16 Universitetet 1K85—1886. I Søjlerækken over Frue Kirkes Hovedindgang ludtoget i Jerusalem, Basrelief i Marmor, af Thorvaldsen. I Frue Kirke: Følgende Værker af Thorvaldsen: Christus, Statue i Marmor Daabens Engel, Døbefont i Marmor. De tolv Apostle, Statuer i Marmor. Gangen til Golgatha, Basrelief i Marmor. Moderkjærlighed, Basrelief i Marmor. Baruet med den skjærmeude Engel, — — Daabeu, — — Nadveren, — — i Kirken. i Skriftestolene. 11. Det akademiske Larersamtuud samt Censorerne o# Universitetets Examina. Ved 2deu Behaudliug af Finauslovfoi slaget for I8K5—86 blev der stillet Forslag om, at Universitetets Udgiftskonto 5 b. blev affattet saaledes: »Til Pro- fessorernes Fritryk anslaas 2,500 Kr.« jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 7. Efter at Forslaget havde været gjeuoptaget paa de senere Finanslovforslag, blev det optaget paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1887—88. — Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet under 13. Oktober 1885, ved at tilstille Konsistorium 2de Numre af »Morgenbladet« og »Politiken for den 10. s. M., hvoraf det fremgik, at Proff. Høffding og Kr. Erslev havde deltaget i en Fest, der var bleven afholdt til Ære for de ved Højesteret dømte Mænd, Noes og Nielsen, og at begge ved denne Fest havde taget Ordet som Talere, havde anmodet Konsistorium om at affordre de uævnte Professorer en Erklæring om, hvorvidt de vedkjeudte sig Rigtigheden af de i Bladene givne Referater af deres Udtalelser ved den nævnte Lejlighed, indsendte Konsistorium under 16. s. M. de Ira disse Professorer modtagne Erklæringer. Under 23de s. M. tilskrev Ministeriet derpaa Konsistorium saaledes: »Efter med D'Hrr. Rektors og Professorers behagelige Skrivelse af 16. d. M. at have modtaget Erklæringerne fra Professorerne Erslev og Høffding om deres Udtalelser paa den af »Studentersamfundet« den y. ds foranstaltede Fest, skulde Ministeriet anmode Konsistorium oni at tilkjendegive begge de nævnte Professorer Ministeriets alvorlige Misbilligelse af, at de have deltaget i og talt ved den nævnte, til Ære for tveude for voldeligt Angreb paa en Embedsmand dømte Mænd afholdte Fest, hvorved de have vist en grov Taktløshed og over for den Agtelse, der skyldes Domstolene, en Miskjendelse af deres Stilling som Lærere ved Universitetet, samt i Forbindelse hermed betyde dem begge, at en lignende Adfærd af dem i samme Retning fremtidig ikke vil blive taalt« Denne Skrivelse blev under 24de s. M. af Konsistorium meddelt Proff. Høffding og Erslev. Med Hensyn til de enkelte Fakulteter bemærkes følgende- Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Efter at Prof. jur Evaldsen under 29. December 1885 var bleven udnævnt til Assessor i den kgl. Lands- Over- samt Hof- og Stadsret, anmodede Ministeriet under 2. Januar 1886 Konsistorium om at indsende en Erklæring angaaeude Besættelsen al det derved ledig blevne Professorat. Konsistorium indstillede under 15. s. M. i Det akademiske Lærersamfund. 17 Overensstemmelse med den fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtagne Udtalelse, at Posten maatte opslaaes vakant, og at Ansøgningerne maatte blive tilstillede Fakultetet til nærmere Erklæring. Da kun en Ansøger meldte sig. hvilken af Fakultetet blev erklæret for fuldt kvalificeret, blev denne, Dr. juris Carl Torp ved kgl. Resol. af 23. Februar s. A. beskikket til Professor i Rets- videnskab under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. — Fra Dr. juris V. A. Secher, Notarius ved det rets- og statsviden- skabelige Fakultet og Assistent i Geheimearkivet. modtog Fakultetet et Andragende om, at han maatte blive beskikket til extraordinær Docent i nordisk Retshistorie. Fakultetet anbefalede i Skrivelse af 20. Januar 1886 til Kirke- og Undervis- ningsministeriet. varmt denne Ansøgning, idet det særligt henledede Opmærksom- heden paa, at Dr. Secher i sin Ansøgning havde erklæret sig rede til at holde de Forelæsninger over islandsk Retshistorie og Landboret, for hvis Skyld der tidligere efier Fakultetets Indstilling havde været foreslaaet optaget en Bevilling til en extraordinær Docent i disse Fag paa Finansloven hvilke Bestræbelser dog ikke havde føit til det attraaede Resultat, da de under Finanslovens Behandling i Folketinget endte med Ansættelsen af Doc. Brynjulfson under det filosofiske Fakultet, hvorved det oprindelige øjemed med Bevillingeu ikke opnaaedes. End videre havde Dr. Secher ved sine retshistoriske Arbejder utvivlsomt godtgjort, at han var i Besiddelse af den store Indsigt, Energi og Interesse for denne Gren al' Retsvidenskaben, som fuldt ud vilde kvalificere ham til at opnaa den attraaede Doceutplads. Om hans Evne til at docere havde Fakultetet vel ikke haft Lej- lighed til at forvisse sig; men det maatte dog af den Maade, hvorpaa han optraadte ved