198 Universitetet 1904—1905. — Professor, I)r. phil. & jur. H. Høffding blev i November 1904 kre- eret til Dr. scientiarum honoris causa ved Universitetet i Oxford. — Professor, Dr. med. C. J. Salomonsen blev i Januar 1905 kreeret til Dr. scientiarum honoris causa ved Universitetet i Manchester. VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket 1904—1905. (Overbibliothekar, Dr. S. Birket-Smith.) Bibliotheket var i det akademiske Aar 1904—1905 aabent for Pub- likum i 267 Dage, baade for Udlaanets og for Læsesalens Vedkommende. Der udlaantes 22138 Bind (mod 18420 Laanebeviser), medens der i Læse- salen fremtoges 36578 Bind til 17745 Besøgende (deraf i Eftermiddags- timerne 4438 Bind til 5366 Besøgende). I det hele har der saaledes i Aarets Løb været fremtaget til Publikums Brug 58716 Bind. Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller Forholdet sig, som det vil ses af følgende Oversigt: Læsesalen om Formiddagen (Kl. 11—3). Dagenes Antal. September... .. 26 ()ktober .. 26 November . .. .. 25 December . .. . . 20 Januar ..... . . 25 Februar..... . . 24 Marts....... .. 27 April....... .. 19 Mai......... .. 26 Juni........ .. 22 Juli........ . . 19 August...... 8 267 Besøgende. Fremtagne Bind. 1293 .... 3251 1288 ____ 3085 1287 ____ .... 2962 973 ____ .... 2261 1096 .... 2814 1145 .... 2893 1281 .... .... 3643 918 .... 2342 1134 .... .... 3157 862 .... .... 2445 805 .... .... 2333 297 954 12379 32140 Læsesalen om Eftermiddagen (Kl. 5—8). Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. September..... 26 ......... 527 ..................421 Oktober....... 26 ......... 542 ..................330 November..... 25 ......... 584 ..................584 December..... 20 ......... 491 ..................435 Januar........ 25 ......... 445 ..................671 Februar....... 24 ......... 620 ..................469 Marts......... 27 ......... 603 ..................432 April......... 19 ......... 396 ..................276 Maj.......... 25 ......... 430 ..................209 At overføre... 217 ......... 4638 ......... 3827 Videnskabelige Samlinger. 199 Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. Overført... 217 Juni ..................22 Juli....................19 August................8 4638 317 279 132 3827 268 230 113 266*) 5366 Udlaanet. Dagenes Antal. Laanebeviser. September..........26 ........ 1742 Oktober........26 ...... November..........25 ...... December..........20 ...... Januar...............25 ...... Februar..............24 ...... Marts..................27 ...... April..................19 ...... Maj...............26 ...... Juni..................22 ...... Juli....................19 ...... August........ 8 ...... 1766 1796 1496 1822 1864 1977 1473 1643 1364 929 548 4438 Fremtagne Bind. ., 2095 .. 2124 .. 2092 .. 1760 .. 2353 .. 2251 .. 2306 .. 1749 .. 1983 .. 1623 .. 1154 648 267 18420 22138 — Bogsamlingen forøgedes i Aaret 1904—1905 paa sædvanlig Maade, dels gjennem den befalede Aflevering af Dansk Litteratur, dels gjennem Indkjøb, Udvexling med fremmede Universiteter og andre lærde Institu- tioner, samt Gaver. Blandt de sidste kan særlig fremhæves: 1) En stor Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, som det kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Bibliotheket i dette Aar, som i saa mange tidligere. 2) 101 Bind, mest nyere theologisk Litteratur, skænket af afd. Professor i Plantefysiologi Rasmus Pedersens Efterladte. 3) 81 mindre Skrifter, mest til Hertugdømmernes nyere Historie, skænkede af det store kgl. Bibliothek. — Af Gaver til Haandskriftsamlingen kan fremhæves: 1) Nogle efterladte Papirer af Professor H. Brøchner, deriblandt hans Dagbøger for Aarene 1847, 1852 og 1853, samt hans „Erindringer om Søren Kierkegaard;" skænkede af Dr. Alfred Thomsen. 2) En Pakke Stamtavler og Optegnelser, særlig vedrørende Slægterne de Coninck og Reiersen, fundne i afd. Kaptejn Ch. P. F. J. de Coninck's Bo; skænkede af Cand. jur. A. H. Wilhjelm. Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Redak- tioner og enkelte Personer: Kultusministeriet, Udenrigsministeriet, det store kgl. Bibliothek, Kom- missionen for Havundersøgelser, Danish Regional Bureau for the Inter- national Catalogue of Scientific Literature, Kommissionen for den Arna- Magnæanske Stiftelse, det kgl, nordiske Oldskriftselskab, Zoologisk Museum, Patentkommissionen, Naturhistorisk Forening, Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, Theologisk Læseselskab, Redaktionen af „Nordisk Tidsskrift for *) Store Bededags Aften var Bibliotheket som sædvanlig lukket. 200 Universitetet 1904—1905. Filologi", Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, det norske Kirke- departement, det kg], norske Videnskabers Selskab i Trondhjem, Videnskabs- Selskabet i Christiania, Fridtjof Nansens Fond. den norske historiske Kildeskriftkommission, det statistiske Centralbureau i Christiania, Univer- sitetsbibliotheket i Christiania, Bergens Museum, det kgl. Bibliothek i Stockholm, Universitetsbibliotheket i Upsala, kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, det meteorologiske Institut ved Upsala Universitet, det kgl. Bibli- othek i Berlin, Fraenckelsche Stiftung i Breslau, Stadtbibliotheket i Hamburg, HistorischerVerein fiir Niedersachsen, Verein fiir meklenburgische Geschichte und Altertumskunde, Universitetsbibliotheket i Wien, Kaiserl. Akademie der \\ issenschaften in Wien, Société des naturalistes Luxembourgeois (Fauna), l'Observatoire royal de Belgique, l'Université libre de Bruxelles, Clinical Society of London, Pathological Society of London, India Office (London), tlie Middlesex Hospital, the Bodleian Library (Oxford), Univer- sitetet i Edinburgh, Ministére de l'instruction publique (Paris), Univer- sitetet i Grenoble, Musée d'histoire naturelle i Marseille, Société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux, det offentlige Bibliothek i Geneve, det italienske Undervisningsministerium, l'Académie imp. des sciences de St. Pétersbourg, die Naturforscher-Gesellschafft bei der Uni- versitåt Jurjew, det tinske Litteraturselskab, Redaktionen af „Juridiska Meddelanden" (Helsingfors), Universitetet i Jassy, tlie Superintendent of Government Printing (Calcutta), the Superintendent of the Government Press (Madras), die medicinische Fakultat der japan. Universitåt zu Tokio, the Geologicai Survey of Canada, the Royal Society of Canada, the De- partment of the Interior (Washington), the Smithsonian Institution, the Surgeon General, U. S. Army, the Universities of Pennsylvania, Missouri, Nebraska, Michigan, Iowa, Colorado, Cornell University, Columbia Uni- versity, Princeton University, Harvard University, the Jefferson Physical Laboratory of Harvard University, tlie Carnegie Institution, tlie Ayer Clinical Laboratory (Pennsylvania), Franklin and Marshall College (Lan- caster, Pa., U. S. A.), the University Club (New York), U. S. National Museum (Washington), the Association of American Physicians, the American Mathematical Society, the California Academy of Sciences, the John Hopkins Press (Baltimore), the Crescent Club (Baltimore), the Public Library of the City of Boston, the Newberry Library fChicago), the John Crerars Library, the Library of Congress, Universidad Central de Vene- zuela, Nationalbiblioteket i Buenos Aires, Direktøren for la Officina demogråfica nacional Argentina, Universitetet i Adelaide (Sydaustralien), the Trustees of the Public Library, Museums and National Gallery of Victoria. Hr. Al. V. Badine (Washington), Hr. C. F. Beck (Basel), Overlæge, Prof. Rud. Bergh, Hr. Poul Bjerge (Askov), Dr. A. A. Bjørnbo, Forlags- boghandler, Cand. med. Th. C. Branner, Korpslæge Kr. Carøe, Hr. John Coutts (London), Pastor Hans Dahl, Fuldmægtig Utke Damm, Gehejme- konferensraad, Dr. jur. Deuntzer, Direktør Doberck (Hongkong), Pastor Duckert (Moss), Dr. Edebohls (New York), Oberstløjtnant H. K. Eggers (Liibeck), Hr. Catharinus Elling (Christiania), Hr. Ditlev M. Frederiksen Videnskabelige Samlinger. 201 (Chicago), Professor N. C. Frederiksen, Dr. Aage Friis, Dr. H. Fritsche (Riga), Universitetsboghandler Gad, Lady Geddes (Old Aberdeen), Pastor V. Geisler (Friedenau), Underbibliothekar Gjellerup, Professor, Dr. Gop- pelsroeder (Basel), Redaktør Angelo Haase, Boghandler E. Hagerup, Bibliotheksassistent A. Halling, afd. Læge Oscar Hansens Bo, Cand. theol. Knud Heiberg, Cand. jur. Paul Hennings, Hr. Ejnar Hertzsprung, Hr. Aug. Hjelt (Helsingfors), Højesteretsadvokat, Dr. jur. A. Hindenburg, Cand. mag. A. Høyer, Prof. theol. J. C. Jacobsen, Hr. Charles Janet (Yoisinlieu), Kontorchef A. L. O. Jensen, Bibliothekar, Dr. Kr. Kålund, Hr. Kiseljak (Fiume), Universitetsstipendiat H. Koht (Christiania), Biblio- theksassistent Alfred Krarup, Student P. F. Lange, Underbibliothekar, Dr. Sofus Larsen, Docent, Dr. Edv. Lehmann, Hr. E. V. Lieutaud (Vo- lone, Basses-Alpes), Hr. J. Ljungh (Helsingborg), Dr. M. Mackeprang, Rets- formand Madvig, Prof., Dr. jur. Matzen, Hr. E. Merck (Darmstadt), Biblio- thekar Raphael Meyer, Dr. med. Mygge, afd. Pastor C. D. Møllers Bo, Professor Villi. Møllers Enke, Arkitekt Clir. Nielsen, Docent Dr. A. Olrik, Kriminalretsassessor Axel Petersen, Pastor Qvistgaard, Ingeniør Rosen- stand-Wøldike, Professor E. Rostrup, Prof., Dr. theol. C. H. Scharling, Dr. O. Siesbye, Professor D. Simonsen, Generalauditør H. C. Steffensen, Hr. Th. Stevens (London), Kancelliraad F. Thomassen, Hr. J. Timewell (London), Senator N. Troinitzky (St. Petersborg), Hr. Adair Welcker (S. Francisco), Dr. Wesenberg-Lund, Professor de Vreese (Gent), Direktør A. Zolotareff (St. Petersborg). — Af andre Bibliotheket vedkommende Forhold og Sager kan frem- hæves følgende: Ved Skrivelse af 26de August 1904 meddelte Konsistorium mig, at den k. russiske Gesandt i Kjøbenhavn ønskede at erfare, om der mel- lem de russiske Universiteter og Universitetet i Kjøbenhavn maatte kunne oprettes en Udvexling af „Theses og videnskabelige Afhandlinger, der indsendtes for at opnaa akademiske Grader". Jeg gjorde i den An- ledning opmærksom paa — ved Skrivelse af 3die September —, at en saadan Udvexling allerede længe havde fundetSted mellem vort Universitet og Universiteterne i Jurjew (Dorpat), Kasan og Helsingfors. Om der nu var nogen særlig Grund til at træde i Udvexlingsforbindelse med andre Universiteter, ansaa jeg for tvivlsomt. Det maatte bl. a. bero paa, hvad disse kunde give til Gjengjæld for vore akademiske Skrifter. Hvis de kun havde Disputatser at give, vilde jeg ikke være henrykt ved en Ud- vexling. Dels skreves nemlig disse Disputatser nu saa godt som altid paa russisk og vilde derfor være utilgængelige for de allerfleste, og dels mod- tog vi i Forvejen saadanne Masser af udenlandske Disputatser, at det snart vilde være umuligt at skaffe Plads til dem. Men under alle Om- stændigheder kunde der ikke være Tale om at træde i Udvexlingsforbin- delse med alle de russiske Universiteter (der er 9 ialt), da jeg endnu kun kunde disponere over 4 Exemplarer af de danske Disputatser, og i det mindste 2 af disse vel helst maatte holdes tilbage til anden An- vendelse. De Universiteter, man nærmest maatte tænke paa, var vel det i Moskva og det i St. Petersborg. Men hvor vidt man skulde træde i Universitetets Aarbog. ofi 202 Universitetet 1904 —1905. Forbindelse med begge disse eller kun med det ene eller med slet intet af dem, vilde jeg helst overlade til Konsistorium selv at afgjøre. — Ved Skrivelse af 29de September meddelte Konsistorium mig, at det havde fundet det ønskeligt, at der „ indlededes Udvexlingsforbindelse af Dispu- tatser og andre akademiske Skrifter mellem Universitetet i Kjøbenhavn og Universiteterne i Moskva og i St. Petersborg". Efter at Konsistorium i Anledning af Ministeriets, i forrige Aars- beretning omtalte Skrivelse af 23de August 1904 havde meddelt Mini- steriet, at den akademiske Lærerforsamling maatte anse det for uomgænge- lig nødvendigt, at Universitetsbibliotheket bevaredes som selvstændig In- stitution og udvikledes væsentlig efter de samme Grundsætninger som hidtil, tilskrev Ministeriet atter Konsistorium under 15de December, at „da man har Grund til at antage, at Planen til en Udvidelse af Universi- tetsbibliothekets Bygning vil være lettere gjennemførlig, saafremt Biblio- theket kunde afgive noget af det, der i Øjeblikket findes i Bibliotheket, anmodes Konsistorium om at tage under fornyet Overvejelse, om ikke enkelte Grupper af Sager, som f. Ex. de kjøbenhavnske Dagblade eller deslige, kunde afleveres fra Universitetsbibliotheket til det store kgl. Bibliothek, naar dettes nye Bygning er taget i Brug". I min i den An- ledning under 19de December afgivne Erklæring udtalte jeg følgende: Det i Ministeriets Skrivelse rejste Spørgsmaal falder, som Konsi- storium vil bemærke, meget nær sammen med det, som indeholdtes i Slut- ningen af det andet Led af Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 23de August d. A. og er derfor ogsaa tildels allerede bleven besvaret i min Skrivelse til Konsistorium af 31te August, ligesom iøvrigt af Konsi- storium selv i Skrivelse til Ministeriet af 10de November (se „Aktstykker vedrørende projekteret Udvidelse af Universitetsbibliotheket m. m. S. 1G— 17 og 24). Der kunde jo nemlig i Virkeligheden, som det ogsaa hedder i Ministeriets Skrivelse af 23de August, kun være Tale om en Udskillelse og Afgivelse af saadanne Bøger, som „ikke længere havde Betydning for Universitetsstudierne". Men baade Konsistorium og jeg har jo meget be- stemt udtalt, at det er saare vanskeligt at afgjøre, om noget, der i Øje- blikket synes at have mindre Betydning, ikke kan faa Betydning i Frem- tiden, og særlig vanskeligt vilde det da blive at tinde en større, sammen- hængende Gruppe af Værker, som uden meget store Betænkeligheder kunde udskilles. Ministeriets Skrivelse peger selv hen paa en saadan for- mentlig Gruppe, nemlig de kjøbenhavnske Dagblade. Men nu er For- holdet i Virkeligheden det, at af al den Litteratur, Bibliotheket inde- holder, er der maaske ingen, der saa stærkt og saa vedholdende benyttes som netop disse Blade. Baade det indenbys og det udenbys Publikum søger og finder her stadig Meddelelser og Kjendsgjerninger, som ere af den største praktiske Betydning for det, og naar Bladene blive noget ældre, ere de som bekjendt uvurderlige Kilder til Tidshistorien. Hvis disse Blade altsaa afgaves til det store kgl. Bibliothek, vilde det medføre et ganske overordentligt Savn for Universitetsbibliothekets Publikum, og for det kgl. Bibliothek vilde det næppe være nogen Glæde at modtage dem, eftersom Bibliotheket har alle Bladene i Forvejen. Men først og Videnskabelige Samlinger. 203 fremmest maatte dog Hensynet til den danske Litteraturs Bevaring — et Hensyn, som allerede stærkt er fremdraget baade i Konsistoriums og min egen tidligere Skrivelse — tale bestemt imod en Overflytning af Universi- tetsbibliotliekets kjøbenhavnske Aviser til det kgl. Bibliotliek. Thi medens dog en Del andre Værker, hvis der overgik det sidstnævnte Bibliotliek en Ulykke, kunde bringes til Veje igjen, vilde Tabet af Dagbladene være uerstatteligt, idet disse overbovedet kun opbevares i de offentlige Biblio- theker. Men skjønt jeg saaledes ganske maa se bort fra Afgivelse af de kjøbenbavnske Dagblade, har den ministerielle Skrivelses Antydning af, at en Udskillelse af noget af Universitetsbibliotekets Indhold vilde lette Gjennemføreisen af Bygningsplanen, selvfølgelig maattet gjøre et stærkt Indtryk paa mig, der i saa høj Grad er interesseret i denne Plan, og har bragt mig til atter og atter at overveje, hvorledes det skulde være mig muligt paa bedste Maade at imødekomme Ministeriets Ønske. Og jeg er da bleven staaende ved følgende. Bibliotheket modtog for mange Aar siden (i 1856) en betydelig Samling af udenlandske, særlig tyske Prædikener. Disse have i al den Tid, jeg har været ved Bibliotheket, henstaaet saa godt som urørte, og de høre ganske vist heller ikke til Bibliothekets værdi- fuldeste Bestanddele. Jeg selv skulde være meget villig til at afgive disse Prædikener til det kgl. Bibliothek, eller — hvis dette ikke bryder sig om at faa dem — til en hvilken som helst anden Institution, men naturligvis maa den endelige Afgjørelse i saa Henseende overlades Konsistorium. Desuden har Bibliotheket en stor Samling af de nordamerikanske Forenede Staters Kongresforhandlinger (mellem 11 og 1200 Bind), som for lang Tid siden skænkedes Bibliotheket af den herværende amerikanske Legation, men som aldrig blev fortsat og derfor heller ikke er af synderlig Værdi for Bibliotheket. Ligeledes ejer Bibliotheket en Række Bind af de svenske Kammerforhandlinger, en meget stor Samling (692 Bd.), af de norske Stortliingsforhandlinger og henved 200 Bind af franske Patentskrifter. Ingen af disse Samlinger er dog ført ned til de sidste Aar, og jeg skulde ikke have noget imod at afgive dem. Dog er herved at mærke, at det store kgl. Bibliothek, saa vidt jeg véd, ejer baade Kongresforhandlingerne og Storthingsforhandlingerne fuldstændigt, og jeg tvivler derfor meget om, at det vilde sætte Pris paa at modtage vort Exemplar. Men maaske kunde dette da finde anden Anvendelse. Naar jeg endnu tilføjer, at Universitetsbibliotheket har en ikke ubetydelig Samling Dubletter, hvori- blandt dog en Del daarlige og defekte Exemplarer, som det hellere end gjerne giver Afkald paa, tror jeg at have nævnet alt, hvad jeg med nogen- lunde frelst Samvittighed kunde