188 Universitetet 1885—1886. Dr. A. Stadfeldt og Lektor J. II. Chievitz, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 1. Juni 1886. Reservelæge ved Kommunehospitalet i Kjobenhavn Anton Fløystrup \Læge- examen i Januar 1877) forsvarede den 29. Maj 1886 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Kranioklasi med særligt Ilensyn til dens Technik.« Paa Embeds Vegne opponerede Proff. M. II. Saxtorph og Dr. A. Stad- feldt. af Tilhorerne ingen. Graden meddelt den 7. Juni 1886. Forhen værende Reservekirurg ved det kgl. Frederiks Hospital Johan Peter Sylvester Saxtorph (Lægeexanien i Juni 1877) forsvarede den 28. Juni 1886 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Den moderne Lithokla- stik«. Paa Embeds Vegne opponerede Prof., Dr. P. Plum og Docent, Dr. O. Bloch, af Tilhorerne Overkirurg ved Kommunehospitalet i Kjobenhavn, Dr. Axel Iversen. Gradeu meddelt den 6. Juli 1886. Praktiserende Læge Anders Christian Kragelund (Lægeexanien i Juni 188o) forsvarede den 30. Juni 1886 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand- ling: »Studier over Ledniuseues patologiske Anatomi og Patogenese.« Paa Embeds Vegne opponerede l'rofl. M. H. Saxtorph og C. G. Lange, af Tilhorerne ingen. Som Prodekan styrede Prof., Dr. P. Plum Handlingen i Stedet for Prof. C. G. Lange. Graden meddelt den 6. Juli 1886. VII. Akademiske Højtideligheder. Keforma tionsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 12. November 1885. Talen holdtes af Professor. Dr. P. E. llolm. Efter denne holdt Universitetets fratrædende Hektor, Professor, Dr. C. Henrik Scharliug, forend han meddelte Aarsoversigten over sit Rektorat, eu Mindetale*) over Johannes Bugenhagen i Au- ledning af dennes 4(>0aarige Fødselsdag den 24. Juni 1885. Indhydelsesskriftet indeholdt eu Afhandling af den forst nævnte Taler: »Nogle Hovedtræk af Trykke- lrihedstidens Historie 1770—1773.« 162 S. 4to Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes Onsdagen den 14. April 1886. Universitetets Hektor, Professor, Dr. J. L. Ussing holdt Talen**), lnd- bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme: »Tiryns og de der fundne Ruiners Betydning for Forstaaelseu af Homer.« Med et lithograferet Kort og Forklaring til dette samt 2de Afbildninger i Texten. 40 S. 4to. VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1- XJniver8itets"bi"bliott>.els;et 1885—86- (Universitetsbibliothekar S. Birket Smith.) Bibliotheket har i det akademiske Aar 1885—86 været aabent for Publikum i 267 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sædvanlig *) Trykt i „Dagbladet" Nr. 308 for Fredagen den 13. November 1885, i dot norske „Morgenbladet" Nr. 599 for Mandagen den 23. November 1885 og i „AUgemeine Evangelisch-Lutherische Kirchenzeitung" Nr. 47. Leipzig, den 27. November 1885. **) Trykt i „Dagbladet" Nr. 101 for Søndagen den 2. Maj 18% under Titel: „Historie- sk rivningen og den historiske Digtekunst." Videnskabelige Samlinger. 189 standsede nogle Dage før Julen. Der har været udlaant 10420 Bind (mod 15804 Laanebeviser), medens der i Læseværelserne har været fremtaget 17962 Biud til Brug for 0055 besøgende. Bogsamlingen er som sædvanlig bleven foroget dels gjennem den befalede Aflevering af dansk Literatur, dels gjennem Indkjob, Udvexling med fremmede Universiteter og Gaver. Af de sidste fortjene særlig at fremhæves: 1) En stor Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, afgivne af det kgl. danske Videnskaber- nes Selskab til Bibliotheket, i Lighed med, hvad der i en længere Aarrække har fundet Sted. 2) 533 Bind. mest af historisk, juridisk og politisk Indhold, skjæn- kede af Gehejmeetatsraad, Dr. jur. A. F. Krieger, i Fortsættelse af mange tidligere Gaver af lignende Art. 3) Konkyliologen O. Morch's efterladte haandskrevne Samlinger og Udarbejdelser til Konkyliologien, omfattende 40 Kapsler, Pakker og Bind, og indeholdende en Mængde Tegninger. Do skjænkedes Bibliotheket al kgl. Hofboghandler Ghr Host, som modtog Konsistoriums hjerteligste Tak for den værdifulde Gave (se foran S. 50). 1) Et siamesisk Pali-Haandskrift paa Palme- blade, omfattende en Del af Jåtaka Atthavannanå. Det skjænkedes af Professor, Dr. V. Fausbøll. Desuden har Bibliotheket modtaget Gaver fra følgende Institutioner, Redak- tioner og Enkeltmænd: Justitsministeriet, Kultusministeriet, Udenrigsministeriet, Krigsministeriet, Rigsdagens Bureau, det store kgl. Bibliothek, det statistiske Bureau, det meteoro- logiske Institut, Kjøbenhavns Politi, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, den danske historiske Forening, det filologisk-historiske Samfund, Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Literatur, Herlovianer-Samfundet, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, det norske Kirke- og Undervisningsdepartement, det statistiske Centralbureau i Kristiania, det kgl. norske Videnskabernes Selskab, den norske Nordhavs-Expedi- tions Udgiver-Komite, Bergens Museum, den kgl. svenske Medicinalstyrelse, Karo- linska mediko-kirurgiska Institutet i Stockholm, Upsala Universitets meteorologiske Observatorium, Redaktionen af Nordiskt medicinskt Arkiv, det kgl. sachsiske sta- tistiske Bureau, der Verein fiir Meckleiiburgische Geschichte und Alterthumskunde, l'Académie imp. des Sciences de St. Pétersbourg, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat, Legatum Warnerianum i Leiden, den kgl, belgiske Regering, Universitetet i Briissel, Miuistére de l'lnstruction publique i Paris, the Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland, the Pathological Society of London, the Cambridge Scientihc Instrument Company, the Edinburgh Geologicai Survey, den indiske Regering, the Geological and Natural History Survey of Canada, the Department of the Interior, Washington, the Surgeon General of the U. S. Army, Washington, the Medical and Chirurgical Faculty of Maryland, Ud- giverne af »Scandinavia«, Chicago, the Trustees of the Public Library, Museums and National Gallery of Victoria. Professorinde Aagesen, Baron C. S. Th. Adeler, Cand. polyt. J. C. Barth, Frøken M. Bille, Rigsarkivar M. Birkeland (Kristiania), Hr. Will. Blades (London), Boghandler Brill (Leiden), Justitsraad, Bibliothekar Dr. Chr. Bruun, Professor, Dr. F. Buhl, Dr. C. L. v. d. Burg tBatavia), Boghandler L. V. Conradsen, Hr. E. Courtonne (Rouen), Hr. R. Cust (London), Professor, Dr. Deuntzer, Universi- tetsbibliothekar A. C. Drolsum (Kristiania), Ingeniør T. A. English, Professor Edv. 190 Universitetet 188F»—18S6. Erslev, Konseilspræsident Estrup, Dr. K. G. le Sage de Fontenay (Kiel), Dr. phil. J. A. Fridericia, Overbaneingeniør W. Fridericia, Universitetsboghandler Gad, Professor, Dr. K. Gelduer (Tiibingen), Hr. Fr. Gronvald, Althingsmand T. Guunar- sou, Hr. Th. Gutzeit (Eisenacli), Konsul J. Haas (Shanghai), Boghandler E. Hager up, Justitsraad Fr. Hegel, Dr. phil. F Hirth (Shanghai), Cand. philol. K. Hude, Vice-Konsul Imbault-Huart (Hankow), Cand. theol. Will. Jacobsen, Justits- raad A. Juel, Dr. theol. C. A. H. Kaikar, Fuldmægtig H. A. Kierrumgaard, Hr. G. G. King (Newport, Rhode Islaud), Overbibliothekar G. E. Klemniing (Stock- holm', Direktør J. K»>rbsi (Budapest), Bibliotheksassistent S. Larsen, Hr. Edv. Larssen (Chicago), Bibliothekar H. Lavoix (Paris), Hr. E. Lemoine (Paris), Dr. A. V. Ljungmau (Gotheborg), Hr. Lukaschewitsch iKiew), Boghandler H. Lynge, Adjunkt Kr. Mikkelsen (Roskilde), Professor Th. Moebius (Kiel), Cand. mag. Kristoffer Nyrop, Stud. mag. A. Olrik, Professor A. Parato (Turin), Kriminalrets- assessor H. Paulsen. Stud. jur. E. F. Philipsen, Pastor W. Plenkers, Frøknerne Rafn, Boghandler C. Rasmussen (Chicago), Kaptejn Vald. Schiodte, Cand. mag. Jul. Schiott, Cand. philol. Schoustrup, Pastor emer. C. T. Schmidt, Dr. phil. Pli. Schweitzer, Cand. theol. C. M. Th. Schiitz (Helsingør), Etatsraad C. P. Schønning, Hofjægermesterinde Sehested (Broholm), Dr. phil. O. Siesbye, Rabbiner D. Simon- sen, Professor, Dr. G. Stephens, Dr. med. O. Storch, Etatsraad, Dr. Japetus Steenstrup, Boghandlerne Thaning & Appel, Cand. polit. G. L. Wad, Musikhandler C. Warmuth (Kristiania), Hr. M. W Whittield (Hull), Kapteju Aug. Wolff, Pro- fessor, Dr. A. A. Wolff, Dr. theol. Ch. II II Wright (Belfast). En for Bibliotheket betydningsfuld Sag kom i det forløbne Aar til Afslut- ning, idet Bibliothekets Budget paa Finansloven for 1886—87 forhøjedes med 'JOOO Kroner. Den nærmere Anledning til denne Forhøjelse var et Andragende fra mig til Konsistorium af 25. April 1885, hvilket i Uddrag er meddelt foran S 56 flg. Da jeg imidlertid maa sætte Pris paa en fyldigere Gjengivelse. af- trykkes Andragendet her in extenso. Dut lod saaledes: »Det behøver ikke noget Bevis for nogen Videnskabsdyrker, at Literaturcn i de forskjellige Videnskabsfag Aar for Aar voxer ikke ubetydeligt. Efterhaaiiden som Arbejdet bliver mere intensivt, udsondre de enkelte Fag sig mere og mere i Specialiteter, og hver af disse afføder efterhaaiiden en frodig Literatur. Samtidigt med, at Literaturen voxer i Omfang, blive ogsaa Bøgerne enkeltvis dyrere, dels paa Grund af forhøjede Arbejdsomkostninger, dels paa Grund af den stadig rigere Udstyrelse med Afbildninger o. lign., hvad der især spiller en stor Rolle for de naturhistoriske og medicinske Værkers Vedkommende Den forøgede Bogmasse kræver naturligvis ogsaa stedse større Udgifter til Indbinding, og her kommer ogsaa den danske Literatur — hvis Erhvervelse jo i og for sig ikke volder Bib- liotheket uogen Udgift — med i Betragtning, idet Forøgelsen her for en ikke ringe Del falder paa Aviser o. lign., hvis Indbinding er meget dyr. Under disse Om- stændigheder vil det næppe undre Konsistorium at høre, at det bliver vanskeligere og vanskeligere for Universitetsbibliotheket med dets ikke meget store Budget at fyldestgjore endog blot nogenlunde de Krav, der med Rette synes at kunne stilles til det. Bibliotheket omfatter jo alle Videnskabsfag og skulde for saa vidt kunue følge med paa de forskjellige Omraader, at det — under stadigt Hensyn til, hvad der anskaffedes, navnlig af kostbarere Værker, paa det store kgl. Bibliothek — Videnskabelige Samlinger. 191 kunde gjøre et virkelig frugtbart Studium muligt i alle de Fag, som doceres ved Universitetet. Dette er imidlertid næsten blevet en Umulighed og bliver det Dag for Dag mere. Skjønt jeg bestræber mig for at strække mig saa vidt som jeg kan, er der dog bestandig Fag, som i Forhold til de andre blive Stifbørn, og da jeg ikke vil kunne gjore nogen Forandring heri uden at paadrage Bibliotheket Gjæld, nodes jeg til at henvende mig til Konsistorium med en Anmodning om at være mig behjælpelig med at erhverve et Tilskud til Bibliothekets Budget. Til yderligere Begrundelse af denne Anmodning skal jeg meddele nogle nærmere Op- lysninger om Bibliothekets Midler og den Anvendelse, der gjøres af dem. »Bibliothekets Indtægter falde, naar de betragtes fra et for Bibliotheket ineget betydningsfuldt Synspunkt, i 2 Hovedgrupper, nemlig i saadanne, som kunne bruges til Indkjøb af Bøger i alle Videnskabsfag, og i saadanne, som kun kunne bruges til Indkjøb af Boger i enkelte, forud bestemte Fag. Til den første Gruppe hører Universitetets faste, aarlige Tilskud samt Renterne af noget af det Schou'ske Legat og af hele det Vedel-Simonsenske Legat. I Finansaaret 1884—85 udgjorde de paagjældende Summer tilsammen 8954 Kr. 74 0. Til den anden Gruppe horer Tilskudene fra det Classenske Fideikommis og fra Polyteknisk Læreanstalt samt Renterne af de forskjell ig*e Legater med de to foran nævnte Undtagelser. I for- rige Finansaar udgjorde de paagjældende Summer tilsammen c. 5546 Kroner, og Bibliothekets Budget var saaledes i dette Aar i det hele c. 14500 Kroner. Som allerede antydet, indskrænkes imidlertid Anvendelsen af de Heste af de extraordi- nære Indtægter i boj Grad derved, at de kun kunne benyttes til bestemte Viden- skabsfag. Saaledes skal det Classenske Tilskud (2400 Kr.) bruges til Natur- historie, Naturvidenskab og Geografi, det polytekniske Tilskud (800 Kr.) til ma- thematiske, fysiske, kemiske og tekniske Værker, af de Moltke'ske Legater (1400 Kr.) skulle 800 Kr. bruges til Naturhistorie, 400 Kr. til Filologi, 200 Kr. til Historie, af de Eibeschiitz'ske Legater (600 Kr.) skulle 400 Kr. bruges til he- braiske, 200 Kr. til andre orientalske Skrifter, Schou's Legat (C. 150 Kr. foruden hvad der skal indbetales til Universitetets Kasse, og hvad der skal henlægges til Kapitalens Fremvæxt) skal udelukkende bruges til juridiske Boger, Elert's Legat (187 Kr.) til biologiske Skrifter samt til at supplere Defekter med. Som man ser, er det nærmest Naturhistorien og Naturvidenskaberne (samt den hebraiske Literatur), der kunne siges at være rundelig betænkte med disse Penge.*) Hvad der derimod af dem kan udgives til Retsvidenskab, Historie, ja selv til Filologi (naar dette Begreb tages i den Udstrækning, hvori det nu maa tages), er aldeles utilstrækkeligt. Hertil kommer endnu, at nogle af de nævnte Penge ikke anvendes til selve Bogindkjøbene. Af det Classenske og polytekniske Tilskud ligesom ogsaa *) For at man dog kan faa en Forestilling om, hvor vauskeligt det undertiden kan være at faa Pengene til at slaa til, selv for de Fags Vedkommende, hvor man er bedst forsynet, skal jeg anføre, at Bibliotheket i en lang Aarrække har boldt et meget vigtigt, men ogsaa meget dyrt, periodisk udkommende Skrift: „Palæontogra- phica", hvis Pris aldrig i Forvejen kan bestemmes, men som efterhaanden var naaet op til at koste c 200 Kroner om Aaret. I Aaret 1883 udkom der imidlertid uden foregaaende Varsel nogle Hæfter mere end sædvanligt, og herved løb Prisen for dette ene Skrift i dette Aar (det hele var ikke engang fuldt 2 jævnt store Kvart- Bind) op til 502 Kroner! Universitetet 1885—I88G. af de Eibeschutz'ske og Schon'ske Legatrenter er det tilladt at anvende noget til Indbinding, og for at lette Bibliothekets Hovedkonto saa meget som muligt be- nyttes denne Tilladelse i ikke ringe Udstrækning. I Fjor er der saaledes udgivet til Indbinding paa disse extraordinære Konti i alt 429 Kr. 38 0. (deraf for det Schon'ske Legats Vedkommende 4* Kr. 45 0.) ».leg kommer nu til den anden Hovedgruppe af Ribliothekets Indtægter, dem nemlig, som kunne anvendes til Indkjeb af Bøger i alle Videnskabsfag. Som allerede sagt, udgjorde den paagjældende Sum i Finansaaret 1884—85 i alt 8954 Kr. 74 O., hvilket man maaske vil finde ret anstændigt. Imidlertid er det i Virkeligheden kun en mindre Del af denne Sum, som bliver brugt til Bog- kjøb. Kor .det første skal nemlig Indbindingen afholdes heraf, fraregnet, hvad der har kunnet betales paa de før nævnte extraordinære Kouti. Skjønt der ved Indbindingen anvendes saa stor Sparsommelighed, som kan forenes med Hensynet til Bøgernes Bevaring, er dog Udgiften hertil stadig stigende, dels, som sagt, paa Grund af Literaturens stadige Forøgelse, dels fordi Katalogarbejdet og den der- med følgende Revision af Bibliotheket bringer en Mængde ældre Skrifter for Lyset, som i høj Grad trænge til Reparation eller Ombinding. I 1884—85 var Udgiften til Indbindingen paa denne Konto ikke mindre end 4031 Kr. 25 0., det vil sige henimod Halvdelen af den hele Konto. Til Sammenligning kan anføres, at der paa samme Konto i 1882 — 83 udgaves til Indbinding 3422 Kr. 25 0.. i 1880 —bl 3318 Kr. 15 0. — En anden ikke ubetydelig Udgift, som afholdes af denne Konto, er den til Bibliot'nekets Opvarming. For Cinders og Brænde, samt for Nedbæring, Savning og andet Tilbehør til Fyringen, udgaves i 1884- 85 778 Kr. 53 0. Men det maa erindres, baade at Priserne for Brændsel i dette Aar have været forholdsvis lave, og at Vinteren har været mild. Havde det mod- satte været Tilfældet, vilde denne Udgiftspost være bleven endnu meget større. Endelig skal der af samme Konto afholdes Udgifter til Inventariets Vedligehol- delse. Kontorrekvisiter, Trykning af Reglementer og Blanketter til Udlaansbeviser, Forsendelse — og til Dels Modtagelse — af Universitetsprogrammer og Disputatser (en betydelig og stadig voxende Post, da Bibliotheket efterhaanden træder i Forbin- delse med tiere og flere fremmede Universiteter), til de store Rengjøringer i Biblio- theket. Opsyn i Forsalen, Avertissementer m. m. Resultatet var i det sidst forløbne Finansaar, at der af de 8954 Kr. 74 0. kun kunde anvendes 2970 Kr. 30 0. til Bogindkjob. hvorved endda maa mærkes, at i dette Beløb indgaar Betaling for Transport af nogle dog forholdsvis faa) udenlandske Disputatspakker, som mod- tages gjennem Boghandlerne og af disse sættes paa den almindelige Bogregning. Altsaa: af Bibliothekets ordinære Konto kan der kun paaregnes til Indkjøb af Boger et Beløb paa henimod 300<> Kr., det vil sige: ikke lidt mindre end det Beløb (3800 Kr.), som Bibliotheket paa Finansloven for 1872 — 73 fik som Til- skud til sit ordinære Budget. Og at den nævnte Sum virkelig ikke forslaar til Bibliothekets Behov, vil man kunne skjønne deraf, at saadanne Hovedfag, som Theologi, Medicin, Historie, Rets- og Statsvidenskab ganske eller dog næsten ganske skulle holdes vedlige heraf (thi de Smaasummer, soni af det Moltke'ske og det Schon'ske Legat kunne anvendes til historiske og juridiske Bøger, have kun lidet at betyde), og at det samme gjælder om en Del andre Fag, paa hvilke der ikke er tænkt i Legatfundatserne, saasom Filosofi, Pædagogik, almindelig Literatur- Videnskabelige Samlinger. 103 videnskab, Tidsskrifter af blandet Indhold osv. En Afdeling, som man hidtil har været nødt til at negligere i høj Grad, er den, som omfatter de levende Sprog og deres Literatur. Vistnok vilde det være berettiget at anskaffe de egentlige sproglige Værker i denne Afdeling paa de Legatkonti, som ere bestemte til Ind- kjeb af filologiske Bøger, men disse Konti ere i Forvejen saa stærkt optagne af den klassiske, sammenlignende og til Dels orientalske Filologis Literatur, at der kun bliver meget lidet tilovers for de nyere Sprog. Efter den baade videnskabe- lige og praktiske Betydning, som Studiet af disse Sprog og deres Literatur har, og efter den Stilling, de indtage ved Universitetet, maa det imidlertid anses for uforsvarligt for Bibliotheket vedblivende at lade disse Fag ligge brak i den Grad, som de utilstrækkelige Pengemidler hidtil have gjort det nødvendigt. Og endelig gjælder det baade med Hensyn til disse Fag og næsten alle de andre, at det ikke blot paahviler Bibliotheket at gjøre et efter sit særegne Behov afpasset Udvalg af den stadig udkommende nye Literatur, men ogsaa efterhaanden at udfylde de mest iøjnefaldende af de Huller, som Budgettets allerede længe følte Knaphed har ladet fremkomme i tidligere Tid, hvad der naturligvis yderligere indskrænker Beløbet af det, som kan anvendes til virkelig nye Bøger. »Jeg haaber, at denne Redegjørelse maa have gjort det klart for Konsistorium, at der virkelig er god Grund til at komme Bibliotheket til Hjælp med et yderligere Tilskud til dets Budget. Hvad Størrelsen af dette Tilskud angaar, mener jeg, at da ogsaa en forholdsmæssig Del af det vil medgaa til Indbinding, vil det, naar det virkelig skal betyde* noget, ikke kunne sættes til mindre end 2000 Kroner om Aaret, og jeg tillader mig altsaa indstændigt at anmode Konsistorium om at virke hen til, at et Forslag om et Tilskud af denne Størrelse bliver indsat paa For- slaget til Finanslov for 1880—87.