90
Universitetet 1904—1905.
ved Laboratoriet, Dr. med. N. P. Schierbeck, en fortsat maanedlig Lønning
af 100 Kr., fra 1ste April 1905 at regne, som Vederlag for fortsat Arbejde
i Laboratoriets Tjeneste, sidste Gang i Maaneden forud for den Maaned,
med hvilken Udbetaling af Honorar til den nye Docent tog sin Begyndelse.
—	Ved Skrivelse af 30te Maj 1905 bifaldt Ministeriet, i Henhold til
det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling, at det
under Universitetets Udgiftspost 4. a., særegne Udgifter til det lægeviden-
skabelige Fafadtet, Underkonto a., for Finansaaret 1904—1905 bevilgede
Beløb af 6000 Kr. maatte overskrides med 603 Kr. 41 0. mod fornøden For-
klaring i Regnskabsoversigten. Overskridelsen var væsentligst foranlediget
ved de stigende Udgifter til Gas og Belysning.
—	Ved Skrivelse af 31te Maj 1905 bifaldt Ministeriet, at den under
Universitetets Udgiftspost 7. g., Bidrag til poliklinisJc Undervisning i
Fø d selsvi den skab, for Finansaaret 1904—1905 givne Bevilling paa 300 Kr.
maatte overskrides med 99 Kr. 70 0. mod fornøden Forklaring i Regn-
skabsoversigten.
9. Det statistiske Laboratorium.
Under 2den Februar 1905 indsendte Konsistorium et af det rets- os
statsvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori de statsviden-
skabelige Professorer ansøgte om, at det paa Universitetets Udgiftspost
3. m., det statistiske Laboratorium, bevilgede Beløb af 1800 Kr. maatte
blive søgt forhøjet med 200 Kr. aarlig.
I Andragendet oplystes, at den i Anordn, af 20de Februar 1892
indeholdte Bestemmelse, at den, der vilde underkaste sig statsvidenskabelig
Examen, skulde have besøgt det statistiske Laboratorium mindst 1 Gang
ugentlig, 3 Timer hver Gang, i ét Halvaar, nu ved Anordn, af 27de
December 1904 var bleven ændret derhen, at han skulde have besøgt
Laboratoriet mindst 2 Gange ugentlig. Det Arbejde, der fordredes af
den ved Laboratoriet ansatte Assistent, til hvis Hverv det blandt andet
hørte, at han skulde være tilstede og bistaa ved disse Øvelser, vilde herved
blive meget forøget. Det forekom derfor de statsvidenskabelige Professorer,
at det vilde være billigt, at det ham tillagte Honorar af (»00 Kr. aarlig
blev forhøjet til 800 Kr.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der til 3die Behandling
af Finanslovforslaget for 1905—1906 i Folkethinget stillet Forslag om
Forhøjelsen, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B. Sp. 827—28 og
947—48. Forslaget blev bifaldet af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget
af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1905—1900.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Fester ved fremmede Universiteter.
I Anledning af tStoclcholms Hogskolas 25 Aars Jubilæum i Oktober
1904 sendte Kjøbenhavns Universitet under 26de s. M. følgende Hilsen:
Til Rektor og Lærere ved Stockholms Hogskola.
Med varm Erkjendtlighed har Kjøbenhavns Universitet modtaget
Stockholms Hogskolas gjæstfri Indbydelse af 18de dennes til at deltage i
Universitetets Forhold ud ad til.
