Akademiske Højtideligheder. 423 Vort Iljem, du danske Jord, hvor Lunets lyse Sønner bor; dugsvangre Dal med stridig Ahl og hvide Klitters Øde! Det dufter i dit Tungemaal, en Bloinsterskaal af Rug og Kløver røde — Vi favner dig, i Angst og Fryd; vi savner dig, i Nord og Syd; vi harmes, naar vi høre din stumme Klagelyd! Vort Hjem, du danske Jord, der haabsom grøn af Havet gror; gavmilde Muld med Mindeguld, der klinger under l'16ven! Din Himmel hvælver højt sit Tag, i bløde Drag langs Fjorden Idaaner Skoven — Vi værger dig, i Armods Kaar; vi sværger dig, ihvor vi gaar, at trænges, hvis du trues, til Værn omkring din Vaar! VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket. a. Forhøjelse af Bibliotliekets Annuum samt Bevilling til Ansættelse af 2 nye Assistenter. Fra Overbibliothekar, Dr. phil. S. Birket Smith modtog Konsistorium under 6te Maj 1905 et Andragende om, at Bibliotliekets Annuum maatte blive forhøjet med 7400 Kr. — deraf 4000 Kr. til Bogkjøb (og Indbinding), 3200 Kr. til Brændsel og Elektricitet og 200 Kr. som Vederlag til et Bud for forøget Arbejde med Renholdelse og Tilsyn med den daglige Aabning og Lukning af Jernskodder og Trækvinduer i Bygningen — samt om en aarlig Bevilling paa 3000 Kr. til Ansættelse af 2 nye Assistenter. Overbibliothekarens Andragende, der er trykt i Beretningen for Uni- versitetsbibliotheket 1904—1905 i Univ. Aarb. f. 1904—1905 S. 204—208, blev under 30te Juni 1905 indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling. Paa Finanslovforslaget for 1906—1907 blev paa Universitetets Udgifts- post 1. d., den samlede Lønningssum optaget Forslag om 3000 Kr., nemlig 1500 Kr. som aarlig Lønning til hver af 2 nye Assistenter, og paa Uni- versitetets Udgiftspost 3. a., Bibliotheket, fornævnte Forhøjelse af 74u0 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1127—28 og 1133—36. I Motiverne bemærkedes følgende. Ved Lov af 14de April 1905 var blevet bevilget Opførelse af en Tilbygning til Universitetsbibliotheket og Fornyelse af dettes Varmeapparat. Overbibliothekaren havde nu i sit 424 Universitetet. 1905 — 1906. Andragende anført, at Indflytningen i den nye Tilbygning vilde medføre forskjellige, stadig gjenkommende Udgifter, og at ogsaa andre og ikke mindre vægtige Grunde nødvendiggjorde en Forhøjelse af Bibliotliekets Annuum, navnlig den Omstændighed, at de Pengemidler, hvorover han kunde raade til Anskaffelse af Bøger, ikke længere kunde anses for til- strækkelige. Det var af Overbibliothekaren nærmere forklaret, at naar Udgifterne til Indbinding, Brændsel, Belysning og andre sædvanlige Ud- gifter, navnlig Porto og Forsendelser til Udlandet og Korrespondance med Bogtrykkere i Indlandet blev draget fra Universitetets aarlige Tilskud til Bibliotheket, blev af dette Tilskud kun et Beløb af lidt over 3900 Kr. til- bage til det egentlige Bogkjøb. Paa Grund af denne Pengemidlernes Knaphed kunde der vanskelig gjennemføres nogen bestemt Plan for Bog- kjøbet, saaledes at der i mange Fag maatte blive store Huller, idet Værker, som det baade for Universitetslærernes og de Studerendes Skyld vilde være af Betydning at have i Bibliotheket, ikke kunde anskaffes. For at kunne fyldestgjøre de mest paatrængende Krav ansaa Overbibliothekaren det for nødvendigt, at der til Bogindkjøb (med dertil hørende Indbinding) yderligere anvendtes 4000 Kr., hvorfor han anholdt om en saadan Bevil- ling. Til Sammenligning havde Overbibliothekaren oplyst, at Upsala Universitetsbibliothek i de senere Aar havde kunnet anvende omtr. 16000 Kr. aarlig til Bogkjøb, og at Lunds Universitetsbibliothek i 1903 havde kunnet anvende endog over 20000 Kr. i samme Øjemed. Overbibliothekaren havde dernæst som en yderligere Grund til en Forhøjelse af Bevillingerne til Bibliotheket fremhævet Utilstrækkeligheden af dettes Personale, idet ikke blot Benyttelsen af Bibliotheket i en Kække af Aar stadig var tiltaget, men ogsaa Arbejdsstoffet i en meget betydelig Grad var blevet forøget ved den nye Lov af 2den Maj 1902 om Aflevering af Tryksager og yderligere vilde blive forøget, saafremt det ovennævnte Beløb af 4000 Kr. til Bogkjøb maatte blive bevilget. Denne Utilstrække- lighed af Personale vilde blive endnu mere fremtrædende, naar den nye Tilbygning blev tagen i Brug, fordi herved et stort Areal kom til, som skulde befærdes mangfoldige Gange om Dagen, og hvis Bibliotheket skulde nøjes med den Arbejdskraft, som for Tiden var til Raadighed, vilde Re- snltatet derfor blive, ikke blot, at den daglige Expedition blev betydelig forsinket, men ogsaa at alt Ordnings- og Katalogarbejde, som var et Bi- bliotheks egentlige Grundpiller, blev hæmmet i en Grad, som kunde blive skæbnesvanger for Bibliotheket« Virksomhed. Af disse Grunde ansaa Overbibliothekaren det for nødvendigt, at der blev ansat to nye Assistenter, af hvilke den ene til Stadighed skulde opholde sig i den nye Tilbygning, medens den anden skulde ansættes i Læsesalen for at deltage i Katalogi- seringen, og for at der til Stadighed kunde være en Mand tilstede, saa- ledes at det kunde muliggjøres at hindre de Tyverier, der fulgte af, at de nuværende Assistenter paa Læsesalen alle maatte deltage i Expedi- tionen. Overbibliothekaren ansaa en Lønning af 1500 Kr. aarlig for hver af de to Assistenter som passende under Hensyn til, at en saadan Løn- ning oppebåres af den yngste af de nuværende Assistenter i Formiddags- timerne. 1 Henhold til det anførte varder under Udgiftspost l.d. optaget Videnskabelige Samlinger. 425 Forslag om Bevilling af 1500 Kr. til hver af de to nye Assistenter ved Bibliotheket. Da den ene af de to Assistenter tænktes anbragt i den nye Bygning, vilde hans Lønning først blive at udbetale fra det Tidspunkt, da denne Bygning toges i Brug — som det maatte antages — i Slutningen af Aaret 11)06. Overbibliothekaren havde endvidere henvist til, at Forbindelsesgangen mellem den nye Tilbygning og den nye Bibliotheksbygning. som anført i Forslaget til Loven om Byggeforetagender for Universitetet og derunder den nu bevilgede Tilbygning til Universitetsbibliotheket, jfr. Rigsdagstid. 1904—1905 Tillæg A. Sp. 3239, vilde berøve 4 Rum i denne sidste saa godt som alt Lys, saaledes at det vilde blive nødvendigt hele Aaret igjennem at oplyse disse Rum og maaske et Par af de tilstødende med elektrisk Lys. Der vilde ligeledes tilkomme en Udgift til Elektricitet til de to Elevatorer, som skulde anbringes i Tilbygningen, og blive forbrugt en større Mængde Brændsel til det nye Varmeapparat end til det gamle. Ifølge Overslag fra de paagjældende Ingeniører vilde der til det nye Varme- apparat aårlig udkræves omtr. 3000 Ctnr. Kul å 1 Kr. og til Elektricitet til de nye Lamper og til de to Elevatorer henved 900 Kr. eller ialt hen- ved 3900 Kr. Med Fradag af, hvad der for Tiden gjennemsnitlig blev udgivet til Kokes om Aaret, vilde Merudgiften til Brændsel og Belysning blive omtr. 3200 Kr. Hertil maatte føjes et Beløb for Renholdelse og Tilsyn med den nye Bygning samt for den daglige Aabning og Lukning af de mange Jernskodder og Trækruder i den nye Tilbygning, Rensning af Vandklosettet m. m., idet det maatte anses for ubilligt uden Vederlag at paalægge det Bud, hvem disse Arbejder i den nuværende Bibliotheks- bygning var overdraget for en Betaling af 180 Kr., at udføre disse Ar- bejder. Overbibliothekaren ansaa et Beløb af 200 Kr. som et passende Vederlag for disse nye Arbejder, saaledes at dette Beløb blev oppebaaret af det paagjældende Bud, saa længe disse nye Arbejder blev at besørge af ham. Da det maatte antages, at den nye Tilbygning først vilde kunne blive tagen i Brug i Slutningen af Aaret 1906, vilde kun en Del af de nævnte 200 Kr. komme til Anvendelse i Finansaaret 1906—1907. Ved Loven af 14de April 1905 om en Tilbygning til Universitets- bibliotheket m. v. var for Universitetet opnaaet en Sikring af dettes Be- staaen som selvstændig Institution, der væsentlig kunde udvikle sig efter samme Grundsætninger som hidtil, saaledes som Konsistorium og den akademiske Lærerforsamling havde anset det for nødvendigt for Universi- tetet, jfr. Rigsdagstid. 