Universitetet 1904—1905.
8. Forhøjelse af Cand. mag. Martin Knudsens Honorar for at holde
Forelæsninger og Øvelser i Fysik m. m.
Ved Omordningen af Undervisningen ved de medico-fysiske Øvelser
for de lægevidenskabelige Studerende, jfr. nærmere i det følgende, blev
det paa Finansloven for 1905—1906, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Til-
læg A. Sp. 1043—4(5 og 1053—54, bevilget, at den paa Universitetets Ud-
giftspost 1. d., den samlede Lønninrgssum, hidtil bevilgede Lønning af 900 Kr.
til en Assistent ved de medico-fysiske Øvelser, der havde været tillagt
Cand. mag. M. Knudsen, som var blevet Leder af disse Øvelser, overførtes
til Universitetets Udgiftspost 7. a. 1., til videnskabelige Formaals Fremme,
saaledes at det paa samme Udgiftspost posterede Honorar til Cand. mag.
Knudsen for at holde Forelæsninger over Fysik, ialt 1^00 Kr., blev for-
højet med 900 Kr. for tillige at lede de medico-fysiske Øvelser. Ved kgl.
Resolution af 4de April 1905 blev det bifaldet, at Cand. mag. M. Knudsens
Honorar blev 2500 Kr. aarlig.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til det filosofiske Fakultets Anbefaling meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet ved Skrivelser af 30te September, 18de Oktober
og 6te December 1904 samt 23de Februar, 3die og 7de Marts 1905 hen-
holdsvis 2 og 6 Studerende, der i Sommeren 1904 havde bestaaet Af-
gangsexamen for Studerende, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske
Prøve henholdsvis i Januar og i April 1905.
— I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1886
givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—
86 S. 49, er det blevet tilladt 2 Studerende, der i Sommeren 1904 havde
bestaaet Afgangsexamen for Studerende, paa Grund af indkaldelse til
Militærtjeneste, at indstille sig til den filosofiske Prøve i April 1905 og 2
Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar 1905, at indstille
sig til Prøven i Sommeren s. A.
1 Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet under
Ilte Maj 1905 en Exam. polyt., der agtede at indstille sig til Tillægs-
examen i Henhold til Bekj. af 22de Maj 1874 i Sommeren s. A. og som
havde hørt de filosofiske Forelæsninger, Tilladelse til at indstille sig til
den filosofiske Prøve i samme Sommer.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Den theologiske Embedsexamen.
a. Kgl. Anordn, af 9de Januar 1905 angaaende Ændring i
kgl. Anordn, af 2 5de Juni 1 8 75 om Kvinders Adgang til at
erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet.
Under 10de September 1904 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig det theologiske Fakultets Erklæring over et Andragende fra Student,
Frøken N. N. om, at Ministeriet vilde udvirke Tilladelse til, at hun kunde
stedes til den theologiske Embedsexamen.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
31
Fahdtetet tilstillede under 15de Oktober s. A. Konsistorium en Erklæ-
ring, hvori det udtalte følgende:
Fakultetets Flertal (Professorerne Madsen, Jacobsen, Ammundsen
og Torm) maa anbefale dette Andragende, idet det intet finder at ind-
vende imod, at kvindelige theologiske Studerende faa Adgang til at afslutte
deres Studier med en Prøve af samme Omfang som den, der gjælder for
mandlige theologiske Studerende. Formentlig vil der da ikke være nogen
Grund til at opretholde den særlige Afslutningsprøve i Religion for kvindelige
theologiske Studerende, saa meget mindre som Adgangen til at underkaste
sig en saadan Prøve hidtil aldrig er bleven benyttet. Flertallet tillader
sig da at andrage om, at Ministeriet søger ophævet andet Punktum i § 3
af den kgl. Anordn, af 25de Juni 1875: „Dog skulle kvindelige theologiske
Studerende.....Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet", samt
ophæver den derpaa hvilende Bekj. af 28de Juni 187G.
Et Mindretal (Professor H. Scharling) kan ikke tilraade Ophævelsen af
den hidtil gjældende Bestemmelse, at Kvinder ikke kunne tage theologisk
Embedsexamen, men holder for, at saa længe Kvinder ikke have Adgang
til Officersexamen, er der heller ingen Grund til at give dem Adgang til
Præsteexamen. At den theologiske Embedsexamen maa betragtes som en
saadan, fremgaar af, at det theologiske Studium er ordnet med det For-
maal at give de vordende Præster en videnskabelig theologisk Uddannelse.
Og at den ikke kan betragtes som en blot videnskabelig Prøve, ses deraf,
at kun saadanne kunne indstille sig til den, som ere Medlemmer af den
danske evangelisk-lutherske Folkekirke, medens f. Ex. en Jøde eller Katholik
ikke vil kunne faa Adgang til den. Vil man imidlertid ikke nøjes med
den ved Anordn, af 25de Juni 1875 § 3 og Bekj. af 28de Juni 187G fore-
skrevne videnskabelige Prøve i Religionskundskab for Kvinder, men kræver
lige Adgang for Kvinder og Mænd til theologisk Embedsexamen, da fore-
slaar Mindretallet, at den for Kvinder afholdes paa lignende Maade, som
Fakultetet i Skrivelse af 4de November 1871 har foreslaaet overfor theo-
togiske Studerende af reformert Bekj endelse (jfr. Ministeriets Skrivelse af
19de Januar 1872). Fastholder man derimod, at Kvinder skulle have lige
Adgang med Mænd til theologisk Embedsexamen uden nogen som helst
Forskjel i Examens Afholdelse, da maa man ogsaa være klar over, at det
vil være det første Skridt til at give Kvinder Adgang til Præsteembedet.
Under den stærke Kvindebevægelse, som for Tiden er oppe og som til-
stræber at give Kvinderne lige Ret med Mændene til alle Embedsstillmger,
vil der fra radikal Side saavel i som udenfor Kirken blive arbejdet paa
gjennem Lovgivningsmagten at erhverve Kvinderne Adgang til Præste-
embedet, medens de kirkelige Myndigheder under de højst usikre Forhold,
hvorunder Folkekirken for Tiden befinder sig, ville staa magtesløse og
være ude af Stand til at hindre disse Bestræbelser.
Flertallet maa anse Mindretallets Betænkeligheder for ugrundede.
Den theologiske Embedsexamen er jo ikke blot en Præsteexamen, men
tillige en videnskabelig Afslutningsprøve for theologiske Studerende. At
give Kvinder Adgang til en saadan Examen paa lige Vilkaar med Mænd,
involverer ikke, at der ogsaa gives dem Adgang til de praktiske Stillinger,
32
Universitetet 1904—1905.
for hvilke en saadan Prøve er en af Betingelserne. I)a nyere Lov-
bestemmelser (Lov om højere Almenskoler m. m. af 24de April 1903 § 22,
Lov om Lønninger for Overlærerinder og Lærerinder ved Statens højere
Almenskoler og Sorø Skole og Opdragelsesanstalt af 13de November 1903)
give Kvinder Adgang til Lærerpladser ved Statens Skoler, drejer det sig
her kun 0111 Præsteembedet. Flertallet skal i denne Henseende henvise
til Forhandlingerne i 1875 og 187f> (Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 12 ff. og
f. 1875—70 S. 39 ff.), hvor der var almindelig Enighed om, at kvindelige
theologiske Studerende ikke skulde have Adgang til at bestige Prædike-
stolen, men forskjellige Meninger om, hvorledes en Afslutningsprøve i
Religion burde indrettes, idet f. Ex. Biskop Martensen i en Erklæring af
5te Januar 1876 udtalte, at naar Kvinder overhovedet skulde have Adgang
til at aflægge en Prøve i Religion, vil det være „det eneste værdige for
Videnskaben" at stille de samme Fordringer til Kvinder som til Mænd.
Naar han endvidere udtalte den Forventning, at de eventuelle kvindelige
Theologer „i høj Grad vilde bifalde de strengt videnskabelige Krav", da
synes det foreliggende Tilfælde, som hidtil er det eneste, hvor en Kvinde
har valgt det theologiske Studium, at give denne Opfattelse Medhold.
Konsistorium fremsendte under 10. December 1904 Fakultetets Er-
klæring med følgende Udtalelse:
Et Flertal i Konsistorium skal i Tilslutning til det theologiske
Fakultets Flertal indstille, at kvindelige theologiske Studerende faa Adgang
til at afslutte deres Studier med en Prøve af samme Omfang som den,
der gjælder for mandlige theologiske Studerende, og at i Forbindelse
hermed Bestemmelserne 0111 en særlig Prøve for kvindelige theologiske
Studerende i kgl. Anordn, af 25de Juni 1875 § 3 og Bekj. af 28de Juni
187(i ophæves.
