VI. Universitetets retsregler
A. Styrelsesregler.
1. Statut for Københavns universitet,
vedtaget af konsistorium den 20. februar
1974, godkendt af ministeriet
den 6. marts 1974.
2. Standardforretningsorden for Københavns
universitet, vedtaget af konsistorium
den 24. april 1974.
3. Forretningsorden for konsistorium og
konsistoriums budget- og forretningsudvalg,
fastsat af konsistorium den 28.
august 1974.
4. Øvrige forretningsordener:
Det teologiske fakultetsråds forretningsorden.
vedtaget den 9. oktober 1974.
Det teologiske studienævns forretningsorden
forventes vedtaget den 4. december
1974.
Det samfundsvidenskabelige fakultetsråds
forretningsorden vedtaget den 20. august
1974.
Det retsvidenskabelige fagråds forretningsorden
vedtaget den 20. august
1974.
Det retsvidenskabelige studienævns forretningsorden
vedtaget 5. september
1974.
Det statsvidenskabelige fagråds forretningsorden
vedtaget den 18. august
1974.
Det statsvidenskabelige studienævns forretningsorden
vedtaget den 18. september
1974.
Det antropologiske-sociologiske fagråds
forretningsorden vedtaget den 14. august
1974.
Studienævnet for kultursociologis forretningsorden
vedtaget den 7. oktober
1974.
Studienævnet for sociologis forretningsorden
vedtaget den 4. oktober 1974.
Det lægevidenskabelige fakultetsråds forretningsorden
vedtaget den 7. oktober
1974.
Det lægevidenskabelige studienævns forretningsorden
vedtaget den 17. september
1974.
Det humanistiske fakultetsråds forretningsorden
vedtaget den 10. september
1974.
Det humanistiske fakultetsstudienævns
forretningsorden vedtaget den 10. oktober
1974.
Det naturvidenskabelige fakultetsråds
forretningsorden vedtaget den 11. juni
1974.
Det naturvidenskabelige fakultetsstudienævns
forretningsorden vedtaget den
16. september 1974.
5. Regler for det forestående pro-rektorvalg,
vedtaget af konsistorium den 30.
oktober 1974.
78 Universitetets årbog 1973-74
B. Alle fakulteter.
1. Bekendtgørelse af 13. december 1973
om visse forhold i forbindelse med
censorers medvirken ved bedømmelsen
af eksaminer på de højere uddannelsesinstitutioner.
2. Undervisningsministeriets cirkulære
af 17. maj 1974 om tilmeldingsfrist
m. v. ved universiteterne og Roskilde
og Ålborg universitetscenter.
3. Ministeriets skrivelse af 19. juli 1974
om forståelsen af § 2 i anordning af 7.
august 1968 om eksamenssproget ved
de højere uddannelsesinstitutioner.
C. Tilkomne legater.
1. Statsautoriseret el-installatør Svend Viggo Berendt og hustru
Aase Berendt, født Christoffersens mindelegat
Til opfyldelse af bestemmelserne i et af
afdøde el-installatør Svend Viggo Berendt
under 18. juni 1952 for notaren i
København oprettet testamente med codicil
af 13. november 1952, ligeledes oprettet
for notaren, har landsretssagfører Leo
Frederiksen som executor testamenti i
dødsboet den 30. november 1957 affattet
en fundats for det af afdøde i henhold
til testamentets bestemmelser oprettede
legat.
I anledning af, at de personer, der i
den oprindelige fundats har været indsat
som berettigede til at oppebære legatets
indtægter, nu alle er afgået ved døden,
har undertegnede landsretssagfører Jørgen
Aage Simonsen — der ved landsretssagfører
Leo Frederiksens død har efterfulgt
denne som legatbestyrer - affattet
sålydende fundats for legatet:
§ L
Legatets navn er: „Statsautoriseret El-Installatør
Svend Viggo Berendt og hustru
Aase Berendt, født Christoffersens
Mindelegat".
§2.
Legatets formue består af den kapital,
der i boet efter afdøde el-installatør Svend
Viggo Berendt er udlagt som arv til legatet,
samt hvad der i tiden siden legatets
oprettelse er tilfaldet legatet, og hvad
yderligere på hvilken som helst måde må
tilfalde legatet.
Legatkapitalen skal stedse være anbragt
efter de regler, der gælder for anbringelse
af midler, tilhørende legater under offentligt
tilsyn.
Kapitalen må på intet tidspunkt angribes,
hvorimod dens forøgelse gennem
henlæggelse skal tilstræbes. Gevinster,
der måtte fremkomme ved udtrækning af
legatets obligationer, skal henlægges til
kapitalen.
Mindre kontante pengebeløb skal indsættes
i solid bank eller sparekasse.
Legatets aktiver skal lyde på legatets
navn og såvidt muligt noteres som tilhørende
dette. Legatets aktiver skal være
forsynet med forbudspåtegning af undervisningsministeriet.
§3.
Det beløb, hvormed legatets indtægter i
et regnskabsår overstiger udgifterne til legatets
forvaltning, skal anvendes på følgende
måde:
A. kr. 500,- til Boldklubben af 1893, at
Universitetets retsregler 79
udbetale på foreningens stiftelsesdag
den 19. maj til anvendelse i ungdomsafdelingen.
B. kr. 500,- til Københavns Idræts-Forening,
at udbetale på foreningens stiftelsesdag
den 24. oktober til anvendelse
i ungdomsafdelingen.
C. kr. 500,- til Dansk Bicykle Club, at
udbetale på foreningens stiftelsesdag
den 7. maj til anvendelse i ungdomsafdelingen,
indenfor D.C.U. for
landevejssport, Københavns distrikt,
fortrinsvis til rejsetilskud.
ad A-C.
Måtte nogen af de anførte tre foreninger
ophøre med den virksomhed, hvortil legatbeløbene
er bestemt, bortfalder legatydelsen
til vedkommende forening.
