_A:rxcLet ALfszxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Tilvejebringelsen af nye Avditorier for Universitetet i den
nu værende polytekniske Læreanstalts Bygninger.
I Skrivelse af 27. April 1886 til Ministeriet henledede Konsistorium Op-
mærksomheden paa den utilfredsstillende Tilstand, hvori det akademiske Apparat
befandt sig.
Idet Konsistorium henviste til de Udtalelser om denne Sag, som det ved
tidligere Lejligheder var fremkommet med, nemlig for det lægevidenskabelige og
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Vedkommende, fremsendte det en Be-
tænkning i Sagen, der var afgiven af Universitetets da værende Rektor, Professor,
Dr. Ussing, og en af Kvæstor affattet udførlig Erklæring vedrørende det ved
denne Lejlighed vigtige Spørgsmaal om Ejendomsforholdet til den af den polytek-
niske Læreanstalt benyttede Grund. Paa Grundlag af disse Aktstykker, der ville
blive anførte neden for, udtalte Konsistorium i det væsentlige følgende:
Alt som Tiden skred frem, uden at Manglerne ved Universitetet bleve af-
hjulpne, gjorde Trangen til Plads sig i stigende Grad gjældende, ogsaa paa nye
Omraader. Saaledes var Forholdet ved det kemiske Laboratorium efterhaanden
blevet saa uheldigt, at langt fra alle de, der vare henviste til at søge Uddannelse
i samme, kunde faa Adgang dertil. Men det maatte navnlig fremhæves, at Uni-
versitetet i Aarenes Løb var kommet bestandig stærkere til at lide under Mangel
paa tilstrækkelig Plads i Hovedbygningen. En Hovedgrund hertil var det ufor-
holdsmæssig voxende Antal af studerende, der nu var naaet til henved 400 aarlig.
Universitetet ejede ikke et eneste Avditorium, der kunde rumme et saadant Antal
og Trangen til et større Avditorium var derfor ganske uafviselig.
264
Økonomiske Anliggender 1885—1886. ^
Naar Spørgsmaalet blev om, hvorledes Pladsmanglen simplest og bedst
kunde afhjælpes, da var det i Rektors Betænkning fremhævet, at og hvorfor Univer-
sitetets nu værende Bygninger vare ude af Stand til at afgive de manglende Lo-
kaler. Skulde Universitetet selv tilvejebringe disse, vilde det derfor under alle
Omstændigheder være nødvendigt at skride til Nybygninger, som under Forudsæt-
ning af, at Pladsen overhovedet tillod at udføre dem i fornødent Omfang, vilde
blive meget bekostelige. En ulige simplere og bekvemmere Udvej vilde, som i
Rektors Betænkning antydet, være den, at de Bygninger, der nu benyttedes af den
polytekniske Læreanstalt, ved dennes eventuelle Flytning til en ny Bygning stille-
des til Raadighed for Universitetet. Efter de give Oplysninger (jfr. neden for)
vilde Universitetets væsentligste Trang ad denne Vej med forholdsvis Lethed
kunne tilfredsstilles.
En særlig Grund til paa denne Maade at lade den polytekniske Læreanstalts
Bygninger i Tilfælde af Fraflytning komme Universitetet til gode, fandt Konsisto-
rium i det historiske Forhold, hvori disse Bygninger stod til Universitetet. Med
Hensyn til den at Kvæstor givne Redegjørelse for dette Forhold bemærkedes, at
det deraf vilde fremgaa, at Universitetet ved Læreanstaltens Oprettelse havde
overladt til Brug for denne sine to Professorboliger i St. Pederstræde og
Studiestræde mod til Gjengjæld at erholde 2 Huslejeportiouer å 800 Kr. aarlig,
og at det derved fremkomne Mellemværende var blevet opgjort ved Finansloven
for 1863—64, saaledes, at Læreanstalten afgjorde sin Forpligtelse ved at udbe-
tale et kapitaliseret Beløb en Gang for alle. Naar dette i Finansloven var blevet
udtrykt derhen, at Læreanstalten ved denne Udbetaling erhvervede Ejendomsret
over de to Professorgaarde, da var dette i Virkeligheden en urigtig Betegnelse af
den stedfundne Retshandel. Ejendomsretten overførtes ikke, hvilket ogsaa kunde
ses deraf, at Universitetet fremdeles i Skjødeprotokollen stod indtegnet som Ejer
af Gaardene; men hvad der erhvervedes for Læreanstalten, var kun Retten til Be-
nyttelse af Bygningerne uden nogen aarlig Afgift, saaledes som og saa længe
som den havde Brug for dem. Men i det Tilfælde, at den ikke længere behøvede
Bygningerne til sine Formaal, maatte disse atter staa til fri Raadighed for Uni-
versitetet. Om en Tilbagebetaling fra Universitetets Side af det modtagne Veder-
lag kunde der formentlig ikke blive Spørgsmaal, naar Universitetet, som det var
foreslaaet, afgav Grunden til den nye Læreanstalt, hvis Værdi under alle Omstæn-
digheder vilde overstige det Krav, der her var Tale om.
For saa vidt som man i tidligere forelagte Lovforslag om Tilvejebringelsen
af en ny Bygning for den polytekniske Læreanstalt var gaaet ud fra, at de gamle
Bygninger efter Flytningen skulde sælges til Fordel for Statskassen, maatte be-
mærkes, at man under alle Forhandliuger om Sagen ikke havde taget Hensyn til det
her fremhævede Moment, nemlig Universitetets uafviselige Trang til udvidede
Lokaler. Efter at dette nu var paavist, haabede Konsistorium, at Ministeriet ikke
vilde fastholde den tidligere Bestemmelse, der heller ikke var antydet i de senere paa
Finanslovforslagene optagne Forslag vedrørende Læreanstaltens Flytning, men der-
imod forbeholde Universitetet Adgang til at benytte de i Læreanstaltens Besid-
delse værende Bygninger, naar disse maatte blive fraflyttede
I den oven nævnte, af Rektor, Professor Ussing affattede Betænkning, som
var dateret 7. Januar 1886, udtaltes følgende:
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
265
Da Universitetsbygningen efter Branden indviedes i 1836, haabede man at
have faaet et rummeligt og hensigtsmæssigt Lokale for Danmarks Højskole, og i
en Fjerdedel Aarhundrede svarede den ogsaa til sin Hensigt; men i dette øje-
blik vare de Krav, der stilledes til den baade i den ene og den anden Retning
saa store, at man, hvis man nu skulle lægge Planen til en saadan Bygning, vilde
gjøre den dobbelt eller tredobbelt saa stor.
Bygningen indeholdt 10 Avditorier, nemlig:
2	store (Nr. 6 og 10) med ca. 140 og 110 Pladser for skrivende; hvis
ingen eller kun et mindre Antal fordrede Plads til at skrive, kunde der rummes
180—200;
3	mellemstore (Nr. 1, 2 og 8) med ca. 85, 90 og 78 Skrivepladser;
2 med terrasseformige Tilhørerpladser (Nr. 5 og 7) til 100 og 120 Til-
hørere, hvoriblandt 40 og 44 Skrivepladser;
2 mindre (Nr. 4 og 9) med 28 og 32 Skrivepladser;
1 Avditorium (Nr. 3) brugtes til Disputatser, Examiner, Moder og Indteg-
tegninger; men det havde navnlig til Disputatser vist sig at være aldeles util-
strækkeligt, idet det, naar en saadan Akt fremkaldte en lidt større Interesse,
blev i den Grad overfyldt, at ingen Ventilationsforsøg hidtil havde været i Stand
til at tilvejebringe en taalelig Temperatur og Friskhed i Luften.
At disse 10 Værelser ikke kunde være tilstrækkelige, vilde let forstaas, naar
man saa hen til, at Studenternes Antal, der i Begyndelsen gjennemsnitlig var
under 150 om Aaret, nu nærmede sig til 400 (i 1884: 352, i 1885: 356).
Derfor var det ogsaa for et Par Aar siden blevet nødvendigt at dublere de filoso-
fiske Forelæsninger, da der ikke fandtes noget Avditorium, der kunde rumme alle
de Studenter, der samtidig forberedte sig til den filosofiske Prøve. Man maatfe
lade 2 Docenter samtidig benytte Bygningens 2 største Avditorier. I det talrigste
Fakultet, det theologiske, var Avditoriet (Nr. 10) ofte overfyldt, og Tilhørerne
maatte staa ude paa Gangen. Men hertil kom end videre, at Universitetet nu til
Dags ingenlunde benyttedes af Studenter alene; alle Forelæsninger, der havde en
nogenlunde almindelig Karakter, besøgtes tillige af ikke studerende, baade Mænd
og Kvinder, ofte i meget større Antal end Studenterne. Selv om man kunde
bortvise disse Tilhørere som uvedkommende, vilde man ikke gjøre det. Universi-
tetet maatte sætte Pris paa at tilfredsstille Befolkningens aandelige Trang i stedse
videre Kredse, og lige over for den Uvillie, hvormed den lærde Dannelse saa tidt
betragtedes af de udannede, havde det en gavnlig Modvægt i det store Publikums
Interesse, der viste, at det ikke alene var en Fagskole, men ogsaa en Dannelses-
anstalt for hele Folket. Men denne Opgave kunde Universitetet med sine nu
værende Lokaler kun ufuldstændig tilfredsstille, idet Tilhørernes Tal undertiden
langt oversteg, hvad de største Avditorier kunde rumme. Der trængtes derfor i
høj Grad til et Avditorium, der kunde rumme i det mindste 300 Tilhørere.
Næsten endnu større var Trangen til Forøgelse af Avditoriernes Antal.
Siden 1836 var Docenternes Antal næsten blevet fordoblet. Naar man saa
bort fra Docenterne i det lægevidenskabelige Fakultet, der for en stor
Del holdt deres Forelæsninger andetsteds, var der saaledes tre Docenter i
Statsvidenskaberne imod en tidligere; det filosofiske Fakultet var blevet
forøget med 11 nye Lærere, det mathematisk-naturvidenskabelige med
Universitetets \ årbog.	04
Økonomiske Anliggender 1885 — 1886.