Et Mindretal (Professorerne H. Matzen, H. Scharling, W. Scharling
og T. N. Thiele) kan ikke tiltræde det theologiske Fakultets Flertalsind-
stilling, fordi det formener, at der, naar der gives Kvinder den dem ved
Anordn, af 25de Juni 1875 nægtede Tilladelse til at indstille sig til
theologisk Embedsexamen, derved vil være vakt en Forventning 0111, at
der da ogsaa vil blive indrømmet dem Adgang til de kirkelige Embeder,
hvortil den nævnte Examen aabner Adgang, hvad der utvivlsomt vil
præjudicere den fri Afgørelse af, hvorvidt dette bør være Tilfældet.
Mindretallet maa derfor tilraade, at den ved Anordn, af 1875 paabudte
særlige Religionsprøve for Kvinder fremdeles opretholdes, hvad der jo ikke
udelukker, at dens Indhold og Beskaffenhed af Ministeriet fastsættes
saaledes, at den skal kunne udvise den samme Kundskabsfylde, som den
theologiske Embedsexamen.
Flertallet maa overfor Mindretallets Betragtninger udtale, at det
ikke kan erkjende, at den foreslaaede Ordning paa nogen Maade har
foregrebet Afgjørelsen af Spørgsmaalet 0111 Kvinders Adgang til Præste-
embedet, da overfor dette mange andre Hensyn maa gjøre sig gjældende,
medens den i Forslag bragte Ordning alene har til Hensigt at stille Kvinder
paa lige Trin med Mænd ved Universitetsundervisningen, saaledes at de
ogsaa stedes til samme Afgangsprøve som de mandlige theologiske Studerende.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
33
Under 9de Januar 1905 tilstillede Ministeriet Konsistorium en Gjen-
part af følgende under 30te December 1904 allerhøjst stadfæstede Anordning:
„Vi Christian den Niende......Gjøre vitterligt: Vi ville aller-
naadigst have anordnet følgende Ændring i allerhøjeste Anordning af 25.
Juni 1875 angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret
ved Kjøbenhavns Universitet: Bestemmelsen i Anordningens § 3, 2det
Punktum: „Dog skulle kvindelige theologiske Studerende ikke have Adgang
til at indstille sig til theologisk Embedsexamen eller til at erhverve
akademiske Grader ved det theologiske Fakultet, men deres Studier af-
sluttes ved en særlig Religionsprøve, hvis Indhold og Beskaffenhed fast-
sættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet" — ophæves".
b. Forskj ellige Af gj ør els er.
I Anledning af en Forespørgsel fra Student N. N. om Fakultetets
Stilling til et eventuelt Andragende om Ophævelse af den Bestemmelse,
at den theologiske Embedsexamen kun kan tages af Medlemmer af den
danske Folkekirke, meddelte Fakultet under 15de Oktober 1904 Andrageren,
at det ikke vilde kunne anbefale et Andragende om, at Studerende, der
ikke tilhøre den danske evangelisk-lutherske Folkekirke, skulde kunne
stedes til theologisk Embedsexamen. Derimod var et Flertal i Fakultetet
villigt til, hvis Andrageren maatte ønske det, at tage under Overvejelse,
hvorvidt der helt eller delvis under det theologiske Fakultet maatte kunne
oprettes en rent historisk Prøve i Kristendomskundskab, hvilken Prøve
skulde staa aaben for alle akademiske Borgere uden Hensyn til Tros-
bekjendelse, men som ikke skulde medføre kirkelige Rettigheder.
—	Fakultetet meddelte en Kandidat, der paa Grund af Sygdom
havde maattet forlade den skriftlige Prøve ved den theologiske Embeds-
examen i Vinteren 1904—1905, Tilladelse til paany at indstille sig til
samme Examen i Sommeren 1905. Derimod blev et Andragende fra en
Kandidat, der havde bestaaet Embedsexamen i Vinteren 1904—1905 med
Hovedkarakteren Haud illaud. Udi gr., om Tilladelse til at indstille sig til
Prøve paany i Sommeren 1905, afslaaet af Fakultetet.
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
Et fra Ministeriet modtaget Andragende fra N. N., der i Efteraaret
1903 havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med 72 Points, om
Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve, blev ikke
anbefalet af Fakultetet.
—	Ligeledes blev et fra Ministeriet modtaget Andragende fra N. N.,
der havde bestaaet IV. Klasses Hovedexamen i Sommeren 1904 med 51
Points og en partiel Examen ved Landbohøjskolen i Sommeren 1903, om
Tilladelse til at indstille sig til Fællesprøven ikke anbefalet af Fakultetet.
—	Ved Skrivelse af 9de November 1904 meddelte Ministeriet N. N..
der i Sommeren 1894 havde bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen
med 78^3 Points, Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve
Universitetets Aarbog.	5
34
Universitetet 1904—1905.
i Vinteren 1904—1905, uanset at han i dansk Stil kun havde opnaaet
Karakteren g-^-. Fakultetet havde meddelt Ministeriet, at det efter
Omstændighederne ikke havde noget at erindre imod, at Andragendet
blev bevilget.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 15de og 28de September, 7de No-
vember og 29de December 1904 samt 30te Januar, 10de, 15de, 17de og
27de Februar, 7de Marts, 6te, 24de og 30te Juni samt 3die, 7de og 10de
Juli 1905 er der blevet meddelt Tilladelse til at underkaste sig den
juridiske Fællesprøve: for 6 Studerende i Vinteren 1904—1905,18 Studerende
i Sommeren 1905 og 14 Studerende i Vinteren 1905—1906, uanset at de
havde underkastet sig eller indstillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis
i Sommeren 1904, Vinteren 1904—1905 og Sommeren 1905. Fakultetet
havde anbefalet Ansøgningerne af følgende forskjellige Grunde: indtrædende
Værnepligt. Sygdom før og under Examen, fremrykket Alder i Forbindelse
med økonomiske Vanskeligheder.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
\ ed Skrivelse af 17de Marts 1905 meddelte Ministeriet, efter Fakultetets
Anbefaling, Exam. jur. N. N., der i Vinteren 1904—1905 havde bestaaet
den juridiske Fællesprøve som afsluttende Examen med 72 Points, Til-
ladelse til i Sommeren 1907 at indstille sig til 2den Del af fuldstændig
juridisk Embedsexamen paa Grundlag af den af ham absolverede Examen,
under Forudsætning af at han i Mellemtiden bestod Afgangsexamen for
Studerende samt den almindelige filosofiske Prøve.
—	1 Anledning af et Andragende fra Exam. jur. N. N., der i Vinteren
1904—1905 havde taget den juridiske Fællesprøve, om Tilladelse til efter
ca. 3 Aars Forløb at tage 2den Del af fuldstændig juridisk Examen,
meddelte Fakultetet under 29de Maj 1905 Andrageren, at det stærkt vilde
fraraade Ministeriet at bevilge et saadant Andragende.
—	Et lignende Andragende fra Exam. jur. N. N., der havde bestaaet
den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1905, blev afslaaet af Ministeriet
ved Skrivelse af 4de Juli s. A. Fakultetet havde paa det bestemte fra-
raadet, at Andragendet blev bevilget.
—	I Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet under
13de Juli 1905 Exam. jur. N. N. Tilladelse til i Sommeren 1906 at ind-
stille sig til 2den Del af fuldstændig juridisk P]mbedsexamen, uanset at
det vilde være 2 Aar siden, han absolverede den juridiske Fællesprøve
med 66 Points, under Forudsætning af, at han, der i Sommeren 1905
havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, forinden bestod den alminde-
lige filosofiske Prøve.
—	Fakultetet meddelte ved Skrivelser af 10de September, 18de No-
vember og 1ste December 1904 samt 7de Februar, 25de Marts og 29de
Juni 1905 2 Studerende, der havde taget Fællesprøven i Vinteren 1902—
1903, 2 Studerende, der havde taget samme Prøve i Vinteren 1903—1904,
en Studerende, der havde taget samme Prøve i Sommeren 1902 og 2
Studerende, der havde taget samme Prøve i Sommeren 1904, Tilladelse
til paa Grund af Sygdom først at indstille sig til den juridiske Embeds-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.	35
examens 2den Del henholdsvis i Sommeren 1905, Vinteren 1905—1906,
Vinteren 1905—1906 og Sommeren 1906.
