Universitetet 1885—1886.
blev der efter den af Ministeriet vedlagte allerunderdanigste Forestilling ved kgl.
Resolution af 16. Juli 1886 fastsat følgendo Regel:
De, som ved lægevidenskabelig Forberedelses-Examen have opnaaet Karakteren
audabilis præ ceteris eller laudabilis i Kemi, have, naar de senere ville under-
kaste sig Skoleembedsexamen med Kemi som Bifag, Ret til at faa de nævnte
Karakterer overførte til sidst nævnte Examen, henholdsvis som udmærket godt
og meget godt.
7. Andre Examina.
a. Juridisk Examen for ustuderede.
En Ansøgning fra N. N. om Tilladelse til at indstille sig til den juridiske
Examen for ustuderede uden at have bestaaet den anordnede Forberedelses-Examen
blev afslaaet ved Ministeriets Skrivelse 27. November 1885.
—	Under 19. Juni 1K86 meddelte Fakultetet N. N., der var bleven syg
nogle Dage, efter at han havde været oppe til den skriftlige Del af den juridiske
Examen for ustuderede i Maj Maaned s. A., Tilladelse til at udsætte den mundt-
lige Del af Examen, naar han indstillede sig inden den Dag, da Examen af-
sluttedes.
—	N. N., hos hvem der ved den skriftlige Del af den juridiske Examen
for ustuderede i Sommeren 1886 var forefundet utilladte Hjælpemidler, blev ved
Fakultetets Skrivelse af 14. Maj s. A. afvist fra Examen.
b. Examen for 7 ancUager.
Ved Skrivelse af 24. Juni 1886 meddelte Ministeriet en paa St. Thomas
bosat Tandlæge, N. N., Tilladelse til at indstille sig til Tandlægeexamen uden at
have underkastet sig almindelig Forberedelses-Examen. Det lægevidenskabelige
Fakultet havde anbefalet Andrageren til denne Dispensation med Bemærkning, at
han var en Mand i en moden Alder og derhos havde paalidelige og fortrinlige
Vidnesbyrd om almindelig Dannelse samt endelig i en Aarrække med vedkommende
Autoriteters Tilladelse havde udøvet Taudlægepraxis i Vestindien.
—	To Andragere her i Landet, der ansøgte om den samme Tilladelse, er-
holdt Afslag ved Ministeriets Skrivelser af 5. September 1885 og 4. Juni 1886.
IV. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
Paa Forslaget til Finanslov for 1886—87 blev Universitetets Udgiftskonto
3. a., Udgifter til Bibliotheket. foreslaaet forhoiet med et Beløb af 2000 Kr.
I denne Anledning bemærkedes følgende:
1 et med Konsistoriums Anbefaling modtaget Andragende havde Universi-
tetsbibliothekaren henledet Opmærksomheden paa, at Literatureu i de forskjellige
Videnskabsfag, idet disse mere og mere udsondrede sig i Specialiteter, Aar for
Aar voxede ikke ubetydeligt, ligesom ogsaa Bøgerne samtidig dermed vare blevne
dyrere, dels paa Grund af forhøjede Arbejdsomkostninger, dels paa Grund af den
stadig rigere Udstyrelse med Afbildninger og lignende, især i naturhistoriske og
medicinske Værker. Den forøgede Bogmasse krævede derhos storre Udgifter til
Videnskabelige Samlinger.
57
Indbinding, og lier kom ogsaa den danske Literatur — hvis Erhvervelse i og for
sig ikke medførte nogen Udgil't — med i Betragtning, idet Forøgelsen her for
en ikke ringe Del faldt paa Aviser og ligQende, hvis Indbinding var meget dyr.
Det var derfor, uagtet der stadig toges Hensyn til. hvad der blev anskaffet til
det kongelige Bibliothek, nemlig af kostbare Værker, efterhaanden blevet umuligt
med Universitetsbibliothekets Budget at fyldestgjøre alle de Krav, der i de ved
Universitetet docerede Fag inaatte stilles til dette Bibliothek, og det havde ikke
kunnet undgaas, at der bestandig var saadanne Fag, der i Forhold til de øvrige
bleve Stedbørn. Til nærmere Oplysning om Bibliothekets Midler og den Anvendelse,
der gjordes af dem, havde Bibliothekaren meddelt, at Indtægterne dels vare saa-
danne, som kunde bruges til Indkjøb af Bøger i alle Videnskabsfag, dels saadanne,
som kun kunde bruges til Anskaffelse af Bøger i enkelte, forud bestemte Fag.
Til de først nævnte Indtægter herte Universitetets faste aarlige Tilskud samt
Kenter af 2 Legater, tilsammen for Finansaaret 1884—85 et Beløb af 8954 Kr.
74 O., til de sidst nævnte Tilskudene fra det Classenske Fideikommis og den
polytekniske Læreanstalt, samt Renterne af forskjellige Legater, for samme
Finansaar i alt ca. 5546 Kr. Bibliothekets Budget havde saaledes udgjort i det
hele omtrent 14500 Kr. Anvendelsen af de extraordinære Indtægter var imidler-
tid meget indskrænket, idet de kun kunde anvendes til bestemte Videnskabsfag,
navnlig til naturvidenskabelige og mathematiske Værker; hvad der derimod af dem
kunde udgives til Retsvidenskab, Historie og Filologi, var aldeles utilstrækkeligt.
Af de Indtægter, der kunde anvendes til Indkjøb af Bøger i alle Videnskabsfag,
blev i Virkeligheden kun en mindre Del brugt til Bogindkjøb. For det første
skulde Indbindingen afholdes af disse Indtægter, og denne Udgift var i 1884—85
ikke mindre end 4031 Kr. 25 0., dernæst skulde af samme Konto Udgiften til
Bibliothekets Opvarmning udredes, som i bemeldte Finansaar androg 778 Kr.
53 O., og endelig medgik der et ikke ubetydeligt Belob til Inventariets Vedlige-
holdelse, Kontorrekvisiter, Trykning af Reglementer og Blanketter, Porto, Ren-
gjoring, Opsyn i Forsalen, Avertissementer m. m. I det nævnte Finansaar
havde der saaledes til Bogindkjøb kun kunnet anvendes henimod 3 000 Kr.,
altsaa ikke lidet mindre end det Beløb 3S00 Kr., som Bibliotheket paa Finans-
loven 187.—73 fik som Tilskud til sit ordinære Budget. At den nævnte Sum
ikke kunde forslaa til Bibliothekets Behov, vilde kunne skjønnes deraf, at saa-
danne Hovedfag som Theologi, Medicin, Historie, Rets- og Statsvidenskab ganske,
eller dog næsten helt skulde holdes vedlige heraf, og det samme gjaldt om en
Del andre Fag, paa hvilke der ikke var tænkt i Legatfundatserne, saa som Filosoli,
Pædagogik, almindelig Literaturvidenskab, Tidsskrifter af blandet Indhold o s. v.
Foruden disse Fag var der endelig den Afdeling, som omfattede de levende
Sprog og deres Literatur, hvilken det hidtil ikke havde været muligt blot nogen-
lunde at drage Omsorg for, saa at det, under Hensyn til den Stilling de levende
Sprog nu indtog ved Universitetsstudierne, maatte anses for nødvendigt ikke blot
at anskaffe et afpasset Udvalg af den stadig udkommende nye Literatur, men
ogsaa at udfylde de mest i Øjne faldende af de Huller, der i tidligere Tid under
Budgettets allerede længe følte Knaphed vare fremkomne. Naar der af de foran
anførte Grunde var foreslaaet en Forhøjelse af Universitetets aarlige Tilskud til
Bibliotheket med 2000 Kr., maatte dette Belob anses for strængt fornødent,
Universitetets Aarbog.	o
Universitetet 1885—1886.
saafremt de paapegede Mangler skulde syges fjærnede, idet der med forøget
Bogindkjob tillige vilde følge en stigende Udgift til Indbinding.
Den omspurgte Forhøjelse optoges derefter paa Ministeriets Budget for
1886—87.
I Skrivelse af 5. Mart9 18S6 gjorde Universitetsbibliothekar Birket Smith
opmærksom paa, at de i Universitetsgaarden uden for den ene af Bibliothekets
Læsestuer staaende 2 Lindetræer Aar for Aar i stigende Grad borttog noget af
Læsestuernes i Forvejen knappe Lys, saa at man endog om Sommeren, naar
Himmelen var noget overtrukken, ligefrem sad i Tusmørke. Ogsaa i flere af
Bibliothekets andre Rum var Virkningen den samme, saa at det ofte var vanske-
ligt at læse Røgernes Rygtitler. For at skaffe mere Plads i Rogsalen var det
derhos paatænkt til en Prøve at opstille Halvreoler i en Del af Bibliotheket, —
en Foranstaltning, der under alle Omstændigheder vilde borttage en Del Lys —
men det Rum, hvori Proven skulde anstilles, laa imidlertid inden for de to Træers
Skygge, saa at man ikke kunde danne sig en Forestilling om, hvor meget Lys
de omtalte Halvreoler virkelig vilde tage bort, saa længe Træerne bleve staaende.
Bibliothekaren maa'te derfor andr.ige om, at Træerne bleve borttagne; en Kapning
vilde næppe være tilstrækkelig, da Løvet efter en saadan vilde blive saa meget
tættere i de Partier, som skaanedes.
Under 18. s. M. meddelte Konsistorium Bibliothekaren, at det forst maatte
anstille nøjere Undersøgelser, forinden det kunde beslutte sig til at godkjende
den foreslaaede Forholdsregel.
—	Under '20. April 1886 meddelte Universitetsbibliothekar Birket Smith Kon-
sistorium, at kgl. Hofboghandler Chr. Høst i Anledning af sin Forretnings 50
Aars Jubilæum havde skjænket Universitetsbibliotheket. afdøde Konkyliolog
O. Mørchs efterladte haandskrevne Samlinger og Udarbejdelser vedrørende Kon-
kyliologien, bestaaende af 49 Kapsler, Pakker og Bind, indeholdende blandt andet
en Mængde Tegninger. Ved Skrivelse af 7. Maj s. A. bragte Konsistorium
Hofboghandler Høst Universitetets hjerteligste Tak for denne værdifulde og
betydelige Gave til Bibliotheket.
—	I Skrivelse til Konsistorium af 16. Maj 1884 gjorde Universitetsbiblio-
thekar Birket Smith opmærksom paa, at medens man paa forskjellige Maader —
ved Brandmur, Jærnskodder, Lynafledere o.s.v havde søgt at sikre Bibliotheket
mod Ildsvaade, var d6r et Punkt, som man ganske havde forsømt, og hvorfra
stadig en ikke ringe Fare truede." Loftet i den Kjælder, der strakte sig under
næsten hele Bibliotheket, dannedes af de samme Brædder og Bjælker, som ud-
gjorde Biblidthekets Gulv, og dette Loft var uden nogen som helst Beklædning af
Gips eller lignende. Da nu oven i Kjøbet Kjælderen var saa lav, at dens Loft
kunde naas med Haanden af enhver, vilde man indse, at der ved Ondskab, eller
Kaadhed eller tilfældig i et Øjeblik kunde fremkaldes en Ulykke, som gjorde
alle Bibliothekets Sikkerhedsforanstaltninger unyttige. Først efter at han var bleven
Bibliothekar, var han bleven opmærksom paa denne Kjælderens farlige Beskaffenhed,
og han havde søgt, saa godt han kunde, at sikre sig dels ved at forbyde Biblio-
thekets Bud at lade nogen faa Nøglen til Kjælderen uden Bibliothekarens Vidende,
dels ved bestemt at nægte Folk at nedsætte deres private Sager i Kjælderen,
saaledes som det ikke sjældent tidligere havde fundet Sted under Flytning eller
Videnskabelige Samlinger.