2, der holdt Forelæsninger paa Universitetet; og hertil kom endnu Privatdocen-
terne, hvis Tal næppe turde sættes til mindre end 5 i Almindelighed og uden
Tvivl var i stadigt Stigende. Det var derfor ofte vanskeligt at skaffe Plads for
en Docent, i alt Fald paa den Tid, der var ham og hans Tilhørere bekvemmest
enten paa Grund af Lysforholdene eller paa Grund af Sammenhængen med andre
Forelæsningstimer. For at skaffe Lokale til de filosofiske Forelæsninger havde
Theologerne maatte bryde den sammenhængende Kække af deres Forelæsninger,
og de Timer paa Dagen, der laa belejligst, nemlig for de Lærere, hvis Tilhører-
kreds var størst, Kl. 2—3 og 6—7, vare i den Grad efterspurgte, at det næsten
gjaldt om, hvem der meldte sig først. Det maatte her særlig bemærkes, at de
forskjellige Skriveøvelser hensigtsmæssigst holdtes om Eftermiddagen, og selv om
man ikke vilde fortrænge dem fra de 5 Avditorier, der dertil krævedes, var den
Forstyrrelse, som et Besøg af flere hundrede Tilhørere paa Gangene uden for
Avditorierne fremkaldte, en Ulæmpe, der ikke burde taales.
Allerværst stillede Forholdet sig i December og Maj, naar den juridiske, theolo-
giske og medicinske Embedsexamen begyndte, og der ved Siden afForelæsningerne, som
varede ved hele Maaneden igjennem, skulde skaffes Plads til Udarbejdelsen af de
skriftlige Opgaver Med Studenternes Tal var naturligvis ogsaa Tallet af dem.
der indstillede sig til Examen, voxet, og da de skulde sidde i en vis Afstand
fra hinanden, kunde selv de største Avditorier kun rumme 30 k 32 skrivende.
Man blev herved nødsaget til at anmode Docenterne om at flytte til andre, ofte
mindre lyse Lokaler; ja de vare stundom blevne nødte til at laane Lokale paa
den polytekniske Læreanstalt.
I de egentlige Examensmaaneder, Januar og Juni, frembød Universitetet
maaske det allerværste Hillede af Overfyldning, og Vanskeligheden ved at skaffe
Plads vilde snart vise sig uovervindelig. Foruden den theologiske, den juridiske
og dansk-juridiske, den statsvidenskabelige og Skoleembedsexamen faldt paa samme
Tid den almindelige filosofiske Examen, Prøverne i Hebraisk og patristisk Latin
for Theologer, de forskjellige Tillægsexamina og den lægevidenskabelige Forbere-
delses-Examen. hvilken sidste krævede 3 Avditorier. Men desuden skulde der
skaffes Plads til den almindelige Forberedelses-Examen, der forlangte 8 Avditorier.
Under saadanne Omstændigheder maatte man, uagtet man benyttede ethvert muligt
Rum paa Universitetet og Avditorierne i botanisk Have og zoologisk Museum,
dog laane Husrum andetsteds, navnlig paa den polytekniske Læreanstalt. Ikke
desto mindre modtog Universitetet ofte Anmodning om at udlaane sine Lokaler
til lignende Anvendelse, og det Anmodninger, som det ikke uden tvingende Nød-
vendighed vilde afslaa, saaledes til Afholdelse al den mundtlige Del af Lærer-
indeexamen, hvortil krævedes 3 Lokaler i Oktober Maaned, medens Forelæsnin-
gerne vare i fuld Gang, saa at det, selv om Lokalerne kunde skaffes — hvilket
egentlig ikke kunde siges at være Tilfældet — dog paa Grund af den Trængsel
og Forstyrrelse, det voldte, ikke burde være tilladt. Men selv om denne og lig-
nende Indrømmelser ikke gaves for Fremtiden, laa dog, efter det oven for udvik-
lede, de Krav, som Universitetet ikke kunde afvise, ud over hvad dets Bygnings-
rum gjorde muligt.
Da der ikke var Plads til Udvidelse af Bygningen for at raade Bod paa de
nævnte Ulemper, kunde man tænke sig, at naar det lykkedes at faa det minera-
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
267
logiske Museum flyttet, vilde der opnaas en Del Plads i den Del af Bygningen
ved Nørregade, som nu benyttedes til Museet og til Lejlighed for Museums-
bestyreren. Denne Vinding vilde dog være af næsten forsvindende Betydning.
Det mineralogiske Avditorium var ikke stort, og det naturligste vilde være at
benytte den ved en saadan Flytning indvundne Plads til en Forbedring af de
meget indskrænkede Administrationslokaler Der savnedes saaledes for Kvæsturen
et brugbart Lokale til Revisionen; de Kontorlokaler, der nylig vare indrettede paa
Kvisten over Konsistoriums Sal, kunde kun betragtes som midlertidige, og Univer-
sitetspedellens Kontor var næsten ubrugeligt.
Naar derimod den polytekniske Læreanstalt blev flyttet, og dens Grund og
Bygninger overlodes Universitetet til fri Benyttelse, vilde Trangen i alt Fald i det
væsentlige være afhjulpen; thi om man end hellere kunde ønske en Udvidelse
af selve Universitetsbygningen, var dog Afstanden fra Læreanstalten saa ringe,
at den ikke burde komme i Betragtning. Alene Bygningen til St. Peders Stræde
vilde kuune raade Bod paa de føleligste Mangler, idet der i Stueetagen i hvert
Fald kunde skaffes en Del mindre Rum til Forelæsninger og øvelser, som
besøgtes af færre studerende, og til Examensbrug, og desuden de nødvendige
Aftrædelsesværelser og Garderober, medens der i de to øverste Etager, ved hvis
Forening t'l en der allerede nu i Bygningens østre Ende var tilvejebragt et stort
Avditorium til ca. 200 Tilhørere, kunde, i Følge en fra Bygningsinspektøren ind-
hentet Erklæring, ved en lignende Foranstaltning anbringes et endnu større Avdi-
torium til ca. 300 Tilhørere i den vestlige Ende af Bygningen. Det vilde være
en stor Fordel, om de Forelæsninger, der besøgtes af et saa stort Antal, bleve
fjærnede fra Hovedbygningen, hvori de ikke kunde undgaa at virke forstyrrende
for andre Arbejder, ligesom man ogsaa derved vilde opnaa, at den regelmæssige
Forelæsningsgang ikke behøvede at forstyrres ved Afholdelsen af de skriftlige
Examina,
Til Slutning bemærkede Professor Ussing, at hvis den polytekniske Lærean-
stalt blev flyttet, uden at Universitetet opnaaede nogen Udvidelse enten der eller
andetsteds i Nærheden, vilde det være endnu værre stillet end hidtil, idet det
da blev afskaaret fra den Udvej i Nødstilfælde at kunne laane Lokaler paa
Læreanstalten.
Den oven for nævnte, under 8. Februar 1886 afgivne, udførlige Erklæring
fra Kvæstor var affattet af denne Embedsmand som Medlem af et af Universi-
tetets Rektor nedsat Udvalg til at overveje Universitetets Trang til eventuel
Afbenyttelse af den polytekniske Læreanstalts Bygninger, og efter en speciel
Opfordring fra Rektor til nærmere at udføre og begrunde en under Udvalgets
Forhandlinger fremsat Tvivl om Rigtigheden af den gængse Opfattelse, hvorefter
Læreanstalten havde egentlig Ejendomsret til disse Bygninger. Den i Skrivelsen
givne Fremstilling gik i det væsentlige ud paa følgende:
Omtrent ved Aaret 1600 havde Mester Hans Staphensen, Professor ved
Universitetet, ved Indkjøb af Ejendomme i Studiestræde og St. Peders Stræde
erhvervet sig de nu værende Matrikelnumre 97 og 106, som paa et af Overkon-
duktør Gedde i 1757 udført Kort vare betegnede som et Matrikelnummer 116.
For en Kjøbesum af 1600 Rdl. afstod han i 1625 til Universitetet sin samlede
Ejendom, der i Skjødet af 17. Januar s. A. (opbevaret i Konsistoriums Arkiv)
34*
268
Økonomiske Anliggender 1885—1886.
var betegnet som en Gaard med en Bolig i St. Peders Stræde og to Vaaninger
i Studiestræde. Universitetets Øjemed med denne Erhvervelse var at indrette to
Professorresidenser, en til hver af de nævnte Gader, og dette blev ogsaa strax
iværksat, saaledes at Universitetet, paa den Tid, da Forhandlingerne om Oprettelse
af en polyteknisk Læreanstalt toge deres Begyndelse i Aaret 1827, havde til Eje
de to ommeldte Professorboliger.
Som en Grund til at lade Universitetet træde hjælpende til over for de
ekonomiske Vanskeligheder ved Læreanstaltens Oprettelse blev ikke alene i
Almindelighed anført den Fordel, som Universitetet vilde have af en saadan
Anstalts Bestaaen (jfr. Selmers akad. Tidender f. 1834 S. 403 ff.>, men i det
kgl. Reskript af 15. November 1828 blev særligt anført, »at nogle for Universi-
tetet ellers nødvendige 'nye Lærestoles Oprettelse derved kunde undgaas, og at
en Del af de ved Universitetet ansatte Professorer og Lærere, idet de tillige
ansattes ved Læreanstalten, mindre vilde behøve Gagetillæg af Universitetets
Kasse*. Med Hensyn til den første af disse særlig anførte Grunde vilde det
erindres, at Læreanstalten derved, at Universitetet lønnede to Lærere i Kemi, for
Tiden for dette Fags Vedkommende endog kunde indskrænke sig til at honorere
en Lærer i teknisk Kemi, og den sidst nævnte Fordel for Universitetet var helt
bortfalden, siden det ved Lonningslov af 12. Januar 1858 § 6 blev paalagt de
Universitetslærere, 6om derefter maatte blive ansatte, uden særligt Vederlag at
holde de Forelæsninger og lede de Øvelser ved den polytekniske Læreanstalt,
som henhørte under deres Fag. Da Universitetets økonomiske Status allerede i
1828 var »saadan, at det næppe formaaede at bestride sine egne nødvendige
Udgifter« (Konsistoriums Skrivelse til Universitetsdirektionen af 8. April 1828),
vilde hin almindelige Forudsætning om en videnskabelig Forbindelse mellem Uni-
versitetet og Læreanstalten næppe heller have faaet nogen virksom Betydning,
naar det ikke havde stillet sig saaledes, at den kunde bringes til Anvendelse
paa to Professorembeder, derved nemlig, at de to Professorgaarde i St. Peders
Stræde og Studiestræde kunde inddrages imod en Forøgelse af de i Forvejen
bestaaende Huslejeportioner med to Godtgjørelser, hver paa 800 Kr. om Aaret.
