Priskonkurrencer
181
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1884—85 af Universitetet udsatte i 3 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1885 -86 10 Afhandlinger, nemlig en theologisk, to
filosofiske, to historiske, en klassisk-filologisk, en østerlandsk-filologisk, en nordisk-
filologisk, en engelsk-filologisk og en fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom en
naturhistorisk Afhandling som Besvarelse af den for Aaret 1 S83—84 udsatte
Prisopgave.**) Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de filosofiske, den
østerlandsk-filologiske, den nordisk-filologiske og den fysiske værdige til Prisen.
Den ene af de filosofiske, den klassisk-filologiske, den engelsk-filologiske og den
naturhistoriske tilkjendtes der et hæderligt Akcessit, samt den ene af de historiske
Akcessit. Foifatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. Einar Buch, af den filosofiske,
Cand. theol.. Overlærer ved de forenede Kirkeskoler Harald Rasmussen, af
den østerlandsk-filologiske,
Stud, mag. Axel Olrik, af den nordisk-filologiske,
Cand. mag., Lærer ved Frederiksberg Sogneskole K. S. Kristensen, af den
fysiske;
Af de hæderligt Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. mag. Anders Bjørn Drachmann, af den klassisk-filologiske,
Stud. mag. Jon Stefan sson, af den engelsk-filogiske,
Cand. phil. C. R. Th. Oppermann, af den naturhistoriske.
Af den Akcessit tilkjendte historiske Afhandling:
Dr. med. A. Goldschmidt i Lyngby.
Forfatteren af den ene filosofiske Afhandling, hvem der var tilkjendt et
hæderligt Akcessit, ønskede ikke Navnesedlen aabnet, hvis han ikke fik Prisen.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes:
I. Den theologiske Afhandling Som Besvarelse af den theologiske
Prisopgave for 1884—85: »Der ønskes en Fremstilling af det nye Testamentes
Lære om Kristi Forsoning« er indkommet en Afhandling med Motto af Conf. Aug.
III »ut reconciliaret nobis patrem et hostia esset.«
Den lille Afhandling er klart og overskueligt skreven, indeholder intet urig-
tigt og gjor adskillige gode Bemærkninger. Men den indskrænker sig til en
uselvstændig Gjennemgang af Skriftens Ord, ordnede efter de nytestamentlige
Forfattergrupper. Der mangler Alsidighed og dybere Indtrængen baade i det hele
og i det enkelte. Forfatteren søger ingen Drøftelse af de forskjellige Opfattelser
af de Skriftudsagn, om hvilke der handles: man ser end ikke, at han er vidende
om, hvilket Arbejde her er gjort, og hvilke Anskuelser her staa over for hver-
*) Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 193—94.
**) Univ. Aarb. f. 1883—84 S. 129.
182
Universitetet 1885—1886.
andre. Paa Grund af disse Mangler kan Afhandlingen ikke indstilles til nogen
Belonning.
Den 13. Marts 1886.
C. Henrik Scharling. P. Madsen. V. Sthyr. Fr. Buhl.
II.	De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelser af Universitetets
filosofiske Prisopgave for 1884—85: »Fremstilling og Vurdering af Nyttemoralen
(Utilitarianismeu)«, er der indkommet to Afhandlinger
Den ene af disse, som har til Motto: »et hic dii sunt«, røber et ret grundigt
Studium af den nyere etiske Literatur og ikke ringe Evne til klar Fremstilling
af de forskjellige Standpunkter "g Anskuelser. Men i den Vurdering de frem-
stillede Anskuelser underkastes, savnes der Evne til indtrængende Analyse. Der
forekommer mange sunde og træffende Bemærkninger i Forfatterens kritiske Ud-
viklinger, men han stiller sig næppe tilstrækkelig uhildet over for den Anskuelse,
han skal vurdere, og det Staudpunkt. fra hvilket han selv gaar ud i sin Kritik,
fremtræder kun meget vagt og ikke tilstrækkelig begrundet. Formedelst disse
Mangler kunne vi ikke tilkjende Forfatteren Prisen, men vi udtale dog vor Aner-
kjendelse af den Alvor og Dygtighed, hvorom hans Arbejde vidner, ved at til-
kjende ham et hæderligt Accessit.
