44 (S Universitetet 1905—1906. VIII. Universitetets Forhold ud ad til. Indbydelse til Kongresser. 1 Anledning af en gjennem Kirke- og Undervisningsministeriet mod- tagen Indbydelse til at deltage i den 15de internationale Amerikanist- Kongres, der afholdtes i Quebec i September 1906, indsendte Konsistorium under 20de December 1905 en Erklæring fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at der efter dets Skjøn ikke var nogen Grund for Danmark til at lade sig repræsentere ved Kongressen. En Del fra Ministeriet modtagne Beretninger og Afhandlinger, der vare indleverede til den i September 1905 i Mons afholdte Kongres angaaende økonomisk Udvikling Verden over, jfr. Univ. Aarb. f. 1904—-1905 S. 92, bleve tilstillede de statsvidenskabelige Professorer. IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkomne Legater ved Universitetet. I det akademiske Aar 1905—1906 er der tilkommet to nye Legater: „I)r. ph.il. H. H. L. Schwanenflugels og Hustrus Legat" og „Sognepræst Andreas Laurits Carl Listovs Legat for en Alumnus paa Borchs Kollegium i Kjøbenhavn." Fundatsen for Dr. ph il. //. H. L. Schwanenflicgels og Hustrus Legat, der under 16de December 1905 ad mandatum er forsynet med kgi. Stad- fæstelse, er saalydende: I Henhold til Dr. phil. Hermann Heinrich Louis Schwanenfliigels og Hustru Anna Elisabeth, født Bentzons Ønske er der af dem stiftet et Legat, hvis Kenter skal nydes af en ved Kjøbenhavns Universitet immatrikuleret Studerende, li vis Modersmaal er Dansk og som med Held har dyrket dansk Sprog eller vist sig velskikket til Udgivelsen af danske Sprogmindesmærker eller klassiske Litteraturværker, der tilhøre dansk Bogavl. I Overensstemmelse med Legatstifternes Ønske har Konsistorium affattet følgende Fundats: § 1. Legatet, der benævnes „Dr. phil. H. H. L. Schwanenfiiigels og Hustrus Legat", bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende For- mue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler. § 2- Legatets Kapital bestaar af 12000 Kr. i Østifternes 4 °/0 Kreditfor- enings Obligationer. I Tilfælde af disses Udtrækning eller Indfrielse anbringes Beløbet efter Reglerne for Udlaan af Umyndiges eller andre under offentlig Tilsyn eller Bestyrelse staaende Midler, hvilket ogsaa skal gjælde de til Tilvæxtkontoen (§ 4) oplagte Beløb, efterhaanden som disse opnaa en passende Størrelse. § 3. Saa længe Legatstifterne leve. udbetales der til dem af Universitets- kvæsturen Renterne af den hele Kapital, dog eventuelt med Fradrag af IM akademiske Le.ffat- og Stipendievæsen. 449 Administrationsgebyr til Universitetet. Først efter begges Død træder Legatet i Virksomhed efter de nedenfor angivne Bestemmelser. § 4. Naar Legatet er traadt i Virksomhed som saadant, udbetales i hver Termin Renterne af 11000 Kr., medens Renterne af 1000 Kr., hvilket Beløb betragtes som Tilvæxtkonto, oplægges og frugtbargjøres, indtil der herved er fremkommet en Sum af 1000 Kr. Derpaa uddeles Renterne af 12000 Kr., medens den øvrige Rente oplægges, indtil der paany er op- samlet 1000 Kr., hvorpaa atter den Del af Legatformuen, hvis Renter ud- betales, forøges med 1000 Kr. Paa lignende Maade udskilles senere stadig en Sum af 1000 Kr. som Tilvæxtkonto. § 5- Legatet bortgives af det filosofiske Fakultet efter Indstilling fra dettes Professorer i dansk Sprog og Litteratur. Fakultetet udnævner en af disse til Eforus for Legatet; denne drager Omsorg for. at Legatet bliver op- slaaet ledigt, han modtager Ansøgningerne og hæver og udbetaler de af Universitetskvæsturen anviste Renter, ligesom han giver Konsistorium Med- delelse om Legatets Bortgivelse. § 6- Legatet tildeles en Studerende, derunder Kandidater, som er imma- trikuleret ved Kjøbenhavns Universitet, som har Dansk til Modersmaal og som med Held har dyrket dansk Sprog eller vist sig velskikket til Ud- givelsen af danske Sprogmindesmærker eller klassiske Litteraturværker, der tilhøre dansk Bogavl. Det bortgives paa 2 Aar, dog kan det, efter at være opslaaet ledigt, atter tildeles den samme for et lignende Tidsrum. Legatet tildeles kun en enkelt, og det udbetales med Halvdelen i hver Termin. Hvis ingen kvalificeret Ansøger skulde findes, henlægges det Beløb, som ikke uddeles, til Tilvæxtkontoen, hvorpaa Legatet opslaas ledigt ved næste Termin. s7 Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne efter Indstilling af det filosofiske Fakultet — og med Legatstifternes Samtykke, saa længe en af dem lever, — foretages af Konsistorium med Regeringens Stad- fæstelse, dog saaledeg at Legatets Navn og Hovedøjemed for Bortgivelsen ikke forandres. Konsistorium, den 6te December 1905. Christian Bohr. Jul. Lassen. Fundatsen for Sognepræst Andreas Lauritz Carl Listovs Legat for en Alumnus paa Borchs Kollegium i Kjøbenhavn, der under 10de Juli 1906 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende: ATi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet Gjøre vitterligt: I Henhold til et af nu afdøde Enkefru Frederikke Listov, født Conradt Eberlin under 4deMarts 1889 oprettet og notarialiter 450 Universitetet 1905 —1906. bekræftet Testamente har den Afdøde i Overensstemmelse med sin tid- ligere afdøde Mand, Sognepræst til Dalby og Tureby Andreas Lauritz Carl Listovs Ønske bestemt, at der af en Fjerdedel af hendes Bo skal oprettes et Legat for en Alumnus paa Borchs Kollegium. I Overensstemmelse med Legatsti fterin den s Ønske og efter de ved Testamentet givne Bestemmelser har Konsistorium affattet følgende Fundats. § 1. Legatet benævnes „Sognepræst Andreas Lauritz Carl Listovs Legat for en Alumnus paa Borchs Kollegium i Kjøbenhavn". § 2. Legatkapitalen, ca. <»000 Kr., indbetales til Universitetskvæsturen og forvaltes af denne under Konsistoriums Overbestyrelse efter de for Uni- versitetets øvrige Legatmidler gjældende Regler. Eforus for Borchs Kol- legium er Eforus for Legatet. § 3; Den aarlige Rente af Legatkapitalen bliver efter Fradrag af Ad- ministrationsgebyr til Universitetet, men iøvrigt uformindsket af Eforus i hver Ilte December Termin at uddele til en af de dygtigste og fattigste blandt Alumnerne paa Borchs Kollegium som Tillæg til hans Stipendium. Eforus bestemmer ogsaa, hvor ofte Renten skal uddeles til en og samme Alumnus. § 4. Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium ved- tage Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats, dog saaledes, at Le- gatets Navn og Hovedøjemed for Bortgivelsen ikke forandres. Konsistorium, den 30te Juni 1906. Christian Bohr. Jul. Lassen. Paa Tillægsbevillingsloven for 1905—1906 blev der bevilget, at Dr. phil. H. H. L. Schwanenfliigels og Hustrus Legat og Fru Ellen Salo- monsens Boglegat fritages for Udredelse af Administrationsgebyr til Uni- versitetet, jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg B. Sp. 1635—38 og 1731—32. 2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater eller nærmere Regler for disse. Det Mosenkrantz1 ske Mejsestipendium. Under 1ste Marts 1905 indberettede Eforus for det Rosenkrantz'ske Legat til Rejsestipendier for theologiske Studerende til Konsistorium, at der, da Legatets Kapital i December Termin 1904 var voxet til 50250 Kr., i Henhold til Legatets Fundats af 27de December 1622 vilde kunne op- rettes 2 nye Portioner af Legatet: 1 paa 320 Kr. til Rejsestipendium og Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 451 en paa 80 Kr. til hjemvendte Stipendiater. Efter at der var ført For- handlinger med Universitetets Kvæstor om, hvorvidt det ikke paa Grund af Pengenes synkende Værdi maatte være bedre i Overensstemmelse med Fundatsens Formaal at forhøje Portionerne i Stedet for at oprette nye, foreslog Eforus i Skrivelse af 16de November 1905 til Konsistorium, at den ene af Portionerne søgtes forhøjet fra 640 Kr. til 1000 Kr. aarlig samt at der foretoges en Ændring i Uddelingen af de efter Hjemkomsten følgende Portioner, saaledes at disse kun nydes i ét Aar efter Hjem- komsten. Efter at dette Forslag var tiltraadt af Kammerherre, Baron Rosen- krantz-Charisius, der havde Nominationsretten til Legatet, indstillede Kon- sistorium under 30te s. M. til Ministeriet, at Fundatsen søgtes forandret. Ved kgl. Resolution af 9de December s. A. bifaldtes det, at Reglerne i den under 27de December 1622 allerhøjest konfirmerede Fundats for det Rosenkrantz'ske Rejsestipendium for theologiske Studerende, for saa vidt angaar Legatets Uddeling, herefter fastsættes saaledes: „Fra og med Ilte December Termin 1905 forhøjes den ene Legat- portion til 1000 Kr. aarlig, at oppebære i indtil 4 Aar. Efter Hjem- komsten nyder Stipendiaten, for saa vidt Opholdet i Udlandet har varet mindst et fuldt Aar, i 1 Aar (2 Terminer) derefter 300 Kr., at udbetale med 150 Kr. i hver Termin. Den anden Legatportion bliver fremdeles, som hidtil, at udbetale med 640 Kr. aarlig, at oppebære i indtil 4 Aar. Efter Hjemkomsten nyder denne Stipendiat, for saa vidt Opholdet i Udlandet har varet mindst et fuldt Aar, i 1 Aar (2 Terminer) derefter 80 Kr., at udbetale med 40 Kr. i hver Termin. Naar Legatets Kapital ved Oplag er voxet til 65000 Kr., forhøjes ogsaa den anden Legatportion til 1000 Kr., at oppebære i indtil 4 Aar, med et Hjemmestipendium paa 300 Kr., at oppebære i 1 Aar". 3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. Eichels Legat. Konsistorium vedtog under 25de April 1906, at der i Henhold til § 7 i Legatets Fundats tilstodes Discipel i Flensborg Latinskole Hans Chr. Lindholt en fortsat Understøttelse af 500 Kr., foreløbig for 1 Aar fra 1ste April s. A. at regne med 125 Kr. fjerdingaarlig. 4. De med Universitetet forbundne Kollegier. a. Elers1 Kollegium. Efter Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium under 22de November 1905, at Alumnus paa Kollegiet N. N., der hidtil havde studeret Medicin, for Fremtiden maatte studere Jura, samt at han af Helbredshensyn i Resten af Efteraarshalvaaret maatte opholde sig paa Landet. — Konsistorium bevilgede under 20de September 1905 efter Eforens Indstilling, at der af Legaternes Overskudsfond udbetaltes et Tilskud paa 200 Kr. til Afholdelsen af en Fest i Anledning af 200 Aarsdagen for Ind- UniverBitetets Aarbog. 5g 452 Universitetet 1905—1906. vielsen af Kiers' Kollegium, (len 18de November s. A. Under 25de April 1906 bifaldt Konsistorium, at der tillige var blevet udbetalt 50 Kr. af Kol- legiets Kasse til fornævnte Fest. b. Hassagers Kollegium. Under 25de Oktober 1905 bifaldt Konsistorium efter Eforens Indstil- ling, at der anvendtes et Beløb af indtil 500 Kr. af Kollegiets opsparede Reservefond til Indretning af W. C. i Eforens Lejlighed. 