Akademiske Højtideligheder.
51
VI. Akademiske Højtideliglieder.
Reformationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 17de November
1904. Talen *) holdtes af Professor, Dr. phil. J. E. B. Warming. Ind-
bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: Den danske Plante-
verdens Historie efter Istiden. 106 S. (med 5 Sider Litteraturhenvisninger) 8V0-
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tors-
dagen den 13de April 1905. Universitetets Rektor, Professor, Dr. jur.
Julius S. V. Lassen holdt Talen.**) 'Indbydelsesskriftet indeholdt en Af-
handling af Samme: Villie og Erklæring ved Afgivelse af formueretlige
Tilsagn, 76 S. 8V0-
—	I den ved sidstnævnte Fest afsungne Kantate blev af dens Forfatter,
Dr. phil. E. v. d. Recke med Konsistoriums Samtykke foretaget Ændringer
i et Par Vers i Kantatens første Del.
—	Ved Skrivelse af 21de Februar 1905 fritog Konsistorium Professor,
Dr. phil. L. Wimmer, da han havde skrevet Afhandlingen i Indbydelses-
skriftet til Universitetets Fest i Anledning af Drs. Maj. Kong Christian
den Niendes og Dronning Louises Guldbryllup i 1902, for det ham paa-
hvilende Hverv at forfatte Afhandlingen til og holde Talen ved Reformations-
festen i 1906, samt bifaldt, at Professorerne, Dr. jur. C. Torp og Dr. med.
C. Christiansen, hvem det paahvilede at forfatte Afhandlingen til og holde
Talen ved Reformationsfesten henholdsvis i 1905 og 1906, for Afhand-
lingernes Vedkommende byttede Plads, saaledes at Professor Christiansen
forfattede Afhandlingen til og Professor Torp holdt Talen ved Reformations-
festen i 1905 samt at Professor Torp forfattede Afhandlingen til og
Professor Christiansen holdt Talen ved Reformationsfesten i 1906.
—	I Anledning af en fra Universitetsboghandler G. E. C. Gad mod-
tagen Skrivelse om, at de i Universitetets Indbydelsesskrifter indeholdte
Afhandlinger bleve gjorte tilgængelige i Særtryk, meddelte Konsistorium i
Skrivelse af 13de Februar 1905, at Konsistorium væsentlig i Overens-
stemmelse med hidtidig Praxis intet havde at erindre imod, at en Forfatter
arrangerede sig med en Forlægger om, at hans Afhandling til Indbydelses-
skriftet udkom som Særtryk med Benyttelse af Universitetets Sats, dog
saaledes at Universitetet ingen Udgifter tik derved, og at det blev paa-
trykt Særtrykkene, af hvilket Indbydelsesskrift det er Særtryk.
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
I Univ. Aarb. f. 1903—1904 er S. 900—915 meddelt Oplysninger an-
gaaende Forslaget om Udvidelse af Universitetsbibliotheket ved en Til-
bygning. I Folkethinget blev den 10de Februar 1905 fremsat Forslag til
Lov om Byggeforetagender for Metropolitanskolen og Universitetet. Dette
*) Trykt i lidt forøget Gjengivelse i „Dansk Tidsskrift", Decemberhæftet 1904.
**) Trykt in extenso i „Berlingske Tidende"s Aftenudgave Nr. 91 for Lørdag den
15de April 1905.
52
Universitetet 1904—1905.
Forslag indeholdt blandt andet Opførelsen af fornævnte Tilbygning til
Universitetsbibliotheket jfr. foran S. lfi. De paa Rigsdagen førte For-
handlinger førte til Vedtagelsen af Lov om Opførelsen af en Tilbygning
til Universitetsbibliotheket. Loven blev forsynet med kgl. Stadfæstelse
den 14de April 1905 og er saalydende:
§ 1.
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til i
Universitetets østre Gaard at lade opføre en Tilbygning til Universitets-
bibliotheket og til at lade dettes Varmeapparat forny.
§ 2.
Til Udgifter ved disse Byggeforetagender kan anvendes indtil
222000 Kr., der udredes af Universitetet.
Det anførte Beløb udbetales midlertidigt af Kommunitetet, mod at
Universitetet, efterhaanden som det faar Afløsningssummen for sin Konge-
tiende udbetalt, erstatter Kommunitetet det saaledes udlagte Beløb —
efter Kursværdi, saafremt Erstatningen erlægges i Tiendebankens Obliga-
tioner — med 4 pCt. Renter fra Udbetalingsdagen til Tilbagebetalingsdagen.
Efter at Konsistorium havde anmodet kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt
Martin Borch om at paatage sig Opførelsen af fornævnte Tilbygning,
approberede Kirke- og Undervisningsministeriet under 10de Maj s. A.
efter Konsistoriums Indstilling, at Opførelsen af Tilbygningen udførtes
efter de af Konsistorium under 5te August 1904 indsendte, af Bygnings-
inspektøren udarbejdede Planer og Overslag, idet Ministeriet dog meddelte
Tilladelse til, at Konsistorium efter Samraad med Bygningsinspektøren og
Overbibliothekaren foretog saadanne mindre Ændringer i Planen, som ikke
medførte yderlige Omkostninger.
Opførelsen af Tilbygningen er blevet paabegyndt i Efteraaret 11)05.
2. Den botaniske Have.
a. Afstaaelse af Jordareal til Opførelse af Nybygning for den polytekniske
Læreanstalt og Overdragelse til den botaniske Have af et Stykke af
Anlægget ved Sølvgade og den botaniske Have.
Under 12te December 1903 tilstillede Kirke-og Undervisningsministeriet
Konsistorium et fra Direktøren for den polytekniske Læreanstalt indsendt
Udkast til Forslag til Lov om Opførelse af Bygninger til Udvidelse af Lære-
anstalten, jfr. Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 1160 ff., og anmodede Konsi-
storium om at tage Sagen under Overvejelse for saa vidt angik Afgivelse
af en Del af den botaniske Haves Terræn til Byggeplads, idet Ministeriet
bemærkede, at den botaniske Haves Direktør i Skrivelse af 13de September
1903 havde anerkjendt Muligheden af, at Haven kunde stille det nødvendige
Areal til Disposition, men at Ministeriet af flere Grunde ikke vilde kunne
gaa ind paa den af Direktøren opstillede Betingelse for Afstaaelsen af
det paagjældende Areal, at det mellem den polytekniske Læreanstalt og
Videnskabelige Samlinger.
53
Universitetets kemiske Laboratorium beliggende Grundstykke blev ind-
lemmet i Haven.
Konsistorium indhentede derefter en Erklæring af 12te Januar 1904
fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der fuldt ud tiltraadte
følgende Udtalelse fra den botaniske Haves Direktør, Professor, Dr. phil.
E. Warming.
Som Havens Direktør skulde han udtale følgende, efter at han havde
forhandlet om Sagen paa et Møde sammen med Havens Gartner Lange,
Haveassistenten, Mag. sc. Raunkiær og Professor Rasmus Pedersen. Han
maatte da først forudskikke den Bemærkning, at botanisk Have var et
gjennemført organisk Hele, hvis enkelte Dele vare sammenpassede med
stor Omtanke af den i sin Tid nedsatte Kommission under al mulig
Hensynstagen til paa den ene Side Videnskabens Krav og paa den anden
Side til det landskabelig Skjønne og det Folke-Opdragende, som udtrykkelig
forlangtes af Rigsdagen, og at det hele Areal var fuldt ud beslaglagt med
disse Krav for Øje, saa at man umulig kunde gribe ind og skære bort et
Sted, uden at det hele blev forstyrret, hvis der da ikke var Mulighed for
Regeneration paa en anden Kant. Først skulde han betragte hvad Haven
vilde miste ved den polytekniske Læreanstalts Udvidelse efter den fore-
lagte Plan.
I. Det Areal som navnlig vikle gaa helt og holdent bort var det
eneste særligt ved Mur- og Stakit afgrænsede, til hvilket Publikum ikke
maatte have Adgang netop paa Grund af dets særlige Formaal. Det
kaldtes sædvanlig kortelig „Forsøgshaven". Det Areal, der her vilde gaa
tabt, var ca. 8830 Kvadratalen, altsaa over 1/2 Td. Land, og det hørte til
Havens bedste Jord, idet det tildels var det gamle Glacis' gjennem Aar-
hundreder paa forskjellig Maade gjødede, dybe Muldjord, medens Havens
øvrige Arealer for en stor Del vare dannede af eller dækkede af det ved
Voldenes Sløjfning bortførte golde Strandsand, Grus og Ler, over hvilket
der var spredt et lavt Mulddække. Dette Areal, „Forsøgshaven", blev be-
nyttet paa følgende Maade:
1.	Paa et Stykke af det laa Havens eneste Planteskole for Træer
og Buske. Haven maatte nødvendigvis have en saadan dels til Erstatning
for de Planter, der gik ud eller maatte fornyes, dels til Udgangspunkt for
Sorø-Arboretet, dels til Skoling af de nye Arter, som maatte anskaffes.
Der fandtes ikke andetsteds i Haven nogen passende Plads til Planteskole.
2.	En Del af Arealet blev benyttet til Skolehave o: til Dyrkning af
visse Arter i større Maalestok til Afskæring af Undervisningsmateriale
for de mange Skoler, der i den gunstige Aarstid hver Morgen faar saadant
udleveret af Haven. I Aarene 1900, 1901 og 1902 var Antallet af Skoler,
der fik Materiale: 62—66 og 74 (foruden Kursus), og „Portionerne" af
Planter: 998—931 og 1211 (se Universitetets Aarbog). Trangen til Materiale
for Skoler blev Aar for Aar større, og der var en hel Del Misfornøjelse
med, at der ikke blev udleveret mere, men man havde i den Henseende
strakt sig saa vidt som mulig, og havde for to Aar siden og atter i Aar
ved at indtage Observatoriehøjens Nordskraaning, ind mod kemisk
Laboratorium, udvidet dette Kvarter saa vidt gjørligt, naar det da ikke
54
Universitetet 1904—1905.
skulde gaa ud over Havens landskabelige Skjønhed. Da de for Skole-
undervisningen nødvendige Grupper allerede nu ikke vare fuldt tilstrække-
lige, vilde de blive aldeles utilstrækkelige, naar Forsøgshaven faldt bort
uden Erstatning.
3.	Dernæst benyttedes Forsøgshaven, i Overensstemmelse med
Navnet, til de videnskabelige Forsøg, som fordrede Kulturer i Friland, og
som nødvendigvis maatte være helt adskilte fra den for Publikum til-
gængelige Del af Haven. Den var det eneste Areal i Haven, som var hen-
lagt hertil, og det havde stadigt været benyttet til Forsøg. Universitetets
Aarbog viste, at det havde været benyttet af Raunkiær, Ostenfeld, Ove
Paulsen, Weis, Hj. Jensen, M. M. Lund, Samsøe Lund, Kiærskou, ham
selv o. A.; ja der var nogle Aar, da Lund og Kiærskou havde en Række
Forsøg i Gang angaaende Kaal-Slægten, og da ikke blot hele Forsøgs-
havens disponible Areal, men ogsaa den Grund, paa hvilken den poly-
tekniske Anstalt nu stod, maatte benyttes, og hvor ogsaa hver Plet rundt
om i Haven, som den Gang havde langt mere aabent Terræn end nu,
da Træerne vare blevne store, blev benyttet, saa vidt gjørligt. Arealet
var allerede nu ikke større end, at Mag. sc. Raunkiær, der havde en
Række videnskabelig højst interessante Forsøg i Gang, havde maattet
henlægge en Del af disse til sin Bolig ude ved Ballerup. Med Hensyn til
saadanne videnskabelige Forsøg maatte bemærkes, at de Mænd, der sad i
Kommissionen for Havens Anlæggelse for nu ca. 30 Aar siden, ikke for-
udsaa og vel heller ikke godt kunde forudse, at ogsaa det systematiske
Studium i Fremtiden mere og mere vilde blive baseret paa Experiment.
Det botaniske Arbejde, der i nyeste Tid havde vakt størst Opsigt og som
vilde staa som en Mærkepæl i Videnskabens Historie ved Siden af
Darwins „Origine of species" var Hollænderen Hugo de Vries' Værk om
Mutation; dette Værk var baseret paa Forsøg med Tusinder af Planter.
Udviklingen vilde gaa i samme Retning og tiere af vore midaldrende eller
yngre Botanikere vare inde paa lignende Arbejder. Det var da let at
forstaa, hvor ødelæggende det vilde være for Havens hele videnskabelige
Betydning, om det nævnte Areal skulde gaa bort uden Erstatning.
4.	Paa en Del af Arealet stod Espaliermure, der vilde falde bort;
overhovedet syntes alle Havens Espaliermure at maatte rives ned, ikke
blot dem, der stod i Skjellet mellem den polytekniske Læreanstalt og
Haven, og den, der stod inde paa selve Forsøgshavens Terræn, men ogsaa
den, der afgrænsede Forsøgshaven fra den øvrige Del af Haven. Da
denne sidste dog efter Planen næsten kom til at ligge paa Grænsen af
den polytekniske Læreanstalts udvidede Grund og Havens fremtidige,
skulde han tro, at en ringe Ændring i Planen for Læreanstalten maatte
kunne afværge ikke blot en Del af den Udgift, som Opførelsen af nye
Espaliermure vilde medføre, men dermed ogsaa Ødelæggelse af en Del
Espalierplanter, der nu stod langs med den. Derimod vilde Udvidelsen
nødvendigvis medføre, at en hel Del andre sjældne og nu gamle Planter
gik til Grunde. Der maatte her begyndes forfra.
5.	Sluttelig stod der paa Arealet ud mod Læreanstalten og mod
Farimagsgade en Del høje Træer. Disse vare plantede, dels for at de
Videnskabelige Samlinger.
55
paagjældende Arter kunde være repræsenterede, dels for at give Læ
(hvilket der nu ikke efter den stærke Bebyggelse var Trang til), dels af
Skjønhedsliensyn. 1 sidste Henseende maatte gjøres opmærksom paa, at
det just ikke vilde blive nogen skjøn Baggrund, som Haven fik i den nye
3 Etager høje, lange, flade Bygning med de mange Vinduer, der paa
Planen var betegnet B. Disse Træer bleve nu husvilde. Terrænet under
dem havde ikke kunnet benyttes til Forsøgs-Skolehave m. m., fordi der
var for megen Skygge og Trærødderne udtørrede Jorden.
Den polyteknisk Læreanstalts Udvidelse vilde imidlertid ikke blot
borttage hele Forsøgshaven, men ogsaa noget udenfor denne. Navnlig
skulde fremhæves følgende Ulæmper: 1. En Del af Undergartnerens (f.
T. Becker) Gaardsplads, der i Forvejen var ringe nok, vilde falde bort.
Dette vilde dog nok kunne undgaas ved en ringe Ændring af Grænsen
for Læreanstalten, hvorved ogsaa en Del af Espaliermuren vilde kunne
bevares. 2. Fem af Varmelederne og Bakkerne bleve skaarne tværsover
og maatte flyttes andetsteds hen. Dette medførte ogsaa Omlægning af
Vandledningen. 3. En Rotunde, hvor Potteplanter bleve hensatte om
Sommeren, blev skaaren tværs over og maatte flyttes. 4. For at skaffe
Plads til Varmebedene, Rotunden o. s. v. maatte en Del Træer og Buske
(Pil og Poppel) fjernes og blev husvilde.
II. Det vilde af det anførte ses, hvor dybt Læreanstaltens Udvidelse
greb ind i den botaniske Haves hele Plan og videnskabelige Betydning,
og at en Erstatning for det borttagne Areal nødvendig maatte gives. I
de Forhandlinger, som hidtil gjennem nogle Aar havde været førte, havde
det ogsaa fra alle Sider været Forudsætningen, at dette maatte ske. I
det Ministeriets Skrivelse ledsagende Bilag, en Kopi af hans Skrivelse til
Direktør Hagemann af 13de September 1902, var der med Blyant tilføjet
et „?" til Ordet „fastslaaede" ; det var utvivlsomt formaliter meget rigtigt:
nogen „Fastslaaeir' havde ikke fundet Sted, men realiter havde alle været
enige om, at Haven burde have Erstatning for det Areal, der vilde kræves
til Læreanstalten (og som nu var blevet større end oprindelig tænkt).
Først nu udtalte Ministeriet, at det af flere Grunde ikke vilde kunne gaa
ind paa den af Direktøren (for den botaniske Have) opstillede Betingelse
for Afstaaelsen af det paagjældende Areal. Da der for nogle Aar siden
blev holdt et Møde paa Læreanstalten i et Værelse, som vender ud mod
Haven, ved hvilket daværende Kultusminister Bjerre, Departementschef
Asmussen, Kontorchef Stemann, Borgmester Borup, Professor Jul. Thomsen
og han selv vare tilstede, drejede Forhandlingerne sig ikke blot om
hvilket Areal, men ogsaa om, at Haven i Erstatning skulde have det lille
Anlæg mellem Polyteknisk Anstalt og Mineralogisk Museum indtil Flugt-
linien mellem disse Bygningers Hjørner, men Borgmester Borup fik ganske
vist saa mange Krav kjædet hertil, at vi endte paa Refsnæs. Da Ministeriet
nu ikke angav Grunde, hvorfor Haven ikke tik Erstatning, var det ham
umuligt at vide, hvorfor Ministeriet havde forandret Opfattelse — om
Magistratens Krav vare aldeles urimelige eller hvad —, men han kunde ikke
undlade at gjøre opmærksom paa, og meget stærkt fremhæve, at den
botaniske Have maatte have Erstatning for det store Areal, der blev af-
56
Universitetet 1904—1905.
givet, og at (lette umuligt kunde ske uden ved, at det nævnte Anlæg blev
overgivet til den. Det kunde heller ikke indses, at Sagen skulde være saa
umulig. Man havde gjennem mange Aar i Borgerrepræsentationen faaet
at høre, endog i ret heftige Udtryk, at der maatte være en Indgang til
Haven ogsaa ved Sølvgade; i Avisartikler og i anonyme og signerede
Skrivelser til Haven var det samme Forlangende kommet frem. I)a der
blev sat et Jernstakit mellem Haven og det paagjældende Anlæg, forlangte
daværende Kultusminister Bardenfleth derfor ogsaa, at der helst med det
samme maatte anbringes en Laage. Senere havde der været ført For-
handlinger med Ministerium og Magistrat om Betingelserne for, at denne
Laage blev lukket op, og han havde altid stillet sig paa det Punkt, at
naar Haven skulde have alle de Ulemper, som fulgte med, at en Menneske-
strøm daglig passerede gjennem den fra den ene Ende til den anden for
at skyde en bekvem og smuk Gjenvej — thi andet var det jo ikke, den
store Skare vilde have — maatte Kommunen derfor give et Vederlag til
forhøjet Opsyn ved Indgangene. Sagerne var, saavidt han vidste, aldrig
komne længere end til Magistratens 4de Afdeling.