Den anden Afhandling, hvis Motto er: »Enhver sit«, er ikke blot storre af
Omfang, men indeholder ogsaa en mere indtrængende Behandling af Æmnet. Efter
at have givet en historisk Oversigt over de vigtigste herhen hørende Forfatteres
Anskuelser anstiller han — paa en Maade, der vidner baade om Selvstændighed
i Tankegangen og om Evne til Begrebsanalyse saa vel som om Fremstillingstalent
en Række Undersøgelser af de forskjellige Sporgsmaal, paa hvis Afgjørelse
Vurderingen af Utilitanauismen beror. Selv om nogle af hans Udviklinger lide
af en vis Bredde, og selv om han, hvor han skal indtage sit definitive Stand-
punkt til de afgjorende Sporgsmaal, viser nogen Vaklen, bærer det hele Arbejde
dog Præget af en saadan Dygtighed, at vi ikke tage i Betænkning at tilkjende
det Prismedailjen.
Den 12. Marts 1886.
H. Høffding. K. Kroman.
III.	De historiske Afhandlinger. I Anleduiug af den for Aaret
1884—85 i Historie udsatte Prisopgave: »En Karakteristik af Metternich som
Statsmand, med særligt Hensyn til hans Virksomhed i Tiden fra 1815—1830«,
er der indkommet to Besvarelser.
Om den første af disse, der har som Motto »qui non potest dissimulare,
non potest regnare«, indskrænke vi os til at udtale, at dens Indsendelse kun kan
forklares ved, at Forfatteren har været ganske ubekjendt med, hvilke Fordringer
der maa stilles til Prisafhaudlinger ved Universitetet. Den har altsaa ikke kunnet
komme i Betragtning.
Den anden indsendte Besvarelse med Motto »tenax propositi« er derimod en
vel skreven, forstandig Afhandling, der er behagelig at læse og giver en god
Oversigt over Hovedtrækkene af Evropas politiske Forhold i den Metternichske
Tid. Den vidner desuden om, at Forfatteren 1)ar sogt at sætte sig godt ind i
den herhen hørende Litteratur. Men uheldigvis har Afhandlingen væsentlige
Mangler. For ikke at tale om, at Forfatteren, hvad der er dobbelt paafaldende
ved en Afhandling af en saadan Natur, aldeles har undladt at tilføje Citater,
men overladt det til Censorerne selv at oplede, hvorpaa han i det enkelte bygger
sin Fremstilling, saa lider hans Arbejde af den Grundfejl, at det hverken med
Hensyn til den politisk-historiske eller den psychologiske Side er tilstrækkelig
indtrængende og dybtgaaende. Forfatteren har langt mere givet en Oversigt over
Evropas Historie i det herhen hørende Tidsrum med Metternich som Hovedfigur
end gjennemført en Analyse af denne Statsmands Personlighed og Virken, og det
var netop dette, som her maatte kræves. Det staar i nøje Forbindelse hermed,
at ligesom Forfatteren ingen Oplysninger giver om Metteruichlitteraturen ud over
de blotte Bogtitler, saaledes har han ikke meddelt, en blot nogenlunde tilfreds-
Priskonkurrencer.
183
stillende Kritik af det Skrift, som her er Hovedværket, »Metternichs efterladte
Papirer«; ja, han har end ikke givet en nøjagtig Oversigt over Indholdet af dette
Værk. I lige saa hej Grad skorter det paa et klart og fyldigt Billede af flere
Hovedsider ved de politiske Forhold. Medens Forfatteren f. Ex. med Rette frem-
hæver, hvor meget Metternich ved Mangler i østerrigs finansielle og militære
Stilling felte sig hindret i at give det den Plads i Evropa, han ønskede at lade
det indtage, har han slet ikke udviklet, hvori disse Mangler bestod. Lige saa
lidt er hans Fremstilling af Udviklingen i Tyskland fuldt tilfredsstillende, idet
han ingenlunde stærkt nok har paavist Frihedsbevægelsen her i de første Aar
efter 1815, hans Skildring af Forholdet til Preussen er for ufuldstændig, og han
har næsten aldeles ikke berørt Udviklingen i Ungarn, som allerede i denne Tid
har megen Interesse og i flere Henseender tydelig peger hen imod de Forhold,
som 1848 og følgende Aar skulde blive saa overordentlig vigtige.