Medens der nu for de da værende Avtoriteter ikke syntes at have været Tvivl
om, at denne Foranstaltning maatte anses for paabudt af Omstændighederne,
havde de dog tillige været enige i at værne Universitetet mod direkte økonomiske
Tab ved Læreanstaltens Oprettelse. Ligesom Universitetsdirektionen derfor udtalte,
»at Universitetets egne Fornødenheder ikke tillode det at paatage sig nogen
Udgift eller i økonomisk Henseende at gjøre nogen Opofrelse i Anledning af en
polyteknisk Skoles Oprettelse, hverken fra først af eller i Fremtiden,« saaledes
fremhævede den tillige, »at Universitetet riaatte vedblive at eje disse Professor-
boliger«, alt i Overensstemmelse med, hvad Konsistorium havde ytret. Og i
Henhold hertil blev i den af Direktionen udarbejdede og ved kgl. Reskript af 27.
Januar 1829 approberede provisoriske Plan til den polytekniske Læreanstalt, der
er at betragte som deus Fundats, under Nr. 27 givet følgende Bestemmelse:
»End videre overlader Universitetet til Brug for den polytekniske Lære-
anstalt de tvende Gaarde Nr. 97 i Studiestræde og Nr 106 i St. Peders Stræde,
saa at de maa indrettes efter den polytekniske Læreanstalts Fornødenhed, imod
at saa vel Gaardenes forandrede Indretning som senere deres Vedligeholdelse i
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
269
enhver Henseende bliver uden Udgift for Universitetet, og dette holdes skades-
løst for Udgift til Husleje for de Professorer, der vilde have haft Optionsret til
bemeldte Professorgaarde, saafremt de ikke vare overladte til den polytekniske
Læreanstalt.«
Det var altsaa til Brug, at Læreanstalten fik overladt de to nævnte Profes-
sorgaarde, nærmere saaledes, at de maatte indrettes efter dens Fornødenhed, og
hvis der den Gang var blevet rejst det Spørgsmaal, hvorledes der vilde være at
forholde, saafremt Læreanstalten maatte vise sig ikke at kunne bestaa og altsaa
ikke længere at have Brug for disse Gaarde — et Spørgsmaal, som Anstalteus
uheldige Stilling i finansiel Henseende vistnok kunde fremkalde — vilde Svaret
nødvendigvis være blevet, at Universitetet i saa 1 il fælde som rette Eier af de
to Professorgaarde vilde gjenindtræde i den fulde Raadighed over denne sin
Ejendom. Endnu da det ved kgl. Resolution af 17. Maj 1831 blev bifaldet, at
der maatte foretages en Hovedreparation af den H. C. Ørsted for hans Embedstid
forbeholdte Professorgaard Matr. Nr. 97 i Studiestræde, blev det tillige bestemt,
at Udgifterne til denne Hovedreparation skulde afholdes af Universitetet, en
Bestemmelse, som syntes at maatte have haft sin Grund i den da endnu her-
skende Forestilling om dettes Ejendomsret. Spørgsmaalet om den rette Ejer
maatte imidlertid stille sig som ligegyldigt, efterhaanden som Læreanstalten, i
øvrigt med fuld Beføjelse, indrettede sig i de Universitetet tilhørende Ejendomme.
Det var saaledes i sit eget Navn, at Læreanstalten, jfr. kgl. Reskript af
15. September 1835, under 3. April 1837 erholdt Skjøde paa det ved Hjælp af
et Laan fra Finanskassen paa 6000 Kr. tilkjøbte Hus nyt Matr. Nr. 107 i St.
Peders Stræde, hvilket Hus derefter i Henhold til kgl. Resolution af 24. Maj
1839 blev nedrevet, for at den forhen værende Professorgaard, Matr. Nr. 106,
kunde blive forlænget paa Tomten, hvilket Byggeforetagende ogsaa blev iværksat.
Derimod var det Universitetet, som d. 1. Juli 1844 erholdt Skjøde paa Matr.
Nr. 108 og 109 i St. Peders Stræde, der i Henhold til kgl. Resolution af 15.
Marts 1844 af Universitetets Midler var betalt med 12600 Kr., i det øjemed
deri med Tiden at anbringe den fysiske Instrumentsamling. Saaledes var tilveje-
bragt det samlede Bygningskomplex, paa hvilket der, i Følge Bevilling paa Lære-
anstaltens Budget ved Finansloven for 1860—61, i Aarene 1860 og 1861 blev
foretaget de omfattende Byggearbejder, hvorved de nu af Anstalten benyttede
Bygninger vare blevne endelig indrettede.
Saafremt der paa den Tid havde været Tanke om at ordne Universitetets
og Læreanstaltens Ejendomsforhold med den Eventualitet for Øje, at Lærean-
stalten kunde blive flyttet, og at saaledes den fraflyttede Grund med Bygninger
kunde faa en Salgsværdi, maatte der formentlig, hvad enten Universitetet eller
Læreanstalten skulde være Eneejer af den samlede Ejendom, paa Grundlag af
Universitetets Ejendomsret til Arealerne, alene med Undtagelse af det Lærean-
stalten tilskjødede nye Matr. Nr. 107 i St. Peders Stræde, og fremdeles paa
Grundlag af Læreanstaltens ved Byggeforetagender erhvervede Andel i Bygningerne,
være foretaget en Opgjørelse under Hensyn til Værdien i Handel og Vandel. Om
at flytte Læreanstalten var der imidlertid den Gang ikke Tale, medens det der-
imod laa Myndighederne paa Sinde at bringe Læreanstaltens Budget paa Finans-
loven i klar Overensstemmelse med de Grundsætninger, der i øvrigt vare fulgte
270
Økonomiske Anliggender 1885—1886.
i Budgetterne for de under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet hørende
Fonds. I dette Øjemed var Anstaltens Budget i Finanslovforslaget for 1860—Bl,
det samme, hvori Spørgsmaalet om gjennemgribende Byggearbejder blev forebragt,
undergaaet en principmæssig Omdannelse »for at imødekomme, hvad der ved
Behandlingen i Rigsdagen af de forskjellige Finansluve var udtalt om Afhjælp-
ningen af dets tidligere Ufuldkommenheder« Hermed stod det i Forbindelse, at
der i Finansloven for 1863—64 under Læreanstaltens Budget blev optaget føl-
gende Bevilling:
»Til Ejendoms Erhvervelse af de Universitetet tilhørende, af Læreanstalten
hidtil benyttede 2de Professorgaarde i St. Peders Stræde og i Studiestræde, samt
Gaarden Matr Nr. 109 i St. Peders Stræde, og til Afløsning af de gjensidige
Tilskud fra Læreanstalten til Universitetet og fra Universitetet til Læreanstalten,
som hidtil have fundet Sted..... 45702 Kr., hvilken Sum afholdes af Lære-
anstaltens Kapitalformue.«
Til Forstaaelsen af denne Bevilling, der bragtes ti! Udførelse, idet Lære-
anstalten afgav det oven anførte Beløb til Universitetet, skulde følgende bemærkes.
Den nærmeste Anledning til Bevillingen var given ved en af Folketingets
Finansudvalg fremsat Udtalelse, hvorefter al Mellemregning mellem Lære-
anstalten og Universitetet ønskedes afskaffet, saaledes at begge Institutioner kunde
ophøre gjensidig at betale til hinanden for Brugen af Lokaler, Hjælpemidler o.s.v.
Om Finansudvalget herved havde tænkt ogsaa paa den aarlige Udgift af 1600
Kr., der i Finanslovene korrekt var betegnet som »Erstatning til Universitetet
for de af Læreanstalten benyttede 2 Professorgaarde," kunde synes tvivlsomt,
naar det saas, at Udvalget fremhævede "det besynderlige« i den Mellemregning,
der ønskedes ophævet; thi der var aabenbart ikke noget besynderligt i, at Lære-
anstalten, naar den benyttede de 2 værdifulde Professorgaarde, maatte erstatte
Universitetet de to Huslejeportioner, som dette derved kom til at udrede. Men
hvis Finansudvalget maatte have medregnet ogsaa disse 1600 Kr. under de gjen-
sidige Udbetalinger, der burde bortfalde, saa laa der dog, nøjagtigt talt, i Ud-
talelsen intet ønske om at ophæve Universitetets Ejendomsret til de ommeldte
Gaarde, men kun et Forslag om at sikre Læreanstalten den fremtidige Brug af
dem, uden at der i de aarlige Budgetter derfor blev at opføre noget Vederlag,
saaledes altsaa, at Universitetet, naar Læreanstalten ikke længere maatte have
Brug for disse Gaarde, vilde gjenindtræde i den fulde Udøvelse af sin Ejen-
domsret.
I Overensstemmelse med Finansudvalgets Forslag gav Ministeriet under 7.
Juni 1861 Læreanstaltens Bestyrelse Paalæg om, efter at have overvejet Sagen
i Forening med Kvæstor, at indsende et nærmere motiveret Forslag til den paa-
tænkte Omordning. Den herefter under 6. Juli 1861 afgivne Betænkning blev
senere lagt til Grund for Finanslovforslaget for 1863—t>4, idet Anmærkningerne
til dette Forslag gik ud fra samme Grundsætning som Betænkningen, nemlig at
de gjensidige aarlige Tilskud skulde afgjøres, og at den som Resultat heraf
fremkommende aarlige Indtægt for Universitetet skulde kapitaliseres.
Da denne Afløsningssum, saa vel i Finanslovforslaget for 1 h63—64 som i
den af Læreanstaltens Bestyrelse i Forening med Kvæstor afgivne Betænkning
var betegnet som, blandt andet, bestemt »til Ejendoms Erhvervelse af de Univer-
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
271
g	sitetet tilhørende 2 Professorgaarde samt Matr. Nr. 109 i St. Peders Stræde«,
0	opstod det Spørgsmaal, om det hermed havde været paatænkt at forlade den ved
1	Læreanstaltens Fundats af 27. Januar 1829 givne Forudsætning for Universitetets
k	Afstaaelse af Professorgaardeue, nemlig at disse overlodes til Raadighed for
I	Læreanstalten, men ogsaa kun for denne Da den Udtalelse af Finansudvalget,
a	som havde foranlediget den nævnte Betænkning, i sin Udtryksmaade havde holdt
a	sig inden for denne Forudsætning, var det i sig selv usandsynligt, at Betænkningen
8	skulde have haft til Hensigt at fravige den. I Betænkningen var ogsaa som
i)	Gruud til at ansætte Kjøbesummen for de 2 Professorgaarde til ikkun I0000 Kr.
