77
hele Dagen igjennem at modtage Patienter, var nødvendigt at holde Kontorerne
i aabne fra Morgen til Aften, ogsaa om Søndagen.
Det anførte Forslag blev efter Ministeriets derom nedlagte Forestilling
bifaldet ved allerhøjeste Resolution af 9. Juli s. A. Fra 1. Oktober 1886 blev den
saaledes approberede Omordning gjennemført ved en Del ældre Funktionærers
I Entledigelse og ved Besættelsen af de nye Pladser.
V. Det akademiske Legat- og Stipeiidievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1885—86 er der tilkommet tvende nye Legater,
0 Gundelach-Møllers Legat til det kirurgiske Studiums Fremme, og Etatsr.,
3 Bygningsinspektør, Prof, Dr. phil. H C. Hansens Legat til Professorernes Enkekasse.
Det af afdøde Kaptejn From-Møller stiftede Legat, kaldet Professor
Q Gundelach-Møllers Legat til det kirurgiske Studiums Fremme. Fundatsen,
)b der under 13. Februar 1886 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse,
^1 lyder saaledes:
Ved Testamente af 11. Avgust 1880 har afdøde Kapte.jn Froni-Møller over-
19 ensstemmende med sin tidligere afdøde Broder, Prof. Gundelach-Møllers Ønske
Id blandt andet bestemt, at en Sum af 10000 Kr. skal tilfalde Kjøbenhavns Univer-
ie sitet til Oprettelse af et Legat til det kirurgiske Studiums Fremme. Efter at
)b denne Legatkapital af Exekutor i Kaptejn From-Møllers Dødsbo kontant er ind-
9d betalt i Universitetskvæsturen, har Konsistorium i Overensstemmelse med de ved
)T Testamentet givne Bestemmelser forfattet følgende Fundats:
1.	Legatet, der benævnes »Professor Gundelach-Møllers Legat«, bestaar af en
j2 Kapital paa 10000 Kr., der for Tiden er anbragt i en l ste Prioritets Panteobli-
£•§ gation. Det bestyres af det lægevidenskabelige Fakultets tvende normerede kirur-
ii-g giske Docenter, dog saaledes, at Midlernes Forvaltning sker ved Universitets-
vi kvæsturen. Legatet behandles som en for sig bestaaende, selvstændig Formue,
men for øvrigt efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legater. Regn-
di skabet aflægges af den ældste af' de kirurgiske Docenter, der hæver og kvitterer
i ol for Renterne.
2.	Af Legatets Renter uddeles aarlig af for nævnte Docenter 2 Portioner,
tvii hver paa 180 Kr., med Halvdelen i Juni og December Termin. Det overskydende
Ib af Renterne lægges til Kapitalen og forrentes med denne, indtil Kapitalen har
sfifl naaet en saadan Størrelse, at en ny Portion kan uddeles af Renterne. I saa
Ib i Fald skal det dog ogsaa staa Konsistorium frit for at forøge de oprindelige
ioI Portioner i Stedet for at oprette nye.
■i. Understøttelse ,af Legatet kan søges af lægevidenskabelige studerende,
ivrt hvis Studier love et heldigt Resultat for den kirurgiske Videnskab. Kandidater
ved have Fortrinsret.
4.	Legatet nydes i tre paa hinanden følgende Aar.
5.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage
IliTTillæg til og Ændringer i denne Fundats.
I il Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvaulig Underskrift.
Konsistorium, den 8. Februar 1886.
Det af afdøde Etatsraad, Bygningsinspektør H. C. Hansens Enke, til Minde
iflcom hendes Mand stiftede Legat, kaldet Etatsraad, Bygningsinspektør,
oi'Professor. Dr. phil. Hans Christian Hansens Legat til Professorernes
-jn'Ænkekasse. fundatsen, der under I ;> Februar 1886 ad mandatum er forsynet
bømied kgl. Stadlæstelse, lyder saaledes:
78
Universitetet 1885—18N6.
Til Minde om min afdøde Mand, Etatsraad, Professor. Dr. phil. Hans Christian
Hansen, der for et Tidsrum af 25 Aar som kgl. Bygningsinspektør har fort Tilsyn
med Universitetets Bygninger og opført flere af disse, har jeg til Universitets-
kvæsturen indbetalt en Kapital af 8no Kroner kontant som et Legat til Profes-
sorernes Enkekasse. Kor dette Legat har jeg under Forventning af allerhøjeste
Koufirmatiou affattet følgende Fundats:
1.	Legatets Kapital HOO Kroner bestyres af Universitetskvæsturen som en
for sig bestaaende selvstændig Formue paa samme Maade som Universitetets
øvrige Legater. Legatkapitalen bliver at anbringe i 4 pCt. uopsigelige Statsobli-
gationer eller andre dermed stillede Obligationer.
2.	Til Vedligeholdelse af min afdøde Mands Gravsted, derunder dels Ind-
hegning og Monument, paa Helligaands Sogns Kirkegaard, i hvilket Gravsted jeg
tillige ønsker al hvile, bliver at anvende en saa stor Del af den aarlige Rente,
som dertil maatte anses fornøden, medens Resten bliver at lægge til Kapitalen
og at frugtlargjøre i Forbindelse med denne. Dog forbeholder jeg mig, saa længe
jeg er i Live, at erholde udbetalt den fulde aarlige Rente med Fradrag af
Administrationsomkostninger, imod at jeg i deu Tid selv vedligeholder bemeldte
Gravsted.
3.	Naar Gravstedet, som nærmere er betegnet saaledes.
»Afdeling Litr. I. Nr. 216«. Gammel Betegnelse Helligaands Sogn Litr.
Æ Nr. 136, 137 & 138. stort 6 Alen bredt, 4 Alen langt,
hjemfalder ved Udgangen af Aaret 1980, tilfalder Legatkapitalen og det
samme tillagte Overskud Professorernes Enkekasse, saaledes at Renterne udbetales
til denne Kasse for at tjene til Fremme af deus Formaal.
4.	Skulde Enkekassens Virksomhed nogensinde ophøre, da foreslaar Konsi-
storium ved Universitetet til kgl. Stadfæstelse, hvorledes Legatets Renter frem-
deles kunne komme Enker efter Universitetslærere til gode.
5.	For Legatet aflægges Regnskab efter de almindelige for Universitets-
kvæsturen gjældende Regler.
Kjøbenhavn, den 2. Februar 1886.
Therese Hansen,
født Werbiz
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne
eller nærmere Regler for disse.
I Anledning af den i \aret 18S5 tagne Bestemmelse om Hvileaarene for
det Fossiske Legat — jfr. Univ. Aarb. f. 1884 - 85 S. 115—16 — blev der
al Legatets Eforus indsendt til Konsistorium følgende, af ham affattede Forteg-
nelse over de studerende, der have nydt Legatet"), og de fuudatsmæssige Hvileaar.
Af Hensyn til den historiske Interesse, en saadan Fortegnelse vil have, meddeles
den her.
*) Navne med Initialer angive, at Stipendiaten er udnævnt efter Kvadt ienniets
Begyndelse.
■/iti;
An1.
r ycÆGiKjinw
I. Stipendium.
ii" gqhew^]1.'1113"
II. Stipendium.
1700.	Niels Foss.
1701.	Niels Foss.
1702.	Nieis Foss.
1703.	Niels Foss.
1704.	Hvileaar.
1705.	N L. Foss.
1706	N. L. Foss.
1707.	P. Foss.
1708.	P. Foss.
1709.	Hvileaar.
1710.	P. Foss.
1711.	C. loss.
1712.	C. Foss.
1713.	C. Foss
1714.	Hvileaar.
1715.	C. Foss.
1716.	Wilhelm Worm.
1717.	Wilhelm Worm.
1718.	Hvileaar.
1719.	Wilhelm Worm.
1720.	Wilhelm Worm.
1721.	M. N. Foss.
1722.	M. N. Foss.
1723.	M. N. Foss.
1724,	H vileaar.