« Da der i de fra udenlandske Universiteter og Bibliotheker til Universitets- bibliotheket oversendte Pakker ofte indeholde skrøbelige og kostbare Sager, særlig- gamle Haandskrifter. som nødig maa berøres af uøvede Hænder, rettede jeg den 6. Oktober 1885 en Anmodning til Overtoldinspektøren i Kjøbenhavn, Kammer- herre Barner, om at tillade, at saadanne Forsendelser for Fremtiden udleveredes til Bibliotheket i uaabnet Tilstand. Herpaa modtog jeg under 12. s. M. Over- toldinspektørens Svar, som lød paa, »at deslige til nævnte Bibliothek ankommende Forsendelser ville blive udleverede toldfrit og uaabnede, imod at De i hvert enkelt Tilfælde ved Indklareringen afgiver en skriftlig Forsikring paa Tro og Love om, at den paagjældende Forsendelse efter de modtagne Meddelelser ikke indeholder andet end toldfri til Universitetsbibliotheket bestemte Sager; at Toldvæsenet skal blive tilkaldt, saafremt det ved Aabningen skulde vise sig, at Indholdet helt eller til Dels er et andet, for at fornøden Toldbehandling da kan finde Sted; samt at der efter Udpakningen vil blive afgivet Erklæring om, at Indholdet er befundet som forudsat.« Den 15. Oktober 1885 vedtoges i den akademiske Lærerforsamling et nyt Regulativ for Benyttelsen af Tidsskrifterne paa Professorernes Aftrædelsesværelse, hvilke Tidsskrifter besørges fremlagte af Bibliotheket. Hovedbestemmelserne i Regulativet gik ud paa, at Tidsskrifterne for Fremtiden kun maatte benyttes i selve Aftrædelsesværelset, og at de enkelte Hæfter kun skulde ligge fremme i 14 Univorsitetets Aarbog. 25 194 Universitetet 1885—18M6. Dage, medens de tidligere i Regelen blev liggende saa længe, indtil en Aargang eller et Bind var afsluttet. I Forbindelse med denne Sag foretoges en Revision af Listen over de saaledes fremlagte Tidsskrifter, hvorved flere af dem udskjødes, medens andre optoges i disses Sted. En af afdøde Billedhugger Bissen i Marmor udfort Buste af Etatsraad, Dr. Japetus Steenstrup, som i mange Aar havde henstaaet til midlertidig Opbevaring i et af Bibliotliekets Lokaler, blev paa min Foranledning den 1J. December 1885, imod Professor, Dr. Lutkens Kvittering, overfort til det zoologiske Museum. Om et Andragende, som jeg den 5. Marts 1886 indsendte til Konsistorium angaaende Fjærnelsen af to store Lindetræer, som staa i Universitetsgaarden uden for den ene af Bibliotliekets Læsestuer, og som borttage meget af disses Lys, er der allerede talt foran S. 58. Dog finder jeg Anledning til at bemærke, at der ikke i mit Andragende var Tale om en Opstilling af Halvreoler i en Del af Bibliotheket, som laa inden for do to Træers Skygge, men kun om Opstillingen af en enkelt Halvreol, der nærmest skulde bruges til vore nye Kataloger, »men som til- lige skulde tjene til Prove paa, om en saadau Foranstaltning med Fordel lod sig gjennemføre over hele Bibliotheket.« Da Konsistorium mente, at den foreslaaede Forholdsregel i hvert Fald burde udsættes, maatte den omtalte Halvreol opstilles i et andet Rum, end det fra først af havde været paatænkt. Da den paa Finansloven for 1883—84 bevilgede Sum til extraordinær Med- hjælp (1600 Kr.) har gjort det muligt at fritage Assistent Dr. Fridericia for en Del af de løbende Forretninger og at anvende ham ved Arbejdet paa den nye Realkatalog, har der kunnet gjøres noget mere færdigt af denne om Aaret, end der fra Begyndelsen af var paaregnet Som Følge heraf blev den til Katalog- arbejdet bevilgede Sum — 1700 Kr., hvoraf 1100 Kr. til den alfabetiske Ka- talog — temmelig knap, og da Tiden kom til at soge Bevillingen, der er givet for tre Aar ad Gangen, fornyet, indgav jeg (8. Maj 1886) et Andragende til Kon- sistorium om at udvirke, at Bevillingen forhøjedes til 1900 Kr Da jeg imidlertid samtidig ønskede at kunne disponere noget friere over den Medhjælper ved Ka- talogarbejdet, som hidtil alene har været sysselsat med Seddelskrivningen til den alfabetiske Katalog, androg jeg tillige paa, at Bevillingen maatte udvirkes givet mig uden anden Indskrænkning end den, at de 1100 Kr. anvendtes til Honorar for en enkelt Mand, som havde at arbejde paa Katalogen efter min Anvisning i hele den daglige 4 Timers Arbejdstid. Efter at Andragendet var anbefalet af Konsistorium, blev et Forslag i den angivne Retning optaget paa Finanslovforslaget for 1887—88. I øvrigt fremmedes Arbejdet ved de nye Kataloger i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1885—86) afgaves under 7. Maj 1886 gjennem Konsistorium til Ministeriet. Den 1. November 1885 fratraadte Cand. phil. H O. Lange sin Stilling som extraordinær Medhjælper ved Bibliotheket, og i hans Sted antoges Stud. mag. C. Blinkenberg. Videnskabelige Samlinger. 195 2. XDen botaniske Have 1886. (Professor Eug. Warming). A. Haven i snævrere Forstand. 1. I Aaret 1886 er foruden de hvert Aar forefaldende Vedligeholdelses- arbejder følgende udført: Buskettet nord for det medicinske Kvarter, tillige med den der værende Græsplæne langs med Gothersgade, og Buskettet med Larix ere tilsaaede med Græs, efter at de forrige Aar vare istandsatte og rensede. Buskettet med de nordamerikanske Acer-Arter er planeret og gravet, en Del af den omliggende Plæne er gravet og til Dels reolet, for der at dyrke fleraarige Frilandsplanter, indtil de blomstre og blive bestemte, førend de henplantes i de for dem bestemte Familiegrupper. I Busketterne med Papilionaceæ og Rosa ere en Del Buske om- og efterplautede. Af Grupperne for de fleraarige Planter ere de til Aroideæ, Amaryllideæ, Irideæ og til nogle Compositeæ henlagte omplantede, Jorden i Grupperne er udgravet og til Dels fornyet i 1 Alens Dybde, da Undergrunden dels var opfyldt af Sand eller Ler. Den nærmest Søen værende Halvdel af Plænen med Grupperne til Umbelliferæ er til Dels reolet og i Stedet for den tilstoppede Stenfaskine er nedlagt Drænrør; i tre af Grupperne er Jorden udgravet og fornyet, samt Plan- terne omplantede. Af Kvarteret for de enaarige Planter er en Tredjedel, og af det for de toaarige Planter er den ene Del reolet. Kvarteret med de medicinske Planter er helt omlagt, alle Planterne ere omplantede og en Del Plantearter (ca. 130), som ikke vare nødvendige der, ere ombyttede med andre, der mere ville tjene de studerende ved deres Studier. Langs med Hækken paa den østlige Side af Kvarteret er der ved Forbedring af Jorden indrettet en omtrent ! Alen bred Rabat, hvor en Del af de Planter, der ikke trives i Kvarteret ere lien- plantede, og desuden anbringes her saadanne almindelig dyrkede Prydplanter, som de studerende kunne have Interesse af at kjende. Alle Gange ere jævnede og grusede; Gangen fra Farimagsgade forbi Med- hjælperboligen til Væxthusene er omreguleret; en Del af den maatte for Sta- kittets Skyld forhøjes saa meget, at det var nødvendigt at makadamisere den fra ny. Til Forsøgshaven er afgivet omtrent 80 Arbejdsdage. 2. Arbejdet i Væxthusene er udført som sædvanlig. Af de større Planter i Ballier ere 17 omplantede. Til Brug ved Vaskningen af de større Planter anskaffedes 2 Stkr. 7 Alen høje Træbukke. Af Strelitzia augusta havdes 2 store Exemplarer; for at vinde Plads til de andre Planter, blev den ene afhugget, og Stammen leveredes til Museet; ligeledes afgaves 1 Frugt af Pandanus furcatus til dette. Til Planterne i Palmehuset anskaffedes 4 smaa Jernbukke og til Væxthuset J 2 galvaniserede Jernvandkar. Eugenia Pimenta, der var for høj til at staa i B, blev flyttet ind i Palmehuset. Alle Haner i Varmeapparatet ere slebne og ompakkede, alle Rør og Pakninger eftersete og fornyede, hvor det var nødvendigt. Damprøret i F 1 og F 4 ere til Dels fornyede; hele Returrøret fra G til Kondensationspotten i Universitetet 1885—1886. Fyrkjælderen er fornyet. Udgangsrørene paa Nordsiden i E og C ere fornyede og andre Haner paasatte. Damproret i A samt et af Snesmeltningsrorene i det øverste Tag ere reparerede. I B er Tilgang til Varmerørene paa Forsiden for- nyede og ændrede; nye Haner med Metalforskrueninger ere paasatte; ligeledes ere samme Slags Haner paasatte i H, og de brugelige Haner, der vare i disse Huse, ere ombyttede med de gamle i D og J. Udgangsrørene paa^Forvarmeren ere fornyede og Indgangsrørene ere reparerede. Vandroret i Bassinet i A er til Dels fornyet. Snedkerværkstedet blev forsynet med et Varmeapparat, der blev sat i Forbindelse med Ledningerne i Væxthusene, og har vist sig praktisk. I Akva- riet og i B ere Vandrørene reparerede. 3. Vedligeholdelsesarbejderne ved Bygningerne paa Tag og Fag ere udførte 6om sædvanlig. I Akvariet er Beklædningen paa Spærene i Taget dels fornyet (2), dels repareret (13), Vinduer (2) og Beklædningen ved Døren ligeledes. Paa det nederste Tag i A er Beklædningen paa Spærene dels fornyet (9) dels repareret (46); 16 Vinduer, Kransstykkerne under Ringen og Skillerummet til C ere reparerede. Nogle Kanaler omkring Kørene ere om- og eftermurede. I Værelset bag Forsøgshuset er Loftet roret og gipset paa ny, da det gamle var faldet ned. I Kjælderen i Gartnerboligen er en ny Bjælke lagt ind i Loftet, i Stedet for en, der var raadnet. For at holde Haven lukket ved Farimagsgade og slippe fri fol- den i flere Henseender generende, meget stærke Færdsel tværs igjennem Haven, der var opstaaet i de senere Aar, blev et Stakit opsat fra Medhjælperboligen til Hækken omkring Jordmagasinet, og da Laagen ved Gartnerboligen ligeledes luk- kedes, ændredes 1 Fag Vinduer i Frokammerbygningen til en Dør med Trappe ud 1 Haven, 6aa at Arbejderne derigjennem kunne komme ud og ind paa Frøkamret. Ved Hovedindgangen opsattes l Plakattavle af Jern. Til Frokamret er anskaffet 2 Skabe. I Fyrkjælderen er opsat 1 Jærnstige. 1 Museumsbygningen ere 2 Kjælderværelser indrettede til det bakteriologiske Laboratorium, deres Loft og Vægge ere oliemalede og Gulvet i det ene Værelse er ferniseret, Gas- og Vandledninger ere indlagte og ændrede. Værelset Nr. 13, der tidligere benyttedes til bakteriologisk Laboratorium, istandsattes og blev oliemalet og Gasledningerne ændredes. Paa Loftet ere 4 store Reoler sammenbyggede til Skabe for Museets Dubletsamlinger, de Liebmanske, Ørstedske, Gaiathea- og andre Samlinger, der hidtil have henligget paa aabne Hylder, meget lidet beskyt- tede. I Nr. 18 er opsat 1 Jernvask. 1 Stakittet omkring Haven, der er meget brøstfældig, indsattes c. 330 Rundstokke. Omkring Frederik den 5tes Statue sattes en Trækasse, for at beskytte den mod Vejrets Indflydelse em Vinteren. 4. Fra 50 botaniske Haver og 16 Privatpersoner, er modtaget c-a. 1838 Por- tioner Frø, hvoraf 983 ere udsaaede under ubestemt Nummer, de øvrige vare enten Dubletter eller ere saaede under bestemt Nummer. Giverne vare: Lærer Andersen i Stubbekjøbing; Apotheker Becker; Medhjælper Carlsen, Hæsede; Baron Eggers i Vestindien; Dr. A. Glaziou i Rio de Janeiro; Prof. Hackel, St. Pølten (Græsfrø); Assistent Jansen; Prof. .loh. Lange: Dr. Lassen fra Java; Skibsmægler Loose (tropiske Fro); Handelsgartner Chr. Lorenz i Erfurt; Direktør G. Lovegren, Haveselskabet i Goteborg (Samling Fro fra Chili); Seminarielærer H Mortensen; Gartner Madsen, Norager; Baron F. Muller i Ny Holland; Kand. Rutzou; Dr. Videnskabelige Samlinger, 197 O. Storch; Prof. Warming; Agerdyrkningsdepartementet i Washington (amori- kanske Træer). Der er modtaget 16(5 levende Planter fra 14 botaniske Haver (bulbiller blandt Frøet) og 20 Gartnere og Havevenner, nemlig Apotheker Becker (danske Planter); Medhjælper Bremer (forskjelligt); Cand. 0. Collin i Finland; Medhjælper Carlsen (danske Planten; Inspektor Flindt (Stauder,); Slotsgartner Frederiksen; Medhjælper A. Hansen; Docent C. Hansen (Varmehusplanter); Jægermester Klein (Orchideeri; Prof. Joh. Lange (danske Planter;; Fru Knutzen; Direktør G. Lovegren ved Haveselskabet i Gøteborg (nyere Varmehusplanter); Gartner Madsen Lyngebæksgaard (Orchideer); Gartner Nielsen, Horsholm (Træer og Buske); Gartner Chr. Petersen; Kand. Riitzou (danske Planter); Gartner Schandorf, Glostrup; Molle- forpagter Steensen (Alpeplanten; Prof. Warming (.Stauder fra botanisk Have i Berlin); Inspektør Wendland i Herrenhausen (Træer). Fra Haven er afgivet ca. 4758 Portioner Fro til G6 botaniske Haver og 18 Gartnere og Havevenner, heriblandt Askov Højskole og St. Andreas Kollegiet i Ordrup, og 561 Planter og 15 Arter Stiklinger til 10 Gartnere og Haveejere, heraf en større Samling til Riksmuseets botaniske Have i Stockholm (»Bergianska trådgården«). Af afskaarne Planter er foruden til Docenternes Forelæsninger og Examiner afgivet 729 Portioner til Skoler, Manuduktører og studerende. En Del anatomisk Materiale sendtes til »Stockholms Hogskola« og til Docent B. Jonsson i Lund (Blomster af Cupuliferæ). Adgangskort til Væxthusene ere udstedte til 32 Manuduktører og studerende; til at tegne og male ere 19 Adgangskort udstedte. Af Betalingskort er solgt 1 til enkeltPerson (Nr. 33). Væxthusene bleve fra Maj Maaned 188G aabnede Kl. 2 i Stedet for som tidligere 3 Eftm. 5. Bestemmelsesarbejder ved Haven. Al Assistenten ved disse, Dr. O. Petersen er der efter Samsoe Lunds Død i Sommerens Løb blevet gjort ca. 150 Plantebestemmelser; i Efteraarsmaanederne har han fort Fortegnelsen af Afbildninger i Pritzels »Iconum botaiiicarum index« videre navnlig efter den Literatur, der er yngre end 18G5. Fremdeles har Museumsinspektør Kjærskou bestemt Havens Brassicæ og nogle andre Cruciferæ, Slægten Adiantum, og nogle Myrtaceer; Havens Direktør har bestemt nogle Saxifragæ og andre Planter, og Professor Lange har i hele Sommeren virksomt hjulpet med Bestemmelsen af en Mængde Familier, det danske Kvarters Planter m m. 6. Videnskabelige Forsøg. I Forsoghaveu er der blevet anstillet Forsøg af Docent E. Rostrup og Stud. mag. O. Rostrup med Hensyn til Spireevnen af Frøene hos en Mængde Kulturplanter, til Forholdet mellem Frøet paa Hovedstammen og Sideskuddene, til Varieteters Udviklingstid, Foldrighed og Forskjellighed i botanisk Henseende, til Afgrødens Størrelse, til Udkrudtsplanters Naturhistorie m. m. Kand. Rtitzou har dyrket et Antal Rheum-Arter. Universitetet 18K5—1H86. B. Museet. 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a. Herbarierne Bestem melsesarbejder: I Generalherbaiiet eje folgjnde Plantegrupper blevne specifisk bestemte af Museumsinspektøren: 1) Gruppen Brassiceæ af Cruci- ferernes Familie; 2) Grupperne Chamælaucieæ, Leptospernieæ (over Halvdelen) og Myrteæ (de fleste) af Myrtaceernes Familie; 3) tillige er firetaget en Revision af Bestemmelsen af Arterne af Slægten Adiantum. I det arktiske Herbariums Fanerogamer og Karkryptogamer ere Artsbestem- melser foretagne hist og her. Konservatorarbejder: I G eneral herbariet ere følgende Arbejder udførte: l) for at spare Plads, Tid og Penge har det vist sig hensigtsmæssigt at inter- kalere Liebmanns mexikanske og Ørsteds centralamerikanske Herbarier i General- herbariet. De nødvendige Forarbejder for denne Plans Gjennemforelse, nemlig Ordning til Interkalation af en Mængde opklæbede nye Planter, ere betydelig frem- skredne. 2) Alle arktiske og danske Arter af Musci og Hepaticæ ere udtagne for at interkalercs henholdsvis i det arktiske og danske Herbarium. 3) Ligeledes ere alle arktiske og danske Arter af Lichenes udtagne. 4) Paabegyndt er Ud- tagelsen af ubestemte Cyperaceer, for at disse kunne sendes til en Monograf for at bestemmes. 5) Ordnet til Udlaan til Dr. Schumann i Berlin Gruppen Sperma- coceæ (563 Numre) af Rubiaieernes Familie. I det arktiske Herbarium ere følgende Arbejder udførte: 1) den i forrige Aar paabegyndte endelige Ordning og Opstilling af de rige for Haanden værende Samlinger er fuldendt for Fancrogamers og Karkryptogamers Vedkommende; 2) Ordning og Opstilling er fuldendt for Florideernes og paabegyudt for de andre Algegruppers Vedkommende. I Museets Magasin af ikke ordnede og ikke opstillede Herbarieplanter ere følgende Arbejder udførte: 1) hele Samlingen (i alt 1343 Pakker) gjennemgaaet, forsynet med Numre og indregistreret i en Protokol; 2) udtaget arktiske og danske Lichenes, Hepaticæ og Musci; 3) af Galathea-Expeditionens Samlinger udtaget alle G'yperaceæ (128 Numre). I Herbariernes Dubletsamling er følgende Arbejde udført: grønlandske Musci (126 Arter) ere udtagne og etiketterede. b. Tørsamlingen. Konservatorarbejder: i) paa Trappegangen er opstillet et Exemplar af Bam- busa arundinacea; 2) paa Balkonrækværket er opstillet Exemplarer af Areca rubra, Banksia serrata og Encephalartus horridus. I Museets Magasin af ikke ordnede og ikke opstillede torre Plantedele ere følgende Arbejder udførte: 1) hele Samlingen er foreløbig gjennemgaaet og regi- streret i en Protokol; 2) en Samling vestindiske Vedprøver fra Baron Eggeis er nummereret og protokolleret. Videnskabelige Samlinger. 199 c. Spiritussamlingen. Bestemmelsesarbejder. I Generalsamlingen ere Arts- og Slægts-Bestem- melser foretagne hist og her. Konservatorarbejder: I Generalsamlingen ere følgende Arbejder udførte: 1) hele Samlingen af Plantedele i Reagensglas efterset med Hensyn til Spiritus; 2) foretaget en Ordning og Interkalation i Generalsamlingen af en meget betydelig Samling af Plantedele i Reagensglas; 3) paabegyndt Interkalation af Plantedele i større Glas. I den arktiske Samling ere Havalgerne ordnede og opstillede og en stor Del Fanerogamer indordnede. I Museets Magasin af ikke ordnede og ikke opstillede Plantedele i Spiritus er gjennemgaaet, ordnet og opstillet de i store Glas magasinerede Plantedele. d. Den fyto-palæontologiske Samling. Største Delen af de endnu ikke gjennemgaaede grønlandske Planteforsteninger (fra Atanekerdluk) bestemtes, og et Udvalg af de bedste opstilledes i Montrerne. Denne Samling blev flyttet ud i Kjælderhallen for af det bakteriologiske Labora- torium kunde indrettes i dets tidligere Lokale. For det hele Museums Vedkommende er endelig udført et Vur- deringsarbejde over alle Samlingerne. 2. Udlaan fra Maseet. Til Apotheker Chr. Jensen i Hvalsø er udlaant Musci og Hepaticæ af det arktiske Herbarium; til Pastor Deichmann Branth i Sneptrup pr. Skanderborg Lichenes af det arktiske Herbarium; til Dr. Schumann i Berlin Spennacoceæ af Generalherbariet; til Stud. mag. Th. Holm Cyperaceæ (arktiske, i Sprit); til Dr. Wahlstedt i Lund Viola stricta Hornem. 3. Udsending af Dubletter fra Museet. Til Dr. V. F. Brotherus i Helsingfors er sendt grønlandske Dubletter af Musci (126 Arter eller Former). Af Dubletter af grønlandske Fanerogamer og Karkryptogamer er sendt til Universitetet i Briissel 49 Arter, Museet i Leiden 58 Arter; Prof. Buchenau (Bremen) 42; Museet i Florens 43: British Museum 38; Universitetet i Prag 66; Royal garden i Kew, London 69; Universitetet i Helsingfors 38; Jardin des plantes i Paris 28; Universitetet i Upsala 43; Univer- sitetet i Wien 58; Universitetet i Christiania 26. Til den fyto-palæontologiske Afdeling af Riksmuseet i Stockholm ^Prof. Nathorst) overlodes et Antal Cycadé-blomster af forskjellige Slægter. 4. Museets Forøgelser. a Herbarierne. Generalherbariet har modtaget følgende Forøgelser: 1) Fanerogamer og Karkryptogamer fra Asien og Amerika (1089 Expl.) fra Museet i St Petersborg; 2) En panacheret Rubus fra Laboratorieassistent W.Johannsen; 3) Professor Wittrock i Stockholm: Erythrææ exsicc., Fase. II, fra Riksmuseet i Stockholm. 4) Alpeplanter fra Schweiz, samlede af Dr. Keller, fra Professor Warming; 200 Universitetet 1885—1886. 