Første Afsnit.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelse.
1. Kontoen „Til videnskabelige Formaals Fremme1'.
Paa Finansloven for 1895—96 blev Universitetets Udgiftspost 7. a.,
Til videnskabelige Formaals Fremme, delt i to Beløb: 1. Til Ministeriets
Disposition og 2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øje-
med. jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 663—66.
Under Henvisning til de i Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 333—34, f.
1897—98 S. 649—50, f. 1898—99 S. 1—2, f. 1899—1900 S. 335—36, f.
1900—1901 S. 672—73, f. 1901—1902 S. 1—2, f. 1902—1903 S. 363—64
og for 1903—1904 S. 827—28 indeholdte Oplysninger om de i de følgende
Finansaar skete Forandringer med Hensyn til de paa Kontoen bevilgede
Beløb, bemærkes, at der paa Finansloven for 1902—1903 blev beviiget
paa Underkonto 1. 25800 Kr. og paa Underkonto 2. 24600 Kr., ialt 50400
Kr. Ved Finansloven for 1903—1904 blev bevilget, at Dr. phil. Holger
Pedersen ansattes som Professor extraord. i slavisk Filologi og sammen-
lignende Sprogvidenskab og at det ved Dr. jur. Grundtvigs Udnævnelse
til Professor ledigblevne Beløb tillagdes Dr. jur. H. Federspiel. Det Dr.
R. S. Bergh tillagte Beløb blev ved hans Fratræden fra Universitetet den
1ste Oktober 1903 til Disposition; 600 Kr. heraf bleve tillagte Cand. mag.
J. P. J. Ravn for Forelæsninger over Geologi. Ved Finansloven for 1904
— 1905 blev bevilget 2000 Kr. til en statsvidenskabelig Docent, i hvilken
Stilling Dr. jur. E. Einarsen blev ansat. Ved Finansloven for 1905 —1906
blev bevilget, at Dr. phil. A. B. Drachmann ansattes som Prof. extraord.
i klassisk Filologi, at der tillagdes Dr. phil. Niels Nielsen 2000 Kr. som
Universitetets Aarbog.	i
2
Universitetet 1904—1905.
Docent i ren Mathematik og Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen 1500 Kr. for
at holde Forelæsninger og Øvelser over romanske Sprog samt at Honora-
rerne for Dr. phil. A. Lehmann, Dr. phil. A. M. Hansen og Cand. mag.
M. Knudsen forhøjedes med henholdsvis 600 Kr., 000 Kr. og 1300 Kr. Fra
1ste November 1905 ere Honorarerne for Dr. phil. Edv. Lehmann og Dr
phil. V. Vedel forhøjede med 500 Kr. til hver. Ved Dr. E. Einarsens
Afgang er der tildelt Kontorchef J. Warming og Dr. polit. L. V. Birck
hver 1000 Kr. for at bistaa de statsvidenskabelige Professorer ved Fore-
læsnings- og Examinationsarbejde. Beløbene paa Udgiftspost 7. a. ere
derefter fordelte saaledes:
Af den til Ifølge særlig
Ministeriets Bevilling til
Personer eller Øjemed:	Disposition bestemte lait.
J	værende rersoner
Sum. eller Øjemed.
Lønninger:	Kr.	Kr.	Kr.
Prof. extraord., Dr. med. Julius Petersen.	1200	3600	4800
— , Dr. phil. QL Wilkens________2400	1800	4200
, Dr. phil. F. Jonsson..........3200	1000	4200
, Dr. phil. Holger Pedersen „	3600	3000
, Dr. phil. A. B. Drachmann	200	3400	3600
Honorarer:
Dr. phil. O. Siesbye......................................2700	300	3000
Professor, Dr. phil. Vakl. Schmidt..............1300	1200	2500
Dr. phil. A. Lehmann....................................1200	2000	3200
Dr. med. H. A. Nielsen..................................1200	„	1200
Dr. phil. A. M. Hansen..................................2000	600	2600
Dr. phil. V. Vedel..........................................2500	„	2500
Dr. phil. L. J. Kolderup Rosenvinge..........1300	700	2000
Dr. phil. A. Hammerich................................200	1800	2000
Dr. phil. A. Ølrik............................................1200	800	2000
Dr. phil. J. E. Østrup....................................2000	„	2000
Mag. art. V. Dahlerup....................................„	2000	2000
Dr. phil. Edv. Lehmann................................500	2000	2500
Cand. mag. M. Knudsen................................400	2100	2500
Dr. phil. Jul. Chr. Petersen......................1300	„	1300
Dr. jur. H. Federspiel..............*...	„	2000	2000
Cand. mag. J. P. J. Ravn............................600	„	600
Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen......................„	1500	1500
Dr. phil. Niels Nielsen....................................„	2000	2000
Kontorchef J. Warming................................»	1000	1000
Dr. polit. L. V. Birck....................................„	1000	10U0
Til Disposition..............................................400 __________400
lait...	25800	34400	60200*)
*) De paa Finansloven for 1903—1904 bevilgede Honorarer å 2000 Kr. til 2 theologiske og
1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Honorarkonto, I dgiltspo&t 1. e.
Det paa Finansloven for 1905—1900 bevilgede Honorar til en Docent i Hygiejne
er optaget paa Universitetets Udgiftspost 7. q.
Bestyrelse.
3
2. Dekanernes Indtræden i Konsistorium.
Da Professor, Dr. jur. & phil. Joh. Steenstrup under 7de December
1904	meddelte, at lian ønskede at opgive sin Anciennetetsplads i Konsi-
storium ved Udgangen af samme Maaned, indtraadte Dekanerne i Henhold
til kgl. Resolution af (>te September 1902 § 17 in fine fra 1ste Januar
1905	i Konsistorium.
3. Afholdelse af almendannende Forelæsninger for yngre Studerende.
I Marts 1905 blev der af det nedennævnte Udvalg indsendt følgende
Skrivelse til Universitetet:
„Den i afvigte Efteraar rejste og, af den daværende Iiektor ved
Universitetets Reformationsfest omtalte Bevægelse for ved frivilligt Sam-
arbejde mellem Universitetslærere og de yngre Studenter at hjælpe disse
sidste til at erhverve sig almendannede Kundskaber har nu organiseret
sig, og Arbejdet er paabegyndt. Efter at Sagen i Efteraaret var drøftet
ved nogle Sammenkomster af ældre og yngre Akademikere, dannedes der
i November Maaned et foreløbigt Udvalg under Universitetets Rektors
Porsæde, bestaaende af Professorerne Erslev, Gram, Jungersen, Kroman
og Zeuthen, Museumsdirektør Mollerup, Docent E. Lehmann, Mag. sc. A.