D. Hvad der derefter måtte være tilbage,
skal anvendes til videnskabelige formål
efter legatbestyrelsens skøn.
Legatbestyrelsen kan tilsige støtte til
fremme af det ovenfor under D. anførte
formål i et eller flere nærmere bestemte
år. Det skal dog altid være en betingelse
for, at der i henhold til sådanne tilsagn
kan udredes støtte i efterfølgende regnskabsår,
at de dertil fornødne midler er
til rådighed i dette år.
§4.
Rentebeløb, hvorover der et år ikke disponeres,
kan efter legatbestyrelsens skøn
enten uddeles i forbindelse med næste års
renteindtægt eller henlægges til kapitalen
eller til et særligt dispositionsfond, over
hvis midler legatbestyrelsen skal have fri
rådighed inden for det ved fundatsen givne
formål. Beslutning herom må fremgå
af det afsluttede årsregnskab.
Henlæggelse til dispositionsfond kan
dog ikke uden samtykke fra Undervisningsministeriet
ske for mere end to år.
§5.
Den endelige bestemmelse angående uddeling
af legatportionerne til opfyldelse
af det i § 3 D anførte formål, disse portioners
størrelse samt tidspunktet og formen
for deres uddeling, tilkommer alene
legatbestyrelsen, eventuelt på grundlag af
indkomne ansøgninger.
Legatets portioner kan ikke være genstand
for arrest, beslag eller anden retsforfølgning
så lidt som for transport eller
pantsætning.
§6.
Legatet bestyres af en legatbestyrelse på
3 medlemmer.
Eksekutors efterfølger, landsretssagfører
Jørgen Aage Simonsen, er født formand
for bestyrelsen, medens de to øvrige
medlemmer udpeges af rektor ved Københavns
Universitet blandt universitetets
professorer.
Bestyrelsens formand skal udpege en
person, der skal være jurist, som sin afløser
og stedfortræder som formand for
bestyrelsen. Valget skal godkendes af undervisningsministeriet.
§ 7 -
Af legatets indtægter tillægges der bestyrelsens
formand et vederlag for hans
arbejde. Størrelsen af vederlaget skal godkendes
af undervisningsministeriet.
Den øvrige legatbestyrelse tillægges intet
vederlag, men den skal ikke have positive
udgifter af udførelsen af hvervet.
o§8 -
Legatets regnskabsår er kalenderåret.
Det årlige regnskab revideres af en af
undervisningsministeriet udpeget revisor,
hvis honorar fastsættes af ministeriet.
Årsregnskabet skal være revisor i hænde
senest 3 måneder efter regnskabsårets
slutning.
Regnskabet skal decideres af undervisningsministeriet.
§9.
Legatbestyrelsen anskaffer en protokol,
hvori nærværende fundats, og alle beslutninger
vil være at indføre.
§ 10.
Til at forpligte legatet over for trediemand
udkræves underskrift af formanden
for bestyrelsen.
80 Universitetets årbog 1973-74
$ n .
Der vil snarest muligt være at søge kongelig
konfirmation på nærværende fundats.
Tilføjelser til og ændringer i nærværende
fundats skal — forinden de erholder
gyldighed - ligeledes forsynes med kongelig
konfirmation.
§ 12.
Såfremt legatets virksomhed måtte ophøre,
skal undervisningsministeriet være berettiget
til at bestemme, at legatets midler
skal anvendes til formål af lignende art
som anført i nærværende fundats, eventuelt
således at legatkapitalen sammenlægges
med kapitalen for tilsvarende le-
^a^er" /. Simonsen
2. Ellen og Hans Hermers fond
I deres notarialiter oprettede testamente
af 5. maj 1967 bestemte nu afdøde overingeniør
ved Den kongelige Porcelainsfabrik
A/S, Hans Christian Hermer og
hustru Ida Ellen Hermer, født Steinbach,
at hele deres efterladte formue — med
undtagelse af de i testamentet samt i et
senere formløst tillæg af 14. januar 1968
og en senere notarialiter oprettet codicil,
begge underskrevet af fru Ida Ellen Hermer,
omtalte legatbeløb og løsøregenstande
- skulle tilfalde et fond under bestyrelse
af de til enhver tid værende rektorer
ved Københavns Universitet, Danmarks
Tekniske Højskole og Den kgl. Veterinærog
Landbohøjskole og med det formål
uden ansøgning at yde personer med
dansk statsborgerret hædersgave som
anerkendelse for en samfundsnyttig indsats
eller af et udført videnskabeligt arbejde.
For dette fond fastsætter de undertegnede
fru Bodil Sliben og højesteretssagfører
Jonas Bruun som executores testamenti
i afdødes bo i overensstemmelse
med testamentets bestemmelser og efter
forhandling med ovennævnte rektorer følgende:
Fundats
§ L
Fondets navn er „Ellen og Hans Hermers
Fond".
§ 2.
Legatets kapital består af arvebeholdningen,
der efter fradrag af arveafgift udgør
ialt kr. 826.785,07, hvilken kapital er
udlagt i form af obligationer og aktier i
henhold til den i boet udarbejdede repartion.
Kapitalen indbringes til forvaltning
i Den Danske Landmandsbanks Forvaltningsafdeling.
Bestyrelsen fastsætter
retningslinierne for midlernes anbringelse,
idet der herved skal tilstræbes anbringelse
i såvel offentlige obligationer som
gode danske pantebreve og gode danske
aktier under hensyn til, at en vis fordeling
mellem disse forskelligartede grupper af
værdipapirer må anses hensigtsmæssig.
Ved anbringelse af fondets midler skal
bestyrelsen også så vidt muligt søge at
imødegå den stadige pengeforringelse,
som en forventet fortsat inflation må antages
at medføre.
Hvad der måtte indvindes som udbytte
af kapitalen udover sædvanlig afkast f.
eks. kursgevinst ved udtrækning af obligationer,
bliver at lægge til kapitalen.
