II. Rektors årsberetning for 1975-76
1. Universitetets styre og organisation
Universitetsåret bød på et rektorskifte. Det
har medført nogle ændringer i konsistoriums
arbejdsstil, især i form af en mere metodisk
udnyttelse af udvalgsarbejdet. Denne
reform har været ganske vigtig ved løsning
af nogle af de store opgaver, vi er stillet over
for. For at sikre kontakten mellem fakulteterne
har rektoratet herudover haft regelmæssige
uformelle møder med dekanerne.
Det har især haft som formål at fakultetsrådene
skulle have bedre information som beslutningsgrundlag.
For første gang i vort universitets historie
ramtes vi af en adgangsbegrænsning. Vi fik
dog medicinen tildelt under en ny etikettes
dække. Det hedder dimensioneret adgang.
For Københavns Universitet synes de to begreber
at dække det samme. I første runde
ramtes kun det medicinske fakultet, hvis tilgang
blev nær halveret. Resten står som et
hængeparti til næste år. Københavns Universitet
har ingen kærlighed til begrænsende
dimensionering, men herudover noterer vi,
at heller ikke begrænsningsmetoderne er efter
vort hoved. Vi får trøste os med at processen
blev gennemført teknisk upåklageligt
trods kort frist. Den medicinske adgangsbegrænsning
var faktisk samtidig det første eksempel
på en sag, der fik sin saglige behandling
i et af de nye landsfaglige udvalg. Den
heraf følgende kritik vil nok være med til at
foranledige, at disse udvalg arbejder tættere
sammen med læreanstalternes kollegiale organer.
Det bliver allerede aktuelt, når vi ser
næste sæt dimensioneringsregler, der helst
ikke skulle ligne det første sæt.
Sagen har i sin helhed været behandlet
året igennem i et særligt konsistorieudvalg,
der vel når at fremføre konstruktive alternative
forslag inden universitetsåret pinder ud.
Men året har også budt på en udvidelse af
vort arbejdsområde. Forslag om at åbne universitetet
for deltagere i »enkeltfagskursus«
blev positivt modtaget af konsistorium og
ventes fulgt op af flere typer af initiativer.
Første skridt er allerede taget med vedtagelsen
af, at der kan udstedes »gæstekort« til
begrænsede dele af vor undervisning.
Spørgsmålet om dimensioneret adgang
har gjort problemet om hvordan vor kapacitet
måles og vejes til en presserende sag. Vi
er langt fremme med en undersøgelse af,
hvordan vore mange deltidslærere passer
ind i systemet, og en sikrere beregning af de
faste læreres arbejdsbyrde følger derefter.
Samtidig søger et undervisningsministerielt
udvalg at finde ud af de budgeteringsmæssige
problemer omkring stabsstørrelse og
studentertal. Vi er inddraget i dette arbejde,
hvor de juridiske og økonomiske studier er
valgt som modeller.
Hele denne problemkreds har også betydning
for vor forskningsindsats indpasning
i helheden. Dette regalie er altid i fare.
Delvis inspireret heraf har konsistorium
nedsat et forskningsudvalg, der har fået som
en hovedopgave at placere universitetsforskningen
udadtil og skaffe den bedre kontakt
med omverdenen. En henvendelse fra det af
LO nedsatte forskningsudvalg var med til at
give dette ny initiativ en god start.
Vi mener da også, at vort universitet har
en forskningsmæssig placering, der tåler
dagens fulde lys. Ikke mindst i et år, hvor to
af vore kolleger vandt Nobelpris.
Vort arbejde i de kollegiale organer er på
Rektors beretning 1975-76 19
en gang lettet og vanskeliggjort ved nye retsregler,
specielt af betydning på ansættelsesområdet.
Reglerne er synderligt omstændelige,
men burde jo til gengæld sikre de bedste
valg, hvis vi lever op til deres ånd og bogstav.
Deres mange bogstaver. Men indviklet
klamphuggerjura er det nu. Så meget at vi
har fundet behov for en særlig »legalitetsgruppe
« i administrationen, for at kunne bistå
de kollegiale organer i deres fortolkningsbestræbelser.
Ved årets begyndelse blev vi truet med
flere forskellige forslag til begrænsning af
styrelseslovens demokrati. Kun en lille ændring
slap gennem Folketinget, men ønsket
om større ændringer lå klart som baggrund.
Konsistorium udtalte sig til fordel for at revisionen
blev udskudt. Det vakte lidt blandede
følelser blandt nogle grupper af lærere.
Der skal aldrig herske hel og udelt fred
ved et universitet. Men alligevel er der
grund til at glæde sig over, at ufreden i dette
år har givet sig beskedne udtryk. Selv i de
fag hvor stridighederne i senere år er registreret
udadtil med store overskrifter. Vi har
endda bjerget en studieordning for sociologer
i land uden de helt store dramata.
Bag dette fredsommelige ydre skjuler der
sig alligevel højst bekymrende træk. Flere år
i træk har vi fået en øget studentertilgang,
og endda er det samlede lærerkorps blevet
begrænset. Det begynder for alvor at betyde
en svækkelse af vor undervisning. Det går
ud over studenterne. Det samme gør den
fortsatte skærpelse af de økonomiske støtteforanstaltninger,
der tilbydes de studerende.
Selv vore kantiner har måttet skærpe prispolitikken.
Og arbejdsløsheden mærkes hårdt
blandt de mange »erhvervs-studenter«. Vi
ved, at et meget stort flertal blandt de studerende
lever helt eller delvis af erhvervsarbejde.
Det har været svært at skaffe i år.^
Blandt nødhjælpsforanstaltningerne på det
studentersociale område er også vort forsøg
på at redde de »gamle« kollegier. I årets løb
er vi nået endnu et skridt frem mod et »enhedskollegium
«. Men det haster med at nå
til ende før midlerne smuldrer bort.
