1. Rektors beretning for 1972-73 1. Styrelsesloven I det forløbne år er der igen sket ændringer vedrørende universitetets styrelse. I Studenterrådets statut, der gav de studerende adgang til de styrende organer, indførte lærerintegration og lovfæstede institutråd og studienævn, er nu afløst af loven af 14. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner. Loven af 1970 gjaldt kun universiteter og kunne bringes i anvendelse på universitetscentre. Den ny lov gælder både for universiteter og universitetscentre og for alle andre højere læreanstalter under undervisningsministeriet, og den indeholder, i modsætning til 1970-loven, ingen regel om, at den skal tages op til revision om 3 år. Den demokratisering af ledelsen af institutionerne under den højere uddannelsessektor, som 1970-loven var første skridt på vejen til, er således nu en tilstand, der er kommet for at blive. Den ny lov kom til verden under betydelig mindre opmærksomhed end dens forgænger, idet man denne gang ikke har haft den opslidende strid, der under 1970- lovens forberedelse rasede om størrelsen af repræsentationsandelene i de styrende organer — også dette tager jeg som udtryk for den mere fredelige sameksistens, der præger universitetslivet nu. 2. Samarbejdsudvalg Endnu mindre opmærksomhed har en anden nydannelse vakt. Jeg tænker her på de samarbejdsudvalg, der i henhold til økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 16. februar 1972 skal etableres på Københavns Universitet som på enhver anden statsinstitution. Disse samarbejdsudvalg, som historisk hører hjemme i forrige års beretning, kunne af gode grunde ikke omtales i denne, da de først blev oprettet i 1973. I foråret 1973 etableredes et samarbejdsudvalg for den centrale administration og i juli 1973 et hovedsamarbejdsudvalg for universitetet som helhed. Det kan måske give anledning til undren, at universiteterne ikke i kraft af styrelsesloven er undtaget fra pligten til at oprette samarbejdsudvalg. Især kan dette forekomme inkonsistent på baggrund af, at den gruppe medarbejdere, som styrelsesloven af 1970 „glemte", nemlig det teknisk- administrative personale, der i 1970 kun kunne være med i institutrådene, efter den ny lov kan vælge repræsentanter til konsistorium og fakultets- og fagråd og altså nu får direkte medbestemmelse. Ydermere har samarbejdsudvalg som bekendt ikke nogen decisionsret: de har formelt kun adgang til at influere på ledelsen gennem forslag, man kan forhandle sig til rette om. Et af konsistorium nedsat udvalg, der afgav indstilling i 1972, var helt klar over de mulige konflikter mellem samarbejdsudvalgene og styrelseslovsorganerne. Udvalget anbefalede derfor, at man indskrænkede sig til at nedsætte et udvalg for den centrale administration. Ganske vist var TAP-gruppen ikke formelt repræsenteret i 1972 i konsistorium og råd - det var stadig 1970-loven, vi levede under, 1 Årbog 1972-73 o Universitetets årbog 1972-73 men TAP-erne var med, idet vore to egne personaleorganisationer havde observatører i konsistorium, og konsistorium havde enigt støttet en henvendelse fra disse organisationer om en lovændring, der gik ud på, at TAP-erne skulle med, når 1970 loven skulle til revision. Foruden at man ved oprettelsen af dette udvalg opfyldte kravet i samarbejdsudvalgscirkulæret fik man vel nok skabt et organ, der var behov for, idet det måske kunne knibe netop for personalet ved den centrale administration at få en fælles optræden over for den øverste ledelse - de store reformer af denne del af administrationen, der indledtes i 1972, kunne nok gøre et sådant organ nyttigt. I øvrigt må det erindres, at det ikke er de samme anliggender, der skal behandles i samarbejdsudvalgene, som de problemer, der skal løses af de styrende organer, konsistorium og råd. I disse sidste er det de mere universitetspolitisk prægede afgørelser, der skal træffes, samt de principielt vigtige økonomiske beslutninger - man kunne måske kalde det bestyrelsesanliggenderne. I samarbejdsudvalgene er det institutionens „direktions" kontakt til personalet vedrørende dettes forhold i videste forstand som personale - ansættelser, afskedigelser, oprykning, arbejdstid, arbejdsfordeling og arbejdsklimatiske forhold i almindelighed. Alligevel vil der naturligvis blive tale om en vis overlapning, ikke mindst efter at den ny lov fjernede enhver tvivl om, hvorvidt Københavns Universitet skulle have et hovedsamarbejdsudvalg ved i § 40 at bestemme, at repræsentanterne for TAP-gruppen til det udvidede konsistorium, der skulle udarbejde forslag til den statut for universitetet, som kræves af loven, skulle udpeges af samarbejdsudvalget, dvs. hovedsamarbejdsudvalget. Det er efter samarbejdsudvalgscirkulæret de faglige organisationer, der udpeger arbejdstagerrepræsentanterne i udvalget. Med den store stab af medarbejdere med vidt forskellig baggrund, der er knyttet til Københavns Universitet, er det klart, at der også er mange faglige organisationer, der har medlemmer ansat på universitetet, og til det møde, hvor beslutning om udvalgets nedsættelse skulle træffes, var da også indbudt repræsentanter for ca. 40 faglige organisationer. Jeg er glad for, at organisationer, der med meget kort varsel måtte sende repræsentanter til et møde midt i ferietiden, med stor smidighed medvirkede til, at udvalget kunne nedsættes, så TAP-repræsentanterne til konsistorium kunne udpeges og statutarbejdet kunne igangsættes. Det interessante er, at de faglige organisationer på denne måde er rykket meget nær på med hensyn til indflydelse på ledelsen, dels ved at udpege repræsentanter til hovedudvalget, dels ved, at det er dette organ, der har udpeget TAP-erne til det konsistorium, der skal lave statutten og derved forberede overgangen til den ny lov. Om den ny lov vil jeg i øvrigt blot sige, at den bygger videre på de principper, loven af 1970 er udtryk for. Den opererer med de samme styrende organer, konsistorium, fakultets-fagråd, institutråd og studienævn. Loven stiller den enkelte institution frit til at organisere sig inden for dens rammer, idet de nærmere regler skal fastsættes ved en statut for hver enkelt institution. Denne statut skal som nævnt fastsættes af konsistorium og kan forst træde i kraft, når den er godkendt af undervisningsministeren. Først herefter gælder loven fuldtud. 