Bestyrelse.
19
1902 stedfundne Omdannelse af Universitetets almindelige Myndigheder
tiltaget saa betydeligt, at Forøgelse af Arbejdskraften til Afskrivning,
Konferering og deslige var bleven fornøden. Hjælp udefra til Besørgelse
af saadant Arbejde viste sig efterhaanden mere og mere vanskelig at faa
til de Tider, da Hjælpen behøvedes; til den behørige Besørgelse af Arbejdet
udkrævedes en stadig tilstedeværende Hjælp. Denne vilde formentlig
passende kunne opnaas i Forbindelse med Telefonens Anbringelse. Til
Pasning af Centralen vilde udkræves Antagelse af en mandlig eller kvindelig
Kontorist; denne maatte være tilstede i en Morgentime, KL 9—10, og i
den væsentlige Del af Kontortiden, Kl. 111/2 —31/2; udenfor disse Tider
indstilles Telefonen til Hovedbygningen. Kontoristen vilde da tillige
kunne yde Konsistoriums Kontor og Fakulteterne den Hjælp til'Afskriv-
ning osv., der som ovenfor oplyst maatte anses fornøden, i hvilket Øjemed
Kontoristen maatte udstyres med en Skrivemaskine. Kontoristens Løn
for det ovennævnte Arbejde vilde passende kunne sættes til 720 Kr. aarlig.
Den aarlige Udgift til en Telefon med 3 Biapparater (med dobbelt Om-
stilling) vilde være 230 Kr., medens Udgiften ved Anskaffelsen af en Skrive-
maskine vilde udgjøre 380 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1905—1906
blev paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, optaget
720 Kr. til en Kontorist og paa Udgiftspost 5 a, Udgifter ved Konsistorium,
230 Kr. til den aarlige Betaling for Telefonen og extraordinært 380 Kr.
til Anskaffelse af en Skrivemaskine. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen
og Beløbene bevilgede paa Finansloven for 1905—1906.
6. Akademisk Disciplin.
T de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet
eller Legater eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse
Studenter en Irettesættelse.
Da Stud. mag. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneficiet, i Juli 1904 var blevet anset med en Bøde for at have foraar-
saget Gadeuorden, blev den modtagne Udskrift af Sagen af Konsistorium
tilstillet Regensprovsten, der meddelte ham en alvorlig Irettesættelse.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Forslag om Docent, Cand. jur. P. Johs. Jørgensens Ansættelse som
Professor extraordinarius i Retshistorie og offentlig Ret.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 13de Maj 1905 en Skrivelse, "hvori Fakultetet — under Henvisning
til sine tidligere Skrivelser angaaende Overdragelsen til Cand. jur. P. Johs.
Jørgensen til at holde Forelæsninger for de juridiske Studerende og deltage
i det de juridiske Professorer paahvilende Arbejder — udtalte, at de
3*
20
1
Universitetet 1904—1905.
Vanskeligheder, som det var forudset, at Overgangstiden mellem den gamle
og nye Examensordning vilde berede, havde vist sig endnu større end paa-
regnet. Til de forskjellige juridiske Examiner, som i Sommeren 1905 af-
holdtes, havde der saaledes indstillet sig, til den juridiske Fællesprøve 59,
til den gamle Examens 2den Del 69, til „Overgangsexamens" 1ste Del 18,
til den nye Examens 1ste Del og „Overgangsexamens" 2den Del 127, altsaa
ialt 273 Kandidater, et Tal, der var næsten dobbelt saa stort, som det i
nogen tidligere Examenstermin havde været Tilfældet, og Sandsynligheden
talte for, at disse Overgangsvanskeligheder endnu i nogle Aar vilde fort-
sættes. Dertil kom de store og varige Krav, som den nye juridiske Studie-
og Examensordning og tildels ogsaa den ved kgl. Anordning af 27de De-
cember 1904 stedfundne Omordning af den statsvidenskabelige Examen
stillede. Det var nødvendigt hvert Aar at holde systematiske Forelæsninger
over Retshistorien for dem, der forberedte sig til juridisk Examens 1ste
Del. og for de statsvidenskabelige Studerende niaatte der holdes nye
Forelæsninger over Forvaltningsretten. Men til Professoren i Stats- og
Folkeret stillede den nye Ordning i Forvejen saa mange forskjellige Krav,
at han umuligt vilde kunne overkomme dette store Arbejde, og det havde
derfor ogsaa af Fakultetet fra først af været anset og bestemt fremhævet
som en nødvendig Forudsætning for den nye Ordnings Gjennemførelse, at
der ydedes ham en virksom Bistand.
Fakultetet fremhævede endvidere de ganske særlige personlige Kvali-
fikationer, hvoraf Docent Jørgensen var i Besiddelse. Han havde ved de
„Forelæsninger over den danske Retshistorie", som vare begyndte at ud-
komme, godtgjort saa sjældne, videnskabelige og pædagogiske Evner, at
det maatte anses for at være af den største Betydning at faa ham fast
knyttet til vort Universitet. Kun derved vilde han i den bedste arbejds-
kraftige Alder kunne tinde tilstrækkelig Tid og Lejlighed til paa værdig
Maade at afslutte dette Værk og yde andre betydningsfulde Bidrag til vor
juridiske Videnskab.