Det har ikke været et godt studentersocialt
år. Det er gået lidt bedre med vor fysiske
2*
udbygning. Her får vi jo glæde os over, at
der - trods alt - er sket fremskridt. Ibrugtagningen
af Amager-sektoren er i fuld
gang, og Nørrefælled-planlægningen synes
at skride positivt frem. Måske provokeret af
det sørgelige skibbrud for disse planer, der
blev nævnt i forrige års beretning. I nyeste
fase omfattede samarbejdet om disse planer
endda både områdets læreanstalter og korresponderende
faglige landsudvalg.
Arbejdet i vore kollegiale organer må naturligvis
bære præg af institutionens størrelse.
Der er lang vej fra en idé fødes til den
bliver accepteret, og endnu længere vej frem
til, at den breder sig ud i systemet. Alligevel
synes året at have sat skred i mange ting, og
samtidig fået de kollegiale organer til at
stramme stilen op. Det bliver ikke mindre
nødvendigt næste år, hvor vi igen både skal
slås med begrænsninger og nedskæringer,
og samtidig vise en bedre profil udadtil. Eller
rettere, vise vor profil bedre udadtil.
Næste år bliver vigtigt for dokumentationen
af, at vort universitet ekspanderer, selv
om vi skæres ned. Gør vi det ikke godt, rammer
kniven endnu dybere. I en økonomisk
krisesituation ville det være urimelig optimisme
at tro universiteter var hellige fredskøer.
Men måske endnu vigtigere er det at
erkende, at netop universiteterne har en vigtig
mission som vokseplads for nye fremskridt.
2. Universitetets økonomiske forhold
1. Selve tilrettelæggelsen af budgetbehandlingen
for finansåret 1975/76 afveg ikke væsentligt
fra den efterhånden indarbejdede
procedure, hvorefter budgetkontoret gennem
forelæggelsen af en række notater (arbejdspapirer)
for konsistoriums budget- og
forretningsudvalg dels fremlægger en række
beretninger til kritik på eget initiativ dels løbende
foretager beregninger og fremskaffer
materiale efter anmodning fra medlemmerne
af konsistoriums budget- og forretningsudvalg.
For det her omhandlede finansår besluttedes
det ved budgetbehandlingens påbegyndelse
den 12. marts 1975, at man burde
bestræbe en mødefrekvens med to ugers
20 Universitetets årbog 1975-76
mellemrum mellem møderne dog således, at
frekvensen kunne ændres sidst på perioden
af hensyn til arbejdets færdiggørelse.
2. Selve metoden for arbejdet fulgte også
for finansåret 1976/77 den hidtil anvendte
metode, hvorefter budgetkontoret i det
første arbejdspapir, dels prøver på at fremkomme
med et kvalificeret gæt på den
kommende budgetteringsramme dels fremkommer
med beregninger og indstillinger
for afsættelser af bevillinger til ikke-fakultetsvendte
aktiviteter.
På grundlag af de efterhånden indhøstede
erfaringer må man for så vidt angår budgetteringsrammens
størrelse vist nok efterhånden
konstatere, at selve filosofien bag den i
1965 gennemførte og senere tidsmæssigt
forlængede rammebevillingsordning ikke
har været holdbar eftersom en institution
som Københavns Universitet ikke reelt har
mulighed for selv for ét finansår at kende
blot vage omrids af sin egen bevillingssituation
bare et år før bevillingerne skal udnyttes
til aktiviteterne. Det er tankevækkende, at
begreber som planlægning, styring og økonomisk
effektivitet er klart accepterede nøgleord
i halvfjerdserne samtidig med, at man
år efter år ulejliger 12 personer i universitetets
øverste økonomiske organ med at drøfte
en rimelig økonomisk fordeling af en kommende
sum penge og stillinger, uden at disse
som referenceramme har andet end et kvalificeret
gæt fra en administrativ enhed på
universitetet.
Vi er glade for idégrundlaget for bevillingsrammerne,
men er utilfredse med at
måtte starte en budgetrunde den 12. marts
1975, afslutte den 18. juni 1975 og få oplyst
en foreløbig udgifts- og personaleramme
den 8. juli 1975 med frist til aflevering af
endeligt udarbejdet finanslovsbidrag »snarest
muligt og senest den 1. august 1975«.
3. Den væsentligste nydannelse i forbindelse
med budgettet for 1976/77 var vedtagelsen
om, at en nyordning for vore museer,
hvorefter deres udgifter - bortset fra de direkte
beløb til forskning og undervisning -
fjernes fra fakulteternes budgetteringsramme
og afholdes centralt efter en forudgående
specialdebat herom i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
Den mere formelle baggrund for denne
beslutning må findes i det arbejde, som universitetet
med hjemmel i styrelseslovens § 32
udførte for at give nærmere regler for styrelsen
af vore museer og samlinger. Herunder
blev det ganske naturligt drøftet og senere
godkendt af budget- og forretningsudvalget,
at midler til de museale funktioner
ikke fremtidig burde belaste fakultetsrammerne,
men gives direkte af konsistoriums
budget- og forretningsudvalg. Denne ny
ordning vedrører følgende enheder:
Medicinsk-historisk museum.
Botanisk have.
Botanisk museum,
Botanisk centralbibliotek,
Mineralogisk museum.
Zoologisk museum.