59
Bortrejie. Saadanne Sager vare ofte indpakkede i Halm eller andre let tændelige
Stoffer, og en Gnist fra en Cigar eller Pibe kunde sætte det hela i Flammer.
Foruden den Nøgle til Kjælderen, som opbevaredes ved Bibliotheket, beroede
imidlertid ogsaa en ved det zoologiske Museum, som havde nogle Sager, han ikke
nærmere kjendte, liggende dernede, og skjønt han maatte haabe, at der ogsaa fra
Museets Side vistes den største Forsigtighed ved Kjælderens Benyttelse, kunde
lian dog kun haabe det, men ikke nærmere kontrollere det. Værre var det, at
det til hans Overraskelse havde vist sig, at ogsaa flere andre Sager, saasom
løse Bjælker, Stænger og andet Træværk, som tilhørte Universitetet og brugtes
til Stilladser i Universitetets Festsal m. m., henlaa i Kjælderen; for Øjeblikket
rar netop en Del Folk beskjæftigede med at tage disse Sager frem og det var
ikke muligt at have noget virkeligt Tilsyn med dem, da de gik frem og tilbage
og lod Kjælderdøren staa aaben. Han anmodede derfor paa det indstændigste
om, at Konsistorium vilde fremkalde en Forandring i disse uheldige Forhold og
foranledige, at det paagjældende Materiale definitivt fjærnedes fra Kjælderen.
Hvorvidt det zoologiske Museum ikke kunde bevare de Sager, der gjemtes i
Bibliothekskjælderen, i sine egne Lokaler, kunde han ikke afgjøre, men hvis disse
Sager ogsaa kunde fjærnes, vilde der opnaas en større Sikkerhed.
Konsistorium tilskrev herefter under 30. Maj s. A. Universitetets Kvæstor
om at foranledige Bygningsinspektøren til snarest muligt grundig at forandre
det af Bibliothekaren paapegede Forhold og drage Omsorg for, at det omhandlede
Materiale opbevaredes paa et andet Sted.
Efter at disse Materialier var bortflyttede, og der paa Finanslovforslaget for
1885—86 var optaget et Forslag om Bevilling af et Beløb til Forskalning og
Pudsning af Kjælderloftet i Bibliotheksbygningen, anmodede Bibliothekaren, da han
i den da stedfundne Brand af Christiansborg Slot saa en alvorlig Mindelse om
ikke at tøve længere end nødvendig med den paatænkte Sikkerhedsforanstaltning,
i Skrivelse af 20. Oktober 1884 Konsistorium om at virke hen til, at den paa-
gjældende Bevilling blev givet allerede paa Tillægsbevillingsloven for 1884 — 85.
1 Forbindelse hermed gjorde han opmærksom, at der ved Inddragningen af det
store Avditorium i Bibliotheket ikke var blevet anbragt Jærnskodder for Vinduerne,
medens der i det øvrige Bibliothek i Stueetagen til begge Sider samt paa første Sal
til Gaden havdes Jærnskodder, derimod ikke paa ) ste Sal til Gaarden, da man
vel maatte antages at være gaaet ud fra, at der ingen Brandfare truede Biblio-
theket fra Universitetsbygningen. Siden den Tid var imidlertid det zoologiske
Museum opført, hvilket laa nærmere end Universitetsbygningen. Han anmodede
derfor om, at Bygningsinspektøren maatte blive opfordret til at udtale sig om
disse Forhold, og, hvis det fandtes tilraadeligt, Jærnskodder anbragte i hele
Bibliotheksbygningen. Efter at Bygningsinspektøren i Forening med Brandinspek-
tøren paa Konsistoriums Anmodning, havde foretaget en Undersøgelse, anbefalede
Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 20. Maj 1885 de foreslaaede Sikker-
hedsforanstaltninger med Hensyn til Anbringelsen af Jærnskodder. Det hertil
fornødne Beløb blev derpaa optaget paa Tillægsbevillingslovforslaget for 1885—86,
medens Udgiften ved Forskalningen og Pudsningen af Kjælderloftet allerede var
bleven afholdt paa Tillægsbevilling for 1884—85. Endelig bleve, efter derom
60
Universitetet 1885—188R.
førte Forhandlinger med Museumsraadet, do det zoologiske Museum tilhørend«
Gjenstande borttlyttede fra Bibliothekskjælderen.
2. Den botaniske Have.
Idet Udgiveren af Værket »Flora Danica«, Professor Dr. phil. J. Lange i
en Skrivelse af 12. Juli 1885 til Intendanturen for den kgl Civil liste indberettede,
hvad der efter Branden af Christiansborg Slot, hvor Værkets Inventarium var
opbevaret, havdes i Behold af dette, udtalte han i Forbindelse hermed den For-
mening, at det maatte anses for meget ønskeligt, at dette Inventar nu — da
ethvert Bidrag fra den kgl. Civillistes Side til Værkets Udgivelse i Henhold til
den derom trufne allerhøjeste Bestemmelse var ophørt med Afslutningen af det
51de Hefte af Værket, ligesom Civillistens Bidrag ogsaa var bortfaldet med
Hensyn til de Udgifter, der maatte være forbundne med Udgivelsen af det hele
Værket omfattende og for Tiden under Arbejde væreude Katalog — blev bevaret
for eventuelt at afbenyttes i botanisk-videnskabeligt Øjemed. I Overensstemmelse
hermed nedlagde Intendanturen for Civillisten en allerunderdanigst Forestilling i
Sagen, og det behagede derpaa Hans Majestæt Kongen at bifalde, at de til »Flora
Danieas« Inventar henhørende 2,877 Stkr. ubeskadigede Kobberplader tillige med
de resterende kassable Kobberplader og det til Værket hørende Mikroskop, samt
2 Sæt Mønsterblade, hvoraf det ene Exemplar dog var i defekt Tilstand, maatte
overdrages til Staten som en Gave fra Hans Majestæt Kongen og henlægges under
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, imod at dette Ministerium for-
pligtede sig til fremtidig at opbevare og vedligeholde det ommeldte Inventar til
eventuel Afbenyttelse i videnskabeligt Øjemed.
Efter under 19. Oktober 1885 at have modtaget Underretning herom fra
Intendanturen, svarede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 28.
s. M., at det med den største Erkjendtliehed var villig til at modtage det saa-
ledes skjænkede Inventar paa de angivne Betingelser, og at det efter Intendan-
turens derom givne Tilbud forventedes overdraget Prof. Lange at effektuere
Udleveringen af samme til Prof. botanices Didrichsen. Samtidig hermed til-
skrev Ministeriet Konsistorium om Sagen med Bemærkning, at det maatte anses
for magtpaaliggende, at Inventariet fremtidig blev opbevaret paa et sikkert og
for den videnskabelige Afbenyttelse hensigtsmæssigt Sted, og det paalagdes der-
for Konsistorium at træffe Foranstaltning til, at Inventariet blev modtaget og
opbevaret i den botaniske Haves Museumsbygning. Under 31. s. M. modtog
Prof. Lange derpaa den fornødne Bemyndigelse til at udlevere de paagjæl-
dende Gjenstande som oven for angivet, ligesom der af Konsistorium under
29. s. M. blev tilskrevet Direktøren for botanisk Have om Modtagelsen og
Opbevaringen.
— Eftei' da værende Docent, Dr. phil. Warmings Ansøgning blev der første
Gang for 1881—82 ti! Assistance ved den planteanatomiske Undervisning udbetalt
et aarligt Beløb af 400 Kr. I Forbindelse med Docent Warmings Fratræden,
bortfaldt dette Beløb ved Finansloven for 1883—84. Efter at være udnævnt til
Professor i Botanik, anholdt han om, at der paa ny maatte bevilges ham det
nævnte Beløb til Assistance ved den planteanatomiske Undervisning, som han
selv agtede at overtage, medens Dr. phil. Petersen, der hidtil havde ledet denne,
Videnskabelige Samlinger.
fil
for Fremtiden rilde deltage i Undervisningen af de medicinske studerende. Efter
at Ministeriet i sit Forslag om denne Bevilling havde bemærket, at den af
Prof. YVarming begjærede Assistance maatte anses for uundværlig, optoges
Bevillingen paa Ministeriets Budget for 1886—87. Om Beløbets senere Bort-
falden, jfr. foran S. 31.
—	Paa Ministeriets Budget for 1886—87 optoges under Kontoen for den
botaniske Have, paa ny, ligesom i de to sidste foregaaende Finansaar, et Beløb af
600 Kr. som 1ste Bidrag af et 2aarigt Tilskud til plantefysiologiske Undersøgelser.
—	Konsistorium har under 18. Marts 1886 approberet følgende, af Direk-
tøren for botanisk Have indsendte Instrux for Inspektøren ved Univer-
sitetets botaniske Have:
1. Inspektøren fører Tilsyn med alle Museets Samlinger af Planter og
Plantedele, og vaager over deres Konservering. (Undtagne ere Studiesamlingen
og det anatomiske Instituts Præparatsamlinger). Han fører Bog over Tilgangen
af nye Samlinger og over Afgang af Dubletsamlinger til andre Museer eller til
enkelte Botanikere samt over Udlaan fra Museet. Intet Udlaan maa finde Sted
uden efter særlig Tilladelse af Direktøren. 2. Ved Begyndelsen af hvert Kvar-
tal giver han Direktøren en Oversigt over de nærmest forestaaende Arbejder i
Museet, og Planen for disse vedtages efter Samraad med denne. Han fordeler
Arbejderne blandt Museets Funktionærer og har Tilsyn med deres Udførelse.
Hans egne Arbejder, foruden de i øvrigt nævnte, skulle saa vidt muligt hoved-
sagelig være Bestemmelse og Ordning af Samlingerne, saa at de kunne blive til
størst mulig Nytte i videnskabelig Henseende, navnlig let tilgængelige for det
videnskabelige Arbejde. 3. I Begyndelsen af Januar Maaned afgiver han til
Direktøren en skriftlig Beslutning om de i det forløbne Aar i og for Museet
udførte Arbejder, om de Forøgelser, det har modtaget, og den Afgang, der har
fundet Sted i samme Tidsrum, om de Udlaan, der have fundet Sted o. 1.
