B33 II. Den polytekniske Læreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. 1. Udvidelse og Ændringer i Undervisningen og Examens- bestemiuelserne. 1. Ændring i Undervisningsplanen for Mathematik. Under 25de April 1905 indsendte Professor A. Ostenfeld et Forslag til den polytekniske Læreanstalt om Ændring i Undervisningen i Rationel Mekanik. Porslaget havde følgende Ordlyd: Undertegnede tillader sig herved at foreslaa, at den rationelle Me- kanik, der hidtil er foredraget for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeni- ørerne som et Afsnit af Mathematikken, udskilles herfra som et særligt Fag, saaledes at der søges ansat en Lærer til udelukkende at undervise heri. Det har nemlig allerede længe kunnet spores ved Undervisningen i Teknisk Mekanik, livor der direkte bygges paa den rationelle Mekanik, at de Studerende gjennemgaående møde med meget daarlige eller rettere meget daarligt fordøjede Kundskaber i dette Fag, og Forholdet synes i saa Hen- seende snarere at blive værre end bedre. Det samme fremgaar af Præsta- tionerne ved skriftlig og mundtlig Examen i Teknisk Mekanik, hvor det meget ofte viser sig at være de mest elementære Kundskaber fra den rationelle Mekanik, som ikke ere til Stede. Det maa imidlertid indrømmes, at den nuværende Ordning af Undervisningen egentlig intet Haab giver om en For- bedring af disse Forhold. Hele Faget gjennemgaas i de sidste ca. 4 Maa- neder med 6 ugentlige Timer; ved denne stærke Koncentration bliver der lige- frem ikke Tid til en virkelig i Dybden gaaende Tilegnelse, og naar den kort efter paafølgende Examen vel er overstaaet, glemmes det for hurtig lærte overmaade grundigt igjen. Det bliver derfor kun for de flinkeste af de Stu- derende, man kan vente noget varigt Udbytte af Undervisningen i Rationel Mekanik. C>34 I)cn polytekniske Læreanstalt 1905—1906. Ved Grjennemførelsen af det foreliggende Forslag vil der formentlig raades Bod herpaa, idet Undervisningen i Rationel Mekanik vil kunne fordeles over et længere Tidsrum, der vil kunne begyndes allerede i 2det Halvaar og fort- sættes i 3die og 4de (til April); idet der ved Fordelingen over et længere Tidsrum og ved Ansættelsen af en særlig Lærer bliver Mulighed for en intensivere Indøvelse af Stoffet ved Opgaveregning, og idet endelig de studerende sikkert langt lettere end nu ville faa Øje for Fagets Betydning, naar det ikke mere optræder blot som et Appendix til Mathematikken; i saa Henseende vil det ogsaa være af Betydning, at Faget ved Examen fremtræder med særlige Karakterer. Den første af de nævnte Fordele vilde maaske ogsaa kunne opnaas uden Ansættelse af en særlig Lærer, men den i saa Fald — og forøvrigt ogsaa ifølge dette Forslag — nødvendige Omordning af Stoffet baade i Mathematik og Mekanik vilde dog falde temmelig unaturlig; og de andre ovenfor opregnede Fordele vilde absolut ikke kunne realiseres uden en særlig Lærer. Det skal ogsaa anføres, at man af en Lærer med Ratfonel Mekanik som eneste Fag kan vente, at han lettere vil finde Lejlighed til at sætte sig ind i og ved Undervisningen tage Hensyn til de senere An- vendelser af Faget i de tekniske Discipliner. Ved ovenstaaende har der nærmest været tænkt paa at tilvejebringe en Ordning af Undervisningen, hvorved Tilegnelsen af den rationelle Me- kanik lettes for de Studerende, men hertil maa endnu føjes, at det ved Reduktionen af Matematikundervisningens Omfang i 1894 sikkert er gaaet lidt mere ud over Mekanikken end forsvarligt. Dette har været føleligt baade ved Undervisningen i Teknisk Mekanik og, saa vidt vides, ogsaa i andre Fag. Enkelte Afsnit (f. Ex. virtuelle Hastigheders Princip, d'Alem- bert's Princip med Anvendelser o. 1.) bør derfor sikkert optages igjen eller meddeles i fyldigere Form, end det sker i Øjeblikket. Baade heraf og af Delingen paa forskjellige Hænder følger, at der vil behøves et noget større Timeantal, end der nu anvendes paa Faget; det foreslaas at tildele det 8 ugentlige Timer i et Halvaar, medens Timetallet nu kun er ca. li. Hvad Tilvejebringelsen af disse 8 Timer angaar, maa der naturligvis finde Forhandlinger Sted mellem de i Omordningen interesserede Lærere, men jeg skal dog her angive, hvorledes jeg kunde tænke mig Sagen ordnet. Kun de 4^ af Timerne (1 i 1ste og 2det Halvaar, 2 i 3die og 1 i 4de til April, den sidste i Virkeligheden altsaa kun = 7a ugentlig Time i et Halvaar) ville formentlig kunne tages fra Mathematikken; ogsaa her vil nemlig Delingen paa to Hænder medføre snarest lidt større Tidsanvendelse og desuden bør der sikkert i Mathematikken ligesom i Mekanikken bødes noget paa den lidt for vidt gaaende Reduktion i 1894. Af de manglende 3V2 Timer mnatte vel de 3 (eller i alt Fald mindst de 2) kunne tages fra Deskriptiv Geometri; her blev Timeantallet i 1894 reduceret til 10 (se detailleret Program for Undervisningen, 2, Deskriptiv Geometri), men er nu ikke desto mindre ved Delingen mellem Lærerne i Deskriptiv Geometri og Tegning sat op til 13, saa vidt uden at dette Skridt har været forelagt Ændring i Undervisningsplanen for Mathematik. 635 for Lærerraadet. I Forhold til den Tid, der overhovedet haves til Raa- dighed for Undervisningen til 1ste Del, forekommer det mig utvivlsomt, at der herved er stillet for store Fordringer i Deskriptiv Geometri; en Reduktion til de tidligere vedtagne 10 Timer vilde jeg derfor betragte som fuldt forsvarlig, saa meget mere som Fagets Betydning for Ingeni- ører snarere maa søges i den Udvikling af Rumanskuelsesevnen i Alminde- lighed, som faas derigjennem, end i de specielle Positiviteter, der meddeles. Endelig vilde det ikke forekomme mig urimeligt, om de endnu manglende D/2 eller 1/2 Time indvindes ved Nedsættelse af Timeantallet i Fysisk Me- kanik fra 4 Timer (i 4 Maaneder) til 3. I Henhold til ovenstaaende gaar mit Forslag altsaa ud paa følgende: 1. Den rationelle Mekanik udskilles fra Mathematikken, og der søges ansat en særlig Lærer i Rationel Mekanik. 2. Medens Timeantal og Timefordeling i de berørte Fag nu er : Halvaar Antal ugentlige Timer i et helt Halvaar. 1ste 2aa det ret sammentrængte Program, nemlig Rationel Mekanik. Indtryk- kene af dette Fag havde nu kun ringe Tid til at fæstne sig, hvad der ofte traadte frem ved de Vanskeligheder, som ret simple Opgaver i Me- kanik kunde volde ved Examen. Maaske kunde der — og Professor Zeuthen foreslog at forsøge dette allerede i det i 1904 begyndte Kursus — raades noget Bod paa den sidst- nævnte Ulempe ved allerede fra 1. September d. v. s. Begyndelsen af 3die Halvaar at anvende nogle Timer paa Statik; men da dette let vilde gaa ud over andet, vilde en grundig Forbedring kun kunde naas ved saadanne videregaaende Foranstaltninger som dem, Professor Ostenfeld foreslog. Den lille Forøgelse i den Tid, som derved vilde faas til Raadighed for den rene Mathematik, var der god Brug for, naar det skulde naas at faa Ting med, som enkelte af de tekniske Lærere havde ønsket (f. Ex. Fourier'ske Rækker). løvrigt vilde Professor Zeuthen være tilbøjelig til at sætte en anden Skillelinie end Professor Ostenfeld og at faa et enkelt Afsnit af den rationelle Mekanik ind i det rent mathematiske Kursus, nemlig Læren om en enkelt Partikkels Bevægelse. Denne Læres tekniske Anvendelser laa nemlig ikke saa nær som dens Anvendelse til at forstaa, hvad Differential- ligninger var, og hvortil og hvorledes de kunde bruges. De vigtigste Ex- empler paa den nævnte Art af Bevægelser, saasom Centralbevægelsen, burde derfor efter hans Skjøn blive under Mathematikken, som da maaske kunde beholde 5 Timer ogsaa i 3die Halvaar, medens Rationel Mekanik nøjedes med 3. Professor Zeuthen ytrede sig yderligere om den økonomiske Gjen- nemførlighed af Professor Ostenfelds Forslag og sluttede med at udtale, at det vilde være heldigst, om der blev ansat en ny fast Lærer i Mathe- matik for Fabrikingeniører og i Rationel Mekanik for de øvrige polytek- niske Studerende. Denne Lærer vilde efter Professor Ostenfelds Forslag faa gjennemsnitlig 7, efter Professor Zeuthens ()x/2 Timer ugentlig foruden et ret betydeligt Gjennemsyn af Opgaver. Sagen behandledes i Lærerraadet den 15. Juni 1905, der henviste den til et Udvalg, bestaaende af Professorerne Zeuthen, Hansen, Osten- feld, Prytz, Liitken, Bonnesen og Hjelmslev. Professor Zeuthens Forslag om allerede i Efteraaret 1905 at gjen- nemføre visse Reformer i Undervisningen i Mathematik henvistes til samme Udvalg og vedtoges derefter i Lærerraadsmødet den 7nde September s. A. Om det egentlige Forslag afgav Udvalget under 26nde Maj 190G føl- gende Betænkning: Det om Professor Ostenfelds og Professor Zeuthens Forslag om en Forandring af Undervisningen i Rationel Mekanik nedsatte Udvalg bestaa- ende foruden af Forslagsstillerne af Professorerne P. C. V. Hansen, Bonne- sen, Hjelmslev og Prytz samt Liitken som Formand har behandlet Sagen i en Række af Møder og er naaet til Enighed om at anbefale dens Gjen- nemførelse saaledes: Ændring i Undervisningsplanen for Mathematik. 