Afholdte Examina.	187
Fysik som Bifag: I. Luftarters Varmefylde. II. Elektrolyters Led-
ningsevne.
Kemi: Praktisk Prøve (for en Kandidat): Analyse af en Blanding
af basisk Vismuthnitrat, Blyilte, Kobberilte og Kvægsølvilte; (for en Kan-
didat): Analyse af en Blanding af Kobbernitrat, Kadmiumbromid og Jern-
Ammoniakalun; (for én Kandidat): Analyse af en Blanding af Blyfosfat,
Bariumkarbonat og Magniumkarbonat.
Astronomi: Hvor paa Jorden og livornaar kunne Capella, Sirius og
Vega samtidig ses i samme Højde over Horizonten?
Stjernernes	Rektascension Deklination
Capella.................... 77° 25' 2" + 45° 54' 6"
Sirius..................... 100° 14' 24" -f- 16° 35' 8"
Vega...................... 278° 25' 49" -f 38° 41' 42"
Naturhistorie og Geografi: 1) Zoologi: De forelagte Skaller (Palu-
dina contecta (med Laag), Limnæa aiiricularia, Cyclostema elegans (med
Laag), Clausilia sp.) ønskes kort beskrevne og henførte til deres syste-
matiske Grupper. Disse Grupper karakteriseres i deres Grundtræk. 2)
Botanik: Lynghedens Naturhistorie. 3) Geologi: Der ønskes en ved Ex-
empler oplyst Redegjøreise for de vigtigste Vulkanformer og for Aar-
sagerne til deres Forskelligartethed. 4) Geografi: En Fremstilling af
Syriens orografisk-geognostiske og klimatiske Forhold. 5) Speciale (Geo-
logi) for en Kandidat: En Fremstilling af Kridttidens Dannelser i det
nordøstlige Skaane og af Hovedtrækkene i Udviklingen af Kjendskabet til
dem; (Zoologi), for én Kandidat: Giv en Fremstilling af de vigtigste Træk
af vore almindelige Flynderarters Biologi.
Tillægsexamen ifølge Bekjendtgj. 22 de Maj 1874.
Oktober 1904.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Hvilke Midler har man
nu til at sætte sig i Forbindelse med fjerne Steder? og hvilke Natur-
kræfter og Opfindelser ere herved komne til Anvendelse?
Juni 1905.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Om Nutidens Stræben
efter at udbrede Kjendskabet til den videnskabelige Forskning og dens
Resultater i videre Kredse.
Y. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1903—1904 udsatte 14 Prisopgaver*)
indkom i Aaret 1904—1905 15 Afhandlinger, nemlig 1 theologisk, 2 rets-
videnskabelige, 1 statsvidenskabelig, 1 lægevidenskabelig, 4 filosofiske, 3 histo-
riske, 1 østerlandsk-filologisk, 1 tysk-filologisk og 1 astronomisk, hvorhos der
i dette Aar indkom en Afhandling som Besvarelse af den i Aaret 1902 udsatte
Prisopgave i Naturhistorie**). Af disse Afhandlinger fandtes den stats-
videnskabelige, den lægevidenskabelige, den fjerde filosofiske, den tredie
historiske, den østerlandsk-filologiske, den astronomiske og den natur-
historiske værdige til Prisen. Accessit tilkjendtes den tredie filosofiske
og den tysk-filologiske Afhandling. *
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 1058—59.
**) Jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 675.
24*
188
Universitetet 1904—1905.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. mag. Axel Edvard Hjorth Nielsen, af den statsvidenskabelige,
Cand. med. Henning Christian Trappaud Rønne, af den lægevidenskabe-
lige,
Stud. mag. Christian Jacob Krarup Winsløv, af den fjerde filosofiske,
Cand. mag., Frk. Ellen Sophie Basmine Jørgensen, af den 3die historiske,
Mag. art. Poul Tuxen, af den østerlandsk-filologiske,
Stud. mag. Hans Emil Lau, af den astronomiske,
Stud. mag. Martin Cecilias August Brinkmann, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. mag., Frk. Ellen Femmer, af den tredie filosofiske,
Stud. mag. Jens Christian Eister Bonnichsen, af den tysk-filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser over de indkomne Afhand-
linger lyde saaledes:
I.	Den theologiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal i Theologi for 1903—1904: „Efter en Udvikling af Kants
Lære om det højeste Gode som et Hinsides og af Søren Kierkegaards
Paastand, at Kristendom er Lidelse, undersøges, hvilken Stilling begge
Opfattelser indtage til det kristelige Lyksalighedsbegreb, som det fore-
ligger i Jesu Forkyndelse og i hans Optræden" er der indkommen én
Besvarelse med Motto: „Aldrig fortvivle, altid være frejdig, stadigt vandre
med Hiiab til Gud; det er det glade, evige Budskab og Kristenlivets
store Bud".