5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. a. Forslag om en ændret Anvendelse af det de islandske Studenter t i 1 lagte Kommunitetsstipevdium. I Skrivelse af 8de Marts 1906 anmodede Kirke- og Undervisnings- ministeriet Konsistorium om at fremskaffe Universitetets Erklæring over en fra Islands Minister sendt Skrivelse angaaende en delvis ændret An- vendelse af de de islandske Studenter tillagte Kommunitetsstipendier. I Islands Ministers Skrivelse af 2den Marts s. A. udtaltes følgende. Efter at Islands Ministeriums Opmærksomhed allerede i sidste Foraar var henledet paa Spørgsmaalet om de islandske Studerendes Forhold til Kom- munitetsstipendierne ved Meddelelse til undertegnede Minister fra Regens- provsten, Professor Lassen om, at den nuværende Ordning af disse Sti- pendier føltes utilfredsstillende og at Ændringer heri kunde anses ønske- lige, blev det samme Spørgsmaal fra islandsk Side i sidste Sommer frem- draget ved en af Althingets nederste Afdeling vedtagen saalydende Tliings- beslutning: Althingets nederste Afdeling beslutter at opfordre Regeringen til at søge truffet Overenskomst med Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet om, at en Del af den Understøttelse, som tilstaas islandske Studerende sammesteds, fremtidig overlades Islands Regering til Anvendelse til Under- støttelse for islandske Studenter og Kandidater ved højere Dannelses- anstalter i og udenfor Island. Efter den saaledes givne Anledning skal Islands Ministerium herved henstille til det kongelige Ministerium, at denne Sag optages til Forhand- ling med Konsistorium, idet man særlig tinder Anledning til som Mangler ved den nuværende Ordning at fremhæve, dels at den ubetingede Ret for alle islandske Studerende, som have opnaaet 2den Karakter til Studenter- examen og Filosofikum, til i 4 Aar at nyde Kommunitetsstipendiet for- menes at kunne drage til Universitetet nogle islandske Studenter, som savne Ævner og Midler til at føre Studierne til Ende, dels at paa den anden Side Nydelse af Stipendierne er afskaaren for Studenter, som ønske at studere ved Lægeskolen, Præsteskolen og eventuelt i Fremtiden ogsaa Lovskolen i Reykjavik, ligesom det ganske særlig føles som en Mangel, at de, der have taget Examen ved disse islandske Læreanstalter, ikke have Adgang til Stipendier til afsluttende Uddannelse udenfor Island. Som en væsentlig Forbedring af de nuværende Forhold kunde man da tænke sig den Ordning, at der paa den ene Side fandt en Fixering Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 453 Sted af det Stipen diebeløb, der udbetales islandske Studerende, saaledes at Fixeringen under Hensyn til den hidtil stedfundne og i Fremtiden paa- regnelige Stigning i Antallet af islandske Studenter blev fastsat paa Grund- lag af en beregnet Tilgang til Universitetet af f. Ex. 12 islandske Stu- derende aarlig, men at paa den anden Side en væsentlig Del af det saa- ledes tixerede Beløb aarlig blev overladt til Islands Ministerium til Sti- pendieunderstøttelser paa den i Althingsbeslutningen angivne Maade, medens den øvrige Del obligatorisk anvendes til et bestemt begrænset Antal is- landske Studenters Ophold ved Kjøbenhavns Universitet f. Ex. indtil 4 nye Studerende hvert Aar, paa samme Maade som hidtil. Efter Konsistoriums Anmodning afgav Stipendiebestyrelsen følgende Erklæring af 28de Mai s. A. 1 behagelig Skrivelse af 14. Marts d. A. har Konsistorium udbedt sig Stipendiebestyrelsens Ytringer over den hoslagt tilbagefølgende Skrivelse fra Islands Ministerium af 2den s. M., hvori først meddeles, at Althingets nederste Afdeling i afvigte Sommer har besluttet at opfordre Regeringen •til at søge truffen Overenskomst med Konsistorium ved Kjøbenhavns Uni- versitet om, at en Del af den Understøttelse, som tilstaas islandske Stu- derende sammesteds, fremtidig overlades Islands Regering til Understøttelse for islandske Studenter og Kandidater ved højere Dannelses-Anstalter i og udenfor Island. I den Anledning har dernæst Islands Ministerium henstillet til Kirke- og Undervisningsministeriet, at denne Sag optages til Forhandling med Konsistorium og har da i sin fornævnte Skrivelse som Mangler ved den nuværende Ordning fremhævet to Kjendsgjerninger: I. „at den ubetingede Ret for alle islandske Studerende, som have opnaaet 2den Karakter til Studenterexamen og Filosofikum, til i 4 Aar at nyde Kommunitetsstipendiet, formenes at kunne drage til Universitetet nogle islandske Studenter, som savne Ævner og Midler til at føre Studierne til Ende". Hvad denne formentlige Mangel ved Ordningen angaar, skal Stipen- diebestyrelsen først gjøre opmærksom paa, at, naar der i den islandske Ministers Skrivelse tales om en Ret for alle islandske Studenter, som have opnaaet 2den Karakter til Studenterexamen og Filosofikum, til i 4 Aar at nyde Kommunitetsstipendiet, da maa denne Udtalelse ikke forstaas, som en Opnaaelse af 2den Karakter ved den filosofiske Prøve skulde være en Betingelse for at opnaa Stipendiets Nydelse, da Stipendiet jo tildeles de islandske Studerende, saasnart de efter Examen artium ankomme til Universitetet, for et Tidsrum af 4 Aar. I Henseende til Nydelse af Sti- pendiet indenfor bemeldte Tidsrum bestemmer derhos Reglement 11te Fe- bruar 1848 § 14- kun, at Konsistorium kan fratage saavel privilegerede som ordinære Stipendiater Stipendiet, naar de maatte have vist sig uvær- dige dertil; men dette kunde de under ingen Omstændigheder siges at have gjort, naar de kun have faaet 2den Karakter til den filosofiske Prøve, og derfor vil der heller ikke kunde være Tale om at b.erøve nogen islandsk Studerende det ham tillagte Stipendium af denne Grund. Hvad dernæst angaar Artiums-Karakteren, skal Stipendiebestyrelsen 56* 4f>4 Universitetet 1905—1906. fremhæve, at det ikke overhovedet er en fundatsmæssig Betingelse for Nydelsen af Kommunitetsstipendiet, at Vedkommende har opnaaet 1ste Karakter ved Examen artium (eller Filosofikum). Vel er Forholdet ved den nuværende store Konkurrence det, at de, som have 2den Karakter til Examen artium, vanskelig ville faa Adgang til at nyde Stipendiet; men det er dog ingenlunde udelukket, naar de ved senere Examen have op- naaet en Karakter, som kan bude paa en mindre heldig Artiums-Karakter. Man maatte altsaa