VI. Universitetets retsregler
A. Styrelsesregler
1. Valgregler for valg af rektor og
prorektor (j. nr. 165/72)
/ sit rnøde den 21. juni 1972 vedtog konsistorium
følgende regler for valg af rektor
og prorektor:
§ 1-
Valg af rektor og prorektor skal være afsluttet
senest den 15. november i det år,
valg afholdes.
§ 2.
Til at forestå valget nedsættes et valgudvalg.
Stk. 2. Formanden udpeges af og blandt
lærerrepræsentanterne i konsistorium. I
hvert hovedområde udpeges af og blandt
de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere
i fakultets- og fagrådene ét medlem.
To medlemmer vælges af og blandt
studenterrepræsentanterne i konsistorium.
Stk. 3. Ingen, der er kandidat til hvervet
som rektor eller prorektor, kan være medlem
af udvalget.
Stk. 4. Afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed
er formandens stemme afgørende.
Stk. 5. Intet medlem må deltage i behandlingen
af en sag, som angår hans egen
stemmeafgivelse.
§ 3.
Valgret har enhver, der den 1. september i
valgåret er heltidsbeskæftiget videnskabelig
medarbejder eller lærer ved Københavns
universitet.
Stk. 2. Valgret har desuden de i fakultets-
og fagråd indvalgte studenterrepræsentanter.
§ 4.
Valgbar er enhver, der den 1. september
i valgåret er ansat som professor ved Københavns
universitet.
§ 5.
Senest den 15. september i valgåret indhenter
valgudvalget forslag til kandidater
gennem det officielle meddelelsesorgan for
Københavns universitet.
§ 6.
Forslag til kandidater til hvervet som rektor
eller prorektor kan fremsættes af
mindst 25 valgberettigede.
Stk. 2. Ingen kan være stiller for mere
end ét kandidatforslag til hvert hverv.
Stk. 3. Ingen kan samtidig bringes i forslag
som kandidat til hvervet som rektor
og prorektor.
§ 7.
Kandidater skal anmeldes skriftligt overfor
valgudvalget, og anmeldelser skal være
dette i hænde senest den 1. oktober inden
kl. 12.00.
Stk. 2. Kandidatforslaget skal ved indsendelsen
til valgudvalget være ledsaget
af en af kandidaten underskrevet erklæring,
hvori han erklærer sig villig til at
modtage valg.
§ 8.
De indkomne forslag offentliggøres af
valgudvalget i det officielle meddelelsesorgan
for Københavns universitet eller på
anden af valgudvalget bestemt måde. Ved
offentliggørelsen skal stillernes navne oplyses.
Universitetets retsregler 35
§ 9-
Er der kun anmeldt én kandidat til hvervet,
erklæres denne for valgt uden afstemning.
§ 10.
Er der ikke indkommet gyldige kandidatanmeldelser,
vælger konsistorium rektor,
henholdsvis prorektor.
§ ' i .
Ved rektors foranstaltning udarbejdes
lister over de valgberettigede, inddelt efter
hovedområder.
Stk. 2. Listerne fremlægges i tidsrummet
20. september til 1. oktober, begge dage inklusive,
og skal være tilgængelige samtlige
hverdage undtagen lørdage. Nærmere oplysninger
om fremlæggelse offentliggøres
senest den 15. september i det officielle
meddelelsesorgan for Københavns universitet.
Stk. 3. Indsigelser mod de fremlagte
lister skal fremsættes skriftligt over for
valgudvalget inden den 2. oktober kl.
12.00.
Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende valgberettigelse
og valgbarhed afgøres endeligt
af valgudvalget.
§ 12.
Medmindre valget afgøres i henhold til §
9 eller § 10 udsendes stemmesedler, vedlagt
frankeret svarkuvert forsynet med
adressatens personnummer, senest den 15.
oktober.
Stk. 2. Stemmesedlen (stemmesedlerne)
skal tydeligt angive, hvilket valg de(n) angår,
og skal i alfabetisk rækkefølge indeholde
navnene på de opstillede kandidater
samt en angivelse af. at der kun må stemmes
på én kandidat til hvert hverv.
§ 13.
Stemmesedlerne tilbagesendes i den særlige
svarkuvert, således at de kan være
valgudvalget i hænde den 25. oktober.
Stk. 2. På konsistorialkontoret sammenholdes
de modtagne kuverter med vælgerlisterne
og det opgøres, hvor mange der
3*
har stemt og personnumrene fjernes fra
kuverterne.
Stk. 3. Derefter overleveres kuverterne
uåbnede til valgudvalget, der snarest opgør
valget og offentliggør dets resultat.
§ H.
Valgudvalget afgør endeligt, om stemmesedler
er gyldige.
Stk. 2. En stemmeseddel er ugyldig,
1) når det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken kandidat den valgberettigede
har villet give sin stemme,
2) når der er grund til at antage, at stemmesedlen
ikke er en af de af universitetet
udsendte,
3) når der på stemmesedlen findes skrevet,
tegnet eller på anden måde anbragt noget,
hvorved det er tilkendegivet, hvem
den stemmende er, eller der overhovedet
ved en behandling udover den af
afstemningen følgende findes forsætligt
af den valgberettigede at være givet
stemmesedlen et særpræg.
§ 15.
Den kandidat ved et valg, der har opnået
mere end 50 pet. af de på kandidaterne
gyldigt afgivne stemmer, skal af valgudvalget
erklæres for valgt.
Stk. 2. Har ingen kandidat opnået dette,
foretages omvalg mellem de to kandidater,
der har opnået størst stemmetal. Er nævnte
stemmetal opnået af flere kandidater, deltager
samtlig disse i omvalget.
Stk. 3. Ved omvalget anses den kandidat
der opnår størst stemmetal, for valgt.
Stk. 4. Står stemmerne lige ved omvalget,
afgøres ved lodtrækning hvem af de
pågældende, der er valgt. Lodtrækningen
foretages af valgudvalget.
§ 16.
I tilfælde af omvalg udsendes stemmesedler
på den i § 12 foreskrevne måde senest
den 1. november. Stemmesedlerne skal
være valgudvalget i hænde den 10. november.
For omvalg gælder i øvrigt bestemmelserne
i §§ 13 og 14.
36 Universitetets årbog 1971-72
§ I?.
Når det endelige valgresultat foreligger,
offentliggør valgudvalget snarest dette
gennem det officielle meddelelsesorgan for
Københavns universitet samt eventuelt på
anden måde.
§ 18.
Klager over valget skal indgives skriftligt
til valgudvalget senest 10 dage efter offentliggørelsen
af valgresultatet i det officielle
meddelelsesorgan for Københavns
universitet.
2. Forretningsorden for konsistoriums
budget- og forretningsudvalg ved
Københavns universitet, vedtaget af
konsistorium den 19. april 1972
Udvalgets sammensætning er fastlagt i
konsistoriums forretningsorden § 15, dets
opgaver og bemyndigelser i § 16. §§ 2, 6,
8-11, 14 og 20 gælder tilsvarende for udvalget.
Herudover gælder følgende særlige
forretningsorden:
§ 1-
Udvalget holder ordinære møder een gang
om ugen i semestrene, undtaget de uger,
hvor der afholdes møde i konsistorium.
§ 2.
Dekanerne har ret til at deltage i møderne.
§ 3.
Rektor kan med øjeblikkelig varsel indkalde
udvalget til ekstraordinært møde.
§ 4.
Motiveret begæring om indkaldelse til
ekstraordinært møde kan over for rektor
fremsættes af 2 medlemmer.
§ 5.
Inden hvert ordinært møde udsendes såvidt
muligt foreløbig dagsorden.
§ 6.
Materiale til et ordinært møde skal så vidt
muligt være tilgængeligt for dekanerne og
udvalgets medlemmer eftermiddagen før
mødets afholdelse.
§
Endelig dagsorden fastsættes ved mødets
begyndelse.
§ 8-
Udvalgets moder er ikke offentlige.
§ 9.
Beslutningsreferat tilstilles mødedeltagerne
og konsistoriums medlemmer og er offentlig
tilgængeligt.
3. Ny formulering af § 15, stk. 1 i
„Ramme for forretningsorden for
fakultets-, fag- og sektionsråd ved
Kobenhavns universitet"
(j. nr. 165B/72)
På konsistoriums møde den 19. april 1972
vedtoges følgende ændring:
§ 15, stk. 1. formuleres således efter 1.
punktum:
»Udvalget består af 2 x lærermedlemmer
og x studentermedlemmer. Dekanen
og prodekanen er fødte medlemmer af udvalget.
Herudover vælges lærermedlemmerne
af og blandt rådets øvrige lærermedlemmer,
studentermedlemmerne af og
blandt rådets øvrige studentermedlemmer«.
4. Bekendtgørelse af 30. oktober 1972 om
studienævn ved Københavns universitet
(j. nr. 161 C/72 og 165/72)
I konsistoriums møde den 2. juni 1971 blev
der nedsat et udvalg til at udarbejde forslag
til bekendtgørelse vedrørende studienævn.
Udvalget fremkom i december 1971
med sin indstilling, som blev behandlet i
konsistoriums møde den 15. december 1971
og indsendt til ministeriet den 18. januar
1972.
Udkast til ministeriel bekendtgørelse
vedrørende de under Københavns universitet
hørende studienævn
Universitetets retsregler 37
Oprettelse og område.
§ 1;
Ved Københavns universitet oprettes for hvert
hovedområde et studienævn, der varetager hovedområdets
almindelige og fælles studieopgaver
(centralt studienævn).
Stk. 2. Såfremt et hovedområde er opdelt i
faggrupper, kan der i stedet oprettes centralt
studienævn for hvert af disse.
Stk. 3. Herudover kan der med godkendelse
af vedkommende centrale studienævn oprettes
studienævn for linier, enkelte fag, dele af fag
samt for det lægevidenskabelige hovedområdes
sektioner (fagstudienævn/sektionsstudienævn).
§ 2.
Forslag om oprettelse af fagstudienævn kan
overfor det pågældende centrale studienævn
fremsættes af enhver, der underviser indenfor
det område, nævnet skal dække, eller af enhver
indenfor samme område indskrevet studerende.
Sammensætning.
§ 3.
Studienævn sammensættes af lige mange lærere
og studerende.
Stk. 2. Det centrale studienævn kan fastsætte
begrænsninger i medlemstallet i fagstudienævn/
sektionsstudienævn.
Konstitution, forretningsorden, offentlighed og
tavshedspligt.
§ 4.
Studienævn fastsætter selv deres forretningsorden,
dog således at nedenstående bestemmelser
skal være indeholdt deri.
Stk. 2. Studienævnsafgørelser træffes ved
simpelt absolut flertal. Et forslag, der kun har
fået simpelt flertal, eller hvor stemmerne står
lige, henvises til behandling på et følgende
møde. Hvis et forslag herefter har lige mange
stemmer for og imod, er det bortfaldet. Ved behandling
i et fagstudienævn kan forslaget dog
herefter af den ene part begæres henvist til afgørelse
i det centrale studienævn.
Dette nævn kan tilsvarende med simpelt absolut
flertal henvise forslaget til afgørelse i et
andet kollegialt universitetsorgan.
Stk. 3. Studienævnsmøder er offentlige, medmindre
nævnet for et enkelt dagsordenspunkt
eller møde træffer anden bestemmelse.
Stk. 4. I det omfang studienævnsmedlemmer
har tavshedspligt, jfr. § 5, skal møder erklæres
for ikke offentlige.
Stk. 5. Ved behandling af sager, der vedrører
et fagområde, fag eller enkelte personer, skal
de derved berørte høres.
Stk. 6. Herudover skal forretningsordenen
indeholde regler svarende til de almindelige
principper, der gælder for universitetets øvrige
kollegiale organer.
§ 5.
Studienævnets medlemmer og andre, der har
forberedt eller deltaget i studienævnets møder
eller har udført nævnets beslutninger, har tavshedspligt
vedrørende oplysninger, som de bliver
bekendt med i deres arbejde i eller for nævnet,
såfremt oplysningerne angår:
a) enkeltpersoners personlige eller økonomiske
forhold,
b) planer eller forhandlinger om køb og salg
af faste ejendomme eller bedømmelse af
ordre til eller tilbud fra leverandører eller
entreprenører.
Stk. 2. Derudover kan nævnet pålægge tavshedspligt
om bestemte sager.
Kompetence.
§ 6.
De i § 1, stk. 3, omhandlede studienævn varetager
opgaver, der alene vedrører det pågældende
studienævns område.
Stk. 2. Alle sager, der tillige vedrører andre
studienævns område, forhandles med disse
nævn, og efter omstændighederne med vedkommende
centrale studienævn.
Stk. 3. Indenfor det enkelte hovedområde eller
den enkelte faggruppe stadfæster det centrale
studienævn en kompetencefordeling mellem
dette og de i § 1, stk. 3, omhandlede
studienævn.
§ 7.
Studienævnet stiller forslag om ændringer i
gældende studie- og eksamensordninger. Forslag
sendes til undervisningsministeriet gennem
fagråd og konsistorium, som kan ledsage det
med bemærkninger, men ikke foretage ændringer
i det. Ønsker fakultetsråd eller fagråd at
stille forslag om ændringer i gældende studieog
eksamensordninger, skal forslaget sendes til
behandling i studienævnet, der afgør i hvilken
form det skal fremsendes.
§ 8.
Studienævn foretager, indenfor rammerne af
bestående studieordninger og de foreliggende
økonomiske rammer, løbende ændringer af studieordninger
og eksamensordninger og fastlægger
retningslinier for undervisningens målsætning,
omfang, form og indhold for de enkelte
fag.
38 Universitetets årbog 1971-72
Stk. 2. I overensstemmelse hermed fastlægger
nævnet retningslinier for prøver og eksaminer
og deres tilrettelæggelse. Nævnet påser, at de
stillede krav er i overensstemmelse med angivne
pensa og målbeskrivelser.
Stk. 3. Studienævn varetager i samråd med
den centrale lokaleadministration og de pågældende
institutter udarbejdelse af skema og
timeplan for undervisningen og eksamen indenfor
nævnets område og giver regler for indtegning
til kurser og øvelser.
§ 9-
Nævnet skal tilse, at studiet kan gennemføres
som forudsat i studievejledningen, at koordinationen
mellem fagene ikke svigter, at enkelte
discipliner ikke ændres urimeligt i omfang og
at der gives den for uddannelsen og eksaminationerne
relevante undervisning.
Stk. 2. Nævnet kan rette opfordring til en
lærer om at optage, fortsætte eller i formen
ændre en bestemt undervisning.
§ io.
Indenfor sit kompetenceområde træffer studienævnet
afgørelse om retningslinier for anvendelse
af de i studieordningen tilladte dispensationer
og om de individuelle dispensationssager.
Et fagstudienævns afgørelse om dispensationer
kan af den dispensationssøgende
kræves forelagt det centrale studienævn til afgørelse
eller udtalelse.
§ l i -
Studienævn redigerer i samarbejde med universitetets
centrale studievejledningsorgan en
generel skriftlig vejledning for studerende og
sørger for, at der under deres område tilbydes
de studerende studievejledning.
§ 12-
Indenfor sit område træffer det pågældende
studienævn afgørelse om ansættelse i stillinger
som instruktorer, tutorer, laborantlærere, manuduktører,
undervisningsassistenter og honorarlønnede
kliniske undervisere.
Stk. 2. Bortset fra kortvarige vikariater besættes
de pågældende stillinger efter opslag.
Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden
fastsættes i studienævnets forretningsorden.
§ 13.
Når andre stillinger med undervisningsforpligtelse
opslås ledige, skal studienævn høres om
opslagets formulering.
Stk. 2. Studienævn skal udtale sig om de undervisningsmæssige
kvalifikationer hos ansøgerne
til sådanne stillinger, derunder ansøgernes
kvalifikationer i henseende til det foreliggende
undervisningsbehov. Studienævnenes udtalelse
fremsendes til det fagkyndige udvalg, indgår
i dettes bedømmelse og fremsendes med indstillingen
til fakultets- eller fagråd.
§ 14.
Studienævn udarbejder forslag til budget for
sit dispositionsområde. Sådanne forslag forhandles
med de interesserede institutråd og tilstilles
derefter fakultetsrådets, henholdsvis fagrådets
budget- og forretningsudvalg.
Stk. 2. Nævnet skal have adgang til at udtale
sig overfor budgetudvalget og kan forlange
forslaget med bemærkninger medsendt til konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
Stk. 3. Studienævn skal gøres bekendt med
budgetforslag fra de institutter og/eller faggrupper,
hvis medarbejdere varetager undervisningen
indenfor studienævnets område. Studienævn
har ret til at udtale sig om sådanne
forslag og kan, hvis nævnets ændringsforslag
ikke vedtages, forlange sine bemærkninger
medsendt til konsistoriums budget- og forretningsudvalg.
§ 1 5 .
Studienævn udarbejder forslag til budget for
nævnets administrative opgaver og indsender
forslaget til det pågældende budgetudvalg.
Stk. 2. De i § 14, stk. 2, fastsatte regler finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Studienævn foretager indenfor sit område
ansættelse i hverv til opfyldelse af nævnets
administrative forpligtelser, derunder af
faglige vejledere, studievejledere, medhjælp til
skemalægning m. v.
§ 16.
Studienævn disponerer over de til dets dispositionsområde
givne bevillinger og over bevillinger
til nævnets administrative opgaver.
Stk. 2. Fakultets-, fag- og/eller institutråd
kan derudover bemyndige studienævn til at disponere
over andre til undervisningsbrug bestemte
bevillinger.
Stk. 3. Studienævnet meddeler tegningsret til
en lærer og en studerende i forening.
Dog kan studienævnet i nærmere angivne sager
give enkeltpersoner bemyndigelse.
§ 17-
Andre sager der vedrører undervisningen under
et studienævns område forelægges studienævn
til udtalelse, forinden afgørelse træffes.
Universitetets retsregler 39
Stk. 2. Studienævn kan høres vedrørende
studiemæssige faciliteter ved nybygninger og
ved større ombygninger, der vedrører nævnets
område.
§ 18.
Studienævnets lærerrepræsentanter udpeger
områdets lærerrepræsentanter i universitetets
stipendieudvalg. Studienævnet bistår stipendieudvalget
ved fastsættelse af de studiemæssige
kriterier, hvorefter økonomisk hjælp kan ydes
de studerende.
Overgangsbestemmelse.
§ 19.
Der oprettes for det humanistiske hovedområde
et midlertidigt centralstudienævn, hvortil hvert
fagstudienævn udpeger et lærermedlem og et
studentermedlem. Dette centralstudienævn nedsætter
et forretningsudvalg, som, når fagrådsdelingen
er gennemført, på basis af ovenstående
bestemmelser og de særlige bestemmelser i
bilag 1 fastlægger de nøjere regler for studienævn
under det humanistiske hovedområde.
Ikrafttrædelse.
§ 20.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den
Bilag 1 til udkast til ministeriel bekendtgørelse
vedrørende de under Københavns universitet
hørende studienævn.
Særlige bestemmelser for det
humanistiske hovedområde
Fakultetsstudienævn
Med myndighed for det humanistiske hovedområde
nedsættes et fakultetsstudienævn.
Fakultetsstudienævn består af en lærerrepræsentant
og en studenterrepræsentant for hver
faggruppe. Lærerrepræsentanterne vælges af
lærermedlemmerne af studienævnet eller nævnene
under hvert fagråd. Studenterrepræsentanterne
vælges af studentermedlemmerne af
studienævnet eller -nævnene under hvert fagråd.
Fakultetsstudienævnets kompetence
Fakultetsstudienævnet behandler efter indstilling
fra studienævnene i de enkelte fag alle
problemer i forbindelse med de generelle regler
for eksamen, undervisning og studieordninger
ved det humanistiske hovedområde.
Fakultetsstudienævnet behandler forslag til
ændringer af generelle eksamensordninger for
hovedområdet, efter indstilling fra et fællesudvalg
fra alle landets universiteter med repræsentanter
for censorerne og for direktoratet
for gymnasieskolerne. Forslag til de generelle
eksamensregler sendes til høring i hovedområdets
budgetudvalg, for så vidt angår forslagenes
budgetmæssige implikationer, inden de
fremsendes til ministeriet.
Alle ændringer i eksamensregler og studieplaner,
der måtte blive vedtaget af et studienævn,
skal forelægges fakultetsstudienævnet til
afgørelse for så vidt angår ændringernes relation
til de generelle eksamensregler.
Fagstudienævn
For hvert fag ved hovedområdet oprettes et
fagstudienævn.
Et studienævn består af et lige stort antal
lærere og studerende, ialt normalt 6, højst 10,
mindst 2 medlemmer.
Hvert medlem kan møde med suppleant. Fakultetsstudienævnet
kan godkende et større antal
studienævnsmedlemmer, når en faggruppes
lærere og studenter ønsker det.
Fagstudienævnets selvstændige kompetence
Studienævnet fastsætter eksamensfordringer og
-bestemmelser for faget inden for rammerne
af den generelle eksamensordning. Der indhentes
indstilling fra et sagkyndigt udvalg
omfattende repræsentanter for alle vigtige
discipliner inden for faget. Udvalget skal så
vidt muligt omfatte repræsentanter for alle
landets universiteter og sagkyndige uden for
universiteterne. For skolefagenes vedkommende
skal et eller flere medlemmer af dette udvalg
udpeges af censorernes formand og et eller
flere medlemmer af vedkommende faglige forening
af gymnasielærere.
Ved ændring af eksamensordninger kan én
lærerrepræsentant eller én studenterrepræsentant
kræve nyvalg til sin gruppe. Nyvalg skal
finde sted inden 3 uger efter kravets fremsættelse.
Nyvalg til hver gruppe kan kun foretages
én gang, før endelig afgørelse træffes.
Nævnet afgør dispensationssager, der gælder
fagets egen eksamensordning, og afgiver indstilling
i dispensationssager i forhold til den
generelle eksamensordning.
Budgetandragender
Fagstudienævnet ansøger via fakultetets (fagrådets)
budgetudvalg om bevilling til ansættelse
af undervisningsassistenter og andre løst ansatte
lærere.
Fagstudienævnet kan ansøge om undervis40
Universitetets årbog 1971-72
ningsmidler og om oprettelse af stillinger, som
det finder undervisningsmæssigt påkrævede;
dette sker efter forhandling med det institut,
hvortil den pågældende skal knyttes. Når institutterne
ansøger om stillinger, der også omfatter
undervisning, skal der forhandles med de
pågældende studienævn. Så vidt muligt koordineres
studienævnenes og institutternes ansøgninger
inden indsendelsen. Er der ikke enighed,
fremsendes ansøgningerne separat.
Bemærkninger af 22. december 1971 til
udkast til ministeriel bekendtgørelse
vedrørende de under Københavns universitet
hørende studienævn
Generelt:
Til trods for de store forskelle, der er mellem
hovedområderne, og som har nødvendiggjort
bilag 1 med særlige bestemmelser for det humanistiske
hovedområde, har det været praktisk
at samle bestemmelserne om studienævn i een
bekendtgørelse, og udkastet har derfor så vide
rammer, at det skulle være muligt for alle
hovedområders studienævn at indpasse sig i
udkastets bestemmelser.
Til udkastets enkelte bestemmelser:
§ 1, stk. 2: Bestemmelsen muliggør f. eks. både
den påtænkte ordning ved det samfundsvidenskabelige
hovedområde med et centralt
studienævn svarende til hvert fagråd, og den
påtænkte ordning ved det humanistiske hovedområde
med eet centralt studienævn omfattende
hele hovedområdet, uanset inddeling i fagråd.
§ 3, stk. 2: Det kan være nødvendigt at begrænse
antallet af medlemmer af et studienævn,
enten fordi antallet af lærere er så forsvindende
lille, at det ellers vil være vanskeligt at opfylde
paritetskravet, eller fordi studienævnene
ellers kan blive for store og handleudygtige.
§ 4, stk. 2: Problemerne, der er søgt løst ved
denne bestemmelse er to. Dels at man i et paritetisk
sammensat organ kan risikere at få blokeret
visse afgørelser, som er nødvendige for
det enkelte fags administration. Det er derfor
nødvendigt med mulighed for rekurs. Dels at
man undertiden ønsker at rekurere til et ikkeparitetisk
organ. Mulighederne for en sådan
rekurs er med bestemmelsen gjort snævrere end
ved rekurs fra et paritetisk organ til et andet.
§ 4, stk. 6: Der er tænkt på almindelige regler
for inhabilitet, quorum, mødepligt m. v.
§ 8: Det henstilles, at løbende ændringer i
sksamensordninger kun finder sted pr. 1. februar
og I. september, d.v.s. med et så rimeligt
varsel, at ændringen er bekendtgjort for de
studerende senest et semester før vedkommende
ændring træder i kraft ved en eksamen.
§ 14: Ved dispositionsområde forstås dels
områder, hvorover studienævnet er tillagt kompetence
i henhold til styrelsesloven, dels områder,
hvor det pågældende studienævn er tillagt
kompetence i henhold til delegation fra et andet
universitetsorgan.
§ 14, stk. 2 og 3: Studienævnene skal have
mulighed for at kunne dokumentere utilstrækkelig
tildeling af undervisningsstillinger over
for konsistoriums budget- og forretningsudvalg.
^ 15, stk. 3: Indstillingsretten til disse stillinger
må antages at ligge hos institutterne.
22/12 1971.
John Strange.
§ 15, stk. 3: Fischers formulering:
Indstillingsretten til disse stillinger kan ligge
hos såvel studienævnene som institutråd varierende
fra sted til sted.
Godkendt 22/12 1971.
Viggo Fischer.
Udkast til ministeriel bekendtgørelse
vedrørende valgregler for de under
Københavns universitet hørende studienævn
Valg og udpegning
§ L
Valg af medlemmer og suppleanter til studienævn
foregår efter regler, fastsat af undervisningsministeren
efter indstilling af konsistorium.
Stk. 2. De nævnte valg foregår enten som
majoritetsvalg eller listevalg eller som en kombination
af disse.
Stk. 3. Ved valg af såvel studenter- som lærerrepræsentanter
kan der foretages opdeling i
grupper af valgberettigede og af valgbare til
sikring af, at de forskellige fag, studietrin, sektioner
og grupper af ansatte bliver rimeligt repræsenteret.
Eventuel bestemmelse herom træffes
af de centrale studienævn.
§ 2.
Konsistorium kan efter indstilling af fakultetseller
fagråd bestemme, at medlemmer af centrale
studienævn ikke vælges, men udpeges af
de respektive fagstudienævn.
Stk. 2. De nærmere regler for udpegning
fastsættes af fakultets- eller fagråd efter forUniversitetets
retsregler 41
handling med de interesserede studienævn. Udpegning
kan dog ikke finde sted, hvor de centrale
studienævn falder sammen med fagstudienævn.
Valgret, valgbarhed og valgperioder
§ 3.
Valgret til studienævnets studenterrepræsentation
har samtlige studerende, der er indskrevet
til undervisningen under det pågældende studienævns
område.
Stk. 2. Det centrale studienævn kan fastsætte
hvorvidt en studerende kan afgive stemme til
mere end ét fagstudienævn.
I tilfælde, hvor det centrale studienævn
har fastsat, at der ikke kan afgives stemme til
mere end ét fagstudienævn, skal de studerende,
der har tilknytning til mere end ét fagstudienævn,
vælge, hvor de vil afgive deres stemme.
§ 4-
Valgret til studienævnets lærerrepræsentation
har enhver lærer, der har undervisning under
det pågældende studienævns område, for så
vidt den pågældende har valgret som videnskabelig
medarbejder eller lærer til et fakultets-,
fag- eller sektionsråd.
Stk. 2. Ingen lærerrepræsentant kan afgive
stemme til mere end et studienævn på samme
niveau. Foreligger tilknytning til mere end et
studienævnsområde skal den pågældende vælge,
hvor han vil afgive sin stemme.
Stk. 3. Ved fag, hvor antallet af deltidsansatte
lærere overstiger antallet af fastansatte
lærere, kan fakultetsråd eller fagråd fastsætte
særlige regler for kvalificeret valgret eller
kvalificeret valgbarhed.
§ 5; Enhver, der efter foranstående regler har valgret
til studienævn, er tillige valgbar.
Stk. 2. Enhver, der er valgbar til studienævn,
kan udpeges som medlem af et sådant, jvf. § 2.
§ 6.
Medlemsskab af studienævn er gældende for et
år ad gangen. Genvalg eller fornyet udpegning
kan finde sted.
Stk. 2. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder
vedkommende straks og erstattes for den
resterende del af perioden af suppleant.
Under 18. september fremsendte ministeriet
udkast til bekendtgørelse ledsaget af
følgende bemærkninger:
Bemærkninger til undervisningsministeriets udkast
til bekeiidtgørelse om studienævn ved Københavns
universitet.
Ad § 1. Bestemmelsen er identisk med Københavns
universitets forslag, idet ministeriet
dog må foretrække, at begrebet »centralstudienævn
« indgår direkte i teksten.
Ad § 2. Her er indføjet et nyt stk. 2, som en
ordens forskrift, der pålægger centralstudienævnet
en høringspligt, inden det kan oprette
nye studienævn.
Ad § 3. Denne bestemmelse er mere udførlig
end Københavns universitets forslag. Dels finder
man det ønskeligt, at der af hensyn til
studienævnenes arbejdsdygtighed fastsættes et
maksimalt medlemstal, dels finder man det
rigtigt at få præciseret, hvem der skal fastsætte
centralstudienævnenes medlemstal.
Ad § 4. Ministeriet har her fulgt Københavns
universitets forslag, herunder det ved Københavns
universitets skrivelse af 20. april 1972
(j. nr. 161 C/72) indsendte ændringsforslag.
På grundlag af de siden 1. september 1970
indvundne erfaringer har man dog fundet det
nødvendigt at skabe direkte hjemmel for, at
rektor kan træffe afgørelse i sager af hastende
karakter, når et centralstudienævn ikke er
funktionsdygtigt, og at centralstudienævnet
kan gribe ind, når et studienævn ikke fungerer,
jfr. stk. 5 og 6.
Ad § 5. Her følges Københavns universitets
forslag, idet man dog af ordenshensyn nævner
loven om offentlighed i forvaltningen som den
ramme, tavshedspligten skal administreres indenfor.
Ad § 6. Svarer i indhold til Københavns universitets
forslag.
Ad § 7. Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1 og
2 i Københavns universitets forslag, idet der
dog er foretaget en klargøring af regel-hierarkiet:
Eksamensbekendtgørelser, der udstedes af
ministeren, og studieordninger og eksamensordninger,
der fastsættes af universitetet indenfor
de givne bekendtgørelsers rammer.
Ad § 8. Denne bestemmelse svarer til § 7 i
Københavns universitets forslag, idet der dog
er sket en præcisering af terminologien, jfr. ad
§ 7. Endvidere er der af hensyn til den senere
ministerielle behandling af forslagene givet pålæg
om oplysning om forslagenes eventuelle
økonomiske konsekvenser. Endelig er der i stk.
2 tillagt institutter og fakultets- og fagråd en
adgang til at stille forslag til studienævnene.
Ad § 9. Bestemmelsen svarer til § 9 i Københavns
universitets forslag, idet det dog yderligere
gøres til en studienævnsopgave at med42
Universitetets årbog 1971-72
virke til, at de normerede studietider kan overholdes.
Ad § 10. Bestemmelsen svarer til § 10 i Københavns
universitets forslag, idet der dog er
tilføjet et stk. 2, som beskriver, hvordan der
skal forholdes, når dispensationsbeføjelsen ligger
hos ministeriet.
Ad § 11. Bestemmelsen svarer til § 11 i Københavns
universitets forslag, idet stk. 3 i § 8
i Københavns universitets forslag dog er placeret
som stk. 1 i § 11, der herefter beskriver
studienævnenes øvrige virksomhed.
Ad § 12. Her er foretaget en udfyldning af
styrelseslovens § 10, stk. 4, og af Københavns
universitets forslag, idet såvel administrationens
rolle i ansættelsesproceduren som opslagsreglerne
er beskrevet.
Ad § 13. Her er tilføjet et nyt stk. 3, som
beskriver studienævnenes opgave i forbindelse
med oprykning fra adjunkt til lektor under den
nye stillingsstruktur.
Ad §§ 14-16. Her er foretaget en række ændringer
i forhold til Københavns universitets
forslag. Hensigten hermed er 1) at præcisere, at
der må foretages en kortlægning af instituttets/
institutternes kapacitet til at dække undervisningsbehovet
indenfor et studienævns område,
inden studienævnet søger bevilling til aflønning
af undervisningsassistenter o. 1. og 2) at
undgå, at der omkring studienævnene opbygges
en administration uden forbindelse med universitetets
øvrige administration med deraf følgende
spredning af ressourcerne.
Ad §§ 17-18. Disse bestemmelser svarer til
Københavns universitets forslag.
Ad §§ 19-21. Da ministeriet må foretrække,
at de særlige bestemmelser for det humanistiske
hovedområde bliver placeret i selve bekendtgørelsen,
har man derfor indarbejdet de
i bilaget til Københavns universitets bekendtgørelsesforslag
indeholdte bestemmelser i §§
19-21, idet man dog også her har tydeliggjort
terminologien, jfr. bemærkningerne til § 7.