5) En Samling Alger fra Alex. Brauns og Nordstedts Herbarier, fra Prof. Warming; 6) C. J. Lindeberg: llerb. Ruboruin Scandinav., Fase. II, fra Udgiveren; 7) En Bellis med blomsterbærende Grene fra Kurvblad-Axlerne fra Gartner Jørgensen i Kjøge; 8) Fanerogamcr og Kryptogamer (omtr. 400 Arter) fra den botaniske Forening i Kjobenbavn; 9) Fascieret Stængel af Hesperis matronalis fra Justits- raad Juel; 10) Fascieret Skud af Beta vulgaris fra Cand. pharm Kløcker; 11) Extraevropæiske Planter (omtr. 300) fra Museet i Lund; 12) Wittrock et Nord- sted: Algæ aquæ dulc. exsicc. Scandinav. (kjøbt); 13) J. Eriksson: Fungi parasit. Scandinav. exsicc. Fase. 1—5 (kjøbt); 14) Svenske Snyltesvampe fra Prof. Warming; 15) Australske Algæ 10 Arter) fra Stud. med. Wessel; 16) Træagtige Planter fra Landbohøjskolens Have (37 Arter) fra Prof. J. Lange; 17) Hauck et Richter: Phycotheca Fase. I ^kjøbt ; 18) Rabenhorst: Fungi europæi. Ed. nov. Ser. II. Cent. 35 — 36 (kjøbt); 19) indsamlet af Museets Funktionærer omtr. 400 Arter. Det aktiske Herbarium har modtaget følgende Forøgelser: 1) Fungi (83 Arter, samlede i Finmarken og skjænkede af Prof. Warming; 2) grønlandske Havalger, samlede af Warming, Holm. Jensen og Knutsen, fra Kommissionen for Undersøgelsen af Grønland; 3) Alger (9) fra Finmarken, samlede af Th. Holm' skjænkede af Bibliothekar Kolderup Rosenvinge: 4) grønlandske Hieracium- og Salix-Arter (8) fra Riksmuseet i Storkholm; 5) vestgrønlandske Planter (455 Arter), samlede i 1885, fra Kommissionen for Undersøgelsen af Grønland; 6) ostgrønlandske Planter (300 Arter) samlede i 1783 — 85, fra Kommissionen for Undersøgelsen af Grønland; 7) en stor Samling islandske Planter samlede i 1886 af Adjunkt Feddersen og skjænket af samme; 8) Planter fra Labrador (25 Arter) fra Prof. Drude i Dresden; 9) færøiske Havalger (10 Arter) fra Grev Piaten Hallermund; 10) Planter fra russisk Lapland fra Dr. Brotherus i Helsingfors; li) 5 sjældne islandske Planter fra Stud. mag. Stefan Stefånson; 12) 3 for Island nye Planter fra Stud. mag. Olafur Davidsson: 13) arktiske Havalger (83 Arter) fra Riksmuseet i Stockholm: 14) norske (de fleste arktiske) Planter fra Forstmester Noman i Laurvig; 15) Planter fra Nordgrønland fra Lieutn. Ryders Expedition i 1886 fra Kommissionen for Undersøgelsen af Grønland. Det danske Herbarium har modtaget, følgende Forøgelser: l) danske Fane- rogamer og Fungi fra Museumsassistent S. Riitzou ; 2) Friderichsen & Gelert: Rubi exsicc. Daniæ et Slesvigiæ. Fase. l fra Udgiverne ; 3) 2 Snyltesvampe og 2 af Midder foraarsagede Misdannelser fra Prof. Warming; 4) Lentinus lepidetis monstr. ceratoidis fra Stud. mag. II. Jensen; 5) Rnbus idæus med monstrøse raklelig- nende Blomster fra Prof Lange; 6) 27 sjældnere danske Planter fra Rrvgger Th. Schiøtz. b. Torsamlingen. Følgende Forøgelser ere modtagne: 1) en gjennemvoxet Kogle af Picea exrelsa fra Cand. mag. N. V. Nielsen; 2) 2 Fyrsvampe fra en Tørvemose fra Dr. V. Pingel; 3) lit fascieret Aarsskud af en Rnbus fra Grev Moltke til Nørager; 4) Diapensia, Kogler af Pinus sil vestris I ra Finmarken og Frø af Pinus Ceinbra, samlet og skjænket, af Prof. Warming; 5) Frugter med Frugthylstre af Coix Lacrymæ, saaledes som de under Navn af .»Jobs Taarer« forhandles i Vestindien, skjænkede af Frk. J. Kjær; 6) Hexekost paa Abies pectinata, foraarsaget af oEcidiutu elatinum fra Docent, Rostrup; 7j Frø af Peckea tatayouba (kjubte): Videnskabelige Samlinger. 201 8) 3 Kasser med Drivtømmer fra Grønland fra Grønlands-Kommissionen; 9) Fyrre- kogler fra Nordsverige (7 Posen fra Riksmuseet, i Stockholm (Prof. Nathorst); ]()) Polyporus igniarius fra en Mose, skjænket af Etatsraad Steenstrup ; 11) En Kokos- nød funden drivende ved Julianehaab i Grønland fra Distriktslæge C. Lindeniann; I 2) Frø af Entada Gigalobium, fundne drivende ved Islands Kyster, fra Etatsraad Steenstrup; 13) Frø af grønlandske Planter (8 Poser) fra Kommissionen for Under- søgelser af Grønland; 14) Drivtømmer, Prøver af Træstammer og Herbarier fra Kolonibestyrer Lytzen i Grønland ; 15) Prøver af Træstammer fra Island, fra Adjunkt Feddersen; 16) Drivtømmer fra Island (8 Prøver) fra Adjunkt Thoroddsen; 17) vestindiske Vedprøver (47), Frø (5 Prøver) og Bromeliahamp (1) fra Baron Eggers; 18) Omtrent 50 Arter ere indsamlede i Haven. c. Spiritussamlingen. Generalsamlingen har modtaget følgende Forøgelser: l) Tremellodon gelatinosum (sjælden i Danmark) fra Docent Rostrup ; 2) 9 Cacté Arter, samlede af Glaziou, fra Prof. Warming; 3) 7 sjældnere danske Fungi fra Lærer Severin Petersen; 4) 11 Glas med Planter (mest Alger), samlede i Middelhavslandene fra Læge Rasch; 5) 2 danske (sjældnere) Nostoc-Arter fra Docent Rostrup; (3) en grenet Kartoffelknold fra Adjunkt Juel; 7) 2 brasilianske Bromeliaceæ fra Prof. Warming; 8) Mayaca lagoénsis fra Prof. Warming; 9) omtrent lou Arter ind- samlede af Museet. Den arktiske Samling har modtaget følgende Forøgelser: l) grønlandske Planter, samlede af Læge Hansen og Student Eberlin (88 Glas og en Blikkasse) fra Kommissionen for Undersøgelser af Grønland; 2) Ferskvandsalger fra Finmarken (115 Glas), skjænkede af Prof. Warming; 3) grønlandske Planter fra Lieutnant Ryders Expedition (39 Glas;, fra Kommissionen for Undersøgelser af Grønland; 4) islandske Blomster (164 Glas) fra Adjunkt Feddersen. d) en botanisk Avtografsamling til Benyttelse ved Studier i Herbariet er skjænket af Prof. Joh. Lange. C. Bibliotheket. Der er anskaffet 98 Værker, af hvilke 84 ere nye, 14 Fortsættelser. Som Gave er modtaget 37 Værker, nemlig fra Foreningen til Kulturplanternes For- bedring, Holbæk Realskole, Science and Art Museum i Dublin, det danske Viden- skabernes Selskab, le Ministére de la marine et des Oolonies de France, samt fra d'Hrr. Laboratorieforstander Grønlund, Provisor C. Jensen i Hvalsø, Dr. Hjalmar Nilsson og Dr. O. Nordstedt i Lund, kgl. Translatør H. Olsen, Cand. mag. Rosen- vinge, Docent Rostrup, Professor Schiibeler i Christiania, Etatsraad Steenstrup, Prof. Jul. Thomsen, Prof. Warming, Dr. N. Wille i Stockholm. Af Tidsskrifter har der været holdt 63, af hvilke 24 ere Gaver, nemlig fra Bestyrelsen for Carlsberg Laboratoriet, botanisk Forening (15), Videnskabernes Selskab, Redak- tionen af Gartnertidende, og af Ugeskrift for Landmænd, Direktør Møller-Holst, Munchener Akademiet, Sniithsonian Institution og Redaktionen af Skanska trad- gårdsforeningens tidsskrift. Der er i Aar blevet grundlagt en Portrætsamling af Botanikere i Bibliothekets Lokaler fortrinsvis ved Gaver, nemlig af Prof. Joh. Lange, Prof. Warming, og isa^r har Apotheker Boysen skjænket en større Samling allerede i Glas og Ramme indfattede Portræter. Universitetets Aarbog. 26 Universitetet 1885—1886. Bibliothekets Læsestue har været benyttet af 219 Personer. Der er sket Udlaan til 449 Personer, som have laant 766 Bøger (88u Bind). Adgangskort til Haven er udstedt til 437 Personer, nemlig til 41 Botanikere eller Botanophiler, 18 Lærere, 16 Lærerinder, 12 Lærerindeelover, 62 Seminarie- elever, lf> Studiosi magisterii, 162 Stud. med., 94 Stud. pharm., 4 Stud. polyt,., 8 Landbohøjskoleelever, 1 Landbrugskandidat og 4 Kunstnere. I). Videnskabelige Arbejder Det fortjener at anføres, at et Antal videnskabelige Arbejder (foruden de under Forsøgshaven og under Udlaan fra Museet nævnte) ere blevne iværksatte, og for nogles Vedkommende afsluttede ved Hjælp af Havens og Museets Samlinger, saaledes: Mag A. Arrbenius fra Finland, Studier af .luncai eæ i det planteana- tomiske Laboratorium; Cand. .1 A. Flinck fra Finland, Knolddannelsers Anatomi, ligeledes*; Dr. O. G Petersen bar studeret Campanulaceæ i anatomisk og syste- matisk Henseende; Docent F. Rostrup h;ir bearbejdet islandske Fanerogamer og benyttet Museets Samlinger af grønlandske Svampe, Cand. mag. V. A. Poulsen undersøgt Mayaca, Cand. mag Raunkjær benyttet Museets Slimsvampe: Havens Direktør har studeret de arktiske Spritsamlinger med He:;syn til de arktiske Planters Biologi. Museumsinspektoren bar begyndt en videnskabelig Bearbejdelse af Museets amerikanske Mvrtaeeer. der fortsættes Af fremmede Videnskabs- mænd bar Forstmester Norman fra Laurvig benyttet Herbariet. 3. H>et zoologiske Museum 1885. Almindelige Anliggender. (Professor Lutken). Da Aaret har medført adskillige Forandringer i Museets indre Forhold, har man anset det for rigtigt, at samle dets vigtigere Begivenheder i et kort Overblik, for saa vidt som de ikke, efter deres Natur, mere henhore under de enkelte Af- delingers Aarsberetninger. 1. Aarets betydningsfuldeste Begivenhed er, at Ftatsraad, Professor, Or. med. & phil. .Tapetus Steenstrup efter Ansøgning fratraadte sit Embede som Pro- fessor zoologiæ og som Medbestyrer af Museet den 1. April Her er vel ikke Stedet til at udbrede sig over, hvad Museet direkte og indirekte har tabt ved ikke længere at have denne udmærkede Videnskabsmand, Forsker og Lærer, hvem det utvivlsomt skylder mere end nogen anden, i sin Spidse; men det skal'paa Raadets Vegne udtales, at det glæder sig ved det Haab, at hans berømte1 Navn og grund- fæstede Anseelse endnu længe maa kaste Glans over Museet og støtte dets Be- stræbelser, saa vel som ved, at al Forbindelse endnu ikke er afbrudt mellem Museet og Professor Steenstrup, til hvis Raadighed, efter Overenskomst med vedkom- mende Bestyrere, saa vel Dele af Studiesamlingen (Dyrelevninger fra den for- historiske Tid) som af jden Afdeling (Blæksprutterne) fremdeles ere stillede, for at de kunne blive Gjenstand for hans fortsatte Undersøgelser og Studier. 2. Museumsraadet bestod i Aarets første tre Maaneder af Professor Steenstrup Videnskabelige Samlinger. 203 og 1ste Inspektor Dr. Liitken, da den anden Inspektorplads henstod ubesat etter Proføssor Schiødte's Død. Da Professor Steenstrup fratraadte Professoratet den 31. Marts, bestod Raadet indtil 1. Maj midlertidig alene af nu værende Professor zoologiæ. Fra 1. Maj var Raadet atter fuldtalligt ved de to udnævnte Inspektorers, Dr. Meinert's og Cand. mag. Levinsen's Indtrædelse i samme. Til Formand valgte Konsistorium under 1. Juni Professor Liitken, der siden 1. April som ældste Med- lem midlertidig havde overtaget Formandens Forretninger. 3. Ved Ministeriets Resolution af 30. Januar 1885 blev det bestemt, at Fiskeklassen, der hidtil havde været henlagt under Museets 2den Afdeling, frem- tidig skulde forenes med Iste, saaledes at denne kom til at omfatte samtlige Hvirveldyr (Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Fiske)*). Det blev fremdeles i Overens- stemmelse med Raadets Indstilling ved ministeriel Resolution af 1. Juli bestemt, at Krebsdyrklassen, hvis Bestyrelse for Professor Schiwdte s Funktionstid havde været henlagt under Museets 3dje (entomologiske) Afdeling, fremtidig skulde blive for- enet med denne, der saaledes kom til at omfatte alle ægte Leddyr eller Arthro- poder (Insekter, Edderkopper, Tusindben og Krebsdyr). Dets 2den Afdeling vil derefter omfatte alle andre saakaldte lavere eller hvirvelløse Dyr (Ormene, højere og lavere; Bløddyrene [Snegle, Muslinger, Armfødder eller Brachionopoder, Mosdyr eller Bryozoer, Søpunge eller Tunikater! og de tidligere saakaldte »Straaldyr« | Pighude eller Ecliinodermer, Koraldyr og Gopler, Svampedyr og Urdyr eller Pro- tozoer |). Raadet er af den Anskuelse, at der herved er opnaaet en saa hensigts- mæssig og ligelig administrativ Deling af Museet, som muligt. At de saakaldte grevelig Moltke'ske Afdelingers Bestyrelse nu for Tiden ikke er samlet paa en Haand skal dog bemærkes. At heller ikke den Del af de Moltke'ske Samlinger, der sorterer under 2den Afdeling, helt falder sammen med dennes Begrænsning, da denne foruden Bløddyrene og Straaldyrene ogsaa omfatter Ormene, der ikke regnes med til de Moltke'ske Samlinger, er en Anomali, som vistnok burde rettes. 1ste Afdeling, af hvilken den saakaldte palæontologiske Samling (fossile Pattedyr, Krybdyr og Fugle) kun er at betragte som en Underafdeling, bestyres fremdeles af Professor Liitken, som fra 1. April tillige overtog Bestyrelsen af den under Professor zoologiæ henlagte Studie- og Undervisningssamling; 2den Afdeling af 2den Inspektor Levinsen, 3dje Afdeling af 1ste Inspektor Dr. Meinert. Under 16. Maj overdrog Museumsraadet det særlige Tilsyn med den Westerman'ske Insektsamling, som er henlagt under Raadet, til Inspektor Dr. Meinert. Spørgs- maalet om en Forhøjelse af en Del af lste Afdelings Annuum ved Overførelse af en Del af 2den Afdelings til samme, paa Grund af Fiskeklassens Overgang til denne, er foreløbig holdt aabent (Skrivelse fra Raadet til Konsistorium af 8. Juni).**) 4. Allerede den 2. Maj udførtes den formelle Aflevering af 2den Afdeling (med Undtagelse af Fiskeklassen, som strax den 1. April var overtaget af Professor Liitken) fra Etatsraad Steensirup til Inspektor Levinsen, saa vel som af ^dje Af- deling, deri indbefattet Krebsdyrsamlingen og den Westerman'ske Insektsamling, fra den midlertidige Bestyrer Dr. Hansen til Dr. Meinert, i Overværelse af det samlede Museumsraad. Der blev optaget en Protokol over begge Handlinger og *) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884 — 85 S. 41. **) Senere afgjort ved .Bevilling af en Forhøjelse af lste Afdelings Annuum. 26* k2()l Univeisitetet IS85—1880. det. vedtoges, at denne skulde holdes aiihen for et Tidsrum af 3 Maaneder for de yderligere skriftlige Bemærkninger, som de fratrædende eller tiltrædende Bestyrere inaatte ønske tilføjede. Konsistorium har under 1. Juli godkjendt den fulgte Fremgangsmaade.*) 5. Efter at Museumsassistent Dr. Boas havde indgivet Ansøgning on at fratræde sin Post til 1. Maj, og dette Andragende var bevilget af Konsistorium, blov efter Indstilling af Professor zoologiæ, som 1ste Afdelings Bestyrer, under 11. April Cand. inag. H. Winge af Konsistorium beskikket til Assistent ved Museet (1ste Afdeling-». B. Ved ministeriel Resolution af 27. April blev den midlertidige Bestyrer af Museets 3dje 'entomologiske) Afdeling, Dr. Hansen, beskikket til »videnskabelig Medhjælper, ved samme, og blev det paalagt Konsistorium at afpasse Ordningen af »Medhja;lperens« Virksomhed og Forhold til Inspektor efter de Antydninger, som derom vare givne af Ministeriet. Efter modtagen Erklæring om Sagen fra Museumsraadet og yderligere Forhandlinger med Ministeriet bemyndigede Konsi- storium under 15. September Raadet til at udfærdige en Instrux for Dr. Hansen i Overensstemmelse med det affattede Udkast, hvilken Instrux derefter blev ham meddelt under 20. September. Et Andragende om denne Sag fra Dr. Hansen til Ministeriet foranledigede en yderligere Brevvexling mellem Raadet, Konsistoriet og Ministeriet. Under 19. December tilkjendegav Konsistorium Raadet, at bemeldte Instrux vil være at opretholde **) 7. Elter at 1ste Konservator, Hr. Conradsen, var entlediget fra denne sin Stilling fra 1. April, blev Præparatør Hamburger under 9. September beskikket til Konservator ved Museet, ligeledes fra I. April. Det er ham i denne Stilling paalagt at deltage i Forevisningen af og Opsynet i Museet paa de 2 Dage, Søn- dag og Onsdag, da dette er aabent. for Publikum, samt for øvrigt at arbejde i Museet (dels i 1ste Afdeling, dels i Studie- og Undervisningssamlingent hver Sognedag fra Kl. 9 til 3. Hans Stilling er saaledes i tjenstlig Henseende ganske analog med 1ste Konservators. For at yde 2den Afdeling Erstatning for Afsavnet af den Del, den hidtil havde haft i Konservators Arbejdstid, men som det nu, for at han ikke skulde sortere under to Afdelingsbestyrere, syntes rigtigt at over- drage til 1ste Afdeling tillige med Fiskeklassen, indstilledes og bifaldtes (under 28. Juli) en ændret Fordeling af den Museet tillagte samlede Medhjælpssum, saa- ledes at hver af Museets tre Afdelinger aarlig disponerer over 000 Kr. Som hidtil anvendes fremdeles 200 Kr. aarlig til Museets Kontorforretningor og 200 Kr. stilles skiftevis extraordinært til Raadighed for Afdelingerne. Spørgsmaalet, om de til 3dje Afdeling ved ministeriel Resolution af 5. Juli 1K78 midlertidig hen- lagte 1000 Kr. fremdeles skulle have denne Anvendelse, er forbeholdt senere Drøftelse. For at tilvejebringe den Lonning af 1200 Kr., hvortil Konservator Hamburger var indstillet, blev imidlertid Professor zoologiæ som Bestyrer af Studie- og Undervisningssamlingen nødt til midlertidig at afse et aarligt Tilskud af 504 Kroner af de Moltke'ske Legatmidler, hvilket Tilskud dog i Henhoid til den be- staaende Lønningslov i Aarenes Løb vil blive nedsat og omsider helt bortfalde.***) *) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 36—37. **) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 18—21. ***) Jfr. foran S. 03 04. Videnskabelige Samlinger. 205 8. Under 21. Marts 1875 var det af Konsistoriet paalagt Raadet at ind- komme med Forslag til en Forretningsorden for Behandlingen af Museets tælles Anliggender. Skjønt denne Sag strax blev gjort til Gjenstand for grundige For- handlinger, der strakte sig lige til Udgangen af 1878, lykkedes det dog forst, i 18«4 det da værende Museumsraad (Steenstrup og Liitken) at opfylde dette Paalæg. Konsistorium nedsatte til Forslagets Drøftelse et Udvalg, som Prof. Liitken under 27. April s. A. blev anmodet om at tiltræde. Under 10. Juni approberede Kon- sistorium den saaledes tilvejebragte, i nogle Punkter ændrede -Vedtægt for Uni- versitetets zoologiske Museums Forretningsorden«.") Af de ved Vedtægten paa- budte halvaariige Moder er det første afholdt den 9. September. 9. Af daværende Inspektor ved Museet var for Konsistorium og Ministerium, paa egne og fremtidige Kollegers Vegne, fort Besværing over, at der var nægtet ham Adgang til de akademiske Lærermøder, hvortil han mente sig og dem at være berettigede, efter de derom for faste Universitetslærere gjældende Bestem- melsers Ordlyd. Ministeriet har under 31. Januar meddelt Konsistorium, at det er enigt med dette om, at denne Ret ikke tilkommer Museets Inspektorer som saadanne.**) Den nu værende Formand har meddelt sine Kolleger dette Resul- tat samt de derom førte Forhandlinger, for saa vidt disse ere komne til hans Kundskab. 10. Ved Finansloven for 1884—8 5 var der extraordinært bevilget Museet et Beløb af 1100 Kr. til Trækgardiner i Museumsbygningen, da de gamle efter- haanden vare aldeles opslidte og ubrugelige. Af den indtil 1. April fungerende Formand er dette Beløb anvendt efter sin Bestemmelse og den fornyede Forsyning med Gardiner til Samlingens Beskyttelse mod Lysets afblegende Evne saaledes bleven gjennemført. 11. Ved Gavebrev af 21. Januar 1884 havde Grosserer Augustin Gamél skjænket Museet de betydelige zoologiske Indsamlinger, navnlig af lavere Havdyr, som paa »Dijmphna«s Togt til de arktiske Have under Lieutnant Hovgaard vare tilvejebragte, især i Karahavet, af Expeditionens Naturforsker, Cand. phil. Holm, og der var af Ministeriet 1 evilget Museet et extraordinært Tilskud af 2000 Kr. til Glas, Spiritus o. s. v. til denne Samlings Modtagelse, Indlemmelse i og Op- stilling i Museet.***) Den under 20. Juni gjenbevilgede Del af denne Sum, som ikke allerede i foregaaende Finansaar var kommen til Anvendelse, vil i Løbet af det indeværende blive brugt efter sin Bestemmelse, og hele denne vigtige Samling saaledes være fuldt indlemmet i Museet Det tør liaabes, at dens ikke faa Du- bletter ville blive et Middel til ved Bytning at erhverve for Museet nogle af de mærkelige Dyreformer fra de store Havdyb, som de af Norge, England, Nord- Amerika, Frankrig o. s. v udsendte Expeditiouer have bragt for Dagen i stort Antal. 12. Ti! Udgivelse af en illustreret Beretning om »Dijmphna -Expeditionens zoologisk-botaniske Resultater, hvortil ældre og yngre danske Naturforskere havde tilsagt deres Bistand, og, som det var vedtaget, skulde udgives af det zoologiske Museums Bestyrelse ved et dertil designeret Medlem af samme (nu værende Prof, *) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 37—41. **i Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 10—17. ***) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 44—46. Universitetet 1H85—I8sf,. Lutken), var der med Konsistoriums Anbefaling sogt en Bevilling af 10000 Ki\, fordelte paa 2 Aar. Da Ministeriet ikke kunde skaffe denne Sum bevilget for indeværende Fiiiansaar, har Raadet med dets Tilladelse henvendt sig desangaaende til Direktionen for »Carlsberg-Fondet«, som har bevilget den nævnte Understøttelse, paa Betingelse af, at den tilbagebetales, saafremt Bevillingen senere finder Sted ved Finansloven. Af Beretningen er der til Dato trykt 7 Ark og udfort 14 Tavler; Hesten er til Stede i Manuskript eller under Forberedelse*). 