bøg-Hansen: »Immunochemical
gel precipitation techniques for analysis
of membrane proteins« in (A. H. Maddy, ed.)
Biochemical analysis of membranes. Chapman
and Hall, London: p. 378-426.
- and T. C. Bøg-Hansen, 1976: The immunochemical
approach to the characterization of
membrane proteins. Human erythrocyte membrane
proteins analysed as a model system. Biochim.
Biophys. Acta 455: 66-89.
Bock, E. and A. Hamberger, 1976: Immunoelectrophoretic
determination of brain specific antigens
in bulk-prepared neuronal and glial cells.
Brain Res. 112-. 329-336.
Brogren, C.-H., G. Peltre, T. C. Bøg-Hansen og
Åse Hansen, 1976: Enzymatic amplification of
quantitative immunoelectrophoretic techniques.
Protides of the Biological Fluids. 24th Colloquium.
Bruges, 1975 (ed. H. Peters): 781-786.
Pergamon Press, Oxford.
Bøg-Hansen, T. C., 1976: Nyt forsker-team i
dansk scleroseforskning. Danske Fysioterapeuter,
17: 11-16, og Sclerosen 18: 6-12.
Fog, R., H. Pakkenberg, P. Juul, E. Bock, O. S.
Jørgensen and J. Andersen, 1976: High-dose
treatment of rats with Perphenazine Enantate,
Psychopharmacologia, 50: 305-307.
Hegelund, H., N. H. Axelsen, E. Bock, B. Nørgaard-
Pedersen and O. C. Røder, 1976: Immunochemical
studies of the antigenic composition
of fetal pancreas and pancreas carcinoma. Prot.
Biol. Fluids, 24: 525-528.
Jacque, C. M., O. S. Jørgensen, N. A. Baumann
204 Universitetets årbog 1975-76
and E. Bock, 1976: Brain specific antigens in
the quaking mouse during ontogeny. 1. Neurochem.,
27; 905-909.
- N. A. Baumann and E. Bock, 1976: Quantitative
studies of the brain specific antigens GFA,
14.3.2, synaptin - Cl, Dl, D2, D3 and D5 in
Jimpy mouse. Neuroscience Letters, 5; 41-44.
Løwenstein, H. and A. Ingild, 1976: A micro-
method for determination of proteolytic enzymes
in the pH range of 2.8-4.8. Analytical
Biochemistry, 71: 204-208.
- and B. Weeke, 1976: Purification of human IgE
and rabbit anti-human IgE. Scand. J. Immunol.,
4, Suppl. 3: 59-65.
- B. Markussen and B. Weeke, 1976: Identification
of allergens in extract of horse hair and
dandruff by means of CRIE (Crossed Radio
Immunoelectrophoresis). Int. Arch. Allergy57;
38-47.
- B. Markussen and B. Weeke, 1976: Isolation
and partial characterization of three major allergens
of horse hair and dandruff. Int. Arch.
Allergy5i; 48-67.
Markussen, B., H. Løwenstein and B. Weeke,
1976: Immunochemical characterization of an
extract of allergens from horse hair and dandruff.
Int. Arch. Allergy57.' 25-37.
Nørgaard-Pedersen, B. and N. H. Axelsen, 1976:
Alpha-fetoprotein-like activity in sera from patients
with malignant and non-malignant disease
and healthy individuals. Clin. Chem. Acta
71: 343-347.
Pedersen, N. S., N. H. Axelsen, E. Bock and B.
Nørgaard-Pedersen, 1976: A paper disc 2-site
immunoradiometric assay for ferritin. Prot.
Biol. Fluids, 24: 659-662.
Shapiro, R. W., E. Bock, O. J. Rafaelsen, L. Ryder
and A. Svejgaard, 1976: Histocompatibility
(HL-A) antigens and susceptibility to manic-
depressive disorder. Arch. Cen. Psychiat.,
55; 823-825.
Weeke, E., H. Løwenstein, P. Prahl and B. Weeke,
1976: Værdien af radioallergosorbentteknik
(RAST) i diagnosen af asthma bronchiale hos
børn. Ugeskr. f. Læg. 138: 2712-2717.
Disp utatsa rbejde r:
Axelsen, N. H.: Analysis of human Candida precipitins
by quantitative immunoelectrophoresis.
A model for analysis of complex microbial antigen-
antibody systems. University of Copenhagen,
1976 (Disputats forsvaret 16.11.1976 ved
Københavns Universitet).
Hertz, H.: Bilirubins in Human Serum. University
of Copenhagen 1976. (Disputats forsvaret 1.
april 1976 ved Københavns Universitet).
Gaster:
Professor A. J. Crowle, Denver, Colorado, 2 uger.
Dr. Lars Aukrust, Oslo, 7 uger.
Dr. Uffe Back, Kommunehospitalet, København,
2 måneder.
Rejser:
Lektor Nils Axelsen har studeret radioimmunoassays
på Middlesex Hospital, London, samt besøgt
en række forskningsafdelinger i og uden for London
(3 uger).
Seniorstipendiat Elisabeth Bock har besøgt New
York State Psychiatric Institute (prof. M. Rapport),
samt Albert Einstein College of Medicine,
New York (prof. W. Norton) og Texas University
Medical Branch (prof. Allan Goldstein) (2 uger).
Elisabeth Bock har desuden besøgt Centre de Neurochimie,
Strasbourg, Frankrig, som led i et
møde af studiegruppe vedr. »Differentiation of
Nerve and Glial Cells in Culture«, sponsored by
NATO, Scientific Affairs Division (1 uge).
Der er udført rutineundersøgelser vedrørende
M-komponenter, cerebrospinalvæske proteiner
og Candida antistoffer. Instituttets medarbejdere
har ydet hjælp og vejledning til forskere fra andre
institutter og hospitaler landet rundt.
Lektor Nils Axelsen er redaktør af Scandinavian
Journal of Immunology.
T. C. Bøg-Hansen.
Øvrige lægevidenskabelige områder
1. Institut for human arvebiologi og
eugenik
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 1 adjunkt, 2 stipendiater,
1 ekstern lektor, 3 lægelige assistenter, 14 undervisningsassistenter
og 26 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Finstrukturering af kromosomer (B. Lomholt)
I begyndelsen af halvfjerserne blev der offentliggjort
en række metoder til at fremkalde grovstrukturering
af kromosompræparater. Disse ændringer
er tilstrækkelige til, at man kan skelne bl. a. de
humane kromosomer fra hinanden. I de seneste
år foreligger der biokemiske undersøgelser, der
tyder på, at man kan opnå en finstrukturering af
humane kromosomer. Dette vil tillade en sikrere
Institutter 205
identifikation af områder, der bestemmer givne
arvede egenskaber og derfor give et diagnostisk
finere redskab end man råder over i øjeblikket.
Det igangværende arbejde omfatter udvikling af
metoder til en sådan finstrukturering v. hj. a. en
række metaboliske ændringer under cellevæksten,
herunder undersøgelser over hæmning af de kontraktile
proteiner i kromosomerne.
Parallelt hermed er der planlagt arbejde, hvor
vækstbetingelserne for korttidskulturer i serumfrit
medium undersøges med henblik på en forenkling
af kromosompræparation i almindelighed
og specielt for at undersøge mulighederne for finstrukturering
under disse betingelser.
/ afd. for cytogenetik, Rådmands gade,
foretages dels kromosomundersøgelser bestilt af
landets hospitaler samt undersøgelser af familiære
kromosomdefekter og persongrupper med
samme kromosomdefekt. Formålet med disse undersøgelser
er først og fremmest af forebyggende
karakter, idet man ved opsporing af familiære tilfælde
er i stand til efter fostervandsundersøgelse
at hindre fødsel af børn med kromosomdefekt.
Dernæst at beskrive det kliniske billede hos enkeltpersoner
og grupper med kromosomdefekter,
hvorved disse lettere kan diagnosticeres på et tidligt
tidspunkt. I undersøgelserne indgår antropometriske
målinger samt analyse af hånd- og fodaftryk.
Følgende projekter er i gang:
1) Undersøgelse af patienter med Down's syndrom. (Ida
Lisse)
Down's syndrom (Mongolisme) forårsages af tilstedeværelsen
af et overtalligt kromosom nr. 21.
Det ekstra kromosom er oftest fremkommet ved
en fejldeling af kromosomerne ved kønscelledannelsen
hos én af patientens forældre. Det har i
mange år været antaget, at risikoen for fejldeling
var afhængig af moderens alder, således at risikoen
ved en alder over 40 år er 10-20 gange
større end for befolkningen i almindelighed. Anvendelse
af specialfarvemetoder gør det i visse tilfælde
muligt at undersøge, om det ekstra kromosom
er kommet fra faderen eller fra moderen
samt yderligere at præcisere, hvornår i kønscelledannelsen
fejldelingen hos forældrene er sket.
Analyserne skal benyttes til at vise, om fejldelinger
af kromosomer har relation kun til moderens alder
elier om disse fejldelinger sker lige hyppigt
hos mænd og kvinder, samt på hvilket tidspunkt i
kønscelledannelsen fejldelingen sker. Til brug for
analyserne er der igennem et år indsamlet blodprøver
fra patienter med Down's syndrom, dels fra
en gruppe, hvor forældrene var under 30 år, dels
fra en gruppe hvor forældrene var over 35 år.
2) Undersøgelse af hyppigheden af kromosomanomalier
blandt åndssvage. (Inge Spring Sørensen)
Ca. 300 børn med udtalt åndelig retardering indgår
i materialet. Fra et arvehygiejnisk synspunkt
er det væsentligt at få kendskab til de familier,
hvor kromosomdefekter kan give anledning til alvorlige
mentale og legemlige defekter. Det vides,
at ca. 20 % af åndssvage patienter har en kromosomdefekt,
og ved at undersøge sådanne befolkningsgrupper
er det muligt langt lettere at opspore
de sjældnere familiære tilfælde. På længere
sigt skønnes det, at man ad denne vej kan få
kendskab til en meget stor del af de familier i den
danske befolkning, hvori sådanne kromosomforandringer
kan forekomme.
Undersøgelsernes betydning for såvel de enkelte
familiemedlemmer som for samfundet som
helhed understreges ved, at det nu er muligt ved
fostervandsundersøgelse at stille en næsten 100 %
sikker arveprognose, således at forekomsten af
disse svære åndelige og legemlige defekter vil
kunne forhindres og reduceres i befolkningen.
Kendskab til familier med familiære kromosomdefekter
vil have afgørende betydning for den
basale medicinsk-genetiske forskning, idet materialet
vil kunne anvendes til kortlægning af humane
kromosomer med henblik på placering af kendte,
genetisk bestemte biokemiske markørsystemer.
3) En landsomfattende undersøgelse af patienter med
cri-du-chat-syndromet (tab af en del af kromosom nr. 5's
korte arm: katte skrigs sygdommen. (E. Niebuhr))
Undersøgelsen har til formål at opspore så mange
som muligt af de i landet værende patienter med
denne sygdom, dels for at forebygge familiære tilfælde,
dels for at give en nærmere klinisk beskrivelse
af sygdomsbilledet. Herunder vurderes målinger
af håndknogler numerisk i samarbejde med
Kirsten Fenger.
4) Undersøgelse af patienter med kønskromosomdefekter.
(Niebuhr iff Inge Spring Sørensen)
Baggrunden for denne undersøgelse er følgende:
Hos kvinder med normal XX-kønskromosombesætning
findes i de fleste celler et lille farvbart
legeme, det såkaldte kønskromatinlegeme. Dette
dannes af det ene kønskromosom, der delvist er
inaktivt. Normale mænd danner ikke et sådant legeme.
Ved undersøgelse af patienter med kendte
kønskromosomdefekter vil det formentlig være
muligt at afgøre, om hele det inaktiverede kønskromosom
eller kun en del heraf danner kønskromatinlegemet
samt nærmere at beskrive det
kliniske forhold.
206 Universitetets årbog 1975-76
5) Undersøgelse af hyppigheden af kromosommarkører.
(E. Niebuhr)
I samarbejde med afdelingsleder Hans Giirtler,
Retsmedicinsk Institut, foretages en undersøgelse
af ca. 100 familier. Formålet er ved specialfarvemetoder
at undersøge forskellige kromosommarkørers
tilstedeværelse hos børn og disses forældre
for derigennem dels at opstille en alternativ metode,
der kan bruges ved afklaringen af problemfyldte
faderskabssager, og dels at få en oversigt
over de forskellige markørers hyppighed i normalbefolkningen.
Kortlægning af menneskets kromosomer. (Hans Eiberg
og fan Mohr)
En central humangenetisk forskningsopgave har i
mange år været at kortlægge menneskets arvestof,
d.v.s. at bestemme de forskellige genetiske systemers
lokalisation til bestemte kromosomer, deres
anordning og indbyrdes afstande inden for dis^e.
Indtil de sidste år har der kun været beskedne
tekniske muligheder for fremgang på dette område,
blandt andet fordi antallet af genetiske markørsystemer
har været ringe. Der er nyligt, ved
forskellige nye teknikker, fremkommet radikalt
forbedrede muligheder for humangenetisk kortlægning.
Dels har de såkaldte somatiske cellehybridiseringsteknikker,
d.v.s. teknikker, hvorvedceller
fra forskellige arter kan bringes til at smelte
sammen, muliggjort tilordning af en række genetiske
systemer til bestemte kromosomer; undersøgelse
af kromosomafvigelser i familier har ligeledes
muliggjort en del sådanne tilordninger. Dels
har opdagelsen af talrige nye genetiske markørsystemer
givet helt nye muligheder for kortlægning
ved klassiske metoder, d.v.s. ved familie- og
slægts-undersøgelser, hvorved et størst muligt antal
markørsystemer tages i betragtning inden for
de samme familier. De klassiske metoder er anvendelige
over for de mange genetiske særtræk,
som ikke kan undersøges ved cellehybridiseringsteknik,
fordi de ikke kan erkendes i cellekultur, f.
eks. mange blodtypesystemer og en række sygdomsanlæg.
Desuden afspejler de klassiske metoder
direkte de reelle genetiske kortafstande, svarende
til rekombinationsfrekvenserne mellem de
par af genetiske systemer, som tages i betragtning.
Tilsammen udgør de nye og de klassiske teknikker
et særdeles effektivt instrument til at opnå fremgange
i kortlægningen af menneskets arvestof.
Betydningen af dette forskningsarbejde er primært
teoretisk. Man ønsker at vide, hvilke genetiske
systemer der er knyttet til hvilke kromosomer,
og hvorledes de er anordnet inden for det enkelte
kromosom. Men allerede på det nuværende tidlige
stade i dette forskningsområde har der vist sig
praktisk-medicinske anvendelsesmuligheder. Man
har således, forøvrigt via et genetisk koblingsforhold
opdaget her ved instituttet, i visse tilfælde
kunnet forebygge en arvelig sygdom, dystrophia
myotonica. Sådanne muligheder er endnu sjældne,
men vil kunne blive almindelige, eftersom kortlægningen
af menneskets arvestof bliver mere
fuldkommen.
Det humangenetiske kortlægningsarbejde ved
Arvebiologisk Institut udføres med de klassiske
metoder. Der er indamlet et omfattende familiemateriale.
Blodprøver etc. er taget fra ca. 1000
familier, og dette materiale er lagret i flydende
nitrogen. Ved på denne måde at have en »familiebank
« i huset, kan vi komme tilbage igen til materialet,
når vi er blevet klogere, f. eks. når der er
opdaget et nyt genetisk markørsystem som da
hurtigt kan undersøges i hele materialet og sættes
i relation til alle de systemer, som tidligere er undersøgt
i de samme familier.
Undersøgelserne af materialet i denne familiebank
er nu så langt fremskredne, at vi har testet
for de fleste af de genetiske markørsystemer, som
kendes idag. Fra dette stadium kan rationelle analyser
af materialet gennemføres.
Forældrealderens indflydelse på hyppigheden af fødsel af
rekombinanter. (Kirsten Fenger og Sven Asger Sørensen)
Det er af såvel teoretisk som praktisk interesse at
vide, om rekombination er afhængig af forældrenes
alder, f.ex. ved genetisk rådgivningaf forældrepar,
i hvis familier der forekommer arvelige
sygdomme.
Under dannelsen af kønsceller sker der med en
vis hyppighed en overkrydsning mellem homologe
kromosomer, hvorved en rekombination af
de arvelige anlæg finder sted. Dette indebærer, at
den sammensætning af gener, der findes på et
kromosom, hvor overkrydsning har fundet sted,
hos afkommet vil være forskellig fra forældrenes.
Dyreeksperimenter viser, at hyppigheden af rekombination
ændres med stigende forældrealder;
resultater af undersøgelser hos mennesket (familieundersøgelser
og analyser af sædceller i deling)
har ikke givet entydige svar. Ved familieundersøgelserne
beror dette blandt andet på, at det i
to-generationsfamilier med to børn ikke er muligt
at fastslå, hvorvidt rekombination har fundet sted,
når børnene fænotypisk er identiske, og hvis de er
forskellige, ved man ikke, om det ældste eller det
yngste barn er rekombinanten. I familier med
mere end to børn kan sandsynligheden for rekombination
kun angives med en vis - ofte stor -
usikkerhed.
For at løse dette problem har vi undersøgt, om
man kan finde en metode, hvor man kan anvende
Institutter 207
familier med to-æggede tvillinger, idet man her
kan udnytte, at disse er født som følge af en samtidig
befrugtning. En eventuel effekt af forældrenes
alder må da afspejles i en ændring i hyppigheden
af forekomsten af tvillingepar, hvor den
ene er rekombinant og den anden er non-rekombinant.
Somatisk cellegenetik (Torben S. Clausen, Lis Hasholt
og Sven Asger Sørensen)
Forebyggende genetisk rådgivning har som sigte
at forebygge fødsel af børn med alvorlige arvelige
sygdomme. For en række monogene stofskiftesygdomme
er dette muliggjort gennem de seneste
års påvisning af enzymmangel og/eller ophobning
af abnorme stofskifteprodukter hos patienter, der
lider af disse sygdomme. En forudsætning for det
forebyggende rådgivningsarbejde er, at man tillige
råder over metoder til sikker bestemmelse af
bærere af det defekte gen (heterozygotidiagnostik).
Der foretages fortløbende undersøgelser af tre
monogene sygdomme: Fabry's sygdom (X-bunden
recessiv). Akut intermitterende porfyri (autosomal
dominant) og Hypofosfatasi (autosomal recessiv).
Formålet med undersøgelserne er at anvende
allerede beskrevne samt udvikle nye metoder
til diskriminering af heterozygote og at vurdere
deres egnethed ved inter- og intrafamiliære
analyser. Det ønskes desuden klarlagt ved sammenligning
af de kliniske fund med laboratorieresultaterne,
i hvilken udstrækning der inden for
disse sygdomme forekommer heterogenitet. Forsøgene
udføres overvejende in vitro på dyrkede
fibroblaster fra patienter, heterozygote og normale.
Det synaptoiwmale kompleks (A. Wanda II (Fiil))
Under kromosomparringen i den meiotiske profase
dannes et parringskompleks, det synaptonemale
kompleks, mellem de homologe kromosomer.
Dette kompleks er en forudsætning for, at
der kan ske overkrydsning mellem de homologe
kromosomer, hvilket igen hos højere organismer,
er en forudsætning for en normal gametdannelse.
Komplekset består af protein RNA, samt mindre
mængder af andre stoffer, der er ukendte, også
hvad mængde angår. Der synes at være et slægtskab
mellem visse komponenter af kærnemembranen
og komplekset. Slægtskabet kan være udviklingsmæssig
(stammer fra samme urstruktur),
eller det kan være en dlpasning til en (delvis) fælles
funktion: fastholdelse af kromosomerne. En
analyse af slægtskabet vil få betydning for forståelsen
af biologiske membraners funktion og struktur
(dannelse), og for opklaringen af de mange
ukendte faktorer omkring kromosomparringen.
Dette vil kunne bidrage til forklaring af, hvorfor
det undertiden »går galt« under meiosen (f. eks.
ved non-disjunction, som er den hyppigste årsag
til kromosomsygdomme hos mennesket).
I flere plante- og dyrearter sker der efter kromosomparringen
en ophobning af »brugt« kompleksmateriale.
Specielt ophober flere myggearter
store mængder komplekslignende materiale.
Dette gør det muligt at undersøge de biokemiske
bestanddele, f. eks. ved hjælp af elektronmikroskopisk
autoradiografi. Kompleksophobningen
muliggør desuden en 3-D analyse af materialet
ved hjælp af den specielle elektronmikroskopiske
præparationsteknik, freeze etching.
Den sure erythrocytfosfatase (Sven Asger Sørensen)
De fortsatte undersøgelser over dette system, der
udgør en genetisk polymorfi bestemt af tre alleler,
har været koncentreret om den kvantitative aktivitet
af de forskellige phænotyper. Formålet er at
undersøge, om der findes yderligere phænotypiske
forskelle end de allerede kendte. Den enzymaktivitet,
som de tre alleler giver anledning til,
forholder sig i normale hæmolysater som 2: 3: 4.
Et arbejde er blevet afsluttet, hvor det er vist, at
denaturering med urinstof medfører, at alle phænotyper
udviser den samme gennemsnitlige aktivitet.
Forskellen i aktivitet mellem de native phænotyper
synes således at bero på en forskel i enzymernes
rumlige struktur.
Opsøgende genetisk rådgivning ved hæmofile (Jan
Mohr)
Instituttets genetiske rådgivningsarbejde har i
1976 i større udstrækning end i tidligere år omfattet
opsøgende rådgivning, idet man i samarbejde
med Danmarks Bløderforening har gennemført
vejledning over for en væsentlig del af Danmarks
hæmofili-familier. Behovet for sådan vejledning
har fremgået af et specielt registreringsarbejde
vedrørende hæmofile. Det viste sig, at en mget
betydelig del af de hæmofile, som er født i Danmark,
er tilfælde af »forsømt forebyggelse«, d.v.s.
at der på forhånd var kendte tilfælde af hæmofili i
slægten, og at moderen kunne have fået udført
prænatal diagnose af kønnet med sigte på abort af
drengefostre; det er ved hæmofili kun drengefostrene,
som er under risiko.
Datamatunderstøttet diagnose, metoder til diagnostisk
sandsynlighedsforudsigelse og sammenligning af sådanne
metoder (Beth Bjerregaard og Jørgen Hilden)
Der udføres teoretiske og praktiske studier af
problemerne omkring sandsynlighedsdiagnose.
Det drejer sig om førstnævntes licentiatprojekt og
208 Universitetets årbog 1975-76
undersøgelser i forlængelse heraf. Det undersøges
specielt, hvordan man bedst ud fra en samling sygehistorier
uddrager statistiske egenskaber ved de
forskellige patientkategorier, som man ønsker at
skelne imellem, samt hvordan man bedst kontrollerer
kvaliteten af de diagnostiske sandsynlighedsforudsigelser,
et datamatisk system leverer på
grundlag af et sådant statistisk erfaringsmateriale.
De data, der anvendes i projektet, stammer fra to
kilder: dels ca. 650 patienter indlagt med akutte
mavesmerter på et københavnsk hospital i løbet af
1 år, dels et materiale af gulsot-tilfælde, der er
under indsamling på Hvidovre hospital. Gruppen
samarbejder med forskere inden for dette felt i
liere lande, samt naturligvis med adskillige kliniske
kolleger.
Den i litteraturlisten omtalte metode til elimination af
rekursive kald ved brug af en tabel med tilfældigt udvalgte
funktionsværdier, anvendt på beregning af fordelingen
af visse teststørrelser, som anvendes inden for den
fordehngsfrie statistik (Jørgen Hilden)
Det drejer sig om et forsøg på at kunne beregne
visse kombinatoriske talstørrelser på en hurtig og
bekvem måde med datamat uden brug af for stor
lagerplads. Da problemet involverer statistisk optimering,
er der tale om et kombineret datalogisk-
statistisk problem, faktisk statistik anvendt på
programmering af statistik.
Sa ndsynlighedsaIgebra en GENEX og dennes datamatiske
implementering (Jørgen Hilden)
Angående dette projekt, der vedrører automatiseringen
af formeludledninger i genetikken, henvises
til tidligere beskrivelse.
Rangsum-teststørrelser med forskudt rangnulpunkt
(Jørgen Hilden)
En undersøgelse af, under hvilke omstændigheder
det er fordelagtigt ikke at starte med rangværdien
1 ved udregning af fordelingsfri teststørrelser
af rangsum-typen, nærmere bestemt Wilcoxon's
metode til vurdering af en stikprøves
symmetri omkring nul.
Biologiske nsici vedrørende ionisereiide stråling (Jørgen
Schultz-Larsen)
I forbindelse med offentlige myndigheders analyse
af de vidt forskellige forhold, der har betydning
for atomenergiens benyttelse, har der været
behov for en vurdering af data vedrørende biologiske,
specielt genetiske virkninger af ioniserende
stråling. Den konsultative bistand har været ydet
på følgende områder:
1) Fastsættelse af udslipsnormer ved normal
drift af kernekraftanlæg. (I samarbejde med nordiske
strålebeskyttelsesmyndigheder, specielt
Sundhedsstyrelsen.)
2) Fastsættelse af kriterier for placering og udvælgelse
af egnede lokaliteter for atomkraftværker
øst for Storebælt. (For Sundhedsstyrelsen i
samarbejde med Planstyrelsen under Miljøministeriet).
3) Udarbejdelse af beredskabsplan for dansk
område i tilfælde af uheld på kernekraftstationen
Barsebåck i Sverige. (For Sundhedsstyrelsen i
samarbejde med miljøstyrelsen under Miljøministeriet).
4) Udarbejdelse af en publikation vedrørende
beskyttelse af befolkningen i tilfælde af uheld på
atomkraft-producerende anlæg. (Som medlem af
en arbejdsgruppe, som er nedsat af International
Atomic Energy Agency, Wien).
Genetic Engineering (Jørgen Schultz-Larsen)
Sundhedsstyrelsens repræsentant i et registreringsudvalg,
nedsat af det lægevidenskabelige, det
veterinær- og jordbrugsvidenskabelige, det matematisk-
naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige
forskningsråd. Udvalget har til formål
at forberede grundlaget for dannelsen af et
blivende registrerings- og kontrolorgan vedrørende
Genetic Engineering.
Redaktionsvirksomhed:
Jan Mohr har redigeret 'Clinical genetics, An international
Journal of Genetics in Medicine',
Munksgaards forlag.
Servicefu nktioner:
Genetisk rådgivning og kromosomundersøgelser
er blevet videreført som tidligere.
Publikationer:
Bjerregaard, Beth, S. Brynitz, J. Holst-Christensen,
E. Kalaja, J. Lund-Kristensen, J. Hilden, F.
T. de Dombal & J. C. Horrocks, 1976: Computer-
aided diagnosis of the acute abdomen: a system
from Leeds used on Copenhagen patients.
- The IFIP TG. 4. working conference on decisionmaking
and medical care. Dijon, France, May
1976. I F. T. de Dombal &: F. Grémy (edd.):
Decision Making and Medical Care - can information
science help? - North-Holland, pp.
165-174.
Cohn J., H. K. Hanel, S. A. Sørensen & M. Warburg,
1976: Arvelig hæmolytisk anæmi som
Institutter 209
følge af erytrocytære enzymdefekter. Biokemiske,
genetiske og kliniske aspekter. Ugeskrift for
læger 139: 2372-2374.
Fenger, Kirsten & S. A. Sørensen, 1975: Evaluation
of a Possible Sex Difference in Recombination
for the ABO-AK Linkage. - Amer. J. Hum. Genet.
27: 784-788.
Fiil, A., 1976: Oogenesis in the malaria mosquito
Anopheles gambiae. - Cell Tiss. Res. 167: 23-25.
- 1976: Polycomplexes and intranuclear annulate
lamellae in mosquito oocytes. Hereditas 84:
117-120.
- 1976: "Intranuclear envelopes" during mosquito
oogenesis. J. Cell. Biol. 70: 317a (abstract).
Hasholt, Lis, 1976: Behaviour of cell cultures from
human amniotic fluid. J. Med. Genet. 13: 34-37.
Hilden, J., 1976: Guidelines for the design of interactive
systems. The Computer Journal 19:
144-150.
- 1976: Elimination of recursive calls using a small
table of "randomly" selected function valnes. -
BIT 16: 60-73.
- 1976: Integral Division once more. - Algol Bulletin
no. 40.
- 8c Beth Bjerregaard, 1976: Computer-aided diagnosis
and the atypical case. - The IFIP TC. 4.
working conference on decision-making and
medical care. Dijon, France, May 1976. I F. T. de
Dombal & F. Grémy (edd.): Decision Makingand
Medical Care - can information science help? -
North-Holland, pp. 365-378.
- 8c Kirsten Fenger, 1976: En nyttig identitet. -
Nordisk Matematisk Tidsskrift 24: 41-42.
- F. Rønnike & H. Schou, 1976: The interaction of
human serum with the plant hormone indole-
3-aceticacid.-Physiol. Plantarum36:71-76.
- F. Rønnike 8c H. Schou, 1976: An interaction
between bleomycin and human serum. -Journal
of Antibiotics (Tokyo) 29: 58-64.
Lisse, I. M., 1976: Adjacent- 2 segregation in a
reciprocal translocation heterozygote. Excerpta
Medica 397, 137, (Abstract).
Mohr J., H. Eiberg 8c G. Skude, 1976: Some lod
scores concerning chromosome 1. Human gene
mapping 3, 340. Baltimore Conference (1975).
S. Karger.
- & H. Eiberg, 1976: Colton blood groups; linkage
relations with nine marker systems. Clin. Genet.,
10, 375 (abstract).
- 1976: Arvelighedslære. Arnold Busck. Nyt Nordisk
Forlag. 106 s., 3. udg.
Møller J., B. Nørregaard-Pedersen, D. Trolle 8c S.
A. Sørensen, 1976: a-fetoprotein concentration
in cord blood from twins and from a set of quadruplets
- a case of superfetatio. Hum. Her. 26:
72-80.
Niebuhr, E., 1976: Deletions of chromosome 13.
Scripta medica 49, 336—338. (Abstract).
- 1976: The telomere concept. Excerpta Medica
397, 143, (Abstract).
Nielsen, Arne, Jørgen Hilden 8c Kirsten Fenger,
1976: Statistik og sandsynlighed - Formler og
tabeller. 2 udg. FADL.
- Jørgen Hilden 8c Kirsten Fenger, 1976: Statistik
og sandsynlighed - anvendt i medicin, 2. udg.
FADL.
Nielsen, J., Kirsten Rasmussen & E. Niebuhr,
1976: Deletion - Translocation del (12)
(pi 1)—>(tl0;12) (pl3;pl 1). - Ann. Genet. 19:
53-55.
Schultz-Larsen, Jørgen: Medarbejder ved: Report
on the applicability of International Radiation
Protection. Recommendations in the Nordic
Countries.Issued by the Radiation Protection Institute
in Denmark, Finland, Iceland, Norway
and Sweden.
Skovby, F. 8c E. Niebuhr, 1976: Centromere inactivation
in dicentric human chromosomes. Excerpta
Medica 397, 153-154, (Abstract).
Sørensen, S. A., 1976: Theeffectof2-mercaptoethanol
on the native and urea denatured red cell
acid phosphatase phenotypes in man. Excerpta
Medica Int. Congr. Series no. 397: 51 (abstract).
- 1976: Humangenetiske studier over den sure
erythrocytfosfatase. FADL's Forlag (disputats).
- 8c Kirsten Fenger, 1976: Gene Frequencies and
Linkage Data on EsD in Man. - Hum. Hered. 26:
90-94.
Rejser:
Annelise Wandall: York university, Toronto, Canada.
Arne Nielsen.
2. Institut for medicinsk mikrobiologi
Stab:
1 professor, 19 lektorer, 1 adjunkt, 1 forskerstipendiat,
2 seniorstipendiater, 62 TAPer, 4
EFG-elever.
Forskningsvirksomhed:
Virologi:
Immunologi /virologi
Professor, dr. med. M. Volkert, cand. med. Klaus
Bro-Jørgensen, cand. med. vet. Ole Marker:
14 Årbog 1975-76
210 Universitetets årbog 1975-76
Sygdomsudviklingen og immunforsvaret ved virusinfektioner
Virusinfektioner er en af de sygdomsgrupper, der
forårsager det største antal sygedage i samfund
med sundhedsmæssig standard som det danske.
De behandlingsmæssige muligheder er imidlertid
yderst begrænsede. Dette skyldes, at det er vanskeligt
at bekæmpe virus uden samtidig at beskadige
værtsorganismens celler, hvori virus formerer
sig, og måske tillige, at organismens forsvarsreaktioner
(de immunologiske reaktioner) mod det indtrængende
virus samt deres rolle ved sygdomsudviklingen
ved disse infektioner langtfra er velbelyste.
Denne situation har sin årsag i, at sådanne forhold
er meget vanskelige at undersøge hos mennesker,
hvorfor denne forskergruppe anvender
LCM (meningitis)-virus-infektionen hos mus som
model i sin forskning.
I 1973 offentliggjorde gruppen en følsom teknik
til måling af det celle-medierede immunsvar ved
den nævnte infektion. Hidtil havde kun det antistofbetingede
immunsvar kunnet måles. Disse svar
er de to sider af det samlede immunsvar.
Det viste sig nu, at det celle-medierede immunsvar
er af en altovervejende betydning i bekæmpelsen
af den nævnte infektion, og disse fund skal ses i
sammenhæng med resultater, der tyder på, at netop
dette immunsvar synes at spille en lignende
fremtrædende rolle ved visse humane virusinfektioner
(f. eks. herpes, kopper, rubella og mæslinger).
I forlængelse af ovennævnte resultater lykkedes
det endvidere gruppen at påvise en række af de
forskelligheder mellem deT-lymfocytter (disse celler
er ansvarlige for det celle-medierede immunsvar),
der deltager i det akutte immunforsvar og de
T-lymfocytter, der sørger for, at organismen efter
én gang at have været udsat for sygdommen til
stadighed opretholder et øget beredskab mod
denne. Disse resultater er senere blevet bekræftet
af en amerikansk gruppe.
Videre skal nævnes en række forsøg, der belyser
det forhold, at LCM-virus kan fremkalde en livslang
- stum - infektion, der på grund af total mangel
på immunologisk reaktion mod virus ikke kan
nedkæmpes.
Forskningen på dette område videreføres med
forsøg, der yderligere skal belyse disse forhold.
Tillige har vi nu inddraget en anden gruppe af
celler, der vides at være særdeles aktive i infektionsforsvaret
- nemlig de såkaldte makrofager.
Det drejer sig nu om at belyse, hvilken rolle disse
celler spiller dels for B-lymfocytter (der er ansvarlige
for det antistof-betingede immunsvar) dels for
T-lymfocytterne samt for samspillet mellem T- og
B-lymfocytter.
Virusbetingede immunologiske oghcematologiske defekter
Det er velkendt, at mange virusinfektioner ledsages
af markante forandringer i det perifere blodbillede,
hvor et stærkt nedsat antal hvide blodlegemer
(granulocytter og lymfocytter) samt blodplader
er typiske fund. Ligeledes står det i dag klart,
at en række virusinfektioner kan forårsage immunologiske
skader hos mennesker og dyr.
Selv om disse hæmatologiske og immunologiske
forstyrrelser må antages at spille en væsentlig rolle
for virusinfektioners forløb og komplikationer, er
deres betydning og årsag på ingen måde afklaret.
I et løbende projekt søger gruppen at belyse de
nævnte fænomener under anvendelse af
LCM-infektionen hos mus som model. Gennem en
række forsøg har gruppen påvist, at virusinfektionen
udløser en markant hæmning af funktionen
af umodne celler tilhørende det immuno-hæmatologiske
system. Et arbejde, der offentliggøres januar
1977 har sandsynliggjort, at interferon er en
afgørende faktor i denne hæmning. Vi mener, at
det er særdeles ønskeligt at få denne iagttagelse
yderligere belyst i betragtning af dens umiddelbare
betydning for virusinfektioner i almindelighed.
Igangværende forsøg viser, at det i denne forbindelse
er muligt at opnå meget væsentlige resultater
ved anvendelse af nogle genetisk defekte forsøgsmus,
idet transplantationsforsøg med disse mus
meget klart vil kunne belyse interferons betydning
for de nævnte forstyrrelser.
Klinisk virologi
Dr. med. Allan Hornsleth: Cytomegalo- og rubellavirus
infektioner.
Med henblik på at opnå en hurtigere og sikrere
diagnostik af disse infektioner hos forskellige patientgrupper
fortsættes vore undersøgelser vedrørende
optræden af antistoffer i forskellige immunglobulinklasser
(IgG, IgA og IgM). I denne
forbindelse søges fortsat udviklet nye metoder til
bestemmelse af IgM-antistoffer, da dette i høj grad
muliggør en hurtig serologisk diagnostik.
Lic. med. vet. Per Chr. Grauballe, dr. med. Allan
Hornsleth: Rotavirusinfektioner.
De senere års undersøgelser har bekræftet, at
denne virusinfektion er en meget hyppigt forekommende
årsag til akut gastroenteritis hos
mindre børn. I en nyligt afsluttet undersøgelse har
vi vist, at denne virusinfektion er involveret i mere
end halvdelen af akutte gastroenteritisstilfælde hos
Institutter 211
børn under 5 år i Københavns-området. I forbindelse
med denne undersøgelse har Per Grauballe
udviklet en ny og billig metode til hurtigdiagnostik
af rotavirusinfektioner. Denne metode bygger på
modstrømselektroforese i agargel.
Humane rotavirus er nært antigent beslægtet
med lignende virusarter hos en række forskellige
dyrearter (deriblandt kvæg og svin). I nært samarbejde
med Statens veterinære serumlaboratorium
(cand. med. vet. Anders Meyling) studeres dette
antigene slægtskab dels ved eksperimentelle infektioner
på gnotobiotiske kalve og svin, dels ved immunofluorescens-
og immunoelektroforetiske metoder
i laboratoriet.
Lic. med. vet. Per Chr. Grauballe, cand. scient.
Bente Langvad Hansen, cand. scient. Bodil Norrild,
cand. med. Bent Faber Vestergaard; Herpes
Simplex Virus (HS V)
Projektet i sin helhed drejer sig om klarlæggelse
af antigene struktur, biokemiske sammensætning,
lokalisation og immunologiske betydning af HSV
antigener.
Ved anvendelse af den krydsede immunelektroforetiske
teknik er 10 til 12 præcipiterende HSV
antigener blevet identificeret. Polypeptidstrukturen
af de enkelte antigener er blevet klarlagt ved
acrylamid gelelektroforese af de enkelte immunpræcipitater
isoleret fra den krydsede immunelektroforese.
Gennem denne analyse er det blevet
klarlagt, at de immunologiske betydningsfulde
HSV antigener (i relation til den inficerede organismes
immunforsvar) er opbygget af flere forskellige
polypeptider.
Udviklingen af monopræcipitin antisera mod
individuelle HSV antigener produceret ved immunisering
af kaniner med de tilsvarende præcipitater
isoleret fra den krydsede immunelektroforese
har gjort det muligt at studere de enkelte HSV
antigeners betydning for dannelsen af virusneutraliserende
antistoffer og lokalisationen af de enkelte
HSV antigener i inficerede celler. Endvidere anvendes
de monospecifikke antisera til isolering og
karakterisering af HSV mRNA.
Ved krydset immunelektroforetiske analyser
med humane sera i intermediær gel er de præcipiterende
antistoffer mod HSV antigener hos mennesker
blevet påvist og kvantitativt målt. HSV typespecifikke
antigener er blevet identificeret ved
immunelektroforetiske analyse af delvist oprenset
membranbundne HSV antigener, og anvendelsen
af disse præparationer til bestemmelse af HSV typespecifikke
antistoffer i humane sera er under
udvikling. Dette sidste projekt har klinisk betydning,
idet kvinder med høje antistoftitre mod HSV
type 2 (efter genital herpesinfektion) har en forøget
risiko for udvikling af livmoderhalskræft. Ud14*
viklingen af en rutinemetode til påvisning af HSV
type 2 antistoffer vil være et skridt frem mod en
simpel metode til identifikation af en »high-risk«
gruppe.
Tumorvirologi
Dr. med. Peter Ebbesen, cand. med. Jette Hesse:
Undersøgelse af humane cellers in vitro følsomhed
for transformation med forskellige tumorvirus.
Bestemmelse af indholdet af antistoffer mod
forskellige virus i blodet fra Hodgkin's-patienter.
Eksperimentelle undersøgelser af virologiske og
immunologiske forhold ved leukæmiske mus behandlet
med BCG.
Cand. med. vet. O. P. Settnes & cand. scient. Bodil
Norrild: Fortsatte undersøgelser af Marek's
Disease virus antigener.
Biokemisk virologi
Mag. scient. Ib Rode Pedersen, cand. scient. Bente
Langvad Hansen: Persisterende virusinfektioner.
LCM virus.
Mag. scient. Ib Rode Pedersen, lic. med. vet. Per
Chr. Grauballe, cand. scient. Bente Langvad Hansen,
dr. med. Allan Hornsleth, cand. scient. Bodil
Norrild, cand. med. Bent Faber Vestergaard:
sterende virusinfektioner. Mæslingevirus.
Formålet med projektet er at undersøge de biokemiske
forandringer og regulationsmekanismer,
der kan påvises i en animalsk celle, efter at cellen
eller organismen er inficeret med et persisterende
virus. Dvs. et virus, der permanent inficerer en
celle uden nødvendigvis at dræbe den. Dette kan
medføre, at cellen kan få en ukontrollabel vækst,
eller at den får nye antigene egenskaber, hvorved
den destrueres af organismens immunforsvar.
Desuden er det formålet at undersøge, hvilke humorale
og cellebundne antistoffer der kan påvises
hos forskellige patienter, der kan have en permanent
virusinfektion. Persisterende virusinfektioner
optræder ved velkendte sygdomme som hepatitis,
herpes simplex, herpes zoster, skoldkopper,
mæslinger, virusbetingede cancer og sandsynligvis
ved mange autoimmunsygdomme.
I f orsøg benyttes det musepatogene lymfocytære
choriomeningitis virus (LCM virus) og mæslingevirus.
Virusspecifikke proteiner, nucleinsyrer og antistoffer
analyseres med biokemiske og immunologiske
metoder for at undersøge selve virus, virusvæksten
og dennes regulation. En del af undersøgelserne
foretages i samarbejde med Blegdamshospitalet,
Rigshospitalet og Landbohøjskolen.
212 Universitetets årbog 1975-76
Immunocytokemisk endoknnologi
Cand. scient. Bente Langvad Hansen:
Det er lykkedes at rejse antistoffer mod hypofyse-
forlapshormoner. Ved hjælp af disse antistoffer
identificeres de hormonproducerende celler i hypofysen
hos forskellige dyrearter. Yderligere undersøges
den subcellulære lokalisation af de forskellige
hormoner. Grundlaget for disse undersøgelser
er anvendelsen af immuncytokemi på lys- og
elektronmikroskopisk niveau.
Metoden anvendes også til undersøgelse af hormonproducerende
humane tumorer.
Immunologi:
Cand. scient. Peer Nobert Jørgensen;
Forskningsområdet dækker lymfocyt subpopulationers
rolle og virkningsmekanismer ved cellulære
immuncytolytiske reaktioner. Endvidere undersøges,
hvorledes akutte virusinfektioner påvirker
lymfocyt subpopulationer i mus.
Cand. pharm. Lise Lundberg:
Den traditionelle dyremodel til studiet af den
akutte anafylaksi er marsvinet, der udvikler respirationsanafylaksi
ved bronchialprovokation med
antigener.
Ved selektiv indavl er i løbet af en årrække udviklet
to stammer af albino-marsvin, udvisende ingen,
henholdsvis meget kraftig respirationsanafylaksi
ved inhalationer af ovalbuminaerosol (int. reg.
IMM/R henholdsvis IMM/S).
Denne avl er videreført, og begge stammer består
nu af immunologisk meget ensartede dyr, der
derfor er velegnede til immunologiske studier,
specielt type I-reaktionen.
De avlede dyr har i det forløbne år været anvendt
i en række projekter:
1) I samarbejde med C. Koch, Institut for eksperimentel
Immunologi og M. Magnusson, Statens
Seruminstitut, er marsvin fra begge stammer testet
med diverse syntetiske polypeptider, og resultaterne
viser en tydelig forskel i de to stammers sensibiliseringsevne.
Denne evne til immunologisk at
skelne mellem disse polypeptider er koblet til dyrenes
immunresponse-gener.
2) I samarbejde med professor De Weck, Institut
fiir klinische Immunologie, Inselspital, Bern,
Schweiz, er gennemført vævstypning af et repræsentativt
antal marsvin fra begge stammer. Disse
resultater viser også en tydelig genetisk forskel på
de to stammer.
3) I samarbejde med P. Ibsen og H. Løwenstein,
Proteinlaboratoriet og B. Weeke, Rigshospitalet,
med. afd. T.A., udføres en klassificering og kvantitering
af immunglobuliner produceret af marsvin
fra begge stammer, provokeret med antigen dels
ved inhalation dels intracutant. Samtidigt registreres
sammenhængen mellem disse resultater og resultater
af in vivo og in vitro målinger af dyrenes
anafylaktiske reaktioner.
4) Endvidere er ved forsøg udført dels med
marsvin med passivt tilførte antistoffer dels på
marsvin sensibiliseret ved hjælp af F.C.A. og påfølgende
bronchialprovokation med antigen påvist, at
forskellen mellem de to stammer ikke alene ligger i
deres evne til at blive sensibiliseret ved antigeninhalation,
men også i deres evne til at udvikle respirationsanafylaksi
efter forudgående sensibilisering.
Denne forskel er også konstateret ved anvendelse
af andre antigener.
Samme forskel er ikke konstateret ved bronchialprovokation
med histamin.
Tumorbiologisk laboratorium
Dr. med. Keld Danø, Lic. scient. Bent Aasted:
Laboratoriet blev oprettet januar 1976 med det
formål at videreføre undersøgelser af tumorassocierede
proteolytiske enzymer, som er påbegyndt i
samarbejde med Edward Reich og medarbejdere
på The Rockefeller University i New York.
Denne gruppe opdagede i 1972, at transformation
af dyrkede celler med kræftfremkaldende virus
bevirker en udskillelse af plasminogenaktivatorer,
der enzymatisk aktiverer enzymforstadiet
plasminogen til plasmin, og derved fremkalder en
stærk proteinnedbrydende aktivitet omkring de
transformerede celler. Alle hidtil undersøgte celler
fra maligne tumorer hos dyr og mennesker producerer
in vitro plasminogenaktivatorer, og proteolyse
er antagelig en nødvendig betingelse for
kræftcellers invasive vækst in vivo.
Laboratoriets undersøgelser er centreret om at
belyse dette forhold. Ved at renfremstille plasminogenaktivatorer
fra mus og mennesker og fremstille
antistoffer mod dem hos kaniner vil man histokemisk
undersøge tilstedeværelsen af plasminogenaktivatorer
i en række forskellige maligne tumorer
in vivo. Endvidere vil man undersøge, om
antistofferne hæmmer plasminogenaktivatorers
enzymatiske aktivitet og om indgift af antistofferne
hos mus vil påvirke maligne tumorers vækstmønster.
Laboratoriets arbejde er hidtil resulteret i en
fuldstændig oprensning og en biokemisk karakterisering
af flere plasminogenaktivator molekyler.
Sideordnet hermed har man undersøgt andre proteinnedbrydende
enzymer, der udskilles i øget
mængde fra celler, der er transformerede med
kræftfremkaldende virus, herunder flere serin proteaser
og et collagennedbrydende enzym. En del
Institutter 213
arbejder om cancer kemoterapi og om immunologiske
emner er desuden blevet færdiggjort.
Bakteriologi:
Teoretisk bakt. afd.
Vibeke Thamdrup Rosdahl og Tage Justesen, der
er ansat ved denne afdeling, har i overvejende grad
udført forskning i samarbejde med Klinisk bakt.
afd., hvorfor deres forskningsvirksomhed anføres
nedenfor.
Klinisk bakteriologisk afdeling:
Afdelingens virksomhed falder i 3 funktioner:
Serviceforpligtigelse, undervisning og forskning.
S enncefo rphgtigelser:
Afdelingen fungerer som klinisk mikrobiologisk
serviceafdeling for Rigshospitalet.
Afdelingen har i 1976 undersøgt ialt 50.137 prøver
fordelt som følger efter undersøgelseskategori:
Urinprøver 20692
Podninger 14279
Ekspektorater 2246
Bloddyrkninger 5083
Sekreter og exudater 348
Fæces 196
Parasitologiske undersøgelser 602
Sektioner 1632
Spinalvæsker 668
Serumkoncentrationsbestemmelse
af antibiotika 4343
Dialysevandskontrol og sterilitetskontrol
39
Diverse 9
Herudover er udenfor beregning undersøgt ialt
ca. 2726 prøver i forbindelse med forskellige hospitalsafdelingers
videnskabelige projekter. Afd.
er tilknyttet American College of Pathology's analyseprogram
af afdelingens kvalitetskontrol. Prøveantallet
har i beretningsåret i forhold til sidste år
vist en nedgang på 1,1 pet. Nedgangen skyldes
også, at afdelingen fortsat som led i de almene sparebestræbelser
søger at begrænse prøvetallet gennem
den daglige kontakt med hospitalsafdelingerne,
at rådgive med hensyn til hvilke undersøgelser,
der er relevante og ikke relevante. Dette led
har krævet en betydelig indsats af det lægelige personale.
Afd. har fortsat god kontakt med de kliniske
afdelinger m. h. t. diagnostik og terapi. Deltagelse i
kliniske konferencer er udvidet betydeligt, såvel
som antallet af patienttilsyn og telefonkonsultationer
er i stadig stigning. 1 det forløbne år har
afdelingens læger tilset over 200 patienter indlagt
på Rigshospitalet. Arbejdet med at rationalisere,
og dermed søge at opnå besparelser i forbrug af
antibiotika og desinfektionsmidler har resulteret i
ikke uvæsentlige besparelser, men krævet en stor
arbejdsindsats. Arbejdet med opsporing af og afbrydelse
af smittekilder for at bekæmpe ophobede
tilfælde af hospitalsinfektioner er bleveten væsentlig
opgave for personalet, og især har arbejde med
hospitalspersonalets sikkerhed på arbejdspladsen
m. h. t. smitterisici været væsentligt og krævet en
stor indsats. Rigshospitalets hygiejnesygeplejerske
samarbejder med den klinisk-bakteriologiske afd.
om at udrede disse problemer og søger at forebygge
hospitalsinfektioner ved registrering og
fortsat kontrol med hospitalets arbejdsgang på det
hygiejniske område.
Forskning:
Afd. har som de tidligere år væsentligst koncentreret
sin forskningsindsats omkring udviklingsarbejdet
inden for klinisk mikrobiologisk laboratoriearbejde,
men også benyttet den nære kontakt til
de kliniske afdelinger til at drive klinisk mikrobiologisk
forskning inden for epidemiologiske og kliniske
farmakologiske områder.
Afd. har ligeledes et nært samarbejde med forsknings-
og undervisningssektionens bakteriologiske
afdeling, således at Vibeke Thamdrup Rosdahl
og Tage Justesen der er ansat i denne afdeling, på
grund af det nære samarbejde opføres her.
Fortsættelse af arbejdet med penicillinase-producerende
Staph. aureus-arier og disses indhold af
plasmider, som bestemmer antibiotika-resistens.
Derudover er der blevet foretaget undersøgelser
over metoder til bestemmelse af serum-koncentrationen
af antibiotika og i samarbejde med læge
Hanne Colding samt kliniske afdelinger udført
undersøgelse af antibiotikas fordeling i knoglevæv.
1 samarbejde med antibiotika afdelingen. Statens
Seruminstitut er der lavet bestemmelser af
Gram-negative staves penicillinase produktion og
dennes korrelation til resistens. (V. Thamdrup
Rosdahl).
I samarbejde med en lang række kliniske sygehusafdelinger
foretages undersøgelser over forekomsten
og betydningen af anaerobe bakterier.
Undersøgelserne omfatter såvel infektionstilstande
som gastrointestinal-florastudier før og efter
forskellige diætetiske og kirurgiske indgreb.
Dyrkning og identifikation af anaerobe bakterier
214 Universitetets årbog 1975-76
udføres efter principper, som lægger vægt på
kvantitering, anvendelse af kontinuerlige anaerobe
dyrkningsmetoder og gaskromatografisk bestemmelse
af bakteriemetaboliter. Formålet med
disse undersøgelser er at forbedre diagnose og behandling
hos patienter med forekomst af disse bakterietyper.
(Tage Justesen).
Afslutning af undersøgelser over anvendelsen af
countercurrent-immuno-elektroosmoforese i den
bakteriologiske hurtigdiagnostik. Endvidere beskæftigelse
med undersøgelse af farmakokinetik af
nye aminoglykosider hos a) nyfødte b) anephriske
patienter og patienter med nedsat nyrefunktion i
dialyse. Desuden undersøgelse af farmakokinetiken
hos forskellige antibiotika under og efter
operationer i hjertelungemaskine. Endelig arbejde
med anvendeligheden af intravenøs behandling af
nyfødte i relation til antibiotika tilsat forskellige
væsker, der anvendes til ernæring. (Hanne Colding).
Fortsættelse af arbejde med forskellige biokemiske
egenskabers anvendelighed ved klassifikation
af stafylokokker med særligt henblik på koagulase-
negative stammer med anvendelse af numerisk
taksonomiske metoder programmeret for elektronisk
databehandling. De første resultater er offentliggjort
og forelagt på en Nordforsk. konference i
Oslo december 1975. En undersøgelse af eventuelle
miljøskader gennem et årelangt og stort forbrug
af antibiotika på en klinisk afdeling gennem
registrering af sygdomsfremkaldende bakteriers
følsomhed overfor antibiotika er afsluttet. Undersøgelser
af særlige infektionsproblemer hos cancerpatienter
fortsætter. (Nikolaj Mortensen).
Fortsatte undersøgelser over metoder til hurtigdiagnostik
af urinvejsinfektioner, specielt deres
anvendelighed i almen praksis. Desuden gennemførelse
af en række farmakokinetiske undersøgelser
over et nyt antibiotikum samt vurdering af forskellige
antibiotika m.h.p. terapeutisk værdi. Endelig
fortsættelse af studier over forskellige årsager til
opståelse af urinvejsinfektioner. (René Vejlsgaard).
Undersøgelse af de diagnostiske vanskeligheder
ved anaerobe infektioner ved en række kirurgiske
lidelser og forsøg på at klarlægge infektionsvejene
for galdevejsinfektioner ved kliniske og dyreeksperimentelle
studier. (Mogens Lykkegaard
Nielsen).
Fortsættelse af undersøgelser over en række årsager
til og opståelsesmåder for sårinfektioner hos
kirurgiske patienter. (Dennis Raahave).
I beretningsåret har der desuden været en række
forskellige stipendiater og videnskabeligt arbejdende
læger, der har udført mindre undersøgelser,
ofte i samarbejde med den faste stab.
Undervisning:
Afdelingens ansatte har i øvrigt udover arbejdet
med seviceforpligtelserne overfor Rigshospitalet
og det forskningsmæssige i beretningsåret ydet en
betydelig indsats m.h.p. formidling af mikrobiologisk
viden, især antibiotikas indikationsområde og
rationelle anvendelse i klinikken. Dette er sket ved
mange foredrag, i håndbøger og lærebøger samt
ved et betydeligt engagement i lægers videre- og
efteruddannelse.
Publikationer:
Arnung, K. M., P. Ebbesen, J. Baark & O. J. Bjerrum,
1976: DEAE-dextran and polybrene cation
inhibition of antibody/complement mediated
in vitro immune hemodialysis. Scand. J.
Hematol. 16: 271-278.
Bentzen, A. J., R. Vejlsgaard, J. Jacobsen, L. Tybring,
1976: Clinical evaluation of a B-lactam
antibiotic: Pivmecillinam (FL 1039). Infection 3:
154.
Christoffersen, P. J., M. Volkert & J. Rygaard,
1976: Immunologicai unresponsiveness of nude
mice to LCM virus infection. Acta path. microbiol.
scand. sect. C, 88: 520-529.
Colding, H., K. Stæhr Johansen 8c M. Weis Bentzon,
1976: Decreased delayed hypersensitivity
to tuberculin demonstrated in experimental leptospirosis
in guinea pigs. Acta path. microbiol.
Scand. Sect. C. 84: 255-260.
- R. Vejlsgaard, J. Hendel, E. F. Hvidberg, 1. P.
Kampmann 8c H. Sardemann, 1976: Amikacin
in Newborn Infants: Summary of Pharmacokinetics
and Recommendation for Dosage. J. Infect.
Dis. 134, suppl: 342.
Danø, Keld, 1976: Experimentally developed cellular
resistance to daunomycin. Mechanisms of
resistance, the daunomycin-pump and cross resistance
to adriamycin, vincristine and vinblastine
(disputats). Acta pathol. et microbiol.
scand. Sect. A, suppl. 256: 1-80.
Dawids, S. G. 8c R. Vejlsgaard, 1976: Bacteriological
and Clinical Evaluation of Different Dialysate
Delivery Systems. Acta med. scand. 199:
151-155.
Ebbesen, P., K. Dahlsgaard 8c K. Højer-Madsen,
1976: Influence of Quil A saponin on survival of
AKR mice and in vitro mitogen response of AKR
spleen cells to LPS. Acta path. microbiol. scand.
Sect. A, 84: 358-360.
- 1976: Myocardial degeneration in mice treated
with dibutyryl cyclic AMP and/or theophylline.
Virchows Arch. A. path. & histol. 372: 89-95.
Hansen, Bente L. 8c G. N. Hansen, 1976: Immunohistochemical
localization and Identification
Institutter 215
of the prolactin and growth hormone producing
cells in the pituitary gland of the toad Bufo bufo
bufo (L). General and Comparative Endocrinology
28: 52-58.
Holm, N. J. & R. Vejlsgaard, 1976: The in vitro
elution of gentamicin sulphate from methylmethacrylate
bone cement. A comparative study.
Acta ortop. scand. 47: 144-148.
Hornsleth, A., 1976: Klinisk Virologi I. Aspekter
af den generelle virologi. Månedsskr. prakt. lægegern.
54: 398.
- 1976: Klinisk Virologi 2. Respiratoriske virusinfektioner.
Månedsskr. prakt. lægegern. 54: 468.
- 1976: Klinisk Virologi 3. Kongenitte og neonatale
virusinfektioner. Månedsskr. prakt. lægegern.
5^; 509.
- 1976: Klinisk Virologi 4. Virusbetingede hudog
slimhindeeruptioner. Månedsskr. prakt. lægegern.
5^; 580.
- Klinisk Virologi 5. Meningoencephalitis ved virusinfektioner.
Månedsskr. prakt. lægegern. 54:
nov. 1976.
- Klinisk Virologi 6. Hepatitis, gastroenteritis og
infektiøs mononukleose. Månedsskr. prakt. lægegern.
54: dec. 1976.
Jerne, D. & B. Aasted, 1976: Antibody suppression
and antiallotype antibodies. 1. Antibody fails to
suppress antibody formation in rabbits possessinganti-
allotype antibodies. Scand. J. Immunol.
5: 1081.
Justesen, T. & M. L. Nielsen, 1976: Survival of
anaerobic bacteria during transportation. Acta
path. microbiol. scand. Sect. B. 84: 51-56.
Kampmann, J. P., H. Colding, J. Jendel, E. Hvidberg,
H. Sardemann & R. Vejlsgaard, 1976:
Amikacin - et nyt antibiotikum. Kinetik hos nyfødte.
Barnealderens kliniske farmakologi. Udgivet
af Danmarks Apotekerforening.
Kindt, T. J., M. Mudgett, J. A. Sogn, B. A. Fraser &
B. Aasted, 1976: Allotype expression and the
regulation of immunoglobulin synthesis. In: Antibodies
and human diagnosis and therapy. Edited
by E. Håber and R. M. Krause. Råven Press,
New York.
Marker, O. 8c G. T. Andersen, 1976: The cytotoxicity
of specifically sensitized lymphocytes from
mouse strains of varying H-2 specificities on
LCM virus-infected L cells. Acta path. microbiol.
scand. Sect. C, 84: 447.
- G. T. Andersen & M. Volkert, 1976: The interplay
between target organ concentrations of
lymphocytic choriomeningitis virus and cell-mediated
immunity in baby mice. Acta path. microbiol.
scand. Sect. C, 84: 32-36.
Mortensen, N., B. T. Mortensen & N. I. Nissen,
1976: Bacteraemia in Patients with Leukemia
and Allied Neoplastic Diseases. Scand. J. Inf. Dis.
8: 145-149.
- & M. W. Bentzon, 1976: Classification of staphylococci
and micrococci by numerical taxonomy.
Zbl. Bakt. Parasit. Inf. Hyg. I. Abt. Suppl. 5:
63-70.
- 1976: Toksisk epidermal nekrolyse. Ugeskr.
Læg. 138: 1412.
Nielsen, M. L. & T.Justesen, 1975: Susceptibility of
the liver and biliary tract to anaerobic infection
in extrahepatic biliary tract obstruction. Bacteriological
investigations - an experimental study
in rabbits. Scand. J. Gastroent. 10: 769-775.
- & T.Justesen, 1976: Route of infection in extrahepatic
biliary tract disease. II: Bacterial recovery
from gallbladder bile and gallbladder wall
in human biliary tract disease. Scand. J. Gastroent.
Suppl. 37: 17-21.
- & T. Justesen, 1976: Susceptibility of the liver
and biliary tract to anaerobic infection in extrahepatic
biliary tract obstruction. III. Possible synergistic
effect between anaerobic and aerobic
bacteria. An experimental study in rabbits.
Scand. J. Gastroent. 11: 263-272.
- & T.Justesen, 1976: Anaerobic and aerobic bacteriologcal
studies in biliary tract disease.Scand.
J. Gastroent. 11: 437-446.
- 1976: Route of infection in extrahepatic biliary
tract disease. I. Experimental evidence against
an entero-hepatico-biliary cycle of bacteria.
Scand. J. Gastroent. suppl. 37: 11-16.
- S. Asnæs &:J. G. Stage, 1976: Susceptibility of the
liver and biliary tract to anaerobic infection in
extrahepatic biliary tract obstruction. II. Liver
function and morphology of the liver and biliary
tract. Scand. J. Gastroent. 11: 73-85.
- 1. Hansen & J. Boss Nielsen, 1976: The penetration
of lincomycin into normal human bone.
Acta orthop. scand. 47: 267-270.
- 1976: Flaming of biopsy specimens for bacteriological
culture: surface sterilization and effect on
bacteria in the underlying tissue. Acta path. microbiol.
scand. Sect. B. 84: 69-74.
Parving, H.-H., B. E. Hansen, A. S. Krogdahl, G.
Høybye, T. Justesen, 1976: Fremskridt i diagnose
og behandling af Pneumocistic carinii pneumoni.
Ugeskr. Læger 138: 1195-1198.
Pedersen, 1. R. &z Elaine P. Kønigshøfer, 1976:
Characterization of ribonucleoproteins and ribosomes
isolated from lymphocytic choriomeningitis
virus. J. virol., 20: 1, 14-21.
Pedersen, P. V., F. H. Hansen, A. B. Halveg, E. D.
Christiansen, T.Justesen & P. Høgh, 1976: Necrotising
enterocolitis of the newborn - is it Gasgangrene
of the bowel? Lancet 11: 715-716.
Raahave, D., 1975: Postoperative wound infection
216 Universitetets årbog 1975-76
after implant and removal of osteosynthetic material.
Acta Orthop. Scand. 47: 28-35.
- 1976: Bacterial density in laparotomy wounds
during gastro-intestinal operations.Scand. J. Gastroenterol.
11: Suppl 37, 135-142.
- 1976: Penetration of penicillin into laparotomy
wounds to reduce bacterial contamination during
intestinal operations. Scand. J. Gastroent.
11: Suppl. 37: 12^-134.
- 1976: Effect of plastic skin and wound drapes on
the density of bacteria in operation wounds. Br.
J. Surg. 63: 421^26.
Rosdahl, V. Thamdrup, 1976: Fusidic Acid Resislani
Staphylococcus aureus. Zentralblatt fiir Bakt.,
Paras., Infekt. und Hyg., 1 Abt. Suppl. 5:
1021-27.
Rubin, B., P. N. Jørgensen, F. Giittler & M. Høier-
Madsen, 1976: Impact of Ig-Anti-lg column
fractionation on T lymphocyte functions. Scand.
J. Immunol. 3: 345-359.
Sardemann, H., H. Colding, J. Hendel, J. P.
Kampmann, E. F. Hvidberg Se R. Vejlsgaard,
1976: Kinetics and dose calculations of amikacin
in the newborn. Clin. Pharmacol. Ther. 20:
59-66.
Walter, S., F. B. Pedersen & R. Vejlsgaard, 1976:
Urinary Tract Infection and Wound Infection in
Kidnev Transplant Patients. Brit. 1. Urol. 47:
513-517.
Vejlsgaard, R., 1976: Rundbordssamtal om urinvågsinfektioner.
Nord. Med. 91: 272-282.
Aasted, B., J. A. Sogn & T. J. Kindt, 1976: Isolation
and characterization of rabbit antibodies directed
against group A allotypic determinants. J.
Immunol. 116: 387.
- & T. J. Kindt, 1976: Structural and serological
relationships among different antibodies from
the same rabbit antiserum. I. Isolation, chemical
and allotypic characterization of ten antibody
components from one anti-streptococcal serum.
J. Immunol. 6: 721.
- &:T. J. Kindt, 1976: Structural and serological
relationships among different antibodies from
the same rabbit antiserum. II. The idiotypes of
the antibody components from an antistreptococcal
serum. Fur. J. Immunol. 6: 727.
Gæster:
Dr. Gurkipal Singh, Ph. D., Universitetet i Ludhiana,
Punjab, Indien har siden 1. september 1976
været knyttet til instituttet via et DANIDA research
fellowship.
Allan Hornsleth.
3. Den dermatologiske samling
Stab:
Ved Rigshospitalets dermatologiske afdeling H er
ansat 1 professor, 3 eksterne lektorer og 3 kliniske
lektorer.
Instituttets ansatte har i nogen udstrækning
holdt foredrag ved hospitaler og institutter i indog
udland.
Medarbejderne har videnskabeligt behandlet
emner indenfor klinisk dermatologi og venerologi,
mesenkymologi, dermatopatologi, biokemi, immunologi,
farmakologi, endokrinologi, infektionsdermatologi
og mykologi.
Publikationer:
Ammitzbøll, T., H. Offner, J. Clausen, T. Kobayasi,
G. Asboe-Hansen, K. Hyllested & T. Fog,
1976: Lysolecithin fusion of cells from multiple
sclerosis patients with vero cells. - Acta neurol.
scand. 53: 137.
Asboe-Hansen, G., 1975: Treatment of generalized
scleroderma with inhibitors of connective
tissue formation. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 55: 461.
- 1976: Behandling af sclerodermia generalisata
med hæmmere af bindevævsdannelse. - Ugeskr.
Læg. 138: 1325.
- 1976: Influence of corticosteroids on connective
tissue. - Dermatologica 152, Suppl. 1: 127.
Blumenkrantz, N. & G. Asboe-Hansen, 1975: Hydroxyproline
and hydroxylysine in different tissues
of human embryos. - Mech. Age 8c Developm.
4: 281.
- & G. Asboe-Hansen, 1975: Differential assay for
urea and citrulline. Automated and manual procedures.
- Clin. Biochem. 8: 293.
- & G. Asboe-Hansen, 1976: Urinary peptide fraction
indicates disease activity in scleroderma. -
1RCS Med. Sci. 4: 23.
- 8c G. Asboe-Hansen, 1976: Micromethod for
fractionation of acid mucopolysaccharides. -
Clin. Biochem. 9: 9.
- 8c G. Asboe-Hansen, 1976: Cortisol effect on
collagen biosynthesis in embryonic explants and
in vitro hydroxylation of protocollagen. - Acta
endocr. (Kbh.) 83: 665.
- S. Ullman 8c G. Asboe-Hansen, 1976: Parallel
studies on collagen hydroxyproline and hydroxylysine
in human skin biopsies. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 56: 93.
Cramers, M. K., 1975: Et usædvanligt tilfælde af
necrobiosis lipoidica. - Ugeskr. Læg. 137: 2784.
Danielsen, L. 8c T. Kobayasi, 1975: Ultrastructural
changes in scleromyxedema. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 55: 451.
Institutter 217
Hein Christiansen, Aa. Se E. Svejgaard, 1976:
Studies of the antigenic structure of trichophyton
rubrum, trichophyton mentagrophytes, microsporon
canis, and epidermophyton floccosum
by crossed immuno-electrophoresis. - Acta path.
microbiol. scand. Sect C 84: 337.
Hentzer, B. 8c T. Kobayasi, 1976: Dissociation of
human adult epidermal cells by disulfide-reducing
agents and subsequent trypsinization. -
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 56: 19.
- & T. Kobayasi, 1976: Mast cells induce changes
of dermal connective tissue in organ culture.
IRCS Med. Sci. 4: 29.
Kobayasi, T., L. Danielsen & G. Asboe-Hansen,
1976: Ultrastructure of localized myxedema. -
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 56: 173.
Nielsen, R., J. Søndergaard & S. Ullman, 1975:
Asymptomatic male and female gonorrhoea. -
Acta derm.-venereol. (Stockh.) 55: 499.
Paulli Jørgensen, H. & J. Søndergaard, 1976: Biosynthesis
of prostaglandins by human inflamed
skin. - Acta derm.-venereol. (Stockh.) 56: 11.
Svejgaard, E., 1976: Miconazole in the treatment of
candidiasis of the digestive tract. - Acta
derm.-venereol. (Stockh.) 56: 303.
Søndergaard, J., S. Wadskov, H. Ærenlund Jensen
& H. I. Mikkelsen, 1976: Aggravation of psoriasis
and occurrence of psoriasiform cutaneous
eruptions induced by practolol (Eraldin®). - Acta
derm.-venereol. (Stockh.) 56: 239.
Ullman, S., R. L. Spielvogel, J. H. Kersey 8c R. W.
Goltz, 1976: Immunoglobulins and complement
in skin in graft-versus-host disease. - Ann. int.
Med. 85: No. 2.
Wadskov, S., J. Søndergaard, H. 1. Mikkelsen 8c H.
Ærenlund Jensen, 1976: Psoriasiforme hudforandringer
under behandling med propranolol
(Inderal®). - Ugeskr. Læg. 138: 784.
- J. Søndergaard, A. Svejgaard, H. I. Mikkelsen 8c
H. Ærenlund Jensen, 1976: HL-A histocompatibility
antigens and cutaneous reactions to practolol.
- Acta derm.-venereol. (Stockh.) 56: 161.
Wanscher, B., 1976: Contact dermatitis from propolis.
- Brit. J. Derm. 94: 451.
Weismann, K., 1976: The biologicai role of zinc in
normal and pathological conditions: A survey. -
Dan. med. Bull. 23: 146.
- A. Fischer 8c N. Hjorth, 1976: Zink-depleteringssyndrom
med acrodermatitis under langvarig
parenteral ernæring. - Ugeskr. Læg. 138:
1403.
- & T. Flagstad, 1976: Hereditary zinc deficiency
(Adema disease) in cattle, an animal parallel to
acrodermatitis enteropathica. - Acta derm.-venereol.
(Stockh.) 56: 151.
- J. Howitz 8c A. Bro-Jørgensen, 1976: Treatment
of psoriasis with 8-methoxypsoralen and longwave
ultraviolet light (PUVA). - IRCS Med. Sci.
4: 28.
- J. Howitz & A. Bro-Jørgensen, 1976: Behandling
af psoriasis med 8-metoksypsoralen og
langbølget ultraviolet lys. - Ugeskr. Læg. 138:
2225.
Ærenlund Jensen, H., H. 1. Mikkelsen, S. Wadskov
& J. Søndergaard, 1976: Cutaneous reactions to
propranolol (Inderal®). - Acta med. scand. 199:
363.
G. Asboe-Hansen.
4. Medicinsk-historisk museum
Stab:
2 lektorer, I assistent (HK), 1 konservator (tjen.), 1
litograf, 1 faglært vagtmester (tjen.), 1 faglært betjent
(tjen.). Desuden er der til museet knyttet 2
omvisere (medhj. lønnet) og 5 ulønnede konsulenter.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige samlinger af
medicinsk-historisk karakter ved Københavns
Universitet og er ifølge »Bekendtgørelse af 29.
aug. 1975« forpligtet til at modtage yderligere materiale
af videnskabelig værdi samt til selv at udbygge
sine samlinger ved feltarbejde, køb, bytte og
modtagelse af gaver. Museet drager omsorg for
samlingernes forskningsmæssige udnyttelse og for
forskningsresultaternes offentliggørelse. Museet
formidler kendskab til faget og bidrager til at
fremme interessen for medicinens historie ved at
opretholde en offentlig udstillingsvirksomhed
med dertil knyttede museale aktiviteter, Museet
driver forskning i fagdisciplinerne og deltager i
universitetsundervisningen. Endvidere ydes vejledning
til studerende, stipendiater og andre interesserede
inden for museets forskningsområder.
I beretningsperioden har museet arrangeret
flere eksterne særudstillinger. Blandt andet blev
der i foråret 1976 opstillet en udstilling med emnet:
»Træk af medicinens historie« i forbindelse
med Dansk Kunst- og Antikvitetshandlerunions
14. udstilling på Charlottenborg, og samtidig blev
der vist en udstilling på Rigshospitalet med emnet:
»Mikroskopi«. Denne blev i efteråret 1976 udskiftet
med en udstilling om emnet: »Farmaci«. Internt
er flere permanente udstillinger blevet ændret og
moderniseret i forbindelse med omfattende bygnings-
og restaureringsarbejder. Således er en klinik
fra 1880'erne færdigindrettet som »klunketids218
Universitetets årbog 1975-76
interieur«. Yderligere er der foretaget nyopstillinger
inden for disciplinerne oftalmologi, oto-rhinolaryngologi
og folkemedicin, og museets anæstesiapparatur
er næsten færdigopstillet. Da lokalesituationen
vedrørende museets sidefløj endnu
ikke er ganske afklaret, har udstillingen af museets
meget fintfølende og kostbare materiale fra polioepidemierne
i 1950'erne og den påfølgende udvikling
af intensivbehandlingen indtil i dag med hjerte-
lungeapparatur endnu ikke kunnet færdiggøres.
Studiesamlingerne af kirurgiske instrumenter
og mindre apparatur er under opstilling efter en
emnemæssig ordning indenfor hver enkelt fagdisciplin,
men som følge af de nævnte bygnings- og
restaureringsarbejder er studiesamlingerne vedrørende
røntgen og farmaci midlertidig nedpakket
og delvis deponeret i magasiner ude i byen.
Disse samlinger vil formentlig kunne genåbnes i
1978.
Museet har som gaver modtaget 283 effekter,
blandt andet en komplet tuberkuloseklinik, der i
forbindelse med polio- og intensivapparaturet vil
give museets udstillinger et særdeles aktuelt tilsnit
og afgive gode forskningsmuligheder, dersom
problemerne med hensyn til lokalesituationen løses.
Biblioteket har - væsentlig ved køb - erhvervet
564 bøger, hvoraf dertil kommer ca. 250 bind tidsskriftlitteratur.
Museets historiske arkiv er fortsat
nedpakket og utilgængeligt på grund af pladsmangel.
Det er dog vort håb, at disse problemer
kan løses i løbet af 1977, således at dette for forskningen
vigtige materiale atter kan blive tilgængeligt.
Museets offentligt tilgængelige udstilling med
faste åbningstider og omvisninger tirsd., torsd. og
sønd. kl. 11, 12, 13 og 14 har i 1976 haft 5.158
besøgende-en væsentlig stigning fra 1975 (3.501).
Desuden har der været arrangeret flere gruppebesøg
i museets tre specialsamlinger vedrørende
røntgen, farmaci og odontologi.
Lektor Anna-Elisabeth Bråde har ydet konsulentbistand
ved planlægningen af et nordisk folkemedicinsk
museum og forskningscenter i Kilens
Hembygdsgård, Sideby, Finland. Som led i museets
udadvendte oplysningsvirksomhed har lektor
Bråde holdt forelæsninger om folkemedicin ved
Folkeuniversitetet, og lektor Jørgen Koch har
holdt foredrag over udvalgte emner fra medicinens
historie for forskellige selskaber og foreninger.
Forskning:
Lektor Jørgen Koch har fortsat sit arbejde med
Peter Ludwig Panums biografiske manuskript om
Chr. G. Kratzenstein for ved sammenlignende kilde-
og litteraturstudier at give en vurdering af Peter
Ludwig Panum som medicinhistoriker. Materialet
omfatter såvel trykte som utrykte kilder.
Med udgangspunkt i museets instrumentsamling
har lektor Koch fortsat sine studier med henblik
på en analyse af danske instrumentmageres
produktion, påvirkning fra udlandet og selvstændighed
i opfindelse og forbedring af kirurgiske
instrumenter og apparatur.
Lektor Anna-Elisabeth Bråde har fortsat sine
undersøgelser over den danske folkemedicins kilder
og disses indbyrdes afhængighed. Projektets
formål er gennem analyse og sammenligning af
trykt og utrykt materiale i danske samlinger at
finde frem til oprindelsen og slægtskabet mellem
kilderne til den danske folkemedicin. Herved søges
belyst, hvorledes den fra udlandet kommende
viden er blevet spredt over et forholdsvis begrænset
geografisk område som det danske, hvorledes
den er blevet tillempet danske forhold, og hvorledes
de enkelte landsdele muligvis har påvirket hinanden.
Ved selve bearbejdelsen af materialet benyttes
analyse af verbaloverensstemmelse de enkelte
sygdomsråd imellem og anden kildekritisk
vurdering såsom sprog- og indholdsanalyse. Der
foretages en kvalitativ og kvantitativ analyse af folkemedicinske
lægebøger og optegnelser udfra den
betragtning, at mulighederne for afskrift efter anden
kilde øges med verbaloverensstemmelsernes
mængde i den behandlede kilde. På nuværende
stadium er indsamlet og registreret ca. 8000 sygdomsråd,
væsentlig omfattende perioden fra
1200-1600. Indsamlingen fortsættes og tænkes afsluttet
omkring år 1880, således at der dog trækkes
linier op til vore dages naturlægemedicin og drages
sammenligninger med de danske famakopéer indtil
år 1900.
1 forbindelse med de folkemedicinske studier
undersøges tillige kvaksalvernes socialmedicinske
betydning som helbredelse i et med læger underforsynet
samfund og deres forhold til på den ene
side den autoriserede lægevidenskab og på den
anden side befolkningen. Endvidere har lektor
Bråde fortsat sit arbejde om homøpatiens udbredelse
i Danmark.
Konsulent ved museets røntgensamling, dr.scient.
Arnold B. W. Nielsen har fortsat sine arbejder
om røntgendosimetrenes historie indtil 1920. Der
gives en kritisk oversigt og vurdering af de apparater
og metoder, man har anvendt i radiologiens
første årtier i Danmark. Desuden har dr. Nielsen
videreført sine studier over ion-røntgenrørenes historie-
en undersøgelse, bestemmelse og analyse af
de ion-røntgenrør, der findes i museets røntgensamling.
Endvidere er dokumenter til belysning af
Institutter 219
W. C. Røntgens liv blevet bearbejdet og artikelserien
om »Snurrepiberier fra Røntgensamlingen«
videreført. I den sidste fortælles om nogle af de
første bøger og tidsskriftsartikler angående røntgenstrålerne.
Lektor, cand. med. Anders Kelstrups projekt:
»Psykiatriens udvikling i Danmark« har i første
omgang til formål at samle, redigere og kommentere
den primær- og sekundærlitteratur, der belyser
såvel udviklingen af samfundets praktiske
handlen med ogsyn på de sindssyge gennem tiderne
som udviklingen af den psykiatriske institution i
det 19. og 20. århundrede. I forbindelse hermed
vil den almindelige politiske og økonomiske samfundsudvikling
fra middelalderen til det 20. århundrede
blive skitseret, specielt med henblik på
sundheds- og fattigvæsen. De sindssyges retslige og
sociale stilling vil blive beskrevet i relation hertil. De
enkelte perioders opfattelse af »sindssyge«, det
psykiatriske sygdomsbegreb vil blive nærmere beskrevet
og sat i sammenhæng med periodens almindelige
ideologi og tænkning. Ligeledes vil de
forskellige perioders »behandling« af sindssyge
blive skitseret både med hensyn til behandlingsideologi
og -teori som med hensyn til den faktiske
behandlingspraksis. På længere sigt og i det ovenfor
beskrevne historiske perspektiv har forskningsprojektet
til formål at fordybe sig i og
foretage en analyse af de historiske, materielle og
sociale forudsætninger for udviklingen af vore
dages psykiatriske sygdomsopfattelse og konkrete
psykiatriske praksis. Dette vil omfatte en påpegning
af faktorer »udenfor« psykiatrien, der er
medbestemmende for psykiatrisk teori og praksis.
Samt en analyse af psykiatriens og psykiateres
forhold til nyere videnskaber, specielt psykologi og
sociologi. På sit nuværende stadium er projektet
godt i gang med at samle, redigere og kommentere
den ovenfor omtalte primær- og sekundærlitteratur,
der belyser psykiatriens udvikling i Danmark.
Klinikchef, tandlæge Leif Marvitz har fortsat
sine undersøgelser over: »Publikation af de første
odontologiske arbejder på dansk«, og »Dansk
odontologi i begyndelsen af 1800-tallet«.
Publikationer:
Bråde, Anna-Elisabeth, 1976: Henrik Smiths Lægebog
1577, I-VI. Faksimilieudgave med efterskrift
af Anna-Elisabeth Bråde. København, s.
1-38.
- 1976: »Medicinsk-historisk Museum«. Indledning
til Dansk Kunst- og Antikvitetshandlerunions
14. udstillings katalog. København, s. 5 ff.
Marvitz,Leif, 1976: »Set. Apollonia«. Løvens Kemiske
Fabrik.
- 1976: »Dental Museum of the World-Copenhagen
«. American Academy of the History of Dentistry.
Nielsen, Arnold B. W., 1976: »Snurrepiberier fra
Røntgensamlingen IV«. Medicinsk Forum, s.
154 ff.
Jørgen Koch.
5. Panum instituttets fællesafdeling
Panum Instituttet:
Til institutkomplekserne Panum Instituttet, Rockefellerkomplekset
og Rådmandsgadekomplekset
er knyttet en række virksomheder, der er fælles for
følgende institutter:
Panum Instituttet:
Biokemisk Institut A, Biokemisk Institut B, Biokemisk
Institut C, Medicinsk-fysiologisk Institut A,
Medicinsk-fysiologisk Institut C, Institut for Biofysik.
Rockefellerkomplekset:
Medicinsk-fysiologisk Institut B, Neurofysiologisk
Institut.
Rådmandsgadekomplekset:
Medicinsk-kemisk Institut, Medicinsk-anatomisk
Instituts Rådmandsgadeafdeling, Institut for human
arvebiologi og eugenik, Rådmandsgadeafdeling,
Proteinlaboratoriet.
Fællesafdelingens bestyrelse:
Professor, dr. med. N.A. Thorn (formand), Medicinsk-
fysiologisk Institut C, afdelingsleder, cand.
med. J. Dich, Biokemisk Institut A, lektor, cand.
pharm. et lic. Kirsten Christiansen, Biokemisk Institut
C, professor, dr. phil. Hans Klenow, Biokemisk
Institut B, lektor, cand. med. Morten Folke,
Medicinsk-fysiologisk Institut A, laboratoriebetjent
Kurt Nielsen, Medicinsk-fysiologisk Institut B,
professor, dr. phil. A. E. Nielsen, Medicinsk-kemisk
Institut, lektor, cand. med. Carsten Ropke,
Medicinsk-anatomisk Institut, afdelingsleder, dr.
J. Schultz Larsen, Arvebiologisk Institut, afdelingsleder,
dr. med. J. Jensen-Holm, Institut for Biofysik,
lektor T. Bøgh-Hansen, Proteinlaboratoriet,
teknikumingeniør A. Månsson, Neurofysiologisk
inst., assistent Ib Andersen, dyrepasser H. Ørsnæs
Christensen, betjent Bjarne Eriksen, varmemester
Erik V. Jensen, betjent Svend Olsen, assistent B.
220 Universitetets årbog 1975-76
Kolind, assistent Anni Thomsen, assistent Ruth
Wagner, elektriker E. Andersen, rørsmed F. Bach,
rørlægger Torben Olsen, elektriker Jørgen Wix,
assistent Inge Work, dyrepasser Bjarne Engelhardt,
fru Lis Larsen, Fællesafdelingen.
Fællesafdelingens arbejdsområder:
Administrationskontor, herunder lokalereservation,
regnskabs-, maskinskrivningsafdeling, bl. a.
med tekstbehandlingsanlæg. Fællesbibliotek til internt
brug. Centralværksted. Dyrehus. EDB-faciliteter.
Elektronikværksted. Rengøring. Tjenestekørsel.
Teknisk tegning. Trykkeri. Varemodtagelse
og intern transport.
Stab:
Der er til fællesafdelingen knyttet 1 inspektør, 2
dyrlæger, 8 assistenter, 1 varmemester, 9 dyrepassere,
7 betjente, og 52 rengøringsassistenter.
Til drift og vedligeholdelse af bygninger findes
en driftsafdeling under ledelse af en driftschef
med 1 maskinmester, 6 håndværkere og 1 medhjælper.
iV. A. Thorn.
Det humanistiske fakultet
Historie og samfundsvidenskab
1. Det historiske institut
Stab:
5 professorer, 21 lektorer, 6 TAP.
Til instituttet har i årets løb i øvrigt været knyttet:
5 seniorstipendiater, 10 kandidatstipendiater, 11
eksterne lektorer.
Ved faget Historie desuden: 10 undervisningsassistenter,
12 studenterinstruktorer, 1 studievejleder.
Forskni ngsoversigt:
Generelt:
I det forløbne år har Historisk Instituts medarbejdere:
Arbejdet med udformningen af en alment tilgængelig
fremstilling: »Om historie«. Foruden at
skildre den historiske forskningsproces, behandles
heri fagets anvendelsesområder i historiografisk
og aktuelt perspektiv, ligesom det søges præciseret,
hvordan almindelige mennesker kan bruge faget
historie. Bogen bliver på ca. 200 sider og udkommer
1977. (Hans Vammen).
Ført tilsyn med »Dansk historisk Bibliografi
1913-42« bd. VI (registre) ved G. Simon. Bindet i
2. korrektur. (Svend Ellehøj).
Deltaget i redaktionen af Gyldendals »Danmarks
Historie« bd. I, der er under opsætning. (Svend
Ellehøj).
Forberedt udgivelsen af »Københavns Universitet
1479-1979«, herunder ført tilsyn med udarbejdelsen
af bibliografier og billedregistre. (Svend Ellehøj).
Færdiggjort fremstilling af »Lærestole og Lærere
ved Københavns Universitet 1537-1975«.
Værket, der omhandler samtlige lærestole og deres
indehavere, inklusive de fornødne registre, omfatter
ca. 350 tryksider og vil blive udgivet af Selskabet
for dansk personalhistorie og genealogi i 1977. (E.
Slottved).
Med støtte af SHF påbegyndt udarbejdelsen af et
Historisk Atlas over Danmark. Som 1. fase af projektet
er valgt Danmarks administrative inddeling
gennem tiderne, og som pilotprojekt, Falster.
Dette forventes færdiggjort i løbet af foråret
1977. (Alex Wittendorff og K.-E. Frandsen).
Påbegyndt en forskningsoversigt over dansk
landbohistorisk litteratur 1959-1975. Arbejdet offentliggøres
i Fortid og Nutid 1977: 1 (ca. 30 ss.).
(Claus Bjørn).
Påbegyndt udarbejdelsen af heftet om Svendborg
som det ene af to danske bidrag til det kommende
»Nordisk byhistorisk Atlas«, samt sammen
med Dansk komité for Byhistorie påtaget sig fællesredaktionen
af værket. (Thomas Riis).
Fortsat udarbejdelsen af en oversigt over den
familiehistoriske forskning i Vesteuropa efter
1950. Arbejdet forventes publiceret i Fortid og Nutid
1977. (Tinne Vammen).
Påbegyndt udarbejdelsen af en introduktionsbog
vedrørende kvindeforskning i samfundsvidenskaberne.
Bogens formål er at levere en samlet
præsentation og kritisk status over den ny kvindeforsknings
hovedtendenser og -perspektiver inden
for samfundsvidenskaberne. Manuskriptet forventes
trykklart i januar 1978. (Tinne Vammen).
Fortsat studiet af pressefotografiets forhold til
virkeligheden. Arbejdet er søgt afgrænset til en
funktions- og tendensanalyse af et udvalgt antal
Institutter 221
avisers billedgengivelse af danske politikere fra
1945 til 1976 med særlig henblik på valgkampsituaktioner.
Studierne må fortsat karakteriseres som
værende på et indledende stade. (A. Bolvig).
Oldtiden:
I oldtidens historie har Historisk Instituts medarbejdere
i det forløbne år:
I forbindelse med Via Clodia-projektet, omtalt i
Årbog 1974/75 s. 223, udarbejdet en afhandling
"Ancient and Modern Road-Systems near Tuscania,
Continuity or Discontinuity", der vil udkomme
i Analecta Romana Instituti Danici. (J. E.
Skydsgaard, Niels M. Saxtorph, Mark Poulsen).
Fortsat studier i den sene romerske republiks
historie, særligt omkring årene 62-57 f. K. f., med
henblik på udarbejdelsen af en kortere videnskabelig
publikation. (J. E. Skydsgaard).
Arbejdet med Lactantius' De moribus persecutorum's
(Om forfølgernes død) betydning for senromersk
historiografi. Skriftet, der er affattet ca.
315/316 e.v.t., søges indplaceret i det 4. århundredes
historieskrivning både som historisk værk
og som led i kildesystemet. (Arne Søby Christensen).
Fortsat studier omkring Zosimos'Nea ialopvd
(fra 5. årh. e. v. t.), herunder samlet materiale
vedr. denne forfatters kilder som bidrag til en almindelig
opklaring af overleveringen om det 3.-4.
århundredes historie. En afhandling: »Zosimos'
Zeitalter, Euagrios, Eustathios und die Aufhebung
des Chrysargyron« er under udgivelse
i Analecta Romana Bd. 8. (T. Damsholt).
I forbindelse med et arbejde med oldkirkens
historie — udsprunget delvis af tidligere undervisning
- forberedt en forskningsoversigt til Historisk
Tidsskrift, især vedrørende Torben Christensens
studier omkring Tetrakiet og Konstantin 1.
(T. Damsholt).
Til Augustin-kollokviet i maj 1977 forberedt et
foredrag om den pelagiske strid og dens politisk-
ideologiske betydning. (T. Damsholt).
Videreført arbejdet med publicering af udgravningsrapport
fra et område af akropolen i
San Giovenale (ca. 80 km N. f. Rom). De jordfaste
fund: Arkitektoniske rester af huse fra arkaisk tid
med tilhørende keramik (buccero sottile, italogeometrisk,
italoprotokorintisk og italokorintisk vare)
overlejrer hytter fra jernalderen, ligesom den senappeninske
fase af den italiske broncealder
sandsynligvis er repræsenteret i fundmaterialet.
Den meget store mængde keramikskår (o. 2800
kg) er nu sorteret, og en nærmere typologisering
er påbegyndt. Denne del af arbejdet vil formentlig
kræve endnu 4 måneders arbejde i Italien, hvorefter
sammenskrivningen af rapporten kan påbegyndes.
(Bengt Malcus).
Færdiggjort et større arbejde om romersk historiografi,
der forventes publiceret i efteråret 1977.
(Peter Ørsted).
Arbejdet med romersk provinsadministration,
særligt municipaliseringen af Hispaniae på grundlag
af de spanske bycharters fra flavisk tid. En
afhandling herom (ca. 150 s. med tekster) vil
fremkomme i Institut for klassisk filologis skriftrække.
(P. Ørsted).
Foretaget studier over Damaskus' antikke topografi,
herunder på grundlag af gadeforløb og gadenavne
søgt opstillet en afvigende teori om placeringen
af byens antikke teater. Kun kommende
udgravninger vil kunne afgøre spørgsmålet definitivt.
(Thomas Riis).
Systematiseret og i Nørregade 15, 2. sal opstillet
en lysbilledsamling på ca. 3500 diapositiver til belysning
af antikkens historie og kultur. Billederne
er dels instituttets ejendom og dels deponeret af
medarbejderne. Dette materiale vil blive brugt i
undervisningen inden for antikkens historie, idet
samlingen stadig vil blive suppleret. Der arbejdes
på etablering af en lignende, men mere begrænset
samling af andet audiovisuelt materiale.
Middelalderen:
I middelalderens historie har medarbejderne ved
Historisk Institut i det forløbne år:
Fortsat en historisk-diplomatarisk undersøgelse
af de pavelige privilegier til klostret Fulda i perioden
75I-II51. Undersøgelsen er nu stort set afsluttet
(ca. 600 ms.-sider). Der resterer et afsluttende
kapitel vedrørende en række uægte/forfalskede
tekster. Arbejdet omfatter hele det pavelige
tekstcorpus på ca. 100 privilegietekster, men inddrager
desuden samtlige pavelige klosterprivilegier
fra Gregor 1. til Leo 9. (Mogens Rathsack).
Med udgangspunkt i en afhandling om "Danelaw
Institutions and Danish Society in the Viking
Age" fortsat undersøgelser over spørgsmålet om
forbindelsen mellem militærkolonisation og de
germanske rigers struktur i europæisk sammenhæng.
Studierne har ført til en erkendelse af, at de
i dag herskende teorier i den europæiske debat
om forbindelsen mellem »Hausherrschaft« og
»Gefolgsherrschaft« såvel som hele teorien om
»Konigsfreiheit« næppe lader sig opretholde på
centrale punkter, når de konfronteres med samtidens
kilder. (Anne K. G. Christensen).
Fortsat undersøgelser over vikingernes bosættelse
i Danelagen, herunder hvad begreberne »viking
« og »bosættelse« egentlig dækker, såvel som
222 Universitetets årbog 1975-76
vikingernes hele hjemlige baggrund. I det forløbne
år har hovedvægten ligget på studier i det
sproglige materiale: Stednavne, marknavne og dialekter.
Arbejdet sigter mod en syntese af vikingebosættelsen
i England. (Niels Lund).
Påbegyndt undersøgelse af Kalifatets statsfinanser
og administrative historie i det 9.-10. århundrede.
Vægten er lagt på bestemmelse af indtægternes
og udgifternes art og fordeling på rigets
forskellige provinser og på spørgsmålet om militærets
aflønningsformer. En del materiale er indsamlet
og bearbejdet. Udarbejdelse af manuskript
antages påbegyndt 1977. (Th. Riis).
Med støtte fra SHF fortsat studier i Italien over
de italienske middelalderbyer. I denne forbindelse
har undersøgelsen i Gubbios kommunale
arkiv været af særlig betydning. Byens bevarede
arkivserier, der strækker sig tilbage til 1313, og
specielt to bind reformationes (byrådsbeslutninger)
fra årene 1326-1327 og 1337-1338 samt de
ældst bevarede statutter fra 1338 giver indsigt i
centrale politiske funktioner i denne betydelige
umbriske by. Arbejdet påregnes fortsat og afsluttet
i løbet af 3-4 år. (Kai Hørby).
Har påbegyndt udarbejdelsen af afsnittet
1100-1500 (ialt ca. 190 ss.) i en dansk socialhistorie,
som SHF har taget initiativet til. (Kai Hørby).
Fortsat udarbejdelsen af manuskript til »Fattigfolk
og Høvdinge, Danmarks historie 1250-1400,
uden retouche«. (Niels Skyum-Nielsen).
Fortsat arbejdet med udgivelsen af Diplomatarium
Danicum og Danmarks Riges Breve 1:6
(1224—1237). Manuskriptet er i det store og hele
færdiggjort. (N. Skyum-Nielsen).
Færdiggjort afhandling om abbed Vilhelms
brevsamling med henblik på publicering i Historisk
Tidsskrift. (Nanna Damsholt).
Fortsat studier over Saxos Gesta Danorum. Arbejdet
omfatter - foruden en oversigt over sagnog
Saxoforskningen - en undersøgelse af teksten
og dens overlevering, værkets fortale og en indholdsanalyse
af behandlingen af konger og helte,
guder og jætter med henblik på at indkredse kilderne
til Saxos kongerække, Saxos samfund, idealer
og menneskesyn, den guddommelige verdensorden
og den menneskelige skæbnes omskiftelser.
De politiske, moralske og filosofiske hovedidéer
søges konkluderende sat i forhold til højmiddelalderens
feudalisme, høviske kultur og skolastik.
Arbejdet tænkes offentliggjort i monografiform
(sandsynligvis som disputats). (Inge Skovgaard
Petersen).
Påbegyndt større undersøgelse af kvindens stilling
i middelalderens Danmark, herunder udarbejdet
en bibliografi om kvinden i middelalderen
i forbindelse med en orientering om de problemstillinger,
forskere i vesteuropæisk og nordisk
kvindehistorie har anlagt på middelalderen.
Bibliografien anvendes nu af en bredere kreds.
(Nanna Damsholt).
Færdiggjort et arbejde om Roskilde Domkirkes
altertavle. Trykmanuskript foreligger. (A. Bolvig).
Fortsat studiet af danske kalkmalerier. Arbejdet
koncentrerer sig for tiden om - efter til dels nye
metoder - at identificere, karakterisere og isolere
forskellige sengotiske malerskoler. (N. M. Saxtorph).
Fortsat arbejdet med nye, matematisk funderede
fortolkninger af Kong Valdemars Jordebogs
lister, som basis for en undersøgelse af det danske
samfunds materielle udvikling fra ca. 1200 og
frem til 1500 tallet. Tyngden i studiet består af
omfattende nytolkninger af de tre udførlige
landsdelsbeskrivelser: Hallandslisten, Falsterlisten
og Fehmarnlisten, hvortil der knytter sig mindre
studier i andet juridisk og kameralt materiale. Det
er i det forløbne år lykkedes at færdiggøre analyserne
af Fehmarnlisten, mens der stadig arbejdes
med detaillerne i Falsterlisten, hvor arbejdet er
koordineret med Det nordiske Ødegaardsprojekts
Falstergruppe, der forventer at afslutte arbejdet i
foråret 1977. Det samlede analysearbejde nærmer
sig sin afslutning, men der resterer så et omfattende
arbejde med at udarbejde fremstilling af
forskningsarbejdet og dets resultater. (T.Grundal).
Fortsat undersøgelser over ejendomsforholdene
på Falster på grundlag af Falsterlisten i
Kong Valdemars Jordebog, suppleret med senere
materiale. (T. Grundal).
Som led i Ødegårdsprojektets trerigsundersøgelse
af Goteborgregionen, fortsat undersøgelser
af Nordhallands historie i den danske tid. Materialet
til den middelalderlige godshistorie er samlet,
idet der er lagt vægt på behandlingen af Ås klosters
godshistorie og på Åge Axelsen Thotts godssamling
i midten af det 15. århundrede. Arbejdet
har herefter især koncentreret sig om kilderne
fra det 16. og 17. århundrede, hvor analysen
af udvalgte dele af Varberg lens jordebøger
indtager en central rolle. Målet er at få klarlagt
afgiftssystemets opbygning og regionale forskelle.
(Per Raslow).
I forlængelse af afhandling om »Den holstenske
adels indvandring i Sønderjylland«, Historisk
Tidsskrift, bd. 74, påbegyndt studiet af den sønderjyske
adel i det 15. og 16. århundrede. Kildematerialeter
for perioden 1375-1404 indsamlet og
ordnet, ligesom der er foretaget et studium af
Sønderjyllands politiske historie, særligt med
henblik på de lensretslige forhold som en nødvendig
indledning til hovedopgaven. (E. Albrectsen).
Institutter 223
16.-18. århundrede:
I det 16.-18. århundredes historie har Historisk
Instituts medarbejdere i det forløbne år:
Fortsat studiet af den kirkelige forvaltning i det
16. årh.s Danmark. I det forløbne år har undersøgelserne
særligt koncentreret sig om emnets økonomiske
og finansielle aspekter. Et resultat heraf,
om kongetiendernes størrelse, administration og
anvendelse efter 1536, påregnes at resultere i en
afhandling i Historisk Tidsskrift 1977. (E. Slottved).
Fortsat studier af reformationstidens samfundsforhold,
for tiden koncentreret om den omfattende
nyere internationale forskning, hvorfra resultater,
synspunkter og metoder søges uddraget
til brug for et efterfølgende arbejde med det danske
materiale. (A. Wittendorff).
Fortsat studier omkring forholdet mellem kongemagt
og adelsmagt i det 16. årh.s Danmark og
omkring Danmarks udenrigspolitik under Frederik
II.
Som forstudier til en fremstilling af den nordiske
syvårskrigs historie er afsluttet to større afhandlinger:
»Myten om Peder Oxe« og »Vasaslægten
versus Erik XIV«. Disse søges publiceret i
1977, om muligt sammen med en tredie undersøgelse:
»Frederik II og hans kancelli«. (Frede P.
Jensen).
I fortsættelse af disputatsarbejdet »Alvej og
Kongevej«, 1973, fortsat studiet af samfærdselsforhold,
herunder især gennem en udvidelse af
det betragtede tidsrum, der i disputatsen var begrænset
til Danmark i det 16. og 17. årh. En artikel
på engelsk: The Development of the Road System
in Denmark and the Kings' Private Roads«
publiceres i Scandinavian Journal of History med
sigte på at gøre resultater og metoder kendt for
udenlandske interesserede. (A. Wittendorff).
Med støtte fra SHF påbegyndt en registrering
af data fra matriklen 1662 om landgilde, udsæd
og ejendomsforhold. Et pilotprojekt omfattende
materiale fra Fyn og Langeland ventes færdiggjort
1977. Det er planen at samle de registrerede
data i en tabellarisk og kartografisk publikation.
(Karl-E. Frandsen).
Fortsat studiet af regionale variationer i Danmarks
landbrug i 160(>-tallet. Efter at oplysningerne
om marksystemerne i samtlige landsbyer i
Danmark i markbøgerne til Christian 5.s matrikel
er registreret, er arbejdet fortsat med en kartografisk
fremstilling af kulturlandskabet på Fyn i
1682. (K.-E. Frandsen).
Ført tilsyn med »Huitfeldt manuskripter«, udg.
af Historisk Institut ved Grethe Ilsøe. Trykt december
1976. (Svend Ellehøj).
Fortsat studier over det 16. årh.s danske historieskrivning.
I det forløbne år har arbejdet især
været koncentreret om en gennemgang af Anders
Sørensen Vedels arbejder og bevarede samlinger
med henblik på publicering af en kommenteret
udgave af hans Promuscondus. (Karsten Christensen).
Til dels i forbindelse med undervisning, foretaget
studier i Ludvig Holbergs historie- og samfundssyn.
En samlet skriftlig fremstilling heraf
påregnes udarbejdet i den kommende tid. (T.
Damsholt).
Fortsat studier med henblik på anknytning til
den pågående internationale diskussion omkring
det moderne verdensmarkeds opståen. Foredragene:
»The V.O.C. as an institutional innovation«,
om det hollandsk ostindiske kompagni og »European
Expansion: Scandinavian Historiography after
1945«, holdt i Paris og Leiden, er bearbejdet
med henblik på publikation 1977 i henholdsvis
Frankrig og Holland. (N. Steensgaard).
18.-19. århundrede:
I det 18.-19. århundredes historie har Historisk
Instituts medarbejdere i det forløbne år:
Fortsat og i det store og hele afsluttet udarbejdelsen
af andet bind af »Europas historie i det 19.
århundrede«, dækkende perioden 1835-1854.
(Johny Leisner).
Påbegyndt en undersøgelse af handelshuset Giustiniani
e Nipoti (senere Vincenzo Marcopoli et
Cie) i Aleppo i Syrien. Arbejdet koncentrerer sig
om perioden ca. 1825, hvor firmaet oprettedes, til
ca. 1870, i hvilket tidsrum handelshuset udviklede
sig fra stort set kun at have regionale forretningsforbindelser
til at blive et foretagende med en
række internationale kontakter. Hensigten er at
klarlægge årsagerne til denne udvikling. Arbejdet
er endnu på forundersøgelsesstadiet. (Th. Riis).
Fortsat stofindsamlingen til en afhandling om
»Zeitgeist« med tyngdepunkt i vurderingen af
Saint-Simon som tidstypisk tænker. (J. Leisner).
Fortsat studiet af Vilhelm Dilthey som historiker
- hans teori og praksis som bidrag til såvel
historieskrivningens og den historiske metodelæres
historie som til den igangværende metodisk-
teoretiske diskussion om historieforskningen.
Diltheys tidlige historieforskning og metodologi
er analyseret og resultaterne ved at blive struktureret.
Samtidig er der udarbejdet en forskningsoversigt
over de nyeste bidrag til Diltheyforskningen.
(Bernard E. Jensen).
Fortsat studiet af bondehoveriet i Danmark ca.
1750-1800, såvel vedrørende forholdene på de
enkelte godser som i relation til de centrale myndigheder.
Der er indsamlet materiale fra en række
224 Universitetets årbog 1975-76
gods- og amtmandsarkiver, i hvilken forbindelse
det påregnes at offentliggøre et stykke i Fortid og
Nutid 1977. Arbejdet omkring de centrale myndigheders
syn på hoverispørgsmålet samler sig
omkring en udgivelse af C. D. Reventlows betænkning
om hoverivæsenet af 11. februar 1788,
som vil udkomme 1977 hos Landbohistorisk Selskab.
(T. Kjærgaard).
Med rod i undervisning arbejdet med en undersøgelse
af bøndernes holdning til og aktivitet i
forbindelse med landboreformerne. Arbejdet har
været forelagt i foredragsform i Historisk Samfund,
mens en publikation som artikel påregnes i
1977. (Claus Bjørn).
Planlagt nyudgivelse af sognefoged i
Staunsholt, Lars Nielsens dagbog 1778-1797. Arbejdet
udføres for Landbohistorisk Selskab og påtænkes
afsluttet ca. nytår 1978. (Claus Bjørn).
Fortsat studiet af andelsmejeribevægelsens
gennembrud i 1880'erne. I det forløbne år er der
gennemgået og opsøgt nyt materiale i beskedent
omfang. En delundersøgelse: »Fællesmejerierneen
fase i dansk mejeribrugs udvikling 1860-1890«
er under publikation i »Bol og by« 2. rk. hft. 1,
mens indsamlingsarbejdet for det samlede arbejdes
vedkommende stort set er afsluttet og udarbejdelsen
af manuskript påregnes indledt ret
snart. (Claus Bjørn).
Foretaget undersøgelser af den politiske baggrund
for den såkaldte Howitz-fejde 1824. Formålet
er at vise, hvordan en liberal og systemkritisk
kreds overvintrede i perioden efter Napoleonskrigene.
Resultaterne vil indgå i en øvelsesrække
over dansk politisk idéhistorie 1750-1850
og derefter blive udarbejdet som afhandling.
(Hans Vammen).
Fortsat studier over kapitalismens og arbejderbevægelsens
udvikling i Danmark i det 19. århundrede.
En betydelig del af det grundlæggende
arbejde omkring en analyse af den danske arbejderklasses
konstituering som klasse gennem senfeudalismen
og den begyndende kapitalisme er
gennemført og skrevet i foreløbig form, ligesom
der foreligger såvel forarbejder som færdigskrevne
afsnit til en fremstilling af organisationsog
bevidsthedsformernes udvikling indtil ca.
1880. (N. Finn Christiansen).
Fortsat arbejdet med en politisk biografi:
»Viggo Hørups liv og breve«, en kombination af
en brevudgave og en egentlig historisk-biografisk
fremstilling. De bevarede breve er samlet og en
række aviser og privatarkiver gennemgået for
data til en forståelse af Hørup og det politisk-litterære
miljø, han levede i. Fremstillingen af perioden
indtil Politikens start i 1884 er påbegyndt.
(Karsten Thorborg).
Foretaget forstudiet til det afsnit i jubilæumsværket
»Københavns Universitet 1479-1979«, der
omhandler universitetets almindelige historie
1788—1849. (H. Vammen).
Forberedt artikel (ca. 50 ss.) til norsk Historisk
Tidsskrift om danske politiske tidsskrifters og avisers
udbredelse i Danmark og Norge. (Th. Kjærgaard).
Fortsat undersøgelse af urbanisering og ændringer
i den danske bybefolknings politiske holdning
og adfærd ca. 1890-1910, med henblik på
Storkøbenhavn. Arbejdet falder inden for rammerne
af et bredere, fællesnordisk projekt vedr.
urbanisering i det 19. årh. Studiet er fortsat på et
indledende stadium, hvor der foretages forsøg
med forskellige metodiske angrebsmåder. Et foreløbigt
paper er under udarbejdelse med henblik
på fremlæggelse ved den nordiske historikerkongres
i Trondhjem, juli 1977. (Niels Thomsen).
Fortsat arbejdet med biografering af en række
danske parlamentarikere fra perioden 1848-
1866. Et ms. (ca. 150 ss.) forventes færdiggjort
i 1977. (J. Tvevad).
Samlet materiale til en mindre håndbog om
rang, titler og erhvervsklassificering. (J. Tvevad).
Fortsat arbejdet med en sociologisk stratifikation
af godsejerne i forhold til embedsstanden, politikerne
og erhvervslederne i det 18.-20. årh.s
Danmark. (J. Tvevad).
På international baggrund foretaget studier i
Den Danske Frimurerordens historie, herunder
over ledelsens og medlemskredsens sammensætning
og udvikling. (J. Tvevad).
Redaktionsvirksomhed:
Niels Skyum-Nielsen, Karsten Fledelius og Kaare
Riibner-Jørgensen redigeret »Newsletter for The
International Association for the Study of History
and the Audiovisual Media«, Knud Prange og
Claus Bjørn redigeret »Fortid og Nutid«, Niels
Lund været hovedredaktør for »Excerpta Historica
Nordica«, Niels Steensgaard været dansk redaktør
af »Scandinavian Journal of History« og
Jens Erik Skydsgaard redigeret »Studier for
Sprog- og Oldtidsforskning«.
Hæderspris:
Den 15. oktober modtog Claus Bjørn Videnskabernes
Selskabs prislegat.
Publikationer i 1976:
Albrectsen, E.: Middelalderlige håndskriftfragmenter.
Aftagne fragmenter, omslag om lensInstitutter
225
regnskaber. Specialregistraturer udgivet af Rigsarkivet.
- 179 s. København.
- (Politikens) Danmarks historie bd. 3, 3. udg. Litteraturvejledning:
510-512. København.
Bjørn, C.: Fyns Andels Foderstofforening gennem
75 år. 1901-1976. - 128 s. Svendborg.
- Om spækhuggere og kildeudgivelser. - Fortid
og Nutid XXV: 622-626.
- De folkelige bevægelser i Danmark. - Fortid og
Nutid XXVI: 358-371.
- Social struktur og organisationsdannelse. Studier
i andelsmejeribevægelsens gennembrud i
1880ernes Danmark. - Från medeltid till vålfårdssamhålle:
303-316. Uppsala.
- Anmeldelse af Gunhild Nissen: Bønder, skole
og demokrati. - Fortid og Nutid XXV: 670-676.
- Anmeldelse af Margit Mogensen: Fæstebønderne
i Odsherred. - Fortid og Nutid XXVI:
172-176.
Bolvig, A.: Historisk kildekritik og billeder. - Historie
og samtidsorientering nr. 3: 164-171.
Christensen, A. E.: Danmark, Norden og Østersøen.
Udvalgte afhandlinger. Med bibliografi. -
283 s. København.
- The Jelling Monuments. - Mediaeval Scandinavia
bd. 8: 7-20. Odense.
- Fra Kr. Erslev til Erik Arup. - Linier i dansk
historieskrivning i nyere tid: 12-34. København.
- Arcbishop Asser, the Emperor and the Pope. -
Scandinavian Journal of History bd. 1: 25-42.
- Anmeldelse af Niels Steensgaard: Carracks, Caravans
and Companies. - Historisk Tidsskrift
76: 59-70.
Christiansen, N. F.: Socialismens historie 1. Fra
kapitalismens gennembrud til 1. verdenskrig. -
200 s. København.
- National tradition og udenlandsk indflydelse i
den tidlige danske arbejderbevægelse. - Från
medeltid till vålfårdssamhålle: 393-408. Uppsala.
- Hovedlinier i arbejderbevægelsens historie i
1870erne. - Kritiske historikere 1976 nr. 1:
14-25.
Ellehøj, S.: Anmeldelse af Alex Wittendorff: Alvej
og kongevej. - Fortid og Nutid XXVI: 597-604.
Hedehus, K: Anmeldelse af Steinar Imsen: Arv,
Annammelse, Valg. En studie i norsk tronfølgeret!
i tidsrommet 1319-1450. - Historisk Tidsskrift
76: 162-164.
Frandsen, K.-E.: Landbrug og bebyggelse på Møn
1600-1900. - Bygd 6. årg. nr. 5: 6-12.
Jensen, B. E.: Et bidrag til revisionen af metodelærens
grundlag. - Historisk Tidsskrift 76:
113-148.
Jensen, F. P.: Den danske »indkredsning« af Vasa-
tidens Sverige. - Historisk Tidsskrift 76:
1-24.
- Hertug Magnus af Holstens forsvarsskrift af
1579 om hans forhold til tsar Ivan den Grusomme.
- Danske Magazin 8. rk. 5: 54-83.
Kjærgaard, T.: Genudgivelse af C. F. v.
Schmidt-Phiseldek: Europe and America (1820)
med efterskrift og noter. København.
- Fagmænd og amatører. Om herremænd og
bønder i den danske historikerverden. - Fortid
og Nutid XXVI:507-515.
Kristensen, A. K. G.: Danelaw institutions and Danish
Society in the Viking Age. - Mediaeval Scandinavia
bd. 8: 27-85.
Lund, N.: Personal Names and Place-Names: the
Persons and the Piaces. - ONOMA, Bibliographical
and Information Bulletin XIX, 3: 468-485.
Riis, T.: Hvor lå Svendborgs middelalderlige fisketorv?
- Fynske Årbøger 1976: 109-113.
- Anmeldelse af Hans-Joachim Schmidt: Studien
zum Kaisertum und den deutschen Kaisern in
den nordischen Quellen bis zum Ausgang des
13. Jahrhunderts. - Mediaeval Scandinavia bd.
8: 221-224.
- Anmeldelse af Nina Jidejian: Beirut through the
Ages. - Historisk Tidsskrift 76: 246-247.
- et al.: Komiteen for Byhistorie: en præsentation.
- Fortid og Nutid XXVI: 115-118.
Scocozza, B.: Klassekampen i Danmarks historie.
Feudalismen. 308 s. København.
Skovgaard-Petersen, J.: Periodisering, et redskab
for historikere. - Studier i historisk Metode. Bd.
11, 1976.
Skydsgaard, J. E.: Kulturskifte.-Studier i historisk
metode bd. 11: 33-47. Oslo.
- The disintegration of the Roman Labour Market
and the Clientela Theory. - Studia Romana in
Honorem Petri Krarup: 44—48. København.
Skyum-Nielsen, Niels: Det »kildne« ved kritikken
afbilleder. Historie og samtidsorientering 1976:
172-76.
Slottved, E.: Professor Anders Christensens byggeregnskab
1590. - Danske Magazin 8. rk. 5:
35-53.
- Anmeldelse af Herlufholms frie skoles regnskab
1585-1586. - Fortid og Nutid XXVI: 413-416.
Thomsen, N.: Anmeldelse af Historieskrivningens
dilemma o. a. studier av Per Nystom. - Sv. Statsv.
T. 1976: 309 ff.
- Anmeldelse af Roar Skovmand (red.): DR 50. -
Fortid og Nutid XXVI: 618-620.
Thorborg, K.: Arbejdspapirer til historisk metode.
2. hæfte. (96 s. + bilag).
Magisterkonferenser:
Eriksson, Henning S.: Den skånske birkeret.
15 Årbog 1975-76
226 Universitetets årbog 1975-76
Hornshøj-Møller, Stig: Overgangen fra den ældre
til den yngre romerske kursivskrift.
Specialer:
Andersen, Jens Kofod: Ager Publicus i provinsen
Asia.
Andresen, Carl Erik: Arbejder- og håndværkererindringer.
En vurdering af erindringer som historisk
kildemateriale på grundlag af de af Nationalmuseet
1951 ff. indsamlede arbejdererindringer.
Benderfeldt, Jørn: Silkeborgs befolkning 1845-60.
Billekop, Lars Arne: Lapland og dets betydning
for Danmark-Norges, Sveriges og Ruslands indbyrdes
politiske forhold.
Birkebæk, Frank A.: a. Bogen: »Norden i Vikingetid
«. b. Forskningsoversigt over kapitlet: Agerbrug
og indre landnam.
Bisgaard, Nina Elisabeth Ove: Kvindevalgretskampen
1870-1898.
Broch, Birte: Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri
1890-1914. Arbejdsforhold og
organisationer.
Caspersen, Hanne: Kvindeligt Arbejderforbund.
Christensen, Hanne Lisbeth: En kritisk redegørelse
for feudalproblemet i det tidlige anglo-
normanniske England med særligt henblik
på normannererobringens indflydelse.
Christensen, Merete Næsbye: Jøderne i København
1801-1901. En statistisk undersøgelse med
særligt henblik på belysning af det jødiske befolkningselements
assimilation.
Gjesing, Jens Chr.: Patronatsbegrebets indtrængen
og første udvikling i Danmark.
Goldschmidt, Ditte Bentzon: Fra integration til
hjemmestyre. Holdningsudvikling i de(t) grønlandske
landsråd i tiden 1945-1972 og holdning
hos de grønlandske folketingsmedlemmer vedr.
spørgsmål af betydning for Grønlands stilling
indenfor Det danske Rige.
Grelle, Henning: Socialdemokratiet i det danske
landbrugssamfund ...1871-ca. 1900.
Hansen, Bodil K.: Befolkningens holdning til skolevæsenet
på landet. En undersøgelse i Bårse-
Mønbo provsti 1880-1900.
Hansen, Inger Marie Kromann: Arbejdernes Byggeforening
1865-ca. 1901 med særligt henblik
på kvarteret ved Øster Farimagsgade i København.
Hansen, Jan Rud: Social mobilitet i de to første årh.
af det romerske principiat.
Hansen, Michael Seidelin: I. P. Sundbo og Vestjyllands
Socialdemokrat 1898-1920. Et studie i
socialdemokratisk bladpolitik.
Hansen, Sv. Jakob: Et skolevæsens forandring. En
undersøgelse af Holbæk købstads skolevæsen
1898-1904.
Hein, Jørgen: Torier og Whigger under William
111 og Anne. En kritisk redegørelse for efterkrigstidens
forskningsdiskussion om den politiske
gruppering i det engelske parlament,
1689-1714.
Holst, Ole: Enhedsforhandlingerne mellem DKP
og Soc. dem. 1945.
Janson, Kaare E.: De første hundrede års orientalske
korsridderfæstninger.
Jessen, Søren: Udskiftningen af Frederiksværk,
Corselitze og Carlsfeldt godser.
Johannesen, Marita A. S.: Newfoundland i det 16.
og begyndelsen af det 17. århundrede set ud fra
engelske interesser med hovedvægten lagt på
tiden under Elizabeth 1.
Johansen, Merete: Landbrugskrisen og gårdmændene.
Parcellering, tvangsauktioner, udlægsforretninger
og gældsudvikling i Tybjerg herred
1818-1828.
Juhl, Carsten: Merværdiformer og historisk periodisering.
Kai, Jørgen: Prisudviklingen i England
1450-1649. En redegørelse for kilder, metode
og nyere historiske inflationsteorier.
Kluge, Paul Erik: DKPs faglige politik 1930-36.
Knudsen, Lars Færch: Den offentlige fattigforsorg
1804—13 på landet i Maribo Amt, med særligt
henblik på fattighjælpsmodtagerne.
Kristensen, Michael Kjær: Kongelige rytterbønder
i Ballerup og Måløv sogne.
Kromann, Erik: Erhvervsudvalgets aktivitet i
1930'erne.
Lindhardt, Sv.: Den unge Sundbo.
Madsen, Klaus: »- Og gjorde Danerne kristne -«.
En undersøgelse omkring kristendommens officielle
indførelse i Danmark.
Nepper, Klaus: En analyse af pantsætningerne
blandt statens kreditorer 1650-60.
Olsson, Finn A.: Kommunalbestyrelsens reform i
det københavnske Almueskolevæsen 1876.
Pedersen, Kenno: Industrialiseringen i Helsingør
1847-83.
Poulsen, Niels Jørgen: Thomas Miintzer og døberbevægelsen.
En kritisk stillingtagen til forskningen.
Prag, Torben: Udviklingslinjer i den agrarhistoriske
forskning indenfor annalesskolen belyst ud
fra Lucien Febvres, Marc Blochs, Jean Meuvrets,
Fernand Braudels og Pierre Gouberts agrarhistoriske
produktion.
Rasmussen, Hans Henrik: En undersøgelse af
spørgsmålet: Hvem lod opføre vore romanske
sognekirker?
Rasmussen, Helle Elander: Kvindens vilkår i det
Institutter 227
eskimoiske samfund i Grønland ved koloniseringens
begyndelse.
Schmidt, Sv. Erik: Studiet af Øresundstoldregnskaberne.
Et forsøg på analyse og stru kturering af
forskningen med særligt henblik på regnskabernes
anvendelse i forbindelse med en evt. krise i
den baltiske handel i det 17. århundrede.
Skougaard, Mette; Mormonudvandringen fra
Danmark 1852-1900.
Syskind, Britta: Jøderne i provinsbyerne på Sjælland
og Lolland-Falster 1787-1901.
Søndergaard, Per: Den danske reaktion på det græske
militærkup i 1967. En historisk opinionsundersøgelse.
Thuesen, Inge Birgit: Undersøgelse af teoridannelsen
omkring de ældre danske byers opståen
og udvikling til midten af det 13. årh.
Rejser:
1 det forløbne år foretoges videnskabelige studierejser
af Karsten Christensen til Stockholm,
Kai Hørby til Italien, Bengt Malcus til Italien, Jørgen
Tvevad til Østrig og Thomas Riis til Syrien.
Karsten Christensen.
Lokalhistorisk afdeling:
Forskningsvirksomhed:
(Med studenterhjælp):
1. Registreringen af amtmandsindberetninger
nærmer sig sin afslutning. Renskrivningen af
selve registraturen er afsluttet, og udarbejdelsen
af registre er påbegyndt.
2. Som udgangspunkt for kommende forskning
og undervisning er påbegyndt en undersøgelse
af danske købstadshistorier. Udover en ren inventering
med angivelse af forfatter, titel, geografisk
område og udgivelsesår arbejdes der
med en kort karakteristik af de enkelte værkers
indhold. Formålet er en grundig belysning af
lokalhistoriens historiografi, som er et næsten
udyrket område. Arbejdet skrider frem med beskeden
fart p. g. a. de stadig mindre bevillinger
til studentermedhjælp.
Ved afdelingens faste personale
(1 person):
3. Der arbejdes med en ny udgave af » Heraldik og
historie«. Opgaven består i at revidere og ajourføre
teksten under hensyn til de sidste 15 års
forskning, samt i at udvide den til hen mod det
dobbelte omfang. Manuskriptet er formuleret
og er p. t. ved at blive renskrevet. Billedmaterialet
er ved at blive indsamlet. Bogen ventes udsendt
af Dansk historisk Fællesforening 1977.
4. Til en grundbog om lokalhistorie i undervis-
1 Siningen
arbejdes med et kapitel om de lokalhistoriske
kilder. Formålet er at præsentere en
række væsentlige kilder, antyde deres anvendelighed
i undervisningen samt redegøre for relevante
arkivregistraturer og andre hjælpemidler.
Råmanuskript foreligger.
5. En introduktion til arbejdet på landsarkiverne
er under udarbejdelse. Tanken er at skrive en
vejledning, der kan åbne landsarkivernes samlinger
for arkiv-uvante forskere-amatører som
professionelle, lokal- som rigshistorikere. Ca.
halvdelen af manuskriptet foreligger.
Arbejdet med de sidste 3 opgaver er ikke gået så
hurtigt som ønskeligt, da undervisningen og arbejdet
med Lokalhistorisk Afdelings publikationsvirksomhed
har lagt stærkt beslag på tiden. Dertil
kommer, at der fra mange sider appelleres til afdelingen
om at påtage sig opgaver eller gå ind i samarbejde
af en art, som må siges at være naturlig for
en lokalhistorisk afdeling. Da afdelingens personale
udgøres af 1 person, er der et konstant misforhold
mellem arbejdspresset og den tid, der står
til rådighed.
Publikationer:
Antoniewitz, Marianne, 1976: Vallø gods og dets
ejere indtil 1461. - Skriftser. nr. 5. 88 s.
Børresen, Annalise, 1976: Erfaringer fra et biblioteks
arbejde med lokalhistorien. - Småtryk nr. 8.
14 s.
Ejlersen, Torben, 1976: Kronprinsessegade, et københavnsk
gadeanlæg og dets beboere. - Småtryk
nr. 9. 52 s.
Prange, Knud, 1976: Indfødsretten - en analyse af
embedsstandens og adelens nationale rekruttering
før og under enevælden. - Personalhistorisk
tidsskrift 16. rk., 4 bd., 1. halvbd.: 1-16.
- 1976: Lokalhistoriske kilder, hvorfor og hvordan?-
Historie & samtidsorientering, 15.års., nr.
4: 252-65.
- 1976: Våbenet i Mygdal kirke og Johannes
Degn. - Heraldisk tidsskrift, bd. 4, nr. 33:
121-123.
- 1976: Lokalhistorisk afdeling - i fremtiden. -
Vris, 4. årg., nr. 2: 30-32.
- 1976: Lokalhistoriske arkiver og hovedarkiverne.
- Bygningsbevaring 1975, udsendt 1976 af
Statens bygningsfredningsfond: 216-18.
- 1976: Den lokalhistoriske skribent - er hun/han
tids- og problembevidst? - Lokalhistorisk journal,
5. årg., nr. 1: 25-27.
- 1976: Arkiv & forskning. - Arkivforeningens
seminarrapport VI: Arkiverne & deres benyttelse:
33-38.
228 Universitetets årbog 1975-76
- 1976: Leder og noter i Fortid & nutid. bd. 25,
hefte 5/6.
Villadsen, Kjeld, 1976: Pest, skatter 8c priser. Befolkningsudviklingen
i Køge 1629-72. - Skriltserien
nr. 7. 96 s.
Zenius, Marianne, 1976: Genremaleri og virkelighed.
- Skriftser. nr. 6. 256 s.
Årsberetning 1974-75, 1976. 6 s.
Redaktionsvirksomhed:
Knud Prange har redigeret Fortid og nutid, bd. 25,
hefte 5/6 og Lokalhistorisk afdelings skriftserie og
serien småtryk. Deltaget i redaktionen af Personalhist.
tidsskrift.
Knud Prange.
2. Institut for samtidshistorie
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 5 eksterne lektorer, 1 kandidatstipendiat
og 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
a. Instituttets Versaillesprojekt søger at belyse
centrale sider af fredsslutningen 1919 under
anvendelse af forskellige metodiske synsvinkler.
Det gennemføres i samarbejde med medarbejdere
ved Engelsk Institut og Institut for Historie
og Samfundsvidenskab ved Odense Universitet.
Som et led i projektet arbejder lektor Carsten
Due-Nielsen på en undersøgelse af den tyske
udenrigspolitik 1918-19 med særligt henblik på
beslutningstagningen. Formålet med projektet
er at analysere den tyske udenrigspolitik, og
beskrive dens forløb og forklare dens udenrigsog
indenrigspolitiske forudsætninger. Metodisk
tages udgangspunktet i beslutningstagningsover
vejeiser, og såvel dettsnævrere udenrigspolitiske
beslutningsmiljø som de politiske partier
inddrages. Behandlingen af kildematerialet,der
er indsamlet ved besøg på tyske arkiver eller
skaffet tilveje på mikrofilm, nærmer sig den
afsluttende fase.
Lektor Karl Christian Lammers arbejder med
en undersøgelse af fransk udenrigspolitik
1917-1919 med henblik på Tysklandsproblemet.
b. Valgforskningsprojektet har lektor Torben
Worre som deltager og gennemføres i samarbejde
med Institut for Samfundsfag og Institut
for Statskundskab ved Århus Universitet. Projektet
går ud på at indsamle interview-oplysninger
om vælgeradfærd i forbindelse med folketingsvalg,
senest ved valget 9. januar 1975.
. Individuelle videnskabelige undersøgelser:
En undersøgelse over dansk historieskrivning
i efterkrigstiden sat i relation til den almindelige
kulturelle udvikling, specielt litteratur- og kulturdebatten
i samme tidsrum. Emnet er lidet
udforsket, og der argumenteres i undersøgelsen
for nye indfaldsvinkler til en historiografisk
analyse med inspiration fra Thomas Kuhn og
Gene Wise, der anskuer historieskrivningen
som et element i det almindelige kulturelle miljø,
med strukturfællesskab med den samtidige
kulturdebat. De første resultater af undersøgelsen
vil blive en studie i den dokumentariske
roman, samt på længere sigt en studie over en
dansk historiker med en central placering i efterkrigstidens
historieskrivning og historikeruddannelse.
Som et led i projektet og i samarbejde
med stud. mag.'erne Eggert Cappeln,
Paul Messer Paulsen og Jens Henrik Tiemroth
er iværksat en klassifikation af det 20. århundredes
danske historikere. Efter første fase af
teorianalyse søger man nu gennem en kombination
af interviews og værkanalyser at klarlægge
den historiografiske struktur i en større fremstilling
af dansk historie. (Lektor, dr. phil. Inga
Floto).
Fortsættelse af undersøgelsen om »Danmark
og det russiske spørgsmål 1917-24«, som nu
befinder sig i sidste fase. Det er undersøgelsens
formål dels at klarlægge indholdet af den danske
Ruslandspolitik i den pågældende periode,
dels at søge at konstatere, hvilke indre og ydre
faktorer, der afgørende bestemte denne politiks
udformning mellem Oktoberrevolutionen og
den danske regerings de jure anerkendelse af
sovjetregeringen 1924. Færdiggørelse af en andel
i et fælles forskningsprojekt vedr. historieskrivningen
om Ruslands og Sovjetunionens
historie, dvs. tiden 1917-1928. (Lektor Bent
Jensen).
Fortsættelse af udarbejdelsen af »Det tyvende
Århundrede«, bd. III, dvs. tiden efter 1945,
samt manuskriptet til en lærebog »Dansk udenrigspolitik
efter 1945«. (Professor, dr. phil. Sven
Henningsen).
Fortsættelse af undersøgelser om Danmarks
udenrigs- og forsvarspolitik i begyndelsen af
1930'erne. (Adjunktvikar (til 1/7) Ove Møller
Haarup).
Færdiggørelse af afhandlingen »Augustoprøret
i 1943 - Samarbejdspolitikkens fald. Forudsætninger
og forløb. En studie i kollaboration
og modstand«. Det har været undersøgelsens
mål dels at afdække de faktorer af såvel ekstern
Institutter 229
som intern art, der førte frem til opgivelsen af
den af regeringen og de politiske partier siden
9. april 1940 førte samarbejdspolitik med den
tyske besættelsesmagt, dels at udvide forståelsen
af den konflikt der fra 1941/42 meldte sig som
besættelsens altdominerende, nemlig holdningssammenstødet
mellem modstanden og kollaborationen.
Det er et hovedsynspunkt i fremstillingen,
at netop studiet af denne politiske og
ideologiske krise blotlægger politiske mekanismer
og sammenhænge, der ikke blot aktualiseredes
under spidsbelastningen i 1943, men som
også fortæller noget fundamentalt om besættelsessituationen,
og om det danske samfund i
1940'erne generelt. (Lektor Hans Kirchhoff).
Arbejde med et forskningsprojekt over »Problemer
omkring fascismen« i snæver tilknytning
til en løbende undervisning over fascismen, der
allerede har givet sig udslag i forskellige publikationer
(jfr. årbog 1974/75 s. 227 samt nedenfor).
Fascismeprojektet behandler metodiske
problemer og forskellige problemkredse omkring
den historiske fascisme, som f. eks. den
fascistiske massebevægelse og dens karakter,
herunder småborgerskabets betydning, den
fascistiske stat, herunder forholdet mellem
økonomi og politik under fascismen, oprustning
og ekspansion og den fascistiske stats rolle
og karakter i forhold til den borgerlige stats.
(Lektor Karl Chr. Lammers).
Arbejde på et projekt; Danmarks sikkerhedspolitik
og forsvarsberedskab under den første
verdenskrig. Projektet udspringer af ønsket om
at nå til en afklaring af vilkårene for opretholdelsen
af den danske neutralitetspolitik under
første Verdenskrig, specielt hvad angår
forsvarsberedskabets betydning. Analysen vil
drage nytte af teorier fra faget international
politik for at belyse de to hovedaspekter, dels
omverdenens syn på Danmark, koncentreret
omkring Tysklands og Englands strategiske interesser,
dels den danske politiske ledelses forestillinger
om opretholdelsen af neutraliteten.
(Adjunktvikar Jan Ruben Møller).
Publikationer:
Due-Nielsen, Carsten, 1976; Anmeldelse af Hans
Branner; Småstat mellem stormagter- Historisk
Tidsskrift, s. 212-221.
Floto, Inga, 1976; 60'ernes dilemma. Noget om at
skrive historie - Fortid og Nutid.
- 1976; Jens Engberg; Dansk Guldalder - Anm. i
Historisk Tidsskrift 76.
- og E. Ladewig Petersen (red.) - Historisk Tidsskrift,
76.
Henningsen, Sven; Kilder til metodeundervisningen
i historie 1. Ministerstormen 1874.
Kirchhoff, Hans, 1976; Redigeret Poul Christensen
»Af en illegals erindringer«. Selskab til Forskning
i Arbejderbevægelsens Historie.
Lammers, Karl Christian, 1975; Industri og fascisme
- HIST 7. årg. nr. 4, s. 20-29.
- 1976; Småborgerskabets historiske vej til fascismen
- mere end en historisk erfaring? - Information
12/5.
- 1976; Fascismen - en oversigt over den danske
litteratur - Kritiske Historikere, 3, s. 22-37.
Worre, Torben, 1976; Kapitlerne »Partistabilitet
og vælgervandring«, »Social baggrund og parti«
og »Partisystemets ideologiske dimensioner« i O.
Borre, H. J. Nielsen, S. Sauerberg og T. Worre;
Vælgere i 70'erne. Resultatet fra interviewundersøgelser
ved folketingsvalgene i 1971, 1973
og 1975. Akademisk forlag.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Jan; En analyse af den engelske radiopropaganda
overfor Danmark i tiden fra den 22.
juni 1941-29. august 1943 belyst ved BBC's
dansksprogede udsendelser fra London.
Andersen, Steen Bo; En vurdering af Christian Xs
stilling i dansk politik, ca. 1910-1920.
Clausen, Mogens; Det konservative folkepartis
ungdomsorganisation 1932-36 med særligt
henblik på en undersøgelse af KU's organisation,
ideologi og rekruttering samt forhold til
moderpartiet.
Fuglsang-Damgaard, Hans Erik; Den tyske borgerlig-
militære oppositions politiske og konspirativt-
tekniske forestillinger mellem Polen og Vestfelttoget
1939-1940.
Gregersen, Bo; Rekonstruktion af den kinesiske
verdensanalyse 1953-1957 eksemplificeret ved
Kinas politik i forbindelse med den 1. indokinesiske
krise og Bandungkonferencen.
Hansen, Jørgen E.; En analyse af de militære forhandlinger
mellem Finland og Tyskland om
finsk deltagelse i »Operation Barbarossa« med
henblik på en vurdering af den finske udenrigsog
militærledelses syn på deltagelse i et tysk felttog
mod Sovjetunionen.
Jacobsen, Hans Henrik; Fn analyse af Foreign Office's
indstilling til Danmark som allieret nation
29/8-43-5/5-45, belyst gennem forhandlingerne
om en fælleserklæring om Danmark mellem
de tre stormagter Storbritannien, Sovjetunionen
og USA.
Jensen, Søren Hjorth; Fheodor Herzl og hans betydning
for Zionismen i hans tid.
Kristensen, Kjeld Erik Brødsgaard; Den kinesiske
230 Universitetets årbog 1975-76
verdensanalyse 1960-1965, ekspliciteret gennem
den sino-sovjetiske ideologiske konflikt og eksemplificeret
ved hjælp af Kinas forhold til Indo-
Kina 1954-1965 med hovedvægten lagt på
1960-65.
Kristensen, Lars: Cubakrisen 1962.
Langebæk, Bonnie: Opinionen og Grønlandssagen.
Den danske og norske opinions betydning
for de to nationers politiske beslutningsprocesser
vedrørende Østgrønlandsoverenskomsten af
1924 og vedrørende den førte politik op til den
norsk okkupation af Erik den Rødes Land
1931.
Linstow, Poul v.: Bismarck, Slesvig-Holsten og det
tyske problem 1862-1866.
Nielsen, Niels Hjortlund: Forsvarskommissionen
af 1902 med særligt henblik på de tilforordnedes
strategiopfattelse.
Nielsen, Mogens: En analyse af Socialdemokratiets
politik 1934-45 med henblik på de kommunistiske
enhedsbestræbelser.
Nørgård-Larsen, Ole: Griff nach der Weltmacht.
Nørlund, Irene: USA's udenrigspolitik 1945-68
med særligt henblik på Vietnamkonflikten
1954-68 og dens globale sammenhæng.
Pedersen, Hans Peder: Opfattelsen og behandlingen
i danske aviser af den tyske nationalsocialisme.
Petersen, Ole Briand: Sovjetunionens Tysklandspolitik
fra 1927 til 1935.
Petersen, Steen Willy Lund: De tysk-østrigske forbindelser
fra juli 1936 til Anschluss marts 1938.
Riihl, Otto: En gennemgang af tre udvalgte emner
fra den tyske Reichsgriindungsperiode på baggrund
af en historiografisk analyse.
Schjørring, Elisabeth: Atombombens rolle i amerikansk
udenrigspolitik i sommeren 1945. En kritisk
analyse af nogle fremtrædende New Left
historikere.
Siedelmann, Christian: Opfattelsen af den cubanske
revolutions forudsætninger i vesteuropæisk
og angloamerikansk forskning.
Simonsen, Johnny: Operation Barbarossa. En undersøgelse
af beslutningen bag og sammenbruddet
af det tyske felttog mod Sovjetunionen.
Skakkebæk, Mette: Det amerikanske socialistparti
med særligt henblik på valgene i 1924 og 1928.
Thomsen, Leif: Fra Ihlens erklæring til Østgrønlandsoverenskomsten
- Dansk politik overfor
Norge i Grønlandsspørgsmålet 1919-1924.
Thorsen, Niels: En historiografisk analyse af den
amerikanske historieforskning om USA's udenrigspolitik
i det 20. årh. (prisopgave).
Watts, Alan Colin: Fascisme i England i mellemkrigstiden.
Hans Kirchhoff.
3. Institut for samfundsfag
Stab:
3 professorer, 17 lektorer, 5 adjunkter, 2 adjunktvikarer,
2 seniorstipendiater, 23 eksterne lektorer,
11 undervisningsassistenter og 5 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsvirksomhed er præget af
medarbejdernes mangeartede faglige baggrund,
den studieplanmæssige opdeling i underdiscipliner
og endelig af den stigende interesse for emneorienterede
og dermed tværdisciplinære undersøgelser.
Da instituttets emneområde omfatter hele samfundet
i dets fulde sociale og historiske udstrækning
og såvel det danske som fremmede samt det
internationale samfund med særligt henblik på de
politiske aspekter, er det rimeligt, at der i dets
forskningsvirksomhed viser sig stor metodisk og
emnemæssig spredning. Forskningsvirksomhedens
emner lader sig med rimelighed opdele i følgende
hovedområder, hvis afgrænsning dog ikke
må opfattes for snævert:
1. Forskningsteknik, herunder datalogi
(Tage Bild, Willy Johannsen, Henrik S. Nissen og
Leif Pedersen).
Inden for dette område arbejdes der med såvel
generelle videnskabsteoretiske og forskningstekniske
problemer som med den mere specifikke anvendelse
af bestemte forskningsteknikker ved
konkrete analyser. Der har i den forløbne periode
især været arbejdet med problemerne i forbindelse
med anvendelsen af computersimulationsmodeller
inden for samfundsvidenskaberne.
2. Studiet af politik, generelt og komparativt
(Karl-Henrik Bentzon, Peter Bogason, Henning
Bregnsbo, Torben Grage, Holger Bernt Hansen,
Knud Larsen, Lennart Lundquist, Hans Jørgen
Nielsen, Steen Sauerberg, Gunnar Sjoblom og Søren
Villadsen).
Dette område er kvantitativt sinstituttets mest centrale
og omfatter studier af generel politisk teori og
filosofi, forvaltningen som del af det politiske system,
politiske partier og interessegrupper i det
politiske system, valgforskning og kommunikation,
regional udvikling og kommunalforskning
samt forholdet mellem religion og politik.
3. Studiet af samspillet mellem økonomi og politik
(Tage Bild, Peter Dencik, Roger Leys, Per Kongshøj
Madsen, Christian S. Nissen og Ole Jess Olsen).
Institutter 231
Inden for dette område har arbejdet været koncentreret
om generel samfundsudvikling, planlægning
og krise, dansk energipolitik og statslige virksomheder
med særligt henblik på italiensk samfundsudvikling.
4. Studiet af international politik og økonomi
(Bertel Heurlin, Christian S. Nissen, Ole Karup
Pedersen, Ib Damgaard Petersen, Tove Lise Schou
og Christian Thune).
Der er inden for dette område især arbejdet med
generel international politik og økonomi, strategiske
våbensystemer i international politik, dansk
udenrigspolitik og studier omkring nordiske
landes forhold til EF.
Redaktionelle hverv:
Lennart Lundquist fungerede som redaktionssekretær
ved tidsskriftet »Statsvetenskaplig Tidskrift
«. Christian Thune har deltaget i redaktionsudvalget
for tidsskriftet »Økonomi og Politik«.
Publikationer:
Bentzon, Karl-Henrik & Ole Nørgård Madsen,
1976; »En spørgeskemaundersøgelse af danske
kommunalpolitikeres arbejdsvilkår 1970 til
1974«. Instituttets Forskningsrapport 6.
Bild, Tage, 1976: »Kapitallogikken og Danmarks
Radio«. Media-Forsk Orienterer, august.
Bogason, Peter Sc Søren Villadsen, 1976: »Udvikling
og styring. En undersøgelse af regionalpolitikkens
virkninger i en udkantsregion«. - Instituttets
Arbejdspapir 13.
- 1976: »Målsætninger i lovforberedelse-en facetanalyse
«. - Instituttets Arbejdspapir 1.
- 1976: »Tilblivelsen af loven om lands- og regionplanlægning
«. - Byplan.
- 1976: »Betænkning 743 vurderet ud fra en te-
•oretisk synsvinkel«. - Juristen og Økonomen 25.
Bregnsbo, Henning, 1976: »A Theory of Organizations
in Policy Making Processes«.- Instituttets
Arbejdspapir 4.
Dencik, Peter & Lars Dencik, 1976: »Samhållsutveckling
och statlig planering under senkapitalismen.
Planeringens Grånser«. Lund.
- Helge Brink, Christian Groth, Carsten Koch,
Per Kongshøj Madsen & Gunnar Persson, 1976:
»Arbejdsløshed, Betalingsbalance og Økonomisk
Politik«. Roskilde.
- & Per Kongshøj Madsen, 1976: »Tråde Unions,
1 he State and Political Business Cycles«. - Instituttets
Forskningsrapport 9.
Heurlin, Bertel, 1975: »Notes on Bureaucratic Politics
in National Security Policy«. Cooperation
and Conflict, s. 237-59.
- 1976: »How to Explain SALT? Some Observations
on Different Interpretations«. - Instituttets
Arbejdspapir 10.
- 1976: »Kernevåbenløbet - en analyse af begreb
og fænomen«. - Økonomi og Politik: 64-100.
- 1976: »SALT. Våbenkapløb og våbenbegrænsning.
Nogle indledende bemærkninger til en
undersøgelse«. - Instituttets Arbejdspapir 7.
- 1976: »Hvorfor våben? En analyse af våbnenes
anskaffelse, anvendelse og afskaffelse«. - Kbh.
Larsen, Knud, 1976: »Forsvar og Folkeforbund,.
En studie i Venstres og Det konservative Folkepartis
meningsdannelse 1918-1922«. Århus. Disputats.
Leys, Roger, 1976: »Political Development«. - Instituttets
Lærebøger 3.
- 1976: »South Africa and Sub-Imperialism«. -
Instituttets Arbejdspapir 12.
- 1976: »Lesotho - et arbejdskraftreservat i det
sydlige Afrika«. - Den nye Verden 3.
Lundquist, Lennart, 1976: »Forvaltningen i det
politiske system«. Kbh.
- 1976: »Demokratins idéer« i Back och Gustafsson
(red.): Modern Demokrati. Lund.
- 1976: »Några synspunkter på begreppet politisk
planering«. - Statsvetenskaplig Tidskrift 2.
- 1976: »Organisationskapabiliteter och omgivningsrestriktioner
«. - Instituttets Arbejdspapir
8.
Madsen, Per Kongshøj, Helge Brink, Peter Dencik,
Christian Groth, Carsten Koch & Gunnar Persson,
1976: »Arbejdsløshed, Betalingsbalance og
økonomisk Politik«. - Roskilde.
- & Peter Dencik, 1976: »Tråde Unions, The State
and Political BusinessCycles«.-InstituttetsForskningsrapport
9.
- & Carsten Koch, 1975: »Den funktionelle fordeling
i efterkrigstiden«. - Nordisk Tidskrift for
Politisk Ekonomi: 72-113.
- & Finn Kenneth Hansen, 1975: »Postkeynesiansk
fordelingsteori« - Tidsskrift for Politisk
Økonomi: 26-53.
- 1976: »Problemstillinger i økonomisk analyse af
oliekrisen og dens konsekvenser« i »Økonomiske
og politiske konsekvenser af oliekrisen«. -
Dansk udenrigspolitisk Institut.
Nielsen, Hans Jørgen & Ole Borre, Steen Sauerberg
og Forben Worre, 1976: »Vælgere i 70'erne
«. - Kbh.
- 1976: »The Uncivic Culture: Attitudes Towards
the Political System and Vote for the Danish
Progress Party«. - Instituttets Forskningsrapport
2, senere trykt i Scandinavian Political Studies,
Vol. 1 1.
- 1976: »Fremskridtsvælgernes sociale placering«.
- Instituttets Arbejdspapir 1 1.
232 Universitetets årbog 1975-76
Nissen, Christian S. & Christian Thune, 1976:
» Konflikt og Samarbejde. Spil og Virkelighed«. -
Kbh.
- & Claus Balle, 1976: »Olie- og energipolitik«. -
Kbh.
- 1976: »Problemstillinger i politologisk analyse af
oliekrisen og dens konsekvenser« i »Økonomiske
og politiske konsekvenser af oliekrisen«. -
Dansk udenrigspolitisk Institut.
- 1976: »Dansk energipolitik - den offentlige styring
af energisektoren«. - Instituttets Arbejdspapir
3.
Olsen, Ole Jess 8c Bruno Amoroso, 1976: »Lo sviluppo
deU'industria di Strato in Norvegia dopo i
ritrovamenti petroliferi nel Mare del Nord«. -
Economia Publica, Milano. 6: 221-34.
- & Bruno Amoroso, 1976: »Politiske forhold i
Italien - før og efter den 20. juni 1976«. - Økonomi
og Politik: 267-91.
Pedersen, Leif, Peter Bogason & Søren Villadsen,
1976: »Udvikling og styring. En undersøgelse af
regionalpolitikkens virkninger i en udkantsregion
«. - Instituttets Arbejdspapir 13.
- 1976: »Dynamiske Modeller af Sociale Systemer
«. I og IL - Kbh.
- 1976: »Construction and Manipulation of Formal
Dynamic Models: A General Experimental
Method for the Social sciences«. - Instituttets
Forskningsrapport 3.
- 1976: »Criteria for Identification of Level Variables
« til »The 5th International System Dynamics
Conference« i Geilo, Norge, i august 1976.
Pedersen, Ole Karup, 1976: »Tendenser i international
politik efter 1945«. - 3. udg. Kbh.
- 1976: »Nord-Syd Dialogen og de internationale
energiproblemer«. - National-økonomisk Tidsskrift.
- 1976: »Central Issues in the North-South Dialogue
«. - 7. nordiske freds- og konfliktforskningskonference,
Silkeborg, juli 1976.
- 1976: »The Social Implications of Conflict
Research«. - Instituttets Arbejdspapir 5.
- 1976: »Den hidtidige forskning af dansk udenrigspolitik
« i »Synsmåder i studiet af dansk udenrigspolitik
«. - Dansk udenrigspolitisk Institut.
- 1976: »The Great Powers and the Nordic Countries
1939-40. Denmark's Policy 1939-1940«. -
Instituttets Forskningsrapport 4.
Petersen, Ib Damgaard, 1976: »A Cybernetic
Approach to Macropolitical Change and Conflict
«. - Instituttets Arbejdspapir 6.
Sauerberg, Steen, Ole Borre, Hans Jørgen
Nielsen 8c Torben Worre, 1976: »Vælgere i
70'erne«. Kbh.
- 1976: »The Uncivic Culture: Communication
and the Political System in Denmark 1973-
1975«. Scandinavian Politicai Studies, Vol. IL
- 1976: »Politicai Broadcasting Policies in Scandinavia
- A Preliminary Report«. - Den internationale
politologikonference (IPSA) i Edinburgh i
august 1976.
Sjoblom, Gunnar, 1976: »The Cumulation Problem
in Political Science«, (Den internationale
politologikonference (IPSA) i Edinburgh i
august 1976.
- 1976: »Marxistisk partiforskning«. - Statsvetenskaplig
Tidskrift 3.
Thune, Christian 8c Christian S. Nissen, 1976:
»Konflikt og Samarbejde. Spil og Virkelighed«.
Kbh.
- 1976: »Aktørproblemet i studiet af dansk udenrigspolitik
« i »Synsmåder i studiet af dansk udenrigspolitik
«. - Dansk udenrigspolitisk Institut.
Villadsen, Søren, Peter Bogason 8c Leif Pedersen,
1976: »Udvikling og styring. En undersøgelse af
regionalpolitikkens virkninger i en udkantsregion
«. - Instituttets Arbejdspapir 13.
- Jens Larsen 8c Ole B. Rasmussen, 1976: »Bliver
Danmark skævere? En undersøgelse af erhvervsstrukturens
udvikling i det sydvestlige Jylland
«. Kbh.
- 1976: »Tre kommuner, tre erhvervsstrukturer«
i Svejstrup (red.): Social forandring i Vestjylland.
Esbjerg, 1976.
- 1976: »Introduktion til lokalsamfundsstudiet«.-
Instituttets Arbejdspapir 9.
- Lars B. Andersen, Henrik Toft Jensen 8c Viggo
Plum, 1976: »Politisk decentralisering og kommunalt
selvstyre: Nogle problemer for kommunalbestyrelserne
«. - Danske Kommuner 18.
Specialer:
Andersen, Bue Tage: De multinationale selskaber
- en ny aktør i international politik.
Andersen, Esben Sloth: International teknologisk
konkurrences betydning for danske eksporterhverv
og for de hertil knyttede forskningssystemer.
Anderskouv, Lars Jan: De multinationale og nationalstaten.
Bangsholm,Claus:Beslutningsprocessen . . .Interessegruppers
og enkeltpersoners indflydelse på
beslutningsprocessen i lokalsamfundet . . . analyseret
på baggrund af en konkret sag.
Bastrup-Birk, Henriette: Studie af modstandsvilje
i alliancefrie småstaters relationer til stormagter:
Forslag til fremgangsmåde med henblik på
kvalitativ bestemmelse af modstandsviljefænomenet
hos småstatsaktører under stormagtspression.
Institutter 233
Berg, Thomas Emil: Socialdemokratiet og krisepolitikken
1931-33. En studie i det danske politiske
system.
Bohr, Mette: Grønland - et periferkapitalistisk
samfund.
Bredsdorff, Nils: En analyse af elementer i den
danske indkomstpolitiske debat.
Bønsdorff, Finn: En diskussion af methodologiske
teoridannelsesproblemer med særlig henblik på
politikvidenskaben.
Cour, Peter la: Adgangsbegrænsning. En analyse
af den interesseartikulation, især i pressen, der
beskæftigede sig med universiteternes adgangsforhold
forud for folketings beslutning af
1.6.1971 om ændring af gymnasielovens p. s.
os.v.
Duhn, Egon: Folketingsmedlemmerne 1953-68.
En undersøgelse af folketingsmedlemmernes
sociale status og dennes indvirkning på deres
politiske karriere indenfor folketinget.
Halskov, Søren Lauge: Grænsekonflikten Kina-
Sovjet 1965-73. En forhandlingsteoretisk
analyse.
Harhoff, Conrad Johannes Christian: En beskrivelse
af folketingets kontrol med regering/administration.
Hyldegaard-Pedersen, Kathrine Marie: Forlagsvirksomhed
med henblik på skolebøger.
Højersholt, Kristian: Behavioralisme og marxisme
- en kritisk metateoretisk drøftelse.
Jensen, Anders Kloppenborg: Dansk udenrigspolitik
1945-1949. E analyse af ydre og indre faktorers
indflydelse på udformningen af Danmarks
udenrigspolitik, Maj 1945 - optagelse i NATO,
marts 1949.
Jensen, Erik Kjeldsted: Liberalt Centrum. En analyse
af dannelsen af et nyt parti.
Johnsen, Lise: En analyse af EFG-systemet i dets
nuværende form og vurdering af konsekvenserne
for arbejdskraften ved et fuldt udviklet
EFG-system.
Jørgensen, Aksel Vagn: Dansk perspektivplanlægning:
Midler uden mål eller mål uden midler.
Jørnø, Lars Leth: Nogle karakteristika ved Kommunernes
Landsforenings indflydelse på det
danske politiske system - med særlig henblik på
foreningens indflydelse i en udvalgt sag, Lov om
kommuneplanlægning.
Kragh, Jens Christian Andersen: Socialistisk Folkepartis
dannelse og opbygning (en analyse af
problemer omkring dannelsen af et socialistisk
parti i et kapitalistisk samfund.)
Laugesen, Hans Jørgen: Reorganisering af den
amerikanske kongres.
Marckmann, Anne Kathrine Dam: Politologer og
politik.
Mouritzen, Hans Axel: »Systemisk« forklaringslogik
- Systemteori, funktionalisme og historisk
sociologi som anvendt ved studiet af international
politik.
Nielsen, Benedicte Maegaard: Centraladministrationens
planlægningsvirksomhed og planlægningsorganisation.
Nielsen, Søren Peder: En diskussion af EF's planer
om en økonomisk monetær union set ud fra neofunktionalistiske
opfattelser af spill-over begrebet.
Pedersen, Merethe: Forlagsvirksomhed med henblik
på skolebøger.
Petersen, Gunnar: Til miljøproblemernes politiske
økonomi - om forholdet mellem miljø og kapital
i almindelighed.
Riemenschneider, Per: En oversigt og diskussion
af moderne konvergensteorier.
Sørensen, John Bæk: Marxisme og sociologi -
marxistisk sociologi? En undersøgelse af forholdet
mellem filosofi, specifik teori og empiri i
samfundsvidenskaben i en socialistisk stat.
Thomsen, Kristen Gaarde: De multinationale og
nationalstaten.
Wickmann, Henrik: Om planlægningsmodellers
demokratiske implikationer. - En empirisk analyse
af teori.
Østerlund, Roland Svarrer: En skønsmæssig vurdering
af sammenhængen mellem mænds dødelighed
og deres socio-økonomiske tilhørsfor-
^ Christian Thune.
4. Institut for økonomisk historie
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 4 adjunkt/lektor-vikarer, 1
forskerstipendiat, 3 kandidatstipendiater, 5 externe
lektorer, 1 undervisningsassistent, 3
TAP'ere.
Forskningsvirksomhed:
Ved instituttet drives der for nærværende forskning
i såvel økonomisk som oversøisk historie.
Forskningsvirksomheden bærer uundgåeligt
præg af medarbejderstabens beskedne antal i forhold
til de vidtspændende forskningsområder og
undervisningsforpligtigelser, og det er derfor
kun de mest påtrængende forskningsopgaver, der
kan tages op.
Økonomisk historie kan - kort udtrykt - beskrives
som studiet af fortidens produktion og forbrug
234 Universitetets årbog 1975-76
af varer og tjenester under klarlæggelse af de determinerende
faktorer og disses indbyrdes fordeling
og vægt. Forskningen inden for dette omfattende
felt er i det følgende opdelt i de emneområder,
der traditionelt anvendes inden for disciplinen.
Lige siden oprettelsen har man ved instituttet arbejdet
på at indsamle og bearbejde kildemateriale,
der - opstillet i prisserier - kunne belyse priser og
lønninger i Danmark 1660-1800 (Erik Helmer Pedersen).
Arbejdet med indsamlingen af materiale
og udarbejdelsen af tabeller er nu afsluttet. Manuskriptet
til bind II i serien »A History of Prices and
Wages in Denmark 1660-1880: Priser i danske
godsregnskaber 1660-1800«, er færdigt, medens
manuskripterne til bind III vedrørende »Priser i
danske kirke- og kæmnerregnskaber 1660-1800«
og til bind IV vedrørende »Priser i københavnske
kompagni-, kirke- og institutionsregnskaber
1660-1800« er påbegyndt.
Studiet af de primære erhverv i Danmark (landbrug,
fiskeri og skovbrug) er i øjeblikket alene repræsenteret
ved undersøgelsen af landbrugsrådets
virksomhed som erhvervspolitisk toporgan
1919-33 (Erik Helmer Pedersen). Med udgangspunkt
i rådets formålsparagraf vil det inden for tre
kronologisk afgrænsede perioder blive vist, hvorledes
organisationen fungerer som erhvervspolitisk
toporgan, og hvilke metoder og midler den
tager i brug for at realisere de enkelte programpunkter.
Erik Helmer Pedersen er medredaktør af
Landbohistorisk Selskabs tidsskrift »Bol og By«.
Undersøgelser af den industrielle udvikling i
Danmark har i det forløbne år optaget en række af
instituttets medarbejdere. Ved projektet »Industrialismens
bygninger og boliger 1840-1940« har
Kristof Glamann beklædt posten som formand for
styringsgruppen. Her har også Ole Hyldtoft haft
sæde, samtidig med at han til 1. august har varetaget
den daglige ledelse af projektet og redigeret
dets nyhedsblad og skriftserie. Derudover har instituttet
stillet faciliteter til rådighed for forskerstipendiat
Richard Willerslev, der er knyttet til projektet
for at undersøge arbejderboliger i København.