91
Hogskolans Fest den 28de og 29de. Vort Universitets Lærere ere — nu
i Semestrets Midte — saa optagne ved Embedsgjerning, at de ikke med
saa kort Varsel se sig i Stand til ved udsendte Repræsentanter at deltage
i Eders Fest; men vi bede Eder tro, at vi ikke derfor mindre hjerteligt
føle med Eder og mindes, hvad denne Fest maa bringe i Erindring. Da
i sin Tid den smukke Tanke om at rejse et Læresæde i Sverrigs Hovedstad
efter lange Forberedelser kunde træde ud i Livet, skyldtes dette Privat-
mænds store Offervillighed og hele det svenske Folks virksomme Del-
tagelse; og med Støtte derfra har Stockholms Hogskola Skridt for Skridt
kunnet udvide sin Virkekreds og forøge sine Lærefag, ligesom den er
blevet et Forbillede for Stiftelser, der fulgte efter. Nordens ældre
Universiteter have følt, hvor udmærket der her blev arbejdet i Viden-
skabens Tjeneste. Berømte Videnskabsmænd have fra Eders Lærestole
udtalt Sandheder, der have grebet dybt ind i Nutidens videnskabelige
Forskning. Frisindet og grebet af Følelsen af Fællesskabet i Norden paa
Videnskabens Omraade, har Hogskolan ogsaa kaldt Forskere fra andre
nordiske Lande til at virke i dens Læresale. Idet vort Universitet
bringer sin Tak for al Eders trofaste Samvirken, knytter det dertil For-
haabningen om, at Stockholms Hogskola maa fortsætte paa den lysende
Maade, hvorpaa den har virket i det forløbne Fjerdedels Aarhundrede, og
at den stadig maa kunne udvide sit Omraade og blomstre lykkeligt, støttet
af udmærkede Videnskabsmænd som Lærere og med en trofast Lærlinge-
kreds omkring sig, til Held for det svenske Folk og for det videnskabelige
Liv i Norden.
2. Indbydelse til Kongresser.
1 Anledning af en gjennem Kirke- og Undervisningsministeriet mod-
tagen Indbydelse til den 2den internationale botaniske Kongres, der agtedes
afholdt i Wien i Juni 1905 indberettede Konsistorium under 3die November
1904, at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde meddelt, at
Professor botanices, Dr. phil. E. Warming ønskede at deltage i Kongressen,
da den vilde faa ganske ualmindelig Betydning, og da han vilde høste
stort Udbytte af den baade med Hensyn til sin Undervisning, sine specielle
Studier og med Hensyn til den botaniske Haves og dens Samlingers Ord-
ning, Opstilling m. m., samt at han vilde sætte Pris paa at faa et Mandat.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 12te
s. M., at Professor Warming mødte som officiel Delegeret for Danmark
ved Kongressen, og at der til Bestridelse af Rejseudgifter maatte udbetales
ham 200 Kr. af Universitetets extraordinære Udgifters Konto for 1905—1906.
— Under 2den September 1904 modtog Konsistorium gjennem Mini-
steriet en Indbydelse til den 14de internationale Orientalistkongres, der
agtedes afholdt i Algier i April 1905. Konsistorium indsendte under 3die
November 1904 en Erklæring fra det filosofiske Fakultet, hvori dette ud-
talte, at det betragtede det i høj Grad ønskeligt, at Kjøbenhavns Universitet
og Danmark blev repræsenteret ved en Delegeret paa Kongressen. I
Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling af
Finanslovforslaget for 1905—1906 i Folkethinget stillet Forslag om Op-
12*
92
Universitetet 1904—1905.
tageisen paa Kommunitetets Budget af et Beløb af 600 Kr. til Rejseud-
gifter til en Repræsentant, jfr. Rigsdagstidende 1904—11)05 Tillæg B.
Sp. 265—66. Forslaget blev tiltraadt af Folketliingets Finansudvalg, ved-
taget af Rigsdagen og Belobet optaget paa Finansloven for 11)05—1906.
Professor, Dr. theol. & pliil. F. Buhl mødte som Repræsentant.
— 1 Anledning af en gjennem Ministeriet modtagen Indbydelse til
den 4de omithologishe Kongres, som agtedes afholdt i London i Juni
1905, indsendte Konsistorium under 27de Maj 1905 en Skrivelse fra det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette meddelte, at intet
af dets Medlemmer saalidt som Viceinspektøren ved det zoologiske Museum
H. \\ inge, som for Danmarks Vedkommende var Medlem af „The general
comitee" for Kongressen, agtede at deltage. Et andet Medlem af denne
Komité, K. Andersen, Esq., der boede i London, formentes at vilde del-
tage og vilde maaske sætte Pris paa at faa et Mandat som Danmarks
Repræsentant ved denne Lejlighed. Fakultetet bemærkede, at Professorerne
Jungersen og Warming havde udtalt, at han var en fremragende Ornitholog
og fuldkommen fortrolig med Danmarks Ornithologi og med alle de
Arbejder, som bleve gjorte her i Landet i ornithologisk Retning.