Fakultetet bemærkede, at de fremhævede Hensyn saavel til at af-
hjælpe Fakultetets stanke Trang til yderligere personlig Medhjælp som til
at sikre Docent Jørgensens videnskabelige Virksomhed alene fuldt ud og
helt tilfredsstillende vilde kunne fyldestgjøres derved, at han knyttedes
som fast Lagrer til Fakultetet, hvilket formentlig mest passende kunde
ske paa den Maade, at han blev udnævnt til Professor extraordinarius i
Retshistorie og offentlig Ret. Dette anbefalede Fakultetet derfor meget
varmt. Skulde dette imidlertid vise sig umuligt, anholdt Fakultetet paa
det mest indtrængende om, at der for Docent Jørgensen maatte blive op-
rettet en Docentur af en lignende fast Karakter som den anden Docent-
post under Fakultetet.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 17de Juni 1905, at det fuldt ud
tiltraadte Fakultetets Udtalelser og fremhævede det ønskelige i, om der
kunde oprettes et extraordinært retsvidenskabeligt Professorat for Cand.
jur. P. Jolis. Jørgensen, saaledes at han blev knyttet fast til Universitetet
og derved tik Lejlighed til at udnytte sine rige Evner i Videnskabens
Tjeneste,
Det akademiske Lærersainfund.
21
Paa Finanslovforslaget for 1906—1907, jfr. Rigsdagstidende 1905—
1906 Tillæg A. Sp. 1131—34, blev optaget paa Universitetets Udgiftspost
1. e. extraordinært 2000 Kr. som Honorar for en midlertidig Docent i
Retshistorie og offentlig Ret med følgende Anmærkning: „Ved Finans-
lovene for 1903—1904, 1904—1905 og 1905— 1906, jfr. Rigsdagstidende
for 1902—1903 Tillæg B. Sp. 731—32 Nr. 74 og 75 og Sp. 867—70,
Rigsdagstidende for 1903—04 Tillæg B. Sp. 473—74 og 639—40, Nr. 89
samt Rigsdagstidende ior 1904 — 1905 Tillæg A. Sp. 1039—42, blev der i
Anledning af de ved kgl. Anordning af 1ste December 1902 fastsatte nye
Bestemmelser om Indretningen af de juridiske Examiner ved Universitetets
rets- og statsvidenskabelige Fakultet for hvert Finansaar extraordinært
bevilget 2000 Kr. til en midlertidig Docent i Retsvidenskab. 1 et af
Konsistorium anbefalet Andragende har det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet, under Hensyn til, at de Vanskeligheder, som det var forudsat,
at Overgangstiden mellem den gamle og den nye Examensordning vilde
berede, have vist sig endnu større end paaregnet, ansøgt om en fornyet
Bevilling af den fornødne Arbejdskraft til Gjennemførelsen af den nye
Studieplan, dog saaledes, at der her særlig er henvist til Nødvendigheden
for en Docent til at holde Forelæsninger over Retshistorie og offentlig
Ret og iøvrigt deltage i Øvelserne og Examensarbejdet. Fakultetet har i
saa Henseende udtalt, at der til de forskjellige juridiske Examiner i
Sommeren 1905 indstillede sig: til den juridiske Fællesprøve 59, til den
gamle Examens 2den Del 69, til „Overgangsexamens" 1ste Del 18, til den
nye Examens 1ste Del og „Overgangsexamens" 2den Del 127, altsaa ialt
273 Kandidater, et Tal, der næsten er dobbelt saa stort, som det i nogen
tidligere Examenstermin har været Tilfældet, og at Sandsynligheden taler
for, at disse Overgangsvanskeligheder endnu i nogle Aar ville fortsættes.
Dertil kommer de store og varige Krav, som den nye juridiske Studie- og
Examensordning og tildels ogsaa den ved kgl. Anordning af 27de December
1904 stedfundne Omordning af den statsvidenskabelige Examen stille. Det
er nødvendigt hvert Aar at holde systematiske Forelæsninger over Rets-
historien for dem, der forberede sig til juridisk Examens 1ste Del, og for
de statsvidenskabelige Studerende maa der holdes nye Forelæsninger over
Forvaltningsretten. Til Professoren i Stats- og Folkeret stiller den nye
Ordning i Forvejen saa mange forskjellige Krav, at han ikke vil kunne
overkomme dette store Arbejde, og det har derfor ogsaa af Fakultetet fra
først af været anset for og bestemt fremhævet som en nødvendig Forud-
sætning for den nye Ordnings Gjennemførelse, at der blev ydet ham en
virksom Bistand. Fakultetet har derfor indtrængende hævdet Nødvendig-
heden af, at det til Gjennemførelsen af den nye Studieplan ogsaa frem-
deles kan overdrages en særlig Docent at holde Forelæsninger over
Retshistorie og offentlig Ret. I Henhold til det anførte skal man paa
det bedste anbefale den søgte Bevilling, dog kun som extraordinær for
et Aar."
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet bevilget paa Finans-
loven for 1906—1907.
22
Universitetet 1904 —1905.
2. Bemyndigelse for Overretssagfører J. G. F. Damkier til
ved Universitetet at give Vejledning i Bobehandling.
linder 2den Juni 1005 indsendte det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet til Kirke- og Undervisningsministeriet en Skrivelse fra Overrets-
sagfører J. G. i. Damkier, hvori denne meddelte, at lian var villig til
i Efteraarshalvaaret 1905 at give Studerende ved Universitetet Vejledning
i Bobehandling.