Uagtet Afhandlingen i enkelte Partier viser en vis Friskhed og Selv-
stændighed, ligesom dens Forfatter ogsaa lægger Flid for Dagen, lider
den alligevel af saa væsentlige Mangler, at Fakultetet ikke mener at
kunne tilkjende den nogen Belønning. Efter en kort og temmelig flygtig
Behandling af Kants Lære om det højeste Gode følger en udførlig Frem-
stilling af Kierkegaards Tanker. Hvad Forfatteren her giver, er kun et
udvortes Referat. Hverken i Fremstillingen af Kant eller Kierkegaard
mærker man nogen virkelig Fordybelse i disse Tænkere. Afhandlingens
Hovedmangel er dog den overordentlige Ensidighed, som fremtræder i
Udviklingen af det kristelige Lyksalighedsbegreb, idet Forfatteren —
endog uden Imødegaaelse af andre Opfattelser, bestemmer dette som en
rent indre Glæde, der i ingen Henseende paavirkes af de ydre Livsfor-
hold. Forfatteren afskærer sig herved tillige fra at kunne give en tilfreds-
stillende Sammenligning imellem de to nævnte Tænkeres Opfattelse og
Jesu Forkyndelse. Af disse Grunde maa Fakultetet mene, at Forfatterens
Besvarelse i Realiteten har forfejlet sit Maal.
Kjøbenhavn, den 6te Marts 1905.
C. H. Scharling. P. Madsen. J. C. Jacobsen. Fr. E. Torm.
II.	De retsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den
juridiske Prisopgave for 1903—1904: „Der ønskes en Fremstilling af de
nordiske og enkelte europæiske Hovedlandes Regler om juridiske Personers
og andre kollektive Enheders Strafbarhed" er der indkommet 2 Afhand-
linger.
Den ene har til Motto Sætningen: „Societas delinquere non potest".
Forfatteren giver i en klar og let læselig Fremstilling en i det væsent-
lige rigtig Oversigt over Spørgsmaalets Stilling i nordisk samt tysk og
engelsk Ret, og hans almindelige Betragtninger ere Udtryk for i det hele
Prisopgaver.
189
fornuftige Synspunkter. Ligesom der imidlertid i Afhandlingen findes
enkelte øjensynlige Fejl og Misforstaaelser, saaledes er ikke blot Benyt-
telsen af nordisk Litteratur og Lovgivning ufuldstændig, men Behandlingen
er i det hele saa lidet indgaaende og synes bygget paa et saa spinkelt
videnskabeligt Grundlag, at vi ikke kunne finde hans Arbejde værdigt til
nogen Belønning.
Den anden Afhandling med Motto: „Dass sich das grosste Werk
vollende. geniigt ein Geist flir tausend Hånde". Goethe: Faust II giver
efter en kort historisk Indledning en tildels ganske fragmentarisk Frem-
stilling af nordisk, tysk og fransk Ret. Behandlingen er ikke blot højst
overfladisk og hullet — navnlig er Litteraturen og Praxis næsten slet
ikke benyttet — men indeholder en Række saa grove Fejl og Misfor-
staaelser, at ethvert Spørgsmaal om Belønning maa være udelukket.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1905.
H. Matzen. Jul. Lassen. Carl Torp. V. Bentzon.
H. Munch-Petersen.	L. A. Grundtvig.
III.	Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave for 1903—1904: „Prisbevægelsen i Dan-
mark i Tidsrummet fra 1650—1750" er der indkommet én Afhandling med
Motto: In jedem Mikrokosmos liegt der ganze Makrokosmos, und dieser
enthålt nichts melir als jener. (Schopenhauer).
Forfatteren af den ret omfangsrige Afhandling har med stor Flid
og ikke ringe Sporsands samlet saa betydeligt et Materiale af trykte og
utrykte Kilder til Belysning af Spørgsmaalet, som i den til Udarbejdelsen
tilstaaede Tid har kunnet fremskaffes, og skjøndt Udbyttet kun har været
et temmeligt skrøbeligt, mangelfuldt og upaalideligt Materiale, er det
gjennemgaaende benyttet med Forstand og fornøden Kritik, saa at der i
det hele maa siges ved denne Undersøgelse at være fremkommet væsent-
lige Bidrag til Belysning af Prisbevægelsen 1650—1750. Derimod er Be-
handlingen af Æmnet i den egentlig fremstillende Del ikke saa tilfreds-
stillende. Fremstillingen kunde være mere klar og let overskuelig, hvor-
imod den nu, ogsaa fordi Sproget er noget tungt, virker noget ensformigt
og trættende.
Afhandlingens sidste Del, Undersøgelsen over Aarsagerne til Pris-
bevægelsen, er Arbejdets svageste Del. Medens det for Møntproduktionens
Vedkommende, hvor en selvstændig Undersøgelse maatte betragtes som
udelukket, vilde have været tiltrækkeligt ganske kort at angive de af
tidligere Forskere vundne Resultater, vilde en mere indgaaende Under-
søgelse af Danmarks kommercielle Forbindelser med Omverdenen og den
deraf følgende Paavirkning paa den særlig danske Prisdannelse og Pris-
bevægelse have frembudt større Interesse. Ogsaa det lille Afsnit om
Rentefoden synes at have kunnet uddybes noget mere.
En Mangel ved Afhandlingen, som den foreligger, er, at Tabellerne
som oftest ikke meddele de originale Prisnoteringer, men kun deres Re-
duktion til den — iøvrigt vistnok ganske rigtigt — valgte Enhed, gram
f. S., hvorved en Kontrol med Reduktionernes Rigtighed udelukkes. Ved
en eventuel Offentliggjøreise af denne Del af Undersøgelsen, som i og for
sig vilde være ønskelig, maatte de originale Prisnoteringer meddeles.
Enkelte smaa Fejlregninger vilde da ogsaa let kunne afhjælpes.