Da disse enheder herefter får bevillinger
fra universitetet ad to kanaler nemlig dækning
for museale udgifter direkte fra konsistoriums
budget- og forretningsudvalg og
dækning af udgifter til forskning og undervisning
fra fakultetet, har budgetkontoret
måtte iværksætte en særlig informationsrutine
og etablere et særligt kontrolapparat for
at sikre, at aktiviteter ikke enten henstår udækkede
eller bliver dækket fra to steder. Den
vanskelige sondring mellem aktiviteterne
besværliggør dette arbejde, som dog vist nok
trods alt kan lade sig gøre.
4. Som foran nævnt afsluttedes budgetbehandlingen
den 18. juni 1975 med følgende
resultat:
Bevillingsramme Personaleramme
Fakultet kr. (nye stillinger)
Teol. 600.000 -
Samf. 17.000.000 + 6 A/L
Læge. 24.000.000 -H 1 A/L
-H 1 TAP
Hum. 29.300.000 + 6 TAP
Nat. 28.800.000 2 A/L
h- 1 TAP
Som det vil ses, passer fordelingen af stillinger
ikke i den forstand, at saldo bliver nul,
hvilket er en ganske god illustration af, hvorledes
en institution må forholde sig, når den
ikke har kendskab til den bevillingsmæssige
situation. Det reelle i forholdet er, at Københavns
Universitet fortsat ønskede selv at
Rektors beretning 1975-76 21
gennemføre reallokeringer hovedområderne
imellem og herigennem opnå en styrkelse
af den videnskabelige stab inden for
det samfundsvidenskabelige hovedområde
og en styrkelse af den totale stab inden for
det humanistiske hovedområde (som reelt
dog resulterede i en styrkelse af TAP-staben)
men måtte arbejde med alternativer, da
man var uden kendskab til, hvorvidt sådan
styrkelse af de to berørte hovedområder
kunne etableres inden for en udvidelse af
universitetets totale personaleramme eller
skulle gennemføres via reallokeringer.
5. Den 8. juli 1975 modtog universitetet
Undervisningsministeriets foreløbige bevillingsskrivelse
for finansåret 1976/77. Universitetet
fik her en bevillingsramme på 605
mill. kr. (april 1975-niveau) og 20 nye stillinger.
Ved ihærdig personlig kontakt med Undervisningsministeriets
embedsmænd var
det lykkedes løbende nogenlunde at kunne
informere konsistoriums budget- og forretningsudvalg
om pengerammen, hvorfor de
forannævnte fakultetsrammer ikke behøvede
justering, men budgetkontoret havde
været for pessimistisk med henblik på stillingsudvidelsen.
Nu kunne det - ganske vist
uden fuldstændig forelæggelse for konsistoriums
budget- og forretningsudvalg - konstateres,
at reallokering ikke var påkrævet og
den endelige personalefordeling blev:
Teo. fak.
Samf. fak.
Lægevid. fak.
Hum. fak.
Naturvid, fak.
Bygningsrelat.
0 stillinger
8 videnskabelige
stillinger
0 stillinger
6 TAP-stillinger
0 stillinger
6 TAP-stillinger
6. På indeværende tidspunkt har universitetet
kun ved Undervisningsministeriets
skrivelse af 29. september 1976 fået meddelelse
om, at publikationsbevillingen skal nedsættes
med 138.000 kr. på bidraget til lov om
tillægsbevilling, og man må måske i denne
anledning have lov til at håbe, at nedskæringer
i løbende bevillinger for finansåret
1976/77 hermed er endeligt afsluttet. Er
dette tilfældet, er vi vel sluppet billigere end
sidste år, hvor vi fik en øremærket nedskæring
på 5.060.000 kr. (april 1974-niveau), og
håbet beskæmmer som bekendt ingen.
3. Personaleforhold
I et år, hvor arbejdsløsheden voksede og
hvor bekymringen for stagnation i lærerstaben
steg, fordi nyansættelser kun fandt sted i
et beskedent omfang, udstedtes den første
generelle bekendtgørelse om ansættelse i lærerstillinger
ved universiteter og højere læreanstalter.
Den 3. december 1975 trådte
bekendtgørelse om ansættelse i professorstillinger,
videnskabelige adjunkt/lektorstillinger
og eksterne lektorater ved de højere uddannelsesinstitutioner
under Undervisningsministeriet
i kraft.
Tidligere havde der i bekendtgørelsesform
været udstedt regler for ansættelse af
professorer og undervisningsassistenter,
mens man, hvad angik de øvrige grupper,
havde klaret sig med midlertidige retningslinier
baseret på styrelseslovens bestemmelser.
Bekendtgørelsen blev udstedt efter et
langvarigt forarbejde, hvor bl.a. Københavns
Universitet var hørt. Et af konsistorium
nedsat udvalg gennemgik Undervisningsministeriets
udkast, og dette udvalgs
ændringsforslag tillige med forslagene fra
de øvrige universiteter og højere læreanstalter
blev samordnet i Rektorkollegiet. En del
af universitetets ændringsforslag indgik i
den endelige bekendtgørelse, men ikke alle.
Eksempelvis fremsatte universitetet forslag
om mere specificerede regler om inhabilitet,
som ikke blev efterkommet, mens universitetets
længe nærede ønske, om at der blev givet
ansøgere til videnskabelige stillinger mulighed
for at se hele bedømmelsesudvalgets
indstilling, blev efterkommet.
Da såvel bekendtgørelsen som universitetets
indtil da benyttede midlertidige regler
var baseret på styrelsesloven, medførte bekendtgørelsens
bestemmelser ikke fundamentale
ændringer, således at overgangen
ikke skabte de store vanskeligheder. 1 løbet
af året, efterhånden som fortolkningstvivl
blev påpeget og klagemuligheder blev udnyttet,
viste det sig dog, at bekendtgørelsen
ikke medførte en mindre problemfri tilvæ22
Universitetets årbog 1975-76
relse for universitetets forskellige organer,
der deltager i behandlingen af ansættelser af
videnskabelige medarbejdere.