4. Han fører Tilsyn med Museets Inventarium. Af den dertil anviste Sum
sørger han for Afholdelse af nødvendige Reparationer og for nye Anskaffelser
saa vel af Møbler som af Glas, Spiritus, Papir og andet, som er nødvendigt for
Samlingerne. Hvis der herved er Tale om større Beløb, maa han dog indhente
Direktørens Tilladelse. 5. Han har at paase, at alle Museets Lokaler ere for-
svarlig renholdte og, at god Orden overholdes, alt i Overensstemmelse med Lokalets
særegne Anvendelse. (I sidste Henseende undtages de for Tiden til det fysiologiske
Laboratorium og til det bakteriologiske Laboratorium anviste Lokaler, saa længe
indtil Museet selv tager dem i Brug). 6. Hans Arbejdstid er fra Kl. 9—3 alle
Søgnedage. Hvis Forelæsninger eller lignende Lærervirksomhed skulde falde i
den nævnte Tid, maa den Tid, der derved gaar tabt for Museumsarbejdet,
erstattes ved Arbejde udenfor den. Han har Juleferie fra og med 23. Decbr. til
og med 3. Januar og 1 Maaned Sommerferie, der dog ikke bør falde sammen
med Direktørens, saa at begge ikke samtidig ere bortrejste.
—	For Portneren ved Haven blev der, efter at Havens Direktør havde
forelagt Konsistorium et Udkast til en Instrux, mod hvilket Konsistorium intet
havde at erindre, samtidig udfærdiget følgende Instrux:
1. Indtil Kl. 1, da Haven aabnes for Publikum, maa han besørge Port-
laagen ved Gothersgade aabnet for Havens og Museets Funktionærer og Arbejdere
samt for dem, som skulle høre Forelæsninger eller ere forsynede med Adgangs-
kort. Han lukker den, naar Publikum efter Udringningen har forladt Haven.
Efter Lukningen skal han paa Søgnedage være pligtig til at besørge Laagen
aabnet for dem, der for Universitetsforelæsningernes Skyld skulle besøge Haven.
2. Han paaser, at de besøgende ikke forse sig mod Reglerne for Adgang til
Haven. Den Afgift af 10 Ore, som skal erlægges til ham for Modtagelse og
Opbevaring af Kurve, Poser og lignende, hvilket det er de besøgende forbudt at
føre med sig ind i Haven, tilfalder ham selv. 3. Han modtager Fortegnelserne
62
Universitetet, 1885—1886.
over dc Planter, som af Skoler og andre, hvem det kan tillades, ønskes afskaarne
til Undervisningsbrug, og han besørger dem samlede afleverede til Gartneren
hver Aften Kl. 7. Han besørger fremdeles de afskaarne Planter udleverede til
de paagjældende, der have forlangt dem. 4. Han modtager alle med Posten
til Haven eller dens Funktionærer ankomne Breve o. 1., og besørger dem afleverede
til rette vedkommende. Hvad der ankommer til Direktøren, Inspektøren og
Bibliothekareo skal snarest muligt afleveres. 5. Han skal hver Søgnedag være
til Stede i Museet fra Kl. 8 — 3 i Sommer-Halvaaret (April—Septbr.) og Kl. 9—3
i Vinter-Halvaaret (Oktober—Marts), med en halv Times Fritid til Frokost, og
der udføre de Arbejder, der særlig af Museumsinspektøren overdrages ham.
6. Han besørger a! Hudtjeneste, i Havens og Museets Anliggender, for Direktøren,
Inspektøren, Bibliothekaren og Haveassistenten. Saa vidt muligt udføres Bud-
tjenesten uden for Museumstiden. Tillige skal han den Jste i hver Maaned
hente og ombære Lønningerne til Funktionærerne samt vexle Penge i National-
banken. 7. Han skal hjælpe de botaniske Universitetslærere med at fremtage de
Gjenstande, der behøves til Forelæsningerne og atter bringe dem paa deres Plads,
samt gjøre Forelæsningslokalet ryddeligt. k. Han sorger for Opvarmningen af
Museets Lokaler efter nærmere Ordre fra dets Funktionærer. Med Opbæringen
af Brændsel og dets Fordeling i de forskjellige Værelser har han dog intet at
gjøre. 9. Han skal hver Aften, efter at alt Arbejde i Museet er til Ende, paase,
at alle Vinduer og Yderdøren paa Museet ere lukkede, alle Gasblus slukkede
(undtagen hvor fysiologiske Forsøg maatte kræve det modsatte), og overhovedet
al Fare for Ildebraud fjærnet I Frostvejr skal han aflukke og tømme Vand-
rererne, naar det gjøres fornødent lo. 1 Soinuier-Halvaaret har han og hans
Familie fri for Tjeneste en Dag hver Maaned. Skulde han ønske det, og Tjenesten
tillader det, kunne disse O Fridrage delvis forenes. Under denne Fritid maa en
af Havens Arbejdere overtage Portvagten. 1J. I disse Bestemmelser kan der
ske Forandringer, om saadanne vise sig nødvendige.
— I Skrivelse af 15. Maj 188fi bemærkede Direktøren for botanisk Have,
at Haven i stor Stil blev benyttet til Passage for Folk, der fra Byen skulde ud
ad Østerbro til eller omvendt, og at der navnlig midt paa Dagen Kl. 1—-i) var
en saa betydelig Færdsel gjenuem Haven forbi Museet, at en ikke ringe Ulempe
derved foraarsagedes for Undervisningen og Benyttelsen af Haven til Studier,
ligesom det \ar meget vanskeligt at paase, at intet blev stjaalet og at Bestem-
melserne for Bosoget af Haven i det hele overholdtes. Grunden til, at dette
havde kunnet udvikle sig saaledes, laa blandt andet i. at den Laage, der bag
Væxthusene forte ud til Osterfarimagsgade, ikke havde kunnet holdes aflaaset af
Hensyn til de Folk, som boede i Medhjælperboligerne. Der vilde nu blive opsat
et Stakit uden for disse, og ved Hjælp deraf ventedes det, at den gamle Bestem-
melse, at Færdsel ind og ud af Haven, kun skulde foregaa igjennem Laagen ved
Portnerboligen, kunde overholdes. For at imødekomme de Beboere af den ostlige
Del af Byen, som ønskede at spadsere i Haven, mente han dog, at man paa
Søn- og Helligdage kunde lette dem Adgangen til Haven ved at holde den i det
nye Stakit anbragte Laage aaben paa disse Dage fra Kl. 1 til Solnedgang. Den
derved foranledigede Udgift til en Portvagt i den Tid, dette Arrangement skulde
gjælde, fra 1. April til 31. Oktober, vilde blive omtrent 40 Ki\, hvilken Udgift
vilde kunne afholdes af Havens Konto. Direktøren gjorde derhos opmærksom paa,
at Palmehuset og de tilstødende Væxthuse efter Bestemmelserne for Haven holdtes
aabne for Publikum fra Kl. 3—6 Eftermiddag. Navnlig paa Søn- og Helligdage
stod eller gik der imidlertid ofte Folk længe før den Tid og ventede paa at
komme ind. Da Tiden fra Kl. 3 til G vist var mindre bekvem for mange at
Hensyn til deres Middagstid, ug da Væithuseue efter Gartneren« Forsikring uden
Videnskabelige Samlinger.
63
nogen forøget Udgift eller Ulempe godt kunne aabnes Kl. 2, indstillede Direk-
tøren derfor, at denne udvidede Adgang indtil videre maatte blive tilladt. Under
•JO. s. M. bifaldt Konsistorium derefter følgende Ændringer i Reglerne for Besøget
i botanisk Have:
at der paa Son- og Helligdage i Tiden fra 1. April til 31. Oktober gives
Publikum Adgang til Haven foruden gjennem de« sædvanlige Hovedindgang ved
Gothersgade og Østervoldgade tillige gjennem den ved Østerfarimagsgade anbragte
Laage, saaledes at denne holdes aaben fra Kl. 1 Eftermiddag til Solnedgang,
samt at den derved foranledigede Udgift til en Portvagt, afholdes af Havens
Konto, og
at Palmehuset og de tilstødende Væithuse indtil videre maa holdes aabne
for Publikum fra Kl. 2 — 6 Eftermiddag i Stedet for fra Ivl. 3—6 Eftermiddag.
Konsistorium anmodede derhos Direktøren om, gjennem en Notils i Bladene
at gjøre Publikum bekjendt med oven nævnte Forandringer, samt at indføre disse
1 paa de trykte Opslag i Haven.
3. Det zoologiske Museum.
Efter at Konservator Conradsen d. l. April 1885 var afgaaet fra Museet,
tilstillede Museumsraadet Konsistorium et Andragende om Besættelsen af den
derved ledig blevne Plads samt om Fordelingen af den til Museet under Universi-
tetets samlede Lønningssum henlagte Medhjælpssum. Konsistorium anmodede
b derpaa det i Anledning af Lønningslovens Revision nedsatte Udvalg om at tage
b de i Andragendet fremsatte Spørgsmaal under Overvejelse, hvorefter der, i Hen-
ii hold til Udvalgets Udtalelse efter Konsistoriums Indstilling af 6. Juli 1885,
i7 ved Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 28. s. M. blev bifaldet,
c at der. efter at Konservator ved det zoologiske Museum Conradsen fra 1. April
.g s. A. var fratraadt, af Universitetets samlede Lønningssum til Lønning for en
rn ny Konservator, maatte udredes 696 Kr , nemlig 600 Kr. af den egentlige Len-
in ningssum og 96 Kr. af de finanslovbestemte Forhøjelser af samme, dog saaledes,
Jb at den samlede Lønning efter 3 Aars Forløb fra den nye Konservators Udnævnelse,
ol forhøjedes med 228 Kr. til 924 Kr. og atter efter 3 Aars Forløb med 176 Kr.
[ii til 1100 Kr., samt at det efter Konsistoriums nærmere Bestemmelse overlodes til
i4! Professoren i Zoologi af de Moltkeske Legatmidler at tilvejebringe et passende
j3 Supplement til hin Lønning, alt under Forbehold af de Forandringer i foranførte
Bestemmelser, som maatte blive en Følge af en eventuel ny Løningslov. End
>iv videre bifaldtes det, at det Beløb, som af Begyndelseslønningen 696 Kr. maatte
ild blive besparet fra l. April s. A. indtil Ansættelsen af en ny Konservator, maatte
iia stilles til Disposition for Museumsraadet, dog med Fradrag af 67 Øre til Afrun-
iib ding af det iøvrigt under Universitetets samlede Lønningssum disponible Beløb;
Jb at den det zoologiske Museum tillagte samlede Medhjælpssum —naar der bortsaas
Bit fra de ved Ministeriets Resolution af 5. Juli 1878 til 3die Afdeling henlagte
lOl 1000 Kr. — altsaa til et Beløb af 2200 Kr. fra 1. April s. A at regne maatte
rild blive saaledes fordelte, at der til Medhjælp ved Kontorarbejdet bestemtes 200 Kr.,
■go og til skiftevis Raadighed for de 3 Afdelinger ligeledes 200 Kr., medens hver
Ib af disse til Stadighed erholdt 600 Kr., dog at de 200 Kr., som i Følge Grund-
pil laget for den bestaaende Lønningslov af 25. Marts 1871 vare bestemte til Hjælp
()1
Universitetet 1885—1886.
de Dage, Museet stod aabent for Publikum, nieu vare indbefattede under den
anførte Fordeling, faldt tilbage til deres oprindelige Hestemmelse, saasnart den
nye Konservators Forpligtelse til uden særligt Vederlag at overtage Opsyn og
Forevisning i Museets 2den Afdeling maatte ophore.
