Første Afsnit.
Universitetets og" den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde,
I. Bestyrelse.
1. Lov af 25de April 1907 om Lønninger for de ved det kongelige
Bibliotek og Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
Om Lønningsloven af 14de April 1893 henvises til Univ. Aarb. for
1890—91 S. 443—74 og for 1891—92 S. 839—54.
Ved Skrivelse af 7de December 1906 til Konsistorium meddelte Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det var sindet i Rigsdags-
samlingen 190G—07 at fremsætte et Forslag til Lov om Lønninger ved
det kongelige Bibliotek og i dette foreslaa, at Overbibliotekaren lønnes
med 6000 Kr., stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar til 7600 Kr., Under-
bibliotekarerne, der fremtidig tænktes benævnt Bibliotekarer, med 4000
Kr., stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar til 5200 Kr., og Assistenterne,
hvis Stilling fremtidig tænktes benævnt Underbibliotekarer, men som ikke
skulde have kongelig Udnævnelse, med 1800 Kr., stigende med 200 Kr.
hvert 2det Aar til 3600 Kr., medens Skriver og Bude tænktes lønnede paa
lignende Maade, som de tilsvarende Stillinger i Ministerierne vare fore-
slaaede lønnede i det Rigsdagen da foreliggende Forslag til Lønninger for
Ministerierne, forsaavidt de havde en tilsvarende Arbejdstid. Ligesom
Embedsmændene ved Universitetsbiblioteket ifølge Lønningsloven af 14de
April 1893 vare lønnede paa samme Maade som Embedsmændene ved det
kongelige Bibliotek, saaledes maatte Ministeriet anse det for rimeligt, at
det ovennævnte Lønningslovforslag ogsaa kom til at omfatte Universitets-
bibliotekets Embedsmænd og Bestillingsmænd, saafremt disses daglige Ar-
bejdstid udvidedes til samme Omfang som det kongelige Biblioteks, og
saafremt det Tilskud fra det Classenske Fideikommis af 1200 Kr. aarliff,
o*
der da udbetaltes Universitetsbibliotekets Embedsmænd og de to ældste
Universitetets Aarbog.	qq
732
Universitetet 1906—1907.
Assistenter med 240 Kr. aarlig, inddroges som personlige Lønningstilskud
og anvendtes til Hjælp til Udredelse af de samlede Lønninger til Bibliotekets
Embeds- og Bestillingsmænd. Jdet Ministeriet bemærkede, at det angaaende
sidstnævnte Punkt havde tilskrevet det Classenske Fideikommis, udbad
Ministeriet sig Konsistoriums Ytringer meddelte med Hensyn til Spørgs-
maalet om paa ovennævnte Betingelser at lade det paatænkte Forslag til
Lov om Lønninger for Embeds- og Bestillingsmænd ved det kongelige
Bibliotek omfatte Embeds- og Bestillingsmænd ved Universitetsbiblioteket.
Konsistorium udbad sig derefter Overbibliotekarens og Kvæstors Ytringer
meddelte i Anledning af Ministeriets ovennævnte Skrivelse.
I Skrivelse af 10de December 190(5 udtalte Overbibliotekaren følgende:
„Maaske vil Konsistorium ved første Øjekast finde, at den foreslaaede
Stigning for de højeste Lønningers Vedkommende er lovlig stor, navnlig
i Sammenligning med Gagerne ved Universitetet selv. Imidlertid tør det
sikkert antages, allerede paa Grund af den tiltagende Fordyrelse af næsten
alle Nødvendighedsartikler, at Lønningsforhøjelsen for Bibliotekenie snart
vil efterfølges af en tilsvarende for andre offentlige Institutioners Ved-
kommende. Og desuden er der jo til Forslag om Lønningsforhøjelsen, i
det mindste for saa vidt Universitetsbiblioteket angaar, knyttet visse Be-
tingelser, som — skønt vi alle med Glæde gaa ind paa dem — i og for
sig maatte berettige til at vente en ret betydelig Forhøjelse af Lønningerne,
idet nemlig dels de 5 højest lønnede af Bibliotekspersonalet maa afgive
det Beløb paa 1200 Kr. aarlig, som det Classenske Fideikommis hidtil har
ydet som Tilskud til vor Gage, og dels Arbejdstiden kræves ikke saa lidt
forlænget, nemlig med ikke mindre end 3 Timer daglig. Hvad dette sidste
Krav angaar, er det iøvrigt ikke blot naturligt i den givne Sammenhæng,
men ogsaa i og for sig særdeles kærkomment, i det mindste for mig, idet
den nye Lov om AHevering af danske Tryksager har givet os saa meget
forøget Arbejde, at vi ikke ville kunne overkomme det, hvis ikke Arbejds-
tiden blev forlænget.
Med Hensyn til Forslagets Forhøjelse af Begyndelseslønningen for
Assistenterne til 1800 Kr. aarlig, maa det siges, at denne Forhøjelse i
Grunden kun er tilsyneladende. Thi da Begyndelseslønningen for Assi-
stenterne med 4 Timers Arbejdstid (Formiddagsholdet) for Tiden er 1500
Kr., og for Assistenterne med 3 Timers Arbejdstid (Eftermiddagsholdet)
1200 Kr., maatte Kravet om en 5 Timers Arbejdstid for hvert af Holdene
berettige alle Assistenterne til at vente en Forøgelse af deres Lønning,
som mindst vilde andrage 1800 Kr. Men hvad der gør det nye Lovforslag
yderst velkomment ogsaa for Assistenterne, er Bestemmelsen 0111, at de
med 2 Aars Mellemrum skulle stige i Lønning, og det paa en Maade, der
efter nogle Aars Forløb vil tillade dem at ofre alle deres Kræfter til
Bibliotekets Tjeneste, noget, der for Tiden kun ganske undtagelsesvis kan
være Tilfældet. I det hele tør jeg saaledes sige, at Lovforslaget er bleven
modtaget med den største Tilfredshed af hele Bibliotekets Personale, fra
den ældste til den yngste, og jeg tillader mig indtrængende at bede Konsi-
storium støtte det med sin Autoritet.
Da Bibliotekets Bude nævnes i Ministeriets Skrivelse til Konsistorium,
behøver jeg ikke at omtale dem her. Men maaske tør jeg bringe i Erindring,
at foruden Budene ville ogsaa de 3 ekstraordinære Biblioteks-Medhjælpere,
Bestyrelse.
733
de 2 øarderobebetjente og endelig Fyrbøderen faa forøget Arbejdstid, og
disse maatte derfor ogsaa nødig glemmes i en ny Lønningslov."