1725.	H. de Hemmer.
1726.	H. de Hemmer.
iii' sfifrgnqinm*
III. Stipendium.	Anni.
CR?
CO
1719 burde have været Hvileaar.

Aar.	I. Stipendium.	II. Stipendium.
1727.	H. de Hemmer.
1728.	H. de Hemmer.
1729.	H vileaar.
1730	L. M. Frølundt.
1731.	L. M. Frølundt.
1732.	L. M. Frølundt.
1733.	L. M. Frølundt.
1734.	H v i 1 e a a r.
1735.	L. Foss.
1736.	L. Foss.
1737	L. Foss.
1738.	L. Foss.
1739.	H v i 1 e a ar.
1740.	Mag. Chr, Horrebow. | j
1741.	Mag. Chr. Horrebow. I £ g
1742.	Mag. Chr. Horrebow. 1 ^
1743.	Mag. Chr Horrebow. ' £
1744.	H vile aar.
1745	H Frølundt.
1746.	H. Frølundt
1747.	H. Frølundt.
1748.	H. Frølundt.
1749.	H vileaar.
1750.	H. C. Heining.
1751.	H. C. Heining.
1752.	H. C. Heining.
n&3.	VI. C. Heining
H' C
/JP.V
H' C
III. Stipendium.	Anm.
1)81.
1755.
1756.
1 757.
1758.
1759.
1760
1761.
1762.
1763.
1764.
1765.
1766
1767.
1768.
1769.
.2
u Aiietrsn.-
H v 11 e a a r.
/M. Frierienreich.
JC. Friedenreich.
IC. Læssoe.
/M. Friedenreich.
C. Friedenreich.
(C. Læssøe.
/M. Friedenreich.
'C. Friedenreich.
Ic. Læssøe.
I "!)
'C. Friedenreich
(C. Læssøe.
H v i 1 e a a r.
Mag'. Jer. Wøldike.
Mag. Jer. Wøldike.
Mag. Jer. Wøldike.
Mag. Jer Wøldike.
H v i 1 e a a r.
jC de Hemmer.
|J. P. Rosenstand Goische.
\Jens Rosenstand Goische.
[C. de Hemmer.
>J. P. Rosenstand Goische
'jens Rosenstand Goische.
C. de Hemmer.
P. Rosenstand Goische.
'jens Rosenstand Goische
| 8'2)
jJ. P. Rosenstand Goische.
'Jens Rosenstand Goische.
fS. Zeuthen.
Jp. Rogert.
'P. Rosenstand Goische.
!.?
') Paa Grund af, at M. Friedenreich gik i
Krig, vide Eforiprotokollen S. 139.
2) C. de Hemmer meldte sig ikke, v. Efori-
protokollen S. 150.
1769 skulde have været Hvileaar. Fejltagol-
sen rettedes ved at lade 1774 blive et
Hvileaar.
Aar.
I. Stipendium.
II. Stipendium.
1770.
1771.
1772.
1773.
1774.
1775.
1776.
1777.
1778.
1779.
1780.
1781.
1782.
1783.
1784.
17 85.
(S. Zeuthen.
P. Rogert.
'p. Rosenstand Goische.
[S. Zeuthen.
P Rogert.
'P. Rosenstand Gois« he.
jLøndahl.1)
P. Rogert
lp Rosenstand Goische
Hvile aar.
H v i 1 e a a r.
N	Foss.
N. Foss.
N. Foss.
N. Foss.
H v i 1 e a a r.
/J. P. Rosenstand Goische
*G. L. Baden.
fJ. P. Rosenstand Goische.
*M. Horrebow.
/G. L. Baden.
IM. Horrebow.
/G. L Badun.
IM. Horrebow.
H v i 1 e a a r
jE. Wadskjær.
L Herning
Moachim From.
III. Stipendium.
Anm.
') Tildelt efter Capitis Familiæ Denomination,
v. Eforiprotokollen S. 829.

*) I Ffilge Konsistoriums Beslutning, v. Bfovi-
protokollen S. 834.
U8e*
1786.
1787.
1788.
1789.
1790.
1791.
1792.
1793.
1794.
1795.
1796.
- 1797.
*
1798.
1799.
il---1-: u-
il' r* 11 GI UIU 5."
} u; itsMaKjæi:
Jj. L. Herning.
'Joachim From
/E. Wadskjær
|j. L. Heiiiing.
Uoachim From.
Fratages Stipendiet dem alle tre.3)
H v i eaar.
(J. Fabricius.
P. C. Wadskjær.
't L. Wadskjær.
|J. Fabricius.
|p. C. Wadskjær.
iT. L. Wadskjær &
I	P. Rosenstand Goische.1)
Fabricius.
P C. Wadskjær.
lp. Rosenstand Goische.
|J. Fabricius.
|P. Rosenstand Goische.
J ,» 5)
H v i 1 e a a r.
|H. Bastholm.
iE. Wadskjær
1M. Weldike.
iH. Bastholm
E. Wadskjær.
' M. Weldike.
iH Bastholm.
E. Wadskjær.
'Brehmer fi)
iH. Basthol m
E. Wadskjær
'Brehmer.
H v i 1 eaar
3) Paa Grund af, at ingen af dem havde su-
stineret Examen philologicum, v. Efori-
protokollen S. 847.
■•) Udnævntes af Patronen, Kaptejn Foss i
Stedet for T. L. Wadskjær, der var gaaet
i Militærtjeneste, v. Eforiprotokollen S. 852.
6) P. C. Wadskjær mistede Stipendiet, „fordi
han kun havde Haud. til Examen pliilo-
sophicum og kunde ikke tage Embeds-
examen," v. Eforiprotokollen S. 175.
6) Efter Patronen, Kaptejn Eoss' Begjæring
bevilgede Konsistorium, at Brehmer maatte
indtræde i Stedet for Wøldike, som var
afgaaet ved Døden. v. Eforiprotokollen
S. 860.
Aar.
I. Stipendium.
11. Stipendium.
1800.	P. K. Weldike.
1801.	P R. Weldike.
1802.	P K Weldike.
1803.	P. R Weldike.
1804.	Hvileaar.
IH05.	€. S. Foss.
1*06.	0 S. Foss.
1807.	C. S. Foss.
180*.	C. S. Foss.
1809.	Hvileaar.
,C. W Borch.
1810.	H. H Thiele.
<F. W. Thiele.
J. C. Kali.
W. P. Rogert.
G. F. Borch
J. C. Kali
W. P. Rogert
G. F. Borch.
J. C. Kali.
W. P. Rogert.
G. F. Borch.
J. C. Kali
W. P Rogert.
G. F. Borch.
Hvileaar.
P R. Kali.
P. Borch.
P. S. R. Haverslev
P. R. Kali.
P Borch.
P S. R Haverslev.
P. R. Kali.
P. Borch
P. S. R Haverslev.
P. R Kali.
P. Borch.
P. S. R. Haverslev.
Hvileaar.
|J. M. Wogelius.
.Stockfleth.
' Repholtz.
CC
Stipendium.	Anni.
oc
OD

M\ [LP*6!6'
1811.	H. l'Hiele.
IF.	W. Thiele.
/C.	W. Borch
1812.	H	H. Thiele.
IF.	W. Thiele.