give mit Minde til at udskille af Biblio- theket. Jeg kan dog ikke slutte uden at gjøre opmærksom paa, at medens en Udskillelse af visse Bestanddele af Universitetsbibliotheket kunde være blevet et endog bydende Krav, hvis Bibliotheket vedblivende skulde have været nødt til at nøjes med det hidtidige utilstrækkelige Lokale, vil Biblio- theket, hvis det virkelig faar en Tilbygning, ikke føle nogen Trang til en Udskillelse, da den nye Bygning jo med Lethed vil kunne optage ikke 26* 204 Universitetet 1904—1905. blot det nuværende Overskud (om jeg saa maa sige) af Bogsamlingen, men uendelig meget mere. Senere var der ikke Tale om Afgivelse af nogen Del af Bogsam- lingen, og en Lov om Opførelse af en Tilbygning til Bibliotlieket i Uni- versitetsgaarden og om en Fornyelse af Bibliothekets Varmeapparat vedtoges i Rigsdagssamlingen 1904—11)05 og stadfæstedes af H. M. Kongen den 14de April 1905. Opførelsen overdroges af Universitetet til kgl. Bygningsinspektør M. Borch, og i Løbet af Sommeren kom man allerede godt i Gang med Arbejdet. Samtidig udførtes i Bibliothekets Hoved- bygning nogle Arbejder, hvortil Midlerne ligeledes vare bevilgede i den sidste Rigsdagssamling, idet der nemlig mellem Gallerierne i Bogsalen anbragtes 3 Jernbroer (en længe savnet Foranstaltning), medens der i Forbygningen indrettedes et Vandkloset. — Under 6te Maj tilskrev jeg Konsistorium saaledes: Det vil næppe overraske Konsistorium at børe, at Indflytningen i den Tilbygning til Bibliotlieket, som nu skal opføres, vil medføre for- skjellige, aarlig gjenkommende Udgifter, som nødvendiggjøre en For- højelse af Bibliothekets Annuum. Da Bygningen efter Arkitekt Borchs Mening allerede vil kunne tages i Brug i Slutningen af næste Aar, maa de fornødne Pengemidler søges bevilgede paa Finansloven for 1906—1907, og jeg kan saaledes ikke opsætte at bringe Sagen frem. Men iøvrigt maa ogsaa af andre og ikke mindre vægtige Grunde en Forhøjelse af Biblio- thekets Annuum anses for nødvendig, og først og fremmest skal jeg nævne, at de Pengemidler, hvorover jeg kan raade til Anskaffelse af Bøger, ikke længere kunne anses for tilstrækkelige, hvis jeg vedvarende skal kunne bestyre det mig betroede Embede paa nogenlunde fyldestgjørende Maade. Bibliothekets nuværende Aarsbudget er paa ca. 17 800 Kr., heri dog ikke medregnet Personalets Lønninger og hvad der medgaar til det extraordinære Katalogarbejde og til Bygningens Vedligeholdelse. Af disse 17800 Kr. er dog lidt over 5800 Kr. dels Renter af Legater, dels Tilskud fra det Classenske Fideikommis og den polytekniske Læreanstalt, og disse Penge have alle deres særlige Bestemmelse, idet de skulle bruges til Anskaffelse (og delvis til Indbinding) af Bøger i ganske bestemte Fag, for den overvejende Del naturvidenskabelige, mathematiske og tekniske. Det Tilskud, der ydes til Bibliotlieket af Universitetet selv, er altsaa kun ca. 12000 Kr. Men af denne i og for sig ikke store Sum er det kun en mindre Del, der kan anvendes til Indkjøb af Bøger, idet der af den, foruden et meget betydeligt Beløb til Indbinding, skal afholdes alle Udgifter til Belysning, Opvarming, Rengjøring, Porto, Telefon, Tryksager, forskjellige Haandværksarbejder, Kontorartikler m. m. For at give en tydelig Forestilling om, til hvilket Beløb alle disse Udgifter naa op, skal jeg meddele, at i Finansaaret 1904—1905, som var et ganske normalt Aar og i alt væsentligt som de foregaaen de, udgaves der paa den nævnte, saa- kaldte almindelige Konto til Indbinding 5600 Kr. 60 Øre,*) til Brændsel *) Man vil vistnok finde, at dette er en meget betydelig Sum i Forhold til det hele Beløbs Størrelse, og dog maa enhver, der kjender Bibliothekets Indbindingsmaade, indrømme, at jeg paa dette Punkt anvender den størst mulige Sparsomhed, for Videnskabelige Samlinger. 205 744 Kr., til Belysning 391 Kr. 94 Øre, og til de øvrige Udgifter, blandt hvilke Porto af Forsendelser (særlig Disputatser) til Udlandet samt Korrespondance med Bogtrykkere i Indlandet spiller en stor Rolle, henimod 1500 Kr., saa at der til det egentlige Bogindkjøb kun blev tilbage af den hele Sum paa ca. 12000 Kr. et Beløb af lidt over 3900 Kr. At dette Beløb er utilstrækkeligt for Bibliothekets Behov, vil man forstaa, naar man erfarer, at for det skal anskaffes alt, hvad der hører under saa store Fag som Medicin, Theologi (fraregnet det gamle Testamentes), National- økonomi, Filosofi med Moral og Æsthetik, Pædagogik, Litteraturhistorie og nyere Sprogs Litteratur m. m., og næsten alt, hvad der hører under Fagene Historie og Retsvidenskab, idet der til Anskaffelse af historiske Værker kun haves et lille Legat paa 200 Kr., og til Retsvidenskab et paa 150 Kr. (baade til Bøger og Indbinding). Dertil kommer endnu, at selv ved de Fag, der maa siges at være bedst stillede (jeg tænker nærmest paa de naturvidenskabelige), fordi der til deres Anskaffelse haves dels ret rundelige Legater, dels Tilskud fra den polytekniske Læreanstalt og det Classenske Fideikommis, har Litteraturens stadige Væxt og tiltagende Dyrhed medført, at ikke engang de for dem særlig bestemte Pengemidler strække til, men maa suppleres fra den almindelige Konto. Resultatet maa da nødvendigvis blive, at der ved Bogkjøbet i det hele paa Grund af Midlernes Knaphed vanskelig kan gjennemføres nogen bestemt Plan, og at der i mange Fag maa blive store Huller. Der er overalt Værker, som det baade for Universitetslærernes og de Studerendes Skyld vilde være af Betydning at have i Bibliotheket, men som jeg af Mangel paa Penge ikke kan anskaffe. Undertiden kjøber saa ganske vist det kgl. Bibliothek dem, men det kan naturligvis ikke altid ske, og det er i hvert Fald beklageligt, at de ikke komme dér, hvor de vistnok savnes mest. Under disse Omstændigheder vil Konsistorium da sikkert finde det naturligt, at jeg søger en forhøjet Bevilling til Bogindkjøb (med dertil hørende Indbinding)*), og jeg mener, at denne ikke godt kan være mindre end paa 4000 Kr., hvis jeg virkelig skal kunne fyldestgjøre de mest paa- trængende Krav. At det ikke er nogen overdreven Fordring jeg hermed stiller, vil kunne skjønnes ved en Sammenligning med Forholdene ved Universitetsbibliotheker i Udlandet. Jeg skal dog ikke her dvæle ved de efter min Mening meget rundelige Budgetter for de tyske Universitets- ikke at tale om, at jeg saa vidt muligt kjøber Bøger paa fremmede Sprog i ind- bunden Stand, fordi Indbindingen er billigere i Udlandet end her. Men Forkla- ringen ligger dels i, at det ikke er alle for Legatpenge indkjøbte Bøger, som man har Lov til at indbinde paa Legaternes Regning, og dels i, at Bibliotheket har en stadig og meget betydelig Udgift til Indbinding af en Mængde Værker (tildels i stor Format og med Tavler), som ikke kjøbes, men skænkes Bibliotheket af det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Ogsaa den nye Lov om Tryksagers Aflevering til Bibliothekerne har, idet den medfører Modtagelsen af Tusinder af Smaatryk, som tidligere ikke afgaves til Universitetsbibliotheket, i høj Grad forøget dettes Indbindings-Udgifter. *) At dette først sker nu, har væsentlig sin Grund i den Usikkerhed, der i de senere Aar har hersket med Hensyn til Bibliothekets Fremtid, men som nu heldigvis synes fjernet. 206 Universitetet 1904—1905. bibliotheker, fordi Sammenligningen noget vanskeliggjøres derved, at der ikke ved disse saaledes som ved vort Bibliothek finder eller kan finde Pligtaflevering Sted af hele den nationale Litteratur. Men lad os f. Ex. se paa Forholdene ved de os saa nærliggende Universitetsbibliotheker i Lund og Upsala. Begge disse modtage ligesom Kjøbenhavns Universitets- bibliotek gratis Exemplarer af hele den indenfor Landets Grænser trykte Litteratur. Og ganske vist ere de nævnte Bibliotheker de eneste større offentlige Bogsamlinger hver i sin By og have ikke som vort Bibliothek et endnu større ved Siden af sig. Men denne Forskjel udjævnes for en Del derved, at der mellem de svenske offentlige Bibliotheker, paa Grund af den dem tilstaaede Portofrihed, finder en saa let Udvexling af Bøger Sted, at de to Universitetsbibliotheker næppe i højere Grad end vort eget behøve ved Bogindkjøb at tage væsentlig andre Hensyn end til Universitetsinter- esserne. Ikke desto mindre, og skjønt Benyttelsen af disse Bibliotheker, og navnlig af det i Lund, er betydelig mindre end hos os, har Upsala Bibliotheket et aarligt Budget paa over 28000 Kr. (foruden Lønninger) og Lunds Bibliothek et aarligt Budget paa henimod 28000 Kr. (ligeledes foruden Lønninger), og af disse Beløb har i de senere Aar Upsala Bibli- otheket kunnet anvende ca. ltiOOO Kr. aarlig til Bogkjøb, medens Lunds Bibliothek endog i Aaret 1903 har kunnet anvende 20000 Kr. til samme Øjemed*). Det vilde dog være urigtigt i denne Sammenhæng ikke at nævne, at foruden de Bøger, som Kjøbenhavns Universitetsbibliothek kjøber, erhverver det ogsaa en Del ved Gave, og særlig maa det fremhæves, at det kgl. danske Videnskabernes Selskab Aar efter Aar skænker det største Delen af de ofte meget værdifulde Skrifter, som Selskabet selv kommer i Besiddelse af ved Udvexling med fremmede lærde Selskaber og Institu- tioner. Men selv om man vilde lægge disse Skrifters Handelsværdi til det Pengebeløb, vort Bibliothek kan raade over, vilde man dog ikke tilnærmelsesvis naa op til de Summer, som de to svenske Bibliotheker kunne anvende til Bogkjøb, for ikke at tale om, baade at disse sidste naturligvis ogsaa faa mange Bøger forærende, og at en offentlig Insti- tutions Virksomhed ikke altfor meget kan eller bør baseres paa Gaver af privat Natur, der kunne ophøre naarsomhelst. Idet jeg nu gaar over til at omtale de andre Forhold ved Biblio- theket, som efter min Overbevisning nødvendiggjøre en Forhøjelse af Bibliothekets Annuum i den nærmeste Fremtid, skal jeg først fremhæve Utilstrækkeligheden af Bibliothekets nuværende Personale. Det er en Kjendsgjerning, at ikke blot Benyttelsen af Bibliotheket i en Bække af Aar stadig er tiltaget, men at ogsaa Arbejdsstoffet i meget betydelig Grad er blevet forøget ved den nye Lov om Aflevering af danske Tryksager. Denne Lov bringer nemlig, som før antydet, Bibliotheket aarlig en over- ordentlig stor Mængde Litteratur, som ikke tidligere er bleven afleveret, for- *) Jeg tager disse Oplysninger om de svenske Bibliotheker fra en Afhandling af Vice- Bibliothekar i Upsala, Dr. Aksel Andersson: „The Research Libraries of Sweden", som er trykt i Proceedings of the American Library Association 1904, og i Library Journal Vol. 29. løvrigt er det mig bekjendt, at i det mindste Upsala Universitets- bibliothek selv anser sit Annuum for utilstrækkeligt. Videnskabelige Samlinger. 207 uden utallige Billeder, Kort og Musikalier, og til at gjennemgaa, ordne og katalogisere disse Masser forslaar Personalet allerede nu ikke længere. Men meget værre bliver det naturligvis, naar den nye Tilbygning bliver taget i Brug, fordi herved et stort Areal kommer til, som skal befærdes mangfoldige Gange om Dagen; og hvis, som det er mit Haab, Bibliotheket faar flere Penge at kjøbe Bøger for, bliver Arbejdsstoffet jo atter betydelig forøget. Det er utvivlsomt, at hvis jeg under disse Forhold skulde nøjes med de Arbejdskræfter, jeg for Tiden har til min Raadighed, vilde Resul- tatet blive, ikke blot at den daglige Expedition vilde blive betydelig forsinket, men ogsaa at alt Ordnings- og Katalogarbejde, som er et Bib- liotheks egentlige Grundpiller, vilde blive hæmmet i en Grad, der kunde blive skæbnesvanger for hele Bibliothekets Virksomhed*). Og jeg maa derfor indtrængende anmode Konsistorium om at skaffe mig en forøget Medhjælp, som jeg har tænkt mig bestaaende i Ansættelsen af 2 nye Assistenter, af hvilke da den ene skulde have stadigt Ophold i den nye Bygning og særlig forestaa Fremtageisen af de Bøger, som faa Plads i denne, medens den anden skulde anbringes i Læsesalen for at deltage i Katalogiseringen. Det vilde ogsaa af den Grund være af Vigtighed at faa en Assistent til paa det sidstnævnte Sted, fordi de i de sidste Aar stadig forekommende Tyverier paa Læsesalen have overbevist mig om Nødvendigheden af her — ligesom Tilfældet er paa det kgl. Bibliothek — at have en Mand, som stadig var til Stede, og som kunde føre en virkelig Kontrol baade med det besøgende Publikum og med de benyttede Bøger. Dette har hidtil ikke kunnet finde Sted, da Assistenterne paa Læsesalen hidtil alle have maattet deltage i Expeditfonen og derfor stadig maa gaa ud og ind, saa at Salen ofte er uden noget som helst Tilsyn. Den Lønning, der vilde udkræves til de 2 Assistenter, maatte efter min Mening være lig den, som den yngste af de hidtilværende Assistenter i Formiddagstimerne oppebærer, nemlig 1500 Kr. om Aaret for hver, eller ialt 3000 Kr. Men hermed ere vi endnu ikke til Ende med de paakrævede nye Udgifter. Som Konsistorium vil have set af Planerne til Tilbygningen, vil Forbindelsesgangen mellem denne og den nuværende Bibliotheksbygning berøve 4 Rum i den sidste saa godt som alt Lys, saa at det vil blive nødvendigt hele Aaret igjennem at oplyse disse Rum, og maaske endda et Par af de tilstødende, med elektrisk Lys. Ogsaa til Driften af 2 Elevatorer, som skulle anbringes i Tilbygningen, vil der blive forbrugt en Del Elektricitet. Og endelig vil det nye Varmeapparat kræve en betydelig større Mængde Brændsel end det gamle, fordi det, foruden at opvarme den nuværende Bygning paa en langt fuldstændigere Maade, end det hidtil har kunnet ske, jo ogsaa skal opvarme hele Tilbygningen. Hvor stor en Udgift disse forskjellige Poster ville medføre, kan vel ikke i Øjeblikket angives med fuldstændig Nøjagtighed. Dog have de Ingeni- *) Jeg maa ogsaa her minde om, at foruden det for alle Bibliotheker fælles, daglige Arbejde, har vort Bibliotheks Personale, eller dog en Del af det, stadig et extra- ordinært og meget vanskeligt Arbejde i Ordningen af den nye systematiske Katalog, som endnu i en Aarrække vil lægge Beslag paa en stor Del baade af min og mine Medarbejderes Tid. 208 Universitetet 1904—1905. ører, som have indsendt Overslag til Arkitekt Borch over de paagjældende Anlæg, udregnet, at Varmeapparatet vil udkræve aarlig omtrent 3000 Centner Kul å 1 Kr. Centneret, og at Elektriciteten til de nye Lamper og til Drift af Elevatorerne vil koste henved 900 Kr. om Aaret. Med Fradrag af, hvad Bibliotheket nu gjennemsnitlig udgiver om Aaret til Kokes (men ikke til Brænde, som ikke er medtaget i ovenanførte Bereg- ning), nemlig ca. <>20 Kr., Gjennemsnitsprisen for de 3 sidste Aar, vilde det hele altsaa blive en Merudgift paa henved 3280 Kr., eller for at afrunde Tallet: 3200 Kr. Men hertil maatte endnu føjes en mindre Sum for Renholdelse og overhovedet Tilsyn med den nye Bygning. Renhol- delsen af den hidtidige Bibliotheksbygning, hvorfor der nu betales det ene af Bibliothekets Bude extra 180 Kr. om Aaret, lægger saa meget Beslag paa hans og hans Husstands Kræfter, at det vilde være ubilligt uden noget særligt Vedering ogsaa at paalægge ham Renholdelsen af Tilbygningen, men desuden burde der billigvis ogsaa beregnes ham noget for det ikke ubetydelige Arbejde, der vil være forbundet med den daglige Aabning og Lukning af de mange Jernskodder og Trækruder i Bygningen, med Rensning af Vandklosettet m. m. Jeg ansætter det hele til 200 Kr. om Aaret, og jeg ønsker, at dette Beløb maa blive lagt til Bibliothekets alminde- lige Assistancesum, saa at Pengene udbetales Budet som et Honorar, der kan bortfalde, naar mulig en anden Ordning træffes. Jeg kan nemlig ikke skjule, at jeg vilde foretrække, at der blev ansat et helt nyt Bud i den nye Bygning, hvilket Bud da tillige kunde være behjælpelig ved Frem- tageisen af de dér opstillede Bøger og Aviser. Imidlertid skal jeg ikke for Tiden stille noget Forslag i saa Henseende, men vil først afvente, hvorledes Sagerne ville udvikle sig. Resultatet af alt det foregaaende er da, at jeg tillader mig at foreslaa: Til Ansættelse af 2 nye Assistenter en Forhøjelse af Biblio- thekets Lønningskonto med............................. 3000 Kr. Til Bogkjøb og Indbinding, til Brændsel og Elektricitet, samt til Extrahonorar for Bibliotheksbudet en Forhøjelse af Bibliothekets almindelige Konto med..................... 7400 Kr. Jeg bemærker dog, at da den ene af de 2 Assistenter tænkes anbragt i den nye Bygning, vil hans Lønning først være at beregne fra den Tid af, da denne Bygning tages i Brug, hvorom jeg skal gjøre nærmere Ind- beretning. Det samme gjælder om de for Budet beregnede 200 Ivr., af hvilke kun en Del antages at kunne komme til Anvendelse i Finanaaret 1906—1907. Og hermed tillader jeg mig at anbefale denne for Bibliotheket saa overmande vigtige Sag til Konsistoriums Velvillie og virksomme Under- støttelse. — Arbejdet ved de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1904— 1905) indsendtes den 3die Maj 1905 til Ministeriet. Til den alfabetiske Katalog blev der af Cand. mag. Bartholin skrevet 3594 Sedler, tilhørende Afdelingerne Krystallografi, teknisk Mekanik og Maskinisere, Kemi, al- mindelig Naturhistorie. Desuden skrev Kandidat Bartholin i selve Biblio- Videnskabelige Samlinger. 