984
II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Udvidelser og Ændringer i Undervisningen og
Exainensbesteninielserne.
1. Ændring i Bestemmelserne om Karaktergivningen ved II. Del
af Examen for Fabrikingeniører.
1 Skrivelse af 15de November 1906 til den polytekniske Læreanstalt
fremsatte Professor, I)r. phil. 8. M. Jørgensen og Docent, Dr. phil. Julius
Petersen Forslag om en Ændring i Karaktergivningen i praktisk analytisk
Kemi for Fabrikingeniører. De gjorde opmærksom paa, at det jævnlig
hændtes, at Elever, som til daglig havde vist sig særdeles flinke og hele
Semestret igjennem altid havde udført deres kvalitative Analyser rigtigt,
ved den praktiske Examen begik væsentlige Fejl, saa at den Karakter, de
opnaaede, blev et ganske fejlagtigt Udtryk for deres virkelige Dygtighed.
For at raade Bod lierpaa foresloges Karakteren i kvalitativ organisk
Analyse og kvalitativ uorganisk Analyse, der hidtil alene var bleven givet
paa Grundlag af en Examensprøve, fremtidig givet paa Grundlag af Ana-
lyser, udførte i Kursus, og en Analyse, udført ved Examen.
P'orslaget blev efter at være behandlet af Lærerraadet og tiltraadt
af dette indstillet til Ministeriets Approbation under følgende Form:
1.	Der gives Eleverne i det trediesidste, subsidiært i et efter La-
boratorieforstanderens Skjøn dertil egnet Studiehalvaar, hver fem kvali-
tative organiske Analyser, hvis Resultater bedømmes efter Laboratoriefor-
standerens Foranstaltning. Middeltallet af Gjennemsnitskarakteren for
disse fem Analyser og Examensanalysen giver Examenskarakteren i orga-
nisk kvalitativ Analyse.
2.	Examenskarakteren i uorganisk kvalitativ Analyse gives paa
samme Maade. De fem kvalitative uorganiske Analyser skulle udføres i
det sidste Halvaar før 2den Del af Examen eller i et efter Laboratorie-
forstanderens Skøn passende Studiehalvaar.
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
985
3.	De to Karakterer, hvoraf Middeltallet tages, gives efter den arith-
metiske Karakterrække, hvor ug = 6, mg = 5, g = 4, tg = 3, mdl = 2,
slet = 1 uden indskudte Mellemkarakterer. Hvis Middeltallet ikke bliver
et helt Tal, afrundes det opad, saafremt Gjennemsnitskarakteren for Ana-
lyserne, udførte i Kursus, er højere end Middeltallet. I modsat Fald af-
rundes det nedad.
4.	Disse Bestemmelser træde i Kraft første Gang for organisk kvali-
tativ Analyse ved Examen i December 1908—Januar 1909, for uorganisk
kvalitativ Analyse ved Examen i December 1907—Januar 1908.
— Under 17de April 1907 bifaldt Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet den foreslaaede Ændring i ovennævnte Form.
2. Indførelse af Øvelser i Maskin- og Materialprøvelaboratoriet
for Maskiningeniører.
I den polytekniske Læreanstalts Reglement af 23de Juli 1894 var
det forudset, at der vilde blive indført Øvelser i Maskin- og Materialprøv-
ning, idet der i Examensprogrammet for Maskiningeniører var indført
en Bestemmelse om, at Exåminånderne, naar de indstillede sig til 2den
Del af Examen for Maskiningeniører, skulde afgive Attest fra vedkom-
mende Lærere for, at de med Flid havde deltaget i Øvelserne i disse
Fag, saafremt de nævnte Øvelser bleve optagne i Undervisningen.
Efter at der ved Lov af 29de Marts 1904 var givet Bevilling til Ud-
videlse af den polytekniske Læreanstalt og derunder Øprettelsen af et
Maskinlaboratorium, jfr. Univ. Aarb. f. 1903—04 S. 1134—80, og efter at
dette Laboratorium var bleven monteret, se S. 1007 Hg., var Muligheden for
Indførelse af Maskinprøvning saaledes bragt tilveje. Det samme var Til-
fældet for Materialprøvningens Vedkommende, efter at der paa Finansloven
f. 1905—OG var given Bevilling til Indretning af et Materialprøvelabora-
torium i et lejet Lokale i Malmøgade Nr. 7, jfr. Univ. Aarb. f. 1904—05
S. 275—76. Efter Modtagelsen af Forslag fra de paagjældende Faglærere,
Professor H. Bache og Docent E. Suenson nedsatte Lærerraadet derfor
under 13de September 1906 et Udvalg, der nærmere skulde overveje,
hvorledes Øvelserne i Maskinlaboratoriet og Matrialprøvelaboratoriet kunde
indpasses i den øvrige Undervisning og fremkomme med Forslag i saa
Henseende.
Om denne Sag afgav Udvalget under 14de December 1906 følgende
Betænkning:
„I Læreanstaltens Reglement af 23de Juli 1894 er der S. 2 og 10
allerede forudset, at der ved Læreanstalten vilde blive indført Øvelser i
Material- og Maskinprøvning. Man kunde herefter antage, at der vilde
kunne skaffes den fornødne Tid til saadanne Øvelser uden anden For-
andring i det existerende Program for Undervisning end en Omlægning
af Timer, men det vil efter Udvalgets Mening ikke være muligt paa denne
Maade at indpasse de ny Øvelser i den øvrige Undervisning.
Siden Programmet blev fastslaaet, er der nemlig paa flere Punkter
krævet mere Tid til Undervisningen i forskjellige Fag. At der i Stedet
for teknisk Mekanik er traadt Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, har
986
Don pobteknieke Læreanstalt 1906 —1907.
saaledes medført en Tilvæxt for Forelæsninger og Examinatorier af 5
ugentlige Timer i et Halvaar, hvorpaa en samtidig indtraadt Formindskelse
af Øvelsestiden med 9 enkelte Dage langtfra kan raade Bod. Endvidere
er der tilkommet f> ugentlige Timers Øvelser i Bygningstegning, og ende-
lig er der tilkommet 1 ugentlig Times Forelæsning over Materialisere.
Under disse Forhold vil det efter Udvalgets Mening være ganske
umuligt at skafte Tid til Øvelserne i Maskinlaboratoriet uden Kompensation
ved Indskrænkning af den Tid, der anvendes til anden Undervisning.
Noget saadant blev da ogsaa forudset i den Betænkning, der den 31te
Maj 1900 blev afgivet af det i Lærerraadsmødet den 9de April 1900 ned-
satte Udvalg bestaaende af Professorerne K. Prytz og N. Steenberg samt
undertegnede Borch og Hannover, idet de nærmere angave, hvorledes de
tænkte sig den fornødne Tid til Øvelserne i Maskinlaboratoriet skaffet
tilveje. Det formentes dér, at der vilde kræves 11 Halvaarstimer, og under-
tegnede Udvalg er omtrent kommet til samme Resultat, idet det nemlig
antager, at der vil kræves 12 saadanne.
Disse 12 Timer anbefaler Udvalget at skaffe tilveje ved forskjellige
Ændringer i Undervisningsplanen, saaledes som det vil fremgaa af det
følgende.
1)	Det foreslaas, at den store Opmaalingstegning i 5te Halvaar bort-
falder. Dette er allerede foreslaaet i nævnte Betænkning. Aarsagen til,
at Udvalget er af den Anskuelse, at denne Tegniug, der kræver 12 Halv-
aarstimer, fremtidig kan undværes, er, at Maskiningeniørerne i Labora-
toriet ville komme i saa nær Berøring med de Maskindele, hvortil Op-
maalingen skulde give dem grundigt Kjendskab, at det maa antages, naar
der samtidig henses til det praktiske Kjendskab til Maskiner, de erhverve
ved Værkstedsuddannelsen, at den væsentligste Hensigt med nævnte Op-
maaling paa fyldestgjørende Maade vil naas ad anden Vej, undtagen
maaske med Hensyn til Tegnefærdighed, hvori de dog ikke ville blive
stillede ringere end Studerende af de andre Retninger.
2)	Ved det under 1) anførte Forslag kunde det synes, at de manglende
12 Timer til Laboratorieundervisning allerede vare skaffede tilveje, men
paa det Tidspunkt af Studiet, paa hvilket disse 12 Timer blive til Dis-
position, ere de Studerende ikke tilstrækkelig forberedte, navnlig i Maskin-
isere, til at modtage hele Undervisningen i Laboratoriet.
Denne Undervisning bør efter Udvalgets Mening gives med 4 Halv-
aarstimer i 5te Halvaar — deraf et mindre Antal (nemlig c. x/2 Halvaars-
time) i Materiallaboratoriet —, 4 i 7de Halvaar og 4 i 8de Halvaar.
I 5te Halvaar vil der altsaa kun kunne udnyttes 4 af de 12 Halv-
aarstimer, der blive ledige ved Opmaalingstegningens Bortfalden, og det
endda kun ved at undertegnede Borch foretager en Omlægning af sine
Foredrag i Maskinisere fra Slutningen af 5te Halvaar til Begyndelsen af
samme. Af de øvrige 8 ledigblivende Halvaarstimer i 5te Halvaar tænkes
4 anvendt til elektrotekniske Laboratorieøvelser, som foreslaas flyttede
frem fra 8de Halvaar og ændrede som nedenfor foreslaaet. At der der-
efter bliver 4 ugentlige Timer ledige for Maskiningeniørerne i 5te Halvaar
vil kun være heldigt, thi det er netop i dette Halvaar, at Maskininge-
Udvidelser og Ændringer i Undervisningen.
987
niørerne have faaet den omtalte ny Undervisning i Materialisere samt en
Time mere Undervisning i Jernkonstruktion.
3) Der staar herefter tilbage at skaffe tilveje 4 Timer ugentlig i 7de
Halvaar og 4 i 8de Halvaar til Laboratorieøvelserne.
For at skaffe disse Timer tilveje, har Udvalget gjennem undertegnede
Hannover konfereret med Læreanstaltens Direktør angaaende Muligheden
af en Indskrænkning i Undervisningen i Elektroteknik og Skibsbygning,
og Direktøren har desangaaende fremsendt tvende Skrivelser af henholds-
vis 24de November og 3die December, — den første med Udtalelser fra
Direktør Windfeld-Hansen og Professor Prytz, den sidste med et Forslag
fra Docent Hansen.
I den sidste af de nævnte Skrivelser imødekommer Docent Hansen
et i Udvalget fremkommet Ønske om at indskrænke Undervisningen i
Skibsbygning noget for Maskiningeniørerne, men til Gjengjæld muliggjøre
en udvidet Undervisning efter endt Examen for dem, der særlig ville
uddanne sig til at blive Ingeniører ved Skibsværfter og lignende Stillinger.
Udvalget kan slutte sig til den saaledes foreliggende Plan for den
fremtidige noget indskrænkede Skibsbygningsundervisning for Maskininge-
niører inden Examen. Med Hensyn til Forslaget om den udvidede Under-
visning efter samme, maa Udvalget erkjende det meget ønskelige i, at der
ved Læreanstalten bydes Lejlighed til Undervisning i Skibsbygning i saa
rigt Maal som nogetsteds her i Landet, nemlig ved Maskinskolen paa
Orlogsværftet, hvad der hidtil ikke var Tilfældet, men det ligger forment-
lig udenfor Udvalgets Opgave at tage Stilling til, om det vil være hen-
sigtsmæssigt saaledes at forlænge Studietiden og formere Antallet af
Examiner, eller om det vil være at foretrække at søge en anden Ordning,
hvorved det muliggjøres for de Elever, der ønske det, at naa at erholde
den udvidede Skibsbygningsundervisning indenfor den planmæssige Studietid.
Ved at indskrænke Undervisningen i Skibsbygning som anført i 7de
Halvaar vindes der Tid til 4 Timers Undervisning ugentlig i Maskin-
laboratoriet.
I den første af de nævnte Skrivelser besvarer Direktør Windfeld-
Hansen en Forespørgsel fra Direktøren om, hvorvidt Kursusarbejdet i
Elektroteknik for Maskiningeniører kan indskrænkes eller bortfalde, der-
hen, at det efter hans Mening ikke vil være muligt at indskrænke det og
ikke rigtigt at lade det bortfalde, hvorimod han, naar en Reduktion i
Elektroteknikundervisningen skal foretages, foreslaar at lade de elektro-
tekniske Øvelser hos Prof. Prytz i 8de Halvaar bortfalde, hvortil Prof.
Prytz betingelsesvis slutter sig, idet vi iøvrigt nærmere maa henvise til
selve Udtalelserne.
Udvalget formener, at elektrotekniske Laboratorieøvelser ikke bør
bortfalde for Maskiningeniører, men fremtidig meddeles med en Dags
ugentlig Undervisning i et Halvaar i det ny elektrotekniske Laboratorium
af Professoren i Elektroteknik, saaledes som det allerede har været paa-
tænkt. Undervisningen burde da gives i 5te Halvaar som foran foreslaaet.
Herved vindes 4 Timer ugentlig i 8de Halvaar til Brug for Undervisningen
i Maskiningeniørlaboratoriet.
Universitetets Aarbog.	124.
988
Den polytekniske Læreanstalt 1906 — 1907.
Naar der træffes en Ordning vedrørende Øvelser i Materiallabora-
toriet for Maskiningeniørerne, burde formentlig det Spørgsmaal samtidig
bringes paa Bane, om andre Studerende ogsaa skulle have saadanne Øvelser,
hvorom Udvalget ikke skal udtale sig, da det ligger udenfor dets Opgave.
Under den 15de September har Læreanstalten anmodet undertegnede
Bache og Borch om at henstille til Udvalget at tage under Overvejelse,
hvorvidt en Del af den praktiske Værkstedsuddannelse kan erstattes af
Øvelserne i Maskin laboratoriet og en saadan eventuel Ordning indpasses
i Undervisningen.
I den Anledning skal Udvalget udtale, at der er Enighed om, at
Øvelserne i Maskinlaboratoriet ikke kunne erstatte nogen Del af Værk-
stedsuddannelsen, idet de gaa ud paa at bibringe Eleverne Kundskaber
af ganske anden Art end dem, de erhverve i Værkstederne, hvor de skulle
lære Materialernes Anvendelse og Bearbejdning at kjende, medens de i
Laboratoriet skulle lære at undersøge vigtige Maskiners og særlig Motorers
Arbejdsmaade og Nyttevirkning.
H. Bache. E. P. Bonnesen. S. C. Borch. H. I. Hannover.
C. Hansen. A. Ostenfeld. W. Rung. E. Suenson".
1 Overensstemmelse med Udvalgets Indstilling vedtog Lærerraadet i
sit Mode den 21de Februar 1907 at indføre Øvelser i Maskinlaboratoriet
for Maskiningeniører med 4 Timer ugentlig i 5te, i 7de og i 8de Halvaar.
Opmaalingstegningen i 5te Halvaar skulde samtidig bortfalde, ligesom en
Reduktion af Undervisningen i Skibsbygning i 7de Halvaar og en Omlægning
af de elektrotekniske Øvelser fra 8de til 5te Halvaar skulde søges gjennem-
ført. Denne sidste Omlægning blev senere, i Lærerraadsmødet den 4de Juli
1007, ændret til, at Halvparten af Øvelsestiden i 8de Halvaar anvendtes
til Øvelser i Maskinlaboratoriet og Halvparten til Øvelser i det elektro-
tekniske Laboratorium. Samtidigt vedtog man at indføre Øvelser for
Maskiningeniører i Materiallaboratoriet efter nærmere Forslag af Fag-
læreren.
3. Indførelse af Øvelser i Maskinlaboratoriet for Elektroingeniører.
I Forbindelse med Forslag om Øvelser i Maskinlaboratoriet for
Maskiningeniører, henstillede Professer H. Bache i Skrivelse af 10de Sep-
tember 1906 at indføre Øvelser i samme Laboratorium for Elektroinge-
niører med 1 Dag ugentlig i 6te Halvaar. Det forannævnte Udvalg ved-
rørende Øvelser i Maskin- og Materialprøvning for Maskiningeniører ud-
talte i sin Betænkning af 14de December 1906 Ønskeligheden af, at en
saadan Undervisning gaves i det foreslaaede Omfang, og Lærerraadet til-
traadte Forslaget i sit Møde den 21de Februar 1907.
