Universitetet 1904—1905.
337
af Vandklosetter og Toiletrum i zoologisk Museums Kjælder 2400 Kr.; til
Fornyelse af Zinktagene og Tagrenderne paa Bygningerne ved det store
Palmehus i botanisk Have 4350 Kr.; til Indlægning af Kogegasledninger
i Medhjælperboligen og Portnerboligen sammesteds 495 Kr.; til Hoved-
istandsættelse af Laboratorie- og Arbejdslokalerne i det kemiske Laboratoriums
Bygning 6400 Kr.; til Omlægning af Brolægningen i den store Gaard ved
samme Bygning og Ombygning af Skillerum i Kjælderen 1620 Kr.; til
til Indretning af Vandklosetter i Universitetsbygningen 4250 Kr. og til
Ombygning af Ringmur, Fornyelse af Gavlafdækning og Restaurering af
Taarnet ved Faxe Kirke 2626 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg
A. Sp. 1061—66.
— Paa Kommunitetets Budget for 1905—1906 fandtes intet Beløb til
Hovedistandsættelser optaget.
B. Enkelte Foranstaltninger.
I. Universitetsbygningens Forskjønnelse m. m.
Fra Arvingerne efter Biskop, Dr. theol. H. L. Martensen og Hustru
modtog Universitetet i September 1904 den af Professor Th. Stein udførte
Marmorbuste af Biskop Martensen, der ved hans Embedsjubilæum i 1879
blev skænket ham af en Kreds af Mænd. Busten er opstillet i Rektorværelset.
II. Universitetets Landsbykirker.
Efter Indstilling fra Eforen for Kontoen til Landsbykirkernes For-
skjønnelse bevilgede Konsistorium ved Skrivelser af 22de September, 10de
November og 9de December 1904 samt 8de Februar 1905, at der af den
paa Kontoen bevilgede Sum maatte udbetales henholdsvis: 304 Kr. til An-
skaffelsen af 66 Stk. Lysepiber til Stolene og 4 Lysepiber med Arme til
Prædikestolen og Orgelet i Bringstrup Kirke; 351 Kr. for Restaureringen
af det af J. Roed malede Alterbillede og sammes Ramme i Taarnby Kirke
samt 25 Kr. 80 0. for Istandsættelsen af Krucifixet paa Alteret i Grevinge
Kirke; 115 Kr. til Anskaffelse af en syvarmet Lysestage af Malm til
Alteret i Sæby Sognekirke; 750 Kr. til Anskaffelse af to 16armede
Broncelysekroner å 350 Kr. og Omkostninger ved deres Ophængning.
—	Angaaende Byggeforanstaltninger ved Faxe Kirke, jfr. ovenfor.
—	Under 23de August 1904 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Ytringer over et Andragende fra Gladsaxe og Herløv Menighedsraad om,
at der af Universitetet som Ejer af de nævnte Kirker maatte blive ydet
disse tilsammen et aarligt Tilskud af 130 Kr. som Erstatning for en
tidligere ombaaren, nu nedlagt Orgeltavle, subsidiært, at denne Tavle
ombyttedes med to af Universitetet anskaffede Bøsser, en i hver Kirke,
til Indsamling af Gaver til Vedligeholdelse af og Bælgetræderløn ved
Orglerne i de to Kirker, Anskaffelse af Lys til Aftengudstjenester og af
Salmebøger i Kirkerne til Benyttelse for dem, der ikke medbringe saadanne.
Efter at Konsistorium under 23de Januar 1905 havde indsendt en
af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring, meddelte Ministeriet under
Universitetets Aarbog.	43
338
Universitetets Landsbykirker.