—	Ved Skrivelser af 13de Februar, 14de Marts, 24de Maj, 19de og
26de Juni 1905 meddelte Fakultetet 3 Studerende, der ikke havde bestaaet
Prøven ved Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1904—1905, og 4
Studerende, der ikke havde bestaaet samme Prøve i Sommeren 1905, Til-
ladelse til atter at indstille sig til samme Examen henlioldvis i Sommeren
1905 og i Vinteren 1905—1906.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 17de Februar, 7de Marts,
30te Juni, 7de og 10de Juli 1905 2 Kandidater, der havde underkastet
sig den juridiske Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1904—1905, og 4
Kandidater, der havde underkastet sig samme Examen i Sommeren 1905,
Tilladelse til paany at indstille sig til samme Examen henholdsvis i
Sommeren 1905 og i Vinteren 1905—1906.
c. Den nye juridiske Embedsexamens 1ste Del.
Et Andragende fra Stud. jur. N. N., der havde bestaaet Afgangs-
examen for Studerende i Sommeren 1904, om Tilladelse til at indstille
sig til 1ste Del af fuldstændig juridisk Examen i Sommeren 1905 samtidig
med, eventuelt forinden den filosofiske Prøve blev afslaaet af Ministeriet
ved Skrivelse af 30te December 1904. Fakultetet havde fraraadet, at An-
dragendet blev bevilget.
d. Overgangsexamen i Henhold til Tegl. Anordn, af 1ste December 1902.
Et Andragende fra Stud. jur. N. N., der ikke havde bestaaet denne
Examen i Sommeren 1905, om Tilladelse til paany at indstille til samme
Examen i Vinteren 1905—1906 blev bevilget af Fakultetet ved Skrivelse
af 29de Juni 1905.
e. Statsvidenskabelig Examen.
Kgl. Anordning af 27de December 1904 om Indretningen
af den statsvidenskabelige Examen ved Universitetets rets-
og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 21de Juni 1904 modtog Konsistorium følgende Skrivelse fra
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Da den juridiske Fællesprøve ifølge Bekj. af 4de December 1902
sidste Gang vil blive afholdt i Sommeren 1906, vil dermed Forudsætningen
for den i Anordn, af 20de Februar 1892 omhandlede statsvidenskabelige
Embedsexamen bortfalde og en Revision og eventuel Ændring i nævnte
Anordning er dermed bleven nødvendig. Fakultetet har da fundet det
rettest at benytte denne Anledning til at undergive Anordningen i dens
Helhed en Revision og foreslaar forskjellige Ændringer i samme gjennem-
førte, som de i de forløbne 11—12 Aar indvundne Erfaringer have vist at
være ønskelige og hensigtsmæssige.
Da „Statsvidenskabelig Embedsexamen" (bestaaende af den juridiske
Fællesprøve som 1ste Del og de økonomiske Fag som 2den Del) i den
forløbne Tid kun er bleven tagen af en enkelt Kandidat, synes der ikke
at være tilstrækkelig Grund til at opretholde den ved en Omdannelse
5*
Universitetet 1904—1905.
efter de forandrede Forhold ved juridisk Examen, og Fakultetet indstiller
derfor, at den afholdes sidste Gang i Sommeren 1906 og derefter bortfalder.
Ogsaa de Forudsætninger, der ligge til Grund for Oprettelsen af
den „økonomisk-statistiske Examen", have vist sig ikke ganske at svare
til \ irkeliglieden. Den Valgfrihed med Hensyn til de enkelte Fag, hvor-
efter Examen kunde sammensættes paa flere Maader, er derfor efterhaanden
bleven mere indskrænket (jfr. Bekj. af 20de Maj 1890) og Studiet har af
sig selv formet sig til en saadan større Ensformighed med forholdsvis
smaa Afvigelser, at der synes al Grund til igjen at støbe den i noget
fastere Form og nærmest indskrænke Valgfriheden til kun at gjælde de
to Hovedfag, Økonomi og Statistik. Samtidig anses det for rigtigst at
styrke den juridiske Del af Studiet noget mere, da det har vist sig, at de
fleste Kandidater søge ind i Administrationens forskjellige Grene og der i
disse haves Brug for en noget videregaaende Uddannelse, end der i Øje-
blikket opnaas. Da denne Examen fremtidig bliver den eneste stats-
videnskabelige Examen, maa det anses for rigtigst atter at tillægge den
denne Betegnelse, saa meget mere som der fra de Kandidater, der have
taget økonomisk-statistisk Examen og som nu ifølge Anordn, af 1892 be-
nævnes Cand. mag., er fremkommet Andragende om, at den ældre Be-
tegnelse maa blive gjenoptagen. Fakultetet mener dog, at der ingen
Grund vil være til at gjenoptage selve Betegnelsen: Cand. polit., men at
de — i Lighed med, hvad der er bestemt med Hensyn til Doktorgraden —
bør kaldes: Kandidater i Statsvidenskab (statsvidenskabelige Kandidater).
De Ændringer, som foreslaas gjennemførte i Studiet og Examen ere
da nærmest følgende:
1.	For de økonomiske Fags Vedkommende: Finansvidenskab, der
hidtil har udgjort en Del af Økonomiens Politik, foreslaas udskilt herfra
og tilsammen med dansk Stats- og kommunal Finansstatistik, der nu
udgjør en Del af „Danmarks Statistik", gjort til et selvstændigt Fag,
hvori der dog ved Examen kun holdes mundtlig Prøve. Derhos bortfalder
Friheden til at vælge imellem statsvidenskabelig Encyklopædi og politisk
Historie, da Kundskab til begge disse Fag maa anses for ønskelig.
2.	For de juridiske Fags Vedkommende: Almindelig Retslære op-
hører at være Examensfag, da det for de statsvidenskabelige Studerende
tildels erstattes af Økonomiens Politik og derhos ved den bestaaende
Valgfrihed kun i ringe Omfang har været valgt. Derimod bliver de tre
resterende juridiske Fag obligatoriske, men med følgende Omfordeling af
Stoffet: Næringsret udskilles fra „Formue- og Næringsret" og henlægges
under Statsret, der nu omfatter „dansk Forfatningsret samt Grundtrækkene
af Stats- og Kommunalforvaltningen". For at Forvaltningsretten imidlertid
kan komme mere til sin Ret, end Tilfældet hidtil har været, eftersom
dette Fag maa anses for særlig vigtigt for dem, der søge ind i Administra-
tionen, foreslaas Faget opløst i to Examensfag: „dansk Statsforfatningsret"
og „dansk Statsforvaltningsret med et Omrids af Næringsretten", dog
saaledes, at der i et af dem kun aflægges mundtlig Prøve.
Da „Formue- og Næringsret" ogsaa hidtil har medtaget nogle Grund-
træk af Civilrettens andre Afsnit, anses det for rettest at give dette Ud-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
37
tryk i selve Fagets Betegnelse. Det foreslaas derfor betegnet saaledes:
„Dansk borgerlig Ret, med noget mere indgaaende Kjendskab til enkelte
Afsnit efter Fakultetets nærmere Anvisning".
3.	Da Indøvelsen i den statistiske Metliode og Uddannelsen af
Evnen til paa egen Haand at foretage statistiske Undersøgelser har vist
utilstrækkelig ved den nu foreskrevne Deltagelse i Laboratoriets Øvelser,
foreslaas denne udvidet til at skulle finde Sted 2 Gange (i Stedet for 1
Gang) ugentlig henholdsvis i et eller (for de statistiske Studerende) to
Halvaar, dog saaledes, at de økonomiske Studerende skulle have deltaget
i mindst 60, de statistiske i mindst 100 Øvelser å 3 Timer.
4.	Da det nu saakaldte „Speciale" har vist sig at friste de Studerende
til noget at forsømme de øvrige Dele af Faget, forslaas det, at den deri
nu foreskrevne skriftlige Hovedopgave ikke bindes til dette Speciale,
hvorhos Tiden for dens Udarbejdelse foreslaas indskrænket til 8 Timer.
Derimod foreslaas det, for at fremkalde en noget større Fordybelse
1	det juridiske Studium, at der — i Stedet for som hidtil kun 1 — gives
2	skriftlige Gpgaver, 1 i dansk borgerlig Ret og 1 i de andre juridiske
Fag efter Fakultetets Valg i hvert enkelt Tilfælde. For den førstnævnte
gives en særskilt Karakter, der ikke bliver at sammenregne med Karakteren
for den mundtlige Prøve i samme Fag. For samtlige skriftlige Prøver
indrømmes en Tid af 4 (i Stedet for nu 3) Timer.