13. Det har længe ligget Bestyrerne af visse af Museets Afdelinger (Steen- strup og Lutken) paa Sinde, at det var meget ønskeligt, om de betydelige Sam- linger af Dyreformer, især lavere, fra det aabne Hav, som vare tilvejebragte af danske Skibsforere, Soofficerer, Læger og Naturforskere, især ved Foranstaltning af det tidligere Universitets-Museum forend dets Forening med det kongelige naturhistoriske Museum, kunde blive gjorte til Gjenstaud for en saadan planmæs- sig Bearbejdelse og Publikation, at de mange Bidrag til Kundskab og Oplysning om dette Dyreliv, som de indeholde, kom til sin Ret og bleve tilgængelige for Videnskaben Dette Onske voxede i Styrke, alt som vor Tids mindeværdige Undersøgelser og Opdagelser med Hensyn til Dyrelivet paa de store Havdyb skred frem, og det paa den ene Side viste sig, hvor mange Berøringspunkter der er imellem dette Liv og det pelagiske Dyreliv, og paa den anden Side, at det er saa langt fra, at den engelske »Challenger<'-Expeditions Indsamlinger i Verdenshavenes Overflade have stillet vore i Skygge, at der tvært imod nu er foroget Grund til at fremskynde disses Publikation. Mere isolerede Bestræbelser i denne Retning vare allerede tidligere gjorte ved Professor Steeustrups Afhandlinger over pelagiske Blæksprutter, ved sammes og nu værende Professor Liitken's Arbejder over de pela- giske Fiskes og Hvalers Snyltekrebs, ved sidst nævntes Afhandling om Fiskenes, især de pelagiske Fiskes, Hemimetamorfoser, samt ved at der afgaves Materiale af Museets pelagiske Samlinger til andre Forskeres Monografier (Schiedte og Meinert om (Jymothoer og beslægtede Krebsdyr, Gegeubaur og Hiickel over Moduser, Boas over decapode Krebsdyrs Morfologi og Systematik, Bovallius's under Arbejde væ- rende store Værk over de pelagiske Amphipoder, Hyperinerne). Efterhaanden som de yngre videnskabeligt uddannede danske Zoologers Tal steg, voxede ogsaa Muligheden for at faa mere udfort i denne Retning. 1 den nærmeste Fremtid ville tre slige Arbejder se Lyset: af Adjunkt Traustedt om Salperne, af Inspektor Levinsen om pelagiske Annelider og af Dr. Boas om Vingesneglene (Pteropoderne), hvilke ville blive udgivne af det kongelige danske Videnskabernes Selskab med Understøttelse af Carlsberg-Fondet, og, foruden at optages i Selskabets Skrifter, ville blive samlede under Fællestitlen »Spolia-Atlantica« (hvilken Titel Professor Liitken's oven nævnte Arbejde oni Fiskenes Aldersforandringer allerede bærer). Af dette Værk vil der i Følge Selskabets velvilligste Beslutning blive stillet til Mu- seets Raadighed 7 5 Exemplarer, trykte i noget større Format o. s. v. end i Sel- skabets Skrifter**). Museet vil ved denne Gave, saa vel som ved den trykte Beret- ning om »Dijmphna«-Expeditionens naturhistoriske Resultater, blive i Stand til at yde andre videnskabelige Institutioner og Samlinger nogen Erstatning for de For- *) Værket er senere udkommet i sin Helhed. **) Senere udkommet i sin Helhed. Videnskabelige Samlinger. 207 æringer af videnskabelige Værker, som det ikke sjældent modtager, og til at stifte nye frugtbringende Forbindelser. Bidrag til et eventuelt andet Bind af »Spolia-Atlantica« forberedes fra flere Sider (Professor Lutken om pelagiske Delfiner, Dr. Hansen om pelagiske Isopoder, Etatsraad Steenstrup og Dr. Meinert om Havtægerne). 14. Efter Indstilling af da værende Professor zoologiæ til Indenrigsministe- riet var der af Kultusministeriet bevilget et Honorar af 300 Kr. til Cand. mag. Joh. Petersen, for som Deltager i Fiskeritilsynsfartøjet »Hauch«s Togt i de danske Farvande i et Tidsrum af c. 3 Maaneder, i hvilke der tillige af Marineministeriet var bevilget ham frit Ophold i Fartøjet, at foretage Indsamlinger af danske Hav- dyr. Til Anskaffelse af Glas og Spiritus bevilgedes ydermere 300 Kr. Denne Sommers Indsamlinger, der i flere Henseender frembyde ikke liden Interesse, ere efter endt Togt, lige som de tidligere Aars Udbytte af samme Art, afgivne til de respektive Afdelinger af Museet, til hvis Aarsberetninger der derfor henvises Der tilsigtes ved disse Indsamlinger og Undersøgelser, som ere Fortsættelser af de af Cand. mag. Winther begyndte, men ved hans Død afbrudte, ikke alene at udfylde Hullerne i Kundskaben om vor Havdyrfavna, men ogsaa at tilvejebringe et Ma- teriale til den naturhistoriske Beskrivelse af vore Farvande, som allerede afdøde Professor Krøyer tilsigtede, og hvortil senere afdøde Winther offentliggjorde værdi- fulde Bidrag, som Substrat for en rationel Behandling af svævende eller opstaaende Fiskerispørgsmaal. De tænkes fortsatte i 1886 i Kattegattet og Østersøen, og derfter afsluttede, o.n muligt, med et Par Aars Undersøgelser i Skagerak og Vesterhavet. 15. Der er endvidere af Kultusministeriet bevilget Museet 2000 Kr. til at afholde Udgifterne ved Afhentelsen, Hjemsendelsen og Opstillingen af den rige og yderst værdifulde Samling af fossile Osteologica af Fortids Pattedyr fra de argen- tinske Pampas, som Dr. Lausen i Buenos Ayres havde skjænket Museet, og med Hensyn til hvilke der i øvrigt henvises til Aarsberetningen fra dets 1ste Afde- ling.*) Der er dernæst stillet i Udsigt en Bevilling af 1600 Kr. til Indkjøb af en Del af afdøde Apotheker og Fabrikejer Alfred Benzon's ornithologiske og oolo- giske Samlinger**); af 600 Kr. aarlig til at tilvejebringe ornithologiske Iagt- tagelser, særligt over Fugletrækket i Danmark, i hvilken Retning der ved Marine- ministeriets velvillige Mellemkomst særlig gjøres Regning paa Fyrenes og Fyr- skibenes Personale***); samt en Bevilling til forbedret Indretning af Belysnings- forholdene i det til Studie- og Undervisningssamlingen hørende store Avditorium. Der er endelig af Museumsraadet gjort Indstilling om at refundere dettes Kasse 314 Kr. 21 Øre, som ere anvendte til Anskaffelse af Haandsprøjter, Sluknings- bomber, Sække, Skuffer og andre Foranstaltninger til at standse en muligt ud- brydende Udsvaade. eller til at lette Redningen af særligt værdifulde og uerstatte- lige Dele af Samlingen under en saadan.****) I Forbindelse hermed kan anføres, at Raadet har modtaget et velvilligt Tilbud fra »det frivillige Redningskorps« om at optage Museet blandt de Institutioner, det i paakommende Tilfælde vil yde sin Hjælp. *) Jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 41—44 **) Jfr. foran S. G5 —66. ***) Jfr. foran S. 68—72. ****) .Tfr. foran S 61—65. 20« Universitetet 188.1—I88f>. Hi. Efter Indstilling: fra da værende Inspektor Dr. Liitken iiar Kultusmini- steriet udvirket en Ordre fra Indenrigsministeriet til Redningsstationerne ved Lan- dets Kyster, om at sende telegrafisk Meddelelse til Museet om mærkelige eller 11 kj end te Sødyrs Fangst eller Stranding, mod Godtgjørelse af de derved forvoldte Udgifter*). Denne Foranstaltning, for hvilken Erfaringer fra andre Steder, særligt Nord-Amerika, ligge til Grund, har allerede baaret Frugter, som det vil ses af Beretningen fra 1ste Afdeling. 17. Fra Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Under- sogelser i Grønland har Museet modtaget forskjellige Zoologica, som ere indsam- lede af Deltagerne i de af Kommissionen foranstaltede Expeditiouer. De ere fordelte til de forskjellige Afdelinger af Museet og ville blive omtalte i disses Aarsberetninger. 18. Af Reger har Museet i Løbet af 1885 erholdt følgende Gaver. Fra • Trustees of tlie British Museum«: Lydekker, Catalogue of the fossil Mammalia in the Br. M. pt. 1; Sharpe, Catalogue of the Birds in the Br. M. pt. X (tid- ligere modtaget Vol. V — IX); Boulenger, Catalogue of the Lizards in the Br. M. Vol. 1; Flower, List of Cetacea iu the Br. M.; Guide to the gallery of Mam- malia in the Br. M.; Guide to the collection of fossil lishes in tlie Br. M. Fra det engelske Kolonial-Departemeut: Moore, Lepidoptera of Ceylon, pt. X og XI (tidligere modtaget pt. I—IX). Fra »Geological and Natural History Survey of Minnesota« (Winchell) 7 Aargange eller Reports, og fra »Geologicai Survey of tlie Territories« (Hayden) Cope: »The Vertebrata of the Tertiary formations of the West« Fra den norske Regering: »Den norske Nordhavs-Expedition«, Spongiadæ (Arm. Hansen), Pennatulida (Koren og Dauielsem og Crustacea (Sars) End videre nogle palæontologiske og zoologiske Smaaskrifter af Cope, Nehring og Liitken. Af Tids- skrifter holdes »Annals and Magazine of natural History«, »Zeitschrift fur Ornitho- logie« og »Deutsche und Berlinische Zeitschrift fiir Entomologien »Proceedings of the U. S. National Museum in Washington", som sendes til Professor Liitken per- sonligt, overlades af denne til Museet. Dette anskaffer desuden den af »Stazione zoologica« i Napoli aarligt i 4 Dele publicerede »Zoologischer Jahresbericht«. Ved særlig Velvilje af Universitetsbibliothekareu cirkulere G zoologiske Tidsskrifter (Archiv fiir Naturgeschichte, Zeitschrift fiir wissenschaftlii he Zoologie, Annales des Sciences naturelles (Zoologie et Paléontologie), Archive de zoologie gt'nérale et expérimentale, Quarterly Journal of microscopical science og Morpliologisches Jahrbuch) i Løbet af ikke over 1 Maaned mellem Museets Bestyrere og faste Medhjælpere. 19. Fra »en Kreds af ældre og yngre Naturforskere og Yndere af Natur- videnskaberne" erholdt Raadet Anmodning om at modtage til Museet som dets Ejen- dom en Bronce-Buste af afdøde Professor Schiødte, og at skjænke den en passende Plads i eller ved Museets entomologiske Afdeling, om muligt paa et for det be- søgende Publikum tilgængeligt Sted. Efter Bemyndigelse af Konsistorium har Raadet med Tak modtaget denne Gave, der formodentlig i den nærmeste Fremtid vil blive opstillet i Museet til Erindring om Professor Schiødte og hans Fortjenester af den entomologiske Afdelings Udvikling og Ordning.**) *) Jfr. foran S. 68—72. **) Buston er senere opstillet, jfr. foran S. »>:>. Videnskabelige Samlinger. 209 20. Besøget paa de Dage, da Museet har været aabent tor Publikum, har i Aaret 1885 været 55579 Personer. Første Afdeling. (Professor Liitken). Efter at Bestyreren var bleven udnævnt til Professor zoologiæ, fra 1. April d. A. at regne, er der sket den Forandring i Henseende til Afdelin- gens Personale, at Cand. mag. H. Winge under 27. April er af Konsistorium be- skikket til Assistent ved Museet fra i. April at regne, som Følge af, at Dr. Boas, der i de 2V3 sidste Aar af Professor Steenstrup's Funktionstid havde be- klædt den samme Post ved Museets 2. Afdeling, havde ansøgt om at maatte træde tilbage. Hvor betydelig den Hjælp er, som ved Hr. Winge's Ansættelse er tilflydt Afdelingen, af hvis Detailarbejder Bestyreren, efter at baade Professoratet og Formandskabet er gaaet over til ham, nu kun kan udføre den mindre Del vil noksom fremgaa af det følgende I Henseende til Afdelingens Begrænsning er der samtidig foregaaet den Forandring, at Fiskeklassen ved Ministeriets Resolution af 30. Januar er forenet med samme, saaledes at den 1111 omfatter samtlige Hvirveldyr. Dermed fulgte, som Følge af Forhandlinger, ved hvilke det ikke er nødvendigt at dvæle her, at den Del af anden Konservators. Hr. Hamburgers Arbejdstid, paa hvilken der ikke gjøres Krav af Studie- 'og Undervisningssamlingen eller af Museets Offentlighed, ogsaa tilfaldt 1. Afdeling, hvor der som Regel vil blive Anvendelse for den i Fiske- klassen. At Afdelingen ogsaa i Aar har kunnet holde en Arbejdsmand extraordi- nært i 3 Timer daglig til Assistance for Konservator ved Præparationsarbejderne og ydermere honorere nogen særlig videnskabelig Assistance ved Arbejderne i Fugle- og Fiskeklassen, har selvfølgelig fremmet Virksomheden i forskjellige Retninger. At denne Aarsberetning begynder med den saakaldte palæontologiske Sam- ling, dennes Forøgelser og Arbejderne i samme, har sin Grund i den betydelige Tilvæxt, som den har faaet ved Dr. med., R. af Dbg. Valdemar Lausen's store og yderst værdifulde Gave af en Samling af Kranier og andre Skeletdele af fossile (tertiære) Pattedyr fra de argentinske Pampas. Da denne storartede og patriotiske Gave er bleven gjort til Gjenstand for en særlig Indberetning fra mig til Ministeriet*), skal her blot berøres, at den, efter at være fuldstændig ordnet og kritisk gjennemgaaet af Assistent Winge, viser sig at bestaa af 65 Nummere, repræsenterende 24 Arter af uddøde Rovdyr (Smilodon), Gnavere (Lagostomus), Hovdyr (Cervus, Auchenia, Equus, Hippidium, Macrauchenia, Toxodon, Mastodon), Kæmpedovendyr (Scelidotherium, Mylodon, Lestodon, Megatherium), Bæltedyr (Eu- tatus, Chlamydotherium) og Skjolddyr (Hoplophorus. Glyptodon, Panochthus, Doe- dycurus) samt et fossilt Menneske-Kranium med nogle tilhørende Knogler; at der *) Jir. Univ. Aarb. t'. 1884—85 S. 41—44 Universitetets Auibog. 27 Universitetet 1885—188(5. til dens Afhentning-, Indpakning, Hjemsendelse og Anbringelse blev bevilget et extraordinært Tilskud afj2 000 Kroner; at Kand. Winge afgik til Genua for at be- sørge dens Indpakning inden en bestemt kort Frist og loste denne Opgave saa tilfredsstillende, at Samlingen kom hertil i en over Forventning god Stand; og at man siden har været travlt beskæftiget med dens Bestemmelse og Ordning, med Sammensætningen af brudte Knogler og Pansere og med Opstilling paa Stativer eller paa anden Maade af de til Udstilling egnede Stykker. Anskaffelse af to nye større Skabe og en fuldstændig Omordning af den udstillede Del af den palæontologiske Samling har været nødvendig for at skaffe Plads til den nye For- øgelse. I det ene af de nye Skabe, der har faaet Plads i det Hjørneværelse, hvori en Del af Krybdyr- samt Paddosamlingen er opstillet, ere de fossile Kryb- dyr indflyttede for at give bedre Plads til de fossile Pattedyr i de to andre Væ- relser, af hvilke det ene vil optage de fleste fossile Edentater (Kæmpedovendyr, Skjolddyr o. s. v.), medens det andet vil optage de andre Pattedyr-Ordener, og det i det tilstødende Hjørneværelse (som for øvrigt huser de danske Pattedyr og en Del af Aberne) ovenpaa et lukket Skab med Knoglebreccier fra de brasilianske Huler anbragte Halvskab vil blive Gjemmested for Resten af Edeutaterne. Nogle af de store Rygskjolde vil det rimeligvis blive nødvendigt at anbringe ovenpaa Skabene ligesom det alt er Tilfældet med en Del af de større Gipsafstøbniuger af fossile Pattedyr-Kranier o. d. Det store Scelidotherium-Skelet vil faa sin Plads i Hallen ved Siden af det der opstillede store Skjolddyr-Panser. Alle disse Arran- gements ville forhaabentlig i det væsentlige være tilendebragte ved denne Beret- nings Indgivelse, eller i al Fald ikke mangle meget deri. Foruden denne Gave. der vil gjøre Aaret til et Mærkeaar i den palæontolo- giske Samlings Historie, har denne Samling faaet et Par andre ikke uvæsentlige Berigelser Fra Fru Professorinde Krøyer modtoges en Kasse med fossile Knogler, der horte sammen med de i 1870 ved Avktionen over Profesor Krøyers Efterladenskaber erhvervede Stykker, der i sin Tid af ham paa Bellonas Rejse vare erhvervede ved Byen Colonia Del Sacramento ved la Plata-Floden; de tjene derfor til at supplere disse, af hvilke der ved Erhvervelsen i lb7o manglede adskillige, som dog vare afbildede i et af Krøyer efterladt Billedværk; ved det nu modtagne kjærkomne Supplement ere alle Originalerne til dette Værk komne til Stede og atter samlede. Dernæst er der fra Studie- og Undervisningssamlingen afgivet et (ikke ganske fuldstændigt) Ho- vedskjold af Hoplophorus ornatus, i sin Tid sendt af Dr. Lausen; en Afstøbning af et mindre fossilt Krybdyr fra Syd-Afrika's Triastid (Mesosaurus tenuidens), hidrorende fra dets Beskriver. Professor Gervais; en smuk Stenplade med flere Haand- og Fodspor af »Haanddyret • (Chirotherium) og et Snudeparti af en fossil Næb- hval (Belemnoziphius), fundet 1882 ved Udgravning i Nærheden af Svanemøllen; samt en Række (27 Nummere) af Skeletdele og Tænder eller af Afstøbninger af saadanne af tertiære Pattedyr (Plagiolophus, Palæotherium, Rhinoceros, Acerothe- rium, Hipparion, Equus, Anoplotherium, Cervus, Bos, Falitherium, Zeuglodon. Ursus), de fleste fra franske Tertiærdannelser. Disse Forøgelser og den stadige Benyttelse til Sammenligning af Museets palæontologiske Pattedyrsamling, hvortil de gave Anledning, førte til, at Kand. Winge gjennemgik denne Samling fuldstændigt, bestemte den eller reviderede dens Bestemmelser og udarbejdede med den ham egne Orden og Nøjagtighed el fuld- Videnskabelige Samlinger. 211 stændigt Katalog over den, dog med Undtagelse af den Lund'ske Samling, men saaledes, at hele den Lausenske Samling af 1885 saa vel som de ældre ere op- tagne i den. Den viser følgende Indhold: Nummere. Arter. Slægter. Frimater (fossile Menneskeknogler, Aber, Halvaber o.s.v.) 7 5 5 5 3 3 119 15 13 7 4 4 50 41 23 Uligetaaede Hovdyr ................... 87 39 17 53 15 3 5 3 2 7 6 5 46 23 14 i alt. . 386 154 89 og er herved at bemærke, at af hine 386 Nummere der hver for sig otte om- fatte talrige Stykker) ere 147 ikke Originalia, men kun Afstøbninger, 0111 end næsten altid af Stykker, der ere afbildede i Cuvier's. Falconer's, Kaup's, Owen s, Gervais' og andres berømte Værker, og som derved baade have Betydning som videnskabe- lige Aktstykker og som oplysende Bilag, i Mangel af Originalerne. Det ligger i Sagens Natur, at Afstøbninger af Levninger af Fortidens Pattedyr og Krybdyr i overmaade mange Tilfælde maa træde i disses Sted i Samlingerne, og det kan forudses, at de i Fremtiden ville komme til at spille en endnu større Rolle i disse. Førend Hr. Winge blev ansat som Assistent og førend han blev afbrudt ved sin Sendelse til Genua, og hvad dermed fulgte, havde han fortsat sine gruudige Studier af den Lund'ske Samling af hulefundne brasilianske Knogler. Det lykke- des førend denne længere Afbrydelse at faa fuldendt Ordningen og Fordelingen af alle til Pungdyrene og Gnaverne hørende Knogler, Kjæver o. s. v. samt at under- kaste Flaggermusene en lignende Behandling. Dennes Resultat stemmer ganske med det (jfr. Aarsberetningen for 1884) for de oven nævnte 2 Ordener vundne: af de 25 Arter af Flagermus, som ere kjendte fra Rio das Velhas" Floddal, ere Levninger af 17 Arter gjenfundne i Hulefyldet fra de omgivende Kalkstensbjerge, hvor 2 andre Arter gjøre dem Selskab, der endnu ikke ere iagttagne levende i eller ved Lagoa Santa, men vel kjendte fra andre Dele af Brasilien eller Syd- Amerika. Nogen uddod Art, der ikke kunde henføres til den ene eller anden Kategori af nu levende Arter, er ikke forekommet. Bortseet fra denne Forøgelse af den palæontologiske Samling er første Af- deling bleven forøget med 677 Nummere, af hvilke den langt overvejende Del (562) falder paa den danske eller i alt Fald nordiske Favna, og som for- dele sig saaledes paa de enkelte Klasser: Pattedyr 98 (41 nordiske), Fugle 161 (137), Krybdyr og Padder 25 (11). Fiske (store og smaa) 393 (360). Disse Gjenstande ere dels erhvervede ved Kjøb (130, deraf 108 Gjenstande hørende til den nordiske Favna), dels ved Bytning med andre Samlinger (23), dels endelig ved større eller mindre Gaver, som ere blevne Museet til Del (523: 452). 