Til Trods for cle her fremhævede Mangler mene vi at kunne tildele
det flittigt og grundigt udførte Arbejde Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn, den 7de Marts 1905.
Will. Scharling. Harald Westergaard. Einar Einarsen.
IV.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Pris-
opgaven i Lægevidenskab: En Skildring af de forskjellige Former af
medfødt Farveblindhed med Hensyn til deres kliniske Forhold", er ind-
Universitetet iy04—1905.
kommet en Afhandling mærket: 180 grøn -f- 120 rød -f- 60 blaa 50
hvid -f- 310 sort.
Afhandlingen bevæger sig for en stor Del ved Siden af Æmnet, idet
den beskæftiger sig med Spørgsmaalet om „Grundfarver", Stav- og Tap-
funktion og deslige. Forfatterens Overvejelser over disse Ting ere meget
fornuftige og vidne om virkelig Indtrængen i Æmnet; men de høre ikke
eller kun i ringe Grad med til den stillede Opgave.
Men iøvrigt yder Forfatteren noget virkeligt godt. Han giver en
meget god, paa egne Undersøgelser af 31 nøje observerede Tilfælde ba-
seret, Skildring af Rødblindhed og Grønblindhed med Hensyn til Farve-
forvexlinger og Forhold overfor Farver i det hele. Ved sine Undersøgelser
med roterende Skiver og derved fremstillede Farveligninger viser lian i
en smuk og oplysende grafisk Fremstilling de forskjellige Farveblindes
Farveforvexlinger og sammenholder denne Undersøgelse med de øvrige
kliniske Prøver og Spektrumundersøgelsen. Hans Undersøgelser over
ufuldstændig Farveblindhed ere navnlig af Værdi i den Henseende, saa
meget mere som denne Tilstand er mærkværdig lidt behandlet i Littera-
turen og næppe før har været Gjenstand for en systematisk Undersøgelse.
Endvidere skildres Violetblindheden og den totale Farveblindhed;
denne sidste oplyses blandt andet ved et af ham selv undersøgt Tilfælde.
Andre kliniske Sider af den medfødte Farveblindhed, saasom heredi-
tære Forhold, Komplikationer, Hyppighed, praktisk Betydning, har For-
fatteren derimod kun løselig berørt, saaledes at væsentlige Sider af den
stillede Opgave næsten slet ikke ere behandlede; men da de Dele af hans
Afhandling, der virkelig beskæftige sig med Opgaven, synes os af megen
Værdi, og da hele Afhandlingen vidner om stor Modenhed og Indtrængen
i Æmnet, finde vi den særdeles værdig til Prisen.
Kjøbenhavn, den 2fide Februar 1905.
Christian Bohr.	J. Bjerrum.
V. De filosofiske Afhandlinger. Til Besvarelse af Universitetets
filosofiske Prisopgave for 1903—1904 — „Fremstilling og Vurdering af
Stuart Mills Ethik" — er der indkommet fire Afhandlinger.
Den ene af disse, som har til Motto: u).tjqwhu ovv vo/iov rj ctyunrj
begynder med en udførlig Gjennemgang af Mill's Selvbiografi, med ind-
strøede korte Bemærkninger om forskjellige Hovedspørgsmaal, der først
ved den egentlige Fremstilling af Mill's Tlieori kunde blive tilstrækkeligt
belyste. Og selve Fremstillingen af Mills ethiske Tlieori er lidet skarp
og bestemt, hvorhos den ofte paa en uheldig Maade afbrydes af For-
fatterens egne Reflexioner eller af Uddrag af andre Forfattere. Afhand-
lingen ender med en kort og meget vag Karakteristik. Vi kunne ikke
tilkjende den nogen Belønning.
En anden Afhandling har til Motto: Love not pleasure; love God
etc. (Carlyle). Paa en livlig Maade fremføres her en Række, tildels meget
populære Indvendinger mod Mill's Ethik, ved hvilke det altfor meget
overses, at det har været Mill's og i det hele Utilitarianismens Hoved-
opgave at finde et Kriterium, ikke at give en Lære om Motiver. Hvor
Forfatteren giver mere positive Udtalelser, have de mere Karakteren af
populært Ræsonnement end af filosofisk Tænkning, og hans Argumenter
ere meget lidet gjennemtænkte. Omtalen af Mill's Undersøgelser af speci-
elle ethiske og sociale Spørgsmaal er meget sporadisk og er ikke sammen-
arbejdet med Afhandlingens Hovedæmne. Vi se os heller ikke i Stand
til at tilkjende denne Afhandling nogen Belønning.
Den Afhandling, som har til Motto: Humanum est errare, giver en
grundig Fremstilling af Mill's Lære og vidner i det hele 0111 alvorlig For-
dybelse i lians Skrifter, ligesom Forfatteren ses at føle stor Begejstring for
nogle af hans Ideer. Af Interesse for Opfattelsen af Mill's Udvikling er
Forfatterens Forsøg paa at paavise en Ændring at hans Anskuelser paa
Ethikens Omraade i Analogi med den, der utvivlsomt er foregaaet med
Prisopgaver.
191
hans Anskuelser paa Psykologiens Omraade. Uagtet Forfatteren selv
tydeligt nok bygger paa andre Forudsætninger end Mi 11, har han dog paa
en anerkendelsesværdig Maade forstaaet Mill's Tankegang og givet den
et fyldigt Udtryk i sin Karakteristik. Hovedmanglen ved Afhandlingen
er, at de afgjørende Problemer ikke ere fremstillede med Skarphed, hvor-
for ogsaa de svagere Punkter i Mill's ethiske Theori ikke ere komne til-
strækkeligt frem. Trods denne Mangel finde vi Afhandlingen værdig til
et Accessit.