5.	I Overensstemmelse med, hvad der nu er fastsat fra de juridiske
Examiner, foreslaas Karaktererne fra de skriftlige Prøver i Nationaløkonomi
ikke sammenregnede med Karaktererne fra de mundtlige Prøver i samme
Fag, men derimod sammenregnede til 1 fælles skriftlig Karakter. Der
vil saaledes ialt for Hovedfaget Nationaløkonomi blive givet 4 Karakterer,
2 for de skriftlige og 2 for de mundtlige Prøver. Dertil kommer 4
Karakterer for de øvrige økonomisk-statistiske Fag (Finansvidenskab, Stati-
stikens Theori, Danmarks Statistik og Statsvidenskabelig Encyklopædi).
For de juridiske Fag gives 5 Karakterer (deraf 1 for skriftlig Prøve alene)
og for politisk Historie 1 — ialt 14 Karakterer.
6.	Den ved Bekj. af 14de December 1902 ved de juridiske Examiner
indførte Karakterberegning foreslaas anvendt ogsaa for statsvidenskabelig
Examen, og da Antallet af Karakterer bliver det samme, ville Reglerne
for Hovedkarakterens Beregning ligeledes blive fælles.
7.	Bestemmelserne om en statsvidenskabelig Tillægsexamen for
juridiske Kandidater i Anordn, af 20de Februar 1892 § 5 foreslaas om-,
ændrede, saa at de bringes i Overensstemmelse med de foranstaaende
Forslag.
Det bemærkes, at samtlige disse Forslag have været forhandlede
med de to statsvidenskabelige Censorer, som fuldt ud have givet dem deres
Tilslutning.
I Henhold til alt foranstaaende tillader man sig hermed at frem-
sende et Udkast til en Anordning om Indretningen af statsvidenskabelig
Examen, for hvilken man herved ærbødigst andrager det høje Ministerium
om at udvirke kongelig Stadfæstelse.
Fakultetet maa dog herved bemærke, at det vil være en Forudsætning
38
Universitetet 1904—1905.
for Planens fuldstændige Gjennemførelse, at Docent P. Johs. Jørgensen
fremdeles forbliver knyttet til Fakultetet, da det ellers ikke for dets
juridiske Medlemmer, til hvilke — og særlig Statsretslæreren Professor
H. Matzen — Gjennemførelsen af den nye juridiske Examensordning
stiller saa store Krav, vil blive muligt at gjennemføre den her foreslaaede
Deling af dansk Statsret i to Fag.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 28de Juni 1904 til Kirke- og
Undervisningsministeriet Fakultetets Forslag, der i det væsentlige var
overensstemmende med den stadfæstede Anordning.
\ ed Skrivelse af 30te December 1904 tilstillede Ministeriet Expl. af
Kgl. Anordning af ^7 de s. il/, om Indretning af den statsvidenskabelige
Exanxen ved Universitetets rets- og statsvidenskabenge Fakultet.
I.
§ 1.
Den i Anordning af 20de Februar 1892 §§ 1—5 omhandlede stats-
videnskabelige Embedsexamen afholdes sidste Gang i Sommeren 1906 og
bortfalder derefter. Den i samme Anordnings § 1 og §§ 6—9 omhandlede
„økonomisk-statistiske Examen" bliver fra samme Tid at betegne som
„statsvidenskabelig Examen" og afholdes fremtidig i Overensstemmelse med
de nedenfor givne Bestemmelser, første Gang i Vinteren 1906—1907.
Den, der har bestaaet denne Examen, betegnes som Kandidat i
Statsvidenskab og har den i Bekjendtgjørelse af 10de Juni 1851 § 5,
første Punktum, statsvidenskabelige Kandidater indrømmede Adgang til
saadanne Embeder i og under de forskjellige Ministerier, med Hensyn til
hvilke den af ham erhvervede juridiske Kundskab maa anses for fyldest-
gjørende, herunder dog ikke medregnet Embeder, for hvis Opnaaelse
„fuldstændig juridisk Embedsexamen" er gjort til Betingelse, ej heller
Retsskriverembeder og Sagførerstillinger. Fremdeles giver denne Examen
dem, der have erholdt første Karakter, Adgang til at erhverve akademiske
Grader.
De, der have bestaaet „økonomisk-statistisk Examen" i dens nuværende
Form, skulle fremtidig være berettigede til at betegne sig som statsviden-
skabelige Kandidater.
II.
§ 2.
Statsvidenskabelig Examen omfatter følgende Fag: 1. National-
økonomiens Theori, 2. Nationaløkonomiens Politik, 3. Finansvidenskab
(derunder dansk Stats- og kommunal Finansstatistik), 4. Danmarks Statistik,
5. Statistikens Theori, 6. statsvidenskabelig Encyklopædi, 7. politisk Historie,
8. dansk borgerlig Ret i Oversigt med noget mere indgaaende Kjendskab
til enkelte Afsnit efter Fakultetets nærmere Anvisning, 9. dansk Stats-
forfatningsret, 10. dansk Statsforvaltningsret (derunder et Omrids af
Næringsretten), 11. Folkeret.
Examen afholdes 2 Gange om Aaret. Betingelserne for at under-
kaste sig denne Examen ere de samme som hidtil i Henhold til Plakat
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
39
10de August 1848. Den, der vil underkaste sig Examen, maa fremlægge
Attest fra vedkommende Professor om regelmæssigt og stadigt at have
deltaget i det statistiske Laboratoriums Øvelser i det nedenfor angivne
Omfang.
§ 3.
Som Hovedfag betragtes enten Nationaløkonomi eller Statistik efter
Kandidatens Valg. Vælges Nationaløkonomi til Hovedfag, maa Kandidaten
have læst enten et engelsk, et tysk eller et fransk Systemværk efter
Fakultetets nærmere Anvisning. Dernæst maa et af de af Fakultetet
nærmere angivne Hovedafsnit af Økonomien studeres ved Læsning af de
af Fakultetet for hvert enkelt Afsnit anviste Bøger; det paagjældende
Afsnit maa opgives i hans Petitum. Det statistiske Laboratoriums Øvelser
maa han have besøgt regelmæssigt mindst 2 Gange ugentlig, 3 Timer hver
Gang, i ét Halvaar samt yderligere saa mange Gange, at han har deltaget
i 60 Øvelser å 3 Timer.
Vælges Statistik til Hovedfag, maa Kandidaten godtgjøre et særligt
Kjendskab til Statistikens Theori og Sandsynlighedsberegning, saaledes at
han tillige har gjort sig bekjendt med nogle Værker af fremragende
statistiske Forfattere efter Fakultetets nærmere Anvisning. Det statistiske
Laboratoriums Øvelser maa han have besøgt regelmæssigt mindst 2 Gange
ugentlig, 3 Timer hver Gang, i to Halvaar, samt yderligere saa mange
Gange, at han har deltaget i 100 Øvelser å 3 Timer.
Danmarks Statistik omfatter de i Falbe Hansen og Scliarling's Haand-
bog 1ste—3die Bind omhandlede Æmner.
Til statsvidenskabelig Encyklopædi henregnes en Oversigt over de
vigtigste Theorier med Hensyn til Staten og om Samfundets Bygning og
Livsforhold (Sociologi) samt en Udsigt over de statsretlige Forhold og
deres Udvikling i de vigtigste Lande (Statskundskab.)
Politisk Historie omfatter den nyere Historie siden 1789.
I dansk Statsforfatningsret og Folkeret forudsættes samme Kund-
skabsfylde som ved „fuldstændig juridisk Embedsexamen". Dansk Stats-
forvaltningsret omfatter Grundtrækkene af Stats- og Kommunalforvaltningen
samt et Omrids af Næringsretten.
§ 4.
Statsvidenskabelig Examen bestaar af en skriftlig og en mundtlig
Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives to Opgaver i Nationaløkonomi, til
hvis Besvarelse indrømmes en Tid af 4 Timer til hver, samt en Opgave i
Statistik, hvortil indrømmes 4 å 6 Timer efter Fakultetets nærmere Be-
stemmelse i hvert enkelt Tilfælde. Endvidere gives en Opgave i dansk
borgerlig Ret samt i et af de andre juridiske Fag efter Fakultetets
nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde; til disse Opgavers Be-
svarelse indrømmes 4 Timer til hver.
Derhos gives i det af Kandidaten valgte Hovedfag en større skriftlig
Opgave til Besvarelse i Laboratoriet med Benyttelse af de til Raadiglied
staaende litterære Hjælpemidler, undtagen danske Lære- og Haandbøger
eller Kollegiehæfter i det paagjældende Fag samt andre af Fakultetet ud-
trykkeligt udpegede Værker; til Besvarelsen indrømmes 8 Timer.
40
Universitetet 1904—1905.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, for saa vidt
de ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkeligt
forberedte og modne, omfatter de i § 2 nævnte 11 Fag.