I Skrivelse af 17de December 11)06 udtalte Kvæstor sig saaledes:
„De af Ministeriet angivne Vilkaar for at lade Forslaget om Lønnin-
gerne ved det kgl. Bibliotek omfatte Universitetsbibliotekets Embeds- og
Bestillingsmænd ere dels, at den daglige Arbejdstid ved Universitetsbiblioteket
udvides til samme Omfang som ved det kgl. Bibliotek, dels, at det Tilskud
fra det Classenske Fideikommis af 1200 Kr. aarlig ialt, der nu udbetales
Universitetsbibliotekets Embedsmænd og de to ældste Assistenter med 240
Kr. til hver, inddrages som personlige Lønningstilskud og anvendes til
Hjælp til Udredelse af de samlede Lønninger til Bibliotekets Embeds- og
Bestillingsmænd. Hvad angaar det første Punkt, da er det i den med
Konsistoriums Skrivelse i Afskrift fulgte Erklæring fra Overbibliotekar
Birket-Smith oplyst, at Arbejdstiden vil blive forøget med 3 Timer daglig.
Med Hensyn til det andet Punkt har Ministeriet meddelt, at det herom
har tilskrevet det Classenske Fideikommis. For saa vidt da dette sidste
meddeler sit Samtykke til den af Ministeriet antydede Ordning, ville der-
med begge de angivne Vilkaar for at lade Forslaget om Lønningerne ved
det kgl. Bibliotek omfatte Universitetsbibliotekets Embeds- og Bestillings-
mænd være opfyldte.
Ministeriet har i sin ovennævnte Skrivelse nærmere angivet, hvor-
ledes Lønningerne tænkes foreslaaede, og i Henhold hertil er der af
Universitetskvæsturens Bogholder udarbejdet de hermed følgende to Bereg-
ninger over hvad Lønningerne for Universitetsbibliotekets Embedsmænd
og Lønningerne for dets Bestillingsmænd ville udgøre for Finansaaret
1907—08, dels efter den nu gældende Lønningslov af 14de April 1893,
dels efter de i Ministeriets Skrivelse indeholdte Antydninger. Herefter vil
Merudgiften udgøre: for Embedsmændene 4,480 Kr. og for Bestillings-
mændene — under Hensyn til Oprykningen i Finansaarets Løb for 2
Underbibliotekarer (Assistenter) — 6,040 Kr. 56 Øre, tilsammen altsaa
10,520 Kr. 56 Øre. Paa begge Beregninger er opført for de enkelte Embeds-
og Bestillingsmænd Tilskuddene fra det Classenske Fideikommis. Dette
vil imidlertid ikke gøre nogen Forandring i den for Universitetet bereg-
nede Merudgift, eftersom det nævnte Tilskud efter Ministeriets Skrivelse
af 7de ds. er forudsat opført som en samlet Indtægt paa Universitetets
Budget. Hvad særlig angaar Beregningen af Lønningerne for Bestillings-
mændene, bemærkes yderligere følgende: Med Lønningerne efter den nu-
gældende Lønningslov er tillige opført midlertidigt Lønningstillæg. En
Lov herom for det kommende Finansaar foreligger vel ikke, men efter det
Forbillede, der er givet for de sidste 6 Finansaar, er det antaget, at en
saadan ogsaa vilde blive givet for Finansaaret 1907—08, og Tillægget er
da beregnet efter de hidtil givne Regler.
Efter Konference med Overbibliotekaren skal jeg endvidere foreslaa
følgende 3 Forhøjelser: Det til Overbibliotekarens Disposition staaende
Assistancebeløb, af hvilket der for Øjeblikket lønnes 3 ekstraordinære
Assistenter, er opført med et til Forøgelsen af Arbejdstiden svarende
Pengebeløb, der dog er afrundet opad med 50 Kr. for at gøre Assistance-
beløbet deleligt med 3. Ligeledes er det til Opsyn ved Garderoberne be-
regnede Beløb opført med et Beløb, der svarer til Forøgelsen af Arbejds-
.
734
Universitetet 1906—1907.
tiden. Hvad angaar Lønningen til Fyrbøderen, da er denne af Hensyn
til det forøgede Arbejde, der vil komme til at paalivile ham, foreslaaet
forøget med 200 Kr. løvrigt gaaes der ud fra, at Lønningsforholdene for
denne, der tillige er Fyrbøder ved Universitetet, ville blive regulerede ved
en eventuel Forandring i Universitetets Lønningslov.
1 Henhold til, hvad foran er anført, skal jeg ærbødigst foreslaa
Konsistorium at give sin fulde Tilslutning til den af Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet fremsatte Tanke om paa de af Ministeriet nævnte
Betingelser at lade det paatænkte Forslag til Lov om Lønninger til Embeds-
og Bestillingsmænd ved det kgl. Bibliotek omfatte Embeds- og Bestillings-
mænd ved Universitetsbiblioteket."
De i Kvæstors Skrivelse nævnte Beregninger ere ikke medtagne lier,
men om Forholdet mellem Lønningerne efter Loven af 14de April 1893
og de af Ministeriet foreslaaede Lønninger henvises til den til det nedenfor
aftrykte Lovforslags Motiver knyttede Beregning.
1 Skrivelse af 20de December 1906 anbefalede Konsistorium varmt
den paatænkte Foranstaltning, idet man under Henvisning til Overbibliote-
karens og Kvæstors Erklæringer udtalte, at de for Universitetsbibliotekets
Embeds- og Bestillingsmænd paatænkte Lønninger skønnedes at være fuldt
ud passende under Henblik dels paa den paatænkte forøgede Arbejdstid,
dels paa de senere Aars Fordyrelse af Livsvilkaarene og i det hele paa
Nutidens Opfattelse af Embedslønningers passende Størrelse og hele Ind-
retning.
Under 5te Januar 1907 modtog Konsistorium et af Overbibliotekaren
paa det bedste anbefalet Andragende, hvori Assistenterne ved Universitets-
biblioteket anmodede Konsistorium om at ville søge udvirket hos Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det under Forberedelse væ-
rende Forslag til en Lønningslov for Bibliotekerne paa et enkelt Punkt
ændredes. Assistenterne anerkendte fuldt ud, at Forslaget — ogsaa som
det forelaa — bod dem væsentlige Fordele ved sine Bestemmelser om
Pension og Alderstillæg. Men de formente, at Billighed talte for, at de
ikke — netop ved Beregningen af disse — stilledes ringere end deres
Kolleger ved det kongelige Bibliotek. Og dette vilde efter Forslaget ske
i en meget betydelig Grad. Medens nemlig Assistenterne ved det konge-
lige Bibliotek (i alt Fald med Undtagelse af de allersidst ansatte, der
forud havde gjort nogen Tjeneste som Volontører) straks ved deres Til-
trædelse havde faaet fast Ansættelse og saaledes vilde faa deres Alders-
tillæg beregnede fra den første Dag, de begyndte at arbejde i Bibliotekets
Tjeneste — vilde det være Konsistorium bekendt, at Assistenterne ved
Universitetsbiblioteket, før de bleve ansatte af Konsistorium, alle havde
virket ved Universitetsbiblioteket i tiere (for de Hestes Vedkommende i
over 4) Aar som ekstraordinære Assistenter — for et særdeles ringe Ve-
derlag, men med ganske samme Arbejdstid og samme Arbejde som de
fast ansatte. Den lange Tid, de havde tjent som ekstraordinære Assistenter,
havde bevirket, at de først i en ret fremrykket Alder havde faaet fast
Ansættelse — og denne deres Oprykning i de fast ansatte Assistenters
Klasse havde været betinget af den ganske tilfældige Afgang blandt deres
ældre Kolleger, hvilket havde medført det i og for sig urimelige Forhold,
at medens f. Eks. en enkelt af dem var bleven fast ansat efter et Aars
Bestyrelse.