Når en afklaring af spørgsmålet om det humanistiske
hovedområdes opdeling i faggrupper
har fundet sted, vil de fornødne ændringer
af studienævnsbekendtgørelsen kunne foretages.
Herefter udstedtes følgende:
Bekejidtgørelse af 30. oktober 1972 om
studienævn ved Københavns universitet:
»I henhold til § 10 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes
følgende:
§ L
Ved Kobenhavns Universitet oprettes for
hvert hovedområde et centralstudienævn,
der varetager hovedområdets almindelige
og fælles studienævnsopgaver.
Stk. 2. Såfremt et hovedområde er opdelt
i faggrupper, kan der i stedet oprettes centralstudienævn
for hver af disse faggrupper.
Stk. 3. Med vedkommende centralstudienævns
godkendelse kan der oprettes
fagstudienævn på linier, enkelte fag og
dele af fag samt sektionsstudienævn for det
lægevidenskabelige hovedområdes sektioner.
§ 2.
Forslag om oprettelse af fag- og sektionsstudienævn
kan fremsættes over for det pågældende
centralstudienævn af enhver, der
underviser eller er indskrevet som studerende
inden for det område, nævnet skal
dække.
Stk. 2. Inden centralstudienævnet træffer
beslutning om oprettelse af et nyt studienævn,
skal det indhente udtalelse fra
det eller de studienævn, der hidtil har
dækket det foreslåede studienævns område
helt eller delvis.
Sammensætning og valg
§ 3-
Central-, fag- og sektionsstudienævn sammensættes
af lige mange lærere og studerende.
Stk. 2. Medlemmer til fag- og sektionsstudienævn
vælges efter de derom givne
regler. Medlemstallet kan ikke overstige 14
og ikke være mindre end 4.
Stk. 3. Medlemmer til centralstudienævnet
udpeges af hovedområdets fag- og sektionsstudienævn.
Centralstudienævnets
medlemstal fastsættes af konsistorium.
Centralstudienævnet nedsætter et forretningsudvalg
på indtil 14 medlemmer,
hvortil centralstudienævnet kan delegere
kompetance. Centralstudienævnet fastsætter
de i § 2 nævnte fag- eller sektionsstudienævns
medlemstal, og træffer beslutning
om eventuelle ændringer i de ved
denne bekendtgørelses ikrafttræden eksisterende
nævns medlemstal.
Universitetets retsregler 43
Konstitution, forretningsorden m. m.
§ 4.
Et studienævns medlemmer vælger for 1 år
ad gangen ud af deres midte en formand
og en næstformand.
Stk. 2. Studienævnene fastsætter selv deres
forretningsordener, idet nedenstående
bestemmelser dog skal være indeholdt deri.
Stk. 3. Studienævnets afgørelse træffes
om fornødent ved afstemning. Et forslag
anses for vedtaget, hvis et flertal af samtlige
stemmeberettigede har stemt herfor.
Et forslag, der ikke har opnået et sådant
flertal, men dog flertal af de tilstedeværende
medlemmer, henvises til behandling
på følgende møde. Det samme gælder,
hvor stemmerne står lige. Opnås der herefter
ikke flertal af samtlige medlemmer,
er forslaget bortfaldet. Ved behandling i
et fagstudienævn eller sektionsstudienævn
kan forslaget dog herefter af den ene part
begæres henvist til afgørelse i centralstudienævnet.
Dette nævn kan tilsvarende
med et flertal af samtlige stemmeberettigede
henvise forslaget til afgørelse i et andet
kollegialt universitetsorgan.
Stk. 4. Et studienævn er kun beslutningsdygtigt,
såfremt over halvdelen af medlemmerne
er til stede, når beslutning træffes.
Stk. 5. Er studienævnet ikke beslutningsdygtigt,
fordi mere end halvdelen af medlemmerne
er fraværende når beslutning
skal træffes, kan centralstudienævnet træffe
beslutningen i sager af hastende karakter.
Stk. 6. Er centralstudienævnet ikke beslutningsdygtigt
af den i stk. 5 nævnte årsag.
træffes beslutningen i sager af hastende
karakter af rektor.
Stk. 7. Studienævnsmøder er offentlige,
medmindre nævnet for et enkelt punkt på
dagsordenen eller for et enkelt møde træffer
anden bestemmelse.
Stk. 8. Ved behandlingen af de i § 5 omtalte
forhold er studienævnsmøder altid
lukkede.
Stk. 9. Ved behandlingen af sager, der
vedrører et fagområde, fag eller enkeltpersoner,
skal de derved berørte have adgang
til at udtale sig enten skriftligt eller
mundtligt i det møde, hvor sagen behandles.
Stk. 10. Herudover skal forretningsordenen
indeholde regler svarende til de almindelige
principper, der gælder for universitetets
øvrige kollegiale organer.
§ 5.
Studienævnenes medlemmer og andre, der
har forberedt eller deltaget i studienævnenes
møder eller har udført nævnets beslutninger,
har inden for de i lov om offentlighed
i forvaltningen lagte rammer tavshedspligt
vedrørende oplysninger, som de er
blevet bekendt med i deres arbejde i eller
for nævnet, såfremt oplysningerne angår:
a) enkeltpersoners personlige eller økonomiske
forhold,
b) planer eller forhandlinger om køb og
salg af faste ejendomme eller bedømmelse
af ordre til eller tilbud fra leverandører
eller entreprenører.
Stk. 2. Derudover kan nævnet pålægge
tavshedspligt om bestemte sager.
Nævnets kompetence
§ 6-
Det enkelte hovedområdes eller den enkelte
faggruppes centralstudienævn fastlægger
kompetencefordelingen mellem dette og de
i § 1, stk. 3, nævnte studienævn og mellem
disse indbyrdes.
Stk. 2. Sager, som vedrører mere end ét
studienævn, skal forhandles mellem de berørte
studienævn.
§ '•
Inden for rammerne af de gældende bekendtgørelser
om eksamen, karaktergivning
m. v. og de givne bevillinger udarbejder
og ajourfører studienævnet en studieordning
med angivelse af undervisningens
mål, omfang og varighed, form og indhold
samt pensumbeskrivelse.
Stk. 2. På samme måde udarbejder studienævnet
en eksamensordning med retningslinier
for tilrettelæggelsen og afviklingen
af skriftlige og mundtlige eksaminer
og prøver.
§ 8.
Forslag til ændring af gældende bekendtgørelser
om eksamen, karaktergivning m. v.
44 Universitetets årbog 1971-72
eller til udstedelse af nye bekendtgørelser
herom udarbejdes af studienævnet og
fremsendes med overslag over eventuelle
merudgifter til undervisningsministeriet
gennem fakultets- eller fagråd og konsistorium
med de bemærkninger, som disse
organer måtte ønske tilknyttet til forslaget.
Stk. 2. Fakultets- eller fagrådet samt de
institutter, hvormed studienævnet samarbejder,
kan anmode studienævnet om at
udarbejde de i stk. 1 nævnte forslag og om
at ændre studie- og eksamensordningerne.
§ 9.
Studienævnet skal påse, at studiet kan gennemføres
som forudsat i eksamensbekendtgørelse
og studieordning og på den normerede
tid, at samordningen af studiets enkelte
fag finder sted, at enkelte fag eller
discipliner ikke udvides i urimeligt omfang,
og at den undervisning, der gives, er relevant
i forhold til uddannelsens mål og de
fastsatte eksamenskrav.
Stk. 2. Nævnet kan rette opfordring til
en lærer om at optage, fortsætte eller i
formen ændre en bestemt undervisning.
§ 10-
Studienævnet kan dispensere fra de studieog
eksamensordninger, det har fastsat. Afgørelsen
kan af ansøgeren indbringes for
centralstudienævnet.
Stk. 2. Ansøgninger om dispensation fra
gældende bekendtgørelser om eksamen, karaktergivning
m. m. fremsendes med studienævnets
indstilling gennem centralstudienævnet
til undervisningsministeriet i
tilfælde, hvor dispensationsbeføjelser ikke
er henlagt til studienævnet.
§ i i .
Studienævnet varetager i samråd med den
centrale lokaleadministration og de institutter,
hvormed det samarbejder, udarbejdelse
af skema og timeplan for undervisningen
og eksaminer inden for nævnets
område og giver regler for indtegning til
kurser og øvelser.
Stk. 2. Studienævnet redigerer i samarbejde
med universitetets centrale studievejledning
en generel skriftlig vejledning
for de studerende og drager omsorg for, at
der under nævnets område tilbydes de studerende
studievejledning.
§ 12.
Studienævnet træffer afgørelse om ansættelse
i stillinger som tutorer, laborantlærere,
manuduktører og undervisningsassistenter
inden for sit område.
Stk. 2. Studienævnets afgørelse meddeles
universitetets personaleadministration, der
påser, at de formelle betingelser for ansættelse
er opfyldt, herunder at aflønningen
kan ske inden for de bevillingsmæssige
rammer og som udfærdiger ansættelsesbrev
og fastsætter aflønningsvilkår m. v.
Stk. 3. Bortset fra kortvarige vikariater
besættes de i stk. 1 nævnte stillinger efter
opslag på universitetet, i Meddelelser fra
Kobenhavns Universitet samt i fagpressen.
Ansøgningsfristen må normalt ikke være
mindre end 3 uger regnet fra afgivelsen af
Meddelelser fra Københavns Universitet til
postvæsenet.
Stk. 4. Nærmere regler om ansættelse af
det i stk. 1 nævnte undervisningspersonale
fastsættes i øvrigt i studienævnets forretningsorden.
§ 13.
Inden videnskabelige stillinger, hvortil der
er knyttet undervisningsforpligtelse, opslås
ledige, skal studienævnet have lejlighed til
at udtale sig om opslagets formulering.
Stk. 2. Studienævnet skal udtale sig om
de undervisningsmæssige kvalifikationer
hos ansøgerne til de i stk. 1 nævnte stillinger,
herunder om ansøgernes kvalifikationer
i henseende til det foreliggende undervisningsbehov.
Studienævnets udtalelse
fremsendes til det fagkyndige udvalg, indgår
i dettes bedømmelse og fremsendes
med indstillingen til fakultets- eller fagråd.
Stk. 3. Inden adjunkter modtager tilkendegivelse
om, hvorvidt de vil kunne påregne
oprykning til lektorer, skal studienævnet
have lejlighed til at udtale sig om deres
undervisningsmæssige kvalifikationer.
§ 14-
Når studienævnet har modtaget den årlige
budgetindkaldelse, udarbejder det overUniversitetets
retsregler 45
slag over undervisningsbehovet samt behovet
for administrativ bistand, herunder
studievejledning.
Stk. 2. Overslaget over undervisningsbehovet
drøftes med det eller de institutter,
hvis medarbejdere underviser inden
lor nævnets område. I det omfang disse
lærere ikke kan bestride den undervisning,
nævnet skønner, der er behov for, udarbejder
nævnet et budget for aflønning af det i
§ 12, stk. 1, nævnte undervisningspersonale.
Budgetforslaget afgives sammen med
et budget for anskaffelse af undervisningsmidler
til fakultets- eller fagrådets budgetog
forretningsudvalg.
Stk. 3. Overslaget over behovet for administrativ
bistand fremsendes til fakultets-
eller fagrådets budget- og forretningsudvalg.
Stk. 4. Nævnet har adgang til at udtale
sig over for fakultets- eller fagrådets budget-
og forretningsudvalg og kan forlange
sit budgetforslag og overslag med bemærkninger
medsendt til konsistoriums budgetog
forretningsudvalg.
§ 15.
Studienævnet skal gøres bekendt med
budgetforslagene for det eller de institutter,
hvis medarbejdere varetager undervisningen
inden for studienævnets område.
Studienævnet har ret til at udtale sig om
sådanne forslag og kan forlange sine bemærkninger
medsendt til konsistoriums
budget- og forretningsudvalg.
§ 16.
Universitetets centrale administration stiller
på grundlag af det af studienævnet
udarbejdede overslag og efter forhandling
med nævnet bistand til rådighed til løsning
af studienævnets administrative og
studievejledningsmæssige opgaver.
Stk. 2. Inden for gældende administrative
forskrifter disponerer studienævnet
over de bevillinger, der er stillet til rådighed
for nævnet til aflønning af det i § 12,
stk. 1 nævnte undervisningspersonale samt
til andre undervisningsformål.
Stk. 3. Fakultets-, fag- og/eller institutråd
kan derudover bemyndige studienævnet
til at disponere over andre til undervisningsformål
bestemte bevillinger.
Stk. 4. Studienævnet meddeler tegningsret
til en lærer og en studerende i forening.
Studienævnet kan dog i nærmere angivne
sager meddele en lærer tegningsret alene.
§ 17-
Sager, der i øvrigt vedrører undervisningen
under et studienævns område, forelægges
i studienævnet til udtalelse, inden afgørelse
træffes.
Stk. 2. Studienævnet skal høres vedrørende
de studiemæssige faciliteter ved projektering
af nybygninger og ved større
ombygninger, der vedrører nævnets område.
§ 18-
Studienævnets lærerrepræsentanter udpeger
lærerrepræsentanter for nævnets område
til universitetets stipendieudvalg.
Studienævnet bistår i stipendieudvalget
ved fastsættelsen af de studiemæssige kriterier,
hvorefter økonomisk hjælp kan ydes
de studerende på det humanistiske hovedområde.
Særlige bestemmelser for det humanistiske
hovedområde
§ 19-
Centralstudienævnet behandler efter indstilling
fra studienævnene alle spørgsmål
vedrørende de generelle regler for eksamen,
undervisning og studieordninger ved
det humanistiske hovedområde.
Stk. 2. Centralstudienævnet behandler
forslag til ændring af eksamensbekendtgørelser
for de humanistiske studier efter
indstilling fra et fællesudvalg med repræsentanter
for de humanistiske hovedområder
ved universiteterne, for censorerne og
for direktoratet for gymnasieskolerne og
højere forberedelseseksamen.
Stk. 3. Alle ændringer i eksamens- og
studieordningerne, der måtte blive vedtaget
af et studienævn, forelægges centralstudienævnet
til afgørelse for så vidt angår
ændringernes forhold til eksamensbekendtgørelsen.
§ 20.
Studienævnet fastsætter eksamensfordrin46
Universitetets årbog 1971-72
ger og -bestemmelser for faget inden for
rammerne af eksamensbekendtgørelsen efter
indstilling fra et sagkyndigt udvalg
omfattende repræsentanter fra alle vigtige
discipliner inden for faget. Udvalget skal
så vidt muligt omfatte repræsentanter for
de humanistiske hovedområder ved universiteterne.
For skolefags vedkommende
skal et eller flere medlemmer af dette udvalg
udpeges af censorernes formand og et
eller flere medlemmer af vedkommende
faglige forening for gymnasielærere.
Stk. 2. Studienævnet afgør dispensationssager,
der vedrører fagets egen eksamensordning
og afgiver indstilling til centralstudienævnet
i sager, der vedrører dispensationerne
fra bestemmelserne i bekendtgørelser
om eksamen, karaktergivning m.v.
§ 21.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den
31. oktober 1972.«
5. Bekendtgørelse af 30. oktober 1972
om valg af repræsentanter i efteråret
1972 for de studerende til konsistorium,
fakultets-, fag-, og sektionsråd ved
Københavns universitet (j. nr. 165/72)
Under 26. september 1972 fremsendte
valgudvalget til konsistoriums budget- og
forretningsudvalg følgende ændringsforslag
til bekendtgørelse af 23. november
1971 om valg i efteråret 1972 af repræsentanter
for de studerende til konsistorium,
fakultets-, fag- og sektionsråd ved Københavns
universitet:
Gamle regler:
I henhold til § 11, stk. -, i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes herved
følgende regler om valg i efteråret 1971
af repræsentanter for de studerende til konsistorium,
fakultets-, fag- og sektionsråd ved
Københavns universitet:
Rcpræsentationsområder
§ 1 -
Valget foregår indenfor repræsentationsområder.
Stk. 2. Fastlæggelsen af repræsentationsområderne
sker på grundlag af inddelingen i hovedområder
og fagråd samt opdelingen i valggrupper
indenfor de respektive hovedområder og/
eller faggrupper.
Stk. 3. Samtlige indskrevne studerende udgør
med hensyn til valg til konsistorium et repræsentationsområde.
Stk. 4. De studerendes repræsentanter til de
lægevidenskabelige sektionsråd vælges efter
reglerne i § 3, stk. 2.
§ 2-
Til konsistorium vælges 11 repræsentanter for
de ved Københavns universitet indskrevne studerende.
Forslag:
Bekendtgørelse om valg af repræsentanter for
de studerende til konsistorium, fakultets-, fagog
sektionsråd ved Københavns Universitet.
I henhold til § 11, stk. 1, i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes herved
følgende regler om valg af repræsentanter
for de studerende til konsistorium, fakultets-,
fag- og sektionsråd ved Københavns Universitet:
Universitetets retsregler 47
Stk. 2. Til det teologiske fakultetsråd vælges
4 repræsentanter for de under det teologiske
hovedområde indskrevne studerende.
Stk. 3. Til det retsvidenskabelige fagråd vælges
5 repræsentanter for de under den retsvidenskabelige
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 4. Til det statsvidenskabelige fagråd
vælges 5 repræsentanter for de under den statsvidenskabelige
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 5. Til det sociologiske fagråd vælges 4
repræsentanter for de under den sociologiske
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 6. Til det lægevidenskabelige fakultetsråd
vælges 12 repræsentanter for de under det
lægevidenskabelige hovedområde indskrevne
studerende.
Stk. 7. I de lægevidenskabelige sektionsråd
repræsenteres de studerende med følgende antal:
a) 5 i rådet for teoretisk sektion I
b) 5 i rådet for teoretisk sektion II
c) 5 i rådet for klinisk sektion Rigshospitalet
derunder Frederiksberg Hospital
d) 5 i rådet for klinisk sektion, Københavns
Kommunes hospitaler
e) 5 i rådet for klinisk sektion, Københavns
Amts Sygehusvæsen og Statshospitalet i
Glostrup
Stk. 8. Til det humanistiske fakultetsråd vælges
18 repræsentanter for de under det humanistiske
hovedområde indskrevne studerende.
Stk. 9. Til det naturvidenskabelige fakultetsråd
vælges 11 repræsentanter for de under det
naturvidenskabelige hovedområde indskrevne
studerende.
§3.
De i § 2, stk. 4, nævnte repræsentanter vælges
af de under de statsvidenskabelige, forsikringsvidenskabelige
og statistiske studier indskrevne
studerende i én valggruppe.
Stk. 2. De i § 2, stk. 7, nævnte repræsentanter
vælges af og blandt de studerende, som ved
valgets afholdelse modtager undervisning, eller
dog hovedparten af denne, ved den pågældende
sektion.
Stk. 3. De i § 2, stk. 8, nævnte repræsentanter
fordeles mellem nedennævnte valggrupper:
a) 2 vælges af valggruppen for historie
b) I vælges af valggruppen for samfundsfag
c) 1 vælges af valggruppen for forhistorisk arkæologi,
græsk arkæologi, eskimologi, italiensk-
romersk arkæologi, klassisk arkæologi,
kristendomskundskab, kultursociologi,
materiel folkekultur, nordisk arkæologi.
Stk. 3. De i § 2, stk. 8, nævnte repræsentanter
fordeles mellem nedenstående valggrupper:
a) 2 vælges af valggruppen for historie
b) 2 vælges af valggruppen for samfundsfag
c) 2 vælges af valggruppen for forhistorisk arkæologi,
græsk arkæologi, italiensk-romersk
arkæologi, klassisk arkæologi, nordisk arkæologi,
nærorientalsk arkæologi, indiansk,
eskimologi, kultursociologi, materiel folke48
Universitetets årbog 1971-72
nordisk folkemindevidenskab, nærorientalsk
arkæologi og religionshistorie
d) 2 vælges af valggruppen for filmens æstetik
og historie, filmens psykologi og sociologi,
kunsthistorie, musik (musikvidenskab) og
teatervidenskab
e) 1 vælges af valggruppen for fonetik, lingvistik,
litteraturvidenskab, retorik, sammenlignende
sprogvidenskab og sprogpsykologi
f) 2 vælges af valggruppen for dansk og nordisk
filologi
g) 2 vælges af valggruppen for engelsk
h) 1 vælges af valggruppen for germansk filologi,
nederlandsk og tysk
j) 2 vælges af valggruppen for fransk, italiensk,
katalansk, portugisisk, provencalsk,
romansk filologi, rumænsk og spansk
k) 1 vælges af valggruppen for bulgarsk, finsk,
polsk, russisk, serbokroatisk, slavisk filologi,
tjekkisk og ungarsk
1) 1 vælges af valggruppen for arabisk og islamisk
kultur, byzantinistik, græsk, indisk
filologi, iransk filologi, japansk, jødisk litteratur,
kinesisk, kinesisk kultur, klassisk
filologi, latin, middelalderlig latin, nygræsk,
semitisk filologi, sinologi, thai, tyrkisk filologi
og ægyptologi
m) 2 vælges af valggruppen for filosofi, psykologi
og pædagogik.
Stk. 4. De i § 2, stk. 9, nævnte repræsentanter
fordeles således mellem nedennævnte valggrupper:
a) 5 vælges af valggruppen for den matematisk/
fysiske faggruppe omfattende de under
nedennævnte fag og linjer indskrevne studerende:
matematik linje (matematik 1, 2,
3, 4, 5 og 6), matematik linje (matematik 1,
2, 4 og 5, datalogi 1 og 2), matematik linje
(matematik 1, 2 og 3) med legemsøvelser,
matematik (bifag til skoleembedseksamen),
matematik-linje, matematik-statistik linje,
fysik-astronomi linje, fysik-geofysik linje,
kemi-fysisk linje, kemi linje, kemi linje
med legemsøvelser og biokemi linje.
b) 6 vælges af valggruppen for den naturhistorisk/
geografiske faggruppe omfattende de
under nedennævnte fag og linjer indskrevne
studerende: botanik-zoologi og zoologi-botanik
linjerne (med matematik, fysik og
kemi), botanik-zoologi og zoologi-botanik
linjerne (med geologi og geografi), botanikzoologi
og zoologi-botanik linjerne (med
legemsøvelser), geologi-geografi og geografi-
geologi linjerne (med matematik, fysik og
kemi), geologi-geografi og geografi-geologi
linjerne (med botanik og zoologi), geologikultur,
nordisk folkemindevidenskab, religionshistorie,
religionssociologi, kristendomskundskab
d) 2 vælges af valggruppen for filmvidenskab,
kunsthistorie, musik, teatervidenskab og
litteraturvidenskab
e) 2 vælges af valggruppen for dansk, nordisk
filologi og nordisk litteratur
f) 2 vælges af valggruppen for engelsk
g) 2 vælges af valggruppen for fransk, italiensk,
katalansk, portugisisk, provencalsk,
romansk filologi, rumænsk og spansk
h) 2 vælges af valggruppen for filosofi, pædagogik
og psykologi
i) 2 vælges af valggruppen for tysk, nederlandsk,
germansk filologi, bulgarsk, finsk,
ungarnsk, polsk, russisk, serbokroatisk, slavisk
filologi, tjekkisk, fonetik, lingvistik,
alm. lingvistik, anv. lingvistik, retorik, sammenlignende
sprogvidenskab, sprogpsykologi,
arabisk, byzantinistik, græsk, klassisk
filologi, latin, middelalderlatin, nygræsk,
japansk, kinesisk, kinesisk kultur, sinologi,
thai, tyrkisk filologi, ægyptologi, semitisk
filologi, jødisk litteratur, indisk filologi,
iransk filologi, assyriologi, sumerologi og
tibetansk.
Universitetets retsregler 49
geografi og geografi-geologi linjerne (med
etnografi), geologi-geografi og geografigeologi
linjerne (med legemsøvelser), geografi
(bifag til skoleembedseksamen), legemsøvelser
(hovedfag) med matematik, legemsøvelser
(hovedfag) med kemi, legemsøvelser
(hovedfag) med zoologi og botanik,
legemsøvelser (hovedfag) med geografi og
geologi, legemsøvelser (bifag til skoleembedseksamen)
samt etnografi.
Valgret, valgbarhed, valglister og
enkeltopstillinger
§4.
Valgret ved valget af de i § 2, stk. 1, nævnte
repræsentanter har enhver, der den 19. november
1971 er indskrevet som studerende ved Københavns
universitet.
Stk. 2. Valgret ved valget af de i § 2, stk. 2,
3, 4, 5, 6, 8, og 9, nævnte repræsentanter har
enhver, der den 19. november 1971 er indskrevet
som studerende ved Københavns universitet
indenfor vedkommende repræsentationsområde.
Stk. 3. Ingen kan til de i stk. 2 omhandlede
valg afgive stemme indenfor mere end et repræsentationsområde.
Stk. 4. Har nogen tilknytning til mere end et
repræsentationsområde vedrørende de i § 2
omhandlede valg, skal han meddele valgudvalget,
jfr. § 24, inden den af dette fastsatte
frist og på den af dette angivne måde, hvor
han vil afgive sin stemme. Afgives sådan meddelelse
ikke, bestemmer valgudvalget, hvor
stemmeafgivningen skal finde sted.
§5.
Enhver, der efter § 4 har valgret indenfor et repræsentationsområde,
er også valgbar indenfor
dette.
Stk. 2. En vælger, der har tilknytning til
mere end et repræsentationsområde, er valgbar
indenfor det af ham selv angivne, eller af valgudvalget
bestemte repræsentationsområde, jfr.
§ 4, stk. 4.
§6 -
Valget foregår enten som majoritetsvalg blandt
enkeltpersoner, eller som forholdstalsvalg mellem
lister, eller som en kombination af de
nævnte valgmetoder.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist alene er opstillet enkeltpersoner, foregår
valget som majoritetsvalg blandt de gyldigt
opstillede kandidater.
Stk. 3. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist alene er anmeldt lister, på hvilke en eller
Valgret, valgbarhed og valgets gennemførelse
§4- /
Valgret ved valget af de i § 2, stk. 1, nævnte
repræsentanter har enhver, der den 1. oktober
i valgåret er indskrevet som studerende ved
Københavns Universitet.
Stk. 2. Valgret ved valget af de i § 2, stk. 2,
3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9, nævnte repræsentanter har
enhver, der den 1. oktober i valgåret er indskrevet
som studerende ved Københavns Universitet
indenfor vedkommende repræsentationsområde.
Stk. 3. (uændret).
Stk. 4. Har nogen tilknytning til mere end et
repræsentationsområde vedrørende de i § 2 omhandlede
valg, skal han meddele valgudvalget,
jfr. § 24, inden den 13. oktober kl. 15.00 og på
den af dette angivne måde, hvor han vil afgive
sin stemme. Afgives sådan meddelelse
ikke, bestemmer valgudvalget, hvor stemmeafgivningen
skal finde sted.
Stk. 5. Ved valgudvalgets foranstaltning udarbejdes
lister over de valgberettigede, inddelt
efter de i stk. 2 nævnte repræsentationsområder.
Listerne fremlægges i tidsrummet 5.—12.
oktober, begge dage incl., og skal være tilgængelige
samtlige hverdage undt. lørdage. Nærmere
oplysning om fremlæggelsen offentliggøres
senest den 1. oktober i det officielle
meddelelsesorgan for Københavns Universitet.
Stk. 6. Indsigelse mod de fremlagte lister skal
fremsættes skriftligt overfor valgudvalget senest
den 13. oktober kl. 15.00.
4 Årbog 1971-72
50 Universitetets årbog 1971-72
flere personer i en angiven rækkefølge eller
sideordnet bringes i forslag til valg, foregår
valget som forholdstalsvalg mellem de gyldige
lister.
Stk. 4. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist både er opstillet enkeltpersoner og anmeldt
kandidatlister, anses enkeltpersonerne
for opstillet i en majoritetsvalggruppe og de
anmeldte lister for opstillet i en listevalggruppe.
Det samlede antal mandater indenfor samtlige
repræsentationsområder fordeles i så fald
mellem de nævnte to grupper efter reglerne i
§ 23, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 5. Hvor opdeling af studiet i flere dele
samt henlæggelse af studiet til forskellige lokaliteter
gør det rimeligt, kan valg af repræsentanter
til et fakultetsråd ske således, at en
del af de pladser, der skal besættes i dette,
klausuleres på en måde, der sikrer repræsentation
af studerende fra de enkelte dele af studiet
og fra bestemte lokaliteter.
§ 7.
Valgudvalget indkalder senest den 26. november
1971 gennem dagspressen eller på anden
af udvalget godkendt måde forslag til enkeltopstilling
og/eller kandidatlister.
§8.
Enhver, der senest den 19. november 1971 er
indskrevet som studerende ved Københavns
universitet, kan meddele valgudvalget, at han
ønsker sig opstillet som enkeltperson til det i
§ 2, stk. 1, omhandlede valg.
Stk. 2. Enhver, der senest den 19. november
1971 er indskrevet som studerende ved Københavns
universitet, kan meddele valgudvalget,
at han ønsker sig opstillet som enkeltperson
til det af de i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9,
nævnte repræsentationsområder, hvortil han er
valgbar.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte anmeldelser
skal afgives skriftligt overfor valgudvalget og
er bindende for den pågældende person, der
herved tillige erklærer sig villig til at modtage
valg.
Stk. 4. Enkeltopstillinger til det i § 2, stk. 1,
omhandlede valg skal foruden at være underskrevet
af den pågældende selv tillige være underskrevet
af mindst 2 valgberettigede.
Stk. 5. Enkeltopstillinger til de i § 2, stk. 2,
3, 4, 5, 6, 8 og 9, omhandlede valg skal foruden
at være underskrevet af den pågældende selv
tillige være underskrevet af mindst 2 indenfor
samme repræsentationsområde valgberettigede.
§7.
Valgudvalget indkalder senest den 1. oktober
gennem det officielle meddelelsesorgan for Københavns
Universitet eller på anden af udvalget
godkendt måde forslag til enkeltopstillinger
og/eller kandidatlister.
§8-
Enhver, der senest den 1. oktober i valgåret er
indskrevet som studerende ved Københavns
Universitet, kan meddele valgudvalget, at han
ønsker sig opstillet som enkeltperson til de i
§ 2 omhandlede valg, jfr. herved § 5.
Stk. 2. udgår.
Stk. 3 »og 2« udgår og stk. 3 ændres til stk. 2.
Stk. 4. ændres til stk. 3.
Stk. 5. ændres til stk. 4. Opremsningen ændres
til § 2, stk. 2-9.
Universitetets retsregler 51
. § 9 - .
Forslag til kandidatlister indgives for de i § 2,
stk. 1, omhandlede valg af mindst 40 valgberettigede
til valgudvalget.
Stk. 2. Forslag til kandidatlister indgives for
de i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9, omhandlede
valg af et antal valgberettigede, der mindst
svarer til antallet af mandater indenfor det
pågældende repræsentationsområde med tillæg
af én.
Stk. 3. En valgberettiget kan være stiller for
flere kandidatlister indenfor sit repræsentationsområde.
En kandidat kan være stiller for
den liste, hvorpå han er opstillet.
Stk. 4. En kandidatliste skal angive kandidaternes
rækkefølge, eller om opstillingen er sideordnet.
En kandidatliste kan indeholde færre
navne end det antal repræsentanter, der skal
vælges. En kandidatliste kan ikke indeholde
flere navne end det dobbelte af det antal repræsentanter,
der skal vælges.
Stk. 5. Stillerne har pligt til at drage omsorg
for, at enhver opstillet kandidat skriftligt overfor
valgudvalget har erklæret sig villig til at
modtage valg.
Stk. 6. Når en listes samtlige kandidater tiltræder
dette, kan listen indgå i valgforbund
med en eller flere lister.
Stk. 7. Ingen kan til de i § 2, stk. 1, omhandlede
valg være opstillet på mere end én liste.
Stk. 8. Ingen kan til de i § 2, stk. 2, 3, 4, 5,
6, 8 og 9, omhandlede valg være opstillet på
mere end én liste indenfor hvert repræsentationsområde.
Stk. 2. Opremsningen ændres til § 2, stk. 2-9.
Stk. 4. En kandidatliste skal angive kandidaternes
rækkefølge, eller om opstillingen er sideordnet.
En kandidatliste kan indeholde færre
navne end det antal repræsentanter, der skal
vælges. En kandidatliste kan ikke indeholde
flere navne end det dobbelte af det antal repræsentanter,
der skal vælges; dog kan der
altid opstilles indtil fem kandidater.
Stk. 5. Forslag til kandidatlister skal ved indleveringen
til valgudvalget være ledsaget af en
af kandidaterne underskrevet erklæring, hvori
hver kandidat erklærer sig villig til at modtage
valg.
Stk. 8. Opremsningen ændres til § 2, stk. 2-9.
§ io.
Er en person opstillet som enkeltperson, kan
han ikke være opstillet på en indenfor listevalggruppen
anmeldt kandidatliste, og omvendt
kan en på en kandidatliste indenfor denne
gruppe opstillet ikke opstilles som enkeltperson.