209 thekstiden 574 Sedler til Fagkatalogen, hørende til forskjellige Afdelinger. — Udenfor Bibliothekstiden indførte han i Fagkatalogen 5847 Titler. Ordningen af Fagkatalogen udførtes af Assistenterne A. Halling og B. Erichsen samt mig selv. De Afdelinger, der gjordes færdige, vare: franske Forfattere og fransk Folkelitteratur; germanske Sprog i Almindelighed, Østgermansk og Vestgermansk indtil engelsk Grammatik i Almindelighed; fremmed Biografi, Bogstaverne O til Z; Fysik til mekanisk Fysik inkl. Paa Finansloven for Finansaaret 1905—1906 bevilgedes — i Hen- hold til min derom gjorte Ansøgning — 1900 Kr. som første Del af en 5-aarig Bevilling paa 1900 Kr. aarlig til Katalogarbejdet. — Under 2den Maj 1905 tilstod Ministeriet Underbibliothekar, Dr. S. Larsen en Rejseunderstøttelse paa 400 Kr., for at han i Anledning af Opførelsen af Tilbygningen til Bibliotheket kunde gjøre sig bekjendt med de Foranstaltninger, der i Nordtydsklands bedst indrettede Bibliotheker var trufne med Hensyn til Inventariets Indretning og Opstilling. Det havde naturligvis nærmest paahvilet mig selv at foretage denne Rejse, men min daværende skrøbelige Helbredstilstand forbød mig det. I Midten af Juli Maaned maatte jeg underkaste mig en Operation, og senere blev jeg angrebet af forskjellige Sygdomme, saa at jeg først i Begyndelsen af November kunde gjenoptage mit daglige Arbejde paa Bibliotheket. I hele denne Tid ydede Underbibliothekar, Dr. Larsen, med hvem jeg næsten daglig konfererede om Bibliothekets Sager, mig den utrætteligste og virk- somste Bistand. 2. Den botaniske Have i 1905. (Direktør, Professor, Dr. Eug. Warming.) A. Haven i snævrere I or stand. (Botanisk Gartner Axel Lange.) 1. Jordafstaaelsen til Polyteknisk Læreanstalt og Indlemmelse af Sølv gadeanlægget i Haven. Den sidste Del af det Areal, som Haven skulde afstaa til Polyteknisk Læreanstalt, blev afstaaet i Maj Maaned, og kort efter paabegyndte Læreanstalten Opførelsen af en Grænsemur. Som nævnt i Aarsberetningen for 1904 ønskede Haven for at vinde Erstatning for det Jordstykke, vi saaledes have mistet, at faa overdraget det Jord- areal, der ligger mellem Polyteknisk Læreanstalt og Mineralogisk Museum. Forhandlingerne mellem Magistrat og Ministerium denne Sag vedrørende resulterede i en Overenskomst, hvis Hovedpunkter ere følgende: Arealet udlejes til Botanisk Have i et Tidsrum af 50 Aar for en aarlig Leje af 20 Kr. Arealet maa ikke bebygges; dog tillades det Haven at opføre et lille Træhus ved Sølvgadelaagen til Ly for Opsynsmanden og et Træskur i den Del af Arealet, som indhegnes til Forsøgshave. Der anbringes en Laage i Hegnet ved Sølvgade, og denne Laage saavel som den gamle Hovedindgang paa Hjørnet af Østervoldgade og Gothersgade holdes aabne for Publikum om Sommeren fra Kl. 7 Morgen, om Vinteren fra Solopgang til Solnedgang. Passage gjennem Haven er om Formiddagen dog kun Universitetets Aarbog. 27 210 Universitetet 1904- 1905. tilladt ad Veje, der ligge øst for Søen; efter Kl. 1 er der som hidtil Ad- gang overalt i Haven. Kommunen forpligter sig til vederlagsfrit at levere Haven indtil 70000 Tdr. filtreret og 80000 Tdr. ufiltreret Vand. Hvad Haven bruger af filtreret Vand udover de 70000 Tdr., skal den betale med Halvdelen af den for almindelige Forbrugere fastsatte Pris, dog mindst 70 0. pr. 100 Tdr. Senest 6 Maaneder efter, at Arealet er over- draget til Haven, skal den nye Ordning angaaende Adgangen til Haven træde i Kraft. De store Omændringer indenfor Haven, der vilde følge af Jordafstaaelsen og det nye Areals Optagelse i Haven samt af de nye Regler for Adgang til Haven, vilde selvfølgelig fordre store Udgifter, og for at kunne bestride disse, havde Haven søgt og faaet en Bevilling paa 3620 Kr. Desuden var der bevilget 12663 Kr. til Omændringer ved Mistbænke og Bakker og 6666 Kr. til Flytning af Jernstakit og andre Arbejder, som sortere under Bygningsvæsenet. De vigtigste (for Jordarbejderne se dog under 2. Frilandsanlægget) af de udførte Forandringer ere følgende: Mistbænkearealet er fuldstæn- dig omlagt; den store Mistbænkegrube blev overskaaret af den nye Grænse mod Polyteknisk Læreanstalt, og en ny Grube er derfor bygget; en Del af den gamle Grube blev staaende og omdannedes til en lav Bakke. En hel ny Bakke er opført; denne er dybt udgravet, og der er indlagt Varmerør. Det er Hensigten at anvende den til Overvintring af Ud- plantningsplanter og om Sommeren at fylde den med Gødning og bruge den til Dyrkning af Palmer og andre Varmhusplanter. Da der skulde føres Daraprør over til denne Bakke, blev Ledningen til Akvariet sam- tidig forbedret paa Bygningsinspektørens Foranstaltning. Den gamle Led- ning, som snart vilde være udtjent, blev nedlagt, og en ny Kanal blev gravet. 1 Kanalen nedsattes støbte Cementforme, hvori Rørene vel isole- rede nedlagdes. Ogsaa Ledningen til Formerings- og Forsøgshuset nød godt af denne Omændring, idet denne Ledning, som ikke før har været isoleret, nu dog er det saa langt som hen til Akvariet, hvor den bryder fra. Paa Mistbænkearealet er endvidere Hyttet nogle og nybygget andre Bakker, dels Træbakker, dels Bakker med Murstensgavle. Paa Grund af den ny Overenskomst med Kommunen angaaende Havens Vandforbrug har vi maattet anskaffe Vandmaalere. Disse ere anbragte i murede Brønde, som findes: 1) ved Linnésgadelaagen, 2) ved Østerfarimagsgade mellem Gartnerboligen og Væxthusene og 3) i det nye Anlæg. De Ledninger, der fandtes i det nye Anlæg, ere overdragne til Haven; paa Mistbænke- pladsen ere nogle Opstandere Hyttede, og paa Magistratens Forlangende ere alle de gamle Fjerhaner paa Friland saavel som i Museumsbygningen og Embedsboligerne ombyttede med Ventilhaner. Jernstakittet, som tid- ligere dannede Grænsen til Sølvgadeanlægget, er Hyttet ud til Flugtlinien mellem Polyteknisk Læreanstalts nordøstlige og Mineralogisk Museums nordvestlige Hjørne; samtidig er Stakittet bleven fortættet forneden for at hindre Hunde i at komme ind i Haven, og Haven er nu til alle Sider sikret paa denne Maade. Laagen, gjennem hvilken Adgang til Haven finder Sted, er bleven anbragt tæt ved Polyteknisk Læreanstalts nord- østlige Hjørne. Et Hus for Opsynsmanden opførtes tæt ved Laagen. En Videnskabelige Samlinger. 211 ret stor Del af det nyindtagne Jordstykke, det, der ligger op til Minera- logisk Museum, blev valgt til Forsøgsliave og Planteskole (se 8. Forsøgs- haven); dette Areal indhegnedes med et solidt Jerntraadshegn, og et Ar- bejdsskur opførtes paa det. Paa de Steder, hvor Gange støde op til Hovedfærdselsvejen, er der anbragt Opstandere med Kjæder, for om For- middagen at kunne spærre af og derved angive, at Færdsel ikke maa finde Sted paa disse Veje. Nye Reglementer om Adgang til Haven (til Plakattavlerne) ere blevne trykte; foruden Optagelse af de nye Bestem- melser er der efter Forhandling med Ministeriet i Reglementet foretaget nogle Lempelser; blandt andet maa Hunde, som føres i Snor, medtages i Haven, og Paragrafen om at Kurve og Tasker ikke maa bæres i Haven er ændret til, at Folk, som „bærer Byrder", ikke maa færdes i Haven. Haven blev aabnet for Gjennemgang den 9de Oktober, og efter den Mængde Mennesker, som daglig passerer de to Laager, maa man slutte, at det er et virkelig følt Savn hos Publikum, der er blevet afhjulpet ved den nye Ordning. Med det Maal for Øje at kunne foretage en Sammen- ligning med Besøget i Haven, inden Passage kunde finde Sted igjennem den, og efter at denne Reform var indført, blev der i 1904 foretaget en Tælling af de Besøgende til Haven. Fra 21de—27de September 1904 passerede 4600 Mennesker Gothersgadelaagen, og Ugen efter var Besøget 3900. Et Par Dage efter at Sølvgadelaagen var aabnet i 1905, blev de Personer, der passerede de to Laager i Løbet af en Uge talte. Resul- tatet blev fra Ilte—17de Oktober 1905: 9725 Personer og ved en i No- vember (1ste—7de) foretagen Tælling endog 13600 Mennesker. 2. Frilandsarilægget. Busketterne og Kvartererne ere vintergravede og ere i Sommerens Løb holdte rene som sædvanlig. Søbredden har lige- ledes faaet sin aarlige Udbedring. De mest omfattende Jordarbejder ere dog foretagne paa det nyindlemmede Areal. Her er den ene Gang ned- lagt, medens den anden, ad hvilken Færdsel navnlig finder Sted, er om- dannet til 5 Alens Bredde, og saaledes er bragt i Samklang med Havens øvrige Hovedgange. En ny 4-Alens Gang er anlagt langs Jerntraads- hegnet, der begrænser Forsøgshaven. Begge disse Gange ere blevne makademiserede og forsynede med Rendestene. Det Areal, hvorpaa Forsøgshaven er anlagt, var meget lavere end den øvrige Del af Anlægget, og her er derfor paafyldt en Mængde Jord, paa Steder endog et Lag paa over 1 Alen; Jorden hertil have vi faaet fra Udgravningen paa Polyteknisk Læreanstalt. Det indhegnede Areal er ved Gange, tildels makademiserede, delt i følgende Dele: 1. Forsøgs- haven, 2. Kvarter for ubestemte Planter, 3. Planteskole, 4. Udsædsbede og 5. Kulturbede for Alpeplanter. Disse sidste ere i et Antal af 8 op- førte af svære Brædder, de ere forsynede med Dræn og fyldte med let Jord og ere allerede i Sommerens Løb for største Delen bleven beplantede. De ubestemte Planter, som dels stode spredte omkring i Haven i de pe- renne Grupper, dels fandtes i et Kvarter for sig mellem Ege- og Ahorn- Plantningerne, ere ogsaa flyttede over til deres nye Plads. Planteskolen er delvis beplantet. Angaaende Forsøgsarealet se under 8. Den store Plæne i Anlægget er ved Gange bleven tredelt, og der er i disse 3 Plæner 27* 212 Universitetet 1904—1905. anlagt koncentriske Bede, hvor det er Meningen fremtidig at dyrke de enaarige Planter, i Busketterne i det indtagne Areal er der mod Aarets Slutning ryddet en Del Træer og Buske, og langs Hegnet mod Sølvgade er plantet et smalt Læbælte. Det Jordstykke, som blev rømmet for ube- stemte Planter, er senere gravet og forbedret ved Paaførsel af Mosejord; det er dernæst beplantet med en Del sjældnere Smaabuske, som ikke vilde trives paa de Steder, hvor de stode, spredte omkring i Arboretet. Til det Kvarter, hvor de enaarige og toaarige Planter hidtil have liavt deres Plads, er i Efteraaret Havens Samling af perenne Planter bleven overført. For nogle Familiers Vedkommende er der dog kun medtaget enkelte Arter, saaledes af Familien Iridaceæ, af hvilken Hovedmængden af Arter er bleven paa den gamle og godt beliggende Plads. Ved denne Ordning er et længe følt Savn blevet afhjulpet. De perenne Grupper laa nemlig for største Delen saa tæt inde ved Træplantningerne, at de overskyggedes af disse, og Stauderne trivedes derfor ikke saa vel, som man kunde ønske. De have nu faaet en god og sollys Plads. De enaarige Planter have, som nævnt, faaet Plads i det nye Anlæg; de toaarige ere delte saaledes, at de, der kunne naa at udvikles paa en Sommer, saas sammen med de enaarige, men de, der fordre en hel Sommer til at danne Roset, saas paa Bede i Forsøgshaven for senere at henplantes i Staude- kvarteret. En Del biologiske Grupper, som blev stærkt beskyggede, ere flyttede; der er optaget en ny Gruppe med gynodiøciske Planter og an- lagt et Bed til Klitplanter. Pladsen, hvor Alpeplanterne henstilles om Sommeren, er ved Aarets Slutning under Omlægning, og foran Mistbænke- gruben er plantet en Avnbøghæk til Læ. Gangen fra Baadebroen hen til Springvandspladsen er makadamiseret og Rendestenen er forbedret; paa samme Maade er Gangen mellem Rosenbuskettet ogThujahøjen bleven behandlet. For at holde Søen i den rette Vandstandshøjde har Pumpen været benyttet 99 Gange i 632 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed maatte fyres under Kjedlerne i 342 Timer. 3. Sorø-Arboret. 1 Foraaret blev der i Hundekildehave udplantet 79 Exemplarer Betula og nær ved Filosofgangen 64 Exemplarer Cratægus. Da Planteskolen i Feldskov har vist sig at være for lille, er et nyt Stykke Jord, 2970 □ Al. stort, i Efteraaret indtaget til Planteskole. Dette Areal vil blive indhegnet, og skal til Foraaret tages i Brug. Omkring de plantede Abies og Picea er der i Sommerens Løb renset to Gange. 4. Væxthusene. Planterne ere omplantede og renholdte som sæd- vanlig. 18 Planter ere omplantede i Ballier og firkantede Kasser. I An- ledning af at Nattens Dronning (Cereus granditiorus og C. nycticallus) blomstrede, var Kaktushuset aabent for Publikum 4 Gange fra Kl. 6*/2— 8lj2 Aften og blev i den Tid besøgt af ca. 500 Personer. I Orchideliuset har fra 1ste November 1904—31te Oktober 1905 94 Arter Orehideer været i Blomst; endvidere blomstrede lier i Sommer den ejendommelige Ari- stolochia grandiHora; den frembragte i Løbet af 2 Maaneder 10 Blomster, af hvilke den største havde en Længde af 42" maalt fra Frugtknudens Grund til Biosterets yderste Spids. Da der, især om Vinteren, samlede sig Vand i Kanalen under Rørene i Husene Nr. 10—12, ere Atløbsfor- Videnskabelige Samlinger. 213 holdene herfra blevne ordnede. Ligeledes ere Afløbsforholdene fra Akva- riet ordnede; paa sidstnævnte Kloakledning er der anbragt to Gjennem- løbsbrønde. Zinktagene paa Bagskurene ved Palmehuset og Taget paa Skuret ved Formeringshuset ere blevne omlagte; der var til dette Arbejde paa Finansloven bevilget 4350 Kr. Laasene paa Væxthusene ere eftersete og delvis erstattede med nye. Fyrkjælderen og de andre Rum samt Gjen- nemkjørslen saavelsom Skurene bag Palmehuset ere blevne hvidtede. Loftet i Formeringshuset er fornyet. I Sommerens Løb ere Hanerne paa Varme- ledningerne slebne, Pakningerne og Rørene eftersete og paa enkelte Steder fornyede. I Hus Nr. 2 og Nr. 4 er der for at styrke Jernristerne, der ligge over Kanalerne, anbragt T-jern under dem. I Palmehuset er der paa 3 Steder langs Søjlerne lagt Vandrør op til Galleriet, saaledes at man nu let kan besprøjte Palmerne fra oven. Glastagene paa Væxthusene ere eftersete og kittede, og Glasset paa øverste Etage (underste Lag) af Hus Nr. 2 er omlagt. 5. Bygningerne. Det aarlige Eftersyn er foretaget som sædvanligt. Laasene ere overalt eftersete og for en stor Del fornyede. Plankeværkerne om Gartnerens og Undergartnerens Gaarde ere delvis fornyede og malede. I Gartnerboligen er der lagt en Vandledning op til 1ste Sal og anbragt en Kumme med Nedløbsrende. Mellemgangen er hvidtet og malet. 1 Medhjælperboligen er Korridoren paa 1ste Sal ferniseret og Fælleskøkkenet for Medhjælperne hvidtet og malet. Der er lagt Gas ind i Medhjælper- boligen og i Portnerboligen; hertil var der paa Finansloven bevilget 495 Kr.; i Portnerboligen er kun lagt Kogegas; i Medhjælperboligen er der lagt Kogegas ind til de to Undergartneres og til Fyrbøderens Køkken og til Medhjælpernes Fælleskøkken; Belysningsgas er indlagt til Trappegangen. Kjøkkengulvet i den ene af Undergartnernes Lejlighed er repareret. I Museet er Nr. 17 i Kjælderen bleven kalket, og i Nr. 13 og 14 er Loftet hvidtet. Trappen er ferniseret, og Gulvene i Værelserne paa 1ste Sal ere ligeledes ferniserede. Nogle faste Skuffedarier i Nr. 4 og Nr. 23 ere blevne kobberbeitsede. Retiraden ved Portnerboligen er nedlagt, og Pissoiret er malet. I Laboratoriet er Trappen samt Gulvene i Anatomisalen, det inderste Værelse for Viderekomne og Professorens Arbejdsværelse ferniserede. Loftet er hvidtet i sidstnævnte Værelse. Det plantefysiologiske Labora- toriums Lokaler bleve underkastede en gjennemgribende Reparation, idet alle Rum med Undtagelse af et enkelt, lille Rum i Kjælderen bleve malede; ligeledes blev alt fast Inventar malet. Paa 1ste Sal blev Skille- rummet mellem de to smaa Værelser, som høre til Fysiologisk Labora- torium og vare indrettede til Mørkekamre, fjernet, saa at der her blev et stort Arbejdsværelse for Professoren i Plantefysiologi. Dennes Embeds- bolig blev tillige, før Professor Johannsen flyttede ind, underkastet en fuldstændig Reparation, idet alle Rum istandsattes, Væggene maledes, Lof- terne hvidtedes og Gulvene ferniseredes eller maledes. 6. Frø- og Plantebytningen. Fra 67 botaniske Haver og 5 Private er der modtaget 1274 Portioner Frø, og fra 7 botaniske Haver og 38 Private er der modtaget 298 levende Planter. Blandt Giverne af Frø og Planter kunne nævnes: Maler Aagesen, Værkfører Andersen, Apotheker J. Baagøe, Handelsgartner P. Brandt, Gartner A. Bøving, Ingeniør Caroc, Mag. sc. 214 Universitetet 1904—1905. Ditlevsen, Mons. Dode (Paris), Grosserer Chr. Erichsen, Botanisk Gartner Th. Friedrichsen, Frk. E. Glahn, Seminarielærer Hansen (Viborg), For- søgsbestyrer O. Hansen (St. Croix), Cand. pharm. J. Hartz, Journalist Henriksen, Kontorchef Jansen, Gartner Clemen Jensen, Fru Kiens, Inspektør Kirscliner, Tjærer Jakob Lange, Professor Jul. Lassen, Frk. M. Levin (Stockholm), Læge Otto Møller, Direktør Nielsen (Vilvorde), Gartner Olsen (Haveselskabets Have), Slotsgartner Paludan, Handelsgartner Th. Pedersen, Seminarielærer Petersen (Nexø), Handelsgartner Ruys (Holland), Gartner Steenberg, Handelsgartner O. Trier, Handelsgartner Waterstradt, Grosserer Wessel, og af Havens Personale: Medhjælper Bonfils, Dr. Børgesen, Gartner Lange, Undergartner Madsen, Assistent Raunkiær og Professor Warming. Ganske særlig maa den Gave, Haven modtog fra vor Lands- mand paa Java. Hr. H. V. G. Rimestad, fremhæves. Hr Rimestad sendte Haven en Samling af tropiske, hovedsagelig javanske Orchideer, ialt 30 Arter i 500 Exemplarer. Havens Samling har derved faaet en kjærkommen og meget værdifuld Forøgelse. I Løbet af Efteraaret har allerede en Del af Arterne blomstret. Fra Haven er afgivet 7174 Portioner Frø til 92 botaniske Haver og 29 Skoler, Institutioner, Gartnere og Havevenner. Et saa stort Antal Portioner er ingensinde før uddelt i noget enkelt Aar. I Aarsberetningen 1889 er der opstillet et Skema over Uddelingen i de forløbne 50 Aar og deraf fremgaar det, at Aaret 1876 staar højest med 6033 Portioner og 1881 næsthøjest med 5733; siden denne Oversigt fremkom staar 1901 hidtil højest med 5557 Portioner. Af levende Planter og Stiklinger er afgivet 1122 Exemplarer til (i botaniske Haver og 37 Skoler og Private. De i de senere Aar oprettede Skolehaver, hvoraf mange ere blevne for- synede med Materiale her fra Haven, ere navnlig Aarsagen til det store Antal Planter, Haven har kunnet opføre som afgivet i de 3 sidste Aar, (1903: 762, 1904: 1137, 1905: 1122), i Forhold til det Antal, som var Normalen i tidligere Aar (1899: 124, 1900: 322, 1901: 234, 1902: 458). Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Examiner samt til den polytekniske og den farmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er der af afskaarne Blomster afgivet 935 Portioner. Disse fordele sig paa følgende Maade: 169 Portioner til Kursus. 42 til Manu- duktion, 329 til Latin- og Realskoler, 295 til Pigeskoler, 73 til Kommune- skoler og 27 til Skolelærerexaminer ude i Landet. Ligesom i tidligere Aar udsendtes en Liste over Planter, som kunde leveres i større Mængde til Skolerne med Anmodning om, at de ved deres Rekvisitioner ville holde sig til den. 7. Personalet. Paa Finansloven er Budgettet til Lønning af Opsynet i Haven forhøjet fra 847 Kr. 80 0. til 2527 Kr. 80 0., da det tidligere Opsyn vilde være ganske utilstrækkeligt, nu da der er Gjennemgang gjennem Haven fra tidlig Morgen til Solnedgang. Daglønnen for Opsynet maatte ogsaa forhøjes (fra 2 Kr. 70 0. til 3 Kr. for Heldagstjeneste og fra 1 Kr. 70 0. til 1 Kr. 80 0. for Halvdagstjeneste). Til Opsynsmand ved Sølvgadelaagen blev antaget en af Havens Arbejdere: P. Nielsen. Medhjælper Mark forlod den 31te August 1905 Haven, for at paabegynde Videnskabelige Samlinger. 215 Kursus paa Landbohøjskolen; i lians Sted antoges Lauritz Hansen. Gartner Lykke har i det forløbne Aar passet Orchideerne og et Par andre Smaa- afdelinger og har fra 1ste Oktober ogsaa faaet Husene Nr. 4 og 5 over- draget. Haven har faaet ministeriel Tilladelse til at lønne ham med 4 Kr. daglig. Fyrbøder Hans Petersen (Hovfing) kom i Efteraaret 1904 saaledes til Skade, at han blev arbejdsudygtig i længere Tid. I Vinteren 1904—1905 vikarierede for ham en af Havens Arbejdere, der er kjendt med Fyringen; men da der i Efteraaret 1905 endnu ikke var Udsigt til, at Petersen kunde blive arbejdsfør snart, indgav han Ansøgning om Afsked, og Direktionen anbefalede ham til Pension. I hans Sted antoges fra 1ste November 1905 Lauritz Jensen. Arbejdsmand Peter Petersen, som April 1905 havde været i Havens Tjeneste i 25 Aar, modtog i tlen Anledning et Gratiale paa 100 Kr. 8. Forsøgshuset og Forsøgsliaven. Forsøgsarealet i det i Haven indtagne Anlæg udgjør 900 □ Alen; dette Stykke er delt i 3, saaledes at Halvdelen benyttedes af Professor Johannsen, x/4 af Mag. sc. Raunkiær og 1/i af Mag. sc. Ostenfeld. Professor Johannsen har liavt Levkøjer udplantet i Aar, Mag. sc. Raunkiær har havt Forsøg med Taraxacum og Mag. sc. Ostenfeld med Hieracium. Alle Forsøgene have lidt meget under Angreb af Knoporm. Da der ved Foraarets Begyndelse intet Forsøgsareal forelaa, idet den gamle Forsøgshave var afstaaet til Polyteknisk Læreanstalt og den nye ikke var i brugbar Stand, maatte der tildeles Raunkiær og Ostenfeld Forsøgsarealer i det gamle 2aarige Kvarter. Her dyrkede Raunkiær Knautia, og Ostenfeld Hieracium. Forsøgshuset har været benyttet af Professor Johannsen. 9. Adgangskort ere udstedte til 34 Manuduktører og Lærere til- dels med Adgang til Væxthuse, Stenhøje og Mosen. Af Betalingskort ere solgt Nr. 67 for en enkelt Person og Nr. 43 for Familie. Adgangskort til at male i Haven er udstedt til 25 Personer. Adgangskort til Haven er af Bibliothekaren udstedt til 50 ministerielle og Universitets Embedsmænd, 16 Botanikere, 24 Stud. mag., 80 Stud. og Exam pharm., 8 Stud. med., 3 Stud. polyt., 19 Lærere og Lærerinder, 102 Seminarieelever, 9 Landbo- højskoleelever, 15 Privatister og 15 Elever ved Statens Lærerkursus. 10. Plantebestemmelsesarbejdet i 1905. I det forløbne Aar er der foretaget ca. 350 Plantebestemmelser ved Mag. sc. Raunkiær, dels af Planter i Væxthusene, dels af Frilandsplanter. Dansk Kvarter, Studie- kvarteret og biologisk Kvarter ere reviderede to Gange, en-aarigt Kvarter én Gang; desuden er en Del af de perenne Grupper reviderede. B. Museet (Museumsinspektør, Mag. sc. C. H. Ostenfeld.) 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a. Herbarierne. Bestemmelsesarbejder: Museumsinspektøren har i dansk Herbarium revideret følgende Plantegrupper: Apocynaceæ, Asclepiadaceæ, Borragi- naceæ, Campanulaceæ, Caprifoliaceæ, Dipsacaceæ, Gentianaceæ, Oleaceæ, Orobanchaceæ, Plantaginaceæ, Urticaceæ, Vacciniaceæ, Verbenaceæ og 21G Universitetet 1904 —1905. delvis Scrophulariaeeæ. En stor Mængde ny Tilgang, bl. a. c. 900 Planter indsendte til den topografisk-botaniske Undersøgelse, er bestemt eller revideret. Endvidere har han bestemt nogle mindre Samlinger fra Siam (Johs. Schmidt), Canada og Cape York (Mylius-Erichsen) samt ceylonesiske Halophilæ (Dr. Svedelius) og Slægten Limnophila i Generalherbariet. Assistent Borgesen har fortsat sin Revision af P. Sehousboe's Algesamling fra Tanger. Assistent Ove Paulsen har bestemt en Samling Planter fra Dansk Vestindien (Olav Hansen), nogle sibiriske Planter (Cajander) samt af sine egne central-assiatiske Samlinger Scrophulariaeeæ og Borraginaceæ. Professor Dr. E. Rostrup, Sognepræst J. D. Deichmann Branth og Apo- thekbestyrer C. Jensen har som sædvanligt velvilligt bestemt forskelligt Materiale af Svampe, Likener og Mosser. Mag. sc. H. Jonsson har arbejdet med Havalger, Mag. sc. Einar Larsen med Ferskvandsalger (V-Grønland). Endvidere har Frk. A. Seidelin, Mag. sc. Porsild, Mag. sc. Henning Petersen og Dr. M. Vahl fortsat deres Studier. Spredte Bestemmelser ere foretagne af Mag. sc. C. Christensen (Pteridophyta), Stud. mag. M. L. Mortensen (danske Karplanter) og Cand. pliarm. Aug. Hansen (danske Mosser, Juniperus-Slægten). Af udenlandske Botanikere, som have benyttet vore Samlinger og deri bestemt eller revideret forskjelligt, kunne nævnes: Anunanuensis H. Dahlstedt, Stockholm (Taraxaca), Dr. K. Domin, Prag (Koeleriæ); Konservator M. Foslie, Trondhjem (Lithothamnia); Dr. Rob. E. Fries, Stockholm (Anonaceæ fra S. Am.); Professor Dr. G. Hieronymus, Berlin (Selaginellæ fra Siam); Overbotaniker W. Lipsky, St. Petersborg (Leguminosæ fra Central Asien); Magister H. Lindberg. Helsingfors (nor- diske Alchemillæ); Professor Dr. C. A. M. Lindman i Stockholm (danske Cratægi og Polygona); Dr. G. O. Malme, Stockholm (Peckoltia og Apo- cyaceæ fra S. Am.); Rektor Neuman, Ystad (arktiske Carices ogGlyceriæ); Dr. B. Pasquale, Firenze (Stackhousiaceæ); Mr. C. E. Salmon, Reigate, England (Limonium), Dr. H. Schindler, Halle a. S. (Halorrhagidaciæ), Kand. C. Skottsberg, Upsala (Desniarestiæ); Dr. O. Stapf, Kew (Aconitum); Dr. N. Svedelius, Upsala (Canulerpæ), Dr. F. Vierhapper, Wien (Erigeron- Slægten) og Professor Dr. O. Warburg, Berlin (Pandanus-Slægten). Konservatorarbejder: 1) Dansk Herbarium; de ovennævnte Plante- grupper ere bragte i endelig Orden; Interkalation af meget Materiale i Karplante-, Mos- og Svampe-Samlingen. 2) Generalherbariet: en stor Mængde nyt Materiale er indordnet. 3) Algeherbarierne; Ordningen af Generalherbariets Alger er afsluttet i første Omgang; dernæst er Indord- ning og Udskydning af senere tilkomne Sager paabegyndt, ogsaa i dansk og arktisk Algeherbarium. Der er opklæbet 7862 Ark med Planter. Alle ny-tilkomne Planter ere som sædvanlig forgiftede med alkoholisk Sublimat- opløsning. b. Tørsamlingen. Paa Grund af den knebne Plads er en Del af det nye Materiale ikke indordnet endnu. Samlingen af Nytteplanter i Auditoriet er delvis ordnet og opstillet, men Arbejdet er endnu ikke afsluttet. _ Videnskabelige Samlinger. 217 c. Spritsamlingen. En Del nyt Materiale er indordnet. Hjalmar Jensens hjemsendte righoldige Samling af tropiske Blomsterdele fra Java er etiketteret, para- fineret og Indordningen paabegyndt Dr. C. Skottsberg, Upsala, og Dr. N. Svedeiras, Upsala, har undersøgt Spritmateriale af Desmoscitiæ og Caulerpæ, Mag. sc. Ejnar Larsen talrige Glas med Ferskvandsalger fra Grønland og Cand. pharm. J. Hartz en Del spritlagte danske Potamagetones. 2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere have i 1905 laant Planter af Museets Samlinger: Ammanuens H. Dahl stedt, Stockholm (Taraxaca og Hieracia), Dr. K. Domin, Prag (*Koleriæ), Konservator M. Foslie, Trondhjem (Lithothamnia), Cand. pharm. Aug. Hansen, Kbhvn. (Juniperus-Arter), *Cand. pharm. J. Hartz. Kbhvn. (*danske Potamogetones), Hr. E. Janchen, Wien (Helianthemum- Slægten), Professor Dr. G. Hieronymus, Berlin (Selaginellæ), Hr. Handel- Mazetti, Wien (Taraxaca), Hr. H. Lindberg, Helsingfors (*nordiske Alclie- millæ), Professor Dr. C. A. M. Lindman, Stockholm (nordiske Poa pratensis), Mag. sc. Henning E. Petersen, Kbhvn. (Ceramium-Slægten), Dr. O. E. Schulz, Berlin (Erythroxylon), Kand. C. Skottsberg, Upsala (*Desmarestiæ), Dr. N. Svedelius, Upsala (*Caulerpæ), Dr. F. Vierhapper, Wien (*Erigeron- Slægten), Dr. Walther, Halle a. S. (Phytolacaceæ). Af disse ere de med Stjerne (*) mærkede Plantegrupper allerede i Aarets Løb atter hjemsendte; endvidere ere hjemkomne tidligere Laan fra følgende Botanikere: Hr. W. Lipsky, St. Petersborg (Leguminosæ), Professor Dr. C. A. M. Lindman, Stockholm (danske Crataegi og Polygona), Dr. G. O. Malme, Stockholm (brasilianske Apocynaceæ, Slægten Peckoltia), Rektor Neuman, Ystad (arktiske Carices og Glyceria), Dr. B. Pasquale, Firenze (Stackhousiaceæ), Mag. sc. A. Mentz, Kbhvn (danske Genistæ), Mr. C. E. Salmon, Reigate (Limonium), Dr. H.Schindler, Halle a. S. (Halorrhagidaceæ), afdøde Prof. Dr. K. Schumann, Berlin (Cactaceæ), Dr. O. Stapf, Kew (Aconitum-Arter), Professor, Dr. O.Warburg, Berlin (Pandanus-Slægten), Dr. Kolderup-Rosen- vinge, Kbhvn. (forskjellige Havalger). Endnu have følgende Botanikere ikke tilbagesendt tidligere Udlaan: Professor, Dr. J. Briquet (Geneve), Di-. Bureau (Paris), Professor, Dr. Cogniaux (Verviers), Ammanuens H. Dahl- stedt (Stockholm), Dr. U. Dammer (Berlin), Dr. V. Brotherus (Helsing- fors), Dr. F. Fedde (Berlin), Dr. J. Goethart (Leiden), Hr. Tlieo. Holm (Washington), Apothekbestyrer C. Jensen (Hvalsø), Dr. W. Heering (Al- tona), Professor, Dr. Kamienski (Odessa), Professor, Dr. Kusnezoff (Jurjew), Professor, Dr. C. Mez (Halle a. S.), Professor, Dr. Niedenzu (Braunsberg), Professor, Dr. V. A. Poulsen (Kbhvn.), Professor, Dr. Radlkofer (Mimclien), Docent, Dr. Kolderup - Rosenvinge (Kblivn.), Professor, Dr. Sauvageau (Bordeaux), Professor, Dr. H. Scliinz (Ziirich), Professor, Dr. J. Urban (Berlin), Dr. Wainio (Helsingfors), "Professor, Dr. Warburg (Berlin) og Dr. Zahlbruckner (Wien). Museet har foruden af Havens og Museets Personale været benyttet til Studier af 20 Personer, af hvilke kunne nævnes Frk. A. Seidelin, Magg. Universitetets Aarbog. o o 218 Universitetet 1904—1905. sc. C. Christensen, H. Jonsson, E. Larsen og N. Hartz, som alle store Dele af Aaret hyppig eller daglig have arbejdet paa Museet, endvidere Professor E. Rostrup, Dr. M. Vahl og Dr. C. Wesenberg-Lund. Følgende Udlændinge have besøgt Museet: Professor, Dr. B. Jønsson (Lund), Do- cent, Dr. O. Rosenberg (Stockholm), Professor, Dr. H. Conwentz (Danzig), Docent, Dr. H. Hesselman (Stockholm), Dr. John af Klercker (Lund), Dr. P. Kuckuck (Helgoland), Dr. Sliear (Washington), Docent, Dr. N. Svedelius (Upsala), Professor, Dr. O. Juel (Upsala), Dr. M. Tswett (Warschau), Pro- fessor B. L. Robinson (Cambridge, Mass.), Dr. Steinegger (Washington), Mr. W. F. Wight (Washington), Dr. K. Kroemer (Geisenheim a. Rli.), Lektor, Dr. Johan Erikson (Karlskrona), Pastor S. J. Enander (Herje- dalen), Ammanuensis J. Holmboe (Christiania), Dr. Henry C. Cowles (Chi- cago), Mrs. Elisabeth Cowles (Chicago), Docent, Dr. Gunnar Andersson (Stockholm) og Kand. H. G. Simnions (Lund). 3. Udsendelse af Dubletter fra Museet. Der er ialt udsendt 2310 Herbarie Exeinplarer eller Planteprøver. De fleste Herbarie - Exemplarer ere nordiske Planter, som Museet har kunnet uddele efter Botanisk Forenings Byttekatalog paa Grund af en med denne Forening indgaaet Overenskomst. Til følgende Museer er sendt storre Samlinger: Universitets-Museet i Christiania (178), k. k. Bo- tanischer Garten i Wien (135), k. k. Naturhistorisches Hofmuseum i Wien (88), Universitets-Museet i Upsala (379), Jardin Botanique de Coinibra (130), Gray Herbarium i Cambridge, Mass. (300), New York Botanical Garden (312), Museo di Farmacologia i Buenos Ayres (260). Endvidere er der sendt mindre Samlinger eller enkelte Planter til: Dr. Svedelius (Upsala), Mag. sc. O. Rostrup (Kbhvn.), Cand. pharm. Aug. Hansen (Kblivn), M. Petitmengin (Malzeville, Frankrig), M. René Vignier (Paris), Professor Heimerl (Wien) og Dr. K. Domin (Prag). Til den botaniske Forenings Plantebytning er der sendt 505 Herbarieexemplarer. 4. Museets Forøgelser. Af Museets Forøgelser kan særlig fremhæves: Cand. mag. Hjalmar Jensen har som sædvanlig i de senere Aar skænket betydelige spritlagte Samlinger fra Java; denne Gang var det, foruden en hel Del Blomsterdele, et righoldigt Udvalg af tropiske, spiselige Frugter og en hel Samling af Ris- sorter. Fra Botanisk Forening har Museet faaet overladt alle de til denne Forenings topografiske botaniske Undersøgelse indsendte Planter, af hvilke c. 1)00 ere indlemmede i Samlingerne. Af danske Planter er foruden mindre Samlinger vort Herbarium endvidere blevet beriget med 857 Plan- ter, sandede af Stud. mag. M. L. Mortensen dels paa Skagens Odde (under- søgt paa Foranstaltning af Botanisk Rejsefond), dels i Fyen. Det danske Herbarium befinder sig i det hele i en særdeles glædelig Fremgang, særlig hvad de højere Planter angaar. De vigtigste Forøgelser af udenlandske Herbarieplanter ere: c. 600 Exemplarer fra Professor Adaniovic i Belgrad (kjøbt), 675 fra Gray Herbarium i Cambridge, Mass., 233 norske Planter fra Rektor Neuman i Ystad (kjøbt), 240 fra J. Dørlier i Wien (tilbyttet), Videnskabelige Samlinger. 219 345 argentinske Planter fra Lærer Jensen-Haarup i Randers (kjøbt), 70 fra Museo di Farmacologia i Buenos Ayres, 100 fra Jardin botanique de Coimbra (ved Botanisk Forening), 284 fra Botanisk Forening (foruden de tidligere nævnte til andre Museer uddelte, ialt 1194 Expl.), 122 fra M. Macoun i Ottawa, Canada, 50 Violæ fra U. S. National Museum i Washing- ton, 108 britiske (og 75 danske) fra Assistent, Mag. sc. Ove Paulsen og en Samling fra Dansk Vestindien fra Gartner Olav Hansen (St. Croix). Fremhæves maa ogsaa et Par store Kæmpebovister, som Hds. kgl. Højhed Prinsesse Marie har skænket Museet. løvrigt er der modtaget Gaver fra følgende: Maler Aagesen, Kbhvn; Pastor Breitung, Ordrup; Université de Caén; Grevskabet Christiansholm (nogle Dubletter af Råbens Samling); Cand. pharm. Eller; Hr. Lærer B. A. Brandt, Aarhus; Mag. sc. C. Chri- stensen, Kbhvn.; Professor Forel, Geneve; Apotheker K. Fridericlisen, Gudumholm; Dr. K. A. Grønwall, Kbhvn; Dyrlæge L. Hansen, St. Croix; Fru S. Helms, Sidney; Kommunelærerinde Anna Jagd; Lærer J. Fr. Jen- sen, Odense; Seminarielærer J. Jeppesen, Ranum; Mag. sc. H. Jonsson, Kbhvn; Adjunkt Jon. Lange, Ribe; Professor, Dr. Julius Lassen, Kbhvn; Statskonsulent Chr. Levinsen, Kbhvn; Mag. sc. A. Mentz, Kbhvn; Institut de Botanique de Montpellier; Forfatter L. Mylius Erichsen, Kbhvn; Cand. jur. J. C. Nielsen, Kbhvn; Hr. G. Patursson, Kirkebø paa Færøerne; M. Petitmengin, Malzéville, Frankrig; Mag. sc. M. Porsild, Kbhvn; Pastor R. Pedersen, Svendborg; Professor, Dr. V. A. Poulsen, Kbhvn; Cand. pharm. C. Rasmussen, Aarhus; Lærer R. Rasmussen, Kunø paa Færøerne; Pro- fessor, Dr. E. Rostrup, Kbhvn; Mag. sc. O. Rostrup, Kbhvn; Hr. C. Sem- ler, Niirnberg; Cand. H. G. Simmons, Lund; Premierlieutenant Støckel, Kbhvn; Hr. Hans Sclilesch, Kbhvn; Dr. N. Svedelius, Upsala; Fru Weber von Bosse, Erbek, Holland; desuden fra forskjellige af Museets og Havens Personale. Af Exsiccatsamlinger er der af det naturhistoriske Museum i Wien skænket „Kryptogamæ exsicc. Austro-Hungaricæ", Cent. 10—11; fra J. Dørfler er ved Plantebytning erhvervet „Herbarium normale", Cent. 45-4G. Ved Kjøb ere følgende Samlinger tilkomne: Migula, Kryptogamæ exsicc. Germaniæ etc., Fase. 21—25; Collins, Holden & Setchell, Phycotheca bor.- Americana, Fase. XXV og D; Rabenliorst, Fungi Europæi, Cent. 34—35 afSerie II; S. J. Enander, Salices Scandinavicæ, Nr. 1—50; Koehne, Herb. Dendrologicum, Nr. 447—565; Kneucker, Carices exsicc., Lief. XII, Gra- mineæ, Lief. XVII—XVIII; hertil kan ogsaa regnes c. 150 mikroskopiske Præparater af Phycomycetes fra Mag. sc. Henning E. Petersen, samt Jacob E. Lange, Danmarks Agaricaceer I, et Akvarelværk (kjøbt). Haandbibliotheket er blevet forøget med Engler & Prantl, Natiirl. Pflanzenfamilien, Lief. 221—223; Rabenhorst, Kryptogamenflora Deutsch- lands, 1. Bd. VIII, Lief. 95—98; C. Christensen, Index Filicum, Fase. I— V; M. L. Mortensen & C. H. Ostenfeld, Alfabetisk Fortegnelse over Dan- marks Karplanter. 5. Laan af Planter fra andre Instituter. Museumsinspektøren har fra Universitets-Museet i Christiania laant Slægten Alectorolophus, og Mag. sc. H. Jonsson har laant patagoniske 220 Universitetet 1904— 1905. Alger fra Riksmuseet i Stockholm. Tilbagesendte i Aarets Løb ere Slæg- ten Abetorolophus til Royal Botanic Garden of Edinburgh, og til. Mr. A. Bennett, Croydon, samt til Rektor Neuman, Ystad. 0. „Arbejder fra den botaniske Have i Kjøbenhavn." I 1905 er udkommen følgende Nr.: 21. Edv. A. Wainio: Lichenes expeditionis G. Amdrup (1898—1902). 