Studiet af den københavnske industris vækst og
lokalisering 1840-1914 (Ole Hyldtoft) ligger i forlængelse
af dette projekt. Industriens vækst belyses
på grundlag af oplysninger om arbejdertal og mekanisk
kraft. Der arbejdes med tre hovedfaser:
1840'erne og 1850'erne, fra slutningen af
1860'erne til ca. 1890 og fra 1890 til 1900. Vækstanalysen
kædes sammen med en undersøgelse af
faktorer bag industriens lokaliseringsvalg og af
den nye bystruktur i København. Undersøgelsen
af dansk urbanisering 1840-1914 (Ole Hyldtoft),
der skal fremlægges ved den nordiske historikerkongres
i 1977, er et studie af de samme forhold på
nationalt plan.Undersøgelsen af den teknologiske
faktor i det industrielle gennembrud i Danmark
(Gunnar Viby Mogensen) søger at isolere en af de
variable, der har været tillagt stor vægt i debatten
blandt økonomiske historikere om økonomisk
vækst og udvikling. Der lægges særlig vægt på den
spredning af ny viden og teknik der er foregået
gennem ingeniøruddannelsen.
Inden for handelshistorien er undersøgelsen af
Danmark og det væbnede neutralitetsforbund
1800-1801 (Ole Feldbæk) en fortsættelse af studierne
over relationerne mellem danske regeringers
politik overfor udlandet og den danske udenrigshandel.
Undersøgelsen, der overvejende er baseret
på upubliceret materiale i danske og udenlandske
arkiver, sigter mod at belyse den danske
regerings bestræbelser på i videst muligt omfang at
udnytte sin neutrale status under revolutionskrigene
til at fremme monarkiets økonomiske interesser.
Parallelt hermed er det hensigten at belyse en
småstats vilkår og aktionsmuligheder under en typisk
europæisk storkrig. Denne problematik er kun i
ringe grad behandlet i den internationale litteratur.
Relationerne mellem økonomi og politik på det
nationale og internationale plan er også problemet
i en økonomisk-historisk undersøgelse af C. F.
Tietgens, Privatbankens og Store Nordiske Telegraf-
Selskabs virksomhed under opbygningen af
det internationale telegrafnet i Europa og Asien ca.
1868-86 (Ole Lange). Arbejdet med bind 2 af »Finansmænd,
stråmænd og mandariner« fortsættes.
Undersøgelsen har til formål at belyse de faktorer,
der førte til dannelsen ogopbygningen af Nordens
første og største multinationale selskab, der med en
aktiekapital på £ 1,5 mill. opererede i Skandinavien,
England, Rusland, Kina og Japan. Det er hensigten
at kortlægge samspillet mellem økonomi og
politik og afdække nogle af de metoder og mekanismer,
der var i funktion - også under Tietgens
bestræbelser for at opnå jernbanekoncessioner og
yde statslån til den kinesiske regering. I tilknytning
hertil er undersøgelserne over C. F. Tietgens forhold
til den europæiske finansverden fortsat.
I studiet af kapitaldannelsen inden for den svenske
udenrigshandel i slutningen af det 18. århundrede
(Elsa-Britta Grage) er der anlagt en mere
klassisk økonomisk analyseramme. Undersøgelsen,
som primært tager sit udgangspunkt i forholdene
i Goteborg, baseres hovedsageligt på regnskaber
fra handelshuse, booptegnelser ogskattemateriale.
Økonomisk politik og statsfinanserne i Danmark
er genstand for to undersøgelser. Som et led i studierne
over kameralismen i Danmark i det 18. årInstitutter
235
hundrede søges der udarbejdet en kommenteret
udgave af tekster forfattet af Otto Thott (Kristof
Glamann), medens studier over den økonomiske
helstat ca. 1830-50 (Ove Hornby) er en undersøgelse
af forholdet mellem økonomi og politik et
sekel senere. Der undersøges 1) den økonomiske
udviklings grad og karakter i det danske monarkis
enkelte provinser, 2) kongerigets og hertugdømmerne
Slesvig og Holstens indbyrdes økonomiske
relationer og deres respektive interesser i forholdet
til udlandet samt 3) motiver bag og virkninger af
regeringens såvel som de forskellige nationale og
politiske retningers økonomiske politik, specielt
med hensyn til integrationen af riget. Formålet er
at belyse materielle faktorers betydning for den
datidige nationalitetskamps forløb og udfald.
Inden for emneområdet social historie deltager
en række af instituttets medarbejdere i redaktionen
og udarbejdelsen af et større samlet værk
»Dansk Socialhistorie«, hvis bind V omfatter perioden
1914-75« (Svend Aage Hansen og Ingrid
Henriksen). Hovedvægten ligger på en beskrivelse
af den sociale struktur og mobilitet, levevilkårene i
de forskellige samfundsklasser og samspillet imellem
dem, samt endelig statsmagtens påvirkning af
levevilkårene. Det er hensigten dels at fremstille
udviklingens hovedlinier, dels at redegøre for den
hidtidige forskning på området og endelig at påpege
muligheder for at supplere den hidtidige
forskning.
I studiet af de lavere sociale gruppers levestandard
i mellemkrigstiden (Ingrid Henriksen) er hovedsigtet
at få belyst, hvordan fordelingen af indkomst
og andre faktorer, der indgår i levestandarden,
har udviklet sig igennem 20 år med voldsomme
konjunkturudsving og store strukturelle
forskydninger. Der vil samtidig blive lagt vægt på
udviklingen i især lønmodtagernes absolutte leveniveau.
Der bliver hovedsagelig bygget på forskelligt
skattemateriale og på den publicerede lønstatistik.
Ove Hornby, Ole Hyldtoft og Svend Aage Hansen
er konsulenter for undersøgelsen, som fortsætter
projektet » Hovedtræk af den sociale udvikling i
Danmark siden 1890«, hvis første fase er afsluttet
med udsendelsen af »Socialhistorie. Kilder og studieområder
vedrørende dansk socialhistorie efter
1890«.
I undersøgelsen af afvandringen af selvstændige
landmænd i Danmark efter 1945 (Gunnar Viby
Mogensen) er der lagt særlig vægt på den rolle, som
den enkelte landmands sociale oprindelse spiller
tor hans tilpasningsevne i et samfund af moderne
dansk type.
Forskningen i oversøisk historie har især beskæftiget
sig med to regioner.
Inden for Afrikas historie er studiet af forhandlingerne
om etableringen af en fredsaftale på
Guldkysten i 1831 (Ole Justesen) et forsøg på at
analysere europæiske og afrikanske forhandlingspartneres
adfærd og målsætning i en periode, hvor
der ikke eksisterer et fælles sæt af normer og værdier,
medens arbejdet med de danske mulatters
forhold og placering i de danske etablissementer
på Guldkysten 1765-1865 (Ole Justesen) skal belyse
denne gruppes ændrede betingelser og muligheder
i det vestafrikanske kystsamfund før kolonitiden.
Indiens historie fra ca. 1760 til 1914 søges belyst
ved en undersøgelse over den økonomiske og sociale
udvikling i den sydlige del af Vizagapattnam
distriktet i Andra Pradesh provinsen (Benedicte
Hjejle). Undersøgelsen er baseret på grundlag af et
større materiale af jordebøger, skatteregnskaber
og befolkningstællinger. Arbejdet beskæftiger sig
med samspillet mellem økologiske forudsætninger
og økonomiske og politiske strukturer og belyser
problemerne omkring moderniseringsprocessen i
det tropiske landbrug.
Sideløbende hermed foretages der et studie af
britisk administrationshistorie i det 19. århundrede.
(Benedicte Hjejle).
Publikationer:
Boje, Per, 1976: Del industrielle miljø 1840-1940.
Kilder og litteratur. 145 s. København.
Frederiksen, Anders V. Kaare, 1976; Familierekonstitution.
En modelstudie over befolkningsforholdene
i Sejrø sogn 1663-1813. 176 s. København.
Glamann, Kristof, 1976: Historie, økonomi og statistik,
i Linier i dansk historieskrivning i nyere tid
(ca. 1890-1950), udgivet i anledning af Historisk
Samfunds 75 års jubilæum af Den danske historiske
forening, København.
- 1976: Carlsbergfondet. København.
Hjejle, Benedicte, 1976: Old Perspectives and New
in the Discussion about India's Fconomic Development
in the 19th Century - A Case Study of
Coastal Andhra Pradesh. Trykt i IT1 HAS: Journal
of the Andhra Pradesh Archives. Vol. 1, no.
2. pp. 69-115. 1975.
Hornby, Ove & Ole Justesen (red.), 1976: Studier i
de dansk-vestindiske øers historie 1665-1976.
Resultater af 21 historiestuderendes arbejde i
Danmark og på øerne 1975-76. 357 s. Memorandum
fra Institut for økonomisk historie, nr.
4. København.
Hyldtoft, Ole, 1976: Kina - Fortsat revolution, i:
Det skete i vor tid, red. Knud Andersen, Bd. I, s.
94-115. København.
236 Universitetets årbog 1975-76
Olesen, Peter Thonning, 1976: Kilde- og metodeproblemer
i forbindelse med udforskningen
af dansk landbrugs begyndende omlægning til
animalsk produktion ca. 1860-1880. 96 s. + bilag.
Memorandum fra Institut for økonomisk
historie, nr. 3. København.
Pedersen, Erik Helmer, 1976: Prishistorie, i 1066.
Tidsskrift for historisk forskning, 5. årgang, nr.
4, s. 3-23. København.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Niels-Christian: Afrika set gennem
danske briller. En undersøgelse af danskernes
opfattelse af Afrika og afrikanere ca. 1901-1914.
Boje, Michael: Portugal i Sydøstafrika ca.
1560-1680.
Espenhein, Preben M.: Arbejdskraften på Frederiksværk
1825-58. Rekruttering og social status.
Jensen, Jens-Christian: Ordningen af driften af De
Sydfynske Jernbaner, ca. 1933-42, indleveret
den 2. februar 1976.
Kibsgaard, Elin: En undersøgelse af de københavnske
kvinders faglige organisering
1900-1914.
Lauridsen, Ebbe: Kvindepolitik og klassekamp.
Det kinesiske kommunistpartis kvindepolitik
1921-1946.
Mikkelsen, Birthe: En undersøgelse af spørgsmålet
om den særlige beskyttelse af kvindelige arbejdere,
specielt i forbindelse med udformningen
af den anden fabrikslov i 1901.
Oxenbøll, Erik: Økonomisk tænkning i Danmark i
det 18. århundrede (indtil 1770) belyst gennem
den trykte litteratur og placeret i en europæisk
sammenhæng.
Pedersen, Jesper Hartvig: En kritisk redegørelse
for et udvalgs aspekt af den siden offentliggørelsen
af Eli E. Heckschers værk fremkomne litteratur
om merkantilismen.
Villif, Elsebeth: Befolkningsspørgsmålet i mellemkrigstiden.
Den demografiske og økonomiske
baggrund, samt debatten og lovgivningen omkring
befolkningsudviklingen 1920-40.
Rejser:
Ove Hornby og Ole Justesen foretog sammen med
21 historiestuderende en ekskursion til de tidligere
dansk-vestindiske øer i januar-februar 1976. Under
opholdet på øerne forelæste Ove Hornby på
College of the Virgin Islands om Danmark og den
amerikanske revolution i 1776 og i St. Croix Library
Association om Det sidste forsøg, 1902-17.
På College of the Virgin Islands forelæste Ole Justesen
om Danmark og Chana ca. 1650-1850 og i
St. Croix Library Association om importen af arbejdskraft
til Virgin Islands ca. 1670-1878.
Kristof Glamann har deltaget i The First Symposium
on Innovative Works in the Social Sciences,
arrangeret af International Social Science Council
og Maison des Sciences de l'Homme, i Bellagio,
Italien (Rockefeller Foundation), 14.-16. oktober
1976 over temaet 'Capitalism and the Rise of the
National State in Europe, 16th to 18th Centuries'
og dertil bidraget med afhandlingen ' Relations between
Europe, Japan and China in Early Modern
History'.
Ole Justesen.
5. Institut for europæisk folkelivsforskning
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 adjunktvikar, 2 kandidatstipendiater,
5 eksterne lektorer, 6 undervisningsassistenter,
1 TAP (bestående af 2 X V2).
Instituttets forskningsvirksomhed i 1976:
En væsentlig del af instituttets forskningsvirksomhed
har været samlet omkring studiet af de sociale og
kulturelle ændringer 1 tiden efter o. 1870. En del af de
problemer, der arbejdes med, har fået en foreløbig
behandling i artikelsamlingen »Det forsømte århundrede
« (Arv og Eje 1976), som på initiativ fra
instituttet er blevet til i samarbejde med museumsfolk.
I en indledning med titlen »Signalement af en
epoke« har Bjarne Stoklund søgt at trække nogle
grove hovedlinjer op samt pege på opgaver, som er
taget eller bør tages op. To af de projekter, som er
igang ved instituttet, er gjort til genstand for
nærmere omtale. I et bidrag om »Foreningstiden«
har Margaretha Balle-Petersen sat sine undersøgelser
af de danske forsamlingshuse - deres baggrund,
tilkomst og funktion i landsbysamfundet o.
1870-1970 - ind i en større sammenhæng. Poul
Balle-Petersen har i artiklen »De nye byer« fremlagt
foreløbige resultater af sine studier af stationsbyernes
fremvækst og kulturelle særpræg. De problemstillinger,
som dér er skitseret, er i det forløbne
år prøvet af på et par sjællandske stationsbyer.
I sit arbejde med de vestjyske fiskersamfund har Poul
H. Moustgaard studeret de sociale og kulturelle
processer efter midten af forrige århundrede i den
særlige udformning, som de har fået under de
specielle økologiske betingelser ved den jyske vestkyst.
Undersøgelserne har været koncentreret om
Thorsminde, og materialet om dette nybyggerInstitutter
237
samfund på Bøvling klit og dets udvikling viser,
hvorledes fiskeri i hav og fjord fra at være et indslag
i en sammensat subsistens-økonomi for lokale
husmænd og jordløse ændrer sig og bliver et fuldtids-
erhverv for producenter for et internationalt
marked. De dele af hans undersøgelse, som analyserer
dette historiske forløb, foreligger tildels i
manuskript.
Med et endnu længere tidsperspektiv på ændringsprocesserne
arbejder Palle O. Christiansen i
sine studier af Giesegårds godsområde. Projektet
har titlen »Godsorganisation og lokal livsform«. En analyse
af kontinuitet og forandring i en sjællandsk
godsregion gennem 200 år«. De metodiske overvejelser
bag projektet blev i foråret nedfældet i et
duplikeret essay med titlen »Patrimonialism and
long-term dependence in a Danish estate
1775-1975«, og dette manuskript blev også brugt
som oplæg til et seminar på instituttet 16/9 1976.
Siden er der navnlig blevet arbejdet med bondelandsbyernes
forhold fra slutningen af 1600-årene,
hvor godset var i sin etableringsfase. En del af
dette materiale blev fremlagt i et indlæg om »Husholdet
og den »situationelle sammenhæng«« på
den nordiske konference om »Familjen och den
sociala omvandlingen«, som blev afholdt i Sigtuna i
dagene 4.-7. oktober 1976.
Det lange tidsperspektiv er også anvendt i Bjarne
Stoklunds lille undersøgelse af et sjællandsk husmandshus
fra Kalvehave gennem 250 år. Ved en
kombination af bygningsarkæologiske undersøgelser,
etnologiske optegnelser og omfattende arkivundersøgelser
er det blevet muligt at følge dette
hus i dets varierende udformninger fra opførelsen
i 1693 til overflytningen til Frilandsmuseet i Sorgenfri
i 1948, og at kaste lys over dets beboeres
skiftende vilkår. Manuskriptet til en bog, som fremlægger
dette materiale i alment tilgængelig form og
derved søger at tegne et længdesnit gennem den
sjællandske husmands historie, foreligger omtrent
færdig.
Af andre igangværende projekter kan følgende
nævnes:
Fortsættelse af undersøgelser af opdragelse og kulturel
indlæring i nogle udvalgte danske miljøer. Der
var 9/11 1976 lejlighed til at fremlægge nogle metodiske
overvejelser herom ved en gæsteforelæsning
på Institutt for folkelivsgransking i Oslo.
(Marianne Therkildsen).
Planlæggelse af en undersøgelse af navneskikken
hos bønder og købstadsfolk i Danmark i perioden
1750-1900 med henblik på en sammenligning og
afgrænsning af nogle rurale og urbane subkulturer.
(Poul Balle-Petersen).
1 tilslutning til sine studier af det færøske hus og
de vestnordiske byggetraditioner har Bjarne Stoklund
taget initiativet til en tværfaglig konference om
»Tradition og forandring i vestnordisk byggeskik
fra romertid til ca. 1800«, som vil blive afholdt i
Vestnorge i 1978.
Endelig er arbejdet med indsamling og registrering
af dag- og regnskabsbøger fra landbomiljø blevet
fortsat, bl. a. med henblik på udarbejdelse af en
registrant over materialet.
Publikationer:
Balle-Petersen, Margaretha, 1976: Foreningstiden.
- Det forsømte århundrede. Arv og Eje
1976, s. 43-68.
Balle-Petersen, Poul, 1976: De nye byer. - Det forsømte
århundrede. Arv og Eje 1976, s. 69-92.
Friis, Birte, 1976: Det urbaniserede bondehjem. -
Det forsømte århundrede. Arv og Eje 1976,
s. 101-120.
- 1976: »Ofte kommer misvæxt på ... .«. - Det
daglige brød. Nationalmuseet, s. 84-96.
Lofgren, Orvar, 1976: Peasant Ecotypes. Problems
in the Comparative Study of Ecological Adaptation.
- Ethnologia Scandinavica 1976, s.
100-1 15.
- 1976: The Role of Cultural Ecology in Regional
Ethnology. - Report from the International
Study Conference on the Role of Regional Ethnology
in Environmental Interpretation and Education.
Council of Europe, Strasbourg, S.
38-43.
Stoklund, Bjarne, 1976: Ecological Succession:
Reflections on the Relations Between Man and
Environment in Pre-Industrial Denmark. - Ethnologia
Scandinavica 1976, s. 84-99.
- 1976: Grothus og hjallar. Fin viSmerking. -
Mondul 2. årg. nr. 2, s. 21-24.
- 1976: Museerne og samfundet i historisk perspektiv.
- Stof fra danske museer no. 17, s. 2-6.
- 1976: Signalement af en epoke. - Det forsømte
århundrede. Arv og Eje 1976, s. 5-26.
Studerendes afsluttende specialeafhandlinger til magisterkonferens:
Dragsbo, Jens Peter la Cour, 18/5 1976: Huse og
mennesker i Aabenraa. Studier over kvarterudviklingen
i en nordslesvigsk købstad ca.
1840-1914.
Frandsen, Søren 14/12 1976: Det sjællandske
stuehus før o. 1750.
Rasmussen, Birgitte Kragh, 23/11 1976: Nutidig
boligindretning - brug og form. En indledende
undersøgelse i to sociale lag.
Bjarne Stoklund.
238 Universitetets årbog 1975-76
6. Institut for folkemindevidenskab
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 seniorstipendiat og 1 ikke-
videnskabelig assistent.
Forskningsvirksomhed:
På grund af professorens langvarige sygdom og en
fra 1.3.-31.8. ubesat adjunkt/lektorstilling har instituttets
forskningsvirksomhed været noget reduceret.
I forbindelse med den fortsatte undersøgelse af
det folkelige teater i Danmark og i de øvrige nordiske
lande er udarbejdet en systematisk bibliografi
over den europæiske faglitteratur. Herudover er
feltforskningen fortsat med en del interviews omkring
dilettantkomedie og amatørteater i dag. De
foreløbige resultater vil også blive formidlet gennem
Danmarks Radio.
Dokumentationsprojektet vedrørende arbejderbevægelsens
1. maj-demonstration i København
1976 er afsluttet, og det store materiale i form
af bl. a. avisartikler, plakater, pjecer, fotos, film og
båndinterviews med arrangører og enkelte deltagere
er nu færdigregistreret og under indordning i
instituttets arkiv. Der vil senere fremkomme en
rapport om projektet.
Den til instituttet knyttede seniorstipendiat er i
gang med at udarbejde en grundbog i folkedigtningsforskning.
Det skal til slut nævnes, at instituttet - primært til
brug i undervisningen - har sat et mindre indsamlingsarbejde
af erindringer i gang, og det er hensigten,
at en række forskellige by- og landmiljøer
skal repræsenteres i en studiesamling.
Publikationer:
Biering, Karsten, 1976: Vejviser for viseinteresserede.
- 80 s. København.
- (red.), 1976: UNIFOL. Årsberetning 1975. - 15
s. Institut for folkemindevidenskab.
Holbek, Bengt, 1976: Eventyr som folketradition.
- Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1976:
2: 131-144.
- 1976: Bibliografi til eventyrforskningen. - Ibid.:
205-210.
- 1976: Åsop. - Enzyklopådie des Marchens 1: 4:
882-889.
Specialeafhandlinger:
Peter Ludvigsen: Offentlig almue. Ole og Jørgen
Veed-Falds historie. Indleveret 21.4.1976 til
magisterkonferens. r. .
Karsten Btenng.
7. Forhistorisk-arkæologisk institut
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 2 adjunkter, 1 seniorstipendiat,
2 kandidatstipendiater, 1 scholarstipendiat,
1 undervisningsassistent, 1 TAP.
Lokaler:
Instituttets bibliotek og kontorer er i juni 1976
overflyttet til Vandkunsten 5, 1. og 2. sal.
Videnskabelige undersøgelser:
1) Vedbækprojektet. Ud fra nye udgravninger og
gennem behandling af ældre materiale vil man
studere en jægerbefolknings vilkår omkring en
nordsjællandsk fjord gennem atlantisk tid, ca. 5.000
til ca. 3.000 f.Kr. I et tværvidenskabeligt samarbejde
undersøges stenalderbopladserne for at belyse
en række spørgsmål om jægerbefolkningens
tilværelse, f. eks. bosættelsens karakter og varighed
(både dens varighed i almindelighed og inden for
årstiderne) samt befolkningens afhængighed af de
naturlige erhvervsmuligheder. Inden for det udvalgte
område kendes foreløbig mere end 20 bopladser,
og der er hidtil foretaget videnskabelige
undersøgelser på 4 af dem, hvortil kommer udgravningen
af en gravplads i forbindelse med bopladsen
Bøgebakken (den første gravplads, der
kendes fra denne del af Danmarks oldtid). Projektet
ledes af seniorstipendiat Erik Brinch Petersen i
samarbejde med stud. mag. Peter Vang Petersen
samt museumsinspektør Charlie Christensen, Nationalmuseets
naturvidenskabelige afdeling, og
cand. scient. Kim Aaris-Sørensen, ZoologiskMuseum.
En af udgravningerne kunne udføres som
øvelsesgravning (seminargravning) med deltagelse
af godt 40 yngre studerende.
2) Foruden Vedbækprojektet er en række undersøgelser
over jæger-stenalderen i Sydskandinavien
i gang. Man er primært interesseret i den
forhistoriske jægerbefolkning, d.v.s. dens afhængighed
af naturforholdene og dens tilknytning til
skiftende naturmiljøer, således som det især kan
belyses gennem undersøgelse af bopladserne. Dog
inddrages også periodens grave og skeletfund for i
samarbejde med antropologer at kunne skildre
mennesket selv og dets fysiske tilstand. Man har
især mulighed for at drage sammenligning med
tilsvarende fundstof fra andre dele af Europa. Inden
for dette mere almene projekt har man udvalgt
en række tidsmæssig afgrænsede perioder,
hvor det synes særlig lovende at sætte ind. Der er
dels tale om meget tidlige jægerkulturer i Sydskandinavien
fra sen-palæolitisk tid (sydsjællandske
Institutter 239
bopiadsfund fra ca. 10.000 f.Kr.) og dels de fra
gammel tid bedre kendte jægerbopladser fra periodens
slutning (sjællandske bopladser med Ertebølle-
kulturer, ca. 5.000-3.000 f.Kr.). Et særligt
afsnit inden for projektet berører befolkningens
ornamentale kunst, som den er bevaret på ornamenterede
genstande af ben, hjortetak og rav. Et
studium af kunsten berører ikke blot det dekorative,
men også de sociale forhold i samfundet. (Erik
Brinch Petersen og Anders Fischer).
3) Undersøgelser over den neolitiske tragtbægerkultur
i Nordeuropa, d.v.s. den ældste nordiske
bondekultur fra ca. 4.000-2.000 f.Kr. Projektet
omfatter primærforskning omkring de bevarede
bopladser og gravfund, især de store stengrave
(dysser og jættestuer) samt fund herfra. Der sigtes
mod en almindelig kulturhistorisk skildring af
samfundsforholdene, såvidt de kan belyses med et
arkæologisk materiale. 1 det forløbne år er publiceret
en række mindre afhandlinger herom, og et par
større arbejder er ved at være afsluttet i manuskript,
dels omkring en vigtig fundgruppe fra Vedsted
i Sønderjylland, dels en samlet behandling af
samtlige bopladsfund fra den yngste fase af hele
denne kultur i Danmark. (Klaus Ebbesen og Karsten
Davidsen).
4) Landsbysamfundet i dansk bronzealder og jernalder
belyst ved undersøgelser i Vestjylland. Projektet
omfatter både boligformer og samfundets
struktur såvel som forholdet mellem erhverv og
bosættelse. 1 det forløbne år er der publiceret rapporter
om landsbysamfundet fra førromersk jernalder
(1. årh. f. Kr.), og der er især arbejdet med
udgravning af en meget stor boplads fra folkevandringstid
(ca. 400 e.Kr.) ved Vorbasse. Behandlingen
af det tidligere indsamlede meget omfattende
materiale fra især sen bronzealder og tidligste jernalder
skrider langsomt frem. (C. J. Becker og
Steen Hvass).
5) Yngre romersk og ældre germansk jernalder i
Danmark (d.v.s. tiden ca. 200-ca. 550 e.Kr.). Udfra
undersøgelser af især gravfundene og deres oldsager
søges samfundsforholdene på lokalt plan og de
udenlandske kontakter belyst. En nødvendig forudsætning
herfor er en detailleret bestemmelse af
fundmaterialets- især keramikkens- relative alder.
Bearbejdningen omkring den første etape af undersøgelserne
(yngre romertid i Østdanmark) er
afsluttet og et manuskript udarbejdet. (Ulla Lund
Hansen).
6) Undersøgelser over sociale strukturer, befolkningsforhold
m.v. inden for simple samfund. Udfra
et arkæologisk materiale og med anvendelse af
nyere metoder inden for forskningen er beskrevet
en serie samfundstyper i dansk oldtid. I det forløbne
år har undersøgelserne været koncentreret
omkring vikingetiden, og det er hensigten yderligere
at belyse samfundet og dets struktur i denne
vigtige periode af Danmarks oldtid. (Klavs Randsborg).
Publikationer:
Becker, C. J., 1976: Schacht Nr. 7 des Flint-
Bergwerkes von Hov, Danemark. Festschrift fiir
R. Pittioni: 3-12, Wien.
- 1976: Anmeldelse af Grahame Clark: The Earlier
Stone Age Settlement of Scandinavia. Germania
54: 221-25.
- 1976: Bosættelsesformer i bronze-og jernalder.
Hvordan skaffer vi nyt materiale? Bebyggelsesarkæologi.
Beretning fra et symposium d. 7.-8.
nov. 1975 afholdt af Odense Universitet. Skrifter
fra Institut for Historie og Samfundsvidenskab
nr. 17: 70-82.
- 1976: Fine Variante der neolithischen Flintbeile
im Gebiet siidlich und nordlich der Ostsee. Jahresschrift
fur mitteldeutsche Vorgeschichte 60:
183-187. (Festschrift fiir H. Behrens).
Davidsen, K., 1975: En kommentar til mosepotterne
fra Klosterlund. MIV 5: 66-67. (Viborg).
- 1975: Bronzehjulet fra Bobjerg. Ting og Sager
fra Odsherred 1975: 33-36.
- 1976: En mellemneolitisk boplads fra Tønder
amt. Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
1974: 28-39.
Ebbesen, K., 1976: Trekantede benpladser fra
yngre stenalder. Aarbøger for nordisk oldkyndighed
og historie 1974: 40-60.
- 1976: En pottemager fra stenalderen. Fra Holbæk
amt 1975: 15-20.
- 1976: En stenalderdysse ved Kjeldstrup. Årbog
for historisk samfund for Sorø amt. 1976: 61-72.
Hansen, U. L., 1976: Kulturelle Einfliisse in Dånemark
vom provinzialromischen Gebiet der
Zeit etwa 200-550 n. Chr. Archaeologica Baltica.
Symposium Primum Archaeologorum Balticorum.
Polonia 1974: 53-60.
- 1976: Anmeldelse af E. Bakka: Goldbrakteaten
in norwegischen Grabfunden: Datierungsfragen.
Norwegian archaeological Review Vol. 9,
no. 2: 138-143.
Henriksen, Birgitte B., 1976: Maglemosekulturens
facetskrabede knogler. Aarbøger for nordisk
oldkyndighed og historie 1974: 5-17.
- 1976: Sværdborg I. Excavations 1943-44. A sett240
Universitetets årbog 1975-76
lement of the Maglemose Culture. Arkæologiske
Studier Vol. III: 136 s.
H vass, S., 1976: Das eisenzeitliche Dorf bei Hodde,
Westjiitland. Vorlåufiger Bericht. Acta Archaeologica
vol. 46. 1975: 142—158.
- 1976: Udgravningerne i Vorbasse. Mark og
montre. Fra sydvestjyske museer 1976: 38-52.
Petersen, E. Brinch 8c S. E. Albrethsen, 1975: Gravene
på Bøgebakken, Vedbæk. Søllerødbogen
1975: 9-60.
- 1976: Tillfållighet riiddade 7000-årig gravplats
åt arkeologerne. Forskning och Framsteg3: 1-5.
- V. Alexandersen & J. Balslev Jørgensen, 1976:
De levende og døde . . . for 7000 år siden. Nationalmuseets
Arbejdsmark 1976: 5-23.
- C. Christensen, P. V. Petersen 8c K. Aaris-Sørensen,
1976: Vedbækprojektet. Udgravningerne i
Vedbækområdet. Søllerødbogen 1976: 97-122.
ment of Anthroplogy, Washington University, St.
Louis, U.S.A. I tilslutning til dette arbejde har
Randsborg foretaget en længere studierejse i
U.S.A. og Canada og har holdt forelæsninger ved
et antal amerikanske universiteter. Randsborg
holdt i november forelæsninger ved universiteterne
i Amsterdam, Leiden og Groningen.
Klaus Ebbesen har i årets løb foretaget omfattende
studierejser til museer og samlinger i Danmark
og Sverige for at indsamle materiale til brug
for sine studier over neolitiske kulturgrupper.
Redaktionel virksomhed:
Acta Archaeologica vol. 46 (C. J. Becker).
Arkæologiske Studier vol. III (C. J. Becker).
C. J. Becker.
Prisopgave:
Universitetets prisspørgsmål for 1975: »Der ønskes en
analyse af begrebet »handel« for én eller flere perioder
af Nordens forhistorie. Besvarelsen må
både tage hensyn til den foreliggende litteratur og
indeholde undersøgelser af primært materiale«.
Besvarelsens titel: »Studier over romertid i og
uden for Danmark«. Stud. mag. Lotte Hedeager
(sølvmedaille).
Specialer (magisterkonferens):
Berglund, Joel: »En kvantitativ beskrivelse af depotfundene
i Danmarks yngre bronzealder med
henblik på kategoriens mægtighed, mobilitet og
variation i forhold til perioderne og de geografiske
tyngdepunkter«. (Marts 1976).
Poulsen, Karen Løkkegaard: »Ældre jernalders
skaldynger i Danmark og beslægtede bopladsfund
«. (April 1976).
Rasmussen, Ulla Fraes: »Samfundsforhold i førromersk
jernalder på den jyske halvø belyst ved
gravfund«. (Januar 1976).
Watt, Margrethe: »Våbengravskikken i ældre jernalder
i Danmark med særligt henblik på udviklingen
i ældre romertid«. (Oktober 1976).
Rejser:
Instituttets medarbejdere har deltaget i en række
videnskabelige symposier, desuden har Erik
Brinch Petersen i november og december holdt
forelæsninger ved Oslo Universitet over emner fra
sen-palæolitikum og mesolitikum.
Klavs Randsborg har afsluttet sin orlov i forbindelse
med et vikariat som professor ved Depart8.
Institut for klassisk og nærorientalsk
arkæologi
Stab:
1 professor (P. J. Riis er 31/12 1975 på grund af
alder blevet bevilget afsked), 2 lektorer, 2 stipendiater,
5 eksterne lektorer, 4 undervisningsassistenter,
11/2 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Italien
En undersøgelse af stiludviklingen og stilgeografien
i Mellemitalien i perioden ca. 600-ca. 300 f.Kr.
på grundlag af etruskiske ansigtstyper (antefixer
og skulptur) er afsluttet (P. J. Riis).
Inden for den romerske periode arbejdes der
med en undersøgelse af den romerske bronzestøbeindustri.
Tidligere tiders kunsthistoriske analyser
af fine enkeltstykker har ikke kunnet give noget
sammenhængende billede af den romerske produktion
af statuetter eller andre bronzer, og har
heller ikke kunnet belyse grundlæggende problemer
som værksteder og kronologi, der er forudsætningen
for at kunne udnytte disse ting som kildemateriale.
Det igangværende arbejde er derfor
koncentreret om produktionsproblemerne og
værkstedets arbejdsgang, som det f.eks. kommer til
udtryk i de industrielt fremstillede rækker af ens
eller næsten ens »dubletter«, der er konstateret
inden for alle arter af støbebronzer. Inden for dubletrækkerne
optræder forskellige grader af lighed,
og det ser ud, som om der har været forskellige
Institutter 241
fremgangsmåder ved fremstillingen af støbemodellen.
Værkstedsbestemmelsen belyser produktionen
af bronzer i forskellige byer og områder og i
forskellige former for værksteder og danner
grundlag for en almen kronologi.
Typer og kvalitet er samtidig kilde til udsagn om
kundekredsen. F.eks kan udvalget af typer af statuetter
af guddomme sige noget om befolkningens,
vaner, og de kan afspejle andre forhold end dem,
der angives af de officielle kulter. Kvalitet kontra
fremstillet type kan sige noget om sociale forhold,
om religiøse strømninger i forskellige befolkningslag.
Med en kronologisk bestemmelse af materialet
kan man også sige noget om eventuelle ændringer i
disse vaner og forhold, f.eks. hvad der sker, efterhånden
som vi nærmer os Konstantin og kristendommens
indførelse som statsreligion. (Erik Poulsen).
Tyrkiet
Gennem en sammenfattende undersøgelse af arkæologiske
vidnesbyrd (skulptur, arkitektur, mønter,
keramik) søges helleniseringen af Lykien i det
syd-vestlige Tyrkiet belyst. I løbet af perioden ca.
550-300 f. Kr. inddrages Lykien i stigende grad i
den græske verden med en tilbagegang for den
lokale kultur til følge. Spørgsmålet er, hvilke drivkræfter,
der har fremmet denne proces, og hvorledes
det lokale arkæologiske materiale belyser den
kulturelle og politiske udvikling, som der kun er
sparsomme skriftlige kilder til. (Jan Zahle).
Syrien
Materialet fra Carlsbergfondets Fønikien-ekspedition
bearbejdes fortsat. Hovedformålet med disse
udgravninger er at undersøge forholdene omkring
græsk kolonisation på Djeble-sletten i Nordsyrien.
Samtidig undersøges den lokale kulturudvikling
fra den tidligste bosættelse til islamisk tid.
De igangværende arbejder omfatter fund fra området
umiddelbart syd for byhøjen Tall Sukas. (P. J.
Riis) samt fund fra dybdegravningen på selve byhøjen
fra perioden Chalcolithisk tid - Tidlig Bronzealder
(Evelyn Oldenburg). I forbindelse med
sidstnævnte er også foretaget en mindre undersøgelse
af flintredskaberne fra samme perioder.
(Jytte Lavrsen).
Publikationer:
Riis, P. J., 1976: Abildgaard's Athens, i: Hafnia,
Copenhagen Papers in the History of Art 1974:
s. 9-27.
- 1976: Tall Sukås, i The Princeton Encyclopedia
of Classical Sites, s. 891-892.
- 1976: An Aeneas in the Ny Carlsberg Glyptotek?
i Essays in Memoriam Otto I. Brendel, Mainz, s.
165-171.
- 1976: Udvalgte græske tekster til brug ved undervisningen
i epigrafik for arkæologistuderende,
Kbh. 14 s. + 25 facsimiletavler.
Zahle, J., 1975 (1976): Archaic Tumulus Tombs in
Central Lykia (Phellos). - Acta Archaeologica 46:
77-94.
Rejser:
P. J. Riis foretogi tiden 14. dec. 1975-12. jan. 1976
med støtte fra Carlsbergfondet en studierejse til
Syrien og Tyrkiet med ophold i Damaskus, Hama,
Aleppo, Latakia, Istanbul og Ankara.
Jan Zahle foretog en studierejse med støtte fra
Carlsbergfondet i Tyrkiet i juli 1976.
Evelyn Oldenburg.
9. Institut for religionshistorie
Stab:
1 professor, 4 lektorer, I adjunkt, 1 undervisningsassistent,
1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Ved afdeling for religionshistorie: Undersøgelser
over forholdet mellem lingvistik og religionshistorie
(J. Prytz Johansen).
Studier i Homer, specielt med henblik på betydningen
af skæbneforestillingen (Vagn Duekilde).
Ved afdeling for kristendomskundskab: Fortsatte
studier over kirkepolitik i dansk begyndende
højmiddelalder (Carsten Breengaard).
Forholdet mellem religionsvidenskabelig forskning
og religionsundervisning (Jørgen Skafte Jensen).
Betydningen af visse centrale ord i det danske
bibelsprog og det danske religiøse sprog set i historisk
lys (Lars Kruse-Blinkenberg).
Studier i Søren Kierkegaards etiske og etisk-religiøse
tænkning (Paul Miiller).
Publikationer:
Kruse-Blinkenberg, Lars, 1975: »Bibelsprog,
normalsprog og filosofisk-teologisk fagsprog«,
Sprog og Kultur, 28: s. 1^13.
16 Årbog 1975-76
242 Universitetets årbog 1975-76
- 1976: »Nogle bidrag til belysning af det danske
bibelsprogs udvikling fra 1550 til 1589«, Acta
Philologica Scandinavica, 31: s. 1-39.
Muller, Paul, 1976: »Kristendom, etik og majeutik i
Søren Kierkegaards »Kjerlighedens Gjerninger
«, Skrifter udgivet af Københavns Universitets
Institut for Religionshistorie, 1. 87 s.
Licentiatarbejde:
Muller, Paul: 4 afhandlinger:
1. Søren Kierkegaards forståelse af teodicéproblemet,
belyst udfra hans skildring af Jobskikkelsen.
2. Betingelsen for meddelelsen af det kristelige
hos Søren Kierkegaard.
3. Tvivlens former og deres rolle i erkendelsen af
det historiske.
4. Kristendom, etik og majeutik i Søren Kierkegaards
»Kjerlighedens Gjerninger«.
Lars Kruse-Blinkenberg.
Kunstfag
1. Institut for filmvidenskab
Stab:
2 lektorer (en tredie havde orlov), 2 adjunkter, 1
stipendiat (fra august måned), 2 eksterne lektorer,
10-15 undervisningsassistenter, 1 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Faget beskæftiger sig indenfor den almene og den
visuelle (masse-) kommunikation særligt med film
og TV. Disse har udviklet sig historisk og har på
forskellige tidspunkter haft forskellig betydning
og udformning. Produktions-, distributions- og
konsumptionsforholdene har ændret sig, hvilket
modsvares af mediernes teknik og organisationsstruktur
samt medieprodukternes (filmværkernes
og TV-udsendelsernes) form og indhold. Dette
samspil mellem forskellige faktorer i og udenfor
film og TV udgør en helhed, som undersøges
med forskellige teoretiske tilgange, hvor fagets
fire discipliner (film- og TVs historie, sociologi,
æstetik og psykologi) udgør de primært anvendte
delaspekter.
En stor del af instituttets forskningskapacitet er
således viet disciplinen filmhistorie. Med henblik på
udarbejdelsen af en dansk filmhistorie har Kaare
Schmidt arbejdet med undersøgelse af dansk films
historie generelt. Ligeledes har Marguerite Engberg
inden for dansk stumfilm udforsket perioden
1896-1915. Udover disse undersøgelser har
Peter Schepelern beskæftiget sig med begrebet
filmgenre og undersøgt, i hvor høj grad og på
hvilke betingelser dette begreb, som stammer fra
litteraturhistorien, kan anvendes indenfor filmhistoriens
område. Indenfor specialstudier, som
koncentreres om enkelte filminstruktører, har
Martin Drouzy skrevet en længere afhandling om
en række af Luis Buhuels film og undersøgt,
hvordan de både er udtryk for en bestemt opfattelse
af filmproduktionen og afspejler et særpræget
forhold til hele filminstitutionen som sådan.
På det sociologiske område har Kaare Schmidt
arbejdet indenfor fagets to objekter, film og TV, i
begge tilfælde i forhold til den generelle massekommunikationsforsknings
nyeste resultater, men
også med henblik på oparbejdelsen af mere udfoldende
og præcise teorier om det konstituerende
for de specifikke fænomener, film ogTV.
Det teoretiske niveau i denne forskning kompletteres
på et mere konkret plan, hvor undersøgelsen
af massemediernes udvikling i Danmark, igen
med film og TV i centrum, skal føre frem til en
historisk og teoretisk forståelse af forholdet mellem
de to medier indbyrdes og af deres politisk-
ideologiske betydning og forudsætninger. De
første resultater af denne undersøgelse kan læses i
en artikel (publiceret i Kosmorama 130) om nyere
dansk film i lyset af produktions- og distributionssituationen
og den statslige kulturpolitiks betydning
på området.
Det æstetiske område er blevet taget op af Bent
Fausing i et bredere forskningsprojekt, der forsøger
at afdække forholdet mellem æstetisk påvirkning
via massemedierne og modelleringen af bevidstheden
ved en sammenkædning af de følgende
størrelser: Æstetik (påvirkning af sanserne),
kommunikationen (massemedierne) og socialisation
(påvirkningens art). Hovedformålet med
dette projekt består således i at udforske æstetiseringen
af alle de moderne livssammenhænge via
de massekommunikative udtryksformer. Peter
Schepelern beskæftiger sig ligeledes med æstetiske
teorier ved udarbejdelsen af »Stumfilmens teorier
«, et kompendium, der omfatter en fuldstændig
registrant over filmteoretiske tekster
1900-1929, en kommenteret antologi, omfattende
de væsentligste tekster samt en kritisk historisk-
æstetisk gennemgang.
TV-mediet er allerede blevet nævnt ovenfor i
flere sammenhænge. Det har desuden været genstand
for særskilt forskning, idet Marguerite Engberg
har publiceret en dansk TV-teaters historie.
Institutter 243
På sin side har Kaare Schmidt startet en undersøgelse
af den nyere TV-forsknings resultater og
deres anvendelighed for en analyse af dansk TV,
en analyse, som kan forklare, hvorfor dansk TV
ser ud, som det gør (sociologisk - æstetisk) og hvad
det betyder for publikum (historisk - psykologisk).
Forskningen på dette område gælder altså TV's
placering i produktion, konsumptionen og bevidsthedsdannelsen.
En foreløbig diskussion - med
arbejdshypoteser for en fornyet teoridannelse på
området, hvor bi.a. billedsprogets betydning
fremhæves, - findes i artiklen »Om massekommunikationens
begreb og historie«.
Til sidst kan nævnes, at Instituttet i år har udgivet
2 numre af »Skrifter fra Institut for filmvidenskab
«, nemlig nr. 7 (med forskellige bidrag fra
instituttets medarbejdere og elever) og nr. 8
(»Omkring filmsemiologien«).
Publikationer:
Engberg, Marguerite, 1976: »Dansk TV-teaters
historie«, in; »TV-teatret« af J. C. Jørgensen
(red.), København.
Fausing, Bent, 1976; »Tæt på en fjernsynsudsendelse
«, in; »Massekommunikation. Introduktion
til et undervisningsområde« af P. Olivarius
m.fl. (red).
- 1976; »Den overskuelige katastrofe«, in; Hug!
nr. 12.
- & A. B. Richard, 1976; »Angsten under kapitalismen
«, in; Hug! nr. 12.
Schepelern, Peter, 1976; »Om genreproblemet«,
in; Kosmorama nr. 131.
Schmidt, Kaare, 1976; »Om massekommunikationens
begreb og historie«, in; Film-UV nr. 38.
- 8c C. Nørrested, 1976; »Filmlovens dilemma«,
in; Kosmorama nr. 130.
Magisterspecialer:
Grunnet, Anne-Lisbeth, 1976; »Massekommunikation
og massemobilisering i Kina«.
Jensen, Viggo Holm, 1976; »Samfund og film«.
Nielsen, Niels Aage, 1976; »Politik og massemedier
i Chile«.
Martin Drouzy.
2. Institut for kunsthistorie
Stab:
2 professorer, 4 lektorer, I adjunktvikar, 1 seniorstipendiat,
4 eksterne lektorer, 6 undervisningsassistenter
og 4 TAP.
Forskningsvirksomhed:
En artikel om de islamiske loftsmalerier i Domkirken
i Cefalii er under udarbejdelse.
Fortsatte studier i islamisk middelalderikonografi.
Danserinde-motivet i sasanidisk og tidlig islamisk
kunst.
I forbindelse med seminar over svensk nyklassicisme;
Studier inden for det nykiassicistiske stilbegreb.
(Mirjam Gelfer-Jørgensen).
Under færdiggørelse; »The Sculpture of Kariye
Camii. Sixth to Fourteenth Centuries«. En artikel
på ca. 75 sider til publikation i Dumbarton Oaks
Papers, Washington D.C.
Desuden påbegyndt en undersøgelse af mosaikken
i San Clemente, Rom, fra 12. årh., dens teknik,
stil og ikonografi. (Øystein Hjort).
Et manuskript (næsten færdigt) om danske altertavler
fra 1. halvdel af det 19. årh. med særlig
henblik på indflydelse fra europæisk kunst.
I tilknytning til dette renskrivning og kommentarer
til maleren D. C. Blunchs breve til professor
J. L. Lund. En brevsamling som nu opbevares på
Det kgl. Bibliotek; dette arbejde skal afleveres i
april til Institut for Kunsthistories publikationsserie
(red. Villads Villadsen, Birgitte Bøggild Johannsen
og Marianne Marcussen).
Desuden er et større studie omkring baron
Schubarts indsats som mæcen igang samt en
mindre artikel (til Thorvaldsens Museum) om
Thorvaldsens indflydelse på J. L. Lunds udvikling
under romeropholdet.
I tilknytning til konferensundervisningen indsamles
materiale til et studie over de sienesiske og
florentinske kunstneres brug af farver i det 13. og
14. årh. Et arbejde, som skal sættes i relation til en
oversættelse af Cennino Cenninis; Libro dell'Arte.
(Hannemarie Ragn Jensen).
Forskning af den historiske bedømmelse af J.
M. W. Turner, i forbindelse med essay; »Indledning
til katalog, J. M. W. Turner, Statens Museum
for Kunst, 1976«. (David Loshak).
Udgivelse i 6 bind af en Dansk Bygningshistorie.
Agtes udgivet 1978-79 under redaktion af
Hakon Lund. Det er meningen at skabe en fremstilling
af dansk bygningshistorie, som i stedet for
en tidsmæssigt fremadskridende skildring, tager
16*
244 Universitetets årbog 1975-76
sit udgangspunkt i bygningstyperne, d.v.s. i bygningernes
formål, såvel funktionelt som symbolsk
og undersøge sammenhængen mellem disse faktorer.
Byplan, landbrugsbyggeri, arbejderboliger
og enfamiliehuse vil få en langt mere indgående
behandling end før, ligesom bygninger til industri-
og transportformål. (Hakon Lund).
Instituttet er ved mag. art. Villads Villadsen,
mag. art. Birgitte Bøggild Johannsen og mag. art.
Marianne Marcussen begyndt udgivelsen af en
skriftserie. 1. bind udkom ved årsskiftet. 2. bind
udkommer ca. til påske 1977. Skriftserien omfatter
pædagogisk materiale, primærvidenskabelige
afhandlinger, kildeskrifter, kompendier etc.
Endvidere impressionisternes farveteorier og
brug af farven. En undersøgelse af sammenhængen
mellem videnskabelig litteratur om farver, optik
og psykologi, sammenholdt med kunstnernes
ændrede teknik. Omfang: 1 artikel på ca. 20 sider
under renskrift og en oversigt i kompendieform
over emnet på ca. 50 sider - materiale indsamlet i
forbindelse med orlov foråret 1976.
Under færdiggørelse: Perspektivets historie
indtil ca. 1600. Bogen omfatter en gennemgang af
udviklingen af det lineære perspektiv i europæisk
kunst. I samarbejde med mag.art. Birgitte Bøggild
Johannsen. Omfang ca. 150 sider.
Under færdiggørelse: Kildeskrifter til perspektivets
historie. Med oversættelse og noter. I samarbejde
med mag. art. Birgitte Bøggild Johannsen.
Omfang: 2 bind å 100 sider.
Under færdiggørelse: Artikel: Realister og impressionisters
brug af perspektivet. Artikel. Omfang
ca. 20 sider (oprindelig holdt som foredrag i
efteråret 1976 i Glyptotekets foredragsserie).
Januar 1976: Udstilling: Perspektiva. Perspektivtraktater
fra 3 århundreder. I Universitetsbibliotekets
forhal, februar-maj 1976. I samarbejde
med mag. art. Birgitte Bøggild Johannsen. (Marianne
Marcussen).
Bidrag til »Dansk Bygningshistorie«, ed. Hakon
Lund. Heri bindet om Magtens bolig.
Desuden redaktør af serien: Profiler i dansk
kunst. Gyldendal. Heri: Folke Edwards: Willy Ørskov.
(Hans Edv. Nørregård-Nielsen).
Studier i det 16. og 17. århundredes portrætmaleri
i Nederlandene, Frankrig, Tyskland og Norden.
Fortsatte Rembrandtstudier. Har indsamlet
materiale til en kunsthistories historie og en historisk
metodelære. (Else Kai Sass).
Fortsættelse af studier i fransk kunst 17.-19. århundrede.
Ikonologiske studier i renæssancens kunst, specielt
den danske, men også problemer i fransk og
italiensk kunst. (Meir Stein).
Undersøgelse af Københavns Universitets bygningshistorie
1479-1979 med henblik på afsnit i
den planlagte universitetshistorie.
Byplanlægning i Danmark med henblik på afsnit
i »Dansk bygningshistorie« (red. Hakon
Lund), planlagt til udgivelse 1978/79.
Undersøgelse over den monumentale stilarkitektur
i 1800-tallet, herunder specielt iværksat
undersøgelser omkring danske arkitekters virksomhed
i Grækenland i 1800-tallet. (Villads Villadsen).
Publikationer:
Brunius, Teddy, 1975: »Voltaire och katastrofen i
Lissabon«, indledning til Voltaire: »Dikt om Lissabons
fdrstofing eller Granskning av axiomet:
Allt år gott« i svensk tolkning av Teddy Brunius,
Horisont nr. 6.
- 1975: Franz Kafka: Framfdr lagen och andra
prosastycken i svensk oversåttning redigerad
och med efterskrift av Teddy Brunius, Stockholm.
- 1975: »Når ska svensk arkitektur ge oss något
nytt?« Byggnadskonstindustrien, nr. 40.
- Baertling - Creator of Open Form. Junior Galeri,
København. Katalog med tekst på tysk,
engelsk og fransk.
- 1975: Baertling - Den Åbne Forms Skaber. Katalog,
Junior Galeri, København September.
- 1975: »In Schweizer Galerien. Olle Baertling,
Junior Galeri, Ziirich«, DU, november, pp.
72-73.
- 1976: »Theory and Ideologies in Aesthetics«, i
Lars Aagaard-Mogensen ed.: Culture and Art,
Nyborg 8c Atlantic Highlands, pp. 66-76.
- 1976: »Aesthetics - the wider scope in philosophy
and education«, Actes du VIIe Congrés
International d'Esthétique, Bukarest, pp.
149-158.
- 1976: »Kritiska minnen av Konstforeningen«,
Upplands Konstforeningminnen och framåtblickar,
redigering av Teddy Brunius och Viking
Goransson, Uppsala.
- 1976: Forord til Jean-Jacques Luthi: Emile Bernard.
Stockholm.
- »Bror Hjorth« i Eskildstuna Konstforening 50
år 1926-1976, utstållning på Eskildstuna konstmuseum
16 oktober - 14 november 1976.
- 1976: »Suckarnes mystér. Pessimism eller optimism
« i Svensk Litteraturtidsskrift nr. 3, pp.
19-27.
- 1976: »Många visioner om skona konstruktioner
«, Paneldiskussion om betongens estetik.
Institutter 245
ekonomi och mojligheter av Teddy Brunius,
Ulf Hård af Segerstad, Ragnar Uppman, Curt
Hunhammar och Lars Holmgren, Cementa nr.
2.
Fischer, Erik, 1976: »Abildgaard's Filoktet og Lessing's
Laokoon« (Kunstmuseets Aarsskrift 1975.
København 1976, side 77-102.)
- 1976; Indbudt gæst på Foreningen af danske
provinsmuseer's museumskursus på Herning
Højskole i august. Foredrag: »Omkring museumspædagogikken
«, som i uddrag er offentliggjort
i »Stof«, nr. 17. november, side 25-31.
Loshak, David, 1976: Indledning til katalog, J. M.
W. Turner, Statens Museum for Kunst.
Lund, Hakon, 1976: Hafnia, Copenhagen Papers
in the History of Art 1974, redigeret af Hakon
Lund. P. J. Riis: Abildgaard's Athens. H. Ragn
Jensen: Sechs Landschaftsgemålde von J. L.
Lund. E. Gasiorowski: Das Altståtische Rathaus
in Toruh-Thorn. Hugo Johannsen: Regna Firmat
Pietas.
- 1976: Mindeparken ved Jægerspris, 104 sider,
udkommet i Jægerspris.
Nørregård-Nielsen, Hans Edvard, Arne Haugen
Sørensen. 103 sider. Gyldendal. Indgår i serien:
Profiler i dansk kunst.
- Vagn Poulsen: Danish Painting and Sculpture.
Gennemsyn af 2. udgave samt afsnittet: Abstract
Art in Denmark. 235 sider. Det Danske
Selskab.
Sass, Else Kai, 1976: The Wise Men from the
East. Studia Romana in Honorem Petri Krarup
Septuagenarii 1976, 167-189.
- 1976: Autour de quelques portraits de Charles
Quint. Oud Holland, 90, no. 1, Haag, 1-14.
Specialeafhandlinger for magisterkonferens:
Bing, Jens: Den gamle lov og den ny lov som ikonografisk
motiv i nederlandsk maleri ca.
1420-ca. 1460. Bedømmelsen dateret 27. oktober
1976.
Funder, Lise: Martin Nyrops arkitektur set på
baggrund af samtidens danske og udenlandske
strømninger. Bedømmelsen dateret 7. december
1976.
Hansen, Jørn Otto: »Tårnets« æstetik 1893-94.
En undersøgelse af æstetik, ideologi og billedkunst
i og omkring tidsskriftet »Tårnet«. Bedømmelsen
dateret 13. maj 1976.
Henschen, Eva Charlotte: Kunstportrætter i
hundrede års dansk malerkunst 1750-1850.
Bedømmelsen dateret 13. maj 1976.
Lichtenberg, Hanne Honnens de: Kristian Zahrtmanns
skole og dens betydning for hans elever.
Bedømmelsen dateret 31. maj 1976.
Olsen, Claus, P. S. Krøyer - kunstner på borgerskabets
præmisser. Bedømmelsen dateret 23.
juni 1976.
Mirjam Gelfer-Jørgensen.
3. Institut for musikvidenskab
Stab:
Instituttet beskæftiger tre professorer, seks eksterne
lektorer, 22 lærere i adjunkt/lektor-stillinger
(en stilling er vakant), 33 undervisningsassistenter,
to kandidatstipendiater og fire medarbejdere
i TAP-stillinger.
Forskningsvirksomhed:
Den musikvidenskabelige forskning inden for
instituttets rammer samler et bredt spektrum af
forskellige videnskabelige og kunstneriske aktiviteter.
I den følgende oversigt er de ordnet i deldiscipliner,
svarende til opdelingen af den undervisning,
der meddeles ved instituttet, og i rækkefølgen:
musikhistorie, musikteori, musiketnologi,
musiksociologi, hørelære samt tale og sang.
Instituttet udgiver på grundlag af bevilling fra
Det humanistiske fakultet en årbog, »Musik &
Forskning«, hvis 2. bind, redigeret af Jens Brincker,
udsendtes i 1976.
Inden for disciplinen musikhistorie fortsætter
den vigtige beskæftigelse med de filosofiske, æstetiske
og ideologiske forudsætninger for tidligere
såvel som løbende musikhistorisk forskningsvirksomhed.
Poul Nielsen afsluttede kort før sin død i
november forarbejderne til afhandlingen »Materialisme
og musik«, og resultaterne af hans årelange
studier vil på dette grundlag senere kunne
offentliggøres. Ewa Dabrowska har arbejdet med
Roman Ingardens æstetiske teorier og viderefører
sine studier af moderne musikæstetik.
Den ældste del af musikhistorien behandles af
bl. a. Henrik Glahn, der som forberedelse til en
udgivelse undersøger musikrepertoiret ved Chr.
III's hofkapel. I nærheden af dette emne ligger
John Bergsagels og Ewa Dabrowskas undersøgelser
af forbindelserne fra Danmark til hhv. det engelske
og polske musikliv i Renaissancen. Chr. Vestergaard-
Pedersen har eftergået kilderne til Melchior
Schildts ophold i Danmark. Henrik Glahn
arbejder desuden med kirkesangen i Slesvig-Holsten
i begyndelsen af 1700-tallet.
En samlet dansk musikhistorie har altid været
savnet i instituttets undervisning. Nils Schiørring
er i færd med udgivelsen af »Musikken i Danmark
I-II« og (sammen med Svend Kragh-Jacobsen) et
kommentarbind til Bournonvilles breve og har i
246 Universitetets årbog 1975-76
øvrigt (sammen med Thorkild Knudsen og Svend
Nielsen) udgivet melodibindet til »Danmarks
gamle Folkeviser«.
Instrumentalmusikken, specielt kammermusikken,
i det 17. årh. undersøges af Niels Martin Jensen,
der samtidig fortsætter sit arbejde med dansk
musik i det 19. og 20. årh. Niels Krabbe arbejder
med Beethovens klaversonater og med symfonier
fra det 18. årh., og har i sammenhæng med sidste
emne gennemgået et større kildemateriale i Det
kgl. Bibliotek. Chr. Vestergaard-Pedersen har arbejdet
med wienerklassisk kirkemusik, bl. a. Mozarts
messer, og Carsten E. Hatting beskæftiger
sig med det 18. årh.'s musikhistorie, specielt stilskiftet
omkring 1750. En udgivelse af Scalabrinis
»Kjærlighed uden Strømper« forbereder Sten
Høgel.
Jan Maegaards Schonberg-studier er fortsat
med arbejder om komponistens tolvtonerækker
og udbygning af værkernes kronologi. Desuden
undersøger Jan Maegaard citatteknikken hos
Mahler. Jens Westergaard Madsen arbejder med
rytmiske fænomener i Alban Bergs musik. Den
nyere danske musik er hovedområdet i bl.a. Torben
Schousboes og Jens Brinckers studier. Torben
Schousboe udgiver Carl Nielsens dagbøger og
breve og forbereder en tematisk katalog over Carl
Nielsens værker.
Gerd Schiøtz samler materiale til en kommenteret
antologi over skandinavisk solosang mellem
1800 og 1970. Dele af jazzens historie undersøges
af Erik Wiedemann i forbindelse med det af ham
på instituttet oprettede Dansk jazzhistorisk arkiv.
En del af den musikteoretiske forskning er præget
af arbejdet med den rytmiske musik. Således arbejder
Bendt Kallenbach og Jens Westergaard
Madsen med problemer omkring becifring og
harmonik, og Jens Brincker forbereder et 6. bind
om den rytmiske musik i sin lærebogsserie over
musikalsk analyse.
Chr. Vestergaard-Pedersen undersøger stilen i
Hassiers kantionalsatser. Jan Maegaard og Teresa
W.-Larsen forbereder udgivelse af en lærebog i
romantisk harmonik. Gunner Rischel beskæftiger
sig med harmonikken hos Bartok, og Morten
Topp arbejder med analytiske problemer i Per
Nørgaards musik. Stærkere præget af grundforskning
er Teresa W. Larsens arbejde med den
musikalske rytmes fremtrædelsesformer.
1 den musiketnologiske disciplin arbejder Povl
Rovsing Olsen med betydningen af melodiske
formler inden for forskellige musikkulturer samt
med musikken i Bahrain og i Øst-Grønland.
Birthe Trærup fortsætter på grundlag af sine indsamlinger
studierne af jugoslavisk folkemusik.
Morten Levy undersøger norsk spillemandsmusik
og beskæftiger sig i den forbindelse særligt med
de teoretiske problemer i forbindelse med analysen.
Den traditionelle polynesiske musik fra øen
Bellona (Salomon-øerne) bliver indsamlet og undersøgt
af Jane Mink Rossen, og Henning Urup
arbejder med folkelig spillemandsmusik og folkedans.
Musiksociologien er en forholdsvis ny disciplin,
hvor behovet for en litteratur, der kan give et
overblik over metoder og de vigtigste teoridannelser,
er særlig føleligt. Finn Gravesen er i færd med
at udgive en samlet pædagogisk fremstilling af de
inden for de sidste år udvundne erfaringer.
Inden for disciplinen hørelære arbejder Inge
Bruland, Gunver Krabbe og Morten Topp med
en rapport over den forsøgsundervisning, som
har været praktiseret i de senere år. Inge Bruland
undersøger desuden sammen med Henning Urup
mulighederne for udvikling af et mere alment
dækkende beskrivelsessystem, evt. nye notationsformer,
for folkemusik.
Mere end i nogen anden disciplin gælder det
for sang og tale, at de forskningsmæssige og de
kunstneriske aktiviteter hænger sammen. Arbejdet
med sang- og stemmetekniske problemer
knytter sig til undersøgelsen af forskellige former
for vokal udfoldelse. Elisabeth Schouenborg har
indstuderet senromantiske operapartier, Randi
Teglbjærg har beskæftiget sig med nyere vise- og
romancesang, Niels Brincker har givet koncerter
med kirkemusik og Vibeke Brincker har studeret
spanske sange. Den nyere vokalmusik har især
været dyrket af Elisabeth Schouenborg (engelske
koncertsange) og af Sten Høgel (dansk og fransk
vokalmusik). Den rytmiske musik giver anledning
til særlige studier, som navnlig Randi Teglbjærg,
Vibeke Brincker og Sten Høgel har gennemført.
Elisabeth Schouenborg og Dagmar Schepelern
samler materiale til en prognose for den pædagogiske
behandling af kvindestemmer med klimakterielt
betingede stemmeproblemer, og Dagmar
Schepelern undersøger sammen med Sten Høgel
stemmeudviklingen hos studerende, der af særlige
grunde (stemmeproblemer) har modtaget ekstraundervisning.
Kristian Riis arbejder med studier
af Mozarts operaer Cosi fan tutte og I ryllefløjten.
Sten Høgel forbereder en bibliografi over litteratur
om sangteknik på dansk og gennemgår tillige
øvelsesstoffet i Lilli Lehmanns og Lucie Manéns
sangpædagogiske værker. Randi Teglbjærg
udfærdiger en kommenteret bibliografi over visesamlinger,
og Niels Brincker fortsætter sine studier
af Mozarts operaer Cosi fan tutte og Tryllefløjten.
Af forskningsaktiviteten uden for instituttet
Institutter 247
skal følgende nævnes; Henrik Glahn er administrator
af udgivelserne i serien Monumenta Musicae
Byzantinae og medinitiativtager til musikprojektet
»Musikere og musikliv i Danmark ca.
1770-ca. 1850«, som pr. 1.12.1976 er iværksat af
Statens humanistiske Forskningsråd med Musikhistorisk
Museum (Dansk musikhistorisk Arkiv)
som adresse.
Den danske sektion af International Musicological
Society, Dansk selskab for musikforskning,
som Henrik Glahn er formand for, udsender en
publikation, Dansk Årbog for Musikforskning,
der for tiden redigeres af Niels Martin Jensen og
Carsten E. Hatting.
Henning Urup er medinitiativtager og sekretær
for projektet »Nordisk Folkedansforskning«, som
gennemføres med støtte fra Nordisk Kulturfond.
Specialer:
(Listen er ufuldstændig, idet de nødvendige fortegnelser
ikke kunne gøres tilgængelige, før afleveringsfristen
for manuskriptet løb til ende).
Bojsen, Else: Det kgl. teaters maskinmesteroptegnelser.
18.11.1976.
Jardow-Pedersen, Max: Den nuristanske harpe.
Kongsted, Ole: Erhverv i forbindelse med musik
og musikudøvelse i København og de kongerigske
købstæder i begyndelsen af det 19. århundrede.
20.11.1976.
Koudal, Jens Henrik: Antonio Vivaldis orkesterværker
uden solister. 31.5.1976.
Lund, Hans Henrik: Chopins Mazurkaer.
23.6.1976.
Maegaard, Kirsten: Max Regers variationer med
fuga.
Nørlyng, Ole: Det italienske melodrama i tidsrummet
ca. 1830-1840.
Rasmussen, Bo: Mahlers sene symfonier.
Reventlow, Sybille: Det musikalske repertoire i
brødremenigheden i Christiansfeld fra 1772 til
ca. 1880.
Semlov, Annette: Operaen på Frederik den femtes
tid. 26.3.1976.
Steffensen, Gunna: Debussy. Prélude, Nocturnes,
La Mer, Images.
Top, Lene Thage: Verdis tre tidlige operaer.
Publikationer:
M&F = Musik & Forskning.
DÅM = Dansk Årbog for Musikforskning.
Bergsagel, John, 1976: Danish Musicians in England
1611-14: Newly Discovered Instrumental
Music. DÅM VIL Kbh.
- 1976: Liturgicai Relations Between England
and Scandinavia as Seen in Selected Musical
Fragments from the 12th and 13th Centuries.
Foredrag och diskussionsinlåg från Nordiskt
Kollokvium III. Latinsk Liturgiforskning
1975. Helsingfors 1976.
- 1976: (ed.) Nicholas Ludford's Works, Vol. 2.
London.
- 1976: (ed.) Early Tudor Masses, Vol. 2. London.
Christoffersen, Peter Woemann, 1976: Knud
Jeppesen's Collection in the State and University
Library (Århus, Denmark). A Preliminary
Catalogue. DÅM VII. Kbh.
Dabrowska, Ewa, 1976: Roman Ingardens teori
om musikværket - nogle aspekter i diskussionen
mellem Ingarden og Z. Lissa omkring denne
teori. M&F 2.
Glahn, Henrik, 1976: Omkring en håndskreven
tysk koralbog fra pietismens tid. DÅM VII.
Kbh.
Hatting, Carsten E., 1976: Oplysningstiden og
Haydn. M&F 2.
Jensen, Niels Martin: Musik og vare. C. F. E. Hornemans
forlagsvirksomhed. M&F 2.
- & Erik Dal, 1976: F. L. Ae. Kunzens folkeviseharmoniseringer
1816. En facsimile med kommentar.
DÅM VII. Kbh.
Johansen, Elsebeth Elmedal, 1976: Om en seriel
analyse af assortiment I i Gunnar Bergs klaverværk
Gaffky's. M&F 2.
Kongsted, Ole, 1976: Census as Source Material
for the History of Music. M&F 2.
- 1976: Status over et tiår. Referat fra Svenskt
musikhistoriskt arkivs 10-års jubilæum. DÅM
VIL Kbh.
Krabbe, Niels, 1976: Fritz Tutenbergs formteori
belyst ved første sats i den tidlige klassiske
symfoni. M&F 2.
Levy, Morten, 1975: The Naive Structuralism of
Heinrich Schenker. M&F 1.
- 1975: On the Problem of Defining Musical
Units. Proceedings of the I. st International
Congress on Semiotics of Music. Italien.
- 1975: Syv ord om tegnet i musikken. Papir 1/3.
Maegaard, Jan, 1976: Der geistige Einflussbereich
vom Schønberg und Zemlinsky in Wien um
1900. Alexander Zemlinsky, Tradition im Umkreis
der Wiener Schule.
- Schønbergs Zwolftonreihen. Die Musikforschung
29. Jahrg. 1976/4.
Nørlyng, Ole, 1976: Om paralleller mellem romantisk
historiemaleri og italiensk melodrama i
første halvdel af det 19. årh. M&F 2.
Olsen, Poul Rovsing, 1976: Compte rendu d'un
voyage au Moyen-Orient. Dansk Folkemindesamling.
Studier Nr. 11. Kbh.
248 Universitetets årbog 1975-76
- 1976: Anm. af Unesco-pladen: Taqasim and
Layåli; Cairo Tradition. Ethnomusicology
XX/3.
- Se Jean Jenkins, 1976: Music and Musical Instruments
in the World of Islam. Horniman
Museum. London.
- & Jean Jenkins, 1976: Seks grammofonplader:
Music in the World of Islam. Tangent Records
Ltd. London.
Reventlow, Sybille, 1976: Helligånden som dirigent.
Om det musikalske repertoire hos Brødremenigheden
i Christiansfeld i det 18. og 19.
århundrede. DÅM VIL Kbh.
Riis, Kristian, & Flemming Bonde-Petersen, 1976:
The Function of the Body During Singing.
M&F 2.
Rossen, Jane Mink, 1976: Ethnomusicological
Field Work on Bellona Islands. Orbis Musicae.
Israel.
- 1976: Bellonese Musical Concepts. The Journal
of the Solomon Islands Museum.
- 1976: Polynesian Songs and Games from Bellona
(Mungiki), Solomon Islands. Disc and brochure.
Ethnic Folkways Records FE 4273. New
York.
Schiørring, Nils & Thorkild Knudsen 8c Svend
Nielsen, 1976: Danmarks gamle Folkeviser XL
Melodier. Kbh.
Urup, Henning, 1976: Dansk spillemandsmusiks
forudsætninger, kilder og særlige karaktertræk.
M&F 2.
Vestergaard-Pedersen, Christian, 1976: Nogle
bemærkninger til Credo-satserne i Mozarts
messer K. 192 (I86f) og K. 257. M&F 2.
- 1976: Melchior Schildt i Danmark. En oversigt
over tid og sted for hans ophold i årene
1626-1629. DÅM VIL Kbh.
Waskowska-Larsen, Teresa, 1976: Den musikalske
rytme og dens vigtigste fremtrædelsesformer.
M&F 2.
Wiedemann, Erik, 1976: Songs of the Vipers. Notes
on the »grass« roots of jazz. M&F 2.
Jens Brincker.
4. Det teatervidenskabelige institut
Stab:
Instituttets lærerstab består af 1 professor, 3 lektorer,
1 stipendiat, 3 eksterne lektorer og 3 undervisningsassistenter.
Af TAP har instituttet en
person.
Lokaler:
I 1976 flyttede instituttet fra sine hidtidige lokaler
i Grønnegade 41 til nye lokaler i Fredericiagade
18.
Forskningsvirksomhed:
Fortsættelse af studier af skuespilkunst med en
nærmere undersøgelse af naturalismen. Med benyttelse
af metoderne fra undersøgelse af klassisk
skuespilkunst forsøger man at gå så tæt på opførelsespraksis
som muligt. Kildematerialet er skriftlige
udsagn, grammofonplader, fonografvalser,
film og fotografier. Desuden er man i gang med
udarbejdelse af en sammenlignende undersøgelse
af de forskellige stilarter indenfor skuespilkunsten,
både ældre og nutidige. (Svend Christiansen).
En undersøgelse af musikteatret i Danmark i
1800-tallet, iscenesættelses- og produktionsforhold.
(Jørgen Heiner).
Fortsættelse af studier af Det kgl. teater
1748-1848, hvor der især lægges vægt på en beskrivelse
af sceneforholdene. (Mogens Hyllested).
En undersøgelse af teaterformidlingen i dagspressen,
i sæsonen 1973-74 med en kontrolundersøgelse
af en kortere periode i efterårssæsonen
1976-77. (Birthe Johansen).
Igangværende arbejde: Udarbejdelse af en afhandling
om dansk arbejderteater 1925-1940,
samt en om instruktøren Per Knutzon og dansk
teater. Foruden at placere Knutzon i datidens
danske teater vil hans arbejde blive sat ind i en
europæisk sammenhæng, især vil hans forhold til
Piscator, Brecht og tysk agitprop-teater blive belyst.
(Kela Kvam).
Forskningsprojekt om nye udviklingstendenser
i teatret i Vesttyskland. (Katrin Krøll).
Fortsættelse af studier af Max Reinhardt og
dansk teater, det samme gælder en undersøgelse
af Henri Nathansens dramatik. (Henrik Lundgren).
Afslutning af en afhandling om opsætningen af
Ibsens »Per Gynt« på Dagmarteatret i Kbh. 1886,
(afhandlingen er antaget til trykning i Theatre
Research International, vol. II, nr. 1, 1977), undersøgelsen
er baseret på nyfundet kildemateriale,
bl.a. sceneudgaven af teksten bearbejdet af
Dagmarteatrets direktør Th. Andersen og Henrik
Ibsen selv og tre store Ibsen-breve vedrørende opsætningen.
Desuden forberedes en videnskabelig
kildeudgave af dr. med. og skuespiller Johan Chr.
Ryges rejsedagbog, Paris 1831, heri beskriver den
kyndige teatermand grundigt 40 forestillinger (92
stvkker). Der planlægges samtidig en fransk udInstitutter
249
gave, da en lignende primærkilde savnes i Frankrig
til belysning af denne periode. Endelig er der
til »Dansk Biografisk Leksikon« udarbejdet 37
vitæ af danske scenekunstnere; der er dels tale om
helt nye indlæg, dels om omarbejdelser af Robert
Neiiendams og Torben Kroghs artikler fra den
tidligere udgave. (Klaus Neiiendam).
En afhandling om Henrik Ibsens dramatik. 1.
del: Undersøgelse af dramaerne med reference til
tidens europæiske teaterkonvention. 2. del tager
udgangspunkt i Ibsens førsteopførelser på Kgs.
Nytorv. 3. del: En analysemodel inkorporeret i en
iscenesættelsesfortolkning. (Jytte Wiingaard).
Publikationer:
Bræmme, Ernst og Klaus Neiiendam, 1976: Index
til Torben Krogh, Danske Teaterbilleder fra 18.
Årh. (Opuscula 2). Det teatervidenskabelige institut,
Kbh.'s universitet.
- 1976: Katalog over Teatervidenskabelige kilder
i Nationalmuseets Antiksamling med en analyse
af den såkaldte Phlyaker-vase. (Opuscula
1). Det teatervidenskabelige institut, Kbh.'s universitet.
Jacobsen, Kirsten, 1976: Et Vendepunkt i Dansk
Teaterhistorie? En undersøgelse af Er. Ludvig
Høedts betydning for teaterudviklingen i årene
før naturalismens gennembrud i Danmark.
(Opuscula 3). Det teatervidenskabelige institut,
Kbh.'s universitet.
Kvam, Kela, 1976: Et revolutionært skuespillerkollektiv
i Weimarrepublikken. I: Kunst er våben.
Red.: Olav Harsløf, Tidens Skrifter.
- 1976: (red.): Europæisk Avantgardeteater
1896—1930. Tekster, kommentarer, kildemateriale.
Bd. II, Odense Universitetsforlag.
Wiingaard, Jytte, 1976: Teaterkommunikation.
Analyse af et stykke TV-dramatik. Akademisk
forlag.
- 1976: Teatersemiologi. Berlingske leksikonbibliotek.
Prisopgave:
Helle Helin: Teaterforskningens anvendelsesmuligheder
indenfor teaterdrift/produktion.
Gæster:
Hans Hellberg (Teater Narren, Stockholm) har i
nov.-dec. været gæstelærer ved instituttet i forbindelse
med øvelsesrækken »Skuespillerkollektiver i
Weimarrepublikken«. I denne periode arbejdede
man med opsætning af udvalgte scener fra Gustav
von Wangenheims »Die Mausefalle«. Hans Hellbergs
gæstelærervirksomhed dækkedes økonomisk
af henholdsvis kultur- og undervisningsministeriet.
Svend Christiansen.
Fællesinstitutter for sprogfagene
1. Institut for anvendt og matematisk lingvistik
(tidligere: sproglaboratoriet)
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 1 kandidatstipendiat (indtil
1.7.1976), 2 undervisningsassistenter (sprogpsykologi),
2 kontorassistenter, 2 teknikere (elektronik),
1 programmør (fra 1.10.1976).
Instituttet har i 1976 på universitetets Amagerafdeling
åbnet sproglaboratorium til undervisning
(25 bokse) og til selvstudium (30 bokse). Endvidere
er indrettet studie til indtaling af lydbånd.
Instituttets forskning
er tæt forbundet med dets funktion som serviceinstitution
for sprogfagene, både hvad angår sprogpædagogik
og hvad angår sproglig edb. IAML
driver universitetets centrale sproglaboratorier og
medvirker i det hele taget til udvikling af audiovisuelle
metoder, bl.a. intern TV, i fremmedsprogsundervisning.
Fremmedsprogspædagogisk forskning af mere
almen karakter udføres på IAML, for tiden især i
samarbejde med Engelsk institut: der arbejdes
dels med at udvikle en test for studerendes læseforståelse
i engelsk, dels med at undersøge typiske
forløb af fremmedsprogsindlæring (bl.a. forekomst
af såkaldte intersprog) og give lingvistiske,
psykolingvistiske og sociale forklaringer af forløbene.
Forskningen indgår i grundlaget for en
mere alment tilgængelig bog om fremmedsprogspædagogik
(i relation til danske forhold), som er
planlagt i samarbejde med forskere fra andre højere
læreanstalter.
Indvirkningen af psykologiske og sociale faktorer
på sprogets brug studeres ikke blot for fremmedsprogs
vedkommende, men i høj grad også
for modersmålets. Sprogets rolle i skolesituationen
er genstand for et treårigt forskningsprojekt,
»Projekt Skolesprog«, der ledes af medarbejdere
ved IAML og ved Danmarks Lærerhøjskole.
En omtale findes i Universitetets årbog 1974-75; i
250 Universitetets årbog 1975-76
1976 er der især arbejdet med dataindsamling i
form af båndoptagelser i skoleklasser, som man
har haft lejlighed til at følge gennem længere perioder,
og foretaget detailanalyser af optagelserne.
På psykolingvistisk område arbejdes der på
1AML endvidere med sammenhængen mellem
emotioner, erfaring og sprog. Med støtte fra Nordisk
Kulturkommission har Jesper Hermann (i
samarbejde med Inger Ahlgren, Stockholms universitet)
ledet et seminar (april 1976) for nordiske
forskere om metoder i psyko- og sociolingvistik.
Man kan også studere menneskets forhold til
sproget ved at undersøge, hvordan datamaskiner
kan behandle sprog. IAMLS forskning i sproglig
edb (datamatisk lingvistik) har dog samtidig mere
afgrænsede mål, nemlig ad maskinel vej at bearbejde
tekster på bestemte sprog. I samarbejde
med Romansk institut er udviklet et program til
inddeling af franske sætninger i hoved- og bisætninger.
1 samarbejde med Institut for nordisk filologi
foretages hyppighedsundersøgelser i dansk:
ords hyppighed i forskellige tekstarter søges opgjort
med edb, under hensyntagen til bøjningsendelser,
ensstavede ord med forskellig betydning
(homonymer) m.m. I dette såvel som i andre
edb-projekter har IAML nær forskningsmæssig
forbindelse med andre højere læreanstalter, også i
andre nordiske lande.
Ved IAML foregår endvidere ordforskning vedrørende
fagord (terminologier). Vore undersøgelser
af sprogvidenskabens egen terminologi har
dannet grundlag for Lingvistisk biblioteks emneordssystem.
Mere alment angår denne forskning
de principper, der er fælles for alle fags terminologier
og for de emneordssystemer, som i nutidig
litteratursøgningsteori kaldes dokumentationssprog.
I tilknytning til dette arbejde deltager
IAML i dansk og internationalt standardiseringsarbejde
på områderne terminologi og litteratursøgning,
fx. vedrørende alfabetiseringsprincipper
og principper for opbygning af flersprogede fagordbøger.
Instituttet udgiver det aperiodiske tidsskrift
SAML (Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik);
i 1976 er udsendt et særnummer (se publikationslisten).
Medarbejdere ved IAML sidder endvidere i redaktionen
af tidsskriftet PAPIR og af tidsskriftet
Acta Linguistica Hafniensia.
Publikationer:
Maegaard, Bente, 1976: The recognition of finite
verbs in French texts. ALLC Bulletin, Vol. 4,
no. 1, s. 49-52. (Udg. af Association for Literary
and Linguistic Computing).
- og Ebbe Spang-Hanssen, 1976: Datamatisk tekstsegmentering.
(Udg. af IAML, Københavns universitet).
100 s.
Spang-Hanssen, Henning, 1975: Er de internationale
hjælpesprog sprog? Mål & Mæle, 2. årgang,
nr. 3: s. 25-31.
- 1976: Roles and links compared with grammatical
relations in natural languages. Dansk Teknisk
Litteraturselskabs skriftserie nr. 40. København.
33 s.
Projekt Skolesprog, 1976: Forskningsrapport 1
(Særnummer af SAML, udg. af IAML, Københavns
universitet). København. 63 s.
Projekt Skolesprog, 1976: Publikation 1 (Udg. af
IAML, Københavns universitet, og Institut for
pædagogik og psykologi, Danmarks Lærerhøjskole).
252 s. - Redaktion: Frans Gregersen og
Niels Skall.
Projekt Skolesprog, 1976: Publikation 2: Skole-selektion-
samfund. (Samme udgivere som Publ.
1). 133 s. - Redaktion: Jesper Hermann og Kirsten
Reisby. Hermann er forfatter af indledningen.
Frans Gregersen har redigeret den danske udgave
af Gutt og Salffner: Sprogskoling. København
1976 og har (sammen med Kirsten Larsen)
skrevet forord hertil.
Studerendes specialeafhandlinger
vil - som følge af instituttets særlige forhold -
normalt være anført under andre institutter. I
1976 gælder dette Harriet Bjerrum Nielsen (Sociolingvistikkens
sprogbegreb), Anne-Marie Søderberg
(Lærerbevidsthed) og Niels Skall.
Gæsteforskere:
Professor G. Z. Messiha, Cairo, har som Danida-
stipendiat ligesom i 1975 gennem 2 måneder
studeret datamatisk lingvistik, særligt med henblik
på automatisk oversættelse.
Professor S. Pit Corder, Edinburgh, og professor
Merrill Swain, Toronto, har besøgt IAML for
at deltage i planlægningaf sprogpædagogiske forskningsprojekter.
Henning Spang-Hanssen.
2. Filologisk laboratorium.
Fra 1. april 1976 er laboratoriet opløst og dets to
faste stillinger fra nævnte dato overført til henholdsvis
Engelsk og Nordisk institut. Lokalerne er
Institutter 251
indtil videre taget i brug af Juridisk laboratorium
og Universitetsbibliotekets 1. afd. Bogbestanden
er i sin helhed fordelt på flg. institutter: Engelsk,
Germansk, Klassisk, Litteraturvidenskab, Nordisk
og Romansk. En mindre del, fortrinsvis lærde selskabers
skrifter og visse tidsskrifter, som fandtes i
doublet, er overført til det såkaldte Centerbibliotek
på Amager, en filial af Universitetsbiblioteket
som ventes åbnet i løbet af efteråret 1977.
Eventuelle forespørgsler om enkelte værkers
nuværende placering kan rettes til Kbh.s Universitet,
Amager, telf.: (01) 59 71 22, lokal 2376 og lokal
2284.
Ole Jacobsen.
3. Institut for fonetik
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 1 adjunkt, 1 adjunktvikar,
1 kandidatstipendiat, 6 undervisningsassistenter,
4 TAP'er (+ 1 lektor, der har orlov).
Lokaler:
Instituttet er i 1975 flyttet til nye lokaler i Njalsgade
på Amager og har i forbindelse hermed opnået
at få et lyddødt rum og et radioskærmet rum,
som begge er blevet færdiggjort i 1976, samt en
væsentlig udbygning af computerfaciliteterne.
Forskningsvirksomhed:
A. Undersøgelse af stemmelæbefunktion ved danske konsonanter,
stød og tryk (Eli Fischer-Jørgensen, Jørgen Rischel,
Birgit Flutters, Mogens Møller, Preben Andersen,
i samarbejde med Anders Lofqvist (Lund) og //, Flir ose
(Fokyo). - Dette projekt støttes af Statens humanistiske
forskningsråd.
Stemmelæberne er vanskelige at iagttage, og det
er ret begrænset, hvad man ved om deres funktion
ved frembringelsen af forskellige sproglyd og
stavelsetyper. M.h.t. stødet, som er et ret specifikt
dansk fænomen, er der ikke foretaget fysiologiske
undersøgelser af det rigsdanske stød siden Svend
Smiths disputats 1944. Han kom til det resultat, at
stødet i første række skyldes øget aktivitet i udåndingsmusklerne,
og at indsnævringen ved stemmelæberne
var en reaktion på det større lufttryk,
der opstod ved den stærkere sammentrækning af
udåndingsmusklerne. Det er på denne baggrund
af interesse at undersøge, om der også er en selvstændig
aktivering af stemmelæbemusklerne, og
hvordan den tidsmæssigt forholder sig til det forøgede
lufttryk under stemmelæberne. Dette kan
gøres ved hjælp af elektromyografi, d.v.s. registrering
af muskelpotentialer, som viser, hvilke
muskler der er aktiveret ved forskellige lyde. På
tilsvarende måde kan man undersøge aktiviteten i
strubens lukke- og åbnemuskler ved forskellige
konsonanter og ved tryk, og det skulle herved
også være muligt af verificere nyere teorier om
stemmelæbefunktionen ved konsonanter fremsat
af amerikanske forskere. De elektromyografiske
undersøgelser må støttes af registrering af selve
bevægelserne af stemmelæberne. Dette kan gøres
ved såkaldt glottografi. Ved fotoelektrisk glottografi
anbringer man en lyskilde uden på halsen
under struben, som sender lys op gennem stemmeridsen,
når den er åben. Lysmængden opfanges
så af en fotocelle anbragt i svælget. Ved elektroglottografi
(som er en mindre sikker metode,
men også mindre generende for forsøgspersonen)
anbringer man to plader uden på halsen på hver
sin side af struben og sender en svag strøm gennem
dem. Metoden bygger på den antagelse, at
man derved måler den elektriske modstand i struben,
og at denne er større ved åben stemmeridse.
Endelig kan man ved hjælp af fiberoptik, d.v.s.
et lysledende rør, der gennem næsen føres ned
over struben, direkte fotografere og filme stemmelæbernes
bevægelser.
Alle disse metoder anvendes af forskningsgruppen.
Den elektromyografiske undersøgelse
ligger i fortsættelse af en undersøgelse påbegyndt
af Hirose og Eli Fischer-Jørgensen i 1972 og den
glottografiske undersøgelse fortsætter en undersøgelse
foretaget af Jørgen Rischel i samarbejde
med Børge Frøkjær-Jensen og Carl Ludvigsen i
1971.
Man har optaget et meget stort elektromyografisk
materiale, og i det forløbne år er dette kurvemateriale
blevet afgrænset, udmålt og foreløbig
beskrevet, sådan at der kunne fremstilles hulstrimler
til computerbehandling af materialet.
Disse hulstrimler er for en stor del indlæst på
DEC-tape. Materialet omfatter også samtidig registrering
af de talte sætninger, hvad der muliggør
målinger af lydlængde, toneforløb og intensitet,
og for en enkelt forsøgsperson er der også foretaget
samtidig registrering af tryk under og over
stemmeridsen samt luftstrøm.
Man har også påbegyndt en række forsøg med
frekvensfiltrering af de elektromyografiske kurver,
dels for at se om man kunne tillade sig at
fjerne forskellige forstyrrelser ved hjælp af filtrering
uden at skade selve signalerne, dels for at få
oplysninger om frekvensindholdet i de elektromyografiske
signaler.
Desuden har Birgit Hutters i samarbejde med
Jørgen Rischel og Mogens Møller foretaget en
grundig metodisk undersøgelse af den fotoglotto252
Universitetets årbog 1975-76
grafiske metodes pålidelighed, bl.a. ved sammenligning
med fiberskopisk fotografering. Hun har
især studeret relationen mellem glottogrammets
amplitude og stemmeridsens åbning og fundet, at
denne sammenhæng ikke er helt simpel (se instituttets
årsrapport for 1976, »AR1PUC« 10).
Disse undersøgelser af stemmelæbefunktion og
af registreringsmetodernes pålidelighed kan også
få betydning for behandlingen af stemmelidelser,
og projektets resultater vil kunne udnyttes af
audiologopædisk forskningsgruppes samtidigt løbende
projekt angående raske og syge stemmer.
B. Udvikling af et system af datamaskinprogrammer til
behandling af fonetiske målinger. (Peter Holtse i samarbejde
med Jens Stellinger, Mogens Møller og Preben
Dømler).
Det er lykkedes at udvikle et omfattende system af
datamaskinprogrammer til behandling af fonetiske
målinger. Det vil bl.a., i 1977, blive brugt til
måling af det materiale, der er omtalt under
punkt A, idet det kan bruges til - ved hjælp af
passende transducere - at måle fx. elektromyografiske
kurver, tonehøjde, intensitet, lufttryk og
luftstrøm og behandle målingerne statistisk. Systemet
består af tre dele: 1) Hjælpeprogrammer til
off-line forberedelse af data. 2) Sampling og sorteringsprogrammer,
der dels udfører egentlige
målinger, dels sorterer og lagrer målingerne i digital
form. 3) Behandlingsprogrammer, der foretager
forskellige statistiske analyser og viser resultaterne
i kurveform på datamaskinens grafiske
terminal. Programkomplekset er specielt derved,
at det er beregnet til at behandle ikke blot enkelte
målepunkter, men at beskrive hele kurveforløb,
og det er væsentligt, at man kan få gennemsnitskurver
af et større antal enkeltkurver frem på
skærmen. Systemet har været anvendt til pilotforsøg,
og i øjeblikket foregår mindre ændringer og
forbedringsarbejder (se ARIPUC 10, 1976).
C. Videreudvikling af instituttets talesynteseapparat.
Syntetisk tale er et vigtigt instrument til undersøgelse
af taleperception. Det har den fordel fremfor
naturlig tale, at man kan foretage systematiske
og præcist definerede ændringer, een faktor ad
gangen, og ved hjælp af lyttetest konstatere, hvilke
akustiske faktorer der er væsentlige for lydopfattelsen.
Resultaterne kan så igen bruges til at opstille
simple regler for fremstilling af syntetisk tale.
I det forløbne år har man påbegyndt en forbedring
af konsonanterne (Jørgen Rischel og
Svend-Erik Lystlund) samt en ændring fra manuel
styring til computerstyring (Peter Holtse og Mogens
Møller). Til dette formål har man foreløbig
færdiggjort inputdelen, i form af en fonetisk skrivemaskine
simuleret på skærmterminalen med
henblik på styring af syntesemaskinen ved hjælp
af lydskrift. Der arbejdes videre på at opløse lydskrifttegnene
i træk (fx. opløse m i nasalitet og
læbelukke) og bruge disse træk som styreparametre,
hvorved man også kan konstatere, om trækanalysen
er dækkende.
D. Grønlandsk.
Jørgen Rischel har under et studieophold i Grønland
foretaget indsamling af dialektmateriale i
Øst- og Nordvestgrønland. Dette i forbindelse
med tidligere indsamlet materiale fra syd- og vestgrønlandsk
muliggør en nøjere bestemmelse af
dialekternes indbyrdes slægtskabsforhold. Forholdet
er af interesse, dels fordi der er tale om en
række interessante lydovergange, dels fordi der er
store til dels uafklarede problemer vedrørende
eskimoernes udbredelsesforhold i ældre tid, og
endelig fordi Grønland frembyder særlig enkle
udbredelsesmuligheder for befolkninger, kulturstrømninger
og sprog (det er ikke muligt at krydse
indlandsisen), således at undersøgelser her kan
have metodisk interesse. Jørgen Rischel har endvidere
(i samarbejde med eskimologisk institut)
udarbejdet en grønlandsk skoleordbog.
E. Udtaleundervisning. (Nina og Oluf Thorsen).
Formålet med dette projekt er at finde frem til
effektive metoder i udtaleundervisningen, specielt
undervisningen af udlændinge i dansk. Der er taget
kontakt med en tilsvarende gruppe i Lund, og
med Flygtningehjælpens sprogskole og med Engelsk
Institut.
Nina Thorsen har, som led i dette projekt, påbegyndt
en større undersøgelse af dansk intonation,
som er særlig påkrævet i undervisningen af
udlændinge. Det foreløbige resultat (se ARIPUC
10, 1976) omfatter opstillingen af simple former
for intonationen i moderne Københavnsk. Det vises
bl.a. at der er en meget nær og enkel sammenhæng
mellem stavelsernes tryk (betoning) og
deres tonehøjde, idet en stærktryksstavelse og
samtlige følgende svagtryksstavelser i samme sætning
udgør en tonemæssig enhed: stærktryksstavelsen
ligger relativt lavt, mens den følgende »hale
« af svagtryksstavelser begynder i et højere leje
end den foregående stærktryksstavelse og derefter
glider gradvist nedad. Forskellen mellem
fremsættende, videreførende og spørgende sætningers
intonation er først og fremmest en forskel
Institutter 253
i stærktryksstavelsernes relative tonehøjde. I
fremsættende sætninger falder tonehøjden i
stærktryksstavelserne fra start til slut. I spørgende
sætninger har stærktryksstavelserne samme (høje)
toneleje. Der er foretaget en foreløbig lyttetest for
at undersøge, om der er nogen korrelation mellem
det faktiske fysiske tonehøjdeforløb og identifikationen
af det som »fremsættende«, »videreførende
« eller »spørgende«.
I nær tilknytning til dette projekt har Niels Reinholt
Petersen undersøgt forskellige vokalers tonehøjde,
idet undersøgelser af andre sprog har
vist, at de snævre vokaler? ogu har højere toneleje
end de åbne (fx. a). Dette har Reinholt Petersen
fundet bekræftet for dansk for stærktryksstavelser
(se AR1PUC 10), og han er nu ved at undersøge
vokaler i svagtryksstavelser.
F. Vokallængde i dansk. (Peter Holtse og Niels Reinholt
Petersen).
Peter Holtse har samlet et stort materiale til beskrivelse
af længdeforholdene i danske vokaler i
afhængighed af foranstående konsonanter og et
varierende antal følgende svagtryksstavelser i ordet.
Resultaterne er ved at blive statistisk behandlet.
De vil blive brugt til syntese af dansk.
Reinholt Petersen har undersøgt opfattelsen af
vokallængde i dansk (se ARIPUC 10), specielt
spørgsmålet om længden opfattes »kategorielt«,
d.v.s. at man stort set kun kan høre forskellen
lang-kort, men ikke mellemliggende trin; en sådan
kategoriel opfattelse har været påvist for konsonantkvalitet,
men mindre klart for vokalkvalitet.
Resultatet af undersøgelsen, som tyder på at vokallængde
forholder sig som vokalkvalitet, diskuteres
ud fra nyere teorier om sproglyds perception.
G. Beskrivelse af glossectomeredc patienters tale.
(Birgit Hutters i samarbejde med talepædagog
Ulla Boberg, overlæge S. O. Siemssen og læge Merete
Sloth).
Patienter, der har fået foretaget totalglossectomi
(d.v.s. har fået hele tungen fjernet), kan i
løbet af nogen tid producere forståelig tale. Det er
planen at beskrive denne tale bl.a. ved hjælp af
lydoptagelser og røntgenfotografering for at
finde ud af, hvilke kompensationer patienterne
bruger og derigennem også finde frem til egnede
metoder for talepædagogisk behandling, som kan
lette genoptræningen for patienten. Projektet er
endnu på et indledende stadium.
I I . T y s k e k o n s o n a n t e r .
Preben Andersen har foretaget en akustisk analyse
af tyske hæmmelyd og deres forskel fra
dansk, og Eli Fischer-Jørgensen har undersøgt tyske
lukkelyd (se ARIPUC 10).
I. Blokfløjtespil.
Niels Bak har, som gæst, undersøgt de fysiologiske
og fysiske forhold omkring anblæsningsmekanismen
ved blokfløjtespil (se ARIPUC 10).
For Børge Frøkjær-Jensens forskning henvises
til Audiologopædisk Forskningsgruppe.
Publikationer:
Instituttet udsender en årlig rapport, Annual Report
of the Institute of Phonetics, University of
Copenhagen (ARIPUC), som bl.a. benyttes til udveksling
med udenlandske fonetiske institutter.
Årgang 9 (1975) udkom lige i begyndelsen af
1976. De heri publicerede artikler er anført i Københavns
universitets årbog 1974-75. ARIPUC
10, 1976, er på 320 sider og omfatter en redegørelse
for instituttets undervisningsvirksomhed og
dets instrumentelle udrustning ved slutningen af
1975, samt 8 forskningsrapporter (se nedenfor).
Enkeltarbejder:
Andersen, P., 1976: Spectral properties of German
and Danish sibilants. - ARIPUC 10: 29-56.
Bak, N., 1976: A physical and physiological study
of biowing technique in recorder playing. —
ARIPUC 10: 223-272.
Fischer-Jørgensen, F., 1976: Some data on North
German stops and affricates. - ARIPUC 10:
149-200.
Holtse, P. & J. Stellinger, 1976: A system for computer
aided processing of phonetic measurements.
- ARIPUC 10: 201-219.
Hutters, B., 1976: Problems in the use of the photoelectric
glottograph. - ARIPUC 10: 275-312.
Petersen, N. Reinholt, 1976: Intrinsic fundamental
frequency of Danish vowels. - ARIPUC 10:
1-28.
- Identification and discrimination of vowel duration.
- ARIPUC 10: 57-83.
Rischel,J., 1976: Udgiver af Jobs. Fwens, Jordfællesskab
og Udskiftning på Færøerne. - 350 s.
København.
Thorsen, N., 1976: An acoustical investigation of
Danish intonation: preliminary results. - ARIPUC
10: 85-148.
Thorsen, O., O. Kongsdal Jensen & K. Land254
Universitetets årbog 1975-76
schultz, 1976: Fransk fonetik. 6. reviderede udg.
- 161 s. København.
- & N. Thorsen, 1976: Lærebog i fonetik. 2. reviderede
udgave. - 252 s. København.
Gæster:
Seminarielektor Niels Bak, Århus. Dr. W. Barry,
Kiel, Seiji Fukui, B.A., Japan, Kazuteru Torikai,
B.A., Japan, Paul Over, M.A., USA.
Rejser:
Eli Fischer-Jørgensen har i juli-august opholdt sig
2 uger ved Linguistic Summer Institute, Oswego,
USA, og i den forbindelse holdt en gæsteforelæsning.
Desuden var hun i oktober-november på en
2 måneders forelæsnings- og studierejse i Japan,
indbudt af Research Institute of Logopedics and
Phoniatrics, Faculty of Medicine, University of
Tokyo; hun holdt to gæsteforelæsninger her og
een ved Tokyo universitetets Institute of Electrical
Engineering, samt ved Osaka University ofForeign
Languages, ved Tsuda College og ved Tokhai
University, og besøgte Research Institute of Electrical
Communication ved Tohoku University,
Sendai.
Jørgen Rischel var i juli-august i Grønland for at
udføre feltarbejde til belysning af slægtskabet mellem
grønlandske dialekter (se under punkt 3).
Eli Fischer-Jørgensen.
Audiologopædisk Forskningsgruppe:
Institut for Fonetik og Psykologisk Laboratorium
har hver udlånt en lektor til Audiologopædisk
Forskningsgruppe, som blev oprettet september
1975 med det formål at forberede en uddannelse i
audiologopædi (høre/tale-pædagogik) og at etablere
et forskningsmiljø omkring samme fagområde.
Stab:
2 lektorer, 4 stipendiater. Teknisk administrativt
personale: 4 høre/talepædagoger (allokeret fra
Taleinstituttet). 2 børnehavepædagoger (allokeret
fra Taleinstituttet). 2 kontorassistenter (allokeret
fra Taleinstituttet). 1 kontorassistent (ansat af Københavns
universitet).
Bestyrelsen for Audiologopædisk Forskningsgruppe:
Forstander Erik Andersen (Taleinstituttet).
Overlæge dr. med. Nils H. Buch (Foniatrisk
Laboratorium). Stipendiat Jack Byman. Lektor B.
Frøkjær-Jensen (formand for bestyrelsen). Lektor
Lars von der Lieth. Forstander G. Poulsen Vad
(Høreinstituttet).
U ddannelsespla rier:
Audiologopædisk Forskningsgruppe har i samarbejde
med repræsentanter fra Det specialpædagogiske
Kursus ved Danmarks Lærerhøjskole og
Undervisningsministeriets udvalg vedrørende de
specialpædagogiske uddannelser opstillet en uddannelsesplan
for en fire-årig audiologopædisk
uddannelse ved Københavns Universitet efterfulgt
af en toårig forskeruddannelse. Bestyrelsen
vil ansøge om igangsætning af undervisningen
den 1. september 1977.
Forskning:
Kvantitativ elektromyografisk vurdering af stammen.
(Steen Fibiger-Dagnæs, afdl. for Elektromyografi,
Kbhvn.s Tandlægehøjskole, Audiologopædisk
Forskningsgruppe, Neurofysiologisk Institut).
Der er udviklet en ny bipolær trådelektrode til
elektromyografisk undersøgelse af de periorale
musklers funktion under taleproduktion. Med
denne elektrode er der foretaget registreringer
fra de muskler, der samler og adskiller læberne
under tale. Resultaterne viser, at varigheden af
»eksplosionsaktiviteten« og det maksimale aktivitetsniveau
hos gruppen af stammende personer
var større end hos gruppen af ikke-stammere ved
den labiale eksplosion i forbindelse med /b/ og /p/.
For begge målingerne var gennemsnitsværdiernes
varians signifikant størst hos stammerne. Hos ikke-
stammerne, der udsættes for forsinket auditivt
feed-back forlænges »eksplosions-aktivitetens« varighed
og varians. På gruppen af stammere benyttes
de elektromyografiske og akustiske registreringer
endvidere til at bestemme varigheden af
muskelaktivitet i de periorale muskler, der sammenfalder
med talestop, idet et sådant sammenfald
kan betragtes som udtryk for ufrivillig blokering
af talen. Der er endvidere foretaget en talepædagogisk
vurdering af alle forsøgspersonerne
(20 stammere og 15 ikke-stammere), hvor graden
af stammen er vurderet efter en skala med 10
trin. Denne sammenligning udviste en vis proportionalitet
med de øvrige parametre.
Vurdering af talepædagogisk behandling af »børnehæshed
«. (Ulla Søndergaard og Børge Frøkjær-Jensen).
Siden januar 1975 har der ved Københavns kommunale
skolevæsen været arbejdet på at belyse efInstitutter
255
fekten af talepædagogisk behandling af stemmelidelser
hos børn. Formålet med projektet er bl.a. at
afgøre, om en talepædagogisk behandling af hæse
skolebørn før puberteten synes rimelig, idet børnene
ikke er motiverede for behandlingen, ikke
fremviser psykiske følger af hæsheden, og hæsheden
forsvinder normalt af sig selv i pubertetsårene.
Audiologopædisk Forskningsgruppe deltager
i projektet med fonetisk-akustiske analyser og
vurdering af analyseresultaterne. Bl. a. indgår
grundfrekvens, intensitetsmålinger, auditive tests
og lægejournaler i vurderingsmaterialet.
Det anses for sandsynligt, at forsøget kommer
til at strække sig over flere år med en foreløbig
opgørelse i 1977. 24 talepædagoger medvirker i
projektet. Kurveudmålingen foregår foreløbig på
Gentofte Amtssygehus' EDB-afdeling, som velvilligt
har stillet sig til rådighed.
Diagnostik af forskellige stemrnehdelser ved hjælp af
automatiseret akustisk armlyse. (Svend Prytz og Børge
Frøkjær-Jensen).
Inden for foniatrien er der siden 1963 gjort forsøg
på at udvikle reproducerbare stemmeundersøgelsesmetoder
inden for akustikken i form af en
automatiseret akustisk analyse af den flydende tale.
Vi har fundet følgende akustiske variable relevante:
1) Grundtonens frekvens og variation i den flydende
tale.
2) Forholdet mellem fonationsintensiteterne over
og under 1000 Hz.
3) Totalintensiteten både for vokaler og konsonanter.
4) Variationen af fonationslængderne og evt.
pauselængderne.
Båndoptagelser af raske personer og patienter
med forskellige stemmelidelser undersøges før og
efter behandling af stemmen. Gennem den statistiske
analyse søges fastlagt grænseværdier mellem
normal og patologisk stemme, hvorefter afvigelser
for de enkelte lidelser kan beskrives.
Visuel bedømmelse af stemmens kvalitet. (B. Frøkjær-
Jensen).
Som et supplement til de forskellige metoder til
bedømmelse af stemmekvaliteten har vi opbygget
et visuelt to-dimensionalt display, hvor
a) forholdet mellem fonationsintensiteterne over
og under 1000 Hz er afsat opad Y-aksen, totalintensiteten
udad X-aksen og stemtheden styrer
displayets lysstyrke, eller hvor
b) forholdet mellem fonationsintensiteterne over
og under 1000 Hz er afsat opad Y-aksen,
grundtonen (intonationen) udad X-aksen og
totalintensiteten anvendt til styring af lysstyrken.
Begge former for visuel bedømmelse synes anvendelige,
og vurderinger pågår med hensyn til
apparaturets praktiske anvendelighed.
Projekt vedrørende studie af tegnsprogsa nalyse og tolkning.
(Robert M. Ingram).
Arbejdet på Københavns Universitet vedrører
studiet af sproganalyse og -tolkning. Et projekt,
der dels omfatter studiet af karakteristiske træk
ved Gestuno, som er et kunstigt internationalt
støtte-tegnsprog, og dels studiet af metoder til undervisning
i Gestuno. Dette arbejde indebærer
opbygning af et permanent audio-visuelt sproglaboratorium
til undervisningsbrug, ikke blot i Gestuno,
men også i dansk tegnsprog.
Et andet projekt omfatter en lingvistisk analyse
af forskellen mellem dansk og amerikansk tegnsprog.
Analysen vil sandsynligvis focusere på træk
ved ordstilling og syntaks. Det tredie projekt beskæftiger
sig med teori og praksis ved tolkning,
incl. undersøgelser over tolkeservicen for danske
døve og organiseringen af tolkene.
Undersøgelse af svingnings/ormen i vædskefyldte modeller
af stemmelæberne. (Benny Kiihl).
Der er fremstillet en stemmelæbemodel, som består
af to vædskelegemer omsluttet af meget tynde
gummihinder og forsynet med indre gummistrenge
som analogi til ligamentum vocale.
Modellens svingningsmønster viser større lighed
med stemmelæberne end det har været muligt
med tidligere modeller fremstillet af gummimembraner.
Fysisk betragtet kan modellen siges at bestå af to
krumme vædskeoverflader med høj overfladespænding
(p gr. af gummihinderne). Overfladens
bevægelser kan derfor behandles matematisk som
vandbølger og, på grund af den korte bølgelængde,
specielt som kapillarbølger.
Der er gennemført en række slow-motion filmoptagelser
af modellen. Disse er sammenlignet
med high-speed filmoptagelser af svingningsmåden
i udskårne strubehoveder, som tillader manipulation.
Modellens virkemåde må, indtil yderligere
undersøgelser er gennemført, postuleres analog
med stemmelæbernes og en teori for stemmelæbernes
funktion som vædskefyldte legemer opstilles.
256 Universitetets årbog 1975-76
Projektgruppen for totalkommunikation. (Lars Lieth +
en gruppe studerende).
Undersøgelserne over forskellige aspekter ved
den totale kommunikation er fortsat. Disse undersøgelser
stiler mod at udvikle et testbatteri, der
kan afprøve en persons totale kommunikationsformåenhed
med henblik på vurdering af hørenedsættelser,
talevanskeligheder etc. Disse undersøgelser
er nu så langt fremme, så de i løbet af
1977 vil kunne foretages som en standardrutine
på de klienter, der frekventerer forskningsgruppens
tale-høreklinik samt på forsøgspersoner, der
indgår i forskningsgruppens forskellige projekter.
Samtlige tests vil blive præsenteret for forsøgspersonerne
ved hjælp af højt avanceret teknisk udstyr.
Resultaterne af disse undersøgelser vil blive
EDB-behandlet ud fra et særligt program, som
projektgruppen har under udvikling. Målet er at
nå frem til en kommunikationsprofil, som kan anvendes
i behandlingen af den enkelte patient.
En række materialer omkring døves tegnsprog
og hørendes gestus i forskellige kulturer er indsamlet
og en sammenlignende analyse er under
udarbejdelse baseret på et amerikansk system
(Sutton Movement Shorthand), der er udviklet i
samarbejde med os. Hypotesen bag disse undersøgelser
er, at der er et nært samspil mellem de
gestus, der anvendes af hørende og de tegn, som
indgår i døves tegnsprog.
Boel-projektet. (Lars Lieth + en arbejdsgruppe).
Der henvises til beretningen under klinisk psykologi.
Publikationer:
Fibiger, S., 1976: Kvantitativ elektromyografisk
vurdering af stammen. Nordisk tidsskrift om
stamning, 3/1976, oktober: s. 15.
- 1976: Stammen anskuet som en timingsforstyrrelse.
Dansk Audiologopædi, 12. årg. nr. 4,
nov.: 173-178.
Frøkjær-Jensen, B. og Svend Prytz, 1976: »Registration
af voice quality«. Udg. i Annual Report
of the Institute of Phonetics. Også udgivet i
Uechnical Review, Nr. 3, Briiel & Kjær.
Ingram, Robert M., 1976: »Scientific Uheory in
Interpretation and Rehabilitation - With Special
Reference to the Severely Handicapped Deaf«,
in Charles Hill (ed.), Deafness Annual V, Silver
Spring, Maryland: Professional Rehabilitation
workers with the Adult Deaf.
Nielsen, H. Birk & Lars von der Lieth, 1976: »Syn
og Hørelse i kommunikation«. Udg. i Bentzen,
O., Ewertsen, H. W. og Salomon, G.: Dansk
Audiologi 1951-76, Nyt Nordisk Forlag.
Gæster:
Robert Ingram (Marshallfond stipendium).
Betty Ingram (lærer i tegnsproget Gestuno).
B. Frøkjær-Jensen.
4. Institut for lingvistik
Stab:
1 professor (indtil 31. august 1976, hvorefter embedet
har stået vakant), 3 lektorer, 1 adjunkt, 1
adjunktvikar, 1 kandidatstipendiat og 1 kontorassistent.
Forskningsvirksomhed:
Fra gammel tid hører en række forskellige fagområder
under instituttet. Der undervises og forskes
i almen lingvistik, i indoeuropæisk, i finsk og i
ungarsk.
En del af forskningsaktiviteten har naturligt
nok drejet sig om rent sprogteoretiske emner.
Svend Erik Rosenberg er i gang med en kritisk
undersøgelse af begreberne morfem og lexem indenfor
ordanalysen, medens Niels Ege har arbejdet
med at indkredse begreberne styring og kongruens.
Andre igangværende projekter består i konkrete
sprogbeskrivelser. Det drejer sig dels om en
sammenligning af lydsystemet i fire skånske dialektområder
(Jan Katlev), dels om en beskrivelse
af Lawa-sproget i Nordvest-Thailand (Niels Ege).
I begge tilfælde er der et videre sigte: det første
projekt går ud på at afprøve den generative fonologi
i praksis og herunder at vurdere den som
lydhistorisk beskrivelsessystem; det andet projekt
er en mere traditionel studie i sprogsammenligning,
hvor et hidtil ubeskrevet sprog placeres indenfor
en større sprogfamilie, den austroasiatiske.
Et større forskningsprojekt (Jens Juhl Jensen)
drejer sig om de numeriske kompositionsprincipper
i latindigte fra oldtid og middelalder; i projektet
indgår tilrettelæggelsen af en tekstudgave af
Jacob Geteus' Bucolica Christiana fra 1555.
Den finske lektor, Annikki Kaivola-Bregenhøj,
arbejder med det specielle sprog i finske gåder.
Ved hjælp af databehandling har hun analyseret
det indbyrdes forhold mellem de semantiske kategorier
i gåder af nominativus absolutus-typen.
Som et led i den videnskabelige aktivitet på instituttet
indgår fra dette år kollokvierne over lingvistiske
emner, hvor medarbejdere har fremlagt
problemer fra deres forskning til debat (bl.a. om
endnu' og 'allerede' i aztekisk (Una Ganger), om
det ældste indoeuropæiske lydsystem (Jens Juhl
Institutter 257
Jensen) og om lexemers og morfemers status
(Svend Erik Rosenberg).
Jan Katlev er medredaktør af PAPIR, Niels Ege
redaktionssekretær for Acta Linguistica Hafniensia.
Publikationer:
Jensen, Jens Juhl, 1976: Bjarkemålet. Latinsk lyrik
eller dansk digtning? - Museum Tusculanum
27: 47-54.
Rosenberg, Svend Erik, 1976: Omkring tolkningen
af TG-grammatikken. - PAPIR 6: 63-74.
Konferensafhandlinger:
Larsen, Michael: Lapin vertailevaa johto-oppia. 1.
Verbien johto. - (6. juli 1976).
Thiesen, Finn: Udforskning af 'Laryngalernes'
fonetiske natur. En gennemgang af et antal
ældre og nyere teorier (1.2.1976).
Rejser:
Jens Juhl Jensen har i juni 1976 foretaget en studierejse
til Schweiz og Frankrig for at indsamle
materiale til en nyudgave af Jacob Geteus: Bucolica
Christiana (1555).
Niels Ege har i august-september 1976 foretaget
en studierejse til Thailand med henblik på indsamling
af materiale fra Lawa-sproget.
Niels Ege.
Tre af medarbejderne deltager sammen med en
række andre danske universitetsforskere i et af
Forskningsrådet støttet projekt om en socialhistorisk
funderet dansk litteraturhistorie, hvori de
behandler forskellige perioder og aspekter i det
19. og 20. årh.
Andre forskningsemner inden for dansk litteratur-
og ideologihistorie, som i 1976 har været genstand
for undersøgelser af en række institutmedarbejdere,
er: Henrik Pontoppidans forfatterskab
ca. 1880—1900, romaner af Hans Kirk, Tom
Kristensen og Knud Sønderby, Klaus Rifbjergs
prosaforfatterskab, nyere dansk kritikhistorie,
humanismen (humanistisk ideologi) i Danmark i
19. og 20. århundrede.
Undersøgelser inden for udenlandsk litteraturhistorie
har behandlet: Giovanni Vergas roman
»Mastro-don Gesualdo«, litteraturen i Irland efter
ca. 1800.
Bredere ideologihistorisk og/eller massekommunikationsforskningsmæssigt
sigte karakteriserer
en række andre udenlandske forskningsemner
der har været plejet af institutmedarbejdere:
Kulturpolitik i Tyskland i mellemkrigstiden, fascistisk
offentlighed og politisk æstetik, litteratur og
massekommunikation i U.S.A. i mellemkrigstiden
og efter 1945, moderne italiensk ideologihistorie
(A. Gramsci) og massekommunikation, portugisisk
presse efter 25. april 1974.
Tre af instituttets videnskabelige medarbejdere
deltager i redaktionen af tidsskriftet »poetik/kultur
og klasse«.
5. Institut for litteraturvidenskab
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2 adjunkter (heraf 1 med
orlov: erstattet af 1 adjunktvikar), 1 seniorstipendiat,
3 kandidatstipendiater, 1 ekstern lektor, 9
undervisningsassistenter, 1 heltidsansat og to
halvtidsansatte TAP'er.
Lokaler:
Institut for litteraturvidenskab flyttede 28.2.1976
fra Dyrkøb 3, 1166 Kbh. K. til Njalsgade 74, 2300
Kbh. S.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets videnskabelige medarbejdere har forsket
i en række emner inden for dansk og udenlandsk
litteraturhistorie, ideologihistorie og massekommunikationsforskning.
Publikationer:
Giersing, Morten, 1976: Lukåcs som litteraturkritiker,
Introduktion og kritik, med kort bibliografi.
In: tidsskr. poetik nr. 28, Roskilde Universitetsforlag,
s. 6-54.
- 1976: Myternas marknad. Amerikanske myter
og kritisk filmanalyse, til Nordisk Sommeruniversitets
symposium vedr. filmsociologi og filmvidenskab,
29. jan.-l. febr. 1976.
Holmgaard, Jørgen, 1976: Interieur fra det 19.
århundredes kidtur (J. P.Jacobsens »Fru Marie
Grubbe«), Medusa. 172 s.
Madsen, Peter, 1976: Den liberale intelligentsian
och bopen. In: Olle Sjøgren (udg.): Filmens
ledbilder, Marxistiska filmanalyser, Stockholm
1976.
- 1976: Organiseringen af den synlige verden,
Vertov: »Manden med filmkameraet« og historisk
materialistisk æstetik. In: HUG! 9.
- 1976: Venstreintelligensen, atomvåbnene og
velfærdssamfundet. In: Kunst er våben.
Rømhild, Lars Peter, 1976: Tradition og fantasi.
17 Årbog 1975-76
258 Universitetets årbog 1975-76
Nordisk
1. Det arnamagnæanske institut
Stab:
Professorer: 1, lektorer: 5, islandsk lektor: 1,
TAPer: 3.
I ilknytning til instituttets forskningsvirksomhed
har endvidere professor Jon Helgason og en
række studenter og udenlandske forskere.
Lokaler:
kritikhistoriske sonderinger i Paul V. Rubows
forfatterskab. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning
nr. 290. Gad. 160 s. + reg.
- 1976: Udgivelse af og indledning i Paul V. Rubow:
De Franske, Gyldendal. 177 s.
Syberg, Karen, 1976: Virkeligheden der voksede
over hovedet, om Chr. Kampmanns forfatterskab.
In: tidsskr. poetik nr. 27, Roskilde Universitetsforlag,
s. 3-74.
Specialeafhandlinger:
Billgren, Niels: Vejen til Rungsteds Lyksaligheder.
Mod en institutionistisk betragtning af den
naturlige allegoris retorik. (11.5.1976).
Holm, Grete: Feudal bevidsthed og proletarisk erfaring
(26.7.1976).
Johansen, Dot Strand: Tolstoj i dansk åndsliv
(Københavns universitets prisopgave i slavistik
for 1975, bedømt og tilkendt sølvmedalje 1976,
godkendt som speciale december 1976.)
Kyhn, Carsten: Proletarisk offentlighed og massekommunikation.
(12.12.1976).
Michaélis, Bo Tao: Portræt af småborgeren som
privatdetektiv - en analyse af Raymond Chandlers
forfatterskab (17.8.1976).
Nielsen, Birger Steen: Praxis og subjektivitet. -
Om subjektivitetens konstitutionsbetingelser
og muligheder i det borgerlige samfund.
(3.11.1976).
Olsen, Ole Andkjær: Subjektbegrebet hos Freud
(16.9.1976).
Reinvaldt, Henrik: Den tidligborgerlige dannelse i
krise. Analyse af J. Paludans romaner
(18.5.1976).
Svindborg, Bent Bruno: Brechts marxismeopfattelse
og den politiske Brecht-kritik. (6.10.1976).
Sørensen, Gert: Om praksisfilosofi. (En præsentation
af Antonio Gramsci). (19.8.1976).
Rejser:
Kandidatstipendiat, mag.art. Morten Giersing:
Forskningsophold 1.2.-1.6.1976 ved University of
California, Berkeley (Dept. of Gomparative Literature)
og San Francisco State University (Broadcasting
and Gommunications Arts Dept.).
Lektor, mag.art. Peter Madsen: Rom, maj 1976.
Gæster:
Professor Peter Nagy, Budapest: September 1976,
med gæsteforelæsning om kulturpolitik i Ungarn.
Lars Peter Rørnhild.
Instituttet og Den arnamagnæanske Kommissions
ordbog er 15. oktober (fotografisk atelier allerede
i marts 1976) flyttet fra Proviantgården til Københavns
universitet Amager. Den arnamagnæanske
Samling opbevares på instituttet i en specielt bygget
boks. Ny adresse: Njalsgade 76, 2300 Kbh. S.
Forskningsvirksomhed:
A. Udarbejdelse af kritiske udgaver af islandsk og
norsk litteratur fra middelalderen og senere islandsk
litteratur.
Denne litteratur, hvoraf en del er oversat fra
latin, fransk, tysk, dansk m.m. er overleveret
i håndskrifter, kun undtagelsesvis i trykte bøger.
Et værk vil normalt ikke være bevaret i original,
men findes i en række håndskrifter i mere eller
mindre forskellige versioner. Grundlaget
for en kritisk tekstudgave er en undersøgelse
af hele håndskriftmaterialet og en klarlæggelse af
sammenhængen mellem de forskellige tekster. I
udgaverne aftrykkes den eller de tekster, der har
vist sig bedst at repræsentere det originale værk
med et noteapparat, der leverer det tekstmateriale
fra andre håndskrifter, der er relevant ved vurdering
og rettelse af den aftrykte tekst, et såkaldt
variantapparat. En udgave omfatter dog ikke altid
hele håndskriftoverleveringen af et værk, den kan
f.eks. begrænses til en enkelt redaktion eller til et
fragment. I forbindelse med tekstundersøgelserne
må der i regelen foretages mere eller
mindre omfattende undersøgelser af de enkelte
værkers benyttelse af kilder eller forlæg og af
håndskrifternes sprog og historie, og man vil derved
ofte nå til en præcisere placering af værker og
håndskrifter i en sproglig og kulturel sammenhæng.
Som eksempler på større udgivelsesprojekter af
denne art kan nævnes: Sagan af Tryggva karlssyni
og kongabornum Sigur6i og Signyju (Davi'6 Erlingsson).
Hulda-Hrokkinskinna, Bretasggur,
Hænsa-t)6ris saga (Jonna Louis-Jensen). Finks
saga vi6førla (Helle Jensen). Hrafnkels saga Freysgoda
(Peter Springborg). Saga af Assenath (Mariane
Overgaard).
Institutter 259
Et eksempel på en projektbeskrivelse: Saga af
GySingnum gangandi.
Historien om den vandrende jøde (Jerusalems
skomager) er en folkebog, der findes i utallige udgaver
fra det 17. til det 19. årh. på næsten alle
europæiske sprog. Den blev oversat til islandsk
flere gange i det 17. årh., men forblev - som næsten
al ikke-teologisk litteratur på Island - utrykt.
Historien er bevaret i en række håndskrifter fra
det 17., 18. og 19. årh. En undersøgelse af de
overleverede tekster har vist, at historien er blevet
oversat tre gange efter forskellige udenlandske
forlæg; 1. forlæg. En tysksproget udgave, Slesvig
1602, en af de ældste udgaver af historien i Europa.
Denne redaktion er overleveret i 21 islandske
håndskrifter. 2. forlæg. Den ældste kendte, men
ikke bevarede danske udgave, Helsingør 1607.
Udgaven er ikke oversat i sin helhed, men oversættelsen
giver alligevel et klart indtryk af indholdet
af den tabte danske tekst. Denne redaktion er
overleveret i 4 islandske håndskrifter. 3. forlæg.
En dansk udgave, måske den ældste bevarede udgave
fra 1631, måske et senere optryk af denne.
Denne redaktion er overleveret i 3 islandske
håndskrifter. En mundtlig version, nedtegnet i det
19. årh. og overleveret i 2 håndskrifter, kan vistnok
føres tilbage til denne oversættelse. Udgaven
omfatter samtlige islandske oversættelser af historien,
baseret på en dokumenteret undersøgelse af
alle afskrifter og udenlandske forlæg, samt en redegørelse
for slægtskabet mellem de tyske, danske
og islandske versioner af historien. (Mariane
Overgaard).
B. Udgivelse af håndskrifter i faksimile.
En udgave af pergamenthåndskrifterne AM 586,
4to og AM 589 a-f, 4to fra sidste del af det 15.
århundrede, indeholdende eventyrlige og romantiske
sagaer. Indledningen indeholder beskrivelse
af håndskrifterne, herunder sproglig/ortografisk
beskrivelse, og en redegørelse for deres historie
og benyttelsen af dem gennem tiderne. (Agnete
Loth).
C. Specialundersøgelser.
Størstedelen af instituttets øvrige forskningsvirksomhed
kan beskrives som specialundersøgelser
inden for norrøn og islandsk filologi. Som eksempler
på aktuelle forskningsemner kan nævnes:
Undersøgelser af fortællestof og motiver i en
række fornaldarsagaer, eventyrsagaer og eventyr
(Davi6 Erlingsson). Udarbejdelse af en registrant
over schwanklitteratur på Island (Davi6 Erlingsson).
En undersøgelse af optegnelser vedrørende
17*
Landnåmabok foretaget af Arne Magnusson, specielt
med henblik på benyttelse af senere tabte
håndskrifter (Agnete Loth). Det 17. århundredes
oversættelser til islandsj<. af danske og tyske
folkebøger, anekdotesamlinger og eventyr (Mariane
Overgaard). Undersøgelser af den islandske
sprogrensning i første halvdel af det 19. århundrede
(Svavar Sigmundsson).
Et eksempel på en projektbeskrivelse: En islandsk
skriver fra 1600-tallet.
Et forsøg på at kortlægge en islandsk 1600-talsskrivers
arbejde for to historisk interesserede arbejdsgivere,
en præst og en velhavende bonde.
Fornyelsen af den islandske håndskrifttradition i
1. del af 1600-tallet bestod i sin første fase i en
omfattende kopiering af middelalderlige skindhåndskrifter
på papir. Denne proces inddrager tilsyneladende
nye befolkningslag i skrivearbejdet,
men er stadig styret af landets overklasse. (Peter
Springborg).
Agnete Loth er medredaktør af tidsskriftet Acta
Philologica Scandinavica.
Jonna Louis-Jensen er hovedredaktør og Peter
Springborg medredaktør af Den arnamagæanske
Kommissions skriftserier Bibliotheca Arnamagnæana
og Editiones Arnamagnæanæ.
Publikationer:
Erlingsson, Davi'6, 1975: Seint borgu6 ki6in. Um
ævintyriS af Kidajjorbirni og Maurhildi mannætu.
- Skirnir: 57-72. Reykjavik.
Helgason, Jon, 1975: Småstykker. 1. Nye bidrag
til Abota visur. 2. Rettelser og tilføjelser til tidligere
arbejder. 3. HallfreSr, Erfidråpa 29. 4. Biskop
jjordur j?orlåksson og Thomas Bartholin.
5. »To octavblade, der forvares paa Universitetsbiblioteket
«. 6. En kasseret oplysning om
AM 226 fol. 7. En islandsk vise på dansk. 8. Et
sted i Landnåmabok. - Opuscula Vol. V, Bibliotheca
Arnamagnæana Vol. XXXI: 394-410. København.
- 1976: Paris i Troja, forsteinn på Borg och
Brodd-Helgi på Hof. - Nordiska studier i filologi
och lingvistik. Festskrift tillagnad Gosta
Holm på 60-årsdagen den 8. juli 1976: 192-94.
Lund.
Loth, Agnete, 1975: Småstykker. 11. Til »bitr og
beiskr« i norrønt sprog. 12. Nogle islandske
håndskrifter fra Sevel i Finn Magnusens eje. -
Opuscula Vol. V: 415-17.
Louis-Jensen, Jonna, 1976: Ari og Gregor. - Nordiska
studier i filologi och lingvistik: 273-79.
Sigmundsson, Svavar, 1976: Isliindskt samhallsliv
genom tiderna speglat i ortnamnen. - Gardar
VII: 46-62. Lund.
260 Universitetets årbog 1975-76
Gæster:
Følgende udenlandske forskere har arbejdet på
instituttet i længere perioder; Andrea van Arkel,
Utrecht. Foster Blaisdell, Bloomington, Indiana.
Daniela Camarlinghi, Firenze. Patricia Conroy,
Seattle, Washington. Robert Cook, New Orleans,
Louisiana. Christine Fell, Nottingham. Anna Maria
Guerrieri, Rom. James Knirk, New Haven,
Connecticut. Mirjam Lanjala, Helsingfors. Margaret
Orme, Edinburgh. Maria Elena Ruggerini,
Rom. John Simpson, Edinburgh. Desmond Slay,
Aberystwyth. Elisabeth Whitelaw, London.
Rejser:
Davi6 Erlingsson har været på studieophold i Reykjavik
i august 1976.
Peter Springborg.
2. Institut for dansk dialektforskning
Stab:
1 professor, 8V2 lektorer, 1 seniorstipendiat, 3
TAP.
Forskningsvirksomhed:
Ømålsordbogen: hovedopgaven har været fortsat
tilrettelæggelse af ordbogsartikler; manuskript til
afsnittet a til aften er færdigredigeret og renskrevet
til opsætning efter at være indgående drøftet
på de ugentlige redaktionsmøder, og der er gjort
udkast til en udførlig indledning vedrørende ordbogens
forhistorie og ældre indsamlinger af materiale,
ordbogens anlæg, kilder, afgrænsning og affattelse
med redegørelse for lydskriften, bøjningsforhold
m.m., de geografiske angivelser, kildeforkortelser
etc. De i forrige beretning nævnte undersøgelser
af udtrykssystemerne i visse områder
er fortsat, og der er udarbejdet oversigter vedrørende
falstersk, langelandsk og vestfynsk. Der er
endvidere arbejdet med supplering af materialet
til ordbogen, dels ved udskrivning og kopiering af
ældre og i årets løb indkommet materiale, bl.a. fra
Vestlolland, dels ved direkte optegnelser i forskellige
egne og ved udsendelse af en supplerings-
spørgeliste til en kreds af faste korresponderende
meddelere.
Der er påbegyndt et arbejde med udgivelse - i
ordbogsform - af et i 1930'erne optegnet materiale
vedrørende den nu uddøde danske dialekt i
Angel. Der er indtil nu foretaget en opstilling af
ordstoffet efter lydlige principper, og en beskrivelse
af lyd- og notationssystem er påbegyndt. En
sådan beskrivelse vil være et nødvendigt grundlag
for opstilling af udtaleformerne af de enkelte ord,
når den alfabetiske redaktion påbegyndes.
Til Atlas Lingvarum Europae er afgået 2. og 3.
materialeaflevering af dansk stof.
Medarbejderskab ved Dansk Udtaleordbog. Det
i 1975-rapporten nævnte store indledende arbejde
er nu helt færdigt. Flere tusinde nye ordbogsartikler
er blevet skrevet, et prøvetryk er blevet
gennemanalyseret og -diskuteret, og en række
småundersøgelser foretaget, bl.a. et forsøg på en
fuldstændig samling af de arkaiske bøjningsformer
(»i søvne, remmer og tøj, i vilden sky« osv.)
vort sprog rummer - evt. kun i arkaiserende stilleje
(»gak ud, stat op, han hug den i stykker, øksnene
trække den tunge plov« osv.) - og som udtaleordbogen
må tage hensyn til. (Lars Brink, seniorstipendiat).
Der er foretaget transskriptioner i lydskrift af
bånd- og grammofonoptagelser med henblik på
udgivelse afbind V i serien Danske Dialekttekster,
omfattende tekster fra Langeland, Tåsinge, Ærø
og flere sydfynske øer.
EDB-projektets datalagring af dialektoptagelser i
rigsmålsnotation er blevet fortsat. Der er aflæst 5
timers båndtekst. Heraf er 3 timers tekst indkodet
på magnetbånd, mens resten er klar til indkodning.
Der er fremstillet alfabetiske ordlister til
nogle af ømålsteksterne til brug ved redaktion af
ømålsordbogen.
Manuskript til en monografi over den sønderjyske
dialekt i Emmerlev er færdiggjort og sendt til
trykning.
Arbejdet med en monografi over sydsamsk er
videreført ved optegnelser på stedet.
Der er fortsat optegnet og bearbejdet materiale
vedrørende vest- og nordjyske vokalsystemer.
Undersøgelsen over trykforhold ved visse præpositionsforbindelser
i vest- og nordjysk er afsluttet
og foreligger i manuskript.
1 forbindelse med et projekt til udforskning af
tyske låneords udbredelse i danske dialekter er
der foretaget en række optegnelser især i Sønderog
Vestjylland kombineret med arkivstudier. Det
herved fremkomne materiale er under bearbejdelse.
Udarbejdelse af en afhandling om ordforrådets
omfang og vækst. Den er delt i 3 hovedafsnit: 1.
præcisering af, hvad ord og ordforråd er, 2. en
ordforrådstest bygges op, 3. resultater af en række
testninger af børn og voksne og jævnføring af de
indkomne resultater med andres. (Lars Brink).
Projektet om værdiladede ord er videreført efter
retningslinjer, der er omtalt i 1975-rapporten.
(Lars Brink).
Der er udarbejdet et generalregister til institutInstitutter
261
tets tidsskrift Danske Foikemaal, bd. 1-20
(1927-1975), bestående af indholdsregister, personregister,
sagregister, topografisk register, ordregister
(ca. 9000 opslagsord).
Indsamlings- og servicevirksomhed:
Samlingerne til ømålsordbogen er forøget med ca.
20500 sedler og med ca. 240 A4-blade.
De jyske samlinger er forøget med ca. 16000
sedler (heraf ca. 1600 kopieret efter samlinger i
Institut for jysk Sprog- og Kulturforskning) og
262 A4-blade. Dele af seddelsamlingerne har været
udlånt til kopiering i Institut for jysk Sprog- og
Kulturforskning.
Instituttets båndarkiv er blevet forøget med 51
sogneoptagelser å ca. 40 min.s taletid, heraf 18 fra
øerne, 31 fra Jylland.
Til fællesprojektet for båndoptagelser (i samarbejde
m. Århus og Odense universiteter), som afsluttedes
pr. 1.8.1976, har instituttets medarbejdere
foretaget 20 sogneoptagelser å 50 min.s taletid,
alle fra øerne. Der er fremstillet kopier af 300
bånd, som er sendt til opbevaring i Institut for jysk
Sprog- og Kulturforskning, ligesom kopier af kartotekskort
fra centralregistret er tilgået såvel Århus
som Odense universiteter.
Manuskriptsamlingen er forøget med 2 numre
og omfatter nu 254 numre. Læsesalens bibliotek
og medarbejdernes håndbogssamlinger er ved gaver,
udveksling med instituttets publikationer
samt køb forøget med 460 bøger og hefter.
Der er i perioden på grundlag af større og
mindre undersøgelser i instituttets samlinger besvaret
42 henvendelser udefra vedrørende dialektale
spørgsmål.
Der er endvidere leveret 28 båndprøver til studiebrug
af forskellig art, foredrag, teater, undervisning.
Der har af medarbejdere ved instituttet ved 2
lejligheder været holdt foredrag for Folkeuniversitetet
uden for universitetsbyerne.
Ser. E. nr. 4 = Universitetets-Jubilæets danske
Samfunds Skriftserie, 456).
Bjerrum, Marie, 1976: Wenkers 40 sætninger på
Fjoldemål 1880. - Danske Foikemaal 21,1:
19-58.
- 1976: Otto Kaikar og hans ordbog. - Otto Kaikar:
Ordbog til det ældre danske sprog
(1300-1700), 6: 9-167. - Særtryk: København.
= Universitets-Jubilæets danske Samfunds
Skriftserie, 467.
Fjskjær, Inger, 1976. - Se Andersen, Poul.
Frederiksen, Britta Olrik, 1976. - Se Larsen, Jørgen.
Larsen, Jørgen, 1976, (udg.) Otto Kaikar: Ordbog
til det ældre danske sprog (1300-1700). Bd. 1-5
(1881-1918; rev. optryk); Bd. 6. København.
Universitetets-Jubilæets danske Samfunds
Skriftserie, 461-466.
- 1976: Kilder og hjælpemidler. Efterskrift
(m.m.; med bidrag af Marie Bjerrum). - O. Kaikar:
Ordbog ... 6: 169-262.
- Sc Britta Olrik Frederiksen, 1976: Bulletin of
Scandinavian Philology 1973. 1. - København.-
Acta Philologica Scandinavica 31,2. Supplement.
Lisse, Christian, 1976: En østfalstersk dialekttekst
fra omkring 1860. - Danske Foikemaal 21,1:
59-65.
- 1976: Nogle lydlige hyperrestitutioner i sydsjællandsk.
- Danske Foikemaal 21,1: 70-72.
Nielsen, Bent Jul, 1975: Ordet 5f/y. - Mål & Mæle
2,4: 2-3.
- 1976: Kliietorve, dvs. kkegtørv. — Danske Foikemaal
21,1: 66-69.
Pedersen, Inge Lise, 1976: Mønske n-kombinationer.
- Danske Foikemaal 21,1: 10-18.
- 1976. - Se Andersen, Poul.
Bent Jul Nielsen.
Publikationer:
Instituttet udgiver tidsskriftet Danske Foikemaal.
I perioden er udkommet 21. årg., hft. 1 (72 s.),
redigeret af instituttets publikationsudvalg (Chr.
Lisse, Inger Fjskjær, Karen Margrethe Pedersen).
Andersen, Poul & Inger Fjskjær, 1976: »Vette-ild,
som nu corrupte kaldes Vek-ild«. - Danske Foikemaal
21.1: 1-9.
- & Inge Lise Pedersen, 1976: Danske Dialekttekster.
IV. Ømålstekster 2: Fynsk. - 80 s. København.
(Udvalg for Folkemaals Publikationer.
3. Færøsk laboratorium
Forskningsvirksomhed:
Arbejdet med udgivelsen af Føroya kvæ6i (register,
varianter etc.) fortsætter. Endvidere arbejdes
der med det kulturhistoriske stof til den store færøsk-
danske ordbog.
N. Djurhuus.
262 Universitetets årbog 1975-76
4. Laboratoriet for metrik og foredragslære
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 adjunkt, 4 undervisningsassistenter,
1 externt lektorat, oprettet efteråret
1976, forventes besat i forårssemestret 1977. Intet
teknisk-administrativt personale.
Forskn i ngsvirksomhed:
Der drives forskning indenfor følgende områder:
1) Fremstillingens teori og erkendelsesmæssige
placering, 2) dens udnyttelse i en anvendt retorik
med optimal sproglig (især mundtlig) udtryksfærdighed
som formål, specielt i pædagogisk sammenhæng.
En del af forskningen er således
grundlag for den undervisning, der bl.a. sigter på
uddannelse af kandidater, der kan opfylde kravene
i Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om uddannelse af lærere til folkeskolen § 65,
3) vershistorie med nyttevirkning bl.a. tor litteraturvidenskabelig
og sanghistorisk forskning.
Der er arbejdet med følgende temaer, hvorom
der er udarbejdet afhandlinger i 1976, men som
endnu ikke er udgivet:
Retorik som universitetsfag. Lyrikkens væsen.
Introduktion til en fremførelsesteori (Jørgen Fafner).
Oehlenschlåger som oplæser. Et ukendt ungdomsarbejde
af B. S. Ingemann og nogle af dets
forudsætninger (Ida Lindenborg).
To basale fysiologiske vilkår ved stemmegivning
(den reflektoriske glottislukning, den reflektoriske
indånding ved stemmegivning) (Grethe Vanggaard).
Der er arbejdet på en lærebog i stemmebrugsteori
(Lone Rørbech). Indenfor vershistorien fortsætter
arbejdet med Dansk Strofekatalog (Fafner).
Publikationer:
Stegelmann, Jørgen, 1976: Dramaets historie i en
sammentrængt oversigt, udarbejdet til brug for
de studerende i dramalæsning. Intern publikation.
Jørgen Fafner.
5. Institut for navneforskning.
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 seniorstipendiat (indtil
31.10.1976), 2 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Med henblik på udgivelse i serien Danmarks
Stednavne bearbejdes i øjeblikket stednavnemateriale
fra Ringkøbing amt (herrederne Hammerum,
Ulfborg, Hind, Bølling og Nørre Horne, ved
Gordon Albøge), fra Svendborg amt (herrederne
Sallinge, Vindinge og Gudme, ved Birte Hjorth
Pedersen, Inge Wohlert, Eva Meldgaard og Vibeke
Dalberg) samt fra Sorø amt (ved Lis Weise).
De enkelte bind i serien, hvori hidtil 18 bind er
udkommet, er redigeret efter noget forskellige
principper; men efter planen vil serien, når den er
afsluttet, have medtaget alle bebyggelsesnavne,
som kendes fra kilder ældre end ca. 1700, og alle
naturnavne. Ved hvert navn anføres alle identificerede
middelalderlige navneformer og et repræsentativt
udvalg af eftermiddelalderlige former.
Dernæst redegøres for navnets oprindelse og betydning,
og i et særligt afsnit for områdets bebyggelseshistorie.
Serien skal tjene flere formål. Den
skal for det første bidrage til navneforskningens,
onomastikkens, egne problemstillinger. Dernæst
skal den opfylde en række lingvistiske, specielt
sproghistoriske krav, idet stednavneforskningen
er et led i og en støtte for den almindelige sproghistorie;
bl.a. afgiver stednavnene i mange tilfælde
de ældste oplysninger om orddannelsens og ordforrådets
historie. Desuden skal serien tjene som
håndbøger for historikere (herunder landbrugshistorikere
og lokalhistorikere), topografer, geografer
og arkæologer m.fl. Den udtømmende
fremlæggelse af det middelalderlige kildemateriale
er således også dikteret af hensynet til disse
brugergrupper.
De to aspekter, den onomastiske analyse og den
historiske udnyttelse af de onomastiske resultater,
er også emne for en række specialundersøgelser.
Hovedsageligt onomastisk sigte har undersøgelserne
af danske sø- ogånavne (ved John Kousgård
Sørensen, bind 3 forventes udgivet 1977) og af
navnetypen -borg (ved Gordon Albøge).
Etymologisk baserede, men iøvrigt med særligt
henblik på bebyggelseshistoriske konklusioner, er
behandlingen af nordiske bebyggelsesnavne i Danelagen
i England (ved Gillian Fellows Jensen;
bindet Scandinavian Settlement Names in the Fast
Midlands forventes udgivet 1977), undersøgelsen
af stednavneelementet -by i Danmark, Danelagen
og Normandiet samt af stednavneendelsen -torp
med særligt henblik på sammensætninger af personnavn
og -torp (ved Birte Hjorth Pedersen).
Med det hoved{orma\ at udnytte stednavnemateriale
i samfundshistoriske ræsonnementer bliver
et delprojekt, »Stednavne og samfærdselshistorie«
(ved Bent Jørgensen), under det internordiske
forskningsprojekt »Stednavne og samfund« (på
Institutter 263
initiativ af Nordiska saraarbetskommitéen for
namnforskning) iværksat. En større oversigt over
mulighederne for at udnytte stednavneforskningens
resultater inden for en række historiske fagdiscipliner
(sproghistorie, religionshistorie, retshistorie,
administrationshistorie m.fl.) foreligger
delvis udarbejdet (ved Vibeke Dalberg og John
Kousgård Sørensen).
I de senere års nationale og internationale navneforskning
er interessen for propriet set som bestanddel
af den større helhed, sproget, blevet accentueret.
Dette har for det første medført, at
mere teoretisk-lingvistiske problemer, bl.a. vedrørende
propriumsdefinition og erkendelse af
propriets grammatiske og semantiske struktur,
har måttet tages op til behandling. Undersøgelsen
»Kompositas, herunder sammensatte stednavnes
semantiske og syntaktiske forhold« (ved Gordon
Albøge) er således central inden for denne problemkreds.
Begrebet kompositum anskues her
som et syntaktisk fænomen; men under den bredere
synsvinkel er opmærksomheden specielt
koncentreret om modsætningen mellem analytisk
og syntetisk konstruktion. To iagttagelser er incitament
til undersøgelsen: 1) det velkendte fænomen,
at analytiske og syntetiske tendenser veksler
i vore sprogmindesmærker (urnordiske runeindskrifter
er overvejende syntetiske, landskabslovene
udpræget analytiske, nudansk tenderer mod
analytisk sætningsbygning, men er præget af
stærke syntetiske tendenser på hypotagmeplanet,
2) en iagttagelse af, at visse egne kan fremvise et
stort antal marknavne, medens andre er meget
fattige på disse navne, både i nutiden og i 1600-tallets
kilder. Da forskellen ikke synes at bero på forskelle
i dyrkningsforhold o. 1., er det nærliggende
at spørge, om der ligger sprogstrukturelle årsager
bag, f.eks. modsætningen analyse: syntese. Også i
undersøgelsen af stednavne på -inge i den østlige
del af Danmark (ved Lis Weise) inkorporeres
spørgsmål af denne art. Undersøgelsen skal ses i
sammenhæng med arbejdet »Efterstillet adjektiv i
danske stednavne« (1969), hvori det blev fastslået,
at -inge-navne i forhold til andre stednavnetyper
indtager en særstilling. Til belysning af dette forhold,
der synes at hænge sammen 1) med typens
ælde, 2) med gamle dialektale skel og 3) måske og
især med stednavnetypens nære forhold til ordklassen
substantiv, er såvel sammensatte som ikke-
sammensatte navne på -inge inddraget.
Eor det andet har de senere års bredere interesseorientering
inden for navneforskning resulteret
i, at opmærksomheden også er blevet rettet mod
propriets funktion i kommunikativ sammenhæng.
Emner som navngivning, navnebrug, navneskifte,
navnedød er blevet aktuelle.
En undersøgelse af stednavneskifte i Danmark
er påbegyndt (ved Vibeke Dalberg). Begrebet
navneskifte vil her blive forsøgt afgrænset over for
andre former for navneændringer. Endvidere
omfatter undersøgelsen en belysning af de samfundsmæssige
faktorer, der er medvirkende til, at
ét stednavn udskiftes med et andet, en redegørelse
for kronologisk og geografisk variation samt
en belysning af spørgsmålet om, hvorvidt visse lokalitetskategorier
hyppigere er udsat for navneskifte
end andre og om mulige årsager til sådanne
forskelle. Også ved udarbejdelsen af en samling -
på Speedex-hulkort - af danske herregårdsnavne
(ved Inge Wohlert) registreres fænomener af
denne art. Herregårdsnavnene udgør en afgrænset
gruppe inden for danske stednavne, i vid udstrækning
karakteriseret ved brug af visse navnebestanddele
og visse ejendommeligheder ved udtalen.
Igennem tiden har rådet forskellige moderetninger,
hvilket har givet sig udslag i - undertiden
hyppige - navneændringer. Hulkortene indeholder
således udover lokalisering og alder også
oplysninger om efterled og forledstype, navneændringer,
tidspunktet for disse samt realia om
navngivning m.m.
Også inden for personnavneforskningen har
spørgsmål om sociale faktorers indvirkning på
navneforrådet fået en mere fremtrædende plads.
Således i en undersøgelse af københavnske fornavne
1650 - ca. 1950 (ved Eva Meldgaard), hvis
formål er at give en beskrivelse af navnestoffets
udvikling i perioden (bl.a. med hensyn til frekvens
og forholdet indlånte: hjemlige navne) samt at
konfrontere hovedstadens navngivningsskik med
navngivning i et landdistrikt. En særlig socialgruppes,
vajsenhus- og hittebørns, fornavne tænkes
(af Bent Jørgensen) behandlet i en mindre
undersøgelse. Under redaktion er endvidere publikationen
»Personnavnestudier« bestående af udvalgte
dele af specialeafhandlingerne: »Automatisk
analyse af dansk personnavneskik i det 17.
århundrede« (ved Marianne Kjær), »Hollandsk og
dansk personnavneskik på Amager« (ved Kirsten
Sonne Andersen) og »Fornavne i den danske adel
1250-1450 (ved Vibeke Wegner). I forbindelse
med oprettelse af kursus i personnavneforskning
(ved Gillian Eellows Jensen og Eva Meldgaard) på
danskstudiets 2. del må man desuden påregne en
del primærforskning udført, specielt hvad angår
personnavnebrug, et forholdsvis uudforsket emne.
Som et prøvearbejde i forbindelse med det internordiske
projekt »EDB-behandling af sted- og
personnavne« foretages ved hjælp af EDB-teknik
en mindre, typologisk undersøgelse af Danmarks
sognenavne (ved Birte Hjorth Pedersen og Lis
264 Universitetets årbog 1975-76
Weise). Endvidere er en række medarbejdere
virksomme ved tilrettelæggelsen af publikationen
»Stednavne i afhandlinger«, en kommenteret udgave
af en række vigtige, især ældre, afhandlinger
inden for emneområdet. Endelig har samtlige
medarbejdere deltaget i ajourføring og udbygning
af en eller flere af samlingerne: marknavnesamlingen,
den eftermiddelalderlige personnavnesamling,
indbyggernavnesamlingen, farvandsnavnesamlingen,
dyrenavnesamlingen.
Uden for instituttets snævrere forskningsområde
foretages en gennemgang af kortene til adkomstregistrering
1513—59 med henblik på en
kommende udgave af dokumenter vedrørende
markskelsforretninger, (for Landbohistorisk Selskab,
ved Inge Wohlert) samt udarbejdelsen af
ordregister til 1600-tals tingbøger fra Skast, Sokkelund
og Åsum herreder samt Herlufsholm birk
(for Landbohistorisk Selskab, ved John Kousgård
Sørensen og Vibeke Dalberg i samarbejde med
prof. Ole Fenger og arkivar Karen Marie Olsen).
Færdig til udgivelse foreligger Danmarks gamle
ordsprog II (for Det danske Sprog- og Litteraturselskab,
ved John Kousgård Sørensen i samarbejde
med lektor Iver Kjær).
Publikationer 1976:
Albøge, Gordon: Stednavne i Ringkøbing amt
(købstæder. Skodborg, Vandfuld, Hjerm og
Ginding herreder). Danmarks Stednavne 17,1:
256 s. København.
- Om stednavnets begreb og struktur. - Acta Philologica
Scandinavica XXXI, 2: 133-72.
- Bente Holmberg, Bent Jørgensen, Marianne
Kjær, Eva Meldgaard: Hvilke lokaliteter får
navn? - Norna-rapport 10 (Uppsala): 13-25.
Dalberg, Vibeke: Om lokalitetsbegrebet. - Norna-
rapport 10 (Uppsala): 40—42.
- Om navngivning og navnefunktion. - Norna-
rapport (Uppsala): 59-61.
- Ebba Hjorth, John Kousgård Sørensen: Stednavnebrug
på koloniseret område. - Norna-
rapport 10 (Uppsala): 141-153.
- Bente Holmberg, Bent Jørgensen, Inge Wohlert:
Navngivning med slangstednavne. - Norna-
rapport 10 (Uppsala): 107-120.
Hald, Kristian: Randers amts stednavne. - Danmarks
Stednavne 18,1: 205 s. København.
Jensen, Gillian Fellows: Some problems of a maverick
anthroponymist. - The Study of the Personal
Names of the British Isles, edited by Herbert
Voitl (Erlangen) p. 43-61.
- Personal name or Appellative? A new look at
some Danelaw place-names. - Onoma XIX, 3
(Louvain): 445-58.
Jørgensen, Bent: Resumé på dansk og engelsk af
»Reciprokering. Studier i indbyrdes afhængighed
mellem ældre danske bebyggelsesnavne«. —
30 s. København.
- Om gadenavne i Stor-København. - Historiske
meddelelser om København (1975, udk. 1976):
154-65.
- Serieproduktion af navne. - Mål og Mæle 3.
årg. 24-32.
- Se under Gordon Albøge og Vibeke Dalberg.
Meldgaard, Eva: Se under Gordon Albøge.
Sørensen, John Kousgård: Vi fattige Skåninger. -
Nordiska studier i filologi och lingvistik (Lund):
250-52.
- Se under Vibeke Dalberg.
Wohlert, Inge: Se under Vibeke Dalberg.
Specialeafhandling:
Holmberg, Bente: Stednavne i det sydlige Horns
Herred.
Gæster:
Prof. B. Ejder, Lunds universitet, Drs. R. Rentenaar,
Instituut voor Dialectologie, Volkskunde en
Naamkunde, Amsterdam.
Vibeke Dalberg.
6. Institut for nordisk filologi
Stab:
6 adjunkter, 4 eksterne lektorer, 8 kandidatstipendiater,
31 lektorer, 4 nordiske lektorer, 1 privatdocent,
6 professorer, 2 seniorstipendiater, 47
undervisningsassistenter, 1 heltidsansat kontorfunktionær,
6 halvtidsansatte kontorfunktionærer,
1 telefonpasser, 1 betjent.
Lokaler:
Instituttet måtte 1.2.1976 opgive sine annekslokaler
i Fiolstræde 12 B; der blev i stedet anvist lokaler
i Købmagergade 52.
Forskningsvirksomhed:
Tekstudgivelse og -kommentering: Forskere ved instituttet
medvirker ved udarbejdelsen af en række
tekstkritiske udgaver af ældre nordisk litteratur.
Thorkil Damsgaard Olsen arbejder sammen med
stud.mag. Hanne Regnar på et afsluttende bind
(håndskriftbeskrivelse, kommentar og registre) til
Institutter 265
afdøde dr. phil. Helge Toldbergs udgave af Den
danske Rimkrønike I-III, Karl Martin Nielsen på
et tilsvarende bind til sin udgave af Middelalderens
danske Bønnebøger 1-1V. Inger Bom deltager
i udgivelsen af Det 16. århundredes danske
vokabularier (hvoraf foreløbig 3 tekstbind er udkommet)
og undersøger i den forbindelse kilderne
til Christiern Pedersens vokabular 1510.
Iver Kjær forbereder (sammen med prof. John
Kousgaard Sørensen, Institut for navneforskning)
en udgave af Danmarks gamle Ordsprog I-VIII
(fra Peder Laale ca. 1350 til Peder Syv
1682-1688), Hanne Ruus og Thorkil Damsgaard
Olsen en udgave af Niels Hemmingsens danske
skrifter, Flemming Conrad en udgave af Herman
Bangs digteriske prosaforfatterskab. Goran Lindstrøm
medvirker ved de sidste bind af Svenska
Akademiens udgave af Strindbergs breve. - I forbindelse
med udgiverarbejdet foretages kilde-,
sprog- og litteraturhistoriske undersøgelser af de
udgivne tekster.
Der arbejdes desuden med tekstudgivelser til
undervisningsbrug: Digtning og tænkning gennem
tiderne (Leif Nedergaard-Hansen); Dansk
realisme 1820-1975 (John Chr. Jørgensen); en
tekstantologi til perioden 1870-1890 (Klaus P.
Mortensen og Keld Zeruneith); en novelleantologi
af kvindelige forfattere i perioden 1870-1900
(Pil Dahlerup); Amalie Skrams »Lucie« (Pil Dahlerup);
Arbejderkultur og -litteratur i Danmark
1924-1948 (Ib Bondebjerg; bd. 11 af en trebindsantologi
over arbejderkultur i Danmark
1890-1975).
Sprogforskning: Flere af instituttets medarbejdere
deltager i projekter af anvendt lingvistisk karakter:
Erik Hansen samarbejder med Institut for
germansk filologi om en kontrastiv beskrivelse af
moderne dansk over for moderne tysk, og er som
medlem af Dansk sprognævns arbejdsudvalg med
i revisionen af Retskrivningsordbog (1955);
Hanne Ruus leder sammen med lektor Bente Maegaard
(Institut for anvendt og matematisk lingvistik)
en undersøgelse over ordhyppigheder i moderne
dansk; Steffen Heger og Jørn Lund medvirker
ved forberedelsen af Dansk Udtaleordbog.
Steffen Heger arbejder på et sproglaboratoriekursus
i dansk for udlændinge; Peder Skyum-
Nielsen undersøger principgrundlaget for
sproglig normgivning vedr. dansk; Harald Steensig
forbereder en undersøgelse af den sproglige
danskundervisning på gymnasialt niveau.
Otto Glismann, Erik Hansen, Lars Heltoft og
Ole Togeby er i færd med at udarbejde en større
samlet generativ-semantisk beskrivelse af moderne
dansk; desuden foretages ved instituttet en
række punktundersøgelser af semantiske, grammatiske
og fonetiske forhold: modalverbernes betydning
(Poul Levin), ^r-kløvning (Steffen Heger),
en distributionel analyse af de danske sproglyde
(Steffen Heger) og talesprogets bøjningslære
(Steffen Heger).
Af sociolingvistiske forskningsprojekter arbejdes
der ved instituttet på flg.: dansk sprog i Amerika
(Iver Kjær sammen med prof. Mogens
Baumann Larsen, AUC); en regionalsprogstudie
over sprogforholdene hos 12-14-årige i Øster Han
Herred (Jørn Lund); r-variationen på Oland (Stig
Orjan Ohlsson).
Inden for udforskningen af ældre dansk og
nordisk sprog arbejder Inger Bom på en undersøgelse
af sproget i de dansksprogede diplomer
1400-1450; Stig Orjan Ohlsson er ved at afslutte
arbejdet på et større værk om den sproglige forsvenskningsproces
i Skåne efter Roskildefreden
1658.
Litteratur- og teksthistorie: Tage Hind og Ib Bondebjerg
deltager sammen med ca. 20 andre litteraturforskere
fra andre institutter og universiteter i
udarbejdelsen af en dansk litteraturhistorie på
materialistisk grundlag. Projektet, der har til formål
at analysere og nyvurdere den danske litteraturs
historie på baggrund af produktionsmådernes
udvikling og de sociale og klassemæssige
spændinger, er planlagt udgivet i 7 bind 1979-80.
Lars Arild, Poul Behrendt, Klaus P. Mortensen
og Keld Zeruneith samarbejder om projektet
Tekst og historie, et fortolkningsteoretisk forsøg
på at anskue kunsten - forstået som de gennem
lange tider gennemprøvede genrer - som alternative
anskuelsesformer til beskrivelsen af den menneskelige
bevidsthed og historie.
Adskillige individuelle projekter behandler delområder
(genrer, perioder, motiver, bevægelser)
inden for tekst- og litteraturhistorien: den sagnhistoriske
udvikling omkring de historisk kendte vikinger
(Niels Lukman); Valdemarstidens danske
landskabslove (Thorkil Damsgaard Olsen); litteraturen
omkring Bakkehuset ca. 1800 (Anne E.Jensen);
Teodicé-problemet hos Ewald, Kierkegaard,
Pontoppidan og Martin A. Hansen (Jan Nissen);
Don Juan-motivet (Niels Barfoed); dansk lyrik i
1830erne (Ulla Albeck); August Bournonville og
de danske guldalderforfattere (Erik Aschengreen);
dansk litterær realisme (John Chr. Jørgensen);
lyrisk modernisme i de sidste 100 år (Lise
Loesch); kvindelige forfattere 1870-1900 (Pil
Dahlerup); dansk åndsliv ca. 1920-55 med særligt
henblik på forholdet rationalisme/irrationalisme
(Sven Møller Kristensen); arbejderlitteratur og
arbejderbevægelse i Danmark 1924-39 (Ib Bon266
Universitetets årbog 1975-76
debjerg); dansk realisme 1945-75 (Hans Hertel);
norsk nyrealisme 1965-75 (Skirne Bruland); danske
kvindeforfattere i 1960erne og 1970erne
(Jette Lundbo Levy); teoretiske tilgange til analyse
af kvindelitteratur og konkrete analyser af kvinders
værker (Anne Birgitte Richard); danske og
norske børnesange (Skirne Bruland).