Anbringelse af legatkapitalen skal dog
ske efter de af justitsministeriet fastsatte
regler for anbringelse af legatmidler (for
tiden justitsministeriets bekendtgørelse nr
332 af 16. september 1966 som ændret
ved bekendtgørelse nr. 354 af 24. juli
1972). Aktiverne skal lyde på legatets navn
og så vidt muligt noteres som tilhørende
dette, ligesom aktiverne eller de indskrivUniversitetets
retsregler 81
ningsbeviser, de optages på, skal forsynes
med justitsministeriets forbudspåtegning.
§3.
Fondets bestyrelse består af:
1. Den til enhver tid værende rektor for
Københavns Universitet.
2. Den til enhver tid værende rektor for
Danmarks Tekniske Højskole og
3. Den til enhver tid værende rektor for
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Den til enhver tid værende prorektor
for hver af de nævnte institutioner skal
dog efter nærmere bestemmelse af rektor
for den pågældende institution kunne repræsentere
denne i bestyrelsen.
Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Bestyrelsen vil kunne antage lønnet
medhjælp. Vederlaget skal godkendes af
justitsministeriet.
§4-
Fondets indtægter efter fradrag af udgifter
skal med passende mellemrum uddeles
til een eller flere af fondsbestyrelsen
udpegede personer som anerkendelse af
en samfundsnyttig indsats eller af et udført
videnskabeligt arbejde.
Legatmodtagerne skal være danske
statsborgere, men økonomisk trang er ikke
en forudsætning for tildeling fra fonden.
Legatet skal ikke kunne søges, idet
ydelser fra fondet har karakter af en hædersgave.
Det er tanken, at de legatportioner, der
uddeles, skal have en sådan størrelse, at
legatet med rette kan siges at have en virkelig
betydnig. Bestyrelsen skønner over,
hvor tit legatet skal uddeles, men kan ikke
uden justitsministeriets godkendelse
undlade uddeling til fondens formål i mere
end tre på hinanden følgende år ad
gangen. Bestyrelsen kan bestemme, at der
årligt skal henlægges indtil 25 % af fondens
nettoindtægt til kapitalen til forøgelse
af denne. Yderligere henlæggelser til
kapitalen kan kun ske med justitsministeriets
tilladelse.
§5.
Såfremt bestyrelsen skønner, at det på
grund af udviklingen, pengeforringelse og
lignende går således, at fondets betydning
og formål ikke på anden måde kan opretholdes,
er bestyrelsen med justitsministeriets
forudgående godkendelse berettiget
til over en periode, hvis længde bestyrelsen
selv bestemmer, at inddrage ikke blot
fondets indtægter, men også kapitalen og
forbruge dette i overensstemmelse med
fondets formål så langt der er mulighed
herfor.
§ 6-
Uddelte legatportioner tilkommer nyderne
som særeje og kan ikke være genstand
for overdragelse eller pantsætning ej heller
for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.
§ V.
Spørgsmål om adgang til nydelse af legatportioner
kan ikke gøres til genstand
for rettergang, men afgøres endeligt af bestyrelsen,
hvis beslutning dog kan indbringes
for justitsministeriet.
§8 -
Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol
for fondet. I denne protokol indføres
fundatsen og den forventede allerhøjeste
stadfæstelse, oplysning om, hvem der oppebærer
legatportioner samt iøvrigt alle
meddelelser og oplysninger, der måtte være
af interesse for fondet.
§9-
Legatets regnskabsår er kalenderåret.
Første regnskabsår løber dog fra legatets
stiftelse til 31. december 1974.
Legatets bestyrelse aflægger hvert år
regnskab over legatets indtægter og udgifter
med angivelse af legatets status.
Regnskabet, der underskrives af bestyrelsen,
indsendes inden tre måneder efter
regnskabsårets afslutning til revision i
justitsministeriet, der udnævner revisor
og fastsætter hans honorar. Justitsministeriet
deciderer regnskabet.
6 Årbog 1973-74
82 Universitetets årbog 1973-74
§ 10.
Ændringer i eller tilføjelser til denne fundats,
på hvilken der bliver at erhverve
kongelig konfirmation, kan i overensstemmelse
med lovgivningens regler herom
ske efter indstilling fra fondets bestyrelse,
dog at legatets navn og hovedøjemed
ingensinde skal kunne forandres.
Kobenhavn 1/4 1974
højesteretssagfører
Jonas Bruun
fru Bodil Sliben
Thor A. Bak
E. Knuth-Wintherfeldt
H. Cornelius Aslyng
3. Tillæg (IV) til den under 19. april 1949 konfirmerede fundats for
»Sonningfonden«
§ 2, stk. 2 ændres til:
Bestyrelsen varetages på universitetets
vegne af et udvalg bestående af rektor og
universitetsdirektøren samt et af undervisningsministeriet,
et af ministeriet for
kulturelle anliggender og tre af konsistorium
for 3 år valgte medlemmer. Genvalg
kan finde sted. Rektor er udvalgets
formand.
§ 2, nyt stk. 4:
Bestyrelsesudvalget ansætter til bistand
for udvalget og den i § 5 nævnte komité
fornøden medhjælp.
§ 3, stk. 2 ændret til:
Ejendommene administreres efter undervisningsministeriets
nærmere bestemmelse.
§ 3, stk. 4 ændres til:
Sådan kapital skal anbringes i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat
for anbringelse af midler tilhørende legater
m. v. under offentlig bestyrelse eller
offentligt tilsyn.
Denne kapital administreres efter undervisningsministeriets
nærmere bestemmelse.
§ 5, stk. 1 ændres til:
Når reservefondens kapital er fikseret
som i § 4 bestemt og altså afkaster en årlig
renteindtægt på ca. 120.000 kr., skal
der mindst hvert andet år af universitetet
uddeles en præmie, „Sonning-Prisen",
på mindst 100.000 kr. til den mand eller
kvinde - dansker eller udlænding - der
af en af konsistorium blandt dettes medlemmer
valgt komité efter indstilling fra
et eller flere europæiske universiteter måtte
skønnes at have udført et fortjenstfuldt
arbejde til gavn for den europæiske kultur.
