1020 Den polytekniske Læreanstalt 190fi I07 og tiltraadte samtidig Stillingen som Assi- stent i Maskinlaboratoriet. Ingeniør, Cand. polyt, Hans Jensen ansattes som Assistent i Maskinkonstruktion fra samme Dato at regne. Ingeniør, Cand. polyt. C. M. Bang ansattes paany som Assistent i elektroteknisk Laboratorium fra 1. Februar 1907 at regne. Ingeniør, Cand. polyt. A. L. Vanggaard tiltraadte Stillingen som Assistent ved teknologisk Samling fra 1. April 1907 at regne. Cand. mag. Th. Thorkelsson ansattes som 3die Assistent ved det fysiske Laboratorium fra 1ste April 1907 at regne. — Fuldmægtig ved Læreanstaltens Kontor F. V. Ringheim afgik ved Døden den 30. December 1906. I Fuldmægtigstillingen ansattes Ingeniør, Cand. polyt. II. Jespersen fra 1. Februar 1907. — I det øvrige Personale har følgende Nyansættelser fundet Sted: Mekaniker Peter Jacob Mathiesen ansattes som Betjent ved det elektro- tekniske Laboratorium fra 1. September 1906. Stillingen som Maskin- mester besattes med Maskinist Otto Flamand fra 1. Januar 1907. Fra samme Dato ansattes Søminearbejder Jens Peter Heinrich Andersen som mekanisk uddannet Betjent ved Maskinlaboratoriet. Stillingen som kemisk uddannet Betjent ved det fysiske Laboratorium blev besat med exam. pharm. Jens Henrik Hjalmar Jacobsen fra 1. April 1907 at regne. Fra samme Dato antoges Malermester Frederik Spliid som Betjent ved Lære- anstalten med Tjeneste den halve Dag. — Med dertil indhentet Tilladelse foretoge følgende Rejser til Ud- landet: Prof. Rung til Udlandet fra 9. Aug.— 1. Septbr. 1906. Prof. H. I. Lærerpersonale m. m. 1021 Hannover til Briissel fra 31. Aug. —12. Septbr. 1906. Docent E. Suenson som Delegeret for den polytekniske Læreanstalt til den internationale Material- prøvekongres i Briissel i September 1906. Prof. Wm. Rung til Sverige den 3.— 4. Decbr. 1906. Samme til Udlandet fra 15.—31. Jan. 1907. Prof. H. I. Hanno- ver til Miinchen fra 9.—14. Febr. 1907. Direktør G. A. Hagemann til det syd- lige Udland i Marts—April 1907. Frk. Mag. scient. B. Trolle til Gottingen fra 22. April 1907—Sommerferien s. A. Assistent, Cand. polyt. H. P. Nielsen til Tyskland, Schweiz og Østerrig fra 3. Juni 1907—Sommerferien s. A. Prof. H. Bache til Tyskland fra 24. Maj—4. Juni 1907. Docent, Dr. phil. Julius Petersen til Tyskland fra 25. Maj—4. Juni 1907. Prof. Prytz til Norge fra 10. Juli—31. Aug. 1907. Prof. A. Ostenfeld til Tyskland i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli 1907. Prof. Absalon Larsen til Tyskland i sidste Halvdel af Juli og første Halvdel af August 1907. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Examinander ere med Hensyn til Forelæsninger over Uorganisk Kemi, Geologi og Øvelserne i Mineralogi henviste til Universi- tetet; i nedennævnte Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Stude- rende, som have deltaget i Undervisningen i disse Fag. Efter aarshalvaar et 1906. 639 Examinander og 48 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. Dr. 8. M. Jørgensen, Prof. ord.: Examinatorier i Organisk Kemi, 3 T., 35 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinlære for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 65 Delt. 2) Teknisk Mekanik for Fabrik- ingeniører, 2 T., 12 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Matliematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (1ste Halvaars Forelæsninger), 5 T., 15! Delt. C. Christiansen, Dr. med., Prof. ord.: Elektricitet og Magne- tisme, 4 T., 297 Delt. Dr. uP. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (3die Halvaars Forelæsninger), 5 T., 142 Delt. H. 1. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi (fra 1 ste Oktober), 5 T., 7 7 Delt. Alfred Liitken, Prof.: Vej bygningsfag, 6 T., 48 Delt. N, Steenberg, Prof.: Teknisk Kemi, 4 T., 17 Delt. C. Pli, Teller, Prof.: Vand- bygningsfag, 6 T., 42 Delt. A. 8. Ostenfeld, Prof.: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (5te Halv- aar), 5 T., 81 Delt., (7de Halvaar) 2 T., 34 Delt. Dr. Emil Petersen, Prof. ord.: Uorganisk Kemi, 4 T., 143 Delt. E. P. Bonnesen, Prof.: 1) Afbildningsmethoder, 4 T., 136 Delt. 2) Opvarmning og Ventilation, 2 Tv 38 Delt. Dr. Joks. Hjelmslev, Prof.: Deskriptiv Geometri, 4 T., 138 Delt. J. E. Gnudtzmann: Examinatorier i Husbygning, 3 T., 13 Delt. Dr. C. Juel: Mathematik for Fabrikingeniører, 3 T., 34 Delt. I. Windfeld-Han- sen: Elektroteknik (fra 1. Oktober), 2 T., 38 Delt. C. Hansen: Skibsbyg- ning, 4 T., 31 Delt. P. Thygesen: Examinatorier i Landmaaling og Nivel- lering, 4 T., 14 Delt. Dr. Julias Petersen: 1) Elektrolyse, 1 T., 7 Delt. 2) Analytisk Kemi (organisk), 1 T., 9 Delt. Absalon Larsen, Prof.: Elek- 128* 1022 Den polytekniske Læreanstalt 1906 —1907. troteknik, 4 T., 23 Delt. William Rung, Prof.: Elektroteknik, 6 T., 19 Delt. E. Suenson: Materialisere, 2 T., 54 Delt. Hjælpedoc. Dahlstrøm: 1) Examinatorier i Bygningsstatik, 5te Halvaar, 2 T., 7de Halvaar, 2 T., ialt 107 Delt. 2) Jordtryk m. m., 2 T. i September, 37 Delt. J. T. Lundbye: Kommunal-hygieinisk lugeniørvæsen, 2 T., 51 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 842 Delt. Kemiske Øvelser, Læ- rer: Prof., Dr. S. Al. Jørgensen, 158 Delt. Fysiske Øvelser, Lærer: Prof. K. Prytz, 105 Delt. Elektrotekniske Øvelser, Lærer: Prof. Absalon Lar- sen, 19 Delt. Mikroskopiske Øvelser, Lærer: Dr. L. Kolderup Rosenvinge, 19 Delt. Kulturforsøg, Lærer: Dr. L. Kolderup Rosenvinge, 8 Delt. Mi- neralogiske Øvelser, Lærer: Hjælpedocent O. B. Bøggild, 21 Delt. Elek- trokemiske Øvelser, Lærer: Dr. Julius Petersen, 2 Delt. Repetitionskursus i Mathematik. For 1ste Halvaars Studerende: Prof., Dr. H. G. Zeuthen og Dr. C. Juel, 3 Hold, 109 Delt. For 3die Halvaars Studerende: Prof., Dr. P. C. V. Hansen og Dr. phil. Jhs. Mollerup, 2 Hold, 93 Delt. Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri: Prof. Hjelmslev og Exam. polyt. H. Christensen. 2 Hold, 116 Delt. — 28 Exaniinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Værksteder. Foraarshali aa rot 1907. 537 Exaniinander og 46 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. — Dr. S. Jørgensen, Prof. ord.: Examinatorier i Uorganisk Kemi for Fabrikingeniører, 3 T., 26 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinisere for Fabrikingeniører, 2 T., 13 Delt. 2) Maskinisere for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 rl\, 42 Delt. 3) Maskinisere for Maskin- og Elek- troingeniører, 3 T., 53 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (2det Halvaar), (i T., 129 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører (4de Halvaar), 8 T., 99 Delt. K. Prytz, Prof.: Fysisk Mekanik (fra 1ste Februar til 31te Marts for Examinanderne i 4de Halv- aar og fra 1ste April til 9de Juni for Examinanderne i 2det Halvaar), 4 T., 236 Delt. H. I. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi, 4 T., 38 Delt. Alfred Lidken, Prof.: Vejbygning, 6 T., 32 Delt. N. Steenberg: Prof.: 1) Teknisk Kemi for Fabrikingeniører, 4 T., 13 Delt. 2) Organisk Kemi og kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører, 4 T., 26 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 134 Delt. C. Ph. Teller, Prof.: Vandbygning, 6 T., 32 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, 5 T., 55 Delt. Dr. C. Juel, Prof.: Mathematik for Fa- brikingeniører, 3 T., 21 Delt. 7. Windfeld-Hansen: Elektroteknik. 2 T., 17 Delt. P. Thygesen: Landmaaling og Nivellering, 4 T., 40 Delt. Dr. Julius Petersen: Analytisk Kemi, l T., 17 Delt. Dr. Johs. Hjelmslev, Prof.: Deskriptiv Geometri, 5 T., 203 Delt. Absalon Larsen, Prof.: Elektroteknik, 3 T., 9 Delt. William Rung, Prof.: Elektroteknik, 6 T., 17 Delt. Y, Daldstrøm: Examinatorier i Bygningsstatik og Jernkonstruk- Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 1023 ti o n er, 1 T., 46 Delt. Dr. phil. Orla Jensen: Landboteknisk Kemi. 11 Delt. J. T. Lundbye: Kommunal-hygieinisk Ingeniørvæsen, 2 T., 38 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 540 Delt. Kemiske Øvelser Lærer: Prof., Dr. S. M. Jørgensen, 197 Delt. Teknisk-kemiske Øvelser, Lærer: Prof. N. Steenberg, 5 Delt. Fysiske Øvelser, Lærer: Prof K. Prytz, 106 Delt. Beregnings- og Konstruktionsøvelser i Landmaaling, Lærer: Doc. P. Thygesen, 38 Delt. Elektrokemiske Øvelser, Lærer: Dr. Julius Petersen, 4 Delt. Elektrotekniske Øvelser, Lærer: Prof. Absalon Larsen, 29 Delt. — Repetitionskursus i Mathematik. For 2det Halvaars Studerende: Prof., Dr. H. G. Zeuthen og Prof. C. Juel, 3 Hold, 105 Delt. For 4de Halv- aars Studerende: Prof., Dr. P. C. V. Hansen og Dr. phil. Jolis. Mollerup, 2 Hold, 79 Delt. Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri: Prof. J. Hjelms- lev og Exam. polyt. H. Christensen, 3.Hold, 177 Delt. Repetitionskursus i Uorganisk Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører: Dr. phil. Julius Petersen, Dr. phil. Ejnar Biilmann og Magister H. Bjørn Andersen, 5 Hold, 138 Delt. — 26 Examinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Maskinværksteder. Exkursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøben- havn og nærmeste Omegn, foretoges følgende Exkursioner: Brede Klæde- fabrik og Aktieselskabet Dansk Hattefabrik sammesteds besøgtes den 20de September 1906 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 49 Delt. Stevns Klint (geologisk Exkursion) besøgtes den 26de April 1907 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing og Hjælpedoc. Bøggild, 51 Delt. Kattingeværk be- søgtes den 6te Juni 1907 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 19 Delt. Skånska Cement-Aktie-Bolags Cementstøberi i Malmø samt Kalkbrud og Cementfabrik i Limhamn besøgtes den 13de Juni 1907 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, Prof. N. Steenberg og Doc. E. Suenson, 56 Delt. Helsingør Jernstøberi og Maskinbyggeri besøgtes den 30te Maj 1907 under Ledelse af Prof. S. C. Borch. Prof. H. I. Hannover, Prof. C. Ph. Teller og Docent C. Hansen, 63 Delt. Bornholm (geologisk Exkursion) besøgtes 5te—Ilte Juni 1907 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing, 30 Delt. Ka- strup Glasværk og Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik besøgtes den 21de Juni 1907 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 21 Delt. Ingeniørarbejder paa Bornholm besøgtes den 23de—26de Juni 1907 under Ledelse af Prof. A. Liitken og Prof. C. Ph. Teller, 26 Delt. Holmegaards Glasværk og Mose besøgtes den 25de Juni 1907 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 30 Delt. Skånska Superfosfat- og Svovlsyrefabrik, Rå Kopparværk. Rør- fabrikkerne og Fabrikkerne for ildfast Materiale samt Kulgruberne i Hoga- nås besøgtes den 2den Juli 1907 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 20 Delt. Elektricitetsværker i Berlin besøgtes den Ilte—18de Juli 1907 un- der Ledelse af Prof Wm. Rung, 12 Delt. III. Anskaffelser og Gaver til Samlinger og Laboratorier. Samlingernes forøgelse. Af Anskaffelser skal anføres: Til det elek- trokemiske Laboratorium: En Krypto-Tørrekasse, bestemt for Temperatu- rer indtil 300 °. Et Apparat til Demonstration af Jonernes Vandringer. 1024 l)en polytekniske Læreanstalt 1906—1907. Til det elektrotekniske Laboratorium: En Shuntmotor, 12 HK. To Igangsætningsmodstande. En Bremseskive af Kobber. To Læder- remme. En Læderkobling. Sex Metaltraadsgittere som Skærme for Ma- skiner. Diverse Spændebolte og Spændestykker. Diverse Remskiver. En Regulermodstand, 3 Ohm. 40 Amp. En Belastningsmodstand, 20 Kilowatt. En Slipmaaler. En Kontaktskive med inddelt Kreds. Tre Stk. transpor- table Strømtavler af Træ. En Stk. Marmorstrømtavle. En Forgrening med Strømtavle til 200 Amp. Tre Stk. Selvinduktionspoler til Bølgemaa- ling. Fire Stk. variable Kondensatorer til Bølgemaaling. En Kobber- spiral til elektriske Svingninger. Diverse Vakuumrør til Paavisning af elektriske Bølger. To Stk. Spoler paa Stativ til elektriske Svingninger. To Telefoner. Et Fluxmeter. En O-K. Maaler. To Stk. Maalesløjfer til Oscillograf. Et Planimeter. En Fjedervægt. Tyve smaa Papirkondensa- torer. Fyrretyve smaa Induktionsruller. Diverse Thermometre. En Haand- boremaskine. En Mørkekammerlampe. Halvfems Stk. Papæsker. To Gaus's Stativer. To Trappestiger. Halvtreds Instrumentfødder. En Trans- portvogn. En sort Tavle. Tre Tusinde Kort til Katalog. Fjorten Træ- kasser til Katalog. En Reol. En Højspændingsjævnstrømsgenerator, 10,000 Volt. Tre Skydemodstande. En roterende Afbryder til Maaling af Omdrejningstal. 6 Stk. ildslukkere. Forskjellige Bøger og Tidsskrifter. — Til den elektrotekniske Samling: En Højspændingstransformator af Kærnetypen. En Højspændingstransformator af Kappetypen. — Til det fysiske Laboratorium: Et Wilsons Mikroelektroskop. En analytisk Vægt med tilhørende Lodder. To Stoppeuhre. En Modstands- kasse. To Gaus's Stativer. En Geislers Kvægsølvluftpumpe. Et Broeas Galvanometer. To Brauns Elektrometre. — Til den fysiske Samling: En planparallel Lummer Gelirke Glas- plade. Leydnerflasker. En Kontakttrommelafbryder til Induktor. En Olieluftpumpe med Elektromotor. En Kondensator (variabel). En Selv- induktion (variabel). Et Brauns Elektrometer. En transportabel Accu- mulator. Et Sæt Shunter. To Stk. Heliumrør. En Demonstrationsvægt. To Frysethermometre. En Formodstand. Et Projektionsstativ. — rril det kemiske Laboratorium: En kemisk Analysevægt. En elek- trisk Forbrændingsovn til Elenientæranalyse. — Til det landboteknisk-kemiske Laboratorium : Et Varmtvandsappa- rat. En Tørluftsterilisator. En Autoklav. Tre Termotaster. To Cham- berlands Filtreringsapparater. Et tredobbelt Fedtextraktionsapparat. En Centrifuge med Vandturbine. Et Kvælstofforbrændingsapparat med til- hørende Destillationsapparat. -— Til Maskinlaboratoriet: Et Haandtachometer. Et Drøvlkalorime- ter. Fire Røgthermometre. Tolv Indikatorer med Tilbehør. To Plani- metre. Tre Reduktionsruller. Et Mikrometer. To Omdrejningstællere. Et Kontrolmanometer. Et Pyrometer med Galvanometer. Tre Manome- tre. To Vacuummetre. Et Stempel med Uhrværk. En Decimalvægt med Lodder. En Fjedervægt. 23 Thermometre. Et Heinz Røganalyseappa- rat. Et Orsats Røganalyseapparat. To Differentialmanometre. Et Kvik- sølvbarometer. To Apparater til Prøvning af Indikatorfjedre. En Baand- Forelæsninger, Øvelser og Exknrsioner. 1025 bremse. Tre Vandstandsvisere. En 20 KW. Dynamo. En Centrifugal- pumpe. — Til Materialprøvelaboratoriet: En Gasovn. Et Par Vinkellinealer m. m. Et Stopuhr og et Mikroskop. — Til Samlingen af Modeller og Apparater vedrørende Undervis- ningen i Opvarmning og Ventilation: Et Stk. Rotations Anemometer. To Krell'ske Manometre. — Til den teknologiske Samling: En Del nyere Blikkenslagerværktøj. En Finmaalemaskine. Et Stk. Tantal. Gaver til Læreanstalten: Til den teknologiske Samling: En Chubbsk Laas med dobbelt Sæt Tilholdere (Svendestykke fra Maskinkonstruktør Thorarensen). En Blyantspidsemaskine og en Papirskærer fra Boghandler Gjellerup. En Boreskralde (Svendestykke) fra Maskinmester Otto Flamand. Prøver paa kunstig Silke samt paa Maskinhækling, Boremaskine for Kla- viaturdele, et Boresving, et Kuliebor og en Proptrækker fra Snedkermester V. C. Bech. Snoede Løvsavsblade fra Forstander Gregersen. En meget stor og smuk Model til et Compound-Lokomotivs Cylindre og Glider samt Drejestaal med paaloddede Hurtigstaals-Skær fra Statsbanernes Maskin- afdeling. To gamle Holdskruer fra Ingeniør, cand. polyt. Th. Krabbe, Reykjavik. Prøver paa corrugeret Staal fra Aktieselskabet Sophus Be- rendsen. Prøver paa Orchis fra Fru Direktør Benny Dessau. En Rival fra Opfinderen af samme, Værkfører B. L. Dombrowsky. En Bullard- Rørtang fra Grosserer Gustav Halberstadt. En Kæde fra en Kædestemme- maskine fra Aktieselskabet Silvan. Forskjellige Papirprøver fra Statens tekniske Bureau for Papirundersøgelser. To Trækprøvestænger af Staal til panserbrydende Projektiler samt en Yellow-Metal-Pr øvestan g fra Hærens Laboratorium. To slidte Dørringe fra Inspektør Harding. En Figur af Onyx fra Fru Professor Hannover. Et Stk. dampet Grantræ til brunt Træslib fra Fabriken Union i Skien. Prøver paa norsk Nikkelsten fra Direktør G. A. Hagemann. En Hat af Ehrhardts Rør fra Kontorchef Sæbye. Prøver af Kobber, fældet efter Giverens Methode, og af et Sta- dium af hans Traadfabrikation af Sherard Cowper-Coles, London. Et Elsdyrhorn fra Statsraad Qvist, Helsingfors. To Stk. utæt Messingstænger fra Ingeniør Hiitten. Polerpulver fra Chr# Smidth & Co. Træ-Slidprøver af Jærntræ og Greenheart fra Havnevæsenet, En Prøve Galalith fra Pro- fessor, Dr. phil. S. M. Jørgensen. To Stk. Bolte med Grip-Møtriker og to Stk. Patentkonvolutter fra G. Halberstadt. To Fotografier fra et Emaillerings-Værksted fra stud. polyt. Flensborg. Prøver paa autogen Lodning med og uden Anvendelse af extra Bly fra Dansk Svovlsyre- og Superfosfat Fabrik ved Direktør, cand. polyt, Clement. Rester af Mælkeglas fra Udskæring af Sektorer til Lampekupler, samt afvredne Kanter af saakaldte „Butzen" fra Glarmester C. Møller. Prøver af „Sol- derine" fra Isenkræmmer Wald. Reinstrup. Prøver vedrørende Frem- stillingen af Nikkel og Kobolt fra Premierløjtnant Ovesen. Platinmalm fra Vaalands Grube ved Arendal fra Ingeniør Albert Hjort, Christiania. Limsten fra Absalons Ringmur om Absalons Borg fra Nationalmusæets 2den Afdeling. To Drejespaaner, deraf den ene viklet som en tyrkisk Knude, fra Gevær fabrikken ved Rustmester Bjarnov. En komplet Riffel- 1026 Den polytekniske Læreanstalt 190H—07. kolbe med Trækstang til Geværløb af Model 1889, et Bor med paaloddet Borestang til do. samt en Træspaan til Brug ved Glatboring af Gevær- piberne fra Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste. Prøver af Støb- ning af Mønter i Kelantan i Bagindien fra Redaktionssekretær Marius Jensen, Gentofte. Et Bæger, presset og trykket af Siemens-Martinsstaal, fra Kontorchef Sæbye. Formstifter og Sænkerskafter fra Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri Fortinnet Blyfolie og Flaske- kapsler deraf, samt et Stk. elektrisk Kabel fra Varmemester Møller. Støbte Blyklodser med Udkrystallisationer samt en svær Drejespaan fra cand. polyt. P. Rønne. Forskjellige Stadier af Fabrikationen af Messinghængsler efter Giverens Metode samt on optrykket Messingskaal paa forskjellige Fabrika- tionsstadier fra Elektropletfabrikant Albeck. Tysk Smergelpulver og Smergellærred af forskjellig Finhed fra Mekaniker Magnussen. Lod med Harpiks i fra Montør A. Hansen. To Kobberkroge samt en Jernkrog fra Kobbertaget og et Stykke nf dets Bræddebeklædning fra Roskilde Dom- kirke. Messing-Prejespaaner fra en Revolver-Drejebænk fra Aktieselskabet Nielsen tfc Winther. To Stk. Nikkelstaals-Trækprøver fra Aktieselskabet De kjøbenhavnske Sporveje. Fotografi af svære Borespaaner fra The Bick- ford Drill Å* Tool ('o., Cincinnati. En større Samling Prøver paa tyske Kalk- og Sandsten fra Kgl. Hof-Stenhugger Carl Schilling, Berlin. Prøve paa en elektrisk Sammensvejsnings Styrke samt paa Blaaskørhed fra Bur- meister & Wain ved cand. polyt. P. Rønne. Glastaarer fra Industri- foreningen. En Jernstang, som ved Bearbejdning skiltes i en Kærne og et Hylster, fra Statsbanernes Maskinafdeling. En Skydelære og en Smig- vinkel fra Professor Hannover. Et Par Søm af gammel Fabrikation fra Forstander Gregersen. To Stk. hule Trykskruer fra Messrs. Hammacher, Schlemer & Co., New-York. Sprængt Sikkerhedsskive til en Kulsyre-Kom- pressor fra Aktieselskabet Hintz & Co., Chokoladefabriken Elisabethminde. Kraftpapir af Natroncellulose fra Fabriken Union i Skien. Trachyt-Om- slagspapir samt et Patronhylster med Blyant fra Discipel Poul Hannover. Prøver paa almindelig Bomuld, Sea Island-Bomuld samt Kapok fra Dansk Vestindien fra Ingeniør, cand. polyt. Gunnar Hagemann, Vestindien. Æske af Birkebark fra Statsprøveanstalten. Sammenfoldelig Papæske og do. Laag fra Inspektør Harding. En stor og smuk Samling Isolationsgjenstande fra Vereinigte Isolatoren werke A. G. Berlin-Pankow, ved Generalkonsul Karl- son. En Svelleprop, en Skruesikring, en Model af en Bonmldsballe samt et stort Forstuers Cylinderbor fra Etatsraad Fridericia. Et Stk. Gran, afbarket i Vadsketromle, fra Kattingeværk Cellulosefabrik ved Driftsbestyrer, cand. polyt. Ove Hagemann. En Celluloidplade fra Discipel Knud Han- nover. Skruesikringer fra Kontorchef Sæbye. En Glødepatron og Gnist- patron til Sprængninger fra Em. Z. Switzer ved Ingeniør, cand. polyt. Steenberg. — Til Materialsamlingen: Tre Trassprøver fra Kommerzienrat G. Herfeldt, Andemach a. Rh. 32 Træprøver fra Direktør F. Hansen, Aktie- selskabet „SiIvan". 