018 Universitetet 1906—1907. Hvorledes maales derefter denne Vinkel? (for 8 Kan didater): Billed- dannelse i Linser. 2) (for 4 Kandidater): Hvorledes maales Jernets Mag- netiseringskonstant og Permeabilitet? (for 8 Kandidater): Galvanisk Po- larisation med særligt Hensyn til dens Anvendelse i Akkumulatoren. Kemi: (for 12 Kandidater): Analyse af en Blanding, der indeholdt: 1. Arseniksyrling, basisk Yismutklorid og Magniumkarbonat. 2. Anti- monoxyklorid, Zinkkarbonat og Magniumkarbonat. 3. Basisk Vismut- nitrat, Mangankorbonat og Bariumklorid. 4. Kobberilte, Blykarbonat, Mangankarbonat og Magniumkarbonat. 5. Basisk Vismutnitrat, Kali- alun og Kaliumklorid. 6. Blyfosfat, basisk Vismutnitrat og Ammonium- Magniumfosfat. 7. Kadmiumkarbonat, Zinkkarbonat, Bariumklorid og Natriumklorid. 8. Antimontrisultid, Jernfosfat, Kalciumkarbonat og Magniumith. 9. Kvægsolvklorid, Zinkfosfat, Ferrofosfat og Natrium- sulfid. 10. Karbonater af Barium, Calcium, Magnium og Natrium. 11. Basisk Vismutklorid, Antimonilte og Natriumnitrat. 12. Blyjodid, Cad- miumkarbonat, Ammonium-Natriumfosfat (Spor af Kalk). Astronomi: (lor en Kandidat): Set fra et uforandret Synspunkt forsvinder en Stjerne, hvis Rektascension3= 4t5,n68, og hvis"Deklina- tion = 12° 33' 40", liver Dag ved Stjernetid = 0l 32m 108 bag en nøjagtig retlinet og vandret Tagryg. Ved Stjernetid = [84 43m 46<* kommer samme Stjerne atter tilsyne. Synspunktets Polhøjde er 55° 41'. Find Tagryggens Retning og maximale Hojde over Horizonten. Astronomi og praktisk Mathematik 2 (for 3 Kandidater): En pe- riodisk Funktion P(x) er bestemt ved de G ubundne og lige gode Obser- vationer P( 22°.5) = 115, P(82°.5) = 96, P(142°.5) = 38, P(202°.5) = 5, P(262°.5) = 12 og P(322°.5) = 70. Søg: a. Kvadratsummen af ile Restfejl, som ville blive tilbage efter en Udjævning ifølge Formlen P(x) = a -f- beos (B -4- x), og b. Konstanterne a, b og B. Naturhistorie og Geografi: 1. Zoologi (for 2 Kandidater): Forelagte Dyreformer (Arenicola marina og Lumbricus) beskrives, sammenlignes og bestemmes. 2) Botanik: Paa hvilke Maader faa Planterne Kvælstof- næring? 3) Mineralogi: De forelagte Mineralier (for den ene Kandidat: Anglesit, Jernspat, Zinkblende og Tinsten; for den anden Kandidat: Cerussit, Tungspat, Antiinonglans og Manganit) beskrives og bestemmes med Angivelse af Krystal formerne, hvor saadanne findes, og af de Prøver, ved hvilke Bestemmelsen er udfort. 4) Geografi: En Oversigt over Ita- liens vulkanske Dannelser. 5) Speciale (Zoologi) (for den ene Kandidat): Giv en Oversigt over Forplantningsforholdene hos Halepadderne, (for den anden Kandidat): Giv en Fremstilling af Topfeltets Forhold hos Eehi- niderne, særlig de irregulære. Tillær/scxantcn ifølge fickjevdtfji. 2'2(le Maj 1874. Juni 1907. Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Hvilken Betydning for et Menneskes Udvikling har Kendskabet til fremmede Lande og frem- med Kultur, og ad hvilke Veje kan et saadant Kendskab opnaas? V. Prisopgaver. Til Besvarelse af de 1005—1006 udsatte 14 Prisopgaver *) indkom i Aaret 1006—1007 10 Afhandlinger, nemlig 4 theologiske, 1 statsviden- skabelig, 2 lægevidenskabelige, 1 filosofisk, 1 historisk og 1 nordisk-filo- logisk. Af disse Afhandlinger fandtes de 2 første theologiske, den hi- storiske og den nordisk-filologiske værdige til Prisen. Accessit tilkendtes den 3die theologiske, den statsvidenskabelige og den filosofiske, hvis For- latter dog ikke ønskede sig navngivet, saa frenit han ikke fik tilkendt Prisen. *) Jfr. Univ. Aarb. for 1905—1906. S. 568. Prisopgaver. 