«	»uagtet Ejendommens virkelige Værdi ved Overdragelsen i 1829 var betydelig
højere«, blevet anført, nat da Universitetet uden Ret til Opsigelse havde afstaaet
Gaardene mod bemeldte Leje«, nemlig Erstatningen af to Huslejeportioner a 800
5	Kr.,« kunne de ikke nu siges at have større Værdi for Universitetet end en
S	Kapital, som afgiver 1600 Kr. i aarlig Rente.« Her var der altsaa ikke Tale
0	om at ansætte Universitetets Ejendomme til en Værdi i Handel og Vandel, men
v	ved Fastsættelsen af Afløsningssummen henvistes udtrykkelig til den foran om-
1	talte Forudsætning i Fundatsen. Selvfølgelig var der paa det her omhandlede
I	Tidspunkt, kort efter en omfattende Udvidelse af Læreanstalten, ikke Tale om
n	nogen Flytning af denne, og selve den Omstændighed, at Kjøbesummen for
5	Professorgaardene kun blev ansat til den kapitaliserede Værdi af to Huslejepor-
ii	tioner, var tilstrækkelig til at betegne den tilsigtede Ejendomsoverdragelse som
i	knyttet til Forudsætningen om, at den polytekniske Læreanstalt vilde forblive
d	beliggende paa de samme Grunde.
Med de her nævnte Forudsætninger for Oje var Udtrykket -Ejendoms
3	Erhvervelse« i Finanslovforslaget for 1863—64 ikke at opfatte som tilsigtende
9	en principiel Forandring i Forholdet mellem Universitetet og Læreanstalten. Om
£	at overdrage Læreanstalten et Aktiv med Salgsværdi, altsaa om en saadan væsent-
ii	lig Forandring i Substansen af Universitetets Formue, som i Folge det ved kgl.
3	Resolution af 22. December 1837 givne Tilsagn ikke vilde kunne foretages, uden
£	at Konsistoriums Betænkning forst var indhentet, derom fandtes ingen som helst
A	Antydning i den Skrivelse af 24. Juli 186), hvorved Ministeriet begjærede Konsi-
la	storiums Yttringer over den ofte nævnte Betænkning fra Læreanstalten og Kvæstor.
0	Ogsaa i Konsistoriums Svarskrivelse af 16. September 1861 blev Forslaget
u	udtrykkelig opfattet som et »Forslag til Omordning af den Mellemregning, der
irl	hidtil havde fundet Sted imellem Universitetet og den polytekniske Læreanstalt,
38	saaledes at denne Mellemregning for Fremtiden bortfalder», og imod den saaledes
Ib	affattede Omordning fandt Konsistorium efter Omstændighederne ikke noget
tr>	at erindre.
Spørgsmaalet maatte da herefter blive, om da Rigsdagen i det i Finanslov-
01	forslaget optagne Forslag havde set en videre gaaende Foranstaltning.
I denne Henseende fremgik det formentlig saa vel af Folketingets Finans-
>jj	udvalgs Betænkning som af dets Ordførers Udtalelser, at uaar Forslaget blev akcep-
9)	teret uden Forandring, var det end ogsaa kun, fordi det forudsattes ikke at have
)A	nogen principiel Betydning. Det af tidligere Finansudvalg fremsatte Onske gjen-
3-g	gaves med stræng Nøjagtighed i Udtrykkene som gaaende ud paa en Ophævelse
Ijj	at Mellemregningen mellem de to Institutioner. Naar dette Onske af Mini-
272
Økonomiske Anliggender 1885—1886.
steriet var blevet affattet, »som om dermed var ment en gjensidig Afløsning ved
en nøjagtig bestemt Erstatningssum«, kunde Udvalget ikke antage denne Affattelse
for stemmende med de fremsatte Onsker, men det udtalte sig i øvrigt iktce om,
hvorledes disse da rettest burde imødekommes, eftersom Forslaget, der gik ud
paa Læreanstaltens Opretholdelse ved Tilskud fra Sorø Akademi, »naar Anstaltens
Underbalance dækkes af Kommunitetet, vilde tabe sin principielle Betydning.«
Denne af Ordtøreren i Tinget gjentagne Udtalelse, at Afgivelsen af en Afløsnings-
sum i og for sig ikke havde nogen Betydning, var forklarlig, naar Forslaget
herom alene var betragtet som sigtende til at afgjøre et Bogholderispørgsmaal.
thi da Universitetet blev opretholdt af Kommunitetet, og dette nu var bestemt til
ogsaa at skulle dække den polytekniske Læreanstalts aarlige Underskud, saa kunde
det med nogen Føje siges, at naar Læreanstalten afgav en Afløsningssum til
Universitetet, var det i Grunden Kommunitetet, der gav, og ligeledes Kommuni-
tetet, der modtog denne Sum. Med det saaledes fastsatte Forhold for Øje kunde
altsaa Forslaget af Udvalget siges ^at have tabt sin principielle Betydning«, en
Udtalelse, som derimod ikke kunde være fremkommen, dersom Tanken havde
været, at der i den som ligegyldig betegnede Ompostering skulde ligge en prin-
cipiel Forandring i den Læreanstalten ved Fundatsen tillagte Brugsret til Univer-
sitetets Ejendomme. At endelig heller ikke Statsrevisionen havde opfattet den
givne Bevilling anderledes end selve Rigsdagen, syntes at fremgaa af dens Beret-
ning om Statsregnskabet for 1863—64.
Da Universitetet endnu bestandig i Pantebøgerne var opført som Ejer af de
her omtalte Ejendomme, Matr. Nr. 97 i Studiestræde og Matr. Nr. 106 samt
108—9 i St. Peders Stræde, uden at der var tilført Pantebøgerne nogen Bemærk-
ning om Brugsret eller Ejendomsret for Læreanstalten, bekræftedes herved den
foran fremsatte Opfattelse, hvorefter Læreanstalten kun havde faaet Raadighed
over Ejendommene, saa læuge den benyttede dem, medens de i Tilfælde af Lære-
anstaltens Fraflytning vilde tilhøre Universitetet alene som rette Ejer. Det maatte
ogsaa bemærkes, at Læreanstalten i den faktiske Udvidelse af sin Ret heller ikke
havde lagt nogen herimod stridende Opfattelse for Dagen. Paa Grund af den uind-
skrænkede Brugsret, der tilkom Anstalten allerede før 1863, kunde dette kun
være sket ved Afhændelsen af Dele af Arealet, men noget saadant var ikke fore-
gaaet, og efter Pantebøgernes Udvisende vilde der heller ikke kunne gives Skjode
paa disse Grunde af andre end Universitetet.
Med Hensyn til en eventuel fremtidig Opgjørelse af Forholdet ved den poly-
tekniske Læreanstalts Flytning var følgende at bemærke om de i denne Henseende
senere fremkomne Forslag.
I det Forslag til Lov om Opførelse af en ny Bygning for Læreanstalten,
der i Rigdagssamlingen 1875 — 76 blev fremsat i Landstinget, og det dermed
ens lydende Forslag, der i Samlingen 1876—77 fremsattes i Folketinget, men
nægtedes Overgang til L'den Behandling, var optagen deu Bestemmelse, at den
nye Bygning blev at opføre paa den botaniske Haves Gruud for et af Statskassen
udredet Beløb, og at Læreanstaltens Kapitalformue tillige med de af den benyttede
Bygninger skulde overgaa til Statskassen. I Bemærkningerne til Lovforslaget
blev anført, at Universitetet, som havde en væsentlig indirekte Nytte af Lærean-
stalten og stod i inderlig Forbindelse med denne, »utvivlsomt uden mindste At-
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
273
bræk for den nye botaniske Have kunde afgive Grunden til Anstaltens nye Byg-
ning og derved yde sit ikke ringe Bidrag til denne.« Denne Betragtning, hvor-
efter »det vilde være lidet forsvarligt at forøge Udgiften med den til Indkjøb af
Bygningsgrund fornødne betydelige Sum«, var Udgangspunkt for Lovforslaget i det
her omhandlede Spørgsmaal.
Efter at det ved Finansloven for 1882—83 var blevet bestemt, at Lære-
anstaltens aarlige Underskud nu, da dens Kapitalformue var opbrugt, vilde blive
at dække af Statskassen, fremsattes der i Samlingen 1882 83 i Folketinget et
»Forslag til Lov om Opførelsen af Bygninger for den polytekniske Læreanstalt,
Universitetets mineralogiske Museum og plantefysiologiske Laboratorium. Ogsaa
i dette Forslag var optaget Bestemmelser, dels om den nye Læreanstalts Opfo-
førelse paa et Universitetet tilhørende Areal (dog et andet end det tidligere ud-
sete), dels om Overgang til Statskassen af de af Læreanstalten hidtil anvendte
Ejendomme. I en væsentlig Henseende var dette Forslag dog forskjelligt fra de
tidligere fremsatte, thi de, soni foranført, gjenoptagne Bestemmelser vare nu satte
i Forbindelse med en ny Bestemmelse om, at Statskassen vilde have at udrede
det hele Beløb til Opførelse af Bygninger, ogsaa for Universitetets mineralogiske
Museum og plantefysiologiske Laboratorium. Da dette Lovforslag ikke blev frem-
met af Folketinget, fremsatte Ministeriet i Samlingen 1883—84 i Landstinget et
nyt Forslag til Lov om de tre ommeldte Bygningers Opførelse i hvilket Bygge-
summen var nedsat, medens Forslaget i øvrigt var ens lydende med det tidligere.
I det af Landstinget nedsatte Udvalg i ndergik Lovforslaget en betydelig
Forandring, idet det foresloges, at Universitetet selv skulde afholde Udgiften til
det mineralogiske Museum og det plantefysiologiske Laboratorium, saaledes at det
fremdeles lige fuldt maatte afgive Byggegrund for Læreanstalten, medens ogsaa
Bestemmelsen om de gamle Bygningers Overgang til Staten blev opretholdt — en
i det hele for Universitetet ugunstig Ordning, der fremtraadte med Karakteren
af et Kompromis over for Folketinget. I dette Ting blev Forslaget alligevel ikke
fremmet.
Saaledes som Sagen nu forelaa, blev der i Finanslovforslaget for 1885 — 86
under § 26 III Nr. 17 optaget følgende Test inden Linien:
»Til Opførelsen af Bygninger for den polytekniske Læreanstalt, det minera-
logiske Museum og det plantefysiologiske Laboratorium de to først nævnte paa
det Universitetet tilhørende, mellem den nye botaniske Haves Grund, Østerfari-
magsgade og Sølvgadens Forlængelse beliggende Jordstykke, Matr. Nr. 159 i
Nørrevold Kvarter, og sidst nævnte i den botaniske Haves vestlige Hjørne — be-
vilges henholdsvis 859318 Kr., 388000 Kr. og 125000 Kr., saaledes at det
forst nævnte Beløb udredes af Statskassen, de andre to af Universitetets Formue.