Ingen kan erholde præmien mere end een
gang.
§ 5, stk. 2 ændres til:
Den i stk. 1 nævnte komité består af universitetets
rektor, prorektor og 5 af konsistorium
på 4 år valgte medlemmer, et
fra hvert hovedområde. Genvalg kan finde
sted. Rektor er komitéens formand.
Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.
Komitéen er ulønnet.
Rektor for Københavns universitet, d.
21. januar 1974
Thor A. Bak /
H. Gade-Rasmussen
Universitetets retsregler 83
4. Fundats for Studentergaarden, vedtaget af bestyrelsen
den 12. marts 1974, godkendt af Boligministeriet den 4. marts 1974
§ 1-
Kollegiets navn er Studentergården.
§ 2.
Kollegiet er bestemt til bolig for uddannelsessøgende,
fortrinsvis ved Københavns
Universitet og Den Polytekniske Læreanstalt,
Danmarks Tekniske Højskole, jfr.
dog § 5.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan tillade kollegianere at blive
boende i en kortere tid efter endt uddannelse,
når særlige forhold taler derfor.
Stk. 3.
I kollegiet er indrettet 130 kollegieværelser,
der ved denne fundats' udfærdigelse
er benævnt således:
Vær. nr. 1: Carl Jul. Salomonsens Værelse,
skænket af Københavns Universitet.
Vær. nr. 2: Københavns Byrets Værelse.
Vær. nr. 3: Alexander Foss' Værelse; fortrinsret
for danske studerende ved Den
Polytekniske Læreanstalt, Danmarks
Tekniske Højskole.
Vær. nr. 4: Borgmester Gammeltofts Værelse,
skænket af konferensråd Carl
Gammeltoft.
Vær. nr. 5; E. Schmiegelows Værelse.
Vær. nr. 6: Studenterne af 1906's Værelse,
oprettet for en af studenterne fra
1906 indsamlet kapital.
Vær. nr. 7: Etatsråd C.A.Olesens Værelse,
skænket af bestyrelsen for Aktieselskabet
De Danske Spritfabrikker.
Vær. nr. 8: Hans Andersen Kriigers Værelse,
skænket af Den sønderjyske Fond;
fortrinsret for sønderjyske studerende.
Vær. nr. 9; Louise Varvara Hasselbalchs
Værelse.
Vær. nr. 10: Johanne og Vald. Kleins Værelse,
skænket af ørelæge Vald. Klein og
læge Johanne Klein; fortrinsret for lægevidenskabelige
studerende.
Vær. nr. 11: P. W. Søllings Værelse, skænket
af klædehandler P. W. Søllings legat
til Studentergården.
Vær. nr. 20:
Vær. nr. 21: Augustinus' Fonds Værelse,
skænket af Augustinus' Fond.
Vær. nr. 22: Laurits Andersens Værelse,
skænket af Laurits Andersens Fond.
Vær. nr. 23:
Vær. nr. 24:
Vær. nr. 25: G. E. C. Gads Værelse, skænket
af Gads Fond.
Vær. nr. 26: Bikubens Værelse, skænket
af sparekassen Bikuben.
Vær. nr. 27:
Vær. nr. 28:
Vær. nr. 29: Otto Mønsteds Værelse,
skænket af Otto Mønsteds Fond.
Vær. nr. 30: Nationalbankens Værelse III,
skænket af Nationalbanken.
Vær. nr. 40: Dr. phil. Niels Bangs Værelse,
oprettet ifølge fru Jenny Bang, f.
Falcks testamente.
Vær. nr. 41: Emil og Agnes Løbers Værelse,
testamentarisk oprettet.
Vær. nr. 42: Thea Meyer, f. Friedlånders
Værelse, skænket af grosserer Louis
Meyer og søn, konsul Vilh. Meyer.
Vær. nr. 43: Overlæge, dr. med. Otto V.
C. E. Petersens Værelse, oprettet ifølge
fru Elisabeth Petersens testamente.
Vær. nr. 44: Overpræsident Chr. Kleins
Værelse, skænket af rektor Ingrid Jespersen.
Vær. nr. 45: Efterslægtsselskabets Værelse.
Vær. nr. 46: Læge Charles Thorvald Paludan
Gantzels Værelse; Studenterforeningens
bestyrelse har indstillingsret.
Vær. nr. 47: Overlærer J. Reinhards Mindelegats
Værelse; indstillingsret for Frederiksborggensersamfundet;
fortrinsret
for studenter fra Frederiksborg Statsskole.
Vær. nr. 48: Herluf Trolles Værelse,
skænket af overretssagfører Chr. Kier.
Vær. nr. 49: Soransk Samfunds Værelse;
Samfundets bestyrelse har indstillingsret;
84 Universitetets årbog 1973-74
fortrinsret for studenter fra Sorø Akademis
Skole.
Vær. nr. 50: Julie og Niels Troensegaards
Værelse.
Vær. nr. 51: Peter Hiort Lorenzens Værelse,
skænket af Den sønderjyske Fond;
fortrinsret for sønderjyske studerende
ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
Vær. nr. 52: Gustav Johannsens Værelse,
skænket af Den sønderjyske Fond; fortrinsret
for sønderjyske studerende ved
det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
Vær. nr. 101: Martin Borchs Værelse, oprettet
af Konsistorium.
Vær. nr. 102: Laurids Skaus Værelse,
skænket af Den sønderjysue Fond; fortrinsret
for sønderjyske studerende ved
det lægevidenskabelige fakultet.
Vær. nr. 103: Højesteretsadvokat C. Liebes
Værelse, skænket af hans søn, højesteretssagfører
Otto Liebe.