§ 11;
Anmeldelse af enkeltopstillinger, kandidatlister
samt anmeldelse af indgåede valgforbund skal
være valgudvalget i hænde senest kl. 24.00 på
den af dette for det enkelte valg bestemte dato,
der skal fastsættes til en hverdag, dog ikke en
lørdag, i tiden mellem den 29. november og
den 3. december 1971.
Stk. 2. Enkeltopstillinger, kandidatlister samt
anmeldelse af valgforbund offentliggøres ved
valgudvalgets foranstaltning ved opslag og på
anden af valgudvalget godkendt måde. Meddelelsen
skal indeholde stillernes navne.
Stk. 3. Offentliggørelsen skal finde sted se-
§ l i -
Anmeldelse af enkeltopstillinger, kandidatlister
samt anmeldelse af indgåede valgforbund skal
være valgudvalget i hænde senest den 13. oktober
kl. 15.00.
4*
52 Universitetets årbog 1971-72
nest 7 hverdage efter udløbet af den i medfør
af stk. 1 fastsatte frist.
§ 12.
Er indenfor et repræsentationsområde ingen
enkeltopstilling foretaget, og findes for dette
område kun en gyldig kandidatliste, bortfalder
valget, medmindre der er sideordnet opstilling
af flere kandidater end det antal repræsentanter,
der skal vælges.
Stk. 2. De på listen opstillede kandidater erklæres
af valgudvalget for valgte uden afstemning
i den opførte rækkefølge. De ikke valgte
kandidater betragtes som suppleanter for de
valgte.
Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør valgets bortfald
inden 7 hverdage efter udløbet af den i
medfør af § 11, stk. 1, fastsatte frist.
§ 13.
Samtlige valg er hemmelige og skriftlige.
Stk. 2. Medmindre vedkommende valg bortfalder
i henhold til § 12, udsendes senest den
10. hverdag efter udløbet af den for modtagelsen
af kandidatanmeldelser fastsatte frist
de i stk. 3 nævnte stemmesedler, samt 2 blanke
kuverter, beregnet til de udfyldte stemmesedler,
samt 2 frankerede svarkuverter, forsynet
med den stemmeberettigedes personnummer,
jfr. § 15, stk. 3. Såfremt en studerende kun
har valgret til konsistorium, udsendes kun
stemmeseddel til dette valg, samt 1 blank og
1 frankeret svarkuvert som angivet i 1. punktum.
Stk. 3. Til alle stemmeberettigede studerende
sendes stemmeseddel vedrørende valg af repræsentanter
til konsistorium.
Stk. 4. Til alle valgberettigede til de i § 2,
stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9, omhandlede valg sendesuden
stemmeseddel vedrørende valg af repræsentanter
for de studerende i de pågældende
universitetsorganer.
Stk. 5. Stemmesedlerne skal tydeligt angive,
hvilke valg de angår og skal desuden indeholde
oplysning om, hvor mange repræsentanter
der skal vælges indenfor repræsentationsområdet.
Stk. 6. Såfremt valget alene foregår som majoritetsvalg
blandt enkeltpersoner, skal dette
fremgå af stemmesedlen, der tillige indeholder
de opstillede navne, samt for så vidt angår de
i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8, og 9, omhandlede
valg, hvilket repræsentationsområde vedkommende
valgberettigede tilhører. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysning om, at der ved
§ 12.
Er der indenfor et repræsentationsområde ikke
opstillet flere kandidater, end der skal vælges,
bortfalder valget.
Stk. 2. Såfremt alle de opstillede kandidater
er opstillet på den samme liste, bortfalder valget,
medmindre der er sideordnet opstilling af
flere kandidater end det antal, der skal vælges.
De på listen opstillede kandidater erklæres
af valgudvalget for valgte uden afstemning i
den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater
betragtes som suppleanter for de valgte.
Stk. 3. (= gamle stk. 3).
§ 13.
Samtlige valg er hemmelige og skriftlige.
Stk. 2. Medmindre vedkommende valg bortfalder
i henhold til § 12, udsendes senest den
27. oktober stemmesedler samt frankeret svarkuvert
forsynet med den valgberettigedes personnummer.
Stk. 3. Til alle valgberettigede studerende
sendes stemmeseddel vedrørende valg af repræsentanter
til konsistorium.
Stk. 4. Opremsningen ændres til § 2, stk. 2-9.
Stk. 6. Opremsningen ændres til § 2, stk. 2-9.
Universitetets retsregler 53
hvert valg kun kan stemmes på en af de opstillede
enkeltpersoner.
Stk. 7. Såfremt valget alene foregår som forholdstalsvalg
mellem lister, skal dette fremgå
af stemmesedlen, der tillige skal angive de opstillede
kandidatlister samt for så vidt angår de
i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9, omhandlede valg,
hvilket repræsentationsområde den valgberettigede
tilhører. Stemmesedlen skal tillige indeholde
oplysninger om, at der kan stemmes enten
på liste eller på en bestemt kandidat.
Stk. 8. Såfremt valget foregår som en kombination
af majoritetsvalg og forholdstalsvalg
mellem lister, skal dette fremgå af stemmesedlen,
der under betegnelsen »majoritetsvalggruppen
« skal indeholde de i stk. 6, omhandlede
oplysninger vedrørende de opstillede
enkeltpersoner og under betegnelsen »listevalggruppen
« de i stk. 7, omhandlede oplysninger
vedrørende de anmeldte kandidatlister. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysninger om,
at der kun må stemmes i en af de nævnte grupper,
og for så vidt stemmen afgives i listevalggruppen,
kun på en liste eller en bestemt kandidat,
samt for så vidt stemmen afgives i majoritetsvalggruppen,
kun på en af de opstillede
enkeltpersoner.
§ H.
Klager over manglende modtagelse af stemmesedlerne
eller forkert repræsentationsområdeplacering
skal ske skriftligt og være valgudvalget
i hænde senest 3. dagen før valgets afslutning.
Tvivlsspørgsmål vedrørende valgberettigelse
afgøres endeligt af valgudvalget.
§ 15.
Stemmesedlerne nedlægges efter at være udfyldt
af den valgberettigede i den eller de dertil
beregnede blanke kuverter. Denne eller disse
nedlægges i den eller de fremsendte svarkuverter,
der tilbagesendes til konsistorialkontoret i
så god tid, at de er dette i hænde senest 7. dagen
efter udsendelsesdatoen.
Stk. 2. Senest dagen efter udløbet af den i
medfør af stk. 1 fastsatte frist sammenholder
valgudvalget de modtagne kuverter med immatrikulationslisterne,
og det opgøres, hvor mange
indenfor de enkelte repræsentationsområder
der har stemt ved hvert valg, og hvor mange
der ikke har stemt.
Stk. 3. På konsistorialkontoret åbnes de med
personnummer forsynede kuverter, og de blanke
kuverter afleveres uåbnede til valgudvalget, der
opgør valget og offentliggør dets resultat.
Valgets opgørelse.
§ 16.
Valgudvalget afgør, om stemmesedler er ugyl-
Stk. 7. Opremsningen ændres til § 2, stk. 2-9.
§ H.
Klager over manglende modtagelse af stemmesedler
eller forkert repræsentationsområdeplacering
skal ske skriftligt og være valgudvalget
i hænde senest den 4. november kl. 15.00.
Tvivlsspørgsmål vedrørende valgberettigelse afgøres
endeligt af valgudvalget.
§ 15.
Stemmesedlerne nedlægges efter at være udfyldt
af den valgberettigede i den dertil beregnede
svarkuvert. Denne tilbagesendes i så
god tid, at den er valgudvalget i hænde senest
den 7. november.
Stk. 2. Efter udløbet af den i medfør af stk. 1
fastsatte frist sammenholder valgudvalget de
modtagne kuverter med valglisterne, og det
opgøres, hvor mange indenfor de enkelte repræsentationsområder
der har stemt ved hvert
valg, og hvor mange der ikke har stemt.
Stk. 3. På konsistorialkontoret afrives personnummeret
på svarkuverterne og disse afleveres
uåbnede til valgudvalget, der opgør valget og
offentliggør dets resultat.
54 Universitetets årbog 1971-72
dige. En stemmeseddel er ugyldig,
1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken
enkeltperson eller kandidatliste den valgberettigede
har villet give sin stemme,
2) når beskaffenheden af stemmesedlen giver
grund til at antage, at denne ikke er en af
de af universitetet udsendte,
3) når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet
eller på anden måde anbragt noget,
hvorved det findes forsætligt tilkendegivet,
hvem den stemmende er, eller der overhovedet
ved en behandling udover den af afstemningen
følgende findes forsætligt af den
valgberettigede at være givet stemmesedlen
et særpræg,
4) når den blanke kuvert ikke er den af uni- 4) udgår.
versitetet fremsendte eller indeholder andet
og mere end stemmesedlen, eller den er
givet et særpræg og
5) når forskrifterne for stemmeafgivning i øv- rettes til 4).
rigt er tilsidesat.
§17-
Såfremt valget udelukkende foregår som majoritetsvalg
mellem enkeltpersoner, opgøres dette
majoritetsvalg for konsistoriums vedkommende,
jfr. § 2, stk. 1, således, at de af de opstillede
kandidater, der har fået de elleve højeste
stemmetal, erklæres for valgt. De kandidater,
der har fået de herefter følgende elleve
højeste stemmetal, anses som suppleanter for
de valgte.
Stk. 2. Majoritetsvalgene til fakultets-, fagog
sektionsråd, jfr. § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og
9, opgøres således, at de ledige pladser indenfor
hver valggruppe besættes med de af de indenfor
denne opstillede kandidater, der har
fået de højeste stemmetal, indtil samtlige pladser
er besat. Der udpeges herefter suppleanter
efter samme principper som i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt to eller flere af de til de i stk.
1 og 2 omhandlede majoritetsvalg opstillede
kandidater har fået lige mange stemmer, afgøres
ved lodtrækning, hvem af de pågældende,
der skal udgå. Den eller de kandidater, der ikke
vælges ved lodtrækning, indtræder i så fald
som suppleant(er), og antallet af suppleanter
der skal vælges efter stk. 1 og 2, nedsættes i
så fald, svarende til det antal, der gennem
den nævnte lodtrækning er blevet suppleanter.
De resterende suppleanter udpeges i øvrigt som
angivet i stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Såfremt et større antal opstillede end 4- Opremsningen ændres til »de i § 2
antallet af mandater til de i § 2, stk. 1, 2, 3, 4, nævnte valg«.
5, 6, 8 og 9, nævnte valg har fået lige mange
stemmer, afgøres ved lodtrækning, hvem der
skal udgå. Den, der udgår, indtræder i så fald
Universitetets retsregler 55
som suppleant således, at antallet af suppleanter,
der vælges efter stk. 3, nedsættes tilsvarende.
Stk. 5. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets
formand på et valgudvalgsmøde.
§ 18.
Såfremt valget udelukkende foregår som forholdstalsvalg
mellem lister, foregår opgørelsen
således, at det først afgøres, hvor mange kandidater
hver kandidatliste har fået valgt. Har
flere lister indgået valgforbund, sammenlægges
stemmerne for de forbundne lister.
Stk. 2. Det for hver kandidatliste eller valgforbund
afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3
osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal
så stort som det antal mandater, der i det højeste
kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste
eller valgforbund. Den største af de
således fremkomne kvotienter giver den liste
eller det valgforbund, den er tilfaldet, ret til
repræsentant nr. 1, den næststørste kvotient giver
den liste eller det valgforbund, den er tilfaldet,
ret til repræsentant nr. 2, og således
fremdeles, indtil det antal repræsentanter, der
skal vælges, er fordelt mellem de forskellige
kandidatlister og valgforbund. Er kvotienterne
lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækning
foretages af valgudvalgets formand.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et
valgforbund, deles mellem de kandidatlister,
hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af
samme fremgangsmåde.
§ 19.
Ved opgørelse af hvilke af en listes kandidater
der kan anses for valgt, sondres mellem listestemmer
og personlige stemmer.
Stk. 2. Som personlige stemmer betragtes kun
stemmesedler, hvor den valgberettigede har sat
kryds ud for en af en listes kandidater.
Stk. 3. Når antallet af personlige stemmer og
listestemmer er opgjort, udfindes det fordelingstal,
der vil være at lægge til grund for
udvælgelsen af kandidaterne, ved at dividere
antallet af samtlige på kandidatlisten afgivne
stemmer med et tal, der er 1 større end det antal
repræsentanter, der skal vælges fra listen.
Det fremkomne forholdstal forhøjes til det
følgende hele tal.
Stk. 4. Opgørelsen foregår herefter således:
Til det antal personlige stemmer, som er opnået
af den som nr. 1 på kandidatlisten opførte
kandidat, lægges et så stort antal af listestemmerne,
at fordelingstallet nås. De listestemmer,
der herefter bliver tilovers, lægges derpå
til de personlige stemmer, som nr. 2 på kan56
Universitetets årbog 1971-72
didatlisten har opnået, indtil fordelingstallet
nås; på tilsvarende måde forholdes for de øvrige
kandidaters vedkommende i den rækkefølge,
hvori deres navne er opført på kandidatlisten.
Når på denne måde samtlige listestemmer
er fordelt på listens kandidater, anses de
kandidater, der har opnået fordelingstallet,
eller de, der som personlige stemmer har fået
et større antal stemmer end fordelingstallet,
for valgte i den rækkefølge, hvori de på listen
er opført. Opnås det ikke på denne måde at få
valgt hele det antal kandidater, der skal vælges,
anses så mange af listens øvrige kandidater,
som endnu skal vælges fra listen, for valgt,
i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede
stemmetal (personlige stemmer og listestemmer
tilsammen). Har 2 kandidater opnået samme
stemmetal, og kan kun 1 opnå valg, erklæres
den kandidat, der står først på kandidatlisten,
for valgt.
§20.
Hvis en kandidatliste er anmeldt med sideordnet
opstilling, opgøres valget således, at antallet
af opnåede personlige stemmer alene er
afgørende for kandidaternes indbyrdes rækkefølge.
Stk. 2. Har 2 eller flere kandidater fået lige
mange stemmer, og de ikke alle kan opnå valg,
afgøres rækkefølgen for de pågældende ved
lodtrækning, som foretages af valgudvalgets
formand på et valgudvalgsmøde.
Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge
således er fastslået, anses kandidaterne
for valgt i det antal, som de afgivne stemmer
(listestemmer såvel som personlige stemmer)
berettiger til.
§ 2!.
Skal der på en kandidatliste vælges flere repræsentanter
end det antal kandidater, der
findes opført på listen, overføres det eller de
overskydende mandater til den kandidatliste,
med hvilke den udtømte liste har anmeldt valgforbund.
Hvis den udtømte liste har anmeldt
valgforbund med flere kandidatlister, tilfalder
mandater den af disse lister, der ifølge den i
§ 19 foretagne fordeling er nærmest berettiget
til at få mandat. Såfremt en kandidatliste eller
et valgforbund er udtømt efter ovenstående
regler, overføres mandatet til den af de øvrige
kandidatlister eller valgforbund, der har nærmest
krav herpå.
§ 22.
De på en kandidatliste opførte kandidater, der
ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter
Universitetets retsregler 57
for de valgte af samme liste, i rækkefølge efter
reglerne i §§ 19 og 20.
§ 23.
Såfremt valget foregår som en kombination af
forholdstalsvalg mellem lister (listevalggruppen)
og majoritetsvalg mellem enkeltpersoner
(majoritetsvalggruppen), opgøres først, hvor
mange stemmer hver af de to grupper i alt har
fået. Mandaterne fordeles herefter forholdsmæssigt
mellem de to ovenfor nævnte grupper
således, at den gruppe, der har opnået den
største brøk indenfor hvert repræsentationsområde,
får tildelt det yderste mandat.
Stk. 2. Valgudvalget træffer endelig afgørel- Stk. 2. udgår.
se om den i stk. 1 nævnte mandatfordeling
mellem grupperne.
Stk. 3. Når den i stk. 2 nævnte mandatforde- Stk. 3. ændres til stk. 2.
ling har fundet sted, opgøres valget for majoritetsvalggruppen
efter reglerne i § 17 og for
listevalggruppen efter de i §§ 18-22 fastsatte
regler.
Valgudvalget
§24.
Rektor nedsætter et valgudvalg.
Stk. 2. Valgudvalget forestår valgene og udøver
de i §§ 5, 7 og 11-23 nævnte beføjelser.
Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at fornøden
sekretariatsbistand stilles til rådighed for valgudvalget.
§25.
Enhver ved Københavns universitet indskrevet
studerende, der mener at have grund til klage
i anledning af valget eller valgene, er berettiget
til inden 6 dage efter valgresultatets offentliggørelse
at rette henvendelse til undervisningsministeriet.
Stk. 2. Sådan klage skal indgives skriftligt og
skal fremsendes gennem valgudvalget, der vedlægger
sin redegørelse.
Stk. 3. Er ingen klage modtaget inden udløbet
af den i stk. 1 anførte frist, tilintetgøres vælgerlister,
kandidatlister, anmeldelse af enkeltopstillinger
og stemmesedler.
Stk. 4. Er nogen klage indkommet inden den
nævnte frists udløb, må det i stk. 3 nævnte materiale
først tilintetgøres, når klagerne er endeligt
afgjort.
§26.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. november
1971.
Ændringsforslag fra Moderate Studenter
§ 13, stk. 6 Stk. 6. Såfremt valget alene foregår som majoritetsvalg
blandt enkeltpersoner skal dette
58 Universitetets årbog 1971-72
§ 13, stk. 8
Valgets opgørelse
§ 16.
Valgudvalget afgør, om stemmesedler er ugyldige.
En stemmeseddel er ugyldig,
1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken
enkeltperson eller kandidatliste den
valgberettigede har villet give sin stemme,
§23.
§ 23, stk. 1
Såfremt valget foregår som en kombination af
forholdstalsvalg mellem lister (listevalggruppen)
og majoritetsvalg mellem enkeltpersoner
(majoritetsvalggruppen), opgøres først, hvor
mange stemmer hver af de to grupper i alt har
fået. Mandaterne fordeles herefter forholdsmæssigt
mellem de to ovenfor nævnte grupper
således, at den gruppe, der har opnået den
største brøk indenfor hvert repræsentationsområde,
får tildelt det yderste mandat.
Forslaget blev vedtaget af konsistoriums
forretningsudvalg under 26. september
1972 og samme dog indsendt til ministeriet.
Herefter udsendtes følgende:
Bckcndtgorelse af 30. oktober 1972 om
valg i efteråret 1972 af repræsentanter for
de stnderejide til konsistorium, fakultets-,
fag- og sektionsråd ved Københavns universitet.
fremgå af stemmesedlen, der tillige indeholder
de opstillede navne, samt for så vidt angår de
i § 2, stk. 2, 3, 4, 3, 6, 7, 8 og 9, omhandlede
valg, hvilket repræsentationsområde vedkommende
valgberettigede tilhører. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysning om, at der ved
hvert valg kun kan stemmes på indtil så mange
kandidater, som der skal vælges inden for repræsentationsområdet.
Stk. 8. Såfremt valget foregår som en kombination
af majoritetsvalg og forholdstalsvalg
mellem lister, skal dette fremgå af stemmesedlen,
der under betegnelsen »majoritetsvalggruppen
« skal indeholde de i stk. 6 omhandlede
oplysninger vedrørende de opstillede enkeltpersoner
og under betegnelsen »listevalggruppen
« de i stk. 7 omhandlede oplysninger vedrørende
de anmeldte kandidatlister. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysninger om, at
der kun må stemmes i en af de nævnte grupper,
og for så vidt stemmen afgives i listevalggruppen,
kun på en liste eller en bestemt kandidat,
samt for så vidt stemmen afgives i majoritetsvalggruppen
kun indenfor denne og kun på indtil
så mange kandidater, som der skal vælges
indenfor repræsentationsområdet.
1) når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken
enkeltperson (hvilke enkeltpersoner) hvilken
kandidatliste den valgberettigede har villet
give sin stemme.
§ 23.
Såfremt valget foregår som en kombination af
forholdstalsvalg mellem lister (listevalggruppen)
og majoritetsvalg mellem enkeltpersoner
(majoritetsvalggruppen), opgøres først, hvor
mange personer, der har stemt indenfor hver
af de to grupper. Mandaterne fordeles herefter
forholdsmæssigt mellem de to ovenfor nævnte
grupper således, at den gruppe, der har opnået
den største brøk indenfor hvert repræsentationsområde,
får tildelt det yderste mandat.
Universitetets retsregler 59
I henhold til § 11, stk. 1, i lov nr. 271 af 4.
juni 1970 om universiteternes styrelse fastsættes
herved følgende regler om valg af
repræsentanter for de studerende til konsistorium,
fakultets-, fag- og sektionsråd ved
Københavns Universitet;
Repræsentationsområder
§ i.
Valget foregår indenfor repræsentationsområder.
Stk. 2. Fastlæggelse af repræsentationsområderne
sker på grundlag af inddelingen
i hovedområder og fagråd samt opdelingen
i valggrupper indenfor de respektive hovedområder
og/eller faggrupper.
Stk. 3. Samtlige indskrevne studerende
udgør med hensyn til valg til konsistorium
et repræsentationsområde.
Stk. 4. De studerendes repræsentanter til
de lægevidenskabelige sektionsråd vælges
efter reglerne i § 3, stk. 2.
§ 2-
1 il konsistorium vælges 11 repræsentanter
for de ved Københavns universitet indskrevne
studerende.
Stk. 2. Til det teologiske fakultetsråd
vælges 4 repræsentanter for de under det
teologiske hovedområde indskrevne studerende.
Stk. 3. Til det retsvidenskabelige fagråd
vælges 5 repræsentanter for de under den
retsvidenskabelige faggruppe indskrevne
studerende.
Stk. 4. Til det statsvidenskabelige fagråd
vælges 5 repræsentanter for de under den
statsvidenskabelige faggruppe indskrevne
studerende.
Stk. 5. Til det sociologiske fagråd vælges
4 repræsentanter for de under den sociologiske
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 6. Til det lægevidenskabelige fakultetsråd
vælges 12 repræsentanter for de under
det lægevidenskabelige hovedområde
indskrevne studerende.
Stk. 7. I de lægevidenskabelige sektionsråd
repræsenteres de studerende med følgende
antal:
a) 5 i rådet for teoretisk sektion I
b) 5 i rådet for teoretisk sektion II
c) 5 i rådet for klinisk sektion Rigshospitalet
derunder Frederiksberg Hospital
d) 5 i rådet for klinisk sektion, Københavns
Kommunes hospitaler
e) 3 i rådet for klinisk sektion, Københavns
Amts Sygehusvæsen og Statshospitalet
i Glostrup.
Stk. 8. Til det humanistiske fakultetsråd
vælges 18 repræsentanter for de under det
humanistiske hovedområde indskrevne studerende.
Stk. 9. Til det naturvidenskabelige fakultetsråd
vælges 11 repræsentanter for de
under det naturvidenskabelige hovedområde
indskrevne studerende.
§3-
De i § 2, stk. 4, nævnte repræsentanter
vælges af de under de statsvidenskabelige,
forsikringsvidenskabelige og statistiske studier
indskrevne studerende i én valggruppe.
Stk. 2. De i § 2, stk. 7, nævnte repræsentanter
vælges af og blandt de studerende,
som ved valgets afholdelse modtager undervisning,
eller dog hovedparten af denne,
ved den pågældende sektion.
Stk. 3. De i § 2, stk. 8, nævnte repræsentanter
fordeles mellem nedenstående valggrupper:
a) 2 vælges af valggruppen for historie
b) 2 vælges af valggruppen for samfundsfag
c) 2 vælges af valggruppen for forhistorisk
arkæologi, græsk arkæologi, italienskromersk
arkæologi, klassisk arkæologi,
nordisk arkæologi, nærorientalsk arkæologi,
indiansk, eskimologi, kultursociologi,
europæisk etnologi, nordisk
folkemindevidenskab, religionshistorie,
religionssociologi, kristendomskundskab
d) 2 vælges af valggruppen for filmvidenskab,
kunsthistorie, musik, teatervidenskab
og litteraturvidenskab
e) 2 vælges af valggruppen for dansk,
nordisk filologi og nordisk litteratur
f) 2 vælges af valggruppen for engelsk
g) 2 vælges af valggruppen for fransk, italiensk,
katalansk, portugisisk, proven60
Universitetets årbog 1971-72
^alsk, romansk filologi, rumænsk og
spansk
h) 2 vælges af valggruppen for filosofi,
pædagogik og psykologi
i) 2 vælges af valggruppen for tysk, nederlandsk,
germansk filologi, bulgarsk,
finsk, ungarnsk, polsk, russisk, serbokroatisk,
slavisk filologi, tjekkisk, fonetik,
lingvistik, alm. lingvistik, anv.
lingvistik, retorik, sammenlignende
sprogvidenskab, sprogpsykologi, arabisk,
byzantinistik, græsk, klassisk filologi,
latin, middelalderlatin, nygræsk,
japansk, kinesisk, kinesisk kultur, sinologi,
thai, tyrkisk filologi, ægyptologi,
semitisk filologi, jødisk litteratur, indisk
filologi, iransk filologi, assyriologi, sumerologi
og tibetansk.
Stk. 4. De i § 2, stk. 9, nævnte repræsentanter
fordeles således mellem nedennævnte
valggrupper:
a) 5 vælges af valggruppen for den matematisk/
fysiske faggruppe omfattende de
under nedennævnte fag og linier indskrevne
studerende; matematik linje
(matematik 1, 2, 3, 4, 5 og 6), matematik
linje (matematik 1, 2, 4 og 5, datalogi
1 og 2), matematik linje (matematik
1, 2 og 3) med legemsøvelser,
matematik (bifag til skoleembedseksamen),
matematik-linje, matematik-statistiklinje,
fysik-astronomi linje, fysikgeofysik
linje, kemi-fysisk linje, kemi
linje, kemi linje med legemsøvelser og
biokemi linje.
b) 6 vælges af valggruppen for den naturhistorisk-
geografiske faggruppe omfattende
de under nedennævnte fag og linjer
indskrevne studerende: botanik-zoologi
og zoologi-botanik linjerne (med
matematik, fysik og kemi), botanik-zoologi
og zoologi-botanik linjerne (med
geologi og geografi), botanik-zoologi og
zoologi-botanik linjerne (med legemsøvelser),
geologi-geografi og geografigeologi
linjerne (med matematik, fysik
og kemi), geologi-geografi og geografigeologi
linjerne (med botanik og zoologi),
geologi-geografi og geografi-geologi
linjerne (med etnografi), geologi-geografi
og geografi-geologi linjerne (med
legemsøvelser), geografi (bifag til skoleembedseksamen),
legemsøvelser (hovedfag)
med matematik, legemsøvelser (hovedfag)
med kemi, legemsøvelser (hovedfag)
med zoologi og botanik, legemsøvelser
(hovedfag) med geografi
og geologi, legemsøvelser (bifag til
skoleembedseksamen) samt etnografi.
Valgret, valgbarhed og valgets gennemforelse
§4.
Valgret ved valget af de i § 2, stk. 1, nævnte
repræsentanter har enhver, der den 1.
november i valgåret er indskrevet som studerende
ved Københavns Universitet.
Stk. 2. Valgret ved valget af de i § 2, stk.
2-9, nævnte repræsentanter har enhver, der
den 1. november 1972 er indskrevet som
studerende ved Københavns Universitet inden
for vedkommende repræsentationsområde.
Stk. 3. Ingen kan til de i stk. 2 omhandlede
valg afgive stemme inden for mere
end et repræsentationsområde.
Stk. 4. Har nogen tilknytning til mere
end et repræsentationsområde vedrørende
de i § 2 omhandlede valg, skal han meddele
valgudvalget, jfr. § 24, inden den 17.
november kl. 15.00 og på den af dette angivne
måde, hvor han vil afgive sin stemme.
Afgives sådan meddelelse ikke, bestemmer
valgudvalget, hvor stemmeafgivningen
skal finde sted.
Stk. 5. Ved valgudvalgets foranstaltning
udarbejdes lister over de valgberettigede,
inddelt efter de i stk. 2 nævnte repræsentationsområder.
Listerne fremlægges i
tidsrummet 8.-16. november, begge dage
incl., og skal være tilgængelig samtlige
hverdage undt. lørdage. Nærmere oplysning
om fremlæggelsen offentliggøres senest
den 1. november i det officielle meddelelsesorgan
for Københavns Universitet.
Stk. 6. Indsigelse mod de fremlagte lister
skal fremsættes skriftligt overfor valgudvalget
senest den 17. november kl. 15.00.
§5.
Enhver, der efter § 4 har valgret indenfor
et repræsentationsområde, er også valgbar
indenfor dette.
Universitetets retsregler 61
Stk. 2. En vælger, der har tilknytning til
mere end et repræsentationsområde, er
valgbar inden for det af ham selv angivne,
eller af valgudvalget bestemte repræsentationsområde,
jfr. § 4, stk. 4.
§ 6-
Valget foregår enten som majoritetsvalg
blandt enkeltpersoner, eller som forholdstalsvalg
mellem lister, eller som en kombination
af de nævnte valgmetoder.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist alene er opstillet enkeltpersoner,
foregår valget som majoritetsvalg blandt
de gyldigt opstillede kandidater.
Stk. 3. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist alene er anmeldt lister, på hvilke
en eller flere personer i en angiven rækkefølge
eller sideordnet bringes i forslag til
valg, foregår valget som forholdstalsvalg
mellem de gyldige lister.
Stk. 4. Såfremt der ved udløbet af den af
valgudvalget for kandidatanmeldelser fastsatte
frist både er opstillet enkeltpersoner
og anmeldt kandidatlister, anses enkeltpersonerne
for opstillet i en majoritetsvalggruppe
og de anmeldte lister for opstillet i
en listevalggruppe. Det samlede antal mandater
indenfor samtlige repræsentationsområder
fordeles i så fald mellem de nævnte
to grupper efter reglerne i § 23, stk. 1,
2. pkt.
Stk. 5. Hvor opdeling af studiet i flere
dele samt henlæggelse af studiet til forskellige
lokaliteter gør det rimeligt, kan valg
af repræsentanter til et fakultetsråd ske således,
at en del af de pladser, der skal besættes
i dette, klausuleres på en måde, der
sikrer repræsentation af studerende fra de
enkelte dele af studiet og fra bestemte lokaliteter.
§ 7.
Valgudvalget indkalder senest den 1. november
gennem det officielle meddelelsesorgan
for Københavns Universitet eller på
anden af udvalget godkendt måde forslag
til enkeltopstillinger og/eller kandidatlister.
§8.
Enhver, der senest den 1. november i valgåret
er indskrevet som studerende ved Københavns
Universitet, kan meddele valgudvalget,
at han ønsker sig opstillet som
enkeltperson til de i § 2 omhandlede valg,
jfr. herved § 5.
Stk. 2, De i stk. 1 nævnte anmeldelser
skal afgives skriftligt overfor valgudvalget
og er bindende for den pågældende person,
der herved tillige erklærer sig villig til at
modtage valg.
Stk. 3. Enkeltopstillinger til det i § 2, stk.
1, omhandlede valg skal foruden at være
underskrevet af den pågældende selv tillige
være underskrevet af mindst 2 valgberettigede.
Stk. 4. Enkeltopstillinger til det i § 2, stk.
2-9, omhandlede valg skal foruden at være
underskrevet af den pågældende selv tillige
være underskrevet af mindst 2 indenfor
samme repræsentationsområde valgberettigede.
§9.
Forslag til kandidatlister indgives for de i
§ 2, stk. 1, omhandlede valg af mindst 40
valgberettigede til valgudvalget.
Stk. 2. Forslag til kandidatlister indgives
for de i § 2, stk. 2-9, omhandlede valg af
et antal valgberettigede, der mindst svarer
til antallet af mandater indenfor det pågældende
repræsentationsområde med tillæg
af én.
Stk. 3. En valgberettiget kan være stiller
for flere kandidatlister inden for sit repræsentationsområde.
En kandidat kan være
stiller for den liste, hvorpå han er opstillet.
Stk. 4. En kandidatliste skal angive kandidaternes
rækkefølge, eller om opstillingen
er sideordnet. En kandidatliste kan indeholde
færre navne end det antal repræsentanter.
der skal vælges. En kandidatliste
kan ikke indeholde flere navne end det
dobbelte af det antal repræsentanter, der
skal vælges; dog kan der altid opstilles
indtil fem kandidater.
Stk. 5. Forslag til kandidatlister skal ved
indleveringen til valgudvalget være ledsaget
af en af kandidaterne underskrevet erklæring,
hvori hver kandidat erklærer sig
villig til at modtage valg.
62 Universitetets årbog 1971-72
Stk. 6. Når en listes samtlige kandidater
tiltræder dette, kan listen indgå i valgforbund
med en eller flere lister.
Stk. 7. Ingen kan til de i § 2, stk. 1, omhandlede
valg være opstillet på mere end
én liste.
Stk. 8. Ingen kan til de i § 2, stk. 2-9,
omhandlede valg være opstillet på mere
end én liste indenfor hvert repræsentationsområde.
§ io.
Er en person opstillet som enkeltperson,
kan han ikke være opstillet på en indenfor
listevalggruppen anmeldt kandidatliste, og
omvendt kan en på en kandidatliste indenfor
denne gruppe opstillet ikke opstilles
som enkeltperson.