Konsistorium indsendte under 14de Juni 1905 i Anledning af en
Indbydelse til en Kongres angaaende økonomisk Udvikling Verden over,
der agtedes afholdt i Mons i September 1905, til Ministeriet en Erklæring
fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det
som saadant ikke nærede noget særligt Ønske om at lade sig repræsentere;
derimod maatte det henstille, om det ikke af almindelige Hensyn og
særlig, forsaavidt de andre nordiske Lande fandt sig foranledigede til at
lade sig repræsentere, maatte være ønskeligt, at der ogsaa fra Danmark
mødte en Delegeret.
I Anledning af en gjennem Ministeriet modtagen Indbydelse til
den første Kongres til Studiet af Radiologien og Opløsningen af Vædsker,
der agtedes afholdt i Lutticli i September 1905, indsendte Konsistorium
under 16de Juni 1905 en Skrivelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, hvori dette meddelte, at intet af dets Medlemmer vilde kunne
deltage i Kongressen.
3. Andre Sager.
Under 17de August 1903 modtog Konsistorium følgende Skrivelse fra
Kirke- og Undervisningsministeriet:
Efter at Direktøren for den polytekniske Læreanstalt i Anledning af
de i den senere Tid hyppigt forekommende Forespørgsler fra Udlændinge
om Betingelserne for at kunne indtræde som Elev paa og bestaa Examiner
ved Læreanstalten havde henledet Ministeriets Opmærksomhed paa det
ønskelige i Fastsættelsen af almindelige Regler for Udlændinges Adgang
til den polytekniske Læreanstalt, har Ministeriet forhandlet med Landbrugs-
ministeriet under Hensyn til, at tilsvarende Spørgsmaal maatte antages at
have foreligget for den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Vedkommende,
og man har derefter fra bemeldte Ministerium modtaget en af den nævnte
Skoles Direktør afgiven Betænkning, hvori han udtaler, at han slutter sig
Universitetets Forhold ud ad til.
93
til det af Direktionen for den polytekniske Læreanstalt udtalte Ønske om,
at der gjøres Skridt til Fastsættelsen af almindelige Regler i den paa-
gjældende Henseende. Efter at nu Ministeriet, der ansaa det for naturligst,
at Direktørerne for de to Læreanstalter traadte sammen til en Forhand-
ling om Sagen for derefter at fremkomme med Forslag til dens Ordning
for de paagjældende to Anstalters Vedkommende, i den Anledning havde
tilskrevet Direktionen for den polytekniske Læreanstalt, har man fra
denne modtaget en Udtalelse gaaende ud paa, at en nyttig Drøftelse af
Spørgsmaalet formentlig først kan ske derved, at Universitetet ogsaa ind-
drages i Forhandlingerne, idet det for den polytekniske Læreanstalts
Vedkommende er umuligt at afvise saadanne Udlændinge, som ere
immatrikulerede ved Universitetet.
Saaledes foranlediget skal Ministeriet, forinden man foretager videre,
anmode D'Hrr. Rektorer og Professorer om at ville udpege, hvem der
maatte kunne træde sammen med de to Direktører for paa Universitetets
Vegne at deltage i Forhandlingerne og fremkomme med Forslag til den
omhandlede Sags Ordning for de to Anstalters Vedkommende og muligvis
ogsaa for Universitetet.
Konsistorium indberettede under 20de September 1903, at Universitetets
daværende Rektor, Professor, Dr. phil. & jur. H. Høffding havde erklæret
sig villig til paa Universitetets Vegne at deltage i Forhandlingerne.
Efter at Konsistorium i Januar 1905 havde modtaget Indberetning
fra Professor Høffding om de stedfundne Forhandlinger, udtalte Konsistorium
i Skrivelse af 18de Februar s. A. til Ministeriet, at man hidtil overfor de
faa Udlændinge, der ønskede at studere og tage Examen eller akademiske
Grader ved vort Universitet, havde fulgt den Fremgangsmaade at skjønne
i hvert enkelt Tilfælde over, hvorvidt den Fordannelse, Vedkommende
havde, kunde svare til, hvad man krævede af Danske, en Fremgangsmaade,
som man indtil videre maatte ønske bibeholdt.