Forsvaret af sin Afhandling for Doktorgraden, drage en gunstig Slutning i saa Henseende; og i alt Fald vilde eventuelt en mulig Tvivl i saa Henseende kunne fjærnes derved, at han f Ex. ansattes i a 2 Aar paa Prøve. En Ansættelse af en saadan extraordinær Docent vilde ogsaa være i høj Grad ønskelig, da den Professor, der for Tiden docerede Retshistorie, ved Siden deraf havde to meget omfattende Fag, nemlig Statsret og Tingsret, at foredrage; uden at forsømme disse vigtige Examensfag kunde han ikke ofre sig til den Slags indgaaende retshistoriske Specialstudier, der paa Grund af Materialets spredte og vanskelige Beskaffenhed krævede en overordentlig Flid og som desværre endnu i saa vidt Omfang stod tilbage at gjøre hos os. Exempelvis skulde blot nævnes, at en saadan Hovedopgave for Studiet som Udgivelsen af vore gamle Love endnu ikke var sket Fyldest, idet de foreliggende flere eller færre enkelte blandt dem langt fra fyldestgjorde Nutidens Krav til en tilfredsstillende kritisk Udgave med Benyttelse af det hele foreliggende Haandskriftsmateriel. Ogsaa en Udgave af senere Tiders Retskilder, saa som navnlig af Forordningerne fra de oldenborgske Kongers Tid til Frederik den Tredie, savnedes ganske. Naar Ansøgeren henviste til, at han paatænkte Besørgelsen af en Udgave af Provinsiallovene, da maatte Fakultetet erkjende, at han i en sjælden Grad havde Forudsætningerne inde for deres heldige Fuldførelse, og at hans Ansættelse, der tillod ham helt at ofre sig Tor retshistoriske Studier, allerede af den Grund vilde være i høj Grad ønskelig. Ligesom der derfor ved Siden af de to normerede statsvidenskabelige Professorer var blevet, beskikket en Docent i et Specialfag, nemlig Docent Westergaard i Statistik, saaledes vilde Fakultetet ogsaa meget, anbefale, at der ved den gunstige Universitetets Aarbog. o IH Universitetet 1885— 1886. Lejlighed, som frembød sig, da en dertil fuldt kvalificeret Person havdes, beskik- kedes en extraordinær Docent i Retshistorie med særlig Forpligtelse til at docere de oven nævnte Discipliner af den islandske Ret. Fakultetet haabede saa meget mere, at dets Anbefaling maatte tages til Følge, som jo Fakultetet var normeret med 5 a 6 Professorer, eftersom et af de normerede Professorater efter Omstæn- dighederne kunde besættes med en .Turist, eller en statsvidenskabelig Professor, og en Fakultets-Besætning af 5 Professorer og i Docent altsaa ingenlunde vilde overskride det forudsatte Omfang, navnlig naar der saas hen til den Mod- sætning, andre Fakulteter frembød ved den Mængde under dem beskikkede extra- ordinære Docenter Idet Fakultetet principalt anbefalede Dr. Sechers Ansættelse som Docent, saaledes at der niaatte Kl i ve bevilget ham som saadan samme Honorar som Docent Westergaard, nemlig 3,000 Kr, ansaa Fakultetet det tillige for sin Pligt at anbefale ham indtrængende til at blive taget i Betragtning, naar noget af den til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum maatte blive vakant. Kfter at Ministeriet under 24. Juni s. A. havde sendt Sagen til Kon- sistoriums Erklæring, bemærkede dette, at det ganske kunde slutte sig til Fakul- tetets Indstilling og derfor skulde anbefale Dr. Sechers Andragende, idet det dog tilføjede det Ønske, at Ansættelsen ikke maatte blive til Hinder for Beskikkelsen af en Docent i Oldnordisk, ligesom det ogsaa under Forhandlingerne i Konsi- storium rar blevet udtalt, at der fra andre Fakulteters Side kunde ventes at ville fremkomme lignende Andragender Den ansøgte Ansættelse blev imidlertid ikke givet Dr. Secher, hvorimod der paa Finanslovforslaget for 1887—88 under § 26 III. Nr. 20 af Kirke- og Undervisningsministeriet blev stillet følgende Forslag: a. Til Dr. jur. V. A. Secher og Cand. mag. M. Lorenzen i Forening til for- beredende Arbejder til en ny Udgave af jyske Lov som lste Bidrag af en Understøttelse paa 3,750 Kr.......................... 1,250 Kr. b. Til Dr. jur. V. A. Secher til Udgivelsen af en Samling af kongelige Forordninger fra i55S—1660 som lste Bidrag af en Understøttelse paa 6,250 Kr ........................... J ,250 — 2,500 Kr. Med Hensyn til disse Understøttelser bemærkede Ministeriet i Anmærk- ningerne til Finanslovforslaget S 555—556 følgende: Efter at der i flere Aar havde været tilstaaet Dr. jur , Assistent i Geheime- arkivet V. A. Seiher en aarlig Understøttelse paa 1,000 Kr. til fortsat Udgivelse af en Samling af Kongens Rettertingsdomme af det til midlertidige Understøttelser for Videnskabsmænd og Kunstnere paa Finansloven opførte Beløb, havde han i et til Ministeriet indkommet Andragende oplyst, at Udgivelsen af det paabegyndte Værk under de for Afsætningen af et Arbejde af denne Natur lidet gunstige Forhold maatte paaregnes at ville strække sig ud over et Tidsrum af ca. 15 Aar, forudsat at den hertil modtagne Understøttelse forblev uforandret. Dr. Secher havde under Hensyn hertil henledet Opmærksomheden paa, at det vistnok vilde være af forholdsvis større Betydning for det retsliistoriske Studium at søge tilvejebragt en samlet Udgave af de kongelige Forordninger fra det sidste Aar- hundrede før 1660. Lovene fra dette Tidsrum, der havde en særlig Betydning for den historiske ludsigt i den endnu gjældende Ket, navnlig Christian d. Ytes Det akademiske Lærersamfund. 