II. Rektors årsberetning for 1974-75
1. Universitetets styre og organisation
I sidste årsberetning heftede jeg mig især
ved indførelsen af den nye styrelseslov af
14. juni 1973 og udarbejdelsen af statutten,
som blev færdig 5. marts 1974.
Vi har nu leget i godt et år med de
styrende organer, som valgtes efter den
nye styrelseslov og trådte i funktion pr.
15. august 1974. Når man - her op imod
årsfesten - blader Konsistoriums mødepapirer
igennem, er det mest slående vist,
at de ikke i særlig høj grad afspejler, at
universitetets højeste organ har fået en ny
sammensætning. Vi har i det forløbne år
beskæftiget os med den slags emner, vi
plejer at beskæftige os med stort set på
de måder, vi plejer.
Universitetets økonomiske forhold behandles
mere detaljeret nedenfor, men lad
mig om selve budgetbehandlingen sige
dette, at vi efter min mening i år nåede
endnu et lille skridt længere i retning af
at basere arbejdet på gensidig anerkendte
oplysninger om de fem fakulteters behov.
I relation til dette foregår der i budgetkontoret
et arbejde med at kvantificere de
ressourcer, de enkelte studieplaner kræver.
Dette arbejde har stødt på en vis modstand
i nogle studienævn, men er - efter
min mening - af største betydning for de
kommende års budgetbehandling.
Der er en række problemer, der lige
som tidligere har fulgt os året igennem
og i år heller ikke er blevet endeligt afklarede.
Der er f.eks. - i tilfældig rækkefølge
- arbejdet med at få en ny bekendtgørelse
om censorinstitutionen, afvejningen
af den mængde rengøring, der
skal foretages ved eget personale, forholdene
omkring kantinerne og enkelte fags
interne vanskeligheder, især sociologi.
Hvad angår det førstnævnte kan vi i meget
høj grad lægge skylden på ministeriet,
og hvad angår de næste to, især kantineproblemerne,
i et vist omfang på, at de
budgetteringsprincipper, vi lever under, er
dårligt tilpasset visse af de funktioner, vi
har. Hvad angår det sidste spørgsmål, forholdene
omkring sociologistudiet, er der
imidlertid tale om problemer, der næsten
må siges at ligge i fagets natur, og som
ikke kan løses endegyldigt. Vi har dog i
år gjort en målbevidst indsats for at få
etableret en ny studieordning, som skulle
kunne tilfredsstille et bredt udsnit af lærere
og studerende, og i forbindelse hermed
nedsat et udvalg af sociologer fra
andre institutioner, som skal rådgive Konsistorium.
Der er måske håb om, at vi, når
den nye studieordning træder i kraft engang
næste år, kommer til at have færre
„sociologisager", uden at dette betyder, at
der er indtrådt en fuldstændig ro, som
nok ville være dødbringende for et ungt
fag i stadig udvikling.
De sager, der i årets løb har taget mest
tid, er diskussionerne af det såkaldte
Brynskovudvalgs 2. beretning om budgetteringsnormen
for videnskabeligt personale
og indstillingerne om styring af forskningen
via øgede bevillinger til forskningsrådene
vil have en tendens til at
mindske bevillingerne til universiteterne
og derved svække forskningsmiljøerne,
uden hvilke forskningsrådenes projektbevillinger
ikke kan udnyttes efter deres formål.
En budgetteringsnorm baseret på en
36 Universitetets årbog 1974-75
opdeling af forskning og undervisning,
som foreslået af Brynskovudvalget, vil
formodentlig også have en tendens til at
mindske forskningsressourcerne. Sidst men
ikke mindst ser Konsistorium de tre indstillinger
som et ønske fra ministeriet om
stærkere centralstyring modsat den rammestyring,
som universitetet foretrækker.
Vi har i årets løb på vort initiativ ført
forhandlinger med Danmarks Farmaceutiske
Højskole og Københavns Tandlægehøjskole
om et øget samarbejde på Nørre
Fælled. En sådan regional planlægning
ville utvivlsomt være en stor fordel, og
det ville have været ønskeligt, om Københavns
Universitet kunne have haft udspillet
snarere end at vente, til det kommer
andetsteds fra. Sagen gik imidlertid
uhjælpelig i stå i studienævnene.
Den ændring i bekendtgørelsen om ansættelse
af undervisningsassistenter, som
kom i foråret, har givet anledning til
nogle drøftelser i Konsistorium og et betydeligt
merarbejde i personalekontoret,
som har skullet behandle de mange indstillinger
om dispensation og søge direktoratet,
samt generelt fortolke bekendtgørelsen
for de ansættende studienævn. Som
en udløber af dette har vi haft en alvorlig
uoverensstemmelse mellem det humanistiske
fakultets budget- og forretningsudvalg
og psykologisk studienævn. Denne sag førte
dels til, at Konsistorium var nær ved at
overveje at sætte studienævnet under administration,
dels - da den fare var drevet
over - at Konsistorium ønskede ikke
blot at diskutere lovligheden af budgetog
forretningsudvalgets beslutning - også
hensigtsmæssigheden heraf blev diskuteret
her i begyndelsen af november. Dette repræsenterer
en radikal nydannelse, og tiden
vil vise, om det bliver almindeligt, at
Konsistorium på denne måde vil diskutere
de enkelte fakulteters indre anliggender
og gennem diskussionen søge at påvirke
fakultetet.
I anledning af det forslag om en folketingsbeslutning
om at ændre styrelsesloven,
som fire partier fremsatte sidst på
foråret, har Konsistorium gennemført en
spørgeskemaundersøgelse med henblik på
at belyse de faste læreres stilling til den
foreslåede lovændring. Det er naturligvis
begrænset, hvad en sådan undersøgelse
kan vise, og den blev da også kritiseret
fra flere sider. Et resultat, der ikke blev
anfægtet, var, at omtrent lige mange lærere
er for og imod en ændring af styrelsesloven,
som foreslået af de fire partier.
Nu hvor vi må formode, at vi har en ny
styrelseslov til næste sommer, og der sandsynligvis
forestår et betydeligt arbejde
med at ændre statutten, er det interessant
at tænke på, at en ofte angivet grund til
at ville beholde loven er, at det er sådan
et besvær at ændre den.
2. Universitetsavisen
Universitetsavisen er nu i sin 3. årgang
med udgivelse, siden sidste årsberetning,
af 20 numre - sædvanligvis på otte sider.
Fem numre har været udvidet til 12 sider,
2 til 16 sider.