22. V. A. Poulsen: Støtterødderne hos Rhizophora. 23. F. Børgesen: Contributions å la connaissance du genre Siphonocladus Schmitz. 24. Chr. Kruuse: List of the phanerogams and vascular cryptogams found on the coast 75°—66° 20' lat. N. of East- Greenland. 25. C. H. Ostenfeld: A List of Piants colleeted in the Raheng Distriet, Upper Siam by Mr. E. Lindhard, determined by C. B. Clarke, G. Hieronymus, A. Stapf a. o. 26. V. A. Poulsen: Sciaphila nana Bl., et Bidrag til Støvvejens Udvikling hos Triuridaceerne. 27. C. H. Osten- feld: A List of Flowering Piants from Cape York and Melville Bay (N. \V. Greenland), collected by the Rev. Knud Balle and Mr. L. Mylius- Erichsen in 1903—05. 7. Museets Personale. Den 1ste Oktober fratraadte Dr. F. Børgesen efter eget Ønske sin Stilling som Assistent og afløstes af Mag. se. Ove Paulsen, medens Mag. H. J onsson midlertidig traadte ind i dennes tidligere Plads. 8. Museets Lokaler. Benyttelse af Lokalerne har i 1905 været den samme som tidligere. C. Bibliotheket (Bibliothekar, Dr. F. Børgesen). Bibliotheket har været aabent 119 Dage. Læsestuen har været besøgt af 1224 Personer, Udlaan fandt Sted til 675 Personer, der laante 1681 Bind. Desuden har Bibliotheket daglig været benyttet af Havens og Museets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger. Bibliotheket har modtaget 110 Tidsskrifter (af hvilke 37 ere Gaver) og 260 Værker med Fortsættelser (af hvilke 102 ere Gaver. Giverne vare: Danmark: Universitetet, Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dansk Frøkontrol, det forstlige For- søgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse, for Grønlands Undersøgelse, for Havundersøgelse, Danish Regional Bureau, Conseil permanent pour Texploration de la mer, det kgl. danske Viden- skabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Botanisk Forening, Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af Gartnertidende, Haven og Dansk Havetidende, Dr. F. Børgesen, Mag. se. Carl Christensen, Direktør K. Dorph-Petersen, Mag. sc. N. Hartz, Cand. pharm. Jac. Hartz, Professor W. Johannsen, Mag. sc. Helgi Jonsson, Assistent Alb. Kløcker, Gartner A. Lange, Mag. sc. A. Mentz, Cand. phil. M. L. Mortensen, Seminarist J. N. Nygaard, Inspektør C. Ostenfeld, Mag. sc. Ove Paulsen, Mag. sc. H. E. Petersen, Professor V. A. Poulsen, Mag. sc. Morten P. Porsild, Mag. sc. C. Raunkiær, Dr. F. Videnskabelige Samlinger. 221 Kølpin Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Professor E. Rostrup, St. Stefånsson (Akureyri), Professor Eug. Warming, Professor Fr. Weis, Dr. Wesenberg-Lund. Udlandet: Kgl. Bayrische Akademie der Wissenscliaften i Munch en, Académie Impériale des Sciences i St. Pétersbourg, Jardin Imperial, do, Ministére d'Agriculture et des Domaines de l'Etat au Caucase, R. Istituto Botanico i Firenze, the Superintendent of Government Printing, India, U. S. Department of Agriculture i Washington, Smithsonian Institu- tion, do, Carnegie Institution, do, Gray Herbarium, Harvard University, Cambridge, Mass., University of Pennsylvania, do of Iowa, do of Toronto, Cai., Boston Society of Natural History, Department of Agriculture, Jamaica, Botanical Department, Trinidad, Facultad de Ciencias Medicas de Buenos Aires, Dr. John Briquet i Geneve, Dr. M. T. Cook i Indianopolis, Landscape-Architect Jens Jensen i Chicago, Mr. A. S. Hitchcock i Washington, Theo. Holm i Brookland, D. C., Mr. E. D. Merrill, Philippine Islands, Dr. J. W. Palibin, St. Pétersbourg, Professor Cli. Porter, Yalparaiso, Dr. H. G. Simmons, Lund, Professor C. S. Sargent, Jamaica Plain, Mass., %M. M. L. de Vilmorin, Paris. 160 Bind ere blevne indbundne og 61 smaa Hefter ere forsynede med Kartonomslag. Manuskriytsamlingen har ved Gave fra Professorerne Rostrup og Warming modtaget mindre Forøgelser. Portrætsamlingen er bleven forøget med 66 Billeder; deraf 50 ved Kjøb, tildels paa Auktion, 13 Gave fra Professor Warming, et fra Mag. sc. Ove Paulsen, et fra Tegneren Chr. Thornam, et fra Gartner A. Lange, et fra Mag. sc. C. Christensen og et fra Overpostmester Mørch. Nogle Billeder er indrammede og ophængte i Bibliothekets Læsesal. Katalog skrivning en for Fagkataloget er fortsat af Mag. sc. Morten P. Porsild. Afdelingen „Blandede Tidsskrifter" er tilendebragt. Over Portrætsamlingen er optaget et alfabetisk Katalog, i hvilket ikke alene den egentlige Portrætsamling er katalogiseret, men tillige optaget alle i Bibliothekets Bøger tilgængelige Portræter. Kataloget omfatter saaledes ca 1225 Portræter af ca. 700 afbildede Botanikere. Et Kort over Kjøbenhavns Jorder, 1834, som fandtes i Arkivet paa Frøstuerne, afgaves til Kjøbenhavns Kommune; i en Takskrivelse udtaltes, at der kun lindes faa Exemplarer af dette med saa stor Nøjagtighed udarbejdede Kort, der har betydelig historisk Interesse. Fotografisamlingen af Plantefotografier og Landskabsbilleder har faaet en meget værdifuld Forøgelse med følgende Gjenstande, der vare udstillede paa den Internationale botaniske Kongres i Wien i 1905; Cand. mag. Hjalmar Jensen, Java, 21 meget store Billeder af tropiske Planter og tropisk Vegetation; Dr. Johs. Schmidt, et stort Billede i Glas og Ramme med 9 Landskabsbilleder fra Siam. Desuden skænkedes Bil- leder af Hr. Mylius-Erichsen, Cand. polyt. P. Harder samt Professor Warming. Bud Nielsen ved Landbohøjskolen skænkede to store, indram- mede Fotografier fra den gamle botaniske Have i Nyhavn. Bibliothekets Personale. Da Bibliothekaren, Dr. Børgesen midt i November rejste til Vestindien, overtog Mag. sc. Porsild at vikariere for ham. 222 Universitetet 1904 — 1905. D. Benyttelse af Museets og Laboratoriets Lokaler. Herom gjælder det samme som ifjor, dog at Assistenten ved Plante- fysiologisk Laboratorium, Mag. sc. Brusendorff 1. November fraflyttede det af ham beboede Kvistværelse paa Laboratoriet. E. Den botaniske Undervisning. Som sædvanlig er en Del Vægtavler anskaffede. Ved den anatomiske l ndervisning assisterede Dr. Jolis. Schmidt ligesom ifjor. J)ph botaniske Tegneundervisning for det Biilowske Legat (ledet af ( hr. Thornam) benyttedes af 7 Deltagere i Foraarshalvaaret, 12 i Efter- aarshalvaaret. Ved Studiesamlingen vikarierede Stud. mag. O. Galløe for Mag. sc. Porsild under dennes Vikariat som Bibliothekar. F. Videnskabelige Publikationer. De videnskabelige Arbejder, som vare knyttede til Havens Samlinger ellér udførte af dens Personale, ere tildels omtalte B, 6 under „Arbejder fra den botaniske Have i Kjøbenhavn". Desuden kan følgende nævnes: Chr. Raunkiær, Types biologiques pour la géographie botanique (K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt 11)05). Samme: I Botanisk Tidsskr.: Om Forhol- dene mellem Kjønnene hos Tveboplanter osv. O. Paulsen, On some Peridineæ and Plankton Diatoms (Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser. Plankton. 1). F. Børgesen, The algæ-vegetation of the Faroese coasts (Botany of the Faroes. 3 Bd.). Samme og H. Jonsson, The distribution of the marine Algæ of the arctic sea and the northern most part of the Atlantic (ib. Appendix). F. Børgesen, Om Færøernes Algevegetation (Bot. Notitser 1905). Henning E. Petersen, Undersøgelse over Bladnervationen hos Arter af Slægten Bupleurum Tournef. (Bot. Tidsskr. 20). Samme: Contributions a la connaissance des Phycomycétes marins (K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt 1905). C. Ostenfeld i Botan. Tidsskr.: Om Vegetationen i og ved Gudenaaen nær Randers; smaa Bidrag til den danske Flora, IV, Rugskjalleren; Skildringer af Vegetationen i Island, III—IV; Preli- minary Remarks on the distribution and the biology of the Zostera of the danish seas; Skematisk Oversigt over Hydrofyternes Klassifikation; I „Atlanten"; „Færøernes Naturforhold"; sammen med M. L. Mortensen: Alfabetisk Fortegnelse over Danmarks Karplanter med Synonymer; sammen med A. Mentz: Billeder af Nordens Flora, 4 Hefter. L. Kolderup Rosenvinge: Om fremmede Alger ilanddrevne paa Jyllands Vestkyst (Botan. Tidsskr. 27). Eug. Warming, i Botan. Tidsskr.: Om Plante- samfundenes Inddeling; Oversigt over Inddeling af Livsformerne. 3. Det zoologiske Museum i 1905. Første Afdeling. (Professor, Dr. Hector Jungersen.) I. Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder og bestemt en Del af de indkomne Krybdyr og Fiske, besørget Afdelingens Korrespondance med Ind- og Udland og det bibliothekariske Arbejde. Videnskabelige Samlinger. 223 Viceinspektør Winge har: 1) ført Afdelingens Dagbøger og bestemt og indordnet de indkomne Pattedyr, Fugle og Krybdyr (undtagen Skild- padder og Slanger), 2) fuldført Gjennemgangen af Hovdyr fra Lagoa Santa, 3) indordnet en større Mængde Pattedyr-Skeletter i løse Knogler. Udkommet er Aarsberetningen om danske Fugle i 1904, i Vidensk. Medd. for 1905. Cand. mag. Ad. Jensen har: 1) gjennemgaaet, bestemt og ordnet de indkomne Fiske og Slanger, 2) fortsat Revisionen af Museets islandsk- grønlandske Fiskesamling. Udgivet er: Raja fyllæ i Skagerak (Vid. Medd. Nath. For. 1905) og: On Fish-Otoliths in the bottom-deposits of the Sea. 1. (Medd. fra Komm. f. Havundersøgelser, 1905). II. Afdelingens største Tilvæxt i dette Aar skyldes Mag. sc. R. Hørring's Indsamlinger paa Island. Fra Carlsberg-Fondet havde Museet faaet Midler (18000 Kr.) til en sexaarig ornithologisk Undersøgelse af Færøerne og Island, hvis Udførelse overdroges til Hørring. Dette, det første Aars Udbytte var 346 Fugle-Skind, 38 Fugle, mest Unger og Fostre, i Formalin, 17 Fugle-Skeletter og forskjelligt andet. Skindene, der for allerstørste Delen ere behandlede af Hørring selv (nogle ere en Gave fra Faktor P. Nielsen paa Eyrarbakki), ere særledes smukke og ledsagede af alle ønskelige Oplysninger. To Bardehvaler, strandede paa dansk Kyst, har Museet modtaget som Gave (dog mod Afholdelse af alle Udgifter ved Overtagelsen): en Balænoptera musculus fra Vejle Fjord, April, skænket af Kaptajn Poulsen og Grosserer Hansen, og en Megaptera boops, fra Lønstrup, September, skænket af Staten; sidstnævnte Art var ikke tid- ligere kjendt i Danmark fra Nutiden. Fra Cand. mag. Ad. Jensen mod- toges en Samling Dybhavs-Fiske af 26 Arter, 98 Stkr., hjembragte fra hans Rejse med den norske Damper „Michael Sars", flere af dem nye for Museet. Dr. C. G. Joh. Petersen har givet: 1) en betydelig Samling Dybvandsfiske, fangede af Dr. Joh. Schmidt fra „Thor" i det nordlige Atlanterhav; fremhæves kan: 2 Expl. af den næsten blinde, men med lange øvre Brystfinnestraaler forsynede Slægt Bathypterois; Chimæra mirabilis; Raja hyperborea; Alepocephalus; talrige Macrurer; talrige Scopeliner, 2) følgende Selachier, ligeledes fangede fra „Thor", men i danske Farvande og af Dr. A. C. Johansen: Mustelus vulgaris, en c. 1 M. lang Han, tagen udfor Thyborøn (ny for Faunaen); et stort Antal Raja fyllæ, af begge Kjøn og forskjellig Alder, fra Skagerak; 7 Expl. af Raja lintea fra Skagerak; en stor Havkai. Mag. sc. R. Hørring har skænket en Samling danske Fugle og Pattedyr i Spiritus, ialt 65 Numre. Fra Zoologisk Have er modtaget følgende i Haven døde Dyr: 15 Pattedyr: Mycetes seniculus, Galictis intermedia, Felis pardalis, Viverra genetta, Capra ægagrus, 2 Tragulus meminna, Cervus aristotelis, 2 Cebus sp., Antilope cervicapra, Arctomys monax, Felis cliaus, Sciurus sp., Lepus variabilis; 10 Fugle: Chionis alba, Cyanurus cyanicapillus, Aqvila nævia, Tantalus ibis, Pavo cristatus, Helotarsus ecaudatus, Pauxis galeata, Panurus biarmicus, Ephippiorhynchus senegalensis, Ortalis ruficauda; 6 Krybdyr: Iguana tuberculata, Phrynosoma coronatum, Salvator teguixin, Chamæleon 224 Universitetet 1904—1905. vulgaris, Metopoceros cornutus, Cyclcmys amboinensis. Af de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene, ere f>8 benyttede paa Museet. Gaver ere desuden modtagne fra Konservator Scheel (Krop af Larus minutus, Sorex pygmæus, Arvicola amphibius, Krop af en St, Bernhard- Hund, 2 Cireus cineraceus, en Faleo gyrfalco, Underkjæber af Ogmorhinus leptonyx), Forpagter Christiani (Mus minutus fra Bølling Sø, Mus sylvaticus og andet), Professor Jungersen (Unger af Myxine glutinosa), Mag. se. R. Hørring (16 skudte danske Fugle, Skind af Anser segetum, en Vidua paradisea, et Par Hvalros-Knogler fra Island), Grev Schack (en tertiær Hajhvirvel fra Gram), Mag. sc. Chr. Levinsen (8 tertiære Hajtænder fra Gram), Hr. Karl Adzersen (en jordfunden Hjernekasse af Hest fra Lexgaard, Slesvig), Mag. sc. V. Nordmann (Hovedskal af Fulmarus glacialis funden paa Stranden ved Søndervig i 18i)fi), Fisker Poul Ottsen (en Zeu- gopterus punctatus fra Skagen), Dr. Th. Mortensen (Hovedskal af Python reticulatus, Gasterosteus pungitius og Leucaspius delineatus), Underfoder- mester Christensen (vanskabte Fødder af en Kalv), Viceinspektør Winge (Skind af Dendrocopus major og Saxicola oenanthe, isabellefarvet, indsendte fra Myggenæs af Lærer S. Niclassen), Museets 2den Afdeling (et Par Forsteninger af Fiske og Ichthyosaurus, en Del grønlandske Fugleæg), Fuldmægtig E. Lehn Sahiøler (2 Lepus variabilis fra Norge, en Aqvila nævia fra Bøtø), Lærer Manniche (en Hovedskal af Ræv, 2 Dununger af Rallus aqvaticus og en voxen, Anas strepera, Limosa lapponica, Acro- cephalus turdinus, alle udstoppede, desuden et Par skudte Fugle), Hr. Hauschild (jordfundne Øreben af Hvaler og Kjæbe af Diodon, en Mus fuscipes og en Række Krybdyr og Padder, hvoraf nogle nye for Museet, det meste fra Australien), Nationalmuseet (Knogler af 10 Hunde fra Hedeliskjær Mose og nogle andre mosefundne Knogler), Hr. J. Winther (nogle Knogler fra en Vikingegrav ved Stengade paa Langeland og fra en Hyttetomt fra Stenalderen paa Thingbjerg), Professor Valdemar Schmidt (to ægyptiske Serranus-Mumier), Oberstinde Thestrup (6 Fugle døde i Bur), Grosserer Axelsen (en jordfunden Hvalhvirvel), Oberstinde Volqvartz (en Papegøje død i Bur), Cand, med. J. Collin (et Par jordfundne Knogler fra Spanien og Frankrig), Husejer J. M. Larsen (et vanskabt Gaase-Æg), Dr. Joh. Schmidt (Molva vulgaris fra Syd-Island), Hr. Schnitger (9 Fugle døde i Bur, mest sjældnere Arter), Stabssergent Jacobsen (Krop af Oedi- cnenius crepitans fra Vejle), Hr. Jacobsen-Høyberg (Bastarder af Svenske og Stillits med Kanariefugl), Kandidat Gemzøe (3 Pleuronectes cynoglossus fra Island), Arkitekt Hagerup (et Skind af skandinavisk Falco gyrfalco), Bankbestyrer Regenburg (Sturnus unicolor og Saxicola oenanthe var., udstoppede), Professor Koehler (2 Trachyrhynchus longirostris), Fisker Tversted (en Rhina sqvatina fra Skagen), Dr. Forsyth Major (2 Hoved- skaller af Fostre af Gazclla euchose), Kolonibestyrer Frandsen (nogle grønlandske Fiske), Læge Bølling (2 Mustela erminea), Konsulent L. N. Larsen (2 Æg af Caprimulgus europæus fra Gjeisted), Hr. P. S. Thai Larsen (6 Hovedskaller eller Pander af Bos sondaicus fra Java), Hr. Nyekjær (2 Hovedskaller af Lagenorhynchus albirostris og 3 Fugle-Skind fra Narssalik, Syd-Grønland), Distriktslæge Rambusch (en udstoppet Ardea Videnskabelige Samlinger. 225 comata fra Nissum Fjord), Inspektør Dr. Blinkenberg (en Del Knogler af Offerdyr udgravede ved Athenes Alter ved Lindos paa Rhodos), Apotheker Baagøe (Kroppen af en Mergulus alle fra Holtegaard ved Kjøge, Juni 1904), Udstedsbestyrer Søren Nielsen (en Macrurus i Spiritus og Skelet- Dele af Anarrhichas og Lycodes fra Angmagsalik), Kolonibestyrer Bistrup (flere grønlandske Fiske, deriblandt en Acanthias vulgaris med 3 Unger, Æg af Cosmonetta histrionica, Skeletter af Erignathus barbatus og Delphi- napterus leucas), Cand. jur. Weibel (Rede af Ruticilla titys fra Helsingør), Mag. sc. R. Stamm (Skelet-Dele af Elsdyr, Hovedskal af Hundehvalp), Hr. Heymann-Clausen (en Rana agilis fra Slipshavn), Professor Warming (Gasterosteus pungitius, Sorex vulgaris), Konservator H. P. Hansen (12 Fostre af Crossopus fodiens), Hr. P. Mortensen (en Accipiter nisus), Hr. A. Lauritzen (et Stykke Skind af Dromæus novæ-liollandiæ), Hr. Walseth (en Buteo vulgaris), Apotheker Erichsen (Scomberesox saurus og Gadus saida fra Island), Provst Kjølhede (en Machetes pugnax), Lærer Lundager (5 Fugle og 1 Fisk fra Egedesminde), Hr. Carlos Hall (Rede af Furnarius rufus), Etatsraadinde Collin (en udstoppet Fratercula arctica fra Vorupør), Stud. mag. F. Johansen (3 Fugle og 5 Arter Fiske i Spiritus hjembragte fra hans Islands Rejse med „Beskytteren"), Hr. L. B. Jacobsen (en Vibe med skadet Næb), Hr. C. Fagerstrøm (et Foster af Halichoerus grypus), Distriktslæge Dreyer (3 Synaphobranchus marmoratus), Fisker Villumsen (6 Motella mustela fra Snekkersten), Apotheker Teilman - Friis (en Del jordfundne Knogler fra Mors, deriblandt en Hovedskal af Meles taxus, der ikke i Nutiden kjendes fra Øen), Mr. W. Eagle Clarke (Mus musculus var. fra Færøerne). Ved Bytte og Kjøb er tilkommet: 94 Hovedskaller af 18 Arter grønlandske Fugle og et Par Hovedskaller af Canis lagopus, en lille Samling Levninger af nordamerikanske tertiære Pattedyr, en udstoppet Mustela erminea i Overgangsdragt, en Hovedskal af en mosefunden tam Oxe, en mosefunden Hjernekasse af Rensdyr med Horn, en Samling grønlandske Fiske af 10 Arter, en Diplomystus humilis fra tertiære Lag i Wyoming, 3 Krybdyr fra Argentina, en stor Tropidonotus natrix fra Boserup, en Platycercus pennantii død i Bur, et mosefundet Rensdyr-Horn, et Hoved af et ungt Elsdyr, et Hoved af Oris nivicola, en udstoppet Milvus migrans fra Bøtø, en Pagellus centrodontus fra Store Belt, en udstoppet Phalacrocorax graculus fra Thisted-Egnen, en udstoppet Oedi- cnemus crepitans fra Lolland, en Colymbus glacialis fra Skagen, 16 Fugle- Skind og et Pattedyr-Skind fra Finmarken, nogle mosefundne Levninger af Krondyr og tam Oxe, en Trichomycterus fra Argentina, to Anser leucopsis og en Clangula glaucion fra Limfjorden, en Trionyx, en Crocidura murina, 2 Manis javanica og en Helictis orientalis i Spiritus, en Hovedskal af Sus verrucosus. III. Opstillet er: I Pattedyr-Samlingen: 2 udstoppede (Eqvus ca- ballus przevalskii, Tragulus meminna), 9 i Spiritus, 42 Hovedskaller og nogle mosefundne Levninger. I Fugle-Samlingen: 19 udstoppede, af dem 13 danske, 1 i Spiritus. I Krybdyr-Samlingen: 10 i Spiritus. I Padde-Samlingen: 1 i Spiritus. I Fiske-Samlingen: 4 i Spiritus, 2 Mumier, 1 Forstening. Universitetets Aarbog. 