§ li-
Anmeldelse af enkeltopstillinger, kandidatlister
samt anmeldelse af indgåede valgforbund
skal være valgudvalget i hænde senest
den 17. november kl. 15.00.
Stk. 2. Enkeltopstillinger, kandidatlister
samt anmeldelse af valgforbund offentliggøres
ved valgudvalgets foranstaltning ved
opslag og på anden af valgudvalget godkendt
måde. Meddelelsen skal indeholde
stillernes navne.
Stk. 3. Offentliggørelsen skal finde sted
senest 7 hverdage efter udløbet af den i
medfør af stk. 1 fastsatte frist.
§ 12.
Er der inden for et repræsentationsområde
ikke opstillet flere kandidater, end der skal
vælges, bortfalder valget.
Stk. 2. Såfremt alle de opstillede kandidater
er opstillet på den samme liste, bortfalder
valget, med mindre der er sideordnet
opstilling af flere kandidater end det
antal, der skal vælges. De på listen opstillede
kandidater erklæres af valgudvalget
for valgte uden afstemning i den opførte
rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes
som suppleanter for de valgte.
Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør valgets
bortfald inden 7 hverdage efter udløbet af
den i medfør af § 11, stk. 1, fastsatte frist.
§ 13.
Samtlige valg er hemmelige og skriftlige.
Stk. 2, Medmindre vedkommende valg
bortfalder i henhold til § 12, udsendes senest
den 30. november stemmesedler samt
frankeret svarkuvert forsynet med den
valgberettigedes personnummer.
Stk. 3. Til alle valgberettigede studerende
sendes stemmeseddel vedrørende valg af
repræsentanter til konsistorium.
Stk. 4. Til alle valgberettigede til de i §
2, stk. 2-9, omhandlede valg sendes desuden
stemmeseddel vedrørende valg af repræsentanter
for de studerende i de pågældende
universitetsorganer.
Stk. 5. Stemmesedlerne skal tydeligt angive,
hvilke valg de angår og skal desuden
indeholde oplysning om, hvor mange repræsentanter
der skal vælges indenfor repræsentationsområdet.
Stk. 6. Såfremt valget alene foregår som
majoritetsvalg blandt enkeltpersoner skal
dette fremgå af stemmesedlen, der tillige
indeholder de opstillede navne, samt for så
vidt angår de i § 2, stk. 2-9, omhandlede
valg, hvilke repræsentationsområde vedkommende
valgberettigede tilhører. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysning
om. at der ved hvert valg kun kan stemmes
på indtil så mange kandidater, som der
skal vælges inden for repræsentationsområdet,
og at der kun kan stemmes en gang
på hver kandidat.
Stk. 7. Såfremt valget alene foregår som
forholdstalsvalg mellem lister, skal dette
fremgå af stemmesedlen, der tillige skal
angive de opstillede kandidatlister samt for
så vidt angår de i § 2, stk. 2-9, omhandlede
valg, hvilket repræsentationsområde
den valgberettigede tilhører. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysninger om, at
der kan stemmes enten på en liste eller på
en bestemt kandidat.
Stk. 8. Såfremt valget foregår som en
kombination af majoritetsvalg og forholdstalsvalg
mellem lister, skal dette fremgå af
stemmesedlen, der under betegnelsen »majoritetsvalggruppen
« skal indeholde de i
stk. 6, omhandlede oplysninger vedrørende
de opstillede enkeltpersoner og under betegnelsen
»listevalggruppen« de i stk. 7
Universitetets retsregler 63
omhandlede oplysninger vedrørende de anmeldte
kandidatlister. Stemmesedlen skal
tillige indeholde oplysninger om, at der
kun må stemmes i en af de nævnte grupper,
og for så vidt stemmen afgives i listevalggruppen,
kun på en liste eller en bestemt
kandidat, samt for så vidt stemmen
afgives i majoritetsvalggruppen, kun indenfor
denne og kun på indtil så mange
kandidater, som der skal vælges indenfor
repræsentationsområdet, dog kun en gang
på hver kandidat.
§ 14.
Klager over manglende modtagelse af
stemmesedler eller forkert repræsentationsområde-
placering skal ske skriftligt og
være valgudvalget i hænde senest den 7.
december kl. 15.00. Tvivlsspørgsmål vedrørende
valgberettigelse afgøres endeligt
af valgudvalget.
§ 15.
Stemmesedlerne nedlægges efter at være
udfyldt af den valgberettigede i den dertil
beregnede svarkuvert. Denne tilbagesendes
i så god tid, at den er valgudvalget
i hænde senest den 10. december.
Stk. 2. Efter udløbet af den i medfør af
stk. 1 fastsatte frist sammenholder valgudvalget
de modtagne kuverter med valglisterne,
og det opgøres, hvor mange indenfor
de enkelte repræsentationsområder der
har stemt ved hvert valg, og hvor mange
der ikke har stemt.
Stk. 3. På konsistorialkontoret afrives
personnummeret på svarkuverterne og disse
afleveres uåbnede til valgudvalget, der opgør
valget og offentliggør dets resultat.
Valgets opgørelse
§ 16-
Valgudvalget afgør, om stemmesedler er
ugyldige. En stemmeseddel er ugyldig,
1) når det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken enkeltperson/hvilke enkeltpersoner/
hvilken kandidatliste den valgberettigede
har villet give sin stemme,
2) når beskaffenheden af stemmesedlen
giver grund til at antage, at denne ikke
er en af de af universitetet udsendte,
3) når der på stemmesedlen findes skrevet,
tegnet eller på anden måde anbragt noget,
hvorved det findes forsætligt tilkendegivet,
hvem den stemmende er,
eller der overhovedet ved en behandling
ud over den af afstemningen følgende
findes forsætligt af den valgberettigede
at være givet stemmesedlen
et særpræg,
4) når forskrifterne for stemmeafgivning i
øvrigt er tilsidesat.
§ 17.
Såfremt valget udelukkende foregår som
majoritetsvalg mellem enkeltpersoner, opgøres
dette majoritetsvalg for konsistoriums
vedkommende, jfr. §2, stk. 1, således,
at de af de opstillede kandidater, der har
fået de elleve højeste stemmetal, erklæres
for valgt. De kandidater, der har fået de
herefter følgende elleve højeste stemmetal,
anses som suppleanter for de valgte.
Stk. 2. Majoritetsvalgene til fakultets-,
fag- og sektionsråd, jfr. § 2, stk. 2, 3, 4, 5,
6, 7, 8, og 9, opgøres således, at de ledige
pladser indenfor hver valggruppe besættes
med de af de indenfor denne opstillede
kandidater, der har fået de højeste stemmetal,
indtil samtlige pladser er besat. Der
udpeges herefter suppleanter efter samme
principper som i stk. 1.
Stk. 3. Såfremt to eller flere af de til de
i stk. 1 og 2 omhandlede majoritetsvalg
opstillede kandidater har fået lige mange
stemmer, afgøres ved lodtrækning, hvem
af de pågældende, der skal udgå. Den eller
de kandidater, der ikke vælges ved lodtrækningen,
indtræder i så fald som suppleanter),
og antallet af suppleanter, der skal
vælges efter stk. 1 og 2, nedsættes i så fald,
svarende til det antal, der gennem den
nævnte lodtrækning er blevet suppleanter.
De resterende suppleanter udpeges i øvrigt
som angivet i stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Såfremt et større antal opstillede
end antallet af mandater til de i § 2 nævnte
valg har fået lige mange stemmer, afgøres
ved lodtrækning, hvem der skal udgå.
Den, der udgår, indtræder i så fald som
suppleant således, at antallet af suppleanter,
der vælges efter stk. 3, nedsættes tilsvarende.
64 Universitetets årbog 1971-72
Stk. 5. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets
formand på et valgudvalgsmøde.
§ 18.
Såfremt valget udelukkende foregår som
forholdstalsvalg mellem lister, foregår opgørelsen
således, at det først afgøres, hvor
mange kandidater hver kandidatliste har
fået valgt. Har flere lister indgået valgforbund,
sammenlægges stemmerne for de forbundne
lister.
Stk. 2. Det for hver kandidatliste eller
valgforbund afgivne stemmetal deles med
1, 2, 3 osv., indtil hvert stemmetal er delt
med et tal så stort som det antal mandater,
der i det højeste kan tænkes at tilfalde
vedkommende kandidatliste eller valgforfund.
Den største af de således fremkomne
kvotienter giver den liste eller det valgforbund,
den er tilfaldet, ret til repræsentant
nr. 1, den næststørste kvotient giver
den liste eller det valgforbund, den er tilfaldet,
ret til repræsentant nr. 2, og således
fremdeles, indtil det antal repræsentanter,
der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige
kandidatlister og valgforbund. Er
kvotienterne lige store, gør lodtrækning
udslaget. Lodtrækning foretages af valgudvalgets
formand.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet
et valgforbund, deles mellem de kandidatlister,
hvoraf valgforbundet består,
ved benyttelse af samme fremgangsmåde.
§ 19.
Ved opgørelse af hvilke af en listes kandidater
der kan anses for valgt, sondres mellem
listestemmer og personlige stemmer.
Stk. 2. Som personlige stemmer betragtes
kun stemmesedler, hvor den valgberettigede
har sat kryds ud for en af en listes kandidater.
Stk. 3. Når antallet af personlige stemmer
og listestemmer er opgjort, udfindes
det fordelingstal, der vil være at lægge til
grund for udvælgelsen af kandidaterne,
ved at dividere antallet af samtlige på kandidatlisten
afgivne stemmer med et tal,
der er 1 større end det antal repræsentanter,
der skal vælges fra listen. Det fremkomne
forholdstal forhøjes til det følgende
hele tal.
Stk. 4. Opgørelsen foregår herefter således:
Til det antal personlige stemmer,
som er opnået af den som nr. 1 på kandidatlisten
opførte kandidat, lægges et så
stort antal af listestemmerne at fordelingstallet
nås. De listestemmer, der herefter bliver
tilovers, lægges derpå til de personlige
stemmer, som nr. 2 på kandidatlisten har
opnået, indtil fordelingstallet nås; på tilsvarende
måde forholdes for de øvrige
kandidaters vedkommende i den rækkefølge,
hvori deres navne er opført på kandidatlisten.
Når på denne måde samtlige
listestemmer er fordelt på listens kandidater,
anses de kandidater, der har opnået
fordelingstallet, eller de, der som personlige
stemmer har fået et større antal stemmer
end fordelingstallet for valgte i den
rækkefølge, hvori de på listen er opført.
Opnås det ikke på denne måde at få valgt
hele det antal kandidater, der skal vælges,
anses så mange af listens øvrige kandidater,
som endnu skal vælges fra listen, for
valgt, i rækkefølge efter størrelsen af de
opnåede stemmetal (personlige stemmer
og listestemmer tilsammen). Har 2 kandidater
opnået samme stemmetal, og kan
kun 1 opnå valg, erklæres den kandidat,
der står først på kandidatlisten, for valgt.
§20.
Hvis en kandidatliste er anmeldt med sideordnet
opstilling, opgøres valget således, at
antallet af opnåede personlige stemmer
alene er afgørende for kandidaternes indbyrdes
rækkefølge.
Stk. 2. Har 2 eller flere kandidater fået
lige mange stemmer, og de ikke alle kan
opnå valg, afgøres rækkefølgen for de
pågældende ved lodtrækning, som foretages
af valgudvalgets formand på et valgudvalgsmøde.
Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes
rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne
for valgt i det antal, som de afgivne
stemmer (listestemmer såvel som
personlige stemmer) berettiger til.
§ 21.
Skal der på en kandidatliste vælges flere
repræsentanter end det antal kandidater,
der findes opført på listen, overføres det
Universitetets retsregler 65
eller de overskydende mandater til den
kandidatliste, med hvilke den udtømte liste
har anmeldt valgforbund. Hvis den udtømte
liste har anmeldt valgforbund med flere
kandidatlister, tilfalder mandatet den af
disse lister, der ifølge den i § 19 foretagne
fordeling er nærmest berettiget til at få
mandat. Såfremt en kandidatliste eller et
valgforbund er udtømt efter ovenstående
regler, overføres mandatet til den af de øvrige
kandidatlister eller valgforbund, der
har nærmest krav herpå.
§ 22.
De på en kandidatliste opførte kandidater,
der ikke har opnået valg, betragtes som
suppleanter for de valgte af samme liste,
i rækkefølge efter reglerne i §§ 19 og 20.
§ 23.
Såfremt valget foregår som en kombination
af forholdstalsvalg mellem lister (listevalggruppen)
og majoritetsvalg mellem enkeltpersoner
(majoritetsvalggruppen), opgøres
først, hvor mange personer, der har
stemt indenfor hver af de to grupper.
Mandaterne fordeles herefter forholdsmæssigt
mellem de to ovenfor nævnte grupper
således, at den gruppe, der har opnået
den største brøk indenfor hvert repræsentationsområde,
får tildelt det yderste mandat.
Stk. 2. Når den i stk. 2 nævnte mandatfordeling
har fundet sted, opgøres valget
for majoritetsvalggruppen efter reglerne i
§ 17 og for listevalggruppen efter den i §§
18-22 fastsatte regler.
V algudvalget
§ 24.
Rektor nedsætter et valgudvalg.
Stk. 2. Valgudvalget forestår valgene og
udøver de i §§ 5, 7 og 11-23 nævnte beføjelser.
Stk. 3. Rektor drager omsorg for, at fornøden
sekretariatsbistand stilles til rådighed
for valgudvalget.
§ 25.
Enhver ved Københavns universitet indskrevet
studerende, der mener at have
grund til klage i anledning af valget eller
valgene, er berettiget til inden 6 dage efter
valgresultatets offentliggørelse at rette
henvendelse til undervisningsministeriet.
Stk. 2. Sådan klage skal indgives skriftligt
og skal fremsendes gennem valgudvalget,
der vedlægger sin redegørelse.
Stk. 3. Er der ingen klage modtaget inden
udløbet af den i stk. 1 anførte frist,
tilintetgøres vælgerlister, kandidatlister,
anmeldelse af enkeltopstillinger og stemmesedler.
Stk. 4. Er nogen klage indkommet inden
den nævnte frists udlob, må det i stk. 3
nævnte materiale først tilintetgøres, når
klagerne er endelig afgjort.
§ 26.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31.
oktober 1972.
6. Bekendtgørelse af 30. oktober 1972
om regler for valg i efteråret 1972 af
repræsentanter for lærere og de
studerende til studienævn ved
Københavns universitet (j. nr. 165/72)
Konsistoriums budget- og forretningsudvalg
behandlede i sit møde den 4. oktober
1972 forslag vedrørende valg af repræsentanter
for de studerende og lærerne.
Dette forslag fremsendtes under samme
dato til ministeriet.
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 30. oktober 1972 om
regler for valg i efteråret 1972 af repræsentanter
for lærere og de studerende til
studienævn ved Kobenhavns universitet:
.§ 1-
Valgret til et studienævns studenterrepræsentation
har samtlige studerende, der pr.
1. november 1972 er indskrevet til undervisning
under det pågældende studienævns
område. En studerende er kun stemmeberettiget
og valgbar til ét fagstudienævn.
Stk. 2. Valgret til et studienævns lærerrepræsentation
har enhver lærer, der pr. 1.
november 1972 er ansat med undervisning
under det pågældende studienævns område,
og som har bestået en afsluttende
5 Årbog 1971-72
66 Universitetets årbog 1971-72
eksamen fra en højere uddannelsesinstitution,
med mindre vedkommende er indrømmet
orlov.
§2.
Ved valg af lærerrepræsentanter kan foretages
opdeling i grupper af de ansatte til
sikring af, at de forskellige lærergrupper
repræsenteres rimeligt. Opdeling foretages
af konsistorium efter indstilling fra fakultets*
eller fagråd. Ved opdeling skal sikres,
at ingen valggruppe skal udpege mindre
end to repræsentanter.
Stk. 2. Ved valg af repræsentanter for de
studerende kan fakultets- eller fagråd i
særlige tilfælde, efter indstilling fra vedkommende
fagstudienævn, foretage en opdeling
i valggrupper til sikring af, at forskellige
studiefag bliver rimeligt repræsenteret.
Stk. 3. For valgene i efteråret 1972 har
konsistoriums budget- og forretningsudvalg
den kompetence, som ellers tilkommer konsistorium
og fakultets- eller fagråd i henhold
til stk. 1 og 2.
§3.
Medlemmer af centralstudienævn udpeges
af de respektive fagstudienævn.
Stk. 2. De nærmere regler for udpegning
fastsættes af konsistorium efter indstilling
fra fakultets- og fagråd efter forhandling
med de interesserede fagstudienævn. Udpegning
kan dog ikke finde sted, hvor centralstudienævn
falder sammen med fagstudienævn.
§4.
Enhver, der har valgret til et studienævn,
er tillige valgbar som studenter- henholdsvis
lærerrepræsentant.
Stk. 2. Enhver, der har sæde i et fagstudienævn,
kan udpeges til medlem af hovedområdets
centralstudienævn.
§5.
Medlemskab af studienævn gælder for et
år. Genvalg eller fornyet udpegning kan
finde sted.
Stk. 2. Mister et medlem sin valgbarhed,
udtræder vedkommende straks og erstattes
for den resterende del af valgperioden af
en suppleant.
§6.
Som suppleanter indtræder de ikke-valgte
kandidater efter de stemmetal, de har opnået,
idet suppleanter for listevalgte repræsentanter
dog skal have været opstillet
på samme liste som den repræsentant, de
indtræder i stedet for. Såfremt en liste er
udtømt, overgår mandatet til den nærmeste
berettigede liste efter de for listevalg
gældende regler.
§7 -
For valg til studienævn gælder samme regler
som for valg af repræsentanter for de
studerende til konsistorium, fakultets-, fagog
sektionsråd. Konsistorium fastsætter de
nærmere regler for opdeling i valggrupper.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31.
oktober 1972.
7. Bekendtgørelse af 28. juni 1972 om
betingelser for adgang til studierne på
Københavns, Århus og Odense
universiteter (j. nr. 160q/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 171 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§1.o
Adgang til studierne på Københavns, Århus
og Odense universiteter har enhver,
der har bestået en af følgende eksaminer
m. v.:
1) Studentereksamen, højere forberedelseseksamen
og højere handelseksamen.
2) Afsluttende eksamen fra Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks Ingeniørakademi,
Danmarks farmaceutiske Højskole,
tandlægehøjskolerne. Den kgl
Veterinær- og Landbohøjskole eller fra
teknika efter bekendtgørelserne af 8.
september 1966, den almene erhvervsøkonomiske
eksamen, diplomprøve efter
erhvervsøkonomiske specialstudier, 1.
del af eksamen under de samfundsvidenskabelige
eksaminer på Odense universitet,
den erhvervssproglige afgangseksamen,
den erhvervssproglige diplomprøve,
lærereksamen, eksamen fra DanUniversitetets
retsregler 67
marks Biblioteksskole eller har opnået
afgangsbevis fra arkitektskolen på Det
kgl. Akademi for de skonne Kunster
eller Arkitektskolen i Århus.
3) En eksamen aflagt i et fremmed land,
med hvilket Danmark har truffet aftale
om gensidig anerkendelse af adgangsbeviser,
som giver adgang til studier på
en højere uddannelsesinstitution i det
pågældende land.
Stk. 2. Adgang til de samfundsvidenskabelige
studier på Odense universitet har
endvidere enhver, som har adgang til det
almene erhvervsøkonomiske studium på
handelshøjskolerne.
Stk. 3. Adgang til studierne i henhold til
stk. 1, nr. 3, kan, hvis undervisningskapaciteten
gør det påkrævet, af et universitet
begrænses til ikke at omfatte alle studier.
Beslutning om sådanne begrænsninger
meddeles undervisningsministeriet.
§2.
Ved de enkelte studier kan der under hensyn
til de forskellige adgangsgivende eksaminer
i fornødent omfang fastsættes krav
om aflæggelse af prøver i tilknytning til
gymnasiale suppleringskursus eller eventuelt
andre tillægsprøver.
Stk. 2. Universiteterne udarbejder i fællesskab
regler om supplerende prøver ved
de enkelte studier i forhold til de i § 1, stk.
1, nr. 1, nævnte eksaminer. Disse regler
indsendes til undervisningsministeriet.
Stk. 3. Eventuelle krav om supplerende
prøver i forhold til de i § 1, stk. 1, nr. 2 og
3, nævnte eksaminer fastsættes i det enkelte
tilfælde.
§3.
Konsistorium kan efter ansøgning give særlig
tilladelse til umiddelbar adgang til
studierne på andet grundlag end de i § 1
anførte eksaminer. I sådanne tilfælde kan
der stilles krav om supplerende prøver efter
§ 2, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Konsistorium kan endvidere give
tilsagn om særlig tilladelse til adgang til
studierne på betingelse af forudgående aflæggelse
af prøver i tilknytning til gymnasiale
suppleringskursus.
Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgninger
om adgang til studierne ved særlig tilladelse
kan konsistorium, i det omfang det finder
det fornødent, indhente udtalelse fra
universitetets faglige myndigheder.
Stk. 4. Adgang til studierne ved særlig
tilladelse medfører ikke umiddelbar ret til
adgang til studierne på et andet universitet
end det, der har givet tilladelsen.
Stk. 5. Universiteterne udarbejder og offentliggør
i fællesskab en vejledning om
praksis ved behandlingen af ansøgninger
om adgang til studierne ved særlig tilladelse.
Denne vejledning skal indeholde generelle
kriterier for meddelelse af særlig
tilladelse.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
1972.
Stk. 2. Anordning nr. 148 af 5. maj 1967
om adgang til at studere og tage eksaminer
ved universiteterne ophæves.
8. Bekendtgørelse af 11. juli 1972 om
fordeling af nytilmeldte studerende
mellem universiteterne (j. nr. 160B/72)
Efter indstilling fra universitetet udstedtes
følgende:
Bekendtgørelse af 11. juni 1972 om fordeling
af nytilmeldte studerende mellem
universiteterne:
I medfør af § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes
herved følgende bestemmelser om fordeling
af nytilmeldte studerende mellem universiteterne
med henblik på en effektiv udnyttelse
af universiteternes undervisningskapacitet.
§ E
Udvalg til fordeling af studerende kan
nedsættes for hvert fag eller dele af fag,
der findes ved to eller tre af universiteterne,
og som indgår i begyndelsen af et studium.
§ 2 .
Fordelingsudvalg nedsættes af undervisningsministeriet
efter anmodning fra et af
universiteterne.
5*
68 Universitetets årbog 1971-72
§3. o
Et fordelingsudvalg består af:
1 repræsentant for lærerne i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg ved hvert
af de berørte universiteter
1 repræsentant for de studerende i konsistoriums
budget- og forretningsudvalg
ved hvert al de berørte universiteter
1 repræsentant for lærerne i studienævnet
for det pågældende fag eller del af fag
ved hvert af de berorte universiteter
1 repræsentant for de studerende i studienævnet
for det pågældende fag eller del
af fag ved hvert af de berørte universiteter.
Stk 2. Udvalget vælger selv sin formand.
Stk. 3. Universitetsdirektørerne, eller
stedfortrædere udpeget af disse, har ret til
at deltage i fordelingsudvalgets moder
uden stemmeret.
Stk. 4. Undervisningsministeriet har ret
til at deltage i fordelingsudvalgets møder
med en eller flere observatører.
Fordelingsprocedure
1. fase (1. oktober-1. maj) Den interne
kapacitetsvurdering
l § 4 .
Hvis et studienævn efter den endelige opgørelse
af antallet af nyindskrevne studerende
ved det pågældende fag eller del
af fag ved efterårssemestrets begyndelse
skønner, at tilgangen af nye studerende ved
det påfølgende efterårssemesters begyndelse
vil overstige den budgetterede undervisningskapacitet,
retter det henvendelse
herom til fakultets- eller fagrådets budgetudvalg.
Stk. 2. Parallelle studienævn ved det eller
de andre universiteter underrettes samtidig
herom.
§ 5.
Såfremt fakultets- eller fagrådets budgetudvalg
er enig med studiemevnet i dets
vurdering af kapacitetsforholdene ved det
påfølgende efterårssemesters begyndelse,
søger budgetudvalget de forventede kapacitetsproblemer
løst ved en omfordeling af
de midler, der er stillet til rådighed for
hovedområdet eller faggruppen. Viser det
sig umuligt at løse problemerne ad denne
vej. forelægges sagen konsistoriums budget-
og forretningsudvalg.
§ 6.
Såfremt konsistoriums budget- og forretningsudvalg
er enig med fakultets- eller
fagrådets budgetudvalg i dets vurdering af
kapacitetsforholdene ved hovedområdet
eller faggruppen, søger budget- og forretningsudvalget
de forventede kapacitetsproblemer
løst ved en omfordeling af de midler,
der er stillet til rådighed for universitetet
som helhed. Viser det sig umuligt at
løse problemerne ad denne vej, afgives senest
den 1. maj beretning herom til undervisningsministeriet
med anmodning om
nedsættelse af fordelingsudvalg.
2. fase (1. maj-15. juli) Fordelingsudvalgets
analyse
§ 7 -
Inden udløbet af tilmeldingsfristen skal
fordelingsudvalget foretage en sammenlignende
analyse af kapacitetsforholdene ved
det pågældende fag eller del af fag ved de
berørte universiteter. Der skal herved tages
hensyn til følgende forhold:
- lokaler, inventar og apparatur,
- lærerkræfternes antal i forhold til studentertal,
- stigningstakten i studentertallet de senere
år,
- fastlagte udbygningsmål.
§ 8 -
Såfremt antallet af nytilmeldte studerende
til det pågældende fag eller del af fag
ved et eller flere af de berørte universiteter
ved tilmeldingsfristens udlob overstiger
det budgetterede antal studerende, må fordelingsudvalget
afgive indstilling til undervisningsministeriet
om, dels hvorvidt
der bør finde fordeling sted, dels hvilke
kvoter der i givet fald bør fastsættes, samt
endelig, hvilke foranstaltninger der vil
være nødvendige for, at en fordeling kan
undgås.
§9;
Undervisningsministeriet træffer bestemmelse
om, hvorvidt der skal finde fordeling
Universitetets retsregler 69
sted. samt om antallet af nytilmeldte, der
må henvises til at lade sig immatrikulere
ved et andet universitet end det, de oprindelig
havde meldt sig til.
3. fase (15. juli-l. september) Fordeliyi^
§ 10.
Fordeling foretages af fordelingsudvalget.
Fordelingsudvalget kan henvise ansøgere
til at lade sig immatrikulere og følge den
ønskede undervisning ved et andet universitet
end det, de oprindelig havde meldt
sig til.
§ H.
Forinden fordeling foretages, må det ved
rundspørge blandt de tilmeldte ved det
universitet, hvorfra der skal foretages henvisning,
undersøges, hvor mange af disse
der opretholder deres primære ønske om
studium og studiested.
§ 12.
Overstiger herefter antallet af tilmeldte,
der opretholder deres primære ønske om
studium og studiested, den fastsatte undervisningskapacitet,
må fordelingsudvalget
blandt disse foretage en udvælgelse af,
hvem der må henvises til et andet universitet.
Stk. 2. Fordelingen bør så vidt muligt
foretages på grundlag af de i bilag 1 anførte
vejledende fordelingskriterier.
§ 13.
Ansøgere, der henvises til et andet universitet
end det, de har søgt optagelse ved,
vil med hensyn til pladser på begynderhold
m. v. blive betragtet som tilmeldt på den
dato, hvor de er tilmeldt det første universitet.
Ikrafttrædelse
§ 14.
Bekendtgørelsen har virkning fra den 15.
juli 1972.
§ 15.
Ved eventuelle fordelingssituationer i sommeren
1972 vil fordelingsudvalg kunne
nedsættes med de i bekendtgørelsen anførte
beføjelser efter forhandling med undervisningsministeriet.
Stk. 2. I givet fald vil sammensætningen
af et fordelingsudvalg kunne være en anden
end forudsat i bekendtgørelsen.
Vejledende fordelingskriterier
Som led i udarbejdelsen af regler for fordelingsudvalg
har det af planlægningsrådet
for de højere uddannelser nedsatte udvalg
vedrørende overgang fra gymnasial til
postgymnasial uddannelse (adgangsudvalget)
overvejet, hvilke kriterier det ville
være rimeligt at lægge til grund ved en
eventuel fordeling af nytilmeldte studerende
mellem universiteterne, samt hvilke
vægte de enkelte kriterier bør tillægges.
Udvalget har på baggrund heraf anbefalet,
at et fordelingsudvalg i en fordelingssituation
så vidt muligt lægger nedenfor anførte
kriterier med tilhørende vægte til grund
ved fordelingen. Planlægningsrådet for de
højere uddannelser har tilsluttet sig de af
adgangsudvalget anbefalede kriterier, ligesom
undervisningsministeriet ville finde
det hensigtsmæssigt om fordelingsudvalg i
en fordelingssituation lægger de af udvalget
og rådet anbefalede kriterier til grund
ved fordelingen.
\. Hjemsted. Begrebet »hjemsted« er
udefineret; som regel må der lægges vægt
på den skole/kursus, hvor den adgangsgivende
eksamen er bestået, idet man antager
det for at være det bedste udtryk for, i
hvilken del af landet den tilmeldte er
hjemmehørende. Kriteriet er medtaget ud
fra den betragtning, at de, der har hjemsted
nærmest ved det søgte uddannelsessted.
påføres relativt større ulemper ved at
blive henvist til et andet uddannelsessted
end de tilmeldte, der har hjemsted f jernest
fra det søgte uddannelsessted, og derfor
ud fra dette kriterium bør have fortrinsret
til adgang til det søgte uddannelsessted.
Udvalget skal derfor anbefale, at de tilmeldte
efter dette kriterium inddeles i 3
grupper 1) Lokal. 2) Nær og 3) Fjern. Udvalget
mener ikke at kunne foretage en
nærmere afgrænsning af de tre grupper.
De tilmeldte i gruppe 1) bør tillægges 2
points, i gruppe 2) 1 point og i gruppe 3) 0
point.
70 Universitetets årbog 1971-72
2. Gift/Ugift. Kriteriet er medtaget ud
fra den betragtning, at gifte tilmeldte påføres
relativt større ulemper ved at skulle
henvises til et andet universitet end ugifte.
Tilmeldte, der er gift, bor tillægges 1
point, ugifte 0 point.
3. Bor?i. Kriteriet er medtaget ud fra den
betragtning, at tilmeldte med blot et barn
påføres relativt større ulemper ved at skulle
flytte end tilmeldte uden børn.
Tilmeldte med mindst ét barn bor tillægges
1 point, tilmeldte uden børn 0 point.
4. Forældreindlægi (= forældres senest
lignede skattepligtige indkomst dokumenteret
af de lokale skattemyndigheder). Kriteriet
er medtaget ud fra den betragtning,
at tilmeldte, hvis forældre har en lav skattepligtig
indkomst, vil have relativt mindre
evne til at overvinde ulemperne af at blive
henvist til et andet uddannelsessted, end
tilmeldte, hvis forældre har en høj skattepligtig
indkomst. Adgangsudvalget mener
ikke at kunne opstille de nærmere regler
for dette kriteriums anvendelse, men skal
anbefale, at tilmeldte, hvis forældre har en
skattepligtig indkomst op til en vis grænse,
f. eks. den for hvert år gældende maximale
forældreindtægt for ugifte udeboende ved
tildeling af støtte fra Statens uddannelsesstøtte
(for støtteåret 1972-73 57.000 kr.
skattepligtig indkomst i 1971) tillægges 1
point, øvrige tilmeldte 0 point.
5. Særlige forhold. Der skal her være
mulighed for de tilmeldte at anføre, hvilke
særlige forhold der motiverer, at der ikke
sker henvisning til et andet uddannelsessted.
herunder supplerende oplysninger
vedrørende kriterierne l)-4). Ifølge adgangsudvalgets
opfattelse bør der dog lægges
vægt på følgende a) særlige forsørgerforpligtelser
over for forældre, søskende
eller andre, b) egen og/eller ægtefælles
binding til det foretrukne uddannelstessted
i lorm af erhvervsarbejde, uddannelse, afhængighed
af andre personer på grund af
sygdom, handicap etc. og c) samleven med
anden person.
Efter en samlet vurdering af de anførte
oplysninger må tilmeldte, hvor flest forhold
taler for forbliven på det primært søgte
uddannelsessted, tillægges 2 points, tilmeldte,
hvor færre forhold taler for en forbliven,
tillægges 1 point, sam tilmeldte,
hvor ingen eller kun få forhold taler for en
forbliven, tillægges 0 point.
Efter endt vægtning af de enkelte kriterier
foretages for hver tilmeldt en summation
således, at alle tilmeldte derefter
hver har et samlet antal point (max. 7,
min. 0). Efter en stigende skala med udgangspunkt
i 0 point foretages sluttelig en
udvælgelse af, hvilke af de tilmeldte der
skal henvises til et andet universitet.
Da ingen af de under l)-5) nævnte kriterier
hver for sig udgør et tilstrækkeligt
fordelingsgrundlag, skal udvalget henstille,
at alle kriterier bruges samtidig.