19 danske Lov, vare kun for en Del trykte og forelaa i det hele i en saa spredt og lidet tilgængelig Tilstand, at Studiet af dem var forbundet med store Vanskelig- lieder. Som Udgangspunkt for den paatænkte Samling havde Dr. Secher tænkt sig Christian III's koldingske Reces af 1558, der fremtræder som en Kodifikation af den forud gaaende Menneskealders Lovgivning, og ved at føre Samlingen frem til Aaret 1660 eller 1670 vilde man naa det Tidspunkt, hvor den nu existerende Samling af Love og Forordninger begyndte. Udgivelsen af den omhandlede Lov- samling vilde kunne afsluttes i et Tidsrum al' 5 Aar. Justitsminister Nellemann, der i sin Tid varmt anbefalede Understøttelsen til Udgivelsen af Kongens Retter- tingsdomme, havde med Hensyn til det senere paatænkte Arbejde udtalt, at der for Dyrkere af Retshistorien var endnu større Traug til en Udgave af de om- handlede ældre Love, end til Rettertingsdommene, saa at han vilde anse det for højst ønskeligt, at Dr. Secher blev sat i Stand til at udgive begge de nævnte Samlinger. Medens Ministeriet for sit Vedkommende maatte nære overvejende Betænkelighed ved at bebyrde den aarlige Konto for midlertidige Understøttelser for Videnskabsmænd og Kunstnere med en saa langvarig og betydelig Under- støttelse som den, Udgivelsen af Kongens Rettertingsdomme nødvendiggjorde, maatte man paa den anden Side anse det for højst ønskeligt, at saa sagkyndige og ihærdige Kræfter som Dr. Sechers benyttedes, medens de vare til Disposition. Xaar hertil kom, at det formentlig vilde findes naturligt, at Omkostningerne ved Udgivelsen af to Værker af saa almindelig — praktisk og theoretisk — Betydning for den danske Retspleje kom til at paahvile Statskassen, havde man troet at burde søge Udgivelsen af begge de omhandlede retsvidenskabelige Kildeskrifter fremmet ved en dertil sigtende Bevilling paa Finansloven. De oven nævnte Understøttelser bleve derefter, da ingen Finanslov for l S87—88 blev vedtagen, optagrie paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1887—88. . — Ved kgl. Resol. af 9. Decbr. 1882 blev det overdraget cand. mag. & polit. H. L. Westergaard fra 1. Januar 1883 at regne indtil videre at holde stat6videnskabelige Forelæsninger, med Forpligtelse til at tage Del i Arbejdet ved den statsvidenskabelige Examen efter det rets- og statsvidenskabelige Fakultets nærmere Bestemmelse, mod et aarligt Honorar af 3,00U Kr., der afholdtes af Lønningen for det da ledige Professorat i bemeldte Fakultet ijfr. Univ. Aarb. f. 1882 — 83 S. 58 — 61). 1 et af Doc. Westergaard i Febr. 1886 indgivet Andragende ansøgte han om, at der, for at han kunde fortsætte sin videnskabelige Virksomhed, maatte blive givet ham fast Ansættelse som Professor. I den af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 24. Marts s. A. afgivne Erklæring ytrede Fakultetet, at da der for Tiden var en normeret Profesaorplads ledig i Fakultetet, som fundatsmæssig kunde besættes ogsaa med en Professor i stats- videnskabelige Fag, og da Doc. Westergaard baade ved sine videnskabelige Ar- bejder og ved sin Lærervirksomhed i den Aarrække, han havde været ansat som Docent ved Universitetet, havde vist sig Pladsen fuldkommen voxeu, skulde Fa- kultetet anbefale hans Ansøgning paa det bedste og indstille ham til at blive udnævnt til Prolessor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, saaledes at hans Lærefag nærmere bestemtes af Fakultet. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 14. April s. A. Fakultetets Indstilling, hvorefter Doc., cand. mag. & polit. Harald 3* 20 Universitetet 1885—1886. Ludvig Westergaard ved kgl. Resolution af 30. s. M. blev udnævnt til normeret Professor under det nævnte Fakultet. Det lægevidenskabelige Fakultet: I Februar 1885 indsendte Pro- fessor Saxtorph til Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende, hvori lian anholdt om at blive entlediget fra sin Stilling som Overkirurg ved det kgl. Fre- deriks Hospital. Da Professor Saxtorph imidlertid ønskede at beholde sin Stilling som klinisk Docent ved Universitetet, idet den kgl. Resolution 22. Januar 1873, hvorefter den vedkommende Overlægeplads skulde være forenet med den tilsva- rende Stilling som Docent, ikke var anvendelig paa ham (jfr. Univ. Aarb. f. I87'J—80 S. 924—926), gav Spørgsmaalet om Besættelsen af hans Stilling ved Hospitalet Anledning