Også på et andet område blev der fastsat
mere formaliserede regler. En række klagesager
fra forskellige universiteter og højere
læreanstalter medførte, at Undervisningsministeriet
fandt det nødvendigt, at der udstedtes
regler for tildeling af kandidat- og seniorstipendier.
Det viste sig imidlertid, at de
forskellige forhold ved institutionerne medførte,
at fælles regler for alle ville skabe store
vanskeligheder. Undervisningsministeriet
nøjedes herefter med at kræve, at hver læreanstalt
udstedte et formaliseret regelsæt,
som skulle godkendes af ministeriet. En forudsætning
for godkendelse var bl.a., at tildelingerne
skulle ske på grundlag af fagkyndige
udvalgs vurderinger af ansøgernes kvalifikationer,
og at kun professorer, lektorer
eller personer, der måtte anses for at besidde
kvalifikationer på tilsvarende niveau
kunne have sæde i disse udvalg. De nye regler,
som ministeriet godkendte efter indstilling
fra Københavns Universitet, indeholdt i
høj grad en tilnærmelse af proceduren vedrørende
tildeling af stipendier til proceduren
foreskrevet i ansættelsesbekendtgørelsen
vedrørende videnskabeligt personale, og
medførte for nogle fakulteters vedkommende
stort set ingen ændring af proceduren,
mens der for andre fakulteter måtte ske
en tilpasning.
Uden nye faste lærerstillinger, med et stigende
antal studerende og med et stigende
antal arbejdsløse akademikere, blev universitetets
deltidslærerstillinger mere og mere eftertragtede,
selv om de på grund af det eksisterende
timeloft højst kunne give beskæftigelse
pr. ansat i 500 arbejdstimer pr. år, det
vil sige mellem en Va og lU fuldtidsstilling.
Men for mange var en timelærerstilling ved
universitetet et stort fremskridt i forhold til
den totale arbejdsløshed. Konkurrencen om
disse stillinger blev større ved de fleste fakulteter,
og det problem, man havde imødeset,
da der året før blev udstedt en bekendtgørelse,
hvorefter studenter ikke længere uden
dispensation kunne ansættes i disse stillinger,
viste sig langt mindre end frygtet. Kun
ved det lægevidenskabelige fakultet kunne
der inden for store områder ikke skaffes
færdiguddannede, og her blev der af Undervisningsministeriet
givet dispensationer i
det indstillede omfang. Ved andre områder
blev der givet spredte dispensationer til ansættelse
af studerende, men det var i alle tilfælde
en forudsætning, at der ikke kunne
skaffes en kvalificeret færdiguddannet til at
varetage undervisningen.
Som en konsekvens af den stigende betydning,
deltidslærergruppen havde for
universitetet, nedsatte konsistorium et udvalg,
der skulle behandle denne lærergruppes
forhold. Udvalgsarbejdet er endnu ikke
afsluttet, men foreløbigt har det medført, at
der stilles krav til studienævn og andre om
en forbedring af ansættelsesproceduren for
deltidslærergruppen.
Antallet af tjenestemandsansatte lektorer,
der pr. 1. april 1975 kan oprykkes til lønramme
35, er endnu uafklaret. Indtil udgangen
af september måned 1976 er der
kommet meddelelse om oprykning af tre
tjenestemænd. Der er mulighed for, at yderligere
en eller to oprykkes.
Antallet af oprykninger pr. 1. april 1975
af HK-funktionærer blev yderst beskedent. I
alt er tre kontorfunktionærer oprykket til aflønning
som overassistent og 18 har fået
personligt kvalifikationstillæg. To laboratoriefunktionærer
er oprykket til aflønning
svarende til overassistent efter kontorfunktionæroverenskomsten,
og tre laboratoriefunktionærer
har fået personligt kvalifikationstillæg.
I det lokale samarbejdsudvalg for universitetets
centrale administration er der fastsat
principper, henholdsvis om personalets
medvirken ved besættelse af stillinger og om
fremgangsmåden ved uansøgt afskedigelse
samt omflytning mod stillingsindehaverens
udtrykkeligt udtalte ønske. I hovedsamarbejdsudvalget
arbejdes der fortsat med
spørgsmålet om fastsættelse af regler for afskedigelser
nødvendiggjort af generelle institutionsforhold.
Der er i september måned
1976 oprettet et lokaludvalg på Niels Bohr
Institutet.
Universitetets interne kursusvirksomhed
for teknisk og administrativt personale er
blevet udbygget i det forløbne år, idet der
Rektors beretning 1975-76 23
for tiden løber to forårs- og to efterårskurser
med grundlæggende orientering om universitetets
opbygning og virksomhed og et videregående
kursus i hvert semester. Endvidere
er der i forår og efterår 1976 afholdt kurser
i kommunikation for medlemmer af styrende
organer og samarbejdsudvalg.
4. Bygge- og anlægsvirksomhed
Universitetet har i det forløbne år måttet foretage
en meget omfattende revision af det
udbygningsprogram, der blev udarbejdet i
begyndelsen af 1970'erne for en stor del som
følge af den lovgivning, der blev gennemført
i 1970.
Planerne om inden for en overskuelig periode
at få gennemført udbygningen for
Københavns universitet sådan som 2 love,
Centerloven og Loven om opførelsen af Panum
Instituttet giver løfter om, ser nu ud til
for alvor at blive udskudt på ubestemt tid.
Revisionen kommer navnlig til at ramme
planerne om Københavns universitets permanente
udbygning for de humanistiske,
samfundsvidenskabelige og teologiske fakulteter,
der i henhold til Centerloven skulle
finde sted i et område på det vestlige Amager
og foreløbig er det kun muligt at gennemføre
en aflastning for det humanistiske
fakultet i nybyggeriet Njalsgade på det nordlige
Amager.
