III. Administration
Som led i overgangsbestemmelser efter
styrelseslovens ikrafttræden 1. september
1970 blev det fastsat, at universitetets økonomiske
forvaltning fortsat skulle ledes af
kurator, indtil en ny universitetsdirektør
var udnævnt.
Den 1. september 1971 tiltrådte Vagn
Sylvest Larsen som universitetsdirektør.
I forbindelse med styrelsesloven har
Københavns Universitet gennemført en undersøgelse
af, hvorledes universitetets centrale
administration vil kunne tilrettelægges
mest hensigtsmæssigt.
Arbejdet, der oprindelig blev gennemført
i et samarbejde med rationaliseringsfirmaet
T. Bak-Jensen, er senere blevet
fortsat i en intern arbejdsgruppe, der har
afgivet to rapporter. Disse rapporter blev
behandlet i konsistorium, der på sit møde
den 17. maj 1972 enstemmigt vedtog, at de
skulle danne grundlag for reorganiseringen
af universitetets administration.
Såvel på grund af erfaringerne fra den
hidtidige administrations opbygning som
på grund af gennemførelse af styrelsesloven,
hvorefter der etableres en enhedsadministration,
har man ment det nødvendigt
at foretage en fuldstændig nyvurdering
af administrationens tilrettelæggelse,
i hvilken forbindelse man nåede
frem til, at de grundlæggende principper
herfor måtte være etablering af såvel
lunktionsbestemte som objektorienterede
kontorer, decentralisering og udstrakt delegation
af beslutningskompetence. Det har
herunder været intentionen at nedbryde
det traditionelle administrative hierarki
såvel i administrationsopbygningen som
inden for de enkelte kontorer.
Universitetsadministrationen er i dag opdelt
i følgende enheder:
1. Et konsistorialkontor, der er omdannet
til sekretariat for rektor, konsistorium
og konsistoriums forretningsudvalg.
2. Det humanistiske og det teologiske hovedområdes
administration.
3. Det lægevidenskabelige hovedområdes
administration.
4. Det naturvidenskabelige hovedområdes
administration.
5. Det samfundsvidenskabelige hovedområdes
administration.
I overensstemmelse med hovedtankerne
bag ved reorganiseringen er det besluttet at
styrke disse kontorer væsentligt i personalemæssig
henseende. De enkelte hovedområders
administration er i øvrigt knyttet
til dekaner, fakultetsråd, studienævn m. v.
på samme måde, som konsistorialkontoret
er det i forhold til rektor m. v.
De funktionsbestemte administrative enheder
er følgende:
6. »Fællessekretariatet«, bl. a. matrikel,
stipendiekontor og central studievejledning.
7. Budgetkontor.
8. Kontoret for bygningsplanlægning og
anlægsbudgetter.
9. Personalekontor.
10. Regnskabskontor, incl. lønningskontor).
11. Kontor for administrativ databehandling.
12. »Teknisk forvaltning«.
Gennem den foreslåede omlægning og
en yderligere opfølgning gennem en rutinisering
af arbejdsprocesserne påregnes det,
at omlægningen af universitetsadministrationen
- navnlig den nødvendige styrkelse
af hovedområdeadministrationerne og beAdministration
21
tjeningen af de styrende organer - vil kunne
gennemføres uden personaleforøgelser.
De 12 forannævnte administrative enheder
har indbyrdes et meget tæt samarbejde,
idet dog navnlig to kontorer, nemlig
budgetkontoret og kontoret for bygningsplanlægning
og anlægsbudgetter i højere
grad end de øvrige har overordnede planlæggende
funktioner ud over det daglige
administrative arbejde. Det må derfor betragtes
som en svaghed, at der i forbindelse
med rektoratet endnu ikke er etableret
et administrativt organ, der tillige varetager
en egentlig uddannelsesplanlægning,
således at det er muligt at gennemføre et
koordineret planlægningsarbejde for de
væsentligste planlægningsområder: Uddannelsesplanlægning,
fysisk planlægning
og driftsøkonomisk planlægning.