3. Statutten Et af konsistorium nedsat statutudvalg, sammensat af lærere, studerende og TAPer, har i sommerens løb lavet et statutforslag, der efter høring i fakultetets-, fagråd, centralstudienævn og personaleorganisationer skal færdigbehandles af konsistorium den 21. november. Valg til de styrende organer efter den ny lov skulle kunne finde sted i løbet af februar 1974. Vi er med hensyn til valgreglerne i den lykkelige situation, at vi denne gang undgår lange diskussioner om disses udformning, idet loven bestemmer, at valgreglerne skal fastsættes af undervisRektors beretning for 1972-73 3 ningsministeren. Ministerens udkast til valgbekendtgørelsen, der har været til høring her og stort set blev velvilligt modtaget, indeholder intet sensationelt — som hidtil vil der være mulighed for, at et antal valgberettigede kan kræve afholdt forholdstalsvalg mellem lister. Valgreglerne vil komme til at indeholde regler, der sikrer mindretal en betydelig beskyttelse. Statutforslaget indeholder heller ingen sensationer. Den nugældende fakultetsopdeling er tænkt opretholdt, men de væsentlige problemer omkring konsistoriums størrelse og vægtfordelingen mellem fakulteterne i konsistorium er endnu ikke løst. Loven bestemmer, at et kollegialt organ ikke uden ministerens samtykke må være større end 32. Hvis denne størrelse skal holdes for konsistorium vil det, når TAP-gruppen kommer ind med det maksimale antal medlemmer, den kan få i konsistorium, nemlig V4, betyde, at der i konsistorium bliver 16 lærerpladser, 8 studenterpladser og 8 TAP-er. Det er ikke sikkert, at det er muligt at holde konsistorium nede på 32. Jeg vil ikke komme ind på de mange tekniske afgrænsningsproblemer, der foreligger for TAP-gruppen, men blot nævne, at loven giver mulighed for, at denne gruppe kan være enten på V4 eller V?. Hvor stor den skal være i de enkelte fakulteter, er endnu ikke afklaret. I institutrådene er der faktisk ingen forskel i forhold til 1970-loven, og i studienævnene, der som hidtil består af lige mange lærere og studerende, er TAP-erne selvsagt ikke med. Den ny lov har i øvrigt søgt at drage nytte af de erfaringer, man har fra 1970- loven. Rektors stilling som institutionens øverste leder er ved loven søgt mere afklaret, vel reelt styrket, og man har givet visse almindelige regler vedrørende de kollegiale organers virkemåde, vedrørende medlemmernes habilitet. Som en nydannelse har man desuden indført ankekommissioner, der skal behandle klager over eksamination og karaktergivning. Endelig skal nævnes, at en særlig regel i loven giver adgang til at sætte et kollegialt organ, der enten ikke fungerer eller fungerer ulovligt — f. eks. obstruktionstilfælde - under midlertidig administration. Vedrørende styrelsesforhold vil jeg til sidst nævne, at et af de problemer, der har voldt størst kvaler efter 1970-loven, nemlig institutledelsernes etablering, nu er løst. Den ministerielle institutbekendtgørelse, som vi så længe havde sukket efter, kom omsider den 23. februar 1973. Herefter kom der fart i tingene — hvis der ikke nu overalt er oprettet institutråd, kan det kun skyldes, at der i nogle få tilfælde har foreligget helt ekstraordinære problemer. 4. Universitetsavisen 26. januar udkom første nummer af Universitetsavisen. Dens opgave er som en afløser for det tidligere mere udpræget informative „Meddelelser fra Københavns Universitet" at varetage den interne kommunikation på universitetet og — i det omfang det kan lade sig gøre - også den eksterne kommunikation. Avisen og dens budget er baseret på, at der udsendes 8 sider hver 14. dag. Imidlertid har stofmængden som oftest været så voldsom, at - indtil nu - 4 numre af 17 har været udvidet til 12 sider, og var der økonomi og personel til det, ville avisen kunne udkomme enten som en 8 siders ugeavis eller en 14-dages avis på 12 sider. Om Universitetsavisen i sin korte levetid har løst sine opgaver, skal ikke vurderes her. Af bladets ofte svulmende indlæg fra læserne kan man imidlertid slutte, at der er interesse for den og for de af tidens problemstillinger, der har særlig betydning for universitetet og de mennesker, der er knyttet til det. Bag Universitetsavisen står en redaktionskomité, hvis formand er professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard, og hvis medlemmer er stud. jur. (formand for Studenterrådet) Lars Flyvholm og ingeniørassistent Bent Andersen, TAP-repræsen4 Universitetets årbog 1972-73 tant. Desuden har kontorchef Finn Nielsen deltaget i møderne. Avisen redigeres af journalist Helle Bygum Knudsen. 5. Universitetets økonomiske forhold For finansåret 1973/74 besluttede universitetet at gennemføre en totalbudgettering, således at der skete en vurdering af samtlige aktiviteter med en prøvelse af, hvorvidt disse skulle fortsættes og da i hvilket omfang. I betragtning af de faste stillingers karakter af livsstillinger samt i betragtning af, at specialiseringsgraden gør stillingsressourcen mindre mobil, afstod man dog ved budgetbehandlingen for 1973/74 at reallokere stillinger mellem de enkelte hovedområder. Denne holdning kan dog ikke tages som udtryk for et princip, idet det er hensigten også at nyvurdere de af de faste stillinger dækkede aktiviteter i takt med gennemførelsen af en egentlig 4 års planlægning for aktiviteter, hvis udgifter dækkes af rammebevillingen. Herved forventer man at kunne opnå fornøden fleksibilitet i takt med naturlig afgang eller med baggrund i tid til omskoling. Ved undervisningsministeriets skrivelse af 15. juni 1972 meddeltes følgende rammer for driften af Københavns Universitet: Finansår Pengeramme Stillings- (mio. kr.) tal 1973/74 409.0 3003 1974/75 424.0 3094 1975/76 434.6 3148 For finansåret 1976/77 oplyses ingen rammer, men der blev — som tidligere år - kun givet udtryk for, at det yderste år i budgetteringskæden ikke burde udnyttes til placering af akkumulerede behov, som ikke kunne placeres inden for de anførte rammer for perioden 1973/74-1975/76. Af væsentligt nyt skal fremhæves, at de meddelte rammer er fælles for de hidtidige 2 hovedafsnit på finansloven, nemlig: § 20.6.01. Københavns Universitet, kommunitetets og Sorø Akademis økonomiske forvaltning og § 20.6.02 Københavns Universitet. Herefter er den pr. 1. september 1971 gennemførte sammenlægning også kommet tii udtryk på finansloven. I forbindelse med oplysningerne om de mulige rammer meddelte undervisningsministeriet også visse materielle forudsætninger for rammestørrelserne. Disse var: at man havde taget hensyn til et verserende forslag om oprettelse af 1 stilling som rektor i LR 39. Stillingen er en åremålsstilling at hidtil medtagne tilskud til trykning af doktordisputatser og professorernes fritryk skulle bortfalde, at 3 hidtil på universitetets budget anførte forskerstipendiater skulle overføres til undervisningsministeriets kontor for „Fællesudgifter og forskellige tilskud", at personalerammen for 1973/74 