1. Rektors beretning for 1971-72
Universitetets aktiviteter i det akademiske
år 1970-71 vil i de følgende afsnit blive
omtalt i resumeret form.
1. Styrelsesloven
Da undervisningsminister Heinesen i vinteren
1971-72 fremsatte forslag til en begrænset
ændring i styrelsesloven med henblik
på at genoptage et studenterråd i loven,
indeholdt forslaget bestemmelser om,
at rådet selv skulle fastsætte sine valgregler.
Efter énstemmig vedtagelse i et konsistoriemøde
den 16. februar 1972 henvendte
vi os til folketingsudvalget, dels skriftligt,
dels ved fremmøde. Vi fremhævede det
synspunkt, at de studerendes repræsentanter
i universitetets styrende organer er en
del af en oflentlig styrelse, og at valgregler
- som tilfældet er for lærernes vedkommende
- må være underkastet offentlige
bestemmelser.
Det må fremhæves, at man herved alene
tager stilling til et studenterråds forhold
som repræsentationsorgan, og ikke til dets
øvrige funktioner som interesseorgan m. v.
Det er en sikring af mindretalsrettigheder
for evt. forskellige meningsgrupperinger
indenfor studenterne, vi tilsigter.
Det kan diskuteres, om et forslag fra
konsistorium til valgregler etc. fra foråret
1972 var tilfredsstillende, men det er da
også et oplæg, åbent for debat mellem alle
implicerede parter.
Som bekendt blev undervisningsministerens
ændringsforslag ikke færdigbehandlet,
og det må nu forventes inddraget i den
generelle revision af styrelsesloven, som
skal finde sted i indeværende folketingssamling.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt
noget lovforslag, men konsistorium
har i overensstemmelse med ministeriets
opfordring til at fremkomme med bemærkninger
om loven den 29. juni 1972 fremsendt
sine kommentarer og forslag.
Det vil føre for vidt at komme ind på
denne skrivelse her. Når lovforslaget er
kendt, vil konsistorium få lejlighed til at
drøfte dets indhold under sammenligning
med vore kommentarer af 29. juni 1972.
Hvorvidt man derefter vil rette henvendelse
til folketingsudvalget, må blive det kommende
konsistoriums sag.
Jeg skal her kun bemærke, at man i
nævnte skrivelse henholdt sig til de forslag
om studerendes valgregler, der var fremsat
i foråret 1972.
2. Budgetsystemet
a. Det nuværende budgetsystem er orienteret
således, at de økonomiske muligheder
først fastlægges fra oven, hvorefter universitetet
dels skal tilpasse sine aktiviteter
hertil, dels har bevisbyrden for, at det ei
nødvendigt at udnytte den fulde tildeling
Budgetsystemet indeholder herefter følgende
væsentlige elementer:
a. En centraliseret økonomisk styring med
tildeling af pengerammer og personalerammer.
b. En udvidelse af budgetteringshorisonten
med etablering af 3-årige budgetoverslag.
1 Årbog 1971-72
2 Universitetets årbog 1971-72
c. En frihed ved udnyttelsen af det løbende
års bevillinger gennem rammebevillingssystemet.
Det er åbenbart, at selve budgetteringssystemet
direkte er skabt som et styringsinstrument,
som følgelig påvirker også universitetets
økonomiske muligheder.
Uanset at begrebet økonomisk styring for
en uddannelsesinstitution uden adgangsbegrænsning,
og dermed uden indflydelse på
aktiviteternes omfang, og med pligt til
forskning, i sig selv er noget af en anomali,
må det nok understreges, at systemet indebærer
væsentlige fordele. Man må betragte
dets hovedprincip som et gode, og universitetet
har da også selv anvendt dette internt
gennem tildeling af rammer til de enkelte
hovedområder m. v.
Medens selve systemet kan accepteres,
må det fremhæves, at dets praktisering
endnu lader meget tilbage at ønske.
Specielt må det påpeges, at systemet ikke
i sig selv hindrer en løbende dialog mellem
brugerne og de bevilgende myndigheder,
men at denne dialog er meget langt fra at
fungere tilfredsstillende i dag, hvorfor
universitetet ret ofte føler, at dets bestræbelser
for på generelt plan at påvirke sin
egen situation er nytteløs. Under en økonomisk
styring må myndighederne være
rede til at lytte til brugersynspunkter, kun
derved opfattes og anvendes systemet loyalt
på alle niveauer. I modsat fald risikerer
man, at ordningen blot udnyttes som skinstyring
og skinkontrol.
Et andet afgørende punkt i systemets
praktisering er de bevilgende myndigheders
egen loyalitet over for dets principper.
