758
Universitetet 1906—1907.
Den af Censurkomiteen afgivne Indstilling blev af Fakultetet den
Ilte Oktober 1906 sendt Konsistorium, der den 12te s. M. fremsendte den
til Ministeriet.
Den 30te s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det i Henhold
til dertil erhvervet allerhøjeste Bemyndigelse havde ansat Dr. med. V.
Schaklemose som Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospitals kirurgiske
Afdeling D for et Tidsrum af G Aar fra den 1ste November 1906 at regne.
Om Dr. Schaldemoses Udnævnelse til Professor extraordinarius vil
blive givet Meddelelse i et senere Hefte af Aarbogen.
Under 17de Juli 1906 indstillede Fakultetet, at der tillagdes Dr. med.
S. Schou, der var konstitueret som Overkirurg ved det kgl. Frederiks Ho-
spitals Afdeling D, og som paa Fakultetets Opfordring havde holdt kirurgisk
Klinik for de Studerende i Foraarshalvaaret 1906, et Honorar paa 500 Kr.
Under 12te September 1906 anholdt Fakultetet om Ministeriets Bemyn-
digelse til at overdrage Dr. med. S. Schou den klinisk-kirurgiske Under-
visning paa det kgl. Frederiks Hospitals Afdeling D, saalænge indtil Pro-
fessor Wanschers Efterfølger havde overtaget Afdelingen, imod at der til-
lagdes Dr. Schou et Honorar, beregnet for det Antal Maaneder, hvori han
kom til at fungere, i Forhold til det ovennævnte Honorar paa 500 Kr. Efter
at have indhentet Kvæstors Erklæring sendte Konsistorium henholdsvis
den 13de September og den 8de Oktober 1906 Fakultetets Indstillinger
med Anbefaling til Ministeriet, der under 26de September og 15de Oktober s.
A. bifaldt det ansøgte, saaledes at der paa Forslaget til Lov om Tillægs-
bevilling for Finansaaret 1906—07 under Universitetets Udgiftspost 7. 1.,
Til Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital, Dr. med. Wanscher som
Professor extraordinarius i Kirurgi, inden Linien søgtes bevilget de for-
nødne Beløb.
III. Forelæsninger, Ovelser og Eksamina.
1. Den filosofiske Prøve.
Ved Skrivelse af 24de November 1906 meddelte Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet i Henhold til Fakultetets Anbefaling en Løjtnant,
der havde bestaaet Afgangsexamen ved Officerskolens yngste Klasse, Til-
ladelse til samtidig at indstille sig til Tillægsprøve til Erhvervelse af akade-
misk Borgerret og den filosofiske Prøve, dog saaledes, at en bestaaet filosofisk
Prøve taber sin Gyldighed, hvis ikke den Tillægsexamen, som er dens Forud-
sætning, bestaas i samme Termin.
I Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet ved Skri-
velser af 22de December 1906, 28de Februar 1907 og 8de Marts 1907 3
Studerende, der i Sommeren 1906 havde bestaaet Afgangseksamen for
Studerende, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Marts 1907.
1 Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet ved Skrivelser
af 8de og 25de Marts 1907 2 Studerende, der i Januar 1907 havde bestaaet
Afgangseksamen, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i
Sommeren 1907.
I Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet ved Skri-
velse af 10de Juni 1907 en Studerende, der paa Grund af Sygdom var bleven
Forelæsninger, Øvelser og Eksamina.
759
hindret i at underkaste sig den filosofiske Prøve i Sommeren 1907, Tilladelse
til at indstille sig til Proven i Begyndelsen af September 1907.
1 Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet ved Skri-
velse af 10de Juni 1907 en Studerende, der i Sommeren 1906 havde bestaaet
Afgangseksamen for Studerende men uden Latinprøve, Tilladelse til at
maatte indstille sig til den filosofiske Prøve i Sommeren 1907, dog saaledes
at den af ham eventuelt bestaaede Prøves Gyldighed skulde være afhængig
af, at han tillige bestod Tillægsprøven i Latin.
I Henhold til Fakultetets Indstilling afslog Ministeriet under 10de
Juni 1907 et Andragende fra en Studerende om Tilladelse til at indstille sig
til den filosofiske Prøve, uanset at han havde bestaaet Afgangseksamen
for Studerende for den mathematisk-naturvidenskabelige Retning uden
Prøve i Latin. Af Fakultetet var det anført, at Ansøgeren ikke kunde
immatriculeres ved Universitetet og saaledes var afskaaren fra at indstille
sig til den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1886 givne
Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86,
S. 49, blev det tilladt 4 Studerende, der i Sommeren 1906 havde bestaaet
Afgangseksamen for Studerende, paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste
at indstille sig til den filosofiske Prøve i April 1907.
2. Forelæsninger og Eksamina under det rets- og slats videnskabelige
Fakultet.
Ved kongelig Resolution af 5te Februar 1907 blev det tilladt en Stu-
derende at indstille sig paany til den juridiske Fællesprøve, uanset at han
3 Gange var blevet rejiceret ved dennes skriftlige Del. Studentens Andra-
gende var anbefalet af Fakultetet.
I Henhold til den Fakultetet ved Bekendtgørelse af 4de December
1902 III. B., jfr. Univ. Aarb. f. 1902—03 S. 497, givne Bemyndigelse gav
Fakultetet 12 Studerende Tilladelse til at indstille sig til den juridiske
Fællesprøve i Vinteren 1906—07 og 18 Studerende Tilladelse til at indstille
sig til Fællesprøven i Sommeren 1907.
Ministeriet afslog ved Skrivelse af Ilte Februar 1907 et Andragende
fra en canditatus juris, der i Sommeren 1906 havde bestaaet fuldstændig
juridisk Embedseksamen med Karakteren Haud illaudabilis, om Tilladelse
til i Sommeren 1907 paany at indstille sig til denne Eksamens 2den Del.
Andragendet var ikke anbefalet af Fakultetet.
Ministeriet meddelte ved Skrivelser af Ilte September, 17de Oktober
og 10de December 1906, Ilte Februar, 9de Marts og 4de Juli 1907 1 Kandidat,
der havde underkastet sig den juridiske Embedseksamens 2den Del i Vin-
teren 1905—06, 1 Kandidat, der havde underkastet sig samme Eksamen i
Sommeren 1906, 1 Kandidat, der havde underkastet sig samme Eksamen i
Vinteren 1906—07 og 2 Kandidater, der havde underkastet sig samme
Eksamen i Sommeren 1907, Tilladelse til paany at indstille sig til samme
a. Den juridiske Fællesprøve.
b. Den fuldstændige juridiske Embedseksamens 2den Del.