22 Træprøver fra Tømmerhandler L. Thomsen. To Prøver af saltglasserede Rør, (*> Prøver af Gangsti- og Dækkegrus fra Kjø- benhavns Vej- og Kloakanlæg ved Afdelingsingeniør Fr. V. Meyer. 7 Forelæsninger, Øvelser og Exknrsioner. 1027 Prøver af Strækmetal med tilhørende Album og et Stk. Knudejern til Indlæg i Jernbeton fra Aktieselskabet Sophus Berendsen. — Til den elektrotekniske Samling: En Drejestrømsmotor paa 2 HK. fra Alimanna Svenska Elektricitets Aktiebolaget i Vesterås. En Samling Højspændingsisolatorer af Porcellæn fra Firmaet Tvermoes & Abrahamson. En Samling Højspændingsisolatorer af Ambroin fra svensk Generalkonsul A. Karlson. En meget righoldig Samling elektriske Installationsartikler fra Firmaet Tvermoes & Abrahamson. — Til den fysiske Samling: En Telegrafon fra Ingeniør Vald. Poulsen. — Endvidere er der modtaget Beretning fra den internationale Ko- mité for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet; fra det meteorologiske Institut Fortsættelse af liere af dets Publikationer; dansk Patenttidende fra Patentkommissionen; Jernbanebladet fra Etatsraad Fridericia; Stati- stiske Meddelelser fra Statens statistiske Bureau; Publikationer fra Kom- missionen for Danmarks geologiske Undersøgelse; Rigsdagstidende fra Rigsdagens Bureau; Beretninger m. m. fra udenlandske tekniske Højskoler samt fra forskjellige offentlige og private Institutioner; Bogsamlinger, Sam- linger af Kursusarbejder samt enkelte Bøger fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Prof. E. P. Bonnesen, Etatsraad Vilh. Jørgensen, Ing. Faber Madsen, Ing., cand. polyt. B. Theilgaard, stud. polyt. O. J, Meyer, Maskiningeniør, cand. polyt. J. Grottlob, Ing., cand. polyt. F. Herholdt, Ing., cand. polyt. E. Olivarius, Fuldmægtig, cand. polyt. G. Secher, Prof. H. I. Hannover, Ing., cand. polyt. P. Sletting; Billeder til Ophængning i Læreanstaltens Lokaler fra Landbrugskonsulent Harald Faber og Dansk Ingeniørforening, — Prof. Julius Thomsens Legat. For Legatets Midler anskaffedes Reproduktioner af Billeder af forskjellige Naturforskere samt afholdtes Udgifter til Indramning af samme. — Frederik Smidths Legat. Paa 25 Aarsdagen efter, at Indehaverne for Firmaet F. L. Smidth & Co., Ingeniørerne Alex. Foss og Poul Larsen, forlod den polytekniske Læreanstalt, skænkede de et Beløb af 10,000 Kr. til denne. For Beløbet er der efter Legatstifternes Ønske indkjøbt Kredit- foreningsobligationer til et paalydende Beløb af 10,500 Kr., der skal danne Grundkapitalen for Frederik Smidths Legat, hvis Renter skulle anvendes efter Bestemmelse af Lærerraadet til Fremme af det polytekniske Studium paa den Maade, som Lærerraadet til enhver Tid maatte anse for rigtigst. Kgl. Konfirmation paa Legatets Fundats er indhentet efter Beretnings- aarets Udløb. IV. Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1906 have taget Adgangs- examen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander. Til 2den Del af polyteknisk Examen i December 1906 og Januar 1907 indstillede der sig 87 Examinander, nemlig 17 til Examen for Fabrikingeniører, 18 til Universitetets Aarbog. 129 1028 Don polytekniske Læreanstalt 1906 1907. Examen for Maskiningeniører, 4(> til Examen for Bygningsingeniører og til Examen for Elektroingeniører. 2 forlod Examen for Maskiningeniører, 6 Examen for Bygningsingeniører og 1 Examen for Elektroingeniører. Antallet af Kandidater i 1907 blev saaledes 78. Resultatet af Kandida- ternes Examen meddeles nedenfor. Til 1ste Del af polyteknisk Examen i Juni og Juli 1907 indstillede der sig 14f>, af hvilke 101 bestode Prøven, nemlig 9 Fabrikingeniører, 28 Maskiningeniører, 22 Elektroingeniører samt 42 Bygningsingeniører. Des- uden indstillede der sig 1 Kandidat til Tillægsprøven i Greologi. a. Adgangsexamen i Mathematih og Fgsik med Astronomi. Sommeren 190t>. Følgende 59 bestod Examen (80 indstillede sig): Andersen, Ejnar Ancker Andersen, Frederik Casper GUnther*) Appelt-Jørgensen, Kjeld Thomas Leopold Bager, Lars Jensen Kennike, Vagn Bidstrup, Herman Christian Peter Birkedahl, Ludvig Sahlertz Bisgaard, Erik Briicker, Christian Clausen, Ole Cock Dirach, Aage Rudolf Eriksen, Johan Anton Einer Fenger, Carl Emil Fischer, Albrecht Danscher Ingemann Fortmeyer, Hugo Arthur Gille, Heinrich Johannes Gerhard Hansen, Vilhelm Hartz, Gustav Emil Hemmingsen, Carl Hemmingsen, Hans Kristian Madsen Hertel, Viggo Axel Hindhede, Jens Hoffmann, Henry Vilhelm Gunner Jensen, Christian Gotfred Jensen, Erik Reinhold Jensen, Rasmus Olaf Jonas Kaarsberg, Hakon Stefan Kapel, Arn Tørsleff Keller, Axel Kock, Otto Ditlev Filers samt Alsøe, Axel Nicolai Andreas, i Henhold til Min. Resol. af 25de Marts 1903, Løvstrøm, Kai Carl, i Henhold til Min. Resol. af 16de Juli 1906. *) Navneforandring: Scheelbeck. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 ere følgende Studenter af den mathematisk-naturvidenskabelige Retning blevne indskrevne som poly- tekniske Examinander. Kofod, Vilhelm Andreas Krarup, Hans Helmuth Kristiansen, Kristian Hasle Køllgaard, Niels Christian Nielsen Lauritzen, Knud Pedersen Lautrup, Niels Viborg Christian Abramovitz Lind, Herman Peter Thygesen Lyngby, Jan Martin Læssøe, Christian Frederik Lønggaard, Camilla Christiane Marie Meyer, Olga Monberg, Ove Mellerup Mortensen, Christian Ludvig Mousten, Søren Møller, Hans Christian Nielsen, Holger Otto Johannes Odborg, Marius Kristian Petersen, Agnes Petersen, Axel Høy Petersen, Hans Rahbek, Knud Redin, Karl Gustav Rosenvinge, Hans Peter Sachs, Carl Erik Skakke, Niels Thomas Sørensen, Olaf Werner Thorn, Poul Johannes Tønnesen, Jens Christian Weber, Georges Martial Abrahamsen, Axel Hjalmar Andersen, Louis Johannes Bentzon, Edele Christine. Berg-Petersen, Ernst Bjerrum, Johanne Marie Black, Mogens Bioust, Harald Herman \iktor Chauveau, Boger (iustave Edouard Christiansen, Jens Anton Crone, Harald Drejer, Jens Osvald Jørgensen Eberth, Torkild Feddersen, Toul Galster, Julius Geleff, Svend Glahn, Sigurd Egede Goldschmidt, Sven Harald Grønlund, Marius Ludvig Evald Hammer, Gustav Jørgen Dan Hansen, Frederik Jørgen Afholdte Examina. 1029 Hansen, Hans Holger Mads Hansen, Svend Valeur Hansen-Stavnsbjerg, Jørgen Rudolph Heegaard, Stephen Peder Anker Hoff, Alfred Vilhelm Ernst Albrecht Holck, Poul Holm, Paul Husen, Kaj Jensen, Jens Harald*) Jensen, Peter Einar Valdemar Johnsen, Cordius William Niels Jiirgensen, Walter Simon Vodskov Karkov, Leonhard Koppel Kaj Kring, Asger Kristjansson, Thorarinn Landorph Ejner Lassen Langgaard, Karl Emil Larsen, Holger Hasselbalch Lemvig-Fog, Jørge Lilliendahl-Petersen, Niels August Johannes Lohse, Thorkil From Lorentzen, Kaj Horatius Bonnevie Marek, Carlo Adolph Otto Moi'tensen, Erling Benedikt Hansen Mygind, Kaj Laurids Møller, Hans Tellus Nielsen, Holger Poul samt Espeland, Rolf Nørgaard, der har bestaaet af 10de Aug. 1906. Sebelien, Harald Edvard Prosch, der har b Resol, af 9de Aug. 1906. *) Navneforandring: Nygaard. **) — Park. Nielsen, Poul Anders Christian Norman-Hansen, John Nøkkentved, Johannes Peter Nielsen Olsen, Bjarne Johan Petersen, Axel Carl Georg Petersen, Ejnar Køhlert**) Petersen, Johannes Albert Rasmus Poulsen, Arnold Poulsen, Holger Prinsholm, Laurits Martin Rasmussen, Jørgen Kruuse Rasmussen, Knud Valdemar Rasmussen, Niels Holger Rosenthai, Svend Hugo Roslev, Peter Ingvard Espersen Schilder, Aage Johan Charles Severin, Axel Johannes Neergaard Staarup, Hans Andersen Suenson, Eugen Erik Sørensen, Gunnar Johannes Biering Thaulow, Karen Valborg Agnete Uldall-Jørgensen, Herman Jørgen Seedorff Vosbein-Jensen, Olaf Albert Regur Warming, Cai Louis Wendelboe, Lauritz Justinus Westergaard, Harald Malcolm Winther, Carl Christian norsk Realartium, i Henhold til Min. Resol. istaaet norsk Realartium, i Henhold til Min. 129* 1030 Den polytekniske Læreanstalt 1906—11)07. a. Exameu for Examensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............... Opmaalingstegning............... Udkast til et kemisk Fabrikanlæg .. Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 or ganiske Stoffer .............. Teknisk-kemiske Øvelser........ Praktisk I'rove. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne.................. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne................. Skriftlig I'rove. Fysik ........................... [ \ Matliematik....................... Almindelig Kemi .................. Teknisk Kemi.........•............J Teknologi......................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del ................ Mundtlig Prvve. Uorganisk Kemi.................. Fysik.............................