I Henhold til Museumsraadets Indstilling udnævnte Konsistorium derefter
under 9. September s. A. V. C. Hamburger til Konservator ved Museet fra 1.
Juli s. A. at regne med 3 Maaneders Opsigelsesret fra begge Sider og paa de
i Ministeriets Skrivelse ommeldte Lønningsvilkaar. Efter Museumsraadets Ind-
stilling bifaldt Konsistorium derhos under 29. s. M., at der til Konservator
Hamburger foruden den ved Ministeriets Skrivelse fastsatte Lonning udrededes af
do til Museets Studier og Undervisningssamling henlagte Moltkeske Legatmidler
et saa stort Beløb, at hans Lønning i alt kom til at udgjøre 1 J<>0 Kr. aarlig,
altsaa for Tiden 504 Kr. aarlig fra 1 Juli s. A. at regne.
—	Fra Muspumsraadet modtog Konsistorium under 2. September 1885, et
fra Museets Portner C. Larsen in/lgivet Andragende om Tilladelse til midlertidigt
at maatte benytte det ene Garderobeværelse i Museets Stueetage, ved Siden af
Vestibulen, til hvilket Værelse der var Opgang fra hans Beboelseslejlighed, til
Soveværelse for sig og Hustru. Da Portner Larsen havde gjennemgaaet en svær
Sygdom, og det nævnte Værelse for Tiden stod ubenyttet, anbefalede Museums-
raadet, at Tilladelsen gaves rent midlertidigt, og med den Indskrænkning i Benyt-
telsen, at der ikke der maatte bruges Lys. Efter at Konsistorium havde indhentet
Erklæring fra Bygningsinspektoren, samtykkede Konsistorium under 6. November
s. A. i, at det nævnte Værelse maatte benyttes af Museets Portner paa den
anførte Maade.
—	Under 21. September 1885 indberettede Museumsraadet til Konsistorium,
at det, efter de Erfaringer, der vare gjorte ved Christiansborg Slots Brand, havde
taget under Overvejelse, hvad der kunde gjøres for at sikre de i den zoologiske
Museumsbygning værende Samlinger mod Ildsvaade. Det var derefter blevet be-
sluttet at anskaffe følgende Gjenstaude:
1.	l'o Haaudsprøjter, som anbragtes, den ene i Kjælderetagen, den anden
i Mezaninetagen, tilsammen med en Bekostning af 50 Kr.;
2.	24 større Lygter i;il Oplysning i Opstillingssalene og Korridorerne samt
4 Haaudlygter til Brug for Personalet:
3.	50 let transportable Skuffer, anbragte oven paa Skabene i den Lundske
pælæontologiske Samling, med en Udgift af 132 Kr. 50 O.;
4.	Til Bortskaffelse af Bøger, Arkivalier cg lignende Gjenstaude 24 Sække
for i alt 21 Kr. 84 O.;
5.	10 Sæt af Alfred Benzons ildslukkende Bomber, i alt til Beløb 109
Kr. 87 O.
Udgifterne til Lygterne havde Museet kunnet afholde af dets Konto til Be-
lysning m. v., medens det ikke saa sig i Stand til at afholde Udgifterne ved de
andre Anskaffelser, i alt til Beløb af 314 Kr. 21 O , og derfor anholdt om, at
der maatte blive ydet Museet en extraordinær Bevilling hertil. Efter at Konsi-
storium fra Universitetets Kvæstor havde modtaget en Erklæring af 29. Juni 1886,
hvori det oplystes, at der for Regnskabsaaret 1885 — 86 var en Besparelse al
593 Kr. 64 O. paa det til det zoologiske Museums Opvarmning og Belysning
Videnskabelige Samlinger
65
under Universitetets Budgetpost 3 c indbefattede Beløb, indstillede Konsistorium,
at oven nævnte Udgift af 314 Kr. 21 ø. afholdtes af dette besparede Beløb.
Denne Indstilling bifaldt Ministeriet under 14. Juli 1886.
—	Under 5. November 1885 meddelte Museumsraadet, at der fra D'Hrr.
Fabrikant G Budde Lund, Kammerherre, Overførster, Dr. phil. P. E. Muller og
Dr. phil. W. Sørensen — som Kommitterede for en Kreds af ældre og yngre Na-
turforskere og Yndere af Naturvidenskaben, der har dannet sig for at tilvejebringe
en Buste af afdøde Professor, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum
J C. Schiødte, saa vel som for at søge denne opstillet paa et passende Sted i
eller ved de Samlinger, af hvis Udvikling og Ordning Schiødte havde saa stor eri
Fortjeneste, og hvor Busten paa en naturlig Maade vilde kunne minde besøgende
om den afdøde Forsker og hans Gjerning« — var indkommet en Anmodning til
Museumsraadet om at ville modtage en af Krøyer modelleret, og i Bronce støbt
Buste som Museets Eiendom, og at ville skjænke den en passende Plads i eller
ved den entomologiske Afdeling, om muligt paa et for det besøgende Publikum
tilgængeligt Sted. Museumsraadet anholdt derfor om Konsistoriums Samtykke til,
at bemeldte Gave modtoges. Under 16. December s. A meddelte Konsistorium
det begjærede Samtykke. Busten er derefter blevet anbragt i Museet
—	Under 5. Februar 1886 henledede Museumsraadet for zoologisk
Museum Konsistoriums Opmærksomhed paa, om der ikke kunde skaffes Museets
Fyrbøder P. Olsen, der med stor Omhu, Trofasthed og Paalidelighed udførte
sit Hværv, nogen Forbedring i hans Stilling. Museumsraadet bemærkede, at
det i de senere Aar havde indrømmet Fyrbøder Olsen, der var ansat paa det
Vilkaar, at han i den Del af sin Arbejdstid (7 Timer daglig), som ikke optoges
af Fyrbøderarbejdet, skulde yde Museet Haandhjælp af forskjellig Art, Fritagelse
for Arbejde i Maanederne Juni—August, paa den Betingelse, at han i April, Maj
og September daglig leverede 2—3 Timers Extraarbejde og, at han gav Afkald
paa de ham af Museets Konto til Opvarmning o. s. v. tillagte 20 Kr. for disse 3
Maaneder. i hvilken Tid han havde haft Arbejde som Maskinarbejder. For at
forbedre hans Stilling anholdt Museumsraadet derfor om Bemyndigelse til ogsaa
i Maanederne Juni, Juli og August at udbetale det ham for hver af Aarets øvrige
Maaneder tillagte Vederlag af 20 Kr. af nævnte Konto uanset at han i disse
Maaneder helt var fritaget for Arbejde, dog mod at han som hidtil i Maj og
September daglig ydede 2—3 Timers Extraarbejde I Skrivelse af 29. Juni s. A.
udtalte Kvæstor, at Fyrbøderes Beskjæftigelse overhovedet n.aatte medføre Ophør
af det egentlige Arbejde i Sommertiden, men at deres Lønning ved de til Uni-
versitetet knyttede Institutioner ikke desto mindre var beregnet paa at være stadig
hele Aaret igjennem, og at navnlig den her ommeldte Fyrbøder for hver af Aarets
Maaneder oppebar 58 Kr af Universitets samlede Lønningssum Der vilde saa-
ledes formentlig ikke kunne være noget til Hinder for. at Konsistorium meddelte
Museumsraadet den med Hensyn til den nu værende Fyrbøder attraaede Bemyn-
digelse.
Under 3. Juli s. A gav Konsistorium derefter Museumsraadet den begjærede
Bemyndigelse.
—	Paa Universitetets Budget under Udgiftskonto 3 c for 1886—87 optoges et
extraordinært Beløb til Erhvervelsen af 2de Samlinger af Fugleskind og en Samling
Universitetets Aarbog.	q
Universitetet 1885—1886.
af Fugleæg. Forslaget herom var ledsaget af følgende Bemærkninger: Prof.
zoologiæ Lfitken havde i et af Konsistorium anbefalet Andragende anholdt om, at
det nævnte Belob maatte søges bevilget til at erhverve for det zoologiske Museums
Iste Afdeling følgende Dele af aldøde Fabrikejer Alfred Benzons ornithologiske
Samlinger: 1) En Samling af 82 Skind af Fugle (eller til Dels udstoppede Fugle,
fra Danmark og vore nordiske Bilande; 2) en Samling af Skind af fremmede
Fugle i omtrent 170 Exemplarer og 140 Arter: samt 3) en Samling af Fugleæg,
repræsenterende 92 Arter, paa ganske enkelte Undtagelser nær af danske eller
nordiske Fugle eller dog af Fugle, som kunne forekomme i Danmark — deriblandt
en større Række af Gjøgeæg med tilhørende »Redeæg , det vil sige det hele
Kuld af Æg, fundne med Gjøgeæg i Reder af omtrent 40 forskjelIige danske
Plejelugle for Gjøgen. Erhvervelsen af disse Samlinger, til hvilke Etatsraadinde
Benzon havde indrømmet Museet Forkjøbsret mod en forholdsvis billig Kjøbesum,
vilde efter Prof. Lutkens Udtalelse have stur Betydning for Museet som et væ-
sentligt Fremskridt hen imod den vi-d Lov af 29. December 1862 § 1 for dette
fastsatte Hovedopgave, at anlægge og udvikle saa vel almindelige videnskabelige
Samlinger som derfra adskilte Samlinger, der tjente til at oplyse Landets Natur-
forhold ug fremstille saa vel de enkelte Arter som disses Udvikling.
— I Skrivelse af 3. Marts 1886 anholdt Museumsraadet for zoologisk
Museum, i Anledning af, at det var kommen til dets Kundskab, at Marine-
ministeriet vilde være til Sinds, foruden den Botaniker, som af Kommissionen
for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse vilde blive indstillet til
at følge med Korvetten »Fylla' paa dens forestaaende Togt til de grønlandske
Farvande, at tilstaa ogsaa en anden Naturhistoriker, som maatte blive anbefalet
dertil, Lejlighed til at deltage i dette Togt, - om en Bevilling til Afholdelsen
af de med sidst nævntes Udsendelse forbundne Udgifter.
Museumsraadet maatte meget anbefale, at denne Lejlighed blev benyttet til
at fortsætte de ombord i »Fylla« i 1884 foretagne Indsamlinger af Zoologica i
vore arktiske Have. Det bemærkede, at Danmark hidtil kun lidet havde bidraget
til de Undersøgelser over Dyrelivet paa større Havdyb, som antydede et saa be-
tydningsfuldt Vendepunkt i Udviklingen af den zoologiske Viden, og hvortil baade
Sverig og Norge, Storbritanien, Frankrig, Italien, de nordamerikanske Fristater
og til Dels Holland havde ydet saa betydelige Bidrag Hvad der i denne Hen-
seende var blevet udrettet her, indskrænkede sig til nogle faa Skrabninger, udførte
af »Ingolf« i 1879, til »Djimphna« Expeditionens Undersøgelser i det kariske
Hav, og til de nu sidst af »Fylla« i Bafl'insbugten udførte Skrabninger under
Kaptejn Normanns indsigtsfulde og nidkjære Ledelse. Vare disse Bundskrabninger
end ikke udførte paa saa store Dybder som de, man nu tænkte paa ved egentlige
Dybhavsundersøgelser, saa vare de f. Ex. paa »Fylla« undersøgte Dybder dog
større end de, hvortil det havde været muligt for de i Grønland bosatte natur-
kyndige Embedsmænd at udstrække deres Undersøgelser, og »Fylla«s sidste Ex-
pedition gav derfor et meget kjærkomment Bidrag til Kundskaben om Grønlands-
havets dybere Dele af nye eller hidtil mindre kjendte Fiske og lavere Dyreformer.