5te Maj s. A. Konsistorium, at det ved Skrivelse af 19de April s. A. til
Biskoppen over Sjællands Stift, gjennem hvem Andragendet var indkommet,
havde meddelt Menighedsraadene, „at Ministeriet i Henhold til de af
Konsistorium fremhævede Betragtninger, hvoraf blandt andet fremgaar, at
Gladsaxe og Herløv Sogneforstanderskab ved Reverser af 2den Februar
1800 og 29de Juli 1807 har forpligtet Sognene til fremtidig Vedligeholdelse
af Orglerne i de respektive Kirker (derunder Udgiften til Orgelbyggeren
for Tilsyn), ikke finder Anledning til at imødekomme Andragendet, for-
saavidt det angaar Tilskud af Universitetet i dette Øjemed, saa meget
mere som Renterne af den ved Tavleombæringen indvundne og opsparede
Kapital — pr. 1ste Januar 1904 «= 1519 Kr. 35 Øre — ville være til-
strækkelige til at bestride Lønning til Bælgetræderne og eventuelle Hoved-
istandsættelser af Orglerne, samt at man, da Lov om Menighedsraad af
15de Maj 1903 § 20 tillægger den frie kirkelige Fattigpleje Indtægten af
Kirkens Bøsser, heller ikke finder det rigtigt at imødekomme Andragendet,
forsaavidt der subsidiært ansøges om at maatte opstille Bøsser i Kirkerne
til Indsamling af Gaver til det nævnte Fonnaal. Hvad dernæst angaar
Andragendet om, at der maa blive givet Tilskud af Universitetet til Be-
lysning i Kirkerne ved Aftengudstjenesterne, finder man det nødvendigt,
at der, forinden Afgjøreisen træffes herom, sker en Undersøgelse af,
hvilke af Universitetets Landsbykirker der ved Konsistoriums Foranstalt-
ning ere forsynede med Lysekrone og Lampetter, og hvor stor en Udgift
det vil medføre, at der gives samtlige disse Kirker Tilladelse til at an-
vende efter Regning indtil 20 Kr. aarlig til Lys ved de 2de aarlige Aften-
gudstjenester, hvorfor man i hvert Fald foreløbig har henvist Ansøgerne
til i Henhold til kgl. Resolution af 8de September 1888, jfr. Ministeriets
Cirkulære af 13de s. M. Nr. 2, at søge Biskoppens Tilladelse til, at der
ved særlige Lejligheder sker Indsamling i Kirken til Dækning af denne
Udgift. Forsaavidt endelig Menighedsraadet havde anholdt om, at det
ansøgte aarlige Tilskud delvis maa anvendes til Anskaffelse af Salmebøger
i Kirkerne til Benyttelse for dem, der ikke medbringe saadanne, finder
man, at denne Udgift nærmest maa betragtes som en Udgift en Gang for
alle, hvorfor Menighedsraadet er blevet henvist til herom at indgive
særligt Andragende".
—	Ved Skrivelse af 10de November 1904 bifaldt Konsistorium, at
det 35 □ Alen store Gravsted paa Gladsaxe Kirkegaard, hvori en Søn af
Sognepræst og Kirkeværge A. V. Holm i Gladsaxe er jordet, uden Vederlag
maatte blive overladt Sognepræsten og hans Hustru for et Tidsrum af
50 Aar, regnet fra den Dag, da den længst levende af dem bliver nedlagt
deri, med Ret til at holde Gravstedet indhegnet.
—	Konsistorium bifaldt ved Skrivelser af Ilte November 1904, 9de
Februar, 17de April og 3die Juli 1905, at der meddeltes Tilladelse til
Indhegning af følgende Gravsteder: Glasmager Wendts paa Taarnby
Kirkegaard, af Areal 123/4 □ Alen, for 40 Aar, Lærer i Knardrup O.
Andersens paa Gandløse Kirkegaard, af Areal 24 Q Alen, for 40 Aar,
Gaardejer Ole Ohlsens paa Taarnby Kirkegaard, af Areal 32 □ Alen, for
50 Aar og Gaardejer Anders Hansens paa Gandløse Kirkegaard, af Areal
Universitetet 1904—1905.