Som en Følge af disse Mangler og flere andre, hvilke vi anse det for over-
flødigt at nævne, se vi os ikke i Stand til at tilkjende Forfatteren Medailjen, men
i Betragtning af de oven for nævnte gode Sider ved Afhandlingen mene vi dog
at burde tildele ham et »accessit«.
Den 12. Marts 1886.
E. Holm. Joh. Steenstrup. Kr. Erslev.
IV Den klassisk-filol o gi ske Afhandling. Som Besvaielse af
Universitetets Prisopgave i klassisk Filologi:
»Efter græske Forfattere og Indskrifter fremstilles, hvorledes Frigivelsen af
Slaver foregik hos Grækerne, og hvilke de frigivnes Kaar og almindelige Sysler vare«
er indkommet en paa Latin skrevet Afhandling med Motto: H/isig di zléog
oiov åxovof(£V ovdé n id'/tiev.
Denne i flydende og i det hele rent Latin affattede Afhandling drejer sig i
den første Del om Frigivelsen i den ældre Tid, navnlig i Sparta og Athen, uden
at det dog er lykkedes Forfatteren at bringe større Klarhed til Veje, end der
findes i de almindelige Haandbøger. Derefter gaar han over til at skildre den
navnlig fra nordgræske Indskrifter kjendte Frigivelsesform. Det vidtløftige og
temmelig spredte Stof er her samlet og sigtet med Omhu og behandlet med Dyg-
tighed og videnskabelig Methode. Men det uvante Stofs Behandling har krævet
længere Tid end Forfatteren havde tænkt sig, og den sidste Del af Spørgsmaalet,
om de frigivnes almindelige Sysler, er ikke besvaret. Medens vi derfor, hvis Af-
handlingens sidste Del havde været udfort paa samme Maade som det foregaaende,
ikke vilde have betænkt os paa at tilkjende den Prisen, kunne vi nu, da den er
ufuldendt, og det ikke kan siges, at den givne Opgave var for vidtløftig, kun
stemme for et hædrende Accessit.
Den 4. Marts 1886.
J. L. Ussing. M. Cl. Gertz.
V. Den østerlandsk-filologiske Opgave. Som Besvarelse af den
i østerlandsk Filologi udsatte Prisopgave for 1884—85: »at bestemme Sufisniens
almindelige Grundlag, som dette fremtræder hos persiske Digtere indtil Djåmi«
er der indkommet en Afhandling med Motto:
»Kjærligheden alene fatter Kjærlighedens Væsen«
(Djelal-ed-din Bumi).
Denne Afhandling forekommer os vel vidtløftig i Fremstillingen, idet navnlig
den sidste Del burde have været mere sammentrængt, hvorved adskillige Gjen-
tagelser vilde være undgaaede; desuden findes der enkelte Fejltagelser, som en
falsk Anvendelse af et Par Koransteder og enkelte Unøjagtigheder i Gjengivelsen
af persiske Vers. Imidlertid er Forfatteren ved heldige Forsøg paa at ef ervise
Sufisniens historiske Oprindelse naaet til en sund Bedømmelse af dens Væsen og
Natur og har lagt videnskabelig Aand og Modenhed for Dagen med Hensyn til
det betydelige Materiales Fordeling samt et omfattende Studium af den herhen
hørende persiske Litteratur ved at have benyttet ikke ganske almindelige Kilde-
skrifter. Det fremstillede er oplyst ved vel valgte Citater, og Afhandlingen affattet
184
Universitetet 1885—1886.
i et kjærnefuldt og smukt Sprog. — Idet vi anse de fremhævede Mangler for
mindre væsentlige, tro vi derfor at kunne tilkjende Forfatteren Prisen.
Den 14. Marts I8H6.