Rent bortset fra, at kortfristede panikindgreb
altid er generende, når langsigtet
planlægning er en grundpille i budgetlægningen,
må såvel økonomi- og budgetministeriet
som undervisningsministeriet
forstå, at der ved tildeling af rammer skabes
rimelige forventninger hos brugerne,
som kun meget afgørende nye momenter
kan ændre.
Dette gælder nok særligt den mest sårbare
ramme, personalerammen. Universitetet
respekterer de på forhånd tilkendegivne
begrænsninger og søger ved udnyttelse af
personaletallet loyalt at dække de meget
store behov med de meget knappe resourcer
på forsvarlig måde, og derudover dokumenteres
vore behov individuelt. Det er
derfor uforståeligt og uakceptabelt, at man
fra ministeriet, endog uden forhandling
med os kan nægte at anerkende oprettelsen
af visse, bestemt angivne stillinger.
Mismod i universitetets kompetente forsamlinger
er en jævnlig foreteelse ved behandling
af økonomiske spørgsmål, men
den netop omtalte holdning giver følelsen
af, at man ikke »oppefra« har tillid til
universitetets evne til selv forsvarligt at tilpasse
vore aktiviteter til de økonomiske
muligheder, der gives os.
Konklusionen er herefter den, at selve
budgetsystemet med sine elementer af fasthed
i planlægningen og smidighed ved
dens anvendelse er et fremskridt, men den
nuværende praktiske håndhævelse giver
anledning til megen kritik.
b. For finansåret 1972/73 blev der ved undervisningsministeriets
skrivelse af 22. juni
1971 tildelt Københavns universitet en budgetteringsramme
på 359 mill. kr., hvilket
betød en aktivitetsudvidelsesramme på 10,5
mill. kr. (april 1971 niveau) og 80 nye stillinger.
De givne rammer blev efter drøftelser i
konsistoriums forretningsudvalg fordelt således:
Stillinger Beløb
Det teologiske hovedomr. 1 45.000 kr.
Det samfundsvidenskabelige
hovedområde 10 525.000 kr.
Det lægevidenskabelige
hovedområde 10 868.000 kr.
Det humanistiske
hovedområde 46 1.340.000 kr.
Det naturvidenskabelige
hovedområde 10 790.000 kr.
Institut for datalogi 2 100.000 kr.
Institut for anvendt
universitetspædagogik . 1 80.000 kr.
Med indregning af stillingsudgifterne i de
beløb, som blev tildelt de enkelte hovedområder
m. v. samt med udligning af hoRektors
beretning for 1971-72 3
vedområdernes gæld fra finansåret 1971/
72, hvor disse for at strække budgetteringsrammen
i 1971/72 kun kunne ansætte det
for dette finansår nytildelte personale på
delårsbasis, fordelte konsistoriums forretningsudvalg
herefter den fulde aktivitetsudvidelsesramme
på de nævnte 10,5 mill.
kr., og universitetet udarbejdede sit finanslovsbidrag
inden for de af undervisningsministeriet
meddelte rammer. I overensstemmelse
med principperne for udnyttelsen
af de givne delrammer besluttede de
kompetente forsamlinger i de enkelte hovedområder
at anvende de dem tildelte
stillinger på følgende måde;
Det teologiske hovedområde:
1 stilling som amanuensis.
Det samfundsvidenskabelige hovedområde:
1 stilling som amanuensis.
5 stillinger som amanuensis,
4 stillinger som kontorfunktionær.
Det lægevidenskabelige hovedområde:
3 stillinger som professor,
3 stillinger som amanuensis,
4 stillinger som ikke-vidensk. medarb.
Det humanistiske hovedområde:
3 stillinger som professor,
36 stillinger som amanuensis,
7 stillinger som ikke-vidensk. medarb.
Det naturvidenskabelige hovedområde:
1 stilling som professor,
5 stillinger som amanuensis,
4 stillinger som ikke-vidensk. medarb.
Institut for datalogi:
1 stilling som professor,
1 stilling som amanuensis.
Institut for anvendt universitetspædagogik:
1 stilling som amanuensis.
Herefter blev de givne 80 stillinger udnyttet
med 9 stillinger som professor, 52 stillinger
som amanuensis og 19 stillinger som
ikke-videnskabelig medarbejder, hvorved
forstås kontorfunktionær, laboratoriefunktionær,
faguddannet og ikke-faguddannet
betjent.
Universitetets stillingsforslag tilligemed
forslag om oprettelse af ialt 51 lektorater,
alle eksterne, blev efter gennemgang i
undervisningsministeriet af dette ændret
således:
2 stillinger som professor ændres til 2 stillinger
som amanuensis,
2 stillinger som kontorfunktionær ved det
samfundsvidenskabelige hovedområde
blev ikke fremmet,
9 forslag om oprettelse af lektorater blev
ikke fremmet.