/S. JøRGENSKN y)
1813.	'H H. Thiele.
If. w. Thiele
1814.	Hvileaar.
(N. B Krarup.
1815.	[ Mackeprang
vGamborg.
/N. B Krarup
1816.	J Mackeprang.
'Gamborg.
[N B Krarup
1817.	| Mackeprang
'Gamborg.
rN. B. Krarup.
1818.	| Mackeprang.
'BRYNJULFSON.5)
1819.		Hvileaar
1820.	J.	E. Schou.
1821.	J	E. Schou
1822.	J.	E. Schou
1823.	J.	E. Schou
1824.		Hvileaar.
1825.
x
1825.
1 826.
x
|J. Hage.
C. P. Paludan Muller.
'C. Arendrup.
,J. Hage.
C. P. Paludan Muller.
(C. Arendrup.
>3^oc]LyG<;p-
IStockfleth.
1 Repholtz.
.de hemmer.
Jstockfletb & Raaschou.2)
I Repholtz.
de Hemmer.
I »4)
I Repholtz.
Hvileaar.
Tyge Schou.
Tyge Schou.
Tyge Schou.
Tyge Schou.
Hvileaar.
J H. C. Mejer.
J H. C. Mejer.
J. H. C. Mejer.
J. H. C. Mejer.
Hvileaar.
|A. Rosenstand Goische.
I O. C. Krarup.
'C. E. Møhl.
|A. Rosenstand Goische.
jO. C Krarup.
'C. E. Møhl.
biofopojjeu g' 188
) inaoiæaei i ucsii§C
protokollen S. 188.
W o||eiius, v. Ktori-
2) v. Eforiprotokollen S. 875.
®) v. Eforiprotokollen S. 876.
4) Raaschou frasagde sig Stipendiet, v. Efori-
protokollen S. 190.
•) v. Eforiprotokollen s. 193.
Aar.
I. Stipendium.
II. Stipendium.
III. Stipendium.
An in.
	|J. Hage & H. S. Krarup.1)	i A. Kosenstand Goische & l.c.MOller. 1)	') v. Kforiprotokollen S. 888.
1827.	C. P. Paludan Muller. IC. Arendrup.	.0. C. Krarup. IC. E. Møhl.	
			
	|H. S. Krarup.	|L. C. Muller.	
1828.	C. P. Paludan Muller IC. Arendrup.	0. C. Krarup & F. C. Krarup.2) IC. E. Møhl.	•) v. Kforiprotokollen S. 889.
1829.	H v i 1 e a ar. i Leth.	H v i 1 e a a r. i Hånøcheli	
1830.	jF Paludan Miiller. ' Jæger.	Dorph. 'H. S. Krarup.	
Aar.
I. Stipendium.
II. Stipendium.
III. Stipendium.
An in.
1831.
1832.
1833.
1834.
1835.
1836.
1837.
1838.
(Leth.
F Paludan Muller
' Jæger.
iLeth.
F. Paludau Muller
'Jæger.
|F. F. Krarup.3)
F. Paludan Muller
'•Tæger.
Hvile aar.
|J. H. V. Møller.
<F. F. Krarup.
'N. E. Krarup. I >
J. H. V. Møller.
F F. Krarup.
N. E. Krarup. ( ^
|J. H V. Møller
|F F- Krarup. . lf 6.
'N. E. Krarup, f	' '
|J. H. V. Møller.

i Hanschell.
, Dorph.
'H. S. Krarup.
I Hanschell.
Dorph.
'H. S. Krarup,
i Hanschell.
Dorph
'N. E Krarup.3)
H v i le aar.
J. A. Bornemann.
J. A. Bornemaun.
J A. Hornemann.
Bornemann.
') v. Kforii>rot«>kolleii S. 8»9.
4) Om disse Udnævnelser, der ikke have
Hjemmel i Fundatsen, v. Kforiprotokollen
S. 214—221.
•) Hævede ikke Stipendiet, v. EforiprotokoUen
S. 224.
	V,	.............			1Q- ^ p j(lalnb-H9U8elJ'
i oo»:		ii ♦ 11 e a a i			u a 11 e s a j." H vi 1 e aar. ,C. J L Krarup-Hansen.
1840	E.	Hornemann.	s CC		Læssøe. iR. F. Pedersen. .C. J. L. Krarup-Hansen.
isn.	E.	Hornemann.	s <*> p		Læssøe. IR. F. Pedersen. iC J. L. Krarup-Hansen.
1842.	E	Hornemann.			Læssøe.
					Ir. F. Pedersen. iC. J. L. Krarup-Hansen.
1843		»6)			|Læssøe. 'R. F. Pedersen.
1844.	lA'	H v i 1 e aar. Rosenstand.			H v i 1 eaar. IJ. Leth-Møller.
1845.	A	F. Krarup-Vilstrup.			iC. Rosenstand Goische.
	'm.	Th. Wøldike			A. C. Fabricius
	IA	Rosenstand.			|J. Leth-Møller.
1840.	A-	F Krarnp-Vilstrup.			|C. Rosenstand Goische. A
	•m.	Th. Wøldike			'a. C. Fabricius.
	,A.	Rosenstand.			
1847.	A.	F. Krarup-Vilstrup			A. F. L. Ruge.
	<M.	Th. Wøldike.			
	,A.	Rosenstand.			
1848.	A	F. Krarup-Vilstrup			A. F. L. Ruge.
	IM.	Th. Wøldike.			
1849.	H v i 1 o a a r.				H v i 1 e a a r.
	,H.	F. B. Høyer			
1850.	A.	P. B. Møller.			C. H W. Ruge.
	'E.	B. Holst.			
	|H	P. B. Høyer.			
1851.	A	P. B. Møller.			C. H W. Ruge.
	<E.	B. Holst.			
	,H.	P B. Høyer.			
1852.	A"	P. B. Møller.			C. H. W Ruge.
	IE.	B. Holst.			
") -Ved at inddrage dette Stipendium paa
Grund af Hornemanns Udnævnelse til et
Embede fremkom en Anomali med 2 Hvile-
aar, i Stedet for, at der efter Fundatsen
kun skal være et.
Aav.
I. Stipendium.
II. Stipendium.
	iH.	p.	B Høyer.
1853.	A.	p.	B Møller.
	•e.	B.	Holst
1854.		Hvileaar.	
	Ip-	P	Rosenstand
1855.		w.	Smith.
	'c.	G.	Lange.
	|P-	P	Rosenstand.
1856.	0.	w.	Smith
	'c.	G.	Lange.
	Ip-	p	Rosenstand.
1857.	0.	w.	Smith.
	'C	G.	Lange.
	,p.	P.	Rosenstand.
1858.	0.	W	Smith.
	»c	G.	Lange
185«.		H v	i 1 e a a r
1860.	c.	H	Scharling.
1861.	c.	H	Scharling.
1862.	c	H	Scharling.
1863.	c.	H. Scharling	

1864. Hvileaar.
<3
"o"
C. H. W. Ruge.
Hvileaar.
p. j. C. Scharling.
P. J C. Scharling.
Hvileaar.
J. Paludan-Muller.
H. S. Vilstrup.
H. A. Krarup^
J. Paludan-Muller
H. S. Vilstrup
H. A. Krarup.
J. Paludan-Muller.
H. S. Vilstrup.
H. A. Krarup.
J. Paludan-Muller.
H. S. Vilstrup.
H. A. Krarup.
Hvileaar
S. E. Rosenstand.
F V. L. Paludan-Muller.
F. Lange.
,S. E. Rosenstand.
