Forelæsninger, Øvelser og Éxamina.
401
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
Ved Skrivelse af 27de September 1905 meddelte Kirke- og Under-
visningsministeriet en Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen for
Studerende i Sommeren 1905, Tilladelse til at indstille sig til den filo-
sofiske Prøve i December s. A., da han skulde rejse til Amerika. An-
dragendet blev ikke anbefalet af det filosofiske Fakultet.
—	Ministeriet meddelte under 30te September s. A., i Henhold til
Fakultetets Anbefaling, Stud. jur. N. N., der havde taget Afgangsexamen
for Studerende i Sommeren s. A., Tilladelse til at indstille sig til den
filosofiske Prøve i Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April 1906.
Ansøgeren skulde indstille sig til 2den Del af den fuldstændige juridiske
Embedsexamen i Sommeren s. A., jfr. Univ. Aarb. f. 1904—1905 S. 34.
—	Under 23de Oktober 1905 meddelte Ministeriet, i Henhold til
Fakultetets Anbefaling, en Studerende Tilladelse til at indstille sig til den
filosofiske Prøve samtidig med, at han supplerede den bestaaede Afgangs-
examen for Studerende uden Latin med den anordnede Latinprøve.
—	I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1880
givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—
1886 S. 49, blev det tilladt 2 Studerende, der i Sommeren 1905 havde
bestaaet Afgangsexamen for Studerende, paa Grund af Indkaldelse til
Militærtjeneste, at indstille sig til den filosofiske Prøve i April 190G og 3
Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar 1906, at indstille
sig til Prøven i Sommeren s. A.
2. Forelæsninger under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
Et Andragende fra N. N., der i Sommeren 1904 havde bestaaet al-
mindelig Forberedelsesexamen med 65 Points, om Tilladelse til at indstille
sig til den juridiske Fællesprøve, blev under Ilte December 1905 afslaaet
af Ministeriet. Fakultetet havde ikke anbefalet Andragendet,
—	I Henhold til Fakultetets Anbefaling bevilgede Ministeriet under
8de Marts 1906 et Andragende fra N. N., der havde taget almindelig For-
beredelsesexamen i 1891 med 512/3 Points, om at indstille sig til den juri-
diske Fællesprøve.
—	Fakultetet meddelte under Ilte November 1905 og 10de April
1906 2 Studerende Fritagelse for Latinprøven.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 20de September, 7de Oktober og
23de December 1905 samt 27de Januar, 1ste og 15de Februar, 2den, 14de
16de og 19de Marts 1906 blev der meddelt Tilladelse til at underkaste sig
den juridiske Fællesprøve: for 3 Studerende i Vinteren 1905—1906 og 10
Studerende i Sommeren 1906, uanset at de havde underkastet eller ind-
stillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis i Sommeren 1905 og i Vin-
teren 1905—1906. Fakultetet havde anbefalet Ansøgningerne af følgende
forskjellige Grunde: indtrædende Værnepligt, Sygdom før og under Examen,
fremrykket Alder i Forbindelse med økonomiske Vanskeligheder. Af lig-
402
Universitetet 1905—1906.
ilende Grunde meddelte Fakultetet flere Studerende, hvoraf nogle havde
underkastet eller indstillet sig til samme Prøve i Sommeren 1906, Til-
ladelse til at indstille sig til Prøven i Vinteren 1900—1907.
b. Den fuldstændige juridiske Enibedsexamens 2den Del.
Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 29de September 1905, 10de og
15de Februar, 3die, 14de og 19de Marts samt 10de Juli 1906 1 Kandidat,
der havde underkastet sig den juridiske Embedsexamens 2den Del i Som-
meren 1905, 9 Kandidater, der havde underkastet sig samme Examen i
Vinteren 1905—1906 og 1 Kandidat, der havde underkastet sig samme
Examen i Sommeren 1906, Tilladelse til paany at indstille sig til samme
Examen henholdsvis i Vinteren 1905—1906, i Sommeren 1906 og i Vin-
teren 1906—1907.
Fakultetet meddelte 2 Studerende, der ikke havde bestaaet for-
nævnte Examen i Vinteren 1905—1906, Tilladelse til at indstille sig til
samme Examen i Sommeren 1906 samt forskjellige Studerende Til-
ladelse til paa Grund af Sygdom at indstille sig til samme Examen senere
end 1 Aar efter, at den juridiske Fællesprøve var taget.
c. Overgangsexamen i Henhold til kgl. Anordn, af 1ste December 1902.
Fakultetet meddelte under 19de Januar 1906 en Studerende Tilladelse
til paany at indstille sig til denne Examen i Sommeren s. A., men afslog
under 17de s. M. et lignende Andragende.
d. Økonomislc-statistislc Examen.
Ved Skrivelse af 19de Januar 1906 meddelte Ministeriet i Henhold
til Fakultetets Indstilling 3 Studerende Tilladelse til at indstille sig til
den økonomisk-statistiske Examen i Vinteren 1906—1907 efter de for
denne Prøve til Sommeren 1906 gjældende Regler.