Sagen syntes nu at maatte kunne ordnes til alles Tilfredshed let og
hurtigt: 1) Den botaniske Have flyttede sit Jernstakit ud til nævnte Linie
mellem de to Bygninger; 2) Laagen blev lukket op for Publikum til
samme Tid som den anden Indgang, og 3) den Opsynsmand, som Kom-
munen nu alligevel lønnede for at have Opsyn med Sølvgadeanlægget og
som daglig færdedes dér, blev posteret i Stedet for ved Indgangen til
Haven. Skulde man have Betænkeligheder ved den Ordning, at Kommunen
lønnede en Opsynsmand, som dog maatte faa sine Ordrer fra og lyde
Havens Direktion, saa kunde Manden lønnes af Havens Budget, mod at
dette blev befriet for sin Vandafgift til Kommunen saaledes som Størrelsen
for Tiden var, hvilket vilde gaa omtrent lige op.
Endnu skulde blot berøres en Tanke, som var blevet ham meddelt,
at Haven kunde faa Erstatning paa Observatoriehøjen, naar Observatoriet,
om ikke mange Aar, maatte flyttes. Men denne Høj var ganske eller
næsten ganske værdiløs for Haven; thi Universitetet ejede ikke Vold-
skrænterne, men kun det lille Areal, der ligger indenfor Stakittet, og
hvad deraf vilde kunne afgives, var maaske højst nogle faa hundrede
Kvadratalen, thi Observatoriet skulde jo dog ikke sløjfes og jævnes med
Jorden, det maatte, saavidt han kunde skjønne, ogsaa i Fremtiden benyttes
til Bolig for Universitetets astronomiske Professor og til Læreanstalt for
de Studerende, og man vilde vel ikke fratage denne Professor den lille
Plads, som han havde til Have, Tørringsplads for Tøj, til Affaldsdynger m. m.
Dertil kom. at Observatoriets Grund ligger højt, er vindomsust, har tør
og daarlig Jord, paa hvilke f. Ex. Forsøgsplanter vanskelig vilde føle
sig vel.
Hvis sluttelig nogen skulde mene, at Planteskole, Forsøgskvarter og
Skoleplante-Grupper m. m. godt kunde lægges rundt omkring i Haven, da
kunde dette ikke ske uden at Anlæggets landskabelige Skjønhed blev for-
styrret. Der blev paa Forlangende af Rigsdagen i sin Tid lagt stor Vægt
herpaa; den botanisk Have var i Virkeligheden nu saa siuukt et Terræn,
Videnskabelige Samlinger.
57
bekjendt som en af Europas smukkeste botaniske Haver, at det vilde være
meget sørgeligt, om dette skulde forstyrres. Allerede nu var der meget
knap Plads til de Grupper af fleraarige Urter, som vare lagte omkring i
Haven, fordi Træerne efterhaanden vare blevne store og ved deres Skygge
hæmmede Planternes Udvikling i mange af disse; der var foretaget nogen
Omlægning og man brød stadig Hovedet for at finde passende Plads til
andre Grupper, uden at gribe forstyrrende ind i Anlægget. At skaffe
Plads til de Kvarterer, der bleve husvilde ved Læreanstaltens Udvidelse,
var ikke mulig uden at Anlæggets Skjønhed blev forstyrret. Endnu skulde
tilføjes, at Gartneren mente, at Sølvgadeanlægget kunde indlemmes i
Haven, uden at dette vilde stille nævneværdige Krav til Forhøjelse af
Havens Budget.
III. Til Slut skulde fremsættes et Par smaa Ønsker fra Gartnerens
Side, nemlig: 1. at Haven fik en Frist af et Aarstid, for at flytte de
Planter, der skulde og kunde flyttes, og i det hele træffe en anden Ordning
af Forholdene; 2. at Stenene fra de nedbrudte Espaliermure bleve over-
ladte Haven, der havde Brug for dem til Makadamisering af Gangene;
3. at den Muldjord, som blev udgravet fra Grunden til Bygningerne, til-
faldt Haven, og 4. at de Stene, der fandtes i Grunden, ligeledes til-
faldt Haven.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 27de Januar 1904 til Ministeriet,
at det fuldt ud kunde slutte sig til Professor Warmings Udtalelser og paa
det varmeste skulde anbefale hans Henstilling om, at der ikke i den
botaniske Have blev opført fornævnte Bygninger, uden at der skaffedes
Haven den fornødne Jordudvidelse i Erstatning.
Under 4de Februar s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
var sindet at søge en saadan Erstatning og derfor, saa snart en gunstig
Lejlighed tilbød sig, vilde indlede Forhandlinger med Kjøbenhavns Magistrat
om Afstaaelse af Terrænet mellem den polytekniske Læreanstalt og Universi-
tetets kemiske Laboratorium i dette Øjemed.
I Skrivelse af 16de April s. A. til Ministeriet udtalte Konsistorium,
at det intet fandt at erindre imod en tilsendt Situationsplan over den Del
af den botaniske Have, der vilde være at afstaa til den polytekniske Lære-
anstalts Nybygninger.
Under 20de September s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det havde indledet Underhandling med Kjøbenhavns Magistrat om Ind-
lemmelsen i botanisk Have af fornævnte Jordstykke mellem Læreanstalten
og Universitetets kemiske Laboratorium, samt sendte fra Magistraten en
Skrivelse af 16de September s. A.
I Skrivelsen udtaltes, at Sagen havde været forelagt den samlede
Magistrat og at den var tilbøjelig til at indstille til Borgerrepræsentationen,
at det omhandlede Areal overdroges den botaniske Have til Leje i et
Tidsrum af 50 Aar paa følgende Vilkaar: »a. Den aarlige Leje ansættes
til 20 Kroner; b. Arealet behandles som Park i Lighed med Botanisk
Have; c. Arealet maa ikke bebygges; d. Arealet medregnes bestandig i
det ca. 600000 Q Aleri store Parkanlæg paa Fæstningsterrænet, som
Kommunen er pligtig til at opretholde; e. Der anbringes en Laage i
Universitetets Aarbog.	g
58
Universitetet 1904—1905.
Hegnet ud imod Sølvgade; £. Botanisk Have aabnes for Publikum med
Indgang fra Porten ved Hjørnet af Gothersgade og Nørre Boulevard og
Laagen ved Sølvgade i Tiden fra Kl. 7 Morgen og til Solnedgang i
Sommermaanederne og fra Solopgang til Solnedgang i Vintermaanederne:
g. Kommunen forpligter sig til vederlagsfrit at levere Vand saavel filtreret
som ufiltreret til Botanisk Hare, dog at det filtrerede Vand. som tilledes
gjennem Byens Ledninger, ikke maa overstige 70000 Tdr. aarlig; for
overskydende Forbrug betaler Haven 1 Kr. 40 Øre pr. 100 Tdr.; h. Staten af-
holder alle Udgifter af enhver Art, som maatte følge af denne Overenskomst."
Efter at Konsistorium havde indhentet Erklæringer fra Direktøren
for Universitetets botaniske Have og Universitetets Kvæstor, hvori der
blandt andet oplystes, at der vilde behøves Lønning af en Opsynsmand
ved Laagen ved Sølvgade, foruden forskjellige Udgifter en Gang for alle
i Anledning af fornævnte Ordning, indstillede Konsistorium, i Henhold til
de af den botanisk Haves Direktør fremsatte Ønsker, at der søgtes opnaaet
følgende nærmere Bestemmelser i den af Magistraten formulerede Leje-
kontrakt:
h at der til Vilkaar b. „Arealet behandles som Park i Lighed med
botanisk Have" føjedes: „hvilket dog ikke udelukker, at en Del af Arealet
kan afspærres som Forsøgshave, uden at Karakteren som Park derved
gaar tabt."
2.	at der til Vilkaar c. „Arealet maa ikke bebygges" føjedes: „hvilket
dog ikke skal være til Hinder for, at der opføres et lille Hus til Ly for
Opsynsmanden ved Sølvgadelaagen, jfr. Vilkaar e., og i Forsøgshaven et
saavidt muligt af Beplantning skjult Arbejdsskur."
3.	at der til Vilkaar f. „Botanisk Have aabnes for Publikum med
Indgang fra Porten ved Hjørnet af Gothersgade og Nørre Boulevard og
Laagen ved Sølvgade i Tiden fra Kl. 7 Morgen og til Solnedgang i Sommer-
maanederne og fra Solopgang og til Solnedgang i Vintermaanederne"
føjedes: „og ville de Regler for Adgangen til Haven, som Direktionen
fremdeles maatte fastsætte, være at indrette derefter, dog at det ikke skal
være denne forment om Formiddagen indtil Kl. 1 at fastsætte bestemte
Veje, nemlig dem, der ligge mellem Søen og Nørre Boulevard, for Gjennem-
gangen fra Hjørnet af Gothersgade og Nørre Boulevard til Sølvgade. Dette
Vilkaar f. træder i Kraft (i Maaneder efter, at Arealet ud til Sølvgade
ved Flytning af den botaniske Haves Stakit er blevet indoptaget i denne."
4.	at i Vilkaar g. „Kommunen forpligter sig til vederlagsfrit at levere
Vand saavel filtreret som utiltreret til botanisk Have, dog at det filtrerede
Vand, som tilledes gjennem Byens Ledninger, ikke maa overstige 70000 Tdr.
aarlig; for overskydende Forbrug betaler Haven 1 Kr. 40 Øre pr. 100 Tdr.",
sidstnævnte Betaling 1 Kr. 40 Øre nedsættes til „ Kr. 70 Øre
Konsistorium indstillede derhos, at der paa Grundlag af den eventuelle
Overenskomst om Leje af fornævnte Areal ved Ændringsforslag til Finans-
lovforslaget for 1905—1900 blev søgt bevilget:
1. Under Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, ordinært:
en Forhøjelse med: Lejeafgift til Kjøbenhavns Kommune 20 Kr. og for-
øget Udgift til Opsynsbetjente 1679 Kr. 40 Øre, eller afrundet til 1700 Kr.
Videnskabelige Samlinger.	50
samt extraordinært: til Omdannelse til Brug for Haven af det lejede Areal
2000 Kr., til Gjødning, Grus, Planter m. m. 1000 Kr., til 8 Havebænke
å 25 Kr. 200 Kr., til Afspærrings Opstandere og Kjæder 150 Kr. og til
10 Kasser til Dyrkning af Planter a 27 Kr. 270 Kr., ialt 3620 Kr.
2.	(Jnder Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser:
Flytning af Jernstakittet 3614 Kr., Opførelse af et lille Hus for Opsyns-
manden ved Laagen til Sølvgade 788 Kr., Opførelse af et Arbejdsskur
749 Kr., Anbringelse af et Jerntraadshegn 1265 Kr. og uforudsete Udgifter
250 Kr., ialt 6666 Kr.
3.	Under 9. b. 1., Skatter, Afgifter og Assurancepræmie, en Ned-
sættelse af 900 Kr., nemlig Vandafgift til Kjøbenhavns Kommune af
Haven, da den tidligere Afgift, beregnet til ea. 900 Kr., efter den eventuelle
Overenskomst vilde falde bort, medens et fremtidigt Merforbrug af filtreret
Vand, der skulde betales for Forbrug, som oversteg 70000 Tdr. aarlig, ikke
antoges at ville faa nogen Betydning.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1905—
1906 blev i Overensstemmelse hermed stillet Forslag om fornævnte Beløb,
jfr. Rigsdagsti den de 1904—1905 Tillæg B. S. 255—56, idet der med
Hensyn til den forhøjede Udgift til Opsynstjeneste 1679 Kr. 40 Øre be-
mærkedes, at der hidtil var anvendt en Opsynsmand fra 1ste April til
31te Oktober med Tjenestetid fra Kl. 8 Morgen til Solnedgang, lønnet
med 2 Kr. 50 Øre daglig, og en Opsynsmand fra 1ste Maj til 31te Oktober
med Tjenestetid fra Kl. 1 Efterm. til Solnedgang, lønnet med 1 Kr. 70 Øre
daglig, saaledes at disse Vederlag vare blevne uforandrede, uagtet Lønnen
for Havens mandlige Dagarbejdere ved Finansloven for 1900—1901 blev
forhøjet til 3 Kr. om Dagen. Ialt var der saaledes hidtil blevet paaregnet
til Opsynsbetjente 847 Kr. 80 Øre aarlig. Med Indlemmelsen af fornævnte
Jordstykke maatte følge en forandret Ordning af Opsynet og under Hensyn
til den dermed indtrædende Gjennemgang gjennem Haven vilde det nye
Opsyn komme til at beløbe sig til: En Opsynsmand ved Sølvgadelaagen
hele Aaret igjennem, 366 Dage å 3 Kr., 1098 Kr., en patrouillerende Op-
synsmand hele Aaret igjennem, 366 Dage å 3 Kr., 1098 Kr. og en Halv-
dagsopsynsmand i Tiden fra 1ste Maj til 31te Oktober, 184 Dage å 1 Kr.
80 Øre, 331 Kr. 20 Øre, ialt 2527 Kr. 20 Øre eller 1679 Kr. 40 Øre mere
end hidtil.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, bevilget af
Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven for 1905—1906.
Endvidere blev der til 2den Behandling af Finanslovforslaget i
Folkethinget stillet Forslag om Optagelse af en ny Udgiftspost 12, Til
Omlægning og Ombygning m. v. af Bakker, Drivbænke og Gruber i den
botaniske Have 12663 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B.
S. 262, Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget
af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1905—1906 med
11163 Kr., idet der paa Tillægsbevillingslov for 1904—1905 blev op-
taget 1500 Kr.
• Under 1ste Februar 1905 sendte Ministeriet Konsistorium følgende
fra Kjøbenhavns Magistrat modtagne Udkast til en Kontrakt, om hvilken
8*
60
Universitetet 1904—1905.
Konsistorium i Skrivelse af 9de s. M. til Ministeriet udtalte, at det ikke
fandt Betænkelighed ved at tiltræde Udkastet i dets Helhed. Kontrakten
er saalydende:
Kjøbenhavns Magistrat bortlejer herved under Forbehold af Kommunal-
bestyrelsens Sanktion til Universitetets botaniske Have det Jordstykke, der
ligger mellem den polytekniske Læreanstalt og Universitetets kemiske
Laboratorium indtil en ret Linie fra Polyteknisk Læreanstalts nordøstlige
Hjørne til Laboratoriets nordvestlige Hjørne. Arealet er matrikuleret som
Nr. 135 i Nørre Vold Kvarter og har en Størrelse af 181)13 □ Alen.
1.	Lejemaalet, hvis Begyndelse regnes fra 1ste April 1905, vedvarer
i 50 Aar fra denne Dato at regne.
2.	Den aarlige Lejeafgift er bestemt til 20 Kr., der indbetales i
Stadens Hovedkasse hvert Aars 1ste April, første Gang den 1ste April 1905.
3.	Det bortlejede Areal behandles som Park i Lighed med botanisk
Have, hvilket dog ikke udelukker, at en Del af Arealet kan afspærres som
Forsøgshave, uden at dog Karakteren som Park derved maa gaa tabt.
4.	Arealet maa ikke bebygges, hvilket dog ikke skal være til Hinder
for, at der opføres et lille Hus til Ly for Opsynsmanden ved Sølvgade-
laagen, jfr. Punkt 6, og i Forsøgshaven et saa vidt muligt af Beplantning
skjult Arbejdsskur.
5.	Arealet medregnes bestandig i det Parkareal paa Fæstningsterrænet,
som Kommunen er pligtig at opretholde.
6.	Der anbringes en Laage i Hegnet ud mod Sølvgade.
7.	Botanisk Have aabnes for Publikum med Indgang fra Porten ved
Hjørnet af Gothersgade og Nørre Boulevard, og fra Laagen ved Sølvgade
i Tiden fra Kl. 7 Morgen til Solnedgang i Sommermaanederne, og fra
Solopgang til Solnedgang i Vintermaanederne, og ville de Regler for Ad-
gangen til Haven, som Direktionen fremdeles maatte fastsætte, være at
indrette herefter, dog at det ikke skal være denne forment om Formiddagen
indtil Kl. 1 at fastsætte bestemte Veje, nemlig dem. der ligge mellem
Søen og Nørre Boulevard, for Gjennemgangen fra Hjørnet af Gothersgade
og Nørre Boulevard til Sølvgade.
Bestemmelserne i nærværende Punkt 7 træder senest i Kraft 6 Maaneder
efter, at Arealet ud til Sølvgade ved Flytning af den botaniske Haves Stakit
er blevet indoptaget i denne.
8.	Kommunen forpligter sig til vederlagsfrit at levere Vand saavel
filtreret som ufiltreret til botanisk Have, dog at det filtrerede Vand, som
tilledes gjennem Byens Ledninger, ikke maa overstige 70000 Tdr. aarlig;
for overskydende Forbrug betaler Haven Halvdelen af den for almindelige
Forbrugere fastsatte Pris, dog mindst 70 Øre pr. 100 Tdr. Forbrug af
filtreret Vand bestemmes ved Maalere, anbragte henholdsvis ved Indlægget
fra Gothersgade og fra Farimagsgade. Forbruget af ufiltreret Vand sker
som hidtil og maa ikke uden Magistratens Samtykke overstige ca. 80000
Tdr. aarlig.
9.	Staten [eller botanisk Have | afholder alle Udgifter af enhver Art,
som maatte følge af eller ere forbundne med Oprettelsen af denne Kontjakt.
Videnskabelige Samlinger.
61
h. Andre Sager.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsi-
storium under 31te Maj 11)04 et af Fakultetet anbefalet Andragende, hvori
midlertidig Docent, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge ansøgte om en aarlig
Bevilling paa 100 Kr. til Udgifter ved Undervisningen i Kryptogamer.