4. Udvidelse af Undervisningen i Materiallaere.
1 Skrivelse af 27. Juni 1906 til den polytekniske Læreanstalt fore-
slog Docent E. iSuensoa, at Undervisningen i Materiallære udvidedes til 3
ugentlige Forelæsninger i Efteraarshalvaaret istedetfor som hidtil 2 Timer.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
989
Forslaget motiveredes ved Ønsket om fremtidig at give de Studerende
Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med de forskjellige Materialier in natura.
Efter at Læreanstalten havde erhvervet sig en Samling af Byggematerialier,
lod dette sig meget vel gjøre ved Forelæsningerne, naar den fornødne Tid
skaffedes tilveje. Demonstrationer af Materialier vilde i høj Grad forøge
det Udbytte, Eleverne havde af Undervisningen samtidig med, at Tilegnel-
sen lettedes. I det Timeantal, der nu stod til Docentens Eaadighed, i alt
ca. 32 Timer, faldt det ham meget vanskeligt at komme det sædvanlige
Pensum igjennem, saaledes at de nævnte Demonstrationer kun kunde ind-
føres ved den foieslaaede Forøgelse af Timernes Antal.
Forslaget vedtoges af Lærerraadet ved tvende Behandlinger, den 28de
Juni og 13de September 1906.
5. Udvidelse af Antallet af Examinatorier i Bygningsstatik og
Jernkonstruktioner.
I Overensstemmelse med den i Univ. Aarb. f. 1904—05 S. 265—274
omtalte Ændring i Undervisningsplanen for Teknisk Mekanik, der frem-
tidig benævnes Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, indførtes der 1 Times
Examinatorium i Bygningsstatik i 6te Halvaar. Det viste sig imidlertid
vanskeligt at faa noget tilfredsstillende ud af disse Examinatorier, idet en
væsentlig Del af Timen medgik til Opgavegjennemgang, Diktering af nye
Opgaver og lign., saaledes at der kun blev en ganske ringe Tid tilbage til
det egentlige Formaal. Professor A. Ostenfeld og Hjælpedocent Y. H.
Dahlstrøm foreslog derfor i Skrivelse af 22de November 1906 at udvide
Antallet af Examinatorier i nævnte Halvaar fra 1 til 2 Timer ugentlig.
Forslaget blev vedtaget ved tvende Behandlinger i Lærerraadet, den
29de November 1906 og 21de Februar 1907.
6. Indførelse ai Undervisning i Landboret, Fabriks-, Bygnings- og
Patentlovgivning.
Under 31te Juli 1906 tilskrev den polytekniske Læreanstalt Mini-
steriet, at der fra forskjellige Sider, særlig fra Det danske Hedeselskab,
havde været fremsat Krav til Læreanstalten om Uddannelse af Kultur-
ingeniører. Det syntes at være muligt paa en let overkommelig Maade at
imødekomme disse Krav ved at give Bygningsingeniørerne Lejlighed til at
modtage Undervisning i de Fag, som havde særlig Betydning for Kultur-
ingeniører. Dette kunde ske ved at indføre Undervisning i Landboret og
samtidig udvide Undervisningen i nogle af de Fag, som nu doceredes ved
den polytekniske Læreanstalt, medens man for et enkelt Fags Vedkom-
mende (Botanikken) fandt det rigtigst at henvise de Studerende til Land-
bohøjskolen.
Undervisningen i Landboret knyttedes naturligt til den Undervisning
i Fabriks- og Arbejderlovgivning, hvorom der fra anden Side havde været
fremsat Krav til den polytekniske Læreanstalt, saaledes i sidste Rigsdags-
124*
990
Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907.
samling ved Behandlingen af Finansloven for 1906—07 *), og som utvivl-
somt havde Betydning for de Studerende.
J Henhold hertil stilledes der Forslag om Bevilling af et Honorar
paa 1,200 Kr. til en Docent i Landhoret, Fabriks-, Bygnings- og Patent-
lovgivning paa Finanslovforslaget for 1907—98, jvfr. Rigsdagstidende for
190t>—07, Tillæg A. Sp. 1215—li>. Forslaget vodtoges af Rigsdagen, og
Beløbet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 b.
II. Forelæsninger, Øvelser og Exaniina.
1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser.
Over Emner af almen Interesse blev der holdt tre Rækker offentlige
populære Forelæsninger, nemlig af:
Docent, Dr. phil. Julius Petersen over uorganisk Kemi.
Dr. phil. Einar Biilmann over organisk Kemi.
Afdelingschef, Magister D. la Cour over Meteorologi.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af
det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
—	Desuden afholdt Docent E. Suenson en Række Forelæsninger over
Jernbeton for Ingeniører, og Telegrafingeniør Walsøe en Række Forelæs-
ninger over Svagstrømsteknik for polytekniske Studerende, begge i For-
aarshalvaaret 1907.
—	Efter Foranstaltning af den polytekniske Læreanstalt afholdtes
følgende enkelte Foredrag: Professor Wm. Rung over elektriske Baner,
ved en Sammenkomst mellem Læreanstaltens Lærere og Studerende den
24de November 1906; Professor Absalon Larsen over Grundprincipperne
i den traadløse Telegrafi, for en større Kreds af indbudte den 15de
Marts 1907.
—	Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universi-
tetsforelæsninger ere Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for
*) Ved 2den Behandling af Finansloven for 1906—07 stillede Folkethingsmand Dr.
polit. Birck Forslag om at bevilge 600 Kr. til økonomiske Forelæsninger paa den
polytekniske Læreanstalt, særlig over Arbejderpolitik og Fabrikslovgivning, idet
han udtalte, at denne Bevilling i sig selv havde stor Interesse for Polyteknikere,
idet der vel næppe var nogen polyteknisk Læreanstalt, hvor disse Fag ikke do-
ceredes. Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet udtalte i den Anledning,
at den polytekniske Læreanstalt erkjendte, at en aarlig Foredragsrække over Fabriks-
og Arbejderlovgivning kunde være ønskelig, men Læreanstalten formente, at denne
Foredragsrække burde omfatte noget mere end den specielle danske Arbejderlov-
givning. Læreanstaltens Ønske vilde gaa i Retning af, at Foredragsrækkerne
kom til at omfatte Grundtrækkene af Nationaløkonomien, Fabriks- og Arbejdslov-
givningen. Da et saa stort Antal af dens Kandidater efter endt Uddannelse gik
til Udlandet, var der saa meget mere Grund til, at den nye Gren af Undervis-
ningen kom til at tage Sigte paa, at de Kandidater, som udgik fra Læreanstalten,
ikke helt vare blottede for nationaløkonomiske Kundskaber. Disse Overvejelser om
saadanne Foredragsrækker vare dog kun ganske foreløbige.
Efter Henstilling fra Ordføreren for Finansudvalget tog Folkethingsmand
Birck sit Forslag tilbage, idet han takkede for Ministerens og Ordførerens velvil-
lige Udtalelser i Thinget og haabede, at Sagen senere maatte blive realiseret, jfr.
Rigsdagstidende for 1905—06, II. Sp. 8431—32, 4046—47, 4050, 4058—59, 4060.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
991
Naturlærens Udbredelse. Foredrag i Folkeuniversitetsforeningen, Foredrag
under Statens Lærerhøjskole, til nogle for Polyteknikere bestemte Fore-
drag af opbyggeligt Indhold, arrangerede af en Kreds af Polyteknikere,
til Kursus i Kemi for Lærere af Mellemskolen, til et Foredrag af Ingeniør
Valdemar Poulsen om traadløs Telegrafi for Dansk Ingeniørforening og
Den tekniske Forenings Medlemmer, arrangeret af disse Foreninger, samt
til et Foredrag, arrangeret af Rigsdagen.
2. Udgivelse af Lærebøger.
Af det paa Finansloven for 1906—07 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr.
til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 500 Kr. bleven brugt
til Udgivelse af 1ste Del af Prof. A. Ostenfeld: Forelæsninger over Jern-
konstruktioner og 300 Kr. til Udgivelse af Prof. C. Juels Tillæg ved Under-
visningen i Matematik for Fabrikingeniører.
3. Examina.
a. Adgangsexamen.
Under 21de Maj 1907 blevø Lærerne ved Læreanstaltens Forberedel-
seskursus af Ministeriet antagne, som Examinatorer ved Adgangsexamen,
nemlig Prof., Dr. phil. C. Juel, Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. phil. Jlis.
Mollerup i Mathematik samt Dr. phil. F. Barmwater i Fysik. Samtidig
antoges Mag. scient. C. Ette og Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen som Cen-
sorer i Mathematik og Mag. scient. Fru Kirstine Meyer som Censor i Fysik.
—	Under 7de August 1906 tillod Ministeriet, at N. N., der havde
bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med 77 Points, maatte indstille
sig til Adgangsexamen, saafremt han forinden eller samtidigt underkastede
sin en Omprøve i Fransk og her opnaaede mindst „godt".
—	Under 9de August 1906 og 10de s. M. gav Ministeriet N. N., der
begge havde bestaaet norsk Realartium, Tilladelse til at indskrives som
Examinander uden forud at underkaste sig Adgangsexamen.
—	Under 9de August 1906 afslog den polytekniske Læreanstalt at
anbefale et Andragende fra N. N., der havde gjennemgaaet 1ste og 2den
Realgymnasieklasse ved Christianssand Kathedralskole samt bestaaet norsk
Middelskoleexamen, om Tilladelse til at indskrives som Examinand uden
forud at underkaste sig Adgangsexamen.
—	Ved Skrivelse af 17de August 1906 tillod Ministeriet, atN. N., der
havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen uden Fransk med et
Pointsantal af 981/z, men med godt -r- i Dansk Stil, maatte indstille sig
til Adgangsexamen, naar han underkastede sig en Omprøve i Dansk Stil
i Oktober s. A. og senere en Tillægsprøve i Fransk.
Under 22de December 1906 tillod Ministeriet at sidstnævnte, der
ikke bestod Omprøven i Dansk Stil, paanv maatte underkaste sig en saa-
dan i den førstkommende Examenstermin.
—	Maskinassistent i Flaaden N. N., der havde bestaaet Almindelig
Forberedelsesexamen med 2 Sprog med i alt 101 x/3 Points, derefter Til-
992
Den polytekniske Læreanstalt 1906 —1907.
lægsexamcn i Fransk med Karakteren „meget godt", samt Afgangsprøven
fra Maskinafdelingen i Skolen for Maskinbygning og »Skibbygning, fik under
30te Maj 1907 Tilladelse til at maatte indskrives Jsom Examinand uden
forud at underkaste sig Adgangsexamen.
—	Ministeriet tillod i Skrivelse af 21de Maj 1.907, at 9 Ansøgere
maatte indstille sig til Adgangsexamen i Juni, uagtet de kun havde be-
staaet Almindelig Forberedelsesexamen med to fremmede Sprog (Tysk og
Engelsk) paa Betingelse af, at de i samme Examenstermin eller senest i
Oktober s. A. underkastede sig en Tillægsprøve i det tredie fremmede
Sprog (Fransk) og saaledes, at de ikke betragtedes som Examinander, før
de havde bestaaet nævnte Tillægsprøve.
Under lfxle Juli 1907 tillod Ministeriet, at Frk. N. N., der havde
bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med 104 Points, men som i
Dansk Stil kun havde opnaaet godt -i-, indstillede sig til Adgangsexamen,
naar hun forinden underkastede sig en Omprøve i Dansk Stil og bestod
denne med en Karakter af mindst „godt".
Ved Skrivelse af 16de Juli 1907 tillod Ministeriet, at N. N., der
havde bestaaet Afgangsprøven som Konstruktør fra Kanders tekniske Skole,
indstillede sig til Adgangsexamen, naar han forinden underkastede sig og
bestod Tillægsprøver i Tysk, Fransk og Engelsk.
b. Polyteknisk Ed:amen.
linder 27de Oktober 190»> antoges Ingeniør, cand. polyt. H. H. Blache
som Censor i Maskinlære for Bygnings- og Fabrikingeniører, idet Ingeniør
cand. polyt. J. Gottlob havde ønsket sig fritaget for nævnte Hverv.
Ved Skrivelse af 2den April 1907 bifaldt Ministeriet, at Prof., Dr.
Emil Petersen fritoges for de ham paahvilende Forpligtelser som Examina-
tor i Kemi ved 1ste Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører s. A., og at det overdroges Docent, Dr. Julius Petersen at over-
tage nævnte Examination for et Honorar af 375 Kr., som afholdtes af
Censorhonorarkontoen.
Under 29de Maj 1907 antoges Afdelingschef I). la Cour som Cen-
sor i Fysik ved 1ste Del af polyteknisk Examen i Examensterminen -Juni
—Juli s. A.
—	Under 3die December 1906 tillodes det efter Lærerraadets Be-
stemmelse stud. polyt. N. N. at indstille sig til II. Del af Examen for
Fabrikingeniører til Trods for, at han ikke kunde fremlægge Attest for fuldt
tilfredsstillende at have udført de fysiske Øvelser.
—	Ved Skrivelse af 7de Februar 1907 afslog den polytekniske Lære-
anstalt et Andragende fra to polytekniske Examinander om Tilladelse til
at indstille sig til den skriftlige Prøve i Projektionstegning uden at ud-
føre den dermed forbundne Tegning.
—	Under 13de April 1907 tillod Læreanstalten stud. polyt. N. N. at
indstille sig til den skriftlige Prøve i Projektionstegning uden at udføre
den dermed forbundne Tegning. Tilladelsen blev given under Hensyn til,
at Ansøgeren allerede i 1905 havde underkastet sig samme skriftlige Prøve,
medens den endnu bedømtes sammen med selve Tegningen.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
993
—	Ved Skrivelse af 27de Maj 1907 nægtede Læreanstalten at fremme
et Andragende fra Cand polyt. N. N. om Tilladelse til at maatte supplere
sin Examen som Bygningsingeniør med en partiel Examen i de elektro-
tekniske Fag og derved opnaa Bevis som Elektroingeniør.
111. Samlinger og Laboratorier.
1. Det kemiske Laboratorium
Forhøjelse af Lønningerne for 1ste, 2den og Sdie Assistent. Under
Henvisning til, at Antallet af Studerende var steget betydeligt, og at Ar-
bejdet, som paahvilede Assistenterne efterhaanden havde skiftet Karakter,
idet de nu maatte meddele Undervisningen ganske anderledes selv-
stændigt end tidligere, foresloges det paa Finanslovforslaget for 1906
—07 at forhøje de paagjældende Lønninger for 1ste, 2den og 3die Assi-
stent til henholdsvis 2,000 Kr., 2,000 Kr. og 1,800 Kr., hidtil henholdsvis
1,700 Kr., 1,400 Kr. og 1,200 Kr., jfr. Rigsdagstidenden for 1905—06,
Tillæg A. Sp. 1177—90. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen, og For-
højelserne optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d for 1906—07. For-
højelserne traadte i Kraft fra 1ste September 1906.
—	Ansættelse af en ny (4de) Assistent. Under Henvisning til det
forøgede Arbejde, som Undervisningen i det udvidede kemiske Labora-
torium vilde medføre, foresloges det paa Finanslovforslaget for 1906—07
at ansætte en ny (4de) Assistent ved Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende
for 1905—06 Tillæg A. Sp. 1177—80. Forslaget blev vedtaget af Rigs-
dagen og optaget paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d for Finansaaret 1906
— 07 fra 1. September 1906 at regne. Den nye Assistentstilling blev besat
med Cand. polyt. V. Farsøe.