— Under 19de Marts 1906 meddelte Ministeriet i Henhold til Fakul-
tetets Indstilling en Studerende Tilladelse til i Sommeren s. A. at ind-
stille sig til fornævnte Examen, uanset at han i Vinteren 1905—1906
havde indstillet sig til, men ikke fuldendt bemeldte Examen.
e. Juridisk Examen for Ustuderede.
Ændring i Fordringerne ved Examenens skriftlige Prøve.
I Skrivelse af 25de April 1906 til Kirke- og Undervisningministeriet
udtalte Fakultetet, at det ved Ministeriets Bekjendtgjørelse af 4de De-
cember 1902, indeholdende nærmere Bestemmelser til Gjennemførelse af
kgl. Anordning af 1ste December s. A. om Indretningen af de juridiske
Examiner ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet, (i II. B.)
bl. a. var fastsat, at der til Opnaaelsen af første Karakter til den
juridiske Examen for Ustuderede, foruden en samlet Talværdi af 94,
krævedes en Talværdi af 34 ved den skriftlige Prøve alene. Øjemedet med
denne sidste Bestemmelse havde været at skaffe saa betryggende Kauteler
som muligt for de Examineredes Modenhed. Den havde i saa Henseende
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
403
sikkert gjort sin Nytte, og Fakultetet ønskede derfor ogsaa i Principet at
holde fast ved den. Det krævede Pointsantal viste sig imidlertid efter de
Erfaringer, som man nu havde havt Lejlighed til at gjøre med den nye
Ordning, at virke vel strængt. Tallet var nemlig fastsat efter et omtrentlig
Gjennemsnit af det samlede Pointsantal, som udkræves til første Karakter.
Men i betydelig større Omfang end forudsat fandt der ved den mundtlige
Prøve en ret stærk Stigning Sted. Et ikke ringe Antal af Kandidaterne
ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen opnaaede saaledes første
Karakter, skjønt de manglede, efter Omstændighederne ikke lidt, i det
nævnte Pointsantal fra de konkrete Opgaver eller en tilsvarende Talværdi
for de skriftlige Opgaver i det hele. Paa den anden Side havde der ved
den juridiske Examen for Ustuderede foreligget Tilfælde, hvor der efter
den Paagjældendes Præstationer ved den mundtlige Prøve ikke kunde være
nogensomhelst Tvivl 0111 hans tilstrækkelige Modenhed, men han dog, fordi
han ikke helt havde naaet det fordrede Pointsantal ved den skriftlige
Prøve, var udelukket fra at faa første Karaktér. Man fandt derfor, at de
Hensyn, som havde fremkaldt Bestemmelsen, vilde væ're tilstrækkelig vare-
tagne med en noget lavere Talværdi, og formente, at et Pointsantal af
32 til den skriftlige Prøve alene i saa Henseende vilde være passende.
Fakultetet indstillede herefter, at Tallet 34 i den ommeldte Bestemmelse
sattes til 32.
I August s. A. modtog Fakultetet Kirke- og Undervisningsministeriets
Bekjendtgjørelse af 20de s. M. saalydende:
Den i Litr. II. B., 5te Stykke, i Ministeriets Bekjendtgjørelse af 4de
December 1902 „indeholdende nærmere Bestemmelser til Gjennemførelse
af den kgl. Anordning af 1ste December 1902 om Indretning af de juri-
diske Examiner ved Universitetets rets- og retsvidenskabelige Fakultet"
fastsatte Bestemmelse: „Første Karakter, hvortil kræves saavel en samlet
Talværdi af 94 som en Talværdi af 34 ved den skriftlige Prøve alene"
affattes saaledes: „Første Karakter, hvortil kræves saavel en samlet Tal-
værdi af 94 som en Talværdi af 32 ved den skriftlige Prøve alene."
3. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet.
Lægevidenskabelig Etnbeclsexamen.
Fakultetet meddelte 2 Studerende, der havde indstillet sig til 1ste
Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen henholdsvis i Vinteren
1905—1906 og i Sommeren 1906, men som paa Grund af Sygdom havde
maattet afbryde Examen, Tilladelse til paany at indstille sig til samme
Examen henholdsvis i Sommeren 1906 og i Vinteren 1906—1907. For-
skjellige andre Andragender fra Studerende, der havde bestaaet samme
Examen, om Tilladelse til at indstille paany efter 1/2 Aars Forløb bleve
afslaaede.
— 2 Ansøgninger fra en Studerende, der havde taget 1ste Del af
Veterinærexamen, og fra en Studerende, der havde taget Dyrlægeexamen,
om Tilladelse til at overføre Karaktererne i Fysik og Kemi fra Veterinær-
examens 1ste Del til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen,
bleve under 15de Oktober 1905 afslaaede af Fakultetet.
Universitetets Aarbog.	xq
404
Universitetet 1905—1906.