Bekendtgørelsen var ledsaget af følgende
bemærkninger fra ministeriet:
Da bekendtgørelsens bestemmelser ikke i
fuldt omfang vil kunne finde anvendelse
ved eventuelle fordelinger i sommeren
1972, er der i § 16 indføjet bestemmelser,
som muliggør, at der også i sommeren 1972
i givet fald vil kunne nedsættes fordelingsudvalg
universiteterne imellem med de i
bekendtgørelsen anførte beføjelser.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1, skal forstås
således, at det eller de universiteter, der
med henblik på fordeling af nytilmeldte
studerende i sommeren 1972 ønsker nedsat
et eller flere fordelingsudvalg, må rette
henvendelse herom til undervisningsministeriet,
der herefter drager omsorg for,
at fordelingsudvalg nedsættes med deltagelse
af de berørte universiteter.
Bestemmelsen i § 16, stk. 2,, skal forstås
således, at såfremt fordelingsudvalg af
praktiske grunde ikke kan sammensættes
som angivet i bekendtgørelsens § 3, stk. 1,
vil de så vidt muligt blive sammensat i
overensstemmelse med hidtil gældende
praksis, det vil sige 2 lærere og 2 studerende
udpeget af de respektive studienævn,
dog at de tillige udpeges blandt medlemmerne
af studienævnene.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på
bekendtgørelsens § 14, hvorefter nytilmeldte
studerende, der som følge af en fordeling
henvises til at lade sig immatrikulere
og følge den ønskede undervisning
Universitetets retsregler 71
ved et andet universitet, end det de først
havde meldt sig til, betragtes som tilmeldt
på den dato, hvor de blev tilmeldt det første
universitet.
9. Cirkulære af 18. september 1972 om
tildeling af lokaler og kontorassistance til
de studerendes valgte repræsentanter i
universitetets styrende organer
(j. nr. 165/72)
1 overensstemmelse med konsistoriums vedtagelse
på møde den 19. april 1972 udstedtes
følgende:
Cirkulære af 18. september 1972 om tildeling
af lokaler og kontorassistance til de
studerendes valgte repræsentanter i universitetets
styrende organer:
\ henhold til § 11, stk. 3, i lov nr. 271 af 4.
juni 1970 om universiteternes styrelse fastsættes
følgende:
Universitetet er pligtig til i rimeligt omfang
at stille lokaler til rådighed for de
indvalgte studenterrepræsentanter. Lokalerne
må være forsynet med de fornødne
tekniske faciliteter, og der må være adgang
til sanitære installationer.
Lokalerne bør så vidt muligt være centralt
placeret i forhold til universitetets
administrative myndigheder.
§ 2.
Lokalerne må i rimeligt omfang være udstyret
med kontorinventar. Såfremt der i
lokalerne ikke findes apparatur til stencilering
og fotokopiering, er universitetet
pligtig at bistå studenterrepræsentanterne
med stencilering og fotokopiering.
§3-
LIniversitetet stiller kontorassistance eller
bevilling til aflønning af sådan til rådighed
for studenterrepræsentanterne. Endvidere
afholder universitetet i rimeligt
omfang udgifter til kontorhold.
§4.
Inventar og apparatur, der er stillet til rådighed
ifølge denne bekendtgørelse, tilhører
universitetet.
10. Dispensationskompetence
Konsistorium vedtog i møde den 22. december
1971, at dispensation til at indstille
sig til eksamen for 5. gang ikke skal forelægges
undervisningsministeriet, men meddeles
af studienævnene.
11. Retten til at studere under flere
hovedområder
I møde den 23. august 1972 vedtog konsistoriums
forretningsudvalg, at der ikke
længere skulle kræves dispensation for at
blive indskrevet som studerende til fagstudier
henhørende under forskellige områder.
72 Universitetets årbog 1971-72
B. Cirkulæreskrivelse af 31. maj 1972 om stillingsstrukturen for det videnskabelige
personale ved Københavns universitet, Århus universitet, Odense universitet,
Danmarks tekniske højskole. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole,
Damnarks lærerhøjskole, Danmarks farmaceutiske højskole, Københavns
tandlægehøjskole, Århus tandlægehøjskole og Roskilde universitetscenter.
(j. nr. 164A/72)
På grundlag af betænkning af 23. marts
1970 om stillingsstrukturen ved universiteterne
og de højere læreanstalter førte
undervisningsministeriet forhandlinger
med økonomi- og budgetministeriet om
indførelse af en ændret stillingsstruktur for
det videnskabelige personale ved de nævnte
institutioner, og der blev ligeledes mellem
disse ministerier på den ene side og
Danske Statsembedsmænds Samråd og
Akademikernes Samarbejdsudvalg (nu
Akademikernes Centralorganisation) på
den anden side ført forhandlinger om ordningens
økonomiske og stillingsmæssige
konsekvenser. Disse forhandlinger er nu afsluttet,
og den nedenfor beskrevne stillingsstruktur
indfores herefter med virkning
fra den 1. august 1972. Bestemmelserne
finder også anvendelse for ansættelser,
der foretages på et tidligere tidspunkt,
men med virkning fra 1. august 1972.
I. Stillingskategorier
A. Dc ordinære stillingskategorier for heltidsansatte
videnskabelige medarbejdere.
Den ordinære struktur består af følgende 3
stillingsgrupper: Adjunkt, lektor og professor.
Stillingerne som adjunkt/lektor betragtes
i bevillingsmæssig henseende som
en helhed og betegnes amanuensisgruppen.
Ved ledighed opslås stillingerne som adjunkt/
lektor.
1) Ansættelse som adjunkt sker normalt
for perioder å henholdsvis 2 år, 2 år og
indtil 2 år. Ansættelse kan i særlige tilfælde
ske for kortere tidsrum. Derimod kan
den samlede ansættelsestid for en adjunkt
ikke strække sig ud over 6 år i alt.
De nævnte ansættelsesperioder er ikke til
hinder for, at ansættelsesforholdet bringes
til ophør med sædvanligt varsel efter de
normalt gældende regler.
Såfremt ansættelsen ikke bør forlænges
ved udløbet af en ansættelsesperiode, skal
der gives adjunkten underretning herom
senest 3 måneder forinden.
Senest 6 måneder før udløbet af 4. ansættelsesår
skal den adjunkt, der ønsker at
overgå til ansættelse som lektor, anmode
om at få sine kvalifikationer bedømt, jfr.
nedenfor under 2).
Resultatet af bedømmelsen skal meddeles
den pågældende senest 3 måneder efter, at
begæring om bedømmelse er fremsat. En
adjunkt, der ved bedømmelsen er anset
for kvalificeret til lektoransættelse, overgår
ved udløbet af ansættelsesperioden til sådan
ansættelse.
Er bedømmelsen ikke positiv, og ansættes
adjunkten for yderligere en periode på
indtil 2 år, kan han senest 6 måneder før
periodens udløb atter fremsætte anmodning
om bedømmelse af sine kvalifikationer
med henblik på ansættelse som lektor.
Er heller ikke denne bedømmelse positiv,
skal adjunkten forlade stillingen ved periodens
udløb.
Såfremt en ansøger til en adjunkt/lektorstilling
har haft et universitets- eller
hojskolestipendium eller har fuldført et licentiatstudium
eller på anden måde kvalificeret
sig uden dog at være kvalificeret
til straks at kunne ansættes som lektor, kan
adjunktansættelse finde sted for kortere
tidsrum end normalt og lektorbedømmelsen
ske på et tidligere tidspunkt end efter
de almindelige regler. Som hovedregel
må det dog i disse tilfælde kræves, at vedkommende
i mindst et år virker som adjunkt,
før han ansættes som lektor.
2) Ansættelse som lektor sker i modsætUniversitetets
retsregler 73
ning til adjunktansættelsen uden tidsbegrænsning,
men ansættelsesforholdet kan
bringes til ophør efter de for vedkommende
ansættelsesforhold gældende regler.
Det er ikke en betingelse for ansættelse
som lektor, at vedkommende forud har
været ansat som adjunkt, omend dette vil
være det typiske forløb. Det er derimod en
betingelse for lektoransættelse, at den pågældendes
kvalifikationer i overensstemmelse
med de for vedkommende institution
fastsatte styrelsesregler er bedømt af sagkyndige
med positivt resultat. Ved bedømmelsen
skal der foretages en helhedsvurdering
af den pågældendes kvalifikationer
inden for såvel undervisning som forskning
(i det omfang begge funktioner henhorer
under vedkommende område), således at
en betydelig indsats inden for et af disse
felter vil kunne opveje en mindre betydelig,
men dog tilfredsstillende indsats inden
for det andet felt. Det fremhæves i
denne forbindelse, at en lektor skal kunne
honorere væsentlig højere krav end de nu
med amanuensisstillingen forbundne.
Finder ansættelse som lektor sted på
tjenestemandsvilkår, og har vedkommende
ikke forud været ansat som adjunkt i
mindst 2 år eller på anden måde udstået
mindst 2 års prøvetid, sker ansættelse
i lektorstillingen på prøve i overensstemmelse
med de herom fastsatte regler, jfr.
økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse
af 20. marts 1972.
3) Foranstående er ikke til hinder for,
at en stilling inden for adjunkt/lektorgruppen,
der er midlertidigt vakant, besættes
på vikarbasis, således at ansættelsen ophører
ved udløbet af en på forhånd fastsat
periode. Også vikaransættelse som lektor
forudsætter en positiv bedømmelse som
anført under 2).
Om en særlig overgangsordning for så
vidt angår de hidtidige kandidatinstruktorstillinger
henvises til det nedenfor under
punkt D anførte.
4) Ved besættelse af professorater gennemføres
en udvidelse af bedømmelseskriteriernes
omfang i forhold til den nuværende
praksis ved de fleste institutioner,
hvorefter man altovervejende lægger vægt
på vedkommendes forskningsmæssige indsats.
Ganske vist bør der som hovedragel
fremdeles lægges afgørende vægt på, om
vedkommende har dokumenteret en høj
grad af videnskabelig modenhed og har
udført original forskning, men dette må
suppleres med en vurdering af, om vedkommende
anses for egnet til at vejlede
andre, bedomme andres forskning og udvikle
fagområdet. Ud over dette bør der
imidlertid — afhængig af fagets og institutionens
art - kunne lægges hovedvægt på
andre kriterier, f. eks. en original konstruktiv
indsats, litterært eller andet fagligt
arbejde på højt niveau, herunder en nyskabende
indsats inden for det pædagogiske
område, f. eks. i form af udarbejdelse
af undervisningsprogrammer, lærebøger
m. v.
Det må understreges, at der ikke i forbindelse
med indførelse af et bredere bedømmelsesgrundlag
ved professorudnævnelser
må ske nogen niveausænkning, idet
alle inden for gruppen kvalifikationsmæssigt
bør ligge på linie, hvad enten deres
hovedindsats har ligget på det forskningsmæssige
eller inden for andre områder af
nyskabende karakter.
Der vil være mulighed for, at institutionen
i særlige tilfælde fremsatter forslag
om, at stillinger på professorniveauet betegnes
direktør- eller forstanderstillinger.
B. Andre stillingskategorier for
heltidsansatte.
1) Der oprettes en ny stillingskategori som
heltidsansat undervisningsassistent.
Sådanne stillinger kan oprettes, hvor der
opstår akutte undervisningsbehov, som det
ikke vil være rimeligt at søge dækket ved
oprettelse af stillinger inden for den ordinære
stillingsstruktur, og som vanskeligt
kan dækkes af timelønnede undervisningsassistenter.
Heltidsansatte undervisningsassistenter
forudsættes normalt ansat for et år ad gangen
og ikke ud over 3 år.
2) Den hidtidige mulighed for oprettelse
af gæsteprofessorater opretholdes.
3) Der sker ingen ændring i den gældende
stipendieordning bortset fra, at be74
Universitetets årbog 1971-72
tegneisen »adjunktur» for et stipendium
ændres til betegnelsen »seniorstipendium«.
C. Stillingskategorier for deltidsansatte
1) Der vil fortsat være mulighed for ansættelse
af lektorer på deltidsbasis, men
kun i tilfælde, hvor de pågældende ikke er
ansat i heltidsstilling ved vedkommende
institution. Det overvejes for tiden at søge
indført et ændret aflønningssystem for
disse lektorer, og der bør i forbindelse med
ny- eller genbeskikkelser tages forbehold
herom.
2) Ligeledes opretholdes den eksisterende
ordning, hvorefter andre udefra kommende
lærere kan ansættes i deltidsstillinger,
og der sker ikke ved nærværende nogen
ændring i de pågældendes ansættelsesforhold.
Disse betegnes normalt som undervisningsassistenter.
Dog kan studerende,
der underviser efter den gældende ordning
for studenterinstruktorer, betegnes som
hidtil.
D. Bortfald af eksisterende stillingskategorier
Efter nyordningens indførelse kan der ikke
finde ansættelse sted i stilling som amanuensis,
idet betegnelsen amanuensis som
nævnt under A er en fællesbetegnelse for
adjunkt/lektor-gruppen), videnskabelig assistent,
afdelingsleder og docent.
Ligeledes omdannes stillingerne som heltidsansatte
overenskomstlønnede kandidatinstruktorer
til stillinger indenfor adjunkt/
lektorgruppen. Dog vil der som en overgangsordning
være mulighed for, at en del
af disse stillinger med undervisningsministeriets
godkendelse efter forhandling med
Akademikernes Centralorganisation besættes
for ét år, således at ansættelsen ophører
uden opsigelse ved årets udløb.
Deltidslektorater vil ikke længere kunne
besættes med personer, som er ansat ved
samme institution (interne lektorater), og
de lektorater, der ved ordningens ikrafttræden
er besat med interne lektorer, kan
ikke nybesættes med udefra kommende,
men må betragtes som bortfaldet.
Som følge af indførelsen af betegnelsen
adjunkt for en stillingskategori ændres
som nævnt betegnelserne universitets- og
højskoleadjunkturer til betegnelsen seniorstipendier.
II. Indholdet af stillingerne i den
nye struktur
A. Kvantitativt
Omfanget af de arbejdsmæssige forpligtelser,
der på årsbasis påhviler de heltidsansatte,
fremgår af de herom fastsatte bestemmelser.
B. Kvalitativt
1) Jriden for den ordinære stillingsstruktur
vil de enkelte stillingskategorier typisk
have følgende arbejdsopgaver;
Adjunkter: Egen videreuddannelse og
forskning samt undervisning, der fortrinsvis
vil omfatte indføring i vedkommende
fag.
Lektorer: Forskning. Undervisningsopgaver
af mere selvstændig karakter, herunder
deltagelse i vejledningen af adjunkter,
specialestuderende, stipendiater m. fl.,
udvikling af nye undervisningsprogrammer,
deltagelse i eksaminer, tilrettelæggelse
og bedømmelse af prøver og kurser. Administrative
opgaver.
Professorer: Forskning, videreudvikling
af faget. Undervisningsopgaver - ikke
mindst med sigte på uddannelse af forskere.
Deltagelse i eksaminer. Bedømmelse
af forskningsresultater. Administrative opgaver.
Dette er imidlertid som nævnt kun det
forventede typiske indhold af stillingerne.
Generelt skal nemlig alle arbejdsopgaver,
der er henlagt til et område, kunne varetages
af ansatte inden for alle stillingskategorier
i den ordinære stillingsstruktur efter
arbejdsstedets nærmere bestemmelse i
overensstemmelse med de for dette gældende
styrelsesordninger. Det forudsættes
herved, at der ved fordelingen af opgaverne
tages hensyn dels til de ansattes
kvalifikationer, dels til, at der tilvejebringes
en rimelig balance mellem de enkelte
ansatte i forholdet mellem de opgaver af
undervisningsmæssig og administrativ art,
Universitetets retsregler 75
der pålægges dem. og den tid. der bor være
til rådighed til forskning. Den eneste begrænsning,
der bør gælde med hensyn til
arbejdsopgavernes frie fordeling, vil være,
at adjunkter kun undtagelsesvis kan deltage
i eksaminer, og at det af hensyn til
den bedømmelse, der lorudsættes afholdt
før overgang til lektorstilling, bør sikres
disse, at de har lige så stor andel af arbejdstiden
til rådighed til forskningsopgaver
som til undervisning og andet arbejde.
Som anført foran vil i øvrigt ingen ansat
inden for den ordinære struktur kunne
nægte at påtage sig at holde forelæsninger
eller at deltage i eksaminer.
Som det fremgår af det ovenfor anførte
om det typiske indhold af de enkelte stillingskategorier,
kan de arbejdsopgaver,
der påhviler institutionerne, groft taget opdeles
i undervisning, lorskning og administration.
For grupperne inden for den ordinære
stillingsstruktur bor der - gældende
for et større fagområde - tilstræbes en fordeling
af den samlede arbejdstid med
45 % til undervisning, 45 0/o til forskning
og 10 0/o til administration.
For så vidt angår universitetscentrene,
foreligger der en række særlige problemer,
som det er hensigten snarest at søge afklaret.
Foranstående gælder under forbehold
heraf.
2) Arbejdsopgaverne for stillingsgrupper
uderi for den ordinære stillingsstruktur
ændres ikke ved nyordningen. For så vidt
angår stillinger som heltidsansatte undervisningsassistenter,
der som nævnt er en
ny stillingskategori, bemærkes, at det forudsættes,
at indehaverne af disse stillinger
skal anvende hovedparten af deres arbejdstid
til undervisningsopgaver.
C. Opgørelse over stillingsbehov
Der vil i forbindelse med indkaldelse af
bidrag tii forslag til finanslov for 1973/74
blive udsendt skemamateriale med henblik
på indhentning af oplysninger til
brug for ministeriet og bevillingsmyndighederne
om de enkelte områders totale
belastning med undervisningsopgaver. Som
en gennemsnitsfaktor ved opgørelse af stillingsbehov
regnes der indtil videre med
1.900 effektive arbejdstimer årligt for heltidsansatte.
III. Overgangsordning for de inden
I. august 1972 ansatte
Videnskabelige medarbejdere (amanuenser,
videnskabelige assistenter m. fl.), der er ansat
i videnskabelige heltidsstillinger, men
som endnu ikke har været beskæftiget i
sådan stilling i 4 år, betegnes adjunkter.
Efter 4 års samlet beskæftigelse i videnskabelig
heltidsstilling overgår de til ansættelse
som lektor, med mindre en forudgående
faglig bedømmelse i overensstemmelse
med det under I A 2) anførte må
anses for påkrævet.
Videnskabelige medarbejdere (amanuenser,
videnskabelige assistenter m. fl.), der
ved ordningens ikrafttræden har været beskæftiget
i videnskabelig heltidsstilling i
4 år, overgår direkte til ansættelse som
lektor.
Flidtidige afdelingsledere og docenter
samt amanuenser i lønramme 35 eller på
tilsvarende overenskomstniveau overgår
ligeledes til ansættelse som lektor. Afdelingsledere
og docenter kan dog fortsat, såfremt
de ønsker det, anvende de hidtidige
stillingsbetegnelser.
Kandidatinstruktorer, der pr. 1. august
1972 er ansat i overenskomstlønnede stillinger.
overgår til ansættelse som adjunkt,
henholdsvis lektor, men ansættelse som
lektor forudsætter for disses vedkommende
i hvert tilfælde en positiv bedømmelse efter
det under I A 2) anførte.
Det foran under II nævnte om stillingernes
kvantitative og kvalitative indhold finder
anvendelse også for så vidt angår de
allerede ansatte.
IV. Bestemmelser om aflønning og
klassifikation ved nyansættelser
Bortset fra stillingerne som adjunkt/lektor
sker der ingen ændring i de gældende aflønningsforhold
m. v. for de enkelte stillingskategorier.
For adjunkter og lektorer gælder, indtil
andet måtte blive bestemt, følgende:
76 Universitetets årbog 1971-72
A. Overenskomst ansatte
Ud over skalalønnen efter vedkommende
overenskomst ydes der generelle overenskomstmæssige
tillæg efter følgende regler:
1) Magistre (herunder cand. mag.er
m. 11.), psykologer, teologer, jurister, økonomer,
læger, dyrlæger, arkitekter, licentiater
fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
agronomer, forstkandidater og
farmaceuter:
Til adjunkter ydes et tillæg på 2.500 kr.,
som efter 3 års samlet ansættelse ved universitetet
eller højere læreanstalt forhøjes
til 3.220 kr.
Til lektorer ydes et tillæg på 4.800 kr.
2) For civil- og akademikeringeniører og
tandlæger er de tilsvarende tillæg:
Som adjunkt: 2.460 kr. og 3.170 kr.
Som lektor: 4.730 kr.
3) Til cand. phil.er er tillæggene følgende:
Som adjunkt: 1. år 2.330 kr., 2. år 2.440
kr., 3. år 2.500 kr., 4. og følgende år
3.220 kr.
Som lektor: 4.800 kr.
4) For andre grupper, som ønskes ansat
i adjunkt/lektor-stilling, forelægges spørgsmålet
om aflønning for undervisningsministeriet.
B. Tjenestemandsansatte.
1) Adjunkter placeres i lønrammerne 16
og 21. Oprykning til lønramme 21 sker efter
2 års forløb, og fra samme tidspunkt
ydes der de pågældende et særligt tillæg
på 1.800 kr. i grundbeløb.
2) Lektorer henføres til lønrammerne 21,
29 og 31. Oprykning til lønramme 29 og 31
finder sted, når de pågældende tjenestemænd
i 2 år har oppebåret slutløn i den
lavere lønramme, og deres tjenstlige forhold
i enhver henseende har været tilfredsstillende.
Til stillingen som lektor knyttes et særligt
tillæg med grundbeløb 2.400 kr., som
efter 2 års ansættelse som lektor forhøjes
til 2.700 kr., efter i alt 4 år til 3.000 kr.,
efter i alt 8 år til 3.300 kr. og efter ialt 10
års ansættelse som lektor til 3.600 kr.
3) En lektor kan oprykkes til lønramme
35, såfremt han efter mindst 12 års ansættelse
som lektor og efter yderligere faglig
bedømmelse skønnes særligt kvalificeret
og bestrider et arbejde, som forudsætter en
betydelig specialviden, særlig pædagogisk
indsigt eller andre tilsvarende særlige kvalifikationer.
Til stillingen som lektor i
lønramme 35 knyttes et særligt tillæg med
grundbeløb 2.700 kr. Forslag om oprykning
til lønramme 35 forelægges for undervisningsministeriet.
V. Bestemmelser om aflønning og
klassifikation for allerede ansatte
A. Overenskomstarisatte
1) Der sker ingen ændring i aflønningen
for så vidt angår ansatte, der overgår til en
adjunktstilling.
2) Ansatte, der overgår til ansættelse
som lektor, får lektortillæg, jfr. ovenfor
under IV A fra lektoransættelsen.
3) Afdelingsledere og andre med tillæg
større end lektortillægget bevarer dog i stedet
det større tillæg.
4) Ved ordningens ikrafttræden bortfalder
alle lektorhonorarer, der har været
ydet til ansatte ved de berørte institutioner
for lektorat inden for samme institution.
Til ansatte, hvis lektorat bortfalder,
ydes der et særligt overenskomstmæssigt
tillæg, hvis grundbeløb fastsættes til samme
størrelse som det bortfaldne lektorhonorar
incl. midlertidigt tillæg. Ansatte, som
oppebærer tillæg (læreanstaltstillæg eller
individuelt tillæg), der ved ordningens
ikrafttræden ændres til lektortillæg efter
punkt 2), får dog stigningen herved modregnet
i det særlige tillæg.
5) Grundbeløbet for det særlige tillæg,
der ydes i henhold til punkt 4), afkortes
med fremtidige grundbeløbsstigninger for
andre tillæg (læreanstaltstillæg, lektortillæg,
individuelt tillæg) og med stigninger
fremkommet ved oprykning fra lavere til
højere sats for disse tillæg. For så vidt angår
ansatte efter civil- og akademiingeniøroverenskomsterne
finder der i det omfang,
hvor der ved fastsættelsen af § 1,
stk. 2, tillæg er blevet taget hensyn til, at
vedkommende tillige har været lektor, ingen
afkortning sted.
Universitetets retsregler 77
6) 1 tilfælde, hvor der inden nyordningens
ikrafttræden er truffet aftale om, at
et internt lektorat på vikarbasis midlertidigt
varetages af en anden end lektoratets
normale indehaver, oppebærer vikaren det
under punkt 4) nævnte tillæg indtil udløbet
af vikarperioden, og herefter ydes
der i stedet tillæg til lektoratets indehaver.
7) For ansatte, der den 1. august 1972
midlertidigt er fratrådt en stilling med
tillæg større end lektortillæg og/eller med
internt lektorat for at overtage stipendiatstilling
eller adjunktur, er det aftalt,
at der i forbindelse med deres genindtræden
kan optages forhandling om ydelse af
tillæg efter punkt 3), henholdsvis punkt 4),
når forholdene taler derfor. Eventuelle sager
herom må forelægges for undervisningsministeriet.
B. Tjenestemanclsansatte
1) Tjenestemænd, der er ansat i stillinger
som amanuensis eller videnskabelig assistent,
indplaceres i lønrammerne 16, 21, 29
og 31 med bevarelse af allerede erhvervet
anciennitet.
Ansatte med under 4 års anciennitet aflønnes
efter de hidtil gældende regler. Ved
overgang til ansættelse som lektor aflønnes
disse i overensstemmelse med det under IV
B 2) anførte.
Til amanuenser og videnskabelige assistenter
med mere end 4 års anciennitet, der
indplaceres som lektorer, ydes der tillæg i
overensstemmelse med det ligeledes under
IV B 2) anførte på grundlag af vedkommendes
anciennitet med fradrag af 4 år.
2) Tjenestemænd i stillinger som amanuensis,
afdelingsleder, docent m. v. i lønramme
35 indplaceres i lønramme 35 med
tillæg som anført under IV B 3).
3) Som en éngangsforanstaltning ved
overgangen til den nye stillingsstruktur vil
der efter indstilling fra vedkommende institution
og med bevarelse af hidtidig stillingsbetegnelse
kunne ske oprykning fra
lønramme 35 til lønramme 37 uden særligt
tillæg af afdelingsledere, amanuenser,
docenter m. v., der er blevet ansat i 25.
lønningsklasse senest 31. december 1965,
og som på tidspunktet for nyordningens
ikrafttræden
a) oppebar lektorhonorar med grundbeløb
3.900 kr. eller 2.700 kr. og
b) er fyldt 45 år, men endnu ikke den
1. august 1972 er fyldt 60 år.
Der er endvidere indgået aftale om, at
visse andre ansatte i lønramme 35 kan oprykkes
til lønramme 37. Akademikernes
Centralorganisation vil optage direkte kontakt
med de enkelte institutioner herom.
Indstilling om oprykning til lønramme
37 bedes samlet for institutionen forelagt
for ministeriet.
4) Til tjenestemænd, der ved indplaceringen
i overensstemmelse med det loran
anførte og ved samtidigt bortfald af hidtidigt
lektorhonorar udsættes for en indtægtsnedgang,
ydes der til udligning heraf
et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg.
Dette tillæg bortfalder helt eller delvis
ved opnåelse af højere pensionsgivende
lønningsindtægt, højere generelle eller særlige
tillæg eller højere stedtillæg. Det
nævnte tillæg kan dog ikke ydes til tjenestemænd,
som i medfør af det under punkt
3) anførte oprykkes fra lønramme 35 til
lønramme 37.
VI. Særlige bemærkninger
1) Det er ved gennemførelsen af den nye
stillingsstruktur forudsat, at der ikke i forbindelse
hermed kan kræves nedsættelse af
den undervisningstid, der hidtil har påhvilet
medarbejderne, ligesom den nye stillingsstruktur
ikke kan give grundlag for
krav om merarbejdsbetaling i større omfang
end hidtil, og at der ikke som følge
af den nye struktur kan forventes stillet
yderligere bevillinger og stillinger til rådighed
for de berørte institutioner.
2) Spørgsmålet om forbedring af forholdet
mellem antallet af professorater og
andre lærerstillinger har været inddraget
under drøftelserne med organisationerne
om den ændrede stillingsstruktur. Undervisningsministeriet
har herunder givet udtryk
for, at man i det omfang, personaleog
bevillingsmæssige rammer ikke er til
hinder derfor, vil stille sig positivt i dette
78 Universitetets årbog 1971-72
spørgsmål, som dog endeligt afgøres af bevillingsmyndighederne.
3) Tilsvarende vil ministeriet stille sig
positivt over for forslag, som måtte fremkomme,
om forøgelse af det administrative
og ikke-videnskabelige personale med henblik
på aflastning af det videnskabelige
personale.
4) Eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse
med nyordningen forventes forelagt
for ministeriet.
C. Bekendtgørelse af 10. november 1972 om erhvervelse af doktorgraden ved
universiteterne
(j. nr. 145D/72)
Efter indstilling fra Odense, Århus og Københavns
universiteter, udarbejdede ministeriet
udkast til en ny bekendtgørelse om
erhvervelse af doktorgraden.
Ved skrivelse af 14. juni 1972 meddelte
ministeriet imidlertid, at man havde indhentet
udtalelse fra lovafdelingen i justitsministeriet
om udkastets overensstemmelse
med loven om universiteternes styrelse.
Det fremgik af lovafdelingens svar,
at 1) det under hensyn til bestemmelserne
i lov om universiteternes styrelse ikke længere
ville være muligt at opretholde bestemmelsen
om, at udefra kommende medlemmer
af de fagkyndige udvalg deltog
med stemmeret i fakultets- eller fagrådets
behandling af indstillinger, og 2) at det
ikke ville være muligt at indsætte en bestemmelse
om, at fakultets- eller fagrådet
skulle følge en énsstemmig indstilling.
Bekendtgørelse af 10. november 1972 om
erhvervelse af doktorgraden ved universiteterne:
1 henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ !•
Universiteterne i København, Århus og
Odense har ret til at tildele doktorgraden
inden for de af følgende på det enkelte
universitet repræsenterede fagområder:
1) Det teologiske.
2) Det retsvidenskabelige.
3) Det statsvidenskabelige.
4) Det økonomiske.
5) Det sociologiske.
6) Statskundskab.
7) Det lægevidenskabelige.
8) Det humanistiske.
9) Det naturvidenskabelige.
Stk. 2. Den, der har erhvervet en doktorgrad,
har ret til at betegne sig som anført
for de enkelte doktorgrader:
1) Den teologiske doktorgrad: doctor theologiae
(dr. theol.).
2) Den juridiske doktorgrad: doctor juris
(dr. jur.).
3) Den statsvidenskabelige doktorgrad:
doctor politices (dr. polit.).
4) Den økonomiske doktorgrad: doctor
oeconomices (dr. oecon.).
5) Den sociologiske doktorgrad: doctor
scientiarum socialium (dr. scient. soc.).
6) Doktorgraden i statskundskab: doctor
scientiarum politicarum (dr. scient. pol.).
7) Den medicinske doktorgrad: doctor medicinae
(dr. med.).
8) Den filosofiske doktorgrad: doctor philosophiae
(dr. phil.).
§2.
Doktorgraden tildeles på grundlag af en
enkelt afhandling eller flere i emnekreds
eller metode beslægtede afhandlinger, der
er indleveret til et universitet med henblik
på erhvervelse af en bestemt doktorgrad.
Hvad der i det følgende fastsættes om en
enkelt afhandling, gælder, med mindre andet
er anført, også en flerhed af afhandlinger,
der samlet er indleveret til bedømmelse.
Stk. 2. Hvis en til et universitet indleveret
afhandling efter sit indhold ikke klart
kan henføres under et bestemt fakultetseller
fagråds fagområde, afgøres det ved
Universitetets retsregler 79
forhandling mellem de fakultets- og fagråd,
der kan komme i betragtning, hvilket
råd der skal behandle sagen. Kan der ved
en sådan forhandling ikke opnås enighed,
træffer konsistorium den endelige afgørelse.
Resultatet af forhandlingen eller konsistoriums
afgørelse meddeles forfatteren,
der herefter eventuelt kan trække afhandlingen
tilbage.
Stk. 3. Indleveres en afhandling til et
universitet, hvor der ikke er ansat nogen
fagkyndig, kan afhandlingen normalt ikke
tages under bedømmelse. Konsistorium kan
dog i særlige tilfælde godkende, at en sådan
afhandling tages under bedømmelse, i
så fald ses der bort fra bestemmelsen i § 7,
stk. 2, 2. pkt.
§3.
Ved indleveringen af afhandlingen skal
forfatteren skriftligt erklære, om afhandlingen
enten i samme eller i mere eller
mindre afvigende skikkelse eller en anden
afhandling, som har berøring med den, tidligere
har været indleveret til samme eller
et andet universitet eller en anden højere
uddannelsesinstitution til bedømmelse for
doktorgraden eller licentiatgraden eller
som prisopgavebesvarelse, og i så fald med
hvilket resultat.
Stk. 2. Har forfatteren allerede på grundlag
af afhandlingen erhvervet en doktorgrad
på et dansk universitet eller en anden
højere uddannelsesinstitution, kan afhandlingen
ikke tages under bedømmelse.