760
Universitetet 1906—
1907.
Eksamen henholdsvis i Vinteren 1(J06—07, i Sommeren 1907 og i Vinteren
1907—08.
I Henhold til den Fakultetet ved Bekendtgørelse af 4de December
1902 111. B., jfr. I niv. Aarb. for 1902—03 S. 497, givne Bemyndigelse gav
Fakultetet 4 Studerende Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Em-
bedseksamens 2den Del i Vinteren 1907—08 og 1 Studerende Tilladelse til
at indstille sig til den nævnte Eksamens 2den Del i Sommeren 1908.
c. Overgangseksamen i Henhold til kyl. Anordning af 1ste December 1902.
Fakultetet afslog under 4de Februar 1907 et Andragende fra en Stu-
derende om Tilladelse til paany at indstille sig til denne Eksamen i Sommeren
1907, men bevilgede under 14de s. M. et tilsvarende Andragende.
d. Økonomisk-statistisk Eksamen.
Ved Skrivelser af 27de September og 7de November 190G meddelte
Ministeriet i Henhold til Fakultetets Indstilling 3 Studerende Tilladelse til
at indstille sig til den økonomisk-statistiske Eksamen i Vinteren 1906—07
i Overensstemmelse med Keglerne i kgl. Anordning af 20de Februar 1892.
Et, ikke af Fakultetet anbefalet, Andragende fra en Studerende om Til-
ladelse til i \ interen 1907—08 at indstille sig til den nævnte Eksamen blev
derimod afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 14de Marts 1907.
e. Juridisk Eksamen for Ustuderede.
Ved Skrivelse af 15de Maj 1907 bevilgede Ministeriet, at en Eksaminatus
juris, der i Sommeren 1906 havde bestaaet den juridiske Eksamen for Ustu-
derede med en Talværdi af 34 ved den skriftlige Prøve alene, men en samlet
Talværdi af 97, efter Udstedelsen af Ministeriets Bekendtgørelse af 20de
August 1906, jfr. Univ. Aarb. f. 1905—06 S. 402—03, maatte betragtes
som havende bestaaet den nævnte Eksamen med 1ste Karakter. Det af
den paagældende fremsatte Andragende var anbefalet af Fakultetet dels
under Hensyn til. at det maatte anses for i højeste Grad rimeligt og naturligt,
at den nævnte Bekendtgørelse af 20de August 1906 anvendtes med tilbage-
virkende Kraft paa en tidligere i Henhold til Ministeriets Bekendtgørelse
af 4de December 1902 afholdt Eksamen, dels under Hensyn til, at en Be-
vilgelse af Andragendet ikke vilde kunne afgive noget Præcedens, da der
ikke findes andre examinati juris i samme Stilling som Andrageren, dels
endelig under Hensyn til Andragerens personlige Forhold og til, at Op-
naaelsen af 1ste Karakter til den her omhandlede Prøve i Lovgivningen
er sat som Betingelse for Erhvervelse af Sagførerbeskikkelse.
Fakultetet meddelte 2 Eksaminander, hvoraf den ene i Sommeren 1907
havde bestaaet den juridiske Eksamen for Ustuderede med 92 Points, medens
den anden ved samme Eksamen var bleven anset for umoden, Tilladelse til
at indstille sig til samme Eksamen i Vinteren 1907—08.
3. Forelæsninger og Eksamina under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Lægevidenskabelig Embedseksamen.
Ved Skrivelse af Ilte Oktober 1906 meddelte Ministeriet en cand.
mag. I illadelse til at benytte den af ham i Sommeren 1898 absolverede
Forelæsninger, Øvelser og Eksanorina.
761
»lægevidenskabelige Forberedelseseksamen med udvidet Prøve i Fysik«
som lægevidenskabelig Forberedelseseksamen til den lægevidenskabelige
Embedseksamen efter den gamle Ordning. Ministeriet bifaldt endvidere,
at de af den paagældende i Fysik opnaaede Karakterer, nemlig i skriftlig
Fysik meget godt og meget godt+ og i mundtlig Fysik udmærket godt -4-
og meget godt-i-, sammenlagdes til et laudabilis. Ministeriets Resolution
var overensstemmende med Fakultetets Indstilling.
Fakultetet meddelte en Studerende, der havde indstillet sig til 1ste
Del af den lægevidenskabelige Eksamen i Sommeren 1907 Tilladelse til at
indstille sig paany til Eksamen i Vinteren 1907—08. Et andet Andragende
fra en Studerende, der havde paabegyndt, men ikke fuldført 1ste Del af
Eksamen i Sommeren 1906, om Tilladelse til paany at indstille sig til Eksamen
i Vinteren 1906—07, afslog Fakultetet.
Fakultetet bevilgede et Andragende fra en Studerende, der i Sommeren
1906 havde bestaaet 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen,
om paa Grund af Sygdom at erholde Udsættelse paa 1 Aar med at tage
2den Del af den nævnte Eksamen.
Ved Skrivelse af 22de December 1906 gav Ministeriet en Studerende,
der havde ansøgt om Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af den læge-
videnskabelige Embedseksamen i Vinteren 1906—07 paa Basis af den af
ham i Januar 1905 absolverede 1ste Del, uanset at han i Sommeren 1906
havde indstillet sig til, men ikke bestaaet 2den Del af den nævnte Eksamen,
efter Omstændighederne Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af den
lægevidenskabelige Eksamen i Sommeren 1907 uden at tage 1ste Del af
samme Eksamen om. Fakultetet havde i Betragtning af de foreliggende
Omstændigheder intet haft at erindre imod, at denne Tilladelse gaves.
I Anledning af en af en norsk Student indsendt Forespørgsel om, hvor-
vidt og under hvilke Betingelser der for ham var Adgang til at studere
Medicin ved Københavns Universitet, udtalte Konsistorium i Skrivelse
af 1ste November 1906 til Fakultetet, at Ansøgerens Egenskab som norsk
Student uden videre gav ham Adgang til at blive immatrikuleret ved Kø-
benhavns Universitet. Endvidere kunde Ansøgeren, naar han herom indgav
Ansøgning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, forvente
sig meddelt Tilladelse til at indstille sig til de lægevidenskabelige Eksaminer
mod at underkaste sig den anordnede filosofiske Prøve her ved Universitetet,
og ogsaa for denne Prøve vilde han kunne forvente Fritagelse, saafremt
han oplyste, at han ved Kristiania Universitet havde opnaaet en antagelig
Karakter i Filosofi.
4. Skoleembedseksamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de April
1907 et til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet stilet Andragende
om Tilladelse til, særligt under Hensyn til Professor, Dr. Nyrops Helbreds-
tilstand, at benytte Docent, Dr. Sandfeld-Jensen s Bistand saavel ved Skole-
embedseksamen og Magisterkonferenser som ved forefaldende Disputatser
og Bedømmelser af Prisopgaver indenfor romansk Filologi. Efter at Kon-
762
Universitetet 1906—1907.
sistorium i Skrivelse af 23de s. M. havde anbefalet Andragendet, bifaldt
Ministeriet under 2den Maj 1907 det ansøgte.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 28de September 1906 meddelte Ministeriet efter
Fakultetets Anbefaling stud. mag. N. N. Tilladelse til i Januar 1907 paany
at indstille sig til Skoleembedseksamen, uanset at han i Sommeren 1906
havde indstillet sig til den nævnte Eksamen.
c. Kgl. Anordning af 23de November 1900 om en forandret Indretning af
Skoleembedseksamen i Mathematik, Fysik og tilhorende Bifag under det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet og Bekendtgorelse af 15de Januar 1907
indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemforelse af denne.
Under 30te Oktober 1906 indsendte Konsistorium til Ministeriet for
Kirke- og Under visnings væsenet et fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet modtaget Forslag til en kgl. Anordning og ministeriel Bekendt-
gorelse angaaende Ændringer — væsentlig blot en Deling — af Skoleembeds-
eksamen med Mathematik og Fysik som Hovedfag. Af Fakultetet var der
i Skrivelse af 9de Oktober 1906 om Forslaget, der i det væsentlige var ens-
lydende med den nedenanforte Anordning og Bekendtgørelse, udtalt følgende:
Foranlediget ved Ønsker om en Deling af Skoleembedseksamen i
Mathematik og Fysik med tilhørende Bifag, som ere fremkomne baade fra
Medlemmer af Fakultetet og i Adresser fra de Studerende, har det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet ladet Sagen prove i et Udvalg, der ogsaa
har forhandlet med de nuværende Censorer ved denne Skoleembedseksamen.
Resultatet af disse Forhandlinger er blevet det Forslag om en Deling og den
Form, hvorunder Delingen skulde finde Sted, som herved gennem Konsi-
storium indsendes til det høje Ministerium.
Først skal bemærkes, at det væsentligste Motiv til dette Forslag er,
at Anstrengelserne ved paa et enkelt Tidspunkt at kunne gøre Rede for alt
det, som skal læres ved Universitetsstudiet, ere for store til at svare til det
Udbytte, som derved vindes, og at Bestræbelserne for saaledes paa en Gang at
samle det hele Stof i Hukommelsen forbruger Kræfter, der bedre kunde
anvendes til efter Haanden at vinde en dybere Tilegnelse af dettes enkelte
Dele. Dette træder ikke mindst frem ved de Eksaminer, hvorom Talen er
her, hvor der ved Siden af et Hovedfag, som bør beskæftige Studenten i hele
hans Studietid, er Bifag, hvori der ikke bliver Tale om saa dyb en Ind-
trængen. Paa Grund af denne mere elementære Karakter er det naturligt for
Studenterne at dyrke disse Bifag i den første Tid ved Siden af Hovedfagets
mere elementære Dele, og det gør de Studerende ogsaa sædvanlig. Naar nu
dog Prøven ogsaa i Bifagene først falder ved Enden af Studietiden, kræves
der lige før Examen en Repetition af de for Enkelthedernes Vedkommende
halvglemte Bifag, som let paa en Gang bliver utilstrækkelig og lægger sig i
Vejen for den passende Afrunding af det videregaaende Kendskab til
Hovedfaget.
Denne Betragtning har ført Fakultetet til at foreslaa, at Eksamen
deles i to Dele, hvoraf den første foruden de for alle fælles Bifag, nemlig
Astronomi (med praktisk Mathematik) og Kemi, omfatter Mathematik og
Forelæsninger, Øvelser og Eksamina.
763
Fysik i det Omfang, hvori disse Fag kræves som Bifag, naar henholdsvis
Fysik og Mathematik ere Hovedfag. Denne Prøve, der saaledes bliver af-
sluttende for Bifagene, vil tillige sikre det Kendskab, som er det naturlige
Grundlag for et videre gaaende Studium af det Hovedfag, hvori der skal
prøves til anden Del.
Idet Fakultetet nu foreslaar en saadan Deling af Eksamen og derved
af Studiet, har det tidligere haft for Øje at indføre saadanne Ændringer i
Fordringerne, som altid blive nødvendige i Tidens Løb, eller hvis Ønskelighed
Erfaringen har vist.
Fakultetet tillader sig, ligesom det filosofiske Fakultet i 1900, da det
foreslog en tilsvarende Ændring i den under det hørende Skoleembeds-
eksamen*), at forme sine Forslag som Forslag til en kongelig Anordning,
hvori optages de principielle Grundtræk, og til en ministeriel Kundgørelse,
hvori de enkelte Bestemmelser indeholdes. Den kongelige Anordning vil være
et Supplement til den kgl. Anordning af 6te December 1901 om den anden
Skoleembedseksamen under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
nemlig i Naturhistorie og Geografi**).
Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 7de December 1906 føl-
gende:
Anordning om en forandret Indretning af Skoleembedseksamen i Mathematik,
Fysik og tilhørende Bifag under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Vi Frederik den Ottende etc. gøre vitterligt:
Efter de Os af Vor Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet aller-
underdanigst foredragne Omstændigheder ville Vi herved allernaadigst have
anordnet følgende Bestemmelser om en forandret Indretning af Skoleembeds-
eksamen i Mathematik, Fysik og tilhørende Bifag under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
1.	Under det mathematisk-natur videnskabelige Fakultet kan tages en
Skoleembedseksamen med Mathematik eller Fysik som Hovedfag og som
Bifag: Astronomi og praktisk Mathematik, Kemi, samt henholdsvis Fysik
eller Mathematik.
2.	Eksamen afholdes to Gange aarlig. Den bestaar af to Dele, af
hvilke den ene omfatter alle Fagene, den anden væsentlig kun Hovedfaget.