Ved Ministeriets Skrivelse af 31te Januar 11)0(5 blev der efter Fa-
kultetets Indstilling meddelt en Studerende Tilladelse til at indstille sig
til den lægevidenskabelige Embedsexamens 2den Del i Vinteren 190G—07,
uanset at han havde bestaaet 1ste Del af Examen i Sommeren 1904, for
at han i Sommeren li)0f> kunde deltage i en Undersøgelsesrejse til de
varme Kilder paa Island med det Formaal at undersøge disse Kilders
Radioaktivitet.
Fra Ministeriet modtog Fakultetet til Erklæring et Andragende
fra en praktiserende Læge, der i 1889 havde bestaaet den lægevidenskabe-
lige Embedsexamen med 175 Points, men som efter de gjældende Bestem-
melser kun havde erholdt 2den Karakter, da han fik Karakteren -r1^ i
kirurgisk Klinik, om en Ændring i hans Examenskarakter i Henhold til
den efter hans Examen udkomne kgl. Resolution af 18de September 1895.
Fakultetet anbefalede Andragendet, da Ansøgeren var den eneste levende
Kandidat, for hvilken Spørgsmaalet vilde faa Anvendelse. I Skrivelse af
I Ode .Tuli 190(> meddelte Ministeriet Fakultetet, at det af Hensyn til Kon-
sekvenserne ikke havde ment at kunne bevilge det ansøgte.
Til Vejledning for de lægevidenskabelige Studerende, der have
bestaaet Examens 1ste Del, blev der af Fakultetet i Efteraaret 1905 an-
befalet følgende Studieplan til 2den Del af lægevidenskabelige Embeds-
examen.
Ved 1ste Semesters Begyndelse paabegyndes Hospitalstjenesten (den
tidligere saakaldte Volontørtjeneste), der strækker sig over 3 Semestre.
J 1ste Semesters ene Halvdel (om Foraaret i Februar—Marts, om Efter-
aaret i November—December) falder det obligatoriske Kursus i Bakteriologi.
Endvidere bør i dette Semester høres indledende Forelæsninger i alminde-
lig Pathologi, Farmakologi og Medicin. Forelæsningerne i disse Fag følges
herefter i 2det Semester, hvortil kommer Forelæsninger over pathologisk
Anatomi og Kirurgi, og ligesaa i 3die Semester. I dette vil det være
heldigt at deltage i en propædeutisk medicinsk Klinik, hvorefter i 4de
Semester tages den obligatoriske medicinske Klinik. I dette Semester fort-
sættes Forelæsningerne i de nævnte Fag og høres tillige Forelæsninger i
klinisk Kirurgi og Medicin; disse følges saavidt muligt i alle følgende Se-
mestre. I 4de Semester tilraades det endvidere at deltage i det farma-
kologiske Kursus og benytte den farmakologiske Studiesal.
I 5te Semester deltages i de obligatoriske Klinikker i Ophtlialmologi
og i Hudsygdomme og Syfilis. Foruden at man hører Forelæsninger i de
nævnte Fag, deltager man i de pathologisk-histologiske Øvelser og i en
propædeutisk kirurgisk Klinik. I 6te Semester deltages i følgende obliga-
toriske Klinikker og Øvelser: Epidemiologisk Klinik; psykiatrisk Klinik;
otologisk Klinik og Kurstis i topografisk Anatomi. Den patliologisk-ana-
tomiske Studiesal benyttes, man overværer Examinatorierne i medicinsk
og kirurgisk Klinik, deltager i de pathologisk-histologiske Øvelser, og, for-
uden at følge de allerede nævnte Forelæsninger, begynder man at høre
forelæsninger over Obstetrik og Gynækologi, hvormed fortsættes i de to
følgende Semestre, hvilket ogsaa gjælder Undervisningen i operativ Kirurgi.
I Ide Semester overværes endvidere (de væsentlig for Examensholdet
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
405
bestemte) Examinatorier i Medicin, alm. Pathologi og Farmakologi. Det
tilraades desuden at benytte pathologisk-anatomisk Studiesal og Museum
og overvære de patliologisk-anatomiske Demonstrationer, ligesom ogsaa
Forelæsninger over og Øvelser i Medicina forensis. Af obligatoriske Øvelser
afholdes i dette Semester lcirnrgislc Klinik og sidste Del af Kursus i
topografisk Anatomi. Børneklinikken besøges.
I 8de Semester deltages navnlig i examinatorisk Klinik i Medicin og
Kirurgi samt i de øvrige Examinatorier, Skriveøvelser og Demonstrationer.
Den obligatoriske Klinik i Fødselsvidenskab og spæde Boms Sygdomme
samt det obligatoriske Kursus i Kokoppe-Indpodning afholdes i dette
Semester.
Endelig skal Fakultetet henlede de Studerendes Opmærksomhed paa,
at der desuden gives dem Adgang til at høre Forelæsninger og deltage i
Øvelser i forskjellige Fag som Medicinens Historie, Hygiejne, Nervesyg-
domme m. m., angaaende hvilke der henvises til Lektionskataloget.
4. Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Ministeriet beskikkede i Henhold til det filosofiske Fakultets Ind-
stilling under 8de Marts 1906 til Censorer ved Skoleembedsexamen under
Fakultetet for Trienniet 1ste April 1906 til 31te Marts 1909: i Dansk:
Rektor B. Hoff, Sorø, ogBibliothekar, Dr. Kr. Kaalund; i Græsk og Latin:
Rektor, Dr. K. Hude, Hillerød, og Dr. pliil. H. H. Ræder; i Fransk:
Overlærerne, Dr. Trojel og V. Stigaard; i Engelsk: Rektor A. G. 0. Hauch,
Roskilde, og Adjunkt N. Bøgholm, Hillerød; i Historie: Museumsdirektør,
Dr. phil. V. Mollerup og Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller; i Tysk:
Dr. phil. C. Sarauw og Bibliothekar, Cand. mag. Raphael Meyer.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I Henhold til Fakultetets Indstilling meddelte Ministeriet under 12te
December 1905 Stud. mag. N. N., som i Sommeren 1905 havde indstillet
sig til Skoleembedsexamen med Mathematik som Hovedfag, Tilladelse til
paany at indstille sig til bemeldte Examen i Vinteren 1905—1906 samt
til at overføre den af ham i Sommeren 1905 opnaaede Karakter (udmærket
godt) i kemisk Analyse til den forestaaende Examen. Ved Ministeriets
Skrivelse af 7de Februar 1906 blev der efter Fakultetets Indstilling med-
delt samme Student, der havde indstillet sig til fornævnte Examen i Vinteren
1905 1906, Tilladelse til paany at indstille sig til Skoleembedsexamen i
Sommeren 1906 med Bibeholdelse af ovennævnte Karakter i praktisk
Analyse.
—	Ved Skrivelse af 7de Februar 1906 meddelte Ministeriet efter
Fakultetets Anbefaling Stud. mag. N. N. Tilladelse til paany at indstille
sig til Skoleembedsexamen i Sommeren s. A., uanset at han havde ind-
stillet sig til Prøve i Vinteren 1905—1906.
—	Under 23de Juni 1906 meddelte Ministeriet efter Fakultetets
Anbefaling Stud. mag. N. N. Tilladelse til i Vinteren 1910—1911 at ind-
stille sig til 2den Del af Skoleembedsexamen med Naturhistorie og Geo-
50*
406
Universitetet 1905—1906.
grafi som Hovedfag i Tilslutning til den af ham i Sommeren 1903 ab-
solverede 1ste Del.
5. Magisterkonferens.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 28de December 1905 efter Fa-
kultetets Indstilling Tilladelse til, at Docent, Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen
tilkaldtes til Meddommer ved en Magisterkonferens i Fransk, som skulde
afholdes i Begyndelsen af Aaret 1906.
b. Ved det mathematisk-naturvidenslcabélige Fakultet.
Fakultetet meddelte Stud. mag. N. N., der i Foraaret 1906 indstillede
sig til Magisterkonferens i Astronomi med Astrofysik som Speciale, Fri-
tagelse for den praktiske Astronomiprøve paa Grund af at han tidligere
havde udført usædvanlig mange og forskjelligartede Observatoriearbejder.
6. Proven i Pædagogik og Undervisningsfærdighed for Lærere
og Lærerinder ved de højere Almenskoler.
Ved Skrivelse af 25de Maj 1905 anmodede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium om at indhente det filosofiske og det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultets Erklæringer over et med Ministeriets Skri-
velse fulgt Udkast til Anordning om en Prøve i Pædagogik og Undervis-
ningsfærdighed for Lærere ved de højere Almenskoler.
Under 30te Juni s. A. indsendte Konsistorium til Ministeriet de fra
Fakulteterne indhentede Erklæringer, idet Konsistorium sluttede sig til
Fakulteternes Udtalelser, hvorefter det theoretiske Kursus maatte betragtes
som et Led i Universitetets normale Opgaver, saaledes at Docenturen i
Pædagogik, der naturligst hørte hjemme under det filosofiske Fakultets
Faggruppe, blev henlagt under dette Fakultet og blev besat efter de sæd-
vanlige Regler for Universitetsdocenters Ansættelse. Angaaende et af det
filosofiske Fakultet rejst Spørgsmaal om eventuelt at søge oprettet et or-
dinært Professorat i Pædagogik bemærkede Konsistorium, at det, saaledes
som Sagen forelaa, ikke fandt sig foranlediget at fremkomme med nogen
Udtalelse.
Under 6te Oktober 1905 beskikkede Ministeriet i Medfør af kgl. An-
ordning af 6te Juli s. A. (se nedenfor) Dr. phil. Oscar Hansen til som Docent
i Pædagogik at lede den i Anordningens § 3 omhandlede Undervisning i
Pædagogik og Kredslæge, Dr. med. Povl Hertz til som Docent i Skole-
hygiejne at lede den sammesteds omhandlede Undervisning i Hygiejne.