Museet vilde maaske kunne overkomme, om end med følelige Afsavn paa
enkelte Punkter, at forsyne den udsendte Naturhistoriker, hvem det maatte blive
overdraget at varetage Zoologiens Tarv, med Glas og Spiritus m. m til <>p|>e-
Videnskabelige Samlinger
\anng af de indsamlede Gjeustande, men det vilde i alt Fald ikke kunne bestride
af sit Annuum de Pengebeløb, som paa anden Maade vilde medgaa, og som man
— i Liglied med hvad den grønlandske Kommission havde beregnet for den ud-
sendte Botanikers Vedkommende — vilde anslaa til 500 Kr. Museumsraadet
androg derfor om en extraordinær Bevilling af 700 Kr. til begge de nævnte Øje-
med, subsidiært af 500 Kr. til det sidst nævnte.
Under Forudsætning af Ministeriets Samtykke til dette Forslag indstillede
Raadet end videre, at det igjennem Marineministeriet maatte blive paalagt Chefen
for »Fylla« at lade foretage Undersogelser af Havbunden med Bundskraber og
Trawl i de af Skibet besøgte arktiske Have, især paa Dybder, der nærmede sig
til eller oversteg 100 Favne, saa ofte som Tjenestens Tarv og andre Omstændig-
heder maatte tillade det, og overhovedet at yde den Naturhistoriker, hvem Vare-
tagelsen af det zoologiske Udbytte maatte blive overdraget, den Assistance til
Indsamlinger m. m , som de oven nævnte Hensyn kunde tilstede, samt endelig at
foranledige, at de til Skrabuinger paa Skibets sidste Togt benyttede Apparater
atter bleve medtagne om Bord i samme øjemed.
Til at deltage i Togtet under de her nævnte Forudsætninger ønskede Mu-
seumsraadet at indstille stud. mag. Theodor Holm, som paa en meget tilfreds-
stillende Maade havde udført tilsvarende Hverv om Bord i »Fylla« og »Djimphna«.
Ved at fremsende Museumsraadets Indstilling anbefalede Konsistorium i
Skrivelse af 14. April s. A , i Tilslutning til en fra Universitetets Kvæstor indhentet
Erklæring, at det overlodes til Museet selv at tilveiebringe de for den eventuelle
Expedition nødvendige Spiritusglas m. m. til Opbevaring af det indsamlede, men
at det andet af Museumsraadet nævnte Beløb 500 Kr. om muligt søgtes afholdt
af Statskassen, og for saa vidt dette ikke lod sig gjøre, at det udbetaltes paa
forventet Tillægsbevilling inden Linien af Kommunitetets extraordinære Udgiftskonto
for Finansaaret 18S6—87.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet tilskrev herefter Marinemini-
steriet i Overensstemmelse med Museumsraadets Indstilling og erholdt under Maj
s. A. et i alle Henseender imødekommende Svar, idet Marineministeriet lovede at
tilstaa stud. mag. Holm fri Station om Bord som Messemedlem i Forventning
om, at han vilde assistere ved de forefaldende videnskabelige Arbejder, og derhos
gav Tilsagn om at paalægge Skibschefen at foretage de ønskede Undersøgelser af
Havbunden
Ved Meddelelsen herom i Skrivelse af 13. s. M. til Konsistorium og Kvæstor
fastsatte Ministeriet, at det oven nævnte Udgiftsbeløb af 500 Kr. blev at afholde
paa den foreslaaede Maade af Kommunitetets Konto for extraordinære Udgifter,
medens Leveringen af de nødvendige Glas m. m. til Opbevaring af det indsamlede
Materiale overlodes til Museet.
Under 17. November s. A. indberettede Museumsraadet, at der af det be-
vilgede Beløb direkte kun var blevet Brug for 148 Kr. 66 0.. eftersom Forholdene
ikke havde givet Anledning til eller tillode saadanne længere og mere kostbare
Udflugter fra Skibet, som under andre Omstændigheder vilde have været at fore-
tage Museumsiaadet anholdt derhos om, at det ikke anvendte Beløb af 351 Kr.
34 0. maatte tillades udredet dels til at erstatte det zoologiske Museum en Udgift
af 101 Kr. 34 0., som var medgaaet til Anskatfelse af Glas, Propper, Spiritus
9*
Universitetet, 1885—18KB.
og forskellige Redskaber m. in., der ud over, hvad Museet al sine egne Behold-
ninger havde kunnet afgive, havde været nødvendige til Expeditionens zoologiske
Udrustning, dels til at tildele den udsendte Naturhistoriker, stud mag. Th. Ilolm,
et Honorar af 250 Kr. for den ved Indsamlingen udviste Iver og Nidkjærhed.
Om den Udgift for Museet, som ønskedes erstattet, tilføjede Museumsraadet, at
der ikke deri var indbefattet, hvad der af Glas, Spiritus o. s. v var anvendt paa
Samlingen efter dens Aflevering i Museet eller dens Opstilling, Bevaring o. s. v.
Angaaende Indsamlingen bemærkede Museumsraadet, at der af Fiske — store og
smaa — var indsamlet i alt 190 Stykker, af Leddyr (Krebsdyr og Arachnider; 141
større og mindre Glas; de indsamlede Krebsdyr-Arters Antal var henved 7o; af
andre lavere Dyr c. 100 Glas. Foruden den udfyldende Betydning, som denne
Indsamling havde, fremhævede Museumsraadet, at der ved den Omhu, hvormed
de enkelte Findesteder vare protokolerede, var tilvejebragt en værdifuld Række af
Oplysninger om Arternes Forekomst. Dybde, Bundforhold o s. v., som vilde fore
nærmere til Realisationen af den Opgave: at udarbejde en ny og fyldestgjørende
Fauna Grønlandica«. Efter at Konsistorium i en med Kvæstors Erklæring bilagt
Skrivelse af 11. Februar 1887 havde anbefalet Museumsraadets Andragende, be-
vilgede Ministeriet under 19. s M. den foreslaaede Anvendelse af det ikke brugte
Beløb.
— Efter at den internationale ornithologiske Kongres i 1884 havde afholdt
sit første Møde i Wien, og nedsat en permanent Komite med Centralsæde samme-
steds, henvendte denne Komite, af hvilken Prof. Lutken var valgt til Medlem
for Danmarks Vedkommende, igjennem det herværende Osterrigsk-Ungarske Ge-
sandtskab en Opfordring til den danske Regjering om at bidrage et aarligt Beløb
af 500 Kr. til Fremme af Komiteens Arbejder.
Efter Foranledning af Kultusministeriet indsendte Konsistorium under 27.
April 1885 en af Prof. Lutken affattet Betænkning med Hensyn til Sagens viden-
skabelige Betydning, til hvilken Konsistorium ganske sluttede sig.
Prof. Liitken udtalte, at det af det medfulgte Program for den oveu nævnte
Komites Virksomhed og Formaal fremgik, at disse gik i flersidig Retning.
Naar deriblandt »Fjerkræavlens Udvikling« var nævnt, turde dette dog næppe
regnes til de videnskabelige Formaal, som Ministeriets Skrivelse havde haft for
Øje; og for saa vidt muligst ensartede Fredninger og Jagtbestemmelser i Evropas
Stater vare Gjenstand for Komiteens Bestræbelser, turde det vel være tilstrækkeligt
at henvise til, at disse i høj Grad havde beskæftiget vor Lovgivningsmagt ogsaa
i den seneste Tid Den tredje Side af Komiteens Bestræbelser havde derimod en
virkelig videnskabelig Interesse og hørte til dem, som ingen Stat godt kunde
unddrage sig for at deltage i, naar de havde antaget en vis almindelig eller
international Karakter. De kunde nemlig ikke fremmes med fuld Nytte af det
enkelte Land eller Stat; deres rette Betydning kunde de, ligesom de meteorologiske
Instituter, kun faa ved at danne Led i en Kjæde, der i det mindste omspændte
en Verdensdel. Saaledes forholdt det sig nemlig med Bestræbelserne for, gjennem
Iagttagelser paa mange Punkter, at skaffe Vished om forskjellige Fænomener i
Fuglelivet, særlig om Fuglenes periodiske Vandringer, deres Træk og- andre dermed
' Forbindelse staaende Fænomener, deres Liv og Forplantning vedkommende Det
Gaadefulde i Vandringsfænomenerne havde altid øvet en stærk Tiltrækning paa
Videnskabelige Samlinger.
Naturforskerne, men førend der kunde vindes en tilfredsstillende Forklaring af
dem, var det nødvendigt ad Erfaringens Vej at lære alle disse Fænomener at
kjende i alle deres Enkeltheder, og en af de Veje, ad hvilken dette Maal kunde
tilstræbes, var planmæssige, igjennem en Aarrække fortsatte Iagttagelser. Den
enkelte Ornithologs, ja selv det enkelte større Lands Bestræbelser i denne Retning
vare ikke tilstrækkelige; at samle de splittede Kræfter til planmæssigt Samarbejde
var nødvendigt. I dette Øjemed havde der i den senere Tid dannet sig to orni-
thologiske Komiteer, en i England og en i Tyskland, der begge havde virket i
liere Aar. Den engelske, som var nedsat af den berømte Forening »British As-
sociation for the ad vancement of science«, havde især forsøgt at virke ved at
fremkalde Indberetninger fra Fyrtaarnene langs alle Storbritaniens Kyster om de
l Fugle, som i Træktiden, især i mørke Nætter, støde mod Fyrene og ved denne
Lejlighed dræbes eller fanges. Selvfølgelig kunde herved vindes en Række værdi-
fulde Data til Fugletrækkets Statistik, hvad enten nu Fuglene kom i Berøring
med Fyrene ved at krydse Nordsøen, eller ved under deres Vandringer fra Nord
til Syd, og omvendt, at følge Kysterne, hvilket de jo for en stor Del gjorde. E11
I lille Begyndelse til noget lignende var ogsaa gjort her i Landet, idet en Læge
i Storehedinge, Hr. Arctander, fra først af efter Aftale med Prof. Reinhardt,
stadig havde indsendt de Fugle, der bragtes ham fra Stevns Fyr, til Museet, hvor
de bleve bestemte og optegnede. Da dette maatte antages at være iværksat efter
k Aftale med den engelske Komite, saaledes at det havde været Prof. Reinhardts
3 Hensigt ved Aarets Slutning at indsende sine Optegnelser til denne Komite, var
b dette, siden Prof. Lutken havde overtaget Bestyrelsen af Museets lste Afde-
il ling, regelmæssig sket med de Oplysninger, som Hr. Arctander havde tilstillet
ri ham. Ved samme Tid var der imidlertid fra den tyske Komite — den. som
)3 senere var udvidet til eller gaaet op i den internationale Komite i Wien — ind-
9l 1 obet en til afdøde Prof. Reinhardt stilet Opfordring om at virke for, at der
ib anstilledes regelmæssige ornithologiske Iagttagelser her i Landet. I Kultusmini-
te steriets gjentagne Paalæg til Museet om at virke særlig for de danske favnistiske
Samlingers Udvikling og Fremme laa formentlig en yderligere Opfordring til ikke
jfs at unddrage den her omhandlede Sag den Medvirkning, som man kuude yde, da
9(1 det maatte antages, at det ikke alene var Museets materielle Udvikling, der laa
iM Ministeriet paa Sinde, men overhovedet alle Bestræbelser for at oplyse Landets
Dyreliv og Dyreverden. Prof. Liitken havde derfor henvendt sig til en Kreds
af Mænd her i Landet, 0111 hvilke han med nogen Grund kunde antage, at de
liv vilde være villige til at understøtte ham og Museet i denne Sag, og de fleste af
[9b dem havde meget redebont imødekommet hans Opfordring til at meddele ham
)9? ved Slutningen af hvert Aar deres ornithologiske Iagttagelser, hvilke han nu agtede
iB at sammenstille til en fælles Aarsberetning, som han vilde stille til Raadighed
iol for den tyske Komite, idet han forbeholdt sig senere at samle disse periodisk,
1 f. Ex hvert 5te Aar, til en samlet dansk Beretning. Den første af disse Aars-
•i9d beretninger var nu under Trykken i Tyskland, og den anden var under Arbejde,
oi*! Prof. Liitken antog, at det var hans paabegyndte Virksomhed i denne Retning,
nos som havde foranlediget den internationale ornithologiske Kongres til at vælge ham
liJ til Delegeret for Danmarks Vedkommende. Dette Valg havde han dog kun mod-
taget under Forbehold af, at Forholdene vilde tillade ham at give hin Virksomhed
70
Universitetet 1885— i 886.