Mentz samt Studenterne M. L. Mortensen, A. W. Quistgaard og C. Winsløw
som Repræsentanter for de tre Studenterforeninger, og disse fremsatte da
i December en Redegjørelse for deres Planer, der tillige formede sig som
et Opraab til Studenterne om selv at foreslaa Æmner, som de kunde
ønske behandlede i kortere Kursus eller Samtaler. Efter at saadanne
Forslag vare indkomne, sammenarbejdedes de med de fra Udvalgets Side
foreslaaede Æmner til den vedlagte Fortegnelse over Forelæsninger og
Gjennemgange, til hvilke der ved stor Imødekommenhed fra Universitets-
læreres, Museumsmænds og private Videnskabsmænds Side var skaffet Lærer-
kraft, og Exemplarer af denne Fortegnelse fremlagdes da i Universitets-
bygningerne, paa den polytekniske Læreanstalt og Studenterforeningen med
vedlagte Indtegningsprotokoller for eventuelle Kursusdeltagere. Da disse
Lister inddroges midt i Februar Maaned d. A. viste det sig, at der til de
19 Kursus var foretaget ialt 1045 Indtegninger af 389 Studenter, varierende
fra et Maximum af 144 til et Minimum af 7 Studenter pr. Forelæsning,
idet dog et Antal af 40—70 var det herskende ved de fleste Forelæs-
ninger. De indtegnede Studenter ere overvejende fra Aargangene 1903
og 1904 og aftage ligeligt ned mod 1900, saa at der kun undtagelsesvis
tindes Deltagere fra 1898 eller 1899. Fremdeles iagttoges det, at Deltagerne
ere nogenlunde ligelig delte mellem alle Fakulteter, hvilket ogsaa gjælder
de enkelte Forelæsninger, idet kun ganske faa af disse kunne siges aldeles
overvejende at have tiltrukket de Studenter, i hvis Fag de falde ind.
Forsaavidt har Tilslutningen fra Studenternes Side just den Karakter,
Udvalget kunde ønske, og den bestemte Grænse, der fra først af blev af-
stukket, nemlig at disse Kursus kun var for Akademikere, er ogsaa væsentlig
overholdt, selv indenfor Polyteknikernes Kreds. Det overraskende Antal
af Indtegneiser, der synes at godtgjøre, at en almindelig Trang hos
1*
4
Universitetet 1904—1905.
Studenterne her er imødekommet, og at denne Virksomhed vil faa en
blivende Karakter, gjør imidlertid Opgaven større end det oprindelig var
tænkt og har givet Udvalget Anledning til at mene, at disse Kursus bør
knyttes nærniere til Universitetet som Institution.
Vi tillade oh derfor at henstille denne Sag til Lærerforsamlingens
Overvejelse, idet vi nærmest tænke os, at Virksomheden fremtidig bør
ledes at et Udvalg, som under den fungerende Hektors Forsæde indeholder
en ligelig Repræsentation fra Universitetslærerne og Studenterverdenen,
og som tillige har Ret til at supplere sig med Repræsentanter for de Insti-
tutioner og Lærerkræfter, der deltage i Kursusarbejdet, af hvilke et vist
Antal efter Forholdets Natur altid bør findes i Udvalget."
Efter at denne Sag havde været til Forhandling i den akademiske
Lærerforsamling, vedtog denne den 25de Maj 1905 den nedenfor anførte
Resolution.
Det nedsatte Udvalg indsendte derefter den 9de Oktober s. A. føl-
gende Forslag til Indstilling til Kirke- og Undervisningsministeriet:
„Paa et almindeligt Studentermøde og under derpaa følgende For-
handlinger mellem ældre og yngre Akademikere i Efteraaret 1904 er-
kjendtes det at være en følelig Mangel ved de nuværende Universitets-
studier, at der under den stærke Hensyntagen til den faglige Uddannelse
gives Studenterne altfor ringe Lejlighed til at erhverve almendannende
Kundskaber og udvide deres Synskreds. Man besluttede da foreløbig at
komme dette Savn imøde ved et frivilligt Samarbejde mellem Universitets-
lærere — eventuelt ogsaa andre Lærere — og yngre Studenter, og der
dannedes i November Maaned et Udvalg under Universitetets Rektors
Forsæde, bestaaende af Professorerne Erslev, Gram, Jungersen, Kroman
og Zeuthen, Musæumsdirektør Mollerup, Docent E. Lehmann, Mag. sc.
A. Mentz samt Studenterne M. L. Mortensen, A. W. Quistgaard og C.
Winsløw som Repræsentanter for de tre Studenterforeninger.
Disse fremsatte da en Redegjørelse for deres Planer, der tillige
formede sig til et Opraab til Studenterne om selv at foreslaa Æmner,
som de kunde ønske behandlede i kortere Kursus eller Samtaler. Under
størst mulige Hensyn til de fra denne Side fremsatte Ønsker tilveje-
bragtes der da en Række Forelæsninger og Gjennemgange, til hvilken
der ved stor Imødekommenhed fra Universitetslærere, Musæumsmænds og
andre Videnskabsmænds Side var skaffet Lærerkraft. Studenternes Del-
tagelse i disse Kursus (der begynnte i Marts 1905) viste sig at være over-
ordentlig livlig, idet der i de fremlagte Listeprotokoller foretoges 1045
Indtegninger (af 389 Studenter); af de indtegnede mødte henved 800, og
det første Halvaars Kursus forløb til gjensidig Tilfredshed.
I et Møde den 25de Maj 1905 erkjendte den akademiske Lærerfor-
samling da ogsaa, at den stærke Tilslutning syntes at godtgjøre, at en
almindelig Trang hos Studenterne her var kommet imøde, og at denne
Virksomhed maatte faa en blivende Karakter, hvorfor det bestemtes, at
disse Kursus skulde knyttes nærmere til Universitetet som Institution.
Der vedtoges da følgende Resolution:
„Lærerforsamlingen vælger af sin Midte tre Medlemmer til, i For-
Bestyrelse.
5
bindelse med tre Repræsentanter for Studenterne, at danne et Udvalg,
som under den fungerende Universitetsrektors Forsæde leder Bestræbel-
serne vedrørende almendannende Forelæsninger for yngre Studerende.
Ovennævnte Medlemmer af Udvalget vælge en Sekretær. Udvalget sup-
plerer sig, særligt med Repræsentanter for Institutioner og Lærerkræfter,
som deltage i Undervisningen. Ovennævnte Valg gjælde for ét Aar."
Valgte bleve, foruden den fungerende Rektor, Professorerne Erslev,
Jungersen og Munch-Petersen, der supplerede sig med Dr. Edv. Lehmann
som Sekretær og senere med Medlemmerne af den tidligere Bestyrelse,
idet dog Professor Gram afløstes af Professor W. Johannsen.