Dr. Rosenvinge bemærkede, at disse Øvelser, som han havde holdt
siden 1899, maatte siges at være indgaaede som et fast Led i de natur-
historiske Studerendes Undervisning ved Universitetet, og havde ogsaa været
godt besøgte af dem. De bleve holdte i det planteanatomiske Laboratorium,
og de Udgifter, de medførte, havde hidtil været afholdte af Kontoen for
dette Laboratoriums Drift (300 Kr.). Hertil maatte dog bemærkes, at han
ved Undervisningen i Bakterier og Svampe havde laant Kulturer dels fra
det plantefysiologiske Laboratorium, dels fra den polytekniske Læreanstalts
mikroskopiske Laboratorium. Det var imidlertid hændet, naar han havde
ønsket noget anskaffet paa den nævnte Konto, at denne allerede havde
været opbrugt, saa at han havde maattet vente med Anskaffelsen til et
nyt Finansaar, og dette vilde utvivlsomt ogsaa kunne hænde i Fremtiden.
Men dertil kom, at de Krav, han herefter kom til at stille til den nævnte
Konto, vilde blive større, idet han ansaa det for nødvendigt ved Under-
visningen i Svampe og Bakterier mere end hidtil at anvende Renkulturer,
at lade de Studerende arbejde med disse og lære at fremstille dem. Ønskede
de Studerende at gjennemgaa et fuldstændigt bakteriologisk Kursus, særlig
med fysiologiske Forsøg, maatte de selvfølgelig ligesom hidtil henvises til
det plantefysiologiske Laboratorium. Men det forekom ham naturligt, at
der ved det Kursus i Kryptogamer, som det var hans Pligt at holde, og
som ifølge Sagens Natur nærmest havde en morfologisk-systematisk Karakter,
ogsaa gaves de Studerende Lejlighed til at lære Grundprincipperne for Ren-
dyrkning af Mikroorganismer, da dette hørte saa nøje sammen med Studiet
af disse Organismer og spillede saa stor en Rolle i mange praktiske Virksom-
heder, at de Studerende burde have et praktisk Kjendskab til Elementerne
deraf. Skulde en saadan Undervisning holdes i Gang, vilde der kræves
Anskaffelse af forskjellige Apparater, Kulturglas m. m., som manglede nu
eller vare tilstede i altfor ringe Mængde, ligesom der vilde kræves x\n-
skaffelse af forskjellige Materialier. som brugtes ved Fremstillingen af
Renkulturerne. Da Undervisningen i Renkulturernes Fremstilling og An-
vendelse kun vilde faa en ganske elementær Karakter, vilde et aarligt
Beløb af 100 Kr. være tilstrækkeligt, og det vilde da formentlig ogsaa
være muligt af samme Sum at afholde andre Udgifter, som Undervisningen
i Kryptogamer maatte medføre. Han havde i Aarenes Løb indrettet et
Studieherbarium med Exemplarer af de vigtigste Typer af lavere Planter.
Det vilde være ønskeligt at faa dette fuldstændiggjort og tillige at faa
det suppleret med en Samling Præparater, dels opbevarede i Spiritus, dels
tørrede Præparater af Planter, som ikke egnede sig til Opbevaring i Her-
barieform. En Del saadanne Præparater fandtes vel i den existerende
almindelige botaniske Studiesamling, men det var langtfra tilstrækkeligt.
Der vilde til en saadan Samlings Tilvejebringelse og Vedligeholdelse i alt
Fald kræves Anskaffelse af en Del Glas. Skulde der være Betænkeligheder
62
Univorsitotet 1904 — 1905.
ved at knytte en saadan fast Bevilling til en Stilling, som ikke var fast,
maatte det fremhæves, at et regelmæssigt systematisk Kursus i Kryptogamer
formentlig ikke vilde bortfalde, selv om den Stilling, som han nu indehavde,
skulde falde bort. Det skulde endnu bemærkes, at det vilde være af Vigtig-
hed ogsaa for videregaaende Studier, at der gaves Lejlighed til at arbejde
med Renkulturer ogsaa paa det planteanatomiske Laboratorium. Saadanne
Kulturer fandt i nyere Tid niere og mere Anvendelse ved Studiet af mange
forskjellige lavere Organismer.
Konsistorium indstillede under 27de Juni 1904 til Ministeriet, at Uni-
versitetets l dgiftspost 3. b., den botaniske Have, i Finanslovforslaget for
1905 1906 søgtes forhøjet med 100 Kr. til Udgifter ved Foredrag over
Kryptogamerne, nærmere saaledes, at i det i Anmærkningerne til Finanslov-
forslaget optagne Budget for Haven den midlertidige Bevilling forhøjedes
med 100 Kr.
Efter at der efter Ministeriets Begjæring under 9de Juli s. A. af
Konsistorium var blevet indsendt Oplysninger om Antallet af Tilhørere
og Deltagere i Dr. Rosenvinges Øvelser, blev der til Finanslovforslagets
2den Behandling i Folkethinget stillet Forslag om fornævnte Bevilling, jfr.
Kigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B. Sp. 254. Forslaget blev vedtaget af
Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1905—1906.
—	Efter Indstilling fra Havens Direktør og Konsistorium bifaldt
Ministeriet ved Skrivelse af 3die Juli 1905, „1. at det tillades Portner og
Bud ved Haven Bjørkmann, der er aflagt med Bolig og Brændsel, paa
Havens Regning at benytte Kogegas indtil et Beløb af 20 Kr. aarlig, 2. at
det tillades Havens 3 ugifte Medhjælpere, der ligeledes have fri Bolig og
Brændsel, paa Havens Regning til et samlet Beløb af 50 Kr. aarlig at be-
nytte Kogegas fra et i Medhjælpernes Fælleskjøkken opstillet Gasapparat,
og 3. at det tillades Beboerne af Medhjælperboligen at benytte Belysningsgas
i en i Gangen i Medhjælperboligen anbragt Lampet paa Havens Regning
indtil et samlet Beløb af 15 Kr. aarlig, saaledes at de under 1. og 2.
nævnte Udgifter afholdes af den under Havens Drift afsatte Konto for
Brændsel, medens den under 3. nævnte Udgift af indtil 15 Kr. aarlig af-
holdes af Havens Konto til forskjellige løbende og ekstraordinære Udgifter
vedkommende hele Etablissementet, og endelig saaledes at hele denne
Ordning træder i Kraft med indeværende Finansaar 1905—1906."
—	Ved Skrivelse af 1ste Juli 1905 bifaldt Ministeriet efter Indstilling
fra Havens Direktør og Konsistorium, at det tillodes Direktøren at ud-
betale en Dagløn af 4 Kr. til den paa Dagløn arbejdende Gartner, der
passede Havens Samling af Orchideer og nu tillige de hidtil af den yngste
Medhjælper inden dennes Overtagelse af Arbejder ved den nye Forsøgs-
have varetagne Væxthuse.
—	Efter Indstilling fra Havens Direktør og Konsistorium bifaldt
Ministeriet ved Skrivelse af 23de Maj 1905, at der af Universitetets Konto
for extraordinære Udgifter for Finansaaret 1904—1905 udbetaltes Arbejds-
mand i Haven Peter Petersen et Gratiale paa 100 Kr. i Anledning af, at
han havde været ansat i Havens Tjeneste i 25 Aar.
Videnskabelige Samlinger.
63
3. Det zoologiske Museum.
Fra Etatsraadinde Benedicte Collin har Museet i Oktober 1905 mod-
taget som Gave hele det af hendes afdøde Mand, Etatsraad Jonas Collin
efterladte værdifulde naturhistoriske Biblioth'ek.
— Fra Museumsraadet for zoologisk Museum modtog Konsistorium
under 3die Februar 1904 et Andragende om, at der maatte blive indrettet
Opvarmning i Museets i Universitetsbygningens Kjælder værende Hval-
samling ved Hjælp af en Varmeledning fra Universitetets nye Varme-
apparat i Stedet for ved Hjælp af de yderst uhensigtsmæssige Kakkelovne.
Museumsraadet oplyste, at Hvalsamlingen var anbragt udenfor den
egentlige Museumsbygning i Kjælderen under Universitetets Festsal, i to
Rum (en mindre Forstue og en stor Hovedhal). Det førstnævnte Rum
opvarmedes sjældent, kun paa strænge Frostdage, det store Rum opvarmedes
kun de to Dage om Ugen, da Museet var offentlig tilgængeligt. Opvarm-
ningen skete ved Hjælp af temmelig gammeldags, ret brøstfældige Kakkel-
ovne; én saadan fandtes i Forstuen, to i det store Rum, men begge i
samme Ende af dette, en paa hver Side af Indgangen fra Forstuen. Der
blev kun fyret op i disse Søndag og Onsdag Morgen; men det overordent-
lige store Rum opnaaede aldrig at blive egentlig opvarmet; kun i Nærheden
af Indgangen, hvor Straalevarmen gjorde sig gjældende, blev der taalelig
varmt. Som Følge heraf opholdt de to Opsynsmænd sig derfor ganske
naturlig helst her, og Tilsynet i den modsatte Ende af Rummet var udsat
for at blive forsømt. Netop i denne Samling, hvor Publikum færdedes i
meget snevre Passager mellem de frit ophængte og tætpakkede Skeletter
— Passagerne var kun afspærrede ved Snore — var et skarpt Tilsyn ret
nødvendigt; perifere Skeletdele, som Finger-Enderne af Luffer og desl.,
vare desværre altfor let udsatte for Molest, naar der var mange Besøgende;
og denne Samling kunde glæde sig ved talrigt Besøg, hvilket den fuldtud
fortjente som den rigeste og anseligste i Europa. Værre var det imidlertid,
at Fugtigheden aldrig naaede at blive fordreven ved den nuværende, yderst
tarvelige Opvarmning; flere Skeletter led derfor af Skimmel, et enkelt
Pragtstykke — en Hovedskal af Kæmpehval — havde man maattet
gjennemtrænge med Sulimatopløsning, efter at man forgjæves gjentagne
Gange havde forsøgt Afvaskning med Spiritus. Endvidere virkede sikkert
den stadige Skiften af Raakulde og Opvarmning uheldigt, især paa de
Skeletter, som vare nærmest ved Indgangen. Og hvad enten det var
denne Temperaturvexlen eller Fugtighed alene, der var Aarsag dertil, led
denne Samling i allerhøjeste Grad af den Ulempe, at Staaltraadene,
hvormed Skeletdelene holdtes sammen, rustede over. Denne Ulempe, som
i den egentlige Museumsbygning var ganske underordnet, var her en stadig
Plage; det var næsten ugjørligt at holde disse Skeletter i fuldkommen
Orden. Dertil kom, at Trækket i Skorstene aabenbart hyppigt var util-
strækkelig; Røg og Kulos vare i hvert Fald desværre ikke sjældne og
bidroge ikke blot til at genere Publikum, men ogsaa til at sværte
Skeletterne og Lokalet. Endelig turde den nuværende Opvarmning være
mere brandfarlig, end heldigt var; dertil skulde anføres, at der i nogle
Universitetet 1904—1905.
Rum ved Siden af Samlingen fandtes de Kuloplag, hvorfra Kakkelovnene
bleve forsynede.
Det syntes saaledes at være al Anledning til at søge en Ændring i Op-
varmningen tilvejebragt. En saadan kunde efter ingeniør Danstrups Sigende
ikke bringes i Stand i Forbindelse med den nu tilendebragte Omdannelse
af Museumsbygningens Varmepparat; Hvalkjælderens Afstand fra Museet
og Niveauforskjel fra dette og andre Forhold udelukkede en Opvarmning
fra Museets Kjedel. Derimod kunde Hvalkjælderen tilligemed dens For-
stue opvarmes ved Hjælp af Rørledninger fra Universitetsbygningens nye
Varmeapparat. Disse Ledninger burde da forsynes med 4 Ribbe-Ovne,
dækkede af Skærme, i det store Hovedrum, 2 for den ene Ende af Salen
og 2 for den modsatte, paa de nuværende Kakkelovnes Plads; dertil 1
Ribbe-Ovn i Forstuen paa dennes Kakkelovns Plads. Et saadant Apparat
vilde kunne anbringes, uden at den i Forvejen overordentlig knebne Plads
blev indskrænket (snarest vilde der vindes lidt Plads i Nærheden af Ind-
gangen), og uden at man behøvede at foretage nogen gjennemgribende
eller bekostelig Omflytning; intet af de kolossale Skeletter, der nu blev
baarne dels af svære Jernstativer, indskruede i Loftet, dels af Stativer,
der ere indmurede i Betongulvet, behøvede at flyttes; hele Anlægget vilde
overhovedet kunne udføres, uden at Samlingens Ordning forandredes
væsentlig, endog uden synderlig midlertidig Forstyrrelse. Der vilde herved
vindes en stadig Temperatur, jævnt fordelt i det hele store Rum; Fugtig-
heden vilde forsvinde og dermed formentlig baade Skimmeldannelsen og
Gjennemrustning af Staaltraadene; ved at Temperaturen blev forhøjet
noget paa Museets Aabningsdage vilde baade Besøgende og Opsyn for
Fremtiden ikke have Grund til at klage; man vilde undgaa Røg og
Kulos, formentlig formindske Brandfare, og det vilde blive lettere at
kunne benytte denne Del af Museet i videnskabeligt Øjemed; for Tiden
var et nogenlunde langvarigt Ophold i denne Samling ved Vintertide
nærmest sundhedsfarligt.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 5te Marts 1904 til Ministeriet
Museumsraadets Andragende og paa Finanslovforslaget blev paa Universitetets
Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, opført et Beløb af 6175 Kr. til
Installationen af et Varmeapparat i Hvalsamlingens Lokaler og Beløbet
paa Udgiftspost 9. b. 2., Brændsel ni. m., forhøjet med 350 Kr., jfr. Rigs-
dagstidende 1(.H)4—1905 Tillæg A. Sp. 10(>3—6(>. Forslaget blev vedtaget
af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven for 1905—1906.
Under 8de Juni 1904 indsendte Museumsraadet til Konsistorium et
Andragende om Forhøjelse af Museets Fællesudgifter med 120 Kr. aarlig
til Anskaffelse af en Telefon (forretningstelefon).
Museumsraadet anførte som Hovedgrund til Andragendet, at megen
Tid vilde kunne spares og meget Skriveri kunde undgaas for de enkelte
Afdelingers Bestyrere, ganske særligt for Raadets Formand, i Anledning
af mangfoldige, forskjelligartede Forretninger, der til Stadighed forefaldt
paa Museets Vegne. For Raadets Formand var det en ligefrem Nød-
vendighed jævnkg at benytte Telefon; som Forholdene vare, maatte man
imidlertid for at benytte den nærmeste Telefon forlade Museet og hver
Videnskabelige Samlinger.
65
Gang betale for Brugen. Dernæst vilde Museet i ganske anderledes Grad
kunne anvende Portneren, som tillige besørgede Museets Budtjeneste, til
nødvendige Arbejder og til Tilsyn indenfor Museets Vægge; som For-
boldene vare, maatte han ofte i Timevis være borte fra Bygningen for at
besørge saadanne Ærinder i Byen, som ellers kunde afgjøres ved Telefon:
Bestillinger hos forskjellige Haandværkere, paa Glasværk, Spritfabriker,
hos Forhandlere af de forskjellige Materialier, som Museumsgjenstandenes
Præparation, Opstilling eller Forsendelse fordre o. s. v. Endelig vilde
det i flere Tilfælde være hensigtsmæssigt at kunne sætte sig i telefonisk
Forbindelse med Steder ude omkring i Landet, f. Ex. naar der fra Ud-
gravninger i Moser og ved Teglværker meldtes 0111 Fund af Dyrelevninger,
og man kunde ønske at sikre sig Fundet i fuldstændig Stand, eventuelt
at standse Arbejdet, til sagkyndig Bistand kunde naa til Stedet, eller
naar der indløb telegrafisk Meddelelse om Stranding af sjældne eller
ukjendte Fiske eller Hvaler, eller i andre lignende Tilfælde, hvor det
gjaldt om hurtig at skaffe Oplysninger og træffe Afgjørelse 0111 Erhvervelser.
Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 28de Juni 1904 blev
paa Finanslovforslaget for 1905—-1906 Universitetets ordinære Tilskud til
Museet foreslaaet forhøjet med 120 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1904—1905
Tillæg A. Sp. 1041— 44. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Finansloven for 1905—1906.
4. Det Ferskvands-biologiske Laboratorium ved Furesøen.
Fra Laboratoriets Leder, Dr. phil. C. Wessenberg-Lund modtog
Konsistorium under 20de April 1904 et Andragende om, at den til
Laboratoriets Drift bevilgede Sum, stor 1300 Kr., maatte blive forhøjet
med 500 Kr. aarlig for derfor at kunne paabegynde fysisk - kemiske
Undersøgelser i vore Søer, samt at det ham personlig tildelte Honorar
1500 Kr. maatte blive forhøjet med 1000 Kr. aarlig; de 500 Kr. ønskedes
særlig anvendte til Løn for den Kemiker eller Fysiker, som skulde assistere
ved Undersøgelsen og udføre Analyserne.
Han haabede at kunne gaa ud fra, at den paa Finansloven for
1904—1905 opførte Bevilling til en biologisk Station ved Furesøen, stor
2800 Kr. (Drift 1300 Kr., personlig Bidrag 1300 Kr.), var at betragte
som ordinær og vedvarende, og gav følgende Oversigt over Laboratoriets
Arbejder og Begrundelse af Ansøgningen 0111 forhøjet Tilskud.
Laboratoriets Virksomhed.
A. Videnskabelige Undersøgelser. Han forudskikkede den Bemærk-
ning, at han i Hovedarbejderne over vore Søers Bundarter og Plank-
ton absolut ikke havde tilstræbt at levere en udtømmende Behand-
ling af det foreliggende Æmne; han havde med Forsæt anlagt
Undersøgelserne paa en bred Basis og skudt de mere specielle Detail-
undersøgelser ud til et senere Tidspunkt; hans Formaal havde været at
tilvejebringe de store mere omfattende Overblik, paa Basis af hvilke saa
vel andre som han selv kunde udføre mere indgaaende Studier. I Be-
tragtning af, at Kjendskab til vore Søer, deres mikroskopiske Fauna og
Universitetets Aarbog.	y
GG
Universitetet 1904—1905.