En række monografier over nordiske forfatterskaber
eller enkeltlitteraturværker er under udarbejdelse:
Den gamle danske dødedans (Anne E.
Jensen); Petter Dass' forfatterskab (Skirne Bruland);
Holbergs komedier (Jens Kr. Andersen); N.
F. S. Grundtvigs forfatterskab 1798-1819 (Fl.
Lundgreen-Nielsen); Hans Egede Schacks Phantasterne
(Jens Kr. Andersen); Jobs. V. Jensen
(Leif Nedergaard-Hansen); Sophus Claussen og
de franske symbolister (Ulla Albeck); Strindbergs
Brånda tomten (Goran Lindstrøm); Thorkild
Bjørnvigs forfatterskab og dets forhold til samtiden
(Poul Behrendt); Klaus Rifbjergs forfatterskab
(Jørgen Bonde Jensen).
Specifikt genre- og fortolkningsteoretiske problemer
studeres bl.a. af Ulla Albeck (genreblanding
spec. blanding af noveller og drama som tidstypisk
fænomen), Erik Aschengreen (litteratur og
ballet), Erik A. Nielsen (komedien), Jan Nissen
(Greimas' diagonalmodel), Knud Wentzel (teksttype
og genre).
Hans Hertel deltager som litteratursociologisk
medlem af kulturministeriets bogudvalg i dettes
undersøgelser over vilkårene for produktionen,
distributionen og brugen af bøger i Danmark, og
undersøger sammen med fagleder Mette Winge
(Danmarks biblioteksskole) bogklub-fænomenet i
Danmark som udtryk for generelle strukturændringer
i det litterære system og som del af den
ekspanderende fritidsindustri og bevidsthedsindustri.
Under projektarbejdstitlen Ȯstetik, kommunikation,
socialisation« studerer Bent Fausing,
som også er tilknyttet Institut for filmvidenskab,
æstetikkens funktion i den fascistiske offentlighed
og socialstatens produktionsoffentlighed.
Faghistone: Under arbejdstitlen »faget dansk som
institution og videnskab« arbejder Mogens Løj og
Aage Henriksen på et projekt, som skal klarlægge,
hvilke filosofiske og politiske ideer, litterære værker
og videnskabelige metoder der har gjort sig
gældende inden for faget dansk, siden det i 1845
oprettedes som universitetsfag, og gøre rede for
den indflydelse på fagets historie og udformning,
som universitetet som traditionspræget videnskabelig
institution kom til at udøve.
Den danske litteraturhistorieskrivnings historie
fra ca. 1800 til nutiden behandles af Flemming
Conrad; Carol Henriksen undersøger modersmålsforskningens
begyndelse i Danmark i det 17.
århundrede og den sproglige og sprogvidenskabelige
udvikling frem til Rasmus Rask.
Karl Martin Nielsen arbejder på en forskningsoversigt
over junggrammatikernes og fonologernes
omlydsteorier.
Publikationer:
Andersen, J. E., 1976: Searles talehandlingsbegreb
og dets anvendelighed. - Papir, 5: 57-87.
Andersen, J. Kr., 1976: Træet i Istedgade. - Analyser
af moderne dansk lyrik, red. Per Olsen, 1:
175-187. København.
Bondebjerg, L, 1976: Proletarisk offentlighed, 1.
Om Brecht og den socialistiske kulturpolitik. -
421 s. København.
- 1976: Brechts lærestykker. - Kunst er våben.
Det politiske gruppeteater: 200-229. København.
Bredsdorff, Th., 1976: Digternes natur. - 338 s.
København (1. og 2. udg.).
- 1976: Noveller. (Gyldendals Bibliotek, Ny
dansk litteratur 1945-75.) - 546 s. + efterskrift
7 s. København.
Dahlerup, P., 1976: Kvindebevægelsen og litteraturen.
- Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor:
145-177. København.
- 1976: Cecil Bødker: Den vandrende mark. —
Analyser af moderne dansk lyrik, red. Per Olsen,
1: 269-293. København.
- 1976: Metoder for kvinnotextforskning. - Textanalys
från Konsrollsynpunkt, red. Karin
Westman Berg: 164-185. Stockholm.
Fausing, B., 1976: Tæt på en fjernsynsudsendelse.
- Massekommunikation, red. Peter Olivarius
m.fl.: 138-155. København.
- 1976: Den uoverskuelige katastrofe. - HUG!
1976, 12: 3-13.
- & A. B. Richard, 1976: Angsten under kapitalismen.
- HUG! 1976, 12: 21-26.
Hansen, E., 1975: Den hemmelige præmis. Argumenter
og skinargumenter i sprogrigtighedsanalysen.
- Argumentation, red. Klaus Kjøller:
88-102. København.
- & B. Haas, 1976: Om pausekomma. - 74 s. København.
Haugan, )., 1976: Aktivismens bevissthetsform
med særlig henblikk på Ibsen, Brandes og En
folkefiende. - Kritik 39: 5-31.
Heger, S., 1975: Danish r and Adjacent Short
Stressed Vowels. - Annual Report of the Institute
of Phonetics, University of Copenhagen, 9:
137-169.
Henriksen, C. C., 1976: Dansk Rigssprog-en beskrivelse
fra 1700-tallet. - 624 s. København.
Institutter 267
Henriksen, L. A., 1976: Opfør dig ordentligt! Om
kommunikations-spil. - Replik-til-replik, red.
Klaus Kjøller: 15-31. København.
- 1976: Om rigtighed i sproget. - Meddelelser fra
Dansklærerforeningen 1976, 1: 8—22.
Hertel, H., 1976: Arken midt i Jantelandet. Om
Elsa Gress: »Mine mange hjem«, »Fuglefri og
fremmed« og »Compania« (1965-76). - Information
23.4.1976.
- 1976: På vej mod kulturel apartheid? Om Socialforskningsinstituttets
fritidsundersøgelse
1975. - Information 11. og 17.6.1976.
- Dværgen der skulle drones. Om Erik Aalbæk
Jensen: »Perleporten« og »Kridtstregen«. - Information
26.10.1976.
- 1976: Kilder til den danske litteraturs brugshistorie.
- Humaniora 1974-76. Beretning om
Statens humanistiske forskningsråd 1974-76:
119-122.
Hind, T., 1976: Kunst er våben. - Kunst er våben.
Det politiske gruppeteater: 6-13. København.
Jansen, F. J. Billeskov, 1976: Fra Runerne til
Thomas Kingo. - Dansk Litteratur Historie. Ny
udvidet udgave I: 9-514. København.
- 1976: 1700-Tallet. - Dansk Litteratur Historie.
Ny udvidet udgave II: 9—391. København
[ = Dansk Litteratur Historie, 1. udg., I (1964):
237-619.]
- 1976: Dansk Litteratur. En tosproget Antologi
[dansk og japansk tekst]. - 608 s. Tokai Univ.
Press.
Jensen, J. Bonde, 1976: Til en vis grad. Om Bente
Hansens bog Forfattere i/mod kapitalismen. -
HUG! 1976, 11: 15-17.
- 1976: Carlsberg. Et københavnsk drømmebillede.
- 119 s. København.
- & K. Nicolajsen, 1976: Introduktion til Peter
Schneiders bog ». . . og straks er du forfatningsfjende
«. - HUG! 1976, 10: 46-53.
Jørgensen, J. Chr., 1976: Litteraturkritik og kulturpolitik.
Kronikker og artikler 1969-1975. -
218 s. Varde.
- 1976 (red.): TV-teatret. Kunst, teknik, historie.
- 167 s. København.
- & B. Hesselaa, 1976: Bibliografi over Leif Panduros
forfatterskab 1952-1972. - Birgitte Hesselaa:
Leif Panduro. Romaner. Noveller. Journalistik:
327-355. København.
Kjøller, K., 1975: Sprogbrugsbegreber. - 176 s.
København.
- 1975: Makværket. - Argumentation, red. Klaus
Kjøller: 12-35. København.
- 1975: Profeten og æslet. - Argumentation, red.
Klaus Kjøller: 103-126. København.
- 1976: Opgaveforslag (og lidt om deres løsninger).
- Replik-til-Replik, red. Klaus Kjøller:
129-145. København.
- 1976: Sælges: dansk politik. — Perspektiv, red.
Klaus Kjøller: 88-147. København.
Mortensen, Kl. P., 1976: Teksten som model -
modellen som tekst. - Kritik 38: 85-116.
Nielsen, E. A., 1976: Modernismen i dansk lyrik
1870-1970. (Ideologihistorie III.) - 230 s. København.
- 1976: Nonsens. Et portræt af opdrageren set
fra neden. - Kritik 39: 82-109.
Ohlsson, S. O., 1976: »Tecken, utan vidare overtagna,
for att efter grekiskt bruk utmårka accenten
«. - Nordiska studier i filologi och lingvistik.
(Festskr. tillagnad Gosta Holm): 323-329.
Lund.
Palm, A., 1976: Kristet, indiskt och antikt i Hjalmar
Gullbergs diktning. - 315 s. Stockholm.
Poulsen, 1. & B. Søndergaard, 1976: Om sprogrigtighed.
Hvad er rigtigt? - 86 s. København.
Richard, A. B., 1976: Kvindelitteratur og kvindesituation.
- 192 s. København.
Ruus, H., 1975: Er du data-mat? - Mål og mæle 2,
4: 8-12.
- 1976: Maegaard, Prebensen, Vikner: Matematisk
lingvistik [anmeldelse]. - Danske Studier
1976: 172-174.
Sønderholm, E., 1976: Kilder. - Danmarks gamle
Folkeviser XII: 297-478. København.
- 8c D. Brandt & D. Lohmeier, 1976: Søren
Terkelsen: Astree Siunge-Choer Første Snees
1648. De danske viser med deres tyske forlæg.
(Kieler Studien zur deutschen Literaturgeschichte
XII). - Kiel.
Togeby, O., 1975: Sådan lever weekend-generationen.
Analyse af en annonce. - Argumentation,
red. Klaus Kjøller: 37-62. København.
- 1976: Sprog og sociologi. - Papir 6: 103-116.
- 1976: Grammatisk grafik. - Mål og mæle 1976,
1: 26-32.
- 1976: Sprogets kamp for tilværelsen. - Mål og
mæle 1976, 3: 13-21.
- 1976: Ligemænds frie tunger. Dialog om diskussion.
- Replik-til-replik, red. Klaus Kjøller:
116—128. København.
Wentzel, Knud, 1976: Personlighedsproblemet. -
Ideologihistorie IV: 7-43. København.
Zeruneith, K., 1976: Dannelsesromanens metode.
- Kritik 38: 61-85.
- 1976: Ironiens frygtløse distance. - Analyser af
moderne dansk lyrik, red. Per Olsen, II: 82-98.
København.
Specialeafhandlinger:
Aagaard, Anne-Grete: Kvindebevidsthed omkring
den seksuelle frigørelse.
268 Universitetets årbog 1975-76
Andersen, Jette: Identitetstemaets udvikling i Karen
Blixens forfatterskab.
Andersen, Jon Bjørn; Par Lagerkvists dramatik
1917-1928. Syv dramaer og nogle historiske
forudsætninger med særligt henblik på modernismen
og det moderne teaters tilblivelse.
Andersen, Lone Thau: Barnet. Det underlige dyr
eller fantasien i børnebogen.
Bache, Bibi Inge Bodil: Skrift-stil i 5., 6. og 7. kl.
Undersøgelse over ordvalg og syntaktiske træk i
billedstil fra 5., 6. og 7. kl. på nogle punkter
sammenlignet med resultater fra tilsv. undersøgelser
m. elever fra skole i et andet distrikt i
Storkøbenhavn.
Bacher, Mette: »Daniel Hertz« og Henri Nathansens
iscenesættelse af stykket.
Bak-Pedersen, Niels; Børns medieforbrug.
Biering, Ida Østergaard: Nogle litteratursociologiske
aspekter af dansk børnelitteratur
1946-70.
Brimer, Yvonne: Adel og bonde. Om Karen Blixens
samfunds- og klasseopfattelse med udgangspunkt
i »Sorg-Agre« og »En Herregaardshistorie
«.
Christensen, Bente Mejlhede: Naturalismen.
Dansk drama og det kongelige teater
1880-1900. Ure analyser.
Christensen, Inge Lise: Et radiospils produktion,
distribution og konsumption.
Christensen, Niels Vandsted: August Strindberg
og det absurde teater.
Christensen, Per: En undersøgelse af forskellige
propagandakategorier med specielt henblik på
en analyse.
Eghjort, Mogens Carl: En undersøgelse af 10 italienske
oversættelser af H. C. Andersens eventyr
»Skyggen« (1847) med henblik på deres formidling
af H. C. Andersen-teksten.
Engelbrecht, Uom Christian: »Det interessante«
på teatret.
Eergo, Einn: Den narcissistiske karakter. En analyse
af Klaus Rifbjergs »Operaelskeren«.
Erandsen, Annette: Fra kernefamilie til kvindefællesskab.
Studier i Agnes von Krusenstjernas
familie- og seksualitetsopfattelse.
Frank, Elisabeth: Portræt af et søndret verdensbillede.
En udviklingslinie fra Jobs Bog over tre
danske 1800-talsromaner af F. C. Sibbern og J.
P. Jacobsen frem til det absurde teater.
Gammelgaard, Gunver: Alternativ danskundervisning
i gymnasiet. Der ønskes såvel en belysning
af de institutionelle betingelser som af
konkrete erfaringer med alternative undervisningsforløb.
Hansen-Hersnap, Kirsten: 90"erne og positivismen
afspejlet i en fortolkning af »Lidelsens Vej«.
Hansen, Jens Carsten: Forholdet mellem erkendelsesteoretisk
position, litterær teknik og politisk
funktion med udgangspunkt i Bertolt
Brecht.
Hansen, Kjeld Holger Sten: En undersøgelse af
forskellige propagandateorier med specielt
henblik på en analyse af de danske syndikalisters
ugeblad »Solidaritet«.
Hansen, Merete: Tingsliggørelse i Ib Henrik Cavlings
romaner.
Hansen, Uffe Bukh: Selvforståelse og tilværelsestolkning
i det 19. århs. 2. halvdel.
Harsløf, Lene Anette: Nordahl Grieg som partisk
forfatter. En tematisk analyse af Nordahl Griegs
episke og dramatiske forfatterskab.
Hertoft, Mogens: En undersøgelse af problemet
individ-samfund i Klaus Rifbjergs romaner
»Den kroniske uskyld« og »Anna (jeg) Anna«.
Hilden, Adda: Analyse af nogle aspekter ved et
tværfagligt undervisningsforløb i fagene dansk
og historie i gymnasiet.
Holmgaard, Alice Ronald: Kvindebevidsthed omkring
den seksuelle frigørelse.
Hoppe, Annemette: Syndefaldet - et hovedmotiv i
dansk og europæisk digtning.
Højen, Marianne Breaum: Leif Panduros UV spil.
I ema- og formanalyse med særligt henblik på
forholdet til naturalistisk teater.
Ibsen, Anne-Mette Dorthe: Fra klassisk semiologi
til strukturel tekst-analyse.
Jakobsen, Karen Sonne: Sproglig opdragelse - social
kvalifikation eller social handling?
Jensen, Erik: Arbejderoplysning i København
1849-1901 - ideologisk og historisk belyst.
Jensen, Erik Marius: Selvforståelse og tilværelsestolkning
i det 19. århs. 2. halvdel.
Jensen, Flemming: Nogle fortolkningspositioner
omkring det evangeliske.
Jensen, Inger Hein: Passions- og påskesalmer hos
Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann. En
tematisk sammenligning med udsyn til de tre
tidsaldre, litterært og teologisk.
Jensen, Mogens Stabenfelt: M. A. Goldschmidt og
den danske borgerlige offentlighed.
Jespersen, Niels Henrik: Kærlighedsromanen.
Uriviallitteratur som socialisationsfaktor.
Johansen. Eva Stuhr: Kvinde- og kærlighedsopfattelser
hos Knud Sønderby sammenlignet
med andre forfattere i 1930-erne.
Jørgensen, Sven-Erik: Den erotiske frigørelse. En
kritik af det repressive frihedsbegreb belyst ved
analyser af fem fiktive værker fra efter den anden
verdenskrig.
Jørkov, Birgitte: Myten om Italien. En undersøgelse
af Italienstemaet i dansk litteratur i første
halvdel af det 19. århundrede.
Institutter 269
Kastrup, Anne Marie: Rindalismen som socialt og
bevidsthedsmæssigt fænomen.
Kirkegaard, Peter: Knut Hamsun som modernist.
Koch, Margit Karen: En undersøgelse af kvindesynet
i Sigrid Undsets nutidsromaner under
synsvinklen: Kvindelige selvudviklingsromaner.
Kristensen, Anne Kathrine Binzer: Værdisystemer
i nyere børnebøger og deres betydning i
socialisationsprocessen.
Larsen, Randi Charlotte: Individets rolle i et socialistisk
forfatterskab. En undersøgelse af Harald
Herdals værker med hovedvægt på prosaen.
Lemvig, Gerd Ørum: Johan Skjoldborg og husmandsbevægelsen
- belyst gennem en tematisk
analyse af seks romaner.
Liebst, Asger: Bevidsthedsindustri og IRMA -
endnu et bidrag til bevidsthedssociologien.
Lindegaard, Birte: Nøgleromanen. En analyse af
genrens væsen og funktion i nogle udvalgte
danske romaner.
Lund, Inger Bechmann: Leif Petersen. En dramatiker.
Lundsgaard, Lene Stigaard: En sammenlignende
undersøgelse af såkaldt restringeret og elaboreret
sprogbrug og dens fordeling med hensyn til
alder, køn og miljø.
Lægring, Helle Vibeke: Begrebet borgerlighed i
Karen Blixens forfatterskab.
Lærkesen, Ivar Preben: Rindalismen som socialt
og bevidsthedsmæssigt fænomen.
Løb, Henrik: Udtalen i Danmarks Radio.
Majlund, Ulla Grethe: Udviklingen i Dag Solstads
forfatterskab 1965-1975.
Mortensen, John Peter Bjerg: Filosofi og sprogvidenskab.
Nepper, Hanne: Afsløringen af tilværelsens dobbelthed
i Herman Bangs fiktive litteratur belyst
gennem en tematisk og en sproglig analyse.
Nevald, Lars Haase: Arbejdskonflikt. Arbejderbevidsthed
og kommunikation.
Nielsen, Birgit Juul: Livs- og menneskeopfattelse i
Soyas dramatik.
Nielsen, Geert Alex: Ny-realismen i dansk litteratur
(ca. 1965-75) med særligt henblik på en kritisk
bestemmelse af Anders Bodelsens litterære
produktion.
Nielsen, Harriet Bjerrum: Sociolingvistikkens
sprogbegreb.
Nordentoft, Finn: Far-søn forholdet i tre romaner
fra begyndelsen af 1900-tallet læst på baggrund
af to græske dramaer.
Obelitz, Annette: Kvindetemaet i Nordens litteratur
1870-1890.
Olesen, Birgit Smedegård: Danskundervisning i
folkeskolen.
Paarup, Birthe Annette: Kærlighedens vilkår
skildret via en analyse af kvindeskikkelserne i
Herman Bangs romaner.
Pedersen, Carl Steen: Partiskhed og litteratur.
Pedersen, Lone Jeanne: En kønspolitisk analyse af
nogle væsentlige myter i europæisk kultur og en
symptomatisk analyse af hovedproblematikken i
Karen Blixens forfatterskab.
Petersen, Lis-Marianne Kok: En undersøgelse af
kvindesynet i Sigrid Undsets nutidsromaner
under synsvinklen: Kvindelige selvudviklingsromaner.
Peyk, Olaf: En læsning af Leif Panduros romaner.
Racz, Ilona Kristina Bernadette: Bjørnstjerne
Bjørnsons kvindesyn i historisk og litterær belysning.
Rasmussen, Kirsten Annette: Marxismen og den
seksuelle frigørelse - synspunkter i debat og litteratur
i perioden 1929-1940.
Rosbjørn, Ingolf Søren: Omkring dansk science-
fiction.
Rygård, Elisabeth: En kønspolitisk analyse af Agnes
Henningsens roman Strømmen belyst ud
fra samtidens sædelighedsfejde og nutidens
dobbeltmoral.
Rønne, Kirsten: Den manglende dimension i Aksel
Sandemoses romaner - en analyse af hans
kønsideologi.
Sjøberg, Flemming Johannes: En redegørelse for
den tidligste fase i Albert Dams forfatterskab
(perioden 1905-30) samt en påvisning af dens
relation til det senere forfatterskab.
Skjoldhøj, Ole: Litterære fronter i årene omkring
Politikens start belyst ved undersøgelse af Politiken,
Morgenbladet, Dagbladet og Dagens Nyheder.
Snetoft, Birgit: En undersøgelse af frigørelsesproblematikken
i »De uanstændige« og »Amatørerne
« af Leif Panduro.
Solten, Anne Dorette: Et radiospils produktion,
distribution og konsumption. Et dansk hørespils
vej gennem kommunikationsprocessen fra afsender
til modtager.
Spang-Thomsen, Erik: Epik og dannelse, episke
hovedformer som dannelses- eller misdannelsesforløb.
Stamer, Benedicte: Danskfagets udvikling i skolesystemet
1814-1975.
Søderberg, Anne-Marie: Lærerbevidsthed. En
kritik af tysk lærerbevidsthedsforskning og en
empirisk undersøgelse til eksemplarisk beskrivelse
af en dansk folkeskolelærers praksis.
Sønderup, Flemming Brockdorf: Den manglende
dimension i Aksel Sandemoses romaner — en
analyse af hans kønsideologi.
Fjalve, Margrethe: Fortælleren og hans fabel. En
270 Universitetets årbog 1975-76
undersøgelse af romanens fortællerproblem og
handlingsstruktur.
Valore, Peter Braams: Sophie Ørsted og digterne.
Vestergaard, Mariann Liljegren: En analyse af
hovedtemaer i Leif Panduros romaner og
TV-spil med henblik på værkernes opfattelse og
brug af kvindefigurerne.
Wijngaard, Marina: Personbetegnelser i vikingetidens
runeindskrifter.
Gcester:
Docent, dr. Janez Oresnik, Ljubljana, har i december
1976 besøgt instituttet i 14 dage.
Rejser:
Iver Kjær har sammen med Mogens Baumann
Larsen i tiden 19.3.-21.4.1976 udført lingvistisk
feltarbejde i USA med henblik på indsamling af
båndoptagne interviews til konsistensanalyse af
dansk immigrantsprog.
Erik Aschengreen har i tiden 15.6.-15.8.1976
været på studierejse til Paris.
Thorkil Damsgaard Olsen.
Øvrige europæiske sprog
1. Engelsk institut
Stab:
5 professorer, 27 lektorer, 8 adjunkter, 1 stipendiat,
10 eksterne lektorer, 36 undervisningsassistenter,
4 + én 4/7 + én 3/7 fastansatte sekretærer.
Lokaler:
Engelsk Institut flyttede d. 1. februar 1976 til
Njalsgade 84-96, 2300 Kbh. S.
Forskningsvirksomhed:
I slutningen af 1975 etableredes en leksikografisk
forskningsgruppe. Denne har i 1976 udarbejdet
retningslinier for en ajourføring af Vinterberg 8c
Bodelsens dansk-engelske ordbog og iværksat en
omfattende excerpering af nyere tekster, især aviser,
tidsskrifter og specialhåndbøger. En del sedler
er modtaget fra Dansk Sprognævn, som har
indgået en uformel udvekslingsaftale med gruppen.
Et foredrag om gruppens arbejde, i forbindelse
med et seminar i kontrastiv lingvistik afholdt
af Statens humanistiske Forskningsråd, udkommer
i den trykte beretning fra seminaret. I foråret
1977 afholdes i forskningsgruppens regi nogle
kollokvier, hvor emner af betydning for det fortsatte
arbejde vil blive drøftet. Excerptsamlingen er
tilgængelig for interesserede lærere og studerende
ved Københavns Universitet efter nærmere
aftale med gruppens ledelse.
I løbet af 1976 organiseredes et Projekt i fejlanalyse,
»Interlanguage studies« og kontrastiv
lingvistik med særligt henblik på engelskundervisningen
i Danmark (forkortet PIF). Følgende institutter
og institutioner er aktivt repræsenteret i
projektet: Engelsk Institut og Institut for anvendt
og matematisk lingvistik, Københavns universitet;
Institut for fremmedsprog, Danmarks Lærerhøjskole;
Institut for engelsk. Handelshøjskolen København;
endvidere seminarier. Folkeuniversiteter
og gymnasieskolen/HF. PIF-gruppen arbejder
med at beskrive og analysere danskeres tilegnelse
af engelsk på basis af bl.a. oversættelser, frie skriftlige
opgaver, interviews og tests. Det langsigtede
formål med projektet er en forbedret engelskundervisning,
bl.a. ved udarbejdelse af undervisningsmateriale
samt afholdelse af efteruddannelseskurser
for lærere.
I efteråret 1976 er der således, som led i en
pilotundersøgelse, indsamlet materiale fra følgende
uddannelsestrin: 1 g nysproglig og matematisk;
1 HF; Folkeuniversitetet, niveau svarende
til 1 HF fællesfag; seminarierne 1. år liniefag.
I 1977 forventes publiceret en række rapporter
beskrivende pilotundersøgelserne. Medlemmer af
gruppen publicerer i 1977 en række artikler og
rapporter omhandlende følgende områder: metodologiske
problemer inden for fremmedsprogspædagogisk
forskning; fejltypologi med henblik
på datamaskinel behandling af elevtekster; engelsk,
som det tales af danskere; testning af ordforråd;
deiktiske determinativer og pronominer
(bl.a. påpegende og personlige stedord) i dansk og
engelsk (en kontrastiv analyse).
Gruppen har i 1976 afholdt et symposium i
»language testing« med deltagelse af forskere fra
Finland, Norge, Sverige og Danmark; bidragene
forventes publiceret i 1977. Gruppen har deltaget i
det ovenfor omtalte seminar i kontrastiv lingvistik
arrangeret af Statens humanistiske Forskningsråd;
dens bidrag til seminaret forventes publiceret i
1977. Endvidere har gruppen været repræsenteret
ved lOth og I Ith International Conference on Polish-
English Contrastive Linguistics.
Projektbeskrivelse, foredrag og rapporter kan
rekvireres ved henvendelse til projektets sekretær
Elisabeth Hjernø Jeppesen, PIF, Engelsk Institut,
Institutter 271
Njalsgade 84-96, 2300 Kbh. S, tlf. (01) 59 71 22
(lokal 2374).
Også uden for ovennævnte projektgruppe beskæftiger
nogle af instituttets medarbejdere sig
med engelsksproglige problemer i relation til andre
sprog, f.eks. med studier over brugen af de
engelske verbers udvidede tider sammenlignet
med aspektforhold i slaviske sprog, og - mere generelt
- med begrebet »squinting grammar«, dvs.
det forhold at forskere i deres beskrivelse af ét
sprogs grammatiske forhold, f.eks. verbernes tider,
skeler til, hvad man finder i andre sprog.
Andre engelsksproglige spørgsmål med et alment
lingvistisk perspektiv har også interesseret
instituttets forskere. Således publiceres i nær
fremtid en afhandling om syntaktiske formers betydningsindhold,
specielt nominalfrasens referentielle
funktion (dvs. de egenskaber ved substantiviske
led, der sætter sprogbrugeren i stand til at
bruge sådanne led om ikke-sproglige størrelser),
og en analyse af amerikansk avissprog byggende
på en statistisk undersøgelse af ordfrekvensforhold.
Men også sproglige spørgsmål af praktisk -
f.eks. politisk eller pædagogisk - betydning har
beskæftiget instituttets forskere. Der forventes således
artikler om det danske sprogs stilling ved EF
og om muligheden for at stimulere elevers kreativitet
i sprogundervisningen.
Adskillige medarbejdere studerer sprogets
ældre trin, oldengelsk og middelengelsk, både
sprogligt og litterært. En række lærere er i færd
med at udarbejde kompendier af old- og middelengelske
tekster med sproglige og litterære
kommentarer til undervisningsbrug. Ligeledes
forbereder medarbejdere ved Engelsk Institut kritiske,
videnskabelige udgaver af oldengelske tekster,
»Waldere« (efter håndskriftet på Det kongelige
Bibliotek) og »Judgment Day II«, og en middelengelsk
tekst, »Anerene Riwle«. To forskere
foretager i fællesskab en sammenlignende udforskning
af et fonetisk forhold (»gravity«) i oldengelsk
og dansk.
En medarbejder beskæftiger sig med nordisk,
britisk og gælisk middelalderlitteratur i deres indbyrdes
berøring og vil desuden i nær fremtid publicere
en artikel om forskellige udformninger af
den orientalske fortælling om de taknemmelige
dyr i den engelske middelaldertradition. En anden
medarbejder udforsker især den engelske latindigtning,
dens baggrund i europæisk latinlitteratur
og dens forhold til den engelsksprogede
digtning.
Også andre forskere beskæftiger sig med litterære
emner, der spænder over flere lande. Snart
udkommer 2. del af en disputats om den engelske
litteraturs stilling i Danmark 1800-1840. To medarbejdere
udsender i nær fremtid en artikel om
børnebogslitteraturen i England og i Danmark i
slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19.
århundrede. En af instituttets medarbejdere publicerer
for tiden en række korte artikler om den
europæiske science-fiction-tradition.
Adskillige er optaget af almene litteraturteoretiske
problemer, i flere tilfælde med udgangspunkt
i Hjelmslevs sprogteori og europæisk strukturalisme.
I nær fremtid fremkommer artikler om
»forudsætning« som sprogligt fænomen, ikke
mindst i litteraturbeskrivelsen, om begrebet pointe
i handlingsforløb, om oplevelse af litterære
skikkelser, om Northrop Fryes litteraturkritik, om
Wayne Booths teori om ironien. En medarbejder
er beskæftiget med udarbejdelsen af en engelsk
poetik, formet som en gennemgang af et digt af
Dylan Thomas. Flere lærere samarbejder om at
tilvejebringe kompendier til anvendelse i undervisningen
i tekstforståelse og litteraturteori.
En væsentlig del af instituttets litterære forskning
vedrører konkrete aspekter af enkelte forfatterskaber
eller værker, f.eks. det danske islæt i
»Hamlet«, tematisk struktur i Shakespeares sonetter,
dialog og gestus i Dickens's »David Copperfield
«, et gennemgående tema i Shelleys digtning,
barndommen som motiv i Graham Greenes romaner,
formelle aspekter i E. M. Forsters romankunst,
tolkningen af et digt af Emily Dickinson.
Derudover vil der i nær fremtid fremkomme artikler
om anglo-walisisk poesi og om den amerikanske
romans indflydelse på nyere australsk litteratur.
En af instituttets medarbejdere udsender
i 1977 en oversættelse af Søren Kierkegaards breve.
Engelsksprogede landes samfundsforhold hører
med til instituttets interesseområde. En medarbejder
forbereder et kompendium af tekster til
belysning af moderne britiske samfundsforhold.
Andre medarbejdere beskæftiger sig med USA i
30-erne, Canadas fremtidsudsigter og det katolske
venstre i England i 60erne.
Publikationer:
a) Publikationsvirksomhed.
Instituttets i 1975 påbegyndte monografi-serie
fortsattes i 1976 med Graham D. Caies canadiske
og Jørgen Erik Nielsens danske disputats, nævnt i
nedenstående publikationsliste. Sidstnævnte værk
vil blive afsluttet i 1977 med udsendelsen af 2.
bind (bibliografi).
Blandt de udgivelser, der i øvrigt er planlagt for
året 1977 og første halvdel af 1978, kan nævnes en
frekvensordbog over amerikansk journalistik ved
272 Universitetets årbog 1975-76
Arne Zettersten, en afhandling om neutralisation
ved Niels Davidsen-Nielsen og et samlebind indeholdende
artikler forfattet af forskellige medarbejdere
ved instituttet. Der er endvidere planlagt
en selvstændig serie af skrifter med overvejende
pædagogisk og/eller forskningsformidlende sigte,
såsom introduktioner til og oversigter over emner
inden for fagets interesseområde, rapporter fra
forskningsprojekter og konferencer, som foregår i
instituttets regi, samt kommenterede bibliografier.
Redaktionen af monografiserien bestod pr. 1.
december 1976 af Graham D. Caie, Michael
Chesnutt, Lis Christensen og Claus Færch.
Niels Jørgen Skydsgaard er medredaktør af
tidsskriftet »Orbis Litterarum«.
b) Medarbejdernes publikationer i 1976:
Caie, Graham D.: The Judgment Day Theme in
Old English Poetry. - Publications of the Department
of English, University of Copenhagen,
Vol. 2.
Conrad, Bent: Searles talehandlingsbegreb og
dets anvendelighed. - Papir nr. 5. Sammen
med: John Andersen, Per A. Jensen, Tom Harpøth,
Søren Svagin, John Svendsen.
Davidsen-Nielsen, Niels: Engelsk udtaleundervisning.
- SELF, dec. 1975, 13-21.
- Engelsk sp, st, sk, stavelsesdeling og de germanske
konsonantforskydninger. - Meddelelser fra
Engelsklærerforeningen, dec. 1975.
Dollerup, Cay: Rangordning og absolutte vurderinger
af litterære værker. - Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, dec. 1975.
- A Shakespeare Allusion to a Lost Play {Hamlet,
V.i.162). - Notes and Queries, NS, Vol. 23, No.
4 (April 1976), 156-157.
- Videnskabelig digtning. - Kronik i Kristeligt
Dagblad, 9. april 1976.
- Ur-science fiction, del 1: Den klassiske oldtid. -
Proxima nr. 7, 15-18.
- Ur-science fiction, del 2: Det 16. århundrede og
Kepler. - Proxima nr. 8, 34-36.
- Ur-science fiction, del 3: 1630erne. - Proxima
nr. 9, 12-16.
Jakobsen, Arnt Lykke: The Newspeak of »Newsweek
«. - Meddelelser fra Engelsklærerforeningen,
juni 1976.
Kock, Christian og Peter Harder: The Theory of
Presupposition Failure. - Travaux du Cercle
Linguistique de Copenhague, Vol. XVII.
- Schade-lyrik og funktionel semantik. - I Per
Olsen (red.): Analyser af moderne dansk lyrik 1,
245-268.
- Agitationens æstetik. - I Per Olsen (red.): Analyser
af moderne dansk lyrik 2, 312-334.
- Meningen med »Helten«. - Danske Studier
71/1976, 49-75.
Nielsen, Jørgen Erik: Den samtidige engelske litteratur
og Danmark 1800-1840, bd. I. - Publications
of the Department of English, University
of Copenhagen, Vol. 3.
Nordhjem, Bent: J. R. R. Tolkien. - Forfatterportræt.
Bibliotekscentralen.
Olsen, Flemming: Hvorfor bruger vi skønlitteratur
i fremmedsprogsundervisningen? - Forsøksrådet
for Skoleverket, Oslo, sept. 1976.
Pedersen, Viggo Hjørnager: Anmeldelse af Kai
Møller Nielsen: Homeroversættelser af heksameterdigte.
- Orbis Litterarum, hft. 4.
Ross, Bruce A. Clunies: A letter from Freddie. -
Overland, Melbourne, No. 65, 1976.
Sevaldsen, Jørgen: Supplement to C. A. Bodelsen:
A Survey of English Institutions.
Zettersten, Arne: The English Text of the »Anerene
Riwle«, edited from Magdalene College,
Cambridge MS. Pepys 2498. Early English Text
Society, No. 274, Oxford.
- Current Scandinavian Computer-Assisted Language
and Literature Research. - Computers
and the Humanities, Vol. 10, New York.
- (sm. m. Stephen V. F. Waite m.fl.): Annual Bibliography
for 1975. - Computers and the Humanities,
Vol. 10, New York.
- Okot p'Bitek and the East African Literaty Situation.
- Commonwealth Newsletter, Århus.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Inge: William Colding. Med særlig
henblik på en gennemgang af »Free Fall«, »The
Spire« og »The Pyramid«.
Bang-Nielsen, Elisabeth: Progressivitet og konservatisme
i Elizabeth Gaskells »Mary Barton«.
Bjerregaard, Pia: Propaganda og litteratur i forbindelse
med den spanske borgerkrig, med særligt
henblik på George Orwell, Arthur Koestler,
John Langdon-Davies, John Cornford og W. H.
Auden.
Bollerup-Jensen, Dorthe: Tre litterære hovedpersoner
i 1950ernes England: en analyse af
»Hurry on Down«, »Lucky Jim« og »Look Back
in Anger«, samt almen karakteristik af den samfundsmæssige
baggrund, herunder klasse, uddannelse
og kultur.
Brøndsted, Annelise: »Wuthering Heights«: væsentlige
temaer.
Børgesen, Esther: Agatha Christie som detektivInstitutter
273
forfatter og hendes forhold til detektivgenren
analyseret på baggrund af nogle udvalgte romaner.
Christiansen, Gerda: Virginia Woolfs Personal
View of Literature and History as Revealed in
Her Novels and Selected Essays.
Friis, Anne: Om »Evil« og »Fidelity« i »Nostromo«
og »Under Western Eyes« af Joseph Conrad.
Fristrup, Henrik: The Development of Rock Music
and Lyrics in the 60s.
Halse, Niels Jørgen: En analyse af de mest karakteristiske
udtalemæssige forskelle mellem britisk
og amerikansk engelsk, baseret på en lydhistorisk
redegørelse for udviklingen i lydene /a:/,
/r/, /l/, og /ju:/.
Harder, Peter: En strukturel og funktionel beskrivelse
af bestemthed i moderne engelsk med
særligt henblik på den bestemte artikel.
Heilbuth, Iben og Lucas, Lone: Amerikanske hestebøger
efter 1940: analyse af udvalgte hestebøger,
betragtet som udtryk for tendenser inden
for den realistiske børnebog for de
9-13-årige og vurderet ud fra bøgernes funktion
i pigers og drenges socialisation.
Heinemann, Jan: Opgøret med sproget - kritiske
studier i vor tids irrationalisme med særligt
henblik på fænomenet »Bloomsburyism«.
Hvid, Erik: De visuelle billeder i Thomas Grays
engelske poesi, deres tradition og funktion.
Jensen, Annelise Kirsten: Gennemgående temaer
i nogle af D. H. Lawrences noveller.
Jensen, Ellen: Latinske låneord i oldengelsk.
Kossmann, Elizabeth: Chaucer's »Prologue«:
Traditional Materials and Ironic Techniques in
Three Portraits.
Lading, Åse: Socialpsykologiske udviklingstendenser
omkring den borgerlige revolution i
England.
Lauridsen, Jette: Udviklingen af de nye diftonger
i middelengelsk i forbindelse med aspiranter og
w, belyst ved tekstprøver.
Lucas, Lone (se under Heilbuth).
Lyngbye, Bent: George Orwells politiske holdning
set på baggrund af »The Road to Wigan Pier«,
»Homage to Catalonia«, »Animal Farm«, etc.
Lyngkjær, Marianne: En Sammenligning mellem
Gowers »Tale of Constance« og Chaucers »The
Man of Law's Tale« samt en redegørelse for den
fælles kilde.
Lønblad, Karen Marie: Stærke og svage parters
vilkår i Ivy Compton-Burnetts bøger.
Maxner, Ove: »Childhood«-temaet i Graham
Greenes forfatterskab, belyst ved gennemgang
af udvalgte værker.
Overgaard, Lis: Edward 1 bring og hans syn på
skole og undervisning.
18 Årbog- 1975-76
Pedersen, Ellen Marie: Udtaleindlæring. En kritisk
behandling af skrifter af angelsaxiske lingvister
og sproglærere, med henblik på disse
skrifters anvendelse på forholdet dansk-engelsk.
Petersen, Helle Munch: Folkevisens forhold til
den metriske romance med særligt henblik på
Robin Hood-viserne.
Prins, Lissi: Idiomer som eksempel på et lingvistisk
problem i engelsk.
Serritslev, Morten Ziebel: The Gothic Novel som
triviallitteratur.
Snider, Geoffrey: Crisis and Mass Culture: A Look
at the Social and Economic Crisis of the Seventies
in the United States and ks Relation to Catastrophe
Fiction, with special Reference to »The
Tower«.
Svagin, Søren: The Chomskyan Conception of
Linguistic Competence.
Sørensen, Lene Gerd: Anvendelsen af konjunktiv
i »The Parson's Tale« og »The Tale of Melibee
«.
Thorsen, Carin: The Education of Nick Adams.
Aarre, Ole Peter: Om sprogkollision med specielt
henblik på omfanget af de lingvistiske ændringer
forårsaget af immigrationen til Amerika.
Aarre, Ole Peter: Omfanget og karakteren af
fremmedsprogenes indflydelse på amerikansk
engelsk.
Bent Nordhjem.
2. Institut for germansk filologi
Stab:
4 professorer, 23 lektorer, 7 eksterne lektorer, 1
adjunkt, 14 undervisningsassistenter og 4!4
TAP'ere.
Forskynngsvirksomhed:
A. EDB-analyse af middelnedertyske lovtekster efter
grammatiske, kronologiske, geografiske og semantiske
kriterier. Medarbejdere: Prof. Karl
Hyldgaard-Jensen (projektleder), stud. mag. N. E.
Larsen, mag. art. Flemming Schroller. Støttes af
Statens humanistiske Forskningsråd, hvortil rapport
aflægges. Foreløbig rapport i »Computer and
the Humanities« og »Clearingstelle Bonn« 1975.
B. Differentiering af lærestoffet efter alderstrin
i tyskundervisningen i Danmark.
Projektet tilsigter ved hjælp af sprogbrugsanalyser
at finde frem til, hvilket lærestof der må anses
for at være adækvat på de forskellige alderstrin
både m.h.t. dette stofs indlæringsmulighed og
274 Universitetets årbog 1975-76
dets kommunikationsmæssige relevans, idet undersøgelsen
baseres på nyere lingvistiske analysemetoder
og kommunikationsteoretiske principper.
Støttes af Statens humanistiske forskningsråd.
Foreløbig rapport i »Grundfragen der Methodik
des Deutschunderrichts«, Miinchen 1975.
Projektet tjener som pilot study for et internationalt
projekt under ledelse af Karl Hyldgaard-
Jensen. Den danske del af projektet er
knyttet til instituttet. Medarbejdere: 1) ved folkeskoleundersøgelserne:
K. Hyldgaard-Jensen, Mogens
Dyhr, Elisabeth Møller, Jørgen Olsen, 2) ved
gymnasieundersøgelserne: K. Hyldgaard-Jensen,
Gorm Christensen, H, Dirks Hansen samt 15 studerende.
Konsulenter: lektor Harald Jacobsen,
lektor A. P. Rossen, skoleinspektør R. Lave,
afd.leder H. Lammers.
C. Kontrastiv dansk-tysk grammatik. Projekt til
udarbejdelse af en sammenlignende dansk-tysk
grammatik på basis af videnskabelige beskrivelser
af de to sprogs grammatiske systemer (fonologi,
morfologi og syntaks) i to versioner: en tysksproget
til international brug og en dansksproget til
universitets- og skolebrug. Første etape: udarbejdelsen
af et computer-baseret corpus for standarddansk
støttes af SHF.
Projektet gennemføres af instituttet i fællesskab
med Institut fiir deutsche Sprache, Mannheim. -
Specialundersøgelser med henblik på etablering
af et dansk korpus (Jørgen Olsen). Specialeundersøgelse:
Verbet »få« og dets ækvivalenser i tysk
(Lisbeth Falster Jakobsen). Medarbejdere: Cathrine
Fabricius Hansen og K. Hyldgaard-Jensen
(projektledere), Mogens Dyhr, Lisbeth Falster Jakobsen,
Hans-Peder Kromann, Jørgen Olsen,
Monika Wesemann (specialområde: Diatese).
Konsulent: Erik Hansen.
D. Udførlig dansk-tysk ordbog på videnskabeligt
grundlag. Udarbejdelsen af Gyldendals store
dansk-tyske ordbog videreføres som forskningsprojekt,
knyttet til instituttet, men i samarbejde
med forlaget.
Medarbejdere: Elisabeth Møller (ansvarshavende
redaktør), Hans-Peder Kromann (projektleder).
Samarbejde er etableret med Dansk Sprognævn
og Engelsk institut, Københavns Universitet
samt Handelshøjskolen i København (m.h.t. fagsprog).
Corpus under ovenstående projekt samt
Gyldendals samlinger indgår i materialet.
E. Udvikling af programmer til sproglige discipliner
i tysk ved instituttets sproglaboratorium i
samarbejde med SL-udvalget i tysk for de højere
læreanstalter i Danmark.
Medlemmer: Gert Engel, K. Hyldgaard-Jensen
(fmd.), Elisabeth Møller, Sven Oluf Poulsen. Nye
programmer planlægges.
Kommentar og fortolkning af udvalgte skrifter i
J. G. Hamanns Kreuzziige des Philologen. (Sven-
Aage Jørgensen sammen med Karlfried Grunder
(Bochum), Karlheinz Lohrer (København)
o.a.).
Omarbejdelse af bind 6.1 Geschichte der deutschen
Literatur. Von Klopstock bis Goethes Tod. 1.
Ende der Aufklårung und Vorbereitung der Klassik.
Von Richard Newald. (Sven-Aage Jørgensen).
Tekstlingvistik med særlig henblik på visse implicitte
faktorers rolle for tekstkohærens. (Lisbeth
Falster Jakobsen og Jørgen Olsen).
En beskrivelse af dialekterne i Striicklingen,
Ramsloh og Scharrel i Saterland i det nordvestlige
hjørne af Forbundsrepublikken Tyskland. Dialekterne,
der er de sidste rester af et specielt østfrisisk
sprogområde, skal også undersøges med hensyn
til deres udvikling og deres forbindelse med beslægtede
dialektgrupper inden for germansk.
(Arne Spenter).
En beskrivelse af det nutidige lydsystem samt en
historisk undersøgelse af lydene i den nedertyske
dialekt i Jemgum i Reiderland (i Forbundsrepublikken
Tyskland). (Arne Spenter).
Udgivelse af professor, dr. Peter Jørgensens efterladte
optegnelser om sydslesvigske stednavne.
(Arne Spenter).
En undersøgelse af flersprogethedens struktur
og herunder sprogskiftet i kommunen Rodenås i
Forbundsrepublikken Tyskland. I denne kommune,
der ligger umiddelbart syd for den
dansk-tyske grænse, tales 5 sprog: højtysk, plattysk,
frisisk, sønderjysk og rigsdansk.
Arne Spenter har i samarbejde med N.-E.
Larsen, M. Lohse og F. Schroller samt A. Walker
fra Kiel gennemført en spørgeskema-aktion til
klarlæggelse af sprog-sociologiske forhold i området.
1 1976 er der foretaget båndoptagelser med
systematisk tilrettelagte sprogprøver, optaget hos
alle de personer, der på spørgeskemaerne havde
angivet at kunne tale mere end 3 sprog flydende.
Det er hensigten at beskrive de vigtigste sider af
disse regionale sprogvarianter og gøre rede for,
hvordan sprogene påvirker hinanden.
Lydbåndsoptagelser af den uddøende dialekt i
Hattstedt i Slesvig med henblik på udarbejdelse af
en grammatik og en ordbog over dialekten. Denne,
der ikke er systematisk undersøgt og nu kun
tales af 3 personer på 70-80 år, vil bl.a. være af
stor betydning for bedømmelsen af den sydligste
(nu uddøde) udløber af dansk sprog i Viol. (Arne
Spenter i samarbejde med Maike Lohse).
Tysksprogede emigranter i Danmark 1933ff.
Arbejdet med udgivelsen heraf fortsætter. De enkelte
afsnits forfattere er dels medarbejdere ved
Institut for germansk filologi (om tyske digtere og
Institutter 275
skribenter), dels specialister på forskellige områder.
Første del, den politisk-historiske del, skrives
af en historiker; anden del, det kulturhistoriske
afsnit, omhandler de forskellige grupper og de
betydelige enkeltpersoner, der kom til Danmark.
Her behandles indgående den videnskabelige
emigration (atomfysikerne hos Niels Bohr, matematikere,
geologer, biologer etc.) og dens betydning
for Danmark. Et andet afsnit behandler digtere,
skribenter og kunstnere (bl.a. Brecht). I et
tillæg skrives om bladet »Deutsche Nachrichten«,
avisen for østflygtningene i Danmark, der blev redigeret
af tyske emigranter. (Steffen Steffensen).
»Nederlandsk grammatik«. Specielt beregnet til
tysk-studerende, der vælger nederlandsk som
emne og for hvem den svenske »Nederlandsk
grammatik« (bruges til bifagsstuderende) er for
udførlig. Efterår 1976 - forår 1977, prøvekøres
grammatikken på løse stencils sammen med to
hold tyskstuderende, der kommer med kritiske
henholdsvis rosende bemærkninger. Grammatikkens
»lydlære« er baseret på afsnittet »lydlære«
udarbejdet af Eli Fischer-Jørgensen i »Hollandsk
grammatik« af Annie Holch Justesen/København
1952, (for længst udsolgt). Grammatikken bliver
på ca. 75 sider og tænkes udgivet i offset-tryk
(sommer 1977). (Geerte de Vries).
Dansk-tyske relationer efter 1864. Projektet har
sit tyngdepunkt i de kulturelle forbindelser mellem
Danmark og Tyskland, men omfatter også
områder som kommunikationsforbindelse mellem
Danmark og Tyskland og inddrager økonomiske,
politiske og sociale aspekter, der har en kultursociologisk
relevans. Der er tidligere udsendt udførlig
projektbeskrivelse. (Medarbejdere: Klaus
Bohnen, Alfons Hdger, Rolf Wiecker).
Dansk-tyske kulturrelationer før 1864. 1. afd.
Oplysningstiden, 2. afd. Den romantiske bevægelse.
Projektet sigter på en fremstilling af den
dansk-tyske kulturudveksling, idet hovedvægten
lægges på den litterære kulturformidling. (Medarbejdere:
Klaus Bohnen, Alfons Hdger, Rolf
Wiecker).
Tyske låneord i dansk. På grundlag af danske
ordbøger samt Dansk Sprognævns kartoteker registreres
låneordene og grupperes i sagområder
med henblik på udarbejdelse af et opslagsværk.
(Vibeke Winge i samarbejde med Helgard Christensen).
Middelnedertyske håndskrifter. Der er foretaget
registrering af middelnedertyske håndskrifter
med relation til Danmark i Wolfenbiittel. I 1977
skal en række andre biblioteker gennemgås. Efter
registreringen skal et udvalg af håndskrifterne
udgives. (Vibeke Winge).
18;i-
Tidsskrifter:
Kopenhagener Beitråge zur germanistischen Linguistik.
Bd. 7-12. Udgivet af Karl Hyldgaard-
Jensen. Instituttets redaktionskomité: M.
Dyhr, K. Hyldgaard-Jensen, Lisbeth Falster Jakobsen,
H.-P. Kromann, Jørgen Olsen og Arne
Spenter.
Kopenhagener germanistische Studien, udgivet
af Karl Hyldgaard-Jensen og Steffen Steffensen.
Text & Kontext Bd. 3.3, 4.1, 4.2. (Rolf
Wiecker).
Gedenkschrift fiir Thomas Mann 1875-1975,
(= Text & Kontext, Sonderreihe, Bd. 2). (Rolf
Wiecker).
»Kritik«. (Per Øhrgaard i samarbejde med E. A.
Nielsen (Nordisk filologi). 1975 numrene 33-36,
1976, numrene 37-40.
Hæderspriser:
Karl Hyldgaard-Jensen: Goethe-Medaille.
Publikationer 1976:
Anz, Heinrich: Geschichte und Literaturgeschichte.
Bemerkungen zu den Kategorien der Literaturgeschichtsschreibung.
In: H. Anton u.a.
(Hgg.), Geist und Zeichen. Festschrift fiir Arthur
Henkel. Heidelberg: Winter 1976, s. 18-29.
- Literaturgeschichte panoramatisch. Zu K. G.
Justs Geschichte der deutschen Literatur der
letzten hundert Jahre. In: Gottingische Gelehrte
Anzeigen. 228. Jg. Heft 3/4.
- Erwartungshorizont. Fin Diskussionsbeitrag zu
H. R. Jauss' Begriindung einer Rezeptionsåsthetik
der Literatur. In: Euphorion Bd. 70/1976,
Heft 4.
- Poetische Sprache. Uberlegungen zu ihrer ontologischen
Bestimmung. In: Euphorion Bd.
70/1976, Heft 4.
- »Leiden sey all mein Gewinnst«. Zur Aufnahme
und Kritik christlicher Leidenstheologie bei
Georg Biichner. In: Text Se Kontext. 4. Jg.,
Heft 3.
Bohnen, Klaus: G. F. Meier, Gedancken von
Schertzen. Halle 1744. Mit Einfiihrung, Zeittafel
und Bibliographie (ed.). Kopenhagen. (Text
& Kontext, Sonderband 3).
- Die Gewehre der Frau Garrar. Beobachtungen
zum Stiick und zu einer dånischen Auffiihrung.
In: Brecht-Jahrbuch 1976, pp. 131-142.
- Kommunikationsproblematik und Vermittlungsmethode
in Handkes »Die Angst des
Tormanns beim Elfmeter«. In: Wirkendes Wort
6: 387-400.
- Rez. Barner u.a., Lessing. Epoche-Werk-Wir276
Universitetets årbog 1975-76
kung. In; 1 ext Se Kontext 3,3: 118—123.
- Rez. H. J. Bernhard, Die Romane Heinrich
B5lls. In; Basis. Jahrbuch fiir deutsche Gegenwartsliteratur
6; 226-230.
- Rez. R. Toellner, Albrecht von Haller. Uber die
Einheit im Denken des letzten Universalgelehrten.
In; Lessing - Yearbook 8.
- Rez. P. Bockmann, Don Karlos - Ausgabe und
enstehungsgeschichtlicher Kommentar. In; Orbis
Litterarum.
Dittmer, Arne og Vibeke Winge; Nyhøjtyske tekster
fra Opitz til Bildzeitung. Institut for germansk
filologi, Københavns Universitet.
Hultberg, Helge; Anmeldelser i Weekendavisen
af Siegfried Lenz; Historier fra Bollerup; Max
Frisch; Montauk; Peter Handke; Ulykkelig og
uden ønsker; Heinrich Boll; Rapporter om nationens
sindelag; Peter Schneider; - - - og
straks er du forfatningsfjende; Max von der
Griin; Pletvis isglat; DDR prosa I. Anmeldelse i
»Germanistik« (17. Jahrgang, Heft I) af Jiirgen
Link; Die Struktur des literarischen Symbols.
Giv Brandes, hvad Brandes er. Kronik i Berlingske
Tidende, 17.7.1976.
Hyldgaard-Jensen, Karl; Louis L. Hammerich.
Københavns univ. årbog 1975-76, s. 30-33.
- Hvad er Kontrastiv lingvistik? (i; Kontrastiv
Lingvistik i Danmark. Foredrag holdt på Statens
humanistiske forskningsråds seminar 31.8.
- 3.9.1976, arr. af Udvalget vedr. Fremmedsprogspædagogik.
- Kontrastiv analyse af danske folkeskole- og
gymnasieelevers indlæring af tysk. Ibidem.
- Kontrastive Analysemodelle auf der Basis von
Testmaterial. (i; »Deutsch fiir Auslånder«, hrsg.
von G. Nickel, Stuttgart 1976).
- Guest Editorial i Association for Literary and
Lingvistic Computings Bulletin, vol. 4; 189.
- Eine Fremdsprache - oder mehrere?
IDV-Rundbrief 17, s. 3, samt ledere og artikler i
samme tidsskrift nr. 13, 14, 15, 16, 18.
- Das Studium der Germanistik in Skandinavien.
Jahrbuch fiir Deutsch als Fremdsprache III.
H5ger, Alfons; Zur Erforschung von Trivialtexten.
Fin Bericht und Schlussfolgerungen. I; i:
Text 8c Kontext 3.3; 49-117.
Jørgensen, Mogens Wied; Die grammatischen Relationen.
Parataxe, Hypotaxe, Nexus. - Text 8c
Kontext 4.2; 48-106.
Jørgensen, Sven-Aage; Johann Georg Hamann.
106 sider. Stuttgart.
Kristiansen, Børge; Zur Bedeutung und Funktion
der Settembrini-Gestalt in Thomas Manns Roman
»Der Zauberberg«; i; Rolf Wiecker (udg.)
Thomas Mann Gedenkschrift 1875-1975; Kopenhagen
1976; p. 95-135.
- Skandinavische Belletristik. Eine Ubersicht.
Danemark.; i; skandinavistik. zeitschrift fur
sprache, literatur und kultur der nordischen
lander; Mai. p. 53-57.
Møller, Elisabeth; »Das DTO- Projekt (Erstellung
eines wissenschaftlichen dånisch-deutschen
Worterbuchs grosseren Umfanges«. I; Kopenhagener
Beitråge zur germanistischen Linguistik
Bd. 12, Lexikographie. Referate des Kopenhagener
Kolloqiums iiber dånisch-deutsche
Lexikographie, Mårz. 16 Seiten.
- »Projektet dansk-tysk ordbog (DTO)«. 1; »Kontrastiv
lingvistik i Danmark. Foredrag, holdt på
Statens humanistiske forskningsråds seminar
13.8.-3.9.1976. Udg. af Udvalget vedr. fremmedsprogspædagogik.
16 sider.
Olsen, Jørgen og Lisbeth Falster Jakobsen; 2. reviderede
udgave af »Lingvistik I«. København.
Spenter, Arne; »Sprogforholdene syd for grænsen
«. Kronik i »Flensborg Avis« den 31. december.
Vries, Geerte de 8c Jørgen-Robert Lilje-Jensen;
Deeus-Nederlands woorden-bock. 377 s. Haag.
- Prof. dr. L. L. Hammerich 1892-1975. I; Neerlandica
extra muros, nr. 26, Assen. S I og 2.
Wesemann, Monika; Etwas Altes etwas neu. Zur
Wortklasseneinteilung nach syntaktischen Kriterien.
Inoffizielle Festschrift fiir Broder Carstensen,
Seite 248-264.
Wiecker, Rolf; Kunstkritik bei Wackenroder. Zu
Polemik und Methode des Klosterbruders in
den »Herzensergiessungen« i; Text 8c Kontext,
4.2; 41-94.
Winge, Vibeke; En undersøgelse af de almindeligste
fejl i skriftlige oversættelser fra tysk til
dansk. I »Meddelelser fra Gymnasieskolernes
Tysklærerforening nr. 60«. September.
- Middelhøjtysk lyd- og formlære samt indføring
i de vigtigste skriftdialekter. Institut for germansk
filologi.
Øhrgaard, Per; Pædagogik i romanen - en fodnote
med særligt henblik på Goethes Wilhelm
Meister, Kritik 38; 51-60.
- Forskningen og folket m.v., i; Kritik 39;
137-144.
Licentiatarbejde:
Dyhr, Mogens; Die Satzpaltung im Dånischen
und Deutschen. Eine kontrastive Analyse.
Prisopgavebesvarelser:
Colliander, Peter; »Korrelatbegrebet i moderne
lingvistisk teori belyst ved tysk eksempelmateriale
«.
Institutter 277
Hjortsø, Lars: En redegøreise for konstitueringen
af periodebegrebet »Biedermeier«. Historisk-filologisk
samfunds pris.
Knudsen, Claus: »Korrelatbegrebet i moderne
lingvistisk teori . . .«.
Specialeafhandlinger:
Bennedsen, Aase: Heinrich Manns romaner »Im
Schlaraffenland« og »Der Untertan«.
Gervig, Birgitta: Et forsøg på at opstille kriterier
for en eksemplarisk undersøgelse af sprogbrugen
i »Die Blechtrommel« af Giinter Grass. (87
s.).
Grauballe, Anette: Subjektiv og objektiv genitiv i
moderne dansk og tysk skriftsprog. (122 s.).
Hansen, Margrethe Stig: »Kasusreduktion ved de
rene kasus i moderne ditmarsisk set i relation til
moderne højtysk«.
Jelby, Ole: Adverbialproblemer, set fra et valensteoretisk
standpunkt med kritik af tidligere
fremstillinger. (123 s.).
Mathiasen, Leif: »Inderliggørelsen i Rainer Maria
Rilkes »Die Aufzeichnungen des Malte Laurids
B rigge«.
Orup, Annette: En kritisk redegørelse for begreberne
elaboreret og restringeret kode på baggrund
af en undersøgelse af sproget i nogle udvalgte
tyske børnebøger.
Rejser:
Lektor Mogens Dyhr har opholdt sig ved Institut
fur deutsche Sprache, Mannheim sept. 1975 -
aug. 1976.
Lektor Elisabeth Møller tilbragte i kraft af et
DAAD-stipendium 3 måneder (fra 15.6.-
15.9.1976) ved: 1) Institut fur deutsche Sprache,
Mannheim. 2) Hos Prof. Henne, Techn.
Universitåt, Braunschweig. 3) Hos Prof. Wahrig,
Universitåt Mainz.
Lektor Rolf Wiecker har foretaget arkivstudier i
Arch. Gall. Borghese og Bibi. Hertziana, Rom.
Mogens Wied Jørgensen.
3. Romansk institut
Stab:
4 professorer (+ 1 vakance), 35 lektorer, 9 adjunkter,
3 stipendiater, 4 eksterne lektorer, 48
undervisningsassistenter samt 7 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Det kan indledningsvis fastslås, at instituttets forskningsaktiviteter
spænder vidt både i tid og rum:
fra middelalder til samtid og dækkende store dele
af det vidtstrakte romanske sprogområde, d.v.s. i
første række fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk
og spansk. Hertil må føjes, at der såvel
stofmæssigt som metodisk kan konstateres stor
spredning, hvilket alt i alt bevirker, at nedenstående
oversigt kun giver hovedlinierne i det mønster,
der tegner sig ved en gennemgang af hver
enkelt videnskabelig medarbejders interne årlige
rapport til bestyrelsen over forskningsindsatsen.
For overblikkets skyld deles redegørelsen op i
fire hovedkategorier, A) Anvendt lingvistik og
sprogpædagogik, B) Almen lingvistik, grammatik
og sproghistorie. C) Litteraturvidenskab og D)
Forskellige former for tekstperspektivering til idéog
kulturhistorie og til samfundsforhold.
A) Det er en oplagt del af instituttets forpligtelser
at arbejde med fremmedsprogsindlæringens
problemer, og det har betydet en mærkbar intensivering
af dette arbejde, at vi i de sidste fire år har
kunnet disponere over vort eget sproglaboratorium.
Således har fire medarbejdere i nogle år arbejdet
med principper for fremstilling af materiale
til franskundervisning i sproglaboratorium for
førsteårsstuderende, på en og samme tid et lokalt
behov og et uafklaret problem i den internationale
sprogdidaktik. Materialet, der omfatter 20 programmer
å 20 minutter, er blevet løbende revideret
ud fra de indhøstede erfaringer og står nu
foran udgivelse. Tilsvarende har medarbejdere
ved spansk-sektionen, udover at fremstille et integreret
AV-materiale til propædeutik-kurserne
ved instituttet, arbejdet med de enkelte deldiscipliners
indbyrdes relation med henblik på at opbygge
et spansk multi-mediesystem til gymnasier
og HF. De samme medarbejdere arbejder sideløbende
med undersøgelser af videos muligheder i
sprogundervisningen.
Det er rimeligt i denne forbindelse at nævne, at
en medarbejder er tilknyttet det store fransk-danske
ordbogsprojekt, idet der er en solid tradition
for leksikografiens placering ved landets romanske
institutter. Derudover kan nævnes et projekt
inden tor romansk bibliografi, et område der hidtil
har været uopdyrket i den hjemlige forskning.
Endelig bør det omtales, at Knud Togebys efterladte
materiale til en ny, fransksproget version af
hans store grammatik bearbejdes med henblik på
udgivelse af en gruppe medarbejdere.
B) Studiet af de romanske sprogs syntaks er
centralt placeret. En medarbejder forbereder en
afhandling om præsens participier, gerundier og
finitte verbalsyntagmer i fransk, spansk og itali278
Universitetets årbog 1975-76
ensk med særligt henblik på begreberne sideordning
og underordning. Et flerårigt arbejde om
den spanske infinitivs kombinatorik vil komme i
bogform (disputats) i nær fremtid, og en medarbejder
forbereder en beskrivelse af infinitivens
syntaks på moderne italiensk, en beskrivelse, der
søger at gøre rede for de enkelte konstruktionstyper
ud fra en generel teori om forholdet mellem
infinitivens nominale og verbale funktion. To
medarbejdere stiler mod en ny kategorisering af
relativsætninger på fransk i tre typer: parentiske,
determinative og restriktive ud fra mere præcise
kriterier end hidtil anvendt. Undersøgelsen vil
give mulighed for en korrektere udformning af
regler for modus og tempus i disse sætninger end
tidligere.
En anden undersøgelse vedrører adverbialendelsen
-ment's produktivitet: projektet har til hensigt
at undersøge, om det skyldes en tilfældighed,
eller om der er systematiske årsager til, at det store
flertal af adjektiver ikke danner adverbier på
-ment.
De transformationsgrammatiske skoler følges
med opmærksomhed, og flere medarbejdere forsker
inden for dette område. To sigter mod en
redegørelse for en række problemer i verbalsyntaksen,
især vedrørende tempus i moderne fransk.
I første række tænkes udarbejdet en typologi for
franske tidsadverbialer og en teori for temporal
dybdestruktur i fransk. En anden undersøgelse
behandler akcentreglers status i generativt regi,
sigtende mod en udformning af akcentregler for
de romanske sprog. Yderligere kan nævnes et forsøg
på at udarbejde en grammatisk beskrivelse,
som tillader at aflede sætninger med fænomener
som transitivitet og diatese fra en semantisk repræsentation,
der bygger på kasusbegrebet, som
det bruges i nyere transformationel litteratur.
Sproghistoriske arbejder arbejder omfatter dels
en undersøgelse over hidtil negligerede aspekter
af de oldfranske dialekters indflydelse på det
franske sprogs historiske udvikling, dels f.eks. udarbejdelsen
af en praktisk håndbog i oldproven^
alsk morfologi og syntaks. Desuden udgivelser
af fransk middelalderhåndskrifter fra Det kgl.
Bibliotek, specielt af hidtil uudgivne tekster og af
tekster, der foreligger i en særlig version. 1 samme
forbindelse skal nævnes en undersøgelse af den
spanske forfatter Tirso de Molinas ordforråd
samt udgivelse af det spanske håndskrift GI. Kongelig
Samling 2217 4°.
Området fonetik/intonation er repræsenteret
ved en instrumentel undersøgelse af intonation
(og i en vis udstrækning pause) i moderne talt
fransk, centreret omkring den rolle, disse fænomener
spiller i forbindelse med ekstraposition og
som markør af grammatiske relationer i det hele
taget.
Et statistisk-lingvistisk projekt med basis i et
korpus på ca. 100.000 eksempler sigter mod en
undersøgelse af de spanske verbers fleksiver og
konstruktioner. To medarbejdere er sammen om
dette projekt, der i løbet af 1977 som første delresultat
vil give en frekvensordbog over de spanske
verbalformer med markering af refleksiv- og medialkonstruktion.
Inden for datamatisk lingvistik videreføres et
projekt vedrørende automatisk segmentering af
franske tekster. 1 det forløbne år er især den morfologiske
analyse og homografadskillelsen blevet
forbedret.
C) De litteraturvidenskabelige projekter skal for
overblikkets skyld søges placeret i to hovedgrupper,
litteraturhistoriske og litteraturkritiske. Det
må dog straks tilføjes, at denne traditionelle opdeling
ikke iøvrigt giver en adækvat beskrivelse af
forskningsaktiviteterne inden for dette område.
Det er tværtimod et gennemgående træk for disse
projekter, at der søges etableret forbindelser mellem
deldisciplinerne, og at f.eks. periodiseringskriterier
i nogen grad søges inden for kritikkens og
tekstanalysens landvindinger. Ligeledes skal det
understreges, at denne hovedkategori af projekter
kun til oversigtsformål lader sig adskille fra
gruppe D), idet der generelt synes at være en stigende
tendens til at beskæftige sig med kontekstproblemer
i vid forstand også hos mere traditionelt
arbejdende litteraturhistorikere og -kritikere
.. .
En del projekter samler sig om én litterær periode,
oftest med hovedvægten lagt på én genre.
Der arbejdes med at opstille kriterier, der på acceptabel
vis tillader en periodisering, og som giver
mulighed for tilfredsstillende karakteristikker af
enkeltperioder. Eksempler herpå er studier over
digterkredsen Piejadens poetik med henblik på
afklaring af periodiseringsproblemer i fransk renæssancelitteratur,
eller undersøgelser over spanske
guldalderkomedier, hvoraf der findes en helt
utilstrækkeligt beskrevet samling på Det kgl. Bibliotek.
En anden angrebsvinkel er tema-historie, til
eksempel efterforskning af ensomhedstemaet i
det 17. århundredes franske litteratur. Fra samme
periode skal nævnes en afhandling om det litterære
portræt i det 17. århundrede med det formål
at belyse en toneangivende gruppes selvforståelse
og videre at belyse oversete aspekter af den klassiske
franske litteratur. Fra det 19. århundrede kan
nævnes en undersøgelse af påfaldende hyppigt
forekommende dyre- og landskabsbilleder i personbeskrivelsen
i franske romaner 1800-1850.
Disse billeder fremstiller menneskers personligInstitutter
279
hed som lagdelt og antyder tilstedeværelsen af
ukontrollable instinkter »på bunden« af personligheden.
Det er undersøgelsens hypotese, at naturalismen
og freudianismen herved foregribes.
En anden undersøgelse samler sig om aspekter
inden for impressionisme i roman og malerkunst
mellem 1860 og 1880, herunder specielt udviklingen
af Zolas »impressionisme«. Projektet har foreløbig
fundet udtryk i en artikel om Zolas roman
L'Huvre, og det vil gå videre herfra og sammenholde
Zolas kunstkritiske og litterære beskrivelser.
Der arbejdes desuden med et litteraturhistorisk
projekt vedr. romanen i Italien efter 1945.
I den anden hovedkategori af litteraturvidenskabelige
projekter, analyse af forfatterskaber og
enkeltværker samt mere generelle litteraturkritiske
problemer, kan nævnes nogle projekter fra det 18.
århundredes franske litteratur. I en afhandling
undersøges den sociale og moralfilosofiske tematik
i Claude Crébillons forfatterskab, hvorved der
påvises en udvikling fra de tidlige værkers konvention
til de sene brevromaners uddybelse. En
anden undersøgelse sigter på at give præcisere beskrivelse
af Diderots dialektiske metode, samtidig
med at der søges generaliseret ud fra resultaterne
med hensyn til stil- og holdningsanalyse. Et arbejde
om marquis de Sades forfatterskab Qerner
sig fra de traditionelle analysemetoder, baseret på
sproglige og retoriske kategorier, og søger i stedet
at udnytte Michel Foucaults »arkæologiske« metode.
Fra det 20. århundredes litteratur kan nævnes
en undersøgelse af ironi-begrebet i Italo Svevos
roman La coszienza di Zeno, samt to medarbejderes
undersøgelser omkring den nye franske
roman, specielt Alain Robbe-Grillet. Der sigtes
dels på strukturelle analyser af »Maison de rendez-
vous« og »Projet pour une révolution å New
York«, og dels på en påvisning af, at forfatterskabets
centrale meddelelse er den konflikt mellem
fortælleproces og reference, der i sidste instans
bunder i romanens tvetydige forhold til virkeligheden.
Analyse af sagprosatekster gennemføres i et
projekt med titlen Front ad novum, en studie i nyfrembringelsens
situation, med analyser af eksempler
fra det 19. århundrede og fra moderne
fransk tænkning (Lévi-Strauss, Sartre, Derrida,
Bataille og Lyotard). I samme forbindelse kan
nævnes en indføring i semiotikkens forskellige
aspekter, i første omgang med henblik på analysen
af annoncebudskaber.
D) En række af de projekter, der arbejder med
en idéhistorisk eller kulturhistorisk perspektivering
af tekster, samler sig om middelalderen. Det
gælder f.eks. en udgivelse med kommentarer og
noter af middellatinske traktater om talsymbolik
og aritmetik m.m. fra det 12. århundrede. Deres
indbyrdes relationer studeres, og deres afhængighed
af den videnskabelige og filosofiske græsk-latinske
tradition, samt den indflydelse, de måtte
have udøvet på deres samtid. Et andet projekt omfatter
en kulturhistorisk undersøgelse, der på
grundlag af samtidige kilder, især bevarede håndskrifter
og biblioteksinventarer, søger at vise,
hvilke klassiske værker der blev læst i middelalderen,
samt at belyse hvor, hvornår, af hvem, og især
hvordan de er blevet læst. En anden medarbejder
diskuterer en vanskelig passage i Dantes Guddommelige
Komedie (Inf. III, 58-60) i lyset af
Guido af Pisas kommentar. Endvidere kan her
nævnes et projekt, »Sociologia de una crisis«, om
kirke og kejserdømme over for hinanden i middelalderen,
samt et bidrag til studiet af de kulturelle
forbindelser mellem Portugal og Danmark i det
18. århundrede med udgangspunkt i, atCasa Pia i
Lissabon i 1788 sendte syv studerende til København
for at studere obstetrik.
Andre undersøgelser (også blandt de under C)
nævnte) har taget de senere års udfordring op om
perspektivering til økonomiske og sociale forhold,
således til eksempel en stilistisk og samfundsrelateret
analyse af den algeriske digter Mourad
Bourbones fransk-sprogede forfatterskab, især
centreret om det gennemgående tema, byen.
Egentlig historisk (herunder samtidshistorisk)
forskning drives kun af medarbejdere, der har en
uddannelse som historikere også. Et projekt søger
at opstille et arbejdsredskab for studerende i f.eks.
det 18. århundredes filosofi, politik og samfundsforhold
i form af en slags »dicdonnaire« med analyser
af nøglebegreber for dette område. Et andet
projekt undersøger det franske Parti Socialiste,
dets struktur, de forskellige tendenser inden
for partiet og programpunkter som kollektivisering,
autogestion og planøkonomi.
Instituttet udgiver et internationalt tidsskrift
Revue Romane (11. årgang, to numre årligt) og en
skriftrække Romanes, i hvilken der i 1976 er
udkommet fire afhandlinger.
Publikationer:
Alegre, J. M., 1975: »Edicion, adaptacion, introduccién
y notas de 'Las inquietudes de Shanti-
Andi'a" de Pio Baroja«. - Grafisk Forlag, København.
- 1976: »Edicion, adaptacion, introduccion y notas
de 'Marcelino, pan y vino' de J. Ma. Sånchez-
Silva«. - Grafisk Forlag, København.
- 1976: »Influencias årabes en el pensamiento
europeo y en las lenguas y literaturas roman280
Universitetets årbog 1975-76
ces«. - RIDS, No. 39, I y 39, II, januar. 56 pgs.
+ 55 pgs.
- 1976: »Fechas para una historia del franquismo
«. Manuscrito para un film sobre 'Historia
del fascismo franquista'. - København, septiembre-
octubre.
Brabant, O.: Anm. af Denis Girard: Les langues
vivantes. Revue Romane XI, I, p. 199-201.
- Anm. af Emmanuel Jacquart: Le théåtre de dérision.
Revue Romane, XI, 1, p. 181-184.
- Anm. af Maurice Clavel: Ce que je crois. Revue
Romane, XI, L p- 179-181.
- Anm. af Colloque de Cerisy, Butor. Revue Romane,
XI, I, p. 184—187.
- Anm. af André Helbo: Michel Butor. Vers une
littérature du signe. Précédé d'un dialogue avec
Michel Butor. Revue Romane, XI, 1, p.
187-189.
Henaff, M.: »Sade. L'espace du tableau et l'imaginable
«. - Revue Romane XI, 2, p. 267-285.
Herslund, M. D., 1976: »Structure phonologique
de l'ancien fran^ais et phonologie du francien
classique«. - Études Romanes de l'Université de
Copenhague 8. 143 p.
- 1976: »Encore le »neutre« en roumain«. - Cahiers
de linguistique théorique et appliquée
XI11, p. 251-254 = Revue Roumaine de Linguistique
XXL
Lange, H. B.: Anm. af Ernst Hellgardt: Zum Problem
symbolbestimmter und formalåsthetischer
Zahlenkomposition in mittelalterlicher Literatur.
Mit Studien zum Quadrivium und zur Vorgeschichte
des mittelalterlichen Zahlendenkens.
C. H. Beck, Miinchen, 1973. V-363 p. - Revue
Romane XI, 1, p. 200-208.
Lozovan, E., 1975: »La lettre sur la conscience« de
D. Cantemir. - Revue des études roumaines
XV: p. 67-84.
- 1975: B. P. Hasdeu et les dieux nordiques. -
Revue des études roumaines XV: p. 187-197.
Lund, H. P., 1976: »Maliarmé chez Kristeva«. -
Orbis litterarum 31, p- 229-236.
- 1976: Anm. af Hans Riedel: Struktur und Bedeutung
des Zeitgeriistes im traditionellen
franzosischen Roman. - Revue d'histoire littéraire
de la France, 1, p. 156.
- Anm. af Priscilla P. Clark: The Battle of the
Bourgeois, Anthony R. Pugh: Balzac's Recurring
Characters, T. Yiicel: Figures et messages
dans la Comédie humaine, B. Vannier: L'inscription
du corps. - Revue Romane XI, L p.
164-167.
Marchetti, F.: Anm. af Jean-Paul Colignon: La
ponctuation, art et finesse. - Revue Romane XI,
2, p. 366-368.
Merad, G., 1976: »La littérature algérienne d'expression
fran^aise - Approches socio-culturelles
«. - P.-J. Oswald, Paris. 204 p.
- Anm. af Paul Viallaneix: Lepremier Camus suivi
de Écrits de jeunesse (Gallimard, Paris, 1973,
304 p.). - Revue Romane X, 2, p. 435-437.
Mørdrup, O., 1976: »Une analyse non-transformationelle
des adverbes en -ment«. Thése de 3e
cycle, Vincennes-Paris VIII. - Akademisk Forlag.
- Sur la classification des adverbes en -ment. -
Revue Romane XI, 2.
- Sur la dérivation des adverbes en -ment. - Papers
from the Third Scandinavian Conference
of Linguistics.
Olrik, H., 1976: Le mot et la chose, i RIDS no. 42,
aug. Le double Jeu du Récit. Analyse de deux
figures du métalangage balzacien.
- Oueil lésé, corps morcelé. Reflexions å propos de
L'Oeuvre d'Emile Zola. - Revue Romane XI, 2,
p. 334-57.
Munk Olsen, B., 1976: Quelques aspects de la diffusion
du »Somnium Scipionis« de Cicéron au
moyen åge (du IXe au XIIe siécle). - Studia romana
in honorem Petri Krarup septuagenarii.
Odense, p. 146-153.
- 1976: Katalogeroverlatinskeklassikerhåndskrifter.
- Museum Tusculanum 30-31.
- Anm. af Chr. Thouzellier, Livre des deux principes.
- Revue des études latines LUI, p.
460-461.
- Anm. af Sancta Birgitta, Revelaciones V: Liber
questionum og Opera omnia II: Sermo Angelicus.
- Revue des études latines LUI, p. 482.
- Anm. af F. de La Chaussée, Initiation å la phonétique
historique de l'ancien fran^ais og H.
Bonnard, Synopsis de phonétique. - Revue
Romane X, 2, p. 418-420.
- Anm. af Dictionnaire étymologique de l'ancien
fran^ais. - Revue Romane XI, 2, p. 362-364.
- Anm. af S. Hanon, Concordance de »La Deffence
et Illustration de la Langue Francoyse« de
Joachim Du Bellay og A. E. Creore, A
Word-Index to the Poetic Works of Ronsard. -
Revue Romane XI, 2, p. 364-366.
Pallares, B., 1976: Hjelmslev: Sprogsystem og
sprogforandring, 1972 Nordisk Sprog og Kulturforlag,
en version espahola. - Editorial Credos,
Madrid.
- Anm. af John G. Cummins, El habla de Coria y
sus cercamas. - Revue Romane XI, 2, p.
385-389.
- Anm. af Helena Percas de Ponseti, Cervantes y
su concepto del arte. - Revue Romane XI, 2, p.
389-398.
Prebensen, H.: Anm. af Palle Spore: Italiensk
Institutter 281
grammatik (Odense Universitetsforlag, 1975). -
Revue Romane XI, 2.
Pedersen, J., 1976: Læseren - en person i
tekst?-RIDS no. 40, marts.
Schnack, A., 1975: »Introduktion til fransk kærlighedspoesi
«. - Romansk Institut.
Schottlånder, K.: Anm. af James A. Castaneda:
Agusti'n Moreto, New York, 1974. - Revue Romane
XI, 2.
Séférian, M.-A., 1976: Littérature de l'Afrique du
Nord, et tekstudvalg. - Nyt Nordisk Forlag.
- 1976: Lingua ex machina. L'itinéraire de quatre
professeurs de langue, du signifiant au signifié.
- SYSTEM, vol. 4, no. 3, october, p. 191-197.
Simonsen, M. J., 1976: Analyse textuelle d'un poéme
du seiziéme siécle: Un sonnet d'Etienne
Jodelle. — RIDS, no. 41, juni 23 p.
- 1976: Nature et Culture dans LOKIS de Mérimée.
- Littérature no. 23, octobre, Paris, 13 p.,
p. 81-93.
- Anm. af Irene Bessiére: Le récit fantastique. La
Poétique de l'Incertain. Jean Decottignies: Prélude
å Maldoror. Vers une poétique de la rupture
en France 1810-1870. - Revue Romane XI,
1, p. 189-195.
Skydsgaard, S.: Levnedsbeskrivelse af Knud Togeby.
- Københavns Universitets Årbog
1974-75, p. 4-13.
Spang-Hanssen, E., 1976: Kulturblindhed. Et forsvar
for de humanistiske studier. - Gad 86 p.
- & Bente Maegaard, 1976: Datamatisk
tekst-segmentering. Rapport om en procedure
til segmentering af franske tekster. — Offset-
tryk, 100 p. Institut for anvendt og matematisk
lingvistik, KU.
- Anm. af Maegaard, Prebensen og Vikner: Matematik
og lingvistik. Odense Universitetsforlag
1975. - Revue Romane 1976.
Tassing, E. W., 1976: Paul Eluard: Mine drømmes
afslidte våbenskjold (Blason dédoré de mes reves,
1952). - Oversættelse i »Fælleden«, november.
Vikner, C., 1976: Indføring i transformationsgrammatik
for franskstuderende. - Romansk
Institut, 1 12 p.
Specialeopgaver:
Fransk:
Georgescu-Olenin, Viggo: Den tragiske illusion i
Racines teater.
Hall, Søren: Zola og »la question ouvriére« belyst
ved hans behandling af emnet i Les Rougon-
Macquart.
Hammershaimb, Eva: Myterne i Michel Butors
romaner.
Hannibal, Jette: Kvinder, kærlighed og ægteskab.
En studie i George Sands feminisme belyst gennem
hendes romaner fra perioden 1832-37.
Heyde, Aase: Individ og samfund i Les Communistes
af Louis Aragon.
Holbak, Benedicte: Reklamen som kulturspejling.
En billedanalyse på semiologisk grundlag med
særligt henblik på fremmedsprogsundervisningen.
Jensen, Birgit og Nygaard, Anne-Mette: Gammel
materialisme. Ny materialisme.
Jensen, Inge: Kombinationen af passé simple og
imparfait i sideordnede sætninger.
Jensen, Kirsten H. Jørgen: Nogle problemer vedrørende
fransk-dansk oversættelse med særligt
henblik på fransk og dansk tempusbrug.
Jensen, Lone Haugstrup og Richarme, Bodil:
Marguerite af Navarras religion.
Jørholt, Ruth: »Ils sont passés ces jours de fétes«.
Guldalderdrøm og samfundskritik i fransk litteratur.
Larsen, Finn Jørgen: Rousseau's pædagogiske
ideer, set i lyset af hans menneskeopfattelse.
Lindahl, Irene: Benjamin Constant og »Adolphe«
eller »En usympatisk person set indefra«.
Madsen, Bodil: Eros og Thanatos i tre af Malraux's
romaner.
Mortensen, Jytte: En stilbestemmelse af »Le Roman
de Brut« med særligt henblik på en sammenligning
med chanson de geste-genren.
Nielsen, Kirsten: Freinet's pædagogik.
Opstrup, Mette: Om hvordan børn ikke får lov til
at leve deres egen virkelighed - i to almindelige
franske romaner for børn.
Quaade, Conny Lisbeth: Infinitiv som nægtet imperativ
i singularis og nægtet imperativ i singularis
samt andre konstruktioner med eller for
imperativ positiv eller negativ på oldfransk.
Rasmussen, Grete: Boris Vian's novellesamling
Les Fourmis og dens univers.
Refnov, Kirsten: Hovedpersonen, det egentlige
jeg og den egentlige virkelighed i »A la Recherche
du temps perdu«.
Remaoun, Norrédine: La Grammaire du Delire.
Analyse de la nature et des effets de l'objet théorique
de »La Répudiation«.
Rosted, Christa: En moderne fransk tragedie.
Rørbech, Kirsten: Skriftens dialektik i Nathalie
Sarrautes romaner.
Schou, Jens: Folklore, mytologi og historie i
lonesco's forfatterskab.
Svane, Brynja: En analyse af Robbe-Grillets romaner
- tingsunivers/tingsliggørelse?
1 huesen, Hanne: Den referentielle dimensions
sprængning og tre eksempler på »aggressive
konstruktioner« i Robbe-Grillets romaner.
282 Universitetets årbog 1975-76
Toldam, Annette: Blikkets funktion i Nathalie
Sarrautes værk.
Wandall, Janne: Hvad kroppen kommunikerer.
Gestusbeskrivelse som meningsbærende led i
skønlitterære fremstillinger.
Wittig, Anita Gyring: Individ og samfund i Roger
Vaillands forfatterskab.
Yttrup, Birgit: Moliéres teater. Situationer omkring
den unge piges giftermål - belyst ved eksempler
fra udvalgte Moliére-komedier.
Østerbøg, Alice: En psykoanalytisk behandling af
hovedpersonen i Michéle Lacrosils roman »Cajou
«.
Spansk:
Fritzbøger, Benedicte: Tirso de Molina, En Madrid
y en una casa. Edicion comentada por Benedicte
Fritzbøger.
Grubbe, Vibeke: En fortolkning af »Lazarillo de
Tormes« i lyset af de ideologiske strømninger i
samtiden.
Kragh, Simon Ulrik: Uadskillelig possession på
spansk.
Larsen, Flemming Jes: Nogle aspekter af Unamunos
filosofiske univers sammenholdt med Søren
Kierkegaards religiøse eksistentialisme.
Laursen. Elsie Elisabeth: Andalusien - Et områdes
problemer, belyst af fem af dets egne forfattere
1961-1972.
Mortensen, Viveca: En studie af César Vallejo og
det peruanske samfund på grundlag af »El
Tungsteno«.
Nielsen, Birthe Wonsild: Bidrag til studiet af Requiem
por un Campesino Espahol af Ramon J.
Sender.
Skelboe, Ditte: Analyse af El rayo que no cesa og
Viento del pueblo af Miguel Hernandez.
Wegener, Helle: Tirso de Molina: Bellaco sois,
Gomez. Edicion y notas.
Italiensk:
Christofoli, Mirella: Verbernes morfologi og de
bundne personlige pronominer i to friulanske
dialekter.
Jensen, Bente Lihn: Anvendelsen af pronomenet
si i moderne italiensk.
Mortensen, Hans Palle: Fordelingen af »di« og
»che« som indleder af 2. sammenligningsled på
moderne italiensk.
Overgaard. Elisabeth: Anvendelsen af syntetisk
diminutiv i moderne italiensk skriftsprog.
Rejser:
Lektor E. Lozovan har været visiting professor
ved Harvard University fra 1. sept. 1975 til 31.
jan. 1976.
John Pedersen.
4. Slavisk institut
Stab:
3 professorer, 10 lektorer, 1 lektorvikar, 3 eksterne
lektorer, 1 adjunkt, 5 kandidat- og seniorstipendiater,
19 undervisningsassistenter, 4
TAP-medarbejdere. Docent, dr. phil. Eigil Steffensen
er fra 1.2.1976 konstitueret som professor
ved Odense Universitet.
Forskning:
En væsentlig del af de sprogvidenskabelige medarbejderes
forskning er koncentreret om moderne
russisk sprog. Således er afsluttet et større
arbejde om det russiske verbums præfikser og
deres funktion som udtryk for aspekter og aktionsarter
(Chr. Hougaard). Der arbejdes på
tredje bind af en stor beskrivende grammatik,
Strukturen i russisk. Mens bind 1 og 2, som allerede
er udkommet, omhandler verbets og nominernes
morfologi, behandler det nye bind syntaksen
(Hans Chr. Sørensen). I udarbejdelsen af en ny
russisk-dansk ordbog, som skal udgives i Moskva,
deltager Stig Surland. Desuden arbejder sproglærerne
som et kollektiv med udforskningen af modus
og modalverber i russisk og deres forhold til
modalitetskategorierne i dansk.
To af medarbejderne er medlemmer af Det slavisk/
danske kontrastive projekt, en arbejdsgruppe,
der også omfatter forskere ved Aarhus Universitet.
Jens Skov Larsen beskæftiger sig med
syntaktiske konstruktioner i tjekkisk og russisk
sammenholdt med dansk, og Per Jacobsen foretager
instrumentalfonetiske undersøgelser af serbokroatisk
ordaccent og intonation med henblik
på en kontrastiv beskrivelse.
Udforskningen af de slaviske sprogs historie og
deres indbyrdes forhold er traditionelt en af slavistikkens
hovedopgaver. Her er en undersøgelse af
russisk historisk morfologi og en analyse af nogle
vigtige russiske dialektskel, som kaster lys over
den ældste periode i de østslaviske sprogs historie
(landnamsperioden) og belyser de østslaviske
sprogs udskillelse fra det fællesslaviske grundsprog,
blevet afsluttet (Henning Andersen).
To af litteratur-gruppens medarbejdere er ved
at lægge sidste hånd på større publikationer.
Institutter 283
Den moraldebat, der i perioden 1890-1910 førtes
i russisk litteratur i kølvandet på Tolstojs
»Kreutzer-sonaten« er blevet studeret. Denne debat
løb i adskillige henseender parallelt med diskussionen
i Skandinavien mellem Brandes og
Bjørnson og efter dem mange andre om den såkaldte
handskemoral (Feter Ulf Møller).
I »Boris Pilnjaks forfatterskab 1915—25« analyseres
en af de første og mest fremtrædende sovjetforfatteres
produktion fra dets begyndelse til et
afgørende år i forfatterskabet. Pilnjak, der forsvandt
under udrensningen i 1930'erne, er kun
delvis blevet rehabiliteret og behandles derfor
stadig stedmoderligt af sovjetforskningen, selv om
han var et af de største navne i 20'erne. 1 monografien
gøres der rede både for hans ideologi og
værkernes komposition og stil. (Peter Alberg Jensen).
Et andet noget forsømt område indenfor sovjetlitteraturen,
nemlig satiren i 1920'erne med hovedskikkelser
som Zoscenko, Bulgakov og Ilf og
Petrov har Ole Vesterholt taget op, mens Lene
Tybjærg Schacke undersøger forudsætningerne
for Solzenicyns ideologiske system i russisk filosofi,
særlig i den såkaldte »vechi«-gruppes arbejder
fra begyndelsen af dette århundrede.
Studierne over nationale strømninger i russisk
litteratur omkring midten af forrige århundrede
og deres genopvågnen i den helt moderne sovjetlitteratur
fra ca. 1960 og videre frem fortsættes.
Det drejer sig om »pocvennicestvo«, en besindelse
på det traditionelt russiske overfor vesten og bonde-
og almuekulturen overfor urbaniseringen og
den teknisk-videnskabelige revolution. (Carl
Stief).
Instituttets historiske medarbejdere deltager alle
i projektet »Problemer i Ruslands og Sovjetunionens
historie«. Projektet tilstræber at give en
oversigt over de vigtigste problemstillinger og synspunkter
inden for studiet af Ruslands og Sovjetunionens
historie - uanset om de er opstillet og
fremsat af sovjetiske eller ikke-sovjetiske forskere.
Projektet vil således ikke resultere i en Ruslandshistorie
i gængs forstand, men i et »katalog« over
forskningsproblemer, suppleret med udførlige
henvisninger til den centrale litteratur. Det første
bind, hvortil Niels Erik Rosenfeldt har skrevet
»Introduktion« og »Sovjetunionen under de
første 5-års planer«, nærmer sig sin afslutning.
Inden for studiet af Østeuropas middelalder
fortsætter undersøgelserne over magtstrukturen i
højmiddelalderen, især i Polen og Rusland.
(Svend Aage Christensen). Knud Rasmussen har
indledt et arbejde om placeringen af de »300
gyldne bælter« i Novgorods styringsmekanisme.
Studiet af relationerne mellem Rusland og
Danmark hører til instituttets traditionelle områder.
Her er indledning og kommentarer til en nyudgave
af Jacob Ulfeldts Ruslands-beskrivelse
(1608) afsluttet. (Knud Rasmussen). Der arbejdes
med en strukturel analyse af Ruslands politik over
for de skandinaviske lande 1721-1780. (Hans
Bagger).
Inden for studiet af Sovjetunionens historie har
interessen fortsat været koncentreret om den politiske
og ideologiske udvikling i tiden 1924-1953. I
forbindelse hermed er udarbejdet manuskriptet
»Knowledge and Power. The Role af Stalin's Secret
Chancellery in the Soviet System of Government
«. (Niels Erik Rosenfeldt).
Instituttets historiske medarbejdere fortsætter i
samarbejde med Historisk Institut og Institut for
Samtidshistorie registreringen af anmeldelser og
vigtigere artikler med relation til østeuropæisk historie
og samfundsforhold.
Peter Ulf Møller og Per Jacobsen er medlemmer
af redaktionen for Svantevit, dansk tidsskrift
for slavistik.
Publikationer:
Andersen, Henning, 1975: Razvitie navykov russkoj
reci. Working Papers of the Russian School.
Norwich. 3.
Jensen, Peter Alberg & Peter Ulf Møller, 1976:
Pis'ma V. Brjusova k datskomu pisatelju Oge
Madelung, Voprosy literatury, nr. 7: pp.
175-182.
Krag, Helen, 1976: Zu einigen erkenntnistheoretischen
Implikationen jiingster sprachteoretischer
Eorschung in der Sowjetunion. Svantevit.
II, 1. pp. 41-50.
Møller, Peter Ulf, 1976: Sergei Hackel: The Poet
and the Revolution. Aleksandr Blok's »The
Twelve« i Canadian Slavonic Papers, nr. 4.
Pettersson, Thore, 1976: Indefinite Pronominer i
russisk og ækvivalente konstruktioner i dansk.
Svantevit, II, 1: pp. 5-14.
Rosenfeldt, Niels Erik, 1976: Kapitalismens genesis,
debatten om periodiseringskriterier i Adamson,
Rolf (red.): Teori och metod for ekonomisk
och social historia. Lund 1975, pp. 155-166.
Skov-Larsen, Jens, Lennart Lonngren & Jan Rak,
1975: Tjeckisk basordlista i Tjeckisk textkurs A
1. Uppsala.
- Lennart Lonngren & Jan Rak, 1976: Om framstållning
och anvånding av ordlistor i tjeckiska i
Slovo. (Uppsala), nr. 11, s. 14-23.
- 1976: Opstilling af formaliserede oversættelsesregelsystemer:
en grundkomponent i oversættelsesanalyse
og kontrastiv sproganalyse (1 del) i
Svantevit 11, nr. 1, s. 73-95.
284 Universitetets årbog 1975-76
Schacke, Lene Tybjærg, 1976; Kalven og egen,
Solzenicyns vision. Svantevit. II, 2. pp. 61-79.
Stief, Carl, 1976; Kontraster og Sammenhænge.
Tre studier i russisk litteratur. Universitetets
festskrift. 66 sider.
Specialer:
Michael Ramløse; Ibsen, Strindberg og Cechov.
Martin Thomsen; Om leksem-korrespondensens
karakter.
Prisopgaver:
Bjervig, Niels; Tempus og aspekt. En sammenlignende
undersøgelse af den semantiske struktur
i russisk og dansk med særligt henblik på oversættelsesproblematikken.
Belønnet med guldmedalje.
Johansen, Dot Strand; Tolstoj og Danmark. Belønnet
med accessit.
Rejser:
Kristine Heltberg til Warszawa, september 1976.
Peter Alberg Jensen til Moskva og Leningrad,
februar-maj 1976 for at arbejde i Institut mirovoj
literatury og Institut russkoj literatury.
Peter Ulf Møller til Helsinki i oktober-november
1976 for at arbejde i universitetsbiblioteket.
Lene Tybjærg Schacke i sommeren 1976 til Helsinki
for at arbejde i universitetsbiblioteket.
Carl Stief.
Kulturelle og religiøse forhold i Mesopotamien i det 3.
årtusinde
(Se venligst årbogen 1974-75, p. 283).
1 forbindelse hermed er adskillige bind og artikler
med tekstpublikationer udkommet eller under
forberedelse. Endvidere foreligger eller udarbejdes
artikler over specifikke emner indenfor det
overordnede rammeprojekt, f.eks. om de oldakkadiske
embedsmænds uddannelse - det ser ud til,
at disse folk, der skulle bestride ansvarsfulde poster
i et imperium, der lige var opbygget, fik en
uddannelse, der gav dem langt mere end blot tekniske
og administrative færdigheder - eller om det
tidligste sumeriske kongedømme over de enkelte
sumeriske bystater. Hovedvægten indenfor dette
projekt lægges dog på udforskningen af den tidligste
akkadiske religion. En større monografi
herom er under forberedelse. (Westenholz).
De sumeriske ordsprog
Der arbejdes i forbindelse hermed på udgaver af
de samlinger af sumeriske ordsprog, som de antikke
skrivere selv frembragte. 1 disse udgaver
bearbejdes dels de allerede publicerede tekster,
dels fremlægges nye tekster, ligeledes med bearbejdelser.
Undersøgelsen sigter mod at fremdrage
de typologiske relationer mellem den sumeriske
ordsprogstradition og traditionerne inden for andre
kulturer, samt at følge det belærende ordsprogsdigts
historie som litterær genre fra Mesopotamien
omkr. 2000 f.Kr. til England omkr.
1500 e.Kr. Der forberedes som et af undersøgelsens
resultater en håndbog over den sumeriske
ordsprogstradition med komparativt materiale.
(Aister).
Orientalsk
1. Det assyriologiske institut
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 seniorstipendiat, 1 TAP.
Fo rsk ni ngsvi rksomhed:
Instituttets medarbejdere driver forskellige forskningsprojekter,
der næsten alle tilstræber at undersøge
de økonomiske og kulturelle forhold i
den mesopotamiske verden. Som et led i disse projekter
fremlægger vi ofte nyt kildemateriale i form
af tekstpublikationer for offentligheden. Blandt
disse projekter kan nævnes;
Det oldassynske samfunds politiske og økonomiske strukturer
Som led i dette projekt forberedes i samarbejde
med professor K. R. Veenhof, Universitetet i Amsterdam,
en samlet udgivelse af de oldassyriske
breve, et arbejde, der foregår med støtte fra Carlsberg-
fondet. 1 forbindelse hermed opbygges meget
omfattende kartoteker, i øjeblikket omfattende
ca. 100.000 kort, og det er hensigten at få
kollationeret samtlige tekster, der befinder sig på
museer i Europa og USA. M. Trolle Larsen forbereder
udgivelsen af en enkelt gruppe breve, ca.
100, udgørende en købmandsfamilies arkiv, i den
franske serie »Littératures anciennes du Proche
Orient«.
løvrigt indebærer udgivelsen af disse breve en
gennemgribende analyse af det oldassyriske samfunds
sociale, politiske og økonomiske strukturer,
Institutter 285
idet det er planen, at den endelige udgave, der
forsynes med en grundig realkommentar, skal
præsentere brevene i deres oprindelige sammenhænge,
d.v.s. ordnet i købmændenes arkiver.
Samtlige tilgængelige tekster stammer fra uvidenskabelige
udgravninger, og dette har medført, at
de arkiver, udgraverne fandt i købmændenes
huse, nu er spredt over hele kloden i museer og
privatsamlinger. Det er hensigten på basis af interne
kriterier i teksterne at rekonstruere disse
arkiver, fordi det alene er på grundlag af en sådan
analyse, at man kan nå til en virkelig forståelse af
samfundets struktur. Det forudses, at det vil blive
nødvendigt at inddrage computer i dette arbejde.
I fortsættelse af den analyse af det oldassyriske
samfunds politiske struktur, der blev forelagt i
bogen »The Old Assyrian City-State and its Colonies
« forberedes en række studier af det mere omfattende
handelsmæssige system, strækkende sig
over store dele af den nære Orient, som de oldassyriske
tekster belyser en vigtig del af. Analysen
tænkes udstrakt til hele det andet årtusinde, og dette
arbejde vil blive koncentreret omkring problemer
af almen økonomisk karakter. (Trolle Larsen).
Udgivelserne af teksterne fra Shemshara
Den endelige udgave af de gammelbabylonske
breve (ca. 1800 f.Kr.), der blev fundet i 1957 ved
de danske udgravninger i Tell Shemshara, er ved
at være afsluttet. Udgaven vil udkomme under titlen
»The Shemshara Archives, Excavated by the
Danish Dokån Ekspedition« i Det kgl. Danske Videnskabernes
Selskabs Skrifter i 1977. Den vil indeholde
kopier af de originale kileskrifttekster,
transliterationer, oversættelser, udførlig kommentar,
samt et glossarium.
Et mindre arkiv af administrative tekster fra
Tell Shemshara vil ligeledes blive offentliggjort i
1977 som en artikel i tidsskriftet »Sumer« under
titlen »The Second Shemshara Archive«. (Læssøe).
Nabunaid og Taima
Der arbejdes fortsat på en monografi over de
usædvanlige historiske og personlige omstændigheder
omkring den nybabylonske konge Nabunaids
tiårige fravær fra sin hovedstad Babylon og
ophold i den fjerne arabiske handelsby Taima.
(Læssøe).
Gengældelse og hcevn i Babylonien
Der arbejdes fortsat på en omfattende undersøgelse
over dette emne. En monografi herom kan
forventes at udkomme i 1978. (Læssøe).
Udgivelse af Vilhelm Thomsens manuskript (1912)
Der henvises til årbogen for 1974-75, p. 283.
(Læssøe).
Publikationer:
Aister, B., 1976: A New Source for Dumuzi's
Dream. Revue d'Assyriologie 69 (1975), 97-108.
- 1976: A Sumerian Riddle Collection. Journal of
Near Eastern Studies 35, 263-267.
Larsen, M. Trolle: The Old Assyrian City-State
and its Colonies, »Mesopotamia«, IV, 404 pp.
Prisopgave:
Frk. Marie-Louise Thomsen fik tildelt en guldmedalje
for sin besvarelse, »Transitive og intransitive
verber i sumerisk«, af UniversiteteU prisspørgsmål
i assyriologi for 1976.
Instituttets øvrige virksomhed:
Trolle Larsen og Westenholz deltog som foredragsholdere
i den 23. internationale assyriologiske
kongres i Birmingham, 1976. Teksten til de to
foredrag, »Partnership in Old Assyrian Tråde«
(Trolle Larsen) og »Diplomatic and Commercial
Aspects of Temple Offerings« (Westenholz) er
ved at blive trykt sammen med de øvrige foredrag.
Westenholz ledede i samarbejde med Instituttet
for Lingvistik et kollokvium over emnet: Metoder
til påvisning af genetisk sprogslægtskab: For og
imod Hermann Møllers teori om slægtskab mellem
indoeuropæisk og semitisk«. Foruden os og
lingvisterne deltog lærere og studerende fra
mange af de andre orientalistiske institutter.
Westenholz tilbragte en uge ved Die Hilprecht-
Sammlung, Jena, DDR, for at gennemgå de
upublicerede udgravningsrapporter fra den amerikanske
ekspedition til Nippur 1889-1900, som
nu delvis befinder sig i Die Hilprecht-Sammlung's
arkiver, samt for at kopiere nogle af samlingens
kileskrifttekster til undervisningsbrug.
Læssøe har fungeret som rådgiver for Dr.
Tryggve N. D. Mettinger, Lunds Universitet, i
forbindelse med udarbejdelsen af hans bog, »King
and Messiah«, 1976.
Samtlige lærere ved instituttet har medvirket
ved udarbejdelsen af et jubilæumsskrift i anledning
af 50-årsdagen for instituttets oprettelse. Der
redegøres heri for instituttets nuværende forskningsaktiviteter,
idet hovedvægten har været
lagt på at gøre fremstillingen tilgængelig og interessant
for det almindeligt dannede publikum,
uden at det gik ud over den faglige standard.
Skriftet udkommer i 1977.
Aage Westenholz.
286 Universitetets årbog 1975-76
2. Det centralasiatiske institut
Stab:
2 lektorer, 1 extern lektor, 1 undervisningsassistent.
Forskningsvirksomhed:
Udgave af tyrkiske Yenisei-indskrifter. Det altaiske
slægtskabsproblem.
Publikationer:
Kaare Thomsen Hansen: Uber einige Vokalphoneme
im Mongolischen. (Sinor Festschrift.
Bonn 1976).
Iben Raphael Meyer: Zur Geschichte des vierfachen
Wechsels im Tiirkischen. (Sinor Festschrift,
Bonn 1976).
Kaare Thomsen Hansen.
3. Institut for eskimologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 1 stipendiat, 2 undervisningsassistenter,
1 TAP.
Forskn i ngsvirksom hed:
Instituttets arbejdsfelt spænder over et meget vidt
spektrum, fra filologisk-lingvistiske til historiske,
antropologiske og sociologiske emner.
Flere medarbejdere har beskæftiget sig med en
række sproglige emner. Generelle leksikalske, fonetiske
og morfologiske ændringer har været genstand
for undersøgelse, og en række specielle
spørgsmål i forbindelse med socio- og etnolingvistiske
emner er blevet behandlet.
Tre af instituttets medarbejdere er medlemmer
af en redaktionsgruppe, som udarbejder en grønlandsk-
dansk skoleordbog.
En af medarbejderne medvirkede ved udarbejdelsen
af en ny retskrivning for de canadiske inuit.
Dette forslag blev godkendt i 1976.
Forskerstipendiat Finn Gad har efter at have
afsluttet 3. bind af sin Grønlands Historie fortsat
sin gennemgang af kildematerialet og er nu i gang
med at belyse forholdene efter 1808.
Fra august 1975 til oktober 1976 har tre af instituttets
medarbejdere været tilknyttet et forskningsprojekt,
financieret af Ministeriet for
Grønland. Projektet har følgende titel: »En undersøgelse
af de sociale og erhvervsøkonomiske
virkninger af minedriften i Umanaq kommune.
Grønland«. Projektet, hvis udarbejdelse var forestået
af en arbejdsgruppe med tilknytning til instituttet,
var oprindeligt planlagt til at omfatte to faser.
Imidlertid blev projektet og dets medarbejdere
i en fire måneders periode fra marts-juni
1976 suspenderet af ministeren for Grønland.
Undersøgelsens resultater var tænkt offentliggjort
dels som rapporter, dels'som populariserede
pjecer med henblik på at sprede information om
projektets resultater i Umanaq kommune og
Grønland som helhed. Som følge af en financiel
nedskæring og den fire måneder lange suspension
kan alene sidstnævnte publiceringsform gennemføres.
Dette materiale vil være færdigudarbejdet i
begyndelsen af 1977.
En betydelig del af den forskningsmæssige indsats
ved instituttet sigter på at belyse problemer
omkring moderniseringen i Grønland og de øvrige
arktiske områder, beboet af eskimoiske folk.
Nogle af instituttets medarbejdere er herunder
beskæftiget med studier af etniske relationer og
etniske gruppers rettigheder (»native rights«),
specielt med henblik på den kollektive ejendomsret,
sådan som denne kommer til udtryk i eskimoiske
og andre arktiske og sub-arktiske kulturer. Instituttet
fortsætter arbejdet med opbygningen af
dokument- og analysesamlinger, specielt i forbindelse
med de studier og formuleringer, som de
etniske organisationer og disses jurister, specielt i
Canada og Alaska, har bragt frem. Det kan i
denne forbindelse nævnes, at instituttet fra
nævnte samlinger har kunnet bidrage med materiale
til det juridiske arbejde, der udføres med
henblik på Hjemmestyrekommissionen for Grønland.
Anden forskningsvirksomhed:
Institut for Eskimologi udgiver en skriftserie,
hvori der i 1976 er udkommet to publikationer,
nr. 3 og nr. 4.
Hans Berg har været medlem af den rådgivende
redaktionskomité for tidsskriftet Grønland.
Helge Kleivan har fortsat sit arbejde som medredaktør
af »IWGIA Documents«, - en videnskabelig
dokumentationsserie med international distribution.
Den sigter på at give information og
analyser om etniske mindretals (»tribal people«)
sociale og politiske situation i forskellige lande.
Udgiver af serien er International Work Group
for Indigenous Affairs (IWGIA), der siden starten
i 1968 har haft sit hovedkontor og dokumentationscenter
i København. I serien udkom ved udgangen
af 1976 publikation nr. 25.
Fra august 1976 har Robert Petersen været medlem
af Kommissionen for videnskabelige undersøgelser
i Grønland.
Institutter 287
Hæderspris:
Helge Kleivan fik den 10. december 1975 tildelt
Den danske menneskerettighedspris 1975 for sin
indsats for Den fjerde verden (etniske mindretal).
Publikationer:
Gad, Finn, 1976: De grønlandske kreditsedlers
tilblivelse. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad
9: 170-184. København.
- 1976: Grønlands Historie III. 615 s. København.
Kleivan, Helge Sc K. Nørregaard (red.), 1976.
Vort Land, Vort Liv. Udvikling og oprindelige
rettigheder i Arktisk Canada, med en indledning
af H. Kleivan: Storsamfundet og de indfødte
folk. 13 s. Institut for Eskimologi, 3:
1-104.
Kleivan, Inge, 1975: H. C. Andersen og Grønland.
Tidsskriftet Grønland 7: 185-196.
- 1975: Glimt af kvindens rolle i Grønland gennem
tiderne - ukiut ingerdlaneråne arnap Kalåtdlit-
nunåne inigssisimanera taitdlatsiaqåtårdiugo
(oversat til grønlandsk af Jakob Janussen).
l idsskriftet Grønland 8-9: 238-273.
- 1975: Litteraturliste: Kvinder i Grønland - Allaatigisanik
nalunaarsuut: Arnat Kalaallit Nunaanni.
Tidsskriftet Grønland 8-9: 287-288.
- 1976: Spillefilm og sprog i Grønland. Tidsskriftet
Grønland 3: 81-94.
- 1976: Fjernsyn og sprog i Grønland. Tidsskriftet
Grønland 7: 215-226.
- 1976: Sprog og etnisk struktur i Grønland. 27 s.
i: Minoritet, kultur och samhålle. Nordisk forskerkursus
1976. Pargas, Finland.
Petersen, Robert, 1975: On the East Greenlandic
Dialect in Comparison with the West Greenlandic.
- Objets et Mondes. Eté: 177-181.
- 1976: Esquimaux d'aujourd'hui. Inuit et Yuit. -
Les Esquimaux hier . . . aujourd hui. Musée
d'ethnographie de Neuchåtel. S. 11-15.
- 1976: Comparison between the Greenlandic
Practice Concerning the Orthography, and the
Proposal of Technical Sub-Committee on Inuttitut
Orthography. Prepared for Inuit Language
Commission, April-June. 14 s.
- 1976: Continuity and Discontinuity in the Politicai
Development of Modern Greenland. Symposium
on »Continuity and Discontinuity in the
Greenland Inuit Culture«. - November 1976,
Rijksuniversiteit, Groningen, Holland. Stencil.
12 pp.
- 1976: S, Kitaata qeqqani atorneqarnera dialektinullu
allanut atassuteqarnera. Institut for
Eskimologi 4: 25 s.
- 1976: Nogle træk i udviklingen af det grønlandske
sprog, efter kontakten med den danske
kultur og det danske sprog. Grønland nr. 6:
165-208.
- 1976: Grønlændere som folk. Column i Information
2. november, oversat til grønlandsk i
A/G, nr. 48: 13.
Gæster:
Institut for Eskimologi arrangerede i maj 1976
sammen med Institut for International Ret og
Europaret en forelæsningsserie »Development in
Arctic Canada« af professor Peter Cumming,
York University, Toronto, og professor Nils Ørvik,
Queens University, Kingston, Ont., Canada.
Dr. Cumming afholdt desuden seminarer på Institut
for Eskimologi om »The Study of Native
Rights«.
I tiden 20. august til 5. september 1976 var Institut
for Eskimologi vært for en canadisk minister
og to præsidenter for indfødtes organisationer i
Canada, nemlig Hon. Hugh Faulkner, Secretary
of State, George Manuel, præsident for World
Council of Indigenous Peoples og præsident for
National Indian Brotherhood, samt Harry Daniels,
præsident for Native Council of Canada,
med følge. Robert Petersen rejste med gruppen i
Grønland, mens Helge Kleivan ledsagede gruppen
på dens rejse i Norge.
Rejser:
Inge Kleivan deltog i august 1976 som forelæser
ved »Nordisk forskerkursus 1976: Minoritet, kultur
och samhålle« i Pargas, Finland.
Robert Petersen deltog i Inuit-nordbo undersøgelsen
i juni-juli 1976 i Grønland. Undersøgelsen
blev arrangeret af Det grønlandske landsmuseum
og Nationalmuseet. Under opholdet blev der oprettet
en lejrskole, hvor Robert Petersen gennemgik
faktorerne ved eskimoernes valg af bopladser.
I oktober 1976 deltog Robert Petersen i det
første af fire seminarer om »Cross-Cultural Education
in the North« i Fairbanks, Alaska.
Inge Kleivan.
4. Institut for indisk filologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 4 undervisningsassistenter.
288 Universitetets årbog 1975-76
F o rskn ingsa rbejde:
Fortsættelse af arbejde på: The world of the
Indo-Aryans (Handbuch der Orientalistik, Leiden)
(Ivo Fiser).
Forberedelse af et arbejde om bbuddistisk filosofi.
(Chr. Lindtner).
Forberedelse af et arbejde om sanskrit kommentar-
litteratur og -teknik. (Poul Skræp).
Forberedelse af et arbejde om persisk og urdu-
metrik. (Finn Thiesen).
Publikationer:
Hendriksen, Hans, 1976; Himachali studies. I.
Vocabulary. XXIII -I- 227. Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, Historisk-filologiske
meddelelser.
Pauly, Else, 1976: Bidrag til det udkomne hefte af
A critical Pali dictionary.
Strandberg, Elizabeth, 1976; Lay girl student at a
northern Thai monastery school. - some recollections.
Scandinavian institute of Asian studies.
Special publ. No. 5, s. 179-188. København.
Hans Hendriksen.
5. Institut for iransk filologi
Stab:
1 professor, 1 lektor.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Studier over den jødisk-persiske visdomslitteratur
(Makhzan al-Pand) med udgivelsen af en kritisk
udgave for øje. (Jes P. Asmussen). Fortsat arbejde
med Artay Viraz-Namak. (F. Vahman).
Publikationer:
Jes P. Asmussen, 1976: Manichaean literature.
Delmar, N. York. (ISBN 0-8201-1141-4). 148
s.
- 1976: Om den nyfundne græske Mani-Kodex
fra Koln. Humanitet og eksistens - en artikelsamling
tilegnet Børge Diderichsen, København,
p. 88-101.
- 1975-76: Større anmeldelser i Wiener Zeitschriftfiir
die Kunde des Morgenlandes, Orientalistische
Literaturzeitung og Journal of the
American Oriental Society.
Gcester og rejser:
Dr. Mechthild Pantke, Miinster, fortsætter sine
studier ved Instituttet.
Dr. Werner Sundermann, Berlin, DDR, og professor
Jacques Duchesne-Guillemin har holdt en
række forelæsninger som Instituttets gæster.
Jes P. Asmussen har holdt gæsteforelæsninger i
Berlin (BRD) og Bonn.
Jes P. Asmussen.
6. Institut for religionssociologi samt indianske
sprog og kulturer
Stab:
1 professor, 2 stipendiater, 1 ekstern lektor, 1 undervisningsassistent,
1 assistent.
Lokaler:
Instituttet er pr. 1.4.1976 flyttet til Skindergade
3,3.
Forskningsvirksomhed:
Videreførelse af bearbejdelsen af kilder til eskimoerne
på øen Nunivak. Arbejdet drejer sig om
religionssociologiske aspekter af forholdet mellem
ritual og myte på Nunivak og er næsten fuldført
efter denne plan:
1. del: Vurdering af kilderne. Beskrivelse og diskussion
af begreber og metoder (med eksempler).
2. del: Den sociale relation bedstemor/barnebarn
i myterne. - En kritik af Margaret Lantis
psykologiske metode.
3. del: Ritual og myte. Forholdets sociale og
økologiske karakteristika. (Birgitte Sonne).
Inden for faget Indianske sprog og kulturer har
man afsluttet udarbejdelsen af en ordbog over det
rige aztekiske eksempelmateriale i Horacio Carochis
aztekiske grammatik fra 1645 (se publikationer).
Endvidere videreførelse af arbejdet med to
sideløbende og delvis sammenarbejdede sproglige
projekter: 1) en kortlægning af den nuværende
aztekiske dialektsituation og 2) en grundig beskrivelse
af aztekisk fra det 16.—17. århundrede
(»klassisk aztekisk«). (Una Ganger).
Publikationer:
Diccionario de vocablos aztecas contenidos en El
Arte de la Lengua Mexicana de Horacio Carochi.
Udarbejdet af Karen Adrian, Una Ganger,
Kjeld K. Lings, Jette Nilsson og Anne Schlanbusch.
231 sider.
Hvidtfeldt, Arild, 1976: Nordamerika 574 sider.
København.
Institutter 289
Sonne, Birgitte, 1976; Kildeproblemer i materialet
til vestgrønlændernes førkristne religion.
»Historisk forandring«. Studier i historisk metode,
11.
Specialeafhandling:
Sundby, Merethe; »Nogle problemer i forbindelse
med Uteindianernes bjørnefest«.
Rejser:
Birgitte Sonne; Møde i Gøteborg i november til
planlægning af nordisk forskerkursus for religionsforskere,
folklorister og socialantropologer.
Kursets emne; Religion og Samfund. Tidspunkt
august 1977. Økonomisk grundlag; Bevilling fra
Presidiet for Nordiske forskerkurser.
Una Ganger har været på en fire måneders rejse
i Mexico, 15. juni-15. oktober, hvor hun indsamlede
sprogligt materiale fra en række moderne dialekter,
som indgår i en undersøgelse af den aztekiske
dialektstituation.
Arild Hvidtfeldt var i januar-februar på rejse i
Indien i sammenhæng med studier, dels af Indiens
ældre religionshistorie, dels af problemer i
forbindelse med hinduisering af de ikke-hinduiske
folkegrupper, specielt munda-talende folk.
Gæsteforelæsninger på etnografisk-sociologisk
forskningscentre i Nagpur og det vestlige Bengalen.
Dansk repræsentant i styrelsen for Nordisk
Samisk Institut med et junimøde i Inari, Finland,
og et oktobermøde i Kautokeino, Norge.
Arild Hvidtfeldt.
7. Institut for semitisk filologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 ekstern lektor, 1 forskningsrådsstipendiat,
5 undervisningsassistenter.
F o rskningsvirksomhed:
Prof., dr. phil. Frede Løkkegaard har fortsat beskæftiget
sig med middelalderstudier med særligt
henblik på spansk-arabiske samfundsforhold i alle
former. Sideløbende og med førstkommende
publikation for øje; Ibn Quzman, hans digtnings
miljø, hans zadjal-digtnings metriske struktur,
sprogtrinnet, tekstoverleveringen og tekstkritik.
Lektor Svend M. Søndergaard har studeret
egyptiske islamiske teologers holdning til socialistiske
ideer i tiåret 1966-76; en artikel herom er
under udgivelse.
Lektor Judith Winther har arbejdet med kibbutzideologien
i Israel fra 1948 til 70"erne som led
i et større forskningsprojekt om forholdet mellem
ideologi og litteratur i Israel i årene 1948-75.
Mag.art. Stig T. Rasmussen (forskningsrådsstidiat)
har studeret Kairo-dialekten med henblik på
etablering af en fonematisk transskription af et
skuespil af Mahmud Faymur og en undersøgelse
af socialt betingede stilforskelle heri.
Publikationer:
Haxen, Ulf, 1976; An Arabic Harga in an Anonymous
Hebrew Muwassaha. - Journal of
Arabic literature VII s. 24-27 (bearbejdelse af
speciale til magisterkonferens).
Søndergaard, Svend M., 1976; List of Tape-Recorded
Music and Speech with Transcription
and Translation of Selected Recordings. - Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-
Filosofiske Skrifter 7, 5; 89-92.
Svend M. Søndergaard.
8. Ægyptologisk institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 2 stipendiater, 3 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Egyptologi; Prof, dr. phil. J. R. Harris har fortsat
arbejdet i forbindelse med redaktionen af Tutankhamun
Tomb Series, af hvilken der i det forløbne
år er udgivet et bind, mens et andet er antaget
til udgivelse. Lektor, mag. art. P. J. Frandsen
og lektor, mag. art. E. Richter Ærøe har udarbejdet
en komplet bibliografi over forskningen vedrørende
den koptiske »kirkefader« Schenute,
samt en længere introduktion på dansk til Schenutes
forfatterskab; begge dele forventes offentliggjort
i 1977. Seniorstipendiat, mag. art. L. Manniche
har i forbindelse med sit projekt vedrørende
farveanvendelse i Nye Rige fuldført kortlægningen
af farverne i Horemhebs og Nefertaris grave
samt Sethos Is tempel i Abydos.
Berberisk; Lektor, mag. art. K.-G. Prasse har
fortsat eller afsluttet arbejdet med følgende projekter;
I) udskrivning af glosekartotek for tashelhit,
i samarbejde med exam. art. & art. S. Pelch; 2)
retransskription af Gharles de Foucauld; Textes
Touareg en Prose; 3) retransskription af en samling
folkeeventyr i Ayår-dialekt (tuaregisk) i sam19
Årbog 1975-76
290 Universitetets årbog 1975-76
arbejde med indsamleren, missionær Dagny
Wahlstrom, Agadés, Niger; 4) udarbejdelse af 6
linguistiske skitser over berberiske oase-dialekter i
Libyen og Egypten (Siwa, Awgila, Sokna, El-Foqaha,
Djebel Nefousa, Zwara) samt 1 skitse over
tuaregisk (30 ss. til brug for Encyclopédie Berbere,
Aix-en-Provence), (afsluttet); 5) udarbejdelse
af en linguistisk skitse af en tuaregisk dialekt
(øst-tawallammat) (50 ss. til brug for fransk oversigtsværk
over hovedsprogene i Niger); 6) undersøgelse
af accentforholdene i øst-tawallammat (tuaregisk)
i samarbejde med missionær M. Glover,
Tahoua, Niger, (foreløbig 40 accent-tavler udarbejdet);
7) undersøgelse af de afledte verbalformers
morfologi i tashelhit og kabylisk (foreløbig
10 bøjnings-tavler opstillet for kabylisk).
Publikationer:
Frandsen, P. J., 1976: Heqareshu and the Family
of Tuthmosis IV. Acta Orientalia, 37: 5-10.
Harris, J. R., 1976: The Folding Stool of a Famous
Soldier. - Acta Orientalia, 37: 21-5.
- 1976: Amarna-tidens kunst. - Gutenberghus
årsskrift: 4-17.
- 1976: Hvad betyder Amarna-tiden? - Louisiana
Revy, 17. årg. nr. 1: 26-7.
- &: Manniche, L., 1976: Amarna-tiden i nyt lys. -
Louisiana Revy, 17. årg. nr. 1: 9-11.
Manniche, L., 1976: Musical Instruments from
the Tomb of Tut'ankhamun. - vi + 15 s., 12 pi.
Oxford (Tut'ankhamun's Tomb Series VI).
Prasse, K.-G., 1976: Åkhmaduw åg-Khamidun:
Imåyyån d-alqissåten an-Kal-Dannag / Contes et
récits des Kel-Denneg. - 135 s. København.
- 1976: Morphological Tables with Introduction
on Pronunciation.
Instituttet har endvidere som gruppearbejde
udført kataloget til Louisianas udstilling »Akhnaton
og Nefertiti«. - Louisiana Revy, 17. årg. nr. 1:
36-40.
Gaster:
Dr. G. T. Martin (London), frk. A. Roberts (Oxford).
Rejser:
Lektor, mag.art. P. J. Frandsen har på studiebesøg
i U.S.A. aflagt visit ved flere videnskabelige institutioner
og har også besøgt Medelhavsmuseet,
Stockholm.
John R. Hams.
9. Østasiatisk institut
Stab:
2 professorer, 3 lektorer, 3 adjunkter, 5 stipendiater,
7 eksterne lektorer, 12 undervisningsassistenter,
2 TAP.
Nye lokaler:
Hovedparten af instituttet er forblevet i Kejsergade
2 ; men ved salget af Skindergade 13 og 15
er instituttets thai-afdeling Hyttet til Dyrkøb 3 og
afdelingen for stillehavsforskning til Skindergade
3.
I nstituttets forskningsvirksomhed:
Kinesisk afdeling: Et par medarbejdere arbejder
med leksikale projekter (Chang og Tung). Endvidere
forskes i moderne kinesisk grammatik samt
kinesisk folkelig middelalderlitteratur (Arendrup).
Et forskningsprojekt med arbejdstitlen
»Confucian Tradition and Concepts of Man and
Society in contemporary China« er under udarbejdelse
(Lauridsen). - Som præsident for European
Association of Chinese Studies deltog Søren Egerod
i organisationen og afholdelsen af Conference
of Chinese Studies i Paris 5.-1 1. september. Søren
Egerod organiserede gennem CINA The 9th International
Conference on Sino-Tibetan Languages
and Linguistics 20.-23. oktober, hvori studenter
og lærere fra Østasiatisk Institut deltog.
Japansk afdeling: Der forskes fortsat i den ideologiske
udvikling i Tokugawa-tiden (1600-1868)
sammenlignet med den tilsvarende ideologiske
udvikling i Europa (Lidin og Nagashima). Videre
arbejdes der på det lingvistiske område (Taguchi
og Takeuchi) samt med litteratur (Brændgaard). -
Olof Lidin fik den 20. november 1976 tildelt hædersprisen
»Sakura-prisen« i Kyoto, Japan, af
Zenkoku Nihon Gakushikai for sit arbejde med
japansk forskning. - Japansk afdeling har i årets
løb haft besøg af en snes japanske professorer og
forskere, bl.a. professorerne Yasuo Suga og Toshio
Kawatake, som i længere eller kortere tid har
studeret og undervist ved afdelingen. Desuden
har afdelingen modtaget en værdifuld boggave
(34 bind) fra den japanske stat gennem den japanske
ambassade i København.
Afdelingen for kinesisk kunst og kultur: Martha
Boyer har fortsat sine kunststudier under et forskningsbesøg
i Kyoto, Japan, efter indbydelse fra
Nippon Gakujutsu Shinkokai (dec. 75-aug. 76),
hvor hun koncentrerede sig om Zen-templerne og
den kinesisk-japanske Ch'an-Zen kunst, som findes
dér. Martha Boyer har hjembragt et omfattende
materiale om emnet. - Endvidere arbejdes
Institutter 291
der på afdelingen med kinesisk maleri inden for
Ching tiden (Heilesen) og med kinesisk keramik
(Justesen), ligesom afdelingen har haft forelæsningsrækker
med såvel Miss Margaret Medley fra
London som professor Roger Goepper fra Køln.
På thai-afdelingen er det lingvistiske og litterære
forskningsarbejde blevet fortsat.
På koreansk afdeling har arbejdet koncentreret
sig om sprogstudier og koreansk folklore.
Vietnamesisk afdeling; Sprogstudier.
På afdelingen for stillehavsforskning (malayo-
polynesisk) har man fortsat studiet af Bellona-
kulturen. Søren Egerod er desuden ved at
lægge sidste hånd på en ordbog fra atayal (malayo-
polynesisk) til engelsk.
Publikationer:
Boyer, Martha, 1976: Japanese Export Lacquers
from the 17th Century in Denmark. - Transactions
of the International Conference of Orientalists
in Japan, No. XXL 106-127.
Egerod, Søren, 1976: Tonal Splits in Min. - Journal
of Chinese Linguistics, Vol. 4, No. 1.
- Phayaphrom: De Fire Sange. Et klassisk digt fra
Nord-Thailand på dansk ved Søren Egerod.
- Benedict's Austro-Thai hypothesis and the traditional
views on Sino-Thai relationships. - Toronto.
Fønss, Nina, 1976: Begynder-kinesisk.
Grinstead, Eric, 1976: The European and Chinese
Calendars, a computer program that prints out
equivalent days, with reign names.
Lidin, Olof, 1976: Ogyu Sorai's Journey to Kai
Province in 1706. - The Journal of Intercultural
Studies, No. 2.
Shin, H. D., 1976: Ginseng. - Jordens Folk, Etnografisk
Revy, 12. årg. nr. 1: 201-209.
Tung, Robert, 1976: Proscribed Chinese Writing.
- GINA Monograph Series No. 21.
Specialeafhandlinger:
Pedersen, Bent Lerbæk, (5.7.76): Malede dekorationer
i kinesisk arkitektur. 600-1900. Nordlige
traditioner.
Takeuchi, Lone, (18.11.76): An Attempt at a Descriptive
Syntax of Old Japanese Poetry.
Thelle, Hatla Helweg, (14.1.76): De to linier i kinesisk
landbrugspolitik belyst igennem den socialistiske
opdragelsesbevægelse 1962-1965.
Wagner, Donald Blackmore, (1.3.1976): Proof in
Ancient Chinese Mathematics: Liu Hui on the
Volumes of Rectilinear Solids.
Olof Lidin.
Klassisk
1. Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi
Stab:
1 professor, 3 lektorer, 3 stipendiater, Vi TAP.
Forskningsvirksomhed:
Græsk (Byzantinistik)
Byzantinsk Musik. Det arbejde, som til stadighed
udføres på instituttet inden for dette forskningsområde,
består dels i direkte udgivervirksomhed
(serien Monumenta Musicae Byzantinae, p.t. også
af bind 4 af årbogen Studies in Eastern Chant,
Oxford University Press), dels i undervisning og
vejledning af licentiatstuderende, dels i studier
over den middelalderlige og eftermiddelalderlige
byzantinske musikoverlevering.
Byzantinsk filosofi. En undersøgelse af den græske
filosofiske tradition fra Aristoteles til den byzantinske
skolefilosofi med særligt henblik på læren
om tejlslutninger og de semantiske distinktioners
udvikling er fortsat og forventes afsluttet i ms. i
begyndelsen af 1977.
Papyrologi. Lidgave af en række græske papyri fra
Oxyrhynchus er afsluttet i ms. - Der arbejdes
med udgivelsen af københavnske papyri.
Latinsk middelalder.
Skolastik. Arbejdet med udgivelsen af de danske
middelalderfilosoffer er fortsat. Bind 6 udkom i
1976. Bind 7 indeholdende en kommentar til Aristoteles'
Sophistici Elenchi (om fejlslutninger) er
afsluttet i ms. og forventes trykt i løbet af 1977.
Arbejdet på de følgende bind er fortsat. Der er
endvidere indledt undersøgelser med henblik på
at inddrage de danske middelalderlige astronomer
og matematikere i udgivelsen; dette sker i
samarbejde med professor Olaf Pedersen, Institut
for de eksakte videnskabers historie, Århus universitet.
Undersøgelserne af grammatikkens, rhetorikkens
og logikkens udvikling i Middelalderen er
fortsat overvejende ved punktundersøgelser og
enkeltudgaver. - En serie tekster og studier over
middelalderens grammatik og logik udgives under
redaktion af J. Pinborg på Frommann Verlag
i Stuttgart under titlen »Grammatica speculativa«.
De to første bind foreligger i 2. korrektur.
En katalogisering af skandinaviske håndskrifter
indeholdende Aristoteles-kommentarer er påbe292
Universitetets årbog 1975-76
gyndt i samarbejde med svenske forskere. Foreløbigt
er håndskrifter i Uppsala (delvis), Norrkoping,
Våxio, Goteborg og Lund registreret.
Historie. En undersøgelse af de danske cistercienserklostre
i Middelalderen er afsluttet i ms. En
undersøgelse af Anselms forsoningsteologi og
dens betydning for middelalderens kulturhistorie
er under udarbejdelse.
Fragmentregistreringen. Den i Årbog 1974—75 s.
290-91 omtalte opmåling af middelalderlige
håndskriftfragmenter i Rigsarkivets Lensregnskaber
er blevet afsluttet, og inventariseringen af
det Kgl. Biblioteks fragmentsamling er blevet
fortsat. En komplet mikrofilmning af samtlige aftagne
fragmenter er under udførelse; filmene er
tilgængelige på instituttet, hvorfra kopier kan bestilles.
Centralen for middelalderstudier. 1 f oråret 1976 fortsattes
kollokvierne over A. Laugesens Middelalderlitteratur.
I forlængelse heraf foreligger nu en
engelsk oversættelse af Laugesens bog med ajourførte
noter. - I efteråret 1976 er påbegyndt en ny
række kollokvier med emnet »Samfundskrise og
kulturblomstring i 1300-tallet«.
Publikationer:
Biilow-Jacobsen, A., 1975; A Third-Century Codex
of Thucydides. - University of London,
Inst. of Classical Studies, Bulletin 22: 65-83.
- 1976: Kvindens stilling i det græsk-romerske
Ægypten, specielt med henblik på ægteskab og
skilsmisse. - Museum Tusculanum 28-29:
25-43.
- 1976: Principatus medio, Pliny, N. H. XIII, 72
sqq. - Zeitschr. f. Papyrologie und Epigraphik
20: 113-116.
- 1976: Bøger og skrivematerialer i den klassiske
oldtid, specielt om Papyrus. - Bogvennen 6-7:
151-168.
Cahiers de l'Institut du moyen åge grec et latin ( =
C1MAGL) 1975-76: 15, 16, 17, 18: 20+ 146 pp.,
128 pp., 82 pp., 82 pp.
Ebbesen, S., 1975: Anm. af G. Nuchehnanns,
Theories of the Proposition. - Lingua 40:
89-95.
- 1975-76: Hoc aliquid - quale quid and the Signification
of Appellatives. - Philosophia 5-6 (Athen):
370-392.
- 1976: Anonymus Aurelianensis IL Greek Scholasticism
and Western Europe. - CI MAGE 16:
1-128.
- 1976: The Summulae, Tractatus VII de fallaciis.
- LJB: 139-160.
Fredborg, K. M. & N. J. Green-Pedersen & L.
Nielsen & J. Pinborg, 1975: The Commentary
on Priscianus Maior ascribed to Robert Kilwardby.
- CIMAGL 15: 1-146.
- 1976: The Commentaries on Cicero's De inventione
and Rhetorica ad Herennium by William
of Champeaux. - CIMAGL 17: 1-39.
- 1976: Buridan's Quaestiones super Rhetoricam
Aristotelis. - LJB: 47-59.
Green-Pedersen, N. J., 1976: The Summulae of
John Buridan, Iractatus VI de locis. - LJB:
121-138.
- 1976 (ed.): Corpus Philosophorum Danicorum
Medii Aevi VI: 1: (Boethii Daci Opera, Quaestiones
super librum Topicorum, ed. N. J. Green-
Pedersen & J. Pinborg), 40 + 332 pp. - 2:
(Boethii Daci Opera, Opuscula De aeternitate
mundi. De summo bono, De somniis ed. N. J.
Green-Pedersen), 64 + 175 pp. København.
McGuire, B. P., 1976: Conflict and continuity at
Øm Abbey. - Opuscula Graecolatina 8. 152 pp.
København.
- 1976: God-Man and the Devil in Medieval Theology
and Culture. - CIMAGL 18: 18-82.
Pinborg, J., 1975: A Note on Some Theoretical
Concepts of Logic and Grammar. Scholastic discussions
around 1300. - Revue Internationale
de Philosophie 113: 286-296.
- 1975: Anm. af W. Fauser, Der Kommentar des
Radulphus Brito zu Buch III De anima. - Vivarium
13: 92-97.
- 1975: Classical Antiquity - Greece. - Current
Trends in Linguistics XIII, Historiography of
l.inguistics: 69-126.
- 1975: Radulphus Brito's Sophism on Second
Intentions. - Vivarium 13: 119-152.
- (ed.), 1976: The Logic of John Buridan. Acts of
the 3rd European Symposium on Medieval Logic
and Semantics, Copenhagen 16.-21. November
1975. - Opuscula Graecolatina 9. København.
165 pp. (= LJB).
- 1976: Nochmals die Erfurter Schulen im XIV.
Jahrh. - CIMAGL 17: 76-81.
- 1976: Magister abstractionum. - CIMAGL 18:
1-4.
- 1976: The Summulae, Tractatus I de introductionibus.
- LJB: 71-90.
Raasted.J. 1976: Nogle overvejelser om musikken
til antik græsk strofisk poesi. - Museum Tusculanum
28-29: 3-17.
- 1976: A 17th Century Manuscript of Byzantine
Music, Recently Acquired by the Royal Library
in Copenhagen (Ny Kgl. Saml. 4466, 4°). - Actes
du XIV congrés internationl des études byzantines.
Bukarest: 565-573.
Institutter 293
Licentiata rbejde:
Amargianakis, G. A.: (Folklore Research Center
of the Academy of Athens). »An Analysis of the
Stichera Idiomela for the Month of September
in the Modes Deuteros, Pl.-Deuteros and Nenano,
Transcribed from the Ms. Sinai 1230 (A. D.
1365)«.
Gæster:
Stephen Gero, Ph. D. og G. A. Amargianakis har
afsluttet deres studieophold ved instituttet.
Doriana Unfer (Firenze) studerer i 1976-77
middelalderlig grammatik ved instituttet.
Rejser:
Jørgen Raasted har studeret græske musikhåndskrifter
ved kortere rejser til Grækenland (Meteora
og Athen) i juli og september. 1 Tutzing (Bayern)
lykkedes det ham at erhverve to værdifulde
byzantinske musikhåndskrifter (hhv. fra 13.-14.
årh. og 18. årh.) til Det kgl. Bibliotek.
Jan Pinborg.
2. Institut for klassisk filologi
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, 1 ledig adjunkt/lektorstilling,
1 udenlandsk lektor, 1 seniorstipendiat, 2
kandidatstipendiater, 7 eksterne lektorer, 6 undervisningsassistenter,
13 hjælpelærere, 2 sekretærer.
Udadvendte aktiviteter:
Instituttet arrangerede i forårssemestret en temauge
med emnet »Klassisk filologis mål og midler
«. Der var hver dag to foredrag med efterfølgende
diskussion; nogle af foredragsholderne var
fra andre institutter eller læreanstalter. Foruden
studerende og lærere fra instituttet var der deltagere
fra gymnasieskolen og fra andre universitetsinstitutter.
14. december åbnede en udstilling, »Alfa og
Omega. 500 års formidling af græsk litteratur« i
anledning af den første trykte græske bog, Konstantin
Laskaris' græske grammatik, Milano 1476.
Udstillingen henvender sig til alle interesserede,
men sigter især på et gymnasiepublikum. Den er
arrangeret i samarbejde med Det kongelige Bibliotek,
og Universitetsbibliotekets 1. afdeling har
stillet lokaler til rådighed for den.
Forskningsvirksomhed:
a) Historiske undersøgelser.
Folkeforsamlingen i Athen. Der er endnu aldrig
skrevet en monografi, men kun spredte artikler
derom; da Folkeforsamlingen er den centrale »direkte
demokratiske« institution i det attiske demokrati,
er en sådan monografi yderst påkrævet
til forståelsen ikke blot af Athens forfatningshistorie,
men også af politisk teori i bredere forstand. I
undersøgelsen planlægges at indgå studier af det
direkte demokrati i de schweiziske kantoner
(Landsgemeinde). Undersøgelsernes resultat publiceres
løbende som tidsskriftartikler, men det er
tanken, at der senere skal udarbejdes en samlet
monografi derom.
Kvindens stilling i antikken. Kollokvier over dette
emne i forårssemestret videreføres som tre-persons
samarbejde med udgivelse for øje.
b) Sproglige undersøgelser.
Latinsk sproglære til universitets brug. Arbejdet omfatter
for tiden dels opstilling af latinsk lyd- og formlære,
herunder orddannelseslæren og læren om
sætningers ydre form, dels overvejelser af sproglærens
inddeling overhovedet, groft sagt i morfologi
(tegnudtrykkenes dannelse), syntax (tegnenes
sammensættelighed) og semantik (tegnenes betydningstyper).
En række foreløbige tanker har i
årets løb været forelagt ved pædagogiske »midtvejskurser
« og ved Klassikerforeningens efteruddannelseskursus,
tildels i samarbejde med en kollega.
Hovedtanken vil i 1977, ligeledes i samarbejde,
blive forelagt ved kollokvier og forelæsninger,
hvor forhåbentlig skolefolk fra folkeskole og
gymnasium vil deltage. Da der tilstræbes at udarbejde
sproglæren forholdsvis udtømmende i stoflig
henseende, og således at den dels er praktisk
brugelig og dels teoretisk nogenlunde tilfredsstillende,
vil udgivelsen formentlig ske i mindre hefter
og i foreløbig form.
c) Litterære undersøgelser.
Stilistiske undersøgelser af sætningsbygning i Vergils
Georgica og af digtene i Saxos Gesta Danorum.
d) Udgivelse og kommentering.
Archestratosfra Gela. Udgaven vil efter planen blive
udgivet i to bind, hvoraf det første vil indeholde
indledning, en kritisk udgave af teksten og en
oversættelse af denne, medens kommentaren vil
findes i det andet bind. Indledningen vil give en
detaljeret redegørelse for digterens liv og milieu,
digtets opbygning og stil og for dets plads i litteraturhistorien.
I kommentaren vil alle tekstkritiske,
sproglige, litterære og kulturhistoriske problemer
294 Universitetets årbog 1975-76
blive behandlet med benyttelse af så vidt muligt alt
relevant litterært, epigrafisk og arkæologisk materiale.
Q. A ur elms Symmachus' epistler. Af Q. A. S.
(340-402), den sidste betydelige ikke-kristne romerske
forfatter (og statsmand), er bevaret en
lang række epistler, der studeredes ivrigt i middelalder
og renaissance, hvorfor hans værker havde
stor indflydelse på europæisk sprog og litteratur.
Arbejdet formodes at kræve 4-5 år, idet talrige
forstudier er påkrævet på grund af forfatterens
allusionsrige stil.
Albanske episke digte. Materialet hidrører fra en illiterær
sanger, Mirash Ndou, som i 1974 dels sang,
dels dikterede en stor del af sit repertoire.
Da der ikke i øjeblikket foreligger nogen sådan
tosproget udgivelse af albansk epos, formodes det,
at publikationen vil være af interesse i sig selv for
ikke-albanskkyndige, som ønsker at vide noget om
albansk epostradition; desuden vil den belyse,
hvor store afvigelser der er mellem fremførelserne,
og hvilken indvirkning hhv. melodien og skriveprocessen
har på metrik, fortællesammenhæng
o. 1. Udgivelsen vil måske også kunne belyse forskellige
problemer i Homerforskningen.
Dansk latindigtning fra det 16. og 17. årh. En gruppe
lærere og studenter har i efteråret påbegyndt en
gennemgang deraf for at danne sig et indtryk af
den meget omfattende tekstmasse. Fra N. M. Petersen
til Vilh. Andersen har litteraturhistorikerne
beskæftiget sig med denne digtning som en
del af nationallitteraturen, og der foreligger behandlinger
af et beskedent udvalg af tekster.
Denne forskning er nu stærkt på retur, først og
fremmest på grund af sprogproblemerne, og fra
Institut for klassisk filologis side er det igangsatte
projekt tænkt som første skridt til et samarbejde
med nordiske filologer om emnet. Det kan nævnes,
at to af deltagerne er ad hoc-konsulenter med
henblik på det 16. og 17. årh.s danske latinlitteratur
for »Projekt dansk litteraturhistorie«, en interuniversitær
gruppe, der arbejder på en ny dansk
litteraturhistorie til udgivelse på Gyldendal.
e) Myteforskning.
Myteforskningens metodiske problemer, med
særligt henblik på Hesiod. 1 sammenhæng med
den store spredning i rivaliserende skoler må det
ses, at det ikke er lykkedes at give en bare nogenlunde
alment accepteret definition på begrebet
myte. Det vil føre for vidt her at gå ind på eksempler,
men divergenserne er drastiske.
En generel opfattelse, som imidlertid ikke har
været opdyrket til definitorisk brug, er en - ofte
implicit - antagelse af, at »ægte« myter i hvert fald
i deres oprindelse ikke hører litteraturen til; der
er stor vaghed i udtrykkene for »traditionel«,
»mundtlig«, »illiterær« og lignende forestillinger,
men man aner omridset af en fælles grund, hvor
måske netop den klassiske filologi, der sidder inde
med nogle, idet mindste i forhold til andre fagområder,
ret eksakte begreber om mundtlig komposition,
kan bidrage til en præcisering på vej til en
forbedret definition.
f) filosofi.
Aristoteles. Sammenhængen mellem et antal filosofiske
begreber i aristotelisk psykologi og etik undersøges
med henblik på så præcist som muligt at
formulere Aristoteles' handlingspsykologi. Undersøgelsens
mål søges nået ved at gennemtænke
et mindre antal, som det synes, fundamentale begreber
med det formål at afdække en grundlæggende
begrebsramme, inden for hvilken mindre
fundamentale begreber kan ses at have deres
plads. Der lægges i øvrigt særlig vægt på (i) at
sammenholde Aristoteles' analyse af handlinger
(herunder centralt handlingers motivation) med
hans analyser af andre sjælelige fænomener (specielt
sansningen) og (ii) at konfrontere Aristoteles
med anskuelsesmåder hentet fra moderne (specielt
den angelsaksiske) »philosophy of mind«.
Antik filosofihistorieskrivnings værktyper. Undersøgelsen
er en videre uddybning af emner, der er behandlet
i forbindelse med Diogenes Eaertius.
g) Arkæologi m.m.
Keltiske mønter. Bearbejdning med henblik på udgivelse
af de keltiske mønter i Den kgl. Mønt- og
medaillesamling.
Deltagelse i udgivelse af Corpus over etruskiske
spejle i samarbejde med professor M. Pallottino,
Universitå di Roma og i udgivelse af Fønikienekspeditionens
materiale, hvad angår den arkaisk-klassiske
attiske keramik.
h) Nygræsk.
Som led i en undersøgelse af nygræske dialekter
og andre fra standardgræsk afvigende sprogformer
har en medarbejder i dagene 5.-8. juli 1976
optaget tsakonisk dialekt i Eeonidi, Melana, Tyros
og Kyparissi.
I forbindelse hermed har hun planer om at undersøge
de sociale og sproglige strukturer i en
landsby, hvor der tales tsakonisk. Undersøgelsen
tænkes foretaget som et gruppeprojekt med deltagelse
af studerende og vil tage form af en ekskursion
forberedt af et semesters undervisning i
tsakonisk, hvorunder spørgeskemaerne til brug
for undersøgelsen udarbejdes.
Institutter
Tsakonisk er velegnet til formålet, fordi det afviger
så stærkt fra standardgræsk, at der så godt
som ikke kan forekomme blandings- og overgangsformer
mellem de to sprog; det vil gøre det
let selv for yngre studerende at konstatere, hvilket
sprog meddeleren taler. Man har valgt Tyros som
den landsby, hvor undersøgelsen skal foregå,
fordi den er af passende størrelse, og fordi tsakonisk
her stadig tales/forstås af alle aldersklasser.
Selve ekskursionen skal vare 14 dage, hvorunder
man skal (i) optage dialekten på bånd fra så
mange forskellige meddelere som muligt fordelt
på så mange aldersklasser som muligt, (ii) undersøge
landsbyens sammensætning fra et demografisk
synspunkt, og (iii) herunder udbredelsen af
dialekten inden for de enkelte aldersgrupper, dialektens
status, under hvilke forhold den tales (i
hvilke omgivelser og sociale situationer), hvor godt
den tales af kvinder over for mænd, gamle over for
unge, osv.
Projektet forudsætter naturligvis, at der bevilges
penge til ekskursionen.
Tidsskrift:
Instituttet udgiver i samarbejde med foreningen
Tusculum tidsskriftet Museum Tusculanum, et
dansk tidsskrift for græske og latinske studier.
Hver årgang omfatter 4 numre å 64 sider indeholdende
artikler, anmeldelser, debatindlæg og
en løbende bibliografi over danske bidrag til græske
og latinske studier. Til tidsskriftet er knyttet
tillægget Opuscutn Graecolatina, hvoraf der i 1976
er udkommet 5 bind.
Publikationer i 1976:
Andersen, L.; Nogle forudsætninger for Hesiods
Theogoni. - Mus. Tuse. 27: 3-19.
Christensen, ).: Soli Innocentes. A note on a possible
political term in Sallust. Studia in honorem
P. Krarup septuagenarii. Odense: 41-43.
Friis-Jensen, K.: De tidlige triumfbuer i Italien og
. Provence. Mus. Tuse. 28/29: 82-96.
Hansen, M. H.: Apagoge, endeixis and ephegesis
ågamslkakourgoi atimoi andpheugontes. A study in
the Athenian administration of justice in the
fourth century B. C. - 172 s. Odense.
- How many Athenians attended the meetings of
the ecclesia? - Greek Roman and Byzantine
Studies 17: 115-34.
- The theoric fund and Stephanus' graphe paranomon
against Apollodorus. - Greek Roman and
Byzantine Studies 17: 235-46.
Mejer, J.: The alleged new fragment of Protagoras.
- Wege der Forschung 137, Sophistik:
306-11, (Optryk).
295
Pinborg, Jan (ed.) 1976: The logic of John Buridan.
- Acts of the 3rd European symp. on Medieval
logic and semantics. Copenh. 16.-21.
nov. 1975. - Opuscula Graeco - lat. vol. 9.
Taisbak, C. M.: Ante Diem. Did the Romans count
their days backwards? - Studia in honorem P.
Krarup septuagenarii. Odense: 58-59.
Licentiatarbejde:
Andersen, L.: Introduktion til Hesiod, færdiggjort
i maj + 2 artikler.
Pedersen, F. S.: Late Roman public professionalism.
Specialeafhandlinger:
Bangert, K.: Peculium Servi.
Hansen, J.: Frontin som kilde til romersk vandforsyning
med særligt henblik på udvalgte problemer.
Pedersen, A.: Sallusts rector rei publicae.
Tuxen, N.: Det latinske perfektum-v-'s oprindelse.
Gæster:
En italiensk stipendiat har været på 1 Vi måneds
studieophold.
Rejser:
2 lærere har været på studierejser, hhv. til Albanien
og England.
Minna Skafte Jensen.
Filosofi, psykologi og pædagogik
1. Filosofisk institut
Stab:
4 professorer, 8 lektorer, 1 adjunkt, 4 eksterne
lektorer, I forskerstipendiat, 2 seniorstipendiater,
4 kandidatstipendiater og 4 TAP'er.
Igangværende videnskabelige undersøgelser:
Instituttets forskningsvirksomhed omfatter vidt
forskellige emnekredse. En del af disse emner
studeres af større eller mindre grupper, andre
individuelt. Hvorledes emnerne er fordelt blandt
instituttets medlemmer fremgår af nedenstående
redegørelse:
Der arbejdes inden for sprogfilosofi med refe296
Universitetets årbog 1975-76
renceteori og intensionel semantik. (Henning Boje
Andersen).
Med støtte af Statens humanistiske forskningsråd
fortsættes ledelsen af forskningsprojektet
»Forklaring af menneskelig adfærd og socio-kulturelle
fænomener, historisk og systematisk belyst
«. (Mogens Blegvad). Fortsættelse af udarbejdelsen
af en afhandling om Flusserls fænomenologi.
(Leonard Dobrzanski).
Der arbejdes på en udvidelse og uddybelse af
den argumentation, som i kortfattet form er fremstillet
i afhandlingen »Confrontation and Objectivity
« (Danish Yearbook of Philosophy, vol. 7
(1970), 1972. (Troels Eggers Hansen).
Fortsættelse af undersøgelser over ateismen hos
Marx, Engels og Lenin. (Erik Elten).
Der arbejdes dels på en afhandling om Noam
Chomsky's sprogfilosofi med særligt henblik på
hans teori om »medfødte idéer« og teoriens forhold
til tidligere rationalister, og dels på en revideret
udgave af bogen »Logik og argumenter«,
der vil udkomme i 1977. (Jon Espersen).
Der arbejdes på en undersøgelse af erfaringsog
induktionsbegrebet. Undersøgelsen sigter især
på at formulere en mere hensigtsmæssig begrebsramme
til beskrivelse af erkendelsens vækst og objektivitet.
(Jan Riis Flor).
Undersøgelse af den ældste atomisme (Demokrit)
med særligt henblik på forholdet mellem erkendelsesteori
og metodelære på den ene side, og
antropologi og etik på den anden. Igangværende
undersøgelse: Følgende langtidsprojekt: Den platoniske
tradition til og med Plotin, med særlig
vægt på traditionens udgangspunkt (den sene Platon,
det tidlige Akademi og forholdet til Aristoteles)
og Plotins plads i traditionen. (Karsten Friis
Johansen). Desuden er K. F. J. dansk leder af Platonselskabet,
Nordisk selskab for antikkens idétradition,
samt medredaktør af selskabets skriftserie,
ligesom han er deltager i og medarrangør af
tværvidenskabelige seminarer over forholdet mellem
senantik og tidlig kristen tænkning (har her
forelagt foreløbige resultater vedrørende Origenes'
gudsbegreb).
Der arbejdes med studier med henblik på fortsættelse
af »Poétique de l'engagement«. Der er i
denne forbindelse afholdt et seminar over »Engagementets
kritik« i efteråret 1976. (Peter Kemp).
Fortsættelse af studier over Bacons forhold til
samtidens videnskab og filosofi og specielt Bacons
opfattelse af forholdet mellem videnskab og samfund,
som den kommer til udtryk i »New Atlantis«.
(C. H. Koch).
Fortsættelse af arbejde med forskningsopgaven
»En filosofisk teori om de rationelle forudsætninger
for teksters beskrivelse og fortolkning«. Efter
arbejdet med redaktionen af afhandlingens første
del, om tekstteorien, er det opgaven at udarbejde
den dermed sammenhørende semantiske teori,
der danner bro til arbejdets tredie del, fortolkningsteorien.
Under studieophold i Paris har man
koncentreret sig om metodologiske problemer
vedrørende semantik og semiologi, samt udviklingen
af en teori om det fortolkende subjekt.
(Laurits Lauritsen).
Arbejdet på et fælles værk om deskriptiv videnskabsteori
er blevet fortsat, hvor Laurits Lauritsen
har udarbejdet et kapitel om videnskabshistorien.
(Sammen med Andur Pedersen, Nini Prætorius
(Psyk. lab., K.U.) og Hans Siggaard Jensen (AUC).
Der er arbejdet med:
a. Videnskabsteori: I forbindelse med projektet
om udvidelse og generalisation af videnskabelige
teorier er der arbejdet med ontologiske og logiske
aspekter ved udvikling og ændring af matematiske
og fysiske teorier. Inden for projektet Integreret
Videnskabsforskning er der arbejdet med
udviklingen af en teori for kriser i videnskaber.
Denne teori forsøger man nu i samarbejde med
cand. mag. Ole Skovsmose anvendt på matematikken.
Endvidere forsøger man i samarbejde med
de øvrige medlemmer af projektgruppen omkring
Integreret Videnskabsforskning at inddrage
teknologien i de videnskabsteoretiske overvejelser.
(Stig Andur Pedersen).
b. Logik: Her arbejdes med modelteori for ikke
elementære intensionelle sprog, især sprog af Montague-
typen. (Stig Andur Pedersen).
Karsten Schnack har været medredaktør af
særnummeret (»Projektarbejde«) af Dansk Pædagogisk
l idsskrift og har desuden udarbejdet en
række artikler. Endvidere arbejder K. S. på videnskabsteoretiske
og didaktiske analyser af interdisciplinaritet
og tværfaglighed.
Der arbejdes med »marxistisk videnskabsteori«
og en produktionsmodel for videnskabelig erkendelse,
særligt i tilknytning til projektet Integreret
Videnskabsforskning. Yderligere arbejdes med
medicinsk videnskabsteori og sygdomsbegrebet.
(Hans Siggaard Jensen).
Der arbejdes med undersøgelser over logikkens
anvendelse på konkret, ikke-matematisk argumentation.
Et større arbejde om Alfred Sidgwick's
argumentationsteori nærmer sig fuldførelsen. (Fl.
Steen Nielsen).
Fortsættelse af arbejdet om idéernes historie i
Danmark. Færdiggjort er et bind på ca. 430 maskinskrevne
sider om tiden fra ca. 900 til ca. 1700.
Man søger af få udgivet dette bind i 1977. (Svend
Erik Stybe).
Institutter 297
Der arbejdes på den endelige færdiggørelse af
manuskript om »Begrebet Savn«. Der arbejdes videre
med temaer fra »Utopisk dialektik«, især fra
afsnittet om Eros og Techne. (Ole Thyssen).
Der arbejdes med videnskabsteoretiske undersøgelser
af forholdet mellem de matematiske og
fysiske videnskaber og den marxske socialvidenskab
samt videnskabsteoretiske undersøgelser af
fremtidsforskningens nuværende status. (Jobs.
Witt-Hansen).
Efter indstilling fra Statens samfundsvidenskabelige
Forskningsråd og efter anmodning fra
planlægningsrådet for forskningen er Witt-Hansen
i september 1976 indtrådt som medlem af rådets
udvalg vedrørende fremtidsforskning.
Publikationer:
Bernhoff, Inge & Mogens Blegvad, 1976: Filosofistudiet
i København 1926-76. - Dansk filosofi
og psykologi 1926-76, Bd. 1.
Blegvad, Mogens, 1976: Sociology and philosophy.
- Some reflections occasioned by the paper presented
by Harald Høffding at the first meeting
of the Society for philosophy and psychology. -
Danish Yearbook of Philosophy vol. 13.