i hvert Fald forbeholde islandske Studerende med 2den Karakter til Artium Adgang til Kommunitetet i Lighed med andre Stu- derende, og der kunde da kun blive Spørgsmaal om at forbeholde den privilegerede Adgang for dem, som have opnaaet 1ste Karakter til Examen artium. En saadan Ordning vilde have sit Forbillede i de Bestemmelser, som findes i Reglement af Ilte Februar § 4 1° og 2° angaaende de islandske, færtfiske og grønlandske Studenter, der ere dimitterede fra Skoler i Konge- riget, idet deres privilegerede Adgang til Nydelse af Kommunitetsstipendiet er betinget af, at de have opnaaet bedste Karakter ved Examen artium. Men naar Reglementet har gjort en saadan Sondring, saa er Grunden dertil uden Tvivl den. at det er gaaet ud fra, at de islandske Forældre, der have havt Raad til selv eller ved andre f. Ex. Slægtninges Hjælp at holde deres Børn i Kongerigets Skoler, ogsaa kunde forventes at have forholdsvis bedre Raad til at holde dem ved Universitetet, og at der der- for ikke er den samme Trang tilstede til at understøtte disse Studerende, som dem, der ere dimitterede fra Landets egne Skoler. Derfor har man i dette Tilfælde ment at kunne betinge den privilegerede Adgang af den Dygtighed, som de paagjældende Studerende have udvist. Derimod har man ikke krævet den samme Betingelse i Henseende til de fra vedkom- mende Land selv dimitterede Studenter, fordi det kunde befrygtes efter Omstændighederne, for saa vidt Forældrene vare mindre bemidlede, at være det samme som helt at spærre vedkommende Studerende Adgang til Uni- versitetet, naar nemlig Forældrene først selv skulde bekoste deres Under- hold i den Tid, der maatte hengaa, indtil de maatte kunne opnaa Kom- munitetsstipendiet. hvilket de jo derhos under Nutidens Forhold, som oven- for bemærket, ville være udsatte for slet ikke at kunne opnaa med 2den Karakter. En Hovedgrund, ifølge hvilken den privilegerede Adgang til Kommunitetet alt i 1579 indrømmedes islandske Studerende, var nemlig deres formodede Uformuenhed „i Henseende til, at de for Størstedelen ere fattige og ingen Tilstød kunne vente af deres saa langt fraværende Venner", jfr. Reinhardt: Kommunitetet og Regensen, S. og 208. For saa vidt der dernæst i den islandske Ministers Skrivelse henvises til, at man ved at indrømme Privilegiet til Studerende med 2den Karakter, for- menes at kunne drage saadanne til Universitetet, der savne ,.Midler" til at føre Studiet til Ende, da maa man formentlig bortse herfra, for saa vidt som Studenternes Karakterer og Forældrenes Formuestilstand ikke ere givne Korrelativer, idet velhavende Forældres Sønner meget vel kunne have faaet 2den Karakter og de derfor ingenlunde ville savne Midler til at føre deres Studier til Ende; af den Grund vil der derfor ikke være Det akademiske Legat- og Stipendievæseu. 455 Anledning til at udelukke Studerende med 2den Karakter; og hvad der- næst angaar Muligheden af, at Studerende med 2den Karakter skulde mangle „Ævner" til at føre Studiet til Ende, da skjønner Stipendiebesty- relsen ikke, at Universitetet kan lægge denne Opfattelse til Grund uden at komme i Strid med den akademiske Lovgivnings almindelige Betragt- ning af 2den Karakter ogsaa paa Stipendievæsenets Omraade, ligesom Erfaringen vilde komme i Strid dermed. Men til disse saglige Betragtninger kommer endelig endnu den histo- riske Kjendsgjerning, at, som Statistiken udviser, Antallet af de islandske Studerende, der dimitteres med 2den Karakter og som søge Kommuni- tetsstipendiet, i de senere Aar bliver færre og færre. Statistiken ser nem- lig saaledes ud: Islandske 1. Kar. Examen artium. Studerende. med Udm. 1. Kar. 2. Kar. 1891..... 8 n 5 3 1892..... 4 n 3 1 1893..... 7 6 1 1894..... 6 ii 5 1 1895..... 7 2 3 2 1896..... 8 1 7 ii 1897..... 12 1 6 5 1898..... 15 ii 10 5 1899..... 9 V 5 4 1900..... 11 11 8 3 1901..... 12 1 10 1 1902..... 16 2 13 1 1903..... 10 2 8 i: 1904..... 10 ii 8 2 lait.. 135 9 97 29 Af de i Aarene 1891 til 1899 dimitterede 22 Studenter med 2dcn Karakter have 1 taget Magisterkonferens i Mathematik, 5 juridisk Em- bedsexamen (deraf 1 med Laud og 4 med Haud illaud.), 1 den juridiske Fællesprøve (med 50 Points), 14 have ikke afsluttet deres Studier ved Universitetet og 1 afgik ved Døden, Aaret efter at han var bleven Student. Naar man i den anførte Liste særlig lægger Mærke til Statistiken for de sidst anførte 5 Aar — 1900 til 1904 — vil man finde, at Udfaldet af Examen artium er saa godt, at der ikke synes at være Trang til den Spore til forbedrede Resultater, som jo Indskrænkningen af den privile- gerede Adgang til Studenter med 1ste Karakter kunde tænkes at ville være, ligesom endelig Althingets nederste Afdelings Beslutning heller ikke indeholder nogen i den Retning gaaende Udtalelse. Stipendiebestyrelsen maa derfor fraraade den anførte af den islandske Minister henstillede Indskrænkning i .Reglerne om de islandske Studerendes privilegerede Adgang til Kommunitetets Nydelse. II. Dernæst fremhæves i den islandske Ministers Skrivelse som en Mangel ved den bestaaende Ordning, at Adgang til Nydelse af Kommuni- tetsstipendierne er afskaaren for Studenter, der ønske at studere ved 45K Universitetet 1905 —1906. Lægeskolen, Præsteskolen og eventuelt i Fremtiden ogsaa ved Lovskolen i Reykjavik, ligesom det ganske særlig føles som en Mangel, at de, der have taget Examen ved disse islandske Læreanstalter, ikke have Adgang til Stipendier til afsluttende Uddannelse udenfor Island. Hvad angaar den her omhandlede formentlige Mangel skal Stipendie- bestyrelsen ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at den er en ligefrem