Eksaminationen foretages af Universitetslærerne i vedkommende Fag under
Tilstedeværelse af to undervisningskyndige Censorer.
3.	Eksamen er dels skriftlig, dels praktisk og dels mundtlig. Den
skriftlige Prøve foregaar i et bestemt Antal Timer og under Opsigt, med
Brug af de litterære Hjælpemidler, som Eksaminator og Censorer fastsætter;
dog kan det tillades de Studerende i Stedet for den videstgaaende skriftlige
Prøve i Hovedfaget at indlevere til Prøvelse Afhandlinger, skrevne ved
Universitetsøvelser i Studieaarene. De praktiske Prøver, der bestaar i Ud-
førelse, under fornødent Tilsyn, af eksperimentale Arbejder og kemiske Ana-
lyser, kunne delvis henlægges til Studieaarene.
4.	Af de Karakterer, som gives for de enkelte Prøver, uddrages en
Hovedkarakter, som kan være første Karakter, hvortil kan føjes Tillægget
»med Udmærkelse«, og anden Karakter.
*) Jfr. Univ. Aarbog for 1900 — 01 Side 709.
**) Jfr. Univ. Aarbog for 1901—02 Side 67.
Universitetets Aarbog.	96
764
Universitetet 1906—1907.
5.	Fordringerne ved de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen
fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet. Paa samme Maade
kan fastsættes Regler for Overførelse af visse Karakterer fra en i sin Helhed
bestaaet 1ste Del af polyteknisk Eksamen eller fra 1ste Del af lægeviden-
skabelig Eksamen til 1ste Del af Skoleembedseksamen.
6.	Eksamen efter denne Anordning afholdes første Gang i Sommeren
1907; efter den kgl. Anordning af 25de Oktober 1883 sidste Gang i Som-
meren 1910.
Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 15de Januar 1907 følgende:
Bekendtgørelse indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemforelse af den
kgl. Anordning uf 23de November 1906 om en forandret Indretning af
Skoleembedseksamen r Mathematik og Fysik under det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Under Henvisning til kgl. Anordning af 23de November d. A. om en
forandret Indretning af Skoleembedseksamen i Mathematik og Fysik under
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet vil Ministeriet herved have
fastsat følgende:
Eksamens forste Del.
1. Eksamensfordringerne.
a.	Mathematik.
Analytisk Plangeometri. Analytisk Stereometri (omfattende Diskussion
af den almindelige Ligning af 2. Grad). Ligningernes Teori (herunder Rød-
dernes Antal, symmetriske Funktioner af Rødderne, Ligninger af 3. og 4.
Grad, Anvendelse af Differentialregning, derunder reelle Rødders Antal, Eli-
mination).
Differentialregning og uendelige Rækker med analytiske og geometriske
Anvendelser (derunder Indhyllingskurver og -flader, Kurvers og Fladers
Krumning).
Integralregning med analytiske og geometriske Anvendelser.
Differentialligninger med 1 uafhængig variabel; totale og lineære par-
tielle Differentialligninger med 3 variable; geometriske Anvendelser.
Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Punkters og Syste-
mers Ligevægt og Bevægelse, samt flydende Legemers Ligevægt.
Den elementære Mathematik, som gøres til Genstand for Undervisning
ved Statsskolerne, i fyldigere og friere Tilegnelse.
b.	Fysik.
A. Der kræves Kendskab til alle de vigtigste Dele af Fysikken, saa-
ledes at Kandidaten er fortrolig med det mathematiske Udtryk for Natur-
lovene; videregaaende Udviklinger paa Basis deraf kan derimod ikke kræves.
Fordringerne vil omfatte følgende:
1.	Newtons Love for Bevægelsen, almindelig Ligevægts- og Bevægelses-
lære, Tyngdelovens Anvendelse paa terrestriske Forhold, Elasticitets-
lære, Haarrørsvirkning, Indre Gnidning, Diffusion, Lydlære.
2.	Første og anden Hovedsætning i Varmelæren, Udvidelse ved Varme,
Varmefylde, Varmeledning, Dampes Egenskaber, Kogning, Smeltning.
Forelæsninger, Øvelser og Eksamina.
765
3.	Lysets Tilbagekastning og Brydning, Farveadspredelse, Kikkert og Mi-
kroskop, Øjet. Lysets Bøjning og Interferens, Polarisation og Dobbelt-
brydning. Drejning af Polarisationsplanet, Fluorescens, Fosforescens,
Lysets kemiske Virkninger.
4.	Elektrostatik, Magnetisme, Elektromagnetisme, Ohms Lov, Induktion,
Dynamomaskiner, elektriske Svingninger, elektriske Straalefænomener,
Elektricitetens kemiske Virkninger.
B.	Forsøgslære omfattende de almindelige fysiske Undersøgelses- og
Maalemetoder.
C.	Fysiske Laboratorieøvelser. De studerende skal have gennemgaaet
et Øvelseskursus omfattende dels almindelige fysiske Arbejder, hvorom der
gives Rapport til Laboratoriet, dels Arbejder, der særlig er beregnede paa
vordende Fysiklærere. Hertil knyttes Undervisning i Brugen af de ved
fysiske Arbejder almindelig benyttede Materialier og Redskaber.
c.	Astronomi og praktisk Mathematik.
1.	Astrofysik: Himmellegemernes fysiske Beskaffenhed.
2.	Sfærisk Astronomi: Sfæriske Koordinater, deres trigonometriske
Transformation, Stjernernes daglige Bevægelse og Refraktionen; Ækvator-
systemet og Bestemmelse af Tid og Sted; Ekliptika, Præcession og Nutation;
Parallakse og Aberration; de vigtigste Instrumenter; Storalmanakkernes Ind-
retning og Brug.
3.	Teorisk Astronomi: Keplers Love, Banebestemmelser for Planeter,
Kometer og Dobbeltstjerner, To-Legemers-Problemets Differentialligninger.
4.	Iagttagelseslære: Fordelingsloves og Fejlloves mathematiske Frem-
stillingsformer, lineære Funktioners Fej Hove, frie Funktioner og Element-
udjævning, Sandsynlighedsregning.
5.	Interpolationsregning: Newtons almindelige Formel og dens An-
vendelse til Tabellers Interpolation og Differentiation samt til Ligningers
numeriske Løsning; Betingelserne for uendelig Interpolations Gyldighed,
Eksponentialfunktionen; symbolsk Interpolationsregning og dens Anvendelse
til numerisk Differentiation og Integration samt til Intervallernes Halvering
og Femdeling.