27* 212 Universitetet 1885—I88t>. Af de kjøbte Gjenstande falde 25 paa Pattedyrene, 34 paa Fuglene, 2 paa Krybdyrene og 70 paa Fiskeklassen. Af Pattedyrene kan nævnes et Hvidfiske- skelet, 2 Grindehvalfostre, 1 Ringsælunge i sin første Dragt, Hovedet af en l'ukkeloxe (Zebu), færdigo Skeletter af Murmeldyr (Arctomys og Spermophilus) og Ha88elmus (Myoxus glis) samt af 7 evropæiske Flaggermus, Skind med Kranier af 3 afrikanske Antiloper fra Somali-Landet, 4 andre Skind af mindre Pattedyr (Jaculus hudsonius, Spermophilus fulvus, Mustela Eversmanni og Cricetus arena- rius) samt 3 Pattedyr i Spiritus (2 Rhinolophus clivosus og 1 Spermophilus citillus). Af de indkjøhte Fugleskind, udstoppede Fugle o. s. v. høre de 27 til den danske eller nordiske Favna, og kan af dem fremhæves den smukke Han af Anser (Bernicla) ruficollis, »den rødhalsede Gaas« , som i 1855 blev skudt paa Ourø ikjøbt til Museet paa Avktionen over Direktør Fischers Samling tillige med 1 Speppehøg (Circus macrurus), skudt ved Dronninglund, og 13 andre danske eller nordiske Fugle). Af de andre kjøbte Fugle hidrøre 4 fra en anden dansk Privatsamling (Proprietær Friis's paa Lillekjøbelevgaard paa Lol- land), og af de øvrige kan endnu fremhæves en ved sin Størrelse udmærket Han-Tjur (Tetrao urogallus) fra Thuringen og et Skelet af Sandhønen (Pterocles Liohtengteinii). Af Krybdyr er der kun kjøbt en Slange fra Hayti og et ungt Krokodil-Kranium (Crocodilus palustris) med sikker Lokalitet (Vellore i Ostindien). Ved Kjøb (hvortil ogsaa henregnes Gjenstande, for hvilke der erlægges en Dou- eeur) er der erhvervet 18 Exemplarer af danske Fiske. Fra Færøerne er der nedsendt ikke mindre end 3 »Vaagmære« (Trachypterus vogmarus), som ere løbne paa Land der i Sommerens Løb; det ene har afgivet et godt Skelet af denne ved sin Benbygning højst mærkelige Fisketype: de to andre ere med Fordel bortbyttede til udenlandske Samlinger Fra Adjunkt Feddersen erhvervedes en Suite af 47 Glas med Præparater af Svælgknogler af danske Karpefiske, som Bestyreren for adskillige Aar siden havde opfordret ham til at anlægge for Museet. Fra Thorup- strands Redningsstation indsendtes der efter den stærke Vestenstorm sidst i No- vember en indstrandet ung Havkai (Somniosus microcephalus). Der havdes i Forvejen i Museet et udstoppet Skind af samme Størrelse og et gammelt ind- tørret Skelet, der just ikke or noget heldigt Præparat, da denne Brusklisks næsten aldeles uforbenede Skelet ikke egner sig til at behandles paa denne Maade; det haabes, at det vil lykkes at opbevare dette Exemplar paa en heldigere Maade; ogsaa adskillige andre Præparater (Hjærte, Fordøjelseskanal, Nyrer og Æggestok) erholdtes. Kort efter indsendtes fra Tuskjær Redningsstation ved Fjaltring efter den stærke Storm af 4.—5. December en >i50 Pd. svær Kæmpeklumpfisk (Mola rotunda), af hvilken der ligeledes erholdtes en Række saa vel osteologiske som splanchnologiske Præparater Disse to sidste Erhvervelser skyldes den Ordre, som Indenrigsministeriet, efter Forslag af Bestyreren velvilligst har udstædt til alle Redningsstationer ved Landets Kyster om at indsende telegrafisk Medde- lelse til Museet om Fangst eller Stranding a ukjendte eller mærkelige Sødyr; en Ordre, der synes at have al Udsigt til at blive efterkommet med Velvilje og Interesse af de paagjældcnde. Ved Bytning er erhvervet 23 Stykker, deriblandt nogle ret værdifulde. Af Fiske saaledes et Exemplar af den nyhollandske Hajf'orm Cestracion Philippii, der horer til en i Nutiden kun svagt repræsenteret ejendommelig Type, som derimod Videnskabelige Samlinger 213 i Fortiden spillede en stor Rolle. Præparater at' denne Hajform have derfor en særegen Betydning for Palæontologien, for Tydningen af Fortidens Hajformers Tænder, Henbygning o. s. v. Det haabes, at dette Exemplar, som er tilbyttet for en Vaagmær fra Museet i Gottingen, baade vil kunne afgive et brugbart Skelet og et udstoppet Stykke. Fra Museet i Lyon erholdtes Skindet af en Dygong (Halicore australis) fra det rede Hav; skjønt det ingenlunde var fejlfrit, lykkedes det dog af det at skabe et udstoppet Stykke, som godt repræsenterer denne Slægt og Art ved Siden af den amerikanske Søko eller Manat, som tidligere var erhvervet fra Museet i Stuttgart. End videre Skindene af to vilde Geder, fra Syrien og Palæstina, Bezoargeden ^Capra ægagrus) og Sinai-Stenbukken (Capra beden v. Ibex sinaiticus). Hr. Lataste i Paris har sendt 2 nordafrikanske Hare-Kranier og 17 mindre nordafrikanske Gnavere, repræsenterende 8 Arter, de 13 i Spiritus, de 4 levende. De sidste tilstilledes den zoologiske Have, fra hvilken de 2 af dem senere ere blevne tilbagesendte Museet som døde. Af større Gaver har Afdelingen modtaget følgende: 1) den zoologiske Have har skjænket 7 i samme døde Pattedyr (2 Didelphis cancrivorus, 1 Viverra ge- netta, 1 Myopotamus coypus, 1 Cercopithecus callitrichus, 1 Halmaturus Bennetti og 1 Procyon cancrivorus) samt 11 Fugle (Phoenicopterus antiquorum, 2 Grus americana, 2 Unger af Cygnus atratus, Sittace maracana, Pyrrhocorax alpinus, Ocyphaps lophotes, Nyctea nivea, Nyctale funerea og Lanius excubitor). 2) Fru Etatsraadinde Benzon: 1 Foster af Phoca grønlandica, 4 danske Fugle (Unge af Nucifraga caryocatactes, Aquila nævia, Falco gyrfalco, Anser (Bernicla) ruficollis) samt en Maage fra Færø (Larus roseus) — alle værdifulde som Sjældenheder eller ved deres Lokalitet. End videre nogle særdeles kjærkomne Kjæver af Hajer (Galeocerdo og Lamna Spallanzanii), 1 Haj-Rokke (Rhinobatus undulatus) og 9 andre sjældne Fiskearter i Spiritus. 3) Den af Grosserer Augustin Gamél skjæn- kede Suite af Fiske fra Kara-Havet, indsamlede paa Dijmphna's Togt af Cand. phil. Holm, omfatter 173 Stykker, hørende til 11 Arter af Slægterne Liparis, Ly- codes, Icelus, Centridermichthys, Aspidophoroides, Gadus, Lumpenus og Gymnelis, især af de tre først nævnte 4) Gjennem »Kommissionen for Ledelsen af de geo- grafiske og geologiske Undersøgelser i Grønland • modtoges 7 Pattedyrkranier, 2 Fuglekranier, 6 Æg, 15 Fugle og 14 Fiske deriblandt saadanne Sjældenheder som en Larus Sabini, 4 Lycodes Yahlii og en Cottunculus microps (ny for Fav- naen og for Museet), dels indsamlede af Deltagerne i de af Kommissionen for- anstaltede Expeditioner (Lieut, Garde, Kand. Knudsen, Caud. med. S. Hansen, Kand. Eberlin), dels afgivne til Expeditionen af grønlandske Embedsmænd (Koloni- bestyrer Bistrup). 5) Fra Kaptejn Gerstenberg modtoges en interessant Række af Hav- og Landslanger (5 Arter, 9 Individer) fra Siam og andre østasiatiske Lande og Have. 6) Cand. mag Joh. Petersens Indsamlinger i Kattegattet med »Hauch« forøgede Museets Materiale af danske Fiske med c. 60 Exemplarer (Smaaformer eller Ungen, hørende til 13 Arter. 7) Fra Mons Larsen & Ko/s Hvalfanger- etablissement paa Island erholdtes som Gave et ufødt, men dog temmelig fuld- baarent Foster af Kæmpefinhvalen (Blaahval eller Steypireydr, Balænoptera Sibbal- dii). Dette rigelig 6 Alen lange Hvalfoster ankom selvfølgelig i en af Forraad- nelse stærkt angreben Tilstand. Der blev gjort, hvad der kunde gjøres, for at redde saa mange Præparater af det som muligt, men det er endnu tvivlsomt, om l'niversiteiet 188!)- lKHt;. det lor største Delen enduu bruskede Skelet vil kunue bevares i Længden. Ende- lig1 er der 8) fra Studie- og Undervisningssamlingen bleven overfort til Hoved- samlingen adskillige Gjenstande, som syntes der at have den mest passende Plads, dog kun med den udtrykkelige, Journalen tilførte Stipulation, at de skulle kunne kræves tilbage af en tilkommende Bestyrer af Studie- og Undervisningssamliugen, uanset at der maatte være givet denne Ækvivalent derfor ved Afgivelsen af for- >kjellige Præparater og Undervisuingsstykker, som skjønnedes der bedst at kunne komme til Nytte og Anvendelse. Af Gjenstande, der saaledes midlertidigt ero af- givne til Iste Afdeling, skal lier nævnes et Æg af Rhea amerikansk Struds>, nogle Strudseknogler, 56 Fuglekranier (mest af nordiske Fugle), Kranium af Cervus hippelaphus, l fossil Orca-iSpækhugger -Tand, Tænder af Narhval-Hun, Kaskelot og Søelefant, en Hække Exemplarer af Birkemusen (Sminthus subtilis), nogle andre danske Gnavere, 3 mere eller mindre typiske Exemplarer af den saakaldte »Bufo comuiutatus Stp.« og de Skeletter g li. A. Holstein (5 brasilianske Fiske), Baron Rosenørn-Lehn, Kjøbmand Lund, Assistent Ryberg (et Foster af den grønlandske Vaagehval, Balæuoptera rostrata , Proprietærerne Weiss, Clausen og Lassen, de studerende Krabbe og Busse, Caud. pharm Faber, Seminarist Ørum, Kammerherre Carlsen, Lieutenant Andersen af Flaaden, Flagkaptejn Ri« helieu (4 siamesiske Fiske), Kand. Østrup (1 Motella ensis fra Grønlaud), Barou Dirckiuck-Holmfeldt (1 Motella Reiuhardtii sammesteds Ira) og Kolonibestyrer Lytzen, der har nedsendt et Exemplar af den almindelige l'ighaj (Acanthias vulgaris , som ikke tidligere var kjendt fra Grønland, og, hvad der er nok saa mærkeligt, et Exemplar af en anselig pelagisk Laxesild (Plagyodus v. Alepisaurus ferox), som tidligere er kjendt fra Madera, ved et i Museet op- bevaret Stykke ogsaa fra Island; at deu ogsaa kan vise sig ved Færøerne, vise nogle i Aar af Sysselmand Muller nedsendte Fragmenter. En Del af de her om- talte Ichthyologica ere i øvrigt komne i Be?tyrerens Værge allerede i de nærmest foregaaende Aar, efter at Spørgsmaalet om Fiskeklassens Overgang til Iste Af- deling var stillet af Ministeriet, men have ikke kunnet tinde Plads i nogen Aars- beretning forend efter dette Spørgsmaals Afgjørelse. Med særlig Paaskjønnelse maa ogsaa nævnes en af Grosserer Næser skjænket særdeles stor og sinuk Tand af en uddød Hajform (Carcharodon megalodon) fra det sydvestlige Frankrigs Tertiærdannelser, og Kjæverne af den oven for omtalte nyhollandske Haj, Cestraeion Philippii, en yderst kjærkommeu og ved den palæontologiske Undervisning nyttig Gave af Hr. Mægler N. Hansen i Svendborg, som i sin Tid selv har fanget og dræbt Fisken. Videnskabelige Samlinger. 21.5 Ordningsarbejderne i denne (ikke palæontologiske) Del af Samlingen ere gaaede i to Retninger: Bestyreren har gjennemgaaet, omordnet, bestemt, opstillet og etiketteret en Del af Fiskesamlingen, nemlig Familien Discoboli (Skivefiskene). Slægten Gymnelis samt de med »Dijmphna-Expeditionen« hjemførte Fiske fra Kara-Havet Han har dernæst, assisteret af Cand. mag. Petersen, gjennemgaaet Aalefamilien (65 Arter), ordnet, opstillet og etiketleret denne. Grundlaget for denne omfangsrige Gruppes Behandling var givet ved en tidligere af Adjunkt Wicli udarbejdet foreløbig Fortegnelse. Sidst nævnte har i Aar afsluttet sit gjennem flere Halvaar fortsatte udholdende Arbejde med paa lignende Maarle at underkaste Sø- naalene (Lophobranchii) en foreløbig Behandling; den optagne Fortegnelse viser H()6 Stykker, repræsenterede 40 Arter. Descden er der bestemt og indordnet i Museet en betydelig Del i Aarets Løb tilkomne, især nordiske Fiske Ornithologen Cand. mag. O. Winge har, efter Afslutningen af sin Undersøgelse af de hule- fundne Fugleknogler i den Lund'ske Samling, været travlt beskjæftiget med at gjennemgaa kritisk og katalogisere Museets Samlinger af Skeletter, Kranier og andre osteologiske Præparater af Fugleklassen. Den optagne Fortegnelse viser 580 Arter og 1180 Nummere. En af Bestyreren paabegyndt Undersøgelse af de pelagiske Delfinformer i Hvalsamlingen blev afbrudt ved de nye Pligter, der kom til at paahvile ham, men haabes gjenoptagen i en nær Fremtid. Hvad der i Aarets Løb er udstoppet, skeletteret, opstillet i Spiritus o s. v. i de forskjellige Underafdelinger vil ses af følgende Oversigt, der viser, at mellem 4 og 500 nye Gjenstande have faaet Plads i Afdelingens Opstillingsskabe, Montre o. s. v. Heri er altsaa ikke medregnet, hvad der er »lagt i Skind«, henlagt som løse Knoglepræparater, gjort til Raaskeletter eller anbragt i Supplementglas, Rør- glas eller Æsker, hvilket, hvis det lod sig optælle med Nøjagtighed og Konse- kvens, vistnok vilde forøge det oven nævnte Tal til henved det dobbelte. I den almindelige l'attedyrsamling er der opstillet 5 udstoppede Dyr der- iblandt saa anselige Stykker som en Dygong og en Tapir, en Vaskebjørn o. s. v ) samt 5 miudre Pattedyr i Spiritus. I den dansk-nordiske Underafdeling : en Læ- kat udstoppet, 1 Birkemus udstoppet og 1 do. i Spiritus, 5 Sælfostre i Spiritus. 1 Hvalsamlingen: et udstoppet Marsvin og en udstoppet Delfin (Delphinus delphis), 2 Kasser med Glaslaag, indeholdende en udvalgt Suite af Kaskelottænder; nogle andre Hvaltænder (Orca, Monodon o. s. v.) ere opstillede i Glas; 2 Skeletter af Spækhuggere (Ona gladiator,) og Skelettet af et Hvidfiskefoster iBeluga leucas). I den almindelige Skeletsamling: Skelet af Præri-Antilopen (Antilocapra americana), 20 Kranier af forskjellige Flaggermus — i alt i den hele Pattedyrsamling c. 90 Stykker, hvoriblandt 10 —12 af en mere anselig Karakter. — I den almindelige Fuglesamling er opstillet 11 udstoppede Fugle, i den dansk-nordiske 44, hvor- iblandt kan fremhæves 2 Anser ruficollis (af Benzon's og Fischers Samlinger) — i alt 55 Stykker. — I den almindelige Krybdyrsamling er opstillet en Slange (Uhersydrus) i Spiritus, i den danske Paddesainling 2 Bufo commutatus I Skelet- afdelingen et ungt Krokodillehoved (Crocodilus palustris) — i alt kun 4 Stykker. — I den almindelige Fiskesamling er opstillet 1 lille udstoppet Haj (Lamna glanoa) og I Seulv samt 8 Fiske i Spiritus af forskjellige Grupper, lo Fiske af Skivefiskenes Gruppe (Gobiesox) og c. 100 af Aalefaniilien. I den dansk-nordiske Del af Fiskesamlingen er opstillet eller omstillet I I 3 Stykker, derunder indbefattet 21« Universitetet 1R85—1886. de paa Dijmphna.-Togtet indsamlede Fiske fra Kara-Havet. Foruden disse kan fremhæves Stykker af Slægterne Lycodes, Liparis, Cottunculus, Aspidophoroides, Motella, Argyropelecus o. s. v. Af Fiskeskeletter er der opstillet 5, deriblandt Skelettet af en Vaagmær (Trachypterus), og 18 Kjæver af Hajer og Rokker, der- iblandt flere interessante Stykker (Myliobatis, (Jestracion, Lamna, Odontaspis, Notidanus etc.) — i alt 256 Stykker. — Den palæontologiske Samling er. for Pattedyrenes Vedkommende, bleven forøget med 41 i egentlig Forstand opstillede eller udstillede Stykker, af hvilke kunne fremhæves Skelettet af Scelidotherium, :i Hovedskaller af Skjolddyr, de to med Iiovedpanser, et stort Toxodonkranium, diverse Rygpansere, Partier eller Prøver af saadanne, Halepansere af Skjolddyr, Kjævestykker af Mastodon o. s. v. For Krybdyrenes Vedkommende med en Sten- plade med Fodspor af Chirotheriet samt med en Afstøbning af Mesosaurus teuui- dens: for Fiskenes med en Afstøbning af Næbet af en fossil Sværdfiskeform (Knrheiziphius rostratus) og en smuk Carcharodon Tand — i alt 45 Stykker. Et almindeligt Eftersyn af Konservationstilstanden i Fiskesamlingen er paa- begyndt, men ikke fort til Ende. Der har i Aarets Lob været uddelt 96 Adgangskort til Personer, som ønskede at benytte Samlingen uden for de sædvanlige Tider, da den staar aaben for Publikum. Anden Afdeling. (Inspektor Levinsen). Idet der med Hensyn til Beretningen om Bloddyr- og Straaledyrsamlingen henvises til den om de grevelige Moltke'ske Samlinger afgivne Beretning, skal her kun omtales Ormesamlingen. Benne Samling har i Aarets Løb kun faaet en større Forøgelse, nemlig ved det af Cand. mag. Petersen under hans Ophold ombord paa Kanonbaaden »Hauch<■ indsamlede Materiale. Endskjønt Ormene lige saa lidt som det ovrige, under denne Fart indsamlede Materiale, endnu ere endelig bestemte, skal her dog nævnes en Række Arter, som tidligere enten slet ikke eller meget tarveligt have været repræsenterede i vore Samlinger, nemlig Leanira tetragona, Lætmonice filicornis, Aricia norvegica, Maldane Sarsi, Notoma- stus latericius. Mindre Bidrag ere indsendte ved Kommissionen for den viden- skabelige Undersøgelse af Grønland (indsamlede i Grønland af Cand. med. Han- sen og Stud. mag. Eberlin), end videre af Adjunkt Grøndal, Cand med Hastrup. Kjobmand Steincke Nogle Indvoldsorme, tagne hos en til Museet indsendt Klump- fisk og Havkai ere indsendte af 1ste Afdelings Bestyrer, Professor Liitken. Her skal endnu nævnes, at de under Dijmphnaexpeditionen indsamlede Orme alt forrige Aar ere blevne bestemte og videnskabeligt bearbejdede al Afdelingens nu værende Bestyrer. Videnskabelige Samlinger. 217 Tredje Afdeling. (Inspektor Meinert). Da Bestyreren til 1. Maj 1885 overtog det zoologiske Museums 3dje Afdeling, var der gaaet over et Aar siden den forrige Bestyrer, Professor Schiødte's dødelige Afgang, men da Bestyrelsen saa vel i den seneste Tid af Professor Schiødte's Funktionstid som efter hans Død aldeles var fortsat i dennes Aand af den som midlertidig Bestyrer ansatte Dr. H. J. Hansen, kan det vel med Rette siges, at der med 30. April 1885 afsluttedes en Bestyrelse, som i over 42 Aar (fra Sep- tember 1842) havde forestaaet og ledet denne Afdelings Udvikling, saa vel medens den udgjorde en Del af »det kgl. naturhistoriske Museum«, som medens den som 3dje Afdeling fra 1868 var indflyttet og optaget i det nu værende »Universitetets zoologiske Museum«. Det maa derfor være tilladt at kaste et kort Tilbageblik paa denne Afdeling, dens Historie og dens Udvikling i disse mange Aar under dens mangeaarige, saa højst udmærkede Bestyrer, Professor Schiødte. Da Professor Schiødte den 3. September 1842 overtog »det kgl. naturhisto- riske Museums entomologiske Afdeling« af Museets Overinspektor, Professor, Etats- raad Reinhardt, bestod den af 1) don Tønder Lund-Sehestedt'ske Samling i 5 dob- belte og 8 enkelte Skabe foruden et tomt dobbelt Skab og et enkelt Skab med nogle Levninger til Dels af Sommerfugle, 2) den evropæiske Samling, bestaaende af 21 Skufler med Biller og 3) Magasinet, betegnet med 57 fortløbende Numre; men saa vel de her opførte Skabe som løse Kasser forklares for største Delen at være fyldte »med Levninger«, saa Indholdet kan ikke have været stort bevendt. Endelig kom hertil endnu i September og October i Kasse og 9 Glas med for- skjellige Leddyr. Som det vil ses af det foregaaende var denne Begyndelse kun tarvelig, og Rummene for Samlingen vare ogsaa kun smaa og ringe, paa en lav anden Sal i Museet i Stormgade; men efterhaanden voxede Samlingen, navnlig ved Schiødte's egne Indsamlinger i Sydevropa i Aarene 1845—56, ved Galathea-Expeditonen (om end dennes Indsamlinger ikke strax stilledes til Afdelingens Raadighed), ved Prof. Reinhardt's Rejser i Brasilien, ved den Lansberg'ske Gave af surinamske Biller, i de senere Aar ved de Drewsen'ske meget betydelige Samlinger exotiske Insekter, af hvilke navnlig Hvepse- eller Hymenopter-Samlingen hørte til de største i Evropa, og allersidst ved de Roepstorff'ske Gaver fra Andaman-Øerne. Alle de her omtalte Forøgelser bestaa udelukkende af fremmede, exotiske Insekter, men af danske Insekter ejede Afdelingeu i den første Snes Aar saa at sige ikke et Stykke. Vel var Professor Schiødte fortrinsvis Systematiker og Favnist og anvendte største Delen af sin Fritid til at arbejde for og med sin inden- landske Samling, men det var først i 1870, at hE.n overdrog Museet sin nu saare betydelige og vigtige Samling. Til Professor Schiødte's Gave af hans Samling slut- tede sig andre danske Entomologers Overdragelse af deres Samlinger, dels noget tidligere, i Forventning om at Schiødte's Samling vilde komme til Museet, dels noget senere. Her skal kun nævnes d'Hrr. Gosch, Dr. Bergsøe, den nu værende Bestyrer af Afdelingen og endelig, som den sidste men betydeligste Giver, Fabrik- ejer Drewsen, som skjænkede Museet alle sine i Løbet af over halvhundrede Aar samlede danske Insekter (dog Sommerfuglene undtagne). Universitetets Aarbog. *>g 218 Universitetet 18K5—1886. Men ved Siden af de torrede Insekter ejer Afdelingen nu en meget betydelig Samling i Spiritus af Insekter og deres Larver, af Tusindben (Myriopoder) og Edder- kopper (Arachnider), ligesom af Præparater til Insekternes Udviklingshistorie (den biologiske Samling). Hele denne Side repræsenteredes ved Overdragelsen af de nævnte i) Glas, saa den maa siges at være anskaffet fra nyt af, naturligvis med meget betydelige Ofre af Tid og Omkostninger. Endnu maa nævnes 2 Afdelinger, som ere senere komne til, og som, om den sidste end ikke udgjør nogen integrerende Del af 3dje Afdeling, dog give meget, Arbejde og til Dels store Omkostninger, nemlig Krebse- eller Krustace-Samlingen og den Westermann'ske Insektsamling. Krebsesamlingen var i høj Grad udviklet af Professor Krøyer, som ogsaa var dens Bestyrer indtil hans Død 1870, men efter denne overdroges den til Professor S'chiodte. som i Professor Krøyers sidste Leveaaar havde tilset den, -saa længe hans Funktionstid maattevare«. Den Westermann'ske Insektsamling hører, om ikke for Øjeblikket til de største »evropæiske Insektsam- linger«, saa dog til de smukkeste, mest alsjdige og bedst opstillede. Vel ind- lemmedes den ikke i 3dje Afdeling, men stilledes under Museumsraadets Tilsyn, men dette overdrog, som naturligt var, det stadige Tilsyn med Samlingen til denne, den entomologiske Afdelings Bestyrer: saa ogsaa herved øgedes hans Arbejde. Af det fremstillede vil det ses, i hvor høj Grad og i hvor forskjellige Retninger Afdelingens Omraade er voxet i Professor Schiodtes Bestyrelses Tid. I mangfoldige Aar sad han nu ene ved Museet og gjorde alt Arbejdet, og først efter en halv Snes Aais Forløb fik han nogen egentlig Assistance i den hele eller halve Volontærtjeneste. som den nu værende Bestyrer kunde yde. Forst ved Museets Lonningslov af 25. Marts 1871 skete der betydelig Fremgang med Hensyn til Tilvejebringelsen af Assistance, ligesom heller ikke de 1000 Kr. aarlig, som efter Dr. Morch's Dod, 1877, midlertidig overdroges 3dje Afdeling, maa glemmes Dog selv med langt betydeligere Hjælp, end der hidtil har staaet til Raadighed, kan og kunde det ikke undgaas, at liere eller færre Sider midlertidig maa stilles i Baggrunden, og navnlig maa der passes paa, at de noget kjedelige, men saa nødvendige Arbejder med Samlingens gode Bevarelse og Orden ikke forsømmes. I det foregaaende er Professor Schiødte betegnet som fortrinsvis Systema- tiker og Favnist, og det vil deraf kunne forstaas, at de danske favnistiske Sam- linger, efter at hans Samling var overdraget til Museet, kom til at optage en sær- deles stor Del af Tiden og Kræfterne, hvorved det da ogsaa lykkedes dels at faa liere af de større Ordener (Hvepser, Sommerfugle, Fluer) saa at sige færdige eller relativt færdige, og Billernes Orden for storste Delen færdig og bragt i en saadan Skik, at den kan staa som et Mønster for enhver Samling. Ogsaa Stif- telsen af Si hiødte's naturhistoriske Tidsskrift maa anses for at have udøvet betydelig Indflydelse paa Afdelingen, idet Bestyreren og hans Assistent, nu væ- rende Bestyrer, fik lettere Adgang til at publicere og større Opfordring til at anvende Tid paa en literær videnskabelig Bearbejdelse af Afdelingens Materiale. Inden der gaas over til den egentlige Beretning, maa først bemærkes, at saa vel den Westermann'ske Inseklsamling, i P'ølge Raadets Beslutning af 16. Maj 1885, som Krustacesamlingen, i Folge Ministeriets Resolution af 1. Juni s. A., den første dog kun for min Funktionstid, ere mig overdragne at bestyre. Videnskabelige Samlinger. 