§4 -
Hvis en afhandling, der helt eller delvist
er fremgået af et gruppearbejde, er indleveret
til bedømmelse for doktorgraden,
skal der afkræves medforfatteren eller
medforfatterne erklæring om omfanget og
karakteren af den indleverende forfatters
andel i arbejdet.
§5.
Afhandlingen skal i almindelighed være
affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk,
tysk eller fransk. Fakultets- eller fagrådet
kan dog give tilladelse til anvendelse af et
andet sprog.
Stk. 2. Afhandlingen skal ved indleveringen
være ledsaget af en sammenfattende
redegørelse for de forskningsresultater,
som forfatteren mener at have opnået. Fakultets-
eller fagrådene kan fastsætte nærmere
bestemmelser om den sammenfattende
redegørelses karakter ved indlevering
af en flerhed af afhandlinger.
Stk. 3. Er afhandlingen affattet på et
fremmed sprog, skal den sammenfattende
redegørelse være affattet på dansk. Er afhandlingen
affattet på dansk, norsk eller
svensk, skal den sammenfattende redegørelse
være affattet på engelsk, tysk,
fransk, russisk, spansk eller latin. Fakultets-
eller fagrådene kan tillade undtagelser
fra denne regel.
§ 6.
Efter indleveringen af afhandlingen skal
et antal eksemplarer af den under hele sagens
behandling være til rådighed for fakultets-
eller fagrådets medlemmer.
§7.
Til at bedømme en indleveret afhandling
nedsætter fakultets- eller fagrådet et udvalg
på normalt 2-3 og højst 5 medlemmer,
der så vidt muligt udpeges blandt universitetets
nærmeste fagkyndige lærere.
Hvis en universitetslærer, der tilkaldes af
et andet fakultets- eller fagråd end det,
hvorunder han hører, ikke erkender nødvendigheden
af sin medvirken, forhandler
de to råd om hans pligt til at indtræde i
udvalget. Opnås der ikke enighed ved en
sådan forhandling, træffer konsistorium
afgørelsen.
Stk. 2. Fakultets- eller fagrådet kan anmode
en eller flere uden for universitetet
stående videnskabsmænd om at indtræde
som medlemmer af udvalget. Dog skal altid
en af de nærmest fagkyndige universitetslærere
under hovedområdet være medlem.
Stk. 3. Ingen kan deltage i bedømmelsen
af en afhandling, når han er beslægtet eller
besvogret i op- eller nedstigende linje eller
i sidelinjen så nær som søskendebørn med
den, der har indleveret afhandlingen, eller
når der i øvrigt foreligger omstændigheder,
som er egnede til at vække tvivl om
80 Universitetets årbog 1971-72
hans upartiskhed. Når der undtagelsesvis
ikke kan foretages en tilstrækkelig fagkyndig
bedommelse uden medvirken af en sådan
beslægtet eller besvogret universitetslærer
kan fakultets- eller fagrådet godkende,
at han alligevel skal medvirke ved
bedommelsen, når konsistoriums budgetog
forretningsudvalg i hvert enkelt tilfælde
forud har meddelt sit samtykke.
Stk. 4. Udvalgets nedsættelse og sammensætning
skal snarest meddeles forfatteren,
der inden 8 dage skriftligt kan gøre
indsigelse mod udvalgets sammensætning.
Dersom indsigelse fremkommer, skal fakultets-
eller fagrådet behandle sagen påny.
Stk. 5. Et udvidet fagkyndigt udvalg,
jfr. § 11, nr. 3, og § 12, nr. 3, består normalt
af det først nedsatte udvalgs medlemmer
suppleret med indtil yderligere to fagkyndige,
således at udvalget får et ulige
antal medlemmer. Såfremt et medlem undtagelsesvis
ikke ser sig i stand til at fortsætte
som medlem af udvalget, kan rådet
beslutte, at en anden fagkyndig indtræder i
hans sted. Efter udvidelsen af udvalget finder
stk. 4 på ny anvendelse.
§8.
Udvalget afgiver til fakultets- eller fagrådet
en motiveret skriftlig indstilling om afhandlingens
antagelse til forsvar for doktorgraden
eller om dens forkastelse. Er
der uenighed i udvalget om bedømmelsen,
afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis
eller gruppevis.
Stk. 2. Indstilling fra et fagkyndigt udvalg
skal foreligge for fakultets- eller fagrådet
senest 8 måneder efter udvalgets
nedsættelse, med mindre rådet i det enkelte
tilfælde gør undtagelse herfra.
Stk. 3. Hvis en af et fagkyndigt udvalg
afgivet indstilling ikke giver tilstrækkelig
vejledning eller er behæftet med formelle
mangler, kan fakultets- eller fagrådet sende
indstillingen tilbage til udvalget med
anmodning om at omarbejde den.
§.9-
I^orfatteren af en indleveret afhandling
skal gøres bekendt med det fagkyndige udvalgs
indstilling om afhandlingen snarest
efter afgivelsen af indstillingen til fakultets-
eller fagrådet.
Stk. 2. Hvis indstillingen eller - i tilfælde
af delt indstilling - en af indstillingerne
konkluderer i afhandlingens forkastelse,
kan forfatteren indtil 3 uger efter modtagelsen
skriftligt over for rådet fremføre
sine bemærkninger til indstillingen. Indstillingen
kan først efter denne frists udløb
gøres til genstand for behandling i rådet.
§ io.
Fakultets- eller fagrådet træffer på grundlag
af det fagkyndige udvalgs indstilling
beslutning om en afhandlings antagelse til
forsvar for doktorgraden eller om dens
forkastelse efter de i §§ 11-13 anførte bestemmelser.
Stemmeafgivningens resultat
beregnes på grundlag af det samlede antal
medlemmer af rådet.
Stk. 2. Intet rådsmedlem kan deltage i
sagens behandling, hvis han er beslægtet
eller besvogret i op- eller nedstigende linje
eller i sidelinjen så nær som søskendebørn
med den, der har indleveret afhandlingen,
eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder,
som er egnede til at vække tvivl om
hans upartiskhed. Dette gælder, uanset om
han undtagelsesvis har været medlem af
det fagkyndige udvalg, jfr. § 7, stk. 3, I
tvivlstilfælde afgør konsistoriums budgetog
forretningsudvalg sagen. I tilfælde af et
rådsmedlems inhabilitet skal hans suppleant
indkaldes til sagens behandling.
Stk. 3. Medlemmer af det fagkyndige udvalg,
som ikke er rådsmedlemmer, indkaldes
med mindst 14 dages varsel til det
mode, hvorpå indstillingen skal behandles.
De deltager i drøftelserne, men har ikke
stemmeret.
§ H.
Foreligger der fra udvalget en énstemmig
indstilling, forholdes således:
1) Rådet kan godkende indstillingen med
simpel stemmeflerhed.
2) Rådet kan underkende en indstilling
om afhandlingens antagelse, hvis
mindst totredjedele af dets medlemmer
stemmer derfor.
3) Når rådet ikke kan godkende en indstilling
om afhandlingens forkastelse,
Universitetets retsregler 81
eller når der i øvrigt ikke kan træffes
beslutning efter nr. 1 og 2, skal afhandlingen
på ny behandles af et udvidet
fagkyndigt udvalg, jfr. § 7, stk. 5.
§12.
Foreligger der fra udvalget en delt indstilling,
forholdes således:
1) Rådet kan godkende en flertalsindstilling
om afhandlingens antagelse med
simpel stemmeflerhed.
2) Rådet kan godkende en flertalsindstilling
om afhandlingens forkastelse, hvis
mindst totredjedele af dets medlemmer
stemmer derfor.
3) Når der ikke kan træffes beslutning efter
nr. 1 og 2, skal afhandlingen på ny
behandles af et udvidet fagkyndigt udvalg,
jfr. § 7, stk. 5.
§13.
Fornyet behandling af en afhandling i et
udvidet fagkyndigt udvalg i henhold til §
11, nr. 3, og § 12, nr. 3, kan kun ske én
gang.
Stk. 2. Ved beslutning om en indstilling
fra et udvidet fagkyndigt udvalg forholdes
således:
1) Rådet kan underkende en énstemmig
indstilling, hvis mindst firefemtedele af
dets medlemmer stemmer derfor.
2) Rådet kan underkende en flertalsindstilling.
hvis mindst totredjedele af dets
medlemmer stemmer derfor.
3) I andre end de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde
er indstillingen godkendt.
§ 14.
Antager et fakultets- eller fagråd en afhandling
til forsvar, skal den offentliggøres
på forfatterens foranstaltning, hvis den
ikke tidligere er offentliggjort.
Stk. 2. Hvis afhandlingen helt eller delvist
tidligere er offentliggjort, skal forfatteren
påse, at eksemplarer af den kan erhverves.
Stk. 3. Den sammenfattende redegørelse
for en flerhed af afhandlinger skal offentliggøres.
Stk. 4. Afhandlingen skal foreligge offentliggjort
senest 2 uger, før forsvaret
skal finde sted.
Stk. 5. Konsistorium kan fastsætte nærmere
bestemmelser om offentliggørelsens
form og om afgivelse af eksemplarer til
universitetet.
§ 15.
Forfatteren af en antaget afhandling kan
forinden offentliggørelsen foretage rettelser
i afhandlingen med samtykke af det
fagkyndige udvalg, og dekanen eller fagrådsformanden.
§ 16.
Forsvarshandlingen er offentlig og ledes
af dekanen eller fagrådsformanden eller en
anden dertil af denne udpeget universitetslærer.
Stk. 2. Til at fungere som officielle opponenter
beskikker fakultets- eller fagrådet
to af det fagkyndige udvalgs medlemmer.
Under særlige omstændigheder
kan rådet dog beskikke andre fagkyndige
som officielle opponenter.
Stk. 3. Eventuelle uofficielle opponenter
må melde sig til dekanen eller fagrådsformanden
inden handlingens begyndelse. Dekanen
eller fagrådsformanden kan dog
lade senere anmeldte opponenter få ordet,
men uden at fratage tidligere anmeldte
forretten.
Stk. 4. Der tilstås i almindelighed hver
af de officielle opponenter højst IV2 time
og hver uofficiel opponent højst 3/4 time,
derunder indbefattet den tid, doktoranden
behøver til at give svar. Dekanen eller fagrådsformanden
kan dog efter omstændighederne
indskrænke eller udvide den tid,
der tilstås opponenterne. Hele forsvarshandlingen
må højst vare 6 timer.
Stk. 5. Forsvarshandlingen skal foregå
på dansk, norsk eller svensk, med mindre
rådet i det enkelte tilfælde giver tilladelse
til anvendelse af et andet sprog.
Stk. 6. Efter forsvarshandlingen indberetter
de officielle opponenter til rådet,
om forsvaret har været fyldestgørende.
§17'
Efter indstilling fra fakultets- eller fagrådet
kan konsistorium godkende, at den
mundtlige forsvarshandling skal bortfalde.
Stk. 2. Rådet kan bestemme, at forsvars-
6 Årbog 1971-72
82 Universitetets årbog 1971-72
handlingen skal indledes med en kort forelæsning,
hvori doktoranden giver en oversigt
over afhandlingens emne og de til bedømmelse
fremlagte forskningsresultater.
§ 18.
Finder fakultets- eller fagrådet efter forsvaret
og modtagelsen af de officielle opponenters
indberetning, at doktoranden er
værdig til doktorgraden, tildeler det ham
denne og gør indberetning herom til rektor.
Tildelingen af doktorgraden sker ved
udstedelse af et på latin affattet diplom,
hvoraf rektors, dekanens eller fagrådsformandens
og det fagkyndige udvalgs medlemmers
navne fremgår.
§ 19.o
Et fakultets- eller fagråd kan med konsistoriums
samtykke tildele doktorgraden
som æresdoktorgrad til forskere, der efter
rådets opfattelse har gjort sig i den grad
fortjent af videnskaben, at det findes naturligt
at hædre ham med den højeste videnskabelige
grad. Æresdoktorer har ret
til at anvende de i § 1, stk. 2, anførte betegnelser
med tilføjelse af honoris causa
(h. c.).
§ 20.
Doktorer har ret til at holde forelæsninger
på universiteterne.
§21.
Doktorer, herunder æresdoktorer, har ret
til at bære en ring med en på universitetet
erhvervet plade, i hvilken der er præget et
minervahoved omgivet af en laurbærkrans.
Stk. 2. Doktorer i teologien har ret til at
bære den i § 5 i forordning af 13. marts
1683 omhandlede særlige dragt.
§ 22.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december
1972, således at alle afhandlinger,
der indleveres efter denne dato, behandles
efter de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser.
Tidligere indleverede afhandlinger
behandles færdig efter de i stk. 2 nævnte
bestemmelser.
Stk. 2. Anordning nr. 259 af 13. oktober
1927 om erhvervelse af doktorgraden ved
Københavns universitet og anordning nr.
323 af 14. juni 1940 om erhvervelse af
doktorgraden ved Århus universitet samt
om ændring af anordning nr. 259 af 13.
oktober 1927 om erhvervelse af doktorgraden
ved Københavns universitet ophæves.
D. Nye regler om prisopgaver
(j. nr. 145P/72)
Efter at universitetet havde afgivet indstilling
til ministeriet om udarbejdelse af en
ny bekendtgørelse om prisopgaver, meddelte
ministeriet ved skrivelse af 12. juli 1972,
at tildeling af en akademisk belønning var
en anerkendelse, som gives af universiteterne
på deres egne vegne. Man fandt det
derfor naturligt, at det for fremtiden blev
det enkelte universitets konsistorium, der
fastsatte de nærmere regler for prisopgaver.
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 30. oktober 1972 om
prisopgaver ved universiteterne.
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ L
Universiteterne kan udskrive prisopgaver
efter regler, der fastsættes af hvert universitets
konsistorium.
§2.
Følgende bestemmelser ophæves:
1) Anordning nr. 380 af 13. september
1947 om Prisopgaver ved Københavns universitet.
2) Anordning nr. 77 af 6. marts 1945 om
Prisopgaver ved Aarhus universitet.
Universitetets retsregler 83
3) Bekendtgørelse nr. 169 af 19. maj
1967 om midlertidige bestemmelser om
Prisopgaver ved Odense universitet.
I overensstemmelse hermed fastsatte konsistorium
herefter den 11. oktober 1972 følgende
regler for prisopgaver:
§ IDer
udsættes årligt ved universitetet prisopgaver
til besvarelse af yngre videnskabsmænd.
Stk. 2. Prisbelønningen består i universitetets
guldmedalje. Denne tildeles, når opgaven
er besvaret dækkende og med videnskabelig
modenhed. Besvarelser, der ikke
fuldt ud opfylder disse krav, kan tildeles
universitetets sølvmedalje.
§2.
Hvert fakultets- eller fagråd afgør, hvor
stort et antal opgaver der skal udsættes
inden for de under rådet hørende fagområder.
§3.
Hvert fakultets- eller fagråd drager omsorg
for, at der stilles prisopgaver. En under
hovedområdet eller faggruppen heltidsansat
videnskabelig medarbejder og lærer
kan ikke i to på hinanden følgende år
vægre sig ved inden for sit fagområde at
stille en prisopgave.
Stk. 2. De stillede opgaver indsendes inden
den 15. oktober til rektor, der bekendtgør
disse i universitetets officielle meddelelsesorgan.
§ 4.
Besvarelserne af opgaverne skal være indleveret
til rektors kontor inden den 15.
januar i det næstfølgende kalenderår. For
opgaver, der kræver iagttagelser, som ikke
med sikkerhed kan påregnes gennemført
inden for 1 år, kan rektor efter indstilling
fra fakultets- eller fagrådet fastsætte en
indtil 1 år længere frist.
Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder
kan rektor tillade, at en besvarelse
indleveres efter udløbet af den fastsatte
frist. Begæring herom må fremsendes inden
den 15. januar, jfr. stk. I.
§ 5.
Adgangen til at besvare prisopgaverne står
åben for enhver, der på det tidspunkt,
prisopgaven afleveres, ikke er fyldt 30 år.
Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder
kan rektor efter ansøgning meddele
dispensation herfra.
. § 6-
Besvarelser af prisopgaverne skal i almindelighed
være affattet på dansk, norsk,
svensk, engelsk, tysk eller fransk; dog kan
besvarelser af prisopgaver i klassisk filologi
i stedet affattes på latin. Rektor kan
give tilladelse til anvendelse af et andet
sprog. Besvarelserne skal afleveres maskinskrevet
i mindst 2 eksemplarer.
Stk. 2. Ved afleveringen af en opgave
kan forfatteren udtrykkeligt erklære, at
han ønsker at være anonym. I så fald skal
han ved afleveringen erklære, at han ikke
er fyldt 30 år. Opgaven betegnes i så fald
med motto eller mærke, og forfatteren afleverer
samtidig med opgaven en lukket
kuvert indeholdende en seddel, der angiver
hans navn, stilling, bopæl og fødselsdato.
Konvolutter, som følger med afhandlinger,
der hverken opnår guldmedalje eller sølvmedalje,
åbnes ikke. Det samme gælder i
tilfælde af, at en forfatter, som opnår sølvmedalje,
uden på konvolutten har angivet,
at han kun ønsker den åbnet, såfremt han
opnår guldmedalje.
Stk. 3. Prisbesvarelserne må ikke offentliggøres
før bedømmelse har fundet sted:
foreløbige meddelelser eller foredragsreferater
i kortfattet form er dog tilladt.
§ 7-.
Til bedømmelse af de indkomne besvarelser
nedsætter fakultets- eller fagrådet for
hver opgave et udvalg på indtil 3 medlemmer
valgt blandt de nærmest fagkyndige
universitetslærere. Hvis en universitetslærer,
der tilkaldes af et andet hovedområde,
ikke erkender nødvendigheden af sin
medvirken, afgøres spørgsmålet om hans
pligt til at indtræde i udvalget ved forhandling
mellem det fakultets- eller fagråd.
der har stillet prisopgaven og det fakultets-
eller fagråd, hvorunder vedkommende
hører. Er det ikke muligt inden for
6*
84 Universitetets årbog 1971-72
universitetet at finde et tilstrækkeligt antal
fagkyndige, kan fakultets- eller fagrådet
vedtage at rette henvendelse til en eller
under særlige omstændigheder to udenforstående
videnskabsmænd med opfordring
til at blive medlemmer af nævnte udvalg.
Stk. 2. Hvert enkelt af de indleverede besvarelser
underkastes en selvstændig bedømmelse.
Bedømmerne afgiver motiveret
skriftlig indstilling.
Stk. 3. Er der i udvalget uenighed om
besvarelsernes bedømmelse, skal hvert udvalgsmedlem
afgive selvstændig indstilling.
Stk. 4. I alle tilfælde træffes afgørelsen
af fakultets- eller fagråd på grundlag af
indstillingen eller indstillingerne.
§ 8 -
Med mindre forfatteren ved opgavens indlevering
udtrykkeligt har erklæret, at han
ikke ønsker at blive gjort bekendt med bedømmelsesudvalgets
indstilling eller indstillinger,
skal den eller disse tilstilles ham
ved fakultets- eller fagrådets foranstaltning
umiddelbart efter afleveringen til rådet.
Stk. 2. Forfatteren kan senest på 8. dagen
efter afsendelsen af udvalgsindstillingen
eller indstillingerne over for fakultetsrådet
eller fagrådet fremsætte sine bemærkninger
hertil.
Stk. 3. Fakultets- eller fagrådet kan ikke
behandle bedømmelsesudvalgets indstilling,
forinden denne frist er udløbet, eller, hvis
forfatteren fremsætter bemærkninger, forinden
bedømmelsesudvalget til rådet har
afgivet skriftlige erklæring over disse.
§9-
Har en forfatter ved opgavens aflevering
udtrykkeligt erklæret at ville være anonym,
og har han ikke tillige udtrykkeligt
erklæret, at han ikke ønsker at se bedømmelsesudvalgets
indstilling eller indstillinger,
forinden sagen afgøres, anvendes følgende
fremgangsmåde ved fremsendelsen
af indstillingen: (a) Den af forfatteren
indleverede kuvert brydes af en af rektor
dertil beskikket medarbejder, (b) den pågældende,
der er forpligtet til at iagttage
tavshed med hensyn til forfatterens identitet,
foretager personlig afsendelse af bemærkningerne
til forfatteren og medsender
til denne en returkuvert til brug for forfatterens
eventuelle bemærkninger forsynet
med den pågældende medarbejders navn.
Kuverten forsegles herpå af den nævnte
medarbejder. Medarbejdere, der modtager
post, instrueres om, at kuverter forsynet
med den særlig beskikkede medarbejders
navn kun må åbnes af denne, uanset hvilke
regler der ellers måtte blive fastsat for
poståbning. Rektor beskikker en medarbejder
til at varetage de nævnte funktioner
som substitut for den primært beskikkede
i tilfælde af dennes lovlige forfald.
§ io.
Besvarelserne, de af vedkommende bedømmere
afgivne bedømmelser samt fakultetseller
fagrådenes afgørelser indsendes inden
den 15. maj til rektor, der åbner de i
§ 6, stk. 2, nævnte kuverter.
§ i i .
Medaljerne bærer på aversen en Pallas
Athene-figur og på reversen påskriften
»Ingenio et studio« omgivet af en laurbærkrans.
Stk. 2. Den, hvem medaljen tilkendes,
får tillige udbetalt det på finansloven hertil
bevilgede beløb.
§ 12.
Besvarelserne opbevares i universitets arkiv
eller efter fakultets- eller fagrådets bestemmelse
i et institutbibliotek. En besvarelse
kan udlånes efter følgende regler:
(a) En forfatter kan tillade, at en afhandling
udlånes efter rektors bestemmelse,
og han anses for at have givet en sådan
tilladelse, hvis han ikke udtrykkeligt har
erklæret, at afhandlingen ikke må udlånes.
(b) En forfatter kan ved afhandlingens
indlevering udtrykkeligt erklære, at den
af ham forfattede afhandling kun må udlånes
efter hans i hvert enkelt tilfælde
forud indhentede godkendelse.
Stk. 2. Universitetet har herudover ingen
ret til at offentliggøre eller i øvrigt udnytte
besvarelser.
Universitetets retsregler 85
Stk. 3. Såfremt en forfatter offentliggør
en afhandling belønnet med guldmedalje
eller sølvmedalje med oplysning om, at den
er belønnet på denne måde, bør det offentliggjorte
arbejde, hvis der er foretaget
ændringer eller tilføjelser i afhandlingen,
indeholde meddelelse om disses art eller
omfang.
E. Bekendtgørelse af 16. august 1972 om universitetsprøven i
kristendomskundskab for vordende præster i Grønland
(j. nr. 162/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
V- På Københavns universitet afholdes en
prøve i kristendomskundskab for i Grønland
hjemmehørende aspiranter til præstestilling
i Grønland, jfr. § 6, stk. 3, i loven
om kirken i Grønland.
§ 2 ;
Berettiget til at indskrives som studerende
ved universitetet med henblik på denne
prøve er enhver, som er hjemmehørende i
Grønland, og som har en uddannelse, der
med hensyn til almindelige kundskaber
kan sidestilles med en læreruddannelse i
Danmark, herunder læreruddannelse fra
seminariet i Godthåb. Universitetet afgør,
om denne forudsætning er opfyldt.
§3.
Eksamen omfatter følgende hoveddiscipliner:
1) Det gamle testamentes eksegese.
2) Det nye testamentes eksegese.
3) Dogmatik.
4) Kristelig etik med religionsfilosofi.
5) Kirkehistorie med særlig henblik på
Grønlands missions- og kirkehistorie.
6) Almindelig religionshistorie med særlig
vægt på de religionshistoriske grundbegreber.
§4.
Studerende, der ønsker det, kan til eksamen
opgive speciale i et af fagene. Studerende,
der opgiver speciale, kan opnå lempelser
i eksamensfordringerne inden for faget efter
universitetets nærmere bestemmelse.
§5.
Studierne tilrettelægges og eksamen afholdes
efter behov. Tilrettelæggelsen sker efter
forhandling med kirkeministeriet. I
hver af de i § 3 nævnte hoveddiscipliner
afholdes såvel mundtlig som skriftlig prøve,
jfr. dog § 4.
Stk. 2. Eksaminationen foretages af universitetslærerne
i de enkelte fag. Ved prøverne
medvirker én af de sædvanlige beskikkede
censorer samt en særlig af kirkeministeriet
beskikket censor.
§ 6.
Ved bedømmelsen af prøver m. v. anvendes
13-skalaen efter de derom ved de højere
uddannelsesinstitutioner gældende regler,
dog kan alle skalaens grader indgå i
karakteren for hvert fag.
Sfk. 2. Der gives én karakter for hver
prøve. Karakteren i det enkelte fag er det
tal i skalaen, der ligger nærmest gennemsnittet
af karakteren for henholdsvis den
mundtlige og den skriftlige prøve i faget.
Stk. 3. Hvis der opgives speciale, og dette
medfører, at yderligere eksamination i hoveddisciplinen
bortfalder, tæller karakteren
i specialet dobbelt ved beregningen af
gennemsnitskarakteren. De øvrige karakterer
er enkelttællende.
Stk. 4. For at bestå eksamen kræves
mindst 6,0 i gennemsnit af samtlige karakterer.
Stk. 5. Som dokumentation for bestået
eksamen udstedes et eksamensbevis med
86 Universitetets årbog 1971-72
angivelse af de i hvert fag opnåede karakterer
samt gennemsnitskarakteren.
Stk. 6. Den, der har bestået eksaminen,
har ret til at betegne sig examinatus(a)
theologiue (exam. theol.).
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september
1972.
Stk. 2. Anordning nr. 268 af 17. oktober
1955 om indretning af en særlig prøve i
kristendomskundskab for vordende præster
i Grønland og bekendtgørelse nr. 275
af 4. november 1955 om nærmere bestemmelser
til gennemførelse af kgl. anordning
af 17. oktober 1955 om indretning af en
særlig prøve i kristendomskundskab for
vordende præster i Grønland ophæves.
F. Bekendtgørelse af 23. december 1971 om juridisk kandidateksamen
(j. nr- 203/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ i-
På Københavns og Århus universiteter afholdes
juridisk kandidateksamen, som består
af en 1. del med to årsprøver, en
2. del og de i §§ 5-6 nævnte særlige prøver.
Stk. 2. Den, der har bestået juridisk kandidateksamen,
har ret til at betegne sig
candidatus(a) juris (cand. jur).
Deleksaminer
§2.
1. dels første årsprøve omfatter følgende
fag:
1) person-, familie- og arveret;
2) indledning til formueretten.
Stk. 2. Der afholdes to prøver i de i stk.
1 nævnte fag. For hver prøve gives en
karakter.
Stk. 3. Universitetet kan bestemme, at
der i 1. dels første årsprøve skal indgå en
prøve i elementer af faget samfundsfilosofi.
Ved en sådan prøve anvender bedømmelsen
»bestået« - »ikke bestået«. Universitetet
kan bestemme, at prøven afholdes i
en tidligere eksamenstermin end prøverne i
de i stk. 1 nævnte fag.
§3.
1. dels anden årsprøve omfatter følgende
fag:
1) statsforfatningsret, forvaltningsret og
udvalgte afsnit af folkeretten;
2) økonomi.
Stk. 2. Der afholdes efter universitetets
bestemmelse 1 eller 2 prøver i de i stk. 1,
nr. 1, nævnte fag, og en prøve i økonomi.
For hver prøve gives en karakter.
Stk. 3. Universitetet kan bestemme, at
prøven i økonomi afholdes i en tidligere
eksamenstermin end prøverne i de i stk. 1,
nr. 1, nævnte fag.
§4.
2. del omfatter følgende fag:
1) formueret, eventuelt med dele af international
privatret;
2) strafferet;
3) retspleje.
Stk. 2. Der afholdes efter universitetets
bestemmelse 2 til 4 prøver i de i stk. 1, nr.
I, nævnte fag og 2 til 4 prøver i de i stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte fag. For hver prøve giges
en karakter.
Stk. 3. Der afholdes endvidere en skriftlig
prøve bestående i en bedømmelse af et
konkret retstilfælde. Denne opgave kan
omfatte spørgsmål fra fagene person-, familie-
og arveret, formueret og retspleje.
For denne prøve gives en karakter.
Stk. 4. Universitetet kan bestemme, at
prøverne i strafferet og retspleje skal eller
kan afholdes i en tidligere eksamenstermin
end prøverne i formueret.
Universitetets retsregler 87
Særlige prøver
§5.
Den studerende skal aflægge en prøve i
retshistorie eller almindelig retslære efter
eget valg. Universitetet kan dog bestemme,
at der kun foranstaltes undervisning og
afholdes prøve i et af de nævnte fag. Såfremt
universitetet bestemmer, at der kun
foranstaltes undervisning og afholdes prøve
i retshistorie, kan det tillige bestemme,
at der i faget skal indgå grundtræk af almindelig
retslære. Det kan endvidere bestemmes,
at indstilling til prøve kun kan
ske efter deltagelse i kursus i det pågældende
fag.
Stk. 2. For den i stk. 1 nævnte prøve gives
en karakter.
§ 6 -
Den studerende skal aflægge prøver i to
af ham selv valgte kursusfag efter forudgående
deltagelse i kurser eller seminarer,
som er optaget på undervisningsplanen.
Under særlige omstændigheder kan universitetet
tillade, at prøve aflægges uden
forudgående deltagelse i undervisningen.
Stk. 2. Universitetet kan forhøje antallet
af de i stk. 1 nævnte kursusfag til tre. Universitetet
kan endvidere bestemme, hvilket
eller hvilke fag der kommer i betragtning
som det tredje kursusfag.
Stk. 3. For hver kursusprøve gives en karakter.
§ 7 .
I stedet for at aflægge de i § 6, stk. 1,
nævnte kursusprøver kan den studerende
udarbejde en selvstændig skriftlig afhandling
om et af vedkommende universitetslærer
godkendt juridisk emne.
Undervisning og prøver
§ 8-
Universitetet fastsætter læsestof og eksamensfordringer
i de enkelte fag og giver
nærmere regler om undervisning og prøver.
Der skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse
mellem universiteterne.
Stk. 2. Universitetet bestemmer, i hvilket
omfang der skal anvises den studerende
bestemte undervisningstimer og foreskrives
pligt til at følge enkelte undervisningstimer
og besvare øvelsesopgaver.
Stk. 3. Ved de i §§ 5-6 nævnte kurser
kan kursuslederen bestemme, at den studerende
skal udarbejde et mindre skriftligt
arbejde, som inddrages i den bedømmelse,
der finder sted ved kursusprøven.
Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges
med henblik på 1 års studium til hver af 1.
dels årsprøver og 2V2-3 års studium til 2.
del.
.§9- Deleksaminer og årsprøver skal aflægges i
den i §§ 2-4 anførte rækkefølge. Universitetet
kan bestemme, at de i § 6 nævnte prøver
kan eller skal aflægges efter 2. del. Den
særlige prøve i henhold til § 5 aflægges
efter 1. årsprøve og - efter universitetets
bestemmelse - enten senest samtidig med 2.
del eller senest samtidig med den sidste
af de i § 6 nævnte kursusprøver.
Stk. 2. Prøver afholdes ved universiteternes
almindelige eksamensterminer. Med de
i stk. 3 og i § 13, stk. 5, nævnte undtagelser
kan prøver tages om efter de almindelige
regler om omprøver.
Stk. 3. Universitetet kan bestemme, at 1.
dels første årsprøve kun afholdes ved forårssemestrets
afslutning. I så fald kan en
studerende, som ikke har bestået årsprøven,
indstille sig ved det samme universitet til
en omprøve, der afholdes umiddelbart før
det følgende semesters begyndelse. Den,
som heller ikke består omprøven, kan indstille
sig i en senere eksamenstermin.
§ 10-
Prøverne er mundtlige eller skriftlige efter
universitetets bestemmelse, jfr. dog § 4,
stk. 3.
Stk. 2. Universitetet drager omsorg for,
at eksamensvilkårene kommer til at variere
så lidt som muligt fra år til år.
§ 1 1 .
Ingen kan i samme termin indstille sig til
prøve ved begge universiteter. Såfremt et
universitet træffer den i § 9, stk. 3, nævnte
bestemmelse vedrørende 1. dels første årsprøve,
kan en studerende, som ikke har
bestået årsprøven og den i ovennævnte bestemmelse
omhandlede omprøve, tidligst
88 Universitetets årbog 1971-72
indstille sig til prøve ved det andet universitet
1 år efter indstillingen til den ovennævnte
årsprøve.
Stk. 2. Såfremt en studerende overgår
fra det ene universitet til det andet, skal
de af ham hidtil beståede prøver betragtes,
som om de var bestået ved det universitet,
til hvilket han overgår.
Stk. 3. Universitetet kan godkende, at en
af den studerende ved en dansk eller udenlandsk
højere uddannelsesinstitution aflagt
prøve træder i stedet for en ved denne bekendtgørelse
foreskrevet prøve.
Stk. 4. Der skal af universiteterne fastsættes
nærmere regler om, i hvilket omfang
studerende, som tidligere har bestået
statsvidenskabelig eller økonomisk kandidateksamen
eller eksamen i statskundskab
eller har bestået 1. del af en af de nævnte
eksaminer, fritages for prøver under hensyn
til allerede aflagte prøver i tilsvarende
fag.