919 Forfatterne fandtes at være: Af de prisbelønnede Afhandlinger: Stud. theol. Johan Chr. Heugh Wandall, af den første theologiske, Cand. theol. Harald Wellejus, af den anden theologiske, Cand mag. Povl Engelstoft, af den historiske, Stud mag., Fru Elisabeth Jacobsen, født Rubin, af den nordisk-filo- logiske Af de Accessit tilkendte Afhandlinger: Stud. theol Gustav lians Brøndsted, af den tredie theologiske, Stud polit. Jens Møller, af den statsvidenskabelige. Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkommende Afhand- linger lyde saaledes: I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets Prisopgave i Theologi for Aaret 1905—1906 »De principielle Synspunk- ter for Udlægningen af Jesu Lignelser med særligt Henblik til nyere Be- handlinger af dette Æmne« er der indkommet fire Afhandlinger. ^ Afhandlingen med Motto „ovdeis emfictXcor tyv %eiQa en uqotqov y.u\ fihénwv sig ru oniam tvdsxos lonv xf] fiaoiXeicc rov åeov (Lc. 9,62)« er et modent og dygtigt Arbejde. Forfatteren raader over et omfattende Litteraturkjendskab og behersker dog samtidig Stoffet saa godt, at Fremstillingen bliver smukt afrundet. Han begrænser sig nøje til Opgaven og har herindenfor sat sig grundigt ind i Problemerne og søgt at løse dem med betydelig kritisk Sans. Dog kunde man have ønsket en mere indgaaende Drøftelse af Jesu Lignelsers Forhold til jødi- ske Paralleler. Forfatteren vilde sandsynligvis derved tillige have und- gaaet den Ensidighed, hvori han gjør sig skyldig, naar han, uden nær- mere Begrundelse, i sin Kritik af Overleveringen af Jesu Lignelser gaar ud fra den Grundsætning, at Jesu Lignelser alle nøje skal have svaret til et fra græske Kilder hentet Lignelsesbegreb. Da Forfatteren imidlertid ud fra sit Udgangspunkt argumenterer med methodisk Klar- hed og Konsekvens, og da Arbejdet i det hele vidner om en ikke ringe Skarpsindighed og Selvstændighed, maa vi betragte det som særdeles værdig til Prisen. Den anden Afhandling med Motto „/SXénofisv yaq kqti tit Fnonrpnu év aivly/aaTi 1. Cor. 13,12" staar ikke fuldt paa Højde med den fore- gaaende. Den er skrevet i et smukt Sprog, men en uheldig Dispo- sition bevirker trættende Gjentagelser. Litteraturbenyttelsen er ikke fuldt saa omfattende, som det kunde ønskes, og Forfatteren er paa nogle Punkter ikke gaaet tilstrækkeligt i Dybden i sine Undersøgelser. Allige- vel maa det erkjendes, at Forfatteren giver en alsidig, om end ikke ligelig, Behandling af alle under Æmnet hørende Spørgsmaal, ligesom ogsaa^ Ar- bejdet i sin Helhed vidner ikke blot om stor Flid, men ogsaa om kritisk Sans og sund Dømmekraft. Ogsaa denne Afhandling maa derfor siges at være værdig til Prisen. Den tredje Afhandling med Motto af Tertullian: »Etsi figmen- tum veritatis in imagine est, imago ipsa in veritate est sua. Necesse est esse prius sibi, quo alii configeretur« er et ufuldendt Arbejde. Forfat- teren meddeler, at det er Helbredsgrunde, som have hindret ham i at fuldføre det. Efter den Plan for Afhandlingen, som han i sin Indled- ning meddeler, synes det næsten, som om han fejlagtig har opfattet Op- gaven som aldeles overvejende historisk; dog vise