219 Dernæst skal tilføjes nogle Ord om et Par Mangler og Ulæmper, som den nu væ- rende Bestyrer forefandt ved Afdelingen. Hvad der strax ved Tiltrædelsen af Posten vakte hans Opmærksomhed, var Tilstanden af Magasinerne, saa vel af tørrede Insekter som af Spiritusgjenstande, idet det var tydeligt, at disse nu ligesom vare voxede Afdelingen over Hovedet. Lettest var det ved ihærdigt Arbejde at bringe Skik paa Spiritussagerne, hvor- imod de andre Magasiner først fordrede en Fortegnelse over hele Samlingens Bestand ikke blot af Dyr, men ogsaa af Skabsrum, idet der, først efter at saa- danne Fortegnelser vare gjorte, kunde disponeres over den forefundne og senere fremkommende tomme Plads, og de enkelte Ordener og Familier kunde samles sammen fra de ofte højst forskjellige Steder, hvorpaa de fandtes, og anbringes paa et blivende Sted. En anden af Afdelingens svage Sider har hidtil været dens Tilgængelighed ikke blot for det store Publikum, Søndag og Onsdag, men ogsaa og endnu mere for de studerende; men Forholdene ere ogsaa lier en Del vanskeligere end ved Museets øvrige Afdelinger. I Følge Sagens Natur kunne de t rrede Insekter ikke være tilgængelige for Publikum ved blot at trække Gardinerne fra Værelsernes Vinduer, men Kasserne, hvori de staa, maa tages ud af Skabene og stilles frem paa Borde. Oprindelig var det paatænkt ved de ugentlige Aabninger efterhaan- den at stille hele Rækken af Insektkasser frem, saaledes som det bebudedes i de første »Vejledninger«, men dette viste sig snart at være upraktisk (hvilket uvi- denskabeligt Publikum gad se paa en Kasse Smaabiller, Amarer f. Ex.), og Følgen blev snart, at det kun var et mindre Antal Kasser med mere udmærkede Former, hvormed der skiftedes ved Udstillingerne; men hertil kom nu en uventet Faktor — Publikums "Samlerlyst«, og efter et Par Gange at have lidt kjendeligere her- under, maatte Kasserne, som skulde udstilles, klistres til. Men herved indskræn- kedes atter Antallet af de Klasser, som gik paa Omgang, og herved led atter de udstillede Insekter uforholdsmæssigt meget, hvortil kom, at uagtet Tilklistringen vidste Støv at trænge sig ind i tykt Lag, uden at det var muligt at redressere Skaden, saa ofte det var ønskeligt. Tilklistringen maatte derfor opgives, og ved at lade gjore smalle Rammer med overfaldende Rand, som hindrer den lette Opta- gelse af Insektkassernes Laag, forhaabes det, at Publikums uberettigede Samler- lyst vil tilstrækkeligt vanskeliggjøres. Den anden Mislighed, som rammer baade det større og mindre Publikums Brug af Samlingen, er Insektverdenens talløse nærstaaende Former, som gjør, at hver Kasse som oftest kun indeholder et rin- gere Antal Former, som kan interessere Publikum. For at undgaa disse Om- stændigheder er det blevet anset for nødvendigt at danne en »Oversigtssamling«, først og fremmest af danske Insekter, men dernæst ogsaa, som supplerende, af fremmede, exotiske, Dyr. Størrelsen eller Udstrækningen af en saadan Samling er dog vanskelig at bestemme, idet flere Hensyn maa tages: det store Publikum skal fornøjes, de studerende tilfredsstilles og begyndende Samlere opmuntres og vejledes. I der i det følgende gives en Beretning 0111 de Arbejder, som ere ud- førte inden for Afdelingen i det forløbne Aar 1885, maa det fremhæves, at de saa vel omfatte de fire første Maaneder under Dr. H. J. Hansens Bestyrelse som de otte sidste under den nu værende Bestyrers. 28* 220 Universitetet 1885—1886. I. Insekterne. 1. Samlingerne af tørrede Insekter. A. Generalsamlingen. 1) Den i forrige Aar begyndte Bearbejdelso af Vandkalvene fortsattes i Begyndelsen af Aaret, men er standset indtil videre. 2) Den største Kraft anvendtes paa Magasinerne, og inden Aarets Udløb lykkedes det at samle sammen og opstille største Delen af Billernes, Hvepsernes og Tægernes Ordener, for de 2 første Ordeners Vedkommende efter Familier. Arbejdet sinkedes ikke lidet ved at ofte de enkelte Hobe af Insekter forst maatte etiket- teres efter Art. 3) Fn af Grosserer Steincke given storre Insektsamling fra Island ordnedes og opstilledes sammen med den tidligere Samling fra denne O. 4) Da den gamle Tønder Lund-Sehestedt'ske Samling ved at indeholde saare mange Originalexemplarer til J C Fabricius's Insektbeskrivelser, har den største Betydning cg ofte recurreres til saa vel fra Indland som Udland, blev det anset for nødvendigt at skalle hurtig og sikker Adgang til den, hvorfor det paatænkes at samle den sammen igjen, for saa vidt de Fabririske Typer ikke, ved at være opstillede og bragte paa Plads i de nye Systemer, ere let tilgængelige. (For Fluernes, Dipterernes, Vedkommende er dette allerede gjort for mange Aar siden). 1 Aar er der allerede gjort Begyndelsen med Billerne, og disse fylde nu 2 større Kasser. 5) Ved Opstillingen af Hvepsernes Orden blev for en G—7 Aar siden forskjellige Grupper af Smaainsekter foreløbig forbigaaede. Disse ere nu (ved Kand. Schlick) skilte ad efter Familier, for senere at kunne indsættes paa deres Plads. B. Den danske Samling. 1) Ordning og Sammenstilling at' Magasinerne er ogsaa udfort i denne Samling efcer en større Maalestok, 2) Opstillingen af Billerne er fortsat med de til Plantebille-Familierne hørende Engis og Mycetæa, 2 Kasser, og af de køllehornede Biller Familierne Mycetophagi, 1 Kasse, Dermestæ, 2 Kasser, og Byrrhi, 1 Kasse. 3) De Skindvingedes Orden er sammenstillet til foreløbig Opstilling. 4) Sammenhobede Magasiner af forskjellige Smaahvepser (Proctotruper, Pteromaliner', Cynipider og Hraconider) ere adskilte og sammenstil- lede efter Familie og til Dels Slægter (Kand. Schlick). 5) Bearbeidelsen af Tægernes Orden er fortsat og Cicadernes Afdeling gjort færdig, i alt ca. 140 Arter, som fylde 8 noget større Kasser. Af de egentlige Tægers Afdeling (Heteroptera) ere henved 180 Arter opstillede i 14 lignende Kasser (Kand. Schlick). 6) Begyndt Sammenstilling og Opstilling af Bladhvepsernes store Familie. Den i forrige Beretning omtalte Oplimen af danske Biller og Skuffernes Kensning er fortsat i Aarets Begyndelse. C. Oversigtsamlingen. Af den første Afdeling af denne, som omfatter danske Insekter, ere Billerne, som fylde 4 store Kasser, llvepserne, med noget over 2 Kasser, og Sommerfuglene, med :iV2 Kasse, færdige og opstillede. 2. Spiritussamlingen af Insekter 1) Under de forskjellige Ordener er der opstillet store Glas med talrige Arter og Individer af fuldkomne Insekter, Iniagines, til Brug for Undervisning og videnskabelig Undersøgelse. 2) Foruden de ved Rømningen af Magasinerne frem- komne Arter af forskjellige Larver ere ogsaa mange Larver, som den tiltrædende Videnskabelige Samlinger. 221 Bestyrer har afgivet til Museet, opstillede, og flere større Glas ined forsk.jellige, men til Art ubestemte og uden nærmere Lokalitetsangivelse afgivne Larver stillede op, ordnede efter Familier (fortrinsvis Biller). 3) Hele Samlingen er gjennem- gaaet, de i Tidernes Løb fremkomne Ombytninger af Plads ændrede, nogle Bestemmelser og Rettelser gjorte o. s. v. 3. Den biologiske Samling. Forskjellige tilkomne Galler, til Dels med de tilhørende. Insekter, ere opstil- lede; Gallerne hidrøre dels fra Galhvepser (8 Arter), dels t>a Fluer og Myg (4 Arter) og dels fra Bladlus (2 Arter). II. Edderkopper (Arachnidæ). Generalsamlingen. 1) Fuldendt den i forrige Beretning omtalte Bearbejdelse af Pycnogoniderne (Dr. H. J. Hansen). 2) Begyndt en Sondring af de forskjellige endnu efter Lokalitet sammenholdte Dyr i Arter, med delvis Bestemmelse af dem (Dr. Will. Sørensen). III Krebsdyrsamlingen (Krustaceerne). Generalsamlingen. 1) Den i forrige Beretning omtalte Bearbejdelse af Dijmphna's Krebsdyr er fortsat og fuldendt (Dr. H. J. Hansen). Af 04 hjem- bragte Arter ere de 49 nye for Afdelingen og de 14 ubeskrevne, af hvilke sidst nævnte 14 de 2 ere meget afvigende Slægtformer. 2) Af Isopodernes Afdeling ere Idotheæ og nærstaaende Former bestemte og bearbejdede (Dr. II. J. Hansen). 3) Af Amphipoderne ere de grønlandske Former gjennemgaaede og bestemte (Dr. H. J. Hansen). IV. Den Westermannske Insektsamling. Ved en strax foretagen Undersøgelse og Gjennemgang i det enkelte viste det sig, at Samlingen i sin Helhed var vel bevaret, men at Kasserne for en betydelig Del trængte til Eftersyn og Reparation, og henved 60 Kasser bleve ansete for at være saa maadelige, at de maatte sendes til Snedkeren, efter at være tømte for deres Indhold, og derfra til Bogbinderen for at belægges indvendig med Papir. Omtrent det halve af dette Arbejde er nu gjort, og desuden den øvrige mindre væsentlige, men i vid Udstrækning nødvendige Reparation foretagen. For øvrigt har Samlingen paa vanlig Maade bestridt henved Halvdelen af de 2 ugent- lige Udstillinger, hvortil den jo ved sine mange Pragtstykker gjør sig saa vel skikket. Af Gaver og Forøgelser fremhæves: 1) Kommissionen for den geografiske og geologiske Undersøgelse af Grøn- land har afgivet adskillige Glas med Leddyr, saa vel fra Vest- og Nordgrønland (46 Glas), som fra Østgrønland (13 Glas). 2) Grosserer Steincke har skjænket en supplerende betydelig Gave af tørrede Insekter fra Island. 3) Apotheker Teilmann-Friis i Nykjøbing paa Mors har atter i Aar givet Museet for- skjellige Krebsdyr, som Udbytte af hans Skrabninger i Limfjorden. 4) Kand. Joh. Petersen har afgivet en meget betydelig Mængde Krebsdyr, indsamlede af ham paa et 3 Maaneders Togt med Kanonbaaden Hauch, hvorved Afdelingens Samling af danske Krebsdyr er forøget ikke blot med mange nye, interessante 2 22 Universitetet 1885 — 188G. Former, men ogsaa med mange sjældnere Arter i stort Antal; af nye Slægtformer skal blot nævnes Tliysanopns, Munnopsis, Calocaris, Pseudomma og Erythrops. 5"i Bestyreren af Studiesamlingen, Professor Lutken, har foruden at yde en meget betydelig Hjælp til Afdelingens forskjellige videnskabelige Arbejder inden for Krebsdyrone, ved at stille det herhen hørende Materiale til Disposition (om end lorelobigt kun som Laan), desuden overladt denne adskillige udmærkede Former og Originaltyper, saasom Apseudes spinosus, Munnida sp., Enoplometopus antil- lensis Ltk , Callianidea Steenstrupii Boas, foruden 15 forskjellige Arter Krebsdyr og 10 Arter af Pycnogonider (Havedderkopper). 6) Ritmester Fencker har skjænket et større Antal Sommerfugle til Brug for Oversigtssamlingen. 7) Af yngre Samlere have Stud. polit. Vedel givet et Par sjældne danske Som- merfugle, deriblandt en ny Art, Sphinx lineata, af denne vor anseligste Som- merfugle-ilægt, og Kand. Meldahl et Par sjældne danske Biller, saaledes den mærkelige Odontæus mobilicornis. 8) Etatsraad, Professor Steeustrup har skjænket Afdelingen en Kasse med forskjellige store tropiske Biller, som vare ham givne som et Erkjendtlighedsbevis af Pariser-Museet. Dernæst har han ogsaa givet en større Samling, henved 100 Stykker, af Sommerfugle, nedlagte i Papirkapsler, men fra usikker Hjemstavn (sandsynligvis dog Cap^. 9) Konservator Løvendal har som sædvanligt ikke blot afgivet en betydelig Mængde af danske Insekter til de af ham i Aarets Lob opstillede Slægter af Billernes Orden, men ogsaa føjet et Par nye Arter hertil; af Edderkopper har han afgivet et Par mindre Glas med Dyr fra Næsbybolm, Frijsenborg og Laurberg. 10) Dr. H J. Hansen har givet Museet en Del paa Bornholm indsamlede Edderkopper. 11) Endelig har Afdelingens Bestyrer afgivet sine i Aareues Løb til Brug ved anatomiske Under- søgelser i Spiritus indsamlede Insekter, saa vel fuldkomne Dyr som Larver, i alt benved 60 større og mindre Opbevarings - og Samk-glas og henved 70 Rørglas; særlig maa fremhæves de Samlinger af Myggelarver, som have tjent til Materiale ved lians nu afsluttede Undersøgelser over disse Dyr, jfr. den foregaaende Beretning. Ogsaa af de klækkede lmagines til disse Larver har et betydeligt Antal kunnet afgives. Ved Kjøb har Afdelingen erhvervet en Del islandske Sommerfugle og af en dansk Sommerfuglesaniler, Cand. polit. Durloo, Hovedmassen af de i Oversigtssamlingen indlemmede Sommerfugle. Om Afdelingens Virksomhed ud ad til kan anføres følgende: l) Professor Thomson i Lund har haft et Par Ichneumoner til Undersøgelse og Bestemmelse. 2) Professor Kossniann i Heidelberg har faaet tilsendt en betydelig Samling af Bopyrider (Krebsdyr) til Undersøgelse ved hans Bearbejdelse af denne Dyregruppe. 3) Til Dipterologen v. Roder i Anhalt er der sendt Typer af Myggeslægten Mochlonyx. 4) Til den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er der afgivet en Samling af de vigtigste Larveformer af Biller og Sommerfugle til Brug ved Forstmændenes Undervisning. 5) Til Studiesamlingen er afgivet den anselige Edderkoppeform Galeodes og den pragtfulde Spinder Saturnia Oecropia, Han og Hun. 6) Væsentligt støttet paa Afdelingens Cirolanar (i Forbindelse med Studie- samlingens) har Dr. H. J. Hansen begyndt en literær Bearbejdelse af disse Dyr. 7) En ny favnistisk Fortegnelse over Grønlands højere Krebsdyr er paa lignende Maade begyndt af Dr. 11. J. Hansen. 8) Bestyreren har i Forbindelse med Videnskabelige Samlinger. 223 Etatsraad, Professor Steenstrup begyndt en Bearbejdelse af Afdelingens og Studie- samlingens meget betydelige Materiale til Havtægernes (Halobatesi Naturhistorie. De Moltkeske Afdelinger. I. Studie- og Undervisningssamlingen. (Professor Lutken). Idet den kongelige Resolution af 3. April 1840 paalægger dem af Univer- sitetets Professorer, i hvis Fag der prøves ved den lægevidenskabelige Forberedel- ses-Examen, at indrette deres Forelæsninger saaledes, at de passe til Fordrin- gerne til denne Prøve, har den, vel uden at tilsigte det, med det samme gjort de nævnte studerendes Bibringelse af den dertil fornødne zoologiske Kundskab til en af den zoologiske Professors Hovedvirksomheder. Det er denne Gjerning, han forst og fremmest maa røgte; hans Virksomhed som zoologisk Lærer i videre eller højere Forstand, Bestræbelser for at vejlede studerende til at uddanne sig til Forskere eller Lærere i Faget kunne — ligesom den ham ex officio paahvilende Museumsstyrelse — først komme i anden Linie, og endnu længere tilbage skydes, — forudsat endda at disse foran nævnte Bestræ- belser ikke ville optage al hans Tid og alle hans Kræfter, - Muligheden for det selvstændige Arbejde i Videnskabens Tjeneste og til dens Fremme, som altid burde være en meget væsentlig Del af en Universitetslærers Gjerning. Det er ikke gode Vilkaar, der paa denne Maade ere stillede Professor zoologiæ eller andre Universitetetslærere i lignende Stilling. Det, der her er betegnet som hans Hovedvirksomhed, er i Virkeligheden det aarligt tilbagevendende Arbejde, at docere almindelig og til en vis Grad elementær Zoologi, om end Fordringen til- lige er, at give denne Fremstilling cn videnskabelig Karakter og at med- dele den i en videnskabelig Aatid Der ses ikke nogen Mulighed for deri at tilvejebringe en Forandring, saa længe Kundskab i Faget kræves til den læge- videnskabelige Examen, i Henseende til hvilken jeg selvfølgelig heller ikke kan anbefale at gjore et Tilbageskridt. Forgjæves vilde man søge at faa denne Undervisningsbyrde overført paa en anden, om end selve Undervisningen derved ikke vilde blive det mindste ringere. En Lettelse ved en Deling af Arbejdet, saaledes som den f. Ex. finder Sted ved Undervisningen i Kemi, vilde ogsaa efter Forholdenes Natur vanskelig kunne tænkes uden at medføre store Besværligheder af anden Art Det maa derfor vistnok indtil videre have sit forblivende ved Tilstanden som den er; men jeg har ikke kunnet undlade ved Affattelsen af min første Aarsberetning at betone, hvordan den er. Den Opgave, at læse over Zoologien for de lægevidenskabelige studerende, er imidlertid Aar for Aar bleven vanskeligere ved disse studerendes stedse sti- gende Antal, der endnu ikke synes at have naaet sit Højdepunkt. Erhvervelsen at zoologisk Kundskab beror saa godt som udelukkende paa Autopsi, paa den af Læreren ledede og indøvede Selverfaring, tilvejebragt ved tænksom Beskuelse 22 4 Universitetet 1885—1886. og Undersøgelse af Objekter og Præparater. Men hvorledes skal denne Selverfa- ring i det store og i det sinaa komme til Stede hos en Discipelkreds af over hundrede? Den nu værende Professor zoologiæ mistvivler ikke om sin Evne til at fremhjælpe den hos en mindre Kreds, 20—30 eller saa omtrent, men overfor saa stor en Discipelskare som den. der nu fylder det zoologiske Avditorium, vil det være umuligt, selv for en sand Mester i zoologisk Fremstillingskunst, at naa et virkeligt godt Resultat. Det skal indrømmes, at ogsaa andre Fag, som f. Ex. Botaniken, ville lide af lignende Vanskeligheder; for Fysikens Vedkommende føles de formodentlig mindre, for Kemiens vel kun for saa vidt det er vanskeligt at tilvejebringe den nødvendige praktiske Indøvelse for saa mange. Da Adjunkt Jungersen, hvem det for 2 Aar var overdraget at vikariere delvis for den nu aftraadte udmærkede Universitetslærer i Zoologien, var villig til at fortsætte denne Virksomhed indtil Udløbet af Foraarshalvaaret 1885, havde Ministeriet tilstaaet den den 1. April tiltrædende Professor zoologiæ Frihed for at holde Forelæsninger i Resten af dette Halvaar. Han vandt derved nogen Tid til at overtænke, hvad der kunde forberedes for at naa et tilnærmelsesvis tilfreds- stillende Resultat, uden at hans øvrige Professorgjerning blev aldeles til intet. Det stod klart for ham. at de ham paahvilende Forelæsninger nærmest maatte gaa ud paa, ved en forklarende og orienterende Fremstilling, støttet paa en til- strækkelig stor Række af Forelæsningstegninger i stort Format, at vejlede og hjælpe Tilhørerne til under deres samtidige og efterfølgende Selvstudium at be- nytte og opfatte Studie- og Underrisningssamlingens Objekter og Præparater. For paa den anden Side at gjøre dette Selvstudium muligt, maatte Præparatsamlingen ophjælpes og fuldstændiggjores, saa vidt den yderst knebne Plads gjorde det mu- ligt; at dublere den en eller flere Gange var desværre ikke at tænke paa, hverken af Hensyn til Plads, Penge eller Tid. Dernæst maatte de ugentlige Timer, i hvilke der gives Adgang til, under fornøden Kontrol og Vejledning at benytte denne Samling, nødvendigvis foroges af Hensyn til det store Antal studerende, som det ikke er muligt at give samlet Adgang til Studiesalen, i alt Fald ikke i Efteraars- halvaaret. En paatænkt Udvidelse af Studiesalen, der vilde forøget denne med 2 Arbejdsborde og c. 16 Siddepladser, viste sig, efter Bygningsinspektorens Erklæ- ring, desværre uudførlig. Bestyrerens forberedende Bestræbelser gik derfor i 3mRetninger. For at op- hjælpe Præparatsamlingen blev der anskaffet fra »Stazione zoologica« i Napoli, der særligt har lagt sig efter den Kunst at levere smukke Præparater af lavere Dyr, en Suite af 60 af slige Præparater, næsten af alle Klasser af lavere Hay- dyr. Samlingen af Forelæsningstegninger, der i Forvejen var betydelig, om end nu i Aarenes Medfør paa sine Steder noget forældet, er forøget med saa mange, i alt 54, deraf adskillige i dobbelt Format, som Tegneren har været i Stand til at levere; men der vil gaa Aar hen og mange Penge med, inden den vil kunne siges at svare til sin Hensigt. Skulde denne nogenlunde naas, maatte Ophæng- ningspladsen for dem desuden indrettes bekvemmere og Belysningsforholdene for- bedres, saaledes at Avditoriets Bagvæg, bagved Kathedret, paa hvilken de op- hænges, kan blive saa heldigt belyst som muligt, være sig nu af Dagslyset eller, i Vintermorgentimerne, af det kunstige Lys. En Omdannelse af den Lyskasse, hvorigjennem Dagslyset nu efter en altfor indskrænket Maalestok finder Vej til Videnskabelige Samlinger. 