§ 5;
For den større skriftlige Opgave i Hovedfaget samt for den skriftlige
Opgave i dansk borgerlig Ret gives særskilte Karakterer, hvorhos de to
Karakterer for skriftlige Udarbejdelser i Økonomiens Theori og Politik
sammenregnes til 1 Karakter. Karaktererne for de andre skriftlige Ud-
arbejdelser sammenregnes med Karaktererne for den mundtlige Prøve i
samme Fag til 1 Karakter for hvert af disse. For hvert af de øvrige Fag
gives ved den mundtlige Prøve 1 Karakter.
lait gives altsaa 14 Karakterer. Karakterberegningen foregaar efter
de i Bekjendtgjøreise af 4de December 1902 om de juridiske Examiner
II. A. 1ste Membrum givne Kegler saaledes, at der gives følgende Hoved-
karakter :
„Laudabilis et quidem egregie", naar de 14 Karakterer tilsammen
udgjøre mindst en Talværdi af 206;
„Laudabilis", naar de tilsammen udgjøre mindst 104;
„Haud illaudabilis Imi gradus", naar de tilsammen udgjøre mindst
146, og
„Haud illaudabilis IIdi gradus", naar de tilsammen udgjøre mindst 113.
Den, som ikke opnaar mindst 113 Points eller som i et Fag erholder
Nul, anses for umoden.
ni.
§ 6.
Den de juridiske Kandidater, som have bestaaet Examen i den ved
Anordning af 26de September 181)0 fastsatte Form, ved Anordning af
20de Februar 181)2 givne Adgang til at blive statsvidenskabelige Kandidater
vedbliver paa de der fastsatte Vilkaar indtil Udgangen af 1910; dog skal
til Hovedkarakter „Laudabilis" udkræves, at der i to af de statsviden-
skabelige Fag erholdes Karakteren „Laudabilis", i det tredie mindst
Haud illaudabilis.
Den, der har taget „fuldstændig juridisk Embedsexamen" efter An-
ordning af 1ste December 1902 med Hovedkarakter „Laudabilis", kan
blive statsvidenskabelig Kandidat ved at tage en Tillægsexamen i de 6
økonomisk-statistiske Fag efter samme Hegler som foran. Som Hoved-
karakter erholder han
„Laudabilis et quidem egregie", naar de for disse 6 Fag givne 8
Karakterer tilsammen udgjøre mindst 118,
„Laudabilis", naar de tilsammen udgjøre mindst 94,
„Haud illaudabilis Imi gradus", naar de tilsammen udgjøre mindst 84.
Den, som ikke erholder mindst 84 Points eller i et enkelt Fag erholder
Nul, anses for umoden.
IV.
§ 7.
De statsvidenskabelige Censorer medvirke efter de hidtil gjældende
Regler.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
41
§ 8.
Den, der indstiller sig til „statsvidenskabelig Examen", har at erlægge
en Kjendelse af 16 Kroner, der fordeles saaledes: 4 Kr. til Universitetets
Kasse, 4 Kr. til Dekanus, 4 Kr. til Notarius og 4 Kr. til Universitets-
pedellerne til lige Deling.
Den juridiske Kandidat, der indstiller sig til Tillægsexamen, erlægger
en Kjendelse af 8 Kr., der fordeles i samme Forhold.
§ 9.
Hvor ikke andet i denne Anordning er bestemt, har det fremdeles
sit Forblivende ved de hidtil gjældende almindelige Regler for Embeds-
examiner og de særlige Regler for de under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet hørende Examiner.
§ 1°.
Kirke- og Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de Be-
stemmelser, der iøvrigt maatte være nødvendige til Cljennemførelsen af
denne Anordning.
f. Økonomisk-statistisk Examen.
Ved Skrivelse af 24de Juni 1905 meddelte Ministeriet, efter Fakultetets
Anbefaling, efter Omstændighederne 2 Studerende Tilladelse til uanset
Bestemmelserne i Anordn, af 27de December 1904 om Indretningen af
den statsvidenskabelige Examen at indstille sig til den økonomisk-statistiske
Examen i Vinteren 1906—1907.
— I Anledning af en Forespørgsel, om en Officer uden ældste
Klasses Afgangsexamen skulde tage Filosofikum for at kunne indstille sig
til de statsvidenskabelige Examina, meddelte Fakultetet under 31te Oktober
1904, at den filosofiske Prøve udfordredes som Betingelse for at kunne
indstille sig.
g. Andre Afgjørelser.
Efter at de Tilsynsførende ved de juridiske Examiner i Skrivelse af
2den December 1903 til Fakultetet havde ansøgt om, at det for Tilsyns-
førelsen fastsatte Vederlag af 1 Kr. pr. Time maatte blive forhøjet til
P/2 a 2 Kr. pr. Time, tilskrev Fakultetet blandt andet under Henvisning
til, at en Imødekommen af Andragendet ventelig vilde drage lignende An-
dragender efter sig for de andre Fakulteters Vedkommende, Konsistorium,
som derefter indhentede Erklæring fra Universitetets Kvæstor.
Kvæstor oplyste, at Betalingen ved Konsistoriums Skrivelse af 14de
September 1844 for Opsynet ved samtlige Embedsexaminer og Præliminær-
examen blev bestemt til 3 Mark i Timen for hver Opsynshavende. Med
denne Bestemmelse som Udgangspunkt var Betalingen for Opsyn 1 Kr.
Timen, foruden ved samtlige Embedsexaminer ved Universitetet, tillige
ved Magisterkonferenser, Tillægsexamen for Theologer efter Anordn, af
1ste Juli 1872 og Tillægsexamen ifølge Bekj. af 22. Maj 1874. Under
Hensyn til at det ved de juridiske Examiner fandtes ønskeligt, at Tilsynet
bestod af ældre Kandidater, som ikke vexlede for hyppigt, ansaa Kvæstor
det for rettest, at Betalingen forhøjedes til 1 Kr. 50 Øre, medens den
Universitetets Aarbog.
42
Universitetet. 1904—1905.
fastsatte Betaling for Eftersyn af Lovsamlinger m. m. inden den skriftlige
Examens Begyndelse som hidtil vilde kunne udredes med 50 Øre pr.
Examinand. Da der ved de øvrige Universitetsexaminer ikke forlangtes,
at de Tilsynshavende skulde have Embedsexamen, men dog at disse vare
Mænd, der ved Alder og Øvelse i Opsyn gav Sikkerhed for deres Paa-
lidelighed, syntes en Forhøjelse ogsaa ønskelig for dem fra 1 Kr. til
1 Kr. 25 Øre 1 imen. V ed den almindelige Forberedelsesexamen syntes
Betalingen at være fyldestgjørende, da der var et rigeligt Tilbud om Be-
sørgelse af Opsynet og Fordringerne til de Opsynshavende her stillede sig
uden Krav paa særlige Egenskaber hos dem.
Konsistorium sluttede sig til Kvæstors Erklæring, dog med Bemærk-
ning, dels at det ligesaa vel ved de statsvidenskabelige som de juridiske
Ex am i n er fandtes ønskeligt, at Tilsynet bestod af ældre Kandidater, der
ikke skiftede for hyppigt, dels at det, naar Betalingen ikke blev forhøjet
for Tilsynet ved den almindelige Forberedelsesexamen, ikke fandt Grund
til at forhøje den for Tilsynet ved Universitetets Tillægsexaminer, ved
hvilken man benyttede det samme Personale som ved Forberedelsesexamen.
Konsistorium tilføjede, at det ansaa det for ønskeligt, at Forhøjelsen
kunde indtræde for Examinerne for Vinteren 1904—1905.
Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 23de No-
vember 1904 „at Betalingen for Opsynet ved Universitetets juridiske og
statsvidenskabelige Examiner forhøjes fra 1 Kr. Timen til 1 Kr. 50 Øre
Timen og at Betalingen for Opsynet ved Universitetets øvrige Embeds-
exaniiner samt Magisterkonferenser forhøjes fra 1 Kr. Timen til 1 Kr.
25 Øre." Ministeriet bifaldt derhos, at Forhøjelse indtraadte allerede for
Examinerne for Vinteren 1904—1905.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Obligatoriske Øvelser i Ti treran al //se.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under
15de Februar 1905 en Skrivelse fra Professor chemiæ, Dr. phil. E. Petersen,
hvori denne foreslog, at der indførtes obligatoriske Øvelser i Titreranalyse
paa Universitetets kemiske Laboratorium for lægevidenskabelige Studerende,
som agtede at indstille sig til den lægevidenskabelige Embedsexamens
1ste Del.