Hansen, Helmuth, 1976: Tilføjelse til modelkompendiet
af afsnittet: Om metode og kvalifikationskriterier
i dialektik.
- 1976: Tilføjelse til Modelskitse for samfundsinvesteringer
i danske energikilder: Arbejdsløshed/
A-kraft og naturgas.
Jensen, Hans Siggaard & Anders Ottar, 1976:
Medicinsk videnskabsteori. København.
- Se al., 1976: Profylakse: Sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse. Ugeskrift for læger:
1604-1606.
- 1976: On the production of scientific knowledge.
Ålborg universitetscenter.
- 1976: Et videnskabsteoretisk sygdomsbegreb.
Filosofisk institut. Københavns universitet.
- 1976: A marxist theory of science. Ålborg universitetscenter.
- 1976: Den gamle mand og videnskabsteorien.
Ugeskrift for læger. Oktober.
Johansen,Karsten Friis, 1976: Kierkegaard on
»The tragic«. - Danish Yearbook of Philosophy.
Vol. 13.
Kemp, Peter, 1976: Correspondance Paul Ricoeur,
Peter Kemp. - Bulletin de la Société fran^aise
de Philosophie. Avril-juin.
- 1976: F. C. Krarup's Philosophy of religion
(1905). - Danish Yearbook of Philosophy. vol.
13.
- 1976: K. E. Løgstrups etik. - Dansk filosofi og
psykologi 1926-76.
- 1976: Marx et le poéme religieux. Le christianisme
dans »le Capital«. - Recherches de science
religieuse. Tome 64, 1. Janvier-mars.
- 1976: Le postulat poétique de la sécularisation.
Herméneutique de la sécularisation. Paris.
Aubier.
- 1976: Samfundets åndehul. - Symposium
maj-november 1975.
Koch, Carl Henrik, 1976: Hvad er relativitet? -
Refleksioner over Bent Schultzers filosofi. -
Dansk filosofi & psykologi 1926-76.
- 1976: Kristian Kroman, his epistemology and
its similarity to Emile Meyerson's views on
causality and identity. - Danish Yearbook of
Philosophy vol. 13.
- 1976: Man's duties to animals: A Danish contribution
to the discussions of the rights of animals
in the Eigteenth century. - Danish Yearbook of
Philosophy vol. 13.
Liibcke, Poul, 1976: F. C. Sibbern: Epistemology
as ontology. - Danish Yearbook of Philosophy
vol. 13.
Nordenbo, Sven Erik, 1976: A precursor of logicai
Positivism. On Herbert Iversen's »sigmatic«
psychology. - Danish Yearbook of Philosophy
vol. 13.
Pedersen, Stig Andur, 1976: Kriser i videnskaberne.
København og Ålborg.
Petersen, Arne Friemuth, 1976: Om objektivitetsproblemet
i dansk erkendelsesteori i det XX.
århundrede. - Dansk filosofi & psykologi
1926-76.
Schnack, Karsten, 1976: Kritisk pædagogik og undervisningsplanlægning.
1: Kritik af undervisningslæren.
Gyldendal.
Stybe, Svend Erik, 1976: Betragtninger over
Thomas Bredsdorff: Digternes natur. En idés
udvikling i 1700-tallets Danmark. Symposium.
Maj.
- 1976: Filosoffernes psykologi. - Dansk filosofi
& psykologi 1926-76.
- 1976: Niels Treschow (1751-1833). A Danish
neoplatonist. - Danish Yearbook of Philosophy
vol. 13.
Thyssen, Ole, 1976: Psykoanalyse og marxisme.
Berlingske forlag.
- 1976: Utopisk dialektik. Gyldendal.
Witt-Hansen, Jobs., 1976: Ernst Mach, IL C. Ørsted,
Immanuel Kant, and the thought experiment.
- Poznan studies, vol. 12, nr. 2 &: 3.
- 1976: H. C. Ørsted, Immanuel Kant, and the
thought experiment. - Danish Yearbook of Philosophy
vol. 13.
Specialeafhandlinger:
Nielsen, Arne Victor, oktober 1976: Æstetik og
Dialektik, To kapitler om Kants æstetik.
298 Universitetets årbog 1975-76
Udenlandske gæster ved instituttet:
Dr. Gerd Buchdahl, Reader in the History and
Philosophy of Science at Cambridge University
var instituttets gæst i perioden 29/3-9/4. Han afholdt
et seminar på 3 gange to timer over »Criteria
for Assessment of Scientific Theories«. Desuden
holdt han foredrag i Selskabet for Filosofi og
Psykologi (over »Causation and the Structure of
Kant's Transcendental Edifice«) og ved de filosofiske
institutter i Odense og Århus. Dr. Buchdahls
besøg var et led i det engelsk-danske udvekslingsprogram.
Professor Klemens Szaniawski har som led i det
dansk-polske kulturelle samvirke været gæst ved
instituttet i perioden 25/10-7/12. Han holdt et foredrag
om moderne filosofi i Selskabet for Filosofi
og Psykologi og ved Filosofisk Institut ved Odense
Universitet. Desuden afholdt han 5 seminarer
over »formal analysis of values - individual and
collective« i samarbejde med Mogens Blegvad.
Gcesteforelæsninger og studier ved fremmede universiteter:
Leonard Dobrzanski befinder sig på et længere
studieophold ved Husserls arkiver i Louvain.
I marts rejste Hans Siggaard Jensen og Ole
Thyssen til universiteterne i Oslo, Stockholm og
Goteborg for at studere forskningen omkring
humanistisk videnskabsteori.
Jobs. Witt-Hansen har holdt 6 gæsteforelæsninger
ved Inter-University Centre of Post-Graduate
Studies, Dubrovnik, i tiden 19/1-6/2 1976 over
emnet: »The impact of mathematical and physical
science on Marxian social science.
I sommeren 1976 søgte Københavns Universitet
efter aftale med rektorkollegiet om optagelse som
medlem af Inter-University Centre of Post-Graduate
Studies, Dubrovnik. Da ansøgningen skulle
behandles ved rådsmøde på IUC den 23.-24. oktober
1976, anmodede rektor Witt-Hansen om at
deltage som observatør ved dette møde og samtidig
at indtræde som rådsmedlem indtil videre.
Ved mødet blev det énstemmigt vedtaget at optage
Københavns Universitet som medlem, og samtidig
indtrådte Witt-Hansen som medlem og som repræsentant
for Københavns Universitet.
Johs. Witt-Hansen.
2. Institut for klinisk psykologi
Stab:
I professor, 16 lektorer, 3 adjunkter, 1 adjunktvikar,
1 kandidatstipendiat, 6 kandidater i tidsbegrænsede
uddannelsesstillinger, 3 pædagoger, 2
socialrådgivere, 1 overassistent, 8V2 assistenter, 1
faguddannet betjent.
Den psykologiske klinik:
Instituttets klinikfunktion er i stadig stigning.
Herved øges muligheden for en praktisk og teoretisk
udforskning og afprøvning af den kliniske
psykologi.
Samtidig får et voksende antal studerende fra
studiets sidste trin mulighed for - under supervision
- selv at gøre erfaring med klinisk psykologisk
arbejde.
De studerende indgår på forskellig måde i klinikvirksomheden,
enten på egen hånd, som co-terapeuter
eller i tværfaglige teams.
De i denne undervisningsklinik indhøstede erfaringer
kædes sammen med den teoretiske undervisning
i profylakse, undersøgelse og behandling,
og de danner således grundlag for en væsentlig
del af Instituttets forskning og undervisning.
Behandlingsarbejdet fordeler sig på individuelog
gruppeterapi af såvel børn som unge og voksne,
parterapi og familieterapi samt pædagogisk/
psykologisk gruppebehandling. Især indenfor
gruppebehandlingen er der tale om en del nydannelser;
her har interessen rettet sig imod klientgrupper,
som i dagens samfund har særlige
problemer. Herved stilles der stigende krav til det
tværfaglige samarbejde (såvel internt som eksternt),
idet klientens situation ikke blot indeholder
psykologiske, men også medicinske og sociale
problemstillinger.
1 forbindelse med klinikvirksomheden indgår
tillige Instituttets efteruddannelsesprogram, der
hovedsagelig er beregnet på de 6 psykologkandidater
i tidsbegrænsede ansættelser og omfatter såvel
teoretisk undervisning som supervision af
kandidaternes eget klientarbejde.
I perioden 1/12 1975-30/11 1976 har ialt 314
klienter/klientfamilier været i behandling her,
heraf fortsatte 87 fra tidligere år.
Klinikrådet.
Projekter:
Boelprojektet
Projektet var planlagt som en longitudinel undersøgelse
og skulle tage udgangspunkt i en udvalgt
gruppe sundhedsplejerskers arbejde og i de børn,
de tilså (fra 1. leveår til skolestart). Det overordnede
mål var at få viden om sundhedsplejerskernes
mulighed for tidligt at finde mulige risikobørn
samt indgå i rådgivningsteam for sådanne børn.
På grund af manglende økonomisk støtte fra
bevilgende myndigheder blev Boelprojektet indstillet
foråret 1976.
Institutter 299
En kort redegørelse om projektarbejdet i perioden
1.2.-1.5.1975 ( første forundersøgelse) er
indsendt til Det medicinske Forskningsråd.
I modsætning til skitseret i sidste årbog vil redegørelsen
for anden forundersøgelse (børn født i
januar 1975 i 2 udvalgte distrikter i København,
og deres situation ved omkring 8 mdr.s alderen)
blive en selvstændig forskningsrapport, der samtidig
vil omfatte en detaljeret redegørelse for det
arbejde, der er sket i sundhedsplejerskegruppen.
(Projektet udføres af lektor, cand. psych. Annie
Darum i samarbejde med lektor, mag. art. Lars
von der Lieth, Psykologisk Laboratorium).
På baggrund af de indvundne erfaringer har
Annie Darum i efteråret 1976 arbejdet videre
med en gruppe sundhedsplejersker, ansat i de
udvalgte distrikter i København og har her fokuseret
på to af de delmål, der indgik i det oprindelige
Boel-projekt - nemlig Sundhedsplejerkskernes
mulighed for at arbejde profylaktisk omkring
spædbarnsfamilien og gruppesupervisionens betydning
i denne sammenhæng. En tilbagemelding
af dette arbejde vil først ske ved et gruppemøde i
januar 1977, men ud fra arbejdet står det klart, at
der er mulighed for at arbejde profylaktisk med
spædbørnsfamilien, og at sundhedsplejersken er
en vigtig faktor her. Skal denne gruppe udfylde
en arbejdsopgave her, er det klart, at der er brug
for tværfagligt samarbejde og brug for støtte til
denne specielle faggruppe. Samtidig har de problemer,
der har været rejst i gruppen i tilknytning
til de familier, sundhedsplejerskerne har ønsket
støtte til, givet indtryk af, at der hverken kvalitativt
eller kvantitativt er væsentlige forskelle mellem
disse familiers problemer og de familier, der
arbejdes med i den klinikvirksomhed, der er tilknyttet
Institut for Klinisk Psykologi.
Forebyggende arbejde i børnehaver
I fortsættelse af et tidligere 2-årigt projekt, hvor et
tværfagligt team og en gruppe psykologistuderende
i samarbejde med 9 børnehaver søgte at
klarlægge betingelserne for at børnehavepædagoger
i højere grad kan medvirke ved forebyggende
og behandlende psykologisk arbejde, indledtes i
september 1975 et intensivt samarbejde med en
enkelt børnehave på Amager. Formålet hermed
var bl. a. nærmere at undersøge de vilkår og samspil,
som prægede samværet mellem børn, forældre
og personale i institutionen, med henblik på
at søge at forebygge og behandle eventuelle vanskeligheder
af intrapsykisk, interpsykisk eller
strukturel art. Projektet har omfattet tilbud til
samtlige børn og forældre i børnehaven.
(Fra instituttet har følgende deltaget: Lektor,
cand. psych. Vivi Maar, cand. psych. Poul Nemming,
småbørnspædagog Gunhild Skovmand,
småbørnspædagog Randi Gregersen, socialrådgiver
Karen Vad og 12 psykologistuderende).
Rapport om projektets forløb er under udarbejdelse.
»Projekt Førskole Gladsaxe 76«, tidlig identifikation og
behandling af risikobørn
Førskoleprojektet har været under forberedelse
siden august 1974 og modtager økonomisk støtte
fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Dataindsamlingen
påbegyndtes i januar 1977.
Projektets hovedformål er:
- at finde og beskrive børn med potentielle vanskeligheder
eller begyndende fejludvikling,
blandt en gruppe af 4-årige.
- at søge at belyse de forhold, der kan synes medvirkende
til vanskelighedernes opståen.
- at opstille og gennemføre et program, der sigter
på at forebygge eller afhjælpe disse vanskeligheders
fortsatte udvikling.
- at undersøge effekten af en sådan tidlig indsats
for børnenes senere udvikling.
- at finde frem til effektive samarbejdsformer
mellem kommunens forvaltninger med henblik
på at løse denne opgave.
(I styringsgruppen for dette projekt deltager
blandt andre lektor, cand. psych. Per Schultz Jørgensen
og lektor, cand. psych. Vivi Maar).
En undersøgelse af individuelle forskelle hos nyfødte
børn
Lektor, mag. art, Gretty Mizrahi Mirdal har bearbejdet
materialet, som blev indsamlet til belysning
af individuelle forskelle hos nyfødte børn. Dette
er sket i samarbejde med stud. psych. Hanne
Munck og stud. psych. Lotte Marner. En specialeopgave
om emnet afleveres af Hanne Munck i februar
1977, og en artikel over resultaterne forventes
færdiggjort i løbet af 1977.
Gymnasieprojektet
Undersøgelsen »Gymnasieelevers opfattelse af
deres livssituation« er afsluttet for såvidt angår
indsamling af data, kontakt til skolen og tilbagemelding
til deltagerne. Resultaterne er udgivet i
form af en publikation »Dialog med 2. G« til deltagerne,
udgivet af instituttet.
»Dialog med 2. G« tager først og fremmest sigte
på at formidle erfaringerne i en form, der gør den
tilgængelig for ikke-professionelle, således at den
300 Universitetets årbog 1975-76
kan virke igangsættende for tilsvarende opgaver
blandt elever og lærere.
Undersøgelsen viser blandt andet, at skolens
struktur og uddannelsessystemets organisation afspejler
sig såvel i elevernes indbyrdes samspil, som
i udvikling af den enkeltes personlighed. Der er
blevet sat focus på begreberne: uddannelse og
dannelse. Samtidig med at der gennem det faglige
stof gives en uddannelse, gives der gennem metaindlæringen,
der bestemmes af undervisningssituationens
menneskelige/sociale sider, dens processer
og strukturer, en dannelse. Ofte er denne
dannelse hverken bevidst eller tilsigtet fra undervisningssystemets
side, skønt den på længere sigt
spiller større rolle for personlighedsudvikling og
mellemmenneskelige forhold end den faglige indlæring.
Undersøgelsens metode, en aktionsforskningsmetode,
har vist sig frugtbar, idet den var medvirkende
til at skabe større åbenhed eleverne imellem
og derved ophæve nogle af de problemer, den
enkelte bar på i isolation.
Psykologerne har endvidere planlagt at skrive
en artikel om undersøgelsens metode.
(Undersøgelsens medarbejdere: lektor, cand.
psych. Kirsten Boman, kandidat, cand. psych. Søren
Frølich (fratrådt 1.2.75), kandidat, cand.
psych. Anne Viskinge Jensen, kandidat, cand.
psych. Gert Rasmussen (fratrådt 1.2.75) og sekretær
Helga Qvortrup).
Småbørns levevilkår i Danmark
Et projekt omhandlende udforskning af småbørns
levevilkår i Danmark er påbegyndt i samarbejde
med sekretariatet for den af regeringen nedsatte
børnekommission.
Dataindsamlingen kan indtil videre deles i to
hovedområder:
1. Indsamling af såkaldt »hårde data« i forbindelse
med børns levevilkår i Danmark, omfattende:
a) Gældende ordninger til støtte for familier
med børn, udgifter og finansiering samt tildelings-
og udmålingskriterier, omfattende
sikringsydelser, forsorgslove, sundhedsvæsenets
ydelser samt forskrifter vedrørende
bolig og byplan.
b) Familiepolitik i Danmark. Historie, mål,
midler og ideologier.
c) Demografi og familiedannelse, omfattende
oplysninger om fødselstal, ægteskaber,
skilsmisse m. v.
d) Levevilkår for småbørnefamilier omfattende
økonomi, arbejdsforhold samt boligforhold.
e) Boligpolitikkens virkninger for småbørnsfamilier.
f) Arbejdsmarkedets problemer omfattende
oplysninger om småbørneforældres deltagelse
i arbejdslivet, herunder spørgsmålet
om balance mellem barselorlov m. v. på den
ene side og arbejdsmarkedets krav om stabil
arbejdskraft på den anden side.
g) Dagpasning, omfattende udviklingen af institutionstilbud
og andre pasningsordninger.
h) Sundhedspolitikken for småbørnefamilier.
2. Oversigt over såkaldt »bløde data« i forbindelse
med samfundets holdninger over for
børn, omfattende:
a) Definition og afgrænsning af børns behov.
b) Nyere teorier om børns socialisering.
c) Oversigt over skiftende opdragelsesideologier
inden for dette århundrede.
d) Fastlægning af grænser for »normalitet«
både med hensyn til børns udvikling og
med hensyn til de levevilkår, som samfundet
byder børnene.
e) Historisk og aktuel analyse af familien som
institution.
f) Afklaring af politiske holdninger til forholdet
mellem familie og samfund.
g) Familiens vilkår i samfundet set i relation til
globale økologiske betingelser.
En foreløbig redegørelse for dette arbejde er afgivet
af formanden for børnekommissionen, Lise
Østergaard, ved kommissionens åbningsmøde
den 1. oktober 1976 og fremsendt duplikeret fra
socialministeriet.
(Projektleder: professor, dr. phil. Lise Østergaard).
En efterundersøgelse af børn af skizofrene mødre
Lektor, cand. psych. Hanne Schulsinger har fra
1971 til 1974 foretaget en klinisk follow-up undersøgelse
af 207 personer med en svært skizofren
moder og 104 matchede kontrolpersoner.
Personerne blev første gang undersøgt i 1962, da
de var 10-20 år, som led i S. Mednick og F. Schulsinger's
prospektive high-risk undersøgelse, der
har til formål at påvise forløbere for skizofreni i
præventivt øjemed.
Ved den kliniske undersøgelse 1971-1974 er
indvundet meget omfattende psykopatologiske
data, som indtil nu er analyseret særskilt. De basale
resultater heraf er publiceret i 1975 og 1976.
Erfaringerne fra denne undersøgelse over psykopatologi
i en gruppe omfattende både raske og
Institutter 301
syge har været en værdifuld basis for undervisning
i klinisk psykologi.
I beretningsåret er påbegyndt forberedelser til
avancerede statistiske analyser af de kliniske resultater
i relation til de undersøgte personers hele
livsforløb, samt til resultaterne fra testpsykologiske
og psykofysiologiske undersøgelser. Dette sker
i samarbejde med Psykologisk Institut ved psykiatrisk
afdeling, Københavns Kommunehospital.
Efterundersøgelse af tidligere børne- og ungdomsforsorgselever
Lektor, cand. psych. P. V. Bentsen arbejder - med
teknisk bistand af Socialforskningsinstituttet - på
afslutning af en efterundersøgelse af tidligere
børne- og ungdomsforsorgselever. Deres levnedsløb
er beskrevet ud fra systematisk opgørelse af
børneværnsakter. Opgørelsesformerne er gjort
enkle og tidsmæssigt registrerede. Særlig opmærksomhed
er f.eks. rettet mod faktisk opholdstid
og opholdssted. I tidsbeskrivelse er desuden
inddraget formelt forsørgelsesforhold, samt skole-
og uddannelsesforløb. Disse og en række andre
forhold fra barndommen og den tidlige ungdomsalder
sammenholdes med et billede af senere social
tilpasning, indsamlet gennem registeroplysninger.
Færdiggørelsen er blevet forsinket p. g. a.
nedsat arbejdskraft. Manusknptudarbejdelse er i
gang-
Den kliniske psykologis funktioner indenfor rammerne af
en socialforvaltning
En undersøgelse af den kliniske psykologis funktion
indenfor rammerne af en socialforvaltning i
en omegnskommune er afsluttet, og den i 1975
påbegyndte rapportskrivning om dette projekt
fortsætter. Rapporten vil lægge vægt på det metodiske
aspekt, dels det direkte i samarbejdet mellem
psykologerne og socialarbejderne, dels det
bredere socialprofylaktiske arbejde. Begge disse
aspekter bliver knyttet til den sociale bistandslovs
teoretiske indhold og den fra 1. april 1976 iværksatte
praksis.
Med baggrund i erfaringerne fra dette projekt
udarbejdes der en artikel med titlen: »Samfundsorienteret
klinisk psykologi: Udvikling, tendenser,
problemstillinger« med henblik på publicering
i tidsskriftet Nordisk Psykologi. Projektet udføres
af adjunkt, cand. psych. Libby T. Arcel.
Midalderen som fase i menneskets livsløb
Fortsat arbejde vedrørende midalderen som fase i
menneskets livsløb på grundlag af materiale fra
egne psykoterapier og litteraturstudier. Desuden
er en publikation om eksistentialistisk orienteret
psykoterapi under udarbejdelse. Projektet udføres
af lektor, cand. psych. John Smidt Thomsen.
Minoritetsproblemer, reaktioner på politisk forfølgelse
samt belastninger i forbindelse med kulturskift
Et projekt omhandlende minoritetsproblemer,
reaktioner på politisk forfølgelse samt belastninger
i forbindelse med kulturskift er blevet udviklet
i det forløbne år i forbindelse med projektlederens
arbejde for Dansk Flygtningehjælp. Projektet
omfatter dels indsamling af erfaringer med integration
af flygtninge i det danske samfund, dels
etablering af en klinikvirksomhed i Institut for
Klinisk Psykologi, hvor man specielt vil arbejde
med flygtningefamilier fra Chile.
Foreløbige rapporter om dette arbejde er udsendt
gennem Dansk Flygtningehjælp: Rapport
over formanden, professor Lise Østergaards rejse
i Thailand 19/4—3/5 1976 samt formanden, professor
Lise Østergaards beretning til repræsentantskabet
i Dansk Flygtningehjælp den 23.10.
1976.
(Projektleder: professor, dr. phil. Lise Østergaard.
Projektmedarbejder: adjunktvikar, cand.
psych. Alberto Duarte).
Udviklingen af en materialistisk personlighedsteori
Adjunkt, cand. psych. Judy Gammelgaard har beskæftiget
sig med A. Lorenzer's bidrag til udviklingen
af kritikken af psykoanalysen.
Judy Gammelgaard vil i den kommende tid udarbejde
en sammenfattende fremstilling og vurdering
af A. Lorenzer's projekt: Hans første forsøg
på en systematisk nedskrivning af et kritisk
opgør med psykoanalysens teori og praksis, hans
reformulering af neurosedannelsen og dens psykoanalytiske
symbolteori, herunder indføringen
af sprogspil og interaktionsbegrebet samt udkastet
til en materialistisk socialiseringsteori, og endelig
hans sidste sammenfattende metateoretiske opgør
med den psykoanalytiske teori. Judy Gammelgaard
har herudover arbejdet med fascismens udvikling
i Tyskland i 30-erne bl. a. med henblik på
en undersøgelse af psykologiens og socialpsykologiens
mulighed for at bidrage til en forståelse af
fascismen som del af arbejderbevægelsens historie.
Endelig har Judy Gammelgaard arbejdet med
forsøgene på at udarbejde en kritisk subjektivitetsteori
af de forsøg, der på psykoanalytisk grundlag
er gjort på dette område sammenholdt med L.
Séve's forsøg på udvikling af en materialistisk per302
Universitetets årbog 1975-76
sonlighedsteori. Dette arbejde vil blive fortsat med
en inddragelse af det arbejde, der foregår på
Freie Universitåt i Berlin i gruppen omkring
Klaus Holzkamp.
Dyadesituationen
Kandidatstipendiat, cand. psych. Per Schultz Jørgensen
arbejder fortsat med dyadesituationen: To
menneskers første møde. Metoden er selvkonfrontation
via internt TV. Den videnskabsteoretiske
bestemmelse af projektet som placeret i en fænomenologisk
tradition er bragt så langt frem, at
de konkrete empiriske analyser er påbegyndt.
Undersøgelse af visuel identifikation
For at klarlægge de metoder, mennesker anvender
til visuelt at identificere foreliggende emner
som værende af denne eller hin art, udføres en
række eksperimenter efter et reaktionstidsparadigme.
Mennesker anvender en mængde forskellige
strategier til visuel identifikation. Enhver af
disse strategier kan betragtes som et program, der
er opbygget ved en bestemt logisk ordning af visse
basale processer. Projektet tager da sigte på at isolere
sådanne basale processer experimentelt og på
at finde regler for, hvorledes de kan kombineres
til programmer for perception.
(Projektet udføres af lektor, cand. psych. Axel
Larsen i samarbejde med kandidatstipendiat,
mag. art. Claus Bundesen, Psykologisk Laboratorium).
Autonome funktion og perceptuelle funktioner
Adjunkt Barry Hutchings, B. Sc., M. Phil.er ved at
færdiggøre afhandling (Ph. D., London) om tidligere
afsluttet forskning vedrørende autonome og
cognitiv funktion hos børn af skizofrene forældre
og individuelle forskelle i autonome funktion hos
kriminelle.
Undersøgelse vedrørende miljøpåvirkninger på
personer, som skulle være særlig udsatte for risiko
for kriminalitet, fortsætter (støtte fra United Public
Health Service). Præliminær rapport foreligger.
Udviklingsarbejde i forbindelse med en alternativ undervisni
ngsform
Et antal studerende på 3. og 4. trin modtager intensiv
supervision af eget klientarbejde i den psykologiske
kliniks regi. Denne undervisning forudsætter
udviklingsarbejde omkring integration af
klinik og undervisning.
Gennem selvstændigt psykoterapeutisk arbejde
lægges der vægt på, at den studerende får kendskab
til nogle grundlæggende psykoterapeutiske
begreber samtidig med at der arbejdes med den
studerendes psykiske vækst i relation til deres klientkontakt
og den fortløbende gruppedynamiske
proces.
En rapport om forløbet af undervisningsformen
set fra giver- modtagerside (lærer - studerende)
er under udarbejdelse. Rapporten funderes
på indhentede lærer- og studenterinterviews,
og udarbejdes af 3 studerende og en lærer. Indhøstede
erfaringer fra det første års arbejde med
de studerende indgår i de kommende semestres
undervisning.
(Dette projekt varetages af lektor, cand. psych.
Lise Lindgaard, lektor, cand. psych. Kirsten Boman
og lektor, cand. psych. Jytte Vestergaard-Bogind).
Udviklingsarbejde i forbindelse med khnikvirksomhed
Med nær tilknytning til klinik- og undervisningsarbejde
er forskningspræget udviklingsarbejde i
gang indenfor følgende tre emnekredse:
I. Studenterundervisning i grundlæggende
psykologfærdigheder som f.eks. at føre samtaler
med andre mennesker om personlige
spørgsmål, livssituationer o.s.v.
IL Oplevelsespræget gruppearbejde med Instituttets
psykologkandidater som et egenbehandlingsorienteret
led i deres psykoterapeutuddannelse.
III. Udvikling af korttidsterapimodeller for ægtepar
og par i grupper. Der sigtes på at udvikle
modeller, der kan bruges såvel i klinikarbejdet
her på stedet som ved psykologisk
behandling af korttidsinstitutionsanbragt
klientel og deres ægtefæller. Tillige trænes
klinikens kandidater i terapiformen.
(Disse projekter varetages af lektor, cand. psych.
Eric F. Jørgensen).
R edaktwnsa rbejde:
Per Schultz Jørgensen er hovedredaktør af det videnskabelige
tidsskrift Nordisk Psykologi og medlem
af Det samfundsvidenskabelige forskningsråd
fra november 1976.
Publikationer:
Kirsten Boman, Søren Frølich, Anne Viskinge
Jensen, Gert Rasmussen, 1976: Dialog med 2.
G, en rapport til deltagerne. Institut for klinisk
Psykologi, Københavns Universitet.
Institutter 303
Hutchings, B. & S. A. Mednick; Criminaiity and
the Autonomic Nervous System. In: Hare and
Schalling, D. Psychopathic Behavior, New York,
Wiley 1976.
- L. Kirkegaard-Sørensen, S. A. Mednick, B.
Hutchings, J. Knop, R. Rosenberg & F. Schulsinger:
Factors promoting resistance to the influence
of a criminogenic milieu: Intelligence.
In: Christiansen, K. O. and S. A. Mednick (eds):
Individual and Social Bases of Cnminal Behavior,
New York, Gardner Press (in press).
- and S. A. Mednick: Criminaiity in adoptees and
their adoptive and biological parents. In: Christiansen,
K. O. and S. A. Mednick, (op. cit.)
- S. A. Mednick, L. Kirkegaard-Sørensen, B. Hutchings,
J. Knop, R. Rosenberg and F. Schulsinger:
An example of biosocial interaction
research: The interplay of socioenvironmental
and individual factors in the etiology of criminal
behavior. In: Christiansen, K. O. and S. A.
Mednick, {op. cit.)
- S. A. Mednick and B. Hutchings: Some considerations
in the interpretation of the Danish
adoption studies. In: Christiansen, K. O. and S.
A. Mednick, (op. cit.)
Mirdal, G. M., 1976: Det ufødte barn - det nyfødte
barn. København: Munksgaard.
- D. Rosenthai, P. H. Wender og F. Schulsinger:
Perinatal complicadons in offspring of psychotic
parents. British Journal of Psychiatry (in
print).
Maar, Vivi, 1976: Forebyggende arbejde i børnehaver.
I småbørnspædagogik II, red. Vejleskov,
Hans. Gyldendals pædagogiske bibliotek.
Schulsinger, H., 1976: A Ten-Year Follow-Up of
Children of Schizophrenic Mothers. Clinical assessment.
Acta Psychiat. Scand. 53: 371-386.
Østergaard, L.: Teorier om kommunikation i skizofrenes
familier. Foredrag holdt ved Dansk
Psykiatrisk Selskabs efteruddannelseskursus i
maj 1976 og distribueret i duplikeret form.
- Hvordan møder samfundet førskolebarnets
behov? Foredrag ved 13. Nordiske Børneforsorgskongres
i København i juni 1976. Publiceret
gennem socialstyrelsen i beretning fra Nordisk
Sammenslutning til Værn for Børn og Unge-
- Sprogets og sprogformidlingens betydning for
førskolebarnets udvikling og sociale tilpasning
og for dets muligheder for at udnytte uddannelsessystemets
tilbud. Foredrag holdt ved
CUR's konference med uddannelsesforskere og
publiceret i Referat af Det centrale Uddannelsesråds
konference om forskning og U90 den
24. og 25. juni 1976 på Kolle Kolle.
- Småbørns verden - og de voksnes. Vore Daginstitutioner,
jubilæumsnummer oktober 1976.
Magisterkonferens:
Egelund, N., 1976: Psykofysiologiske variable som
selektionskriterium i High-Risk forskning.
Studerendes specialer 1976:
Bendiksen, Miriam Schooler: Issues involved in
becoming a family therapist.
Blum, Elisabeth og Martinussen, Nina: Psykologbistand
i almen praksis.
Boes, Ragnhild: Mental sundhed og transcendental
meditation.
Brøckner, Agnes: Primalteorien - neurosedannelse
og terapi i sammenligning med aspekter
ved psykoanalysen.
Donen, Lone: Mellemlagets småbørnsopdragelse
og muligheder for en frigørende praksis.
Fryland, Alice: En kritisk periode i den gifte kvindes
livsløb.
Glejtrup, Nina og Warlev, Susanne: Samfundsstruktur
og psykisk struktur.
Hansen, Klaus Bjerre: Kontrolleret drikkeri.
Henriques, Bente: Resocialisering af kriminelle
unge på skonnerten Ful ton.
Hørup, Bente og Lis Nielsen: Narcissismebegrebets
anvendelse i forståelsen af forholdet mellem
individ og samfund.
Ivanouw.Jan: Kropsterapi.
Jacobsen, Lene: Fremmedgørelse - angst, psykologi
og samfund.
Jensen, Mette Ryder: Kvindelig kriminalitet.
Jørgensen, Palle Esben: Der ønskes en diskussion
af nogle sygdomsteorier med henblik på en forståelse
af psykosomatiske forstyrrelser, herunder
særligt udviklingsadipositas.
Larsen, Anette: Regression i jeg'ets tjeneste.
Larsen, Helmer Bøving: Vurdering af farlighed
med Rorschach og TAT.
Laursen, Peter: Tegneprøvens anvendelighed i
den projektive teknik.
Markussen, Ulla: Amningens funktion.
Medina, René: Psykisk betinget arbejdshæmningbelyst
ud fra revalideringsmæssig arbejdstilpasning
af især psykisk handicappede.
Mørch, Birgitte og Kirsten Schou Pedersen: Vuggestuen:
pædagog og socialisering.
Nilou, Jeppe: Krop og psyke - to sider af samme
sag.
Oestrich, Irene: Personlighed og p-piller. En empirisk
undersøgelse.
Pedersen, Anne: Aspekter af aggressionsbegrebet
- belyst teoretisk og udfra en barneterapi.
304 Universitetets årbog 1975-76
Rasmussen, Birgit Bruun: Børn på hospitalet.
Ringsted, Suzanne: Forebyggende arbejde i børnehaven.
Schou, Peter: Narcissismebegrebets teori og anvendelse.
Sommerbeck, Kurt: Virkningen af depakine på
nogle kognitive og motoriske funktioner.
Yarbrough, Vibeke: Psykoanalyse og psykoanalytisk
psykoterapi.
Øbirk, Birgitte: Neurotiske børn og deres forældre.
Østergaard, Erika: Neurotisk depression.
Rejser:
Professor, dr. phil. Lise Østergaard: 19/4-3/5
1976 i Thailand, med det formål at få indblik i
konkrete behov for hjælp i flygtningesituationen i
Indokina.
Kirsten Boman.
3. Det psykologiske laboratorium
Stab:
5 professorer, 21 lektorer, 6 adjunkter, 1 forskerstipendiat,
1 seniorstipendiat, 3 kandidatstipendiater,
1 ingeniør, 42 eksterne lektorer, 24 undervisningsassistenter,
21 TAP.
Forsk ti i ngsvirkso rnhed:
I faget pædagogisk psykologi er studeret psykoterapeutisk
indlæring i grupper, med særligt henblik
på angst i relation til indlæring. (Svend Børge Andersen).
Arbejdet med undersøgelse af den problemorienterede,
deltagerstyrede undervisning
har resulteret i et bogmanuskript. (Jens Bertelsen).
Udviklingspsykologisk forskning har drejet sig om
småbørns kreative og reproduktive forestillinger,
samt moraludvikling i relation til mediepåvirkning.
En experimentel feltundersøgelse er under
udvikling, fremmet af pilot-undersøgelser og af
opbygning af en teoretisk referenceramme, der
rummer kritik af Geneve-skolen, inkorporerer informationsteori
og søger at placere et moderne
udviklingsbegreb i den øvrige psykologi på feltet.
(Annelise Bom) Udviklingspsykologiens historie
har desuden været genstand for studier, særligt
centreret omkring rekapitulationsproblematikens
forekomst hos en række betydelige forskere.
(Hans Palmqvist). En undersøgelse ved interviews
af småbørns oplevelse af deres dagligdag er indledt.
(Ivy Schousboe).
Socialpsykologi. Projektet med titlen 'Orden og
fremskridt: Strømninger i 1800-tallets samfundsvidenskab',
nævnt i forrige årbog, har avanceret.
En analyse og vurdering af den internationale
fremtidsforskning er indledt, på opfordring af en
komité i Stockholm, og et arbejde om 'det interaktionistiske
standpunkt', relateret til Gilbert Ryles
og G. H. Meads teorier, er videreført. (Johan Asplund).
Med henblik på at konstituere en kritisk socialpsykologi
er der desuden gjort studier i problemer
omkring den strategiske styring af befolkningsflertallets
livsmuligheder og bevidsthedsdannelse,
der karakteriseres som en ontologisering
af middellagstilværelsen. (Sven Mørch). En
tredie forskning har fokuseret på den industrielle
socialpsykologis opståen, udvikling og anvendelse,
samt f. eks. på forholdet mellem en logisk/strukturel
analyse og en historisk/genetisk analyse af et
givet socialpsykologisk fænomen, respektiv en
konkret personlighed, dette sidste med udgangspunkt
i L. Séve's tanker om social-og personlighedspsykologi.
(Sigurd Jensen). Endelig er studiet
af holdningsbegrebet, nævnt i forrige årbog, blevet
fortsat gennem fordybelse i tekster af J. P. Sartre
og W. I. Thomas og gennem et første forsøg
over studerendes identificering af holdninger hos
visse bidragydere til dagspressen. Holdningsteoretikeres
selvforståelse er derudover blevet efterforsket.
(Arne Prahl).
Studiet af social-psykologiske, personlighedsog
arbejdspsykologiske problemer i kollektiver af
handicappede og ikke-handicappede, der er bosat
sammen, er blevet fremmet, bl. a. gennem udarbejdelsen
af en videnskabelig arbejdsmetode på
basis af Paolo Freires principper for refleksion, og
gennem fordybelse i korporativ menneskeopfattelse,
identitets- og udviklingsproblemer i et Niels
Steensens Hus. (Jørgen Hviid).
På trods af begrænsede vilkår gøres der fremdeles
forsøg på at få projektet, der sigter på at vinde
dybtgående indsigt i hjemmets økologi, til at folde
sig ud. Der er forberedt samarbejde med arkitekter,
samfundsforskere og fysiologer, der er planlagt
metoder til døgnregistrering af to-forsørgerfamiliers
færden, gøremål (oprydning, rengøring,
etc.), beboerstil, diverse fænomenologiske data, og
af en række fysiologiske variable. Udvikling af et
'tegnsprog' om hjemmets gøremål er indledt.
(Kresten Bjerg).
Forskning under disciplinen arbejdspsykologi har
omfattet bearbejdning af indsamlede spørgeskemaer
om familiemæssige og andre psykiske konsekvenser
af arbejdsløshed blandt grafiske arbejdere.
Et andet projekt over virkningen af automatisering
er blevet forberedt. Der sigtes her på at
undersøge f. eks. de psykiske følger af udstødning
Institutter 305
fra arbejdsmiljøet. (Vilhelm Borg). Den i forrige
årbog nævnte udredning af nærdemokratiets betydning
for arbejdsmiljøet er søgt videreudviklet
gennem forskellige overvejelser over det videnskabelige
grundlag for løsning af den stillede opgave.
(Poul Vidriksen, der samarbejder med Vilhelm
Borg om hans automatiserings-projekt, bl.
a.). Med det formål at problematisere brugen af
»social status« som forklaring på individuel adfærd
- som det f. eks. ses i intelligensforskning,
uddannelsesforskning og kriminologi — er der
indsamlet et materiale, hvis analyse er påbegyndt.
(Lone Pål).
Videnskabeligt arbejde indenfor antropologisk
psykologi har næsten udelukkende drejet sig om
færdiggørelse og forberedelse af artikler om emner
med tilknytning til den Bellonesiske kulturverden.
Blandt de bearbejdede temaer kan anføres
historie og mundtlig tradition, endvidere tegnsprog,
og desuden 'Matahenua - livet i en polynesisk
landsby« (Rolf Kuschel, der om nogle af emnerne
samarbejder med forskere udenfor psykologien).
Arbejdet med undersøgelse af spisefordomme,
anført i forrige årbog, (Franz From), blev intensiveret
i medfør af et fire måneders studieophold i
Hong Kong, hvor arkiver afsøgtes for materiale
om loven mod spisning af hunde- og kattekød,
relateret til engelske spisefordomme, og hvor interviews
til belysning af befolkningens holdning
til nævnte lov blev samlet ind. Efter hjemkomsten
er der arbejdet med en omfattende litteraturgennemgang.
Hele undersøgelsen sigter alment på at
belyse fordommenes psykologi, mere specielt på at
bringe stof til påvirkning af verdens ernæringssituation,
der bl. a. styres af spisefordomme.
Efter at de studier i handlingslivets psykologi, der
rapporteredes til forrige årbog, fik deres foreløbige
afslutning med en afhandling, der blev indleveret
med henblik på et eventuelt forsvar for den
filosofiske doktorgrad, er et nyt projekt i fortsættelse
af det gamle blevet forberedt. Problemstillingen
er foreløbig formuleret nogenlunde som følger:
Hvordan kan vi gennem en bevidst indsats
tildele vore fantasier, drømme, visioner, m. m. en
mere handleinspirerende plads i vort sjæleliv?
Psykologien synes hidtil overvejende at have favoriseret
vestlig kulturs opprioritering af handleinspiration
fra realitetstestning og rationel problemløsning
i forbindelse med målrettethed. Med henblik
på personlighedsudvikling og sjælelig vækst
må det være afgørende at kunne veksle mellem de
to former forhandle-inspiration. Der er gennemført
litteraturstudier, centreret omkring C. G.
Jungs forfatterskab. (Torsten Ingemann Nielsen).
Fordybelse i emnet følelsesstandsning ('føle-
20 Årbog 1975-76
stop') udgjorde hovedparten af årets forskning i
emotioners fænomenologiske aspekter. Der indsamledes
og kategoriseredes eksempler fra en række
handlingsforløb. Med sigte på at bidrage til Selskabet
for Filosofi og Psykologi's jubilæum med en
artikel foretoges der derudover studier af den udvikling,
som dansk psykologi om emotioner har
gennemløbet de sidste halvtreds år. (Martin Johansen).
Det arbejde med at nedfælde en tekst om beskrivelsens
psykologi, som anførtes i forrige årbog, har
avanceret og affødt mangfoldiggørelse af forskellige
forelæsningsmanuskripter om temaer i relation
hertil. Derudover har forskningstiden været
beslaglagt af tilrettelæggelsen af en engelsksproget
håndbog i perception, forfattet sammen med
von Fieandt, Finland, samt af litteraturgennemgang
til brug for empiriske studier i relationer
mellem muskulær tonus og lokalisation, og i problemer
omkring smags- og lugtkvaliteter som emner
for beskrivelse. (Ib Kristian Moustgaard).
En serie forsøg er blevet gennemført i rækken af
eksperimentelle undersøgelser over vanghedsoplevelse,
anmeldt til forrige årbog. (Olav Storm Jensen).
Udfra studiet af erkendelsen, opfattet som handling,
et tema de nævnte undersøgelser har befordret,
er samme forsker desuden trængt ind på
spørgsmål om, hvilken funktion ens krop har i
erkendelses-handlinger. I den forbindelse er arbejder
af Merleau-Ponty (og Wilhelm Reich) blevet
studeret, og kurser i 'kropsterapi' blevet fulgt.
Både sigtes der på at yde bidrag til almen erkendelsespsykologi
og til praktisk psykoterapi.
'Fænomenologiens præmisser og perspektiver' er arbejdstitlen
på et manuskript, der er under pennen,
og som har søgt at indarbejde en problematisering
af Freud's og Jung's forhold til fænomenologien.
(Åge Hauglund). Derudover har nævnte
forsker forsøgt sig med pilotundersøgelser af et
'figur-grund-fænomen' på det auditive område,
samt af et empirisk aspekt ved højre-venstrehåndsproblematikken.
Projektet, der gælder en analyse af de grundlæggende
formelle træk, knyttet til det at være en sprogbruger,
et subjekt, og knyttet til beskrivelse og identifikation,
har ført til færdiggørelse af størstedelen
af et manuskript. (Nini Prætorius).Samme forsker
har sammen med kolleger fra bl. a. Filosofisk Institut
projekteret og indledt en behandling af forskellige
grundlæggende videnskabsteoretiske emner,
såsom genstandsproblemer, kriser i videnskaberne,
historicitet, m. m.
Teoretiske studier med sigte på en afgrænsning
af psykologiens genstand har fokuseret på begreberne
psyke, bevidsthedsliv og erkendelse, mere
specielt på det psykiskes biologiske funktion for
306 Universitetets årbog 1975-76
menneskets livsduelighed, en funktion der bl. a.
kan spores gennem udviklingen af menneskelig
redskabsbrug og værktøjsfremstilling. Studierne
har endvidere kredset om forholdet mellem biologiske
og sociale faktorer og i den forbindelse
omkring antropologiske emner og etologiske. Arbejder
af tyskeren Volker Schurig har her fanget
interessen. (Johannes Mørk Pedersen). Der er
gjort udkast til en lærebog for forprøvestudiet.
En publikation om drømmefor ståelse og drømmeteorier
er færdiggjort (Erik Schultz), og litteraturgennemgang
af stof om symbol-begrebet har indledt
et nyt forskningsprojekt.
Perceptionspsykologi. Teoretiske undersøgelser
over synet (Årbog 74-75, s. 303) er fortsat med
reaktionstidsundersøgelser over visuel identifikation
med særlig interesse for et fundamentalt perceptionspsykologisk
problem vedrørende evnen
til visuelt at identificere foreliggende objekter på
grundlag af deres form, men uafhængigt af deres
specifikke størrelse. (Claus Bundesen).
Undersøgelser over oplevet lydstyrke (Årbog
74-75, s. 306) er fortsat. (Strange Ross).
Komparativ psykologi. Med sigte på at teste en
række modeller, der angår motivationssystemernes
hierarkiske organisation, - når egnede forsøgsbetingelser
engang er tilvejebragt, - er der foretaget
præliminære undersøgelser af adfærden
hos to forsøgsdyr af arten ciclide, en art, der muligvis
udviser distinkte adfærdsformer samtidig
med at tåle operative indgreb. (Arne Friemuth Petersen).
Til fremme af teorien om de adfærdsmæssige
konsekvenser af centralstimulerende stoffers (f.
eks. amphetamin, methylphenidat) virkninger - se
forrige årbog -, er udført enkelte forsøgsrækker
med aber og rottet. (Melvin Lyon). Et manuskript
er under udarbejdelse.
Gennem litteraturstudier indenfor etologi, etnologi
og udviklingspsykologi er det forsøgt at
nærme sig problemer, der drejer sig om, at mennesker
psykologisk er tilpasset ganske andre leveforhold
end dem, som industrisamfundet byder
på. (Iven Reventlow).
Neuropsykologi. Det i Årbog 74-75, p. 303 omtalte
projekt vedrørende bio-feedback behandling af
hovedpine- og anxiøse patienter er afsluttet og
bearbejdet med henblik på offentliggørelse. (Erik
Hoffmann, Rolf Willanger).
Skift i det interhemisfænske aktivitetsforhold er blevet
målt med EEG-måleteknikker og computeranalyse,
idet fpp udsattes for forskellige opgaver, f.
eks. en logisk-verbal-analytisk opgave, eller en opgave,
der gjaldt opfattelse af rumlige relationer.
(Erik Hoffmann). Senere er der gjort pilot-forsøg
over, hvordan emotionelle reaktioner påvirker
hemisfærebalancen. (Erik Hoffmann, Rolf Willanger).
I samarbejde med Dorthe Roos, Rigshospitalet,
er færdiggjort et arbejde vedrørende formodet
virkemåde på cerebrale funktioner af lave serum
Bi2-værdier hos ventrikelrecesserede. I arbejdet
belyses, hvordan funktionspræget hos disse patienter
ligner funktionspræget hos patienter med diffuse
hjernelidelser. Analyserne omfatter også
EEG-variable, der viser forstyrrelsesmønstre, som
er karakteristiske for cerebral dysfunktion. Offentliggørelse
i Acta Neurologica. (Rolf Willanger).
I samarbejde med Fritz Ingerslev, DTH, og
værkstedets personale er der påbegyndt et forskningsprojekt
vedrørende psykofysiologiske ændringer,
når personer udsættes for høje støjintensiteter.
Psykofysiologiske data fra forforsøg er analyseret
med henblik på sammenhængsmønstre.
De data, der arbejdes med, er EMG, EEG fra højre
og venstre hemisfære, hudmodstand og pulsfrekvens.
(Erik Lykke Mortensen, Rolf Willanger, Erik
Hoffmann).
Psykologisk metodologi. Forskning i psykologiens
metodologi er fortsat med særligt henblik på
grundbegreberne system, struktur, tegn, model
og kode og har dels resulteret i en redegørelse
»Skitse til en generel kodeteori« offentliggjort i
»Den seksuelle kode i ugebladsnovellen« og dels i
et foredragsbilag med titlen »Kvalitet og struktur i
samfundsvidenskabelige modeller«. (Benny Karpatschof)-
Vedrørende forskning i audiologopædi (Lars v. d.
Lieth) henvises til årbogens afsnit herom.
Publikationer:
Asplund, J., 1976: Bertilion & Holmes. 47 s. Gøteborg.
- 1976:Utkast till en heuristisk modell for idéhistorisk
forskning. 33 s. Duplikat.
Bernth, L, 1976: Barnets indvirken på forældre
og andre opdragere. Småbørnspædagogik,
Bind 1. 18 s. København.
- 1976: Debatten om børneinstitutioner. Småbørnspædagogik
Bind II, 11 s. København.
- 1976: Observation i udviklingspsykologisk forskning.
Pædagogik, 6, 26 s. København.
Borg, V., 1976: Bedriftssundhedstjenestens opgaver
og funktioner. UDKAST, nr. 2, 45 s. København.
Bjerg, K., 1976: Sindstilstande, bevidsthedsformer
og livskvaliteter i: Bogen om Psykologi. 22
s. København.
- 1976: Psykologiens udkanter og overdrev i: Bogen
om Psykologi. 25 s. København.
Institutter 307
- 1976: Psykologi og ergonomi i: Hjemmenes tværfag.
10 s. København.
- 1976: Døgnrytmen i boligen, - på vej mod en
forskningsmetode i: Hjemmenes tværfag. 3 s.
København.
- 1976: Oprydning og rengøring i: Hjemmenes
tværfag. 19 s. København.
From, F., 1976: Hvordan var Rubin? Sådan husker
jeg ham. Dansk Filosofi og Psykologi
1926-76, bd. 1, 8. s. København.
Haugland, Å., 1976: Den professionelle psykolog
og hans uddannelse. Dansk Filosofi og Psykologi
1926-76. Bd. 1, 15 s. Kbh.
Hviid, J., 1976: Frihed til at være handicappet
(med et nyt kapitel om Niels Steensens Hus:
Utopien bliver til virkelighed). 2. udg. 215 s.
København.
Jensen, S., 1976: Rapport til evalueringsudvalget
til komiteen for fagbevægelsens interne uddannelser.
(Stencileret) 52 s. AOF. København.
- 1976: Rapport fra forsøgsundervisning på tillidsmandscenteret
med problemorienteret/deltagerstyret
undervisning. (Stencileret). 80 s.
København.
- 1976: Aktionsforskning og extern fagkritik.
UDKAST, nr. 1. 16 s. København.
Johansen,M., 1976: Cirka et halvt århundredes
dansk psykologi om menneske-følelser i almindelighed.
Dansk Filosofi og Psykologi 1926-76.
Bind 1. 12 s. København.
Karpatschof, B., 1976: Den seksuelle kode i ugebladsnovellen.
I »Papir«, nr. 6. 19 s. København.
Moustgaard, I. K., 1976: Rubins tanker om beskrivelsens
problematik og deres betydning for
en udviklingslinie i dansk psykologi. Dansk Filosofi
og Psykologi 1926-76. Bind 1. 22 s. København.
Petersen, A. Friemuth, 1976: Om objektivitetsproblemet
i dansk erkendelsesteori i det XX.
århundrede. Dansk Filosofi og Psykologi
1926-76. Bd. 1. 36 s. Kbh.
Vidriksen, Poul, 1976: (medforfatter til) arbejdsmiljøgruppens
4. rapport: »Arbejdsmiljø, medbestemmelse,
miljøtjeneste, uddannelse, forskning
og planlægning«.Arbejdsministeriet, København.
- 1976: De arbejdsløse er ikke dovne. Delrapport
fra arbejdsløshedsprojekt, offentliggjort i
Dansk Grafia 48. 214 s. København.
Periodica:
Psykologisk Skriftserie, i 1976 udkom nr. 11:
Nielsen, Keld Jessen: Phenomenology and Perceptual
Psychophysics.
Udkast, dansk tidsskrift for samfundsvidenskab.
20*
1 1976 udkom nr. 4 af årgang 1975 og nr. 1 og 2 af
årgang 1976.
Prisopgaver og specialer:
I 1976 afleveredes en, med Universitets sølvmedalje
belønnet, prisopgave med titlen: Der ønskes
en stillingtagen, eventuelt på basis af egen empirisk
forskning - til den såkaldte High-Risk metodes
muligheder for belysning af ætiologien til psykopatologiske
fænomener. (Niels Egelund).
På Psykologisk Laboratorium er der under
cand. psych.-studiet afleveret35specialeopgaver. Af
et udvalg af specialer, der kan siges at have forskningsmæssig
værdi, anføres følgende, som har
opnået karakteren 10 eller derudover.
Andersen, Jytte Kofoed: Om selvmord og depression.
Andersen, Palle Bent: Udfald - en beskrivelse af
et institutionsklientel.
Bredo, Ole: Om studiet af problemløsning som en
pædagogisk praksis.
Colling, Hanne: Stress - en reaktion på krav og
belastninger i den kapitalistiske produktionsproces.
Donen, Jack: Intellektualistisk ensidighed i akademisk
psykologi.
Glejtrup, Nina & Susanne Warlev: samfundsstruktur
og psykisk struktur.
Grunbaum, Fiselotte: Forældre og pædagoger.
Holm, Jens Jørn & Claus Ljungstrøm: Socialpsykologiens
metode og virkelighedsopfattelse betragtet
hermeneutisk, positivistisk, dialektisk-
materialistisk.
Hørup, Bente &: Lis Nielsen: Narcissismebegrebets
anvendelse i forståelsen af forholdet mellem
individ og samfund.
Krabbe, Ellen & Susanne Kyed: En analyse af
handlingsbegrebet - med henblik på en belysning
af handlingsændring.
Larsen, Marianne: Witkin's embedded figures
test - afprøvet på en dansk befolkningsgruppe.
Mørch, Birgitte & Kirsten Skou Pedersen: Pædagog
og socialisering.
Nielsen, Niels Bo Korsholm: Belysning af de centrale
momenter i bevægelsesprogrammering.
Nielsen, Poul Ingemann: Om jalousien og det kapitalistiske
objektforhold.
Seymour, Birgitte: Kvinden i TV. En undersøgelse
af, hvilke kvindeopfattelser der formidles
gennem dansk TV.
Sommerbeck, Kurt: Virkningen af depakine på
nogle kognitive og motoriske funktioner.
Stephensen, Solvej: En gennemgang og vurdering
af Freuds teori om dannelsen af kvindeligheden.
308 Universitetets årbog 1975-76
Svensson, Jes Ejnar: Angstbegrebet - et forsøg på
en fænomenologisk-eksistentiel kortlægning.
Vesterager, Vibeke: »Mor! se jeg græder«.
Hertil føjes 4 specialopgaver iva årets magistre tilligemed
de pågældendes experimentalopgaver:
Engelsted, Niels: Nogle udviklingsmæssige sammenhænge
(fylogenetiske og ontogenetiske) på
de psykiske funktioners område, eksemplificeret
ved den depressive tilstand. (Special-Redegørelse
for eksplorerende eksperimenter inden
for problemområdet klassisk betingning af pianerier
med sigte på molekulær hukommelsestransfer.
(Experimentalopgave).
Petersen, Jogvan: Nogle grundprincipper for den
dialektisk-materialistiske psykologi. (Speciale afløst
ved en med accessit belønnet prisopgave).
Forudsætning og uddannelse. (Experimentalopgave).
Skall, Niels: To tendenser i nyere sprogpsykologi
og en kognitiv-semantisk model. (Speciale afløst
ved en med accessit belønnet prisopgave).
Observation i klasseværelset (bilagt en læseprøveundersøgelse).
(Experimentalopgave).
Egelund, Niels: High-Risk i den psyko-patologiske,
ætiologiske forskning. (Speciale).
Psykologiske variable som selektionskriterium i
High-Risk forskning. (Experimentalopgave).
Rejser:
Franz From fungerede som »Honorary Visiting
Professor« i Hong Kong 1.2.-30.5.1976.
Erik Hoffmann foretog studierejse til The Primat
Institute og til University of California, Los
Angeles samt til Veterans Administration Hospital,
Sepulveda, California i januar og juli/august
1976.
Melvin Lyon besøgte Psychological Laboratory,
Cambridge, England, i forbindelse med gæsteforelæsning
og fælles forskning. April 1976.
Lone Pål var på stipendieophold i Italien, oktober
1976.
Arne Friemuth Petersen besøgte London og
Oxford Universiteter 26.11.-3.12.1976.
Aksel Mortensen.
4. Institut for anvendt universitetspædagogik
Stab:
1 professor (ubesat), 4 lektorer, 1 adjunkt, 2 eksterne
lektorer og 2V2 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes med kortlægning af problemer i forbindelse
med et projekt om sprogpædagogik. (Inger
Bruhns).
Der arbejdes på en undersøgelse af studiesituationen
for studerende med relativ sen studiestart
med særlig henblik på en analyse af det traditionelle
universitets muligheder for at imødekomme
voksen-gruppens uddannelsesbehov.
Voksenundervisning og efteruddannelse spiller
en stadig større rolle i det samlede uddannelsessystem.
Forskellige undersøgelser viser, at mange
ældre studerende har en afsluttet erhvervsuddannelse
bag sig før studiestart, men der vides
relativt lidt om relationen erhvervsuddannelse,
studievalg og efterfølgende beskæftigelse eller om
uddannelsens funktion i de pågældende studerendes
totale tilværelse. I undersøgelsen tilstræbes en
afklaring af den nuværende universitetsstrukturs
muligheder for at tilgodese denne studentergruppes
uddannelsesbehov og en diskussion af
mulige alternativer ud fra andre universitetsmodeller.
løvrigt videreføres arbejdet omkring analyse af
lærerfunktionen - specielt vejlederfunktionen - i
forhold til selvstyrende grupper og de studerendes
egne studieprojekter. (Joan Conrad).
Der arbejdes med brugen af datamaskineformidlet
undervisning. Interessen samler sig om
udarbejdelse af en pædagogisk beslutningsmodel
for præsentation af undervisningsstof. Blandt de
psykologiske variable der indgår heri, er det specielt
betydningen af det såkaldte aspirations-niveau,
der søges undersøgt. (Helge Dohn).
Arbejdet med undersøgelsen »Studiestruktur,
fagindhold og undervisningsform. En empirisk
undersøgelse af studieforhold ved to studier under
Københavns universitet« er blevet videreført.
I undersøgelsen sammenholdes studieforhold ved
henholdsvis et mere »fast« struktureret studium,
hvor de studerendes arbejde er fastlagt fra starten,
og et mere »løst« struktureret studium, med
stort råderum for de studerendes egen tilrettelæggelse.
I undersøgelsen interesserer man sig
for, hvordan den daglige undervisning forløber
inden for de to studieformer. Videre interesserer
man sig for de studerendes oplevelse af deres studiemiljø.
Det forventes, at der kan påvises en
række markante forskelle i studiemiljø knyttet til
graden af struktur. Arbejdet sigter mod en nuanceret
fremstilling af styrkesider og problemområder
ved de respektive studieformer.
I et tilgrænsende projekt undersøges de pædagogiske
forhold ved en af de nyere studie- og undervisningsformer
ved Københavns universitet:
Arbejdet med de såkaldte afløsningsopgaver. ProInstitutter
309
jektet rummer dels en kortlæggende undersøgelse,
hvor udbredelsen af denne arbejdsform og de
former, hvorunder den optræder, beskrives. Dels
rummer projektet en mindre, mere intensiv undersøgelse,
hvor arten af udbyttet ved denne nye
arbejdsform søges indkredset, og nogle forhold
vedrørende opgaveløsnings- og vejledningsforløb
beskrevet. (Bo Jacobsen).
Der arbejdes med »Udvikling af modeller for
vurdering af undervisning og lærere«. Iagttager
man en lærer undervise med henblik på at give
ham nogle råd om, hvordan undervisningen kan
blive bedre, opstår det problem, at man må have
en målestok for, hvad der er hensigtsmæssig og
mindre hensigtsmæssig undervisningsadfærd.
Mange steder har man brugt lister over lærerfærdigheder
som grundlag. Deres videnskabelige
grundlag er blevet kritiseret, og man har i stedet
foreslået og teoretisk begrundet en fremgangsmåde,
hvorefter undervisningsadfærden vurderes
med udgangspunkt i kriterier opstillet af den observerede
lærer selv (publiceret tidligere). Teorien
er lagt til grund for lærertræning ved Hamborgs
og Oslos universiteter og i instituttets egen undervisning.
En lang række problemer med dens tilpasning
til praksis tilbagestår dog. Med henblik på
at løse dem foretages for tiden en analyse og klassifikation
af flere hundrede lærerformulerede kriterier
for egen undervisning. Tilsammen skulle de
give et systematiseret katalog over, hvad universitetslærere
selv lægger vægt på ved forbedring og
vurdering af deres egen undervisningsadfærd i
klassen.
Endvidere arbejdes med »Education for The
Health Professions. Teacher Training Eacilities In
Medical Education in Europe«. 52 medicinske og
pædagogiske uddannelsessteder og 113 personer i
10 lande er blevet adspurgt ved hjælp af spørgeskemaer
og interviews om deres aktiviteter på den
medicinsk-pædagogiske forsknings og undervisnings
område. Graden af ekspertise inden for
medicinsk pædagogik undersøges og betingelserne
for, at den kan stilles til rådighed for medicinsk
læreruddannelse på overnationalt plan ligeså.
Materialet er bearbejdet og rapport under udarbejdelse.
Et projekt med det formål at bane vejen
for fælles udnyttelse af eksisterende ressourcer
samt direkte samarbejde mellem medicinsk-
pædagogiske centre indenfor WHO's Europaregion.
(Ole B. Thomsen).
Publikationer:
Conrad, Joan, 1976: Educational Policy in Denmark
and its Effects on Course Planning and
Teaching Methods in Higher Education. - 12 s.
Conference on Efficiency in Teaching methods
in Higher Education. University of London.
- 1976: Avedøre Statsskole - et pædagogisk udviklingsarbejde.
Konference om »Medbestemmelse
og samarbejde« ved forskellige uddannelsesinstitutioner.
GI. Avernæs, sept. 1976. - 76 s.
København.
Dohn, Helge, 1976: Datamaskinen i medicinsk
undervisning. — 89 s. København.
Jacobsen, B., 1976: Menneskers livsløb. Nogle udviklingsproblemer
i psykologisk belysning. - 176
s. Gyldendal, København.
Thomsen, Ole B., 1976: Som formand for undervisningsministeriets
liberaliseringsudvalg skrevet
hovedparten (110 s.) af udkastet til betænkning
nr. 778: Nye veje til en højere uddannelse.
København.
Inger Bruhns.
5. Institut for teoretisk pædagogik
Stab:
Professorer: 1 (ubesat), lektorer: 2, stipendiater:
1, eksterne lektorer: 3, TAP: 1, forskningsassistenter:
1.
Ombygning:
I efteråret 1976 er påbegyndt et større ombygningsarbejde
i ejendommen Store Kannikestræde
18 samt i en tilstødende bygning, der er overdraget
til instituttet i fællesskab med Institut for anvendt
universitetspædagogik. I sidebygningen vil
de to institutter få indrettet et bibliotek, tv-studie
og auditorier. Arbejdet forventes tilendebragt i
1977.
Forskningsvirksomhed:
Fra Grønlandsministeriet har instituttet fået overdraget
en opgave, bestående i en komparativ pædagogisk
analyse af læreruddannelser for sprogligt
kulturelle minoritetsgrupper i en række lande.
Arbejdet omfatter en indsamling, registrering og
systematisering af data vedrørende udviklingen i
de seneste år og skal tjene som baggrundsmateriale
for lovgivningsarbejdet i Grønland. En præliminærrapport
forelagdes ministeriet i november
76. Den endelige rapport skal foreligge ultimo februar
1977.
I foråret 1976 påbegyndtes et projekt omfattende
udredning af problemer vedrørende moralopdragelse.
Der er tale om tværvidenskabeligt ar310
Universitetets årbog 1975-76
bejde, der inddrager de nyeste psykologiske, sociologiske
og filosofiske resultater på området.
Den igangværende komparativ-pædagogiske
undersøgelse over alfabetiseringsprogrammer på
Jamaica og i Tanzania, som påbegyndtes i 1975, er
blevet fortsat og efter at have afsluttet dataindsamlingen
og den indledende bearbejdning af resultaterne
fra Jamaica arbejder en forsker i øjeblikket
i Tanzania med indsamlingen af det afrikanske
materiale.
Instituttet har fortsat forskningssamarbejdet
med University of Edinburgh, Institute of Educational
Studies. Samarbejdet har koncentreret sig
om a) universiteternes rolle i voksenundervisningen,
b) pædagogiske problemer i forbindelse med
nationale og kulturelle mindretal, c) de 16-19 åriges
uddannelsesproblemer.
Hvad angår pkt. a) har instituttet gennemført
en række forskningsseminarer med deltagelse af
lærere og ældre studerende. Resultatet heraf - 7
studiehæfter til indføring i teoretisk pædagogik til
brug for voksenundervisningen - forelå i december
i manuskriptform. Hæftet Pædagogisk filosofi
er færdigtrykt. De øvrige står umiddelbart foran
udgivelse.
Instituttets arbejde med hensyn til punkt b er
omtalt ovenfor, og hvad angår punkt c har instituttets
forskningsindsats været koncentreret om
konsulentvirksomhed.
Lektor K. D. Wagner er blevet opfordret til at
indtræde i Udvalget for forskning og undervisningsudvikling
ved Statens Erhvervspædagogiske
Læreruddannelser fra foråret 1976.
Publikationer:
Nordenbo, Sven Erik, 1976: Nye tendenser i moralundervisningens
didaktik, »pædagogik« nr.
4, s. 59-86.
- 1976: A Frecursor of Logicai Positivism. On
Herbert Iversens »Sigmatic« Psychology, Danish
Yearbook of Philosophy. Vol. 13, pp.
179-205.
- et al. (red.): 1976: Dansk Filosofi og Psykologi,
Bind 1, København. (Formand for redaktionsgruppen
og skrevet indledning).
Winther-Jensen,Thyge, 1976: Undervisningsprincipper
og undervisningsmetoder - det samme
eller noget forskelligt, »pædagogik« nr. 4, s.
9-22.
- 1976: Uddannelsessystemet i Kina. Teksthæfte
til Danmarks Skoleradio.
K. D. Wagner har redigeret kvartalsskriftet »pædagogik
«.
Specialeafhandlinger:
Bøgeby, Frank: De manuelle fags placering i skolen.
Højland, Bent: Non-behavioristisk programmering.
Johansen, Bent: Gruppe- og rollebegrebet i pædagogisk
sammenhæng. (Udsendes duplikeret
foråret 1977).
Larsen, Michael Søgaard: Skoleudvikling og læreruddannelse
i Grønland - en historisk oversigt
1721-1950. (Foreligger duplikeret).
Simonsen, Birgitte: Kritisk vurdering af lighedsprincippet
i Folkeskolen.
Gæster:
Instituttet havde i marts måned besøg af dr. Kenneth
King fra Edinburgh University. I forbindelse
hermed afholdtes en forelæsning og efterfølgende
seminar over emnet: International Perspectives
on Retraining, Apprenticeship and Technologicai
Development.
Rejser:
Lektor Thyge Winther-Jensen har i november måned
på Edinburgh University Department of Educational
Studies deltaget i seminarer over den
komparative pædagogik. 1 tilknytning hertil afholdtes
en offentlig forelæsning over emnet: Educational
Theory - Faet or Fiction?
K. D. Wagner.
Institutter 311
Det naturvidenskabelige fakultet
Fysik
1. Astronomisk observatorium (Observatorierne
i København og Brorfelde og observationsstationen
ved ESO, Cerro la Silla,
Chile)
Stab:
2 professorer, 15 lektorer, 3 stipendiater, I civilingeniør,
17 TAP medarbejdere. Nogle af de
nævnte medarbejdere er deltidsansatte.
Forskningsvirksomhed:
Observationsinstrumenterne: Under ledelse af A.
Laurie, Grubb Parsons, Newcastle, har A. Reiz
sammen med R. Florentin Nielsen, B. Wolff, H.
H. I .arsen og A. Agerskov medvirket ved opstilling
af den danske 1.5 m kikkert på det europæiske
sydobservatorium (ESO) på La Silla. Det regnemaskinestyrede
kontrolsystem er sat i drift efter
opstillingen af teleskopet. Der er foretaget afprøvninger
af teleskopets mekaniske og bevægelsesmæssige
egenskaber, herunder dets evne til at
følge stjernerne i deres daglige bevægelse. Spejlene
har været monteret i kikkerten, og der udførtes
en række prøver af teleskopet med tilhørende
optik. (J. Andersen). Den udarbejdede dokumentation
var grundlaget for beslutningen om at returnere
optikken til Europa til justering for at
opnå en nøjagtigere form af spejlene. (B. Stromgren,
A. Reiz, J. Andersen, R. Florentin Nielsen).
En instrumentadapter er under konstruktion, idet
det mekaniske arbejde dog er færdigt. Elektronikarbejdet
i adapteren er under afslutning (P. Bechmann,
R. Florentin Nielsen, J. Andersen, B.
Wolff, H. H. Larsen).
Instrumenteringen til 1.5 m teleskopet er under
konstruktion og bygning. Således er etableret et
dansk-engelsk samarbejde om bygning af et meget
følsomt elektronografisk kamera ved K. Gyldenkerne,
R. Florentin Nielsen, F.Johannessen. Elektroniske
kameraers fotometriske ydeevne rn.h.t.
nøjagtighed og grænsestørrelsesklasse er undersøgt
af R. Florentin Nielsen. Observationsmateriale,
som er indsamlet med Wise observatoriets I m
teleskop i Israel, er under behandling for at opnå
en kalibrering af et formelsæt til forudsigelse af
forskellige teleskop-detektorkombinationers ydeevne.
Et simultant firekanal uvby fotometer og et
to-kanal H-beta fotometer ved B. Stromgren, E.
H. Olsen og P. Bechmann er under konstruktion.
L. Hansen og P. Bechmann forbereder et enkelt-
kanal fotometer med simultan baggrundsregistrering.
E. Høg har deltaget i definition af en astrometrisk
mission fra rummet under ESA, den europæiske
rumorganisation. Han har påvist, at lysudnyttelsen
i den astrometriske satellit kan gøres 100
gange bedre i forhold til tidligere forslag. Observatoriet
har sammen med ESA afholdt et forskermøde
(med ca. 70 deltagere) i juni 1976. ESA
har på den baggrund besluttet at gennemføre et
fase A-studium af dette satellit-projekt. K. Gyldenkerne
deltager i et europæisk forskerhold, der
gennemfører et fase A-studium af et projekt for
Spacelab, UTEX, (integreret instrumentel for måling
af røntgenstråling og ultraviolet stråling).
J. Andersen medvirker ved udformningen af
spektrograferne til ESO's 3.6 meter teleskop.
Ved meridiankredsen i Brorfelde fortsættes
automatiseringsarbejdet. De fleste mekaniske, optiske
og elektroniske dele til spaltemikrometer,
kollimationsmikrometer og bevægelse af kikkerten
er nu færdige og under samling og afprøvning
i laboratoriet. Observationer påbegyndes, når
software udviklingen er afsluttet. (E. Høg, H. J.
Fogh Olsen, L. Helmer).
Prototypen af en glasmeridiankreds er afprøvet
ved laboratoriemålinger og ved visuelle rektascensionsmålinger
af stjerner. Resultatet var positivt
og projektet fortsættes ved E. Høg.
Ved forhandlinger mellem observatoriet, universitetet,
forskningsrådet og Carlsbergfondet er
flytningen af meridiankredsen til en af de kanariske
øer. La Palma, godkendt og økonomisk sikret.
Den forskningsmæssige udnyttelse af meridiankredsen
på La Palma vil ske ved et dansk-engelsk
samarbejde.
Ved fortsatte forhandlinger i London, Madrid
og på de kanariske øer er arbejdet med de nødvendige
aftaler og praktiske arrangementer fortsat,
og man må vente, at flytningen kan ske i 1979.
(K. Gyldenkerne, H. J. Fogh Olsen).
Igangværende forskningsprojekter: Ud over de
nævnte instrumentelle udviklings- og forskningsopgaver,
er der et stort antal enkelte veldefinerede
forskningsprojekter i gang. Det følgende er
derfor kun en kort sammenfatning af hovedtræk
af instituttets forskningsprojekter.
Extragalaktisk forskning: Fortsættelse af undersøgelser
af konstansen af Planck's konstant. Sammenholdt
med sovjettiske undersøgelser synes
grundlæggende fysiske konstanter ikke at have
ændret sig over tidsrum svarende til universets alder.
(R. Florentin Nielsen). Eftersøgning af kvasarer
på fotografiske optagelser foretaget med
ESO-Schmidtkikkerten i ultraviolet, blåt, gult og
312 Universitetets årbog 1975-76
rødt lys. En række ultraviolette objekter er fundet
ved hjælp af Uppsala-observatoriets blinkkomperator.
(K. Johansen og P. Kjærgaard Rasmussen).
En speciel metode til undersøgelse af kvasarer
med store rødforskydninger, z = 2.5-3.5, er udviklet,
og der er foretaget optagelser med et elektronografisk
kamera af J. Ravn og R. Florentin
Nielsen. Behandlingen af optagelserne sker i samarbejde
med P. Kjærgaard Rasmussen. Videreudvikling
af metoder til løsning af integral- og integrodifferentialligninger
med henblik på bestemmelse
af massefordelingen i galakser. (A. Reiz).
Galaktisk forskning: Færdigbearbejdelse af
10.000 observationer af styrken af balmerlinien
H-beta af 2700 klare stjerner samt afslutning af
fire-farve uvby observationer af 900 stjerner klarere
end m (pg) =8.5 i AGK2 zonerne-00,-l0,-20.
(E. H. Olsen i samarbejde med B. Strømgren).
Sammenhængen mellem uvby fotometri og MK
spektraltyper vil blive diskuteret. Afslutning af
uvby /3 observationer af ca. 150 visuelle dobbeltstjerner
til bestemmelse af absolutte størrelsesklasser
for udviklede stjerner. Eigeledes er tilsvarende
observationer færdiggjorte af udvalgte feltstjerner.
(E. H.Olsen). Planlægning af uvby fotometri af
ca. 13000 F stjerner klarere end størrelsesklasse
8.3. Formålet er at isolere en gruppe af intermediær
population II stjerner, som er moderat metalfattige
stjerner. Ca. 25% af projektets første fase
blev gennemført i efteråret, og en foreløbig diskussion
er allerede publiceret. En række undersøgelser
af de 5000 klareste O-GO stjerner baseret på
fotometri og kinematiske data er ligeledes under
udførelse. (B. Strømgren, D. L. Crawford (USA)
og E. H. Olsen).
Undersøgelse af det interstellare støvs absorption
i den sydlige galaktiske plan ved uvby /3 observationer
af 868 stjerner. Desuden er studeret absorptionen
mod de galaktiske poler ved tilsvarende
observationer i disse retninger ligesom der
er påbegyndt et observationsprogram for 1009
stjerner i den nordlige galaktiske plan. (J. Knude).
Fortsættelse af observationerne af kæmpestjerner
til fastlæggelse af Mælkevejssystemets kraftfelt
vinkelret på symmetriplanen. Observationerne er
udført på Mount Palomar observatoriet. (L. Hansen
og K. Gyldenstjerne i samarbejde m. R. Griffin
og G. Radford).
Radialhastighedsprogrammerne på sydhimlens
stjerner er fortsat af J. Andersen og B. Nordstrom,
som har optaget 520 spektre under et ophold
på La Silla. Der er allerede opdaget mange
nye objekter af speciel interesse. Et oscilloskop-
måleapparat er snart færdigbygget, og et
omfattende målearbejde forestår.
Undersøgelse af dannelsessteder for 400 nære.
moderat unge stjerner og sammenholdelse af
disse med dannelsessteder, der forventes ud fra
en tæthedsbølgeteori. Projektet er afsluttet med
det resultat, at dannelsesstederne bedst forklares
ved et tæthedsbølgefelt, hvis vinkelhastighed er
fundet. Undersøgelserne er fortsat med en diskussion
af fordelingen af B5-AO stjerner som
funktion af farven [u-b]. Fordelingen er analyseret
med henblik på den lokale fødselsfunktion og
kinematiske udvalgseffekter. (P. Grosbøl).
Benyttelse af bevægelsesligningerne for gassen i
Mælkevejssystemet til at undersøge strukturen af
gassen vinkelret på det galaktiske plan. Der opstår
radiære bølger mellem spiralarmene, og en kraftig
svingning må forventes på armenes indersider.
Radioastronomiske målinger af interstellare atomer
og molekyler benyttes for at bestemme fordelingen
afgas vinkelret på planen, og der foretages
en sammenligning med de teoretisk opnåede resultater.
(O. H. Einicke).
Meridiankredsen (ved E. Høg, H. J. Fogh Olsen,
L. Helmer, P. jensen, T. Knudsen og B. Jensen)
har afsluttet de igangværende observationsprogrammer,
og kikkerten har stået til rådighed
for en automatisering. PZT programmet, der indeholder
5000 stjerner foruden fundamentalstjerner,
fortsættes med udmåling af de fotografiske
plader. 712 referencestjerner er sammen med
257 FK4 stjerner reduceret og diskussionen påbegyndt
af H. J. Fogh Olsen og L. Helmer. 110.000
meridiankredsobservationer, som er udført i
Perth, Australien, er behandlet og diskuteret. Observationerne
offentliggøres i form af positioner
for 24.900 stjerner. I Perth udførtes ca. 500 observationer
af store og små planeter. L. Lindegren,
Lund, har i samarbejde med E. Høg behandlet
observationerne under udarbejdelse af en ny og
fuldstændig teori.
Afslutning af undersøgelserne af anvendelse af
små trigonometriske parallakser. Resultaterne
benyttes bl.a. ved kalibrering af fotometriske indices
til absolut lysstyrke. (H. U. Nørgaard-
Nielsen).
Spektralklassifikation, stjerneatmosfærer, grundstofhyppigheder
Optagelse af objektivprismespektre med observatoriets
Schmidtkikkert med en dispersion på
102Å/mm til kvantitativ spektralklassifikation af
stjerner. Der vii blive gennemført en sammenligning
med resultaterne fra visuel klassifikation og
uvby/3 fotometri. Optagelserne sker i to deklinationszoner
25o-30o og 57°5-67?5. (J. V. Clausen).
Afslutning af undersøgelserne af metalindhold
og mikroturbulens i G dværgstjerner. (P. Kjærgaard
Rasmussen og Ole Melson). P. Kjærgaard
Institutter 313
Rasmussen bestemmer hyppigheder af kulstof,
kvælstof og oxygen i 25 kæmpestjerner af spektraltype
K. CN-spektre for ca. halvdelen af stjernerne
er optaget med en såkaldt Reticon detektor
i samarbejde med G. Walker, Canada. De resterende
observationer ventes afsluttet i 1977, hvor
de tilhørende teoretiske beregninger af spektrallinieprofiler
også gennemføres.
Fortsættelse af arbejdet med identifikation af
spektrallinier i stjernen beta Andromedae. Der
forestår endnu en gennemgang af hidtil uidentificerede
spektrale træk. (B. Helt og J. Andersen).
Snævre dobbeltstjerner: Observationer af snævre
dobbeltstjerner er fortsat for at bestemme fundamentale
parametre for stjernerne, bl.a. masse og
radius. Fotometriske observationer er fortsat med
observatoriets 50 cm kikkert på La Silla af B.
Nordstrom og B. Reipurth Jensen. Reduktion af
observationerne er videreført af B. Grønbech, J.
V. Clausen, B. Nordstrom og H. E. Jørgensen.
Bestemmelsen af fotometriske elementer er foretaget
med computerprogrammet WINK udviklet
af D. B. Wood, Goddard Space Flight Center,
USA. Fremdeles fortsættelse af det spektroskopiske
observationsprogram på dobbeltliniede formørkelsesvariable
under et observationsophold
ved FSO. Under de generelle fotometri- og radialhastighedsprogrammer
er der fundet et halvt
dusin nye velegnede systemer. (J. Andersen).
Variable stjerner: I en af de formørkelsesvariable
stjerner har B. Grønbech og H. E, Jørgensen opdaget,
at den ene komponent er en pulserende
stjerne. Herved synes det muligt at fastlægge den
såkaldte pulsationskonstant med stor nøjagtighed.
J. O. Petersen har fortsat udviklingen af et computerprogram
til beregning af pulsationsperioder
i den lineære adiabatiske approksimation, idet der
nu også beregnes kvasiadiabatiske excitationsintegraler.
Undersøgelsen af den nøjagtighed,
hvormed man kan bestemme cepheiders masser og
radier ved sammenligning mellem observerede og
beregnede periodeforhold, er afsluttet. Excitationen
af delta Scuti stjernemodeller med varierende
effektivitet af konvektionsstrømningerne
er undersøgt. Tilstrækkelig effektivitet af konvektionen
synes at kunne resultere i de små amplituder,
der findes ved iagttagelse. Excitationen af en
RR Lyrae model er studeret af A. M. Olsen og H,
E. Jørgensen under benyttelse af ligningerne for
ikke-lineære og ikke-adiabatiske svingende gaskugler.
S tjemeudviklingsb er egninger: De systematiske
gennemregninger af stjerners udvikling er videreført
af P. M. Hejlesen, således at også de heliumforbrændende
faser nu er dækket. P. M. Hejlesen
har sammen med G. og R. Cayrel, Paris, diskuteret
alderen af gamle hovedseriestjerner. J. O. Petersen
og P. M. Hejlesen har udviklet et integreret stjerneudviklings-
og pulsationsprogram og beregnet
udviklingssekvenser for population I og intermediær
population II sammensætninger i delta Scuti
og RRs området.
Publikationer:
Andersen, J., 1975: Spectroscopic Observations of
Eclipsing Binaries I: Description of Methods
and Results for RS Chamaeleontis and x2 Hydrae.
Astron. and Astrophys, Vol. 44, 445.
(Reprint No. 276).
- H. Gjerløff & M. Imbert, 1975: Spectroscopic
Observations of Eclipsing Binaries II: Absolute
Dimensions, Evolutionary State and Helium
Content of RZ Chamaeleontis. Astron. and
Astrophys, Vol. 44, 349. (Reprint No. 277).
- 1975: Spectroscopic Observations of Eclipsing
Binaries III: Definitive Orbits and Effects of
Line Blending in CV Velorum. Astron. and
Astrophys, Vol. 44, 355. (Reprint No. 278).
- 1975: Spectroscopic Observations of Eclipsing
Binaries IV: Absolute Dimensions of the Giant
System SZ Centauri. Astron. and Astrophys,
Vol. 45, 203. (Reprint No. 279).
- & B. Grønbech, 1975, The Glose O-type Eclipsing
Binary TU Muscae. Astron. and Astrophys,
Vol. 45, 107. (Reprint No. 275).
- 1976: Comments on a Recent Study of VV Orionis.
Astron. and Astrophys, Vol. 47, 467. (Reprint
No. 284).
- 1976: Radial Velocity of Bright Southern Stars.
Information Bulletin of the Stellar Data Centre,
Strasbourg. No. 10.
- 1975, Modern Spectrograph Design. Lund Observatory
Report No. 5.
Clausen, J. V., K. Gyldenkerne Sc B. Grønbech,
1976: Four-colour Photometry of Eclipsing Binaries.
HIB: Zeta Phoenicis, Analysis of Light
Curves and Determination of Absolute Dimensions.
Astron. and Astrophys, Vol. 46, 205.
(Reprint No. 280).
- K. Gyldenkerne & B, Grønbech, 1976: Four-colour
Photometry of Eclipsing Binaries. IIIA:
Zeta Phe, Observations. Astron. and Astrophys,
Vol. 23, 261. (Reprint No. 281).
- & B. Grønbech, 1976: Four-colour Photometry
of Eclipsing Binaries, IV: UX Mensae, Light
Curves, Photometric Elements and Absolute
Dimensions. Astron. and Astrophys, Vol. 48,
49. (Reprint No. 285).
Einicke, O. H., 1976: Almanak, Skriv- og Rejsekalender
for det år efter Kristi Fødsel 1977.
- 1976: Færøsk Almanak 1977.
- 1976: Grønlandsk Almanak 1977.
314 Universitetets årbog 1973-76
Grønbech, B., 1976: Four-colour Photometry of
Eclipsing Binaries. V: Photometric Elements of
NO Puppis. Astron. and Astrophys, Vol. 50, 79.
(Reprint No. 286).
- 1976: Four-colour Light Curves of the Eclipsing
Binary AE Phe. Astron. and Astrophys, Vol. 24,
399. (Reprint No. 287).
- & E. H. Olsen, 1976: Four-colour uvby Photometry
for Bright O to GO type Stars South of
Declination +10°. Astron. and Astrophys, Vol.
25, 213. (Reprint No. 291).
- & S. I. H. Naqui, 1976: HR1991. A New Variable
B Star. Astron. and Astrophys. Suppl., Vol.
26, 147. (Reprint No. 293).
- E. H. Olsen & B. Stromgren, 1976: Standard
Stars for uvby photoelectric photometry south
of declination +10°. Astron. and Astrophys.
Suppl., Vol. 26, 155.
Gyldenkerne, K., 1976: ESO og de danske kikkerter
i Chile. Fysisk Tidsskrift 1976, No. 4, s. 145.
Hansen, L., 1976: 1976AA Jordens nabo i rummet.
Astronomisk Tidsskrift 1976, No. 4.
Helt, B. 8c H. E. Jørgensen, 1976: Astronomiopgaver.
Akademisk Forlag.
Høg, E., 1976: ESA Report on Mission Definition
Study on Space Astrometry DP/PS(76)11.
(Som medforfatter).
Jørgensen, H. E. 8c K. Gyldenkerne, 1975:
Four-colour Photometry of Eclipsing Binaries.
II. RZ Cha, Light Curves, Photometric Elements
and Determination of Helium Content.
Astron. and Astrophys, Vol. 44, 343. (Reprint
No. 273).
- 1975: The Eclipsing Binary RS Cha. Astron.
and Astrophys, Vol. 44, 459. (Reprint No. 274).
- 1976: Astronomicai Educational Material,
1973-76. Part C: All Languages with the exception
of English and the Slavic Languages. (Reprint
No. 288).
- B. Helt, 1976: Astrofysik. Akademisk Forlag.
- 1976: Why are Binary Stars so Important for
the Theory of Stellar Evolution. ESO Messenger
No. 7, s. 15.
Naqui, S. I. H. 8c B. Grønbech, 1976: Four-colour
Light Curves of the Eclipsing Binary TY
Mensae. Astron. and Astrophys, Vol. 47,
315. (Reprint No. 282).
Nielsen, R. F. 8c W. A. Baum, 1975: Is the Solar
System Expanding, EOS Transactions, Amer.
Geophys. Union, Vol. 56, No. 12.
- 1976: Photoelectron Energy Spectrophotometry,
Adv. Electr. and Electron Physics, Vol. 4B,
973.
- 8c W. A. Baum, 1976: Cosmological Evidence
against Time Variation of the Fundamental
Atomic Constants, Astrophys. Journal, Vol.
209, 319. (Reprint No. 292).
Nordstrom, B., L. O. Lodén, K. Lodén & A.
Sundman, 1976: A Spectral Survey of the Southern
Milky Way III. 0-B5 Stars and M Stars,
1=280° to 306°. Astron. and Astrophys. Suppl.
Vol. 23, 283. (Reprint No. 289).
Olsen, E. H., 1976: The Colour of the Sun and the
Metal Content of the Hyades. Astron. and
Astrophys. Vol. 50, 117. (Reprint No. 290).
- 1976: Four Colour uvby Photometry of the Totally
Eclipsing Binary DX Aquarii. Information
Bulletin for Variable Stars. No. 1199 (Reprint
No. 294).
Petersen, J. O., 1976: En stjernes død og genfødsel.
Astronomisk Tidsskrift 8, 163.
- 1976: Stjernernes struktur og udvikling. Del
III. 3. udgave.
Reiz, A. 8c F. Fabiani, 1976: On the Derivation of
Mass Distribution in Galaxies from Internal Rotational
Velocities. Astron. and Astrophys. 47,
1. (Reprint No. 283).
Stromgren, B., 1976: A Search for F Stars of Intermediate
Population II Within 100 Parsecs.
ESO Messenger No. 7.
Specialeafhandlinger:
Melson, Ole: Smalbåndsfotometrisk bestemmelse
af metalindhold og mikroturbulens i 48 dværge
og subkæmper af type F4-K2. Januar 1976.
Nørgaard-Nielsen, Hans Ulrik: Om brugen af
små trigonometriske parallakser, specielt med
henblik på kalibreringen af fotometriske systemer
til absolut størrelsesklasse. Maj 1976.
Olsen, Anne-Marie Randløv: Ikke-lineære pulsationer
af stjerner i instabilitetsstriben i HR diagrammet.
Juli 1976.
Licentiatarbejde:
Preben Grosbøl: Birthplaces of nearby early type
stars. September 1976.
Gcester:
Dr. M. de Jonge, ESO; Dr. D. B. Wood, Goddard
Space Flight Center, USA; S. Leandersson, Sverige;
L. Lundvall, Sverige; Dr. K. A. Strand, USA;
Dr. G. van Herk, Holland, Dr P. O. Lindblad,
Sverige, Dr. W. A. Baum, USA.
Rejser fortrinsvis i forbindelse med observationsophold:
J. Andersen til ESO, Chile; P. Grosbøl til Massachusetts
Institute of Technology, USA; L. Hansen
Institutter 315
til Hale Observatories, USA; L. Helmer til La
Palma, Spanien; J. Knude til ESO, Chile; J. Knude
til Kitt Peak National Observatory, USA, R. Florentin
Nielsen til ESO, Chile; R. Florentin Nielsen
til Royal Greenwich Observatory, England; R.
Florentin Nielsen til Wise Observatory, Israel; B.
Nordstom til ESO, Chile; E. H. Olsen på 2 rejser
til ESO, Chile; H. J. Fogh Olsen til La Palma, Spanien;
A. Reiz til ESO, Chile; B. Stromgren til Kitt
Peak National Observatory, USA; P. Kjærgaard
Rasmussen til Vancouver og Victoria, Canada; S.
Toft til Hale Observatories, U.S.A.; B. Reipurth
Jensen til ESO, Chile.
Henning E. Jørgensen.
2. Fysisk laboratorium I
Stab:
3 professorer, 14 lektorer, 3 adjunkter, 5 stipendiater
og 10 teknisk-administrative medarbejdere
(heraf 4 på halvtid).
Forskningsvirksomhed:
Oversigt. Laboratoriets traditionelle forskningsområde
er de faste og flydende stoffers fysik. På
dette område er det generelle sigte at udvide forståelsen
af stoffernes iagttagne egenskaber som
konsekvenser af deres mikroskopiske (atomare)
struktur. Laboratoriets indsats er koncentreret
indenfor følgende specielle emner:
Superledning og superfluiditet, metallers og
andre lederes magnetiske, elektriske og termiske
egenskaber, atomers og molekylers bevægelsesforhold
i væsker og faste stoffer. Der foretages
udvikling og studier af gaslasere til forskellige
spektralområder, især med henblik på anvendelsesmuligheder
indenfor faststof- og molekylsspektroskopi.
Herudover arbejdes der med beskrivelsesmåder
for ligevægt og uligevægt i stærkt sammensatte
åbne systemer, med henblik på problemer indenfor
bl.a. termodynamik og økologi (økofysik). Enkelte
personers rapporterede evner til at influere
på materien ad tilsyneladende »psykisk« vej har
givet anledning til studier af forsøgsbetingelserne
ved sådanne eksperimenter og eventuelle teoretiske
implikationer (parafysik). Undersøgelser af
jernmeteoritter ved faststoffysiske metoder (bl.a.
Mossbauerspektroskopi) har vist sig at kunne bidrage
til kendskabet til vort planetsystems historie.
Superledning og superfluiditet
a) Superledning (H. Højgaard Jensen, M. T. Levinsen,
P. E. Lindelof, G. R. Pickett m. fl.).
Undersøgelserne koncentrerer sig om Josephson-
effekten og sigter dels på en grundlæggende
forståelse af, hvorledes en »bro« med dimensioner
ned til nogle få titusindedele millimeter sammenkobler
to supraledere, dels på anvendelsen af sådanne
mikrobroer i forskelligt måle- og detektionsudstyr.
Mikrobroerne fremstilles ved tyndfilmsteknik
og fotoresistteknik. Den reproducerbarhed, der
kan opnås ved fotoresistteknikken er af stor betydning
ved fremstillingen af netværk med mange
Josephson mikrobroer.
Ikke-ligevægtsfænomener i supraledere er blevet
studeret, dels i forbindelse med Josephsoneffekten,
dels i anden sammenhæng, således f.eks.
mikrobølgestimuleret supraledning, dvs. en forøgelse
af den kritiske temperatur som følge af
mikrobølgestråling. En del af undersøgelserne af
vekselspillet mellem de superledende mikrobroer
og mikrobølgefelter er foregået i nært samarbejde
med DtH, Fysisk Laboratorium 1.
I samarbejde med University of California, Berkeley,
er strømfaserelationen for mikrobroer
undersøgt ved højere kritiske strømme end hidtil
muligt.
b) Superfluiditet i Helium - 3 (H. Smith).
1 1972 blev det i USA opdaget, at flydende 3He
ved afkøling til temperaturer så lave som ca. 3
millikelvin undergår en ændring til en tilstandsform
med egenskaber, der adskiller sig kvalitativt
fra alle andre kendte fysiske systemer. Tilstandsformen
udviser nogen lighed med den fra metaller
kendte supraledende fase, idet den fremkommer
ved, at 3He-atomerne danner par, men til
forskel fra metallerne besidder parrene et fra nul
forskelligt baneimpulsmoment og spin. De dertil
knyttede frihedsgrader giver anledning til en
mangfoldighed af makroskopisk ordnede tilstande,
der kan studeres ved blandt andet kernemagnetisk
resonans (NMR) og ved målinger af termodynamiske
egenskaber.
Beregninger af transportkoefficienter som viskositet
og varmeledningsevne er fuldført ud fra
realistiske modeller for spredningen mellem
3He-atomerne. Forskellige relaxationstider, der er
knyttet til spin- og banefrihedsgraderne er fundet
teoretisk og sammenholdt med de eksperimentelt
målte. Det er vist, hvorledes disse forskellige transport-
og relaxationsprocesser kan sammenknyttes,
uden at specifikke antagelser om spredningen
mellem 3He-atomerne er nødvendige. Lignende
relaxationsfænomener er behandlet kvantitativt
for metalliske supraledere.
316 Universitetets årbog 1975-76
Teorien for overfladers indvirkning på de ved
NMR observerede resonansforskydninger er udvidet
til at omfatte spinbølge-excitationer. Spinbølgernes
indflydelse på NMR-spektret er forudsagt
og senere verificeret gennem eksperimentelle
målinger, idet undersøgelserne er foregået i nær
kontakt med eksperimentelt og teoretisk arbejde
ved Bell Laboratorierne i USA, for transportfænomenernes
vedkommende, også med Nordita.
Halvmetaller og smågabshalvledere. (O. P. Hansen,
H. Nielsen).
Arbejdet med halvmetallet bismuth er blevet fortsat
både med hensyn til målingerne af den termoelektriske
tensors elementer i svage magnetfelter
og med hensyn til den teoretiske fortolkning af
målingerne.
Formålet er at nå til større indsigt i vekselspillet
mellem dette stofs elektronstruktur, elektronernes
bevægelsesforhold og krystalgitterets varmesvingninger
(fononer). Det har vist sig fordelagtigt
at sammenholde forholdene i bismuth med forholdene
i de såkaldte smågabshalvledere (HgTe,
HgSe, InSb m. fl.).
Et afgørende fælles træk er vekselvirkningen
mellem valens- og ledningsevnebånd. Denne vekselvirkning,
der i sædvanlige halvledere er uden
betydning, giver anledning til en ikke-kvadratisk
sammenhæng mellem ladningsbærernes energi og
impuls. En sådan kan undersøges eksperimentelt
bl.a. ved måling af termoelektriske felter. Den lille
værdi af gabet er afgørende for smågabshalvledernes
anvendelse i infrarøde lasere og detektorer.
Det teoretiske arbejde med elektron-fononspredningen
i bismuth er også blevet stimuleret af
sammenligning med forholdene i smågabshalvledere.
Her er spredning mod optiske fononer dominerende
og forklarer bevægelighedernes temperaturafhængighed
i et stort temperaturområde.
Det undersøges for tiden, hvorvidt lignende forhold
gør sig gældende i bismuth.
Endimensionale ledere. (Kim Carneiro, O. P. Hansen).
Organiske og uorganiske stoffer, hvis elektriske
ledningsevne med god tilnærmelse kan karakteriseres
som éndimensional, har i den seneste tid tiltrukket
sig megen opmærksomhed, der oprindeligt
blev motiveret af teoretiske forudsigelser vedrørende
superledning ved stuetemperatur. 1
samarbejde med andre laboratorier anvendes en
del af laboratoriets tilstedeværende apparatur til
undersøgelse af disse stoffers overraskende fysiske
egenskaber. Krystallerne, der anvendes til undersøgelserne,
er for de organiske materialers
vedkommende dyrket på Kemisk Laboratorium
II, HCØ, hvorimod de uorganiske (der alle er tetracyanoplatinat-
salte) er udlånt fra Argonne National
Laboratory, USA.
På laboratoriet undersøges stoffernes termiske
egenskaber (varmeledning og varmefylde), og i
samarbejde med Fysisk Laboratorium III, DtH,
foretages elektriske ledningsevnemålinger.
Sådanne makroskopiske målinger belyser på alternativ
måde, hvorledes den éndimensionale karakter
for elektronerne viser sig i transportegenskaberne.
Koblingen mellem ledningselektronerne og
krystalgitteret undersøges bedst ved mikroskopiske
målemetoder. I den forbindelse er der udført
uelastisk neutronspredning og i samarbejde med
Laboratoriet for Teknisk Fysik, DtH, er et apparatur
til undersøgelser ved hjælp af diffus røntgenspredning
under udarbejdelse.
Magnetisme.
a) De sjældne jordarters metaller. (J. Jensen og A.
R. Mackintosh).
De magnetiske egenskaber af de sjældne jordarter
studeres eksperimentelt og teoretisk for at
klarlægge, hvilke fundamentale magnetiske vekselvirkninger,
der ligger til grund.
Det eksperimentelle arbejde, som udføres i
samarbejde med forsøgsanlæg Risø, er koncentreret
om undersøgelser af de magnetiske excitationer
i énkrystaller ved hjælp af uelastisk neutronspredning.
Energier og levetider af excitationerne
i den lette sjældne jordart Pr er blevet studeret
som funktioner af temperatur og magnetfelt.
Pr-ionernes magnetiske moment er stort, i
lighed med de fleste af de sjældne jordarter, men
på trods af, at momenterne i Pr er koblet indbyrdes,
ordner de ikke ved lave temperaturer, hvilket
gør Pr til et meget specielt magnetisk system. Fortolkningen
af de eksperimentelle resultater for Pr
har ført til en bestemmelse af exchange, krystalfelts
og magnetoelastiske vekselvirkninger. Tilsættes
små koncentrationer af Nd til Pr ordner de
magnetiske momenter ved lave temperaturer.
Bedre forståelse af denne effekt er søgt ved at
studere excitationerne i disse fortyndede legeringer.
Variationer af spinbølge-excitationernes levetid
i den tunge sjældne jordart Tb er blevet undersøgt
ved lave temperaturer.
Beregninger af ledningselektronenergierne i
Gd er under udførelse. Hensigten med disse er at
forsøge at forklare de detaljerede eksperimentelle
Institutter 317
resultater (fra Universitetet i Birmingham, England),
som eksisterer om Fermifladen i den ferromagnetiske
fase af Gd.
b) Systemet TbxFYi-xSb. (N. Hessel Andersen, K.
Carneiro, J. Jensen, P. E. Lindelof, H. Smith, O.
Splittorff).
Med fortyndede legeringer af disse typer studeres,
hvorledes de magnetiske egenskaber ændres,
når den konkurrerende tilstedeværelse af de elektrostatiske
felter (krystalfelter) og de magnetiske
vekselvirkninger mellem Tb- eller Ho-ionerne varieres.
På grund af krystalfelterne er TbxYi-xSb-legeringerne
magnetisk uordnede, når Tb-koncentrationen
x er mindre end ca. 0.4. Hvis x overstiger
denne værdi, ordner legeringerne magnetisk ved
temperaturer, der vokser med x. Vekselvirkningen
mellem ledningselektronerne og excitationerne
i det magnetiske system er studeret ved
måling af den elektriske modstand. Disse målinger
er i den magnetiske uordnede fase blevet fortolket
kvalitativt ved teoretiske beregninger, der
tager hensyn til virkningen af ledningselektroners
spredning mod kollektive excitationer i det magnetiske
system. For de magnetisk ordnede systemer
har en tidligere etableret enkeltionmodel kun
givet kvalitativ overensstemmelse med eksperimenterne.
En kollektiv excitationsmodel er under
udarbejdelse.
Naturen af den magnetiske faseovergang, der
indtræffer for Tb-koncentrationer større end 0.4,
er studeret ved neutron-spredningseksperimenter
på Forsøgsanlæg Risø. I fortsættelse af den kritiske
opførsel, der kan udledes af modstandsmålingerne
tæt ved overgangstemperaturen, er målt de
kritiske fluktuationer i magnetisering, susceptibilitet
og korrelationslængde.
c) Systemer med hyperfinvekselvirkninger (kernemagnetisme
(N. Hessel Andersen, M.
Hauschultz, P. E. Lindelof, M. Olsen, G. R. Pickett,
F. B. Rasmussen).
I systemer, hvor vekselvirkningen mellem de
magnetiske ioner (Pr, Ho eller Tb) ikke er tilstrækkelig
til at forårsage magnetisk orden, bliver
den magnetiske indvirkning fra atomkernerne
(hyperfinvekselvirkningen) af betydning ved ultralave
temperaturer. I HoxYi-xSb skulle krystalfeltets
og hyperfinvekselvirkningens natur gøre
dette system ideelt til studiet af denne indvirkning.
Som indledning til disse undersøgelser er
der ved temperaturer over 1.5 K foretaget modstandsmålinger
og i samarbejde med ETH, Ziirich,
susceptibilitets- og højfeltsmagnetiseringsmålinger.
I rent Pr kendes en faseovergang ved en temperatur
på ca. 25 mK, hvor kernernes magnetiske
momenter spiller en afgørende rolle. For bl.a. at
studere ledningsevneelektronernes spin-spin vekselvirkning
med kernerne er den elektriske ledningsevne
målt, foreløbigt ved temperaturer ned
til ca. 30 mK.
I fast 3He, som er en isolator, findes en kerne-
kerne vekselvirkning, der ikke involverer ledningsevneelektroner
eller krystalfelter. Her ordner
kernespinnene ved en temperatur på 1.1 mK.
Udviklingsarbejdet af apparatur til eksperimenter
med fast 3He er videreført, parallelt med de
ovennævnte modstandsmålinger.
d) Spin glasser. (U. Larsen).
Spin glasser er legeringer, hvor varierende koncentrationer
af magnetiske atomer er tilfældigt
fordelt i et umagnetisk metal. Disse stoffer »størkner
« magnetisk ved tilstrækkeligt lave temperaturer.
Ved metalelektronernes mellemkomst fryser
de atomare magnetiske momenter fast i bestemte,
skønt på forskellige steder i legeringen tilfældige,
retninger. Hermed er spin glasserne blandt de
simpleste stoffer i den store og betydningsfulde
gruppe af stoffer med uordnede kondenserede
tilstande, som er genstand for betydelig aktuel interesse.
Det er i det forløbne år lykkedes at gøre rede
for en række egenskaber hos disse stoffer, særlig
eksistensen af to karakteristiske temperaturer og
deres afhængighed af koncentration og meget
høje tryk. Der er tale om størkningstemperaturen,
og den temperatur, hvor spin glassernes elektriske
modstand er størst. Undersøgelserne af disse og
beslægtede fænomener fortsættes i samarbejde
med Ruhr-Universitåt, Bochum, Vesttyskland.
Laserfysik. (J. O. Henningsen, H. G. Jensen, A.
Hermansen).
Alle legemer udsender et spektrum af elektronmagnetisk
stråling, og den maksimale intensitet
udsendes ved en bølgelængde, der afhænger af
temperaturen (solen, med T — 6000oK, udstråler
f.eks. kraftigt omkring det synlige område, dvs.
ved bølgelængder på ca. 1 /x). Den stråling, der
udsendes af kolde legemer med temperaturer fra
ca. 10oK til 300oK, kaldes fjern-infrarød, og har
bølgelængder fra ca. 1 til 0.05 mm. Intensiteten er
meget svag, men det er alligevel af fundamental
betydning at undersøge, hvordan faste stoffer påvirkes
af denne stråling. I forbindelse hermed har
vi udviklet en laser, der kan udsende intens »kold«
stråling i det fjern-infrarøde område, og vi har
anvendt den til absorptionsmålinger på halvlede318
Universitetets årbog 1975-76
re. Laseren er baseret på gasformig methanol, og
sideløbende med udviklingen af den er der arbejdet
med identifikation af de energiniveauer i
methanol-molekylet, som giver anledning til laserstrålingen,
ligesom der er opbygget udstyr til
fremstilling af optiske komponenter.
Til måletekniske anvendelser i det synlige spektralområde
er der udviklet en simpel trefarve
(rød, grøn, blå) gaslaser baseret på Cd+ og He, og
til det ultraviolette område er udviklingsarbejdet
omkring kvælstofimpulslaseren fortsat.
Jernmeteoritter. (J. M. Knudsen)
Prøver fra en jernmeteorit fundet ved Cape York i
nordøst-Grønland undersøges af flere forskellige
laboratorier og med anvendelse af forskellige teknikker.
På Fys. Lab. I udføres der Mossbauer-effektstudier,
dels for at forstå visse træk af meteorittens
faststoffysiske forhold og dels for om muligt
at kunne belyse meteorittens historie, fra den
for ca. 4V2 milliard år siden kondenserede (sandsynligvis
som en del af en planet) til den blev fundet
i nordøstgrønland.
Nye resultater: der er blevet påvist en ordnet
fase af FeNi i meteoritter. Dette resultat er af betydning
for bestemmelsen af kølehastigheden af
den planet, hvorfra meteoritten stammer.
Molekylers dynamik i væsker og faste stoffer.
a) Underafkølede væsker. (N. B. Olsen).
Mossbauer studierne af underafkølede væsker
er blevet fortsat. Det er nu påvist, at Mdssbauereffekten
virker som hidtil antaget og »ser« den diffunderende
bevægelse af molekylerne i væsken.
Mdssbauerliniens form og intensitet er derimod, i
det aktuelle temperaturområde bestemt af kollektive,
relativt »langsomme« bevægelser af væskemolekylerne.
Denne bevægelsesform, som tilsyneladende
er karakteristisk for væskefasen, er principielt
forskellig fra den diffunderende bevægelse;
men de to bevægelsesformer viser sig på lignende
måde i Mossbauerspektret.
b) Molekylkrystallen Snl4 (K. Carneiro, 1. Heilmann).
Snla er en molekylær krystal med en meget stor
kompressibilitet og stor termisk udvidelseskoefficient
som følge af bløde anharmoniske kræfter
mellem molekylerne. De dynamiske forhold i Snl4
med specielt henblik på anharmoniske effekter
søges klarlagt ved hjælp af forskellige spektroskopiske
målemetoder. Mossbauer absorptionen i
I19Sn er blevet målt som funktion af temperaturen
og ved tryk op til 3 kbar. Der er givet énkrystaller
af SnU, på hvilke der er foretaget uelastisk (én-fonon)
neutronspredning ved forskellige temperaturer,
som er sammenholdt med gitterdynamiske
computer-beregninger baseret på en »stiv-molekyle
«-model. Neutron-diffraktion på SnU ved flere
temperaturer har resulteret i en nøjagtig bestemmelse
af strukturen. Der er yderligere foretaget
elastisk neutronspredning på pulver af SnU under
tryk på op til 30 kbar. Resultaterne af disse
målinger synes tilsammen at give et detaljeret billede
af de dynamiske og strukturelle forhold i
SnU. Neutronspredningsmålingerne foretages i
samarbejde med forsøgsanlæg Risø.
Økofysik. (Åbne systemers fysik).
Økofysikken kombinerer økologiens betragtningsmåde,
der søger en forståelse af hovedtrækkene
ved den samlede udvikling af de naturlige og
de menneskeskabte økosystemer med fysikkens
betragtningsmåde, der sigter mod en præcis kvantitativ
beskrivelse af veldefinerede udsnit af naturen.
a) Energibånds- eller bond-graf teknik. (P. V.
Christiansen, J. Gundermann).
Med det formål at videreudvikle et fælles sprog
til formulering af algoritmiske modeller inden for
fysik og økologi, har indsatsen dette år været koncentreret
om de klassiske fysik-discipliner, især
analytisk mekanik og termodynamik. Det viser
sig, at bond-graferne er et nyttigt supplement til de
traditionelle teknikker, især når det gælder om at
fremhæve de topologiske og de kontrolmæssige
(kybernetiske) aspekter ved systemerne. På længere
sigt mener vi, at metoden må kunne anvendes
i fysikundervisningen på et forholdsvis elementært
niveau.
b) Dissipative systemer i kvantemekanikken. (B.
Brøndsted).
Den traditionelle kvantemekaniske formalisme
giver anledning til visse paradokser og uklarheder
i beskrivelsen af systemer med støj og dissipadon
(gnidning). En højere grad af konsistens kan opnås
ved brug af en gruppe matematiske størrelser,
kaldet superoperatorer. Herved opnås en bedre
sammenhæng med de klassiske discipliner, og der
åbnes mulighed for anvendelse af bond-graf teknikken
på en større klasse af kvantemekaniske systemer.
Ved hjælp af superoperator-metoden er
det lykkedes at nyformulere fluktuations-dissipationsteoremet
og at opstille en kvantemekanisk
Fokker-Planck ligning for diffusion.
c) Energi og tid som begrænsede ressourcer. (E. B.
Hansen).
For fysiske og kemiske systemer uden for termodynamisk
ligevægt kan man i visse tilfælde
Institutter 319
formulere simple optimerings- og udviklingskriterier,
som har relation til processernes forbrug af
fri energi og tid. Lignende kriterier har været anvendt,
omend mindre teoretisk velfunderet, til beskrivelse
af store økosystemers modning.
Der arbejdes på en semantisk analyse af, hvad
»forbrug« af energi og tid betyder og på en undersøgelse
af, hvorvidt de nævnte fysisk-økologiske
principper kan bidrage til en bedre forståelse
af samfundsudviklingen.
Parafysik. (R. D. Mattuck)
I de senere år har flere laboratorier rapporteret
om iagttagelser af »psykokinese« dvs. den tilsyneladende
direkte »psykiske« påvirkning af stof,
uden brug af fysiske midler. Vi er i gang med at
undersøge disse fænomener ved hjælp af tilfældighedsgeneratorer
(baseret på fysiske støjkilder),
og metalprøver med udstyr til registrering af mekaniske
deformationer og deres tidsforløb. Der er
fundet en person, der tilsyneladende uden sædvanlige
fysiske midler kunne frembringe en statistisk
signifikant forskydning af resultaterne fra en
tilfældighedsgenerator, og en anden person, der
tilsyneladende kunne producere en plastisk deformation
af en aluminiumsprøve, uden at bruge
sædvanlige fysiske metoder. Med henblik på en
eventuel teoretisk analyse af disse fænomener,
undersøges mulighederne indenfor kvantemekanisk
måleteori.
Redaktion af videnskabelige tidsskrifter:
K. G. Hansen har været medlem af redaktionen
for Fysisk Tidsskrift.
A. Hermansen har været medlem af advisory
board for Optica Acta.
A. R. Mackintosh har været medlem af redaktionerne
for Journal of Physics F, Journal of Magnetism
and Magnetic Materials og for Physica
Scripta.
M. Pihl har fungeret som Chief editor for Centaurus,
International Journal for History of Science
and Medicine.
H. Smith har været medlem af redaktionen for
Communications in Physics.
Hæderspris:
Ole Rømer-Fondet har tildelt P. E. Lindelof en
pris som anerkendelse af hans arbejder inden for
den eksperimentelle lavtemperaturfysik, i særdeleshed
vedrørende svagt koblede supraledere.
Publikationer:
Andersen, N. Hessel, P. E. Lindelof, H. Smith, O.
Splittorff and O. Vogt, 1976: »Scattering of
Conduction Electrons by Magnetic Excitons in a
Singlet Ground State System«, Phys. Rev. Lett.
37: 46.
Carneiro,K., 1976: »ReportofthePanelonLiquids,
Glasses and Gases at the Workshop on Uses
of Advanced Pulsed Neutron Sources«, (Argonne
National Laboratory, ANL-76-10: volume
2.
- 1976: »The Velocity Autocorrelation Function
in Liquids, Deduced from Incoherent Neutron
Scattering Results«. Phys. Rev. A, 14: 517.
- G. Shirane, S. A. Werner, S. Kaiser, 1976: »Lattice
Dynamics of K2Pt(CN) 4Bro, 33.2D2O (KCP)
Studied by Inelastic Neutron Scattering«, Phys.
Rev. B, 13: 4258.
- J. Eckert, G. Shirane, J. M. Williams, 1976:
»Neutron Inelastic Scattering from the Quasi-
One-Dimensional Conductor Ki.75Pt(CN)4
L5H2O«, Solid St. Commun. 20: 333.
- 1976: »Neutron Scattering and the Electron-
Phonon Coupling in One-dimensional
Conductors«, Phys. Rev. Lett. 57; 1227.
- W. Ellenson, L. Passell, H. Taub, 1976: »A Neutron
Scattering Study of the Structure of Adsorbed
Helium Monolayers and of the Excitation
Spectrum of Few-Atomic-Layer Superfluid
Films«, Phys. Rev. Lett. 37: 1695.
Christiansen, P. V., 1976: »Eb-teknik II, topologi
og kausalitet«, H. C. Ørsted Institute, Copenhagen.
- »Eb-teknik III, produktion og vækst«.
Clark, T. D., P. E. Lindelof, 1976: »Collective
Synchronization of Arrays of Superconducting
Thin-film Microbridges«, Appl. Phys. Lett. 29:
751.
- P. E. Lindelof, 1976: »Frequency Dependence
of the ac Josephson Effect in Small Dayem
Bridges«, Phys. Rev. Lett. 37: 368.
Fjordbøge, B. R., T. D. Clark, P. E. Lindelof,
1976: »Microwave-enhanced Critical Currentsin
Point Contacts of Superconducting Aluminium
«, Phys. Rev. Lett. 37: 1302.
Gundermann, J., 1976: »Grundlæggende energibåndsteknik
(bond grafer)«, H. C. Ørsted Institute,
Copenhagen.
Halperin, W. P., C. N. Archie, F. B. Rasmussen, 1.
A. Alvesalo and R. C. Richardson, 1976: »Specific
Heat of Liquid 3He on the Melting Curve«,
Phys. Rev. B 13: 2124-31.
Hansen, O. P., 1976: »Bethe-Sommerfeld Expansion
of Transportintegrals in the Presence of a
Magnetic Field«, J. Phys. C. Solid State Phys. 9:
1457-65.
- M. Olsen, F. B. Rasmussen, 1976: »Køling ved
blanding af heliumisotoper«, Fys. Tidsskr., 73:
161-79.
Hendricks, E., P. E. Lindelof, 1976: »Frequency
320 Universitetets årbog 1975-76
analysis of the Voltage Oscillation of an ac- and
dc Current-biased Resistively Shunted Josephson-
junction Analogue«, J. Applied Phys. 47:
4653.
Henningsen, J. O., 1976: »Assignment of FIR laser
lines in optically Pumped CFhOH«, 2. Int.
Conf. on submillimeter waves and their applications,
San Juan, Dec. 1976, S. Perkowitz (ed.)
IEEE Cat. no. 76CH 1152-8 MTT.
Jackel, L. D., J. M. Warlaumont, T. D. Clark, J. C.
Brown, R. A. Buhrman and M. T. Levinsen,
1976: »Superconducting Weak-Link Current-
phase Relations«, Appl. Phys. Lett. 28:
353.
Jensen, J., 1976: »Coupling Between the Magnetic
Excitations and the Phonons in Praseodymium
«, J. Phys. C 9; 111.
- 1976: »Molecular-field Calculation of the Magnetic
Structure in Erbium«, J. Phys. F 6: 1145.
- 1976: »Onthe I wo-Ion Anisotropyinthe Heavy-
Rare-Earth Metals«, Phys. Rev. Lett. 57:
951.
Jensen, H. Højgaard, P. E. Lindelof, 1976: »Comparison
Between the Resistively Shunted Josephson
Junction Model incorporating a Voltage-
dependent Current-phase Relation and
Experiments on Supercondvictiong Thin-film
Microbridges«, J. Low Temp. Phys. 23.- 469.
Knudsen, J. M., E. Larsen, J. E. Moreira and O.
Faurskov Nielsen, 1976: »Characterization of
Decaaqua-/^-oxodi-iron (III) by Mdssbauer and
Vibrational Spectroscopy«, Att. Chem. Scandinavia
A29: 833-839.
Kotlicki, A., N. Boye Olsen, J. Staun Olsen, 1976:
»Mossbauer and X-ray Studv of Proton Radiation
Effects in Biotite«, Radiation Effects 28: 1.
Larsen, U., 1975: »Har Einstein haft ret hele tiden?
«, Naturens Verden 12 429.
- 1976: »Tre nye kometer West fra ESO«, Naturens
Verden 2: 72.
- 1976: »Neutroner i frit fald«. Naturens Verden
2: 77.
- 1976: »Resistance Maximum in Spin Glasses«,
Phys. Rev. B14: 4356.
Lindelof, P. E., 1976: »Microwave-enhanced Critical
Currents in Superconducting Microbridges
Explained by the Electricfield Induced Quasiparticle-
pair in Equilibrium«, Sol. St. Comm.
18: 283.
Lindelof, P. E., M. T. Levinsen, T. D. Clark, N. F.
Pedersen, O. H. Sørensen, J. Mygind and M.
Danielsen, 1976: »Small Dayem Bridges as Active
Components in Microwave Circuits«, Proc.
of the 6th European Microwave Conference,
Rome, Italy, 14-17. Sept. 1976, p. 25-29.
Mattuck, R. D., 1976: »Probable psychokinetic Effects
Produced in a Clinical Thermometer«,
Journal of Psychoenergetic Systems, Vol. 2: pp.
1-6.
Nielsen, H., 1976: »Fononhydrodynamik«, Fys.
Tidsskr. 74: nr. 2.
Nielsen, M., W. Ellenson, S. Shapiro and K. Carneiro,
1976: »Inelastic Neutron Scattering from
Hydrogen«, Sov. J. Low Temp. Phys. 1: 371.
Translated from Fiz. Nizkikh Temp. 1: 770
(1975).
Pedersen, N. F., O. H. Sørensen, J. Mygind, P. E.
Lindelof, M. T. Levinsen and T. D. Clark, 1976:
»Direct Detection of the Josephson Radiation
Emitted from Superconducting Thin-film Microbridges
«, Appl. Phys. Lett. 28: 562.
- O. H. Sørensen, J. Mygind, P. E. Lindelof, M.
T. Levinsen, T. D. Clark and M. Danielsen,
1976: »Microwave Generation and Complex
Microwave Responsivity Measurements on
small Dayem Bridges«, Proc. of Appl. Superconductivity
Conf. Stanford, Calif. August
1976.
Pethick, C. J., H. Smith, 1976: »Orbital Relaxation
in Superfluid 3He Near Tc«, Phys. Rev. Lett.
37: 226.
Schilling, J. S., P. J. Ford, U. Larsen, J. A. Mydosh,
1976: »Effect of Pressure on Impurity-Impurity
Interactions in Dilute Au:Mn, Cu:Mn, and
Au:Fe Spin-glass Alloys«, Phys. Rev.B14: 4368.
Smith, H., W. F. Brinkman og S. Engelsberg,
1976: »Textures and NMR in Superfluid
3He(B)«, Phys. Rev. B: Dec.
Specialeafhandlinger:
Bernth, E. P.: Udbredelse af varmepulser i helium
og faste stoffer, 11/6-76.
Fjordbøge, B. R.: Uligevægtsfænomener i supraledere,
14/7-76.
Gundermann, J.: Energibåndsmodeller
(Bond-grafer) i de grundlæggende fysikdiscipliner,
26/8-76.
Jensen, P. V.: Varmeledningsevne af ferromagnetiske
isolatorer, specielt EuO. 29/11-76.
Petersen, J. F.: Undersøgelse af en jernmeteorit
ved hjælp af Mdssbauereffekten, 22/12-76.
Licentiatafhandlinger:
Andersen, N. H.: Electrical Resistivity Measurements
on the Singlet Ground State System
TbcYi-cSb, maj 1976.
Splittorff, O. Transport Properties of Metallic
Rare Earth Alloys, februar 1976.
Gæster:
Professor M. Aydin, Middle East Technical University,
Tyrkiet, september 1976-juni 1977. ProInstitutter
321
fessor Z. Galasiewicz, University of Wroclaw, Polen,
november 1976. Dr. B. N. Gubankov, Academy
of Sciences of the USSR, Moskva, september-
oktober 1976. Dr. G. R. Pickett, Lancaster
University, England, januar-juli 1976.
Rejser:
K. Carneiro: september 1974—februar 1976 ved
Brookhaven National Laboratory, USA, og ved
University of California, Los Angeles, USA.
M. T. Levinsen: juni-august 1976 ved University
of California, Berkeley, USA.
A. R. Mackintosh: juni-september 1976 ved
Cambridge University, England.
H. Smith: maj-juli 1976 ved Bell Laboratories,
New Jersey, USA.
J. O. Henningsen, B. Hermann Pettersson,
F. B. Rasmussen, J. C. Petersen.
3. Fysisk Laboratorium II
Stab:
1 professor, 12 lektorer, 1 adjunkt, 1 undervisningsassistent,
3 stipendiater og 11 medlemmer af
det teknisk administrative personale.
Forskningsvirksomhed:
I samarbejde med indenlandske og udenlandske
universiteter og forskningsinstitutioner bl.a. i
England, Frankrig, Tyskland, Sverige, USA og
USSR fortsættes laboratoriets generelle linie med
undersøgelser - teoretisk og eksperimentelt - af
vekselvirkninger mellem stråling - d.v.s. røntgenstråling,
elektroner, ioner og neutroner - og
stof. Desuden fortsættes med projekter inden for
biofysikken. Disse projekter er i deres karakter
grundforskning, men en del af dem tager dog
sigte på anvendelse.
I forbindelse med anvendelse af fusionsprocessen
til energiproduktion er der mange teknologiske
problemer, hvoraf laboratoriet har taget nogle
op til undersøgelse i samarbejde med bl.a. en
række Euratom-laboratorier. Emnerne ligger dels
inden for den egentlige plasmafysik, d.v.s. atomare
processer i fusionsplasmaet, dels inden for
plasma-væg-vekselvirkning.
Ved sammenstød mellem en ion og et atom kan
der ske ændringer - excitationer - i elektronstrukturen
både for ionen og for atomet. Som følge af
excitationen vil der udsendes enten elektroner eller
fotoner. Hvorledes sådan excitation foregår
undersøges dels eksperimentelt dels teoretisk. Eksperimentelt
ved at foretage målinger af de udsendte
elektroners energispektre og ved optisk
spektroskopi. Specielt er der undersøgt alkaliioners
sammenstød med ædelgasatomer. Desuden
er systematikken i excitationer af Rydberg tilstande
i kollisioner mellem ioner og atomer både i
gasfase og i den faste fase - tynde hinder - undersøgt.
Teoretisk koncentreres undersøgelserne af
atomare og molekylære enkeltstød om sekundærelektronspektre
ved sammenstød mellem ioner og
atomer og excitation af rotations- og vibrationstilstande
i sammenstød mellem molekyler.
lonstrålers udbredelse i gasser og faste stoffer
undersøges i samarbejde med bl.a. Århus Universitet
specielt med hensyn til multipel spredning og
energitab. Desuden undersøges kanaliserede
ioners energitab i ikke-perfekte krystaller.
Et fast stofs overflades indflydelse på en ionstråles
udbredelse studeres teoretisk, overfladens
struktur samt dennes ændring ved bestråling med
ioner undersøges eksperimentelt. De bestrålede
overflader analyseres ved optisk mikroskopi, ved
elektronmikroskopi, ved scanning elektronmikroskopi
- i samarbejde med DTH - og ved en nyudviklet
metode, der går under navnet totalstrømsspektroskopi.
Faste stoffers egenskaber som f.eks. deres opførsel
ved høje tryk, deres evne til at optage brint,
og skadedannelse ved bestråling med bl.a. elektroner
studeres eksperimentelt. I samarbejde med
Risø ved neutronspredning, ved laboratoriet med
udnyttelse af bl.a. elektronmikroskopi, Rutherford
tilbagespredning, Røntgendiffraktion.
Analysemetoder og apparatur forbedres løbende
- der er allerede nævnt en nyudviklet metode,
men der er også i samarbejde med DTH og
Universitetet i Bonn startet undersøgelser af muligheden
for at anvende Røntgenstrålingen fra en
synchrotron - synchrotronstråling - til undersøgelse
af bl.a. stof under højt tryk, kinetiske effekter,
idet strålingens store intensitet udnyttes. Desuden
bringes det i anvendelse ved kalibreringsprocesser
i den kortbølgede del af det ultraviolette
område. Desuden undersøges praktiske problemer
i forbindelse med acceleratorteknologien.
Ved laboratoriet arrangeredes i december måned
et nordisk symposium om »Multiple Scattering
of Ions and Related Energy Loss Problems«.
Publikationer:
Andersen, N., Andersen, T. & Jensen, K., 1976:
Excitation of Be+ and Mg+ Ions in Collisions
with Rare Gases. - J. Phys. B: Atom. Molec.
Phys. 9: 1373-1382.
- Sigmund, P., Heinemeier, K., Hvelplund, P.,
21 Årbog 1975-76
322 Universitetets årbog 1975-76
Knudsen, H. & Sidenius, G., 1976: Lateral Distributions
of Multiply Scattered Ions: Sensitivity
to Atomic Interactions, Zi-Oscillations, Molecular
Effects, Double-Differential Distributions,
and Implications for Surface Scattering.
Nucl. Instr. Meth. 132: 703-705.
Andresen, B., Jensen, K. & Veje, E., 1976: 2p-3p
Excitation in tbe Mg2+-Ne Collision, 40-250
keV. - Proceedings from The Second International
Conference on Inner Shell lonization Phenomena.
- 117. Freiburg.
Andrew, R., Grant, W. A., Grundy, P. J. & Chadderton,
L. T., 1976: Non-Crystallinity of Ion Irradiated
Metals. - Nature 262: 380-381.
Buras, B., Olsen, J. Staun & Gerward, L., 1976:
X-ray Energy-Dispersive Powder-Diffractometry
Using Synchrotron Radiation. - Nucl. Instr.
and Meth. 135: 193-195.
Chadderton, L. T., Johnson, E. 8c Wohlenberg,
T., 1976: A Mechanism for the Formation of an
Ordered Void Array on the Anion Sublattice in
Fluorite. - Radiation Effects 28: 111-112.
- Johnson, E. 8c Wohlenberg, T. 1976: Void Lattices.
- Comments Solid States Phys. 7: 105-115.
- Johnson, E. 8c Wohlenberg, T. 1976: Transmission
Electron Microscopy of 100 keV Electron
Damage in Fluorite. - in Proc. of the Conf. on
Developments in Electron Microscopy and Analysis
(1975). - 299-302. Bristol.
- Johnson, E. 8c Wohlenberg, T., 1976: Observations
of a Regular Void Array in Natural Fluorite
Irradiated With 100 keV Electrons. - Physica
Scripta 13: 127-128.
Dynefors, B., Martinson, I. 8c Veje, E., 1976: A
Study of the Beam-Foil Excitation Mechanism
Using 30-300 keV He+ Projectiles. - Physica
Scripta 13: 308.
- Martinson, J. 8c Veje, E., 1976: The Independent-
Electron Model Applied to 100—600 keV
Sulfur Beam-Foil Populations. Proceedings
from The Fourth International Conference on
Beam-Foil Spectroscopy and Heavy Ion Atomic
Physics Symposium. - Plenum Press: 231.
Fayeton, J. Andersen, N. 8c Barat, M., 1976: Quasi-
Symmetry Effects in Outer-Sheil Excitations
of the Mg+-Rare Gas Collisions. - J. Phys. B:
Atom. Molec. Phys. 9: L149-L152.
Johansen, A. 8c Steenstrup, S., 1976: Statistisk analyse
af forprøveeksamen under Det lægevidenskabelige
Studium, januar 1976 ved Københavns
Universitet. - Fysisk Laboratorium II.
Monograph No. 76-16.
- Svenningsen, B., Chadderton, L. T. 8c Whitton,
J. L., 1976: Annealing of Damage caused by
Implantation of Group IB Elements into Silicon.
Proc. Int. Conf. on Applications of Ion
Beam to Materials. - Inst. of Physics Conference
Series 28: 267-272.
Johnson, E., Chadderton, L. T. & Wohlenberg, T.,
1976: Voids and Void Lattices in Fluorite. -
Proc. of SPIG Conf. on the Physics of lonized
Gases. - 217-220. Dubrovnik.
- 8c Goringe, M. J., 1975: Radiation Hardening
Effects in Neutron Irradiated Copper Observed
In Situ' in the High Voltage Microscope. - in
Proc. of the Fourth Int. Conf. on High Voltage
Electron Microscopy. - 317. Toulouse.
Komolov, S. A. 8c Chadderton, L. T., 1976: An
Explanation for the Total Current Spectrum
from Cadmium Sulfide. - Solid State Communications
20: 765-766.
- 8c Chadderton, L. T., 1976: Interaction of Slow
Electrons with Surface: 1. Desorption and Adsorption
of Gas on {110} Vanadium. - Radiation
Effects 31: 1-7.
Kotlicki, A., Olsen, N. Boye 8c Olsen, J. Staun,
1976: Mossbauer and X-ray Study of Proton
Radiation in Biotit. - Radiation Effects 28: 1^1.
Littmark, U., Maderlechner, G., Behrisch, R.,
Scherzer, B. M. U. 8c Robinson, M. T., 1976:
Calculations of the Moments of the Range and
Damage Distributions for Low keV Light Ion
Bombardment of Amorphous Solids. - Nucl.
Instr. Meth. 132: 661.
- 8c Maderlechner, G., 1976: Deposited Energy
Distributions with a Surface Discontinuity. -
Proceedings of the VIII Yugoslav Symp. on the
Physics of lonized Gases. - 138. Dubrovnik.
- 1976: The Program RADELI for Evaluation of
the Moments over the Range - and Deposited
Energy - Distributions for Light Ion Bombardment
of Solids. - IPP-Bericht 9/21,
Max-Planck-Institut fiir Plasmaphysik, Garching.
Olsen, J. Østgaard 8c Andersen, N. 1976: Electron
Spectroscopy of Low Energy Na+-Ne and
Mg+-Ne Collisions. - in Physics of lonized Gases.
Contributed Papers (VIII SPIG). - 94a-96.
Dubrovnik.
Price, P. B., Cooke, B. E., Ewan, G. T. 8c Whitton,
J. L., 1976: Effect of Channeling on Impurity
Analysis by Charged Particle Induced X-rays. -
Ion Beam Surface Layer Analysis 2: 727-734.
Plenum Press. Eds. O. Meyer, G. Linker and F.
Kåppler.
Ruault, M. O., Chaumont, J., Bernas, H. 8c Sigmund,
P. 1976: Damage Clusters in Molecular-
Ion-Bombarded Gold, Observed by Transmission
Electron Microscopy. - Phys. Rev. Letters
36: 1148-1151.
Schou, J., Steenstrup, S., Johansen, A. 8c Chadderton,
L. T., 1976: On Problems of Resolving
Institutter 323
Power in Rutherford Back-scattering. - in Ion
Beam Surface Layer Analysis (O. Mayer, Linker,
G. and Kåppler, eds.) Plenum Press:
255-263.
Sidenius, G. & Andersen, N., 1975: Multiple Scattering
of keV Ions: Lateral Distributions in Argon
and Nitrogen. - Nucl. Instr. and Meths.
131: 387-389.
- Andersen, N., Sigmund, P., Besenbacher, F.,
Heinemeier, J., Hvelplund, P. & Knudsen, H.,
1976: Effect of Molecular Geometry on Multiple
Scatteiing of Heavy Energetic Particles. -
Nucl. Instr. Meth. 134: 597-599.
Sigmund, P., 1976: Energy Loss of Charged Particles
to Molecular Gas Targets. - Phys. Rev. A
14: 996-1005.
- Blewitt, T. H., et al. 1976: Report of the Panel
on Radiation Effects. In: Uses of Advanced Pulsed
Neutron Sources. - J. M. Carpenter et al.,
editors. Argonne National Laboratory Report,
ANL-76-10 Vol. 2: 189-199.
Whitton, J. L., Carter, G., Nobes, M. J. & Williams,
J. S. 1976: Surface Topography of Sputtered
Copper Crystals. - Proc. of Conference on the
Physics of lonized Gases. - 246-251. Dubrovnik.
- 1976: Channeling/Backscattering Measurements
of Phase Changes in the Niobium-Hydrogen
System. - Proc. of Conference on the
Physics of lonized Gases. - 200-203. Dubrovnik.
- Mitchell, J. B., Schober, T. & Wenzl, H. 1976: A
Rutherford Backscattering Study of Precipitation
Phenomena in Dilute Alloys of Nb-H and
Nb-D. - Acta Metallurgica 24. 483-490.
Vukanic, J. & Sigmund, P. 1976: Total Backscattering
of keV Light Ions from Solid Targets in
Single-Collision Approximation. - Appl. Physics
11: 265-272.
- & Sigmund, P. 1976: Total Backscattering of
Protons from Solid Targets in Single-Collision
Approximation. - In: Physics of lonized Gases
1976, Contributions, editor. J. Stefan Institutet.
- 134-138. Ljubljana.
Specialearbejde:
Tage Jensen: »Polarisation af bremserontgenstråling
«, afleveret d. 19.3.1976.
Gæster og rejser:
a. Gaster på langere ophold (3 uger):
A. Berdinsky, USSR; D. K. Brice, USA; S. Cruz,
Mexico; R. E.Johnson, USA; J. T. Long, USA; S.
Komolov, USSR; A. Gras-Marti, Spanien; N. Ni-
21*
imura, Japan; A. Russek, USA; L. Tanovicz, Jugoslavien;
J. S. Williams, England.
B. Længere rejser:
S. Steenstrup, Frankrig.
Stig Steenstrup.
4. Institut for fysisk oceanografi
Stab:
I professor, 3 lektorer, I nordisk stipendiat, 1 instruktor,
bVz TAP.
Forskningsvirksomhed:
Optiske metoder anvendes i stadig større udstrækning
ved studier af havet. I forbindelse hermed
fortsættes udviklingen af nye instrumenter
ved instituttet. Bl.a. er en spektral lysmåler netop
fuldført. Det forventes, at der med dette instrument
kan opnås væsentlige informationer om lysklimaet
i havet. Udvikling af et instrument til måling
af lyssprednings-koefficienten er ligeledes
tilendebragt i 1976. Instituttet har efterhånden
udviklet en serie metoder til måling af forskellige
parametre, som giver en fuldstændig beskrivelse
af en vandmasses optiske egenkaber med fysik-
dynamiske og kemisk-biologiske aspekter. Bearbejdning
af et omfattende optisk materiale har
vist, at det farveindeks, vi har defineret, står i nær
relation til dagslysets aftagen ved øget dybde. Antallet
af quanta på forskellige niveauer inden for
den photiske zone kan således ved en simpel metode
beregnes ud fra indeksværdien. Dette er især
af interesse ved biologiske studier.
Udviklingen af den tidligere konstruerede Laser
Doppler strømmåler fortsætter i samarbejde
med DISA. Det forventes, at dette instrument
vil kunne bruges til at belyse et hidtil uløst
problem: Bestemmelse af strømfordelingens finstruktur
i vertikal retning samt direkte måling af
turbulensen. Studier af turbulens og omblanding
er af interesse med henblik på forureningsproblematikken
samt for koblingen mellem fysiske og
biologiske processer, hvorfor vi deltager aktivt i
Bæltprojektet med omfattende undersøgelser af
vandmasserne i Bælterne og Kattegat. Ved disse
studier anvendes en numerisk model til at undersøge
forskellige blandingshypoteser samt til parametrisering
af omblandingen. Den anvendte
model er udviklet i et samarbejde mellem dr. G.
Kullenberg og dr. W. Wilmot. Kullenbergs arbejde
anvendes navnligt til at formulere vertikal324
Universitetets årbog 1975-76
udvekslingen og er bl.a. også anvendt i forbindelse
med undersøgelser vedrørende Helsingør-
Helsingborg-tunnelen.
Samarbejdet med Marine Laboratory, Aberdeen,
er fortsat i 1976 med undersøgelser af forskellige
mekanismer, der kan forklare planktonfordelingen
i havet. Resultater vedrørende omblandings-
og transportmekanismer er anvendt
ved udvikling af en simuleringsmodel.
I et samarbejde mellem dr. A. Morel, Universitetet
i Paris og dr. N. Højerslev, her, er et projekt
med sigte på at gøre det lettere for marin-biologer
at bestemme fotosyntetisk aktivt lys blevet gennemført.
Studier vedrørende vekselvirkningen: atmosfære-
hav fortsættes, ligesom undersøgelser vedrørende
marine forureningsproblemer i forbindelse
med grusgravning og dumping samt ulemper ved
udviklingsarbejder i kystområder fortsat finder
sted.
Medarbejdere har i det forløbne år deltaget i
adskillige togter, hvoraf følgende skal nævnes:
Marts-april med R/V Thompson til Drake Passage,
hvor Polarfronten blev studeret ved hjælp af
optiske metoder. Projektet blev udført i samarbejde
med Woods Hole Oceanographic Institute
inden for rammerne af International Oceanografisk
Dekade. Studier af oceanernes fronter ved
hjælp af optiske metoder blev påbegyndt på dette
togt og vil blive fortsat. Marts-juni med R/V Meteor
af Hamborg til Fladen Grund, hvor man
målte optiske parametre, såsom farveindeks,
quanta-profiler og total lysdæmpning til brug for
studier af planktonproduktionen. Maj med R/V
Heincke, Helgoland, der var stillet til vor disposition
og dels blev anvendt til studier af omblandingen
ved Fladen Grund, og dels til at foretage kontinuerlige
målinger af ultraviolet fluorescens i
overfladelaget, hvorved et overblik over finfordelingen
i plankton-populationen blev opnået. Togterne
til Fladen Grund var et led i projektet FLEX
76 (Fladen Ground Experiment), som omfatter
landene omkring Nordsøen. Samarbejdet fortsætter
med tyske, hollandske og engelske institutter. I
oktober gik et togt til en mindre norsk fjord, hvor
den turbulente omblanding blev undersøgt ved
hjælp af sporstof. Dette togt er led i et langtidsprojekt
omfattende bl.a. Østersøen og Nordsøen.
Det har sigte på at opnå forståelse af blandingsmekanismerne.
Nordisk Kollegium for Fysisk
Oceanografi har ydet tilskud hertil.
Publikationer:
Højerslev, N., 1976: Optiske målinger i danske
farvande. - Miljøst. Bæltprojekt, Fysiske Undersøgelser,
p. 99-105.
Jerlov, N. 1976: Marine Optics. - Elsevier, Amsterdam,
231 pp.
- 1976: Fluorescence in the Baltic-Kattegat Region.
- Miljøst. Bæltprojekt, Fysiske Undersøgelser,
p. 93-97.
- 1976: Light measurements in the sea in terms
of quanta. In: Light as an Ecological Factor: IL
Eds. G. C. Evans, R. Bambridge and O. Rackham.
Kullenberg, G., 1976: Interim Report on Mixing
Studies. - Miljøst. Bæltprojekt, Fysiske Undersøgelser,
p. 81-88.
- 1976: On vertical mixing and the energy transfer
from the wind to the water. - Tellus
XXVIII, 2: 159-165.
- Radiation in the oceans: Invited paper presented
at lAMAP-symposium on radiation in the
atmosphere august 1976.
- 1976: Pollutant transfer and transport in the
sea: IOC/FAO/UNEP International Workshop
on Marine Pollution in the Caribbean and Adjacent
Regions.
- 1976: Observations of the Antarctic Polar Front
during F DRAKE 76. - A cruise Report - Optical
Measurements. - WHOI-76-74.
- J. Steele and G. Evans, 1976: A shear-diffusion
model of plankton populations. - ICES, C.M.
I976/L: 25.
Lundgren, Bo, 1976: Undersøgelse af fordeling
og transport af partikulært stof i danske farvande.
- Miljøst. Bæltprojekt, Fysiske Undersøgelser,
p. 71-76.
Olszewski, Jerzy: Direction of the Irradiance vector
in the sea. - Københavns Universitet, Inst.
Fys. Oceanografi, Rep. No. 31.
Licentiatarbejde:
Lundgren, Bo: Spectral transmittance measurements
in the Baltic.
Gæster:
Dr. W. Wilmot, Meteorologisk Inst., Stockholm
Universitet, har opholdt sig på instituttet i første
halvdel af 1976 for i samarbejde med Kullenberg
at udvikle en numerisk model vedrørende Bælterne
og Østersøen. Dr. J. Olszewski, Polish Academy
of Science, Sopot, afsluttede 1. juni et 8 måneders
studieophold her. Dr. G. Evans, Marine
Laboratory, Aberdeen, har arbejdet her med udvikling
af en model til brug ved studier af planktonfordelingen.
Institutter 325
Rejser:
Kulienberg har periodisk opholdt sig på Marine
Laboratory, Aberdeen i forbindelse med løbende
samarbejde. Som gæst hos Estonian S. S. R. Academy
of Science har han opholdt sig i Tallinn og
holdt en række forelæsninger. Ligeledes har han
opholdt sig ved University of West Indies i Trinidad
og deltog i en Workshop om forurening i det
Caraibiske Hav og den Meksikanske Golf. Højerslev
har som medlem af en arbejdsgruppe inden
for EF været i Bryssel og Kiel, hvor spørgsmål
vedrørende kalibrering af oceanografiske instrumenter
er behandlet. I foråret arbejdede han i en
periode ved Laboratoire d'Océanographie, Villefranche-
Sur-Mer. Bo Lundgren har foretaget målinger
af lystransmissionen i 2 finske søer. Arbejdet
blev udført for prof. E. Palosuo, Helsingfors
Universitet, med vore instrumenter. Han fungerer
endvidere som rådgiver i et ELIRASEP-projekt
vedrørende remote sensing og har i forbindelse
dermed været i Bruxelles og Edinburgh.
N. Jer lov.
5. Institut for geofysik
Stab:
1 professor, 1 lektor, 1 extern lektor, 1 civilingeniør,
2V2 TAP.
Igangværende forskning:
Der arbejdes med palæomagnetiske studier af
Neksøsandstensprøver fra Bornholm med formål
at undersøge forhold om jordens magnetfelt i
Eokambriske tider. Undersøgelser af magnetiske
egenskaber af jernmeteorit Agapalik er foretaget
med særhenblik på remanent magnetisme og dets
koersivkraft.
I samarbejde med Geological Survey of Iran er
indledt et palæomagnetisk projekt af undersøgelse
af mesozoiske bjergartsprøver fra NW Iran
med det formål af skitsere driftshistorie af Iran.
Der arbejdes teoretisk og eksperimentelt med
udvikling af metoder til bestemmelse af afmagnetiseringsfaktorer
for ikke-ellipsoidiske legemer,
f.eks. cylinder og plade modeller.
Måling af variationer i udbredelseshastigheden
af seismiske bølger som følge af Sol og Månes tidevirkning.
Som seismisk kilde benyttes Hunderfossens
vandkraftværk som udsender seismiske
bølger på sin omløbsfrekvens 2,78 Hz. Hastighedsvariationer
i undergrunden måles ved at se
på faseændringer i 2,78 Hz. Tonen observeret på
et antal målepunkter i afstanden 5-15 km fra kilden.
Der er fundet en signifikant variation i hastighed
med en periode på 12 timer. Den nærmere
relation til tidefeltet undersøges nu nærmere. Projektet
udføres i samarbejde med NORSAR (Norge)
og Geodætisk Instituts seismiske afdeling.
Udvikling af seismometer med seks frihedsgrader.
Instrumentet giver total information om bevægelsen
af sit underlag. Der er udviklet en teori
for seismometrets overføringsfunktioner og dets
praktiske anvendelse indenfor seismologi og anden
form for måling af bevægelser er under analyse.
Projektet udføres i samarbejde med Laboratoriet
for Fundamental Meteorologi, Danmarks
Tekniske Højskole.
Publikationer:
Sharma, P. Vallabh, 1976: Magnetic properties of
some Tertiary basalts from West Greenland.
Pure & Appl. Geophysics, vol. 114, 195-206.
Sharma, P. Vallabh, and R. N. Athavale, 1976:
Palæomagnetic evidence relating to the Cenozoic
drift of Greenland. Tectonophysics, vol. 29,
209-221.
Gcester:
DANIDA stipendiat Dr. S. N. Prasad fra National
Geophysical Research Institute, Hyderabad, India,
har opholdt sig ved institutet fra august 1975 i
forbindelse med palæomagnetisk studie af
Eokambriske sandsten fra Bornholm.
Felix Tråff.
6. Geofysisk isotoplaboratorium
Stab:
1 professor, U/2 lektorer, 2 civilingeniører, 1 stipendiat
og 5 TAP'er. Af det samlede personale er
ialt 7 universitetsansatte.
Forskn 1 ngsvirksomhed:
Den videnskabelige del af laboratoriets aktivitet er
som hidtil navnlig koncentreret om Greenland Ice
Sheet Program (GISP), et dansk-amerikansk-
schweizisk samarbejde, der bl.a. sigter på at
registrere fortidens temperatur- og nedbørssvingninger
i Grønland, og vulkansk aktivitet på
den nordlige halvkugle (se den mere detaillerede
redegørelse i årbogen for 1974-75).
Amerikanske fly-havarier i Antarktis i vinteren
1974-75 begrænsede GISP feltaktiviteten i Grønland
til to mindre operationer: I maj 1976 udførtes
med tilfredsstillende resultat en prøveboring
326 Universitetets årbog 1975-76
med et dansk bygget bor til 92 m dybde ved Dye-3
stationen på Indlandsisen. I august gennemførtes
en ekspedition til Hans Tausen Iskappe i Peary
Land. Men i sommerens løb havde metalkrybning
deformeret borerøret - man nåede kun 52 m
dybde, og en del af udstyret gik tabt. Derimod
lykkedes det at kortlægge ca. halvdelen af iskappens
overflade og bund ved hjælp af radar fra
helikopter, ligesom det nyudviklede satellit-navigationsudstyr
gav 5 geografiske absolutbestemmelser
med en nøjagtighed på 30 m i tre dimensioner.
Flyhavarierne bevirkede ligeledes et års forsinkelse
af Ross Ice Shelf Program i Antarktis.Laboratoriets
medvirken i dette projekt genoptoges
først i december 1976.
En stabil-isotopisk analyse af en 101 m lang
iskerne fra Sydpolen, repræsenterende de sidste
800 års snelejring, har vist at langperiodiske klimasvingninger
forløber parallelt i Antarktis og
Grønland.
En tilsvarende undersøgelse af iskerner fra en
ækvatorial iskappe i Peru er gennemført i samarbejde
med Ohio State University.
Stud.lic. scient. Claus Hammer har udviklet og
beskrevet en yderst simpel metode til registrering
af vulkanisme bagud i tiden ved ledningsevnemålinger
på iskerner.
W. Dansgaard modtog i september på Cambridge
Universitet International Glaciological Society's
Henry Seligman Crystal.
Publikationer:
Clausen, H. B. & H. Oeschger, 1976: Radioactive
isotopes in ice cores. - GISP, Science plan.: p.
21-25. Ed. Polar Ice Coring Office, Univ. of
Nebraska-Lincoln.
Dansgaard, Willi, 1976: Relative risici. - Kronik i
Politiken, 10. august.
- 1976: Kompendier til Fysik G. - 2. Magnetisme-
radioaktivitet, 1-67. 3. Faste stoffers mekanik,
1-61. 4. Hydro- og aerodynamik, 1-52.
- N. Gundestrup & S. J. Johnsen, 1976: Stable
isotopes in ice cores. - p. 17-21. - GISP. Ed.
Polar Ice Coring Office, Univ. Nebraska-Lincoln.
Hammer, C. U., 1976: Micro-particles in ice cores.:
p. 16-17. - GISP. Ed. Polar Ice Coring Office,
University of Nebraska-Lincoln.
Johnsen, S. J., 1976: Near surface snow sampling
devices. Proc. of Ice Core Drilling Symp., Lincoln,
Nebraska, USA: p. 59-61.
- C. U. Hammer, N. Reeh & W. Dansgaard,
1976: Microparticles in »Byrd« station ice core:
Comments on the paper by L. G. Thompson,
W. L. Hamilton and C. Bull. - Journal of Glaciology
17: 361.
- W. Hibler, 1976: Ice dynamic models and
climatic analyses. - P. 31-33. - GISP. Ed. Polar
Ice Coring Office, University of Nebraska-Lincoln.
Licentiatafhandli nger:
Fisher, D. A.: A study of two5(018) records from
Devon Ice Cap, Canada, and comparison of
them to Camp Century 5 record. Greenland.
Hammer, C. U.: Greenland ice sheet chronology
and past volcanism as inferred by impurity analysis
of glacial snow and ice.
Gaster:
D. A. Fisher, M. S., Polar Continental Shelf Project,
Ottawa, Canada.
W. Hibler, Ph. D., Princeton University, USA.
W. Dansgaard.
7. Niels Bohr institutet
Stab:
Blegdamsvej: 6 professorer, 28 lektorer, 1 adjunkt,
7 stipendiater, 5 CERN Følgeforskning,
6 teknikumingeniører, 54 TAP (39 stillinger).
Tandem Accellerator Laboratoriet, Risø,
(T.A.L.): 2 professorer, 14 lektorer, 2 stipendiater,
7 teknikumingeniører, 29 TAP (25 stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Fysikkens udvikling i vort århundrede er ikke
mindst kendetegnet ved dens stadigt videre rækkende
sammenhæng og fastere vævede enhed,
der så at sige spænder over hele naturens register
fra atomkerne-partiklernes (nukleonernes) indre
struktur over makroskopiske stofformer til selve
opbygningen og udviklingen af universet som
helhed. Niels Bohr Institutet må i overensstemmelse
med sin særlige position og sine traditioner
føle det på én gang som en naturlig forpligtelse og
som en inspirerende udfordring at søge at bidrage
til den videnskabelige udvikling over den størst
mulige del af hele dette spektrum. - Det siger sig
selv, at de følgende linier, hvori situationen søges
malet med bred pensel, ikke kan yde retfærdighed
mod de mange separate fremskridt og detaljer,
hvoraf helheden til syvende og sidst bygges
Institutter 327
op. I så henseende henvises den interesserede læser
til Instituttets årlige forskningsrapport.1
Et grundlæggende træk i kvantefysikken er dette,
at den rum-tids-lige udstrækning af de strukturer,
som man kan undersøge med en given stråle af
atomare partikler varierer i omvendt forhold til
energien af de anvendte partikler. Dette træk -
som direkte afspejler bølgeaspektet af de atomare
objekter - er ansvarligt for, at udforskningen af
nukleonernes (protonens og neutronens,) indre struktur
kræver anvendelsen af uhyre store acceleratorer
til frembringelse af høj-energetiske partikel-
stråler. Sådanne anlæg overstiger et enkelt
lands ressourcer (undtagen for de allerstørstes
vedkommende), men takket være Danmarks medlemskab
af den inter-europæiske organisation
CERN, er Institutet i stand til at bidrage til den
eksperimentelle højenergifysik ved hjælp af acceleratorerne
i Geneve. Her studeres processer, hvor
høj-energetiske protoner skydes ind mod andre
protoner (brint) og dels spredes, dels omdannes til
andre kernepartikler samt mesoner (der kan anskues
som »kvanter« i de kraftfelter, der formidler
de stærke kernekræfter). De eksperimenter
ved CERN, som Niels Bohr Institutets højenergiafdeling
har deltaget i, har særlig drejet sig om
undersøgelser af strukturen af den partikelstråling,
der er resultatet af et sammenstød mellem to
protoner, hvorfra der udsendes en partikel med
stor hastighed vinkelret på den indfaldende stråles
retning (stor transversal-impuls). Ideen, som
her forfølges, er den, at sådanne stød repræsenterer
hårde kollisioner mellem enkelte bestanddele
af protonen (Quarks? Se nedenfor). De pågældende
eksperimenter udføres ved CERN's lagerringe
i et samarbejde mellem grupper fra Skandinavien,
England og Frankrig. Hovedvægten i det
arbejde, der foregår lokalt på institutet i København,
ligger på analysen af de eksperimentelle
data ved udstrakt brug af elektroniske regnemaskiner.
De teoretiske problemstillinger inden for højenergifysikkens
område karakteriseres ved den
kompleksitet, der er et resultat af forsøgene på at
indbygge relativitetsteoriens krav i en konsekvent
kvanteteoretisk beskrivelse. Lovende fremskridt
er opnået ved studiet af én-dimensionale modeller
(»tråde«) for elementår »partiklerne« i forbindelse
med forestillinger om nukleonerne som værende
selv opbygget af en triade af elementar-
strukturer, såkaldte »quarks«. Særlig må nævnes
de interessante udviklinger, der er forbundet
I. Research Activity at the Niels Bohr Institute
and Nordita, seneste udg.: December 1976. Fås
ved henvendelse til Institutet.
med en felt-beskrivelse af elementår-vekselvirkningerne
(»gauge-fields«) og med udforskningen
af mulige mekanismer, der kan holde quark-objekterne
sammen (»quark-confinement«). En betydelig
inspiration for arbejdet modtoges gennem
et besøg af Dr. Polyakov fra Landau-Instituttet i
Moskva, såvel som gennem et uformelt, internationalt
seminar om disse emner, der blev afholdt på
Institutet her i december 1976.
De talstærkeste blandt Institutets grupper beskæftiger
sig med den teoretiske og eksperimentelle
udforskning af atomkernernes struktur og egenskaber.
Med undtagelse af kernerne af de letteste
grundstoffer, er atomkernerne jo sammensat af et
stort antal nukleoner. Sådanne mange-partikel
kvantesystemer opviser træk, der er helt forskellige
fra de enkelte bestanddeles egenskaber, såkaldte
»kollektive effekter«. Et ledemotiv i kernefysikkens
udvikling gennem de sidste tyve år har
været samspillet mellem enkelt-partikel egenskaber
og kollektive egenskaber. I den forløbne periode
er et rigt nuanceret billede af kernestoffets
egenskaber under normale forhold tonet frem.
Uanset detaljer, der endnu måtte mangle, turde
en vis foreløbig afslutning være nået i denne henseende.
For en nøjere efterprøvelse af de stadig
mere forfinede teoretiske forestillinger er det nu
af største interesse at studere kernerne under forhold,
der afviger stærkt fra de normale. Af særlig
betydning i denne henseende er situationer, hvor
kernerne er i hastig rotation, hvorved indflydelsen
af den sædvanligvis ganske svage centrifugalkraft
nu bliver særdeles følelig.
Studiet af kernestoffet under disse nye forhold
involverer sammenstød mellem ioner af tunge
kerner. Alt efter hvor tæt kernerne passerer forbi
hinanden, kan der i sådanne processer ske en hel
række reaktioner, lige fra rent elektromagnetisk
anslag (når kernerne passerer langt fra hinanden),
overførsel af nogle få nukleoner (når kernerne
akkurat kommer inden for kernekræfternes
rækkevidde) til såkaldte dybt inelastiske kollisioner
og fusions-reaktioner, i hvilke de to kerner
smelter sammen til én kerne. I det sidste tilfælde
er det netop, at denne ved fusionen frembragte
»compound«-kerne udmærker sig ved meget høje
rotationshastigheder (store impulsmomenter), der
rækker helt op til den grænse, hinsides hvilken
kernen ikke længere er stabil.
Det eksperimentelle studium udføres især med
Institutets tandem-accelerator, som er i stand til at
accelerere lette og tunge ioner op til energier,
hvor de ved bombardement af andre kerner - under
overførsel af en eller flere nukleoner - kan
anslå disse til høje rotations-tilstande. Det nuværende
instruments formåen i så henseende er
328 Universitetets årbog 1975-76
imidlertid begrænset, og i gruppen foregår intensive
drøftelser af betimeligheden af investering i
en større accelerator, der vil muliggøre en mere
fyldestgørende udforskning af dette nye område
af kvantefysikken, hvor måske nye overraskelser
venter os. I mellemtiden er det af stor betydning,
at den store tungions-accelerator i Darmstadt nylig
er blevet åbnet, og at Niels Bohr Institutet er
blevet indbudt til i samarbejde med tyske grupper
at medvirke ved udnyttelsen af dette værdifulde
nye værktøj. Mange fra Institutets stab af kernefysiske
eksperimentatorer såvel som vore udenlandske
gæster har allerede aktivt deltaget i forberedelsen
og udførelsen af nogle af de første forsøg.
Ligesom det som nævnt er tilfældet for atomkernerne,
der udviser karakteristiske egenskaber
resulterende ved et samvirke af et stort antal kernepartikler,
frembyder materien i den faste og
flydende tilstandsform egenskaber, som må fortolkes
som typiske kollektive effekter (et eksempel
herpå er den såkaldte supraledning). Faststof-fysikken,
der især dyrkes i gruppen ved Nordita, har
berøringsflader både til astrofysikken (stoffets tilstandsformer
under ekstremt høje tryk, som inde i
stjernerne) og til kernefysikken og endda højenergifysikken,
hvor man i den formelle beskrivelse
støder på problemstillinger, der er analoge
til dem, man møder ved karakteriseringen af fase-
overgange (f.eks. overgang fra fast til flydende
eller fra supraledende til normal fase).