de korte Bemærkninger, som han har nedskrevet som Erstatning for den manglende Slutning, at det har været hans Hensigt ogsaa at" fremsætte og begrunde de principielle Synspunkter for Udlægningen af Jesu Lignelser. Men i hvert Fald er det Parabelhermeneutikens Historie, som fortrinsvis har taget Forfatte- rens Interesse fangen, og han har her ydet et virkelig fortjenstfuldt Ar- 920 Universitetet 1906—1907. bo,ide. Især har han fordybet sig i Kirkefædrenes exegetiske Værker, ledet af den Betragtning, at deres Syn paa Lignelserne bor udledes af deres exegetiske Praxis snarere end af deres hermeneutiske Udtalelser. Forfatteren har ad den Vej ikke uden Held stræbt at supplere og korri- gere de existerende Fremstillinger af Parabel fortolkningens Historie. Da lian imidlertid ikke har naaet at behandle de væsentligste Spørgsmaal indenfor den stillede Opgave, kan Prisen ikke tilkjendes ham; men hans flittige og dygtige Afhandling fortjener at belønnes med Aceessit. Den fjerde Afhandling med Motto: „navra floxt/iciGeiv, to kuXov xureyftr11 er i formel Henseende velskrevet og let læselig. Forfatteren gjør et forstandigt Indtryk og har Blik for det væsentlige i Spørgsmaalet, iigesom han ogsaa kjender de vigtigste Behandlinger af Æmnet. Men man savner gjennem hele hans Arbejde Sikkerhed og Klarhed i Metho- den. I'orfatt.erens Argumentation gjør Indtryk af, at om han end er sig de væsentlige Synspunkter bevidst, saa har han dog ikke udredet sig dem i principiel Belysning. Der bliver derved noget usikkert og svæ- vende over Fremstillingen. Mod al Anerkjendelse af Forfatterens Flid kan I' akultetet deri or ikke tilkjende ham nogen Belønning. Kjobenhavn, den 16. April 1907. II. Sckarling. P. Madsen. J. C. Jacobsen. V. Ammundsen. Frederik Torm. II. Dru statsvidenskabeli(je Afhandling. Som Besvarelse af den statsvidenskabelige Prisopgave for 1905—1906: »En Fremstilling og \ ardering af de nyere Bestra^belser for at bilægge Arbejdskonflikter ved \ oldgift«, er indleveret en Afhandling med Motto: »We must bear in mind, that local conditions are dissimilar and that empiricai laws must be viewed with suspicion until they can be explained. S. «T. Chapmau«. Forfatteren har med megen Flid samlet Oplysninger om den paa- gjældende Lovgivning i saa godt som .alle Lande, saavel som om de der- ved vundne Resultater for en fredelig Bila'ggelse af Arbejdskonflikter, og har hertil samlet en ikke ringe Litteratur, om man end stundom sav- ner en vis Evne til at forfølge Sporet helt ud til de mange officielle Be- regninger og »Labour Gazettes«, som dog vel nok i adskillige Tilfælde havde kunnet skaffes tilveje. Men det er ikke lykkedes Forfatteren helt at beherske dette ret omfattende Stof; Fremstillingen er temmelig træt- tende ved den atter og atter gjentagne Opregning af de herhen horende Love og deres Indhold, en Gjentagelse, som er bleven nødvendig ved den valgte Form, at behandle hvert enkelt Land for sig. Det er derfor meget vanskeligt at faa noget Overblik over al denne Mangfoldighed af indbyrdes ofte kun lidet afvigende Bestemmelser og modtage noget klart Indtryk af de væsentlige Forskjelligheder. Værre er det dog, at der overhovedet savnes bestemte Synspunkter for en almindelig Vurdering af den herhen horende Lovgivning. Der gjøres vel nogle spredte Forsøg paa en Kritik overfor de enkelte Love; men