respekterede genfremsættelse over for økonomi- og budgetministeriet af 14 nægtede stillinger fra 1972/73, sammenhold beretning for 1972/73 pag. 16, at det var taget med i betragtning, at ibrugtagningen af Panumbyggeriet og Amagerbyggeriet ville medføre øgede driftsudgifter, at man endnu ikke havde taget hensyn til eventuelle konsekvenser af arbejdet med den endelige tilrettelæggelse af lægevidenskabelige studerendes kliniske undervisning og at der ikke kunne godkendes oprettelse af administrative stillinger, før der forelå en samlet organisationsplan for universitetet. Det er såvel forståeligt som en hjælp for universitetet, at undervisningsministeriet tilkendegiver ud fra hvilke forudsætninger, man har fastlagt budgetteringsrammerne, men det er til væsentlig skade for universitetets egen planlægning og prioritering, såfremt forudsætningerne for en rammefastsættelse ændres til egentlige Rektors beretning for 1972-73 5 påbud i forbindelse med rammernes udnyttelse. Såfremt der sker en sådan holdningsændring fra undervisningsministeriets side - hvad man måske kan se en tendens til såvel i etableringen af et direktorat for de højere uddannelser, som i den seneste styrelseslovs § 9 med kommentarer - kan man risikere at miste den helt åbenbare fordel, der ligger i, at universitetets aktiviteter vurderes kritisk af personer, som er de eneste egnede hertil, og at sådanne vurderinger foretages med respekt af de økonomiske muligheder. Universitetet har allerede dokumenteret såvel evne som vilje til en planlægning af aktiviteterne på et sådant grundlag. For finansåret 1973/74 blev den givne budgetteringsramme - bortset fra udgifter til faste stillinger og fællesudgifter - samt de ny stillinger, fordelt således mellem de 5 hovedområder og de 2 specialinstitutter: Stillinger Penge Det teologiske hovedområde 1 (1) 450.000 kr. Det samfundsvidenskabelige hovedområde 22 (2) 8.000.000 kr. Det lægevidenskabelige hovedområde 7 (6) 15.200.000 kr. Det humanistiske hovedområde 40 18.500.000 kr. Det naturvidenskabelige hovedområde 7 (5) 28.300.000 kr. Datalogisk institut 1 600.000 kr. Institut for anvendt universitetspædagogik 1 340.000 kr. Administrationen (rektor) 1 Panum 1 Amager 1 Tallene i parentes er genfremsatte stillingsforslag, der blev nægtet i finansåret 1972/73. 6. Sparebestræbelser Ved skrivelse af 22. august 1973 meddelte undervisningsministeriet, at universitetet som et led i sparebestræbelser skulle reducere sine aktiviteter svarende til 3 % af den meddelte budgetteringsramme eller med 12.270.000 kr. Til dette arbejde havde universitetet 5 dage, hvorfor arbejdet hermed nødvendigvis måtte blive meget summarisk. Da fremskaffelsen af en sådan besparelse inden for den givne tidsfrist må ske inden for den del af budgetteringsrammen, som er størst, besluttede konsistoriums budget- og forretningsudvalg sig for følgende: Lønområdet 8.9 mio. kr. Stipendielønninger 3.3 mio. kr. Vedrørende universitetets forslag om nye stillinger, der bevidst ikke blev omfattet af nedskæringen på 12,2 mio. kr., meddelte undervisningsministeriet ved skrivelse af 6. november 1972, at man ikke ville fremme forslag om 3 stillinger som adjunkt/lektor ved det lægevidenskabelige hovedområde, samt at man kun med betænkelighed havde fremsat forslag om 2 stillinger som professor (biokemi og biofysik) ligeledes ved det lægevidenskabelige hovedområde. Universitetets stillingsforslag skulle herefter behandles i økonomi- og budgetministeriet og lønningsrådet, men inden dette skete, etableredes yderligere sparebestræbelser. Disse resulterede i, at der ialt inden for området „Højere uddannelse og forskning" skulle tilvejebringes en besparelse på 27 mio. kr. gennem en forøgelse af undervisningskapaciteten for personale i forsker/lærer-gruppen med 11,1 0/o. Konsekvensen af disse yderligere sparebeslutninger blev for Københavns Universitet, at samtlige nye stillinger for finansåret 1973/74 - inclusive TAP-stillinger - blev afslået, bortset fra følgende: 6 Universitetets årbog 1972-73 1 stilling som civilingeniør til Panumkomplekset. 1 stilling som maskinmester til Amagerbyggeriet. 2 stillinger som ikke-faguddannet betjent til Amagerbyggeriet. Sidstnævnte stillinger var oprindeligt af universitetet foreslået som kontorlunktionærer til det samfundsvidenskabelige hovedområde, men blev af universitetet selv foreslået konverteret til betjentstillinger, efter at man forgæves havde søgt at overbevise undervisningsministeriet om det eksisterende behov for yderligere kontorfunktionærbestand ved dette hovedområde. Med følgeudgifter for de nægtede videnskabelige stillinger reduceredes universitets budgetteringsramme yderligere med ialt 75 mio. kr. 7. Ansættelsesstop En yderligere konsekvens af de politiske krav om ikke blot at spare, men også at spare på en bestemt måde - nemlig ved en forøgelse af en enkelt del af forsker/ lærernes arbejdsbyrde (undervisningen) - var, at undervisningsministeriet dels blokerede 2,5 mio. kr. på bevillingen til timelønnet undervisningsassistance, dels etablerede et ansættelsesstop således; I første omgang: Der må ikke ske ansættelse i ledige stillinger eller ledigblivende stillinger indtil videre (undervisningsministeriets skrivelse af 28/3 1973). Dernæst: Ansættelsesstoppet for TAPpersonale ophæves omgående. Ansættelsesstoppet for ledige eller ledigblivende stillinger som professor ophæves med virkning fra 1. august 1973. Ansættelsesstoppet for adjunkt/lektorgruppen ophæves pr. 1. januar 1974, men gælder indtil da kun for 89 stillinger i alt på universitetet. (Undervisningsministeriets skrivelse af 7/6 1973). Endelig: Ansættelsesstoppet for adjunkt/ lektorgruppen ophæves totalt pr. 1. oktober 1973. (Undervisningsministeriets skrivelse af 5/9 73). Blokeringen af 2,5 mio. kr. på kontoen for timelønnet undervisningsassistance er blevet ophævet i 2 tempi i takt med afviklingen af ansættelsesstoppet. Trods økonomiske vanskeligheder lykkedes det universitetet at opnå en særbevilling til gennemførelse af en forsøgsordning med universitetsstudier for personer, der ikke opfylder de sædvanlige adgangskrav på 145.100 kr. Ordningen etableres ved det juridiske studium med 61.900 kr. psykologistudiet med 41.600 kr. og datalogistudiet ligeledes med 41.600 kr. Pengene anvendes til tutorer og supplerende undervisning og ordningen omfatter 55 personer fordelt med 20 jurastuderende, 20 psykologistuderende og 15 datalogistuderende. Det er for tiden vanskeligt for universitetet at tage planlægningsarbejde helt seriøst og megen tid anvendes på kortsigtede lapperier for dog at få de væsentligste aktiviteter nogenlunde gennemført efter planerne. Det må erkendes, at et universitet ikke kan gå fri, når det er politisk ønskeligt, at den offentlige sektor begrænses eller dog nedsættes i stigningstakten, og det må ligeledes erkendes, at der ved enhver planlægning er usikre faktorer, som vokser mere end proportionelt med tidsfaktoren, men det må være berettiget nu at bede om en smule stabilitet, således at forstå, at også de bevilgende myndigheder tager egne beslutninger alvorligt. 