— Efter at Konsistorium i Marts 1904 gjennem Ministeriet havde
modtaget Underretning om et Dekret af den franske Republiks Præsident,
hvorved der indrømmedes fremmede Videnskabsmænd Adgang til den
franslee Skole i Athen, samt i September s. A. Meddelelse fra le comité
de patronage des etudiants étrangers i Paris, anmodede Konsistorium det
filosofiske Fakultet om at afgive Erklæring over Sagen.
Fakultetet meddelte i Skrivelse af 1ste December s. A., at det, for
at kunne udtale sig om den franske Regerings Tilbud om en fast Plads
for en dansk Arkæolog ved det franske arkæologiske Institut i Athen,
havde anset det for nødvendigt at indhente nærmere Oplysninger, der
beredvilligt vare blevet givne af Hr. Mellon. Det fremgik af disse Op-
lysninger, at Tilbudet gik ud paa, at den danske Regering mod en aarlig
Godtgj øreise af G00 Frcs. til enhver Tid vilde kunne besætte en Plads i
det franske arkæologiske Institut i Athen med en dansk Arkæolog, der
vilde faa gratis Bolig, Adgang til "at deltage i Institutets Udgravninger
og Støtte fra Institutets Side ved mulige egne Foretagender. Fakultetet
maatte anse det for i høj Grad ønskeligt, at der gaves yngre danske
Arkæologer Adgang til at opholde sig i længere Tid i Grækenland, tilmed
94
Universitetet 1904—1905.
under saa gunstige Vilkaar, som der stilledes i Udsigt i den franske
Regerings Tilbud. Hvor megen Betydning et saadant Ophold vilde have
for Vedkommendes egen Uddannelse, behøvede ikke at paapeges; men
ogsaa for Arkæologiens Studium lier hjemme vilde det være af stor Værdi,
at der i Regelen fandtes en Dansk i et af Midtpunkterne for den klassiske
Arkæologis Arbejdsfelt. Der virkedes for Tiden af alle store Nationer
med fuld Kraft for at fremdrage de Skatte, som Jorden i de græske
Lande rummer; der gik ikke et Aar hen uden nye Fund af betydelig
Interesse. Den videnskabelige Bearbejdelse og Offentliggjørelse af de
vundne Resultater kunde paa ingen Maade holde Skridt med Udgrav-
ningerne; ofte kom den udførlige Redegjørelse for disse først Aartier,
efter at de vare afsluttede. I Inder disse Omstændigheder kunde arkæologisk
Indsigt og Forstaaelse for en stor Del kun vindes ved Selvsyn og kun
meddeles til Fagfæller ved personlig Belæring; det var derfor af stor Be-
tydning for Arkæologer og Filologer, der kun lejlighedsvis og for kort
Tid kunde komme til Syden, at kunne indhente Oplysninger og Vejledning
hos Landsmænd, der ved et længere Ophold vare komne grundig ind
ogsaa i de Dele af Stoffet, der ikke endnu vare fuldt tilgængelige for
Offentligheden. Ogsaa for selve Universitetsstudiet maatte det antages, at
de hjemvendte Arkæologer vilde gjore deres indhøstede Kundskaber og
Erfaringer frugtbringende ved at afholde Forelæsninger og Øvelser. Til
disse Betragtninger kom endelig det Hensyn, at allerede flere Lande
havde modtaget den franske Regerings Tilbud; det var ønskeligt, at heller
ikke Danmark holdt sig tilbage. Det laa i den ovenfor givne Motivering,
at Fakultetet ikke vilde tænke sig Pladsen i Athen besat med unge
Studerende, men med Mænd, der allerede ved videnskabelige Arbejder
havde givet Grund til at vente, at Opholdet dernede vilde kunne bringe rigt
Udbytte baade for deres egen Udvikling og for det arkæologiske Studium
her hjemme.