til en nærmere Overvejelse I Skrivelse af 23. Februar s. A., hvorved Ministeriet begjærede Konsistoriums og det lægevidenskabelige Fakultets Erklæringer i Sagen, bragte Ministeriet i Erin- dring. hvad der om Spørgsmaalet var ytret i Konsistoriums Skrivelse af 2. Juni 1880 og i Ministeriets Svarskrivelse af 7. Juli næst efter, i hvilken man havde udtalt den Formodning, at der, naar Professor Saxtorph fratraadte Hospitals- stillingen, maatte af det lægevidenskabelige Fakultet kunne træffes en saadan For- deling af Fagene imellem sammes Medlemmer, at han kunde forblive i Lærerstilling ved Fakultetet og en anden af Professorerne i dette overtage den kirurgiske Klinik og som saadan ex officio indtræde i den kirurgiske Overlægestilling ved Hospitalet. Hvis denne Forudsætning skulde briste, fordi der ikke fandtes nogen af Fakultetets nu værende Medlemmer, der var villig til at overtage den kirurgiske Klinik, maatte Universitetet, da den kgl Resolution 22. Januar 1873 fra 1. Januar 1880 var traadt i Kraft med Hensyn til Maaden, hvorpaa Overlægeposten ved Hospitalets kirurgiske Afdeling besattes, anse det for en Selvfølge, at det var Ministeriets Sag nu at træffe Foranstaltning til Varetagelsen af de med Overlægeposten for- bundne Forretninger, indtil Stillingen som Embedspligt blev at overtage af et af Fakultetets Medlemmer. Dette vilde i saa Fald, saa vidt skjønnedes, kun kunde ske derved, at der søgtes antaget en extraordinær Docent i kirurgisk Klinik, hvem det kunde overdrages at besørge Forretningerne i den ledig blivende Overlægeplads. For saa vidt der paa Universitetets Budget var tilstaaet Professor Saxtorph en personlig Godtgjørelse af 1200 Kr. aarlig, saa længe han fungerede som Overlæge, bemærkede Ministeriet, at idet man forudsatte, at der uden Vanskelighed vilde findes en yngre Mand af Faget, der imod denne Godtgjørelse og Fribolig paa Hospitalet vilde findes villig til indtil videre, som extraordinær Docent ved Fakultetet, at overtage de kliniske Forelæsninger i Kirurgi og Overlægestillingen ved Hospitalet, var Ministeriet, saafremt Ansættelsen af en extraordinær Docent maatte vise sig nødvendig, betænkt paa at søge Bemyndigelse til i dette Ojenied at anvende det hidtil til en personlig Godtgjørelse for Professor Saxtorph bevil- gede Beløb. Under 29. April s. A. fremsendte Konsistorium en Erklæring af 20. s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori bemærkedes, at Fakultetets Medlemmer i Henhold til Ministeriets Skrivelse havde forsøgt, om det var muligt ved en fri- villig Overenskomst at omfordele de kirurgiske Lærefag paa en saadan Maade, at den kliniske Kirurgi, som efter Professor Saxtorphs Opgivelse af Hospitals- stillingen ikke mere kunde doceres af ham, blev doceret af den anden kirurgiske Det akademiske Lærersamfund. 21 Professor, men at en saadan Ordning ikke for Tiden lod sig tilvejebringe. TJnder disse Omstændigheder saa Fakultetet sig ikke i Stand til at foreslaa nogen anden Udvej end den af Ministeriet paaviste, nemlig at ansætte en extraordinær Docent, der tillige blev Overlæge paa Hospitalet, indtil begge Funktioner atter kunde overtages som Embedspligt af et af Fakultetets fast ansatte Medlemmer. Fakul- tetet maatte imidlertid henstille til nærmere Overvejelse, om det ikke vilde være muligt at skaffe denne extraordinære Docent en mere passende Lønning, der bedre kunde staa i Forhold til den Stilling, han skulde beklæde baade som Over- læge og Docent i et af de vigtigste Lærefag Tillige foreslog man, at denne Docent, ssa længe han fungerede som saadan, maatte blive udnævnt til Medlem af Fakultetet, efter som han nødvendigvis maatte deltage i den lægevidenskabelige Kmbedsexamen, i Bestemmelsen af skriftlige Opgaver o. s v. Endelig gik Fa- kultetet ud fra, at der vilde gives det Lejlighed til at bedømme de eventuelle Ansøgeres videnskabelige Dygtighed samt til at udtale sig om, hvorledes Besæt- telsen af denne for hele det lægevidenskabelige Studium saa særdeles vigtige Docentplads helst burde ordnes, navnlig paa en saadan Maade, at Professor Sax- torph kunde fratræde sin Stilling ved Begyndelsen af Foraars-Halvaaret 1886. Konsistorium udtalte i Tilslutning til Fakultetet, sin Beklagelse over, at Professor Saxtorph saa sig nødsaget til at opgive sit tidligere Lærefag, som han nu i en lang Række af Aar havde do eret med stor videnskabelig Dygtighed, og i hvilket han stadig havde vundet saa stor Anerkjendelse fra de studerendes Side. End videre maatte Konsistorium henlede Opmærksomheden paa den højst uheldige Tilstand, der vilde fremkomme som Folge af, at der i en uoverskuelig Fremtid vilde findes to Professorer i kirurgisk Pathologi, medens den kliniske Kirurgi doceredes af en extraordinær Docent. Men i øvrigt maatte Konsistorium, for saa vidt disse Forhold ikke kunde