Vær. nr. 104: H. N. Andersens Værelse.
Vær. nr. 105: Peter Nicolai Damms Værelse.
skænket af bankdirektør Einar
Damm.
Vær. nr. 106: Minister Giesens Værelse,
skænket af hans børn; fortrinsret for en
student fra Bornholm.
Vær. nr. 107: C.F.Tietgens Værelse,
skænket af Johan Hansen og Frederik
Nørgaard.
Vær. nr. 108: I. P. E. Hartmanns Værelse,
skænket af Studenter-Sangforeningen;
fortrinsret for musikvidenskabelige studerende.
Vær. nr. 109: Adolph Hannovers Værelse,
skænket af biologer og læger.
Vær. nr. 110: Nationalbankens Værelse
I.
Vær. nr. 111: Claus Plums Værelse, skænket
af direktør Harald Plum.
Vær. nr. 112: Gscar Blochs Værelse, skænket
af elever og kolleger.
Vær. nr. 120: Gtto Benzons Værelse, skænket
af forfatteren Gtto Benzon; fortrinsret
for farmaceuter, der vil studere videre
ved universitetet.
Vær. nr. 121: Adolph og Johanne Schevings
Værelse.
Vær. nr. 122: Sognepræst C. C. E. Jacobsens
Værelse, skænket af professor J. C.
Jacobsen.
Vær. nr. 123: Førstelærer cand. phil. Rasmus
Mullers Værelse, skænket af enkefru
Dorothea Vedel; fortrinsret for studenter
under det filosofiske fakultet med
historie som studiefag.
Vær. nr. 124: Generalkonsul T. Raaschous
Værelse.
Vær. nr. 125: Holger Paludans Værelse,
skænket af frøken Augusta Lønborg;
fortrinsret for juridiske studerende.
Vær. nr. 126: Universitetslærer, dr. phil.
Gscar Siesbyes Værelse, skænket af Ellen
og Gscar Siesbye.
Vær. nr. 127: Eli Møller og Alfred Helsteds
Værelse, skænket af læge, dr. med.
Eline (Eli) Møller og overlæge, dr. med.
Alfred Helsted.
Vær. nr. 128: Carl Plougs Værelse, skænket
af rentier 1. I. Berntsen.
Vær. nr. 129: Wilh. Johannsens Værelse,
skænket af apoteker Gtto Muller og
hustru; fortrinsret for biologer, matematikere,
kemikere og medicinere og
blandt disse atter sådanne, der har taget
farmaceutisk kandidateksamen.
Vær. nr. 130: Johannes Kaarsbergs Værelse,
skænket af professorinde Henriette
Kaarsberg.
Vær. nr. 140: Carl Goos" Værelse.
Vær. nr. 141: Christian Bohrs Værelse,
skænket af professor Johannes Bock.
Vær. nr. 142: Stud. polyt. Ingvar Jantzens
Værelse, skænket af ingeniør Ivar Jantzen
og hustru; fortrinsret for en fabrikingeniørstuderende
ved Den Polytekniske
Læreanstalt, Danmarks Tekniske
Højskole, der har taget 1. del. Indstillingsret
for Læreanstaltens rektor.
Vær. nr. 143: Jens Jessens Værelse, skænket
af Den sønderjyske Fond; fortrinsret
for Sønderjyske studenter ved det filosofiske
fakultet.
Vær. nr. 144: J. Gskar Andersens Værelse;
fortrinsret for teologiske studenter,
fortrinsvis med kirkehistorisk studium
som speciale.
Vær. nr. 145: Leopold Meyers Værelse,
skænket af hans arvinger.
Universitetets retsregler 85
Vær. nr. 146: Tyge Jesper Rothes Værelse,
skænket af handelsminister Tyge J.
Rothe.
Vær. nr. 147: Finnur Jonssons Værelse,
skænket af Dansk-Islandsk Forbundsfond;
fortrinsret for islandske studenter
og nordisk filologiske studerende med
islandsk som speciale.
Vær. nr. 148: Frantz Howitz' Værelse,
skænket af fabrikejer Joh. G. Guildal.
Vær. nr. 149: Sophus Haubergs Værelse,
skænket af Dansk Arbejdsgiverforening
Vær. nr. 150: Stenhuggermester Rudolph
Nielsens Værelse, skænket af enkefru
Anna Nielsen, f. Berlin.
Vær. nr. 151: H. F Hannovers Værelse,
skænket af kolleger og venner; fortrinsvis
for polytekniske studenter.
Vær. nr. 201: Raben-Fevetzaus Værelse,
skænket af Den Raben-Fevetzauske
Fond.
Vær. nr. 202: Carl Withs Værelse, oprettet
af Konsistorium.
Vær. nr. 203: Flenrik Bertelsens Værelse,
skænket af nuværende og forhenværende
lærere ved danske gymnasieskoler og
gymnasieskolernes lærerforening. Fortrinsret
for studenter, der er sønner
af nuværende eller forhenværende lærere
eller lærerinder ved danske gymnasieskoler
eller gymnasiekurser.
Vær. nr. 204: Peder Mortensens Værelse,
skænket af fhv. landfysikus på St. Thomas,
Peder Mortensen.
Vær. nr. 205: Bryggerne J. C. og Carl
Jacobsens Værelse, skænket af Carlsberg
Bryggerierne.
Vær. nr. 206: P. O. A. Andersens Værelse,
skænket af statsgældsdirektør, departementschef
P. O. A. Andersens enke; fortrinsret
afvekslende for en islandsk og
en sønderjysk student.
Vær. nr. 207: Christian X"s Værelse.
Vær. nr. 208: Capitain M. Rovsings Værelse,
skænket af professor Thorkild
Rovsing.
Vær. nr. 209: Thorkild Rovsings Værelse,
oprettet af Konsistorium.
Vær. nr. 210: Hector F.E.Jungersens
Værelse, skænket af professorinde Anna
Jungersen; fortrinsret for naturhistorikere
og blandt disse atter for zoologer.