637 Der ansættes en særlig Lærer i Rationel Mekanik for Bygnings- Ma- skin* og Elektroingeniører, og til Disposition til Gjennemgang af Faget ved Forelæsninger og Examinatorier skaffes en Tid svarende til 8 Timer i et fuldt Halvaar å ca. 16 Uger, men fordelt med 3 ugentlige Timer over 2det, 4 Timer over 3die og 2 Timer over 4de Halvaar, der kun omfatter ca. 8 Uger. Den almindelige Matematikundervisning, der for Tiden har 21 Ti- mer i et fuldt Halvaar til sin Disposition, fordelt med 6 ugentlige Timer over 1ste—4de Halvaar, indskrænkes fremtidig til 16x/2 Timer i et fuldt Halvaar, fordelt med 6—5—4 og 3 ugentlige Timer over 1ste 2det 3die og 4de Halvaar. Ved denne Fordeling vil det formentlig være muligt med et passende om end variabelt Forhold mellem Forelæsnings- og Ex- aminatorietimer saavel i almindelig Mathematik som i Rationel Mekanik at bringe Eleverne saa vidt frem ved Undervisningen i almindelig Mathe- matik, at de stadig ere forberedte til at modtage Mekanikundervisningen. Da Matematikundervisningen kun kan taale en Indskrænkning af 41/2 Timer i et fuldt Halvaar, medens den særlige Mekanikundervisning kræver 8 Timer, maa den overskydende Tid indvindes ved Omlægningen af Undervisningen i andre Fag, og Udvalget er enigt om i saa Henseende at følge Professor Ostenfelds Forslag med Hensyn til Deskriptiv Geometri ved formelt at indskrænke Undervisningen i dette Fag fra 13 Timer i et fuldt Halvaar til 10 Timer, medens Udvalget derimod nærer Betænkelig- heder ved at følge Forslaget om Indskrænkning af Undervisningen i Fy- sisk Mekanik fra 4 Timer i et fuldt Halvaar til 3 Timer, da dette efter Professor Prytz' Mening maatte medføre, at de elektriske Maalemethoder maatte udskydes af Undervisningen og det — i hvert Fald for Bygnings- ingeniørernes Vedkommende — vilde være umuligt at give Eleverne Kom- pensation paa anden Maade. For Deskriptiv Geometris Vedkommende er Forholdet dette, at Undervisningen for Tiden er delt i: Afbildningsmethoder, som doceres i 4 Timer i et fuldt Halvaar af Læreren i Projektionstegning, og Deskriptiv Geometri, som doceres i 9 Timer i et fuldt Halvaar af Læreren i De- skriptiv Geometri. Denne Deling af Faget, som forsøgsvis har været prøvet i to Aar for at knytte Theori og Praxis fastere sammen ved Undervis- ningen i Projektionstegning, mener Udvalget, at man atter kan opgive, tilmed da det har vist sig, at det ved den efterfølgende Undervisning i Deskriptiv Geometri er uundgaaeligt delvis at maatte gjenoptage det under Afbildningsmetlioderne gjennemgaaede Stof, for at Deskriptiv Geometrien kan danne en afrundet Helhed. Naar Undervisningen i Deskriptiv Geometri fremtidig lægges paa een Haand, kan der uden Skade for Faget nøjes med 10 Timer i et fuldt Halvaar, der fordeles med 4—3 og 3 ugentlige Timer henholdsvis paa 1ste, 2det og 3die Halvaar. For at Undervisningen i Projektionstegning ikke skal lide ved For- andringen, blandt andet ved den Omstændighed, at den theoretiske Un- dervisning i Deskriptiv Geometri ikke altid vil kunne føres tilstrækkelig hurtigt frem til Brug for Projektionstegningen, maa Eleverne have Kom- 79* Don polytekniske Læreanstalt 1905—1906. pensation derved, at en Del af Tegnetiden anvendes til en examinatorisk Gjennemgang af de Partier af Afbildningsmethoderne, som danne det umiddelbare Grundlag for Projektionstegningen. Hele den theoretiske Forklaring af de enkelte Opgaver i Projektionstegningen har man hidtil maattet meddele Eleverne enkeltvis med Støtte af en trykt Tegnevejled- ning, medens egentlig Klasseundervisning har været umulig, fordi Eleverne af Mangel paa Plads maatte deles i to Hold, som hver tegnede 3 Dage om I gen, saa man daarlig kunde undvære Tid fra den praktiske Under- visning og heller ikke kunde samle Eleverne til en fælles theoretisk Un- dervisning inden for Tegnetiden. Med Tegnestuernes Overflytning til den nye Bygning og den dermed følgende Udvidelse af Pladsen, saa at samt- lige Elever kunne have Adgang til at tegne alle 6 Dage i Ugen, bort- falder \ anskelighederne ved at samle dem til en theoretisk Klasseunder- visning, som tænkes baseret paa en examinatorisk Gjennemgang af Professor Bonnesens Bog om Afbildningsmethoderne indenfor Tegnetiden i 1ste Halvaar. Denne Undervisning skulde ikke gjøres til Gjenstand for nogen Examensprøve; Tegnelærerens Deltagelse i Examinationen i De- skriptiv Geometri saavel som den særlige Bedømmelse af den skriftlige Besvarelse af Examensopgaverne i Projektionstegning sammen med den skriftlige Opgave i Deskriptiv Geometri bortfalder, men erstattes for de Kiever, som ikke tilfredsstillende efter Lærerens Skjøn have deltaget i Examinatorierne over Afbildningsmethoderne, med en mindre formel Overhøring af Lærer og Assistenter i Tegning, og hvis Udfaldet af denne Overhøring ikke er tilfredsstillende, kan Eleven ikke faa Tilladelse til at gaa videre med sine Tegneøvelser, før han ved en Gjentagelse af Over- høringen har godtgjort sin Modenhed dertil. Med Hensyn til Examensprøven i Rationel Mekanik er Udvalget enigt om at følge Forslaget, for saa vidt at der skal gives 1 Karakter for en skriftlig og l Karakter for en mundtlig Prøve, medens der i almindelig Mathematik fremtidig gives 2 Karakterer for skriftlige Prøver og 1 (i Ste- det for 2) Karakter for en mundtlig Prøve. Imod Professor Ostenfelds Forslag om, at der ligeledes i Fysik frem- tidig kun skulde gives 2 Karakterer for skriftlige Prøver og 1 (i Stedet for 2) for en mundtlig Prøve, har Professor Prytz udtalt en Frygt for, at Betydningen af Fysikken i Sammenligning med de mathematiske Fag derved i de Studerendes Øjne vilde blive svækket til Skade for Under- visningen, hvorfor han stiller Forslag om, at Karakterantallet ikke for- andres for Fysikkens Vedkommende, hvoraf følger, at det samlede Antal af Karakterer ved 1ste Del af Examen for Bygnings-, Maskin- og Elektro- ingeniører maa forøges med 1; hertil kan af det øvrige Udvalg Lutken, Ostenfeld og Zeuthen subsidiært slutte sig, medens de principalt fore- trækker Professor Ostenfelds Forslag for ikke at forandre Karakterantallet, før Karaktergivningen ved hele Examen kan blive underkastet en Revision, som paa flere Punkter kunde være ønskelig. Derimod ønsker Bonnesen, Hansen og Hjelmslev sammen med Prytz at stille Forøgelse af Karakter- antallet som principalt Forslag, medens de subsidiært kan gaa med til, at Fysikken mister 1 Karakter. Ændring i Undervisningsplanen for Teknisk Kemi. 639 Udvalgets Forslag blev behandlet i Lærerraadets Møder den 31te Maj og 28de Juni 1906 og vedtaget uforandret. Om Oprettelse af en ny fast Lærerpost i Mathematik (speciel Rationel Mekanik), se Aarbog for næste Beretningsaar. 2. Ændring i Undervisningsplanen for Teknisk Kemi for Fabrik-, Maskin- og Elektroingeniører. I Skrivelse af 13de Juni 1905 fremsatte Professor N. G. Steenberg Forslag om et nyt detailleret Undervisningsprogram for Teknisk Kemi. Han foreslog, at Maskiningeniørerne, der hidtil liavde hørt Forelæsninger sammen med Fabrikingeniører over Afsnittene: Luft, Vand, Teknisk Varme- lære, Lysgas, Mørtel- og Teglindustri, fik deres egne Forelæsninger. Den Del af Forelæsningerne for Fabrikingeniører, der angik Arbejderne i La- boratoriet for at kontrollere Driften og bestemme Værdierne af Raa- materialerne og færdige Produkter, havde ikke Interesse for Maskin- ingeniørerne og Kjendskab til Mørtel og Teglvarer fik de i Materiallæren; men det vilde være gavnligt for dem i videre Omfang end nu at lære at kjende de Arbejdsmethoder, der fulgtes i kemiske Fabrikker, og Konstruk- tionerne af de Apparater, med hvilke de forskjellige Formaal søgtes op- naaede. Til at gjennemgaa de Afsnit, som nævnes nedenfor, vilde behøves 2 Timer ugentlig i et Foraarshalvaar. Hensigtsmæssigst vilde det være at kjæde Forelæsningerne over Or- ganisk Kemi, 1 Time ugentlig, hertil, saaledes at der hvert Foraarshalvaar holdtes 3 Timer ugentlig Forelæsning over Organisk Kemi og Teknisk Kemi. Da Organisk Kemi og de nedenfor nævnte Afsnit 1, 2, 3 af Teknisk Kemi vare det samme for Maskin- og Elektroingeniører, vilde begge Ret- ninger kunde høre de samme Forelæsninger indtil den sidste Trediedel af Halvaaret, paa hvilken Tid de maatte deles. De forskjellige Afsnit af Forelæsninger for Fabrikingeniører skulde derefter holdes saaledes: Efteraar, lige Aarstal, Foraar, ulige Aarstal, 1—9. 