Angaaende disse Beskikkelser blev der ikke af Ministeriet indhentet
nogen Erklæring fra Universitetet. Docenterne bleve ikke ansatte under
Universitetet.
Kgl. Anordning af (ite Juli 1905 om en Prøve i Pædagogik og Un-
dervisningsfærdighed Jor Lærere og Lærerinder ved Statens højere Al-
menskoler.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
407
§ 1.
Fra 19. August 1908 at regne kan ingen blive ansat som fast Lærer
eller Lærerinde ved Statens højere Almenskoler, uden at han (hun) forud
har underkastet sig en Prøve i Pædagogik og Undervisningsfærdighed.
§ 2.
Vejledning til at kunne underkaste sig den nævnte Prøve gives regel-
mæssigt Lærerkandidaterne gratis ved et af Staten indrettet, tvedelt pæda-
gogisk Kursus, dels et theoretisk Kursus, dels et praktisk Kursus ved
Statens højere Almenskoler eller ved dertil egnede kommunale og private
Undervisningsanstalter.
§ 3.
Det theoretiske Kursus omfatter Undervisning i Pædagogik og Skole-
hygiejne. Det skal af Kandidaterne kunne tilendebringes i Løbet af ét
Semester.
Undervisningen i Pædagogik meddeles i c. 50 Timer i hvert Semester,
Tiden til Examinatorier og Skriveøvelser deri indbefattet.
Undervisningen i Skolehygiejne, der skal omfatte Forelæsninger og
Examinatorier, gives i c. 20 Timer i hvert Semester.
§ 4.
Enhver Lærerkandidat skal have Lov til, i Stedet for at gjennemgaa
det theoretiske pædagogiske Kursus, ved Selvstudium at tilegne sig det til
Prøven fornødne Maal af Kundskaber. Docenterne ved det nævnte Kur-
sus skulle være pligtige til paa derom sket Henvendelse til dem at give
saadanne Kandidater de nødvendige Anvisninger til dette Selvstudium,
hvorved de maa paase, at de Krav, der stilles til disse Kandidater, i alt
væsentligt svare til dem, der stilles til de Kandidater, som gjennemgaa
Kursus.
§ 5.
Det theoretiske Kursus afsluttes med en Prøve, som holdes 2 Gange
hvert Aar, i den første Halvdel af Maanederne December og Juni. Til
denne Prøve skulle ogsaa de i § 4 omtalte Lærerkandidater indmelde sig.
Prøven i almindelig Pædagogik er skriftlig og mundtlig; Prøven i
Skolehygiejne er alene mundtlig. Til Besvarelse af den skriftlige Opgave
indrømmes der Kandidaterne 4 Timer.
Prøven bedømmes af en Tremandskommission, sammensat af vedkom-
mende Docent, Lederen af det praktiske Kursus (§ 6) og en af Ministeriet
beskikket fagkyndig Trediemand.
Bedømmelsens Udfald udtrykkes for de Kandidater, der i det hele
bestaa Prøven, ved én af de to Betegnelser: „bestaaet„bestaaet med Ud-
mærkelse", og indføres paa et Examensbevis.
Enhver Kandidat, som har gjennemgaaet.Kursus, kan desuden af
Docenterne forlange udstedt et særligt, udførligere Vidnesbyrd om Flid og
Kundskaber.
§ 6.
Det praktiske Kursus stilles under en Leder, der skal modtage Lærer-
kandidaternes Indmeldelse til Kursus, fordele Kandidaterne til de forskjel-
408
Universitetet 1905—1906.
lige Skoler efter forudgaaende Aftale med vedkommende Skolestyrere og
Faglærere, saa vidt muligt i Overensstemmelse med de Ønsker, Kandida-
terne selv nære, og personlig eller med tilkaldt Hjælp føre det almindelige
Overtilsyn med Vejledningen.
§ 7.
Det praktiske Kursus, hvis Formaal skal være at give Lærerkandi-
daterne en begyndende Indøvelse i at undervise i en Skole, skal holdes
to Gange i Løbet af hvert Skoleaar, det første Kursus i Tiden fra Som-
merferiens Ophør til henimod Juleferien, det andet i Tiden fra Midten af
Januar til midt i Maj. Vejledningen skal for hver Kandidat omfatte
mindst to af ham selv opgivne Fag, af hvilke han betegner det ene som
sit Hovedfag.
§ 8- _
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet kan efter Kursuslede-
rens Indstilling, naar det efter særlige foreliggende Omstændigheder findes
billigt, fritage Lærerkandidater helt for det praktiske Kursus. De Kandi-
dater, der fritages herfor, skulle dog altid underkaste sig de i §§ 9 og 10
omhandlede Prøver.