For udbygningen på Amager er opførelsen
af 3. og foreløbig sidste etape nu i gang,
og byggeriet følger tidsplanen. For at kunne
gennemføre den nedskæring af lejemålene i
Indre by, som er forudsat i aktstykket for 3.
etape, har universitetet udarbejdet en ændring
af udflytningsplanerne til Amager, således
at det der oprindelig skulle fungere
som en midlertidig aflastning for et udsnit af
de humanistiske fag nu må tjene som permanent
placering i en lang årrække for størstedelen
af det humanistiske fakultet.
Efter den netop afsluttede revision skal
yderligere følgende institutter udflyttes i
årene 1978-80:
Historisk institut.
Instituttet for økonomisk historie.
Instituttet for samtidshistorie.
Institut for klassisk filologi.
Institut for græsk og latinsk middelalderfilologi.
Institut for filmvidenskab.
Institut for folkemindevidenskab.
Den nuværende studenterbestand for de
institutter, der herefter påregnes placeret på
Amager, beløber sig til omkring 11.000 studerende,
hvilket er langt over de mål, der i
1971 blev fastlagt i generalplanen for byggeriet.
En forudsætning for at den ny udflytningsplan
er gennemførlig må derfor være,
at de bebudede adgangsbegrænsninger vil
bringe dette antal væsentligt ned. Sker dette
ikke, må universitetet anse det i forvejen
meget tæt befolkede bygningskompleks for
helt utilstrækkeligt.
Også for udbygningsplanerne i Nørre
Fælled og Østervold-områderne har universitetet
indledt en omfattende revision.
Blandt de store nybyggerier for det lægevidenskabelige
fakultet i Nørre-Fælled-området
står institutkomplekset for de patologisk-
anatomiske og retsmedicinske institutter
foran sin færdiggørelse, og indflytningerne
finder sted i løbet af de næste måneder.
Panum Instituttets 2. etape er under indflytning,
og opførelsen af 3. etape er igangsat.
I aktstykket for Panum Instituttets 3.
etape har undervisningsministeriet bebudet
en ændring af Loven om opførelsen af Panum
Instituttet fra 1970. Et nyt lovforslag
ventes forelagt Folketinget i indeværende
samling, og i den anledning har undervisningsministeriet
bedt det faglige landsudvalg
for sundhedsuddannelserne om at
fremkomme med et forslag til løsning af en
række problemer i Nørre Fælled-området.
En arbejdsgruppe under det faglige landsudvalg
(Nørre Fælled-udvalget) med repræsentation
fra de berørte institutioner er
nu fremkommet med et forslag, der dels
fastlægger de fremtidige fysiske rammer for
Nørre Fælled-institutionerne, dels fremsætter
forskellige forslag til det fremtidige uddannelsesmæssige
og forskningsmæssige
samarbejde.
Universitetet kan tilslutte sig mange af de
samarbejdstanker, der fremsættes i planen.
24 Universitetets årbog 1975-76
og håber, at de bevilgende myndigheder vil
opfatte forslaget som det har været udvalgets
hensigt - at skabe en helhedsplan, der
vil give en rationel udnyttelse af områdets
ressourcer - samtidig med at man får løst en
række af de lokaleproblemer, der i en længere
årrække har hobet sig op for flere af
institutionerne i Nørre Fælled.
Universitetet har før givet udtryk for den
opfattelse, at Panum Instituttet bør spille en
meget afgørende rolle i Nørre Fælled-områdets
fremtidige udvikling som et center og
kan derfor tilslutte sig de planer, der kommer
til udtryk i udvalgets forslag om dette
byggeri, selv om det vil betyde et meget drastisk
indgreb i Københavns universitets udbygningsplaner
for det lægevidenskabelige
fakultet.
I fortsættelse af Nørre Fælled-planlægningen
og som et led i den generelle revision
af udbygningsplanerne vil der også for det
naturvidenskabelige fakultet blive gennemført
en række programændringer som betyder
en afgørende nedskæring i forhold til
planerne fra 1974. Disse ændringer vil navnlig
vedrøre de hidtidige planer om udbygninger
i det af Centerloven udpegede område
nordvest for Jagtvej, men også for fakultetets
planer for bygningerne i området
omkring Botanisk have og Østervold-komplekset
vil der blive gennemført en revision
med det formål at nedskære ombygnings- og
tilbygningsarbejderne og gennemføre en
mere intensiv udnyttelse.
5. Adgangen til Universitetet
Bestand og tilgang af studerende
Bestanden af studerende ved universitetet
er i oktober 1976 kommet op over 30.000.
Tilgangen af nymatrikulerede studerende
var i 1976 4858, hvilket er en smule mindre
end året før. Hertil kommer, at i alt 1773
studerende skiftede studium ved begyndelsen
af universitetsåret 1976-77. Det samlede
antal studiestartere bliver således 6631.
Pr. primo oktober fordeler bestand og tilgang
sig således på fakulteterne:
Bestand
Teologisk fakultet 520
Samfundsvidensk. fakultet 5865
Lægevidensk. fakultet 4086
Naturvidensk. fakultet 5193
Humanistiske fakultet 14408
Universitetet i alt 30077
Nyimmatrikulerede
60
1140
394
955
2305
4858
Studiestartere
i alt
84
1441
446
1287
3373
6631
a) Adgangsbegrænsning
Ved det lægevidenskabelige studium blev
der i 1976 for første gang praktiseret adgangsbegrænsning.