F. V. L. Paludan-Muller.
'•F. Lange.
i s • nsrnRfi'
III. Stipendium.
\nm.
CC
C/i
1888.
S 1866.
> 1867.
1868.
1869.
1870.
1871.
1872.
1873.
1874.
1875.
1876.
t,' n' UQ&6U8£SUg'
V. J. Rosenstand.
Th. Møller.
I C. F. Balslev.
'V. J.^ Rosenstand.
I Th. Moller.
,C. F. Balslev.
'V. J. Rosenstand.
I Th. Møller.
C. F. Balslev.
V. J. Rosenstand.
Th. Møller.
Hvileaar.
|L. N. Balslev.
Theisen.
ISørensen.1)
jL. N. Balslev.
Theisen.
I John Hansen.
|L. N. Ealslev.
Theisen.
ohn Hansen.
L. N. Balslev.
'Theisen.
I Jo kn Hansen.
Hvileaar.
S. T. Balslev.
A. P. W. Hamburger.
P. R. Wøldike.
S. T. Balslev.
A. P. W. Hamburger.
P. R. Wøldike.
i
ih* A' r'
F. V. L. Paludan-Miiller.
'f. Lange,
i S. E. Rosenstand.
F. V. L. Paludan-Miiller.
'F. Lange.
Hvileaar.
jH. C. M. Krarup.
A. Friedenreich.
'h. Hånschell.
jH. C. M. Krarup.
A. Friedenreich.
'H. Hånschell.
|H. C. M. Krarup.
A. Friedenreich.
IH, Hånschell.
"H. P. L. jNIeyn.2)
A. Friedenreich.
H. Hånschell.
Hvileaar.
J. G. F. Bornemann.
J. G. F. Bornemann.
J. G. F. Bornemann.
J. G. F. Bornemann.
') Udnævnt af Konsistorium kun paa et Air
v. Eforiprotokollen S. 273.
2) I Stedet for Krarup, der var befordret,
v. Eforiprotokollen S. 273.
G. Schmith.
J. Paludan-Miiller.
J. B. Krarup-Hansen.
G. Schmith.
J. Paludan-Miiller.
J. B. Krarup-Hansen.
G. Schmith.
J. Paludan-Miiller.
J. B. Krarup-Hansen.
G. Schmith.
J. Paludan-Miiller.
J. B Krarup-Hansen.
Aar.	I. Stipendium.	II. Stipendium.	111. Stipendium.	Anm.
	iS. T. Balslev.			
1877.	A. P. W. Hamburger.	Hvileaar.	Hvileaar	
	lp. R. Weldike.			
') Inddraget, du Itnlolcv var udnævnt til
Præst, v. Kforiprotokollen s. 280.
	I »*)		iM. Krarup-Hansen	jJ N. Moller.
1878.	A. P. W. Hamburger.		,0. Sparre.	^A. de Linde. Gredsted.
	lp. R. Weldike.		'j. Wittrup.	
			iM. Krarup-Hansen.	|J. N. Moller.
1879.	Hvileaar.		>0. Sparre.	,A. de Linde.
			'j. Wittrup.	'Gredsted.
			|M. Krarup-Hansen.	jJ. N. Moller.
1880.	H. Ussing.	i	<0. Sparre.	A. de Linde.
		CO	Ij. Wittrup.	'Gredsted.
		CO CC	|M. Krarup-Hansen.	iJ. N. Møller.
1881.	II. Ussing.		0. Sparre.	A. de Linde.
			Ij. Wittrup.	'Gredsted.
1882.	H. Ussing.2)		Hvileaar. jV. Vilstrup.	Hvileaar. iRyberg-Hansen
1883.	Hvileaar		N. B. Kjær.	K. Stephensen. 'C. Bentzon.
			ly. Rosencrone Benzon.	
	iV. E. Hamburger.		|V. Vilstrup.	iRyberg-Hansen.
1884.	,0. J. Gudme.		<N". B. Kjær3) & A. J. B. Møller	K. Stephensen.
	'P. V. Jensen.		lv. Rosencrone Benzon.	'C. Benzon
	jV. E. Hamburger.		iV. Vilstrup.	|Ryberg-Hansen.
1S85.	\0. J. Gudme		A. J. B. Møller. Iv. Rosencrone Benzon.	K Stephensen.
	<p. Y. Jensen.			IC. Benzon.
	|V. E. Hamburger.		iV. Vilstrup.	,Ryberg-Hansen
1886.	jo. J. Gudme. 'p. v. Jensen.		A. J. B. Møller. IV. Rosencrone Benzon.	Iv. Stephensen.
				IC. Benzon
	(V. E. Hamburger.			
1887.	>0. J. Gudme. 'P. V. Jensen.		Hvileaar.	Hvileaar.
') Inddraget, du Itnlolcv var udnævnt til
Præst, v. Kforiprotokollen s. 280.
00
00
*) Befordret til Prnest, hvorfor det følgende |
Aar blev et Hvileaar.	'
') Bortrejst, v EforiprotokoUeil S. 286.
mé
Legat- og Sfcipendievæsen.
91
—	Ifølge Fundatsen af 12. Juli 187 7 for C. P. C. Høms Legat skulde
Kenten af dette tillægges en yngre Videnskabsmand, der havde taget Magister-
konferens i Historie ved Universitetet og som derhos allerede havde præsteret et
selvstændigt Arbejde i Historie, helst Fædrelandshistorie, af videnskabelig Karak-
ter. Da Tallet af dem, som toge Magisterkonferens i Historie, og som kunde
komme i Betragtning som kvalificerede, kun var ringe og yderligere maatte an-
tages at ville blive begrænset ved Oprettelsen af den nye Skoleembedsexamen, ved
hvilken Historie kunde tages som Hovedfag, indstillede Legatets Eforus i et af
det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende, at der maatte søges udvirket eu
Forandring i Legatets Fundats, saaledes at de candidati magisterii, som havde
taget Skoleembedsexamen med Historie som Hovedfag, maatte blive berettigede til
at erholde Legatet. Efter at Konsistorium under 16. December 1885 havde ind-
stillet denne Forandring, bifaldt Ministeriet under 31. s. M., at der i Henhold til
Fundatsens § 4 føjedes følgende Bestemmelse til samme Fundats: »Candidati
magisterii, som have bestaaet den ved Anordn. 25. Oktober 1883 indførte Skole-
embedsexamen med Historie som Hovedfag, blive ved Bortgivelsen af Legatet at
anse som lige berettigede med de i Fundatsens § 2 nævnte Kandidater, der have
taget Magisterkonferens. '
—	Da Kammerherre, fhv. Justitiarius V. Skeel havde ønsket at fratræde
Patronatet for det Skeelske Legat ved Kjøbenhavns Universitet, anerkjendte Kon-
sistorium under 9. December 1885 Kammerherre, Greve Jørgen Scheel til GI. Estrup
som berettiget til at overtage Patronatet for dette Legat.
—	Ifølge Fundatsen for Rektor Suhr s Legat af 31. Marts 1845, konfirmeret
den 2. Maj s. A. (jfr. Sel'mers Aarb. f 1845 S. 43—44), vilde Legatet være at
uddele i Portioner paa 50 Kr. aarlig, hvorhos det end videre hedder, at der »ind-
til Renten er voxet til det dobbelte heraf, bliver den Del af samme, som over-
stiger 50 Kr. aarlig, at oplægge og i Sparekassen eller paa anden lignende Maade
at frugtbargjøre til Kapitalens Forøgelse, indtil den aarlige Rente afkaster 2 Por-
tioner og saa fremdeles.« Under l.Juni 1886 indberettede Kvæstor til Konsistorium,
at den aarlige Rente af Legatet havde naaet en saadan Størrelse, at der i alt
vilde kunne udbetales 2 Portioner, hver paa 50 Kr. aarlig, saaledes at den nye
tilkomne Portion kunde bortgives første Gang i 11. Juni Termin s. A.