Astrofysikken, der udgør den yderste ende af fysikkens
register, fra det uendelig små til det uendelig
store, tilstræber tillige i mange henseender
en syntese af samtlige fysikkens discipliner. Det
eksperimentelle grundlag er naturligvis astronomiske
observationer af optiske-(synligt lys) eller
radiokilder. Institutet kan i disse år glæde sig ved
en løfterig udvikling såvel af kontakten til den observerende
astronomi, som af opbygningen af en
teoretisk astrofysikgruppe i samarbejde med
Nordita. - Overmåde indtryksfuld er den indsigt,
at universet ikke er et statisk system - en teaterscene-
men et system i en dynamisk udvikling, om
hvis faser vi gennem astrofysikken får stadigt
mere pålidelige vidnesbyrd. Den foreløbige eksperimentelle
indsigt er i overensstemmelse med
den antagelse, at universet - i skikkelse af et uhyre
lille punkt med overmåde høj tæthed og temperatur
- er opstået i et »hig bang« for 10-20 milliarder
år siden. Siden da er temperaturen og tætheden
aftaget som følge af en stadig kosmisk udvidelse,
om hvilken rød-forskydningen af spektrallinierne
fra fjerne galakser (mælkevejs-systemer)
bringer os bud. - Blandt de emner, som hidtil har
været studeret, kan især nævnes supernova-eksplosioner,
der antages at spille en vigtig rolle for
forekomsten af tunge grundstoffer i rummet. Netop
nu er en perspektivrig udvidelse af studiefeltet
imidlertid i sigte, som vil komme til at omfatte
de tidlige stadier af den kosmologiske udvikling,
der rummer helt uafklarede problemer vedrørende
forholdet mellem gravitationen (der ifølge
den generelle relativitetsteori bestemmer
rum-tids-strukturen på kosmisk skala) og de øvrige
vekselvirkninger (kvanteteorien). Et internationalt
symposium om »Aktive Galakse-kerner« vil
blive afholdt på Institutet i sommeren 1977 med
deltagelse af omkring 50 førende eksperter inden
for dette fascinerende område.
Der er al mulig grund til at tro, at fysikken også
i fremtiden inden for forskellige områder af det
samlede register vil give anledning til ny dybtgående
belæring med hensyn til rækkevidden og
foreneligheden af fundamentale dagligdags begreber
inden for et stadigt udvidet erfaringsområde.
Som det allerede blev erkendt efter udviklingen
af relativitetsteorien og kvanteteorien har
denne belæring en meget generel karakter, idet
den øger vor indsigt i vilkårene for gensidig menneskelig
meddelelse og beskrivelse af erfaringer
overhovedet.
Nobelprisen i fysik for året 1975 blev tildelt Aage
Bohr (NBI) og Ben Mottelsen (Nordita) i forening
med James Rainwater (Columbia university, New
York).
Publikationer:
Abashian, A., B. Eisenstein, J. D. Hansen, W. Mollet,
G. R. Morris, B. Nelson, T. O'Halloren, J. R.
Orr, D. Rhines, P. Schultz, P. Sokolsky and R. G.
Wagner, 1976: Backward production in
7T-p-+pi7+n~n~ at 8 GeV/c. - Phys. Rev. D 13:
5-21.
Ajzenberg-Selove, F., E. R. Flynn, O. Hansen, J.
D. Sherman, N. Stein and J. W. Sunier, 1976:
Energv levels of 62Co. - Phys. Rev. C 14:
767-771.
Ademollo, M., L. Brink, A. D'Adda, R. D'Auria, E.
Napolitano, S. Sciuto, E. Del Giudice, P. Di Vecchia,
S. Ferrara, F. Gliozzi, R. Musto, R. Pettorino
and J. H. Schwartz, 1976: Dual string with
U(l) colour symmetry. - Nucl. Phys. B III:
77-110.
- L. Brink, A. D'Adda, R. D'Auria, E. Napolitano,
S. Sciuto, E. Del Giudice, P. Di Vecchia, S. Ferrara,
F. Gliozzi, R. Musto and R. Pettorino,
1976: Supersymmetric strings and colour confinement.
- Phys. Lett. 62 B: 105-110.
- L. Brink, A. D'Adda, R. D'Auria, E. Napolitano,
S. Sciuto, E. Del Giudice, P. Di Vecchia, S. Ferrara,
F. Gliozzi, R. Musto and R. Pettorino,
Institutter 329
1976: Dual string models with non abelian colour
and flavour symmetries. - Nucl. Phys. B
114: 297-316.
Alberico, W. M., M. W. Kirson, A. Molinari and R.
A. Broglia, 1976: Theory of the excitation Spectrum
of liquid 4He. - Phys. Rev. B 13:
1080-1086.
Alper, B., H. Bøggild, P. Booth, F. Bulos, L. J.
Carroll, G. Damgaard, G. von Dardel, B. Duff,
K. H. Hansen, F. Heymann, J. N. Jackson, G.
Jarlskog, L. Jonsson, A. Klovning, L. Leistam,
E. Lillethum, E. Lohse, G. Lynch, G. Manning,
K. Potter, M. Prentice, P. Sharp, S. Sharrock, S.
Ølgaard-Nielsen, D. Quarrie and J. M. Wiess,
1975: Production spectra of n+~, K+_, p+~ at
large angles in proton-proton collisions in
CERN intersecting storage rings. - Nucl. Phys.
B 100: 237-290.
Andersen, H. H., T. Lenskjær, G. Sidenius and H.
Sørensen, 1976: Energy reflected from solid
targets bombarded with keV protons and helium
ions. - Journal of Applied Physics 47:
13-16.
Andersen, N., P. Sigmund, J. Fleinemeier, P.
Hvelplund, H. Knudsen and G. Sidenius, 1976:
Lateral distributions of multiply scattered ions:
Sensitivity to atomic interaction, Zi-oscillations,
moiecular effects, double-differential distributions,
and implications for surface scattering. -
Nuclear Instruments and Methods 132:
703-705.
Andersen, V., C. J. Christensen and J. Borggreen,
1976: The shape isomer in 236U populated by
thermal neutron capture. - Nucl. Phys. A269:
338.
Anderson, B., G. Jarlskog and G. Damgaard,
1976: A study of the Landau hydrodynamical
model predictions for high energy inclusive
charged particle reactions. - Nucl. Phys. B 112:
413-432.
Back, B. B., R. R. Betts, C. Gaarde and H. Oeschler,
1976: High spin states in 23Na and the
Ec.m. = 19.3 MeV 12C + l2C resonance. - Phys.
Rev. CI3: 875-878.
Bang, J., C. H. Dasso, F. A. Gareev, M. Igarashi
and B. S. Nilsson, 1976: Two-particle overlaps
in a sturmian basis. - Nucl. Phys. A264:
157-172.
- F. A. Gareev, 1. V. Puzynin and R. M. Jamalejev,
1976: Single-particle quasistationary states
in spherical and deformed nuclei. - Nucl. Phys.
A261: 59-76.
Bes, D. R., R. A. Broglia, G. G. Dussel, R. J. Liotta
and B. R. Mottelson, 1976: Treatment of the
spurious states in nuclear field theory. - Phys.
Lett. 64B: 29-31.
- R. A. Broglia, G. G. Dussel, R. J. Liotta and H.
M. Sofia, 1976: Application of the nuclear field
theory to monopole interactions which include
all the vertices of a general force. — Nucl. Phys.
A260: 27-76.
- R. A. Broglia, G. G. Dussel, R. J. Liotta and H.
M. Sofia, 1976: The nuclear field treatment of
some exactly soluble models. - Nucl. Phys.
A260: 1-26.
- R. A. Broglia, G. G. Dussel, R. J. Liotta and R. P.
J. Perazzo, 1976: On the many-body foundation
of the nuclear field theory. - Nucl. Phys. A260:
77-94.
Betts, R. R., C. Gaarde, O. Hansen, J. S. Larsen
and S. Y. van der Werf, 1975: Deuteron induced
pickup reactions on 41Ca. - Nucl. Phys.
A253: 380-394.
Bjørnholm, S., E. Brønd, A. Hansen, A. Holm and
N. Moe, 1976: Danmarks energiforbrug i samfundsøkonomisk
belysning 1990-2005. - IFIAS
nr. 4.
- A. Hansen and A. Holm, 1976: Danmarks
Energiforsyning 1990-2005 traditionelt og reduceret.
- IFIAS nr. 3.
- 8 c N. Moe, 1976: Energy in Denmark
1990-2005, a case study. - IFIAS nr. 7.
- N. Moe &: J. Grandjean, 1976: Energien i Danmark
1990-2005. - IFIAS nr. 6.
Blegaa, S., F. Hvelplund, J. Jensen, L. Josephsen,
H. Linderoth, N. 1. Meyer, N. P. Balling and B.
Sørensen, 1976: Skitse til alternativ energiplan
for Danmark Organisation til oplysning om
atomkraft.
Bohr, A., 1976: Rotational motion in nuclei. -
Rev. Mod. Phys. 48: 365-374.
- 8c B. Mottelson, 1975: Nuclear Structure, Vol.
IL - Reading, Mass.
Bond, P. D., C. Chasman, J. D. Garrett, C. K.
Gelbke, Ole Hansen, M. J. Le Vine, A. Z.
Schwarzschild and C. E.Thorn, 1976: Heavy-ion
L = 1 transfer, a sensitive test of reaction theory.
- P. R. L. 36: 300-303.
Bortignon, F., R. A. Broglia, D. R. Bes, R. J. Liotta
and V. Paar, 1976: On the role of the pairing
modes in the (h9/2 x 3~) multiplet of 209Bi. -
Phys. Letters 64 B: 24-26.
Bosetti, P., G. Otter, G. Rudolph, H. H. Seyfert,
U. Gensch, J. Klobuhn, K. Bockmann, R.
Hartmann, J. Lawsky, G. Zobernig, V. T. Cocconi,
M. J. Couniham, J. D. Hansen, S. Humble,
G. Kellner, D. R. O. Morrison, P. Schmid, R.
Stroynowski, E. Leitner, J. Stiewe, P. J. Dornan,
B. Pollock, P. R. Thornton, J. M. Macnaughton,
M. Markytan and J. Strauss, 1975: A comparison
of 777777, K7777, 77KK, KKK, systems produced
330 Universitetets årbog 1975-76
in the reactions meson + p —> 3 mesons + p- -
Nucl. Phys. B 101: 304-332.
Brack, M. and B. K. Jennings, 1976: Rotating nuclei
in a semiclassical description. - Nucl. Phys. A
258: 264-284.
Brink, L., S. Desar, P. Zimmer, P. di Vecchia and
P. Howe, 1976: Low supersymmetry for spinning
particles. - Phys. Lett. 64B: 435—438.
Broglia, R. A. and F. Bortignon, 1976: a-vibrations.
- Phys. Lett. 64B: 259.
- C. H. Dasso and Aa. Winther, 1976: The role
of the giant resonances in deep inelastic collisions
between heavy ions. - Phys. Lett. 6IB:
113-114.
- A. Molinari and T. Regge, 1976: On the density
oscillations in finite systems. - Annals of Phys.
97, 2: 289-306.
Gasten, R. F., F. D. Burke and O. Hansen, 1976:
The 180'182W (t, p) reactions at 15 MeV. - Nucl.
Phys. A 261: 445-452.
Christillin, P. and M. Rosa-Clot, 1976: Photoreactions
as a probe for nuclear structure in deformed
nuclei. - Nuovo Cim. 35A: 115—124.
Cormier, T. M., E. R. Cosman, A. J. Lazzarini, J.
D. Garrett and H. E. Wegner, 1976: Two-body
final-state coincidence measurements for fissionlike
processes following 35C1 + 27A1 fusion. -
Phys. Rev. C 14: 334—337.
Cosman, E. R., T. M. Cormier, K. Van Bibber, A.
Sperduto, G. Young, J. Erskine, L. R. Greenwood
and O. Hansen, 1975: Evidence for a 12C
+ 12C collective band in 24Mg. - Phys. Rev. Lett.
35: 265-268.
Hari Dass, N. D., 1976: Test for C, P, and T nonconservadon
in gravitation. - Phys. Lett. 36:
393-395.
Elbek, B., 1976: National Energy Demand Study,
Denmark, in »Energy Demand Studies«, 1976:
M. I. T. Press, Camb. 8c London.
Ellegaard, C., P. D. Barnes and E. R. Flynn, 1976:
Levels of 209T1 and 21'Pb populated in the
210Pb(t, a) 209T1 and 210Pb(t, d) 21,Pb reactions.
- Nucl. Phys. A 259: 435-444.
Fischer, A. and B. N. Mortensen, 1976: ARCADY,
en programkæde for computeranalyse af stenalderbopladser.
- Kontaktstencil 11: 14-45.
Flynn, E. R., O. Hansen, J. D. Sherman, N. Stein
and J. W. Sunier, 1976: The 88Sr(t, p) 90Sr reaction
at 20 MeV and the systematics of pairing
excitations near N = 50. - Nucl. Phys. A 264:
253-267.
Gelbke, C. K., J. D. Garrett, M. J. Le Vine and C.
D. Thorn, 1976: Diffractive, Regge-pole and distorted-
wave Born-approximation description
of the 26Mg (160, 14C)28Slg.s. transition between
33 and 138 MeV. - Phys. Rev. C 14: 127-142.
Guettler, K., B. G. Duff, M. N. Prentice, S. J.
Sharrock, W. M. Gibson, A. Duane, L. Leistam,
H. Newman, H. Ogren, H. Bøggild, S.
Henning, G. Jarlskog, U. Becker, R. Little, T.
Sanford and Sau Lan Wu, 1976: Inclusive production
of low-momentum charged pions at x =
0 at the CERN intersecting storage rings. -
Phys. Lett. 64 B: 111-116.
- B. G. Duff, M. N. Prentice, S. J. Sharrock, W.
M. Gibson, A. Duane, H. Newman, H. Osgren,
H. Bøggild, S. Henning, G. Jarlskog, R. Little,
T. Sanford and S. L. Wu, 1976: Inclusive production
of low momentum charged pions, kaons
and protons at x = 0 at the CERN intersecting
storage rings. - Nucl. Phys. Bl 16: 77-98.
Gutbrod, H. H., A. Sandoval, P. J. Johansen, A.
M. Poskanzer, J. Gosset, W. G. Meyer, G. D.
Westfall and R. Stock, 1976: Final state interactions
in the production of hydrogen and helium
isotopes by relativistic heavy ions on uranium. -
Phys. Rev. Lett. 37: 667.
Halbert, M. L., P. O. Tjøm, I. Espe, G. B. Hagemann,
B. Herskind, M. Neiman and H.
Oeschler, 1976: High spin states in 74Se. - Nucl.
Phys. A259: 496-512.
Hamamoto, 1. and P. Siemens, 1976: Large effect
of core polarization on the single-particle spectra
around 208Pb. - Nucl. Phys. A 269: 199.
Hofmann, H. and P. J. Siemens, 1976: Linear response
theory for dissipation in heavy-ion collisions.
- Nucl. Phys. A257: 165-188.
Josephsen, L., O. Jørgensen and N. Ullman, 1976:
Utraditionelle energikilder. - IF1AS nr. 5.
Kalckar J. and O. Ulfbeck, 1976: Studies in classical
electron theory 1. Radiation damping and
differential conservation laws. - Det Kgl. Dan.
Vid. Selsk. Mat. Fys. Medd. 39, 9: 3-44.
Landowne, S., C. H. Dasso, B. S. Nilsson, R. A.
Broglia and Aa. Winther, 1976: On the WKB
approximation to direct heavyion reactions. -
Nucl. Phys. A259: 99-121.
Larsen, U. and P. Siemens, 1975: Nobelprisen i
fysik. - Naturens Verden 11.
Lautrup, B., 1976: Renormalization constants and
asymptotic behaviour in quantum electrodynamics.
- Nucl. Phys. B105: 23^14.
- 1976: The short distance behaviour of the anomalous
magnetic moment of the electron. -
Phys. Lett. 62B: 103-104.
Nagels, M. M., J. J. de Swart, H. Nielsen, G. C.
Oades, J. L. Petersen, B. Tromborg, G. Gustafson,
A. C. Irving, G. Jarlskog, W. Pfeil, H. Pilkuhn,
F. Steinerand L. Tauscher, 1976: Compilation
of coupling constants and low-energy parameters.
- Nucl. Phys. B109: 1-90.
Institutter 331
Nathan, O., 1975: Nobelprisen i fysik 1975. - Fysisk
Tidsskrift 73, 4: 180-188. /
Neergaard, K. and V. V. Pashkevich, 1975: Shell
corrections to the deformation energies of very
high spin nuclei (I ^100).- Phys. Lett. 59B:
218-22.
Neergård, K., V. V. Pashkevich and S. Frauendorf,
1976: Shell energies of rapidly rotating
nuclei. - Nucl. Phys. A262: 61-90.
Nielsen, H. B. and S. Chadha, 1976: On how to
count Goldstone bosons. - Nucl. Phys. Bl05:
445-453.
Oeschler, H., G. B. Hagemann, M. L. Halbert and
B. Herskind, 1976: Heavy ion induced transfer
reactions on 148Nd. - Nucl. Phys. A 266:
262-268.
Olesen, P., 1976: Infrared equivalence of strongly
• and weakly coupled gauge theories. - Nucl.
Phys. B 104: 125-136.
Otter, G., G. Rudolph, P. Schmid, H. Wieczorek,
S. Borenstein, B. Drevillon, J. D. Hansen and K.
Paler, 1976: Evidence for structure in the 1 +
state of the Q region. - Nucl. Phys. B 106: 77.
Ragnarsson, I. and R. A. Broglia, 1976: Pairing
isomers. - Nucl. Phys. A 263: 315-349.
Randrup, J., 1976: The nuclear surface studied
with a momentum dependent interaction in the
Thomas-Fermi and Hartree approximations. -
Nucl. Phys. A259: 253-271.
- S. E. Larsson, P. Møller, S. G. Nilsson, K. Pomorski
and A. Sobiczewski, 1976: Spontaneous
fission half-lives for even nuclei with 2^92. -
Phys. Rev. C13: 229-239.
Recami, E. and R. Mignani, 1976: Magnetic monopoles
and tachyons in special relativity. -
Phys. Lett. 62B: 41-43.
Sidenius, G. and N. Andersen, 1975: Multiple
scattering of keV ions: Lateral distributions in
argon and nitrogen. - Nucl. Instruments &
Methods 131: 387-389.
- N. Andersen, P. Sigmund, F. Besenbacher, J.
Heinemeier, P. Hvelplund and H. Knudsen,
1976: Effect of molecular geometry on multiple
scattering of heavy energetic particles. - Nucl.
Instruments & Methods 134: 597-599.
- and T. Lenskjær, 1976: Total backscattering of
protons from metal surfaces. - Nucl. Instruments
and Methods 132: 673-678.
Sinclair, D., B. T. Chait, S. Kahana and B. S. Nilsson,
1976: Inelastic effects in heavy-ion one-neutron
transfer on 26Mg. - Phys. Rev. C14:
1033-1037.
Skaali, B., R. Kalish and B. Herskind, 1976: Gadolinium
as a ferromagnetic host for impac experiments.
- Hyperfine Interactions 1: 381-403.
Sletten, G., V. Metag and E. Liukkonen, 1976:
Picosecond fission isomers in even-even Cm isotopes.
- Phys. Lett. 60B: 153-156.
Strutinsky, V. M. and F. A. Ivanjuk, 1975: A new
definition of shell corrections to the liquid drop
energy. - Nucl. Phys. A255: 405-^18.
Sørensen, B., 1976: A simple model of economic
growth or decline under the influence of resource
depletion. - Appl. Math. Modelling, 1:
24-28.
- 1976: Wind energy. - Bull. Atom. Sci. 37, 7:
38-45.
Videbæk, F., P. R. Christensen, O. Hansen and K.
Ulbak, 1976: Coulomb-nuclear interference
and nuclear reorientation in the scattering of
16,l80 by 58Ni and 64Ni. - Nucl. Phys. A256:
301-311.
Vogel, P., P. K. Haff, V. Akylas and A. Winther,
1975: Muon capture in atoms, crystals and molecules.
- Nucl. Phys. A254: 445-479.
Westfall, G. D., J. Gosset, P. J. Johansen, A. M.
Poskanzer, W. G. Meyer, H. H. Gutbrod, A.
Sandoval and R. Stock, 1976: Nuclear fireball
model for proton inclusive spectra from relativistic
heavy-ion collisions. - Phys. Rev. Lett. 37:
1202.
I løbet af 1976 blev tre numre af de fysikstuderendes
tidsskrift »GAMMA« udgivet.
Licentiatafhandlinger:
Bauer, R., okt. 1976: Carbonic Anhydrase Studied
by Perturbed Angular Correlations of Gamma
Rays. 1.
Limkilde, P., okt. 1976: Carbonic Anhydrase Studied
by Perturbed Angular Correlations of
Gamma Rays. IL
Specialeafhandlinger:
Bakander, O., okt. 1976: En eksperimentel undersøgelse
af forekomsten af højspin isomere
tilstande i l79W samt en sammenligning af de
fundne overgangssandsynligheder med overgangssandsynlighederne
for kendte isomere tilstande
i nabokernerne.
Borchsenius, K., dec. 1976: En undersøgelse af
gauge-egenskaberne og bevægelsesligningerne i
den generaliserede ikke-symmetriske Einstein-
Bonnor-Moffat-Boal teori.
Fenhann, J., juni 1976: En gennemgang af Thirring
og Schwingermodellerne samt en udledning
af deres ækvivalente bosonteorier.
Helweg-Larsen, O., juni 1976: Om matematiske
problemer i forbindelse med overførselsreaktioner.
Jørgensen, O. C., dec. 1976: Solenergi til opvarmningsformål.
332 Universitetets årbog 1975-76
Kaihauge, B., febr. 1976: En model for blys kredsløb
i naturen.
Litwin, K., jan. 1976: Duale tråde, plader etc.
Michelsen, E., febr. 1976: Tværsnit for reaktionen
160 + 27A1 for l60 energier mellem 50 og 80
MeV.
Møller, S. B., febr. 1976: En udvidelse af den klassiske
model for dybt uelastiske tung ion reaktioner.
Olsen, H. K., aug. 1976: En pædagogisk fremstilling
af den kosmologiske standardmodel med
gennemgang af de nyere observationelle data.
Gæster:
Forskningsvirksomheden ved Institutet er intimt
knyttet til det internationale samarbejde, herunder
det nære samarbejde med NORDITA. I det forløbne
år 1975-76 har 74 udenlandske forskere opholdt
sig ved Institutet eller NORDITA i 3 måneder
eller mere. Deltagelsen fordeler sig på lande
som følger:
Argentina 4, Australien 1, Br. Hong Kong 1,
Brasilien 1, Bulgarien 1, Canada 3, Kina 2, Filippinerne
1, Finland 2, Indien 2, Italien 6, Japan 4,
Norge 5, Polen 1, Portugal 1, Sverige 6, Schweiz 1,
Storbritannien 2, Vest-Tyskland 5, USA 17, USSR
5, Ægypten 1, Øst-Tyskland (DDR) 2.
Derudover modtog Institutet besøg af kortere
varighed fra ca. 225 udenlandske forskere.
Enten alene eller i samarbejde med NORDITA
har Institutet været vært for fire internationale
sammenkomster:
1.1.-5.3.76: Workshop on WKB and other semiclassical
methods.
31.5.-3.6.76: 4 X 50 Symposium.
2.9.-24.9.76: Kollaborationsmødeom ISR-forskning.
29.11.-3.12.76: Instanton workshop (med
NORDITA).
Rejser:
J. Bang til Dubna, USSR, i tiden 1.9.-31.12.76.
S. Bjørnholm til GSI, Darmstadt, D i tiden
1.I0.-31.12.76.
D. Olive til CERN, Geneve, Schweiz, i tiden
I.4.-31.12.76.
B. Lautrup til CERN, Geneve, Schweiz, i tiden
1.9.-31.12.76.
ISOLDE-projektet ved CERN gennemførtes i
samarbejde med en række andre laboratorier i de
andre nordiske lande, Frankrig og Tyskland.
Højenergigruppens deltagelse i eksperimentelle
projekter ved CERN er hovedsageligt foregået i
samarbejde med grupper fra de skandinaviske
lande, Storbtitannien og Frankrig. I forbindelse
med disse forsøg har to videnskabelige medarbejdere
og en forskningstekniker været permanent
udstationeret ved CERN. Den øvrige deltagelse er
foregået ved arbejde på institutet og delvis ved
medarbejdernes rejser til CERN.
Det eksperimentelle tungions-program udførtes
for en stor del ved tungionacceleratoren ved
G. S. I. i Darmstadt.
Torben Huus.
8. Institut for teoretisk meteorologi
Stab:
1 professor, 2 lektorer, 1 adjunkt, 254 teknisk-administrativt
personale.
Forskningsvirksomhed:
Der arbejdes ved instituttet først og fremmest med
numeriske prognosemodeller af atmosfæren,
d.v.s. edb-programmer, som ud fra atmosfærens
fysiske tilstand til ét tidspunkt beregner tilstanden
til et senere tidspunkt. Modellerne bygger på de
thermo- og hydrodynamiske love, formuleret som
partielle differentialligninger, som kan opstilles
for atmosfæren, og der anvendes en numerisk metode
byggende på en spektral repræsentation af de
horisontale felter (spektralmetoden), medens den
vertikale struktur og variationen i tiden repræsenteres
ved værdier i diskrete niveauer og til diskrete
tidspunkter. Den anvendte spektralmetode, der er
et alternativ til den traditionelt anvendte endelig
differensmetode, hvor også den horisontale struktur
beskrives ved værdier i diskrete punkter, er
tidligere udviklet her ved instituttet.
a) Sammenligning af prognosemodeller
Som et led i en international sammenligning af
prognosemodeller indledtes ved instituttet et projekt,
som havde til formål at sammenligne to globale
prognosemodeller, nemlig en spektralmodel
og en endelig differensmodel. En sådan sammenligning
er af væsentlig betydning for valget af en
prognosemodel til udarbejdelse af mellemfristede
vejrprognoser (op til 10 døgns udsigter). Vi fandt
det derfor naturligt at indlede et samarbejde med
»European Centre for Medium-Range Weather
Forecasts« i England, hvilket resulterede i en ordning,
hvorefter en af vore medarbejdere, A. W.
Hansen, for en étårig orlovsperiode er ansat ved
centret for i samarbejde med medarbejderne dér at
videreføre det projekt, vi havde påbegyndt her.
Institutter 333
h) Initialisering og tidsekstrapolation
Når en prognosemodel startes med begyndelsesdata
bestemt ved en analyse af de meteorologiske
observationer til et bestemt tidspunkt, opstår der
sædvanligvis gravitationssvingninger med urealistisk
stor amplitude, der skyldes fejl i analysen. Det
er derfor nødvendigt at foretage en såkaldt initialisering
d.v.s. en modifikation af analysen, som resulterer
i en elimination af disse gravitationssvingninger.
Vi har specielt fundet, at gravitationssvingninger
fører til væsentlige fejl i prognoserne,
når der i modellen anvendes den såkaldte semi-
implicitte metode, en særlig fordelagtig tidsekstrapolationsmetode,
som uden numerisk instabilitet
tillader rimeligt store tidsskridt. Det er derfor
især vigtigt at initialisere, når denne metode anvendes.
Det er lykkedes os at udvikle en metode,
hvorved gravitationssvingninger praktisk taget
fuldstændig kan elimineres. Metoden er foreløbig
kun udviklet for en spektralmodel uden variationer
i vertikal retning (den barotrope model), men
der arbejdes med en generalisation af metoden til
anvendelse i mere realistiske modeller. Metoden
blev præsenteret af lektor B. Machenhauer på en
international konference i Hamborg i efteråret
1976. Der arbejdes desuden med udvikling af en
tidsekstrapolationsmetode, der som den semi-implicitte
metode skal kunne anvende rimeligt store
tidsskridt, men som i modsætning til denne metode
ikke er følsom overfor gravitationssvingninger.
c) Langtidsintegrationer
Numeriske integrationer af atmosfæremodeller
over lang tid (100-300 døgn) og efterfølgende statistisk
behandling udgør i dag den væsentligste metode
til studiet af atmosfærens almindelige cirkulation
og dermed af det fysiske grundlag for klimaforholdene.
For de mest realistiske atmosfæremodeller
er sådanne numeriske integrationer meget
krævende, og kan kun gennemføres på de allerstørste
elektroniske regneanlæg. Der er imidlertid
en række uløste problemer i forbindelse med såvel
selve metodens anvendelse som med karakteren af
de statistiske resultater, metoden kan give og visse
af sådanne problemer af principiel art kan formentlig
bedst behandles ved anvendelse af metoden
på de meget simple atmosfæremodeller. Der
er derfor ved instituttet påbegyndt en serie eksperimenter
med langtidsintegrationer af sådanne
simple modeller, og der er udarbejdet en statistisk
behandling af integrationsresultaterne med det
formål dels at undersøge metodens anvendelighed
og dels at studere visse elementære statistisk-dynamiske
træk ved den almindelige cirkulation.
d) De polare lavtryks dynamik
De polare lavtryk, der fortrinsvis optræder i vinterhalvåret
er af noget mindre udstrækning end de
almindeligt forekommende lavtryk på vore breddegrader.
De kan imidlertid være ledsaget af meget
kraftige vejrfænomener. Således er der for eksempel
i forbindelse med polare lavtryk målt ekceptionelt
stærke vindstød på mere end 50ms~1,og
da disse lavtryk tilmed ofte kommer helt uventet,
har de været årsag til mange alvorlige ulykker.
Disse lavtryk dannes og når deres største intensitet
over havet, og ikke mindst med henblik på eksisterende
og kommende oliebore-platforme vil det
være af største vigtighed at kunne forudsige dannelse
og udvikling af netop denne lavtrykstype. En
teoretisk forståelse af disse lavtryks udvikling og
dynamik vil sandsynligvis forøge mulighederne for
en forudsigelse. Der foreligger endnu ikke nogen
almindelig accepteret teori, og projektet er et bidrag
til en afklaring på dette punkt. Det bygger på
den tanke, at det polare lavtryk i sin grundlæggende
struktur har meget tilfælles med en tropisk
cyklon. En redegørelse for projektet og nogle foreløbige
resultater herfra præsenteredes af lektor
Erik Rasmussen på det Nordiske Meteorologmøde
i Reykjavik i august 1976. Projektet ventes afsluttet
i løbet af foråret.
Publikationer:
Machenhauer, B., 1976: An Initialization Procedure
Based on the Elimination of Gravity Oscillations
in a Spectral, Barotropic Primitive Equation
Model. - Annalen der Meteorologie, Nr. 11,
135-138.
Specialeafhandlinger:
Jørgensen, Anne Mette Kirkegård: Roterende kareksperimenter,
deres numeriske simulering og
relation til atmosfærens generelle cirkulation.
Oktober 1976.
Bennert Machenhauer.
Kemi
1. Kemisk laboratorium I, Uorganisk kemi
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 2 stipendiater og 10 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Som det fremgår af de publicerede arbejder, falder
laboratoriets hovedinteresse indenfor tungmetal334
Universitetets årbog 1975-76
lernes uorganiske kemi, og siden laboratoriets oprettelse
i 1961 er det navnlig komplexforbindelserne
af chrom, cobalt og platinmetallerne, som
har været studeret og fortsat studeres. En gruppe
af laboratoriets medarbejdere studerer de lovmæssigheder,
under hvilke de pågældende forbindelser
dannes i opløsning, herunder hastigheden ved
forbindelsernes dannelse og sønderdeling. En anden
gruppe studerer metalkomplexernes spektre
og magnetiske egenskaber med det formål af få
oplysning om forbindelsernes struktur og indre
opbygning.
Publikationer:
Berg, Torsten et Guy Berthon, 1976: Complexation
de l'argent par la thiosemicarbazide, la
1-phénylthiosemicarbazide et la thiocarbanilide.
- Bulletin de la Société Chimique de France:
1065-1069.
Berthon, Guy and Torsten Berg, 1976: Thermodynamics
of silver-thiosemicarbazide complexation.
-J. Chem. Thermodynamics 8: 1145-1152.
Bjerrum, Jannik, 1976: Factors Determining Metal-
ion Complex Formation in Solution. The Solvation
of Species Involved and the Hard-Soft
Principle of Chemical Interaction. - III International
Symposium on Specific Interactions between
Molecules or Ions, Wroclaw-Karpacz, Poland,
Sept. 20-24, 1976. Proceedings II, p. 603.
Farver, Ole and Gwyneth Nord, 1976: The Acid
Hydrolysis and Related Reactions of Oxalatobis
(2,2'-bipyridine) chromium (III) and Oxalatobis
(1,10-phenanthroline) chromium (III) Ions.
Acta Chem. Scand. A30: 121-124.
Glerup, Jørgen, Ole Mønsted and Claus Erik
Schåffer, 1976: Nonadditive and Additive Ligand
Fields and Spectrochemical Series Arising
from Ligand Field Parameterization Schemes.
Pyridine as a Nonlinearly Ligating vr-Back-Bonding
Ligand toward Chromium (III). - Inorg.
Chem. 15: 1399-1407.
- and Claus Erik Schåffer, 1976: Chromium (III)
Complexes of the <ram-Tetraamine Series. -
Inorg. Chem. 15: 1408-1411.
Hancock, Martin Paul, Jens Josephsen and Claus
Erik Schåffer, 1976: Bis (2,2'-bipyridine) and Bis
(1,10-phenanthroline) Complexes of Chromium
(III) and Cobalt (III). - Acta Chem. Scand. A 30:
79-97.
Harnung, S. E., B. Søndergaard Sørensen, I.
Creaser, H. Maegaard, U. Pfenninger and C. E.
Schåffer, 1976: The Tris [(±)-<ram-l,2-cyclohexanediamine]
cobalt (III) System. - Inorg.
Chem. 15: 2123-2126.
Ilcheva, Liliana and Jannik Bjerrum, 1976: Metal
Ammine Formation in Solution. XVII. Stability
Constants of Copper (II) Methylamine and
Diethylamine Complexes Obtained from Solubility
Measurements with Gerhardtite, Cu (OH) 1.5
(NO3)0.5. - Acta Chem. Scand. A 30: 343-350.
Knudsen, J. M., Erik Larsen, J. E. Moreira, and O.
Faurskov Nielsen, 1975: Characterization of Decaaqua-/
i,-oxodi-iron (III) by Mossbauer and Vibrational
Spectroscopy. - Acta Chem. Scand. A
29: 833-839.
Larsen, Erik, 1976: Grundstoffernes kemi i vandig
opløsning. Uorganisk kvalitativ analyse. 4. udg. -
176 s. København.
- Sine Larsen, S. Røen, and K. J. Watson, 1976:
The Molecular Structure of 4,4'-(fl-Propylene-
diiminato)-di-(3-penten-z-one) copper (II)
Studied by X-Ray Diffraction Methods and Circular
Dichroism. - Acta Chem. Scand. A30:
125-132.
Michelsen, Kirsten, 1976: A Double-bridged Binuclear
Chromium (III) Complex with 2-Picolylamine.
Preparation, Resolution and Stereochemistry
of the Di-/x-hydroxo-bis{bis (2-picolylamine)
chromium (III)} Ion. - Acta Chem.
Scand. A 30: 521-526.
Mønsted, Lene, 1976: Reaction Rate Studies of the
Acid Hydrolysis of Some Chromium (III) Complexes.
VII. The acid Hydrolysis of Tetraaqua
(1,2-ethanediamine)-, Tetraaqua (1,3-propanediamine)-
and Tetraaqua (iram-1,2-cyclohexanediamine)
chromium (III) Ions in Aqueous
Perchloric Acid. - Acta Chem. Scand. A 30:
599-608.
- and O. Mønsted, 1976: Reaction Rate Studies of
theAcidHydrolysisofSomeChromium(III)Complexes.
VI. Acid Dissociation and Structure of
1,4,7,10-Tetraazadecanechromium (III) Complexes
in Aqueous Perchloric Acid. - Acta Chem.
Scand. A 30: 203-208.
Nord, Gwyneth, 1976: Oxidation of Some Tris
(2,2'-bipyridyl)- and Tris (1,10-phenanthroline)
osmium (II) Salts by Thallium (III) in Aqueous
Acid. - Inorg. Chem. 15: 1921-1925.
Schåffer, Claus E., 1976: Semi-Empirical dq and f
Models. A Status Regarding Conceptions and
Practical Methods. - XVII I.C.C.C., Hamburg,
6-10 Sept. 1976. Abstracts of Papers, p. 52.
- 1976: Chirality of Complex Ions. - III International
Symposium on Specific Interactions between
Molecules or Ions, Wroclaw-Karpacz, Poland,
Sept. 20-24, 1976. Proceedings, Appendix.
Searle, Graeme H. and Erik Larsen, 1976: The Bis
[di(2-aminoethyl) sulfide] cobalt (III) Ion. Existence
of only the Unsymmetrical-facial Geometric
Isomer and Its Optical Resolution. - Acta
Chem. Scand. A 30: 143-151.
Soda, G., D. Jérome, M. Weger, K. Bechgaard and
Institutter 335
E. Pedersen, 1976: Spin Relaxation and Magnetic
Susceptibility Studies of HMTSF-TCNQ. -
Solid State Communications 20: 107-113.
Springborg, Johan and Claus E. Schåffer, 1976:
The Di-yti-hydroxo-A-bis (ethylenediamine) chromium
(llI)-A-bis(ethylenediamine) cobalt
(III) Cation and Its Equilibria with Monobridged
Systems. - Inorg. Chem. 15: 1744—1746.
Trinderup, Per B., 1976: A Potentiometric Study
of the Complex Formation between Cd (II) and
iV-Alkylsubstituted Thiosemicarbazides. - Acta
Chem. Scand. A 30: 47-53.
Licentiatarbejder m. m.:
Cand. scient. Lene Mønsted opnåede 28/6 1976
licentiatgraden for sin afhandling: Reaktionskinetiske
undersøgelser af chrom (III)- ligand-substitutionsprocesser.
Tre studerende har skrevet specialeafhandlinger
med følgende titler:
Villy Hasemann: Magneto circular dichroisme.
Anders Hammershøi: Robuste metal complexer
af di(2-aminoethyl)suIfid.
Britta Pedersen: The oxidation of iodide and
thiocyanate by some Fe (III) and Os (III) complexes.
Gaster og rejser:
Følgende har beklædt Kemisk Centralinstituts gæsteprofessorat
ved Kemisk laboratorium I (alle for
1 måned);
professor, dr. Alan Sargeson, Canberra, Australien,
professor, dr. Henry Taube, Stanford University,
Californien, U.S.A., professor, dr. F. A. Cotton,
Texas A&rM University, U.S.A.
Af laboratoriets egne medarbejdere er afdelingsleder,
lektor Claus Schåffer 1/2 76 vendt tilbage fra
Australien, hvor han et halvt år har været inviteret
gæsteprofessor ved universitetet i Canberra. Lektor,
dr. Owyneth Nord er 1/8 76 vendt tilbage fra
Californien, hvor hun ét år har været gæsteprofessor
ved Stanforduniversitetet.
Jannik Bjerrum.
2. Kemisk laboratorium II,
Almen og organisk kemi
Stab:
2 professorer, 18 lektorer, 11 stipendiater, 21
T AP-medarbejdere.
Forskningsprojekter:
1. Cycliske ethere og thioethere
(R. B.Jensen, J. Nielsen og O. Schroll, samt stud.
scient.'erne N. Frederiksen, S. E.Jørgensen og L.
Nørskov).
Undersøgelserne har følgende aspekter:
a. Reaktionen mellem formaldehyd og polyhydroxy-
(polymercapto-) forbindelser.
Gennem isolation af mellemprodukter og ved
studiet af produktfordeling og produktstabilitet
forsøger vi at besvare spørgsmålene: Hvad betinger
dannelsen af hhv. 5-, 6- og 7-leddede cycliske
acetaler? Hvilken indflydelse har den anvendte
formaldehyds struktur (monomer, trimer, polymer,
hydrat)?
b. Cykliske etheres struktur og konformation.
Hovedspørgsmålet er her: Hvilke konsekvenser
har det at erstatte en eller flere methylengrupper i
en alicyclisk forbindelse med oxygen?
I det forløbne år har interessen været samlet
omkring m-tetraoxadecalin og alkylsubstituerede
analoger. Stamforbindelsen findes ligesom ds-decalin
i to stol-stol konformationer, men i modsætning
til m-decalin er de to tetraoxadecalin konformationer
('O-inside' og 'H-inside') forskellige.
Gennem alkylsubstitution søger vi at finde frem til
systemer, hvor der er ligevægt mellem 'O-inside' og
'H-inside, for derigennem at bestemme forskellen
i fri energi mellem de to konformationer.
Konformationsanalysen omfatter bl. a. dynamisk
NMR-spektrometri (i samarbejde med O.
Dahl og H. Eggert) og dipolmomentmålinger (i
samarbejde med Ch. Larsen).
Sammen med bl. a. S. Larsen (Kemisk Laboratorium
IV) har vi undersøgt røntgenstruktur og konformation
af en makrocyclisk polyether.
Endelig har vi afsluttet en undersøgelse af en
uventet isotopeffekt ved den massespektrometriske
nedbrydning af 1,3-dioxolaner.
2. Formaldehydoxim og dets polymere
(Arne Holm og K. A. Jensen).
I forbindelse med undersøgelser over complexforbindelser
af formaldehydoxim er polymerisationen
af formaldehydoxim blevet underkastet en
indgående undersøgelse. Det produkt, der under
navnet »triformoxim« hidtil er blevet betragtet som
en trimer, er vist at være en kædepolymerforbindelse,
og det infrarøde spektrum af denne forbindelse
(også mærket med 2H, 13C og l5N) er blevet
studeret i samarbejde med lektor Flemming A.
Andersen, Medicinsk-kemisk Institut. Det lykkedes
at fremstille det hidtil ukendte trimere formaldehydoxim,
1,3,5-trihydroxyhexahydro-1,3,5-triazin.
Dette er en meget ubestandig forbindelse, som
336 Universitetets årbog 1975-76
i vandig opløsning hurtigt depolymeriseres til formaldehydoxim.
Ligevægten mellem sidstnævnte
og den trimere blev undersøgt ved NMR-spektroskopi.
I fast form omdannes den trimere hurtigt til
den polymere.
3. Heterocycliske 3-leddede ringe
(L. Carlsen, N. Harrit, A. Holm, N. H. Toubro
samt stud. scient.'erne Claus Bjerre og John
Skjoldby Petersen).
På trods af senere års meget store fremskridt
inden for synthetisk organisk kemi er der stadig et
antal 3-leddede ringe, som endnu er ukendte.
Plane cycliske systemer indeholder 4 tt elektroner,
såkaldte antiaromater, tilhører denne gruppe
og har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed fra
teoretisk side. Adskillige af de ukendte ringe formodes
at være tilstede som thermisk ustabile mellemprodukter
ved forskellige thermiske og photokemiske
reaktioner. Herunder kan for eksempel
nævnes den photokemiske omdannelse af sulfiner
til ketoner, der formodes at forløbe over oxathiiraner.
De igangværende forskningsprojekter beskæftiger
sig med præparation og karakterisering af
disse molekyler ved thermiske og photokemiske
metoder. Bestemmelse af deres fysiske og kemiske
egenskaber anses for at være væsentlig for forståelsen
af blandt andet de såkaldte antiaromater. En
del af arbejdet udføres sammen med prof. Allan
Krantz, State University of New York at Stony
Brook.
4. Massespektrometn
(Steen Hammerum, Gustav Schroll og Peder Wolkoff).
Ved massespektrometri undersøges organiske
molekylers kemiske reaktioner efter ionisation i
gasfase. Metoden sætter os dels i stand til at studere
isolerede ioners reaktioner, og dels til at analysere
og identificere yderst små stofmængder på baggrund
af deres karakteristiske nedbrydningsreaktioner.
De igangværende undersøgelser er for en
dels vedkommende af analytisk art, hvor sigtet
har været at opklare bestemte forbindelsestypers
nedbrydningsveje, særlig cycliske ethere, nitrogenforbindelser,
og visse naturstoffer. Andre undersøgelser
har drejet sig om mekanismerne ved de
reaktioner, der finder sted i massespektrometret,
og om datter-ioners struktur; her har i særlig grad
langt-levende (»metastabile«) ioner været studeret.
Mange af de undersøgte molekyler har været isotopmærkede,
fortrinsvis med deuterium, hvilket
kan give vigtige oplysninger om både mekanistiske
og strukturmæssige forhold. En særlig del af disse
undersøgelser søger at udnytte tilstedeværelsen af
isotoper til at belyse, hvordan organiske ioner er
»rullet op« i gasfase.
5. Metalforbindelser med organiske ligander
(K. A. Jensen).
Man kan skelne mellem to typer metalholdige
organiske forbindelser: Hvis metallet er bundet
direkte til carbon, taler man om organometalliske
forbindelser; det er forbindelser som alkylblyforbindelser,
der er omtalt under punkt 15. Hvis metallet
er bundet til andre atomer end carbon i det
organiske molecule, vil man normalt tale om en
complexforbindelse med det organiske molecule
som ligand. Begge typer forbindelser har i nyere
tid været genstand for stærkt stigende interesse,
ikke alene fordi de ofte repræsenterer nye og uventede
strukturtyper af stor grundvidenskabelig interesse,
men også på grund af deres katalytiske
virkninger, der har teknisk anvendelse, og betydning
for opklaring af biokemiske reaktioner.
På dette laboratorium har det især været nye
svovl-, selen- og nitrogenholdige ligander, der har
været genstand for undersøgelser. For tiden arbejdes
- med teknisk bistand af laboratorietekniker
Ulrich Ehrbar og Danida-stipendiat Sri Ranga Sai
Avatapalli - med at færdiggøre nogle undersøgelser
over konstitutionen af visse complexforbindelser
af formaldehydoxim, diketondioximer, diselenocarbamater
og diselenocarbazater (især med
nikkel i højere oxidationstrin end 2). De to første
projekter har frembudt ganske usædvanlige vanskeligheder;
de blev startet for ca. 30 år siden og er
i mellemtiden blevet genoptaget, hver gang laboratoriet
fik adgang til at benytte nye tekniske hjælpemidler
(IR-, NMR- ogESR-spektroskopi). Der er
begrundet håb om, at den endelige løsning på disse
problemer nu er fundet.
6. Naturstofkemi
A. Højere planters kemi
(Uffe Anthoni, Fritz Duus, Martin Ettlinger, Jerzy
Jaroszewski, Hans Matthes og Per Halfdan Nielsen
samt stud. scient. Knud Lersti up og laborant Eva
Asmussen).
Foruden stofklasser, såsom kulhydrater, proteinstoffer
og fedtstoffer, der forekommer i alle levende
organismer, indeholder karplanter mere
særegne stoffer, hvoraf mange kan tænkes at fungere
som forsvarsmidler. Ved Kemisk Laboratorium
II har vi undersøgt flere stofklasser, der kan
sammenfattes som metabolisk afledt af aminosyrer,
der indgår i proteiner. Man har været beskæftiget
med stoffernes forekomst, strukturbestemmelse,
oprindelse, synthese og enzymatiske reaktioner
samt fysiologiske og økologiske virkninger.
Institutter 337
a. Alkaloider: For nylig berettedes det, at de overjordiske
dele af hulrodet lærkespore, Corydalis cava,
skulle kunne fremkalde psykedeliske oplevelser
(hallucinationer). Blade og stængler er blevet undersøgt
for alkaloider til sammenligning med de
bedre kendte underjordiske dele. Fem alkaloider
er blevet isoleret og identificeret.
b. Cyanogene glucosider: Disse stoffer, hvoraf
amygdalin fra abrikoskerner m. m. er bedst kendt,
frigør hydrogencyanid ved enzymatisk spaltning,
når plantevævet knuses. Stofferne forekommer
spredt i alle de store systematiske karplanteafdelinger.
Et af de kemisk mest bemærkelsesværdige,
triglochinin, fra strandtrehage (Tnglochin rruintima)
og en del andre planter, dannes fra aminosyren
tyrosin under spaltning af dennes aromatiske ring
- en spaltning, som er sjælden hos højere planter,
men hyppig hos bakterier og svampe. Modelforsøg
med kemisk spaltning af vanillin har ført til en
totrinssynthese af triglochininsyre, hovedproduktet
ved triglochinins hydrolyse. Som udløber af
disse forsøg er der opdaget en ny form for ligevægt
mellem carboxylationerogcycliskeenolationer, hvis
solventafhængighed har stor interesse. Der er opstillet
et biosynthetisk skema over de monosubstituerede
cyclopentener, både cyanogene glucosider
og fedtsyrer, som er karakteristiske for passionsblomstfamilien,
Passifloraceae, og dens slægtninge.
c. Sennepsolieglucosider: Disse stoffer danner en
klasse, der er parallel med den forrrige, men forekommer
kun i enkelte planteordener. De udvikler
ved enzymatisk hydrolyse sennepsolier i stedet for
hydrogencyanid. Den enzymatiske hydrolyse katalyseres
kraftigt af L-ascorbinsyre (C-vitamin). Flere
synthetiske analoger af ascorbinsyre, hvori hydroxylgrupper
er fjernet eller erstattet med halogen,
er blevet fremstillet og afprøvet for deres hydrolysefremmende
virkning. Tre lignende stoffer,
fremstillet på Danmarks tekniske Højskole, er tillige
blevet afprøvet.
Der er opstillet et skema over sennepsolieglucosidernes
evolution, som er anvendelig indenfor
den botaniske systematik. De særlig proteinrige celler,
som forekommer i sennepsplanter, er blevet
fortolket som steder, hvor store glucosidkoncentrationer
er bundet (som obligate anioner) til positivt
ladede proteinstoffer. På grund af litteraturmeddelelser
om, at en neotropisk kålsommerfugl
som vært har en kystplante, Batis mantima, hvis
systematiske tilhørsforhold er blevet meget diskuteret,
er forekomsten af en sennepsolieglucosid i
denne plante blevet forudsagt. Stoffet er derefter
blevet kemisk påvist og identificeret.
d. Ethylen: Plantehormonet ethylen, der f. eks.
fremmer mange frugters modning, vides dannet
fra aminosyren methionin, som også er kilden, ef-
22 Årbog 1975-76
ter kædeforlængelse, til flere sennepsolieglucosider.
Mulige led imellem methionin og ethylen er
blevet synthetiseret og deres virkning undersøgt.
B. Insektkemi
(Carsten Christophersen, Nils Moe og stud.scient.
Ulla Sørensen).
Det røde farvestof carmin har siden Inka perioden
været anvendt som farvestof. Strukturopklaringen
af farvestoffet har tidsmæssigt strakt sig over mere
end 150 år og kulminerede i fastlæggelsen af konstitutionsformlen
for carminsyre for få år siden.
Undersøgelser foretaget her på farvestof isoleret
fra Dactylofnus coccus Costa fra Peru har imidlertid
vist, at kun en lille del af farvestoffet kan have den
angivne formel. Undersøgelserne her koncentreres
nu om strukturopklaringen af hovedfarvestoffet
samt en undersøgelse af det vokslag insekterne
dækker sig med under naturlige forhold.
C. Marin kemi
(Uffe Anthoni, Ole Buchardt, Carsten Christophersen,
Hanne Eggert samt stud. scient.'erne Jørgen
Carlé, Henrik Kamstrup Larsen , Ole Olsen,
Knud Lerstrup, Frank Wåtjen og Kari Mortensen).
Forskningsprojekter i tilknytning til marin økologi
og undersøgelser over biologisk aktive forbindelser
fra marine organismer.
I samarbejde med lægerne B. Hentzer (Rigshospitalet)
og H. Tybo (Esbjerg) undersøges et eczemfremkaldende
stof fra mosdyret Alcyonidium gelatinosum,
der findes på Doggerbanken. Lidelsen, der
rammer fiskere med arbejde i det infesterede område,
kaldes »doggerbankefnat«. Det sygdomsfremkaldende
stof er nu renfremstillet i meget små
mængder og der arbejdes p. t. på strukturopklaring
af dette.
De marine svampe undersøges i samarbejde
med O. Tendal (Zoologisk laboratorium). En
række forbindelser isoleret, f. eks. fra Geodia baretti
det meget ildelugtende 2-methyl-4-ethylpyran-
3-on, der nu fremstilles synthetisk for at underkastes
en nærmere undersøgelse. Nogle dihydroxyindoler
synthetiseres for at bestemme deres
biologiske aktivitet og for at undersøge deres mulige
identitet med forbindelser, der angiveligt findes
i visse Agelas arter fra Bermuda.
Forbindelserne har antibiotisk aktivitet.
To antibiotiske toxiner er isoleret fra algen Ochromonas
malhamensis, som i samarbejde med J. Aa.
Hansen, Plantefysiologisk Institut er dyrket i
store axeniske kulturer. Det ene toxin er ualmindeligt
ved at indeholde seks chloratomer i moleculet.
Disse forbindelser forsøges strukturopklaret.
I samarbejde med Statens Levnedsmiddelinstitut
og J. Heslop Christensen, Aarhus
338 Universitetets årbog 1975-76
Universitet, undersøges blågrønalgen Nodularia
spumigena, der angiveligt de senere år har givet
anledning til forgiftninger i de indre danske farvande.
En udersøgelse over mekanismen ved dannelsen
af Thyrensk purpur, et farvestof der har været
kendt fra de ældste tider, skrider planmæssigt
fremad. Farvestoffet blev udvundet fra en marin
snegl, Mur ex brandaris, der ikke indeholder selve
farvestoffet, men kun et forstadie for dette. Sandsynlige
forstadier synthetiseres og deres omdannelse
undersøges.
Endelig er undersøgelser over rødalger, fiske-
alarm hormoner og photokemisk induceret
nedbrydning af de organiske forbindelser i havvand
påbegyndt.
7. Organisk elektrokemi
(Ole Hammerich, Nils S. Moe, Ulla Svanholm
samt stud. scient. Karsten Th. Haahr).
Laboratoriets elektrokemiske forskning er centreret
om undersøgelser af organiske elektrodeprocessers
reaktionsmekanismer. Hertil anvendes de
almindeligt kendte klassiske methoder som polarografi
og præparativ elektrolyse ved såvel kontrolleret
potential som kontrolleret strømtæthed.
Herudover benyttes cyclisk voltammetri samt voltammetri
på roterende elektroder, og i samarbejde
med Lunds Universitet og Norges Tekniske
Høgskole i Trondheim også Ac-polarografi og
spektroelektrokemiske metoder.
To områder af den organiske elektrokemi er
genstand for særlig interesse:
1) Reduktionen af carbon-halogen bindingen, og
2) Anion- og kationradikalers reaktioner.
Ad 1. Reduktionen af organiske halogenforbindelser
fører i de fleste tilfælde til dannelsen af
det tilsvarende carbonhydrid. Denne proces, som
er en to-elektronsproces, forløber i visse tilfælde
under udveksling af kun én elektron med kathoden.
Denne observation har ført til antagelsen af en
hydrogen-abstraktionsmekanisfne, men det er
endnu i de færreste tilfælde klart, hvilket molecule,
der optager hydrogenatomet, og hvilket, der er
donoren. Ved disse undersøgelser arbejdes med
to modelsystemer, 9-halogenanthracener og a-halogenaldehyder,
som begge udmærker sig ved at
halogenatomet sidder nabo til et 77-system, hvilket
stabiliserer det primært dannede anion-radikal.
Herved opnås en nedsættelse af reaktionshastigheden,
som gør disse systemer lettere at studere.
Ad 2. Anionradikaler og kationradikaler, som
opstår når neutrale moleculer henholdsvis optager
og afgiver én elektron pr. molecule, har i de
senere år været genstand for en ret intensiv forskning.
Interessen har især samlet sig om mekanismen
af disse forbindelsers reaktioner med henholdsvis
elektrophile og nucleophile reagenser. For
kationradikalernes vedkommende er undersøgelserne
resulteret i en ny antagelse om dannelse af
et komplex mellem reaktanterne, før den egentlige
bindingsdannelse finder sted. En lang række
forsøg er nu under udførelse, som skal illustrere
almengyldigheden af denne mekanisme.
8. Organiske metaller
(Klaus Bechgaard, Carsten Berg og Jan R. Andersen
(Risø)).
De såkaldte organiske metaller er en gruppe
Charge-Transfer komplexer, som krystalliserer i
et karakteristisk krystalgitter med adskilte stakke
af donor og acceptor moleculer. Herved opnås
quasi en-dimensionale egenskaber på langs af
stakkene af moleculer i krystallerne.
Specielt kan nævnes, at disse krystaller har en
for en organisk krystal extremt høj elektrisk ledningsevne,
som i absolut størrelse nærmer sig den,
man finder for et »dårligt« metal. Ved temperaturer
over 100 K udviser de organiske metaller nogenlunde
samme temperaturafhængighed af ledningsevnen,
som den man finder hos rigtige metaller.
Ved lavere temperaturer iagttager man -
for næsten alle forbindelser af denne type - en faseovergang,
således at krystallerne under en kritisk
temperatur, Tc, opfører sig som halvledere.
Det arbejde, der udføres på Kem. Lab. II, er
koncentreret om synthese, renfremstilling og krystaldyrkning
af nye stoftyper samt undersøgelse af
donorer og acceptorers kemiske og fysiske egenskaber,
mens de detaljerede målinger af krystallernes
metalliske egenskaber udføres i samarbejde
med Fysisk Laboratorium III, DTH, Laboratoire
de Physique des Solides, Orsay, Frankrig, og Fysisk
Laboratorium I, H. C. Ørsted Institutet.
Hovedvægten i de igangværende projekter ligger
på undersøgelse af den ovenfor omtalte faseovergang
(metal til isolator ved lav temperatur).
Ved systematisk substitution af atomer eller atomgrupper
eller ved at foretage andre veldefinerede
ændringer af donor og acceptor moleculer, håber
vi at kunne belyse en evt. sammenhæng mellem
enkeltmoleculernes egenskaber og de kollektive
egenskaber, vi finder hos de ledende krystaller.
Herved håber vi at blive i stand til at fremstille
systemer, hvor metal til isolator overgangen er totalt
undertrykt, således at materialerne også ved
lav temperatur er metalliske, hvilket kan føre til
iagttagelse af lavtemperatur superledning.
Institutter 339
9. Organisk phosphorkemi
(O. Dahl).
Organiske phosphorforbindelser anvendes i stigende
grad i landbruget som pesticider, og i industrien
som antioxidanter, branddæmpende midler
og katalysatorer. Hertil kommer, at alt liv er
afhængigt af organiske phosphorsyreforbindelser
(ATP, DNA, RNA o. a.), så det kan siges, at kendskab
til phosphors organiske kemi har betydning
for forståelsen af mange vigtige processer. Igangværende
forskningsprojekter: a) At fremstille trivalente
phosphorforbindelser (phosphiner) med
nedsat reaktivitet. Phosphiner reagerer almindeligvis
med bl.a. luftens oxygen og er derfor besværlige
at håndtere, hvilket begrænser deres praktiske
anvendelser. Det er dog muligt ved passende ændringer
af de grupper, der er knyttet til phosphor
at nedsætte reaktiviteten. Undersøgelserne går ud
på dels at finde, hvilke ændringer der giver nedsat
reaktivitet, dels at finde synthetiske metoder, der
er velegnede til at fremkalde sådanne ændringer,
b) At udvikle en metode til at oprense et enzym ved
affinitetschromatografi. Projektet, der udføres i
samarbejde med J. Dissing, Biokemisk Laboratorium
B, går ud på at oprense enzymet sur phosphatase
fra humane røde blodlegemer. Vi har fundet,
at enzymet bindes reversibelt til bestemte phosphonsyrer
og har varieret disses struktur for at finde
den kraftigst bindende. Når denne phosphonsyre
fixeres på agarose fås et materiale, der er meget
effektivt til chromatografisk rensning af enzymet.
10. Organisk photokemi
(O. Buchardt, Lars Carlsen, Niels Harrit, Arne
Holm, Niels Henrik Jensen, Henrik Olsen, Christian
Lauge Pedersen og Nils Henrik Toubro).
Med heterocycliske aromatiske forbindelser som
substrater forsøger vi dels at finde nye lysinducerede
processer, idet det i en lang række tilfælde
har været muligt at fremstille hidtil ukendte forbindelser
på denne måde, ofte i meget højt udbytte;
dels studeres de involverede kemiske reaktioner
ved hjælp af følgende methoder: kvanteudbyttebestemmelse,
emissionsspektroskopi, flashphotolyse,
og bestråling ved lav temperatur med
anvendelse af forskellige former for spektroskopi,
hvorved det er muligt at iagttage de primære produkter,
som ved højere temperatur omdannes
meget hurtigt. Endvidere foretages der experimenter,
hvor man ved hjælp af tilsatte reagenser
forsøger at få disse primært dannede stoffer til at
reagere på en forudsigelig måde.
Fremdeles arbejdes på to mere biologisk orienterede
projekter.
22*
1) I samarbejde med Forsøgsanlægget på Risø
studeres strukturen og kemien af chlorophylradikalanionen
samt beslægtede systemer. Hensigten
hermed er at opnå en bedre forståelse af mekanismen
for den primære ladningsadskillelse i
planternes photosynthese.
2) I samarbejde med Biokemisk laboratorium B,
Panum Institutet, studeres ribosomstrukturen
under anvendelse af photoaffinitetsmærkning.
Dette gøres ved at fremstille photokemiske aktive,
radioisotopmærkede derivater af antibiotika, der
virker ved at blokere det sted på bakterieribosomer,
hvor proteinsynthesen foregår, i en reversibel
reaktion. Ved at lade den nævnte type antibiotikaderivater
indvirke på, in casu, E. coli ribosomer
under samtidig bestråling med ultraviolet lys
bindes antibiotikummet irreversibelt, hvorefter
det lader sig gøre at undersøge bindingspunktet
ved hjælp af tracer methodik. Udover den grundvidenskabelige
interesse i dette, åbner det mulighed
for opdagelse af nye antibiotiske virkninger.
11. Organisk selenkemi
Laboratoriet har i en årrække beskæftiget sig med
systematiske undersøgelser over organiske selenforbindelser.
Nogle af disse resultater er endnu
ikke publiceret, men forventes færdigbehandlet i
løbet af 1977. En ny metode til fremstilling af isoselenocyanater
er publiceret i 1976, og 1,2,5-selenadiazol-
iV-oxid er blevet fremstillet og karakteriseret.
12. Photoelektronspektroskopi
(L. Henriksen).
I photoelektronspektrometeret bestråles en stofprøve
med kortbølget, monochromatisk stråling,
dvs. forbindelsen udsættes for energikvanter af
veldefineret størrelse. Herved løsrives elektroner,
hvis antal kan bestemmes som funktion af deres
kinetiske energi, hvorved photoelektronspektret
fremkommer. I henhold til en antagelse kendt
som Koopmans theorem er elektronens kinetiske
energi lig med forskellen mellem energien af den
optagne stråling og elektronens bindingsenergi.
Photoelektronspektret giver således oplysning om
de eksisterende bindende energiniveauer i den
undersøgte forbindelse.
Normalt benyttes photoelektronspektre på to
måder: enten til at bestemme det højest-liggende
energiniveau, det I. ionisations potential, som et
mål for stoffets kemiske reaktivitet, eller i forbindelse
med udstrakt brug af computeranalyse til en
detaljeret undersøgelse af forbindelsens elektron340
Universitetets årbog 1975-76
struktur. Indeværende projekt sigter på at undersøge,
om det er muligt - uden eller med stærkt
begrænset brug af computerhjælp - at finde tilstrækkelige
information i photoelektronspektre
til, at disse kan benyttes som et analytisk værktøj
på linie med f. eks. IR- eller NMR-spektre.
13. Platin forhind eiser med an ti-tumor virkning
(M. P. Hancock).
I 1969 opdagedes det, at visse complexforbindelser
af platin har en hæmmende virkning på en
række experimentelle tumorer hos forsøgsdyr, og
et af disse complexer, m-dichlorodiamminplatin
(II), har allerede fundet anvendelse ved behandling
af nogle former for kræft hos mennesker. I
samarbejde med læger på medicinsk afdeling ved
Finseninstitutet i København arbejdes på et projekt,
der for tiden har følgende aspekter:
a. Syntese og karakterisering samt undersøgelse
af de spektroskopiske, fysiske og kemiske egenskaber
af nye complexer af platin og andre ædelmetaller
(f. eks. rhodium).
b. Afprøvning af nogle udvalgte af disse på experimentelle
tumorer hos mus. De pågældende
stoffer er hovedsagelig neutrale (uladede) complexer,
der både indeholder »robuste« ligander
(dvs. grupper, der forbliver bundet til det centrale
metalatom over en lang periode), såsom aminer,
der formentlig bidrager til at få complexet båret
til det sted i tumorcellerne, hvor det kan udfolde
sin virkning, og »labile« ligander (dvs. grupper,
der forholdsvis hurtigt kan udskiftes med andre
grupper), såsom halogenatomer, der kan erstattes
ved reaktion med reaktive grupper i vigtige cellemolekyler
(tilsyneladende DNA) under dannelse
af stabile bindinger, således at cellens normale
vækst og/eller deling hindres. Et af formålene med
dette projekt er at finde nye, aktive forbindelser
med færre bivirkninger (fx. nyrebeskadigelse) end
m-dichlorodiamminplatin(II).
14. Studier over organisk-kemiske reaktionsmekanismer
(Michael Heyman, Henrik Olsen, Steffen Carrock
Olsen og James P. Snyder, samt stud. scient.'erne
Carsten Jørgensen, Flemming C. Jørgensen og
Hervør Isaksen).
Et vigtigt mål for den organiske kemi er at give en
detailleret, mekanistisk beskrivelse af, hvordan
organisk-kemiske processer forløber. Man er i
øjeblikket blandt andet særligt interesseret i pericycliske
reaktioner, dvs. omdannelser som forløber
i overensstemmelse med de såkaldte Woodward-
Hoffman regler, og konsekvenserne af
symmetritab. Dette problem studeres ved hjælp af
a) organiske syntheser, b) kinetiske metoder, c)
photoelektronspektroskopi (PES), og d) beregninger
af reaktionsvejen ved hjælp af semiempiriske
og ab anitio MO-teori.
De experimentelle undersøgelser beskæftiger
sig med a) azoalkanretrocycloaddition, nitrosodimerisation
(med N. Harrit), b) differentiel-thermocalorimetriske
studier over extrusionsprocessens
energetik (med prof. J. M. F. Oth, Ziirich), c)
Diels-Alder-reaktioner af perturberede diener, d)
photokemiske generering af oxathiiraner og deres
thermiske ringåbning (med A. Holm og L. Carlsen),
E) ligevægt og charge-transfer egenskaber af
diazenium-cationer og hydrazylradikaler, f) stabilitetsmålinger
af »brohoved-carbanioner« og
deres anvendelighed som syntetiske intermediater,
g) photoelektronspektroskopi af azoalkaner
og tilsvarende A^-oxider (med prof. B.-C. Biinzli,
Lausanne), af disulfider og sulfensyreestere (med
prof. D. N. Harpp, Montreal), og af phosphinaminer
(med O. Dahl).
De teoretiske studier omhandler: a) udvikling af
generelle reaktivitetsregler for hetero-pericycliske
og bis-pericycliske reaktioner, b) konformationsanalyse
af a lone pair-lone pair systemer og virkningen
af symmetri (med L. Carlsen), mekanismer
i organisk svovlkemi (delvis med L. Carlsen, A.
Holm og D. Harpp), d) pseudo-pericycliske reaktioner
(med prof. T. Halgren, New York), e) mekanismen
ved virkningen af thiamin (vitamin Bi):
sammenlignende studier af diazolium, oxazolium
og thiazolium-salte og deres carbon-ylider, f) konkurrence
mellem nucleophil substitution og charge-
transfer for aromatiske radikal-cationer (med
O. Hammerich).
T nalkylblyfor bindeiser
(K. A. Jensen og Torben Nielsen).
Tetraethylbly (TEL) og tetramethylbly (TML) anvendes
som tilsætning til benzin for at undgå
»bankning« i motoren. Ved forbrændingen nedbrydes
de vidtgående til uorganiske blyforbindelser.
men udstødningsgassen fra biler indeholder
dog små mængder organisk bundet bly, enten som
uomdannet tetraalkylbly eller muligvis delvis
som trialkylblyforbindelser. Efter indånding omdannes
tetraalkylforbindelser i leveren til trialkylblyforbindelser.
Da disse er meget stærkere
toxiske end de uorganiske blyforbindelser, var det
af betydelig interesse at udarbejde en metode,
hvormed man kunne skelne mellem uorganiske
og organiske blyforbindelser. Da det drejer sig om
meget små mængder (picogrammængder) er opgaven
af betydelig vanskelighed, og der foreligger
kun fa rapporter i litteraturen, hvor man har forsøgt
at skelne mellem organiske og uorganiske
blyforbindelser.
Vi forsøgte først med massespektrometri, der
Institutter 341
principielt skulle være en lovende analysemetode i
dette tilfælde, fordi molecularionens størrelse direkte
skulle gøre det muligt at afgøre, om der var
knyttet alkylgrupper til blyatomet. Der viste sig
dog at være visse tekniske vanskeligheder ved at
anvende denne metode og i de senere undersøgelser
er anvendt atomabsorptionsspektrometri.
Det er lykkedes at udarbejde en metode, der
specifikt tillader at bestemme trialkylblyforbindelser.
Med denne metode er der i samarbejde med
læge Philip Grandjean (Hygiejnisk Institut) foretaget
bestemmelser af total bly og trialkylbly i humant
hjernevæv.
Vibrationsspektrometri
(Uffe Anthoni og Per Halfdan Nielsen).
Den praktisk arbejdende kemikers anvendelse af
vibrationsspektroskopi er i almindelighed begrænset
til identifikation af kendte og ukendte
kemiske forbindelser. Fagspektroskopikeren udvælger
derimod moleculer med fysiske egenskaber,
der gør dem anvendelige til en spektroskopisk
undersøgelse. Herved bliver det muligt at fa
kendskab til de kræfter (kraftfeltet), der holder de
enkelte atomer sammen til et molecule.
Det almenkemiske grænseområde - d.v.s. en
undersøgelse af kraftfelter for moleculer, der er
upraktiske til spektroskopiske undersøgelser, men
har interesse for den praktiske arbejdende kemiker
- er studeret i samarbejde med en fagspektroskopiker
(P. Klæboe, Oslo) og en uorganisk kemiker
(G. Borch, DTH). Undersøgelserne har især
været centreret om svovl- og selenforbindelser,
men også en del komplexforbindelser er undersøgt.
Den igangværende reseach focuserer især på
en afklaring af forholdene omkring de forskelle,
der opstår, når man i et molecule erstatter et
S-atom med det meget lignende Se-atom, eksemplicificeret
ved tetramethylthio-og tetramethylselenourinstof.
Publikationer:
Bechgaard, K., D. O. Cowan & A. N. Bloch, 1976:
Stabilization of the organic metallic state. The
properties of two substituted tetraselenafulvalenes
and their TCNQ salts. - Mol. Cryst. Liq.
Cryst. 32: 227-230.
Berg, C., K. Bechgaard, J. R. Andersen & C. S.
Jacobsen, 1976: Organic conductors. The synthesis
of di-(dihydrothieno)-1,4,5,8-tetraselenafulvalene
(DTTSF) and its charge-transfer salt
with 7,7,8,8-tetracyano-p-quinodimethane. -
Tetrahedron Lett. 20: 1719-1720.
Boyd, R. J., J.-C. Biinzli & J. P. Snyder, 1976:
Photoelectron spectra of diazabasketene, diazadeltacyclene,
and related polycyclic cw-azoalkanes.
- J. Amer. Chem. Soc. 98: 2398-2406.
Buchardt, O., 1976: The photochemistry of:
Amine A^-oxides, nitro compounds, nitroso
compounds, nitrones, oxaziridines, oximes,
azoxy compounds, in: Houben-Weyl, »Methoden
d. Organischen Chemie«, ved E. Muller. -
Georg Thieme Verlag. Bd. 4/5b: 1282-1344.
- (ed.), 1976: Photochemistry of heterocyclic
compounds. - Wiley Interscience. New York.
- J. Juhl Christensen & N. Harrit, 1976: The photocycloaddition
of cyclohexene to carbostyrils. -
Acta Chem. Scand. b30: 189-192.
Carlsen, L., 1976: Action of oxygen on thiobenzophenone
in the dark. - J. Org. Chem. 41:
2971-2973.
- N. Harrit & A. Holm, 1976: Oxathiiranes as intermediates
in the photolysis of sulfines. - J.
Chem. Soc. Perkin Trans. I: 1404-1408.
- & A. Holm, 1976: A photolytic study and ethoxy
(diphenylmethylene)sulfonium ion and hydroxy(
diphenylmethylene) sulfonium ion. Alkylation
of benzophenone, thiobenzophenone and
thiobenzophenone 5-oxide. - Acta Chem.
Scand. B30: 277-279.
Christophersen, C. & Per Carlsen, 1976: Acyl
thiocyanates HI. The synthesis of stable aroyl
thiocyanates. - Tetrahedron 32.- 745-747.
Cooper, J. R., M. Weger, G. Delplanque, D. Jérome
&: K. Bechgaard, 1976: The Hall effect in
HMTSeF-TCNQ. - J. Physique Lett. Dec. 6 p.
- M. Weger, D. Jérome, D. Lefur, K. Bechgaard,
A. N. Bloch & D. O. Cowan, 1976: Semimetallic
behaviour of HMTSF-TCNQ at low temperature
under pressure. - Solid State Commun. 19:
749-754.
Dahl, O., 1976: (Cyanomethyl) phosphines from
trimethylsilylphosphines. - Acta Chem. Scand.
B30: 799-800.
- & Sv. Aa. Laursen, 1976: 3J (PCNH) in phosphorus
substituted thioformamides as a configuradonal
probe. - Org. Magn. Resonance«^; 1-4.
Dunkin, I. R., M. Poliakoff, J. J. Turner, N. Harrit
& A. Holm, 1976: Environmental effects as a
determining factor in photochemical reactions:
Photolysis of matrix-isolated 4-phenyl-1,3,2-
oxathiazolylio-5-oxide. - Tetrahedron Lett.:
873-876.
Eggert, Hanne, Craig L. Van Antwerp, Norman
S. Bhacca & Carl Djerassi, 1976: Carbon-13 nuclear
magnetic resonance spectra of hydroxy steroids.
- J. Org. Chem. 41: 71-78.
Engler, E. M., R. A. Graven, Y. Tomkiewicz, B. A.
Scott, K. Bechgaard & J. R. Andersen, 1976:
Organic metals. Acceptor stack doping in the
charge-transfer salt tetraselena-fulvalene-tetra342
Universitetets årbog 1975-76
cyanoquinodimethane (TSeF-TCNQ). - J.
Chem. Soc. Chem. Commun.: 337-338.
Hammerich, Ole, Vernon D. Parker & Alvin Ronlån,
1976; The relative ease oxidation of phenols
and phenolic ethers. A comparison of reversible
redox potentials. - Acta Chem. Scand.
B30: 89-90.
Harpp, D. N., T. G. Back & J. P. Snyder, 1976:
The mass spectral fragmentation of sulfenamides
and related compounds. - Phosphorous and
Sulfur i: 143-152.
Henriksen, Lars & Ulrich Ehrbar, 1976: One-step
synthesis of alkyl and aryl isoselenocyanates
from primary amines. - Synthesis 8: 519-521.
Holm, A., 1976: 1,2,3,4-Thiatriazoles. Chapter in
»Advances in heterocyclic chemistry«, vol. 20.
Ed. A. Katritzky.
- N. Harrit & N. H. Toubro, 1976: On the mechanism
of photolysis of 4-phenyl-l,3,2-oxathiazolylio-
5-oxide in ethanol. Evidence for ketene
intermediates. - Tetrahedron 32:
2559-2562.
- N. H. Toubro & N. Harrit, 1976: Photoinduced
ring opening and COS elimination of mesoionic
thiadiazoles. - Tetrahedron Lett.: 1909-1912.
Jacobsen, C. S., J. R. Andersen, K. Bechgaard &
C. Berg, 1976: Organic conductors. Electrical
and magnetic properties of tetrathiafulvalenemethyl-
tetracyano-p-quinodimethane (TTFMTCNQ).
- Solid State Commun. 79: 1209-
1212.
LeVanda, C., K. Bechgaard & D. O. Cowan, 1976:
Mixed valence cations. Chemistry of 7r-bridged
analogues of biferrocene and biferrocenylene. -
J. Org. Chem. 41: 2700-2704.
- K. Bechgaard, D. O. Cowan, U. T. Mueller-Westerhoff,
P. Eilbracht, G. C. Candela & R. L.
Collins, 1976: Bis (fulvalene)-diiron, its monoand
dications. Intramolecular exchange interactions
in a rigid system. - J. Amer. Chem. Soc.
98: 3181-3187.
Ottersen, T., C. Rømming &: J. P. Snyder, 1976:
X-ray structure determination of three polycyclic
m-azoalkanes. Consequences of the introduction
of four-membered rings. - Acta Chem.
Scand. B30: 407-416.
Parker, Vernon D., 1976: Energetics of electrode
reactions, II. The relationship between redox
potentials, ionization potentials, electron affinities,
and solvation energies of aromatic hydrocarbons.
- J. Am. Chem. Soc. 98: 98-103.
Pedersen, Carl Th., Vernon D. Parker & Ole
Hammerich, 1976: The electrochemistry of organic
sulfur compounds. Part VI. The anodic
dimerization of a- (!' 2' - dithiol-3'-ylidene)
acetophenones. - Acta Chem. Scand. B30:
478-484.
Pedersen, Christian L., 1976: Disubstituted
1,2,5-selanadiazole N-oxides. Preparation
and reactions. - Acta Chem. Scand. B30:
675-679.
Shu, P., K. Bechgaard & D. O. Cowan, 1976: Studies
of mixed-valence diferrocenyl selenide and
diferrocenyl diselenide. - J. Org. Chem. 41:
1849-1852.
Snyder, J. P. &: D. N. Harpp, 1976: Concerted
cycloreversion in solution; Medium influence
on nitrogen extrusion. - J. Amer. Chem. Soc.
98: 7821-7823.
Soda, G., D. Jérome, M. Weger, K. Bechgaard &
E. Pedersen, 1976: Spin relaxation and magnetic
susceptibility studies of HMTSF-TCNQ. -
Solid State Commun. 20: 107-113.
Svanholm, U. & V. D. Parker, 1976: Kinetics and
mechanisms of the reactions of organic cation
radicals and dications. III. Arylation of aromatic
hydrocarbon cation radicals. - J. Amer.
Chem. Soc. 89: 2942-2946.
- & V. D. Parker, 1976: Kinetics and mechanisms
of the reactions of organic cation radicals and
dications. IV. First- and second-order reactions
of thianthrene cation radical with phenol. - J.
Amer. Chem. Soc. 98: 997-1001.
- & V. D. Parker, 1976: Kinetics and mechanisms
of the reactions of organic cation radicals and
dications. V. Kinetics of thermodynamically unfavourable
electron transfer reactions between
cation radicals and aromatic compounds. - J.
Chem. Soc., Perkin Trans. II: 1567-1574.
Weyl, C., E. M. Engler, K. Bechgaard, G. Jehanno
& S. Etemad, 1976: Diffuse x-ray scattering in
the metallic state of TSeF-TCNQ and
HMTSeT-TCNQ. - Solid State Commun. 19:
925-930.
Wolkoff, Peder, 1976: Fragmentation paths of
hydrazonyl halides upon electron impact. Simulation
of nitrilimine formation. - J. Chem. Soc.
Perkin II: 921-24.
- 1976; Fragmentation paths of O- and 5-phenyl
jV-phenylbenzohydrazonates and the isomeric
iV^V-diphenylbenzohydrazides upon electron
impact. - Org. Mass Spectrom. 11: 394-97.
- 1976: Syntetiske og massespektrometriske
aspekter af hydrazin- og hydrazonderivaters
kemi med hovedvægt på hydrazonylforbindelser.
- Licentiatafh.Kemisk Lab. IL
- 1976: 1-substituted 3,5-diaryl-5-triazolo
[3,4-f]-i-triazoles. - Acta Chem. Scand. B30:
463-64.
- &: Steen Hammerum, 1976: The mass spectra of
some simple phenylhydrazides and a reexamination
of the fragmentations of phenylhydrazine.
- Org. MassSpectrum. 11: 375-82.
Institutter 343
- & Steen Hammerum, 1976: Reaction of hydrazonyl
halides with primary thioamides. Formation
of thiohydrazides and hydrazonyl sulfides.
- Acta Chem. Scand. B30: 831-36.
- & Steen Hammerum, 1976: Reaction of hydrozonyl
halides with secondary and tertiary thioamides.
Formation of 5-amino- and 5-alkoxy-
1,3,4-thiadiazolines. - Acta Chem. Scand.
B30: 837-42.
Licentiatarbejder:
Christensen, Peter Wolkoff: Syntetiske og massespektrometriske
aspekter af hydrazin- og hydrazonderivaters
kemi med hovedvægt på hydrazonylforbindelser.
Febr. 1976.
Jensen, Bo Svensmark: Anionradikaler og dianioner
af carbonhydrider. Fremstilling og reaktioner.
Dec. 1975.
Pedersen, Christian Lauge: Fotolyse af 1,2,5-selenadiazoler
og 2,1,3-benzothiadiazol N-oxid.
1,2,5-Selenadiazol N-oxider, fremstilling og reaktioner.
Aug. 1976.
Specialeopgaver:
Christensen, Jørgen Juhl: Photolyse af pyridin
TV-oxid. Maj 1976.
Dreier, Claus: En undersøgelse over syntesen af
2,3,5-pyrroltricarboxylsyre.
Frederiksen, Niels Erik: Konformationsanalyse af
1,3-dioxan- og 2,4,7,9-tetraoxobicyclo[4,4,0] decan-
forbindelser Maj 1976.
Jaroszewski, Jerzy: Studies of /3-formylmuconic
derivatives. Apr. 1976.
Matthes, Hans: 2-Halogen-2-deoxy- og 3-halogen-
3-deoxy-L-ascorbinsyrer. Aug. 1976.
Nielsen, Peter E.: Photoaffinitetsmærkning af
chloramphenicolsited på 70 S E. coli ribsomer.
Udenlandske gæster:
Professor Chr. Klixbiill Jørgensen, Université de
Geneve, 10/5-31/5 1976 og 6/10-16/10 1976.
Professor J. Dale, Universitetet i Oslo, juni
1976.
Professor Allan Krantz, State University of New
York at Stony Brook, 24/5-12/6.
Professor D. N. Harpp, McGill University, Montreal,
jan.-juli 1976.
Professor Dudley H. Williams, Cambridge University,
20/6-30/9 1976.
Rejser:
Lektor Charles Larsen er rejst på et 10 måneders
studieophold ved McGill University, Montreal,
Canada.
Lektor S. Hammerum og H. Eggert har tilbragt
3 uger ved Stanford University, U.S.A., med støtte
fra et NATO research grant.
Lektorerne C. Christophersen og N. Moe og
elektroniktekniker Sv. Aa. Laursen har i april til
juli 1976 efter anmodning fra DANIDA tilrettelagt
et kemikursus ved universitetet i Ayacucho,
Perii.
Lektor L. Henriksen var på studieophold ved
University of Swansea i september 1976.
Lektor James P. Snyder har holdt gæsteforelæsninger
i forbindelse med studieophold ved
The City University of New York, New York University
og Johns Hopkins University, Baltimore.
Stipendiat Lars Carlsen har i februar og marts
arbejdet på Institut fiir Strahlenchemie in Max
Planck Institut fiir Kohlenforschung, Miihlheim
a.d. Ruhr.
Stipendiat Henrik Olsen har i 9 måneder arbejdet
på organisk-kemisk laboratorium, Eidgenossische
Technische Hochschule, Ziirich.
K. A. Jensen.
3. Kemisk laboratorium III,
Almen og teoretisk kemi
Stab:
1 professor, 11 lektorer, 1 adjunkt, 3 stipendiater,
I ekstern lektor, 12 teknisk-administrativt personale.
Forskning:
Molekylær energiudveksling og reaktionskinetik:
Udveksling af energi ved sammenstød mellem
molekyler har betydning for mange fysiske og
kemiske fænomener. Som eksempler kan nævnes
varmeledning i gasser, kemiske reaktioner og
funktion af en gaslaser. Såvel de grundlæggende
stødprocesser som nogle af de afledede fænomener
studeres ved laboratoriet. En teoretisk gruppe
ved laboratoriet samarbejder med en eksperimentel
gruppe ved Fysisk laboratorium II i studiet af
elektronexcitation og ladningsoverførsel i atomare
kollisioner i keV energiområdet. Inden for
termisk kinetik er en teoretisk undersøgelse af
varmeledningsevnen i orto- og para-hydrogen
nær sin afslutning.
344 Universitetets årbog 1975-76
Statistisk mekanik og termodynamik:
Ved en mikroskopisk beskrivelse af makroskopiske
systemer kan man ofte anvende statistiske
metoder, baseret på den kendsgerning, at en given
makroskopisk tilstand repræsenterer et uhyre
stort antal mikroskopiske tilstande. En gruppe
medarbejdere arbejder med statistisk mekaniske
teorier for faseomdannelser, specielt smeltning.
Blandt andet undersøges, hvordan forekomsten
af faseovergang afhænger af vekselvirkningen
mellem molekyler. Statistiske metoder benyttes
også ved en undersøgelse af strukturen af væskelag,
der grænser op til en krystallinsk fase, hvor
tidsudviklingen af det molekylære system simuleres.
Klassisk termodynamik anvendes til at bestemme
nyttevirkningen af Katchalskymaskinen,
der omsætter kemisk energi direkte til mekanisk
energi. Et andet projekt tager sigte på en udvidelse
af den klassiske termodynamik til at omfatte
varmeprocesser, der løber til fuldendelse på en
endelig tid. Herved får man et bedre udgangspunkt
for beskrivelsen af tabsgivende processer.
Automatisk dataopsamling og processtyring:
H. C. Ørsted Institutets RC4000 datamat er blevet
tilsluttet forskellige eksperimentelle opstillinger.
Herved kan datamaten samtidigt og automatisk
opsamle og behandle data fra flere eksperimenter.
Den kan løbende styre disse eksperimenter
på grundlag af en automatisk analyse af allerede
indgåede data. Afviklingen af eksperimenter
sker samtidigt med, at andre brugere anvender
datamaten til teoretiske beregninger.
Styresystemerne og tilslutningsudstyret, der
muliggør denne effektive udnyttelse af datamaten
er blevet udviklet af medarbejdere ved laboratoriet
i samarbejde med RC4000 afdelingen. Eksperimentelle
opstillinger til måling af ultralydabsorption,
af lysspredning og af massefylde er tilsluttet
datamaten. Et proceskontrolsystem baseret
på brug af flere mikrodatamater styret af RC4000
er under udvikling. Med dette system opnår man
bl. a. en aflastning af hoveddatamaten.
Makromolekylære systemer:
Systemer, der indeholder makromolekyler (f.
eks. en plastic eller en opløsning af et protein)
adskiller sig afgørende fra systemer, der udelukkende
består af små molekyler. Dette skyldes
makromolekylernes størrelse og deres opbygning,
i reglen kæder eller netværk. Et makromolekylært
stofs egenskaber afhænger i høj grad af strukturen.
Ved laboratoriet studeres sammenhængen
mellem struktur og egenskaber af forskellige typer
gummi. Det undersøges på hvilken måde molekylbevægelserne
og dermed mekaniske egenskaber
afhænger af et bestemt geometrisk forhold
ved strukturen (»entanglements«).
Opløsninger af makromolekyler er genstand
for flere teoretiske og eksperimentelle undersøgelser.
Ved laserlysspredning måles f. eks. diffusionshastigheden
ved makromolekylernes diffusion
i en opløsning. For makromolekyler i opløsning
spiller konformationen (det geometriske arrangement
af et molekyles enkelte dele) en stor
rolle og for biologiske makromolekyler, som f.
eks. proteiner, er konformationen afgørende for
den biologiske aktivitet. Ved laboratoriet benyttes
en række forskellige metoder til at undersøge proteinmolekylers
konformationer, såvel deres stabilitet
som deres dynamiske egenskaber og reaktivitet.
Dynamikken af makromolekyler i opløsning
studeres også ved simulering af makromolekylers
bevægelser på en minidatamat, tilsluttet H. C. Ørsted
Instituttets RC4000 anlæg.
Væsker og opløsninger:
Strukturen af væsker kan beskrives ved korrelationsfunktioner.
Flere medarbejdere undersøger
de ligninger, som bestemmer disse funktioner.
Oplysninger om korrelationsfunktionerne kan
også udledes af spredningen af lys i væsker, men
fortolkningen af lysspredningseksperimenter er
kompliceret. Der arbejdes på at klarlægge muligheden
af en fortolkning ud fra en simpel makroskopisk
beskrivelse.
En eksperimentel gruppe undersøger vand som
opløsningsmiddel. Dette projekt udspringer af
problemer vedrørende solventets betydning for
makromolekylers konformation i opløsning. Ved
fysisk-kemiske målinger på vandige opløsninger
af forskellige lavmolekylære stoffer undersøges,
hvorledes de opløste stoffer ændrer vandets struktur.
Et beslægtet problem vedrørende strukturen
af vand nær grænseflader til andre faser undersøges
ved måling af ultralydabsorption i kolloide suspensioner.
Der arbejdes også med en teoretisk
beskrivelse af opløsninger, hvis colligative egenskaber
kan forklares ved, at det opløste stof associerer.
Publikationer:
Abraham, D. B. & J. O. Heilmann, 1975: Lattice
models of hydrogenbonded solvents. II. - J.
Stat. Phys. 13, 461-i72.
Andersen, K., 1976: pH of an aqueous solution of
a di-or tiprotic system. - HP-65 User's Library,
Europe, program nr. 51156 A.- 1976:
- 1976: pH ofan aqueous solution ofone or two
Institutter 345
monoprotic systems. - HP-65 User's Library,
Europe, program nr. 51157 A.
- 1976: Cubic (or lower order) regression for
equally spaced abscissas. — HP-65 User's Library,
Europe, program nr. 51166 A.
- 1976: Forelæsningsnoter i kemi 2.
Duncanson, J. A., M. P. Strand, A. Lindgård & R.
S. Berry, 1976: Angular distribution of electrons
from resonant two-photon ionisation ol
sodium. - Phys. Rev. Lett. 37, 987-90.
Greco, R., O. Kramer, C. R. Taylor &: J. D. Ferry,
1976: Viscoelastic properties of cross-linked
rubber containing unattached molecules of similar
chemical structure. - Proc. VII internat,
congress on rheology, Goteborg, p. 453^55.
Heilmann, O. J., 1976: Explicit expression for the
relaxation spectrum of a model with infinitely
many coupled chemical reactions. — Adv. Molec.
Relax. Proces. 8, 155-168.
- & K. H. Kjær, 1976: The Kirkwood-Salsburg
equations for lattice gases with hard cores. -
Phys. Lett. 58A, 287-289.
Kramer, O., R. L. Carpenter & J. D. Ferry, 1976:
Crosslinking of 1,2-polybutadiene networks in
states of simple extension. Effect of irradiation
temperature. - Proc. VII internat, congress on
rheology, Goteborg, p. 382-383.
- & J. D. Ferry, 1976: Rubber networks containing
unattached polymer molecules. - Preprints
of the division of organic coatings and plastics
chemistry, 172'th nat. meet. - Amer. Chem.
Soc., San Francisco, p. 709-714.
Lindgård, A., R. Moss & J. Oxenbøll, 1976: A
multiprogrammed process computer used as a
spectrometer for quasielastic light scattering. -
Computers and Chemistry 1, p. 7-11.
Martinson, L, L. J. Curtis & A. Lindgård, 1976:
Measurements of atomic transition probabilities
in highly ionized atoms by fast ion beams. - Proceedings
European conference on atomic data
for fusion, England, p. 5-11.
Moss, R., 1976: Quasielastisk laserlysspredning
fra Brownske bevægelser. - Licentiatafhandling,
København.
Nielsen, S. E. & J. S. Dahler, 1976: Excitation of
Be+ and Mg+ in collisions with He and Ne: Impact
parameter theory for quasi-one-electron
systems. -J. Phys. B. 9, p. 1383-1399.
Nikitin, E. E., M. Ya. Ovchinnikova, B. Andresen,
A. E. de Vries, 1976: Semiclassical calculations
of charge transfer: Tunneling at large angular
momentum. - Chem. Phys. 14, p. 121-.
Nyeland, C. & G. D. Billing, 1976: Rotational relaxation
of polar molecules. - Chem. Phys. 13,
p. 417-424.
Rotne, J. & O. J. Heilmann, 1976: A lattice model
for change of conformation of a polymer. -
Proc. VII internat, congress on rheology, Goteborg,
p. 510-511.
Sørensen, P. G., 1974: An experimental result for
Belousov's reaction. - Symp. Faraday Soc. 9, p.
88.
Taylor, C., R. Greco, R. O. Kramer & J. D. Ferry,
1976: Non-linear stress relaxation of polyisobutylene
in simple extension. - Trans. Soc. Rheol.,
20, p. 141-152.
Licentiat- og specialeafhandlinger:
Moss, René: Quasielastisk laserlysspredning fra
Brownske bevægelser. Licentiatafhandling, juli
1976.
Jensen, Hans Christian: Det komplekse brydningsindex
i en tynd molekylær gas, januar
1976.
Manique, Jørgen: Beregning af eksitationstværsnit
i atomare kollisioner, juni 1976.
Gæster:
Professor R. K. Bullough, UMISI, Manchester,
har besøgt laboratoriet som gæsteprofessor ved
Kemisk Centralinstitut fra den 20. juli til den 20.
august 1976.
Rejser:
Ole J. Heilmann har besøgt Oxford University 19.
februar til 6. april 1976. Svend Erik Nielsen har
besøgt University of Minneapolis 1. juli til 31. december
1976. Bjarne Andresen har besøgt University
of Chicago 13. juli til 28. oktober 1976.
Anders Lindgård har besøgt University of Chicago
1. august til 1. september 1976.
Finn Hynne.
4. Kemisk laboratorium IV,
Fysisk kemi
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 adjunkter, 10 TAP, 3
instruktorer.
Forskningsvirksomhed:
Undersøgelserne er især koncentreret omkring
følgende emner:
En gruppe af medarbejdere fortsætter teoretiske
og eksperimentelle studier af elektrostrukturer
af molekyler og ioner. De teoretiske studier
346 Universitetets årbog 1975-76
omfatter kvantemekaniske beregninger af molekylære
integraler samt beregninger af optisk aktivitet
for molekyler ved hjælp af random phase
approximationen. Endvidere studeres teorien for
magnetisk cirkulær dichroisme, især for store molekyler,
og en udvikling af semiempiriske elektronteorier
med henblik på beregninger af grundtilstandsegenskaber
for organiske molekyler er i
gang. De eksperimentelle studier omfatter målinger
af spektrene for elektroniske overgange. For
øjeblikket arbejdes på måling af krystalspektre
ved lave temperaturer, specielt uniaxialt tryk samt
Zeeman og Stark målinger. Udstyret hertil er under
modernisering, idet en farvestoflaser er ved at
blive tillempet, og en nyere kryoteknik er taget i
anvendelse.
Den røntgenkrystallografiske gruppe anvender
røntgendiffraktionsdata til bestemmelse af krystalstrukturer
for større molekyler med det formål at
løse strukturkemiske problemer. I det forløbne år
har interessen været samlet om at bestemme de
stereokemiske forhold for nikkel-koordinationsforbindelser
med svovlholdige ligander. Der arbejdes
med forbedring af modeller for beskrivelse
af elektrontætheder, bestemt udfra røntgendiffraktionsmålinger,
og det forsøges at formulere
disse modeller, således at direkte sammenligning
med tilsvarende størrelser fra kvantekemiske
beregninger muliggøres.
Gruppen omkring studiet af faste stoffers overflader
har især arbejdet med karakterisation og
kinetik for dannelse af oxydstrukturer under
oxydation af overflader af énkrystaller af en serie
metaller og metallegeringer ved hjælp af elektrondiffraktion
og mikrovejning. Ved mikrovejning
undersøges samtidig thermodynamiske forhold
omkring overfladereaktionerne. I et nyopbygget
ultrahøjvakuumsystem arbejdes med adsorption
af rene gasser ved lave temperaturer.
Inden for studiet af enzymkemiske problemer
har der især været arbejdet med reaktionskinetikken
for nogle af de proteinreaktioner, der er
delreaktioner i det humane fibrinolytiske system,
der tjener til opløsning af blodpropper.
Der har endvidere været arbejdet med kinetik
af reaktioner i opløsning under tryk op til 10 000
atm.
Redaktion af videnskabelige
tidsskrifter:
J. Avery er Managing Editor af Journal of Bioenergetics
and Biomembranes.
C. J. Ballhausen er medlem af editorial board
for følgende tidsskrifter: Acta Chemica Scandinavica.
Journal of Chemical Physics Letters, Molecular
Physics, International Journal of Quantum
Chemistry, Theoretica Chimica Acta og Advances
in Chemical Physics.
Aa. E. Hansen er medlem af Editorial college for
»Physiological chemistry and physics«.
Tildelt hæderspriser:
S. Larsen er af Selskabet for Naturlærens Udbredelse
tildelt Kirstine Meyer, f. Bjerrums Mindelegat.
Publikationer:
Avery, J. S., 1976: Creation and Annihilation Operators.
- 221 s., McGraw-Hill, New York.
Ballhausen, C. J., 1975: On the Information Content
in a weakly Structured Absorption Band. -
Pure and Applied Chem. 44: 13-24.
Bouman, T. D., 1976: Analysis of the unusually
Large Rotatory Strength of (+) - (IS,55)
- Biocyclo [3.2.0] heptan-3-one. - J.C.S. Chem.
Comm. 1976: 665-666.
Holt, E. M., S. L. Holt, F. Cavalito &: K. J. Watson,
1976: Crystal and Molecular Structure of Dicabonylnitrosyl
[hydrotris- (pyrazol-l-yl) borato]
molybdenum, HB(C3N2H3)3Mo(CO)2NO.
Acta Chem. Scand. A30: 225-228.
Høg, J. Sc T. Pedersen, 1976: The Microwave
Spectrum of MnChF. - J. Mol. Spectrosc. 61:
243-248.
Høg, J., C. J. Ballhausen & E. 1. Solomon, 1976:
Stark Effect in KCrChCl. Identification and Dipole
Moments of the First Excited States. - Mol.
Phys. 32: 807-814.
Larsen, E., S. Larsen, S. Røen 8c K. J. Watson,
1976: The Molecular Structure of 4,4'- {R-Propylene-
diiminato) -di- (3-penten-2-one) copper
(II) Studied by X-Ray Diffraction Methods and
Circular Dichroism. - Acta Chem. Scand. A 30:
125-132.
Møller, P. J. Sc P. E. H. Nielsen, 1976: A Study of
copper (I) oxide in equilibrium with gold+copper
alloys of low copper content. - J. Chem.
Thermodynamics 8: 141-150.
Thundathil, R. V., E. M. Holt, S. L. Holt & K. J.
Watson, 1976: Crystal and Molecular Structure
of Aquachlorobis- (a-picolinato) iron (III). -J.
Chem. Soc. (Dalton: 1438-1440.
Trabjerg, L, 1976: Absorption of Circularly Polarized
Light by the 2E<—4A2 and 2T2<—4A2 Transitions
in Ruby in Strong Magnetic Fields. IL -
Acta Chem. Scand. A 29: 817-823.
Specialeafhandlinger:
Henriksen, H.: Beskrivelse af krystalstrukturanalysen
af (2,4-pentadion di (thioacethydrazonaInstitutter
347
to)) nikkel (II) acetonitril addukt og 1,3,8,10-tetraoxocyclotetradeca-
5,I2-dien. Dec. 1976.
Pedersen, F. F.: Overfladestrukturer på tinkrystaller,
før og efter oxidation, belyst ved elektrondiffraktion.
Dec. 1976.
Gaster:
Professor T. D. Bouman (Illinois, U.S.A.) med
støtte fra NATOs stipendieprogram. Senior Fulbright-
Hays Travel Award og fra George C.
Marshall Memorial Fund in Denmark.
Dr. B. Chapagnon (Frankrig), støttet af dansk
statsstipendium.
Professor R. A. Krause (Connecticut, U.S.A.)
Professor E. N. Maslen (Western Australia).
Professor A. Moscowitz (Minnesota, U.S.A.)
Dr. K. V. Sane (Delhi, Indien) med støtte fra
DANIDA.
Rejser:
Aa. E. Hansen har (med støtte fra S.N.F.) opholdt
sig ved Southern Illinois University, Edwardsville,
Illinois, 5.-29. oktober, 1976 og ved University of
Minnesota, Minneapolis, Minnesota (29. oktober-
3. november, 1976).
P. J. Møller har opholdt sig ved Kernforschungsanlage
Jiilich, Jiilich Vesttyskland 10.-14.
maj 1976.
I. Trabjerg har opholdt sig ved Department of
Physical and Theoretical Chemistry, The Australian
National University, Canberra, 1. august
1975-31. juni 1976.
Preben J. Møller.
5. Kemisk laboratorium V,
Molekylspektroskopi
Stab:
I professor, 11 lektorer, 2 kandidatstipendiater
(licentiatstuderende), 11 TAP.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskning foregår inden for fire hovedfelter,
der ikke er skarpt adskilte:
I Molekylers spektrale egenskaber,
II Molekylers struktur,
III Molekylers bevægelsesformer,
IV Kemiske syntesemetoder.
Ad / Herved forstås i bred almindelighed molekylers
reaktion på belysning med elektromagnetisk
stråling i form af absorption eller spredning af
strålingen. Ved et »spektrum« forstås en kurve,
der viser denne reaktion. Registrering af spektre
af molekyler under forskellige omstændigheder
har interesse i sig selv, fordi spektret kan tjene til
at genkende et givet molekyle under andre omstændigheder.
(F. eks. har man fundet molekyler i
verdensrummet ud fra et kendskab til deres spektrale
egenskaber i gastilstanden). Hyppigere undersøges
de spektrale egenskaber imidlertid med
henblik på at fortolke dem i relation til II og III.
Ad II Der forskes dels i mindre molekylers struktur
i gasfasen eller i krystalfasen, dels i store (biologiske)
molekylers struktur i væskefasen (mindre
vil sige færre end 20 atomer i molekylet, store vil
sige makromolekyler som insulin med mange tusinde
atomer). Herved opnås et erfaringsmateriale,
der til den ene side tjener til at øge vor forståelse
af de love, der styrer molekylernes opbygning,
og til den anden side danner grundlaget for
at forstå de biologiske molekylers funktion i organismerne.
Ad III For mindre molekyler prøver man at forstå
de indre bevægelser og herunder de kræfter, der
hindrer molekylerne i at gå i stykker. Blandt de
mindre molekyler undersøges nogle, der er meget
fleksible og som derfor har specielle og ret komplicerede
egenskaber. For store molekyler kunne
man umiddelbart forvente langt større fleksibilitet,
men det viser sig, at der stadig er en vis orden
(sekundære strukturer) selv i væskefasen. Endelig
har man påbegyndt en forskning, der tager sigte
på at undersøge molekylers bevægelse i væskefasen,
motiveret af at denne bevægelse har indflydelse
på de spektrale egenskaber.
Ad IV Mange af de molekyler, der ønskes undersøgt
har ikke været fremstillet før. Der foregår
derfor en ret omfattende forskning i syntesemetoder,
i særdeleshed metoder til indføring af isotoper
i molekyler. Man søger også at fremstille
molekyler, der er ustabile.
Publikationer:
Alderman, D. W. (University of Utah), J. J. Fed,
E. Jonas Pedersen og N. F. Andersen, 1976;
Measurement of spin-lattice relaxation times on
a high resolution CW NMR spectrometer using
audio modulation pulses. J. Magn. Resonance
21: 77-86.
Anthonsen, J. W., D. H. Christensen, J. Formod
Nielsen og O. Faurskov Nielsen, 1976: Vibrational
spectra and fundamental frequencies of
1,3,4-oxadiazole and its deuteriated species.
Spectrochim. Acta 32A: 971-982.
348 Universitetets årbog 1975-76
Bak, B., E. Lykke Hansen, F. M. Nicolaisen og O.
Faurskov Nielsen, 1975: Vibrational spectra of
aminoacetonitrile. Can. J. Phys. 53: 2183-2188.
- & P.-A. Lund, 1975: Hydrogen bonding in
1-fluoroacetic acid rotamers. Internat. J. Quantum
Chem. S9: 285-287.
- 1976: En rundtur på et spektroskopisk laboratorium.
Dansk kemi 57; 114-116.
Bildsøe, H., J. P. Jacobsen og K. Schaumburg,
1976: Application of density matrix formalism
in NMR spectroscopy. 1. Development of a calculation
scheme and some simple exampies. J.
Magn. Resonance 25; 137-151.
Bjørklund, S., E. Augdahl (Oslo Universitet), D.
H. Christensen og G. O. Sørensen, 1976: Vibrational
spectra of dichloro-, dibromo- and monobromomalononitrile.
Force constant calculations
including difluoromalononitrile. Spectrochim.
Acta 32A: 1021-1032.
Brebm, L., P. Krogsgaard-Larsen (DFH), G. A. R.
Johnston (Canberra) og K. Schaumburg, 1976:
X-ray crystallographic and proton magnetic resonance
spectroscopic investigations of nipecotic
acid, a potent inhibitor of y-aminobutyric acid
(GABA) uptake. Acta Chem. Scand. B30:
542-548.
Christensen, D. H., J. Neergaard, B. Nielsen, V.
Faurby og O. Faurskov Nielsen, 1975: The
releaseof plasticizers from PVC tubing. Proc. VI.
Internat. Congr. Pharmacol., Helsinki 6;
191-197.
Høg, J. (Kem. Lab. IV) og T. Pedersen, 1976: The
microwave spectrum of MnChF. J. Mol. Spectrosc.
61: 243-248.
Jacobsen, J. P. (Odense Universitet), H. K. Bildsøe
(Aarhus Universitet) og K. Schaumburg, 1976:
Application of density matrix formalism in
NMR spectroscopy. IL The one-spin-1 case in
anisotropic phase. J. Magn. Resonance 23:
153-164.
- og K. Schaumburg, 1976: Spinlattice relaxation
time measurements of D2O in a lyotropic phase.
J. Mag. Resonance 2-/: 173-180.
Jones, D. R., C. H. Wang (University of Utah) og
D. H. Christensen, 1976: Depolarized Rayleigh
and Raman scattering studies of molecular
motions in liquid dibromomethane.
Mol. Spectrosc. Dense Phases, Elsevier 677-680.
- C. H. Wang (University of Utah), D. H. Christensen
og O. Faurskov Nielsen, 1976: Depolarized
Rayleigh and Raman scattering
studies of molecular motion of 1,2,5-thiadiazole.
Mol. Spectrosc. Dense Phases, Elsevier,
673-676.
- C. H. Wang (University of Utah), D. H. Christensen
og P.-A. Lund, 1976: Depolarized Rayleigh
scattering studies of molecular motion of
1.3.4-[D2]thiadiazole. Chem. Phys. Lett. 38:
557-560.
- C. H. Wang (University of Utah), D. H. Christensen
og O. Faurskov Nielsen, 1976: Raman
and depolarized Rayleigh scattering studies of
molecular motions of liquid 1,2,5-thiadiazole. J.
Chem. Phys. 64: 4475-4483.
Jørgensen, F., T. Pedersen og Aa. Chedin (Orsay),
1975: A projector formulation of the Van Vleck
transformation. III. Generalization and relation
to the contact transformation.Mol. Phys. 30:
1377-1395.
Knudsen, J. M. (Fys. Lab. I), E. Larsen (Kem. Lab.
I), J. E. Moreira (Fys. Lab. I) og O. Faurskov
Nielsen, 1975: Characterization of decaaqua-/
x-oxodi-iron (III) by Mossbauer and vibrational
spectroscopy. Acta Chem. Scand. ^429;
833-839.
Ladner, H. K., J. J. Led og D. M. Grant (University
of Utah), 1975: Deuterium isotope effects
on 13C chemical shifts in amino acids and dipeptides.
J. Mag. resonance 20; 530-534.
Larsen, N. Vessel, E. Lykke Hansen og F. M. Nicolaisen,
1976: Far infrared investigation of aniline
and 4-fluoroaniline in the vapour phase.
Inversion and torsion of the amino group.
Chem. Phys. Lett. 43: 584-586.
Led, J. J. og D. M. Grant (University of Utah),
1975: Carbon-13 relaxation in paramagnetic
complexes of amino acids. Structural and dynamical
information on a manganese (II) complex
of histidine. J. Amer. Chem. Soc.
97;6962-6970.
Nygaard,L., 1976: Determination of molecular
structure by isotopic substitution in molecules
with geometrically equivalent atoms. J. Mol.
Spectrosc. 62; 292-293.
Pedersen, T., 1976: Effective hamiltonian and effective
dipole operator in the principal axis
method (PAM). Mol. Phys. 32: 407-418.
Riis Larsen, B., F. M. Nicolaisen og J. Tormod
Nielsen, 1976: 'H-NMR spectra of some
1.3.5-trialkyl tetrahydro-1,3,5-triazin-2-ones
and thiones. Anisotropic shielding and conformation
around the amide and thioamide system.
J. Mol. structure 52; 247-253.
Rogstad, A. (Oslo Universitet), B. N. Cyvin (NTH,
Trondheim) og D. H. Christensen, 1976: The
vibrational spectra of monomethyl and dimethyl
maleic anhydride. Spectrochim. Acta 32A:
487-496.
Smith, 1. C. P., R. Deslauriers og K. Schaumburg
(NCR, Ottawa), 1975: Conformational mobility
of peptides as evaluated from spin-lattice relaxation
times of 13C and 2H. Peptides: ChemiInstitutter
349
stry, Structure and Biology, R. Walter and J.
Meienhofer (Ed.) 97-111, 1975.
Wang, C. H., D. R. Jones (University of Utah) og
D. H. Christensen, 1976: Studies of molecular
motions of CH2Br2 in the liquid state by depolarized
Rayleigh and Raman scattering. J. Chem.
Phys. 64: 2820-2825.
Winnewisser, M. og J. J. Christiansen (DLH),
1976: Detection of the microwave spectrum of
tricarbon oxide sulphide, OCCCS. Chem. Phys.
Lett. 37: 270-275.
Woldbæk, T., P. Klæboe (Oslo Universitet) og D.
H. Christensen, 1976: The vibrational spectra
of succinimide and N-deuteriosuccinimide.
Acta Chem. Scand. A30: 531-539.
- P. Klæboe (Oslo Universitet) og D. H. Christensen,
1976: The vibrational spectra of N-chloro-,
N-bromo-, and N-iodosuccinimide. Acta Chem.
Scand. A30: 547-554.
Licentiatarbejde:
Bjarnov, E.: L-alanins svingningsspektrum.
Specialearbejder:
Hansen, Erik Lykke: Phenylazid og 15N-substituerede
phenylaziders vibrationsspektre. Forsøgsvis
tilordning af vibrationsovergange, der er følsomme
overfor l5N-substitution. August 1976.
Hansen, Lau: Acetylazid. Oversigt over kemiske
og spektroskopiske data for acetylazid og isotope
molekyler, samt diskussion af konformation
og normalsvingningstilordning. Juli 1976.
Petersen, Steffen Bjørn: Hydrogenisotopieffekter
på 13C-Chemical shifts for aminosyrer og nucleosider.
November 1976.
Svanholt, Henrik: Mikrobølgespektre af pyrolyseprodukter.
November 1976.
Svennesen, Jørgen Blenner: NMR spektroskopiske
studier af komplexdannelsen mellem mangan
(11) og glycin i vandig opløsning ved ph = 6.
November 1976.
Gcester:
Professor D. M. Grant, Utah, har gæstet laboratoriet
1 måned.
Rejser:
Lektor D. H. Christensen har været på IV2 mdrs.
ophold i Utah. Lektor E. J. Pedersen har påbegyndt
et etårigt studieophold i Californien pr.
1.10.
Thorvald Pedersen.
Matematik
1. Forsikringsmatematisk laboratorium
Stab:
1 professor, 1 ubesat adjunkt/lektorstilling, 7
deltidsansatte undervisningsassistenter, 2 deltidsansatte
kontorfunktionærer.
Forskningsvirksomhed:
Forsikringsmatematikken omfatter livsforsikringsmatematik
(med rentesregning), skadeforsikringsmatematik,
generel risikoteori, forsikringsrelevante
statistiske metoder, og dele af numerisk
matematik og matematisk økonomi. Forskningen
ved laboratoriet har i beretningsperioden særlig
koncentreret sig om anvendelser af teori fra matematisk
statistik og sandsynlighedsregning inden
for forsikring og andre fag, som bruger samme
slags metoder, herunder socialmedicin og demografi.
Flerdimensionale tcelleprocesser:
Fortsættelse af arbejdet med teorien for tælleprocesser
og dennes statistiske anvendelser. En rapport
om stokastiske tidsformationer i sådanne
processer og brug af dem i studiet af forskellige
observationsplaner er under afslutning. Ligeledes
vil en rapport om anvendelsen af sådanne processer
til etablering af forsikringstekniske kontantværdier
foreligge tidligt i 1977. (Odd O. Aalen i
samarbejde med kolleger ved laboratoriet og ved
Institut for matematisk statistik).
Matematisk demografi: 1 fortsættelse af tidligere
projekter er der afprøvet forskellige funktioners
anvendelighed ved analytisk udglatning af danske
fertilitetsrater for tiårsperioden 1962 til 1971.Et
vist sjettegradspolynomium har vist sig bedre anvendeligt
end andre funktioner. (Dan Madsen).
Påvisning af at kumulative incidensrater, som
bruges f. eks. i socialmedicin og demografi, under
visse forudsætninger kan tolkes som estimatorer
for gennemsnitligt antal indtrådte tilfælde pr.
person af den hændelse, man beregner incidensen
for. (Jan M. Hoem).
En ny beregningsmetode for erhvervsoverlevelsestavler:
I samarbejde med to andendels statistikstuderende
har Monica Fong og Jan M. Hoem fortsat
studiet af en ny beregningsmetode for erhvervsoverlevelsestavler
baseret på teorien for Markovkæder
med kontinuert tid. Denne metode benytter
data om bruttobevægelserne ud og ind af arbejdsmarkedet
i stedet for data om erhvervsstatus
350 Universitetets årbog 1975-76
på et givet tidspunkt, som mere traditionelle metoder
gør. Den ny beregningsmetode bygger på
faerre vilkårlige forudsætninger end tidligere teknik
gør, og den giver et mere realistisk indblik i
dynamikken ved erhvervsdeltagelse. Da den kan
anvendes lige godt for kvinder som for mænd,
undgår den tidligere problemer med, at forskellig
metode vanskeliggør sammenligning mellem
kvinder og mænd. I projektet estimeres overgangsintensiteter
mellem forskellige erhvervsstatus'er
ved metoder, som er anvendelige ved enhver rimelig
observationsperiode. Man behøver altså
ikke data for tidspunkter med et års mellemrum,
men kan i princippet bruge f. eks. månedlige eller
kvartalsvise interviewdata. Metoden er demonstreret
empirisk ved oplysninger fra de danske beskæftigelsesundersøgelser
for 1972-74.
Resultaterne er også sammenlignet med traditionelle
erhvervsoverlevelsestavler baseret på de
samme data. Disse viser sig at give til dels misvisende
resultater. Der udkom i 1976 tre rapporter
fra dette projekt herunder dokumentation af et
dataprogram. Flere rapporter følger.
Erhvervsdødelighedstavler: I samarbejde med Statistiska
Centralbyrån, Stockholm, undersøger en
gruppe andendels studerende dødeligheden efter
erhverv med udgangspunkt i svenske registerdata
for 1961-1970.
Tidsskriftredaktion: Jan M. Hoem er Associate Editor
for tidsskriftet Theoretical Population Biology-
Publikationer:
Hammerum, Jens, Jan M. Hoem og Dan Madsen,
1976: A Markov chain model of working life
tables. Report No. 2. A computer program for
tables of working life. - Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper No. 4.
Hoem, Jan M., 1976: Analytisk glatting av giftermålskurver.
- Statistisk Sentralbyrå, Oslo, Arbeidsnotat
IO 76/13: 21-26.
- 1976: A Markov chain model of working life
tables. Report No. 3. The effects of age grouping.
- Forsikringsmatematisk laboratorium,
Working Paper No. 7.
- 1976: The statistical theory of demographic rates:
A review of current developments. - Scand.
J. Statist. 3.
- Erling Berge og Britta Holmbeck, 1976: Four
papers on the analytic graduation of fertility
curves. - Statistisk Sentralbyrå, Oslo, Artikkel
86.
— og Monica S. Fong, 1976: A Markov chain model
of working life tables. Report No. 1. A new
method for the construction of working life tables.
With supplementary tables. - Forsikringsmatematisk
laboratorium, Working Paper No.
2.
Specialeafhandling:
Dan Madsen: Analytisk udglatning af danske fertilitetskurver
1968-71 (vejleder: Jan M. Hoem).
Gæster:
Professor John H. Pollard, Ph. D., Macquarie
University, opholdt sig ved laboratoriet i de tre
første måneder af 1976.
NAVF-stipendiat Odd O. Aalen, Ph. D., opholdt
sig ved laboratoriet i tiden 1/11 1975 til 1/7
1976.
Jan M. Hoem
2. Det matematiske institut
Stab:
Matematik: 7 professorer, 25 lektorer, 1 adjunktvikar,
6 stipendiater, 5 assistenter, 47 instruktorer.
Eksakte videnskabers historie: 1 professor, 1 lektor, 1
adjunktvikar.
Forskni ngvirksomhed:
Talteori:
En større fremstilling af talteorien er under udarbejdelse
(Th. Bang).
Arbejdet på en monografi om teorien for diskontinuerte
grupper er blevet videreført (W.
Fenchel og A. Schmidt).
Teorien for regulære kæder videreføres for det
Eisensteinske tallegeme og kvanternionlegemet
(A. Schmidt).
Der er indledt undersøgelser vedrørende sammenhængen
mellem teorien for kompleks multiplikation
og teorien for minima af kvadratiske former
m.h.t. Fuchs'ske grupper (H. Cohn og A.
Schmidt).
Der arbejdes med bestemmelsen af den aritmetiske
natur af den Riemannske zetafunktions
værdi for argumentet 3 (J. Tennenbaum).
Algebraisk geometri:
Den grundlæggende struktur af algebraiske familier
af hyperelliptiske kurver er blevet klarlagt (K.
Lønsted i samarbejde med S. L. Kleimann,
Institutter 351
M.I.T;). Der er indledt undersøgelser med henblik
på opklaring af den infinitesimale struktur af
algebraiske familier af hyperelliptiske kurver (K.
Lønsted i samarbejde med O. A. Laudal, Oslo).
Undersøgelserne af formelle og algebraiske
egenskaber for elliptiske, hyperelliptiske og genrelle
algebraiske kurver over endelige legemer
fortsættes (N. Yui).
Ring og modulteori:
Strukturteorien for minimale injektive resolutioner
af endeligt frembragte moduler over en
kommutativ Noethersk ring er blevet videreført.
Specielt er opnået resultater vedrørende størrelserne
af Bass tallene; det vises bl. a., at disse ikke
kan vokse ved lokalisering. Ved disse undersøgelser
er udnyttet en videreudvikling af teorien for
deriverede kategorier. (R. Fossum, H.-B. Foxby
og A. Thorup).
Ved anvendelse af teorien for Grothendieck kategorier
(specielt funktorkategorier) er opnået
forskellige klassifikationssætninger for tosidet Artinske
ringe og repræsentationer over sådanne.
En samlet fremstilling er under udarbejdelse. (C.
U. Jensen).
Undersøgelserne angående ringe, der tilfredsstiller
en polynomiumsidentitet, fortsættes. Der er
opnået resultater omhandlende løftningsegenskaber
for projektive modulerover ringe tilhørende
denne klasse. (S. Jøndrup).
Som led i studiet af strukturen af projektive
moduler er fundet ækvivalente betingelser for, at
en »stor« fri undermodul i en given modul kan
fraspaltes som direkte summand (P. Trosborg i
samarbejde med I. Beck, Bergen).
Målteori og sandsynlighedsregning:
Arbejdet på monografien »Topologi, Mål og Borelstruktur
« er fortsat (J. P. Reus Christensen og
F. Topsøe i samarbejde med J. Hoffmann-Jørgensen,
Aarhus), og ligeledes arbejdet med en samlet
oversigt over teorien for fluktuationer af summer
af stokastiske variable (E. Sparre Andersen).
Med udgangspunkt i Glivenko-Cantelli's klassiske
sætning om samspillet mellem empiriske observationer
og en sandsynlighedsteoretisk model videreførtes
undersøgelserne over ligelighed i konvergens
og mål (F. Topsøe). Der er udviklet en ny
type af Vitali'soverdækningssætning for Lebesguemålet
(F. Topsøe i samarbejde med L. Mejlbro,
DtH). Endvidere er opnået resultater vedrørende
submål (J. P. Reus Christensen).
Potentialteori:
Nogle resultater vedrørende Harnack's uligheder
for harmoniske funktioner på den uendelig dimensionale
torus er blevet skærpet (C. Berg).
Der er bidraget til studiet af divisionsproblemer
for potentialkerner på lokalkompakte abelske
grupper, med hovedvægt på den positive halvakse
(G. Forst).
Undersøgelsen af harmoniske morfier mellem
Riemannske mangfoldigheder er fuldført med
påvisningen af, at enhver ikke-konstant harmonisk
morfi er en åben afbildning (B. Fuglede).
Differentialligninger og matematisk fysik:
Der arbejdes med spektralteori for systemer af
differentialoperatorer af blandet orden, hvilket
har anvendelser i hydrodynamik. Herudover er
opnået resultater om det essentielle og det diskrete
spektrum for elliptiske systemer af blandet
orden. Der arbejdes videre med spektralasymptotikken
for Douglis-Nirenberg elliptiske systemer.
(G. Grubb, til dels i samarbejde med G. Geymonat,
Torino).
Undersøgelsen af bifurkationsproblemer for
familier af ikke lineære integral- og integrodifferentialligninger
er fortsat (H. Tornehave i samarbejde
med J. V. Bertelsen, Kemisk Institut III).
Gennem en præcisering af begrebet strømoperator
er det lykkedes at påvise, at de såkaldte divergenser
i kvantefeltteorien ikke opstår ved en
korrekt matematisk behandling, og at begrebet
renormalisering derfor er overflødigt (L.-E.
Lundberg).
Operatoralgebra:
Arbejdet med en monografi om C*-algebra teori
er blevet fortsat (G. Kjærgård Pedersen).
Som led i arbejdet med at klassificere sådanne
matematiske strukturer, som indenfor kvantemekanik
har påkaldt sig interesse til beskrivelse af
dynamiske systemer, er bl. a. opnået yderligere
resultater vedrørende en vis perturbationsinvariant
for C*-dynamiske systemer (D. Olesen og G.
Kjærgård Pedersen i samarbejde med E. Størmer,
Oslo), ligesom der er bidraget til studiet af punktvise
pertubationer af dynamiske systemer (F.
Hansen og D. Olesen).
Sakai's sætning om, at enhver derivation af en
simpel C*-algebra med enhed er en indre derivation,
er blevet udstrakt til visse AW*-algebraer og
dermed forbundne algebraer. Endvidere er opnået
en karakterisering af de separate C*-algebraer,
for hvilke enhver derivation er indre. (G. A. Elliot).
352 Universitetets årbog 1975-76
Der arbejdes på at overføre resultater fra ergodeteori
på endelige von Neumann algebraer (R.
Nest).
Et studium af visse geometriske forhold vedrørende
algebraer af lineære afbildninger på Hil bertrum
er påbegyndt. (E. Christensen).
En undersøgelse over positivt definite funktioner
på abelske semigrupper har blandt andet
ført til en generel repræsentationssætning for sådanne
funktioner. Endvidere er opnået en generalisation
af Schoenbergs sætning om negativt definite
funktioner. (C. Berg og J. P. Reus Christensen
i samarbejde med P. Ressel, Freiburg, under
sidstnævntes ophold ved instituttet).
Som led i studiet af funktionsteori på Liegrupper
og af dertil knyttede specielle funktioner er
opnået en art Paley-Wiener sætning for den sfæriske
Fouriertransformation på et vist homogent
rum knyttet til Lorenzgruppen SU (n, 1). Endvidere
er undersøgt sammenhængen mellem kuglefunktioner
på en reel og på den tilsvarende komplekse
Liegruppe. (M. Flensted-Jensen). Der arbejdes
også med en additionsformel for Jacobifunktioner
(M. Flensted-Jensen i samarbejde med T.
Koornwinder, Amsterdam).
Der er bidraget til repræsentationsteorien for
lokalkompakte grupper og til studiet af transformationsgrupper
(E. Kehlet).
En kendt integralfremstilling af sporet af en irreducibel
repræsentation af en opløselig, enkelt
sammenhængende, nilpotent Liegruppe kan opretholdes
også for en klasse af repræsentationer,
der ikke som hidtil forudsat behøver at være af
type I (N. Vigand Pedersen).
Funktionalanalyse og analyse i øvrigt:
Under studiet af uligheder for matricer og informationsfunktioner
er det med et numerisk lille
deficit lykkedes at bevise den gamle van der Waerden-
hypotese om dobbelt-stokastiske matricer
(Th. Bang).
Der er opnået en integralrepræsentation af keglen
af fuldstændigt konvekse funktioner (C.
Berg).
Under studiet af approksimationsegenskaben
for Banachrum er det påvist, at et Banachgitter
ikke nødvendigvis besidder denne egenskab (A.
Szankowski).
Der er opnået visse resultater i undersøgelsen af
kontinuitetsforholdene vedrørende homomorfier
af algebraen af n gange differentiable funktioner
ind i en generel Banach algebra, og der arbejdes
videre med beslægtede spørgsmål (K. B. Laursen i
samarbejde med P. C. Curtis og W. G. Bade,
begge U.S.A.).
Der er opnået resultater vedrørende foldningsoperatorer
i rummet af tempererede distributioner,
henholdvis distributioner med eksponentiel
vækst (Sz. Sznajder i samarbejde med Z. Zielecny,
U.S.A.).
Nogle forsøg på bestemmelse af regularitetshylstre
for laveredimensionale mængder i komplekse
rum er blevet genoptaget og har givet nye resultater
(H. Tornehave).
Geometri:
Undersøgelserne over visse fællesmængdeegenskaber
ved translaterede konvekse mængder er
videreført, og i forlængelse heraf er undersøgt
egenskaber ved den såkaldte indre åbning af en
ubegrænset, konveks mængde (A. Brøndsted).
Arbejdet på at generalisere allerede opnåede
resultater om polytopers ækvivalens modulo
translation til andre typer af affine transformationsgrupper
fortsættes (B.Jessen og A. Thorup).
Differetialgeometn og algebraisk topologi:
En homotopiklasse af afbildninger af en kompakt
Riemannsk mangfoldighed ind i en anden indeholder
harmoniske afbildninger, hvis den sidste
mangfoldighed har ikke-positiv krumning. Undersøgelsen
af, under hvilke betingelser dette også
gælder, når den sidste mangfoldighed har positiv
krumning, er afsluttede på nær en del regnearbejde.
(H. 1. Eliasson).
En sætning af J. Moser om transitivitet af diffeomorfigruppens
virkning på volumenmålene af
en lukket mangfoldighed er blevet udvidet til en
klasse af åbne mangfoldigheder (K. Shiohama i
samarbejde med R. E. Greene, U.C.L.A.).
Et arbejde om optimal karakterisering af den
topologiske sfære ved krumning og diameter er
afsluttet (K. Grove og K. Shiohama).
Det er blevet bevist, at en isometri af en
Riemannsk mangfoldighed for det meste har uendelig
mange invariante geodætiske kurver. Det
følger af en ny sætning (K. Grove i samarbejde
med M. Tanaka, Tokyo), der fortæller, at det tilsvarende
rum af invariante kurver har en simpel
topologi, hvis der kun findes endelig mange invariante
geodætiske kurver, samt endnu en ny sætning
(K. Grove i samarbejde med S. Flalperin, Toronto,
og M. Vigué-Poirrier, Orsay), der fortæller,
at rummet af invariante kurver kun undtagelsesvis
har en simpel topologi.
Som led i en undersøgelse af fiberhomotopitypen
af visse fibreringer hørende til rum af kontinuerte
afbildninger af sfærer ind i topologiske
Institutter 353
rum er der bl. a. fundet en formel, som udtrykker
en produktoperation af James ved den klassiske
produktoperation i homotopiteori defineret af J.
H. C. Whitehead (V. Lundsgaard Hansen).
Der arbejdes med klassifikationsproblemer for
overlejringer definerede ved polynomiale funktioner
(V. Lundsgaard Hansen).
Kombinatorik, datalogi og matematisk logik:
Der er udviklet en compiler til programmeringssproget
LIMP. (A.Jensen).
En undersøgelse af ækvivalens af kombinatoriske
identiteter videreføres (E. Sparre Andersen).
Eksakte videnskabers historie:
En samlet fremstilling af den græske størrelseslære
er under udarbejdelse (O. Schmidt).
Til universitetets jubilæum i 1979 undersøges
atronomiens historie i Danmark (K. P. Moesgaard).
En referencestjernekatalog til historisk brug for
perioden 2000 f. Kr. til 2000 e. Kr. er under færdiggørelse
(K. P. Moesgaard).
Der arbejdes med en undersøgelse af vekselvirkningen
mellem observation og teori i oldtidens
astronomi med henblik på at udlede oldtidens solteorier
ud fra observationer af måneformørkelser
(K. P. Moesgaard).
I babylonske månetabeller fra de tre sidste århundreder
før vor tidsregning optræder en kolonne,
hvori angives det tidspunkt da nymånen
først bliver synlig straks efter solnedgang. Det undersøges,
om kolonnen kan være udregnet på
grundlag af observationer af måneformørkelser.
(L. Brack-Bernsen).
Maya indskrifterne fra byen Copan undersøges,
idet det formodes, at en væsentlig del af dem vedrører
astronomi. (L. Brack-Bernsen).
Publikationer:
Der er udarbejdet nye eller reviderede forelæsningsnoter
til kurserne Mat 101 (H. Tornehave),
Mat 212 (T. Gutmann Madsen) og Kommutativ
algebra (A. Thorup).
Desuden er publiceret:
Berg, C., 1976: Transformation de Fourier de
mesures de type positif sur un groupe abélian
localement compact. - Lecture Notes in Mathematics
518: 37-44.
- 1976: Semi-groupes de convolution sur les
groupes non-moyennables. - Lecture Notes in
Mathematics 518: 45-53.
- 1976: On the support of the measures in a
symmetric semigroup. - Math. Z. 148: 141-146.
- 1976: Potential theory on the infinite dimensional
torus. - Inventiones Math. 32: 49-100.
- 1976: Potentialteori på den uendelig dimensionale
torus. - Disputatsresumé. København.
- 1976 J. P. R. Christensen & P. Ressel: Positive
definite functions on abelian semigroups. -
Math. Ann. 223: 253-272.
Christensen, J. P. R.: Se under Berg.
Elliott, G. A., 1975: An abstract Dauns-Hofman-
Kaplansky multiplier theorem. - Can. J.
Math. 27: 827-836.
- 1976: On the classification of inductive limits of
sequences of semisimple finite-dimensional algebras.
- J. Algebra 38: 29-^14.
- 1975: On the Radon-Nikodym derivative with a
chain rule in a von Neumann algebra. - Can.
Math. Bull. 18: 661-669.
- 1976: Automorphisms determined by multipliers
on ideals of a C*-algebra. - J. Functional
Analysis 23: 1-10.
- C. A. Akemann, G. K. Pedersen & J. Tomiyama,
1976: Derivations and multipliers of
C*-algebras. - Amer. J. Math. 98: 679-708.
Forst, G., 1976: Families résolvantes de mesures. -
Lecture Notes in Mathematics 518: 83-90.
- 1976: The Lévy-Hincin representation of negative
definite functions. - Z. Wahrscheinlichkeitstheorie
verw. Gebiete 34: 313-318.
- 1976: Harmonic spaces associated with
non-symmetric translation invariant Dirichlet
forms. - Inventiones Math. 34: 135-150.
Foxby, H.-B., R. M. Fossum, P. A. Griffith & 1.
Reiten, 1976: Minimal injective resolutions with
applications to dualizing modules and Gorenstein
modules. - Publ. Math. I.H.E.S. 45:
193-215.
Fuglede, B., 1975: Sur la fonction de Green pour
un domaine fin. - Ann. Inst. Fourier 25, 3-4:
201-206.
- 1976: A Riesz decomposition property of lower
semicontinuous functions. - Rev. Roum. Math.
21: 3-7.
Grove, K., 1976: Center of mass and G-local triviality
of G-bundles. - Proc. Amer. Math. Soc.
54: 352-354.
- M. Tanaka, 1976: On the number of closed
invariant geodesics. - Bull. Amer. Math. Soc.
82: 497-498.
Jensen, C. U. & L. Gruson, 1976: Deux applications
de la notion de L-dimension. - C. R. Acad.
Sci. Paris 282: 23-25.
Laursen, K. B., 1976: Some remarks on automatic
continuity. - Lecture Notes in Matematics 512:
96-108.
23 Årbog 1975-76
354 Universitetets årbog 1975-76
- 1976: Continuity of linear maps on C*-algebras.
- Pac. J. Math. 61: 483-491.
Lundberg, L.-E., 1976: Quasi-free »second quantization
«. - Comm. Math. Phys. 50: 103.
Lønsted, K., 1976: The hyperelliptic locus with
special reference to Characteristic Two. - Math.
Ann. 222: 55-66.
Moesgaard, K. P., 1976: The bright starts of the
Zodiac, a catalogue for historical use. - Centaurus
XX: 129-158.
- 1976: Hipparchus' solar theory derived from
lunar eclipse observations. - Journal for the History
of astronomy VII: 216-217.
Olesen, D., 1975: Inner '-automorphism of
simple C*-algebras. - Comm. Math. Phys. 44:
175-190.
- 1976: A generalization of a theorem by Bochner.
- Proc. Amer. Math. Soc. 57: 115-118.
- & G. K. Pedersen, 1976: Groups of automorphisms
with spectrum condition and the lifting
problem. - Comm. Math. Phys. 51: 85-95.
Pedersen, G. K., 1975: Derivations of operator algebras.
-C*-algebras and their applications to
statistical mechanics and quantum Field theory.
Bologna 139-146,
- 1976: Anon-commutative version of Souslin's
theorem. - Bull. London Math. Soc. 8: 87-90.
- 1975: The trace in semi-finite von Neumann
algebras. - Math, Scand. 37: 142-144.
- 1976: Lifting derivations from quotients of separable
C*-algebras. - Proc. Nat. Acad. Sci.
(USA) 73: 1414-1415.
- 1976: Spectral formulas in quotient C*-algebras.
- Math. Z. 148: 299-300.
- (se endvidere under Elliot og under Olesen).
Schmidt, A. L., 1976: Minimum of quadratic
forms with respect to Fuchsian groups. 1. - J.
reine angew. Math. 286: 341-368.
Szankowski, A., 1976: A Banach lattice without
the approximation property. - Israel T. Math.
24: 329-337.
Topsøe, F., 1976: Further results on integral representations.
- Studia Math. 55: 239-245.
- 1976: Uniformity in weak convergence with respect
to balls in Banach spaces. - Math. Scand.
38: 148-158.
- 1976: Some remarks concerning pathological
submeasures. - Math. Scand. 38: 159-166.
- 1976: Packings and coverings with balls in Finite
dimensionalnormed spaces. - Lecture Notes in
Matematics 541: 187-198.
- & D. Pollard, 1976: A uniFied approach to Riesz
type representation theorems. - Studia Math.
54: 173-190.
- R. M. Dudley & J. Hoffmann-Jørgensen, 1976:
Two examples concerning uniform convergence
of measures w.r.t. balls in Banach spaces.
- Lecture Notes in Mathematics 566: 141-
146.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Asger Møller: Om de problemer indenfor
differential- og integralregning, som
Newton beskæftiger sig med i arbejdet: »On the
method of fluxion and inFinite series«, p. 1-119.
26.1.1976.
Armannson, Gudbrandur: Restledsundersøgelse i
forbindelse med et elementært bevis for primtalssætningen.
28.6.1976.
Blands, Christian: Newtons behandling i Principia,
kapitel 1-3, af en partikels bevægelse under
påvirkning af en centralkraft. 4.6.1976.
Buchwald, Hans Waldemar: Forsøg på en knudeteoretisk
behandling af indlejring af endelige
grafer i R3. 23.1.1976.
Durhuus, BergFmnur Jogvan: Gauge-invariante
kvasifrie tilstande på den ladede boson algebra
og associerede kvantiseringsafbildninger.
19.11.1976.
Gohs, Stig Schirmacher: En historisk gennemgang
af banebrydende arbejder vedrørende algoritmisk
uløselige problemer. 26.10.1976.
Hansen, Frank: En generalisering af Cook's kvantiseringsafbildninger
med anvendelser.
28.9.1976.
Hebjørn, Lars: Divisionskegler af potentialkerner.
30.6.1976.
Jensen, Niels Henrik: Om konvekse mængder
med konstant bredde. 13.8.1976.
Johansen, Torben: Om teorien for bevægelsen af
planeten Mars hos Ptolemaios. 27.1.1976.
Jørgensen, Steen Mammen: Automatisk kontinuitet
af lineære operatorer på topologiske algebraer.
28.7.1976.
Koch, Peter Ulrik: Om teorien for parallelle linier
af Lobachevski. 14.6.1976.
Koll, Jan Heinrich: Om subdifferentialet af en
konveks funktion. 23.1.1976.
Laub, Jesper: Potentialteoretiske principper for
foldningskerner. 17.6.1976.
Møbius, Lene: Fourier transformation på gruppen
SU (1,1). 29.1.1976.
Olesen, Mogens Nørgaard: Repræsentationer af
Dirichlet-former. 10.1.1976.
Pierog, Henryk. Purity and the structure of Ext.
16.8.1976.
Runge-Erichsen, Jens Johnny: Udvalgsaksiomets
uafhængighed. 16.2.1976.
Institutter 355
Udenlandske gæster:
Professor P. C. Curtis, Jr., University of California
at Los Angeles og dr. Paul Ressel, Freiburg, opholdt
sig ved instituttet i det akademiske år 1975/76. Dr.
Briceno Bianca, Caracas opholder sig ved instituttet
siden februar 1976. Dr. I. Labuda, Poznan besøgte
instituttet i perioden 15. januar-15. april
1976, Dr. Z.Lipecki, Wroclaw i perioden 1. februar-
1. maj, professor W. Kfiigenberg, Bonn i perioden
16. februar-14. marts. Dr. Ola Brateli,
Bielefeld i sidste halvdel af februar,dr.J. P. Bourbignon,
Paris i sidste halvdel af marts, professor S.
D. Chatterji, Lausanne i to uger i april og professor
S. L. Kleiman, Massachusetts Institute of Technology
i maj 1976.
Rejser:
Lektor Lis Brack-Bernsen er fortsat på studieophold
ved State University of New York at Stony
Brook.
Lektor G. A. Elliott tilbragte januar 1976 ved
universitetet i Osnabriick, og første halvdel af juni
1976 ved universitetet i Bielefeld.
Lektor M. Flensted-Jensen er siden august 1976
på studieophold ved Massachusetts Institute of
Technology.
Lektor G. Forst besøgte McGill University,
Montréal, i oktober 1976.
Lektor K. Grove besøgte Institut des Hautes
Etudes Scientifiques, Bures-sur-Yvette, i maj
1976.
Lektor V. Lundsgaard Hansen deltog i »Nordisk
Sommerskole i Matematik«, Oslo, i august
1976.
Professor C. U. Jensen besøgte det polske videnskabsakademi
i Warszawa samt universitetet i
Torun i juni 1976.
Lektor K. Bagger Laursen er siden september
1976 på studieophold ved University of California,
Los Angeles.
Kandidatstipendiat Niels Vigand Pedersen er
siden september 1976 på studieophold ved University
of Pennsylvania, Philadelphia.
Professor O. Schmidt har i oktober 1976 besøgt
Brown University, Providence, og Yale University,
New Haven.
Lektor A. Szankowski er siden august 1976 på
studieophold ved Institute for Advanced Studies,
Jerusalem.
Tage Gutmann Madsen.
3. Institut for matematisk statistik
Stab:
2 professorer, 9 lektorer, I adjunkt, I ekstern lektor,
I undervisningsassistent, 8 deltidsansatte instruktorer,
5 deltidsansatte kontorfunktionærer.
Forskningsvirksomhed:
Institut for Matematisk Statistik har ansvaret for
forskning i statistikkens teori og metodik samt i
sandsynlighedsteori (sandsynlighedsregning). Disse
områder er i centrum for instituttets forskningsvirksomhed,
og det er desuden vigtigt at have
kontakt med og indsigt i de matematiske og datalogiske
hjælpemidler såvel som indsigt i forskellige
anvendelsesfelter og konkret erfaring med anvendelser.
Statistikkens teori angiver de almindelige principper
for at drage slutninger om generelle sammenhænge
ud fra konkrete observationer [Eksponentielle
familier, Repetitive strukturer]. Statistikkens
metodik udmønter disse principper i de
forskellige statistiske modeller, hvoraf nogle har
bred anvendelse til beskrivelse af strukturelle
sammenhænge [Flerdimensionale normale statistiske
modeller. Kontingenstabeller], mens andre
mere specifikt retter sig mod de enkelte anvendelser
[Statistisk inferens i stokastiske processer. Den
statistiske teori for stikprøveplaner].
Sandsynlighedsregningen dyrkes dels som matematisk
disciplin (med stor betydning for udformningen
af statistikkens teori og metodik)
[Sandsynlighedsregning, Markovprocesser], dels
med henblik på anvendelse til modeller i teknik og
videnskab [Forgreningsprocesser].
Statistikkens anvendelser rækker ud over de fleste
af samfundets områder. Instituttet har i beretningsåret
navnlig arbejdet indenfor biologiske og
tekniske anvendelser.
Eksponentielle familier
Færdiggørelse af et notesæt om den generelle teori
for eksponentielle familier og i forbindelse
hermed undersøgelse af de forskellige definitioner
af ancillaritet og sufficiens. Dette har ført til
en ny definition samt et eksempel, der illustrerer
en basal svaghed ved en tidligere definition.
Desuden er der arbejdet med en meget generel
teori, der tillader næsten enhver familie at blive
formuleret som en eksponentiel familie, hvorved
23*
356 Universitetets årbog 1975-76
den algebraiske struktur i det statistiske problem
bliver bragt i forgrunden. (Søren Johansen).
Repetitive strukturer
Igangværende arbejde: En videreudvikling af et
tidligere arbejde med at skabe en formel ramme,
der muliggør en præcis formulering af problemer
i forbindelse med forholdet mellem en statistisk
model og statistisk population. I denne sammenhæng
har der været samarbejde med C. L. Scheffer,
Utrecht, om afklaring af visse problemer omkring
eksistens af projektiv limes af sandsynlighedsfelter.
(Steffen Lilholt Lauritzen).
Flerdimensionale normale statistiske modeller
Det er påvist, at den tidligere udviklede teori for
symmetrimodeller kan udvides til at omfatte de af
Søren Tolver Jensen behandlede modeller karakteriseret
ved Jordan-algebraer. Derudover er analyseret
en mere omfattende klasse af modeller bestemt
ved homogene kegler, og på basis af disse
undersøgelser arbejdes der nu med modeller, der
beskriver komplicerede former for partiel uafhængighed.
(Steen Andersson, Hans Brøns, Søren
Tolver Jensen).
Kontingenstabeller
I samarbejde med T. P. Speed, Perth, Australien,
er muligheden for at anvende grafteoretiske
hjælpemidler til at anskueliggøre og analysere
komplicerede sammenhænge i flerdimensionale
kvalitative data blevet undersøgt. (Steffen Lilholt
Lauritzen).
Statistisk inferens i stokastiske processer
Undersøgelse af estimatoren for intensitetsfunktionen
og overgangssandsynligheden for en Markovproces
med kontinuert tid. Ved hjælp af teorien
for kvadratisk integrable martingaler findes
estimatorens asymptotiske egenskaber. (Søren Johansen
og Odd Aalen (Forsikringsmatematisk
lab.)).
Fortsættelse af studier over estimation og testning
i kømodeller, med særlig vægt på udviklingen
af asymptotiske tests og undersøgelse af konvergenshastigheder.
(Inge Henningsen).
Fortsættelse af studier af statistisk inferens i populationsmodeller.
I beretningsåret er der især
arbejdet med anvendelse på økonologiske data.
(Niels Keiding).
Den statistiske teori for stikprøveplaner
Fortsættelse af arbejde med udbygningen af
denne teori; to afhandlinger om henholdsvis
multipelprøvningsplaner og sekvensplaner for
Poisson fordelingen er gjort færdige. Disse afhandlinger
indeholder både en fremstilling af teorien
og udførlige tabeller udarbejdet af Uffe
Møller, som gør teorien direkte anvendelig. Endvidere
er der udviklet approximationsformler,
som gør det muligt også at anvende resultaterne
på binomialfordelingen.
Første del (208 sider) af en generel fremstilling
af teorien for stikprøveplaner er publiceret.
Denne bog giver en fremstilling af de grundlæggende
principper, modeller og resultater samt eksempler
på anvendelserne. Den er skrevet i en stil,
som skulle gøre den læselig for praktikere med en
elementær statistisk uddannelse. Anden del af bogen,
der forventes færdiggjort i 1977, vil indeholde
beviser for resultaterne i første del samt
mere avanceret teori. Et tabelværk, som er nødvendigt
for anvendelserne, er færdigt, men offentliggørelsen
er blevet forsinket af fremstillingstekniske
grunde. (Anders Hald).
Sandsynlighedsregning
Afslutning af en fremstilling af sandsynlighedsregningen,
baseret på teorien for Radon Mål.
(Tue Tjur).
Markovprocesser
Færdiggørelse af en del af manuskriptet til en generel
fremstilling af teorien for Markovprocesser.
I samarbejde med J. W. Pitman er en fuldstændig
løsning givet af en række problemer vedrørende
karakterisering af de tidspunkter for en given
Markovkæde, for hvilke enten processen før det
pågældende tidspunkt eller processen efter dette
selv er en Markovkæde. Påbegyndelse af et studium
af en klasse stokastiske processer i kontinuert
tid, der har kontinuert differentiable udfaldsfunktioner
og kort hukommelse. (Martin Jacobsen).
Udarbejdelse af en oversigt over den moderne
teori for Markov Random Fields. (James W. Pitman).
Forgreningsprocesser
Studie af grænsesætninger, i særdeleshed loven
om den itererede logaritme, for lineære funktioner
af Galton-Watson processen med flere typer.
Der er også givet en oversigt over og udvidelse af
forskellige af Søren Asmussens martingalmetoder
i den asymptotiske teori for det superkritiske tilfælde.
(Søren Asmussen).
Institutter 357
Udarbejdelse af forskellige generaliseringer og
udvidelser af forgreningsdiffusions-modeller,
med særligt henblik på anvendelserne på epidemier
og neutron-transportproblemer. Dette har
også ført Heinrich Hering til en separat undersøgelse
af kritiske og subkritiske processer med ikke-
lokal forgrening. (Søren Asmussen og Heinrich
Hering).
Udvidelse af studium af anvendelser af forgreningsprocesser
i populationsdynamikken til at
dække situationer med begrænsede ressourcer.
(Niels Keiding).
Biologiske anvendelser
Samarbejde med en gruppe læger ved Rigshospitalet
i København om en undersøgelse af leverens
funktion. Arbejdet har dels bestået i bestemmelse
af de enzymkinetiske parametre, der bestemmer
galaktoseomsætningen, men ogå i at analysere
forskellige modeller for leverens opbygning med
det formål at kunne forklare målingernes variation.
I tilknytning hertil er der undersøgt forskellige
statistiske metoder til analyse af disse modeller.
(Søren Johansen).
Påbegyndelse af et samarbejde med landbrugsforsøgsafdelingen
på Risø vedrørende statistisk
analyse af visse konkurrenceforsøg med byg. (Tue
Tjur).
Analyse af teknikken til vurdering af sammenhæng
mellem flere begivenheder i et livsforløb.
Metoden anvendes på et materiale vedrørende en
kronisk hudsygdom og menopause. (Niels Keiding
og Odd Aalen).
Trafikstøj
Arbejde med stokastiske modeller for trafikstøj
med det formål at kunne angive rimelige skøn
over usikkerheder ved støjmålinger på danske hoved-
og biveje. (Steffen Lilholt Lauritzen i samarbejde
m. stud. stat. Per K. Andersen, stud. stat.
Søren Andersen og Akustisk lab., DTH).
Anvendt statistik i øvrigt
Såvel enkelte medarbejdere som studerende på 2.
del har løbende en række projekter i gang, hvoraf
fra beretningsåret især kan nævnes en række demografiske
og socialmedicinske studier, som delvis
udføres i samarbejde med Forsikringsmatematisk
Laboratorium.
Redaktørvirksomhed:
Søren Johansen er associate editor af Annals of
Probability og Annals of Statistics.
Publikationer:
Andersen, A. H. & N. Keiding (red.), 1976: Opgaver
i anvendt statistik. - Afdeling for teoretisk
statistik. Matematisk inst., Aarhus univer.
Andersen, P. K., S. Andersen & S. Lauritzen,
1976: The average noise from af Poisson stream
of vehicles. - Inst. for matematisk stat. Preprint
ser. nr. 10.
Annual report 1975, 1976.
Asmussen, S., 1976: Almost sure behaviour of linear
functionals of supercritical branching processes.
Inst. for matematisk statistik. Preprint
ser. nr. 4.
- 1976: Convergence rates for branching processes.
- Ann. Prob. 4: 139-146.
- 1976: Some martingale methods in the limit
theory of supercritical branching processes. Inst.
for matematisk statistik. Preprint ser. nr. 13.
Preprint ser. nr. 13.
- & H. Hering, 1976: Some modified branching
diffusion models. - Institut for matematisk statistik.
Preprint ser. 15.
- & H. Hering, 1976: Strong limit theorems for
general supercritical branching diffusions. - Z.
Wahrscheinlichkeitstheorie verw. Gebiete 36:
195-212.
- & N. Kapian, 1976: Branching random walks I.
- Stoch. Proc. Appl. 4: I-I3.
Becker, N., 1976: Estimation for an epidemic model.
- Inst. for matematisk statistik. Preprint ser.
nr. 1.
Beyer, J. E., N. Keiding & W. Simonsen, 1976:
The exact behaviour of the maximum likelihood
estimator in the pure birth process and
the pure death process. - Scand. J. Statist. 3:
61-72.
Hald, A., 1976: Statistical theory of sampling inspection
by attributes. — Inst. of math. stat., 208
s.
- 1975: Two notes on attribute sampling plans. -
Institut for matematisk statistik. Preprint ser. nr.
16.
- &: U. Møller, 1976: The ASN function for
curtailed single sampling by attributes.-Technometrics
18: 307-312.
- & U. Møller, 1976: Multiple sampling plans of
given strength for the Poisson and binomial distributions.
- Inst. for matematisk statistik,
Preprint ser. nr. IL
- & U. Møller, 1976: On the SPRT og the mean
of a Poisson process. - Institut for matematisk
statistik. Preprint ser. nr. 5.
Hering, H., 1976: Minimal moment conditions in
the limit theory for general Markov branching
processes. - Institut for matematisk statistik.
Preprint ser. nr. 16.
358 Universitetets årbog 1975-76
Jacobsen, M. 8c N. Keiding, 1976: Markovkæder.-
Inst. for matematisk statistik. Københavns universitet.
174 s.
- &: J. W. Pitman, 1975: Birth, death, and conditioning
of Markov chains. - Institut for matematisk
statistik. Preprint ser. nr. 17.
Johansen, S., 1976: Forelæsningsnoter i matematisk
statistik. 2. udg. - Institut for mat. statistik.
Københavns univ. 86 pp.
- 1976: Homomorphisms and general exponential
families. - Institut for mat. statistik. Preprint
ser. nr. 14.
- 1976: Two notes on conditioning and ancillarity.
- Institut for matematisk statistik. Preprint
ser. 12.
Kapian, N., 1976: A generalization of a result of
Erdos and Renyi and a related problem. - Institut
for matematisk statistik. Preprint ser. nr. 2.
- & S. Asmussen, 1976: Branching random walks.
II. - Stoch. Proc. Appl. 4: 15-31.
Keiding, N., 1975: Discussion of "Defining the
curvature of a statistical problem (with applications
to second order efficiency)" by Bradley
Efron. - Ann. Statist. 3: 1228-1231.
- 1976: Inference and tests for fit in the birthdeath-
immigration process. - Institut for matematisk
statistik. Preprint ser. nr. 7.
- 1976: Population growth and branching processes
in random environments. - Inst for Matematisk
statistik. Preprint ser. nr. 9.
- &: J. M. Hoem, 1976: Stochastic stable population
theory with continous time. 1. - Scand. Aet.
J.: 150-175.
Keiding, S., S.Johansen, K. Winkler, K.Tønnesen
8c N. Tygstrup, 1976: Michaelis-Menten kinetics
of galactose elimination by the isolated
perfused pig liver. - American J. Physiol., 230;
1302-1313.
Lauritzen, S. 8c O. Remmer, 1976: An investigation
of the asymptotic properties of geodetic
least squares estimates in certain types of network.
- Inst. for matematisk statistik. Preprint
ser. nr. 3.
Lauritzen, S. L., 1976: Appendix to "Method for
monitoring plasma progesterone concentrations
in pregnancy" by Per Winkel, Preben Gade
and Jørgen Lyngbye. - Clin. Chem. 22:
427-28.
- 1976: Note on a case-study in Box-Jenkins
seasonal forecastingof timeseries.-Scand. J. Statist.
3: 93-94.
- 1976: Projective statistical fieids. - Institut for
matematisk statistik. Preprint ser. nr. 6.
Møller, U., 1976: OC and ASN of the SPRT for
the Poisson process. - Inst. for matematisk statistik.
Preprint ser. nr. 8.
Tjur, T., 1976: Forelæsninger i sandsynlighedsregning.
Hæfte 2. Sandsynlighedsregning. - Institut
for matematisk statistik. Københavns univer.
252 s.
Aalen, O. O., 1976: Statistical inference for a family
of counting processes. - Institute of
math. stat. University of Copenhagen. 108 pp.
Licentiatafhandling:
Lic. scient. Tue Tjur: Conditional probability distributions.
»Store opgaver i statistik«, dvs. specialopgaver ved
kandidateksamen i statistik:
Lundsvig, Torben: Normalfordelingsmodeller for
sammensat symmetri (vejleder Steen Andersson).
Meyer, Jørgen: Investeringsplanlægning under
usikkerhed (vejleder Inge Henningsen).
Gaster:
Dr. Heinrich Hering, Regensburg Universitet, besøgte
instituttet i marts og april.
Rejser:
Søren Johansen holdt i maj en række forelæsninger
ved Matematiska Institutionen, Chalmers tekniska
hogskola och Gøteborgs universitet, Gøteborg.
Steffen Lilholt Lauritzen opholdt sig i juni, juli
ogaugustved Departmentof Mathematics, University
of Western Australia, Perth, og holdt en
række seminarer og forelæsninger. Derudover aflagde
han kortere besøg ved en del andre australske
universiteter.
Niels Keiding.
4. Datalogisk institut
Stab:
Instituttet råder over et gæsteprofessorat og har
derudover 2 professorer, 7 lektorer og 5 adjunkter
som heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.
Der er 2 eksterne lektorer, og en ubesat adInstitutter
359
junkt/lektor-stilling har været udnyttet til aflønning
af et antal undervisningsassistenter. Af de 6
TAP-stillinger er én fordelt på to personer i forholdet
4/7:3/7, og instituttet har tillige en kontorelev
under uddannelse.
Lokaleudvidelse:
I december 1975 afsluttedes ombygningen af
Vermundsgade 3—5, hvor Det regionale Edb-center
nu har til huse. Derved tilvejebragtes også 400
m2 undervisningslokaler for Datalogisk Institut
samt et 125 m2 bibliotekslokale fælles for centeret
og instituttet.
Forskningsvirksomhed:
Som selvstændigt fag er datalogi etableret i takt
med udbredelsen af datamater, hvis udvikling,
først til militært brug, stammer fra slutningen af
anden verdenskrig. Ud over specifik datamat-videnskab
("computer science") inddrager datalogi
imidlertid begrebsmæssigt områder fra erkendelsesteori,
lingvistik og matematik.
Datamater er et hjælpemiddel, hvis potentielle
muligheder langtfra er forstået til bunds. Et formål
for datalogisk videnskab er derfor at forbedre
anvendelsen af datamater og indføre den på nye
områder. Teknisk forfines maskinerne med stor
hast, men anvendelsen af værktøjet et ofte ubehjælpsom
og har ikke levet op til forventningerne,
Et andet formål for datalogisk videnskab er da at
analysere årsagerne til den manglende succes og
besinde sig mere på de grundlæggende principper
bag anvendelse af datamater.
Tilrettelægning af et problem for databehandling
sker i en række ikke klart afgrænsede faser:
analyse med henblik på udformning af en algoritme
(beregningsforskrift), der igen skrives som
et program til afvikling på en datamat. Datalogisk
forskning kan være rettet mod en specifik »anvendelse
«, hvor den gennemfører de nævnte faser
inden for et bestemt fagområde, eller den kan
tværgående behandle en enkelt fase mere principielt.
Undersøgelse af tekniske optimaliseringsproblemer
med henblik på algoritmisering betegnes
traditionelt »operationsanalyse«. Den næste
fase er »programmering«. Opbygning af en datamat
med tilhørende basisprogrammel, som sætter
den istand til at udføre programmer i et givet
sprog og i givne omgivelser benævnes »systemkonstruktion
«. De principielle studier af programmer
og algoritmiske processer har ført til en
række »matematiske modeller«, som kan undersøges
selvstændigt. Denne opdeling i anvendelser,
operationsanalyse, programmering, systemkonstruktion
og matematiske modeller benyttes i det
følgende. Redaktørvirksomhed er anført i et særskilt
afsnit.
a) Anvendelser. Visse målinger af en persons hjernefunktion
kan fås fra et såkaldt gamma-kamera,
der registrerer blodgennemstrømningen i hjernen
ved at måle udvaskningen af en i blodbanen
indført radioaktiv isotop. Edda Sveisdotti'r har
deltaget i udviklingen af programmel til tidstro
behandlinger af hjernekurver på mikrodatamat
og har senere udviklet et datamatstyret dynamisk
gamma-kamera. Begge projekter udnyttes nu
kommercielt. Ved brug af det omtalte gamma-
kamera på Klinisk-fysiologisk Afdeling, Bispebjerg
Hospital, er opnået lovende forskningsog
behandlingsmæssige resultater, specielt inden
for epilepsiforskningen. Arbejdet fortsætter med
henblik på en samlet behandling af de teoretiske
og datamatiske problemer omkring hjernefunktionsundersøgelser
med dette udstyr og på udvikling
af et 3-dimensionalt gamma-kamera med tilhørende
programmel til flerfarvet perspektivisk
fremstilling af måleresultaterne.
I datamaternes tidlige historie havde man store
forventninger til deres anvendelse inden for
sprog og sprogforståelse, herunder blandt andet
til automatisk oversættelse. Efter skuffelserne på
dette område har man måttet udforme mindre
ambitiøse projekter. Gregers Koch har forskellige
programmer til elementær sproganalyse under
udarbejdelse, herunder et til semantisk analyse af
simple danske tekster, og et andet, der forsøger at
overføre Montagues formalismer fra filosofisk
lingvistik til datamatisk behandling.