Indtegningen til de nu paabegyndte Efteraarskursus har tilfulde
bekræftet de Forventninger, man maatte stille efter det første Forsøg,
idet den er steget ca. 50 pCt. til et Antal af 1508, af hvilke ca. de 1000
skrive sig fra Aargangen 1905 og ca. 270 fra 1904, — et Vidnesbyrd
om, at de yngste Studenter, for hvem disse Kursus i første Række ere
bestemte, ogsaa føle sig særligt opfordrede til at benytte dem. Af de
indvundne Erfaringer inaa det med Bestemthed sluttes, at der her har
dannet sig et Universitetsarbejde, som ikke igjen kan opgives. Samtidig
maa det imidlertid fastholdes, at en saa udstrakt Virksomhed ikke i
Længden kan tænkes opretholdt ved Lærerkræfternes Velvillie alene. Den
langt overvejende Del af disse har hidtil været Mænd, der enten stod
helt udenfor Universitetet eller dog ikke vare fast ansatte ved dette, me-
dens en mindre Brøkdel (i Efteraaret 1905 endog kun 5 af 23) har været
Universitetsprofessorer. Og saaledes vil Forholdet efter Sagens Natur
ogsaa i Fremtiden væsentlig blive. Man vil lægge særlig Vægt paa, at
Studenterne gjennem disse Kursus ogsaa kunne faa Lejlighed til at høre
Lærere fra andre Institutioner end Universitetet (saaledes fra Polyteknisk
Læreanstalt, Landbohøjskolen og Museerne, fra Folkehøjskolen, fra Kunst-
nerkredse o. 1. — ogsaa Lærere fra de skandinaviske Broderlande vilde
det være særdeles ønskeligt at drage ind i Undervisningen). Men disse
Lærerkræfter vil man ikke kunne vinde uden at byde dem et passende
Vederlag, og selv af de fast ansatte Universitetslærere vil man i Længden
ikke vederlagsfrit kunne kræve et Arbejde, der maa siges at ligge udenfor
deres Embedspligt. Dertil kommer, at Administrationen af et saa for-
grenet Foretagende ikke kan forløbe uden Udgifter.
Udvalget anmoder derfor det høje Ministerium om at tilvejebringe
de fornødne Midler til disse Kursus som nødvendig Betingelse for deres
Vedligeholdelse. Beløbet maa anslaas til 5000 Kroner. Efter de ind-
vundne Erfaringer og under Hensyn til Planens Alsidighed, maa der
nemlig indrettes ca. 20 Kursus hvert Semester, og idet man tænker sig
lignende Lønningssatser som dem, der gjælde for parallele Institutioner
som Folkeuniversitetet og Højskolelærernes Universitetskursus, vil der da
udkræves 4000 Kroner til Forelæsningshonorarer, hvortil kommer 1000
Kroner til Administration, nemlig- Løn til en Sekretær, Kontorudgifter,
Leje af Lokaler og Apparater udenfor Universitetet, eventuelt Rejsegodt-
gjøreise til fjernere fra hidkaldte Lærere o. 1."
Paa et den 26de Oktober 1905 afholdt Lærermøde blev Sagen der*
6
Universitetet 1904— 1905
efter forhandlet og Lærerforsamlingen vedtog at udsætte den til For-
aaret 1900.
4. Forslag om udvidede Lokaler for Universitetsundervisningen,
Laboratorier m. m.
Efter at en Del af Sjællands Bispegaards Grund var bleven erhvervet
for Universitetet, modtog Konsistorium fra forskjellige Universitetslærere
Skrivelser om Tilvejebringelse af tilstrækkelige Lokaler til deres Under-
visning.
Konsistorium udbad sig i den Anledning under 10de September 1898
Udtalelser fra de forskjellige Fakulteter om, hvilke lignende Krav der
maatte kunne rejses fra andre Sider.
Det fremgik herefter, at det theologiske Fakultet ønskede et Lokale
til Øvelser af mere videnskabelig Karakter end den blotte Examens-
forberedelse, at det rets- og statsvidenskabelige Fakultet trængte til
enkelte større Lokaler saavel til Forelæsninger som til skriftlige Øvelser
samt til Lokaler til Laboratorieøvelser og andre praktiske Øvelser for
juridiske Studerende ligesom der var Trang til nogen Udvidelse af de det
statistiske Laboratorium overladte Lokaler, at det filosofiske Fakultet fik
større Lokaler til det filologisk-historiske Laboratorium og til det psyko-
fysiske Laboratorium, og at det inathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
ønskede Lokaler til et geografisk Laboratorium, til Øvelser i Histologi og
Embryologi og til et mathematisk Laboratorium.
Konsistorium nedsatte derefter et Udvalg, bestaaende af Universite-
tets Rektor, Professor, J)r. med. C. M. Reisz, Referendarius consistorii,
Professor. Dr. jur. J. H. Deuntzer og Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen,
til at tage de eventuelle Byggeforanstaltninger under Overvejelse. Ud-
valget anmodede Bygningsinspektør, Professor Vilh. Petersen og Universi-
tetskvæstor Hørring om at indtræde som Medlemmer af Udvalget. For-
handlingerne drejede sig om Opførelsen af en Bygning paa den fra Bispe-
gaarden erhvervede Grund samt paa Ejendommene Nr. 4 i Studiestræde
og 3 smaa mindre Ejendomme i St. Pederstræde, men de førte ikke den-
gang til noget Resultat.
Da det viste sig mere og niere paatrængende at skaffe udvidede Lo-
kaler til Brug for Universitetsstudierne, de oprettede Laboratorier m. m.,
anmodede Konsistorium under 30te Marts 1904 Universitetets daværende
Rektor, Professor. Dr. theol. P. Madsen, Referendarius consistorii, Pro-
fessor, Dr. jur. Jul. Lassen. Professorerne J. C. Jacobsen, Dr. jur. H.
Munch-Petersen, Dr. med. K. Faber, Dr. phil. Kr. Erslev og Dr. phil. &
math. H. G. Zeuthen samt Universitetets Kvæstor Hørring og kgl. Byg-
ningsinspektør, Arkitekt M. Borch om at træde sammen i et Udvalg for
at tage de eventuelle Byggeforanstaltninger, der maatte være nødvendige,
under Overvejelse.
I Oktober 1904 afgav det nedsatte Udvalg Betænkning i Sagen og
Konsistorium indsendte derefter følgende Skrivelse af 15de November s. A.
til Kirke- og Undervisningsministeriet.
„Efter at Konsistorium navnlig ogsaa gjennem et Udvalg, der satte
Bestyrelse.
7
sig i Forbindelse med kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt M. Borch, havde
forhandlet Spørgsmaalet om Opførelse af en Bygning til Laboratorier,
Disputatslokale m. m. paa Grunden ved Bispegaarden, forelagde man den
akademiske Lærerforsamling Udkast til nedenstaaende Betænkning, som
Lærerforsamlingen har tiltraadt.
Allerede i lang Tid har Universitetet følt megen Trang til at faa
sine Lokaler udvidede, og dette førte i Aaret 1897 til, at der i dette
Øjemed erhvervedes et stort Areal af Sjællands Bispegaard, jfr. Univ.
Aarb. f. 1895—98 S. 918—28. I de siden da forløbne Aar har Lokale-
mangelen vel tildels skiftet Karakter, men den er saare langtfra blevet
mindre. Det lægevidenskabelige Fakultet vil nu faa de væsentligste af
sine Krav opfyldte ved Opførelsen af et nyt Rigshospital og Nybygningerne
for 4 af de medicinske Instituter. men til Gjengjæld er der ved det tlieo-
logiske, det rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske Fakultet op-
voxet Laboratorier, som nu virke i delvis ganske utilfredsstillende Lokaler.