Idet Fakultetet bemærkede, at den nævnte Undervisning var forudsat
meddelt ved det juridiske Laboratorium, indstillede det — da et saadant
Kursus i praktisk Skifteret vilde være meget nyttigt for de Studerende,
og da Overretssagfører Damkier allerede paa Grund af sin lange Erfaring
maatte anses for særlig kvalificeret dertil —, at der for Efteraarshalvaaret
1905 meddeltes Overretssagfører Damkier Bemyndigelse til ved det juridiske
Laltoratorium at give de Studerende Vejledning i Bobehandling.
Ved Skrivelse af Ode Juni s. A. meddelte Ministeriet Overretssagfører
Damkier fornævnte Bemyndigelse.
Da han ikke i Efteraarshalvaaret 1005 naaede til Afslutning med sin
Vejledning, blev der af Ministeriet efter Fakultetets Indstilling under 23de
December s. A. meddelt ham Bemyndigelse til ved Laboratoriet at afslutte
sin Vejledning i Bobehandling i Foraarshalvaaret 190G.
3. Andragende fra Professor extraordinarius i Kirurgi,
Dr. med. O. Wanscher om, at hans Professorat maatte blive oprettet
som et ordinært Professorat i kirurgisk Pathologi.
1 Skrivelse af 31te December 1904 anmodede Ministeriet Konsistorium
om at indhente det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring over følgende
Andragende fra Professor, Dr. med. O. Wanscher:
,.Da Professor M. Saxtorph i 1868 gik over fra at være Professor i
kirurgisk Pathologi til at være Professor i klinisk Kirurgi, blev hans Plads
som det første ubesat, og Gagen blev delt mellem Professoren i Farmakologi
og den nye Lektor i Retslægevidenskab og Hygiejne. I 17 Aar blev Faget
„Kirurgi" ikke doceret af nogen Universitetslærer; men undværes kunde
det ikke, og de regulære systematiske Forelæsninger over Systemet, som
yngre Privatdocenter holdt, vare stadig meget godt besøgte og maatte af-
holdes i det store Auditorium. Da Professor Saxtorph 1885 traadte til-
bage fra sin kliniske Virksomhed, gjenoptog han Forelæsningerne over
ki rurgisk Pathologi; men ved hans Død var der megen Strid saavel indenfor
som udenfor Fakultetet og megen Menighedsforskjellighed paa Tryk og i
Tale om, hvorvidt Faget i kirurgisk Pathologi skulde vedligeholdes eller
ej. Som Fag ved Examen var der ikke Tale om at ophæve det, men
mange mente, at det, som de Studerende kunde faa gjennem Forelæsninger,
det kunde de ogsaa, ja bedre og med mindre Tidsanvendelse — nogle
kaldte det endog Tidsspild — faa ved at læse nogle Bøger.
Jeg har Grund til at antage, at denne Opfattelse endnu har saa
mange Tilhængere i Fakultetet, at Pladsen, hvis jeg skulde dø eller trække
mig tilbage, vilde blive indstillet til Ophævelse, hvad den jo egentlig bliver,
da der skal ny Bevilling til for en eventuel Efterfølger.
Det akademiske Lærersamfund.
23
Personlig er jeg ganske uinteresseret i Sagen — der er intet af det,
som før kunde tænkes at have influeret paa min Stilling til Sagen, tilbage.
Vejen til Dekanatet, til Konsistorium staar nu lige aaben for en Professor
extraord. som for en ordinarius. Det er ogsaa kun Hensynet til de
Studerendes Tarv, der gjør, at jeg endnu i Live vil søge at sikre Fagets
Existens til Lettelse for de Studerende. Kirurgien har i den sidste
Menneskealder voxet og er endnu i stadig hurtig Udvikling; — men der
hører en moden og kyndig Videnskabsmand til for at retlede de Studerende,
der ellers drukne i det enorme Stof. Der er ingen Bog og det er heller
ikke muligt at udpege nogen i et fremmed Sprog, som tilnærmelsesvis
kunde erstatte et mundtlig Foredrag over Systemet. Den Bog maatte i
hvert Fald søges efter Overenskomst af samtlige Professorer, som efter
Tur vilde komme til at examinere over samme Æmne, og den maatte
fornyes meget ofte — idet der stadig er Stof at lægge til og stadig Stof
at skyde ud, som overvundne Stadier. Ved Siden af den meget forøgede
Viden, den enorme Anspændelse af Hukommelsen som medicinsk Embeds-
examen i stigende Grad i det sidste Decennium har medført, bør indenfor
et saa vigtigt og saa vanskeligt og stort Fag som Kirurgien de Studerende
have en Professor, hvis Mening om Sagerne, hvis Syn paa Sagerne de
kunne blive fortrolige med. De vilde kunne risikere, selv 0111 de sad inde
med nok saa proppet Viden fra en stor Haandbog, at strande fuldstændigt
paa et eller andet Punkt, og aarelang Flid være forgjæves ligeover for en
uheldig l/4 Time tilbragt i en lille kirurgisk Afkrog ved Examensbordet.
Jeg tillader mig at lade dette mit Andragende gaa direkte til Ministeriet,
da jeg flere Gange har fremført mit Ønske forgjæves i Fakultetet og ikke
kan vente at faa Fakultetets Tilslutning, naar det passerer samme."
