Lærerpersonale m. m. 657 B, Tilstand og Virksomlied. I. Lærerpersonale m. m. Docenterne i Elektroteknik, Cand. mag. Absalon Larsen og Inge- niør W. Rung, udnævntes til Professorer i Elektroteknik fra 1. April 1906 at regne, jfr. S. 651—52. — Ingeniør, Cand. polyt. H. Baclie udnævntes til Professor i Maskin- isere fra 1. Juli 1906 at regne, jfr. S. 652—54. —• Laboratorieforstander, Dr. pliil. Orla Jensen udnævntes til Docent i Landboteknisk Kemi fra 1. Juli 1906 at regne, jfr. S. 641—44. — Ingeniør, Cand. polyt. J. T. Lundbye antoges til at holde en Række Forelæsninger om kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, jfr. S. 654—55. — I Assistentstillingerne har der fundet følgende Skifter og Nyan- sættelser Sted: Ingeniør, Cand. polyt. G. L. Schønweller ansattes paany som Assistent i Vandbygning i Efteraarshalvaaret 1905. Elektrotekniker G-. S. Ulrich fratraadte og Cand. polyt. C. M. Bang tiltraadte Stillingen som Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium fra 1. Februar 1906. Arkitekt Julius Smith fratraadte og Arkitekt Aage Bugge tiltraadte Stil- lingen som Assistent i Frihaandstegning fra 1. Februar 1906 at regne. Assi- stentstillingen i Vejbygning besattes med Ingeniør, Cand. polyt. C. Weincke og i Brobygning med Premierlieutenant, Cand. polyt. A. R. Christensen. — Som Hjælpeassistent i det kemiske Laboratorium fungerede Cand. polyt. V. Farsøe i Foraarshalvaaret 1906. — Med dertil indhentet Tilladelse foretoge følgende Rejser til Ud- landet: Docent Absalon Larsen til Berlin 14. 17. Septbr. 1905. Direktør Hagemann til Udlandet fra 12. Oktober—November 1905. Hjælpedocent O. B. Bøggild en mineralogisk-geologisk Undersøgelsesrejse til de dansk vestindiske Øer fra Midten af Oktober 1905 til Midten af April 1906. Frk. Mag. sc. Birgit Trolle fra 16. April 1906—Sommerferien s. A. en Studierejse til tyske fysiske Laboratorier. Direktør Hagemann til Udlandet i April 1906. Dr. phil. Einar Biilmann til Rom fra 26. April—3. Maj 1906. Prof. N. Steenberg til Italien fra 19. April—14. Maj 1906 Docent Dr. phil. Julius Petersen til Italien fra 21. April—15. Maj 1906. — Assistent i det fysiske Laboratorium J. Hartmann har som Ho- norar for Foredrag over elektroteknisk Instrumentlære for Maskiningeniører Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. med Ministeriets Tilladelse af 6te November 1905 modtaget 100 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Examinander ere med Hensyn til Forelæsninger over Uorganisk Kemi, Theoretisk og fysisk Kemi. Geologi og Øvelserne i Mi- neralogi henviste til Universitetet; i nedennævnte Fortegnelse angives Antallet af polytekniske Studerende, som have deltaget i Undervisningen i disse Fag. Efter aa rsh alvaaret 1905. G41 Examinander og 65 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: Forelæsninger i Organisk Kemi> 4 T., 27 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinisere for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 51 Delt. 2) Teknisk Mekanik for Fabrik- ingeniører, 2 T., 4 Delt. Dr. 11. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (3die Halvaars Forelæsninger), 5 T., 103 Delt. C. Christiansen, Dr. med., Prof. ord.: Varmelære og Lys- lære, 4 T., 2% Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (1ste Halvaars Forelæsninger), 5 T., 188 Delt. H. 1. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi (fra 1ste Oktober), 5 T., 84 Delt. Alfred Lutlcen, Prof.: Vej bygningsfag, 6 T., *0 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: Teknisk Kemi, 4 T., 2(5 Delt. C. Ph. Telter, Prof.: Vand- bygningsfag, 6 T., 58 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 5 T., 101 Delt. Dr. Emil Petersen, Prof. ord.: Uorganisk Kemi, 4 T., 151 Delt. E. P. Bonnesen, Prof.: 1) Afbildningsmethoder, 4 T., 14(5 Delt. 2) Op- varmning og Ventilation, 2 T., 36 Delt. Dr. Jolis. Hjelmslev, Prof.: De- skriptiv Geometri, 4 T., 114 Delt. J. E. Gnudtzmann: Examinatorier i Husbygning, 3 T., 17 Delt. Dr. C. Juel: Mathematik for Fabrikinge- niører, 3 T., 35 Delt. 1. Windfeld-Hansen: Elektroteknik (fra 1ste Ok- tober), 2 T., 47 Delt. C. Hansen: Skibsbygning, 4 T., 23 Delt. P. Thy- gesen: Examinatorier i Landmaaling og Nivellering, 4 T., 20 Delt. Dr. Julius Petersen: 1) Elektrolyse, 1 T., 7 Delt. 2) Analytisk Kemi (organisk), 1 T., 16 Delt. Absalon Larsen: Elektroteknik, 4 T., 16 Delt. William Rung: Elektroteknik, 6 T., 15 Delt. E. Suenson: Materialisere, 2 T., 58 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 585 Delt. Kemiske Øvelser, Lærer: Prof., Dr. S. M. Jørgensen, 138 Delt. Fysiske Øvelser, Lærer: Prof. K. Prytz, 106 Delt. Elektrotekniske Øvelser, Lærer: Doc. Absalon Larsen. 16 Delt. Mikroskopiske Øvelser, Lærer: Dr. L. Kolderup Kosen- vinge, 20 Delt. Kulturforsøg, Lærer: Dr. L. Kolderup Rosenvinge. 19 Delt. Mineralogiske Øvelser, Lærer: Hjælpedocent O. B. Bøggild, 19 Delt. Elektrokemiske Øvelser, Lærer: Dr. Julius Petersen, 6 Delt. Repetitionskursus i Mathematik. For 1ste Halvaars Studerende: Prof., Dr. P. C. V. Hansen, Dr. phil. J. Mollerup, 4 Hold, 145 Delt. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. For 3clie Halvaars Studerende: Prof., Dr. H. G. Zeuthen, Dr. phil. C. Juel, 2 Hold, 67 Delt. — Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri: Prof. Hjelmslev, Dr. phil. T. Bonnesen, Exam. polyt. H. Christensen, 3 Hold, 116 Delt. — 22 Examinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Værksteder. Foraarshalvaaret 1906. 509 Examinander og 47 andre Deltagere benyttede Læreanstaltens Undervisning. — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: Examinatorier i Uorganisk Kemi for Fabrikingeniører, 3 T., 17 Delt. S. C. Borch, Prof.: 1) Maskinisere for Fabrikingeniører, 2 T., 21 Dølt. 2) Maskinlære for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 4 T., 55 Delt. 3) Maskinlære for Maskin- og Elek- troingeniører, 3 T., 34 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører (4de Halvaar), 6 T., 59 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører (2det Halvaar), 6 T., 136 Delt. P. K. Prytz, Prof.: Fysisk Mekanik (fra 1ste Februar til 31te Marts for Examinanderne i 4de Halv- aar og fra 1ste April til 9de Juni for Examinanderne i 2det Halvaar), 4 T., 213 Delt. H. I. Hannover, Prof.: Mekanisk Teknologi for Fabrik- og Maskiningeniører, 4 T., for Maskiningeniører alene, 1 T., ialt 72 Delt. Alfred LiitJcen, Prof.: Vejbygning, 6 T., 37 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: 1) Teknisk Kemi for Fabrikingeniører, 4 T., 21 Delt. 2) Organisk Kemi og kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører, 4 T4, 24 Delt. Dr. N. V TJssing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 123 Delt. C. Ph. Teller, Prof.: Vandbygning, 6 T., 36 Delt. A. S. Ostenfeld, Prof.: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, 5 T., 56 Delt. Dr. Emil Petersen, Prof. ord.: Theoretisk og fysisk Kemi, 2 T., 18 Delt. Dr. C. Juel: Mathematik for Fabrikingeniører, 3 T., 28 Delt. 1. Windfeld-Hansen: Elektroteknik, 2 T., 16 Delt. P. Thygesen: Landmaaling og Nivellering, 4 T., 39 Delt. Dr. Julius Petersen: Analytisk Kemi, 1 T., 22 Delt. Dr. Johs. Hjelmslev, Prof.: Deskriptiv Geometri, 5 T., 148 Delt. Absalon Larsen: Elektrotek- nik, 3 T., 11 Delt. William Rung: Elektroteknik, 6 T., 12 Delt. Y. Dahlstrøm: Examinatorier i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner 1 T. J. T. Lundbye: Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, 2 T., 82 Delt. — Tegne- og Konstruktionsøvelser, 462 Delt. Kemiske Øvelser, Lærer: Prof., Dr. S. M. Jørgensen, 136 Delt, Teknisk-kemiske Øvelser, Lærer? Prof. N. G. Steenberg, 19 Delt. Fysiske Øvelser, Lærer: Prof. K. Prytz, 77 Delt. Beregnings- og Konstruktionsøvelser i Landmaaling, Lærer: Doc. P. Thygesen, 32 Delt. Elektrokemiske Øvelser, Lærer: Dr. Julius Petersen, 4 Delt. Elektrotekniske Øvelser, Lærer: Prof. Absalon Larsen, 13 Delt. — Repetitionskursus i Mathematik. For 2det Halvaars Studerende: Prof., Dr. P. C. V. Hansen, Dr. phil. T. Bonnesen, 3 Hold, 119 Delt. For 4de Halvaars Studerende: Prof., Dr. H. G. Zeuthen, Dr. phil. C. Juel, 2 Hold, 50 Delt. Repetitionskursus i Deskriptiv Geometri: Prof. J. Hjelmslev, Dr. phil. T. Bonnesen, Exam. polyt. H. Christensen, 3 Hold, Universitetets Aarbog. 82 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. 166 Delt. Repetitionskursus i Uorganisk Kemi for Maskin- Bygnings- og Elektroingeniører, Dr. phil. Julius Petersen, Magister K. Bjørn Andersen, Dr. phil. Einar Biilmann, 4 Hold, 115 Delt. 16 Examinander modtog praktisk Uddannelse paa forskjellige Maskinværksteder. — Exkursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Exkursioner: Frederiks- værk besøgtes likle Oktober 1905 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 11 Delt. Maribo Sukkerfabrik besøgtes 24de—25de Oktober 1905 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 26 Delt. Malmø Læderfabiik besøgtes 26de Marts 1906 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 43 Delt. Ørholm Papir- fabrik besøgtes 8de Maj 1906 under Ledelse af Prof. FL I. Hannover, 60 Delt. Stevns Klint (geologisk Exkursion) besøgtes Ilte Maj 1906 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing og Hjælpedoc. Bøggild, 56 Delt. Skånska Cement-Aktie-Bol.'s Cementstøberi i Malmø samt Kalkbrud og Cement- fabrik i Limhamn besøgtes 12te Juni 1906 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, Prof. N. Steenberg og Doc. E. Suenson, 60 Delt. Bornholm (geologisk Exkursion) besøgtes 5te—12te Juni 1006 under Ledelse af Prof. N. V. Ussing, 42 Delt. Helsingør Jernstøberi og Maskinbyggeri besøgtes 15de Maj 1906 under Ledelse af Prof. S. C. Borch, Prof. H.I.Hannover, Prof. C. Pli. Teller og Doc. C. Hansen, 55 Delt. Kastrup Glasværk og Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik besøgtes 22de Juni 1906 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 18 Delt. Norge (Cellulose- og Papirfabrikken ved Skotfos, Salpeterfabrikken ved Notodden, Kraftstationen ved Svælgfos, Unions Cellulose- og Papirfabrik samt Gemzøe Klosters Elektricitetsværk i Skien) besøgtes 18de—24de Juni 1906 under Ledelse af Prof. H. I. Hannover, 19 Delt. Ingeniørarbejder i Nørrejylland besøgtes 2den—7de Juli 1906 under Ledelse af Prof. A. Liitken og Prof. C. Pli. Teller, 33 Delt. Norge (Sølvgruberne i Kongsberg, Nikkelgruberne i Ringerike m. m.) besøgtes 1ste—Ilte Juli 1906 under Ledelse af Prof. N. Steenberg, 13 Delt. Førstnævnte Exkursion til Norge fandt ligesom i 1903 Sted efter Indbydelse af Direktør for Aktieselskabet Union, Konsul G. Smith i Skot- fos, der ikke alene planlagde og arrangerede Exkursionen, men ogsaa afholdt alle Udgifter ved Opholdet i Norge. Efter særlig Indbydelse deltog Lære- anstaltens Direktør i denne Exkursion. III. Anskaffelser og Gaver til Samlinger og Laboratorier. Den teknologiske Samling. Anskaffelser: Borgen i Niirnberg i Træmosaik. Et Kobberkryds, drevet af en Plade. Nysølvskeer og Gafler paa forskjellige Fabrikationsstadier. En Violin paa forskjellige Fabrika- tionsstadier. Gaver: Prøver paa hampebeklædte Jerntraadstove fra Fagersta Braks Aktiebolag, Sverige, ved Overingeniør A. Wahlberg. En Samling Elektrostaal fra Société Electrométallurgique Frangaise, Froges, Isére, Frankrig, ved Mons. Sejournet, sammesteds. En meget smuk Samling Gjenstande, pressede efter Hubers Metode, fra Aktieselskabet Orivit, Gaver og Anskaffelser. 