Flora inden Laboratoriets Oprettelse var meget ringe, og mindre end i de
fleste andre europæiske Lande, fandt han det unaturlig at paabegynde
mere dybtgaaende Undersøgelser paa et enkelt og som Følge deraf ogsaa
meget begrænset Felt. I Overensstemmelse med hans Forslag til Op-
rettelsen af Laboratoriet havde han endvidere bestræbt sig for saa vidt
mulig at inddrage Landets samtlige Egne i Undersøgelsen. Om end selv-
følgelig Egnen 0111 Frederiksdal var den, hvori det meste Arbejde var
udført, havde han dog paa talrige Rejser undersøgt den største Del af
Landets Søer, og i ikke mindre end 21/2 Aar havt regelmæssige Under-
søgelser i Gang i 9 Søer, beliggende fra Limfjorden og til Silkeborgterrænet
og fra Esromsø til de sydsjællandske Søer.
Undersøgelserne vedrørte dels Søernes Bundarter, dels deres Plankton.
Et Overblik over Laboratoriets videnskabelige Virksomhed erhvervedes
gjennem en Fremstilling af de publicerede Arbejders Indhold. I Aaret
1900 udkom: Von dem Abhiingigkeitsverhaltniss zwischen dem Bau der
Planktonorganismen und dem specifichen Gewichte des Stiszwassers.
Biolog. Centralblatt T. 20 Pag. 606—619 og 644—656. I dette Arbejde
paaviste han, at mange Planktonorganismer i Aarets Løb regelmæssig for-
andre deres Form, og gik ud fra, at Aarsagerne hertil maatte søges i
regelmæssige Forandringer i det omgivende Medium. Fænomenets Almen-
gyldighed, der nu var almindelig anerkjendt, var før Arbejdets Fremkomst
ikke kjendt. Det var blevet meget benyttet og fandtes omtalt i den aller-
største Del af de følgende Aars Arbejder over Ferskvandsplankton, alle
hans Iagttagelser vare blevne bekræftede af senere Undersøgere. Util-
strækkelig fysisk-keniisk Uddannelse bevirkede, at han ikke kunde føre
Undersøgelsen til Ende, og at han paa et enkelt Punkt greb noget fejl.
Fysikeren Ostwald havde givet en fyldigere og rigtigere Opfattelse af
Fænomenet, men ydede hans Undersøgelser fuld Anerkjendelse.
I Aaret 1901 udkom Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i
danske Indsøer med 3 Tavler og engelsk Resumé, Meddel, fra Dansk
geolog. Forening Nr. 7, P. 1—180. Inden dette Arbejde publiceredes,
havde man intetsomhelst Kjendskab til vore Søbundsafl ej ringer, ligesom
Kjendskabet til disse overalt var meget mangelfuldt. Der blev givet en
Fremstilling af Maaden, hvorpaa Kalkaflejringerne opstaa, og herhjemme
paavistes for første Gang store Characekalkaflejringer; Begrebet Sømergel
blev ved disse Undersøgelser vistnok mere forstaaeligt. Endvidere fremgik
det af Arbejdet, at Planktonet indgaar som et vigtigt Led i alle dybere
Søbundsafl ej ringer, og Klassifikationen af disse paa Basis af Plankton-
bestandelene forsøgtes. Recente Diatomeejordaflejringer bleve herigjennem
for første Gang nærmere paaviste og undersøgte. Endelig paavistes for
første Gang herhjemme Sømalms eller Brunjernstensafl ej ringer i vore Søer,
og det lykkedes ham at levere et Bidrag til disse Aflejringers Opkomst;
disse Bidrag syntes efter Undersøgelser, der for Øjeblikket foregik i Ud-
landet, ikke at være uden Betydning for Forstaaelsen af Sømalmens
Genese. Undersøgelserne over Kalkaflejringerne vare bleven fuldt be-
kræftede af Passarge, hvis Arbejde udkom kort efter. Dr. Wesenberg-
Lunds Opfattelse af Nutidsgytjernes Dannelse var bleven tiltraadt af
Videnskabelige Samlinger.
67
Holmboe efter Studier over Fortid sgytj er. løvrigt havde Professor Hampus
v. Post, Grundlæggeren af Søbundsundersøgelserne, ydet hans Undersøgelser
sin uforbeholdne Anerkjendelse.
I 11)02 udkom Sur l'existance d'une faune relicte dans le lac de Furesø,
Academie Royale des sciences et des lettres de Danemark. Bull. de l'année
1902 Pag. 257—303. Ved denne Undersøgelse blev den næppe uvigtige
Kjendsgjerning godtgjort, at den Fauna af marine Istidsdyr, som var
bleven funden i norske, svenske og nordtyske Søer, ogsaa fandtes her i
Landet. For første Gang paavistes Mysis relicta, Pallassiella qvadrispinosa
og Pontoporeja affinis. Samtidig fremsattes en Opfattelse af Reliktfaunaen
og Relikternes Betydning i geologisk Henseende, der kjendelig afveg fra
tidligere Anskuelser. Denne Opfattelse var blandt andet tiltraadt af F.
A. Forel. 1 1903 udkom Sur les Aegagropila Sauteri du lac de Sorø,
Academie Royale des sciences et des lettres de Danemark. Bull de
l'année 1903 P. 167—204. Han søgte i dette Arbejde at levere et Bidrag
til denne mærkelige Alges Metamorfose og gav en Forklaring paa visse
meget ejendommelige, hidtil uforstaaede Faser i dens Udvikling. I 1904
udkom den specielle Del af det Hovedværk, hvormed han endnu før
Laboratoriets Oprettelse havde syslet, og som i de forløbne Aar havde
taget den største Del af hans Tid. Det havde Titlen Studier over de
danske Søers Plankton Specielle Del Tom 1. Text og Bilag 8 Kort, 10 mikro-
fotografiske Tavler, og 9 Planktontabeller, og med et omfattende engelsk
Resumé, Kvart (Text 223 Sider). Det var udgivet paa Carlsbergfondets
Bekostning; til de botaniske Afsnits Vedkommende havde Mag. sc. E.
Larsen ydet Bistand. Med Hensyn til Værkets Plan skulde henvises til
Indledningen og kun fremhæves, at, inden dette Arbejde udkom, havdes
saa at sige intet Kjendskab til vore Søers Plankton, nu var Kjendskabet
i hvert Fald ikke mindre end i andre Lande; over Halvdelen af de ca.
150 omtalte Planktonorganismer vare aldrig før fundne her i Landet.
Han haabede, at man i Fremtiden vilde indrømme, at der paa adskillige
Punkter var leveret ikke uvigtige Bidrag til en hel Del Planktonorganismers
Biologi. løvrigt var dette kun den mindste Del af Planktonundersøgelserne,
der her var publiceret, til Arbejdets anden, almindelige Del, som han
haabede skulde udkomme om ca. 2 Aar, var den langt overvejende Del
af de talrige Figurer tegnede, en stor Mængde variationsstatistiske For-
arbejder udførte og flere Kapitler skrevne. Denne Del vilde særlig om-
handle de i Arbejdet 1900 omtalte Temporalvariationer og vilde desuden
levere Bidrag til vore Søers almindelige Naturhistorie.
De talrige Exkursioner i Landets forskjellige Egne havde selv-
følgelig givet Anledning til mange Iagttagelser af meget forskjellig Na-
tur. Paa Basis af disse vilde der senere foreligge mindre Arbejder
over Diatomernes Hvilestadier, en for vor Fauna ny Planarie (Den-
drocoetum punctatum) og dens Biologi, et Bidrag til Vadernes Biologi
samt mindre Iagttagelser over Vandinsekter. Hvert Aar i de forløbne 4
Aar var der gjort Optegnelser vedrørende Isforholdene ved vore Søer,
Isdannelse etc., men disse Undersøgelser maatte fremdeles fortsættes i ad-
skillige Aar. Under hans Planktonstudier viste det sig snart, at der i
9*
Universitetet 1904—1905.
høj Grarl tiltrængtes Undersøgelser over vore arktiske Søers Plankton.
Det lykkedes ham gjennem Adjunkt Sæmundsson i Reykjavik og gjennem
Provst Arni Jonsson i Skutustodum at faa Planktonundersøgelser satte i
Gang paa Tingvallasøen og Myvatn. Samtidig fik han gjennem Adjunkt
Sæmundsson talrige Planktonprøver paa mindre Søer. Paa Tingvalla-
søen vare Indsamlingerne sluttede, paa Myvatn derimod endnu ikke. Det
meget righoldige og yderst værdifulde Materiale haabede han at faa færdig
og bearbejdet i Løbet af dette Aar; hermed vilde Island være draget
med ind i de regelmæssige Planktonundersøgelser, og det første mere om-
fattende Kjendskab til arktisk Plankton være bragt til Veje.
Inden Laboratoriet oprettedes, havde han paabegyndt et større Arbejde
over Rotiferernes Forplantningsforhold og over Hannernes anatomiske Byg-
ning. Der forelaa 8 store Kvarttavler med anatomiske Figurer af Hannerne.
Ved Laboratoriets Oprettelse blev Arbejdet lagt til Side, dels fordi han
fandt det urigtigt som Leder af Laboratoriet at give den væsentlige Del
af sin Tid til et Arbejde af en saa speciel Natur, dels fordi han gjennem
Opgaver af den Beskaffenhed formentlig ikke vilde kunne dokumentere
Laboratoriets Berettigelse; saasnart hans Planktonundersøgelsers anden Del
var afsluttet, ønskede han dog at gjøre dette Arbejde færdig. Han havde
her iøvrigt mod sine Ønsker dvælet ret udførligt ved sine hidtidige Under-
søgelser og paavist, dels det vigtigste nye, de havde bragt, dels hvad de
følgende vilde bringe; han havde endvidere henvist til Udlandets Domme
over de publicerede Undersøgelser.
Han havde anset det for nødvendigt at gjøre dette, paa Grund af
den meget ildesindede og overmaade ensidige Kritik, som herhjemme var
bleven hans Arbejder til Del af Personer, hørende til en bestemt Retning
indenfor vort naturvidenskabelige Samfund. Han havde aldrig besvaret
denne Kritik, dels fordi han fandt, at Formen, hvori den fremsattes, over-
flødiggjorde dette, dels og navnlig, fordi han var gaaet ud fra, at naar
man som ung ansattes i en for videnskabeligt Arbejde saa gunstig Stilling
som Leder af nye Undersøgelser over et stort og herhjemme udyrket Felt,
var man for forpligtet til ikke at spilde sin Tid med at imødegaa en Kritik
fremkommen over Ungdomsarbejder, udførte forud for den Tid, da Ledelsen
af disse Undersøgelser blev en overdragen, men at give al sin Tid og al
sin Kraft til at dokumentere disse Undersøgelsers Existensberettigelse. Om
end han som ældre meget vel kunde se de Fejl, der klæbede ved disse
Ungdomsarbejder, turde han maaske dog bemærke, at de angrebne Arbejder
alle vare blevne meget benyttede i Udlandet, dér anerkjendende omtalte,
og at Resultaterne vare gaaede over i Udlandets største Lærebøger. Saa-
fremt Bevillingsmyndighederne maatte ønske en Dokumentation af, hvad
han her havde skrevet, var en saadan altid til Disposition
Undersøgelser, der burde paabegyndes. Det havde af forskjellige
nærliggende Grunde været ham umuligt at sætte Undersøgelser i Gang,
der helst burde være udførte sammen med de allerede paabegyndte. Han
skulde særlig fremhæve: nøjagtige Opmaalinger af vore Søer og Ud-
arbejdelse af Dybdekort, fysisk-kemiske Undersøgelser over Søvandet, en
indgaaende og sammenfattende Bearbejdelse af Dyre- og Plantelivet i
Videnskabelige Samlinger.
69
Littoralzonen, navnlig med Henblik paa epifytiske Samfund, Plante-
bælternes Optræden og Udbredning, Planktonets bathymetriske Udbred-
ning o. a. m.
Af disse Undersøgelser tiltrængtes ganske særlig de fysisk-kemiske.
Det vilde af lians Bundundersøgelser fremgaa, at Mangel paa saadanne
for dette Arbejdes Vedkommende havde været meget følelige, og de vilde
føles som et endnu større Savn i hans Planktonstudiers almindelige Del.
Med Rette fremhævede Videnskabernes Selskabs Censurkomité (se Overs.
Vid. Selsk. 1903 Nr. 3 P. 60), at man ogsaa i Arbejdets specielle Del stærkt
havde savnet kemisk-fysiske Undersøgelser. Paa Grund af utilstrækkelig
kemisk-fysisk Uddannelse kunde han ikke selv udføre disse Undersøgelser,
og for at kunne sætte dem i Gang maatte der ydes ham Assistance. Han
skulde gjøre opmærksom paa, at Undersøgelser af denne Natur overalt i
Udlandet gik Haand i Haand med Planktonundersøgelserne og Studier over
Søbund; han henviste særlig til F. A. Forels, Knauthes o. a. Studier.
Det var en selvfølgelig Sag, at den, hvis Formaal det var at studere
Organismernes Levevis og Afhængighed af ydre Forhold, umuligt i Længden
kunde undvære Oplysninger om disse ydre Forhold, særlig Søvandets Tem-
peratur, dets kemiske Beskaffenhed, Lysforhold etc. Det var i Betragtning
heraf, at han ansøgte om, at den til Undersøgelserne bevilgede Sum, stor
1300 Kr., maatte blive forøget med aarligt 500 Kr., der ganske væsentlig
skulde anvendes som Løn for den kemisk-fysiske Assistance. Undersøgel-
serne maatte i hvert Fald strække sig over nogle Aar. At han ikke søgte
den for et bestemt Aaremaal, havde sin Grund i, at han ikke kunne skjønne
rettere, end at Undersøgelserne her, som i alle andre Lande, altid vilde
paakræve kemisk-fysisk Assistance. Dog anmodede han om, at hvis Summen
blev bevilget, i visse Aar, hvor de kemisk-fysiske Undersøgelser ikke vilde
kræve den helt brugt, maatte bruge en Del til Assistance ved Indsamling
og Bestemmelse af visse Dyre- og Plantegrupper, hvis Systematik han næppe
selv fik Tid til at sætte sig ind i. At udrede Pengene af det forhaanden
værende Annuum var umuligt. Man vilde af Publikationerne forstaa, at
Stoffet til alle Undersøgelserne var hentet paa hans talrige Rejser, der
ikke kunde være billige paa Grund af den store Bagage og den stadige
Brug af Baade og Vogne. Endvidere var det for et Laboratorium paa
Landet nødvendig at være velforsynet med Bøger; de talrige Indsamlinger
krævede et stort Glasforbrug og Laboratoriets isolerede Beliggenhed gjorde
Assurancerne meget høje. Til disse Udgifter, der ikke kunde nedsættes,
medgik den største Del af det bevilgede Beløb.
B. Laboratoriets Virksomhed overfor de Studerende. Efter hans
Forslag var der, i de Aar Laboratoriet havde bestaaet, anvendt indtil 200
Kr. aarlig af den bevilgede Sum, for at Studerende kunde faa Lejlighed til
gratis at studere ved Laboratoriet. Han havde i Overenstemmelse med
den oprindelige Plan kun modtaget saadanne Studerende, som han kunde
formode vare i Stand til selvstændigt Arbejde, og som havde sat sig be-
stemte Opgaver. Formaalet med hans Forslag var først og fremmest at
give de Studerende Lejlighed til at studere Naturen i Naturen selv og
dér lade dem prøve deres Kræfter; endvidere nærede han det Haab, at
70
Universitetet 1904— 1905.
selve Studiet af Ferskvandets Fauna og Flora skulde kunne fremmes ved
de Studerendes Studier. I de forløbne Aar havde der saa godt som altid
1	Tiden fra Maj til September hvert Aar opholdt sig én eller to Studerende
ved Laboratoriet; Erfaringen lærte snart, at der kun med Vanskelighed
kunde være mere end to ad Gangen. Der havde ialt været 19 Besøg af
11 Studerende; 2 havde besøgt Laboratoriet 3 Gange, 3 havde besøgt det
2	Gange, Resten kun 1 Gang, 8 af de Studerende vare Zoologer, 3 Botanikere,
9 vare mandlige og 2 vare kvindelige Studerende. De havde arbejdet med
følgende Dyre- og Plantegrupper: Ostracoder, Copepoder, Infusionsdyr, Pla-
narier, Oligochæter, Mollusker, Daphnier, Billelarver, Characeer, Plankton-
alger, Chlorophyceer, Phycomyceter. Han havde ofte følt sig slaaet over
den forbausende Udholdenhed og Energi, hvormed de Studerende havde
arbejdet; direkte Undervisning havde han aldrig ydet dem; han havde
anvist dem gode Lokaliteter, givet dem enkelte Vink, men iøvrigt ganske
overladt dem til dem selv; paa de talrige Exkursioner, han havde fore-
taget med dem, havde lian foreslaaet Arbejdsmethoder etc. Iøvrigt vare
hans Bestræbelser gaaet ud paa netop at faa dem til at arbejde selv-
stændigt, og havde med Hensyn til Arbejdstid etc. i enhver Henseende
rettet sig efter deres Ønsker. For den omtalte Sum havde de liavt alt
frit (Kost, Logi, Kemikalier, Assistance ved Roning, Rejser, hvor det havde
været nødvendigt etc.). Af de Besøgende, der havde besøgt Laboratoriet,
havde ikke mindre end 3 for deres Undersøgelser erlioldt Universitetets
Guldmedaille.
Studiet over Ferskvandets Fauna og Flora var ved de Studerendes
Arbejde blevet befordret langt over Forventning. Ved Mag. sc. Søren
Jensens Arbejde over Ostracoder og Copepoder var den danske Fauna,
der ikke var undersøgt siden O. F. Muller, bragt op til henholdsvis 47 og
35 Arter. Undersøgelserne over Ostracoderne blev efter hans Død udgivne
af Dr. Meinert og Dr. Wesenberg-Lund (Vid. Medd. Nat. For. 1904 p. t.
3	Tavler), Copepoderne vilde blive udgivne om kort Tid. Ved Stud. mag.
Ditlevsens Arbejder over Ferskvandets Oligochæter blev Artsantallet bragt
op til ca. det dobbelte. Undersøgelserne vilde udkomme om kort Tid i
Zeitschr. f. wiss. Zool. Over andre Grupper vare Arbejder under For-
beredelse og delvis deres Fuldendelse nær; dette gjaldt særlig Slægterne
Donacia, Characeer, Phycomyceter og Planarier. Naar han omtalte alle disse
Undersøgelser her, var det, fordi den langt overvejende Del af Materialet
til disse var indsamlet i Laboratoriets nærmeste Nærhed og under Op-
holdet ved dette, for en Del paa Exkursioner sammen med ham.