Efter forhandlinger mellem universitetet
og undervisningsministeriet opnåede universitetet,
at man bevarede det ene af de
to professorater, som i første omgang var
konverteret til amanuensisstillinger (professorat
i datalogi), hvorefter undervisningsministeriet
over for budgetministeriet
og lønningsrådet kunne anbefale forhandlingsresultatet.
Universitetets stillingsforslag blev herefter
behandlet såvel i budgetministeriet
som i lønningsrådet, og ved skrivelse af
20. april 1972 meddelte undervisningsministeriet,
at man efter brevveksling med
økonomi- og budgetministeriet og i overensstemmelse
med en fra lønningsrådet
indhentet udtalelse kunne tiltræde universitetets
stillingsforslag med følgende
ændringer:
3 stillinger som professor, alle ved det lægevidenskabelige
hovedområde oprettes
kun mod tilsvarende nedlæggelse af 3
stillinger som amanuensis ved samme
hovedområde.
3 stillinger som amanuensis ved det lægevidenskabelige
hovedområde blev nægtet.
1 stilling som amanuensis ved det teologiske
hovedområde blev nægtet.
5 stillinger som amanuensis ved det naturvidenskabelige
hovedområde blev nægtet.
2 stillinger som ikke-videnskabelig assi4
Universitetets årbog 1971-72
stent (kontorfunktionær) ved det samfundsvidenskabelige
hovedområde blev
nægtet.
Samtidig blev det meddelt, at økonomi- og
budgetministeriet ikke kunne tiltræde oprettelsen
af nye varige lektorater, og at
lønningsrådet havde henstillet, at den hidtidige
honorarordning blev bragt til ophør.
Det forudsattes herved, at de bestående
lektorhonorarer blev bibeholdt, indtil der
var truffet aftale om en ny betalingsordning
for deltidsansatte lektorer, samt at
universitetet kunne disponere over de til de
nægtede honorarer optagne pengebeløb til
vederlæggelse af timelønnet undervisningsassistance.
Undervisningsministeriet har på universitetets
foranledning over for økonomi- og
budgetministeriet fastholdt den oprindelige
indstilling fra ministeriet, hvor der var opnået
enighed, men efter at der af økonomiog
budgetministeriet er etableret stillingsstop
for den resterende del af finansåret
1972/73, må universitetet forvente, at den
fornyede forelæggelse ikke vil blive fremmet,
hvorfor man til finansåret 1973/74 har
genfremsat de nægtede stillinger. Dette
var muligt, fordi den for dette finansår
givne personaleramme, således som den var
beregnet af undervisningsministeriet, rummede
mulighed herfor.
Efter at universitetet herefter havde tilpasset
sine aktiviteter efter slutresultatet
af finanslovens behandling i Folketinget,
udsendte økonomi- og budgetministeriet et
cirkulære i maj måned 1972, hvorefter ca.
100 mill. kr. af universitetets driftsbudget
blev belagt med en specialbegrænsning,
som gik ud på, at denne udgiftspost, uagtet
hvad der af inflationsmæssige årsager faktisk
måtte ske i løbet af finansåret, ikke
kunne stige med mere end 5 pet. på universitetets
bidrag til tillægsbevillingsloven.
Med henvisning til hvad der ovenfor er anført
vedrørende kortfristede indgreb skal
blot anføres, at meddelelsen om dette seneste
indgreb kun kom 2 måneder ind i det
løbende finansår mod 6 måneder ind i finansåret
1970/71, hvor tilsvarende indgreb
blev gennemført.
3. Personaleforhold
Den mest markante begivenhed i 5-året
1967-72 af betydning for den videnskabelige
stab var indførelsen pr. 1. august 1972
af en ny stillingsstruktur. Grundlaget herfor
var den betænkning, der i marts 1970
blev afgivet af det af undervisningsministeriet
nedsatte stillingsstrukturudvalg,
hvori dette ministerium, lønningsministeriet,
rektorkollegiet, administratorudvalget.
Samrådet AC og studenterne var repræsenteret.
Som baggrund havde udvalget bl. a.
forslag i universitetsadministrationsudvalgets
betænkning II og bemærkninger til
tjenestemandsloven af 1969. Udvalget
havde til opgave at fremkomme med forslag
til fastlæggelse af omfanget og indholdet
af de videnskabelige stillinger ved
universiteterne og de højere læreanstalter,
herunder forslag til arbejdsbyrdens fordeling
med hensyn til undervisning, herunder
eksaminationsforpligtelse, forskning
og deltagelse i løsning af administrative
opgaver, alt under forudsætning af den interne
lektorordnings bortfald.