735
Forløb, havde andre maattet vente i 4—5 Aar. Hvis nu deres Alders-
tillæg først skulde beregnes fra Datoen for Konsistoriums Udnævnelse,
vilde de altsaa blive stillede indtil 5 Aar ringere end Assistenterne ved
det kongelige Bibliotek — en Forskel, som de haabede Konsistorium vilde
tinde urimelig og ubillig.
Assistenterne androge derfor om, at Konsistorium velvilligst vilde
fremstille dette Forhold for Ministeriet og søge udvirket, at der i Lov-
forslaget indsattes en Anmærkning om, at Alderstillæggene for Universitets-
bibliotekets Assistenter blive at beregne fra den Dag, da de ere traadte i
Bibliotekets Tjeneste.
En saadan Bestemmelse vilde dels stille dem paa lige Fod med Assi-
stenterne ved det kongelige Bibliotek, dels vilde den udjævne det ovenfor
omtalte ubillige Forhold, at tilfældige Omstændigheder og ikke den Tid,
de havde arbejdet i Bibliotekets Tjeneste, skulde være bestemmende for
Størrelsen af deres Alderstillæg.
Paa Andragendets Tid havde ikke mindre end 4 af Bibliotekets 7
fast ansatte Assistenter — og deriblandt de tre sidst ansatte — haft en
Tjenestetid som ekstraordinære Assistenter paa 4—5 Aar. Den Merudgift,
som den ønskede Bestemmelse vilde foranledige, vilde derfor for Tiden
andrage ca. 2000 Kr. aarlig. Men dette Beløb vilde sikkert formindskes
ved fremtidige Nyansættelser.
Om dette Andragende udtalte Kvæstor sig saaledes i Skrivelse af
29de Januar 1907:
„Da jeg under 17. December 1906 tilstillede Konsistorium en Erklæ-
ring i Anledning af den af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
tilkendegivne Hensigt i indeværende Rigsdagssamling at forelægge et Løn-
ningslovforslag, der sammenfatter det kongelige Bibliotek og Universitets-
biblioteket, lod jeg dermed følge en af Kvæsturens Bogholderkontor affattet
Beregning over den eventuelle Merudgift. For de faste Assistenter ved
Universitetsbiblioteket var i denne Beregning den faste Ansættelse som
Assistenter taget til Udgangspunkt for Alderstillæg, men samtlige faste
Assistenter ved detfe Bibliotek have i det mig ved Konsistoriums ærede
Skrivelse af 12. Januar 1907 tilstillede, hoslagt tilbagefølgende Andragende
anholdt om, at dette Udgangspunkt maa blive taget i deres Ansættelse
som extraordinære Medhjælpere, lønnede af den til Eaadighed for Over-
bibliotekaren stillede Sum af 2600 Kr. til extraordinær Medhjælp.
Idet jeg tillader mig at henvise til den af Andragerne givne Begrun-
delse af deres Andragende, som af Overbibliotekaren er ledsaget med hans
bedste Anbefaling, skal jeg særlig fremhæve, at de nuværende faste Assi-
stenter i deres Tjenestetid som extraordinære Medhjælpere have haft gan-
ske samme Arbejdstid og samme Arbejde som de fast ansatte Assistenter,
saaledes som de selv have anført og som det fra kompetent Side overfor
mig er bekræftet. I Sagen selv synes det derfor, om de end som extra-
ordinære Medhjælpere have været antagne af Overbibliotekaren og som
faste Assistenter af Konsistorium, at være billigt, om deres Tjenestetid
som ekstraordinære Medhjælpere medregnes under den Tjenestealder, der
efter det eventuelle Lovforslag er Udgangspunktet for Beregningen af
Alderstillæg. Naar de dog i den med Lovforslaget følgende Beregning af
den som Følge af dette indtrædende Merudgift ikkun ere opførte med
736
Universitetet 1906—1907.
Tjenestealder fra deres Ansættelse som faste Assistenter, maa dette sættes
i Forbindelse med, at Lovforslaget i det hele holder Spørgsmaalet om ex-
traordinær Assistance udenfor sine Bestemmelser. Om derfor end den
eventuelt vedtagne Lov vil sætte en saadan Kløft imellem extraordinære
Medhjælpere og de for Fremtiden som Underbibliotekarer benævnte faste
Assistenter, at et Spørgsmaal som det her foreliggende ikke kan antages
at ville komme igen, synes det at maatte anbefales, at der paa Finans-
loven som en Overgangs-Bestemmelse søges gennemført en Beregning af
Tjenestealder for de fremtidige Underbibliotekarer som af dem ansøgt.
Den allerede foreliggende Beregning af Merudgiften for Finansaaret
1907—08 som Følge af det forommeldte Lønningslovforslag vil ved en Op-
fyldelse af Andragernes Ønske blive forøget med ialt 2333 Kr. 34 Øre,
saaledes som det nærmere vil fremgaa af den vedlagte, af Kvæsturens
Bogholderkontor nu udførte Beregning.
I Henhold til, hvad foran er anført, tillader jeg mig ærbødigst at
foreslaa indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at
der i Forbindelse med det til Forelæggelse i indeværende Rigsdags Sam-
ling paatænkte Forslag til Lov om Lønninger for det kongelige Bibliotek
og Universitetsbiblioteket maa til 3die Behandling i Folketinget af Finans-
lovforslaget for 1907—08 blive stillet Ændringsforslag om Forøgelse af
Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med 2333 Kr.
34 Øre som Alderstillæg for faste Assistenter ved Universitetsbiblioteket
under Hensyn til deres tidligere Tjenestetid som extraordinære Medhjæl-
pere ved dette, saafremt de ifølge særlig Lov under Benævnelsen Under-
bibliotekarer overhovedet opnaa en efter Tjenestealder stigende Lønning".
Under 1. Februar 1907 fremsendte Konsistorium med sin Anbefaling
Assistenternes Andragende til Ministeriet, idet man henstillede til Ministe-
riet velvilligt at overveje, hvorvidt og paa hvilken Maade det ansøgte maatte
kunne søges udvirket.
I Rigsdagssamlingen 1906—07, jfr. Rigsdagstidende 1906—07, Tillæg
A. Sp. 4485—98, blev derefter det nedenstaaende Forslag fremsat i Folke-
tinget den 23 Februar 1907. Den i Bemærkningerne nævnte Sammenlig-
ning melle mUdgifterne i Finansaaret 1907—08 efter Lønningsreglerne i
Loven af 14. April 1893 og efter Forslaget medtages kun. for saa vidt
den angaar Universitetsbiblioteket.
Forslag til Lov om Lønninger for de ved det kongelige Bibliotek og
Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
§ i.