Udover at søge at følge og formidle de
små og store ting der sker i universitetets
hverdag, blandt studenter og TAP'ere, har
redaktionen lagt vægt på at skabe debat
om vitale emner og problemkomplekser
som studenterregistrering, adgangsbegrænsning,
følge „Brynskov-udvalget",
belyse akademikernes beskæftigelsesproblemer,
studiestruktur-problemer, besparelsesproblemer,
forskningsstyring, universitetets
arbejdsformer m.v.
Et særnummer af avisen har været helliget
den kvindeuge, som fandt sted i
marts. Redaktionen skete ved hjælp af den
arbejdsgruppe der nedsattes i forbindelse
med kvindeugen. Som noget særlig glædeligt
ved denne årgang af avisen, kan nævnes,
at flere og flere TAP'ere - såvel
indvalgt i styrende organer, som stående
udenfor - har deltaget aktivt i avisens
spalter i form af læserbreve og artikler.
Universitetsavisen har derudover været
brugt til offentliggørelse af valgmateriale
i bred forstand ligesom bl.a. oppositionspartiernes
forslag til ændring af styrelsesloven
med bemærkninger har været aftrykt.
Rektors beretning for 1974-75 37
Redaktøren har endvidere i år været på
studietur til Sverige og deltaget i den 6.
internationale IAU kongres i Moskva,
hvilket har betydet artikler dels om det
svenske forslag til en universitetsreform,
svenske erfaringer med studenterregistrering
m.v. og artikler om andre landes universitetsforhold
på baggrund af kongressen
i Moskva.
Bag Universitetsavisen står en redaktionskomité
bestående af prorektor, professor
dr. jur. Mogens Koktvedgaard (formand)
stud. mag. Niels Henrik Hansen,
Studenterrådet og værkfører Preben
Theilgaard, der repræsenterer det tekniskadministrative
personale.
Avisen redigeres af journalist Helle Bygum
Knudsen.
3. Universitets økonomiske forhold
1. I overensstemmelse med den for finansåret
1974/75 indledte budgetprocedure
påbegyndte universitetet allerede i
marts 1974 arbejdet med budgettet for perioden
1975/76-1978/79.
For ret at få arbejdet til at køre, startede
vi med at fastlægge en køreplan med
møder i konsistoriums budget- og forretningsudvalg
hver 14. dag med på forhånd
fastlagte hovedtemaer for de enkelte møder.
Herved skulle sikres, at arbejdet kunne
tilendebringes rettidigt, samt at man
gav medlemmerne mulighed for bedre tid
til tilrettelæggelsen af deres indlæg med
kritik af budgetkontorets materiale (arbejdspapirer
til de enkelte møder).
Samtidig benyttede vi lejligheden til at
råde bod på en gammel skade, nemlig den
så ofte omtalte udvidelse af budgetteringshorisonten,
som aldrig er blevet gennemført.
For nu ikke at tage for store skridt,
besluttedes det kun at behandle 2 finansår,
d.v.s. 1975/76 og 1976/77, således at vi,
også som en slags træning, kunne se, hvorledes
vor planlægning for det første år
i budgetoverslagsperioden harmonerede
med den følgende budgetbehandling, når
dette år blev selve finansåret, som bindende
skulle udmøntes i en finanslov.
2. Arbejdet, som naturligvis blev baseret
på nogle af universitetet selv fastlagte foreløbige
budgetteringsrammer, fulgte traditionelle
baner med vurderinger af og
beregninger over centrale udgifter, historiske
sammenligninger over kapaciteten
ved de enkelte fakulteter for en 3-årig
periode, undervisningskapaciteten efter
Helga-P ordningen (klinisk undervisning
af stud.med.er), vedligeholdelse af apparaturstanden
og så fremdeles, indtil der
var ryddet så mange af fællesudgifterne
af vejen, at fakultetsrammer skulle diskuteres.
Her forelagde budgetkontoret et
konservativt udspil, d.v.s. alene baseret på
den forventede restramme (skønnet totalramme
-i- centrale udgifter) fordelt procentvis
mellem lodtagerne.
Sideløbende med budgetkontorets arbejde
havde det samfundsvidenskabelige hovedområde
bearbejdet det eksisterende
talmateriale og forelagde nu - i fuld
overensstemmelse med den fastlagte procedure,
hvorefter de enkelte fakulteter
skulle kritisere det konservative udspil -
et hovednotat, hvor man i en serie tabeller
med tilknyttede kommentarer påviste,
at det samfundsvidenskabelige hovedområde
dels havde behov for flere faste videnskabelige
stillinger, dels ikke kunne
betale for disse via en reduktion i deres
pengeramme.
Hvorvidt tidspunktet for notatets fremkomst
var godt eller ej skal ikke diskuteres
her. Derimod kan det vist klart konstateres.
at notatets beregninger og kommentarerne
hertil foranledigede en ny
struktur i hele debatten, en struktur som,
med de modifikationer som naturligt må
være en følge, når en administrativ enhed
udarbejder oplæg, bør holdes for øje i de
fremtidige diskussioner og oplæggene til
disse.
3. Ved skrivelse af 5. juli 1974 fremkom
så Undervisningsministeriets rammebeskrivelse,
hvoraf skal fremhæves:
- Der meddeles kun en foreløbig udgifts-
og personaleramme.
- Rammer vedrører kun 1975/76, hvorfor
institutionerne kun skal fremsende
38 Universitetets årbog 1974-75
forslag til finanslov og ikke bidrag til
budgetoverslag.
- Rammen blev (april 1974-niveau):
stillinger 2.923 i alt. d.v.s. en udvidelse
med 7.
- Penge 516.4 mill. kr.
- Merudgifter. foranlediget af arbejdstidsforkortelsen
i december 1974. skal
holdes inden for rammen.
- Heltidsansat personale defineres som
personale med en arbejdstid på over halvdelen
af normal arbejdstid.
- Der skal betales moms al olfentlige
institutioners fremstilling af varer og tjenesteydelser
til eget brug. (Finansministeriets
cirkulære af 21. maj 1974).
- Det forudsættes, at 4 stillinger udnyttes
til l AP-personale ved Amagerbyggeriet,
samt at det til Panumbyggeriet
nødvendige personale til varetagelse af
tekniske funktioner tilvejebringes inden
for det lægevidenskabelige hovedområdes
ressourcer.
- Der vil ikke kunne påregnes godkendt
udvidelse af stillingsantallet ved det
teologiske, det lægevidenskabelige og det
naturvidenskabelige hovedområde, og det
lorudsættes, at universitetet søger overfort
stillinger fra det lægevidenskabelige og
det naturvidenskabelige hovedområde til
det humanistiske og det samfundsvidenskabelige
hovedområde.
- Der oprettes 1 stilling som professor
i epidemiske sygdomme mod nedlæggelse
af 1 honorar med grundbeløb 7.200.