9 q 22f» Universitetet 1904—1905. IV. I \ia Museets Aabningsdage har det været besøgt af 75916 Mennesker. Af Adgangskort til Studerende, Lærere og Kunstnere er udstedt f>7. En Ra'kke Knoglefund fra finske Kjøkken møddinger og fra forskjellige forhistoriske og geologiske Aflejringer fra tiere Steder i Sverrig er bleven gjennpmgaaet og bestemt i Museet af Viceinspektør Winge. Afdelingens Samlinger have været benyttede af følgende Udlændinge: Baron Cl. Kurck, Dr. Hilzheiiner, Docent Wiman, Dr. Forsyth Major m. ti. Anden Afdeling. Den om denne Afdeling af Museumsinspektor Levinsen afgivne Beretning findes under de Moltkeske Afdelinger. Tredie Afdeling. (Museumsinspektor, Dr. Meinert.) I. Insekterne. A. Generalsamlingen. 1) Arbejdet med Samlingens Opstilling og Forening med den Westermannske Samling er fortsat med Opstilling af Familierne Eucnemidæ og Elateridæ til Slægten Semiotus. Dernæst er af Familierne Cicindelidæ og Carabidæ opstillede de 24 første Kasser indtil Hovedslægten Carabus med dens mange Arter. (Ad. Bøving). Hy- menopterernes Bearbejdelse er begyndt og saaledes Westermanns Samling gjennemgaaet og delvis revideret; Museets Magasiner af denne Orden ligeledes gjennemgaaede og ordnede. Familien Ichneumonidæ af den gamle Samling revideret. (W. Schlick.) Som yderligere foreløbige Arbejder ved Samlingernes Forening kan fremdrages Ometikettering af Ordenerne Heniiptera, Homoptera og Neu- roptera i Westermanns Samling, o: hver enkelt Stykkes Forsyning med Samlingens Mærke. (C. W. Schlick.) B. Den danske Samling. Indarbejdelsen af den Løvendalske Sam- ling er fortsat med Kraft og følgende Familier: Stapliylinidæ (paabegyndt forrige Aar), Mycetopliagidæ, Dermestidæ, Byrrliidæ, Georyssidæ, Parnidæ, Endomychidæ, Erotylidæ, Coccinellidæ, Pselapliidæ, Scydmænidæ, Nitidu- lidæ, Colydiidæ, Cryptophagidæ, Lathridiidæ, Cerambycidæ, Chrysomelidæ, Elateridæ, Buprestidæ, Tomicidæ, Telophoridæ, og Begyndelsen af Curcu- lionidæ ere ometiketterede og indstukne i Museets gamle Samling (W. og C. W. Schlick.) II. Edderkop lierne. Udover Konservering og Indsættelse af det i Aarets Løb indkomne, temmelig ringe Materiale, er intet at bemærke. III. Krebsdyrene. 1) Bundmaterialet af de af Konsul Sv. Gad i Singapore forærede Indsamlinger, se forrige Aars Beretning under Gaver Post 13, er nu ogsaa undersøgt, og Krebsdyrene udpillede af dette (2 Cylinderglas og 19 Tuber). Blandt Formerne kan særlig mærkes et Par Arter af Fam. Apseudidæ Videnskabelige Samlinger. 227 og nogle Expl. af en Nebalia. 2) Det af Rentier Hauscliild ifjor og iaar skænkede Materiale af Krebsdyr er sorteret og delvis bestemt (13 Cylinderglas og 12 Tuber). 3) Udskillelsen af det af Dr. Joh. Schmidt i Sommeren paa „Thor"s Togt i Farvandene ved Island og Færøerne ind- samlede meget store Materiale af Krebsdyr og Pycnogonider (undtagen de pelagiske Copepoder), Decapoda, Euphausiacea og Mysidiacea er fort- sat og fuldendt og bestemt til Art (tilsammen tf2 Arter); den ubestemte Del af Samlingen fylder 14 Cylindre og 208 Tuber. 4) Udskilt det af Dr. Joh. Schmidt i Sommeren 1905 paa „Thor"s Togt i Farvandene ved Island, Færøerne, Vest for Storbritannien og Bretagne indsamlede store Materiale af Krebsdyr (undtagen pelagiske Copepoder), Decapoda, Euphau- siacea, Mysidiacea er bestemt til Art. Hele Samlingen fyldte 43 Cylindre og 211 Tuber. 5) Bearbejdelsen af „Ingolfs Krebsdyr med Inddragen af Materiale fra „Thor" er fortsat (Texten til Decapoda skreven ren, den til Euphausiacea og Mysidiacea færdig i Kladde). Afdelingens betydelige Materiale af exotiske Euphausiacea er bestemt (i Anledning af et mono- grafisk Arbejde). De 5 her nævnte Arbejder skyldes alle Dr. H. J. Hansen, tf) Planktonprøverne fra „Thor" 1904 og 1905 ere gjennemgaaede for Copepodernes Vedkommende og disse bestemte til Slægt. Antallet af Tuber omtrent 1000, og i den sidste Halvdel af Efteraaret er den endelige Be- stemmelse og Bearbejdelse af det udsorterede Materiale og de af Ingolf og andre Expeditioner fra Havene om vore nordlige Bilande hjembragte Copepoder paabegyndt. (C. J. With). Af Gaver og Forøgelser maa fremhæves den Forøgelse, som Afde- lingen har modtaget af Krebsdyr og andre Hav-Arthropoder. 1) Assistent Lohmann i Ikamiut i Nordgrønland har givet en lille Samling Krebsdyr (de medfølgende Dag-Sommerfugle vare desværre ødelagte ved Ankomsten til Museet. 2) Udbyttet af „Thor"s Togt fra 1905, jfr. det ovenfor an- førte om Arbejdet i Afdelingen. 3) Udbyttet af „Beskytteren"s Togt fra 1905, Hr. Frits Johansen, jfr. det ovenanførte. 4) Dr. H. J. Hansen har givet en ham sendt Samling Lyskrebs, Euphausiacea, fra „Albatros" -Ex- peditionen, Smithsonian Institution, til Bytte for Krebsdyr, sendte Institu- tionen, og desuden 4 for Museet nye Arter af Mysider, 1 for Museet ny Lyskrebs og 2 meget unge Expl. af Sergestes robustus. 5) Rentier Hau- scliild har givet 3 Arter af Crustaceer, deriblandt en meget stor Asta- coides fra Viktoria i Australien, tf) Lærer Mathiassen i Mullerup har gjennem Professor Jungersen foræret en større Mængde af Apus pro- ductus. 7) Lærer Lundager, Egedesminde, har givet 14 Tuber med In- sekter, Edderkopper og Krebsdyr fra Grønland. 8) Lærer Jensen Haarup har solgt Museet endel af ham ved Mendoza i Argentina indsamlede In- sekter, fortrinsvis Biller og Billelarver, af hvilke kan fremhæves en Scara- bæide, Eucranium arachnoides, med Larve, en Mallodon spinibarbe med Larve, 4 Arter af Cassida-Larver med Imagines, en Hippodamia Imago med Larver, en Dermestes Imago med Larver og en Galeruca Imago med Larver. 9) Lærer Esben Petersen i Silkeborg har givet en Del Larver, store og smaa, af vor store Eghjort, Lucanus cervus, tagne nær Funder Station. 10) Cand. jur. J. C. Nielsen har foræret 3 Larver af den hidtil 29* 228 Universitetet 1904—1905. sjældne danske Træbuk Spondylus buprestoides. 11) Fru Greiner, f. Chri- stensen, nogle Biller fra Botzen i Tyrol. 12) Mrs. N. T. Larsen i Auck- land i Ny-Zealand har sendt Museet igjennem Museumsdirektør, Dr. Soph. Muller en Sommerfuglelarve med dens vedhængende, mere end tomme- lange Svampe-Parasit, Cordyceps Robertsii. 13) Hr. Einer Rosenberg har givet Museet en Larvehud og Pupper til en Løbebille, Amora spinipes, som er ny for Museet. 14) Dr. Ulrich i Kjøbenhavn har givet en meget stor og smuk Hvepserede, Vespa Crabro. 15) Maler Joachim Skovgaard har givet en Lampyris Imago og en Lampyris Larve fra Vellore i For- indien (muligt sammenhørende). Som Gjengjæld eller i Bytte er afgivet: 1) Til Miss Rathbun af Un. Stat. National Mus. Sergestes Atlandicus M. Edw. 8 Expl. i 3 Alders- trin. 2) Kammerherre, forh. Stiftamtmand Fabritius Tengnagel 2 Stk. af Galhvepsen Biorhiza aptera. Afdelingen har i Aarets Løb fortsat Forbindelsen med Entomologist Felt i Albany. Paa Afdelingens Materiale er lielt eller delvis baseret følgende Ar- bejder: 1) Dr. H. J. Hansen: „Further Notes on the Schizopoda" i Bulletin d. Mus. Océanografique de Monaco, Nr. 42 1905 (32 Sider). 2) Samme: „On the Propagation, Structure and Classification of the Sphæro- midæ" i The Quarterly Journal of Microscop. Sc. Vol. 49, Oct. 1905 (65 Sider m. 1 Tavle). 3) Samme: „Revision of P^uropean Marine Forms of the Cerolaninæ, a subfamily of Crustacea Isopoda" i Journ. Linn. Soc., London, \ ol. 29 (37 Sider med 3 Tavler). 4) Samme: „On the Morpho- logy and Classification of the Assellota-Group of Crustaceous, with Descrip- tions of the Genus Stenetrium Horn. and its species" i Proc. Zool. Soc. London for 1904, publ. April 1905 (30 Sider med 3 Tavler). 5) Endelig maa tilføjes, at Dr. Will. Sørensen allerede i 1904 har udgivet „Dan- marks, Færøernes og Islands Edderkopper med Undtagelse af Theridierne", som næsten udelukkende er grundet paa Museets Samlinger (ca. 200 Arter og 187 Sider). De Moltkeske Afdelinger. Studie- og Undervisningssamlingen. (Professor, Dr. Hector Jungersen.) For videregaaende naturhistoriske Studerende har Bestyreren fortsat den i forrige Aars Efteraarshalvaar begyndte Gjennemgang af Dyrerigets Hovedformer, 3 Timer ugentlig i Forelæsninger og Examinatorier; i For- aarslialvaaret blev gjennemgaaet: Echinodermer, Platyhelminther, Rota- torier, Nemathelminther, Chætognather, Annelider, Bryozoer, Bracliio- poder, Gephyreer, Phoronis, Enteropneuster og af Arthropoderne Entomo- straca (c. 25 Deltagere) i Efteraarshalvaaret fortsattes Arthropoderne med Malacostraca, Myriopoder, Insekter (Thysanurer, Collemboler, Thysanop- terer, Orthopterer, Hemipterer, Neuropterer, Coleo])terer, Hymenopterer) (c. 25 Deltagere). I begge Halvaar er afholdt et praktisk-zoologisk Kur- sus over Typer af hvirvelløse Dyr, med Assistance af Dr. Mortensen og Videnskabelige Samlinger. 229 i November—December af Mag. sc. Stamm, 2 Dage om Ugen i 2 sammen- hængende Timer (11 Deltagere i Foraarshalvaaret, 10 i Efteraarshalvaaret). I første Halvaar blev gjennemgaaet: Eledone moschata, Loligo vulgaris; Chiton marmoreus; Buccinum undatum; Pliallusia aspersa; Branchipus Grubei, Limnetis brachyura; Ascaris megalocephala. Følgende Former blev gjennemgaaede i andet Halvaar: Blatta orientalis, Machilis maritima; Gryllotalpa, Larver af Libellula; Larve og Imago af Oryctes nasicornis, nogle Caraber; Bombus, Vespa; Podura aquatica; Lithobius; Dolomedes og Epeira; Phalangium; Gamasus og Phytoptus. Derefter blev begyndt paa Amphioxus lanceolatus. Studiesamlingen har i begge Halvaar været benyttet af ca. 8 videre- gaaende naturhistoriske Studerende og af 6—4 Begyndere; Vejledning gaves foruden af Bestyreren af Cand. mag. Ad. Jensen og Dr. Mortensen. Studiesamlingen har endvidere givet Arbejdsplads til videnskabelige Ar- bejder og Undersøgelser af Cand. mag. Ad. Jensen, Dr. Mortensen og Mag. sc. R. Hørring, og som i tidligere Aar har den været benyttet af Dr. W. Sørensen til Statens Lærerkursus og Feriekursus. Samlingen er i Aarets Løb bleven forøget med nogle og halvtredsinds- tyve Præparater, de Heste af hvirvelløse Dyr. Særlig kan nævnes: Sipho- nophorer (Agalma, Rhizophysa, Praya), Tiedemannia, Hormiphora, Bonellia, Phoronis, Doliolum, Distaplia, en Del store Hav-Planarier, alle fra Neapel; Præparater til Oplysning af Homologierne i Kalkskelettet af Asterider og Ophiurer; en Række Hovedformer af Gruppen Solenogastra; kæmpestore Sagitta; Hudstykke af Nordkaper med Masser af Cyamus; et Stykke Gjælle med tilhørende Gjællegitter af Brugden; Præparater af Uncinaria; do. af Ascaris megalocephala visende de store Exkretions-Celler. Gaver ere modtagne fra: Museets 2den Afdeling (Neomenia sp.; Pro- neomenia Sluiteri, Chætoderma nitidulum; Sagitta sp.; Dorocidaris pa- pillata, Calveria hystrix og forskjellige Sø- og Slangestjerner); Stud. mag. A. Brinkmann (Yungia aurantiaca, 2 Expl., Thysanozoon Brochii, Crypto- celis compacta; Planaria gonocephala, Mesostoma tetragonum med Æg, Convoluta paradoxa; Glugea microspora paa Hundestejle; Salpa pinnata; Fierasfer acus; en Række Stadier af Lernæa branchialis fra unge Exem- plarer af Gadus meriangus; ganske unge Stadier af Alcyonium digitatum); Stud. mag. Fr. Johansen (en Samling Hummer-Larver; nogle Pecten sp.); Mag. sc. R. Hørring (3 smukke Præparater af gjennemskaarne Øjne af Kat, i Gelatine); Handelsgartner Nielsen, Folehave (en 4-benet Kylling); Lærer Mathiassen, Mullerup (en Samling Apus productus fra Kirkehel- singe); Stud. mag. C. V. Otterstrøm (Hundestejler med Chalimus-Stadier af en Caligus); Dr. med. Lendorf (unge Larver af Calliphora exythroce- phala afgaaede fra en Patient i Fredericia); Stud. med. L. Christensen (Larver af samme Spyflue fra Hovedbunden af en Patient paa Kommune- hospitalet); Dr. A. Appelløf, Bergen (Stykke af en Gjælle med tilhørende Gjællegitter af Selachus maximus); Læge Schondel, Kjerteminde (en Sam- ling Dværg-Æg (o: uden Blomme), lagte af store Høns); Professor, Dr. med. K. Pontoppidan (Præparater af Uncinaria americana); Dr. pliil. Th. Mortensen (Carcinus mænas i Skalskifte); Docent, Dr. phil. A. Krogh 230 Universitetet 1904—1905. Rana esculenta gter ere ordnede, og den artsrige Slægt Hymedesmia er under Arbejde. Det i Aarets Løb tilkomne nye Materiale er indordnet, og der er begyndt en Katalogisering af det færdig bearbejdede Materiale, til hvis Optagelse der er indrettet et Værelse i Kjælderen. Professor Spiridon (Brusina), Dr. H. Bloomer (Birmingham) og Mr. H. Fulton (London) ere blevne hjulpne med Molluskmateriale fra Af- delingen, og en russisk Videnskabsmand, Dr. Kluge fra Kasan har i nogen Tid studeret Bryozoer ved Museet. Følgende Arbejder ere baserede paa Afdelingens Materiale: W. Lundbeck: Desmacidonidæ (pars) 219 pag. med 20 Tavler (2den Del af Arbejdet over Ingolf Expeditionens Svampe), A. S. Jensen: On the Mollusca of East-Greenland, I. Lamellibranchiata. With on introduction 011 Greenlands fossil Mollusc. Fauna from the quarternary time (Medd. 0111 Grønland, Bd. XXIX; A. S. .lensen: Om Molluskerne i de hævede Lag ved Bulantshøfdi (Overs. K. D. Vid. Selskabs Forhandl. 1904, Nr. 6). Endvidere har Dr. Tli. Odhner i Upsala benyttet Afdelingens grønlandske Iktemateriale i sit Arbejde, ,.Die Trematoden des arktischen Gebietes" (Fauna arctica). 4. Laboratoriet for Histologi og Embryologi i 1905. (Leder: Professor, Dr. H. Jungersen.) I Foraarshalvaaret fortsattes og bragtes til Afslutning et histologisk Kursus, som med 2 samlede, ugentlige Timer ialt har strakt sig over 3 Halvaar (10 Deltagere,). Undervisningsmaterialet har, som sædvanligt, hovedsagelig bestaaet i en Samling færdige Præparater (paa dette Kursus ialt henved 70 Stk.), som udleveredes hver af Deltagerne til Ejendom. For samtidig dog at give de zoologiske Studerende, som maatte ønske dette, et Indblik i de histologiske Præparationsmethoder, afholdtes des- uden (for første Gang) et særligt, teknisk Kursus 2 Dage om Ugen i 3 sammenhængende Timer; de 6 Deltagere fik herved Lejlighed til praktisk at gjennemgaa det vigtigste af Fixerings-, Mikrotomerings- og Farvnings- tekniken. 1 Efteraarshalvaaret er dernæst, i 2 ugentlige Timer, paabegyndt et nyt histologisk Kursus (8 Deltagere). Laboratoriet er endelig i Foraarshalvaaret blevet benyttet af 3 medicinske Kandidater, i Efteraarshalvaaret af 4 naturhistoriske Studerende. Som en Undersøgelse, til hvilken Materialets Bearbejdelse hoved- sagelig har fundet Sted paa Laboratoriet, maa nævnes følgende Arbejde af Stud. mag. A. Brinkmann: „Studier over Danmarks rhabdocoele og acoele Turbellarier" (Vid. Medd. fra d. naturh. Foren, i Kjøbenhavn 1906). I Samlingen af mikroskopiske Præparater er Etiketteringen af Hvir- veldyrpræparaterne ført til Ende. Dernæst er Samlingen til de hvirvel- løse Dyrs Histologi bleven kritisk gjennemgaaet, og de brugelige Præparater, ialt 115, blevne etiketterede paany. Forøgelsen i Aarets Løb udgjør 106 Videnskabelige Samlinger. 233 Præparater, af hvilke 86 ere udførte af Assistenten, Mag. sc. R. H. Stamm, medens 20, en Række smukke Præparater af den drægtige Uterus samt af Placenta, er en velkommen Gave fra Dr. med. Oluf Thomsen. Ved Aarets Slutning tæller den histologiske Samling ialt 652 Præparater. Tilvæxten til den, kun ubetydelige Bogsamling udgjøres af følgende Værker: A. Bethe: Anatomie und Physiologie des Nervensystems; A. Gurwitsch: Morphologie und Biologie der Zelle; F. Nissl: Die Neuronen- lehre; desuden de i Aarets Løb udkomne Hæfter af: Anatomischer Anzeiger, Zeitschrift flir wiss. Mikroskopie, og Hertwig: Handbuch der Entwickelungslehre. Endelig bør det antydes, at man, for at benytte sig af en enestaaende gunstig Lejlighed til at skaffe Laboratoriet et udmærket Grundlag for et Bibliothek, har gjort de forberedende Skridt til at søge erhvervet ved en Extrabevilling Størsteparten af Dr. phil. R. S. Berghs videnskabelige Bogsamling. Af Instrumenter er anskaffet: en Jung's Slædemikrotom med Til- behør samt en Brucke's Loupe paa Stativ; fremdeles ere Mikroskoperne blevne kompletterede med 5 Objektiver til svageste Forstørrelse, medens 10 ældre Revolvere til kun 2 Objektiver ere blevne ombyttede med de langt mere praktiske til 3. Til Slut maa nævnes, at den Del af Laboratoriets Lokaler, som benyttes af de Studerende, i Sommerens Løb liar undergaaet en gjennem- gribende Istandsættelse; ved Hvidtning af Lofterne, ved Opsættelse af nye Tapeter, ved Malning af Paneler og Vindueskarme i lyse Farver, have de 3 Værelser ikke blot vundet overordentlig i Udseende, men Lys- forholdene ere blevne langt bedre. Desuden er opsat en ny, fortræffelig Kakkelovn. Derimod lykkedes det desværre ikke samtidig, paa Grund af den dermed forbundne Bekostning, at faa afhjulpet den følelige Mangel paa frit Afløb fra Vaskene. 