Professor Petersen udtalte i Skrivelse af 21de Januar s. A., at der
ifølge den vedtagne Studieplan for Fagene til 1ste Del af den lægeviden-
skabelige Embedsexamen var bestemt til praktiske Øvelser i Universitetets
kemiske Laboratorium i 2det Semester 2 Dage, i 3die Semester 3 Dage
og i 6te Semester 1 Dag ugentlig, hver Dag i 3 Timer. Denne Tid, der
var tænkt anvendt til Indøvelse i den kvalitative uorganiske Analyse, i
hvilken der ved Examens 1ste Del afholdtes en Prøve, var til dette For-
maal ret rigelig, navnlig med de Lettelser i Fordringerne, som han havde
ment det rimeligt og hensigtsmæssigt at indføre. Den kvalitative Analyse
havde overvejende propædeutisk Betydning og kunde i den Henseende
vanskeligt erstattes af andre Øvelser. Derimod vilde det vel fortrinsvis
være den kvantitative Titreranalyse, af hvis Methoder Medicinerne senere
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
43
vilde kunne gjøre praktisk Anvendelse, og han havde derfor paatænkt fra
Begyndelsen af Efteraarshalvaaret 1905 at benytte den ene af de 3 Dage
ugentlig, der var fastsat for Studerende i 3die Semester, til et Øvelses-
kursus i de almindeligste titreranalytiske Methoder. Da det imidlertid
næppe vilde være hensigtsmæssigt at indrette en Prøve i dette Fag, mente
han, at det vilde være nødvendigt, at det paatænkte Kursus i Titreranalyse,
der altsaa ikke for de Studerende vilde beslaglægge mere Tid, blev
obligatorisk saaledes, at de, der vilde indstille sig til 1ste Del af medicinsk
Embedsexamen, maatte præstere Attest for at have gjennemgaaet paa
Laboratoriet det nævnte Kursus. Han foreslog derfor Fakultetet at for-
anledige, at en til ovenstaaende Forslag svarende Ændring indførtes i de
for 1ste Del af medicinsk Embedsexamen gjældende Anordninger saaledes,
at denne Ændring første Gang traadte i Kraft for dem, der indstillede
sig til Examen i Sommeren 1907. Det paatænkte Kursus vilde antagelig
kunne tilendebringes i ét Halvaar — Efteraarshalvaaret — med en Dag
ugentlig, ialt ca. Ifi Dage, hver Dag 3 Timer.
Fakultetet bemærkede, at det — efter en Undersøgelse af Forslagets
Rækkevidde og de Følger, som dets Gjennemførelse vilde kunne have for
de Studerendes Uddannelse og Studium — fuldt ud kunde tiltræde Pro-
fessor Petersens Anskuelse om Hensigtsmæssigheden af en Forandring
som den foreslaaede, om hvis Betydning Fakultetet fremsatte følgende
Oplysninger. Efter den nye Examensordning blev ved Universitetet af-
holdt to praktisk-kemiske Øvelseskursus for Studerende, som agtede at
indstille sig til lægevidenskabelig Embedsexamens 1ste Del. Det ene af
disse Kursus — Øvelser i fysiologisk Kemi paa Universitetets fysiologiske
Laboratorium — indbefattede Øvelser i Titreranalyse. Dette Kursus var
obligatorisk, idet de Studerende ved Indtegningen til Embedsexamens
1ste Del skulde præstere Attest for at have frekventeret det. Yed det
andet praktisk-kemiske Øvelseskursus, som afholdtes paa Universitetets
kemiske Laboratorium, erholdt de Studerende Uddannelse i kvalitativ
uorganisk Analyse, i hvilken Dieiplin de underkastedes praktisk Prøve ved
Embedsexamens 1ste Del. Den til dette sidstnævnte Kursus ifølge den
nye Studieplan ansatte Tid maatte, navnlig efter at Professor Petersen
havde fundet det rimeligt og hensigtsmæssigt at indføre Lettelser i do
stillede Fordringer, anses for at være saa rigelig beregnet, at den vilde
være tilstrækkelig til ogsaa at kunne benyttes til Øvelser i Titreranalyse.
Det vilde være af megen Betydning, hvis disse Øvelser blev henlagte til
de praktisk-kemiske Øvelser paa Universitetets kemiske Laboratorium, idet
de her vilde kunne foregaa under langt bedre Arbejdsbetingelser end paa
Universitetets fysiologiske Laboratorium, hvor de som omtalt nu afholdtes
ved Kurset i fysiologisk Kemi. Gjennemførelsen af Professor Petersens
Forslag blev saaledes i Virkeligheden at betragte som en særdeles be-
tydningsfuld Ompostering af en Del Øvelser fra det fysiologisk-kemisk
Kursus til de kemiske Øvelser paa Universitetets kemiske Laboratorium —
en Foranstaltning, som desuden vilde medføre en Besparelse i Tid for de
Studerende, idet den vilde kunne gjennemføres, uden at den til de sidst-
nævnte Øvelser nødvendige Tid blev forlænget, samtidig med at den til
6*
44
Universitetet 1904—1905.
(le obligatoriske fysiologisk-kemiske Øvelser ansatte Tid blev forkortet med
et Antal Timer, der svarede til det, Uddannelsen i Titreranalyse krævede.
Da der ved de anførte Grunde ved Forslagets Gjennemførelse vilde kunne
opnaas en værdifuld Forbedring af de Studerendes Undervisning, samtidig
med, at de Studerendes Tid blev beslaglagt i mindre Omfang, anbefalede
Fakultetet varmt, at Forslagets praktiske Gjennemførelse snarest maatte
søges udvirket saaledes, at obligatoriske Øvelser i Titreranalyse i Over-
ensstemmelse med Forslaget 1ste Gang kunde afholdes paa Universitetets
kemiske Laboratorium i Efteraarshalvaaret 1905, og at Attest for at have
gjennemgaaet Øvelserne 1ste Gang kunde afkræves de Studerende, som ind-
stillede sig til lægevidenskabelig Embedsexamens 1ste Del i Sommeren 1907.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 31te Maj 1905 til Ministeriet, at
der til l ddannelse af de Studerende, som agtede at indstille sig til 1ste
Del af den ifølge Anordn, af 14de Juli 1902 omordnede lægevidenskabelige
Embedsexamen, blev afholdt 2 praktisk-kemiske Øvelseskursus, Det ene af
disse Kursus — Øvelser i fysiologisk Kemi paa det fysiologiske Labora-
torium — indbefattede Øvelser i Titreranalyse. Dette Kursus var ifølge
§ 2 i fornævnte Anordning obligatorisk, idet de Studerende ved Indteg-
ningen til Embedsexamens 1ste Del skulde præstere Attest for at have
frekventeret det. Ved det andet praktisk-kemiske Øvelseskursus, som af-
holdtes paa Universitetets kemiske Laboratorium, erholdt de Studerende
Uddannelse i uorganisk kvalitativ Analyse, i hvilke Disciplin de under-
kastede sig praktisk Prøve ved Embedsexamens 1ste Del. Det lægeviden-
skabelige Fakultet anbefalede det af Professor E. Petersen fremsatte For-
slag om, at Uddannelse i Titreranalyse blev henlagt til de praktisk-kemiske
Øvelser paa Universitetets kemiske Laboratorium. Uddannelsen vilde her
kunne foregaa under langt bedre Arbejdsbetingelser end paa det fysiologiske
Laboratorium. Professor Petersen oplyste derhos, at den Tid, der efter
den nye Studieplan var ansat til de Studerendes Uddannelse i uorganisk
kvalitativ Analyse maatte anses for at være saa rigelig, at den vilde være
tilstrækkelig til ogsaa at kunne benyttes til Øvelser i Titreranalyse, hvilke
det ifølge Professor Petersens og Fakultetets overensstemmende Opfattelse
vilde være nødvendig at gjøre obligatoriske, saaledes at de Studerende for
at kunne indstille sig til lægevidenskabelig Embedsexamens 1ste Del
maatte præstere Attest for at have gjennemgaaet disse Øvelser. Gjennem-
førelsen af Forslaget betragtedes af Fakultetet som en særdeles betyd-
ningsfuld Ompostering af en Del Øvelser fra det fysiologisk-kemiske
Kursus til de kemiske Øvelser paa Universitetets kemiske Laboratorium,
og denne Foranstaltning vilde medføre en Besparelse i Tid for de Studerende,
idet den vilde kunne gjennemføres, uden at den til sidstnævnte Øvelser
nødvendige Tid blev forlænget, samtidig med at den til de obligatoriske
fysiologisk-kemiske Øvelser ansatte Tid blev forkortet med et Antal Timer,
der svarede til det Uddannelsen i Titreranalyse krævede.