afværges, slutte sig til Fakultetets Forslag om Ansættelsen af en extraordinær Docent, idet det tillige indtrængende anbefalede at søge ham tillagt en højere Lønning end det i Ministeriets Skrivelse nævnte Beløb af 1200 Kr, som selv i Forbindelse med Embedsboligen maatte anses for at ligge under Lavmaalet af det Vederlag, der passende kunde bydes en Mand, der skulde beklæde en Post baade som Overlæge og som Docent i et af de vig- tigste normerede Lærefag inden for det lægevidenskabelige Fakultet. Men prin- cipielt maatte Konsistorium indstille, at der gjordes alt, hvad der paa nogen Maade var muligt, for at den anførte, i alle Maader abnorme og skadelige Til- stands Indtræden afværgedes derved, at det gjordes Professor Saxtorph muligt at forblive i sin hidtil værende Stilling. Efter hvad Konsistorium havde bragt i Erfaring, var Grunden til, at han, som det hed i Ansøgningen, ikke længere vilde være i Stand til at beklæde sin Plads som Overkirurg, den, at der fra Hospitalets Direktør var udgaaet. en Bestemmelse om, at Overlægerne skulde være forpligtede til at optage kvindelige Kandidater baade som Kandidater og Reservelæger paa deres Afdelinger. Dette Paalæg, som, efter hvad der var meddelt Konsistorium, var truffet af Direktøren paa egen Haand uden Lægeraadets Medvirkning og derfor turde ligge uden for de ved Direktørens Instrux fastsatte Grænser for hans Myn- dighed, saa Professor Saxtorph sig ikke i Stand til at efterkomme, da det stred mod hans Begreber om Sædelighed og Sømmelighed, at kliniske Undersøgelser af Mandfolk anstilledes i en Kvindes Overværelse. Konsistorium skulde selvfølgelig 22 Universitetet 1885—18S6. ikke indlade sig paa en Drøftelse af denne Betragtnings Grundethed, men blot fremhæve, at for saa vidt som Adgangen for kvindelige Kandidater til at gjøre Tjeneste paa Hospitalet maatte støttes paa deres Adgang"til at studere Læge- videnskaben, saa kunde denne Grund i hvert Fald kun paaberaabes i Henseende til Kandidatpladser, ikke for saa vidt angik Reservelægeposter, da disse vare Embeder, til hvilke der ikke var tilsagt de kvindelige Kandidater nogen Ret. Ug selv hvad Kandidatpladserne angik, skjønnede Konsistorium dernæst ikke rettere, end at det, saa længe de kvindelige Kandidaters Tilværelse var saa y, og netop derved kunde volde Vanskeligheder i forskjellig Retning, vilde være rigtigst at gaa frem med en vis Skjonsomhed, saaledes'at det ikke uden videre paabødes Overlægerne, uden at de endog vare blevne adspurgte desangaaende, at optage kvindelige Læger paa deres Afdelinger, men at denne Reform gjennemførtes paa den Maade, at disse Kandidaters Optagelse paa den enkelte Afdeling skete efter forudgaaet For- handling med hver enkelt Overlæge, og at de ikke hleve paatvungne nogen af dem mod han6 begrundede Indsigelse. Dertil kom, at det omhandlede Tvistemaal end ikke havde nogen aktuel Interesse, da den eneste hidtil værende kvindelige Kandidat alt var anbragt paa Kommunehospitalet; og selv om der i Tidens Lob maatte komme tiere, vilde der dog formentlig ikke være nogen Fare for, at de inden for en rimelig Fremtid skulde mangfoldiggjores i en saadan Grad, at de ikke kunde anbringes paa Hospitalerne, uden at ogsaa Professor Saxtorphs Service blev optaget af dem Men under disse Omstændigheder, naar Konflikten var blot mulig og altsaa turde haabes slet ikke at blive virkelig, fandt Konsistorium det for saa meget mindre forsvarligt for denne blotte Mulighed at anteeipere en General- regel, der nødsagede en højt anset Universitetslærer og en fortrinlig Kirurg til at opgive sin Gjerning, medens han endnu var i fuld Arbejdskraft, og derved frem- kalde en aarevis vedvarende fuldstændig abnorm Tilstand. Konsistorium skulde derfor paa det, varmeste anbefale Ministeriet i Gjensvar paa Professor Saxtorphs Ansøgning at tilkjendegive I,am, at Ministeriet, for saa vidt hans Andragende, efter hvad der var Ministeriet meddelt, var begrundet i, at han ikke fandt at kunne have kvindelige Kandidater paa sin Afdeling, vilde drage Omsorg for, at Paalæget desangaaende ikke blev fuldbyrdet for nogen Afdelings Vedkommende uden efter forud gaaende Forhandling med vedkommende Overlæge, og at der særlig ikke vilde blive stillet noget saadant Forlangende til Professor Saxtorph, saa længe der var eu Mulighed for de kvindelige Lægers Anbringelse paa andre Hospitaler og andre Afdelinger, hvorimod Ministeriet til Gjengjæ'd maatte forvente, at Professor Saxtorph vilde forblive i sin hidtil værende Embedsstilling. I Skrivelse til Konsistorium af 8. Maj s. A. udtalte Ministeriet sig paa ny for, at Sagen ordnedes paa den tidligere angivne Maade, saaledes at Professor Saxtorph fratraadte Hospitalsstillingen ved Begyndelsen af Foraars-Halvaaret 1886, idet Ministeriet bemærkede, at den Kvinderne indrømmede Adgang til at studere Lægevidenskaben efter Ministeriets Mening ligefrem indeholdt en Berettigelse for dem til, efter at ha\e underkastet sig Embedsexamen, at deltage i Kandidat- stillingen paa Hospitalet., som udgjørende et nødvendigt Led af deres Uddannelse til Lægegjerningen Med Hensyn til Onsket om en højere Lønning for den extraordinære Docent tilføjede Ministeriet, at der for Tiden hverken havdes eller viete sig Udsigt til at udvirke Midler til en saadan Forhøjelse. Da det herefter Det akademiske Lærersamfnnd. 