Inden for direkte numeriske anvendelser arbejder
Ole Caprani med intervalaritmetik, herunder
specielt med bestemmelse af fikspunkter gennem
iterativ tilnærmelse med intervaller.
b) Operationsanalyse. Arbejdet har især ligget inden
for analyse og konstruktion af algoritmer til heltalsprogrammering,
det vil sige optimaliseringsproblemer
med det særlige krav, at de variable ,
der karakteriserer en optimal beslutning, skal
have heltallige værdier. Sammen med Jens
Clausen har Jakob Krarup fortsat undersøgelserne
af lokaliseringsproblemer ("location problems")
med særlig struktur. Der er på disse områder
samarbejdet med dr. P. M. Pruzan (Økonomisk
Institut) om videreudvikling af modeller
til anlægsplanlægning ("layout planning"), med
prof. R. E. Burkard (Koln) og med prof. D. Erlenkotter
(Univ. of Calif., Los Angeles). Jakob Krarup
udarbejder desuden, med P. M. Pruzan som
medforfatter, en oversigtsartikel om lokaliseringsproblemer
og en videregående lærebog om
lineær programmering.
360 Universitetets årbog 1975-76
c) Programmering. Peter Naur har fortsat sine studier
over publicerede programmers stilistiske udformning.
Det første studieobjekt, det længste bidrag
optaget i Communications of the ACM, har
vist sig at afgive et særdeles righoldigt materiale i
form af såvel egentlig programmeringsfejl som udformninger,
der er uoverskuelige og ineffektive i
programudførelsen. Selv ved anvendelse af kun
rent programmeringstekniske revisioner har programmets
tekst kunnet reduceres til omkring en
trediedel af sin oprindelige form, uden at programmets
funktion udadtil er ændret.
d) Systemkonstruktion. Med henblik på at forenkle
udvikling af pålidelige systemer har Dines Bjørner
generelt arbejdet med metoder og hjælpemidler
til abstrakt specifikation af programmel og til systematisk
afledning af programmer ud fra sådanne
specifikationer. Mere specielt har han interesseret
sig for at udvikle oversættere eller fortolkere
for programmeringssprog systematisk ud fra
matematisk-semantiske formalismer. I forbindelse
hermed er der arbejdet med principper for specifikation
af programmeringssprog i form af abstrakte
definitioner, som dels er læselig brugerdokumentation
og dels anvendelige som grundlag
for maskinnære realiseringer.
På det mere konkrete plan har Jørgen Steensgaard-
Madsen ledet det fortsatte arbejde med
oversætterprogrammet for sproget »Pascal«. Nye
væsentlige sprogfaciliteter er herved implementeret.
Systemet udsendes til brugerne i Europa,
USA og Australien, Projektet fortsætter med henblik
på afklaring og eventuel implementation af
faciliteter som dynamiske datasæt ("arrays"), ikke-
sekventiel fortolkning og generel filbehandling.
Til brug for undersøgelse af dataprocesser som
for eksempel sortering eller søgning har Bent Pedersen
udarbejdet hjælpeprogrammer til generering
af datamængder med særlige karakteristika
som lange løb, mange gengangere eller stærke
grupperinger. Torben U. Zahle arbejder med databaser
over en bred front. Nogle projekter sigter
mod generelle teknikker som relationsdatabaser
eller simple systemer for minidatamater, andre
mod bestemte anvendelsesområder som bibliotekssystemer,
studieregistrering, fiskerianalyser.
En gruppe medarbejdere og studerende arbejder
på at opbygge et system, der vil tillade varierende
konfigurationer af centrale og ydre enheder,
herunder også eksperimenter med mere
utraditionelle ydre enheder, af hvilke instituttet
blandt andet råder over grafiske skærme, farveskærm
og mikroprocessorer. Det er hensigten at
udvikle et systemprogrammeringssprog, som udtrykker
de nødvendige begreber for løsning af
styreprogrammellets opgaver: synkronisering og
styring af ydre enheder og udveksling af data mellem
parallelle processer. Hovedopgaven bliver
herefter en efterprøvelse af dette sprog i konstruktion
af et realistisk, fleksibelt styresystem.
e) Matematiske modeller. Peter Johansen og Erik
Meiling har opbygget en matematisk model, der
tillader analyse af algoritmiske processer ved
hjælp af metoder fra lineær algebra. De har specielt
studeret den særligt simple algoritmiske proces:
substitution, hvor tensorprodukter af lineære
afbildninger har kunnet beskrive ændringer af
delmønstre. De samme metoder forsøges nu anvendt
til mere generelle processer.
Jens Clausen har især beskæftiget sig med matroider,
som er opstået som en abstraktion af matematikkens
uafhængighedsbegreb, men blandt
andet har kunnet anvendes inden for problemer
fra heltalsprogrammering. Der er desuden etableret
et samarbejde inden for området beregningskompleksitet
med prof. Neil D. Jones, gæst ved
Aarhus Universitet.
Sammen med Jens Clausen har Niels Andersen
deltaget i udviklingen af en dansk terminologi for
diskret matematik.
f) Redaktømirksomhed. Peter Naur har fortsat virket
som medlem af redaktionskomiteen for tidsskriftet
BIT, Nordisk Tidsskrift for Informationsbehandling,
og han har tillige været medredaktør af
bogen »Niels Ivar Bech - en epoke i edb-udviklingen
i Danmark«, Data, København.
Jakob Krarup deltog i tilrettelæggelsen af det
internationale symposium over optimeringsmetoder
og deres anvendelser, som fandt sted i Budapest
i august, afholdt af Mathematical Programming
Society.
Publikationer:
Bjørner, D., 1976: Formelle metoder i programmel-
udvikling - 642 s. Noter.
- 1976: A Short Introduction to the Engineering
Art of Software Development. - 365 s. Intern
rapport.
Johansen, P. 8c N. Andersen, 1976: Optimal Decision
Trees. - Actes du colloque de Lille »Les
Arbres en algébre et en Programmation«: 129-
150.
- E. Meiling 8c T. Skovgaard, 1976: A representation
of sequences which is friendly to homomorphisms.
- 31 s. Intern rapport.
Naur, P., 1976: Control Record Driven ProgramInstitutter
361
ming. - Structured Programming, Infotech,
Maidenhead, England, samt i Current Trends
in Programming Methodology, vol. I: Software
Architecture Design, Prentice-Hali, New Jersey,
USA.
- 1976: Regnecentralen og Algol 60. - Niels Ivar
Bech - en epoke i edb-udviklingen i Danmark,
Data, København: 35-40.
Pedersen, B., 1976: Stokastiske filgeneratorer. -
34 s. Intern rapport.
Steensgaard-Madsen, J., 1976: More on dynamic
arrays in Pascal. -Sigplan Notices, May.
- 1976: A Compiler Project. - Data 10, July.
- & H. Snog, 1976: A Pascal Compiler for Univac
1100 Machines. - 21 s. Intern rapport.
Specialer:
Christensen, Jens Bo: Strukturproblemer i grafer
med vægt på »the peripatetic salesman's problem
«.
Nielsen, Peter: Datastyret billedanimering, katalog-
og kommunikationsfasen.
Olsen, Ole: Operationsanalysens linieplaceringsproblem.
Rasmussen, Thorkil Bjørn: Datastyret billedanimering,
scenebehandling og billedinterpolation.
Søltoft, Jens Peter: Et programsystem til manuelle
trafiktællinger.
Sørensen, Ole Thy: Datastyret billedanimering,
billeders opbygning og behandling i dybdedimensionen.
Thopisen, Steen: Automatisk informationssøgning
fra et blandet arkiv.
Rejser:
Edda Sveinsdottir har i perioden februar-august
været på studieophold ved Department of Radiology,
University of Texas, USA.
Nils Andersen.
Biologi
1. Institut for biologisk kemi A
Stab:
1 professor, 9 lektorer og 7 TAP'er.
Lokaler:
Instituttets øvelseslokaler er flyttet fra Sølvgade
83 til Rockefeller instituttet på Juliane Maries Vej.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskning ligger indenfor to hovedfelter,
nemlig 1) de fysiske og kemiske betingelser
for stoftransport gennem cellemembraner og 2)
stofskifteprocesser i isolerede mitochondrier med
tilhørende metodik.
Da det er almindeligt antaget, at transportprocesser
hos alle levende væsner, inklusive mennesket,
er af samme fysisk-kemiske natur, har det
været vor opgave gennem en årrække at finde egnede
modelsystemer, hvorpå de generelle principper,
som gælder for stofoptagelse i tarmen, udskillelse
i nyrer etc. bedst kan studeres. Som model
for enkeltceller anvender vi Erhlich ascites celler
(en kræftcelle) og som model for stoftransporterende
epitheler har vi valgt isoleret hud af frø og
tudse, samt tarm af amerikansk silkesommerfugl.
1 .a Det endoplasmatiske reticulums rolle i cellers salttransport.
(H. H. Ussing og B. Hasman, i samarbejde
med K. Møllgaard, Anatomisk institut og C. L. Voute,
Kantonsspital, Basel).
Ved brugen af frøskind som testobjekt er et hidtil
ukendt system af yderst tynde rør, løbende umiddelbart
under cellemembranen af salttransporterende
epithelceller, blevet opdaget. Disse rør viser
sig at udvides kraftigt, når epithelet transporterer
natriumioner udefra og ind gennem epithelet,
medens de er helt sammenfaldne, når der ikke
transporteres natrium. En foreløbig meddelelse
om dette ny system er under udarbejdelse og systemets
funktion søges nærmere belyst. Specielt er
det endnu uafklaret, om den aktive natriumtransport,
der er ansvarlig for den elektriske spændingsforskel
mellem yderside og inderside af frøskindet,
foregår gennem rørsystemet.
l.b Kloridionernes transportveje (V. Koefoed Johnsen og
Tenna Nør hov).
Kloridionernes bevægelse gennem det isolerede
frøskind badet med Ringer opløsning på begge
sider er passiv, idet de følger den elektrokemiske
gradient, der er resultatet af den aktive transport
af Na-ioner. Det har vist sig, at den passive kloridflux
kan benytte flere veje, en cellulær og en ekstracellulær.
I skind af frøer, der har været opbevaret nogle
døgn ved stuetemperatur, er det klarlagt, at den
cellulære permeabilitet for klorid-ioner er meget
højere end den, man finder i skind hos frøer, der
har været opbevaret ved køleskabstemperatur.
Denne forøgede cellulære permeabilitet hos varmeadapterede
frøer kan reduceres betydeligt ved
at behandle ydersiden af skindet med Cu-ioner i
lav koncentration (0.05 mM). Den samme effekt
362 Universitetets årbog 1975-76
har en række andre tunge metalioner (Ag, Zn, Cd,
Hg, Al og La, i mindre grad Pb og Mn).
For om muligt at kunne finde frem til de faktorer,
der er afgørende for den ændring i frøskindets
egenskaber, der medfører åbningen af en cellulær
shuntvej for kloridioner, er forsøgene fortsat
med undersøgelse af forskellige stoffers (reductionsmidler,
hormoner, pharmaca) indflydelse
på kloridpermeabiliteten.
I .c Aniontransportens mekanismer (P. Kristensen og
Minna Rappold).
Der udføres undersøgelser over mekanismen
for transport af anioner gennem epitheler. Undersøgelserne
udføres på skind af skrubtudser
(Bufo bufo), brune frøer (Rana temporaria) og
grønne frøer (Rana esculenta). Undersøgelserne
har til formål dels at beskrive transportveje og
mekanismer, dels at bringe klarhed over, hvilke
faktorer, der regulerer aniontransporten.
I samarbejde med E. Hviid Larsen (Zoofysiologisk
Laboratorium A) er det vist, at klorid passerer
tudseskindet på flere forskellige måder, hvoraf de
kvantitativt mest betydende er en exchangediffusion
og en strømbærende cellulær kloridtransportvej.
Sidstnævnte transportvej er potentialafhængig,
på en sådan måde, at fænomenet formelt
kan beskrives som en »gatingmekanisme«, d.v.s.
en åbning af specifikke kloridkanaler. En farmakologisk
sammenligning af den strømbærende vej
og exchangevejen indicerer, at de to mekanismer
har samme molekulære baggrund: Ved applicering
af et positivt clampingpotentiale omlejres exchangediffusionens
carriermolekuler således, at
de kan aggregere og danne ledende kanaler.
1 samarbejde med C. L. Voute (Kantonsspital
Basel) udføres en undersøgelse af relation mellem
kloridtransport og epithelstruktur (brune og
grønne frøer). Der synes at være en korrelation
mellem antallet af en bestemt celletype (mitochondrierige
celler, flaskeceller) og intensiteten af
den næsten passive kloridtransport.
1 .d Regulation af natriumtransporten, effekt af hormoner
og antibiotika. (R. Nielsen og Ahnna Rappold).
Projektets formål er at undersøge, hvilke mekanismer,
der regulerer natriumtransporten i epitheler.
Til disse undersøgelser er det isolerede frøskind
blevet anvendt som modelsystem. 1 tidligere undersøgelser
er det vist, at tilsætningen af det polyene
antibiotikum filipin til indersiden af det isolerede
frøskind resulterede i en aktivering af natriumtransporten,
denne aktivering kræver, at der
er calcium i incubationsmediet.
Ved hjælp af calcium-inoforer (stoffer, der bevirker,
at calcium lettere trænger ind i cellerne), er
det vist, at aktiveringen af natriumtransporten
med filipin skyldes, at calciumkoncentrationen i
cellerne stiger. Stigningen i cellernes calcium-koncentration
bevirker, at kaliumpermeabiliteten af
indermembranen stiger. Ifølge to-membran hypotesen
for epithelial transport vil en forøgelse af
inder-membranens kaliumpermeabilitet resultere
i en aktivering af natriumtransporten.
Natriumtransporten afhænger også af cellernes
c-AMP koncentration, der er derfor blevet udviklet
en metode til måling af c-AMP i epitheler
(Johnsen og Nielsen). Det er vist, at antidiuretisk
hormon, der aktiverer natriumtransporten, bevirker
en transient forøgelse af c-AMP koncentrationen
i vævet. En forøget c-AMP koncentration i
cellerne kan bevirke, at mitochondrierne afgiver
calcium (d.v.s. calciumkoncentration i cellerne stiger);
det er således muligt, at antidiuretisk hormon
delvis aktiverer natriumtransporten ved at
forøge kaliumpermeabiliteten af indermembranen.
Disse undersøgelser fortsætter, så det kan
blive afklaret, i hvor stor udstrækning ændringer i
indermembranens kaliumpermeabilitet er ansvarlig
for regulationen af den transepitheliale natriumtransport.
1 .e Stoftransport i isoleret insekttarm.
Tarmen af Hyalophora cecropia er et velegnet
forsøgsobjekt, da den er i stand til, efter isolation,
at transportere en række ioner og organiske stoffer.
Det er tidligere vist, at den under passende
forsøgsbetingelser kan transportere samtlige alkaliioner
fra blodside til lumenside, selv om den
normalt kun transporterer kalium (K. Zerahn og
Hanne Nielsen). Det har nu vist sig, at den også
kan transportere thallium ved en særlig mekanisme
(K. Zerahn, i samarbejde med Bodil Koefoed,
Odense Sygehus).
Tarmepithelets evne til optagelse af aminosyrer
fra blodsiden er også blevet studeret. Det synes,
som om den væsentligste del af aminosyreoptagelsen
fra blodet skyldes exchange diffusion, idet radioaktivt
mærkede aminosyrer kun kan udvaskes
til blodsiden, hvis mediet indeholder inaktive aminosyrer.
(Signe Nedergaard og Hanne Nielsen).
l.f Transport af vand, salte og små organiske molekyler
mellem cellen og dens omgivelser.
Dyriske celler er meget utætte for vand. Samtidig
er de omgivet af en tynd, svag cellemembran,
som vil gå i stykker ved det mindste overtryk i
cellen. Det betyder, at det bliver et fundamentalt
problem for enhver dyrisk celle at holde sit volumen
konstant samtidig med, at den nødvendige
transport af næringsstoffer, affaldsstoffer samt
Institutter 363
vand og salte kan foregå. På ascites tumor celler fra
mus undersøges, hvordan en regulering af cellemembranens
gennemtrængelighed (permeabilitet)
for de vigtigste salte og aminosyrer kan regulere
cellens volumen (Else Hoffmann og Tenna
Nørkov). En af de mekanismer, der beskytter cellen
mod store osmotiske ændringer er exchange
diffusionen, d.v.s. at et stof, der transporteres ind i
cellen modsvares af samme mængde stof, som
transporteres ud. Som et eksempel på dette undersøges
specielt transporten af klorid og andre anioner
nærmere (Else Hoffmann og Carsten Sjøholm).
Fundene udbygges med elektrofysiologiske
målinger (i samarbejde med Zoofysiologisk Laboratorium
B) og forsøgene søges sat i relation til
membranstrukturer ved hjælp af proteinkemiske
metoder (i samarbejde med Biochemical Institute,
Kiels Universitet).
2. Undersøgelser over mitochondriestofskiftet med tilhørende
instrumentering og analytik. (Ulla F. Rasmussen,
Hans Rasmussen, Bo Jørgensen, Inge-Lise Føhns og
Lone Greulich).
I den levende dyriske celle foregår hovedparten
af al energidannelse i mitochondrierne ved den
såkaldte oxidative phosphorylering, som fører til
dannelse af stoffet adenosin triphosphat (ATP),
der så udnyttes ved de energikrævende reaktioner
og aktiviteter. Til undersøgelse af det mitochondrielle
stofskifte anvendes her hovedsageligt duehjerte-
mitochondrier. Disse har meget store enzymaktiviteter
og kan præpareres således, at de har
et minimalt indhold af naturlige stofskifteprodukter.
Derved opnås, at tilsatte stoffer får en kraftigere
og mere karakteristisk effekt på stofskiftet. Vi
har tidligere undersøgt forskellige forhold ved det
mitochondrielle stofskifte, men for tiden arbejder
vi næsten udelukkende med et stofskiftesystem,
som oxiderer tilsat reduceret nicotinamid adenin
nucleotid (NADH). Dette system, som her i laboratoriet
er fundet at være karakteristisk for muskelmitochondrier,
har formentlig fundamental betydning
for hjertemuskelcellens evne til at skaffe
den energi, som er nødvendig for mekanisk arbejde.
Det vil være i stand til at opretholde en høj
oxidationsgrad i cellens cytoplasma, således at bl. a.
mælkesyredannelse undgås. Systemet besidder en
meget stor catalytisk aktivitet i forhold til de andre
mitochondrielle oxidative systemer, og det er
særpræget på talrige måder. For eksempel medfører
NADH-oxidation ikke dannelse af ATP, og
systemet er tilsyneladende lokaliseret på ydersiden
af mitochondriernes indre membran til forskel fra
andre oxidative systemer. Oxidationen af NADH
er følsom for de samme hæmmere (f.eks. cyanid),
som blokerer de andre mitochondrielle oxidationer
og er ubetinget et miochondrielt system. Vi
har sat os det mål at identificere de componenter,
som indgår i systemet. En sådan identifikation kan
foreløbig kun foretages med intakte mitochondrier,
idet systemets egenart forsvinder ved destruktion
af mitochondriestrukturen. Identifikationen
indebærer tillige en sammenligning mellem
dette system og de velundersøgte oxidativt phosphorylerendesystemer.
Vore hidtidige resultaterviser,
at NADH-systemets egenskaber meget vanskeligt
kan forklares på grundlag af nogen af de eksisterende
opfattelser af de oxidativt phosphorylerende
systemer. Det fortsatte studium af
NADH-systemet skulle derfor tillige kunne få betydning
for opfattelsen af de oxidativt phosphorylerende
systemer i mitochondrier.
Undersøgelserne af mitochondriestofskiftet er
betinget af rådighed over specielt avanceret måleudstyr
og de fornødne analysemetoder. Indenfor
rammerne af projektet er der blevet konstrueret og
bygget sådant apparatur (fluorimetre, et »dual-
wavelength« spectrofotometer, forskelligt elektronisk
udstyr m.m.), og der foretages til stadighed
udbygning af det forhåndenværende udstyr. Der
er desuden udviklet instrumentering, som har anvendelse
også indenfor andre områder (scanning
udstyr, luminometer, iltelektroder m.m.). Denne
opbygning af instrumentparken ville ikke have været
mulig uden instituttets mekaniske værksted og
dets kyndige personale. Ligeledes i forbindelse
med projektet er der udarbejdet en række chromatografiske
og enzymatiske analysemetoder af generel
anvendelighed. For tiden arbejdes der med
et nyt og meget følsomt analysesystem for nicotinamid
adenin nucleotiderne. Desuden er teoretiske
og praktiske aspekter af fraktionering af vævshomogenater
(som f. eks. anvendt ved præparering
af mitochondrier) blevet undersøgt.
Publikationer:
Bruus K., P. Kristensen og Hviid Larsen, 1976:
Pathways for chloride and sodium transport
across toad skin. - Acta Physiol. scand. 97: 37-47.
Hargens, Alan R. og Hans H. Ussing, 1976: Ion
transport generated by alternating current
across synthetic desalination membranes. - Fed.
Proc. 35: 603.
Hoffmann,Else K. og Klavs B. Hendil, 1976: The
role of amino acids and taurine in isosmotic intracellular
regulation in Ehrlich ascites mouse
tumor cells. - J. comp. Physiol. 108: 279-286.
Johnsen, A. og R. Nielsen, 1976: cAMP in frog skin
364 Universitetets årbog 1975-76
epithelia (Rana temporaria) in response to antidiuretic
hormones and theophylline. - FEBS
Symposium)'' Biochemistry of MembraneT ransport".
Ziirich 1976, July: 18-23 p. 45.
Kristensen, P. og Hviid Larsen, 1976: Relationships
between chloride exchange diffusion and
damping current carried by chloride in the hyperpolarized
toad skin, Bufo bufo. - XV Scand.
Congr. of Pbysiology and Pharmacology, Århus
1976. - Acta physiol. scand. suppl.: 440 p. 76.
Larsen, Hviid E. og P. Kristensen, 1976: Voltage
and time dependent behaviour of a cellular chloride
conducting pathway in the skin of the toad,
Bufo bufo. - XV Scand. Congr. of Pbysiology
and Pharmacology, Århus 1976. - Acta physiol.
scand. suppl.: 440 p. 72.
Nielsen, R., 1976: Doesthepolyeneantibiotic filipin
aet as a Ca ionophore, when added to the inside
of the isolated frog skin. - XV Scand. Congr. of
Pbysiology and Pharmacology, Århus 1976. -
Acta physiol. scand. suppl.: 440 p.72.
Simonsen, L. O., E. K. Hoffmann og C. Sjøholm,
1976: Chloride conductance of the Ehrlich ascites
tumor cell membrane. - FEBS Symposium:
"Biochemistry of Membrane Transport", Ziirich
1976, July: 18-23, p. 45.
Sjøholm, C., E. K. Hoffmann og L. O. Simonsen,
1976: Chloride fluxes in Ehrlich ascites tumor
cells. FEBS Symposium: "Biochemistry of
Membrane Transport", Ziirich 1976, July:
18-23, p. 45.
Rejser:
Professor Hans H. Ussing har i perioden maj-juni
1976 holdt fem dobbeltforelæsninger over emner:
»Transport i biologiske systemer« ved Kiels Universitet.
Lektor Else K. Hoffmann har været gæst ved
Biochemical Institute, Kiels Universitet fra den 20.
september 1976 til 18. oktober 1976.
Lektor Wolfgang Uerkvitz er på studieophold
ved California University, Department of Bacteriology,
Davis, 95616, Californien, USA.
Hans H. Ussing.
2. Institut for biologisk kemi B,
Enzymafdelingen
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 3 stipendiater, 12 TAP-ansatte
(ialt 7 stillinger).
Forskningsvirksomhed:
Instituttets videnskabelige arbejdsområde er undersøgelser
over base-, nucleosid- og nucleotidstofskiftet.
Dette omfatter både udnyttelsen af
udefra tilsatte forbindelser samt cellens egen biosyntese
af disse.
Nucleotiderne er forstadier til cellens nucleinsyrer.
Kendskabet til biosyntesen, omdannelsen og
udnyttelsen af disse forbindelser er et væsentligt
element for forståelsen af, hvordan cellen regulerer
sin egen vækst. Viden om dette område af cellens
stofskifte bliver bl. a. anvendt indenfor cancerterapien.
Til instituttets forskning bliver der hovedsagelig
anvendte hakierxer (Escherichia coli. Salmonella typhimurium,
Bacillus subtilis), men også humane leucocyter
har været anvendt.
En del af forskningsarbejdet består i at finde
frem til, hvilken serie af enzymatiske reaktioner,
der fører til dannelsen af et bestemt stof i cellen,
eller bevirker, at cellen kan udnytte en bestemt forbindelse.
Isolering af bakteriemutanter er til stor
hjælp for dette arbejde.
En anden del af arbejdet består i at oprense og
karakterisere de enkelte enzymer, der katalyserer
disse stofomsætninger i cellen. Formålet med dette
arbejde er at kunne fastlægge enzymets rolle for
stofomsætningen.
Endelig er en stor del af instituttets forskning
koncentreret om samspillet mellem disse reaktioner,
herunder regulationen af de enkelte reaktioner,
både den genetiske regulation og regulationen
af enzymernes aktivitet.
Til undersøgelserne benyttes biokemiske, genetiske
og immunologiske metoder.
1. Regulation af pyrimidin biosyntese og metabolisme
a) Biosyntese af thymidylsyre (dTMP). Tidligere
års arbejder over dTMP's biosyntese og dennes
regulation i bakterier er blevet fortsat. Arbejdet
har omfattet udvikling af en metode til positiv selektion
af E.coh mutanter, der indeholder en deletion
af det strukturelle gen for dCTP deaminasen
(Jan Neuhard). Undersøgelse af egenskaberne af
mutanter i E. coli, der mangler det strukturelle
gen dut for dUTPase. Sådanne mutanter kunne
tænkes at indbygge uracil i stedet for thymin i deres
DNA molekyle (Jan Neuhard, Steven Hochhauser,
Johns Hopkins University). Kinetiske undersøgelser
over dCMP deaminasen og isolering og biokemisk
karakterisering af mutanter i Bacillus subtilis
med defekt i biosyntesen af d l MP. Disse sidste
studier har vist, at biosyntesen af dTMP ifi. subtilis
mere ligner det, man kender fra højere organismer,
end det vi har fundet i E.coh og S. typhimunum
Institutter 365
(Jan Neuhard, Henrik Møllgaard). Biosyntesen af
deoxypyrimidin nucleotider \ B. subtilis efter infektion
med bacteriofagen PBSI. PBS1 adskiller sig fra
andre organismer ved, at dens DNA indeholder
uracil i stedet for thymin. Dette forhold betinger, at
fagen må ændre værtsorganismens deoxypyrimidin
nucleotid stofskifte (Alan Price, Jan Neuhard).
b) Cytosin stofskiftet \E. coli. Arbejdet har omfattet
en karakterisering af cytosins optagelse og deaminering
i hele celler. Forhold, der påvirker cytosins
omsætning, har været undersøgt, herunder
isolering af regulatoriske mutanter. (Lennart Andersen,
Jan Neuhard og Per Nygaard).
c) Regulation af pyrimidin biosyntesen. Arbejdet
med regulation af niveauet af de 6 enzymer, der
katalyserer dannelsen af UMP er fortsat. Det har
omfattet isolering og karakterisering af mutanter,
der er i stand til at optage og dermed udnytte udefra
tilsat henholdsvis carbamoyl-aspartat og dihydroorotat
(Marianne Schwartz). Bestemmelse af
carbamoyl-phosphatsyntetase niveauer i bananfluer
(vildtype og rudimentary mutanter) (Marianne
Schwartz og Søren Nørby, Institut for Biokemisk
Genetik).
2. Regulation af purin biosyntese og metabolisme
a) Kontrol af purin biosyntesen i S. typhimunum.
Regulationen af niveauet af enzymer, der katalyserer
tidlige trin i biosyntesen af purinnukleotider
undersøges. Herunder biokemisk og genetisk karakterisering
af mutanter med manglende eller afvigende
kontrol af disse enzymer (Ulf Houlberg,
Jesper Hoffmeyer).
b) Studier over adenosin deaminase er fortsat.
Arbejdet har omfattet en karakterisering af det
rensede enzym samt en undersøgelse af dets funktion
i cellen (Frank Olsen, Per Nygaard).
c) Metabolisme af guanosin i E. coli. Projektet
omfatter isolering og karakterisering af mutanter,
der er ændrede i reguleringen af guanosinstofskiftet.
(Bjarne Hove-Jensen, Bjarne Jochimsen, Per
Nygaard).
d) Regulation af GMP reduktase fra Salmonella
typhimurium. Herunder karakterisering af enzymet
og af regulatoriske mutanter (Bjarne Jochimsen og
Joseph S. Gots, University of Pennsylvania).
3. Nucleosid katabolisme. Funktion og regulation
a) Nucleosid transportsystemer i E.coli. Arbejdet
med at identificere de forskellige transportsystemer
er fortsat, og har i år omfattet karakterisering
af 2 forskellige systemer. Disse er undersøgt i hele
celler og i membranpræparationer, og undersøgelserne
har omfattet specificitet, affinitet og regulering
af de to systemer. (Agnete Munch-Petersen,
Bente Mygind).
b) Regulationen af nucleosid kataboliserende
enzymer 'iE. coli (in vivo). Arbejdet med at opstille
en model for regulationen af biosyntesen af 4 nucleosid
kataboliserende enzymer (deo-enzymerne)
er fortsat. De fire gener, der koder for disse enzymer,
ligger lige ved siden af hinanden på E. coli
kromosomet. Arbejdet med polære mutationer,
forårsaget af integration af Mu-fagen, har vist, at
alle fire gener aflæses til et sammenhængende
m-RNA, samt at de to sidste gener tillige aflæses til
et kort m-RNA. Syntesen af dette m-RNA er ikke
underkastet samme regulation som det lange
m-RNA. Med henblik på at kunne karakterisere
regulationen af det korte m-RNA's syntese er isoleret
mutanter med høje uinducerbare niveauer af
de to enzymer, der kodes for på det korte m-RNA,
samt A,-fager, der kun indeholder disse bakterielle
gener (Hanne Albrechtsen, Karin Hammer-Jespersen,
Tonny Dedenroth Hansen og Roger Buxton,
M.R.C. Mill Hill, London).
c) Regulation af niveauet af nuklosid kataboliserende
enzymer \E. coli (in vitro). Transkriptionen
og translationen fra DNA, indeholdende de fire
deo-gener er studeret in vitro, og har især koncentreret
sig om repressionen in vitro med de to repressor
proteiner cytR og deoR. En partiel oprensning
har fundet sted af disse to regulatoriske proteiner.
Da de imidlertid kun findes i meget små
mængder i cellen, er der arbejdet med isolering af
^.-fager, der indeholder generne for de pågældende
regulatoriske proteiner, idet induktionen af
fagen vil give et betydeligt større udbytte af proteinerne
(Poul Valentin Hansen, Tonny Dedenroth
Hansen og Karin Hammer-Jespersen). For at få en
mere følsom målemetode til bestemmelse af proteinerne
syntetiseret in vitro er der ud fra de rensede
deo-enzymer fremstillet antistof fra kaniner (Marianne
Schwartz). Yderligere har undersøgelsen
med restriktionsenzymer vist, at endoR EcoRI
skærer i deo-operonens regulatoriske område, således
at deo-generne nu kun er reguleret af cAMP
og cytR repressor. Restriktionsenzymet Hind III
skærer deo-operonen i et område efter tpp genet.
Plasmid DNA, indeholdende colEI-deo DNA, er
blevet isoleret og afprøvet in vitro (Poul Valentin
Hansen og Poul Jørgensen, Mikrobiologisk Institut).
d) Nucleosid stofskiftet i cyklisk-AMP mutanter
aff. coli. Arbejdet har omfattet en undersøgelse af
virkningen af exogene nukleosider på vækst og
nucleotid syntese (Karin Hammer-Jespersen, Jens
Jørgen Hyldig-Nielsen og Per Nygaard).
e) Måling af purin metaboliserende enzymer i
leukemiske celler og i leukocyter fra normale mennesker
med henblik på en karakterisering af for366
Universitetets årbog 1975-76
hold, der ændrer enzymniveauerne i cellerne (Johannes
Meyer, Bispebjerg Hospital, Per Nygaard).
4. Ikke eksperimentelle undersøgelser
Det reduktionistiske forskningsparadigmes betydning
for udvikling af biologien. Spørgsmålet søges
belyst ved en undersøgelse af det genetiske bias i
det 20. århundredes evolutionsforståelse (Jesper
Hoffmeyer).
Publikationer:
Albrechtsen, Hanne, Karin Hammer-Jespersen,
Agnete Munch-Petersen & Niels Fiil, 1976: Multiple
Regulation of Nucleoside Catabolizing Enzymes:
Effects of a Polar rfra Mutation on the deo
Enzymes. Molec. gen. Genet. 146: 139-145.
Andersen, Lennart, Jan Neuhard & Per Nygaard,
1976: Regulation af Cytosine Deaminase Synthesis
in Escherichia coli Kl 2. Tenth International
Congress of Biochemistry, Hamburg.Abst.
01-8-017.
Buxton, Roger S., Karin Hammer-Jespersen &
Hanne Albrechtsen, 1976: Evidence that some
Genes of the deo Operon of Escherichia coli are
transcribed into two mRNA Species. Tenth International
Congress of Biochemistry, Hamburg.
Abstr. 07-08-125.
Hammer-Jespersen, Karin & Per Nygaard, 1976:
Multiple Regulation of Nucleoside Catabolizing
Enzymes in Escherichia coli: Effects of 3:5'
Cyclic AMP and CRP Protein. Molec. gen. Genet.
148: 49-55.
Hoffmeyer, Jesper, 1976: Den teknologisk-ideologiske
homøostase. En analyse med udgangspunkt
i den økologiske krise. Oplæg til sommermødet
i Skive »Ideologi og Samfund«, juni
1976.
Jensen, Kaj Frank, 1976: Purine-Nucleoside
Phosphorylase from Salmonella typhimunum and
Escherichia coli. Initial Velocity Kinetics, Ligand
Binding, and Reaction Mechanism. Eur. J. Biochem.
61: 377-386.
Jochimsen, Bjarne, Per Nygaard, Trygvi Vestergaard,
1975: Location on the Chromosome of
Escherichia coli of Genes Governing Purine Metabolism.
Adenosine Deaminase (add), Guanosine
Kinase (gsk) and Hypoxanthine Phosphoribosyltransferase
(hpt). Molec. gen. Genet.
143: 85-91.
Munch-Petersen, Agnete &: Bente Mygind,
1976: Nucleoside Transport Systems in Escherichia
coli Kl2: Specificity and Regulation.
J. Cellular Phys. 89, 551-559.
Mygind, Bente & Agnete Much-Petersen, 1976:
Nucleoside Transport Systems 'm Escherichia coli
Kl2. FEBS-Symposium on the Biochemistry of
Membrane Transport. Ziirich 1976. Abstr. p.
143.
Neuhard, Jan & Elisabeth Thomassen, 1976: Altered
Deoxyribonucleotide Pools in P2 Eductants
of Escherichia coli K12 due to Deletion of
the dcd Gene. J. Bacteriol. 126: 999-1001.
Nygaard, Per, 1976: Operation of Purine Salvage
Pathways in Escherichia coli. J. Clin. Chem. Clin.
Biochem. 14: p. 311.
- 1976: Functioning of Purine Salvage
Pathways in Escherichia coli Kl2. Adv. Exp.
Med. and Biol. Vol. 76A: 186-195 (ed. M. M.
Muller and E. Kaiser, Plenum Press New York).
Olsen, Frank & Per Nygaard, 1976: Induction of
Adenosine Deaminase in Escherichia coli. Tenth
International Congress of Biochemistry, Hamburg
1976. Abstr. 01-8-018.
Specialeafhandling:
Svenningsen, Bo Ahlquist: Regulated in vitro
Synthesis of deo mRNA and Enzymes of Escherichia
coli, maj 1976.
Gæster:
Ileana Quinto, University of Napoli, Italien, studerede
ved instituttet fra februar til juni støttet af
et dansk statsstipendium.
Professor Alan Price, University of Michigan,
Ann Arbor, begyndte 1. september 1 års gæsteophold
ved instituttet.
Rejser:
Professor, dr. phil. A. Munch-Petersen deltog efter
indbydelse i et Fogarty symposium »Cellular
Regulation of Transport and Uptake of Nutrients«
i Bethesda, USA. Seminarer over nucleosid transport
i E. coli blev afholdt bl. a. i University of
California, Berkeley, Denver og Madison i forbindelse
med denne rejse.
Lektor Jan Neuhard var på studieophold ved
Institut de Biologie Moleculaire, Université de Paris,
i perioden 16. april-12. maj.
Lektor Karin Hammer-Jespersen var på studieophold
ved National Instituteof Medical Research,
Dept. Microbiology, Mill Hill, London, fra 3.
september til 15. oktober støttet af et EMBO stipendium.
Bente Mygind.
Institutter 367
3. Det genetiske Institut A
Stab:
1 professor (stillingen ubesat), V2 gæsteprofessor,
2 afdelingsledere, 5 lektorer, 2 eksterne lektorer,
1 adjunkt, 1 ingeniør, 5 forskningsstipendiater og
13 TAP er.
Forskningsarbejder:
1) Den genetiske kontrol af kloroplasternes struktur
og funktion (D. von Wettstein, K. W. Henningsen,
A. Kahn, A. Brandt, S. Strøbæk, B.
Stummann, Gunilla Soderholm, Bodil Carlsen og
C. Barr).
Arbejderne omfatter elektronmikroskopiske,
biokemiske og fysiologiske undersøgelser af kloroplastdannelsen,
især lamelsystemets syntese. Til
analysen benyttes genmutanter, som påvirker kloroplasternes
struktur og funktion. Organellernes
genetiske autonomi studeres ved hjælp af plastommutanter.
2) Biokemiske undersøgelser af det kuldioxid-
bindende enzym, ribulose-l,5-diphosfat carboxylase,
hos byg og tobak (i samarbejde med
Carlsberg Laboratorium). (S. Strøbæk, C. Poulsen
og G. C. Gibbons).
Arbejdet omfatter udvikling af oprensningsmetoder,
strukturel karakterisering, herunder bestemmelse
af aminosyre-sekvens samt peptidkortlægning
med henblik på studiet af genmutanter,
der har varierende evne til at binde kuldioxid.
3) Den genetiske kontrol af langkædede lipiders
biosyntese (Penny von Wettstein-Knowles, J. Dalgaard
Mikkelsen, Bodil Søgaard, D. vonWettstein,
Udda Lundqvist og Ingegerd Dormling).
Syntesen og sekretionen af overfladevokset på
planterne studeres ved hjælp af eceriferum-mutanter
i 50 forskellige gener af byg. Undersøgelserne
omfatter lipidkemiske, cytogenetiske og eksperimentelt
økologiske analyser.
4) Genetiske rekombinationsmekanismer (i
samarbejde med Carlsberg Laboratorium). (D.
von Wettstein, S. W. Rasmussen, L. W. Olson, M.
Rønne og P. Bach Holm).
Betydningen af det synaptinemale kompleks
ved kromosomparring og crossing over studeres
hos ascomyceter, phycomyceter, højere planter og
insekter.
5) Kønsbestemmelsens genetik hos vandsvampen
(L. W. Olson og B. Borkhardt).
Den mendelske og ikke-mendelske baggrund
studeres ved hjælp af fysiologiske og cytologiske
metoder.
6) Cytologiske og fysiologiske studier over meiosen
hos Schizosaccharomyces pombe, Allomyces, Catenana
ogBlastocladiella (L. W. Olson, B. Borkhardt
og R. Egel).
Gennem studiet af synkroniseret vækst og elektronmikroskopi
undersøges parringsmekanismen
under meiose.
7) Undersøgelser over virusinfektioner formidlet
af vandsvampezoosporer (Lene Lange og L. W.
Olson).
Ved hjælp af elektronmikroskopi af inficeret og
ikke-inficeret plantemateriale fra væksthus undersøges
overførelsesmekanismer.
8) Genetiske og biokemiske studier over organisationen
og regulationen af »Quinate-Shikimate«
katabolismen hos Neurospora crassa (P. Strøman og
N. H. Giles, USA).
Systemet udgøres af en gruppe på fire tæt koblede
gener. Syntesen af tre enzymer fra dette
kompleks styres af produktet fra et fjerde gen.
Regulationsmekanismen i dette system undersøges
ved hjælp af rekombinations- og komplementationsanalyser
samt ved isolering og karakterisering
(aminosyresekvensbestemmelse) af genprodukterne.
9) Den genetiske kontrol af pyrimidinsyntesen
hos Drosophila (K. Sick, S. Nørby, E. Bahn, P.
Strøman og L. Søndergaard).
Forbindelsen mellem pyrimidinkrav, sterilitet
og vingemorfologi studeres hos Drosophila-mutanten
»rudimentary« og andre vingemutanter
ved hjælp af suppressorer og fænokopier. Undersøgelserne
over pyrimidinsyntese udføres i samarbejde
med Institut for Biokemisk Genetik.
10) Den genetiske kontrol af adfærden hosZ)rosophila
(E. Bahn og L. Søndergaard).
Den biokemiske baggrund for den afvigende
opførsel hos en temperaturfølsom adfærdsmutant
karakteriseres. Ved hjælp af SDS-polyacrylamid-
gel-elektroforese studeres forskelle i mitokondriemembranproteiner.
Med et kemisk mutagen
(EMS) induceres nye dominante adfærdsmutationer.
11) Nondisjunction hos Drosophila (K. Sick, E.
Bahn, L. Søndergaard, A. Kahn og S. Strøbæk).
Fænomenet studeres med henblik på såvel genetiske
som miljøskabte betingelser.
12) Tobaksmosaikvirusreproduktion (T. Nilsson-
1 illgren, M. Kielland-Brandt, A. Cohn, Barbara
Bekke).
De replikative former af TMV RNA isoleres og
karakteriseres. Endvidere studeres de enzymsystemer,
som er involveret i den cellulære syntese
af virus RNA og protein.
13) Genetiske og biokemiske studier over meiosen
hos Saccharomyces cerevisiae (i samarbejde med
Carlsberg Laboratorium)(T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt og J. Litske Petersen).
368 Universitetets årbog 1975-76
Proteinsyntesen under meiosen undersøges, og
nysyntesiseret protein søges isoleret og karakteriseret
ved hjælp af elektroforetiske metoder.
14) Kemiske mutagener (A. Kahn, T. Nilsson-
Tillgren, E. Bahn, L. Søndergaard, Barbro
Strid, Bodil Søgaard, J. Larsen).
Na-azids mutagene virkning søges undersøgt i
en række eukaryote organismer.
15) Isolering af dominante, nukleære, resistente
gener i Saccharomyces cerevisiae (i samarbejde med
Carlsberg Laboratorium)(T. Nilsson-Tillgren, M.
Kielland-Brandt).
Efter behandling med kemiske mutagener isoleres
mutanter, der udviser resistens over for forskellige
antibiotika og tung-metaller.
16) Cytologi. Undersøgelser over byg-hvede
hybrider (i samarbejde med Landbohøjskolen) (P.
Jacobsen og A. Kruse). Der søges cytologisk dokumentation
af denne hybridisering.
Interfasekromosomernes struktur (P.Jacobsen)
studeres ved lysmikroskopiske undersøgelser.
Julestjernen (Euphorbia) (P. Jacobsen). Gennem
cytologiske undersøgelser søges en klarlæggelse af
kulturformernes fremkomst.
Laboratorium og værksted (C. Barr);
Værkstedet har varetaget service på elektronmikroskoper
og gaskromatografer samt den øvrige
instrumentelle udrustning på instituttet. Der er
blevet konstrueret og bygget et stort antal instrumenter
til forsøgene.
Som tidligere har Atomenergikommissionen
stillet forsøgsmark, laboratorier og midler til rådighed
og har muliggjort et værdifuldt samarbejde
med Landbrugsafdelingen ved AEKs Risø-
anlæg.
Publikationer:
Bahn, E. & L. Søndergaard, 1976: Genetic analysis
of the Ocd18 mutants. - Abstr. 5th European
Drosophila Research Conference, Louvain-la-
Neuve, Belgien.
Brock, K. & C. G. Kannangara, 1976: Properties
and morphology of barley embryo acetyl CoA
carboxylase. - Carlsberg Res. Commun. 41;
121-129.
Brodersen, P., 1976: Factors affecting the photoconversion
of protochlorophyllide to chlorophyllide
in etioplast membranes isolated from barley. -
Photosynthetica 10: 33-39.
Giese, B. N., 1976: Roles of the andcer-p loci
in determining the epicuticular wax composition
on barley seedling leaves. - Hereditas 82:
137-148.
Lange, L. & L. W. Olson, 1976: The flagellar apparatus
and striated rhizoplast of the zoospore of
Olpidium brassicae. - Protoplasma 89: 339-351.
- & L. W. Olson, 1976: The zoospore of Olpidium
brassicae. - Protoplasma 90: 33-46.
Reitzel, L. & N. C. Nielsen, 1976: Acetyl-CoA carboxylase
during development of plastids in
wild-type and mutant barley seedlings. - Eur. J.
Biochem. 65: 131-138.
Rønne, M. & L. W. Olson, 1976: Isolation of male
strains of the aquatic Phycomycete Allomyces macrogynus.
- Hereditas 83: 191-202.
Smillie, R. M., K. W. Henningsen, N. C. Nielsen &
D. von Wettstein, 1976: The influence of cations
and methylamine on structure and function of
thylakoid membranes from barley chloroplasts. -
Carlsberg Res. Commun. 41: 27-56.
Strøbæk, S. & G. C. Gibbons, 1976: Ribulose-
l,5-diphosphate carboxylase from barley (Hordeum
vulgare L.). Isolation, characterization, and
peptide mapping studies of the subunits. - Carlsberg
Res. Commun. 41: 57-72.
Søndergaard, L., 1976: Temperature-induced
changes in succinate-cytochrome c reductase in
behavioural mutants otDrosophila. - Hereditas 82:
51-56.
- &:E. Bahn, 1976: Mitochondrial changes in the
Ocd15 mutants. - Abstr. 5th European Drosophila
Reseach Conference, Louvain-la-Neuve, Belgien.
Wettstein, D. von, 1976: Genetic regulation of
membrane synthesis in chloroplasts as studied
with lethal gene mutants. - "Membranes and Disease".
Eds.: L. Bolis, J. F. Hoffman & A. Leaf.
Råven Press. Pp. 123-130.
Wettstein-Knowles, P. von, 1976: Biosynthetic relationships
between /3-diketones and esterified alkan-
2-ols from epicuticular wax of barley mutants.
- Molec. Gen. Genet. 144: 43-48.
- 8c A. G. Netting, 1976: Composition of epicuticular
waxes on barley spikes. - Carlsberg Res.
Commun. 41: 225-235.
- 8c A. G. Netting, 1976: Esterified alkan-l-ols
and alkan-2-ols in barley epicuticular wax. - Lipids
II: 478-484.
Lektor, cand. mag. Erik Bahn, dansk medlem af
redaktionskomiteen for tidsskriftet Hereditas.
Specialearbejde:
Steen Riisgaard, d. 7. oktober 1976: Cellemedieret
immunitet mod infektioner.
Gaster:
Indbudte gæsteprofessorer ved instituttet har været
dr. Edward B. Lewis, Calif. Inst. of TechnoloInstitutter
369
gy, Pasadena, Californien, USA, og dr. Antonio
Garcia-Bellido, Universidad Autonoma de Madrid,
Madrid, Spanien.
Instituttet har i øvrigt haft besøg af:
Professor Eduardo Orias, Univ. of Calif., Santa
Barbara, Californien, USA, dr. Thomas Lindahl,
Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige, dr.
Anne Fausto-Sterling, Providence, RI, USA, dr.
Andy Cawood, Dept. of Agricultural Botany,
Reading Univ., England.
Erik Bahn.
4. Det genetiske institut B,
Biokemisk genetik
Stab:
1 professor, 3 lektorer, I stipendiat, 3 TAP'ere.
Forskningsvirksomhed:
Hovedformålet med instituttets forskning er at
undersøge den genetiske information, således
som denne kommer til udtryk i de dannede proteiner;
endvidere at undersøge forholdet mellem
struktur og funktion af udvalgte proteiner.
Et væsentligt led i disse undersøgelser er bestemmelse
af den rækkefølge, hvori de enkelte
aminosyrer forekommer i proteinernes peptidkæder
(aminosyresekvensen eller primærstrukturen).
Vi ved i dag, at proteinernes primærstruktur
er bestemmende for foldningen af peptidkæderne
til de rumlige strukturer (tertiærstrukturen), som
besidder de specifikke funktioner, der er karakteristiske
for enzymer og andre biologisk vigtige
proteiner.
Ved at bestemme primærstrukturen er det muligt
at følge overførsel og eventuel variation af den
genetiske information, både på kort sigt fra generation
til generation og langsigtet i den biologiske
evolution, som fører til fremkomst af nye arter.
Gennem graden af ændringer kan man bestemme
slægtsskab både mellem individer og arter, men
det har også vist sig, at visse områder af proteinstrukturerne
er nedarvet uden ændringer i flere
hundrede millioner år.
Struktur og funktion af sure proteinaser
Proteinaser er enzymer, der nedbryder proteiner.
Proteinaser fra fordøjelseskanalen har længe
været kendt, men de seneste års forskning har
vist, at disse enzymer også indgår i vigtige biologiske
kontrolfunktioner, bl. a. ved hormonproduktion.
Efter 12 års arbejde er det lykkedes af afslutte
bestemmelsen af primærstrukturen af løbeenzymet
og dets uaktive forstadium (chymosin og prochymosin)
ialt med 365 aminosyregrupper. Det
har i sig selv været betydningsfuldt at strukturbestemme
dette fysiologisk og teknologisk vigtige
enzym, men sammenholdt med andre undersøgelser,
foretaget dels på dette institut og dels ved
udenlandske universiteter, har de foreliggende
resultater kastet nyt lys over de sure proteinasers
struktur og funktion. Det mest velkendte exempel
fra denne enzymgruppe er pepsin fra mavesaften.
Det er nu vist, at pepsin og chymosin har ca. 50 %
af alle aminosyrer placeret identisk i peptidkæderne.
Ved sammenligning med et enzym fra en
skimmelsvamp (Penicillium) er det endvidere konstateret,
at ca. 20 % af dette enzyms struktur er
fælles med pepsin og chymosin, denne lighed er
særligt udtalt for de aminosyregrupper, der indgår
i det aktive center.
På grundlag af disse undersøgelser må vi drage
den slutning, at alle de sure proteinaser stammer
fra et gen, der var udviklet allerede den gang, da
skimmelsvampene og pattedyrene havde et fælles
udgangspunkt.
Af delprojekter i dette forskningsområde kan
nævnes: Udvikling af affinitetskromatografi for
pepsiner, undersøgelse af aktiveringsmekanismer
for zymogener, sekventering af pepsinogen fra
pighaj og sæl samt undersøgelse og sekventering
af en proteinase fra skimmelsvampen Mucor
rmehei.
(I disse projekter deltager: S. Bak, K. Christensen,
B. Foltmann, A.-M. Færch, P. Klemm, F. Poulsen,
V. Barkholt Pedersen og U. Damgaard Pedersen).
Struktur og funktion af hæmproteiner
Det mest udbredte og velkendte hæmprotein er
blodets ilttransporterende, røde hæmoglobin.
Andre hæmproteiner som cytochromerne deltager
i elektrontransporten, og katalase og peroxidase
fungerer som enzymer. Hæmproteiner består
af en hæmgruppe, der er en organisk-kemisk
forbindelse med komplext bundet jern, og af protein,
der består af en kæde af aminosyrer. Det har
vist sig, at hæmproteinernes vidt forskellige egenskaber
især bestemmes af de aminosyrer, der er i
kojitakt med hæmgruppen. Udskiftning eller kemisk
modifikation af en enkelt, særlig vigtig aminosyre
kan medføre tab eller en radikal ændring
af proteinets aktivitet. Sammenligning af hæmproteiners
aminosyresekvens kan derfor føre til
større forståelse af disse proteiners forskellige aktiviteter.
24 Årbog- 1975-76
370 Universitetets årbog 1975-76
De hæmproteiner, hvis strukturer studeres her,
er peroxidase enzymer, der oprenses fra plantemateriale,
hvor de findes i ret store koncentrationer.
Peroxidase finder udstrakt anvendelse til
flere typer rutineanalyser og benyttes som markør
indenfor en række biologiske forskningsområder.
Den først bestemte aminosyresekvens af en peroxidase
er for nylig publiceret her fra instituttet, og
bestemmelsen af aminosyresekvensen af en særpræget
peroxidase med egenskaber, der minder
lidt om hæmoglobins, nærmer sig sin afslutning.
Desuden er sekventeringen af protein med hæmkontakt
afsluttet for yderligere tre peroxidasers
vedkommende og antaget til publikation. I forbindelse
med udarbejdelsen af et nyt kursus i elektroforetiske
og søjlekromatografiske teknikker er
peroxidase isoenzymerne fra en sukkerroevariant
blevet karakteriseret og oprenset. (Hæmproteinforskningen
varetages af Karen G. Welinder og
Gilbert Mazza).
Bestemmelse af struktur og bindingsområder af protein
K 88
Protein K 88 er en sygdomsfremkaldende faktor,
som er isoleret fra en colibakterie. Det er det bedst
undersøgte exempel på en sådan proteinfaktor,
der kendes hos en række patogene tarmbakterier,
og det findes i form af trådformede hæfteorganer
på bakterieoverfladen. Proteinet har et, måske
flere bindingsområder, der betinger en specifik
adsorption til bestemte kemiske strukturer hos
værtsorganismen. Det er hensigten at bestemme
proteinets kovalente struktur samt gennem fragmentering
af proteinet at finde frem til, hvilke
områder af proteinets struktur, der betinger den
specifikke adsorption.
(Projektet udføres af Per Klemm i samarbejde
med I. Ørskov og F. Ørskov, Statens Seruminstitut,
S. Stirm og B. Kickhofen, Max-Planck-Institut
flir Immunologie, Freiburg. K. G. Welinder er
vejleder).
Undersøgelser over rudimentary-genets funktion hos bananfluearten
Drosophila melanogaster
Det X-bundne arveanlæg »rudimentary« hos bananfluen
koder for de første tre enzymer i den
syntesevej, der fører ti! opbygningen af den vigtige
stofgruppe pyrimidinerne. Bananfluer med
defekter i rudimentary-genet (rudimentary-mutanter)
skal således have tilført pyrimidiner for at udvikle
og formere sig. Disse fluer er endvidere
kendetegnede ved, at deres vinger er deforme og
små. Det er dette sidste forhold, der har givet arveanlægget
dets navn.
De igangværende undersøgelser går ud på at
klarlægge de pågældende enzymers egenskaber,
herunder deres opbygning og indbyrdes forhold i
forbindelse med dannelsen af det højmolekylære
multienzymkompleks, de synes at indgå i. Arbejdet
omfatter dels oprensning og karakterisering
af enzymerne fra normale bananfluelarver, dels
undersøgelser over det såkaldte komplementeringsfænomen
hos heteroallele rudimentary-hunner,
dvs. bananfluehunner med ikke-identiske defekter
i de to X-kromosomers rudimentary-gener.
Det er det overordnede formål med disse undersøgelser
at opnå en detaljeret beskrivelse af
funktionen af de forskellige dele af det komplekse
arveanlæg »rudimentary« hos bananfluen. På
grund af arvefænomenernes fundamentale natur
er der god grund til at forvente, at de resultater,
der opnås gennem sådanne undersøgelser, vil
kunne bidrage til forståelsen af arveanlæggenes
opbygning og funktion hos eukaryoter i almindelighed,
herunder højerestående organismer som
mennesket. (Undersøgelserne udføres af E.-M.
Heinsvig, S. Nørby og E. Vejergang).
Publikationer:
Foltmann, B., 1976; Martin Ottosen - i »the Carlsberg
Laboratory 1876-1976«, Holter, H. og K.
M. Møller, eds. Rhodos, København: 151-161.
- N. H. Axelsen, G. A. L. Rothe og P. Jøhnk,
1976: Immunochemical, chromatographic and
milk-clotting activity measurements for quantification
of milk clotting enzymes in bovine rennets.
- J. Dairy Res., 43: 85-95.
Gibbons, G. C. 8c S. Strøbæk, 1976: Ribulose-
l,5-diphosphate Carboxylase from Barley
(Hordeum vulgare). Isolation, characterization,
and peptide mapping studies of the subunits.
Carlsberg Res. Comm. 41, no. 2: 57-72.
Harboe, M. K. og B. Foltmann, 1975: Bovine pepsin.
The sequence of the first 61 amino acid residues
(completing the sequence of the first 110 residues
of bovine pepsinogen). - FEBS Lett. 60:
133-136.
Pedersen, V. Barkholt, 1976: Comparison of the
activation of prochymosin and pepsinogen. - lOth
Int. Congr. Biochem. Hamburg: 175.
Welinder, K. G., 1976: Covalent structure of the
glycoprotein horseradish peroxidase (EC
1.11.1.7). - FEBS Lett. 72: 19-23.
- & G. Mazza, 1976: Plant peroxidases (EC
1.11.1.7). Structural and functional predictions
from their amino acid sequences. - lOth Int.
Congr. Biochem. Hamburg: 172.
Institutter 371
Specialopgave:
Klemm, P., 1976: Pighaj og ringsæl pepsinogen.
Isolering og analyser. - 78 sider.
Gcester:
Dr. Gilbert Mazza (Université d'Aix-Marseille,
med støtte fra CNRS).
B. Foltmann.
5. Det mikrobiologiske institut
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 3 stipendiater, 3 undervisningsassistenter,
7 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Den molekylære forståelse af regulationsmekanismer
i celler bygger næsten udelukkende på forsøg
med bakterien E. coli og dens virus. De sidste
25 års forskning har medført, at denne uskyldige
bakterie genetisk og biokemisk er den bedst
kendte organisme overhovedet. Dels er de fleste
forsøg meget lettere at udføre i den naturligt
en-cellede organisme, dels har samspillet mellem
genetik og biokemi muliggjort en meget dybere
analyse end i andre systemer, hvor enten kun genetikken
eller biokemien var tilgængelig for forsøg.
E. coli indeholder arveligt materiale (DNA)
nok til at kunne kode for ca. 3.000 forskellige proteiner,
og af disse er generne for ca. 700 kendt
gennem mutationer eller på anden vis. Samtidig er
det blevet muligt inden for de sidste år at adskille
mange af E. coli cellens proteiner ved en meget
simpel elektroforetisk metode, der skiller proteiner
dels efter forskel i elektrisk ladning og dels
efter størrelse. Det er herved muligt reproducerbart
at skelne ca. 500 af de mest prominente proteiner,
der optræder som individuelle pletter på
en overflade, og deres mængde og syntesehastigheder
kan bestemmes under mange forskellige
betingelser.
Det mest spændende, der er sket inden for mikrobiologien
i de seneste år, er dog udviklingen af
»genetic engineering«. Man har fundet enzymer
(såkaldte restriktionsenzymer), der skærer DNA
op i forskellige kortere stykker; disse stykker kan
igen limes sammen med enzymer og føres tilbage i
E. coli. Hvis man bringer DNA-stykkerne ind i et
selvreplicerende stykke DNA (et plasmid), vil de
også blive repliceret og vokse i antal sammen med
cellerne. Stykker af DNA fra helt andre typer celler
kan føjes sammen med plasmid DNA og brin24*
ges tilbage til E. coli, hvor de arvelige egenskaber
fra en anden celletype kan bringes til udtryk. Projekter
af denne type rummer mange muligheder
og farer for fremtiden, og Mikrobiologisk Institut
har da også deltaget både i diskussion og planlægning
på dette område. På vort institut har vi indtil
videre kun udført forsøg som involverer E. coli
gener, som føres tilbage i E. coli koblet til plasmider,
hvorved disse klonede geners koncentration i
cellen forøges stærkt.
Igangværende undersøgelser:
En celles indhold af ribosomer (de organeller,
der syntetiserer proteiner, herunder især enzymer)
varierer med cellens vækstbetingelser på en
sådan måde, at ribosomerne altid arbejder med
samme effektivitet. I langsomt voksende celler,
der kun laver lidt protein pr. minut, er der få
ribosomer, og i hurtigt voksende celler, der syntetiserer
meget, vil der være proportionelt flere ribosomer.
Vort institut arbejder med at finde de
mekanismer, der ligger bag denne regulering af
ribosomantallet. Det andet hovedområde for vore
undersøgelser er reguleringen af DNA replikationen.
Vore undersøgelser er dels in vivo analyser af
celler, der vokser balanceret eller udsættes for
skift i vækstbetingelserne fra langsom til hurtig
vækst eller omvendt, dels in vitro forsøg ud fra helt
eller delvist oprensede komponenter for at reproducere
og teste de fra in vivo forsøg opstillede
modeller.
I begge forsøgstyper (m vivo og in vitro) anvender
vi vildtypebakterier og stammer muteret i
kontrol- eller strukturgener.
Vi kortlægger forskellige gener ved anvendelse
af »genetic engineering«-metoder og analyserer
reguleringen af gener overført til plasmider;
a. Isolering og karakterisering af startområdet
for transkription af ribosom RNA med
gen-kloningsmetoder.
b. Isolering og karakterisering af startområdet
for E. fo/z-kromosomets replikation med
gen-kloningsmetoder.
c. In vivo og in vitro reguleringen af ribosomprotein
gener på plasmider.
d. Regulering af translationen i E. coli under ændringer
i vækstbetingelserne.
Publikationer:
Albrechtsen, H., K. Hammer-Jespersen, A.
Munch-Petersen & N. Fiil, 1976: Multiple regulationofnucleosidecatabolizingenzymes:
Effects
of a polar dra mutation on the deo enzymes.
Molec. gen. Genet. 146: 139-145.
372 Universitetets årbog 1975-76
Christiansen, L. & K. H. Nierhaus, 1976: Ribosomal
proteins of Escherichia coli that stimulate
stringent-factor-mediated pyrophosphoryl
transfer in vitro. Proc. nati. Acad. Sci. (Wash.)
73: 1839-1843.
Collins, J., N. P. Fiil, P.Jørgensen &J. D. Friesen,
1976: Gene cloning of Escherichia coli chromosomal
genes important in the regulation of ribosomal
RNA synthesis. I »Alfred Benzon Symposium
IX«, pp. 356-367. København.
Fiil, N. P., U. Mortensen Se J. D. Friesen, 1976:
Genes involved in magic spot metabolism. I »Alfred
Benzon Symposium IX«, pp. 437-446.
København.
Friesen. J. D., J. Parker, R. J. Watson & N. P. Fiil,
1976: Ribosomal protein structural genes of the
relC region. 1 »Alfred Benzon Symposium IX«,
pp. 399-407. København.
- J. Parker, R. J. Watson, D. Bendiak, S. V. Reeh,
Steen Pedersen & N. P. Fiil, 1976: A tranducing
bacteriophage carrying the structural gene for
elongation factor Ts. Molec. gen. Genet. 148:
93-98.
- J. Parker, R. J. Watson, N. P. Fiil, S. Pedersen &
F. S. Pedersen, 1976: Isolation of a lambda
transducing bacteriophage carrying the relA
gene of Escherichia coli. J. Bact. 127: 917-922.
- J. Parker, R. J. Watson, N. P. Fiil 8c S. Pedersen,
1976: Isolation of a transducing phage carrying
rpsT, the structural gene for ribosomal protein
S20. Molec. gen. genet. 144: 115-118.
Johnsen, M. 8c N. Fiil, 1976: Synthesis of ribosomal
protein L7/L12 in vitro. I »Alfred Benzon
Symposium IX«, pp. 221-225. København.
Jørgensen, P., 1976: A ribosomal RNA gene of
Escherichia coli (rrnD) ondaroE. Molec. gen. Genet.
146: S03-307.
- & N. P. Fiil, 1976: Ribosomal RNA synthesis m
vitro. I »Alfred Benzon Symposium IX«, pp.
370-382. København.
v. Meyenburg, K. 8c F. C. Neidhardt, 1976: Retrospectives
- perspectives. I »Alfred Benzon Symposium
IX«, pp. 447-463. København.
Molin, S., 1976: Ribosomal RNA chain elongation
rates in Escherichia coli. I »Alfred Benzon Symposium
IX«, pp. 333-339. København.
Maaløe, O., 1976: Past, present and future trends.
I »Alfred Benzon Symposium IX«, pp. 15-21.
København.
Ooyen, A. J. J. van, M. Gruber & P. Jørgensen,
1976: The mechanism of action of ppGpp on
rRNA synthesis/n vitro. Cell, 8: 123-128.
Parker, J., R. J. Watson, J. D. Friesen 8c N. P. Fiil,
1976: A relaxed mutant with an altered ribosomal
protein LI I. Molec. gen. Genet. 144:
111-114.
Pedersen, S., S. V. Reeh, J. Parker, R. J. Watson, J.
D. Friesen & N. P. Fiil, 1976: Analysis of the
proteins synthesized in ultraviolet light-irradiated
Escherichia coli following infection with the
bacteriophage dn/dI8 and åfus-?>. Molec. gen.
Genet. 144: 339-343.
Svenson, S. B. 8c O. H. Karlstrom, 1976: Bacteriophage
T4-induced shut-off of host-specific
translation. J. Virol. 17: 326-334.
I ittawella, I. P. B., 1976: Evidence against autorepression
of the /3/3' operon in Escherichia coli.
Molec. gen. Genet. 145: 223-226.
- 1976: Rifampicin-induced protein synthesis: A
pre-requisite for increased expression of the /3)3'
operon in Escherichia coli. Molec. gen. Genet.
146: 79-83.
Licentiatarbejde:
Lykkesfeldt, Anne: Den biologiske virkning af
5-bromdeoxy-uridin. En molekylærbiologisk
model baseret på studier af virkningen af
5-bromdeoxyuridin på Tetrahymena pyriformis.
23/6 1976.
Specialerapporter:
Christiansen, Lars: Ribosomal components of
Escherichia coli involved in synthesis of guanosine
tetra- and pentaphosphate. 7/4 1976.
Diderichsen, Børge: Selection and characterization
of relaxed mutants in Escherichia coli. 30/7
1976.
Johnsen, Morten: Gene expression and organisation
studied in an in vitro system. 29/10 1976.
Gæster:
Patrick Dennis, University of Wisconsin, Madison,
USA, opholdt sig her i maj og juni som gæsteprofessor.
Det samme var tilfældet for J. H. Miller,
Université de Geneve, Geneve, Svejts. J. D.
Friesen fra York University, Ontario, Canada, var
gæsteprofessor på Mikrobiologisk Institut i juli og
august. I maj var Martin Pato fra National Jewish
Hospital 8c Research Center, Denver, Colorado,
USA, desuden gæsteprofessor her.
Niels Fiil.
Institutter 373
6. Plantefysiologisk institut
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 1 forskningsstipendiat, 1
scholarstipendiat, 15 TAP'ere, hvoraf 8 er deltidsansatte.
Forskningsvirksomhed:
Afdelingen for algefysiologi. (Erik G. Jørgensen, Jens
Aage Hansen, E. Skipper Rasmussen, Michael
Willemoes).
Algeafdelingen beskæftiger sig hovedsageligt med
studier af algernes fotosyntese under forskellige
forhold, bl. a. fordi vi har et udmærket apparatur
til dette, som er udviklet på instituttet i forskellige
versioner af lektor Floto. Det består af et vandkølet
lille glaskammer med magnetomrøring og forsynet
med en iltelektrode, der gør det muligt at
følge de ændringer, der fremkommer i vandet
med algeprøven i kammeret, når denne udsættes
for forskellige lysstyrker.
Ved sådanne undersøgelser skelner man mellem
virkninger på fotosyntesen i svagt lys, hvor
aktiviteten af algernes pigmenter bestemmer fotosyntesens
hastighed, og i stærkt lys, hvor det er
temperaturafhængige, enzymatiske processer, der
begrænser fotosyntesen.
En gruppe arbejder med disse enzymatiske processers
tilpasning til ændringer i temperaturen.
Det har vist sig, at fotosyntesens hatighed i stærkt
lys hos kiselalgen Sceletonema costatum er lige så stor
ved 80C som ved 20oC. Alger dyrket ved den lave
temperatur danner mere protein pr. celle, og synes
på den måde at kompensere for at enzymerne
arbejder langsommere ved lave temperaturer.
Særlig undersøges aktiviteten af ribulosedifosfat-
carboxylase, nøgleenzymet, der fikserer kuldioxidet
i Calvincyklen. Samtidig undersøges om
dette enzym spiller forskellig rolle for fotorespirationen,
ved de forskllige temperaturer, der arbejdes
ved. Ved fotorespirationen kan der dannes
glykolat i kloroplasterne, og det iltes videre til
CO2. Nyere undersøgelser synes at vise, at glykolat
kan dannes ved iltning af ribulosedifosfat ved det
ovennævnte enzym. Ribulosedifosfat-carboxylase
har således både en carboxylase- og en oxygenaseaktivitet.
Der arbejdes på at oprense enzymet og
skille de to aktiveteter ad.
En undersøgelse af algers tilpasning til forskellige
temperaturer og også forskellige lysstyrker og
daglængder udføres på trådalgen Pylaiella httoralis.
Det foregår på materiale indsamlet i Vestgrønland
og i Kattegat. Ved at sammenligne de to populationers
mulighed for fysiologisk tilpasning, vil
man kunne fastslå, om der er sket en genetisk betinget
opdeling af arten i racer, som er tilpasset de
to vidt forskellige voksesteder, materialet er indsamlet
fra.
En anden grønlandsk trådalge, der arbejdes
med, er Acrosiphonia sonden. Det undersøges, hvilken
indflydelse en eventuel olieforurening vil
have på denne alges fotosyntese ved at lave forsøg
med den i vandige råolieekstrakter. Da trådalger
byder på tekniske vanskeligheder, laves der supplerende
forsøg med encellede alger, som er
nemme at holde i kultur og med vandige opløsninger
af benzen og naftalen for at have et mere
veldefineret medie end råolieekstrakt.
I et netop afsluttet større projekt er sammenhængen
mellem kloroplastens struktur, dens indhold
af pigmenter og dens fotosyntetiske aktivitet
blevet undersøgt hos tre alger. Teknikken har været
at dyrke algerne i et medie, der var fattigt på
nitrat, således at deres fotosynteseapparat blev
delvis nedbrudt. Derefter er der sat nitrat til mediet,
og algerne er kommet sig i løbet af 2-3 døgn.
Under denne periode er det blevet studeret i EM,
hvorledes kloroplasternes struktur er kommet i
orden igen, ændringen i dens indhold af pigmenter
er blevet fulgt, og dette er blevet sammenholdt
med udviklingen af den fotosyntetiske aktivitet i
perioden.
I et andet afsluttet projekt er det blevet fulgt,
hvorledes ATP-niveauet ændres, når iltspændingen
i dyrkningsmediet ændres. Det er sket som et
led i bedømmelsen af ATP som mål for phytoplanktons
biomasse.
Endelig arbejdes der med at isolere og rense to
antibiotika fra gulalgen Ochromonas malhamensis og
undersøge deres kemiske struktur.
Afdelingen for svampefysiologi. (K. Allermann, E.
Bille Hansen, Franz Floto, J. Olsen).
Svampefysiologi ellerexperimentel mykologi har
mange aspekter. Svampe kan forvolde sygdomme
hos dyr og planter, de kan ødelægge f. eks. vore
huse og fødevarer; men de er også til stor nytte
som producenter af vigtige stoffer: antibiotika,
enzymer, alkohol og andre forgæringsprodukter.
For den almene biologi har de været og er
uundværlige som forsøgsorganismer. Ved dette
institut studeres især svampenes vækst og formfysiologi,
den videnskab, der forsøger at følge udviklingen
fra den enkelte udifferentierede celle
(hyfe) til det fuldt differentierede, flercellede individ.
Der arbejdes især med to arter: Den gæragtige
svamp Geotrichum candidum, også kendt under
navnet Mælkeskimmel og mugsvampen Phycomyces
blakesleeanus (Olieskimmel).
Geotrichum candidum er en af de svampe, der
hyppigst isoleres fra biologiske rensningsanlæg.
374 Universitetets årbog 1975-76
Geotrichum candidum er hurtigtvoksende på et simpelt
sukker-salt medium med en fordoblingstid på
1,4 time v./280C. Preliminære forsøg har vist, at
Geotrichum candidum er meget tolerant over for
mediesammensætning og surhedsgrad. Forsøg på
defineret medium giver et proteinindhold på over
50 pet. af tørvægten. Aminosyreanalyser viser et
højt indhold af essentielle aminosyrer, f. eks. er
lysindholdet ca. 8 pet. af det totale aminosyreindhold.
Undersøgelsen skal klarlægge: a) svampens fysiologi,
herunder dens vækstkinetik samt forhold
ved sporespiring og sporedannelse; b) svampens
industrielle anvendelighed til proteinproduktion
ved vækst på spildevand med højt organisk indhold.
Mikroorganismernes evne til med lille energitab
at omsætte en stor mængde substrater meget effektivt
søges i disse år udnyttet industrielt til fremstilling
af protein. Det protein, der fremstilles ved
en sådan proces kaldes med en fællesbetegnelse
Single Cell Protein eller SCP. Da udnyttelsen af
SCP kræver et særdeles indgående kendskab til
den eller de organismer, som benyttes ved processen,
er det antal organismer, som man på nuværende
tidspunkt har til rådighed for en produktion
forholdsvis begrænset. En omhyggelig,
grundvidenskabelig gennemarbejdning af et
større antal organismer, bl. a. svampe, vil derfor
være af stor betydning for den videre udvikling
indenfor området.
Phycomyces blakesleeanus har været anvendt til
mange formål. Da den kræver vitamin Bi (thiamin)
for at vokse, har den været en vigtig testorganisme
ved opklaringen af dette vitamins struktur.
Dens 10 cm lange sporehustilke er følsomme
for lys- og tyngdekraftpåvirkninger (foto- og geotropisme).
Den har som mange af dens slægtninge
tvebo, kønnet (heterothallisk) formering.
De to »køn« eller parringstyper er genetisk forskellige,
men både morfologisk og fysiologisk
identiske, som hos de fleste mugsvampe. Der undersøges
en race-type, der har en udtalt forskel på
de to parringstyper. En detaljeret sammenligning
af vækstmønstret hos de to synes at vise, at forskellen
skal søges inden for nitrogenmetabolismen.
Der er foretaget feltundersøgelser af rødgranmykorrhiza
med henblik på typer, fordeling og
eventuel årstidsvariation, samt indvirkning af N
og P gødskning på mykorrhizadannelse.
Højere planters fysiologi.
Kimudvikling (Henning Frost-Christensen).
Efter at det var konstateret, at erantis-kimen
kun udvikler sig normalt ved temperaturer 0-10°,
var det af interesse at finde temperaturoptima for
frøenes enzymer. Nedbrydning af stivelse foregår,
når halve erantisfrø placeres på tynde stivelsesfilm
på objektglas. Ved denne metode er nedbrydningen
mindre i køleskab end ved stuetemperatur. Frysemikrotomsnit
viste, at nedbrydningen starter på
kimens overflade. Forsøg på at påvise proteinase
ved at placere halve frø på fremkaldt fotografisk
film gav negativt resultat. Stoffet AMO 1618 regnes
ligesom stoffet CCC for at være en specifik
gibberellinbiosyntesehæmmer. Det undersøges
om dets virkning på kimudviklingen er den
samme som virkningen af CCC.
Cyanogenese og ultrastruktur hos Manihot esculenta
Crantz. (Frederick Nartey).
Arbejdet med denne betydningsfulde tropiske
næringsplante er på en gang grundforskning og
anvendt forskning. Det biologiske og fysiologiske
udviklingsforløb søges belyst ved kemiske og biokemiske
metoder og ved elektronmikroskopi.
Forskningsområdet omfatter de mekanismer, der
er virksomme ved syntese og nedbrydning af lipider,
proteiner og de cyanogene glycosider linamarin
og lotaustralin. De svovlholdige aminosyrers,
fotosyntesens og andre faktorers indflydelse på
indholdet af glycosid og protein under udviklingen
af frøene af flere sorter af Manihot esculenta
studeres. Linamarins metabolisme udgør et vigtigt
punkt i hele forskningsprojektet, da glycosidet har
vist sig at spille en stor rolle for ernærings- og
sundhedstilstandene i troperne, fordi høje koncentrationer
i kosten fremkalder cyanidforgiftning.
På den anden side formoder man, at dette glycosid
hæmmer udviklingen af kræftceller. Derfor
undersøges det, hvilken indflydelse HCN, CO
og andre toksiske stoffer har på respirationen hos
isolerede mitokondrier, kulturer af plantevæv og
kræftlignende celler fra planter og dyr for at finde,
hvilke sammenhæng, der er mellem udviklingen
af kræftceller og linamarins metabolisme.
Stofproduktion. (Erika Lohr).
De grønne planters stofproduktion er navnlig
afhængig af 1) fotosyntesen pr. bladarealenhed, 2)
stoftabet ved respiration og 3) fordelingen af fotosyntaterne.
Disse tre størrelser er søgt analyseret
på Emir-byg og undersøgelsernes resultater samledes
i en disputats, der ved Aarhus Universitet
blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i januar
1976. På grundlag af disse analyser søges der
nu lagt et program - om man så må sige - for en
idealtypeforædling, specielt en forædling med
henblik på kerneudbyttets størrelse. Her nævnes
kun nogle af de spørgsmål der vil blive belyst:
Hvad er den gunstigste stængellængde? Ved reInstitutter
375
spiradonen forsvinder rundt regnet 50% af bruttoproduktionen.
Kortere strå giver mindre forbrug af fotosyntaterne.
Vil sorter, der ikke busker sig, give et større
høstudbytte? Hvad betyder bladenes stilling i forhold
til stænglen, bladenes størrelse og deres antal
til stofproduktionen? Stoftabet ved de nederste
blades visning burde undgås. Kimrøddernes betydning
- ingen anden planteart har så mange
kimrødder som byg. Bladarealets størrelse i forhold
til tørstoftal, såvel i overjordiske som i underjordiske
dele osv.
Desuden undersøges stoffordelingen hos danske
planter på tørbund (Kobjælde, Ravnefod, Hårig
Høgeurt). Er stofproduktionen lille på grund
af et lille bladareal i forhold til den store stofforbrugende
underjordiske masse?
Endvidere undersøges udprægede skyggeplanter
med hensyn til respiration og stoffordelingen.
Disse undersøgelser foregår i urskoven på Vorsø i
Horsens Fjord.
Publikationer:
Allermann, K., O. Sortkjær og J. Olsen, 1976:
Sporulation hos Geotnchum candidum. Abst. XI.
nordiska kongressen for våkstfysiologi. Uleåborg.
Boisen, S., 1976: Characterization of the endospermal
trypsin inhibitor of barley. Phytochem.
15,5: 641.
Floto, F., 1976: Vækst og respiration af Geotrichum
candidum. Abst. XI nordiska kongressen for
våxtfysiologi. Uleåborg.
- 1976: Brug af iltelektroder i plantefysiologiske
forsøg. Dansk elektrokemisk forening, 14-10.
Kier, I., K. Allermann, F. Floto, J. Olsen og O.
Sortkjær, 1976: Changes of exponential growth
rates in relation to differentiation of Geotrichum
candidum in submerged culture. Physiol. Plant.
38: 6-12.
Kusk, O., 1976: Hydrocarboners indflydelse på
algers fotosyntese. Abst. Nordisk miljøgiftkonference
i Abo.
Lohr, E., 1976: Analyse der Stoffproduktion in
Bewachsungen von Gerste. Autorreferat af
doktordisputats. Magisterbladet januarheftet s.
4. - Ugeskr. Agron., Horto. og Forstkand.
121:87.
Nartey, F. & B. Lindberg Møller, 1976: Amino
acid profiles of Cassavaseeds (Manihot esculenta).
Econ. Botany, vol. 30, No. 4, Oct.-Dec.
Søndergård, I., og F. Nartey, 1976: Alkaloids of
Hunteria elliotii. Phytochem. 15: 1322.
Specialerapporter:
Elin Dichmann Jensen: Amylaseproduktionen hos
Bacillus subtilis var. amyloliquefaciens.
Steen Mejlby: Bedømmelse af ATP som mål for
phytoplankton biomasse.
Hans Øvlisen: Selvinhibition af sporespiring hos
svampe.
Licentiatrapport:
Hansen, Jens Aage: Relationship between structure
of chloroplast, content of pigments and the
photosynthetic activity of algae.
Gæster:
FAO-stipendiat N.T.A. Bagu har under vejledning
af Frederick Nartey gjort gode fremskridt
med sit projekt: »The effects of sulphur aminoacids
on the biosynthesis of cyanogenic glycosides
and proteins in Cassava,Manihot esculenta Crantz«.
Rejser:
F. Nartey foretog rejser til USA (Cornell University,
New York; Smithsonian Institution, Washington;
University of California, Davis), Vestindien
(University of West Indies, Jamaica), Sydamerika
(Ciat, Cali, Columbia; Instituto Agronomico,
Campinas, Brazil) og Vestafrika (University of
Ghana), i forbindelse med indsamling af plantemateriale
af Manihot esculenta, seminarer, kontaktmøder
og diskussioner, samt foredrag om
»Cyanogenesis« og om »Lipase activity and the
conversion of fat to carbohydrate in Manihot esculenta
« fra 20. juli til 9. september.
Ilse Kier er siden februar 1976 gæstestuderende
ved Institut for Biologi og Geologi, Tromsø Universitet,
Norge.
Michael Willemoes.
Zoologi
1. Institut for almen zoologi
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 8 TAP-stillinger, 2 stipendiater.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets forskningsaktiviteter falder inden for
fagområderne: Cellebiologi, vævsbiologi og økologi.
376 Universitetets årbog 1975-76
A) Den cellulære baggrund for regeneration. (K. J. Pedersen).
I. Planarier er klassiske forsøgsdyr i regenerationsforskningen
på grund af deres udtalte regenerationsevne.
Den cellulære baggrund for regenerationen
er for tiden et yderst kontroversielt
område. Nogle forskere hævder, at den cellulære
basis er en slags »stamceller«, neoblaster, mens
andre mener, at specialiserede celler, f.eks. tarmeller
muskelceller nedbrydes og afgiver deres specialiserede
produkter og dedifferentierer til celler,
der kan dele sig og omdannes til nye specialiserede
celler under gendannelse af dyret. Denne
problemstilling bliver belyst i forskellige projekter.
K. J. Pedersen i samarbejde med Jytte R. Nilsson
anvender elektronmikroskopisk autoradiografi
på regenererende dyr (Dugesia tigrina) for
at følge forholdene hos den såkaldte myofibroblast,
d.v.s. en celle, der på én gang fungerer som
muskelcelle og bindevævscelle. Forsøgene vil ved
at undersøge dannelse eller ikke-dannelse af bindevævskomponenten
kollagen kunne vise, om
denne celletype differentierer eller dedifferentierer.
Ole Stacker undersøger farvestofmærkede
tarmceller med henblik på eventuel dedifferentiering
ved regeneration og studerer tarmens finstrukturelle
opbygning og fødeoptagelsesmekanismerne.
Helle Husted-Andersen undersøger
lysosomaktivitet og sur fosfatase hos regenerende
planarier for at belyse eventuelle nedbrydningsprocesser.
Planarier kan sulte i op til et år. Det har været
hævdet, at dette medfører en fuldstændig ændring
af dyrenes cellulære opbygning i retning af,
at cellerne smelter sammen (syncytiedannelse).
Dette problem studeres med elektronmikroskopisk
teknik.
Også selve sårhelingsprocessen er inddraget i
forskningsaktiviteten. Selve forløbet, der er meget
kompliceret, er fulgt med scanning elektronmikroskopi.
Resultaterne er for nylig blevet publiceret,
men der arbejdes videre med en eksperimentel
analyse af sårhelingsmekanismerne, bl.a. ved
anvendelse af stoffet cytochalasin B.
2. I samarbejde med Jørn Andreassen og Ole
Hindsbo er der påbegyndt elektronmikroskopiske
undersøgelser over de cellulære ændringer og
mekanismer ved destrobilering af bændelorme
ved immunologisk beskadigelse (se beretning fra
Zoologisk laboratorium).
3. I samarbejde med Claus Nielsen, Marinbiologisk
laboratorium: Funktionel morfologi af cyclostome
bryozoer (»mosdyr«). De elektronmikroskopiske
undersøgelser er fortsat, og vi har påvist,
at de »pseudopodier«, som man hidtil har tolket
som tynde muskler virksomme ved polypidets udstrækning,
ikke er kontraktile; udstrækningen
sker ved kontraktion af ganske tynde (hidtil oversete)
ringmuskler i den membranøse sæk.
B) Den hormonale regulering af udviklingen af det
imaginale fedtlegeme under den første ægmodningscyklus
hos spyfluen, Calliphora erythrocephala. (E. og M.
Thomsen).
Insekternes fedtlegeme har en række funktioner,
som berettiger til sammenligning med hvirveldyrenes
lever. Hos Calliphora og beslægtede dipterer
nedbrydes det larvale fedtlegeme helt ved forvandlingen
og erstattes hos det voksne insekt af et
nydannet imaginalt organ. Vi har tidligere undersøgt
de karakteristiske ændringer i fedtcellernes
finstruktur, som hos hunnen har vist sig at være
korreleret med blommenedlæggelsen i oocyten.
Nu undersøges det, i hvilken udstrækning insektets
hormonsystem, navnlig de neurosekretoriske
celler i hjernen, påvirker cytogenesen (opbygningen
af fedtcellernes synteseapparat, dannelsen af
lysosomer og protein sekret-granula m.v.).
C) Hypoglycæmisk hormon og neurosekretoriske celler i
hjerner hos spyfluer. (H. Duve, E. Thomsen og T.
Normann).
Insekter har et glucagon-lignende hormon, som
produceres af de neurosekretoriske celler i corpus
cardiacum (CC). Dette hyperglycæmiske hormon
stimulerer dannelsen af blodsukkeret trehalose
fra glycogen eller glucose i fedtlegemet.
Hidtil har man formodet, at trehalosekoncentrationen
i blodet afhang af følgende faktorer: 1)
Aktiviteten af de neurosekretoriske celler i CC,
2) Sammenhængen mellem produktion og forbrug
af trehalose, og 3) Feedback-inhibering, idet
forhøjet trehaloseindhold i blodet påstås at virke
hæmmende på trehalose-syntesen.
Imidlertid tyder nylige undersøgelser på, at der
eksisterer et insulin-lignende (hypoglycæmisk)
hormon, sandsynligvis produceret af de mediale
neurosekretoriske celler (MNC) i hjernen.
Vore undersøgelser går ud på at verificere, at et
insulinagtigt hormon produceres af MNC hos
spyfluer, samt at undersøge mulige relationer
mellem den hypoglycæmiske funktion og andre
hormonale virkninger, som sædvanligvis tilskrives
MNC (ægdannelse, stimulering af proteolytiske
enzymer, overordnet regulering af andre endokrine
kirtler m.m.).
Institutter 377
D) Neurosekretoriske celler og sekretionsmekanismen
med særligt henblik på betydningen af calcium. (T.
Normann).
Neurosekretoriske celler indeholder sekretgranula,
hvis hormonindhold omgives af en membran.
Denne membran og cellemembranen kan
smelte sammen under dannelse af en såkaldt omega-
figur, hvorved indholdet slipper ud af granulum
og af cellen - exocytose.
Membran-fusionen finder f.eks. sted, når cellerne
stimuleres fysiologisk, elektrisk eller med
højt kalium-indhold i ydermediet. Det er imidlertid
normalt en betingelse, at der er calcium til
stede i ydermediet: i modsat fald udebliver exocytose
trods stimulering. Exocytose kan dog også
induceres ved, at calcium, som er akkumuleret i
mitochondrier, slipper ud i cytoplasmaet f.eks.
forårsaget af visse mitochondrie-gifte.
Medens calcium-koncentrationen uden for cellen
normalt er ca. 1 millimolær, holdes den i cytoplasma
nede på en hundredetusindedel heraf.
Ved stimulering bliver cellemembranen kortvarigt
gennemtrængelig for calcium-ioner, som strømmer
ind i cellen på grund af den højere koncentration
udenfor. Den forøgede koncentration ved
cellemembranens inderside udløser exocytose.
Den del af stimulus-exocytose-koblingen, som er
betinget af calcium, er ikke forstået. Der kan være
tale om en påvirkning af proteiner eller af fosfolipider
i membranerne, så de ændrede fysisk-kemiske
forhold vil tillade de nødvendige membran-interaktioner.
Der kan også være tale om en ændring
af cytoplasmas viskositet, idet calcium kan
gøre cytoplasma mere tyndtflydende, så granula
hurtigere og lettere kan nå tæt hen på cellemembranen,
måske ved noget så simpelt som Brown'sk
bevægelse. Der kan eksistere kontraktile proteiner
måske i form af mikrofilamenter, som trækker sig
sammen ved forhøjet calcium-koncentration og
derved bringer granula hen til cellemembranen.
I forsøg på at skaffe data, som måske kunne
tjene som holdepunkt i denne problematik, har vi
undersøgt indholdet af calcium i mitochondrier,
neurosekretoriske granula og andre cellebestanddele.
Hertil har dr. T. Hall, Cambridge, og T.
Normann anvendt et EMMA-4 analytisk elektronmikroskop.
(Elektron Microscope X-ray Microprobe
Analysis). Værdifulde data er opnået,
bl.a. om calcium i neurosekretoriske granula både
fra græshopper, fluer, frøer og nogle pattedyr, og
de forholder sig påfaldende ens.
Det viste sig for øvrigt, at alle undersøgte neurosekretoriske
granula indeholder meget svovl.
Andre har netop opklaret sammensætningen af
græshoppers adipokinetiske (fedtregulerende)
hormon, som er et decapeptid uden indhold af
svovl. Da det netop var sekretgranula med dette
hormon, vi analyserede, kan vi - også baseret på
histokemisk viden - slutte, at svovlindholdet må
stamme fra cystein og cystin i et såkaldt carrier
protein. Invertebrater kan altså såvel som hvirveldyr
have sådanne proteiner (neurophysiner).
I en udløber af græshoppe-undersøgelsen studeredes
sammen med dr. M. Ramasamy, Cambridge,
ved hjælp af elektronmikroskopet neurosekretoriske
celler efter forgiftning med insekticidet
lindan. En hidtil uset exocytose-aktivitet
kunne sammenholdes med massive fysiologiske
effekter af det udskilte hormon. 1 cellerne fandtes
adskillige tegn på stærkt forøget calciumindhold,
f.eks. i mitochondrier, og observationerne tydede
tilsammen på, at calcium virker på neurosekretoriske
celler, og måske andre typer nerveceller, ved
at gøre dem permeable for calcium. Vi forestiller
os i den forbindelse muligheden af, at også cytologiske
teknikker, f.eks. elektronmikroskopi, kan
bidrage til forståelse af insekticiders virkningsmekanisme
og derved måske være af interesse for
den praktiske udvikling af disse.
E) Ændringer i kulhydratmængder under den larvale
udvikling af spyfluen. (H. Duve).
Trehalose, et ikke reducerende glucose-glucose
disaccharid, er hos de fleste insekter kendt som
værende det vigtigste blodsukker hos det voksne
insekt og under metamorfosen, medens der hersker
nogen tvivl med hensyn til larvestadiet.
Under larvestadiet finder man hos mange insekter
glucose som blodsukker. Hos spyfluen Calhphora
erythrocephala findes glucose som blodsukker
under den første del af larvestadiet og i den
sidste trehalose. Imidlertid eksisterer trehalose
under hele larvestadiet, blot opbevaret i fedtlegemet,
hvad der er højst unormalt for det voksne
individ. Her syntetiseres trehalosen i fedtlegemet
for øjeblikkelig at blive transporteret til blodet.
Igangværende undersøgelser arbejder på problematikken
vedrørende de forskellige typer
blodsukkers betydning for insekterne.
F) Intracellulær lokalisering af trehalose i flyvemuskulatur
hos spyfluen. (H. Duve).
Disaccharidet trehalose er kendt som værende en
meget vigtig energikilde for flyvemuskelaktivitet
hos insekter. Ved vedvarende flyvninger bruger
nogle insekter lipider som brændstof, hvorimod
andre kun anvender kulhydrater. Enzymet trehalase,
der specifikt nedbryder trehalose, er fundet i
flyvemuskulatur. For at forstå brugen af trehalose
undersøges et af de vigtigste spørgsmål, nemlig
den præcise lokalisering af trehalase i cellerne.
378 Universitetets årbog 1975-76
G) Cuticuladannelse og cytologiske undersøgelser af
spyfluen. (P. V. Jensen).
I. Der søges en isolering og karakterisering af enzymer,
der frigøres fra epidermiscellerne i forbindelse
med dannelsen af cuticulaen hos spyfluer.
Der er foretaget electronmikroskopiske undersøgelser
af epidermiscellerne sammen med enzymhistokemi,
og enzymet(erne) forsøges i øjeblikket
nærmere defineret ved hjælp af elektroforese.
2. Desuden arbejdes der videre med hjertet hos
Calliphora - i øjeblikket med mitoseinhibitorers effekt
på mikrotubuli, idet forskellige celler synes at
indeholde mikrotubuli med forskellig stabilitet
over for disse stoffer.
H) Cytokemisk-hiokermske undersøgelser af hpider og
enzymer i tarmkanal, tarmepitel og chloragogenvæv hos
regnorme. (P. Prentø).
Det har længe været kendt, at regnorme (Lumbricidae)
i tilknytning til tarmen har et modificeret
krophuleepitel (chloragogenvæv), tilsyneladende
oplagres dér lipid og glykogen. Epitelet angives
oftest at have funktioner analoge med leverens
hos hvirveldyr.
Vi har imidlertid ved nogle indledende undersøgelser
vist, at enzymmønstret for chloragogenvævet
er stærkt afvigende fra enzymmønstret for
celler involveret i intermediære stofskifteprocesser.
Specielt er mængden af esteraser og af mitochondrille
dehydrogenaser meget ringe.
En undersøgelse af chloragogenvævets fysiologiske
betydning:
1) En kemisk karakterisering af materialer akkumuleret
i vævet.
2) En relatering af disse materialer til regnormens
næringsoptagelse.
3) Transport af de akkumulerede materialer til
andre organsystemer i regnormen.
ad 1) Dette arbejde er langt fremskredet. Det
oplagrede lipid adskiller sig fra depotlipider hos
de fleste dyr ved ikke at indeholde påviselige
mængder triglycerid, men et negativt ladet fosfolipid,
formentlig fosfatidylserin, komplekset med
calcium.
ad 2) En væsentlig del af regnormens kost er
delvis nedbrudt plantemateriale med et forholdsvis
højt indhold af plantevokser og calcium. Undersøgelser
af andre dyr (f.eks. voksmøl), hvis kost
indeholder meget voks viser, at forarbejdningen
af vokset sker over en akkumulering af fosfolipid-
intermediærer. En forsøgsserie med indgivelse
af f orskellige lipidformer er på programmet
med henblik på at følge eventuelle ændringer i
chloragosomlipid.
ad 3) Lipidtransporten kan ske enten ved afgivelse
til blodkar i det rigt vaskulariserede chloragogenvæv
eller ved optagelse af chloragogencellefragmenter
i vandrende celler, makrofager. Dette
problem er endnu ikke berørt eksperimentelt.
Med hensyn til transport af calcium frigivet
ved mobiliseringen af fosfatidylserin er den såkaldte
kalkkirtel givetvis involveret. Kalkkirtlen er
et modificeret, rigt vaskulariseret tarmafsnit, der
ind i tarmlumen secernerer partikler af CaCCh. Betydningen
af denne CaCOs-afgivelse har været
omdiskuteret, men kan måske delvis finde sin forklaring
som en ikke anion forbrugende Ca++ sekretion.
I) Encellede organismers struktur og funktion. (Jytte R.
Nilsson, C. Chapman-Andresen).
Cellebiologiske problemer undersøges med den
encellede organisme Tetrahymena pynformis (ciliat,
protozo). Denne ciliat dyrkes i et vækstmedium
uden tilstedeværelse af andre levende organismer
(axeniske kulturer). Følgende projekter er igang:
1) Undersøgelser af virkningen af forskellige
inhibitorer og tunge metaller på cellevækst og cellernes
evne til at danne næringsvakuoler (endocytose).
Den koncentrationsafhængige virkning af
stofferne fastslås, hvorefter reversibiliteten af en
kort hæmmende påvirkning undersøges. Videreførelse
af disse lysmikroskopiske undersøgelser
indebærer elektronmikroskopiske studier af cellerne
for at klarlægge eventuelle ændringer i cellernes
finstruktur som følge af behandlingen.
2) Undersøgelser af cellernes fordøjelsesmekanisme.
Finstrukturen af næringsvakuoler på forskellige
tidspunkter efter dannelsen undersøges
for at klarlægge de enkelte faser i fordøjelsesprocessen.
3) Undersøgelser af cellernes synteseaktivitet
(RNA, DNA og proteinsyntese). Efter inkorporation
af tritium-mærkede nucleosider eller aminosyrer
undersøges cellerne med elektronmikroskopisk
autoradiografi. Med denne teknik kan cellens
finstruktur og inkorporationshastighed (fremkaldte
sølvkorn) undersøges i samme præparat. Et
semikvantitativt mål for synteseaktiviteten af
normale og behandlede celler opnås ved tælling af
sølvkorn over målte cellearealer.
4) Undersøgelser af sultede cellers morfologi.
Under sultbetingelser fordøjer cellerne dele af
deres eget cytoplasma. Denne dannelse af autofage
vakuoler er af særlig interesse. (Jytte R. Nilsson).
5) Morfologiske og fysiologiske undersøgelser
over endocytose og fordøjelse, og tillige over
struktur og f unktion af inklusionslegemer hos de
Institutter 379
store ferskvandsamøber, Amoeba, Chaos og Pelomyxa.
(C. Chapman-Andresen).
J) Gødningsbillers økologi. (P. Holter).
Hovedemnet for undersøgelserne er at klarlægge
larvernes (specielt af arten Aphodius rufipes) betydning
for den hastighed, hvormed kvæggødning
forsvinder fra græsmarker med kreaturgræsning.
I denne forbindelse er opmærksomheden
særlig blevet rettet imod sammenhængen mellem
larvernes virksomhed og regnormeaktiviteten
i gødningen. Nogle laboratorieforsøg herover er
afsluttede, mens en forsøgsrække i felten (på Statens
forsøgsgård Trollesminde, Hillerød) ikke har
kunnet færdiggøres p.g.a. den ekstremt tørre sensommer
1976.
Derudover er der arbejdet med reguleringsmekanismer
for A. rufipes-larvernes bestandsstørrelser
i de enkelte kokasser. En række feltobservationer
er delvis analyseret, og laboratorieforsøg er
påbegyndt; resultaterne peger bl.a. på, at de
voksne billers æglægning er stærkt tæthedsafhængig-
Endelig er der påbegyndt analyse af et stort materiale
af voksne biller (tilhørende 14 Aphodius-
arter), tilvejebragt gennem 5 års kvantitative
prøvetagninger. Materialet giver oplysning om de
enkelte arters hyppighed, placering i gødningen
samt forekomst som funktion af årstid og gødningens
alder. Undersøgelsens formål er at belyse
konkurrencen mellem Aphodius-arterne.
K) jordnerrmtoders evne til at overleve udtørring. (C.
Overgaard Nielsen).
De fleste dyr tåler kun at miste en beskeden del af
deres vandindhold. Fra gammel tid er det imidlertid
kendt, at enkelte arter af jordbundens nematoder
tåler fuldstændig udtørring. I udtørret tilstand
vil de kunne henligge i flere år og når som
helst »kaldes til live« blot ved tilsætning af vand.
Med baggrund i sommertørken 1976 indsamledes
et materiale af næsten vandfrie jordprøver,
der færdigtørredes i laboratoriet.
Fra disse prøver isoleredes store mængder af
indtørrede nematoder, og deres evne til atter at
optage normal aktivitet måltes.
Det viser sig, at evnen til at overleve fuldstændig
udtørring er langt mere udbredt end hidtil antaget.
Ca. 25 arter af fritlevende og planteparasitiske
nematoder har kunnet udtørres og derefter
»genoplives«. De udtørrede stadiers modstandsevne
over for fysiske og kemiske påvirkninger er
genstand for nærmere analyse.
L) Populationsdynamisk undersøgelse af grannålevikleren
Epinotia tedella. (M. Miinster-Swendsen).
E. tedella er et af vore insektskadedyr på rødgran.
En langtidsundersøgelse, der har fundet sted
siden 1970 i Gribskov, har til formål at forklare de
svingninger i bestandsstørrelsen som finder sted
og om muligt at kunne forudsige disse.
Endvidere arbejdes der imod at finde frem til
og forklare de mekanismer, der virker regulerende
på en sådan bestand. Dette opnås gennem
omfattende prøvetagninger året igennem (ialt ca.
5000 pr. år) samt en påfølgende analyse af resultaterne.
Herigennem opstilles matematiske modeller
for samspillet imellem skadedyrpopulationen
og dens omgivelser, idet der lægges vægt både på
de generelle aspekter i metodestudiet og i de
fundne mekanismer og på de specifikke forhold,
der har praktisk betydning for skovbruget.
Det kan nævnes, at resultaterne groft set peger
imod: 1) En insektpatogen svamp, Paen/ow^m/arinosus,
som den vigtigste regulerende faktor, omend
med en forsinket effekt, 2) Snyltehvepse som
vigtig mortalitet med svagt regulerende virkning
og, 3) Vejrforholdene i juni-juli som en uafhængig
variabel, der betinger årlige forskelle i fertiliteten
og samtidig er væsentligste årsag til de observerede
bestandssvingninger.
Publikationer:
Chapman-Andersen. C., 1976: Studies on the
heavy spherical (refractive) bodies of freshwater
amoebae. I. Morphology and regeneration of
HSBs in Chaos carolinense. - Carlsberg Res.
Comn. 41: 191-210.
- 1976: Lysosomes in the large freshwater amoebae.
- Proc. 9. Congr. Nordic Soc. Celi Biol.:
113-119.
Leick, V., T. Tønnesen, J. Engberg & J. R. Nilsson,
1976: Nucleolar reorganization in Tetrahymena
pyriformis GL during a nutritional shift-up;
timing of ribosomal RNA transcription and ribosomal
DNA replication. - In: Proceedings 9.
Congress Nordic Society Cell Biology (ed. F.
Bierring), Odense University Press, 205-211.
Nilsson, J. R., 1976: Reversible inhibition of RNA
synthesis of Tetrahymena pyriformis GL by dimethyl
sulphoxide: an electron microscope autoradiographic
study. - Trans. Amer. Micros. Soc.
95: 403-414.
- 1976: Physiological and Structural Studies on
Tetrahymena pyriformis GL. With special reference
to endocytosis and to structural changes
during the cell cycle and in response to alterations
in the cellular environment. - Compt.
380 Universitetets årbog 1975-76
Rend. Trav. Lab. Carlsberg 40; 215-355. (Disputats).
- 1976: On structural nucleolar changes in Tetrahymena
pyriformis GL. - In: Proceedings 9. Congress
Nordic Society Cell Biology (ed. F.
Bierring), Odense University Press, 197-203.
- 1976: Fine structure and RNA synthesis of 7Vtrahymena
pyriformis GL during cytochalasin B
(cyt-B) inhibition of phagocytosis. J. Cell Biol.
70: 62a.(Abstract).
Normann, T. C., 1976: Neurosecretion by exocytosis.
- Int. Rev. Cytol. 46: 1-77.
Pedersen, K. J., 1976: Vævsbiologi. 2. udg. - 200 s.
København.
- 1976: Scanning Electron Microscopical Observations
on Epidermal Wound Healing in the
Planarian Dugesia tigrina. - Wilhelm Roux's
Archives of Developmental Biology 179:
251-273.
Licentiatafha rid lin ger:
Andersen, H.J., 1976: Migrerende rodnematoder
i danske bygmarker.
Specialeafhandlinger:
Andersen, O., 1976: Energetiske undersøgelser af
grannålevikleren Epinotia tedella Cl. og dens
parasitoid Apanteles tedellae Nix. (8. dec.
1976).
Christiansen, A. og L. Samsøe-Petersen, 1976: Intraspecifikke
relationer og energetiske forhold
hos en ådselæder, Calliphora vicina (R.-D.) (26.
nov. 1976).
Frydkjær-Hansen, E. B., 1976: En oversigt over
de vigtigste undersøgelser vedrørende mikrotubilis
og mikrofilamenters betydning for celleoverfladekomponenters
fordeling og mobilitet
med henblik på forholdene hos normale celler.
Jensen-Smidt, S., 1976: En analyse af værts-parasitoid-
modeller med særlig vægt på stabilitetsforhold.
(9. dec. 1976).
Nissen, S., 1976: En sammenligning af visse strukturelle,
biokemiske og fysiologiske cellecyclusmarkørers
tidsmæssige placering i varmesynkroniserede
og i selektionssynkroniserede Schizosaccharomyces
pombe cellers cyclus.
Suhr-Jessen, P. B., 1976: Tetrahymena pyriformis: A)
Vegetativ celleformering i kontinuerte kulturer.
B) Pardannelsen hos sexuelt aktive stammer.
Truelsen, A., 1976: En oversigt over embryonalt
kollagen, herunder basallaminakollagen, med
særligt henblik på dets betydning for vævsinteraktioner.
Gæster:
C. Chapman-Andresen: Gæsteforsker på instituttet,
med støtte fra Carlsbergfondet.
E. Thomsen og M. Thomsen: Gæsteforskere på
instituttet, med støtte fra Carlsbergfondet og Det
naturvidenskabelige Forskningsråd. (M. Thomsen
er afgået ved døden i 1976).
Rejser:
J. R. Nilsson: Rejse til U.S.A. Forelæsning den
15.9.1976 på Rochester University (Department
of Radiation Biology & Biophysics), Upstate New
York, U.S.A. M. Miinster-Swendsen.
2. Institut for sammenlignende anatomi og
zoologisk teknik
Stab:
1 professor, 8 lektorer, 2 stipendiater, 26 TAP'ere.
Forskningsvirksomhed:
Funktionel morfologi: (J. Lutzen, B. Theisen, O.
Munk, J. Dyck og G. N. Hansen).
En række undersøgelser har beskæftiget sig
med bygningen af dyrenes organer. Det overordnede
mål med disse undersøgelser er at danne
basis for forståelsen af organernes funktion.
I. Undersøgelse af marine snegle, der snylter på
eller i pighude (echinodermer). De aspekter, der
særligt søges belyst, er arternes fødeoptagelsesmetodik,
forplantning og livscyklus og disses tilpasning
til værtsdyrenes biologi.
IL Lys- og elektronmikroskopiske undersøgelser
af lugteorganet og specielt lugteslimhinden
hos forskellige fisk. Hos kutlinger (Gobiidae) koncentrerer
de elektronmikroskopiske undersøgelser
sig især om morfologien af forskellige typer
sanseceller samt relationen mellem disse sanseceller
og støttecellerne. Scanning-elektronmikroskopiske
undersøgelser er planlagt for at få oplysning
om specielt sansecellernes overfladestruktur og
desuden om fordelingen og hyppigheden af disse
celler. Der arbejdes med forskellige arter af kutlinger
for at undersøge, om der er nogen variation
i opbygningen af lugteorganet og især af lugteslimhinden
hos de forskellige arter.
III. I hvirveldyrenes øjne findes normalt 2 slags
synsceller, stave og tappe. Hos mange findes ligesom
i menneskets øje et område i nethinden med
særlig stor opløsningsevne, som kun indeholder
tappe. Dette område er hyppigt som hos mennesket
karakteriseret ved, at nethinden på indersiden,
der vender ind imod glaslegemet, har en
grubeformet fordybning, en fovea. En fovea findes
normalt kun hos dyr, som er aktive om dagen,
f.eks. mange øgler og fugle. Hos dyr, der er aktive
Institutter 381
om natten eller hos dybhavsfisk, som lever i et
miljø med meget lidt lys, indeholder nethinden
ofte kun stave. Disse rene stav-nethinder er karakteriseret
ved stor følsomhed og ringe opløsningsevne.
Hos familien Notosudidae findes imidlertid et
stort område i nethinden, som kun indeholder
tappe (såkaldte tvillinge-tappe), og med en dyb
tragtformet fovea af samme type, som man finder
hos f.eks. dagrovfugle. En elektronmikroskopisk
undersøgelse af en af disse arter af dybhavsfisk
har vist, at der også findes et såkaldt retinalt tapet
hos disse dyr. Tapetet består af lysreflekterende
krystaller, der ligger i nethindens pigmentepithel.
Et tapet øger nethindens følsomhed ved at
reflektere lyset, således at det kommer til at passere
synscellernes lysfølsomme del mere end 1
gang. Hos den undersøgte art danner nogle af
krystallerne en særlig reflektor, som ligger i direkte
kontakt med spidsen af tappenes lysfølsomme
del. Sådanne reflektorer knyttet til tappe
hos dybhavsfisk er beskrevet første gang af R. D.
Frederiksen (1976) i en publikation fra instituttet.
Sammen med dr. E. Bertelsen, Zoologisk Museum,
er der påbegyndt en elektronmikroskopisk
undersøgelse af det lysorgan, der sidder i opsvulmningen
(esca'en) i spidsen af pandestrålen
hos hunner af dybhavs-tudsefisk. Lyset produceres
sandsynligvis af bakterier, som findes i lysorganet.
Dele af esca'en formodes at danne lysledere,
således at i hvert fald noget af lyset normalt
kommer ud på bestemte steder af dens overflade.
IV. Mange dyrearter opnår beskyttelseslighed
med predatorer gennem farvelighed med den
baggrund, de normalt optræder mod. Således er
mange fuglearter og frøer, som lever blandt blade,
grønne. I fjerene kan disse grønne farver
dannes på en række principielt forskellige måder,
men i ingen tilfælde under anvendelse af bladgrønt,
klorofyl. De strukturer og pigmenter, der
frembringer disse grønne farver, undersøges ved
hjælp af elektronmikroskopi og mikrospektrofotometri.
Disse undersøgelser leder også ind på
spørgsmål som den optiske forklaring på farvefrembringelsen
(interferens, lysspredning) samt
slægtskabsforhold mellem fuglegrupperne; det
sidste begrundet i den betydelige variation, Ijerstrukturer
kan vise, også mellem nærtbeslægtede
arter.
Hos mange løvfrøer er muligheden for beskyttelseslighed
yderligere forøget derigennem, at de
er i stand til at skifte farve. I en eksperimentel
undersøgelse (sammen med Hans Ingolf Nielsen,
p.t. U.S.A.) er det undersøgt ved objektive farvemålinger
(spektrale refleksionsmålinger), hvorledes
sammenhængen er mellem frøernes og baggrundens
farve. Det ser ejendommeligt nok ud til,
at frøerne nok tilpasser sig baggrundens lyshed,
men ikke dens kulør. Undersøgelsen yder også et
bidrag til forståelsen af, hvordan de celler, kromatoforer,
der effektuerer farveskiftet, arbejder.
V. På trods af meget omfattende fysiologiske og
morfologiske undersøgelser af hypofysen hos
amphibier (padder), råder der i litteraturen megen
uenighed om, hvilke celletyper der producerer
hormonerne prolactin (PRL) og somatotropin
(STH-væksthormon). Tilsvarende usikkerhed angående
identifikationen af disse hormonproducerende
celler hersker hos fugle.
Ved hjælp af immunohistokemisk teknik lykkedes
det at identificere de PRL og STH producerende
celler i hypofysen hos tudsen og duen på
lysmikroskopisk niveau. Hos duen blev disse cellers
ultrastruktur desuden undersøgt ved at modificere
metoden for elektronmikroskopi.
Den anvendte teknik ydede, sammenlignet med
tidligere publicerede resultater, opnået ved hjælp
af mere konventionelle metoder, et væsentligt bidrag
til den morfologiske identifikation af de to
celletyper. Den ultrastrukturelle identifikation af
de PRL og STH producerende celler sandsynliggjorde,
at den benyttede teknik vil kunne lette fortolkningen
af disse cellers funktionelle tilstand,
f.eks. som svar på experimentelle situationer.
Spermiemorfologi: (K. G. Wingstrand, Å. Jespersen).
Hos de lavere krebsdyr varierer bygningen af
sædceller (spermatozoer) meget fra gruppe til
gruppe. Tidligere afsluttede arbejder fra instituttet
viser således en række nyheder vedrørende
denne celletypes cytologiske struktur og funktion.
Ligeledes er det vist, at spermiemorfologien kan
give afgørende bidrag til forståelsen af slægtskabsforholdene
indenfor krebsdyrene. På baggrund af
disse resultater er arbejdet fortsat og udvidet, idet
krebsdyrgruppen Ostracoda er bearbejdet og
krebsdyrgruppen Copepoda er påbegyndt. Ligeledes
er komparative spermatologiske undersøgelser
foretaget inden for klassen Arachnida.
Invertebrat fylogeni: (A. Nørrevang, J. Birket-
Smith).
Brugen af moderne udstyr har muliggjort en dybere
indsigt i dyrenes bygning. Mange af de problemer,
som man med ældre teknik ikke kunne løse,
er nu tilgængelig for undersøgelse, hvorved
det har vist sig, at det grundlag, hvorpå teorier om
dyrenes fylogeni har hvilet, i adskillige tilfælde er
forkert eller behæftet med væsentlige fejl. Ud fra
382 Universitetets årbog 1975-76
et ønske om at »lukke« sådanne »huller« foregår
der forskning i den finere histologi og anatomi af
børsteormelarver, havedderkopper, pogonoforer
og lancetfisk, med et mål at bringe de fylogenetiske
teorier i overensstemmelse med dyrenes ultrastruktur.
En større undersøgelse af benene hos
insektlarver og voksne insekter er afsluttet. Den
har vist, at nogle af de fundne strukturer er af
vigtighed for udredningen af insekternes afstamning.
Limnologi: (U. Røen).
Et omfattende materiale af den grønlandske ferskvandsfauna
er under bearbejdelse. Materialet,
der omfatter både recente og palaeolimniske prøver,
er indsamlet i Godthåbsfjordområdet i 1973
og 1976. Undersøgelsen giver mulighed for at tilvejebringe
et sammenligningsgrundlag for fremtidige
ændringer (f.eks. kulturpåvirkning) i disse
vande. Gennem sammenligning mellem den recente
fauna og de resultater, der fremkommer fra
boreprøverne, gives der yderligere mulighed for
at studere og beskrive udviklingen i disse vande,
herunder specielt hvornår de forskellige organismer
er indvandret til Grønland. Et mindre arbejde
over mosdyrenes udbredelse i grønlandske
farvande er under færdiggørelse. Det vises her, at
disse dyr ikke regelmæssigt forekommer i Grønland,
men at de nu og da i »gode år« kan optræde
på særligt egnede lokaliteter. En ringe klimaforbedring
vil formodentligt kunne forårsage konstante
populationer.
Redaktionsarbejde:
A. Nørrevang, redaktør af 1. Zoologischer Anzeiger,
Jena og II. Acta Zoologica, Stockholm.
Publikationer:
Bouchet, P. &: J. Liitzen, 1976: Pisolamia, nouveau
genre de Gastéropode, parasite de Tholothurie
abyssale Oneirophanta mutabilis. — C.r.hebd. Séanc.
Acad. Sci., Paris, 282: 1013-1016.
Dyck, J., 1976: Structural Colours. - Proc. 16th
Intern.Orn. Congr. (Canberra) pp. 426-437.
Frederiksen, R. D., 1976: Retinal tapetum containing
discrete reflectors and photoreceptors in
the bathypelagic teleost Omosudi lowei. - Vidensk.
Meddr. dansk naturh. Foren. 139:
109-146.
Grue, H., 1976: Non-seasonal Incremental Lines
in Tooth Cementum of Domestic Dogs (Canis
familiaris L.). - Dan. Rev. Game Biol. 10, no. 2.
- & B.Jensen, 1976: Annual Cementum Structures
in Canine Teeth in Arctic Foxes (Alopex lagopus
(L)) from Greenland and Denmark. - Ibid.
10, no. 3.
Hansen, B. L. 8c G. N. Hansen, 1976: Immunohistochemical
Localization and Identification of
the Prolactin and Growth Hormone Producing
Cells in the Pituitary Gland of the Toad Bufo
bufo bufo (L). - Gen. Comp. Endocrinol. 28:
52-58.
Kristensen, R. M., 1976: On the fine structure of
Batillipes noerrevangi Kristensen 1976. I. Tegument
and Moulting cycle. - Zool. Anz., 1976,
heft 3/4: 129-150.
Liitzen, J., 1976: On a new genus and two new
species of Prosobranchia (Mollusca), parasitic
on the tropical sea nrchm Echinometra mathaei. -
Israel Jl. Zool. 25: 38-51.
- B. Jones, 1976: Two new species of Herpyllobius
(Parasitic Copepoda) from New Zealand
and the Antarctic. — New Zeal. Jl. Mar. Freshw.
Res. 10: 371-374.
- K. Nielsen, 1976: Contributions to the Anatomy
and Biology of Echineulima n.g. (Prosobranchia:
Eulimidae), parasitic on sea urchins. -
Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren. 138:
171-199.
Schmidt, P. P., 1976: Unio tumidus (Retzius) Malermusling
- størrelsesfordeling og intraspecifik
konkurrence. - Flora og Fauna 82: 65-69.
- 1976: Recent and subfossil finds of a new species
of Ostracod, Potamocypns parva, in Greenland
(Crustacea, Ostracoda, Cyprididae). -
Astarte 9: 13-17.
Theisen, B., 1976: The olfactory system in the pacific
hagfishes Eptatretus stoutii, Eptatretus deani,
and Myxine circifrons. - Acta zool. 57: 167-173.
Licentiatarbejde:
Grue, Helen Ebbesen: »Undersøgelser over dannelse
af incremental linier i tændernes rodcement
hos terrestriske pattedyr og deres anvendelighed
ved aldersbestemmelse.« August 1976.
Specialeafhandlinger:
Frederiksen, Helmer: Hypothalamus-hypofysens
neurosekretoriske og vaskulære system hosC/arias
batrachus, Dianema urostriata og Synodontis sp.
samt en undersøgelse af hypofysens cytologi hos
Clanas batrachus og Dianema urostriata.
Jensen, Steen R.: Ultrastrukturel undersøgelse af
kønsorganernes opbygning hos Pleurobrachia pilens
med gennemgang af relevant litteratur.
Jespersen, Poul H.: En lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse af Langes nerve og den laterale
motoriske nerve hos Astenas rubens L.
Institutter 383
Kristensen, Reinhardt M.: On the fine structure
ot Batillipes noerrevangi Kristensen 1976. Tegument
and Moulting cycle.
Sundbo, Birgitte: En lys- og elektronmikroskopisk
undersøgelse af Thymus hos teleosterne Siphonostoma
typhle, Nerophis ophidwn, Lebistes reticulatus.
Georg Nørgaard Hansen.
3. Zoologisk laboratorium og studiesamling
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 adjunkter, 2 stipendiater,
1 undervisningsassistent, 8 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Ved laboratoriet forskes der inden for et bredt
udsnit af zoologiske discipliner. Følgende hovedpunkter
skal nævnes:
A. Taxonomi og cytotaxonomi: Undersøgelser over
forplantning og systematik hos visse protozoer
og lavere metazoer. Det drejer sig om zenophyophorer
og foraminiferer fra forskellige dele af verden,
samt om nordatlantiske svampe (Porifera).
Kromosomundersøgelser foretages på oligochæter
og polychæter. Inden for førstnævnte har
dannelsen af polyploider spillet en stor rolle for
udviklingen, mens kromosomvariationen blandt
polychæter primært skyldes de kromosommutationer,
man kender fra dyreriget i øvrigt.
B. Intraspecifik variation: Arter udviser forskelle
individerne imellem, både med hensyn til bygningstræk,
kromosomforhold samt kemisk sammensætning
(fx. med hensyn til enzymers bygning
og funktion). Mekanismerne bag denne intraspecifikke
polymorfi er genstand for studier. Blåmuslingen
Mytilus edulis viser både morfologiske og
genetiske forskelle (sidstnævnte påvist ved enzym-
elektroforese). Der er påvist forskelle mellem
forskellige populationer, østersøbestanden er tilsyneladende
en særlig genetisk race. Gennem
flytning af bestande fra et område til et andet søges
de selektionsmekanismer, der formodes at
være ansvarlige for de geografiske forskelle, belyst.
Den samme population kan desuden variere i
den genetiske sammensætning året igennem.
Dette problem undersøges baseret på kromosomvariationen
hos dansemyglarver (Chironomus
plumosis) i et par sjællandske søer. Gennem supplerende
laboratorieforsøg søges belyst, hvilke selektionsmekanismer
der ligger bag årstidsvariationen.
Problemet omkring hvilke mekanismer, der
opretholder den genetiske variation i naturlige
populationer, undersøges på vandbænkebideren
Asellus aquaticus, hvor det er påvist, at forskellige
genetiske varianter viser præferens for forskellige,
naturligt forekommende fødeemner. De forskellige
fødeemners (og andre miljøfaktorers) relative
hyppighed i et givet miljø kunne således
indgå som en styringsmekanisme.
C. Bestandsregulering og interspecifik konkurrence:
Mekanismer bag bestandsregulering undersøges
hos et krebsdyr, Mytilicola intestinalis, som snylter
hos blåmuslingen. Denne snylter er først for nylig
indvandret her til landet, og dens videre udbredelse
følges, da den frembyder specielle muligheder
for at undersøge forhold omkring etablering
og vækst af nye bestande. En undersøgelse over
byttedyr/rovdyr-relationen er baseret på studier
over væksthusspindemiden Tetranychus urticae og
rovmiden Phytoseiulus persimilis. Formålet er dels at
opstille en model for en biologisk bekæmpelse i
praksis, dels ved simulation af forskellige tænkte
situationer (EDB-analyser) at teste systemets følsomhed
over for andre bekæmpelsesmåder fx. pesticider.
Konkurrence mellem to næringskonkurrenter,
skov- og halsbåndsmus, undersøges med
specielt henblik på de adfærdsmæssige aspekter,
såsom ultralyds og duftstoffers mulige betydning.
D. Rytmer og træk: Døgnrytmisk aktivitet hos insekter
undersøges eksperimentelt og i felten for at
klarlægge samspillet mellem den indre rytme
(det biologiske ur) og de ydre faktorer, specielt lys
og temperatur. Tusmørkets betydning for
igangsætning af aktivitet er undersøgt hos forskellige
nataktive insekter (bl.a. natsommerfugle),
herunder mørkeadaptation ved pigmentvandring i
øjnene. De dagaktive Sandspringere er undersøgt
med henblik på fysiologiske og adfærdsmæssige
tilpasninger til et varmt og tørt miljø (klit), specielt
dyrenes muligheder for en temperaturregulering.
Trækfugles orienteringsmekanismer undersøges
gennem eksperimentelle ændringer af magnetfelt
og stjernebilledets placering. Gennem feltobservationer
undersøges trækket som funktion af vejret,
fuglenes vægt og antal rastende fugle. I forbindelse
med sidstnævnte foretages desuden forskellige
økologiske undersøgelser, specielt med henblik
på fødeoptagelse.
E. Motivation og adfærdwrganisatwn: Et vigtigt forsøgsdyr
er her vinbjergsneglen Helixpomatia, hvor
de ydre og indre årsagsfaktorer for motivation og
adfærdskontrol undersøges gennem adfærdsanalyse
og operative indgreb (parringsadfærd) og ved
384 Universitetets årbog 1975-76
inddragning af lysets og temperaturens betydning
(overvintringsadfærd). Til samme problemkreds
hører studier over stress-induceret aggression hos
mus med specielt henblik på gonadehormoners og
binyrehormoners betydning.
F. Lydkommunikation: Lydkommunikation undersøges
hos græshopper ved hjælp af sansefysiologiske
målinger på øret og spektralanalyse af sangen.
Desuden undersøges lydes forekomst og funktioner
hos fisk.
G. Parasit-vært relationer: Formålet med undersøgelserne
er i detaljer at undersøge værtens forsvarsmekanismer
sådan som disse specielt giver
sig udtryk i immunreaktioner, samt disses effekt på
parasitten. Som værtsdyr anvendes mus og rotter,
og de parasitter der undersøges er bændelormen
Hymenolepis diminuta, kradseren Momhformis dubius
og nematoden Nippostrongylus brasiliensis. I hovedprojektet
med H. diminuta indgår eksperimenter
med direkte injektion af homogenater fra forskellige
områder af ormene i tarmlumen hos mus,
infektioner i thymusfrie (immunhæmmede) mus,
transplantation af orm fra immune rotter til normale
og immune rotter, overførsel af immunitet
med celler og serum fra et værtsdyr til et andet
samt elektronmikroskopi af ormene. Andre undersøgelser
vedrører konkurrence og krydsresistens
mellem to forskellige parasitter, vævsændringer
og antistofproduktion hos inficerede rotter
samt antigenbesætningen hos ormene.
H. Anden forskningsvirksomhed: Medarbejdere ved
laboratoriet organiserer en omfattende undersøgelse
over fuglelivet på Saltholm med henblik på
at belyse fuglekollisionsrisikoen ved anlæg af en
lufthavn på øen. Undersøgelsen er iværksat på
foranledning af det af Ministeriet for offentlige
arbejder nedsatte udvalg til nyvurdering af en
lufthavn på Saltholm. Andre medarbejdere indgår
i et samarbejde med Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium
i en genetisk undersøgelse
over forureningstolerante organismer i et forsøg
på at finde genetiske markører, der kan anvendes
som forureningsindikatorer.
Den etologiske gruppe arrangerede i august et
nordisk etologisk symposium på Den internationale
højskole i Helsingør.
Ole Secher Tendal fungerer som redaktør for
Danmarks Fauna.
Publikationer:
Christensen, B. & J. Jelnes, 1976: Sibling species
in the oligochaete worm Lumbricillus rivalis (Enchytraeidae)
revealed by enzyme polymorphisms
and breeding experiments. - Hereditas
83: 237-244.
Dreisig, H., 1976: Phase shifting the circadian
rhytms of nocturnal insects by temperature
changes. - Physiological Entomology
1:123-129.
Hoffmeyer, I., 1976: Experiments on the selection
of food and foraging site by the mice Apodemus
sylvaticus (Linné, 1758) and A. flavicollis (Melchior,
1834). - Såugetierkdle. Mitt. 24(2):
112-124.
Jeppesen, L. L., 1976: The Control of Mating Behaviour
in Helix Pomatia L. (Gastropoda: Pulmonata).
- Anim. Behav. 24: 275-290.
- & K. Nygaard, 1976: The influence of photoperiod,
temperature and internal factors on the
hibernation of Helix pomatia L. (Gastropoda,
Pulmonata). - Vidensk. Meddr. dansk naturh.
foren. 139.
Laursen, K., 1976: Feeding ecology of the Goldcrest
(Regulus regulus) during spring migration
in Denmark. - Vogelwarte 28: 180-190.
Lemche, H., B. Hansen, F. J. Madsen, O. Tendal
& T. Wolff, 1976: Hadal life as analyzed from
photographs. - Vidensk. Meddr. dansk naturh.
Foren. 139: 263-336.
Lind, H., 1976: Causal and functional organization
of the mating behaviour sequence in Helix
pomatia. - Behaviour 59, 162-202.
Petersen, F. Dalberg, 1976: Changes in number of
migrants ringed at Danish bird observations during
the years 1966-75. - Dansk Ornith. Foren.
Tidsskrift 70: 17-20.
Poulsen, H., 1976: Living animals in zoos in focus
of education. - Proc. 1. Z.E. Conf. 1974, pp. 2-6.
Rabøl, J., 1976: The orientation of Pallas's Leaf
Warbler Phylloscopus proregulus in Europe. -
Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 70: 5-16.
Skovmand, O., 1976: Markgræshoppernes sang. -
Naturens verden 7-8: 250-256.
Tendal, O., 1976: Freshwater Spongia - The Zoology
of Iceland, vol. II, Part 4 a. 4 pp.
Specialeafhandlinger:
Bennedsen, Niels, nov. 76: Territorietyper hos
pattedyr og territoriemarkeringens betydning i
relation til territoriets type og funktion.
Bundgaard, Jørn, nov. 76: Melanisme i økologisk-
genetisk aspekt. På baggrund af egne iagttagelser
af Diurnea fagella Hayworth (Oecophoridae)
samt litteratur over emnet.
Christensen, Niels Ørnbjerg, jan. 76: Studier over
Fasciola hepatica miracidiets evne til at opsøge og
inficere (penetrere) værtssneglen Lymnaea trunInstitutter
385
catula i relation til kemiske, fysiske og biologiske
forhold i miljøet.
Dabeisteen, Torben, aug. 76: Vibens adfærd med
særligt henblik på predatorreaktioner, kampadfærd
og sangflugt.
Edens, Palle Junker, okt. 1976: Immunitetsreaktioner
hos guldhamster imod Hymenolepis diminuta
infektioner.
Ernst, Bjarne, jan. 1976: En etologisk undersøgelse
af effekten af varierende tæthed på børnehavebørns
socialadfærd.
Godsk, Per, jan. 1976: Sølvmågers non-reproduktive
adfærd.
Hansen, Lars Monrad, jan. 1976: En sammenligning
mellem kommunikationsbevægelser hos
aber og mennesket.
Hindkær, Per, feb. 1976: Intraspecifik duftkommunikation
hos Apodemus.
Hørlyck, Niels Ole, aug. 1976: En undersøgelse af
farvepræferensen hos strandskadeunger klækket
i rugemaskine.
Johansen, Urs Broby, nov. 1976: Immunitet mod
filarier hos pattedyr.
Madsen, Asbjørn, juni 1976: Adfærdsrelationer
mellem unger og hanner hos primater.
Mortensen, Kristen, aug. 1976: Udviklingen af social
adfærd hos undulater, der er visuelt isolerede
fra artsfæller.
Pedersen, Erling Møller, aug. 1976: Undersøgelser
af den immuniserende effekt af Trichobilharzia
szidati mod Schistosoma mansoni i mus.
Thuesen, Peter, juni 1976: En sammenligning af
agonistisk adfærd hos to racer af husmus.
Vermehren, Axel, maj 1976: En oversigt over Canidernes
sociale adfærd med særligt henblik på
ulven.
Vienberg, Søren, maj 1976: Undersøgelser over
infektionsforløbet ved infektion med Nippostrongylus
brasiliensis i normale og nøgne thymusfri
mus.
Yde, Merete, april 76: Pacificeringsadfærd, virkemåde,
evolution og biologiske betydning.
Gaster:
Dr. Yoshio Nakamura, National Grassland
Research Institute, Ministry of Agriculture and
Forestry, Japan.
Rejser:
Ole Secher Tendal har opholdt sig ved Tjårno
marinebiologiske lab. i 2 måneder og har endvidere
besøgt Centre océanologique i Brest.
Bent Christensen.
4. Det zoologiske museum
Stab:
1 professor, 24 lektorer, 1 adjunkt, 7 stipendiater,
1 videnskabelig assistent, 1 præparator, 10 konservatorer
og 61 teknisk-administrative medarbejdere.
Tilknyttet: 1 forskningsbibliotekar.
Forskningsvirksomhed:
Resultaterne fremgår af nedenstående fortegnelse
over publikationer. Der foreligger 69 arbejder:
Museets forskning tager først og fremmest sit
udgangspunkt i de videnskabelige samlinger og
deres bearbejdelse. Forskningen koncentrerer sig
derfor om nogle dyregruppers klassifikation,
slægtsskabsforhold og evolution belyst ved morfologiske,
biologiske, zoogeografiske og andre relevante
undersøgelser.
Igangværende projekter af denne art omfatter
følgende dyregrupper: Pelagiske, oceaniske fisk
og deres tilpasning til dybhavsmiljø. Slægtsrevisioner
af fiskefamilierne Brotulidae og Nemichtyidae.
Flagermus, specielt aldersgruppering og
kønsdimorfi. Afrikanske og asiatiske furetandede
snoge. - De ældste fugleordner. Lappedykkere.
Filipinske fluesnappere.
Dybhavsisopoder fra det Karaibiske hav. Dybhavslangestjerner
og atlantiske søstjerner. Ferskvandspolychaeter
fra Barbados. Atlantide-ekspeditionens
errante børsteorme. Athecate hydroider
og anthomeduser. Den nordatlantiske
blæksprutteslægt Bathypolypus. Den arktiske
amphipodslægt Acanthonotozoma. Nordiske børsteorme.
Søpindsvin, specielt tandstruktur. Galathea-
ekspeditionens dybhavssøpindsvin. Islandske
mosdyr. Vestafrikanske marine mollusker. Dybhavsmollusker.
Nordatlantisk-arktisk baggællesnegle.
Muslinger i Middelhavs- og Mellemøstområdet.
Tropiske proturer, specielt udbredelsen i relation
til kontinentbevægelser. Vårfluer, specielt
hunnernes sidste bagkropsled. Afrikanske og asiatiske
mutillider. Fluefamilien Therevidae. Primitive
sommerfugle, Agatiphaga, Micropterigidae,
Eriocraniidae og Hepialoidea. Marine Haloveliinae.
Semiakvatiske tæger. Madeiras sommerfugle.
Tusindben, specielt Julida, Cylindroilus og
Nemasoma varicorne. Gravehvepse fra Namibia
og gravehvepsegruppen Miscophini.
Almen terrestrisk dyregeografi og populationsgenetisk-
evolutionsmæssige problemer.
Endvidere skal anføres følgende projekter af
mere almen karakter: Isbjørnens forekomst i Østgrønland.
Klimatiske og økologiske ændringer i
Arktis under indflydelse af tidevandet. Kastrakti-
25 Årbog 1975-76
386 Universitetets årbog 1975-76
onens indvirkning på fårs udvikling. Knoglefund
fra Ærtebøllebopladsen ved Aggersund og fra en
jernaldergravplads ved Stilling. Vegetationsudviklingen
og kulturens indvirken på denne i pollenzone
VIII. Faunaen i Vedbæk Fjord-området i atlantisk
tid. Økologi og etologi hos blishøns. Vådmarksfugle
og bunddyrtætheden i nordnorske søer.
Grønlandske fugleforekomster. Bestandsstudier
over grågæs i Utterslev Mose. Knopsvaneforekomster
i Danmark. Tejstens ynglebiologi. Lille
præstekraves ynglebiologi. Ynglebiologi hos færøske
havsvaler. Toppet lappedykkers levevis. Stor
skalleslugers levevis. Vandstærens vinterøkologi.
Dolkehalens forekomst i nordeuropæiske farvande.
Dybhavsdyrs udnyttelse af nedsunket plantemateriale.
Studier over brakvandsdyr fra Sapelo-
øen, Georgia, og over Nereis-arter i Isefjorden.
Redaktion:
Museet udgiver følgende tidsskrifter eller serier
med medarbejdere som redaktører: Steenstrupia
(Børge Petersen); Atlantide Report (Jørgen
Knudsen); Gaiathea-Report og The National History
of Renneil Island (Torben Wolff). Andre
medarbejdere er redaktører af fremmede tidsskrifter:
Dana Reports (E. Bertelsen); Entomologiske
Meddelelser (N. Møller Andersen) og Fauna
entomologica scandinavica (Leif Lyneborg).
Hæderspris:
Præparator Ulrik Møhl tildeltes den filosofiske
æresdoktorgrad ved universitetets årsfest i november.
De videnskabelige samlinger:
Der er tilgået samlingerne 30 pattedyr, 78 krybdyr,
70 padder, 8705 fisk, 745 fugle, 17 samlinger
af marine invertebrater, 28 samlinger med over
15.000 ekspl. af insekter samt 17 subfossile og 37
arkæologiske fund.
Samlingerne har i 188 tilfælde udlånt materiale
til bearbejdelse ved udenlandske kolleger. Mindst
59 videnskabelige arbejder af fremmede forskere
indeholder resultater baseret på dyr fra museets
samlinger.
Udstillings- og formidlingsvirksomhed:
Udstillingerne har stadig et stort og konstant besøg
og modtog over 283.000 gæster i 1976, heriblandt
var 63.350 børn, der deltof i skoletjenestens
arbejde, som har langsomt stigende tilslutning.
I oktober åbnedes en ny særudstilling »Det daglige
kød? - en udstilling om dyre ressourcer« om
vore vigtigste husdyr og den kostbare produktion
af animalske fødemidler.
Som et led i udbredelsen af kendskabet til zoologi
og biologi publiceredes 21 større eller
mindre populærvidenskabelige arbejder.
Publikationer i 1976:
Hvirveldyrafdelingen:
Bertelsen, E.: Records of parasitic males in three
species of Linophryne (Pisces, Ceratioidea). -
Steenstrupia 4: 7-18, 4 fig.
- G. Krefft & N. B. Marshall: The fishes of the
family Notosuidae. - DANA-report 86; 1-114,
67 fig., 1 tavle.
Hatting, T.: Husdyrbrugets opståen. - »Det daglige
brød«: 32-38. Zoologisk Museum, København.
Møhl, U.: Bestemmelser af knogler fra gravene: i
Thorkild Ramskou: Lindholm Høje Gravpladsen.
- Nordiske Fortidsminder (B) 2: 11-126.
Nielsen, J. G., 1975: A review of the oviparous
fishes of the genus Leucicorus with a new Atlantic
species. - Trudy Inst. Okeanol. 101:
106-123, 12 fig. (In Russian).
- &: D. G. Schmidt: Preliminary note of Avocettinops
and Paravocettinops (Pisces, Anguilliformes).
- Steenstrupia 4: 1-5, 5 fig.
Rosenlund, K.: Catalogue of subfossil Danish vertebrates.
Fishes. - 108 s. Zoologisk Museum,
København.
Sørensen, L: Pollen analytical dating of bone material
from the Sværdborg I excavation in
1943-44: i Birgitte B. Henriksen: Sværdborg 1,
a settlement of the Maglemose culture. - Arkæologiske
Studier 3: 149-160.
Vibe, Chr.: Preliminary report on the First Danish
Polar Bear Expedition to Northeast Greenland,
1973. - Proc. Fifth Working Meeting IUCN Polar
Bear Group, 1974: 74-79.
- Preliminary report on the Second Danish Polar
Bear Expedition. - Ibid: 91-97.
Aaris-Sørensen, K.: A zoological investigation of
the bone material from Sværdborg 1. 1943-44: i
Birgitte B. Henriksen: Sværdborg I, a settlement
of the Maglemose culture. - Arkæologiske
Studier 3: 137-148.
- Knoglematerialet fra Svendborg. - Naturens
Verden 5: 160-167.
- Jagtudbyttet: i Erik Brinch Petersen et al.: Vedbæk-
projektet. Udgravningerne i Vedbæk-området.
- Søllerødbogen 1976: 112-122.
Den marine invertebratafdeling:
Blanner, Peter: Limfjordens Zooplankton. - Limfjordskomittéen
1976, Delrapport 3: 83—89.
Institutter 387
Hansen, B. & F. J. Madsen; Elisabeth Deichmann
12. juni 1896-9. august 1975. - Vidensk.Meddr.
dansk naturh. Foren. 139: 3 s., 1 fig.
Just, J.: On the marine genus Menigratopsis Dahl,
1945 from North Atlantic and Arctic waters
(Crustacea, Amphipoda, Lysianassidae). -
Astarte 9: 1-12, 9 fig.
Kirkegaard, J. B.: A new species of Iphitime (Polychaeta:
Iphitimidae) living under the tail of
Hyas (Crustacea: Decapoda) in the Oslo Fjord. -
Mem. Hartman Memorial Vol., Allan Hancock
Fd., 7 s., 2 fig.
Lemche, H., B. Hansen, F. J. Madsen, O. Tendal
& T. Wolff: Hadal life as analyzed from photographs.
- Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren.
139: 263-336, 33 pi.
Madsen, F. Jensenius: Antarktis' flora og fauna og
oceanernes flora og fauna. - Verdens Geografi
5: 159-163, 190-201 (ny rev. udg.).
Muus, Bent: Generalplan for Zoo i København. -
Flere artikler i: Betænkning Nr. 774 fra Min. f.
kult. anliggender.
Petersen, Kay W.: Vandmænd - kendte ukendte
dyr. - Naturens Verden 7-8: 209-222, 9 fig., 2
pi.
Rasmussen, Erik: The wasting disease of the eelgrass
(Zostera marina) and its effect on environmental
factors and fauna. - Seagrass ecosystems,
a scientific perspective, s. 1-52, 10 fig.
New York.
Wolff, Torben: Utilization of seagrass in the deep
sea. - Aquat. Bot. 2: 161-174, 2 pi.
- Utilization of plant material mainly seagrass,
by deepsea animals. - Book of Abstracts, Joint
Oceanographic Assembly, s. 155, Edinburgh.
- Gensyn med Philippinergraven. - Naturens
Verden 9: 257-263, 21 fig.
Den entomologiske afdeling:
Andersen, Nils Møller 8c John T. Polhemus: Water-
striders (Hemiptera: Gerridae, Veliidae
etc.). - Marine Insects, s. 187-224, 33 fig. Elsevier,
Amsterdam.
- Havtæger-verdenshavenes insekter. - Naturens
Verden: 287-296, 14 fig.
Enghoff, Henrik: Competition in connection with
geographic parthenogenesis. Theory and examples,
inciuding some original observations on
Nemasoma varicorne C. L. Koch (Diplopoda:
Blaniulidae). - J. nat. Hist. 10: 475-479.
- Parthenogenese (jomfrufødsel) hos insekter,
myriapoder, spindlere og landbænkebidere. -
Ent. Meddr. 44: 31-64, 8 fig.
- Taxonomic problems in parthenogenetic animals.
- Zool. Scripta 5: 103-104.
- Kønskvotienten hos den kystlevende skolopender,
Strigamia maritima (Leach) (Chilopoda:
Geophilidae). - Ent. Meddr. 44: 121-122.
Kristensen, N. P., Hans W. Rothenborg &
Knud-Erik Sjølin: Sandlopper. Souvenirs fra
tropeferien. - Ugeskr. f. læger: 2437^0, 6 fig.
- Remarks on the family-level phylogeny of butterflies
(Insecta, Lepidoptera, Rhopalocera). -
Z. zool. Syst. Evol. - forsch. 14: 25-32.
- A redescription of the male genital morphology
of Paramartyria immaculatella (Insecta, Lepidoptera,
Micropteridae). - Steenstrupia 4:
27-32, 8 fig.
Larsson, Sven Gisle, 1975: Paleobiology and mode
of burial of the insects of the Lower Eocene
Mo-clay of Denmark. - Bull. geol. Soc. Denmark
24: 193-209, 8 fig.
Lomholdt, Ole: 1975: Notes on the Sphecidae of
Madeira (Hymenoptera Aculeata). - Bol. Mus.
Mun. Funchal 29, (125): 5-11, 4 fig.
- The Sphecidae (Hymenoptera) of Fennoscandia
and Denmark. IL - Fauna Ent. Scand. 4, 2:
225-452, 192 fig.
Lyneborg, Leif, 1975: The first record of an
authentic Dialineura species in North America
(Diptera: Therevidae). - Quest. Ent. 11:
577-578, fig.
- 1975: Therevidae and Nemestrinidae. - A Catalog
of Diptera of the Oriental Region 2: 91-93,
157-59.
- 1975: Noter om danske øjefluer (Diptera, Pipunculidae).
- Ent. Meddr 43: 136.
- Biller i farver. - 147 s., 60 pi. Politikens Forlag,
Kbhvn.
- A revision of the therevine stiletto-flies (Diptera:
Therevidae) of the Ethiopian region. - Bull.
Brit. Mus. (N. H.) Entomology 33: 191-346, 459
fig-
- Caenozona Krober, 1912, and Reinigiellum
Enderlein, 1933, two new synonyms of Thereva
Latreille, 1796, and Thereva freidbergi, nom.
nov. for T. arcuata (Krober, 1912) nec Loew,
1847 (Diptera: Therevidae). - Ent. Scand. 7:
238-239.
- Seven new species of the Xestomyza-group of
Therevidae (Diptera) from South Africa. - Ann.
Natal Mus. 22: 937-949, 32 fig.
Michelsen, Verner: Scatophagidae, Anthomyiidae,
Fanniidae og Musidae fra Anholt (Diptera,
Muscoidea). - Flora og Fauna 82: 71-78.
Nielsen, E. Schmidt: Neuroptera fra Anholt, med
omtale af tre for landet nye arter. - Flora og
Fauna 82: 3-10.
- 8c Ole Karsholt: Nemapogon wolfiella nom.
nov. for N. albipunctella (Haworth) and Dcythris
empetrella nom. nov. for S. variella (Step25"
388 Universitetets årbog 1975-76
hens) (Lepidoptera: Tineidae and Scythrididae).-
Ent. Scand. 7: 151-152.
- Systematisk fortegnelse over Danmarks sommerfugle.
129 s. Scandinavian Science Press,
København.
Raid, Erik: Nye og sjældne danske fluer. - Ent.
Meddr. 44: 23-27.
- Fluefamilien Canacidae (Diptera) eller skøjtefluer
i Danmark. - Ent. Meddr. 44: 77-80, 2 fig.
- De danske saltfluer (Diptera, Tethinidae). -
Ent. Meddr. 44: 111-117, 5 fig.
Tuxen, S. L. & Gentaro Imadaté, 1975: Corrections
to S. L. Tuxen's »Australian Protura«
(1967). - J. Austr. ent. Soc. 14: 193-195, 4 fig.
- 1975: Peder Nielsen 1893-1975. - Ent. Meddr.
43: 137-42, 1 fig.
- The Protura (Insecta) of Brazil, especially Amazonas.
- Amazoniana 5: 417-463, 20 fig.
- Protura of Columbia (Insecta). - Stud. neotr.
Fauna 11: 25-36, 18 fig.
- Odonata. - Zool. of Iceland III 39a, 7 s., 6 fig.
- Jens Brændgård. 22. januar 1887 - 2. april
1976. - Ent. Meddr. 44: 123-127, 1 fig.
Wolff, Niels L., 1975: Nomophila-arterne (Lepidoptera,
Pylalidae) fra det nordatlantiske område.
- Ent. Meddr. 43: 129-135, 12 fig.
- 1975: On the sudden mass occurrence in 1974
of Pieris rapae L. (Lepidoptera, Pieridae) in
Madeira. - Bol. Mus. Mun. Funchal 29 (129):
26-32, 3 fig., 1 tvl.
- & A. Diakonoff: A new species of Tortricidae
(Lepidoptera) from Madeira. - Zool. Medd.
49: 265-276, 4 pi.
Den ornitologiske afdeling:
Asbirk, S.: Ynglefuglene på Nordre Rønner
1827-1975. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 70:
45-61, 11 fig.
- En analyse af ynglefuglefaunaens sammensætning
på Sejerø. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr.
70: 63-69, 5 fig.
- Studies on the breeding biology of the Sand
Martin Riparia riparia (L.) (Aves) in artificial
nest sites. - Vidensk. Meddr. dansk naturh.
Foren. 139: 147-177. 6 fig.
Dybbro, T.: Atlas-Nyt 19 og 20. - Feltornithologen
18: 50-51, 80-81, 4 fig.
- Truede danske fugle: Hedehøgen, Sløruglen,
Hvidbrystet præstekrave, Høgesanger. - Naturens
Verden: 22, 80, 137, 283, 4 fig.
- De danske ynglefugles udbredelse. - 293 s., 11
fig., 179 kort, 191 vignetter, 9 tabl. Dansk Ornith.
Foren., Kbhvn.
Fjeldså, J.: Hættemågen. - Biologiske Monogr., 64
s., 65 fig. AV-media A/S, København.
- Vinterfugl omkring Bodø. - Sterna 15: 25-32, 1
fig-
- Snøspurven Plectrophenax nivalis vlasowae
Portenko 1937 funnet i Norge. - Sterna 15:
133-135.
- The systematic affinities of sandgrouses, Pteroclididae.
- Vidensk. Meddr. dansk naturh. Foren.
139: 179-243, 18 fig.
- I Niels Nyholm 1976: Øjne i mørket - om natugler.
- s. 4264, 32 fig. Skarv Naturforlag, Tisvilde.
Hansen, S. G.: Fuglelivet på Degneholm - en ubeboet
ø. - Feltornithologen 18: 128-129.
- A survey of the goosander (Mergus merganser)
breeding populations in the northern Europe. -
Danske fugle 28: 151-163.
- Some aspects of the migrations-biology of the
goosander (Mergus merganser) populations in
northern Europe on basis of the existing ringing
data. - Ibid. 28: 164-178.
- &: S. D. Hedrup: A list of ringing data on Mergus
merganser in northern Europe. - Ibid. 28:
179-194.
Larsen, A. H.: Kønsbestemmelse af isfugl. - Feltornithologen
18: 149, 1 fig.
Møller, H. Skotte: Beskyt vore våde områder. -
1976. - Feltornithologen 18: 171-172.
- Fredning og fuglebeskyttelse i 1975 og 1976. -
Feltornithologen 18: 39-43, 3 fig.
Preuss, N. O.: Stor Kobbersneppes træk. - Feltornithologen
18: 188-189, 1 fig., 2 tabeller.
- Ringmærkning som videnskabelig metode. -
Feltornithologen 18: 182-188, 6 fig.
- Danske ringduers træk. - Feltornithologen 18:
60-61, 1 fig., 3 tabeller.
- Numbers of birds ringed and recovered by the
Copenhagen ringing centre in 1975. - Euring
Data Bank, 7 s. Arnheim.
Salomonsen, F.) Report of the Danish National
Section. - XII Bulletin of the International
Council for Bird Preservation 1975: 274-276.
- The main problems concerning avian evolution
on islands. - Proc. 16th. intern, ornith. Congr.:
585-602, 5 fig.
- The South Polar Skua Stercorarius maccormicki
Saunders in Greenland. - Dansk ornit.
Foren. Tidsskr. 70: 81-89, 4 fig., I tabel.
Den malakalogiske afdeling:
Knudsen, J. (oversat og bearbejdet): G. Lindner:
Konkylier. Snegle og muslinger i havet. - Gads
naturbøger, 259 s., København.
Lemche, H,: New British species of Doto Oken,
1815 (Mollusca: Opisthebranchia). - J. mar.
biol. Ass. U.K. 56: 691-706, 3 tavler.
Institutter 389
Udstillingsafdelingen:
Jørgensen, B.: En tur gennem Danmarks dyreverden.
- 64 s. Zoologisk Museum, København.
- Dyr og mennesker. - 96 s. Gyldendal, København.
- Ræven. - 85 s. Rhodos, København.
- Temporary Exhibitions on Ecology and Resources
in Danish Museums. - Meeting of International
Committee of Natural History Museums,
June 6-12, s. 91-94. Ottawa.
Meyer, O. E.: Das didaktische System und das Pådagogische
Programm des Zoologischen Museums
in Kopenhagen. - Museumspådogogik.
Museen als Bildungsståtten, s. 85-102, 3 fig.
Frankfurt am Main.
- A Walk-Through Diorama. - Meeting of International
Committee of Natural History Museums,
June 6-12, s. 76-79. Ottawa.
Olsen, L.-H.: Det daglige kød? - 39 s. Zoologisk
Museum, København.
- Museernes rolle i samfundet. - Dansk Tidsskr.
f. museumsformidling, 1(1): 1-6.
Quaade, P.: Lærervejledning. - Skoletjenesten på
Zoologisk Museum. - 20 s. Zoologisk Museum,
København.
- Skovens økologi. - 80 s. AV-media, København.
Licentiatopgaver:
Baagøe, Hans: Age in bats, 70 s.; Choice of age
criteria and judgment of the attainment of full
grown size in bats, 18 s. og Observations on the
biology of the banana bat (Pipistrellus manus),
17 s. (i tryk).
Enghoff, Henrik: Parthenogenesis and spanandry
in millipides, 18 s.; Parthenogenesis and bisexuality
in the millipide, Nemasoma varicorne C.
L. Kock, 39 s., og Morphological comparison of
bisexual and parthenogenetic Polyxemis lagurus
(Linné), 1758) in Denmark and Southern
Sweden, with notes on taxonomy, distribution,
and ecology, 23 s., (i tryk).
Specialeopgaver:
Blanner, Peter: Undersøgelse over Limfjordens
zooplankton 1973-74. 62 s.
Fæster, Uffe: Udbredelse og migrationer hos Gadinae
i Nordatlanten. 75 s.
Haakonson, Lis: Variation indenfor Littorina saxatilis.
78 s., 10 fig.
Lomholdt, Ole: The Sphecidae (Hymenoptera) of
Fennoscandia and Denmark. 452 s., 464 fig. (i
tryk).
Nielsen, Ebbe Schmidt: En undersøgelse over
sommerfuglefaunaen i en dansk bøgeskov. 177
s.
Rejser:
30 af museets medarbejdere foretog 47 rejser til
udlandet og Grønland for at forske, indsamle materiale,
deltage i kongresser, kollokvier m.m. Følgende
rejser var af længere varighed.
Jørgen Nielsen studerede fisk på museer og institutioner
i Washington D.C., Boston og Woods
Hole, USA. Erik Bertelsen foretog indsamlinger
af fisk på togt med det engelske havundersøgelsesskib
»Discovery«. Jon Fjeldså studerede fugle i
U. S. National Museum, Washington D. C., USA,
og Finn Salomonsen undersøgte fugleforekomster
på Grønland. Torben Wolff, J. B. Kirkegaard,
Jean Just og Jørgen Knudsen foretog marinbiologiske
undersøgelser på studie- og undervisningsrejse
til Barbados i samarbejde med et amerikansk
institut. Erik Rasmussen studerede brakvandsfaunaen
i marskområdet på Sapelo Island, Georgia.
Bent Muus studerede materialer af nordatlantiske
blæksprutter i U.S. National Museum, Washington
D. C., USA. O. G. Norden Andersen foretog
marinbiologiske undersøgelser ved Disko,
Grønland. N. Møller Andersen og N. P. Kristensen
var på studieophold vedr. henholdsvis vandtæger
og primitive sommerfugle i U.S. National
Museum, Washington, D.C., USA, og deltog i international
kongres. Niels L. Wolff indsamlede
sommerfugle på Madeira. Ole Lomholdt studerede
gravehvepse og indsamlede insekter i Usambara
Mts., Tanzania. Tove Hatting, Ingrid Sørensen
og Jeppe Møhl deltog i det arkæologiske Inuit-
Nordboprojekt i 1976 i Ameralikfjorden ved
Godthåb. Kim Aaris-Sørensen deltog i den danske
Halikarnassos-ekspedition til Bodrum, Tyrkiet.
Gæster:
Museet har været besøgt af ialt 69 udenlandske
forskere, hvoraf nedenstående i længere tid end
en uge.
Thomas McGovern og Gerald Bigelow, New
York (Nordbopladser i Grønland); A. Morales
Muniz, Madrid (subfossilsamlingen); Henry
Kubiak, Tilbringen (subfossile elefant- og moskusoksefund);
Basel Nafpaktitis, Los Angeles (fisk);
Robert H. Gibbs, Washington (fisk); Tokuko Fujikawa,
Tokyo (islandske oribatider); Jurij Popov,
Moskva (rav- og molerinsekter); R. LG. Morrison,
Ottawa; C. S. Roselaar, Amsterdam; U. N. Glutz
von Blotzheim, Sempack; Julian Greenwood, Liverpool
(alle ringmærkningsarbejde og fugle).
Børge Petersen.
390 Universitetets årbog 1975-76
5. Ferskvandsbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 2 adjunkter, 3 stipendiater.
Teknisk-administrativt personale udgøres af
ialt 15 hel- eller deltidsansatte personer.
Forskningsvirksomhed:
Deltagelse i bearbejdelsen af det kemiske og biologiske
materiale fra Miljøstyrelsens Bæltprojekt,
1975. Videre udarbejdelse af en metode til måling
af encellede algers vækst ved lave algekoncentrationer.
(E. Steemann Nielsen).
I samarbejde med Morten Søndergaard
Nielsen, Botanisk Institut, Århus Universitet, er
en undersøgelse af omsætningsforholdene og den
autotrofe produktion i den næringsfattige Kalgaard
sø, med specielt henblik på Isoetidernes
økologi og produktionsmæssige betydning blevet
afsluttet. I samme forbindelse er temperatur- og
lysadaptation hos Littorella uniflora og Isoetes lacustris
blevet undersøgt.
Sammen med Lennart Rasmussen, Institut for
økologisk botanik, Københavns Universitet, er der
arbejdet med kemiske forhold og vegetationssammensætninger
i vandløbssystemer med tilløb
fra brunkulslejer. Endelig er en undersøgelse over
fejlkilder ved bestemmelse af klorofylindholdet i
planktonalger blevet afsluttet. (Kaj Sand Jensen).
Undersøgelser af denitrifikationen i søsedimenter
er blevet afsluttet og sammen med Ole Stig
Jacobsen er der tilendebragt en undersøgelse af
omsætningen af næringssalte og organisk stof i
Frederiksborg Slotssø og påbegyndt et arbejde
med modelopstilling af data fra søen. (Jens Møller
Andersen).
Arbejdet med bioturbationens indflydelse på
næringssaltudvekslingen i Esrum sø er blevet afsluttet.
Samtidig er phosphatadsorptionsundersøgelserne
med danske søsedimenter tilendebragt.
(Ole Stig Jacobsen).
Arbejdet med fælles søprojekt er fortsat med
Lars Kamp Nielsens undersøgelser af sedimentation,
respiration og næringssaltudveksling på forskellige
dybder i Esrum sø og med Suzanne Bosselmanns
færdiggørelse af biomasse- og produktionsberegninger
på tidligere indsamlet materiale,
samt opstilling af en model for zooplanktons
græsningseffekt.
Arbejdet med en limnologisk monografi over
Laxå og Myvatn på Island er blevet fortsat, og
sammen med Claus Lindegaard-Petersen er en
større limnologisk undersøgelse af den 114 m
dybe Thingvallavatn i samarbejde med Islands
Universitet og det islandske Alting blevet fortsat.
Sammen med 1. J. Holopainen er en udredelse
af populationsdynamik og produktion hos Pisidimot-
arterne i Esrom søs dybdezone blevet påbegyndt.
(Pétur M. Jonasson). Sammen med B.
Nielsen, P. Mæhl og H. Mosegaard er undersøgelsen
af en række søer i Narssaq området blevet
fortsat. (Claus Lindegaard-Petersen.). G. Nygaard
deltager i samme arbejde med undersøgelse af søens
algesammensætning. F. Liitzen har fortsat
undersøgelsen af Leynavatn på Færøerne.