Ved Skrivelse af 9de Juni 1905 bifaldt Ministeriet, „at der i det i Hen-
hold til Anordn, af 14de Juli 1902 for de medicinske Studerende indrettede
obligatoriske Kursus i fysiologisk Kemi sker den Ændring, at Øvelserne i
Titreranalyse, der hidtil, i Forbindelse med de øvrige Øvelser i fysiologisk
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
45
Kemi, have været afholdte paa Universitetets fysiologiske Laboratorium,
fremtidig henlægges til de praktisk-kemiske Øvelser paa Universitetets
kemiske Laboratorium, dog saalcdes, at den til de sidstnævnte Øvelser
anvendte Tid ikke derved forlænges". Ministeriet tilføjede, at de obligatoriske
Øvelser i Titreranalyse 1ste Gang kunde afholdes paa Universitetets kemiske
Laboratorium i Efteraarshalvaaret 1905, og at Attest for at have gjenneni-
gaaet Øvelserne 1ste Gang afkrævedes de Studerende, der indstillede sig
til den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del i Sommeren 11)07.
b. Lægevidenskabelig Embedsexamen.
Fakultetet meddelte under 7de Februar 1905 en Student, der havde
indmeldt sig til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i
Januar s. A., men som efter Afmeldingsfristens Udløb maatte trække sig
tilbage paa Grund af Sygdom, Tilladelse til at indstille sig til samme
Kxamen i Sommeren s. A.
— Ved Skrivelse af 19de Juni s. A. meddelte Ministeriet en Student,
der havde indtegnet sig til 2den Del af den lægevidenskabelige Embeds-
examen i Sommeren s. A., men som ved Sygdom blev forhindret i at gaa
op til Examen, Tilladelse til at indstille sig til samme Examen i Vinteren
1905—1906.
c. Andre Afgjørelser.
I Anledning af en Fakultetet fra Kirke- og Undervisningsministeriet
sendt Forespørgsel fra den japanske Regjering gjennem dets herværende
Konsul om, hvilke Betingelser og hvilken Examen der krævedes, for at
en Japaner kunde erhverve jus practicandi som Læge i Danmark, paa
Island, Færøerne og i de danske Kolonier, udtalte Fakultetet i Skrivelse
af 9de September 1904, at det med Hensyn til Japaneres Ret til at udøve
Lægepraxis i Danmark, paa Island, Færøerne og i de danske Kolonier,
skulde henvise til de gjældende Bestemmelser, ifølge hvilke det krævedes,
at Udlændinge for at kunne erholde jus practicandi overalt i Danmark
og de danske Besiddelser maatte have bestaaet lægevidenskabelig Embeds-
examen ved Kjøbenhavns Universitet med 1ste Karakter (jfr. Kane. Plakat
af 28de Januar 1840). Der syntes ikke at foreligge nogen Bestemmelse
(jfr. Lov om Oprettelse af en Lægeskole ved Reykjavik af Ilte Februar
1876, samt Reglement for samme Skole af 9de August 1876 og 26de Juni
1899) om, at Afgangsexamen ved Lægeskolen i Reykjavik ikke gav Ud-
lændinge samme Ret som danske Undersaatter til at udøve Lægevirksom-
hed paa Island, og Fakultetet kunde derfor ikke skjønne rettere end, at
en Udlænding, der søgte Ret til at praktisere paa Island — et Tilfælde
der rigtignok ingensinde var forekommet — vilde kunne erhverve sig
denne Ret ved at bestaa Examen ved nævnte Lægeskole. For at udøve
Lægevirksomhed paa de vestindiske Øer maatte en Udlænding almindeligvis
opfylde de samme Betingelser som en Læge i selve Kongeriget, men
Øernes Guvernør var dog under særlige Forhold (Epidemier, Mangel paa
Læger) berettiget til, under Forbehold af Finansministeriets Approbation,
foreløbig at tildele fremmede Læger jus practicandi, naar de godtgjorde
Universitetet 1904—1905.
at være prøvede ved ansete fremmede Universiteter (jfr. kgl. Resol. af
25de September 1872 og Finansministeriets Skrivelse af 3die Marts 188(5).
Da Fakultetet ikke fandt Grund til, at Japanere skulde stilles anderledes
end andre fremmede Nationer med Hensyn til at erholde jus practicandi
her i Landet, maatte Fakultetet anse det for rigtigt, at Japanere, der
vilde erhverve sig denne Ret, i alle Henseender underkastedes de anførte
Bestemmelser. Den japanske lægevidenskabelige Examen kunde saaledes
hverken træde i Stedet for Lægeexaminerne ved Kjøbenhavns Universitet
eller ved Lægeskolen i Reykjavik, ligesom japanske Læger, der ikke havde
taget Lægeexamen ved Kjøbenhavns Universitet, kun under ganske særlige
Forhold vilde kunne erholde Tilladelse til Lægepraxis paa de vestindiske
Øer. Ifolge 1 niversitetets Retsregler var Examenssproget ved alle Examiner
Dansk, og Fakultetet kunde ikke tinde nogen Anledning til, at denne
Regel skulde fraviges overfor Examinander fra Japan.
— I Anledning af en Forespørgsel fra Dr. Placzek i Berlin om Rets-
medicinens historiske l dvikling ved Kjøbenhavns Universitet meddelte
Fakultetet under 28de December 1904 følgende: Theoretiske retsmedicinske
Forelæsninger vare holdte af N. Chr. Møhl, der i 1830 udnævntes til
Prof. extr. i Farmakologi og Medieina forensis. Som Docent i samme 2
Fag ansattes i 1831 C. Otto, der i 1832 udnævntes til Prof. extr. og i
1840 til Prof. ord, I 1862 søgte han Afsked. Som særligt Fag havde
Retsmedicinen ikke bestaaet ved Universitetet, førend C. G. Gædeken
efter Konkurrence udnævntes til Docent i Retslægevidenskab og offentlig
Hygiejne i 1868; han blev Lektor i 1861) og Prof. ord. i 1874. Efter
hans Død (1901) blev K. B. Pontoppidan udnævnt til Prof. ord. i Rets-
lægevidenskab og offentlig Hygiejne. Der var foreslaaet, at der oprettedes
en særlig Lærerpost i Hygiejne.
5. Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 5te Juni
1905 et Andragende om en ændret Affattelse af § (i i Bekj. af 26de
M arts 1901, indeholdende nærmere Bestemmelser til Gjennemføreisen af
kgl. Anord. af 16. Marts 1901 om en forandret Indretning af Skole-
embedsexaminerne under det filosofiske Fakultet.
Fakultetet bemærkede, at det i de forløbne Aar havde vist sig, at
de temmelig indviklede Regler i den nævnte Paragraf voldte Vanskelig-
heder ved den praktiske Gjennemf øreise. Navnlig var der intet fastslaaet
for det Tilfælde, at en Kandidat, der havde indstillet sig i to Fag,
allerede ved den skriftlige Prøve erklæres for „ikke bestaaet" i det ene,
uden at der (se § 9) gaves ham nogen Karakter i dette, medens dog § 6
forudsætter en Karakter, der lægges sammen med Karakteren i det andet
Fag. Desuden rummede Paragraffen den Uretfærdighed mod Kandidaterne,
at et ugunstigt Resultat i et Fag kunde gjøre en bestaaet Examen i et
andet Fag til intet, medens omvendt en god Præstation i et Fag ikke
kunde bøde paa en mindre god i et andet. Fakultetet mente — i Over-
Forelæsninger, Øvelser og- Éxamina.
47
ensstemmelse med en Tanke, der allerede var fremme under Forhand-
lingerne i 1901 — at den retfærdigste og tillige den simpleste Løsning
vilde kunne naas ved følgende Affattelse af den nævnte § 6:
„Examen kan tages enten samlet eller i to Dele. I sidste Tilfælde
maa anden Del senest være bestaaet tre Aar efter første. Den, som ikke
har bestaaet i et Fag, han har indstillet sig til, kan underkaste sig en
ny Prøve i det, dog først efter et Aars Forløb og saaledes, at hans
samlede Examen ikke derved fordeles paa tre Examensterminer".
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 14de Juni 1905 Fakultetets
Andragende og under 22de s. M. meddelte Kirke- og Undervisningsmini-
steriet Konsistorium, at det bifaldt fornævnte Affattelse af § 6.
—	Ved Skrivelse af 3die April 1905 meddelte Ministeriet, efter
Fakultetets Indstilling, Stud. mag. N. N. Tilladelse til i Sommeren 1905
at indstille sig til Skoleembedsexamen, uanset at han i Vinteren 1904—1905
havde indstillet sig til, men paa Grund af Sygdom havde maattet for-
lade Examen.