10—17. Efteraar, ulige Aarstal, Foraar, lige Aarstal, 18—19. 20—24. De Studerende vilde da til enhver Tid have hørt de Forelæsninger i Organisk Kemi, der vare nødvendige til Forstaaelsen af Forelæsningerne i Teknisk Kemi. I Henhold hertil fremsatte Professor Steenberg følgende detailleret Plan for Undervisningen i Teknisk Kemi for Fabrikingeniører og Organisk Kemi og Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører: Teknisk Kemi for Fabrikingeniører. 1. Atmosfærisk Luft. Normale Bestanddele, Forureninger gjennem Aandedræt og gjennem industriel Virksomhed, Støv, Bestemmelse af skade- lige Bestanddele, Ozon. G 40 Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. 2. Vand. Fremskaffelsen af større Vandmængder ved Gravning og Boring, Indhold af fremmede Bestanddele, Rensning til Husbrug og til teknisk Brug, Rensning af Afløbsvand, Vandanalyser. 3. Fortættede Luftarter. Kulsyre, Ilt og Brint. 4. Mineralvande. Forfriskningsvande, Medicinske Vande. 5. Kanstig Kjnling. Lagring af Is, Kuldemaskiner. 6. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændeværdi, Brændselsarter, flydende og luftformigt Brændsel, Ildsteder til Husbrug og teknisk Brug, Kontrol med Forbrændinger, Røganalyser, Trækmaaling, Temperaturmaa- ling, Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion, Modstande mod Luftbevægelse, Varmetransmission, Thermit- og elektriske Ovne. 7. Svovl. Indvinding og Rensning, Svovlkulstof, Svovlsyrling, Svovl- syre, Svovlsyreanhydrid, Analyser af Raastoffer og Driftskontrol. 8. Alkalisalte. Kogsalt, Sulfat, Saltsyre, Soda, Leblancs Metode, Sodarester, Ætsnatron, Ammoniak Soda, Thiosulfat, Hydrosulfit, Analyser, Kalisalte, Chlorkalium, Kaliumssulfat, Potaske, Gødningssalte, Brom, Sal- peter, Salpetersyre, Jod, Cyankalium, Ammoniakforbindelse, Borsyre, Ba- rytsalte. i*. (hlor. Chlor, Chlorkalk, Chlornatron, Chlorater, Elektrolytisk Fremstilling, Analyser af Produkter og Driftskontrol. 10. Kunstgjødning. Mineralsk Plantenæring, Fosforsyregjødninger, Kvælstofgjødninger, Affaldsstoffer, Analyser og Gjødninger, Jordbundsunder- søgelser. 11. Exploderende Stoffer. Egenskaber og Prøver, Knaldmetaller, Sortkrudt, Salpetersyreforbindelser, Nitroforbindelser, Røgsvagt Krudt, Fosfor og Tændemidler. 12. Ler jordforbindelser. Allun, Ultramarin, Sjeldne Jordarter, Kunstig Korund, Carborundum. 13. Mørtel. Kalk, Cement, Gibs, Kalksandsten, Prøver. 14. Lervarer. Lerets Egenskaber, Danske Lersorter, Teglvarer, Ild- faste Varer, Stentøj, Fajance, Porcelæn. 15. (ilas. Sammensætning og Egenskaber, Smeltning, Bearbejdning, Udsmykning. 16. Tør Destillation. Lysgas. Tilvirkning, Rensning, Anvendelse, Acetylen, Cinders, Stenkulstjære, Mineralolier, Adskillelse, Rensning og Prøvning, Paraffin, Jordvoks, Asfalt, Trækul, Eddikesyre, Træspiritus, Acetone, Analyser. 17. Fedtstoffer. Forekomst, Indvinding, Dyriske Fedtstoffer, Mejeri- teknik, Plantefedt, Oliefabrikker, Fernis og Lak, Sæber, Stearin, Glycerin, Analyser. 18. Metallurgi. Bjergbygning, Mekanisk Oparbejdning af Malme, Ristning, Udsmeltning, Jern, Bly, Kobber, Sølv, Guld, Platin, Kviksølv, Zink, Tin, Arsenik, Antimon, Vismut, Nikkel, Kobolt, Aluminium, Mag- nium, Natrium. 19. Kulhydrater. Sukker af Roer og Rør, Raffinering, Melassefor- arbejdning, Stivelse, Stivelsesukker, Dextrin, Cellulosens kemiske Industri. 20. Gjæringsindustri. Vin, 01, Alkohol af Korn, Kartofler, Melasse, Ændring i Undervisningsplanen for Teknisk Kemi. 641 Foder, Træ og Tørv, Æther og Ætherarter, Chloroform og Chloral, Eddike, Mælkesyre, Brød. 21. Næringsmidler. Konservering, Vurdering gjennem Analyser, Paa- visning af Forfalskninger. 22. Garvning. Fremstilling af de forskjellige Læderarter, Analyser, Lim, Æggehvidestoffer. 23. Harpixer og Kautsjuk. Indvinding, Forarbejdning, Anvendelse, Undersøgelser. 24. Farvestoffer. Mineralfarver, Naturlige Farvestoffer, Kunstige Farvestoffer, Trifenylmetanfarver, Fenolfarver, Azofarver, Anthracenfarver? Svovlfarver, Blegning, Farvning, Trykning, Blæk, Kemiske og optiske Un- dersøgelser, Kunstige Sødningsmidler, Kunstige Parfumer. Organisk Kemi og Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører {i 8, Halvaar). Organisk Kemi. Indledning, Kulbrinter, Mineralolier, Kulhydrater, Cellulose, Nitrocellulose, Stivelse, Sukker, Gjæringer, Gjærede Drikke, Al- kohol, Brød, Æther, Syrer, Fede Syrer, Fedtstoffer (Mejerier), Forsæbning, Glycerin, Nitroglycerin, Andre organiske Syrer, Aromatiske Forbindelser, Stenkulstjære, Harpixer og Kautsjuk, Alkaloider, Æggehvidestoffer, Garv- ning, Cyan. Kemisk Teknologi. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændeværdi, Brændselsarter, faste, flydende og luftformede, Ildsteder til Husbrug og industrielle, Kontrol med Fyringer, Røganalyser, Trækmaaling, Temperaturmaaling, Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion, Modstande mod Luftbevægelse, Varmetransmission, Pasteuriseringsapparater. Apparater og Methoder anvendte i den kemiske Industri. Pulverise- ringsapparater, Adskillelse efter Kornstørrelse og Vægtfylde, Magnetisk Separation, Transport af Pulvere, Blandingmaskiner, Adskillelse mellem faste og flydende Legemer, Filtrering, Centrifugering, Filterpresser, Suge- filtre, Opløsning og Extraktion, Inddampning, Krystallisation, Destillation, Tørring, Reaktionsapparater for Luftarter og Vædsker, Maaleapp arater. Elektrokemisk Industri. Tilvirkning af Lyskul og Elektrodekul, Grafit, Vægekul, Elektriske Ovne, Anvendelse af disse til Fremstilling af Carbider, Silicider, Smeltning af Korund, Glas, Destillation af Fosfor, Elektrolyse af smeltede Masser, Fremstilling af Natrium, Calcium, Zink, Udsmeltning af Jern. Elektrolyse af Vand, af Saltopløsninger, Fremstilling af Chlor, Bleg- ningsvædsker, Chlorater, Udvinding og Rensning af Metaller, Guld, Sølv, Kobber, Zink, Tin, Udfældning af tynde Metalhinder, Iltning og Reduktion. Forslaget vedtoges ved tvende Behandlinger i Lærerraadet den 7de September 1905 og 20de November s.'A. 3. Indførelse af Undervisning i Landboteknisk Kemi og Oprettelse af en Docentstilling i dette Fag. I Skrivelse af 1ste December 1904 anmodede Læreanstaltens Direktør Ministeriet om at tage en Sag under Overvejelse, som efter den polytek- (»42 Den pol.vtokniske Læreanstalt 1905 — 190G. niske Læreanstalt Opfattelse var af særlig Betydning for vort Land. Han henviste til, at Fabrikingeniørerne B. S. Jørgensen, Fjord og SegelcJce saa mægtigt havde bidraget til Mælkeindustriens Udvikling, og gjorde opmærk- som paa, at denne Gren af den tekniske Kemi nu kun indtog en ringe Plads i Undervisningen ved den polytekniske Læreanstalt, og at der for Øjeblikket var ca. 650 polytekniske Studerende, hvoraf altsaa ikke nogen fik indgaaende Kjendskab til Danmarks største teknisk kemiske Industri, og hos hvem Interessen for denne ikke vaktes. Den polytekniske Læreanstalts Lærerraad havde sluttet sig varmt til den fremsatte Tanke at indføre Undervisning i Landboteknisk Kemi ved Læreanstalten, idet man havde ønsket, at der samtidig skredes til en Un- dervisning i Landboteknisk Maskinvæsen, hvad muligvis kunde føre til, at vor betydelige Import af Landbrugsmaskiner kunde ophøre. Efter at Ministeriet havde indhentet Betænkning over denne Sag fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der ganske sluttede sig til Lære- anstaltens Udtalelse om det ønskelige i, at de Ingeniører, særlig Fabrik- ingeniører, der uddannedes ved Læreanstalten, kunde komme i Besiddelse af fornødent Kjendskab til Landets vigtigste landboteknisk kemiske Indu- stri samt udtalt, at en Undervisning i Landboteknisk Maskinlære ved den polytekniske Læreanstalt, formentlig vilde kunne faa stor Betydning for