Konsistorium indsendte under 9de Februar 1905 en Erklæring fra
det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte følgende: „Da Under-
visningen i Kirurgi ikke paavirkes af, hvorvidt dette Fag doceres af en
extraordinær eller af en ordinær Professor, og under begge Omstændig-
heder kan foregaa paa ganske samme Maade og i ganske samme Omfang,
kan Fakultetet ikke af Hensyn til Undervisningens øjeblikkelige Tarv til-
raade den af Professor Wanscher foreslaaede Forandring af hans Professorat.
Det vilde endvidere ifølge Fakultetets Anskuelse være ubetimeligt at drøfte
en saadan Foranstaltnings fremtidige Hensigtsmæssighed paa det nuværende
Tidspunkt, hvor det ikke lader sig overse, hvorvidt de forbedrede Under-
visningsforhold der indtræde, naar det nye Rigshospital er fuldendt og
taget i Brug, vil nødvendiggjøre en anden Ordning af den nu bestaaende,
og Fakultetet maa derfor med de forhaanden værende Forhold for Øje,
fraraade, at Professor Wanschers Andragende bevilges. Fakultetet skal
endvidere ikke undlade at bemærke, at det ikke kan godkjende de af
Professor Wanscher for hans Forslag anførte Motiver, af hvilke tiere
endogsaa ere af den Natur, at Fakultetet maa betegne dem som urigtige
eller ligefrem vildledende."
Konsistorium udtalte, at det med Fakultetet var enigt i, at der ikke
under de forhaanden værende Omstændigheder søgtes oprettet et ordinært
Professorat i kirurgisk Pathologi, som af Professor Wanscher foreslaaet.
24
Universitetet 1904—1905.
4. Docent, Dr. A. B. Drachmanns Udnævnelse til Professor extra-
ordinarius i klassisk Filologi.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 31te Maj
1904 et Andragende fra Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann om, at han
maatte hlive ansat som Professor extraordinarius i klassisk Filologi. Til
Støtte for sin Ansøgning anførte Docent Drachmann, at han siden April
1892 havde virket som midlertidig Docent i klassisk Filologi. I de for-
løbne 12 Aar havde han, foruden at holde Øvelser med de Studerende
navnlig i latinsk Stil, i større Forelæsninger gjennemgaaet Værker af
Virgil og Æschylus samt den romerske Statsforfatning; i Øvelser, tildels
i Laboratoriet, havde han behandlet Homer, Pindar, Bacchylides, Antiphon,
Æschines, Platon, Aristoteles's Ethik, Plutarch, Ciceros Taler, Sveton.
Desuden havde han til Stadighed deltaget i Examinationen ved Skole-
embedsexamen og lejlighedsvis i Bedømmelsen af Prisafhandlinger. Fra
1898 havde han været Sekretær i Udvalget for folkelig Universitetsunder-
visning. Siden ifjor (1903) var han Medlem af det filosofiske Fakultet.
I Aarenes Løb var ifølge Forholdenes Natur hans Arbejde ved Universitetet
blevet hans væsentlige Beskæftigelse, men det havde været ham nødvendigt
ved Siden af dette stadig at have andet lønnet Arbejde i ikke ringe Om-
fang. Naar der overhovedet var levnet ham Tid til selvstændigt viden-
skabeligt Arbejde, skyldes dette en fast Understøttelse af Carlsbergfondet,
som han i flere Aar havde oppebaaret. Det vilde være af stor Betydning
for ham efterhaanden at kunne samle sig helt om sin Virksomhed som
Universitetslærer og Videnskabsmand. Men dette var kun muligt, dersom
han kunde opnaa fast Ansættelse med stigende Lønning. Af Hensyn til
sin Alder og sine nuværende økonomiske Forhold, han var 44 Aar gammel,
gift og havde 4 Børn, vilde det tillige være ham magtpaaliggende om muligt
at opnaa nogen Anciennetet ved sin eventuelle Ansættelse — et Ønske,
som i Betragtning af hans mangeaarige Virksomhed som Docent for-
haabentlig ikke vilde findes ubegrundet.
Det filosofiske Fakultet anbefalede varmt Dr. Drachmanns Andragende
og udtalte Ønsket om, at det maatte blive bevilget, idet Fakultetet iøvrigt
henviste til den nærmere Begrundelse, hvormed det tidligere havde led-
saget sin Anbefaling af en lignende Ansøgning fra Dr. Drachmann.
Konsistorium henviste i Skrivelse af 16de Juni 1904 til sin Skrivelse
af 17de Juni 1901, jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 31, og anbefalede
paa det varmeste Dr. Drachmanns Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1905—1906 blev stillet Forslag om Dr.
Drachmanns Ansættelse som Professor extraordinarius, jfr. Rigsdagstidende
1904—1905 Tillæg A. Sp. 1053—54. Forslaget blev bevilget af Rigsdagen
og paa Finansloven for 1905—1906 blev optaget under Universitetets Udgifts-
post 7. a. følgende Bemærkning: „Der tillægges midlertidig Docent, Dr.
phil A. B. Drachmann som Professor extraordinarius i klassisk Filologi
oprykkende Professorlønning med Pensionsret."
Ved kgl. Resolution af 3die April 1905 blev Docent, Dr. phil. A. JJ.
Drachmann udnævnt til Professor extraordinarius i klassisk Filologi.
Det akademiske Lærersamfund.