—	Efter Indstilling fra Eforerne for Gund e 1 ach-Møl 1 er s Legat bifaldt
Konsistorium under 30. Juni 1886, at den ene af Legatets Portioner for Juni
Termin s A. blev indbetalt i Kvæsturen til Oplæg for Legatet, da kun en af de
Ansøgere, der havde meldt sig, kunde anses for kvalificeret til at faa Legatet.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller
fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
I et af Eforus for Kontoen for Oplagspenge fra de lærde Skoler under
20. Febr. 1886 til Konsistorium indsendt Andragende anholdt Student N. N. fra
Viborg Kathedralskole om, at den 2den Tredjedel af de ham ved bemeldte Skole
tillagte Oplagspenge strax maatte udbetales ham, skjønt han først d. 17. Decbr.
1885 var bleven immatrikuleret og ved Foraars-Halvaarets Begyndelse var kommen
her til Byen. Da forsinkelsen i Ansøgerens Studiers Begyndelse skyldtes øko-
nomiske Grunde, samtykkede Konsistorium under 25. s. M. i, at den 2den Tredjedel
12*
92
Universitetet 1885—1886.
udbetaltes ham d. I. April 1886, naar han til den Tid tilvejebragte behørigt Be-
vis for akademisk Flid.
—	I Anledning af en fra Eforus for J. L. Smiths Legat modtagen Fore-
spørgsel fra Dr med. Knud Pontoppidan om, hvorvidt han vilde kunne overtage
Stillingen som 3dje Reservelæge ved St. Hans Hospital ved Hoskilde og samtidig
dermed vedblive at nyde det Smithske Stipendium for Kandidater, tilskrev Konsi-
storium under 15. Januar 1886 Eforus, at det, da Dr. Pontoppidan agtede at
fortsætte sin Virksomhed som Privatdocent vad Universitetøt, ikke fandt noget at
erindre imod, at han fremdeles oppebar nævnte Stipendium.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der, paa derom nedlagt Forestilling
af Kirke- og Undervisningsministeriet, ved kgl. Resolutioner af 30. April og 6. Juni
1886 meddelt henholdsvis cand. med. <S: chir. Søren Hansen og eand. philol. C.
Jørgensen Tilladelse til at søge Universitetets Rejsestipendier med Dis-
pensation fra Bestemmelsen i Universitetets Fundats af 7. Maj 1788 Kap. VI § 2
Nr. 9 om, at der for at opnaa de nævnte Stipendier kræves Laudabilis til Em-
bedsexamen.
—	Da det havde \ ist sig, at det aarlige Rentebeløb af den til det Wis-
singske Legat hørende Kapital allerede i 11. Juni Termin 1885 havde naaet
en saadan Størrelse, at den Portion, der tillægges en Professorsøn, efter Bestem-
melsen i Legatets Fundats burde have været udbetalt med det fulde Beløb 100 Kr.,
med Fradrag af Administrationsomkostninger 3 Kr. 13 O., altsaa 96 Kr. 87 O.,
bemyndigede Konsistorium under I. Juli 1886 Eforus til at udbetale vedkommende
Professorsøn det ham for Juni og December Termin 1885 for lidet udbetalte Be-
lob, i alt 116 Kr. 24 O., samt for Juni Termin 1886 96 Kr. 87 G.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
I Anledning af en fra Eforus for Bor eks Kollegium til Konsistorium ind
sendt Forespørgsel fra cand. theol. N. N. om, hvorvidt den Omstændighed, at han
foruden Plads paa Regensen i 4 Aar extraordinært havde haft Plads sammesteds
i l/t Aar, kunde være til Hinder for, at han vedblev at nyde den ham ved Kon-
sistoriums Skrivelse af 13. Januar 1886 for et Aar tildelte Fribolig paa Kollegiet
i hele dette Tidsrum, udtalte Konsistorium under 1 Juli s. A., at det — da
Forespørgeren i sin Ansøgning i god Tro ikke havde meddelt den nævnte Oplys-
ning — tillod ham, uanset Bestemmelsen i Fundats 7. Maj 1788 Kap. VI § 2
Nr. 5, jfr. § 4, at nyde sidst nævnte Fribolig ogsaa for det halve Aar fra 13.
Juli s. A., som gik ud over den ved nys nævnte Bestemmelse fastsatte Grænse
af 5 Aar.
—	Da Borcks Kollegium ved forskjelligo extraordinære Udgifter, foranlediget
dels ved en gjennenigribende Forandring af Kollegiets gamle Kakkelovne dels ved
en extraordinær Forandring ved Gaarden og Haven, til Dels paabudt ved Politi-
hensyn, i Aarenes Lob havde paadraget sig en Underbalance, der ikke vilde kunne
dækkes af Kollegiets aarlige Indtægter, anholdt Kollegiets Eforus om, at der af
Legaternes Overskudsfond maatte tildeles Kollegiet en Understøttelse en Gang for
alle af 600 Kr , at udbetale i 3 Afdrag, nemlig i Juni og December Terminer
1886 samt i Juni Termin 1887 med 200 Kr. i hver Termin. Konsistorium be-
vilgede under 4. Februar 1886 denne Understøttelse til Kollegiet.
Legat- og Stipendievæsen.
93
—	Konsistorium bevilgede under 20. Maj 1880 efter Efori Indstilling, at
Portneren paa Borcks Kollegium af Helbredshensyn maatte tage Ophold uden for
Kjøbenhavn i 5 å 6 Uger.
—	Da Konsistorium, i Anledning af Bortgivelsen af en Aliunnusplads paa
Elers Kollegium for en Theolog, fra Kollegiets Eforus havde modtaget en
Erklæring fra Overlæge ørsted, der havde Bortgivelsesretten, hvori denne blandt
13 Ansøgere havde bestemt sig for en Student, som i 1882 havde taget Afgangs-
examen med 3dje Karakter, meddelte Konsistorium under 25. Juni 1886 Over-
læge Orsted, at det havde udnævnt den af ham indstillede Ansøger, men at det
i denne Anledning ikke skulde undlade at tage et Forbehold i Henseende til Kon-
sistoriums Ret til ikke at udnævne ukvalificerede Ansøgere.
—	Efter at Eforus for Elers Kollegium i Skrivelse af 10. Marts 1886 havde
oplyst, at Kollegiet ved Udførelsen af nogle uopsættelige Byggeforetagender havde
paadraget sig et Underskud af 370 Kr. 96 O., som ikke vilde kunde dækkes af
Kollegiet, bifaldt Konsistorium under 18. s. M., at der til Dækning af dette
Underskud maatte tildeles Kollegiet en Understøttelse af Legaternes Overskuds-
fond med 200 Kr. i 11. December Termin i8S7 og 170 Kr. 96 O. i 11. Juni
Termin 1888, dog under Forudsætning af,. at der ikke inden de nævnte Tids-
punkter maatte opstaa Krav, som i endnu højere Grad skjønnedes at burde opfyldes
ved Hjælp af det ommeldte Fond.