Efter afgivelsen af stillingsstrukturbetænkningen
førtes en række forhandlinger
om ordningens økonomiske og stillingsmæssige
konsekvenser og den 31. maj 1972
udsendte undervisningsministeriet cirkulæreskrivelse
om stillingsstrukturen for det
videnskabelige personale ved de fire universiteter
og 6 angivne højere læreanstalter.
Hermed er skabt en ordning, der dels
indeholder en ny struktur for det heltidsansatte
videnskabelige personale, dels som
noget nyt angiver indholdet og omfanget
af disse stillinger.
Det væsentligste nye i strukturen er
følgende: Opdeling i tre stillingskategorier:
adjunkt, lektor og professor.
Adjunkt og lektor, der er nye stillingsbetegnelser,
er bevillingsmæssigt set en helhed
og betegnes amanuensisgruppen. Ansættelse
som adjunkt er en tidsbegrænset
prøveansættelse med henblik på lektoransættelse,
normalt for fire år, maksimalt i
seks år. Ansættelse som lektor er varig og
betinget af, at den pågældendes kvalifikaRektors
beretning for 1971-72 5
tioner er bedømt med positivt resultat af
et fagkyndigt udvalg. Ved besættelse af
professorater gennemføres en udvidelse af
bedømmelseskriterierne, således at momenter
som evner for vejledning, bedømmelse
af andres forskning, udvikling af fagområdet
og særlig indsats på højt niveau litterært,
fagligt og pædagogisk indgår i det
bredere bedømmelsesgrundlag.
De hidtidige avancementsstillinger som
afdelingsleder, docent o. 1. bortfalder. Som
overgangsordning er der mulighed for indplacering
af et begrænset antal tjenestemænd
i disse stillinger i samme lønramme
som professorer. Det gamle spørgsmål om
en forbedring af ratio mellem antallet af
professorater og andre lærerstillinger har
været inddraget under drøftelserne af
strukturen, og der er kommet det ud af det,
at undervisningsministeriet har erklæret
at ville stille sig positivt hertil i det omfang
personale- og bevillingsmæssige rammer
ikke er til hinder derfor.
Stillingerne som heltidsansat overenskomstlønnet
kandidatinstruktor skal omdannes
til stillinger indenfor adjunktlektorgruppen.
Som ny stillingskategori indføres heltidsansat
undervisningsassistent. Sådanne stillinger
kan oprettes ved akut undervisningsbehov
og forudsættes kun tidsbegrænset
besat. Det må anses for tvivlsomt, om
stillinger af denne art vil virke tiltrækkende
på kvalificerede ansøgere.
Ved strukturordningens ikrafttræden
bortfalder alle lektorhonorarer, der har
været ydet til ansatte, der har deres hovedstilling
ved universitetet (interne lektorater).
Til denne kategori horer over halvdelen
af Københavns universitets lektorater.
Andre lektorer på deltidsbasis (eksterne
lektorer) bevares, men der overvejes indført
et ændret aflønningssystem formentlig
efter et timelønsprincip.
Med hensyn til stillingernes indhold forudsættes
en total integration af den videnskabelige
stab således, at alle generelt set
har samme arbejdsbyrder og forpligtelser
med hensyn til forskning, undervisning og
administration. Dog bør det ved arbejdsopgavernes
fordeling sikres, at adjunkter
har mindst halvdelen af arbejdstiden til rådighed
til forskning og kun undtagelsesvis
deltager i eksaminer. For professorers vedkommende
påhviler der disse en særlig forpligtelse
til at sørge for fagets udvikling,
herunder uddannelse af forskere.
For alle tre stillingsgrupper er nu fastslået
en arbejdsfordelingsnorm således udtrykt
at der - gældende for et større fagområde
- bør tilstræbes en fordeling af den
samlede arbejdstid med 45 pet. til undervisning,
45 pet. til forskning og 10 pet. til
administration.
Denne procentfordeling må anses for en
generel ordning indenfor et institut, centralinstitut
eller anden større enhed. I
hvert fald viser tidsopgørelser, at administration
og modevirksomhed beslaglægger
langt udover 10 pet. af mange universitetslæreres
arbejdstid, mest for de højst kvalificerede
grupper, professorer og afdelingsledere,
- og at det sker især på bekostning
at forskningen, samt fritiden.
Man må på lokalt plan tilstræbe dels en
rotationsordning, så de hårdt belastede administrationsforpligtede
i perioder får
kompenseret deres tabte forskningsadgang,
mens andre tager hvervene på sig, dels
gennem en fordeling af opgaverne efter
lærergruppens medlemmers særlige interesser
og anlæg.
Den gennemsnitlige årlige arbejdsforpligtelse
forudsættes at være ca. 1900 effektive
arbejdstimer. For et stort antal vil
pligtfølelse og engagement føre til betydelige
overskridelser af denne norm.