Af Beløbet for den polytekniske Læreanstalts Bygning bevilges til Udbeta-
ling i Finansaaret 1885—86 400000 Kr.«
1 Finanslovforslagets Anmærkninger var herved anført, at de paagjældende
Bevilliuger vare optagne overensstemmende med det af Laudstinget i afvigte Rigs-
samling vedtagne, foran omtalte Lovforslag. Det vilde imidlertid, at der i den
citerede Text ikke var medtaget det tidligere Lovforslags Bestemmelse om de
gamle Professorgaardes Overgang til Statskassen, og hertil maatte føjes, at den
Universitetets Aarbog.	35
Økonomiske Anliggender 1886— l tf 87.
samlede Bevilling-, der nu foresloges til Læreanstaltens Nybygninger, af 859318
Kr. udgjorde den fulde Byggesum uden at være nedsat med en paaregnet Indtægt
ved Salg af de nævnte Gaarde. Det vilde vistnok ik e være berettiget heraf at
slutte, at Ministeriet, herved havde forladt sin tidligere udtalte Opfattelse af de
to Gaarde som et Læreanstalten tilhørende Aktiv med Salgsværdi, men paa den
anden Side vilde Ministeriet næppe vare ubetinget bundet til ved Salg at dispo-
nere over Ejendommene, da en saadan Disposition ikke var nævnt i Finanslov-
forslaget.
Denne Anskuelse om Ministeriets frie Stilling over for Spørgsmaalet om
Dispositionen over Læreanstaltens gamle Bygninger kunde med saa meget storre
Foje hævdes, som det i de forskjellige af Ministeriet fremsatte Forslag ingen-
sinde var anført som Grund til eller som Betingelse for Læreanstaltens Flytning,
at en Del af den dermed forbundne Udgift skulde kunne dækkes ved Salg af de
gamle Bygninger. Salget af disse var i de tidligere foran omtalte Lovforslag
kun blevet betegnet som en Følge af Anstaltens Flytning.
Ved det gjentagne Forslag til Budgettet for 1886—87, hvorved henvistes
til Forslaget for det foregaaende Finansaar om Læreanstaltens Flytning, havde
Ministeriet lige saa lidt præjudiceret Spørgsmaalet, om Anvendelsen af de nu
værende Bygninger.
Naar man herefter vendte tilbage til det foran berorle Spørgsmaal om den
Erstatning, der i Tilfælde af en Opgjørelse ved Fratrædelsen af Bygningerne even-
tuelt kunde tilkomme Læreanstalten, skulle forelobig kun næves det Modkrav,
som Universitetet vilde have paa Grund af Afgivelsen af den ny Byggeplads, af
Areal 13,000 Kv. Alen. der i Landstingsudvalgets Betænkning (over Forslaget i
18tf3—84) var ansat til en Værdi af 65000 Kr. I øvrigt skulde erindres om,
at medens Universitetet kunde hævde sin Ejendomsret til Grundene Matr. Nr. 97
i Studiestræde og Matr. Nr. H>6 samt 108—109 i St. Peders Stræde, havde der-
imod den polytekniske Læreanstalt ubestridelig Ejendomsret til Matr. Nr. 107 i St.
Peders Stræde der i Følge Kjøbenhavns Husmaalingsprotokal samt Attest fra Stads-
konduktoren indtog ! 06 Kv. Alen af det samlede Areal 4087 Kv. Alen, som tilhørte
de nu af Læreanstalten benyttede Ejendomme Hvad Bygningerne angik, da havde
Universitetet, som anført, afgivet to Professorboliger, af hvilke den i Studiestræde i
Aarene 1831 — 32 tik sit øverste Stokværk, som hidtil kun havde været en Halvetage,
udvidet til en Heletage, medens den i øvrigt var væsentlig uforandret i det Ydre,
hvorimod Professorboligen i St. Peders Stræde ogsaa i det, Ydre var undergaaet
væsentlige Forandringer. I Aaret 1838 blev nemlig denne Gaard forlænget ud
over Tomten af det nedrevne Hus paa Grundeu Matr. Nr. 107 i St. Peders Stræde,
og i Aarene 1860— 61 blev den hele Bygning yderligere forlænget over Tomten
af det paa Grunden Matr. Nr. 108—1<)9 hidtil staaende Hus, saaledes at i For-
bindelse dermed Professorboligens Kvist blev ombygget til en 2den Salsetage over
hele den udvidede Bygning. Ved en eventuel Fraflytning \ ilde Universitetet der-
for formentlig have Lærestalten til Medejer i det samlede Bygningskomplex efter
det Værdiforhold, der var imellem Matr. Nr. 107 i St. Peders Stræde med derpaa
værende Bygningsdele og det Komplex saa vel til St. Peder Stræde som Studie-
stra;de. Til Oplosning af dette Sameje vilde det formentlig være rettest forlobig
at lade Værdien af Grunden Matr. Nr. 107 være ude af Betragtning og dsr-
Tilvejebringelse af nye Avditorier ni. m.
275
imod indoptage Vurderingen af de paa samme værende Bygningsdele under Be-
stemmelsen af den Værdiforøgelse, som Byggeforetagender, iværksatte af
Læreanstalten, i det hele maatte have medfort for de af Universitetet gjeuo er-
tagne Ejendomme, nemlig Matr. Nr. 97 i Studiestræde og Matr. Nr. 108—109
i St. Peder Stræde, en Værdiforøgelse, som Læreanstalten i det her forudsatte
Tilfælde maatte kunne fordre erstattet af Universitetet.
Saa vidt det kunde skjonnes, maatte Fremgangsmaaden ved en saadan Vur-
dering blive den, at ansætte alle paa sidst nævnte Matrikelnumre samt paa det
Læreanstalten tilhørende Matr. Nr. i St. Peders Stræde nu staaende Bygninger
til en Værdi i Handel og Vandel, derefter tilvejebringe en Ansættelse ligeledes i
Handel og Vandel af den Værdi, som de af Universitetet til forskjellig Tid til
Brug afgivne Bygninger paa Matr. Nr. 97 i Studiestræde og 106 samt 108 —109
i St. Peders Stræde nu for Tiden vilde have haft, og da tillægge Læreanstalten det
Beløb, hvormed hin Vurderingssum muligus maatte overstige denne. Men naar det
betænktes, at de Ejendomme, som til forskj ellig Tid bleve afgivne af Universitetet, vare
indrettede til Beboelse, og at de foretagne Byggeforandringer, ikke at tale om,
at de for en Del havde bestaaet i at ri.e ned, vare skete med det Gjemed at
omdanne hine Bygninger, saaledes som Læreanstaltens særegne Forniaal krævede
det, maatte den Tanke trænge sig frem, at Universitetet i Handel og Vandel vilde
have været bedst tjent med at gjenovertage sine Bygninger uden nogen af de
Omdannelser, som vare foretagne af Læreanstalten. Og denne Tanke vilde for-
mentlig vinde i Styrke, naar de nu af Anstalten benyttede Bygninger toges i Øje-
syn ; thi medens den i Studiestræde paa Grund af dens Benyttelse til mindre
Avditorier og til Tegnestuer endnu havde kunnet bevare saa meget af sin oprinde-
lige Beskaffenhed, at den ikke gjorde noget bestemt Indtryk, hverken af Værdi-
forøgelse eller af Værdiforringelse, saa vilde derimod Bygningen i St. Peders
Stræde sikkert fremkalde den Forestilling, at den i Handel og Vandel havde tabt
i Værdi \ ed at anvendes til Brug for Læreanstalten. Vel var nemlig denne Byg-
ning bleven betydeligt forlænget, men dens Indretning til i Stueetagen at være et
kemisk Laboratorium, hvorfor en Del tillige var bygget ned i Kjælderen, og til i
de øvrige to Etager væsentlig at afgive Rum for Samlinger samt for et gjennem
begge Etager gaaende stort Avditorium, vilde sandsynligvis medføre, at naar Talen
blev om at lade Bygningen gaa over til almindeligt Brug, maatte der begyndes
med en omfattende Nedri ning, saaledes at kun Ydermurene bleve staaende. At
Bræddegulvene i de Værelser, der benyttedes til den fysiske Samling, og sand-
synligvis ligeledes i det kemiske Laboratoriums Lokaler, vare gjennemtrængte af
Kvægsølv, vilde, naar dog den indre Indretning af Bygningen helt maatte om-
gjøres, være uden Betydning, og denne Omstændighed skulde derfor kun nævnes
for at tydeliggjore i hvilken Stand den paagjældende Bygning kunde eventuelt
ventes afleveret. Ved en fremtidig Vurdering vilde det da være muligt, at de af
Universitetet til Læreanstalten i sin Tid afgivne Bygninger vilde blive ansatte til
en højere Værdi end samtlige de af Anstalten for Tiden benyttede Bygninger.
Herved vilde der ganske vist ikke fremkomme noget Erstatningskrav imod Lære-
anatalten, thi ^enne havde haft en uindskrænket Benyttelsesret over de den til-
lagte Bygninger, men derimod vilde Spørgsmaalet om Erstatningskrav fra Lære-
anstaltens Side paa Grund af Bygningsudvidelser bortfalde Under de Bygge
35*
Økonomiske Anliggender 1885—1886.
foretagender, hvorpaa et saadant Krav muligvis kunde stottes, var her ikke med-
regnet den forstø Indretning af de to Professorgaarde til Brug fur Læreanstalten;
thi Bygningerne erholdt ikke herved nogen Udvidelse, men undergik kun en Om-
dannelse, der snarest maatte forringe deres Værdi.
En \ urdering af de gjensidige Krav, saaledes som den lier var antydet,
vilde overhovedet være forbunden med stor Vanskelighed, paa Grund af de store
Omdannelser, som de af Universitetet afgivne Bygninger havde undergaaet. Men
Følgen heraf maatte være, at saafremt der ikke fra Læreanstaltens Side kunde
tilvejebringes tilstrækkelige Oplysninger om, i hvilken Stand Bygningerne i sin
Tid vare modtagne, vilde der ikke haves noget Grundlag for Læreanstaltens even-
tuelle Krav paa Erstatning for Bygningsforbedringer.