Anvendelsen af EDB i universitetsadministrationen
er sket ad 2 kanaler, dels
gennem et regnskabs- og lonningssystem,
der er baseret på et program udviklet til
Danmarks tekniske Højskoles RC-4000
regnemaskine. Det har for universitetet
været af betydning, at der andetsteds var
udviklet et system tilpasset en læreanstalts
specielle behov, idet der herved allerede nu
er opnået rationaliseringsgevinster samt
en betydelig forbedret regnskabskontrol
for universitetet som helhed.
Herudover er EDB indført i de administrative
procedurer ved brug af universitetets
eget regnemaskineanlæg (UNIVAC
9400). Det vigtigste program, der af personalet
i kontoret for administrativ databehandling
er udviklet til denne regnemaskine,
er programmet for studentermatriklen.
der desuden danner grundstammen
for en lang række andre EDB-procedurer.
Der er således udviklet forskellige
statistikprogrammer, ligesom der kan foretages
forskellige udsøgninger af bestemte
grupper studerende. Dette sidste danner
bl. a. begyndelsen til en vis undervisningsog
eksamensadministration ved hjælp af
EDB, og det er inden for dette område,
der for tiden arbejdes videre i samarbejde
mellem hovedområdekontorerne og kontoret
for administrativ databehandling. Som
andre eksempler på anvendelse af studentermatriklen
kan nævnes studentervalg og
problemer i forbindelse med statens Uddannelsesstøtte.
I kontoret for administrativ
databehandling har man begyndt samarbejde
med budgetkontoret om programmeret
budgetplanlægning; man påregner at
skulle i gang med et samarbejde med teknisk
forvaltning om en lokalematrikel, og
endelig overvejer man en yderligere automation
af regnskabs- og lønsystemet. Man
er ved kontoret for administrativ databehandling
i gang med opbygning af en
database.
Indberetning fra lokalekontoret
Undervisningslokalerne
I foråret 1972 fik universitetet mulighed
for midlertidigt at tage yderligere 30 lokaler
i brug til undervisning i Danmarks
tekniske Højskoles lokaler i Øster Voldgade
10. Ikke alle var lige velegnede. En
del var for små, en del var udstyret med
tegneborde med installationer indbyggede,
der gjorde det umuligt at flytte dem, og
en del var med fast auditorieopbygning i
en mellemstørrelse, der er lidet anvendelig
til universitetets undervisning. Lejemålet i
Studenterforeningen, hvor lærere og studenter
var meget kede af at komme, opsagde
universitetet til forårssemestrets udløb.
Efter endt ombygning af Stokhusgadefløjen
i Danmarks tekniske Højskoles tidligere
bygninger på Østervold blev her
taget 8 nyistandsatte undervisningslokaler
i brug ved efterårssemestrets begyndelse.
Da ombygning og istandsætning af område
V på Østervold skulle påbegyndes
engang i slutningen af året, blev lokaler i
dette bygningsafsnit ikke brugt til undervisning
i efteråret 1972. I område II i
Østervoldkomplekset fik universitetet derimod
mulighed for midlertidig at benytte
22 Universitetets årbog 1971-72
Administrationsbygningen, Pilestræde 58
en del lokaler til fællesauditorier, så det
samlede antal lokaler til undervisning på
Østervold kom op på 46. I Bispetorvsannekset
blev 3 undervisningslokaler inddraget
til brug for Historisk Institut. Linnésgadeanneksets
ombygning af side- og baghus
fra I. sal til 4. sal samt 5. sal i baghuset
afsluttedes, så denne del af bygningen
blev taget i brug til undervisning fra 1.
september 1972. I Frederiksholms Kanal 4
var desuden indrettet et lille auditorium til
undervisning - hovedsageligt i EDB-teknik.
Det samlede antal undervisningslokaler
i indre by kom således i slutningen af
1972 op på 191, men størrelse og udformning
begrænsede anvendelsen af en del af
dem.
Eksamenslokalerne
Ved vintereksamen 1971-72 havde universitetet
ialt 770 eksamenspladser til
skriftlige eksaminer fordelt med 380 i
Nørregade 7 C, 190 i Studiestræde 34 og
200 i Frederiksholms Kanal 4.