339
45 □ Alen, for 40 Aar, imod at der betaltes den sædvanlige Kjendelse
til Universitetets Kasse af 1 Kr. pr. □ Alen for hver 20 Aar, altsaa hen-
holdsvis 25 Kr. 50 0., 48 Kr., 80 Kr. og 90 Kr.
— Paa Universitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret
1904—1905 ere følgende Udgifter afholdte i Henhold til Ministeriets
Skrivelse af 30te Maj 1905: til Opvarmning af Ledøje Kirke 213 Kr. 58 0.
til Anskaffelse af Begravelsesprotokoller til Smørum og Taarnby Kirker
67 Kr. 25 0., til Anskaffelse af Kirkebøger til Værløse, Gandløse og
Bringstrup Kirker 63 Kr. 65 0., til Anskaffelse af Messeskjorte og Inven-
tarium til Grevinge og Gladsaxe Kirker 26 Kr. 60 0., til Reolgravning
ved Taarnby Kirke 129 Kr., til særligt Syn ved samme Kirke 15 Kr., til
Gartnerarbejde, Bortførsel af Affald ved Faxe, Gandløse og Gladsaxe
Kirker 209 Kr. 28 0. samt i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 14de
Juni s. A. udbetalt til Landinspektør Simesen: Resthonorar for Reproduktion
af Kort- og Begravelsesprotokol over Gandløse Kirkegaard 146 Kr. 85 0.,
for Udfærdigelse af Kort- og Begravelsesprotokol over Smørum Kirkegaard
360 Kr. 60 0., for Befordring og Honorar for Rejser til Ledøje og Værløse
i Anledning af Kirkesyn 42 Kr. 85 0. og for Rejse til Kastrup i Anled-
ning af Fraskillelse af en Jordstrimmel til Taarnby Assistentskirkegaard
m. m. 17 Kr. 32 0.
Studentersangforeningen erholdt Tilladelse til at afholde Koncert i
Universitetets Festsal i December 1904.
—	Ved Skrivelser af 13de September 1904 og 13de Februar 1905
meddelte Konsistorium Folkeuniversitetsforeningen i Kjøbenhavn Tilladelse
til i Universitetsannexet i St. Pederstræde at lade afholde Forelæsnings-
rækker: i Efteraaret 1904 af Professor, Dr. phil. J. A. Fridericia og Dr.
med. N. P. Schierbeck og i Foraaret 1905 af Docent, Dr. phil, Edv.
Lehmann.
—	Konsistorium meddelte under 14de Oktober 1904 Lektor i fransk
Sprog og Litteratur ved Lunds Universitet C Polack Tilladelse til at be-
nytte et Auditorium i Universitetsannexet i St. Pederstræde til nogle
Eftermiddagsforelæsninger paa Fransk over moderne fransk Litteratur.
—	Under 13de Februar 1905 meddelte Konsistorium Tilladelse til,
at Professor i Kunsthistorie ved Christiania Universitet L. Dietrichson
benyttede et af Universitetets Auditorier til en Række Forelæsninger over
Norges Kunst i Middelalderen, som han efter Indbydelse af Kunstnerfor-
eningen af 18de November, filologisk-historisk Samfund, Nordisk Forening
og Komiteen for Samarbejde mellem Nordens Universiteter havde givet
Tilsagn om at holde i Foraaret 1905.
—	Ved Skrivelse af 27de Maj s. A. meddelte Konsistorium Bestyrelsen
for det 9de nordiske Skolemøde i Kjøbenhavn i 1905 Tilladelse til at be-
III. Forskjellige Sager.
43*
340
Forskjellige Sager.
nytte de 2 store Auditorier i Annexbygningen til Afholdelse af Foredrag
m. m. i Dagene 8de til Ilte August s. A.