225 Avditoriet, er fremfor alt nødvendig, og dertil vil slutte sig nogle Ændringer i den kunstige Belysning, som til Dels alt ere foregrebne, i Tillid til, at den Be- villing, som af Kultusministeriet efter et derom af Bestyreren og Bygningsinspek- tionen indgivet Forslag er stillet i Udsigt, ikke vil udeblive. En Udvidelse af de ugentlige Øvelsestimer fra 4 til 6 blev mulig derved, at Konsistorium og Kultusministeriet med ikke mindre velvilligt Blik for Sagens Nødvendighed gik ind paa at yde Adjunkt Jungersen et fast Honorar af 600 Kr. som Medhjælper ved den zoologiske Undervisning i disse øvelsestimer. Den anden Medhjælper, Cand. mag. Johannes Petersen, honoreres af den til Bestyrerens Raadighed stillede Del af de Moltkeske Legater. Det var oprindelig Hensigten at inddele de studerende i 3 Hold, saaledes at den enkelte kun fik Adgang til Studiesalen under kyndig Vejledning 2 Timer om Ugen; men jeg har dog fundet mig foranlediget til at læmpe denne Ordning saa meget, at i alt Fald de, der vilde underkaste sig Forberedelses-Examen i 1886, kunde i en større Del af Halvaaret benytte den i 4 ugentlige Timer. For andre studerende, der forberede sig til Magisterkonferensen, Skoleembedsexamen o. s. v. og ere mere fremskredne i deres Studier, staar Sam- lingen aaben hver Søgnedag fra Kl. 9 til 12, med Undtagelse af Mandagen, for saa vidt Lokalet ikke samtidigt er taget i Brug til Øvelser, Forelæsninger eller deslige. Uden for denne Hjælp i de 6 ugentlige øvelsestimer har Bestyreren ingen anden fast Assistance ved Studie- og Undervisningssamlingen end den, der kan ydes af den ene af Museets Konservatorer. Da Konservator Conradsen var entlediget samtidig med at Etatsraad, Dr. Steenstrup nedlagde sin Professur og med at Fiske- samlingen gik over fra Museets anden til dets første, nu af Professor zoologiæ be- styrede Afdeling, blev det hele Spørgsmaal om Ansættelsen af en ny Konservator og hans Forhold til det forenede Museum paa den ene og Studie- samt Under- visningssamlingen paa den anden Side gjort til Gjenstand for Drøftelse i Museums- raadet og for en Indstilling til Konsistorium og Ministeriet. Resultatet blev, at Hr. Hamburger, der allerede i adskillige Aar havde assisteret Studie- og Under- visningssamlingen som Præparatør, blev ansat som anden Konservator ved Museet, og hans Arbejdstid (med Undtagelse af de 2 Søgnedagstimer i hver Uge, i hvilke Museet er aabent for Publikum, og i hvilke det paahviler ham, tillige med 1ste Konservator, at gjøre Tjeneste som Tilsynshavende og Foreviser) stillet helt til Disposition for Professor zoologiæ for at benyttes, dels ved Studie- og Undervis- ningssamlingen, dels ved Hovedsamlingen, særligt i Fiskeafdelingen. Normalt arbejder han i Studie- og Undervisningssamlingen de 3 Ugedage fra Kl. 9 til 12, de 2 fra Kl. 9 til 1 eller 2, fordi Øvelserne paa disse Dage først afsluttes til disse Klokkeslet. Denne hele Ordning var dog nær strandet paa den uforholdsmæssig lave Begyndelsesgage, som den bestaaende Lønningslov normerer for en Konservator: den blev kun mulig ved et føleligt Offer fra Bestyrerens Side af de til hans Raadighed stillede Moltkeske Legatmidler, et Offer, som dog, alt som Aarene skride, vil formindskes, efterhaanden som Universitetets samlede Lønningssum vil have at overtage den normerede Gageforhojelse. Tilhørernes Antal ved Universitets-Professorens almindelige zoologiskn Fore- læsninger (de lavere Dyrs Morfologi, Biologi og Systematik) i 3 ugentlige Timer (Examinatorier indbefattede) i Efteraarshaivaaret har været, efter Listerne, 114 til 131. I Øvelserne i Studiesalen have 71 til 152 deltaget mere eller mindre sta- Uniyersitetets Aarbog oy 22« Universitetet 1885—188f>. digt I andre Timer er Studiesamlingen benyttet af 13 naturhistoriske eller poly- tekniske studerende. Ved mine mere specielle Forelæsninger over enkelte udvalgte Afsnit af de lavere Dyrs Naturhistorie (de højere Krebsdyrs Systematik, de arthro- gastre Arachnider og deres Forhold til Dolkhaler og Trilobiter) har jeg haft i 1 ii 12 Tilhorere. Lokalet er desuden bleven benyttet af Inspektor Levinsen og Privatdocent Dr. Bergh til Øvelser eller Forelæsninger, samt af den »naturhisto- riske« og den »arktiske Forening« til videnskabelige Aftenmoder. At specificere nærmere Arbejderne, særligt Konservators, i Studie- og Under- \isningssamlingen i det forlobne Aar vil næppe være nødvendigt, da disse Ar- bejders Natur saa ofte er omtalt i tidligere Aarsberetninger; dog skal her be- mærkes, at foruden et Gjennemsyn og delvis Etikettering af den hele Samling af lavere Dyr, er der i denne indlemmet den oven for omtalte Suite af 69 ypperligt bevarede middelhavske Dyr, leveret af den zoologiske Station i Neapel. Af andre Præparater kan især fremhæves 2 Hajskeletter, behandlede saaledes, at de kunne opbevares tort uden helt at indtørre eller indskrumpe — Præparater, som hidtil liaardt have været savnede ved Undervisningen. Foruden disse er der i alt siden Iste April indlemmet over 17o nye Præparater i Samlingens forskjellige Afdelin- ger, hvoriblandt f. Ex. For- og Baglem af Navlesvin, For- og Baglem, For- og Bagfod af Tapir, forskjellige osteologiske Præparater af Struds. I Havskildpadde- Skelet samt Hyg- og Bugskjoldet af samme, talrige Undervisningsstykker og Præ- parater af Leddyr, Echinodermer, Orme, Blæksprutter o. s. v. Ved Indretningen af visse Undervisningsobjekter har Stud. mag. Posselt, som i den Anledning er indstillet til en mindre Portion af de Moltkeske Legater, ydet sin Medvirkning. Det literære Apparat er blevet forøget med 5 Skrifter: »Hyatt: The Genesis of the Tertiary Species of Planorbis at Steinheim«; »A. Brass: Die thierischen Para- siten des Menscheu« ; »von Mojsvår: Leitfaden bei zoologisch zootomischen Priipa- rirubungen fur Studierende , samt Afsnittene »Spindeldyr« (Araknider) og -Snylte- orme« af »Zoologia Danica«. Af de ældre Forelæsningstegninger er en stor Del bleven underkastet den Reparation og Opfriskning, som deres langvarige Brug i Aarenes Løb havde gjort nødvendig. Det skal endnu berøres, at den hele Suite af jordfundne Levninger, Knogler o. s. v. af Pattedyr, Fugle, Krybdyr o. s. v. fra det forhistoriske Afsnit af nær- værende Jordperiode, som i en lang Aarrække er bleven indsamlet af Etatsraad, Professor Steenstrup, helt og holdent er stillet til dennes Raadighed for af ham at benyttes til Afslutningen af hans Studier over dette og beslægtede Æmner. De ville derfor foreløbig ikke blive Gjenstand for særlige Bemærkninger i disse Aars- beretninger. Fremdeles : at visse Afsnit af den under Studiesamlingen hørende Samling af Krebsdyr, Havedderkopper og Havtæger ere stillede til Raadighed for forskjellige Videnskabsmænd i Indland og Udland (Dr. Boas, Dr. Meinert, Dr. Hansen, — Dr. Bovallius i Stockholm og Dr. Kossmann i Heidelberg) til deres vigtige monografiske Arbejder, som det vil være tidsnok at omtale, naar de fore- ligge Offentligheden. En Del Krebsdyr (f. Ex. Originalexemplarerne af Enoplo- metopus antillensis Ltk. og Caridina Steenstrupii Boas) samt 15 andre Arter af Krebsdyr og 10 af HavedderLopper, der manglede eller tiltrængtes i Hovedsam- lingen, ere blevne afgivne til denne. Det samme gjælder om forskjellige Præpa- rater af Hvirveldyr, der have fundet eller fremtidig ville finde deres rette Plads Videnskabelige Samlinger. 227 i Museets Iste Afdeling - f. Ex. en smuk Suite af danske »Birkemus» (Sminthus subtilis', en Del Fuglekranier, nogle Originalstykker til Steenstrnp's Paddestudier o. s. v. —, dog med det udtrykkelige Forbehold at tilbagegives til Studiesamlin- gen, hvis en fremtidig Bestyrer af Samlingen skulde gjøre Fordring derpaa, og for saa viut de ikke som zoologisk historiske Arkivstykker uomtvistelig have deres Plads i Hovedsamlingen. Paa den anden Side afgives ogsaa enkelte Præparater og Gjenstande fra denne, naar et saadant Arrangement viser sig hensigtsmæssigt, idet der gaaes ud fra, at det er den almindelige eller forberedende Undervisning, hvortil Studie- og Undervisningssamlingen skal afgive Materiale, hvorimod Stoffet til det i det mere specielle gaaende Studium og Undervisning saa vidt muligt skal søges samlet i Hovedsamlingen, og det ved Museernes Forening tilsigtede Maal saaledes i stedse stigende Grad søges naaet. De fleste af de Undervisningsstykker, hvormed Studiesamlingen paa denne Maade er bleven forøget, skyldes vistnok Museets 1ste Afdeling (Hvirveldyrsamlingen), saaledes forskjellige osteologiske Præparater af Pattedyr, Krybdyr og Fiske, der ere indbefattede mellem de i det foregaaende omtalte 170 nye Præparater; andre skyldes velvillig Imødekommen af mine Kolleger, Bestyrerne af Museets 2den og 3dje Afdeling. II. Bløddyr- og Straaledyrsamlingen. (Inspektor Levinsen). Forøgelse af Samlingen. Af større Forøgelser skulle nævnes følgende: 1. Enkefru Lemvigh har til Museet foræret sin afdøde Mands, Grosserer Lemvigh's, Conchyliesamling, bestaaende af c. 800 Arter, hvoriblandt forskjellige smukke Stykker. 2. Sysselmand Muller har nedsendt en Samling færøiske Conohylier, omfattende omtrent 45 Arter, hvoriblandt skulle nævnes som nye for den færøiske Favna: Fusus antiquus og Sipho islandicus. 3. Professor Agassiz i Cambridge har foræret Musæet en Samling paa 18 Arter af Echinodermer og Koraller, som dog alle tidligere vare repræsenterede i vore Samlinger. 4. Som den vigtigste Forøgelse af denne Del af vore Samlinger maa nævnes de Indsamlinger af danske Blød- og Straaledyr, som Cand. mag. Petersen har gjort under sin Fart med Kanoubaaden »Hauch«. Endskjønt disse Samlinger endnu ikke ere blevne gjorte til Gjenstand for en nærmere Undersøgelse, skulle her dog nævnes følgende Dyre- former, som enten ere nye for den danske Favna eller hidtil kun fundne i enkelte Exemplarer: Goniaster phrygianus, Ophiocoma nigra, Cereanthus sp., Isocardia cor., Pecten maximus, Pecten similis, Crania anomala. Enkelte eller mindre Bidrag ere indsendte af Kommissionen for den geogra- fisk-geologiske Undersøgelse af Grønland (en Del ved Stud. mag. Eberlin og Cand. med. Hansen i Grønland indsamlede Blød- og Straaledyr), Etatsraadinde Benzon (nogle Blæksprutter), Professor Leche i Stockholm ihenved en Snes Glas med fortrinlig bevarede smaa Blæksprutter fra Messina), Adjunkt Feddersen og Stud. mag. Riise (gode Exemplarer af danske Loligo-Arter), Kand. Kolderup- Rosenvinge (7 Exemplarer af Illex Coindetii, som særdeles tydelig vise Kjøns- forskjellen hos denne Art), Sysselmand Muller, Adjunkt Grøndal, Cand. med. 29* 228 Universitetet 1885—1886. Hastrup, Stud. mag. Holm, Maler Dirckinck-Holinfeldt. og Kjobmand Steincke. Professor Overlæge R. Bergh har foræret Musæet det ene af de 2 existerende Exemplarer af Pleuropbyllidia californica, og Stud. polyt. V. Madsen liar indsendt et smukt Exemplar af en sjælden Meretrix-Art fra Guatimalas Kyst. Bestemmelses- og øvrigt videnskabeligt Arbejde. I de 4 Maaneder, som ligge forud for den nuværende Bestyrers Ansættelse, har den forhen værende Mu- seumsassistent, I)r. Boas, bestemt de paa Dijmphna - Expeditionen indsamlede Mollusker. Afdelingens nu værende Bestyrer begyndte sin Virksomhed med Bestemmelses- arbejder inden for Bryozoernes Afdeling, ligesom han forrige Aar havde bestemt og videnskabelig bearbejdet de paa Dijmphna - Expeditionen indsamlede Bryozoer. Efter at omtrent Halvdelen af Museets nordiske og exotiske, i Spiritus opbevarede Bryozoer vare bestemte, maatte dette Arbejde afbrydes, da de med Dijmphna- Expeditionen hjembragte Echinodenner hurtigst muligt maatte bestemmes og viden- skabeligt bearbejdes af Hensyn til det Arbejde, som i den nærmeste Fremtid tænkes udgivet over Dijmphna-Expeditionens samlede videnskabelige Udbytte. Be- arbejdelsen af Echinodermerne vil snart kunne være færdig. — Det er dog kun i en forholdsvis ringe Del af sin Museumstid at Bestyreren har kunnet beskæftige sig med de nys nævnte Arbejder, idet han nemlig hidtil har maattet undvære en Assistent og altsaa selv har maattet udføre alle saadanne, inden for Afdelingen forefaldende Arbejder, som ikke have kunnet overlades til Afdelingens eneste Med- hjælp, Arbejdsmand Nielsen. — Desuden har der fra liere Sider været stillet store Krav til Bestyrerens Tid, dels fordi flere Aspiranter til en Post som Med- hjælper ved manuelle Arbejder, som vil blive besat efter Nytaar, have underkastet sig en Prøvetid, dels fordi Afdelingens Materiale har været stærkt benyttet til Studium og Øvelser af videre komne. Afdelingens tidligere Bestyrer, Etatsraad Steenstrup, har fortsat sine Studier og Undersøgelser over Cephalopoderne. Her skal endnu nævnes, at Stud. mag. Riise har gjennemgaaef Museets Samlinger af nordiske Muslingeskaller og i nder Bestyrerens Revision bestemt det i den senere Tid tilkomne Materiale, samt at Cand. phil. Fjeldstrup har begyndt paa en Bestemmelse af Museets Samlinger af Dentaliumskaller, hvilket Arbejde dog endnu ikke er fuldendt. Konservations- og Opstillingsarbejder. Som alt omtalt i forrige Aars Ind- beretning af Etatsraad Steenstrup trængte Koralsamlingen i Værelserne f> og 7 i høj Grad til en grundig Rensning for Støv. Dette Arbejde er nu tilendebragt for de opstillede Korallers og de sammen med dem opstillede Pighudes Vedkom- mende, lige som omtrent de halve af de i Skuffer opbevarede Koraller have under- gaaet den samme Proces. Tillige er en Del af de tidligere lost henliggende Koralblokke samt liere i lange Rorglas opbevarede forsynede med Fodstykker, og denne Samling i det hele bragt i en saa komplet Tilstand som muligt Disse Arbejder ere med stor Dygtighed og Samvittighedsfuldhed udførte af Arbejdsmand Nielsen. Et lignende Kensningsarbejde er af de for omtalte Aspiranter paabegyndt med Conchyliesamlingen, som paa Grund af Støv for Øjeblikket henligger i en i høj Grad utilgængelig Tilstand. For at indskrænke Virkningen af Støvet ere de rensede Skuffer baade for Konkyliernes og de før omtalte Korallers Vedkommende Videnskabelige Samlinger. 22!) blevne forsynede med et overdækkende Lag af Papir, og denne Beskyttelse vil efterhaanden blive alle de i SkulTer gjemte Naturalier til Del, eftersom de blive gjorte til Gjenstand for Undersøgelse og Rensning. Benyttelse af Afdelingens Materiale til Studium og Oveise. Fire af d'Hrr. Stud. mag. have i længere Tid paa Begjæring faaet udleveret Studiemateriale, og Stud. mag. Holm har under Bestyrerens Vejledning øvet sig i Bestemmelse af Echinodermer (Og Orme). Med Hensyn til Afbenyttelse af Afdelingens Materiale til videnskabelige Undersøgelser har Dr. Spengel i Bremen faaet til anatomisk Undersøgelse Exem- plarer af 2 Arter af Snegleslægten Siphonaria, samt Professor, Overlæge R. Bergh ligeledes til anatomisk Undersøgelse nogle Exemplarer af Onchidiopsis gron- landica. Siden April er der bleven udleveret 40 Adgangskort. S. ID et mineralogiske ISÆ u.se-u.m. 1885 (Professor Johnstrup). Bestyreren skal ikke her gjentage Enkelthederne af de i sine tidligere Indberet- ninger fremsatte Bemærkninger om de uheldige Forhold ved Museet, der ere en Følge af de altfor indskrænkede og uheldigt beliggende Lokaler, men kun hentyde til, at hans i Aar foretagne Forsøg paa i en ringe Grad at bøde paa Manglerne, ikke have ført til noget heldigt Resultat, idet det hverken er blevet tilladt ham at benytte sin Embedsbolig til en midlertidig Udvidelse af Museet, eller at leje Værelser dertil uden for Universitetsbygningen. Da desuden Udsigterne til at faa en Nybygning trække i Langdrag, forøges Vanskelighederne ved at holde Museet blot i nogenlunde Orden. Det meste af. hvad der i Aar er erhvervet til Supplering af Museet, eller hjembragt fra geologiske Excursioner i Danmark og Grønland, maa blive henstaaende i Magasinerne, uden at det kan indordnes i de enkelte Samlinger. Fremmede, der komme hertil for at bese saadanne Dele af Museet, maa henvises til, at det ikke kan ske, førend der er tilvejebragt Plads til Opstillingen deraf. Under saadanne Forhold er det en lidet misundelsesværdig Stilling at være Bestyrer af et Museum, naar man ikke seer sig i Stand til at bøde paa Manglerne ved samme, der naturligvis forøges med hvert Aar, der gaar. Ligesom Tiifældet har været i de nærmest foregaaende Aar, kuiine de i Aar i Museet udførte Arbejder henføres til to Slags, nemlig: 1) de, der tjene til at forberede en eventuel Flytning, ere foretagne dels af Bestyreren, der har været beskæftiget med Ordning af den store Kalkspath Gruppe, dels af Museets første Assistent, Kand. Steenstrup, der har bearbejdet og katalogiseret Silikaternes Gruppe fra Cyanit til Albit. 2) Museets anden Assistent, Kand. Rørdam har dels fore- taget Etiketteringen og Indførelsen i Modtagelsesprotokollen af Forøgelserne til Museet dels besørget alt, hvad der vedrørte Udtagelse og Afsendelse af Dubletter til Bytteforbindelserne. I en stor Del af Aaret har han dog paa Grund af Ind- kaldelse til Militærtjeneste maattet overdrage disse Arbejders Udførelse til Stucj, polyt. Ussing. 