Optagelsesreglerne er
fastsat i undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 18. juni 1976. Ifølge disse regler
tildeles 50 pet. af studiepladserne til ansøgere
med studenter-, HF- eller HH-eksamen
efter faldende kvotient, 40 pet. af pladserne
tildeles ansøgere med en af de tre forannævnte
eksaminer samt fuldtidserhvervsarbejde
af mindst 10 måneders varighed. De
sidste 10 pet. af studiepladserne tildeles a)
ansøgere med en række andre adgangsgivende
eksaminer, b) ansøgere med studenter-,
HF- eller HH-eksamen, der er fyldt 25
år, c) ansøgere med udenlandsk tilknytningsforhold
til Danmark, samt d) dispensater.
Københavns Universitet fik tildelt en optagelseskapacitet
på 470 studerende. Universitetet
modtog i alt 697 ansøgninger om
optagelse på lægestudiet. Optaget på lægestudiet
blev de ansøgere, der havde en eksamenskvotient
på 8,2 og derover, samt alle
ansøgere med mindst 10 måneders erhvervsarbejde.
Endvidere blev der optaget 10 dispensater,
23 ansøgere med udenlandske
eksaminer samt 8 studenter, der var over 25
Rektors beretning 1975-76 25
år. I alt blev der optaget 471 ansøgere. Da
nogle af de optagne ikke benyttede den tildelte
studieplads fordi de samtidig var optaget
ved en anden læreanstalt, blev antallet af
studerende, der påbegyndte lægestudiet
446.
I forbindelse med indførelsen af de nye
optagelsesregler til lægestudiet blev ansøgningsfristen
til dette studium flyttet frem til
1. juli. Dette gav tilstrækkelig tid til den administrative
behandling af ansøgningerne,
men erfaringerne fra optagelsen 1976 har
vist, at der er en række problemer i forbindelse
med de nye optagelsesregler, der vil
gøre den fremtidige administration af disse
regler vanskelig, ikke mindst hvis tilsvarende
optagelsesregler indføres for andre universitetsstudier.
1 samarbejde med universiteterne
i Odense og Århus er der blevet udarbejdet
en redegørelse til Undervisningsministeriet
om disse problemer.
b) Studievejledningen
Antallet af henvendelser til Studievejledningen
har i det forløbne år ligget på samme
niveau som i årene før.
Langt den største del af henvendelserne
kommer fra potentielle studerende, og det
er problemerne omkring adgangsbegrænsning
og beskæftigelsesudsigter, der står i
forgrunden. De nye optagelsesregler til det
lægevidenskabelige studium har resulteret i
et meget stort antal henvendelser. Spørgsmål
om hvorledes man kan kvalificere sig til
optagelse på adgangsbegrænsende studier
gennem erhvervsarbejde har været særlig
hyppige. Erfaringerne fra det forløbne år viser,
at adgangsbegrænsning skaber et stort
behov for vejledning og information vedr.
optagelsesmulighederne.
En anden gruppe potentielle studerende,
der optager en betragtelig del af vejledningstiden,
er personer, der søger optagelse
på universitetet uden adgangsgivende eksaminer.
Ikke mindst på grund af forestående adgangsbegrænsninger
har antallet af henvendelser
af denne art været stigende i det forløbne
år.
Spørgsmål vedr. uddannelser uden for
universitetet indgår med betydelig vægt i vejledningsarbejdet.
En stor del af de potentielle
studerende står over for at skulle vælge
mellem et universitetsstudium og en uddannelse
ved en anden institution. Hertil kommer
et stort antal henvendelser fra universitetsstuderende,
der overvejer at skifte til en
anden uddannelsesinstitution.
En væsentlig del af disse forespørgsler
besvares af den erhvervsvejleder, der af
Arbejdsdirektoratet er udstationeret på universitetet.
Udenlandske studerende udgør fortsat en
betydelig del af studievejledningens klienter.
1 stadig større omfang er der tale om studerende
fra vore nabolande, der ønsker optagelse
på studier, hvortil der er adgangsbegrænsning
i hjemlandet, først og fremmest
lægestudiet.
I lighed med tidligere år afholdes i efterårsferien
åbent hus for elever på gymnasier
og HF-kurser. Arrangementer har denne
gang været udvidet med foredrag om aktuelle
uddannelsesspørgsmål samt en udstilling
om universitetsforhold. I tilslutning til
dette arrangement har der været afholdt et
informationsmøde, hvor 40 studievejledere
og studieorienteringslærere fra gymnasiet
og HF blev orienteret om aktuelle universitetsspørgsmål.
I det forløbne år er arbejdet med udarbejdelse
af skriftligt informationsmateriale
blevet fortsat. Serien »Information fra Studievejledningen
«, der udsendes til erhvervsvejledere,
gymnasier, kurser m.v., vil i løbet
af efteråret 1976 blive komplet således, at
der foreligger en oversigt over hvert studiefag.
Som noget nyt er der blevet udarbejdet
undervisningsmateriale, der behandler
de universitetsuddannedes beskæftigelsessituation.
Materialet er blevet anvendt i den
studieorienterende undervisning i gymnasiet/
HF.
Arbejdet med undersøgelse af studieforløb
m. v. er blevet intensiveret. Under fællessekretariatet
er der blevet oprettet en særlig
statistik-afdeling, der dels fortsætter studievejledningens
undersøgelsesarbejde, dels
udarbejder løbende statistik over studentertal
m.v. Dette arbejde er blevet lettet betydeligt
ved at universitetets eksamensregistre nu
26 Universitetets årbog 1975-76
er overført på edb. Undersøgelsesresultaterne
er løbende publiceret i serien »Information
fra Studievejledningen«. Studenterstatistikken
publiceres i pjeceform. De første
3 statistik-pjecer er udsendt.
c) Dispensation
Dispensationsudvalget har i det forløbne år
bestået af fem medlemmer, udpeget af konsistorium
den 17. december 1975: professor
John Kousgaard Sørensen, lektor Hans
Gammeltoft Hansen, overassistent Kirsten
Horskjær, stud. psyk. Lisette Jespersen og
stud. polit Jeppe Strange. Udvalget har afholdt
26 møder.