— Konsistorium meddelte under 3die Juli 1905 Docent ved Universitetet
i Hallo, Dr. Anatlion Aall Tilladelse til i et Auditorium i Annexbygningen
i Oktober s. A. at afholde en Serie af G Foredrag over Henrik Ibsen.
—	Paa Universitetets Udgiftspost 10, extraordinære Udgifter, for
1904—1905 ere blandt andet følgende Udgifter afholdte:
Til Extraarbejde i Universitetskvæsturen i Anledning af Arbejdet
ved Gjennemførelsen af de forskjellige Skattelove af 15de Maj 1903 og af
Loven om Aflusning af Tienden af s. D., 1100 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1904—1905 Tillæg B. Sp. 1435—36 og 1533—34.
Til Anskaffelse af et Skelet m. m. til Forelæsninger i kirurgisk
Pathologi, 200 Kr., Ministeriets Skrivelse af 25de Juli 1904.
Til Anskaffelse af et Lysbilledapparat til Brug ved Forelæsninger
over Sindssygdomme, 250 Kr., Ministeriets Skrivelse af 23de Maj 1905.
—	Paa Kommunitetets Udgiftspost 10, extraordinære Udgifter for
1904—1905	ere blandt andet følgende Udgifter afholdte:
Til Extraarbejde" i Universitetskvæsturen i Anledning af Arbejdet
ved Gjennemførelsen af de forskjellige Skattelove af 15de Maj 1903, jfr.
ovenfor, 1100 Kr.
Kgl. Bygningsinspektør M. Borch for de af ham indtil Midten af
September 1904 udførte Arbejder i Anledning af Ombygning af Regensen.
Ministeriets Skrivelse af 17de November 1904, 800 Kr.
Udgifter ved Kommissionen for Observatoriets Flytning, 13(3 Kr. 13 0.,
Ministeriets Skrivelse af 7de Juli 1904.
—	I Anledning af et af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
anbefalet Andragende fra „Medicinsk Forening11 om Fornyelse af den,
første Gang for Finansaaret for 1895—1890 paa Kommunitetets Budget
optagne 5aarige Bevilling paa 200 Kr. aarlig til Foreningen til dens
Studiesamling, blev der til 2den Behandling af Finanslovforslaget for
1905—1906	stillet Forslag om en ny 5aarig Bevilling, jfr. Rigsdagstidende
1904—1905 Tillæg B. Sp. 265—66. Forslaget blev bevilget af Rigsdagen
og Beløbet optaget paa Finansloven for 1905—1906.
—	1 Skrivelse af 29de Oktober 1904 anmodede Ministeriet Konsistorium
om at indhente en Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet angaaende et Andragende, hvori Dr. phil. F. Børgesen og Dr.
phil. Th. Mortensen foreslog Oprettelsen af en biologisk Station paa de
vestindiske Øer, nemlig ved Christianssted paa St. Croix.
1 Andragendet henvistes til de vedlagte Artikler „Vestindiens Be-
tydning for Dansk Naturforskning", „En biologisk Station i Dansk Vest-
indien", „Om Fiskerierne ved vore vestindiske Øer", i hvilke Artikler
nærmere fandtes paavist, hvilken overordentlig stor videnskabelig Betydning
en biologisk Station her vilde kunne faa, og af de to sidstnævnte Artikler
fremgik, at ogsaa rent praktisk set vilde en saadan Station kunne faa
særdeles stor Betydning for Kolonierne, saa stor, at det formentlig alene
Universitetet 1904—1905.
341
i Henhold dertil vilde være forsvarligt at ofre den til Anlæg og Drift af
Stationen nødvendige Sum.
De Opgaver, der maatte stilles Stationen, vare: „1. Undersøgelser
over de økonomisk vigtige Fiskearters Biologi, hvortil knyttes Forsøg
paa at forøge Fiskeriiidbyttet ved forbedrede Fangstredskaber og Fangst-
methoder, og hvad iøvrigt Kundskaben til disse Fiskes Biologi vil medføre.