1904—1905 Tillæg A. Sp. 3240. Allerede med denne Tilbygning, der giver Plads for mere end 2/3 af den i den gamle Bygning rummede Bogmængde, maatte følge en paa alle Punkter udvidet Udgift til Bibliothekets aarlige Drift. Det var en Opgjørelse af denne a&rlige Merudgift, der var foretaget i Overbibliothekarens Andragende, som formentlig i det hele maatte anses for særdeles vel grundet. Særlig skulde med Hensyn til den af Overbibliothekaren fremsatte Anmodning om Tilvejebringelse af en yderligere Bevilling af 4000 Kr. til Bogindkjøb (og Indbinding) bemærkes, at det for Tiden hertil af Universitetet til- staaede Beløb af omtr. 3900 Kr. om Aaret maatte anses for at være alt- Universitetet 1905—1906. for ringe, om der end, som af Overbibliothekaren forklaret, i dette Tal var bortset fra de Tilskud og Legatrenter m. v., som vare bestemte til Anskaffelse af Bøger i visse bestemte Fag. Bevillingerne bleve givne paa Finansloven for 1906—1907. b. Andre Sager. Konsistorium udnævnte under 25de April 1906 i Henhold til Over- bibliothekarens Indstilling Assistent ved Bibliothekets Læsesal i Efter- middagstimerne, Cand. mag. Balder Erichsen til Assistent ved Bibliotheket og Mag. art. Johan Christian Kali til Assistent ved Bibliothekets Læsesal i Eftermiddagstimerne, fra 1ste s. M. at regne. — I Henhold til Overbibliothekaren s og Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 13de Marts s. A., at Universitetsbibliothekets Sommerferie i 1906 af Hensyn til det kgl. Bibliotheks Flytning henlagdes til Tiden fra 1ste til 30te Juni. 2. Den botaniske Have. a. Indlæg af elektrisk Li/s i det botaniske Laboratorium. Under 29de Juni 1903 indsendte Konsistorium til Ministeriet et An- dragende fra Professorerne, Lr. E. Warming og R. Pedersen om, at der maatte blive indlagt elektrisk Lys i det botaniske Laboratorium, jfr. Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 915—16. Paa Finanslovforslaget for 1906—1907, jfr. Rigsdagstid. f. 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1137—38, blev der under Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, extraordinært foreslaaet bevilget 6911 Kr. til Indlæg af Elektricitet i Laboratoriebygningen. I Motiverne bemærkedes, at den botaniske Haves Direktør og Professoren i Plantefysiologi i det af dem fremsatte Andragende havde udtalt, at Blomsterplanter ikke trives i Lo- kaler med Gasblus, hvorfor videnskabelige Forsøg med gasforgiftede Planter maatte blive upaalidelige, at det ved fysiologiske Forsøg over Lysets Be- tydning for Planterne var nødvendigt at kunne holde Lysets Styrke kon- stant eller at kunne variere den paa konstant Maade, hvilket kun kunde opnaas fuldkomment ved elektrisk Lys, at det ved mikroskopiske Under- søgelser i uheldigt Vejr var fordelagtigt at have elektrisk Lys, at Elek- tricitet maatte anvendes ved mange fysiologiske Undersøgelser og at Lys- billedapparater spillede en stedse større Rolle i Nutiden ved Undervis- ningen, navnlig til anatomiske og andre Forelæsninger i Botanik, men ikke kunde give den nødvendige Tydelighed, naar der ikke benyttedes Elektricitet, hvorfor det i Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1905—1906 anskaffede Apparat ikke vilde kunne gjøre tilstrækkelig Fyl- dest, saa længe der ikke var indlagt Gas i Havens store Auditorium. ►Særlig havde Professoren i Plantefysiologi fremhævet, at der til et plante- fysiologisk Laboratorium, hvori der skulde arbejdes experimentalt, absolut krævedes elektrisk Installation, hvorfor da ogsaa Landbohøjskolens plante- fysiologiske Laboratorium alt for flere Aar siden havde faaet Elektricitet indlagt, ligesom ogsaa Universitetets fysiologiske Laboratorium var for- synet med Elektricitet. Naar Universitetets plantefysiologiske Labora- Videnskabelige Samlinger. 427 torium hidtil liavde kunnet undvære elektrisk Installation, var Grunden liertil, at der i en længere Aarrække i dette ikke var arbejdet experimen- talt, men udelukkende litterært. Endelig liavde Havens Direktør frem- hævet, at elektrisk Lys var blevet en ligefrem Nødvendighed for Fore- læsningerne, efter at han i de senere Aar var kommen mere og mere ind paa plantegeografiske Studier, idet han havde holdt Forelæsninger over Danmarks Plantevæxt og agtede at gjentage dem i den nærmeste Fremtid men umuligt kunde illustrere disse med de karakteristiske Landskabs- billeder, som vare nødvendige, saa længe der ikke havdes Elektricitet til det anskaffede Lysbilledapparat. I Henhold til det anførte anbefalede Ministeriet med Bemærkning, at det var Tanken, at Indlægget af Elek- tricitet ogsaa skulde omfatte de i Bygningen værende tvende Professor- boliger, paa det bedste den ansøgte Bevilling. Bevillingen blev given paa Finanslovea for 1906 — 1907. b. Andre Sager. Da Dr. phil. F. Børgesen ønskede at fratræde Stillingen som Assi- stent ved Havens Museum, udnævnte Konsistorium under 20de September 1905 efter Indstilling fra Havens Direktør Mag. sc. Ove Paulsen til Assi- stent ved Museet, fra 1ste Oktober s. A. at regne. — Under 15de Marts 1906 bifaldt Ministeriet, at der paa Universi- tetets LTdgiftspost 3. b., den botaniske Have, udenfor Budgettet for 1905— 1906 afholdtes et Beløb af 110 Ivr. 93 0. til Udgifter ved Udsmykning langs Havens Gitter mod Gothersgade paa Dagen for Kong Christian IX.s Ligfærd gjennem denne Gade, saaledes at Beløbet opførtes paa Havens Underkonto, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter vedkommende hele Etablissementet, mod Forklaring i Kegnskabsoversigten. Ved Skrivelse af 5te Februar s. A. bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets Udgiftspost 10, forskjellige løbende og extraordinære Ud- gifter, for Finansaaret 1905—1906 udrededes et Beløb af 100 Kr. til Portner og Bud ved den botaniske Have F. E. Bjørkmann som Bidrag til Afholdelsen af hans Udgifter paa en kirurgisk Klinik til Helbredelse ad operativ Vej for Tarmindsnævring. 3. Det zoologiske Museum a. Fortsat Bevilling til Bearbejdelse og OJf'entliggjøreise af Ingolf-Lxpeditionens Resultater. Under 1ste Juli 1905 indsendte Konsistorium til Ministeriet et An- dragende fra Museumsraadet for zoologisk Museum om Fortsættelse af den Bevilling paa 10000 Kr. aarlig, som hidtil var bleven bevilget paa Kom- munitetets Budget til Bearbejdelsen og Publikationen af Ingolf-Expeditio- nens Udbytte. Konsistorium meddelte, at det i 1904, for at vinde Klarhed over, hvilke yderligere Udgifter, der vilde udkræves til Ingolf-Værket, havde uedsat et Udvalg, hvoriblandt andre Formanden for det zoologiske Mu- seums Museumsraad, Professor, Dr. phil. Jungersen havde Sæde. I Uen- Universiteteta Aarbog. 