—	Da der ved Revisionen af Elers Kollegiums Regnskab for 1881 var blevet
anket over, at de Portnerens Lejlighed paahvilende Skatter vare betalte af Kollegiet
og ikke af Portneren selv som Beboer, indstillede Kollegiets Eforus Sagen til
Konsistoriums Afgjørelse, i det lian bemærkede, at han i sin Besvarelse til Revi-
sionen havde gjort opmærksom paa, at dette altid havde været Tilfældet samt at
Kollegiets Bestyrelse maatte have Ret til at antage Portneren paa de Betingelser,
den fandt rimelige, men at Revisionen havde forlangt en udtrykkelig Bemyndigelse
af Konsistorium. Konsistorium bifaldt under 16. December 1885, at ovennævnte
Skatter, som hidtil vare betalte af Kollegiet, ogsaa i Fremtiden betaltes af Kol-
legiet og ikke af Portneren som Beboer.
5. Kommunitetsstipendiet og Regen s beneficiet.
Ved at indgive Kommunitetets Forslag til Budget for Finansaaret 1884—85,
bemærkede Kvæstor, at Stipendiebestyrelsen i et af Konsistorium anbefalet An-
dragende havde henledet Opmærksomheden paa et Misforhold, der i Tidens Løb
ved Bortgivelsen af Pladserne paa Regensen var fremkommet mellem de privile-
gerede og de uprivilegerede Ansøgeres Tal. Navnlig paa Grund af den stærke
Tilgang fra Reykjavik Skole i Forbindelse med, at der under de nu værende For-
hold stadig var Brug for de to Pladser, der vare sikrede Studenter fra Frederiks-
borg lærde Skole med første Karakter, var Antallet af de privilegerede Alumner
nu steget til 32 — for kort siden 34 — og Tallet kunde forudses yderligere at
ville stige. Herved forrykkedes Forholdet mellem de privilegerede og de uprivi-
legerede Ansøgere til Skade for de sidst nævnte paa en Maade, som var i Strid
med de gjældende Bestemmelsers Aand. Stipendiebestyrelsen ansaa det derfor
tor at være af paatrængende Vigtighed, at der blev truffet en lignende Foranstalt-
ning i de uprivilegerede Ansøgeres Interesse i samme Retning som den, der ved
04
Universitetet 1885—I S,SG.
Reglementet for Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af il. Februar 1848
var fastsat med Hensyn til Koinmunitetsstipendiet, saaledes at der forbelioldtes de
uprivilegerede Ansogere et vist Minimum af Pladser paa Regensen, medens de
privilegerede, der herved udelukkedes, men i hvis Ret der i Realiteten intet Skaar
burde gjores, erhoMt et Pengebeløb i Stedet for Bolig, altsaa som Huslejegodt-
gjordise. En saadan Ordning forekom allerede nu i flere extraordinære Tilfælde,
saa som naar en privilegeret Ansøger meldte sig mellem to Vakancer. Den Hus-
lejegodtgjorelse. der i saadanne Tilfælde ydedes, udgjorde et Beløb af 20 Kr.
maanedlig, og et tilsvarende Beløb formentes at maatte tillægges de overtallige
piivilegerede Ansøgere. Den foreslaaede Ordning vilde derhos bidrage til at be-
\are en saadan passende Fordeling af Alumnerne mellem Landets forskjellige Dele,
son hidtil altid havde været opnaaet, men som ikke kunde andet end forrykkes,
naar Skolen i Reykjavik optog et uforholdsmæssigt Antal af Pladser.
Med disse Bemærkninger indstillede Kvæstor, at der paa Finanslovforslaget
optcges følgende Anmærkning til Kommunitetets Udgiftskonto 1 a:
»Overstiger paa en Gang Tallet af de til at nyde Regensbeneticiet privile-
gerede studerende 20, skal Tallet af de Regenspladser, der kunne bortgives til
uprivilegerede Ansøgere, ikke derved formindskes. De privilegerede Ansøgere,
som ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at erholde Regensbenefidet,
nyde, saa længe Hindringen varer, en maanedlig Huslejegodtgjørelse af 20 Kr.«
Den samlede aarlige Udgift, som herved vilde foranlediges, ansloges til
2000 Kr.
Efter at dette Forslag var blevet forelagt Rigsdagen i Overensstemmelse med
Kvæstors Indstilling, udtalte Folketingets Finansudvalg i sin Betænkning, at det
ikke vilde modsætte sig Forslaget men ansaa det for billigt, at der gaves de
overtallige privilegerede Ansogere Valget imellem Bolig in natura og den nævnte
Iluslejegodtgjorelse. Den foreslaaede Anmærkning blev derefter tiliige med den
sogte kalkulatoriske Bevilling af 2000 Kr. uforandret ve Itagen paa Finansloven
for 1884 —85, men den dermed givne Regel blev siden af Stipendiebestyrelsen
anvendt med den af Finansudvalget anbefalede Lempelse.
Under 14. Oktober 1885 fandt Stipendiebestyrelsen sig imidlertid foranlediget
til i en Indstilling til Konsistorium at henlede Opmærksomlieden paa, at naar det
maatte være Forudsætningen, at denne Lempelse skulde komme til Anvendelse,
var det en Ulemp3, som egnede sig til at fremkalde nogen Forvirring, at selve
Anmærkningen vedblev at være uforandret. Stipendiebestyrelsen havde der-
for taget under Overvejelse, hvorledes denne Anmærkning kunde redigeres for at
fyldestgjøre baade det oprindelige Ojemed og den indførte Modifikation. Samtidig
havde Bestyrelsen troet, at der var Anledning til at gjøre nogle Realitetsforan-
dringer i Anmærkningen i Henhold til indvundne Erfaringer. Det skulde i saa
Henseende navnlig fremhæves, at den hyppigere Brug af Huslejegodtgjorelsen,
som Bestemmelsen havde givet Anledning til, havde gjort dette klart, at Ansæt-
telsen af denne Godtgjorelse til 20 Kr. maanedlig ikke ganske svarede til For-
holdene, i det den dels i Almindelighed var noget for høj, dels ikke tog Hensyn
til Forskjellen mellem Sommermaanederne og de andre Maaneder og derved kom
til uforholdsmæssig at begunstige dem, der oppebar Huslejegodtgjørelsen i Stedet
for Bolig in natura. Bestyrelsen antog, at et Beløb af 18 Kr. for de 8 Maaneder
Legat- og Stipendievæsen
95
af Aaret og af 14 Kr. for de 4 Maaneder bedre og temmelig nøjagtig vilde ud-
trykke det virkelige Forhold. Dels som Følge heraf, dels efter Erfaringen om
den Udstrækning, hvori Bestemmelsen havde fundet Anvendelse, troede man. at
det Beløb, der aarlig kunde antages at vilde medgaa til de nævnte Huslejegodt-
gjørelser, mere passende burde sættes til 1400 Kr. end som hidtil til 2000 Kr.,
dog saaledes at Bevillingen vedblev at være kalkulatorisk. Med Hensyn til det
Forslag til en forandret Affattelse af Regelen, som Stipendiebestyrelsen herefter
vilde fremsætte, skulde i øvrigt bemærkes, at Regelen om, at kun 5 privilegerede
Ansøgere hvert Aar kunde faa Bolig in natura, i Virkeligheden var den samme
som tidligere, idet Beneficiet gaves paa 4 Aar, og der herefter — naar en Over-
gangstid var forløbet — altsaa netop vilde blive 20 privilegerede Regensianere.
I øvrigt turde det være nødvendigt at lade Bestemmelsen i den forandrede Form
fremtræde som et Tillæg til Reglementet af 11. Februar 1848, altsaa som fastsat
ved kongelig Resolution, for saa vidt det fornødne Samtykke erholdtes til For-
andringen af den tilsvarende Bevilling paa Finansloven.