4. Som det vil ses, var skrivelsen, da den
endelig kom, ganske detaljeret i sine krav
til universitetet, men samtidig ganske utilstrækkelig
som et instrument for planlægning.
Dette er måske ganske karakteristisk
for tiden, hvor man prøver styring i detaljen
på det helt korte sigt og samtidig
lader hånt om selv et ganske kort perspektiv.
Vort arbejde med en udvidelse af budgetperioden
med 1 år blev herefter sat i
stå og var måske allerede tidligere i budgetdiskussionerne
kommet noget på afstand,
trods ønske om det modsatte i budget-
og forretningsudvalget.
5. Den givne ramme og foretagne reallokeringer
gav følgende fordeling mellem
hovedområderne:
Penge,
Nye stillinger Hovedområde mio. kr.
Teo. — 0,5
Saml. + 10 A/L 14,0
3 A/L
Læge. 3 TAP 21,2
Hum. + 10 TAP: :) 24,8
Nat. -f- 7 A/L 31,0
-f- 2 TAP
: :) heraf 5 pr. 1/4 1975 og 5 i løbet af finansåret
1975/76.
De nybevilgede stillinger placeres således:
Amager: 4 TAP-stillinger
Humanistisk
hovedområde: 2 TAP-stillinger
Lægevidenskabeligt
hovedområde: 1 stilling som
professor
Herudover søgte universitetet om omdannelse
af 14 stillinger som ekstraordinær
professor til 14 stillinger som ordinær
professor.
(i. De foreslåede stillingsoprettelser blev
tiltrådt, hvorimod man ikke kunne acceptere
den foreslåede omdannelse til ordinære
professorater. For så vidt angår pengerammen
skete der en nedsættelse med
2,5 mio. kr. som følge af krav Ira Finansog
Findervisningsministeriet.
For ikke at ødelægge fakulteternes tilrettelæggelse
af det kommende år, vedtoges
det at lade de centrale konti bære
størsteparten af nedskæringen (1.792.000
kr.) og fakulteterne resten (708.000 kr.).
En sådan fremgangsmåde er naturligvis
ganske utilfredsstillende, især når man lader
det gå så hårdt ud over bygningsvedligeholdelsen,
som det skete (1,2 mio. kr.).
Fn trøst kan det måske være, at de bevilgende
myndigheder bedre kan forstå situationen,
når et hus er ved at falde sammen
end et behov for en stedse jævn vedligeholdelse,
der hindrer noget sådant.
Rektors beretning for 1974-75 39
7. Ved udnyttelsen af de således givne
bevillinger har universitetet - efterhånden
traditionelt — heller ikke haft ro i
1975/76. Den 7. maj 1975 forlangtes en
ny nedskæring af driftsbudgettet, denne
gang med 5.060.000 kr. (april 1974-niveau).
Samtidig forlangtes, at de 4,3 mio. kr.
af denne nedskæring skulle findes på kontoen
for deltidslærere, medens resten
760.000 kr. kunne placeres frit på betingelse
af, at den ikke berørte lønudgifter
og vedligeholdelsesbevillingen.
Flere ting er værd at fremhæve her:
Først tidspunktet: 37 dage ind i finansåret.
Dernæst metoden: En øremærket nedskæring.
Endelig baggrunden: En del af en vedtaget
uigennemførlig „besparelse" inden
for folkeskolen væltes over på Københavns
Universitet.
Ser man bort fra tidspunkt og baggrund,
bliver det spørgsmål stående som noget
helt fundamentalt for os her på universitetet:
Hvorfra ved Undervisningsministeriet
eller andre „højere oppea, at vi kan tåle
en reduktion inden for deltidslærerbevillingerne
på 4,3 mio. kr.?
Den 14. maj 1975 meddeler Undervisningsministeriet,
at der samme dag er underskrevet
en ny bekendtgørelse om ansættelse
af deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter
og hjælpelærere ved de
højere uddannelsesinstitutioner. I forbindelse
hermed etableres en bevillingsmæssig
klausul, hvorefter lønningerne til den
sidstnævnte kategori af lærere (som er
uklart defineret) ikke kan overstige en
godkendt ramme.
Her foreligger en limitering af en delkonto
inden for en stor lønkonto og et
stort samlet lønområde, og fristen for at
give et bud på bevillingens størrelse sættes
til „snarest og senest inden 14 dage".
8. Skal erfaringerne fra indeværende finansårs
bevillingsmæssige forhold gøres
op, må det blive:
- Ingen støtte til vort planlægningsarbejde.
- Overflødig detailstyring i forbindelse
med rammetildeling.
- Indgreb i vore bevillinger uden
kendskab til vore forhold.
- Sammenblanding af regelstyring og
økonomisk styring.
Vor trøst er måske, at 1975/76 om føje
tid vil blive karakteriseret som en del af
„de gode tider".
4. Personaleforhold
Eejlighedsvis blev Københavns universitet
kaldt det stagnerende universitet. Hvad
angik nyansættelser indenfor den akademiske
sektor var betegnelsen ikke fejlagtig.
Adskillige faktorer medførte, at fornyelse
i den akademiske stab kun fandt sted
i et meget lille omfang.
Udover det forhold at universitetet ikke
fik nogen udvidelse i antallet af stillinger,
var den væsentligste årsag utvivlsomt, at
universitetets videnskabelig stab havde en
sådan aldersmæssig fordeling, at afgang
på grund af alder i adjunkt/lektorgruppen
er overmåde sjælden. Endvidere har
den økonomiske afmatning i samfundet
formentlig medført, at meget få følte
trang til at søge væk fra sikre ansættelsesforhold.
At de overenskomstansatte i adjunkt/
lektorgruppen ikke havde nogen lønmæssig
avancementer at se frem til betød
åbenbart intet. Mens medarbejderne i
denne gruppe under den tidligere stillingsstruktur
kunne opnå forhøjelser af
tillæg, når den enkelte kvalificerede sig
på forskellige måder, ligesom der eksisterede
et antal avancementsstillinger i form
af afdelingsleder- og docentstillinger, gav
den nye stillingsstruktur nok en mindre
lønforhøjelse til en hel gruppe, nemlig
alle de amanuenser, der opnåede et lektortillæg,
men yderligere forhøjelser af
tillæggene, som der var mulighed for før
1. august 1972, kunne ikke længere finde
sted. Muligheden for at tage overarbejde
i form af timelønnet undervisning afskaffede
universitetet relativt hurtigt efter
stillingsstrukturens indførelse.