2. Det elektrokemiske Laboratorium.
Forøgelse af Laboratoriets Lokaler og Montering af disse. I Skrivelse
af 29de Juni 1906 til den polytekniske Læreanstalt erindrede Docent,
Dr. Julius Petersen om, at da det elektrokemiske Laboratorium for
faa Aar siden blev indrettet i to Være}ser i Kjælderen i nordre Fløj,
vare disse Lokaler vel i Øjeblikket tilstrækkelige, men det kunde alle-
rede den Gang forudses, at Pladsen i Løbet af faa Aar vilde blive
for lille. Da det nu ikke havde været muligt i den nye Bygning at
afse Lokaler til et elektrokemisk Laboratorium, tillod Docenten sig at be-
nytte Øjeblikket, hvor en Udvidelse ved Hjælp af tilstødende Lokaler, der
bleve eller kunde blive ledige ved Omflytningen i Efteraaret 1906, var
mulig, til at anmode Direktøren om at søge en passende extraordinær
Bevilling til det elektrokemiske Laboratorium med Tilladelse til at an-
vende denne til Montering af de to nævnte Lokaler.
De to Værelser, som det elektrokemiske Laboratorium bestod af,
havde ydet udmærket Fyldest i de første Aar, hvor det hele Kursus var
nyt og frivilligt, idet Eleverne da ikke kunde gjøre Fordring paa bedre
Plads, end Forholdene, som de nu engang vare, kunde yde. Nu var imid-
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
lertid fra Februar 1906 Deltagelsen i de elektrokemiske Øvelser bleven
obligatorisk for Fabrikingeniørerne, hvilket medførte et større Hensyn til
rimelige Arbejdsvilkaar, her altsaa Pladshensyn. Da nu endvidere ikke
alene Antallet af de af Læreanstaltens og Universitetets Studerende, der
obligatorisk skulde deltage i Øvelserne, var i Tiltagende, men da ogsaa
de frivillige Deltagere, baade Polyteknikere — særlig Elektroingeniører —
og studiosi magisterii i Fysik, stadig forøgedes, ligesom det kunde forud-
ses, at et mindre Kursus for Elektroingeniører vilde blive obligatorisk,
formente Docenten, at Øjeblikket var inde til at foretage den foreslaaede
Udvidelse.
I Henhold hertil blev der paa Finanslovforslaget for 1907—08, jfr.
Rigsdagstidende for 190G—07 Tillæg A. Sp. 1231—34, foreslaaet en extra-
ordinær Bevilling paa 3,400 Kr. til Montering af de nye Lokaler.
Bevillingen fordelte sig saaledes:
Til Smedearbejde . .................... 1,477 Kr.
—	elektriske Installationer............. 1,610 —
—	Gas- og Vandmesterarbejde m. m.313 —
Bevillingen blev vedtaget af Rigsdagen og optaget paa Læreanstaltens
Udgiftspost 4 for Finansaaret 1907—08.
3. Det fysiske Institut.
Som meddelt i Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1172, blev der ved
Lov af 29de Marts 1904 om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse og-
saa givet Bevilling til Indretning af Lokaler for den fysiske Samling og
det fysiske Laboratorium. Disse Lokaler bleve disponible derved, at
Kontorlokalerne og en Del af Tegnestuerne i de gamle Bygninger Hyttedes
over i Nybygningerne. Denne Omflytning og Istandsættelsen af de nye
Lokaler fuldendtes i det væsentlige i 1906, saaledes at Tidspunktet nu
var kommet til at forsyne Lokalerne med passende Instrumenter til den
fysiske Undervisning.
Om Lokalernes Anvendelse under de nye Forhold havde Professorerne
C. Christiansen og K. Prytz efter Samraad med Docent Martin Knudsen
allerede udtalt sig i en Skrivelse af 19. Juni 1905 til den polytekniske
Læreanstalt. De havde foreslaaet at skaffe Plads til:
1)	det allerede nu existerende Laboratorium for Polyteknikernes fysiske
Øvelser,
2)	det ny, nærmest for Universitetsstuderende beregnede fysiske La-
boratorium,
3)	Universitetets mediko-fysiske Laboratorium, der midlertidig havde
Plads i Universitetets kemiske Laboratorium.
Efter at have angivet, hvilke Lokaler der burde tilfalde disse for-
skjellige Afdelinger, udtalte de i samme Skrivelse, at de fandt det hen-
sigtsmæssigst, at det nuværende og det ny Laboratorium, som skulde ind-
rettes, kom til at danne en Enhed under Professor Prytz' Ledelse paa
Grund af den nøje Forbindelse, der vilde blive mellem de to Laboratorier,
og paa Grund af den Erfaring, som Professor Prytz havde erhvervet sig
Samlinger og Laboratorier.
995
ved Arbejdet med det førstnævnte Laboratorium. Derved vilde opnaas,
at Lokalerne i højere Grad, end det kunde ske, hvis de to Laboratorier
fik hver sin Bestyrer, kunde anvendes efter Hensyn til de Arbejder, som
skulde foregaa i dem. For at det tilsigtede Maal for Udvidelsen: Mulig-
heden for her i Danmark paa Fysikkens Omraade at kunne udføre tids-
svarende videnskabelige Arbejder og at kunne meddele en tidssvarende
Undervisning, skulde kunne naas, maatte der desuden anskaffes Instru-
menter og andet løst Materiel dels til Laboratoriet, dels til den fysiske
Instrumentsamling samt foretages en Række Bygningsforandringer og In-
stallationer af forskjellig Art.
Der maatte saaledes anskaffes følgende Instrumenter til det fysiske
Laboratorium, til hvilke Udgifterne ansloges som nedenfor nævnt.
Til
Længdemaaling. To Katetometre 1000 Kr.
Vejning. En Kilogramsvægt med Ombytning 5,000 Kr., et Sæt fine
Lodder (1 Kilo) 360 Kr., 2 Sæt analytiske Lodder (1 Kilo) 260 Kr., fire
Sæt til 100 gr. 200 Kr., en fin Vægt til 1/2 Kilo 800 Kr., et Normalbaro-
meter 500 Kr., Indretning til Regulering af Temperaturen i Værelset
400 Kr., Analytiske Vægte 1,000 Kr. lait 8,520 Kr.
Tidsmaaling. Et Kronografur 800 Kr., et Pendul til Tyngdemaaling
500 Kr., en Registrertromle 800 Kr., tre Sekundtællere med Pendul 375 Kr.
Talt 2,475 Kr.
Elasticitets Undersøgelser. Elasticitets Forsøg 500 Kr.
Arbejder med fortættede Luftarter. En Kvægsølvsøjle op gjennem
Bygningen 1,000 Kr., et Amagats Manometer 1,000 Kr., et Sæt Ilt-, Brint-
og Kulsyrebeholdere 300 Kr., et Cailletets Apparat til Fortætning af Luft-
arter 550 Kr., et Barometer 130 Kr., Maaleapparater til høje Tryk 200 Kr.,
en Maskine til flydende Brint 4,000 Kr., Dewars Kar og lignende 300 Kr.,
Apparater til Forsøg med fast Kulsyre 200 Kr., et Aspirationspsychro-
meter 200 Kr., seks Haarhygrometre 240 Kr., et Registrerapparat 150 Kr.
lait 8,270 Kr.
Arbejder med Luftarter ved Atmosfæretryk og lavere Tryk. En
mindre Ruhmkorffer 300 Kr., en lille Ruhmkorffer 150 Kr., Forbedring af
Opstillingen til Lorenz' Tærninger 500 Kr., et Schalenkreuz' Anemometer
90 Kr., en selvvirkende Geisslerpumpe 400 Kr., to Faldpumper 200 Kr.,
en Geryks Oliepumpe 450 Kr., Luftanalyseapparater osv. 400 Kr., Kvæg-
sølv 400 Kr., Maaleapparater til lave Tryk 200 Kr., tre Gasometre 180 Kr.,
en Maskine til Frembringelse af en konstant Luftstrøm 1,500 Kr. lait
4,770 Kr.
Akustiske Undersøgelser. La Cours Tonhjul 200 Kr., Stemmegafler,
Orgelpiber m. m. 800 Kr., Resonatorer 100 Kr., en Blæsebælg til Akustik
50 Kr., Stroboskopi 200 Kr. lait 1,350 Kr.
Termometri. Et Maaleapparat til Termoelementer 1,000 Kr., et re-
gistrerende Pyrometergalvanometer 500 Kr., Modstandstermometre 500 Kr.,
Justerapparater for Termometre 1,200 Kr., et optisk Pyrometer 600 Kr.,
et Lufttermometer 600 Kr., Termostater 300 Kr., et Maaleapparat til
Modstandstermometre 250 Kr., andre Maaleapparater til lave Tempera-
Universitetets Aarbog.	125
996
Den polytekniske Læreanstalt 1906 — 07.
turer 100 Kr., et Sæt Normaltermometre (sekundære) 300 Kr., Arbejds-
termometre 300 Kr. lait 5,650 Kr.
Udvidelse ved Varme. Fizeau's Apparat 350 Kr.
Bestemmelse af Smeltepunkter. En elektrisk Smelteovn 600 Kr.
Varmeledning. Apparater til Bestemmelse af gode Lederes Varme-
ledningsevne 500 Kr., Apparater til slette Lederes Varmeledningsevne
600 Kr., Apparater til Luftarters Varmeledningsevne 400 Kr. lait 1,500 Kr.
Fotometri. En optisk Bænk 500 Kr., et Fotometer 125 Kr., et
Flimrefotometer 120 Kr. lait 745 Kr.
Undersøgelse af Straaling. ?]t absolut sort Legeme 300 Kr., et Bo-
lometer med Tilbehør 1.000 Kr., en Selencelle med Opstilling 150 Kr., et
Becquerels Fosforoscop 450 Kr. lait 1.900 Kr.
Fotografering. Fotografiapparater med Udstyr samt Mørkekammer-
udstyr 2,000 Kr.
Spektralanalyse. Kowlands Gitteropstilling 5,000 Kr., et Lummers
Interferensspektroskop 500 Kr., et Celloluidaftryk af Rowlands Gitter
70 Kr., et Spektralapparat til monokromatisk Belysning 580 Kr., en Helio-
stat 660 Kr., to Buelamper 275 Kr., en Kvarts Kvægsølvlampe 150 Kr.,
et Cadmiumrør 185 Kr., en mindre Ruhmkorffer 300 Kr., en lille Rulim-
korffer 150 Kr., to Gnistelektrodeapparater 280 Kr., et Udmaaleapparat
til Spektralplader 1,800 Kr., en Kvartsspektograf 800 Kr., et Apparat til
Omvending af D-linierne 90 Kr., et Spektrofotometer 70 Kr. lait 11,540 Kr.
Lysinterferens. Apparater til Linseundersøgelse 1.600 Kr., et Appa-
rat til Prøvning af plane Flader 300 Kr., [nterferensopstillinger 2,000 Kr.,
et Meslins Slædeapparat 400 Kr., et Meslins optiske Apparat 140 Kr.,
Billets Halvlinser 130 Kr. lait 4,570 Kr.
Polarisationsplanets Drejning. Et Polarimeter 1,500 Kr.
Optiske Hjælpeapparater. To mindre Mikroskoper 200 Kr., et Mikro-
skop med bevægeligt Objektbord 500 Kr., Atlæsekikkerter 1,000 Kr.,
Kikkert med Vinkelafiæsning i lodret Plan 350 Kr. lait 2,050 Kr.
Elektrostatiske Undersøgelser. Et absolut statisk Elektrometer 500 Kr.,
et Apparat til Spejlundersøgelse af en Gnist 300 Kr. lait 800 Kr.
Frembringelse af elektrisk Strøm og Spænding. Et Akkumulator-
batteri 5,000 Kr., femten løse Akkumulatorer 300 Kr., en Maskine til
Frembringelse af hurtige Sinussvingninger 1,000 Kr., en Dynamo til Vexel-
strøm 1,100 Kr., to Transformatorer til Frembringelse af stærk Strøm
600 Kr., et Højspændingsakkumulatorbatteri 2,500 Kr., smaa Motorer
500 Kr. lait 11,000 Kr.
Maaling af elektrisk Strøm og Spænding. Tre Galvanometre a
300 Kr. = 900 Kr., et Galvanometer 250 Kr., Præcisionsamperemetre
(Jævnstrøm) 2,000 Kr., Præcisionsvoltmetre (Jævnstrøm) 2,000 Kr., et
Spejlelektrodynainometer 700 Kr., tre Præcisionsamperemetre (Vexelstrøm)
900 Kr., to Præcisionsvoltmetre (Vexelstrøm) 600 Kr., Forlagsmodstande
osv. 500 Kr. lait 7,850 Kr.
Maaling af elektrisk Ledningsmodstand. Normalmodstande til Kon-
pensationsapparat 950 Kr., en Universalmodstandskasse 400 Kr., en Kohl-
rauseli Bro 250 Kr., en Sammenligningsmodstand paa 1 Meg-Ohm 200 Kr.,
Samlinger og Laboratorier.
997
en Isolationsmaaler 200 Kr., Normalmodstandskasser 3,000 Kr., en Wheate-
stones Bro 520 Kr. lait 5,520 Kr.
Magnetiske Undersøgelser. En du Bois magnetiske Præcisionsvægt
800 Kr.
Kapacitets- og Selvinduktions Bestemmelser. Glimmerkondensatorer
900 Kr., en Maalebro til Kapacitets Bestemmelser 520 Kr., tre Selvinduk-
tionsnormaler 120 Kr., en Maalebro til Selvinduktioner 375 Kr. lait
1,915 Kr.
Elektriske Svingning sfor søg. En Welmeltafbryder med Vandkøling
120 Kr., en Turbineafbryder for Jævnstrøm 200 Kr., en Villars Kvægsølv-
afbryder 200 Kr., en Røntgenopstilling 1,700 Kr., et Teslaapparat med
Udstyr 600 Kr., Apparater til Forsøg over Hertz' Svingninger 800 Kr.,
Udladningsrør 100 Kr. lait 3,720 Kr.
Elektriske Hjælpeapparater. Strøm afbrydere og -vendere osv. 500 Kr.,
Relaiser 300 Kr.. Regulermodstande 1,200 Kr. lait 2,000 Kr,
Radioaktive Undersøgelser. Apparater til radioaktive Undersøgelser
800 Kr.
Fysisk-kemiske Undersøgelser. Apparater til fysisk-kemiske Arbejder
2,000 Kr.
Kemiske Arbejder. Kemisk Laboratoriums Udstyr 600 Kr.
Værksteds Udstyr. En amerikansk Drejebænk og Boremaskine med
elektrisk Drift 2,000 Kr., en Høvlebænk 200 Kr., et Glaspusterbord med
Tilbehør 100 Kr., Værktøj 500 Kr., Smedningsudstyr 150 Kr., en Fræse-
maskine 600 Kr. lait 3,450 Kr. Tilsammen 99,745 Kr.
Snedkerarbejde. Sexten større Instrumentskabe å 180 Kr. = 2,880 Kr.,
tretten mindre Instrumentskabe å 120 Kr. = 1,560 Kr., tire og tyve større
Arbejdsborde å 30 Kr. = 720 Kr., to og tyve mindre Arbejdsborde å
18 Kr. = 396 Kr., Borde paa Knægte langs Vinduerne pr. Meter 10 Kr.,
110 Meter = 1,100 Kr., et Arbejdsbord til kemisk Laboratorium 150 Ivr.,
2 Sæt Skrivebord, Stol og Reol å 160 Kr. = 320 Kr., syv og tyve Hylder
til Syretlasker a 6 Kr. = 162 Kr., halvfjerds Taburetter å 4 Kr. = 280
Kr., femten Træstole a 7 Kr. = 105 Kr., fem Gaus' Stativer 275 Kr.,
to Skuffemøbler til de Studerende a 150 Kr. = 300 Kr., et Jernpenge-
skab til Normaler 200 Kr., en Reol til Bogværelset 150 Kr, Borde og
Stole til Bogværelset 200 Kr., et Skab til Arkiv for Samlingen 200 Kr.
lait 8,998 Kr.
Installation af elektriske Ledninger 8.000 Kr.
Installation af den Del af Gas- og Vandindlæget, som falder paa
Laboratoriet, samt Indlæg af Kobberrør til Luftledninger 4,000 Kr. Til-
sammen 20,998 Kr.