Overbibliotekarerne ved det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblio-
teket lønnes hver med 6000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med et
Alderstillæg af 400 Kr. indtil 7600 Kr. De hidtilværende Underbibliote-
karer ved disse Biblioteker benævnes for Fremtiden Bibliotekarer. Ved
det kongelige Bibliotek oprettes 3 nye Bibliotekarembeder. Bibliotekarerne
ved de lier omhandlede Biblioteker lønnes med 4000 Kr. aarlig, stigende
hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 5200 Kr.
Bestyrelse.
737
§ 2-
De hidtilværende faste Assistenter ved de ovennævnte Biblioteker be-
nævnes for Fremtiden Underbibliotekarer og lønnes med 1800 Kr. aarlig,
stigende hvert 2det Aar med 200 Kr. indtil 3600 Kr. En Sekretær og en
Skriver ved det kongelige Bibliotek lønnes begge med 900 Kr. aarlig, sti-
gende hvert 2det Aar med 100 Kr. indtil 1800 Kr. Varmemesteren ved
samme Bibliotek lønnes med 1600 Kr. aarlig, stigende hvert 2det Aar med
100 Kr. indtil 2200 Kr. og Portneren og Garderobebetjenten ved nævnte
Bibliotek hver med 1200 Kr. aarlig, stigende hvert 2det Aar med 100 Kr.
indtil 2000 Kr. Budene ved begge de ovennævnte Biblioteker gives der
en aarlig Lønning af 1000 Kr. stigende hvert 2det Aar med 100 Kr. ind-
til 1800 Kr.
§ 3-
Forsaavidt nogen af Universitetsbibliotekets Embeds- eller Bestillings-
mænd oppebærer Lønning fra det Classenske Fideikommis i Anledning af,
at det Classenske Bibliotek er forenet med Universitetsbiblioteket, kom-
mer det paagældende Beløb til Afkortning i hans Lønning efter nærvæ-
rende Lov.
§ 4.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved Lo-
vens Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt
have i den paagældende Stilling.
§ 5.
Af Statskassen godskrives der de i § 2 nævnte Bestillingsmænd, dog
ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb,
der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse
af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til
Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 5 anførte Be-
stemmelser bliver pensionsberettiget, eller naar han inden dette Tidspunkt
afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Stats-
tjenesten eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader
sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en Understøttelse
indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift, afkortes
der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller
delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar det for
Finansministeren godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret
Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til
at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garanterede Forsikrings-
anstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme
Vilkaar, som ifølge Lov af 5te Januar 1851 ere gældende for de af Em-
bedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til Gen-
nemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser.
§
De i § 2 nævnte Bestillingsmænd opnaa Pensionsret efter Reglerne
i Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar
have tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende
738
Universitetet 1906—1907.
Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Den af en saadan Bestillings-
mand opnaaede pensionsgivende Tjenestetid kommer ham til Gode, naar
lian gaar over i pensionsberettiget Embede. De lier givne Bestemmelser
gjælde ogsaa for de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der
have været Bestillingsmænd, men ere gaaede over i pensionsberettiget
Embede. Keglerne i Pensionsloven af 24de Februar 1858 komme ligeledes
til Anvendelse paa de pensionsberettigede Bestillingsmænds Efterladte, dog
at Barneunderstøttelsernes Beløb indenfor de i Pensionsoven givne Rammer
fastsættes af Finansministeren.
Naar en pensioneret Embeds- eller Bestillingsmand ansættes i en af
de Stillinger, der ere nævnte i § 2, komme de i §§ 4 og 5 indeholdte Be-
stemmelser ikke ham og hans Efterladte til Gode, men han beholder sin
Pension ubeskaaren.
§ 7.
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Be-
stillingsmænd ved Lovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb, end der
herefter tilkommer ham i Lønning, godtgøres Forskellen ham som person-
ligt Tillæg, indtil den udlignes ved Opnaaelse af Alderstillæg.
§ 8.
Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1907.
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Ved Ændringsforslag til 3die Behandling i Folketinget af Forslaget
til Finanslov for Finansaaret 1906—07, se Rigsdagstidende for 1905—06
Tillæg B., Sp. 1105—26, søgte man en ikke ubetydelig Forhøjelse af det
kgl. Biblioteks Medhjælpssum dels til Lønning af en Del Funktionærer,
hvis Ansættelse Bibliotekets Overflyttelse til den nye Bygning nødvendig-
gjorde, dels til forøget Lønning af de 3 ældste af Bibliotekets faste Assi-
stenter, der indtil videre skulde fungere som Ledere af 3 af de 5 Hoved-
afdelinger indenfor Biblioteket. Det fremgaar af Motiveringen af nævnte
Ændringsforslag, at Overbibliotekaren ved Biblioteket havde foreslaaet, at
hver af de 5 Hovedafdelinger: Læsesalen, Udlaanet, den danske Afdeling,
den udenlandske Afdeling og Haandskriftsamlingen kom under Bestyrelse
af en Embedsmand — en Underbibliotekar, men at Ministeriet fandt, at
en endelig Fastsættelse af Bibliotekets Organisation i saa Henseende burde
udsættes til efter Indflytningen i den nye Bygning. Der blev derfor truffet
den midlertidige Ordning, at Ledelsen af Udlaanet, den danske Afdeling
og Haandskriftsamlingen overdroges 3 af de faste Assistenter, der fik et
Lønningstillæg, der bragte deres Løn op til den nuværende Begyndelsesløn
for Underbibliotekarer, hvorhos man bebudede, at man, naar Indflytningen
i den nye Bygning havde fundet Sted, vilde søge denne ganske midler-
tidige Ordning afløst af en endelig ved Fremsættelse af det i saa Hen-
seende fornødne Lovforslag.
Som det vil være bekendt, har Bibliotekets Flytning fundet Sted i
afvigte Sommer, og Biblioteket har efter Indvielsen af den nye Bygning
genoptaget sin Virksomhed efter den Plan, der findes fremsat i Motiveringen
af oftnævnte Ændringsforslag, ligesom de sammesteds nærmere angivne
Bestyrelse.
739
Reformer ere blevne gennemførte. Tidspunktet er derfor formentlig nu
kommet til at tage endeligt Standpunkt overfor Spørgsmaalet om Ord-
ningen af de overordnede Stillinger indenfor Biblioteket, og man maa
i saa Henseende slutte sig til Overbibliotekarens Forslag om Oprettelsen
af 3 nye Underbibliotekarembeder, for at liver af de 5 Hovedafdelinger
kan blive ledet af en saadan. Idet man med Hensyn til Virksomheden i
Biblioteket og dettes forskellige Afdelinger henviser til den udførlige Frem-
stilling paa det ovenciterede Sted i Rigsdagstidenden, skal man bemærke,
at det af denne vil fremgaa, at de heromhandlede Stillinger ere saa an-
svarsfulde og selvstændige, at Indehaveren af dem bør være Embedsmand
og ikke Assistent. Særlig skal man gøre opmærksom paa, at de større
lokale Forhold med Nødvendighed maa gøre de forskellige Afdelingschefer
mere selvstændige, da det vil være ganske umuligt for Overbibliotekaren
at være med i Arbejdet i de enkelte Afdelinger, saaledes som han i hvert
Fald til Dels kunde under de mindre Forhold i den gamle Bygning. Hans
Tid vil være optaget af den almindelige Ledelse, Boganskaffelser og andre
Opgaver, der naturligt maa optages af Bibliotekets Chef. Endelig skal
man endnu bemærke, at det i Forhold til det store akademisk uddannede
Personale er et meget ringe Antal Embeder, der hidtil har været ved
Biblioteket.