Der er fastsat overgangsbestemmelser
for indplacering af videnskabelige medarbejdere
ansat før 1. august 1972. der normalt
sikrer dette personale mod indtægtsnedgang
i forbindelse med nyordningens
indførelse.
4. Bygge- og anlægsvirksomheden
I fortsættelse af dispositionsplanen er der
siden maj 1972 udarbejdet en række rapporter
med hovedtitlen »Udbygningsplanlægningen
1971-1977 ved Københavns
Universitet«.
6 Universitetets årbog 1971-72
Rapporterne udgør en programstatus pr.
maj 1972 for indre by fagene og har
blandt andet til hensigt at give de udførlige
dimensioneringsforudsætninger for
hele udbygningsplanens iværksættelse.
Blandt de vigtigste af rapporterne må nævnes
bilag 5, aktivitetsdiagrammet for indre
by 1972-77, der giver en oversigt over
sammenhængen mellem alle de aktiviteter,
der forudsættes gennemført i perioden, og
rapporterne 6 og 7, som er programoplæggene
for henholdsvis byggeaktiviteterne i
indre by og den midlertidige udbygning
på Amager. I bilagsrapport 4 gives en nærmere
redegørelse for problemerne omkring
tilvejebringelse af et areal til den permanente
udbygning af Københavns universitet,
som er den helt afgørende og fundamentale
forudsætning for dispositionsplansforslaget.
På grund af bristede forudsætninger om
geografisk at samle en række nært beslægtede
uddannelsesinstitutioner sigtes der nu
alene på et permanent udbygningsareal til
universitetsformål på ca. 50 ha på et område
nord for Sjællandsbroen. Med en udnyttelsesgrad
på ca. 0,4 skulle der således
være mulighed for at placere en bebyggelse
på ca. 200.000 etagemeter.
Det kan synes overraskende, at universitetet,
som forud omtalt, oprindeligt foreslog
udlagt arealer på 350-500 ha til udbygning,
og nu begrænser sig til 50 ha.
Ændringen beror på, at udsigterne til en
omfattende centerkoncentration indenfor
humanistiske og samfundsvidenskabelige
emner omfattende højere og korterevarende
uddannelsesinstitutioner, efterhånden
fortaber sig ud i en fjernere fremtid. Universitetet
må derfor begrænse sig til at tage
hensyn til sine egne snævrere interesser.
I maj 1972 udsendte Kobenhavns kommune
2. udkast til en dispositionsplan for
Vestamager. Karakteristisk for denne dispositionsplan
er, at spørgsmålet om universitetets
permanente udbygning ikke bliver
omtalt. Det i 1. udkast anviste areal til
universitetsformål (på Nordamager) foreslås
i 2. udkast reserveret til »senere disposition
«.
Københavns universitet har derfor — i
forbindelse med fremsendelsen af rapporten
vedrørende »Den permanente udbygning
på Amager« - over for såvel Københavns
kommune som boligministeriet, understreget,
at »de overordnede planlægningsmæssige
hensyn er et afgørende argument
for universitetets ønske om en
permanent udbygning på Amager«, hvorfor
det er »af væsentlig betydning, at disse
hensyn præciseres i forbindelse med en behandling
af Københavns kommunes dispositionsplan
for Vestamager, således at
spørgsmålet om den permanente udbygning
afklares i denne sammenhæng«.
5. Adgangen til universitetet
I femårsperioden 1967-1972 er den årlige
tilgang til Københavns universitet vokset
fra 3.773 studerende i 1967 til 4.026 studerende
i 1972. I procent udgør væksten i
tilgangen syv, jvf. tabel I. Interessant er
tilgangens fordeling på de enkelte hovedområder.
Stigende har tilgangen været indenfor
det naturvidenskabelige hovedområde.
hvor den i 1967 udgjorde 15 pet.
af den totale tilgang, mens den i 1972 udgjorde
20 pet. Indenfor det humanistiske
hovedområde er der tale om en vækst fra
38 til 42 pet. af den samlede tilgang og
indenfor det lægevidenskabelige hovedområde
er stigningen fra 15 til 18 pet. af den
samlede tilgang. Det teologiske hovedområde
tegner sig gennem hele perioden
for mellem 1 og 2 procent af den totale tilgang,
og det samfundsvidenskabelige hovedområde
svinger mellem 18, 19 og 20
pet. i de fem år. Slørende i billedet er det
forhold, at man ved filosofikums afskaffelse
som obligatorisk disciplin i 1971 afskaffede
muligheden for at blive immatrikuleret
med »studiefag ikke valgt«. I 1967-
1970 tegnede omkring 10-12 pet. af de nyimmatrikulerede
sig til denne gruppe. Afskaffelsen
af filosofikum i 1970 betød en
tydelig større tilgang til studier under det
humanistiske hovedområde, medens de studerende,
der tidligere havde valgt denne
immatrikulationsform, også syntes at være
gået til en række andre hovedområder -
specielt de naturvidenskabelige.