Den fjerde Afhandling, hvis Motto er: Sålus publica suprema lex
esto, giver en formfuldendt og kritisk Fremstilling og røber Selvstændig-
hed og Energi i Tankegangen. Med Klarhed og Besindighed søger For-
fatteren at dømme Utilitarianerne og deres Modstandere imellem. Paa
enkelte Punkter forsvarer Forfatteren sikkert Mill, hvor han ikke kan
forsvares, og paa andre Punkter retter han maaske Indvendinger imod
ham, som vilde kunne gjendrives ud fra Mill's Forudsætninger. Men i
det hele vidner Afhandlingen om en sjælden Modenhed og Sikkerhed.
Særligt skulle vi fremhæve dels Undersøgelsen af de sekundære ethiske
Principers Forhold til de primære, saaledes som dette Forhold maa frem-
træde under utilitariske Forudsætninger, — dels Paavisningen af, hvor-
ledes Utilitarianismen vilde formes, naar den udvikledes paa et andet
psykologisk Grundlag end det af Mill forudsatte, — dels endelig en Række
gode Bemærkninger om Forholdet mellem Handling, Motiv og Karakter.
Det er ikke mindst Forfatterens betydelige psykologiske Indsigt, der
støtter ham paa disse Punkter. Vi finde det fortræffelige Arbejde, som
her er gjort, fuldt værdigt til Universitetets Guldmedaille.
Den 22de Februar 1905.
Harald Høffding.	K. Kroman.	Cl. Wilkens.
VI. De historiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal om „Helgendyrkningen i Danmark i Middelalderens sidste
Aarhundreder" er der indkommet tre Afhandlinger.
Den første af disse med Motto: „Quam verissime potero, paucis ab-
solvam. Sall. Cat. I. 4" kalder sig „Kortfattet dansk Helgenlexikon", hvad
der ogsaa svarer til dens Indhold, idet den kun opregner i Bogstavfølge
alle de Helgener, som bleve dyrkede i Danmark igjennem den hele Middel-
alder, fortæller deres Liv og Legenderne om dem, nævner, hvilke Kirker,
Klostre, Altre eller Gilder, der vare viede dem, angiver deres Mindedag
og hvilket Vejrlig der i Folketroen var knyttet til den og hvilket Bonde-
arbejde der da foretoges. Det er samlet med Flid, men sjældent er der
gaaet til de originale Kilder, og der er næsten intetsteds givet en Kilde-
henvisning. Et Forsøg paa at belyse Helgendyrkningens Karakter i den
senere Middelalder foreligger saaledes aldeles ikke, hvorfor Arbejdet ikke
kan komme i Betragtning som Prisafhandling.
Den anden Afhandling med Motto: „Le détail c'est l'åme de l'histoire.
Taine" (d. e. Am. Thierry) har i lige saa ringe Grad faaet fat paa Op-
gavens Kjærne, idet den væsentlig skildrer Helgendyrkningen gjennem
hele Middelalderen. Fremstillingen er saa godt som helt igjennem bygget
paa andre Forfatteres Arbejder uden Benyttelse af originale Kilder, og
endog til den Litteratur, som har behandlet Spørgsmaalet, har Forfatteren
et meget mangelfuldt Kjendskab. Mange Urigtigheder og Misforstaaelser
ere derfor indløbne og vise Forfatterens Mangel paa Forstudier; paa intet
Sted er der gjort et Forsøg paa en selvstændig Undersøgelse, hvorfor
heller ikke denne Afhandling kan komme i Betragtning.
I Modsætning hertil har den tredie Afhandling — med Motto: „Die
Zeiten der Vergangenheit sind uns ein Buch mit sieben Siegeln" — taget
skarpt Sigte paa at finde netop de Kilder, som belyse Helgendyrkningen
i Middelalderens sidste Aarhundreder. Derfor har Forfatteren ikke blot
omhyggelig studeret den hidtil udgivne religiøse Litteratur fra den Tid,
men han har med stort Udbytte gjennemgaaet paa vore Bibliotheker en
192
Universitetet 1904—1905.
Række Haandskrifter, liturgiske Skrifter og Andagtsbøger, og i disse
fundet vigtige Oplysninger, der berige vor Kundskab om Æmnet. Han
har, især ved Hjælp af det i Nationalmusæet bevarede Materiale, studeret
Mindesmærkerne fra Kirkerne, Alterbilleder, Kalkmalerier, Klokkeind-
skrifter osv. Overalt er endvidere Udlandets Litteratur bleven inddraget
i Undersøgelsen. Saaledes er dette omfattende Arbejde i høj Grad rigt
paa Stof; det indeholder et Tusindtal af indsamlede Oplysninger og giver
mange statistiske og topografiske Oversigter. Stoffets Rigdom har over-
vældet Forfatteren, saa at Afhandlingen i mange Henseender har en
fragmentarisk Karakter og savner Afrunding. Imidlertid har den Iagt-
tagelsesevne, Indsigt og Omhu, hvormed Indsamlingen er gjort, overalt
været ledsaget af en god Værdsættelse af Kilderne og af en varm og
indtrængende Forstaaelse af Tros- og Følelseslivet hos Datidens Menne-
sker. Forfatterens Studier trænge til yderligere at fuldstændiggjøres, men
der vil da ogsaa komme til at foreligge et værdifuldt Arbejde til Belys-
ning af Kirkens Stilling og af Troslivet ved Middelalderens Udgang, og
selv i den foreliggende Skikkelse er Afhandlingen fuldt værdig til at be-
lønnes med Guldmedaillen.