53 428 Universitetet 1905— 1900. hold til de stedfundne Forhandlinger havde man derefter modtaget føl- gende Erklæring af 15de December 1(.»04 fra Museumsraadet. Konsistorium har underrettet Museumsraadet om, at det ikke ser sig i Stand til paa ubestemt Tid som hidtil at anbefale den aarlige Bevilling paa Kommunitetets Budget af 10000 Kr. til Bearbejdelse og Publikation af Ingolf-Expeditionens Udbytte, men at det anser det for nødvendigt, at der fastsættes en Grænse, ved hvilken Kommunitetets Bidrag niaa ophøre. Museumsraadet skal udtale, at det intet har at indvende herimod, naar Grænsen ikke trækkes for snævert. Det er nemlig uimodsigeligt sikkert, at den Del af Expeditionens Materiale, som endnu er ubearbejdet, er langt større end den, hvis Be- arbejdelse er fuldendt og foreligger offentliggjort. De Publikationer, som er i Vente, niaa altsaa nødvendigvis i Omfang og Indhold overgaa alt det, som hidtil er publiceret; selv om der ved Bearbejdelsen gaas frem med den yderste Sparsommelighed, vil den samlede Udgift dertil derfor næppe kunne bringes ned til en ringere Sum end den, som hidtil er bevilget, d. v. s. 80000 Kr. Det hele Værk vilde i saa Fald have kostet 1(50000 Kr. Med denne Sum antager Museumsraadet det for muligt, at Værket vil kunne fuldføres, uden at Fortsættelsen kommer til at staa i altfor grel Modsætning til Begyndelsen; dog vil, som nedenfor nærmere oplyst, nogen Ændring af Værkets nuværende Form endda blive nødvendig. Med en ringere Bevilling er det ugjørligt at fortsætte Værket i en Skik- kelse, som blot nogenlunde svarer til den videnskabelige Værdi af de sammenbragte Indsamlinger og til den Begyndelse, som er gjort. Med en ringere Bevilling maa Museumsraadet anse dette Værk. som burde være og kunde blive et værdigt Udtryk for vort Lands Indsats i det fælles Arbejde paa Udforskningen af Havdybets Dyreliv, for at være skinlagt. Til nærmere Belysning af. at dette Udtryk er berettiget, skal anføres: Hvis Beløbet nedsættes f. Ex. til 120000 Kr., som i Konsistorieudvalget var paa Tale, vilde Stillingen blive ganske fortvivlet; paa næste Aars Be- villing bliver nemlig først at overføre Udgiften for Trykningen af de 4 i indeværende Aar udgivne Hæfter IV. 2 og V. 1 (med engelsk og med dansk Text) d. v. s. paa det nærmeste 4000 Kr. (3870 Kr.), som ikke have kunnet udbetales iaar; dernæst foreligger der færdigt til Trykning mere, end Resten af denne Bevilling paa nogen Maade kan bestride, nemlig en Af- handling af Dr. H. J. Hansen om de dekapode Krebsdyr, hvortil desuden 3 Tavler ere at udføre, samt Fortsættelsen af W. Lundbecks Bearbejdelse af Havsvampene, mere end 200 Sider, hvortil 7 Tavler ere udførte; men Udførelsen af disse Tavler er endnu ikke betalt, da Oplaget endnu langt- fra er færdigt; endelig foreligger af Manuskriptet til Ad. S. Jensens Be- arbejdelse af Muslingerne saa meget, at det ventes afsluttet i Marts 190G; dette Arbejde er voluminøst (c. 20 Ark) og kræver en Del Afbildninger, af h vilke for Tiden kun et ganske ringe Tal er tegnet, medens Udførelsen af Tavlerne slet ikke er begyndt. Alene det her nævnte vil sikkert lægge Beslag paa 2 Aars Bevillinger: men ved Siden af skal der yderligere kunne afholdes Udgifter til Fremme af den øvrige Gruppes Bearbejdelse: disse og andre løbende Udgifter kunne dog ikke helt standses. Videnskabelige Samlinger. 429 Endvidere skal anføres, at i det oprindelige Andragende blev Ud- giften til Bearbejdelse og Publikation af Expeditionens Materiale alene af Krebsdyr og Pycnogonider anslaaet til c. 30000 Kr. (jfr. Univ. Aarb. 1896—97 S. 374); af disse Grupper er endnu intet udover Pycnogoniderne udkommet (Pycnogoniderne vare i nævnte Andragende anslaaede til ca. 20000 Kr., hvilken Sum det paagjældende Hefte (III. 1) mindst har kostet). Med andre Ord: Krebsdyrene alene maa antages at ville sluge næsten hele den Sum, som kan forventes udover næste Aars Bevilling, hvis Grænsen sættes til 120000 Kr. En samlet Sum som den ovennævnte 160000 Kr. synes ganske vist stor i og for sig, og den maa navnlig forekomme stor i Sammenligning med den Sum 95000 Kr., som var kalkuleret i det oprindelige Andragende (Univ. Aarb. 1896—97 S. 375). Det maa imidlertid gjentages, hvad der allerede er sagt i Museumsraadets Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet af 25de Juni 1903, at man paa hint Tidspunkt havde overordentlig faa Momenter til at støtte en Beregning paa. Og hvad Stør- relsen af Summen 160000 Kr. i og for sig angaar, da skal Museumsraadet tillade sig at fremdrage til Sammenligning Udgifterne til nogle andre Ex- peditionsværker, udgivne af smaa Stater, nemlig Belgien og Norge. Til Publikation af det videnskabelige Udbytte af den antarktiske Expedition med Skibet „Belgica" i 1897—99 har den belgiske Regering bevilget 245000 Frcs. Værket har ganske samme Format som Ingolf- Værket, og det til nu udkomne er meget nær af samme Omfang som (snarest noget mindre end) det, der hidtil er udkommet af Ingolf-Værket; dertil er medgaaet c. 145000 Frcs., som udelukkende ere anvendte paa Publikationen, idet hverken Medarbejdere eller Administrationen modtage Honorar (se medfølgende Bilag I og II). Til Ingolf-Værket er der hidtil brugt c. 80000 Kr., men deri ere Honorarer for Bearbejdelse m. m. ibe- regnede. Det zoologiske Materiale som „Belgica" har hjembragt, er kun lille, i Sammenligning med Ingolfs ganske overordentlig lille.*) Til Publikation af den norske Nordhavs-Expeditions Resultat bevil- gede den norske Stat, som vedlagte Meddelelse fra Professor Mohn ud- viser, ialt 207270 Kr. Publikationen af Værket strakte sig over mere end 20 Aar; det hele Værk er vel en Del omfangsrigere end det Brudstykke af Ingolf-Værket, som til Dato er udkommet, men det er meget langt fra at være dobbelt saa stort som dette. Det zoologiske Materiale, som er behandlet deri, er langt mindre omfangsrigt end det, der hjembragtes af Ingolf, en ganske naturlig Følge af, at Ingolf-Expeditionens Omraade om- fatter saavel det nordlige Atlanterhavsdybs varme Omraade, hvor Faunaen er meget rig, som Nordhavets kolde Omraade, hvor Faunaen er relativt fattig, medens den norske Expedition kun omfattede det sidste Omraade. En Sammenstilling af de vigtigste Poster af Regnskabet for de to nor- diske Expeditioners Vedkommende ser saaledes ud (jfr. Professor Molins *) Professor Jungersen kjender som Medarbejder ved Værket fuld Besked paa dette Punkt. „Belgica" har af Plaktonfangster 29, af Svaberfangster („Fauberts") 10, af Trawlfangster 8, ialt 13; Ingolf 70 Plaktonfangster (foruden et tilsvarende Antal af mindre Plantonfangster) og 118 Fangster ved Bundredskaber. 53* 430 Universitetet 1905—1906. vedlagte Oplysninger) og det medfølgende Regnskab for Ingolf-Expeditionen, som er ført til Dato. Nordhavs-Exp. Ingolf-Exp. Kr. Kr. 0. Trykning med Papir.............. 53100........ 10272. 41 Tavler, Textfigurer og Kort........ 71300......... 23420. 91) Tegninger........................ 13400......... 3629. 50 Oversættelse til Engelsk ........... 15600......... 7212. 26 Honorarer .. ..,.............. 24300+15000...... 26363. 