25
5. Honorar til Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen for at holde Forelæsninger
og Øvelser i romansk Filologi og Forhøjelse af Honorarerne til
Dr. phil. A. Lehmann og Dr. phil. A. M. Hansen.
I Henhold til de af det filosofiske Fakultet og Konsistorium i Skrivelse
af 28de Juni 1904 anbefalede Andragender fra Dr. phil. Kr. Sandfeld
Jensen, Dr. phil. A. Lehmann og Dr. phil. A. M. Hansen blev der paa
Finanslovforslaget for 1905—1906 optaget følgende Forslag paaUniversitetets
Udgiftspost 7. a. 2., jfr. Kigsdagstidende 1904—1905 Sp. 1055—56, om et
Honorar paa 1500 Kr. til Dr. Sandfeld Jensen og en Forhøjelse af Honorarerne
for Dr. A. Lehmann og Dr. A. M. Hansen med 600 Kr. til hver til hen-
holdsvis 3200 Kr. og 2600 Kr.
I et af Konsistorium og det filosofiske Fakultet varmt anbefalet An-
dragende — jfr. Univ. Aarb. f. 1903—1904 S. 857 ff. — havde Dr. phil.
Sandfeld Jensen anholdt om at opnaaAnsættelsesom Docent ved Universitetet.
Dr. Sandfeld Jensen havde i sit Andragende oplyst, at han i 4 Aar regel-
mæssig havde holdt Forelæsninger og Øvelser over Fransk med en stadig
Tilhørerkreds af Studerende, hvorved lian havde naaet en vis Øvelse i
Universitetsundervisning og forøget sine Kvalifikationer, hvad den viden-
skabelige Side af Sagen angik, i det han havde anvendt omtrent hele
sin Fritid til Studiet af Fransk og til Forberedelse af Forelæsninger.
Opnaaelsen af en Docentstilling vilde være af uberegnelig Betydning for
ham med Hensyn til hans videre videnskabelige Udvikling, da det stadig
blev mere og mere vanskeligt for ham og i Længden ganske umuligt at
forbinde videnskabelig Virksomhed med omfattende og anstrængende Skole-
undervisning.
I et af Dr. phil. A. Lehmann fremsat Andragende havde han anholdt
om en Forhøjelse af det ham tillagte Honorar 2600 Kr. for at foretage
experimental-psykologiske Undersøgelser. Dr. Lehmann havde til Støtte
for sit Andragende anført følgende. Naar han, tiltrods for de stadig
voxende Udgifter, som hans Families Væxt i Aarenes Løb havde medført,
alligevel havde kunnet ofre hele sin Tid for sin videnskabelige Virksomhed
som Universitetslærer, var dette kun blevet muligt derved, at lian siden
1899 har modtaget en aarlig Understøttelse af Carlsbergfondet paa 1000 Kr.
for at gjennemføre et større experimentalt Arbejde: om de sjælelige Til-
standes legemlige Ytringer. Dette Arbejde var nu fuldført, idet det af-
sluttende tredie Bind vilde udkomme i Begyndelsen af 1905, og dermed
faldt ogsaa den nævnte Understøttelse fra Carlsbergfondet bort. Saafremt
Dr. Lehmann nu ikke kunde faa dette Tab af en ganske nødvendig Ind-
tægt erstattet, vilde han være henvist til at skaffe sig det fornødne ved
Undervisning i Skoler eller paa anden Maade. Men dette vilde i høj Grad
gaa ud over hans Virksomhed ved Universitetet; thi Psykologien var i de
senere Aar ved Oprettelsen af talrige Laboratorier i Europa og Amerika
voxet op til en selvstændig og meget omfattende Videnskab, der lagde
Beslag paa et Menneskes hele Tid "og Kraft, naar man vilde følge Viden-
skabens Fremskridt. Da nu saa godt som hele den videregaaende Under-
visning i Psykologi ved Universitetet i en Aarrække havde været overladt
til Dr. Lehmann, var det ogsaa nødvendigt, at han for at kunne bestride
Universitetets Aarbog.	4
2(5
Universitetet 1904—1905.
denne tilfredsstillende, maatte ofre den hele sin Tid. Dette var saa meget
mere nødvendigt, som Ledelsen af Arbejdet i det psykofysiske Laboratorium,
hvor der ingen Assistent var, stadig krævede Dr. Lehmanns personlige
Nærværelse og saaledes lagde Beslag paa en ikke ringe Del af hans Dag.
Konsistorium og det filosofiske Fakultet havde varmt anbefalet, at den
fremragende Dygtighed, hvormed Dr. Lehmann i over 14 Aar havde ud-
ført sit Arbejde ved Universitetet, maatte finde Anerkjendelse ved en For-
højelse af det ham tillagte Honorar.