Den 3die Marts 1905.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.	J. A. Fridericia.
Vil. Drn østerlandsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af
Universitetets Prisopgave i østerlandsk Filologi for Aaret 1903—04: „En
Fremstilling af Kvindens Stilling i det gamle indiske Samfund med
Benyttelse af Grundtexten ved de anførte Steder", er der indkommet en
Afhandling uden Motto, men mærket med Tegnet
Forfatteren gjør i et indledende Afsnit Rede for, hvorledes han har
opfattet Opgaven og begrænset den i den følgende Fremstilling, og giver
i Sammenhæng hermed en fuldstændig bibliografisk Oversigt over de Kilder
(Udgaver og Oversættelser af indiske Texter, samt Afhandlinger, der
berøre det foreliggende Ærnne), som han har benyttet til sit Arbejde.
For at holde sine Undersøgelser indenfor rimelige Grænser har han i god
Overensstemmelse med Opgavens Grundtanke væsentlig baseret sine
Undersøgelser paa den ældre Litteratur, særlig Mahåbharata, Lovbøgerne,
Dharma- og Grhya-Sutraerne, medens lian derimod i ringere Grad har
taget Hensyn til den yngre poetiske Litteratur; dog røber lian bestandig
i sin Fremstilling, at han besidder et ret udstrakt Kjendskab ogsaa til
denne sidste Del af Litteraturen, idet han hyppig støtter sine Udtalelser
ved Henvisning til Paralleler herfra, navnlig fra Kåma-sutra og Novelle-
Litteraturen (ogsaa den buddhistiske). Den europæiske Behandling af
den indiske Litteratur synes lian i det hele at være fuldt fortrolig med,
men forøvrigt har han fortrinsvis bygget sin Fremstilling paa et af ham
selv indsamlet Kildestof af ikke ringe Omfang. Arbejdet behandler i fire
Hovedafsnit den indiske Kvindes Stilling som ung Pige, hendes Giftermaal
og hendes Stilling i Ægteskabet og som Enke og omhandler i et femte
Afsnit Indernes Opfattelse og Vurdering af Kvinden og hendes Karakter.
Det lykkes her Forfatteren at give en klar og livlig Udvikling ikke alene
af Kvindens retslige Stilling, hvortil allerede gode Forarbejder findes, men
ogsaa af hendes almindelige sociale Stilling og af den indiske Kvinde-
opfattelse. Særlig interessant er det sidste Afsnit, i hvilket Forfatteren
med sund Kritik tager Afstand fra de ensidig farvede Billeder, som den
poetiske Kvindeskildring byder os. Der er næppe nogen Tvivl om, at
Forfatteren paa alle væsentlige Punkter har truffet det rette, og at han
her har leveret en Fremstilling af et vigtigt Afsnit i den indiske Kulturs
Historie, der fortjener stor Paaskjønnelse. Hertil kommer, at Afhandlingen
ogsaa fra Formens Side fremtræder i en særdeles tiltalende Skikkelse,
baade hvad Arbejdets Plan og Sprogformen angaar. Overalt er Frem-
stillingen underbygget med Citater fra den indiske Litteratur, hvoraf alle
de vigtigste er gjengivne i Transskription fra Grundtexten med tilføjet
Prisopgaver.
193
Oversættelse. Citaterne ere paa enkelte Undtagelser nær i det hele
korrekte og vel valgte, og mindre betydelige Skrivefejl, som vistnok skyldes
en hastig Renskrivning, bør næppe bedømmes for strengt; kun kan det
beklages, at Forfatteren i Transskriptionen af Sanskrittexterné altfor
slavisk har bibeholdt den indiske Skrifts Ejendommeligheder i Stedet for
konsekvent at adskille Ordene og anvende lignende let gjennemførlige
Midler, som vort Alfabet frembyder til Anskueliggørelse af det skrevne.
Disse Indvendinger kunne dog ikke i nogen væsentlig Grad forringe
Arbejdets videnskabelige Værd, da det maa erkjendes, at Forfatteren har
behandlet det betydelige Materiale med stor Dygtighed og har forstaaet
at give en i det hele velafrundet og alsidig Skildring af den indiske
Kvindes Stilling i Samfundet. Afhandlingen synes os saaledes at tilfreds-
stille de Fordringer, som kunne stilles til en Besvarelse af den givne Op-
gave, og vi tage derfor ikke i Betænkning at indstille den til at belønnes
med Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn, den 2den Marts 1905.
Dines Andersen.	Vilh. Thomsen.