8. Personaleforhold For det heltidsansatte videnskabelige personales vedkommende var året i høj grad præget af de ændrede vilkår, som den nye stillingstruktur, der indførtes fra 1. august 1972, betød. Afskaffelsen af de interne lektorater, ændringer i undervisningspligten, eksaminationsforpligtelse for de ansatte i amanuensisgruppen, indplaceringen som adjunkt eller lektor og sammenhængen mellem den gældende stipendieordning og stillingsstrukturen affødte en række problemer. Disse er til dels søgt løst af et af universitetet nedsat stillingsstrukturudvalg, men en del trivselsspørgsmål Rektors beretning for 1972-73 7 har måttet forelægges Undervisningsministeriet, og der henstår stadig uløste problemer. Undervisningsministeriet indførte pr. 1. april 1973 et ansættelsesstop, der ramte yderst vilkårligt, og som medførte store vanskeligheder. Ansættelsesstoppet blev lempet gradvist og ophørte fuldstændigt pr. 1. oktober 1973. For de to største grupper af deltidslærere skete væsentlige ændringer. For eksterne lektorer, der tidligere havde været aflønnet med årshonorar på 1.500, 2.700 eller 3.900 kr., svarende til deres undervisnings- og eksaminationsbyrde, indførtes der med virkning fra 1. august 1973 en timelønsordning, hvorefter lektorerne i princippet vederlægges pr. arbejdstime. Hver lektor indplaceres forud for hvert semester i en af otte timelønsgrupper, varierende fra 76 til 251 timelønstimer pr. semester. En forelæsning samt den dertil hørende forberedelse honoreres som 3V2 timelønstime. Uanset at ansættelsen af eksterne lektorer stadig normalt sker for tre år ad gangen, giver den nye ordning ikke den samme tryghed for den ansatte som den tidligere, idet vederlæggelsen kan ændres fra semester til semester. Dette i forbindelse med andre forhold herunder en mindre lønnedgang for en væsentlig del af lektorerne, gav anledning til utilfredshed hos en række lektorer, og enkelte fratrådte på grund af nyordningen. Også for de timelønnede undervisningsassistenter indførtes en nyordning, hvorefter honorering sker pr. arbejdstime. En undervisningstime inkl. forberedelse betragtes som i alt 2V2 arbejdstime. Ordningen medfører en lille lønfremgang hvad angår den egentlige undervisning, mens opgaveretning honoreres væsentlig lavere. 9. Bygge- og anlægsvirksomhed Medens de senere års aktiviteter på bygge- og anlægssiden har været præget af en omfattende planlægningsvirksomhed, vil dette år og de følgende markere sig ved de største byggeaktiviteter, universitetet nogensinde har haft. I indeværende finansår er der på finansloven afsat 109 mio. kr., og i finansårene 1974/75 og 1975/76 er der til brug for universitetet foreslået afsat henholdsvis 140 mio. kr. og 138 mio. kr. Hvor store bevillinger der herefter vil blive stillet til rådighed for universitetet er ikke helt afgjort, men man har fået oplyst, at der må påregnes en noget lavere byggeaktivitet end oprindelig antaget. Det er klart, at dette sammenholdt med de forsinkelser der nu opstår som følge af anlægsstoppet må skabe en vis bekymring og skuffelse på universitetet. På den anden side må det herefter straks siges, at universitetet er overordentlig tilfreds med den velvillige behandling, man fra undervisningsministeriets side har givet vore udbygningsforslag, der nu efterhånden er ved at tage konkret form. Som en uundgåelig følgevirkning af den meget langsigtede udbygning, der nu finder sted, vil der i perioder opstå store uligheder såvel kvalitativt som kvantitativt i den lokalemasse, der vil blive stillet til rådighed for universitetets forskellige fagområder. Universitetet er klar over dette forhold, men må anse det for helt nødvendigt, at den nu igangsatte fornyelse og udvidelse af lokalemassen sker efter de planer, der er fastlagt, samt inden for den kortest mulige tidsramme. Ved omrokeringer og midlertidige foranstaltninger vil man i udbygningsperioden i videst muligt omfang forsøge at tilgodese særlig betrængte fag. 1. etape af universitetets udbygning på Amager er nu under opførelse, og i det forløbne år er man nået så langt, at man som planlagt kan tage de første bygninger i brug i løbet af sommeren 1974. 2. byggeetape der nu skal detailplanlægges ventes påbegyndt maj 1974 og 3. etape tænkes påbegyndt januar 1976. Universitetet har prioriteret dette byggeri blandt de øverste og har med glæde og tilfredshed konstateret, at denne opfattelse også deles af undervisningsministeriets byggeadministration. Udbygningen på Amager kan betyde 8 Universitetets årbog 1972-73 det første og meget væsentlige skridt til en samlet løsning for universitetets humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder. En forudsætning herfor må imidlertid være, at der på et senere tidspunkt kan igangsættes byggeri til de øvrige fag i indre by i tilslutning til den udbygning, der nu foregår på det 10 ha store areal syd for Seruminstituttet. Det er universitetets håb, at det snart må lykkes at finde en løsning på udbygningen for disse fag. Også Panum Instituttet er nu så langt fremme, at de første indflytninger påregnes at finde sted i løbet af sidste halvdel af 1974. Gennemførelsen af besparelser på anlægsbudgetterne for de kommende finansår vil for universitetets vedkommende navnlig komme til at ramme Panum Instituttet. Det er således besluttet at gennemføre 1. og 2. byggeafsnit efter planen, hvorimod påbegyndelsen af 3. og efterfølgende byggeafsnit vil blive udskudt 1 år. I loven om Panum Instituttets opførelse var fastlagt visse forudsætninger, herunder også en væsentlig personaleudvidelse. Som konsekvens af, at denne forudsætning ikke foreløbig kan opfyldes, har det lægevidenskabelige hovedområdes lokaleudvalg i samarbejde med Panum Instituttets arbejdsudvalg igangsat en revision af den tidligere udbygningsplan. Sigtet med den nye plan er at lade overflytningen til Panum Institutet omfatte et større antal institutter end oprindelig planlagt. Herved vil det være muligt at opretholde rimelige arealnormer, samtidig med at man kan tilgodese en del af det naturvidenskabelige hovedområdes behov for undervisningslokaler i de bygninger, der fraflyttes. Som et tredje større