Det fiol ogisk-liistori ske Laboratorium vil i sit nuværende Lokale om et
Par Aar have al den Plads optaget, som kan skaffes til Bøger, og den
voxende Benyttelse af Laboratoriet gjør det meget ønskeligt at raade
over to Øvelsesrum, hvori der samtidig kan undervises. Det theologiske
Laboratorium har man kun kunnet skaffe Plads til i et kjælderagtigt Au-
ditorium i Annexbygningen, som viser sig at lide af en yderst generende
Fodkulde, og efter at det er blevet en almindelig Pligt for Fakultetets
Lærere at undervise i Laboratoriet, bliver det nødvendigt, at dette faar
mindst ét særskilt Øvelsesrum, for at Læsesalen ikke altfor ofte skal blive
utilgængelig for Studerende. Det statistiske Laboratorium maa ogsaa
ønske en Adskillelse af Læse- og Øvelsesrum, da den sidst foreslaaede
Examensreform meget vil udvide Kravet til Deltagelse i Øvelser. Til det
juridiske Laboratorium har det overhovedet ikke været muligt at skaffe
Plads paa Universitetet; det er anbragt i et lejet Lokale, som aarlig be-
tales med 1800 Kr., men Lejemaalet udløber 1908, og det er tvivlsomt,
om det kan fornyes, og rimeligt at Lejen i alt Fald vil blive forhøjet;
endda har det saaledes tilvejebragte Lokale allerede vist sig meget for
snævert efter det Omfang, som Laboratorieundervisningen har taget
under den nye Studieordning.
Ved Siden af disse Krav, der stamme fra den i mange Henseender
saa heldbringende Forandring, som Universitetsundervisningen er under-
gaaet i de senere Aar, henstaa endnu fra tidligere Tid Ønskerne dels om
nogle Lokaler til skriftlige Examiner, dels et Disputatsauditorium. Det
at de skriftlige Examiner i de store Fakulteter maa begynde paa et Tids-
punkt, da selve Undervisningen endnu er i fuld Gang, har gjort det yder-
ligere uheldigt, at man maa anbringe Examinanderne i de Auditorier,
hvor Forelæsningerne holdes, og hvad Disputatser angaar, har man fra
alle Sider stærkt klaget over, at det Auditorium, der anvendes derved,
baade er for lille og for daarlig" ventileret; men naar man derfor
har maattet lade Disputatser foregaa i det største Auditorium i Annex-
bygningen, er deite dog ikke blot i sig selv lidet tjenligt til dette
Universitetet 1904—1905.
Brug, men Benyttelsen af det desuden uheldig for forskjellige, især theo-
logiske Forelæsninger, som ellers holdes her.
Den Trang til nye Lokaler, der i det foregaaende nærmere er paa-
vist, vil kun kunne afhjælpes ved en Nybygning af betydeligt Omfang.
Hvor man skal søge Pladsen for en saadan, synes allerede givet ved det
skete Indkjøb af Bispegaardsarealet, og dette har jo ogsaa en fortræffelig
Beliggenhed, i umiddelhar Forbindelse med Universitetsannexet og i ringe
Afstand fra Universitetets Hovedbygning. En Bebyggelse heraf forud-
sætter dog, at man nedriver den lille toetages Bygning, hvori nu paa
første Sal er anbragt det psylcofysiske Laboratorium, medens nogle Lo-
kaler i Stuen bruges til Stempling og Expedition af Almanakker, og til
begge Dele maa der da skaffes Rum i den nye Bygning. De nuværende
Almanaklokaler ere ogsaa højst uheldige, og Manglerne ved dem føles
saa meget stærkere, som Almanakexpeditionen med hvert Aar voxer i
Omfang; medens der i Finansaaret 1894—95 stempledes ca. 730000 Al-
manakker, er man nu naaet op over 1 Million, samtidig med at Indtægten
iøvrigt er steget fra 40000 Kr. til ca. 70000 Kr.
Foruden det fra Bispegaarden erhvervede Areal (2242 □ Alen) vil
det dog blive nødvendigt at kjøbe den lille Ejendom Studiestræde Nr. 4
(508 □ Alen), som skyder sig ind mellem Annexet og Bispegaardsgruiulen,
og hvis Erhvervelse ogsaa blev fremhævet som nundgaaelig under de
Forhandlinger, der gik forud for Kjøbet i 1897. Herved vilde da frem-
komme et Areal af en heldig Form og med en god Facade imod Studie-
stræde, og det var ogsaa fra først af Tanken under denne Sags Behandling,
at man kunde nøjes hermed. Imidlertid har dog indgaaende Undersøgelser
og flere udarbejdede Tegninger godtgjort, at en Bygning paa dette Areal
ikke kan tilfredsstille de Krav, der med med saa god Grund ere rejste
fra forskjellig Side. Selv om man bebyggede Arealet til det yderste og
blandt andet gik helt ud til Skjellet mod Nabohusene til St. Pederstræde
— og det er endda ikke sikkert, at man har Ret til at gjøre det sidste —
vilde man herved ikke kunne skaffe Plads til de førpævnte 5 Laboratorier
samt til Disputatsrum og Stuelokale for Almanakexpeditionen. Det maa
derfor anses for nødvendigt, at man ved Tilkjøb ogsaa af Nabohusene
mod St. Pederstræde skaffer sig Mulighed for at opføre en Bygning, der
fuldt tilfredsstiller den herskende Trang. Det er tre Ejendomme, Gade-
numrene 7, 9 og 11, der her er Tale om, men de ere ganske smaa, til-
sammen kun ca. 550 □ Alen, de paa dem staaende Bygninger ere gamle,
og der er da Grund til at vente, at de kunne erhverves for en overkommelig
Sum, saa meget mere som Universitetet ved at bebygge sin Grund næsten
fuldstændig vilde berøve dem Lys og Luft fra deres Bagside.
Ved disse Grunderhvervelser kan der skaffes en Byggegrund, der
strækker sig fra St. Pederstræde til Studiestræde; ud imod den sidste
Gade kan efter Byggeloven bygges tre Etager, ud mod den første derimod
kun to. En Plan til den Bygning, der kan opføres herpaa, er udarbejdet
af Bygningsinspektøren under nøje Samvirken med det af Konsistorium
nedsatte Udvalg og følger vedlagt. Som det vil ses, .er i Stuen anbragt
det theologiske og det psykofysiske Laboratorium; her tindes desuden
Bestyrelse.