5. Det marine biologiske Sommerkursus i 1905. (Professorerne, Dr. H. Jungersen og Dr. Eug. Warming.) Det biologiske Kursus afholdtes i Frederikshavn i Sommeren 1905 med ét Hold Studerende under Ledelse af Docent, Dr. Kolderup Rosen- vinge for den botaniske, af Dr. Th. Mortensen for den zoologiske Under- visnings Vedkommende i Tidsrummet fra 14de Juni til 16de Juli. Deltagere vare Studiosi magisterii: Bardenfleth, Brinkmann, Børup, Gemzøe, Bojsen-Jensen, Lunn og Otterstrøm. Som foregaaende Aar sørgede „Højskolehjemmet" for Kost og Forplejning, medens Frederiks- havns tekniske Skole ogsaa dette Aar som saa ofte tidligere uden Vederlag velvillig stillede Lokaler til Raadighed for Undervisningen. Den zoologiske Undervisning støttedes paa det sædvanlige Udbytte af Dyreformer fra Bunden; de fleste vigtigere Typer af den i disse Farvande forholdsvis rige Bundfauna bleve tagne; kun Synapta (Labido- plax) Buski og Chetoderma nitidulum fandtes ikke, skjønt begge disse interessante Dyreformer i tidligere Aar have vist sig almindelige paa den Universitetets Aarbog. o n 234 Universitetet 1904—1905. bløde Bund et Stykke udenfor Havnen. Ogsaa enkelte andre Arter syntes at optræde mindre talrigt end tidligere; til Gjengjæld synes andre at være komne til. Saaledes toges iaar et Par levende Individer af Nassa incrassata, der ikke tidligere er taget levende i vore Farvande. Disse Forhold kunne tyde paa, at der stadig foregaar Forandringer i disse Vandes Fauna. Som sædvanlig gjordes saa mange Former som muligt til Gjenstand for nærmere Studium hjemme i Lokalet, særlig saadanne som vanskelig lade sig konservere. Klækning af Meduser fra Hydroider udførtes med sædvanligt Held. Studiet af Plankton-Organismerne var iaar særlig interessant. I den første Tid var Overfladevandet meget ferskt, c. 17°/00, og Plankton var meget fattigt, væsentlig Copepoder og Dafnier samt Ceratium tripos. Efter en Nordenstorm steg Saltholdigheden til 34°/00, medens Temperaturen sank fra c. 1(>° R. til 6° R. Plankton var nu overordentlig rigt, især med en Vrimmel af Meduser og forskjellige Larveformer (Echinodermer, Annelider o. s. v.). I Løbet af en Dags Tid forsvandt Atlanterhavsvandet igjen for at give Plads for det ferskere Vand og det fattige Plankton. Bedre Lejlighed til at give de Studerende Indtryk af de hydrografiske Forholds Betydning for Organismerne kunde ikke ønskes. Det viste sig ogsaa, at det ferske Overfladevand ikke kunde benyttes til Forsøg med kunstig Befrugtning (af Echinus); ved Hjælp af en Vandhenter toges da Vand op fra de saltere Lag ved Bunden; saa lykkedes Befrugtningen; og alle Dyrene holdt sig meget længere levende i dette Vand end i Overfladevandet. Da Forstanderen for Biologisk Station, Dr. C. G. Joh. Petersen kom til Frederikshavn med sin Damper „Sallingsund," medens Kursus afholdtes, viste han dette den store Velvillie at sejle en Tur med dets Deltagere og Lærere ud i Skagerak, hvor der blev taget nogle Trawltræk. Der blev herved Lejlighed til at se adskillige Dyreformer af Interesse, bl. a. Myxine. Den sidste Uge af Kursustiden anvendtes til en Tur med Kutteren „Ragna", som var lejet til Biologisk Kursus. Udbyttet blev desværre ikke som forventet, paa Grund af uheldige Vejrforhold, idet 4 Dages Storm forhindrede alt Arbejde. Dog gav de faa Skrabninger, der blev Lejlighed til at foretage, særdeles interessante Ting, saaledes en Del Exemplarer af Amphioxus (N. for La^sø og V. for Anholt). Den botaniske Del af Kursus foregik fra 26de Juni til 1ste Juli paa sædvanlig Maade. En af Dagene foretoges en længere Tur til Hirts- liolmene, ved hvilken Lejlighed der foretoges Skrabninger Øst og Nord for disse. Paa Turen den 3die Juli med Biologisk Stations Skib „Salling- sund" skrabedes paa Herthas Flak, dog med ringe botanisk Udbytte. Paa Sejlturen med Kutteren „Ragna" fra den 5te til den Ilte Juli fore- toges den første Dag en Del Skrabninger med væsentlig botanisk Udbytte Nord for Læsø. Paa Grund af de uheldige Vejrforhold blev der ikke senere Lejlighed til at foretage saadanne Skrabninger; men under et nødtvungent halvanden Dags Ophold paa Læsø benyttedes Tiden til at Videnskabelige Samlinger. 235 studere Hede- og Strandvegetationen paa denne 0, og under et lignende Ophold paa Anholt blev der bl. a. Lejlighed til at besøge „Ørkenen" og Strandvoldene. 6. Det Ferskvands-biologiske Laboratorium ved Furesoen i 1905. (Dr. C. Wesenberg-Lund.) I Henhold til et af Konsistorium og det mathematisk-naturviden- skabelige Fakultet anbefalet Andragende til Rigsdagen blev paa Finans- lovforslaget for 1905—1906 den til Driften af Laboratoriet bevilgede Sum stor 1300 Kr. forhøjet til 1800 Kr. og Lederens Honorar fra 1500 Kr. til 2500 Kr. De 500 Kr. skulde fortrinsvis anvendes til fysisk-kemiske Under- søgelser. Efter Andragende til Carlsbergfondets Direktion overlodes Labora- toriet den Fondet tilhørende Motorbaad med Jolle og øvrige Apparater. Paa Tillægsbevillingsloven bevilgedes 550 Kr. til Gravning af Baadehavn, Opførelse af Baadehus, Leje af Baadeplads og Transport af Baad. Havnen blev gravet i Forsommeren paa en af Hofjægermester, Lehnsgreve Schulin velvilligt overladt Plads. Baadehuset opførtes i Efteraaret. Da Baaden viste sig i høj Grad at trænge til Reparation, bevilgede Carlsbergfondets Direktion en Reparationskonto paa 397 Kr. 89 0. Da Forholdene vedrørende Laboratoriet i Aarenes Løb havde ud- viklet sig saaledes, at alle Midler til Driften af dette saavel som Lederens personlige Honorar udrededes af Universitetets Midler, og dette endvidere aarlig sendte ca. 4 Studerende ned til Laboratoriet, og da tilmed en Del af sammes Instrumenter og Bøger tilhørte Universitetet, maatte det blive klart, at den eneste naturlige Ejer af hele Institutionen kun kunde være Universitetet. I Juni 1905 indsendtes da til Ministeriet Andragende om, at Universitetet som Gave vilde modtage Laboratoriets Bygning, Baade og alle øvrige Utensilier, og om at dette for Fremtiden maatte blive be- tragtet som Universitetsinstitut. Andragendet ledsagedes af et fra den tidligere Ejer, Carlsbergfondets Direktion, til Lederen udfærdiget Gave- brev samt en fra Hofjægermester, Lehnsgreve Schulin tilsendt Skrivelse om, at de Grunde, hvorpaa Bygningerne vare opførte, tilsikredes Under- søgelsen for et Tidsrum af 10 Aar. Samtidig ansøgtes om, at Universi- tetet vilde bestride de til Reparation og Vedligeholdelse nødvendige Ud- gifter. Da det lidt efter lidt havde vist sig, at det rent manuelle Arbejde, særlig efter at Motorbaaden var kommet til, var voxet altfor uforholdsmæssigt stærkt, anmodedes om, at Summen til Reparation etc. maatte blive bevilget i Form af Løn til en Mand, der kunde udføre de fleste af Reparationerne og iøvrigt gaa tilhaande ved Roning, Rengjøriug, Maskinpasning etc.; Summen ansattes til 300 Kr., da Manden kun ønskes indenfor Sommerh^lvaaret. Andragendet saavel om Overdragelsen af Laboratoriet til Universitetet som om Nybevillingen paa 300 Kr. støttedes af Konsistorium og bevilgedes ved 2den Behandling af Finanslovforslaget i Februar 1906. Ved stor Imødekommenhed fra mange forskjellige Sider er det altsaa nu lykkedes at tilvejebringe den for de Ferskvands-biologiske 30* Universitetet 1904 —1905. Undersøgelser nødvendige Stabilitet, uden hvilken disse i Længden dog kun med Vanskelighed kunde trives. Den stærke Bebyggelse omkring Furesøen og navnlig i Terrænet nær Holte har medført, at Laboratoriets Undersøgelsesdistrikt enten er blevet meget stærkt indskrænket eller Adgangen vanskeliggjort. Før eller senere maatte det blive en Livssag for Undersøgelserne at sikre sig et Distrikt, hvor man havde Garantier for, at Studier, der skulde fortsættes gjennem en Aarrække, kunde sættes i Gang uden Fare for at blive afbrudte. I December 1905 indsendtes da til Landbrugsministeriet Andragende om. at tre i Aldershvile Skove beliggende Smaadamme, tilsammen ca. 2 Tdr. Land, og hørende under 2den Overførster-Inspektion, maatte blive over- ladte Laboratoriet til fremtidige videnskabelige Undersøgelser. Ved Skrivelse af 10de Februar 1906 blev disse Damme af Land- brugsministeriet indtil videre afgiftsfrit overladte Laboratoriet. Ved at tiltræde en Række af Lederen nærmere opsatte Punkter har 2den Over- førsterinspektion erklæret sig villig til saavidt muligt at lade Terrænet henligge i Naturtilstand. Som det af Skrivelsen til Landbrugsministeriet fremgaar, er der med dette Skridt tilsigtet et dobbelt Formaal. 1. Der ønskedes tilvejebragt tre store „Friluftsakvarier", hvor man havde Garantier for, at alle Studier over vore Dammes Fauna og Flora kunde foregaa uforstyrret, og hvor disse Studier kunde anlægges, som man vilde. 2. Der vil for de kommende Aar blive anlagt en regelmæssig aarlig Undersøgelse over, hvorledes disse Damme lukke sig, Maaden hvorpaa Plantesamfundene erobre Dammene og omdanne dem til Eng og over de Modifikationer, Faunaen i faunistisk og biologisk Henseende som Følge deraf undergaar. Naar Planen om Erhvervelsen af et saadant Fristed for Under- søgelserne har kunnet gjennemføres saa let og saa hurtigt, skyldes det i første Instans den Forstaaelse og store Imødekommenhed, denne Plan fra første Færd har mødt hos Kammerherre, Overførster, Dr. P. E. Muller. Efter derom indgivet Andragende til Kultusministeriet erhvervedes Tilladelse til, at den for Finansaaret 1905—1906 bevilgede Sum til fysisk- kemiske Undersøgelser for iaar undtagelsesvis maatte anvendes til Ind- kjøb af Apparater og til Assistance ved de variations-statistiske Under- søgelser. — Den største Del af Lederens Arbejde er medgaaet til Udfærdigel- sen af Planktonværket: De danske Søers Plankton T. II. Der er publi- ceret to Arbejder: Wesenberg-Lund: A comparative Study of the lakes of Scotland and Denmark. Proceedings Royal Soc. Edinburgh V. 25. Part. 6. p. 401—448 with two piates. Ostenfeld and Wesenberg-Lund: A re- gular fortnightly exploration of the Plankton of the two Iclandice lakes: Thingvallavatn and Myvatn ibid. Vol. 25. Part 12 p. 1092—1167 with three piates. Endvidere ere flere populære Arbejder over Plankton, Ex- krementafiej ringer, skotske og danske Søer udgivne. Der er fra Laboratoriet paabegyndt en noget nærmere Undersøgelse af vore større Søers Littoralregion særlig med Henblik paa Plankton- Videnskabelige Samlinger. 237 aflejringerne, og der er indsamlet ca. 500 Rørglas. Samtidig er noteret en ikke ubetydelig Mængde Iagttagelser vedrørende Littoralzonens Dyreliv og Planteverden, særlig dens Brændingsfauna. Laboratoriet har været besøgt af 4 Studerende: Stud. mag. Kan- strup (Crustaceer), Stud. mag. Otterstrøm (Fiskeyngel), Stud. mag. Boysen Jensen (Kalkalger) og Stud. mag. Brinkmann (Planarier). For en Portion af Kommunitetets Rejsestipendium, stor 600 Kr., foretog Lederen i Maj—Juni 1905 en tre Ugers Rejse til Schweitzer- søerne. Paa Grund af Professor F. A. Forels store Gjæstfrihed blev Stipendiet ikke opbrugt og en ny Rejse er paatænkt i 1906. 7. Det mineralogiske Museum i 1905. (Professor, Dr. N. V. Ussing.) I. Ordnings- og Bestemmelsesarbejder ved Museets Hovedsamlinger. Meteoritsamlingen er i Aarets Løb bleven underkastet en Revision og Nyopstilling. Denne, i Omfang kun lille, men i Interesse saa meget væsentligere Del af Museet kan med Hensyn til sin Oprindelse følges saa langt tilbage i Tiden som til Slutningen af det 18de Aarhundrede, da Holmskiold, hvis Mineralsamling kjøbtes af Staten efter hans Død 1793, fik tilsendt to Stykker af Meteorjernet fra Krasnojarsk i Sibirien fra dette berømte Jerns Opdager, den tyske Rejsende Pallas. Et Stykke af en anden berømt Meteorit, nemlig den som faldt ved Ensisheim 1492, blev i 1803 foræret Prins Christian, den senere Kong Christian den 8de. I forrige Aarhundredes første Halvdel, medens de offentlige Mineral- samlinger i Kjøbenhavn vare fordelte i tre Museer, erhvervedes kun faa Meteoriter; da Museerne forenedes i 1860 vare ialt kun 28 forskjellige Meteoriter repræsenterede. Efter den Tid blev der lagt mere Vægt paa denne Del af Samlingen; dels ved Kjøb, men især ved Bytte med British Museum, med Professor J. Lawrence Smith, Professor C. U. Shepard, Pro- fessor E. Cohen og Professor H. A. Ward voxede Samlingen meget be- tydeligt, og to Pragtstykker erholdtes som Gave fra Professor Hinrichs i St. Louis og Dr. Camillo Nielsen i Mern. Ved Begyndelsen af indeværende Aar fandtes saaledes Prøver af 128 forskjellige Meteorsten og Meteorjern med samlet Vægt 341/2 Kilogram. Ved de nedenfor omtalte store Ny- erhvervelser i 1905 er Antallet af repræsenterede Meteoriter i Samlingen steget til 174 eller mere end Fjerdedel af samtlige kjendte Meteoriter, og den samlede Vægt til 161 Kilogram. Alle væsentligere Stykker ere nu blevne udstillede for Offentligheden, hvorefter Meteoritsamlingens mindre Stykker fylde 2 Montreafdelinger i Mineralsalen, medens det store Stykke Gibeon-Jern er opstillet i en særskilt Montre. Samtidig med Revisionen er der bleven trykt en Fortegnelse over Meteoritbeholdningen, væsentlig for at fremme denne Samlings Væxt ved Bytteforbindelser med Udlandet. Udvidelsen af den udstillede Meteoritsamling har nødvendiggjort en Sammentrængning af en Del af den udstillede Mineralsamling; denne er samtidig bleven suppleret paa mange Punkter. Den i tidligere Aarsberetninger omtalte systematiske Gjennemgang 238 Universitetet 1904—1905. af alle grønlandske Mineraler ved Assistent Bøggild er i Aarets Løb bleven fuldendt. Den samtidig udarbejdede Mineralogia Groenlandica er nu færdig trykt og vil udkomme som 32te Bind af Meddelelser om Grøn- land. I Forbindelse med dette Arbejde ere alle i Kasser lienstaaende grønlandske Samlinger af Mineraler og Bjergarter blevne udpakkede og anbragte dels i den systematiske Mineralsamling, dels i den geografisk ordnede Samling for Grønland. Museets palæontologiske Assistent, Docent Ravn, har været beskæf- tiget med videnskabelig Bearbejdelse af de jydske Tertiærforsteninger, et længe tiltrængt Arbejde, som har givet en Række af betydningsfulde Re- sultater i geologisk og palæontologisk Henseende; ialt har han undersøgt 177 Arter af Mollusker, fordelte paa fire Underafdelinger indenfor Tertiær- systemet. Samtidig har han omordnet og nyettikeret nævnte Samling. Desuden har han gjennemgaaet de i Aarets Løb indkomne Prøver og Forsteninger fra den store Dybdeboring paa Frederiksberg, som nu er naaet ned til 2500 Fods Dybde, men iøvrigt er Erhvervelsen, Ordningen og Bearbejdelsen af Prøver og Oplysninger fra danske Brøndboringer som sædvanlig bekostet af Niels Brocks naturhistoriske Legat. 11. Afgivelse aj Undervisningssamlinger og Dubletter. Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger af Mineralier, Bjergarter og Forsteninger til følgende Skoler og Under- visningsanstalter: Haderslevsgades Friskole i Kjøbenhavn, M. Kruses Skole paa Frederiksberg, Helsingørs tekniske Skole, Tingerup Skole ved Hvalsø, Slagelse Realskole, Ødum Landbrugsskole, Vordingborg Borger- skole, Stavrby Skole ved Præstø, Faaborg Borgerskole og Thisted Borgerskole. Lignende Undervisningssamlinger, supplerede med en Række Mineraler, der ikke kan afgives gratis, og med 28 danske Forsteninger ere afgivne til Realskolebestyrer Bertelsen i Struer og til Førstelærer S. Christensen i Skjoldborg ved Thisted som Bytte for indsendte danske Forsteninger. Til Danmarks Lærerforenings Bureau i Mullerup er gratis afgivet 120 Glas med Prøver fra Dybdeboringen paa Frederiksberg. Som Bytte for Tilsendelser fra Udlandet er afgivet følgende Dubletter: en større Samling danske Forsteninger til M. Petitclerc i Vesoul, danske, grønlandske og gotlandske Forsteninger til Dr. B. Gubbin i Bristol, grøn- landske Mineraler til Professor Goldschmidt i Heidelberg og til Professor Harrington i Montreal, Molluskskaller fra Tønder til det geologiske Mu- seum i Hamburg og grønlandsk Jern til M. M. Grebel, Wendler et Cie i Genf. 111. Andre udførte Arbejder. Museets Samling af geologiske Kort er bleven omordnet, efter at der ved Anskaffelse af et nyt Kortskab var tilvejebragt den nødvendige Plads. Af Vedligeholdelsesarbejder ved IJndervisningssamlingerne maa nævnes, at Examinatoriesamlingen af Mineraler er revideret og nyetiketteret, og den for Naturhistorikere bestemte Studiesamling er delvis ometiketteret. Videnskabelige Samlinger. 