2. Forsøg med Konservering af Fisk. 3. Undersøgelser over Havskild-
paddernes Biologi, med det Maal for Øje at faa ophjulpet dette overmaade
vigtige Fiskeri. Forsøg med kunstig Skildpaddeavl maa foretages, da det
tør ventes at' ville give meget gunstige Resultater. 4. Undersøgelser over
Mangrove-Østersens Biologi og Forsøg paa at gjøre den til Gjenstand for
rationel Østerskultur. 5. Undersøgelse over, hvorvidt Badesvampe findes
ved vore Øer, og om de eventuelt kunne gjøres til Gjenstand for et
lønnende Fiskeri. 6. Undersøgelser over andre økonomisk vigtige Dyr i
de vestindiske Have (Rejer, Languster, Søpindsvin etc.) og Forsøg paa at
forbedre Fiskeriet efter disse. 7. Gjennemførelse af en ordnet Fiskeri-
statistik efter samme Mønster som den, der haves herhjemme. 8. Under-
søgelser over Havbundens Dyre- og Planteliv, særlig (for Dyrelivets Ved-
kommende) paa de store Havdybder, hvortil der her frembyder sig enestaaende
gunstige Betingelser. 9. Regelmæssige Undersøgelser over Plankton'et,
baade ved Havets Overflade og det dybe Vand. 10. Hydrografiske Under-
søgelser. 11. Undersøgelser over Landjordens Flora og Fauna, for Faunaens
Vedkommende navnlig: regelmæssige Iagttagelser over Trækfuglenes Besøg
paa Øerne. 12. Ydelse af Hjælp mod Angreb paa Kulturplanter af skadelige
Insekter og andre Dyr."
Udgifterne til Stationen vilde blive:
Til Anlæg (en Gang for alle) 18800 Kr., nemlig: Kjøb af Skib (d. v. s.
Tilbagebetaling af den Sum, som gjennem Dr. Tli. Mortensen var betalt
til Statskassen for Toldkrydser Nr. 21, for at denne kunde reserveres til
eventuelt Brug for en biologisk Station i Vestindien) 2000 Kr.; Indlæggelse
af Motor og Skrue, Spil til Ophaling af Fiskeredskaber, Akkumulator, og
eventuel Ombygning (Motor til 22 eff. Hestes Kraft; tobladet Skrue)
6500 Kr.; Fiskeredskaber 1000 Kr.; Trosser 3500 Kr.; Overførelsen af
Skibet til Vestindien 2000 Kr.; Instrumenter til Laboratoriet i Land
2000 Kr.; Indretning af Akvarier med Motor til stadig Vandfornyelse
800 Kr.; Litteratur 3000 Kr., ialt 20800 Kr. Herfra blev at trække de
2000 Kr. for Skibet, saa den virkelige Udgift til Anlægget blev 18800 Kr.
De aarlige Udgifter vilde blive: Gage til Stationens Leder 6000 Kr. 5
Gage til Skibsfører 3000 Kr.; Løn til Mandskab 1500 Kr.; Drift og
Vedligeholdelse af Skibet (Motor, Sejl etc.) 1500 Kr.; Vedligeholdelse og
Nyanskaffelse af Fiskeredskaber 500 Kr.; Kemikalier, Glas, Sprit 250 Kr.;
Litteratur 500 Kr.; andre Udgifter 250 Kr. og Husleje 500 Kr., ialt
14000 Kr.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af
8de November 1904 følgende:
De praktiske Opgaver, som i Andragendet anførtes under Nr. 1—7
342
Forskjelligo Sager.
samt Nr. 12, havde efter de foreliggende, og i de medfølgende Bilag
nærmere fremstillede Oplysninger utvivlsomt saa stor Betydning, at de.i
burde gjøres Forsøg paa at løse dem. Forsøg i disse Retninger maatte
imidlertid nødvendigvis hvile paa omfattende biologiske Undersøgelser, og
saadanne vilde kun kunne gjennemføres ved Hjælp af et Laboratorium,
udrustet med passende Hjælpemidler.