A. F. Mehren. V. Fausbøll.
VI.	Den nordisk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af Uni-
versitetets Prisopgave i nordisk Filologi for 1884—85:
»Hvorvidt er det berettiget at anse Digtene i den saakaldte Sæmundar-Kdda
for ældre end alt, hvad der ellers haves af oldnordisk Skjaldskab?«
er der indkommet en Afhandling med Motto af Håvamål:
»Litilla sanda,
Litilla sæva.
Litil eru ged guma. •
Efter en kortere Indledning, hvori Forfatteren gjor Rede for de Vanskelig-
heder, der ere forbundne med Spørgsmaalets Løsning, behandler han først Over-
leveringens Vilkaar og Kildernes Paalidelighed samt de forskjellige Vidnesbyrd
om Oldkvadeues Tilværelse før den Tid, i hvilken de bleve optegnede. Han søger
dernæst at bestemme det Tidsrum, til hvilket Oldkvadenes Kultur maa henføres,
og gaar saa over til at undersøge, hvorvidt G ude- og Heltekvadene kunne anses
for fælles-nordiske. Efter at dette Sporgsmaal er besvaret bekræftende, samles
i to større Afsnit de sproglige og metriske Undersøgelser, der kunne tjene til
nærmere at bestemme Oldkvadenes og Skjaldedigtenes Tilblivelsestid. I en »Efter-
skrift■ hævder Forfatteren endelig, at •Mellemjærnalderens« Sprog og Aandsliv ikke
kan kaldes fælles-gotisk, men var udpræget nordisk. Til Slutning følger 3
■ Tillæg«, der knytte sig til forskjellige af de i Afhandlingen berørte Sporgsmaal.
Forfatteren har gjennem hele Afhandlingen vist grundigt og omfattende
Kjendskab til de forskjellige Sider af Æmnet, og han er vel bevandret i alle her-
hen horende Undersøgelser fra de senere Aar. Han stiller sig imidlertid kritisk
lige over for de af andre vundne Resultater, som han ikke sjælden forkaster, og
han soger overalt at danne sig en selvstændig Mening og at gaa sine egne Veje,
hvorved han lægger en ikke ringe Evne for Dagen til at behandle den Art Spørgs-
videnskabeligt. Lige over for disse gode Egenskaber anse vi det for mindre
væsentligt, at Forfatteren i sin Kritik paa adskillige Punkter har taget sig Sagen
altfor let, at nogle Sporgsmaal ere behandlede med langt storre Forkjærlighed
og Udførlighed end andre lige saa vigtige, og at der er tillagt forskjellige Enkelt-
heder en Betydning, som ingenlunde kan tilkjendes dem. Værre er det, at Ud-
viklingen af og til lider af nogen Uklarhed og af Modsigelser, og at der findes
adskillige positive Fejl. Ogsaa i formel Henseende forekommer der enkelte Pletter
og Særheder, som vi for Forfatterens egen Skyld nodig ville se ham fastholde.
Skjønt vi ganske vist tillægge de nævnte Mangler en ikke ringe Betydning,
anse vi dog Afhandlingens gode Sider for saa fremtrædende, at vi ikke nære
nogen Betænkelighed ved at tilkjende den Prisen
Den 27. Februar 1886.
K. Gislason. Ludv. F. A. Wimmer.
VII.	Den engelsk-filologiske Afhandling. Den engelsk-filologiske
Opgave var:
»Der ønskes en Undersøgelse af de særlig skandinaviske Elementer i »The
Poetical Works of Gavin Douglas Bishop of Dunkeld, by John Small,« 4. Bind,
Edinburgh. 1874.«
Der indsendtes kun en Besvarelse med Devisen:
»Particularia rite demonstrata nova particularia rursus designant itaque
scientias reddunt activas. Bacon, Novum Organon. l, 24.«
Forfatteren har behandlet sit Æmne med Alvor. Arbejdet har sine For-
tjenester i forskjellige Retninger Men vi finde, at det ogsaa har ikke faa Svag-
heder og ikke kan kjendes værdigt til Guldmedailjen. Dog er Arbejdet af en
saadan Beskaffenhed, at det nok kan fortjene et hæderligt Accessit.