6.	Regnefærdighed udviklet til Brug af Tabeller og Efemerider samt
til Løsning af numeriske Ligninger desuden ogsaa lettere transcendente Lig-
ninger.
d.	Kemi.
Kendskab til de vigtigere saavel uorganiske som organiske Stoffer og
Forbindelser samt — i kort Omfang — Grundtrækkene af den fysiske Kemi.
Kvalitativ Analyse af en i Vand eller Syrer opløselig Blanding af uorganiske
Stoffer.
II. Eksamensordningen.
Kandidaten maa i 3 ugentlige Timer i 2 Halvaar have deltaget i fysiske
Laboratorieøvelser og faar derfor 1 Karakter. Dog kan Fakultetet lade disse
Øvelser i det ene eller begge Halvaar ombytte med praktiske Prøver, saa-
fremt Kandidaten udenfor Universitetet har skaffet sig den fornødne Øvelse.
I Fysik holdes i øvrigt 2 skriftlige og 2 mundtlige Prøver; i Mathematik
3 skriftlige Prøver, den ene i elementær Mathematik, og 2 mundtlige Prøver;
96*
766
Universitetet 1906—1907.
i Astronomi og praktisk Mathematik 2 skriftlige og 1 mundtlig Prøve; i Kemi
1 praktisk og 1 mundtlig Prove. Til hver af de skriftlige Prøver overlades
4	Timer, til den praktiske Prøve i Kemi 8 Timer, deri indbefattet den Tid,
Eksaminanden behøver til at skrive Rapport.
For hver af disse Prøver gives en Karakter, hvilken der tillægges en
Talværdi efter Skalaen ug 8, mg 7,.....slet 4- 23. Kun den, der ved de
15 Karakterer opnaar en Gennemsnitsværdi af mindst 3%, har bestaaet
denne første Del og kan indstille sig til anden Del.
Kandidater, der har taget 1. Del af Polyteknisk Eksamen med mindst
5	(rent godt) i Gennemsnit for denne Eksamen, kan derfra overføre deres
Karakterer i Fysik. Er denne første Del den for Maskin-, Bvgnings- og
Elektroingeniører bestemte, kan ligeledes Karaktererne i Mathematik og ra-
tionel Mekanik efter Sammendragning til 3 Karakterer træde i Stedet for
3 Karakterer i højere Mathematik, den 4de gives for en Prøve i de ikke paa
Læreanstalten medtagne Afsnit. Prøven i elementær Mathematik kan ikke
bortfalde.
Kandidater, der har taget 1. Del af lægevidenskabelig Eksamen og
erholdt mindst 8 (Haud illaud. 1 mi gr.) i Gennemsnit i Kemi, kunne overføre
Karaktererne heri til Skoleembedseksamen.
Eksamens anden Del.
1. Eksamensfordringerne.
a.	Mathematik som Hovedfag.
1.	Funktionsteori og elementær Talteori.
2.	Deskriptivgeometriske Afbildningsmaader. Projektivgeoinetri i ren
geometrisk og analytiskgeometrisk Fremstilling.
3.	Et ganske kort Omrids af Mathematikkens Historie, i Forbindelse
med hvilket Kandidaten maa have gjort sig bekendt med Euklids Elementer
og Descartes Geometri. Kandidaten maa tillige have gjort sig bekendt
ente n med den samlede Udvikling af en enkelt Hovedgren af Mathema-
tikken eller med Mathematikkens hele Tilstand i et vist Tidsrum.
4.	En videregaaende Behandling af Kinematik og Dynamik.
5.	Et mere specielt Studium af et selvvalgt Afsnit af Mathematikken,
som maa have omfattet Læsningen af et Par Hovedværker og af saadanne
Afhandlinger, som vedrøre et under dette Afsnit hørende Spørgsmaal. Som
et saadant Afsnit kan ogsaa vælges enten Beregningsmathematik eller en
saadan Del af Astronomien, som i væsentlig Grad er bygget paa Mathema-
tikken.
b.	Fysik som Hovedjag.
A.	Almindelig Fysik. Der kræves et videregaaende Studium af den
eksperimentale og den teoretiske Fysik, navnlig omfattende Potentiallæren
med Anvendelse paa Elektrostatik, Elektrodynamik, højere Optik, Elastici-
tetslære, Hydrodynamik, Varmeledning, Varmeteori, Kinetisk Luftteori. Des-
uden Grundtræk af Fysikkens Historie.
B.	Videregaaende fysisk Forsøgslære omfattende:
1. Læren om saadanne Materialier, Fremgangsmaader og Apparater, som
linde Anvendelse ved alle Slags fysiske Arbejder.
Forelæsninger, Øvelser og Eksamina.
767
2. Udfyldning af det til første Del henlagte Kursus i fysiske Undersøgelses-
og Maalemetoder.
C. Fysiske Laboratorieøvelser. Disse skulle omfatte Arbejder fra alle
Dele af Fysikken.
Foruden at gennemgaa Forelæsninger og Øvelser i det for alle fælles
Omfang maa hver studerende vælge et af Fysikkens Hovedafsnit: mekanisk
Fysik, Varmelære, Elektrostatik og Magnetisme, Elektrodynamik til Speciale,
indenfor hvilket han gør særlige Studier saavel teoretisk som eksperimentelt
efter nærmere Aftale med vedkommende Lærer.
II. Eksamensordningen.
a.	Mathematik som Hovedfag.
Kandidaten maa fremlægge Attest for at have gennemgaaet et Kursus
1	Udførelse af kemiske Undervisningsforsøg.
Eksamen bestaar dels i 3 skriftlige og 3 mundtlige Prøver, dels i en
særlig skriftlig Prøve i Specialet. Til de førstnævnte 3 skriftlige Prøver over-
lades 4 Timer. Prøven i Specialet kan ente n, naar et mathematisk Labora-
torium er tilvejebragt, bestaa i Kursusarbejder, udførte under den Kontrol
og de Betingelser, som Fakultetet nærmere maa bestemme, eller i et Ar-
bejde, hvortil overlades 10 Timer, og hvorunder den opgivne Litteratur
samt Værker, der vælges af dem, der stiller Opgaven, er til Raadighed. Ka-
rakteren for denne Prøve tælles dobbelt.
b.	Fysik som Hovedfag.