Landbruget, tilskrev Ministeriet under 28de April 1905 den polytekniske Læreanstalt, at det var villig til at optage det til Lønning af en Docent i Landboteknisk Kemi fornødne Beløb paa Læreanstaltens Budget for 1900—07. Anledningen til, at Sagen blev rejst paa det ovenfor angivne Tids- punkt, var en Doktordisputats, som blev holdt ved Universitetet den 21nde September 1904 (Om flygtige Syrer i Ost og om Ostefermenternes Biologi) ved hvilken cand. polyt. Orla Jensen, Forstander for Schweiz' Mælkeri- forsøgsanstalt i Liebefeld ved Bern, erhvervede den filosofiske Doktorgrad. Man saa i ham Muligheden for at skaffe en udmærket uddannet Lærer i Faget. Efter Opfordring fra Læreanstaltens Direktør udarbejdede Dr. Orla Jensen med stor Beredvillighed en Plan for en eventuel Undervis- ning i Landboteknisk Kemi. Ud fra det Synspunkt, at Faget særlig skulde tjene til at fremme Danmarks Hoved industri, Mejeribruget, foresloges givet en teknisk Undervisning omfattende følgende Hovedpunkter: I. Fremstilling af Mejeriprodukter. a. Mælkens Kemi ug Produktion. Mælkens fysiske Egenskaber og mikroskopiske Udseende — Mælkens kemiske Sammensætning og Analyse — Mælkens Dannelse. Yveret og Malkningen — Lactationens, Individets, Racens og Artens indflydelse paa Mælkens Mængde og Sammensætning (Specielt Forskjel mellem Kvinde- mælk og Komælk). — De vigtigste Foderstoffer og deres Analyse — For- døjelsen — Gjødningens Sammensætning og Værdi — Fedtstoffernes Ind- flydelse paa Mælkens Mængde og Sammensætning. — Andre Faktorers Indflydelse paa samme. Undervisning i Landboteknisk Kemi. 643 b. Mælkens Bakteriologi. Patogene Bakterier, skadelige og nyttige Gjæringsfermenter. — For- skjellige Mælkefejl og deres Paavisning — Mælkens Syrning — Kefir og Kumys — Indflydelse af Køernes Sundhedstilstand paa Mælkens Indhold af Bakterier — Renlighedens Indflydelse paa samme — Opbevaringstem- peraturens Indflydelse paa samme — Desinfektionsmidler (Specielt Kalk, Soda og Salt) — Pasteurisering — Sterilisering. c. Mælkens Anvendelse. 1. Direkte Salg. En Mælkeforsynings Indretning. 2. Kondenseret Mælk. 3. Mælkepulver. 4. Kaseinet og dets Anvendelse. 5. Fløde. Mælkens Skumning, a. Flødeafsætning, b. Centrifuge- ring — De vigtigste Mælkecentrifuger — Flødens kemiske Sammensætning og Analyse. 6. Smør. Flødens Pasteurisering — Flødens Syrning — Flødens Kjærning — De vigtigste Kjærner — Smørrets Æltning og Saltning — De vigtigste Æltningsmaskiner — Kombinerede Centrifuger og Kjærner — Kombinerede Kjærner og Æltemaskiner — Smørrets Pakning, Opbevaring og Forsendelse — Ishuse og Kjølemaskiner — Smørrets fysiske Egenskaber (Konsistens, mikroskopisk Udseende) — Smørrets kemiske Sammensætning og Analyse — Forskj ellen mellem Smørfedt og andre Fedtstoffer (specielt Margarine) — Smørrets Bakteriologi og Forandringer. 7. Ost. Ostens Fremstilling — De vigtigste Ostekar — De vigtigste Ostepresser — Ostekjældere og Ostelagere — De vigtigste Ostesorters kemiske Sammensætning — De vigtigste Ostesorters Bakteriologi. 8. Vallen. Kjærnemælkens og Vallens kemiske Sammensætning — Vallens Anvendelse (Svinefoder, Myseost og Mælkesukker). d. Andelsmejerier. Et moderne Andelsmejeris Indretning og Arbejdsmethode. II. Fremstilling af Slagteriprodukter. a. Fremstilling af Bacon. Produktion af Svin og Flæsk (Omdannelse af Kulhydrater til Fedt) —- Foderets Indflydelse paa Flæskets Kvalitet — Levende Vægt og Slagte- vægt — Svineslagteriernes Bedømmelse (Det engelske Markeds Fordringer) — Slagtningen og Flæskesidernes Forberedelse til Saltningen — Affalds- produkternes Anvendelse (Blodmelassefoder, Svinefedt, Tarmrensning, Pølse- fabrikation etc.) — Pakningen og Forsendelsen af Bacon. 1). Scdtningsmethoder. c. Saltningens Kemi. d. Saltningens Bakteriologi. e. Kjødkonserves. f. Et moderne Svineslagteris Indretning. Universitetets Aarbog. m 044 Don polytekniske Læreanstalt 1905—1906. I sin Skrivelse af 28nde Juli 1905 udtalte den polytekniske Lære- anstalt, at den havde liaabet at kunne oprette et Professorat i Landbo- teknisk Kemi, men skulde uden at opgive Haabet om senere at faa denne Plan realiseret, foreslaa bevilget et Beløb af 3,200 Kr. til en Docent i nævnte Fag paa Udgiftspost 1 b., første Gang for Finansaaret 1906—07. Under Udgiftspost 5 vilde de nødvendige Midler (10,000 Kr.) til Indretning og Drift af et Laboratorium for Øvelser i samme Fag blive foreslaaet bevilgede. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1900—07, jfr. Rigsdags- tidende for 1905—00, Tillæg A. Sp. 1 173—74, og vedtoges af Rigsdagen, hvorefter Ministeriet for Kirke- og Undervisniiigsvæsenet under 8nde Juni 1900 efter den polytekniske Læreanstalts Indstilling beskikkede Dr. phil. Orla Jensen til Docent i Landboteknisk Kemi fra 1ste Juli s. A. at regne. II. F orelæsninger, Øvelser og Examina. 1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser. Over Emner af almen Interesse blev der holdt tre Rækker offentlige populære Forelæsninger, nemlig af: Docent, Dr. phil. Julius Petersen over de almindeligste Syrer, deres vigtigste Egenskaber og mest anvendte Salte. Inspektør Cand. polyt. M. C. Harding over Emner fra den organiske Kemi. Assistent Cand. polyt. Alf Stage over Belysningsmidler. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb. — Efter Foranstaltning af den polytekniske Læreanstalt afholdtes i Aarets Løb nogle Foredrag for større Kredse af indbudte, saaledes af norsk Ingeniør S. Eyde over den af ham og Prof. Birkeland opfundne Methode til Udvinding af Salpeter af Luften, af Ingeniør G. Dillner, For- stander for Statsprøveanstalten i Stockholm, over den svenske Jern- og Staalproduktions Udvikling samt af Assistent, Cand. polyt. Alf Stage over Auerglødelyset. — Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universi- tetsforelæsninger ere Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Foredrag i Folkeuniversitetsforeningen, Foredrag under Universitetets frivillige Studenterkursus, Foredrag under Statens Lærerhøjskole, til nogle for Polyteknikere bestemte Foredrag af opbygge- ligt Indhold, arrangerede af en Kreds af Polyteknikere, samt til Kursus i Kemi for Lærere i Mellemskolen. 2. Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1905—00 bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 1,300 Kr. bleven brugt til en ny Udgave at' 1ste Del af Prof. S. C. Borch: Maskinlære. Desuden bevilgedes 1,140 Kr. extraordinært i samme Øjemed. Forelæsninger, Øvelser og p]xamina. 645 3. Examina. a. Adgang sexamen. Under 30te Maj 1906 bleve Lærerne ved Læreanstaltens Forberedel- seskursus af Ministeriet antagne som Examinatorer ved Adgangsexamen, nemlig Dr. phil. C. Juel, Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. phik T. Bonnesen (som Vikar for Dr. phil. Jlis. Mollerup) i Mathematik samt Dr. phil. F. Barmwater i Fysik. Samtidig antoges Dr. phil. T. Bonnesen, Mag. scient. C. Ette som Censorer i Mathematik og Mag. scient. Fru Kirstine Meyer som Censor i Fysik. — Under 23de August 1905 gav Ministeriet N. N., som paa Grund af Sygdom havde maattet forlade Adgangsexamen i Juni s. A., Tilladelse til at indstille sig til en extraordinær Prøve i Slutningen af August eller i Begyndelsen af September s. A. — Under 2den December 1905 gav Ministeriet Maskinmester N. N., der havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med 70 Points og Maskinistexamens 1ste Del med 89 Points, og som i 1904 havde erhvervet Certifikat som Maskinmester af 1ste Klasse, Tilladelse til, at han maatte indstille sig til Adgangsexamen, skjøndt han ikke ved Almindelig Forbere- delsesexamen havde opnaaet en Gjennemsnitskarakter af „godt". — Under 1ste Marts 1906 godkjendte Ministeriet den af N. N. i 1905 bestaaede Adgangsexamen til Trods for, at han ikke som oprindelig tilladt havde suppleret Almindelig Forberedelsesexamen med en Tillægs- prøve i Fransk i Juni—Juli 1905, men først i Januar 1906. — Premierlieutenant N. N., der havde gjennemgaaet Officersskolens yngste og næstældste Klasse samt ældste Klasses geodætiske Afdeling, fik under 17de Februar 1906 Ministeriets Tilladelse til at maatte indskrives som polyteknisk Examinand uden forud at underkaste sig Adgangsexamen. — Under s. D. gav Ministeriet Maskinassistent i Flaaden N. N., der i 1896 havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med to fremmede Sprog, i 1903 Afgangsexamen