661 Braunsfeld, ved Grosserer A. Karlson. En tynd Aluminiumsplade fra samme. Bolt til en Hængelampekugle fra stud. polyt. Tønnesen. Et Emblem af oxyderet Sølv fra Sølvvarefabrikant Jacob Hertz. En meget smuk Samling Pidske paa forskjellige Fabrikationsstadier fra Aktieselskabet R. Nielsens Pidske- og Stokkefabrik, Lunghøj pr. Gjelsted. En Skruenøgle fra stud. polyt. J. Simonsen. En Vægtavle visende forskjellige Profiler af Strækmetal i fuld Størrelse fra Aktieselskabet Sophus Berendsen. Prøver af Møbelfløjl med tilhørende Vævesedler fra Ingeniør, cand. polyt. Sebbe- lov. Model af et Ringsmøreleje fra Direktør Halkier. En Samling Papir- prøver fra Laboratorieforstander, cand. polyt. Christensen. Staalsand fra Ingeniør, cand. polyt. R. Wiese. Et Celluloid-Tandhjul fra Ingeniør, cand. polyt. Htitten. Bomuldsgarn og Garnruller paa forskjellige Fabrika- tionsstadier fra I. P. Coatt lim., Paisley ved Glasgow. Synaale og Fiske- kroge paa forskjellige Fabrikationsstadier fra Henry Milwards & Sons, Washford Mills, Redditch, England. Prøvestykker fra Prøvning af Jern- rør fra Ingeniørforeningen. Haardtstøbte Jern- og Drejespaaner af en haardtstøbt Valse fra Fr. Krupp, Grusonwerk, Magdeburg. To Dobbelt- kokons fra Selskabet for Silkeavl ved Fængselsinspektør Amnitzbøll. Meleret Raajern og Slagge fra en Raajernsblander samt Minettemalm fra Aachener Hiittenvereins Højovnsværk. En sprungen Bicyklekugle fra stud. polyt, Vanggaard. Forskjellige Prøver paa Minettemalm fra Deutsch- Luxembergisclie Bergverks- und Hiittenverein, Luxemburg. Tin af for- skjellig Renhed fra Th. Goldschmidt, Essen. Kautschukprøver paa for- skjellige Fabrikationsstadier fra Chas. Macintosch & Co., Manchester. En Samling Ebonitprøver fra The India Rubber, Guttapercha & Telegraph Co., Ltd., London. Et Grubeskinnesøm fra Aktieselskabet Phonix, West- falische Union, Hannover. En Samling Bomuldstyll fra Laboratorie- forstander Karl Meyer. Prøver paa cotoniseret Ramie paa forskjellige Fabrikationsstadier fra Adolphe I. van Vrislands Fabrik i Scheveningen ved Laboratorieforstander Karl Meyer. En stor Samling Prøver af Bomuldstøj fra Fabrikant Carl Ruben. En Kobber-Autotypi paa forskjellige Stadier fra F. Galles Reproduktionsanstalt. Sammengudsket Papir fra Ingeniør Dreyer, de forenede Papirfabriker. En Percussionslaas og to optrykkede Messingringe fra Forstander Gregersen. En Trækprøvestang fra Drifts- bestyrer Irminger. En Knæbøjning af et Bergmannsk Rør fra Ingeniør, cand. polyt. P. Rønne. To randede Møntblanketter fra Grosserer Hugo Michaelsen. Et Stykke hvidt Raajern med Martensitkrystaller fra Dr. Benedicks, Upsala, ved Ingeniør R. Wiese. En smuk Samling Traadtov- prøver fra Felten & Guilleaume, Miilheim, ved Grosserer Ernst Meyer. En Trækprøvestang fra Aktieselskabet De kjøbenhavnske Sporveje. En stor Samling Prøver af Uldvarer med tilhørende Uld og Patroner fra Usserød Klædefabrik ved Fabrikør Franck. Et paategnet Træsnit fra Aage Hannover. En sprængt emailleret Gryde fra Professor Steenberg. En Aluminium-Trækprøve fra Statsprøveanstalten. En kombineret Knib- tang, Skruetrækker, Hammer m. m. og et Stk. Solinol-Farvehud m. m. fra Professor Hannover. En Kjeldahls Kobberfiaske paa forskjellige Stadier af Drivningen fra Kobbervarefabrikant W. E. Jensen & Søn. En Jacquard- Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. mekanisme fra Grosserer Holger Petersen. Hermidium og Kærnegummi fra Etatsraad Carl Norstrand. En Samling Gardinprøver med tilhørende Vævesedler fra Grosserer Pesclike-Køedt. Et korroderet Messingrør fra Maskininspektør Holger Hansen. Et Fotografi af en elektrisk Esse fra Direktør Jul. Schiøtt. En brækket Lokomotiv-Trækstang og anden Stang fra Statsbanernes Maskinafdeling. Et Stykke korroderet Propelleraxel og en Trækprøve fra en gammel Svejsejerns Kedel fra Burmeister & Wain. To Staaltrækprøvestænger og en Yellowmetal-Prøvestang fra Hærens Laboratorium. Et Stykke Carborund fra Grosserer Chr. Schmidt. Et Spil italienske Kort, et Maiskolbe-Pibelioved, et Stykke Sølvfiligran, en Væggekrog og et Maalehjul fra Professor Hannover. En stor Samling Lysbilleder fra svenske Jernværker fra Bjergingeniør, Forstander Dillner, Stockholm. En stor Samling Damascenerstaal paa forskjellige Fabrikations- stadier fra Anton Wallnofer, Klagenfurt. — Den fysiske Samling. Anskaffelser: En Traadkurv til flydende Luft. En Tesla Transformator. — Det fysiske Laboratorium. Anskaffelser: Et Spektroskop å visiére directe. En elektrisk Ovn. En Buelampe til Haandregulering. En Spændingsregulator til Influensmaskiner. En Strøm- og Spændingsmaaler. Forskjellige Instrumenter til radioaktive Maalinger. — Samlingen af Modeller og Apparater til Brug ved Undervisningen i Opvarmning og Ventilation. Anskaffelser: Et Vinkelthermometer. Et Rietschels Signalthermometer. En Thermograf. En Damplaas (Trabergs System). — Modelsamlingen. Anskaffelser: En Del store Tegninger og nogle Montre. Gave: Model af Tørdokken med Tegninger fra Direktør H. P. Prior. — Det elektrotekniske Laboratorium. Anskaffelser: Et Kobbervoltmeter. Et Snekkehjul med Tilbehør til en Drejestrømsmotor ved dens Benyttelse som Fasetransformator. En Kompounddynamo, 2!/2 KW. Et Svinghjul. Tre Regulermodstande. En Dobbeltcelleskifter. Forskjellige transportable Akkumulatorceller. En Motor, 1/6 HK. Et Apparat til Optagelse af Kommuteringsstrømme, paasat en Dynamo. Et Præcisionsampéremeter for Vexelstrøm. Et Præcisionsampéremeter for Jævnstrøm. Et Spejl- galvanometer. En Aflæseindretning hertil. En Thomsons Bro. En Nor- malmodstand. Et komplet Apparat til magnetisk Undersøgelse af Jern. En Reguleringsmodstand til 40 Amp. En Induktor til traadløs Telegra- fering. En Turbineafbryder hertil. En Nøgle hertil. En Slabys Mul- tiplikationsstav. Sex kaloriske Amperemetre. Et do. til flere Følsom- heder. Et Multicellularvoltmeter. En Frekvensmaaler. Et Kompen- sationsapparat. En Reguleringsmodstand hertil. Et Normalelement. En Occillograf med Tilbehør til Fotografering af Vexelstrømskurver. — Den elektrotekniske Samling. Anskaffelser: To Kommutatorer og en Model af et Ringanker. En Model af en Vexelstrømsvikling. Et auto- matisk Tidsrelais. p]n Højspændingssikring. En Wurtz Lynafleder. En Hornlynafleder. To Sæt Højspændingsspoler til en Vexelstrømsvikling. Diverse Spoler til Jævnstrøms- og Vexelstrømsviklinger samt til Trans- Gaver og Anskaffelser. formatorer. Diverse Ankerblik og Transformatorblik. Diverse Høj- spændingsisolatorer af Porcellæn. Diverse Kabelprøver og Kabelarmaturer. Gaver: 23 forskjellige Kabelprøver fra Frederiksværk Valseværk ved Di- rektør Halkier. — Det teknisk-kemiske Laboratorium. Gave: Prøver af Olie paa for- skjellige Stadier samt Beskrivelse af Fabrikationen fra Vacuum Oil Co. — Materialsamlingen. Gaver: To Stk. Tagpap fra Hillerød Savværk. Normalsand fra Freienwalde fra Statsprøveanstalten. Prøver af Kobber- og Blyplader fra Frederiksværk Valseværk ved Direktør Halkier. Prøver af forskjellige Bygningsmaterialier fra Entreprenørerne Emanuel Jensen & H. Schumacher. Fire Granitprøver og Fotografi, visende Granittens Be- hugningsgrader. 42 forskjellige Sorter Trækonserveringsmidler ved Drifts- bestyrer Irminger. Kunstig Asfalt, asfalteret Filt, Isoleringspap, Mastix- papir, Falconiers Glassten Nr. 3 og 9, Glasprisme, Glaslinse, Klæbesten, Yxhult Kalksten, polerede Prøver af en Hyperit og 5 Granitter fra Kuli- grens Enke, Uddevalla, Stenmateriale til Granitto, Terrazzo og romersk Mosaik, to Marmorfliser, Kinnekulle-Flise, 7 Stk. Tagskifer, Skiferplade, Rennberg Teglfliser og Mursten, 2 Kakkelovnssten og en ildfast Mursten, 1G Stk. Trottoirklinker og Fliser fra Skromberga, Staffordshire Ironbricks, Scholwin Trottoirsten og Jernklinker, forskjellige Flisesorter og Tagsten, Kiselguhr, Klintebjerg hydrauliske Kalk, bornholmsk Romancement, Ro- binson Cement, Molersten, hollandsk dekoreret Vægflise, Skromberga- Klinker, Prøver af Dryasdust m. m., alt fra Direktør Axel Prior. Granit- prøver fra Aktiebolaget C. A. Kuligrens Enke, Uddevalla. Sydfransk Skifer fra Ingeniør O. E. Schjerbeck. Prøver af Betongrus og Brolægningsgrus fra Afdelingsingeniør Fr. V. Meyer. Et Stykke Ivarri Træ fra Scan- dinavian Agency. — Endvidere er der modtaget Beretning fra den internationale Komité for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet; fra det meteorologiske Institut Fortsættelse af flere af dets Publikationer; dansk Patenttidende fra Patentkommissionen; Jernbanebladet fra Etatsraad Fridericia; Sta- tistiske Meddelelser fra Statens statistiske Bureau; Publikationer fra Kom- missionen for Danmarks geologiske Undersøgelse; Rigsdagstidende fra Rigsdagens Bureau; Beretninger fra udenlandske tekniske Højskoler samt fra forskjellige offentlige, og private Institutioner; Bogsamlinger fra Ar- vingerne efter Skibsingeniør. Johs. A. Prior ved Dir. H. P. Prior, fra Prof. H. 1. Hannover og Dir. G. A. Hagemann, diverse Bøger fra pri- vate m. m. IT. Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1905 have taget Adgangs- examen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander. Til 2den Del af polyteknisk Examen i December 1905 og Januar 1906 indstillede der sig 85 Examinander, nemlig 10 til Examen for Fabrikingeniører, 22 til Examen for Maskiningeniører, 48 til Examen for Bygningsingeniører og 664 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. 5 til Examen for Elektroingeniører. Af rlisse sidste havde 1 forud Examen som Bygningsingeniør. 2 Maskiningeniører havde Udsættelse med Værk- stedsuddanneisen og 1 Bygningsingeniør Udsættelse med Aflevering af Kursusarbejder og afsluttede derfor først Examen senere. 1 forlod Ex- amen for Fabrikingeniører, 1 Examen for Maskiningeniører, 8 Examen for Bygningsingeniører og 1 Examen for Elektroingeniører. Antallet af Kandidater i 1906 blev saaledes 74. Resultatet af Kandidaternes Examen meddeles nedenfor. Til 1ste Del af polyteknisk Examen i Juni og Juli 1906 indstillede der sig 126, af hvilke 96 bestode Prøven, nemlig 10 Fabrikingeniører, 19 Maskiningeniører, 19 Elektroingeniører samt 48 Bygningsingeniører. Des- uden indstillede der sig 1 Kandidat til Tillægsprøve i Geologi. a. Adgangsexamen i Mathematik og Fysik med Astronomi. Sommeren 1905. Følgende 62 bestod Examen (82 indstillede sig): Haastrup, Johannes Ingerslev Baastrup, Knud Ingerslev Balle, Niels Christensen Bartholdy, Sigurd Valdemar Bokkenheuser, Ingeborg Charlotte Boserup, Johan Holger Bøgvad-Christensen, Vilhelm Carlsen, Holger Julius Carstensen, Ove Christensen, Christen Hansen Damsbo, Fritz Magnus Daugaard, Niels Degn, Erik Peter Fischer Jessen Dressler, Fritz Vilhelm Elnegaard, Peter Rasmussen Fogtmann, Holger Winstrup Frandsen, Rasmus Peter Fæster, Knud Graversen, Gravers Kristensen Gusmer, Joakim Kristoffer Ilagerup, Ejler Rasmussen Hal las, Herluf Mølmark Hammel, Carl Ludwig Lanzky Hansen, Aage Henrik Hintz, Hans Holger Høeg Larsen, Svend Jensen, Holger Olaf Jensen, Jens Nielsen Jensen, Jens Peter Jensen, Kristian Thorvald Andreas Johansen, Peter Kristian Møller og Eilertsen, Thorvald Georg Axel Otto, samt Johansen, Niels Peder, i Henhold Kampmann, Gerhard Sigvert Rehling Knudsen, Hans Rasmus Knudsen, Knud Broder Kreiser, Nikolaj Larsen, Christian Frederik Larsen, Johannes Larsen, Rasmus Lyngbeck, Edvard Johan Madsen, Jakob Frederik Mygind, Jacob Marstrand Møller, Harriet Agnes Emilie Nielsen, Axel Ernst Nielsen, Niels Peter Norup, Holger Christian Pahl, Lili Petersen, Otto Qvistgaard-Petersen, Hans Oskar Rasmussen, Hans Børresen Rasmussen, Peter Johannes Riemann, Gustav Engberg Schou, Hans Jakob Schrader, John Christian Cathala Seligmann, Ludvig Nikolaj Møller Svendsen, Erik Thomasen, Berthel Thorvald Anders Thonning, Poul Leo Tvede, Hilma Louise Vangedal, Carl Georg Alfred Waagepetersen, Sven Thune Yttrup, Johannes Frederik Christian Zuschlag, Aage Gunnar Emil i Henhold til Min. Resol. af 17de Februar 1906 til Min. Resol. af s. D. 1 Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 ere følgende Studenter af den mathematisk-naturvidenskabelige Retning blevne indskrevne som po- lytekniske Examinander: Aasted, Ejgil Abrahamsen, Valdemar Knud Bartholdy, Preben Vilhelm Bondo, Oluf Peter Bretting, Aage Einer Bruhn, Ernst Emil Bøgh, Axel Caspersen, Johan Kaj Cohen, Axel Ludvig Theodor Degner, Poul Wilcke Drachmann, Poul Peter Duzaine Hansen, Carlo Afholdte Examina. 