I Forbindelse med Spørgsmaalet om Personalets Organisation har
man ment at burde tage Spørgsmaalet om forbedrede Lønningsforhold op
til Overvejelse, dels fordi de nuværende Lønninger baade for Embeds-
mændene og de faste Assistenter i sig selv ere lave i Forhold til den
Uddannelse, de Kundskaber og det Arbejde, der kræves af dem, dels fordi
saa at sige alle Livsfornødenlieder ere stegne i Pris i de Aar, der ere
gaaede siden den sidste Lønningslov for Biblioteket udkom, og nye Løn-
ningslove i de senere Aar have forbedret Lønningerne i en Række af
Statens forskellige Etater.
Den nugældende Lønningslov for det kgl. Bibliotek er af 14de April
1893 og omfatter tillige de ved Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og
Bestillingsmænd. Da der i Rigsdagssamlingen 1890—91 blev fremsat et
Forslag til Lønningslov for det kgl. Bibliotek, se Rigsdagstidenden for
nævnte Aar, Tillæg A. Sp. 3219—24, omfattede dette kun nævnte Bibliotek.
Det af Folketinget i den Anledning nedsatte Udvalg udtalte imidlertid i
sin Beretning, afgiven den 1ste April 1891, se Rigsdagstidenden 1890—91,
Tillæg B. Sp. 2547—76, at det maatte anse det for rigtigst, at det kgl.
Biblioteks og Universitetsbibliotekets Forhold ordnedes paa samme Lov,
hvorfor Regeringen i Rigsdagssamlingerne 1891—92 og 1892—93 fremsatte
Lovforslag om Lønninger for begge de nævnte Biblioteker, hvilke Forslag
resulterede i Loven af 14de April 1893. Den saaledes hidtil bestaaende
Ligestilling af de to Biblioteker har man ment burde bibeholdes, saa meget
mere som Personalets daglige Arbejdstid ved Universitetsbiblioteket, der
hidtil har været kortere end ved det kgl. Bibliotek, ønskes udvidet saa-
ledes, at den bliver ens for begge Biblioteker, en Foranstaltning, som vil
være meget ønskelig for Universitetsbiblioteket, der bl. a. efter den nye
Lov om Aflevering af danske Tryksager har faaet betydelig forøget Ar-
bejde. Ovenstaaende Lovforslag stiller derfor begge Biblioteker ens med
Hensyn til Lønninger.
Universitetets Aarbog.	qo
740
Universitetet 1906—1907.
Efter Loven af 14de April 1893 lønnes Overbibliotekarerne med
4000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5G00 Kr., og Under-
bibliotekarerne med 2800 Kr., stigende livert 5te Aar med 400 Kr. indtil
4400 Kr. Assistenterne have ingen normeret Lønningsskala og ingen tids-
bestemt Stigning. De lønnes for Tiden saaledes: Assistenterne ved det
kgl. Bibliotek, der have en daglig Arbejdstid af 5 Timer, med Lønninger
fra 1400 Kr. til 2800 Kr.; sidstnævnte Lønning oppebæres af de 3 Assi-
stenter, som nu fungere som Afdelingschefer; de havde forinden hen-
holdsvis 2600 Kr., 2400 Kr. og 2400 Kr. Af Assistenterne ved Universitets-
biblioteket have 5 Assistenter, hvis daglige Arbejdstid er 4 Timer, Løn-
ninger fra 1500 Kr. til 2740 Kr., medens 2 Assistenter, der have Efter-
middagstjeneste i 3 Timer daglig, hver have 1200 Kr.
Ved Fastsættelsen af Lønninger for Embedsmændene og Assistenterne
ved de heromhandlede Biblioteker (det akademiske Personale) bør det
formentlig erindres, dels at disse Stillinger saa at sige aldrig ville være
Gennemgangsstillinger til Embeder udenfor det paagældende Bibliotek,
dels at Avancementsforholdene indenfor saa smaa Etater ofte ville være
daarlige, dels endelig, at det i Kogelen vil være vanskeligt for disse Mænd
at forskaffe sig faste Ekstraindtægter udenfor deres Biblioteksvirksomhed.
Under Hensyn hertil og til den Uddannelse og de Kundskaber, som man
kræver af de paagældende, hør der formentlig ved deres faste Ansættelse
som Assistenter ikke gives dem ringere Løn end 1800 Kr. Dette er Be-
gyndelseslønnen for Lærerne ved Statens højere Almenskoler, med hvem
Biblioteksassistenterne i Reglen ville have Uddannelse tilfælles, og de
Fordringer til videnskabelig Sands og Indsigt, der kræves af Biblioteks-
assistenterne, ville i hvert Fald ikke være ringere end de, der stilles til
ovennævnte Lærere. Naar Begyndelseslønnen for begge bliver 1800 Kr..
ville Biblioteksassistenterne endda i flere Retninger være lingere stillede
end Lærerne, idet de dels ikke faa kgl. Udnævnelse, dels have (for det
kgl. Biblioteks Vedkommende) eller faa (for Universitetsbibliotekets Ved-
kommende) én Time længere Arbejdstid om Dagen end Lærerne, dels
endelig ikke have den Adgang til Ekstrafortjeneste ved selve den Insti-
tution, i hvilken de ere ansatte, som Lærerne have gennem Ekstratimer
ved vedkommende Skole. Lønningsstigningen er foreslaaet til 200 Kr.
hvert 2det Aar, ligesom det i det Rigsdagen for Tiden foreliggende For-
slag til Lønningslov for Ministerierne er foreslaaet for disses Assistenter.
Naar man har ment at burde foreslaa, at Lønningen for Bib ioteksassi-
stenterne skal — ligesom for Statsseminarielærerne efter Loven af 13de
November 1903 — kunne stige indtil 3G00 Kr. — altsaa højere end Læ-
rerne ved Statens højere Almenskoler kunne stige, skyldes det dels oven-
nævnte Hensyn til, at Avancementsforholdene ofte ville være daarlige i
en lille Etat, dels den Betragtning, at Lærerne ved Statens højere Almen-
skoler have et betydeligt Antal Overlærerembeder at rykke op i. De fore-
slaaede Lønninger for Underbibliotekarerne og Overbibliotekarerne ere
valgte dels under Hensyn til de for Assistenterne foreslaaede Lønninger,
dels fordi de i sig selv synes passende for Mænd, der beklæde Embeder,
hvortil der kræves betydelige Kvalifikationer.
Angaaende de øvrige foreslaaede Lønninger bemærkes, at Begyndelses-
lønningerne for de paagældende Bestillingsmænd ved det kgl. Bibliotek
Bestyrelse.