Den 8. Marts 1886.
George Stephens. H. Moller.
Priskonkurrencer.
185
VIII.	Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af den fysiske Pris-
opgave :
»Der fordres en Sammenstilling af de vigtigste Undersøgelser, der have
været anstillede for at komme til Kundskab om Loven for en Naturvirksomheds
Overgang til en anden,«
er der indkommet en Afhandling med Motto:
»Phvsical Science is that departure of Knowledge which relates to the
regular succession of events.«	(Maxwell.)
Forfatteren har delt sin Afhandling i to Dele, af hvilke den første giver en
fuldstændig og klar Fremstilling af de experimentale Arbejder, man har udført
for at komme til Kundskab om Varmeenhedens Arbejdsværdi, den anden gaar ud
paa at vise Overensstemmelsen mellem de Resultater, som kunne udledes af
Carnots Lov og dem, Erfaringen paaviser. Det hele Arbejde vidner om et klart
Overblik over de behandlede Forhold og giver en smuk, vel bearbejdet Fremstilling
af Sagen. Vi kunne derfor ikke andet end tilkjende Forfatteren Prisen.
Den 1. Marts 1886.
S. M. Jørgensen. Julius Thomsen. C. Holten.
IX.	Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets Prisopgave i Naturhistorie for 1883—84:
»En kritisk Fremstilling af Læren om Pseudomorphoser og dens Betydning
for Mineralogien og Geognosien,«
er der indkommet en Afhandling med Motto :
»Jedenfalls liefern aber alle die Erscheinungen, welche mit dem Auftreten
der Pseudomorphosen verbunden sind, den Beweis von der fortdauernden Thatig-
keit der Natur auch in dem unorganischen Reiche.« (J. R. Blum. 1843.)
Den første og større Del af denne Afhandling indeholder en historisk Frem-
stilling af Læren om Pseudomorphoser, hvori der gjøres Rede for og kritisk be-
dømmes de forskjellige Forfatteres Standpunkter, og hele dette Afsnit vidner om
et grundigt Kjendskab til den betydelige herhen hørende Literatur, der i det hele
taget er benyttet med Skjønsomhed. I det følgende Afsnit har Forfatteren der-
næst gjort Forsøg paa fra et kemisk Standpunkt at tilvejebringe større Klarhed
og Stringens i Definitionen, Dannelsesmaaden og Inddelingen af Pseudomorphoserne,
og det maa erkjendes, at dette er lykkedes paa adskillige Punkter. Paa andre
robes der derimod et paafaldende Ubekjendtskab med de Fakta, som omtales,
hvilket især giver sig tilkjende derved, at de faa Exempler, der nævnes, ikke egne
sig til at bevise, hvad der tilsigtes, og Forfatteren antyder ogsaa, at han hverken
er »Naturforsker« (der menes vel »Naturhistoriker«?) eller kjender Pseudomor-
phoserne ved Autopsi. Dette forklarer tillige, hvorfor han ikke har set sig i Stand
til at behandle den anden Del af Opgaven om Pseudomorphosernes Betydning for
Mineralogien og Geognosien; thi de faa Bemærkninger, der anføres herom, ved-
røre egentlig ikke Spørgsmaalet. Det synes, som om Forfatteren nærer den An-
skuelse, at Pseudomorphoserne ere uden al Betydning i den omhandlede Retning,
naar man ikke ved dem kan faa afgjort det meget vanskelige Spørgsmaal om de
mefamorphiske Bjergarters Dannelse.
Paa Grund af de nævnte Mangler ved Afhandlingen kan den ikke tilkjendes
den udsatte Pris; men da den har løst en Del at Opgaven tilfredsstillende og
bærer Vidnesbyrd om et omhyggeligt Studium og megen Interesse for Spørgs-
maalet i Almindelighed, anses den værdig til et hæderligt Accessit.
Den 14. Marts 1886.
Fr. Johnstrup. Chr. Lutken. Eug. Warming.