40 Universitetets årbog 1974-75
Afskaffelsen af den særbetalte undervisning,
afskaffelsen af muligheden for
interne lektorater, indførelsen af et timeloft
pr. semester på ca. 100 undervisningstimer
pr. undervisningsassistent og manglende
nye faste stillinger til at varetage
forøgede undervisningsbyrder medførte, at
de timelønnede undervisningsassistenter,
manuduktører, instruktører samt instruktorer
med flere siden 1972 blev en stedse
mere betydningsfuld og talmæssig voksende
del af universitetets lærerstab. Gruppen
talte i foråret 1975 ca. 1300 personer.
Bevillingen til timelønnet undervisningsassistance
er i finansåret 1975/76 nedsat.
Mens færdiguddannede undervisningsassistenter
m.fl. i begyndelsen af halvfjerdserne
kunne være vanskelige at skaffe,
således at man i vidt omfang måtte
antage studerende til disse hverv, medførte
bl.a. stigende arbejdsløshed blandt
akademikerne, og manglende muligheder
især for gymnasielærere for ekstra indtjening
på gymnasierne, at de timelønnede
undervisningsassistentstillinger blev
mere efterstræbt.
Undervisningsministeriet udstedte i foråret
1975 en bekendtgørelse, der medførte,
at studenter ikke længere kunne ansættes
som undervisningsassistenter bortset fra en
overgangsperiode samt i enkeltsituationer,
hvor ministeriet gav dispensation. Ved
samme lejlighed indførte ministeriet en ny
stillingsbetegnelse, nemlig hjælpelærere.
Som hjælpelærere kunne studerende og
færdiguddannede ansættes på lige fod,
men bevillingerne til hjælpelærere skulle
limiteres og godkendes af ministeriet i
hvert enkelt tilfælde. Bekendtgørelsen gav
anledning til en hel del uro på universiteterne,
for hvem det lykkedes at få ændret
enkelte af de oprindeligt foreslåede
regler.
Internt foretoges en reallokering af stipendiestillingerne,
idet der skete en overflytning
af et antal fra de øvrige fakulteter
til det samfundsvidenskabelige fakultet.
Universitetet måtte desuden afgive stipendier
til de nye universiteter. Kandidatog
seniorstipendierne tiltrak sig de bevilgende
myndigheders opmærksomhed, og
folketingets forskningsudvalg udbad sig en
redegørelse for og en evaluering af den
produktion, der var kommet ud af de i
1969-70 tildelte kandidatstipendier. Redegørelsen
viste, at stipendierne havde resulteret
i en lang række videnskabelige publikationer
af yderst værdifuld karakter.
Et mindre antal tjenestemandsansatte
lektorer forventes oprykket til lønramme
35 pr. 1. april 1975. Universitetet har endnu
ikke fået meddelelse om antallet, og
behandlingen af disse få oprykningssager
har derfor ikke kunnet påbegyndes.
For det tekniske og administrative personale
er der sket beskedne forbedringer.
For tjenestemandsgrupperne er i alt 52
stillinger opnormeret, hvilket indebar en
beskeden lønmæssig forbedring men langt
fra en placering, der i alle tilfælde svarer
til stillingernes arbejds- og ansvarsområde.
For de overenskomstansatte HK-funktionærer
kan forventes et beskedent antal
oprykninger pr. 1. april 1975. Behandlingen
af disse sager er først påbegyndt i
oktober måned 1975, og resultatet kan formentlig
først foreligge i begyndelsen af
1976.
I 1973 etableredes hovedsamarbejdsudvalget
for Københavns universitet samt et
lokalt samarbejdsudvalg for universitetets
centrale administration. Arbejdet i udvalgene
koncentrerede sig i den første tid om
konkrete sager og mindre væsentlige forhold,
men disse begyndervanskeligheder
synes nu at være overstået. Samarbejdsudvalgene
beskæftiger sig således nu i højere
grad med mere generelle spørgsmål
og principper. Der arbejdes for tiden med
fastsættelse af principper for ansættelse
og afskedigelse af personale og proceduren
herfor. I begge udvalg gives der regelmæssig
orientering om universitetets budget-
og regnskabsforhold, og drøftelse af
struktur- og rationaliseringsspørgsmål er
faste punkter på dagsordenen for udvalgenes
møder. I hovedsamarbejdsudvalget
er der fra medarbejdersiden stillet forslag
om oprettelse af flere lokaludvalg, men
der er endnu ikke taget stilling til disse
forslag.
Rektors beretning for 1974-75 41
Det tekniske og administrative personales
deltagelse som medlemmer af styrende
organer eller i samarbejdsudvalg og som
valgberettigede til styrende organer har
skabt et behov i denne personalegruppe
for orientering om disse organers virke og
i det hele taget om universitetets opbygning
og virksomhed.
Sagen blev oprindeligt taget op af samarbejdsudvalget
for KU s centrale administration
og resulterede i et enkelt elementært
kursus for den centrale administrations
personale i disse emner i efteråret
1974 og i foråret 1975. Efter ønske fra
personale ved institutter og laboratorier
udvidedes kursusvirksomheden i efteråret
1975 til 3 kurser, nu omfattende hele
TAP-gruppen. På efterårets kurser har
kunnet optages 75 deltagere af de i alt
ca. 250 ansøgere.
Der har også været afholdt et opholdskursus
over tre dage for TAP-medlemmerne
af de styrende organer, og der
planlægges videregående kurser for TAPgruppen.
5. Bygge- og anlægsvirksomhed
I det forløbne år er udbygningen af Københavns
universitet fortsat efter planerne
først og fremmest ved de store nybyggerier
på Amager og i Nørre Fælled området,
men også ved ombygningsarbejder i
en række af de ejendomme, som i en længere
tid fremover må forventes at skulle
være permanent hjemsted for universitetets
forskellige faginstitutter.
Byggeriet på Amager følger tidsplanen
med bemærkelsesværdig præcision, og universitetets
institutter har fortsat loyalt
fulgt dette op ved at flytte ud og igangsætte
aktiviteter, efterhånden som bygningerne
blev ledige på trods af de mange
vanskeligheder, som midlertidige ordninger
og endnu ikke etablerede faciliteter
medfører.
Opførelsen og monteringen af 1. etape
er nu ved at være afsluttet, og de sidste
indflytninger kan finde sted i begyndelsen
af 1976. Samtidig er byggearbejderne
i 2. etape så langt fremme, at de første 4
bygninger er under tag, og det detaljerede
indretningsprogram for hele etapen foreligger.
Påbegyndelsen af byggeriets 3. etape
blev for nylig tiltrådt i finansudvalget.
Hermed skulle universitetet have sikkerhed
for, at udbygningen på Amager kommer
til at fungere som den helhed, den var
planlagt til at være. Selv om kun en del
af Indre by fagene bliver tilgodeset ved
denne udbygning, kan det ikke nok understreges,
hvor stor betydning fuldendelsen
af dette bygningskompleks vil få for Københavns
universitet. Samtidig med at den
betydelige arealudvidelse for de humanistiske
fag omsider gør det muligt at tilbyde
det faste personale arbejdslokaler på
universitetet, betyder det en samling af en
række samarbejdende fagområder samt en
udbygning af de nødvendige servicefunktioner.