741
alle bleve bevilgede paa Finansloven for 1906—07, se Rigsdagstidende
1905—06, Tillæg B. Sp. 1121—22, dog at Begyndelseslønnen for Varme-
mesteren er sat til det Beløb, hvortil den foreslaas forhøjet paa Forslaget
til Finanslov for 1907—08, se Anmærkninger til § 21 III. A. a. 1. b.
Lønningsstigningen for Sekretæren og Skriveren er i Overensstemmelse
med Forslaget til Lønning af Skrivere i Ministerierne, og paa tilsvarende
Maade foreslaas Lønningsstigningen for Budene fastsat som for Budene i
Ministerierne foreslaaet. Efter samme Skala er Lønningsstigningen for
Portneren og Garderobebetjenten beregnet, kun at baade Begyndelses- og
Slutningslønnen er 200 Kr. højere end Budenes, fordi de nævnte Funk-
tionærer have 10 Timers daglig Arbejdstid. For Varmemesteren foreslaas
en selvstændig Lønningsskala.
Efter Foreningen af det Classenske Bibliotek med Universitetsbiblioteket
har det Classenske Fideikommis bidraget med 1200 Kr. aarlig til Lønning
af Bibliotekets Personale, af hvilket Beløb de 3 Embedsmænd og de 2
ældste Assistenter hver have oppebaaret 240 Kr. aarlig. Ligesom man,
som ovenfor bemærket, finder, at Universitetsbibliotekets Embeds- og Be-
stillingsmænd bør lønnes lige saa godt som det kgl. Biblioteks, saaledes
maa man paa den anden Side anse det for urigtigt, at de pekuniært
stilles bedre end det tilsvarende Personale ved sidstnævnte Bibliotek. I
Kraft af denne Betragtning har man indledet Forhandling med Direktionen
for det Classenske Fideikommis om Indførelse af den Ordning, at Fidei-
kommissets ovennævnte Tilskud indgik i Universitetets Kasse som Bidrag
til de samlede Lønninger ved Universitetsbiblioteket. Da dette Forslag
stødte paa Modstand hos nævnte Direktion, har man ment at burde fore-
slaa den i Lovforslagets § 3 angivne Ordning.
De i §§ 4—7 indeholdte Bestemmelser angaaende Tjenestealderens
Beregning, Forsørgelse af vedkommende Bestillingsmand og hans eventuelle
Enke samt Pensionsret m. m. ere ensartede med de i §§ 6, 8, 9 og 10 i
Forslaget til Lønningslov for Ministeriernes Embeds- og Bestillingsmænd
indeholdte.
For de ved Universitetsbiblioteket ansatte Bestillingsmænd, der maatte
nyde Honorar fra det Classenske Fideikommis, forudsættes det, at deres
Lønning ved Beregninger efter §§ 5 og 6 medtages uden Afkortning
efter § 3.
Naar man i Lovforslagets §§ 1 og 2 har indsat Bestemmelser om,
at Underbibliotekarer og faste Assistenter for Fremtiden benævnes hen-
holdsvis Bibliotekarer og Underbibliotekarer, skyldes dette dels, at de
foreslaaede Benævnelser i sig selv synes passende, dels Ønsket om at
komme bort fra Betegnelsen Assistent for det fast ansatte Personales Ved-
kommende. Dette Ønske er naturligt, navnlig naar henses til, at flere
have maattet gaa under denne Benævnelse som ældre Mænd, men en For-
andring i saa Henseende er yderligere bleven ønskelig ved, at der nu i
det kgl. Bibliotek tindes ansat 9 ekstraordinære Assistenter. Disse Stil-
linger bleve bevilgede paa Finansloven for 1906—07 efter det oftomtalte
Ændringsforslag, og de berøres ikke af nærværende Lovforslag.
Angaaende den Udgiftsforøgelse, som Gennemførelsen af dette For-
slag vil medføre, skal man henvise til nedenstaaende Sammenligning mellem
Udgifterne i Finansaaret 1907—08 efter de nugældende Lønningsregler og
742
Universitetet 1906—1907.
efter Forslaget, i hvilken Sammenligning ved Lønningsoprykning de Løn-
ninger ere medtagne, som vedkommende vil naa i Løbet af Finansaaret.
Det fremgaar heraf, at Udgiftsforøgelsen vil andrage 12150 Kr. for det
kgl. Biblioteks Vedkommende og 9721 Kr. for Universitetsbibliotekets.
Lønninger m. v. i 1907—08.
Efter Forslaget.
Univ er ti tetsbiblio-
teket.
Overbibliotekaren fra
1880 »/i...........
Tilskud fra det Clas-
senske Fideikommis
1 Underbibliotekar fra
1K93 Vs...........
Tilskud fra det Clas-
senske Fideikommis
1 Underbibliotekar fra
1899 7,...........
Tilskud fra det Clas-
senske Fideikommis
1 Assistent fra 1893 1/5
Tilskud fra det Clas-
senske Fideikommis
1 Assistent fra 1899 x/n
Tilskud fra det Clas-
senske Fideikommis
1 do. fra 1903 V2<
1 do. fra 1904 */«•
1 do. fra 1906. . . ,
midlertidigt Løn-
ningstillæg.....
7i
1 Assistent fra 1907 1/1
midlertidigt Løn-
ningstillæg.......
1 Bud fra 1892 V6
midlertidigt Løn-
ningstillæg.....
1 Bud fra 1901 Vi
midlertidigt Løn-
ningstillæg.....
Kr. Kr. Kr.
5600
240
3600
240
3200
240
2500
240
1900
240
1200
96
1200
96
770
90
850
77
Kr.
3840
3440
5840
2740
2140
1500
1500
1500
1296
1296
860
927
7280
13120
11972
1787
26879
Kr.
Kr. Kr.
5200
4800
3200
2600
2400
2200
2000
1800
1800
1700
1300
7600
10000
17600
16000
3000
36600
Bestyrelse.
743
Det af Folketinget nedsatte Udvalg afgav under 12. April 1907 føl-
gende Betænkning, jfr. Rigsdagstidende 1906—07, Tillæg B. Sp. 3017—20:
Den nugældende Lønningslov for det kongelige Bibliotek og Univer-
sitetsbiblioteket er af 14. April 1893, altsaa omtrent 14 Aar gammel.
Naar man betænker, i hvilken Grad Penges Værdi ved Indkøb af Livs-
fornødenheder har forandret sig i nedgaaende Retning i bemeldte Tids-
rum, saa vil man være paa det rene med, at de Lønninger, der for 14
Aar siden kunde være passende for Embeds- og Bestillingsmænd ved be-
meldte Biblioteker, langtfra kunne være tilfredsstillende nu, i Aaret 1907.
Ved disse Bemærkninger, der i høj Grad støttes af den Kendsgerning,
at endogsaa adskillige Lønningslove, som have været Genstand for Revi-
sion i de sidste 6 Aar, allerede nu med nogen Ret ere blevne karakteri-
serede som ikke tidssvarende — ønsker man at fremhæve, at det vil være
i sin gode Orden, at Lønningsloven for Embeds- og Bestillingsmænd ved
det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket bliver underkastet en
tidssvarende Revision.