665 Diiring-Lausen, Valdemar von Feddersen, Gustav Frederik Gottlieb, Axel Jørgen Yincens Haase, Jens Hansen, Hans Hansen, Johan Georg Christian Hirschfeldt Hansen, Paul Hassing, Kai Heegaard, Ole Asbjørn Skjalm Hess, Christian Emil Hjorth, Carl Holm, Axel Richard Høst, Theodor Bøgvad Jensen, Povl Erlitz Jessen, Ejnar Vilhelm Johnsen, Erik Villiam Johnsen, Frederik Alfred Juhl, Jacob Truelsen Juul, Nicolai Christian Kayser, Axel Gunnar Kisum, Tyge Christian Klages, Joseph Knudsen, Poul Koefoed, Carl Andreas Kofoed, Anker Valdemar Kristensen-Dalsgaard, Lauritz Leisted, Eugen Emil Julius Lind, Theodor Johan Lomholdt, Vagn Lund, Robert Henry Lykke, Aage Christian Lysholm, Henry Thorkild Nielsen, Antonius Marius Nielsen, Knud Erik Christian og Grøn, Andreas Fenger, der har bestaaet Resolution af 14de April 1905. Nielsen, Niels Arild Nissen, Aage Kristian Nyholm, Svend Halvor Obelitz, Axel Bredo Michael Olsen, Christian Herman Martin Olsen, Oluf Alfred Otto, Ejnar Almar Charles Pedersen, Johannes Petersen, Frederik Axel Hakon Petersen, Jens Alfred Petersen, Otto Emil Claudius Kjerulf Petersen, Poul Egnihard Smith Petersen, Svend Aage Plum, Erik Rafn, Sigurd Thorolf Rovsing, Ludvig Leif Sadi Schmidt, Niels Nissen Schmiegelow, Einar Christian Schneider, Andreas Gotfred Sidenius, Eckardt Stakemann, Emil Herman Stuhlmann, Peter Gregers Sødring, Kai Christopher Rosenkilde Teglbjærg, Axel Thorsteinsson, Olafur Ulrich, Kai Ussing, Louis Werner Blom Utkov, Johan Marius Utke Vestesen, Børge Vogel-Jørgensen, Mikael Wamberg, Frederik Christian West, Adolf Emil Jiirgensen Østergaard, Jens Jensen norsk Realartium, i Henhold til ministeriel Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. a. Examen for Examensfag. irsøp, Victor 11 Michael Niels, | inand (Student) Filos. Prøve 1901. af Exameu 1904. J s-Cliristeusen, lerik Christian Andreas, iminand 1898. af Examen 1901. (iranere, Einar Theodor Vang, Examinand (Studeut) 1901. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Exameu 1903. '<*> o 1 -5 5 S g « r £ * ® ££ »O Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingsteguing................ Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ... Tilvirkning af 2 uorganiske og 2 or- Teknisk-kemiske Øvelser........... mg. mg. godt. ug- ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. ug- ug. ug. Praktisk Prove. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne......... ....... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne................. ug. Ug- Ug- mg. godt. godt. mg. mg. ug- Skriftlig Prøve. Orden med skriftlige Arbejder ved Orden med skriftlige Arbejder ved mg. godt. tg- mg. mg. godt mg. ug- "g- godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt ug- ug- ug- ug. Ug- mg. ug- mg. ug- mg. ug- Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi................... Mineralogi og Geologi ............. Maskinisere og teknisk Mekanik..... mg. mg. mg. tg- mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt godt. tg- mdl. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. ug. ug. mg. ug- mg. ug- ug- ug. ug. mg. Hovedkarakter -.. { 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter, m. Udm. Afholdte Examina. 667 lobriJcingeniører. Høyer, Niels Georg Bernsteen. Examinand (Student) 1901. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Examen 1903. Ipsen, Percy Harald, Examinand (Student) 1900. 1. Del af Examen 1903. Pontoppidan, Carl, Examinand (Student) 1901. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Examen 1903. Porsdal, Viggo Emmanuel, Examinand (Student) 1901. Filos. Prøve 1902. 1. Del af Examenl903. Schrøder, Harry, Examinand (Student) 1901. Filos. Prøve 1904. 1. Del af Examen 1903. Skougranrd Hansen, Niels, Examinand (Student) 1898. Filos. Prøve 1898. 1. Del af Examen 1902. mg. mg. mg. • mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. Ug. mg. mg. Ug. ug- ug. godt. ug. ug. ug. ug. ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug. godt. mg. Ug- ug mg. ug. mg. tg. ug. ug. ug. godt. godt. ug- Ug- ug. godt. mg. ug. godt. mg. ug- godt. ug- mg. mg, mg. mg. mg. ug- ug. mg. ug. ug- ug. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. godt. ug. mg. ug- mg. mg. godt. ug. ug. ug. ug. ug. ug- ug. ug. mg. ug- ug. ug. ug. godt. godt. ug- ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug. ug- ug. ug- ug. mg. ug. mg. ug- - — _ godt. godt. ug. _ ug. mg. godt. mg. mg. ug. ug. ug. tg- ug- mg. Ug- ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. ug- ug- 1ste Karakter. 1ste Karakter 1ste Karakter. 1ste Karakter, ro. Udm. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Universitetets Aarbog. Universitetets Aarbog. 83 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. b. Examen for Examensfag. ^ a h Z z O 3 K SsSSsS S S w a m ^ t: *w r* 5 «T* c . S 2". 5 5§ »» • /--sCi e <■■; s » -"is = — •- * C »ri 5 § =£ .|S a 6T' S • U * i-SS t> » s«® * c s 2 S J5'" cS 0? : 3 an g jjj TÅ s sil , s - • r-i s ®W = 2 f £ * s £ ^ s H S P ni.,, C- • SS O « 5 ~ Kursusarbejder. Geometrisk Tegning. .......... Opmaalingstegning ............ Maskinkonstruktion............ Teknisk Mekanik og grafisk Statik Udkast til et Maskinanlæg...... Tegning af alle Kursusopgaver .. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammen- sat Maskinanlæg............. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin- anlæg ....................... Skriftlig Prøve. Mathematik ...................f Deskriptiv Geometri............ Fysik.........................{ Uorganisk Kemi (skriftlig og prak- tisk) ........................ Maskinlære.................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik- Teknologi ..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............. Mundtlig l*røve. Mathematik ...................{ Deskriptiv Geometri............ Fysik.........................| Uorganisk Kemi................ Geologi Maskinisere....................j Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi.....................| Materialisere................... Uorganisk teknisk Kemi med or- ganisk Kemi................. Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri.......... Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri ........................ Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri ........... mg. mg. mg. ug- ug- ug- godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. tg- godt. ug- ug- ug- mg. mg. godt. godt. tg- godt. godt. tg- tg- godt. godt. tg- tg- godt. tg- godt. ug- mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. ug- ug- mg. ug- godt. tg- mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- ug- ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug ug- mg. mg. mg. mg. Hovedkarakter ...{ 2 den Karakter, 1ste Karakter. godt. mg. godt. ug- mg. ug- mg. ug- mg. ug- mg. mg. ug- mg. godt. ug- ug- ug- ug- ug- ug- mg. ug mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- ug- mg. mg. ug- lste Karakter. mg. mg. mg. mg. mg. ug. tg- godt. tg- mg. godt mg. mdl. godt. tg- mg. mg. ug- mg. godt. godt. godt. tg- mg. ug. godt. godt. tg- godt. mg. ug- tg godt. tg- godt. 3die Karakter. Afholdte Examina. Maskinin geniører. Bruun, Carl, Examinand (Student) 1899 Filos. Prøve 1900 1 Del af Examen 1902. Christensen, Ingvar Johan Engel, Examinand 1900. 1. Del af Examen 1902. Christiaui, Axel. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Danstrup, Jens Peter. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900. 1. Del af Examen 1902. Hemmingsen, Torkild Valdemar. Examinand 1901. 1. Del af Examen 1903. Jonas, Jacob Adolph, j Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Ug. mg. godt. Ug. mg. godt. mg. ug. godt. mg. ug- godt. mg. mg. mg. godt. tg- godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. ug- mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- mg. ug. godt. ug- godt. tg. mg. tg- tg- »g- tg- ug. ug- tg- godt. ug- mdl. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug. godt. ug. mg. mg. ug. mg. mg. ug- ug. ug. godt. godt. godt. godt. godt. tg- godt. tg- ug- godt. mdl. ug- mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- ug- ug- ug. ug. "g- ug- ug- mg. ug. mg. ug- godt. mg. godt. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug- ug. mg. godt. ug- ug- ug. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug- ug. mg. godt. ug- "g- ug. ug. godt. ug. mg. tg- mg. godt. mg. ug- godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. ug. mg. mg. ug. ug- mg. ug- mg. godt. ug. ug. tg- ug mg. mg. ug. ug- mg. ug. godt. ug- "g- mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug- tg- mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 83* Don polytekniske Læreanstalt 1905—1906. Examensfag. 00 'Uf- s 2 > H-1 £ 0) oa 5 S -&w* 5 = -3 . is 5 c W * =? a «'g * - o ; • o -m C5 O Q — M OJ • UÉ - &: CM o . o M o> .5 2 o "S i - 1-' f! ^ c = W C V- esHP 25 c 5 ^ es T3 S •v-r P c® * « C3 X J-C.5W I* S's wp Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............ Opmaalingstegning............. Maskinkonstruktion............. Teknisk Mekanik og gratisk Statik Udkast til et Maskinanlæg...... Tegning af alle Kursusopgaver .. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammen- sat Maskinanlæg............. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskin- anlæg ....................... Skriftlig l*røve. Mathematik................... Deskriptiv Geometri............ Fysik........................ Uorganisk Kemi (skriftlig og prak- tisk) ........................ Maskinisere.................... Teknisk Mekanik og grafisk Stastik Teknologi...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............. Mundtlig Prøve. Mathematik....................j Deskriptiv Geometri............ Fysik.........................| Uorganisk Kemi................ Geologi........................ Maskinlære....................j Teknisk Mekanik og gratisk Statik Teknologi.....................| Materialisere................... Uorganisk teknisk Kemi med or- ganisk Kemi................. Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri.......... Skibsbygning samt Kursusarbejdet heri........................ Elektroteknik samt Kursusarbejdet heri........................ Hovedkarakter... ug. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. tg- mg. mg. tg- tg. mg. mg. tg- mg. mg. godt. ug- »g- mg. ug- "g- mg. godt. godt. godt. ug- tg- tg- tg- godt. godt. tg- godt. godt. mg. tg- ug- ug- mg. tg- mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. godt. ug- tg- mg. godt. godt. godt. tg- mdl. mdl. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. ug- mg. ug- mg. mg. ug. mg. tg- ug. godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- godt. godt. mg. ug- mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. ug. mg. ug- ug. mg. godt. ug- mg. mg mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. 1ste 1ste 3die 2den Karakter Karakter Karakter. Karakter. Afholdte Examina. 671 Mathiesen, Anders. Examinand (Student) 1901. 1. Del af Examen 1903. Nielsen, Christian. Examinand 1900. l.Del af Examen 1903. Niendalil, Harald. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. Kønne, Einar Richard Christen. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. Smith, Aage Johannes Siersted. Exami- nand (Student) 1899. Filos. Prøve 1899. 1. Del af Examen 1902. Tideniaud, Einar. Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1902. Trentemøller, Christen Rasmussen. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. mg. mg. godt. mg. ug. ug. ug- mg. mg. godt. mg. ug- mg. ug. mg. godt. godt. godt. mg. tg- godt. mg. godt. godt. mg. ug- tg- mg. ug. godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug- mg. ug- godt. godt. godt. godt. mg. tg- godt. ug- tg- tg. mdl. ug- ug. ug- mg. mg. tg- ug- mg. mg. mg. ug. godt. ug- mg. ug- ug. ug- mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. »g- godt. mg. mg. ug- mg. ug- ug. ug. ug. ug- mg. tg- tg- godt. godt. mg. godt. ug. ug. ug- mg. godt. godt. tg- mg. mdl. ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug. mg. ug- mg. ug. ug- mg. ug. mg. mg. ug- mg. ug. mg. ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. tg. mg. ug- tg- ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. Ug- mg. godt. ug- ug. mg. mg. ug- mg. tg- ug- mg. mg. tg- ug. ug. godt. ug- ug. ug- mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. mg. godt. mg. tg- godt. godt. godt. mg. ug- godt. godt. mg. ug- godt. godt mg. mg. ug. godt. ug- godt. mg. ug. ug- ug- mg. ug- mg. ug- ug. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. tg- ug- ug- ug- tg- mg. godt. mg. mg. ug. godt. godt. mg. tg- godt. mg. ug. tg- mg. mg. godt. mg. godt. ug. godt. godt. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter 1ste Karakter, m. IIdm. 2den Karakter. 2den Karakter. Don polytokniske Læreanstalt 1905—l'JOfi. c. Examen for Examensfag. ? K cJCO S i - 9 M gS tf* a i S ^ 71 © o « X 5 • S H fl rg ^ G> ^ S C g g ri Cj H ^ £ * ~ 5 y c3 S rs X O . © H 5^2^ © Æ tø •—• BB O w © ts a 5 H ri ► d c : KO. i W 2 Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement........................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ V andbygning..................... Maskinkonstruktion................. Husbygning........................ Tegning af alle Kursusopgavcr...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... Skriftlig Prøve. Mathematik .......................j Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene................. Vandbygningsfagene ............... Maskinisere ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1 Del ................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik.......................| Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi.................. Geologi.......................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene............... Opmaaling og Nivellering.......... Maskinlære ...................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik . Teknologi ..................... Materialisere..................... Hovedkarakter.../ mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. ug. ug- mg. ug- ug- ug- ug- ug. ug- ug. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. godt. tg. ug. mg. godt. ug. ug- mg. mg. mg. tg- mg. ug- Ug- mg. ug- ug. mg. ug. mg. ug- mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug- godt. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. godt. godt. tg- ug- mg. mg. mg. ug. godt. mg. godt. ug- mg. godt. ug. mg. tg- ug mg. mg. tg- ug- godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mdl. mg. ug- mg. mg-, mg. mg. ug. godt. ug- mg. tg- ug- mg. mdl. ug- ug- mg. mg. godt. godt. 1ste Karakter. 1ste 2den Karakter. Karakter. godt. ug- ug. mg. godt. mg. godt. mg. godt. tg- ug- ' mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. tg- mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg- mg. mg. ug- godt. godt. godt. godt. mg. ug- mg. godt. mg. ug- ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg ug- godt. 2den 1ste Karakter. Karakter. Afholdte Examina. 673 Bygningsi ngeniører. Dalbert;, Axel Vigo Sciavitsky. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1899. 1. Del af Examen 1902. Flindt, Poul Amandns. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Forelilinnimer, Olaf. Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1902. s—- o CO "H i ^ 2 3 "s S W £ > o g«* S s S iH g 2 C «M & £ ^ -s Hansen, Georg Kristian. Examinand (Student) 1900. Filos. Prøve 1901. 1. Del af Examen 1902. Hansen. Gustav Nikolaj. Examinand (Student) 1899. l.Del af Examen 1903. Hansen, Holger Aage. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1899 1. Del af Examen 1903. i Hansen, Hans Laurits. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Hansen, Hans Peter Anton Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. mg. mg. Ug. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug. godt. ug. ug. ug- mg. ug. ug- mg. ug. mg. ug. ug. ug- ug. ug. ug- ug- ug- tg. mg. mg. mg. tg- mg ug. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt, godt. godt. ug- ug. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. tg- godt. godt. tg- tg- tg- tg- mg. tg. godt. tg- ug- mg. mg. ug. godt. ug. tg- godt. mdl. godt, mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mdl. ug. godt. mg. godt. godt. mdl. tg- ug- mg. mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. godt. mg. godt. ug- mg. ug- ug- mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. tg- godt. godt. godt. godt. godt. tg- mg. godt. tg- godt. tg- tg- godt. godt. godt. godt godt. godt. mg. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. tg- mg. mdl. tg- tg- mdl. "g- ug. ug. mg. ug- ug- mg. ug. ug. ug- mg. mg. ug- ug- ug. mg. mg. mg. godt. tg- godt. godt. ug- mg. mg. tg- tg- mg. tg. godt. mg. mg. ug. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. mg. ug- mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. ug. mg. mg. tg. ug- ug. mg. tg- godt. ug. godt. mg. mg. ug. ug- mg. tg- godt. Ug. godt. mg. godt. ug. mg. godt. tg- mg. mg. godt. mg. mdl. mg. godt. mdl. mdl. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. tg- mg. godt. ug- mg. godt. mg mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. tg- mg. ug- mg. mg. mdl. godt. godt. mdl. godt. ug. mg. godt. tg- ug. ug. godt. godt. ug. ug. ug. mg. tg- ug. mg. ug. ug. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Kai akter 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. ' 2den Karakter. 3 die Karakter. 674 Den polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. Examensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling......................... Nivellement...................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik.. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ Vandbygning...................... Maskinkonstruktion................. I hisbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver...... P>aktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbvgningsprojekt .... Skriftlig Prøve. Mathematik.......................{ Deskriptiv Geometri............... Fysik.............................I Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................ Vandbygningsfagene................ Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathematik...................... Deskriptiv Geometri................ Eysik............................ Uorganisk Kemi.................... Geologi........................... Vejbygningsfagene.................. Vandbygningsfagene............... Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi......................... Materiallære............... Hovedkarakter •••{ Harder, Magnus Auru- stinus. Examinand (Student) 1898. Filos. Pruve 1899. 1. Del af Examen 1901. Hein, Ove Jensen. Examinand (Student) 1901. 1. Del af Examen 1902. Herskind, Carl Edvard Rotwitt. Examinand 1897. 1. Del af Examen 1903. Jensen, Jens Peter. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Jørgensen, Axel Marius. Examinand (Student) 1900. Filos. Prøve 1901. 1. Del af Examen 1902. godt. mg. ug- mg. mg. godt. godt. ug- mg. mg. godt. ug- ug. ug- ug. »g- ug- Ug- godt. ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. mg- godt. godt. mg. godt. ni g. godt. godt. tg- tg- godt. tg- mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. mg. mg. tg- mdl. tg- tg- godt. godt. tg- godt. ug- mg. tg. godt godt. mdl. mg. mg. tg- mg. tg- ug- mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. ug. godt. ug- mg. mg. ug. tg- godt. godt. mg. godt. mg. rag. godt. godt. godt. tg- tg- godt. godt. tg- godt. mg. mdl. mdl. godt. tg- godt. mg. ug- ug- mg. »g- mg. mg. mg. godt. ug- tg- mg. ug. mg. rag. tg- mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg- godt. tg- godt. godt. godt. ug- godt. mg. ug- ug- godt. godt. godt. godt. godt godt. tg- mg. mg. rag. tg- mg. tg- mg. mg. mdl. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. tg- mg. mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. 3die Karakter. 3die Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. •••{ Aflioldte Examina. 675 Kirk, Niels Pedersen. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Kjer, Christen Møller. Examinand. (Student) 1898. 1. Del af Examen 1902. Knudsen, Hans Jørgen. Examinand (Student) 1900. Filos. Prøve 1901. 1. Del af Examen 1903. Kristensen, Kristian. Examinand (Student) 1900. Filos. Prøve 1901. 1. Del af Examen 1903. Krtfll, Oskar Jens Peter. Examinand 1897. 1. Del af Examen 1901 Kærn, Arild Nielsen. Examinand (Student) 1899. 1. Del af Examen 1902. Larsen, Carl August. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. Nielsen, Carl Peter Gynther. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. mg. Ug. Ug. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. Ug. ug. ug. mg. mg. ug- ug. ug- ug- ug- ug. godt. mg. ug. Ug- lig. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. tg- mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. ug- ug- ug. mg. mg. ug- ug- ug. ug- ug. mg. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. tg- godt. tg- godt. mg. mg. tg- mg. ug- mg. mg. godt. tg- tg- tg- godt. ug. mg. godt. godt. godt. godt. mdl. ug. ug. ug. godt. mg. mg. ug- godt. ug. ug. mg. mg. godt. mg. mg. ug- ug Ug- mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. tg- ug. ug- mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. tg- godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. tg- godt. mg. tg. mdl. tg- tg- tg- ug. ug- ug. ug. mg. mg. ug- ug. mg. mg. ug. godt. godt. mg. ug. ug. godt. mg. mg. ug- godt. godt. godt. mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. ug. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug. ug. godt. mg. ug- mg. mg. ug mg. Ug- mg. mg. mg. ug. ug. ug. mg. godt. godt. tg- godt. tg- mg. ug. ug- ug. godt. godt. ug- ug. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. godt. ug- mg. godt. ug. mg. mg. tg- godt. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. tg. tg- mg. godt. godt. mg. godt. tg . tg- godt. tg- godt. mg. ug- ug- mg. tg- mg. mg. godt. ug- ug- ug- ug- mg. ug. mg. mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 3die Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Universitetets Aarbog. 84 Universitetets Aarbog. 84 67(> Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. Examensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement ................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning ....................... Vandbygning...................... Maskinkonstruktion............... Husbygning....................... Tegning af alle Knrsusopgaver...... Praktisk 1*1-øve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt..... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.... Skriftlig Prove. Mathematik.......................j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene................ Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................ Mundtlig Prove. Mathematik.....................{ Deskriptiv Geometri.............. Fysik........................... | Uorganisk Kemi.................. Geologi .......................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningsfagene .............. Opmaaling og Nivellering ......... Maskinlære....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi ....................... Materialisere...................... Hovedkarakter...[ Nielson, Georg Christian. Examinand (Student) 1901. Filos. I'røve 1901. 1. Del af Examen 1903. Pedersen, Christian Marius. Examinand 1901. 1. Del af Examen 1903. Pedersen, Carsten Bavnholt. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. Pedersen, Einar An- dreas Christen. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. linsniussen, Hans Emil. Examinand 1900. 1. Del af Examen 1903. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- ug- mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. Ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. "g- ug- mg. mg. godt. mg. godt. godt. tg- godt. godt. tg- godt. mg. ug- mg. mg mg. godt. ug- mg. godt, tg- "g- mg. mg. godt. tg- mg. ug- mg. godt. mg. mg. ug- godt. godt. mg. tg- ug- ug- mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt godt. mg. tg- tg- godt. godt. godt. mg. godt. tg- godt. mg. ug- godt. »g- ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug. mg. tg- m dl. mg. godt. ug. mg. ug- mg. Ug- mg. godt. mg. mg. Ug- godt. mg. mg. mg. Ug- godt. mg. godt. godt. ug. tg- mg. tg- mg. mg. ug ug- godt. godt. godt. mg. ug- tg- godt. tg- godt. mg. mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. mg tg- tg- mg. tg- mg. mg. ug. mg. "g ug ug- ug- mg. mg. ug- ug- ug- godt. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. Afholdte Examina. (i 77 Kasmussen, Johannes Martin. Examinand 1898. 1. Del af Examen 1902. Schlegel, Harald Emil Sofus Louis. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900. 1. Del af Examen 1902. Schmedes, Hugo. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. SelJ, Ernst Albert Andreas. Examinand 1898. 1. Del af Examen 1902. Suhr, Edvard. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1901. 1. Del af Examen 1902. Thiele, Niels Langkilde. | Examinand (Student) 1900. 1. Del af Examen 1902. Wilcken, Johannes Adolf. Examinand (Student) 1899. Filos. Prøve 1900. 1. Del af Examen 1902. Wildt, Steffen. Examinand 1899. 1. Del af Examen 1902. godt. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. Ug. mg. mg. mg. ug- mg. ug- Ug- Ug. ug. mg. ug- Ug. godt. ug. ug. ug- godt. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. ug- mg. godt. "ig- godt. mg. godt. mg. mg. mg. godt. go dt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. tg* mg. ug- mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mdl. godt. tg. tg- tg- mg. tg- tg- tg- mg. tg- godt. ug- tg- mdl. godt. godt. ug. godt. godt ug- tg- mdl. mg. ug. ug- ug- ug- ug. ug- godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- godt. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug- mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. tg- mg. godt. mdl. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. mdl. mg. godt. tg- godt. mg. mdl. mg. ug. ug- mg. ug- ug. ug- ug. ug- "g- mg. mg. ug- ug- mg. ug- Ug. tg- godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. ug. tg- tg- godt. mg. ug- mg. mg. ug- mg. godt. ug- mg. mg. mg. godt. ug- ug- mg. mg. mg. ug". ug. godt. mg. mg. ug- mg. godt. godt. godt. tg- mg. godt. godt. tg- mg. mg. ug. mg. godt. ug. mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg. godt. godt. mg. tg- mg. mg. godt mg. godt. godt. mg. ug- godt. mg. ug- godt. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mdl. mg. mg. mg. - ug- mg. godt. mg. ug. godt. mg. mg. ug- ug- tg- godt. ug. mg. ug- ug- godt. ug. tg- mg. '2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 3die Karakter 2den Karakter. 84* <>78 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. d. Examen for Elektroingeniører. CO . O . Oi & • J N s ► a o ° 3 S O CO . • o hCOJ > U Examensfag. Itenzon, Axel Kxaminaud 189 1. Del af Kxamen 1 lloIstelu-Ratlilo Axel Viggo Emil Kxaminaud (Stud 1900. Filos. Prøve 1! 1. Del af Kxamen 1 Jacobsen, Osca Kxaminand 190 1. Del af Kxamen 1 3 3. •r* © 00 — tf 8 j?3 O »-5 a © § jS o 3 > 09 S d * 2 w Kursusarbejder. Geometrisk Tegning...................... Opmaalingstegning....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik........ Øvelsesopgaver i elektroteknisk Konstruktion Elektrotekniske Konstruktioner med dertil hørende Beregninger................... Udkast til et elektrisk Anlæg............. Maskinkonstruktion...................... Tegning af alle Kursusopgaver............ mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. ug- »g- mg. ug. ug- ug- ug. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elek-| trisk Anlæg...........................1 Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven 1 I)el af et elektrisk Anlæg..............' mg. mg. godt. ug. Skriftlig Prøve. Mathematik.............................j Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................{ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk)..... Elektroteknik...........................| Maskinlære............................. Teknisk Mekanik og grafisk Statik........ Teknologi............................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del............................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............................... godt. godt. godt. mg. godt. »g mg. mg. godt. tg- godt. ug. ug- mg. ug- ug- mg. mg. tg- godt. mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg. godt. tg- godt. tg- mg. ug- ug- 1 1 1 1 1II 1 1 I-1 1 1 Mundtlig Prøve. Mathematik............................./ Deskriptiv Geometri...................... Eysik.................... . | Uorganisk Kemi....."................... Elektroteknik..........................| Maskinlære........... Teknisk Mekanik og grafisk Statik........ Teknologi........... Materialisere.......... Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi mg. mg. ug godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg godt. ug- godt. mg. godt. ug- mg. ug- tg- mg. ug- mg. mg. ug- ug- ug- godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. ug- mg. 1 1 1 ! lll 1 1 1 1 1 1 Hovedkarakter .. .| lste Karakter. lste Karakter. 2den Karakter. Tillægs- prøve. Afholdte Exnmina. 679 2. Opgaverne ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Examina. Examen i December 1905 og Januar 1906. Ved 2den Del af Examen for Fabrikingeniører. Uorganisk kvalitativ Analyse: 1. Kulstof, Svovl, Baryumbromid, Kvægsølvklorid, Vismuthiltehydrat (Salpetersyre, Kulsyre). 2. Natron- vandglas, Aluminiumfosfat, Mønje, Kobolt- og Baryumkarbonat. 3. Na- triumhyposulfit, Natriumtetraborat, Magniumsulfat, Kulstof, Antimonpenta- oxyd. 4. Natriumaluminiumtlorid, Kaliumfluorid, Kromidfluorid, Magnium- ammoniumfosfat (Saltsyre, Svovlsyre), Jærntveilte. 5. Koboltsiliciumfluorid, Kalciumsiliciumfluorid, Aluminiumammoniumfosfat, Blykromat. 6. Kali- vandglas, Borax, Magniumsulfat, Kalciumfosfat, Jerntveilte, Manganover- ilte. 7. Strontium klorat, Kaliumnitrat, Antimonylbromid, Kalciumfosfat (Spor af Natron). 8. Kaliumjodat, Kadmiumkarbonat, Nikkelklorid, Kal- ciumammoniumarseniat. 9. Blyoverilte, Tinsyreanhydrid, Mangantetra- borat, Magniumammoniumfosfat (Natron, Saltsyre, Svovlsyre, Lerjord). 10. Bromsølv, Ammoniumtinklorid, Zinkilte, Natriumkarbonat, Kulstof. Organisk kvalitativ Analyse: 1. Garvesyre, Gallussyre, Druesukker, Oxalsur Kalk. 2. Garvesyre, Druesukker, Rørsukker, Gummi. 3. Urinstof, Albumin, Druesukker, Benzoesur Kalk. 4. Morfin, Benzoesyre, Indigo, Berlinerblaat. 5. Stearinsyre, Stivelse, Indigo, Vinsur Blyilte. 6. Morfin, Myresurt, Eddikesurt, Citronsurt Blyilte (Spor af Kalk). 7. Stearinsyre, Rørsukker, Ferrocyankalium, Vinsten. 8 Salicylsyre, Stryknin, Lim, Rør- sukker. 9. Svovlsurt Kinin, Myresur Kalk, Oxalsur Kalk, Urinsyre. 10. Cyanzink, Eddikesurt Zinkilte, Gallussyre, Urinsur Kalk. Kvantitativ Analyse. 1. Elementæranalyse af et kvælstoffrit organisk Stof. 2. Bestemmelse af C02 i en Blanding af Kjedelsten og Glas. 3. Bestemmelse af N03 (i Form af Kvælstoftveilte) i en Blanding af Salpeter, Alun og Jerntveilte. 4. Bestemmelse af A1203 i et Silikat, som ikke sønderdeles af Saltsyre. 5. Bestemmelse af Pa05 efter Mo- lybdænmetlioden i en Planteaske. 6. Bestemmelse af Kvælstof efter Kjeldahl i et organisk Stof. Der afleveres ca. 0.5 1. ca. -^-Natron og Svovl- syre. 7. Bestemmelse af Kobber i en Legering af Kobber, Tin, Bly og Zink. 8. Bestemmelse af Kalcium i en Opløsning af Kalciumformiat og Magniumklorid. 9. Jernbestemmelse i en opløst Blanding af Kalium- dichromat, Alun og Jernalun. Der afleveres ca. 0.5 1. ca. ~ Kaliumper - manganatopløsning. 