Desværre synes udsigterne for at
skabe tidssvarende arbejdsforhold for de
øvrige fag i Indre by at være endnu mere
usikre end tidligere. I aktstykket om 3.
etape er der som betingelse for dennes
gennemførelse fra regeringens side stillet
krav om afvikling af en række af de lejemål,
der igennem årene er indgået til afhjælpning
af universitetets lokaleproblemer.
Den i aktstykket nævnte besparelse vil
medføre, at der må opgives ejendomme
og lejemål med et samlet areal på ca.
20.000 kv.m. Selv om der på forhånd var
regnet med, at en del af disse arealer efterhånden
skulle opgives, betyder dette alligevel,
at der må foretages drastiske indgreb
i de rokeringsplaner, som universitetet
længe har arbejdet med. For at modvirke,
at der således efterhånden skal opstå
store uligheder imellem lokaleforholdene
i Indre by og på Amager, vil det
være nødvendigt yderligere at overflytte
et antal institutter til Amager.
Til brug for de retsvidenskabelige institutter,
det økonomiske institut samt institut
for statistik er en længe ventet ombygning
og modernisering af ejendommene
omkring Studiegården nu igangsat.
Ombygningen, der har som mål at få samlet
de nævnte institutter, der i dag ligger
42 Universitetets årbog 1974-75
spredt i den indre by, forventes afsluttet
om ganske få måneder.
Ombygningen af Østervoldkomplekset
til brug for de geologiske fag er nu atter
i gang, efter at arbejdet i længere tid
måtte indstilles som følge af det statslige
byggestop. Ombygningen af denne etape,
der skal rumme institutterne for almen
geologi, historisk geologi og palæontologi
samt studiesamlinger, forventes at være
afsluttet omkring april 1976.
Også de 2 store udbygninger for det
lægevidenskabelige fakultet PARI-komplekset
og Panum Instituttets 2. etape
følger indtil videre de forud lagte tidsplaner.
PARI-komplekset ventes taget i
brug i begyndelsen af 1977, medens 2.
etape af Panum Instituttet vil være klar
til indflytning i løbet af efteråret 1976.
Efter tidsplanerne skulle 3. etape af
Panum Instituttet igangsættes i foråret
1976, og det er derfor med stor bekymring,
at universitetet erfarer, at spørgsmålet
om dette byggeris videreførelse atter
må tages op. Universitetet har bestræbt
sig for igennem de seneste år at tillempe
planerne for dette byggeri bl.a. som følge
af begrænsningerne i ansættelse af personale
inden for staten. Det er klart, at
indførelsen af en adgangsbegrænsning ved
det medicinske studium vil medføre et
mindre arealbehov til de for studiet nødvendige
undervisningsfunktioner.
En drastisk nedskæring af Panum byggeriet
vil for Københavns universitets vedkommende
endvidere ramme det naturvidenskabelige
hovedområde, der i sine udbygningsplaner
har regnet med at disponere
over den del af bygningsmassen, der
bliver ledig i Universitetsparken ved de
lægevidenskabelige institutters overflytning
til Panum Instituttet. Denne bygningsmasse
skal efter planerne dels tilgodese
de matematisk-, fysiske-, kemiske
fag, dels de biologiske fag.
Det er universitetets opfattelse, at behovet
for en udvidelse og forbedring af
forsknings- og undervisningsfaciliteterne
lor institutionerne i Nørre Fælled området
er så stort, at det fuldt udbyggede
Panum Institut burde indgå som en væsentlig
faktor i institutionernes udbygningsplaner.
6. Adgang til universitetet
Dispensation
Dispensationsudvalget har i det forløbne
år bestået af de fire medlemmer, der blev
udpeget af Konsistorium den 25. september
1974: professor John Kousgaard Sørensen.
manuduktør Lone Jørnov, stud.
jur. Jens Bengtsson og stud. psyk. Aase
Mortensen. Fra 1. april 1975 til 1. september
1975 indtrådte lektor Ruth Nielsen
i udvalget som suppleant for Lone Jørnov,
der havde orlov.
Dispensationsudvalget har fortsat sin arbejdsdeling
ved at behandle sagerne i to
grupper: 1. humaniora og teologi og 2.
lægevidenskab, samfundsfaglige studier og
naturvidenskab. Der har indtil 1. oktober
været afholdt 24 sagsbehandlede møder
samt tre møder til samlet drøftelse af
principielle og almene spørgsmål.
Fra I. januar til 1. oktober 1975 har
dispensationskontoret modtaget 443 dispensationsansøgninger
eller forespørgsler
om dispensationsmuligheder.
Heraf er 431 færdigbehandlet. Til sammenligning
kan anføres, at der på samme
tidspunkt i 1974 var modtaget 530 og i
1973 ca. 600 henvendelser. Det endelige
tal for kalenderåret 1974 var i alt 541,
hvoraf 281 blev bevilget, 147 betinget bevilget
og 113 ikke-bevilget.
Pr. 1. oktober 1975 var tallene:
Betinget Ikke
Bevilget bevilget bevilget I alt
Teologi 2 2 0 4
Jura 51 39 26 116
Statsv. 3 7 2 12
Sociologi 6 7 3 16
Antropologi 0 0 4 4
Kultursoc. 4 3 1 8
Medicin 3 2 10 15
Humaniora 43 65 39 147
Psykologi 39 23 15 77
Mat.nat. 11 9 12 32
162 157 112 431
Rektors beretning ior 1974-75 43
Gruppen, der betegnes betinget bevilget,
dækker dispensationer, der bevilges, når
visse individuelt specificerede krav om tillægsprøver
er opfyldt, normalt et udvalg
af HF-fag af almen og/eller studierelevant
karakter men eksempelvis også på
betingelse af. at en påbegyndt mellemuddannelse
eller lignende afsluttes. Af
101, der blev betinget bevilget i 1973. er
55 immatrikuleret, efter at vilkårene for
dispensation var opfyldt. Tallet fra 1974
var 38 af 128. Det kan konstateres, at
antallet af dispensationsansøgninger er
faldende. Fra 1967, da der først blev
åbnet bred mulighed for dispensationsadgang,
til 1975 har tallene været:
1967/68: 68 - 1969: 83 - 1970: 210 - 1971:
321 - 1972: 311 - 1973: 634 - 1974: 541.
Antallet af bevilgede dispensationer er
faldet, ikke alene absolut men også relativt
i 1975, mens flere er bevilget under
forudsætning af beståede tillægsprøver.