I videnskabelig Henseende maatte det betragtes som givet, at der
ved Oprettelse af en biologisk Station i Vestindien vilde kunne vindes
betydelige Resultater, og dette endda i Løbet af et forholdsvis kort
Tidsrum. For en marin Station og ganske særlig for en zoologisk Station
vare Forholdene her de gunstigst tænkelige. Havet byder et rigt og lidet
opdyrket Felt, og en Station paa St. Oroix vilde have en saa at sige ideal
Beliggenhed; som paavist af Dr. Mortensen i de medfølgende Bilag var
Afstanden fra de største Havdybder ganske ringe; Lejligheden til at op-
tage alle de Undersøgelser, som ere knyttede til de endnu saa lidt ud-
forskede store Havdybder, var altsaa ualmindelig gunstig; men selv de
ringere Dyb og Kystregionen vilde yde et overordentlig rigt Materiale.
Alene i faunistisk Henseende vilde det være forholdsvis let at finde noget
Nyt af Betydning, og i biologisk og fysiologisk Henseende vilde der være
fuldt op af taknemmelige Opgaver, da det, der hidtil vidstes om tropiske
Havdyrs Udvikling og Livsforhold, var meget begrænset. Det var almindelig
anerkjendt, at en meget væsentlig Del af Zoologiens Fremskridt i de
sidste Decennier skyldtes de marine Stationer; Stødet til disse gav Op-
rettelsen af Stationen i Neapel (1870), og denne Station havde hidtil
vedblivende havt største videnskabelige Betydning, idet den var et inter-
nationalt Samlingssted for alle Landes Naturforskere, som her søgte Lejlighed
til at studere Middelhavets Rigdomme. Mærkelig nok var der hidtil ikke
oprettet nogen nævneværdig Station ved nogen tropisk Kyst, hvor Dyre-
livet dog var endnu rigere. I 18D2 var der i England en Bevægelse fremme
for at faa oprettet en marin biologisk Station netop i Vestindien, og
Landets betydeligste Naturforskere udtalte sig til Gunst for Sagen; Englands
største dalevende Biolog, Huxley, udtalte bl. a.: „Dyrelivet er ubeskrivelig
frodigt og mangfoldigt i disse Have, men hidtil have Naturforskerne kun
skummet lidt af dets Overflade, fordi deres Arbejde har maattet gjøres
under trange og vanskelige Forhold ombord; systematiske Undersøgelser
af de vanskeligere Problemer — f. Ex. angaaende Udviklingen, der har
saa stor Betydning for den moderne Biologi — have været udelukkede."
Dette havde fuld Gyldighed den Dag idag, men endnu var der ikke fra
Englands eller noget andet Lands Side foretaget noget Skridt, som kunde
gjøre Oprettelsen af en dansk Station som den foreslaaede overflødig.
Det Haab syntes da ikke ganske ugrundet, at en Station i Dansk Vest-
indien, hvor Forholdene som anført maatte kaldes ualmindelig gunstige,
efterhaanden kunde udvikle sig til et internationalt Samlingssted, som
kunde faa en lignende Betydning for Videnskabens Fremskridt, som
Stationen i Neapel havde havt og fremdeles havde. Og i hvert Fald vilde
Oprettelsen af en Station her, hvis Fonnaal i første Linie blev videnskabelige
Universitetet 1904—1905.
343
Undersøgelser, paa den smukkeste Maade bringe vort Land ud over den
Undtagelsesstilling, som det hidtil indtog blandt saa godt som andre
civiliserede Lande ved ikke at have nogen videnskabelig marin Station.