byggearbejde må nævnes igangsættelsen af byggeriet for Patologisk- anatomisk og Retsmedicinsk institut. Byggeriet forventes at være afsluttet i løbet af 1977 og vil omfatte 17.900 brutto etagemeter til en samlet sum af i alt 118 mio. kr. Byggeriet varetages af Rigshospitalets byggeudvalg i et samarbejde med universitetsinstitutterne. Det er med glæde universitetet ser dette byggeri igangsat. Blandt de øvrige konkrete byggeforanstaltninger må det nævnes, at visse af sprogfagene nu efter planen er udflyttet midlertidigt til Østervoldkomplekset, hvor de vil forblive, indtil lokalerne på Amager er klar til brug. Endvidere kan nævnes, at følgende andre større byggearbejder nu er afsluttet: Sølvtorvskomplekset, etaperne IV og V til Institut for sporeplanter og Institut for planteanatomi og cytologi. Nørregade 7, 3. og 4. sal til Institut for økonomisk historie. Købmagergade 52, udvidelse til studenterkantine m. v. Ombygningen af Klerkegade 2 til Musikvidenskabeligt institut er så vidt fremskredet, at indflytning er påbegyndt og forventes færdig til februar 1974. 10. Adgangen til Universitetet Immatrikulationsudvalget, der er nedsat i juni 1972, under formandsskab af professor, dr. jur. Erik Siesby har i løbet af det akademiske år 1972/73 afsluttet sit arbejde. Resultatet af udvalgets arbejde har været at resumere retningslinjer for adgang ved dispensation, at formalisere en række uddannelseskombinationers adgang til nærmere angivne studier samt at fremkomme med overvejelser om muligheden for yderligere liberalisering. Konsistorium godkendte den 15. november 1972 immatrikulationsudvalgets foreløbige beretning, vejledning om adgang ved særlig tilladelse til studierne på Københavns, Århus og Odense universiteter udarbejdet af et fællesudvalg for de tre universiteter og godkendt af immatrikulationsudvalget samt overvejelser vedrørende liberalisering af adgangen til universiteterne, ligeledes udarbejdet af fællesudvalget. Konsistorium vedtog den 17. januar 1973 en indstilling fra immatrikulationsudvalget om regler for supplerende prøver ved det enkelte studium for studerenRektors beretning for 1972-73 9 de ved Københavns, Århus og Odense universiteter med studentereksamen, højere forberedelseseksamen og højere handelseksamen udarbejdet på grundlag af udtalelser indhentet fra fagene. Vejledningen, regler om supplerende prøver samt overvejelser om liberalisering af adgangsbetingelserne fremsendtes til undervisningsministeriet den 14. marts 1973 efter at disse var blevet godkendt i de tre universiteters konsistorier dels som svar på ministeriets skrivelse af 8. maj 1972 og dels i henhold til Bekendtgørelsen om adgang til studier ved Kobenhavns, Århus og Odense- universiteter af 28. juni 1972 § 2, stk. 2 og § 3, stk. 5. I skrivelse af 16. juli har undervisningsministeriet taget den fremsendte vejledning til efterretning men samtidig meddelt, at man fandt det hensigtsmæssigt at spørgsmålet om almindelig liberalisering af adgangen til universiteterne blev gjort til genstand for et udvalgsarbejde. Ministeriet er netop for tiden ved at nedsætte et udvalg under formandsskab af afdelingsleder, cand. jur. et art. Ole B. Thomsen, Institut for anvendt universitetspædagogik, til behandling af dette problem. 11. Forsøgsordningen I henhold til immatrikulationsudvalgets kommissiorium, „at fremkomme med konkrete forslag til initiativer fra universitetets side med henblik på forsøgsvis at uddanne studieegnede, der ikke opfylder de sædvanlige eksamenskrav" blev en sådan ordning skitseret i udvalgets foreløbige beretning, der godkendes af konsistorium den 15. november 1973. Indstillingen om forsøgsordningen blev vedtaget i konsistorium den 16. maj 1973. Herefter ansøgte universitetet undervisningsministeriet om et specificeret beløb til dækning af udgifterne ved forsøgsordningen. Undervisningsministeriet tiltrådte den 16. juli 1973 den foreslåede forsøgsordning med forbehold af de bevilgende myndigheders tilslutning. Finansudvalgets tilslutning, der først forelå efter samråd med undervisningsministeren den 26. september, blev meddelt i skrivelse af 4. oktober 1973. Bevillingen gælder for finansåret 1973/74 alene. Forsøgsordningen, der indledtes i efterårssemestret 1973 omfatter fagene jura, psykologi og datalogi, og ledes af et styre, der består af 2 repræsentanter for det juridiske studienævn, 2 fra det psykologiske studienævn, 2 repræsentanter for det tidligere immatrikulationsudvalg, og 2 repræsentanter for instituttet for anvendt universitetspædagogik. De respektive studienævnsrepræsentanter i styret udpegede 20 studerende til jura, 20 til psykologi og 15 til datalogi blandt ansøgninger modtaget specielt til forsøgsordningen, hvorom meddelelse var givet gennem pressen og TV, og blandt almindelige dispensationsansøgninger. Kriteriet var, at de pågældende ikke på det foreliggende grundlag ville kunne forvente umiddelbar dispensation eller dispensation betinget af nogle enkelte tillægsprøver, men på anden vis havde dokumenteret egenskaber eller kundskaber med begrundet forventning om, at de pågældende ville kunne gennemføre et universitetsstudium, såfremt de fik særlig støtte og vejledning i studiets første år. En tutorordning er oprettet for at yde de studerende en pædagogisk støtte og i påkrævet fald oprette særundervisning. Ved hvert fag er der udpeget 4 tutorer til at støtte og vejlede de studerende under forsøgsordningen. Styret følger studieforløbene og aflægger rapport til konsistorium. Det skal ikke være styrets opgave at fremkomme med nogen sammenligning med andre studenter, men først og fremmest at samle erfaringer om de specifikke forudsætninger for de enkelte studier og undervisningsmetoder. Valget af de tre fag til en forsøgsordning skyldtes for så vidt angår jura og psykologi, at det er til disse to fag, man har modtaget det største antal dispensationsansøgninger fra personer med erfaringer fra det praktiske liv eller på grundlag af en relevant mellemuddannelse. For datalogis vedkommende, at der var 10 Universitetets årbog 1972-73 en særlig gruppe teknisk uddannede ansøgere uden studentereksamen, der ønskede at udvide den tekniske uddannelse inden for EDB med en teoretisk viden. 