10. Bestemmelse af Jod og Brom i en opløst Blan- ding af Jodkalium og Bromkalium. Der afleveres ca. 0.5 1. ca. Natri- umthiosulfatopløsning. Almindelig Kemi: Om Aldehyd og Ketonalkoholer. Uorganisk teknisk Kemi: Hvorledes fremstilledes Aluminium tidligere, og hvorledes fremstilles det nu? Hvilke Anvendelser har det faaet? Hvormeget kan der fremstilles aarlig ved Anvendelsen af 1000 HK., naar Strømmens Nyttevirkning anslaas til 0,5, og naar der anvendes Lerjord som Raastof ? [A1203] = 393000 grc., Al = 27. Organisk teknisk Kemi: Hvorledes fremstilles Smøreolier af de raa Mineralolier? Hvilke Egenskaber adskiller dem fra de tidligere anvendte fede Olier? Hvorledes prøves de, og hvorledes bestemmes Mængden af dem, naar de ere blandede med fede Olier? Mekanisk Teknologi: Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af Blyets Egenskaber, Anvendelse og Bearbejdning. Ved 2den Del af Examen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg: Ved et Vandløb kan der disponeres over et Fald paa 2 m. Højde. Energien herfra skal Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. bruges til at drive en Centrifugalblæser, som pr. Sekund kan indblæse 2 m3 Luft (maalt ved Atmosfærens Spænding) i en Ledning, hvori der hersker et Overtryk -= 100 ,n/m Vandsøjle over Atmosfærens Tryk. Vand- føringen kan paaregnes at være tilstrækkelig hertil. Der ønskes Bestemmelsen af den nødvendige Vandmængde. Valg af Motor, dennes og Blæserens Hoveddimensioner og iorbindelsen imellem dem. Udarbejdelsen af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg: Paa et lodret Damprør, som ovenfra føres ned til en Dampmaskine, skal der anbringes en Dampafspærringsventil. Ventilhuset fæstes med Flanger og Bolte til de tilstødende Dele af Rørledningen. Dennes Lysningsdia- nieter er 125 m/,„. Den fører mættet Damp med en Spænding = 7 kg./cm9 (Differenstryk). Der ønskes Konstruktionen af Ventilhuset med deri værende Ventil og Tilbehør. Maskinisere: Overføring af Arbejde ved Staaltraadstove og dertil hørende Skiver. Teknisk Mekanik. 1. En lige vandret Bjælke ABC er simpelt under- støttet i A og B (AB = 1) og forlænget ud over B til C (BC = -j- 1). Bjælkens Tværsnit er rektangulært med konstant Højde h, medens Bredden z vokser retlinet fra z = o ved A til z = b ved B og holder sig konstant, z = b, paa Strækningen BC. Find Ligningen for og Formen af Intluenslinien for Tangentvinklen i C, og bestem den største positive og negative Værdi, som denne Tangentvinkel kan antage ved Belastning med to lige store Enkeltkræfter P i den konstante indbyrdes Afstand 1. c = -s- 2. En Bue er, som hosstaaende Figur viser, ind- spændt ved A og B og forsynet med Charmerer ved C, D og E; Buen er symmetrisk om den lodrette gennem E, men ellers af vil- kaarlig Form. Be- stem Formen af Influenslinien for Indspændingsmo- mentet ved A, og udtryk dens Ordinater i Knækpunkterne ved de fire i Figuren indskrevne Størrelser 1, f, a og b. Vis endvidere, hvorledes Nul- punktet i Influenslinien mellem C og E kan bestemmes ved Konstruktion, og angiv Betingelsen for, at der tindes et saadant Nulpunkt. • <- a-^ Ved 2den Del af Examen for Bygningsingeniører. Vejbygningsprojekt: 1 Byen X skal der foretages en Udvidelse af Jernbanestationen, der ligger langs en aaben Strandbred. Hovedsporet løber parallelt med Strandbredden i Retningen Syd-Nord. Perron og Hovedbygning ligger Vest for Hovedsporet ind mod Byen, medens Sta- tionen, hvis Planum har Koten -}- 8,0, mod Øst begrænses af en 1200 Fod lang, retliniet Stendossering med Anlæg 2, hvis Fod ligger i daglig Vandstands Højde, og som beskyttes mod Bølgeslaget ved en Stenkastning. Til Udvidelse af Stationspladsen skal foretages en 100 Fod bred Opfyldning mod Øst i hele Pladsens Længde, saaledes at Opfyldningens Basis bliver 1200 Fod lang, dens Front mod Vandet 1000 Fod, idet den ved begge Ender begrænses ved Linier under 45 0 med Stationens Længde- retning. Afholdte Examina. 681 Havbunden, som bestaar af fast Ler med talrige store Sten, falder jævnt fra Strandbredden mod Øst, idet Dybdekurverne løber parallelt med Bredden, 1-Favnekurven i 300 Fods Afstand og 2-Favnekurven i 450 Fods Afstand. Under østlig Kuling, der sædvanlig medfører indtil 2 Fods Højvande, kan baade Bølgeslaget og Kyststrømmen blive ret kraftige. Ved Sydenden af Stationspladsen bøjer Kystlinien mod Sydost, og Banen ligger i Højde med Terrænet, som hæver sig videre med en gjen- nemsnitlig Stigning i Banens Retning af 1 : 25 paa en Længde af 400 Fod, derefter 1:15 paa en Længde af 150 Fod; derefter er Terrænet horizon- talt paa 600 Fods Længde, og falder saa 1 : 100. Den enkeltsporede Jernbane fortsættes mod Syd i Afgravning, saa- ledes: fra Sydenden af Stationen vandret paa 400 Fods Længde, derefter stigende 1 : 150, indtil den ca. 2000 Fod længere fremme naar op til Terrænhøjde. 400 Fod Syd for Stationen er en Vejbro med 32 Fods Midterfag ført retvinklet over Banen. Mellem Stationen og Broen er Terrænet optaget af Veje og Be- byggelse, men Syd for Broen findes paa begge Sider af Banen Havearealer, som kan exproprieres til Sideudgravning for 1 Kr. pr. Kv. Al. for en Strimmel af 10 Alens Bredde, 1,50 Kr. for de næste 10 Alen, 2,00 Kr. for de næste, og saaledes videre for desto højere Priser, jo mere man ex- proprierer af Haverne. Der udarbejdes et Forslag til Jordarbejdets Udførelse med kalkula- torisk Overslag over Udgiften og Skitse til Sikringsarbejderne mod Havet og de særlige Bygværker, der maatte finde Anvendelse. Som Grundlag for Overslaget kan benyttes følgende Enhedspriser: Udgravning og Læsning af 1 Kbfvn. Jord — 2,50 Kr. Transporten i Øre pr. Kbfvn.: p = 0,0685 l -f- 107 -f- 16 for Spor m. Haandkraft, V = 0,o336 ^ + 147 + ^0 ^ for Spor m. Hestekraft, p = 0,0166 l -f- 158-4 20 (1'70Q) for Spor m. Lokomotiv, idet J er Middelflytteafstanden, største Flytteafstand og M Jordmængden, henholdsvis i Fod og Kubikfavne. Baa Sten pr. Kubikfavn — 24 Kr. Stenglacis pr. Kv. Favn for Fundament og Lægning — 7 Kr. Tømmer pr. Kubikfod — 1,20 Kr. Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt: En 60 Fod bred Vej dæmning skal lægges over en Slugt, i hvis Bund findes et Vandløb med 4 Bunds Bundbredde, Skraaningsanlæg 1 og Fald 1 : 2000, som af- vander et Anlæg paa 1000 Tdr. Ld. Grunden bestaar af fast, sand- blandet Ler. Vandløbets Bundkote er + 5,0. Vejens Planumskote + 18,0. For Vandløbet skal bygges et Gjennemløb under Vejen med saa stort Profil, at Vandets Hastighed ikke overstiger 2,5' pr. Sek. og Vandspejls- koten ikke 8,25. Til dette Gjennemløb udarbejdes Forslag med Tegning i 1 : 50, til- nærmende Beregning af Dimensionerne og kalkulatorisk Overslag. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. Vandbygningsprojekt: Ved det paa et medfølgende Kort med Bogstavet C betegnede Vandløb, der er dannet ved Sammenløbet af de to Bække A og B, ligger en Vandmølle N, for hvis Mølledam intet Flodemaal findes. Følgen heraf er, at Mølleren til Tider -opstemmer Vandet til Koten 7,0 m. k 7,2 m., hvorved den ovenfor Møllen liggende Engstrækning dels direkte oversvømmes, dels forsumpes, og hertil bidrager yderligere en Del Væld, som ved begge Sider af Engbæltet bryder frem ved Engranden, og som i Forbindelse med det direkte Afløb fra det paa begge Sider af Eng- strækningen liggende høje og stærkt kuperede Terræn udgjør en ikke fi82 Don polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. uvæsentlig Del af Mølledanimens Tilløb. Engranden kan meget nær regnes at falde sammen med 8 m. Kurven. p]n Expropriation af Møllerettighederne maa anses for at være for bekostelig, og der ønskes derfor udarbejdet et Projekt til Vandstands- forholdenes Forbedring for de Vest for Broen L liggende Engstrækningers Vedkommende, idet det forudsættes, at Møllens Opstuvningsret til Koten 7,2 m. anerkjendes, og at der ved Projektets Udarbejdelse tages Hensyn til, at der bliver tilført Mølledammen den størst mulige Vandmængde. Bækkene A og B har, ligesom Hovedvandløbet C, kun meget ringe Fald; de antages at føre som gjennemsnitligt Maximum henholdsvis 0,c og 0,.,:> m.3/Sek., som absolut Maximum ca. halvanden Gang saa meget. Tilførslen af Vand fra Kilderne i Engranden skjønnes at være 5—10 pCt. af ovennævnte gjennemsnitlige Maximum. Grunden i Engbæltet er af en saadan Beskaffenhed, at den i Afgravning kan staa med Anlæg l1/^ og taale en Hastighed af 0.,; m.'Sek. De til Projektets Udførelse fornødne Ledninger og Bygværker ind- tegnes med Farve paa den medfølgende Plan; eventuelle Detailkonstruk- tioner udtegnes i Maalestoksforholdet 1 : 50, og Besvarelsen ledsages iøvrigt af en Beskrivelse, hvori de foreslaaede Dispositioner forklares og motiveres. Til eventuel Bestemmelse af Ledningers Dimensioner og Fald kan følgende Formel benyttes: v = 40 /ri; hvor v er Vandets Hastighed udtrykt i ni./Sek., R den hydrauliske Radius i Meter og I Ledningens relative Fald. Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt: 1 en sydsjællansk Havn findes det paa en medfølgende Plan viste Bolværk; det er bygget 1870, sat paa Fod 1888, og dets nuværende Tilstand maa siges at være meget utilfredsstillende, idet Bagfylden jævnligt synker ved den gjennem Bol- værkets Utætheder fremkaldte Bortslikning. Ved en for nogen Tid siden foretagen Undersøgelse af Bolværket og dets Forankring viste dettes Tilstand sig at være følgende: Flagerne bag Hjertepælene naaede ikke ned til Bunden i Havnen, men endte 5—10 cm. over denne. Fodstykket paa Hjertepælene var friskt, men kantret, saaledes at der mellem dette og Pælenes forreste Kant var Gab paa 2—3 cm., ligesom denne Kantring paa sine Steder havde frem- kaldt en aaben Fuge i Bolværksklædningen af omtrent samme Størrelse. Ankerne og Strækholterne var friske, men enkelte Steder var disse sidste kantrede noget, men holdtes i Stilling ved Extraankere indlagte ovenover Strækholterne og forbundne med disse ved Hovedbolte — Skraaankernes øvre Ende var stærkt angrebet af Raaddenskab, det samme gjaldt Klæd- ningen over Vand samt tildels Stolper, Hammer og Vandlister. Da man nu paatænker at uddybe Havnen til en Dybde af 4 m. under D. V., vil man ved samme Lejlighed ombygge det ovenomtalte Bolværk, og Projekt til denne Ombygning ønskes udarbejdet. Forslaget ledsages af en Beskrivelse, hvori gjøres Rede for den Orden, i hvilken Arbejdets forskjellige Dele bliver at udføre. Da Forslaget kun behøver at udføres som Skitse, vil en nøjagtig Dimensionering af de anvendte Kon- struktionsdele ikke behøves. En Udrykning af Bolværktet er tilladt, dog maa denne af Hensyn til den herved fremkaldte Formindskelse af Havnens Bredde gøres saa ringe som muligt. Vejbygning: Der ønskes en Beskrivelse af det Materiel, man sæd- vanlig anvender ved Jordarbejde, naar baade Jordmængden og Flytte- afstanden er store. Vandbygning: Kysters Sikring mod Havets Angreb. Maskinlære: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Teknisk Mekanik: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Afholdte Examina. Ved 2den Del af Examen for Elektroingeniører. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Anlæg: En By mod- tager fra et større fjærntliggende Elektricitetsværk trefaset Vexelstrøm paa 15,000 Volts Spænding gjennem to Sæt Ledninger, hvoraf det ene skal tjene til at levere Kraft til Belysning og mindre Motorer, medens det andet skal levere Kraft til Byens Sporvejsnet. Disse to Højspændingslinier udmunder ved selve Byen i en Central- station, i hvilken Omtransformeringen af Energien skal finde Sted. Til Belysningsnettet skal der anvendes trefaset Vexelstrøm med neutral Leder og en Fasespænding paa 110 Volt; alle mindre Motorer forbindes til samme Ledningsnets tre Yderledere. Til Sporvejsnettet skal der anvendes Jævnstrøm paa 575 Volt, og skal der i Centralen desuden opstilles et Pufferbatteri hertil. Det maximale Lysforbrug i Byen er beregnet til 3000 Kw. og det maximale Forbrug til Sporvejen til 500 Kw.; da Byen ved en Kontrakt med Elektricitetsværket har forpligtet sig til paa engang ikke at aftage mere end 2,500 Kw. ialt, er man nødsaget til paa Transformatorstationen at opstille Dampdynamoer som Reserve. For at denne .Reserve kan blive saa fuldstændig som mulig, maa hver af Dampdynamoerne være saaledes indrettede, at de kan levere Kraft enten til Belysningsnettet eller til Sporvejsnettet. Alle Transformatorer skal være enfasede. Stationen skal være for- synet med en Reservetransformator, som til enhver Tid let skal kunne sættes ind i Stedet for en hvilkensomhelst af de andre. Til Belysningsnettet afgaar ialt 5 trefasede Fødeledninger, hvis neu- trale Leder jordforbindes. En af disse 5 Fødeledninger gaar ud til et udenfor Byen liggende stort Hospital, hvorfor denne Føclelednings Spænding maa holdes højere end de andres og forsynes med en særskilt Regulering. Til Sporvejsnettet afgaar 4 Fødeledninger. Der tegnes et fuldstændigt Skema for hele Stationen og skrives en kortfattet Beskrivelse, i hvilken der særlig ønskes Motivering for Valget af Transformationsmaskineme til Sporvejsdriften. Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Anlæg: Det antages, at man paa en Fabrik har en ubeviklet Jævnstrøms- dynamo paa Lager med nedenstaaende Dimensioner: Udvendig Ankerdiameter 70 cm. Indvendig do. 43 cm. Antal Noter....................122 Notdybde............................30 111 /m. Notbredde..........................8,5 m/m Ankerlængde incl. 1 Luft- kanal ..............................37 cm. Luftkanalens Bredde ... 1,2 cm. Ideel Ankerlængde .... 36 cm. Luftmellemrum................6 m/m. Antal Poler......... 6 Polernes Diameter.... 25 cm. Virkelig Polbue...... 24 cm. Ideel Polbue. Polens radikale Længde 25,r. cm. incl. Polsko ........ 18,4 cm. Aagets Tværsnit..... Spredningscoefficient.. Udv. Maskindiameter . 7 x 36 cm. 1,2 122 cm. Desuden kjendes Maskinens Tomgangskarakteristik: Ampérevindinger pr. magn. Kreds: Magnetisk Kraftstrøm øa: 4000 ' ' 3,5. 106 6000 4,9. 106 8000 5,85. 106 10,000 6,6. 106 12,000 " 7n. 106 Denne Maskine skal bevikles saaledes, at den afgiver 60 Kw. ved 320 Omdrejninger. Spændingen skal ved fuld Belastning være 130 Volt. Der tegnes endvidere med Blyant en med de vigtigste Maal forsynet Konstruktionstegning af et lodret Snit gjennem Maskinen. Universitetets Aarbog. 85 684 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. Elektroteknik I. En asynehron 3-Fasemotor, hvis Motorbevikling er ført til 3 Kontaktringe, skal undersøges ved et direkte Belastningsforsøg. Til Belastning benyttes en Pronys Bremse. Strømmen leveres fra et 3- Fasenet, hvis Spænding og Periodetal passer for Motoren og holdes til- nærmelsesvis konstant. Man giver en af Skitser ledsaget Fremstilling af den hele Forsøgs- opstilling, beskriver Forsøgets Gang og viser, hvorledes man af de iagt- tagne Værdier kan beregne primær Effekt, sekundær Effekt, Drejnings- moment, Virkningsgrad, Slip og Faseforskydning. Elektroteknik II. Der gives en Forklaring over de forskjellige Fak- torer, som foraarsage Spændingstab i en Dynamomaskine for trefaset Vexelstrøm; Vektordiagrammet udvikles og tegnes, og det skal paavises, hvilken Virkning den ydre Faseforskydningsvinkel mellem Spænding og Strømstyrke har paa Spændingstabet. De til Beregningen nødvendige Formler skal ikke udvikles. Maskinisere: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Teknisk Mekanik: En lige, vandret Bjælke AB med konstant Tvær- snit og af Længden l er fast indspændt ved A, medens der i det andet Endepunkt B findes en bevægelig Indspænding (d. v. s. Bjælken kan her frit bøje sig ned, men Tangenten i B er tvungen til at holde sig vandret). Bjælken er paavirket af en ensformig fordelt, lodret virkende Belastnings pr. Længdeenhed. Find Momenter og Transversalkræfter i Bjælkens for- skjellige Punkter, og tegn Kurverne for disse Størrelser, og find endvidere største Nedbøjning. Idet Bjælkens Tværsnit er symmetrisk om den neutrale Axe, og idet dens Højde er h1 ønskes endelig angivet, for hvilke Værdier af -f det er nødvendigt ved en Dimensionsbestemmelse at tage Hensyn til Nedbøjningerne, naar det forlanges, at største Nedbøjning højst maa blive ~ J. Specielt sættes n = 800, tilladelig Paavirkning = 1000 kg./crn.2 og E = 2,000,000 kg./cm.2. Mekanisk Teknologi: Samme Opgave som for Maskiningeniører. Sygeexamen for en Bygningsingeniør. Maskinisere: At give en Fremstilling af, hvorledes et Svinghjul virker og hvorledes dets Størrelse i givet Tilfælde kan bestemmes. Examen i Juni og Juli 1906. Ved 1ste Del af Examen for Fabrikingeniører. Projektionstegning. Der er givet to kongruente Omdrejningskegle- flader. I)en enes Grundflade ligger i V med Centrum i a og Radius = 60 mm. Den anden rører V langs Linien bc, og dens Grundflade er Tangentplan til den opretstaaende Kegle paa dennes forreste Side. Tegn Skjæringen og udfold begge Kegler. Koordinaterne tages (i Millimeter): a — 180, 65, 0 b — 135, 75, 0 c — 215, 20, 0 Fysik I. Hvorledes kan man maale en Luftarts Varmefylde ved konstant Tryk? Ad hvilken Vej kan man dernæst komme til at finde dens Varmefylde ved konstant Rumfang? Fysik II. 1. Hvorledes indrettes det Amperemeter, hvis Traadrulle er anbragt bevægelig i et magnetisk Felt? 2) Et Galvanometers Traadrulle har en Modstand paa 70 Ohm. Traadrullen skal ombyttes med en anden, som giver Galvanometret den dobbelte Følsomhed for Strømstyrke. Hvorledes kan man beregne Mod- standen i den nye Traadrulle, naar det forudsættes, at Traadens Led- Afholdte Examina. 685 ningsevne og Rumfang samt Vindingernes Middellængde er ens i begge Ruller? Mathematik 1. I en Kugle er indskrevet en Omdrejningscylinder, og paa hver af dennes Endeflader er stillet en Omdrejningskegle, hvis Grund- flade falder sammen med en Endeflade i Cy lindren og hvis Toppunkt falder i Kuglefladen. Hvilken Højde maa Cylindren have, naar Summen af Cylmdrens og de to Keglers Voluminer skal være saa stor som mulig? Kuglens Radius er a. 2. Den ene Asymptote i en ligesidet Hyperbel er F-axen, den anden er parallel med X-axen. Kurven skal gaa gennem Punkterne: (10,9; 0,25522) og (10,1; 0,27702). Find Kurvens Ligning; beregn dernæst — uden Brug af Tabel — ved Rækkeudvikling det Areal, der begrænses af X-axen, Ordinaterne i de to givne Punkter samt en Bue af Hyperblen, med 4 rigtige Decimaler. Ved 1ste Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Projektionstegning. 1ste Dag: En Omdrejningskegleflade, som rører V langs en Frembringer, er givet ved Toppunktet t og to andre Punkter V °S fl Paa samme Net. Den er afskaaret ved en Plan gennem p J_ Axen. Bestem Centrum og Radius for dens Skjæringscirkel med denne Plan. Af de to Løsninger vælges den, der har Centrum forrest. 2den og følgende Dage: Foruden Keglen er givet tre paa hverandre vinkelrette Planer, begrænsede indenfor Rektanglerne abcd, efgh og iklm. Siderne ab, ef og ih ligge i V, Siderne cd, gh og Im i Højderne hen- holdsvis 75, 45 og 60 mm. over V. Tegn alle Skjæringer og Udfoldninger. Koordinaterne tages (i Millimeter). a — 80, 5, 0 f — 155, 35, 0 p — 145, 23, 30 b — 50, 100,0 i — 87, 21,0 q — 115,35,54 c — 55, 70,0 h— 152, 102,0 t— 40,50, 0 Fysik I og II: Som ved Examen for Fabrikingeniører. Mathematik I. 1. I et retvinklet Koordinatsystem skal man finde Ligningen for en Flade, som frembringes af en bevægelig, ret Linie, som bestandig er parallel med #?/-Planen og bestandig skjærer £-Axen og den Cirkel, hvis Ligninger ere: X- + y2 + z2 = R2, x + y = R. Tillige søges Ligningerne for de af Fladens Tangentplaner, hvis Rørings- punkter have Koordinaterne x = — R, y = ~ R. 2. At integrere Differentialligningen u®y+ (*y\'—(V+ I)ÉM- o dx2 \dx) ^ dx ' saaledes at giver x = 0 y = — 1 ^.= 1. ' dx 2 Mathematik II. 1. En homogen, ret cirkulær Kegle har Højden li, Grundfladens Radius er R, Tætheden er g. Keglen tiltrækker efter Na- turens Lov en Partikkel, som har Massen 1 og befinder sig i Keglens Top- punkt. Bestem Tiltrækningens Størrelse og Retning. Tiltrækningen mel- lem to Partikler, som hver især have Massen 1, og som have en Afstand af en Længdeenhed, er lig ju. 85* I)cn polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. 2. I et retvinklet, plant Koordinatsystem, bvis Begyndelsespunkt er O, har man paa æ-Axen afsat (JA = a, paa y-Aksen OB = b. En fri Par- tikkel, hvis Masse er 1, tiltrækkes til ethvert især af Punkterne O, A og B med en Kraft, som er proportional med Partiklens Afstand fra det ved- kommende Punkt; for Enhed af Afstand er hver især af Kræfterne lig m2. Partiklen befinder sig fra først af i Hvile i O. Find Partiklens Sted til en hvilkensomhelst Tid, og bestem Partiklens Bane. Deskriptiv Geometri: Der er givet 3 Punkter a, b o g c (a ligger i den lodrette Billedplan, b i den vandrette Billedplan, og c paa Grundlinien). Den rette Linie ab er Frembringer paa en Omdrejningshyperboloide, der indeholder Punktet c, og som skjæres af den lodrette Billedplan og af Frontplanen gennem b i 2 lige store Cirkler. 1) Bestem Axen i denne Hvperboloide. Idet man dernæst foruden Hyperboloiden betragter en Omdrejnings- kegleflade med Toppunkt a, lodret Axe og Frembringer ab, skal man 2) finde et Punkt j) paa den rette Linie ab, hvor Hyperboloiden og Keglefladen har samme Tangentplan, og 3) af Skjæringskurven mellem de to Flader bestemme de Punkter, der ligger i Frontplanen gennem det fundne Punkt j). StøchiometrisKe Beregninger: 1. Hvor meget Aluminium indeholdes der i et Kilogram Alun? 2. Hvor mange Liter Ilt kan der udvikles af 200 Gram Kaliumklorat? Til Beregningerne benyttes de i følgende Tabel opførte Atomvægte. O - 16,00. Aluminium Antimon .. Arsen..... Barium ... Bly....... Bor...... Brint..... Brom..... Fluor .... Fos f oi1 .... Guld..... Ilt........ Jern...... Jod....... Kalium ... Kadmium . Kalcium .. Klor...... Al Sb As Ba Pb B H Br F P Au O Fe J K Cd Ca Cl. 27 ,1 120 75,o 137n 20G.g 11 l>oi 79 19 31,o 197,. 1 6,00 55.0 126,85 39 112, 40, 35. >15 Kobber .. Kobolt .. Krom Kulstof .. Kvægsølv. Kvælstof . Magnium Mangan .. Natrium . Nikkel ... Platin .. . Silicium.. Strontium Svovl .... Sølv . ... Tin...... Vismut .. Zink..... Cu Co Cr C Hg N Mg Mn Na Ni Pt Si Sr S Ag Sn Bi Zn 63,6 52,! >00 200,3 1"^?04 j 24,3G 55;0 i 23,05 1 5«,7 194,8 I 28,4 87,6 I 32.06 107,93 118,5 208,5 65.., Adganysexamen 1906. 1. 1. To hinanden skjærende Cirkler i samme Tlan ere givne. Cirk- lernes ene Skjæringspunkt kaldes M. Gjennem M skal konstrueres en ret Linie, som tilfredsstiller følgende Betingelse: Naar Liniens andet Skjæ- ringspunkt med den første Cirkel kaldes A, og Liniens andet Skjærings- punkt med den anden Cirkel kaldes B, saa skal * 2 AM + 3 MB være lig en given Linie. Hvis Stykkerne AM og MB gaa til samme Side, regnes de med samme Fortegn; hvis Stykkerne gaa til modsatte Sider, regnes de med modsatte Fortegn. 2. Find x af Ligningen sin a + sin (x—a) -{- sin (2 x + a) = sin (x -f- a) -f- sin (2 x—«). Afholdte Examina. 687 II. 1. En Mand ønsker paa følgende Maade i Løbet af 25 paa hin- anden følgende Aar at sammenspare en Formue. Ved Begyndelsen af det første af de 25 Aar indsættes i en Sparekasse en Sum A; ved Ud- løbet af hvert af de 25 Aar indsættes i Sparekassen 300 Kr. Paa denne Maade skal Manden efter Forløbet af de 25 Aar have indestaaende i Sparekassen 40,000 Kr. Naar nu Sparekassen giver 4,5 pCt. i aarlig Rente og Rentes Rente, hvor stor har da Summen A været? Jog 1,034 = 0, 019,116,29. 