Vær. nr. 211: H. C. Ørsteds Værelse,
skænket af etatsråd N. C. Monberg.
Vær. nr. 212: Fauritz Jørgensens Værelse,
skænket af overretssagfører Fauritz
Jørgensen; fortrinsret for juridiske studerende.
Vær. nr. 240: A. S. P. Briinniche og Einar
Briinniches Værelse, skænket af Ellen
Hirschsprung Briinniche.
Vær. nr. 241: Anders Sandøe Ørsteds Værelse,
oprettet af det rets- og statsvidenskabelige
fakultet.
Vær. nr. 242: Harald Hirschsprungs Værelse,
skænket af frøknerne Ida og Anna
Flirschsprung.
Vær. nr. 243: Fudvig Holbergs Værelse,
skænket af Sorø Akademi; Sorø Akademis
Skole har indstillingsret; fortrinsret
for studenter fra Sorø Akademis
Skole.
Vær. nr. 244: Niels R. Finsens Værelse,
skænket af beundrere; fortrinsret for en
student ved det lægevidenskabelige fakultet.
Vær. nr. 245: H. N. Clausens Værelse,
skænket af slægtninge; fortrinsret for
teologiske studenter.
Vær. nr. 246: Frants Buhls Værelse, oprettet
af Konsistorium.
Vær. nr. 247: 1. N. Madvigs Værelse,
skænket af bornholmere; Rønne statsskoles
rektor i forbindelse med amtmanden
over Bornholms amt har indstillingsret;
fortrinsret for studenter dimitterede
fra Statsskolen i Rønne, subsidiært
for andetsteds fra dimitterede, som
ved fødsel eller tidligere bopæl er knyttet
til Bornholm.
Vær. nr. 248: Harald Høffdings Værelse,
skænket af beundrere og elever.
Vær. nr. 249: Vilhelm Thomsens Værelse,
oprettet af Konsistorium.
Vær. nr. 250: H.F.Martensens Værelse,
skænket af slægtninge; fortrinsret for
teologiske studenter og blandt disse atter
sådanne, der har speciale inden for
studiets systematiske og apologetiske
område. Ved værelsets besættelse skal
det være berettiget at tage hensyn til af86
Universitetets årbog 1973-74
stamning fra Martensen, uden at dog sådan
afstamning skal give nogen egentlig
fortrinsret.
Vær. nr. 251: Johan Hansen, Havnbjerg,
Ais' Værelse; fortrinsret for alsinger og
blandt disse atter for studenter, der er
hjemmehørende i Nørre Herred.
Vær. nr. 301: Jutta og Edvard Ehlers'
Værelse; fortrinsret for medicinske studenter
af danske forældre og fødte i
Sønderjylland, derunder indbefattet de
slesvigske landsdele, som ved traktat af
5. juli 1920 ikke kom tilbage til Danmark.
Vær. nr. 302: Brødrene Reyns Værelse,
skænket af brødrene Peter Emil Christian
Reyn, Axel Valdemar Reyn og
Axel Lauritz Reyn.
Vær. nr. 303: H. G. Zeuthens Værelse,
skænket af det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet.
Vær. nr. 304: Sønderjyderne apoteker Th.
Nielsen og hustrus Værelse, skænket
af deres arvinger.
Vær. nr. 305: Københavns Lægeforenings
Værelse; fortrinsret for lægevidenskabelige
studenter.
Vær. nr. 306: Fysikus Heibergs Værelse,
skænket af kolleger og slægtninge.
Vær. nr. 307: Danske Studenters Værelse.
Vær. nr. 308: Jakob Jakobsens Stova,
skænket af færinger; fortrinsret for studenter,
der er medlemmer af den færøske
Studenterforening eller i tilfælde af, at
denne eksistens skulle ophøre, for studenter,
der er færinger; de fortrinsberettigede
kan først opnå værelset 2 år efter
bestået studentereksamen og kan ikke
bebo det mere end 4 år.
Vær. nr. 309: Poul Larsens Værelse; fortrinsret
for danske studerende ved Den
polytekniske Læreanstalt, Danmarks
Tekniske Højskole.
Vær. nr. 310: Direktør Herlov Hansens
Værelse, skænket af enkefru Hedevig
Herlov Hansen.
Vær. nr. 311: Kammerherre Hans R. Carlsens
Værelse, skænket af Carlsen-Langes
legatstiftelse.
Vær. nr. 312: Vendsyssel-Værelset, skænket
af vendelboer; bestyrelsen for Hjørringgenser-
Samfundet i forbindelse med
rektor ved Hjørring højere Almenskole
har indstillingsret; fortrinsret for studenter,
dimitterede fra Hjørring højere
Almenskole subsidiært studenter, der på
anden måde har tilknytning til Vendsyssel.
Vær. nr. 313: Vagn Aagesens Værelse, oprettet
af Vagn Aagesens efterladte. Fortrinsret
for en juridisk student.
Vær. nr. 340: Ditlev Berg og Hustrus Værelse,
testamentarisk oprettet. Fortrinsret
for en polyteknisk studerende.
Vær. nr. 341: Birkerød Kostskoles Samfunds
Værelse. Samfundets bestyrelse
har indstillingsret; fortrinsret for studenter
fra Birkerød Kostskole.
Vær. nr. 342: Stud. jur. Aage Blædels Værelse,
skænket af enkefru Hedevig Herlov
Hansen.
Vær. nr. 343: C. W. Gerickes Værelse,
skænket af garvermester C. W. Gerickes
legat.
Vær. nr. 344: Dr. med. P. Tetens Halds
Værelse, skænket af justitsrådinde D.
K. Hald.
Vær. nr. 345: Julius Skrikes Stiftelses
Værelse.
Vær. nr. 346: Mægler Marcus Meyers Værelse,
skænket af hans hustru fru Signe
Meyer; indstillingsret for familien.