Kandidaten maa fremlægge Attest for at have gennemgaaet Kursus i
Udførelse af kemiske Undervisningsforsøg og i kvantitativ kemisk Analyse
samt i Krystallografi.
T almindelig Fysik gives 2 Karakterer for Arbejdet i Studietiden og
2	Karakterer for en skriftlig Opgave og en mundtlig Eksamination i Specialet,
i alt 4 Karakterer.
For Laboratoriearbejdet og Forsøgslære gives i alt 4 Karakterer, nemlig
1 for en mundtlig Prøve i Forsøgslære, 1 for Kursusarbejder i Laboratoriet
og 2 for et Eksamensarbejde i Laboratoriet, den ene for det praktiske Ar-
bejde, den anden for lagttagelsesmaterialets Behandling i de skriftlige Rede-
gørelser for Arbejdet.
For saa vidt nogen under særlige Forhold stedes til Eksamen uden at
have taget Del i den fuldstændige Forberedelse dertil, vil vedkommende have
at underkaste sig en skriftlig og en mundtlig Eksamen i alle Dele af Fysikken,
hvorved der gives 2 Karakterer for 2 skriftlige Opgaver og 2 Karakterer for
den mundtlige Eksamination. Endvidere maa Vedkommende udføre et
ekstraordinært Eksamensarbejde i Laboratoriet; der gives for dette Arbejde
1 Karakter, som træder i Stedet for Karakteren for Kursusarbejde. De
øvrige Prøver i Laboratoriearbejde (2 Karakterer) og i Forsøgslære (1 Ka-
rakter) blive de samme som normalt.
Der gives saaledes for begge Retninger i alt 8 Karakterer. Disse sammen-
tælles efter samme Regler som ved første Del og med de 15 Karakterer fra
768
Universitetet 1906—1907.
første Del. Hovedkarakteren bestemmes ved Gennemsnittet for disse 23
Karakterer, saaledes at
mindst 7% giver Første Karakter med Udmærkelse,
—	6 — Første Karakter,
—	314 — Anden Karakter.
Udover den til Eksamen krævede Forberedelse tilraades det Kandida-
terne — af J lensyn til Gymnasiets Geologi-Undervisning — i et Halvaar at
deltage i l niversitetets elementære Kursus i Geologi. De Kandidater, som
har gennemgaaet dette Kursus, kunne paa deres Eksamensbevis paa Forlan-
gende erholde rn Tilføjelse derom.
d. ()j>rettelsen af el mathematisk Laboratorium.
Fra Dr. phil. Niels Nielsen modtog Konsistorium i Januar 1905 et
Andragende, hvori han meddelte, at han, der i en Aarrække som Privat-
docent ved Københavns l niversitet havde holdt Seminarøvelser over for-
skellige Grene af den rene Mathematik for ældre Studerende og yngre Kan-
didater, stærkt havde folt Savnet af et mathematisk Laboratorium med
et, om end beskedent Haandbibliotek, navnlig et Eksemplar af »Jahrbuch
iiber die Fortschritte der Mathematik«, der altid og udelukkende stod til
de Studerendes Raadighed. Han anholdt derfor om, at Konsistorium vilde
tage under velvillig Overvejelse, om det ikke lod sig gøre nu at stille et saa-
dant Lokale til Raadighed, og anførte til Støtte for dette Andragende føl-
gende: Det anses overalt i Udlandet for en Kendsgerning, at skal Universitets-
undervisningen i Mathematik give virkeligt fyldigt Udbytte for de Studerende,
er et mathematisk Laboratorium nødvendigt, hvorfor ogsaa Udlandets større
Universiteter med ikke ringe Bekostning forlængst have oprettet saadanne
Laboratorier. Det var derfor rimeligt at antage, at Københavns Universitet,
hvor Mathematiken vel nu snart sagt var det eneste Studiefag, der ikke
havde opnaaet at faa et Laboratorium, alligevel snart maatte skride til Op-
rettelsen af et saadant. Naar hans Andragende fremkom netop da, var
Grunden dels den, at han efter Opfordring fra yngre Studerende agtede at
genoptage sine Seminarøvelser i det kommende Efteraar, dels den, at For-
andringen i Metropolitanskolens Bygning syntes nær forestaaende. Endnu
henledede han Opmærksomheden paa, at Konsistorium i sin Anbefaling til
Oprettelsen af et Docentur i ren Mathematik for ham særlig havde frem-
hævet hans tidligere Laboratorieøvelser, der altsaa vare gennemførte uden
Lokale, samt bemærket, at saadanne Øvelser særlig kunde ønskes udført
af en Docent.
"> Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte under 14de
Februar 1905 i Anledning af dette Andragende, at det var det bekendt,
at Konsistorium stræbte efter at faa Lokaler til Laboratorier, deriblandt
ogsaa til et mathematisk Laboratorium, og at Fakultetet kun havde Grund
til at udtrykke sin Tilfredshed hermed. Endvidere havde Professor Thiele
meddelt, at det i Dr. Nielsens Andragende omtalte Værk fandtes paa det
astronomiske Observatoriums Bibliotek, hvor det meget vel kunde und-
tages fra Udlaan, og at de Studerende kunde benytte Værket paa Obser-
vatoriets Læsestue, hvilket Tilbud formentlig med Tak burde modtages.
Professor Thiele havde endvidere udtalt, at der overhovedet var saa megen
Forelæsninger. Øvelser og Eksamina.
769
Forbindelse mellem Observatoriet og et eventuelt mathematisk Labora-
torium, at den endelige indretning af dette burde sættes i Forbindelse med
Sagen om Observatoriets Deling i et Undervisningsobservatorium paa det
nuværende Sted og et udflyttet videnskabeligt Observatorium, saa at det
indtil videre var bedst at nøjes med foreløbige Foranstaltninger. Som en
saadan liavde Professor Zeuthen paatænkt at henstille til Universitetsbiblio-
teket at optage det ovenfor nævnte Værk i Bibliotekets Haandbibliotek,
saaledes at det undtoges fra Udlaan.
I Overensstemmelse med Fakultetets Forslag blev der ikke da fore-
taget videre i Sagen.