Instrumenter til den fysiske Instrumentsamling. Et Aneroidvacuum-
meter og Manometer 300 Kr., en Kronograf 800 Kr., en Wehneltafbryder
120 Kr., en Turbineafbryder 200 Kr., et Extrastrømsapparat 40 Kr., ét
Akkumulatorbatteri 750 Kr., et Teslaapparat 350 Kr., et Apparat til Te-
legrafering uden Traad 300 Kr., et Demonstrations Spejlgalvanometer
500 Kr., et Demonstrations Spejlelektrometer 500 Kr., en Drejestrøms
Generator 800 Kr., en Ring med Drejefelt 350 Kr., en Geryks Luftpumpe
125*
9D8
Don polytekniske Læreanstalt 1906—1907.
450 Kr., et Bølgeapparat (Weber) 44 Kr., en Phonautograf (Konig) 140
Kr., et Fotometer (Lummer og Brodhun) 125 Kr., et Berthelots Apparat
til Fordampningsvarme 54 Kr., et elektrisk Bølgeapparat 340 Kr., en
aaben Buelampe 120 Kr., et System af Belysningslinser med Spejl til
Projektøren 300 Kr. lait 6,583 Kr.
Løst Materie1 til den fysiske Instrumentsamling. En variabel Mod-
stand under Kathedret i Auditoriet 800 Kr., sværere Céntralledninger til
50 Amp. 300 Kr., en 150 Amperes Ledning fra Akkumulatoren til Audi-
toriet 400 Kr., to elektriske Kontakter i Samlingen 50 Kr. Talt 1,550 Kr.
Uforudsete Udgifter og Installationer ved Instrumenternes Opstilling
11,124 Kr.
Oversigt over de samlede Udgifter:
Instrumenter til fysisk Laboratorium........................99,745	Kr.
Løst Materiel - — — ........................20,998	—
Instrumenter til fysisk Samling..................................6,583	—
Løst Materiel - — — ..................................1,550	—
Rejseudgifter, uforudsete Udgifter og Installationer
ved Instrumenternes Opstilling................................11,124	—
Tilsammen... 140,000 Kr.
Den samlede Sum, 140,000 Kr., foresloges bevilget i 3 Finansaar med
henholdsvis 47,000 Kr., 47,000 Kr. og 46,000 Kr.
I en særlig Skrivelse af 19de Januar 1905 udtalte Professor Prytz
sig nærmere om Forholdet vedrørende den fysiske Laboratorievirksomhed
paa den polytekniske Læreanstalt. Læreanstaltens fysiske Laboratorium
havde bestaaet siden Indflytningen i 1890 i den nuværende Bygning. Det
havde været under stadig Udvikling i disse Aar i Overensstemmelse med
de efterhaanden foretagne Forandringer i Læreanstaltens Undervisnings-
plan ; der var i den siden da forløbne Tid bleven oprettet 3 normerede
Øvelseskursus dels for yngre og dels for ældre Examinander. Laboratoriet
var først og fremmest indrettet efter disse Kursus, for hvilke det nu
maatte siges at være tilfredsstillende udstyret, og det vilde med de nye
Lokaler ogsaa faa tilstrækkelig Plads. Som hidtil vilde Laboratoriet
kunne modtage foruden Polyteknikere ogsaa de Universitetsstuderende,
der have Fysik enten som Hovedfag eller Bifag, idet de gjennemgaa flere
eller færre af Polyteknikernes Kursus.
Til videregaaende Undervisning og til Udførelse af videnskabelige
fysiske Undersøgelser forslog Laboratoriets Udstyr og Lokaler derimod
kun i ringe Grad. Professor Prytz havde vel, saa vidt Forholdene havde
tilladt det, givet dem, der ved Universitetet studerede Fysik som deres
Hovedfag, Lejlighed til at udføre videregaaende Arbejder; men det var
sket under meget utilfredsstillende Forhold.
Der var saaledes, og i de sidste 50 Aar havde der været, meget
daarlige Betingelser for et videnskabeligt fysisk Studium her i Landet.
Det, der manglede var et til Universitetet knyttet fysisk Institut, svarende
til de til de andre experimentale Videnskab erhørende Instituter og svarende
Samlinger og Laboratorier.
999
til, hvad der andet Steds var knyttet til Universitetsundervisningen i
Fysik.
Ved de Lokaler, som nu tilbødes Fysikken i den polytekniske Lære-
anstalt. vilde den første Betingelse for Tilvejebringelse af et fysisk In-
stitut være opfyldt. Den næste Betingelse: Lokalernes Udstyrelse skulde
søges opnaaet ved den foreslaaede Bevilling paa 140,000 Kr.
Planen for denne Sums Anvendelse var, at der i de nye Lokaler
byggedes videre paa det Grundlag, som havdes i det alt existerende poly-
tekniske Laboratorium. Skjøndt Summen kunde synes ret betydelig, vilde
det tilsigtede: et til Universitetet knyttet fysisk Institut paa denne Maade
naas med betydelig mindre Omkostninger, end om man i en ny Bygning
skulde fra nyt tilvejebringe et saadant Institut uden at have det Grund-
lag, som allerede fandtes paa Læreanstalten.
Hvad angik Betydningen for Samfundet som Helhed af, at der i
Landet existerede et fysisk Institut, udtalte Professor Prytz, 1) at man i
i et civiliseret Samfund næppe i Længden ustraffet kunde forsømme en
saa vigtig Videnskab, som Fysikken i vor Tid var, fordi en saadan For-
sømmelse vilde føre med sig, at det kom til at skorte paa fysisk Sagkund-
skab i saadanne Tilfælde, hvor praktiske Forhold bleve afhængige af
videnskabeligt Arbejde, 2) at man kun ved et fysisk Institut som det, der
nu søgtes oprettet, kunde faa Betingelser for at prøve og kontrollere de
mange Maaleapparater og Brugsgjenstande fra Fysikken, som fandt An-
vendelse i Praxis.
De fysiske Instrumenter, som udkrævedes til Undersøgelser, der kunde
staa paa Højde med Videnskabens nuværende Standpunkt, vare kostbare
Ting. Naar man som her paa een Gang maatte anskaffe, hvad der andet
Steds, hvor den fysiske Undervisning havde haft bedre Kaar, var bleven
anskaffet efterhaanden, maatte det nødvendigvis løbe op til en betydelig
Sum.
Professor Prytz sluttede med at omtale de almindelige Foranstalt-
ninger, der maatte træffes for at gjøre de paagjældende Lokaler brugbare
til det nye Øjemed.
I sin Skrivelse af 28de Juli 1905 anmodede den polytekniske Lære-
anstalt Ministeriet om at søge den ovennævnte Sum paa 140,000 Kr. til
Montering af et fysisk Institut bevilget. Læreanstaltens Direktør udtalte,
at han, efter at have overtaget Ledelsen af den polytekniske Læreanstalt
den 1 ste Februar 1902, og efter at dens Udvikling og Administration var bleven
ham betroet, i Skrivelse af 20de Oktober s. A. havde givet Ministeriet en
Fremstilling af sit Syn paa det mellem den polytekniske Læreanstalt og
Universitetet bestaaende Forhold for derigjennem at forvisse sig om, at
den Retning, i hvilket han fandt det rigtigt at føre Udviklingen, fandt
Ministeriets Bifald. I al Korthed gik det ud paa, at man af økonomiske
Grunde hellere burde arbejde paa enkelte, vel udstyrede Laboratorier og
Samlinger end ved en Deling mellem Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt at tilvejebringe Dubletter, der da nødvendigvis bleve meget
mindre godt udstyrede og i alt Fald bleve langt dyrere i Anskaffelse og
Drift.
1000
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
Ministeriet billigede ganske denne Tanke, og overensstemmende her-
med havde der da været arbejdet i den fastslaaede Retning. Mathematik,
Fysik og Kemiundervisningen (undtagen Medicinernes) havde helt eller delvis
været henlagt til den polytekniske Læreanstalt, Geologi og Mineralogi til
Universitetet, og der var god Grund til at mene, at denne Ordning havde
været rigtig. Imidlertid lagde den betydelige Forpligtelser paa den poly-
tekniske Læreanstalt; thi Universitetet havde et andet og højere Maal
for sit Arbejde end denne, og et tilfredsstillende Fællesskab kunde der-
for kun naas, naar denne sidste formaaede at tilfredsstille Universitetets
Krav.
Det havde i mange Aar været et Ønske ved Universitetet at opføre
et fysisk Institut, og Forhandlinger vare blevne drevne med Botanisk Have
om Afstaaelse af Grund dertil. Der forelaa vel intet Overslag over et
saadant Institut, men det maatte antages, at der til en moderne Udsty-
relse vilde medgaa ca. l/s Million Kroner.
Ved det Program, der fastsloges i ovenanførte Skrivelse, blev Planen
imidlertid foreløbig skrinlagt. Den polytekniske Læreanstalt fandt det
nødvendigt at arbejde hen til Opførelse af et elektroteknisk Undervis-
ningsapparat, men saaledes, at der samtidig skaffedes en i det mindste
foreløbig tilfredsstillende Udvidelse ogsaa for Universitetets Fysikkrav, og
denne Plan vandt Ministeriets og Rigsdagens Billigelse og Støtte.
Den polytekniske Læreanstalts Skrivelse sluttede med varmt at an-
befale Sagen, navnlig under Hensyn til, at den foreslaaede Bevilling
vilde gavne den samlede Undervisning i Fysik saavel ved Universitetet
som den polytekniske Læreanstalt. Dog foresloges Bevillingen fordelt paa
5 Aar med 4 Gange 30,000 Kr. og 1 Gang 20,000 Kr., hvoraf 11,124 Kr.
kunde anvendes til uforudsete Udgifter, til Rejseudgifter og Hjælp ved
Instrumenternes Installation. Den første Del af Bevillingen tænktes for-
delt med 8,733 Kr. til den fysiske Instrumentsamling og 21,2(57 Kr. til
det fysiske Laboratorium.
I Anledning af, at Ministeriet ved Skrivelse af Ilte September 1005
havde begjæret Universitetets Udtalelser om ovennævnte Sag, udtalte Uni-
versitets Kvæstor i Skrivelse af lfide November s. A. til Konsistorium efter
at have gjengivet Forslagets Hovedpunkter, at det Formaal, som søgtes
tilstræbt ved det fremsatte Forslag om Bevilling af 140,000 Kr. ikke blot
var en Udvidelse af den tekniske Undervisning i Fysik i Skridt med dennes
betydelige Udvikling, men tillige en Opnaaelse af bedre Vilkaar for det
videnskabelige Arbejde i Fysik hertillands eller rettere, som det fremgik
af en Skrivelse af 9de Oktober 1905 fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, en Tilvejebringelse af Betingelserne for, at saadant videnskabe-
ligt Arbejde i Fysik overhovedet her kunde blive foretaget. Det har forud
for Fremsættelsen af Forslaget til den under 29de Marts 1904 udkomne
Lov om Nybygninger for Læreanstalten været under Overvejelse, om der
ikke burde tilstræbes en Deling af de fysiske Læreanstalter mellem Uni-
versitetet og den polytekniske Læreanstalt, saaledes at Universitetet fik
sit eget fysiske Laboratorium i en Nybygning i Lighed med. at Universi-
tetet og Læreanstalten hver havde sit kemiske Laboratorium. Naar der
Samlinger og Laboratorier.
1001
imidlertid nu i Overensstemmelse med Begrundelsen af Forslaget til den
nævnte Lov af 29de Marts 1904 fra Læreanstaltens Side forelaa et Forslag
om i dennes Bygninger og under dens Budget at forene de for et fysisk
Institut med Laboratorier saavel for Polyteknikere som for Universitetets
Studerende nødvendige Lokaliteter og instrumentale Anskaffelser, vilde
denne i økonomisk Henseende — og til dette Synspunkt var Kvæsturen
væsentlig henvist — fordelagtige Ordning have sit Grundlag i det i denne
Henseende allerede bestaaende Forhold mellem Universitetet og Lærean-
stalten. Det vilde nemlig erindres, at, da der ved Finansloven for 1863—
64 blev fastsat en Afløsning af Mellemværendet imellem disse to særegne
Fonds, som den Gang hver havde sin egen Kapitalformue, bleve samtlige
Udgifter ved fysisk Samling overtagne af Læreanstalten, jfr. Anmærk-
ningerne til Finanslovforslaget for 1863—64, Siderne 136 og 138 (Rigs-
dagstidende for 1862, Anhang A., Sp. 378 og 383), Men idet der i det
foreliggende Forslag om en extraordinær Bevilling af 140,000 Kr. fordelt
paa 5 Aar under den polytekniske Læreanstalts Budget byggedes videre
paa det fra Fortiden givne Grundlag, vilde det ses, at dette Forslag —
langt fra at burde overraske ved Størrelsen af det foreslaaede Beløb —
netop var en Fortsættelse af den overfor dén fysiske Videnskab hidtil
fulgte økonomiske Fremgangsmaade, medens dog denne Fastholdelse og-
saa under de nu for denne Videnskab indtraadte Forhold med Grund
havde kunnet vække nogen Betænkelighed.
Idet Kvæstor hermed havde søgt at vise, at der var al Grund til at
tiltræde det af Direktøren for den polytekniske Læreanstalt fremsatte For-
slag om en Bevilling af 30,000 Kr. for 1906—07 som første Del af en
paa 5 Aar fordelt extraordinær Bevilling af 140,000 Kr. til Montering af
et fysisk Institut, skulde han tillade sig hertil at føje nogle Bemærkninger
angaaende de administrative Forhold, der syntes at maatte indtræde i
Forbindelse med Oprettelsen af et fysisk Institut under Læreanstaltens
Budget. Der var som bekjendt to Professorater i Fysik, et ved Universi-
tetet og et ved den polytekniske Læreanstalt. Medens den ved Universi-
tetet ansatte Professor havde haft Bestyrelsen af den under Læreanstaltens
Udgiftspost 6 a nævnte Instrumentsamling, havde den ved Læreanstalten
ansatte Professor haft Ledelsen af det under dennes Udgiftspost 6 b op-
førte Laboratorium, der nærmest var indrettet for Læreanstaltens Elever,
om end Universitetets Studerende ogsaa havde haft Adgang dertil. Naar
der nu, som foran forklaret, paa Læreanstalten indrettedes et nyt, nærmest
for Universitetets Studerende beregnet fysisk Laboratorium, syntes Uni-
versitetets Professor at maatte have Overledelsen af dette nyoprettede
Laboratorium. Hvad angik Anskaffelsen af Instrumenter efter den even-
tuelle extraordinære Bevilling, var det foran forklaret, hvorledes hele
denne Bevilling fra Læreanstaltens Side var tænkt fordelt paa den fysiske
Samling og det fysiske Laboratorium med bestemte Beløb, hvoraf det over-
vejende største var beregnet paa Laboratoriet. Allerede fra et økonomisk
Synspunkt forekom det Kvæstor, at der overhovedet i Anskaffelser af In-
strumenter til det fysiske Instituts Samlinger maatte — til Garanti for
Læreanstaltens Direktør og videre for Ministerium og Rigsdag — være
1002
Den polyteknisko Læreanstalt 1906—07.
en Bestyrelse af disse Samlinger, saaledes at ikke ufornøden Udgift skulde
fremkomme derved, at liver af de to Professorer, hvad der dog som Mu-
lighed var tænkeligt, gik sine Veje i Forslag til Anskatielse af Instru-
menter og Undervisningsmateriel. Men en saadan Bestyrelse af det fysiske
Instituts Samlinger syntes da ogsaa paa Grundlag af den hidtil værende
Ordning at maatte overdrages den ved Universitetet ansatte Professor i
Fysik, hvormed det dog ikke blot kunde forenes, men nødvendigvis maatte
forenes, at Læreanstaltens Professor havde sin regulerede Ret til igjen-
nem Universitetets Professor at fremsende sine Forslag, hvad enten de
hos denne som Bestyreren af det fysiske Instituts Samlinger maatte kunne
finde Tilslutning eller ikke.
Angaaende denne Sag havde Kvæstor konfereret med d'Hrr. Inspec-
tores quæsturæ.