2. Man har givet Længden af en ret Linie AB = 3784 Fod. To Punkter P og Q ligge i Plan sammen med Linien, begge paa samme Side af Linien. Man har givet Vinkel PAB = 87° 25', Vinkel PBA = 46° 34', Vinkel QAB = 47° 32', Vinkel QBA = 84° 35'. Find Længden af PQ. III. En Kugle er indskreven i en regulær n-sidet Pyramide, i hvilken Summen af Sidefladernes Arealer er p Gange Grundfladens Areal. Bestem Størrelserne af Pyramidens Rumvinkler, og find Forholdet mellem Kuglens og Pyramidens Voluminer. IV. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet en Cirkel med Ligning x2 + ?/2 = K2 og en ret Linie med Ligning x == 2 P. En foranderlig Cirkel skal have udvendig Røring med den givne Cirkel og tillige berøre den givne Linie. Find det geometriske Sted for Centrum i den foranderlige Cirkel og det geometriske Sted for det ydre Lighedspunkt for den givne og den for- anderlige Cirkel. Extraordinær Adgangsexamen (Sygeexamen) i September 1906. II. 1. Find x og y af Ligningerne (x + y) O3 + y3) = 432 4- y2 — 20 2) Brøken skal fremstilles som en Sum af to andre Brøker, hvis Nævnere ere 7 og 11, medens Tællerne ere positive, hele Tal. III. 1. I en Trekant ere Siderne saaledes givne: a = 708,8, b = 555,8, c = 802,6. Find Trekantens Vinkler og Areal samt den omskrevne Cirkels Radius. 2. En Cirkelsektor, hvis Centrevinkel er 43° 19', og hvis Radius er 10, drejer sig én Gang rundt om den ene begrænsende Radius. Find det derved afgrænsede Volumen. IV. Man har givet en Ellipse med Halvaxer a og b. Centrum af Ellipsen betegnes ved A, et Punkt af -Ellipsen ved B, et Brændpunkt ved F. Naar nu Skjæringspunktet mellem BF og den med AB konjugerede Diameter betegnes med C, saa skal man 1) bevise, at BC er lig Elipsens halve store Axe, 2) finde det geometriske Sted for Skjæringspunktet mellem Medianerne i Trekant AB F, naar B gjennemløber Ellipsen. 688 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. V. Fripladser og Stipendier. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier & 25 Kr. maa- nedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1905—1906 tilstaaede følgende: K. R. Aagesen, N. P. Andersen, N. R. Jensen, A. M. Knudsen, K. M. Lindhard, H. E. Madsen, O. F. S. Møller, H. O. C. Olsen. O. K. K. E. Pedersen, J. Sørensen, J. A. R. A. Sørensen, S. L. Sørensen, J. C. W. Witt. — Efter endt Hovedexamen uddelte Direktøren til hver af de 3 Kan- didater, som havde bestaaet Examen bedst, nemlig V. E. Porsdal, E. Th. V. Granø og A. J. S. Smith en Præmie paa 200 Kr. af det Rønnen- kampske Legat. — Af det paa Kommunitetets Udgiftspost 2 b for 1905—06 bevil- gede Beløb (10,000 Kr.), bestemt til at give trængende, flittige og dygtige Examinander fri Undervisning ved Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer, er 9390 Kr. benyttet til Fripladser 5, 20 Kr. eller 50 Kr. for hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1ste Del af Ex- amen eller ikke, samt 600 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Nivellementer. I. Fripladser. K. R. Aagesen 40 Kr., O. C. F. Alsøe 20 Kr., J. M. Ammitzbøll 40 Kr., A. K. Andersen 40 Kr., N. P. Andersen 40 Kr., O. J. Andersen 40 Kr., R. H. Andersen 40 Kr., H. K. Appel 40 Kr., K. E. H. Barteis 20 Kr., Axel Bendixsen 40 Kr., S. D. Bisgaard 100 Kr., C. Brynoldt 40 Kr., C. D. v. Buclnvaldt 100 Kr., P. H. P. Bukdahl 40 Kr., C. Christensen 40 Kr., C. L. B. B. Christensen 100 Kr., C. M Christensen 100 Kr., G. C. Chri- stensen 100 Kr., H. Christensen 40 Kr., J. K. W. A. Christensen 40 Kr., J. W. Christensen 100 Kr., A. Christiani 20 Kr., N. E. Dal 50 Kr., P. E. Dombernowsky 100 Kr., E. Ebbe 40 Kr., F. N. Engbæk 50 Kr., J. E. E. Engel 40 Kr., E. C. Eskesen 40 Kr., S. Fogtmann 40 Kr., G. V. Fraenkel 40 Kr., H. J. N. Gebauer 40 Kr., P. H. Guldberg 40 Kr., J. K. Gusmer 100 Kr., K. V. Haar 100 Kr., A. H. Hansen 100 Kr., H. A. Hansen 20 Kr., H. C. J. Hansen 50 Kr., H. L. Hansen 20 Kr., H. P. A. Hansen 20 Kr., H. F. S. Hartmann 100 Kr., T. V. Hemmingsen 20 Kr., C. E. R. Her- skind 20 Kr., H. H. Hintz 100 Kr., N. S. M. Hjorth 100 Kr., H. A. Holm 50 Kr., V. P. A. Hougs 20 Kr., A. L. Hvalkof 40 Kr., H. H. Høyer 40 Kr., J. R. Jacobsen 40 Kr.. G. A. H. Jancke 40 Kr., H. Jensen 40 Kr., H. A. Jensen 100 Kr., H. O. B. Jensen 100 Kr., K. L. E. Jensen 100 Kr., N. Jensen 100 Ivr., N. P. Jensen 40 Kr., R. H. Jensen 100 Kr., A. M. Jørgensen 20 Kr., A. T. Jørgensen 40 Kr., C. L. Jørgensen 40 Kr., G. Jørgensen 40 Kr., H. O. Keel 40 Kr. J. C. J. Kihl 100 Kr., G. Kjær 20 Kr.. J. M. P. S. Kjær 100 Kr., A. C. Klein 100 Kr., P. L. Klein 20 Kr., A. M. Knudsen 40 Kr., H. J. Knudsen 20 Kr., H. R. Knudsen 100 Kr., R. Knudsen 100 Kr., K. Kristensen 20 Kr., E. V. S. Larsen 40 Kr., J. C. Larsen 100 Kr., C. A. Lassen 20 Kr., L. P. Lauritsen 40 Kr., Fripladser og Stipendier. 689 L. P. Lauritzen 100 Kr., P. V. Liebst 100 Ivr., K. M. Lindhard 40 Kr., H. O. Lorentzen 40 Kr., C. F. Ludvigsen 40 Kr., V. O. G. Lund 100 Kr., C. Lundgreen 40 Kr., H. E. Madsen 40 Kr., H. H. Madsen 20 Kr., S. P. Madsen 20 Kr., A. Mathiesen 20 Kr., M. K. V. Michelsen 40 Kr., J. F. L. Mika 100 Kr., A. E. Mogensen 40 Kr., K. T. Mortensen 100 Kr., C. S. Munch 100 Kr., A. Munkebo 40 Kr., P. Mygind 40 Kr., V. P. Mølgaard 40 Kr., H. P. S. Møller 100 Kr., O. F. S. Møller 40 Kr., C. Nielsen 20 Kr., C. A. W. Nielsen 100 Kr., C. P. G. Nielsen 20 Kr., N. J. Nielsen 40 Kr., T. Nielsen 40 Kr., K. A. Nissen 40 Kr., H. Nonboe 50 Kr., A. M. O. J. Nørager 100 Kr., H. O. C. Olsen 40 Kr., U. P. Otzen 20 Kr., H. C. A. Owesen 100 Kr., H. Oxholm 40 Kr., C. M. Pedersen 20 Kr., C. R. Peder- sen 20 Kr., O. K. K. E. Pedersen 40 Kr., U. Pedersen 100 Kr., A. J. A. Petersen 100 Kr., A. V. Petersen 40 Kr., E. E. F. Petersen 40 Kr., E. J. Petersen 40 Kr., H. G. Petersen 100 Kr., H. O. Q. Petersen 50 Kr., H. P. Petersen 100 Kr., J. H. G. Petersen 40 Kr., T. F. Petersen 100 Kr., V. Petersen 40 Kr., C. Pontoppidan 20 Kr., V. E. Porsdal 20 Kr., A. E. M. Qvistorff 100 Kr., J. Ramhøj 40 Kr., B. L. E. Rasmussen 100 Kr., H. Rasmussen 100 Kr., E. Rokkjær 100 Kr., H. Rye 100 Kr., J. T. San- ding 40 Kr., H. Schmedes 20 Kr., H. Schmidt 40 Kr., H. C. Schmidt 40 Kr., H. Schrøder 40 Kr., C. G. Schultz 100 Kr., O. Schultz 100 Kr., E. A. A. Sell 20 Kr., P. Serup 100 Kr., C. Simonsen 40 Kr., C. R. Smidth 20 Kr., A. P. A. J. Smitt 40 Kr., A. R. W. Smith 40 Kr., O. P. F. Stephensen 100 Kr., B. Suaning 100 Kr., E. Suhr 20 Kr., J. A. V. Søeborg 100 Kr., A. Sørensen 40 Kr., J. Sørensen 40 Kr., J. A. R. A. Sørensen 40 Kr., S. L. Sørensen 40 Kr., J. T. B. Teisen 100 Kr., H. Thommesen 100 Kr., K. C. Thomsen 40 Kr., C. R. Trentemøller 20 Kr., M. L. Troelsen 20 Kr., E. Tiichsen 40 Kr., E. M. Tønnesen 40 Kr., N. J. E. Udsen 40 Kr., F. K. K. Verdich 100 Kr., V. A. Vilstrup 40 Kr., R. J. Wimtrup 100 Kr., S. Wildt 20 Kr., E. O. Winberg 100 Kr., J. C. W. Witt 40 Kr. Fri Prøve af Opmaalinger og Niv eliementer (40 Kr.). J. N. Ammitzbøll, R. H. Andersen, H. K. Appel, C. Brynoldt, C. Christensen, J. K. W. A. Christensen, J. E. E. Engel, E. C. Eskesen, H. Jensen, G. Jørgensen, H. E. Madsen, H. Schrøder, A. P. A. J. Smitt, J. Sørensen, K. C. Thomsen. — For det af det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Beløb (600 Kr.) have følgende haft Friplads i 1905—06: I. P. Andersen, J. S. Andersen, T. C. Andersen, H. U. S. Andersen-Høyer, J. T. Arnfred, S. V. Bartholdy. — For det Læreanstalten af det E'ibeschutzslce Legat tillagte Beløb af 600 Kr. have følgende haft Friplads i 1905—06: H. S. M. Clausen, H. N. E. Dam, K. K. V. Estrup, E. E. Fieron, L. K. V. Helstrup, A. L. Holm, N- B. Jagd, J. A. Jonas, J. Klages. — J. A. Jonas har af samme Legat desuden faaet fri Adgang til 2den Del af Examen. 090 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. Friplads i Følge Reglementet II (§ 3) har været tilstaaet føl- gende : W. C. H. Rasmussen, P. J. Sandager, S. Strunge, J. Sørensen, J. F. C. Yttrup. — Følgende have faaet tildelt Bøger og Rekvisitter til de anførte Beløb. Efteraarshalvaaret 1905: ,T. S. Andersen 20 Kr. 58 0., T. C. An- dersen 4 Kr. 70 0., N. C. Balle 39 Kr. 2 0., S V. Bartholdy 30 Kr. 74 0., A. E. F. Black 34 Kr. 15 0., H. J. Carlsen 23 Kr. 10 0., G. C. Christensen 23 Kr. 90 0., H. S. M. Clausen 13 Kr. 78 0., J. E. E. Engel 27 Kr. 50 0., P. H. Guldberg 8 Kr. 50 0., J. C. A. Gundesen 32 Kr 70 0., .T. K. Gusmer 11 Kr. 35 0., C. L. L. Hammel 33 Kr. 21 0., A. H. Hansen 30 Kr. 20 0., L. K. V. Helstrup 7 Kr. 05 0., A. L. Holm 44 Kr. 43 0., A. L. Hvalkof 8 Kr. 50 0., H. Jensen 26 Kr; 20 0., H. O. B. Jensen 37 Kr. 54 0., K. L. E. Jensen 7 Kr. 05 0., R. H. Jensen 13 Kr. 55 0., E. H. Kirchhoff 35 Kr. 20 0 , R. Knudsen 18 Kr. 75 0., P. V. Liebst 15 Kr. 97 0., H. E. Madsen 21 Kr. 50 0., J. F. Madsen 37 Kr. 55 0., A. E. Nielsen 34 Kr. 85 0., H. C. Norup 32 Kr. 74 0., H. O. C. Olsen 18 Kr. 70 0., H. C. A. Owesen 7 Kr. 05 0., H. G. Petersen 4 Kr. 70 0., H. O. Q. Petersen 8 Kr., H. P. Petersen 7 Kr. 70 0., T. F. Pe- tersen 4 Kr., V. Petersen 33 Kr. 25 0., J. C. O. Qvist 18 Kr. 17 0., A. E. M. Qvistorff: 3 Kr. 70 0., W. C. H. Rasmussen 11 Kr. 14 0.^ H. Rye 8 Kr. 70 0., H. C. Schmidt 21 Kr. 50 0., H. Schrøder 19 Kr. 43 0., C. Simonsen 11 Kr. 23 0., A. P. A. .1. Smitt 0 Kr. 50 0., S. Strunge 4 Kr. 70 0., J. V. A. Søeborg 34 Kr. 85 0., J. Sørensen 38 Kr. 50 0., J. T. B. Teisen 21 Kr. 37 0., J. F. C. Yttrup 30 Kr. 74 0. Foraarshalvaaret 1900: K. R. Aagesen 8 Kr. 50 0., J. S. Andersen 13 Kr. 27 0., N. P. Andersen 20 Kr., U. S. Andersen-Høyer 11 Kr. 05 0., H. K. Appel 19 Kr. 50 0., N. C. M. Balle 9 Kr. 40 0., S. V. Bartholdy 19 Kr. 10 0., A. E. F. Black 10 Kr. 30 0., P. H. P. Bukdahl 7 Kr. 52 0., H. J. Carlsen 15 Kr. 4 0., G. C. Christensen 10 Kr. 94 0., V. B. Christensen 29 Kr. 08 0., N. C. M. Christiansen 8 Kr. 23 0., V. R. R. Elmgreen 7 Kr. 05 0., F. N. Engbæk 4 Kr., J. E. E. Engel 21 Kr. 50 Ø.f S. Fogtmann 12 Kr. 50 0., G. V. Fraenkel 31 Kr. 23 0., R. P. Frandsen 17 Kr. 5 0., H. J. N. Gebauer 4 Kr. 23 0., P. H. Guldberg 11 Kr., J. K. Gusmer 30 Kr. 21 0., K. V. Haar 27 Kr. 20 0., C. L. L. Hammel 17 Kr. 48 0., A. H. Hansen 15 Kr. 75 0., M. T. Hansen 4 Kr., L. K. V. Helstrup 18 Kr. 33 0., H. H. Hintz 25 Kr. 98 0., A. L. Hvalkof 11 Kr., T. T. K. Jacobsen 12 Kr. 31 0., H. Jensen 9 Kr., H. A. Jensen 11 Kr., H. O. Jensen 22 Kr. 33 0., H. O. B. Jensen 12 Kr. 05 0., K. L. E. Jensen 8 Kr. 23 0., N. P. Jensen 12 Kr. 50 0., R. H. Jensen 8 Kr. 50 0., P. K. M. Johansen 30 Kr. 21 0., G. Jørgensen 25 Kr., G. S. R. Kamp- mann 32 Kr. 40 0., J. M. P. S. Kjær 24 Kr. 23 0., E. V. S. Larsen 8 Kr. 50 0., J. C. Larsen 8 Kr. 23 0., R. Larsen 30 Kr. 21 0., L. P. Lauritzen 4 Kr., J. F. Madsen 11 Kr. 41 0., A. E. Mogensen 3 Kr. 50 0., K. T. Mortensen 11 Kr. 88 0., O. F. S. Møller 8 Kr. 50 0., A. E. Nielsen 9 Kr. 40 0., H. C. Norup 17 Kr. 5 0., H. O. C. Olsen 15 Kr. 23 0., H. C. A. Owesen 9 Kr. 40 0., U. Pedersen 4 Kr., H. P. Petersen 10 Kr. Fripladser og Stipendier. 691 50 0., B. L. E. Rasmussen 7 Kr. 65 0., H. B. Rasmussen 27 Kr. 22 0., G. E. Reimann 27 Kr. 20 0., J. C. C. Schrader 17 Kr. 5 0., H. Schrøder 19 Kr., O. Skovmand 18 Kr. 10 0., A. P. A. J. Smitt 10 Kr. 50 0., S. Strunge 4 Kr., J. Sørensen 19 Kr., E. Tiichsen 19 Kr. 50 0., N. J. E. Udsen 10 Kr. 50 0., J. C. W. Witt 4 Kr. 23 0., J. P. C. Yttrup 17 Kr. 5 0. Universitetets A årbog 86