Fra 1. januar til 1. oktober 1976 har dispensationsudvalget
modtaget 507 ansøgninger/
forespørgsler om dispensation.
Heraf er 465 færdigbehandlet.
Betinget Ikke
Bevilget bevilget bevilget Total
Teologi 3 2 6 11
Jura 56 40 29 125
Statsvidenskab 2 2 0 4
Sociologi 5 4 3 12
Antropologi 1 5 1 7
Kultursociologi 2 1 0 3
Medicin 9 2 3 14
Humaniora 73 52 61 186
Psykologi 32 11 20 63
Mat.-Nat. 16 11 13 40
I alt 199 130 136 465
Tallene viser kun noget om udfaldet af
dispensationsbehandlingen. De viser ikke
noget om, hvor mange eller hvornår dispensaterne
faktisk lod sig immatrikulere.
Af gruppen »betinget bevilget« fra 1975
har i alt 37 af 170 opfyldt betingelserne for
immatrikulation pr. 1.9.1976.
Ifølge matriklens tal er 206 immatrikuleret
pr. 1. september 1976. Antallet af ansøgninger
er steget i forhold til sidste år. (Pr.
1.10.1975: 431 - 1.10.1976: 465). Tallet for
kalenderåret 1975 var 444.
Dispensationsudvalget har besluttet på
grund af muligheden for adgangsbegrænsning,
at alle tilsagn om dispensation eller betinget
dispensation til 1977-78 eller senere
gives med et vist forbehold. Dette betyder, at
immatrikulation er afhængig af antallet af
kvalificerede dispensater i forhold til en
eventuel kvote.
I tilfælde af adgangsbegrænsning er det
dispensationsudvalgets opfattelse, at ansøgningsfristen
for dispensationsansøgninger
bør fastsættes tidligere end en eventuel frist
for almindelige ansøgninger f.eks. den 15.
marts. Sagerne vil da kunne forbehandles,
således at de er færdige til endelig behandling,
når de nærmere bestemmelser om frister,
adgangskvoter og andre kriterier kendes.
d) Forsøgsordningen
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
vedtog den 7. april 1976 at stille en bevilling
til rådighed for en et-årig forsøgsordning
for dispensater i fagene litteraturvidenskab,
dansk, historie og tysk. Bevillingen dækker
aflønning af en tutor for hvert fag.
Styret for forsøgsordningen skal i samarbejde
med institut for anvendt universitetspædagogik
følge studieforløbet for dispensaterne
med henblik på at undersøge de specifikke
forudsætninger for de enkelte studier,
at støtte og vejlede dispensaterne i et
år, at foretage en løbende kvalitativ sammenligning
med et normalt studieforløb og at
viderebringe erfaringerne til dispensationsudvalgets
kundskab.
På grund af manglende tilslutning til fagene
litteraturvidenskab og tysk blev forsøgsordningen
kun oprettet i fagene dansk og
historie med henholdsvis 11 og 8 studerende
i hver gruppe.
Formand for Styret er lektor John Chr.
Jørgensen.
e) Udenlandske studenter
192 studenter fra 46 lande har i perioden 1.
januar 1976 til 1. oktober 1976 fået tilladelse
til at blive immatrikuleret:
Nordiske lande: 56.
EF-lande: 51.
Øvrige europarådslande: 66.
Andre lande: 75.
Temporary Student Registration Card er
Rektors beretning 1975-76 27
udstedt til 22, der opfylder adgangsbetingelserne,
men endnu ikke har aflagt danskprøve.
Ansøgninger fra udlændinge, der har en
udenlandsk eksamen som ikke giver adgang
til universitetet uden videregående uddannelse
eller ikke har afsluttet en gymnasial
uddannelse i hjemlandet, er behandlet i dispensationsudvalget.
Af disse fik 21 umiddelbar
dispensation mens resten blev henvist
til gymnasiale suppleringskurser, HF-enkeltfag
eller en dansk adgangsgivende ek-
8. Studentersociale forhold
Stipendiekontoret har i 1975/76 af Statens
Uddannelsesstøttes midler formidlet indtil
1. juli 1976:
Stipendier kr. 49.486.955
til 9.548 ansøgere og
statskaution til studielån .. kr. 114.269.133
fordelt på 11.291 garantierklæringer.
De hidtidige rentefrie lån er fra og med
støtteåret 1975/76 afløst af statsgaranterede
studielån.
6. Eksamensstatistik
Der er i det forløbne år aflagt følgende afsluttende
eksaminer under fakulteterne,
bortset fra det humanistiske:
Det teologiske 50
Det samfundsvidenskabelige 374
Det lægevidenskabelige 444
Det naturvidenskabelige 206
7. Forskningen
Universitetets prisspørgsmål for 1975 (74)
har fremkaldt i alt 25 besvarelser, heraf har
12 opnået guldmedalje, 8 sølvmedalje og 5
ingen anerkendelse.