Under 18de Juni 1906 modtog Konsistorium fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet et af Fakultetet anbefalet Andragende fra
de mathematiske Universitetslærere til Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet om, at der paa Finansloven for 1907—08 maatte blive
søgt bevilget 1,500 Kr. til et mathematisk Laboratorium, deraf 1,100 Kr.
en Gang for alle til dets Oprettelse og 400 Kr. som første aarlige Bidrag til
dets Virksomhed. I Andragendet udtaltes det:
Trangen til et saadant Laboratorium havde Fakultetet tidligere fundet
Lejlighed til at fremhæve over for Kirke- og Undervisningsministeriet, navn-
lig i den af Konsistorium under 24de Juli 1903*) meddelte Anbefaling af et
Andragende om Oprettelsen af en Docentplads i Matematik: det naturlige
Supplement til denne, som senere bevilgedes og blev besat med Dr. phil.
N. Nielsen,**) var netop Oprettelsen af et mathematisk Laboratorium.
Herom havde dog hidtil ikke kunnet stilles nærmere Forslag af Mangel
paa Lokale. Naar et saadant ikke fandtes paa den af Universitetet ind-
sendte Plan til en ny Laboratoriebygning, var det, som det ogsaa blev be-
mærket ved Indsendelsen af denne Plan, fordi man haabede, at Plads til
et mathematisk Laboratorium kunde findes paa den nuværende Observa-
toriebygning, naar Statsobservatoriet udskilles fra Universitetsobservatoriet,
og at Mathematiken da med Astronomien vilde kunne dele Brugen af den
Del af Bogsamlingen, der maatte blive tilbage som særlig egnet for Universitets-
studier. Inden denne Ordning kunde træffes, haabede man dog at kunne
finde et Lokale, hvor den ogsaa for Mathematikens Vedkommende ret paa-
trængende Laboratorieundervisning kunde paabegyndes.
Det i 1903 udtalte Haab om, at en saadan Paabegyndelse kunde finde
Sted i det fysiske Laboratorium, som der nu havdes Lokaler til paa poly-
teknisk Læreanstalt, bekræftedes ved en Andragendet vedlagt Skrivelse fra
Læreanstaltens Direktør. Det vilde efter Aftale med Universitetets og Lære-
anstaltens Professorer i Fysik foreløbig, og vistnok indtil ovennævnte Plan
om Observatoriet kunde realiseres, kunne ske paa en Maade, som hverken
forstyrrede Fysikernes eller Mathematikernes Brug af Laboratoriet, nemlig
derved, at begge Fag benyttede det fysiske Laboratoriums Bogværelse til
de literære Øvelser, som Fysikerne alligevel vilde henlægge hertil. For-
holdet mellem de to Fag vilde da være ganske det samme som mellem Fagene
i det filosofiske Fakultet, der ogsaa delte samme Laboratorium, og det vilde
kunne vedblive, saa længe Pladsen, særlig til de efterhaanden voksende
Bogsamlinger, tillod det.
*) Jfr. Univ. Aarbog for 1903—04, Side 875.
**) Jfr. Univ. Aarbog for 1904—05, Side 28.
770
Universitetet 1906—1907.
Idet Udgifterne til dette Lokales Indretning, Møblering og Rengøring
vistnok allerede vare tagne i Betragtning fra det fysiske Laboratoriums
Side, vilde hertil kun komme som Særudgift det, som Mathematiken særlig
skulde bruge, nemlig en stor Reol, et stort Skab med Glasruder til Modeller
og en stor sort Tavle, hvilket vilde kunne haves for 500 Kr.
Naar Andragerne til den første Anskaffelse af Bøger og geometriske
Modeller — foruden første Aars Annuum paa 400 Kr. — kun havde begæret
000 Kr., altsaa et mindre Beløb end bebudet i 1903, kom det af, at de allerede
nu vilde kunne faa enkelte Værker, deriblandt nogle af de for et mathematisk
Laboratorium vigtigste Haandbøger til Laans fra Observatoriet til Labora-
toriet. Derimod maatte Oprettelsen af en geometrisk Modelsamling, som
vist ellers kun savnedes ved meget faa Universiteter, begynde omtrent
paa bar Grund.
1 den med Andragendet indsendte Erklæring fra den polytekniske
Læreanstalts Direktør var det udtalt, at der fra Læreanstaltens Side intet
var til Hinder for en Benyttelse af de ovennævnte Lokaler i det fysiske La-
boratorium til mathematiske Laboratorieøvelser for Universitetsstuderende,
men at man dog maatte tage det Forbehold, at Ordningen, der betragtedes
som midlertidig, maatte ophøre, hvis det fremtidig maatte vise sig nød-
vendigt at disponere anderledes end hidtil paatænkt over de paagældende
Rum.
Efter over Sagen at have indhentet en Erklæring fra Kvæstor ind-
stillede Konsistorium under 25de Juli 1906 den ansøgte Bevilling optaget
paa Finanslovforslaget for 1907—08. Ved Finansloven for 1907—08, jfr.
Rigsdagst. for 1906—07, Till. A., Sp, 1165—68, blev der derefter under Uni-
versitetets Udgiftspost 3. y., det mathematiske Laboratorium, bevilget
1,500 Kr., hvoraf 1,100 Kr. ekstraordinært.
e. Andre Afgørelser.
Ved Ministeriets Skrivelse af 8de Januar 1907 blev der meddelt Dr.
pliil. ved Lunds Universitet, K. A. Gronvall, Tilladelse til i Foraarshalvaaret
1907 at holde en Række Forelæsninger ved Universitetet over »Skaanes
geogiafiske og geologiske Forhold«. Jfr. Univ. Aarb. for 1896—97 S. 368.
5. Magisterkonferens.
a. Ved del filosofiske Fakultet.
Fakultetet vedtog under 22de Oktober 1906 følgende Bestemmelser
for dem, der efter den 1ste Januar 1908 indsender Begæring om at maatte
underkaste sig en Magisterkonferens i Historie.
1. Kandidaten skal godtgøre, at han besidder en klar og paalidelig
Oversigt over den almindelige Historie. Han maa være bekendt med den
almindelige Kulturhistorie; som vigtige Sider af denne fremhæves Literatur-
og Kunsthistorien. Han maa endvidere have tilegnet sig et af de
større Kulturlandes Historie (Englands, Frankrigs eller Tysklands) efter
en større Maalestok eller ogsaa opgive Sider af den politiske Historie eller
Kulturhistorien, som han særlig har studeret. Mere indgaaende Kundskab
skal Kandidaten godtgøre i Nordens Historie; saaledes at der lægges særlig
Forelæsninger, Øvelser og Eksamina.