Fra de Studerendes Side havde han ofte faaet Anmodning om at
begynde et Kursus med regelmæssig Undervisning i Sommermaanederne;
man havde særlig ønsket anatomisk-biologiske Oplysninger om Plankton
eller forskjellige litorale Dyregrupper. Han havde hertil maattet svare
nej, ikke saa meget af Mangel paa Lyst, som af Mangel paa Tid og Plads.
Laboratoriet var, som det var for Øjeblikket, afgjort for lille til et saadant
Kursus; tilmed havde det vist sig, at det kun i varme Somre var et godt
og sundt Opholdssted, i kolde fugtige Somre var det desværre afgjort
usundt.
Videnskabelige Samlinger.
71
Personlige Forhold. Til Slutning skulde han motivere sin Anmod-
ning om, at det ham i sin Tid bevilgede personlige Tilskud, stort 1500 Ki\,
maatte blive forøget med 1000 Kr. aarlig. Da han i sin Tid søgte om
1500 Kr., var det fordi daværende Professor Lutken, som varmt inter-
esserede sig for ham og hans Planer, raadede ham til for at lette Planernes
Gjennemf øreise at sætte Anmodningen om personligt Bidrag til det mindst
mulige. Da han den Gang havde det Smithske Stipendium paa 1000 Kr.
og var Underredaktør ved Salmonsens Lexikon med en Indtægt af ca.
350 Kr., vilde hans samlede Aarsindtægt, hvis han søgte om 1500 Kr.,
dog kunde blive ca. 2900 Kr. I 1902 slap det Smithske Stipendium op,
han havde da liavt det i 6 Aar. I det derpaa følgende Aar hjalp Carls-
bergfondet ham med en Bevilling paa 1000 Kr. en Gang for alle. Da det
derpaa viste sig, at han mod nogle Timers dagligt Arbejde kunde faa
Ansættelse som Zoolog ved de internationale Havundersøgelsers danske
Afdelings Planktonafdeling, og denne Plads lønnedes med 1000 Kr., søgte
han og fik denne; den bevilgedes paa 3 Aar og vilde udløbe om l1^ Aar.
Han havde bestræbt sig for, at dette Arbejde, der desværre kun i ringe
Grad vedrørte hans egne Undersøgelser, ikke skulde virke hæmmende paa
disse. Det noget forcerede Arbejde, der blev Følgen heraf, havde desværre
ikke været gavnligt for hans Helbred, der i de to sidste Aar ikke havde
været tilfredsstillende. I de Aar, han havde været Leder af Laboratoriet,
havde hans Indtægt altid været under 3000 Kr.; for at hans Familie og
han kunde leve og paa Grund af den almindelige Fordyring af alle
Livsfornødenheder, flyttede han fra Kjøbenliavn til Lyngby, hvor
Huslejen var noget billigere. Enhver, der kjendte Maaden, hvorpaa
hans Undersøgelser vare anlagte, vilde kunne forstaa, at han ikke
kunde paatage sig Skoletimer. Den første og afgjørende Betingelse
for, at Undersøgelserne, der anstilledes ude i Naturen, skulde kunne
give Resultater var, at den, der skulde udføre dem, var Herre over
sin Tid. Han bestred ikke, at han ved Foredrag og populariserende
Arbejder vilde kunne bringe sine Indtægter lidt op, han havde dog, for
at faa sine Planktonundersøgelser afsluttede, maattet afholde sig herfra
i de senere Aar.
Naar han saa stærkt lagde Vægten paa, at han ogsaa i de følgende
Aar maatte have sin Tid ubeskaaren, var det af følgende Grunde. Ved
Carlsbergfondets store Imødekommenhed og Liberalitet var det lykkedes
ham at faa den store og kostbare Planktonundersøgelses specielle Del
publiceret; Arbejdets anden Del, der dels indeholdt de Formforandringer,
Planktonorganismerne i Aarets Løb undergaa, dels Kap. af mere alminde-
ligt Indhold skulde ligge færdigt om to Aar. Vistnok for en Del fremkaldt
af hans i 1900 publicerede Arbejde, var der i Udlandet fremkommet en
meget stor Litteratur over Planktonorganismernes Formforandringer; skulde
hans Stilling pekuniært set blive en saadan, at han ikke kunde arbejde
med fuld Kraft paa disse Undersøgelser, da vilde andre publicere alt hans
Materiale, hvortil alle Tegninger laa fuldt færdige, og hvortil alle Maalinger
vilde være tilendebragte i Løbet af Sommeren. Samlet vare Plankton-
72
Universitetet 1904—1905.
undersøgelserne 1ste og 2den Del ham bekjendt en af de størst anlagte og
omfangsrigeste Undersøgelser, der herhjemme i lang Tid var fremkommen
paa det zoologisk-botaniske Omraade; han vilde finde det unødvendigt haardt
og i al Almindelighed uheldigt, om det ikke maatte blive ham forundt at
føre Undersøgelsen til Ende. Det var endvidere hans Agt, saasnart dette
var sket, at lade sine Rotiferunderundersøgelsers 2den Del udkomme.
Det ferskvands-biologiske Laboratorium havde altsaa nu virket i 4 Aar,
det var hans Haab, at man vilde indrømme ham, at Kjendskab til vore Søer,
saavel i geologisk som i botanisk og zoologisk Henseende, i disse 4 Aar
var fremmet betydeligt. Alt, hvad der dog endnu var naaet, var kun de
store Overblik, og hvad Søernes kemiske, thermiske og øvrige fysiske For-
hold angik, manglede Kjendskabet hertil endnu næsten ganske. Naar først
en Gang de herhenhørende Oplysninger vare tilendebragte, kunde det mere
dybtgaaende Specialarbejde af de begrænsede Samfund eller af de enkelte
Organismers Biologi tage deres Begyndelse.
I de allerlleste Lande var der oprettet ferskvands-biologiske Stationer;
for at vi herhjemme ikke skulde staa tilbage, maatte ogsaa den, der her
i Landet ledede disse Undersøgelser, kunne ofre dem hele sin Tid og sit
bedste Arbejde. Han nærede intet højere Ønske, end at han maatte blive
sat i Stand hertil.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet henviste i Erklæring
af 10de Maj 1904 til den anerkjendende Udtalelse til Gunst for Dr. We-
senberg-Lund, det i Aaret 1902 havde afgivet; i disse Udtalelser blev
fremhævet dels den Betydning, som det af ham ledede og ved hans
Initiativ oprettede Laboratorium ved Furesøen havde for Undersøgelsen
af vore Farvande saavel som for de Studerende, der stadig søgte dertil,
dels hans varme Begejstring for sin Opgave, hans utrættelige Iver og
hans fortjenstfulde videnskabelige Virksomhed. Fakultetet fremhævede
yderligere, at han senere havde fuldført og offentliggjort dygtige Arbejder:
to Afhandlinger, der vare optagne af Videnskabernes Selskab og trykte i
dets Oversigter for 1902 og 1903, og ganske særlig det af Carlsbergfonden
udgivne Værk „Studier over danske Søers Plankton". Et af Videnskabernes
Selskab nedsat Bedømmelsesudvalg havde over dette afgivet en Betænkning,
der ydede Forfatteren fuld Anerkjendelse saavel for Planen for Under-
søgelsen som for den ihærdige Flid, med hvilken den var udført, og for
de vundne Resultater. Den Mangel, som Betænkningen udtalte, at dette
Arbejde ikke var knyttet til tilstrækkelige Oplysninger om Vandets
Temperatur og dets kemiske Beskaffenhed, vilde i den fremtidige Fort-
sættelse formentlig kunne hæves, naar de til Laboratoriets Drift hidtil
bevilgede Midler blev forhøjede med det ansøgte Beløb, der netop ønskedes
anvendt til fysisk-kemiske Undersøgelser. Denne Forhøjelse anbefalede
Fakultetet derfor varmt og ikke mindre varmt, at Dr. Wesenberg-Lund
selv opnaaede den Honorarforhøjelse, uden hvilken han næppe — selv
med sine yderst beskedne Fordringer til Livet, vilde være i Stand til ved-
blivende at ofre saa megen Flid og Arbejde paa sine Undersøgelser
som hidtil.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af l()de Juni 1904 til Fakultetets
Videnskabelige Samlinger.
73
Udtalelser og anbefalede, under Henvisning til Skrivelse af 14de Juni
1902, jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 53(1—40, Dr. Wesenberg Lunds
Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1905—1906 blev Beløbet paa Universitetets
Udgiftspost 7. k., til en biologisk Station ved Puresøen, foreslaaet for-
højet fra 2800 Kr. til 4300 Kr., nemlig med 500 Kr. til Assistance ved
fysisk-kemiske Undersøgelser og med 1000 Kr. som Forhøjelse af Dr.
Wesenberg Lunds Honorar fra 1500 Kr. til 2500 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1904—1905 Tillæg A. Sp. 1057—GO. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen
og Forhøjelsen optagen paa Finansloven for 1905—1906.
— Paa Tillægsbevillingslov for 1904—1905 blev der paa samme Ud-
giftspost bevilget 400 Kr. til Arbejder ved Anlæg af en lille Baadehavn
ved Furesøen, 100 Kr. til en Leje af en Baadeplads sammesteds for 10
Aar og 50 Kr. til Transport til Furesøen af den af Carlsbergfondens
Direktion til Laboratoriet skænkede Motorbaad, jfr. Rigsdagstidende
1904—1905 Tillæg A. Sp. 2825—26 og Beretningen om Laboratoriet i
1904—1905.
5. Det mineralogiske Museum.
a. Pladsmangelen i Museet.
Under 31te Maj 1904 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det fra
Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, der siden 1892
havde benyttet en Del Rum i Museets Kjælderetage, havde modtaget
Underretning om, at disse Lokaler i en nær Fremtid kunde ventes krævede
tilbage, da Museet havde Brug for dem., og at der derfor maatte tænkes
paa at skaffe andre Rum til den geologiske Undersøgelse. Ministeriet
sendte derhos Konsistorium en i denne Anledning indhentet Erklæring fra
Professor mineralogiæ, Dr. phil. N. V. Ussing.
Professor Ussing udtalte i denne Erklæring følgende: I den af
Professor Johstrup udarbejdede og af Konsistorium under 13de August
1887 indsendte Betænkning om Organisation af geologiske Detailunder-
undersøgelser i Danmark — i Overensstemmelse med hvilken den geologiske
Undersøgelsesinstitution oprettedes ved Finanslovene for 1888—89 og
1889—90 — var det fremhævet, at der i den udkastede Plan til en ny
Bygning for mineralogisk Museum var reserveret de fornødne Arbejdsrum
for det Tilfælde, at en detailleret geologisk Undersøgelse af Danmark
kom i Gang. Det var herved forudsat, at dette Arbejdes Omfang og
Varighed blev saadan, at det tilendebragtes i 20 Aar ved en aarlig Be-
villing af ca. 20000 Kr., og at den nye Institution skulde være nøje knyttet
til Universitetets mineralogiske Museum.
I Efteraaret 1892 blev den ny Museumsbygning færdig, og den
geologiske Undersøgelse, som indtil da havde benyttet et lejet Lokale,
flyttede ind i 6 mindre Værelser "i den ny Bygnings Kjælderetage. Af
disse 6 Værelser skulde dog det ene tillige benyttes af Museet til andet Brug.
Allerede ved Museets Indflytning i 1893 og 1894 viste der sig den
Ulempe, at der var for lille Plads til Undervisningsbrug og nogen Mangel
Universitetets Aarbog.	^ f)
74
Universitetet 1904—1905.
paa Magasinrum og Skuffedarier. Professor Johnstrup fremhævede i den
Anledning overfor ham gjentagne Gange, at det i Planen for Bygningen
havde været nødvendigt at tage Hensyn til, at Kjælderlokalerne med de
dér anbragte, ældre Skuffedarier, vilde staa til Disposition for Museets
almindelige Formaal, naar den geologiske Undersøgelses 20 Aar vare
gaaede.
Efter Professor Johnstrups Død overgik i Foraaret 1895 Ledelsen af
den geologiske Undersøgelse til en Kommission; det tidligere forudsatte
Samarbejde med Museet i Henseende til Samlinger m. m. — altsaa det
Forhold, der havde gjort det ønskeligt, at den geologiske Undersøgelse
skulde have Lokale i Museumsbygningen, — faldt bort, og den geologiske
l ndersøgelse udvidedes, saaledes at der midlertidig maatte overlades den
noget mere Plads, ialt 7 Værelser. I Sammenhæng med Forhandlingerne
herom meddelte Medlemmer af den daværende Kommission ham, at man
var betænkt paa ved passende Lejlighed at søge andet Lokale.
Da det maatte betragtes som paalagt Museet — om end under andre
Forudsætninger — at skaffe den geologiske Undersøgelse Arbejdsrum indtil
1908, havde han trods den stedse føleligere Pladsmangel ment, saavidt det
paa nogen Maade var muligt, at burde undgaa at henvende sig til
Ministeriet om nogen Forandring i Forholdene før den Tid. Efter at
nu Kommissionen havde fremsendt Forslag om at erholde et større Lokale
andetsteds og derved skaffe Museet Mulighed for at benytte Bygningen i
dens hele Udstrækning allerede inden 1908, skulde han ikke undlade at
gjøre Rede for den Betydning, en saadan Ordning vilde have for Museet.
De Punkter, hvor der for Museets Vedkommende forelaa særlig
trykkende Pladsmangel, angik Lokalerne til Undervisning samt Skuffe-
darier, og begge Dele vilde kunne afhjælpes ved Kommissionens Forslag.
Af Lokaler til Undervisningen besad Museet kun ét, nemlig Auditoriet;
denne Sal i Forbindelse med et ved Siden af den liggende, lille Arbejds-
værelse maatte rumme alt Forelæsningsmateriel, Studie- og Øvelsessamlinger,
og i den maatte ikke alene alle Forelæsninger og Examinatorierne foregaa,
men ogsaa „Studiesalarbejdet", hvor de Studerende selv enkeltvis gjennemgik
Undervisningssamlingerne, samt endelig de praktiske mineralogiske Øvelser
for Polyteknikere. Denne Anvendelse af samme Lokale for Here for-
skjellige Hold af Universitets- og polytekniske Studerende, baade til Fore-
læsningssal og „Studiesal" var særdeles upraktisk, og efter at Undervisningen
efterhaanden havde maattet udvides paa Grund af de Studerendes tiltagende
Antal, vare Vanskelighederne voxede i høj Grad, blandt andet saaledes at
Lokalets Benyttelse til Forelæsninger og Spørgetimer gjorde det umuligt
at holde Studiesamlingerne tilgængelige og at holde praktiske Øvelser paa
hensigtsmæssige Tider for de Hold af Studerende, som skulle gjennemgaa
Studiesamlingerne og deltage i Øvelserne. Der var derfor i høj Grad
Trang til en særskilt „Studiesal", adskilt fra Forelæsningssalen. En
saadan Deling af Lokalerne forefandtes i Virkeligheden ved alle andre
herværende, naturvidenskabelige Undervisningsinstitutioner, hvor der var
baade mundtlig og praktisk Undervisning. At indrette en saadan Studiesal
i de Lokaler, som Museet nu havde til Raadighed, maatte anses for ganske
Videnskabelige Samlinger.
75
ugjørlig. Auditoriet selv var forholdsvis lille og turde ikke yderligere
formindskes, og al øvrig Plads, Loftsrummet medindbefattet, var beslaglagt
af Samlingerne. En Udvidelse med et Studiesal-Lokale ind i den til
Auditoriet grænsende Del af Bygningen, som var forbeholdt Universitetets
kemiske Laboratorium, vilde for Museet være det heldigste, da derved
Auditorium og Studiesal vilde faa en hensigtsmæssig indbyrdes Beliggenhed.
Da imidlertid kemisk Laboratorium formentlig ikke kunde afse nogen
Plads, blev de for Tiden af den geologiske Undersøgelse benyttede
Kjælderlokaler vistnok det eneste Sted, hvor der uden større Bekostning
kunde indrettes den tiltrængte Studiesal.
Den geologiske Undersøgelses Lokaler havde for Tiden tilsammen
431 □ Alen Gulvflade, fordelt paa 7 mindre Værelser. Af disse vilde de
tre eller fire behøves til Studiesalen med tilhørende Samlinger, da der
maatte være Arbejdsplads for 30—40 Elever ad Gangen; af de øvrige
Værelser vilde to medgaa til Garderobe og Assistentværelse, og den
resterende Plads vilde afhjælpe den ovenfor omtalte Trang til Magasinrum.
Med Hensyn til Bekostningerne for Museet, hvis dette skulde tage de 1
Kjælderværelser i Brug paa ovennævnte Maade, maatte det fremhæves, at
der i Lokalerne ikke vilde behøves nogen Ombygning; da Museet allerede
havde et Antal Skuffedarier (276 Skuffer) staaende i disse Værelser, samt
i ét af dem tillige lidt Laboratorieinventar, vilde der kun blive Tale om
nogle mindre Nyanskaffelser af Borde, Taburetter m. v. Derimod vilde
Udvidelsen nødvendiggjøre en Forhøjelse af Museets Annuum med ca.
420 Kr., nemlig dels de 300 Kr., som Museet nu aarlig modtog fra den
geologiske Undersøgelse som Refusion af Udgifter til Opvarmning og Gas
til disse Lokaler, dels ca. 120 Kr., som maatte antages at ville medgaa til
Renholdelsen af Lokalerne og Forbindelsesgangen til de øvrige Museumsrum.
Ministeriet udbad sig i fornævnte Skrivelse — da det vilde være
forbundet med Vanskelighed og forholdsvis stor Bekostning at tilvejebringe
Lokaler til den geologiske Undersøgelse andetsteds, og det derfor maatte
tages under Overvejelse, hvorledes der kunde skaffes mineralogisk Museum
den nødvendige Plads, — en Udtalelse fra Konsistorium, om ikke Univer-
sitetets kemiske Laboratorium kunde afse den fornødne Plads til Udvidelse
af Museets Lokaler. Ministeriet bad derhos eventuelt overvejet, om det
ikke var muligt og tilraadeligt at benytte nogle af Lokalerne i Professor-
boligen ved Museet, selvfølgelig mod Erstatning til den nuværende Bruger,
enten til den geologiske Undersøgelse eller til en Studiesal for Museet.