Under disse Forhold laa det nær at sporge, om den Læreanstalten tilstaaede
Brugsret over Bygningerne ikke var af en saa ejendommelig Beskaffenhed, at der
i det hele ikke kunde tilkomme den noget Kvav paa Erstatning for Udvidelser
og mulige Forbedringer af Bygningerne. Paa Grund af den uindskrænkede Be-
fojelse, der var tilstaaet Læreanstalten til at anvende Bygningerne elter sine For
nwdenheder. hvor« ed Universitetet, som allerede bemærket, havde fraskrevet sig
al Ret til Erstatning for mulig Forringelse af Bygningerne s Værdi, syntes man
konsekvent at maatte slutte, at der heller ikke, som det ellers i lignende lang-
varige Brugsforhold efter almindelige Hegler muligvis kunde være Tilfældet, vilde
kunne tilkomme Læreanstalten noget retlig Krav mod Universitetet i Anledning af
de ved Bygningerne foretagne Forandringer. Dette Resultat var der vistnok saa
meget mere Grund til at fastholde, som en eventuel Erstatning fra Universitetets
Side under de foreliggende Forhold vilde komme Statskassen til gode, medens den
dog billigvis burde oppebæres af Sorø Akademi, som i det væsentlige havde
baaret Udgiften til de paagjældendø Bygningsforbedringer
Til Oplysning om det sidst nævnte Punkt bemærkede Kvæstor folgende:
Som bekjendt bestod den polytekniske Læreanstalt som Institut mod sit særlige
Fond, men efter at det i Finansaaret 1873—74 begyndte Forbrug af Anstaltens
Kapitalformue i 1882—H3 havde fort til Formuens Forsvinden, var det ved enhver
af de aarlige Finanslove blevet fastsat, at Underskuddet blev at dække af Stats-
kassen Det kunde nu vel ikke bestrides, at Statskassen burde oppebære den
mulige Erstatning for Bygningsforbedringer, dor maatte være foretagne paa dens
Bekostning eller dog maatte have haft en Formindskelse af Læreanstaltens Kapi-
talformue og dermed en fremtidig Forøgelse af Statens Tilskud til Følge, men
saadanne direkte eller indirekte Udgifter for Staten vare ikke foranledigede ved
nogen virkelig Bygningsforbedring -- hvorunder Vedligeholdelsesarbejder selv-
følgelig ikke kunde medregnes. Naar nemlig Anstaltens rentebærende Kapital-
formue, som i 1829 belob sig til 330000 Kr., ikkun udgjorde 297000 Kr., da
det ved Finansloven for 1873 74 blev bestemt, at den skulde opbruges, saa
hidrørte denne Nedgang med 33000 Kr. alene derfra, at den i 1863—64 sted-
fundne Kapitalisering af Erstatningen til Universitetet for de foran omtalte Hus-
lejeportioner medførte Afgivelsen af 38000 Kr til Universitetet, medens Lære-
anstalten paa den anden Side havde indvundet 5(>00 Kr. ved Realisation af
Maskiner m. v. fra de i Aaret 1860 ophævede Værksteder ved Anstalten. De
omspurgte Bygningsforetagender vare altsaa blevne ifholdte af Læreanstaltens
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
277
aarlige Indtægter, og i saa Henseende vilde det \ære bekjendt, at Anstalten indtil
1848	havde fonnaaet at bære sig ved sine egne Midler, og at den først fra
1849	var bleven opretholdt ved Tilskud, forst fra Sorø Akademi og senere fra
Kommunitetet, indtil den, som foran omtalt, begyndte at opbruge sin Formue.
I det her foreliggende Spørgsmaal vilde det være uden Betydning, at Stats-
kassen lige fra Læreanstaltens Oprettelse var opført som havende til gode den over-
vejende Del 245800 Kr. af dens Kapitalformue 330(100 Kr., at end videre Renter
af den saaledes forudsatte Gjæld til Statskassen i Regelen ikke knnde skaffes til
Veje af de særlig til denne Gjælds Afvikling henlagte Hjælpekilder, navnlig Avis-
afgiften i Følge Reskript af 13. Oktober 1829, og derfor Gj ælden til Statskassen
blev forøget med saadanne Renter. Læreanstaltens hele Økonomi var nemlig
stillet uden for hint Gjældsforhold, der i øvrigt i Følge Finansministeriets Skri-
velse af 29. Oktober 1849 blev ophævet saaledes, at den da resterende Gjæld
201434 Kr. 16 0 til Statskassen blev eftergiven, mod at Avisafgiften fremtidig
umiddelbart tilflød Statskassen. I Læreanstaltens almindelige Økonomi gjaldt i
Følge Reglementet af 5. Juni 1829 § 13 den Regel, at den i et Aar opsparede
Beholdning af Bestyrelsen kunde anvendes i et følgende Aar, og naar derfor
Regnskabsaaret 1848 — det sidste, forinden Sorø Akademi traadte hjælpende til
— endte med en disponibel Beholdning af ikkun 3165 Kr., saa var dette ugun-
stige Resultat, der maa'te virke til Forøgelse af de Sorø Akademi paalagte Til-
skud, til Dels fremkommet ved Udgift til et tidligere Byggeforetagende.
Med Finansaaret 1849— 50 begyndte Sorø Akademi at yde Tilskud til Lære-
anstalten, og indtil Finansaaret 1862—63 udgjorde disse Tilskud et Beløb af
ialt 171329 Kr. 52 Øre I Begyndelsen bleve Akademiets Tilskud bevilgede til
Afholdelsen af visse bestemte Udgifter eller til Erstatning for bestemte bortfaldne
Hjælpekilder, men ved den med Finansaaret 1860—61 indtraadte forandrede Ord-
ning af Budgettet gik Akademiets Tilskud over til at tjene til Dækning af An-
staltens aarlige Underskud i det hele. Denne Forskjel havde dog ikke nogen
væsentlig Betydning for Akademiets Stilling som det Institut, der opretholdt Lære-
anstalten, thi ogsaa de til enkelte bestemte Formaal bevilgede Tilskud havde til
Grundvold Læreanstaltens økonomiske Stilling i det hele. Allerede i Finans-
aaret 1862—6,i blev det Kommunitetet, der i det væsentlige kom til at dække
Anstaltens Underskud, og fra nu af indtil Udgangen af 1872—73 blev der af
Kommunitetet til Dækning af Anstaltens aarlige Underskud udredet i alt 204147
Kr. 45 Øre. Med Finansaaret 1873—74 begyndte, som foran omtalt, Forbruget
af Anstaltens Kapitalformue.
Saadanne Bygningsforetagender, som kunde komme i Betragtning ved Op-
gjørelsen imellem Universitetet og Læreanstalten, vare ikke foretagne siden 1873
—74. Af tidligere Foretagender, som i denne Henseende kunde være at nævne,
maatte bemærkes den i Aaret 1870 skete Indretning af Loftetagen i Bygningen
mod Studiestræde til at være Tegnestue, der medførte en Udgift af 8136 Kr. 50
Øre til Byrde for Kommunitetet, hvis Tilskud til Dækning af Underskudet i
Finansaaret 1870 -71 derved steg til at udgjøre 21748 Kr. 83 øre I øvrigt
var det Sorø Akademi, der maatte siges at have baaret de Byggeforbedringer,
hvorom der her kunde blive Tale, nemlig den i 1839 udførte Forlængelse af Gaarden
i St. Peders Stræde ud over Matr Nr. 107 og den i Aarene 1860 og 1861 fore-
278
Okonomiske Anliggender 1885—1886.
tagne yderligere Forlængelse af samme Bygning ud over Matr. Nr. 108—109. Om
Udgifterne til disso Byggearbejder skulde folgende bemærkes:
Det i 1839 foretagne Arbejde medforte for Anstaltens almindelige Okonomi
en Udgift af 13460 Kr, hvoraf 1000(1 Kr. tilvejebragtes ved Laan fra den almin-
delige Skolefond. Af dette Laan var ved Udgangen af 1-48 til Rest 7858 Kr.
77 O , der bleve tilbagebetalte i Løbet af det Tidsrum, da det var Sorø Akademi,
der opretholdt Læreanstalten, saaledes at den sidste Afbetaling skete i Finans-
aaret l 801—62. Paa denne Maade var det sidstnævnte Beløb kommet Akademiet
til Byrde. De ovrige til Arbejdet medgaaede 5601 Kr. 23 0. vare vel udredede
i det Tidsrum, da Læreanstalten maatte hjælpe sig med sine egne Midler, men
dog saaledes, at den opsamlede Beholdning, der ved Udgangen af 1838 var over
9100 Kr, derved blev i den Grad nedbragt, at den, som foran berørt, da Aka-
demiet overtog Læreanstaltens opretholdelse, var sunket ned til 3165 Kr , hvilket
altsaa blev til Skade for Akademiet. Til Byggearbejderne i 1860—61 medgik en
samlet Udgift af 60062 Kr. 54 0 , hvoraf 2201.2 Kr. 54 O direkte afholdtes af
Sorø Akademi, medens 38000 Kr. i Folge Finansloven for 1SGO—61 dækkedes
af Læreanstaltens Reservekapital, som var opsamlet af den ved Plakat af 25.
Juli 1X45 Anstalten tillagte Indtægt af Rekognitioner for Apothekerprivilegier.
Det var imidlertid indlysende, at ogsaa dette Beløb indirekte havdo maattet falde
Soro Akademi til Last, idet Tilskudet herfra maatte blive saa meget storre, naar
Anstalten paa den anførte Maade opsamlede sine regelmæssige Indtægter til
fremtidigt Forbrug.
Det kunde derfor med Føje siges, at Sorø Akademi i Virkeligheden havde
baaret alle Udgifterne til de Bygningsforbedringer, som nu skulde kunne give
Læreanstalten et Krav mod Universitetet, og i hvert Fald var det ikke Stats-
kassen, der havde afholdt disse Udgifter. Desto nærmero vilde det da ligge helt
at opgivo Tanken om den omspurgte Erstatning; thi endskjont denne billigvis
burde tilkomme Soro Akademi, vilde den efter den nu værende Ordning af Lære-
anstaltens Budget kun komme Statskassen til gode.
Som tidligere anført, vilde Universitetet, naar det gjenindtraadte i sin Ejen-
domsret til Læreanstaltens Grund og Bygninger, have Læreanstalten til Medejer,
for -aa vidt angik Ejendommen Matr Nr. 107 i St. Peders Stræde. Naar Spørgs-
maalet om Erstatning for de herpaa opførte Bygninger i Henhold til det nys
udviklede lodes ude af Betragtning, stod det kun tilbage at beregne Værdien af
Grunden Matr. Nr. 107, som efter de nuværende Forhold nnatte regnes Lære-
anstalten til gode. Erhvervelsen af denne Grund med den derpaa staaende Bygning,
som i 1839 blev nedreven for at skaffe Plads til Udvidelsen af den forhen værende
Professorgaard i St. Peders Stræde, medførte en Udgift af omtrent 6000 Kr.,
der i Folge kgl. Reskript af 15. September 1835 kom til Veje ved et Forskud
fra Finanskassen, som lagdes til den i øvrigt bogforte Gjæld til Statskassen, og
derfor i Forbindelse med denne maatte betragtes som eftergivet i Aaret 1849.