9
Lokaler for Almanakexpeditionen, anbragte i umiddelbar Forbindelse med
Kvæsturens Kontorer, og en Garderobe, som er beregnet til at gjælde for
hele den nye Bygning. Paa første Sal ligger ud imod St. Pederstræde
Disputatslokalet med særlig Opgang fra Gaden; det vil kunne faa en
noget større Højde end de øvrige Lokaler, da der i denne Fløj ikke kan
bygges flere Etager. Resten af første Sal er optaget af det juridiske
Laboratorium, medens det statistiske og det filologisk-liistoriske Labora-
torium ere anbragte i Bygningens øverste Etage*).
Den hele Nybygning vil naturligvis medføre betydelige Udgifter.
Opførelsen af en Bygning som den projekterede, der har en Grundflade
af 2884 □ Alen, vil, naar man bygger solidt, omend ganske prunkløst,
efter Bygningsinspektørens Overslag koste omtrent 375000 Kr. Hertil
kommer senere en Udgift til Montering, der dog ikke behøver at blive
stor, siden Laboratorierne alle forud ere i Besiddelse af meget Materiel,
der vil kunne anvendes dér; en Asfaltering af de udfor Bygningen liggende
Gadestrækninger vil ogsaa blive nødvendig. Kjøbesummen for de fire
Ejendomme, der skulle erhverves, kan efter Arealet og Bygningernes
Assurancesum formodes at blive mellem 150000 og 170000 Kr, Den
samlede Udgift, Montering iberegnet, vil da beløbe sig til 550000 å,
600000 Kr.
Med Hensyn til Tilvejebringelsen af denne Sum formener Konsi-
storium, at det ikke vilde være ubilligt, om Kommunitetet, som jo allerede
har udredet Kjøbesummen for det fra Bispegaarden erhvervede Areal,
ogsaa overtog Udgiften ved de nye Grunderhvervelser. Bekostningen ved
selve Bygningens Opførelse forudsættes derimod at maatte udredes af
Universitetet".
Under 5te December 1904 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
forinden videre foretoges i Sagen ønskede taget under Overvejelse:
1.	om de fornødne Lokaler ikke kunde tilvejebringes ved en Til-
bygning paa Universitetets Grund,
2.	om ikke den nuværende Metropolitanskole kunde benyttes i det
nævnte Øjemed, mod at en ny Metropolitanskole opførtes paa Grunden
bag Bispegaarden, navnlig saaledes at det kunde undgaas at erhverve de
private Huse.
Disse Overvejelser havde Ministeriet tænkt sig foretagne i en Kom-
mission under Departementchef Asmussens Forsæde og desuden bestaaende
af 2 Medlemmer, valgte af Universitetet, samt Metropolitanskolens Rektor
og Bygningsinspektøren.
Ministeriet udbad sig en Udtalelse om, hvorvidt Konsistorium kunde
*) Det bemærkes, at Tegningen ved de to øverste Etager ikke helt svarer til, hvorledes
man mener, at Indretningen skal være. De som Garderobe betegnede Hum blive
disponible, da en fælles Garderobe har faaet Plads i Stueetagen, og paa anden Sal
maa to Rum, hvoraf det ene er betegnet som disponibelt, det andet som Examenslokale,
forbeholdes det filologisk-historiske Laboratorium, medens de dog maaske foreløbig
kunne anvendes til det mathematiske Laboratorium, hvis snarlige Oprettelse er meget
ønskelig, men hvis endelige Plads vistnok bør være i den nuværende Observatorie-
bygning.
Universitetets Aarbog.	2
10
Universitetet 1904—1905.
slutte sig hertil samt eventuelt, hvilke Mænd det maatte foreslaa til at
indtræde i Kommissionen.
Konsistorium indberettede, at det havde valgt til at indtræde i Kom-
missionen: Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. jur. Jul.
Lassen og Professor, I)r. phil. Kr. Erslev.
Den nedsatte Kommission afgav under 3die Januar 1905 følgende
Betænkning.
Efter det høje Ministeriums Paalæg i Skrivelse af 5te f. M. have
Undertegnede taget under Overvejelse:
1.	om de af Universitetet ønskede Lokaler til Laboratorier, Disputats-
rum ni. ni. ikke kunde tilvejebringes ved Byggeforetagender indenfor selve
Universitetsfirkanten i Stedet for ved den i Konsistoriums Skrivelse af 2den
f. M. foreslaaede Nybygning paa det i 1897 for Universitetet af Bispe-
gaardens Grund erhvervede Areal af 2242 □ Alen, forøget ved Indkjøb
af Ejendommene Gade Nr. 4 i Studiestræde med 484 □ Alen og ved
Indkjøb af Ejendommene Gade Nr. 7, 9 og 11 i St. Pederstræde med
yderligere 633 Q Alen (o: henholdsvis 132 □ Alen. 254 □ Alen og 247
□ Alen) til ialt 3359 Q Alen, hvoraf indtaget til Bebyggelse 2884 □ Alen. og
2.	om ikke den nuværende Metropolitanskolebygning kunde benyttes
i det nævnte Øjemed, imod at en ny Bygning for denne Skole opførtes
paa den nysnævnte Grund bag Bispegaarden, navnlig saaledes, at det
kunde undgaas at erhverve de ommeldte Naboejendomme.
Som Resultat af vore Overvejelser undlade vi ikke at hidsætte
følgende:
Naar Ministeriet har ønsket undersøgt, hvorridt der ikke kunde tindes
Plads for den paatænkte Laboratoriebygning indenfor selve Universitets-
firkanten, har dette Spørgsmaal allerede været overvejet paa Universitetet.
Man kom til det Resultatet, at hvis man vilde nedrive hele (len nuværende
Fløj ud imod Nørregade, den saakaldte Kommunitetsbygning, kunde der
her muligen rejses en Nybygning, stor nok til at rumme Universitetets
Administration og Laboratorierne, men man maatte saa ogsaa lade Byg-
ningen strække sig helt hen til Krystalgade. Herved vilde man dog ikke
blot strax miste Boligen for Professoren i Zoologi, som dog bør bo ved
det Museum, han bestyrer, men ogsaa og især udelukke sig fra at kunne
udvide selve Museumsbygningen, da dette netop kun kan ske ved en For-
længelse ud til Nørregade. Under disse Forhold fandt man det paa
Universitetet ganske utilraadeligt at opføre Laboratoriebygningen lier, og
nærværende Komité kan slutte sig hertil.
Ministeriet har fremdeles rejst det Spørgsmaal, om man ikke kunde
anbringe Laboratorierne i Metropolitanskolens nuværende Bygning og i
Stedet opføre en ny Metropolitanskole paa det Areal, Universitetet har
erhvervet fra Bispegaarden. Det første er dog ganske ugjørligt; ikke blot
passer Skolebygningen slet ikke til Laboratorier, men fremfor alt er den
meget for lille, idet den kun har et Areal af £a 1400 □ Alen og 2 Etager,
medens den projekterede Laboratoriebygning skulde have ca. 2900 □ Alen
og 3 Etager. Hvad angaar at anbringe en ny Skolebygning i Studiestræde,
saa er i alt Fald det forhenværende Bispegaardsareal, 2242 Q Alen, altfor
Bestyrelse.