17 = 39300 Det vil heraf ses, at den Post, som for vor Expeditions Vedkommende nærmest kan give Anledning til nogen Bemærkning paa Grund af sin relative Størrelse er Honorarernes. Af Professor Molins Oplysninger (jfr. disses Punkt 4 og 5) ses, at Expeditionens Deltagere og en enkelt anden Medarbejder arbejdede uden Honorar; fra dem hidrører den langt over- vejende Del af Værket,*) og de vare (saa godt som alle) Embedsmænd i relativt vellønnede Stillinger. De yngre Medarbejdere**) fik maanedlig Honorar (jfr. Punkt 4) og særligt Honorar for Korrekturlæsning. For Ingolf-Værkets Vedkommende skyldes hidtil den største Del af det publi- cerede yngre Medarbejdere, som have modtaget Honorar, og der er des- uden givet Honorar dels for meget Arbejde, som nu i dette Øjeblik ligger fuldført til Publikation, dels for det absolut nødvendige Sorterings- og foreløbige Bestemmelsesarbejde. Det Honorar, som hidtil er givet, over- stiger for de zoologiske Medarbejderes Vedkommende næppe for nogen 1 Kr. pr. Time; det højeste, som Medarbejdere hidtil have modtaget i de forløbne Aar, er gjennemsnitlig 100 Kr. om Maaneden. Til de Medarbej- dere, der have modtaget maanedligt Honorar, er der ikke givet noget yderligere Honorar, hverken for den færdige Afhandling eller for de dertil af Forfatteren selv udførte Afbildninger eller for Korrekturlæsning. Til Museets faste Embedsmænd og til en enkelt udenfor Museet staaende ældre Medarbejder (Professor Dr. R. Bergh) er der intet Honorar givet; og medens Formanden i den norske Redaktionskomité (Professor Mohn) oppebar 800 Kr. om Aaret og Regnskabsføreren 200 Kr., udføres alt det tilsvarende Arbejde for Ingolf-Værkets Vedkommende uden nogetsomhelst Vederlag (saa at den hele norske Post: Administrations Udgifter, stor 15000 Kr., der i ovenstaaende Oversigt er lagt til Honorarerne, hos os er uden noget lignende tilsvarende). Da det, som allerede sagt, er sikkert, at Ingolf-Expeditionens zoolo- giske Materiale er betydelig rigere end den Norske Nordhavs-Expeditions, ligger det nær at hævde det Standpunkt, at der til Ingolf-Værket burde anvendes mindst samme Sum som til det norske. Det er imidlertid Museumsraadet klart, at det vil være forgjæves at søge at holde dette Standpunkt; derfor har man ikke turdet overskride den ovenfor angivne *) Disse Foriatterc ere: Professorerne Molni, Colett, Sars, Overlægerne Danielssen og Arm. Hansen, Marinekaptain Wille, Stadskemiker Schnielck, Kjøbmantl H. Frich, Kemiker Tornøe; alle, undtagen Prof. Colett, Deltagere i Expeditionen. **) De øvrige Forfattere ere: Gran, Hjort, Grieg, Bonnevie, Nordgaard og Iluitleld Kaas. V i dens b ab eli ge Samlinger. 431 Sum af 160000 Kr. Sættes Grænsen lier, vil Arbejdets Fortsættelse imidlertid endda volde saa store Vanskeligheder, at man tvinges til at spare, hvor det paa nogen Maade er muligt. I Øjeblikket ser Museumsraadet sig kun i Stand til at angive ét Middel, hvorved der med Sikkerhed kan opnaas en kjendelig Besparelse uden væsentlig Forstyrrelse af Værkets hidtidige Karakter, nemlig ved at lade den danske Udgave bortfalde. Hvor meget der herved kan spares, vil fremgaa af, at Trykning, med Papirtillæg, af de 2 iaar udkomne Hæfter (2det Bind Nr. 4 og 5te Bind Nr. 1) i dansk og engelsk Udgave ialt an- drager 3870 Kr. 48 Øre. Heraf udgjør Trykningen af den danske Text (uden Papirtillæg) 1476 Kr. 45 Øre, hvilket Beløb vilde være sparet, hvis det hele Oplag (400 Expl.) var trykt alene paa Engelsk. Trykningen, med Papir, af det hidtil (indtil Udgangen af 1904) udkomne har ialt be- løbet sig til 19272 Kr. 41 Øre; heraf har Udgiften til Trykning af den danske Text (uden Papirtillæg) udgjort 7205 Kr. Overalt i den videnskabelige Verden bliver den engelske Udgave be- tragtet som Hovedudgave; den danske Udgave vil kun blive benyttet indenfor Skandinavien, hvor imidlertid den engelske Udgave ligesaa let vil kunne benyttes af alle Fagmænd. Udelades den danske Udgave ville de forskjellige Forfattere ganske naturlig bestræbe sig for selv at skrive Texten paa Engelsk; derved vil utvivlsomt en Del Oversættelseshonorar kunne bortfalde; Udgiften vil i mange Tilfælde kunne reduceres til Hono- rar for en Revision af Forfatterens Text. At meget Korrekturarbejde, som nu maa udføres paa Grund af den dobbelte Text, bortfalder, vil desuden medføre Lettelse for Forfatteren og Redaktion og Besparelse af Tid og Udgift, og derved bidrage til at fremme Udgivelsen. Uagtet Museumsraadet maa beklage, at den oprindelige Plan og Form for Værket derved lider et Skaar, maa det under de forhaanden værende Omstændigheder henstille til Konsistorium at søge Ministeriets Tilladelse til at lade den danske Udgave udgaa og til fremtidig at lade det hele Oplag udkomme paa Engelsk. Hvad Honorarer angaar, vil det fremdeles — som det fra første Færd var forudsat, jfr. Univ. Aarb. 1896—97 S. 375, — være nødvendigt at give saadanne til de ikke ved Museet ansatte Medarbejdere saavel som til hver af disse, som arbejde paa Ingolf-Materialet udenfor Museets nor- male Arbejdstid. Og det synes efter det ovenfor meddelte ikke ret vel muligt at sætte Honorarerne lavere end hidtil. Maaske vil der imidlertid kunne opnaas nogen Besparelse ved at søge Dele af Materialet bearbejdet af udenlandske Specialforskere; det er nemlig muligt, at i det mindste nogle Udlændinge ville paatage sig saadant Arbejde uden Honorar. Hidtil har det været fastholdt, at Ingolfs Materiale skulde bearbejdes alene af Danske og Skandinaver. To svenske Videnskabsmænd have allerede fra første Færd faaet overdraget større. Grupper til Bearbejdelse, men hidtil har der ikke fra denne Side foreligget noget færdigt til Publikation, løvrigt vente vistnok disse Forfattere Honorar for deres Arbejde; men i dette Tilfælde vil da Honoraret blive beregnet efter en fast Pris for hvert færdig trykt Ark og for hver af Forfatterne selv tegnet Tavle. (Det i 432 Universitetet 1905 —1906. Tyskland almindelig betalte Honorar er 40 Rnik. pr. Ark og 20 Rmk. pr. Tavle, et Honorar, som vistnok tør betegnes som meget beskedent, og som det i hvert Fald næppe vil være passende at nedsætte). Et Omraade, hvor Sparsomhed af sig selv paanødes, er Udstyret med Afbildninger. Udgifterne til Afbildninger ere, som Regnskabet udviser, blandt de største; dette maa de nødvendig vedblive at være, men Museums- raadet vil strængt paase, at intet overdaadigt, endmindre overflødigt, ind- sniger sig i Udstyrelsen; paa den anden Side bør dog samtidig en altfor vidt dreven Sparsommelighed paa Afbildningernes Omraade være udelukket, da Værkets hele Karakter derved forrykkes. FoT de i senere Tid ud- komne Hæfters Vedkommende har man allerede opgivet det oprindelige Ønske om at lade hjemlige Anstalter udføre Tavlerne. Til Hæfterne VI. 1 og V. 1 ere saaledes alle Tavler udførte i Tyskland, fordi de hjemlige Anstalters Arbejde er langt dyrere og ikke bedre, og i Fremtiden vil dette Prishensyn nødvendigvis spille en endnu større Rolle. Endnu skal Museumsraadet tillade sig at imødegaa den Opfattelse, som er bleven gjort gjældende, at Udgifter til Bearbejdelse og Publikation af Ingolf-Expeditionens Udbytte egentlig slet ikke hører hjemme paa Kom- munitetets Budget, nemlig som formentlig liggende udenfor Universitets- formaal. Flere Poster paa Kommunitetets Regnskaber vise, at der er udgivet betydelige Summer til Foretagender, som synes at staa Universi- tetets Fonnaal fjærnere; exempelvis skal nævnes, at der er bevilget 40000 Kr. til en af meteorologisk Instituts Bestyrer ledet Nordlysexpedition til Island (1899—1900), senere til Udgivelse af denne Expeditions Arbejde 17000 Kr.(1902—1903), endvidere til meteorologiske Undersøgelser vedDrager og Balloner 10000 Kr. (1902 — 1903). Men det vil næppe kunne nægtes, at det er et Universitetet nærmere liggende Formaal, at det Universitetet tilhørende zoologiske Museum sættes i Stand til at faa sine rige og med stor Bekostning erhvervede Samlinger fra de nordlige Have videnskabeligt gjennemarbejdede og derved gjorte tilgængelige for og anvendelige i Uni- versitetsundervisningen. Sluttelig skulle vi sammenfatte Hovedpunkterne i denne Skrivelse saaledes: 1. Meden ringere samlet Bevilling end ltfOOOO Kr. maa vi betragte en Fortsættelse af Ingolf-Værket som uudførlig. 2. Med en Bevilling af 160000 Kr. vil Værket derimod kunne fort- sættes og passende afsluttes, uden at der fremkommer for grel en Mod- sætning til Begyndelsen, under Forudsætning af at a. den danske Text fremtidig udgaar og b. at Udlændinge overtage en Del af Materialet, men saaledes, at deres Bearbejdelse deraf optages som Dele af Værket. Konsistorium beklagede, at det saaledes var nødvendigt at foretage en saa stor Overskridelse af det oprindelig kalkulerede Beløb, 95000 Kr., og anbefalede en Bevilling paa et samlet Beløb af ialt 70000 Kr. udover det hidtil bevilgede Beløb af 90000 Kr. under Forudsætning af, at Mu- seumsraadet kunde bringe Værket til en værdig Afslutning for dette Beløb. Efter Museumsraadets Ønske anbefalede Konsistorium, at de 70000 Kr. Videnskabelige Samlinger. 4.33 udbetaltes med højst 10000 Kr. aarlig, men at Beløbet ogsaa vilde kunde fordeles paa indtil ialt 12 Aar fra nu af. Konsistorium anbefalede, at Ministeriet vilde bifalde de af Museumsraadet gjorte Forslag til Ændringer i Arbejdsplanen. Konsistorium henstillede derhos, at det paalagdes Lederen af Ingolf-Værket mindst hvert 3die Aar at indsende en saadan Udsigt over Værkets Gang, at det kunde ses, hvor vidt der var naaet til den til- sigtede værdige Afslutning af Værket, saaledes at de Grupper, der over- hovedet bestemtes til Optagelse i dette, hver for sig kunde faa en passende Afslutning. Paa Finanslovforslaget for 1905—1906 blev optaget paa Kommuni- tetets Udgiftspost 13 6000 Kr. som første Del af en afsluttende Bevilling paa 70000 Kr. ialt, fordelte paa 12 Aar, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg A. Sp. 1165—66. Bevillingen blev given paa Finansloven for 1905—1906. b. Oprettelsen af en Assistentplads under Museets Sdie Afdeling. Fra Museumsraadet for zoologisk Museum modtog Konsistorium under 14de Juni 1905 et af Museumsraadet anbefalet Andragende fra Bestyreren af Museets 3die Afdeling, Museumsinspektor, Dr. phil. F. Meinert, hvori denne ansøgte om, at der maa blive oprettet en fast Assistentpost ved Afdelingen i Lighed med samme Post ved Museets 2den Afdeling. Alle- rede under 21de August 1901 havde han indgivet et saadant Andragende, men den Gang mente Ministeriet, at der ikke var tilstrækkelig Anledning til at stille Forslag om Ansættelse af en Assistent ved Afdelingen, i alt Fald saa længe de extraordinære Tilskud til Ordningen og Sammenarbejd- ningen af de under nævnte Afdeling hørende Samlinger varede. Nu da da de omtalte Tilskud vare i Færd med at udløbe, nemlig de 2000 Kr., med Finansaaret 1905—1906 og de 1000 Kr. aarlig med Finansaaret 1906—1907, gjentog han sit Andragende, og fremhævede, at Afdelingens Samlinger i de forløbne Aar vare voxede saa betydeligt, at — selv om de to ovenfor nævnte extraordinære Arbejder, takket være de midlertidige Tilskud samt Bestyrerens og den ordinære Arbejdskrafts ihærdige Arbejde, nu vare saa vidt fremrykkede, at hvad der her stod tilbage, maatte kunne henvises til Afdelingens ordinære daglige Arbejde — sammes daglige Ar- bejde nu var blevet saa betydeligt, at en ordentlig lønnet Assistent ikke kunde undværes. En saadan fast Assistent havde man tænkt sig lønnet med 1400 Kr. om Aaret. Bestyreren fremsatte derhos som sit indstændige Andragende, at den nuværende Konservatorplads, lønnet med 468 Kr., oprindeligt 400 Kr., maatte bevares, da Trangen til egentligt Konservator- arbejde ogsaa maatte siges at være yderlig forøget. Han tilføjede, at disse 400 Kr. eller 200 Rdl. var en Betingelse, som fremsattes af den Westermannske Samlings Giver til Ansættelse af en Konservator ved nævnte Samling, dennes Bevaring og Opsynet ved dens ordinære, offentlige Udstilling, jfr. Univ. Aarb. 1864—71 I. S. 501. I den af Universitetets Kvæstor under 26de Juni 1905 afgivne Er- klæring udtaltes følgende. Medens det zooiogiske Museums 3die Afdeling (den entomologiske) 434 Universitetet 1905—1906. hidtil ikke havde havt nogen Assistent, havde der ifølge Aftale ved Mod- tagelsen af den Westermannske Insektsamling og ifølge Bevilling paa Finansloven for 1869—70, jfr. Rigsdagstidende 1868—69 Tillæg B. Sp. 369—70 og 403 — 6, ved Afdelingen været ansat en Konservator ved den nævnte Samling, dog, jfr. Univ. Aarh. f. 1864—71 I. S. 501—4, med For- pligtelse for ham til at deltage i entomologiske Arbejder ved en eventuel Omordning af den hidtilværende entomologiske Samling for at frembringe en Tilslutning af denne til den Westermannske Samling. Som Lønning havde den nævnte Konservator, jfr. Universitetets Lønningslov af 12te April 1892 og Anmærkningerne til Forslaget til denne i Rigsdagstidende for 1891—92 Tillæg A. Sp. 3207—10, oppebaaret et aarligt Beløb af 4(58 Kr., hvoraf 400 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1868—69 Tillæg B. Sp. 369—70 og 403—6, vare selve den af Giveren af den W estermannske Samling betingede Lønning, medens de 68 Kr. vare senere Tillæg ifølge Finans- lovbevillinger. Som aarligt Honorar til videnskabelig Medhjælper ved Afdelingen, Dr. H. J. Hansen, blev udredet under Udgiftspost 1. d. 2800 Kr., der dog vare bestemte til at bortfalde ved hans Fratræden og for- mentlig i det her foreliggende Spørgsmaal kunde lades ude af Betragtning. Den Omstændighed, at det zoologiske Museums entomologiske Afde- ling ikke havde havt en egentlig Assistent, havde en naturlig Sammenhæng med. at denne Afdelings store Samlinger først efterhaanden havde kunnet ordnes og opstilles, saaledes at der i en Række af Aar havde været be- vilget et Tilskud af 1000 Kr. om Aaret til Ordning af de danske Insekt- samlinger — et Tilskud, der ved Finansloven for 1904—1905, jfr. Rigs- dagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1041—42, blev bevilget for 3 Aar og altsaa vilde udløbe med Finansaaret 1906—1907 — og at der ved Fi- nansloven for 1901—1902, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1141—42, blev bevilget et midlertidigt Tilskud af 2000 Kr. i 5 Aar til Bestridelse af Arbejde ved Overtagelsen og Sainmenarbejdningen af den Westermannske Samling med Museets 3die Afdelings andre Samlinger m. m., hvilket sidstnævnte Tilskud udløb med Finansaaret 1905—1906. Inspektor, Dr. Meinert havde i sit Andragende udtalt, at disse to sidstnævnte extraordinære Arbejder nu vare saa vidt fremrykkede, at, hvad der her stod tilbage, maatte kunne henvises til Afdelingens ordinære daglige Arbejde, men at paa den anden Side dette daglige Arbejde var voxet saa betydeligt, at det ikke kunde blive besørget uden Forhøjelse af den ordinære Arbejdskraft, hvortil Afdelingens Bestyrer raadede over et Beløb af 600 Kr. under Universitetets samlede Lønningssum. Der var derfor af Dr. Meinert andraget om, at der maatte blive oprettet en fast Assistentpost i Lighed med Pladsen for en konkologisk Medhjælper ved Museets 2den Afdeling og med samme Vederlag, nemlig 1400 Kr. Dette Andragende var, idet det forudsatte Ophøret af de extraordinære Til- skud til Arbejder under denne Afdeling, fremsat i Tilslutning til Skrivelse af 30te Oktober 1901 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Konsistorium, hvori Ministeriet tog Afstand fra Ansættelsen af en Assistent ved Afdelingen, saa længe de nævnte extraordinære Tilskud vedvarede. V i d ensk a bel i ge Sam li 11 ger. 435 Efterliaanden som Magasineringen af Samlings-Gj ens tande ophørte, syntes der utvivlsomt at maatte blive en Trang for Afdelingen til en egentlig Assistent ved Benyttelsen af de ordnede Samlinger, og at 3die Afdelings Bestyrer ikke paa forsvarlig Maade kunde udføre det ordinære, daglige Arbejde med de Pengemidler, der for Tiden stod til lians Raadig- hed hertil, nemlig det Beløb af 600 Kr., som under Universitetets Udgifts- post 1. d., den samlede Lønningssum, var tillagt 3die Afdeling til Assi- stance, syntes indlysende, særligt naar der saas hen til den betydelige Forøgelse, Afdelingen havde faaet ved Optagelsen af den Westermannske Samling, ved den af den videnskabelige Medhjælper ved Afdelingen, Dr. H. J. Hansen foretagne omfattende Indsamling af danske Tovinger og ved den store Gave af afdøde Konservator Løvendals Samling af danske Biller i et Antal af henved 5Q000 Stk. Sammenarbejdeisen med Afdelingen af den Westermannske Samling vilde dernæst ikke i og for sig medføre, at Honoraret til en Konservator maatte falde bort med dette Arbejdes Tilendebringelse, idet dette Honorar, der som anført indkom i Finans- loven for 1869—70 under Universitetets Udgiftspost 1. e. med 400 Kr. og ved Finansloven for 1875—76 blev forøget med 68 Kr. som Andel i 10% Tillægene, særlig, for saa vidt angik de 400 Kr., var betinget til Lønning for en Konservator ved den Westermannske Samling af dennes Giver. Af den ovenfor citerede Rigsdagstidende for 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1141—42 vilde det ogsaa ses, at Museet fremdeles var forpligtet til at lade et Udvalg af den Westermannske Samling, klart og tydeligt betegnet som hidrørende derfra, stille til Skue for det større Publikum ved Museets ugentlige Udstillinger. Men endog bortset herfra syntes det at være uimod- sigeligt, at det fremdeles for denne Afdeling, der frembød saa særdeles vanskeligt Konservatorarbejde, maatte have stor Betydning, at der foruden en videnskabelig Assistent havdes til Raadighed en særlig som Konservator uddannet Mand med den hidtil værende Lønning 4(58 Kr. ifølge Universi- tetets Lønningslov. Som ovenfor anført, vilde Oprettelsen af en ny Assistentplads med- føre, at de extraordinære Arbejder, der endnu maatte være tilbage ved Overtagelsen og Sammenarbejdeisen af den Westermannske Samling m. m. og ved Samlingen af danske Insekter, vilde kunne henvises til Afdelingens ordinære daglige Arbejde, og en Bevilgelse af Dr. Meinerts Andragende om Oprettelse af en ny Assistentstilling med en aarlig Lønning af 1400 Kr. og 0111 Bevarelse af Konservatorstillingen med en aarlig Lønning af 468 Kr. vilde derfor have til Følge, at fra 1ste April 1900 ikke blot det under Universitetets Udgiftspost 3. c. indtil Udløbet af 1905—1906 bevil- gede midlertidige Tilskud 2000 Kr. til den oftnævnte Overtagelse af den Westermannske Samling bortfaldt, men endvidere ogsaa det under samme Udgiftspost bevilgede midlertidige Tilskud 1000 Kr. til Arbejder ved Sam- lingen af danske Insekter, der ellers først vilde udløbe med Finansaaret 1906—1907. medens paa den anden Side Udgiftspost 1. d. vilde være at forhøje med 1400 Kr. ' . I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 1ste Juli 1905 blev der paa Finanslovforslaget for 1906—1907 under Universitetets Udgiftspost 1. d,. Universitetets Aarbog. xa 436 Universitetet 1905—1906. den sandede Lønningssum, optaget 1400 Ivr. til Lønning for en Assistent ved Museets 3die Afdeling, jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg A. S. 1127—30, samt paa Udgiftspost 3. c. stillet Forslag om Udgiftspostens Nedsættelse med 1000 Kr., nemlig det sidste Bidrag af et treaarigt Til- skud til extraordinære Arbejder ved Samlingen af danske Insekter, jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1137—40. Den foreslaaede Assistentlønning blev bevilget paa Finansloven for 1906—1907. c. Andre Sager. Fra Museunisraadet for zoologisk Museum modtog Konsistorium under 9de Juni 1905 et af Inspektoren ved Museets 2den Afdeling varmt anbe- falet Andragende, hvori Assistent ved samme Afdeling, Cand. mag. Ad. S. Jensen ansøgte om en Lønningsforliøjelse paa 1000 Kr. Museunisraadet udtalte, at det fuldt ud erkjendte Ansøgerens Krav om en bedre Lønning for berettiget. Han var nu 39 Aar, havde været ansat som konkologisk Assistent ved 2den Afdeling, Løn 1400 Kr., fra 1896, men havde arbejdet ved 1ste Afdeling allerede fra 1891 og fra samme Tid assisteret ved Undervisningen og desuden paa anden Maade paa den zoologiske Studiesainling, og det kunde nden Forbehold siges, at han med Hensyn til alle Sider af denne Virksomhed havde vist ualminde- lig Dygtighed og gjort udmærket Fyldest. Samtidig havde han ved sine videnskabelige Arbejder vundet almindelig Anerkjendelse og havde et anset Navn som selvstændig Forsker. I Øjeblikket vilde ingen anden kunne udfylde hans Plads, og hvis han — af økonomiske Grunde — blev nødt til at forlade Museet, vilde hans Bortgang betyde et stort Tab for dette. Desværre vare Lønningsforholdene ved Museet saa ringe, at det i Længden vilde blive umuligt at bevare prøvede Kræfter, paa hvis Arbejde Museets Trivsel dog i højeste Grad beroede. Den eneste Vej som Afdelings- bestyreren kunde gaa for at hjælpe paa de mere end tarvelige Assistent- lønninger, var den at paalægge Assistenterne mere Arbejde, hvilket da kunde lønnes af de Afdelingen tillagte Assistancesummer; men rent bort- set fra, at Ansøgerens daglige Arbejdstid i Museets Tjeneste allerede nu var 7 Timer, var denne Vej i dette Tilfælde lukket. Ved 2den Afdeling, hvor hans væsentligste Museumsarbejde udførtes, var Assistancesummen helt optagen til Lønning af Arbejder, som vare overdragne til andre, hvis Hjælp ikke kunde undværes; ved 1ste Afdeling, hvor han for Arbejde ved Fiske- og Slangesamlingen oppebar 400 Kr. af Assistancesummen, var Resten af denne, 600 Kr., bunden som Lønning for en fast Arbejdsmand, der udførte manuelt, men ganske uundværligt Arbejde (som Skelettering og andre deslige forefaldende grovere Arbejder). Museunisraadet betonede stærkt, at Museet ikke havde Raad til at miste en Dygtighed som An- søgeren, og anbefalede paa det varmeste hans Andragende. I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 28de Juni 1905 blev der paa Finanslovforslaget for 1906—1907 under Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum optaget et Beløb af 1000 Kr. som personligt Tillæg til Cand. mag. Ad. S. Jensen, jfr. Rigsdagstidende for 1905—1906 Tillæg A. S]). 1125—28. Bevillingen blev given paa Finansloven for 1906—07. Videnskabelige Samlinger. 137 — Under 25de April 1906 udnævnte Konsistorium i Henhold til Museumsraadets Indstilling Konservator, Mag. sc. Adam Giede Bøving til Assistent ved Museets 3die Afdeling og Cand. phil. Basmus William Traugott Schlick til Konservator ved samme Afdeling, l>egge fra 1ste s. M. at regne. — I Henhold til Museumsraadets Indstilling udnævnte Konsistorium under 23de Maj s. A, Cand. mag. Adolf Severin Jensen — der af Museums- raadet var bleven ansat som konkologisk Medhjælper ved Museets 2den Afdeling fra 1ste Oktober 1896 at regne — til konkologisk Medhjælper ved bemeldte Afdeling, saaledes at hans Udnævnelse af Konsistorium be- tragtedes som gjældende fra 1ste Oktober 1896. — Ved Skrivelse af 5te Februar s. A. bifaldt Ministeriet efter Kon- sistoriums Indstilling, at der af Universitetets Udgiftspost 10, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, for 1905—1906 udrededes et Beløb af 55 Kr. 75 0. til Firmaet Bonnesen & Danstrup for Pasningen af Museets Varmeapparat under dets Fyrbøder Olsens Sygdomsforfald fra 15de til 25de November 1905. 