Ved at sætte Værdien af denne Grund, der var 196 |~j Alen stor, til 6000 Kr.,
vilde man komme til en Pris af over 30 Kr. pr. J Alen, hvad der vistnok var
en høj Ansættelse, især naar man saa hen til denne Grunds indskrænkede omfang
og den derfra hidrørende Vanskelighed ved at benytte den for sig alene. Da
Ansættelsen dog ikke kunde kaldes uantagelig, vilde der formentlig ved en even-
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
279
tuel Opløsning af Samejet kunne opføres et Tilgodehavende for Lærean-
stalten af.................... .....................
End videre maatte den kapitaliserede Erstatning for de to oft nævnte
Huslejeportioner å 800 Kr. regnes Læreanstalten til gode. Som
foran omtalt, blev denne Erstatning i den ved Finansloven for
1S63 64 fastsatte Opgjørelse med Universitetet beregnet til
Endelig blev i samme Opgjørelse til Byrde for Læreanstalten med-
taget den Udgift, som Universitetet i 1844 havde haft ved
Erhvervelsen af Matr. Nr. 108—109 i St. Peders Stræde, til Be-
løb af ............................................
Det samlede Beløb af..................... ........... (10200 Kr.
vilde herefter, i det Tilfælde, at Ejendomsretten over de af Læreanstalten benyt-
tede EjeDdomme faldt tilbage til Universitetet, være at regne Anstalten til gode,
saaledes at denne for et Beløb af 6000 Kr. udløstes af sin Medejendomsret til
det samlede Bygningskomplex, og at de resterende 54200 Kr. vendte tilbage til
Anstalten, eftersom deres Postering til Fordel for Universitetet i sin Tid alene
var sket i den Hensigt, at Læreanstalten kunde udøve Ejendomsraadighed over
de Universitetet tilhørende Ejendomme uden Mellemregning i de aarlige Budgetter,
og denne Postering følgelig maatte omgjeres, naar dens Ojeined faldt bort
Paa den anden Side vilde Universitetet formentlig over for Læreanstalten
kunne gjøre et Modkrav gjældende, nemlig paa Vederlag for Afgivelsen af Lære-
anstaltens nye Byggeplads, af Areal ca. I30o0 [ J Alen, dersom tidligere berørt,
i Landstingsudvalgets Betænkning (Rigsdagstidende 1883—84 Tillæg B Sp. I o 14)
var ansat til en Værdi af 65000 Kr Vel var det i de af Ministeriet foreslaaede
Lovbestemmelser angaaende Opførelsen af en ny Bygning for Læreanstalten blevet
forudsat, at denne Byggegrund skulde afgives uden Vederlag, dug kun i Forlvn-
delse med den almindelige Forudsætning, at Statskassen skulde udrede det hele
Belob til Opførelsen af Bygninger ogsaa for Universitetets mineralogiske Museum
og plantefysiologiske Laboratorium. Men bortset fra, at hine Lovforslag ikke vare
blevne til Love, vilde Sporgsmaalet om Vederlag til Universitetet for Bygge-
pladsen være at bedømme fra et nyt Synspunkt, saafremt den foran udviklede
Opfattelse af Universitetets retlige Stilling til Læreanstaltens nu værende Bygninger
maatte kunne tiltrædes. Herefter vilde der nemlig med Universitetets Gjen-
indtræden i sin Ejendomsret til disse følge et Pengekrav fra Læreanstaltens Side,
og det var som Modkrav mod dette, at Universitetets Ret til Vederlag for den
nye Byggegrund syntes at burde anerkjendes, selv om en vederlagsfri Afgivelse
af Grunden under de tidligere Forsøg paa at gjennemføre Læreanstaltens Flytning
maatte have været betragtet som en hensigtsmæssig Indrømmelse
Naar man skulle ansætte Værdien af den Grund, som Universitetet eventuelt
vilde komme til at afgive til den nye polytekniske Læreanstalt, maatte man i
Folge Udtrykkene i de paagjældende Lovforslag gaa ud fra, at Grunden blev
afgiven for bestandig, altsaa fuldstændig afhændet fra Universitetet Alligevel
kunde en tilsyneladende Usikkerhed ved Værdiansættelsen fremkomme som Følge
af Slutningsbestemmelsen i § 4 i Lov af 6. Juli 1867, hvorved Regjeringen
bemyndigedes til af de da værende Fæstningsværkers Terræn at afstaa et Areal
6000 Kr.
40000 —
14200 —
Økonomiske Anliggender 1885—1886.
paa '21 Tdr. Land til Universitetet, mod at dette gav Vederlag ved at afstaa den
gamle botaniske Haves Grund til Staten. I Forbindelse hermed blev nemlig fast-
sat, at det af Universitetet erhvervede Areal kun maatte anvendes til viden-
skabeligt Brug. Universitetet kunde altsaa ikke drage Fordel af disse Grundes
Værdi i Handel og Vandel, og Grundenes Værdi for Universitetet maatte da
afhænge af, hvor stor Traug der i Fremtiden maatte blive til Byggeplads m. m.
i videnskabeligt Ojemed. Men den herved opstaaede Vanskelighed for Værdi-
beregningen, vilde dog i det væsentlige bortfalde netop paa Grund af den samme
Lovbestemmelse, idet den gamle botaniske Haves Grund paa ca. 4 Tdr. Land,
der afgaves til Realisation for Statskassens Regning, var betragtet som Vederlag
for de ny erhvervede 21 Tdr. Land, hvilket i Motiverne til Loven nærmere var
udtrykt saaledes, at Værdien af de tvende Arealer under Hensyn til den da værende
Tilstand af Fæstningsterrænet skjennedes at maatte sættes omtrent lige. Herfra
kunde sluttes til en af Statskassen anerkjendt ikke ringe Værdi for det paagjæl-
dende Areal, og naar man end videre tog i Betragtning, at særlig den paatænkte
Byggegrund for Læreanstalten havde en særdeles heldig Beliggenhed paa Hjørnet
af Østerfarimagsgade og Sølvgade, saa vilde den Værdi, i.vortil Læreanstaltens
nye Byggegrund var bleven ansat af Landstingets Udvalg (Rigsdagstid. 1883—84
Tillæg B. Sp. 1014), nemlig 5 Kr. pr. Q Alen, formentlig snarere være for lav
end for høj. Efter denne lave Værdiansættelse vilde det omspurgte Areal, ca.
13000 Q Alen, have en Værdi af ca. 65000 Kr., og dets Afgivelse til Lære-
anstalten vilde altsaa mere end opveje det Krav, der fra dennes Side kunde være
Spørgsmaal om at rejse mod Universitetet. At underkjende Universitetets For-
dring paa Vederlag for Grunden, naar denne Fordring kun gjordes gjældende til
Dækning af Læreanstaltens Modkrav, vilde sikkert være ubilligt, da dette efter de
bestaaende Forhold vilde være ens betydende med, at Statskassen paa Lære-
anstaltens Vegne uden Godtgjørelse fik et Areal tilbage, for hvilket Staten ved
dets Afstaaelse til Universitetet havde beregnet sig Vederlag i Byggepladser paa
Gammelholm.
Resultatet af den foran staaende Udvikling blev altsaa det, at Universitetet
ved Læreanstaltens Bortflytning fra dens nu værende Plads vilde gjenindtræde i
sin Ejendomsret til de af Anstalten nu benyttede Bygninger, og at ethvert i denne
Anledning opstaaende Pengekrav mod Universitetet vilde være dækket ved Afgivel-
sen af den nye Byggegrund for Læreanstalten. Ogsaa almindelige Billigheds-
hensyn maatte fore til dette Resultat; thi om end den videnskabelige Forbindelse
mellem Universitetet og Læreanstalten muligvis kunde være en Grund til, at
Universitetet havde at afgive Byggeplads, saa vel naar Læreanstalten anlagdes,
som naar den flyttedes, maatte det dog stille sig som en ligefrem Følge af Flyt-
ningen, at Anstalten tilbagegav den Byggegrund, som den ikke længere havde
Brug for, medens det derimod endogsaa vilde være besynderligt, om Universitetet
for det andet Instituts Skyld maatte skille sig ved to Byggepladser, den ene til
at bygge paa, den anden til at bortsælge til Indtægt for Statskassen. Naar
endelig hertil lagdes, at det ikke var af Hensyn til Salgsværdien, at Universitetet
søgte at gjenerhverve de af Læreanstalten benyttede Ejendomme, men kun for at
afhjælpe Universitetets særdeles store Trang til Udvidelse, turde der være al
Tilvejebringelse af nye Avditorier m. m.
281
Grund til at haabe paa Anerkjendelsen af dets Rettigheder, saaledes som de her
vare fremstillede.
Om de senere Forhandlinger om Tilvejebringelsen af Avditorier i den nu
værende polytekniske Læreanstalts Bygning mod St. Peders Stræde og den der-
efter af Rigsdagen vedtagne Lov om forskjellige Byggeforetagender ved Universi-
tetet vil der blive givet Meddelelse i de følgende Aarbøger.
2. Universitetets Almanakprivilegium.
Under 9. September 1885 bevilgede Konsistorium efter Almanakkomiteens
Indstilling, at de af Justitsraad, Universitetsboghandler Hegel til Sikkerhed for
de Oppebørsler, der ere forbundne med den ham overdragne Hovedforhandling af
samtlige Almanakker og Kalendere, deponerede 9 Stkr. sjællandske 4 pCt. Jærn-
bane-Prioritets-Obligationer, i alt til Beløb af 18000 Kr., maatte udleveres til
ham, mod at han i Stedet derfor deponerede 18000 Kr. i 4 pCt. Østifternes
Kreditforenings Obligationer.
— Fra Komiteen for Almanakkens Udgivelse og Forhandling modtog Konsi-
storium en Skrivelse, hvormed fremsendtes et Andragende fra Literat C. L. E.