I et af Konsistorium og det filosofiske Fakultet varmt anbefalet An-
dragende havde midlertidig Docent, Dr. phil. A. M. Hansen anholdt om en
Forhøjelse af det ham tillagte Honorar 2000 Kr. for at holde Forelæs-
ninger og Øvelser i engelsk Sprog og Litteratur. Dr. Hansen havde til
Støtte for sit Andragende anført, at han i de 10 Aar, han havde været
ansat som Docent, havde søgt at varetage de Studerendes Tarv ved at
holde forskjelligartede Forelæsninger og Øvelser, bl. a. i ret stor Udstræk-
ning Laboratorieøvelser i sit Fag. og at han ved ret indgaaende at be-
handle større Afsnit af engelsk Literaturhistorie troede at have været til
Gavn for de Studerende i et Fag, der efter Loven om de højere Almen-
skoler af 1903 vistnok vilde kunne paaregne et yderligere stigende Antal
Dyrkere. Dr. Hansen havde i de forløbne 10 Aar ikke modtaget nogen
Honorarforhøjelse og havde endog ved den Ordning, som i Juli 1902 —
efter hans egen Anmodning, fordi han ansaa den for at være til Gavn for
Studiet — blev truffet om hans Deltagelse i Examinationen ved Skole-
embedsexamen, mistet det Honorar, han tidligere havde modtaget for
Censorvirksomhed ved nævnte Examen. Dr. Hansen havde hertil føjet, at
han gjerne vilde ofre saa megen Tid som mulig paa sin Universitetsvirk-
somhed og sit Studium.
Forslagene bleve vedtagne af Rigsdagen og Honorarerne bevilgede
paa Finansloven for 1905—190(5, hvorefter det efter Ministeriets Forestilling
ved kgl. Resolution af 4de April 1905 bifaldtes, at der af det paa Universitetets
Udgiftspost 7. a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb til-
stodes Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen 1500 Kr. aarlig for at holde Fore-
læsninger og Øvelser over romansk Filologi og Dr. phil. A. Lehmann og
Dr. phil. A. M. Hansen hver Forhøjelse af deres Honorarer med (>00 Kr.
til henholdsvis 3200 Kr. og 2G00 Kr.
6. Professor W. L. Johannsens Udnævnelse til Professor i
Plantefysiologi ved Universitetet efter Professor R. Pedersens Død.
Da Professor i Plantefysiologi Rasmus Pedersen den 2den Maj 1905
afgik ved Døden, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet under 9de
s. M. Konsistorium om at indsende Forslag til Besættelsen af den ledig-
blevne Professorplads.
1 den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 24de
s. M. afgivne Krklæring udtalte Fakultetet, at det enstemmigt anbefalede,
at der rettedes en Forespørgsel til Professor i Plantefysiologi ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole W. Johannsen, om han ønskede at overtage
den foran nævnte Plads. Fakultetet maatte nemlig anse ham for selv-
Det akademiske Lærersamfund.
27
skreven til Pladsen, hvis han vilde overtage den, hvilket der var Grund
til at antage. Fakultetet havde herved ladet sig lede af følgende.
Der fandtes af Danske hidtil kun tre, der havde syslet med Plante-
fysiologi, nemlig (i Aldersfølge): Professor W. Johannsen, Cand. mag.
Hjalmar Jensen og Dr. phil. Fr. Weis.
Dr. Weis var den yngste, født 1871. Han tog Magisterkonferens i
Naturhistorie med Plantefysiologi som Speciale i 1897 og havde derpaa
været Assistent hos W. Johannsen og paa Carlsberg Laboratoriets kemiske
Afdeling. Han havde studeret noget i Udlandet, nærmest Bakteriologi.
Hans videnskabelige Publikationer vare ikke mange, men utvivlsomt værdi-
fulde ; de bevægede sig mest paa den kemiske Fysiologis og Bakteriologiens
Omraade. Han var nu ansat ved Landbohøjskolen som Lærer i Mælke-
bakteriologi.
Cand. mag. Hjalmar Jensen var født 1865, han tog Skoleembedsexamen
i Naturhistorie 1889, studerede i nogen Tid Plantefysiologi hos Pfeffer i
Leipzig og var derpaa i 7 Aar Assistent hos Professor R. Pedersen ved
vort plantefysiologiske Laboratorium. Derpaa studerede lian Jorbunds-
bakteriologi i Bonn, blev Assistent ved den botaniske Undervisning ved
Polytechnicum i Karlsruhe og modtog sluttelig i 1900 en Plads som
bakteriologisk og fysiologisk Konsulent for de forenede Hollandske Tobaks-
fabrikanter paa Java, hvor han nu var. Hans Publikationer vare af
bakteriologisk Art.
Wilhelm Johannsen var født 1857. Han blev farmaceutisk Kandidat
1880, var senere i mange Aar Assistent paa Carlsberg-Laboratoriet,
studerede Plantefysiologi hos Pfeffer og i Paris, senere kortere Tid i
Zurich, Darmstadt og Wien. 1890 ansattes han ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole som Lærer i Plantefysiologi. Han blev Medlem af det
kgl. danske Videnskabernes Selskab i 1898. Hans videnskabelige Publika-
tioner vare hovedsagelig af plantefysiologisk Art og berørte store, vanskelige
og vigtige Spørgsmaal, til Ex. om Hvileperioder hos Planterne og deres
kunstige Ophævelse, om Variabilitet i Henseende til Kvælstofprocent og
Kornvægt, om korrelativ Variation hos Byg, om høje Ilttryk; og i den
nyeste Tid havde han gjort sig bekjendt ved omfattende Undersøgelser
over Variabilitet og Arvelighed, i hvilke han viste Originalitet og Skarp-
sindighed og som havde vakt Opmærksomhed og drøftedes i Udlandet.