I Forbindelse hermed fandt Stipendiebestyrelsen Anledning til at anbefale,
at der tillige skete en anden Forandring i Reglementet af 1848, nemlig saaledes
at de islandske Studenters Privilegium betingedes af, at de mindst havde naaet
2den Karakter ved Afgangsexamen til Universitetet. Skjont en saadan Betingelse
formentlig ikke hidtil havde haft praktisk Interesse, kunde det dog, under det
stigende Antal af islandske Studenter, let i Fremtiden blive Tilfældet, at den
kunde faa Betydning, og det turde da være naturligt, for at undgaa Misbrug, at
man ikke ydede et saa betydeligt Privilegium, som det, der her var Tale om, til
en Student, der kun havde kunnet opnaa 3dje Karekter.
I Henhold til det anførte, indstillede Stipendiebestyrelsen, at Konsistorium
vilde bringe i Forslag tvende Tillægsbestemmelser i den angivne Retning til Regle-
ment af 11. Februar 1848.
Ved at indsende Stipendiebestyrelsens Forslag til Ministeriet bemærkede
Konsistorium under 18. November 1885, at den foreslaaede Størrelse af Husleje-
godtgjørelsen efter de virkelig stedfindende Forhold endnu maatte kaldes rigelig,
og ved denne Nedsættelse vilde det blive muligt, selv efter at Antallet af dem,
der skulde nyde Huslejeportion, var steget saa stærkt, som det nil var Tilfældet,
at undgaa en alt for stor Overskridelse af den paa Finansloven hertil kalkulerede
Sum 2000 Kr. Der var nemlig i Følge senere modtagne Oplysninger for Oje-
blikket 11 privilegerede Alumner, som skulde have Huslejeportion, hvorefter den
samlede Udbetaling, beregnet til 18 Kr. maanedlig i 8 Maaneder og 14 Kr. i
4 Maaneder i alt vilde udgjøre 2200 Kr. for et Aar. Det vilde derfor for-
mentlig være rigtigst, hvis de oven nævnte Tal ikke ønskedes fastslaaede, i Finans-
lovforslaget at bestemme Huslejegodtgjørelsen til »højst 20 Kr.« At Bevillingen
kun kunde være kalkulatorisk, maatte stadig forudsættes.
Med Hensyn til det de islandske studerende tillagte Privilegium skulde
Konsistorium bemærke, at i Reglementet af 1848 § 4 Nr. 1, 1ste Punkt, be-
tegnedes som privilegerede de, der »i Reykjavik Skole have underkastet sig og
bestaaet den der saa vel for Skolens egne Disciple som for Privatdimissi fore-
skrevne Afgangsexamen.« Privat Dimission var imidlertid en stor Sjældenhed paa
Island, og i Mands Minde vidstes den kun at have fundet Sted i 2 Tilfælde,
Universitetet 1885—1886.
nemlig ved Disciple, der vare blevne udviste af Skolen paa Grund af utilstedeligt
Forhold Til den ene af disse blev i sin Tid givet Kommunitets- og Regens-
stipendiet, men det blev strax efter frataget ham paa Grund af hans uheldige
Opførsel. Den anden var først bleven Student i Aar, og nærmere Oplysninger
vare søgte indhentede, førend Stipendiebestyrelsen havde villet tildele ham
Kommunitetsstipendiet. For saa vidt det formentes, at Privilegiet eudnu stadig
burde staae aabent for privat dimitterede Studenter, burde der dog utvivlsomt
gjøres en Undtagelse med Hensyn til dem, der vare udviste af Skolen.
Med den af det anførte følgende Modifikation anbefalede Konsistorium
Stipendiebestyrelsens Forslag til Tillæg til Reglementet.
I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling nedlagde Ministeriet en
allerunderdanigst Forestilling om Sagen, hvorefter der under 11. December
1885 — under Forudsætning af, at en tilsvarende Forandring i Finansbevillingen
for 1886—87 maatte erholde Rigsdagens Samtykke — meddelles allerhøjeste
Stadfæstelse paa følgende tvende Tillæg til Reglement for Kommunitets-
stipendiet og R e g e n s b e n'e f i c i e t af i i. Februar 1848:
1.	Det ved Reglement af 11. Februar 184b § 4 Nr. 1, 1ste Punkt, de
islandske Studenter tillagte Privilegium til at nyde Kommunitetsstipendiet og
Regensbeneficiet skal, foruden af de i den nævnte Bestemmelse angivne Betingelser,
end videre vare betinget af, at de paagjældende mindst have opnaaet 2den
Karakter ved Afgangsexamen til Universitetet, og, for saa vidt de ere privat
dimitterede, af, at de ikke tidligere ere blevne udviste af Reykjavik Skole.
2.	Af de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede studerende kunne hvert
nyt Aar kun 5 erholde Bolig in natura og det dermed forbundne Regensstipendium.
De privilegerede Ansøgere, der ved denne Bestemmelse maatte udelukkes fra at
erholde Regensbeneficiet, nyde en maanedlig Huslejegodtgjørelse, der i de
8 Maaneder fra Oktober til Maj inklusive udgjør 18 Kr, og i de 4 Maaneder
fra .1 uni til September 14 Kr. Hvis det, efter at der er givet de privilegerede
Ansøgere Valget mellem Bolig in natura og den nævnte Huslejegodtgjørelse,
maatte vise sig nødvendigt, bestemmes det af Bestyrelseskoiniteen for Stipendie-
væsenet, hvilke 5 privilegerede Ansøgere Bolig in natura og det dermed forbundne
Regensstipendium skal tildeles.
Efter at det af Ministeriet i Overensstemmelse hermed stillede Ændrings-
forslag til den paagjældende Anmærkning paa Finanslovforslaget for 188«—87
havde erholdt Rigsdagens Billigelse, meddeltes det ved Ministeriets Skrivelse af
*27. April 1886, at Reglerne i Tillægsbestemmelsen Nr. 2 herved havde faaefc
den fornødne Hjemmel.
— Under 9. September 1885 indberettede Stipendiebestyrelsen, at Regens-
og Kommunitetsalumnus N. N., der som Student fra Reykjavik Skole og følgelig
privilegeret havde erholdt Regensbeneficiet og Kommunitetsstipendiet i September
1882, havde ansøgt om Tilladelse til, fra Oktober Maaned s. A og saa længe
han nød Stipendiet, at maatte bo uden for Regensen, saaledes at han ikke alene
beholdt Kommunitetsstipendiet, men ogsaa erholdt den Huslejegodtgjørelse, som
tilstodes de privilegerede Alumner, der ikke kunde faa Plads paa Regensen.
Bestyrelsen ansaa sig ikke for kompetent til at anvende den ved Anmærkningen
til Kommunitetets Budget, under Udgiftspost 1 a., for Finansaaret 1884—85 givne
Legat- og Stipendievæsen.
1)7
Regel ved at tilstaa Huslejegodtgjørelse i Stedet for Bolig, naar dette ønskedes
af en privilegeret Alumnus, som en Gang gyldig havde faaet Regensplads. For
saa vidt imidlertid Ministeriet maatte finde, at en saadan udvidet Anvendelse af
bemeldte Regel laa inden for dets Kompetence, troede Bestyrelsen at burde an-
befale Ansøgningen til at bevilges, da Regensprovsten havde fundet den vel be-
grundet efter de foreliggende Forhold. Det var derhos højst usandsynligt, at der
derved vilde foranlediges nogen Merudgift for Kommunitetet, da det allerede 1111
kunde skjønnes, at den ved Andragerens Fraflytning ledig blivende Regensplads
efter al Rimelighed vilde tilfalde en af de nye ankomne privilegerede Studenter,
it hvem der ellers, maatte tildeles Huslejehjælp.