VIII. Den tysk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af den for
Aaret 1903—1904 udsatte Prisopgave i tysk Filologi: „En indgaaende
Undersøgelse af den høj- og ned er ty ske historiske Visedigtning i dens
Udvikling indtil ca. 1565 med Hensyn til Teknik, Form og Indhold" er
der indkommet en Afhandling med Motto: „Kiirze ist das Gharakteristicum
des (Volks)liedes." Scherer. Forfatteren undersøger den tyske historiske
Visedigtning indtil 1554, det Tidspunkt, med hvilket R. v. Liliencrons
Samling af de tyske historiske Viser slutter. Efter at have redegjort for
de ofte sammenstillede Beretninger om ældre Viser behandler han Tids-
rummet fra det 9de til det 12te Aarliundrede, hvorved han udførlig
omtaler Ludwigslied og Digtet de Heinrico. Den senere Visedigtning, der
indeholdes i v. Liliencrons Samling, inddeler han i tre Perioder, nemlig
den første til 1430, den anden fra 1431 til 1500, den tredie indtil 1555.
For den første Periodes Vedkommende behandler han udførlig de enkelte
Viser, og han synes i Begyndelsen at have opfattet den stillede Opgave,
som om der ønskedes en Undersøgelse ogsaa af de i den nævnte Samling
optagne politiserende Digte, skjøndt han dog selv rigtigt har defineret
„Visen" som et strofedelt Digt, bestemt til at synges. Den anden og tredie
Periodes Viser, som Forfatteren har været nødt til at behandle mere
summarisk, inddeler han efter Strofernes Længde, og behandler først de
4- og 5-liniede Strofer, som han anser for de oprindelige, derpaa de 6-
og 7-liniede o. s. v., tilsidst de 2- og 31iniede Strofer. Han undersøger
Verseformen og Rimslyngningen, men ikke selve Rimene, skjøndt han
undertiden kritiserer dem, lian betoner ikke de ældre, især meget sungne
Visers Indflydelse paa senere Viser og taler Intet om de staaende Formler,
der idelig gjentage sig. En Hovedfejl er at Forfatteren slet ikke har
taget Hensyn til Visernes Melodier og saaledes ikke ansætter Underaf-
delinger efter de enkelte Melodier, forsaavidt de ere os overleverede; han
omtaler ikke, efter hvilke Principer Visedigteren valgte Melodien, idet han
ofte tog den fra berømte Viser, der behandlede tilsvarende Æmner, samt
i hvilken Grad Melodien kan tillade Udstrækningen af Liniernes Stavelsetal.
Forfatteren har heller ikke ret forstaaet at fremdrage Kjendemærkerne
for den virkelig sangbare historiske Vise, han dvæler her altfor meget
ved Spørgsmaalet om Visernes Omfang og kommer selv paa dette Punkt
ikke til holdbare Resultater.
Af disse Grunde og da Afhandlingen ogsaa i sin Bygning og Stil
lader en Del tilbage at ønske, kunne vi ikke tilkjende Forfatteren Prisen,
men da hans Arbejde viser megen Flid og gode Kundskaber og ofte
indeholder rigtige og sunde Betragtninger, tinde vi det fuldt værdigt til
at opnaa et Accessit.
Den 3die Marts 1905.
H. Møller.	Joh. Steenstrup.
Universitetets Aarbog.	25
194
Universitetet 1904—1905.
IX.	Den astronomiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
J'risopgave i Astronomi for Aaret 1903—1904: Der ønskes et Referat af
de vigtigste Fænomener ved den nye Stjerne, der viste sig i Perseus i
Februar 1901, og en kritisk Vurdering af Seeligers og andres Theorier
derom" er indkommen en Afhandling med Motto: „Naar Theorieme ere
i Puppestadiet hør Kritiken regne med deres Udviklingsmuligheder og ikke
med den tilfældige Form, hvori de ere fremsatte."
I Afhandlingen fremlægger dens Forfatter først en Oversigt over
Iagttagelserne af den nye Stjerne i Perseus, som kan erkjendes for
foreløbigt tilfredsstillende. Bedst synes det at være lykkedes for de
spektroskopiske Iagttagelser, hvor — efter Sagens Natur — en Beskrivelse
uden Tal har kunnet gjøre Fyldest. Overfor Iagttagelserne af Foran-
dringerne i Stjernens Lysstyrke synes Forfatteren at have nøjedes med
at supplere tidligere Samlinger med senere tilkomne Iagttagelser; man
faar her kun Resultater, ikke Underretning om, hvorledes de ere bragte til
\ eje, og Forfatteren søger ikke at bruge Lysstyrke-Maalingerne til Frem-
stilling af de Interpolationsformler, som ville være nødvendige for den
definitive Bearbejdelse af denne Side af Iagttagelserne.
1 Omtalen at de hurtige Slingringer af Lyset under Stjernens „kritiske
Periode" fra 18de Marts til 24de Juni 1901 fejler Forfatteren sikkert
ved i Modsætning til den almindelige Opfattelse af Fænomenet som
uregelmæssigt periodisk at finde en ejendommelig Rytlime deri. Han har
fulgt Harvarder-Lyskurven med for svag Kritik og troet at finde to Maxima
paa en Tid, hvor der næppe kan regnes med mere end et som Minimum
forklædt Maximura.
Med Forkjærlighed behandler Forfatteren Theorierne om de nye
Stj erner. Hans Referater ere dog ikke heldige. I Anledning af Seeliger's
Kritik af en tidligere Theori omtaler saaledes Forfatteren en helt
uvæsentlig Eliminationsproces, og glemmer Kjærnen, at to Stjerner skulle
være gaaede tæt forbi hinanden og saa i en længere Tid bevæge sig fra
hinanden med urimelig stor Hastighed. Forfatterens Kritik er ret ensidig.