11
lille dertil, i hvilken Henseende til Sammenligning kan anføres, at Metro-
politanskolens nuværende Grundareal udgjør 3840 □ Alen, nemlig Matr.
Nr. 198 og 199 A. 2895 □ Alen og Matr. Nr. 199 B. 945 □ Alen; og
skulde det forhenværende Bispegaardsareal udvides ved Tilkjøb, synes de
finansielle Fordele ved Ordningen at falde bort, selv om man vilde bortse
fra de betydelige Ulemper, som vilde følge med Anbringelsen af en Skole
med dens Legeplads lige op til Universitetetsannexets Forelæsningssale.
Under Komiteens Forhandlinger er ogsaa fremdraget et tidligere
udarbejdet Projekt til en Laboratoriebygning, som kan opføres uden
Tilkjøb af de tre Grunde mod St, Pederstræde. En saadan Bygning,
hvoraf et Rids vedlægges, vil afgive en Plads for Laboratorierne, som i
det hele og store maa betegnes som tilfredsstillende, og naar der heri
intet Rum bliver tilovers for Almanakexpeditionen, kan der for denne
paa den modsatte Side af Gaarden opføres en særskilt lille Bygning, som
ved en dækket Gang kan sættes i Forbindelse med Kvæsturens Stueetage.
Omkostningerne ved nysnævnte Laboratoriebygning med et Areal af 2137
□ Alen og ved en særskilt Bygning for Almanakexpeditionen anslaas af
Bygningsinspektøren i det hermed følgende Overslag til 403500 Kr., idet
han lægger en kjøbenhavnsk Kommuneskole til Grund, men dog paaregner,
at der maa anvendes en noget større Etagehøjde, og medtager Udgiften
til Kloak og Asfaltering af Gaardsplads (12000 Kr.) samt til Asfaltering
af et Stykke af Studiestræde (5200 Kr.). Hvad der spares i Forhold til den
af Universitetet indstillede Bygning, falder da især paa Grunderhvervelserne,
idet de tre Grunde mod St. Pederstræde efter de nu foreliggende Oplys-
ninger ville koste 94000 Kr., nemlig Nr. 7 22000 Kr., Nr. 9 30000 Kr. og
Nr. 11 42000 Kr. Ejendommen Nr. 4 i Studiestræde kan faaes for en
Kjøbesum af 77418 Kr. inklusive Bankhæftelsen. Komiteen mener dog, at
Universitetet har havt god Grund til at tilraade ogsaa Kjøbet af de tre
Ejendomme i St. Pederstræde; der opnaaes derved en i flere Henseender
bedre Bygning (med en Grundflade af 2884 □ Alen), og man udsætter
sig ikke for at faa en betydelig Udgift til Ombygning, naar Kjøbet dog
senere, som det maa ventes, bliver uundgaaeligt.
Da det til Ministeriet indsendte Forslag om Opførelse af en Nybyg-
ning med 1735 □ Alen Grundflade for Metropolitanskolen paa Skolens
nuværende Grund ikke er fuldtud tilfredsstillende, idet Skolens Legeplads
vil blive noget indskrænket i Forhold til Skolens paaregnede store Elev-
tal, er Komiteen imidlertid ved sine Forhandlinger kommet ind paa en
helt anden Ordning, som paa én Gang tilfredsstiller baade Universitetet
og Metropolitanskolen, den nemlig, at Universitetet overtager Metropolitan-
skolens nuværende Grund og her opfører Laboratoriebygningen, medens
en ny Metropolitanskole opføres paa en anden Grund, i hvilken Hen-
seende man tillader sig at henlede Ministeriets Opmærksomhed paa den
Staten tilhørende civile Materialgaards Grund, hvoraf særlig den mod
Frederiksholms Kanal beliggende Del vil være godt egnet for Skolen.
Paa Metropolitanskolens nuværende Grund, der som ovenfor nævnt
er 3840 Q Alen stor, vil der kunne opføres en Laboratoriebygning paa
2520 □ Alen og med fire Etager, saaledes som det ses af medfølgende,
2*
12
Universitetet 1904 —1905,
af Bygningsinspektøren udførte Rids. Bygningens nærmere Enkeltheder
kunne naturligvis først fastslaas efter indgaaende Forhandlinger med Uni-
versitetet, og disse ville muligvis føre til at foretrække en Bygning af en
helt anden Form; men det foreliggende Rids godtgjør i alt Fald med
Sikkerhed, at der paa denne Grund kan opføres en fuldt tilfredsstillende
Laboratoriebygning. En saadan vil her blive noget kostbarere end den,
der kunde bygges mellem Studiestræde og St. Pederstræde, fordi den store
Fagade ud mod Frue Plads kræver en vis kunstnerisk Udsmykning og
der er en meget længere Gadestrækning at asfaltere. Efter Bygnings-
inspektørens vedlagte Overslag vil den samlede Byggeudgift andrage
480000 Kr. (Laboratoriebygningen 453600 Kr., Kloak og asfalteret Gaards-
plads 7000 Kr., Asfaltering af Gaden udfor Bygningen 10400 Kr. og til
uforudsete l dgifter 9000 Kr.). Den ovenomtalte særskilte Bygning for
Almanakexpeditionen i Gaarden bag Kvæsturbygningen kan i dette Til-
fælde spares, idet de af det psykofysiske Laboratorium hidtil benyttede
Lokaler ovenover Almanakforretningens nuværende Lokaler ville kunne
stilles til Raadighed til Udvidelse af disse.
Paa vedlagte Karréplan over Arealet mellem Ny Kongensgade og
Bryghusgade har Bygningsinspektøren indtegnet 2 Blyantsrids, som udvise,
hvorledes en Nybygning for Metropolitanskolen kunde lægges paa den
eivile Materialgaards Grund enten mod Frederiksholms Kanal eller mod
Vestervoldgade. Efter Komiteens Skjøn maa den førstnævnte Beliggenhed
ubetinget foretrækkes af følgende Grunde:
1.	Gaden mod Kanalen er kun lidet befærdet, medens Vestervold-
gade er meget trafikeret;
2.	Naar Skolebygningens Hovedfacade lægges parallelt med Frede-
riksholms Kanal, vil Bygningen ved Kanalen faa langt bedre Lysforhold
end ved Voldgaden, idet den paa sidstnævnte Sted, naar den ligeledes
lægges parallel med Gaden, faar den ene Bredside omtrent ret i Nord;
3.	Den regelmæssige Byggegrund mod Kanalen vil absolut give det
smukkeste Anlæg; thi hvorledes man end vender og drejer Bygningerne
paa Grunden mod Voldgade, vil Grundens kjedelige Skævhed gjøre sig
gjældende ved disses Placering, og det bliver meget vanskeligt paa sidst-
nævnte Grund at faa en Rektorbolig passende anbragt som selvstændig
Bygning.