§ 12.
Universiteterne meddeler hinanden de af
dem vedtagne regler om undervisning og
prøver, herunder prøvernes art og antal og
eksamenskravene i de enkelte fag, ligesom
de holder hinanden underrettet om, hvilke
prøver der godkendes i stedet for en eller
liere af de i denne bekendtgørelse foreskrevne
prøver. Såfremt der fremsættes ønske
om en forhandling om de i en meddelelse
omhandlede forhold, må bestemmelsen
kun undtagelsesvis sættes i kraft, før en
sådan forhandling har fundet sted.
§ 13.
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser,
jfr. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Det endelige eksamensresultat beregnes
som gennemsnittet af de karakterer,
der er opnået ved de i §§ 2-7 nævnte prøver.
Ved beregningen tillægges karaktererne
lige vægt med følgende nærmere bestemmelser:
1) Gennemsnittet af karaktererne for de to
prøver, der udgør første årsprøve, tillægges
vægten IV2.
2) Karaktererne for de skriftlige juridiske
prøver ved 1. dels anden årsprøve og 2.
del tillægges vægten IV2.
3) Vægten af karaktererne for kursusprøver
fastsættes af universitetet efter vurdering
af de enkelte kurser. Vægten af
de samlede karakterer for kursusprøverne
skal udgøre mindst 2 og højst 3.
4) Vægten af karakteren for en i henhold
til § 7 udarbejdet afhandling skal svare
til vægten af karaktererne for de kurser,
afhandlingen erstatter.
Stk. 3. For at bestå første årsprøve skal
den studerende opnå en samlet karakterværdi
af mindst 13 ved de to prøver og
mindst 6 ved hver af disse.
Stk. 4. Den som ved en af de i §§ 3-7
nævnte prøver ikke opnår mindst karakteren
3, har ikke bestået den pågældende
eksamen.
Stk. 5. I det endelige eksamensresultat
medregnes de forst beståede kursusprøver
i medfør af § 6, stk. 1, i hvilke der er opnået
mindst karakteren 7.
Stk. 6. I de i § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde,
bestemmer universitetet, om karakteren
for en tidligere aflagt prøve skal
medtages i karakterberegningen i henhold
til denne bekendtgørelse.
§ 14.
Ved prøverne i de i §§ 2-4 nævnte fag
medvirker en eller to censorer efter universitetets
nærmere bestemmelse. For så
vidt angår prøven i økonomi, udpeges disse
blandt censorerne ved 1. del af henholdsvis
statsvidenskabelig og økonomisk kandidateksamen.
Ved andre prøver medvirker en
censor.
Stk. 2. Censorerne i de juridiske fag beskikkes
ved hvert universitet for sig for tre
år ad gangen af undervisningsministeriet
efter forhandling med dekanen og med
den, der af ministeriet er beskikket til formand
for de juridiske censorer ved universitetet.
Lærere fra det ene universitet kan
medvirke som censorsuppleanter ved det
andet universitet.
§ 15.
Til at bestå juridisk kandidateksamen
Universitetets retsregler 89
kræves en gennemsnitskvotient på mindst
6.0.
Ikrafttrædelse
§16.
Bekendtgørelsen har virkning fra eksamensterminen
vinteren 1971/72.
Stk. 2. Såfremt et universitet indfører
prøve i henhold til § 2, stk. 3, kan denne
pålægges alle studerende, der ikke har aflagt
den almindelige filosofiske prøve.
§ 17.
Anordning nr. 288 af 21. juli 1966 om juridisk
embedseksamen ved Kobenhavns og
Aarhus universiteter ophæves.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 188 af 25. maj
1967 om juridisk embedseksamen ved Aarhus
universitet ophæves.
Stk. 3. § 16, stk. 2 og 4 i den i stk. 1
nævnte anordning bevarer dog sin gyldighed.
G. Bekendtgørelse af 25. juni 1972 om ændring af bekendtgørelse otti
statsvidenskabelig kandidateksamen
(j. nr. 203/1972)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
I bekendtgørelse nr. 14 af 6. januar 1971
om statsvidenskabelig kandidateksamen foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For at have bestået 1. årsprøve
kræves et gennemsnit på mindst 7,0 af karaktererne
for prøverne i nationaløkonomi
og samfundsbeskrivelse og mindst 6,0 i
gennemsnit af karaktererne for samtlige
prøver i fagene.«
2. 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For at have bestået 2. årsprøve
kræves mindst 6,0 i gennemsnit af karaktererne
for samtlige prøver i fagene ved 1. og
2. årsprøve.«
3. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For at have bestået 3. årsprøve
kræves mindst 6,0 i gennemsnit af karaktererne
for samtlige prøver i fagene ved 1.,
2. og 3. årsprøve.«
4. § 7, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. 1. og 2. overgangsprøve kan kun
aflægges i den nævnte rækkefølge. For at
have bestået 1. overgangsprøve kræves
mindst 6,0 i gennemsnit af de 8V2 karakterer
der er opnået ved 1. del, praktisk-statistiske
øvelser og 1. overgangsprøve. For at
have bestået 2. overgangsprøve kræves
mindst 6,0 i gennemsnit af de IOV2 karakterer,
der er opnået ved 1. del, praktiskstatistiske
øvelser og 1. og 2. overgangsprøve.
«
5. § 7, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. For at have bestået statsvidenskabelig
kandidateksamen efter bestemmelserne
i stk. 1-6 kræves mindst 6,0 i gennemsnit
af de 17V2 karakterer, der er opnået
ved 1. del, praktisk-statistiske øvelser,
1. og 2. overgangsprøve, økonomiske øvelser,
den i stk. 6, nr. 2, nævnte afhandling
og prøverne i de udvalgte fag.«
6. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For at have bestået statsvidenskabelig
kandidateksamen efter bestemmelserne
i stk. 2 kræves mindst 6,0 i gennemsnit
af de 17V2 karakterer, der er opnået
ved 1. del, praktisk-statistiske øvelser,
proven i teoretisk statistik, prøven i nationaløkonomi,
økonomiske øvelser, den i
stk. 2, nr. 3, nævnte afhandling og prøverne
i de udvalgte fag.«
7• § 9 affattes således:
. § 9 -
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser.
90 Universitetets årbog 1971-72
Stk. 2. Det samlede eksamensresultat udtrykkes
som et vejet gennemsnit af resultaterne
fra samtlige karaktergivende prøver.
Stk. 3. Den, der ikke har opnået mindst
6,0 i gennemsnit af karaktererne for samtlige
karaktergivende prøver, eller som i et
fag har fået under 3, har ikke bestået eksamen.
jfr. dog § 7, stk. 7, og § 8, stk. 3.
Under 24. juli 1972 meddelte undervisningsministeriet,
at studerende, der opfylder
det i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse af 6.
januar 1971 nævnte krav om et karaktergennemsnit
på 7,0 for prøverne i nationaløkonomi
og samfundsbeskrivelse, men som
på grund af karakteren 0 i faget matematik
ikke opfylder det i samme stykke nævnte
krav om 6,0 i gennemsnit af karaktererne
i samtlige prøver, i henhold til § 2, stk. 6,
kan aflægge omprøve i faget matematik
alene, samtidig med at de øvrige karakterer
bibeholdes.
H. Bekendtgørelse af 23. december 1971 om kandidateksamen i forsikringsvidenskab
(j. nr. 203/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
. §L
På Københavns universitet afholdes kandidateksamen
i forsikringsvidenskab.
§2.
Kandidateksamen i forsikringsvidenskab
består af to dele, første og anden del.
Stk. 2. Alle prøver ved eksamen afholdes
to gange om året. Hver del af eksamen kan
tages om for sig, dog kun i den fastsatte
rækkefølge, således at den kandidat, der
har fuldendt anden del, ikke kan nøjes med
at tage første del eller nogen af de hertil
krævede prøver om.
§3.
Eksamens første del er fælles for kandidateksamen
i forsikringsvidenskab og kandidateksamen
i statistik.
Stk. 2. Den. der indstiller sig til prøve i
1) numerisk analyse,
2) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
må have deltaget i skriftlige øvelser i det
pågældende fag og have opnået karakter
på mindst 6. Karakteren medregnes i eksamensresultatet.
§ 4 .
Første del omfatter følgende fem fagområder:
1) matematik 1, herunder matematisk analyse,
2) matematik 2, herunder integrationsteori,
3) numerisk analyse,
4) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
5) stokastiske processer.
Stk. 2. Eksamen i de enkelte fagområder
kan aflægges særskilt, og for hvert fagområde
gives én karakter. Eksamen i hvert
fagområde skal bestås hver for sig, hvortil
kræves en karakter på mindst 6. Sammen
med de to karakterer for øvelserne ifølge §
3 gives således i alt 7 karakterer.
Stk. 3. Prøverne i matematik aflægges
efter regler fastsat under det naturvidenskabelige
hovedområde.
Stk. 4. Der afholdes én skriftlig prøve i
numerisk analyse og to i sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik. Til hver af
de skriftlige prøver indrømmes en tid på
4 til 6 timer efter universitetets nærmere
bestemmelse. Der afholdes én mundtlig
prøve i numerisk analyse, én i stokastiske
processer og én i sandsynlighedsregning og
teoretisk statistik.
§ 5.
Den, der indstiller sig til eksamens anden
del, må senest inden begyndelsen af det semester,
hvori han indstiller sig,
1) have deltaget i skriftlige øvelser i forsikringsmatematik
og rentesregning og
Universitetets retsregler 91
have opnået en karakter på mindst 6
herfor,
2) have afleveret en selvstændig afhandling
om et emne inden for forsikringsmatematik
eller rentesregning, der aftales
med professoren i forsikringsmatematik.
Til udarbejdelsen beregnes
anvendt mindst 3 måneder. Karakteren
for denne afhandling medregnes i eksamensresultatet.
Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra
de ovenfor fastsatte tidsfrister.
§6.
Anden del omfatter følgende fag;
1) forsikringsmatematik, herunder rentesregning,
2) driftsøkonomi,
3) dansk borgerlig ret,
4) forsikringsret,
5) erstatningsret.
Stk. 2. Der afholdes to skriftlige prøver i
forsikringsmatematik, herunder rentesregning.
Stk. 3. Der afholdes én skriftlig prøve i
driftsøkonomi.
Stk. 4. Der afholdes følgende mundtlige
prøver: én i forsikringsmatematik, herunder
rentesregning, én i dansk borgerlig ret,
én i forsikringsret samt én i erstatningsret.
Stk. o. Prøverne i driftsøkonomi, i dansk
borgerlig ret, i forsikringsret og i erstatningsret
kan aflægges i tidligere eksamensterminer
end forsikringsmatematik, eventuelt
inden afslutningen af første del.
Stk. 6. For hver prøve gives én karakter.
Sammen med de to karakterer for øvelserne
og afhandlingerne ifølge § 5 gives således
i alt 9 karakterer.
. § 7'
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende regler.
§8.
Det samlede eksamensresultat beregnes
som gennemsnittet af de ved første og de
ved anden del opnåede karakterer, dog
således at karakteren i matematik I, numerisk
analyse, sandsynlighedsregning og
teoretisk statistik samt driftsøkonomi tæller
dobbelt.
§9 -
Den, der har bestået kandidateksamen i
forsikringsvidenskab, har ret til at betegne
sig candidatus(a) actuariae (cand. aet.).
§ io.
Prøver aflagt ved danske eller udenlandske
højere uddannelsesinstitutioner kan
med universitetets godkendelse træde i stedet
for prøver af tilsvarende art ved kandidateksamen
i forsikringsvidenskab.
§ n.
Som censorer i matematik medvirker de
ved naturvidenskabelig embedseksamen beskikkede
censorer.
Stk. 2. Som censorer i de økonomiske og
juridiske fag medvirker de ved statsvidenskabelig
kandidateksamen og juridisk kandidateksamen
beskikkede censorer.
Stk. 3. Censorerne i numerisk analyse,
stokastiske processer, sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik samt forsikringsmatematik
og rentesregning beskikkes for
3 år ad gangen af undervisningsministeriet.
§ 12.
Bekendtgørelsen har virkning fra eksamensterminen
vinteren 1971-72.
Stk. 2. Anordning nr. 309 af 22. august
1968 om aktuareksamen under det rets- og
statsvidenskabelige fakultet ved Københavns
universitet ophæves.
92 Universitetets årbog 1971-72
/. Bekendtgørelse af 23. december 1971 om kandidateksamen i statistik
(j. nr. 203/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§L .
På Københavns universitet afholdes kandidateksamen
i statistik.
§ 2 -
Kandidateksamen i statistik består af to
dele, første og anden del.
Stk. 2. Alle prøver ved eksamen afholdes
to gange om året. Hver del af eksamen kan
tages om for sig, dog kun i den fastsatte
rækkefølge, således at den kandidat, der
har fuldendt anden del, ikke kan nøjes med
at tage første del eller nogen af de hertil
krævede prøver om.
§3.
Eksamens første del, der er fælles for kandidateksamen
i statistik og kandidateksamen
i forsikringsvidenskab.
Stk. 2. Den, der indstiller sig til prøve i
1) numerisk analyse,
2) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
må have deltaget i skriftlige øvelser i det
pågældende fag og have opnået en karakter
på mindst 6. Karakteren medregnes i
eksamensresultatet.
§ 4 .
Første del omfatter følgende fem fagområder:
1) matematik 1, herunder matematisk analyse,
2) matematik 2, herunder integrationsteori,
3) numerisk analyse,
4) sandsynlighedsregning og teoretisk statistik,
5) stokastiske processer.
Stk. 2. Eksamen i de enkelte fagområder
kan aflægges særskilt og for hvert fagområde
gives én karakter. Eksamen i hvert
fagområde kan bestås før sig, hvortil kræves
en karakter på mindst 6. Sammen med
de to karakterer for øvelserne ifølge § 3
gives således i alt 7 karakterer.
Stk. 3. Prøverne i matematik aflægges
efter regler fastsat under det naturvidenskabelige
hovedområde.
Stk. 4. Der afholdes én skriftlig prøve i
numerisk analyse og to i sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik. Til hver af
de skriftlige prøver indrømmes en tid på
4 til 6 timer efter universitetets nærmere
bestemmelse. Der afholdes én mundtlig
prøve i numerisk analyse, én i stokastiske
processer og én i sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik.
§5.
Den, der indstiller sig til eksamens anden
del, må senest inden begyndelsen af det
semester, hvori han indstiller sig,
1) have deltaget i skriftlige øvelser i anvendt
statistik og have opnået en karakter
på mindst 6 herfor,
2) have afleveret en selvstændig afhandling
om en statistisk emne, der aftales
med professoren i matematisk statistik.
Til udarbejdelsen beregnes anvendt
mindst 3 måneder. Karakteren for denne
afhandling medregnes i eksamensresultatet.
Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra
de ovenfor fastsatte tidsfrister.
§ 6-
Anden del omfatter følgende fag:
1) videregående matematik,
2) videregående sandsynlighedsregning og
teoretisk statistik,
3) anvendt statistik,
4) økonomi.
Stk. 2. Der afholdes skriftlig prøve i alle
fag undtagen økonomi. Til besvarelsen af
opgaverne indrømmes der ved hver prøve
en tid på 4 til 8 timer efter universitetets
nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Der afholdes mundtlig prøve i
alle fire fag, dog afholdes to prøver i videregående
sandsynlighedsregning og teoretisk
statistik.
Stk. 4. Eksamen i videregående matematik
og eksamen i økonomi kan aflægges i
Universitetets retsregler 93
tidligere eksamensterminer end de øvrige
prøver, eventuelt inden afslutningen af
første del.
Stk. 5. Eksamen i videregående matematik
aflægges efter regler fastsat under det
naturvidenskabelige hovedområde og skal
bestås særskilt. For denne eksamen gives
der én karakter.
Stk. 6. For hver af de øvrige prøver gives
én karakter. Sammen med de to karakterer
for øvelserne og afhandlingen ifølge
§ 5 gives således i alt 9 karakterer.
. § 7 '
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de hojere uddannelsesinstitutioner
gældende regler.
§8.
Det samlede eksamensresultat beregnes
som gennemsnit af de ved første og de ved
anden del opnåede karakterer, dog således
at karakteren i matematik 1, numerisk analyse,
sandsynlighedsregning og teoretisk
statistik, samt videregående matematik
tæller dobbelt.
§ 9.
Den, der har bestået kandidateksamen i
statistik, har ret til at betegne sig candidatus(
a) statisticae (cand. stat.).
§ io.
Prøver aflagt ved danske eller udenlandske
højere uddannelsesinstitutioner kan med
universitetets godkendelse træde i stedet
for prøver af tilsvarende art ved kandidateksamen
i statistik.
§ 1 1 -
Som censorer i matematik medvirker de
ved naturvidenskabelig embedseksamen beskikkede
censorer.
Stk. 2. Som censorer i økonomi medvirker
de ved statsvidenskabelig kandidateksamen
beskikkede censorer.
Stk. 3. Censorerne i numerisk analyse,
stokastiske processer, sandsynlighedsregning
og teoretisk statistik samt anvendt
statistik beskikkes for 3 år ad gangen af
undervisningsministeriet.
§ 12-
Bekendtgørelsen har virkning fra eksamensterminen
vinteren 1971-72.
Stk. 2. Anordning nr. 308 af 22. august
1968 om eksamen i statistik under det retsog
statsvidenskabelige fakultet ved Kobenhavns
universitet ophæves.
J. Bekendtgørelse af 29. februar 1972 om magisterkonferens i sociologi
(j. nr. 172/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1971 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ i.
På Københavns universitet afholdes en magisterkonferens
i sociologi, som består af 2
dele, 1. del og 2. del.
Stk. 2. Den, der har bestået konferensen
har ret til at betegne sig som magister i
sociologi magister scientiarum socialium
(mag. scient. soc.).
§2.
Konferensens 1. del omfatter følgende fag:
1) almindelig sociologi,
2) sociologisk metodik,
3) det danske samfund,
4) demografi,
5) socialpsykologi.
Stk. 2. 1. del kan aflægges ved prøver i
hvert fag for sig. 1. del anses for bestået,
når alle prøverne i de i stk. 1 nævnte fag
er bestået.
Stk. 3. Universitetet fastsætter, hvilke
obligatoriske opgaver, som skal være afleveret,
og hvilke øvelser, som skal være
gennemgået, før indstilling til hver prøve
kan finde sted.
§3.
Konferensens 2. del omfatter:
1) hovedfaget sociologi, inden for hvilket
94 Universitetets årbog 1971-72
den studerende må opgive en ikke for
snævert afgrænset del som speciale samt
2) som bifag enten nationaløkonomi, etnografi
eller psykologi. Dog kan universitetet
godkende også andre fag som
bifag.
Stk. 2. Den, som indstiller sig til 2. del,
må
1) fremlægge attest for
a) på tilfredsstillende måde at have afsluttet
øvelser i teoretisk statistik og
b) efter afslutningen af øvelserne at
have bestået en eller flere prøver i
dette fag efter nærmere bestemmelse
samt
2) senest 3 og højst 12 måneder forinden
at have indleveret en selvstændig udarbejdet
afhandling om et sociologisk
emne, som i forvejen er aftalt med en
af lærerne i sociologi. Der kan dog efter
aftale med en af lærerne indleveres flere
mindre afhandlinger, som omfatter
et enkelt eller flere sociologiske emner,
ligesom universitetet kan tillade, at et
tidligere udført videnskabeligt arbejde
inden for sociologiens område indleveres
som en blandt flere afhandlinger.
Stk. 3. Ved 2. del afholdes der skriftlige
eller mundtlige prøver efter universitetets
nærmere bestemmelse i
1) sociologisk teori,
2) sociologisk metodik samt i
3) bifaget, jfr. stk. 2, nr. 2,
dog således at prøven i bifaget kan aflægges
i en tidligere eksamenstermin.
Stk. 4. Den studerende skal endvidere
afholde en offentlig forelæsning over et
med syv dages frist opgivet emne.
Stk. 5. Bedømmelsen af den eller de i
stk. 3, nr. 2, nævnte afhandling(er), foretages
af et af universitetet nedsat udvalg
på indtil tre medlemmer. Den lærer, som
emnet for afhandlingen eller afhandlingerne
er aftalt med, skal normalt være medlem
af udvalget. I øvrigt udpeges medlemmerne
blandt de nærmest sagkyndige på
eller uden for universitetet. Nedsættelsen
af udvalget skal ske snarest efter indleveringen
af afhandlingen eller afhandlingerne.
Stk. 6. Godkendelse af pensum samt afholdelse
og bedømmelse af prøven i det i
stk. 2, nr. 2, nævnte bifag, foretages af en
af lærerne i sociologi sammen med en eller
to af lærerne i bifaget.
Stk. 7. Universitetet nedsætter for 2 år
ad gangen et udvalg, som består af tre lærere,
af hvilke mindst to skal være lærere
i sociologi. Dette udvalg afholder og bedømmer
de i stk. 4, nr. 1 og 2 nævnte
prøver og bedømmer den i stk. 5 nævnte
offentlige forlæsning. Dette udvalg afgør
også, om de opgivne pensa i hovedfaget
er tilfredsstillende.
J 4 - .
Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere
fra de i § 3 fastsatte tidsfrister.
§ 5-
Når en studerende har fremlagt en eller
flere afhandlinger, der er fundet tilfredsstillende,
men ikke har gjort tilstrækkelig
fyldest ved 2. dels prøver, kan universitetet
tillade ham inden for en frist af et år på
ny at indstille sig til 2. del, uden at nye
afhandlinger fremlægges.
§
Universitetet kan godkende prøver m. v.,
der er aflagt i forbindelse med beslægtede
danske eller udenlandske højere uddannelser,
som helt eller delvis svarende til prøver
m. v. under magisterkonferens i sociologi.
§ 7.
Konferensens udfald betegnes med bedømmelsen
»bestået« eller »ikke bestået«.
§ 8-
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april
1972.
§ 9 -
Anordning nr. 264 af 14. august 1958 om
magisterkonferens i sociologi under det
rets- og statsvidenskabelige fakultet ved
Københavns universitet ophæves.
5^. 2. Bekendtgørelse nr. 266 af 18.
august 1958 om magisterkonferens i sociologi
under det rets- og statsvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet ophæves.
Universitetets retsregler 95
K. Bekendtgørelse af 21. august 1972 om sociologisk kandidateksamen
(j. nr. 172/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ 1 -
På Københavns universitet afholdes en
kandidateksamen i sociologi, bestående af
to dele, 1. og 2. del. I forbindelse hermed
afholdes prøver i de nedenfor foreskrevne
kurser m. v. Hver del kan tages om for sig,
dog kun i den fastsatte rækkefølge.
Stk. 2. Den, som har bestået kandidateksamen
i sociologi, betegnes som kandidat
i sociologi, candidatus(a) scientiarum socialium
(cand. scient. soc.).
1. del
§2.
1. del af kandidateksamen i sociologi omlatter
følgende fag;
1) Almindelig sociologi.
2) Sociologisk metodik.
3) Det danske samfund.
4) Demografi.
5) Socialpsykologi.
§3.
Eksamen kan aflægges ved prøver i hvert
fag for sig. 1. dels eksamen anses for bestået,
når alle prøverne i de i § 2 nævnte
fag er bestået.
Stk. 2. Universitetet fastsætter hvilke
obligatoriske opgaver, som skal være afleveret
og hvilke øvelser som skal være
gennemgået før indstilling til hver prøve
kan finde sted.
§ 4 .
Den, som ved 1. del af statsvidenskabelig
eksamen, eksamen i statskundskab, eksamen
i statistik eller aktuareksamen, ved prøven
i faget statistik har opnået karakeren 6
eller derover, og den, som ved økonomisk
eksamen ved prøverne i fagene statistik
og samfundsbeskrivelse har opnået gennemsnitskarakteren
6,0 eller derover, er
fritaget for at underkaste sig prøve i faget:
Det danske samfund.
Stk. 2. Den, som ved 2. del af de i stk. 1
nævnte eksaminer ved laboratorieøvelser
i statistik har opnået karakteren 6 eller
derover, er fritaget for øvelser i praktisk
statistik; denne fritagelse medfører tillige
fritagelse for prøven i matematik. Også
studerende, som ved andre prøver har dokumenteret
tilfredsstillende kundskaber i
matematik, kan af universitetet fritages for
prøven i matematik.
2. del
§5.
2. del af kandidateksamen i sociologi omfatter
24 studieenheder, af hvilke 16 er
obligatoriske og 8 er valgfrie. En studieenhed
er det pensum, der gennemgås i et
normalt semester med 4 timers ugentlig undervisning,
eller hvad der svarer hertil.
§6- .
De 16 obligatoriske studieenheder udgøres
af forelæsninger eller øvelser efter universitetets
nærmere bestemmelse i følgende
fag:
1) Sociologisk teori.
2) Sociologiske metoder.
3) Social differentiering eller social udvikling.
4) Familiesociologi eller lokalsamfundssociologi.
5) Organisationssociologi.
6) Massekommunikation og offentlig mening.
7) Social kontrol og afvigende adfærd.
8) Statistik.
Endvidere deltagelse i et seminar og udarbejdelse
af en afhandling inden for de
under nr. 1-8 nævnte fag efter universitetets
nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Fagene under nr. 3-6 samt seminaret
regnes til 1 studieenhed. De under
nr. 1-2 og 7-8 nævnte fag udgør hver 2
studieenheder og afhandlingen 3 studieenheder.
. § 7 -
De 8 valgfrie studieenheder skal vælges inden
for én eller flere, dog højst fire. af
nedenstående hovedgrupper:
96 Universitetets årbog 1971-72
Matematisk-statistisk gruppe.
Sociologisk gruppe.
Nationaløkonomisk gruppe.
Psykologisk-pædagogisk gruppe.
Etnografisk gruppe.
Statskundskabs gruppe.
Historisk-geografisk gruppe.
Juridisk gruppe.
Anvendt sociologisk og socialpolitisk
gruppe.
§ 8.
Forinden en studerende kan indstille sig til
2. dels eksamen, skal han
1) have bestået prøverne i samtlige valgfrie
fag, jfr. § 7 og
2) med tilfredsstillende resultat have gennemført
øvelserne, deltaget i seminaret
og inden begyndelsen af det semester,
hvori han indstiller sig til eksamen, indleveret
en selvstændig udarbejdet afhandling,
jfr. § 6, stk. 1.
Karaktergivning og prøver m. v.
§ 9-
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser,
dog kan samtlige skalaens grader indgå i
eksamensresultatet.
§ io.
Ved 1. dels eksamen gives der 12 karakterer
i nedenstående fag:
Almindelig sociologi 2 karakterer
Sociologisk metodik 3 karakterer
Det danske samfund 1 karakter
Demografi 2 karakterer
Socialpsykologi 2 karakterer
Praktisk statistik 1 karakter
Opgaveskrivning 1 karakter
Stk. 2. Universitetet fastsætter, om der
skal afholdes mundtlig eller skriftlig prøve
i de enkelte fag, om der skal afholdes både
mundtlig og skriftlig prøve, eller om karakter
kan gives for deltagelse i kursus i et
eller flere af de nævnte fag.
Stk. 3. Den. som ikke opnår mindst 6,0
i gennemsnit for deltagelse i kurser eller
for de skriftlige prøver, kan ikke indstille
sig til mundtlig eksamen.
Stk. 4. For at bestå 1. dels eksamen kræves
et gennemsnit på 6,0.
Stk. 5. Bestås 1. dels eksamen, overføres
samtlige karakterer til 2. dels eksamen.
§ H.
Ved 2. dels eksamen gives der 12 karakterer
i nedenstående fag:
1) Sociologisk teori 2 karakterer
2) Sociologiske metoder 2 karakterer
3) Social differentiering eller
social udvikling 1 karakter
4) Familiesociologi eller
lokalsamfundssociologi .... 1 karakter
5) Organisationssociologi 1 karakter
6) Massekommunikation og
offentlig mening 1 karakter
7) Social kontrol og afvigende
adfærd 2 karakterer
8) Statistik 2 karakterer
Endvidere gives der én karakter for deltagelse
i et sociologisk seminar.
Stk. 2. Universitetet fastsætter, om der
skal afholdes mundtlig eller skriftlig prøve
i de under nr. 1-8 nævnte fag, om der skal
afholdes både mundtlig og skriftlig prøve,
eller om karakteren kan gives for deltagelse
i øvelser i et eller flere af fagene.
Stk. 3. I de valgfri fag, jfr. § 7, holdes én
eller flere skriftlige eller mundtlige prøver
i tilknytning til undervisningen, dog
mindst én prøve for hver studieenhed. For
hver studieenhed gives én karakter, der
indgår i den endelige eksamenskarakter.
Stk. 4. For den i § 8, nr. 2, nævnte afhandling
gives der én karakter, der herefter
multipliceres med tre.
Almindelize bestemmelser
§ 12.
Ved hver prøve, der ikke aflægges i forbindelse
med undervisningen samt ved bedømmelsen
af den skriftlige afhandling,
medvirker én eller to censorer efter universitetets
nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Censorerne beskikkes for 3 år ad
gange af undervisningsministeriet efter
indstilling fra universitetet. Ingen kan efter
det fyldte 70. år beskikkes som censor.
Stk. 3. Censorerne vælger af deres midte
en formand, som over for undervisningsUniversitetets
retsregler 97
ministeriet og over for universitetet forhandler
på censorernes vegne.
§ 13.
Eksaminer, dele af eksaminer eller prøver
i enkelte discipliner bestået ved en dansk
eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution
kan af universitetet godkendes som
helt eller delvis ækvivalente med de i bekendtgørelsen
fastsatte prøver og eksaminer
m. v.
§ H.
Undervisningsministeriet kan under særlige
omstændigheder indrømme undtagelser
fra og lempelser i de i bekendtgørelsen
indeholdte bestemmelser.
Bestemmelser om overgang til kandidatstudiet
fra konferensstudiet
§ 15.
Den, som senest i eksamensterminen majjuni
1969 har indstillet sig til 1. del af magisterkonferens
i sociologi i henhold til anordning
nr. 264 af 14. august 1958 om afholdelse
af magisterkonferens i sociologi
under det rets- og statsvidenskabelige fakultet
ved Københavns universitet og bekendtgørelse
nr. 266 af 18. august 1958
om magisterkonferens i sociologi under det
rets- og statsvidenskabelige fakultet ved
Københavns universitet, kan, uanset at han
i ét eller flere af fagene har opnået karakteren
10 eller derunder, efter begæring få
sine eksamensresultater herfra overført
som gældende ved 1. del af kandidateksamen
i henhold til nærværende bekendtgørelse.
Ikrafttræden
§ 16.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
september 1972.
Stk. 2. Anordning nr. 305 af 9. juni 1969
om kandidateksamen i sociologi ophæves.
L. Bekendtgørelse af 16. november 1971 om ændring af bekendtgørelse om
lægevidenskabelig embedseksamen ved Københavns og Århus universiteter
(j. nr. 330/62)
I bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1971
om lægevidenskabelig embedseksamen ved
Københavns og Aarhus universiteter foretages
følgende ændringer:
1. I § S indsættes:
»Stk. 6. Studienævnet kan fastsætte, at
prøven i psykiatri aflægges i en tidligere
eksamenstermin end de øvrige prøver ved
2. del B.«
2. § 13, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved karaktergivningen anvendes
13-skalaen efter de derom ved de højere
uddannelsesinstitutioner gældende bestemmelser,
dog kan alle skalaens grader indgå
i karakterer, der opnås på grundlag af flere
prøver i ét fag ved samme deleksamen.«
3. § 13, stk. 5, ophæves.
4. § 14 affattes således:
»§ H.
For at bestå en karaktergivende prøve kræves,
at den studerende opnår mindst karakteren
6. Dog gælder det, at dersom der
ved en deleksamen afholdes flere karaktergivende
prøver i samme fag, skal gennemsnittet
af de ved disse prøver opnåede enkeltkarakterer
udgøre mindst 6,00. Afholdes
fællesprøver i flere fag, skal karakteren
i en sådan prøve være mindst 6, for
at den studerende kan bestå. Endvidere
må den studerende for at bestå opnå bedømmelsen
»bestået« ved de prøver, ved
hvilke der alene anvendes bedømmelsen
»bestået« - »ikke bestået«.
Stk. 2. En deleksamen er bestået, når alle
7 Årbog 1971-72
98 Universitetets årbog 1971-72
de i denne indgående prøver er bestået.
Stk. 3. Bedømmelsen »bestået« bevarer
sin gyldighed, selv om en studerende rejiceres
på grund af resultater i prøver, ved
hvilke der gives talkarakterer. Denne bestemmelse
finder også anvendelse på prøver
aflagt i tidligere eksamensterminer.
Stk. 4. En studerende, der er blevet rejiceret
ved en deleksamen, kan påny indstille
sig til denne eksamen i den følgende
eksamenstermin.«
5. § 15, stk. 1, affattes således:
»§ 15.
En studerende, som rejiceres ved en deleksamen
eller en prøve, kan uanset bestemmelsen
i § 14, stk. 4, begære sig reeksamineret,
dog ved forprøven kun i faget medicinsk
psykologi, ved 1. del A, 1. del B og
2. del A i ét fag ved hver eksamen og ved
2. del B i to fag.«
6. § 16, stk. 2, ophæves.