Rektors beretning for 1971-72 7
I den samlede tilgang sker et markant
fald i 1972, som ikke kan forklares ved en
mindre studenterproduktion, således som
tilfældet delvis var i 1969. Derimod må
årsagen til 1972-nedgangen i nyimmatrikulerede
dels søges i oprettelsen af Roskilde
Universitetscenter, dels dårligere økonomiske
konjunkturer og stigende vanskeligheder
med at finde beskæftigelse indenfor
traditionelle universitetsuddannelser.
Tilgang pr. oktober.. 1972 1971 1970 1969 1968 1967 'Z'ms mr
Det teologiske hovedområde
67 58 45 39 44 63 2 1 1 I 1 2
Det samfundsvidenskabelige
hovedområde
719 864 783 757 759 724 18 19 18 20 19 19
Det lægevidenskabelige
hovedområde . 708 715 598 580 607 550 18 16 14 15 15 15
Det humanistiske
hovedområde 1.714 1.983 1.838 1.500 1.491 1.422 42 45 42 39 38 38
Det naturvidenskabelige
hovedområde . 818 814 664 573 571 554 20 18 15 15 14 15
Ej valgt 0 2 444 425 479 460 0 0 10 10 12 12
Universitetet ialt 4.026 4.436 4.372 3.874 3.951 3.773
Der har gennem årene udviklet sig en
temmelig fast praksis i behandlingen af
dispensationssager.
Den liberaliseringstendens, som har ligget
latent, har fået lovmæssigt udtryk i bekendtgørelse
om adgang til studierne på
Københavns, Århus og Odense universiteter
af 28. juni 1972, som ophæver den tidligere
anordning.
Hermed blev de direkte adgangsgivende
eksaminer lor Københavns universitets
vedkommende udvidet med Højere Forberedelseseksamen
og Højere Handelseksamen.
Bekendtgørelsen indeholder også en dispensationsparagraf,
hvorefter konsistorium
efter ansøgning kan give særlig tilladelse
til umiddelbar adgang på andet grundlag
end de adgangsgivende eksaminer, samt
adgang til studierne på betingelse af forudgående
prøver.
Bekendtgørelsen pålægger endvidere
universiteterne i fællesskab at udarbejde
og offentliggøre en vejledning om praksis
ved behandling af ansøgninger om adgang
ved særlig tilladelse samt generelle kriterier
herfor.
Vækst 1967-1972, 7 pet.
I henhold hertil og til en skrivelse fra
undervisningsministeriet af 8. maj 1972,
hvori universiteterne opfordres til at nedsætte
et fællesudvalg med henblik på at
udarbejde regler for de i bekendtgørelsen
omtalte supplerende prøver, vejledning
samt indstilling om en liberalisering af betingelserne
for adgangen til universitetsstudier,
har det af universiteterne nedsatte
fællesudvalg under formandsskab af professor,
dr. jur. Erik Siesby, der tillige er
formand for et af konsistorium i juni 1971
nedsat immatrikulationsudvalg, udarbejdet
nævnte regler, vejledning og indstilling,
som efter behandling i konsistorium for
hvert universitet vil blive indsendt til undervisningsministeriet.
Fællesudvalgets arbejde
har for en stor del været baseret på
de resultater og forslag, universitetets immatrikulationsudvalg
er fremkommet med.
a. Det konkrete resultat af udvalgets arbejde
vil være en formalisering af normalt adgangsgivende
uddannelseskombinationer til
nærmere angivne studier samt en fortsat
dispensationsmulighed på andre grundlag.
Det er tanken, at vejledningen om det liberaliserede
adgangsgrundlag, når omstæn8
Universitetets årbog 1971-72
dighederne tilsiger det, skal kunne revideres
og udvides.
Der vil således være tre adgangskanaler
til universitetet:
1. De direkte adgangsgivende eksaminer
og uddannelser til samtlige studier.
2. De uddannelseskombinationer, der normalt
giver adgang til nærmere angivne
studier, der tænkes administrativt behandlet
af dispensationskontoret.
3. Dispensation på særligt grundlag, der
behandles i dispensationsudvalget, som
fremover forventes sammensat af to
universitetslærere og to studenterrepræsentanter.
I forbindelse med den udvidede adgang til
universitetsstudier er det vigtigt at understrege,
at uanset ad hvilken vej man når
ind i universitetet, så må der være et vist
fælles kriterium for alle, og det består både
i nødvendige forkundskaber i det fag, man
vil folge, og i en bredere viden end selve
faget, en viden, som giver mulighed for at
sætte det snævre område ind i en almen
sammenhæng. Dette kriterium tilsigter at
modvirke snæver faglig specialisering af
den akademiske arbejdskraft, og det er
ikke mindst vigtigt at fastholde det i en
periode, hvor der er tiltagende tendens til
uddannelse og forskning på tværs af fag
indenfor og imellem de forskellige hovedområder.