Under Henvisning til Kvæstors Udtalelser og til en Erklæring fra
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der varmt anbefalede den
foreliggende Sag, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 29de November 1905
til Ministeriet, at ogsaa Universitetet maatte, da Planen om et særligt
Universitetsinstitut foreløbig var skrinlagt, give den foreslaaede Bevilling
sin bedste Anbefaling. Det forudsattes herved som en Selvfølge — og
man havde forvisset sig om, at denne Anskuelse deltes af Direktøren for
den polytekniske Læreanstalt —, at Bestyrelsen af det fysiske Instituts
Samlinger tilkom Universitetets Professor i Fysik, ligesom at samme havde
Overledelsen af de Laboratorier, som vare beregnede paa Øvelser for
Universitetets Studerende.
Ved Skrivelse af 2den December 1905 gjorde Ministeriet den poly-
tekniske Læreanstalt bekjendt med ovennævnte Udtalelser af Konsistorium
og Universitetets Kvæstor. I sin Svarskrivelse af 5te December s. A.
ytrede Læreanstalten vedrørende de administrative Forhold, at det klart
og tydeligt var udtalt allerede i 1861, jfr. Universitetets Aarbog for 1857—■
63 I., S. 638, II. S. 12, at den fysiske Samling tilhørte den polytekniske
Læreanstalt, men det fremgik ligesaa klart af Ministeriets Skrivelse af
2den Juli 1886, jfr. Universitetets Aarbog for 1885—86, S. 27, at Sam-
lingen var underlagt Universitetsprofessorens Bestyrelse, en Bestemmelse,
som — ganske i Overensstemmelse med Kvæstors Udtalelse —, maatte
opfattes saaledes, at Læreanstaltens Direktør allerede af den Grund, at
Samlingen tilhørte den polytekniske Læreanstalt, havde Overansvaret
overfor Ministeriet for Samlingens Bestyrelse. Sagen anbefaledes i øvrigt
til videre Fremme af Ministeriet.
Da Forslaget ikke kom frem paa Finansloven for 1905—06, an-
modede Bestyreren for den fysiske Samling, Professor C. Christiansen, i
Skrivelse af 23de Juli 1906 den polytekniske Læreanstalt om, at An-
skaffelsen af Instrumenter maatte ske saa hurtigt som muligt. Om Grun-
dene herfor udtalte han følgende: „Der mangler nu meget i, at vi have
det, som er nødvendigt til at forklare og forevise de vigtigste Fremskridt paa
Fysikkens Omraade; den Tid, vi leve i, er netop særlig rig paa saadanne,
og Betydningen deraf er saa meget større, som Fysikken næsten overalt
beskjæftiger sig med de Spørgsmaal, som ere grundlæggende for de andre
Samlinger og Laboratorier.
1 003
Naturvidenskaber. Savnet gjør sig ikke alene gjældende overfor den mere
elementære Undervisning, men endnu mere overfor den videregaaende.
Man vil forstaa, livor pinligt det maa være at se sig udelukket fra at
gjøre de Forsøg, som overalt tiltrække sig den største Opmærksomhed.
Dernæst savne vi de Redskaber, som behøves for, at de Studerende
kunne lære de nyere Undersøgelsesmethoder at kjende og faa Lejlighed
til at udføre videnskabelige Arbejder, der kunne blive af varig Betydning.
Vi mangle heldigvis ikke yngre begavede Folk, af hvilke man kan vente
saadant, vi kunne derfor have det sikre Haab, at der vil blive gjort et
godt Arbejde, naar vi kunne give dem Midler i Hænde dertil."
Ligeledes udtalte Bestyreren af det fysiske Laboratorium, Professor
K. Prytz, sig i Skrivelse af 25de Juli 1906 om samme Sag. Professor
Prytz anførte blandt andet følgende:
„Den Stilling, som den fysiske Videnskab ved Tidernes Ugunst har
indtaget her i Landet i det sidste halve Aarhundrede, maa betegnes som
i høj Grad forsømt. Medens Universitetet i lang Tid har haft Musæer
med Arbejdslokaler for Zoologi og Botanik, et botanisk Laboratorium,
fysiologiske og kemiske Laboratorier, altsaa for de øvrige Naturviden-
skabers Vedkommende været forsynet med tidssvarende Lokaler og Ma-
teriel for videnskabeligt Arbejde, saa have Forholdene i de sidste 50 Aar
været højst bedrøvelige for Fysikkens Vedkommende.
Der har i ca. 100 Aar existeret en fysisk Instrumentsamling med en
ret sparsom Forsyning med det for Udførelse af Forelæsningsforsøg nød-
vendige Tilbehør; denne Samling findes paa Polyteknisk Læreanstalt til
fælles Brug for den og Universitetet. Men til Udførelse af videnskabelige
Arbejder har der manglet baade Lokaler og Materiel.
Indtil for faa Aar siden blev de universitetsstuderende Fysikere
færdig uddannede saa at sige uden at have udført et eneste Forsøg; de
bleve uddannede i en experimental Videnskab uden at experimentere.
I de sidste 10—15 Aar er der udviklet et fysisk Øvelseslaboratorium
for de 'polytekniske Studerende med det for sit Formaal nødvendige Til-
behør. Dette Laboratorium har, saavidt det kunde ske, ogsaa tjent til
de universitetsstuderendes Uddannelse; det har dog langt fra kunnet til-
fredsstille Fordringerne, som en speciel fysisk Uddannelse af Studenter
maa stille, og videregaaende experimentale Undersøgelser have slet ikke
kunnet finde Sted deri; dertil har der manglet baade Plads og Materiel.
Nu er der kommen Betingelser til Stede for at bøde paa, hvad der
er bleven forsømt i Fortiden, ved at der i Aar bliver stillet Lokaler til
Raadighed for en betydelig Udvidelse af det ovennævnte fysiske Labora-
torium i den polytekniske Læreanstalts fysiske Fløj; disse Lokaler ere
gjennemgaaende fortrinlig egnede til deres nye Bestemmelse, og de ville
sammen med de allerede nu i Brug værende afgive den fornødne Plads
for de vigtigste Instrumentopstillinger til de fundamentale fysiske Under-
søgelser, som maa kunne udføres i et tidssvarende fysisk Laboratorium.
Men vi ville ved indeværende Finansaars Slutning i Hovedsagen staa
med de tomme Lokaler; der vil mangle det ret kostbare Materiel, som
skal gjøre dem til Arbejdslokaler. Det er dette Materiel, som skulde
Universitetets Aarbog.	1
1004
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
søges tilvejebragt i Løbet af et passende Aaremaal ved den Sum, som er
foreslaaet søgt bevilget paa Finansloven 1907—08.
Naar det betænkes, at den polytekniske Læreanstalts fysiske Afdeling
er det eneste Sted lier i Landet, hvor der overhovedet er Mulighed for
videnskabeligt fysisk Arbejde, saa stiller det sig for Tiden saaledes, at
man her i Landet er udelukket fra saadant Arbejde paa de Omraader,
hvorpaa der i Nutiden arbejdes ivrigst og med store Resultater i andre
Lande. Der kan saaledes ikke her i Landet udføres en tidssvarende
spcktral analytisk Undersøgelse, der kan ikke foretages en nøjagtig Vejning
eller Længdemaaling, hvad der har sit haandgribelige Udtryk ved, at det
Normalkilogram og den Normalmeter, begge af Platin-Iridium, som
Staten er i Besiddelse af, og som hidrører fra det i Henhold til Meter-
konventionen af 20de Maj 1875 oprettede internationale Bureau for Maal
og Vægt i Scvres, endnu maa opbevares som en død Skat, deponeret i
Nationalbanken, fordi Landet savner Lokaler og Maaleredskaber, som
egne sig til Brug af disse Normaler.
De overordentlig vigtige Undersøgelser, som have udviklet sig i den
nyeste Tid paa Grundlag af Opdagelsen af Røntgenstraaler og Badium-
st) aaler, kunne med de kummerlige Hjælpemidler, som haves til Raadighed,
ikke optages her i Landet; højst kan man éftergjøre nogle af de i Ud-
landet udviklede Experimenter.
Det vil formentlig af det ovenstaaende fremgaa, at den fysiske Viden-
skab her indtager en Stilling, som ikke er Landet værdig. Man kan
imidlertid ikke i en civiliseret Stat i Længden ustraffet forsømme en saa
vigtig Videnskab, som Fysikken er i vore Dage. 1 Kemien og i Elektro-
tekniken, i Lægekunst, Krigskunst og Landbrug samt i en Mængde indu-
strielle Virksomheder benyttes der fysiske Instrumenter og Arbejdsmethoder;
men naar disses Fremstilling og Indførelse skal være grundet udelukkende
paa fremmed fysisk Sagkundskab, og det vil være Tilfældet, naar Landet
savner de ydre Betingelser for videnskabeligt fysisk Arbejde, da vil Mu-
liglieden af selvstændige Fremskridt paa mange Omraader af Teknikken
være udelukket, fordi der vil mangle det nødvendige Samarbejde mellem
Teknik og Videnskab, som andet Steds, og i særlig Grad i Tyskland, har
betinget en mægtig Udvikling af Industrien".
I Skrivelse af 31te Juli 1906 anmodede den polytekniske Læreanstalt
Ministeriet indstændigt om at optage oftnævnte Bevilling til det fysiske
Institut paa Finansloven for det kommende Aar. Dette skete, jvfr. Rigs-
dagstidende for 1906—07, Tillæg A. Sp. 1233—35. Under Sagens Behand-
ling i Finansudvalget ønskede dette nærmere Oplysning om Fremgangs-
maaden ved Instrumenternes Anskaffelse, hvilket foranledigede Ministeriet
til under 30te November 1906 at anmode Læreanstalten om at tilstille
sig en Redegjørelse for, hvilke Instrumenter, der agtedes anskaffet, og
hvorledes man tænkte sig, at denne Anskaffelse skulde ske. 1 Skrivelse
af 7de December 1906 angav den polytekniske Læreanstalt, hvilke In-
strumenter, der agtedes anskaffet, ganske i Overensstemmelse med den
forangivne Specifikation. Med Hensyn til Anskaffelsesmaaden udtaltes
i samme Skrivelse, at Haandværksarbejde ved Installationer eg lignende
vilde blive udførte af danske Forretninger.
Samlinger og Laboratorier.
1005
Af Instrumenterne, hvis Anskaffelsessum vilde blive omtrent 104,000
Kr., vilde kun en mindre Del kunne forfærdiges her i Landet. Den store
Fuldkommenhed i Udførelsen af fysiske Præcisionsinstrumenter, som i vor
Tid var forenet med en overkommelig Pris, var betinget af en vidt dreven
Specialisering i de mekaniske Værksteder i Forbindelse med et inter-
nationalt Marked for Afsætningen; begge Dele betingede nemlig, at selv
kostbare Instrumenter med specielle Formaal udførtes paa samme Sted i
saa mange Exemplarer, at Teknikken ved deres Tilvejebringelse havde
kunnet naa en stor Fuldkommenhed, og at Udførelsen kunde ske delvis
fabriksmæssigt. I et lille Land, hvor Hjemmemarkedet var helt uden Be-
tydning, vilde der kun undtagelsesvis være Betingelse til Stede for en
saadan Tilvirkning. Store Nordiske Telegrafselskabs Tilvirkning af elek-
triske Maaleapparater, der anvendtes ved Telegrafering, var vel det eneste
Exempel for Danmarks Vedkommende.
Instrumenterne vilde blive anskaffede efter følgende Plan:
1.	Barometre, Thermometre, elektriske Maskiner og elektriske Hjælpe-
apparater, Uhre og Glasinstrumenter, vilde for en ikke uvæsentlig Del
blive anskaffede her i Landet. Det samme gjaldt saadanne Instrumenter,
som maatte indrettes efter lokale Forhold, eller som vare eller bleve kon-
struerede her. Efter en i saa Henseende udført Opgjørelse vilde der her
i Landet blive anskaffet Instrumenter for omtrent 17,000 Kr.
2.	Af de øvrige Instrumenter vilde saadanne, som uden videre kunde
erhverves efter foreliggende Priskuranter, blive bestilte gjennem danske
Forretninger som Mellemmænd. Efter mange hidtil gjorte Erfaringer
tik man ikke Instrumenterne billigere ved direkte Bestilling hos Leve-
randørerne, idet disse ikke vilde indrømme Kjøberne den Rabat, som
Mellemhandlerne faa, og som betinger, at sidstnævnte kunde levere In-
stumenterne til Prisliste Priserne med Tillæg af Told og Fragt. Der vilde
gjennem danske Forhandlere blive kjøbt Instrumenter fra Udlandet for om-
trent 43,000 Kr.
3.	For adskillige Instrumenter, særlig saadanne kostbare, til speci-
elle Arbejder beregnede som Normalvægte og Apparater til Spektralanalyse,
gjaldt det, at man herfra maatte korrespondere med Leverandøren om
Enkelthederne, hvormed fulgte Nødvendigheden af, for at undgaa Misfor-
staaelser, at de maatte bestilles direkte hos Leverandøren. En Opgjørelse
viste, at der vilde blive bestilt Instrumenter fra Udlandet for omtrent
44,000 Kr.
Skrivelsen sluttede med at nævne en stor Række danske og uden-
landske Firmaer, fra hvem den polytekniske Læreanstalt hidtil var bleven
forsynet med fysiske Instrumenter, og hvortil man i Fremtiden fortrins-
vis vilde henvende sig.
Bevillingen blev vedtaget af Rigsdagen, saaledes at der paa Finans-
loven for 1907—08 opførtes et Beløb paa 30,000 Kr. som første Del af
en 5-aarig Bevilling paa ialt 140,000 Kr. til Montering af det fysiske In-
stitut, fordelt med 8,733 Kr. paa Konto 6a: Instrumentsamlingens Ved-
ligeholdelse og Forøgelse og 21,267 Kr. paa Konto 6 b: Det fysiske og det
dertil hørende elektrotekniske Laboratorium.
126*
1006
Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907.
—	Forhøjelse af Lønnen til Assistenten ved den fysiske Samling.
Paa Grund af Udvidelsen af den fysiske Undervisning, som foran er
skildret, blev Lønnen for Assistenten ved den fysiske Samling, der tillige
fungerer som Medhjælper ved Forberedelsen til alle de fysiske Forelæs-
ninger, foreslaaet forhøjet fra 1,200 Kr. til 1,500 Kr., jfr. Rigsdagstidende
for 190(1—07, Tillæg A. Sp. 1221—22. Bevillingen vedtoges af Rigsdagen,
hvorefter det nye Beløb optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d paa
paa Finansloven for 1907—08.
—	Personligt Lønningstillæg til Betjent ved fysisk Samling N, Larsen.
Da Betjent N. Larsen i Efteraaret 1906 havde været ansat i 40 Aar ved
den polytekniske Læreanstalt og i den lange Aarrække udført sine Pligter
med Troskab og Hengivenhed, blev det paa Finanslovforslaget for 1907
—08 foreslaaet at tilstaa ham et personligt Tillæg af 200 Kr. aarlig, jvfr.
Rigsdagstidende for 1906—07, Tillæg A, Sp. 1223—24. Forslaget vedtoges
af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa Finansloven for 1907—08 under
Konto 1 d.
Forhøjelse af Lønningerne for lste og 2den Assistent ved det
fysiske Laboratorium. Med lignende Motivering, som foran er anført ved
Assistentlønningerne i det kemiske Laboratorum, se S. 993, bleve Løn-
ningerne for lste og 2den Assistent i det fysiske Laboratorium foreslaaede
forhøjede henholdsvis fra 1,700 Kr. til 2,000 Kr. og fra 1,200 Kr. til
1,800 Kr. aarlig, fra lste September 1906 at regne, jfr. Rigsdagstidende
for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1177—80. De hertil nødvendige Bevillinger
vedtoges af Rigsdagen og optoges paa Finansloven for 1906—07 paa
Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
—	Ansættelse af en ny (Sdie) Assistent ved det fysiske Laboratorium.
Paa Grund af det fysiske Laboratoriums stærkt udvidede Drift blev der
paa Finanslovforslaget for 1907—08 optaget en Bevilling paa 1,500 Kr.
til Ansættelse af en ny (3die) Assistent ved Laboratoriet, jfr. Rigsdags-
tidende for 1906—07, Tillæg A. Sp. 1221—22. Bevillingen vedtoges af
Rigsdagen og optoges paa Finansloven for 1907—08 paa Læreanstaltens
Udgiftspost 1 d. Stillingen blev besat med Cand. mag. Th. Thorkelsson
fra 1. April 1907 at regne.