Efter Bygningsinspektørens hoslagte Overslag vil Skolebygningen ved
Kanalen med et bebygget Areal af 1833 □ Alen koste 241956 Kr. med
Tillæg af 16000 Kr. for vanskelig Fundering, Gymnastiksalen med Bad
(729 □ Alen) 21870 Kr. med Tillæg af 3000 Kr. for vanskelig Fundering,
Rektorboligen (480 Q Alen) 38400 Kr. med Tillæg af 3600 Kr. for vanske-
lig Fundering; desuden vil der til Asfaltering af Gaardsplads, en over-
dækket Legeplads, Hegn mod Gade og Naboer, Dræning, Kloak, Pumpe-
brønd m. m. samt uforudsete Udgifter udkræves et Beløb af ca, 30000 Kr.,
saaledes at den hele Bygningsudgift vil komme til at udgjøre ca. 355,000
Kr. Hertil maa imidlertid lægges et Beløb af 25000 Kr. til nyt Skole-
materiel og et Beløb af 14000 Kr. til Leje af et midlertidigt Skolelokale
for Metropolitanskolen i 2 Aar, medens den nye Skole bygges, idet det
Bestyrelse.
13
er Universitetet meget magtpaaliggende, at Opførelsen af Laboratorie-
bygningen ikke udskydes indtil Metropolitanskolen kan flytte ind i sin
nye Bygning. Et saadant midlertidigt Skolelokale vil netop iaar kunne
lejes i Métropolitanskolens Nærhed. Den samlede Udgift for Skolen bliver
saaledes 394000 Kr.
Den her foreslaaede Ordning skaffer Metropolitanskolen en i alle
Henseender fortræffelig Bygning, og medens et Beløb af 37500 Kr. ind-
vindes ved at Staten sparer den Rektor hidtil udbetalte Huslejegodtgjøreise
af 1500 Kr., dækkes hele den øvrige Bekostning ved Afstaaelse af Skolens
nuværende Grund. Universitet erhverver en for det særdeles heldig be-
liggende Grund, samtidig med at det fra Bispegaarden erhvervede Areal
holdes i Reserve til fremtidige Udvidelser, og det opnaar for sine Labo-
ratorier m. m. en fuldt tilfredsstillende Bygning. Udgiften herved over-
stiger ganske vist betydeligt det Beløb, som den projekterede Bygning
ved Universitetsannexet vilde koste, og under Hensyn hertil finder Komi-
teen det rimeligt, at Universitetet i Erstatning til Metropolitanskolen for
dennes Grund ikke betaler mere end netop, hvad den nye Skole vil koste
at opføre, 356500 Kr., skjønt Grundens Værdi efter vor Formening maa
sættes til 100 Kr. pr. □ Alen eller ialt 384,000 Kr. Selv det mindre
Beløb er jo noget større end den Sum, Universitetet havde tænkt at an-
vende til Grunderhvervelserne ved Studiestræde og St. Pederstræde.
I Henhold hertil tillade vi os da, hvad angaar Tilvejebringelsen af de
Summer, som ville medgaa til disse Byggeforanstaltninger, at foreslaa
følgende: Omkostningerne ved Opførelsen af den nye Metropolitanskole,
394000 Kr., udredes af det særlige Fond for Statens højere Almenskoler,
dog at Universitetet udbetaler dette 356500 Kr. Foruden denne Sum
vil Universitetet have at udrede Byggeudgiften ved Laboratoriebygningen
480000 Kr., og i Forbindelse hermed tillige Udgiften til den foreslaaede
Tilbygning til Universitetsbibliotheket, 220000 Kr. Universitetets hele
Udgift til disse tvende Byggeforetagender bliver saaledes 1056500 Kr.
Heraf vil dog kun en Del kunne dækkes ved et Tilskud af Kommuni-
tetets Midler, og naar Konsistorium før har foreslaaet, at Kommunitetet
skulde overtage dels Tilbygningen til Bibliotheket, dels Udgiften ved
Arealerhvervelserne ved Annexet, der ansloges til at andrage 150—170000
Kr., formener Komiteen, at Kommunitetet rettest bør give et Tilskud, der
svarer til Værdien af den Grund, Universitetet her erhverver, eller som
anført 384000 Kr. Resten af Universitetets Byggeudgift, 672500 Kr.,
udredes foreløbig af Kommunitetet, dog saaledes at Universitetet, efter-
haanden som det faar Afløsningssummen for sin Kongetiende udbetalt,
erstatter det saaledes udlagte Beløb — efter Kursværdi, saafremt Be-
talingen erlægges i Tiendebankens Obligationer — med 4 pCt. Renter fra
Udbetalingsdagen til Tilbagebetalingsdagen."
Under 3die Januar s. A. udbad Ministeriet sig en Udtalelse fra
Konsistorium om, hvorvidt dette kunde tiltræde Komiteens Indstilling om,
„at Metropolitanskolens nuværende Grund erhverves af Universitetet
til Opførelsen af den paatænkte Laboratoriebygning mod et Vederlag af
356500 Kr.,
14
Universitetet 1904—1905.
samt at dette Beløb i Forbindelse med Byggeudgifterne henholdsvis
ved Laboratoriebygningen 480000 Kr. og ved den af Konsistorium fore-
slaaede Tilbygning til Universitetsbibliotheket, 220000 Kr., tilsammen
1056500 Kr., afholdes paa den Maade, at Kommunitetet yder Universi-
tetet et Tilskud af 384000 Kr. og foreløbig udreder Resten, (572500 Kr.,
mod at l niversitetet, efterhaanden som det faar Afløsningssummen for
sin Kongetiende udbetalt, erstatter det saaledes udlagte Beløb — efter
Kursværdi, saafremt Erstatningen erlægges i Tiendebankens Obligationer
— med 4 pCt. Rente fra l dbetalingsdagen til Tilbagebetalingsdagen.
For det Tilfælde, at de af Ministeriet allerede indledede Forhand-
linger med Landbrugsministeriet om Afstaaelsen af et Areal af Statens
civile Materialgaard til Opførelsen af en ny Metropolitanskole ikke maatte
føre til et gunstigt Resultat, og den nye Skolebygning i saa Fald maatte
opføres paa Skolens nuværende Grund, vilde Ministeriet sætte Pris paa
tillige at faa en Erklæring, om Konsistorium kan godkjende det af Komi-
teen ommeldte Projekt til en Laboratoriebygning paa det af Bispegaarden
erhvervede Areal, forøget ved Indkjøb af Ejendommen Gade Nr. 4 i Studie-
stræde, samt til en særskilt Bygning for Almanakexpeditionen i Gaarden
bag Kvæsturbygningen. Under denne Eventualitet maatte Kommunitetet
udrede Udgiften ved Bibliothekets Tilbygning med 220000 Kr. og Kjøbe-
summen for Ejendommen Gade Nr. 4 i Studiestræde med 77418 Kr.,
medens Byggeudgiften ved Laboratoriebygningen og Almanakhuset, 403500
Kr., maatte falde Universitetet til Last og afholdes paa den ovenfor
nævnte Maade ved Forstrækning fra Kommunitetet."