§ 9-
Det praktiske Kursus afsluttes med en Forprøve, som bestaar i,
at Lærerkandidaten ved den Skole, hvor han har modtaget sin Vejledning
(eller dog Hoveddelen af samme), underviser mindst 2 Timer i sit Hoved-
fag i 2 af Vejlederens (eller Hovedvejlederens) Klasser og 1 Time i sit
Bifag i Nærværelse af en Censurkomité, bestaaende af vedkommende Vej-
leder, Skolens Styrer (eller en af ham beskikket fagkyndig Stedfortræder
blandt Lærerne) samt Kursuslederen (eller en af ham sendt Stedfortræder).
Forprøven skal afsluttes paa én Dag; den holdes regelmæssig for det ene
Kursus i Løbet af Dagene 14.—23. December, for det andet i Dagene 16.
-25. Maj.
Bedømmelsens Udfald udtrykkes, for saa vidt Prøven i det hele regnes
for bestaaet, saavel for Hovedfagets som for Bifagets Vedkommende ved
en af de samme to Betegnelser som ovenfor i § 5 og indføres paa et
Examensbevis.
Derhos skal der for hver Kandidat udstedes et udførligere Vidnes-
byrd om hans hele Forhold i Skolen under Kursustiden og særlig om den
Evne til at undervise, han har lagt for Dagen, fra den Skole, ved hvilken
han (alene eller hovedsagelig) har faaet sin Vejledning. For Tilvejebrin-
gelsen af dette Vidnesbyrd skal vedkommende Skolestyrer sørge, men det
skal medunderskrives af alle dem, der have medvirket ved Kandidatens
Vejledning.
§ io.
Kun saadanne Lærerkandidater, der have bestaaet den i § 5 om-
handlede Prøve i Pædagogik og Skolehygiejne samt den i § 9 nævnte For-
prøve i Undervisningsfærdighed, maa antages til Timelærere eller konsti-
tueres som Lærere ved Statens højere Almenskoler. Ligeledes skulle de
have Forret til at ansættes som Vikarer under længere Fraværelse fra
Tjenesten af regelmæssige Lærere,
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
409
Efter et Aars Virksomhed som Timelærer eller konstitueret Lærer,
skal den Paagj ælden de underkaste sig den endelige Prøve i praktisk
Undervisningsfærdighed. Tiden for dennes Afholdelse fastsættes af Kur-
suslederen, som forud giver Meddelelse derom til vedkommende Skoles
Styrer, medens Kandidaten ikke modtager nogen Meddelelse før paa selve
Prøvedagen (eller den første af Prøvedagene). Kandidaten skal da i de
(højst 2) Dage, i hvilke Prøven varer, undervise i sine sædvanlige Skole-
timer, og i saa mange af disse, som det maatte findes nødvendigt, skal
han føre sin Undervisning i Nærværelse af en Censurkomité, som bestaar
af Kursuslederen (eller en for ham af Ministeriet beskikket Stedfortræder)
og Skolens Styrer (eller en af ham udvalgt Stedfortræder blandt Lærerne).
Naar Prøven er endt, samles alle de, der have overværet hans Undervis-
ning i de forskjellige Timer, til et Censurmøde og enes om at udstede et
af alle underkrevet Vidnesbyrd om den Dygtighed i at undervise, han har
lagt for Dagen ved Prøven.
Ved Siden af dette Vidnesbyrd skal desuden Skolens Styrer udstede
en Erklæring for Kandidaten om dennes almindelige Færd og Evner som
Lærer i Henhold til de Erfaringer, han i saa Henseende har gjort i Løbet
af hele den Tid, Vedkommende har været ansat ved Skolen.
§ i'-
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at fast-
sætte alle nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for Gjen-
nemførelsen af nærværende Anordning.
§ 12.
Bestemmelserne i Adg. af 25. Okt. 1883, Afsnit D §§ 1—5 ophæves.
§ 13-
Denne Anordning skal efter 5 Aars Forløb underkastes en Revision.
Kirke- og Undervisningsministeriets Bekjendtgj ørel se af 16de Januar 1906
angaaende fornævnte Prøve.
I Henhold til den ved § 11 i allerhøjeste Anordning af Gte Juli 1905
om en Prøve i Pædagogik og Undervisningsfærdighed for Lærere og Lærer-
inder ved Statens højere Almenskoler givne Bemyndigelse vil Ministeriet
herved have fastsat følgende nærmere Bestemmelser til Anordningens
Grjennemf øreise:
§ }•
Docenten i almindelig Pædagogik skal dels ved sine Forelæsninger
og Øvelser, dels ogsaa ved Anvisning til Selvstudium, vejlede Lærerkandi-
daterne i Kjendskab til Opdragelsens Theori, Historie og Kunst, samt
hvert Forelæsningshalvaar meddele en kort Oversigt over den danske Sko-
les Udvikling og nærværende Ordning.