Følge af Kommunitetets fundatsmæssig begrundede Formaal. Ifølge dette er nemlig Kommunitetet ikke bestemt til Underhold for danske Studerende overhovedet uden Hensyn til, ved hvilket Universitet de maatte studere, og endmindre til Studerende, der ikke ere akademiske Borgere og som søge Uddannelse ved andre Læreanstalter; men Kommunitetet er netop bestemt til Underhold for Studenter ved Kjøbenhavns Universitet. Dette fremgaar saa klart, soin vel muligt af Frederik II.'s Fundats, jfr. Samling af Universitetets Legater S. 33, hvori det paa moderne Dansk hedder: Vi Frederik den Anden etc. gjøre vitterligt, at eftersom Kong Christian den Første har funderet og stiftet dette Universitet her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn og begavet det med „statlige" Privilegier og Friheder og siden derefter paa det at fornævnte Universitet maatte blive saa meget des bedre ved Magt holdt og med gode lærde Professorer og Læsemestre forsørget, som kunde retsindigen lære og optugte Studenterne og unge Personer udi den hellige Skrift og andre boglige Kunster, haver vor kære Hr. Fader formeret fornævnte Læsemestres aarlige Pension og dertil lagt og givet Jordegods og Rente, hvoraf de kunde have deres nødtørftige Ophold. Da, efterdi vi ikke alene aldeles ere tilsinds at ved Magt holde, hvis af højbemeldte Vor Herre Fader og fremfarne Konger udi dette Rige kristelig og vel er stiftet og funderet, men fast mere det og forbedre og formere, og Vi erfare, at her udi Riget skal være fattige Personer, som flittigen have begyndt deres Studia, og om hvilke er godt Haab, at de med Tiden kunde være nyttige at bruge udi Religionen og udi andre Maader Riget til Tjeneste og Bedste, og de dog ikke ere formuende men af Armod saa undertrykte, at de deres begyndte Studia ikke kunde forfølge og fuldende, og paa det udi Fremtiden ikke skulle blive Brøst for lærde Mænd, som kunde være Religionen og Riget tjenlige, have Vi Gud almæg- tigste til Lov og Ære og Vore Riger til Nytte, Gavn og Bistand, det saa endelig besluttet og berammet, at Vi og Vore efterkommende Konger altid herefter ville og skulle underholde et hundrede Studenter her hos Universitetet og til samme deres Underhold lagt og givet dette efternævnte Vort og Kronens Gods etc. 1 Slutningen af Fundatsen hedder det saa, at Kongen ved sin kriste- lige Tro og kongelige Love udi alle Maader fast og ubrødelig vil holde denne Fundats, „bedende og formanende alle Vore efterkommende Konger udi Danmark, at de fornævnte Fundats udi lige Maade ved Magt holde, ikke gjørende herudi Forhindring eller Forvandling udi nogen Maade ej heller tilstædende nogen anden noget derudinden at forandre, saafremt de ikke dermed ville imod dem opvække Guds evige Hævn og Vrede." Denne Kommunitetets oprindelige fundatsmæssige Bestemmelse er da Det akademiske Legat- og Stipen9 tetets fundatsmæssige Formaal, jfr. de nysbevilgede Udgifter til Regens- bygningen i Forbindelse med dets Anvendelse til Bedste for selve Uni- versitetets Institutioner og Samlinger, jfr. Udgifterne til Rigshospitalet m. v., have lagt i den Grad Beslag paa dets Midler og kunne ventes yder- ligere at gjøre det, jfr. Udgifterne til den foreslaaede Laboratoriebygning, at det turde være betænkeligt at udvide Formaalene for dets Midlers An- vendelse udover det historisk fastslaaede Omraade. Og dertil kommer, at en saadan Udvidelse, som foreslaaet af Ministeren for Island, vilde kunne drage yderligere skæbesvangre Konsekvenser efter sig; thi giver man først Understøttelser til Studenter ved andre Undervisningsanstalter, nemlig til Læreanstalter i Reykjavik, saa vilde man være udsat for at se tilsvarende Krav rejste fra Undervisningsanstalter i selve Kongeriget, og Kommunitetets Midler kunde da senere eller tidligere forventes udtømte til Øjemed, der ligge ganske udenfor dets fundatsmæssige Formaal, og selve disse kunde da tidligere eller senere forventes at maatte savne de til Fyldestgjøreise af deres med den akademiske Undervisnings altid fyl- digere Udvikling stigende Krav. Stipendiebestyrelsen maa i Henhold til de anførte Grunde bestemt fraraade at imødekomme det islandske Ministeriums Forslag om at fixere Stipendiebeløbet til de islandske Studerende og overlade en væsentlig Del. ca. to Trediedele deraf, til det islandske Ministerium for at anvendes til Understøttelse for islandske Kandidater ved højere Dannelsesanstalter i og udenfor Island, medens kun den sidste Trediedel anvendes til islandske Studerende ved Kjøbenhavns Universitet. Følgen deraf vilde nemlig be- frygtes at blive den, at eventuelt de to Trediedele af de til kongerigske Studenters Uddannelse ved Kjøbenhavns Universitet anvendtes til Stude- rende ved andre Undervisningsanstalter i eller udenfor Kongeriget, og kun den ene Trediedel levnedes kongerigske Studerende ved Kjøbenhavns Uni- versitet. Under 9de Juni 1906 indsendte Konsistorium ovenstaaende Erklæring til Ministeriet med Bemærkning, at det i det hele maatte henholde sig til den; navnlig maatte Konsistorium være enig med Stipendiebestyrelsen i, at en Ordning i den Retning, at en Del af det Beløb, der blev udredet til islandske Studenter, efter en Gjennemsnitsberegning overlodes til det islandske Ministerium til Stipendieunderstøttelser for islandske Studenter og Kandidater ved højere Dannelsesanstalter i og udenfor Island, altsaa andetsteds end ved Kjøbenhavns Universitet, var uigjennemførlig som stri- dende imod Kommunitetsstipendiets Fundats, hvorefter dette Stipendium netop er bestemt til Understøttelser for Studenter ved Kjøbenhavns Uni- versitet. Paa den anden Side erkjendte Konsistorium, at der klæbede forskjellige Ulemper ved de nugjældende Regler for Kommunitetsstipendiets Uddeling til islandske Studenter, og man var selvfølgelig rede til en For- handling om Ændringer i disse, som fra islandsk Side maatte ønskes in- denfor den af Kommunitetsstipendiets Fundats fastsatte Ramme, at Kom- munitetsstipendiet er bestemt til Underhold for Studerende ved Kjøben- havns Universitet. Universitetets Aarbog. 