en saadan Udstrækning, at de danske Bestræbelser knude komme ti! at imltafp
cn værdig Stilling ved Siden af de andre større Staters.
For at dette kunde opnaas, indstillede Prof. Liitken, at Ministeriet vilde ud-
virke følgende Skridt:
1)	Eu Ordre fra Marineministeriet til samtlige danske faste Fyr og Fyrskibe
oin at iudsende til det zoologiske Museums iste Afdeling alle de Fugle, der
maatte blive opsamlede som dode eller blive fangne paa Fyrene og Fyrskibene,
med Optegnelse af Dato osv , i Overensstemmelse med en nærmere Instruktion.
Prol. Liitken havde i øvrigt fra Komiteen i Wieu modtaget Meddelelse om, at
Komiteen havde henvendt sig umiddelbart til Marineministeriet om at lade orni-
thologiske Iagttagelser anstille paa de danske Fyr; rigtig forstaaet vilde dette
Forslag falde sammen med det af ham fremsatte
2)	Kn Opfordring fra Finansministeriet til de det underlagte Skovembeds-
inænd om at ville indsende en Gang aarlig i Januar Maaued) de ornithologiske
Observationer, særlig om Fugletrækket, Fuglenes Ankomsttid, sjældnere Fugles
Forekomst, og hvad andet der maatte forekomme dem mærkeligt og værd at an-
fore, som de under deres Gjerning maatte have haft Lejlighed til at anstille, til
Bestyreren af den oven nævnte Musoumsafdeling. Man turde her ikke forlange
mere end eu »Anmodning« eller »Opfordring«, da denne Sag selvfølgelig ikke i
nogen Henseende maatte kollidere med Skovetatens Embedspligter; og den Ud-
strækning, hvori Opfordringen maatte kunne efterkommes af den enkelte, maatte
bestemmes paa den ene Side af Hensynet til disse Pligter, og paa den anden
Side af den Interesse, som Skoveinbedsniændene vist n >k i Regelen vilde have for
Iagttagelsen af den nævnte Art.
3» En Bevilling til Afholdelse af de med Sagen forbundne Udgifter derunder
Smaadoucører til underordnede Fyrbetjente som nogen Erstatning af Næringsværdien
af de Fugle, der ville blive indsendte, Portoudgifter og Korrespondance samt
Honorar til en Medhjælper, som vilde have at føre Protokollen over de indkom-
mende Samlinger og at registrere og sammenstille de saaledes vundne Resultater.
Denne Bevilling, som ikke turde anslaas til mindre end Gon Kr., burde for-
mentlig ikke ligefrem gives til Museet som en Forhøjelse af dettes Budget, da
dette let kunde blive eu Hindring for den Forhøjelse af Budgettet, som Museet i
andre Retninger maatte trænge til. Derimod var det formentlig af mindre Betyd-
ning. om Beløbet gaves som en særskilt Bevilling, eller i Forbindelse med den at
den internationale Komite i Wien begjærede Bevilling af 500 Kr. Denne Bevilling
maatte ligeledes i høj Grad anbefales, da Komiteen med Hensyn til de Penge-
midler, hvoraf den skulde bekoste sine Publikationer m. ni., var ganske henvist
til Bidragene fra de enkelte Stater.
1 Forbindelse med den foreliggende Sag benyttede Prof. Liitken Lejlig-
heden til at foreslaa Ministeriet en Foranstaltning med et andet lignende Formaal,
nemlig at søge udvirket en Ordre fra Indenrigsministeriet til Landets Rednings-
stationer om at indsende telegrafisk Anmeldelse til Museet om Fangst eller Stran-
ding af større mærkelige Sødyr, være sig Hvaler, Hajer eller andre usædvanlige
Fremtoninger. Denne Foranstaltning var bleven gjennemfort i de nordamerikanske
Fristater og havde der givet særdeles paaskjonnelsesværdige Resultater baade for
Videnskaben og for Museerne. Man kunde derfor ikke nære Tvivl om, at au
Videnskabelige Samlinger.
71
saadan Foranstaltning uanset den Ulejlighed, som den ofte, uden tilsvarende
Udbytte, vilde kunne foraarsage vedkommende Museumsafdélings Bestyrer ogsaa
her i Landet vilde kunne være til megen Nytte.
Undervisningsministeriet tilskrev derpaa først under 21. Maj 1885 Indenrigs-
ministeriet i Overensstemmelse med Henstillingen i Slutningen af Prof. Lutken's
Skrivelse, med Bemærkning, at Udgiften ved de omhandlede telegrafiske Anmel-
delser, for saa vidt de skulde betales, vilde blive refunderede af Museet. Tillige
meddeltes det Udenrigsministeriet, at man for det følgende Finansaar vilde søge
bevilget det Beløb af 500 Kr., der var begjæret som Tilskud til den ornithologiske
Komite i Wien, i Betragtning af, at det ene af de Formaal, som Komiteen havde
stillet sig, nemlig at anstille Iagttagelser over Fuglenes Vandringer m. m., havde
særlig videnskabelig Interesse.
Efter den givne Anledning udsendte Indenrigsministeriet under 10. Juni
1885 en Anmodning til Bestyrerne for det nørrejydske samt for det bornholmske
og møenske Redningsvæsen om at give de dem underlagte Redningsstationer, for
saa vidt de vare eller senere maatte blive optagne i det telegrafiske Net, Paalæg
om at indsende til Museet de oven nævnte Anmeldelser om Stranding af mærkelige
Sødyr o. s. v. Indenrigsministeriet lod derhos tilkjendegive, at Udgifterne ved de
omhandlede Anmeldelser, for saa vidt de skulde betales, vilde blive refunderede
af Museet
Kirke- og Undervisningsministeriet begjærede derpaa ved Skrivelse af 2 i. No-
vember 1885 Marineministeriets Ytringer med Hensyn til Prof. Lutkens Forslag om
Aflevering af Fugle fra Fyrstationerne. Ministeriet tilføjede, at der paa Forslaget
til Finanslov for 1886—87 var stillet Forslag om en Bevilling af 600 Kr til Af-
holdelse af de Udgifter, som denne Forholdsregel i Forbindelse med andre lignende
Undersøgelser vilde medføre.
Marineministeriet svarede den 27. s M., at det var villigt til at udfærdige
den omspurgte Ordre til samtlige Fyrstationer, men det maatte dog, forinden dette
skete, henlede Opmærksomheden paa, at de paa saadanne Steder indfangede Fugle
med Ministeriets Billigelse hidtil vare blevne betragtede som Fyrpersonalets Ejen-
dom, og at der derfor formentlig maatte gives dette et forholdsmæssigt Erstatnings-
beløb. At dette Beløb ikke vilde blive ganske ringe, i det mindste for enkelte
Stationers Vedkommende, turde fremgaa af, at der i Oktober 1883 og i samme
Maaned i indeværende Aar alene ved Anholt Fyr var faldet flere hundrede Krams-
fugle i Løbet af nogle enkelte Nætter. For at skaffe Materiale til en omtrentlig
Bedømmelse af, hvilke Værdier det her kunde dreje sig om, havde Marinemini-
steriet imidlertid udsendt en Cirkulærskrivelse til samtlige Fyrstationer, hvori
disse anmodedes om snarest mulig at meddele de Oplysninger, som kunde gives
om Antallet af de Fugle, der aarlig omkom ved at flyve imod Lanternerne eller
som paa denne Maade bleve fangede, tillige med Oplysning om de forskjellige
Fugles Art.
Efter at l'rofessor Liitken var bleven gjort bekjendt med Marineministeriets
Skrivelse, bemærkede han i Skrivelse af 5. December s. A , at et saadant Massefald
af Kramsfugle, som det, der angaves at have fundet Sted ved Anholt Fyr, vist, nok-
var at opfatte som en ved Beliggenheden begrundet lokal Ejendommelighed, der
næppe vil le have noget tilsvarende ret mange Steder. Da der nu ved Marine-
72
Universitetet 1885—1886.
ministeriets Cirkulære upaatvivleligt snart vilde blive tilvejebragt nærmere Oplys-
ninger herom, vilde det formentlig være rigtigst at oppebie disse, forend be-
stemtere Instruktioner affattedes. Det var indlysende, at det i Tilfælde som det
oven nævnte vilde være urimeligt at indsende den hele Masse af Fugle; det vilde
være tilstrækkeligt at indsende Frover. Rimeligvis vilde man dog i de hyppigste
Tilfælde, hvor der kun var Tale om værdiløse Smaafugle og om enkelte Stykker,
kunne faa det hele indsendt; naar »ler faldt flere Fugle, som øjensynlig vare af
samme Art, kunde man indskrænke sig til Prøver, og ved større Fugle, der havde
Værdi for Fyrpersonalet, lade sig nøje med Indsendelse af Hoveder, dog at disse
i visse Tilfælde, der nærmere maatte specificeres i Instruxen, burde ledsages
f. Ex af en Vinge og en Fod Det turde vel altid forudsættes, at man vilde faa
indsendt alt, hvad der paa Personalet maatte gjøre Indtryk af at være usædvan-
ligt eller ukjendt.