Docenten i Skolehygiejne skal saavel ved sine Forelæsniuger og Exa-
minatorier som ved Anvisning til Selvstudium meddele Lærerkandidaterne
410
Universitetet 1905 —1906.
det for Lærere uundværlige Kjendskab til Skolelivets, Undervisningens og
den opvoxende Ungdoms Hygiejne samt til den fysiske Udvikling i Barne-
alderen og Overgangsaarene, endvidere til saa meget af den almindelige
Hygiejne, som er nødvendigt til Forstaaelse heraf, og endelig til Hoved-
trækkene af den personlige Hygiejne.
§ 2-
Ved den skriftlige Prøve i almindelig Pædagogik skal Opgaven for
de Kandidaters Vedkommende, der have deltaget i Kursus, vælges indenfor
det i Semestrets Løb ved Forelæsninger og Øvelser med tilhørende Selv-
studium gjennemgaaede Pensum; for de andre Kandidaters Vedkommende
indenfor det Pensum, de have gjennemgaaet ved Selvstudium efter Docen-
tens Anvisning.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende kun stedes, for saa
vidt de ved Bedømmelsen af den skriftlige Opgave ere fundne tilstrække-
lig forberedte og modne, omfatter for almindelig Pædagogiks Vedkom-
mende saavel Opdragelses- som Undervisningslære, for Skolehygiejnens
Vedkommende saavel den egentlige Skolehygiejne som den personlige
Hygiejne.
Enhver Kandidat opgiver paa sin Begjæring om at stedes til Prøven,
hvad han har læst til denne; denne Begjæring maa indgives inden hen-
holdsvis 15de Maj og 15de November.
Den, der ikke bestaar Prøven i Skolehygiejne, kan paany underkaste
sig denne Prøve i den næste Examenstermin uden i saa Fald at under-
kaste sig en ny Prøve i almindelig Pædagogik.
Udfaldet af Prøven bedømmes paa Grundlag af 3 Karakterer: 1 i
skriftlig Pædagogik, 1 i mundtlig Pædagogik og 1 i Skolehygiejne; til at
bestaa Prøven med Udmærkelse kræves, at Vedkommende opnaar mindst
2 „Bestaaet med Udmærkelse", hvoraf det ene i den skriftlige Prøve.
§ 3.
Det theoretiske Kursus staar aabent for enhver, der har taget eller
efter at have bestaaet den almindelige filosofiske Prøve ved Universitetet
agter at tage Skoleembedsexamen eller den dermed i Loven ligestillede
Magisterkonferens.
Andre kunne ikkun deltage i det efter forud indhentet Tilladelse fra
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
§ 4.
Angaaende det praktiske Kursus fastsættes følgende Bestemmelser,
som Kursuslederen dog skal være bemyndiget til at tillade Afvigelser fra
paa saadanne Punkter, hvor han finder det nødvendigt efter Omstændig-
hedernes Krav i de enkelte Tilfælde:
Naar en Lærerkandidat er henvist til den Skole, ved hvilken han
(hun) skal modtage Vejledning til Undervisning, skal han for det Fags
Vedkommende, der af ham er betegnet som Hovedfag, i den første Tid
som Tilhører overvære Undervisningen i de forskjellige Klasser, særlig hos
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
411
den Lærer, som skal være hans væsentligste Vejleder; denne skal af og
til i denne Tid efter Skoletidens Slutning forklare ham i Samtale, hvor-
ledes han har forberedt sig til sin Undervisning, og hvorfor han meddeler
den paa den Maade, han har valgt. Derefter skal Kandidaten dels være
Tilhører som hidtil, dels under Vejlederens Tilsyn undervise i forskjellige
Klasser i saa mange Timer, som Vejlederen finder nødvendigt for Kandi-
daten og forsvarligt for Elevernes Undervisning i det hele, men dog i et-
hvert Fald i et klækkeligt Antal Timer; Vejlederen skal i denne Tid, naar
han har bestemt en Undervisningstime for Kandidaten, forud i Samtale
gjennemgaa Timens Undervisningsstof med ham og derhos mindst én Gang-
om Ugen efter endt Skoletid drøfte hans Undervisning med ham og vise
ham dens Fortrin og Mangler; men under selve Kandidatens Undervisning
maa han kun gribe ind for at rette positive Fejl fra Kandidatens Side
eller for at gjøre opmærsom paa Fejl fra Elevernes Side, som Kandidaten
maatte have overhørt. Endelig skal Kandidaten tilsidst i nogle faa Timer
efter Vejlederens Bestemmelse paa Grundlag af selvstændig Forberedelse
give Undervisning alene, uden at nogen anden Lærer er tilstede i Klassen;
efter hver saadan Undervisningstime skal han, naar Skoletiden den Dag
er endt, for Vejlederen aflægge Regnskab over, hvorledes han har anlagt
og gjennemført sin Undervisning.
I Løbet af det samme Tidsrum skal Lærerkandidaten paa en lignende
Maade, men i et forholdsvis mindre Antal Timer, vejledes til at give Un-
dervisning i det andet af ham selv opgivne Fag.