57 Universitetet 1905—1906. h. Forskjellige Af'gjørelser. I Skrivelse af 7de Marts 1906 forespurgte Professor, Dr. pliil. & math. Zeuthen Stipendiebestyrelsen, om der ved Fundats eller Sædvane var nogen Hindring for, at polytekniske Studerende, der ere Studenter, men ikke have taget den filosofiske Prøve, kunde faa Kommunitetsstipen- diet og Regensbeneficiet, eller om der i modsat Fald dog blev tillagt denne Examen saa stor Vægt, at Mangelen af den vilde være en væsentlig Hin- dring under den nuværende stærke Konkurrence. Stipendiebestyrelsen udtalte i Skrivelse af 28de April s. A. til Pro- fessor Zeuthen, at skjøndt det i og for sig turde være tvivlsomt, hvorvidt l>o1ytekniske Studerende overhovedet burde nyde Adgang til Kommunitets- stipendiet og Regensbeneficiet, der ere bestemte for værdige og trængende Studerende ved Kjøbenhavns Universitet, hvilket de, der studerede ved den polytekniske Læreanstalt, ikke kunde siges at være, havde man dog. i alt Fald siden 1848 ogsaa stedet polytekniske Studerende til Nydelsen af disse Beneficier. Hvad angik de almindelige Betingelser for Nydelse af disse Beneficier, krævede Reglementet af Ilte Februar 1848 3° ikke, at Vedkommende havde underkastet sig den filosofiske Prøve, men kun at han havde studeret ét Aar ved Universitetet. Men desuagtet havde Praxis ved Bortgivelsen af Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet fastholdt som almindelig Regel, at disse Understøttelser ikke vare blevne bortgivne til andre Studerende, end saadanne, som havde bestaaet den filosofiske Prøve. Naar Reglementet nemlig ikke udtrykkelig krævede dette, var Grunden den, at den ikke længere behøvede at bestaas inden en vis Frist, men kun, inden den Paagjældende indstillede sig til Embedsexamen. Da det imidlertid blev Regel, at bemeldte Examen bestodes efter et Aars Forløb, saa var det en naturlig Følge deraf, at man ogsaa krævede denne Examens Bestaaen til Bevis paa, at Vedkommende virkelig havde studeret ved Universitetet, hvilket Bevis ellers vanskelig kunde tilvejebringes paa fyldestgjørende Maade; og skjøndt det nu for de polytekniske Studerende ikke var nødvendigt, at de bestode den filosofiske Prøve inden de indstil- lede sig til deres Examen, saa fastholdt man dog for deres Vedkommende samme Fordring, dels for Lighedens Skyld for ikke at stille disse gunsti- gere end de andre Studerende, dels for deri at have det fornødne Bevis for, at de virkelig havde opfyldt den Betingelse at have studeret ved Universitetet. Som det vilde ses af en vedlagt Liste over de polytekniske Stude- rende, der siden 1848 havde nydt Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, var kun én Studerende i 1871 bleven udnævnt til at nyde Kommunitets- stipendiet, uden at han havde taget den filosofiske Prøve, hvilket imidlertid syntes at maatte være sket ved en Uagtsomhed, da vedkommende poly- tekniske Studerende end ikke saas at have opfyldt den fundatsmæssige Betingelse at være* bleven immatrikuleret som akademisk Borger ved Universitetet. Naar dernæst i Skrivelsen spurgtes, om der tillagdes den filosofiske Prøves Bestaaen en saa stor Vægt, at Mangelen deraf vilde være en væ- sentlig Hindring for at faa tildelt Understøttelsen, da formente Stipendie- Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 461 bestyrelsen at maatte besvare dette Spørgsmaal bekræftende; thi Fundat- sen krævede, som foran bemærket, at vedkommende Studerende skulde have studeret et Aar ved Universitetet, og det skjønnedes da ikke rettere end, at der af de polytekniske Studerende burde kræves samme Bevis for at liave fyldestgjort denne Betingelse, som af de andre Studerende, da de polytekniske Studerende ellers under den nuværende stærke Konkurrence i alle Studiefag, som i Skrivelsen fremhævet, endog vilde blive favoriserede paa andre Studerendes Bekostning, hvortil der formentlig ikke saas nogen Grund. — I Anledning af en Forespørgsel fra Ministeriet, om der vilde kunne raades over et af Kommunitetsstipendierne til 4 grønlandske Alumner — der alle ere theologiske Studenter eller Kandidater — til Uddannelse her paa Seminariet af en Lærer ved Seminariet i Godthaab, der nærmest var tænkt at have dansk Seminarieuddannelse og at skulle tiltræde sin Tjene- ste i Løbet af Foraaret eller Sommeren 1906, udtalte Konsistorium i Skri- velse af 14de November 1905 til Ministeriet, at der ikke fra dets Side saas at være noget til Hinder for, at Udgifterne bleve udredede af Kom- munitetets Udgiftspost 10, extraordinære Udgifter. Ved Skrivelse af 3die Marts 1906 meddelte Ministeriet, at det havde antaget Seminarist N. N. til eventuel senere Udnævnelse til fornævnte Plads og anmodede om Under- støttelsens Anvisning paa den af Konsistorium foreslaaede Maade. — Ved Skrivelser af 28de November 1905 og 22de Maj 1906 med- delte Stipendiebestyrelsen 2de Studiosi theologiæ Fritagelse for at indsende Attester for Forelæsninger, henholdsvis i Efteraarshalvaaret 1905 og For- aarshalvaaret 1906, da de havde villet indstille sig til Embedsexamen, henholdsvis i Vinteren 1905—06 og Sommeren 1906. — Stipendiebestyrelsen meddelte under 21de September 1905 en Kommunitetsalumnus, der havde