771
Vægt paa, hvad der vedrører Danmarks indre Udvikling. Hans Kundskaber
i de ovennævnte Retninger maa delvis være støttet paa Læsning af viden-
skabelige Hovedværker, ligesom der kræves nogen Indsigt i Karakteren af
det Kildemateriale, hvorpaa Kundskaben om de enkelte Hovedtidsrum
hviler. Han skal derhos paa 3 Punkter, valgte i forskellige Tiders og Landes
Historie, dog udenfor den særlig studerede Periode, opgive, at han har læst
speciellere Fremstillinger. Af Hensyn til Latinens Vigtighed for Historikeren
skal han opgive som læst saa meget som 150 Teubnerske Tekstsider af for-
skellige Prosaforfattere udenfor det i Skoletiden læste samt af Aktstykke-
samlinger; mindst Halvdelen heraf skal være Middelalders-Latin.
2.	Kandidaten maa endvidere godtgøre, at han har Kundskab om
den historiske Gransknings Væsen og Opgaver og om den historiske Frem-
stillings forskellige Arter; han maa være bekendt med Historieskrivningens
Historie og ved Læsning af betydelige Historikeres Arbejder fra forskellige
Tider have uddannet sit Syn ligesom ogsaa sin Sans for historisk Frem-
stilling. Han maa være fortrolig med saadanne Fag, der væsentlig bidrage
til at forstaa Historien, som Ethnografien (den almindelige Del og de Folks
ethnografiske Stilling, der har spillet en Rolle i Historien), Geografiens Hi-
storie i dens Grundtræk og Kronologien. Endvidere maa han være bekendt
med de vigtigere Sætninger af saadanne Hjælpevidenskaber for Historien
som Palæografi, Epigrafik, Diplomatik, Heraldik og Sfragistik, og det forud-
sættes, at han har nogen Kendskab til Læsning af ældre Skriftarter, samt
kan læse Manuskripter, skrevne i Danmark i de forskellige Tidsrum.
Kandidaten skal være inde i Samfundslæren. Han skal saaledes have
Kendskab til den almindelige Statsret og dens Udvikling og besidde Over-
sigt over de vigtigere Staters Forfatning og Styrelsesmaade i Nutiden; han
maa endvidere have tilegnet sig Grundtrækkene af Danmarks Forfatning
og Forvaltning. Han skal være bekendt med Nationaløkonomiens Grund-
begreber og have fulgt de økonomiske Systemers Udvikling i nyere Tid.
Omfanget bestemmes saaledes, at Stoffet kan være gennemgaaet i omtrent
90 Timers Forelæsning.
3.	Kandidaten skal endelig opgive en enkelt Periode som særlig stu-
deret, saaledes at han med Hensyn til denne gennemgaaende maa have
benyttet de originale Kilder og være inde i disses Behandling og Fortolkning,
ligesom han maa være nøje bekendt med de nyere videnskabelige Under-
søgelser om og Fremstillinger af dette Tidsrum. Ved Valget af Periode maa
det paases, at en saadan omfatter et længere Tidsafsnit med en naturlig
Afgrænsning, og at den, for saa vidt den vælges udenfor Nordens Historie,
ikke staar almindelige verdenshistoriske Synspunkter for fjernt. Som Eks-
empler paa saadanne Perioder kan anføres: Danmark 1241—1397 eller
1536—1G48, Sverige 1718—1809, Norge 1130—1319, Frankrig 1715—1789,
England 1485—1603, Tysklands Historie under Hohenstauferne, Roms
Historie fra Graccherne til Octavians Eneherredømme, Grækenlands Historie
fra den peloponnesiske Krigs Begyndelse til Slaget ved Chæronea.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Fakultetet meddelte Stud. mag. N. N. Tilladelse til at indstille sig til
Magisterkonferens i Naturhistorie uden først ved Universitetet at prøves
Universitetets Aarbog.	97
772
Universitetet 1906—H>07.
i Kemi og Fysik, idet hans Karakterer i disse Fag fra Skovbrugseksamens
1ste Del efter Omstændighederne maatte anses for fyldestgørende.
IV. Prisopgaver.
Under 27de Februar 1907 vedtog Konsistorium, at Bedommelsen af
Besvarelserne af Universitetets Prisspørgsmaal for Fremtiden skulde afgives
inden 1ste April.
I)a det ved Bedommelsen af de indkomne 4 Besvarelser af Pris-
opgaven i Teologi for Aaret 1905—06 viste sig, at 2 af Afhandlingerne vare
fundne værdige til Prisen, bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums Indstilling
under 16de April 1907, at der maatte uddeles Universitetets Guldmedaille
for begge Afhandlinger.
V. Akademiske Grader.
Dispensationer med Hensyn til Erhvervelse af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 1ste November 1906 blev det tilladt Assistent
i Rigsarkivet, Cand. mag. Carl Sehested Christiansen at disputere for den
filosofiske Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Karakteren Haud
illaud. til sin Embedseksamen.
Det filosofiske Fakultet havde varmt anbefalet, at den ansøgte Dispen-
sation gaves, idet Ansøgeren dels ved en Afhandling, for hvilken der blev
tilkendt ham Universitetets Guldmedaille, dels ved andre Arbejder havde
godtgjort en saadan videnskabelig Modenhed, at den rigeligt opvejede den
Mangel, der fandtes i Karakteren ved hans Embedseksamen.
Ved kgl. Resolution af 24de Maj 1907 blev det tilladt Reservelæge,
Cand. med. & chir. Aage Holm at disputere for den medicinske Doktorgrad,
uanset at han ved sin Embedseksamen kun havde opnaaet Karakteren Haud
illaud. primi gradus. Fakultetet havde udtalt, at det formente, at Ansøgeren
ved videnskabelige Arbejder havde godtgjort sin almindelige videnskabelige
Modenhed og Indsigt i sit Fag.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Universitetets Aarsfest afholdtes Torsdagen den 22de November 1906.
Talen holdtes af Professor, Dr. med. C. Christiansen. Indbydelsesskriftet
indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. jur. C. Torp: Om den saakaldte
formindskede Tilregnelighed, 64 S. 8V0. Ved Festen blev den til Universitetets
400 Aars Fest i 1879 af J. P. E. Hartmann komponerede Kantate med
Tekst af C. Ploug paany opført.
Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag inde-
holdt en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil. M. Cl.
Gertz: Knud den Helliges Martyrhistorie. 126 S. 8>u.