I den af Konsistorium indhentede Erklæring af 29de Oktober 1904
fra Professor mineralogiæ, Professor Dr. pliil. N. V. Ussing gav denne
følgende Redegjøreise:
A. En Udvidelse med delvis eller hel Benyttelsen af Professorboligen.
Den mineralogiske Professorbolig omfattede 5 Værelser og Kjøkken i
Stueetagen, og 4 Værelser, hvoraf dog det ene var meget lille, paa 1ste
Sal. Desuden fandtes i Kjælderen'et Vaskerum, og nogle Smaarum til
Pigekammer, Brændsel og Viktualier. Som Forholdene vare, kom Boligen
delvis Museets Pladsforhold til gode, idet alle Kontorforretninger og en
Del af hans videnskabelige Arbejder vare henlagte til den, ligesom den
10*
76
Universitetet 1904 —1905.
ogsaa var Opbevaringssted for en Del Arkivsager. Til disse Øjemed
medgik 1 å 2 Værelser, og Resten var for lille til at deles; men selv om
Kontorforretningerne etc. flyttedes til Museet, vilde det i Længden være
meget vanskelig for ham at nøjes med Stueetagen og Kjælderen, og den
Udvidelse, Museet derved vilde faa, nemlig ca. 2 Værelser, vilde ikke
hjælpe ud over Vanskelighederne dér. Forøvrigt var en delvis Afgivelse
af en, være sig lille eller stor Del af Lejligheden allerede saa godt som
umuliggjort ved Bygningens Indretning, blandt andet fordi der ikke uden
betydelig Ombygning, hvorved Plads vilde tabes, kunde skaffes særskilt
Adgang til nogen Del af Lejligheden.
Derimod ansaa han en fuldstændig Afgivelse af Professorboligen til
Museets Brug for en Udvej, som var mulig. Hvad Gulvarealet angik,
vilde Museet derved indvinde omtrent lige saa meget som ved at faa sine,
nu af den geologiske Undersøgelse benyttede Kjælderlokaler til Raadighed.
Den paatænkte Studiesal vilde ganske vist vanskelig kunne lægges i
Boligen, fordi denne laa altfor fjernt fra Museets Auditorium (Forbindelse
ad mange Trapper og over Gaarden), hvorved Benyttelsen af samme
Undervisningsmateriel begge Steder omtrent vilde uinuliggjøres, og fordi
det vilde være meget bekosteligt at forsyne Boligen med Ventilation, der
ikke kunde undværes paa Studiesalen. Men denne Vanskelighed kunde
man komme ud over ved at lægge Studiesalen i Museets saakaldte Hjørne-
kjælder, som havde godt Lys og nogenlunde Forbindelse med Auditoriet,
og som formentlig uden større Bekostning kunde omdannes i dette Øjemed.
Boligen maatte da give Plads til Hjørnekjælderens nuværende Indhold
(702 Skuffer foruden Skabe) samt til de stærkt tiltrængte Magasinrum.
Derimod vilde i andre Henseender en Afgivelse af Boligen medføre
Vanskeligheder: a. Der maatte foretages adskillige Forandringer i den.
En Del Døraabninger, som vare ualmindelig smalle, maatte udvides; om
Trappen gjaldt det samme; Kakkelovnene maatte erstattes af Dampledning
fra Museet, eller der maatte skaffes forøget Medhjælp, da Museets Fyrbøder,
som tillige var Portner, Karl og Bud, ikke vilde kunne overkomme at
passe dem; endelig vilde det maaske blive nødvendigt at forstærke Bjælke-
lagene. b. Man vilde miste den Fordel, som Museet hidtil havde liavt i
Lighed med de fleste af vore Museer, nemlig at Bestyreren boede i eller
ved Bygningen. Dette sidste var en Fordel for Forretningsgangen og af
Betydning for Professoren ved saadanne kemisk-mineralogiske Arbejder,
som skulde passes fra Morgen til sen Aften; det var dertil ikke uden
pekuniær Betydning for Institutionen. Saa længe nemlig Bestyreren
boede dér, kunde han uden Ulempe for sine øvrige Arbejder overkomme
et betydeligt Antal Kontorforretninger, fordi han kunde besørge dem om
Aftenen. Skulde han bo udenfor Museet, maatte alle Kontorforretninger,
til hvilke Materialet ikke kunde slæbes hjem, være udførte, inden han ved
4—5 Tiden forlod Museet. Men dette vilde han med den nuværende
Medhjælp ikke kunne overkomme, da hele den lyse Dag erfaringsmæssig
næsten altid var optaget af de øvrige, Embedet vedkommende Arbejder.
Endskjønt det, naar der blev skaffet forøget Medhjælp, vilde være en Be-
hagelighed for Professoren selv at kunne vælge sin Bolig, troede han
Videnskabelige Samlinger.
77
derfor, at man paa Grund af Bekostningerne og Ulemperne maatte nære
Betænkeligheder ved en Inddragning af Professorboligen til Museets Brug,
saa længe der fandtes andre rimelige Udveje.
Hvad endelig angik den Mulighed, at den geologiske Undersøgelse
midlertidig fik Professorboligen, mod at Museet til Gjengjæld tik sine, nu
af hin Institution benyttede Kjælderlokaler til Raadighed, forekom det
ham, at den maatte fraraades som utilfredsstillende for begge Institutioner.
Kjælderlokalerne vilde nemlig under denne Forudsætning ikke give Museet
den fornødne Plads, da to af dem maatte anvendes til Kontorbrug m. v.
for den bortflyttede Professor; man maatte da enten opgive Studiesalen,
hvad der vilde være beklageligt, eMer Magasinrummene, hvad der i Længden
vilde være umuligt. Og hvad den geologiske Undersøgelse angik, vilde
denne ganske vist faa noget mere Plads, end den nu havde, men ikke
saa meget, som det i den geologiske Kommissions Forslag var tænkt op-
naaet ved en Flytning. Yderligere vilde en saadan Ordning medføre be-
tydelige Udgifter til den ejendommeligt indrettede Boligs Omdannelse, og
dertil Udgifterne ved den geologiske Undersøgelses Flytning.
B. En Udvidelse med Benyttelse af Lokaler, som blev afgivet af
Universitetets kemiske Laboratorium til Museet. Efter Professor, Dr. Emil
Petersens Hjemkomst havde han forhandlet med ham om denne Sag,
hvorved det havde vist sig, at der for Laboratoriets Vedkommende des-
værre kun kunde være Tale om Afgivelse af Loftsrum. Loftsrummene
vilde paa Grund af Vanskeligheder ved Adgangsforholdene ikke kunne
indrettes til Studiesal. Saafremt Museets Trang skulde afhjælpes ved Lofts-
rummene, vilde der udkræves følgende: 1. Laboratoriet maatte afgive Loftet
over sin Del af Bygningens Midtfløj samt en lille Del af det øvrige. 2. Paa
Loftet over Midtfløjen maatte indrettes langs hele Sydøstsiden (ogsaa over
Museets Del) Kamre, som forsynedes med Vinduer og Forskalning, f. Ex.
paa samme Maade som det var sket med en større Del af Loftet over
polyteknisk Læreanstalt, og saaledes at der fremkom en Række nogenlunde
lyse og mod Støv beskyttede Rum til Samlingsgjenstande i Skuffedarier.
Museets to smaa Loftskamre ved Bygningens Sydøstgavl maatte forbedres
paa lignende Maade. Herved erholdtes en til Opbevaring af Samlinger
brugbar Loftsplads og henimod samme Areal som de af den geologiske
Undersøgelse benyttede Kjælderlokaler, og denne Plads skulde anvendes
dels til at frigøre Museets ovenfor nævnte store Hjørnekjælder for de
Samlinger, der nu opbevaredes dér, dels til den tiltrængte Udvidelse af
Museets Magasinrum. Den nordvestlige Del af det af Laboratoriet afgivne
Loftsrum skulde anvendes til de Dubletsamlinger o. s. v., som maatte flyttes
paa Grund af de ovennævnte Foranstaltninger, og behøvede derfor ingen
Ombygning. 3. Der maatte anbringes i Brandmuren en Aabning med Jern-
døre, saaledes at Loftet over Museet kom i Forbindelse med det over
Laboratoriet. Mindst ét af de nyindrettede Loftsrum maatte forsynes
med Opvarmning, Vand og Afløb. "4. Museets Hiørnekælder indrettedes
til Studiesal. En mindre Del af den maatte i dette Øjemed afsondres
ved et Skillerum for at anvendes til de mineral-kemiske Øvelser. Der
maatte endvidere sørges for forbedret Opvarmning, for Ventilation, Vand
78
Universitetet 1904—1905.
og Vask. Disse Foranstaltninger i Hjørnekjælderen raaatte formentlig
kunne udføres forholdsvis let.
Det skulde dog fremhæves, at Loftets Anvendelse kunde frembyde
Betænkeligheder med Hensyn til de for en Dels Vedkommende uerstatte-
lige Samlingers Sikkerhed. Af Bygningens Arkitekt var det hele, af Tag-
konstruktioner omsluttede Rum forudsat i det væsentlige ubenyttet, dets
Bestemmelse var kun at skærme Bygningen. En stærk og daglig Benyttelse
af Loftet vilde frembyde nogen Brandfare (Tagkonstruktionen var helt af
Træ); forøget Brandfare vilde ogsaa fremkomme derved, at en Del af Hoved-
samlingerne efter ovenstaaende Forslag maatte anbringes paa Loftet over
det kemiske Laboratorium. Endvidere vilde Samlingerne paa Loftet være
udsatte for at lide ved Fugtighed, hvorved Etiketterne kunde tilintetgøres,
hvis ikke det hele blev opvarmet.
Endelig maatte det, saafremt Konsistorium og Bygningsvæsenet i det
hele fandt en Benyttelse af Loftet i det ovenfor angivne Øjemed forsvarlig
og Forandringerne udførlige, undersøges, om Bjælkelaget var stærkt nok,
hvorved skulde bemærkes, at Skuffedarierne, som vare en Alen i Bredde,
for Lysets Skyld maatte anbringes parallelt med de bærende Bjælker, to
og to med Bagsiden mod hinanden, og at deres Vægt maatte sættes til
300—500 Pd. pr. □ Alen.
Ovenstaaende Forslag om Loftsrummets Benyttelse var, saa vidt han
kunde se, den bedste Udvej, hvis der endnu i en længere Aarrække skulde
skaffes Plads til en Del af den geologiske Undersøgelse i Universitetets
mineralogiske Museum. Men det forekom ham paa den anden Side, at
de ovennævnte Betænkeligheder havde saa megen Vægt, at det vilde være
at foretrække, og vistnok ogsaa billigere, om der i Løbet af de nærmeste
Aar kunde findes en Mulighed for at skaffe den geologiske Undersøgelse
Lokale udenfor denne Bygning. Det syntes saa meget naturligere, som
den geologiske Undersøgelse allerede nu havde Lokale paa to Steder, nemlig
i Museet og i Frederiksgade ti, og som den forhaanden værende Mangel paa
Gulvflade og Skuffedarier ikke skyldtes nogen uforudset stærk Væxt af Museet
eller væsentlige Mangler ved dets nye Bygning, men kun den Omstændighed,
at en fremmed Institution var bleven udvidet, saaledes at den krævede
større Plads og Plads i et betydeligt længere Tidsrum, end det var forudsat
den Gang, da man anbefalede dens Anbringelse i Museumsbygningen.
C. En Flytning af den geologiske Undersøgelse til Loftsetagen over
Universitetets kemiske Laboratorium. Ved Samtale med Bygningsinspek-
tøren var Professor Ussings Opmærksomhed bleven henledet paa en Mulighed,
som vel ikke direkte var berørt mellem de stillede Spørgsmaal, men som
dog faldt indenfor Rammen af Ministeriets Skrivelse af 31te Maj d. A.,
nemlig den Udvej, at den geologiske Undersøgelse fik Plads i nye Lokaler,
som bleve indrettede paa Loftet over Universitetets kemiske Laboratorium.
Der vilde nemlig her formentlig kunne indrettes en Række af praktiske
og hyggelige Arbejdsrum med Ovenlys, Varme, Ventilation, Afløb o. s. v.
og med Adgang dels fra Museets og Laboratoriets fælles Gaard, dels
maaske ogsaa fra det nu Kommunen tilhørende Areal, som paatænktes be-
nyttet af den botaniske Have. Hvis en saadan Ordning kunde gjennemføres,
Videnskabelige Samlinger.
79
vilde derved være naaet: 1. Mineralogisk Museum vilde faa sine Kjælderlokaler
og Skuffedarier tilbage i Overensstemmelse med de Forudsætninger, hvor-
under de i sin Tid bleve udlaante. Museumsbygningen vilde derved blive
i Stand til paa den bedst mulige Maade at svare til sin Bestemmelse,
medens enhver Udvej, der forudsatte en Forbliven af den geologiske Under-
søgelse i dens nuværende Lokale, vilde medføre betydelige Ulemper og en
uheldig Fordeling af Lokalerne. 2. Den geologiske Undersøgelses nuværende
Lokaler havde 431 □ Alen Gulvflade; den Loftsplads, som kunde undværes
af Laboratoriet, var ifølge Professor K Petersens Skrivelse ca. 700 □ Alen,
altsaa betydelig mere. Dog vilde formodentlig en Del af de 700 □ Alen
medgaa til Korridor og lignende. 3. Udgifterne vilde blive mindre, end
hvis man valgte en af de ovenfor nævnte Udveje, og betydelig mindre, end
hvis der skulde tilvejebringes en Bygning til den geologiske Undersøgelse.
Brandmurens Grjennembrydning blev undgaaet.
Konsistorium indhentede derefter Udtalelse fra den geologiske Under-
søgelse og fra Bygningsinspektøren, af hvilken det fremgik, at Pladsen i
Loftsetagen vilde være for lille for den geologiske Undersøgelse, at der
ikke vilde kunde tilvejebringes tilfredstillende Opgang til Loftsetagen, at
der vilde udkræves store Byggeforanstaltninger med Hensyn til Lofts-
etagens Bæreevne, dens Opvarmning og forbedrede Lysforhold samt at
Benyttelsen vilde være forbunden med ikke ringe Brandfare.
I Skrivelse af 13de-December 1904 til Ministeriet udtalte Konsistorium,
at det ganske kunde slutte sig til Bygningsinspektørens Udtalelser imod
overhovedet at anvende fornævnte Loftsetage være sig til mineralogisk
Museums eller til den geologiske Undersøgelses Brug. Hvad angik An-
vendelsen af Professorboligen til Museet eller til den geologiske Under-
søgelse fremhævede Konsistorium, at en delvis Anvendelse, saaledes at
Professor mineralogiæ blev boende i Resten, var udelukket derved, at der
herved ingenlunde kunde vindes tilstrækkelig Plads. En fuldstændig Be-
nyttelse i et af de nævnte Øjemed af Professorboligen kunde vel nogen-
lunde, om end paa besværlig og bekostelig Maade, afhjælpe Pladsmangelen,
men ogsaa en saadan Ordning maatte man bestemt fraraade, da det var
af stor og væsentlig Betydning for Studiet og Administrationen af Museet,
at Professor mineralogiæ forblev boende paa dette. Det Princip, at Be-
styreren af slige Institutioner havde Bolig i selve Bygningen, burde efter
Universitetets Mening overhovedet kun fraviges, hvor tvingende Grunde
gjorde sig gjældende. Andre Lokaler saa man sig ikke i Stand til at
anvise, og da Udvidelsen af mineralogisk Museums Lokaler var ubetinget
nødvendig, blandt andet paa Grund af de Studerendes meget stærkt for-
øgede Antal, maatte man meget beklage, at man ikke saa anden Udvej,
end at der skaffedes den geologiske Undersøgelse andre Lokaler, hvilket
man skulde anbefale.
1). Andre Sager.
I Anledning af et fra Bestyreren af Museet, Professor, Dr. phil.
N. V. Ussing indsendt Andragende om Tilvejebringelsen af de fornødne
Pengemidler til Indkjøb af Halvdelen af en Meteor jernblok til Museet
80
Universitetet 1904—1905.
bifaldt Ministeriet, efter Konsistoriums Indstilling, under 5te Juli 1905,
at der af Universitetets Udgiftspost 10, Forskjellige løbende og extra-
ordinære Udgifter, for Finansaaret 1905—190ti afholdes et Beløb af 300 Kr.
til Erhvervelsen af Halvdelen af en Metorjernblok til Museet, medens det
til denne Erhvervelse i det hele medgaaende Beløb 1250 Kr. iøvrigt tilveje-
bragtes af de til Museets Raadighed staaende Midler og da navnlig af de
Museet tillagte Renter af Urev Moltkes Legater.
6. Universitetets kemiske Laboratorium.
Ansættelse af en Inspektør ved Laboratoriet og Oprettelsen af
Repe ti o) i skur sus m. m.
I Skrivelse af 2den Maj 1903 meddelte det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet Konsistorium, at det fra Professor cliemiæ, Dr. pliil.
Emil Petersen havde modtaget et Forslag om Forandring af Stillingerne
som Assistenter ved Universitetets kemiske Laboratorium, i Forbindelse
med Udvidelse af disses Deltagelse i Undervisningen, hvilke Forslag efter
at have cirkuleret blandt Fakultetets Medlemmer, havde været til For-
handling paa et Møde. Fakultetet fremhævede af de derved fremkomne
Oplysninger følgende.
Medens Assistentstillingerne ved Laboratoriet tidligere havde været
Overgangsstillinger, som besattes med yngre Mænd, der i Regelen hurtigt
gik over i andre Livsstillinger, havde Udviklingen medført, at Stillingerne
efterhaanden besattes med Personer, der havde taget en afsluttende Examen
i Kemi ved Universitetet eller den polytekniske Læreanstalt, og for hvem
Laboratorieundervisningen var bleven en varig Livsopgave. Den forøgede
Tilgang til Laboratoriet havde endvidere medført, at Laboratoriets Bestyrer
umuligt kunde kjende og følge de talrige Studerende saaledes, at han i det
enkelte kunde lede deres Undervisning, medens hver Assistent kjendte sine
Elever, bedømte deres Fremskridt og ledede deres Undervisning i Overens-
stemmelse dermed. Med dette forøgede Arbejde og Ansvar for Assistenternes
Vedkommende havde imidlertid Lønningerne ikke holdt Skridt. For de 4
Assistenter blev ved Lønningsloven af 1ste April 1902 fastsat 1700 Kr.,
1500 Kr., 1000 Kr. og 1000 Kr. aarlig, senere blev paa Finansloven for
1899—1900 optaget 500 Kr. til Forhøjelse af Lønningen for 3die Assistent,
der udførte ganske samme Arbejde som 2den Assistent.