—	I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 14de
Marts og 9de Maj 1905, at de ved Professor, Dr. phil. Nissens og Overlærer
Kapers Død ledigblevne Pladser som Censorer i Tysk ved Skoleembedsexamen
besattes med Dr. phil. Chr. Sarauw og Cand. mag. Raphael Meyer for
Resten af Trienniet 1ste April 1903 til 31te Marts 1906.
h. Ved det mathematisk-naturvidenslcabelige Fakultet.
Fakultetet meddelte under 10de September 1904 Stud. mag. N. N.,
der havde bestaaet 1ste Del af Examen for Bygningsingeniører, Tilladelse
til at overføre Karaktererne i Fysik for denne Examen til Skoleembeds-
examen i Naturhistorie og Geografi.
6. Magisterkonferens.
Ved det filosofiske Fakultet.
Det filosofiske Fakultet har under 28de November 1904 vedtaget følgende
Bestemmelser for dem, der maatte ønske at underkaste sig en
Magisterkonferens i klassisk Filologi.
1. Kandidaten maa have sikker Sprogfærdighed i begge de klassiske
Sprog og Indsigt i deres Grammatik og Udviklingshistorie paa Grundlag
af Kjendskab til den sammenlignende Sprogforsknings Methode og Hoved-
resultater.
Foruden Indsigt i den klassiske Filologis Methode (derunder Oldtids-
værkernes Overlevering, Kritik og Exegese) samt Kjendskab til dens
Hjælpemidler og til nogle Hovedværker i den filologiske Litteratur kræves
et klart Overblik over Hovedtrækkene af Bidiciplinerne (Oldtidshistorie,
Antikviteter, Litteraturhistorie, Kunsthistorie, Mythologi og Religions-
historie samt Epigrafik) suppleret med et mere indgaaende Kjendskab til
saadanne Enkeltheder, som ere af Betydning for den nøjagtige Forstaaelse
af de opgivne Værker.
48
Universitetet 1904—1905.
2.	Kandidaten kan lægge Hovedvægten enten paa Græslc eller
paa Latin.
Lægges Hovedvægten paa Græsk, opgives som læst: 1. Græsk. De
homeriske Digte, af anden Poesi (>000 Vers, af Prosa 1800 Sider. 2. Latin.
10000 Vers Poesi, 1000 Sider Prosa.
Lægges Hovedvægten paa Latin, opgives: 1. Latin. 20000 Vers
Poesi, 2000 Sider Prosa. 2. Græsk. 8000 Vers af de homeriske Digte,
3000 Vers anden Poesi, 1000 Sider Prosa.
Saavel i Hovedfaget som i Bifaget maa Hovedforfatterne eller dog
de vigtigste Litteraturgrene være repræsenterede i det opgivne Pensum.
3.	Endelig skal Kandidaten indenfor det valgte Hovedsprog opgive
et Speciale, der saavel kan være af sproglig Art som falde indenfor en
eller flere af Bidisciplinerne. Det maa være studeret efter Kilderne og
med behørig Benyttelse af den videnskabelige Speciallitteratur. Som
Exempler paa Specialer henvises til de i Bekj. af 2(>de Marts 1901 under
e., f. og g. an forte.
4.	Proven er dels mundtlig dels skriftlig. Den mundtlige bestaar —
saafremt det ikke efter Udfaldet af den skriftlige Piøve tillades Kandidaten
at holde tre Forelæsninger — for begge Sprog i Oversættelse og Fortolk-
ning af 1 læst og 1 ulæst Sted med dertil knyttet Examination i Sprog-
kundskab og Bidisciplinerne. Til den skriftlige gives foruden en G Ugers
Hjemmeopgave i Specialet (som Regel af exegetisk Art) tre 4 Timers Op-
gaver, som skrives under Tilsyn, nemlig 1. en Stil i Hovedsproget, 2. i
det andet Sprog Oversættelse og Fortolkning af et ulært Sted, 3. en Op-
gave i Bidisciplinerne udenfor Specialet, men i Forbindelse med Hoved-
sproget.
1 Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 891—93, er der under Overskriften
„Magisterkonferens i slavisk Filologi" af en Fejltagelse aftrykt et ufærdigt
Udkast, som ikke stemmer med den af det filosofiske Fakultet under 30te
November 1903 vedtagne Beslutning. Fakultetet har derfor i September
1905 paany behandlet Sagen og under 2j5de s. M. vedtaget følgende Be-
stemmelser for dem, som maatte ønske at underkaste sig en
Magisterkonferens i slavisk Filologi.
1. Kandidaten maa beherske det russiske Sprog saa vidt, at han
1) er i Stand til extempore at oversætte til Dansk enhver moderne prosaisk
eller poetisk Text, som ikke indeholder specielle Vanskeligheder, og at
han 2) er i Stand til at skrive en fri russisk Stil om et ham nærliggende
Æmne. Han maa theoretisk og praktisk være fuldt ud fortrolig med det
moderne russiske Lydsystem og med alle Sider af russisk Grammatik. I
mindre Omfang maa Kandidaten have foretaget et alsidigt Studium af
Polsk, Cechisk og Serbisk, af Oldbulgarisk samt af Litauisk, dog uden at
der i noget af disse Sprog skal kunne kræves en Extemporalprøve eller Stil.
Anm. Hvis Kandidaten ønsker at erstatte den mundtlige Examen med
Forelæsninger, skal den ene Forelæsning kunne forlanges holdt paa Russisk.
Fremdeles kræves Kjendskab til de indoeuropæiske Sprogs almindelige
Historie samt til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode; endvidere
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
49
grundig Indsigt i slavisk Sproghistorie, baade med Hensyn til Sprogklassens
Forhold til de øvrige indoeuropæiske Sprog (derunder ganske særligt For-
holdet til de baltiske Sprog) og tillige med Hensyn til de enkelte ovenfor
nævnte slaviske Sprogs Udvikling og indbyrdes Forhold. For de øvrige
slaviske Sprog skal Kandidaten kjende Udviklingens vigtigste og mest
karakteristiske Træk.
Kandidaten skal godtgjøre grundigt Kjendskab til den russiske
Litteraturs Historie og i mindre Omfang kjende de øvrige slaviske
Litteraturers Historie fra deres Begyndelse til Nutiden. Endvidere maa
Kandidaten have Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i
Folkenes Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a)	Leskien, Handbuch der altbulgarischen Sprache;
b)	det russisk - kirkeslaviske, russiske og lillerussiske Afsnit af
Bernekers Slaviske Chrestomathi; nogle mindre Prøver af den russiske
Litteratur fra det 17de og 18de Aarhundrede, samt 10 Hovedværker af
den russiske Litteratur fra Karamzins Tid til Nutiden, hørende til for-
skjellige Stilarter;
c)	af den nyere polske og cechiske Litteratur ialt 400 Sider (af
Størrelse som Siderne i Bernekers Slaviske Chrestomathi), omfattende
baade Prosa og Poesi;
d)	Asboths accentuerede serbiske Læsebog (Del af Kunos Chrestomathia
Orientalis, Budapest 1900) samt det stokaviske Afsnit af Bernekers Slaviske
Chrestomathie;
e)	50 Sider af Texterne i Wiedemanns Handbuch der litauischen
Sprache, (eller tilsvarende).
2. Kandidaten skal opgive enten et sprogligt eller et litterært
Speciale som studeret efter Kilderne og med indgaaende Kjendskab til
den vedkommende videnskabelige Litteratur. Som Exempler paa saadanne
Specialer kan nævnes : a. sproglige: den russiske Accent, et enkelt Kapitel
af Sproghistorien eller den deskriptive Syntax gjennem en Række slaviske
Sprog, eller hele Lydhistorien eller Syntaxen for et enkelt slavisk Sprogs
Vedkommende; b. litterære: de russiske Byliner, de gamle russiske
Krøniker, Lomonosov, Leo Tolstoj, den oldbulgariske Litteratur, den
dalmatinske Litteratur, Illyrismen, Johan Hus, den bøhmiske Vækkelse,
den slovakiske Litteratur i det 19de Aarhundrede, Mickiewicz.
IY. Prisopgaver.
Da det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde indberettet,
at Professorerne, Dr. pliil. H. G. Zeuthen og Dr. phil. Jul. Petersen, der
havde underskrevet Universitetets Prisopgave i Astronomi for 1903—1904,
havde erklæret, at de savnede Betingelserne for at bedømme den indkomne
Besvarelse, og at Professor, Dr. med. C. Christiansen var indtraadt i deres
Sted og sammen med Professor, Dr. phil. T. N. Thiele havde afgivet en
Bedømmelse, meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 13de Februar 1905
Tilladelse til, at Professor Christiansens Navn ogsaa sattes under den Be-
Universitetets Aarbog.	n