fra Maskinafdelingen ved Skolen for Skib- bygning og Maskinvæsen samt i 1905 Tillægsprøve i Fransk, Tilladelse til at maatte indskrives som polyteknisk Examinand uden forud at under- kaste sig Adgangsexamen. — Cand. pharm. N. N. ansøgte om Fritagelse for Prøve i Fysik, naar han indstillede sig til Adgangsexamen. I nyt Andragende ansøgte han om at maatte underkaste sig Prøven i Mathematik ved Adgangsexamen i 1906 og i Fysik ved Examen i 1907, hvis det" første Andragende næg- tedes. Begge Andragender afsloges. — N. N., der havde bestaaet Afgangsprøven fra Undersecundaklassen ved Gymnasiet i Flensborg og under 27de August 1904 havde faaet Til- ladelse til at maatte indstille sig til Adgangsexamen, naar han forinden bestod en Prøve i Engelsk og Dansk Stil og deri opnaaede mindst „godt", søgte og fik under 31te Mai 1906 Ministeriets Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen i Juni—Juli 1906 og først senere i samme Examens- termin underkaste sig ovennævnte Tillægsprøver i Engelsk og Dansk Stil. — Ministeriet tillod i Skrivelse af 31te Maj 1906, at 4 Ansøgere 80* Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. maatte indstille sig til Adgangsexamen i Juni s. A., uagtet de kun havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med to fremmede Sprog (Tysk og Engelsk) paa Betingelse af, at de i samme Examenstermin bestod en Tillægsprøve i det tredie Sprog (Fransk), dog saaledes at de ikke kunde indskrives som polytekniske Examinander, før de havde bestaaet denne Tillægsprøve. Under 10de Juli 1906 tillod Ministeriet, at Frk. N. N., der havde bestaaet Privatlærerindeexamen (med 3 fremmode Sprog) ved Frk. M. Kruses Skole samt Almuelærerindeexamen, maatte indstille sig til Adgangs- examen, skjøndt hun ikke havde underkastet sig Almindelig Forberedelses- examen. Under 16de Juli 1906 gav Ministeriet N. N., der i 1895 havde bestaaet Almindelig Forberedelsesexamen med to fremmede Sprog, i 1901 Afgangsprøven fra Maskinafdelingen ved Skolen for Skibbygning og Ma- skinvæsen og i 1906 Tillægsprøve i Fransk, og som havde gjort 5 Aars Tjeneste som Maskinassistent i Flaaden, Tilladelse til at maatte indskrives som polyteknisk Examinand uden forud at underkaste sig Adgangsexamen. b. Polyteknisk Examen. 1 nder 29de November 1905 gav Ministeriet N. N., der havde bestaaet Afgangsprøven fra Teknisk Skole i Kjøbenhavn og havde Attest for Ud- dannelse paa Kunstakademiet, Fritagelse for Faget Husbygning, naar han indstillede sig til 11. Del af Polyteknisk Examen for Bygningsingeniører. — Under s. I). bifaldt Ministeriet, at Cand. polyt. N. N., der havde bestaaet Polyteknisk Examen i Ingeniørvæsen og derefter været ansat i 6 Anr som Ingeniør ved Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, maatte ind- stille sig til II. Del af Examen for Elektroingeniører, saaledes at han kun prøvedes i de elektrotekniske Fag, medens Prøverne i Teknologi og Tek- nisk Kemi med Organisk Kemi samt Kravet om et Aars praktisk Værk- stedsuddannelse bortfaldt. Karaktererne i de Fag, der vare fælles for de to Examiner, skulde da overføres fra den ene til den anden Examen. — Ministeriet tillod under 4de December 1905, at stud. polyt. N. N. maatte indstille sig til II. Del af Examen for Fabrikingeniører i December 1905 efter de Bestemmelser, som gjaldt for samme Examen i 1904. — Under 13de Januar 1906 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. paa Grund af Sygdom maatte indstille sig til en extraordinær skriftlig Prøve i Maskinlære ved II. Del af Examen for Bygningsingeniører. Et Andragende fra Cand. polyt. N. N., der havde bestaaet Exa- men for Bygningsingeniører og derefter studeret Elektroteknik ved den tekniske Højskole i Karlsruhe, om at maatte indstille sig til Examen for Elektroingeniører, saaledes at han kun 2>i'øvedes i de elektrotekniske Fag og fritoges for et Aars praktisk Værkstedsuddannelse samt iøvrigt fik visse andre Lempelser, blev nægtet Fremme af den polytekniske Lære- anstalt ved Skrivelse af 23de Februar 1906. — Under 23de April 1906 gav Ministeriet stud. polyt. N. N. Tilla- delse til at maatte indstille sig til II. Del af Examen for Bygningsinge- niører i December 1906—Januar 1907, til Trods for at der var forløbet mere end 4l/2 Aar, siden han bestod 1. Del af samme Examen. Forelæsninger, Øvelser og Examina.. 647 — Yed Skrivelse af 30te Maj 1906 fritog Ministeriet de polytekniske Studerende, der i 1905 eller tidligere havde besvaret Opgaven i Projekti- onstegning og faaet den bedømt, for paany at aflægge den 4 Timers skriftlige Prøve i dette Fag ved I. Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i Juni—Juli 1906. — Under 9de Juni 1906 bifaldt Ministeriet, at de Examinander, som i Sommeren 1904 indstillede sig til I. Del af Examen for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører og paany indstillede sig til samme Examen i Juni—Juli 1906, maatte fritages for at afgive Attest fra Bestyreren for Læreanstaltens kemiske Laboratorium for at have gjennemgaaet de i Pro- grammet fastsatte kemiske Øvelser. — Under 10de Oktober 1905 fritoges Afdelingsingeniør V. Nohr for Censuren i Vejbygning (Vejbygningsprojekterne samt skriftlig, praktisk og mundtlig Prøve i Vejbygning). I hans Sted antoges Afdelingsingeniør O. Nobel. — Under 22de November 1905 antoges følgende Censorer ved Exa- men i Elektroteknik for Elektroingeniører: Kursusarbejder: Ingeniør W. A. C. Fritzbøger og Docent Absalon Larsen; Praktisk Prøve: Driftsbesty- rer Hentzen og Docent Absalon Larsen; Skriftlig og mundtlig Prøve: Direktør S. A. Faber, Docent Absalon Larsen og Docent William Rung. — Til Censorer i Teknologi antoges under 28de November 1905 føl- gende: Ingeniør, Cand. polyt. L. E. Storm ved Examen for Maskininge- niører og Ingeniør, Cand. polyt. Sigurd Smith ved Examen for Bygnings- ingeniører. — Ved Skrivelse af 26de Maj 1906 bifaldt Ministeriet, at Professor Emil Petersen fritoges for at examinere i Kemi ved I. Del af Examen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i Juni—Juli s. A., og at Docent Dr. phil. Julius Petersen overtog denne Examination mod et Honorar af 375 Kr. af Censorhonorarkontoen. III. Samlinger og Laboratorier. 1. Det kemiske Laboratorium. Udvidelse af Laboratoriet. Ved Lov af 29nde Marts 1904 om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse blev der givet Bevilling til Foran- dringer i de ældre Bygninger for at skaffe den fornødne Plads til for- skjelligs Afdelinger, blandt andet det kemiske Laboratorium. I Henhold hertil blev et større Tegnelokale paa 1ste Sal i samme Fløj som det ke- miske Laboratorium, inddraget under dette og i Beretningsaaret indrettet til analytisk Laboratorium for Maskin-, Bygnings og Elektroingeniører. Til Montering af dette Laboratorium blev der stillet Forslag om en ex- traordinær Bevilling af 2,500 Kr. paa "Finansloven for 1906—07. Beløbet skulde anvendes til Anskaffelse af løst Inventar, Reagensflasker, Stativer, Lamper, Skaale og lign., jfr. Rigsdagstidende for 1905—06. Tillæg A. Sp. 1181—82. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Læreanstaltens Udgiftspost 2 for nævnte Finansaar. 048 Don polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. — Forhøjelse af Laboratoriets Driftsbudget. Som Følge af den ud- videde Drift blev en Forhøjelse af Laboratoriets aarlige Driftsbudget nødvendiggjort. Paa Finanslovforslaget for 1900—07 blev dette foreslaaet forhøjet fra 9,000 Kr. til 10,500 Kr., og da Tilsynet med Laboratoriets Materiel, Anskaffelse af Præparater og Apparater samt Regnskabsføringen efterhaanden var voxet stærkt, foresloges det tilføjet til vedkommende Konto, at 400 Kr. kunde anvendes til Hjælp ved nævnte Arbejder, jfr. Rigsdagstidende for 1905-00, Tillæg A. Sp. 1181—82. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Udgiftspost 2. — Forhøjelse af Lønnen for anden Betjent, og Ansættelsen af en ny (tredie) Betjent. Under Henvisniog til Laboratoriets udvidede Drift fore- sloges Lonnen for anden Betjent forhøjet fra 840 Kr. til 1,000 Kr. Lige- ledes foresloges det at ansætte en ny (tredie) Betjent ved Laboratoriet. Lønnen for denne blev sat til 1,000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1905—00, Tillæg A. Sp. 1179—80. Begge Forslag bleve vedtagne af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Udgiftspost 1 d for Finansaaret 1900—07. 