Til sommereksamen var antallet af
eksamenspladser reduceret til ialt 658 fordelt
med 265 i Nørregade 7 C, 190 i Studiestræde
34 og 203 i Frederiksholms Kanal
4.
For at klare afviklingen af de mange
eksaminer måtte man en del af tiden have
flere eksaminer om dagen i samme lokale.
Da man i efteråret 1972 begyndte eksaminer
igen efter sommerferien, var antallet
af eksamenspladser dalet yderligere
til ialt 418 pladser fordelt med 25 i Nørregade
7 C, 190 i Studiestræde 34 og 203 i
Frederiksholms Kanal 4. Det har således
ikke været muligt at imødekomme alle
ønsker om eksamen på bestemte tidspunkter,
da lokalerne må udnyttes flere gange
hver dag. Nedgangen skyldes ombygninger
i Nørregade 7 C, hvor man blandt andet
må afgive 240 midlertidige eksamenspladser
til institutformål.
Til supplering af de egentlige eksamenslokaler
har man i årets løb anvendt festsalene
på Frue Plads og i Øster Voldgade
10 med henholdsvis 70 og 116 pladser.
Administration 23
Kantinen, Pilestræde 58
AV-centralen
Der er fra AV-centralen foretaget periodiske
eftersyn af apparatur tilhørende AVcentralen,
hvadenten dette findes i de fælles
undervisningslokaler eller er udstationeret
på institutter, der har overdraget deres
materiel til centralen mod at få dette
vedligeholdt. Ved disse eftersyn foretages
rensning, smøring og mindre justeringer,
der kan klares på stedet.
Teknikeren har klaret 79 reparationer
på værkstedet.
Der er nu i undervisningslokalerne i
indre by udstationeret 171 overheadprojektorer,
5 kopiapparater til fremstilling af
transparenter efter bøger og ark og 3
1 ermofaxapparater til fremstilling af
transparenter fra løse ark, 4 grammofoner,
4 kinogengivere, 4 epidiaskoper, 2 episkoper,
2 diaprojektorer til stordias (8,5 x 8,5-
9x 12), 2 diaprojektorer til både 5 x 5 og
7 x 7 , 11 d i a p r o j e k t o r e r t i l 5 x 5 , 37 s p o l e r
til spolebåndoptagere og 4 kassettebåndoptagere.
Der findes forstærkeranlæg i 7
større auditorier.
AV-centralen fremstillede i årets løb 560
transparenter, hvoraf mange skulle være i
en anden størrelse end den indleverede original,
og på de udstationerede maskiner
fremstillede lærere eller betjente 2.800
transparenter. Til hjemmefremstilling af
transparenter anvendtes 500 Dentax-mastere,
der før brugen som transparenter kan
anvendes til spritduplikering af undervisningsmateriale
i klassesæt.
På grund af de mange ændringer af
universitetets lokalemasse i indre by, har
AV-teknikeren haft meget arbejde med
nedtagning af projektionslærreder i nogle
lokaler og opsætning af samme i andre lokaler.
Der er nu ialt ophængt 158 projektionslærreder
i auditorierne i indre by.
24 Universitetets årbog 1971-72
Det humanistiske hovedområde eksamenskontor. Pilestræde 58
Der er i AV-centralen beskæftiget én
person, der alene skal klare samtlige arbejdsopgaver.
Indkøbsafdelingen og materielforvaltningen
Indkøbsafdelingen har i årets lob udregnet
inventaroverslag til en række institutter,
assisteret ved udfærdigelse af bevillingsansøgninger,
og meget af dette arbejde har
krævet mere tid end normalt på grund af
de vanskelige økonomiske forhold. Afdelingen
har bistået ved en lang række indkøb
og undertiden ved hjælp udefra ydet teknisk
vejledning ved apparaturanskaffelser.
Fra universitetets inventarlager er i
årets løb leveret 2.232 stykker inventar og
inventardele og 4.566 stk. stålreoldele. Der
er herfra leveret 279 tegnebordslamper øg
materielforvalteren har pålagt 226 m2
tæppetøj.