239 IV. Museets o<7 Undervisningens Benyttelse. For Offentligheden har Museet været aabent to Gange ugentlig. Antallet af Besøgende i 1905 har været 2G33. Udenfor den sædvanlige Aahningstid har Museet været besøgt af enkelte Selskaber og Skoler. Til videnskabelig Bearbejdelse udenfor Museet har i 1905 været ud- laant: bornholmske Forsteninger til Dr. Lorenz i Leipzig; Meteorstenen fra Mern til Dr. Brezina i Wien; en større Samling krystalliseret Albit fra Narsarsuk i Grønland til Professor V. Goldschmidt i Heidelberg; enkelte Forsteninger til Professor C. Gottsche i Hamburg. De to først- førstnævnte Sendinger ere efter endt Undersøgelse atter tilbagekomne. Bestyreren har i Museet holdt Forelæsninger og Examinatorier i Vaarhalvaaret over Mineralogi og Geologi (137 Tilhørere) og i Efteraars- halvaaret over historisk Geologi (15 Tilhørere), samt i begge Halvaar mineralogiske og geologiske Øvelser for Viderekomne (11 Deltagere). I Efteraarshalvaaret har endvidere Docent Ravn holdt palæontologiske Øvelser (9 Deltagere) og Hjælpedocent Bøggild et særskilt for Fabrik- ingeniører bestemt mineralogisk Kursus (19 Deltagere). Studiesamlingerne benyttedes i de to Halvaar af henholdsvis 52 og 8 Studerende. Museet har afgivet Lokale og Undervisningsmateriel til Folkeuniversitetsforeningens geologiske Foredragsrække, som holdtes af Dr. V. Madsen. Der er afholdt 4 Undervisningsexkursioner, som lededes af Bestyreren, nemlig til Stevns Klint (l Dag) med 56, til Ifø i Skaane (3 Dage) med 14, til Bornholm (5% Dag) med 43 og til Hobro-Aalborg Egnen (5 Dage) med 13 Deltagere. V. Museets Forøgelser. Mineralsamlingens vigtigste Tilvæxt i 1905 angaar som ovenfor nævnt Meteoritafdelingen. Samtidig med at Dr. Brezina i Wien paatog sig den videnskabelige Undersøgelse af Meteoriten fra Mern (faldet 29de August 1878, oprindelig Vægt 3790 Gram) ordnede han tillige en Bytte- forbindelse, hvorved Museet mod at afgive et Brudstykke af Mernstenen erholdt 52 Stykker Meteoriter (med en samlet Vægt af 5 Kilogram), hvoriblandt Stykker fra 47 Meteorfald, som ikke tidligere vare repræsen- terede i Museet. Dernæst kjøbtes af Museet i Hamburg en 123 Kilogram vægtig Meteorjernblok fundet ved Gibeon i Sydafrika, et Pragtstykke, for hvilket Prisen (1230 Mark) udrededes dels af de Moltkeske Legater, dels ved et extraordinært Bidrag af Universitetet. Som Gave har Mineralsamlingen erholdt: en Samling australske Bly-, Sølv- og Kobbermalme fra dansk Konsul Strelitz i Fremantle, Eukairit og Berzelianit fra Cand. polyt. Bergsøe, forskjellige Fosfat- og Kisprøver fra Direktør Clement; svenske Malme fra Dr. Grønwall; Carnotit fra Ingeniør Hagemann, Dawsonit fra Professor Harrington i Montreal, Mineraler fra Freiberg fra Ingeniør Lunn; krystalliseret Carborundum fra C. Schmidt & Co.; Talk fra F. L. Smidth & Co.; Grafit fra Kontor- chef Sæbye. Ved Bytte med Professor Goldschmidt i Heidelberg er erhvervet Argyrodit; ved Kjøb af et større Antal Stykker, hvoraf de 240 Universitetet 1904 — 1905. vigtigste er en Kvartstvilling fra Japan, en stor grøn Turmalinkrystal fra Californien og krystalliseret Wollastonit fra Mexiko. Bjergartsamlingen har erholdt en Samling Bjergarter fra Hessen som Gave fra Professor Bauer og Docent Bøggild; Gaver af enkelte Stykker ere modtagne fra Professor Tørnebohm i Stockholm, Statskonsulent Faber i London, Dr. Grønwall, Ingeniør Harder, Kontorchef Sæbye. Anskaffet er en Samling af 80 Bjergarter fra Mont Blanc. Den palæontologiske Samling er ved Bytteforbindelser med M. Petit- clerc i Vesoul og Dr. Gubbin i Bristol bleven forøget med to betydelige Samlinger af henholdsvis franske og engelske Forsteninger. Som Gave er modtaget en større Samling norske Silurforsteninger fra Cand. mag. Nørregaard. Den danske Samling har ligesom i de nærmest foregaaende Aar som Gave fra Direktør Hosenberg i Mariager modtaget de paa hans Foran- ledning af Arbejdere indsamlede Tertiærforsteninger fra det plastiske Ler ved Hobro, og atter iaar have disse Samlinger indeholdt talrige Stykker af største Interesse. Af andre betydelige Gaver, som ere komne den danske Samling til Gode, maa fremhæves: forskjellige Forsteninger ind- samlede i Salling af Læge Wilkens i Balling; Kridtforsteninger fra Di- rektør Møller, Dania ved Mariager; Kiselsvampe fra Maskinmester Buch- wald, Nørre Flødal. Gaver af Interesse ere endvidere modtagne fra følgende: Cand. theol. F. Bojsen, Stege; Højskolelærer M. Christensen, Askov; Bestyrer Clausen, Hasle; Professor Gottsclie, Hamburg; Ingeniør Harder; Inspektør Hintze; Dr. A. C. Johansen; Stud. art. Kirkegaard, Viborg; Kommissionen for Havundersøgelser; Maskinassistent H. Laub; Læge Malling; Stud. mag. M. L. Mortensen; Adjunkt Møller, Aarhus; Postbud Nielsen, Gedsted; Maskinmester Piil, Aalborg; Lærer Pindborg, Faxe; Dr. Pingel; Mag. sc. Stamm; Dr. Steenstrup; Stud. polyt. J. Søe- borg; Træhandler Sørensen, Lem; Vendsyssels historiske Museum. Ved Bytte er erhvervet et Antal Tertiærforsteninger fra Thy (Lærer Christen- sen, Skjoldborg) og en ammonitførende Blok fra Struer (Realskolebestyrer Bertelsen); ved Kjøh: et Stykke Rav fra Skagen (Vægt l3/4 Pund) og en Del Tertiærforsteninger fra Branden i Salling. Ved Indsamling er til- kommet en Række Stykker fra de ovennævnte Undervisningsexkursioner samt et større Antal løse Blokke, Tertiærforsteninger og Prøver fra Moler- formationen, indsamlede i Jylland dels af Museumsassistent Ravn, dels af Bestyreren. Samlingen fra Island, Færøerne og Kolonierne har af betydeligere Forøgelser erholdt følgende: islandske Planteforsteninger og fossile Mollusk- skaller som Gave fra Dr. Pjetursson fra Reykjavik; et meget stort Stykke Brunkul fra Suderø som Gave fra Koloniudstillingen ved Justitsraad R. Muller. Haandbibliotheket har modtaget 41 Tidsskrifter og lærde Institutio- tioners Publikationer, hvoraf de 33 ere Gaver, samt 84 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 48 ere Gaver. Af de førstnævnte maa særlig fremhæves alt det hidtil udkomne af Mineralogical Magazine samt Bindene 41—56 af Zeitselirift der deutschen geologischen Gesellschafft; disse to Rækker Videnskabelige Samlinger. 241 ere modtagne som Gave fra Dr. K. J. V. Steenstrup. Den øvrige som Gave modtagne Tilvæxt er sendt af følgende Institutioner og Personer: Videnskabernes Selskab, Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, Universi- tetet, Zoologisk Museum, Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, Kommissionen for Danmarks geolo- giske Undersøgelse, Kommissionen for Havundersøgelser, det store kgl. Bibliothek, Dansk geologisk Forening, Danish Regional Bureau, Lunds geologiske faltklubb, Geologiska Foreningen i Stockholm, Universitets- bibliotheket i Upsala, Finlands geologiske Undersøgelse, Portugals geolo- giske Undersøgelse, de forenede Staters geologiske Undersøgelse, Smith- sonian Institution, Field Columbian Museum, Brooklyn Institute of Arts and Sciences; Cand. theol. C. Baagøe, Hjælpedocent Bøggild, Dr. da Costa Sena, Dr. Grønwall, Inspektør Hintze, Cand. mag. Ad. Jensen, Stud. mag. F. Johansen, Dr. V. Madsen, Cand. mag. E. Nørregaard, Dr. H. Pjetursson, Professor Th. Tlioroddsen, Direktør, Dr. H. Topsøe, Professor Ussing, Mr. H. A. Ward i Chicago. Til Instrumentsamlingen er modtaget en Elektromagnet til petro- grafiske Separationer, skænket af Dr. K. J. V. Steenstrup. Ved Kjøb er erhvervet et lille Projektionsapparat. Til Forelæsningsbrug er anskaffet 30 Diapositiver og to store kolo- rerede geologiske Profilserier gjennem Schweizer Alperne og Jurabjergene, sammenstillede af Professor Schmidt. Endvidere ere 12 Fotografier mod- tagne som Gaver fra Mag. sc. N. Hartz, Stud. mag. M. L. Mortensen og Dr. K. J. V. Steenstrup. VI. Videnskabelige Arbejder. Af videnskabelige Arbejder, som helt eller delvis omhandle Museets Samlinger, er i Aarets Løb udkommet: O. B. Bøggild, The Minerals from the Basalt of East-Greenland (Medd. om Grønland XXVIII); E. M.Nørre- gaard, Dolomitforekomsten ved Faxe (Dansk geol. Forening X); V. Nord- mann, Danmarks Pattedyr i Fortiden (Danmarks geol. Undersøgelse, III. Række). 8. Det kemiske Laboratorium i 1904—1905. Laboratoriet har i Efteraarshalvaaret 1904 og Foraarshalvaaret 1905 været besøgt af henholdsvis 95 og 128 Studerende. Antallet af Tilhørerne ved Efteraars-Forelæsningerne var 263 (ved Slutningen 223), ved de i Foraarshalvaaret afholdte 3 Forelæsningsrækker henholdsvis 81, 80 og 49 (ved Slutningen 49, 40 og 41). Nærmere Oplysninger giver nedenstaaende Sammenstilling. Deltagere i praktiske Øvelser. lait 1904—1905. Medicinske Studerende. Andre Studerende. Studerende. Antal af ugentlige Arbejdsdage. Høst-Halvaar........... Vaar-Halvaar.......... 66 91 29 37 95 128 237 219 Deltagere i praktiske Øvelser. Universitetets Aarbog. 31 Universitetets Aarbog. 31 242 Universitetet 1904—1905. Afholdte Examiner. 1904-1905. Lægeviden- skabelig Forberedelses- examen. Magister- konferens og Skoleembeds- examen. Antallet af praktiske Prover. Juni 1905 . ............... 2 1 2 2 4 3 Afholdte Examiner. — Ved Finansloven for 1905—190G blev bevilget, at Lønningen for 1ste Assistent ved Laboratoriet blev forhøjet til en Lønning af 2400 Kr. for ham som Inspektør ved Laboratoriet, at der til Oprettelse af Repetitions- kursus ved Laboratoriet blev givet Laboratoriets Bestyrer Bemyndigelse til at tage en Betaling af ti Kr. for Halvaaret for hver Deltager i saadanne Kursus og at det derved indvundne Beløb tilligemed et bevilget Beløb af 900 Kr. aarlig tildeles som Honorarer til Repetenter ved Laboratoriet, jfr. foran S. 80 ff. — 1ste Assistent ved Laboratoriet, Cand. polyt. A. G. Kirschner blev under 12te April 1905 af Konsistorium udnævnt til Inspektør ved Laboratoriet. Øvelserne i Titreranalyse, der i Forbindelse med de øvrige Øvelser i fysiologisk Kemi havde været afholdte paa Universitetets fysiologiske Laboratorium, bleve fra 1ste September 1905 henlagte til de praktisk- kemiske Øvelser paa Universitetets kemiske Laboratorium, se foran S. 42—45 og S. 84. 9. Det theologiske Laboratorium i 1904 —1905. (Professor J. C. Jacobsen.) Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af Professorerne Jacobsen, Ammundsen og Torm samt Docenterne Andersen og Bang. Øvelser holdtes i hfteraarshalvaaret af 3 Lærere med ialt 6 Timer ugentlig, i Foraarshalvaaret af 4 Lærere med ialt Time ugentlig. I P^fteraars- halvaaret vare 32, i Foraarshalvaaret 44 Studerende adgangsberettigede. Ifølge den i Lokalet fremlagte Protokol var det gjennemsnitlige daglige Besøg i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, fi å 7 Studerende. Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra Ministeriet, Universitetet og Professor J. C. Jacobsen. Bogsamlingen blev i Aarets Løb forøget med 12'J Værker paa ialt 2C>4 Bind, der fordele sig saaledes paa de forskjellige Grupper: Værker. Bind. Fælles............. 3 14 Nye Testamente.... 19 26 Gamle Testamente.. 28 30 Værker. Bind. Systematik........... 30 4(5 Kirkehistorie..,...... 49 148 Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1904—1905 bevilgede Beløb 1400 Kroner er anvendt saaledes: Videnskabelige Samlinger. 243 Bogkjøb................... Indbinding................ Assistance, Rengjøring m. m Assurance................. Inventar, Skrivematerialier . 907 Kr. 71 Øre 151 - 65 - 300 - „ - 34 - 64 - lait... 1400 Kr. „ Øre 10. Det juridiske Laboratorium 1904—1905. (Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen.) Laboratoriets Lærerraad bestaar af alle Lærere, der medvirke ved Laboratoriet; som dets Forstander har fungeret Professor Munch-Petersen. Der er af de forskjellige Lærere under Fakultetet holdt: i Efteraarshalv- aaret 1904, 6 Øvelsesrækker med 17 Timer ugentlig og i Foraarshalvaaret 1905, 6 Øvelsesrækker med 18 ugentlige Timer. I Universitetsaaret 1904—1905 have 246 løst Adgangskort til Laboratoriet. Den aarlige Bevilling paa 4500 Kr. fordeler sig for Finansaaret 1904—1905 paa følgende Maade: Leje af Lokale m. m............................................1818 Kr. 90 Øre Forskjellige Rekvisiter........................................35 - 15 Bøger..............................................................969 42 Indbinding..............................................................186 - 35 Den praktiske Docent........................................500 - „ Personlig Assistance, Rengjøring m. m............801 - 03 Belysning................................................................116 - 90 Papir, Porto o. lign..............................................72 - 25 11. Det filologisk-historiske Laboratorium i 1904—1905. (Professor, Dr. phil. J. L. Heiberg.) Laboratoriets Lærerraad har i 1904—1905 bestaaet af Professorerne Gertz, Steenstrup, Erslev, Høffding, Wimmer, Vilh. Thomsen, Møller, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Fridericia, Wilkens, Jonsson og H. Pedersen samt Docenterne Drachmann, Gudmundsson, Ad. Hansen, Vedel, Olrik, Dahlerup, E. Lehmann, Sandfeld Jensen og Sarauw. Som Laboratoriets Forstander fungerede Professor Heiberg; under hans Bortrejse til Udlandet i Maj Maaned fungerede Professor Erslev som Forstander. t Om Laboratoriets Virksomhed kan meddeles følgende: I Efteraars- halvaaret 1904 holdt 11 Lærere 12 Øvelsesrækker med 19 Timer ugentlig, i Foraarshalvaaret 1905 10 Lærere 11 Øvelsesrækker med 18 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde i "1904—05 270 Studerende*) Adgang, *) Tallet er noget mindre end ifjor paa Grund af, at der er iagttaget større For- sigtighed med at give Adgang til Laboratoriet (af Hensyn til Pladsmangelen i Læsesalen.) lait... 4500 Kr. „ Øre 31* 244 Universitetet 1904—1905. og Laboratoriet liar været aabent i 236 Dage. Den Protokol, der har været fremlagt i Læsesalen, viser et samlet Antal Besøgende af 7384; i de Maaneder, da der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af ca. 36 Studerende daglig. Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra følgende Institutioner: Universitetet, Det Store Kgl. Bibliothek, Rigs- arkivet, Statens statistiske Bureau, Videnskabernes Selskab, Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog, Den Arnamagnæanske Kommission, Historisk Forening, Filologisk-historisk Samfund, Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; Den Norske historiske Kildeskriftkommission og The Early English Text Society og fra følgende enkelte Mænd: Docent Drachmann, Professor P>slev, Professor Heiberg, Professor Jespersen, Professor Jonsson, Arkivsekretær Laursen, Cand. mag. J. Lindbæk, Professor Kr. Nyrop, Mag. art. G. Schiitte, Cand. mag. W. Thalbitzer og Professor V. Thomsen. I Aarets Løb er Bogsamlingen bleven forøget med 2G3 Værker paa ialt 526 Bind, som fordele sig saaledes paa Afdelingerne: Værker. Bind. Fælles............. 1 21 Nordisk........... 80 140 Tysk.............. 7 13 Engelsk........... 38 59 Romansk.......... 46 57 Værker. Bind. Klassisk............. 42 117 Sammenl. Sprogv..... 8 20 Historie............. 26 71 Filosofi............. 15 28 Laboratoriets aarlige Bevilling paa 3500 Kr. er anvendt saaledes: Assistent. Rengjøring etc.. ........ 642 Kr. 57 Øre Porto, Papir etc.......... 83 - Bogkjøb .............. 34 - Indbinding.............. 83 - Ialt... 3500 Kr. Øre 12. Den Arnamagnæanske Stiftelse i 1905. (Eforer: Professorerne Wimmer og Steenstrup.) Kommissionen har i Foraaret 1905 udgivet Palæografisk Atlas, Old- norsk-islandsk Afdeling, i Indhold og Omfang svarende til den Aar 1903 udgivne danske Afdeling. % Ved Professor Ussings Død har Konsistorium valgt Kommissionens Medlem, Professor, Dr. jur. & pliil. Joh. Steenstrup til den ene af Legatets Eforer, og efter Konsistoriums Indstilling har Kultusministeriet beskikket Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson til Medlem af Kommissionen. Denne bestaar nu af følgende Medlemmer: Overbibliothekar, Dr. phil. Birket Smith samt Professorerne Wimmer (Efor), Steenstrup (Efor), Vilh. Thomsen og Finnur Jonsson. Som Formand fungerer Professor Wimmer. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. 245 Med Hensyn til Samlingens Benyttelse bemærkes følgende: Til Brug paa Læsesalen er for Besøgende fremtaget 533 Voll. Der er af 34 Besøgende aflagt 605 Besøg; af de Besøgende vare 9 Udlændinge (3 Nordmænd, 1 Svensk, 1 Englænder, 1 Belgier, 1 Finne, 1 Russer, 1 Tysker). Fra Haandskriftsamlingen er i Aarets Løb bortlaant 32 Voll. — henholdsvis 3 til Det Store kgl. Bibliothek, 3 til Rigsarkivet, 13 til Landsarkivet i Reykjavik, 9 til Christiania Universitetsbibliotliek, 1 til Upsala Universitetsbibliotliek, 3 til Gøteborg Stadsbibliothek. Ved Aarets Udgang vare i Udlaan 27 Voll. og et Antal Diplomafskrifter. VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Valg af Eforer. Konsistorium gjenvalgte den 8de Februar 1905 Professor, Dr. med. Chr. Bohr til Medlem af Bestyrelseskomitéen for Kommunitetets Stipendie- væsen for et Tidsrum af 5 Aar fra 1ste s. M. at regne. 2. Oversigt over Fordelingen af Stipendier og andre Beneficier. a. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet m. m. Til Alumner af Kommunitetet og Regensen ere i Aaret 1904—1905 følgende Studerende udnævnte: Til Kommunitetsalumner: Fra 1ste September 1904: Aaf eldt, Hans Chr. (1901), for 3 Aar ... Stud. jur Andersen, Hans Chr. (1900), for 2 Aar.... Arley, Anker (1901)*), for 3 Aar........... Bech, Marius Nielsen (1900), for 2 Aar.... Dahl, Andr. Peter (1901), for 3 Aar........... Engberg, Gunner (1901), for 3 Aar........... Funch, Johs. Andr. (1901), for 3 Aar.... Hansen, Hans Jensen (1900), for 2 Aar.... (math.-nat. Fak.) Jancke, Georg A. H. (1901), for 3 Aar.... Stud.polyt, Jensen, Niels (1900), for 3 Aar.............. Johansen, Holger Aage Svend (1901), for 3 Aar Johnsen, Vilh. Ferdinand (1901), for 3 Aar.. .. Kristensen, Johannes (1901), for 4 Aar.... theol. jur. theol. theol. theol. jur. mag. med. jur. jur. med. Lassen, Rudolf (1901) for 3 Aar........... Stud. jur. Lindholm, Ove (1900) for 2 Aar........... — theol. Lundgreen, Charles (1900), for 2 Aar____ — polyt. Madsen, Aage (1901), for 4 Aar.............. — med. Nielsen, Alfr. Julius (1901), for 3 Aar.... — mag. (filos. Fak.) Nymand, Søren S. (1901), for 3 Aar....... ... — theol. Petersen, Fred. Emil (1901), for 3 Aar. . . . Stud. jur. Rosenkjær, Jens (1901) for 3 Aar.......... — mag. (math.-nat. Fak.) Sørensen, Christian (1901), for 4 Aar........... Stud. med. Sørensen, Søren (1901), for 3 Aar........... — jur. Forlængelse for */2 Aar erholdt: - Dehlholm, K. G., (1897) Stud. med. Nielsen, A. V. Hess, (1898).............. — jur- *) Har ved kgl. Bevilling af 4de Maj 1904 faaet Tilladelse til at føre Familienavnet Arley i Stedet for Petersen.