23 maatte anses for nødvendigt snarest muligt at lade en Konkurrence afholde 00. den nye extraordinære Docentpost, begjærede Ministeriet sig et Forslag til en saadan Konkurrence tilstillet. Efter at Konsistorium under (5. Juli s. A. havde indsendt et Forslag fra Fakultetet, nedlagde Ministeriet Forestilling dels om Professor Saxtorphs Ent- ledigelse dels om Konkurrencens Afholdelse i Overensstemmelse med Forslaget, og ved kgl. Kesolution 19. Avgust 1885 bifaldtes det: a t Professor Saxtorph entledigedes fra Stillingen som Overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital fra den I. Februar 1880 at regne; a t der fra samme Tid at regne ansattes en extraordinær Docent i kirurgisk Klinik ved Universitetet, der blev Medlem af det lægevidenskabelige Fakultet og forpligtedes til i denne Egenskab i Henhold til kgl. Resolution 22. Januar 1873 at overtage Overlægestillingen ved den ene kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, alt mod en Lønning af 1200 Kr. aarlig samt Fribolig paa Hospitalet; at. der i Henhold til Universitets Fundats 7.. Maj 1788 Afd. I. § 13 maatte afholdes en Konkurrence om den oven nævnt« Docentplads, efter de i For- slaget anførte Kegler. (Om denne Konkurrence henvises til det senere Afsnit om Konkurrencer.) — Under 24. Marts 1886 indstillede det lægevidenskabelige Fakultet til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der maatte blive beskikket en Prosektor i normal Anatomi foruden den allerede ansatte. Til Begrundelse af denne Ind- stilling anførtes følgende: Den anatomiske Docent, og en Prosektor havde for Øjeblikket følgende For- retninger at udføre: Forelæsningerne med tilhørende Demonstrationer, der ofte krævede særlige Forberedelser; de studerendes Vejledning ved Dissektionsøvelserne: Ledelsen af Kursus i mikroskopisk Anatomi: endelig Vedligeholdelsen og For- øgelsen af Museet. Det var navnlig de praktiske Øvelser i Dissektion og mikro- skopisk Anatomi, der stillede betydelige Fordringer til Tid og Arbejde; og særlig havde dette gjort sig gjældende for den mikroskopiske Anatomis Vedkommende, idet de indskrænkede Lokaler gjentagne Gange havde gjort det nødvendigt at holde det hele Kursus dobbelt i et Semester for at skaffe et rimeligt Antal af de indtegnede studerende Lejlighed til at deltage i Øvelserne. Erfaringen havdo imidlertid vist, at to Mænd ikke paa fyldestgjørende Maade kunde besørge alle Forretningerne, og Fakultetet maatte derfor formene, at der v var Trang til forøget Assistance for den anatomiske Docent. At en saadan Trang i var til Stede i Øjeblikket, vilde findes naturligt, naar man tog i Betragtning, at r4 Fordringerne til anatomisk Undervisning vare stegne ikke ubetydeligt i Aarenes kl Løb; ved mange, maaske de fleste, Universiteter af lignende Størrelse som Kjø- od benhavns var det endog blevet anset for nødvendigt at fordele de anatomiske Dis- ji3 cipliner mellem to Docenter. I den fra Kvæstor om Sagen indhentede Erklæring af 29. Juni s. A. ud- let taltes det, at der for den bestaaende Prosektorplads var af Universitetets samlede tul Lønningssum bestemt en Lønning af 92 Kr om Maaneden eller 1,104 Kr. om j;A Aaret, fordelt med 880 Kr. paa den samlede Lønniugssum i Følge Lønningsloven og 224 Kr. paa de ved Finansloven bestemte Forhøjelser af samme. Da der var jliJ tiltænkt den nye Prosektor de selv samme, af Fakultetet nærmere betegnede Ar- 24 Universitetet 1885—1886. bejder, som paahvilede den allerede ansatte Prosektor, kunde der formentlig ikke blive Spørgsmaal om for den nye Plads at fastsætte en lavere Lønning end den anførte, der sikkert maatte erkjendes i sig selv at være ringe nok. Til Gunst for overhovedet at ansætte en ny Prosektor i normal Anatomi, og det allerede fra furst kommende 1. September, talte, at en saadan ny Plads formentlig var nød- vendig alene paa Grund af den med Fremgangen i den anatomiske Undervisning fulgte Brug af Mikroskopet, ganske bortset fra de højest uheldige Forhold i det nuværende Undervisnings-Lokale. Disse Forhold talte imidlertid yderligere for at ansatte en ny Prosektor. Til Undervisningen i praktisk anatomisk Mikroskopi meldte der sig nemlig for Tiden omtrent 60 studerende, medens der kun var Plads for 18, og hvorvel Ansættelsen af en ny Prosektor paa ingen Maade helt vilde kunne