Den Omstændighed, at det kongelige Bibliotek nu er Hyttet ind i
den ny Bygning, hvilket rimeligvis vil medføre udvidet Virksomhed for
Biblioteket og forøgede Krav til hele dets Personale, indeholder ogsaa en
Opfordring til, at man nu gennemfører den Revision af bemeldte Perso-
nales Lønningslov, som der har været Trang til i adskillige Aar.
I Henhold til de ovenanførte Bemærkninger kan Udvalget finde det
rimeligt og ønskeligt, at det foreliggende Forslag med enkelte Ændringer
gennemføres og ophøjes til Lov, saa meget mere, som Udvalget erkender,
at de i Forslaget opførte Lønninger i alt væsentligt maa anses for pas-
sende og forsvarlige.
Ændringsforslagene ere følgende:
Til § 1.
Af Udvalget:
1)	I 3die Linie ændres „7600" til „7200".
2)	I sidste Linie ændres „400 Kr." til „300 Kr."
Til § 2.
Af Udvalget:
3)	I 2den Linie ændres „2det" til „4de".
4)	I 3die Linie ændres „200" til „400".
5)	1 4de Linie ændres „900 Kr." til: „1000 Kr.", „2det" til „4de",
„100 Kr." til „200 Kr." og i 5te Linie „1800 Kr." til „1900 Kr.".
6)	I 6te Linie ændres „2det" til ,,4de" og „100 Kr." til „200 Kr.".
7)	I 7de Linie ændres „2det" til „4de" og „100 Kr." til „200 Kr.".
8)	I 9de Linie ændres „2det" til „4de" og „100 Kr." til „200 Kr.".
Til § 4.
Af Udvalget:
9)	Følgende ny Stykke tilføjes:
„Ved Beregningen af Alderstillæg medregnes for dem, der ansættes
som Underbibliotekarer, den Tid, de paagældende have gjort ekstraordinær
Tjeneste ved Biblioteket, samt for Bibliotekarer 4 Aar af deres Tjeneste-
tid som Underbibliotekarer; har denne deres Tjenestetid ikke udgjort 8
Aar, medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden som Underbibliotekar".
744
Universitetet 1906—1907.
Til § 5.
Af Udvalget:
10)	I 5te Linie ændres „§ 5" til „§ 6".
Til § 6.
Af Udvalfjet:
11)	I 12te Linie ændres „§§ 4 og 5" til „§§ 5 og 6".
Ved 2den og 3die Behandling i Folketinget vedtoges Forslaget i den
af Udvalget ændrede Skikkelse. Efter at det var blevet vedtaget af Lands-
tinget, blev det under 25. April 11)07 stadfæstet af Hs. Majestæt Kongen.
Loven er saalydende:
Lov om Lønninger for de ved det kongelige Bibliotek og Universitets-
biblioteket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
§ 1.
Overbibliotekarerne ved det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblio-
teket lønnes hver med tiOOO Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med et
Alderstillæg af 400 Kr. indtil 7200 Kr. De hidtilværende Underbibliote-
karer ved disse Biblioteker benævnes for Fremtiden Bibliotekarer. Yed
det kongelige Bibliotek oprettes 3 nye Bibliotekarembeder. Bibliotekarerne
ved de her omhandlede Biblioteker lønnes med 4000 Kr. aarlig, stigende
hvert 4de Aar med 300 Kr. indtil 5200 Kr.
§ 2.
De hidtilværende faste Assistenter ved de ovennævnte Biblioteker
benævnes for Fremtiden Underbibliotekarer og lønnes med IbOO Kr.
aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr. En Sekretær
og en Skriver ved det kongelige Bibliotek lønnes begge med 1000 Kr.
aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. indtil 1900. Varmemesteren
ved samme Bibliotek lønnes med 1600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar
med 200 Kr. indtil 2200 Kr. og Portneren og Garderobebetjenten ved
nævnte Bibliotek hver med 1200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med
200 Kr. indtil 2000 Kr. Budene ved begge de ovennævnte Biblioteker
gives der en aarlig Lønning af 1000 Kr., stigende hvert 4de Aar med
200 Kr. indtil 1800 Kr.
§ 3.
For saa vidt nogen af Universitetsbibliotekets Embeds- eller Bestil-
lingsmænd oppebærer Lønning fra det Classenske Fideikommis i Anled-
ning af, at det Classenske Bibliotek er forenet med Universitetsbiblioteket,
kommer det paagældende Beløb til Afkortning i hans Lønning efter nær-
nærende Lov.
§ 4-
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der ere ansatte ved Lovens
Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt have i
den paagældende Stilling.
Ved Beregningen af Alderstillæg medregnes for dem, der ansættes
som Underbibliotekarer, den Tid, de paagældende have gjort ekstraordinær
Tjeneste ved Biblioteket, samt for Bibliotekarer 4 Aar af deres Tjeneste-
tid som Underbibliotekarer; har denne deres Tjenestetid ikke udgjort 8
Aar, medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden som Underbibliotekar.
Bestyrelse.
745
§ 5.
Af Statskassen godskrives der de i § 2 nævnte Bestillingsmænd, dog
ikke før det fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb,
der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse
af Bestillingsmanden selv. Det saaledes opsparede Beløb inddrages til
Fordel for Statskassen, naar den paagældende efter de i § 6 anførte Be-
stemmelser bliver pensionsberettiget, eller naar han inden dette Tidspunkt
afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Stats-
tjenesten eller dør; dog kan der i sidste Tilfælde, saafremt han efterlader
sig umyndige Børn, af det opsparede Beløb tilstaas disse en Understøt-
telse indtil deres fyldte 18de Aar. Saafremt Bestillingsmanden er gift,
afkortes der 5 pCt. i hans Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse.
Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar
det for Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryggende Maade
er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede
Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garanterede
Forsikringsanstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted
under samme Vilkaar, som ifølge Lov af 5. Januar 1851 ere gældende
for de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til
Gennemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser.
§ 6.
De i § 2 nævnte Bestillingsmænd opnaa Pensionsret efter Regierne
i Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar
have tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende
Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Den af en saadan Bestillingsmand
opnaaede pensionsgivende Tjenestetid kommer ham til gode, naar lian
gaar over i pensionsberettiget Embede. De her givne Bestemmelser gælde
ogsaa for de alt ansatte Bestillingsmænd saavel som for dem, der have
været Bestillingsmænd, men ere gaaede over i pensionsberettiget Embede.
Reglerne i Pensionsloven af 24. Februar 1858 komme ligeledes til An-
vendelse paa de pensionsberettigede Bestillingsmænds efterladte, dog at
Børneunderstøttelsernes Beløb indenfor de i Pensionsloven givne Rammer
fastsættes af Finansministeren.
Naar en pensioneret Embeds- eller Bestillingsmand ansættes i en af
de Stillinger, der ere nævnte i § 2, komme de i §§ 5 og 6 indeholdte
Bestemmelser ikke liam og hans efterladte til gode, men han beholder
sin Pension ubeskaaren.
§ 7.