Jensen i Kjøbenhavn om, at denne i et af ham under Navn af »Arbejdernes
Almanak« udgivet Skrift maatte optage Universitetets fuldstændige Almanak paa
de sædvanlige Betingelser. Til Oplysning om det paatænkte Indhold af det nævnte
Skrift medfulgte en Skrivelse fra Andrageren, hvori han nærmere meddelte,
hvilke Bidrag der agtedes optagne, tillige med det allerede indsamlede Manuskript.
Ved under 18. September 1885 at tilstille Ministeriet Sagen bemærkede Konsi-
storium, at det af de modtagne Oplysninger fremgik, at der ved Siden af Bidrag
af højst uskyldig Art fandtes Ting, som vare af en saadan Beskaffenhed, at de
kun kunde have skadelige og for Samfundet nedbrydende Virkninger. Konsisto-
rium kunde derfor, om end det paatænkte Foretagende vilde kunne medføre en
Forøgelse af Universitetets Indtægt af Almanakprivilegiet, ikke andet end bestemt
fraraade, at den ansogte Tilladelse gaves, da hele den i Forbindelse med Alma-
nakken satte Literatur burde holdes saa meget som mulig fri for al Tendens,
i Særdeleshed i socialistisk og atheistisk Retning. Andragendet blev derpaa under
26. s. M. afslaaet af Ministeriet.
Fra Almanakkomiteen modtog Konsistorium derefter ved Skrivelse af 29.
Juni 1S86 et Andragende fra Literat Jensen, hvori han forespurgte, hvorvidt det
ham ved Ministeriets oven nævnte Resolution givne afslaaende Svar paa hans
Andragende vilde kunne være til Hinder for, at stemplede Exemplarer af Univer-
sitetets Almanak af ham kjøbtes og indhæftedes enkeltvis sammen med et Skrift,
han agtede at udgive under Titlen »Arbejdernes Almanak«. I Skrivelse af 2.
Juli s. A. anmodede Konsistorium Almanakkomiteen om at meddele Andrageren, at
han, for saa vidt han ønskede en avtentisk Fortolkning af Ministeriets Resolution,
maatte rette sin Forespørgsel til Ministeriet. For saa vidt Almanakkomiteen i
sin Skrivelse til Konsistorium havde udtalt, at det formentlig ikke burde nægtes
Andrageren at udgive Skriftet paa den af ham ansøgte Maade, bemærkede Kon-
sistorium, at det ikke skulde gaa nærmere ind paa en Imødegaaelse af Komiteens
Betænkning, men blot skulde pointere sin Uenighed med det af Komiteen antagne
Resultat, da Spørgsmaalet in casu ikke blot drejede sig om, hvorvidt man kunde
TTiiiveraitetets Aarbog.	o/<
282
Okonomiske Anlig-g-ender 1885—1880.
hæfte Universitetets Almanak til en anden Bog, men ogsaa om, hvorvidt man
kunde give denne anden Bog Titel af Almanak, og dette kunde i Kraft af Univer-
sitetets Privilegium formentlig ikke ske uden dets Minde.
— Fra Grosserer A. Henningsen fremkom en Forespørgsel til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet om, hvorvidt en eventuel Indforsel af Skilte
med »Datoviser« var i Strid med Universitetets Almanakprivilegium. Sporgs-
maalet drejede sig om et i England trykt koloreret Blad med Annoncer for et
Handelsfirma, hvortil der var hæftet en paa Engelsk affattet Fortegnelse over
Aarets Datoer med Angivelse af Ugedage. Andrageren bemærkede, at den
Gyldendalske Boghandel havde affordret, ham ved eventuel Indforsel af denne
Slags Skilte en Afgift til Universitetet af 4 Ore pr. Exemplar, under Henvisning
til Plakat af 5. August 1831. Da denne imidlertid kun talte om Indforsel og
Forhandling af fremmede Almanakker, vilde Forbudet formentlig ikke være anven-
deligt i dette Tilfælde, for saa vidt som en Almanak i egentlig Forstand maatte
indeholde astronomiske Oplysninger m. m., hvoraf intet fandtes i den paagjæl-
dende »Datoviser*; Andrageren bemærkede end videre, at Skiltet ikke blev
forhandlet, men uddelt gratis til Manufakturhandlere etc., udelukkende med den
Bestemmelse at tjene til Anbefaling for det Firma, som lod det forfærdige og
distribuere. Da det formentlig ikke kunde antages, at nogen, som ellers havde
en Almanak nodig. vilde blive tilfredsstillet ved Modtagelsen af det omspurgte
Skilt med Datovi-er, og da Fordringen om den nævnte Afgift til Universitetet
vilde være ensbetydende med Forbud mod Indforsel, vilde Universitetet ikke lide
noget Indtægtstab ved at frafalde Afgiften i det foreliggende Tilfælde.
Ministeriet oversendte Sagen til Konsistorium, som derpaa indhentede en
Erklæring af 27. Marts I88G fra Komiteen for Almanakkens Udgivelse og For-
handling. Komiteen bemærkede forst, at Andrageren var gaaet ud fra en urigtig
Forstaaelse af Plakaten 5. Avgust 1831, idet han havde fortolket denne, som
om Indgrebet i Universitetets Privilegium kun bestod i at indfore og forhandle
fremmede Almanakker, medens der var Tale om at indfore eller forhandle saa-
danne. Med Hensyn til lignende tidligere forefaldne Tilfælde erindrede Komiteen
om, at efter at en Boghandler i Aaret 1860 gratis havde ladet uddele et storre
Parti Adressekort med Dagfortegnelse for Aaret 18G1 , blev det paa Forespørgsel
fra ham, om han kunde anses berettiget til at uddele disse Kort uden at erlægge
Afgift til Universitetet, ved Ministeriets Resolution af 11. Januar 18G1 bestemt,
at det burde tilkjendegives vedkommende Boghandlere og Lithografer, der hidtil
havde udgivet lignende Adressekort »at disses Udgivelse var stridende imod
Universitetets udelukkende Privilegium paa Udgivelse af Almanakker, samt at
Universitetet, saafremt lignende Dagfortegnelser for Fremtiden trykkes eller udgives
uden forud dertil erhvervet Tilladelse, som kan forventes paa samme Vilkaar,
som Tilladelse til Aftryk af den lille Kontorkalender, da vil lade Bestemmelsen i
Plakat af 5. Avgust 1831 derpaa bringe til Anvendelse«. Den herved fastsatte
Afgift for Dagfortegnelser, 4 Sk. pr. Exemplar, blev imidlertid ved Ministeriets
Resolution af 9. April 18(51 nedsat til 2 Sk., efter at Almanakkomiteen i Skri-
velse af 2". Februar 1861 til Konsistorium havde indstillet, at Afgiften maatte
nedsættes til dette Belob, som maatte antages at ville medfore fuldstændig
Erstatning for den ved saadanne Fortegnelser bevirkede Afgang i Almanakindtæg-
Universitetets Almanakprivilegium.
283
terne, ligesom det ogsaa vilde kunne ventes, at slige Dagfortegnelser, naar
Afgiften blev nedsat, vilde blive mere almindelige end hidtil. Ved Møntforan-
dringen blev Belobet ansat til -i Ore. I Aarenes Løb var der, som i sin Tid af
Almanakkomiteen forudsat, blevet indsendt et stedse voxende Antal af Dagfor-
tegnelser til Stempling, saaledes for Aaret 1885 64925 Exemplarer, for hvilke
Universitetet havde haft en Nettoindtægt af 3 Ore pr. Exemplar, ialt 1947 Kr.
?5 Ore, og for Aaret 1886 var der hidtil indsendt over 73000 Exemplarer.
I Iblandt disse Dagforteguelser fandtes ikke blot Adressekort, som vare blevne
1 trykte her i Landet, men ogsaa et ikke ubetydeligt Antal fra andre Lande ind-
'1 forte, der vare trykte ganske paa saniine Maade som den med det nærværende
k Andragende indsendte Dagfortegnelse og i øvrigt, ligesom denne, ikke vare
7	væsentlig forskjellige fra flere her i Landet trykte Datovisere. Navnlig efter at
Overtoldinspektoratet i Kjebenhavn i de sidste Aar havde vist Universitetet den
Velvillie at meddele Alniauakkomiteen Oplysning om, naar fremmede Kalendere
y vare indfortoldede, var der blevet indsendt et betydeligt større Antal fremmede
! Dagfortegnelser til Stempling end tidligere, da Modtagerne ofte i god Tro uddelte
b dem gratis til deres Kunder uden at indsende dem til Stempling.
Med disse Bemærkninger indstillede Almanakkomiteen, at det maatte blive
1 lir. A. Henningsen tilkjendegivet, at Uddeling uden Universitetets Tilladelse af
b den af ham indsendte Datoviser — selv om den skete gratis — i Henhold til
fI Plakat af 5. Avgust 1831 vilde være at mulktere som Indførelse her i Riget af
il fremmede Almanakker, samt at Tilladelse til at uddele den ommeldte Datoviser
li ikkun vilde blive ham meddelt, imod at han til Universitetet erlagde en Afgift
£ af 4 Ore pr. Exemplar.
Efter at Konsistorium havde tiltraadt Komiteens Indstilling, anmodede Mini-
ig steriet under 27. April 1886 Konsistorium om at tilkjendegive Andrageren det
)'l fornødne i Overensstemmelse med Indstillingen.
— I Anledning af et Andragende fra Wisbeehs Almauakforlag om Tilla-
b delse til at lade Wisbeehs Almanak, der hidtil fuldstændig var bleven trykt i det
8	Schultziske Officin, fremtidig trykke i et andet Bogtrykkeri, svarede Ministeriet
u under 21. Juli 1886, i Overensstemmelse med Almanakkomiteens og Konsistoriums
il Indstilling, at man maatte fastholde de Vilkaar, der vare fastsatte ved Ministeriets
8 Skrivelse af 18. Oktober 1860, hvorved det var blevet'tilladt Boghandler Wisbech
£ at optage Universitetets Almanak i den af ham udgivne Almanak, paa Betingelse
Æ af, at i det mindste den kalendariske Del af denne blev trykt i det Schultziske
O Officin. Derimod vilde man intet have at erindre imod, at den øvrige Del af
A Almanakken besørgedes trykt i det af Andrageren angivne Bogtrykkeri.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Universitetets Landsbykirker.
Ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1884—85 blev der stillet Æn-
ib dringsforslag om Opførelsen af Ligkapeller paa nogle af Kirkegaardene ved Uni-
versitetets Landsbykirker. Ændringsforslaget blev imidlertid ved Fiuanslovforsla-
>3 gets 3dje Behandling i Folketinget taget tilbage, da man mente, at kunne slutte
36*