afhjælpe denne Tingenes Tilstand, vilde det dog derved kunne opnaas, at iler, uden Overbebyrdelse for Lærerne i Anatomi og den nu ansatte Prosektor. vilde kunne indrettes endnu et Kursus til anden Tid for endnu 18 studerende, saaledes at Antallet af dem, til hvilke der ikke var Plads, indskrænkedes til 24. I Henhold til disse Bemærkninger indstillede Kvæstor, at Universitetets Ud- giftspost 1. c. (den samlede Lønningssum) for Finansaaret 1887—88 søgtes for- hojet med et Beløb af 1104 Kr. som Lønning for en til Lærerpladsen i Anatomi knyttet Prosektor, samt at der paa forventet Tillægsbevilling for 1886—87 maatte blive afholdt 644 Kr til Lønning for en saadan fra 1. September 1886 at regne Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af I. Juli s. A. til denne Indstilling, som bifaldtes af Ministeriet, dog kun saaledes, at Lønningen søgtes bevilget fra den I. April 1887 at regne Det dertil sigtende Forslag blev billiget af Rigsdagen under Behandlingen af Finanslovforslaget og Be\illingen optoges derpaa som af Kvæstor foreslaaet paa Universitetets Budget for 1887—88. — Ved kgl. Resolution af 16. April 1886 blev det bifaldet, at der maatte tillægges extraordinær Docent, Dr. med. C. Salomousen foruden det Belob af i alt 1,400 Kr., som ved kgl. Resolution af 2. December 1884, jfr. Univ. Aarb. f. IK84—85 S. 7—8, var tilstaaet ham af Universitetets Udgiftskonto 7 a til viden- skabelige Formaals Fremme, end videre fra 1. September 1886 at regne et Beløb af 200 Kr. til Belysning i de ham til bakteriologiske Undersøgelser overladte TiOkaler i den botaniske Haves Museumsbygning. Det filosofiske Fakultet. I Anledning af et fra Ministeriet modtaget Andragende fra Dr. phil. F. V. V. Rønning om at, maatte blive ansat ved Universitetet til at holde Forelæsninger over dansk Literaturhistorie, udtalte det filosofiske Fakultet under 26. Februar 1886, at det ikke fandt, at der var nogen som helst Trang til Ansættelse af en ny Docent i den danske Literaturhistorie, eftersom der allerede var ansat en Docent i dette Fag, d.r desuden, som Fakultetet tidligere havde udtalt, ikke burde være et Fag for sig selv, men høre ind under Professoren i nordisk Filologi. I øvrigt skulde Fakultet med Hensyn til Ansøgerens Evner og Duelig- hed udtale, at de af Dr. Rønning hidtil offentliggjorte Arbejder ikke kunde give Fakultet Anledning til at anbefale ham til at ansættes ved Universitetet; men at Fakultetet i øvrigt fandt Grund til at forbeholde sig sin Dom over Ansøgeren, indtil det større af ham bebudede Arbejde over det danske Aandsliv i Tidsrummet 17f>0—1770 forelaa i Trykken. Denne Erklæring blev af Konsistorium under 18. Marts s. A. indsendt til Ministeriet. Det akademiske Lærersamfund. 25 — Ved kgl. Resolution af 16. Mai 1884 var det blevet overdraget L)r. phil. Jul. Paludan, foreløbigt for et Tidsrum af 2 Aar, at holde Forelæsninger over dansk Literaturhistorie ved Universitetet (jfr. Univ. Aarb. f. 1883—84, S. 5—7). Da Dr. phil. Paludan efter Udløbet af denne Tid ansøgte om fornyet Beskikkelse, blev det i Overensstemmelse med det filosofiske Fakultets og Konsi- storiums Indstillinger af 26. Maj og 11. Juni 1H86 og efter derom af Mi- nisteriet nedl.igt allerunderdanigst Forestilling ved kgl. Resolution af 30. Juni 1886 overdraget ham fremdeles indtil videre at holde Forelæsninger over dansk Literaturhistorie paa samme Yilkaar som tidligere, idet det samtidig paalagdes ham at medvirke ved de Prøver og Bedømmelser, hvortil det filosofiske Fakultet i hvert enkelt Tilfælde kunde ønske at tilkalde ham. Det mathematisk-naturvidensk abelige Fakultet. I. Skrivelse af 16. Februar 1885 henledede da værende Inspektor, Dr. phil. Liitkeu Opmærksomheden paa de Vanskeligheder, som den stærke Tilvæxt i de studerendes Antal havde med- ført for det zoologiske Studium. Dr. Liitken bemærkede i denne Henseende, at det kunde ventes, at den zoologiske Docent til 1. Septbr. vilde staa over for den Opgave at foredrage sin Videnskab for over 100, maaske 150 Tilhørere, i alt Fald saa mange, som Avditoriet paa nogen Maade kunde rumme, men af hvilke kun en lille Brøkdel vilde have noget Udbytte af Undervisningen, naar denne meddeltes paa den Maade, som i og for sig vilde være den naturlige og rigtige, lige over for en mindre Kreds. Den eneste Udvej for Docenten vilde være den, fra Kathedret kun at give orienterende og vejledende Forklaringer og Overblik, med Benyttelse især af en rig Samling af Forelæsningstegninger i større Maale- stok, og derimod at henlægge den egentlige Demonstration og Vejledning i at op- fatte og sammenligne Dyreformer og Bygningsforhold til de dertil ansatte ugent- lige øvelsestimer, i hvilke de studerende, med Hjælp ug Vejledning af Docenten og hans Medhjælpere, gruppevis kunde benytte de dertil bestemte Præparater til