To Hensyn kunde maaske tale imod at modtage den franske Regerings
Tilbud: Antallet af Danske, der studere klassisk Arkæologi, var saa lille,
at det næppe til enhver Tid vilde være muligt at opstille en egnet Kandidat
til Pladsen i Athen; og Bekostningen ved at holde en Dansk dernede
blev ikke ringe; den maatte, naar han skulde kunne optræde paa passende
Maade og have det fulde Udbytte af Opholdet, anslaas til mindst 2500 Kr.
aarlig foruden fornævnte 600 Frcs. Fakultetet tillagde disse Hensyn saa
megen Vægt, at det kun turde anbefale at forpligte sig overfor den
franske Regering for en begrænset Frist, f. Ex. 5 Aar; men det maatte
paa den anden Side bestemt tilraade, at dette skete. Der fandtes netop i
Øjeblikket en yngre dansk Arkæolog, der fyldestgjorde de ovenfor antydede
Betingelser, og der var Udsigt til, at det efter et Par Aars Forløb vilde
være muligt at finde en kvalificeret Afløser for ham. De fornødne Midler
vilde forhaabentlig kunne tilvejebringes ved en Samvirken mellem Rege-
ringen og Universitetet, hvis Rejsestipendiekontoen blev forhøjet, samt
eventuelt andre Institutioner.
Fakultetet tilraadede derfor, at man med Tak modtog den franske
Regerings Tilbud, dog foreløbig kun for et Tidsrum af 5 Aar.
Universitetets Forhold ud ad til.
95
Efter Konsistoriums Indstilling blev der til 3die Behandling af
Finanslovforslaget for 1905—1906 i Folkethinget stillet Forslag om Op-
tagelse paa Universitetets Budget af Udgiftspost 7. r., til en dansk Arkæologs
Ophold ved det franske ærkæologiske Insitut i Athen, 1ste Del af en
5aarig Bevilling paa 450 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905
Tillæg B. Sp. 827—28 og 949—52. Forslaget bifaldtes af Folkethingets
Finansudvalg, vedtoges af Rigsdagen og Beløbet blev optaget paa Finans-
loven for 1905—1906.
— Angaaende en i Juni 1904 modtagen Skrivelse om Udvexlings-
forbindelse med Hensyn til Disputatser m. m. mellem Kjøbenhavns Universitet
og Universiteter i Rusland henvises til Beretningen om Universitetsbibliotheket
i det følgende.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkommet Legat ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1904—1905 er der tilkommet et nyt Legat:
Fru Ellen Salomonsens Boglegat.
Fundatsen for Fru Ellen Salomonsens Boglegat, der under 24de
November 1905 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er
saalydende:
For at bidrage til Forøgelse og Bevarelse af Bogsamlingen ved det
af Professoren i almindelig Pathologi bestyrede Universitets-Laboratorium
stifter jeg undertegnede, Professor ordinarius ved Kjøbenhavns Universitet,
Doctor medicinæ & scientiarum Carl Julius Salomonsen et Legat, som
skal bære min Hustrus Navn.
§ I-
Legatet, der benævnes „Fru Ellen Salomonsens Boglegat", bestyres
af Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet, saaledes at Legatkapitalen,
5000 Kr., der afgives til og forvaltes af Universitetskvæsturen, behandles
som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt efter de
samme Regler, som gjælde for Universitetets andre Legatmidler. Professoren
i almindelig Pathologi er Legatets Eforus.
§ 2.
Legatets Renter udbetales hver December Termin til Eforus, der
anvender dem til Anskaffelse af Tidsskrifter, Billedværker eller Bøger,
som det maatte være ønskeligt at have ved Haanden i et Laboratorium
for almindelig Pathologi.
Enhver af de for Legatets Renter indkjøbte Bøger opføres paa en
særlig Fortegnelse i eller ved Legatprotokollen og forsynes med en Exlibris,
der betegner den som anskaffet for „Fru Ellen Salomonsens Boglegat".
Hvad der ikke anvendes af Legatets Renter i et Kalenderaar, over-
føres til Anvendelse i et følgende Aar.
§ 3.
Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium efter
Indstilling af Eforus — og saa længe jeg lever med mit Samtykke —