—	Instrux for Sdie Assistent ved det fysiske Laboratorium. 1. Det
paahviler Assistenten at være Laboratoriets Bestyrer til Hjælp ved Under-
visningen af de Studerende. — 2. Assistenten maa være til Hjælp med at
holde Laboratoriets Materiel i Orden. — 3. Han maa være rede til at
assistere ved Undersøgelser af rent videnskabelig teknisk Art, som maatte
blive udført i Laboratoriet. — 4. Ønsker Assistenten at udføre Arbejder
i Laboratoriet, som ligge udenfor dettes almindelige Virksomhed, fordres
i hvert enkelt Tilfælde Laboratoriebestyrerens Tilladelse. — 5. Arbejds-
tiden er gjennemsnitlig 5 Timer daglig. Klokkeslettet for Arbejdets Be-
gyndelse fastsættes af Laboratoriets Bestyrer. Naar Arbejder af særlig
Art maatte kræve det, maa Assistenten være rede til at forlægge Arbejds-
tiden til andre Tider end de almindelige og til at udstrække Arbejdstiden
ud over de fastsatte 5 Timer.
—	Ansættelse af en mekanisk uddannet Betjent ved det fysiske La-
Samlinger og Laboratorier.
1007
boratorium. Da Udvidelsen af det fysiske Laboratoriums Drift vilde nød-
vendiggjøre Ansættelsen af en kemisk (mekanisk) uddannet Betjent ved
Laboratoriet, blev der paa Finanslovforslaget for 1907—08 optaget en
Bevilling paa 1,500 Kr. i dette Øjemed, jfr. Rigsdagstidende for 1906—07,
Tillæg A. Sp. 1221—24. Bevillingen vedtoges af Rigsdagen og optoges
paa Finansloven for 1907—08 paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d. Stil-
lingen blev besat med exam. pliarm. Jens Henrik Hjalmar Jacobsen fra
1ste April 1907 at regne.
4. Det elektrotekniske Laboratorium.
Indretning af det nye elektrotekniske Laboratorium, Under Gte Fe-
bruar 1905 indsendte Docent Absalon Larsen et detailleret Forslag til
Indretning af det i 1904—06 opførte nye elektrotekniske Laboratorium.
Forslaget udtalte sig om alle Enkeltheder i Laboratoriets Indretning og
var ledsaget af 25 Detailplaner.
Til nærmere Overvejelse af dette Forslag nedsattes der under 18de
s. M. et Udvalg, bestaaende af Driftsbestyrer C. Hentzen, Ingeniør ved
Frederiksberg Elektricitetsværk H. Bache, Docent, Direktør I. Windfeld-
Hansen, Docent Wm. Rung. samt Docent Absalon Larsen sidstnævnte som
Udvalgtets Formand. Inspektør M. C. Harding fungerede som Udvalgets
Sekretær.
Udvalget holdt en Række Møder og afgav under 4de Maj 1905 en
Betænkning, hvori det i alt væsentligt sluttede sig til det af Docent Absalon
Larsen udarbejdede Forslag. Udvalget udtalte sig endvidere om Frem-
gangsmaaden ved Anskaffelsen af Maskiner m. m., idet kun en Del af
Monteringen paa Grund af de tilstedeværende særlige Forhold egnede sig
til at udbydes ved offentlig Licitation. Endvidere ansaa Udvalget det for
heldigst for at sikre den nødvendige Enhed i Laboratoriets Udstyrelse, at
Ledelsen af Arbejdet og Udførelsen af de dermed forbundne Forretninger
lagdes i en enkelt Mands Haand, og foreslog i Betragtning af, at det af
Docent Absalon Larsen udarbejdede Projekt i det hele havde fundet Ud-
valgets Billigelse, at dette Hverv overdroges Docenten. Det detaillerede
Forslag til Laboratoriets Indretning egner sig ikke til Offentliggjørelse
paa dette Sted, da det var ledsaget af et stort Antal Planer, til hvilke
der stadig henvistes i Forslagets Ordlyd. Man maa derfor nøjes med at
henvise til den Beskrivelse af Laboratoriets Indretning, som dets Bestyrer
har givet i „Ingeniøren" for 1907, S. 85—93.
— Ansættelse af en Betjent ved det elektrotekniske Laboratorium. I
Overensstemmelse med Motiverne til Lovforslaget om den polytekniske
Læreanstalt, jvfr. Univ. Aarb. f. 1903—04, S. 1174, blev der paa Finans-
lovforslaget for 1906—07 foreslaaet ansat en Betjent ved det nye elektro-
tekniske Laboratorium, jvfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A. Sp.
1177—80. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa Finan-
loven for 1906—07 paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
5. Maskinlaboratoriet.
Indretning af Maskinlaboratoriet, Til at give Forslag om Maskin-
1008
Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907.
laboratoriets Indretning, nedsattes der i Oktober 1904 et Udvalg, bestaaende
af Direktør Ivar Knudsen, Direktør H. H. Schou, Professorerne Bonnesen,
Borch og Hannover, med Inspektør Harding som Sekretær.
Fra det tidligere Udvalg, som blev nedsat af Lærerraadet den 9de
April 1900, forelaa der en Plan over Størrelsen og Beliggenheden af
Maskinlaboratoriebygningen og Kjedelhuset, der var slaaet endelig fast,
samt et første Forslag til Anskaffelse af Maskiner og Apparater m. m.,
efter hvilket Udgiften til disse var beregnet til 159,950 Kr. Jfr. Univ.
Aarbog for 1903—04, se S. 1173.
Det var Udvalgets Opgave at give et endeligt Forslag til Labora-
toriets Montering. Udvalget vedtog at foreslaa, at der antoges to pro-
jekterende Ingeniører, der hver for sig skulde udarbejde en foreløbig Plan
for Maskinlaboratoriets Indretning og Montering efter et af Udvalget ud-
arbejdet Program.
Efter at Direktøren havde tiltraadt dette Forslag, udstedtes følgende
Bekjendtgjørelse: „Det til Indretning af et Maskinlaboratorium ved den
polytekniske Læreanstalt nedsatte Udvalg ønsker efter et af Udvalget ud-
arbejdet Program tilvejebragt skitsemæssige Planer til ovennævnte Labora-
toriums Forsyning med Maskiner og Apparater som Grundlag for det
endelige Projekts Udarbejdelse". Ingeniører, som kunde ønske at udarbejde
en saadan Plan, opfordredes til at indsende Ansøgning til ovennævnte
Udvalg senest den 15de December 1904.
Under 23de November 1904 vedtog Udvalget at udvide Rammerne
for en eventuel Konkurrence, saaledes at samtlige Ansøgere til Pladsen
som projekterende Ingeniør skulde have Adgang til at udarbejde Planer.
De to bedste af de derved fremkomne Projekter vilde man da foreslaa
honoreret hvert med 500 Kr.
Samtidig blev Spørgsmaalet om at udgrave en Kjælder under Maskin-
laboratoriet, hvilket ikke oprindelig var paatænkt, taget op til Drøftelse.
Ved en saadan Kjælder vilde der dels vindes Plads, dels opnaaes en
gunstigere Ordning af Maskinerne, og selve Maskinsalen vilde befries for
største Delen af de mange Rørledninger.
Senere vedtog man at foreslaa, at Kjælderen udgravedes, og at der
tilvejebragtes en Forbindelsestunnel mellem Maskinlaboratoriet og Kjedel-
huset.
Ligeledes forhandlede man med Læreren i Materialisere om Material-
prøvemaskinernes Opstilling, hvilken Forhandling medførte, at den poly-
tekniske Læreanstalt søgte og fik Bevilling paa Finansloven for 1905—
1906 til Anbringelse af Materialprøvemaskinerne udenfor Maskinlabora-
toriet i nogle Kjælderlokaler i Malmøgade 7, jfr. Univ. Aarb. for 1904—
05, S. 275—76,
I Henhold til Bekjendtgj øreisen meldte følgende Ingeniører sig til
den paatænkte Konkurrence: Ingeniør O. Engbo, Baden, Schweiz, Ingeniør,
('and. polyt. C. L. Jacobsen, Ingeniør, Cand. polyt. H. Rasmussen i Sam-
arbejde med Ingeniør, Cand. polyt. P. Schrøder, Ingeniør, Cand. polyt. L.
Storm, der dog kort efter trak sig tilbage, og Ingeniør, Cand. polyt. E.
Thaulow.
Samlinger og Laboratorier.	1009
Efter at Udvalget havde gjennemgaaet og diskuteret den af
det tidligere Udvalg under 31te Maj 1900 afgivne Maskinfortegnelse og
udarbejdet en ny, udsendte det under 19de December 1904 en Skrivelse
til ovennævnte Ingeniører, hvori Udvalget angav det nødvendige Grundlag
for Udarbejdelsen af Skitseplaner og satte Indleveringsfristen for Be-
svarelserne til den 15de Marts 1905.
Til yderligere Oplysning bemærkedes, at det kun var selve den store,
i Jernbindingsværk udførte Maskinhal og Kjedelrummet i det nye Kjedel-
hus, for hvilke der ønskedes Planer til Forsyningen med Maskiner og
Kjedler samt fornødne Rørledninger m. m.
Det stod de konkurrerende i enhver Henseende frit for at udarbejde
Skitseplanerne, saaledes som de ansaa det for mest tjenligt til den frem-
tidige Undervisnings Tarv, idet der dog maatte tages fornødent Hensyn
til de projekterede Lokaler og til de til Raadighed værende Pengemidler.
Som Vejledning havde man imidlertid udarbejdet en Fortegnelse over de
Maskiner og Kjedler, som Udvalget havde tænkt sig, at et saadant La-
boratorium skulde forsynes med. (Forslag til Maaleapparater som Indika-
torer, Dynamometre m. m. var Projektet uvedkommende).
Den samlede Udgift til Maskiner og Kjedler maatte andrage 130,000
Kr., deri indbefattet Installationen.
Af de Skrivelsen ledsagende 5 Bilag var 4 Planer over Maskin-
laboratoriet og Kjedelhus, den femte ovennævnte Maskinfortegnelse, der
gjengives her, da den dannede Grundlaget for en væsentlig Del af Ud-
valgets Arbejde. Fortegnelsen omfattede:
En staaende Tregangs-Dampmaskine paa ca. 100 HK. med Ventil-
styring paa Højtrykscylinderen, Meyer- eller rund Rider-Glider paa Mel-
lemtrykscylinderen og Corliss-Styring paa Lavtrykscylinderen, bestemt til
at gaa med mættet Damp af 10 Atm. Spænding, men indrettet til ogsaa
at kunne taale Damp af 15 Atm. og overhedet Damp.
Cylinderdiametre 220 m/m, 350 m/m og 550 m/in.
Slaglængden for alle Cylindre = 410m/,„. Antal Omdrejninger pr.
Minut = 120. Høj- og Mellemtrykscylindrene kunne, naar Lavtryks-
cylinderen fraskilles, bruges som Togangs-Maskine. Maskinen kan gaa
med eller uden Kondensation. Om Mellem- og Lavtrykscylindrene an-
bringes Damptrøjer. Receiverne skulle kunne overhedes, og Regulatoren
gjøres indstillelig til forskjellige Hastigheder.
En Overfiadefortætter med Damp-Luftpumpe og -Cirkulationspumpe,
hver med sin Elektromotor samlet paa et fælles Fundament. Den skal
kunne fortætte ca. 1,700 Kg. Damp i Timen og kunne bruges baade i
Forbindelse med den ovennævnte Dampmaskine og med andre Damp-
maskiner og ved Fordampningsforsøg, ikke blot for at skaffe Vakuum,
men ogsaa til Fortætning af Damp ved Atmosfærens Tryk for at maale
Dampmængden under Fordampningsforsøg. Luftpumpen gjøres saa stor,
at der kan benyttes Indsprøjtningsluftpumpe.
Damplcjedler. Der paaregnes sam Maximum 1,700 Kg. Damp i Timen.
Spændingen som Maximum 15 Atm. Den samlede Ildpaavirkningstiade
regnes til ca. 120m2 og tænkes fordelt paa 2 Kjedler af Vandrørstypen,
1010
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
den ene med automatisk Indfyring. Endvidere anbringes en Eco-
nomiser.
En Overheder for Dampen. Den gjøres uafhængig af Kjedlerne,
saaledes at Virkningen af Overhedningen og dennes Størrelse kan under-
søges. Der maa kunne overhedes indtil 1,700 Kg. Damp i Timen til 350 °.
Rørene lægges i 3 adskilte Grupper, hvoraf tiere eller færre kunne
benyttes.
En Vandmaaler for det til Kjedlerne benyttede Fødevand.
2 Stic. Worthington-Pumper til Kjedlernes Vandforsyning.
2 Stk. Injektorer ligeledes til Kjedlernes Vandforsyning.
Saavel Pumperne for sig alene som Injektørerne for sig alene skulle
være tilstrækkelige til Kjedlernes Vandforsyning.
En Fødevandsrenser til Udskillelse og Fjernelse af de kjedelsten-
dannende Stoffer fra Fødevandet, før dette sættes paa Kjedlerne, samt en
Fødevandsrenser for Fedtstoffer.
En Jernstrømsdynamo, som kobles umiddelbart til den store Damp-
maskines Axel. Den maa med 120 Omdrejninger kunne forbruge 100 HK.
som Maximum for 2 Timer og 80 HK. ved vedvarende Belastning. Som
Modstand bruges et
Lampebatteri, der kan indskydes paa saadan Maade i Strømmen, at
Modstanden kan varieres efter Behag.
En Pumpe drives ved en Krumtap umiddelbart fra den anden Ende
af Dampmaskinens Hovedaxel (modsat Dynamoen). Pumpen, der er fra-
koblet, naar Dynamoen bruges, kan, naar Dynamoen er udløst, optage
hele Maskinens Arbejde. Pumpen bygges som Differenspumpe med
Stempeldiametre 310,n/,n og 220 m/m, hvilke Stempler kunne ombyttesmed
andre paa 200U1 ,n og 140m/m. Pumpeventilerne maa ligeledes kunne
ombyttes saaledes, at der dels arbejdes med selvbevægelige og dels med
styrede Ventiler. I begge Tilfælde maa der være Indretninger til at tage
Diagrammer af Ventilbevægelsen. Endvidere anbringes en stor Gløde-
lampe i Pumpens Indre og en Glasrude til direkte Iagttagelse af Ventil-
bevægelse.
En stor Vindkjedel, som modtager Vandet fra Pumpen, og hvori der
kan vedligeholdes et Tryk svarende til den Trykhøjde, som man vil lade
Pumpen arbejde imod. Vindkjedlen forsynes med den fornødne Armatur,
deriblandt Manometer, Sikkerhedsventil og Vandstandsglas. Trykket
bringes til at have den ønskede Størrelse ved at lade Vandet fra ^ ind-
kjedlen løbe bort gjennem en regulerbar Modstand. Trykket tænkes som
Maximum at kunne bringes til at svare til 80 m Vandsøjle. Luftrummet
1	Vindkjedlen gjøres stort, f. Ex. 2m højt og 0,7m i Diameter.
Maalekasser til Vandmængdens Bestemmelse. Det tænkes at ske ved
Vejning, idet 2 Kasser, der hver rummer 1,5 m3 Vand, anbringes paa hver
sin Decimalvægt. Hertil ledes Retourvandet skiftevis.
ForskjeUige Rørledninger og Udløbs-Mundstykker af forskjellig Form
til hydrauliske Forsøg.
En Luft kompressor. Den dannes som Kompound-Kompressor med
2	Cylindre og en Mellembeholder. Den forsynes med Vandafkøling baade
Samlinger og Laboratorier.
1011
om Cylindre og Receiver. Denne sidste tænkes dannet som Rørsystem.
Første Cylinder kan f. Ex. komprimere til 3 Atm., anden til 12 Atm.