Antallet af dispensationssager i årene 1967-72 (september):
Bevilget Ikke bevilget Betinget bevilget Total
1967/68 32 36 68
1969 63 20 83
1970 156 54 210
1971 183 138 321
1972 124 73 114 311
b. Både i anordning af 5. maj 1967 og i
bekendtgørelsen af 28. juni 1972 er der adgang
for studerende med en eksamen aflagt
i et fremmed land. med hvilket Danmark
har truffet aftale om gensidig anerkendelse
af adgangsbeviser, som giver adgang til
studier på en højere uddannelsesinstitution
i det pågældende land. Disse lande indbefatter
de nordiske lande samt lande, der
er medlemmer af Europarådet.
Studerende fra disse lande bliver således
indskrevet uden videre ved Københavns
universitet, for ikke-nordiske studenter på
betingelse af, at de inden den første universitetseksamen
består en prøve i dansk,
dog således, at adgangen, hvis undervisningskapaciteten
gør det påkrævet, kan
begrænses til ikke at omfatte alle studier.
I mange år har denne begrænsningsmulighed
været anvendt overfor det lægevidenskabelige
studium.
Studenter fra andre lande har haft mulighed
for at søge adgang på grundlag af
en dispensation, som almindeligvis er givet,
såfremt de har bestået en eksamen, der kan
ligestilles med en dansk studentereksamen,
eller hvis de har studeret ved et universitet
i hjemlandet og på betingelse af, at de inden
immatrikulationen har bestået en elementær
danskprøve. I visse tilfælde har
man endvidere krævet tillægsprøver i studierelevante
fag.
I bekendtgørelse om gymnasiale suppleringskursus
af 5. april 1972 henlægges fra
1972 undervisning og prøver i fag, der kan
indgå i studentereksamen eller Højere forberedelseseksamen,
og som kræves for at
påbegynde eller fortsætte en universitetsuddannelse
under direktoratet for gymnasieskolerne
og højere forberedelseseksamen.
For universitetets vedkommende drejer disse
kurser sig hovedsageligt om fysik og
kemi for lægevidenskabelige og naturvidenskabelige
studerende, fremmedsprog
Rektors beretning for 1971-72 9
og klassiske sprog for studerende under det
humanistiske og teologiske hovedområde
samt tillægsprøver for ansøgere, hvis dispensation
til universitetsstudier er betinget
af forudgående prøver i enkelte fag.
Da ordningen, der administreres af det
gymnasiale suppleringskursus på D.t.H.,
først trådte i kraft i forsommeren 1972, er
deres betydning for universitetet endnu
uopklaret, men spørgsmålet om kursernes
tilrettelæggelse og placering til næste år
forventes taget op til drøftelse i nær fremtid.
6. Undervisnings- og eksamensforhold
I de senere år har man med større og større
interesse drøftet problemerne i forbindelse
med de såkaldte basisuddannelser. Disse
drøftelser har nu taget en fastere form, da
Roskilde universitetscenter fra 1. september
d. å. har indført basisuddannelser. Inden
for det lægevidenskabelige fakultetsråd har
man nedsat et udvalg til drøftelse af den
biologiske basisuddannelse, men drøftelserne
er endnu i et uafklaret stadium. Inden
for det humanistiske hovedområde har man
nedsat en arbejdsgruppe, her til drøftelse
af mulige basisuddannelser inden for de
humanistiske fag. Drøftelserne vedrørende
samfundsvidenskabelig basisuddannelse er
nået længst, uden dog at kunne siges at
være nået til nogen endelig afklaring. Under
planlægningsrådet er der således nedsat
et udvalg (SAMBA-udvalget) til udredelse
af disse problemer. Dette udvalg er
fremkommet med et forslag til generel bekendtgørelse
om samfundsvidenskabelig
basisuddannelse. Et af konsistorium under
20. oktober 1971 nedsat udvalg med repræsentanter
fra det samfundsvidenskabelige
hovedområde og implicerede fag indenfor
det humanistiske hovedområde, såvel lærerrepræsentanter
som studenterrepræsentanter
og med professor Mogens Blegvad
som formand, har sammen med de berørte
hovedområder udtalt sig om dette forslag.
Der har fra alle parter været udtrykt stor
interesse for forslaget, men det kan ikke
skjules, at der samtidig har rejst sig stærke
kritiske røster over for det.