Prof. Liitken benyttede derhos Lejligheden til at bemærke, at han mulig-
vis var gaaet for vidt, naar han i sit tidligere Forslag havde tænkt sig alle Fyr
og Fyrskibe inddragne i Iagttagelsesnettet. Det var sandsynligt, at dette baade
\ilde I»1 ive for bekosteligt og for vidtløftigt, og at man maatte indskrænke sig til
et snævrere Udvalg. For at drøfte dette Spørgsmaal saa vel som Affattelsen af
den mere specielle Instrux til Fyr-Embedsmændene ønskede Prof. Liitken en
Bemyndigelse til at konferere med den nærmest vedkommende Embedsmand under
Marineministeriet. Han tilføjede endnu, at den af ham foreslaaede Bevilling paa
fion Kr. muligvis vilde vise sig utilstrækkelig, men at han, for ikke at forøge
Vanskelighederne ved Sagen, havde indskrænket sig til at foreslaa dette Beløb.
I ethvert Fald burde den Ordre, hvorom Marineministeriet havde givet Tilsagn,
ikke udfærdiges, førend Bevillingen var sikret.
Efter at Undervisningsministeriet i denne Anledning atter havde tilskrevet
Marineministeriet, bemyndigede dette Ministerium Kaptejn C. Normann til at for-
handle med Prof. Liitken angaaende Udarbejdelsen af en Instrux for Fyrpersonalet,
hvorefter Kultusministeriet under ly. December 1885 tillagde Prof. Liitken den
fornødne Ordre i samme Øjemed. Tillige oversendtes til Museet de efterhaanden
inlkomne Indberetninger fra Fyrstationerne af det oven for nævnte Indhold
Som allerede berort, havde Undervisningsministeriet imidlertid for Finansaaret
1886—87 stillet Forslag om de omspurgte Bevillinger, nemlig 500 Kr. som Til-
skud til den af den internationale ornithologiske Kongres i Wien udnævnte per-
manente Komite og ('.<>0 Kr. til ornithologiske Undersøgelser har i Landet. Paa
Ministeriets senere fastsatte Budget for det nævnte Finansaar optoges begge Be-
villinger, saaledes at disse afholdtes under »andre og overordentlige Statsud-
gifter".
Den af Prof Liitken foreslaaede Henvendelse til Finansministeriet angaaende
Indsende'se af ornithologiske Meddelelse fra Skovembedsmændene har Ministeriet
ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at foretage.
4. Universitetets kemiske Laboratorium.
Ved Finansloven for 1873—74 blev den paa Universitetets Budget
opforte Konto for Universitetets kemiske Laboratorium forhøjet med et Beløb af
800 Kr. til Timebetaling for 2 assisterende Kandidater (Hjælpeassistenter ve.
Videnskabelige Samlinger.
73
Laboratoriet, saaledes at disse fik et Honorar af i Krone hver pr. Time. Paa
Finanslovforslaget for 1884—85 blev Kontoen foreslaaet forhøjet med et Beløb
af 880 Kr. I Følge det af Laboratoriets Bestyrer i denne Anledning indgivne
Andragende blev der paa Finanslovforslaget bemærket følgende: Antallet af de
studerende ved Laboratoriet var siden 1873—74 vedblevet jævnt at stige, indtil
det i Foraars-Halvaaret 1880 blev saa betydelig forøget, at de ugentlige Arbejds-
timers Antal (o: Produktet af de studerendes Antal og deres Arbejdstimer) var
steget fra de 5 foregaaende Semestres Gjennemsnitsantal af 1277 ugentlige
Arbejdstimer til 1616. Fra den Tid havde det ikke længere været muligt at
meddele Undervisningen i den normerede Arbejdstid, 4 D-age om Ugen med 3
Timer hver Dag, og denne Arbejdstid var derfor blevet udvidet fra 3 til 4 Timer
daglig, hvorved der kunde undervises Vs flere studerende end tidligere. Frekven-
sen havde i de følgende 7 Semestre holdt sig tilsyneladende konstant; men dette
hidrørte kun fra, at Laboratoriet havde maattet henvise de studerende, det ikke
havde kunnet modtage, til den polytekniske Læreanstalts Laboratorium. I For-
aars-Halvaaret vare saaledes 27 studerende med en Arbejdstid af 300 Arbejds-
timer blevne henviste. Ved den stærke Udvidelse af Undervisningen i Labora-
toriet var Hjælpeassistenternes Stilling nu bleven en helt anden end oprindelig
antaget; thi medens de tidligere kun havde gaaet de faste Assistenter til Haande
ved Undervisningen, havde den stærke Stigning af de studerendes Antal medført,
at denne havde maattet deles ligelig imellem alle Assistenterne, og der stilledes
saaledes med Hensyn til Delagtigheden i og Ansvaret for Undervisningen samme
Fordringer til de saa kaldte Hjælpeassistenter som til de faste Assistenter.
Forskjellen var kun den, at de sidste ogsaa vare beskæftigede uden for Under-
visningstiden Den Betaling af l Krone for Timen, som ydedes for Hjælpe-
assistenternes Tjeneste, maatte derfor anses for altfor ringe i Forhold til Beskaf-
fenheden af det ansvarsfulde og besværlige Arbejde, som de udførte, og til den
Fordannelse, som krævedes, og Laboratoriet vilde ikke kunne vente at bevare de
Mænd, som udførte denne Tjeneste, og som vare i Besiddelse af de fornødne
Anlæg for Undervisning, naar det fremdeles skulde byde dem et Vederlag, som
kun udgjorde Halvdelen eller Tredjedelen af det, som de med Lethed kunde
opnaa ved privat Undervisning. Fra den Tid, da Arbejdstiden blev udvidet, var
der foruden for nævnte 800 Kr. tillige tilstaaet Hjælpeassistenterne 320 Kr.
aarlig, der vare blevne afholdte af Laboratoriets løbende Indtægter, men disse
vilde ikke længere være i Stand til at bære denne Udgift. Laboratoriets Bestyrer
anholdt derfor om, at Vederlaget for Hjælpeassistenterne maatte sættes til 70 Kr.
maanedlig (840 Kr. aarlig) for hver, hvilket beregnet efter Arbejdstimernes Antal
udgjorde omtrent 1V2 Kr. pr. Time. Da Forslaget om Forhøjelsen ikke blev
vedtaget, gjenoptoges det paa Finanslovforslaget for 1885—86, idet der blev
bemærket, at Frekvensen paa Laboratoriet var i stadig Stigen, saaledes at de
ugentlige Arbejdstimer i Efteraars-Halvaaret 1883, i hvilket der havde maatte
antages en .">te Hjælpeassistent, var steget til 1812. Under Henvisning til de i
de to foregaaende Finansaar meddelte Oplysninger blev der atter paa Finanslov-
forslaget for 1886—87 stillet Forslag om Forhøjelsen, hvorefter Laboratoriets
Budget paa Ministeriets Budget for samme Finansaar blev forhøjet med det fore-
slaaede Beløb af 880 Kr. til Vederlag for Hjælpeassistenterne.
Universitetets Aarbog.	i
74
Universitetet 1885—1886.
5. De lægevidenskabelige Anstalter.
a. Det normal-anatomiske Museum.
1 et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende anholdt
Bestyreren for det normal-anatomiske Museum om, at der til Anskaffelse af Glas,
et Mikroskop, et Tegneapparat samt Bøger og Billedværker til Brug i Museet
maatte bevilges et extraordinært Tilskud af 2000 Kr, idet der til Glas var
anslaaet 500 Kr , til et Mikroskop og et Tegneapparat henholdsvis 450 Kr og
178 Kr.. samt til Bøger og Billedværker Kr. Det bemærkedes, at Museet
i de senere Aar havde haft et stærkt Forbrug af Glas, ikke blot til Forøgelsen
af den egentlige Hovedsamling, men navnlig fordi det havde været nødvendigt at
anlægge en Materialsamling til Brug ved de studerendes mikroskopiske Øvelser.
Ved dette pludselig tiltagne Forbrug var Beholdningen af Glas sluppet op, og
Museet var ikke i Stand til af sine aarlige Indtægter at forskaffe sig et Oplag
af de mange forskjellige Glas, som maatte haves til Raadighed. Til de viden-
skabelige Arbejder, der udførtes ved Museet, vilde udfordres et saadant Mikroskop
og Tegneapparat, som foreslaaet, idet der blandt de for Haanden værende, navnlig
til Brug for de studerende anskaffede Mikroskoper ikke fandtes noget, som fyl-
destgjorde de Fordringer, der maatte stilles ved finere Undersøgelser. Fremdeles
savnedes der et Haandbibliothek, indeholdende de Bøger, som der stadig var
Brug for ved Forelæsninger og Arbejder i Museet.
Den saaledes foreslaaede Forhøjelse optoges paa Budgettet for 1886—87.
— I eu Skrivelse til Kirke- og Undervisningsministeriet af 17. Marts 1886
bemærkede det lægevidenskabelige Fakultet, at ved den stadige Forøgelse af det
normal-anatomiske Museums Præparatsamling var det indskrænkede Museumslokale
efterhaanden blevet saa overfyldt, at man ikke blot havde maattet bryde den
systematiske Opstilling af Præparaterne for blot at skaffe Plads til disse, men
endog i den senere Tid havde været nødt til at tage Vindueskarme, Gulv o s.v.
til Hjælp. Samlingens Benyttelse til Undervisnings- og anden Studiebrug var
selvfølgelig derved bleven gjort besværlig, og en anden af Museets Forpligtelser,
nemlig deu at give Publikum Adgang til Samlingen, som var paalagt, ved Fun-
datsen for Hofraad Meyers Legat, vilde under de nu værende Forhold ikke kunne
opfyldes, dels fordi Samlingen i dens for Haanden værende Tilstand ikke egnede
sig til at fremvises, dels fordi de uden for Skabene anbragte Præparater vilde
blive udsatte for Beskadigelse. Fakultetet udbad sig derfor Bemyndigelse til
foreløbig, indtil en hensigtsmæssigere Ordning af Museet maatte kunne gjennem-
føres, at holde dette lukket for Offentligheden, medens Adgangen selvfølgelig,
ligesom hidtil, vedblev at staa aaben for alle, som vilde benytte Samlingen til
Studier. Fakultetets Indstilling bifaldtes under 25. Marts 1886.
Foranlediget ved en Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet angaaende
Fakultetets Forsyning med Lig til Brug ved Forelæsninger og Øvelser bevilgede
Ministeriet ved Skrivelse af 5. December 1885, at der af Universitetets extra-
ordina're Udgiftskonto for Finansaaret 1885—86 stilledes et Beløb af i alt 1200
Kr. til Raadighed for Fakultetet, nemlig 600 Kr. til derfor at anskaffe Apparater
til Bevaring al' Lig som Materiale ved Forelæsninger samt ved de studerendes
Ovelser i Dissektion og kirurgiske Operationer, og 600 Kr til forsøgsvis Anven-
Videnskabelige Samlinger
75
delse af saadanne Apparater paa de enkelte Lig. Ministeriet søgte derli >s under
Behandlingen af Finanslovforslaget for 1886—87 Universitets Konto for særegne
Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet forhøjet med 1000 Kr. til konser-
verende Behandling af Lig som Studiemateriale, hvilken Forhøjelse bifaldtes af
Landstinget og derefter optoges paa Ministeriets Budget for 1H86—87.
Om den yderligere Forhandling af de herhen hørende Spørgsmaal, der frem-
kaldtes ved Fakultetets her nævnte Indstilling, maa henvises til et følgende
Hæfte af Aarbogen
b. Det kgl. Fredet iks Hospital og den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse.