2. Det elektrokemiske Laboratorium. 1 Henhold til en af Laboratoriets Bestyrer fremsendt Anmodning blev der paa Finanslovforslaget for 1900—07 optagen en extraordinær Bevilling af 500 Kr. til forskjellige Anskaffelser, idet man til Støtte herfor anførte, at da det elektrokemiske Laboratorium stod ganske ene i sin Art herhjemme, havde det ikke været muligt forud nøjagtigt at fastslaa, hvad Driften af et saadant Laboratorium vilde koste. Saa længe Elevantallet holdt sig paa det nuværende Standpunkt, og kun Fabrikingeniørerne del- toge i Øvelserne, vilde det bevilgede Beløb formentlig kunde slaa til til Driften, derimod ikke til Nyanskaffelse af saadanne Apparater, som Frem- skridtet førte med sig. For det foreslaaede Beløb ønskedes anskaffet: 1 større og 2 mindre Reguleringsmodstande ... 150 Kr. 4 Amperemetre, 1 Voltmeter................. 150 — 1 Luftanalyseapparat........................ 75 — Platinelektroder........................... 125 — 500 Kr. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget under Lære- anstaltens Udgiftspost 4, jfr. Rigsdagstidende for 1905—00, Tillæg A. Sp. 1181—82. 3. Indretning af et Laboratorium for Landboteknisk Kemi. Paa Finanslovforslaget for 1900—07 blev der optaget et Beløb af 10,000 Kr. til Indretning og Montering af dette Laboratorium efter Planer og Udkast af Dr. phil. Orla Jensen, jfr. Ridsdagstidende for 1905—00. Tillæg A. Sp. 1181—82. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget som en ny Post paa Læreanstaltens Budget. 4. Den fysiske Samling og det fysiske Laboratorium. I Overensstemmelse med Motiverne til Lovforslaget om Læreanstaltens Udvidelse (jfr. Univ. Aarbog f. 1903-04, S. 1174) foresloges paa Finans- Samlinger og' Laboratorier. 649 lovforslaget for 1906—07 Driftsbudgetterne for den fysiske Samling og det fysiske Laboratorium forhøjede med henholdsvis 2,300 Kr. og 2,400 Kr., for det sidste Beløbs Vedkommende med Tilføjelse af, at 400 Kr. kunde anven- des til Hjælp ved Laboratoriets Regnskabsføring m. m., jfr. Rigsdagstidende for 1905 — 06. Tillæg A. Sp. 1181—82. Forslaget blev vedtaget af Rigs- dagen og Beløbene optagne paa Udgiftspost 6 a og 6 b. 5. Det elektrotekniske Laboratorium. I Overensstemmelse med Motiverne til Lovforslaget om Læreanstal- tens Udvidelse (se Univ. Aarbog 1903—04, S. 1174) foresloges der paa Finanslovforslaget for 1906—07 optaget et Beløb af 13,000 Kr. aarlig til dette Laboratorium, hvoraf 5,000 Kr. til Nyanskaffelser, jfr. Rigsdagsti- dende for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1183—84. Forslaget vedtoges af Rigs- dagen og Beløbet optoges paa Udgiftspost 7. Afslutningen af Laboratoriets Indretning og Montering samt dets Aabning for Undervisning tilhører næste Beretningsaar. 6. Andre Forhold vedrørende Læreanstaltens Budget. Om Forhøjelse af Udgiftspost 1 a ved Oprettelsen af to faste Lærer- poster i Elektroteknik, se S. 651. — Forhøjelse af Lønnen for Læreanstaltens InspeMør. Paa Grund af det forøgede Arbejde for Inspektøren, som Virksomhedens Udvidelse, de Studerendes Antal og den store Forøgelse af Læreanstaltens Bygninger medførte, foresloges Lønnen forhøjet med 800 Kr. Dette Beløb optoges paa Finanslovforslaget for 1906—07 som et personligt Tillæg til Inspektør Harding, indtil Forholdet kunde ordnes ved en eventuel ny Lønningslov, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1173—74. Forslaget ved- toges af Rigsdagen og Beløbet optoges paa Udgiftspost 1 a. — Forhøjelse af Beløbet til Medhjælp for Læreren i Landmaaling. De ved kgl. Resolution af 4de September 1903 indførte Ændringer i Ex- amensbestemmelserne for Landmaaling og Nivellering og de i Forbindelse hermed staaende Ændringer i Undervisningen vilde første Gang træde i Kraft i Sommeren 1906. Under Henvisning hertil og under Forudsætning af, at det gjennemsnitlige Antal af Studerende, som deltoge i Øvelserne i Landmaaling og underkastede sig de praktiske Prøver i Opmaaling og Nivellering ligesom i de senere Aar ikke vilde overskride 46—47, anslog man de med Fagets Udvidelse forbundne forøgede Udgifter til Medhjælp for Læreren i Landmaaling og Nivellering til 200 Kr., hvilket Beløb fore- sloges bevilget paa Udgiftspost 1 d, saaledes at den hidtidige Bevilling til dette Øjemed forhøjedes fra 500 Kr. til 700 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1177—78. Rigsdagen vedtog Forslaget og Beløbet optoges paa nævnte Udgiftspost. — Forhøjelse af Lønnen for Assistenten i Vandbygning. Paa Grund af det forøgede Arbejde, som det store Antal Studerende medfører, foresloges Lønnen for Assistenten i Vandbygning paa Finanslovforslaget for 1906—07 forhøjet fra 500 Kr. til 600 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1179—80. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Beløbet optoges paa Post 1 d. f>50 Den polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. — Forhøjelse af Beløbet til Assistance i Vej- og Brobygning. Paa Finanslovforslaget for 1906—07 foresloges det Beløb af 600 Kr., som var bevilget til Assistance i Vej- og Brobygning, forhøjet til 1,200 Kr., saa- ledes at der kunde ansættes en Assistent i Vejbygning og en i Brobyg- ning, hver med en Løn af G00 Kr., jfr. Rigsdagstidende f. 1905—00, Tillæg A, S. 1179—80. 1 Finansaaret 1905—06 var der til Raadighed et Beløb af 600 Kr. til en Assistent i Vej- og Brobygning. Med Ministeriets Sam- tykke blev dette Beløb fordelt til to Assistenter, en i Vejbygning og en i Brobygning, idet det havde vist sig umuligt at finde en Ingeniør, som paa forsvarlig Maade kunde assistere i begge Fag, ligesom Antallet af de Stu- derende, som skulde tilses, gjorde det umuligt for en enkelt at overkomme Arbejdet. Under Hensyn til, at en Lønning af 300 Kr. om Aaret for en Undervisning, til hvilken kun polytekniske Kandidater med særlige Kvali- fikationer kunde benyttes, var altfor lav, blev ovennævnte Forslag vedtaget af Rigsdagen, og Forhøjelsen optagen paa Post 1 d. Forhøjelse af Lønningerne til Kontorpersonalet. Under Hensyn til Læreanstaltens Udvidelse blev det bestemt paa Finansloven for 1906 —07, at der skulde ansættes en Fuldmægtig ved Læreanstaltens Kontor med en aarlig Lønning af 2,000 Kr. samt to Assistenter, hver med en aarlig Lønning af 1,200 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1179—80. Samtidig bortfaldt de hidtilværende Lønninger, 1,200 Kr. til en Assistent og 800 Kr. til en Skriver. — Forhøjelse af Lønnen Jor Kantor- og Auditoriebetjent L. Thrane. Paa Finansloven for 1906—07 bevilgedes der et personligt Tillæg til Kon- tor- og Auditoriebetjent L. Thrane under Hensyn til, at hans Løn, 1,100 Kr., ikke længere svarede til det Arbejde, der nu krævedes af ham, og til, at der ved hans Ansættelse for 10 Aar siden var bleven stillet ham en Fribolig paa Læreanstalten i Udsigt, hvilket havde været umuligt at gjennemføre, saa meget mindre, som man havde maattet inddrage en Betjentbolig til Undervisningsbrug, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Til- læg A, Sp. 1179—80. - Forhøjelse af Censorhonorarkontoen. Paa Finansloven for 1906— 07 forhøjedes Udgiftspost 1 e — Honorarer til Censorer — fra 10,500 Kr. til 11,500 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1905 — 06, Tillæg A, Sp. 1179 —80. Forhøjelsen var begrundet ved Indførelsen af Examen for Elektro- ingeniører og var beregnet for et Antal af 10 Examinander. — Forhøjelse af Kontoen: Til Landmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelse, Vedligeholdelse og Transport. Denne Konto foresloges paa Finanslovforslaget for 1906—07 forhøjet fra 3,700 Kr. til 4,500 Kr. Som Motiv herfor anførtes følgende: De ved kongelig Resolution af 4de Sep- tember 1903 indførte Ændringer i Examensbestemmelserne for Landmaa- ling og Nivellering vilde første Gang træde i Kraft i Sommeren 1906. De med Fagets Udvidelse forbundne Udgifter til Tilsyn med de praktiske Examensarbejder og Prøven af disse samt til Vedligeholdelse af den for- øgede Samling af Landmaalingsinstrumenter vare beregnede til 450 Kr. Dertil vilde komme forøgede Udgifter til et Beløb af 300 Kr. som Følge al det store Antal Studerende, idet der henvistes til, at man af denne Omdannelse af de i 1903 oprettede Docentstillinger til faste Lærerstillinger. 