| Mathematik....................... Mineralogi og Geologi ............. Organisk Kemi.................... Teknisk Kemi.....................[ Teknologi......................... Maskinisere og teknisk Mekanik..... Hovedkarakter . . j Andersen, Aage Jør- ; gen Christian, Examinand (Student) 1902. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Examen 1905. Borch, Niels Sofus, Examinand (Student) 1902. Filos. Prøve 1903. 1. Del af Examen 1904. Estrup, Knud Karl Vibe, Examinand (Student) 1903. Filos. Prøve 1904. 1. Del af > Examen 1905. ug- ug- ug- mg. ug- »g mg. ug. mg. ug- Ug- ug- mg. ug. ug- mg. godt. godt. ug- mg. ug- ug. ug- mg. godt. ug ug. mg. ug- ug. mg. mg. ug- godt. ug- mg. godt. ug. ug. mg. mg. godt. godt. ug. godt. ug- ug- ug- ug- ug- ug- mg. mg. ug. ug- ug- ug. ug- ug- Ug- mg. ug- ug. ug. godt. Ug- mg. mg. ug. tg- ug- mg. godt mg. mg. mg. ug mg. mg. ug- godt. 1ste Karakter. 1ste Karakter, m. Udm. 1ste Karakter. Hovedkarakter . . j Afholdte Examina. 1031 Fabriki ngeniører. Furbo, Niels Christensen, Examinand (Student) 1900. Filos. Prøve 1897. 1. Del af Examen 1904. GierulfT, Anna Dorothea Lund, Examinand (Student) 1902. Filos. Prøve 1903. 1. Del af Examenl904. Gliickstadt, Carl Joseph Examinand 1901. 1. Del af Examen 1904. Holm, Daniel Rosendahl, Examinand (Student) 1902. Filos. Prøve 1903. 1. Del af Examen 1905. Jenseu, Erik Sigurd Bibow, Examinand (Student) 1902. Filos.Prøve 1903. 1. Del af Examen 1904. Keel, Harald Oluf, Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1903. mg. ug. godt mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. ug. "g- mg. ug. ug- mg. ug. ug. ug- mg. ug- mg. ug. ug. mg. ug- ug- tg- Ug. ug- mg. ug. ug- godt. mg. ug- godt. ug- ug. mg. ug. mg. godt. ug- ug. godt. ug- mg. ug. mg. mg, godt. ug. mg. mg. mg. ug- godt ug. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug- ug- tg. godt. mg. mg. ug. mg. godt. ug- ug- ug. ug. mg. ug- ug. ug- mg. Ug- ug- ug. ug- ug- mg. ug. mg. godt. ug. »g« mg. ug. ug. mg. ug- ug- godt. ug. mg. godt. mg. ug. godt. ug. mg. mg. mg. ug. ug- ug. godt. ug. ug- Ug. mg. ug. mg. godt. godt. mg. godt. ug. mg. godt. godt. mg. mg. ug. ug. tg- mg. mg. godt. ug. ug- godt. godt. ug- godt. ug. godt. godt, 1ste Karakter. 1ste Karakter, m. Udm. '2den Karakter. 1ste Karakter m. Udm. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1032 Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907. Examensfag. • a *■ C - ( 8 : ^ £ 5 ■ — u £ Em J •c a s a x W 5 p £ • 3 W c (M sS * T3 C K CS 2 2 w S " - M C s S w J- H S ~ * I li W oo _• - a ° £, . ® o> ? O.T3 ~ 5 a 3 a W :» . 1 *2-1* ■=|gsg * £3 T2 s O W r-i * £ Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............ Opmaalingstegning............. Maskinkonstruktion............. Teknisk Mekanik og grafisk Statik Udkast til et Maskinanlæg...... Tegning af alle Kursnsopgaver .. l*raktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammen- sat Maskinanlæg............. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin- anlæg ....................... Skriftlig l\øve. Mathematik.................... Deskriptiv Geometri............ Fysik......................... Uorganisk Kemi (skriftlig og prak- tisk) ........................ Maskinlære.................... Teknisk Mekanik og grafisk Stastik Teknologi...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............. Mundtlig lhøve. Mathematik................ Deskriptiv Geometri........ Fysik..................... Uorganisk Kemi................ Geologi........................ Maskinlære....................{ Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi.....................j Materialisere................... Uorganisk teknisk Kemi med or- ganisk Kemi................. Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri.......... Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri........................ Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri........................ Hovedkarakter -{ mg. ug- mg. ug- ug- ug- godt. godt. godt. godt. godt. mg. ug- godt. mdl. tg- ug- ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug- godt. mg. tg- mg. mg. godt. godt. mg. ug- godt. 2den Karakter mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. mdl. mdl. godt. godt. ug- godt. mdl. tg- ug- ug- mg. tg- mg. mg. mg. mg. ug- tg- godt. mdl. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. 3die Karakter. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. tg- godt. ug- mg. mg. mg. godt. ug- "g- mg. ug- mg. mdl. godt. godt. mg. ug- godt. mg. godt. 2den Karakter Afholdte Examina. 1037 c. Examen for Bygningsingeniører. Examensfag. i. s a PL, CJ -H I . Q I Cl ! c—, rH -5 w: Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement........................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ Vandbygning ...................... Maskinkonstruktion................. Husbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver ...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt---- Skriftlig Prøve. Mathematik .......................| Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene................. Vandbygningsfagene ............... Maskinisere ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik.......................| Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................| Uorganisk Kemi................... Geologi........................... Vejbygningsfagene.................. Vandbygningsfagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi ....................... Materialisere....................... Hovedkarakter ug. ug- Ug. ug. Ug- Ug- ug. ug. ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug- ug- ug. ug. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug. ug- ug- ug. mg. ug. ug. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug. mg. < B * a ® ® S ES P4 5 a §gw *1 £ 5 X Oi H 1ste Karakter m. Udm. mg. mg. ug* ug- mg. mg. mg. godt. ug- ug- godt. godt. mg. ug- mg. mg. ug- ug mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. ug- ug- godt. godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. C O OJ . O Q) a ej ' 8 G S H 00 3 s s • -s t a S p« Joi O a S o Q) 05 ^ ° 3 > & g * « ft'O , * o S 2? H O ,g •- c3 S ® mSR w s ^ 1ste Karakter. mg. godt. mdl. mg. godt. godt. tg- tg- godt. mg. mg. godt. mg. ug- mg. ug- ug- mg. mg. godt. godt. godt godt. ug- mg. godt. ug- godt. mg. mg. godt. ug- godt. mg. [mg. godt. godt. mg. ug- 2den Karakter. mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. ug- godt. godt. ug- mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug- mg. tg- mg. ug- Ci ' 1ste Kaiakter. 130* 1038 Den polytekniske Læreanstalt 1906 — 1907. Examensfag. T3 o 2 0 .9 - g *2 i " S w w - a ^ es 5 s! w 1 si« S1® "" 8»fl to © sfli O c ci J « * ► sK tC'Z U C c5 O, C5 ^ JS X o ~ W P C 1 G S ■S - ~ 2 s gj CO g a g 3 © © * t> "C -o I H fa « 2 £ S co S ,S^2 ? W § S fl ^2 .5 w s8 i "s ?wS- Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............... Opmaalingstegning................. Opmaaling......................... Nivellement...................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik.. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................. 11 nsbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Yandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... Skriftlig l*røve. Mathematik.......................j Deskriptiv Geometri.............. Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene................. Vand bygningsfagene................ Maskinisere ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik......................| Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................| Uorganisk Kemi.................... Geologi........................... Vej bygningsfagene.................. Vandbygningsfagene ................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinisere....................... T eknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi......................... Materialisere............. Hovedkarakter •••{ mg. mg. mg. ug- godt. mg. ug- godt. ug- godt. "g- mg. godt. ug- godt. ug- ug- "g. ug- ug. mg. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. ug- »g- ug. ug- ug. »g- mg ug- ug- mg. godt. mg. godt. mg. mg. tg- godt. godt. mg. mg. godt. tg- ug. ug- mg. mg godt mg. "g- tg- ug- tg- ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg mg. ug- godt. ug- ng. godt. ug- mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- mdl. mdl. ug- tg- ug- »g- ug- ug- mg. mg. ug- mg. ug- godt mg. mg. mg. ug- godt. mg. godt. mg. ug- tg- mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- ug. mg godt. ug- mg. mg. "g- mg. mg. mg. mg. godt. mg. tg- »g- mg. mg. godt. tg- ug. mg. mg. tg- mg. ug- mg. mg. mdl. godt. godt. ug- tg- godt. mg. ug- mg. godt. mg. godt. ug. mg. ug- 2den 2den 2den 1ste I 2den karakter. Karakter. Karakter. Karakter. , Karakter. •••{ Afholdte Examina, 1039 Hansen*), Johan Theodor. Examinand 1899. 1. Del af Examen 190.'i Hougs, Viggo Peter. Examinand 1901. 1. Del af Examen 1903. Jensen, Niels Peter. Examinand 1902. 1. Del af Examen 1904. Jørgensen, Alfred Theodor. Examinand 1901. 1. Del af Examen 1903. Kjeldsen, Mathias. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900. 1. Del af Examen 1902. Kjær, Gunnar. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900 1. Del af Examen 1903. Knudsen, Axel Marius. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1904. Langebæk, Knud. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. mg. ug- ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. ug- mg. mg. ug- ug. godt. ug- ug. mg. ug- mg. tg- ug. ug- ug- Ug- mg. ug- ug- godt. ug. mg. mg. godt. godt. ug- tg- godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg. godt. mg. tg- tg- mg. mg. mg. mg. tg- mg. godt. godt. ug- godt. godt. tg- godt. mg. tg- mg. ug. mg. godt. tg- godt. mg. mg. mg. ug- ug- ug- godt. mg. ug. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. ug- ug- tg- ug- mg. godt. tg. mdl. mg. tg- tg- mg. mg. godt. tg- godt. mg. mdl. godt godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. ug- godt. mg. ug- ug. mg. ug- ug- mg. ug. j mg- mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg. godt. godt godt. tg- godt. godt. godt. godt, mg. godt. godt. godt. tg- godt. godt. tg mdl. mdl. godt. mdl. ug- ug- ug- ug- ug. ug- ug- ug- mg. ug. ug- ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg- mg. ug tg- tg- godt, mg. mg. mdl. ug- mg. mg. godt. mg. ug- mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. »g- mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. ug- mg. tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. ug- mg. godt. godt. godt. tg- mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. tg- godt. godt. ug- mg. tg- godt. ug- godt. godt. tg. mg. godt. mg. tg. mg. mg. godt. mg. ug tg- mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- godt. mg. mg. godt. ug- mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 3die Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. *) Navneforandring: Havsteen. *) Navneforandring: Havsteen. 1040 Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907. Examensfag. S-o g g | i •312 . O X - s s« «;2 5 P o S . < e M ij CL. O "2 S 73 « S - d cd 5 pH " 5£ • ^ K (jCO -rr K o i ®2 S .c 1, S- o s ' "3 tg • ~ 2 O »5 <~ »i J S c > 2 05 ■< s i oa S > S 'W fi-gs 5.Sfe« ► § •*! tf o * K Oi ' "OH- a " 80 *"• ^ fc- O T3 08J«1 3 S fc M Jw C «M *r * © Q Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobyguing ....................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................ Hiisbygning....................... Tegning af alle Kursusopgaver...... l'raktisk l\øvc. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt..... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelee af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.... Skriftlig l'rove. Mathernatik.................. Deskriptiv Geometri........... Fysik........................ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prove. Mathernatik.......................5 a (1 o" C — M CC X "o .2 = £ T3 6 C C8 r. x ' tf '© w o ■s ~ w c r£<~ . t. o« « Hu-S O s Ol £ KO sW® o> SJ ® O ri so »—« — S T! 5 h o 5 X C " .S M B i "3 •Små Cm « g ggS i si i i * ,*a w .. « * „ fe>t! » W u 03 S ™ c$ 5 ^ 3 - Q ,1 © Ho>h Kursusarbejder. Geometrisk Tegning...................... Opmaalingstegning....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik........ Øvelsesopgaver i elektroteknisk Konstruktion Elektrotekniske Konstruktioner med dertil hørende Beregninger................... Udkast til et elektrisk Anlæg............. Maskinkonstruktion...................... Tegning af alle Kursusopgaver............ Praktisk l'røve. Udkast til et ikke meget sammensat elek- trisk Anlæg........................... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et elektrisk Anlæg..............J Skriftlig l'røve. Mathematik.............................j Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk).... Elektroteknik........................... 1. af liver af Titrervædskerne. 11. Bestemmelse af Svovloversyre i en Blanding af Kalium persulfat og Kaliumsulfat ved Ti- trering med Kaliumpermanganat. Der afleveres x/2 1. af Titrervædsken. 12. Bestemmelse af Kobber og Bly ved Elektrolyse af en Opløsning af Kobbernitrat og Blynitrat. 13. Bestemmelse af Klor og Klorsyre ved Titrering med Sølvnitrat i en Opløsning af Natriumklorid og Natrium- klorat. 14. Bestemmelse af Svovl og Kaliumnitrat i Krudt. 15. Bestem- melse af Kalcium og Magnium i en Blanding af Kalciumkarbonat og Magniumoxalat. 16. Bestemmelse af Forsæbningstal i Jordnødolie. Der afleveres x/s 1- 1 • norm. vinaandig Kali og 1 2 1. 1/., norm. Saltsyre. 17. Bestemmelse af Kulstof og Brint i en Blanding af Børsukker og Kobber- tartrat. Almindelig Kemi: Hvorledes bestemmes en Forbindelses Molekulær- forrnel, naar den proeentiske Sammensætning er givet? Ved Exempler oplyses dernæst, hvilke Forhold der kommer i Betragtning ved Bestem- melsen af den rationelle Formel. Uorganisk teknisk Kemi: Paa hvilken Maade har man tidligere frem- stillet Svovlsyre med mindre Vand end engelsk Svovlsyre, og hvorledes har Nutidens Teknik løst denne Opgave? Organisk teknisk Kemi: Hvilke flygtige Stoffer vindes ved Træets Forkulning? Hvorledes adskilles og renses de? Mekanisk Teknologi: Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af Arbejdsmaskiner for den mekaniske Industri, i hvilke der anvendes hydraulisk Tryk, saasom hydrauliske Smedepresser, hydrauliske Nitte- maskiner, Presser for Blytraad og Blyrør osv. Kraftmaskiner og Løfte- apparater, hvori der anvendes hydraulisk Tryk, er Opgaven uvedkommende. Ved 2den Del af Examen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg: Til Oppumpning af Vand fra en Brønd til en højtliggende Beholder skal der bruges en Pumpe, som drives ved Hjælp af en Krumtap paa en vandret Axel, som gør 60 Omdrejninger pr. Minut. Axlen ligger 2,5 m højere end Over- fladen af det Fundament, hvorpaa Pumpen skal anbringes. Der skal kunne løftes 30 ni3 Vand pr. Time, og hele Løftehøjden er 20 m, hvoraf 3 m under Fundamentets Overflade. Rørledningerne kunne antages at være nogenlunde retlinede og ikke meget lange. Der ønskes Konstruktion og Bestemmelse af Pumpe med tilhørende Ventiler og Rør samt Bestemmelse af den Hestekraft, som Axlen maa afgive til Pumpen. Besvarelsen maa led- sages af de til Forstaaelsen nødvendige Skitser. Udarbejdelse af Detajltegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg: En liggende Dampmaskines Hovedaxel er fortsat et Stykke = 12 cm udenfor det ene Leje. Axlens Antal Omdrejninger pr. Minut = 60. Dens Diameter, saavel i det nævnte Leje som i (let frie overhængende Stykke er 10 em. Paa det nævnte Stykke skal der anbringes en Krumtap, som ved en Plejlstang driver en staaende dobbeltvirkende Pumpe, der opstilles lige under Axlen og saa dybt, at Plejlstangen kan faa en Længde = 1 m. Pumpens Slaglængde = 36 cm, største Tryk paa Pumpestemplet = 500 kg. Der ønskes konstrueret Krumtappen til Pumpens Bevægelse og det Plej 1- hoved, som griber om Krumtappinden. Maskinisere: Pladers Samling ved Nitter med særligt Hensyn til Dampkjedelnitning. Teknisk Mekanik: 1. En Bjælke, der har rektangulært Tværsnit med Sider b og h (h b), er paavirket til en skæv Bøjning, idet alle ydre Kræfter ligge i en Plan, der danner Vinklen « med den Symmetriplan for Bjælken, der er parallel med Siden h. Bestem det mest økonomiske For- Afholdte Examina. 1047 hold mellem b og h. 2. Den paa hosstaaende Figur viste plane Gitterdrager har en fast simpel Understøtning ved A, en paa vandret Bane bevæge- lig simpel Understøtning ved E. Stangen AE er vandret, / (i' ^^ \ ' dens Længde er lig 4 Gange /J $ \ ^ den konstante Faglængde a. /7 // 1 \f 1 Knudepunkterne A, B, C, D, 7__!__1 1__JyLy E ligge paa en 2den Grads 1 Parabel med lodret Axe og ' 3 A,- *-U-ri-*«-/! ->i Pilhøjde 2 a, Knudepunkterne 1 " ^ A, B, C, D, E paa en lignende Parabel med Pilhøjde a. Tværsnitarealet af Stangen AE er | ka, hvor k er en Konstant; hver af de andre Stænger i Drageren har et Tværsnitsareal lig k.s, hvor s er vedkommende Stangs Længde, k den samme Konstant som før. Man skal bestemme Spændin- gerne i alle Stænger i Drageren, naar denne er paavirket af en ensformig fordelt Totalbelastning pr. Længdeenhed, angribende i Hovedets Knude- punkter. Mekanisk Teknologi: Som for Fabrikingeniører, Ved 2den Del af Examen for Bygningsingeniører. Vejbygningsprojekt: Ved Omordningen af Kjøbenhavns Banegaards- forhold var det oprindelig Hensigten, at Jernbanestrækningen Frederiks- berg-Vigerslev kun skulde befares af langsomt kjørende Godstog i forholdsvis ringe Antal, saa at Niveauoverkjørsler ikke vilde volde videre Ulempe, og det var derfor paatænkt, at Kronprinsens Vej og Samfundets Vej, som er anlagt i Forlængelse af hinanden, men uden Forbindelse over Banen saaledes som vist paa en medfølgende Situationsplan, nu skulde forbindes ved en Niveauoverkjørsel som antydet ved en punkteret Linie i Længde- profilet. Imidlertid vil Nærtrafikens Udvikling medføre, at man maa be- holde saa hyppige Tog paa denne Banestrækning, at en ny Niveauover- kjørsel vil blive en alvorlig Ulempe, medens Forbindelsen mellem Vejene er bleven en bydende Nødvendighed af Hensyn til den stedfindende Be- byggelse Vest for Jernbanen. Den Opgave stilles derfor nu at tilveje- bringe en Forbindelse mellem de to Veje ved en Bro over Banen med en Kørebane af mindst 24 Fods Bredde uden stærkere Stigning end 1 : 30, og med passende Overgange for Fodgængere, eventuelt ved Hjælp af Trapper op til Broens Trottoirer. Samtidig bør Tilkjørsel til de langs begge Veje liggende Ejendomme i Nærheden af Banen bevares, men disse Tilkørsler kan behandles som private Veje med Kørebane for en enkelt Vogn og Stigning 1: 15. For de Veje, som ere anlagt med en mindre Bredde end 30 Alen, har Frederiksberg Kommune forbeholdt sig Ret til Udvidelse til denne Bredde uden Vederlag for Arealafstaaelsen eller Godt- gørelse, fordi Skraaningerne ved en mindre Forandring af Vejens Højde maa forløbe ind i Haverne, udover Bekostningen ved Retablering af Hegn og Plantning. Skal Vejen derimod udvides yderligere, maa Arealet til Vejen betales med 8 Kr. pr. Kvadrat Alen. Der ønskes udarbejdet et Skitseprojekt til Vejenes Forbindelse, hvorved de forskjellige Hoveddimen- sioner fastslaas. Ved Udarbejdelsen lægges iøvrigt mere Vægt paa en fyldig Beskrivelse af hele Anlæget oplyst med Skitser i en lille Maalestok, eventuelt med skjønsmæssigt ansatte Detaildimensioner, end paa Detail- dimensionernes nøjagtige Fastsættelse ved Beregning. Det bemærkes, at Kloakledningen i Kronprinsens Vej tidligere er ført under Jernbanen med Toppen af Ledningen liggende 5 Fod under Skinnehøjden og fortsat med Fald mod Vest gjennem Samfundets Vej og videre over de tilgrænsende Jorder. Grunden bestaar af fastlejret, sanddannet Ler. Til Opgavens Løsning maa ikke benyttes Bøger. 