Den komprimerede Luft samles i
En Luftbeholder f. Ex. med 4 k 5 m3 Indhold. I denne skal der
kunne holdes et konstant, regulerbart Tryk vedlige. Den forsynes med
Trykmaaler og Sikkerhedsventil samt med en regulerbar Modstand, hvor-
igjennem man kan lade Luften undvige. Fra denne Beholder tages Luften
til Forsøg over Lufts Bevægelse i Rørledninger samt Luften til Supple-
ring af Pumpevindkjedlens Luft.
En 20 HK. Dampmaskine uden Fortætning med 1*20 Omdrejninger
pr. Minut og indrettet med indstillelig Expansionsgliderstyring og for-
skjellige, specielt til Undervisningsbrug, trufne Foranstaltninger, Denne
Maskine kan drive Kompressoren eller, naar denne fraskilles,
En Ammonia/ckølemaskine med tilhørende Kondensator og Refrige-
rator. Dens Axel kan kobles direkte til Dampmaskinens Hovedaxel.
En Gasmaskine paa 10 HK., der ogsaa kan drives ved Petroleum
eller Spiritus, til Drift af mindre Arbejdsmaskiner saavelsom til Øvelse i
Bræmsning og Indicering af en saadan Motor.
En 25 HK. Dieselmotor.
En transportabel Elektromotor til Drift af mindre Arbejdsmaskiner
og Bestemmelse af disses Arbejdsforbrug ad elektrisk Vej.
En experimentel Regulator med forskjellige Fjedre samt Prøvestativ.
En Centrifugalpumpe, som kan bruge indtil 20 HK. med en Løfte-
højde paa indtil 20m og et Antal Omdrejninger af indtil 1)00 pr. Minut.
En Mælkecentrifuge.
En Centrifugalblæser, der kan konsumere ca. 10 HK. og give en
Spænding af ca. 300m/m Vandsøjle.
Ved Centrifugalblæser og Centrifugalpumpe maa baade Hastighed,
Tryk-, Vand- og Luftmængde samt Hestekraft kunne varieres og Virk-
ningsgraden bestemmes ved Maaling af disse Størrelser.
Et Pulsometer med 3" Sugerør.
En Løbekran, som kan spænde over hele Maskinhallens Bredde og
løbe paa Skinner langs Længdemurene. Bæreevne = 3,000 Kg. Den
tjener til Montering, Adskillelse, Samling og Flytning af Maskiner og
Maskindele. Kranen skal drives elektrisk af 3 Motorer, som betjenes fra
Gulvet. Den forsynes med de nødvendige Volt- og Amperemetrer til
direkte Aflæsning af Strømforbruget samt med Kranvægt.
Nogle Fundamentplader med T-Spor anbragte paa murede Fun-
damenter og bestemte til derpaa at fastgjøre flyttelige Maskiner, som
skulle bruges ved Prøverne, dels Laboratoriets egne Maskiner saasom
Elektromotoren, Centrifugalpumpen og Centrifugalblæseren, dels fremmede
Maskiner, hvis Undersøgelse i Laboratoriet kan have Interesse.
Der maa reserveres Plads til Pulte, hvorpaa de Studerende kunne
gjøre Notitser under Forsøgene.
Gidvet udføres af Beton, og heri udspares der Render til Rørlednin-
gerne baade for Damp, Vand, Gas og Luft, idet dog disse Render ogsaa
kunne sættes i Forbindelse med den paa Grundplanen viste Kanal, hvor
Uuiveisitetetg Aarbog.	127
1012
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
Damp- og Returdampledningerne for Opvarmningen af det elektrotekniske
Laboratorium ere førte. Renderne dækkes med riflede Jernplader. Beton-
gulvet belægges med Linoleum.
lo murede Vandbel toldere maa anbringes i Gaarden udenfor Byg-
ningen. De opmures helt under Jorden og dækkes med et Dæksel. De
kunne være runde, 21,1 i Diameter og 3ra dybe. De skulle forbindes ind-
byrdes med en vid Rørledning med Ventiler, og Beholderne forbindes
yderligere saaledes med den ovennævnte Cirkulationspumpe og en Pumpe,
at man kan pumpe fra den ene Beholder til den anden eller fra begge
samtidig. Beholderne forsynes med Vandstandsvisere, der kunne allæses
inde i Laboratoriet.
Den nuværende Skorsten nedrives, og der opføres den paa Flanen
viste ny Skorsten til Læreanstaltens ældre og nye Dampkjedelanlæg.
Røgens Temperatur og Hastighed maa kunne maales, samt Røganalyser
kunne gjøres.
Nogle mindre Oplysninger vedrørende Spildevandsforholdene ved den
polytekniske Læreanstalt blev paa given Foranledning meddelte de kon-
kurrerende ingeniører ved Skrivelse af 13de Februar 1905.
Der indløb Forslag til Indretning og Montering af Maskinlabora-
torium fra: Ingeniør O. Engbo, Ingeniør, ('and. polyt. C. L. Jacobsen
og Ingeniør, Cand. polyt. E. Thaulow.
Disse Forslag blev derefter diskuterede af Udvalget.
Efter at Formanden havde udtalt, at Undervisningen i Maskinlabo-
ratoriet skulde gaa i praktisk Retning, men dog med Mulighed for viden-
skabelige Forsøg, og at Elevernes Tarv skulde gaa i første Række, slog
Udvalget fast. at ingen af de konkurrerende Ingeniører havde løst Opgaven
fuldt ud tilfredsstillende. Man vedtog at forhøre den ene af de oven-
nævnte ingeniører C. L. Jacobsen, hvis Syn paa Opgaven syntes at falde
nærmest sammen med Udvalgets, om han vilde være villig til mod et
passende Honorar at assistere ved Laboratoriets Indretning og Montering
og, saafremt han ikke vilde, da at stille en lignende Forspørgsel til In-
geniør, Cand, polyt. H. Bache.
Resultatet blev, at Ingeniør Jacobsen ikke ønskede at paatage sig
dette Hverv, medens Ingeniør Bache erklærede sig villig dertil.
Det overdroges Direktørerne Knudsen og Schou straks at paabe-
gynde Udarbejdelsen af Maskinplanerne.
Under 8de Maj 1905 vedtog Udvalget at tilskrive Indsenderne af
Projekterne saaledes:
„Skjøndt Udvalget ikke har fundet noget af de indsendte Projekter
til Udstyrelse af det nye Maskinlaboratorium med Maskiner og Kjedler
umiddelbart anvendeligt, men dog ønsker at komme i Besiddelse af dem
for eventuelt at kunne bruge dem ved den endelige Udarbejdelse, tillader
man sig at forespørge, om De maatte være villig til for Deres Projekts
Vedkommende at afstaa dette til den polytekniske Læreanstalt for et Ho-
norar af 500 Kr."
Alle 3 Ingeniører tiltraadte Forslaget, hvorefter Ministeriet ved Skri-
velse af 24de Maj billigede, at de maatte honoreres hver med 500 Kr.
imod at afstaa Projekterne til den polytekniske Læreanstalt.
Samlinger og Laboratorier.
1013
I Mødet den 17de Maj havde den ene af de konkurrerende, Ingeniør
E. Thaulow, efter derom fremsat Anmodning Lejlighed til mundtlig over-
for Udvalget at udvikle sin Opfattelse af Maskinlaboratoriets Opgave i
nøje Overensstemmelse med det af ham indsendte Projekt. Ingen af Ud-
valgets Medlemmer kunde dog gaa ind paa Ingeniør Thaulows Opfattelse.
Paa Begjæring af denne vedtog man i samme Møde at tilstille ham
følgende skriftlige Udtalelse:
„Under 14de November 1904 blev der af Udvalget indbudt til en
Konkurrenceprojektering angaaende Indretningen af det paatænkte Maskin-
ingeniørlaboratorium ved den polytekniske Læreanstalt.
Blandt de indkomne Projekter var der ogsaa et, som var udarbejdet
af Ingeniør Thaulow, hvilket i enhver Retning bekræftede de gode Evner,
som Hr. Thaulow er i Besiddelse af, og hvorom hans udmærkede Examen
herfra bar Viden, og som desuden viste den grundige Uddannelse, han
havde vidst at forskaffe sig ved udenlandske Maskiningeniørlaboratorier,
navnlig i Dresden hos Professor Mollier.
Naar Projektet ikke blev antaget, var Grunden, at det var væsentlig
udenfor den Ramme, Udvalget har tænkt sig passende for danske For-
hold."
I de følgende Møder diskuterede Udvalget Planerne for Indretningen
af Kjedelhus og Maskinlaboratorium samt for Maskiners Anskaffelse. Ud-
valget gjorde Rede herfor i sin Skrivelse af 20de Juli 1905 til den poly-
tekniske Læreanstalt. Med denne Skrivelse fremsendte Udvalget en Be-
skrivelse med tilhørende Planer, indeholdende et Forslag til Installation
af de nedenfor nævnte Maskiner og Kjedler i Kj edelhuset.
Udvalget foreslog at installere: 1 Stk. Tregangs-Expansionsdamp-
maskine paa ca. 100 HK. ved 120 Omdrejninger med tilhørende Dynamo,
Vandpumpe, elektrisk dreven Cirkulationspumpe og Luftpumpe samt til-
hørende Overflade-Kondensator, 2 Stk. Babcock & Wilcox' Vandrørskjedler,
hvoraf den ene med Kjæderist, 1 Stk. Atlas Overheder samt 1 Ekonomiser,
1 Stk. 20 HK. Dampmaskine, 1 Stk. 20 HK. Gasmaskine, 1 Stk. 25 HK.
Dieselmotor, 1 Stk. 12 HK. Petroleumsmotor, 1 Stk. 10 HK. Vandturbine.
Udvalget henstillede at maatte foretage Indkjøbet af de nævnte
Maskiner uden Licitation; thi at udbyde disse til Undervisningsbrug saa
specielt indrettede Maskiner, som der her var Tale om, ved offentlig Li-
citation, maatte betragtes som uigjenneniførligt.
For paa den anden Side at sikre sig Maskiner og Apparater til rime-
lige og billige Priser havde Udvalget skaffet sig Tilsagn fra en Række
Firmaer, nemlig: Thomas B. Thrige, Odense, Bonnesen & Danstrup, Aktie-
selskabet Atlas, Aktieselskabet Titan, Aktieselskabet Smith, Mygind &
Hiittemeier, Aktieselskabet Vølund, Aktieselskabet Burmeister & Wain,
Aktieselskabet Møller & Jochumsen, Horsens, S. Erichs Eftllgr., Aarhus,
som alle havde erklæret sig villige til at udføre de dem eventuelt over-
dragne Ordrer for en Sum, der ækvivalerede med Materialudgiften, Ar-
bejdsløn og Generalomkostninger. -
Til denne Anskaffelse anmodede Udvalget om at maatte disponere
over et Beløb af indtil 100,000 Kr., idet der fra Aktieselskabet Burmeister
127*
1014
Den polytekniske Læreanstalt 1906—1907.
& Wain paa egne og en Del af de ovennævnte Firmaers Vegne forelaa
et Tilbud paa Levering af de nævnte Maskiner for denne Sum, saaledes
at forstaa, at Priserne kun maatte betragtes som tilnærmende, idet Aktie-
selskabet Burmeister & Wain var sikker paa, at den angivne Sum ikké
vilde blive overskreden, men snarere i Henhold til de fra forskjellige Fir-
maer fremsendte Erklæringer, vilde blive noget lavere. Det tilføjedes
yderligere, at Beløbets Størrelse var lidt mindre end den tilsvarende Del
af Overslagssummen.
Udvalget udtalte til Slut. at det var villigt til vedblivende at fungere.
Man udbad sig i saa Fald Tilladelse til at maatte antage en assisterende
Ingeniør til Hjælp ved den videre Udarbejdelse samt til Kontrol ved Op-
stillingen af Maskiner m. ni. for et Honorar af 1,000 Kr. Til denne Stil-
ling foreslog man at at antage Ingeniør, Cand. polyt. H. Bache ved Fre-
deriksberg Sporvejs- og Elektricitetsselskab.
Udvalgets Forslag billigedes af Ministeriet ved Skrivelse af 7de August
11)05, saaledes at et Beløb af 100,000 Kr. stilledes til Raadighed til An-
skaffelse af de i Skrivelsen nævnte Maskiner, endvidere billigedes, at Le-
veringen af de nævnte Maskiner ikke udbødes ved offentlig Licitation, men
skete paa den af Udvalget foreslaaede Maade og under dettes Tilsyn, og
endelig at Ingeniør, cand. polyt. H. Bache antoges til under Udvalgets
Overopsyn at føre det nærmere Tilsyn med Maskinlaboratoriets og Kjedel-
husets Montering mod et Honorar af 1,000 Kr.
Paa Direktørens Anmodning fremkom Udvalget med nærmere For-
slag om den Fremgangsmaade, som man ønskede fulgt ved Bestillinger af
Maskiner, Kjedler m. ni. til et Beløb af 100,000 Kr. Forslaget gik ud
paa, at Aktieselskabet Burmeister & Wains Tilbud af 7de Juli d. A. an-
toges, saaledes at de deri anførte Maskiner leveredes igjennem nævnte
Firma fra følgende Fabrikker: 1 Stk. Tregangs-Expansionsdampmaskine
paa ca. 100 HK. fra Aktieselskabet Burmeister & Wain, 2 Stk. Babcock
& Wilcox Vandrørskjedler fra samme Firma, 1 Stk. Atlas Overheder samt
1 Ekonomiser fra Aktieselskabet Atlas, 1 Stk. 20 HK. Dampmaskine fra
S. Frichs EfterHg. Aarhus, 1 Stk. 20 HK. Gasmaskine fra Aktieselskabet
Atlas, 1 Stk. 25 HK. Dieselmotor fra Aktieselskabet Burmeister & Wain,
1 Stk. 10 HK. Vandturbine fra Aktieselskabet Møller & Jochumsen, Horsens,
1 Stk. 12 HK. „Dan" Petroleumsmaskine fra Fabrikant Jørgensen, idet
Aktieselskabet Burmeister & Wain indestod for, at Prisen paa ovennævnte
Maskiner ikke overskred et Beløb af 100,000 Kr., hvori dog ikke var ind-
befattet Udgifter til Fundamenter, Rørledninger og lign. Dette billigedes.
1 en længere Række Moder fra September 1905 til Maj 1907 disku-
teredes og toges Bestemmelse om alle Enkelthederne ved Laboratoriets
og Kjedelhusets Montering.
Af de vigtigste Ændringer, som foretoges i det tidligere Udvalgs
Forslag, skal nævnes: Den store Dampmaskine, som oprindelig var tænkt
staaende, blev gjort liggende, da det viste sig, at der blev Plads nok til
en saadan Ordning. Derved blev Maskinens enkelte Dele lettere tilgænge-
lige og dens Anvendelse som Forsøgsobjekt bekvemmere. Samme Maskines
Svinghjul uddannedes som Anker i en Vexelstrømsdynamo, der kan for-
Samlinger og Laboratorier.
1015
syne det elektrotekniske Laboratorium med Vexelstrøm. Turbinen kom
extra til, saaledes at ogsaa Vandmotorerne vare repræsenterede i Maskin-
laboratoriet. Under adskillige af Maskinerne, saavel Motorer som Arbejds-
maskiner, blev der anbragt en ejendommelig Form af Støbfej ernsfunda-
menter, konstruerede af Direktør Knudsen. Disse Fundamenter gjør det
muligt, at man paa hele det paagjældende Areal af Gulvet kan flytte eller
borttage Maskiner og opstille andre i deres Sted uden nogen som helst
Forandring eller Sønderbrydning af Gulv eller Murværk, hvilket vilde
medføre væsentlige Fordele ved Laboratoriets fremtidige Benyttelse.
Udvalget ledede de offentlige Licitationer over en Kran med Kjøre-
skinner, en Vandbeholder, Fundamentplader og en Dynamo paa 20 KW.
med tilhørende Fordelingstavle, medens der paa Resten af Anskaffelserne
toges Tilbud fra forskjellige Specialfirmaer.
I Løbet af Beretningsaaret fuldførtes Maskinlaboratoriets Montering,
og Udvalget afsluttede sin tre-aarige Virksomhed.