12. Dispensationsudvaiget Dette udvalg, hvis oprindelse går tilbage til 1931 bestod indtil 1972 af to universitetslærere udpegede af konsistorium. Udvalget behandler konkrete dispensationsansøgninger. I henhold til procedureforslag ved behandling af dispensationsansøgninger, (vedtaget i konsistorium i november 1972), består udvalget fra dette akademiske år af to lærerrepræsentanter og to studenterrepræsentanter. Konsistorium udpegede professor, dr. phil. Tove Birkelund og professor, dr. phil. Lise Østergaard med professor, dr. jur. Erik Siesby som suppleant. Studenterrepræsentanterne er stud. mag. Erik Jensen og stud. jur. Lars Flyvholm samt stud. scient. Knud Just Rasmussen som observatør. Dispensationskontoret har indtil 1. oktober 1973 modtaget ca. 600 henvendelser om dispensation, hvoraf 526 egentlige ansøgninger. Bevilget Betinget bevilget Ikke bevilget Total Teologi 2 2 1 5 jura 91 35 52 178 polit 3 2 2 7 soc.antr. 23 4 4 31 med. 14 2 4 20 hum. 97 20 4 121 psyk. 72 13 13 98 mat.nat. 38 14 14 66 340 92 93 526 Ved behandling af sagerne følger dispensationsudvaiget de retningslinjer, der er nedfældet i vejledningen om adgang ved dispensation, således at ansøgninger, der opfylder de i vejledningen angivne uddannelseskombinationer, efter udvalgets beslutning behandles administrativt, medens andre sager behandles individuelt på grundlag af de dokumenterede oplysninger og uddannelser. Det er af stor vigtighed for udvalgets arbejde, at ansøgningerne er veldokumenterede og velmotiverede, samt at ansøgninger til efterårssemestret indsendes i løbet af foråret, fortrinsvis inden 1. marts. Antallet af dispensationsansøgninger pr. 1. oktober er 526 i forhold til ca. 300 i 1972. Udenlandske studenters adgang til at studere ved Københavns universitet hviler rent konkret på bekendtgørelsen om adgang til studierne fra 1972, men traditionelt på den praksis der har eksisteret allerede fra universitetets grundlæggelse i 1479, hvor man talte udlændinge blandt de studerende. Når man ser bort fra de skandinaviske studenter, er der et krav man generelt må stille for de udenlandske studerende, og dette gælder både de, som ifølge bekendtgørelsen har adgang til universitetet, og studerende fra lande hvormed vi ikke har aftale om gensidig anerkendelse af studentereksaminer: tilstrækkelig kendskab til dansk udover det elementære, der godtgøres ved Folkeuniversitetets første danskprøve, men varierer fra fag til fag. Til studier som jura og dansk er behovet selvsagt større end til f. eks. matematik. Blandt andet for at give kvalificerede studenter en form for legitimation over for myndighederne, både i Danmark og i hjemlandet, samt for at give den enkelte dokumentation for sin tilknytning til universitetet under forberedelsen til danskprøve I, som er det generelle minimumskrav om dokumentation for dansk, har man fra september 1973 indført et Temporary Student Registration Card for et semester ad gangen med mulighed for fornyelse til at gælde i alt tre semestre. Indtil nu har man udstedt 58 Temporary Student Registration Cards ledsaget af en forklaring på kortets anvendelse. En vejledning om adgang for udenlandske studenter, hvori er opstillet regler for adgang for studenter fra forskellige lande, både for dem, der er udtrykkelig nævnt i adgangsbekendtgørelsen og Rektors beretning for 1972-73 11 dem, der behandles som dispensationsansøgninger, blev sammen med forslaget om Temporary Student Registration Card og et forslag til oprettelse af et forberedende kursus ved Folkeuniversitetet (Preparatory Course) for udenlandske studenter, der ikke på grundlag af den udenlandske studentereksamen kunne opnå umiddelbar dispensation, vedtaget i konsistorium den 16. maj 1973. Kurset består af danskundervisning, forelæsninger om dansk kultur og samfund samt undervisning i udvalgte fag med henblik på prøve på HF-niveau. Antallet af henvendelser fra udenlandske studerende har fremdeles været stort, men det har været en stor aflastning for dispensationskontoret, at studievejledningskontoret har overtaget den første behandling af både skriftlige og mundtlige henvendelser samt udgivelsen af publikationen om universitetet på engelsk. Antallet af udenlandske studerende der er immatrikuleret i løbet af kalenderåret 1973 pr. oktober er ca. 157 heraf 60 optaget i løbet af forårssemestret. De fordeler sig på 33 lande med ca. 50 fra de nordiske lande. 3 er immatrikuleret til teologi, 12 til medicin, 17 til det samfundsfaglige, 97 til det humanistiske og 28 til det naturvidenskabelige hovedområde. 13. Folkeuniversitetet Folkeuniversitetets oplysnings- og uddannelsesvirksomhed har - foruden at opfylde en af universitetets ikke ubetydelige forpligtelser efter styrelsesloven: at bidrage til en almindelig udbredelse af kendskabet til videnskabens metoder og resultater - medvirket til at orientere og undertiden kvalificere potentielle universitetsstuderende. Over 2.000 har i 1972/73 på Folkeuniversitetet fulgt alment tilgængelige kurser på universitetsniveau med universitetets og de øvrige højere læreanstalters lærere som medvirkende, og mere end 13.000 har det sidste år i Folkeuniversitetets studieskole, hvor universitetets dygtige fagstuderende udgør lærerstaben, søgt kundskaber i sprog og matematik. Blandt de mange kursusdeltagere har naturligt været en del, som overvejede eller forberedte universitetsstudier. Disse deltagere har gennem Folkeuniversitetet fået et forbedret grundlag for at træffe deres valg eller lette deres optagelse på universitetet. Her tænkes bl. a. på dem, som ikke har bestået en eksamen, der er umiddelbart adgangsgivende til universitetet. En speciel gruppe, for hvilken universitetsstudierne indeholder særlige problemer, er de udenlandske studerende. Denne gruppe er blevet henvist til specielt tilrettelagt undervisning ved Folkeuniversitetet og til Folkeuniversitetets prøver i dansk og fremmedsprog. I den forbindelse skal et forberedende årskursus for udlændinge, der søger optagelse på universitetet, fremhæves. Dette kursus har Folkeuniversitetet efter universitetets anmodning beredvilligt tilrettelagt i nært samardejde med universitetets administration. 