Hver af de tre første Assistenter underviste 15 Timer ugentlig i Labora-
toriet, men vare iøvrigt bundne til Laboratoriet ialt (> Timer daglig. 1ste
Assistent havde tillige ikke ringe Extraarbejde, idet han sammen med Labora-
toriets Bestyrer havde Regnskabsvæsenet, førte Tilsyn med Haandværkere,
Rengjøring og Leverancer, modtog Indmeldelser og foretog Fordeling af de
Studerende i Laboratoriet samt deltog i Arbejdet ved den praktiske Examen.
Stillingen som 1ste Assistent havde tidligere været foreslaaet ændret, idet
der paa Forslaget til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkom-
mende Lønningsforhold, der blev forelagt i Rigsdagssamlingen 1891—1892,
i § 7 var foreslaaet bl. a. Ansættelse af en Inspektør ved kemisk Labora-
torium med en Begyndelseslønning af 2000 Kr., stigende hvert 5te Aar
Videnskabelige Samlinger.
81
med 400 Kr. indtil 3G00 Kr. og med Ret til Pension. Fakultetet foreslog
at gjenoptage dette Porslag, dog saaledes, at der tillagdes 1ste Assistent,
der havde været Assistent ved Laboratoriet i over 10 Aar, 5 Aars Løn-
ningsanciennetet.
For 2den og 3die Assistents Vedkommende foreslog Fakultetet at
søge bevilget en Sum af 1800 Kr. aarlig, der stilledes til Raadighed for
Laboratoriets Bestyrer til Fordeling med Fakultetets Billigelse mellem
Assistenterne i Forhold til disses forøgede Deltagelse i Undervisningen.
Angaaende dette sidste havde Professor Petersen paatænkt Oprettelse af
Repetionskursus saaledes, at det store Antal af Tilhørere inddeltes i mindre
Hold, og hver af Assistenterne overtog et eller flere Hold til examinatorisk
Grjennemgang af det ved Forelæsningerne foredragne Pensum under Pro-
fessorens Ledelse og stadige Kontrol. Med det betydelige Antal af Til-
hørere ved Forelæsningerne over den elementære Kemi vilde det, som
Erfaringen havde vist, ved Afholdelse af et enkelt Examinatorium for
samtlige Deltagere kun være muligt at examinere hver af disse nogle faa
Gange i Løbet af Halvaaret, og Examinatoriet kunde derfor ikke gjøre
den tilsigtede Nytte. En Ordning som den ovenfor antydede var ved den
polytekniske Læreanstalt gjennemført for dem af Læreanstaltens Elever,
der hørte de samme Forelæsninger over uorganisk Kemi som de Studerende
ved Universitetets kemiske Laboratorium, idet hver Deltager betalte 6 Kr.
i Halvaaret; saafremt en lignende Betaling blev fastsat for Universitetets
Studerende, vilde Tilskudet til Oprettelse af de paatænkte Repetionskursus
derved antagelig nedsættes til omtrent Halvdelen.
Fakultetet anmodede Konsistorium om at foranledige Forslag om for-
nævnte Forhøjelser optagne paa Finanslovforslaget for 1904—1905.
Professor E. Petersen havde i sit Forslag til Fakultetet principielt
foreslaaet, at de tre første Assistenter ved Laboratoriet benævnedes Ad-
junkter ved Laboratoriet og lønnedes med en Begyndelseslønning af 1800 Kr.,
stigende hvert 3die Aar med 300 Kr. indtil 3000 Kr. samt med Pensionsret.
I den af Universitetets Kvæstor under 27de Oktober 1903 afgivne
Erklæring bemærkedes blandt andet, at den bestaaende Lønning for 1ste
Assistent ved Laboratoriet, nemlig 1700 Kr., var bevilget ved Finansloven
for 1892—1893 i Overensstemmelse med et Andragende angaaende Løn-
ningerne for Laboratoriets Assistenter i det hele, som den daværende Bestyrer
af dette havde fremsat under Henvisning til, at dets forestaaende Indflyt-
ning i sin nye Bygning vilde medføre en Forøgelse af Arbejdet for dem,
jfr. Rigsdagstidende 1891—1892 Tillæg A. Sp. 817—20. Samtidig med dette
Forslag om Assistentlønninger i Finanslovforslaget for 1892—1893 forelaa
der imidlertid for Rigsdagen et Forslag til en væsentlig Forandring i 1ste
Assistents Lønningsforhold, idet der i Forslaget til Lov om de Universitetet
og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold — i Forbindelse med For-
slag om Ophjælpning af lignende Pladser ogsaa ved andre naturviden-
skabelige Instituter — var optaget * et Forslag om at omdanne den 1 ste
Assistentplads ved Universitetets kemiske Laboratorium til et med stigende
Lønning og med Pensionsret forbundet Embede som Inspektør, jfr. Rigs-
dagstidende 1891 —1892 Tillæg A.Sp.3163—64. I Universitetets Lønningslov
Universitetets Aarbog.	i j
82
Universitetet 1904—1905.
af 12te April 1892 — der optog de ved Finansloven for 1892—18lJ3 bevilgede
Assistentlønninger — blev den anførte Forandring af 1ste Assistents Plads
til en Inspektørplads ikke optagen, idet der, jfr. Rigsdagstidende 1891—1892
Tillæg B. Sp. 1529—30, „da Spørgsmaalet om den fornødne Medhjælp ved
det mineralogiske Museum og det kemiske Laboratorium efter Lovforslagets
Motiver og Sagens Natur vilde blive gjort til Gjenstand for nærmere Over-
vejelse, naar disse Instituter rykkede ind i deres nye Bygninger, ikke fandtes
Anledning til nu at ansætte en Inspektør ved mineralogisk Museum og en
Inspektør ved kemisk Laboratorium." Efter de to Instituters Indflytning
i deres nye Bygninger var det saaledes udsatte Spørgsmaal dog endnu kun
blevet løst for det mineralogisk-geognostiske Museums Vedkommende ved
en Bevilling i Finansloven for 1896—1897 til en ny Plads som Inspektør
ved dette Museum iued en aarlig Lønning af 2400 Kr., at udrede af Uni-
versitetets samlede Lønningssum i Lighed med de allerede da bestaaende
og endnu gjældende Lønninger af 2400 Kr. for Inspektøren ved det botaniske
Museum, Observator ved Observatoriet og Viceinspektøren ved zoologisk
Museum. En tilsvarende Stilling syntes under Hensyn til de for Universi-
tetets kemiske Laboratoriums 1ste Assistent gjældende Forhold ogsaa at
burde tillægges ham.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Oprettelse af Repetitionskursus be-
mærkede Kvæstor — under Henvisning til det paa Finanslovforslaget for
1904—1905 under den polytekniske Læreanstalts Budget opførte Forslag
om Honorar til Repetenter og til det paa samme Finanslovforslag paa
Universitetets Udgiftspost 1. d. opførte Forslag om et Beløb til Vederlag
til de under Professorerne i normal Anatomi, Fysiologi og almindelig
Pathologi ansatte Assistenter for forøget Deltagelse i Undervisningen, —
at det foreslaaede Beløb af 1800 Kr. til Honorarer ved det kemiske Labora-
torium, under Forudsætning af at der af de Studerende betaltes Adangs-
kort til Repetitionskursuserne, sattes til 900 Kr. og foreslog at dette Beløb
opførtes under Udgiftspost 1. d. som Vederlag til „videnskabelige Bestil-
lingsmænd ved Laboratoriet."
I Skrivelse af Ilte November 1903 sluttede det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet sig til Kvæstors Udtalelser samt indsendte Skrivelse
fra Professor E. Petersen, hvori lian for 1ste Assistents Vedkommende an-
førte, at han underviste 15 Timer ugentlig i Laboratoriet og iøvrigt var
bunden til dette ialt (i Timer daglig. Hertil kom, at 1ste Assistent for-
uden Undervisningen i Laboratoriet havde ikke faa Hverv af Betydning
for Laboratoriets Drift, idet han i hvert Halvaar foretog Indskrivning og
Fordeling af de mødende Studerende, hjalp Professoren med Tilberedelse
af Examensanalyser, efter endt Examen gjennemgik alle Fejlene i de Ana-
lyser, der opgaves galt, og i det hele sørgede for, at alt var i Orden til
den halvaarlige Examen. Fremdeles havde han at sørge for Vedligeholdelsen
af Beholdningen af Kemikalier, Instrumenter og Glas til den daglige Brug,
for Renholdelse af alle Lokaler og Tilkaldelse af Haandværkere samt Tilsyn
med Arbejdets rigtige Udførelse. Endelig var han til Raadighed for Labora-
toriets Bestyrer ved Regnskabsvæsenet.
Under 7de December 1903 indstillede Konsistorium til Ministeriet,
Videnskabelige Samlinger.
83
at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1904—1905 under
Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, maatte blive søgt opnaaet en
Bevilling af 700 Kr. i det Øjemed, at den hidtil værende Lønning 1700 Kr.
for første Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium kunde blive
forhøjet til en Lønning af 2400 Kr. for ham som Inspektør ved Labora-
toriet og at der til Oprettelse af Repetitionskursus ved Laboratoriet
maatte blive givet Laboratoriets Bestyrer Bemyndigelse til at tage en Be-
taling af 6 Kr. for Halvaaret for liver Deltager i saadanne Kursus, i For-
bindelse med, at der ved Ændringsforslag til fornævnte Finanslovforslag
under Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, blev
søgt en Bevilling af 900 Kr. som Honorarer til Repetenter ved det nævnte
Laboratorium, saaledes at dette Beløb blev bestemt til af dettes Bestyrer
efter indhentet Billigelse af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
at fordeles mellem videnskabelige Bestillingsmænd ved Laboratoriet i For-
hold til det Repetitionsarbejde, der tilfaldt dem.
Ved Skrivelse af 12te December 1903 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det først vilde tage Sagen under Overvejelse ved Behandlingen af
Budgettet for Finansaaret 1905—1906.
I Henhold til Ministeriets Begjæring indsendte Konsistorium under
30te Juni 1904 en Redegjørelse for, hvor stort Antallet af de Studerende-
for Tiden var og hvorledes Stigningen var foregaaet i Aarenes Løb.
Paa Finanslovforslaget for 1905—1906 blev fornævnte Forslag optaget,
jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg A. Sp. 1035—38. Forslaget blev
vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelserne optagne paa Finansloven for
1905—1906.
—	Efter Indstilling fra Bestyreren af Universitetets kemiske Labora-
torium udnævnte Konsistorium under 12te April 1905 1ste Assistent ved
Laboratoriet, Cand. polyt. A. G. Kirschner til Inspektør ved Laboratoriet.
—	Under 10de Maj s. A. approberede Konsistorium følgende Instrux
for Inspektøren ved Laboratoriet:
Inspektøren deltager sammen med Laboratoriets øvrige Assistenter i
Undervisningen paa Laboratoriet og sørger for Montering og Istandsættelse
af Undervisningslokalerne i sin særlige Afdeling. Han modtager ved
Halvaarets Begyndelse Indmeldelser til Deltagelse i Øvelser og Examina-
torier og foretager Fordelingen af Deltagerne i Lokalerne. Han modtager
ved Indmeldelsen de Deposita, der erlægges af Deltagerne, og aflægger for
disse Regnskab til Bestyreren. Endvidere modtager han Adgangskortene
fra Deltagerne og konfererer disse med Universitetskvæsturen. Ved Halv-
aarets Slutning affatter han Lister over Deltagerne og Opgjørelse af An-
tallet af Arbejdsdage. Han rekvirerer, modtager og kontrollerer ved
Renheds- og Koncentrationsprøver, eventuelt med Assistance af en af de
andre Assistenter, de til Laboratoriets Drift nødvendige Kemikalier og
Varer. Rekvisitioner af Kemikalier m. m., der ikke ere nødvendige i den
daglige Drift, og alle Anskaffelser af Redskaber og Apparater maa kun
finde Sted med Bestyrerens Samtykke. Inspektøren foranlediger udført
mindre, nødvendige Reparationer og Arbejder i Laboratoriet og paaser
den forsvarlige Udførelse af saadanne. Han draget Omsorg for Over-
Il*
84
Universitetet 1904 —1905.
holdelse af god Orden og for Renholdelse i Lokalerne. Til alle større
Arbejder i Laboratoriet indhentes Bestyrerens Samtykke. Inspektøren
modtager, gjennemgaar og kontrollerer alle til Laboratoriet indløbende
Regninger og udbetaler derefter disse af de dertil af Bestyreren anviste
Beløb, og han assisterer ved Finansaarets Slutning Bestyreren ved Af-
fattelsen af Laboratoriets Regnskab. Endvidere assisterer han ved Af-
holdelse af Examiner i Laboratoriet Bestyreren ved Tilberedning og
Gjennemgang af Analyserne samt drager Omsorg for Examenslokalernes
Istandsættelse, Reagentiernes Renhed m. m.
Den ordinære Arbejdstid er hver Søgnedag Kl. 9—3, dog saaledes,
at han udenfor de egentlige Undervisningstimer og naar Laboratoriets
Tjeneste ikke fordrer hans Nærværelse med Samtykke af Bestyreren kan
fjerne sig fra Laboratoriet ogsaa i den nævnte Tid, medens han er pligtig
til at være tilstede i de særlige Tilfælde, i hvilke Laboratoriets Tjeneste
fordrer hans Nærværelse ogsaa udenfor den nævnte Tid. Ferierne ere de
sædvanlige l niversitetsferier, dog saaledes, at han skiftes med de øvrige
Assistenter efter Aftale med Bestyreren til ogsaa i Ferierne at have Tilsyn
med Laboratoriet.
1 Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets Bemyndigelse
blev praktiske Øvelseskursus i Titreranalyse for de lægevidenskabeli eje
Studerende første Gang paabegyndte ved det kemiske Laboratorium i
Efteraarshalvaaret 1905, jfr. foran S. 42. Da Kursus af lignende Art
ikke tidligere havde været afholdte ved Laboratoriet, viste det sig nød-
vendigt, at der extraordinært maatte anskaffes forskjellige Apparater og
Instrumenter, af hvilke Laboratoriet ikke havde et tilstrækkeligt Antal.
Laboratoriets Bestyrer ansøgte derfor om, at der extraordinært maatte blive
søgt bevilget 600 Kr. til Anskaffelse af fornævnte Apparater, idet han be-
mærkede, at den dertil nødvendige Sum vel betydeligt overskred dette
Beløb, men at han forventede, at Restbeløbet vilde kunne afholdes af
Laboratoriets Annuum for Finansaaret 1904—1905.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 20de Oktober 1905 Andragendet,
hvorefter der til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for
1906—1907 blev stillet Forslag om Optagelse af 000 Kr. extraordinært
paa Universitetets Udgiftspost 3. e., Universitetets kemiske Laboratorium,
jfr. Rigsdagstidende 1905—1906 Tillæg B. Sp. 259—62. Forslaget blev
tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Finansloven for 1906—1907.
7. Udvidelse af Undervisningen ved de medico-fysiske Øvelser.
Fra detmathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 2den Juli 1903 et af Fakultetet anbefalet og af Professor physices,
Dr. med. C. Christiansen indsendt Forslag fra midlertidig Docent Martin
Knudsen om en Omordning af Undervisningen ved de medico-fysiske
Øvelser navnlig saaledes, at de hidtil indrettede Toniandspladser omdannedes
til Erikeltøvelser, og om Indretningen af en Studiesamling for disse Øvelser.
Til Støtte for de i denne Anledning ønskede Bevillinger blev anført,
at Arbejdet paa det medico-fysiske Laboratorium hidtil var foregaaet
Videnskabelige Samlinger.
85
saaledes, at de Studerende arbejdede sammen to og to, men at det havde
vist sig, at i Regelen den ene af de to udførte alt Arbejdet, og at derfor
den anden havde forholdsvis ringe Udbytte af Øvelserne. Hertil kom, at
Læreren vanskeligt kunde bedømme den enkeltes Kundskaber og Evner og
derfor blev usikker i at vejlede ham. Det foresloges derfor, at Øvelserne
bleve udvidede til at være Enkeltmandsøvelser. Hertil krævedes imidlertid
et Tilskud af 500 Kr. én Gang for alle, en Bevilling af 600 Kr. aarlig til
Assistance og til Laboratoriets Drift en Bevillings Forøgelse med 900 Kr.
Et Tilskud af 500 Kr. én Gang for alle antoges at ville udkræves til
delvis nyt Materiel samt til Prøver og Forarbejder til Brug ved den helt
igjennem fornødne Omdannelse af de som Tomandsøvelser kombinerede
Opgaver til at være Enkeltmandsøvelser. Med den udvidede Ordning
maatte Laboratoriet antagelig holdes aabent 4 Gange ugentlig. Hertil
vilde kræves forøget Assistance og forøget Tilskud til Driften. Under
Hensyn hertil foresloges 600 Kr. til Lønning for en Assistent ved disse
Øvelser. Udgiften til Driften var hidtil bleven dækket ved Indtægten af
Adgangskort, der gjennemsnitlig kunde regnes til 400 Kr. aarlig, samt
den under Udgiftspost 3. r. givne Bevilling 900 Kr., ialt omtrent 1300 Kr.
Den nye Ordning antoges at vilde medføre en Driftsudgift af omtrent
2200 Kr., altsaa en Forhøjelse af 900 Kr. foruden 300 Kr. til Vedlige-
holdelse af en Studiesamling. Til Indretning af Bum med Skabe og
Hylder for den nye Studiesamling vilde medgaa 600 Kr. og til Anskaffelse
af Instrumenter til denne Samling 1800 Kr.
Professor Christiansen udtalte i Skrivelse af 25de Juni 1903 til
Fakultetet følgende. De medico-fysiske Øvelser begyndte i Efteraaret
1900 og lededes af Professor physices, medens daværende Cand. mag. M.