Stipendiebestyrelsens Indstilling tiltraadt.es under 16. September s. A. af Konsi-
storium, og Andragendet bevilgedes derpaa ved Ministeriets Skrivelse af 26. s. M.
—	Ved Skrivelse af 2. Oktober 1885 fandt Stipendiebestyrelsen sig foran-
lediget til at fremkomme med en Indstilling til Konsistorium angaaende en af de
k Ansøgere, som ved den nylig stedfundne Uddeling af Kommunitetsstipendiet havde
n meldt sig som privilegeret, nemlig Student N. N. Denne havde sit Hjem paa
si Island, men da han var dimitteret som Privatist fra Maribos Skole, kunde
8 Stipendiebestyrelsen ikke erkjende, at lian opfyldte Betingelserne for at nyde
q privilegeret Adgang til Kommunitetsstipendiet. Reglementet af 11. Februar 184S
. § 4 Nr. 1 tillagde Sønner af Islændere, som maatte blive nedsendte til Danmark
ol for der i en lærd Skole at modtage Forberedelse til Universitetet, Ret til at
ni nyde Stipendiet, naar de ved Afgangsexamen opnaaede Laudabilis eller første
}I Karakter. Student N. N. havde vel opnaaet første Karakter, men ikke modtaget
>1 Forberedelse i en lærd Skole, og Stipendiebestyrelsen havde derfor — da det
19 efter de forud gaaende Udtryk i Reglementets § 4 Nr. 1, hvormed kunde jævn-
ol fores § 4 Nr. 2, maatte antages, - at Reglementet havde lagt Vægt paa denne
)<I Betingelse ikke troet at kunne tildele ham Stipendiet som privilegeret. Da
13 Student N. N.'s Examenskarakter og øvrige Vidnesbyrd vare gode, vilde Stipemlie-
9<t bestyrelsen imidlertid indstille, at der tildeltes ham en extraordinær Understøttelse
af samme Størrelse som Kommunitetsstipendiet, saaledes at Udgiften afholdtes af
[>)I Kommunitetets Udgiftspost I b. 1, i Lighed med hvad der oftere havde været
[iT Tilfældet med islandske studerende, der i en eller anden Retning ikke opfyldte
øfl Betingelserne i Reglementets § 4 Nr. 1, jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 364.
Konsistorium anbefalede den nævnte Indstilling med Bemærkning, at det
[B'3 ganske kunde henholde sig til Stipendiebestyrelsens Udtalelser, og Ministeriet
il id bifaldt derpaa under 16. Oktober s. A., at der tilstodes Student N. N den oven
95n nævnte extraordinære Understøttelse af samme Størrelse som Kommunitetsstipendiet,
bb3 saaledes at Understøttelsen udbetaltes ham af Kommunitetets Udgiftspost 1 b. 1
c il fra-1. September s. A. at regne.
—	Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen meddelte under
.V 7. Oktober 1885 Konsistorium, at det til fremtidig Iagttagelse havde vedtaget
ban neden staaende Regler angaaende det Bevis for Flid, som det paahviler Koni-
ujrn munitetsalumnerne at fremlægge.
1. Akademisk Flid skal af Kominunitetsalumnerne godtgjøres efter hvert
leHHalvaars Slutning, altsaa i Januar og Juni Maaneder. 2. Der fordres Attest for
jsat have hørt Forelæsninger eller deltaget i Examinatorier eller Øvelser i den
[ i Universitetets Aavbog.
13
Universitetet 1885—1886.
paagjældendes Studiefag mindst 6 Timer ugentlig, lios en eller liere Universitets-
lærere. Deltagelse i ugentlige Skriveøvelser regnes for 3 Timer. Den, der frem-
lægger Attest for Volontærtjeneste paa Hospitalet, maa desforuden oplyse mindst
3 Timers ugentlige Forelæsninger eller Øvelser. Attest fra en Manuduktør kan
ikke træde i Stedet for de oven for nævnte Bevisligheder. 3. Bevis for at have
bestaaet lægevidenskabelig Forberedelsesexainen eller forste Del af lægevidenskabe-
lig Embedsexamen eller en afsluttende Embedsexamen med tilfredsstillende Udfald
fritager for Fremlæggelse af andet Bevis for akademisk Flid i det forud gaaende
Halvaar. 4. Naar Vedkommende paa Grund af, at de Forelæsninger og Øvelser,
der holdes, allerede ere hørte eller benyttede, eller formedelst Sygdom eller anden
antagelig Grund ikke kan fremlægge de fordrede Beviser for akademisk Flid, maa
dette oplyses ved skriftlig Forklaring og bilagte Beviser, der indleveres paa samme
Tid, som Attesterne skulde indleveres. 5. Privilegerede Alumner, der i det første
Studieaar hore filosofiske Forelæsninger, skulle tillige fremlægge Attest for at
have bort Forelæsninger, horende til deres Fagstudium. 6. Den, der ikke paa
foreskreven Maade er i Stand til at oplyse sin akademiske Flid, mister Stipendiet,
forste Gang for 1 Maaned, anden Gang for stedse.
—	I September 1 SS5 modtog Stipendiebestyre'sen fra Alumner paa Regensen
et Andragende, hvori der, af Hensyn til de Ulemper, som Kontubernalforholdet
lorte med sig ved at virke forstyrrende og tidsspildende for Alumnerne, anholdtes
om, at der maatte blive iudrettet liere Eneværelser paa Regensen. Da Stipendie-
bestyrelsen anbefalede Andragendet, og da det efter nærmere Undersøgelse fandtes
udførligt at anbringe Kakkelovne i adskillige Værelser, saaledes at disse kunde
omdannes til Eneværelser, blev der efter Konsistoriums ludstilling paa Kommuni-
tetets Budget for 1886—87 under Kontoen for Hovedistandsættelser optaget som
disponibelt et Bel«»b af 330 Kr. i det omhandlede Øjemed.
—	I Marts 1886 modtog Stipendiebestyrelsen et Andragende fra Alumnerne
paa Regensen og fra Viceinspektør Jonsson om et extraordinært Bræudselstillæg,
b grundet paa, at den strænge Vinter havde bragt Brændeforraadet til at slippe
op. Stipendiebestyrelsen indstillede herefter, at der bevilgedes et Tillæg af i alt
17 Favne Brænde, hvoraf l/* Favn til Viceinspektøren Ved at fremsende Sagen
til Konsistorium bemærkede Kvæstor, at der tidligere liere Gange under lignende
Forhold var bevilget Regensalumnerne Tillæg til det normerede Brændselskvantum,
saaledes ved Ministeriets Skrivelser af 11. April 1876, 3. April 1879 og 5. Marts
1881 henholdsvis 6, 6 og 8 Favne extraordinært. Det nu foreslaaede Tillæg var
vel betydeligt større, men paa Grund af de stedfindende Forhold, særlig den Om-
stændighed, at Brændselsbelioldningen var saa stærkt reduceret, kunde der næppe
være Sporgsmaal om nogen Nedsættelse. Kvæstor henstillede herefter, at der for
Finansaaret 1885—86 maatte anskaffes extraordinært uuder Kommunitetets Ud-
giftspost 1 i. I6V2 Favn Brænde til Regensalumnerne, saaledes at der heraf
forlods tilbageholdtes et passende Kvantum til de nye indkomne Alumner, og at
Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn, samt under Kommunitetets Ud-
giftspost 4 d. l/t Favn Brænde til Viceinspektøren paa Regensen. Efter at Kon-
sistorium havde anbefalet denne Indstilling, bifaldtes den af Ministeriet under
l\). Marts 1886.