Ogsaa for Undersøgelser paa Landjorden vilde en vestindisk Station have
et stort Virkefelt; baade for Faunaens og Floraens Vedkommende var der
en Rigdom af Opgaver, især i biologisk og fysiologisk Retning. En Opgave
af faunistisk-biologisk Interesse var fremdraget i Andragendet som Nr. 11
(om Fugletrækket); andre vilde frembyde sig ved Studiet af de Organismer,
som skade Kulturplanterne, og for Plantefysiologien vilde en vestindisk
Station kunne faa stor Betydning, naar de særlige Opgaver lagdes i
Hænderne paa en fuldt uddannet og moden Plantefysiolog. Fakultetet
anbefalede paa det varmeste de fremsatte Forslag.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 8de November 1904 til
Fakultetets Udtalelser, men fraraadede — efter at Ministeriet havde ud-
bedt sig Meddelelse om, hvorvidt Konsistorium maatte have noget at
erindre imod, at der af Kommunitetet blev udredet et passende Beløb
til Oprettelsen af og et Tilskud paa 3 5 Aar til Driften af fornævnte
Station, — at der under Kommunitetets Budget blev optaget noget Til-
skud, da en saadan Anvendelse af Kommunitetets Midler skjønnedes at
ligge ganske udenfor dets Opgaver.
— I Skrivelse af 16de Juli 1904 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring i Anledning af et Andragende om, at den for Finansaaret
1901—1902 og de tre følgende Finansaar under Kommunitetets Budget
givne 4aarige Bevilling paa 1000 Kr. aarlig til videnskabelig Bearbejdelse
af det ved Dr. phil. Th. Mortensen og Dr. phil. Johs. Schmidts Rejse til
Siam hjembragte zoologiske og botaniske Materiale maatte blive fornyet
for de følgende 4 Finansaar, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 1018.
Konsistorium indsendte under 31te Januar 1905 dels en Skrivelse
fra Dr. Mortensen, hvori han meddelte, at der var blevet bevilget ham af
Carlsbergfonden 500 Kr. aarlig i 4 Aar til fornævnte Bearbejdelse, saaledes
at hans Andragende herefter kun gjaldt et Beløb af 500 Kr. aarlig for de
følgende Finansaar, dels en Skrivelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, hvor dette bemærkede, at de Zoologer, hvis Udtalelser fulgte
med Dr. Mortensens Skrivelser, alle vare ansete og betydelige Videnskabs-
mænd, hvis Ord burde have Vægt. De Specialkyndige paa det Omraade,
hvor Dr. Mortensens egne Arbejder faldt, ydede ham enstemmig stor
Anerkjendelse og udtalte Ønsket om, at han maatte blive sat i Stand til
at fortsætte sin Bearbejdelse af Siam-Indsamlingens Echinodermer saaledes,
som han havde begyndt. Det samme udtaltes af to Mænd, som for Tiden
sad inde med den mest omfattende Kundskab om det indiske Havs Dyre-
verden; den ene fremhævede tillige, at Undersøgelsen af den Lokalitet,
Bugten ved Siam, hvor Dr. Mortensens Indsamlinger vare foretagne, netop
vilde udfylde et væsentligt Savn i de nyere Undersøgelsers Række, og den
anden pegede paa, at for den indiske Regions Vedkommende vare mange
Grupper af hvirvelløse Dyr saa godt som ubearbejdede. Af flere af disse
Grupper var et anseligt Materiale netop hjembragt af Dr. Mortensen.
Fakultetet anbefalede varmt Andragendet.
344
Forskjellige Sager.
I Henhold til Konsistoriums Anbefaling blev der til 3die Behandling
i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1905—1906 stillet Forslag paa
Kommunitetets Budget om 500 Kr. som første Bidrag af en ny 4aarig
Bevilling paa 500 Kr. aarlig til fornævnte videnskabelige Bearbejdelse,
jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B. Sp. 827—28 og 951—52. For-
slaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet bevilget paa Finansloven for
1905—190(5.