Saaledes indleder han Afsnittet om Theorierne med nogle meget uklare
Ord om de forskjellige Fremstillingsmaader, han kunde vælge. Meningen
synes at være, at lian vil se helt bort fra de Bidrag, Forandring af
Lysstyrken kunde give til Theoriernes Bedømmelse og næsten udelukkende
rette sig efter, hvorvidt de spektroskopiske Iagttagelser fyldestgjøres eller
ikke. Forfatterens Kritik er ikke meget upartisk, og overfor de Theorier,
han forkaster, bliver hans Fordømmelse ofte altfor omfattende, og udtrykkes
gjerne i altfor skarpe Ord. Den spektroskopiske Side af Kritiken, og den
der angaar de ejendommelige Taagefænomener i den nye Stjernes Omegn
synes imidlertid at være ret vellykket, især hvad Konklusionerne angaar.
De her omtalte Mangler kunne dog let tilgives en ung Forfatter i
en ung Videnskabsgren; og da Afhanlingen i det hele staar over Gjen-
nemsnittet af, hvad der tages for godt ved Æmner af denne Art, indstilles
Afhandlingen til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Ivjøbenhavn, i Marts 1905.
C. Christiansen.	Thiele.
X.	Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den i 1901
udsatte Prisopgave: ,.Der ønskes en paa selvstændige Undersøgelser bygget
Redegjørelse for de i vore ferske Vande og ved vore Kyster forekommende
rhabdocoele og acoele Turbellarier, omfattende saavel disses Bygning som
deres Systematik og Biologi. Besvarelsen maa være ledsaget af de nød-
vendige Tegninger og Præparater" — er indkommet en Afhandling med
Titel: „Studier over Danmarks rhabdocoele og acoele Turbellarier" og
med Motto af Oscar Schmidt: „Man braucht, wie es scheint, wo man
will, nur zuzugreifen und ist der Ausbeute siclier." Afhandlingen er,
foruden Indledning og Indholdsfortegnelse, 197 Kvartsider, deri indbefattet
Tavleforklaring, Litteraturfortegnelse og en Vejledning til Brug ved
Prisopgaver.
195
Gjennem synet af de medfølgende Præparater; den ledsages af en Mappe
med 135 Tegninger, sammenstillede paa 10 Tavler, og af en Samling af
327 Objektglas med mikroskopiske Præparater.
I et særligt Kapitel gjennemgaar Forfatteren de i den ældre danske
Litteratur (O. F. Muller, Abildgaard, O. Fabricius, A. S. Ørsted) opførte
Former og undersøger, hvorvidt disse nu lade sig sikkert gjenkjende; han
kommer herved til Dels til andre og vistnok paalideligere Retultater end
de hidtil antagne; det kan bemærkes, at alle de ældre Forfatteres sikkert
gjenkj endelige Arter ere gjenfundne af Forfatteren med én eneste Und-
tagelse.
løvrigt udgjøres Afhandlingens Hovedindhold af 2 Afsnit, et mindre
af biologisk Natur og en større systematisk-anatomisk Del.
I det første gives en Række egne Iagttagelser af Interesse, navnlig
for Ferskvandsformernes Vedkommende. Uklarheden med Hensyn til
Aarstiden for disses Hovedoptræden — efter nogle Forfattere Foraaret,
efter andre Højsommeren — løses ved Paavisning af, at der findes en
tidlig optrædende ..Pytfauna", hvis Medlemmer gjennemgaaende have
kortere Levetid og kun danne Hvileæg, og en fra den i det hele, baade
ved Slægter og navnlig Arter, forskjellig „Søfauna"; mange af dennes
Arter danne baade Hvileæg og Subitanæg, hvorved Individernes Talrighed
betydelig forøges; den optræder senere og har længere Levetid; For-
fatteren fremhæver Temperaturens Betydning for disse forskjellige Faunaers
Fremkomst, for Dannelsen af Subitanæg m. m.; ogsaa for de marine
Formers Vedkommende gives nogle nye Iagttagelser af Interesse.
I den systematisk-anatomiske Del gjennemgaas de af Forfatteren
fundne Arter. Uagtet Undersøgelsen har maattet begrænses til nogle
enkelte Egne af Landet, er Resultatet i faunistisk Henseende betydeligt:
Forfatteren har fundet 56 Arter (sacoele, Resten rhabdocoele), af hvilke
34 ikke tidligere vare kjendte her fra Landet; kun én af disse er ny for
Videnskaben, medens de øvrige vel ere anførte fra andre Lande, men for
lieres Vedkommende kun saaledes bearbejdede, at der for Forfatteren har
været ikke lidet at fuldstændiggjøre. Medens der med Hensyn til den
systematiske Gruppering ikke er givet noget væsentlig nyt*), er der under
den anatomiske Gjennemgang af mange af Formerne givet talrige Bidrag
til rigtigere Forstaaelse af forskjellige vigtige Bygningsforhold; til en
paalidelig Bestemmelse af de fleste af disse Turbellarier fordres over-
hovedet en indgaaende mikroskopisk-anatomisk Undersøgelse. Til Gjennem-
førelsen af denne har Forfatteren medbragt en betydelig teknisk Færdighed;
derom vidner den store Samling af særdeles smukke Præparater, blandt
hvilke en Mængde Snitserier. De talrige Tegninger ere anskuelige, gjen-
nemgaaende smukt udførte og den tilhørende Tavleforklaring tilstrækkelig
vejledende.