Han maatte siges at indtage en fremragende Stilling i de vanskelige
Arvelighedsproblemer. Da han for faa Aar siden efter Opfordring af
Studerende holdt en Række Forelæsninger ved Universitetet, hvilket dette
med Tak modtog, havde han et betydeligt Antal Tilhørere. Hans Fore-
drag var livligt og vækkede Interesse. Det kunde endvidere fremhæves,
at han havde udgivet en Plantefysiologi, som forelaa i to Oplag, og at han
havde været Medarbejder ved de to sidste Udgaver af Warmings „Almindelig
Botanik", der nu ogsaa oversattes paa Tysk. Han var en særdeles flittig
og interesseret Videnskabsmand, og han maatte siges ikke blot at rage
saa højt op over de andre nævnte, at der ikke kunde være Tale om, at
disse overfor ham kunde komme i Betragtning ved Besættelsen af Pro-
fessoratet, men ogsaa at have saa smuk en Stilling i den videnskabelige
4*
28
Universitetet 1904—1905.
Verden i det hele, at der ikke, saafremt lian vilde overtage Pladsen, vilde
være nogen som helst Grund til at tænke paa at vende sig til nogen
Udlænding.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af l)de Juni 1905, at Professor
W. Johannsen udnævntes til Professor i Plantefysiologi og efter Ministeriets
Forestilling blev derefter ved kgl. Resolution af l(>de s. M. Professor i
Plantefysiologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Wilhelm Ludvig
.Johannsen udnævnt til Professor i Plantefysiologi ved Kjøbenhavns
Universitet.
7. Honorar til Dr. phil. Niels Nielsen som Docent i
ren Mathematik.
Fra Dr. phil. Niels Nielsen modtog Konsistorium i Juni 11)04 et An-
dragende, hvori han ansøgte om en Docentpost i ren Mathematik ved
Universitetet.
Dr. Nielsen bemærkede, idet han henviste til en medfulgt trykt For-
tegnelse over sine første 58 mathematiske Arbejder og til Udtalelserne om
disse fra Professorerne Neumann i Leipzig, Picard i Paris, Pinchele i
Bologna, de Sonin i St. Petersborg, Wangeria i Halle og Graf i Bern, at
Trangen til et Docentur som det af ham ansøgte vilde formentlig være
klar nok; blandt andet havde jo f. Ex. en Kreds af yngre Matliematikere
for et Par Aar siden tilstillet Konsistorium et Andragende om Oprettelsen
af et saadant Docentur. Da han nu i 13 paa hinanden følgende Halvaar
havde holdt Forelæsninger over forskjellige Afsnit af den moderne Analyse
og Algebra, mente han under Henvisning til de ovennævnte Udtalelser, at
han var særlig kvalificeret til en saadan Post. Desuden forekom det ham
noget haardt, at han, der nu snart var 40 Aar gammel, med den Aner-
kjendelse, han alt havde vundet i Udlandet, endnu ikke havde opnaaet nogen
som helst offentlig videnskabelig Anerkjendelse, og at det hele pekuniære
Udbytte af hans herhjemme vistnok ret enestaaende, videnskabelige Virk-
somhed var midlertidige Understøttelser til et aarligt Beløb af 1300 Kr.
(300 fra Ministeriet og 1000 fra Carlsbergfondet), og tilmed havde han
ingen Garanti for disse Understøttelsers stadige Forlængelse. Med det
endnu betydelige helt uvidenskabelige Pligtarbejde, han stadig maatte paa-
tage sig for at existere (hans Virksomhed i Undervisningsinspektionen for
de lærde Skoler optog ham fuldstændig i 3 Maaneder af Aaret, hans
elementære Undervisning ved polyteknisk Læreanstalts Forberedelses-
Kursus desuden 2 Timer daglig) vilde det være ham umuligt at føre til
en heldig Afslutning de omfattende videnskabelige Undersøgelser, som han
havde paabegyndt, nemlig Udviklingen af en fuldt ud moderne Theori for
Kuglefunktionerne og for Gammafunktionen, hvortil man jo, efter de
ovennævnte Udtalelser, ansaa ham for særlig egnet. Det var derfor hans
Haab, at Konsistorium gjennem den ansøgte Docentpost befriede ham for
den ovennævnte elementære Undervisning og derved satte ham i Stand til
med fuld Kraft at fortsætte sine Undersøgelser.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i Erklæring
af 21de Juni s. A., at der ved Dr. N. Nielsens Andragende var givet det
Det akademiske Lærersamfund.
29
en velkommen Lejlighed til at bringe det Andragende, som Fakultetet
selv under 2den Januar 1903 havde indbragt om Oprettelsen af en Docent-
plads i Mathematik i fornyet Erindring. Om Trangen til en saadan Docent
havde Fakultetet alt den Gang udtalt sig. I Forbindelse med Dr. Nielsens
Andragende kunde det endnu bemærkes, at man alt den Gang ansaa ham
for særdeles vel egnet til Ansættelse i den paagjældende Post, naar den
blev oprettet. Man tænkte derved baade paa den store Dygtighed (særlig
i Retninger, der ligge de nuværende Universitetslærere fjernere), som
Dr. Nielsen havde lagt for Dagen ved sine talrige Afhandlinger, og paa
den store Iver og Interesse, hvormed han frivillig havde holdt Forelæs-
ninger og netop saadanne Laboratorieøvelser, som man maatte ønske af
Docenten, og som Universitetet ikke vedblivende kunde vente at faa ydet
uden noget Vederlag. Efter den Tid havde Dr. Nielsen i den Bog, hvortil
hans Afhandlinger for en stor Del vare Forarbejder, givet en samlet Frem-
stilling af de Theorier, hvorpaa han arbejdede. Derved traadte ogsaa
Værdien af hans egne Bidrag til disse Theorier tydeligere frem, og han
havde herom skaffet sig en Række Udtalelser fra udenlandske Fagmænd.