Undersøgelserne af vandløb er blevet fortsat og
udvidet til nye emnekredse. Jens Thorup fortsætter
arbejdet med faunaens substratafhængighed
og livscykler hos kildeformer i relation til disses
substrattilknytning. Torben Moth Iversen har
fortsat undersøgelsen af livscykler, produktion og
energetik hos dyr i kilder og småbække. Sammen
med Kurt Daugaard Andersen har Jens Thorup
påbegyndt sammenlignende undersøgelser af en
række bundformers livscykler og produktion i
kildebække og større vandløb. Torben Moth Iversen
har sammen med Peter Wiberg, Peter Noe
Markmann, Søren Birkholm Hansen, Frode
Sthen Hansen påbegyndt en undersøgelse i Susåen
for at kunne forudsige de økologiske konsekvenser
af vandindvinding i området.
Torben Moth Iversen deltager i en arbejdsgruppe
under EF-kommissionen, der undersøger
biologiske metoder til bedømmelse af vandforurening.
I denne forbindelse har han deltaget i
sammenlignende undersøgelser i River Trent,
England.
Undersøgelser af populationsdynamik og produktion
hos vandløbsfisk er blevet fortsat. (Erik
Mortensen) og Peter Noe Markmann har påbegyndt
undersøgelser over bækørreds rekrutterings-
og gydeforhold i relation til miljøet i Villestrup
å.
Publikationer:
Andersen, J. M., 1975: Influence of pH on release
of phosphorus from lake sediments. - Arch.
Hydrobiol. 76; 411-419.
- 1976; An ignition method for determination of
total phosphorus in lake sediments. - Water
Res. 10; 320-331.
Iversen, T. M., 1975; Disappearance of autumn
shed beech leaves placed in bags in small
streams. - Verh. Internat. Verein. Limnol. 19;
1687-1692.
- 1976; Biologisk bestemmelse af vandløbsforurening.
- Vand I; 23-26.
- 1976; Life cycle and growth of Trichoptera in a
Danish spring. - Arch. Hydrobiol. 78; 482^193.
Jacobsen, O. S., 1975; Udtømning af mobilt
Institutter 391
phosphor fra danske sø-sedimenter. - Fjårde
sedimentsymposiet, Norr Maima 1975. SNV
PM 694: 145-159.
Jonasson, P. M. & F. Thorhauge, 1976: Population
dynamics of Potamothrix hammoniensis in
the profundal of Lake Esrom with special reference
to environmental and competitive factors.
- Oikos 27: 193-203.
- & F. Thorhauge, 1976: Production of Potamothrix
hammoniensis in the profundal of
eutrophic Lake Esrom. - Oikos 27: 204-209.
Kamp-Nielsen, L., 1976: Model considerations on
sediment-water exchange of phosphorus. - Naturvårdsverkets
PM-Series. 694: 161-166.
- 1976: Kvælstofomsætning i søer og i havet. -
Vand 1: 13-16.
- 1976: Intern næringssaltbalance i Esrom sø. -
ESP Slutrapport 1975, 10. p.
Lastein, E., 1976: Recent sedimentation and resuspension
of organic matter in eutrophic Lake
Esrom, Denmark. - Oikos 27: 44-49.
Lindegaard, C. & P. M. Jonasson, 1975: Life cycles
of Chironomus hyperboreus Staeger and Tanytarsus
gracilentus (Holmgren) (Chironomidae,
Diptera) in Lake Myvatn, Northern Iceland. -
Verh. Internat. Verein. Limnol. 19: 3155-3163.
Mortensen, E., 1976: Gudenåundersøgelsen. Fiskeriundersøgelser
1. Status over forekomst og
bestandstætheder af ferskvandsfisk i Gudenå-
systemet. - Gudenåudvalget. Rapport Nr.
18.
- & U. K. Hansen, 1976: Grøde i vandløb. I Grødens
økologi. - Sportsfiskeren 51,5: 16-17.
- U. K. Hansen, 1976: Grøde i vandløb. IL
Grødeskæringens betydning for vandløbsdyrene.
- Sportsfiskeren 51, 6: 14—16.
Nygaard, G., 1976: Desmids from an arctic salt lake.
- Bot. Tidsskrift 71: 84-86.
- 1976: Tavlerne fra »Dansk Planteplankton«. -
Gyldendal. 26 p.
Sand-Jensen, K., 1976: A comparison of chlorophyll
a determinations of unstored and stored
plankton filters extracted by methanol and acetone.
- Vatten 32: 337-341.
Steemann Nielsen, E. & H. Bruun Laursen, 1976:
Effect of CuSOa on the photosynthetic rate of
phytoplankton in four Danish lakes. - Oikos 27:
239-242.
- 1976: Johannes Krey 1912-1975. - J. Gons. int.
Explor. Mer. 37: 1-2.
- 1976: Hvad betyder P-tilførslen fra land til Øresund.
- ØVK 1971-1974: 111-114.
- 1976: The carbon flow in marine ecosystems. -
Coastal pollution control 1: 193-200.
- 1976: Principal aspects concerning the batch
technique in algal assays. - Internat. Symp. Exp.
Cultures Limnologie. Abstracts: 49.
- 1976: The Carlsberg Laboratory and the Expedition
of the Sea. - The Carlsberg Laboratory
1876-1976. p. 331-345. København.
- & f. Rochon, 1976: The influence of extremely
high concentrations of inorganic P at varying
pH on the growth and photosynthesis of unicellular
algae. - Internat. Rev. Ges. Hydrobiol. 61:
407-415.
Thorhauge, F., 1975: Reproduction of Potamothrix
hammoniensis (T ubificidae, Oligochaeta) in
Lake Esrom, Denmark. A fæld and laboratory
study. - Arch. Hydrobiol. 76: 449-474.
- 1976: Growth and life cycle of Potamothrix
hammoniensis (Tubificidae, Oligochaeta) in the
profundal of eutrophic Lake Esrom. A field and
laboratory study. - Arch. Hydrobiol. 78: 71-85.
Wium-Andersen, S., 1975: The influence of the
zooplankton anaesthetising substance Physostigmine
salicylium on photosynthesis. - Arch.
Hydrobiol. 76: 379-383.
Specialeopgaver:
Heckmann, V., 1976: Faunaens vertikale og horizontale
fordeling på finkornet substrat i tre forskelligt
belastede vandløb.
Høm, H., 1976: Effekten af fire oliedispergeringsmidler
og seks råolietyper på fotosyntesen
hos marint phytoplankton, specielt Phaeodactylum
tricornutum (Bohlin).
Kvist, K. K., 1976: En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
af bundfaunaen i Bækmarksbro å
med henblik på at vurdere åens recipienttilstand.
Petersen, H., 1976: Kviksølvs optagelse og afgivelse
i en aquatisk detritusfødekæde.
Raundahl, A., 1976: En kritisk behandling af metoder
og resultater ved bestemmelsen af sekundærproduktion
i vandløb, samt en diskussion af
relationer mellem sekundærproduktion og organisk
drift.
1 herkelsen. O., 1976: Kviksølv-omsætningen i
akvatiske fødekæder.
Wiberg-Larsen, P., 1976: Økologi hos de præimaginale
stadier af stikmyg (Culicidae, Diptera) i
temporære skovpytter.
Ærtebjerg Nielsen, G., 1976: Undersøgelse over
mikrobenthos-algernes primærproduktion,
samt pigmentindholdet i sedimentet, i det sydfynske
øhav.
392 Universitetets årbog 1975-76
Gaster:
Dr. Mahmud ul-Ameen, Bangladesh, har afsluttet
sit 2-årige studieophold for studier af stikmyg og
lic. I. J. Holopainen har påbegyndt et 1-årigt studieophold
for undersøgelser over ærtemuslinger.
Rejser:
Jens Thorup har for DANtDA foretaget en
3-ugers rejse til Philippinerne for at se på institutter
og forskningsprojekter over aquakultur.
J. Thorup.
6. Marinbiologisk laboratorium
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 1 nordisk stipendiat, 1
forskningsrådsstipendiat, og 12 TAP'er.
Forskningsvirksomhed:
Hornbækprojektet: Dette omfattende projekts mål er
opstillingen af regnskaber for stof- og energiomsætningen
på en mudderbund på 28 m i Øresund
ud for Hornbæk. Ved projektets start er der
igangsat eller planlagt undersøgelser over følgende
delemner: 1) forholdene i vandmasserne
over lokaliteten, herunder målinger af fysiske og
kemiske faktorer, som suppleres af undersøgelser
udført af Miljøstyrelsens »Bæltprojekt«, og undersøgelser
af transport af organisk materiale fra
overfladelaget til det dybe vandlag, som er i kontakt
med bunden, især transport ved zoo-planktonorganismer.
2) Sedimentation af organisk materiale,
både kvalitative og kvantitative målinger og
undersøgelser over årstidsvariationer. 3) Omsætningen
af det organiske materiale i bunden. 4)
Undersøgelser over bundfaunaen, herunder
faunaens sammensætning og årstidsvariation samt
undersøgelser over de vigtigere arters forplantningscyklus
og ernæringsbiologi.
Projektet ledes af dr. phil. Claus Nielsen, og
desuden deltager et stort antal af laboratoriets
medarbejdere. Fra de igangværende delprojekter
kan rapporteres følgende: Cand. mag. Hans Christensen
og cand. mag. Willy Nicolaisen undersøger
stofomsætningen i Øresunds forskellige
vandmasser, specielt de kvantitative sammenhænge
mellem detritus, herbivorer, planteplankton
og næringssalte. Årsvariationerne samt forskelle
og interaktioner mellem de forskellige
vandmasser belyses. Det er her af særlig betydning
at vurdere, hvor meget organisk materiale, der
tilføres bundvandet fra den belyste zone, og hvor
stor en mængde næringssalt, der tilføres overfladevandet
fra bundvandet. Disse problemer kompliceres
af de ofte stærkt adskilte vandmasser, der
stammer fra Østersøen, respektive Kattegat/Skagerak.
Der foretages månedlige indsamlinger af
vand og plankton, og samtidig foretages der måling
af en mængde faktorer, næringssalte m.m.
Phyto- og zooplanktonprøverne konserveres og
behandles efterhånden.
Cand. mag. Ebbe Kanneworff undersøger
mængden af sedimenteret organisk materiale,
som indsamles med sedimentfælder. Foreløbige
resultater tyder på, at Sundets dybere vand præges
stærkt af resuspension, og at den potentielle
tilførsel af føde til bundorganismerne, som udnytter
denne form for tilførsel, er meget stor. Der er
opstået betydelige vanskeligheder ved en effektiv
indsamling af materiale til dette delprojekt, idet
prøverne må indsamles ved hjælp af dykkere, og
Øresund har en udpræget tendens til at vise sig
fra den besværlige side.
Det første trin i undersøgelserne over bundfaunaen
omfatter kvantitative undersøgelser med
månedlige prøveserier, som er taget regelmæssigt
siden september. Claus Nielsen har påbegyndt bearbejdelsen
af polychaetmaterialet. Som en udløber
af polychaetstudierne er der (i samarbejde
med dr. H. Lemche og lektor J. B. Kirkegaard,
Zoologisk Museum) udarbejdet en længere henvendelse
til International Commission on Zoological
Nomenclature for at forsøge at stabilisere brugen
af navnene Pectinana belgica og P. koreni.
Øvrige blødb u n ds u ndersøgelser:
Næring og biologi hos de to havbørsteorme Ophiodromus
flexuosus og Nereimyra punctata bearbejdes
af cand. real. Eivind Oug. Arternes ernæring undersøges
dels ved analyser af deres ekskrementer
og dels ved direkte observationer af dyrenes adfærd,
som kan iagttages med lup, når de holdes i
ganske smalle akvarier. Der er også udført visse
tester for at studere deres reaktioner på kemiske
og mekaniske stimuli.
Man har i dette år undersøgt det kommensale
forhold mellem slangestjernen Amphiura filiformis
og muslingen Mysella bidentata. En vis kvantitativ
sammenhæng mellem disse to arter i bundprøver
medførte eksperimenter til belysning af en
eventuel forbindelse mellem arterne. Forsøg i
strømmende vand med Mysella's reaktioner på
vand mærket med »værtsfaktorer« viste tydeligt,
at Mysella tiltrækkes A. filiformis. Man har også
undersøgt Mysella's reproduktionsbiologi og de
Institutter 393
nybundfældtes relationer til slangestjernen. (Kurt
W. Ockelmann og Kirsten Muus).
Man har studeret blødbundsnematodernes systematik
og biologi. Øresunds nematodfauna undersøges
dels rent kvalitativt, hvilket bl.a. omfatter
et vanskeligt identifikationsarbejde, dels kvantitativt
ved en bearbejdelse af nematoderne i Hornbækprojektet.
Nematoder fra Bermuda er blevet
undersøgt som et separat projekt. (Sebastian Gerlach
og Preben Jensen).
Ekofysiologiske projekter og rejegruppen:
I denne gruppe bearbejdes forskellige aspekter af
økologi og fysiologi dels hos hesterejen Crangon
vulgaris af fil. dr. Lars Hagerman dels hos Roskilderejen
Palaemon adspersus af stud. scient. Mette
Larsen og stud. scient. Knud Fischer. Følgende
delresultater er blevet opnået i årets løb; Hos
Crangon var ilforbruget lavest i det lange mellemstadie
i hudskiftecyklen, fulgt af en langsom stigning
ved de hormonelle og strukturelle forberedelser
til hudskiftet. Ved selve hudskiftet, som
sker ca. 25 gange i rejens liv, indtræffer en voldsom
forøgelse i iltforbruget som følge af muskelarbejdet.
Efter skiftet var iltforbruget stadig højt
som følge af reguleringsprocesser i dyret, men det
sank gradvist til mellemstadiets lave normalniveau.
Tabet af natrium i destilleret vand viste sig
at være meget afhængig af temperaturen, men
iøvrigt ligger de på et niveau, som er typisk for
veltilpassede brakvandsorganismer.
Kontinuerlig måling af urinfrekvensen hos
Crangon under hudskiftet viste en frekvensmindskning
lige inden skiftet sammen med et fald
i urinvolumenet, indikerende den karakteristiske
øgning i dyrets vandindhold ved skiftet. Efter skiftet
var urinproduktionen tre gange så høj som i
mellemstadiet. I mellemstadiet urinerede Crangon
en gang pr. 50-55 minutter, men umiddelbart efter
hudskiftet øgedes frekvensen til hver 15-20
minut. Disse undersøgelser af urinen hos hesterejen
videreudvikledes nu til et detailstudium af
urinens koncentration og variationerne i koncentrationen
i hudskiftecyklen, specielt med henblik
på indholdet af klorid i urinen.
Det har kunnet påvises, at Roskilderejen Palaemon
adspersus kan regulere sin blodkoncentration
over et stort saltholdighedsinterval, og at denne
evne til en vis grad er afhængig af temperaturen.
Studiet af urinproduktionen viser for dyr i mellemstadiet
en stabil og jævn urineringsfrekvens ca.
en gang pr. 45 minutter og et volumen på 10-30
/xl pr. gang. Volumenet er afhængig af dyrets
størrelse. Frekvensen synes at være påvirket af
f.eks. saltholdighedsvariationer, medens volumenet
pr. urinering påvirkes mindre.
Roskilderejens forekomst i Aunø Fjord på Sydsjælland
samt dens vandringer ind og ud af ijorden
følges kvantitativt og kvalitativt. Kortlægningen af
rejens forekomst i fjorden indebærer et detailleret
studium af forholdet vegetation/bund/rejer. Artens
livscyklus følges ved prøvetagninger i felten
og korreleres med vækstforsøg i laboratoriet.
Døgnaktiviteten hos rejerne i Aunø Fjord er
blevet fulgt i et par tilfælde og undersøges nu også
i laboratoriet ved kontinuerlige registreringer af
svømmeaktiviteten og forskellige faktorers indflydelse
på denne.
Parasitologiske og anatomisk-funktionelle projekter:
Arbejdet med livscykler og ultrastruktur hos digene
fisketrematoder er blevet fortsat ved hjælp af
bl.a. scanning elektronmikroskopi. Specielt har
arbejdet kredset omkring de to almindelige arter
Steringophorus furciger og Derogenes vanens. Den
første har kun een mellemvært, nemlig muslingen
Nuculana minuta. Slutværten er havkat og fladfisk,
specielt ising. D. varicus har alle vore iVatøca-arter
som mellemvært og pelagiske copepoder som anden
mellemvært. Disse inficeres ved at spise cercariestadiet,
som inde i copepodens tarm via et kanylelignende
rør presses ind i copepodens kropshule.
Der arbejdes desuden med to andre arter trematoder.
(Marianne Køie).
Studierne over økologi og systematik hos parasitiske
turbellarier af slægterne Fecampia og Kronborgia
er fortsat, og der er fremkommet mange
interessante og afvigende træk i arternes biologi.
En antarktisk art viste sig at have dværghanner,
hvilket medførte overflytning til Kronborgia.
En anden Fecampia-avt er parasit i rurer, hvor
den lever i kappehulen. Ved kønsmodningen forlader
den værtsdyret for at indeslutte sig i en kokon,
hvor ægkapslerne lægges, hvorved dyret,
men ikke kokonen, skrumper ind. (Aage Møller
Christensen).
Foruden Hornbækprojektet har dr. phil. Claus
Nielsen arbejdet med struktur og funktion hos entoproct-
tentaklen i samarbejde med afdelingsleder
J. Rostgaard (Medicinsk-anatomisk Institut
C). Arbejdet har indbefattet en diskussion af ciliebevægelser
og forskellige typer fødeoptagelsesmekanismer
ved hjælp af eilier. I samarbejde
med dr. K. J. Pedersen (Institut for sammenlignende
Anatomi) undersøges den funktionelle
morfologi hos cyclostome bryozoer med elektronmikroskopi,
og det er bl.a. blevet påvist, at de
pseudopodier, som man hidtil har tolket som
tynde muskler, der virker ved polypidets udstrækning,
ikke er kontraktile. Polypidets udstrækning
sker ved kontraktion af helt tynde hidtil
394 Universitetets årbog 1975-76
oversete ringmuskler i den membranøse sæk. En
tidligere frémført tolkning af den membranøse
sæk som den fra cystidets ectoderm løsgjorte mesoderm
har kunnet bekræftes definitivt.
Øvrige projekter:
Tilvæksthastigheden ig fødeomsætningen hos
unge torsk i relation til temperatur og kropsvægt
bliver bearbejdet af stud. scient. Jørn Hodal. Året
er for en stor del gået med at løse tekniske problemer.
Stud. scient. Thomas Kiørboe har v.h.a. EDB
bearbejdet en mængde kvantitative data fra Holbæk
Fjord og siden videreført dette til eksperiment
arbejde omfattende fødeselektion, predationshastighedsafhænighed
af byttedyrstætheden
og predation som bestandsregulerende faktorer.
Som eksperimentaldyr er blevet anvendt skrubber,
som har predateret på børsteormen Nereis og
senere også muslingen Spisula.
Den lille søanemone Edwardsia, som er almindelig
på sandbund, er blevet bearbejdet af stud. scient.
Jens O. Ellehauge. Studierne har drejet sig
om de forekommende arters livscyklus, respiration
og fødeoptagelse.
Stud. scient. Jan Strømberg har udført ernæringsforsøg,
væksteffektivitetsberegninger, respirationsmålinger
m.m. hos kamstjernen
irre gulans.
Cand. mag. Grethe Møller Christensen har forsynet
laboratoriet og andre institutter med phytoplankton-
kulturer.
Desuden har cand. mag. Ebbe Kanneworff,
cand. scient. Kathe Jensen og stud. scient. Jan
Strømberg udarbejdet en rapport over de biologiske
konsekvenser af en Øresundstunnel mellem
Helsingør og Helsingborg på bestilling af Ministeriet
for offentlige arbejder og det svenske Kommunikationsdepartement.
Tidsskrifter m.m.
Laboratoriet udgiver det internationale marinbiologiske
tidsskrift OPHELIA, som i år er udkommet
med vol. 15, der indeholder 16 afhandlinger.
OPHELIA redigeres af dr. phil. Aage Møller
Christensen.
Dr. phil. Claus Nielsen og fil. dr. Lars Hagerman
har været laboratoriets repræsentanter i
Nordisk Kollegium for Marinbiologi.
laria, Neorhabdocoela), with a note on its systematic
position. - Ophelia 15: 77-97.
Frier, J. O.: Oxygen consumption and osmoregulation
in the isopods Sphaeroma hooken Leach
and 5. rugicauda Leach. Ophelia 15: 193-203.
Gerlach, S., D. K. Ekstrom & P. B. Eckardt. Filter
feeding in the hermit crab Pagurus bernhardus. -
Oecologia 24: 257-264.
- Meeresverschmutzung. Diagnose und Therapie.
- Springer-Verlag, Berlin, 145 pp.
Hagerman, L.: The respiration during the moult
cycle of Crangon vulgaris (Fabr.) (Crustacea, Natantia).
Ophelia 15: 15-21.
- The loss rate of sodium in Crangon vulgaris
(Fabr.) (Crustacea, Natantia) in the absence of
sodium chloride in the medium. - Ophelia 15:
99-104.
- Respiration, activity and salt balance in the
shrimp Crangon vulgaris (Fabr.). - Thesis, 6 pp.
Jensen, P. & S. A. Gerlach: Three new marine
nematodes from Bermuda. - Veroff. Inst.
Meeresforsch. Bremerh. 16: 31-44.
Køie, M.: On the morphology and life-history of
Zoogonoides viviparus (Olsson, 1868) Odhner,
1902 (Trematoda, Zoogonidae). - Ophelia 15:
1-14.
- N. 0. Christensen 8c P. Nansen: Stereoscan studies
of eggs, free-swimming and penetrating
miracidia and early sporocyst of Fasciola hepatica.
- Z. ParasitKde 50:
- F. Frandsen: Stereoscan observations of the
miracidium and early sporocyst of Schistosoma
mansoni. - Z. ParasitKde 50: 335-344.
Nielsen, C. &: J. Rostgaard: Structure and function
of an entoproct tentacle with a discussion of ciliary
feeding types. - Ophelia 15: 115-140.
- Notes on boring bivalves from Phuket, Thailand.
- Ophelia 15: 141-148.
Specialeafha ndli ng:
Adamsen, Alice Beck: Undersøgelser og iagttagelser
af nogle Polydora arters biologi.
Gæster:
Dr. Russel Zimmer, Santa Catalina Marine Science
Center, Los Angeles, California, har gæstet laboratoriet
i fem måneder og arbejdet med bryozoog
phoronidlarver.
Lars Hagerman.
Publikationer i 1976:
Christensen, A. M. On the morphology and bio-
\ogy of Kronborgia spiralis (Baylis, 1949) (TurbelInstitutter
395
Zoofysiologi
1. Det zoofysiologiske laboratorium A,
August Krogh Institutet
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 2 kandidatstipendiater
samt en TAP-gruppe på 10.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsområde er dyrefysiologi,
og der arbejdes både med hvirveldyr og hvirvelløse
dyr. Hovedinteressen er det intakte dyrs
funktion under varierende ydre forhold (økologisk
fysiologi og adaptationsfysiologi), samt detaljerne
i de fysiologiske mekanismer, især med henblik
på at sammenligne disse hos forskellige dyrearter.
I øjeblikket samler interessen sig om følgende
emner:
Undersøgelse af en skrubtudsepopulation i naturen.
Undersøgelsens formål er at belyse spørgsmål af
fysiologisk og økologisk betydning omkring en
dyrearts vækst og reproduktionsmønster.
Der sigtes i første række på at fremskaffe en
mere økologisk præget viden om skrubtudsen,
med særligt henblik på individuel kropsvægt,
kønsmodning og gonadefunktion i relation til årstid,
tudsens størrelse og køn.
Disse emner har gennem flere år været genstand
for undersøgelser i laboratoriet. Det viser
sig, at nogle af de adfærds- og funktionsmønstre,
man har observeret i laboratoriet, ikke kan genfindes
i naturen, og at den individuelle variation
er stor nok under naturlige betingelser. Dette kan
have betydning for tolkningen af laboratorieforsøg.
Tudsern indsamles på daglige fangstture på en
fast rute. For hver fangst registreres en række parametre:
Tudsernes vægt, længde, køn, mavefyldning,
fangststed og -tid. For hunnernes vedkommende
opereres tudsen, så en prøve af æggestokkene
kan udtages. Derved fås oplysninger om
æggestokkenes funktionstilstand og, ved genfangst
af tudsen, æggenes vækstmønster.
Arbejdet udføres af licentiatstuderende Knud
Erik Hede. Data fra foreløbigt ca. 4.000 fangster
er kodet til EDB. Den statistiske bearbejdelse af
materialet foregår i samarbejde med specialstuderende
ved Institut for matematisk statistik, F.
Hendel.
Padders ædeadfærd, appetitregulering og ernæring.
Interessen for dette emneområde er udsprunget
af tidligere studier af hypofyseforlappens betydning
for hudskifteadfærden og er knyttet til
igangværende studier af vækst. Undersøgelserne
tager sigte på at udrede forskellige etologiske forhold
ved brug af diverse fødedyr og attrapper.
Desuden bruges ædeadfærden i et forsøg på at
beskrive appetit-mæthedsreguleringen nøjere ud
fra fysiologiske synspunkter. Som forsøgsdyr bruges
i øjeblikket skrubtudsen, der er et rovdyr, som
spiser mange forskellige arter af smådyr.
Stud. scient. Jytte Nielsen har afsluttet sit speciale;
hun udarbejdede en egnet attrapfremføringsmaskine
og analyserede betydningen af fødeemnets
stimulusstyrke i forhold til dyrenes ædetendens
(appetit m.m.). Hun viste desuden, at
først flere uger efter kirurgisk fjernelse af mætte
dyrs fedtdepoter (fedtlegemerne) øgedes deres
appetit. Ved at følge individuelle dyrs adfærd
gennem flere måneder fandtes en forbløffende
variation trods helt ensartede betingelser.
Stud. scient. Jens Erik Sørensen fortsætter disse
studier. Han har vist, at reaktionen på attrapper
er stærkt reduceret hos tudser med bortopereret
hypofyseforlap, mens de stadig reagerer på levende
fødedyr.
Ingrid Spies beskæftiger sig fortsat med problemer
vedrørende omlægningen af stofskiftet
hos tudsen under indflydelse af indre og ydre faktorer,
specielt mobilisering eller deponering af
glykogen og fedt.
Muslingernes ernæring.
Muslingerne hører til den vigtige gruppe af vandlevende
dyr, der ernærer sig af fint fordelte fødeemner
i det omgivende vand, f.eks. mikroskopiske
planktonalger og bakterier samt døde organiske
partikler. Det omgivende vand transporteres gennem
gællerne, der kan tilbageholde små partikler
og føre dem til munden. Trods mange års omfattende
undersøgelser vides det endnu ikke med
sikkerhed, hvordan muslingegællen transporterer
vand og tilbageholder partikler. Mekanismerne
ved muslingegællens vandtransport- og partikelretention
studeres af C. Barker Jørgensen og licentiatstuderende
Hans Ulrik Riisgård, i samarbejde
med dr. Hans Jørgen Hansen, Institut for
historisk geologi og palæontologi.
Muslingernes fødeoptagelse er bestemt af koncentrationen
af fødepartikler i vandet og af den
hastighed, hvormed vandet renses for disse. For at
kunne beregne muslingernes energibalance i naturen
må man kende både de hastigheder, hvormed
muslingerne »bearbejder« det omgivende
396 Universitetets årbog 1975-76
vand, og de faktorer, der regulerer hastigheden.
Tilsvarende undersøgelser har tidligere hovedsagelig
været udført på blåmuslingen, men er nu
udvidet til at omfatte også andre arter. Emnet
studeres af H. U. Riisgård og specialestuderende
Bent Knudsen.
Muslingers optagelse af opløste organiske molekyler,
såsom forskellige aminosyrer, er ligeledes
i fokus med henblik på en vurdering af opløst
organisk stofs betydning som føde for vandlevende
organismer (se også under epiteltransport).
Lamprettens forplantning og stofskifte.
Undersøgelserne er et led i Lis Olesen Larsens
studium af de ydre og indre faktorer, der regulerer
flodlampretternes flere måneder lange sultfase,
kønsmodning og død. I øjeblikket er leverens
funktion i blodsukkerreguleringen specielt i søgelyset.
I samarbejde med cand. scient. Otto Nielsen,
Niels Steensens Hospitals forskningsafdeling, og
dr. Laila Winbladh, Stockholm, undersøges desuden
struktur og funktion af de insulinproducerende
celler i tarmregionen.
Regulering af gonadefunktion hos padder og fisk
Gonadefunktion, særlig ovariecyklus og dens reguleringsmekanismer
hos den almindelige skrubtudse,
har i en årrække været undersøgt af C.
Barker Jørgensen, delvis i samarbejde med specialestuderende
og licentiatstuderende. De igangværende
undersøgelser er koordineret med Knud
Erik Hedes studier af en skrubtudsepopulation i
naturen. Vi prøver at belyse den indflydelse, længerevarende
ophold i laboratoriet under forskellige
betingelser har på ovariecyklus.
En række springpadders normale ovariecyklus
har været genstand for grundige studier. I samarbejde
med dr. Dvorah Boschwitz, Jerusalem, og
dr. Eviatar Nevo, Haifa, er omfattende undersøgelser
udført vedr. ovariecyklus hos grønbrogede
tudser fra en række danske søer samt fra forskellige
typer lokaliteter i Israel. Der er iagttaget slående
forskelle i ovariecyklus populationerne imellem,
f.eks. med hensyn til antallet og størrelsen af
æg, der modnes under en enkelt ovariecyklus. Der
er grund til at antage, at disse forskelle delvis er
genetisk bestemt, idet Dr. Nevo har påvist store
genetiske forskelle mellem isolerede tudsepopulationer
i Israel. Formålet med vore undersøgelser
er at se, om miljøfaktorer kan have været af betydning
for ovariecyklus på de forskellige lokaliteter
i Danmark og Israel.
Der er desuden udført forsøg vedr. gonadefunktion
hos en benfiskeart, Tilapia. Stud. scient.
Pernille Thrane har arbejdet med virkninger af
implantering af testosteron- og østradiolpiller på
testis og ovarie, samt på sekundære kønskarakterer.
Resultaterne foreligger i en specialerapport.
Osmo- og volumenregulering hos padder ved lav temperatur
Ødemer kendes som patologisk tilstand hos f.eks.
mennesker. Hos frøer og tudser, især dem, der
lever i køligt klima, udvikles ødemer normalt under
vinterdvalen. Salt (og vand) optages fra det
omgivende ferskvand og samler sig særligt under
huden og i bughulen. Ødemdannelsen, dens kontrolmekanismer
og årsagen til dens opståen, studeres
hos skrubtudser, holdt i laboratoriet ved
40C, d.v.s. under en kunstig hibernering.
Det hævdes i litteraturen, at frøer kun udvikler
ødemer, når de udsættes for lave temperaturer
om vinteren, dvs. den tid af året, hvor hibernering
normalt foregår. C. Barker Jørgensens forsøg viser,
at »hiberneringsødemer« udvikles uafhængigt
af årstiden. Mængden af væske, der akkumuleres,
er dog afhængig af dyrets ernæringsmæssige og
almene tilstand. Kraftig ødemdannelse optræder
ved god almentilstand, medens ødemdannelsen er
svag eller udebliver hos udmagrede eller svage og
syge dyr. Efter 6 måneder eller endnu længere
ophold ved lav temperatur svinder ødemerne igen
med ekstrem udmagring (dehydrering) af dyrene
til følge.
Regulering af skjoldbruskkirtlens funktion - paddemetamorfose
Reguleringen af skjoldbruskkirtlens (thyreoideas)
funktion hos lavere hvirveldyr undersøges af Per
Rosenkilde. Denne regulering sker hos pattedyr
fra hypofyseforlap og hjerne og har vist sig at foregå
efter samme princip langt tilbage i hvirveldyrrækken,
men med væsentlige modifikationer
hos fisk og padder, især med hensyn til hjernens
rolle.
Som udtryk for thyreoideas aktivitet anvendes
for tiden måling af koncentrationen af thyreoideahormonet,
thyroxin, i serum med en metode,
som det i 1976 er lykkedes at gøre følsom nok til
brug på padder. De første målinger har vist store
forskelle imellem selv nærtstående arter som
strandtudse og skrubtudse. Nu følges koncentrationen
i dyr under naturlige forhold året rundt. I
strandtudsen har vi fundet et stærkt fald i blodets
thyroxinindhold lige før vinterdvalens begyndelse.
Specielt studeres thyreoideas aktivitet i forbindelse
med metamorfosen, dvs. paddernes forInstitutter
397
vandling fra vandlevende larver til de oftest landlevende
voksne dyr. Man har her lejlighed til at
følge thyreoideasystemet fra en af hjernen uafhængig
thyreoidea til udviklingen af den hyperfysære
regulering og den nærmest eksplosive udvikling
af den centralnervøse stimulering.
Den mexikanske axolotl udmærker sig ved, at
den bliver voksen og kønsmoden uden metamorfose,
antagelig fordi dens skjoldbruskkirtel kun er
svagt stimuleret. Blodets thyroxinkoncentration
er nu målt, og den viser sig at være lidt
mindre end skrubtudsens. I øjeblikket undersøges
dens thyroxinniveau før, under og efter en kunstigt
fremkaldt metamorfose. Vi er særligt interesserede
i, hvilken vævsforandring der er årsag til,
at axolotlen før metamorfose kan undvære thyreoidea,
uden at der kan ses mangelsymptomer,
medens den efter metamorfose kun er levedygtig,
hvis den thyreoidea fungerer, eller hvis den far
indgivet thyreoideahormon.
Hos rundmundene, den nulevende dyregruppe,
der er nærmest beslægtet med de oprindelige
hvirveldyr, undersøges i samarbejde med Lis Olesen
Larsen flodlamprettens thyreoideafunktion.
For tiden beskæftiger vi os med virkningen af
implanteret thyroxin i lampretter under kønsmodning.
Desuden følger vi blodets thyroxinkoncentration
hos lampretter.
Cellekinetik og differentiering i paddehuden
Epidermis hos voksne padder består normalt af
4—7 lag celler, hvoraf det yderste er forhornet.
Ved regelmæssige hamskifter afkastes det yderste
lag - hos skrubtudsen ca. en gang om ugen ved
20oC - og de derved tabte celler erstattes ved celledelinger
i det inderste lag (stratum germinativum).
Medens celletabet er tydeligt diskontinueret,
ved man ikke om celledelingerne i stratum
germinativum også er det. Hilde Levi har i samarbejde
med C. Barker Jørgensen vist, at der optræder
radioaktivt mærkede celler i stratum germinativum
efter indsprøjtning af radioaktivt mærket
thymidin; dette stof indbygges i cellekærnen i forbindelse
med DNA-syntesen inden celledelingen.
Mærkningen af cellekærnerne synes dog ikke korreleret
med hamskiftecyklus. Ved hjælp af den
autoradiografiske teknik er cellecyklus' totale
længde, længden af de enkelte faser i cellecyklus,
samt de mærkede cellers vandring mod hudens
yderste lag undersøgt.
De celler, der fra hudens inderste lag vandrer
mod overfladen, differentieres og bliver til sidst
forhornede. Poul Budtz har tidligere (i samarbejde
med Lis Olesen Larsen) undersøgt ændringerne
i hudcellernes struktur gennem hamskiftecyklus
(lys- og elektronmikroskopi). Disse strukturændringer
finder sted inden for et begrænset
tidsrum (12-24 timer) lige omkring hamafkastningen.
Fjernes skrubtudsens hypofyse, standses hamaflastningen,
og forhorningshastigheden øges.
Dette fører til en ophobning af flere forhornede
cellelag. Ved indsprøjtning af ACTH (binyrebarkstimulerende
hormon fra hypofysen) eller binyrebarkhormoner
i sådanne dyr fremkaldes efter få
timer en hamløsning, medens dette ikke kan gøres
på intakte skrubtudser. Poul Budtz har vist, at det
efter indsprøjtning af hormon fremkaldte hamskifte
på visse punkter afviger fra det spontane.
Ved hudtransplantationsforsøg er det sandsynliggjort,
at hamskifterytmen dels er indbygget i
huden, dels er bestemt ved vekslende hormonkoncentrationer
i blodet.
For yderligere at belyse kontrollen af differentiering
og hamskifte er Poul Budtz i gang med en
detaljeret analyse af hudens struktur som en funktion
af tiden efter bortoperation af hypofysen.
Desuden er planlagt en histokemisk undersøgelse
af tudsehuden under spontant og induceret hamskifte.
Transport gennem epiteler
Epiteler i en række organer (f.eks. mave-tarmkanal,
nyrer, samt gæller og hud hos vandlevende
dyr) udgør en barriere for udveksling af opløste
stoffer mellem forskellige væskefaser, men samtidig
er de i stand til specifikt at transportere visse
stoffer, både uorganiske ioner, organiske molekyler
og vand, fra den ene side af epitelet til den
anden. En række overordnede funktioner i den
levende organisme er betinget af disse egenskaber
hos epitelerne; Opretholdelse af et konstant væskevolumen,
af konstante saltkoncentrationer i legemsvæskerne,
optagelse af næringsstoffer. De
cellemembraner, som afgrænser epitellagets to sider,
er forskellige med hensyn til en række fysiske
og kemiske egenskaber, og netop dette forhold er
i væsentlig grad ansvarligt for epitelers evne til at
transportere stof fra den ene side af cellelaget til
den anden, ofte imod en koncentrationsgradient.
Studiet af epitelcellers fysiologi omfatter derfor
blandt andet en undersøgelse af overflademembranernes
egenskaber.
Det har vist sig, at cellemembraners transportegenskaber
genfindes i epitelvæv fra vidt forskellige
dyregrupper. En analyse af et bestemt epitelvævs
fysiologi vil derfor ofte vise sig af stor betydning
for forståelsen af andre epitelers funktion.
Således har studiet af natriumtransporten gennem
paddehuden virket overordentlig inspire398
Universitetets årbog 1975-76
rende for forståelsen af den menneskelige nyres
virkemåde.
Laboratoriets forskning i epiteliale transportfunktioner
falder inden for to projekter:
1) Jørgen Gomme undersøger transporten af
lavmolekylære organiske forbindelser gennem
overfladeepitelet hos marine dyr. I havet findes
betydelige mængder af opløste organiske forbindelser,
omend i ret lave koncentrationer. Det er i
de senere år blevet klart, at disse stoffer både kan
afgives fra og optages i levende organismer, og at
de herigennem spiller en betydelig rolle i det marine
økosystems energiomsætning. De fysiologiske
processer, som er ansvarlige for de opløste organiske
stoffers udveksling mellem organismerne og
deres omgivelser, er dog indtil nu kun dårligt
kendt.
Børsteormen Nereis diversicolor, der lever nedgravet
på lavt vand i brakvandsområdet, er valgt
som forsøgsdyr, idet den formodes at være repræsentativ
for en lang række marine, hvirvelløse dyr.
Dens hudepitel indeholder blandt andet transportsystemer
for glukose og neutrale aminosyrer,
og det er påvist, at disse stoffer kan transporteres
ind i dyret, selv fra de meget lave koncentrationer,
som findes i dets omgivelser. Optagelsen af næringsstoffer
gennem huden supplerer næringsoptagelsen
gennem tarmkanalen, men det er endnu
ikke muligt nøjagtigt at afgøre hudens betydning
for fødeoptagelsen under naturlige forhold.
De transportsystemer i den udadvendende epitelcellemembran,
som er ansvarlig for optagelsen
af glukose og aminosyrer, minder meget om tilsvarende
transportsystemer fra andre dyriske celletyper,
og der må derfor være et vidtgående
slægtskab mellem de molekylære transportmekanismer
i de respektive cellemembraner. Det er
endvidere vist, at både glukose- og aminosyretransporten
er afhængig af epitelets salttransport. Når
NaCl-optagelsen gennem huden er størst, er optagelsen
af de organiske stoffer minimal. Den fysiologiske
baggrund for dette fænomen er endnu
ikke fuldt ud forstået.
Indsamlingen af et betydeligt eksperimentmateriale
til en foreløbig karakterisering af de omtalte
transportsystemer er nu afsluttet, og materialet
er genstand for den endelige analyse. Stud.
scient. Klaus Schrøder har deltaget i arbejdet i det
forløbne år.
2) Erik Hviid Larsen beskæftiger sig med iontransport
gennem den isolerede paddehud. I
samarbejde med fysiologer fra Saarland Universitetet
i Homburg har han studeret mekanismen for
natriumtransporten gennem ydermembranen i
frøhudens epitelceller. To nye og væsentlige træk
ved de såkaldte natriumkanaler er blevet afsløret:
De kan findes i to tilstande, en åben og en lukket,
og det er blandt andet natriumkoncentrationen på
membranens yderside (i dyrets omgivelser), der
bestemmer den brøkdel af samtlige kanaler, der
er åbne på et givet tidspunkt. Transporten af natrium
gennem de åbne kanaler finder sted uden
brug af stofskifteenergi; transportens retning og
størrelse er alene bestemt af forskellen i natriumkoncentration
på de to sider af cellemembranen,
samt af den elektriske spændingsforskel over
denne (passiv transport). Da transporten af natrium
tværs gennem epitelcellelaget (fra dyrets
omgivelser til blodet) vides at være afhængig af
epitelcellernes energistofskifte (aktiv transport),
er det energikrævende trin således henvist til processer
i epitelcellernes indermembraner. Transporten
af natriumklorid gennem paddehudens
og andre epitelvævs celler er hormonalt reguleret,
og det er netop natriumtransporten gennem
ydermembranen, der er under indflydelse af
hormoner. Kendskab til dette trin af natriumtransporten
vil således umiddelbart inspirere til studier
af hormoners cellulære virkningsmekanisme.
I samarbejde med Poul Kristensen (Institut for
biologisk kemi A) har Erik Hviid Larsen endvidere
studeret kloridtransporten gennem tudsehuden.
Det er undersøgt, om kloridtransporten
passivt følger den aktive natriumtransport, samt
ad hvilke veje klorid transporteres gennem huden.
Det er vist nu, at transporten af klorid kan
finde sted uafhængigt af natrium, og at transportsystemet
er selektivt for kloridjonen (dog kan
bromid og måske jodid i beskedent omfang transporteres
af samme system). Hæmning af epitelets
energiomsætning standser transporten. Kloridtransporten
er yderst følsom for farmaka, der
også hæmmer transporten af klorid i så forskellige
væv som pattedyrnyre og gælleepitel hos ferskvandsfisk.
Muligvis forekommer transportsystemet
derfor almindeligt i epitelvæv.
For øjeblikket undersøges transportsystemets
lokalisering, dets afhængighed af kloridkoncentrationen
i ydermediet og af spændingsforskellen
over epitelet. Stud. scient. Henrik Løkkegaard udfører
sit speciale inden for dette projekt.
Marine organismers optagelse af radioaktivt cæsium
(Cs-137).
En væsentlig del af de i nutiden fremstillede radioaktive
stoffer, der har fundet vej til naturen,
hidrører fra fissionsprocesser. En vigtig af disse
isotoper er Cs-137. Et kendskab til fordelingen af
denne isotop i det marine miljø er blandt andet af
interesse i forbindelse med udledning af radioaktivt
cæsium fra atomkraftværker. På grund af den
Institutter 399
kemiske lighed mellem K og Cs kan man forvente,
at fordelingen af Cs-137 i havet er delvis betinget
af de samme processer, som ligger til grund for
fordelingen ' af kalium. En beskrivelse af
Cs-137-fordelingen i naturlige miljøer må baseres
på det forhold, at de enkelte organismer indgår i
et ofte kompliceret fødenet, og at Cs-137 dels kan
udveksle direkte mellem en organisme og dens
omgivelser, dels kan overføres til denne fra lavere
trofiske niveauer. Denne kendsgerning må f. eks.
ligge til grund for fortolkningen af cæsium-aktivitetsmålinger
på muslinger, anbragt som indikatororganismer
for udslip fra kærnekraftværker og
oparbejdningsanlæg.
Stud. scient. Henning Dahlgaard har i samarbejde
med Jørgen Gomme og Erik Hviid Larsen
udført forsøg over Cs-optagelsen hos en marin
planktonalge, Monochrysis lut heri, i laboratoriekultur.
Arbejdet er - i samarbejde med Helsefysisk
Afdeling, Forsøgsanlæg Risø - planlagt som led i
en forsøgsrække, der skal belyse Cs-stofskiftet hos
den almindelige blåmusling, Mytilus edulis. Denne
organisme ernærer sig netop ved filtrering af
planktonalger. Sideløbende med laboratorieforsøgene
har Henning Dahlgaard foretaget målinger
af Cs-137-indholdet i blåmuslingepopulationer
fra de danske farvande. Materialet er på nuværende
tidspunkt under bearbejdelse.
Publikationer:
Billeter, E. og C. Barker Jørgensen, 1976: Ovarian
development in young toads, Bufo bufo bufo (L):
Effects of unilateral ovariectomy, hypophysectomy,
treatment with gonadotropin (hCG),
growth hormone, and prolactin, and importance
of body growth. Gen. Comp. Endocrinol.
29, 531-544.
Bruus, K., P. Kristensen and E. Hviid Larsen,
1976: Pathways for chloride and sodium transport
across toad skin. Acta physiol. scand. 97,
31-17.
Budtz, P. E., 1976: ACTH and moulting in the
toad, Bufo bufo. Gen. Comp. Endocrinol. 29,
279-280 (abstract).
Dahlgaard, Henning: Cæsium-optagelsesdynamik
og kaliumkoncentration i en euryhalin, planktonisk
mikroflagelat, Monochrysis lutheri Droop
(Chrysophyseae) i laboratoriekultur. Radioekologiseminarium
over utslåp i luft och vatten
från kårnskraftreaktorer, Norrkdping, 1976.
Guha, Kallol Kumar, 1976: Effect of human chorionic
gonadotropin HCG on spermatogenesis
and thumb pad development in parsdistalis-extirpated
toads Bufo bufo bufo. Gen. Comp. Endocrinol.
vol. 29 (abstract).
Hede, K. E., 1976: Preliminary report of a study
on a Bufo bufo population - individual growth,
ovary growth, etc. Norw. J. Zool. 24: 237 (abstract).
Jørgensen, C. Barker, 1976: August Putter,
August Krogh, and modern ideas on the use of
dissolved organic matter in aquatic environments.
Biol. Rev. 51, 191-328.
- 1976: Comparative studies on the function of
gills in suspension feeding bivalves, with special
reference to effects of serotonin. Biol. Bull. 151,
331-343.
- 1976: Growth efficiencies and factors controlling
size in some mytilid bivalves, especially Afyftlus
edulis L.: Review and interpretation. Ophelia
15, 175-192.
Kelenyi, G. and L. O. Larsen, 1976: The haematopoietic
supraneural organ of adult, sexually
mature River lampreys (Lampetra fluviatilis (L.)
Gray) with particular reference to azurophil leucocytes.
Acta biol. Sci. 27 (1), 45-56.
Kristensen, P. and E. Hviid Larsen, 1976: Relationships
between chloride exchange diffusion
and damping current carried by chloride in the
hyperpolarized toad skin (Bufo bufo). Acta
scand. physiol. Suppl. 440, 76.
Larsen, E. Hviid and P. Kristensen, 1976: Voltage
and time dependent behaviour of a cellular
chloride conducting pathway in the skin of
the toad, Bufo bufo. Acta physiol. scand. Suppl.
440, 72.
Larsen, L. O., 1976: Blood glucose levels in intact
and hypophysectomized river lampreys (Lampetra
fluviatilis L.) treated with insulin, »stress«, or
glucose, before and during the period of sexual
maturation. Gen. Comp. Endocrinol. 29, 1-13.
- 1976: Physiology of molting. In »Physiology of
the Amphibia«, Vol. 111 Acad. Press, pp.
53-100.
- 1976: Er der biologisk baggrund for de traditionelle
kønsroller? Kaskelot nr. 24, pp. 20-25.
- 1976: Regulation of blood glucose in intact and
hypophysectomized river lampreys (Lampetra
fluviatilis) before and during period of sexual
maturation. Gen. Comp. Endocrinol 29,
287-288 (abstract).
- 1976: Regulation of blood glucose in the river
lamprey: The possible physiological role of insuline
and hyperglycemic hormones. In: »The
Evolution of Pancreatic Islets«, eds. T. A. 1. Gi illo,
L. Leibson and A. Epple. Pergamon Press,
Oxford. Pp. 285-290.
Levi, H., 1976: George Hevesy and his concept of
400 Universitetets årbog 1975-76
radioactive indicators - in retrospect. Europ. J.
Nucl. MED. /, 3-10.
- 1976: 25 år med kulstof-14 datering. Naturens
Verden, pp. 409-14.
Rosenkilde, P., 1976: Biologicai half-life of thyroxine
in amphibians. Gen. Comp. Endocrinol.
29, 260-261 (abstraact).
Specialerapporter:
Fernov, Linda: Styringen af metamorfosen hos
amfibier.
Hede, Knud-Erik: En økologisk-fysiologisk undersøgelse
af en skrubtudsepopulation, med
særligt henblik på ovariefunktionen.
Iversen, Kirsten: Regulering af ovariecyklus hos
skrubtudsen Bufo bufo bufo (L): Effekt af autotransplantering
af hypofyseforlappen om efteråret.
Nielsen, Jytte: Skrubtudsens (Bufo bufo L.)
Ædeadfærd i laboratoriet.
Paulsen, Helge: Blåmuslingens optagelse af alanin
og naturligt forekommende primære aminer.
Poulsen, Kirsten: Daglængdens betydning for reguleringen
af ovariefunktionen hos skrubtudsen
Bufo bufo bufo (L).
Riisgård, Hans Ulrik: Muslingegællens funktion.
Thrane, Pernille: Undersøgelser over testosterons
og østradiols virkninger på Tilapia nilotica L.
(Cichlidae), men særligt henblik på gonadefunktionen.
Licentiatafhandling:
Guha, Kallol Kumar: Testicular function in adult
toads, Bufo bufo bufo (L), with special reference
to mechanisms of control.
Jørgen Gomme.
2. Det zoofysiologiske laboratorium B,
August Krogh Institutet
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 2 stipendiater, 8 TAP, 1
teknikumingeniør.
Forskningsvirksomhed:
Laboratoriets forskningsindsats og i nogen grad
undervisningsområde er koncentreret om en nøjere
karakteristik af cellemembranen for at opnå
en dybere forståelse af dennes egenskaber. Det er
således cellemembranen, der formidler en lang
række at vitale processer i organismen, spændende
fra ilt-, kulsyre- og salttransport i røde
blodlegemer til hjernecellernes normale aktivitet.
Det har yderligere vist sig, at småblærer i muskelceller
er en afgørende faktor for udløsningen af
muskelkontraktioner. Sammenkædningen mellem
membranprocesser og cellestofskifte er en
nødvendig forudsætning for regulation af cellens
funktion, hvorfor studiet af membranens egenskaber
naturligt har givet anledning til studier af
stofskiftet i røde blodlegemer og de specielle forhold,
som gør sig gældende ved hærdning af insekters
skelet (»hud«).
Undersøgelserne over styringsmekanismerne
for difosfoglycerat omsætningen i humane røde
blodlegemer er bragt til en foreløbig afslutning,
og en artikel er under udarbejdelse. Hovedresultatet
har været en bestemmelse af den fraktion af
den totale stationære glycolyse, der passerer difosfoglycerat
til en værdi nær 0.1. Dette resultat medfører,
at man må regne med et væsentligt højere
udbytte af ATP per mol glycolyseret glucose end
hidtil antaget (B. Vestergaard-Bogind og G. Momsen).
Med en række eksperimenter med picrinsyre i
koncentrationsintervaller 0.05 til LO millimol per
liter blod er undersøgelserne over picrinsyrens
indflydelse på humane røde blodlegemers glykolyse
blevet afrundet. Den første artikel, i hvilken
de direkte effekter beskrives, er blevet udarbejdet
og indleveret til publikation. Picrinsyren har vist
sig at være overordentlig giftig, men forgiftningen
resulterer ikke som sædvanligt med glykolysegifte
i en nedsættelse af glykosehastigheden. Tværtimod
forårsager picrinsyre en kraftig stigning i
glykolysehastigheden, muligvis med en samtidig
sænkning af ATP-udbyttet. (B. Vestergaard-Bogind,
G. Lunn og A. Honig).
Undersøgelserne over pikrinsyrens indflydelse
på humane røde blodlegemers glykolyse suppleres
nu med undersøgelser over pikrinsyrens effekt
på cellemembranens Na- og K-permeabilitet
(B. Vestergaard-Bogind og K. Helsøe Jensen).
Desuden er der blevet gennemført en række forsøg
med phloretin, en forbindelse beslægtet med
pikrinsyre. Disse forsøg sigter mod en nærmere
klarlæggelse af mekanismen bag pikrinsyrens og
phloretins indflydelse på de røde blodlegemers
stofskifte. (B. Vestergaard-Bogind og S. A. Pedersen).
Røde blodlegemer er karakteriseret ved en
yderst hurtig udveksling af små negative ioner,
herunder specielt chlorid og bikarbonat. Eor at
forstå, hvorfor denne udveksling foregår meget
hurtigt i forhold til membranens ringe ledningsInstitutter
401
evne har det været nødvendigt at bestemme udvekslingshastigheden
for chlorid (U. V. Lassen i
samarbejde med J. Brahm ogj. O. Wieth, Institut
for biofysik, K. U.) og membranens ledningsevne
under tilsvarende forhold. Af tekniske grunde har
dette måtte gøres på kæmpeblodlegemer fra en
salamander. Denne type studium vil fortsætte, idet
det formentlig rummer et af de væsentligste træk
ved udveksling af bikarbonat mellem blodceller og
væv. Som beskrevet nedenfor vil anvendelse af fluorescerende
farvestoffer tillade undersøgelser
også på menneskeblodlegemer. De indtil nu foreliggende
eksperimentelle data har dog til fulde
bekræftet anvendeligheden af salamander kæmpeblodlegemer
(Amphiuma means) som en model
for disse forhold.
De senere års videnskabelige litteratur rummer
en stigende mængde publikationer om biologiske
effekter af Ca-ioner. I de foregående år har vi
kunnet bekræfte og udbygge kendskabet til denne
effekt ved undersøgelser af Ca på det røde blodlegemes
gennemtrængelighed for K-ioner. Ad
indirekte vej er det lykkedes at fastslå, at den frie
koncentration (aktivitet) af Ca-ioner i røde blodlegemer
er i størrelsesordenen 10-7 M. Det har v3tret
et tilbagevendende spørgsmål, om en regulation
af intracellulært Ca i røde blodlegemer har
betydning for cellens funktion og den overraskende
præcise udvælgelse-til destruktion af de
enkelte blodlegemer efter ca. 120 dage i blodbanen.
I samarbejde med Dr. V. L. Lew i Cambridge,
England, er et større projekt under gennemførelse,
i hvilket disse forhold belyses. Et foreløbigt
resultat af undersøgelserne har været, at Ca-effekten
på K-permeabiliteten kan have to affiniteter.
Om dette eller en ændring i Ca-koncentrationen i
cellerne er led i en fysiologisk reguleringsmekanisme
er endnu uklart. Visse psykofarmaka og lokalbedøvelsesmidler
har en yderst kraftig hæmmende
effekt på den Ca-inducerede K-permeabilitet.
(Ovenstående undersøgelser er udført ved et
samarbejde i forskellige kombinationer af: K.
Abel, S. Dissing, U. V. Lassen, V. L. Lew, L. Pape,
L. O. Simonsen, 1. Somer og B. Vestergaard-Bogind).
I de seneste år er der fremkommet fluorescerende
farvestoffer, hvis fluorescens bl. a. afhænger
af membranpotentialet. Dette er med stor tydelighed
vist i bl. a. kæmpeaxoner fra laverestående
dyr. Farvestofferne har desuden været anvendt
til at give et skøn over membranpotentialet i
menneskeblodlegemer, hvor direkte målinger
med mikroelektroder ikke er mulig af tekniske
grunde. Derfor har man foretaget en sammenligning
mellem fluorescens af cyanin farvestoffet thiadicarbocyanin
(DIS-C3(5)) og membranpotentialet
målt med mikroelektroder i kæmpeblodlegemer
fra salamanderen Amphiuma means. Inden for
et begrænset område for membranpotentialets
størrelse har det vist sig, at der er simpel sammenhæng
mellem fluorescensskiftet og ændring af
membranpotentiale. Man kan derfor anvende
dette og lignende farvestoffer i disse celler. Forskellige
andre forhold understøtter antagelsen af,
at farvestofferne også kan bruges til måling af
membranpotentialet i humane blodlegemer. Forøgelse
af den extracellulære Ca-koncentration
medfører en forbigående stigning i membranens
permeabilitet for K og en deraf følgende hyperpolarisering
af Amphiuma blodlegemer. En tilsvarende
forøgelse af extracellulære Ca-ioner har
ingen effekt på humane røde celler ved normal
pH (7.4). Hvis extracellulær pH er forøget
(7.8-8.5), viser ændringen i fluorescensintensiteten,
at der sker en Ca-afhængig stigning af membranens
K-permeabilitet og hyperpolarisering. (L.
Pape, U. V. Lassen og K. Abel).
Mange af de egenskaber, som karakteriserer
cellemembranens struktur og funktion må tilskrives
det bimolekylære lipidlag, som udgør en væsentlig
del af membranens sammensætning. Ved
at extrahere lipider fra cellemembraner kan man
danne vesikler (små blærer), som har en bimolekylær
skal, som ligner lipidernes struktur i de oprindelige
cellemembraner. Ved hjælp af fluorescerende
farvestoffer kan vesiklerne bruges til undersøgelse
af det bimolekylære lipidlags egenskaber.
Videre kan man sammenligne resultaterne af
disse undersøgelser med egenskaber af de intakte
cellemembraner. (M. Svenson og L. Pape).
Kunstige lipidmembraner. Studier af biologiske
cellemembraners transportegenskaber er ofte
vanskeliggjort på grund af cellernes lidenhed og
på grund af membranernes komplicerede sammensætning.
Lidenheden gør det vanskeligt at
indføre måleudstyr i intracellulær fasen uden på
afgørende måde at ændre måleobjektet, og den
komplicerede sammensætning, som er nødvendig
for cellernes normale fysiologiske opførsel, gør
det vanskeligt at analysere specifikke transportmekanismer.
Begge disse komplicerende faktorer
kan undgås ved studier af plane kunstige lipidmembraner,
hvis opbygning modsvarer de biologiske
membraners lipidstruktur. De kunstige
membraner kan på forskellig måde modificeres,
så deres transportegenskaber kommer til at ligne
de biologiske membraners. Herved muliggøres
sammenlignende undersøgelser af indvirkningen
af en række stoffer, hvis fysiologiske funktion
søges klarlagt. Samtidig er de velegnede til eksperimentel
afprøvning af kvantitative hypoteser om
26 Årbog 1 £>75-76
402 Universitetets årbog 1975-76
den særlige betydning af membran/elektrolyt interfasen.
Vi har i det sidste halvår af 1976 opbygget
og afprøvet det nødvendige udstyr til sådanne
elektriske målinger på plane kunstige lipidmembraner.
(B. Rasmussen og L. Pape).
Scanning elektronmikroskopiske billeder af
nerveceller i vinbjergssneglens centralnervesystem
viser, at den del af cellemembranen, som ligger
længst fra axonet, er foldet som et kraterlandskab
med en gennemsnitlig diameter af kraterets
rand på 3 /x. Ned mod axonet er membranen
kraftigere foldet (trophospondium), så meget,
at cellens overflade er ca. 10x større end
overfladen af en kugle med samme diameter som
cellerne. Billederne støttes af lysmikroskopiske billeder
med tre forskellige farvnings- og fixeringsmetoder.
Elektronmikroskopiske billeder viser strukturen
af laget mellem centralnervesystemets celler
og hæmolymfen. Laget består af to bindevævsområder
med gliaceller imellem. Gliacellerne er rige
på actinlignende filamenter og mikrotubuli. Mellem
gliacellerne ses synapser uden for det egentlige
centralnervesystem. De er usædvanlige ved
overvejende at indeholde »tæt-kerne-vesikler«.
Lagene og membranens folder er hastighedsbestemmende
for udveksling af ioner og organiske
molekyler mellem centralnervesystemets celler og
hæmolymfen. (G. R. J. Christoffersen og B. 1. Kristensen).
En nyudviklet Ca-følsom mikroelektrode er
forbedret. Der sigtes mod at bruge den intracellulært,
hvorfor der arbejdes på at nå en lille diameter.
Diameteren er p. t. 1,3 fi. Elektroden er brugt
til måling af en række sukkerstoffers evne til at
binde Ca-ioner. (G. R. J. Christoffersen og L. Simonsen).
Indlæringsforsøg på et forventet simpelt nervenetværk:
Den optiske tentakel hos vinbjergssneglen,
viser, at systemet kan lære at placere tentaklen
positionsspecifikt. Effekten holder sig i måneder.
Autoradiografi efter uridininjektion viser, at et
velafgrænset antal celler (overvejende i mesocerebrum)
er aktive under indlæringen. (G. R. J. Christoffersen
og J. Johansen).
I samarbejde med S. O. Andersen, Zoofysiologisk
laboratorium C, er der ved hjælp af autoradiografisk
teknik på både lysmikroskopisk og elektronmikroskopisk
niveau søgt at lokalisere hærdningsenzymet
i insekters kutikula. Enzymet, der
har N-acetyldopamin som substrat, findes i kutikulaen
i helt uopløselig form. Isoleret, renset
græshoppekutikula blev inkuberet med N-acetyldopamin,
mærket med tritium i acetylgruppen. I
de autoradiografiske undersøgelser vil korntæthed
derfor være et udtryk for enzymaktivitetet.
De foreløbige resultater viser, at der indbygges
radioaktivitet i kutikulaen, og jo mere, jo længere
inkubationstid. Korntætheden er større i de yderste
lag end i de inderste lag af kutikulaen, men der
synes at være stor horisontal variation. Desuden er
korntætheden nær sensiller udpræget større. (B.
1. Kristensen og G. Bengtson).
Hos protozoen Stentor coeruleus findes et kontraktilt
organel, myonemet, hvis kontraktile egenskaber
er helt forskellige fra myofibrillen i muskelkontraktionen.
Myonemet er stærkt Ca2+-bindende,
og Ca2+ er den ion, der udløser kontraktionen
og dermed konformationsændringen i myonemproteinet.
Myonemproteinet, der kun kan
fås i meget små mængder, søges isoleret og karakteriseret
ved hjælp af gelfiltrering og gelelektroforese.
Fraktioner indeholdende myonemprotein
undersøges for filamentdannelse ved forskellige
Ca2+ koncentrationer ved hjælp af negativ farvning
for elektronmikroskop. (B. 1. Kristensen og
G. Bengtson).
Laboratoriets undervisnings- og forskningsaktivitet
kræver en stor teknisk indsats i form af konstruktion
af elektronisk apparatur, finmekanisk
og fotografisk arbejde. Den tekniske stab ved laboratoriet
udfører et betydeligt arbejde for husets
øvrige laboratorier. Desuden fordrer tiltagende
brug af centralinstituttets eneste elektronmikroskop
en løbende serviceindsats. (J. Hansen, C.
Henriksen, B. Knifstrom, V. Rasmussen).
Rejser:
U. V. Lassen er af handelsministeren udpeget til
medlem af bestyrelsen for forsøgsanlægget Risø.
Gcester:
V. L. Lew fra University of Cambridge, England,
har opholdt sig i to perioder af samlet en måneds
varighed på laboratoriet med henblik på gennemførelse
af en forsøgsrække vedrørende Ca-transport
i røde blodlegemer.
Publikationer:
Bolvig, T. G., J. Astrup & G. R. J. Christoffersen,
1976: EEG and extracellular K+ in rat brain during
pentylene tetrazol seizures and during respiratory
arrest.
Christoffersen, G. R. J. &: E. S. Johansen, 1976:
Microdesign for a calcium-sensitive electrode.
Anal. Chim. Acta 81, 191-195.
Gårdos, G., U. V. Lassen & L. Pape, 1976: Effect
of antihistamines and chlorpromazine on the
Institutter 403
calcium-induced hyperpolarization on the Amphiuma
red celi membrane. Bwchim. Biophys. Acta
448, 599-606.
Hoffmann, E. K. & K. B. Hendil, 1976: The role
of amino acids and taurine in isosmotic intracellular
regulation in Ehrlich ascites tumor cells.y.
comp. Physiol. 108, 279-286.
Lassen, U. V., V. L. Lew, L. Pape & L. O. Simonsen,
1976: Transient increase in the K permeability
of intact human and amphiuma red cells
induced by external Ca at alkaline pH.y. Physiol.
262, 76P-77P.
- L. Pape & B. Vestergaard-Bogind, 1976: Effect
of calcium on the membrane potential of Amphiuma
red cells.y. Membrane Biol. 26, 51-70.
Leon Pape.
3. Det zoofysiologiske laboratorium C,
August Krogh Institutet
Stab:
1 professor, 4 lektorer, 4 teknisk-administrativt
personale.
Forskningvirksomhed:
Insektfysiologi:
1. Kutikulahærdning (S. O. Andersen, G. B.
Wybrandt).
Et karakteristisk træk ved insekters udvikling
er, at den foregår trinvist gennem en række hudskifter.
I perioden umiddelbart før et hudskifte
udskiller epidermiscellerne et lag af protein og kitin,
som efter hudskiftet bliver til den nye kutikula.
Når den gamle kutikula er blevet afkastet,
strækkes og udfoldes den nye, hvorefter store områder
af den bliver hærdet ved en kemisk proces.
Hærdningen består i en sammenbinding af proteinmolekylerne
ved at iltede diphenoler (N-acetyldopamin)
reagerer med proteinerne og derved
danner stabile tværbindinger mellem dem. Enzymer,
der aktiverer N-acetyldopamin, forekommer
ekstracellulært i selve kutikulaen, og processen er
kontrolleret af epidermiscellerne ved at sekretionshastigheden
af N-acetyldopamin kan varieres.
Vi arbejder med at karakterisere strukturen af
de dannede tværbindinger og at isolere det involverede
enzym. 1 1976 har vi efter forsigtig nedbrydning
af hærdet kutikula kunnet isolere en
række brudstykker af tværbindingerne, og i samarbejde
med P. Roepstorff, Odense universitet,
har vi fået opklaret strukturen af de fleste af disse.
26*
Strukturerne viser, at N-acetyldopamin ikke alene
tværbinder proteinerne, men også polymeriseres
til større enheder.
I 1975 lykkedes det os at bringe hærdningsenzymet
i opløsning ved hjælp af forsigtig fordøjelse
med trypsin, og i løbet af 1976 har vi faet det
opløselige produkt delvist karakteriseret. Et af de
interessante træk ved enzymet er, at det ændrer
specificitet ved at blive bragt i opløsning.
Endvidere har vi indledt en undersøgelse af
biosyntesen af N-acetyldopamin og andre phenoler,
som kunne være involveret i hærdningen.
2. Sværmdannelse (gregarisering) hos vandregræshopper
(S. O. Andersen, L.-E. Kruse Pedersen).
Nogle insekter, deriblandt vandregræshoppen,
vil udvikles forskelligt afhængig af, om de vokser
op mange eller få sammen. De vil kun udvikle sig
til at blive gode flyvere og kun være tilbøjelige til
at danne sværme, hvis de har været mange sammen
under opvæksten. Der kan samtidig ses ændringer
i den kropslige udvikling, i farvemønstret,
i stofskiftet og i adfærden. Virkningen er betinget
af et stof, et pheromon, som dyrene afgiver, og
hvormed de påvirker hinanden. Vi har påbegyndt
en undersøgelse af, hvordan pheromonet påvirker
dyrenes udvikling, i håb om derved at få en
bedre forståelse af udviklingens regulering.
3. Blokering af kitinsyntese (S. O. Andersen, C.
Eriksen).
Nogle urinstofderivater hæmmer syntesen af kitin
hos insekter, og man er interesseret i, om de
derfor kan bruges til insektbekæmpelse. Vi har fået
en prøve af et af disse derivater, PH 60-38, fra
Philips-Duphar i Holland, og vi har undersøgt
dets virkning på kutikuladannelsen hos ørkengræshoppen.
Hvis dyrene får stoffet kort tid før
det sidste hudskifte, så dør de under hudskiftet,
idet den nye kutikula på grund af manglende kitin
ikke har tilstrækkelig mekanisk styrke. Hvis dyrene
får stoffet efter hudskiftet, bliver kitinsyntesen
også forstyrret, men på dette tidspunkt er der
allerede nedlagt så meget kitin, at dyrene kan
overleve. Stoffet påvirker hverken mængden af
protein i kutikulaen eller hærdningsgraden.
Cellebiologi.
I. Intracellulær proteinnedbrydning (K. B. Hendil).
I vore undersøgelser over, hvorledes den intracellulære
nedbrydning af proteiner er kontrolleret,
har vi sammenlignet, hvorledes sultning med
hensyn til aminosyrer og/eller serum påvirker
nedbrydningen hos Balb/3T3 musefibroblaster.
404 Universitetets årbog 1975-76
Aminosyresult har kun en kendelig effekt ved
samtidig serumsult, og virkningen af serum kan
ikke forklares ved, at der optages tilstrækkelige
mængder serumprotein ved pinocytose til at
dække aminosyrebehovet.
Vi har også undersøgt, hvorledes antimalaria-
stoffet, chloroquin, hæmmer proteinnedbrydningen.
Vi har fundet, at der forekommer to typer
proteinnedbrydning i cellerne: en chloroquinfølsom,
som er særlig aktiv i celler med nedsat
væksthastighed, og som formentlig foregår i lysosomerne,
og en chloroquin-ufølsom nedbrydning,
som sandsynligvis foregår uden for lysosomerne,
og som især er rettet mod abnorme proteiner.
2. Kontraktilitet hos protozoer (L. E. Nielsen, B.
Hermansen).
Visse protozoer (bl. a. Vorticella, Stentor, Spirostomum
m. fl.) har en meget hurtig kontraktionsmekanisme,
som fungerer efter et helt andet princip
end det velkarakteriserede aktin-myosin system
fra andre organismer. Kontraktionen foregår
tilsyneladende ved et direkte samspil mellem calcium
ioner og det kontraktile protein uden medvirken
af ATP.
Stentor kan induceres til kontraktion ved hjælp
af elektriske stimuli, og vi har undersøgt, hvorledes
mediets ionsammensætning påvirker dyrenes
følsomhed. Det har vist sig, at kaliumioner nedsætter
følsomheden, og at calcium- og magnesiumioner
modvirker effekten af kaliumioner. Det
er sansynligt, at ionerne udøver deres virkning på
cellemembranen, og vi har derfor planlagt en undersøgelse
af, om det vil være muligt at differentiere
mellem calciumioners effekt på membranen
og på det kontraktile system.
3. Celleperiferiens struktur hos æg af ferskvandsfisk
(N.-C. Jørgensen).
Umiddelbart under cellemembranen finder
man hos æg af ferskvandsfisk et lag, som er i besiddelse
af en meget kompliceret ultrastruktur. En
nøje karakterisering af dette lags ultrastruktur,
herunder dets morfologiske relationer til cellemembranen,
vil være af væsentlig betydning for
forståelsen af ægcelleperiferiens funktioner som
stoftransport, excitabilitet, motilitet og for æggets
mekaniske stabilitet og tilpasning til extreme ionmilieuer.
I 1976 fik vi adgang til et langt mere
ydedygtigt elektronmikroskop end det hidtil anvendte,
hvorved vi opnåede et betydeligt mere detailleret
billede af strukturen.
Elektronmikroskopiske undersøgelser er blevet
gennemført både på snit og homogenisat af isoleret
celleoverflademateriale, og dette arbejde er
blevet suppleret med undersøgelser på snit af hele
æg. Hele æg er imidlertid vanskelige at fiksere tilfredstillende,
muligvis fordi cellemembranen er
lidet gennemtrængelig for de fleste fikseringsmidler.
Der er derfor investeret meget arbejde i at
udarbejde en akceptabel fikseringsprocedure. De
foreløbige resultater er lovende.
Publikationer:
Andersen, S. O., 1976: Sderotization in insect cuticle.
- Perspectives in Experimental Biology
Vol. 1, pp. 187-190. Ed. P. Spencer Davies,
Pergamon Press, Oxford.
- 1976: Cuticular enzymes and sderotization in
insects. - The Insect Integument, pp. 121-144.
Ed. H. R. Hepburn, Elsevier, Amsterdam.
Hendil, K. B., 1976: Degradation of abnormal
proteins in Hela cells. - J. Cell. Physiol. 87:
289-296.
Hoffmann, E. K. & K. B. Hendil, 1976: The role
of amino acids and taurine in isosmotic intracellular
regulation in Ehrlich ascites mouse tumour
cells. -J. Colp. Physiol. 108: 279-286.
Welinder, B. S., P. Roepstorff & S. O. Andersen,
1976: The crustacean cuticle - IV. Isolation and
Identification of cross-links from Cancer pagurus.
- Comp. Biochem. Physiol. 53 B: 529-533.
Gæster:
Dr. Herbert Waite fra Duke University, North Carolina,
har siden oktober 1976 arbejdet på laboratoriet
med undersøgelser over hærdningen af periostracum-
laget hos blåmuslingens skaller.
Svend Olav Andersen.
Legemsøvelser
Gymnastikteoretisk laboratorium A + B,
August Krogh Institutet
Stab:
2 professorer, 5 lektorer, 1 senior-stipendiat, 1
kandidat-stipendiat, 3 eksterne lektorer, 4 undervisningsassistenter,
Il TAP-er.
Forskningsvirksomhed:
1) Åndedrætsregulering. Indenfor dette område
undersøges fortsat, hvorledes respirationen påvirkes
af de normale kemiske stimuli (kuldioxid og
ilt). I det forløbne år er afsluttet en undersøgelse
Institutter 405
over virkningen af ydre modstands betydning for
respirationens følsomhed overfor kuldioxyd og lav
ilt. I denne undersøgelse blev bl.a. anvendt en nyere
teknik til bestemmelse af respirationscentrets
udsendelse af impulser til respirationsmusklerne.
Denne teknik er baseret på måling af mundhuletrykket
under forsøg på indånding mod en afspærret
luftvej. Ved igangværende forsøg anvendes
denne teknik til bestemmelse af de kemiske stimulis
indflydelse på respirationen under overgangen
af ånding fra en luftart til en anden. I planlagte
forsøg vil metoden blive anvendt til studier under
arbejde.
2) Muskelfysiologi og stofskifte under arbejde. Skeletmuskulaturen
indeholder forskellige fibertyper,
som har specielle kontraktile og biokemiske
karakteristika. Indenfor dyrearter varierer både
forekomsten af de forskellige fibertyper og den
indbyrdes forskel mellem dem. Målsætningen er
at analysere fiberfordeling og karakteristika af betydning
for den metaboliske (energetisk, vand og
elektrolyter) respons under arbejde og relationer
til træthed og udmattelse, først og fremmest hos
homo. I det forløbne år er det undersøgt, om type
I og type II fibre ved gentagne kontraktioner forøger
deres oxidative kapacitet og i hvilken udstrækning
dette har relation til muskelfiberrekrutteringen
under træningen. Undersøgelserne blev
foretaget på forskellige uddissekerede fibre og viser,
at adaptabiliteten for begge fibertyperne er
stor. Problemet er nu at evaluere de stimuli, der
udløser forandringerne samt de in vivø fungerende
reguleringsmekanismer.
Tidsforløbet for forøgelsen af den oxidative
kapacitet i human skeletmuskel og af kapillærtætheden
samt øgningen af den maximale iltoptagelse
er undersøgt under en 2 måneders træningsperiode.
Undersøgelsen viser, at tidsforløbet
for forandringen er forskelligt for de forskellige
variabler, specielt når træningen ophører, hvilket
taler for uensartede stimuli for de aktuelle variablers
forandringer. Forandringerne har en vis betydning
for den øgede iltoptagelse, men vigtigst er
måske deres betydning for det metaboliske svar,
idet laktatproduktionen mindskes, og fedtoxidationen
øges.
Af klinisk orienterede studier kan nævnes en
kortlægning af skeletmuskulaturens karakteristika
hos patienter med perifer insufficiens og hos diabetes-
patienter, med analyse af enzymer, fibertyper
og kapillærer. Hos diabetes-patienterne er
reguleringen af skeletmuskulaturens glukoseoptagelse
studeret under arbejde, specielt med henblik
på betydningen af muskelfibrens glukose og
G-6-F koncentration.
Der er foretaget en række undersøgelser til belysning
af muskelglykogendepoternes betydning
for den maximale aerobe og anaerobe arbejdsevne.
Forsøgene tager hovedsagelig sigte på at løse
tre problemer: 1) Glykolysehastighedens afhængighed
af muskelglykogendepoternes størrelse
under et maximalt standard cykelarbejde, 2) Muskelglykogenforbruget
under gentagne maximale
standardarbejder samt glykogensyntesens størrelse
i pauserne mellem arbejdsperioderne, samt
3) virkningen af fedtdiæt (små muskelglykogendepoter)
på den maximale aerobe og anaerobe arbejdsevne.
Det har her vist sig, at der er en klar sammenhæng
mellem muskelglykogendepoternes
størrelse og den maximale mælkesyrekoncentration,
der kan opnås både i de arbejdende muskler
og i blodet. Desuden er den tid, man kan blive ved
med at arbejde med en konstant, høj intensitet
afhængig af depoternes størrelse. Visse preliminære
forsøg tyder på, at en forudgående fedtdiæt,
der nedsætter glykogendepoternes størrelse - og
muligvis ændrer på enzymkoncentrationerne i
muskulaturen, nedsætter den maximale arbejdsevne.
Desuden er der måske tale om en ændret
koncentrationsforskel med hensyn til mælkesyre i
muskler og blod.
3) Varmeregulering. Temperaturregulering. Der
er udført undersøgelser af temperaturreguleringsmekanismerne
hos mennesket, og betydningen
af omgivelsernes temperatur og beskaffenhed
(vand - luft) for legemstemperatur, stofskifteintensitet,
varmeafgivelse og arbejdsevne. Således
studeres betydningen af varmeafgivelsen ved fordampning,
dvs. svedkirtlernes »følsomhed« og
træningsgrad for den temperaturstigning, som
finder sted under muskelarbejde. Dette er bl. a.
undersøgt ved at sammenligne legemstemperaturen
under arbejde i vand (svømning) og i luft (cykling)
under forhold, hvor hudtemperaturen var
ens.
Laboratoriets svømmerende benyttes også ved
studiet af legemets varmeregulering. Fordelen
her er bl. a., at hudtemperaturen antager vandets
temperatur og kan dermed eksperimentelt varieres.
Et af problemerne i øjeblikket er, i hvilken
udstrækning belastningen på cirkulationen og
stigningen af hjertefrekvensen under langtidsarbejde
er en funktion af en øgende og stor varmetransport
(dilation af hudkarrene) til huden. Da
legemstemperaturen også har en effekt på frigørelsen
af flere metabolisk aktive hormoner integreres
visse sådanne aspekter i de aktuelle undersøgelser.
4) Kredsløbsregulering. Betydningen af centrale
406 Universitetets årbog 1975-76
og perifere faktorer i kredsløbsreguleringen under
arbejde er blevet belyst ved at lade forsøgspersonens
ene ben »forbedres« (et-bens cykelarbejde)
eller »forværres« (gipsimmobilisering). Let dynamisk
arbejde med de to ben resulterer i markant
forskellig hjertefrekvens. Den højere hjertefrekvens
for det »svage« ben kan relateres til lavere
oxidativt potentiale, dårligere kapillarisering og
højere laktatindhold i vævene under arbejde. Resultaterne
kan tolkes således, at den lokale faktor
er vigtig for reguleringen af hjertefrekvensen under
arbejde, og at en kemoreceptor snarere end
en mechanoreceptor skulle være medvirkende
ved reguleringen. Resultater fra undersøgelser
udført som forsøg med statisk udholdenhedsarbejde
synes også at pege i samme retning.
5) Ergonomi. Forskellige manuelle transportprocesser
indenfor skovbrug og gasflasketransport
har været studeret med elektromyografi, force-
platform og cyclochronografi med den hensigt
at vurdere, i hvilket omfang disse arbejdsprocesser
belaster bevægeapparatet, specielt ryggen.
Dette arbejde vil i det kommende år blive ført
videre, idet laboratoriet er repræsenteret i den
projektgruppe under LO's forskningsråd, der
planlægger en »rygundersøgelse«, hvis formål er
at bestemme ætiologiske og/eller patogenetiske
faktorer i arbejdslivet af betydning for udviklingen
af lav rygsmerte.
Publikationer:
Asmussen, Erling, 1976: Movement of man and
study of man in motion. In: Biomechanics V, A,
23-40. University Park Press/Baltimore.
- 1976: On muscle exercise. In: A companion to
medical studies. Sec. Ed. Ch. 45. Blackwell/Oxford,
London.
- 1976: Storage of elastic energy and mechanical
efficiency of human muscles. Acta physiol.
scand. 440, p. 13.
- Flemming Bonde Petersen & Kurt Jørgensen,
1976: Mechano-elastic properties of human
muscles at different temperatures. Acta physiol.
scand. 96: 83-93.
Barnett, T. & B. Rasmussen, 1976: Effects of resistance
breathing on ventilatory responses to hypoxia
and hypercapnia. Acta physiol. scand.
suppl. p. 172.
Bevegård, S., B. O. Eriksson, V. Graff-Lonnevig,
S. Kraepelien & B. Saltin, 1976: Respiratory
function, cardiovascular dimensions and work
capacity in boys with bronchial asthma. Acta
pædiatr. scand. 65: 289-296.
Bisgaard, G. E., H. V. Forster, J. A. Orr, D. D.
Buss, C. A. Rawlings & B. Rasmussen, 1976:
Hypoventilation in ponies after carotid body
denervation. J. Appl. Physiol. 40, no. 2, February,
pp. 184-190.
Costill, D. L., J. Daniels, W. Evans, W. Fink, G.
Krahenbuhl & B. Saltin, 1976: Skeletal muscle
enzymes and fiber composition in male and female
track athletes. J. Appl. Physiol. 40, no. 2,
Febr.
Essén, B., E. jansson, J. Henriksson, A. W. Taylor
&: B. Saltin, 1976: Metabolic characteristics of
fibre types in human skeletal muscle. Acta physiol.
scand. 95: 153-
Henriksson, Jan, 1976: Human skeletal muscle
adaptation to physical activity. Disputats.
- &: James S. Reitman, 1976: Quantitative measures
of enzyme activities in type I and type II
muscle fibres of man after training. Acta physiol.
scand. 97: 392-397.
Jørgensen, Kurt, 1976: Arbejdsfysiologi, Nationalmuseet,
Brede. 2 pp.
- 1976: Energistrømme i humane økosystemer.
Geografisk Orientering, 5, 333-335.
- 1976: Force-velocity relationship in human elbow
flexors and extensors. Biomechanics V, A,
145-151, University Park Press, Baltimore.
- &: Arne Bech, 1976: Arbejdsteknik. Danmarks
Radio, 14 pp.
- J. Emmerich, 1976: The force-velocity relationship
in human quadriceps muscle after sustained
isometric contractions. Acta physiol.
scand. Suppl. 440:177.
- & Ellen Poulsen, 1976: Vægtgrænser ved manuel
transport. Danske Fysioterapeuter 23: 4-8.
Klausen, K., N. Ruberg-Larsen 8c B. Aa. Nielsen,
1976: Depletion of glycogen stores and the ratio
between lactic acid concentration in blood and
muscle following maximal, exhaustive exercise.
Int. conf. nutrition, dietetics and sport, Villa
Hanbury, June 7-9.
Larsen, N. R., K. Klausen 8c B. Aa. Nielsen, 1976:
Glycogen resynthesis following repeated bouts
of supermaximal bicycle exercise to exhaustion.
Acta physiol. scand. suppl. 440:169.
Nielsen, Bodil, 1976: Metabolic reactions to changes
in core and skin temperature in man. Acta
physiol. scand. 97, 129-138.
- 1976: Om kvindens fysiske præstationsevne.
Kaskelot, no. 24, august.
- 1976: Physical effort and thermoregulation in
man. Israel J. Med. Sci. 12,no. 9, pp. 974—981.
- & C. T. M. Davies, 1976: Temperature regulation
during exercise in water and air. Acta physiol.
scand. 98: 500-508.
Rasmussen, B. 8c T. Barnett, 1976: A new silent
apparatus for measurements of mouth occluInstitutter
407
sion pressure. Acta physiol. scand. suppl. 440,
p. 181.
Saltin, Bengt, Birgitta Essén & Preben K. Pedersen,
1976: Intermittent exercise: Its physio
logy and some practical applications. Medicine
and sport, 9: Advances in exercise physiology,
pp. 23-51.
- Kristina Nazar, D. L. Costill, E. Stein, Eva Jansson,
Birgitta Essén 8c P. D. Gollnick, 1976: The
nature of the training response: Peripheral and
central adaptations to one-legged exercise. Acta
physiol. scand. 96: 289-305.
Secher, Niels H., 1976: Isometric rowing strength
of experienced and inexperienced oarsmen.
Medicine and science in sports. 7, no. 4, pp.
280-283.
- & S. H. Johansen, 1976: Heart rate at onset of
exercise in curarized and uncurarized muscles.
Acta physiol. scand. suppl. 440, p. 288.
- & E. Nygaard Jensen, 1976: Glycogen depletion
pattern in types I, 11A and 11B muscles fibers
during maximal voluntary static and dynamic
exercise. Acta physiol. scand. suppl. 440, p. 141.
Welch, H. F. Bonde-Petersen, T. Graham, K.
Klausen 8c N. Secher, 1976: Effects of hyperoxic
gas on the leg metabolism in exercising
man. Acta physiol. scand. 96: 46A-47A.
Licentiatarbejde:
Mazin, Beniamin, 1976: Træthed, specielt restitution
efter muskelarbejde, med og uden afledende
aktivitet. 9. marts 1976.
Prisopgavebesvarelse:
Sjøgaard, Gisela, 1976: Semikvantitativt og kvantitativt
bestemt glycogentømningsmønster i fibertyperne
I, 11A og 11B anvendt som metode til
vurdering af fiberrekruttering hos mennesket
ved hårdt submaximalt dynamisk arbejde.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Per, 1976: Kapillærtætheden i menneskets
skeletmuskulatur.
Asmussen, Henning, 1976: Nyttevirkningen ved
kontinuerligt og intermittent arbejde med
samme gennemsnitlige intensitet.
Bertram, Bodil 8c Forben C. Warner, 1976: Undersøgelser
over den maximale hjertefrekvens's
afhængighed af dimensioner, køn, arbejdsform
og konkurrencesituation.
Bonnesen, Arne 8c Ivan Rasmussen, 1976: Begrænsende
faktorer for arbejdskapaciteten ved
et meget hårdt arbejde.
Dons, Bjarke, 1976: Virkningen af dynamisk styrketræning
på m. quadriceps fenoris i relation
til:
i. Fiberkomposition, fiberarealforhold og
enzymatisk aktivitet.
ii. Maksimal dynamisk styrke og udholdenhed.
Maksimal statisk styrke og udholdenhed.
iii. Muskeltværsnitsforhold.
Edinger, Knud E. L. 8c Leif Sonntag, 1976: Temperaturreguleringen
under arbejde i 20oC før og
efter stillesiddende varmepåvirkning i en sauna 2
timer hver dag i 14 dage.
Gaarn, Ulla 8c Anders Væver, 1976: Apparent
nyttevirknings variationer ved cyclearbejde med
høje pedalfrekvenser.
Gøricke, Tove 8c Else Nygaard Jensen, 1976: Morfologisk
undersøgelse af kvinders skeletmuskulatur
med specielt henblik på studiet af fibersammensætning,
fiberstørrelse og kapillarisering samt
enzymniveauer i relation til træningsbaggrund.
Haarup,Jens, 1976: Kinesiologiske undersøgelser
af forskellige vægtbelastningers og vægttabs indvirken
på 50 m sprint. (Herunder hastighed,
skridtlængde, skridtfrekvens og benenes bevægelsesbaner).
Hansen, John 8c Kai Pedersen, 1976: Undersøgelse
af den »apparente nyttevirkning« ved arbejder
under løb opad bakke med varierende hastighed,
men konstant arbejdsintensitet.
Jeppesen, Kirsten 8c Anne Mogensen, 1976: Rygundersøgelser
på piger.
Kvorning, Jens 8c Forben Rønholt Hansen, 1976:
Lactatproduktionens afhængighed af substratmængden
ved gentagne all-out arbejder.
Mølgård, Anne-Grethe, Mogens Gothardt Rasmussen
8c Erik Steen Hansen, 1976: Kalorieindtagelsens
indflydelse på energiomsætningen.
Nielsen, Bent Aage 8c Niels Ruberg Larsen, 1976:
Undersøgelse over muskelglykogendepoternes
størrelse og den maximale blod- og muskellactatkoncentration
efter repeterede maximale arbejder
på cykleergometer til udmattelse.
Riis, Peter, 1976: Den maximale Ch-optagelse og
den maximale energifrigørelseshastigheds afhængighed
af diætens sammensætning.
Schou, Jennifer Lovatt 8c Birgitta Wallstedt, 1976:
Gymnasieelevers fysiske aktivitetsniveau.
Udenlandske gæsteforskere:
Terry Graham, Canada. Thomas B. Barnett,
USA. Mike Houston, Canada. YojiSusuki,Japan,og
Jere Mitchell, USA.
Lektor, dr. med. Flemming Bonde-Petersen har
opholdt sig 1 år i USA som gæsteforsker.
Bengt Saltin.
408 Universitetets årbog 1975-76
Botanik
1. Den botaniske have
Stab:
Faste stillinger ved instituttet: 7 stillinger som adjunkt/
lektor, 36 stillinger som TAP (teknisk-administrativt
personale).
Medhjælpslønnede stillinger ved instituttet: 28
stillinger som TAP (teknisk-administrativt personale).
Nye anlæg og tekniske forbedringer:
For opvarmning af Bot. Haves væksthuse og diverse
bygninger blev 1976 et vendepunkt, idet
den gamle, udslidte varmecentral blev afløst af
fjernvarmeforsyning fra de kommunale varmeværker,
med skæringspunkt den 10. sept. 1976.
Problemet blev allerede drøftet i 1932, og realitetsforhandlinger
førtes siden 1961. Med henblik
på energibesparende foranstaltninger blev 5 af
Havens væksthuse fuldautomatiserede (luft,
skygge og varme), hvilket også har haft en afgørende
arbejdsbesparende og kulturfremmende
betydning. Af specielle kulturfremmende indretninger
kan nævnes opbygning af et Mangrove-hassin
og en varmereguleret vækst-kasse for Welivitschia.
I Arktisk Væksthus, som nu har fungeret nogenlunde
problemløst i 16 år, brød kølesystemet
sammen i foråret. Det blev nødvendigt med opsætning
af et nyt køletårn og en grundig rensning
af fordampningskondensatoren. I en længere periode
i sommertiden måtte nogle af sidevinduerne
erstattes med trådvæv for at fremme udluftningen.
Visse høj-arktiske planter, f. eks. Phippsia gik
i denne periode stærkt tilbage eller døde helt.
Serviceopgaver m.h.p. undervisning og forskning samt
forskningsprojekter:
På frilandsarealet ved forsøgsafdelingen i Tåstrup,
som i 1975 blev udvidet med 3,2 ha, er indhegningsarbejdet
afsluttet. Den nye forsøgsmark
er opdelt i passende markenheder, og i skellene er
der plantet læhegn af Røn. 1 årets løb er et større
plantemateriale flyttet til det nye areal. Alle ledige
arealer har fra Landbohøjskolens side været tilsået
med byg for på længere sigt at forbedre jorden.
Samlingen af træ- og urteagtige planter til undervisningsbrug
bliver stadig udbygget på initiativ af
Bodil Lange og Margit Toft og har allerede i dette
år vist sig mere effektiv som leverandør af materiale
til div. botaniske øvelser.
Afdøde prof. Th. Sørensens omfattende samling
af Sorbus, især Sorbus aucuparia, som omfatter
172 introduktioner fra Danmark og mange andre
lande i Europa, fra USSR, Canada og Grønland,
er blevet opformeret ved okulering. Af de ca. 400
planter er der okuleret to af hver, én som er udplantet
på det ny forsøgsareal og én som er plantet
ved Arboretet i Hørsholm. De er plantet med så
stor afstand, at hver plante kan udvikle sig frit,
således at samlingen med tiden vil være velegnet
til studier over artsvariationen.
Forsøgsvæksthuset er blevet fuldautomatiseret,
hvorved det snart vil være muligt helt at afskaffe
lørdag/søndags-vagter og den deraf følgende afspadsering.
Væksthuset skal nu også anvendes til
den opformering af planter, som hidtil har fundet
sted i drivbænkene. Et interimistisk væksthus er
opbygget af drivbænkvinduer til overvintring af
en større samling græske planter, samlet af Arne
Strid (på Olympos) og Per Hartvig (N.V. Grækenland).
De løbende undersøgelser i Carex (P. Hartvig),
Ranunculus (A. Strid), Scrophularia (V. Dalgård),
Vicia og Lathyrus (H. Heide-Jørgensen) og diverse
slægter (T. Bocher) etc. har været fortsat i 1976. 1
Botanisk Haves væksthuse 21, 22, 23, 24 (Arktisk
Væksthus) og 25 er de løbende undersøgelser blevet
fortsat, som det har været nævnt i Årbogens
beretning for 1975.
Roland von Bothmer (fra 1. dec. sammen med
Niels Jacobsen) har fortsat sine undersøgelser i
vilde arter af Hordeum (Byg) fra Europa, Asien,
Nord- og Sydamerika. Undersøgelsen omfatter
cytotaxonomiske studier samt krydsningsforsøg
arter imellem for at klarlægge deres indbyrdes
slægtskabsforhold. Ligeledes foretages der krydsninger
med dyrket Byg. Arbejdet gennemføres
med midler fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.
Knud Rahn har fortsat arbejdet med en taxonomisk
revision af Plantago sect. Virginica. Af de
9 artsgrupper er yderligere tre bearbejdet i 1976.
J. P. Hjerting har fortsat sine undersøgelser i
bolivianske arter af vilde kartofler med henblik på
en senere udgivelse af en bog sammen med prof.
J. G. Hawkes fra Birmingham. Det er planen, at
bogen skal foreligge i 1979-80.
1 marts 1976 deltog J. P. Hjerting i en planlægnings-
konference i Lima, Peru om »Exploration
and Maintenance of Potato Germ Plasm«, arrangeret
af International Potato Center. Dette center
har i flere år faet stor økonomisk støtte fra Danmark
gennem DANIDA. Sammen med 7 andre
internationale centre forskes der her indenfor
landbruget med det formål at forbedre levefoden i
hele verden gennem en bedre udnyttelse af de
genetiske resourcer. I juli deltog J. P. Hjerting i en
international konference i Birmingham, England,
om »The Biology and Taxonomy of the SolaInstitutter
409
naceae«, arrangeret af the Limnean Society of
London og The University of Birmingham.
Den i 1973 oprettede informationstjeneste er
også i 1976 videre udbygget med henholdsvis opsætning
af tavler, visende aktuelle emner og tavler
af permanent karakter. Som led i dette arbejde
blev der afholdt en udstilling om tropiske næringsplanter
i september måned, i hvilken forbindelse
Marianne Møller udarbejdede en pjece (se
publikationer) til salg for interesserede. Udstillingen
var et fællesarrangement med bidrag fra H.
Tybjerg (Bønne), Kirsten Engell og H. Heide-Jørgensen
(Majs), H. Knudsen og Hanne Søndenbro
(Geograf. Inst.) (Ris), Jette Dahl Møller og J. P.
Vi']eTX\ng(Kartoffel) og Marianne Møller (Gen-banker).
Til undervisning og til øvelser er der leveret
følgende plantematerialer, tildels i afskåret stand:
Ant. plt. arter
Institut for systematisk Botanik,
eksamen 309
Institut for systematisk Botanik,
øvelser 11.169 87
Institut for Planteanatomi og
Cytologi, øvelser 957 84
Institut for Plantefysiologi,
øvelser 50 7
Andre højere læreanstalter.
eksamen 43
Andre højere læreanstalter.
øvelser 876 89
Til tegneundervisning er leveret ialt 26 buketter.
Haven har desuden været behjælpelig med tiltrækning
af planter til Nationalmuseets udstilling i
Brede: Det daglige Brød.
historie i Danmark II. Principper og metoder
ved studiet af senere indførsler (fra ca. 1700 og
frem til vor tid). Fra Kvangård til Humlekule.
Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab.
Nr. 6: 17-58.
- 1976: Probleme des Botanischen Gartens Kopenhagens
und Wege zu ihrer Losung - erlåutert
am Beispiel einiger spezieller Pflanzengruppe.
Wissenschaftliche Beitråge, Martin-
Luther-Universitåt, Halle-Wittenberg. Zu
Problemen Botanischer Gårten. P4: 83-87.
- 1976: Technical Description of the Arctic
Greenhouse (Greenland House) in the Botanical
Garden in Copenhagen. Conservation of Threatened
Piants, Plenum Press 67-72.
- 1976: Aksel Olsen, 89 år, og den geografiske
have i Kolding. Gartner Nyt. 2. Årg. Juli 4-6.
Rahn, Knud, 1976: Plantaginaceae i IOPB,
Chromosome Number Reports LI 11 - Taxon
25: 499-500.
Gæster:
Blandt gæster, som har besøgt Haven for længere
studieophold i 1976, var biologistuderende Daniel
Bar-Shalom, Ramat Aviv, Israel, med fast arbejdsplads
på Inst. f. Planteanatomi og Cytologi;
dr. Sz. Priszter, direktør for den bot. Have i Budapest,
Ungarn, og dr. F. Ebel, Kustos og plantebestemmer
ved den botaniske Have i Halle, DDR.
D. Bar-Shalom havde som arbejdsopgave, pollination;
Sz. Priszter og F. Ebel besøgte Haven for at
studere Havens tilrettelæggelse af plantebestemmelsen,
katalogiseringen samt frøopbevaringsarbejdet.
Olaf Olsen.
Publikationer:
Index Seminum in Horto Universitatis Hauniensis
A. 1975. København 1976, 39 s.
Arnklit, Folmer, 1976: Karteikarten. Gårtnerisch-
Botanischer Brief 50. August 1976:
1783-1789.
Møller, Marianne, 1976: Tropiske Næringsplanter.
Universitetets Botaniske Have, København.
19 s.
Nilaus Jensen, Jørgen, 191 b. Hvilken Aloe? Kaktus.
Medlemsbladet for Nordisk Kaktus Selskab.
Årg. 11 - Nr. 2: 43-44.
Olsen, Olaf, 1976: Polylepis australis Bitter. En ny
hårdfør vedplante for Danmark. Dansk Dendrologisk
Årsskrift. Bd. V. 3. 21-31.
- & J. Lange, 1976: Haveplanternes Indførsels-
2. Botanisk museum
Stab:
1 professor, 6 lektorer, 4 adjunkter og 3 stipendiater
samt 19 hel- eller deltidsansatte teknisk-administrative
medarbejdere, 2 rengøringsassistenter
og 1 civil værnepligtig.
Museumsvirksomhed:
I årets løb er der indgået 17258 planter. Heraf
udgør museets egne indsamlinger 2416 planter,
mens 4430 er modtaget som gave og 9036 er erhvervet
ved bytte med udenlandske institutioner;
endelig er indkøbt 1376 brasilianske planter.
410 Universitetets årbog 1975-76
Museet har fra udenlandske herbarier til danske
forskere indlånt ialt 6629 ark fordelt på 138
lån. Overvejende til udenlandske institutioners
forskere er der af museets samlinger udlånt 11122
ark fordelt på 183 lån.
Forskning:
Museets forskning er overvejende af taxonomisk
karakter. Forskningen har dels tværgående omfattet
større dele af systemet, dels uddybende været
koncentreret om mindre grupper. I mindre
omfang er der forsket inden for floristik, plantegeografi,
historisk botanik og vegetationshistorie.
Forskningen er i vid udstrækning baseret på herbariemateriale.
Taxonomi
Angiospermae (de dækfrøede blomsterplanter).
Fortsættelse af arbejdet med at kortlægge egenskabers
fordeling blandt angiospermerne, f.eks.
sirørsplastidetyper, sædighed i blomsten, frugtblades
sammenvoksningforhold, visse kemiske
stoffers forekomst (f. eks. ellagsyre og bensylisokinolinalkaloider).
Den taxonomiske stilling af
Fouquieriaceae er analyseret udfra kemiske og
morfologiske forhold. Et samarbejde om angiospermsystemets
konstruktion er blevet indledt
med R. F. Thorne, Californien. (Rolf Dahlgren).
Bertel Hansen har især arbejdet med sydamerikanske
slægter indenfor Balanophoraceae, hvis
pollen- og griffelforhold specielt er studeret. Undersøgelser
af sydøstasiatiske slægter af Rutaceae,
Podostemaceae og Xyridaceae er fortsat. Fortsættelse
af arbejdet med taxonomiske revisioner af
slægter indenfor tribus Oxysporeae og Sonerileae
i familien Melastomataceae. (Carlo Hansen). Afslutning
af en taxonomisk revision af slægten
Cycnium inden for Scrophulariaceae. (Ove Juel
Hansen). Afslutning af arbejdet over randblomsternes
mikrostrukturer inden for Asteraceae og
ved University of Reading sammen med H. G.
Dickinson og L. King studie af de kemiske og cellemorfologiske
tilpasninger i to forskellige typer
ligula-epidermis, der absorberer ultraviolet lys.
(Jette Baagøe). Afslutning af revisioner af slægterne
Otochilus, Trias, Porpax m. fl. i Østasien og
af underfamilien Orchidoideae i Thailand. Behandlingen
af underfamilien Neottioideae i Thailand
er påbegyndt. (Gunnar Seidenfaden).
Bryophyta (mosser). Afslutning af en revision af
de grønlandske arter i familien Orthotrichaceae
samt afslutning af et arbejde om slægten Amphidiums
systematiske stilling og et andet arbejde om
morfologi og evolution inden for slægten Orthotrichum.
Der arbejdes videre med Orthotrichum,
bl. a. på grundlag af materiale fra Afrika. (Jette
Lewinsky). Afslutning af en undersøgelse af mossporernes
udvikling og spiring, specielt på planter
med sporer af forskellig størrelse. Sammen
med W. C. Steere, New York, arbejdes på en revision
af slægten Cnestrum i hele dens udbredelsesområde,
ligesom der foretages studier af mossernes
udbredelse og indvandringsveje på Grønland.
(Gert Mogensen).
Fungi (svampe). Arbejde med den danske
svampeflora i bred forstand, herunder bl. a. med
rørhatte, hvoraf nogle er nye for Danmark, samt
med slægter inden for Agaricales på verdensbasis.
(Henning Knudsen).
Algae (alger). Fortsættelse af studierne over
Characeernes og Ulvaceernes stivelsesformer.
(Jørgen Benth Hansen).
Floristik og plantegeografi, økologi, sociologi
Arbejde med plantesamlinger fra de Kanariske
Øer og Madeira samt fra de østægæiske øer Kos,
Kalymnos og Telendos. Endvidere arbejde med
fortsatte floristiske undersøgelser i Danmark og
levering af bidrag vedrørende Danmark til »International
Union for Conservation of Nature
and Natural Resources«. (Alfred Hansen). Påbegyndelse
af en revision og en kortlægning af
Grønlands vandplanter. (Bent Fredskild). En kortlægning
af de grønlandske mosser, (Jette Lewinsky
og Gert Mogensen) og af de grønlandske laver
(Eric Steen Hansen). Eric Steen Hansen har studeret
lavfloraen i plantesamfund i Syd- og Østgrønland.
Han har endvidere sammen med Vagn
Alstrup afsluttet et arbejde om lavfloraen på en
kobberholdig klippe ved Godhavn og sammen
med P. Graff-Petersen begyndt en undersøgelse
af lavers forhold til klippesubstrat med udgangspunkt
i meteoritfragmenter og disses lavflora på
Ella 0 i Grønland. Arbejde med slægten Licmophoras
udbredelse i Danmark. (Jørgen Benth Hansen).
Grønlands vegetationshistorie
Arbejde med vegetationshistorien i et område nær
Godthåb og ved nordbolokaliteter ved Qagssiarssuk
i Sydgrønland. Afslutning af bestemmelsesarbejdet
af pollen, sporer, alger, frugter, m. v. fra
boreprøver i nævnte områder. (Bent Fredskild).
Botanikkens historie, bibliografi
1 samarbejde med D. Andrade-Lima, T. Myndel
Pedersen og Knud Rahn afslutning af arbejde om
Marcgraves brasilianske herbarium fra 1638-44,
samt fortsættelse af arkiv- og litteraturstudier til
afsnittet om botanikkens historie i festskrift til
universitetets 500-års jubilæum. (Anne Fox
Institutter 411
Maule). Færdiggørelse af arbejdet »Botanikeren
P. A. C. Heiberg« (Jørgen Benth Hansen). A.
Hansen har kompileret den danske botaniske litteratur
for årene 1972-73-74.
Floraer etc.
Udarbejdelse af et bidrag vedrørende øen Kos til
en sydøsteuropæisk flora. (Alfred Hansen). Bent
Fredskild har sammen med T. W. Bocher og
Knud Jacobsen arbejdet på en revideret udgave af
»Grønlands flora«. Jette Lewinsky og Gert Mogensen
har i samarbejde med floraens øvrige
medforfattere afsluttet udgivelsen af »Dansk
mosflora« bind 1, og begyndt udarbejdelsen af
bind 2, der skal omfatte lever- og tørvemosser.
Arbejde med en checkliste over de danske Agaricales
(ca. 1400 arter). (Henning Knudsen).
Redaktion: Bertel Hansen har fortsat arbejdet
som medredaktør for »Flora of Thailand«. Gert
Mogensen er tiltrådt som medredaktør for det internationale
bryologiske tidsskrift »Lindbergia«
og for »Moss Flora of Arctic America«. Jette
Baagøe har virket som medredaktør for Botanisk
Tidsskrift og Dansk Botanisk Arkiv.
Publikationer:
Andersen, A. G., J. Lewinsky, G. Mogensen & al.,
1976: Den danske mosflora. 1. Bladmosser. -
356 s. København.
Baagøe, J., 1976: Usambara-en regnskov i skjult
forfald. - Panda Nyt 4: 7-9.
Behnke, H.-D. & R. Dahlgren, 1976: The distribution
of characters within an angiosperm system.
2. Sieve-element plastids. - Bot. Notiser 129:
287-295.
Boesen, D. F., J. Lewinsky & L. Rasmussen, 1975:
A check-list of the bryophytes of the Faroes. -
Lindbergia 3: 69-78.
- 1975: Nordic bryological Society's excursion
1973. - Lindbergia 3: 131-133.
Dahlgren, R., S. R. Jensen & B. J. Nielsen, 1976:
Iridoid compounds in Fouquieriaceae and notes
on its possible affinities. - Bot. Notiser 129:
207-212.
- i samarbejde med B. Hansen, K.Jacobsen & K.
Larsen, 1976: Angiospermernes taxonomi, bind
4. Monocotyledonernes taxonomi. - 258 s. København.
Hansen, A., 1976: An interesting form of Rubus
ulmifolius from La Gomera (Canary Islands).
Cuad. Bot. Canar. 26/27: 9-11.
- 1976: Dipsacus, Grindelia, Anaphalis, Guizotia,
Rudbeckia, Helianthus, Verbesina, Ambrosia,
Heliopsis, Gaillardia, Tagetes. — I Flora Europaea
4: 58-59, 109, 132-133, 139, 141-144.
- 1976:A botanical bibliography of the Archepelago
of Madeira. - Bol. Mus. Munic. Funchal 30:
26-45.
- 1976: A botanical bibliography of the Azores. -
Bol. Mus. Munic. Funchal 30: 46-56.
- & P. Auquier, 1976: Trois graminées adventives
nouvelles pour la flore fran<jaise. - Bull. Soc.
Roy. Bot. Belg. 109 (2).
- & H. B. Gjærum, 1976: Uromyces inaequialtus
found in Grete. - Ann. Mus. Goulandris (Athen)
3: 22-24.
- & G. Kunkel, 1976: Rutheopsis (Apiaceae), ein
notwendiger neuer Gattungsname. - Cuad. Bot.
Ganar. 26/27: 59-62.
- & A. Pedersen, 1976: Portulacaceernes og Valerianaceernes
udbredelse i Danmark. TBU. 41.-
Bot. Tids. 71: 57-74.
Hansen, B., 1976: Balanophoraceae. - 1 Flora Malesiana
Ser. 1.7: 783-805. Leiden.
- 1976: Balanophoraceae. - I Identification Lists
of Malaysian Specimens: 879-886. Leiden.
- 1976: Lathrophytum peckoltii Eichl. emend. B.
Hansen (Balanophoraceae). - Bot. Tidsskr. 71:
75-79.
- 1976: Pollen and stigma conditions in the Balanophoraceae
s. lat. - Bot. Notiser 129: 341-345.
- & M. M. J. van Balgooy, 1975: Balanophora. -
I Pacific Plant Areas 3: 318-319. Leiden.
Hansen, O. J., 1975: The Fast African species of
Sopubia (Scrophulariaceae). - Kew Bull. 30:
543-558.
- 1975: The Genus Rhamphicarpa (Scrophulariaceae).
A taxonomic revision. - Bot. Tidsskr. 70:
103:125.
Knudsen, H., 1976: Dansk bearbejdelse af Korhonen,
M.: Svampe i vor natur. 181 s. København.
- 1976: Ekskursionsberetning i Medd. Foren.
Svampekundsk. Fremme.
- (Gravesen, P.: Foreløbig oversigt over botaniske
lokaliteter. 1. Sjælland. Fredningsstyrelsen
1976. Svampeafsnit v. H. Knudsen).
Lewinsky, J., 1975: Validation of Pseudoleskeella
tectorum (Brid.) Kindb. ssp. cyrtophylla
(Lindb.) Lewinsky. - Lindbergia 3: 89.
- & G. Mogensen, 1975: Distribution maps of
bryophytes in Greenland. - Lindbergia 3:
I07-114.
- & G. Mogensen, 1976: Distribution maps of bryophytes
in Greenland 3. - Lindbergia 3:
287-294.
Mogensen, G., W. C. Steere and K. A. Holmen,
1976: Bryophyta Arctica Exsiccata, fase. 2. - 24
s. New York.
Seidenfaden, G., 1976: Orchid Genera in Thai412
Universitetets årbog 1975-76
land 4. Liparis L. C. Rich. - Dansk Bot. Ark.
31,1: 1-105, 65 fig.
- 1976: Contributions to the orchid flora of Thailand
7. - Bot. Tidsskr. 71: 1-30, 24 fig.
Licentiatarbejder:
Baagøe, J.: Ligule microcharacters in Compositae.
19.11.1976.
Hansen, O. J.: A revision of the genera Cycnium
Benth. and Rhamphicarpa Benth. (Scrophulariaceae).
3.9.1976.
Lewinsky, J.: Studies in the family Orthotrichaceae.
19.11.1976.
Mogensen, G.: Stages of spore development and
germination in Cinclidium Sw. with special reference
to spore mortality and false anisospory.
3.9.1976.
Gæster:
30 udenlandske gæster har studeret ved museet.
De kom fra Argentina, Australien, Belgien, Canada,
England, Holland, Island, Norge, Singapore,
Sverige, Thailand, Tjekkoslovakiet, Tyskland,
USA, Ægypten og Østrig. Følgende har opholdt
sig her i længere tid: T. M. Pedersen (Argentina)
og T. Santisuk (Thailand).
Rejser:
Jette Baagøe har været på et 3-måneders studieophold
ved Plant Science Laboratories, Reading.
Bertel Hansen har foretaget herbariestudier en
uge ved Rijksherbarium i Leiden og en uge ved
herbariet i Kew, og Ove Juel Hansen en uge ved
herbariet i Kew. Gert Mogensen har været på et 7
ugers studieophold ved herbariet i New York Botanical
Garden.
Rolf Dahlgren.
3. Botanisk centralbibliotek
Stab:
3 lektorer, 6 tekniske og administrative medarbejdere.
Lokaler:
Der er nu udsigt til en forbedring af de højst utilfredsstillende
pladsforhold, som hidtil har gjort
arbejdet besværligt for såvel bibliotekets besøgende
som for dem, der skal betjene lånerne, idet
der er ved at blive udarbejdet planer for bibliotekets
overflytning til lokaler i den tidligere kemifløj
i den gamle polytekniske læreanstalt ved Sølvtorvet.
1 beretningsperioden har der været udlånt
9.361 bind, medens der har været 2.721 besøgende
på læsesalen. Bibliotekets udlånsvirksomhed har
således været en del højere end i de nærmest foregående
år.
Bibliotekets tilvækst har været 449 bøger, 1100
særtryk og 540 årgange af tidsskrifter, således at
bogbestanden nu er på ca. 92.000 bibliografiske
enheder.
En betydelig del af bibliotekets tidsskriftsbestand
erhverves ved udveksling. Der opretholdes
regelmæssige bytteforbindelser med 360 videnskabelige
institutioner og lærde selskaber fordelt
på 58 lande. En samlet oversigt over bibliotekets
bytteforbindelser pr. 1. april 1963 findes i Botanisk
Tidsskrift, bind 60, hæfte 4, p.
XVI1I-XXXI1I.
Til bibliotekets bytteforbindelser er udsendt
følgende publikationer: Botanisk Tidsskrift, bind
70, hæfte 2-4, og bind 71, hæfte 1-2. Dansk Botanisk
Arkiv, bind 31, hæfte 1.
Foruden hvad der erhverves ved køb og udveksling
har biblioteket modtaget bøger og særtryk
som gave fra talrige institutioner, foreninger og
privatpersoner i ind- og udland.
Forskningsvirksomhed:
Det forskningsarbejde, som udføres på Botanisk
Centralbibiliotek, vedrører dels bibliotekets generelle
opgave: botanisk-bibliografisk virksomhed,
dels de videnskabelige medarbejderes specielle
fagområder, nemlig henholdvis lichenerne og de
lichenophile svampes økologi og systematik, jordbundens
mikroskopiske svampe og vedanatomi.
De af Carlsbergfondet understøttede undersøgelser
over den epifytiske lichenflora i Draved
Skov i Sønderjylland er blevet fortsat. Ved foredrag
i Dansk Botanisk Forening, torsdag den 22.
april 1976, er der givet en foreløbig oversigt over
iagttagelserne. Undersøgelserne over de lichenophile
svampe af slægten Lichenoconium i samarbejde
med D. L. Hawksworth, Commonwealth
Mycological lnstitute,Kew, England, er bragt til en
afslutning og resultatet er indleveret til trykning.
1 samarbejde med Francis Rose, University of
London, samt Ulrik Søchting og Knud Ramkær,
begge fra Københavns Universitets Institut for
Sporeplanter, er påbegyndt en undersøgelse over
forekomsten i danske skove af visse lav-arter, de
såkaldte »Old Forest Lichens«, der kan tjene som
indikatorer for, at der gennem århundreder har
Institutter 413
været en sammenhængende træbevoksning i den
pågældende skov. I maj måned besøgtes udvalgte
skovområder, spredt over hele Danmark, under
en ekskursion der varede 14 dage, og i løbet af
hvilken forekomsten i Danmark af flere hidtil
oversete lav-arter blev konstateret. (M. Skytte
Christiansen).
Der er påbegyndt orienterende undersøgelser
over svampefloraen i jordprøver indsamlet på
Tenerife. (A. Hartmann).
En undersøgelse af stavbægre fra Ribes middelalder
i samarbejde med antikvar Mogens Bencard
er afsluttet, manuskript er indsendt til og optaget i
tidsskriftet »Hikuin«.
En oversigt over kar-perforationstypernes fordeling
i rødder, stængler og blade hos monocotyledonerne
er gennemført, manuskriptet forventes
afsluttet medio januar 1977.
En undersøgelse af kar-perforationernes fordeling
i de systematiske grupper inden for dicotyledonerne,
baseret på den nyeste litteratur, er påbegyndt
i samarbejde med lektor J. Dahl Møller,
Københavns Universitets Institut for Planteanatomi
og cytologi.
Studier over marvstråleforholdene hos slægten
Plantago er påbegyndt i samarbejde med Knud
Rahn, Københavns Universitets Botaniske Museum.
Arbejdet er desværre forsinket på grund af
metodiske vanskeligheder og tidnød.(P. Wagner).
Publikationer:
M. Skytte Christiansen, 1976: Kjeld Axel Holmen,
21. april 1921-20. december 1974. - Botanisk
Tidsskrift 70: 190-192.
- og Henning Anthon, 1976: Flora i farver. 7.
udg. 240 s. ill. København (Politikens Forlag).
- og Tyge Christensen, 1976: Kombineret algeog
lav-ekskursion til Hesselø, søndag den 21.
september 1975. - Botanisk Tidsskrift 71:
112-114.
- og Annelise Hartmann, 1976: Fortegnelse over
nyerhvervet botanisk litteratur (fortsat). - Meddelelser
fra Botanisk Centralbibliotek, årg. 13:
1-111 (duplikeret).
- Edvard von Krusenstjerna og Mats Wærn,
1976: Vår flora i fårg. kryptogamer. 325 s. ill.
Stockholm (AWE/Gebers).
Peter Wagner, 1976: Vedanatomisk bestemmelse
af trærester fra Stengade i: Jørgen Skaarup:
Stengade II. Meddelelser fra Langelands Museum,
p. 217-219. Rudkøbing.
M. Skytte Christiansen.
4. Institut for planteanatomi og cytologi
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 adjunkt, 2 stipendiater
og 9 TAP-stillinger.
Forskningsvirksomhed:
A. 0kcfysiologi.sk anatomi
Der foretages indsamlinger i naturen og eksperimentelle
undersøgelser v. hj. a. dyrkningsforsøg
hovedsageligt i klimakamre, men også i
væksthuse for at belyse fysiologisk-anatomiske
forhold under forskellige kår, f. eks. ved variation
i fugtighed, belysning, næringsforhold og
lign. På disse forsøgsplanter udføres derefter
ontogenetisk-anatomiske undersøgelser som
f.eks.:
Bladundersøgelse af Hakea suaveolens for at
følge sclereidernes udvikling under de variererede
forhold, og desuden fluorescensmikroskoperes
disse sclereider for at underbygge
en tolkning af sclereider som vandledende element
(Henning Heide-Jørgensen).
Lignende ontogenetiske bladundersøgelser foretages
på Lathyrus maritimus (Henning Heide-
Jørgensen) - og på såvel stængler som blade
af forskellige arktiske planter (T. W. Bdcher).
En undersøgelse af tropiske stængelassimilanter,
der har været i gang i flere år fortsætter.
Der er inddraget rhizom- og rødders anatomi,
idet det har vist sig, at der hos Sporobolus planter
dannes to slags rødder, der kan adskilles på
deres struktur og især på endodermis. Disse
undersøgelser foretages såvel lysmikroskopisk
som elektronmikroskopisk (T. W. Bocher, Peter
Olesen).
B. Komparativ anatomi
Ved komparativ anatomi bliver strukturer eller
organer undersøgt for at sammenligne dem
indbyrdes. Disse sammenligninger har stor betydning
for vurdering af planternes slægtskabsforhold.
Der er indledt en undersøgelse af karperforationstypernes
fordeling i de systematiske grupper
inden for dicotyledonerne baseret på den nyeste
litteratur (Jette Dahl Møller).
Hydatoder (vandspalter) hos Saxifraga-slægten
er undersøgt, og især hos den alloploide S. nathorstii,
der er blevet sammenlignet med de
formodede forældrearter (T. W. Bocher).
C. Ultrastrukturelle undersøgelser
Ved ultrastrukturelle undersøgelser må man
skelne mellem undersøgelser, der foretages v.
414 Universitetets årbog 1975-76
hj. a. scanning-elektronmikroskop (SEM) og
undersøgelser med transmissions-elektronmikroskop
(TEM eller blot EM). Som eksempler
kan nævnes:
Ultrastrukturelle undersøgelser udført på blade
og især chloroplastultrastruktur hos marine og
limniske vandplanter i relation til fotosyntetisk
CCh-assimilation. Hos mange af de undersøgte
arter forekommer et såkaldt perifert reticulum i
chloroplasterne, hvilket hidtil har været opfattet
som en C4-karakter. For eventuelt at kunne afsløre
flere C4-karakterer er der indsamlet materiale
til en undersøgelse af 13C og eventuel aktivitet
af enzymet PEP-carboxylase (Peter Olesen).
For yderligere undersøgelse af visse nøgleenzymer
for CCh-assimilationen hos Ci-, C4- og
CAM-planter samt 13C-indhold i nogle udvalgte
vandplanter er der indsamlet såvel materiale
som tidligere litteratur (Peter Olesen).
Der arbejdes på en undersøgelse af forekomst og
struktur af proteinsecernerende celler (myrosinceller)
og forekomst af dilaterede cisterner af
endoplasmatisk reticulum i normale parenkymceller.
Undersøgelsen har især været koncentreret
om Armoracia og Capparis, men vil senere
også udvides til andre glucosinolatholdige famiordenen
Capparales. Desuden er der foretaget
lier i både histokemisk og strukturel undersøgelse
af de proteinsecernerende celler hos
Drypetes roxburghii (Lise Bolt Jørgensen).
En undersøgelse af galler hos Tilia platyphylla
er fortsat. Der er udført SEM på eriophyide gallemider
for artsbestemmelse af disse, og i EM er
disse miders munddele undersøgt, samtidig
med at det er belyst, hvorledes disse mider påvirker
plantecellerne ved fødeoptagelsen. Ligeledes
er plantecellernes degeneration fulgt.
(Jette Thomsen).
Endelig er undersøgelser af Chrysophyceer (gulalger)
fortsat. Der har især været arbejdet på at
undersøge øjeplet og flagelapparat og deres
indbyrdes relation hos Dinobryon, ligesom en
undersøgelse af lorica (hylster)-dannelse hos
Dinobryon er blevet genoptaget med nye metoder.
Flagelapparatets opbygning hos Synura er
ligeledes ved at blive undersøgt. Denne organisme
har ingen øjeplet, men er phototaktisk,
og nærmere undersøgelse bør derfor kunne bidrage
til forståelse af øjeplettens betydning i det
hele taget (Jørgen Kristiansen).
På ultrastrukturel basis er arbejdet med den
bornholmske Chrysophycé-flora også fortsat.
Der er indsamlet ca. 40 arter, af hvilke 11 ikke
tidligere er blevet fundet på Bornholm, og af
disse er 5 nye for Danmark. Yderligere arter
kan måske vise sig ved de fortsatte undersøgelser
(Jørgen Kristiansen).
Der er videreført en undersøgelse af forskellige
fikseringsvæskers indflydelse på ultrastrukturen
af plasmodesmata, bl. a. med en garvesyre-
aldehydfiksering (Peter Olesen).
Ud fra erfaringer indhøstet ved afsløring af en
naturlig negativ konstratering af chloroplastthylakoider
fra garvestofholdige celler i en del
vandplanter, er der foretaget en indledende
undersøgelse af thylakoidmembranernes finstruktur
efter eksperimentel garvesyrefiksering.
Dette giver mulighed for en korrelation
med resultater fra fryseætsningsteknikken (Peter
Olesen).
D. Chromosomcytologiske undersøgelser
Disse undersøgelser kan inddeles i undersøgelse
over meiosen (reduktionsdeling i sporemoderceller)
og undersøgelse af mitosen (den normale
deling i en somatisk celle). Undersøgelserne udføres
for at fastlægge chromosomtal og chromosomers
opførsel under delingerne. Tallene bliver
oftest sat i relation til artens ydre morfologi
og beviser eventuel eksistens af forskellige racer
inden for samme art - racer med forskellige
chromosomtal. Eksempler:
Tidligere påbegyndte undersøgelser af meiose
hos såvel den højpolyploide Primula stricta som
hos Papaver radicatum-gruppen og Draba
aurea er videreført (T. W. B5cher).
Mitoseundersøgelser er foretaget på Artemisia
borealis fra såvel Grønland som N. 0. Sibirien
(T. W. Bdcher).
Undersøgelse af chromosomtal er ligeledes
fortsat på Polygonum viviparum, indsamlet på
mange europæiske lokaliteter. Denne art viser
stor variation med hensyn til bladbredde og
længde, akslængde, blomsterantal og antal af
bulbiller (yngleknopper), afhængig af chromosomtallet.
Desuden undersøges selve bulbillernes
variation i størrelse, farve, form og bladudvikling
(Kirsten Engell).
E. Formeringsbiologiske undersøgelser
Dette forskningsområde vil naturligt blive opdelt i
flere interesseområder. Der er undersøgelser af
pollen (den hanlige gametofyt) og dets udvikling,
der er undersøgelser, der vedrører blomstens
opbygning og bestøvningsmekanismer -
befrugtningsmekanismer. På lignende måde er
der undersøgelser af den hunlige gametofyts
udvikling, kimen, som resultat af befrugtning,
og kimens næring. Eksempler:
Der er foretaget en undersøgelse af udvikling af
pollen - og specielt de forhold, der er afgøInstitutter
415
rende for pollenets levedygtighed og evne til at
sikre en befrugtning. Der er udført undersøgelse
på Tripogandra-slægten, hvor der udvikles
to slags støvblade med hver sin pollentype,
og det er forsøgt at bestemme nitrogenindholdet
i de to støvbladstyper, da en grundlæggende
hypotese forudsiger, at der er utilstrækkelig
næringstilførsel og især N-tilførsel til de længste
støvblade (Ole Mattsson).
Desuden arbejdes der med undersøgelser af
uforenelighed mellem pollen og støvfang.
Denne uforenelighed ytrer sig ofte ved, at pollenet
ikke spirer på støvfanget. Der er blevet
udarbejdet et medium, hvorpå disse pollen
kunne spire (Ole Mattsson, Daniel Bar Shalom).
Undersøgelse af bestøvning er foretaget både
hos Iris spuria bl. a. for at observere de besøgende
insekter (Hans Tybjerg), men også hos
Sorbus-arter med henblik på at undersøge arternes
evne til at sætte frugt og frø efter selvbestøvning,
efter krydsbestøvning og efter manglende
bestøvning) Jette Dahl Møller, Hans Tybjerg).
Udvikling af den hunlige gametofyt (kimsækken)
undersøges hos visse Compositae, og især
næringstilførsel til kimsækken og til kimen, der
udvikles efter befrugtning, er søgt belyst. Ligeledes
er der udført en histokemisk-embryologisk
undersøgelse for om muligt at klarlægge,
hvilke stoffer, der bliver tilgængelige for kimen,
og hvorfra de transporteres (Kirsten Engell).
Desuden er der påbegyndt rent strukturel-embryologisk
undersøgelse af visse slægter i Balanophorace-
familien (Kirsten Engell).
En gynodiocisk undersøgelse søger at klarlægge,
hvilke faktorer der har betydning for balancen
i antallet af hunplanter og antallet af tvekønsplanter
i naturlige bestande af Stellaria
longipes (Marianne B5cher).
Endelig ved en forplantningsbiologisk undersøgelse
af nogle grønlandske arter søges opstillet
et forplantningsbudget til vurdering af den
kønnede formerings betydning (T. .W. Bocher,
Marianne Bocher, Jens Bocher, Ole Mattsson,
S. R. J. Woodell, Oxford University).
F. Vegetationsanalyser
I Grønland er udført en del vegetationsanalyser i
forbindelse med den tidligere omtalte reproduktionsbiologiske
undersøgelse. Desuden en
floristisk analyse ved Nanortalik, og en undersøgelse
af den naturlige birkeskov ved det indre
af Tasermiut. Ældre skovplantningsforsøg i
samme fjord og nye ved Qorqut i Godthåbsfjord
og Sdr. Strømfjord er blevet tilset med
henblik på en planlægning af plantningsforsøg i
Grønland i fremtiden (T. W. Bocher).
Publikationer:
Bocher, T. W., 1976: Experimental and Cytological
Studies on Plant Species XIII Clinopodium
vulgare L. - Bot. Tidsskr. 70: 152-179.
- 1976: Ontogenese og ultrastruktur hos Sporobolus
rigens. - Dan. Vid. Selsk. 46.
- 1976: The Arctic Glasshouse. - In Simmons, Beyer,
Brandham, Lucas & Parry: Gonservation of
Threatened Piants. New York 8c London. Pp.
61-66.
- 1976: Skovtur i Tasermiut, Sydgrønland. - Naturens
Verden 11.
- & J. Bdcher, 1976: Grønlandske Blomster. -
Naturens Verden.
Kristiansen, J., 1976: Studies on the Ghrysophyceae
of Bornholm. - Bot. Tidsskr. 70: 126-142.
- On the occurrence of the species of Synura. -
Verh. Intern. Verein. Limnol. 19: 2709-2715.
- Ghrysophyceae from Alberta and British
Golumbia. - Syesis (Vancouver) 8: 97-108.
- & H.A Thomsen, 1976: Stephanosphaera pluvialis
- en ejendommelig rock-pool alge nu fundet
på Bornholm. - Flora 8c Fauna 82: 19-21.
- & P. L. Walne, 1976: Structural connections between
flagellar base and stigma in Dinobryon. -
Protoplasma 89: 371-374.
Mattson, O., 1976: The development of dimorphic
pollen i Tripogandra (Commelinaceae). - In
The evolutionary signicance of the exine. Eds.:
J. K. Ferguson 8c J. Muller. - Linn. Soc. Symp.
Series No. 1: 163-183.
Thomsen, J., 1976: Morphology and biology of
the gall mite Eriophyes tiliae tiliae. Pgst. (Acarina,
Trombidiformes, Eriophyidae). - Ent.
Meddr. 44: 9-17.
Studerendes afsluttende specialeafhandlinger:
Abildgaard, Elsebeth: Polyploidi i forhold til livsform,
økologi og kvartærgeografisk udvikling.
Afl. 27/9-1976.
Andersen, Lizzie: En anatomisk beskrivelse af 15
grønlandske arters rødder, samt en diskussion
af visse karakterers adaptive værdi for planter
på ustabil jordbund. Afl. 1/5-1976.
Frølund, Annemette: Årsvariationen af neuston
på et lille vandhul i Rude Skov. Afl. 17/12-1975
(samarbejde med Institut for Sporeplanter).
Kusk Madsen, Lisbeth: Esrom Søs phytoplankton
i perioden sept. 1973-sept. 1974. Afl. 9/1-1976
(samarbejde med Institut for Sporeplanter).
Gæster:
Daniel Bar Shalom (Bogoslavsky) B.Sc., Tel Aviv
University, Israel, har fortsat sit ophold ved instituttet
indtil 31. juli 1976 - for under vejledning af
416 Universitetets årbog 1975-76
Ole Mattsson og Marianne Bocher at undersøge
pollenspiring og -fysiologi in vitro som led i pollenøkologisk-
fysiologisk undersøgelse.
Rejser:
Marianne Bocher: har opholdt sig på Universitetets
Arktiske Station, Godhavn i perioden
5/6-20/8.
T. W. Bocher: har foretaget rejse til Vest- og
Sydgrønland i perioden 30/6-9/8.
Lis Bolt Jørgensen: har opholdt sig ved Heidelbergs
Universitet for i samarbejde med prof.
H.-D. Behnke at udføre histokemisk-ultrastrukturelle
undersøgelser af myrosinceller - i perioden
1/3-1/4.
Kirsten Engell.
5. Institut for sporeplanter
Stab:
1 professor, 9 lektorer, 2 adjunkter, 1 adjunktvikar,
1 seniorstipendiat, S1/^ TAP.
Forskningsprojekter:
Der er på instituttets afdelinger en lang række projekter
i gang, af hvilke kun et uddrag skal nævnes
her - hovedsageligt projekter, som nærmer sig
deres afslutning.
Fra algeafdelingen skal nævnes:
Undersøgelse af saltpræferensen hos salt- og brakvandsarterne
af algeslægten Vaucheria, baseret på
materiale, som dyrkes i renkultur. Der er i øjeblikket
12 arter i kultur, hvis vækst og fruktifikation
undersøges ved en række saltholdigheder, fra
0-60%c. Samme slægt er på afdelingen under bearbejdelse
til den nye engelske havalgeflora. Endvidere
skal nævnes en undersøgelse af algevegetationen
omkring Saltholm foranlediget af, at Naturfredningsrådet
har ønsket en undersøgelse af flora
og fauna med henblik på en evt. fredning.
På afdelingen arbejder flere medarbejdere med
undersøgelse af marine algers livscyklus (brun- og
grønalger), bl. a. med materiale indsamlet på Grønland.
Algernes variation i morfologi og livscyklus
undersøges i renkultur ved forskellige ydre faktorer,
bl. a. temperatur, lysintensitet, saltholdighed,
lang/kortdagsbetingelser.
To medarbejdere arbejder med undersøgelse
af det marine nanoplankton, specielt i de danske
farvande i forbindelse med Miljøstyrelsens bæltprojekt,
men endvidere generelt med materiale bl.
a. fra Rødehavet og det vestlige Stillehav. Der arbejdes
i øjeblikket hovedsageligt med artsmorfologi
ved en kombination af lys- og elektronmikroskopi.
Af cytologiske projekter skal nævnes en generel
undersøgelse af flagellernes opbygning hos de forskellige
grupper af flagelbærende organismer (inklusiveprotozoer).
Desuden funktion af Golgiapparatet,
specielt i forbindelse med dannelsen af skælstrukturer.
Begge disse undersøgelser er baseret
på elektronmikroskopi.
Fra afdelingen for mikrobiel økologi skal nævnes:
En undersøgelse af svampenes rolle ved nedbrydning
af plantemateriale (del af International Biological
Programme, IBP). Endvidere er, med baggrund
i en model over produktionen i forskellige
økosystemer, påbegyndt undersøgelser af en ellesump
m.h.t. bladproduktion, svampe og bakterier.
Som et af formålene vil der søges udarbejdet et
energiregnskab samt opstillet kvælstofbudget for
denne biotop.
Fra svampeafdelingen skal nævnes:
En kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af likenvegetationen
på en typisk dansk stenkyst. Herunder
søges zonationen af likenarterne belyst i relation til
forskellige fysiske faktorer, og udvalgte arters spirings-
og vækstbetingelser undersøges ved dyrkningsforsøg
i laboratoriet.
Af øvrige projekter vedrørende likener skal
nævnes en større luftforureningsundersøgelse ved
hjælp af likener samt en undersøgelse af det såkaldte
Ramalinabælte på kystklipper og dets individrige
midefauna.
Instituttet og Botanisk Museum råder over en
større samling tropiske poresvampe, hovedsageligt
indsamlet i Thailand og på Galatheaekspeditionen.
Denne samling er under fortsat bearbejdelse.
Af øvrige storsvampe arbejdes især med discomyceter.
Oprindelig tænkt som en undersøgelse
af floraen i et nordnorsk kalkområde med henblik
på specielle arter, pågår nu, på grund af den meget
store artsrigdom i området, en generel beskrivelse
af floraen. Feltarbejdet er afsluttet (i samarbejde
med Trondheims Universitet), og der er indsamlet
ca. 160 arter, hvoraf 60 ikke før var kendt i Norge.
Endvidere skal nævnes undersøgelsen af discomyceter
fra New Guinea og Østafrika.
En monografisk bearbejdelse af gødningssvampeslægten
Ascobolus i Danmark er nu afsluttet.
Floraer m. m.
Foruden den allerede nævnte engelske algeflora er
en »Dansk Lavflora« under udarbejdelse. Endvidere
er påbegyndt arbejdet med en »Nordisk
Svampeflora«, hovedsageligt for storsvampe.
Denne planlægges som et fællesprojekt med deltagere
fra alle de nordiske lande.
Af en længe ønsket engelsksproget udgave af
lærebogen »Alger« vil første del formentlig kunne
afsluttes i 1977.
Institutter 417
En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte medarbejderes
forskningsprojekter kan fas ved henvendelse
på instituttets kontor.
Fra instituttet redigeres tidsskrifterne »Botanisk
Tidsskrift« og »Dansk Botanisk Arkiv« (redaktører
Morten Lange, Lise Hansen samt fra Botanisk Museum,
Jette Baagøe).
Som universitetets botaniske repræsentant i Naturfredningsrådet
fungerer professor Tyge Christensen.
Publikationer:
Christensen, T. & M. S. Christiansen, 1976: Kombineret
alge- og lav-ekskursion til Hesselø søndag
den 21. september 1975. - Bot. Tidsskr. 71:
112-114.
Dissing, H., 1976: A new species of Boudiera from
Norway. - Kew Bulletin.
- 1976: Mykologisk kongres på Viborgegnen
26.-28. september 1975. - Bot. Tidsskr. 71:
114-115.
- & M. D. Paulsen, 1976: Trichophaeopsis tetraspora,
a new coprophilous discomycete from
Denmark. - Bot. Tidsskr. 70: 147-151.
- & S. Sivertsen, 1976: Preliminary check-list of
Fezizaies from Rana. - Dupl. 7 p.
Hansen, N. U., L. G. Hersoug, 1. Kahl, A. P. Koch,
O. Kofod, P. Mellergaard, I. Pedersen, K. Ramkær,
S. Svane & U. Søchting, 1976: Dansk Lavflora.
1. Skorpelaver. 1 10 p.
Johnsen, 1. & U. Søchting, 1976: Distribution of
cryptogamic epiphytes in a Danish city in relation
to air pollution and bark properties. - Bryologist
79: 86-92.
Kristiansen, J. & H. A. Thomsen, 1976: Stephanosphaerapluvialis-
enejendommeligrock-poolalge
nu fundet på Bornholm. Flora og Fauna
82: 19-21.
Lange, L., 1976: Augustasyge hos tulipaner. Markundersøgelser
af tobak nekrose virus (TNV) og
dets vektor, Olpidium brassicae. - Tidsskr. f.
Planteavl 80: 153-169.
- & L. W. Olson, 1976: The zoospore of Olpidium
brassicae. - Protoplasma 89: 339-353.
- &L. W. Olson, 1976: The flagella-apparatusand
striated rhizoplast of the zoospore of Olpidium
brassicae. - Protoplasma 90: 33-47.
Lange, M., 1976: Hekseringe. Skriv- og Rejsekalender
1977. København 1976.
- 1976: Gasteromycetes from North East Greenland.
- Kew Bull.
- 1976: 1 he identity of Psalliotabrunneola. J. E.
Lange. - Bot. Tidsskr. 71: 95-99.
Llanos, C. & A. Kjøller, 1976: Changes in the flora
of soil fungi following oil waste application. -
Oikos 27: 368-377.
27 Årbog 1975-76
Moestrup, 0. & H. A. Thomsen, 1976: Fine structural
studies on the flagellate genus Bicoeca. 1. -
Bicoeca maris with particular emphasis on the
flagellar apparatus. - Protistologica. T. XII:
101-120.
Pedersen, P. M., 1976: Blue-green algae from the
thermal springs of Unartoq, Southwest Greenland.
- Bot. Tidsskr. 71: 80-83.
- 1976: Marine, benthic algae from southernmost
Greenland. - Meddr Grønland 199 (3): 1-80.
- 1976: Culture studies on marine algae from
West Greenland. IL Coelocladia arctica (Dictyosiphonales,
Coelocladiaceae fam. nov.). - Norw.
J. Bot. 23: 243-249.
Ramkær, K., 1976: Illustreret bestemmelsesnøgle
til Hirsholmenes lichener. - 2. udgave. 49 p.
Struwe, S. & A. Kjøller, 1976: Øvelsesvejledning
med lærebogstekst i mikrobiologi. 130 p.
Søchting, U., 1976: The Ramalina siliquosa aggregate
on the Danish island of Bornholm. - Bot.
Tidsskr. 71: 87-94.
Thomsen, H. A., 1976: Studies on marine choanoflagellates
IL Fine-structural observations on
some silicified choanoflagellates from the Isefjord
(Denmark), including the description of two
new species. - Norw. J. Bot. 23: 33-51.
Licentiatarbejder:
Lange, Lene: Some chytridiaceous fungi, their ultrastructure,
lifecycle, and their function as vectors
for plant viruses. Januar 1976.
Olrik, Kirsten: Studier over danske Dinophyceers
økologi. April 1976.
Specialeafhandlinger:
Christiansen, Marianne M.: Inoperculate Discomyceter
- En taxonomisk og fylogenetisk vurdering.
December 1976.
Corfixen, Peer: Danmarks Hymenochaetaceer.
Juni 1976.
Frølund, Annemette: Årsvariation af neuston på
vandhul i Rudeskov og speciel undersøgelse af
tilpasningen til neustonhabitaten hos Chromophyton
rosanoffii. Januar 1976.
Graversen, Suzanne: Luftbårne allergene mikrosvampe.
August 1976.
Hansen, Niels Ulrik: Luftforurening i Odense,
Nyborg og Fredericia belyst ud fra de epifytiske
lichener. Juni 1976.
Holmsgaard, Jens E.: Pythium som plantepatogen.
Juni 1976."
Madsen, Lisbeth Kusk: En kvali- og kvantitativ undersøgelse
af Esrom søs phytoplankton i perioden
sept. 1973-sept. 1974. Januar 1976.
418 Universitetets årbog 1975-76
Mellergaard, Peter; Likener fra Hanstedreservatet
med specielt henblik på slægten Cladonia. Juni
1976.
Mikkelsen, Else: Vibrio anguillarum. August 1976.
Olsen, Astrid Holm: En oversigt over nogle forskellige
undersøgelser af bakteriers og svampes
relative forekomst og funktion under nedbrydning
af plantemateriale. Juni 1976.
Paulsen, Maren D.: Slægten Ascobolus i Danmark,
økologisk, historisk og systematisk belyst. Juni
1976.
Petersen, Jesper B.: Nitrogenfikseringsprocessen
og dens økologiske betydning. Juni 1976.
Ramkær, Knud: Hirsholmenes lichener. luni
1976.
Gaster:
Professor Rchard E. Norris, University of Seattle
gæstede instituttet 15. juli-15. september.
Professor Patricia L. Walne, University of Tennessee
gæstede instituttet 25. juli-31. august 1976.
Rejser:
Professor Tyge Christensen foretog indsamlingsrejse
til egnen omkring Napoli i marts 1976.
Adjunkt Helge A. Thomsen gæstede universiteterne
i Leeds, Birmingham og Cambridge samt
Plymouth Marine Laboratory i oktober 1976.
Øjvind Moestrup.
6. Institut for systematisk botanik
Stab:
1 professor, 7 lektorer, 1 adjunkt, 1 adjunktvikar, 1
kandidatstipendiat, 1 extern lektor. Lønnet af
Forskningsrådet 2 videnskabelige medarbejdere.
Lokaler:
I 1973 påbegyndtes et større ombygningsarbejde
og restaurering af instituttets bygning »Botanisk
Laboratorium«, Gothersgade 140. Dette arbejde
afsluttedes 1976, hvor byggeattest blev modtaget i
september. En detailleret redegørelse for ombygningen
er givet i K. U. Årh. 1971-72.
Forskningsvirksomhed:
Eksperimentelle taxonomiske forskningsområder:
Under ledelse af prof. A. Strid arbejdes med
flere projekter; det mest omfattende behandler
slægten byg (Hordeum). Til projektet, der er financieret
af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,
er knyttet fil. dr. R. v. Bothmer fra 1.3.1976 og
cand. scient. N. Jacobsen fra 1.12.1976, sidstnævnte
som licentiatstuderende. Projektet omfatter
en taxonomisk revision af slægten byg, indsamling
af vilde byg-arter, dyrkning og krydsning af de
indsamlede planter med en cyto-taxonomisk undersøgelse
som mål, samt en kortlægning af egenskaber
i det dyrkede materiale og undersøgelse af
muligheder for at indbygge fordelagtige egenskaber
hos de vilde arter i den dyrkede byg.
Som led i eksperimentelle studier udføres desuden
krydsningsforsøg med: Alle arter af ranunkler
(Ranunculus) i de to underslægter Echinella og
Ranunculastrum, med europæiske arter tilhørende
Muehlenbergiana sektionen af slægten star
(Carex) og med makaronesiske arter af brunrod
(Scrophularia). Endelig udføres karyologiske studier
over vivipare arter af slægten svingel (Festuca)
fra Arktis og det boreale område.
Klassisk taxonomiske og plantegeografiske forskningsområder:
Ved instituttet arbejdes med projekter
fra såvel den gamle som den ny verden. Flere
medarbejdere er engageret i et projekt med det
mål at udarbejde en græsk bjergflora; i forbindelse
hermed er der i 1976 blevet udført feltarbejde i
serpentin-bjergområdet Smolikas i NV. Grækenland,
og desuden er feltarbejde i bjergmassivet
Olympos blevet afsluttet. Tropefloraen i Afrika og
S. Amerika er et andet betydningsfuldt forskningsområde.
Som del af et større internationalt
projekt, der skal udforske og kortlægge den afromontane
flora med speciel vægt på de resourcemæssigt
betydningsfulde dele af floraen, arbejdes
der med en omfattende plantegeografisk undersøgelse
af NØ. Afrikas montane skovtræer. Et taxonomisk
delprojekt er afsluttet og gjort publiceringsklart
i perioden.
En oversigt over udvalgte plantesamfund på Galåpagos
er under udarbejdelse. Der arbejdes på at
korrelere plantesociologiske data med bl. a. græsningsintensitet,
jordbundsfaktorer og klimatiske
faktorer. Formålet er at opnå en dybere forståelse
af naturforholdene på øerne, samt at kunne redegøre
for botaniske aspekter af betydning for øernes
status som fredet nationalpark. Endelig arbejdes
med grønlandske planter. Udarbejdelse af en
tredie udgave af »Grønlands Flora« fortsættes i
samarbejde med T. W. Bocher og B. Fredskild.
Desuden foretages undersøgelser over de grønlandske
lever- og tørvemosser, idet der dog for den
sidstnævnte gruppes vedkommende især arbejdes
på en plantegeografisk afhandling omfattende
både det nordatlantiske og det arktiske område.
Institutter 419
Publikationer:
Andersen, A. G., D. F. Boesen, N. Jacobsen et al.,
1976: Den danske Mosflora. 1. Bladmosser. -
Gyldendal. 356 s.
Andersen, J. S. & A. Hounde, 1976: Den mediterrane
vegetation. - Medd. fra Cubbi 1: 1-6.
Boesen, D. F., 1976: Mallorcas levermosser. -
Medd. fra Cubbi 1: 87-94.
- 1976: Calypogeia trichomanis (L.) Corda i Danmark.
- Lindbergia 3: 3^1.
- et al., 1975: A Check-list of the Bryophytesof the
Faroes. - Lindbergia 3: 1-2. 10 s. (udsendt i
1976).
- 1975: Nordic Bryological Society's excursion
1973. - Lindbergia 3: 1-2. 3 s. (udsendt i 1976).
Christiansen, S. G., 1976: Balearernes bregner. -
Medd. fra Cubbi 1: 59-76.
Friis, L, 1976: Progress made in the botanical exploration
of Africa: Ethiopia.-Boissiera24: 599.
- & 1. Nordal, 1976: Studies on the genus Haemanthus
(Amaryllidaceae) IV. Division of the
genus into Hemanthus s. str. and Scadoxus, with
notes on Haemanthus s. str. - Norw. J. Bot. 23:
63-77.
- & M. G. Gilbert, 1976: Pelargonium boranense
sp. nov., Geraniaceae. - Fl. PI. Africa 43: Tab.
1705 and four text-pages.
- & O. Hamann, 1976: Omkring en berømt dansk
botaniker i Indien. - Nat. Verd. 1976, 12:
393-408.
- 1976: Nathaniel Wallich and the Flora of India.-
Copenhagen. 18 s.
Hamann, O., 1976: Interessant planteliv påGalåpagos.
- Panda-Nyt 1: 4-6.
- 1976: Lexicon: Sover planter? - Nat. Verd.
1976, I: 39.
- 1976: Ny Viden: Skal også Danmarks elmetræer
dø? - Ibid. 1976, 10: 329.
- & S.-E. Sandermann Olsen, 1975: Dansk Botanisk
Forenings ekskursioner i 1974. - Bot.
Tidsskr. 70: 193-195,196-198. (udsendt i 1976).
- 1976: Dansk Botanisk Forenings ekskursioner i
1975. - Ibid. 71: 108-110.
Jacobsen, N., 1976: Notes on the Cryptocoryne of
Sri Lanka (Ceylon). - Bot. Not. 129,2: 179-190.
- & F. N. Rasmussen, 1976: Uber die Beståubung
von Ophrys speculum Link auf Mallorca. - Die
Orchidee 27: 64-67.
- H. N. Larsen & F. N. Rasmussen, 1975: Vegetationen
i kridtbruddet »Dania« ved Mariager
Fjord. - Bot. Tidsskr. 70: 184-187. (udsendt i
1976).
- & S. Ousted, 1976: Mallorcas endemer. - Medd.
fra Cubbi I: 7-13.
Lange,B., 1976: Sphagnum pylaesiiinGreenland.-
The Bryologist 79,1: 47-54.
27*
Larsen, H. N., 1976: En morfologisk undersøgelse
af baleariske pudeplanter. - Medd. fra Cubbi 1:
15-28.
Ousted, S. & S. Holt, 1976: Dianthus seguieri Vill.
genfundet i Danmark. - Flora og Fauna 82, 3^1:
82-83.
Rasmussen, F. N., 1976: En phenologisk undersøgelse
af Asphodelus microcarpus Salzm. & Viv. -
Medd. fra Cubbi 1: 29-45.
Strid, A., 1976: Natural Sciences in China. - Udgivet
af Videnskabernes Selskab, juni 1976. 89 s.
(redaktør og medforfatter).
- 1976: Botanik i Kina (with an English summary).
- Sv. Bot. Tidsskr. 70: 149-154.
- 1976: Floristic notes from Mt. Olympos and Mt.
Falakron (Boz Dagh). - Bot. Not. 129: 251-256.
Licentiatarbejder:
Santisuk, T.: A survey of Ranunculaceae tribe Ranunculeae
with special reference to the taxonomic
implication of palynological characters. -
August 1976.
Mogensen, G. S.: Stages in spore development and
germination in Cinclidium Sw. (Mniaceae Mitt.,
Bryophyta). - September 1976.
Specialeopgaver:
Andersen, J. S.: Cucurbitaceae i K. H. Rechinger
(ed.). Flora Iranica. - Januar 1976.
Berger-Olsen, F.: Den sydlige halvkugles Coniferales
og baggrunden for deres udbredelse i lyset af
kontinentalforskydningsteorien. -Januar 1976.
Hansen, F. J.: En systematisk oversigt over familien
Cupressaceae med særligt henblik på vegetativ
morfologi og bladanatomi. - Januar 1976.
Boesen, D. F.: De vigtigste teorierom levermossernes
oprindelse og fylogeni og de deraf følgende
principper for gruppens systematiske opdeling
med særlig henblik på de to teorier om homologt
eller antithetisk generationsskifte. - Maj 1976.
Hounde, A.: The distribution and phytogeographical
implications of some Fast African Papilionaceae.
- Maj 1976.
Rasmussen, F. N.: A taxonomic revision of the
genus Corymborkis Thou. (Orchidaceae). - Juli
1976.
Jacobsen, N.: Notes on the Cryptocoryne of Sri
Lanka (Ceylon). - September 1976.
Gæster:
Dr. Jifi Våna fra Karls Universitet i Prag har besøgt
instituttet i februar for sammen med K. Damsholt
at udarbejde en revision af de i Grønland forekommende
arter af slægten Jungermannia.
420 Universitetets årbog 1975-76
Rejser:
1 forbindelse med de videnskabelige projekter er
foretaget indsamlingsrejser til Gran Canaria og
Lazarote, til Karpaterne og til lokaliteter i det nordlige
Grækenland.
Desuden har I. Friis 2 gange besøgt herbariet i
Kew, og A. Strid besøgte Naturhistoriches Museum,
Wien; begge for at studere herbariemateriale.
O. Hamann har foretaget 2 rejser til Galåpagos
øerne for at studere fredningsmæssige problemer.
K. Damsholt.
7. Institut for økologisk botanik
Stab:
1 professor, 5 lektorer, 2 kandidatstipendiater, 2
forskningsstipendiater, 2lÆ laborant, 1 assistent.
Forskningsvirksomhed:
Instituttets arbejde omfatter undersøgelser indenfor
økosystemernes opbygning, fungeren og udbredelse
som funktion af omverdensfaktorerne,
herunder menneskefrembragte faktorer, med særligt
henblik på primærproducenter og dekompositorer.
Indenfor disse rammer er følgende arbejder i
gang:
a. Tunge metallers kredsløb i og påvirkning på
vore omgivelser.
Det har længe været kendt, at tunge metaller -
spormetaller - udsendes i omgivelserne i stor
mængde i vore dage i forhold til den naturlige
baggrund. Ikke desto mindre er vor viden om dynamikken
i disse metallers kredsløb forholdsvis
dårligt kendt, hvilket er beklageligt, når deres gennemgående
høje toksicitet tages i betragtning. Der
er således behov, dels for forbedrede bestemmelser
af baggrundsniveauer og kortlægning af særligt
forurenede områder, dels for bestemmelse af de
hastigheder, hvormed tungmetaller overføres mellem
afsnit af økosystemerne. - Tunge metallers
stadige ophobning i dele af økosystemerne er en
kendsgerning, men de mulige skadevirkninger
heraf har man i øjeblikket kun begrænset viden
om.
Optagelsen af tungmetaller fra vegetationens
substrat og den omgivende luft (primært via nedfaldet),
samt de optagne metallers fordeling i og
translokation mellem forskellige dele af den enkelte
plante er væsentlige led i vor viden om de
tunge metallers kredsløbsdynamik. Vi arbejder
med bestemmelser af metalfordelingen i højere
planter (røllike, strand-asters m. fl.) som funktion
af jordbundens metalindhold. Undersøgelserne
omfatter såvel feltforsøg (udsættelse af transplantater
og indsamling af in situ vegetation) som indendørs
dyrkningsforsøg under kontrollerede
forhold. Tilførsel af spildolie og rådneslam til jorden
medfører frigivelse af tungmetaller ved den
mikrobielle nedbrydning, og vi forsøger at bestemme
metaloptagelsen i planter ved en sådan
jordbehandling.
Desuden foretager vi bestemmelser af træboende
laver og mossers metalindhold og artsfordeling
som funktion af det atmosfæriske metalnedfald
og barkens sammensætning.
Formålet med disse arbejder er at opnå bedre
forståelse af dose-response-sammenhænge under
varierende tungmetalpåvirkning samt bidrage til
udviklingen af metoder til biologisk indikation af
luftforureningen med tunge metaller. En kvalitativ
og kvantitativ beskrivelse af tungmetalkredsløbene
i hot-spot områder (d.v.s. områder med stærk lokal
påvirkning - eksempler: omkring fuglekolonier,
isolerede kraftværker og industrier m. v.) kan
danne baggrund for opstilling af transportmodeller,
der kan anvendes i miljøforvaltningen. Vi arbejder
i teori (the Dose Commitment Concept) og
praksis med opbygning af sådanne modeller.
(Henning Adsersen, Susanne Hansen (specialestud.),
Mads Hovmand, Ib Johnsen, Ella Maria
Mogensen (specialestud.), Kurt Pedersen (specialestud.),
Kim Pilegaard, Lennart Rasmussen, Peter
Vestergaard).
b. Sammenhænge mellem jordbundsforhold og
plantearternes forekomst og udbredelse.
Mange plantearter har en forekomst og udbredelse,
som sandsynliggør, at jordbundsforhold
spiller en afgørende rolle. For at belyse dette, er
der i årenes løb indsamlet et stort antal jordprøver
med tilhørende plantelister fra forskellige geografiske
områder og fra forskellige vegetationstyper.
Jordprøverne er analyseret for et antal (15-25)
kemiske og fysiske jordbundsfaktorer.
Ved specielt udarbejdede EDB-programmer beregnes
korrelationen mellem de enkelte plantearter
og kårfaktorerne samt mellem arterne indbyrdes
og kårfaktorerne indbyrdes. Det bliver herved
muligt at diskutere og eventuelt fastslå arternes
reaktion på de enkelte kårfaktorer. Materiale af
denne type fra danske skove, fra skræntvegetation
og fra Grønland er under bearbejdelse. Der er
analyseret også for stoffer, som man ikke før har
undersøgt i denne forbindelse, og med overraskende
resultater. Således har det vist sig, at planter
i Danmark fordeler sig lige så skarpt efter lithium
som efter pH. Denne afhængighed er igen
Institutter 421
stærkt afhængig af humiditeten; i Grønland er
den kun ganske svag (i manuskript). Mange arter
er indkredset edafologisk, og flere har vist særlig
tilknytning til bestemte grundstoffer, f.eks. rubidium,
mangan, kobber, kalium. (M. Køie).
Tilsvarende materialer, et, der vedrører de operculate
bægersvampes forekomst og udbredelse i
Danmark, og et andet, der skal belyse de højere
planters udbredelse i Sydgrønland, er under bearbejdelse.
(P. Milan Petersen).
c. Maritime økosystemers opbygning og funktion.
Arktiske strandenges økologi. En undersøgelse
af arktisk strandengsvegetations struktur og fordeling
efter økologiske, specielt jordbundsmæssige,
faktorer, på basis af feltanalyser og indsamlinger i
Diskoområdet, Vest-Grønland 1972, er afsluttet,
og et manuskript herom færdiggjort.
Bassia hirsuta (tangurt). Feltarbejdet i forbindelse
med en undersøgelse af Bassia hirsuta'% masseforekomst
i roeskylleslam-bassiner på inddiget havbund,
sammenlignet med plantens naturlige forekomst
på strandenge, er afsluttet.
Kreaturgræsningens indflydelse på strandengens
vegetationsstruktur. I forbindelse med et
symposium vedr. drift og pleje af wetlands, afholdt
af fredningsstyrelsen og Århus universitet,
september 1976, er foretaget en række feltanalyser
og observationer på strandengslokaliteter i
øst-Danmark. En artikel herom er p.t. i trykken
som del af beretning fra symposiet. (Peter Vestergaard).
Vegetationsundersøgelser på Saltholm. På foranledning
af Naturfredningsrådet og som led i en
større biologisk undersøgelse af Saltholm, i forbindelse
med lufthavnsplanerne, udføres vegetationsundersøgelser
på øen, der sigter mod dels en
generel vegetationskortlægning baseret på luftfotos
kombineret med feltanalyser, og dels fremskaffelse
af et materiale vedr. den bemærkelsesværdige
bestand af Iris spuria (blå iris) på øen. Arbejdet
udføres som led i specialeprojekter, af Søren
Thomsen og Jens Sørensen.
d. Studier af Galåpagosøernes vegetation.
I forbindelse med Unesco-programmet: »Conservation
of the natural resources of the Galåpagos
Islands« er bearbejdet materiale indsamlet i 1974,
med hovedvægt på udbredelsesmønstre og successionsprocesser
i forbindelse med lokale fredningsbestræbelser.
(Henning Adsersen).
Arbejdet er et led i en større dansk botanisk
forskningsindsats i området, med medvirken af lektor
Ole Hamann, Institut for systematisk botanik,
Københavns Universitet, lektor Anne Adsersen,
Farmakognostisk Laboratorium, Danmarks Farmaceutiske
Højskole, og mag. scient. Stig Jeppesen,
Botanisk Institut, Århus Universitet, og lektor
Henning Adsersen. I forbindelse hermed har
Henning Adsersen haft et kort studieophold ved
Universitetet i Utrecht.
e. Økologisk-fysiologiske undersøgelser i Grønland.