Denne forskydning kan skyldes, at kvaliteten
af ansøgningerne er ringere, men måske
også at dispensationsudvalget i flere
tilfælde vælger at stille krav om tillægsprøver
inden studiet påbegyndes, dels for
at sikre, at de relevante kundskaber er til
stede, dels for ikke at belaste studiernes
første år med suppleringskurser. Dispensationsudvalget
finder sig også stillet over
for andre problemer end en ren vurdering
af en uddannelse eller et erhvervsforløb i
forhold til de adgangsgivende eksaminer:
alderskriterier, udlændinges adgang til
dispensation, dispensationskvota og en hermed
forbundet fast ansøgningsfrist er
spørgsmål, der rejser sig i en tid med adgangsbegrænsende
foranstaltninger i vente.
I alle tilfælde, hvor der er meddelt betinget
dispensation, er tilsagnet givet med
forbehold for adgangsbegrænsning.
Forsøgsordningen 1973-75
1 orsøgsordningen. der indledtes i 1973,
er afsluttet med udløbet af forårssemestret
1975. En endelig rapport om ordningen
udsendes i oktober 1975.
Resultaterne viser, at 2 af 20 inden for
jura, 1 af 15 inden for datalogi og 2 af
20 inden for psykologi har afsluttet de
prøver eller eksaminer, der normalt forventes
bestået i den 2-årige periode.
Forsøgsordningen 1974-76
Efter Konsistoriums vedtagelse i maj 1974
skulle ordningen fortsætte med et nyt hold
studerende i psykologi og datalogi for en
2-årig periode.
På grund af manglende tilslutning til
datalogi fortsatte ordningen alene i psykologi,
hvortil der blev optaget 15 studerende.
De studerende har kun haft mulighed
for at tage prøver i fagene genetik og fysiologi,
og 7 af 15 har bestået i disse fag.
Styret har sidst ved skrivelse af 29.
april 1975 anmodet Konsistoriums budgetog
forretningsudvalg om bevillinger til at
afslutte det igangværende forsøg samt at
starte forsøg i andre fag. Udvalget afventer
styrets endelige rapport for 1973-
75 ordningen, inden forsøgsordningens videre
skæbne afgøres.
Udenlandske studenter
Studenter fra 28 lande har fået tilladelse
til at lade sig immatrikulere ved Københavns
universitet. Bortset fra de skandinaviske
studenter, har alle måttet dokumentere
kendskab til dansk, sædvanligvis
ved at tage Folkeuniversitetets danskprøver.
Da beherskelse af dansk er ubetinget
nødvendigt for langt de fleste studier og
ikke mindst for sprogstudierne, har dispensationskontoret
i sommeren 1975 anmodet
studienævnene om at overveje, om de
gældende krav om danskprøver bør skærpes.
Antallet af forespørgsler og ansøgninger
fra udenlandske studenter eller danske
med udenlandske eksaminer har været 440.
1 perioden 1. januar 1975 til 1. oktober
1975 har 177 fået tilladelse til at lade sig
immatrikulere: 73 fra de nordiske lande,
51 fra europarådslandene og 53 fra andre
lande, ca. 3 pet. af tilgangen i sep44
Universitetets årbog 1974-75
tember 1975. Sammenlignet med 1974 er
tallet faldet (221 fordelt med 91-62-68).
Temporary Student Registration Card udstedes
af dispensationskontoret til udenlandske
ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne,
men som endnu ikke har
aflagt danskprøve. I forårssemestret 1975
er udstedt i alt 21 kort, heraf 15 fornyelser;
i efterårssemestret 1975 i alt 32,
heraf 3 fornyelser.
Dispensationskontoret behandler hovedparten
af ansøgningerne efter de vedtagne
retningslinier for udenlandske eksaminer.
Herudover er 38 blevet behandlet i dispensationsudvalget.
Det drejer sig om 11
med en udenlandsk studentereksamen, der
ikke giver adgang til universitetet uden
videregående uddannelse (f.eks. Amerikansk
High School uden efterfølgende 2
år på College) og om 24 der ikke har en
afsluttende gymnasialuddannelse i hjemlandet.
1 22 tilfælde har man stillet krav
om gymnasiale suppleringskurser eller
HF-fag inden immatrikulation, 10 er bevilget
på grundlag af de samlede kvalifikationer.
Resten er henvist til at tage en
dansk adgangsgivende eksamen.
7. Studievejledningen
1 de to foregående år var der en næsten
eksplosiv vækst i antallet af studerende,
der søgte råd og vejledning i den centrale
studievejledning. I det sidste år er antallet
af henvendelser stagneret.
Antallet af personlige henvendelser har
været omkring 6.000, antallet af telefoniske
henvendelser omkring 8.000, og antallet
af brevforespørgsler har været omkring
6.000 = i alt ca. 20.000 henvendelser
fordelt på omkring 12.000 forskellige
personer.
Potentielle studerende udgør fortsat
godt halvdelen af dem, der henvender sig.
Det er fortsat problemerne omkring adgangsbegrænsning
og beskæftigelsesudsigter,
der optager klientellet mest. Spørgsmål
om tillægsprøver for HF'ere og andre
med ikke tilpassede adgangsgivende eksaminer
er dog også hyppige.
Uddannelsesmulighederne uden for universitetet
indgår med større og større vægt
i vejledningsarbejdet. Hovedparten af de
potentielle studerende får også oplysninger
om korterevarende mellemuddannelser
o.lign. Der er en stærk stigning i antallet
af henvendelser fra studerende, som
ønsker at ophøre med deres universitetsstudier,
og som derfor opsøger den af Arbejdsdirektoratet
udstationerede halvdags
erhvervsvejleder.
Udenlandske studerende udgjorde for to
år siden en væsentlig del af studievejled
ningens klientel. Denne andel er blevet
stærkt reduceret. Dette skyldes dels konjunkturomsvinget,
dels det såkaldte fremmedarbejderstop.
På linie med stagnationen i antallet af
henvendelser i øvrigt er antallet af henvendelser
fra personer, der ønsker optagelse
på universitetet uden adgangsgivende
eksamen stagneret. Denne gruppe optager
dog stadig væk en betragtelig del
af vejledningstiden.
1 lighed med sidste år afholdes i efterårsferien
„åbent hus" for 3. g'ere og
HF'ere. Antallet af henvendelser var noget
mindre end sidste år, hvilket nok
skyldes mindre omtale i dagspressen m.v.
På den anden side var forløbet ganske
givet væsentligt bedre.
Udarbejdelsen af forskellige typer
skriftligt informationsmateriale indtager
en stadig mere central plads i Studievejledningens
arbejde.