1048 Den polytekniske Læreanstalt 1906—07. Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt: Paa en medfølgende Plan er i Maalestoksforlioldet 1: 100 indtegnet de synlige Dele af en Bro- pille, saaledes som de er fremgaaet af et Skitseprojekt til en Bro for en normalsporet Godsbane, som krydser en dobbeltsporet Jernbane tinder 45°. Brodragernes Spændvidde er fastsat til 18j500 Meter, Dragerafstanden til 4,900 Meter. Dragernætteter med stiplede Linier indtegnet paa en medfølgende Plan, og de forskjellige bestemmende Koter ere indskrevne i Fod o. dgl. Vande. Brooverbygningens egen Vægt er 28 Tons; Belastningstoget er de danske Statsbaners. Til denne Pille med dens Fløjmure og Fundamenter ønskes udarbejdet et Projekt med Fastsættelse af alle Dimensioner og Tegning af de nødvendige Snit visende Materialfordelingen. Pillen skal bære Broens faste Lejer; Hovedmaterialet skal være brændte Sten; Grunden kan i frostfri Dybde belastes med 5 kg. pr. Kv.-cm. Formen af Pillens fremspringende Del, som bærer Lejerne for Brodragerne, kan ændres efter Ønske. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. Vandbygningsprojekt: Esbjerg Havn blev i Aarene 1874—78 anlagt som Dokhavn med 4 m Vanddybde og i den paa en medfølgende Plan 2 viste Form og Lidstrækning. Dybden i Havneløbet vedligeholdtes, som bekjendt, ved Skylling, idet Tidevandsstrømmene skaffedes den til Skyllingen for- nødne Hastighed ved den særegne Retning og Beliggenhed, den udenfor Havnen anlagte Lededæmning tik. Denne sidste, der samtidig afgav Dæk- ning for Dokslusen, gaves paa de vestligste 250 m af dens Længde en Højde af 2,0 ni over dagl. Højvande, i hvilken Højde Kronen paa hele den øvrige Strækning laa. I de forløbne Aar har den tiltagende Dybde paa Graadyb Barre i Forbindelse men den stærkt voksende Trafik krævet betydelige Havneudvidelser, saaledes at Havnen for Tiden har den paa en medfølgende Plan 3 viste Form og Udstrækning. Havneindløbet, Dok- havnen og Dokslusen har faaet 6 m Vanddybde. Øst for Indløbet til Dokhavnen er bygget en lille 4 ni dyb Baadehavn og to med Jernbanespor forsynede Bolværksstrækninger, foran hvilke er uddybet til fi m Dybde, den ene i Retningen Vest-Øst, den anden i Retningen Syd-Nord, og denne sidste er mod Øst dækket af et som Lededæmning for Skyllestrømmen tjenende Dækværk. Vest for Indløbet til Dokhavnen er bygget en stor Fiskerihavn. Efter at Havnen har faaet sin nuværende Skikkelse, har det vist sig, at Skyllingen ikke er kraftig nok til at vedligeholde Dybden i Havneindløbet, og at Besejlingen af Dokhavnen og de ny Kajer i Yder- havnen er noget vanskelig som Følge af Flodstrømmens Retning. Paa Plan 3 er Flodstrømmens Retning gjennem og udenfor Havnen angivet med Pile. Flodstrømmens Hastighed er størst udenfor Lededæmningens vestre Hoved — hvor den ved halv Flod endog kan naa en Hastighed paa 1„ ni Sek. — og aftager bag Lededæmningen, saaledes at den bliver Nul i den paa Plan 1 med Bogstaverne abc, paa Plan 3 med Bogstaverne ab betegnede Grænse for Flodstrømmen (Vandskælslinien). Ebbestrømmen, hvis Grænse meget nær falder sammen med Flodstrømmens Grænselinie, og hvis Hastighed omtrent har samme Størrelse som Flodstrømmens, følger temmelig nær det (i m dybe Løb. og er derfor langt fra saa generende for Besejlingen som Flodstrømmen. Flodskiftet er i Gennemsnit 1,50 m, og alle de paa Planerne eller i denne Beskrivelse angivne Vanddybder ere regnede fra dagl. Højvande. Stormfloder med Vandstande iy2 2 m over dagl. Højvande ere ved sydvestlige Storme ret jævnlige, og under disse er der ofte temmeligt uroligt ved den østlige Ende af den i Vest-Øst løbende Bolværksstrækning, rimeligvis som Følge af Lededæmningens ringe Højde udfor dette Sted. For at forbedre Besejlingsforholdene har man foreslaaet bygge en Dæmning tværs over Løbet omtrent efter den paa Plan 3 med Bogstaverne CD angivne Linie, men har atter opgivet dette, da man frygter for, at en saadan Foranstaltning skal bevirke, at Havneløbet hur- tigere vil belemres med Is. Der ønskes udarbejdet Forslag til Forbedring af Besejlingsforholdene ved Esbjerg Havn, ledsaget af en Beskrivelse, hvori Forslaget nærmere motiveres, samt af Skitser af de eventuelt fore- slaaede Værker. Afholdte Examina. 1049 Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt: De Søjler, som skulle bære Etageunderstøttelserne i et Pakhus, og som antages anbragte med en indbyrdes Afstand af 5 m, saavel i Længde- som Tværretningen, udøve ved deres nedre Ende (Fodstykkets Underkant) et Tryk, der som Maximum kan blive 1B7 Tons. Søjlerne ere af Støbejern med en ud- vendig Diameter af 40 cm; deres Fodstykker skulle staa med Undersiden i Højde med Kjældergulvet, hvis Overkant ligger i Koten + 18,2 m. Der er udgravet til Kjældergulvets Underkant (Kote + 17,9), Grundvandstanden har Koten + 17,5 m. Grunden bestaar øverst af Klæg af Bæreevne 0,g Kg/cm2, men i Koten 1 fi.0 ligger lerblandet Grus af Bæreevne 3,8 Kg/cm2. Der kan formentlig kun være Tale om at anvende en af følgende 3 Fun- deringsmetlioder: a) sammenhængende Betonlag, b) Betonpiller, c) Pæle. Der ønskes undersøgt, hvilken af de tre ovennævnte Funderingsmethoder, der bliver den billigste. Ved Sammenligningen kan benyttes følgende Enhedspriser: Beton uden Indfatning.... 30 Kr. pr. m3 Beton med Indfatning .... 33 Kr. pr. m3 Tømmer................. 40 Kr. pr. m3 Pæleramning............. 1 Øre pr. cm2 Tværsnitsareal Jordudgravning........... 1 Kr. pr. m3. Pæle antages at kunne bære 35 Kg pr. cm2 Tværsnit, naar de rammes 3,0 m i fast Bund. Vejbygning. Hvilke Fordele og Mangler er forbundet med Bru- gen af Træ til Jernbanesveller, og hvorledes sikres Forbindelsen mellem Skinner og Sveller? Vandbygning. Der ønskes givet en Fremstilling af de Indretninger, ved hvilke de gjennem en Hovedtilledningskanal til forskjellige Forbrugere leverede Vandmængder fordeles og maales. Maskinisere: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Teknisk Mekanik: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Ved 2den Del af Examen for Elektroingeniører. Elektrisk Anlæg: En stor Central skal forsyne et større Landdi- strikt med Strøm til Belysning og Kraft. Der tindes ialt 4 Sæt Fødeled- ninger, hvoraf de to ved 40,000 Volts Spænding skulle forsyne et fjernt- liggende Punkt med Lys og Kraft, medens de to andre ved 8000 Volts Spænding skulle forsyne de nærliggende Distrikter paa lignende Maade. Der tindes ialt 4 Maskiner paa 8000 Volts Spænding. Der tegnes et Ledningsskema for hele Centralen og affattes en Be- skrivelse med Motivering af de valgte Dispositioner. Detailtegning til en Del af et elektrisk Anlæg: Konstruer Ankeret til en Omsætter med følgende Dimensioner: Kw..................................................................900 Omdr..............................................................250 ^.....................................................25 Antal Poler..................................................12 Jævnstrømsspænding..................................500 Volt Antal Ankerstrømskredse..........................12 Ankerdiameter udv......................................2200 m/m Ankerlængde inkl. Luftkanaler................320 m/m Antal Luftkanaler................... 3 En Luftkanals Bredde..............................12 m/m Ankerhøjde inkl. Tænder..........................280 m/m Antal Noter..................................................288 Notbredde......................................................11 m/m Notdybde.....................................32 m/m Ankerledere ialt..........................................1152 Antal Ledere pr. Not................ 4 Ankerlederens Dimensioner........... 3x10 m/m 1050 l)on polytekniske Læreanstalt 190C> — 07. Kommutatordiameter..................................1400 m/m Antal Lameller............................................57ti Koninnitatorlængde..........................350 m/m Axlens Diameter...................,. 300 Tegn Vertikalsnit gjennem Ankeret med Blyant i Maalestok 1 : 5, og forsyn Tegningen med de vigtigste Maal. Materialet angives med ku- lørt Blyant, og Maalene angives ved røde Linier og sorte Pile og Tal. Elektroteknik I: Der gives en Fremstilling af Theorien for den prak- tiske Udførelse af Adskillelsen af de forskjellige Tab i en Jævnstrøm- shuntmaskine ved Udløbsmethoden. Elektroteknik IL: Hvilken Indflydelse har Ankerreaktionen paa Gnistdannelsen paa Koramutatoren ved Jænstrømsmaskiner, og ved hvilke Midler kan denne Indflydelse ophæves? Maskinisere: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Teknisk Mekanik: 1. En simpelt understøttet Bjælke af Længde 1 er belastet med to bevægelige, lige store Hjultryk P i den konstante ind- byrdes Afstand d. Bjælkens Egenvægt lades ude af Betragtning. Find det absolut største Moment, der kan fremkomme i Bjælken, samt den Værdi af Forholdet for hvilken det begynder at blive farligere, naar den ene af Kræfterne P falder udenfor Bjælken. 2. En Bjælke, der har rektangulært Tværsnit med Sider b og h (h > b), er paavirket til skjæv Bøjning, idet alle ydre Kræfter ligge i en Plan, der danner Vinklen a med den Symmetriplan for Bjælken, der er parallel med Siden h. Be- stem det mest økonomiske Forhold mellem b og h. Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Sygeexamen for en Maskingeniør. Januar 1907. Maskinisere 2den Dag: En staaende dobbeltvirkende Suge- og Tryk- pumpe skal drives fra en Krumtapbugt paa en Axel, som gjør 50 Omdr. pr. Minut. Krumtappinden har Diameter = 80 m/m, Længde 100 m/m. Pumpen staar lodret under Krumtappinden og bevæges ved en Plejlstang paa 1250 m/m Længde. Forneden er Plejlstangen gaffeldelt og griberom 2 Tapper paa Krydshovedet paa Pumpens Stempelstang. Krydshovedet er iøvrigt styret ved Styreklodser, som sidde udenfor de nævnte Tapper og glide mellem Ledeskinner. Hver af Krydshovedtapperne har Diameter = 35 m/m, Længde = 40 m/m; Afstanden fra Midte til Midte af Tap- perne = 120 m/m. Der ønskes Konstruktion af Plejlstangen, Plejlhovederne og Panderne medindbefattede. Examen i Juni og Juli 1907. Ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører. Projektionstegning: Der er givet to Kegler; den ene har Toppunkt i fj, og dens Grundflade er en Cirkel V me(l Centrum , Radius r; den anden er en Omdrejningskegle, der rører \/ langs en Frembringer; den har Toppunkt i t%, og Grundfladens Centrum er o2. Tegn Skjæringen og udfold begge Kegler. Koordinaterne tages (Millimeter) tt _ 100 — 113 — 91 t9 — 172 — 87 — 0 An , ox — 118 — 80 — 0 7 ~ m/m o2 _ 80 — 84 — 39 Fysik I: Hvorledes finder man et fast eller draabeflydende Legemes Vægt i tomt Rum efter at have vejet det i Luften. Hvorledes kan man beregne et fast Legemes Rumfang, naar man har vejet det i Luften, og naar man har vejet det efter at have nedsæn- ket det i Vand af bekjendt Temperatur. Et Kilogramslod har Vægtfylden 8. Hvor stort er Loddets Vægttab i tør Luft, naar Barometerstanden er 750 mm og Temperaturen 20° C. Afholdte Examina. 1051 Hvor stor kan Fejlen i den beregnede Værdi for Vægttabet være, naar Barometerstanden kan være aflæst med indtil 1 mnvs Fejl og Tempera- turen med 1 Grads Fejl. Fejlen beregnes med en Nøjagtighed af T\y mg. Luftens Vægtfylde ved 00 og 760 mm er 0,001293, og dens Udvi- delseskoefficient er Fysik II: Hvorledes beregnes en Luftkondensators Kapacitet? Hvilken Indflydelse har det, at der anbringes en isoleret Plade imellem Kondensatorpladerne ? Et Batteri af Leidnerflasker bestaar af 4 cylindriske Glas, hvis Dia- meter er 20 cm., Belægningernes Højde er 30 cm., Glassets Tykkelse 5 mm., Glassets Dielektricitetskonstant 6. Hvor stor er Batteriets Kapacitet i elektrostatisk Maal? Hvor stor i Mikrofarad? Mathematik: 1. En Flade frembringes af en foranderlig Parabel. Dennes Plan er stadig parallel med XY-planen; den har sin Axe i XZ- planen og sit Toppunkt paa Z-axen og skjærer stadig Linien: x = a; y -f- z = b. Find Fladens Ligning og bestem Voluminet af det Legeme, der ligger over den vandrette XY-plan og er begrænset af Fladen i For- bindelse med Planerne: z = o og x = a. 2. Et plant Areal, der er be- grænset af den positive Del af X-axen, Y-axen og Kurven y = ^ ^ i Forbindelse med en Ordinat til denne Kurve, har den opgivne Støn-else Vj. Find Abscissen til den nævnte begrænsende Ordinat med 4 Decimaler. Beregningen skal udføres uden Brug af Logaritmetabel, idet e = 2,71828. (Mellemregningerne indføres). Ved 1ste Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Projektionstegning 1ste Dag: A er (dobb. retvinklet Afbildning) Axen for en Omdrejningsflade. Af Fladens vandrette Billedomrids er givet et Punkt py med Tangent T. Der søges: 1) Lodret Billede af det Punkt paa Fladen, som er vandret afbildet i p v . 2) Et Punkt af Fladens lod- rette Billedomrids med Tangent. 2den og følgende Dage: En Omdrejningsellipsoide med Axe A og Centrum o har til vandret Billedomrids en Ellipse med Halvaxer paa m og n Millimeter, den største langs A\j . Der er desuden givet en Plan abc og et lysende Punkt t. Man skal tegne Ellipsoiden med Skygge. De ubelyste Flader skraveres. Koordinaterne tages (Millimeter): vA— 30 — 135 — 0 o — 105 — 45 — 40 a — 220 — 0 — 90 m = 45 mm b — 130 — 0—0 n = 30 — c _ 220 — 65 — 0 t — 0 — 105 — 95 Fysik I og II: Som ved Examen for Fabrikingeniører. Mathematik I: 1. Naar x + y + z = 47, skal man finde de Vær- XV X Z y 2 dier af x, y, z, som bevirke, at u = -g- + ... + bliver et Maxi- mum eller et Minimum. 2. At integrere Differentialligningen 0 d 2 y dy x dir? + x at - = x; Matematik II: 1. Paa den Flade, hvis Ligning i retlinede Koordi- x2 nater er —--y2 == 2 z, har man givet Punktet (2, 2, — |). Man skal a) linde Ligningerne for de to paa Fladen liggende rette Linier, som gaa gjennem det givne Punkt, og b) finde Ligningen for Planet gjennem de to rette Linier. 2. I et Plan har man givet to paa hinanden vinkelrette Koordinataxer. En fri Partikel med Masse 1 bevæger sig i Planet. Par- tiklen er fra Begyndelsen af i Hvile og befinder sig i Punktet (a, b). Partiklen paavirkes dels af en konstant Kraft B, som er parallel med Or- dinataxen, og dels af en frastødende Kraft, som udgaar fra Begyndelses- Universitetets Aarbog. 132 1052 Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907. punktet; denne Kraft er proportional med Partildens Afstand fra Begyn- delsespunktet og lig k2 for Enhed af denne Afstand. Find Partiklens Sted til en vilkaarlig Tid, og bestem Partiklens Bane. Deskriptiv Geometri: En højregænget Skruelinie, hvis vandrette Bil- lede er en Cirkel, der berører Grundlinien, tænkes bestemt saaledes, at et af Kurvens forreste Punkter falder i det givne Punkt a i den vandrette Billedplan; den Vinkel a, som Skrueliniens Tangenter danne med Skrue- axen, bestemmes derved, at sin a = 1) Af Skruelinien konstrueres de to Punkter b og c, hvis Højder over den vandrette Billedplan ere henholdsvis en Fjerdedel og en halv Skruehøjde. Tillige bestemmes Tangenterne B og C i henholdsvis b og c og paa B opsøges et Punkt p, hvis Højde over den vandrette Billedplan er en Ottendedel af Skruehøjden. 2) Paa den Flade, som dannes af Skrueliniens Tangenter, tænkes bestemt den Kurve- bue, der angiver den kortest mulige Vej paa Fladen fra Punktet p til den rette Linie C. Hvorledes bestemmes Længden af denne Bue? Find det Punkt q, hvor Kurvebuen træffer C, og bestem Buens Tangenter i p og q. Find endvidere Tangenten til Buens lodrette Billede i q l. Støkiometriske Beregninger: 1. Hvor mange Gram Ferrosulfat (svovl- surt Jemforilte) kan der fremstilles af 100 Gram Jern? 2. Hvor mange Liter Ilt forbruges der til fuldstændig Forbrænding af 50 Gram Kulstof, og hvor mange Liter fylder Forbraøndingsproduktet? Atomvægte. O = 16,00. Aluminium......... Al 27,1 Antimon........... Sb 120 Arsen.............. As 75,0 Barium............ Ha 137,4 %............ ... Pb 206,9 Bor............... B 11 Brint.............. H 1,01 Brom.............. Br 79,96 Fluor .............. F 19 Fosfor............. P 31,0 Guld............. Au 197,2 Ilt................. O 16,00 Jern............... Fe 55,9 Jod................ J 126,85 Kalium............ K 39,15 Kadmium.......... Cd 112,4 Kalcium............ Ca 40,1 Klor............... Cl 35,45 Strontium Svovl Sølv Tin Zink Kobber ., Kobolt. . Krom Kulstof ., Kvægsølv. Kvælstof . Strontium Svovl Sølv..... Tin ..... Zink Cu 63,6 Co 59,0 Cr 52,1 C 12,00 Hg 200,3 N 14,04 Mg 24,36 Mn 55,0 Na 23,05 Ni 58,7 Pt 194,8 Si 28,4 Sr 87,6 S 32,06 Ag 107,93 Sn 118,5 Bi 208,5 Zn 65,4 Adgangsexamen 1907. I. 1. I en spidsvinklet Trekant ABC kaldes Skjæringspunktet mellem Siden AB og Højden fra C for F. Denne Højdes Forlængelse skjærer Trekantens omskrevne Cirkel i G. Skjæringspunktet mellem Trekantens Højder kaldes O. Bevis da, at OF = FG. 2. At konstruere en spids- vinklet Trekant, naar man har givet en Side samt de to Stykker, hvori Trekantens Højders Skjæringspunkt deler Højden paa den givne Side. 3. Find x af Ligningen eot x + cot 2 x — tg x = 4. II. 1. Find x af Ligningen l/5x2 + 10 x + 9 — V 4 x2 + 8 x + 1 = y Zj* + 6 x +T, og angiv de Værdier af Kvadratrødderne, som svare til de forskjellige Vær- dier af x. 2. Hvilken positiv Rest mindre end 13 faar man ved at divi- dere 13 ind i 43984 ? III. 1. I en Trekant har man givet en Vinkel = 53° 7' 48"; Tre- kantens Perimeter er = 466,s Fod; den indskrevne Cirkels Radius er = Afholdte Examina. 1053 44,4 Fod. Find Trekantens Sider. 2. I en Trekant har man givet en Side = 1 ,6353 Fod; de hosliggende Vinkler ere 27 0 og 103°. Find Over- fladen af ilet Legeme, som opstaar, naar Trekanten drejer sig om den givne Side. x2 v2 IV. Ved Ligningen —^ + m2 — b~2 = * hvilken x og y betyde retvinklede Koordinater, bestemmes et System af Kurver, naar m2 kan have alle mulige positive Værdier, medens b2 er en given positiv Stør- relse. ]) Man skal vise, at der gjennem ethvert ikke paa nogen af Koor- dinataxerne liggende Punkt af Planet gaar to (reelle) Kurver af det ovenfor nævnte System. Af hvilke Arter ere disse Kurver? 2) Vis, at naar M er et vilkaarligt ikke paa nogen af Koordinataxerne liggende Punkt af en vilkaarlig Kurve i det ovenfor nævnte System, ville denne Kurves Tangent og Normal i M skære Ordinataxen i Punkter, hvis Afstande fra Koordi- naternes Begyndelsespunkt have et Produkt, som alene afhænger af b. Extraordinær Examen, September 1907. III. En ret cirkulær Kegle har Grundfladens Radius = R, Sidelinien = a. Ved et plant Snit parallelt med Grundfladen er denne Kegle delt i en mindre Kegle og en Keglestub saaledes, at den hele Overflade af den afskaarne Kegle er lig den hele Overflade af Keglestubben. Find Snit- planens Afstand fra Toppunktet. Hvilken Ligning skal tinde Sted mellem a og R, for at der skal kunne indskrives en Kugle i Keglestubben? IV. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet en Cirkel med Ligning x2 + y2 = R2. Desuden er paa X-Axen givet et Punkt A med Abscisse a. Man skal bevise, at hvis en vilkaarlig Linie L gjennem A skjærer Cirklen B og C, saa ville de omvendte (reciprokke) Værdier af Afstandene fra A's Polar til B og C have en Sum, som ikke forandrer sig, naar Linien L drejer sig om A. V. Fripladser og Stipendier. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maa- nedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1906—1907 tilstaaede følgende: L. P. Lauritzen, H. Linde, H.E.Madsen, O. F. S. Møller, H. G. Nørregaard, H. O. C. Olsen, U. Pedersen, H. P. Petersen, H. G. Schmidt, H. Schrøder, J. Sørensen, E. Tiichsen, N. G. E. Udsen. — Efter endt Examen uddelte Direktøren til hver af de 8 Kandidater, som havde bestaaet Examen med 1ste Karakter med Udmærkelse, nemlig D. R. Holm, O. J. Andersen, J. Steen Møller, Anna D. L. Gjerulff, J. H. Krohn, N. S. Borch, C. F. Ludvigsen og J. Chr. Witt, en Præmie paa 75 Kr. af det Rønnenkampske Legat. — Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2 b for 1906—1907 bevil- gede Beløb (10,000 Kr.) bestemte til at give trængende, flittige og dygtige Examinander fri Undervisning ved Læreanstalteu, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer, er 9,430 Kr. benyttet til Fripladser å 20 Kr. eller 50 Kr. for hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen havde bestaaet 1ste Del af Ex- amen eller ikke, samt 560 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivellementer. 132* Den polytekniske Læreanstalt 1906 — 07. 1054 1. Fripladser. H. P. Ammundsen N. P. Andersen 111 40 Kr 40 Kr., O. J. Andersen 20 Kr., R. H. Andersen 40 Kr., H. K. Appel 40 Kr., A. Bendixsen 20 Kr., Chr. Brynoldt 40 Kr., P. H. P. Bukdahl 20 Kr., H. J. Carlsen 50 Kr., C. Christensen 40 Kr., C. M. Christensen 40 Kr., C. L. B. B. Christensen 50 Kr., M. C. M. Christiansen 100 Kr., H. N. E. Dam 40 Kr., P. V. Degner 100 Kr., P. E. Dombernowsky 40 Kr., E. Ebbe 40 Kr., P. R. Elnegaard 100 Kr., F. N. Engbek 40 Kr., J. E. E. Engel 40 Kr, E. C. Eskesen 40 Kr., K. K. V. Estrup 20 Kr., A. D. I. Fischer 100 Kr., E. E. Fieron 40 Kr., S. Fogtmann 20 Kr., G. V. Fraenckel 20 Kr., A. Frahm 20 Kr., R. P. Frandsen 100 Kr., G. Kr. Graversen 100 Kr., P. H. Guldberg 20 Kr., J. C. A. Gundesen 40 Kr., K. V. Haar 40 Kr., C. L. L. Hammel 100 Kr., M. Th. Hansen 100 Kr., G. A. Hansen 20 Kr., H. F. S. Hartmann 100 Kr., L. K. V. Helstrup 100 Kr., H. H. Hintz 100 Kr., C. Hjorth 100 Kr., A. L. Holm 40 Kr., A. R. Holm 100 Kr., A. L. Hvalkof 40 Kr., H. Høgild 40 Kr., P. H. Høyer 40 Kr., H. G. Jacobsen 40 Kr., «T. R. Jacobsen 40 Kr., N. B. Jagd 100 Kr., G. A. H. Jahncke 20 Kr., H. Jensen 40 Kr., H. O. Jensen 100 Kr., H. O. B. Jensen 100 Kr., J. A. Jensen 40 Kr., K. L. E. Jensen 40 Kr., N. P. Jensen 20 Kr., R. H. Jensen 40 Kr., R. J. Jensen 40 Kr., J. C. Johansen 40 Kr., P. K. M. Johansen 100 Kr., N. C. Juul 100 Kr., Axel Jørgensen 20 Kr., A. T. Jørgensen 20 Kr., C. L. Jørgensen 20 Kr., G. Jørgensen 40 Kr., H. O. Keel 20 Kr., J. C. J. Kihl 100 Kr., T. C. Kisum 100 Kr., N. C. N. Kjeld- gaard 20 Kr., J. M. P. Snog Kjær 40 Kr., A. C. Klein 100 Kr., A. M. Knudsen 20 Kr., H. K. Knudsen 40 Kr., Poul Knudsen 100 Kr., R.Knud- sen 100 Kr., E. V. S. Larsen 20 Kr., R. Larsen 100 Kr., L. P. Lauritsen 40 Kr., L. P. Lauritzen 40 Kr., H. Linde 20 Kr., K. M. Lindhard 40 Kr., H. O. Lorentzen 40 Kr., C. F. Ludvigsen 20 Kr., H. E. Madsen 40 Kr., J. F. Madsen 100 Kr., M. K. V. Mivhelsen 40 Kr., J. P. L. Mika 40 Kr., A. E. Mogensen 20 Kr., K. T. Mortensen 100 Kr., C. S. Munck 100 Kr., A. Munkebo 40 Kr., V. P. Mølgaard 40 Kr., H. P. S. Møller 50 Kr. O. F. S. Møller 40 Kr,, A. Mønsted 40 Kr., C. V. Mørch 20 Kr., A. E. Nielsen 100 Kr., A. M. Nielsen 100 Kr., C. A. W. Nielsen 100 Kr., K. E. Nielsen 20 Kr., K. E. C. Nielsen 100 Kr., N. J. Nielsen 20 Kr., N. P. Nielsen 100 Kr., Th. Nielsen 40 Kr., K. A. Nissen 40 Kr., H. Nonboe 20 K., A. M. O. J. Nørager 100 K., F. G. Nørregaard 40 Kr., H. O. C. Olsen 40 Kr., L. M. Olsen 100 Kr., O. A. Olsen 100 Kr., E. A. C. Otto 100 Kr., U. P. Otzen 20 Kr., H. C. A. Ovesen 100 Kr., H. Oxholm 20 Kr., L. T. Oxholm 100 Kr., J. Parbo 100 Kr., H. F. Pedersen 40 Kr., O. K. K. E. Pedersen 20 Kr., U. Pedersen 40 Kr., A. J. A. Petersen 50 Kr., A. V. Petersen 20 Kr., E. J. Petersen 40 Kr., IC. E. F. Petersen 20 Kr., H. P. Petersen 40 J. H. G. Petersen 20 Kr., Th. F. Petersen 100 Kr., V. Petersen ^0 Kr., H. O. Qvistgaard-Petersen 100 Kr., A. E. Qvistorff 100 Kr., J. Rarahøj 20 Kr., B. L. E. Rasmussen 100 Kr., Hj. Rasmussen 100 Kr., H. B. Ras- mussen 100 Kr., N. C. H. Rasmussen 40 Kr., E. Rokkjær 100 Kr., Hj. Rye 40 Kr., P. J. Sandager 40 Kr., J. Th. Sanding 20 Kr., H. Schmidt 20 Kr., Fripladser og Stipendier. 1055 H. C. Schmidt 40 Kr., H. Schrøder 20 Kr., C. G. Schultz 20 Kr., O. Schultz 40 Kr., E. Secher 100 Kr., C. Simonsen 20 Kr., O. Skovmand 100 Kr., A. P. A. J. Smitt 40 Kr., A. R. W. Smitt 20 Kr., O. P. F. Stephensen 100 Kr., S. Strunge 40 Kr., B. Suaning 40 Kr., J. V. A. Søeborg 40 Kr., A. Sørensen 40 Kr., Jacob Sørensen 20 Kr., Jørgen Sørensen 100 Kr., J. A. R. A. Sørensen 20 Kr., S. L. Sørensen 20 Kr., A. Teglbjærg 100 Kr., J. Th. B. Teisen 100 Kr., H. Thommesen 40 Kr., K. C. Thomsen, 40 Kr., E. Tuchsen 40 Kr., E. M. Tønnesen 40 Kr., N. J. E. Udsen 40 Kr., V. A. Vilstrup 40 Kr., R. J. Vimtrup 40 Kr., F. G. Wamberg 100 Kr., O. G. Weberg 100 Kr., A. V. Vest 20 Kr., J. C. \V. Witt 20 Kr., G. Zoega 50 Kr., H. A. V. Østerberg 40 Kr. 2. Fri Prøve af Opmaalinger og Nivellementer (40 Kr.). C. M. Christensen, P. E. Dombernowsky, A. L. Hvalkof, H. K. Knud- sen, L. P. Lauritzen, H. Linde, V. O. J. Lund, J. F. L. Mika, H. F. Pe- dersen, P. J. Sandager, O. Schultz, S. Strunge, H. Thommesen, R. J. Vimtrup. — For det af det Classenske Fideikommis til Raadiglied stillede Be- løb (600 Kr.) have følgende haft Friplads i 1906 — 07: J.S.Aaen 100 Kr., A. N. A. Alsøe 100 Kr., V. H. K. Amberg 50 Kr., N. C. Balle 100 Kr., S. V. Bartholdy 50 Kr., A. E. F. Black 50 Kr., H. S. M. Clausen 50 Kr., Th. G. A. O. Eilertsen f.O Kr., A. H. Hansen 50 Kr. — For det Læreanstalten af det Eibesdnutz1 ske Legat tillagte Beløb af 600 Kr. have følgende haft Friplads i 1906—07: V. H. K. Amberg 50 Kr., S. V. Bartholdy 50 Kr., A. E. F. Black 50 Kr., A. E. Bretting 100 Kr., E. E. Bruhn 100 Kr., H. J. Carlsen 50 Kr., H. S. M. Clausen 50 Kr., Th. G. A. O. Eilertsen 50 Kr., A. H. Hansen 50 Kr.. J. Klages 50 Kr. — Friplads ifølge Reglementets II § 3 har været tilstaaet følgende: J. K. Gusmer 100 Kr., Niels Jensen 100 Kr., A. V. Nielsen 100 Kr., N. N. Schmidt 100 Kr., F. C. C. Yttrup 100 Kr. — Følgende have faaet tildelt Bøger og Rekvisitter til de anførte Beløb: Efteraarshalvaaret 1906: A. N. A. Alsøe 29 Kr. 84 0., J. Aaen 4 Kr. 70 0., N. C. M. Christiansen 7 Kr. 65 0., Th. A. G. O. Eilertsen 3 Kr. 76 0., V. R. R. Elmgreen 3 Kr. 76 0., P. R. Elnegaard 11 Kr. 41 0., A. D. I. Fischer 39 Kr. 2 0., G. K. Graversen 7 Kr. 65 0., J. C. A. Gun- desen 19 Kr., J. K. Gusmer 5 Kr. 17 0., E. A. Hagerup 7 Kr. 65 0., V. Hansen 41 Kr. 30 0., G. E. Hartz 43 Kr. 65 0., C. Hemmingsen 45 Kr. 77 0., H. K. M. Hemmingsen 41 Kr. 30 0., H. H. Hintz 32 Kr. 37 0., H. G. Jacobsen 22 Kr., E. R. Jensen 46 Kr. 48 0., H. Jensen 4 Kr. 23 0., H. O. Jensen 14 Kr. 55 0., K. L. E. Jensen 31 Kr. 90 0., R. H. Jensen 11 Kr. 70 0., R. O. J. Jensen 45 Kr. 67 0., G. Jørgensen 10 Kr. 20 0., G. S. B. Kampmann 7 Kr. 65 0., O. D. E. Koch 45 Kr. 30 0., A. C. N. Køllgaard 45 Kr. 30 0., H. P. Th. Lund 35 Kr. 20 0., V. O. J. Lund 16 Kr. 50 0., A. E. Nielsen 7 -Kr. 59 0., N. P. Nielsen 15 Kr. 96 0., H. F. Pedersen 30 Kr. 50 0., U. Pedersen 8 Kr. 50 0., E. J. Petersen 8 Kr., H. Petersen 45 Kr. 77 0., A. E. M. Qvistorff 6 Kr. 34 0., H. B. 105« Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907. Rasmussen 5 Kr. 17 0., W. C. H. Rasmussen 7 Kr., Hj. Rye 19 Kr., C. E. Sachs 45 Kr. 3 0., N. T. Skakke 44 Kr. 84 0., S. Strunge 8 Kr. 50 0., J. C. A. Søborg 11 Kr., J. Th. B. Teisen 11 Kr. 28 0., J. F. C. Yttrup 27 Kr. 20 0., H. A. V. Østerby 8 Kr. 50 0. — Foraarshalvaaret 1907: A. N. A. Alsøe 7 Kr. 29 0., J. N. Ammitz- bøll, 3 Kr. 50 0., F. C. Andersen 16 Kr. 50 0., N. C. Balle 5 Kr. 64 0., N. C. M. Christiansen 8 Kr. 50 0., J. O. J. Drejer 9 Kr. 28 0., P. R. Elnegaard 13 Kr. 99 0., J. C. 1). Engel 12 Kr., A. D. I. Fischer 51 Kr. 75 0., E. E. Fieron 15 Kr. 23 0., G. V. Fraenkel 7 Kr. 50 0., R. P. Frandsen 9 Kr. 16 0., G. K. Graversen 9 Kr. 97 0., J. C. A. Gundesen 17 Kr. 50 0., A. H. Hansen 7 Kr. 65 0., Hansen-Stavnsbjerg 16 Kr. 93 0., G. E. Hartz 7 Kr. 65 0., L. R. V. Helstrup 4 Kr. 50 0., C. Hem- mingsen 7 Kr. 65 0., H. K. M. Hemmingsen 9 Kr. 23 0., A. L. Hvalkof 4 Kr. 50 0., H. G. Jacobsen 31 Kr. 73 0., C. G. Jensen 44 Kr. 5 0., E. R. Jensen 7 Kr. 65 0., Hans Jensen 8 Kr. 50 0., K. L. E. Jensen 4 Kr., R .H. Jensen 9 Kr., R. O. J. Jensen 7 Kr. 65 0., P. K. M. Johansen 27 Kr. 20 0., G. S. R. Kampmann 14 Kr. 58 0., N. C. S. Kjeldgaard 46 Kr. 50 0., R. Knudsen 8 Kr. 50 0., O. D. E. Koch 7 Kr. 65 0., V. A. Kofoed 54 Kr. 93 0., K. M. Kristiansen 31 Kr. 20 0., N. 0. M. Køllgaard 7 Kr. 65 0., R. Larsen 28 Kr. 62 0., K. P. Lauritzen 15 Kr. 62 0. L. P. Lauritzen 16 Kr. 50 0., H. P. Th. Lind 7 Kr. 65 0., S. Mousten 34 Kr. 8 0., H. C. Møller 33 Kr. 62 0., A. V. Nielsen 3 Kr. 80 0., H. G. Nørregaard 50 Kr. 45 0., H. O. C. Olsen 8 Kr. 50 0., L. M. Olsen 4 Kr., H. F. Pedersen 34 Kr. 50 0., A. H. Petersen 35 Kr. 11 0., Hans Petersen 7 Kr. 65 0., K. Rahbek 9 Kr. 65 0., H. B. Rasmussen 1 Kr. 88 0., W. C. H. Rasmussen 8 Kr. 50 0., C. E. Sachs 6 Kr. 34 0.( N. T. Skakke 9 Kr. 28 0., O. P. F. Stephensen 4 Kr., S. Strunge 8 Kr. 50 0., P. Thorn 51 Kr. 18 0., J. C. Tønnesen 39 Kr. 32 0., N. J. E. Udsen 10 Kr. 20 0., G. M. Weber 25 Kr. 98 0.