Knudsen ansattes som Assistent ved Øvelserne, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99
S. 52. I 1902 blev samme ansat som Docent i Fysik, saaledes at han
særlig skulde holde Forelæsninger for de medicinske Studerende. Idet
han allerede som Assistent forestod Øvelserne, var derved i Virkeligheden
hele Undervisningen i Fysik for Medicinere lagt i lians Haand. I Til-
slutning hertil havde Professor Christiansen ved Skrivelse af 3die Maj
1903 ansøgt Ministeriet om, at ogsaa den finansielle Side af Sagen maatte
blive ham overdraget. Dette Andragende blev bevilget af Ministeriet ved
Skrivelse af Ilte Juni s. A. Han turde sige, at de medico-fysiske Øvelser
havde gjort megen Nytte. Selv om de Studerende, der havde taget
mathematisk-naturvidenskabelig Examen, havde en Del theoretiske Kund-
skaber i Fysik, kjendte de meget lidt til dens praktiske Side, de sproglige
Studenter stod endnu mere tilbage heri. Forsaavidt de kom til Fore-
læsningerne, saa de vel en Del Experimenter, men lærte hverken at kjende
eller at bruge Apparaterne.
Naar Docent Knudsen i Henhold til de i de forløbne 3 Aar ind-
høstede Erfaringer ønskede en Udvidelse af Øvelserne, mente Professor
Christiansen, at Fakultetet varmt burde anbefale det. Ved den oprindelige
Ordning lagde man Hovedvægten paa at faa Sagen i Gang. Derfor be-
stemtes det, at to og to Studerende skulde have fælles Øvelser. De
Ulemper, som fulgte dermed, vare fremhævede af Docent Knudsen, og de
86
Universitetet 1904—1905.
forstodes af alle, der have havt med Øvelser at bestille. Fakultetet vilde
derfor sikkert støtte Andragendet om Bevilling af de Midler, der vare
nødvendige for at udvide Øvelsestiden til det dobbelte, hvorved det vilde
blive muligt, at enhver Studerende fik sit eget Arbejde og blev ansvarlig
for dets l (Iførelse. At foretage en saadan Udvidelse var der saa meget
mere Grund til, som de fysiske Helbredsmethoder mere og mere trængte
sig frem i Lægevidenskaben; det var derfor af stor Betydning, at de
Studerende fik de Forkundskaber og praktiske Greb, der vare nødvendige,
for at de kunde faa fuld Nytte af Undervisningen, saa at de ikke kom til
at staa fremmede og uforstaaende overfor de nye Methoder og Apparater.
Med Hensyn til Indretningen af en Studiesamling bemærkede Pro-
fessor Christiansen, at et nøjere Kjendskab til Bygningen af de almindeligst
anvendte fysiske Apparater, navnlig Maaleapparater, var af megen Betyd-
ning for Undervisningen, idet der deri havdes de simpleste og nærmest
liggende Anvendelser af de Naturlove, som ligge til Grund for dem.
Et saadant Kjendskab vilde derfor være en god Støtte for Undervisningen
i Fysik i det hele. Det havde ogsaa Betydning for den rigtige Brug af
Apparaterne. Naar hertil lagdes, at det væsentlig kun drejede sig om en
Bekostning én Gang for alle, syntes det, at Fordelene, som Forslaget
bragte, vare saa store, at Fakultetet ikke kunde have nogen Betænkelighed
ved at anbefale det. Han troede, at man ved at give Docent Knudsens
Andragende sin Anbefaling bidrog væsentlig til at skaffe de medico-
fysiske Øvelser en virkelig tilfredsstillende Ordning til Gavn for Studiet
og til Ære for Universitetet.
Det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede i Skrivelse af 14de
September 1903 Forslaget som vel egnet til at give en fyldigere og for den
enkelte Studerende mere instruktiv Maade at udøve Øvelserne.
Fra Universitetets Kvæstor indhentede Konsistorium Erklæring af
5te December 11)03, hvori bemærkedes, at der, medens Undervisningen i
Fysik for de lægevidenskabelige Studerende endnu blev besørget ved en
af Professorerne i Fysik ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt,
indkom paa Finansloven for 1899 - 1900, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
Tillæg A. Sp. 1059—60 og 1077—78, under Universitetets Udgiftsposter
1. d. og 3. r. nye ordinære Bevillinger af 900 Kr. til medico-fysiske Øvelser
og ligeledes af 900 Kr. til en Assistent hos den Professor, der skulde lede
disse Øvelser. Disse Bevillinger bleve paa Finansloven for 1902—1903,
jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg B. Sp. 977—78 og 1135—38, efter-
fulgte af en Bevilling under Udgiftspost 7. a. 2. til den hidtil værende Assistent
ved de nævnte Øvelser, Cand. mag. Martin Knudsen for at holde Forelæs-
ninger i Fysik, hvorved der særlig var tænkt paa Forelæsninger for de læge-
videnskabelige Studerende, saaledes at han for disse Forelæsninger erholdt
et samlet Honorar af 1600 Kr. Hermed fulgte, at Cand. mag. M. Knudsen
gik over fra at være Assistent ved Øvelserne til at være Leder af disse, og
denne hans selvstændige Stilling overfor Professoren i Fysik havde senest
faaet sit Udtryk i Ministeriets Resolution af Ilte Juni 1903 om, at Docent
Knudsen indtil videre var bemyndiget til at hæve de til de medico-fysiske
Videnskabelige Samlinger.
87
Øvelser henlagte Beløb. Det ham for disse Øvelser tillagte, under
Universitetets samlede Lønningssum posterede Vederlag 900 Kr. var
saaledes ikke længere nogen Assistentlønning, men syntes som Honorar for
selvstændig Ledelse af Øvelserne at burde overføres til Universitetets Ud-
giftspost 7. a. 2., Honorarer ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer.
Konsistorium indsendte under 30te December 1903 Sagen til Ministeriet
med Bemærkning, at der indtil videre i Universitetets kemiske Laboratorium
vilde være Plads for en Studiesamling til fornævnte Undervisning, og at
det ved den eventuelle Oprettelse af et fysisk Institut turde antages for
givet, at der vilde blive sørget for den fornødne Plads til Undervisningen
i Fysik ogsaa for de lægevidenskabelige Studerende. Konsistorium ind-
stillede, at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1904—1905
maatte blive søgt bevilget, at det under Universitetets Udgiftspost 1. d.,
den samlede Lønningssum, indbefattede Beløb af 900 Kr. til Lønning for
en Assistent ved de medico-fysiske Øvelser overførtes til Universitetets
Udgiftspost 7. a. 2., til videnskabelige Formaals Fremme ifølge særlig
Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, saaledes at det under Ud-
giftspost 7. a. allerede posterede Honorar til Cand. mag. Martin Knudsen
for at holde Forelæsninger i Fysik med 400 Kr. under 7. a. 1. og 1200 Kr.
under 7. a. 2., ialt 1600 Kr., forhøjedes under 7. a. 2. med 900 Kr. for
tillige at lede medico-fysiske Øvelser; at Udgiftspost 1. d., den samlede
Lønningssum, forhøjedes med 600 Kr. til Lønning for en Assistent ved
de medico-fysiske Øvelser; at Udgiftspost 3. r., til medico-fysiske Øvelser,
900 Kr., forhøjedes ordinært med 1200 Kr., nemlig 900 Kr. som Drifts-
tilskud paa Grund af Udvidelse af disse Øvelser og 300 Kr. til Vedlige-
holdelse af en Studiesamling, og extraordinært med 2900 Kr., nemlig
500 Kr. til Omordningen af Undervisningen, 600 Kr. til Rum med Skabe
og Hylder for en Studiesamling og 1800 Kr. til Anskaffelse af Instrumenter
til en Studiesamling.
Forslaget blev først optaget paa Finanslovforslaget for 1905—1906,
jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg A. Sp. 1043—46. Det blev ved-
taget af Rigsdagen og Beløbene opførte paa Finansloven for 1905—1906.
8. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Forslag om Forhøjelse af den kirurgiske Instrumentsamlings Annuum
og Tilbud Jra Professor, Dr. O. Bloch om Overdragelse af lians videnskabelige
Bibliothek som Gave til Instrumentsamlingen.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 7de
Marts 1904 et af Fakultetet anbefalet Andragende, hvori Professor, Dr.
med. O. Bloch, der til September s. A. skulde overtage Stillingen som
Professor ordinarius i operativ Kirurgi, ansøgte om, at det til denne
Stilling, i Henhold til Bestemmelse af 1844, knyttede Benyttelse af 600 Kr.
aarlig til derfor at kjøbe Instrumenter til det lægevidenskabelige Fakultets
Instrumentsamling maatte blive søgt forhøjet til 1000 Kr. Professor Bloch
meddelte, at det var hans Agt at benytte disse 1000 Kr. dels, som hidtil,
til derfor at kjøbe nye og gamle (historisk værdifulde) Instrumenter, dels
88
Universitetet 1904—1905.
som Midler til at kjøbe Billedværker og Bøger, vedrørende Kirurgien.
Den Samling af Bøger, som herved efterhaanden vilde kunne erhverves,
vilde danne et Supplement til hans eget righoldige Bibliothek af lægeviden-
skabelige Værker, det han ved et af Notarius publicus noteret Testamente
havde skænket til efter hans Død at skulle tilhøre det lægevidenskabelige
Fakultet. Han havde tænkt sig, at de Bøger, der efterhaanden vilde blive
erhvervede for Statens Penge, ogsaa vilde kunne kjendes som saadanne,
naar han stemplede dem under Mærke: „det lægevidenskabelige Fakultet".
De Udgifter, der maatte medgaa til Anskaffelse af Reoler osv. i denne
Anledning, kunde formentlig afholdes af samme Konto.
Universitetets Kvæstor anbefalede — under Hensyn til den Betyd-
ning, det vilde have for det lægevidenskabelige Fakultet at kunne faa
Professor Blochs værdifulde Gave suppleret med saadanne Billedværker,
som maatte være nødvendige for Undervisningen i Kirurgi, og til den
mægtige Udvikling, denne Videnskab havde liavt, siden det nævnte Beløb
i 1<S44 blev fastsat — paa det bedste Professor Blochs Andragende med
Tilføjende, at han ansaa det for rettest, at Universitetets Udgiftspost
.'3. k., den kirurgiske Instrumentsamling, saafremt den ansøgte Forhøjelse
blev bevilget, fremtidig i Finansloven blev betegnet som den „kirurgiske
Instrument- og Bogsamling".
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 25de Juni 1904 Professor
Blochs Andragende.
I Skrivelse af 29de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, „at
ihvorvel man sætter megen Pris paa Professor Blochs Offervillighed og
ikke tvivler om, at det vil blive en fortrinlig Bogsamling, maa Ministeriet
dog nære principielle Betænkeligheder ved, at der skabes et Specialbibliothek
ved Siden af Universitetsbibliotheket, og man mener derfor ikke at kunne
søge den paagjældende Konto forhøjet i dette Øjemed".
h. Anskaffelse af optiske Apparater til Brat/ red Undervisningen
i Ophthdlmologi.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 10.
September 1904 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Professor, Dr.
med. ,1. Bjerrum om en Bevilling paa 1500 Kr. til Anskaffelse af optiske
Apparater til Brug ved Undervisningen i Ophthalmologi.
Professor Bjerrum oplyste, at Beløbet hovedsagelig ønskedes anvendt
til Anskaffelse af et Apparat til Fremstilling og Blanding af rent spektralt
Lys. Til videnskabelig Undersøgelse af Farvesansen og til Demonstration
af dens Mangler (Farveblindhed) vare Apparater af denne Art nødvendige,
og det var saa meget mere paatrængende, at Universitetet kom i Besiddelse
af et Apparat af denne Art, som der overhovedet ikke her i Landet
fandtes noget saadant. Anskaffelsen af et saadant Apparat med Tilbehør
vilde koste ca. 1200 Kr. Resten af de 1500 Kr. ønskedes anvendt til An-
skaffelse af et stabilt Demonstrationsophthalmoskop (det Thornerske),
hvorved Demonstrationen for de Studerende af Øjegrunden og dens
Abnormiteter i høj Grad vilde lettes. Endelig bemærkede Professor
Bjerrum, at de eventuelt anskaffede Apparater, ligesom de for et tidligere
Videnskabelige Samlinger.
89
bevilget Beløb anskaffede Apparater, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg
A. Sp. 1087—88 og ITniv. Aarb. f. 1898—1899 S. 83, vilde blive opførte
paa den af ham førte Inventarieliste som Universitetets Ejendom for
senere at overgaa til Øjenklinikcn paa det nye Rigshospital.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 24de September 1904 til
Ministeriet blev der til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1905—
1906 i Folkethinget stillet Forslag om Optagelse af et extraordinært
Beløb af 1500 Kr. paa Universitetets Udgiftspost 7. c., til Professoren i
Ophthalmologi, Godtgjørelse for det til Undervisningen fornødne Lokale,
videnskabelige Apparater og Hospital m. m., jfr. Rigsdagstidende 1904—
1905 Tillæg B. Sp. 259—60. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets
Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet opført paa Finansloven
for 1905—1906.
c. Anskaffelse af et Lysbilledapparat til Brug ved Forelæsningerne
over Psykiatri.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under
20de Januar 1905 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Docent,
Overlæge ved Kommunehospitalet, Dr. med. A. Friedenreich om, at der
af Universitetets Midler maatte blive bevilget en Sum af 250 Kr. til et
Lysbilledapparat til Brug ved Forelæsningerne i Psykiatri. Apparatet
tænktes anvendt dels til at forevise Fotografier af Patienter, dels og især
mikroskopiske Snit, der kunde ses ved svag Forstørrelse. Afdelingen
raadede kun over to Mikroskoper, og Demonstrationen af de Præparater,
som efterhaanden fremstilledes paa Laboratoriet, kunde derfor kun ske
paa tidsspildende og mangelfuld Maade. Oversigtsbilleder af Hjernesnit
vilde kunne fremstilles nogenlunde gode med et Apparat til den nævnte
Pris, medens et egentligt Projektionsapparat selvfølgelig var mange Gange
dyrere. I det lille Auditorium, som blev indrettet ved den forestaaende
Ombygning af Pavillon I i Løbet af nogle Maaneder, havdes elektrisk
Lys til Disposition, hvorfor dette længe nærede Ønske fremkom paa dette
Tidspunkt. Han ventede tillige at faa et godt Fotografiapparat, saa at
der med Tiden kunde skaffes et Antal fotografiske Billeder til Demonstration.
Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet, at der til An-
skaffelse af et Lysbilledapparat til Benyttelse ved ordinær Docent, Overlæge
ved Kommunehospitalet, Professor, Dr. med. A. Friedenreichs Forelæs-
ninger over Sindssygdomme for de lægevidenskabelige Studerende maatte
udbetales et Beløb af 250 Kr. af Universitetets extraordinære Udgifters
Konto for Finansaaret 1905—1906, dog saaledes at det anskaffede Apparat
blev Universitetets Ejendom.
d. Andre Sager.
Efter det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling
bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 30te Maj 1905, at der af den paa
Universitetets Udgiftspost 7. q. for Finansaaret 1905—1906 givne Bevilling
af 2400 Kr. til en Docent i Hygiejne, som tillige er Bestyrer af det
hygiejniske Laboratorium, maatte udbetales den hidtilværende Assistent
Universitetets Aarbog.	] 2
90
Universitetet 1904—1905.
ved Laboratoriet, Dr. med. N. P. Schierbeck, en fortsat maanedlig Lønning
af 100 Kr., fra 1ste April 1905 at regne, som Vederlag for fortsat Arbejde
i Laboratoriets Tjeneste, sidste Gang i Maaneden forud for den Maaned,
med hvilken Udbetaling af Honorar til den nye Docent tog sin Begyndelse.
—	Ved Skrivelse af 30te Maj 1905 bifaldt Ministeriet, i Henhold til
det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling, at det
under Universitetets Udgiftspost 4. a., særegne Udgifter til det lægeviden-
skabelige Fafadtet, Underkonto a., for Finansaaret 1904—1905 bevilgede
Beløb af 6000 Kr. maatte overskrides med 603 Kr. 41 0. mod fornøden For-
klaring i Regnskabsoversigten. Overskridelsen var væsentligst foranlediget
ved de stigende Udgifter til Gas og Belysning.
—	Ved Skrivelse af 31te Maj 1905 bifaldt Ministeriet, at den under
Universitetets Udgiftspost 7. g., Bidrag til poliklinisJc Undervisning i
Fø d selsvi den skab, for Finansaaret 1904—1905 givne Bevilling paa 300 Kr.
maatte overskrides med 99 Kr. 70 0. mod fornøden Forklaring i Regn-
skabsoversigten.
9. Det statistiske Laboratorium.
Under 2den Februar 1905 indsendte Konsistorium et af det rets- os
statsvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori de statsviden-
skabelige Professorer ansøgte om, at det paa Universitetets Udgiftspost
3. m., det statistiske Laboratorium, bevilgede Beløb af 1800 Kr. maatte
blive søgt forhøjet med 200 Kr. aarlig.
I Andragendet oplystes, at den i Anordn, af 20de Februar 1892
indeholdte Bestemmelse, at den, der vilde underkaste sig statsvidenskabelig
Examen, skulde have besøgt det statistiske Laboratorium mindst 1 Gang
ugentlig, 3 Timer hver Gang, i ét Halvaar, nu ved Anordn, af 27de
December 1904 var bleven ændret derhen, at han skulde have besøgt
Laboratoriet mindst 2 Gange ugentlig. Det Arbejde, der fordredes af
den ved Laboratoriet ansatte Assistent, til hvis Hverv det blandt andet
hørte, at han skulde være tilstede og bistaa ved disse Øvelser, vilde herved
blive meget forøget. Det forekom derfor de statsvidenskabelige Professorer,
at det vilde være billigt, at det ham tillagte Honorar af (»00 Kr. aarlig
blev forhøjet til 800 Kr.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der til 3die Behandling
af Finanslovforslaget for 1905—1906 i Folkethinget stillet Forslag om
Forhøjelsen, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B. Sp. 827—28 og
947—48. Forslaget blev bifaldet af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget
af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1905—1900.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Fester ved fremmede Universiteter.
I Anledning af tStoclcholms Hogskolas 25 Aars Jubilæum i Oktober
1904 sendte Kjøbenhavns Universitet under 26de s. M. følgende Hilsen:
Til Rektor og Lærere ved Stockholms Hogskola.
Med varm Erkjendtlighed har Kjøbenhavns Universitet modtaget
Stockholms Hogskolas gjæstfri Indbydelse af 18de dennes til at deltage i