14. Studievejledning Studievejledningen har i det forløbne år givet individuel vejledning til studerende og potentielle studerende om studiemæssige forhold. Studievejledningen modtager henvendelser fra gennemsnitligt 1000 studerende/ kommende studerende pr. måned. Heraf drejer ca. Vs sig om personlige henvendelser og 2/3 om telefoniske henvendelser. Vejledningen af personer, der ønsker optagelse på universitetet uden normal adgangsgivende eksamen (dispentanter), har periodevis udgjort en væsentlig part af Studievejledningens arbejde. Den uklarhed, der har været i befolkningen om omfanget af liberaliseringen af adgangen, har gjort dette vejledningsarbejde meget tidskrævende. Vejledningen af udlændinge, der ønsker optagelse på universitetet, udgør fortsat 12 Universitetets årbog 1972-73 en betragtelig del af arbejdet. På grund af uklarhed hos udenlandske studerende om hvilke studier, der finder sted på universitetet, og hvilke på andre højere læreanstalter, henvender mange sig i Studievejledningen for at få oplysninger om andre videregående studier. Som en service for disse er udarbejdet et notat om adgangskriterierne for udenlandske studerende på alle højere læreanstalter i Københavnsområdet. Studievejledningen har, udover at give individuel vejledning, givet oplysninger om universitetsstudierne til en række andre vejledere. Det drejer sig om studievejledere på HF-kurser, erhvervsorienteringslærere på gymnasiet, revalideringskonsulenter, den offentlige erhvervsvejledning, folkeskolens og andre ikke gymnasiale skolers erhvervsorienteringslærere og arbejdsdirektoratets studentervejledere. Derudover har en række ambassader, offentlige myndigheder o. a. indhentet oplysninger om studiemæssige forhold gennem Studievejledningen. Studievejledningen har herudover påtaget sig at besvare breve fra udlændinge om uddannelsesforhold i Danmark. Det danske Selskab, Undervisningsministeriets internationale Kontor, DSF og andre organisationer oversender breve, som Studievejledningen besvarer. Studievejledningens skriftlige informationsmateriale er blevet udbygget. Ikke blot er der udkommet en udvidet udgave af „Oversigt over studier ved Københavns universitet", der er også udarbejdet en række korte oversigter over en række fag. Disse oversigter er udarbejdet i samarbejde med fagenes studienævn. Den fortsatte udvidelse af antallet af faglige vejledere i fagene har betydet en væsentlig højnelse af det serviceniveau, universitetet kan tilbyde de studerende. I bestræbelserne på at skabe en bedre baggrund at studievejlede ud fra, har Studievejledningen iværksat en række undersøgelser af studieforløb, og hvad der betinger disse. Siden 1970 er studieforløbet for de 281, der startede på samfundsfagstudiet, fulgt, dels gennem spørgeskemaer, dels gennem oplysninger fra eksamenskortene. Studieforløbet for de knap 100 studerende inden for jurastudiet, der påbegyndte studiet i perioden fra 1967-1971 på dispensation, har været genstand for en undersøgelse. En undersøgelse af studieforløbet for rus-årgangen 1973 er netop indledt. Et tilfældigt udvalg af 25 pet. af de nye studerende følges. Der er udsendt postspørgeskemaer til den udvalgte gruppe. Derudover følges studieforløbet for de 276 studerende, der er optaget på dispensation i perioden fra 1/1 1973 til 1/9 1973. Studievejledningens personale er i årets løb blevet suppleret med cand. phil. Poul Bache. Konsistoriums budget- og forretningsudvalg nedsatte den 24. januar 1973 en arbejdsgruppe til at overveje reformer af universitetets fester, d. v. s. årsfesten og immatrikulationsfesten. Medens arbejdsgruppen endnu ikke har afsluttet sine overvejelser om årsfesten, fremkom den under 15. maj med et forslag om formerne for immatrikulationsfesten. Forslaget blev tiltrådt af budget- og forretningsudvalget. Immatrikulationsfesten afholdtes den 3. september på følgende måde: Russerne samledes kl. 17 i festsalen. Efter en kort musicering, blev de budt velkommen af rektor. Efter afsyngelse af Hellige Flamme hilste rektor hver enkelt, der ønskede det, velkommen med sit håndtryk. Russerne samledes derpå i konsistoriegården, hvor studenterorganisationerne havde opstillet boder, hvorfra der ydedes en vis studievejledning og anden informationstjeneste. Festen fortsatte med dans til langt ud på morgenen. 15. Forskningen Universitetets prisspørgsmål for 1972(71) har fremkaldt ialt 24 besvarelser, heraf har 13 opnået guldmedalje, 5 accessit, 4 ingen anerkendelse og 2 har trukket deres besvarelser tilbage fra bedømmelse. Efter at der i flere år har været arbejdet med at udarbejde nye regler for besvaRektors beretning for 1972-73 13 relse af universiteternes prisspørgsmål dels i et af konsistorium nedsat udvalg dels ved forhandlinger universiteterne imellem, besluttede undervisningsministeriet, da det ikke var lykkedes at opnå enighed om et fælles forslag for universiteterne, ved Bekendtgørelse af 30. oktober 1972 at bemyndige hvert enkelt universitet til selv at fastsætte de nævnte regler på dette område. Konsistorium, der var bekendt med ministeriets holdning, vedtog allerede i sit møde den 11. oktober 1972 et af udvalget for akademiske anliggender udarbejdet forslag. Disse nye regler, der er aftrykt i „Meddelelser for Københavns universitet" nr. 44 af 19. november 1972 p. 348- 349, skal første gang anvendes på universitetets prisspørgsmål for 1973. Disse regler indeholder kun på ganske enkelte punkter nyskabelser. Således er det tidligere accessit afløst af en sølvmedalje og det tidligere krav om forfatterens anonymitet i et vist omfang slækket. Det skal derfor nævnes, at der allerede foregår overvejelser om gennemførelse af nye regler på dette område. Ved Kgl. anordning af 19. august 1969 indførtes der regler for licentiatgraden ved universiteterne. Navnlig det naturvidenskabelige hovedområde havde været interesseret i indførelsen af disse regler og selv om det stadigvæk er dette hovedområde, der har det største antal licentiatstuderende, modtager de øvrige hovedområder nu også en vis tilgang på dette område. Pr. oktober d. å. fordeler de licentiatstuderende sig således på hovedområderne: Det teol. hovedområde 11 Det samfundsv. hovedområde 22 Det lægevidenskabelige hovedområde 15 Det humanistiske hovedområde 24 Det naturvidensk. hovedområde 102 lait 176 Der er i årets løb konfereret ialt 60 doktorgrader, der fordeler sig således på hovedområderne: Det teologiske hovedområde 1 Det samfundsvidensk. hovedområde 1 Det lægevidenskabelige hovedområde 33 Det humanistiske hovedområde 11 Det naturvidensk. hovedområde 14 Hertil kommer, at konsistorium har givet tilslutning til, at der tildeles 6 æresdoktorgrader. Også m. h. t. erhvervelse af doktorgrader er der kommet nyt formelt grundlag. Da den kgl. anordning af 13. oktober 1927 efterhånden havde fået så mange ændringer og tilføjelser, at den var ret uoverskuelig, anmodede undervisningsministeriet om, at der fra universiteterne fremkom forslag til en ny anordning. Konsistorium nedsatte derfor et udvalg til udarbejdelse af omhandlede regler. Efter at dette udvalg havde udarbejdet universitetets forslag, optog man forhandlinger med Aarhus og Odense universiteter. Disse forhandlinger resulterede i, at undervisningsministeriet på grundlag af de indkomne forslag og de forte forhandlinger under 10. november 1972 udstedte Bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgrader på universiteterne. Bekendtgørelsens regler følger stort set de hidtil