Materielforvaltningen har fremstillet
forskellige specielle reoler og inventar, som
ikke kan købes udefra og samlet et større
antal møbler og stålreoler leveret direkte
fra Boligministeriets ejendomsdirektorats
inventarafdeling eller direkte fra fabrik.
Flere stole og et par sofaer er blevet ompolstret.
Desuden har der været overvældende
mange inventarreparationer efter
indbrud.
Reparations- og vedligeholdelsesafdelingen
Afdelingen har i det forløbne år foretaget
fuld istandsættelse af ca. 3.500 m2 etageareal
i universitetsejendomme i indre by
og på Jagtvej. Endvidere har afdelingens
bygningskonstruktør projekteret ombygning
og istandsættelse af Linnésgade 22,
forhuset, til brug for Det sociologiske institut,
og arbejdet udfores for tiden af
fremmede håndværkere. Projektering af
Administration 25
ombygninger i Studiestræde 34 er ved at
være afsluttet, så man kan ombygge stueetagen
til eksamenslokaler ind imellem de
store eksamensperioder og tilsvarende projekteringsarbejder
er i gang, hvad angår
istandsættelse af baghuset i Frederiksholms
Kanal 4 til eksamenslokaler.
Arbejdet i afdelingen har i det forløbne
år lidt under et tiltagende antal indbrud og
hærværk, der har betydet, at afdelingens
håndværkere til stadighed har måttet afbryde
igangværende arbejde for at rykke
ud til hastereparationer. Endvidere har afdelingens
snedkere måttet assistere ved
indflytning i administrationens nye lokaler
i Pilestræde 58.
Ved årets udgang var som hidtil beskæftiget
5 malere og 2 snedkere.
Studievejledningen
Studievejledningen har i beretningsåret
kraftigt øget den individuelle vejledning
om uddannelsesmæssige forhold til studerende
og potentielle studerende.
Studievejledningen har pr. 1/8 1972
overtaget vejledningen af de udenlandske
studerende, der søger om optagelse på universitetet.
Dette har medført at Studievejledningen
har taget en del nye arbejdsopgaver
op, da studerende fra lande med
andre uddannelsessystemer end vort ofte
har problemer, der i væsentlig grad adskiller
sig fra danske studerendes. Eksempelvis
har det været nødvendigt at øge kendskabet
til uddannelser uden for universitetet,
ligesom et mere indgående kendskab
til myndigheders og institutioners behandling
af udlændinge har måttet tilvejebringes.
Studievejledningen har endvidere påtaget
sig at besvare de mange breve, som
kommer fra udenlandske studerende om
studiemuligheder i udlandet. Dette arbejde
blev tidligere varetaget af bl. a. DIS' særlige
kontor for udenlandske studerende,
som nu er nedlagt.
Studievejledningen har fortsat sit samarbejde
med Studenterrådgivningen. Adskillige
studerende med sociale og personlige
problemer henvises til behandling hei
Kontakten mellem Studievejledningen og
Studenterrådgivningen foregår bl. a. gennem
jævnlige møder, hvor fælles problemer
drøftes.
Studievejledningen har fortsat udarbejdelsen
af vejledninger om de enkelte studier,
et arbejde der vanskeliggøres af de
mange studieplansrevisioner som bl. a. den
nye bekendtgørelse for de humanistiske fag
har medført. Endvidere har Studievejledningen
udgivet en å jourført og udvidet vejledning
for udenlandske studerende, der
ønsker optagelse på universitetet.
Studievejledningen har fortsat tilknyttet
en erhvervsvejleder, som vejleder studerende
der ønsker at skifte til studier/erhverv
uden for universitetet.
Studievejledningen har indledt samarbejde
med studienævnene med henblik på
studerende, der får afslag på dispensationsansøgninger
efter ikke-bestået eksamen.
Disse studerende kontaktes af Studievejledningen
i forsøget på at hjælpe dem
til at finde andre studie- og erhvervsmuligheder.
1. august 1972 blev Jacob Lange ansat
som studievejleder som afløsning for cand.
psyk. Jan Løve.