De for Aaret 1885—86 udsatte Prisopgaver vare:
1. The o lo gi. En historisk-kritisk Fremstilling af den palæstinensiske
Menigheds Historie indtil Aaret 135. 2. Lovkyndighed. At, fremstille, hvil-
ken Indflydelse Indbringelse for en overordnet Ret har paa den indankede judicielle
UniTørsitetets Aårbog.	94
Universitetet I8S5— 188<>.
Akts retlige Betydning efter dansk og dermed beslægtet fremmed Procesret. 3.
Statsvidenskab. Der onskes en Fremstilling af de nye Former for Ydelse af
Kredit til Landbruget, særlig til Driltens Fremme, som i de senere Aar ere bragte
i Anvendelse i Evropa, samt en Undersøgelse af de Erfaringer, der ere indvundne
om disses Hensigtsmæssighed. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en paa selv-
stændige Undersøgelser støttet Redegjørelse for Cocaineus fysiologiske og t.hera-
pevtiske Virkninger. 5. Filosofi. Der onskes en Fremstilling og Vurdering
af Hermann Lotzes Psykologi. 6. Historie. En Karakteristik af Kristian Col-
bjørnsen og en Paavisning af hans Betydning. 7. Klassisk Filologi. Der
forlanges en dansk Oversættelse af Talen imod Neæra og en paa Latin affattet
kritisk og exegetisk Kommentar dertil. Oratio adversus Neæram Danice vertatur
et conmientario Latine scripto illustretur. 8. Osterlandsk Filologi. At
give en Fremstilling af den indiske Mytliologi. saaledes som denne foreligger i
Kalidasas Digterværker, med et Sideblik til den nærmest liggende Literatur. t>.
Nordisk Filologi. Holbergs Ordforraad, sammenlignet med det nu brugelige.
10. Tysk Filologi. I hvilket Forhold stod det skrevne middelnedertyske
Sprog til de samtidig talte nedertyske Folkedialekter, og hvilke Hoveddialektfor-
skjelliglieder gjore sig bemærkelige inden for det Middelnedertyske? 11. Astro-
nomi. Medens man let og direkte erfarer, med hvilken Nøjagtighed en Soltavle
tilsteder Forudberegning af Solens Ketningskoordinater, Længde og Bredde, til en
given Tid, er det vanskeligere at skjonne, hvor nøjagtigt vort Kjendskab er til
Solens Afstand paa de forskjellige Aarstider. Der ønskes derfor en Beregning af
Middelfejlen paa Solbanens Elementer og paa Afstandene til forskjellige Aarstider
under Forudsætning af, at der i // Aar daglig er opnaaet en Observation af Solens
Længde, og at Middel fej len paa disse Observationer er konstant. Perturbationerne
lades ude af Betragtning. 12. Kemi. Der gives en kritisk Sammenstilling af
Undersøgelserne over, hvorvidt Kulstofatomets fire Valenser ere identiske. 13.
Naturhistorie. Der onskes en paa selvstændige Iagttagelser grundet Frem-
stilling af de for Flyvesandsdannelserne i Danmark karakteristiske Planters Ejen-
dommeligheder i Rygning og Liv. med Paavisning af. hvilken Forbindelse der
lindes mellem disse Fjendomnieligheder og de Naturforhold, under hvilke de nævnte
Planter leve.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1885—80 have 12 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt en
den juridiske, sex den medicinske og fire den filosofiske Doktorgrad samt en den
theologiske Licentiatgrad.
Sognepræst i Mariager Frederik Christian Krarup (theologisk Embedsexamen
i Januar 1878) forsvarede den 13. Oktober 1885 sin for den theologiske Licen-
tiatgrad skrevne Afhandling: »Om forholdet mellem det guddommelige og menne-
skelige i Kristi person. En fremstilling af kristologien.« Paa Embeds Vegne
opponerede Proff. Dr. C. Henrik Scharling og Dr. P. Madsen, af Tilhørerne ingen.
Graden meddelt den 17. Oktober 1885.
Cand. mag. Christian Sophus Juel (Magisterkonferens i Mathematik i Juni
I87y) forsvarede den K. December 1885 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne