Akademiske Grader.
415
inaatte kunne paatage sig Bedømmelsen af Afhandlinger, hvori statistiske
Spørgsmaal behandledes mathematisk, efter Omstændighederne i Forbin-
delse med en anden Professor ved det matheniatisk-naturvidenskabelige
Fakultet eller af en statsvidenskabelig Professor. Nærværende Sag var
saaledes et nyt Bevis paa Trangen til det her omtalte Professorat. Der var
nemlig allerede nu saa mange, der dyrkede Statistiken og dens mathema-
tiske Behandling uden at have studeret alle de nationaløkonomiske Fag,
at man oftere vilde kunne vente Begjæringer af samme Art som den
foreliggende.
Fakultetet nærede vel nu vedblivende det Haab, at Ministeriet i en
nær Fremtid vilde gøre Skridt til Oprettelsen af det paagjældende Pro-
fessorat; men denne vilde dog i hvert Fald lade vente længere paa sig,
end den indsendte Afhandling burde vente paa sin Bedømmelse. Fakultetet,
der ved sit Andragende om Oprettelsen af Professoratet havde lagt sit
Ønske for Dagen 0111 paa varig Maade at blive sat i Stand til at paatage
sig saadanne Bedømmelser, vilde derfor ogsaa gjerne yde sin Medvirkning
til, at Vanskelighederne i Øjeblikket hævedes paa en Maade, som rigtignok
kun blev mulig ved den rent øjeblikkelige Sammensætning af det mathe-
matisk-naturvidenskabelige og af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet,
og som derfor kun fremhævede den almindelige Trang til det ønskede
Professorat. Det vilde kunne ske, hvis Professor H. Westergaard i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet ikke blot vilde yde sin Medvirkning
i denne Sag, men udtrykkelig tilforordnes det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet som midlertidigt, stemmeberettiget Medlem i denne
Sag. Idet man havde sikret sig Professor Westergaards eventuelle Sam-
tykke, ansøgte det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet derfor om,
at Ministeriet vilde tilforordne Professor H. Westergaard ved det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet som midlertidigt og stemmeberettiget Medlem
af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet under dettes Behandling
af den Afhandling, som Cand. polyt. Draminsky havde indsendt til sidst-
nævnte Fakultet med Begjæring om dens Bedømmelse og eventuelle An-
tagelse til at forsvares for den iilosotiske Doktorgrad.
— Ved Skrivelse af 13de Marts 1906 meddelte Ministeriet, i Henhold
til det rets- og statsvidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling,
Tilladelse til, at det paa Grund af Professor, Dr. jur. W. Scharlings Bort-
rejse med Orlov overdroges Docent, Dr. i Statsvidenskab L. V. Birch at
overtage den officielle Opposition sammen med Professor, Dr. i Stats-
videnskab H. Westergaard ved det mundtlige Forsvar af den af Cand.
mag. E. P. Mackeprang til Forsvar for den statsvidenskabelige Doktor-
grad indsendte Afhandling „Priskurver, en statistisk Undersøgelse om
Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel".
YI. Akademiske Højtideligheder.
1. De sædvanlige Fester.
Iteformatioilsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 16de November
1%5. Talen holdtes af Professor, Dr. jur. C. Torp. Indbydelsesskriftet
Universitetet 1 y05 - 1906.
indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. med. C. Christiansen: Nogle
Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid. 52 S. 8vo.
— Festskriftet i Anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag inde-
holdt en Afhandling af Universitetets Rektor, Professor, Dr. med. & sc.
Chr. Bohr: Lungens vitale Middelstilling og dennes funktionelle Betyd-
ning. S. 8V0.
Angaaende Bestemmelsen om Afholdelsen af én aarlig Fest ..Uni-
versitetets Aarsfest ' er givet Meddelelse foran S. 381.
2. Universitetets Sørgefest
i Anledning af Hans Majestæt Kong Christian IX.s Død.
Festen, der holdtes den 5te April 1906 overværedes af Deres Majestæter
Kongen og Dronningen. Deres kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprin-
sessen. Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinserne Harald og Gustav,
Prinsesserne Thyra og Dagmar samt Prins Hans med Følge. Til Festen
vare indbudne Ministrene, Landsthingets og Folkethingets Formænd og
Viceformænd. Repræsentanter for Gejstligheden, Hær og Flaade, Højeste-
ret, Kjøbenhavns Magistrat, Ministerialembedsmænd, Kunstakademiet og
andre Institutioner m. H. Universitetets Rektor, Professor, Dr. med. & sc.
Chr. Bohr holdt Talen. Før og efter Festen afsang Studentersangforenin-
gen nedenstaaende af Forfatteren L. C. Nielsen forfattede Kantate med
Musik, komponeret af senere afdode Professor C. F. E. Hornemann. Kan-
taten blev dirigeret af Operarepetitør Levysohn, Solopartierne udførtes af
kgl. Kammersangerinde E. Ulrich, kgl. Operasanger Helge Nissen, Arki-
tekt O. Holbøll og Dr. med. -1. Møller, Recitativet fremsagdes af Instruk-
tør Johs. Nielsen.
FØRSTE AFDELING.
I.
Lytter til Livets Tale og Dødens tause Røst!
Agtsom Mand har aaben Hu for alt,
hvad han kan høre.
Danmark, høj dit Øre
vart mod Tidens Mund:
Ingen ved, om don hvisker din Dødsdom
i denne Stund!
* ^
*
Udsat, truet;
aldrig kuet;
altid sprang i dyhest Nod
nyfødt Kraft af Moderskød.
Stænget, stækket,
saarbedækket;
altid dog fra Livets Rod
straaled Ilaabets Hjærteblod.
Smaa som Dværge,
faa til Værge —
elsket, elsket over alt,
Danmark, du, hvis Konge faldt!
Akademiske Højtideligheder.
Lidet ejer den arme, og lidet har han at miste;
Yen maa han være med alle,
som Yen kun agtet af faa.
Tungt er ham Tab at friste,
og ingen bøder derpaa. —
Men har han sin ranke Ære,
da bøder lian selv derpaa!
— Lytter til Dødens Tale og Livets stærke Røst!
II.
Det hørtes i Vinterdagens
tvelyse Skumringsstund,
mens Livet rastløs glammed
af Døgnets larmende Mund;
et lydløst Nu gennem Buldret brød,
som Tiden tav i et Timeslag:
Kongen er død!
—	Og dør en Konge i Danmark.
da mørknes den kommende Dag!
Det fælded sig dybt i Sjælen
hos hver, som lytted og saa:
— Nu brast i Danmarks Gærde
den Støtte, mest hviled paa!
Et Skæbnebud over Landet lød,
som hørte Tiden sin dunkle Frygt:
Kongen er død!
—	Og dør en Konge i Danmark,
da trues, hvad før stod trygt!
III.
Han fik i Haand et Rige, hvor Sorgens Saarfugl suste;
uvejrsvangert Havet imod dets Kyster bruste.
Han stod foran et I'olk, som til Hælvten kun ham kendte;
kaaret i en Time, hvis tunge Bly ham brændte.
Han saa Novembermulmet sig mørkt om Danmark svøbe;
med Vold mod egen Vilje han vilde Samkraft købe.
Saa skrev han under, truet af Bøsters hvasse Stene,
skrev, som hans Folk det fordred — og skrev sig selv alene.
Det var en besk November, en bitter Kongelære,
som Danmark gav hans Tillid og Trofasthed at bære.
Men Dages Straa blev sanket til Neg, og Neg i Hove.
Tid fik lian til at liøste, før selv han niaatte sove!
IV.
En Blodets Vinter,
en Vundernes Vaar —
Da blev der saaet en Klinte
i Danmarks Hvedeskaar!
418
Universitetet 1905 —1906.
En Jammers Juni,
en Afmagtens Iløst —
Da blev til Malurt Mælken
i Danmarks Moderbryst!
p]t Mismods Mørke
et Tvedragtens Slud —
Da blev vor Livskraft prøvet,
og Danmark stod det ud!
En Hærdnings Vinter,
en Hejsningens Vaar —
Da stod den karske Hvede
i Danmarks Ilvedeskaar!
V.
Men det var Kong Christians Ære,
om Kampen var strid og haard,
rankt kunde hans Retsind bære!
Og gav ham Folket en Lære,
en Kundskab om Tidens Kaar.
han gav det til Gengæld: Ære.
Og Danmark trængte dertil!
VI.
Recitation.
Vig! — og det er som en Visnen.
Staa! — og du styrkes derved,
Yd til din Evnes Yderste
og bed ej din Skæbne dig skaane!
Gold og gavnløs er frygtsom Fred,
Kraft den tærer,
Kiv den nærer,
lærer det blinkende Øje at blue —
Men vil du, din Dag skal blaane
stolt og klar over Rummets umaalte Rue,
da maa du, sanddru i Færd,
leve Livskilderne nær,
og gennem Mulmet uængstet mod Morgenen skue!
Ikke et Haab, om det aldrig indhentes, forspildes.
Liv har det født, ledet til Handling og Kraft.
Heller i Higen forvildes,
end aldrig at ville og vove;
hellere daadsprængt dø,
end sove!
Thi ingen ved, hvilke Frø
der vugges i Land af en Viljes
vidtvandrende Vove!
Et halvt Aarhundred
snart er det siden!
Mer end en Menneske-
alders Tid.
Akademiske Højtideligheder.
Mer end to Snese
tnnge Aar:
Stynet i Striden,
rodhugget,
ramt i Marven
af Øksens Skaar
stod Danmark og syntes
at drages med Døden!
Men just i Nøden
er Hjælpen nær!
Da Dybbølugernes
overvundne,
viljevakte.
sejgt vigende Hær
lagde Yaabnene
ned og vendte
hjem til Gaardene,
hjem til Husene,
hjem til de tusinde,
danske Hjem,
bragte den med sig,
mørk og ordknap,
af Mundsvejr led:
Kraft til at bære,
Mod til at bie,
haard og kamphærdet.
Udholdenhed!
Mark blev mærglet;
Skov beskyttet;
Heden hæved sig
grøn af Gran.
Staalspor spændtes
ud over Landet,
bandt det sammen
som aldrig før.
Plovjærn pløj ed
den sorte Ager;
Køle pløjed
det brede Hav;
Fremsyn pløjede
Folkesindet —
alle Furerne
mangefold gav.
Kundskab kendtes;
Læg fik Lyset;
Skoler frem som en
Ungskov skød.
Hyrdedrengen
Nyt at høre,
Verden Vej" til
hans Armod brød.
Viden voksed
Videnskaben
hented Hæder sig
Universitetets Aarbog.
420
Universitetet 1905—
1906.
viden om.
Trængsel søgte
til disse Sale,
tørstig Ungdom
til Kilden kom.
Nederlaget
var bitter Næring,
men det modnede
Nødens Mænd.
Nye Navne
i Landet lyste,
Aandens, Haandens,
Handlingens Mænd!
Og mens de store gamle skred i Graven,
greb nye Hænder fat om Førerstaven.
Til Kamp blev kimet over By og Land,
Sind stod i Brand;
for nye Tankers Domstol blev der stævnet,
Skel blev udjævnet.
Den unge Tid vandt fremad Dag for Dag,
i sejge Tag,
men ogsaa tit i llaan, som blev der hævnet!
Fra Sundets Grænsebaand til Ribe By
stod der et Gny,
et Beskheds Vejr ud over alle Veje.
Men her, bag disse Mure, var der Ly.
Den sanddru Forsken randt i roligt Leje;
den tog af Tidens Haand, hvad Tiden gav,
uddrog deraf
Sandhedens Grundstof, det, som evigt søges
og evigt synes fundet for sin Tid.
Thi Videnskab er ikke Døgnets Strid,
men ensom Daad, der Slægtens Ære kroner,
hvor een Mands Værk har Bud til Millioner,
hvor een kan saae, hvad Tusinder kan dyrke.
Og Sten paa Sten blev lagt til Danmarks Styrke
af Mænd, hvis store Navne Verden véd ,
som bygged, medens Mismod Slægten sled;
som sejred, mens vi stod i Kuldegyset;
som trængte ned
i Gaaders Gruber — og befried Lyset!
Lys kom igen, og Sundhed, Sans for Sang,
Tro paa vor Livskraft, Videns Virketrang,
og Kærlighed til Danmarks arme Kaar.
Fn Viljens Bølge vore Bredder slaar
og dønner havfødt Takt i Tidens Dont.
Vi spejder mod vor Skæbnes Horisont,
hvad Dag den spaar?
Vi veg saa tit; nu staar vi, hvor vi staar!
Det var Kong Christians Lykke, at han stod;
han bar sig stolt paa aldrig trættet Fod;
han vandt sit Folk ved Viljens ranke Renhed
421
Akademiske Højtideligheder.
og sarnled det, trods alt, i Styrkens Enhed.
Og derfor blev lians Liv en levet Lære,
vort Land til Ære,
en Pligtens Saga, som hans Navn skal bære!
VII.
Æret, ældet,
ubrudt fældet,
stor i Pligt og stærk i Krav,
manddomsrank han gik i Grav.
Staaehde, da Døden kaldte, steg han ubrudt i sin Grav.
Taus er Dødens Tale, dunkelt er Dødens Blik.
Vi lytter og stirrer,
kan ikke tyde.
Døden forvirrer.
Tog han mer end et Menneske,
da gennem vort Hus han gik?
Han rørte ved Kongens Scepter,
det brast som bruddent Rør,
Men Danmark, Danmark lever,
om Danmarks Konge dør!
ANDEN AFDELING.
i.
Dybbøldøbte Danmark,
værgeløse Land!
Over dig Stormene stryger,
bidende Snefog fyger,
Vintren kan være dig bitterlig haard —
Altid du grønnes mod Vaar!
Dagberedte Danmark,
uvejrsvante Land!
Hærget som Fattigmandskvinde
Nøden dig lærte at spinde.
Tiden kan volde dig tærende Mén —
Altid dog svulmer din Tén!
Dyrebare Danmark,
hjærtejævne Jord!
Dybere driver vi Ploven,
bredere planter vi Skoven,
rankere bygger vi Taarn under Sky —
Fremad mod Fremtidens Gry!
II.
Meget har den mægtige, til meget skal han svare;
Livet kræver Løsning af hver, som det gav Løn.
Een blev født i Mulmet, og Een er Solens Søn;
Livet spørger begge, og begge maa de svare!
52*
422
Universitetet 1905—-190B.
Konge, kend dit Folk,
lyt til Hjærteslaget!
Luk dit Øje op og se:
det er daget!
Konge, tro dit Folk;
een skul Vejen være!
Fred og Frihed baader bedst
til at bære!
Konge, før dit Folk;
det er karsk og hærdet!
Lykke bær' den svangre Tid
under Hjærtet!
Du tik Magt, Kong Frederik, i meget skal du raade;
Tiden er en llydningsmand, men du vil ham forstaa.
Danmark bar en Ilaand behov, hvor Livets Pulsslag slaa;
Hæder skal du høste ved braadden Brøst at raade!
Ilet er Magt, Kong Frederik, og Retsind avler Ære!
større Arv ej nogen tik, den vil du bygge paa.
Danmark har et Hegn behov af Mænd, som fast kan staa
Hil dig! Har du Styrke, skal Danmark avle Ære!
III.
Se, da fødes os paa ny,
ungt og skært, et gyldent Gry!
Kræfter vaagne op af Dvale;
Røster tale;
over Danmarks skønne Dale
Lærker, Stære, Nattergale
jubler!
Solen vandrer af sit Telt,
grønner Roel og blaaner Bælt,
hvælver Skovens Kupler!
O! og vore Sønner træder
atter trygt i Hjemmets Jord.
Men en Slægt fortiden Hæder
snubler,
levner intet varmt og varigt Spor!
IV.
SLUTNING SSANG.
Vort Hjem, du danske Jord,
hvor Bondebrødet trofast gror;
du digre Muld,
saa evnefuld,
saa yppig til at yde!
Det kimer i din Agers Korn,
Konkylje-Horn
om dine Kyster lyde —
Vi bærer dig, i Lyst og Nød;
vi ærer dig, i Liv og Død;
vi kommer, naar du kalder,
og kuæler i dit Skød!
Akademiske Højtideligheder.
423
Vort Iljem, du danske Jord,
hvor Lunets lyse Sønner bor;
dugsvangre Dal
med stridig Ahl
og hvide Klitters Øde!
Det dufter i dit Tungemaal,
en Bloinsterskaal
af Rug og Kløver røde —
Vi favner dig, i Angst og Fryd;
vi savner dig, i Nord og Syd;
vi harmes, naar vi høre
din stumme Klagelyd!
Vort Hjem, du danske Jord,
der haabsom grøn af Havet gror;
gavmilde Muld
med Mindeguld,
der klinger under l'16ven!
Din Himmel hvælver højt sit Tag,
i bløde Drag
langs Fjorden Idaaner Skoven —
Vi værger dig, i Armods Kaar;
vi sværger dig, ihvor vi gaar,
at trænges, hvis du trues,
til Værn omkring din Vaar!
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
a. Forhøjelse af Bibliotliekets Annuum samt Bevilling til Ansættelse af 2
nye Assistenter.
Fra Overbibliothekar, Dr. phil. S. Birket Smith modtog Konsistorium
under 6te Maj 1905 et Andragende om, at Bibliotliekets Annuum maatte
blive forhøjet med 7400 Kr. — deraf 4000 Kr. til Bogkjøb (og Indbinding),
3200 Kr. til Brændsel og Elektricitet og 200 Kr. som Vederlag til et Bud
for forøget Arbejde med Renholdelse og Tilsyn med den daglige Aabning
og Lukning af Jernskodder og Trækvinduer i Bygningen — samt om en
aarlig Bevilling paa 3000 Kr. til Ansættelse af 2 nye Assistenter.
Overbibliothekarens Andragende, der er trykt i Beretningen for Uni-
versitetsbibliotheket 1904—1905 i Univ. Aarb. f. 1904—1905 S. 204—208,
blev under 30te Juni 1905 indsendt til Ministeriet med Konsistoriums
Anbefaling.
Paa Finanslovforslaget for 1906—1907 blev paa Universitetets Udgifts-
post 1. d., den samlede Lønningssum optaget Forslag om 3000 Kr., nemlig
1500 Kr. som aarlig Lønning til hver af 2 nye Assistenter, og paa Uni-
versitetets Udgiftspost 3. a., Bibliotheket, fornævnte Forhøjelse af 74u0 Kr.,
jfr. Rigsdagstid. 1905—1906 Tillæg A. Sp. 1127—28 og 1133—36.
I Motiverne bemærkedes følgende. Ved Lov af 14de April 1905 var
blevet bevilget Opførelse af en Tilbygning til Universitetsbibliotheket og
Fornyelse af dettes Varmeapparat. Overbibliothekaren havde nu i sit