En nyskabelse har været udgivelsen af
„Studier og studieforhold ved Københavns
Universitet 1975". Denne publikation udsendes
i form af en „avis" i B.T.-format
og på 40 sider.
„Studier og studieforhold 1975" redegør
i detaljer for en lang række studentersociale
forhold m.v., ligesom den indeholder
en kort beskrivelse af de enkelte
fag. Den er blevet udsendt til alle 3.
g'ere på Sjælland og øerne samt til en
lang række vejledere m.v. - Modtagelsen
i studie- og erhvervsorienteringskredse har
været meget fin. Oplaget var på 30.000.
En ny udgave forventes udsendt i foråret
1976.
En anden nyskabelse har været en pjeRektors
beretning for 1974-75 43
ceserie på 10 pjecer, der omhandler de
studerendes sociale rettigheder. Herudover
udsendes løbende oversigter over de enkelte
fag. Alt Studievejledningens materiale
distribueres til gymnasier, HF-kurser,
erhvervsvejledningskontorer m.v., i alt til
knap 600 adresser.
I samarbejde med Arbejdsdirektoratet
udarbejdes bogen „Studie- og erhvervsvalget".
Denne bog omhandler ikke blot
universitetsstudierne, men også en lang
række mellemuddannelser. Den uddeles
gratis til alle gymnasiaster og HF ere.
Studievejledningen arbejder fortsat med
undersøgelser af hvilke faktorer, der betinger
de studerendes studieforløb, således
ajourføres undersøgelsen af 1050 russer
fra 1973 stadig. Resultaterne offentliggøres
løbende og vækker en del opmærksomhed.
Studievejledningen har i det forløbne
år haft besøg af vejledere m.v. fra en
lang række universiteter verden over.
For de faglige vejledere og vejledere
andre steder har der været afholdt en
række informationsmøder. Derudover har
medarbejderne ved Studievejledningen
deltaget i og til dels tilrettelagt uddannelseskurser
for erhvervsvejledere og revalideringskonsulenter.
På disse kurser er
deltagerne blevet orienteret om studier og
studieforhold inden for de højere uddannelser.
8. Forskningen
Universitetets prisspørgsmål for 1975 (73)
har fremkaldt i alt 34 besvarelser, heraf
har 17 opnået guldmedalje, 8 sølvmedalje
og 9 ingen anerkendelse.
Der er i årets løb konfereret i alt 42
doktorgrader, der fordeler sig således på
hovedområderne:
Det samfundsvidenskabelige
hovedområde 2
Det lægevidenskabelige hovedområde 28
Det humanistiske hovedområde 4
Det naturvidenskabelige
hovedområde 8
Hertil kommer, at det teologiske fakultetsråd
med konsistoriums tilslutning har
tildelt pastor Paul Seidelin den teologiske
æresdoktorgrad.
Tilgangen af licentiatstuderende har
holdt sig nogenlunde konstant, og bestanden
af disse studerende fordeler sig således
på hovedområderne:
Det teologiske hovedområde 7
Det samfundsvidenskabelige
hovedområde 27
Det lægevidenskabelige
hovedområde 12
Det humanistiske hovedområde 29
Det naturvidenskabelige
hovedområde 107
lait 182
9. Studentersociale forhold
Stipendiekontorets arbejde har været præget
af, at der er sket en del administrative
ændringer i forhold til Statens Uddannelsesstøttes
hovedkontor og af de ændrede
regler for tildeling af støtte.
I 1974-75 har stipendiekontoret formidlet
følgende fra Statens Uddannelsesstøtte:
Stipendier 43.154.147 kr.
Lån 46.933.397 kr.
fordelt på 11.464 ansøgere.
Derudover har man formidlet statsgaranterede
lån til 12.006 ansøgere, i alt
75.181.641 kr.
Kolle gie forhold
I 1961 erhvervede universitetet ejendommen
Nybrogård, beliggende ved Nybrovej
mellem Lyngby Sø og Bagsværd Sø
for en købesum af fire mill. kr. Ejendommen,
der havde et areal af 30,9 ha,
var tænkt som fremtidigt udvidelsesområde
for universitetet.
Som følge af, at man i midten af 1960'-
erne ændrede opfattelse med hensyn til
placeringen af de fremtidige udvidelses46
Universitetets årbog 1974-75
områder for universitetet, opstod tanken
om, på den del af Nybrogårds areal, der
ligger mellem Nybrovej og Lyngby Sø, at
opføre en kollegiebebyggelse. Med henblik
herpå tog universitetet initiativ til
oprettelse af den selvejende institution
„Nybrogård-Kollegiet". Ifølge institutionens
vedtægter, der er godkendt af Undervisningsministeriets
byggeadministration
den 6. juli 1966, ledes kollegiet af en
bestyrelse på 6 medlemmer, heraf udpeger
universitetets ledelse 4 medlemmer og
2 medlemmer udpeges af Studenterrådet
ved Københavns Universitet.
Den 5. december 1967 gav Finansudvalget
tilslutning til, at universitetet afhændede
det omhandlede grundareal (3.9
ha) til „Nybrogård-Kollegiet" for en købesum
af 1.449.400 kr., samt at nævnte
købesum forblev indestående i ejendommen
som en staten tilhørende grundprioritet.
Efter mange besværligheder kom byggeriet
omsider i gang i 1969 og tilendebragtes
i 1972. Bebyggelsen rummer 68
lejligheder og 468 værelser.
Som led i en aktion for at forbedre de
uddannelsessøgendes økonomiske vilkår
blev der i efteråret 1974 iværksat en huslejeboykot
på en række kollegier, herunder
på „Nybrogård-Kollegiet", hvor boykotten
fik virkning fra 1. december 1974.
Et aktionsudvalg har oprettet en bankkonto,
til hvilken de kollegianere, som har
tilsluttet sig aktionen, overfører deres kollegieafgift
via en girokonto. Der kan kun
disponeres over kontoen efter de aktionerende
kollegianeres nærmere bestemmelse.
Da de af universitetsledelsen udpegede
4 bestyrelsesmedlemmer måtte forudse, at
kollegiet, under forudsætning af, at boykotaktionen
fortsatte, ikke ville kunne
klare sine økonomiske forpligtelser ved
udgangen af december 1975, har disse
medlemmer i april 1975 nedlagt deres
mandater, idet de under den løbende huslejeboykot
ikke ser sig i stand til at påtage
sig det økonomiske og juridiske ansvar
for kollegiets fortsatte drift.
Universitetets ledelse har ikke ønsket
at udpege 4 nye bestyrelsesmedlemmer, så
længe kollegiet fortsat er ramt af boykotten.