Tilgangen af licentiatstuderende har været
noget faldende; bestanden fordeler sig
således på fakulteterne:
Det teologiske fakultet 4
Det samfundsvidenskabelige fakultet.. 19
Det lægevidenskabelige fakultet 3
Det humanistiske fakultet 22
Det naturvidenskabelige fakultet 109
lait 157
Der er i årets løb konfereret i alt 58 doktorgrader,
der fordeler sig således på fakulteterne:
Det samfundsvidenskabelige fakultet . . 2
Det lægevidenskabelige fakultet 38
Det humanistiske fakultet 5
Det naturvidenskabelige fakultet 13
9. Kollegieforhold
En økonomisk nyordning for Kommunitetet,
Regensen og de ældre universitetskollegier
har været genstand for mange forhandlinger
og indgående overvejelser. Den endelige
fastlæggelse af nyordningens struktur
og indhold, der f.t. forhandles med Undervisningsministeriet,
kan formentlig først
ventes i løbet af det kommende år.
10. Kantineforhold
Undervisningsministeriet har den 18. marts
1976 godkendt forretningsføreraftalen med
Danmarks Internationale Studenterkomité
angående drift af universitetetskantiner, og
aftalen blev den 5. maj 1976 underskrevet af
parterne.
Aftalen omfatter følgende kantiner:
Købmagergade 52.
Nørregade 10.
Biologisk institut.
Anatomisk institut.
H. C. Ørsted instituttet.
August Krogh instituttet.
Rådmandsgadekomplekset.
Geografisk institut.
Østervold komplekset.
Sølvtorvkomplekset.
Amagerkomplekset (kantine,! og
kantine 11).
Panumkomplekset.
Kantinernes regnskab for perioden 1. juli
1975 - 30. juni 1976 udviste en omsætning
på ca. 4,5 mio. kr. og sluttede med et driftsunderskud
på knap 360.000 kr., hvoraf
28 Universitetets årbog 1975-76
universitetet i henhold til aftalen med D.I.S.
måtte bære ca. 135.000 kr.
Et af D.I.S. i sommeren 1976 udarbejdet
budget for perioden 1. juli 1976 - 30. juni
1977 forudså, med de da gældende kantinepriser
som basis, et underskud på ca.
900.000 kr., hvoraf det ville påhvile universitetet
at dække ca. 700.000 kr.
For at nedbringe det forventede underskud
vedtog Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
på sit møde den 18. august
1976, at universitetet overtager rengøringsfunktionen
ved kantinerne med ca. 200.000
kr., at ophøre med salget af varm mad i kantinen
i Købmagergade 52 og at ændre lukketiden
sammesteds fra kl. 19 til kl. 17, samt at
forhøje priserne fra den 1. september 1976
med 6-10 pet. Disse foranstaltninger skulle
ialt nedbringe det forventede underskud
med ca. 500.000 kr.
I samme anledning har Konsistorium på
sit møde den 8. september 1976 nedsat et
kantineudvalg, der senest 1. november 1976
skal fremkomme med forslag til eventuelle
ændringer af universitetets kantinedrift.
Der har i de senere år hersket betydelig
usikkerhed omkring kantinedriften ved universitetet
og de højere læreanstalter, idet det
har skortet på ensartede og klare retningslinier
for statsinstitutioners kantinedrift i
bevillingsmæssig henseende.
Rektorkollegiet har derfor i skrivelse af
15. december 1975 til undervisningsministeriet,
direktoratet for de videregående uddannelser
indstillet, at der søges godkendt
generelle retningslinier for kantinedrift,
hvorefter kantinedriften kan accepteres som
en del af en statsinstitutions normale formål,
således at institutionen enten kan afholde
kantinedriften efter nærmere fastsatte retningslinier
af driftsudgiftsbevillingerne, eller
over disse bevillinger yde bidrag til kantinedrift,
der ikke foregår på statens regning.
Direktoratet har ved skrivelse af 1. april
1976 udbedt sig universitetets bemærkninger
til rektorkollegiets ovennævnte skrivelse,
og universitetet har i skrivelse af 29. juni
1976 meddelt, at man kunne tilslutte sig rektorkollegiets
synspunkter.
Der foreligger endnu ingen stillingtagen
fra ministeriets side.
11. Rektors internationale kontakter
Vi har i årets løb fået en række henvendelser
fra udenlandske universiteter og institutioner.
Vi har i det omfang det var muligt ydet
den bistand vi er blevet anmodet om.
Den væsentligste kontakt med udlandet
har rektor som formand for rektorkollegiet.
Der er herigennem kontakt med en række
internationale organisationer, nævnes kan
blandt andet den europæiske sammenslutning
af universitetsrektorer CRE, CREs liaison
comité til EF, Europarådet, komité for
højere uddannelse og forskning. OECD med
underorganisationerne CERI og IMHE,
UNESCO og den internationale universitetssammenslutning
AIU.
Blandt de mange spørgsmål, der har været
drøftet på internationale møder om universitetsforhold,
kan nævnes de problemer
der er forbundet med at flere og flere universiteter
indfører adgangsbegrænsning.
Der er her arbejdet på at sikre, at adgangsbegrænsning
ikke medfører, at udveksling
af studerende og yngre videnskabsmænd i
urimelig grad vanskeliggøres. Der er blevet
peget på, at der udover de kvoter, der afsættes
til studerende der agter at gennemføre et
fuldt studieforløb, bør afsættes et rimeligt
antal pladser til udenlandske studerende,
der ønsker at supplere deres hjemlige uddannelser
med et kortere eller længere studieophold
ved et udenlandsk universitet.
Universitetet har i år efter aftale med rektorkollegiet
søgt direkte optagelse som medlem
af International University Center, Dubrovnik.
Hidtil har universitetet kun været
repræsenteret indirekte gennem rektorkollegiet.
Professor Witt-Hansen, Filosofisk institut,
vil indtil videre repræsentere universitetet
i centret.
12. Det kgl. Bibliotek og
Universitetsbibliotekets 1. og 2. afdeling
Der er i år sket nyvalg af fakultetsrepræsentanter
til fællesudvalget til varetagelse af
samarbejde mellem Det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket
og Københavns Universitet.