Bortset fra underordnede formelle Mangler — mest sproglige Unøj-
agtigheder — er Fremstillingen i det hele god. Da Afhandlingen bringer
meget nyt og selvstændigt og overhovedet vidner fordelagtig om For-
fatterens Undersøgelsesevne, tage vi ikke i Betænkning at indstille, at
han belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn, i Februar 1905.
Hector Jungersen.	Eug. Warming.	N. V. Ussing.
De for Aaret 1904—1905 udsatte Prisopgaver vare: 1. Theologi.
Hvorvidt have de nyere Undersøgelser over de israelitiske Stammers Ind-
vandring i Kanaan bidraget til at kaste Lys over denne Periode af Israels
Historie? 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Sammenligning og kritisk
*) Den Gruppe (Mesostomiderne), som i systematisk Henseende mest trængte til
fornyede Undersøgelser, og som Forfatteren havde viet en Hovedpart af sit Arbejde,
er bleven bearbejdet i en nylig (i 1904) udkommen Afhandling af en finsk Forfatter;
derved tabte en Del Iagttagelser af Forfatteren af foreliggende Afhandling Nyhedens
Interesse, og Afhandlingen maatte for denne Gruppes Vedkommende reduceres.
Universitetet 1904—1905.
Vurdering af den danske, norske, svenske og tyske Rets Hovedregler (ikke
Særregler om Vexler og Checks) om Haandskrifters Negotiabilitet (Endossa-
bilitet). 3. Statsvidenskab. Der ønskes en sammenlignende Undersøgelse
af Produktionsvilkaarene og Salgspriserne for de tre nordiske Landes vig-
tigste Frembringelser. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en paa selvstæn-
dige Undersøgelser støttet Fremstilling af de ved Fragmentatio myocardii
forekommende Forandringers Natur og Oprindelse. 5. lilosofi. Frem-
stilling og Vurdering af de Bidrag til en almindelig Erkjendelseslære, der
ere fremkomne fra den moderne Naturforsknings Side. 6. Historie. En
Fremstilling af Jakobinerklubbens Historie og Organisation. 7. Klassisk
Filohgi. Suetonius's Levnedsbeskrivelse af de 3 Kejsere af Flaviernes
Hus oversæstes paa Dansk og forsynes med en kritisk-exegetisk Kommentar.
Tillige undersøges Forholdet mellem den historiske Beretning hos Suetonius
og de Beretninger, der fra anden Side haves om de nævnte Kejsere.
8. Østerlandsk Filologi. En paa Kildestudium grundet Fremstilling af
de Afgifter, som Muhammed krævede, og deres Omformning indtil Omar
den Andens Regering (inklusive). .9. Nordisk Filologi. Hvad taler for
Folkeviseform ens franske Oprindelse? 10. Romansk Filologi. En kritisk
Vurdering af de nyeste Undersøgelser om den bretonske Sagnkredses
Oprindelse og Udvikling. 11. Mathematik og Astronomi. Der ønskes et
kritisk Referat af 1ste Del af Eulers Intruductio (tysk Oversættelse af
Maser, Berlin 1888), set fra Videnskabens nuværende Standpunkt. 12.
Fysik og Kemi. 1 Tilslutning til, hvad der er gjort i andre Lande,
ønskes der ogsaa for Danmarks Vedkommende en Undersøgelse af Radio-
aktiviteten hos Luft og Vand, forsaavidt den kan antages at være betinget
ved deres Tilstedeværelse i Jorden. 13. Naturhistorie. Der ønskes en
Baavidt muligt alsidig Undersøgelse af de Sedimenter, der dannes paa
Bunden af en eller tiere selvvalgte, danske Indsøer, som hidtil ikke have
været Gjenstaiul for udførlige Undersøgelser i denne Retning.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1904—1905 have 9 Promotioner fundet Sted, idet der er
tildelt 5 den medicinske og 4 den filosofiske Doktorgrad.
Mag. sc. Anders Cornelius Jakob Johansen (Magisterkonferens i
Naturhistorie i April 1898) forsvarede den 14de September 1904 sin for
den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Om den fossile kvartære
Molluskfauna i Danmark og dens Relationer til Forandringer i Klimaet.
Land- og Ferskvandsmolluskfaunaen". Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. N. V. Ussing og Dr. H. Jungersen, af Tilhørerne Mag.
sc. N. E. K. Hartz og Mag. sc. V. J. H. Nordmann. Handlingen styredes
af Professor, Dr. E. Løffier som Prodekan i Stedet for Dekanus, Professor
Dr. H. Jungersen. Graden meddelt den Ilte Oktober 1904.
Mag. sc. Ejnar Christian Saxtorph Biihnann (Magisterkonferens i
Kemi i Maj 1897) forsvarede den 17de September 1904 sin for den
filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Studier over organiske Svovl-
forbindelser. Xanthogensubstituerede alifatiske Syrer og deres Omdannelse
til Merkaptosyrer og Disulfidsyrer". Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. S. M. Jørgensen og Dr. Emil Petersen, af Tilhørerne
Laboratorieforstander, Dr. S. P. L. Sørensen. Graden meddelt den Ilte
Oktober 1904.
Cand. polyt., Forstander for den schweiziske Mælkeriforsøgsanstalt
Orla Sigurd Jensen (Cand. polyt. i Januar 1893) forsvarede (i Medfør af