Forelæsninger, Øvelser og Examina.
49
grundig Indsigt i slavisk Sproghistorie, baade med Hensyn til Sprogklassens
Forhold til de øvrige indoeuropæiske Sprog (derunder ganske særligt For-
holdet til de baltiske Sprog) og tillige med Hensyn til de enkelte ovenfor
nævnte slaviske Sprogs Udvikling og indbyrdes Forhold. For de øvrige
slaviske Sprog skal Kandidaten kjende Udviklingens vigtigste og mest
karakteristiske Træk.
Kandidaten skal godtgjøre grundigt Kjendskab til den russiske
Litteraturs Historie og i mindre Omfang kjende de øvrige slaviske
Litteraturers Historie fra deres Begyndelse til Nutiden. Endvidere maa
Kandidaten have Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i
Folkenes Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a)	Leskien, Handbuch der altbulgarischen Sprache;
b)	det russisk - kirkeslaviske, russiske og lillerussiske Afsnit af
Bernekers Slaviske Chrestomathi; nogle mindre Prøver af den russiske
Litteratur fra det 17de og 18de Aarhundrede, samt 10 Hovedværker af
den russiske Litteratur fra Karamzins Tid til Nutiden, hørende til for-
skjellige Stilarter;
c)	af den nyere polske og cechiske Litteratur ialt 400 Sider (af
Størrelse som Siderne i Bernekers Slaviske Chrestomathi), omfattende
baade Prosa og Poesi;
d)	Asboths accentuerede serbiske Læsebog (Del af Kunos Chrestomathia
Orientalis, Budapest 1900) samt det stokaviske Afsnit af Bernekers Slaviske
Chrestomathie;
e)	50 Sider af Texterne i Wiedemanns Handbuch der litauischen
Sprache, (eller tilsvarende).
2. Kandidaten skal opgive enten et sprogligt eller et litterært
Speciale som studeret efter Kilderne og med indgaaende Kjendskab til
den vedkommende videnskabelige Litteratur. Som Exempler paa saadanne
Specialer kan nævnes : a. sproglige: den russiske Accent, et enkelt Kapitel
af Sproghistorien eller den deskriptive Syntax gjennem en Række slaviske
Sprog, eller hele Lydhistorien eller Syntaxen for et enkelt slavisk Sprogs
Vedkommende; b. litterære: de russiske Byliner, de gamle russiske
Krøniker, Lomonosov, Leo Tolstoj, den oldbulgariske Litteratur, den
dalmatinske Litteratur, Illyrismen, Johan Hus, den bøhmiske Vækkelse,
den slovakiske Litteratur i det 19de Aarhundrede, Mickiewicz.
IY. Prisopgaver.
Da det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde indberettet,
at Professorerne, Dr. pliil. H. G. Zeuthen og Dr. phil. Jul. Petersen, der
havde underskrevet Universitetets Prisopgave i Astronomi for 1903—1904,
havde erklæret, at de savnede Betingelserne for at bedømme den indkomne
Besvarelse, og at Professor, Dr. med. C. Christiansen var indtraadt i deres
Sted og sammen med Professor, Dr. phil. T. N. Thiele havde afgivet en
Bedømmelse, meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 13de Februar 1905
Tilladelse til, at Professor Christiansens Navn ogsaa sattes under den Be-
Universitetets Aarbog.	n
50
Universitetet 1904—1905.
dømmelse, der blev offentliggjort, medens Professorerne Zeuthen og Jul.
Petersens Navne udelodes.
—	Ved Skrivelse af 7de December 1904 bemyndigede Konsistorium
— da det havde modtaget Meddelelse om, at en fra Udlandet sendt Be-
svarelse af den theologiske Prisopgave for 1903—1904 formentlig var
bortkommen ved Posttyveri, — det theologiske Fakultet til at give Af-
handlingens Forfatter Henstand med dens Indlevering indtil den 14de
Januar 1905.
—	I Anledning af et af Stud. mag. N. N., der var Student fra Aaret
1900 og som i Aaret 1905 vilde fylde 30 Aar, til Konsistorium indgivet
Andragende om Tilladelse til at indsende Besvarelse af den Prisopgave i
Filosofi, der vilde blive udsat i December 1905, meddelte Konsistorium,
at det ikke vilde kunne anbefale Ansøgningen.
V. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelse af Doktorgraden.
Ved kgl. Resol. af 22de Oktober 1904 blev det tilladt prakt. Læge i
Grenaa Holger Trantner at disputere for den medicinske Doktorgrad,
uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi
gradus til sin Embedsexamen. Fakultetet havde udtalt, at det formente,
at han ved videnskabelige Arbejder havde godtgjort sin almindelige viden-
skabelige Modenhed og Indsigt i sit Fag.
— Ved kgl. Resol. af 17de December s. A. blev det tilladt Cand.
mag. William Thalbitzer at disputere for den filosofiske Doktorgrad,
uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. til Skole-
embedsexamen. Fakultetet havde varmt anbefalet hans Andragende,
idet hans videnskabelige Produktion efter Fakultetets Mening rigelig op-
vejede Mangelen ved hans Examen.
2. Andre Afgjorelser.
Ved Skrivelse af 7de Marts 1905 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet det filosofiske Fakultet Bemyndigelse til at tilkalde midlertidig
Docent, Dr. phil. Vold. Vedel til at medvirke ved Fakultetets Examiner,
Bedømmelser af Doktordisputatser og lignende, saaledes at Fakultetet ikke
behøvede i hvert enkelt Tilfælde at indhente Ministeriets Tilladelse.
Fakultetet havde i et, af Konsistorium anbefalet Andragende anført,
at det viste sig, at Antallet af de Studerende, der vilde underkaste sig en
Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie eller
i et af de nyere Sprog med Hovedvægten paa Litteraturhistorie, var i
stadig Stigen, ligesom der ogsaa kunde ventes flere og flere Doktor-
disputatser om herhenhørende Æmner, saa at det vilde være af Betydning
for Fakultetet at have Dr. Vedels dygtige og kyndige Assistance.