Læseren modtager ikke let noget Indtryk af de Erfaringer, som kunne siges at være vundne ved de hidtil udfoldede Bestræbelser for at undgaa strikes og loeks-out's og overhovedet alvorligere Stridigheder mel- lem Arbejdsgivere og Arbejdere. Man faar derfor heller ikke nogen For- nemmelse af, hvilken Fremtid Voldgiftssystemet har for sig, saa lidt som af, hvilken af de forskjellige Veje, som man hidtil er slaaet ind paa, der snarest bør ventes at ville fore til et tilfredsstillende Resultat. Medens Afhandlingen af de udviklede Grunde ikke vil kunne be- lønnes med Guldmedaillen, finde vi det rigtigt, at der tildeles Forfatteren et Accessit. Kjobenhavn, den 25de Marts 1907. Will. Scharling. H. Westergaard. Prisopgaver. 921 III. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den af det lægevidenskabelige Fakultet for 1905—1906 opstillede Prisopgave: „Der ønskes en Fremstilling af Behandlingen af Ovariecyster,, der op- træder som Fødselshindring"; er der indkommet 2 Afhandlinger. Den ene, med Motto »1809—1906«, er et meget flittigt Arbejde; men det er dog langtfra lykkedes Forfatteren at faa alt det med fra Litteraturen, der formentlig burde være omtalt. Forfatteren søger at skjelne mellem de Regler, der kan opstilles for den praktiserende Læges Handlemaade, og de, der kunne og bør bringes til Anvendelse paa en Fødselsstiftelse eller af en som Fødselshjælper specielt uddannet Læge. En saadan Adskillelse maa siges, i alt Fald til en vis Grad et være berettiget; men Forfatteren har ikke været heldig i Udforeisen af sin Tanke, idet han eksempelvis flere Steder tilraader den praktiserende Læge Behandlingsmaader, som han faa Sider senere omtaler som særdeles uhel- dige og yderst farlige — et Udtryk for, at Forfatterens egne Raisonne- menter i det hele ofte ere mangelfulde og kun lidet dybtgaaende, saa at den kritiske Værdsættelse af Litteraturen ikke bliver tilfredsstillende. Hertil kommer, at flere af de refererede Afhandlinger og Jour- naler (saavel af de fra Litteraturen som af de andet Steds fra hentede) ere mangelfuldt og ukorrekt gengivne. Endskønt vi anerkender Afhandlingens gode Sider, mener vi dog, i Henhold til ovenstaaende, ikke at kunne anse den for værdig til at pris- belønnes. Forfatteren til den anden Afhandling, der har til Motto: »Multum adhuc restat operis; multumque restabit, nec ulli nato post saecula praecludetur occasio aliqvid adhuc adjiciendi«, begynder med, hvad han selv kalder »en historisk Oversigt« d. v. s. et Referat af den hidtidige Litteratur om det foreliggende Spørgsmaal, som optager over Halvdelen af Afhandlingen. Bortset fra, at denne Oversigt langtfra er fuldstæn- dig, skorter det i høj Grad paa Kritik i denne Fremstilling. Og dette bliver i højeste Grad føleligt i de følgende Afsnit, i hvilke Forfatteren søger af det fremstillede at udlede de Regler, Lægen bør følge i Praksis. En virkelig Vurdering af de Erfaringer, der kunde indvindes gennem de i Litteraturen meddelte Tilfælde, er der slet ikke Tale om (rent bort- set fra, at Materialet i denne Henseende let kunde have været gjort fyldigere), og herimod vejer det ikke tilstrækkeligt op, at Forfatterens egne Raisonnementer gennemgaaende er ædruelige og vel overvejede. Vi kan derfor ikke finde denne Afhandling værdig til at pris- belønnes. Den 5t,e Marts 1907. Oscar Bloch. Leopold Meyer. IV. Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den filosofiske Prisopgave 1905—1906: »Den psykologiske Tredelings Historie og viden- skabelige Berettigelse« er der indkommen en Afhandling med Motto: »Enten — Eller«. Denne Afhandling gennemgaar Psykologiens Historie lige fra Pla- ton til den nyeste Tid, ganske vist med stadigt Hensyn til Tredelingen af Sjælelivets Elementer, men dog saaledes, at der medtages langt mere, end Opgaven kræver. Forfatteren sondrer ikke tilstrækkeligt mellem Væsentligt og Uvæsentligt, og hans historiske Fremstilling mangler ofte Klarhed og Overskuelighed. Til en nærmere Prøvelse af Tredelin- gens Berettigelse, Opgavens anden Del, giver han kun smaa og spredte Bidrag, og lians Bemærkninger om dette Punkt ere ikke altid tydelige og bestemte. Imidlertid vidner Afhandlingen om megen Læsning og stor Flid. Den er for en stor Del knyttet til Kildestudier, og der gør sig baade i Fremstilling og i Kritik en tiltalende Selvstændighed gældende. Paa 922 Universitetet 1906—1907. Grund af disse gode Egenskaber finde vi Afhandlingen værdig til Accessit. Den 21de Marts 1907. H. Hoffding. K. Kroman. Cl. Wilkens. V. Den historiske Afhandling. Det opstillede Prisspørgsmaal: »Rigs- raadet i Danmark under de forste Konger af det oldenborgske Hus indtil 1588« har fremkaldt een Besvarelse, som har Motto af A. D. .Torgensen: »Kongemagten oplever og overlever alle Magtsvingninger; smidig som ingen anden Faktor i Samfundet bojer den sig efter de skiftende For- hold og forer stadig påany an i Udviklingen«. Forfatteren af denne Afhandling har sat sig grundigt ind i Emnet, skjont han har afleveret sin Besvarelse allerede den 1. Oktober og i den tidligere Del af Aaret efter eget Opgivende kun har kunnet anvende en stærkt begramset Tid paa Opgaven. Han har et omtrent udtømmende Kjendskab til det store og spredte trykte Kildemateriale og har dertil i ikke ringe Grad medtaget utrykt Stof. Paa dette Grundlag har han givet en meget fyldig Fremstilling af Rigsraadets hele Virksomhed; i en Række Kapitler skildrer han dets Sammensætning, dets Virkemaade og dets Indflydelse paa Statslivets forskjellige Omraader. Flere af disse Kapitler er Frugten af en overordentlig Flid, saaledes den fuldstændige Liste over alle Raadets Medlemmer og Sammenstillingen af alle de Raadsmoder, der spores i Kilderne; alle viser de en meget omsigtsfuld Benyttelse af Stoffet og et sundt Blik paa de praktiske Forhold. Det maa siges at være lykkedes Forfatteren virkelig at trænge til Bunds i Forstaaelsen af Rigsraadets Stilling i det opgivne Tidsrum, og han har endog givet mere, end der ligefrem forlangtes, idet han har fulgt Raadet langt tilbage i Middelalderen, ligesom han stadig til Sammenligning ind- drager Forholdene under Kristian TV. og Frederik III. Svagest er vel Slutningsafsnittet: »Konge, Raad og Folk gennem tohundrede Aar«, hvori Forfatteren vil uddrage Hovedsummen af alle de foregaaende en- kelte Kapitler, og ogsaa ellers mærker man, at han først under selve Ud- arbejdelsen er naaet til fuldt Herredomme over Stoffet. I det hele viser Afhandlingen dog en usædvanlig Kundskabsfylde, gode Evner til viden- skabelig Undersøgelse og en Modenhed, der spaar godt for Forfatterens Fremtid, og den er utvivlsomt fuldt værdig til at belønnes med Guld- med ai lien. Marts 1907. Joh. Steenstrup Kr. Erslev.