Vær. nr. 347: Tuborgs Værelse, skænket
af De forenede Bryggerier.
Vær. nr. 348: General Classens Værelse,
skænket af Det Classenske Fideikommis.
Vær. nr. 349: Nationalbankens Værelse
II.
Vær. nr. 350: Rektor V.A.Blochs Værelse,
skænket af sagfører Hans Vilhelm
Krag Møller og hustru.
Vær. nr. 351: Anders Collstrops Værelse,
skænket af grosserer Andreas Collstrop.
Vær. nr. 352: Metropolitanerværelset,
skænket af Metropolitanersamfundet.
Indstillingsret for Metropolitanersamfundet;
fortrinsret for studenter fra Metropolitanskolen.
Vær. nr. 420: Niels Hemmingsens Værelse,
oprettet af det teologiske fakultet.
Vær. nr. 421: Hagbart Buchwalds VæUniversitetets
retsregler 87
relse, skænket af enkefru Dorothea Catrine
Buchwald; fortrinsret for en student
ved Sorø Akademi.
Vær. nr. 422: Kollegieværelset.
Vær. nr. 423: Simon Paullis Værelse,
skænket af districtsingenieur August
Poulsen og hustru Ella Poulsen; fortrinsret
for enten studiosus medicinae
eller studiosus polytecnices.
Vær. nr. 424: Regensværelset.
Vær. nr. 425: Julius Lassens Værelse, oprettet
af Konsistorium.
Vær. nr. 426: Rasmus Rasks Værelse, oprettet
af det filosofiske fakultet.
Vær. nr. 427: Julius Thomsens Værelse,
oprettet af Konsistorium.
Vær. nr. 428: P. L. Panums Værelse, oprettet
af det lægevidenskabelige fakultet.
Vær. nr. 429: Kristian Erslevs Værelse,
skænket af Carlsbergfondet; fortrinsret
for en historisk studerende.
§ 3.
Kollegiet er en selvejende institution under
tilsyn af Københavns Universitet. Dets
formue består af følgende værdier:
a) Ejendommen matr. nr. 5007 i Udenbys
Klædebo Kvarter med påstående
bygninger og det til disse bygninger
hørende inventar, kunstværker m.v.
Ved salg eller pantsætning af ejendommen
kræves underskrift af den
samlede bestyrelse samt godkendelse
af boligministeriet. Bestemmelse herom
tinglyses på institutionens ejendom.
b) En kapital bestående af obligationer
til et samlet pålydende af 191.500,- kr.
samt et beløb på 90.000.- kr., indbetalt
i 1971 som Enkefru Erna Lundstroms
legat til fordel for lægevidenskabelige
studerende. Legatet er tillagt kapitalen,
på vilkår at et årligt beløb på f.
eks. 6.000.- kr. af kapitalens afkast anvendes
til nedsættelse af lejen, for så
vidt angår 5 værelser på Studentergården,
som bebos af lægevidenskabelige
studerende.
Til kapitalen, jfr. § 3 b, bliver endvidere
til sin tid efter de herom fastsatte
bestemmelser at henføre den til
generalkonsul T. Raaschous værelse
knyttede kapital.
c) De legatkapitaler, som er henlagt til
kollegiet med angivelse af, at deres
renter skal anvendes til bestemte formål.
Disse kapitaler er pr. 1. april 1972:
Dr. phil. Niels Bangs mindelegat,
fundats af 25. marts 1947, kgl. konfirmeret
19. april 1947
11.438,33 kr.
Sophia og Henrik Bertelsens legat
til fordel for beboeren af Henrik
Bertelsens værelse på Studentergården,
fundats af 17. december 1929,
kgl. konfirmeret 28. januar 1928
38.480,04 kr.
Torben Juels legat, fundats af 27.
november 1950, kgl. konfirmeret
20 marts 1951
25.830,84 kr.
J. N. Madvigs legat for en alumne
på Studentergården, fundats af
7. oktober 1923, kgl. konfirmeret
23. oktober 1923
3.784,11 kr.
Enkefru Johanne Schevings legat til
fordel for beboeren af Adolph og Johanne
Schevings værelse på Studentergården,
fundats af 8. marts 1927,
kgl. konfirmeret 11. januar 1932
10.072,03 kr.
Studentergårdens festlegat, fundats
af 9. september 1927, kgl. konfirmeret
1. oktober 1927
34.047,72 kr
Thorkild og Lones legat, fundats af
17. december 1946, kgl. konfirmeret
21. maj 1947
7.363,80 kr.
Ditleff Zepelins Mindelegat, fundats
af 29. marts 1957
30.554,99 kr.
88 Universitetets årbog 1973-74
Stk. 2.
De under b) og c) nævnte kapitaler skal
stedse være anbragt efter de af justitsministeriet
fastsatte regler for anbringelse
af legatmidler. Aktiverne skal lyde på
kollegiets eller det pågældende legats
navn og forsynes med boligministeriets
prohibitivpåtegning. Den under b) nævnte
kapital må ingensinde nedbringes under
det ovenfor nævnte beløb. Midlerne
bestyres af universitetets økonomiske forvaltning.
Anbringelse af kapitalbeløb, der
fremkommer ved udtrækning af obligationer
eller på anden måde, sker efter
indhentet udtalelse fra bestyrelsen.
§ 4 Koll-e g.ie ts .i ndtægter består af:
a) Kollegianernes husleje. Huslejen fastsættes
af bestyrelsen og godkendes af
boligministeriet, jfr. § 8. Lejeforhøjelser
kan gennemføres med 3 måneders
varsel under forbehold af boligministeriets
godkendelse.
b) Andre lejeindtægter.
c) Renter af de til Studentergården knyttede
kapitaler samt eventuelt tilskud
fra staten eller andre.
§ 5.
Kollegianerne udnævnes af bestyrelsen.
Stk. 2.