Et forskningsprojekt iværksat af Institut for økologisk
botanik tager sigte på en bedre udnyttelse af
Grønlands plantedække og omfatter undersøgelser
over planternes tørstofproduktion og evne til at
tåle vedvarende græsning af får, rensdyr og moskusokser.
En sådan opgave er ikke før blevet taget
op på grund af de store metodologiske vanskeligheder,
den indebærer. Således er det nødvendigt at
bringe metoder i anvendelse, som gør det muligt
ikke blot at forudsige forskellige plantearters produktion
som en funktion af omverdensbetingelserne,
men også at generalisere de opnåede resultater,
således at de kan gælde for plantedækket i
udstrakte områder i Grønland.
Dette medfører, at produktionen må beregnes
på grundlag af fotosyntesen og respirationen, som
bedre end den i felten ved høstmetoden bestemte
overjordiske produktion kan korreleres med den
stående plantebiomasse og med de hastigt varierende
omverdensfaktorer. Herved tilgodeses
det forhold, at den for de store planteædere anvendelige
produktion ikke blot afliænger af græsningstrykket,
men også af de forudgående klimabetingelser,
hvilke særligt i Grønland ændrer sig
stærkt fra år til år. Med hensyn til plantedækket
betyder det, at det skal opdeles og klassificeres i let
identificerbare enheder. Det er derfor planlagt at
tage til hjælp matematiske modeller, i hvilke indgår
data fra såvel fysiologiske undersøgelser i felten
som fra satellitter og fly.
Præliminære feltundersøgelser over planternes
fotosyntese, respiration og varmebudget som en
funktion af forskellige omverdensfaktorer, særlig
solenergien, lufttemperaturen og bladenes diffusionsmodstand,
blev påbegyndt i sommeren 1976.
Samtidig foretoges kemiske analyser af planter og
jordbunden i forsøgsområdet. Infrarød fotografering
blev forsøgt som grundlag for identificering af
forskellige vegetationstyper. Data til bestemmelse
af sky- og snedække, jordoverfladens temperatur
og de vigtigste vegetationstypers udbredelse, som
ligeledes indgår i modellen, og som kan bidrage til
generalisering af forsøgsresultaterne, forventes
tilvejebragt, direkte fra NASA eller gennem EF's
forskningscenter i Ispra. Forhandlinger er i gang.
Projektet er delvis finansieret af instituttets egne
midler, hvortil kommer en betydelig støtte fra Statens
naturvidenskabelige forskningsråd. Endvi422
Universitetets årbog 1975-76
dere har Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber
erklæret sig villig til at indlede forhandlinger
om tilskud svarende til instituttets og forskningsrådets
bidrag. (F. E. Eckardt).
f. Kemisk karakterisering af nedbrydningsprodukter
fra træ.
Som led i et projekt vedrørende virkningen af
nedbrydningsprodukter fra træ på bakteriers og
mikrosvampes vækst og på disses evne til at danne
humus, arbejdes med kemisk karakterisering af
vandige ekstrakter fra træ, der er nedbrudt af forskellige
nedbryderorganismer. (Kåre Fog).
g. Biologisk kvælstoffiksering.
Som del af projektet om biologisk kvælstoffiksering
og dens relationer til økologiske faktorer er
der bl. a. lavet forsøg over vandfaktorens betydning.
(Vibeke Holter).
h. Økologiske effekter af vandindvinding.
Instituttet deltager, i henhold til kontrakt med
Miljøstyrelsen, i et projekt, hvis formål bl. a. er at
vurdere økologiske konsekvenser af ændringer i
vandføringsforholdene i Susåens opland, der
tænkes udnyttet til vandindvinding for Københavns
vandforsyning.
Publikationer:
Adsersen, H., 1976: Ombrophytum peruvmnum (Balanophoraceae)
found in the Galåpagos Islands.
Bot. Notiser 129: 113-117.
- 1976: A botanist's notes on Pinta. Noticias de
Galåpagos 24: 26-28.
- 1976: New records of pteridophytes from the
Galåpagos Islands. Bot. Notiser 129: 429-436.
- 1976: Tungmetalbalance i fuglekolonier (resumé).
I: E. Leppåkoski et al.: Nordisk Konferens
om miljøgifter, Airisto 6.-8. december 1976: 15.
- V. Birkmann, 1976: Tungmetalakkumulation
i fuglekolonier. I: J. Å. Hansen & I. C. Tjell
(red.): Cadmium-forskning i Danmark. Forskningsrådenes
Forureningsudvalg.
Andersen, A., M. F. Hovmand, og I. Johnsen,
1976: Emission og immission i Storkøbenhavn af
metaller samt deponeringen heraf i biogent materiale.
I: J. Å. Hansen ogj. C. Tjell (red.): cadmium-
forskning i Danmark. Forskningsrådenes
forureningsudvalg, 1976.
Clemmensen, B., C. M. Glahder, M. H. Hansen,
U. K. Hansen & K. Pilegaard, 1976: PCB - en
miljøgift. Noah's emneserie nr. 6.
Johnsen, I. 1976: Problems in relation to the use of
piants as monitors of air pollution with metals.
In: L. Kårenlampi (ed.), Proceedings of the Kuopio
meeting on plant damage caused by air
pollution, august 1976, p. 110-114.
- 1976: The Dose Commitment Concept in relation
to environmental control of stable compounds.
MARC, Chelsea College, London, report
I.
- 1976: The Dose Commitment Concept: Heterogeneity
with special reference to lead. MARC,
Chelsea College, report II.
- 1976: Betydningen af matematiske stoftransportmodeller
i relation til miljøkontrol. In: E.
Leppåkoski et al. (red.). Resumé af foredrag ved
Nordisk Konferens om Miljøgifter, Airisto, Finland,
december 1976, p. 28.
- & U. Søchting, 1976: Distributionofcryptogamic
epiphytes in a Danish city in relation to air pollution
and bark properties. The Bryologist 79(1):
86-92.
Pilegaard, K., 1976: Tungmetaller i regnvand,jord
og planter omkring et kraftværk. Danske Elværkers
Forening. Drifttekniske Publikationer nr.
18.
- 1976: Heavy metals in bulk precipitation, soil.
and vegetation around a power plant. Pp. 46-56
in: Kårenlampi, L. (ed.): Procedings of the Kuopio
meeting on plant damages caused by air pollution.
Kuopio 1976.
Rasmussen, L. & 1. Johnsen, 1976: Uptake of minerals,
particularly heavy metals, by epiphytic
Hypnum cupressiforme. Oikos 27(3) 483-487.
Vestergaard, P., 1976: Kemisk analyse af strandengsjorder
som hjælpemiddel ved kortlægning
af vandforurening. Vand nr. 1: 18-20.
Specialerapporter:
Jensen, Kaj Hedeby: Metoder til bestemmelse af
primærproduktion i urte og græsvegetation,
samt disses anvendelse på en rørsump domineret
af S ar pus maritimus.
Jørgensen, Hans-Henrik: Fosfors og organisk stofs
betydning for VA-Mycorrhiza på alm. rajgræs
(samarb. m. Plantefysiologisk institut).
Schmidt, Jes Philipsen: Vegetation og økologiske
forhold på jernbanedæmninger i Danmark.
Torup, Lars Brokman: Vegetation og vegetationsfordeling
i et eutroft kær i relation til nogle fysiske
og kemiske parametre.
Rejser:
Ib Johnsen var gæsteforsker ved the Monitoring
and Assessment research Centre, Chelsea College,
London University, England, i perioden
15.2.1976 til 1.6.1976.
Peter Mi Ian Petersen.
Institutter 423
Geologi
1. Institut for almen geologi
Stab:
1 professor, 10 lektorer, 2 adjunkter, 1 seniorstipendiat,
1 kandidatstipendiat, 2 eksterne lektorer,
6 TAP.
Lokaler:
Instituttet er i foråret overflyttet til nyistandsatte
lokaler i Østervold 1 O-komplekset.
Forskningsvirksomhed:
Grundfjeldsgeologi og tektonik:
I SØ-Norge arbejder en gruppe med kortlægning
af undergrunden i et projekt, der sigter imod
en dybere forståelse af jordskorpens opbygning
og udviklingshistorie. For at kunne udrede denne
problematik foretages en lithostrukturel analyse,
der kombineret med aldersbestemmelser viser, at
der i perioden for 1 til 2 milliarder år siden kan
spores flere bjergkædefoldninger, som har berørt
dette område. I projektet arbejder 1 tektoniker
(professor A. Berthelsen), 3 strukturgeologer (lektorerne
O. Graversen, B. Hageskov, L. Skjernaa)
og 1 specialist i radiometrisk datering (seniorstipendiat
S. Pedersen), og resultaterne af de hidtidige
undersøgelser er blevet præsenteret gennem
foredrag og en udstilling ved XII nordiska geologvintermotet,
Goteborg. Feltarbejdet støttes af
Norges Geologiske Undersøkelse, og resultaterne
af karteringen sammentegnes i geologiske kort
(1;50 000 og 1:250 000), som bl.a. benyttes til
landsplanlægning, grundvandssøgning og mineralefterforskning.
I tilknytning til dette projekt
arbejdes der med sedimentationsudviklingen og
de vulkanske bjergarter på Jeløya som eksempel
på den kratogene tektonik i forbindelse med Oslogravsænkningens
dannelse (lektor E. Schou Jensen).
I Vestgrønland er en undersøgelse af Marmorilik-
Formationen under udbygning, og for tiden
arbejdes især med aflejringstidspunktet for denne
formation og de øvrige bjergarter i området, som
for tiden er ved at blive dateret. Aflejringstidspunktet
for karbonatbjergarterne i Marmorilik-
Formationen er af betydning for tolkningen af
de geokemiske undersøgelser, som kan bidrage til
forståelsen af atmosfærens udvikling (lektor T. C.
R. Pulvertaft).
I forbindelse med studiet af meteorkratere, der
bidrager til en bedre forståelse af universets udvikling,
er laboratoriearbejdet vedrørende chokmetamorfe
glas-bjergarter fra Chile blevet afsluttet.
Laboratoriearbejdet er foregået under medvirken
af atomforsøgsstationen, Risø, ved udførelsen
af aldersbestemmelser ved fission-track metoden
på glas-bjergarter fra meteorkrateret, således
at nedslagstidspunktet kan beregnes (adjunkt
Vagn Jensen).
Malm- og prospekteringsgeologi:
I Østgrønland nord for Scoresbysund fortsættes
en undersøgelse af tungmetalindholdet i bjergarterne
i en 16 km tyk lagserie. Formålet med undersøgelsen
er at få overblik over, hvorledes råstoffer
som kobber, arsen, wolfram m.fl. fordeler
sig op igennem bjergartsserien. For at finde frem
til koncentrationen af de forskellige grundstoffer
undersøges sandprøver fra flodaflejringer, der
repræsenterer nedbrudt materiale fra det faststående
fjeld. Det er herved muligt at finde frem til
områder med specielt høje metalindhold og herigennem
udpege de områder, man skal koncentrere
sig om i forbindelse med malmeftersøgningen
(afdelingsleder Hans Urban, lektor Martin
Ghisler, kandidatstipendiat Henrik Stendal og
lektor Aage Jensen (Institut for mineralogi). Sideløbende
med dette projekt foregår en lignende
undersøgelse i Østfold i Sydnorge (afdelingsleder
H. Urban og kandidatstipendiat H. Stendal), samt
undersøgelser af kobber og zinkforekomsterne
omkring Folldal i den norske Qeldkæde og en undersøgelse
af kobbermalmforekomsten Reppar-
Qord i Nordnorge (afdelingsleder H. Urban).
Anvendt geofysik og palæomagnetisme:
I laboratoriet arbejdes med bestemmelsen af
magnetiske mineraler og deres palæomagnetiske
egenskaber. Prøvematerialet er indsamlet i SØ-islandske
gabbro-zoner, og formålet er en bestemmelse
af de thermiske forhold ved magnetiseringen
for at undersøge den naturlige magnetisering
i de øverste 2-5 km af jordskorpen i ocean-områder.
En rapport om de magnetiske og seismiske
forhold i Disko-området, V-Grønland, er under
udarbejdelse på baggrund af en marin opmåling
foretaget af Grønlands Geologiske Undersøgelse
(lektor Giinther Schonharting).
Sedimentologi og glacialgeologi:
I sedimentpetrografisk laboratorium arbejdes
med mineralogiske undersøgelser af sandprøver
fra nordvestgrønlandske områder. Undersøgelsen
er et led i et projekt, der omfatter geologisk-
geokemiske undersøgelser og registrering af
radioaktive mineraler i forbindelse med Grønlands
Geologiske Undersøgelse's regionale kartering
og råstofkortlægning (lektor Bruno Thomsen).
I Nordøstskåne samarbejdes med Geologisk
424 Universitetets årbog 1975-76
Museum i et projekt, der omfatter Øvre Kridt sedimenter
omkring Kristianstad. På grundlag af
petrografiske og strukturelle undersøgelser arbejdes
der hen imod en bestemmelse af aflejringsforhold
og kystlinieforløb i området for ca. 80 millioner
år siden (adjunkt Jens Bruun-Petersen).
De glacialgeologiske projekter omfatter efterprøvning
af nye kriterier og metoder til adskillelse
af aflejringer afsat af aldersforskellige isstrømme
for herigennem at opnå en bedre forståelse af
disse aflejringers udformning og tredimensionale
udbredelse under jordoverfladen. Således er en
undersøgelse af lagfølger og strukturer i vestmønske
klintprofiler i samarbejde med kvartærgeologer
ved Danmarks geologiske Undersøgelse bragt
til en foreløbig afslutning (professor Asger Berthelsen).
I Sønderjylland er feltundersøgelser i
Als-området afsluttet, og undersøgelsesområdet
er udstrakt mod vest i det ældre glaciale område,
hvor forsøgene med at korrelere de danske istidsaflejringer
med de nordtyske fortsætter i samarbejde
med kolleger fra Hamburg og Kiel. Endvidere
er undersøgelser på Sjælland blevet fortsat i
mindre omfang med det formål at revidere glacialstratigrafien
i dette område (lektor Steen Sjørring).
Feltarbejdet og beskrivelsen af forholdene i
St. Karlsminde klint ved Lynæs er afsluttet. I klinten
findes to glaciale lagkomplekser, hvis deformationsstrukturer
er undersøgt, således at isbevægelsesretningerne
har kunnet fastlægges (adjunkt
Vagn Jensen). Disse projekter er i deres oplæg
udpræget grundvidenskabelige, og de indgår
som sådan i flere internationale projekter, men
resultaterne vil også kunne nyttiggøres direkte i
forbindelse med den statslige ressource-, miljø- og
fredningsplanlægning.
Publikationer:
Berthelsen, A., 1976: Den tektoniske inddeling af
grundfjeldet i SØ-Norge og tilgrænsende dele
af Sverige. (Abstract). - XII Nordiska geologvintermotet,
Gøteborg.
- 1976: Om Moræne og Weichsel Glacialstratigrafi.
Dupl. 28 s.
- P. Konradi, K. Strand Petersen, L. Aabo Rasmussen
& S. Sjørring, 1976: Nordqua ekskursion
1976 til Sjælland, Falster og Møn. - 31 s.
København.
- P. Konradi & Kaj Strand Petersen, 1976: Strukturer
og lagfølger i vestmønske klinter. - Dansk
geol. Foren., Årsskrift for 1976: 93-99.
Bruun-Petersen, J., 1976: Sedimenterne i Nordøstskånes
Øvre Nedre Campanien. (Abstract).
- XII Nordiska geologvintermotet, Gøteborg.
Escher, A. & T. C. R. Pulvertaft, 1976: Rinkian
mobile belt of West Greenland. In Escher, A. &
W. S. Watt (edit.): Geoiogy og Greenland. -
Grønl. geol. Unders.: 104-119.
Garde, A. & T. C. R. Pulvertaft, 1976: Age relations
of the Precambrian Marmorilik Formation,
West Greenland. - Rapp. Grønl. geol. Unders.
80: 49-53.
Ghisler, M., 1976: The geoiogy, mineralogy and
geochemistry of the pre-orogenic archaean stratiform
chromite deposits at Fiskenaesset, West
Greenland. - Monograph Ser. Mineral Deposits
14: 156 s.
- 1976: Gomposition and classification of chromites
in the Fiskenæsset anorthosite complex. -
Rapp. Grønlands geol. Unders. 73: 61-66.
- 1976: Fuchsite and chrome-epidote from Fiskenæsset.
- Rapp. Grønlands geol. Unders. 73:
67-69.
Graversen, O. &: B. Hageskov, 1976: Østfolds
grundfjeld vest for Glomma. (Abstract). - XII
Nordiska geologvintermotet, Gøteborg.
Jensen, V., 1976: St. Karlsminde klint - materialer
og strukturer. - Dansk geol. Foren., Årsskrift
for 1976: 47-55.
Pedersen, Svend, 1976: Intrusive rocks of the
northern Iveland-Evje area, Aust-Agder. -
Norges geol. Unders. 322: I-1I.
- 1976: Rb/Sr-dateringer af plutoniske bjergarter
fra Østfold. (Abstract). - XII Nordiska geologvintermotet,
Gøteborg.
- & T. Falkum, 1976: Rb/Sr-age determinations
of granitic rocks from the Precambrian of Agder,
South Norway. (Abstract). - Fourth European
colloquium of geochronology, cosmochronology
and isotope geoiogy, Amsterdam.
- Ole Larsen, Niels Hald, John Campsie &: John
C. Bailey, 1976: Strontium isotope and lithophile
element values from the submarine Jan
Mayen province. - Bull. geol. Soc. Denmark 25:
15-20.
- & Ole Larsen, 1976: Strontium-isotopmålinger
på vulkanske bjergarter fra havbunden omkring
Jan Mayen. - Dansk geol. Foren., Årsskrift
for 1975: 1 s.
Sjørring, S., 1976: Noter til Danmarks Kvartærgeologi
(2. rev. udgave). - 33 s.
- 1976: Et fossilt podsolprofil i Vestjylland. -
Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1976: 1-2.
- 1976: Kvartærstratigrafien i den sydvestlige del
af Weichselnedisningernes område. (Abstract).
- XII Nordiska geologvintermøtet, Gøteborg.
Skjernaa, L., 1976: Prækambriske Mylonitbjergarter
i indre Østfold. (Abstract). - XII Nordiska
geologvintermotet, Gøteborg.
Stendal, H. & H. Urban, 1976: Metoder og resultater
af 5 års prospekteringsaktivitet i den sydInstitutter
425
vestnorske molybdænprovins. - Dansk geol.
Foren., Årsskrift for 1976: 85—90.
Specialearbejder:
Dahl, Niels: A geological and petrologicai investigation
of the Stripåa copper deposit, Norberg
Ore District, Våstmanland, Sweden. 2 bd., 177
s. + 1 kortmappe.
Houmark-Nielsen, Michael: En glacialstratigrafisk
undersøgelse fra Nordsamsø og Tunø. 2 bd.,
107 s., 83 fig.
Munther, Nils: En glacialgeologisk undersøgelse
af Kuls Bjerge og tilgrænsende landskaber,
Sydsjælland. 111 s. + appendix.
Ole Graversen.
2. Institut for historisk geologi og palæontologi
samt geologisk studiesal
Stab:
Ved instituttet er ansat 2 professorer, 1 docent, 8
lektorer, 3 kandidatstipendiater, 1 forskningsrådsstipendiat,
1 adjunktvikar, samt 2 eksterne
lektorer. Instituttet har SVi ansatte medarbejdere i
TAP-gruppen.
Lokaler:
Instituttet er pr. 1. september 1976 indflyttet i nyindrettede
lokaler i Øster Voldgade 10-komplekset,
område III, hvorved de forskellige afdelinger
i instituttet har opnået en samlet placering.
Forskningsvirksomhed:
Mikropaheontologi
Et projekt om symbiose hos tropiske foraminiferer
er påbegyndt. Det kan påvises, at samme art
har forskellige symbiontiske planter på forskellige
tider af året. Dette rejser spørgsmålet, om der er
tale om symbiose i ordets egentlige betydning. I
undersøgelsen indgår også iltisotopbestemmelser
af skallernes karbonatmateriale. Studierne af foraminiferfordelingen
ved den vestafrikanske kyst
er videreført - og der er påbegyndt en undersøgelse
af en metode til bassinanalyse, baseret på
kvantitative data om foraminiferer. I den mikropalæontologiske
afdeling er desuden afsluttet fire
afhandlinger om strukturer i både recente og fossile
foraminiferer, samt afsluttet dele af en undersøgelse
af udviklingen og palæogeografien for
foraminiferslægten Amphistegina.
Som en del af en større havbundsundersøgelse
er prøver fra Sydatlanten (DSDP Leg 39) og i Norske
Havet (DSDP Leg 38) blevet analyseret med
henblik på faciesfordelingen af coccolither og kiselskallede
mikrofossiler.
(Medarbejdere: Docent H. J. Hansen, lektor N.
O.Jørgensen, kandidatstipendiat A. Rosenkrands
Larsen, lektor K. Perch-Nielsen, forskningsrådsstipendiat
B. Buchardt Larsen, cand. scient. H.
Grønlund, cand. scient. A. Lykke Andersen (Århus)
og cand. scient. E. Bro Nielsen (Århus).
Palæozoisk pakeontologi og stratigrafi
I et projekt støttet af Canadian Research Council
vedrørende Kambro-Ordovicisk biogeografi, stratigrafi
og fauna i den atlantiske og pacifiske provins
er udført feltarbejde og indsamling af prøver
i det vestlige Newfoundland til udsyring for conodonter;
og bearbejdelsen af tidligere indsamlet
trilobitmateriale fra sydøstlige Newfoundland,
især med henblik på overgangen Kambrium-Ordovicium,
er fortsat. 1 det baltiske område (Bornholm)
er indsamlet yderligere materiale til en fortsat
bearbejdelse af Ordoviciske graptoliters palæontologi
og stratigrafi, samt afsluttet et arbejde
om nogle specielle sammenheftede graptolitkolonier
(synrhabdosomer).
(Medarbejdere: Professor V. Poulsen, lektor M.
Bjerreskov og kandidatstipendiat S. Stouge).
Mesozoisk-Tertupr palæontologi og stratigrafi
I forbindelse med forskningsprojektet over det
danske bassin i Kridttiden og i den ældste del af
Tertiærtiden foretages studier af kridtsedimentet
med henblik på Mg/Sr-fordelingen og de diagenetiske
processer, samt en petrografisk undersøgelse
af bjergarterne omkring Kridt/Tertiær grænsen. I
projektet indgår desuden undersøgelser af kridthavets
fossilers systematik, fylogeni (= udviklingshistorie)
og økologi, specielt dyregrupperne
brachiopoder, søpindsvin, ostracoder, muslinger.
Desuden studeres de fritlevende bryozoers integrerede
kolonityper.
Til sammenligning med kridthavets palæoøkologi
er der indledt undersøgelser ved Monemvasias
kalkstenskyst i Grækenland og ved Elatbugten
i Israel af recente søpindsvin og kalknedbrydende
organismer.
(Medarbejdere: Lektor U. Asgaard, lektor R.
Bromley, lektor E. Håkansson, lektor N. O. Jørgensen
og kandidatstipendiat C. Heinberg).
426 Universitetets årbog 1975-76
Østgrønlands og Nordgrønlands geologi
Et forskningsprojekt over Mesozoiske aflejringer i
Østgrønland i samarbejde med Grønlands Geologiske
Undersøgelse er fortsat. Sammentegning af
et geologisk kort over Milne Land og dele af Jameson
Land er afsluttet. Arbejdet er iøvrigt særligt
koncentreret om Trias- og Juraaflejringer på
Jameson Land, hvor omfattende data over sedimenter,
fossiler og sporfossiler syntetiseres med
det formål at opnå forståelse af skiftende aflejringsforhold
og bassinudvikling.
(Medarbejdere: Professor T. Birkelund, lektor
R. Bromley, lektor U. Asgaard, lektor K.
Perch-Nielsen, kandidatstipendiat C. Heinberg,
J. H. Callomon og K. Birkenmajer (de to sidstnævnte
som gæsteforskere).
I forbindelse med den geologiske kortlægning
af Nordgrønland er der foretaget en geologisk recognoscering
for Grønlands Geologiske Undersøgelse
til de Ungpalæozoiske-Mesozoiske aflejringer
i det østlige Peary Land, Nordgrønland.
(Medarbejdere: Lektor E. Håkansson og kandidatstipendiat
C. Heinberg).
Iltisotopu ndersøgelser
I undersøgelserne af Kridt-Tertiær i Danmark og
på Grønland indgår der et arbejde med etablering
af en palæotemperaturkurve for det nordeuropæiske
Tertiær baseret på iltisotopanalyser. Endvidere
er materiale fra Øvre Kretassiske og Nedre
Tertiære aflejringer på Nugssuaq i Vestgrønland
blevet undersøgt med henblik på palæotemperaturbestemmelser.
En redegørelse for stabile isotopers
anvendelighed ved palæo-miljø undersøgelser
er afsluttet.
(Medarbejder: Forskningsrådsstipendiat B. Buchardt
Larsen).
Hvirveldyrenes palæontologi
I tilknytning til studier af teoretiske problemer
angående dyrenes udviklingshistorie er arbejdet
med menneskets fylogeni og fortidsmenneskers
klassificering videreført (i samarbejde med Knud
Thomsen, Århus Universitet); bl.a. er nogle helt
nye fund af fossile mennesker fra Kenya og Ethiopien
behandlet i en populærvidenskabelig artikel.
Undersøgelser over visse benfiskegruppers
slægtskabsforhold er ved at blive afsluttet, f.eks.
nogle Fisk fra Limfjordsområdets 50 millioner år
gamle Molérformation behandles i disse studier.
(Medarbejder: Lektor N. Bonde).
Kvarker stratigrafi og palæoøkologi
Et større materiale fra danske og engelske stenalderbopladser
er under bearbejdelse med særligt
henblik på de faktorer, der er afgørende for bevaringsgrad
og sammensætning af fossilmaterialet.
En publikation om emnet er i trykken. De palæoøkologiske
undersøgelser af danske stenalderbopladser
fortsættes i samarbejde med Nationalmuseet.
Ved opsætningen af Nationalmuseets udstilling
»Det daglige brød« i Brede er der bidraget
med videnskabeligt materiale, vejledning og emneblade.
I forbindelse med kvartærgeologiske undersøgelser
foretages der studier af den postglaciale
marine udvikling i Nordjylland med henblik på at
fastlægge alder og amplitude af nogle af de isostatiske
bevægelser, der har fundet sted i området.
(Medarbejdere: Lektor N. Noe-Nygaard og adjunktvikar
N. Just Pedersen).
Redaktører af videnskabelige tidsskrifter:
Professor V. Poulsen har fungeret som formand
for Lethaiastiftelsen (palæontologisk tidsskrift).
Han er desuden redaktør af Årsskrift for Dansk
geologisk Forening. Lektor R. Bromley er redaktør
for tidsskriftet »Bulletin of the Geologicai Society
of Denmark«.
Publikationer:
Asgaard, U., 1976: Cyclaster danicus, a shallow burrowing
non-marsupiate echinoid. - Lethaia 9:
363-375.
Birkelund, T., 1976: The Geology of East Greenland
- a review. Off-shore North Sea Gonference
1976. - 23 s.
- 1976: Christian Poulsen. Tale i Videnskabernes
Selskab. - Overs. Dan. Vid.Selsk. 1975-76:
70-78.
- 8c Perch-Nielsen, K., 1976: Late Palaeozoic -
Mesozoic evolution of central East Greenland. -
Geology of Greenland: 305-362.
- & Poulsen, V., 1976: Introduktion til stratigra-
Fiske principper. Kompendium. - 87 s.
Birkenmajer, K., 1976: Middle Jurassic nearshore
sediments at Kap Hope, East Greenland.
- Bull. geol. Soc. Denmark 25: 107-116.
Bjerreskov, M., 1976: Llandoverian and Wenlockian
graptolites from Bornholm. - Fossils 8c
Strata 8: 93 s.
Bjerreskov, M., 1976: A new type of graptolite
synrhabdosomes. - Bull. geol. Soc. Denmark 25:
41-47.
Bonde, N., 1976: Nyt om menneskets udviklingsInstitutter
427
historie. - Dansk geol. Foren. Årsskrift for
1975: 19-34.
Bromley, R. G., 1976: Analysis of borers and their
borings in Bermuda reef environments. - Bull.
Amer. Assoc. Petrol. Geol. 60: 653.
Friderichsen, J. D. & Bromley, R. G., 1976: Grønlands
geologiske Undersøgelse, Gurreholm blad
710.2 Syd, 1:100.000.
Gravesen, P., 1976: Nye iagttagelser på kridtlokaliteten
Rodmolla/Tosterup i sydøst-Skåne. -
Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1976: 75—83.
Heinberg, G., 1976: Bivalves from the white chalk
(Maastrichtian) of Denmark: Limopsidas. -
Bull. geol. Soc. Denmark 25: 57-70.
Håkansson, E., 1976: Population structure of colonial
organisms. A paleoecological study of
some free-living Gretaceous bryozoans. In:
»Bryozoa 1974«. Docum. Lab. Géol. Fac. Sci.
Lyon, H. S. 3(2), 385-399.
Jørgensen, N. O., 1976: Bythoceratina dania, a new
ostracode from the Maastrichtian white chalk
(Denmark). - Bull. geol. Soc. Denmark 25:
63-65.
Larsen, A. R., 1976: Studies of recent Amphistegina,
taxonomy and some ecological aspects. - Israel
Journal of Earth-Sciences 25: 1-6.
Perch-Nielsen, K., 1976: New silicoflagellates and
a silicoflagellate zonation in the north European
Paleocene and Eocene diatomites. - Bull. geol.
Soc. Denmark 25: 27-40.
Poulsen, V., 1976: The Gambro-Ordovician transition
in Southeast Newfoundland. - 25th Int.
Geol. Gongr. Abstracts 1: 278-279.
Poulsen, V., 1976: The Precambrian-Gambrian
boundary in parts of Scandinavia and Greenland.
- 25th. Int. Geol. Gongr. Abstracts 3: 858.
Poulsen, V., 1976: Den lille geotekniker -
grus-sand-ler. - Varv: 42 s. København.
Specialeafhandlinger:
Andersen, Bruno Bøge: Mellem-Paleocæn (Nedre
Selandien) kvantitativ foraminifersammensætning,
semikvantitativ faciesvariation og palæoøkologi
i en boring ved Rugaard, Danmark. 69
sider + appendiks og tavler.
Gravesen, Palle: Oversigt over de faunistiske og
floristiske ændringer omkring grænsen Mesozoikum-
Kænozoikum. 102 pp., 47 fig.
Pedersen, Niels Just: Yngre postglaciale aflejringer
i Nordjylland og deres molluskfauna. 100
sider og appendiks.
Piasecki, Stefan: Dinoflagellat cyster fra det mellem
Miocæne transgressions-miljø i Hodde
Formationen i Vestjylland. 146 sider.
Gæster og rejser:
Professor K. Birkenmajer fra Krakow, Polen, har
indtil oktober været knyttet til instituttet som gæsteprofessor.
Dr. J. H. Gallomon, London, professor
D. P. Najdin, Moskva, professor Z. Reiss, The
Hebrew University, Israel, og dr. Y. Popov, Moskva,
har været gæsteforskere ved instituttet.
Niels Bonde har i forbindelse med sine studier
af teoretiske problemer angående dyrenes udviklingshistorie
været foredragsholder og diskussionsindleder
om hvirveldyrenes klassifikation
ved et Nato Advanced Study Institute i London
('Major patterns in vertebrate evolution') og en
oversigt over emnet (»cladistic classificadon as
applied to vertebrates«) er færdiggjort til symposiebindet
fra mødet. Under sit ophold i London
foretog N. Bonde studier over fossile og recente
fisk.
Lektor R. Bromley deltog i et 4-ugers kursus i
karbonatsedimentologi og koralrevsøkologi på
Andros 0, Bahama.
Docent H. J. Hansen har deltaget i Nordisk forskerkursus
i røntgen mikroanalyse på Wennergrens
Institut, Stockholm.
Professor V. Poulsen har deltaget i 25th International
Geological Gongress i Sidney I4.-25.
august med foredrag i to sektioner samt deltagelse
i to større ekskursioner i tilknytning til kongressen.
Merete Bjerreskov.
3. Institut for mineralogi
Stab:
Ved instituttet er ansat 1 professor, 6 lektorer og 4
TAP'er, hvoraf den ene udlånt fra Grønlands geologiske
Undersøgelse.
Forskningsprojekter:
Undersøgelsen af ultrastrukturer i mineraler (H.
Micheelsen) har i år navnlig været rettet mod eksperimentelle
problemer omkring interferometriske
målinger i lysmikroskop.
Ved måling af store faseforskelle (over 8 bølgelængder)
kunne resultaterne vanskeligt tolkes,
fordi vort kendskab til mineralernes dispersionskurver
(lysbrydningskoefficient som funktion af
bølgelængde) var utilstrækkeligt. Det er i årets løb
lykkedes ved hjælp af EDB, at udvikle en ny dispersionsformel,
der passer ca. 100 gange bedre
end Hartmans klassiske formel. Her ud over er
428 Universitetets årbog 1975-76
der optaget elektronmikrografier og elektrondiffraktogrammer
af perlemors ultrastrukturer på 1
millionvolt-elektronmikroskopet i Stockholm.
I forbindelse med IGCP projekt nr. 95; Stratabound
base metal deposits in East Greenland, der
udføres i samarbejde med medarbejdere fra Institut
for Almen Geologi, er der (Aage Jensen) foretaget
en undersøgelse af texturen i 100 bjergartsprøver
fra Østgrønland, og en bestemmelse af
hovedmineralerne i disse prøver.
Der er (Aage Jensen) udført bestemmelser af
oxidationsindexet i tre prøveserier taget på tværs
af lavabænke fra Færøerne. Ved hjælp af koordination
af kvantitative mikroskopiske bestemmelser
af gedigen kobber og kobberholdige sulfider,
atomabsorptionsbestemmelser og røntgenfluorescensbestemmelser
af kobber i Færøbasalter forsøges
det at få klarlagt, hvorledes kobberindholdet
er fordelt mellem gedigen kobber, sulfidkobber
og kobber optaget i silikater og jern-titan-oxider.
Der er (Aage Jensen) foretaget en opak-mikroskopisk
undersøgelse af såvel prøver af selve
Nexø-sandstenen som prøver fremkommet ved
separation af den opake fraktion fra nedknuste
prøver.
Opake korn udgør knap 1% af Nexø-sandstenen.
De fleste opake korn tilhører enten ilmenit-
hæmatit afblandinger eller finlamellar martit.
Den finlamellare martit kan stamme fra såvel
bornholmske doleriter som prækambriske doleriter
i Sverige, medens ilmenit-hæmatit afblandinger
ikke kendes fra nogen af de prækambriske
bjergarter på Bornholm. Den foretagne undersøgelse,
der kun omfatter et lille antal prøver, har
vist, at Nexø-sandstenen i modsætning til hidtidige
antagelser, har fået en væsentlig del af sit
materiale fra skandinaviske bjergarter uden for
Bornholm, og at mængden af fremmed materiale
varierer.
Studiet af zeoliternes fysisk-kemiske dannelsesforhold
og krystalvækst er fortsat (O. Jørgensen).
Under arbejdet, som er udført på materiale indsamlet
i Skåne og på Færøerne, er der fundet
usædvanligt gode krystaller af chabasit, som giver
håb om at løse det 150 år gamle problem om de
principielle mekanismer i dette minerals uhyre
komplicerede tvillingdannelse og den deraf følgende
optik. Undersøgelsens mere generelle del
har afkræftet de klassiske opfattelser om zeolitternes
dannelse, idet meget tyder på mikromiljøet
som en afgørende faktor under mineraldannelsen
og krystalvæksten, uden at de kontrollerede mekanismer
er kendt endnu.
Under studie af sulfosalte fra Grønland (E.
Makovicky i samarbejde med medarbejdere ved
Institut for Petrologi) er serien af lillianit-homologer
defineret. Strukturerne af sulfosaltene i
denne serie er sammensat af galenalignende lag
»kemiske tvillinger« på [311] og har den generelle
kemiske formel PbN-i-2xAgxBi2+XSN+2 [Z=4].
Ordensnummeret N af homologen kan bestemmes
fra dets gitterparametre eller fra dets kemiske
analyse. Fire nye mineraler hørende til denne serie
er blevet beskrevet: Eskimoit, Ag7PbioBiisS36,
N = 7, vikingit, AgsPbsBiisSso, N = 5.5, begge fra
Ivigtut på Grønland; ourayit, Agi2.5Pb15Bi20.5S52,
N = 11, og treasurit Ag7Pb6Bii5S32, N = 6, begge
fra Colorado, U.S.A. Afblandinger af naturlig lillianit
Pb3Bi2S6 og gustavit PbAgBisSe blev undersøgt
igen på et antal prøver. Schirmerit blev redefineret
som en disorder-fase PbAgBis -
Pb3Agi.5Bi3. 5 S 9 .
I samarbejde med Mumme og Watts, CSIRO,
Melbourne, Australien, er bestemt (E. Makovicky)
krystalstrukturen i syntetisk pavonit AgBisSs ved
hjælp af røntgendata. Den er sammensæt af tyndere
lag [AgBi2S4] skiftevis med tykkere, galenalignende
lag [AgBi4S8]. En serie af pavonit homologer,
MeN + iBi2SN+5 omfatter sulfosalte af Pb, Ag
og Gu med N spændende fra 2 til 7.
Foruden de ovennævnte undersøgelser af sulfosalte
er der påbegyndt røntgenkrystallografiske
beskrivelser af skinnerit CusSbSs og vesignerit
BaCu3[0H|V04]2. (E. Leonardsen).
I forbindelse med en undersøgelse af glasser og
mineraler fra de ældre tertiære aske-lag i moleret
på Mors og Fur blev det konstateret, at lagene -17
og -19b indeholdt Na-pyroxener med et usædvanligt
stort titanindhold. En detaljeret kemisk undersøgelse
(J. Rønsbo) af saliter, aegirin-augit, aegirin,
titanaegirin og acmit fra lag -17 er gennemført
ved anvendelse af instituttets elektronmikrosonde.
Elementfordelingen i de Na-rige pyroxener
samt titan-aegirinernes sammensætning viser
tilstedeværelsen af en ikke tidligere beskrevet pyroxen-
komponent; NaTiy^M^"Si206 (M = Fe, Mn
og Mg). I titan-aegirinerne udgør denne komponent
op til 40 mol% af pyroxenen, hvorimod de
eksperimentalt fremstillede og fra enkelte ekstrusive
bjergarter omtalte silicatundermættede Na-Ti
komponenter NaTiAlSiOé og NaTiFe3+Si06 ikke
er påvist i det undersøgte materiale. På basis af
pyroxenseriens hovedelement-variation kan det
fastslås, at pyroxenerne stammer fra et undermættet,
sandsynligvis kraftigt undermættet, alkalint
magma. Undersøgelserne, der er afsluttet, er
udført sammen med kolleger fra Geologisk Museum
og Danmarks Tekniske Højskole.
I mikrokemisk laboratorium er der (N. Hansen)
samtidig med analysearbejde med mineraler
fremstillet et apparat til bestemmelse af fluor. Analysemetoden
omfatter sodasmeltning, vandInstitutter
429
dampdestillation over 18 n svovlsyre, koncentration
på anion resin og måling med fluor membran-
elektrode eller med spektrofotometer. Kontrolmålinger
godtgør, at fluor nu kan bestemmes
væsentlig nøjagtigere end hidtil, idet målingens
afvigelse fra middeltallet bliver mindre end 1,5%
relativt, når blot kiselsyre i destillationskolben gøres
mindre end opløseligheden.
Rejser:
Lektor Niels Hansen aflagde i tiden 15.-27. marts
1976 besøg hos professor Weisz, Universitetet i
Freiburg, for at studere ring-ovnens anvendelighed
til mineralanalyser.
Professor H. Micheelsen har i dagene 18.-23.
august foretaget elektronmikroskopiundersøgelser
af perlemor på 1 millionvolt-elektronmikroskopet
i Stockholm på bevilling fra Statens
naturvidenskabelige forskningsråd.
Publikationer:
Hansen, N., 1976: Kemisk analyse af mineraler og
bjergarter I. Fluor, kvantitativ kemisk mikroanalyse.
Fremgangsmåde og reagenser. 23 sider.
Eget forlag. Forefindes på Geologisk Museums
bibliotek.
Jensen, Aage, 1976: Oxidation of native copper in
polished sections, Bull. geol. Soc. Denmark, vol.
24, pp. 327-330.
Makovicky, E. og B. J. Skinner, 1976: Crystal
structures of synthetic tetrahedrites
Cul2+6Sb4Sl3 og Cul45Sb4Sl3. N. Jb. Miner.,
Mh. 141-143.
Makovicky, E., 1976: Crystallography of cylindrite.
Part I. Crystal lattices of cylindrite and incaite.
N. Jb. Miner. Abh. 126, 304-326.
Makovicky, E. & S. Karup-Møller, 1976: Lillianite
homologous series, PbM-l-2xAgxBi2+xSN+2- an
attempt at a practical structural classification of
a complicated sulphosalt group. Coll. Abstracts
of the 3rd Europ. Crystallogr. Meeting, Ziirich,
Switzerland.
J. Rønsbo.
4. Institut for petrologi
Stab:
Ansatte ved institutet: 1 professor (orlov til 31. juli
1978), 1 afdelingsleder, 6 lektorer, 1 adjunkt (vikar
for professoren), 2 seniorstipendiater (det ene
udløb 30. juni 1976), 2 forskningsstipendiater (det
ene fra 1. oktober 1976), 1 laboratorietekniker
(udlånt fra GGU), 4 laboranter (den ene udlånt
fra GGU, de 2 halvdags), 1 tegner (halvdags), 1
laboratoriebetjent, 1 sekretær.
Lokaler:
Den største del af institutets laboratorier, medarbejdere
og studerende er nu samlet i område VI,
Øster Voldgade 10.
Videnskabelige undersøgelser:
A. Mineralogisk, petrologisk, geokemiske undersøgelser
i Ih'maussaq intrusionen, Sydgrønland.
Siden 1964 har en række medarbejdere og specialestuderende
ved institutet deltaget i mineralogiske,
petrologiske og geokemiske undersøgelser i
Ih'maussaq intrusionen ved Narssaq i Sydgrønland.
Professor Henning Sørensen har for Grønlands
Geologiske Undersøgelse forestået de geologiske
undersøgelser i dette område og har ledet
arbejdet sammen med afdelingsleder John
Rose-Hansen. Ih'maussaq området opbygges af
nefelinsyeniter, som er karakteriseret af store
indhold af en række sjældne grundstoffer og af en
rigdom på sjældne mineraler. Forskningsarbejdet
er rettet mod områdets geokemi, mineralogi og
petrologi, men omfatter også undersøgelser af
økonomisk geologisk art. Til nu er foretaget detaljerede
undersøgelser af forekomster med grundstofferne
uran, thorium, de sjældne jordarters
metaller, zirconium, beryllium og niobium. En
særlig indsats har været rettet mod uranforekomsterne
ved Kvanefjeld, nær Narssaq.
De geologiske feltundersøgelser i 1976 har omfattet
en recognoscering af en uranmineralisering
langs intrusionens nordlige kontakt (professor
Henning Sørensen, afdelingsleder John Rose-
Hansen og seniorstipendiat Sven Karup-Møller)
og kortlægning af den sydøstlige del af intrusionen
(stud. scient. Henning Bohse). Desuden er
den geologiske kortlægning af Narssaq intrusionen
vest for Ih'maussaq blevet indledt (stud.scient.
Dan Olsen).
Laboratoriearbejdet i 1976 har været rettet mod
intrusionens mineralogi, petrologi og geokemi
(lektor Steen Andersen, lektor John Bailey,
stud.scient. Henning Bohse, forskningsstipendiat
Rajmund Gwozdz, seniorstipendiat Sven Karup-
Møller, geolog Lotte Melchior Larsen, GGU,
afdelingsleder John Rose-Hansen og professor
Henning Sørensen). I årets løb har seniorstipendiat
Sven Karup-Møller afsluttet en monografisk
behandling af intrusionens malmmineralogi. Professor
Henning Sørensen, afdelingsleder John
Rose-Hansen og seniorstipendiat Sven Karup-
Møller har for GGU udarbejdet et forslag til
det detaljerede boreprogram, som i 1977 skal ud430
Universitetets årbog 1975-76
føres i de uranholdige lujavritter langs intrusionens
nordgrænse.
B. Det miljøgeokemiske-økologiske Narssaq projekt.
I tilslutning til institutets forskning i Ilfmaussaq
området er i 1974 i samarbejde med flere biologiske
instituter ved Københavns Universitet og ved
den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
igangsat et tværfagligt miljøgeokemisk-økologisk
forskningsprojekt, Narssaq projektet. Projektet er
baseret på støtte fra Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd og fra GGU. Formålet med dette
projekt er: 1. at studere en lang række grundstoffers
geokemiske kredsløb fra de befinder sig i
bjergarterne og via forvitring og jordbundsdannelse
optages i planter og dyr, 2. at foretage en
detailleret geokemisk beskrivelse af et ikke forurenet
område med henblik på at tilvejebringe et
basismateriale, der dels kan benyttes som kontrolmateriale
før en minedrift sættes i gang, dels
til en vurdering af den fremadskridende globale
forurening.
Projektet koordineres af professor Chr. Overgaard
Nielsen, professor Henning Sørensen og
afdelingsleder John Rose-Hansen. Feltarbejdet i
1976 blev ledet af sidstnævnte, og dannede afslutningen
på den første treårige fase af feltundersøgelsen.
Feltarbejdet i 1976 omfattede undersøgelse
af kvartærgeologien (lektor S. Funder, Geologisk
Museum og stud. scient. Jan Andsbjerg), af forvitring
og jordbundsdannelse (stud. scient.'erne
Carsten Langtofte Larsen og Leo Nielsen), af
vandbalancen i flere elvsystemer (stud. scient.'erne
Niels P. Christensen, Jens Jørgensen og Lars Henrik
Nielsen). Desuden deltog en botaniker, tre limnologi-
studerende og en marinbiologi-studerende.
Den geokemiske-geologiske del af laboratorieundersøgelserne
har i 1976 omfattet kemisk analyse
af et meget stort antal prøver, især ved hjælp
af instrumentel neutronaktiveringsanalyse udført
på Risø (forskningsstipendiat Rajmund Gwozdz).
Desuden er specielt forvitring, jordbundsdannelse
og sedimenter i søer, elve og fjorde blevet undersøgt
(stud. scient.'erne Carsten Langtofte Larsen
og Leo Nielsen).
En gruppe af medarbejdere ved Geologisk Centralinstitut
(lektor Steen Andersen, stud.scient.
Henning Bohse, lektor Ole Johnsen, seniorstipendiat
Sven Karup-Møller, afdelingsleder Erik
Leonardsen, afdelingsleder Ole Valdemar Petersen,
lektor Jørn Rønsbo, afdelingsleder John Rose-
Hansen og professor Henning Sørensen) har
sammen med geolog Lotte Melchior Larsen,
GGU, og professor E. 1. Semenov, Moskva, indledt
udarbejdelsen af en monografisk behandling
af Ilimaussaq intrusionens mineralogi, omfattende
mere end 150 forskellige mineraler.
C. Petrologiske, mineralogiske og geokemiske undersøgelser
i Dalsland, Sydsverige.
Et forskningsprojekt, der ledes af lektor H. P.
Zeck, er rettet mod det prækambriske grundfjeld i
Sydskandinavien, specielt Dalsland i Sverige.
Formålet med projektet er at karakterisere de fysiske
og kemiske processer, der er ansvarlige for
dannelse af bjergarterne, som opbygger området.
Tidligere undersøgelser har fastslået, at området
består af prækambriske, plutoniske og metamorfe
bjergarter, som er dannet i perioden fra 1800 til
850 millioner år siden. Områdets dannelseshistorie
kan i store træk karakteriseres som en afveksling
af perioder, eller faser, af magmadannelse,
sedimentaflejring, og metamorfose og deformation.
I faser med magmadannelse er varme silikatsmelter
(magma), som er opstået i de dybe dele
(20-100 km nede) af jordskorpen, trængt op i området.
Disse magmaer kunne enten intrudere og
størkne i områdets ældre bjergarter og derved
give ophav til plutoniske bjergarter (f.eks. graniter)
eller bryde ud over den daværende jordoverflade
og danne vulkanske bjergarter. I faser af metamorfose
og deformation vil bjergarter, som ved
store tektoniske bevægelser er bragt 10-20 km
ned i jorden, og således udsat for høje temperaturer
og tryk (flere hundrede grader celcius og flere
tusinde atmosfærer), rekrystallisere, hvorved de
far ny struktur og mineralindhold, som passer til
disse nye omstændigheder.
Projektets umiddelbare opgave er at udforske,
hvordan disse magmatiske, sedimentære og metamorfe
aktiviteter hænger sammen indbyrdes, og
hvordan de forholder sig i større sammenhæng,
dvs. i dannelsen af det store prækambriske kraton,
som omfatter Skandinavien, Skodand og Grønland,
og som indtil for omtrent 750 millioner år
siden dannede et sammenhængende kontinent.
Ved at undersøge mineralsammensætningen og
den kemiske sammensætning af bjergarterne, som
er dannet ved de forskellige hændelser, kan vi definere
de temperaturer og tryk, under hvilke de
forskellige processer fandt sted. Når disse oplysninger
er fremskaffet vil det være muligt at foreslå
en model, som kan forklare den meget komplekse
dannelse af dette område. De basale træk af en
sådan model blev publiceret i foråret 1976. Modellen
er baseret på vor tidligere publicerede resultater,
som fremhæver tilstedeværelsen af store masser
bjergarter overskudt i øst-vesdig retning over
meget store afstande. Det må forventes, at fundet
af disse store (nær-) horisontale overskydninger
vil være af stor betydning for forståelsen af det
Institutter 431
praekambriske basement i det sydlige Skandinavien.
Projektet udføres i samarbejde med Sveriges
Geologiske Undersokning. Det financieres af Københavns
Universitet og i mindre grad af Statens
naturvidenskabelige Forskningsråd. Det omfatter
en detaljeret geologisk feltkartering af området,
og mineralogiske og kemiske undersøgelser af det
indsamlede materiale i de speciallaboratorier, som
er tilknyttet Geologisk Centralinstitut. Det samlede
område, som berøres af projektet, måler flere
tusinde km2. I projektet deltager på nuværende
tidspunkt 7 specialestuderende, som hver tager
sig af et mindre område; Bjarne Wallin, Palle Rubæk
Andersen, Claus Biilow, Morten Sparre Andersen,
Poul E. Holm, Jørn Bredal-Jørgensen og
Peter Heebo Hansen i selve Dalsland. Tarjei
Haaland arbejder i det sydøstlige Norge og Jørn
Morthorst i Vårmland.
Lektor H. P. Zeck er desuden engageret i petrologisk
forskning i Vestgrønland og det sydøstlige
Spanien. Han er vejleder for stud.scient. Celina
Wilf Zetterstrøm, der arbejder med grundfjeldsgeologiske
problemer i Vestgrønland.
D. Petrologiske, mineralogiske og geokemiske
undersøgelser i Kangerdlugssuaq distriktet i Østgrønland.
Området blev besøgt i sommeren 1976 af lektor C.
K. Brooks og stud.scient. P. M. Holm. Dette var i
forbindelse med et tidligere beskrevet større projekt,
som er støttet af Statens naturvidenskabelige
Forskningsråd. Der er i årets løb fremkommet en
del publikationer baseret på tidligere feltarbejde,
idet materiale fra 1975 først nu er begyndt at blive
bearbejdet. En guldmedalje blev tildelt stud.
scient. Troels F. D. Nielsen på grund af en afhandling,
der beskriver gangsværmene i Kangerdlugssuaq.
Forskningsstipendiat Troels F. D. Nielsen
(aflønnet af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd)
har påbegyndt en undersøgelse af
enestående alkaline bjergarter fra Gardiner Plateau,
indsamlet i 1975. To andre specialestuderende,
Tom Svane Petersen og Lars Christian
Larsen arbejdede i dette område med henholdsvis
lagdelte gabbroer og syeniter.
E. Laboratoriet for datering og isotopgeologi. Laboratoriet
ledes af lektor Ole Larsen, bistået af
laboratorietekniker Peder Blom (ansat af GGU)
og seniorstipendiat Svend Pedersen. Laboratoriet
udfører radiometriske aldersbestemmelser og
Sr-isotopanalyser for medarbejdere ved Centralinstitutet,
GGU, DGU og Geologisk Institut i Århus.
Laboratoriet har i det forløbne år været engageret
i følgende projekter: 1. datering og bestemmelse
af den primære isotopsammensætning af Sr
i granitoide bjergarter i det sydvestlige Norge
(Svend Pedersen), 2. datering af grundfjeldsbjergarter
i Østfold, Norge (Svend Pedersen), 3. datering
af granitoider og gnejser på Bornholm og i
Blekinge (Ole Larsen), 4. datering af grafitiske
skifre fra Sydvestgrønland (Ole Larsen), 5. datering
af ring af rhyolitiske lavaer fra Kap Washington
i Nordgrønland (Ole Larsen), 7. Rb-bestemmelse
og Sr-isotopmåling på doleriter fra Kangerdluarssuk,
Østgrønland (Ole Larsen), 8. præcisions-
isotopmålinger af Sr i basalter fra oceanbunden
nær Julianehåb i Sydvestgrønland.
Følgende dateringsopgaver har været udført af
specialestuderende: 1. datering af Karlshamngraniten
i Blekinge (Niels Springer), 2. datering af
metavulkaniter fra Dalsland i Sverige (Bjarne Wallin)
og 3. datering af gnejser fra Vestgrønland
(Celina Zetterstrøm og Claus Biilow). Dr. Feiko
Kalsbeek (GGU) har benyttet laboratoriets faciliteter
til selv at udføre en række regionale dateringer
af granitoider og doleritiske intrusiver (Kangamiutgange)
fra Vestgrønland.
F. Laboratoriet for eksperimentel petrologi.
I laboratoriet for eksperimentel petrologi udføres
studier med henblik på at afklare mineralers og
bjergarters dannelsesbetingelser. Laboratoriet
omfatter et højtryksapparatur med arbejdsområde
op til 80 Kbar og 1800oC, et hydrotermalt
apparatur med arbejdsområde op til 2000 atm. og
800oC og udstyr til studium af gas-væske-indeslutninger
i mineraler. I højtrykslaboratoriet, hvori
forskningen er startet i år, foretages undersøgelse
af magmaers dannelsesbetingelser. Følgende projekter
er i gang 1. basalters dannelse ved højt tryk
(adjunkt Sven Maaløe), 2. alkaline basalters dannelse
(lektor Niels Hald, Geologisk Museum),
3. graniters dannelse (lektor Tommy Jørgart,
Roskilde Universitetscenter), 4. som gæsteforsker,
har førstekonservator W. L. Griffin, Oslo,
studeret anorthositiske magmaers dannelse.
Med udstyret til hydrotermal mineralsyntese har
forskningsstipendiat Milota Makovicky afsluttet et
studium af faseforholdene i systemet Cu-Ag-As
ved 1 atm og 350oC, 400oC og 500oC samt ved
1000 atm. vandtryk og 230oC. Der er desuden foretaget
smelteforsøg på bjergarter fra Ih'maussaq
intrusionen i Sydgrønland (afdelingsleder John
Rose-Hansen).
Gas-væske-indeslutninger i mineraler er restopløsninger,
der er indesluttet i mineraler under
deres vækst. Studiet af indeslutningerne giver oplysninger
om de temperatur- og trykforhold, der
har hersket under mineralernes dannelse, og om
432 Universitetets årbog 1975-76
den kemiske sammensætning af den opløsning,
hvorfra de er dannet. Gas-væske-indeslutninger
er studeret i kvarts fra molybdæn-kobbermineraliseringer
i Sydnorge (cand. scient. Jens Konnerup-
Madsen), i forskellige mineraler fra Ilimaussaq
intrusionen i Sydgrønland (afdelingslederjohn
Rose-Hansen, cand. scient. Jens Konnerup-
Madsen og civilingeniør Elfin Larsen, Risø).
G. Spektrallaboratoriet.
Laboratoriet ledes af lektor Haldis J. Bollingberg,
bistået af laborant Inge Vestergaard. Der udføres
sporelement bestemmelser for medarbejdere ved
Geologisk Centralinstitut, Grønlands Geologiske
Undersøgelse og Nationalmuseet. Enkelte analyser
er udført på materiale vedrørende kræftforskning.
Igangværende forskningsprojekt; 1. Sporelementfordeling
i eklogitmineraler, Vestnorge, i
samarbejde med Universitetet i Oslo. 2. Miljøgeokemisk
undersøgelse ved bly og zinkminen ved
Marmorilik i samarbejde med Grønlands Geologiske
Undersøgelse og Grønlands Fiskeriundersøgelser.
3. Interkalibreringssamarbejde indenfor
»International Council for the Exploration of the
Sea« (ICES) (på fiskemel, torsk og hellefisk fra
Vestgrønland). 4. Geokemisk undersøgelse af
tang fra Agpat, Umanak kommune. Materialet
blev indsamlet af lektor Haldis J. Bollingberg i
september 1976.
Marmorilik projektet:
Lektor Haldis J. Bollingberg deltager i samarbejde
med Grønlands Geologiske Undersøgelse
og Grønlands Fiskeriundersøgelser i udformningen
af en årlig miljørapport til Ministeriet for
Grønland. Arbejdet er fordelt således at samtlige
sporelement-analyser (undtagen kviksølv) af
blåmusling, tang, hellefisk og havkat er udført ved
spektrallaboratoriet. Indtil 1975 blev også sedimentprøverne
analyseret her.
Arbejdet blev påbegyndt for 5 år siden med en
forundersøgelse, inden minen startede. Der blev
ved hjælp af laboratoriets sporelementmetodik
påvist en Pb/Zn anomali i tang og musling under
malmforekomsten. Disse resultater kan benyttes
ved geokemisk prospektering.
Undersøgelse efter to års minedrift af sporelementfordeling
i fisk er klar til publikation.
Laboratoriet har i det forløbne år deltaget i interkalibreringssamarbejde
i ICES på en fiskemelstandard,
50 torsk og hellefisk fra Vestgrønland,
indsamlet for ICES af Grønlands Fiskeriundersøgelse.
Resultaterne blev fremlagt på ICES årsmøde
i København september 1976.
De ovennævnte projekter er i stort omfang baseret
på de af instituttet administrerede service-laboratorier.
I slibelaboratoriet fremstilles præparater, som
gør det muligt at studere bjergarter under mikroskopet.
Sådanne præparater (slib) er en forudsætning
for al petrologisk forskning. Laboratoriebetjent
Viktor Poulsen, som varetager driften af dette
laboratorium, fremstiller derfor slib ikke blot til
instituttets medarbejdere og studerende, men laboratoriet
er desuden servicelaboratorium for
hele Geologisk Centralinstitut.
Laboratoriet for mineralseparation, som ledes
af lektor H. P. Zeck, bistået af laborant Jens Frederiksen,
foretager adskillelse af bjergarternes
mineraler med henblik på specielle undersøgelser.
Også dette laboratorium udfører servicearbejde
for medarbejdere og studerende ved hele Geologisk
Centralinstitut og ved GGU.
Røntgenfluorescenslaboratoriet ledes af lektor
John Bailey, bistået af laboranterne Birthe Møller
0g Jørgen Christensen (ansat af GGU). I laboratoriet,
der er udstyret med et Philips PW 1410/20
røntgenspektrometer, udføres ud over de nævnte
analyser, servicearbejde for medarbejdere og studerende
ved hele Geologisk Centralinstitut og
Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Professor Henning Sørensen, som har haft orlov
i 1976, har som statsgeolog ved Danmarks Geologiske
Undersøgelse deltaget i planlægningen af
den kortlægning af Danmarks råstoffer, som er
forudsat i det forslag til ny råstoflov, som blev
fremsat i folketinget i efteråret 1976. Han har
desuden arbejdet på en omorganisering af den
almindelige geologiske kortlægning af Danmark.
Professor Henning Sørensen har udarbejdet en
række avisindlæg om ressource- og energiproblemer
og har holdt foredrag om disse emner i foreninger
og på gymnasier.
Licentiatafhandling:
Adjunkt (vikar) Sven Bastrup Maaløe har 21. maj
1976 afsluttet licentiatstudiet med afhandlingen:
»Crystallization relationships of the Skaergaard
intrusion, East Greenland« (vejleder professor
Henning Sørensen).
Publikationer:
Asmund, G., Bollingberg, H. J. & Bondam, J.
1976: Environmental survey in relation to mining
operations at Marmorilik, Umanak district,
central West Greenland. Rapp. Grønlands geol.
Unders., Report of activities 1975.
Bailey, J. C. 8c Noe-Nygaard, A. 1976: Chemistry
of Miocene plume tholeiites from northwest Iceland.
Lithos 9, 185-201.
Institutter 433
- & Sørensen, I. 1976; X-ray fluorescence analysis.
Institut for Petrologi og Grønlands Geologiske
Undersøgelse, Marts. 1-105.
Bollingberg, H. J., m.fl. 1976; Recipientundersøgelse
1975-76. Agfardlikavså Qaumarujuk.
Rapport til Ministeriet for Grønland. Udført af
Grønlands Geologiske Undersøgelse, Grønlands
Fiskeriundersøgelse og Institut for Petrologi,
1-113.
- Hopgood, A. M. & Kalsbeek, F. 1976; Some
minor and trace elements in Archaean marbles
and metamorphosed silico-carbonatites from
the Fiskenæsset region. Rapp. Grønlands geol.
Unders. 73.
Brooks, C. K., Fawcett, J. J. & Gittins, J. 1976;
Caledonian magmatic activity in south-eastern
Greenland. Nature 260, 5553, 694-696.
- 8c Rucklidge, J. C. 1976; Tertiary peralkaline
rhyolite dikes from the Skærgaard area. Kangerdlugssuaq,
East Greenland. Meddr Grønland
197, 3, 1-27.
Escher, A., Sørensen, K. 8c Zeck, H. P. 1976; Nagssugtoqidian
mobile helt in West Greenland, in;
A. Escher & W. Stuart Watt, 1976; »Geology of
Greenland«, Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Heydorn, K., Skanborg, P. Z., Gwozdz, R.,
Schmidt, J. O. 8c Wacks, M. E. 1976; Determination
of lithium by instrumental neutron activation
analysis. Proceedings 1976. International
Conference. Modern Trends in Activation Analysis
vol. I, 21-31.
Karup-Møller, S. 1976; Arcubisite and mineral B
- two new minerals from the cryolite deposit at
Ivigtut, South Greenland. Lithos 9, 253-257.
Maaløe, S. 1976; The zoned plagioclase of the
Skaergaard intrusion, East Greenland. J. Petrol.
17, 3, 398-419.
- 1976; Quantitative aspects of fractional crystallization
of major elements. J. Geology 84,
81-96.
- 1976; Phase relations governing the derivation
of alkaline basaltic magmas from primary
magmas at high pressures. Lithos 9, 243-252.
Makovicky, M. 1976; Phase and phase relations in
the system Cu-Ag-As at 500oC, 400oC and
350°C. Institute of Petrology 1976, 1-67.
Pankhurst, R. J., Beckinsale, R. D. & Brooks, C. K.
1976; Strontium and oxygen isotope evidence
relating to the petrogenesis of the Kangerdlugssuaq
alkaline intrusion, East Greenland. Contrib.
Mineral. Petrol. 54, 17-42.
Petersen, S. 8c Larsen, O. 1976; Strontium-isotopmålinger
på vulkanske bjergarter fra havbunden
omkring Jan Mayen. Dansk geol. Foren.
Årsskrift for 1975, 40.
- Larsen, O., Hald, N., Campsie, J. 8c Bailey, J. C.
1976; Strontium isotope and lithophile element
values from the submarine Jan Mayen province.
Bull. geol. Soc. Denmark, 25, 15-20.
Platt, R. G. 8c Rose-Hansen, J. 1976; The system
ussingite-water and its bearing on crystallization
in persodic portions of the system Na-
20-Al203-Si02-H20 at 1 KB total pressure. J.
Geology 83, 763-772.
Sørensen, H. 1976; Geologiens relationer til samfundsudviklingen.
Dansk geol. Foren. Årsskrift
for 1975, 44-45.
- 1976; Hvad vil udnyttelsen af havenes råstoffer
betyde? Kontakt 1975/76 nr. 3, 15-19.
- (ed.) 1976; Stselotsnye Porody Izd. »Mir«.
Moskva, 399 s.
Wyllie, P. J., Huang, W., Stern, S. 8c Maaløe, S.
1976; Granitic magmas; possible and impossible
sources, water contents, and crystallization sequences.
Can. J. Earth. Sci. 13, 1007-1019.
Zeck, H. P. 8c Malling, S. 1976; A major global
suture in the Precambrian basement of SW
Sweden? Tectonophysics 31, T35—T40.
John Rose-Hansen.
5. Geologisk museum
Stab:
1 professor, 15 lektorer, 1 bibliotekar, 1 kandidatstipendiat,
1 forskningsrådsstipendiat, samt 11
stillinger som teknisk-administrativt personale.
Desuden har prof. P. W. Bretsky, New York University
at Stony Brook været tilknyttet museet siden
1.8.1976.
Museet:
Museet forvalter de videnskabelige geologiske
samlinger ved Københavns Universitet, således at
samlingerne er registrerede i overensstemmelse
med international sædvane og som forskningsmateriale
(bl.a. i form af typesamlinger) kan stå til
rådighed for den internationale forskning. Der
eksisterer en aftale om deponering af typemateriale
mellem Geologisk Institut, Århus Universitet,
Grønlands Geologiske Undersøgelse og museet.
Museets opgaver omfatter også opretholdelsen
af en offentlig udstilling af egnet geologisk materiale,
bl.a. til belysning af det danske riges forhold.
Til denne virksomhed over for offentligheden
knytter sig foredrag, publikationer, vejledning af
museumspublikum og samarbejde med andre
museer og institutioner for at udbrede kendskabet
til geologi.
28 Årbog 1975-76
434 Universitetets årbog 1975-76
Den 1. april ændrede museet navn til Geologisk
Museum. Dette navn er mere end det tidligere i
overensstemmelse med museets samlede indhold
og opgaver. »Bekendtgørelsen vedrørende de naturvidenskabelige
museer under Københavns
Universitet« er endnu ikke udstedt af undervisningsministeren.
Bekendtgørelsens principper og
museets navneændring blev imidlertid godkendt
af konsistorium allerede i 1974, og da fakultetet
og konsistorium i 1975 besluttede, at bekendtgørelsens
nye regler for museets budget- og regnskabsformer
skulle indføres fra den 1. april 1976,
skiftede museet samtidig til sit nye navn.
Museet omfatter den mineralogiske samling,
den petrografiske samling, den dynamisk-geologiske
samling, den stratigrafisk-phytopalæontologiske
samling, den invertebratpalæontologiske samling,
den vertebratpalæontologiske samling, samt
skolesamlingstjenesten, kemisk laboratorium og
biblioteket.
Museets udadvendte virksomhed:
I museets offentlige udstillinger er gennemført
fornyelser, ajourføring og udbygning af de bestående
samlinger. Af nye udstillinger kan nævnes;
»Geologen og kunstneren Andreas Kornerup«,
hvor Kornerups akvareller, udført på rejser til
Grønland i 1876, 1878 og 1879, udstilledes, og
»Bornholms stenindustri - før og nu«, hvor stenindustrien
på Bornholm før i tiden og i dag belystes
ved hjælp af 25 plancher med tekst og fotos.
Endvidere vistes, hvilke produkter der fremstilledes
før i tiden og nyudviklede produkter. Udstillingens
samlende midtpunkt var et gammelt huggeskur
fra Moseløkken. Begge disse særudstillinger
blev arrangeret i det forhenværende auditorium
3, da dette lokale ikke længere skulle bruges til
undervisning. De påbegyndte revisioner og katalogiseringen
af visse samlinger er fortsat.
Samarbejdet med andre museer, fortrinsvis i
provinsen, er fortsat, og der er ydet bistand til
følgende: Bornholms Museum, Rønne; Faxe Museum;
Fur Museum; Midtsønderjyllands Museum,
Gram; Møns Museum, Stege; Nordsjællands Naturmuseum,
Bækkebro. Museet har endvidere
ydet bistand til en lang række udstillinger på biblioteker
og skoler, samt Randers Centralbibliotek,
Naturhistorisk Museum i Århus og Legoland (Billund).
Museets ordinære åbningstid er tirsdag til lørdag
13-16, søndag 10-12, mandag lukket. Herudover
er udstillingerne åbne ved specielle lejligheder,
ligesom der har været arrangeret besøg
uden for de officielle åbningstider. Udstillingerne
har været besøgt af 1 1.200 gæster og desuden af et
antal skoleklasser, i alt 337 elever.
Museets populære foredragsrække har i 1976
behandlet emnerne: »Beskrivelse og metode -
bjerge og tidsmålinger - billeder fra geologens
virkefelt« (397 deltagere) og »Energi og geologi«
(200 deltagere). Fra offentligheden er modtaget et
stort antal henvendelser, der i hovedsagen har
drejet sig om bestemmelse af forsteninger og
bjergarter.
Museet har endvidere udført undersøgelser for
og afgivet udtalelser til en lang række institutioner
og forskere i ind- og udland, samt udlånt materiale
til kolleger i ind- og udland.
Museet har i årets løb haft en betydelig tilvækst
af videnskabeligt materiale. Dette er modtaget
som gave eller i bytte fra såvel privatpersoner som
institutioner, ved køb eller gennem medarbejdernes
egne indsamlinger.
Videnskabelige undersøgelser:
Det videnskabelige arbejde med vulkanske bjergarter
fra det nordatlantiske basaltområde er blevet
fortsat og i årets løb er leveret to trykte bidrag
herfra. Videre er en bog om vulkaner under udarbejdelse.
(Arne Noe-Nygaard).
Den mineralogiske samling:
Arbejdet med 7 mineralbeskrivelser (trona, thermonatrite,
(sodium-acetate-trihydrate), naujakasite,
eudidymite, epididymite, tugtupite og tetranatrolite)
til »The Mineralogy of Ilimaussaq« er afsluttet.
For IMA er bearbejdet de fra hele verden
indsamlede data til andenudgaven af World Directory
of Mineral Collections; manuskriptet vil
være færdigt inden årets udgang og bogen forventes
publiceret i København i foråret 1977. Hoved-
indgangsartiklen. Museums, Mineralogicai
med tilhørende tabellarisk oversigt over alverdens
mineralsamlinger, til Encyclopedia of Earth Science,
vol. VIB, Mineralogy, vil blive publiceret i
efteråret 1977. Den til det ved den 25. Internationale
Geologkongres, section 14, holdte foredrag
»The twin formation of tugtupite, a contribution«
svarende afhandling er indleveret til publikation i
Miner. Mag. Der arbejdes fortsat, i samarbejde
med andre, med følgende mineraler: gonnardite-
tetranatrolite, et nyt mineral (zeolit) fra Ilimaussaq,
semenovite, et nyt mineral (Li, Na, Fe-silikat)
fra Ilimaussaq, kornerupin og withamit.
(Ole V. Petersen).
Fortsættelse af undersøgelser af Na-Zr-silikaters
krystalkemi og komplekse krystalstrukturelle forhold.
Undersøgelserne har især været koncentreret
om at klarlægge de indbyrdes relationer og
stabilitetsforhold mellem catapleits monokline.
Institutter 435
orthorombiske og hexagonale modifikationer
samt at løse en overstruktur, som kan Ijernes ved
bestråling og fremkaldes ved opvarmning. En
krystalstrukturanalyse af hexagonal catapleit er
foretaget i samarbejde med Kurt Nielsen og Inger
Søtofte, Danmarks tekniske Højskole. Dette arbejde
ventes publiceret i 1977. Et samarbejde vedrørende
thermalanalyser, infrarød spektroskopi
og syntese på catapleit, gaidonnait og hilairit er
indledt med R. Caruba og.kolleger, Mineralogisk-
Petrologisk Institut i Nice. Endvidere er påbegyndt
en del af mineralbeskrivelserne til »The
Mineralogy of Ilimaussaq«. Desuden er indledt
undersøgelser af mineraler fra Gardiner-intrusionen,
Østgrønland. Færdiggjort er en lille afhandling
om helvin fra Kangerdluarsuk. (Ole Johnsen).
Den petrografiske samling:
Der er skrevet et kapitel i »Geology of Greenland«
med titlen: Tertiary igneous rocks between Shannon
and Scoreby Sund, East Greenland. I samarbejde
med lektor John Bailey er der udsendt en
afhandling med titlen; Chemistry of Miocene
plume tholeitiites from northwestern Iceland. I
samarbejde med lektorerne K. Brooks og J.
Rønsbo er man gået i gang med en bearbejdelse af
nogle ekstremt kaliumrige gangbjergarter, som
indsamledes i 1947 i Holsteinsborg distriktet under
recognosceringsarbejde sammen med H.
Ramberg. I samarbejde med lektorerne Niels
Hald og Asger Ken Pedersen har man taget to
opgaver i den nord-østgrønlandske basaltprovins
op, dels en gennemgang af de ældre indsamlinger,
som beror i museet og som stammer fra området
mellem Shannon 0 og Gael Hamkes Bugt,
dels en beskrivelse af nye og ældre indsamlinger
på Bontekoeøen. (Arne Noe-Nygaard).
Arbejdet med en beskrivelse af havbundsprøver
fra den nordlige del af Kolbeinsey-ryggen og fra
området omkring Jan Mayen i samarbejde med
lektor J. Bailey m.fl. er blevet fortsat. En lang
række kemiske analyser af bjergarter og mineraler
er foretaget i årets løb. I oktober modtoges en
bevilling fra det Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Bevillingen skal dække omkostningerne i
forbindelse med en undersøgelse af krystallisationsforløbet
af lavaer fra havbunden omkring
Jan Mayen ved tryk på op til 60 kbar. Undersøgelsen
foretages i samarbejde med lektor S. Maaløe,
Institut for Petrologi. GGU's kortblad 1:100.000
Qutdligssat, 70V IS er udkommet med bidrag fra
bl.a. N. Hald (Hareøen) og A. K. Pedersen (Disko).
(N. Hald).
Lektor A. K. Pedersen har i samarbejde med J.
Engell og lektor J. Rønsbo afsluttet en afhandling
28::-
med titlen: Titan-aegirin from Early Tertiary
ash-layers of northern Denmark. Sammen med
lektor C. K. Brooks er arbejdet på basalter fra den
Østgrønlandske Nunatakzone blevet videreført og
der er modtaget nyindsamlede prøver fra GGU.
Der er foretaget en nyindsamling af xenoliter fra
Kroksfjdrdur centralvulkanen, NV Island, og en
undersøgelse er påbegyndt. Der er endvidere videreført
geokemiske og mineralogiske undersøgelser
af tertiære vulkanske bjergarter fra Disko,
og en række publikationer er afsluttet. (A. K. Pedersen).
Den dynamisk-geologiske samling:
Sammen med Dr. Kurt Fredriksson, Smithsonian
Institution, Washington, D.C., er der foretaget
undersøgelser af stenmeteoritterne Mern og
Aarhus. Sammen med adjunkt Eric Steen Hansen,
Botanisk Museum, er der indledt et samarbejde
om undersøgelsen af lichenbevoksningerne på
stenmeteoritten Ella Island. Forskellen i lichenbevoksningen
på glasskorpen og på brudflader skal
sættes i relation til forskelle i mineralogi og kemi.
Endvidere skal det forsøges at opnå et omtrentligt
tidspunkt for meteorittens fald. (Poul Graff-Petersen).
V. F. Buchwald (DTH) og Graff-Petersen
har fået publiceret »Catalogue of Meteorites in the
Geologicai Museum«, der indeholder en detaljeret
gennemgang og klassifikation af samlingens meteoritter.
I samarbejde med statsgeolog Joannes Rasmussen,
Torshavn, er undersøgelserne angående Færøernes
glaciation blevet fortsat. Under sommerens
feltarbejde blev et par dage afsat til et besøg
på Suduroy, hvor der besøgtes nogle få lokaliteter
til supplering af de allerede undersøgte. Resten af
feltarbejdet foregik på Sandoy, hvor isens bevægelsesretning
og isskellenes beliggenhed blev fastlagt
på grundlag af skurestriber og roches moutonnés.
Rapport herom er afleveret til museet i
Torshavn. Endvidere har Gunni Jørgensen fortsat
bearbejdelsen af oversigten over jordskred på
Suduroy. Der er indleveret et manuskript til trykning
i Dansk Geologisk Forenings Årsskrift 1976:
Fra Geologisk Museums Samlinger, Om pyramidalsk
tilspidsede basaltsøjler. (Gunni Jørgensen).
Den stratigrafish-phytopalæontologiske samling:
Fossile coelenterater (koraller og meduser) er
fremdeles blevet undersøgt. Sammen med geologerne
Elmar Schiener og Gilroy Henderson
(GGU) er der arbejdet på en mindre afhandling
om en vestgrønlandsk koralforekomst fra ældre
tertiærtid. (Søren Floris).
Arbejdet med udtegning af kvartærgeologiske
436 Universitetets årbog 1975-76
kort over områder i Østgrønland og med pollen-
analyse af sø-sediment fra samme område er
blevet fortsat. I sommermånederne arbejdedes
under assistance af stud. scient. Jan Andsbjerg,
med kvartærgeologisk kortlægning af et område i
Sydøstgrønland. Arbejdet var en del af det miljøgeologiske
»Narssaq Projekt«. En rapport om
dette arbejde er under udarbejdelse. (Svend Funder).
Professor emeritus, dr. phil. Fr. J. Mathiesen,
der var knyttet til den stratigrafisk-phytopalæontologiske
samling, videreførte indtil sin død i juli
sit arbejde med piantefossiler (især en vedanatomisk
undersøgelse af et vestgrønlandsk fund).
Den invertebratpalæontologiske samling og laboratorium:
I 1976 er der udarbejdet mindre afsnit vedrørende
tidligere klassifikation af søliljerne samt en
stærkt udvidet litteraturfortegnelse til det i 1975
afsluttede manuskript til Treatise on Invertebrate
Paleontology, bind T (Crinoidea). Der er arbejdet
på bindets redaktionelle tilrettelæggelse, korrekturlæsning
med videre, med henblik på den
endelige publikation i 1977. En artikel om stilkens
funktion og tilhæftning hos recente og fossile isocrinider
er under trykning i Lethaia, Oslo. Derudover
er genoptaget undersøgelsen af fossile
krebsdyr fra Nugssuaq i Vestgrønland og i denne
forbindelse er der præpareret mere end 2000 eksemplarer
af en ny art af krebsdyret Mecochirus.
Der er foretaget en kvantitativ undersøgelse af
parasitter hos fossile krebsdyr. (H. Wienberg
Rasmussen).
Lektor F. Surlyk har fået to arbejder publiceret i
årets løb. Der er endvidere afsluttet en afhandling
med cand.scient Lars B. Clemmensen om de Mellem
og Øvre Jurassiske aflejringers sedimentologi
i Østgrønland. Sammen med stud. scient. Gunver
Krarup Pedersen er en afhandling med tiden:
Dish structures in Eocene volcanic ash layers,
Denmark, der er sendt til trykning, blevet afsluttet.
Udtegningen og revisionen af to kortblade
over det sydlige Jameson Land til GGU er næsten
afsluttet. Manuskriptet til to arbejder med titlerne:
Mesozoic geology of Hochstetter Forland, East
Greenland og Stratigraphy of the Jurassic rocks of
the Wollaston Forland area, East Greenland er
færdiggjorte. Flochstetter Forland-arbejdet er hovedsageligt
baseret på materiale indsamlet af Chr.
Hjort og hans kolleger fra Lunds Universitet under
en ekspedition til området i 1976. Et større
arbejde med titlen: Submarine fan sedimentation
along fault scarps on tilted fault blocks (Jurassic -
Gretaceous boundary, East Greenland) er afsluttet.
Sammen med E. Stenestad, DGU, og lektor N.
O. Jørgensen er der påbegyndt et arbejde over
kridtet i Rørdals Cementfabriks grav i Ålborg.
Arbejdet er baseret på en detaljeret prøveserie og
en 100 m dyb kerneboring. Sammen med lektor
W. Kegel Christensen er arbejdet med klippekystfaunaen
fra Skånes Øvre Kridt blevet fortsat (W.
Kegel Christensen). Der foreligger i denne forbindelse
invitation til at forelægge de første resultater
på North American Paleontological Convention i
Lawrence, Kansas, i august 1977. Et arbejde om
forkastningstektonik og bassindannelse langs Østgrønlands
kontinentalrand er påbegyndt. (F. Surlyk).
Sammen med Dipl.-Geol. M.-G. Schulz, Kiel, er
et arbejde med titlen: First record of Belemnellocamax
balsvikensis (Brotzen, 1960) from NW Germany
i N. Jb. Geol. Palåont. Mh. Stuttgart blevet
afsluttet og publiceret. Et manuskript med titlen:
»Palaeobiogeography of Late Gretaceous belemnites
of Europe«, som er trykt i Palåont. Z. er afsluttet.
I samarbejde med Dipl.-Geol. M.-G. Schulz er
undersøgelserne over belemniterne fra Øvre
Kridt formationerne på Bornholm og slægten Belemnitella's
phylogenetiske udvikling i Campanian
aflejringerne ved Misburg nær Flannover blevet
fortsat. Dette års feltarbejde i Tyskland blev igen
støttet af Forskningsrådet. Studierne over Turone
belemniter fra Vesteuropa samt belemniterne fra
Skåne er endvidere blevet fortsat. (W. Kegel Christensen).
Den vertebratpalceontologiske samling og laboratorium:
Afsluttet er den deskriptive bearbejdelse af elasmobrancher
fra det vestlige Kinas karbon og
permaflejringer. Dette materiale er gennem Naturhistoriska
Riksmuseet (Stockholm) stillet til rådighed
af Hedin Ekspeditionens stiftelse. 1 denne
forbindelse er en ny selachie-type konstateret i
materialet fra de øvre perme aflejringer i Østgrønland.
Afhandlingerne: Palaeovertebrate
faunas of Greenland (i Geology of Greenland) og
The paired fins and shoulder girdle in Cladoselache;
their morphology and phyletic significance er
blevet publiceret. (S. E. Bendix-Almgreen).
Bearbejdelsen af det subfossile knoglemateriale
fra Umm an-Nar ved Den persiske Golf er blevet
fortsat. Et besøg ved British Museum (Natural History)
benyttedes til diskussion med forskere, der
er eller har været i berøring med lignende problemer.
Det fremgik, at Umm an-Nar materialet
er af stor betydning for løsningen af uafklarede
spørgsmål i den nære orient om tidlige domestikationsforhold,
handelsforbindelser, kulturmønstre,
etc. Der arbejdes med lignende emner på flere
lokaliteter i landene omkring Den persiske Golf af
Institutter 437
franske, amerikanske og italienske forskere. Der
er planer om at fremlægge resultaterne af knogleundersøgelserne
ved en kongres i Firenze i
sommeren 1977. Undersøgelserne viser, at såvel
vildtlevende som domesticerede dyreformer indgår
i materialet; de vildtlevende dog med stor
overvægt. Forarbejdet til en bestilt artikel til tidsskriftet
Kaskelot om faunaforbindelser over Nordatlanten
gennem tiden førte over i et større
kompilerende arbejde af historisk-naturvidenskabeligt-
og palæontologisk tilsnit. Den resulterende
artikel er i forkortet udgave under trykning i
Dansk Geologisk Forenings Årsskrift for 1976.
(Ella Hoch).
En videnskabelig undersøgelse af det miocæne
hvalfund fra Gram er blevet afsluttet. Arbejdet
foreligger i færdigt manuskript. (F. Roth).
Der er foretaget en undersøgelse over nyere
kunstharpixer. En forsøgsrække for at finde frem
til stabile stoffer med forøget gennemtrængningsevne
og tilstrækkelig vedhæftningskraft gav positive
resultater, som bl.a. er udnyttet i forbindelse
med konserveringen af Gram-hvalen. En ajourføring
af laboratoriets seneste resultater inden for
kemisk præparation er blevet indarbejdet i manuskriptet
til »Avanceret kemisk præparationsmetodik
«. (Bente Soltau Bang).
Stipendiater:
Undersøgelser af trias og nedre jura i det centrale
Østgrønland er fortsat med 2 måneders feltarbejde
i området. En afhandling om den nedre jurassiske
Kap Stewart Formation er blevet publiceret
(se publikationsliste). Desuden er følgende afhandlinger
afsluttet og sendt til trykning: (1) Alternating
aeolian sabkha and shallow lake deposits
from the Middle Triassic Gipsdalen Formation,
Jameson Land Basin, central East Greenland; (2)
Stratigraphical and sedimentological studies of
Triassic rocks in Jameson Land and Scoresby
Land, central East Greenland; (3) Notes on the
litho-stratigraphical subdivision of the Triassic
rocks on I raill 0, central East Greenland. Sammen
med lektor F. Surlyk er fortsat undersøgelsen
af mellem-jurassiske sedimenter i det nordlige
Østgrønland. En afhandling er ved at være klar til
trykning. Endvidere er påbegyndt et studium af
de sedimentære strukturer i kystklitterne ved Vesterhavet.
(L. Clemmensen).
Undersøgelsen af basalter og disses indeslutninger
fra Skåne er blevet fortsat. En afhandling
om basalternes geokemi og megakrysters relation
til basalter er snart klar til trykning. Kalix kimberliterne
er sammen med andre alkaline bjergarter
blevet dateret og en afhandling er afleveret til
trykning, P. Kresten et al.: New ages of carbonatic
and alkaline ultramafic rocks from Sweden and
Finland, G. F. F. (1. Printzlau).
Publikationer:
Bailey, J. & Noe-Nygaard, A., 1976: Chemistry of
Miocene plume tholeiites from northwest Iceland.
- Lithos.
Bang, B. S., 1976: Avanceret kemisk præparationsmetodik
egnet for palæontologiske og kulturhistoriske
objekter. En material- og metodelære.
- Geologisk Museum, 60 s., 7 pi.
Bendix-Almgreen, S. E., 1975; The paired fins
and shoulder girdle of Cladoselache; their
morphology and phyletic significance. - 1: Golloq.
internat. C.N.R.S. no. 218 (Paris, 4-9 juin
1973): Problémes actuels de Paléontologie -
Évolution des Vertébrés: 111-124.
- 1976: Palaeovertebrate faunas of Greenland. —
I: Geology of Greenland (eds. Escher, A. Se Stuart
Watt, W.): 536-573.
- & F. Roth, 1976: Fortidshvalen fra Sønderjyllands
undergrund. - I: Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet,
Ny Carlsbergfondet; beretning
1974/75: 34-38.
Buchwald, V. F. & P. Graff-Petersen, 1976: Catalogue
of Meteorites in the Geological Museum.
Analecta Geologica 4: 87 s.
Christensen, W. K., 1976: Palaeobiogeography of
Late Cretaceous belemnites of Europe. — Palåont.
Z. 50: 113-129.
- 8c M.-G. Schulz, 1976: First record of Belemnellocamax
balsvikemis (Brotzen, 1960) from NW
Germany. - N. Jb. Geol. Palåont. Mh. 9:
522-531.
Clarke, D. B. & A. K. Pedersen, 1976: Tertiary
volcanic province of West Greenland. - I: Geology
of Greenland (eds. Escher, A. Se Stuart
Watt): 364-385.
Clemmensen, L. B., 1976: Eolian »sandy lignite«
and associated deposits from the Miocene of the
Lower Rhine Basin, Western Germany. - Geologie
en Mijnbouw 55 C/2): 73-82.
- 1976: 1 idally influenced deltaic sequences from
the Kap Stewart Formation (Rhaetic-Liassic),
Scoresby Land, East Greenland. - Bull. geol.
Soc. Denmark 25.
- & K Surlyk, 1976: Upper Jurassic coal-bearing
shoreline deposits, Hochstetter Forland, East
Greenland. - Sedimentary Geology 15 (3):
193-211.
Funder, S., 1976: Holocene vegetational history in
the Scoresby Sund region, East Greenland. -
Deutsche Gesellschaft fiir Polarforschung. Programm
und Kurzfassungen der Vortråge:
40-43.
438 Universitetets årbog 1975-76
Graff-Petersen, P., 1976: Stenforvitring - stenkonservering.
- »Restaureringsteknik«, SIB,
Stockholm, 10 s.
- et al., 1976: Importerede råstoffer. ATV's råstofgruppe,
rapport, 15 s.
Hald, N., 1976: Early Tertiary flood basalts from
Hareøen and western Nugssuaq, West Greenland.
- Bull. Grønlands geol. Unders. 120:
1-38.
Hoch, E., 1975: Amniote remnants from the eastern
part of the Lower Eocene North Sea Basin.
- Colloq. internat. C.N.R.S. (Paris, 4-9 juin
1973): Problémes actuels de Paléontologie -
Évolution des Vertébrés: 543-562.
Jensen, S. R., 1975: Acanthodians from the Permo-
Carboniferous boundary of central East
Greenland. - Colloq. internat. C.N.R.S. no. 218
(Paris, 4-9 juin 1973): Problémes actuels de Paléontologie
- Evolution des Vertébrés: 125-132.
Jørgensen, G., 1976: Islands of Many Shapes/De
færøske landskabsformer/Landschaft mit vielen
Formen. - Føroyar: 77-89. (Andreas Nyborg).
Noe-Nygaard, A., 1976: Tertiary igneous rocks
between Shannon and Scoresby Sund, East
Greenland. - I: Geology of Greenland (eds.
Escher, A. 8c Stuart Watt).
- 1976: Et forsøg, som slog fejl. Dansk geol. Foren.
Årsskrift 1975.
Pedersen, S., O. Larsen, N. Hald,J. Campsie & J.
C. Bailey, 1976: Strontium and lithophile element
values from the submarine Jan Mayen
province. - Bull. geol. Soc. Denmark 25.
Petersen, O. V., O. Johnsen 8c E. Leonardsen,
1976: Nordstrandite from Narssårssuk, Greenland.
- Miner. Rec., March-April: 78-82.
Sykes, R. M. 8c F. Surlyk, 1976: A revised ammonite
zonation of the Boral Oxfordian and its
application in northeast Greenland. - Lethaia 9:
421-436.
Sørensen, H. 8c O. V. Petersen, 1976: Edelsteine
und Halbedelsteine von Grdnland. Acta Musei
Nationalis Pragae 29B C/2): 35-42.
Specialeafha ndlinger:
Jørgensen, Karl Aage: Thorsmørkignimbritten i
Sydisland. November 1976.
Gæster:
Dr. P. W. Bretsky, New York University at Stony
Brook, er blevet tilknyttet Geologisk Museum for
et år fra 1.8.1976 til 31.7.1977. Dr. Bretsky's ophold
er muliggjort ved en bevilling fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Dr. Yuri Popov, Moskva, har under et tre-ugers
ophold ved Geologisk Museum bearbejdet fossile
insekter (tæger) fra det danske moler.
Rejser:
Lektor S. E. Bendix-Almgreen har i januar,
august, oktober og november været på studieophold
ved Palaeozoologiska Sektionen, Naturhistoriska
Riksmuseet i Stockholm. Rejser og ophold er
foretaget med økonomisk støtte fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Prof. Arne Noe-Nygaard deltog i perioden 31/7
til 4/9 med støtte fra Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd i den 25. international geologkongres
i Sydney i Australien samt i to ekskursioner
i tilknytning hertil. Som Danmarks »chief delegate
« deltog han i LG.S.'s councils møder.
Lektor Ole V. Petersen deltog i juli, august og
september i den 25. internationale geologkongres
i Sydney i Australien samt i to ekskursioner i tilknytning
hertil. Hans rejse og ophold blev støttet
af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd
samt Carlsbergfondet.
Walter Kegel Christensen.
Geografi
Geografisk institut
Geografisk centralinstitut omfatter Kulturgeografisk
Laboratorium A (kulturøkologi og landbrugsgeografi),
Kulturgeografisk Laboratorium B
(bebyggelsesgeografi, bygeografi og fysisk planlægning),
Kulturgeografisk Laboratorium C (almen
kulturgeografi). Naturgeografisk Laboratorium
A (almen naturgeografi). Naturgeografisk
Laboratorium B (geomorfologi).
Under Geografisk Institut bestyres følgende
feltstationer:
Skalling-Laboratoriet i Esbjerg, Skalling-Laboratoriet
i Ho, Skalling-Laboratoriet i Tønder samt
Sermilik Stationen ved Angmagssalik, Grønland.
Feltstationerne er åbne for videregående studerende
efter aftale med centralinstituttets bestyrelse.
Stab:
Der er pr. 30/1 1 1976 knyttet følgende stillinger
til instituttet: 4 professorer, 19 lektorer, 2 adjunkter,
2 stipendiater, 4 eksterne lektorer, 3 undervisningsassistenter,
19 studenterinstruktorer.
Teknisk-administrativt personale ialt: 20, deraf 6
deltidsansatte.
Institutter 439
Forskningsvirksomhed:
Kulturgeografisk laboratorium A
Forskningen centreres om økologisk kulturgeografi
på naturvidenskabelig basis gennem analyse
af humane økosystemer, d. v.s. de dele af kulturlandskabet,
der vedrører menneskets udnyttelse
af jordens ressourcer. Den gennemføres ved
analyse af udnyttelsessystemer, herunder befolkningens
udvikling, bosætning og erhverv.
Laboratoriet arbejder med følgende projekter;
Økologiske begrænsninger for traditionelt
landbrug i shifting cultivation-systemer (Renneil
Island), traditionelt Færø-landbrug, mediterrane
landbrugssystemer og -økologi samt befolkningsudvikling
og befolknings-ressourceforhold i Ghana.
Hertil kommer en række undersøgelser i Danmark
med humanøkologisk sigte: empiriske studier
af arealanvendelse, brugsstruktur og driftsformer
i et marginalt landbrugsområde i Midtjylland
samt opgivne og tilplantede landbrugsarealer
i hele Jylland. Tilsvarende problemer er behandlet
teoretisk gennem konstruktion og vurdering af
en på Markov-kæder baseret model til beskrivelse
af ændringer i bedriftsstørrelser. Befolkningsstudierne,
der knytter sig hertil, omfatter befolkningens
størrelse i danske landdistrikter i relation til
landbrugsressourcer samt danske centres struktur
og oplandsbetjening.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Sofus Christiansen, Ole Hebin, Kr. Marius Jensen,
Ruth Helkiær Jensen, Henrik Jeppesen, Henning
Mørch, Anette Reenberg).
Kulturgeografisk laboratorium B:
Bebyggelsesgeografi, bygeografi og fysisk planlægning:
Københavns arealudvikling: Projektets
formål er at undersøge arealbenyttelsesmønstret i
Storkøbenhavn og at analysere udviklingen i dette
århundrede ved anvendelse af kortserieanalyser.
Aktivitetssystemer i Københavns bykerne. Bykernens
overordnede aktivitetssystemer undersøges
og isoleres. Dernæst forsøges Københavns
overordnede centerstruktur analyseret. Planlægningen
af centerstrukturen vurderes ud fra kontaktmønstrenes
lokalisering.
Rødovres udvikling 1901-76: Byvæksten i Rødovre
analyseres. Befolkningsudvikling, erhvervsudvikling
og arealudvikling er projektets hovedemne.
Projektet udføres i samarbejde med historikere
og etnografer.
Fortsatte undersøgelser af dyrkningssystemer i
det gamle danske landbrug og spørgsmålet om
omfanget af fællesskabets udbredelse i Jylland.
Fortsatte undersøgelser over befolkning, erhverv
og bolig i 1600- og 1700-tallets danske købstæder
på basis af middelalderlige byplananlæg.
Undersøgelser over behovet for kollektiv trafik i
landdistrikterne belyst ved eksemplet Brovst
kommune i Nordjylland. Undersøgelsen er støttet
af Nordjyllands Amtskommune.
Undersøgelser over serviceforsyningen i de
mindre byer i Vestsjællands Amtskommune. En
analyse af centerstrukturen med anvendelse af
Guttmann skalering og kortlægning af tilgængelighed.
Undersøgelsen er støttet af Vestsjællands
Amtskommune som et led i regionplanarbejdet.
Befolkningssegregationen i danske købstæder:
Projektet arbejder med udvalgte kvarterer i byerne
Assens, Fåborg og Svendborg og analyserer
den beboelsesmæssige segregation. Tilgængeligheden
mellem husstande og udvalgte byfunktioner
undersøges. Det vurderes, hvorledes byudvikling
og planlægning påvirker beboerne.
Undersøgelser over byfornyelsen i København.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Viggo Hansen, Jan Magnussen, Christian Wichmann
Matthiessen, Kirsten Simonsen).
Kulturgeografisk laboratorium C
Inden for rammerne af det overordnede forskningsprogram
over »Geografi og produktionsmåde
« arbejder laboratoriet med en række delprojekter:
Færøernes befolknings- og erhvervsudvikling:
Projektets mål har tre sider. For det første en indsamling
og bearbejdelse af data til brug for en
analyse af den økonomiske geografi, således som
den tager sig ud ved afslutningen af en epoke, der
hovedsagelig har bygget på fjernfiskeri. Hvilken
produktions-, bebyggelses- og befolkningsstruktur
har denne udnyttelse af en bestemt naturressource
medført? For det andet, hvilke ændringer
vil indførelsen af tohundrede sømil fiskerigrænsen
medføre i ovennævnte dele af territorialstrukturen?
For det tredie er målet at uddrage det generelle,
det almene af dette konkrete studium som
bidrag til udvikling af teorien om sammenhængen
mellem produktionsmåde, territorialstruktur og
økonomisk geografi.
Regional udvikling i Danmark, specielt befolkningsspredningen
de seneste år, og en sammenstilling
og kritik af teorier om regional udvikling.
Projekt om Yugoslavien med det formål at forstå
baggrunden for forskelle i den regionale udvikling
af materielle levevilkår under henholdsvis
perioden med centralistisk planlægning og perioden
med allokering af ressourcer via markedet.
Projekt om Danmark med det formål at analysere
den geografisk-sociale arbejdsdeling af betydning
for de regionale indkomstforskelle.
440 Universitetets årbog 1975-76
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Steen Folke, Rolf Guttesen, Frank Hansen, Bue
Nielsen, Mogens Buch-Hansen).
Naturgeografisk laboratorium A
Løbende undersøgelse fra Sermilik-Stationen af
Mitdluagkat gletscherens materialehusholdning
og som forudsætning herfor løbende registrering
af klimatiske parametre og hydrologiske karakteristika.
Holsteinsborg kommune. Laboratoriet har en
3-årig undersøgelse løbende vedr. det naturgeografiske
indhold i regionen med henblik på
fredningsplanlægning. Der er udvalgt tre pilotområder,
hvor vegetation og overfladeformer,
løse jordarter m.m. kortlægges, ligesom alle i København
foreliggende oplysninger om kommunen
indsamles.
Modelområdet Blåvandshuk incl. Skallingen via
Grindsted Å - Varde Å-systemet og Vejle Å-systemet
til Vejle omfatter ialt 8 kommuner. Her
foregår basisforskning vedr. jordbundskartering
og bonitering, hydrologi og materialevandring
samt lokalklima. På Skallingen endvidere slitageundersøgelser
og fredningsplanlægning (i samarbejde
med Botanisk Institut, Århus).
Vadehavet. Vade- og marskundersøgelser. Der
foregår en række undersøgelser af sedimenttyper,
fredningsplanlægning på grundlag af flyfototolkning
samt detailkarteringer af f.eks. Rømø. I samarbejde
med NIOZ (Nederlands Institute of Sea
Research) og Institut fiir Meeresforschung, Bremerhaven,
udføres en hydrografisk undersøgelse
for hele vadehavet fra Den Helder til Blåvandshuk,
specielt med henblik på suspenderet transport.
Suså-Vendebæk. Undersøgelse vedr. den økologiske
virkning af vandindvinding i Suså-Vendebæk
området. Der er tale om en basisregistrering
af indholdet i området via flyfotografering (infrarød
og sort/hvid); desuden undersøgelse af hydromorfe
jorde.
Skjern Å. I forbindelse med okker-undersøgelsen
deltager laboratoriet med undersøgelser af
sedimenttransporten i systemet samt undersøgelser
af Skjern Å deltaet (genesen) samt sætningsproblematikken.
Snetaksering. I samarbejde med Meteorologisk
Institut måles sneens vandækvivalent ved udvalgte
stationer. Endvidere opretholdes et beredskab
med henblik på at kunne foretage snetaksering,
når en passende snemængde er faldet.
Dråbestørrelsesfordeling i regn og fordelingsmønstre
bestemt med radar (i samarbejde med
Meteorologisk Institut).
Varde-Grindsted Å. Undersøgelser af materialetransport
og kviksølvbelastning (i samarbejde
med Miljøstyrelsen, Ribe Amt og Isotopcentralen).
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Børge Fristrup, Bent Hasholt, N. Kingo Jacobsen,
Henrik Madsen, Henrik Søgaard.)
Naturgeografisk laboratorium B
Formulering af en teoretisk-empirisk glacialmorfologisk
model for glacial erosion, -transport og
aflejring. Undersøgelsen tilstræber at kombinere
resultaterne af studier ved recente gletschere og i
færdigdannede glaciale landskaber (især Sjælland)
med dele af teoriapparatet fra geoteknik og
rockmechanics. Sideløbende foretages en kritisk
lichenometrisk undersøgelse for derved at kunne
datere recente glaciale aflejringer.
Fortsat registrering af vinderosion på danske
marker og undersøgelse af kornstørrelsesfordelinger
i æoliske materialer.
Fortsættelse af den geomorfologiske kortlægning
af et randmorænestrøg, Knudshoved Odde,
Sydsjælland, og de submarine istidsdannelser i
Smålandsfarvandet med henblik på afsmeltningsforløbet
i Store Bælt-gletscherens slutfase.
Undersøgelser af strukturer og retningselementer
i till (moræneler) er fortsat på udvalgte lokaliteter
på Stevns, Enø, Knudshoved Odde og Masnedø.
Arktisk geomorfologi. I forbindelse med et kursus
for hovedfagsstuderende er der fra Universitetets
arktiske station på Disko, Grønland, udført
en detaljeret geomorfologisk kortlægning af
Lyngmarksdalen (1:10.000) samt en opmåling af
Lyngmarksbræens front og længdeprofil.
Under ophold på Arktisk Station har der desuden
været forskningsaktivitet vedr. følgende
emner: Isforholdene langs Syddisko i forbindelse
med isfodens influens på kystens form og materialer.
- Submarin geomorfologi og sedimentologi i
Sorte Sandsbugten og ud for Røde Elv. - Genopmåling
af barriere/lagunesystemet på Østdisko
omkring Nuk (samme kyststrækning er tidligere
opmålt i 1966 og 1970). - Kystmorfologisk rekognoscering
rundt Disko.
Køge Bugt. I forlængelse af tidligere undersøgelser
i Køge Bugt er der foretaget bølgemålinger
i bugtens centrale del i novbr. 1976.
Kystmorfologiske undersøgelser ved Sanddobberne.
Vadehavets morfologi. På øen Jordsand er foretaget
en undersøgelse af den morfologiske effekt
af januarstormfloderne. Efter en rekognoscering i
foråret er der i september udført en genopmåling
af Jordsand og vaden nærmest øen. Opmålingen
er baseret på et målenet etableret under de i
Institutter 441
1972-75 udførte undersøgelser af erosion og akkumulation
på Jordsand og Jordsands flak. Sideløbende
med registreringen af stormflodseffekten
er der foretaget indmåling af et slikgårdssystem
anlagt i 1976 i overensstemmelse med den i 1975
udarbejdede bevaringsplan for Jordsand. - På
fastlandskysten i Juvre Dybs og Lister Dybs tidevandsområder
er der foretaget en undersøgelse af
relationen mellem marskforland og digeskader efter
stormfloden den 3. januar 1976. På grundlag
af en feltkartering af digeskaderne kort efter
stormfloden er en rapport under udarbejdelse til
Statens Jordlovsudvalg. - På vestsiden af Hjerpsted
bakkeø er udført genopmåling af 11 profillinjer
med specielt henblik på stormflodsvirkningen.
Stormflodsvirkningen på Vadehavets yderkyst er
registreret ved genopmåling af en profillinje ud
for Lakolk på Rømø. - Studiet af tidevandsrendernes
morfologi er fortsat i Juvre-prielen ved
Rømø, hvor der i en periode i juni er udført kontinuerlige
strøm- og vandstandsmålinger.
Fossile periglaciale overflade- og terrænformer.
Med hjælp af luftfotos udføres en inventering af
periglaciale formelementer i den sidste istids marginalområder
i Jylland, og formernes dannelse
med hensyn til termokarstprocesser analyseres.
Udbredelse og kronologi af polygonmønster i
det nordøstlige Norge og det sydvestlige Sverige.
En kortlægning af polygoner gennemføres i kystområder
med særlig henblik på højdeniveauer
og tilknytning til ældre strandniveauer.
Iskiler og klima. Ud fra felterfaringer vedrørende
iskilers morfologi og struktur i arktiske områder
foretages en analyse af fænomenets betydning
som recent og paleogeografisk klimaindikator.
Satellitbilleder i naturgeografisk forskning og
undervisning. Ved sammenligning med topografiske
og tematiske kort samt luftfotos undersøges
informationsindholdet i ERTS/Landsat-billeder
samt vejrsatellitbilleder over Norden med henblik
på dets geovidenskabelige anvendelsesmuligheder.
(Videnskabelige medarbejdere ved laboratoriet:
Ole Humlum, Margot Jespersen, Johannes Kriiger,
Hans Kuhlman, Jørgen Nielsen, Niels
Nielsen, Erik Rasmussen, Harald Svensson.)
Publikationer:
Forkortelser:
G.T. = Geografisk Tidsskrift.
T.A.D. = Topografisk Atlas Danmark.
Christiansen, S., 1976: »Carrying Capacity« and
»Potential Crop Productivity« - Basic Concepts
in Cultural Geography. - Paper presented at the
Odessa Symposium, July.
Engelstoft, S. og J. Magnussen, 1976: Serviceforsyningen
i byer under 3000 indbyggere. - Vestsjællands
Amtskommune.
- 1976: Centerstrukturen i Vestsjællands Amtskommune.
De små byer. Rapport 6.
Guttesen, R., F. Hansen og B. Nielsen, 1976: Regional
Development in Denmark. - G. T., bd.
75.
- J. Brandt m.fl., 1976: Dialektisk materialisme
og geografi. - Fagligt Forums Kulturgeografiske
Hæfter nr. 9.
Hansen, V.: 10 kortbladsbeskrivelser til T.A.D.
- The pre-industrial city of Denmark. - G. T., bd.
75.
- Noget om historisk bygeografi. - Geogr. Orientering,
bd. 3.
Hasholt, B., 1976: Sediment Transport in the
Sermilik Area 1972. - Nordic Hydrologicai
Conference.
- 1976: Hydrology and Transport of Material in
the Sermilik Area 1972. - G.T., bd. 75.
- 1976: Jordens hydrologi og vandbalance. - Særtryk
af Geografisk Orientering, bd. 5.
- 1976: Fluvialmorfologi. Øvelsesvejledning til
Naturgeografi 1.
Hebin, O., 1976: Undersøgelser over danske centres
struktur og oplandsbetjeningsevne. - Rapport.
Jeppesen, H., 1976: Naturen og det daglige brød.
- Særnummer af Geogr. Orientering, bd. 5.
- 1976: Bidrag ved opbygningen af Nationalmuseets
Brede-udstilling: Det daglige brød, ved at
redigere og udarbejde afsnittet om det 20. årh.
Jensen, K. M., 1976: 4 artikler i T.A.D. og redaktion
af samme værk sammen med Ruth Helkiær
Jensen.
Jensen, R. H., 1976: 4 kortbladsbeskrivelser i
T.A.D. og redaktion af samme værk sammen
med K. M. Jensen.
Jespersen, M. og E. Rasmussen, 1976: Jordsand-
Erosion und Akkumulation einer Hallig. -
G. T., bd. 75.
- 1976: Vejledning til undervisning i opmålingsteknik,
geomorfologi og hydrologi på naturgeografisk
sommerkursus.
Kingo Jacobsen, N., 1976: Natural-Geographical
Regions of Denmark. - I Collected Papers Denmark,
Vol. 5, s. 1-7.
- 1976: Stormfloderne langs Vadehavskysten, januar.
- Bygd, 7. årg. nr. 1, s. 1-11.
- 1976: Wetlands - våde områder . - Natur og
miljø, 3. årg., nr. 3, s. 4-7.
- 1976: Den danske vadehavsregion. S. 91-101.
Samt levering af dansk basismateriale til »Vadehavet
«, da. udg.: Bygd, Esbjerg.
- 1976: Outline and Evaluation of the Threats to
442 Universitetets årbog 1975-76
the Natural Ecosystems of the Danish Wadden
Sea Area. Proceedings of the Conference of
Wadden Sea Experts. Contribution nr. 3 of the
Wadden Sea Working Group, s. 35^17. Ed.; W.
J. Wolff, The Netherlands.
- 1976: Morfologi og jordbundsklassificering.
Foredrag ved NJF's jordboniteringsmøde sept.
1976. S. 1-25.
- 1976: Økologiske og miljømæssige landskabsproblemer,
vurderet via modelområdestudier.
Foredrag ved NJF's møde i Båstad sept. 1976. S.
1^.
- 1976: 6 artikler til T.A.D.
Kriiger, J., 1976: To nye fund af elefantrester i
Sydsjælland. - Dansk Geol. Foren. Årsskrift for
1976, s. 3-6.
- and Ib Marcussen, 1976: Lodgement til! and
Flow tiil: a discussion. - Boreas, Vol. 5, pp.
61-64.
- 1976: 4 kortbladsbeskrivelser i T.A.D.
Kuhlman, H., 1976: 3 bidrag til T.A.D.
- 1976: Læhegnenes fysiske indvirkning på
landskabet. - Ugeskr. f. Agron. Hort. Forst, og
Lic., nr. 20.
Madsen, FL, 1976: Nogle jyske jordes vandindhold.
- Folia Geographica Danica.
- 1976: De vigtigste jordbundstyper og deres
dyrkningsforhold. - I Naturen og det daglige
brød. Særnummer af Geografisk Orientering,
bd. 5.
Magnussen, J., 1976: 4 bidrag til T.A.D.
- og C. W. Matthiessen: Land Use Development
in Greater Copenhagen. - G.T., bd. 75.
- og S. Engelstoft, 1976: Serviceforsyningen i
byer under 3000 indbyggere. - Vestsjællands
Amtskommune, maj.
- 1976: Centerstrukturen i Vestsjællands Amtskommune.
De små byer. - Rapport 6.
Matthiessen, C. W., 1976: Activity Systems of the
Inner City of Copenhagen. G.T., bd. 75.
- 1976: Københavns overordnede centerstruktur.
- Byplan nr. 162.
- 1976: 3 bidrag til T.A.D.
Mørch, FL, 1976: 1 kortbladsbeskrivelse til T.A.D.
Nielsen, B., 1976: Naturens betydning for territorialstrukturens
udformning. - Fagligt Forum,
Kulturgeogr. Hæfter, 9.
- R. Guttesen og F. Hansen, 1976: Regional Development
in Denmark. - G. T., bd. 75.
Ostenfeld, Th., 1976: Planlægning af kollektiv
trafik i landdistrikter. Rapport 4.
Reenberg, Anette: Ændringer i bedriftsstørrelser
— en analysemetode, hovedsagelig baseret på
Markovkæder, med Give kommune som eksempel.
S. 1-87. GL
- 1976: Introducing the Environmental Effect in
Normative Location-Planning Models: An Appraisal
of Different Approaches. 12 sider. - Paper
til IGU Kongressen.
Simonsen, K., 1976: Segregation i små danske
købstæder. Rapport 5.
Svensson, H.: Reliktovye formy polygonov, svjazannye
s zjilnymi Idami v juzjnoj Skandinavii
(Sjvetsija i Danija). Akademia Nauk. II Mezjdunarodnaja
Konferentsia po Merzlotovedeniju.
- 1976: Relict ice-wedge polygons revealed on
aerial photographs from Kaltenkirchen, northern
Germany. - G.T., bd. 85.
- 1975: Palsas and pingos in the Scandinavian
countries. Compte Rendu du Colloq. Geomorph.
Perigl. Mont Rigi, 28 Sept. - 1 Oct.,
1975.
- 1976: Fossila iskilspolygoner i nordvåstra Skåne.
Svensk Geogr. Årsb. 51.
- 1976: Pingo problems in the Scandinavian countries.
Biuletyn. Peryglacjalny. Vol. 26.
Søgaard, H., 1976: Lokalklimaet i vadehavsregionen.
Aagesen, Aa., 1976: Bidrag til Verdens Geografi,
bd. 2, 3 og 4.
- 1976: Bidrag til T.A.D.
Licentiatarbejder:
Buch-Hansen, M.: Territorialstrukturens rolle i
samfundsudviklingen - eksempler fra forskellige
samfundsformationer.
Rasmussen, R. O.: Naturressourcer, økologisk potentiale
og landbrug.
Simonsen, K.: Segregationsprocessen i danske
købstæder. En analyse af bosætningsmønstre og
aktivitetsmuligheder.
Prisopgavebesvarelse (Universitetets Guldmedalje):
Humlum, O.: Sorø-Stenlille-egnens glacialmorfologi,
Midtsjælland, med særligt henblik på
landskabsudviklingen og eksisterende glacialmorfologiske
undersøgelsesmetoders tolkningskapacitet.
383 sider.
Magisterkonferens:
Czeskleba-Dupont, R.: Zur Branchenstruktur
industrieller Arbeit.
Studerendes afsluttende specialeafhandlinger:
Andersen, P. Bomholt: Økonomiske og strukturelle
ændringer i det danske landbrug
1945-1973.
Eliasen, L: Fordelingen af døgn med nedbør og
døgn med tørvejr ved nogle danske stationer.
Institutter 443
Hansen, F. Lykke: Siciliens landbrug - land use og
produktion.
Hartington, M.: Tomboloens morfologi og dannelsesdynamik,
belyst ved case-study, Mosede
Havn, Køge Bugt.
Hede, W. L.; Nogle træk af befolkningsudviklingen
i de danske landdistrikter, belyst ved eksemplet
»Langeland«.
Hervad-Jørgensen, K.: En kvantitativ beskrivelse
af landbruget på Tikopia samt en beskrivelse af
de siden 1928 skete ændringer.
Humlum, O.: Geomorfologiske studier i Vernagtferner-
området, Østrig, med særlig hensyntagen
til nogle principielle lichenometriske og
glacialmorfologiske problemstillinger, der
supplerende belyses ved iagttagelser fra andre
recente eller tidligere nedisningsområder.
Knap, N. C.: Forholdet mellem natur og samfund
på Grønland.
Kristensen, K. B.; Landbrugsgeografiske forhold i
regionen omkring Arussi-Bale massiverne og de
store søer i det sydlige Ethiopien, med særligt
henblik på områdets landbrugssystemer set i
økologisk og kulturhistorisk belysning.
Madsen, G.: Begrebet »balanced community« i
britisk planlægning.
Maskell, P.; Transport, produktion, regional udvikling.
En undersøgelse af transportsektorens
erhvervsgeografiske og regionalgeografiske
virkninger i Danmark 1870-1970.
Nielsen, J. M.: Placeringen af New Towns i West
Central Scotland samt en diskussion af anvendelsen
af New Towns i regionens planlægning.
Schultz, H.; Industriens udvikling i Syditalien efter
II Risorgimento - med særlig vægt på den
nyere udvikling.
Sørensen, J. L.: Neighbourhood-begrebet i britisk
planlægning, den idemæssige baggrund, anvendelsen
i fysiske planer og praktiske erfaringer.
Desuden en diskussion af de fremtidige
muligheder for at anvende neighbourhoods i
fysisk planlægning.
Thygesen, S.: Den overordnede service i hovedstadsområdet.
En definition af begrebet og en
beskrivelse og diskussion af de vigtigste modeller
og teorier om servicelokalisering.
Weber, P.: En systematisk gennemgang af det glacialmorfologiske
begreb ås samt en diskussion
af åses dannelse.
Gæster:
Prof. Gerald Cole, Univ. of Delaware. I/I-I/7.
Dr. Ion Letea, Geogr. Inst., Bucarest. I/Il
1975-22/2.
Lucretia Manescu, Geogr. Inst., Bucarest.
15/3-15/6.
Dr. Edward Wisniewski, Lab. f. geomorf.. Det Polske
Videnskabernes Akademi, Toriin.
Doktorand Margo de Wolf, Utrecht.
Rejser:
Lektor Niels Nielsen har opholdt sig på Arktisk
Station, Disko, Vestgrønland 7/1-30/8.
Lektor Johannes Kriiger har været på studie- og
gæsteforelæsningsrejse til geografiske institutter i
Lodz, Toruh og Poznan, Polen, 16/10-28/10.
Jan Magnussen.
Øvrige naturvidenskabelige områder
1. Universitetets arktiske station, Disko
Stationen ledes af en bestyrelse: Professor, dr.
phil. T. W. Bocher, lektor, dr. phil. B. Fredskild,
professor, dr. phil. M. Køie, lektor, dr. phil. G.
Høpner Petersen, lektor, dr. phil. Finn Salomonsen.
På stationen i Godhavn afløstes Harry Christensen
som stationsleder af Claus Jensen (1/5-76).
Skipper på »Porsild« er Sakurat Wille.
Den til stationen fast knyttede kandidatstipendiat,
fra I. juli 1976 Reinhardt Møbjerg Kristensen,
har siden sin ankomst arbejdet med undersøgelser
af tardigrader på Disko. Han har fundet 70
arter, heraf 10 ubeskrevne arter og 2 ubeskrevne
slægter. Sæsonvariationen af populationen af
Sminthurides malmgreni og S. concolor (Collembola) i
»Roen Sø« i Godhavn er undersøgt. De varme kilder
på Disko udforskes, og der er fundet Turbelarien
Coelogynopora biarnata, en ny Halacarid, en
Kalyptoryn og 2 endemiske ferskvandstardigrader.
Der er foretaget ontogenetiske undersøgelser
af to nye Echiniscoides-arter på Balanus balanoides
med særlig henblik på character displacement.
Desuden er der fundet 3 arter af tardigrader i cryoconithullerne
i Lyngmarksbræen, og på fuglefjeldet
Iqpik undersøges tardigrader i mos og laver
og i de såkaldte blækstriber.
Kandidatstipendiat indtil 31/3-76, Ole Norden
Andersen, studerede i marts primærproduktionen
i og under havis. Han har afsluttet to manuskripter
baseret på sit arbejde ved Arktisk Station.
Niels Nielsen, Geografisk Institut ved Københavns
universitet og Kirsten Nielsen, Geografisk
Institut ved Danmarks Lærerhøjskole, opholdt sig
på stationen fra januar til september. Niels
Nielsen undersøgte isforholdene langs Syddiskos
kyster, isfodens dannelse og dens påvirkning på
kystformerne. Røde Elvs delta og Sorte Sandsbugtens
morfologi er iagttaget, og der er foretaget
444 Universitetets årbog 1975-76
opmålinger af barriere/lagunesystemet ved Nuk
på den østlige del af Disko.
Kirsten Nielsen har udformet et undervisningsprojekt
over naturgeografiske emner til
brug i den grønlandske skole, som afprøves i skolen
i Godhavn inden den egentlige publicering.
Under ledelse af Harald Svensson, Geografisk
Institut ved Københavns universitet, gennemførtes
et kursus i arktisk geomorfologi fra 28/7-12/8
for 15 videregående studerende. Øvrige lærere
(alle fra Geografisk Institut) var Johannes Kriiger,
Jørgen Nielsen og Niels Nielsen.
Finn Salomonsen opholdt sig på stationen
23/6-21/7 og foretog, assisteret af Svend Jean
Larsen, undersøgelser over fuglebjergenes økologiske
forhold i Diskobugt, herunder den lukkede
fjord i Tasiussak ved Claushavn.
Stationen var desuden i juni-august ramme om
en større undersøgelse af arktiske planters kønnede
forplantning og kolonisation, financieret af
The Nato Eco Sciences Panel (kr. 50.000). Undersøgelser
i 15 prøvearealer omkring stationen med
støtte af laboratoriets faciliteter blev udført af T.
W. Bdcher, Jens B5cher, Ole Mattsson, Marianne
Philipp (Københavns universitet) og S. R. Woodell
(Oxford University). Hovedvægt blev lagt på at
indsamle pollen- og griffelprøver, nektar- og
frøprøver til senere laboratorieanalyser. Desuden
blev der gjort iagttagelser over vegetativ formering
og vegetationens sammensætning på prøvearealerne
samt insektbesøg hos blomster under
forskellige klimatiske kår. Hovedvægt blev lagt på
undersøgelser af Dryas integrifolia, Silene acaulis,
Ranunculus nivalis, Pediculans lanata og Chamaenerion
latifolium.
Biblioteket modtog i årets løb ca. 300 tidsskrifter
og et lignende antal særtryk fra sine bytteforbindelser.
T. W. Bdcher.
2. H. C. Ørsted Institutet
Stab:
1 lektor, 1 adjunkt, 1 civilingeniør, 36i4 TAP.
Publikationer:
»Bladet om H. C. Ørsted Institutet«, nr. 16 og 17
(1976).
P. Kousgaard.
B. Samarbejde med externe institutioner
1. Det kongelige bibliotek og
universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling
7. Det kgl. Bibliotek
Betjening af universitetsinstitutter:
Det kongelige Biblioteks Instituttjeneste, der yder
særlig biblioteksteknisk assistance til 62 teologiske,
samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsinstitutter,
har i 1975/76 katalogiseret 30.138
bind (25.670 mater) og udbragt 10.855 bind.
I lighed med tidligere år har Det kongelige
Bibliotek givet biblioteksintroduktioner til
en lang række studentergrupper, ialt 455 studerende
fra København, Roskilde og Odense universiteter.
Med flere af institutterne ved Københavns
universitet, navnlig de historiske og psykologiske,
har der været samarbejdet om længerevarende
kurser for de studerende. Efter særlige aftaler
har der været givet videregående vejledninger
i litteratursøgning for studerende, og der er
i forbindelse hermed udgivet særlige oversigter
over bibliografiske hjælpemidler inden for musik,
engelsk sprog, teologi, amerikansk litteratur, nordisk
arkæologi m. v.
Ombygningen:
Den næsten tredive år gamle sag om ombygning af
Det Kongelige Bibliotek tog en ny vending i 1975,
da ministeren for kulturelle anliggender uden forhandling
meddelte biblioteket, at projektet var udskudt
til 1979/80 ff.
Som følge af bibliotekets protester lykkedes det
imidlertid i Ministeriets anlægsramme 1976/77 ff.
at indpasse de afsnit af det totale ombygningsprojekt,
som vedrører sikkerhedsforanstaltninger
imod brand m. v., indretning af forskriftsmæssige
arbejdspladser og andre bygningsmæssige ændringer,
der alene ud fra myndighedskrav ikke
tåler opsættelse. Det er i den forbindelse fremhævet
over for Ministeriet, at der dermed ikke vil ske
forbedring af de helt forældede publikumsfaciliteter,
og at magasinkapaciteten vil være opbrugt i
Institutter 445
løbet af ganske få år, både i selve biblioteket og de
seks depoter i det storkøbenhavnske område,
hvortil biblioteket allerede har været tvunget til at
udflytte en tredjedel af sine samlinger til meget
stor gene for benyttelsen. Det Kongelige Bibliotek
vil således endnu i en årrække være henvist til
at fungere under sådanne bygningsmæssige vilkår,
at der savnes sidestykke ved noget andet nationalbibliotek
eller universitetsbibliotek i de lande,
Danmark sædvanligvis sammenligner sig med.
ISDS:
I efteråret 1975 indgik Det Kongelige Bibliotek
kontrakt med det internationale center for International
Serials Data System i Paris, der er en
del af UNESCO's verdensomspændende informationssystem
UNISIST, om oprettelse af et
nationalt ISDS-center for Danmark (incl.
Færøerne og Grønland) i bibliotekets Danske
Afdeling. Centret har fået navnet ISDS DANMARK,
Nationalt center for International Serials
Data System, og har siden 1. januar 1976 registreret
periodica, der er begyndt at udkomme - eller
som har skiftet titel - efter denne dato. Centret
har samtidig tildelt disse periodica International
Standard Serial Number (ISSN), ligesom det har
efterkommet anmodninger om registrering og
tildeling af ISSN til periodica, hvis udgivelse er
påbegyndt tidligere. Det Kongelige Biblioteks
Danske Afdeling har i kraft af sin stilling som nationalt
ISDS-center adgang til at erhverve magnetbåndene
fra den internationale database i Paris,
som er under opbygning og allerede rummer
40.000 periodica-titler. ISSN er en parallel til
ISBN (International Standard Book Number).
Standardbognummereringen indførtes i Danmark
i 1970. Om ISSN-nummereringen og
ISDS-DANMARK har Det Kongelige Bibliotek
udgivet en vejledende brochure, i særdeleshed
med henblik på orientering af bogbranchen.
Edb-arbejde:
En del af det programmel, som vil blive benyttet
ved ISDS-registreringen, er anvendt i forbindelse
med tre tidsskriftprojekter inden for Rigsbibliotekarembedets
område: LIST PSYCH, der er en liste
over løbende psykologiske tidsskrifter i danske
forskningsbiblioteker, kvartalsskriftet Nyerhvervede
udenlandske periodica og serier i Det Kongelige
Bibliotek (fra I. januar 1975) samt Katalog
over Det Kongelige Biblioteks bestand af løbende
udenlandske periodica i perioden 1950-75.
Det Kongelige Bibliotek deltager i det for forskningsbibliotekernes
fælles ISBN-forsøg, hvis formål
er at udnytte udenlandsk bibliografisk information
i MARC-format.
Til den systematiske katalog for Nyere
Samling Udenlandsk Afdeling er der udarbejdet
regelsæt for konstruktion af emneord samt
tilhørende program. Foreløbig er emneord for ikke-
indoeuropiske sprog indtastet og udskrevet.
Disse programmer er også blevet udnyttet til udskrift
af Kontoret for Internationale Publikationers
emnelister.
I samarbejde med Universitetsbibliotekets 2.
afdeling og Danmarks Pædagogiske Bibliotek har
Det Kongelige Bibliotek oprettet en edb-baseret
søgetjeneste i psykologi på basis af Psychological
Abstracts. Alene i løbet af de første måneder er
der udarbejdet 15 søgeprofiler, hvilket må tages
som udtryk for stor interesse fra brugerkredsens
side.
Som et andet hjælpemiddel i den psykologiske
dokumentationstjeneste har Rigsbibliotekarembedet
fremstillet en edb-produceret katalog over
tilvækst af psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker
med årligt kumuleret register.
En tilsvarende katalog over tilvækst af sociologisk
litteratur i danske forskningsbiblioteker er ligeledes
ved at blive fremstillet.
Til løsning af ovenstående edb-opgaver har Det
Kongelige Bibliotek købt en terminal med kassettebånd
til afløsning af tidligere lejet udstyr.
Nationalbibliografisk virksomhed:
Som Danmarks nationalbibliotek indtager Det
Kongelige Bibliotek en central placering i udarbejdelsen
af den løbende danske nationalbibliografi,
og i løbet af 1975/76 er denne virksomhed
blevet yderligere udbygget. Bibliotekets Danske
Afdeling, der på grundlag af pligtafleveringen bidrager
med en stigende andel (I5%-20%) af materialet
til Dansk Bogfortegnelse, leverer hele manuskriptet
til Dansk Periodicafortegnelse, såvel til
hovedfortegnelser samt til supplementer. Hovedfortegnelsen
er under færdiggørelse. Yderligere
udgiver afdelingen årligt Dania Polyglotta, der bl.
a. supplerer Dansk Bogfortegnelse med udenlandske
bøger af danske forfattere, oversættere
etc. og med fremmedsproget litteratur omhandlende
Danmark og danske forhold.
Desuden udarbejder Det Kongelige Bibliotek
på tre specialområder dele af den danske nationalbibliografi.
Den danske kortfortegnelse udkommer
som tillæg til Dansk Bogfortegnelse.
Dansk Musikfortegnelse udgives dels månedsvis i
Musik og Handel dels årligt som selvstændig publikation
af Bibliotekscentralen, og i 1975/76 er det
lykkedes at få udarbejdet den dobbeltårgang
446 Universitetets årbog 1975-76
1972/73, der udfylder et hul i rækken af danske
musikfortegnelser. Endelig har Nationalbibliografisk
Afdeling i 1975/76 påbegyndt Grønlandsk
Avis- og I idsskriftindeks med udgivelsen af et
femårsbind dækkende perioden 1950-54.
Katalogisering:
Indførelsen på forskningsbibliotekerne af de nye
katalogiseringsregler, der er udarbejdet af Det
danske katalogregeludvalg, kræver et betydeligt
planlægningsarbejde. I erkendelse heraf nedsatte
rigsbibliotekaren et katalogiseringsråd for Det
Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket,
som 28. juni 1975 afgav indstilling om, at de nye
katalogiseringsregler med visse forbehold indførtes
på alle de nævnte biblioteker allerede 1. januar
1976. De mindre modifikationer, der er tale om,
skyldes i det væsentlige, at kartotekskort affattet
efter de nye regler skal kunne nedstikkes i de eksisterende
kortkataloger, som alene af ressourcemæssige
grunde ikke kan hverken omskrives eller
overskæres. Som følge af at det besluttedes at
følge Katalogiseringsrådets indstilling, er der for
katalogiseringspersonalet på de under Rigsbibliotekarembedet
hørende biblioteker blevet arrangeret
flere kurser til oplæring i de nye katalogiseringsregler,
hvori også har deltaget personale fra
universitetsinstitutterne.
Det kongelige Bibliotek og Kvindeåret:
Det kongelige Bibliotek har i høj grad mærket og
medvirket til, at kvindeforskning er kommet i offentlighedens
søgelys.
Siden 1973 er der gjort forsøg på at gennemføre
en systematisk indkøbspolitik for feminologisk
litteratur, og den efterhånden gode bogbestand
på området har gjort det muligt at betjene
de mange »kvindeårs-lånere« og at besvare aktuelle
forespørgsler.
Direkte foranlediget af kvindeåret 1975 har Det
Kongelige Bibliotek udsendt litteraturfortegnelsen
»Hvad er det kvinden vil?« samt arrangeret
udstillingen af samme navn. Udstillingen gav igen
anledning til en forelæsningsrække om feminologi
på Folkeuniversitetet, samt til foredrag om emnet
på Københavns Universitets Engelske Institut.
Hovedperson i alle disse aktiviteter var Nynne
Koch, som kort tid forinden havde besørget en
grundbog for Danmarks Radio, »Kvindernes nye
verden«, og tillige har medvirket ved Kulturministeriets
Pariserudstilling »La femme danoise
d'hier å demain« i maj 1976, samt ved Ligestillingsrådets
bog om kvindeåret, »Roser og sten«.
Lydbånd og Forfatterfilm:
Lydbåndarkivet, der i 1975/76 er blevet forøget
med båndoptagelser af 80 personer, foretager bl.
a. løbende optagelser af enkeltpersoners oplysninger
om illegal presse og oplevelser under besættelsestiden.
Optagelserne, der forestås af
Helge Tønnesen, har medført, at adskillige eksemplarer
af hidtil ukendte illegale tryksager er
dukket op.
Under medvirken af Tatiana Berenstein er en
indsamling af optagelser med ældre jødiske indvandrere
påbegyndt. På flere jødiske alderdomshjem
har man kunnet optage livsbeskrivelser af
personer, som har tilbragt deres barndom i russiske
områder (Galizien) i tiden før århundedskiftet.
Morten Ruge har sammen med forfatteren H.
P. Rohde besøgt Johannes Jørgensens enke, som
har berettet om digterens senere år. Også en nær
ven af Johannes Jørgensen, maleren M.K. Nørregaard,
har indtalt en række minder og beskrivelser
om sit årelange bekendskab med digteren.
Endvidere er der foretaget optagelser med professor
Brandt-Rehberg på foranledning af og under
medvirken af Bent Wiberg. Som supplement
til det skriftlige materiale, som er indgået i Håndskriftafdelingen,
er der fremskaffet radiooptagelser,
som Frederik Schyberg har medvirket i. Som
særlig interessante optagelser kan iøvrigt nævnes
en fyldig optagelse med Finn Munch-Petersen,
United Nations, som i omtalen af sin ungdom bl.
a. kommer ind på sin broder Gustaf Munch-Petersens
skæbne. Endvidere foreligger nu en optagelse
med Arne Sørensen om visse sider af hans
arbejde under besættelsen.
På Det Kongelige Bibliotek er der blevet optaget
samtaler etc. med adskillige udenlandske gæster,
således filosofiprofessoren Michel de Certeau og
Andrej Sinjavski. Endvidere hat biblioteket haft
lejlighed til at optage lonesco's I Vi time lange forelæsning
med efterfølgende diskussion på Institut
Fran^ais.
Gennem en længere årrække har Det Kongelige
Bibliotek med støtte fra Ministeriet for Kulturelle
Anliggender og i nært samarbejde med pioneren
på området, nu afdøde boghandler Johs. Øhlenschlæger,
kunnet opbygge en betydelig samling
af dokumentarfilm om danske forfattere.
Bibliotekets forfatterfilm er i første række tænkt
som et enestående kildemateriale for nutidens og
fremtidens litteraturforskere; men filmene vil
også være til rådighed for videre kredse, i visse
tilfælde distribueret gennem Statens Filmcentral.
I november 1975 arrangerede biblioteket således
på Det danske Filmmuseum for særligt interesseInstitutter
447
rede en forevisning af film om Halfdan Rasmussen,
Thorkild Bjørnvig, Harald Herdal og Ole Sarvig.
Erhvervelser:
Blandt Det Kongelige Biblioteks omfattende erhvervelser
gennem pligtaflevering, gaver og køb
kan nogle anskaffelser særligt fremhæves, idet der
iøvrigt kan henvises til de løbende fortegnelser i
»Meddelelser fra Rigsbibliotekaren« (der sendes
gratis til institutter og universitetslærere).
Blandt Håndskriftafdelingens erhvervelser kan
omtales; Manuskripter til romaner og noveller af
Anders Bodelsen, Jacob Paludans efterladte manuskripter,
en stor samling breve, manuskripter
af og om N. F. S. Grundtvig og hans familie, et
digtmanuskript af Henrik Wergeland, samt en
egenhændig kvittering udskrevet af Tycho Brahe
13. april 1580. Af gaver til afdelingen kan nævnes
optegnelsen af medlemmer af familien Tutein fra
årene 1799-1844, kunsthistorikeren, professor
Francis Becketts notesbøger, komponisten Knudåge
Riisagers scrapbøger 1915-1973, maleren
Egon Mathiesens scrapbøger, kunsthistorikeren,
professor Christian Ellings korrespondance med
sine forældre 1917-27, breve udvekslede mellem
Kamma Rahbek og J. P. Mynster, hovedbog for P.
A. Kolderup-Rosenvinge 1809-1820, samt Jobs.
Helms' manuskript til »Jeg elsker de grønne Lunde
«. Som gave fra prosektor, dr. August Jurisch's
legat er erhvervet et egenhændigt brev fra St. St.
Blicher til Jonas Collin.
Til Billedsamlingen er bl. a. indgået en stor samling
portrættegninger af kendte danskere udført
af Hans Bendix, samt en Betty Nansen-radering
af Anders Zorn. Af dansk fotografisk materiale er
bl. a. erhvervet Børge Gottliebs arkiv på ca. 50.000
negativer med tilhørende kartotek, en stor samling
luftfotografier med tilhørende kort hidrørende
fra firmaet Aalborg Luftfoto.
Af Kortsamlingens accession bør nævnes erhvervelsen
af et kort fra Vitus Berings ekspedition
»Denne Charta år upråttad ofver Capitain af Riiska
Flottan Hr. Bergiings Resa .. .«, 1725.
Orientalsk Afdeling har erhvervet bl. a. Tipitaka
- de buddhistiske kanoniske skrifter på pali
med kommentarer (250 bind), værket Hanguk
misul chonjip, om koreansk kunst og kunsthistorie
(15 bind), Hanguk taep'yo tanp'yon munhak
chonjip, koreanske noveller (30 bind), den japanske
folklorist Yanagida Kunio's samlede værker
(36 bind), samt historiske dokumenter og materialer
fra Meiji-perioden (1868-1912).
Musikafdelingen har fortsat erhvervet en del
moderne, danske komponisters værker i originalmanuskript,
bl. a. af Finn Høffding, Henrik
Colding Jørgensen og Henning Wellejus. Iblandt
enkelterhvervelser skal nævnes det partitur af
»Elverskud«, som Carl Nielsen benyttede som dirigent
ved friluftsopførelsen i Ulvedalene, og
hvori han har indføjet en række særdeles interessante
noter og opførelsesanvisninger.
2. Universitetsbiblioteket, 1. afdeling
Finansåret 1975/76 indledtes med, at der blev bevilget
1 million kr. til opbygning af filialbiblioteket
på Amager - for året 1974/75! Der blev dog senere
givet tilladelse til, at denne bevilling kunne
benyttes i året 1975/76 tilligemed de 2 millioner
kr., der var bevilget for dette år. Bevillingerne tillod
ansættelse af 5 personaleenheder, men da det
ikke drejede sig om egentlige stillinger, ville ingen
nyansat kunne ansættes med et ugentlig timetal
over 20.
Der er af de berørte faggrupper på universitetet
udarbejdet anskaffelsesforslag, som især omfatter
fagenes »klassikere«, d.v.s. sådanne værker, som
man må regne med vil bevare deres aktualitet i et
rimeligt åremål fremover. Dertil kommer ønsker
om tidsskrifter, og både for bøgers og tidsskrifters
vedkommende er forslagsstillerne anmodet om at
prioritere forslagene og give forslag til et eksemplartal.
I årets løb er det lykkedes at anskaffe alt det
af universitetets faggrupper ønskede, foruden et
bibliografi- og referenceapparat. Først henimod
årets slutning har man kunnet tage fat på en systematisk
anskaffelse af antikvaria. Den mere aktuelle
studielitteratur, der efter planen skal foreligge
i større eksemplartal, kommer først i betragtning
i en senere anskaffelsesfase; bibliotekets
åbning er berammet til 15. september 1977, og
intet tyder på, at denne frist ikke vil blive overholdt.
Et spørgsmål, der ved finansårets begyndelse
endnu var uafklaret, var den fremtidige klassifikation.
Da Forskningsbibliotekernes Fællesråds forretningsudvalgs
beslutning om UDC som fremtidigt
dansk fællessystem muligvis vil blive modificeret,
er der for Amager-biblioteket ikke taget stilling
ti! den fremtidige dybdeklassifikation, men
man har begrænset sig til at etablere en opstillingssystematik
i det væsentlige på grundlag af
Dewey, men således at man står åben for andre
løsninger i fremtiden. Denne løsning er for så vidt
gunstig, som den ikke pålægger personalet et stort
klassifikationsarbejde i en anspændt periode, og
den vil være tilstrækkelig til at skabe fornøden
ordning og oversigt i biblioteket, hvis hovedmasse
vil blive opstillet på åbne hylder.
Denne enkle løsning har også den fordel, at den
ikke sinker selve katalogiseringsprocessen, som
448 Universitetets årbog 1975-76
den af praktiske grunde bør ligge forud for. Katalogiseringen
påbegyndtes i august, da den første
edb-terminal blev opstillet - senere er der kommet
endnu en terminal. Såvidt vides er Universitetsbibliotekets
1. afdeling det første bibliotek, der
har anvendt de nye katalogiseringsregler og det
nye format. Katalogproduktet kommer til at foreligge
i form af microfiche; denne løsning er valgt,
fordi det endelige produkt let og billigt vil kunne
reproduceres, således at samtlige institutter på
Amager-området til stadighed kan have ajourført
kataloger over bogbestanden på det centrale bibliotek
på området til deres disposition.
Hvad der er udrettet, er naturligvis ikke sket
uden samarbejde til forskellige sider. Katalogarbejdet
foregår i nært samarbejde med Forskningsbibliotekernes
edb-kontor. Samarbejdet
med universitetet varetages af et accessionsudvalg
med repræsentanter for de berørte faggrupper,
for Universitetsbibliotekets 1. afdeling og for
Rigsbibliotekarembedet. Dette udvalg, som er på
ca. 25 personer, mødes to gange om året, men
derimellem er der skriftlige kontakter og tosidede
forhandlinger om spørgsmål af interesse for enkelte
faggrupper. Endelig er der af Rigsbibliotekarembedet,
der er bibliotekets øverste myndighed,
holdt en række møder til drøftelse af de mere
principielle spørgsmål i planlægningsarbejdet.
3. Universitetsbiblioteket, 2. afdeling
Universitetsbibliotekets 2. afdelings lokaleforhold
er blevet forbedret med en 550 m2 pavillon, hvortil
bibliotekets dokumentationstjeneste, tidsskriftkontor,
kontakt- og oplysningstjeneste, instituttjeneste
samt vagtmesterfunktionen er flyttet.
Universitetsbibliotekets 2. afdeling lider dog
stadig under alvorlig pladsmangel, hvilket blandt
andet giver sig udtryk ved, at ca. 60% af litteraturmængden
er opstillet på fjerndepot med en
deraf nedsat servicegrad over for brugere og lånere.
Tillige medfører denne opmagasinering i depot,
at nogle af Universitetsbibliotekets fornemste
og mest uvurderlige værker ikke har været tilgængelige
for særligt interesserede i et omfang,
som man ellers kunne have ønsket det.
Som følge af den anstrengte personalesituation
har Universitetsbibliotekets 2. afdeling måttet tage
adskillige af de daglige rutiner op til fornyet overvejelse.
Dette har blandt andet medført, at telefontiden
for bestillinger og forespørgsler er blevet
ændret til tidsrummet 09-12, og samtidig er
biblioteket i stigende grad gået over til at levere
fotokopier af kortere artikler i stedet for udlån.
Instituttjenesten:
Universitetsbibliotekets Instituttjeneste omfatter
nu ialt 27 institutter, og der er katalogiseret 2.988
bd. I årets løb har der været en række drøftelser
om formen for samarbejdet, og disse forhandlinger
vil blive fortsat, så at samarbejdet kan intensiveres.
Katalogiseringsafdelingen :
I december 1975 gik man over til at anvende Katalogiseringsregler
og bibliografisk standard for
danske biblioteker, 2. del: Beskrivelse af monografier.
En ny systematisk katalog for obstetrik er
stillet til rådighed for publikum. Afdelingen har i
beretningsperioden katalogiseret 6096 monografier.
Endvidere er der behandlet 8760 løbende og
318 nye tidsskrifter. Der er ialt registreret 115 titelændringer
i tidsskrifter.
Erhvervelser:
Blandt bibliotekets antikvariske anskaffelser skal
nævnes to.
Prideaux John Selby: Illustrations of British
Ornithology. Værket udkom i fire bind i London
1821-34 med to tekstbind i oktavformat og to
planchebind i dobbelt elefantfolio (det sidste af
hensyn til gengivelsen af fuglene i naturlig størrelse).
Værket er et sjældent rent og fejlfrit eksemplar
med 218 håndkolorerede kobbere og 4 anatomiske
tavler.
Det andet værk er Ernest Christian Walter's:
Flora eller colorerede Afbildninger af
Pragt-Blomster, København 1835-42.
Værket - der indtil nu ikke har befundet sig i et
komplet eksemplar i offentlig dansk eje - indeholder
306 kobbere.
Dokumentations- og publikationsafdelingen:
Af Index Medicus Danicus (IMD) er et supplementshæfte
(IMD 7:9) dækkende årene 1948-73
med 1650 hovedindførsler i trykken. Senere vil
navne- og emneregistre til bind 7 blive udgivet.
Biblioteket har måttet opgive yderligere publicering
af IMD (jvf. Biblioteksårbog 1974/75, side
74). IMD 8:1 og 8:2 dækkende 1974 findes som
manuskriptsedler på biblioteket.
Hvad angår den edb-baserede dokumentationstjeneste
MEDLARS/MEDLINE er en ny medicinsk
fagreferent blevet uddannet i systemet ved
Medicinska Informationscentralen (MIC), Stockholm.
I beretningsåret er der foretaget 236 retrospektive
MEDLARS søgninger (mod 280 året før)
Institutter 449
og 866 MEDLINE søgninger (mod 677). Antallet
af SDI-søgninger har svinget omkring 35 pr. måned
(SDI = Selective Dissemination of Information).
Antallet af SDI-søgninger iøvrigt er steget som
følge af et samarbejde mellem MIC og Kungliga
Tekniska Hogskolans Bibliotek, Stockholm; fra 1.
juli 1975 har der været adgang til begge disse centres
bibliografiske databaser inden for samme
abonnement (MEDLARS undtaget). Afdelingen
havde ved finansårets udgang 61 betalende abonnementer
på disse tjenester med ialt 81 søgninger
fordelt på syv databaser.
I november 1975 muliggjorde en bevilling fra
Statens lægevidenskabelige Forskningsråd til introduktion
af ISI (= Science Citation Index Source
Data Tape), at biblioteket kunne tilbyde danske
kunder et års gratis kørsel på denne database.
I beretningsårets tre sidste måneder benyttede 42
sig af tilbuddet.
Retrospektiv søgning i Biological Abstracts Previews
(BIOSIS) blev mulig i marts 1976 og foreløbig
er 7 søgeprofiler blevet formuleret.
Endelig er 6 spørgsmål formuleret til Lockout
tjenesterne, der med udgangen af 1975 blev nedlagt
som magnetbåndstjenester.
Edb-søgning i Psychological Abstracts blev åbnet
ved afdelingen 1. oktober 1975 ved fagreferenten
i psykologi ved Universitetsbibliotekets 2.
afdeling og Det kongelige Bibliotek som dokumentalist.
Undervisning:
Bibliotekets personalesituation har desværre umuliggjort
initiativer i retning af længerevarende
kurser for studerende og kandidater fra højere
læreanstalter. Universitetsbibliotekets medarbejdere
har dog - i det omfang, der har kunnet afses
tid til det - medvirket i kurser arrangeret uden for
biblioteket.
Publikationer:
Accessionskatalog. Fælleskatalog over danske videnskabelige
og faglige bibliotekers erhvervelse
af udenlandsk litteratur. Udgivet af Rigsbibliotekarembedet,
1975 København.
1974. Bd. 1-2. 779 + 687 s.
Arkæologi. Det kongelige Biblioteks accession.
Kvartalsvis.
Bibliografi over Danmarks offentlige publikationer.
Impressa Publica Regni Danici. 1975. Udgivet
af IDE. København.
27. årg. 1974. 120 s.
Bibliography of Old-Norse-Icelandic Studies.
1974.
Ed. Hans Bekker-Nielsen for the Royal Library,
Copenhagen. Published by the Royal Library.
1976. 66 s.
Bibliotekskoder/accessionskatalog 1901-74. Udarb.
af Hans Lembøl, Bibliotekernes Oplysningskontor,
assisteret af Kirsten Dahl og Gerd
Borgen Nielsen. Udgivet af Rigsbibliotekarembedet.
København 1975. [Upagineret].
Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs
etc. in Danish Collections. Founded by Kaare
Grønbech. Vol. 4. Vorhoeve, P.: Catalogue of
Indonesian Manuscripts. With a contribution of
Carl Schuster. The Royal Library. Copenhagen
1975. 255 s. ill.
Dania Polyglotta. Literature on Denmark in languages
other than Danish 8c Books of Danish
interest published abroad. An annual bibliography
compiled by the Danish Department of
the Royal Library. Ed. by Sven C. Jacobsen &
Jan William Rasmussen. Copenhagen. New Series
6. 1974. 1975. 152 s.
Dansk Musikfortegnelse. Årg. 1974 og 1975.
Dansk Musikfortegnelse Årg. 1975 og 1976.
Udarb. af Det kongelige Biblioteks musikafdeling.
60 s. og 65 s.
Dansk Periodicafortegnelse. Supplement 1970/75.
Udarb. af Det kongelige Biblioteks Danske afdeling.
Red.: Elisabeth Frederiksen, Lise Hesselager,
Sven C. Jacobsen, Elisabeth Jeppesen, Karenlise
Røsaa. Udgivet af Bibliotekscentralen.
København 1976. 137 s.
Denmark. A bibliography. With a special section
on Hans Christian Andersen. Compiled by the
Danish Department of the Royal Library. Ed. by
Sven C. Jacobsen, Karsten Kromann and Jan
William Rasmussen. Copenhagen 1975. 56 s. ill.
EF. FN. Nordisk Videnskabeligt Bibliotekarforbunds
rundbordskonference om internationale
organisationers publikationer. Statsbiblioteket i
Århus 21.-23. oktober 1974. København 1975.
100 s. ill.
Forslag til etablering af Dansk Samkatalog over
Periodica (DASP). Udgivet af Forskningsbibliotekernes
Edb-Kontor. København 1976. 40 s. +
bilag (22 s.).
Fortegnelse over databaser tilgængelige ved Dokumentationsafdelingen.
København 1976. 12
s. (Universitetsbibliotekets 2. afdeling. Publikumsorientering,
nr. I).
Grønlandsk Avis- og Tidsskriftindex 1950-54.
(Også med grønlandsk og engelsk tekst). Udarb.
af Det kongelige Bibliotek. Nationalbibliografisk
afdeling. Bibliotekscentralen. København 1974.
124 s.
H. C. Andersen Exhibitions 1975. The Royal Library.
Copenhagen 1975.
450 Universitetets årbog 1975-76
H. C. Andersen udstillinger. Det kongelige Bibliotek.
København 1975.
Hvad er det kvinden vil? Kommenteret litteraturfortegnelse
udarb. af Nynne Koch i anledning
af Det internationale Kvindeår. Det kongelige
Bibliotek. København 1975. 120 s. ill.
Information for forskningsbiblioteker. Udgivet af
Forskningsbibliotekernes Fællesråd ved Rigsbibliotekarembedet.
Red. af Pierre Bigandt.
København. 7. årg. 1-11, 8. årg. 1^1.
Katalognøgle. Det kongelige Bibliotek. (Det kongelige
Bibliotek. Publikumsorienteringer 5). 2.
rev. udg. København 1975. 72 s.
Meddelelser fra Rigsbibliotekaren. Udg. af Rigsbibliotekarembedet.
København. Jævnligt.
Munch-Petersen, Erland: Bibliografi over oversættelser
til dansk af prosafiktion fra de germanske
og romanske sprog. (Det kongelige Bibliotek.
Nationalbibliografisk Afdelings Publikationer).
København 1976. 598 s.
Musikafdelingen. Systematisk Katalog. Vejledning.
(Det kongelige Biblioteks Publikumsorienteringer
10). 2. opl. København 1975. 13 s.
Musikalier i danske biblioteker. Accessionskatalog.
1974. Music in Danish Libraries. 1974. A
Union Catalogue. Udgivet af Rigsbibliotekarembedet.
Red. af Inge Henriksen. Bibliotekscentralen
1975. 218 s.
National Bibliographies and Automation. Bibliographies
Nationales et Automatisation. Intermarc
Group. Copenhagen 1975. Groupe Intermarc.
Copenhague 1975.
Ed. by Annika Salomonsen and Mogens Weitemeyer.
Det kongelige Bibliotek. København
1975. 32 s.
Nyerhvervede udenlandske periodica og serier.
Det kongelige Bibliotek. København. Kvartalsvis.
Oversigt over systematisk katalog for Udenlandske
afdelings Ældre samling. (-1949). (Det
kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer 3).
3. opl. København 1975. 12 s.
Psykologisk litteratur i danske forskningsbiblioteker.
Udg. af Rigsbibliotekarembedet under redaktion
af Michael von Cotta-Schønberg. København.
3 gange årligt. Årsregister 1974-75.
Salgsliste. 4. rev. udg. København. 1976. 25 s. (Det
kongelige Bibliotek. Publikumsorienteringer 1).
Theses and other publications of the University of
Copenhagen. 1975. Udg. af IDE. København
1976. 8 s.
Tidsskriftnyt. Universitetsbibliotekets 2. afdeling.
København.
Et udvalg af bibliografiske hjælpemidler på Det
kongelige Bibliotek til studiet af musik. Ved
Inge Henriksen. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier
5). København 1975. 45 s.
Et udvalg af bibliografiske hjælpemidler til studiet
af engelsk sprog. Ved Ruth Bentzen. (Det kongelige
Bibliotek. Fagbibliografier 4). København
1975. 32 s.
Udvalgte bibliografiske hjælpemidler til studiet af
teologi. Ved Jakob H. Grønbæk. (Det kongelige
Bibliotek. Fagbibliografier 3). 2. opl. København
1976. 42 s.
De vigtigste bibliografiske hjælpemidler i Det
kongelige Bibliotek til studiet af amerikansk litteratur.
Ved Merete Licht. (Det kongelige Bibliotek.
Fagbibliografier 2). 2. opl. København
1976. 27 s.
De vigtigste bibliografiske hjælpemidler til studiet
af nordisk arkæologi og europæisk forhistorie.
Ved Eva Ørsnes. (Det kongelige Bibliotek. Fagbibliografier
1). 2. rev. udg. København 1975.
36 s.
Værker af H. C. Andersen oversat til portugisisk.
Ved Sv. Juel Møller. København 1975. 93 s.
(Bidrag til H. C. Andersens bibliografi, 7). Det
kongelige Bibliotek. Nationalbibliografisk Afdelings
Publikationer.
Værker af H. C. Andersen oversat til spansk og
katalansk. Ved Sv. Juel Møller. København
1975. 195 s. (Bidrag til H. C. Andersens bibliografi,
8). Det kongelige Bibliotek. Nationalbibliografisk
Afdelings Publikationer.
Weitemeyer, Mogens: Klassifikationssystemer og
klassifikationsdata i udlandet 1975. Rapport til
Forskningsbibliotekernes Fællesråds Forretningsudvalg.
Det kongelige Bibliotek. 1976. 45
+ 10 s.
Jacob Thomsen.
2. Folkeuniversitetet
Virksomhedens statutter, der sidst var blevet
ændret i driftåret 1973-74, således at bl. a. ét eller
flere af styrelsens medlemmer skal være lærer(e)
ansat ved andre højere uddannelsesinstitutioner i
Københavnsområdet, gjordes påny til genstand
for drøftelse. 1 denne drøftelse indgik som væsentligt
led, at den afdelingsopbygning, som gennemførtes
i driftsåret 1971-72 (se Årbog 1971-72),
ikke syntes tilstrækkelig til at sikre den nødvendige
fleksibilitet for afdelingernes forskellige aktivitetsformer
og deres organisation; især påpegedes,
at den tilkomne aftenskolevirksomhed, kaldet
Studieskolen, med sin store mængde af kurser i
f remmedsprog, dansk for udlændinge, matematik
m. v. ikke var passende tilgodeset inden for de
eksisterende organisatoriske rammer.
Institutter 451
Efter en længere række møder mellem styrelsen
og medarbejderrepræsentanter og medarbejdergrupper
vedtog styrelsen, under hensyn til medarbejdernes
ønske og til universitetsvirksomhedens
og aftenskolevirksomhedens forskellige lovgrundlag
og funktion, enstemmigt følgende: Styrelsen
for Folkeuniversitetet i København har
drøftet Folkeuniversitetets fremtidige organisation
og har herunder truffet beslutning om snarest
muligt og senest den 30. juni 1977 at indstille
den del af Folkeuniversitetets undervisning, som
henhører under Folkeuniversitetets Studieskole,
idet det forventes, at der dannes en af Folkeuniversitetet
uafhængig organisation til videreførelse
af denne virksomhed.
Den flerårige kursusundervisning, indført i
1968, omformedes til foreløbig 10 »linjestudier« i
følgende fag og fagområder: filosofi, kunsthistorie,
musik, litteraturvidenskab, engelsksproget
kultur og litteratur, samfundsteori, erhvervsøkonomi,
jura, biologi samt sundhed og sygdom. Linjestudierne
omfatter alle 154 timers undervisning
fordelt over mindst 3 år: et orienteringskursus på
10 timer, et grundkursus på 48 timer, tre emnekurser
på hver 24 timer valgt af kursusdeltagerne
blandt de forskellige emnekurser, der tilbydes inden
for studieperioden, samt et afsluttende seminarkursus
på 24 timer. Det er muligt at begynde et
linjestudium med orienteringskurset (hvert år i
september) eller med grundkurset (hvert år i oktober);
orienteringskurset giver i forelæsningsform
en almindelig introduktion til faget. Kursusdeltagerne
kan afbryde undervisningen efter
grundkurset; et gennemført grundkursus kan
danne udgangspunkt for videre læsning på egen
hånd. Det vil normalt være en forudsætning for
deltagelse i emnekurserne, at kursusdeltagerne
har gennemført det pågældende linjestudiums
grundkursus. På seminarkurserne optages kun
deltagere, der har fulgt fagets grundkursus samt
mindst tre efterfølgende emnekurser. I samtaler,
ved skriftlige hjemmeopgaver og gennem selvstændige
mundtlige fremlæggelser prøves kursusdeltagernes
gennemførelse af det samlede linjestudium.
Ved tilfredsstillende deltagelse i seminarkurset
udstedes linjebevis.
Undervisningens omfang i 1975-76 var:
Universitetsafdelingen: 17 forelæsningsrækker
og 8 orienteringskurser, ialt 250 timer med tilsammen
1598 holddeltagere (mod 150 timer og
645 holddeltagere i 1974-75). 19 grundkurser, 23
emnekurser, 19 specialkurser og 13 linjekursusafsnit,
i alt 2.292 timer med tilsammen 1.620
holddeltagere (mod 1.968 timer og 1.692 holddeltagere
i 1974-75).
Studieskolen: 1.234 kurser, i alt 35.842 timer
med tilsammen 18.274 holddeltagere (mod
36.946 timer og 17.174 holddeltagere i 1974-75).
Serviceafdelingen, der gennemfører specielt tilrettelagt
undervisning, har under sin firmaskolesektion
for private og offentlige virksomheder afholdt
136 kurser med i alt 4.981 timer (mod 112
kurser og 3.754 timer i 1974—75). Under sektionen
for studenterundervisning har været forskellige
undervisningsaktiviteter for udenlandske
studerende ved de højere læreanstalter.
Prøvesektionen havde i 1975-76 771 eksamenstilmeldinger
(1974: 899). Eksaminationerne fordelte
sig som følger: Prøver med krav som ved
matematisk studentereksamen og HF: matematik
6, kemi 5, engelsk 28, tysk 26, fransk 11, spansk 3;
andre prøver: lille latinprøve 300, mellemste latinprøve
21, store latinprøve 2, mellemste græskprøve
10, store græskprøve 1, dansk preliminary
test 155, dansk lower certificate 180, dansk certificate
of proficiency 23. Af de 771 kandidater bestod
553 prøverne, 203 blev rejiceret og 15 mødte ikke
Bjørn Tell Persson.