230 Universitetet 1885—1886. Igjcunem Udenrigsministeriet modtog Museet i Aar Underretning om, at tvende i Nord-Amerika bosiddende Danske, nemlig den danske Vicekonsul Harris i Golden Hill (Nevada) og Mr. Harlow i St. Fé (Ny Mexico), agtede at forære Universitets-Museet de af dem indsamlede Mineralier, imod at dette betalte Fragten. Tilbudet blev modtaget, og ved Ankomsten hertil viste det sig, at Samlingerne vel va>e meget voluminose, men desto værre vare de dannede uden videnskabeligt Kjendskab til Mineralier, hvorfor de langtfra havde den Betydning for Museet, som man havde Grund til at vente efter Givernes Udtalelser derom. Da Hen- sigten med Gaven var paaskjonnelsesværdig, tilstilledes begge vore Landsmænd Takskrivelser, og der udvalgtes en Del af det tilsendte til Optagelse i Museets Samlinger. De enkelte Afdelinger i Museet have i 1885 modtaget følgende Forøgelser. A. M i n er a le a in li n gen. 1) Fra Grev Raben-Levetzau en Samling Zeo- lither, Chalcedoner og Kiselsinter fra Island, fra en ældre Mineraliesamling paa Aalholm Slot. 2) Fra det her værende Kryolith-Mine- og Handelsselskab en kolossal Plade af Kryolith med Frictionsstriber, udsprængt af den øvre Del af Bruddet. (Hensat indpakket i Universitetets Kjælder). L) Modtaget fra Hr. N. H. Olsen i Arendal en Del Keithauit, til Dels krystalliseret. 4) Fra »Finlands geologiske Undersugelser« 52 Mineralier fra Finland, et Supplement til den i Indberetningen for 1884 under B. 4. nævnte Samling. 5) Ved Kjøb og Bytte modtaget fra Dr. Eger i Wien en Meteorsten, falden 1840 ved Casale i Italien, krystalliseret Guld, Tellurguldsølv, Herdeiit ni. m., til en Værdi af 320 Kr. 6) Ved Kjob og Hytte 82 Mineralier fra Dr. Schuchardt i Gørlitz (for en væsent- lig Del nye for Museet), fra England, Tyskland, Ungarn, Italien, Nord-Amerika og Brasilien til en Værdi af 633 Mark. 7) Fra Vicekonsul Harris i Nevada nogle Exemplarer af gedigne Metaller, Svovlmetaller, Amethyst, Kalkspath, Gips, Svovl m. in. 8) Fra Mr. Harlow i Ny Mexico: Bromsolv, Gul-Blymalm, Blyspath, Turkis m. ni. 9) Fra Hr. Olaf Jensen gedigent Guld fra Ny Holland. Mindre Gaver ere modtagne fra Fru Sølling, Professor Warming og Kand. Ostrup. B. Den almindelige geognostiske Samling. 1) Fra Museets Assistenter de af dem indsamlede Forsteninger fra Kridtformationen i Skaane. 2) Fra Assistent Hendriksen i Nord-Gronland nogle for Museet indsamlede For- steninger (Auimoniter og Krabber) fra Kridtformationen ved Umanaks Fjord. 3) De af Kaptejn J. A. D. Jensen hjembragte subfossile Bløddyrskaller fra hævede Havstokke i Sukkertoppens Distrikt, samt en Samling Bjærgartsprøver fra Ilolstensborgs og Sukkertoppens Distrikter. 4) En større Samling Bjærgarter og Mineralier, indsamlede af Cand. min. Knutsen og Student Eberlin paa Ostkysten af Grønland og i den sydlige Del af Julianehaabs Distrikt. Baade Samling 3 og 4 ere kun foreløbig gjennemsete og atter nedpakkede, da der mangler Plads til at de kunne indordnes i Museets grønlandske Samlinger. 5) Fra Professor Heim i Ziirick modtaget Straalsten, der er smeltet ved Lynnedslag (Fulgurit). 6) Kjøbt af Krantz i Bonn 27 Hippuriter fra Kridtformationen i Frankrig, 160 Mark. 7) Fra Universitetets zoologiske Museum forskjellige Stenarter fra Ost-Asien og Sand- wichsøerne, indsamlede af Galathea-Expeditionen. Mindre Forøgelser ere mod- tagne fra Stud. polyt R Møller, Orlogsværftet og det zoologiske Museum. Videnskabelige Samlinger. 231 C. Den danske geognostiske Samling. De af Museets Bestyrer foretagne Indsamlinger paa de af ham i 1885 foretagne geognostiske Rejser ere: I) Forsteninger fra alle de paa Bornholm forekommende Formationer, især Trilo- biter og Graptolither. 2) Kridtforsteninger fra Faxe og Stevnsklint 3) Tertiære Forsteninger fra Albækhoved ved Vejle Fjord, Esbjerg og Spandet i Nordslesvig. 4) I Forening med Etatsraad Steenstrup undersøgt og indsamlet Forsteninger i Yoldia-Leret i Vendsyssel. 5) Fra Stud. polyfc. Hjorth modtaget Forsteninger fra de palåozoiske Formationer paa Bornholm, b) Fra begge Museets Assistenter de af dem indsamlede Forsteninger i Faxe. 7) Kjøbt af Formand Petersen i Faxe omtrent 300 Faxeforsteninger. 8) Fra Skolebestyrer Berthelsen modtaget Fiske- forsteninger i Cementsten ved Struer. 9) Tertiære Forsteninger i Concretioner ved Fredericia, forærede af Stud. med. Wilkens. 10) Flere Samlinger af tertiære Forsteninger, indsamlede ved Hindsgavl for Museet af Skipper Nielsen i Bøjden. II) Kjøbt af Ejerinden af Odderup Teglværk ved Tarm Station en Samling Tænder, et Brudstykke af et Kjæveben, flere Ryghvirvler og Dele af Ribben af en Kaskelot, fundne i det der værende Glimmerler. 12) Ved en større Udgravning samme Sted, der lededes af Museumsassistent Steenstrup, fandtes end videre i Glimmerleret, 18 Tænder, 17 Ryghvirvler m. m. af samme Dyr. Omkostningerne ved denne Udgravning 300 Kr. ere udredede af det Brockske Legat Desuden har Museet modtaget mindre Gaver fra Hr. Andersen i Vissenbjerg, Assistent K. Bahnson, Postexpeditør Bendixen i Thy, Pastor Fejlberg i Darum, Landmand Juul, Gaardejer P. Jørgensen i Vester-Egesb.org, Inspektor Levinsen, Stud. polyt. V. Madsen, Stud. mag. Mortensen, Museumsassistent Rørdam og Skolelærer V. Schmidt i Tolne, samt fra Overingeniøren ved de jydske Statsbaner, Boreprøver fra Aaby-Bro Station. Af Museets Doubletsamling er afgivet: 1) til Grev Raben-Levetzau paa Aalliolm forskjellige Mineralier samt danske Jordarter og Forsteninger i Bytte for de under A. 1 nævnte Mineralier; "2) til Dr. Eger i Wien, Zeolither fra Is- land, Sapphirin og Kryolith fra Grønland, gedigent Sølv fra Kongsberg, i Bytte for en Del af de under A. 5 nævnte Mineralier; 3) til Dr. Schuchardt nogle Kryolith-Mineralier, som Æqvivalent for en Del af de under A. 6 nævnte Mine- ralier ; 4) Professor Heim i Ziirick nogle Stykker Basalt med gedigent Jern (Æqvivalent for B. 5); 5) Professor v. Koenen i Gøttingen en Del Doubletter af de ved Vestre Gasværk fundne tertiære Forsteninger; 6) Skipper Nielsen fra Bøjden vel Faaborg en Samling Mineralier fra Island, Grønland og Sverige; Vederlag for de af ham foretagne Indsamlinger til Museet (C. 10). Museets Bog- og Kortsamling, Foruden Fortsættelserne af Neues Jahrbuch fur Mineralogie m. m.; Zeitschrift fiir Krystallographie ; Zittels Hand- buch fur Palaeontologie og hans Palaeontologische Wandtafeln; Paléontologie fran- 9aise og v. Buchs Gesammelte Schriften, er der iblandt andet anskaffet: Giimbel, Geologie v. Bayern; Kurr, Fossile Flora d. Juraformation Wurtembergs; Wahlen- berg, Petrificata telluris svecanae; Schlagintweit, Physiske Geographie der Alpen; Penck, Die Vergletscherung d. deutschen Alpen. Fra det Kongl. danske Viden- skabernes Selskab: Fortsættelsen af de af Generalstaben udgivne Kort over Jyl- land; Geologiske Kort over Norge, Sverige, Belgien og Rusland med tilhørende Beskrivelse; de af den geologiske Undersøgelse i Sverige under Torelis, og af 232 Universitetet 1885—1886. United States Geol. Survey under Ciarence Kings og J. W. Powells Ledelse ud- givne Skrifter. End videre Second Geol-Survey of Pennsylvania (30 Bd.) og The Geol. Survey of Minnesota (7 Hæfter). Fra Smithsonian Institution Annal Report for 1882. I Aaret 1885 er der i Museet holdt Forelæsninger over: Jord- bundslære for 18 Tilhørere, Danmarks geogn. Beskaffenhed for 27 Tilhorere, Kry- stallographi og Mineralogi for 24 Tilhørere og Examinatorier over Mineralogi. Med de studerende er der foretaget to større E xcu r s i o n er, nemlig en til Bornholm i Juni Maaned med 27 studerende og en til Faxe og Stevns Klint i September med 21 studerende, den første varede i 6 Dage, den anden i 2 Dage. Museet har været aabent for de studerende 8 Timer ugentlig, i Foraars- hal vaaret, været benyttet af 16, i Efteraarshalvaaret. af 23 studerende. I to ugentlige Timer har det tillige været aabent for Publikum og besøgt af 395 Personer. 4, 13et kemiske Laboratorium (Professor Julius Thomsen). 1. Praktiske Ovelser. Ligesom i de forud gaaende Semestre har Labora- toriet ogsaa været overfyldt i Aaret 1885—86. Da der ved Foraarssemestrets Begyndelse meldte sig 190 Deltagere til de praktiske Øvelser, maatte der træffes særlige Foranstaltninger; thi Laboratoriet kunde, uagtet den tidligere stedfundne Udvidelse af Undervisningstiden, kun skaffe Plads til 164 studerende, og den polytekniske Læreanstalt saa sig ikke i Stand til at modtage de resterende 26 studerende. Der blev derfor med Ministeriets Approbation af 18. Februar 1886 ind- rettet en særlig Undervisning for disse studerende, hvorved Undervisningstiden blev foroget indtil Ti Timer ugentlig. I øvrigt henvises til neden staaende sta- tistiske Data Deltagere i de praktiske Ovelser. Medicin- ske stu- derende. Farma- Polytek- niske stu- derende. Andre stude- rende. I alt. 1885—86. ccvtiske stude- rende. Stude- rende. Antal at ugentlige Arbejds- timer. Høsthal vaar 1885 ..... 103 49 9 1 162 1656 Vaarhalvaar 1886 ...... 138 48 4 _ 190 1716 Deltagere i de praktiske Ovelser. Afholdte E i a m i n e r. 1885—86. Lægeviden- skabelig For- beredelses- Examen. Farmaeev- tisk 11 xa ni en. Polyteknisk Examen. Magister- konferens. Antallet af praktiske Prøver. Januar 1886 ...... 29 59 27 18 6 2 124 113 Juni 1886 ........ Afholdte E i a m i n e r. Videnskabelige Samlinger. 233 2. Forelæsninger. Til Forelæsningen over uorganisk Kemi i Høsthalvaaret 1886 havde der indtegnet sig 260 studereude. Da Antallet er omtrent dobbelt saa stort som det, for hvilket Laboratoriets Avditorium er indrettet, kunde selv- følgelig ikke det hole Antal samtidig faa Plads ved Forelæsningerne, og en Del af Tilhørerne maatte søge Undervisning ad privat Vej. 3. Laboratoriets Flytning. Da Laboratoriet i en Række af Aar havde vist sig utilstrækkeligt til Bestridelsen af Undervisningen i det Omfang, i hvilket den blev søgt, og da en eventuel Flytning af den polytekniske Læreanstalts Bygninger til en Plads ved Sølvgadens Forlængelse yderligere vilde vanskeliggjøre Forhol- dene ved Laboratoriet, indgav Bestyreren under 6. Maj 1886 et Forslag til Mini- om en Flytning af Laboratoriet til en Grund i Nærheden af den for den nye polytekniske Læreanstalt bestemte. 4. Videnskabelig Virksomhed. Ved Udgangen af Aaret 1885 udkom det 4de Bind af Professor Julius Thomsens »Thermochemische Untersuchungen« og der- med var det store Værk afsluttet, som indeholdt en Redegjørelse af de viden- skabelige Arbejder, som dets Forfatter havde udført i de forløbne 20 Aar, i hvilke han havde været knyttet til Universitets kemiske Laboratorium. 6 Den farmakologiske Samling, Samlingen er i Aaret 1885—86 foruden som Forelæsningsapparat bleven benyttet i vid Udstrækning til Selvstudium baade af lægevidenskabelige og farma- cevtiske studerende. 7. Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi. 1883—86. (Docent, Dr. C. J. Salomonsen). Efter at det ved kgl. Resolution af 24. April 1883 (jfr. Aarb. f. 1882— 83 S. 61 — 63) var overdraget Laboratoriets nu værende Bestyrer »foreløbig for et Tidsrum af to Aar at holde et systematisk-praktisk Kursus i medicinsk Bakte- riologi ved Kjøbenhavns Universitet«, toge Øvelserne deres Begyndelse i Maj 1883 i den botaniske Haves Museumsbygning, hvor Værelset Nr. 13 velvilligt var stillet til min Kaadighed af Havens da værende Direktør. Professor F. Didrichsen; da det imidlertid snart viste sig, at Pladsen her var aldeles utilstrækkelig, blev der af Professor Didrichsen yderlig overladt mig et stort Kjælderrum til Afbenyt- telse, og saaledes bestod Laboratoriet ved Udgangen af Universitetsaaret 1883 — 84 af: 1) Værelse Nr. 13, et mod Syd vendende Etfags-Værelse i Bygningens 2den Etage, 10 Alen langt og 41/2 Alen bredt, med 2 Arbejdspladser, beregnede paa mikroskopiske Undersøgelser, samt 8 almindelige Arbejdspladser omkring et fir- kantet Bord i Stuens Midte. 2) Det tidligere som Materialkjælder benyttede, mod Vest vendende 13 Alen lange og 8 Alen brede Kjælderrum, i hvilket der er opstillet Thermostater, Ste- rilisationsapparater og mindre Forsøgsdyr (Mus, Frøer;, som i Almindelighed be- nyttes i Laboratoriet osv. Universitetets Aarbog. 30 234 Universitetet 1885—1886. 3) En lille Stald til Kaniner og Høns, som undtagelsesvis benyttes til Ind- podningsforsøg blev end videre indrettet i Portnerboligens Gaard. Hvad Inventariet angaar, saa ere alle Møblerne i Værelset Nr. 13 og nogle af dem i Kjælderrummet overladt Laboratoriet til Afbenyttelse af Professor Di- drichsen; af Instrumentariet er største Delen Bestyrerens private Ejendom; en- kelte kostbare Instrumenter (et Zeiss's Mikroskop og en d Arsonvals Thermostat) ere stillede til Laboratoriets Raadighed af Professor Didrichsen og Docent Ras- mus Pedersen; Resten er i Aarenes Løb anskalTet for de ved Resolution af 24. April 1883 bevilgede Penge og tilfalder i Henhold hertil Universitetet. Den instrumentale Udstyrelse er loretaget med særligt Hensyn til, at Labo- ratoriet forst og fremmest skulde være en Undervisningsanstalt, der vel i anden Linie skulde kunne benyttes til Udførelsen af større videnskabelige Under- søgelsesrækker, men dog hovedsagelig til Indøvelse af den bakteriologiske Tek- nik, som det nu er af saa stor Betydning for Medicinerne at kjende. Hvad angaar Omfanget af de sædvanlige Laboratoriekursus og den ved disse fulgte Plan, da skal her kun bemærkes, at de som Regel have strakt sig over 5 Maaneder med 2 å 3 Arbejdstimer en Gang ugentlig samt at den af Be- styreren udgivne Ledetraad for Medicinere i bakteriologisk Teknik« benyttes ved Øvelserne. Paa disses oprindeligt paatænkte Form og Omfang have forskjellige Omstændigheder nødvendigvis maattet faa en modificerende Indflydelse. For det første har Mangelen paa Mikroskoperingspladser nødet til at indskrænke den mikro- skopiske Side af Sagen til et Minimum, og desuden have to andre Forhold gjort Indskrænkninger nødvendige: I Værelset Nr. 13 er der næppe saa megen Plads, at 4 Mennesker kunne arbejde uden at genere hverandre, og Antallet af Delta- gere var ved alle de 3 i 1883, 84 og 85 afholdte Kursus betydeligt større. I det forst afholdte Kursus i 1883 var der ikke færre end elleve Deltagere; dette Antal viste sig i ni id lertid saa uforholdsmæssigt stort, at der kun modtoges hen- holdsvis 9 og 8 Deltagere ved de 2 paafølgende Kursus i 1884 og 1885. Hertil kom, at Deltagerne paa en enkelt Undtagelse nær ej vare Studenter, men yngre og ældre Læger eller Dyrlæger, for største Delen Reservelæger ved Hospitalerne, Korpslæger og andre, hvis Studietid faldt før Bakteriologiens pludselige Opsving, og som derfor ønskede nu at faa Lejlighed til at lære dens Hovedpunkter at kjende ad praktisk Vej; men disse Mænd kunde paa Grund af deres mange andre Forretninger selvfølgelig umuligt afse saa megen Tid til Øvelserne, som \ar nød- vendig, hvis hver enkelt selv skulde gjennemgaa og udføre alle de vigtigere Grundforsog; dette i Forbindelse med Deltagernes forholdsvis altfor store Antal bevirkede, at man ] aa flere Punkter maatte indskrænke sig til en simpel Forevis- ning af mange Forsøge «om man under andre Forhold vilde lade Laboranterne selv udfore. Paa denne Maade blev imidlertid Bestyrerens forberedende Arbejde til øvelserne betydeligt forøget, og den Assistance, som hertil blev nødvendig, har i Løbet af disse 3 Aar været ydet frivilligt af forskjellige Herrer, der, efter at de havde gjennemgaaet et sædvanligt Kursus i Laboratoriet, have ønsket at beskæf- tige sig mere specielt med bakteriologiske Studier, nemlig nu værende Læge i Paris, J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld, nu værende Lector ved Landbohøjskolen, G. Sand, nu værende Assistent ved Landbohøjskolen, Dyrlæge Jensen, og nu væ- rende Kredslæge i Kjøbenhavn II A. Nielsen. Videnskabelige Samlinger. 235 Foruden de omtalte 3 Kursus er der i Begyndelsen af Aaret 1886 afholdt et extraordinært Kursus af 14 Dages Varighed med 3 å 4 Timers daglig Arbejds- tid (for 2 Deltagere: Professorerne ved det Karolinske Institut i Stockholm Axel Key og E. Heyman). Ogsaa i Tidsrummene mellem de egentlige Kursus er der i Laboratoriet givet Undervisning til forskjellige Videnskabsmænd, som have onsket i Løbet af kortere eller længere Tid at gjore sig bekjendt med visse Sider af den bakterio- logiske Teknik (Professor i Pathologi ved Lunds Universitet, H. Bendz, Laborator i Pathologi ved Upsala Universitet, S. Bayer, Professor i Klinik sammesteds S. Henschen, Docent ved Universitetet i Helsingfors F. Elfving, Professor, Dr. Gæde- ken). End videre har der af Hr. Christmas-Dirckinck-Holmfeld været afholdt to private Kursus i medicinsk Bakteriologi for henholdsvis 3 og 2 Deltagere, Slutteligen maa det tilføjes, at forskjellige Læger dels have haft Adgang til Laboratoriet for at foretage mindre bakteriologiske Undersøgelsesrækker (Vand- analyser f. Ex. >, dels fra Laboratoriet ere blevne forsynede med Renkulturer osv Af de videnskabelige Arbejder, der helt eller delvis ere udførte i Laborato- riet i det omhandlede Tidsrum ere følgende offentliggjorte: C. J. Salomonsen und J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Die Aetiologie der Jequirity-Ophthalmie i »Fortschritte der Medicin« 1884. Nr. 3. C. J. Salomonsen og J. Christmas- Dirckinck-Holmfeld: Om Pseudo-Infection hos Frøer i »Hospitals-Tidende« 1884 Nr. 46 & 47. Jens Schou: Untersuchungen tiber Vaguspneumonie i »Fortschritte der Medicin« 1885. J. Christmas-Dirckinck-Holmfeld: Immunitet og Fagocytose i »Nordiskt medicinskt Arkiv« 1887. I Finansaaret 1885 — 86 vare Laboratoriets Udgifter 522 Kr. 33 0.; det (ved kgl. Resolution af 2. December 1884) tilstaaede Beløb af 200 Kr. aarlig til Bestridelsen af de med Undervisningen og Arbejdet i Laboratoriet lorbundne Ud- gifter er saaledes blevet overskredet med 32'J Kr. 33 0. Af disse 522 Kr. 33 0. ere 305 Kr. 11 0. anvendte til Anskaffelse og Reparation af Instrumenter samt Indkjøb af Kemikalia, 80 Kr. 55 0. til Bure, Foder og Dyr, 114 Kr. 20 0. til Renholdelse og Pasning af Laboratoriet og Instrumenterne, 22 Kr. 47 0. til Bøger og Papir. Den Pladsmangel, under hvilken alle, der have arbejdet i Laboratoriets be- skrevne Lokaler, have lidt, er nu bleven til Dels afhjulpen, idet Laboratoriet i Løbet af Sommeren 1886 er flyttet fra Etfags-Værelset Nr. 13 til et Trefags- og et Etfags-Værelse i den botaniske Museumsbygnings Kjælder. Den Arnamngnæaneke Stiftelse. 1885. Den Arnamagnæanske Kommission har i det forløbne Aar fortsat sin Virk- somhed paa sædvanlig Maade. Begge Stipendiarerne have været sysselsatte med den foreløbige Haandskriftbeskrivelse. Alt, hvad der hører til den egentlige Arna- magnæanske Samling er i det væsentlige beskrevet, og der er taget fat paa de mindre, tilhørende Samlinger, Rasks og Stephensens. Sekretæren, Dr. Kaalund, har arbejdet paa den endelige Redaktion af Haandskriftkatalogen, hvis Trykning vil 30* 23f> Universitetet 1885—1886. kunne begynde i den første Del af indeværende Aar, under Forudsætning af at Midler dertil, efter den derom indgivne Ansøgning, maatte blive bevilgede af Statskassen. IX. Universitetets Forhold ud ad til. Med Ministeriets Samtykke i Skrivelse af 9. Juli 1886 modtog Konsistorium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Delegerede at lade sig repræsentere ved Heidelbergs Universitets 500 Aars Jubelfest, der fejredes i Da- gene fra den 2. til den 7. Avgust s. A. Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil. Ussing og Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen valgtestil som Universitetets Delegerede at repræsentere dette ved Festen og overbringe følgende Hilsen. Universitati Ruperto-Carolinæ, sorori maiori, quinque sæcula, feliciter peracta gratulamur. Utinam perpetuo maneat vitale illud robur, quo hæc aula quamvis gravissimis chidibus afliicta semper denuo resurrexit, ut quæ per tot sæcula sedes tam antiquarum litterarum quam philosophiæ et naturalium rerum scientiæ nobilissima fuit apud posteros eadeni vel maiore etiam gloria fruatur. Til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen til Heidelberg stillede Ministeriet ved den oven nævnte Skrivelse et Beløb af 600 Kr. af Universitetets extraordi- nære Udgiftskonto til Disposition for Professorerne Ussing og Thomsen. Udgif- terno ved Adressens Kalligrafering og en Chagrins Mappe med Sølvkapsel, i alt 100 Kr., afholdtes af Konsistoriums Normalsum. X. Det akademiske Legat- o