651 Grund i de senere Aar hvert Aar havde maattet søge Tillægsbevilling. Endelig vare Befordringsudgifterne ved Kortprøverne stegne med omtrent 50 Kr. om Aaret, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1183—86. — Forhøjelsen af Kontoen for Bygningsudgifter. De aarlige Ved- ligeholdelsesudgifter vare beregnede at stige fra 3,000 Kr. til 5,500 Kr., naar de nye Bygninger toges i Brug. I Henhold hertil blev den nævnte Forhøjelse vedtagen paa Finansloven for 1906—07, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1185—86. — Forhøjelse af Kontoen for Skatter og Afgifter. Kontoen forhøj- edes paa Finansloven for 1906—07 med 3,000 Kr. under Hensyn til Lære- anstaltens Udvidelse, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A. Sp. 1185-86. — Forhøjelse af Brændsels- og Bélysningskontoen. Kontoens ordi- nære Beløb 16,000 Kr. foresloges paa Finanslovforslaget for 1906—07 for- højet med 9,000 Kr., idet Udgifterne paa denne Konto vare beregnede at ville stige med dette Beløb, naar de nye Bygninger toges i Brug, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1185—86. Forslaget ved- toges af Rigsdagen. — Forhøjelse af Kontoen: IryTcnings-, Kontor- oq Examensudgifter. Denne Konto forhøjedes paa Finansloven for 1906—07 med 1,000 Kr. til 5,500 Kr. paa Grund af de forøgede Udgifter, som den betydelige Udvi- delse af Læreanstaltens Virksomhed vilde medføre, jfr. Rigsdagstidende for 1905—05, Tillæg A, Sp. 1185—86. IV. Omdannelse af de i 1903 oprettede Docentstillinger i Elektroteknik til faste Lærerstillinger. I Univ. Aarbog for 1902—03 S. 738—40 er gjort Rede for Opret- telseu af tvende nye Docentstillinger i Elektroteknik i nøje Forbindelse med Indførelsen af en ny Studieretning for Elektroingeniører. De nævnte Stillinger bleve besatte med Cand. mag. Absalon Larsen og Ingeniør William Rung. Docenterne lønnedes i Finansaaret 1903—04 liver med 3,200 Kr. aarlig af Midier, der vare stillede til Raadighed fra privat Side. Disse Lønninger bleve uforandret Optagne og bevilgede paa Finansloven for 1904—05. I Motiverne til Loven om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse af 29de Marts 1904 gik man ud fra, at der skulde gives de nævnte Docenter fast Ansættelse, naar det nye elektrotekniske Laboratorium blev oprettet og den i Forbindelse hermed staaende Udvidelse i Undervisningen kunde finde Sted. I Henhold hertil foreslog den polytekniske Læreanstalt at omdanne de to Docentstillinger til faste Lærerstillinger fra 1ste April 1906 at regne. Forslaget optoges paa Finanslovforslaget for 1906—07, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1171—72, og vedtoges af Rigsdagen, hvorefter et Beløb af 6,400 Kr. til Lønning af de to Læ- rere optoges paa Udgiftspost 1 a, medens Udgiftspost 1 b nedsattes med et lignende Beløb. Universitetets Aarbog. 01 652 Dnn polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. Under 31te Marts 1906 fik Docenterne Absalon Larsen og William Rung kongelig Udnævnelse som Professorer i Elektroteknik ved den poly- tekniske Læreanstalt fra 1ste April s. A. at regne. V. Oprettelse af en ny fast Lærerstilling i Maskinlære. I Motiverne til Loven om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse af 29de Marts 1904 blev anført, at det vilde være nødvendigt at ansætte en fast Lærer i Maskinlære til at forestaa og lede Undervisningen i det nye Maskinlaboratorium. 1 Henhold hertil blev det paa Finanslovforslaget for 1906—07 foreslaaet at bevilge et Beløb af 3,200 Kr. til Lønning af denne Lærer, jfr. Rigsdagstidende for 1905—06, Tillæg A, Sp. 1171—72. Forslaget vedtoges af Rigsdagen og Beløbet optoges paa Udgiftspost 1 a. Efter at den nye Lærerstilling havde været opslaaet ledig, tilstillede Ministeriet under den 21de Maj 1906 den polytekniske Læreanstalt de indkomne 5 Ansøgninger fra Ingeniør, cand. polyt. H. Bache, Ingeniør O. Engbo, Ingeniør, cand. polyt. P. Gerlow, Ingeniør, cand. polyt. C. V. Kayser og Ingeniør, cand. polyt. E. Thaulow og udbad sig Læreanstaltens Ytringer meddelte. Ansøgningerne bleve fremlagte for Lærerraadet i dets Møde den 31te Maj s. A. Lærerraadet vedtog at anmode det nedsatte Udvalg til Maskin- laboratoriets Indretning og Montering om at udtale sig om Ansøgerne, navnlig om hvorvidt nogen af disse maatte anses for at være særlig kva- lificeret, eller om man for at træffe et Valg burde afholde en Konkurrence, eventuelt hvorledes denne burde ordnes. Under 26de Juni s. A. afgav Udvalget følgende Betænkning: Under 2den ds. har Læreanstalten tilsendt Maskinlaboratorieudvalget de hermed tilbagefølgende 5 Ansøgninger om den nye Lærerpost i Maskin- lære med Anmodning fra Lærerraadet om at tage Ansøgningerne under Overvejelse og fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt nogen af An- søgerne maa anses for at være særlig kvalificeret, eller om man for at træffe et Valg bør afholde en Konkurrance, eventuelt hvorledes denne bør ordnes. I den Anledning skal Udvalget udtale: Af de 5 Ansøgere er de 4 polytekniske Kandidater fra Læreanstalten her, medens den ene har Afgangsbevis fra Polyteknikum i Ziirich. Tidspunktet, paa hvilket de have tilendebragt deres Studier, falder saaledes: Bache Januar 1898 i København. Kayser — 1901 - — Engbo Marts 1901 - Ziirich. Thaulow Januar 1903 - København. Gerlow — 1905 - — For at træffe et Valg mellem disse Ansøgere, maa man gjøre sig det klart, hvad der nærmest tilsigtes med Undervisningen i Maskinlaboratoriet her, og Udvalget har da tænkt sig, at Undervisningen, i Lighed med hvad Tilfældet er i Udlandet, skulde omfatte: Oprettelse af en ny fast Lærerstilling i Maskinlære. 653 1. Anvendelse af de forskjellige Maaleapparater og deres Justering. 2. Praktisk og theoretisk Undersøgelse af Maskinernes Virkning under for- skjellige Forhold. 3. Udførelsen af de i Praxis almindeligt forekommende Maskinprøver, samt for viderekomne: 4. Undersøgelser af theoretisk videnskabelig Natur, særlig thermodynamiske Undersøgelser. Medens større udenlandske Laboratorier indeholder flere Afdelinger og har Undervisningen delt imellem forskjellige Lærerkræfter, saaledes at den elementære og praktiske Undervisning lægges paa andre Hænder end den mere theoretisk-videnskabelige, saa bliver ved vort Laboratorium den hele Undervisning samlet paa een Haand. Som Følge deraf maa det for- langes af Læreren, at han foruden de theoretiske Kundskaber tillige har en betydelig praktisk Uddannelse og Erfaring, og navnlig maa han være fuldt fortrolig med Udførelsen af de i Praxis forefaldende Prøver, der jo sædvanlig foregaa under Omstændigheder, hvor man ikke har de Hjælpemidler til Raadighed, som haves i et Maskinlaboratorium. Alle Ansøgerne kan, saa vidt Udvalget kj ender dem, siges at besidde den fornødne theoretiske Viden, om end naturligvis i forskjellig Grad. Højest i denne Henseende staar utvivlsomt Thaulow, som specielt har studeret Thermodynamik, og som i Vinterhalvaaret 1904—05 har gjennem- gaaet et Kursus ved Maskinlab oratoriet i Dresden. Men da Udvalget ikke mener, at Undervisningen efter Punkt 4 vil blive den principale, men derimod efter Punkt 1—3, kan Udvalget ikke anbefale Thaulow, da han endnu er saa godt som uden praktisk Erfaring i den Retning, som her er Tale om. Han har nemlig, fra han som Kandidat forlod Læreanstalten i Januar 1903 og indtil Foraaret 1906 været beskjæftiget med *) Indretning og Drift af et mindre, mekanisk Værksted, 2) Laboratoriumsøvelser i Dresden (en kort Tid i Stuttgart), 3) Inspektion af offentlige Vejere og 4) Arbejde paa Justerkammeret. Ingen af disse Beskjæftigelser giver prak- tisk Erfaring i den her omhandlede Retning. Den af Ansøgerne, der har størst Erfaring, er utvivlsomt Bache. Han har været længst Tid Kandidat, nemlig 8 Aar. Før sin Studietid paa Læreanstalten har han gjennemgaaet en lang, praktisk Værkstedsud- dannelse, nemlig over 41/2 Aar, og som Kandidat har han omtrent hele Tiden haft med store Kraftanlæg at gjøre, idet han har været ansat ved Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitetsaktieselskab som Ingeniør, og i ca. 61/2 Aar har han været 1ste Ingeniør. Det er under hans Ledelse, at Værket er blevet anlagt og efterhaanden udvidet, og den rige Lejlighed, som han derved har haft til at blive fortrolig med Anlæg, Prøvning og Pasning af store Kraftanlæg, har han benyttet til nærmere at studere Dampens Virkning i Maskinerne ved Forsøg med disse, og Udvalget skjøn- ner, at hans theoretiske Viden paa de