Selvstudium. Den zoologiske Undervisning havde alt længe haft denne dobbelte Karakter, i stedse stigende Grad alt som de studerendes Antal steg. 1 Begyndelsen ledede Professoren alene Øvelserne, senere maatte han have en, og endelig, som det nu i en længere Aarrække havde været Tilfældet, to faste Medhjælpere i ældre stu- derende eller zoologiske Gandidati magisterii, og der havde saaledes hidtil været anvendt 2 Ugedage med 2 Timer hver Dag. Forholdenes Udvikling krævede imidlertid, at der fremtidig gjordes mere. Det vilde være nødvendigt, saa længe Frekvensen var saa stor, at have 6 Timer hver Uge til Raadighed, dog ikke saa- ledes, at den enkelte studerende skulde anvende mere Tid end hidtil. Tvertimod burde det forsøges at naa Maalet ved at dele de studerende i 2 å 3 Hold, et ældre og 1 å 2 yngre, saaledes at Deltagernes Antal hver Dag var noget mindre end hidtil, og at en mere intensiv Vejledning fra Professorens og haus Medhjæl- pers Side kunde tinde Sted. Dr. Liitken turde af Hensyn til sin øvrige Embeds- gjerning ikke paatage sig at deltage i disse Øvelser mere end de 2 hidtil ansatte Ugedage, og det var derfor dobbelt nødvendigt for ham at kunne gjøre Regning paa en særlig dygtig og paalidelig Medhjælper, der i paakommende Tilfælde altid vilde kunne træde i hans Sted i Øvelsestimerne og ellers virke ved haus Side. Idet Dr. Lutken sluttelig bemærkede, at han til første Medhjælper havde Universitetets Aarbog. . Universitetet 1885—1886. sikret sig Adjunkt ved Metropolitanskolen Jungersen, der var bekjendt som en udmærket dygtig Lærer, og som paa en fortrinlig Maade havde udført det ham overdragne Hverv ved Universitetet, nemlig at holde Forelæsninger for de medi- cinske studerende til deres Forberedelses-Examen jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83, S. 60—70), indstillede han, at der indtil videre maatte tilstaas Adjunkt .Tungersen 600 Kr. aarlig for at yde den zoologiske Docent en uundværlig Assistance ved Undervisningen Efter at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde anbefalet den af Dr. Liitken foreslaaede Foranstaltning som paatrængende nødvendig og særlig udtalt sig til Gunst for Valget af Adjunkt Jungersen, og efter at Kvæstor i sin ligeledes indhentede Erklæring havde indstillet, at Honoraret til Adjunkt Jungerseu afholdtes af Kontoen til videnskabelige Formaals Fremme, indsendte Konsistorium ved Skrivelse af U. April s. A. Sagen til Ministeriet, i det det ganske sluttede sig til Prof. Lutkens Indstilling. Ministeriet nedlagde i Overensstemmelse her- med allerunderdanigst Forestilling om, at der af Universitetets Udgiftskonto 7 a fra l. September s. A. at regne maatte tillægges Adjunkt Jungersen et Honorar af 300 Kr. for hvert Semester for at fungere som Medhjælper ved Undervisningen i Zoologi, hvilket bifaldtes ved kgl. Resolution y. Oktober I8s5. — Ved kgl. Resolution 20. Februar 188K blev Professor C. V. Holten efter sin derom indgivne Ansøgning fra 31. Avgutt s. A. at regne entlediget fra sine Stillinger som Professor i Fysik ved Uni\ersitetet og som Lærer i samme Videnskab ved den polytekniske Læreanstalt, og til hans Efteimand i det først nævnte Embede udnævntes uuder ly. Marts s. A. hidtil værende Docent i Fysik ved Læreanstalten Christian Christiansen fra 1. September s. A. at regne. Denne var i sin Tid, af Hensyn til den da stedfindende Overbebyrdelse for Professoren i Fysik, ved kgl. Resolution 20. April 1876 bleven ansat i den samtidig dermed oprettede nye Lærerplads ved den polytekniske Læreanstalt, med Forpligtelse til tillige at holde Forelæs- ninger og Examiner ved Universitetet, saaledes at det Arbejde, som det i begge Henseender paahvilede Professoren i Fysik at udføre baade ved Universitetet og Læreanstalten, blev at fordele mellem Professoren og Docenten efter indbyrdes Overenskomst. Spørgsmaalet opstod nu om, forinden den ved Docent Christian- sens Udnævnelse til Professor ledig blevne Plads ved Læreanstalten besattes, at fastsætte en bestemtere Ordning af Forholdet mellem de tvende, henholdsvis til Universitetet og Læreanstalten knyttede Lærere i Fysik. Der fremkom med dette Formaal en Indstilling fra Direktøren for Læreanstalten, Professor Jul. Thomsen, som navnlig gik ud paa. at Forelæsningerne ved Universitetet skulde forbeholdes den ene og Forelæsningerne ved Læreanstalten den anden af Lærerne. Efter at Sagen under 20. Marts s. A. var bleven tilstillet Konsistorium til Betænkning, blev den gjort til Gjenstand for en udførlig Forhandling, i hvilken der ogsaa gaves Prof. Holten og Doc. Christiansen Lejlighed til at deltage, og der opnaaedes herved Enighed om, at Forelæsningerne ved Universitetet burde overdrages til Docenten ved Læreanstalten, medens de udførligere og paa studerende med større Forkundskaber beregnede Forelæsninger ve