4. Laboratoriet for Histologi og Embryologi. Under 1ste Juli 1905 indsendte Konsistorium til Ministeriet et An- dragende fra Bestyreren af Laboratoriet for Histologi og Embryologi, Professor, Dr. phil. H. Jungersen om en Bevilling paa 2300 Kr. til Er- hvervelse for Laboratoriet af en for det egnet Del af Dr. phil. JR. S. Berghs videnskabelige Bibliothek. I sit Andragende bemærkede Professor Jungersen, at det var af stor Betydning for Laboratoriet at have sit eget Haandbibliothek; saavel ved de regelmæssig gjentagne Kursus som ved de særlige videnskabelige Under- søgelser, der foretoges ved Laboratoriet, var det nødvendigt at have let Adgang til en Del Litteratur. Som Regel vilde ganske vist den hyppigst benyttede Litteratur kunne faas paa vore offentlige Bibliotheker, men dels var ofte det, som i Øjeblikket ønskedes, udlaant til andre, dels var man ikke sikker paa at kunne beholde det laante ud over en Maaned; dernæst var man for de enkelte Tidsskriftafhandlingers Vedkommende, som der i saa stor Maalestok var Brug for, nødt til at laane et eller tiere store Bind, medens et Specialbibliothek kunde have en stor Del Tidsskriftafhandlinger staaende som Særtryk. Endelig var det ikke sjældent, at vore Bibliotheker overhovedet ikke havde den specielle Litteratur, som der lier var Brug for. Det havde derfor lige siden Laboratoriets Oprettelse været Hensigten lidt efter lidt at skabe et Haandbibliothek. De beskedne Pengemidler, som Laboratoriet raadede over. medgik for største Delen til dets øvrige Drift, saa at der hidtil kun havde kunnet anskaffes overordentlig faa Bøger. Saa længe Dr. Bergh havde Ledelsen af Laboratoriet, var Savnet af et Haandbibliothek mindre føleligt, dels fordi Dr. Bergh til Stadighed havde en stor Del af sine Bøger staaende i Laboratoriet, dels fordi han i de særlige Tilfælde med stor Beredvillighed stillede sit øvrige Bibliothek til Raadiglied for dem, som arbejdede dér. Fra November 1903 havde Dr. Bergh imidlertid opgivet sin Lærer - 54* 438 Universitetet 1905—1906. gjerning ved Universitetet; han liavde siden opgivet al Tanke om nogen- sinde at vende tilbage til videnskabelig Virksomhed og havde nu bestemt sig til at sælge hele sin værdifulde Bogsamling. Ved denne Lejlighed vilde da Laboratoriet miste en Del Høger, som det hidtil havde havt staaende til Benyttelse. Den Del af Dr. Berghs Bibliothek, som nu ønskedes erhvervet, vilde i særlig Grad egne sig til at danne Grundlag for et Bibliothek, passende netop for dette Laboratorium. Dets vigtigste Bestanddele vare nemlig dels nogle komplette Tidsskriftrækker, dels nogle større nyere Haandbøger, dels endelig en overordentlig omfangsrig og værdifuld Samling af Særtryk, der alle omhandlede anatomisk-histologiske og embryologiske Æmner. At meget heraf ikke fandtes paa vore Bibliotheker, var sikkert, men fuldt saa væsentligt var det. at Samlingen som Helhed havde saa stor Værdi; juia mange Omraader (Embryologi, Udviklingsmekanik) indeholdt den i Særtryk næsten alle vigtigere Bidrag, som vare fremkomne i de senere Aar. Hvad der fandtes af denne Art Litteratur i de øvrige zoologiske Institutioners Specialbibliotheker (zoologisk Museum, zoologisk Studie- samling), var meget lidt; der vilde derfor ikke kunne blive Tale om, at disse Bogsamlinger vilde dublere hinanden; de vilde tværtimod paa en heldig Maade kunne supplere hinanden. Hvad angik Størrelsen af den ansøgte Sum, da var denne lavt be- regnet; Prisen var sat af en paa dette Omraade særlig kyndig Mand, Bog- handler Herman Lynge, som mente, at den paagjældende Del af Dr. Berghs Bibliothek ved at sælges som Hele til en udenlandsk Antikvar vilde ind- bringe mindst dette Beløb. Vilde man ved Kjøb lidt efter lidt søge at erhverve et lignende Bibliothek — og overmaade meget af det, som denne Samling indeholdt, kunde i Længden ikke undværes — vilde man blive nødt til at betale de enkelte Ting langt dyrere, og navnlig Særtryksam- lingen vilde næppe nogensinde kunne skaffes til Veje i tilsvarende Fuld- stændighed. En Lejlighed som denne til at erhverve et fortrinligt og for Laboratoriet fuldkommen passende Bibliothek vilde næppe indtræffe i nogen nær Fremtid; her hjemme var en Samling som Dr. Berghs for Tiden enestaaende. I Henhold til Konsistoriums Indstilling til Ministeriet blev der paa Finanslovforslaget for 1906—1907 paa Universitetets Udgiftspost 3. t., Laboratoriet for Histologi og Embryologi, optaget extraordinært 2300 Kr. til Erhvervelsen af fornævnte Bibliothek, jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1141—42. Bevillingen blev given paa Finansloven for 1906—1907. 5. Den biologiske Station ved Furesøen. Fra Lederen af den biologiske Station ved Furesøen, Dr. phil. C- \\ esenberg-Lund modtog Konsistorium under 8de Marts 1905 et Andra- gende om, at den paa Stationen værende Laboratoriebygning, Laboratoriets Baade og alle dets Utensilier fra hans personlige Eje maatte overgaa til Universitetet som dettes Ejendom. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede i Skrivelse Videnskabelige Samlinger. 439 af 29de s. M., at fornævnte Tilbud modtoges, men tilføjede, at det for- mente, at Laboratoriet samtidig burde underlægges Fakultetet saaledes, at Professorerne i Botanik og Zoologi i Samraad med Dr. Wesenberg-Lund vejledede med Hensyn til, hvilke Studerende, der fik Adgang til at be- nytte Laboratoriet. Fakultetet henviste iøvrigt til sine Udtalelser i Skri- velse til Konsistorium af 2den Juni 1.902, jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 540. I Skrivelse af 1ste Juli 1905 anmodede Konsistorium Dr. Wesenberg- Lund om at oplyse, hvilke nye Forpligtelser, der muligvis maatte følge med Modtagelsen af denne Gave udover, hvad der kunde udredes af den paa Universitetets Udgiftspost 7. k. givne Bevilling. Dr. Wesenberg-Lund indsendte derefter under 16de August 1905 dels en Erklæring fra Besidderen, Lehnsgreve, Hofjægermester Schulin, af den Grund, hvorpaa Laboratoriet er beliggende, hvori udtaltes, at han — naar alt vedrørende den biologiske Station overførtes til Staten og knyttedes til Universitetet — samtykkede i, at Grunden benyttedes som hidtil gratis, hvorhos han forpligtede sig til for et Tidsrum af 10 Aar ikke at forlange Bygningen eller Havnen flyttede, dels en Erklæring fra Carls- bergfondens Direktion om, at Direktionen havde overdraget ham som per- sonlig Gave det for Fondets Penge byggede Laboratorium ved Furesøen, Baade samt forskjellige Utensilier, som alt var anskaffet for Fondets Midler. i Skrivelse af 10de November s. A. til Ministeriet udtalte Konsistorium, at der efter de meddelte Oplysninger ikke syntes at være nogen Betænke- lighed ved at modtage Dr. Wesenberg-Lunds Tilbud, der ikke vilde med- føre andre Udgifter for Universitetet end et Beløb til Bygningens og In- ventariets fremtidige Vedligeholdelse. Paa Forespørgsel havde kgl. Byg- ningsinspektør, Arkitekt M. Borch udtalt, at han ikke fandt noget at er- indre imod, at Udgifterne afholdtes af den til Universitetets Bygninger bevilgede Vedligeholdelsessum, idet han da senere vilde søge denne for- højet med det til Vedligeholdelse af Laboratoriebygningen anslaaede Beløb. Udgiften til Vedligeholdelse af Baadene og andet Inventarium mente Byg- ningsinspektøren derimod burde afholdes af Universitetets Inventariekonto. Efter at have forhandlet med Dr. Wesenberg-Lund om dette sidste Spørgs- raaal, havde han erklæret, at han, saaledes som Forholdene havde udviklet sig, navnlig efter at han