Efter at Landstingsmand Fischer var afgaaet ved Døden, blev i hans Ste 1
i Følge Kirke og Undervisningsministeriets derom nedlagte Indstilling Oberst
F. G. C. S c hø lier ved kgl. Resolution af 2'J. Oktober 1885 udnævnt til
Direktør for det kgl. Frederiks Hospital og den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse.
Efter Udnævnelsen af den nye Direktør fastsatte Ministeriet ved Skrivelse
af 27. s. M., at de aarlige Budgetter for Hospitalet og Fødselsstiftelsen,
som hidtil havde været udfærdigede af Direktøren uden at forelægges Ministeriet
til Approbation, fremtidig hvert Aar, senest inden Udgangen af Maj. skulle for
det paafølgende Finansaars Vedkommende indsendes til Ministeriet, for at
approberes af dette. Med Hensyn til Revisionen og Decisionen af Stiftelsernes
Regnskaber henviste Ministeriet til den ved Skrivelse af 24. Oktober 18H3 trufne
Ordning (jfr. Univ. Aarb. f. 1884 — 85 S. 107).
Under 2. Januar 1886 bevilgede Ministeriet, at Prof. Saxtorph maatte
forblive boende i den for Overkirurgen ved Frederiks Hospital normerede Embeds-
bolig indtil den først kommende April Flyttedag, imod at han stillede de fornødne
Aftrædelsesværelser til Disposition for sin Eftermand.
— Ved Obeist Schøllers Udnævnelse til Direktør for Frederiks Hospital og
Fødsels- og Plejestiftelsen blev det paalagt ham at udarbejde et Forslag til
nærmere Bestemmelser om Forholdet mellem Direktøren og Lægeraadet for Stif-
telserne. Ved Ministeriets Skrivelse af 26. Januar 1886 stadfæstedes følgende
Instrux:
»Forhandlingerne mellem Direktøren og Lægeraadet kunne føres enten mundt-
lig i Møder eller ved skriftlig Votering.
Møder af Lægeraadet afholdes, saa ofte der efter Direktørens Skjøn er
Anledning dertil, eller naar der med Angivelse af Forhandlingsgjenstand frem-
sættes Begjæring derom af noget af Raadets Medlemmer. Mødet tilsiges af
Direktøren med Angivelse af Tid og Sted samt Gjenstanden for Forhandling.
Under et Møde kunne dog ogsaa Spørgsmaal, der ikke forud ere betegnede
som Forhandlingsgjenstande, komme til Forhandling, naar ingen modsætter sig dette.
Lægeraadet skal holde Møde i det mindste en Gang aarlig.
Direktøren fremlægger de Spørgsmaal, der skulle forhandles, for Lægeraadet,
leder (Forhandlingen, og slutter den, naar han skjønuer, at den har været
udtømmende.
Efter at Spørgsmaalet har været behandlet enten i et Møde eller ved
skriftlig Votering, tager Direktøren Beslutning om Sagens Afgjørelse eller ind-
stiller den efter Omstændighederne til Ministeriets Afgjørelse.
Sagens Afgjørelse bliver at meddele Raadet.
Over Spørgsmaal, der vel ikke høre under Lægeraadets Omraade, men om
hvilke Direktøren dog i Følge deres Beskaffenhed kan ønske at erfare Lægeraadets
10*
Universitetet 188 5—1886.
Mening, kan han udbede sig dettes Udtalelser, og er Raadet forpligtet til at
afgive saadanne.
Sagens Udfald bliver da at meddele Raadet.«
— Ved en Indstilling af 18. Maj 1886 fremkom Direktøren for Frederiks
Hospital og Fødsels- og Plejestiftelsen med Forslag til en Sammendragning af
Stiftelsernes Administration. Direktøren bemærkede i denne Anledning, at det i
Kommis8ionsbetænkningen af 1882 var forudsat, at Ansættelsen af en lønnet
Direktør for begge Stiftelser vilde gjøre den ene af de to Inspektører overflødig.
For saa vidt Tanken hermed havde været, at de to Inspektørers ftjerning skulde
blive mindre i Omfang ved Ansættelsen af en Enedirektør, vilde denne Betragt-
nirg næppe kunne staa sin Prøve over for de faktiske Forhold Derimod maatte
Direktøren efter den Erfaring, han havde indhøstet, anse det for meget ønskeligt,
at ikke blot Inspektørposterne blev sammendragne, men at dette ogsaa skete med
Stillingerne som Kasserer og som Bogholder og Kassekontrolør ved Stiftelserne.
Bortset fra, at det var unødvendigt at have de nævnte Forretninger fordelte
paa 6 Personer, naar de kunde udføres af det halve Antal Embedsmænd, vilde
den Ensartethed i Stiftelsernes Forretningsgang, som maatte følge af en saadan
Ordning, have sin store Betydning for Direktøren, der herved paa en ganske anden
Maade end hidtil vilde blive i Stand til at kontrolere og lede begge Stiftelsernes
hele Økonomi og Drift og blandt andet benytte de Hjælpekilder, der kunde være
fælles for dem begge. Hertil kom, at da den paatænkte Flytning af Stiftelserne
i Forbindelse med de lægevidenskabelige Instituter forudsatte en gjennemgaaende
Sammendragning, vilde det eventuelt have sin praktiske Betydning, at Stiftelsernes
administrative Personale allerede nu begyndte at arbejde sammen, saaledes at det
kunde staa fuldt uddannet ved Overgangen til de nye Stiftelser.
Efter at Direktøren nærmere havde gjort Rede for Udførligheden af den
foreslaaede Foranstaltning, stillede han Forslag til Omordning af Stiftelsernes
Administration, som gik ud paa følgende:
Personalet havde hidtil været saaledes fordelt, at der ved Frederiks Hospital
var ansat 7 Funktionærer, nemlig: en Inspektør, en Bogholder og Kassekontrolør,
en Kasserer og Fuldmægtig, Iste Assistent, Jden Assistent og Skriver, Kvarter-
mesteren og Kontorbudet, og ved Fødselsstiftelsen 3, nemlig en Inspektør, en
Bogholder og Kassekontrolør samt en Assistent og Kasserer. I Stedet herfor
vilde følgende 10 Funktionærer blive fælles for Stiftelserne, nemlig: en Inspektor,
en Bogholder og Kassekontrolor, cn Kasserer, 1ste Fuldmægtig, 2den Fuldmægtig.
Iste Assistent, 2den Assistent, en Skriver, en Kvartermester og et koutorbud
I Forbindelse hermed foreslog Direktøren en delvis Forhøjelse af Lønningerne,
hvorved en ringe Merudgift vilde fremkomme, idet han tilføjede at de foreslaaede
Lønninger gjennemgaaende vare noget lavere end Lønningerne tor de tilsvarende
Funktionærer ved Kommunehospitalet.
Til Forklaring af, at der stadig vilde behøves et forholdsvis saa betydeligt
Kontorpersonale ved Stiftelserne, bemærkede Direktøren endnu, dels at det havde
vist sig meget uheldigt at tiltræde en Reduktion ved at henlægge heterogene
Forretninger til enkelte Personer, dels og navnlig, at det saa vel af Hensyn til
den vidtløftige Regnskabsforelse og de mangfoldige Ex| editioner vedrorende Stif-
telsernes forskjelligartede Forbrug, som paa Grund af Hospitalets Forpligtelse til
Legat- og Stipendievæsen.
77
hele Dagen igjennem at modtage Patienter, var nødvendigt at holde Kontorerne
i aabne fra Morgen til Aften, ogsaa om Søndagen.
Det anførte Forslag blev efter Ministeriets derom nedlagte Forestilling
bifaldet ved allerhøjeste Resolution af 9. Juli s. A. Fra 1. Oktober 1886 blev den
saaledes approberede Omordning gjennemført ved en Del ældre Funktionærers
I Entledigelse og ved Besættelsen af de nye Pladser.
V. Det akademiske Legat- og Stipeiidievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1885—86 er der tilkommet tvende nye Legater,
0 Gundelach-Møllers Legat til det kirurgiske Studiums Fremme, og Etatsr.,
3 Bygningsinspektør, Prof, Dr. phil. H C. Hansens Legat til Professorernes Enkekasse.
Det af afdøde Kaptejn From-Møller stiftede Legat, kaldet Professor
Q Gundelach-Møllers Legat til det kirurgiske Studiums Fremme. Fundatsen,
)b der under 13. Februar 1886 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse,
^1 lyder saaledes:
Ved Testamente af 11. Avgust 1880 har afdøde Kapte.jn Froni-Møller over-
19 ensstemmende med sin tidligere afdøde Broder, Prof. Gundelach-Møllers Ønske
Id blandt andet bestemt, at en Sum af 10000 Kr. skal tilfalde Kjøbenhavns Univer-
ie sitet til Oprettelse af et Legat til det kirurgiske Studiums Fremme. Efter at
)b denne Legatkapital af Exekutor i Kaptejn From-Møllers Dødsbo kontant er ind-
9d betalt i Universitetskvæsturen, har Konsistorium i Overensstemmelse med de ved
)T Testamentet givne Bestemmelser forfattet følgende Fundats:
1.	Legatet, der benævnes »Professor Gundelach-Møllers Legat«, bestaar af en
j2 Kapital paa 10000 Kr., der for Tiden er anbragt i en l ste Prioritets Panteobli-
£•§ gation. Det bestyres af det lægevidenskabelige Fakultets tvende normerede kirur-
ii-g giske Docenter, dog saaledes, at Midlernes Forvaltning sker ved Universitets-
vi kvæsturen. Legatet behandles som en for sig bestaaende, selvstændig Formue,
men for øvrigt efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legater. Regn-
di skabet aflægges af den ældste af' de kirurgiske Docenter, der hæver og kvitterer
i ol for Renterne.
2.	Af Legatets Renter uddeles aarlig af for nævnte Docenter 2 Portioner,
tvii hver paa 180 Kr., med Halvdelen i Juni og December Termin. Det overskydende
Ib af Renterne lægges til Kapitalen og forrentes med denne, indtil Kapitalen har
sfifl naaet en saadan Størrelse, at en ny Portion kan uddeles af Renterne. I saa
Ib i Fald skal det dog ogsaa staa Konsistorium frit for at forøge de oprindelige
ioI Portioner i Stedet for at oprette nye.
■i. Understøttelse ,af Legatet kan søges af lægevidenskabelige studerende,
ivrt hvis Studier love et heldigt Resultat for den kirurgiske Videnskab. Kandidater
ved have Fortrinsret.
4.	Legatet nydes i tre paa hinanden følgende Aar.
5.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage
IliTTillæg til og Ændringer i denne Fundats.
I il Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvaulig Underskrift.
Konsistorium, den 8. Februar 1886.
Det af afdøde Etatsraad, Bygningsinspektør H. C. Hansens Enke, til Minde
iflcom hendes Mand stiftede Legat, kaldet Etatsraad, Bygningsinspektør,
oi'Professor. Dr. phil. Hans Christian Hansens Legat til Professorernes
-jn'Ænkekasse. fundatsen, der under I ;> Februar 1886 ad mandatum er forsynet
bømied kgl. Stadlæstelse, lyder saaledes: