IV. Økonomiske forhold
1. Uagtet at konsistoriums budget- og forretningsudvalg
ikke ved tilrettelæggelsen af
budgetproceduren for de nærmeste forudgående
finansår havde haft de bedste erfaringer
med hensyn til at have de nødvendige
forudsætninger vedrørende størrelsen af
budgetteringsrammer og øvrige udefra
kommende omstændigheder, som nødvendigvis
påvirker hele universitetets arbejde
med tilrettelæggelsen af et finansårs aktiviteter,
besluttedes det alligevel også for finansåret
1976/77 at tilrettelægge en arbejdsgang,
som kunne give mulighed for grundige
drøftelser baseret på forelagte arbejdspapirer.
Arbejdet påbegyndtes den 12. marts 1975
og afsluttedes reelt den 28. august samme
år, dette uagtet at et formelt udarbejdet finanslovsforslag
skulle være - og blev - afleveret
til undervisningsministeriet den 1.
august 1975.
2. Den væsentligste nydannelse i forbindelse
med budgettet for 1976/77 var vedtagelsen
om, at museale udgifter, hvorved forstås
udgifter, som ikke er forsknings- og undervisningsrelaterede,
skulle unddrages fra afholdelse
indenfor fakulteternes budgetteringsramme
og afholdes centralt efter en
forudgående specialdebat herom i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
Baggrunden for denne beslutning findes i
det arbejde, som universitetet med hjemmel
i styrelseslovens § 32 udførte med henblik på
etablering af nærmere regler for styrelsen af
de museer og samlinger, som hører ind under
Københavns universitet, og hvorunder
det blev drøftet og senere godkendt af budget-
og forretningsudvalget, at midler til de
museale funktioner ikke fremtidig burde belaste
fakultetsrammerne, men gives direkte
af konsistoriums budget- og forretningsudvalg.
Denne nye ordning vedrører følgende
enheder:
Medicinsk-historisk museum.
Botanisk have.
Botanisk museum.
Botanisk centralbibliotek.
Geologisk museum.
Zoologisk museum.
Da disse enheder herefter får bevillinger
fra universitetet ad to kanaler, nemlig for
museale udgifter direkte fra konsistoriums
budget- og forretningsudvalg og dækning af
udgifter til forskning og undervisning fra
fakultetet, har budgetkontoret måttet iværksætte
en særlig informationsrutine og etablere
et særligt kontrolapparat for at sikre, at
aktiviteter ikke enten henstår udækkede eller
bliver dækket fra to sider. Den vanskelige
sondring mellem aktiviteterne besværliggør
dette arbejde, som dog vistnok trods alt kan
lade sig gøre.
Bevillingsmassen til de museale funktioner
blev følgende:
32 Universitetets årbog 1975-76
Vid.
Botanisk mus. & centralbibl 14
Geologisk museum 15
Zoologisk museum 26
Botanisk have 7
Med.-hist. museum 2
lait 64
Ikke-vid. Lønudg. til Andre driftsfast
personale udgifter
kr. kr.
25 3.976.200 539.900
11 3.074.700 564.000
39 7.524.600 3.067.300
34 3.553.900 2.278.800
5 665.600 300.000
114 18.795.000 6.750.000
3. For så vidt angår universitetets øvrige aktiviteter
afsluttedes drøftelserne som foran
nævnt uden kendskab til budgetteringsrammer
og personaletal på grundlag af følgende
forudsætninger:
Budgetteringsrammen ville blive på 608
mio. kr. (april 1975-niveau). Stillingsforøgelsen
ville blive fire bygningsrelaterede
TAP-stillinger.
For så vidt angår selve fastlæggelsen af de
decentrale fakultetsrammer var der i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg
enighed om fortsat at styrke det samfundsvidenskabelige
og det humanistiske hovedområde,
for det samfundsvidenskabelige
hovedområdes vedkommende særligt for så
vidt angår adjunkt/lektor-gruppen og for
det humanistiske hovedområdes vedkommende
både for så vidt angår denne gruppe
og for så vidt angår TAP-gruppen.
Konsekvensen af kendskab til personalemulighederne
bevirkede, at der for så vidt
angår stillingerne måtte arbejdes med følgende
alternativer:
Enten en stillingsforøgelse udefra på 6 adjunkt/
lektor-stillinger som da skulle tilfalde
det samfundsvidenskabelige hovedområde
og 6 TAP-stillinger, som da skulle tilfalde
det humanistiske hovedområde,
eller en reallokering af 3 adjunkt/lektor-
stillinger til det samfundsvidenskabelige
hovedområde og 3 TAP-stillinger til det
humanistiske hovedområde.
Pengerammerne blev besluttet således:
April 1975-niveau mio. kr.
Det teologiske hovedområde 0,7
Det samfundsvidenskabelige
hovedområde 17,3
Det lægevidenskabelige
hovedområde 24,2'
Det humanistiske hovedområde 29,5
Det naturvidenskabelige
hovedområde 29,4
1 Exclusive 34,8 mio. kr. til den kliniske
studenterundervisning.
4. Den 8. juli 1975 modtog universitetet undervisningsministeriets
foreløbige tilkendegivelse
af udgifts- og personalerammer for
1976/77. Disse blev:
Pengeramme: 605 mio. kr. (april 1975-niveau).
Nye stillinger: 20.
Disse oplysninger betød en mindre pengeramme
end disponeret, men flere stillinger
end efter det mest optimistiske alternativ. På
tidspunktet for skrivelsens modtagelse var
det ikke muligt at indkalde konsistoriums
budget- og forretningsudvalg, hvorfor budgetkontoret
med forbehold om senere korrektioner
på ændringsforslag til forslag til
finanslov disponerede således:
De manglende 3 mio. kr. blev skaffet ved
en nyvurdering af udgifterne til universitetets
faste personale.
De yderligere 4 stillinger blev placeret således:
2 yderligere TAP-stillinger til bygningerne
på Amager.
2 yderligere A/L-stillinger til det samfundsvidenskabelige
hovedområde.
Konsistoriums budget- og forretningsudØkonomiske
forhold 33
valg godkendte efterfølgende budgetkontorets
dispositioner.
5. For så vidt angår den foreløbige budgetteringsramme
på 605 mio. kr. skete der ikke
væsentlige ændringer i finansårets løb bortset
fra en nedskæring på 132.000 kr. af kontoen
for publikationer.
For så vidt angår stillingsforslagene oplyste
undervisningsministeriet den 2. juli
1976, at man ikke havde kunne tiltræde oprettelsen
af 4 stillinger som TAP ved det
humanistiske hovedområde og 2 bygningsrelaterede
TAP-stillinger, den ene ved
Amager og den anden ved PARI-komplekserne.
Traditionen tro begrundedes afslag
på stillinger ikke.
6. Tillægsbevillingslovsbidraget for finansåret
1976/77, hvilket forslag først bliver færdigbehandlet
omkring slutningen af maj
1977, indeholder ikke væsentlige konsekvenser
for Københavns Universitet i den foreliggende
skikkelse, men det bør måske
fremhæves, at Københavns Universitet via
særbevillinger bidrager til afhjælpning af de
problemer, der er opstået omkring efg-lærlingenes
praktikarbejde gennem modtagelsen
af 76 praktikanter til en samlet udgift af
godt 1 mio. kr., samt at ophævelsen af Københavns
Universitets almanakprivilegium
medfører en indtægtsnedgang for staten på
ca. 3,3 mio. kr. og en besparelse for universitetet
på ca. 275.000 kr.
3 Årbog 1975-76