studeret Medicin, Tilladelse til beholde Stipendiet, uagtet han nu agtede at studere Polyteknik. — I Anledning af Andragender fra Kommunitetsalumner om Tilla- delse til paa Grund af Sygdom midlertidig at opgive Kommunitetsstipen- diet med Udsigt til paany at erholde det for den resterende Stipendietid, naar de gjenoptog Studierne her i Staden, meddelte Stipendiebestyrelsen Stud. polit. N. Nv Stud. theol. N. N., Stud. mag. N. N. og Stud. polit. N. N. Tilladelse til at opgive Stipendiet, de tre førstnævnte for et Aar fra 1ste September 1905 og sidstnævnte for 1/2 Aar fra 1ste Marts 1906, for at opholde sig i deres Hjem paa Island, Skrivelser af 15de September 1905 og 10de Marts 1906. Lignende Tilladelse blev meddelt Stud. med. N. N. for et Aar fra 1ste Marts 1906, for at han kunde aftjene sin Værnepligt, Stud. med. N. N. og Stud. jur. N. N. for x/2 Aar fra 1ste Marts s. A., for at de kunde opholde sig paa Landet paa Grund af Sygdom, og Stud. mag. N. N. for 1I2 Aar fra 1ste September 1906, for at han kunde overtage en Vikar- plads ved Odense Kathedralskole, Skrivelser af 1ste og 24de Februar samt 10de Marts s. A. — Ved Skrivelse af 28de Juni 1906 meddelte Konsistorium Stud. mag. N. N. Tilladelse til at beholde Kommunitetsstipendiet, uanset at han havde 57* Universitetet 1905—1900. modtaget en midlertidig Ansættelse ved det kgl. Bibliothek, dog kun for ét Aar, saaledes at Konsistorium, naar lian i Juni 1907 indgav Andra- gende om fremdeles at maatte beholde Stipendierne, vilde tage Sagen til fornyet Overvejelse ifølge de da foreliggende Oplysninger. Student N. N. opgav fornævnte Plads efter faa Maaneders Forløb. Stipendiebestyrelsen meddelte under 8de Maj 1906 Stud. mag. N. N. Tilladelse til indtil Sommerferien s. A. at overtage en Vikarplads i Dansk og Fransk ved Nexø Realskole. — Ved Skrivelser af 14de November og Ilte December 1905 samt 31te Januar og 30te Marts 1908 meddelte Stipendiebestyrelsen 4 Kommu- nitetsalumner Tilladelse til paa Grund af Sygdom at opholde sig i deres Hjem paa Landet, henholdsvis i 5 Uger, 2 Uger, 1 Maaned og 2 Uger. — Ved Skrivelser af 21de April, 21de og 25de Maj 1906 meddelte Stipendiebestyrelsen 13 Kommunitetsalumner Tilladelse til at rejse til deres Hjem paa Island, 3 den 24de April og 10 i Slutningen af Maj s. A. — Under 7de og 22de Maj, 5te og 30te Juli s. A. meddelte Stipen- diebestyrelsen 7 Kommunitetsaluniner Tilladelse til oppebære Kommuni- tetsstipeiuliet, medens de i Sommeren s. A. aftjente deres Værnepligt som Underlæger i Hæren. 6. De islandske Althingsmænds Besog paa Regensen, Viceinspektørens Konstitution som Regensprovst m. m. De islandske Althingsmænd aHagde den 20de Juli 1906 om Efter- middagen et kort Besyg paa Regensen. Der blev i denne Anledning for- anstaltet en lille festlig Modtagelse. I Henhold til Stipendiebestyrelsens Indstilling konstituerede Kon- sistorium under 27de Juni 1900 Viceinspektør paa Regensen. Justitsraad S. Skouboe til under Regensprovsten, Professor, Dr. jur. Jul. Lassens Fra- værelse i Maanederne Juli og August s. A. at varetage samtlige Regens- provstens Forretninger paa dennes Ansvar. — Efter Regensprovstens Indstilling meddelte Stipendiebestyrelsen under 25de November 1905 JRegensens Fægteklub Tilladelse til at afbe- nytte Regensens Læsesal til Fægteøvelser Onsdag Kl. 7l/2—9 Form. og Søndag Kl. K—9x/2 Form. i Tiden fra 1ste November til 1ste Maj, saaledes at Fægteklubben maatte være ansvarlig for, at Møblementet i Læsesalen ikke blev beskadiget under Øvelserne. Paa Finansloven for 1906—1907 blev Kommunitetets Udgiftspost 1. k., Syge Uegens- ug Kommunitetsalumner s Kur og Pleje, forhøjet med 1640 Kr., nemlig Beløbet for Regensalumner fra 1500 Kr. 2700 Kr. og for Kommunitetsalumner fra 1000 Kr. til 1440 Ivr., jfr. Rigsdagstidende 1905 —1906 Tillæg A. Sp. 1161—62. — Efter Stipendiebestyrelsens og Konsistoriums Indstilling om An- skaffelsen af et extraordinært Brændetillæg til Regensalumnerne for Vin- teren 1905— 1906 bifaldt Ministeriet under 3die Marts 1906, at der for Finansaaret 1905—1906 extraordinært anskaffedes under Kommunitetets Udgiftspost 1. k. 25 Favne Brænde til Regensalumnerne, saaledes at et passende Kvantum forlods tilbageholdtes til de nye indkomne Alumner, og Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 463 at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn, samt mod at der i Regnskabsoversigten optoges fornøden Forklaring om denne Overskridelse af det ved Finansloven normerede Brændselskvantum. 7. Bestemmelser om Kur og Pleje for Regensbetjente m. m., Ændrin- ger i Lægens Instrux, Ansættelsen af to nye Regensgangkoner. Under 5te Februar 1906 indsendte Konsistorium en fra Stipendie- bestyrelsen modtagen Skrivelse, hvori denne bemærkede, at Universitetets Kvæstor ved given Lejlighed havde henledet dens Opmærksomhed paa, at den af Konsistorium under Ilte Februar 1891 approberede Instrux for den ved Regensen og Kollegierne ansatte Læge, jfr. Univ. Aarb. f. 1890 —91 S. 589—90, forudsatte en videre Adgang for Regensbetjentene og deres Familier og Tyender til i Sygdomstilfælde at erholde Kur og Pleje for Kommunitetets Regning, end der efter de gjældende Regler — hvis Forstaaelse iøvrigt var meget tvivlsom — tilkom dem. Stipendiebestyrelsen vedlagde en fra Kvæstor indhentet Redegjøreise. I Henhold til Konsistoriums Indstilling meddelte Ministeriet under 9de Februar 1906 Approbation paa, „at Udgifterne for de ved Regensen ansatte og dér boende Betjente med deres Familier og Tyender samt for Gangkonerne og Nattevagten paa Regensen til Kur og Pleje paa Hospital og til Medicin og til Regenslægens Sygebesøg i de Paagjældendes Hjem udenfor Regensen, naar de maa antages at være ude af Stand til at søge Lægen i hans Hjem eller paa Regensen. tillades afholdte af Kommunite- tets Konto for extraordinære Udgifter, medens Udgifter for ovennævnte Personer til Kur og Pleje udenfor de egentlige Hospitaler, derunder til Behandling af Specialister, ikkun kunne afholdes med Ministeriets i hvert enkelt Tilfælde givne Samtykke". Konsistorium approberede derefter efter Stipendiebestyrelsens Ind- stilling under 8de Juni 1906 følgende Ændringer i Instruxen for den ved Regensen og Kollegierne ansatte Læge: „I § 1 første Stykke Linie 2 tilføjes Hassagers Kollegium. § 1. Andet Stykke Linie 1—2 affattes saaledes: Med Hensyn til Kommunitetsalumner eller Regensalumner, som ikke have Bolig paa Re- gensen, samt Gangkonerne og Nattevagten paa Regensen, paahviler det o. s. v. § 3. Andet Stykke affattes saaledes: Det tjener hermed til Efter- retning for Lægen, at efter de for Tiden gjældende Regler have Regens- alumner og Kommunitetsalumner, hvad enten de bo paa Regensen eller ikke, Ret til Kur og Pleje paa Kommunitetets Regning. Ved Henvisning til Behandling af Specialister forholder Lægen sig i Overensstemmelse med de Forholdsregler, der i saa Henseende ere eller maatte blive fast- satte af Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen. Endvidere have de ved Regensen ansatte og dér boende Betjente med deres Familier og Tyender samt Gangkonerne og Nattevagten paa Regen- sen Ret til Kur og Pleje paa Hospitalet paa Kommunitetets Regning. Udgifter for deres Personer til Kur og Pleje udenfor de egentlige Hospi- 464 Universitetet 1905—1906. taler, derunder Behandling af Specialister, kunne kun afholdes med Mini- steriets i hvert enkelt Tilfælde givne Samtykke. Den Til Regensportneren afleverede Attest til Hospitalsindlæggelsen forevises af denne for Regensprovsten, der til Portneren afgiver den for- nødne Rekvisition og Kaution til Hospitalet. § 4. Andet Stykke affattes saaledes: Det tjener herved til Efter- retning for Lægen, at Ret til Medicin for Kommunitetets Regning tilkom- mer Regensalumner og Koinmunitetsalumner, hvad enten de have Bolig paa Regensen eller ikke, samt at de andre i § 1 nævnte til Regensen knyttede Personer og for det Bingske Legats Regning Studerende, der have Bolig paa Valkendorfs, Borchs, Elers' og Hassagers Kollegium. I § 6 første Linie sættes 1000 i Stedet for (>00". Regensprovsten havde i Anledning af fornævnte Ændringer bemær- ket, at de tilsigtede, at bringe Instruxen i Overensstemmelse med de gjæl- dende Regler, nemlig Lægens Overtagelse af Hassagers Kollegium, jfr. Univ. Aarb. f. 1900 — 1901 S. 811, Sygehjælpens Udvidelse til alle Kommunitets- alumner, jfr. Univ. Aarb. f. 1901 —1902 S. 103, og til Specialistbehandling, jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 103 og 1873—75 S. 151, de nye Regler om Regensfunktionærernes Ret til Sygehjælp, jfr. Ministeriet foranstaaende Skrivelse af 9de Februar 1906, og Forhøjelsen af Regenslægens Løn, jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 107. Af nyt fandtes ikke andet end Regenslægens Overtagelse af Nattevagten paa Regensen og Bestemmelsen fra Stipendie- bestyrelsen angaaende Henvisning til Specialister, jfr. Univ. Aarb. 1903— 1904 S. 943 om Henvisning til Tandlæge. — Under 30te Juni 1905 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af Stipendiebestyrelsen og Universitetets Kvæstor anbefalet Andragende, hvori Regensprovsten oplyste, at der var fremkommet Ønske om forskjellige Foran- dringer i den for Regensgavgkonerne paa Regensen gældende Instrux, der dels gik ud paa, at deres Antal blev forøget fra o til 7, for at der der- ved kunde opnaas yderligere Renholdelse, navnlig hyppigere Yadskning af Gulvene, og at det Beløb af 35 Øre maanedlig, der blev givet Konerne til Sæbe, blev forhøjet til 50 Øre maanedlig. Konsistorium bemærkede, at Kvæstor havde oplyst, at sidstnævnte Udgift vilde kunne afholdes, uden at Beløbet paa Kommunitetets Udgiftspost 6, Regensens Belysning og Rengjøring, blev søgt forhøjet. 1 Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovfor- slaget for 1906—1907 under Kommunitetets Udgiftspost 4. b., den sam- lede Lønningssum, optaget 960 Kr., nemlig 480 Kr. som aarlig Lønning til hver af de to nye Rengjøringskoner paa Regensen. Det blev i Motiverne bemærket, at disse ønskedes antagne dels paa Grund af, at den ved Fi- nansloven for 1899—1900 bevilgede Anbringelse af Linoleum paa Regens- værelserne havde vist sig at burde medføre Gulvvadsk to Gange ugentlig i Stedet for en Gang hver Maaned, dels under Hensyn til, at et stigende Ønske hos Regensalumnerne om Renlighed og Hygge syntes at burde imødekommes, jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1163—1164. Bevillingen blev given paa Finansloven for 1906—07. Efter Regensprovstens Indstilling bifaldt Stipendiebestyrelsen under Bet akademiske Legat- og Stipendievæsen. 8de Maj 1906, at 2det Punktum i § G i Instrux af 24dc IVIarts 1885 for Rengjøringskonerne paa Regensen—jfr. Univ. Aarb. f. 1884—1885 S. 274 — ændredes fra: „Til Sæbe modtager hver Kone 35 Øre maanedlig" til: „Til Sæbe modtager hver Kone 50 Øre maanedlig" fra 1ste Maj 1906 at regne. 8. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede Studerende. 1 Finansaaret 1905—1906 indkom der til Stipendiebestyrelsen 8 Be- gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget 5 Studenter Laan, to paa 200 Kr., et paa 150 Kr., et paa 120 Kr. og et paa 100 Kr. Udsæt- telse med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet 4 Studenter.