forskjellige Omraader af Maskin- læren, deriblandt ogsaa Thermodynamiken, staar paa Højde med hans praktiske Erfaring. Hans Kundskaber og Erfaring er iøvrigt ogsaa oftere taget i Brug derved, at han, hvad der er Udvalget bekjendt, er bleven tilkaldt ved 81* Den polytekniske Læreanstalt 1905—1906. større eller mindre private Dampanlæg. Senest liar Maskinlaboratorieud- valget antaget ham til under dets Ledelse at forestaa Monteringen af Læreanstaltens Maskinlaboratorium, og ved Udførelsen af dette Hverv, hvormed lian endnu er beskjæftiget, har lian udvist fuld Forstaaelse af, hvilke Fordringer der, efter Udvalgets Mening, maa stilles til Undervis- ningen i et saadant Laboratorium. Udvalget har det bestemte Indtryk, at Ingeniør Bache baade selv har megen Interesse for Maskinundersøgelse, og at lian ogsaa har Evner til at vække Elevernes Lyst og Interesse for Laboratorieundervisningen og, idet Undervisningen antages at skulle ledes paa den af Udvalget for- udsatte Maade, anser man ham paa Grund af det ovenanførte for særlig kvalificeret til den nye Lærerpost i Maskinisere. Hvad Konkurrence angaar, da tror Udvalget ikke, at en saadan vil give noget korrekt Grundlag for et Valg, Den kunde næppe ordnes ander- ledes end som Foredrag, men Evnen til at holde Foredrag og Evnen til at lede Øvelserne og Forsøgene ved Maskinerne kan være højst forskjel- lige, saa dot ingenlunde er givet, at den, som sejrede ved Konkurrance- forelæsningerne, ogsaa vilde blive den bedste Lærer ved Maskinlaboratoriet. E. P. Bonnesen. S. C. Borch. Ivar Knudsen. H. H. Scliou. II. I. Hannover. M. C. Harding. Udvalgets Indstilling behandledes i Lærerraadets Møde den 2tide Juni s. A. Man tiltraadte Udvalgets Indstilling og vedtog at indstille til Ministeriet, at Stillingen blev besat med Ingeniør H. Bache. A ed Skrivelse af 14de Juli s. A. meddelte Ministeriet den polytek- niske Læreanstalt, at Ingeniør, cand. polyt. H. Bache under 13de s. M. allernaadigs! var bleven udnævnt til Professor i Maskinlære ved den poly- tekniske Læreanstalt fra den 1ste s. M. at regne. > I. Konkurrence om Docentstillingen i koiniimnal-hyglejnisk Ingeniørvæsen. Paa Finansloven for 11)05—06 bevilgedes et Honorar af 500 Kr. til en Docent i kommunal-hygiejnisk Tngeniørvæsen, jfr. Univ. Aarbog for 1904—05, S. 274—75. Denne Stilling blev opslaaet ledig i Efteraarshalv- aaret 11)05, idet man i Bekjendtgjørelsen udtalte, at det vilde paahvile Docenten at holde Forelæsning over Kloak-, Vand- og Gasanlæg, Bort- skaffelse og Behandling af Affaldsstoffer, Slagtehuse og Kjøleanlæg, offent- lige Badeanstalter etc., og at Stillingen eventuelt vilde blive besat ved Konkurrence. Der indkom Ansøgning fra fire polytekniske Kandidater, Ingeniørerne A. Bjerre, J. Th. Lundbye, Aage Jolis. Ring og P. A. C. Sørensen. Læ- rerraadet henviste Ansøgningerne til et af dette nedsat Udvalg, bestaaende al Generaldirektør Ambt, Direktør Hagemann, Professorerne Bonnesen, Lutken, Teller og Docent Windfeld-Hansen. Dette Udvalg indstillede under L'2de November 1905 til Lærerraadet, at to af Ansøgerne, A. Bjerre og J. Th. Lundby, indbødes til at holde to Julius Thomsen-Statue. 655 Prøveforelæsninger, en over et selvvalgt og en over et af Udvalget fastsat Emne, og til denne sidste Forelæsning at fastsætte en Forberedelsestid af 2 Dage. Lærerraadet tiltraadte denne Indstilling i sit Møde den 23de s. M. og bemyndigede Udvalget til at gjøre Indstilling til Direktøren og denne til Ministeriet. Ingeniørerne Bjerre og Lundbye toge begge mod Indbydelsen til en Konkurrence under de ovennævnte Former og holdt den 18de December s. A. hvert et Foredrag over et selvvalgt Emne, den første over „Almin- deligt optrædende Mangler ved Kloakanlæg og deraf opstaaende sanitære Ulemper", den sidste over „Vandforsyning fra Floder og Søer". Det af Udvalget opgivne Emne for den anden Forelæsning, der holdtes den 20de December, lød saaledes: „Af hvilken Natur er Dagrenovationen, hvilke hygiejniske Farer frembyder den, og hvorledes kan den økonomisk an- vendes eller uskadeliggjøres ?" Under 23de s. M. meddelte Udvalget den polytekniske Lærean- stalt, at det ikke paa Grundlag af de afholdte Forelæsninger kunde anbe- fale nogen af de konkurrerende til Stillingen, hvorefter Læreanstaltens Direktør i Skrivelse af s. D. forespurgte Ingeniør Bjerre, om han med Lærerraadets og Ministeriets forventede Billigelse var villig til at afholde en Række Forelæsninger over kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen i Løbet af de to følgende Halvaar. Da Ingeniør Bjerre under 28de s. M. med- delte, at han ikke ønskede at holde en saadan Forelæsningsrække, hen- vendte man sig til Ingeniør Lundbye, der paatog sig at holde den nævnte Række Forelæsninger, saaledes at han i Foraarshalvaaret 1906 skulde gjen- nemgaa Byers Vandforsyning samt Kloakanlæg og i Efteraarshalvaaret s. A. : Rensning af Kloakvand, Behandling af Affaldsstoffer, Slagte- og Kjøleanlæg, Badeanstalter, Gasværker og lignende kommunale Anlæg. Under 18de Januar 1906 bifaldt Ministeriet denne Ordning. VII. Julius Thomsen-Statue. Ved Hs. Excell., Prof. emer., Gehejmekonferensraad Julius Thomsens 80-aarige Fødselsdag rejstes i Læreanstaltens Gaard af en stor Kreds af Bidragydere den af Billedhugger, Prof. V. Saabye udførte Statue af Pro- fessoren. Støbningen i Bronce udførtes af Broncestøber Lauritz Rasmussen. Afsløringen af Statuen fan.it Sted den 20de Februar 1906, ved hvilken Lejlighed Prof. Dr. S. M. Jørgensen udtalte følgende: For faa Dage siden fyldte Jul. Thomsen 80 Aar. Det er ikke blot et langt, men et usædvanlig virksomt og indholdsrigt Liv, han kan se til- bage paa. Han har i Sandhed været tro mod sit Valgsprog: Arbejde giver Livet Værd. Her er hverken Tid eller Sted til at give et, om end nok saa flygtigt Overblik over den intensive Virksomhed, han har udfoldet som Universitetslærer, som Medlem af Borgerrepræsentation og Havneraad, som Direktør for den polytekniske Læreanstalt, som Tekniker og som Vi- denskabsmand. Jeg skal blot fremhæve, at ligesom Hans Chr. Ørsted sagde, at 1820, det Aar, da han opdagede Elektromagnetismen, var det lykkeligste Aar i hans Liv, saaledes kan Jul. Thomsen sige noget lig- nende om 1852. I dette Aar (han var dengang 26 Aar gammel) udar- 056 I)cn polytekniske Læreanstalt 1905 —1906. bejdede han de Undersøgelser over Kryolith, som han allerede tidligere havde paabegyndt, i teknisk Retning, og hvor stor Betydning Kryolithin- dustrien fik, kan skjønnes af, at alene Afgiften til Staten af den i Grøn- land brudte Kryolith i de forløbne Aar har udgjort i Alt over 4 Mill. Kroner. Men i det samme 1852 fandtes i Videnskabernes Selskabs Skrifter trykt en Afhandling: „Bidrag til et thermochemisk System, af Jul. Thomsen, polytechnisk Candidat", og i denne Afhandling indeholdtes Programmet til alle hans senere Arbejder over de Varmephænomener, som tinder Sted ved alle vigtige chemiske Processer. Det er ved disse Arbejder, der er ligesaa dybtgaaende som genialt udførte ved Methoder og Instrumenter, som han selv opfandt, det er ved disse Arbejder, som først afsluttedes 1885, at Jul. Thomsen er traadt ind i den lille Kreds af store Naturfor- skere, som Danmark har fostret fra Tycho Brahes Dage indtil vore. Hvor stor Opsigt og Beundring Thomsens Arbejder vakte i Udlandet, kan skjønnes af, at \ idenskabs-Akademierne fra Boston til Stockholm og Up- sala, fra London til Turin og Rom kappedes om den Ære at tælle ham mellem deres Medlemmer. Ogsaa her hjemme har Konge og Borger paa mange Maader hædret den sjeldne Naturforsker, og nu, i Anledning af hans 80de Fødselsdag, har en stor Kreds af hans Elever, Beundrere og Venner samlet sig om at yde ham den største Æresbevisning, der staar i vor Magt, nemlig at opstille hans Broncestatue, som et Pendant til Hans Chr. Ørsteds. Den skal staa her som et Vidnesbyrd om, hvad en dansk Polytek- niker har drevet det til. Hundreder af polytekniske Studerende ville her daglig have for Øje Billedet af en original, stor og sjelden Personlighed, der ved sine Arbej- der har kastet Glans over Danmarks Navn. Den begavede og modtage- lige \ ngdom vil af denne karakterfulde Skikkelse, hvis Træk lyser af Energi og Intelligens, modtage et Indtryk, den aldrig vil glemme, og som uvilkaarligt vil forme sig til et uhørligt, men indtrængende: „Fremad! Altid Fremad!"