De fleste af disse vare ansete Mænd; en (Picard) endog af vor Tids aller-
betydeligste Mathematikere, de øvrige i det mindste fremragende Dyrkere
af de Grene af Mathematiken, som Dr. Nielsens Bog tilhørte. Skjøndt
fremkaldte af Dr. Nielsen selv vare Udtalelserne fremdeles — paa en nær —
rent saglige. Den rigelige Anerkj endelse, som de ydede, burde derfor i
høj Grad styrke Tilliden til Dr. Nielsens Dygtighed og tjene ham som en
fortrinlig Anbefaling til den Plads, hvorom han søgte. Ved Siden af
denne paa Tysk udgivne Bog kunde man ogsaa henlede Opmærksomheden
paa den Fortjeneste, Dr. Nielsen havde indlagt sig ved en dansk og mere
elementær Bog, nemlig hans Trigonometri. Fakultetet anbefalede varmt
Dr. Nielsens Andragende, men bemærkede, at det dog maatte fastholde
det Forbehold, at Docentstillingen ikke gav ham en første Ret til et
Professorat, naar et saadant blev ledigt. Ganske vist var han fuldt ud en
saadan Plads voxen; men han var ikke den eneste her i Landet, der var
det, og som kunde fortjene at tages i Betragtning ved en af de faa over-
ordnede Pladser for mathematiske Videnskabsmænd i vort Land; Valget
maatte derfor staa frit, naar Lejlighed indtraadte, og om end god Tjeneste
i en underordnet Stilling maatte tages i Betragtning, maatte den, der
havde udført en saadan ved Polyteknisk Læreanstalt, ikke staa tilbage for
den, som havde virket ved selve Universitetet.
Paa Finanslovforslaget for 1905—1906, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905
Tillæg A. Sp. 1053—56, blev paa Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. optaget
et Honorar paa 2000 Kr. aarlig til Dr. Nielsen. Forslaget blev vedtaget
af Rigsdagen og Honoraret bevilget paa Finansloven for 1905—1906.
Efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 4de
April 1905 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. til
videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr. phil.
Niels Nielsen 2000 Kr. aarlig som Docent i ren Mathematik.
Universitetet 1904—1905.
8. Forhøjelse af Cand. mag. Martin Knudsens Honorar for at holde
Forelæsninger og Øvelser i Fysik m. m.
Ved Omordningen af Undervisningen ved de medico-fysiske Øvelser
for de lægevidenskabelige Studerende, jfr. nærmere i det følgende, blev
det paa Finansloven for 1905—1906, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Til-
læg A. Sp. 1043—4(5 og 1053—54, bevilget, at den paa Universitetets Ud-
giftspost 1. d., den samlede Lønninrgssum, hidtil bevilgede Lønning af 900 Kr.
til en Assistent ved de medico-fysiske Øvelser, der havde været tillagt
Cand. mag. M. Knudsen, som var blevet Leder af disse Øvelser, overførtes
til Universitetets Udgiftspost 7. a. 1., til videnskabelige Formaals Fremme,
saaledes at det paa samme Udgiftspost posterede Honorar til Cand. mag.
Knudsen for at holde Forelæsninger over Fysik, ialt 1^00 Kr., blev for-
højet med 900 Kr. for tillige at lede de medico-fysiske Øvelser. Ved kgl.
Resolution af 4de April 1905 blev det bifaldet, at Cand. mag. M. Knudsens
Honorar blev 2500 Kr. aarlig.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til det filosofiske Fakultets Anbefaling meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet ved Skrivelser af 30te September, 18de Oktober
og 6te December 1904 samt 23de Februar, 3die og 7de Marts 1905 hen-
holdsvis 2 og 6 Studerende, der i Sommeren 1904 havde bestaaet Af-
gangsexamen for Studerende, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske
Prøve henholdsvis i Januar og i April 1905.
— I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1886
givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—
86 S. 49, er det blevet tilladt 2 Studerende, der i Sommeren 1904 havde
bestaaet Afgangsexamen for Studerende, paa Grund af indkaldelse til
Militærtjeneste, at indstille sig til den filosofiske Prøve i April 1905 og 2
Studerende, der havde bestaaet Afgangsexamen i Januar 1905, at indstille
sig til Prøven i Sommeren s. A.
1 Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet under
Ilte Maj 1905 en Exam. polyt., der agtede at indstille sig til Tillægs-
examen i Henhold til Bekj. af 22de Maj 1874 i Sommeren s. A. og som
havde hørt de filosofiske Forelæsninger, Tilladelse til at indstille sig til
den filosofiske Prøve i samme Sommer.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Den theologiske Embedsexamen.
a. Kgl. Anordn, af 9de Januar 1905 angaaende Ændring i
kgl. Anordn, af 2 5de Juni 1 8 75 om Kvinders Adgang til at
erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet.
Under 10de September 1904 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig det theologiske Fakultets Erklæring over et Andragende fra Student,
Frøken N. N. om, at Ministeriet vilde udvirke Tilladelse til, at hun kunde
stedes til den theologiske Embedsexamen.