For på effektiv måde at skabe klarhed
over disse for vor fremtidige tilrettelægning
af universitetsstudierne så afgørende
problemer har konsistoriums budget- og
forretningsudvalg den 25. oktober 1972
nedsat et koordinationsudvalg bestående af
3 medlemmer fra Blegvad-udvalget, 3
medlemmer fra arbejdsgruppen vedrørende
de humanistiske basisuddannelser, 3
medlemmer fra det under det lægevidenskabelige
fakultetsråd nedsatte udvalg
vedrørende den biologiske basisuddannelse
samt 3 medlemmer fra det samfundsvidenskabelige
hovedområde og 3 medlemmer
fra det naturvidenskabelige hovedområde.
Af de eksisterende udvalg og arbejdsgruppen
udpeges formand og næstformand
til medlemmer af koordinationsudvalg,
idet dog altid det ene af de 3 medlemmer
skal være en student.
7. Forskning
Forskningens Fællesudvalg (FFU) nedsatte
i september 1970 et udvalg, der skulle
fremkomme med en redegørelse vedrørende
erhvervsmæssig udnyttelse af offentlige
institutioners forskningsresulater. Udvalgets
formand blev direktør, dr. techn. N. E.
Holmblad. De øvrige medlemmer var direktør,
dr. techn. H. Briinniche-Olsen, professor,
dr. jur. Mogens Koktvedgaard og
professor, dr. techn. Niels I. Meyer.
I december 1971 afgav udvalget rapport
til Forskningens Fællesudvalg, der
derpå drøftede den og den række af problemer,
dette problemkompleks rejser. I
august 1972 forelagdes FFU's bemærkninger
og rapporten til udtalelse for universitetet,
hvor sagen blev gjort til genstand for
en foreløbig behandling i konsistoriums
møde den 13. september d. å.
Resultatet af denne drøftelse blev, at
konsistorium besluttede at nedsætte et udvalg
bestående af 10 repræsentanter for
hovedområderne (2 for hvert hovedområde),
4 repræsentanter for studenterorganisationerne
og 1 repræsentant for administrationen.
Udvalgets opgave er til konsistorium
at afgive indstilling om en udtalelse
fra Københavns universitet i anled10
Universitetets årbog 1971-72
Rektorskiftet på Kobenhavns universitet.
ning af den af FFU under 3. juli 1972 til
Undervisningsministeriet afgivne indstilling
til rapporten af december 1971.
Hovedområderne og studenterorganisationerne
har endnu ikke udpeget medlemmer
til dette udvalg.
8. Rejsestipendier
På finansloven er der optaget bevillinger
såvel til universitetslærernes som unge videnskabsmænds
rejseunderstøttelser. Disse
bevillinger udgjorde for universitetslærernes
vedkommende i 1967/68 et beløb af
40.000,00 kr. og for de unge videnskabsmænds
vedkommende 75.000,00 kr., begge
beløb dog med tillæg af det midlertidige
tillæg. Pr. 1. april 1972 udgør beløbene
henholdsvis 65.000,00 kr. og 128.000,00 kr.,
stadig med et tillæg af det midlertidige tillæg.
Som det vil ses, er det lykkedes at få
grundbeløbene forhøjet i beskedent omfang,
men det skal dog straks nævnes, at
man på grund af universitetets betrængte
økonomiske situation fra 1. april 1973 helt
har måttet lade disse bevillinger bortfalde,
hvilket betyder en alvorlig svækkelse af
forskernes internationale kontakter, som i
vor tid er så påkrævet som nogensinde før.
Bevillingen til dækning af udgifter ved
deltagelse i oversøiske kongresser har det
også været muligt at forøge i beskedent
omfang; den udgjorde oprindeligt 75.000,00
kr., men er nu oppe på et beløb af
175.000,00 kr. Denne bevilling forvaltes
af rektorkollegiet og fordeles mellem samtlige
højere læreanstalter.
Rektors beretning for 1971-72 11
9. Studentersociale forhold m. v.
Med henblik på planlægningen af en videre
udbygning af studenterkantinerne har
konsistoriums planlægningsudvalg den 15.
juni 1972 nedsat et udvalg, primært med
det formål at få tilvejebragt en samlet
vurdering af behovet for kantinepladser i
den indre by.
Blandt andet som følge af de studerendes
forringede økonomiske vilkår er universitetets
spisestuer nu ude i store økonomiske
vanskeligheder. Et udvalg, der er nedsat
under konsistoriums budget- og forretningsudvalg
er fremkommet med forslag til
en ny struktur for universitetskantinerne
m. v. Forslaget, som er tiltrådt af konsistorium,
går ud på at ophæve den selvejende
institution og henføre kantinerne
under konsistorium, hvorved der skulle
være mulighed for universitetet at opnå
tilskud til driften.
løvrigt henvises til særnummer af »Meddelelser
fra Københavns Universitet« nr.
43/1972.
Mogens Fog.