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede Embeds- eller Be-
stillingsmænd ved Lovens Ikrafttræden oppebærer et større Beløb, end
der herefter tilkommer ham i Lønning, godtgøres Forskellen ham som
personligt Tillæg, indtil den udlignes ved Opnaaelse af Alderstillæg.
§ 8.
Denné Lov træder i Kraft den 1. April 1907.
— Det under Universitetets Udgiftspost ]. d., Den samlede Lønnings-
sum, efter at de tidligere Lønninger for Bestillingsmænd, som nu falde
746
Universitetet 1906—1907.
ind under Loven af 25de April 1907, vare førte til Afgang, tilbageblivende
Beløb, 3840 Kr. (nemlig det til Overbibliotekarens Disposition staaende
Assistancebeløb 2600 Kr., til Lønning for en Fyrbøder 400 Kr. og tiL
Opsyn ved Garderoberne 840 Kr., jfr. Univ. Aarb. for 1891—92 S. 849
-54, for 1896—97 S. 527—29 og for 1897—98 S. 669—70) blev ved
Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidende 1907—08, Till. A. Sp. 1167
—68 og Tillægsbevillingsloven for 1907—08, forhøjet saaledes:
900 Kr.
200 —
360 —
1460 Kr.
1 Anmærkningerne til Forslaget udtaltes:
Efter at Lov af 25de April 1907 om Lønninger for de ved det konge-
lige Bibliotek og Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og Bestillings-
mænd er traadt i Kraft, er Arbejdstiden ved Universitetsbiblioteket for-
øget med 3 Timer daglig, og man maa derfor anse det for rimeligt, at
de fornævnte Bestillingsmænd, som ikke bleve medtagne under den nævnte
Lønningslov, faa deres Lønninger forhøjede i Forhold til den forøgede
Arbejdstid.
Endvidere blev ved Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagstidende
1908—09, Till. A. Sp. 1207—08, det til Overbibliotekarens Disposition
staaende Assistancebeløb yderligere forhøjet med 1100 Kr. Herom ud-
taltes i Anmærkningerne til Forslaget følgende:
Ved Finansloven for 1907—08, jfr. Rigsdagstidende 1906—07, Till. A.
Sp. 1181—82, blev under Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, bevilget
9600 Kr. til Flytning af Udlaanet i Universitetsbiblioteket Det blev paa
det citerede Sted bemærket, at der herved tillige blev Plads i det davæ-
rende Udlaansværelse til en Læsestue for Tidsskrifter, hvorved et længe
følt Savn vilde blive afhjulpet. Konsistorium har imidlertid meget ønsket,
at denne Læsestue maatte kunne holdes aaben for Publikum hele den
samme Tid som den større egentlige Læsesal, det vil sige fra Kl. 10 For-
middag til Kl. 8 Aften, og har derfor varmt anbefalet et fra Overbiblio-
tekaren fremkommet Andragende om en Bevilling under denne Konto
og under Udgiftspost 3. a., Biblioteket, til den forøgede Udgift ved en
saadan Ordning. At holde Læsestuen for Tidsskrifter aaben om Aftenen
er ugørligt med det nuværende Personale, og det vil til dette Formaal
være nødvendigt at ansætte en 4de ekstraordinær Medhjælper foruden de
allerede ansatte 3, hvis aarlige Honorar udredes af det ovenfor nævnte,
til Overbibliotekarens Disposition staaende Assistancebeløb, 3500 Kr.,
med henholdsvis 1300 Kr., 1100 Kr. og 1100 Kr. Det nævnte Assistance-
beløb, 3500 Kr., foreslaas derfor forhøjet med 1100 Kr. til 4600 Kr.,
nemlig til aarligt Honorar til en 4de ekstraordinær Medhjælper. Desuden
vil Udgiften til elektrisk Belysning stige, naar Læsestuen for Tidsskrifter
Til Forhøjelse af det til Overbibliotekarens Disposition staaende
Assistancebeløb 2600 Kr., af hvilket der for Øjeblikket
lønnes 3 ekstraordinære Assistenter....................
Til Forhøjelse af Lønningen for Fyrbøderen ved Universitetet
og Universitetsbiblioteket .............................
Til Forhøjelse af det til Opsyn ved Garderoberne bevilgede
Beløb 840 Kr.........................................
Bestyrelse.
747
skal holdes aaben om Aftenen, hverfor det under Udgiftspost 3. a. til
Biblioteket bevilgede Beløb er foreslaaet forhøjet med 175 Kr. aarlig,
2. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet
eller Legater, eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse
Studenter en Irettesættelse. T det foreliggende Aar har der dog ikke
været Anledning til at tildele nogen saadan.
Olaf Rye Hess, der som Privatist havde taget Afgangsexamen fra
Schneekloths Skole i 1902 og den filosofiske Prøve i Sommeren 1903, blev,
efter at han ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 26de Januar
1907 for Falsk var blevet anset med Straf af Forbedringshusarbejde i
1 Aar, i Henhold til Konsistoriums Beslutning af 27de Februar 1907 rele-
geret fra Kjøbenhavns Universitet.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Forhøjelse af Honoraret til Professor, Dr. med. E. Schmiegelow
som Docent i Ørets, Næsens og Strubens Sygdomme og som Leder
af det kgl. Frederiks Hospitals otolaryngologiske Poliklinik.
Ved med Skrivelse af 12te Maj 1906 at fremsende et Andragende af
April s. A. fra Lederen af det kongelige Frederiks Hospitals otolaryngo-
logiske Poliklinik, Professor, Dr. med. Schmiegelow om Forhøjelse af det
Honorar af 2000 Kr. aarlig, der hidtil var ydet ham af Universitetet baade
i hans Egenskab af Docent og i hans Egenskab af Klinikleder, jfr. Univ.
Aarb. f. 1896—97 S. 399—405, 1899—1900 S. 421—22 og f. 1900—01
S. 693—96, udbad Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sig Kon-
sistoriums af Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet ledsagede
Ytringer meddelte over Andragendet. Ministeriet tilføjede, at det i An-
ledning af et tidligere af Professor Schmiegelow indgivet Andragende havde
svaret, at Spørgsmaalet maatte stilles i Bero, indtil der ved Udflytningen
til Rigshospitalet blev knyttet en Sygeafdeling til Klinikken.
I det ovennævnte Andragende af April 1906 udtalte Professor Schmie-
gelow, at det var Ønsket om at faa hans Virksomhed ved Universitetet
som Docent i Otolaryngologi lønnet paa lignende Maade som Staten løn-
ner Docenterne i Psykiatri, Dermatologi og andre med Otolaryngologien
sidestillede Specialfag, der havde ført ham til at fremsætte dette Andra-
gende, til Støtte for hvilket han anførte følgende:
Da han i 1897 efter Indstilling af det medicinske Fakultet blev an-
sat som Leder af den otolaryngologiske Klinik paa Frederiks Hospital,
overtog han tillige Forpligtelsen til at docere Otolaryngologien for de me-
dicinske Studerende. For disse havde det hidtil været en frivillig Sag, om
de vilde høre Forelæsningerne eller ej, og hans Virksomhed som Docent
var derfor traadt mindre i Forgrunden i Forholdet til de Studerende.
Universitetets Aarbog.	qj