Ligeledes har den selvejende institution
„Kollc gie gården", der blev oprettet på initiativ
af universitetet i 1957, været ramt
af huslejeboykotten og med den tilsvarende
virkning, at de af universitetsledelsen
udpegede bestyrelsesmedlemmer har
nedlagt deres mandater. Kommunitetet
har i sin tid - med tilslutning af Konsistorium,
Undervisningsministeriet og Finansudvalget
- ydet et 5 pet. lån på
470.800 kr. til „Kollegiegården" til anvendelse
som den krævede egenkapital i henhold
til de dagældende regler om offentlig
støtte til opførelse af kollegier.
Huslejeboykotten på dette kollegium
blev ophævet i løbet af sommeren 1975,
og der vil nu blive taget skridt til at få
gen- respektive nyudpeget repræsentanter
for universitetets ledelse i kollegiebestyrelsen.
I forbindelse hermed vil der tillige
blive taget skridt til at få Kommunitetets
lån udløst/respektive bedre forrentet og
sikret mod pant i ejendommen.
Kantineforhold
Ved universitetsårets begyndelse blev følgende
kantiner drevet af universitetet med
D.I.S. som forretningsfører:
Omtrentligt
pladsantal
Købmagergade 52 340
Nørregade 10,
(„Professorspisestuen") 25
Biologisk inst. 70
Medicinsk-anatomisk inst. 110
H. C. Ørsted instituttet 390
August Krogh instituttet 350
Rådmandsgadekomplekset 90
Geografisk inst. 100
Østervold-komplekset 230
Sølvtorv-komplekset 100
Fra begyndelsen af forårssemestret 1975
tilkom en kantine i Amager-komplekset
med ca. 400 pladser, og fra begyndelsen
af efterårssemestret 1975 kantinen i Panum-
komplekset, ligeledes med ca. 400
pladser.
Rektors beretning for 1974-75 47
Kantinernes regnskabsperiode, 1. juli
1974-30. juni 1975, udviste en omsætning
på 3,8 mill. kr. og sluttede med et driftsunderskud
på ca. 230.000 kr., som universitetet
i henhold til forretningsføreroverenskomsten
med D.I.S. måtte bære.
Som nævnt i Universitetets årbog 1973-
74, side 74, anmodede Undervisningsministeriet
Universitetet om at opsige den
med D.I.S. indgåede forretningsføreroverenskomst
til ophør pr. 30. juni 1975, og
iøvrigt at forelægge ministeriet et udkast
til kantinedriftens fremtidige ordning.
Baggrunden herfor var, at D.I.S. kun hæftede
for driftunderskud med indtil 50.000
kr., og kun under særlige i overenskomsten
nærmere omtalte omstændigheder.
Ministeriet kunne ikke godkende, at Universitetet
forpligtedes til at afholde det
derpå følgende underskud på kantinedriften.
(Altså udover de første 50.000 kr.).
På et møde den 9. oktober 1974 i Konsistoriums
budget- og forretningsudvalg
besluttedes det at søge kantinedriften opretholdt
udover den 30. juni 1975, og -
udenfor Universitetets bevillingsrammer
- at søge et tilskud til kantinedriften -
i 1974/75 på 700.000 kr. i 1975/76 på 1
mill. kr.
Som følge af den økonomisk-politiske
situation blev forhandlingerne med ministeriet
udsat til februar 1975, hvor det
viste sig udelukket at opnå det nævnte
tilskud udenfor universitetets bevillingsrammer.
Derimod lykkedes det at få ministeriet
til at anerkende, at Universitetet har en
forpligtelse til at drive studenterkantiner,
og at anerkende, at universitetet hæfter
for et vist underskud på kantinedriften.
Ministeriets vilkår, som Universitetet
måtte acceptere for at redde kantinevirksomheden
efter den 30. juni 1975 og for at
redde en arbejdsplads for ca. 45 mennesker,
var, at D.I.S. hæfter for underskud
på indtil 50.000 kr., at Københavns universitet
hæfter for de derpå følgende
100.000 kr., og at D.I.S. derpå hæfter for
underskud udover 150.000 kr. Det er iøvrigt
en forudsætning for ministeriets godkendelse,
at det i videst muligt omfang
tilstræbes, at driften kommer til at hvile
i sig selv.
Efter at forhandlingerne med D.I.S. om
D.I.S."s accept af nævnte vilkår er tilendebragt,
og efter at den af Konsistorium
nedsatte styringsgruppe har haft lejlighed
til at udtale sig om udkastet til den
ny, fra 1. juli gældende kontrakt med
D.I.S., vil kontraktudkastet blive fremsendt
til Undervisningsministeriet til godkendelse.
Hovedvilkårene for kantinedriften er,
at universitetet stiller lokaler med fast og
løst inventar, el og varme samt rengøring
i begrænset omfang til fri rådighed, hvorimod
udgifterne til varekøb, administration
og omkostninger m.v. samt personalelønninger,
herunder lønninger til personale
beskæftiget med afrydning og opvask,
skal afholdes over kantinedriften og
altså hentes hjem over salgsindtægterne.
Som følge heraf har de senere års betydelige
stigninger inden for fødevare- og lønområdet
givet sig udtryk i følelige stigninger
i kantinepriserne, og denne uheldige
udvikling er forstærket af den omstændighed,
at de kantiner, der er omfattet
af forretningsføreroverenskomsten med
D.I.S.. er spredt beliggende, hvilket i sig
selv medfører et relativt højt løn- og omkostningsniveau.
Kantinepriserne har været livligt debatteret
rundt omkring på universitetet. Desværre
må man konstatere, at debatten
undertiden har givet sig udtryk i ubeføjet
kritik af forretningsføreren og af de
embedsmænd, der har til opgave at varetage
universitetets kantineanliggender —
antagelig som følge af manglende kendskab
til de vilkår, hvorunder kantinerne
skal drives.
Det er et fælles træk for uddannelsesinstitutionerne,
at de derværende studenterkantiner
arbejder under meget stramme
økonomiske vilkår. Sagen vil nu af
Rektorkollegiet blive taget op over for
Undervisningsministeriet med henblik på
at få gennemført forbedringer af disse
forhold.
48 Universitetets årbog 1974-75
10. Samarbejde med andre institutioner
Universitetets samarbejde med andre højere
uddannelsesinstitutioner er som hidtil
foregået i rektorkollegiet, hvis formand
jeg er siden 1974. I denne egenskab deltager
jeg i det internationale universitetssamarbejde,
som finder sted i den europæiske
rektorkonference (CRE), og er
indtrådt som dansk nationaldelegeret i
rektormødernes permanente komité. Jeg er
endvidere medlem af den europæiske rektorkonferences
(CREs) liaisonkomité til
EF. Jeg deltager ligeledes i det internationale
samarbejde, som varetages af
den internationale universitetsorganisation
A1U.