Såfremt der ved ledighed på værelserne
nr. 1-11, 40-52, 102-112, 120-130, 140-
151, 201-212, 240-251, 301-313, 340-352
og 420-429 foreligger indstilling fra særligt
indstillingsberettigede i henhold til §
2, skal indstillingen følges af bestyrelsen,
medmindre almene grunde taler derimod,
jfr. undervisningsministeriets bekendtgørelse
af 20. marts 1920 angående nye almindelige
bestemmelser for universitetets
legater § 2. Vil bestyrelsen ikke følge en
indstilling, gøres den indstillingsberettigede
bekendt med grunden hertil og anmodes
om at fremsætte ny indstilling.
Stk. 3.
Ved ledighed på værelserne nr. 20-30 og
101 indhentes indstilling fra det regionale
indstillingsudvalg for Københavns-egnen.
Indstillingsudvalget kan indstille alle
unge under uddannelse, og bestyrelsen
skal følge indstillingen, medmindre denne
er i strid med de indstillingskriterier,
som boligministeriet har godkendt.
Stk. 4.
Såfremt bestyrelsen og indstillingsudvalget
måtte blive enige om, at det vil være
hensigtsmæssigt at tildele de i henhold til
stk. 3 indstillede kollegianere værelser,
der i højere grad er spredt ud over Studentergården,
kan dette ske under forudsætning
af, at der herved ikke sker nogen
krænkelse af de iflg. stk. 2 nævnte,
særligt indstillingsberettigede eller af
eventuelle andre til de pågældende værelser
knyttede betingelser. Det samlede antal
kollegianere, der er indstillet af indstillingsudvalget,
kan aldrig udgøre færre
end 12.
Stk. 5.
I øvrigt udpeger bestyrelsen kollegianerne
blandt ansøgere, der opfylder almindelige
legatkvalifikationer, dog således at der tages
særligt hensyn til uddannelsens hidtidige
forløb, ligesom der også skal lægges
vægt på, om ansøgerens forhold i det
hele gør det ønskeligt, at der skaffes vedkommende
bolig på kollegiet.
Stk. 6.
Hvis bestyrelsen ikke skulle være i stand
tii at udnævne kollegianere til alle kollegiets
værelser ved udpegning i henhold
til stk. 5 og stk. 2, skal der med henblik
på de således ledigblevne værelser i sådanne
tilfælde indhentes indstilling fra
indstillingsudvalget.
Stk. 7.
Bolig på kollegiet kan kun oppebæres i 5
år og kun så længe vedkommende faktisk
er under uddannelse. Dog kan bestyrelsen
i særlige tilfælde bevilge en længere
kollegietid, navnlig til sådanne kollegianere,
der uden egen skyld ikke har nået
at tilendebringe deres studier inden for 5
år fra deres indflytning på kollegiet.
Stk. 8.
Kollegianerne oppebærer for den faste beUniversitetets
retsregler 89
taling bolig med lys og varme samt adgang
til kollegiets fællesfaciliteter.
Stk. 9.
Bestyrelsen fastsætter en husorden efter
indstilling fra Studentergårdens råd.
§ 6.
Bestyrelsen består af fem medlemmer,
valgt af og blandt gårdstyret, og fem medlemmer
valgt af Københavns Universitets
konsistorium. De konsistorialvalgte medlemmer
skal være heltidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere eller lærere.
Bestyrelsen vælger selv sin formand og
eventuelt en næstformand; den er ulønnet,
men kan antage lønnet medhjælp.
Stk. 2.
Bestyrelsen har den almindelige kompetence
i alle anliggender, der vedrører Studentergården.
Den kan således disponere
over kollegiet og dets midler i overensstemmelse
med de i denne fundats fastsatte
regler. Udadtil - navnlig også i forhold
til tingbogen - kan formanden i forbindelse
med tre af bestyrelsens andre
medlemmer forpligte kollegiet, jfr. dog
§ 3 a.
§
Studentergårdens daglige drift forestås af
Studentergårdens råd, der består af gårdstyret
og kollegiets funktionærer. Bestyrelsen
fastsætter de nærmere regler for
Studentergårdens råds beføjelser.
§ 8.
Kollegiets regnskabsår er finansåret. Budgettet
for det følgende år lægges af Studentergårdens
råd og vedtages senest i
marts måned af bestyrelsen. Et eksemplar
af det vedtagne budget indsendes til boligministeriet
med indstilling om godkendelse
af lejefastsættelsen og til Københavns
Universitet til efterretning. Regnskabet
føres af universitetets økonomiske
forvaltning. Efter aftale med bestyrelsen
er dele af regnskabsførelsen overladt til
Studentergårdens egne myndigheder på
Københavns Universitets økonomiske forvaltnings
ansvar. Regnskabsfaflæggelsen
sker ved universitetets økonomiske forvaltning
og skal omfatte dels et driftsregnskab
og et kapitalregnskab, dels en
status ved regnskabsårets afslutning.
Regnskabet forelægges bestyrelsen, ledsaget
af en fortegnelse over kapitalernes
værdipapirer. Revisionen sker på den for
universitetets legaters regnskaber sædvanlige
måde. Der sendes eksemplarer af årsregnskabet
til boligministeriet og til Københavns
Universitet.
§o
9-
På forslag af rektor for Københavns Universitet
eller Studentergårdens bestyrelse
kan der foretages ændringer i nærværende
fundats, dog at kollegiets navn og hovedøjemed
ligesom de i § 2 anførte navne
på værelser samt fortrins- og indstillingsrettigheder
ingensinde må forandres. Ethvert
sådant forslag skal godkendes af
boligministeriet og Københavns Universitet.
I tilfælde af, at forslaget ikke er fremsat
af Studentergårdens bestyrelse, skal
dennes erklæring være indhentet.
Jes Asmussen
(formand)
Bent Halm
Henning Sørensen
Jorn Hess Thaysen
Anders Ølgaard