havde faaet en Motorbaad, vilde foretrække at kunne have en nærved Stedet boende Mand, der foruden at kunne besørge de fornødne Vedligeholdelsesarbejder vedkommende Bygningen, Baadene, Plankeværk, Baadehavn etc., kunde være behjælpelig ved Baadene, navnlig Motorbaadens Benyttelse og Rensning, Akvarieskaales Vadskning, hvilke manuelle Arbejder Dr. Wesenberg-Lund væsentlig hidtil selv havde maattet besørge. Den hele Udgift, derunder Materialers (Tømmer, Malerrekvisiter o. s. v.) Anskaffelse anslog han til 300 Kr. aarlig. Under Hensyn hertil ansaa Konsistorium det for hensigtsmæssigst at søge det til Laboratoriets Drift bevilgede Beløb forhøjet med 300 Kr. aarlig. Konsistorium indstillede, at Dr. Wesenberg-Lunds Tilbud om at over- drage Universitetet til Eje den ham tilhørende Laboratoriebygning samt Baade og alle Utensilier paa fornævnte Station modtoges med Tak, at 140 Universitetet 1905—1900. Laboratoriet samtidigt blev underlagt det matberaatisk-naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at Professorerne i Botanik og Zoologi i Samraad med Dr. Wesenberg-Lund vejledede med Hensyn til, bvilke Studerende der tik Adgang til at benytte Laboratoriet, samt at der til anden Behandling i Folketbinget af Finanslovforslaget for 1906—1907 søgtes bevilget 300 Kr. aarlig som Forhøjelse af det paa Universitetets Udgiftspost 7. k., til en biologisk Station ved Furesøen. bevilgede Beløb af 4300 Kr., dels i An- ledning af Universitetets Overtagelse af Vedligeholdelsen af Laboratorie- bygningen, Stationens Baade m. m., dels til Bestridelse af Udgifter til manuel Hjælp ved Baadenes Benyttelse og Rensning m. m. Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1906— 1907 blev der af Ministeriet stillet Forslag med følgende Motivering. Under Universitetets Udgiftspost 7. k. var der paa Finansloven be- vilget 4300 Kr. til en biologisk Station ved Furesøen, hvilket Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1898 — 99 Tillæg A. Sp. 1089—90, Rigsdagstidende 1899 —1900 Tillæg B. Sp. 467—70, Rigsdagstidende 1900—01 Tillæg A. Sp. 1155—58 og Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg A. Sp. 1057—58, fordelte sig saaledes, at 2500 Kr. udgjorde Honoraret til Stationens Leder, Dr. phil. Wesenberg-Lund, medens 1800 Kr. vare beregnede at medgaa til Driften, hvoraf atter igjen 100 Kr. særlig vare bestemte til Boganskaffelser. Den paagjældende Station var bleven oprettet og fra først af opret- holdt ad privat Vej, men paa Grund af dens Betydning for Universitets- studiet bevilgedes der første Gang ved Finansloven for 1899—1900 1200 Kr. aarlig som Hjælp til indtil videre at opretholde Stationen og første Gang ved Finansloven for 1900—1901 1500 Kr. aarlig som personligt Honorar til Stationens Leder, hvilke Beløb senere vare forhøjede til oven- nævnte Summer af henholdsvis 1800 Kr. og 2500 Kr. aarlig. Endvidere var der i Aarenes Løb extraordinært blevet bevilget Beløb til forskjellige Anskaffelser, saaledes ved Finansloven for 1901—1902 800 Kr. til Anskaf- felse af Bøger og Mikroskoper, der indtil da vare laante til Stationen, og ved Lov om Tillægsbevilling for 1904—1905 550 Kr. til Anlæg af en Havn for en til Stationen skænket Motorbaad, til Leje af Baadeplads m. m. Ved Siden af disse til Staten erhvervede eller skænkede Gjenstande be- nyttede imidlertid Stationen andre Gjenstande, som vare anskaffede paa Carlsbergfondens Regning og af denne skænkede til Dr. Wesenberg-Lund, saaledes selve Laboratoriebygningen med Indhegning og Baadebro, to Ro- baade og forskjellige andre Utensilier, hvorhos Grunden, paa hvilken Stationen var opført, var overladt Dr. Wesenberg-Lund til Brug uden \ ederlag af Frederiksdals Ejer. Denne Sammenblanding af private Ejendele og Statens med deraf flydende Uklarhed over Stationens Forhold i det hele havde Dr. Wesen- berg-Lund ønsket hævet, idet han i et hertil indsendt Andragende havde tilbudt at overdrage samtlige ham tilhørende Ejendele (Bygningen. 2 Ro- baade m. m.) til Universitetet som dettes Ejendom, saaledes at Labora- toriet samtidig blev underlagt det mathematisk-naturvidenskabelige Fakul- tet, og mod, at Universitetet overtog den fremtidige Vedligeholdelse af Stationens Bygninger og Baade og ydede det fornødne til Bestridelse af Videnskabelige Samlinger. 441 Udgifterne ved manuel Hjælp ved Baadenes Benyttelse, Rensning m. m., hvilke Udgifter ansloges at udgjøre 300 Kr. aarlig, med hvilket Beløb altsaa Bevillingen vilde være at forhøje; derhos havde Ejeren af Frede- riksdal, Lensgreve, Hofjægermester Schulin, erklæret, at han, naar alt vedrørende den biologiske Station overførtes til Staten og knyttedes til Universitetet, samtykkede i, at Grunden som hidtil benyttedes uden Veder- lag, og forpligtede sig til for et Tidsrum af 10 Aar ikke at forlange Byg- ningen eller Havnen flyttede. Denne Ordning af Forholdet var varmt anbefalet af Konsistorium, og Ministeriet kunde ogsaa for sit Vedkommende tiltræde den, idet man dog fandt det naturligst, at Bevillingen, der oprindelig kun var ydet for 5 Aar, foreløbig kun blev givet for det Tidsrum af 10 Aar, i hvilket der var Sikkerhed for, at Stationens Forhold iøvrigt vilde blive uforandrede, og at Bevillingen deltes i to Dele, saaledes at 2500 Kr. aarlig bevilgedes som Honorar til Stationens Leder, og 2100 Kr. aarlig bevilgedes til Sta- tionens Drift, for hvilke 2100 Kr.s Anvendelse der altsaa vilde være aar- ligt at aliægge behørigt Regnskab. I Henhold til det saaledes anførte skal man anmode det ærede Ud- valg om til 2den Behandling i Folkethinget af Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1906—07 at ville fremsætte følgende Ændringsforslag som stillet af dette Ministerium: Til § 21. Instituter med særlige Fonds. I. Universitetet. Til Udgiftspost 7. k. Til en biologisk Station ved Furesøen: Beløbet forhøjes med 300 Kr. og Kontoen affattes saaledes: 7. k. Til en biologisk Station ved Furesøen som 1ste Del af en 10-aarig Bevilling: a. Honorar til Stationens Leder 2500 Kr., b. Til Stationens Drift og Vedlige- holdelse 2100 Kr., ialt 4600 Kr. Forslaget blev tiltraadt af Folketingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags- tidende 1905—1906 Tillæg B. Sp. 261—64, og Bevillingen given paa Fi- nansloven 1906—1907. Ved Skrivelse af 23de April 1906 meddelte Ministeriet Konsistorium, at Ministeriet herved bifalder, „af Dr. C. Wesenberg-Lunds Tilbud om at overdrage Universitetet til Eje den ham tilhørende Laboratoriebygning samt Baade og alle Utensilier paa den biologiske Station ved Furcsøen modtages med Tak, og af Laboratoriet samtidigt underlægges det mathe- matisk-naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at Professorerne i Botanik og Zoologi i Samraad med Dr. Wesenberg-Lund vejlede med Hensyn til, hvilke Studerende, der faa Adgang til at benytte Laboratoriet." 6. De lægevidenskabelige Instituter. a. Vederlag til de under Professorerne i pathologisk Anatomi og Farmakologi ansatte Assistenter for forøget Deltagelse i Undervisningen. Under 15de November 1904 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori Pro- fessorerne, Dr. med. J. Fibiger og Dr. med. J. C. Bock ansøgte om, at Forholdene for pathologisk Anatomi og Farmakologi maatte blive ordnede paa lignende Maade, som det var sket for Anatomi, Fysiologi og den al- mindelige Patliologi, jfr. Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 886—89, saaledes 442 Universitetet 1905—1906. at der søgtes bevilget hver af de førstnævnte Fag et Beløb af