gældende regler, men har dog på grund af den nye styrelseslov undergået visse ændringer. En enkelt nyskabelse skal dog nævnes, idet det ikke længere kræves, at den, der indleverer en afhandling til bedømmelse, har en embedseksamen eller lignende grundlag. Bortfaldet af dette krav har skabt problemer inden for enkelte hovedområder. Indtil 1. april 1973 var der på hvert enkelt universitet og højere læreanstalts budget optaget en bevilling til tilskud til trykning af doktordisputatser. Som led i regeringens sparebestræbelser er disse bevillinger bortfaldet, og man har som erstatning for disse bevillinger stillet i udsigt, at rektorkollegiet vil få tillagt en bevilling, der må forventes at blive væsentlig mindre end de bevillinger, der samlet var til rådighed for de højere læreanstalter. Der foreligger endnu ingen afgørelse fra de bevilgende myndigheder om bevillingens størrelse, men det er med megen 14 Universitetets årbog 1972-73 beklagelse, at man må konstatere, at der på dette vigtige område vil ske en væsentlig forringelse af vore videnskabsmænds forhold. På grund af de krav om besparelser, som universitetet er blevet stillet overfor, har det været nødvendigt at lade bevillingerne til rejseunderstøttelser for unge videnskabsmænd og for universitetslærerne bortfalde pr. 1. april 1973. Det er med stor beklagelse, at man har set sig nødsaget til at foretage dette skridt. 16. Studentersociale forhold Stipendiekontoret har i 1972/73 af Statens Uddannelsesstøtte formidlet: Stipendier kr. 31.203.827 Lån kr. 35.823.797 lait kr. 67.027.624 til 11.614 ansøgere og statskaution til studielån kr. 60.917.821 fordelt på 10.999 garantierklæringer. Som følge af, at det i en årrække til de ældre universitetskollegier ydede statstilskud er bortfaldet, har det været nødvendigt med virkning fra 1/4-73 at indføre husleje på Borch's, Elers, Valkendorfs og Hassagers kollegier. I forbindelse hermed skal kollegiernes fundatser optages til revision. Som nævnt i den foregående årsberetning skal der i tilslutning til det nu fuldt ibrugtagne Nybrogårdkollegium opføres en børneinstitution med plads til 40 børn. Der foreligger totalprojekt herfor, men som følge af det nu til den 1. oktober 1974 forlængede byggestop er byggeriet udsat indtil videre. Kantinen i Købmagergade 52, st. er blevet udvidet med den overliggende etage, hvorved det samlede antal spisepladser (for kold og varm mad) i denne ejendom er bragt op på ca. 350. Som følge af betydelige tab på driften af kantinerne opsagde Danmarks Internationale Studenterkomité (D.I.S.) den med den selvejende institution „Universitetets Spisestuer" indgåede forpagtningskontrakt til ophør pr. 1. juli 1973. Efter dette tidspunkt er driften af kantinerne videreført af D.I.S. som forretningsfører på vilkår, at tab eller gevinst henholdsvis bæres af eller tilkommer universitetet. Udsalgspriserne blev forhøjet pr. 1. september 1973 med det sigte, at der uden direkte tilskud fra universitetet kan opnås balance på driften. Det må forudses, at „Universitetets Spisestuer" kun i et par år kan klare de denne institution påhvilende pensionsforpligtelser, og der arbejdes på at finde frem til en løsning af dette problem. 17. Samarbejde med andre institutioner Arbejdet i rektorkollegiet har i det forløbne år været ret intenst. Ved rektor Fogs afgang ved sidste årsfest overgik formandsskabet til rektor for Danmarks Tekniske Højskole, den polytekniske læreanstalt, men som medlem af rektorkollegiets forretningsudvalg har jeg fulgt arbejdet nøje. Kollegiet varetager især en meget nødvendig koordinerende funktion de højere læreanstalter imellem ligesom nyttige drøftelser af fælles problemer finder sted. Som det sikkert er bekendt, pågår der i øjeblikket overvejelse om en nyordning af undervisningsministeriets administrative opbygning. Under disse overvejelser er også inddraget rektorkollegiets fremtid. Da disse overvejelser endnu ikke er afsluttede, er det på indeværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om rektorkollegiets fremtidige skæbne. Også i det forløbne år har universitetets rektor deltaget i det internationale arbejde. I CRE (Standing Conference of Rectors and Vice-Chancellors of the European Universities) har min forgænger dog påtaget sig at deltage i de årlige møder. Ved Danmarks indtræden i EF stilles også universitetet overfor en række problemer. Et af de problemer, der allerede har trængt sig på, er den gensidige anerkendelse inden for EF-landene af de respekRektors beretning for 1972-73 15 tive uddannelser. Allerede nu overvejer man den gensidige anerkendelse af medlemslandenes lægeuddannelser. Til drøftelse af dette problem er der indkaldt til møde i Bruxelles i dagene 22.-26. oktober d. å. Professor, dr. med. Bent Sørensen vil repræsentere universitetet på dette møde. Universitetets anvendelse af edb til forskning og undervisning foregår hovedsagelig på de to regionale centre i Københavnsområdet (RECKU og NEUCC). Efter etableringen af RECKU har udviklingen været karakteriseret ved en omlægning af forbruget fra NEUCC til RECKU. Denne udvikling er ophørt inden for det forløbne år, idet forbruget på NEUCC efter en periode med kraftigt fald er blevet stabiliseret og sandsynligvis vil være voksende fremover. Samtidig er forbruget på RECKU steget kraftigt. Denne stigning skaber heldigvis ikke problemer for universitetet, idet anlægget i den forløbne sommer er blevet udvidet svarende til en femdobling af kapaciteten. Der skulle herefter ikke opstå kapacitetsproblemer for universitetet inden for de næste 2 år. Det kan endvidere være væsentligt at nævne, at der på forsøgsbasis er etableret en datakommunikation mellem de to regionale centre. Ved hjælp af dette nye system er det muligt at afvikle kørsler på begge centre fra den samme terminal. I forsøget deltager H. C. Ørsted Institutet, så at man fra UNIVAC 9300 terminaler kan kommunikere med to centre. Forhåbentlig vil erfaringerne fra dette forsøg være så gode, at ordningen bliver permanent og udvidet til flere terminaler. Det kgl. bibliotek og Universitetsbiblioteket har også i det forløbne år tilrettelagt undervisning for universitetsstuderende i en lang række fag både i almen orientering og i fagbibliografi, ligesom Det kgl. biblioteks instituttjeneste har betjent en række af vore institutter. 18. Universitetsjubilæet 1979 Til slut skal nævnes, at det nedsatte udvalg vedrørende forberedelse af foranstaltninger i forbindelse med universitetets 500-års jubilæum i 1979 har fortsat sit arbejde, og navnlig planerne om de påtænkte publikationer i forbindelse med jubilæet har taget fastere former.