M. Bekendtgørelse af 14. juni 1972 om de humanistiske eksaminer ved
universiteterne i København, Århus og Odense
(j. nr. 171/72)
Ved skrivelse af 18. januar 1972 fremsendte
det humanistiske fakultetsråd til universitetets
rektor et i samarbejde med de
humanistiske eksamensudvalg ved universiteterne
i København og Odense samt det
humanistiske fakultetsstudienævn i Århus
forslag til ministeriel bekendtgørelse om de
humanistiske uddannelser ved universiteterne.
Forslaget blev tiltrådt af konsistoriums
budget- og forretningsudvalg i møde den
26. januar 1972 og videresendt til ministeriet
under 1. februar 1972.
Under 3. marts 1972 fremsendte ministeriet
udkast til ny bekendtgørelse med bemærkninger.
Efter at universitetets rektor havde tilsluttet
sig en udtalelse fra det humanistiske
hovedområdes eksamensudvalg i København
og Odense og fakultetsstudienævnet
i Århus udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 14. juni 1972 om de
humanistiske eksaminer:
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
De humanistiske eksaminer
§ L
På universiteterne i København, Århus og
Odense kan i de humanistiske fag afholdes
bifagseksamen, hovedfagseksamen og magisterkonferens.
Stk. 2. Undervisningen til eksaminerne
er tilrettelagt med henblik på 2 års studier
til bifagseksamen, 4 års studier til hovedfagseksamen
og 6 års studier til magisterkonferens.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte normerede studietider
forudsætter, at den studerendes
adgangsgivende forkundskaber er de for
fagstudiet bedst egnede, og at den studerende
kan anvende hele sin arbejdstid
på studiet.
Stk. 4. Hvert universitet fastsætter efter
forhandling med de to andre universiteter,
hvilke eksaminer der skal afholdes i de på
universitetet repræsenterede humanistiske
fag-
Stk. 5. I de humanistiske fag, hvori der
undervises på gymnasier og andre lignende
undervisningsinstitutioner, skal der afholdes
såvel bifagseksamen som hovedfagseksamen,
såfremt der ved universitetet er
ansat det herfor fornødne antal heltidsbeskæftigede
lærere.
Stk. 6. Hvert universitet meddeler hvert
år i september måned til undervisningsministeriet,
hvilke eksaminer der vil kunne
afholdes i de forskellige fag.
Stk. 7. Undervisningen kan tilrettelægges,
faglige eksamensordninger, jfr. § 6,
stk. 2, fastsættes og eksaminer afholdes i
Universitetets retsregler 99
samarbejde med fag uden for det humanistiske
hovedområde. Ved et sådant samarbejde
opretholdes de i denne bekendtgørelse
fastsatte almindelige eksamensbestemmelser.
Eksaminernes generelle struktur
§2.
Ved bifagseksamen skal det godtgøres, at
eksaminanden har opnået den indsigt i fagets
metoder og de kundskaber, der er
nødvendige for enten at gennemføre et efterfølgende
hovedfagsstudium i faget eller,
efter at have gennemført et hovedfagsstudium
eller et magisterstudium i et andet
fag, at virke som lærer i gymnasier eller
andre lignende undervisningsinstitutioner.
Stk. 2. Bifagseksamen omfatter et antal
prøver i de vigtigste af fagets discipliner.
Ved disse prøver skal eksaminanden vise,
at han kan anvende fagets metoder på
problemer af overvejende kendt type, har
de fordrede kundskaber, evner at perspektivisere
de behandlede emner og kan anvende
fagets håndbøger.
§3.
Ved hovedfagseksamen skal det godtgøres,
at eksaminanden, med grundlag i de under
bifagseksamen dokumenterede metodiske
færdigheder og kundskaber, har opnået
fortrolighed med videnskabelig metode og
en dybere indsigt i en række af fagets problemområder.
Stk. 2. Hovedfagseksamen omfatter:
1) Eventuelt supplerende prøver af samme
art som de i § 2, stk. 2, nævnte i sådanne
vigtige discipliner, som ikke måtte
være dækket af prøverne under bifagseksamen
i samme fag.
2) En eller flere prøver, hvor eksaminanden
kan vise sin evne til kritisk fordybelse
og til at anvende og vurdere
fagets metoder på problemer af mere
kompliceret karakter.
3) En prøve i et specialområde, som eksaminanden
har behandlet med brug af
kilderne og med benyttelse af den dertil
hørende videnskabelige litteratur. Eksaminanden
må ved denne prøve vise fortrolighed
med de almindelige principper
for videnskabelig metode. Han må
vise evne til problemafgrænsning og
problemløsning og til kritisk og selvstændigt
at anvende fagets metoder på
det foreliggende emne.
§4 -
Ved magisterkonferensen skal det godtgøres,
at eksaminanden, normalt med grundlag
i en gennemført bifags- og eventuelt
hovedfagsuddannelse, behersker sit fags
videnskabelige metoder og på videnskabeligt
niveau kan gennemføre selvstændige
studier i dets problemområder.
Stk. 2. Magisterkonferens omfatter:
1) Prøver som de i § 3, stk. 2, nr. I og 2,
nævnte.
2) En prøve som den i § 3, stk. 2, nr. 3,
nævnte, hvorunder en tydelig videnskabelig
modenhed skal godtgøres.
3) Eventuelt en offentlig forelæsning over
et opgivet emne, hvortil gives 8 dages
forberedelsestid.
Særlige betingelser for indstilling til
eksaminerne
. § 5 -
I eksamensordningen for hvert fagstudium
fastsættes i hvilket omfang studerende, der
ikke ved de adgangsgivende forkundskaber
eller på anden måde har dokumenteret tilstrækkelige
kundskaber i fremmedsprog
eller andre for studiet relevante fag, skal
aflægge gymnasiale suppleringsprøver heri.
Det skal endvidere fastsættes, på hvilket
tidspunkt af eksamensforløbet suppleringsprøverne
senest skal være bestået.
Stk. 2. I eksamensordningerne skal det
tillige fastsættes, i hvilket omfang de studerende
skal aflægge en prøve i filosofi
eller i andre tværfaglige discipliner.
Stk. 3. For at kunne indstille sig til hovedfagseksamen
eller nogen prøve herunder
skal den studerende have bestået bifagseksamen
i faget.
Stk. 4. I eksamensordningerne kan det
dog fastsættes, at retten til at indstille sig
til hovedfagseksamen opnås efter beståelse
af en gruppe prøver af delvist forskelligt
indhold fra, men højst af samme samle7'
100 Universitetets årbog 1971-72
de omfang som bifagseksamen. En sådan
gruppe prover benævnes førsteeksamen.
Stk. 5. I eksamensordningerne skal det
fastsættes, hvorvidt en bifagseksamen i et
fag kan give adgang til indstilling til hovedfagseksamen
i et andet fag, eventuelt
under forudsætning af aflæggelse af supplerende
prøver.
Stk. 6. For at kunne indstille sig til magisterkonferens
skal den studerende, hvor
ikke andet er fastsat i eksamensordningen,
have bestået bifagseksamen eller forsteeksamen
i faget. Det fastsættes i eksamensordningerne,
hvorvidt og i hvilket omfang
hovedfagseksamen forudsættes for gennemførelsen
af en magisterkonferens, og
på hvilke betingelser prøver under hovedfagseksamen
kan eller skal indgå i konferensen.
Eksamensordninger for de enkelte
fagstudier
§ 6 -
1 henhold til bekendtgørelsens bestemmelser
udarbejder universitetet en eksamensordning
for hvert fagstudium, og inden for
rammerne af disse eksamensordninger udarbejdes
en studievejledning.
2. Eksamensordningerne består af:
1) Eksamensfordringer, der skal omfatte en
målbeskrivelse for hver enkelt prøve og
de dertil knyttede fordringer og opgivelser.
2) Eksamensbestemmelser, der skal omfatte
en redegørelse for prøvernes antal,
form og øvrige vilkår.
Stk. 3. Eksamensordningerne fastsættes
og ændres efter forhandling med de andre
universiteter.
Stk. 4. Nye eksamensordninger træder i
kraft ved et universitetsårs begyndelse.
Det skal normalt være muligt for en studerende
at afslutte sin eksamen under den
eksamensordning, hvorunder studiet er påbegyndt.
Stk. 5 Mindre justeringer i de gældende
eksamensordninger skal, for at have virkning
for en given prøve, være fastsat før
tilmeldingsfristen til prøven udløber.
Stk. 6. Eksamensordningerne sendes efter
forhandling med censorerne til undervisningsministeriet,
og til de andre universiteter
til orientering.
Stk. 7. Studievejledningen består normalt
af
1) en almen introduktion til studiet,
2) vejledning i den mest hensigtsmæssige
afvikling af studiet,
3) eventuelle uddybede bemærkninger til
de i stk. 2 omhandlede regler,
4) specifikke forskrifter for godkendelse
af opgivelser m. v. og praktiske anvisninger.
Bestemmelser om specialeafhandlingens
aflevering med hensyn til
tidspunkt, frister, antal eksemplarer
m. v. og eventuelt
5) boglister.
Interne og eksterne prover
§ ? •
Prøverne under de humanistiske eksaminer
kan være interne eller eksterne.
§8- ,
Interne prøver skal tilgodese følgende
hensyn:
1) Vejledning af den studerende om hans
kritiske evne, faglige indsigt og kunnen.
2) Godtgøre, at bestemte områder, problemstillinger
og arbejdsformer inden
for fagstudiet, hvori der ikke skal aflægges
eksterne prøver, er blevet tilegnet
på tilfredsstillende måde.
Sth. 2. Interne prøver bedømmes normalt
uden medvirken af censor(er). Det kan
dog i eksamensordningerne fastsættes, at
bedømmelsen foretages under medvirkning
af en anden af fagets lærere.
§9.
Eksterne prover skal tilgodese sådanne væsentlige
områder, problemstillinger og arbejdsformer
i fagstudiet, som udadtil godtgør,
at eksamen er bestået.
Stk. 2. Ved eksterne prøver medvirker 1
eller 2 beskikkede censor(er) med videnskabelig
indsigt, i gymnasieskolens fag tillige
med pædagogisk indsigt.
Stk. 3. Censorerne beskikkes for et tidsrum
af 3 år ad gangen af undervisningsministeriet
efter indstilling af formanden
for censorerne efter forhandling mellem
Universitetets retsregler 101
tes til mundtlig eksamination, inklusive
censur.
9) Hvorvidt og i hvilket omfang der gives
forberedelsestid til en mundtlig eksamination.
10) ved hvilke prøver og under hvilke forudsætninger
eksaminanden kan vælge
mellem forskellige prøveformer.
denne og formændene for eksamensudvalgene.
Formanden for censorerne er direktøren
for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen.
Ingen kan beskikkes
som censor efter det fyldte 70. år.
Stk. 4. Ved eksterne prøver har eksaminator
og censor(er) ved karaktergivningen
hver 1 stemme. Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen(
erne) har eksaminators
stemme samme vægt som censors(ernes).
Prøveformer
§ io.
For hver prøve skal det i eksamensordningerne
fastsættes:
1) Om prøven er mundtlig eller skriftlig
eller en kombination heraf.
2) Hvis prøven er mundtlig, om den da
har form af en dialog mellem eksaminator
og eksaminand, ledet af eksaminator,
eller den har form af en forelæsning,
afholdt af eksaminanden, eller
den består af en mundtlig fremstilling
af eksaminanden, efterfulgt af diskussion
mellem eksaminator og eksaminand
ved en såkaldt sagsfremstilling.
3) Hvis prøven er mundtlig, om der da
forinden dens aflæggelse skal eller kan
fremlægges skriftligt eller andet materiale
fra eksaminandens side - en såkaldt
prøve med materiale.
4) Hvis prøven er skriftlig, om den da
skal aflægges på universitetet under tilsyn,
eller om den skal aflægges som
hjemmeopgave.
5) Hvis proven er en hjemmeopgave, om
den da har form af en mindre, afsluttet,
selvstændig afhandling, eller om den
fremlægges som en arbejdsrapport, udarbejdet
på grundlag af deltagelse i en
arbejdsgruppe, og for hvis form der er
fastsat nærmere retningslinjer.
6) Om og i hvilket omfang der ved de enkelte
prøver kan benyttes hjælpemidler.
7) Om prøven er bunden, det vil sige, at
emnet er fastlagt af eksaminator og
eventuelt censor(erne) eller fri, det vil
sige, at emnet er aftalt mellem eksaminator
og eksaminand.
8) Hvor lang tid der gives til besvarelse af
en skriftlig opgave, henholdsvis afsæt
§ H.
Prøverne aflægges normalt af en enkelt
person.
Stk. 2. Det kan dog i eksamensordningerne
bestemmes, at flere studerende samlet
underkaster sig en såkaldt gruppeprøve,
såfremt der ved prøvernes tilrettelæggelse
er draget omsorg for, at den enkelte deltagende
studerendes præstation kan bedommes
individuelt.
Stk. 3. Det kan endvidere i eksamensordningerne
bestemmes, at en eller flere
interne prøver samt én ekstern prøve kan
aflægges som kollektiv prøve uden individuel
bedømmelse. Det skal af bestemmelserne
fremgå, hvor mange personer en
gruppe maksimalt må omfatte, idet den
ved den eksterne prøve ikke må overstige
3, og under hvilke vilkår og i hvilken form
resultatet af det kollektive arbejde fremlægges.
Udarbejdelse af en arbejdsrapport
er obligatorisk ved denne prøveform.
Gruppen hæfter for, at alle medlemmer
har været fuldt aktive.
P ensumrediiktion
§ 12.
I eksamensordningerne fastsættes, hvorvidt
og i hvilket omfang der kan ske reduktion
af pensum til en prøve, og hvorvidt reduktionen
sker på grundlag af, at eksaminanden
1) aktivt, regelmæssigt og på tilfredsstillende
måde har deltaget i undervisning
inden for et pensum eller fagområde
ved danske eller udenlandske højere
uddannelsesinstitutioner,
2) på tilfredsstillende måde har udarbejdet
skriftlig(e) hjemmeopgave(r) inden
for pensum eller fagområde,
3) har underkastet sig intern eksamination
inden for pensum.
102 Universitetets årbog 1971-72
4) har aflagt prøver ved danske eller
udenlandske højere uddannelsesinstitutioner
inden for pensum eller fagområder
og/eller
5) i øvrigt kan dokumentere en overordentlig
studieindsats inden for pensum
eller fagområde.
Stk. 2. Pensumreduktion skal godkendes
i hvert enkelt tilfælde efter forelæggelse
af fornøden dokumentation.
S pecialestudiet
§ 13.
Under hovedfagseksamen forudsættes et
specialestudium, som normalt omfatter
højst 6 måneders arbejdsindsats.
Stk. 2. Den under hovedfagseksamen hørende
prøve i et specialeområde afvikles
således, at den studerende med eksaminator
aftaler først et bredere specialeområde
og senere et snævrere specialeemne.
Stk. 3. Den studerende skal om specialeemnet
udarbejde en specialeafhandling på
højst 100 maskinskrevne sider. Efter eksaminators
skøn kan der i særlige tilfælde tilstås
afvigelse fra denne norm, såfremt emnet
eller fremstillingsformen taler herfor.
Stk. 4. Prøven i specialeområdet kan,
efter aftale mellem eksaminator og eksaminand
og når særlige forhold taler derfor,
have form af udarbejdelse af 2-3 mindre
afhandlinger inden for specialeområdet.
Stk. 5. Eksaminanden kan indlevere offentliggjorte
eller prisbelønnede afhandlinger
til normal bedømmelse som specialeafhandlinger).
En fagrelevant alhandling,
der er belønnet med guldmedalje ved et af
universiteterne, tildeles uden videre bedømmelsen
højeste karakter.
Stk. 6. Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen(
erne) udarbejder censor(erne)
og eksaminator i fællesskab eller hver for
sig en skriftlig vurdering af afhandlingen.
Eksaminanden er berettiget til inden fastsættelsen
af karakteren at få vurderingen
forelagt med henblik på en eventuel drøftelse.
Stk. 7. Det kan i eksamensordningerne
fastsættes, at en specialeafhandling skal
forelægges ved en offentlig, mundtlig diskussion
forud for den endelig fastsættelse
af karakteren. Hvor dette sker, suppleres
den i stk. 6 nævnte vurdering med en udtalelse
om diskussionen.
Stk. 8. Indtil 5 studerende kan i fællesskab
udarbejde en specialeafhandling
(gruppespeciale). Afhandlingen skal affattes
således, at den enkelte deltagende studerendes
bidrag kan bedømmes individuelt.
De nærmere betingelser for indlevering af
gruppespecialeafhandling fastsættes i eksamensordningerne.
Stk. 9. Der må ikke være sammenfald
mellem specialeemnerne og pensumopgivelser
ved de efterfølgende prøver ved hovedfagseksamen.
§ H.
Specialestudiet under en magisterkonferens
skal normalt højst omfatte 12 måneders
arbejdsindsats.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om specialet
ved konferensen fastsættes i eksamensordningerne
for de enkelte fagstudier.
Disse bestemmelser skal indeholde angivelse
af afhandlingens omfang og angivelse
om, hvorvidt et godkendt hovedfagsspeciale
kan indgå i vurderingen, og om hvorvidt
flere mindre afhandlinger kan indleveres
til bedømmelse ved konferensen.
Hvor intet andet er fastsat, gælder i øvrigt
bestemmelserne om specialet ved hovedfagseksamen,
jfr. § 13.
Karaktergivning og opdeling af
eksaminerne
§ 15-
For at bestå en eksamen skal hver af de
under eksamen hørende prøver være bestået.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af prøverne
anvendes 13-skalaen efter de derom ved de
højere uddannelsesinstitutioner gældende
bestemmelser eller bedømmelsen »bestået«
- »ikke bestået«.
Stk. 3. Ved bedømmelsen af de interne
prøver gives karakter efter 13-skalaen eller
anvendes bedømmelsen »bestået« — »ikke
bestået«.
Stk. 4. Ved bedømmelsen af de eksterne
prøver anvendes 13-skalaen. Ved bedømmelsen
af en ekstern kollektiv prøve anvendes
dog »bestået« — »ikke bestået«. I
Universitetets retsregler 103
andre særlige tilfælde kan undervisningsministeren
godkende, at bedømmelsen »bestået
« - »ikke bestået« anvendes.
Stk. 5. Ved magisterkonferens anvendes,
for så vidt angår de i medfør af § 5, stk.
6, aflagte prøver, de almindelige bestemmelser
om karaktergivning.
Stk. 6. For at bestå en prøve skal eksaminanden
have opnået mindst karakteren 6
eller bedømmelsen »bestået«.
Stk. 7. I eksamensordningerne fastsættes,
hvilke prøver, der skal aflægges i samme
eksamenstermin, og i hvilken rækkefølge
prøverne skal aflægges.
Stk. 8. Karakteren for en skriftlig prøve
skal normalt foreligge senest IV2 måned
efter dennes aflæggelse. Karakteren for en
mundtlig prøve meddeles den studerende
umiddelbart efter dennes aflæggelse.
Stk. 9. Vurderingen af en specialeafhandling
skal normalt forelægges eksaminanden
senest 3V2 måned efter specialets
indlevering.
Omprøver
§ 16.
Kun studerende, der ikke har bestået en
prøve, kan på ny indstille sig til samme
prøve i en senere eksamenstermin. Universitetet
kan dog dispensere fra denne
bestemmelse.
Stk. 2. Indstilling til prøverne sker efter
de herom gældende almindelige bestemmelser.
Stk. 3. En én gang bestået prøve bevarer
sin gyldighed.
Eksamensterminer
§ 17.
Prøverne aflægges i de sædvanlige eksamensterminer.
Universitetet kan dog i
særlige tilfælde tillade, at der afholdes
eksamen uden for eksamensterminerne.
Stk. 2. Prøver, der består i udarbejdelse
af en skriftlig hjemmeopgave eller lignende,
kan aflægges uden for terminerne.
Ækvivalens af prøver
§ 18.
Prøver og eksaminer, som er bestået på et
af de i § 1, stk. 1, nævnte universiteter.
ækvivalerer de tilsvarende prøver og eksaminer
ved de to andre universiteter.
Stk. 2. Prøver eller eksaminer, som er aflagt
ved andre danske eller udenlandske
uddannelsesinstitutioner, kan af universitetet
godkendes som helt eller delvis ækvivalente
med de i henhold til bekendtgørelsen
fastsatte faglige eksamensordningers
prøver og eksaminer.
Stk. 3. Ved godkendelser i henhold til
stk. 2 forholder universiteterne sig i henhold
til bestemmelserne i de europæiske
konventioner om ligestilling af studieperioder
m. v. ved højere uddannelsesinstitutioner
og om akademisk ligestilling
af eksamensbeviser m. v. samt i henhold
til de gældende bestemmelser om nordisk
tentamensgyldighed.
Stk. 4. Der kan i eksamensordningerne
fastsættes nærmere bestemmelser om ækvivalens
i forhold til stk. 3.
Eksamensbeviser
§ 19.
I eksamensbeviset for henholdsvis en bifagseksamen
og en hovedfagseksamen anføres,
hvilke prøver eksaminanden har bestået
samt hvilke bedømmelser, han har
opnået ved disse. Interne og eksterne prøver
anføres i hver sin kategori.
Stk. 2. I eksamensbeviset for magisterkonferens
anføres blot, at konferensen er
bestået. Det kan i beviset anføres, i hvilken
retning eksaminanden har specialiseret sig.
Stk. 3. På eksamensbeviserne anføres
endvidere, om godkendelse af prøver i
henhold til § 18 har fundet sted, og om og
i hvilket omfang prøverne er aflagt på et
andet sprog end dansk i henhold til de herom
gældende bestemmelser.
Stk. 4. Personer, der efter afsluttet uddannelse
har aflagt en eller flere prøver
under en given eksamen eller prøver ud
over de ved de enkelte eksaminer krævede,
kan få udstedt prøvebevis herfor.
Dispensation
§ 20.
Dispensation fra de i bekendtgørelsen fastsatte
bestemmelser kan efter indstilling
104 Universitetets årbog 1971-72
af de faglige myndigheder på universitetet
gives af undervisningsministeriet.
Stk. 2. Dispensation fra bestemmelserne
i eksamensordningerne for de enkelte fagstudier
kan efter ansøgning gives af de faglige
myndigheder.
S ær li se bestemmelser
§.21-.
Eksamen i fagkombinationen græsk og latin
kan aflægges med lige stor vægt på
hvert fag. Den svarer til en hovedfagseksamen
og en bifagseksamen og benævnes
eksamen i klassisk filologi. Bestemmelserne
i bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse.
Betegnelse for aflagt eksamen
§ 22.
De beståede humanistiske eksaminer giver
ret til følgende betegnelser:
1) Den, der har bestået bifagseksamen,
har ret til at betegne sig exammatus{a)
artium (exam. art.).
2) Den, der har bestået hovedfagseksamen,
har ret til at betegne sig candididatus(
a) l)hilosophiae (cand. phil.).
3) Den, der har bestået magisterkonferens,
har ret til at betegne sig magister artium
(mag. art.).
Stk. 2. I kombination med andre eksaminer
giver beståede humanistiske eksaminer
ret til følgende betegnelser:
1) Den, der har bestået såvel bifagseksamen
som hovedfagseksamen, har ret til
at betegne sig candidatus(a) magisterii
(cand. mag.).
2) Den, der har bestået såvel bifagseksamen
som magisterkonferens, har ret til
at betegne sig magister artium et candidatus(
a) magisterii (mag art. et cand.
mag-)-
3) Den, der har bestået såvel bifagseksamen
som kandidateksamen eller tilsvarende
fra en dansk eller udenlandsk
højere uddannelsesinstitution, har ret til
at tilføje et artium (et art.) til betegnelsen
for sin hovedeksamen.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§23.
Bekendtgørelsen har virkning fra eksamensterminen
sommeren 1972.
Stk. 2. Anordning nr. 312 af 26. august
1968 om eksaminer og magisterkonferens i
de humanistiske fag ved universiteterne ophæves.
§24.
Studerende, der er indskrevet på universiteterne
efter den 1. juni 1972 samt studerende,
der er indskrevet før den 1. juni
1972, men endnu ikke har indstillet sig til
nogen prøve under de humanistiske eksaminer,
skal indstille sig til prøver og eksaminer
efter de i bekendtgørelsen fastsatte
bestemmelser.
Stk. 2. Alle andre studerende, jfr. dog
stk. 5, fortsætter eksamensforløbet efter bestemmelserne
i bekendtgørelsen med bevarelse
af alle hidtil opnåede karakterer,
der efter omregning til 13-skalaen giver 3
eller derover. Ved eksamens afslutning skal
gennemsnittet af tidligere erhvervede karakterer,
som er omregnet til 13-skalaen,
og af karakterer opnået efter overgangen
til nærværende bekendtgørelse være mindst
6,0. Efter 1. september 1972 skal den studerende
for at bestå den enkelte prøve
mindst opnå karakteren 6 eller bedømmelsen
»bestået«, jfr. § 15, stk. 6.
Stk. 3. Studerende, der er indskrevet før
den 1. juni 1972, og som er rejiceret ved en
af følgende eksaminer: bifagseksamen, 1.
del af hovedfagseksamen, hovedfagseksamen
eller magisterkonferens, skal på ny
indstille sig til eksamen efter bekendtgørelsens
bestemmelser, dog således, at den studerende
fra den eksamen, hvor han blev
rejiceret, kan overføre de karakterer i enkeltdiscipliner,
der omregnet til 13-skalaen,
er 3 eller derover, idet dog gennemsnittet
af overførte og nye karakterer ved eksamens
afslutning efter omregning skal være
mindst 6,0, jfr. stk. 2.
Stk. 4. De i stk. 2 og 3 anførte overgangsbestemmelser
gælder kun for studerende,
der har påbegyndt deres studium
i henhold til bestemmelserne i den i § 23,
stk. 2, nævnte anordning eller er overgået
til denne.
Universitetets retsregler 105
Stk. 5. Studerende, der har påbegyndt
deres studium i henhold til bestemmelserne
i anordning nr. 256 af 26. juli 1961 om
sproglig-historisk skoleembedseksamen,
fortsætter eksamensforløbet efter disse bestemmelser,
således at de sidste eksaminer
afholdes i eksamensterminen sommeren
1973. Ved karaktergivningen anvendes 10-
skalaen.
N. Bekendtgørelse af 14. juni 1972 om optagelsesprøve til
musikstudiet på universiteterne
(j. nr. 171/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
§ 1-
Studerende, der forbereder sig til bifagseller
hovedfagseksamen i musik, skal for at
opnå adgang til at deltage i de af universiteterne
fastsatte kurser eller øvelser i faget,
have bestået en prøve i sang (lettere, indstuderet
sang), klaverspil (lettere, indstuderet
klaverkomposition), prima vistaspil
(firstemmig koral) samt godtgøre evne til
at opfatte rytmer, melodiske sammenhænge,
intervaller og klange.
Stk. 2. Den samme bestemmelse gælder
for konferensstuderende, der ønsker at følge
de nævnte kurser og øvelser. Hvis undervisningen
i sang ikke ønskes fulgt, kan
prøven i sang dog bortfalde.
§2.
Prøven aflægges for en bedømmelseskomité,
som for hvert af universiteterne består
af repræsentanter for fagets forskellige
discipliner, og hvis sammensætning fastsættes
efter universitetets nærmere bestemmelse.
S/k. 2. Proven afholdes én gang om året
i slutningen af august måned. Studerende,
der i løbet af et universitetsår indskriver
sig ved faget, kan ikke deltage i de omhandlede
kurser og øvelser for efter aflagt
prøve i næstfølgende august måned.
Stk. 3. Der gives ikke karakter for de enkelte
præstationer, men prøvens resultat
betegnes ved bestået, optaget på prøve eller
ikke bestået. De studerende, som opnår resultatet
optaget på prøve, kan deltage i det
første semesters undervisning, men deres
adgang til fortsat deltagelse i undervisningen
vil være betinget af, at de ved en
ekstraordinær prøve ved semestrets slutning
opnår resultatet bestået. Til den ordinære
prøve kan en studerende kun indstille
sig 2 gange i alt.
§3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
august 1972.
S/Æ. 2. Bekendtgørelse nr. 316 af 27.
august 1968 om optagelsesprøve til faget
musik ved universiteterne ophæves.
106 Universitetets årbog 1971-72
O. Bekendtgørelse af 30. juni 1972 om Ændring af bekendtgørelse om
psykologisk embedseksamen ved Københavns universitet
(j. nr. 161A/70)
1 henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
I bekendtgørelse nr. 319 af 13. august
1960 om psykologisk embedseksamen ved
Københavns universitet foretages følgende
ændringer:
1. 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For at kunne indstille sig til forprøven
skal eksaminanden have opnået
gennemsnitskarakteren 7 for de til laborantkursus
hørende kursusopgaver samt
have bestået en prøve i disciplinerne alm.
fysiologi, en prøve i arvelighedslære samt
en prøve i statistik, ved hvilke prøver der
kun gives karakteren »bestået« eller »ikke
bestået«.«
2. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For at kunne indstille sig til anden
del af eksamen skal eksaminanden
have bestået en prøve i kriminologi med
mindst karakteren 6, samt en prøve i elementær
psykiatri ved hvilken prøve der
kun gives karakteren »bestået« eller »ikke
bestået«.«
3. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For at kunne indstille sig til eksamens
tredje del skal eksaminanden
mindst have opnået karakteren 6 for sin
besvarelse af den i § 9 nævnte skriftlige
opgave samt have bestået en prøve omfattende
sådanne dele af lovgivningen, som
er af betydning for psykologiens anvendelser.
Ved denne prøve gives alene karakteren
»bestået« eller »ikke bestået«.«
4. § 13, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 13.
Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen
efter de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser.
Stk. 2. Til at bestå forprøven kræves, at
karakteren er mindst 7, og til at bestå den
endelig eksamen og enhver del af denne
kræves, at eksaminanden har opnået en
gennemsnitskarakter af mindst 6; dog kan
ingen enkelt prøve bestås med en karakter
på mindre end 3.«
P. Bekendtgørelse af 6. juni 1972 om ændring af anordning om
naturvidenskabelig embedseksamen ved universiteternes
naturhistorisk-geografiske faggrupper
(j. nr. 174/72)
I henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
I anordning nr. 17 af 22. januar 1969
om naturvidenskabelig embedseksamen ved
universiteternes naturhistorisk-geografiske
faggrupper foretages følgende ændringer;
\. § 11 affattes således:
»§ 11-
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter
de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser.«
2. § 12 affattes således:
»§ 12.
Det samlede eksamensresultat udtrykkes
ved karaktererne for de enkelte fag.«
Universitetets retsregler 107
££. Bekendtgørelse af 12. juni 1972 om ændring af bekendtgørelse om
naturvidenskabelig embedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet og det naturvidenskabelige fakultet ved
Århus universitet
(j. nr. 174/72)
1 henhold til § 14 i lov nr. 271 af 4. juni
1970 om universiteternes styrelse fastsættes:
I bekendtgørelse nr. 317 af 12. august
1960 om naturvidenskabelig embedseksamen
under det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet ved Københavns universitet
og det naturvidenskabelige fakultet ved
Aarhus universitet foretages følgende ændringer:
1. § 8 affattes således:
»§ 8.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter
de derom ved de højere uddannelsesinstitutioner
gældende bestemmelser.«
2. § 9 affattes således:
»§ 9.
Det samlede eksamensresultat udtrykkes
ved karaktererne for de enkelte fag.«
R. Tilkomne legater
Provst, dr, phil. Johannes Julius Gjellebøl Schousboes rejselegat
Til minde om min afdøde mand, provst,
dr. phil. Johannes Julius Gjellebøl Schousboe,
skænker undertegnede Maren Margrethe
Schousboe et beløb på kr. 30.000,-
til oprettelse af et rejselegat for en teologisk
kandidat. For dette legat opretter jeg
efter forhandling med Københavns universitets
rektor følgende
Fundats:
§ 1-
Legatets navn er »Provst, dr. phil. Johannes
Julius Gjellebøl Schousboes rejselegat
«.
§2.
Legatets kapital består af 30.000 kr., som
er indbetalt til Københavns universitets
økonomiske forvaltning, og som forvaltes
af denne som en for sig bestående selvstændig
formue, men i øvrigt på samme
måde som universitetets øvrige legatmidler.
Kapitalen må ingensinde angribes; hvad
der indvindes af den ud over sædvanlige
årlige rente, f. eks. kursgevinst ved udtrækning
af obligationer, bliver at lægge til
kapitalen.
§3.
Legatets årlige renter skal tilfalde en teologisk
kandidat fra Københavns universitet
til en studierejse til udlandet. Bortgivelsen
foretages efter at opslag har fundet sted -
af det teologiske fakultetsråd.
§ 4-
Forandringer i og tilføjelser til denne fundats
kan ske efter indstilling fra det teologiske
fakultetsråd og universitetets rektor,
dog at legatets navn og hovedformål
ingensinde skal kunne forandres.
Kobenhavn, den 7. marts 1972.
Maren Margrethe Schousboe.