—	Fastsættelse af Maskinlaboratoriets Driftsbudget. I Overens-
stemmelse med Motiverne til Lovforslaget om Læreanstaltens Udvidelse,
jfr. Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1174, foresloges der paa Finanslov-
forslaget 1906—07 bevilget et Beløb af 13,000 Kr. aarlig til Driften af
Maskinlaboratoriet, hvoraf dog 5,000 Kr. var bestemt til Nyanskaffelser,
jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A., Sp. 1183—84. Da Labora-
toriet ikke vilde træde i fuld Virksomhed i Finansaaret 1906—07, vilde
kun en Del af Beløbet komme til Anvendelse i nævnte Aar. Forslaget
vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet optoges som en ny Udgiftspost paa
Læreanstaltens Budget for 1906—07 med følgende Ordlyd: Udgiftspost 8.
Til Maskinlaboratoriet 13,000 Kr., hvoraf 5,000 Kr. til Nyanskaffelser.
—	Ansættelse af Personale ved Maskinlaboratoriet. I Henhold til
Motiverne til Lovforslaget om Læreanstaltens Udvidelse, jfr. Univ. Aarbog
fdr 1903—04, S. 1174, optoges paa Finanslovforslaget for 1906—07 For-
slag om Ansættelse af en Assistent med en Lønning af 1,800 Kr., en
Maskinmester med en Lønning af 2,000 Kr. og en mekanisk uddannet
Betjent med en Lønning af 1,500 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende for
1905—06, Tillæg A., Sp. 1177—80. Forslagene vedtoges af Rigsdagen, og
Beløbene optoges paa Finansloven for 1906—07. De tre nævnte Stil-
linger bleve besatte med henholdsvis Ingeniør, cand. polyt. P. Schrøder
fra 1ste Januar 1907, Maskinist Otto Flamand fra samme Dato og Sø-
minearbejder Jens Peter Heinrich Andersen ligeledes fra samme Dato.
6. Den teknologiske Samling.
Extraordinær Bevilling til Anskaffelse af Skabe, Montre m. m. Som
anført i Motiverne til Lov om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse,
jfr. Univ. Aarbog for 1903—04, S. 1172, vilde der blive anvist andre og
større Lokaler for den teknologiske Samling ved den i Anledning af Ud-
videlsen foretagne Omflytning i de ældre Bygninger. Efter at Lokalerne,
der ere beliggende paa 2den og 3die Sal i søndre Fløj, vare blevne ind-
rettede til deres nye Øjemed i Løbet af Sommeren 1906, foretoges Flyt-
ningen af Samlingen.
1016
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
J de Lokaler, som Samlingen hidtil havde raadet over, havde Ska-
bene været ganske overfyldte, saa at det blandt andet af den Grund
havde været umuligt at gjøre den lærerige Samling offentlig tilgængelig.
1 de nye Lokaler vilde det være muligt at ordne de mange Tusinde
Numre, hvoraf Samlingen bestod, paa en overskuelig og lærerig Maade.
naar de nødvendige Skabe, Montre m. m. skaffedes tilveje. 1 den An-
ledning foresloges det paa Finanslovforslaget for 1906—07 at bevilge et
extraordinært Beløb af 3,000 Kr. i nævnte Øjemed, jfr. Rigsdagstidende
for 1905—06, Tillæg A., Sp. 1183—84.
Beløbet fordelte sig saaledes:
2 nye Dobbeltskabe å 240 Kr..........................................480	Kr.
2 nye Enkeltskabe................................................................150	—
2 Stkr. nye Montre..............................................................270	—
4 Stkr. dobbelte Skabe........................................................900	—
2 Skuffedarier........................................................................120	—
Jernplader mellem Skabe og Vægge omkring Varme-
rørene ..................................................................................80	—
Stole, Bænke for de Besøgende m. m..............................400	—
Elektriske Lamper og Ledninger m. m............................250	—
Flytning og Opstilling af Samlingen, delvis Etikettering	350	—
lait... 3,000 Kr.
Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet opførtes paa Finans-
loven for 1906—07 paa Læreanstaltens Udgiftspost 9.
Aabning af Samlingen for Offentligheden og Ansættelse af en
Assistent ved samme. I Skrivelse af 12te Juni 1906 gjorde Samlingens
Bestyrer, Professor H. 1. Hannover nærmere Rede for Ønskeligheden af
at kunne aabne Samlingen for Offentligheden fra Begyndelsen af Finans,
aaret 1907—08 og derved noget raade Bod paa Manglen af et Industri-
musæum. Han udtalte følgende:
„Herhjemme have vi som bekjendt ikke noget Industrimusæum, men
kun et Kunstindustrimusæuni, altsaa kun et Musæum for en lille Del af
Industrien, nemlig den, der drives saa lidt industrimæssigt, at den knapt
kan kaldes Industri, — og der agtes intet Industrimusæum oprettet ved
det af Industriforeningen og Fællesrepræsentationen for Haandværk og
Industri paatænkte „teknologiske Institut".
I Udlandet derimod tindes mangfoldige Industrimusæer. Af de ældre
ere de bekjendteste Samlingerne i Conservatoire des arts et métiers i Paris
og i Patentmusæet i South-Kensington i London. Endvidere f. Eks.
Technologisches Gewerbemuseum i Wien og den betydelige teknologiske
Del af Museum of science and arts i Edinburgh. Af nyere kan navnlig
anføres de „Gewerbemusæer", der efterhaanden ere opstaaede rundt om i
Tysklands større Byer, og hvoraf de i Nurnberg og Stuttgart ere særdeles
betydelige.
Der kan naturligvis ikke være Tale om, at den teknologiske Samling
i nogen Maade taaler Sammenligning med de nævnte store Musæer, idet
Samlinger og Laboratorier.
1017
den tvertimod kun kan betragtes som en meget beskeden Begyndelse til
et saadant. I de Lokaler, der nu stilles til dens Raadighed, vil den i
det Hele kun kunne udvide sig indenfor snævre Grænser, navnlig da det
nu viser sig, at der i disse Lokaler maa skaffes Plads til Samlingen af
Materialprøver, der er anlagt af Docent Suenson i det sidste halvandet
Aar, og hvortil Plads ikke var forudset i Nybygningerne. Hvis Lærean-
staltens Samling af Ingeniørmodeller havde kunnet linde Plads i Flugt
med Samlingen, saa at ogsaa Modelsamlingen havde kunnet blive tilgænge-
lig for Offentligheden, vilde der have været mere at se for de Besøgende,
men dette lod sig ikke gjøre. -
Alligevel maa det antages, at Samlingen vil kunne blive af betyde-
lig Interesse for vore Industri- og Haandværkskredse saa vel blandt Ar-
bejdsgivere som blandt Arbejdere. Den talte den 1ste April d. A. ca.
4,300 Numre eller mere end 4 Gange saa mange som ved min Tiltrædelse
den 1ste Februar 1888, hvor Samlingen, der er grundlagt af Prof. Wilkens,
men ordnet og katalogiseret ved et betydeligt personligt Arbejde af Prof.
Borch, talte ca. 1,000 Numre. Den indeholdt den Gang hovedsagelig kun
de alleralmindeligste Værktøjer, og vilde derfor den Gang ingen videre
Interesse have haft for Offentligheden, hvoriuiod den nu indeholder en
ret betydelig Mængde nyt og lidet kjendt Værktøj foruden mange Raa-
stoffer samt Industrigjenstande paa forskjellige Fabrikationsstadier, til Dels
Gjenstande, som slet ikke fremstilles her i Landet. Samlingen kan meget
godt maale sig med de tilsvarende Samlinger ved de Heste tyske tekniske
Højskoler, og har, naar den af og til har været forevist for mindre Grupper
af Fabrikanter eller Arbejdere, altid vakt særdeles stor Interesse, hvad
der ogsaa har været Tilfældet, naar Dele af den have været udstillede i
Industriforeningen eller i Provinserne.
Hvis Samlingen aabnes for Offentligheden, vil det iøvrigt jo snart
vise sig, om den vil blive besøgt efter en større Maalestok, og det vil da
være Tid at tænke paa at udvide den til et virkeligt Industrimusæum,
som ikke kan finde Plads paa Læreanstalten og som det vil være rigtigt
ogsaa at lade omfatte ældre Maskiner og Værktøjer, der belyse Industriens
Udvikling paa lignende Maade som Samlingen i Lyngby af Landbrugsred-
skaber etc. belyser vort Landvæsens Udvikling, men som der ikke er
Plads til at samle i de Lokaler, der nu snart skulle tages i Brug.
Da Samlingens Katalog er altfor omfattende til at kunne trykkes, er
det Hensigten efterhaanden at forsyne Genstandene med vedføjede For-
klaringer. Imidlertid vilde Besøgende naturligvis ofte ønske nøjere Be-
sked, og hertil behøves en sagkyndig Assistent som Forklarer.
Naar Samlingen bliver offentlig, kan det ventes, at den vil faa
adskillige flere Gaver end tidligere, saaledes at Arbejdet ved nye Gjen-
standes Montering og Katalogisering samt Korrespondance om Nyanskaf-
felser vil blive større end før. Men allerede nu er dette Arbejde ikke
ringe. Til Montering og Katalogisering har jeg i de senere Aar jævnlig
antaget en ung polyteknisk Kandidat- som Assistent, men Korrespondancen
har jeg ført personlig, og den androg i dette Aar 167 kopierede Skrivelser,
hvoraf en Mængde paa fremmede Sprog, foruden en Del ukopierede.
1018
Den polytekniske Læreanstalt 1906—07.
Hvis der ved Samlingen ansattes en Assistent som sagkyndig For-
klarer, vilde han kunne overtage det væsentligste af Arbejdet med Mon-
tering, Katalogisering og Korrespondance. Og da en stor Del Gaver kan
erholdes ved blot at skrive om dem. vil Samlingen kunne udvides stærkere
ved at forøge Korrespondancen
Da mit Arbejde ved Læreanstalten paa andre Punkter er i stadig
Tiltagende, vil jeg ikke selv kunde faa Tid til forøget Arbejde ved Sam-
lingen, men maa tværtimod ønske at blive aHastet for en Del af mit Ar-
bejde derved."
Efter at Samlingens Bestyrer nærmere havde udviklet Ønskeligheden
og Nødvendigheden af, at der ansattes en Assistent ved Samlingen, fore-
slog han. at der søgtes en Bevilling paa 1,800 Kr. til Ansættelse af en
Assistent, der navnlig skulde virke som Forklarer ved Samlingens Aabning
for Offentligheden, men tillige udføre Arbejder ved dens stadige Ud-
videlse, Ordning og Katalogisering samt endelig være Bestyrerens Med-
hjælper ved Fabriksbesøg.
Dette Forslag optoges paa Finanslovforslaget for 1907—08, jfr. Rigs-
dagstidende for 1906—07, Tillæg A, Sp. 1221—22; det vedtoges af Rigs-
dagen, og Beløbet optoges paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d.
—	Ingeniør, eand. polyt. A. L. Vanggaard, der havde bistaaet ved
Flytningen og Ordningen af den teknologiske Samling, ansattes som
Assistent ved samme fra 1ste April 1907 at regne.
7. Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget.
Forhøjelse af Lønnen til den fade Fyrbøder. I Læreanstaltens nye
Bygning blev der indrettet Bolig for to Betjente. Den ene af disse Bo-
liger vilde blive tillagt Læreanstaltens faste Fyrbøder, saaledes at et
Beløb af 400 Kr., der var opført paa Finansloven for 1906—07 under
Konto 1 f som Huslejegodtgjørelse til Fyrbøderen, bortfaldt. Hans sam-
lede Indtægter var hidtil 1,000 Kr. i Løn, 400 Kr. i Huslejegodtgjørelse
og 96 Kr. som midlertidigt Lønningstillæg, ialt 1,496 Kr. Boligen vilde i
Lighed med de andre Betjentboliger paa Læreanstalten blive anslaaet
til 300 Kr. Dels for at holde ham skadesløs i Indtægter ved den nye
Ordning, dels fordi han ved Læreanstaltens Udvidelse tik et betydeligt
større Arbejdsfelt og Ansvar, foresloges hans Lønning paa Finanslov-
forslaget for 1007—08 forhøjet fra 1,000 Kr. til 1,300 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1906—07, Tillæg A., Sp. 1223—24. Forslaget vedtoges af
Rigsdagen, og Forhøjelsen optoges paa Finansloven for 1907—08 under
Konto 1 d.
—	Hjælp for Kontor- og Auditoriebetjenten ved Pasning af den
teknologiske Samling, Auditorier m. m.
Ved Udvidelsen af den teknologiske Samling og dens Aabning for
Offentligheden vilde der kræves forøget Betjenthjælp. Sandsynligvis vilde
Læreanstaltens hele udvidede Drift stille lignende Krav til Pasning af
Auditorier, Garderober m. m. Da det endnu var vanskeligt helt at overse
de herhen hørende Forhold, nøjedes man med paa Finanslovforslaget for
1907—08 at foreslaa bevilget et Beløb af 500 Kr. til forøget Betjenthjælp,
Samlinger og Laboratorier.
1019
jfr. Rigsdagstidende for 1906—07, Tillæg A. Sp. 1221—24. Bevillingen
vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa Finansloven for 1907-08
paa Læreanstaltens Udgiftspost 1 d. Fra 1ste April 1907 ansattes Maler-
mester Frederik Spliid som Betjent med Tjeneste den halve Dag.
—	Forhøjelse af Censorhonorarkontoen. Paa Grund af de ved kgl.
Resolution af 4de September 1903 indførte Ændringer i Undervisningen i
Landmaalingsfagene, vilde Udgiften til Censorer ved IL Del af Examen
for Bygningsingeniører forøges. Udgiftspost le — Honorarer til Censorer
— foresloges derfor forhøjet fra 11,500 Kr. til 12,000 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1906—07, Tillæg A Sp. 1229—32. Forhøjelsen vedtoges af
Rigsdagen og optoges paa Finansloven for 1907—08.
IV. Ansættelse af en liy fast Lærer i Mathematik,
specielt Rationel Mekanik.
I Skrivelse af 31te Juli 1906 til Ministeriet udtalte den polytekniske
Læreanstalt, at en fyldig og omhyggelig Undervisning i den Del af Mathe-
matiken, som benævntes Rationel Mekanik, var en nødvendig Betingelse
for en god Tilegnelse af Bygningsstatiken (Teknisk Mekanik), der dannede
Grundlaget for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørernes tekniske Ud-
dannelse. Ved den i 1894 foretagne Omlægning af Undervisningen, var
den rationelle Mekanik imidlertid bleven forfordelt, og Udviklingen af
Bygningsstatiken i de senere Aar havde gjort denne Fejl endnu føleligere.
Det stærkt forøgede Antal Studerende havde yderligere forværret dette
Forhold, saa at en radikal Forbedring var nødvendig. De hertil sigtende
Forslag havde været underkastede en grundig Behandling i Udvalgs- og
Lærerraadsmøder. Man var derved kommet til Enighed om, at den bedste
og mest økonomiske Ordning af denne Sag vilde være at lette Professorerne
i Mathematik for Undervisningen i Rationel Mekanik og overdrage den
til en særlig Lærer. Det vilde i Øjeblikket være rigtigst at knytte den
til Undervisningen i Mathematik for Fabrikingeniører, saaledes at Docenten
for Tiden Dr. phil. C. Juel, som besørgede denne sidste Undervisning,
overtog den faste Lærerstilling, medens lians Docentur ophævedes. Paa
Budgettet vilde den foreslaaede Forandring derved forme sig som en For-
højelse af Konto 1. a. med 3,200 Kr. og en Formindskelse af Konto 1. b.
med 2,400 Kr., i Øjeblikket altsaa en Forøgelse af Udgiften paa 800 Kr.
Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1907—08, jfr. Rigsdags-
tidende for 1906—07, Tillæg A. Sp. 1213 — 14. Det vedtoges af Rigsdagen,
hvorved Læreanstaltens Udgiftspost Konto l.a. forhøjedes med 3,200 Kr.,
medens Udgiftskonto 1 b formindskedes med 2,400 Kr.
—	Under 16de April 1907 modtog Dr. phil. C. Juel kgl. Udnævnelse
som fast Lærer i Mathematik (specielt Rationel Mekanik) fra 1ste April
s. A. at regne.
Universitetes Aarbog.
128