Endelig skal han i det samme Tidsrum efter Skolestyrerens Anvis-
ning og i saa mange Timer, som denne maatte bestemme, ligeledes som
Tilhører overvære Undervisningen i andre Skolefag, særlig i Dansk, hvis
dette ikke er blandt de af ham opgivne Fag. Hvis den valgte Skole giver
Elementarundervisning, maa denne ikke forsømmes af Kandidaten.
Desuden skal han i samme Tidsrum i Løbet af en kortere Tid som
Tilhører overvære Undervisningen i en Folkeskole i dennes væsentlige Fag.
Kursuslederen træffer Aftale herom med vedkommende Folkeskole.
Kandidaten maa kun ganske undtagelsesvis undervise i Realklassen
og sidste Gymnasialklasse samt alle Examensklasserne efter den gamle
Skoleordning.
Skolestyrerne maa, for saa vidt de ikke selv fungere som Hovedvej-
ledere, saa ofte de selv ville og kunne det, være tilstede i Klassen ved
Kandidaternes Vejledning paa det andet Trin, og, saa vidt muligt, skulle
de altid være tilstede ved Drøftelsen af deres Undervisning. Hvis ved-
kommende Skolestyrer maatte anse det for bedre at lade en anden dertil
egnet Lærer ved Skolen træde i sit Sted, beskikker han ham dertil.
Kursuslederen skal, saa ofte han vil og kan det, have Adgang til at
overvære Kandidatens Undervisning paa det andet Trin og til at deltage
i den derefter følgende Drøftelse. Han kan ogsaa beskikke en Fagmand
til at møde i sit Sted.
Den vejledende Lærer saavel som Lederen af den Skole, ved hvilken
Vejledning gives, oppebære for deres Virksomhed i den her omhandlede
Retning et passende Honorar, hvis Størrelse senere vil blive fastsat.
Universitetets Aavbog.	-i
412
Universitetet 1905 —1906.
§ 5.
Vod Indmeldelsen til Prøven i Pædagogik og Skoleliygiejne betalos af
hver Kandidat 10 Kr. løvrigt meddeles Vejledningen saavel ved det theo-
retiske som ved det praktiske Kursus uden Vederlag, ligesom ogsaa de i
Anordningens §§ 5 og 9 nævnte Examensbeviser udfærdiges uden Vederlag.
§ G-
Det theoretiske Kursus paabegyndes den 1ste Februar 190G; dot
praktiske Kursus indrettes fra Begyndelsen af Skoleaaret 1906—07.
IV. Prisopgaver.
Da det ved Bedømmelsen af de indkomne 4 Besvarelser af Pris-
opgaven i Theologi for 1904—1905 viste sig, at 2 af Afhandlingerne vare
fundne fuldt værdige til Prisen, bifaldt Ministeriet efter Konsistoriums
Indstilling under 23de April 1900, at der maatte uddeles Universitetets
(.-ruldmedaille for begge Afhandlinger.
V. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelse af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 16de December 1905 blev det tilladt, at Cand.
mag. Helg i Pjétursson i Reykjavik maatte fritages for mundtlig at forsvare
den af ham til Erhvervelse af den filosofiske Doktorgrad forfattede og af
det mathematisk-naturvidenskabelige Faknltet antagne Afhandling om Is-
lands Geologi, saaledes at Fakultetet bemyndigedes til uden saadan forud-
gaaende Forsvarshandling at meddele ham den filosofiske Doktorgrad fol-
den paagjældende Afhandling.
Fakultetet havde udtalt, at Andragendet var motiveret ved Ansøge-
rens Sygelighed, navnlig et alvorligt Hjerteonde, der vilde gjøre Rejsen
hertil og Opholdet i Kjøbenhavn til en meget stor Byrde for ham. Han
havde iøvrigt, i det Haab at kunne naa at disputere inden Sommerferien,
opholdt sig hor i Byen i Foraaret 1904, men hans Helbredstilstand for-
værrodes derved saa meget, at han nu ikke havde vovet en Gjentagelse
af Rejsen. Fakultetet udtalte, at det, uagtet det nærede stor Betænkelig-
hed ved at tilstaa en Fritagelse for det mundtlige Forsvar for Doktor-
graden, dog, i Betragtning af saavel Ansøgeren? fjerne Hjemsted som lians
daarlige Sundhedstilstand, anbefalede, at den ansøgte Tilladelse blev givet.
Ved kgl. Resolution af 2den Januar 1906 blev det tilladt Cand.
mag. Marius Kristensen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Karakteren Haud illaud. til Skoleembedsexamen.
Det filosofiske Fakultet havde udtalt, at det paa det varmeste an-
befalede Ansøgningen, da der kun manglede lidt i, at Ansøgeren opfyldte
den stillede Betingelse med Hensyn til Examenskarakteren og da hans
senest offentliggjorte videnskabelige Arbejder gjorde ham fuldt værdig til
at opnaa den ønskede Dispensation.
— Ved kgl. Resolution af 9de Februar 1906 blev dot tilladt Cand.
phil. Peter Hertz at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han
ikke havde underkastet sig nogen Embedsexanien eller Magisterkonferens.