1 Skrivelse af 9de Januar s. A. til Ministeriet udtalte Konsistorium
følgende:
„Hvad angaar det førstnævnte Punkt af denne. Universitetets Er-
hvervelse af Metropolitanskolens nuværende Grund til Opførelse af en
Laboratoriebygning, samt Vederlaget derfor og Tilvejebringelsen af de
fornødne Pengemidler, skal Konsistorium, idet man vedlægger en Erklæ-
ring over Sagen fra Universitetets Kvæstor af 4de ds., udtale, at det varmt
maa anbefale Gjennemt'ørelsen af Komiteens Forslag i saa Henseende,
dels fordi der derved opnaas en niere formaalstjenlig Bygning, der navnlig
har bedre Lysforhold og er rummeligere end den til Opførelse paa Bispe-
gaardens Grund af Konsistorium indstillede, dels fordi Grunden ved Bispe-
gaarden da kan bevares med yderligere Byggeforetagender for Øje, hvortil
en Trang næppe vil udeblive, hvis Universitetsundervisningens Krav maatte
voxe i en Grad svarende til de senere Aars Udvikling. Uisse Fordele
skjønnes ubetinget at opveje de forøgede Udgifter ved denne Plan i For-
hold til Planerne om at bygge paa Grundene ved Bispegaarden.
Ministeriet har endvidere ønsket en Udtalelse fra Konsistorium, om
det, forsaavidt den nævnte Plan ikke skulde kunne realiseres, kunde god-
kjende det af Komiteen ommeldte Projekt til en Laboratoriebygning
paa Grunden ved Bispegaarden forøget ved Indkjøb af Ejendommen Gade
Nr. 4 i Studiestræde og til en særskilt Bygning for Almanakexpeditionen
i Gaarden bag Kvæsturbygningen, samt om Konsistorium kunde godkjende
den af Ministeriet angivne Norm for Afholdelse af Udgifterne hertil.
Bestyrelse.
15
Overfor en saadan subsidiær Løsning maa Konsistorium erkjende, at
dets tidligere Betænkeligheder overfor en lignende Plan ere formindskede
ved den for Almanakexpeditionen fundne Ordning, samt at der i den
paatænkte 4-Etages Bygning kan tilvejebringes de for Øjeblikket for Uni-
versitetsundervisningen fornødne Lokaler, forsaavidt man har Ret til og
ikke nærer Betænkelighed ved den Fremgangsmaade at bebygge Grunden
helt ud til Skjellet ind mod Ejendommene i St. Pederstræde.
Imidlertid maa Konsistorium dog, iøvrigt i Overensstemmelse med
Udtalelserne i Komiteens nævnte Betænkning, fastholde, at Planen om at
bygge en 3-Etages Bygning paa Grunden, udvidet ogsaa med Tilkjøb af
de 3 tilstødende Ejendomme i St. læderstræde, fremfor Planen med den
4-Etages Bygning har afgjørende Fortrin, der opveje den forøgede Be-
kostning, navnlig fordi hele Bygningens Karakter og særlig Lysforholdene,
blive meget bedre ved at der ogsaa faas Facade mod St. Pederstræde.
Konsistorium maa derfor, forsaavidt som den principale Plan ikke
skulde kunne gjennemføres, bestemt foretrække den sidstnævnte Løsning."
I Skrivelse af 4de Januar s. A. udtalte Universitetets Kvæstor føl-
gende :
„Med Paaskjønnelse har jeg af ovennævnte Komité-Betænkning sét,
at en Forbedring af de til Expeditionen af Almanakker og navnlig til
Stempling og Tælling af disse for Tiden disponible Rum er paatænkt,
hvad enten den principale eller den subsidiære Byggeplan maatte blive
fulgt. Det maa være mig tilladt at udtale den Forventning, at i begge
Tilfælde en Medvirken fra min Side til nærmere at ordne en saadan For-
bedring under Hensyn til de særegne Krav, som disse Forhold stille, maa
blive mig forundt.
Paa de Steder i Betænkningen, hvor Tilbygningen til Universitets-
bibliotheket nævnes med en Udgift af 220000 Kr., viser allerede dette
Beløb, at der er underforstaaet den til Forslaget om den nævnte Tilbyg-
ning knyttede Fornyelse af Bibliothekets Varmeapparat.
[ Begrundelsen af Forslaget til en ny Bygning til Laboratorier, Dis-
putatslokale m. m. for Universitetet forekommer det mig at kunne faa
Betydning, om det blev nævnt, at Trangen til Laboratorielokaler allerede
for det juridiske Laboratoriums Vedkommende er fremtraadt i en i Fi-
nansloven for 1903—1904 indkommen Bevilling til Leje af Lokale. Hertil
udredes for Tiden 1800 Kr., altsaa en aarlig Udgift for Universitetet, som
vil bortfalde i Forbindelse med Opførelsen af den nye Laboratoriebygning.
Endnu maa det være mig tilladt at henlede Opmærksomheden paa,
om det ikke i Henseende til den foreslaaede Dækning fra Universitetets
Side af Kommunitetets som Udlæg afholdte Del af Universitetets samlede
Udgift til det hele Byggeforetagende maatte anses for rettest i Forklaringen
hertil at optage, at det i Rigsdagssamlingen 1872—73 fastsatte Forbrug
af Universitetets Kapitalformue her er forudsat gjenoptaget ved Universi-
tetets Kongetiendes forestaaende Afløsning saaledes, at den derved frem-
kommende Kapitalformue, der formodes at blive omtrent 1300000 Kr.,
efterhaanden for Lovgivningsmagten kan anvendes til extraordinære Be-
Universitetet 1904—1905.
villinger, som ellers uforholdsmæssigt vilde forøge det sædvanlige aarlige
Tilskud af Statskassen til Universitetet.
Med disse Bemærkninger skal jeg ærbødigst tilraade Konsistorium at
give foranførte Komité-Betænkning og eventuelt den subsidiære Bygge-
plan sin Tilslutning."
I Folketinget blev der derefter den 10de Februar 1905 fremsat
følgende lorstag til Lov om Byggeforetagender for Metropolitanslcolen og
Universitetet:
§ I-
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til paa et
Areal af ca. 7000 Kv.-Alen af den Staten tilhørende civile Materialgaard
ud imod Frederiksholms Kanal at lade opføre en Bygning for Metropolitan-
skolen, endvidere til at overlade Universitetet den nuværende Metropolitan-
skole med tilhørende Grund og til her at lade opføre en Universitets-
bygning til Laboratorier, Disputatsrum m. m., samt til i Universitetets østre
Gaard at lade opføre en Tilbygning til Universitetsbibliotheket og at lade
dettes Varmeapparat forny.
§ 2.
Til Udgifter ved disse Byggeforetagender kan anvendes følgende Beløb :
Til en Bygning for Metropolitanskolen og dens Forsyning med et nyt
Skolemateriel 380000 Kr. og til Leje af et midlertidigt Skolelokale for
Skolen i 2 Aar 14000 Kr., til en Universitetsbygning til Laboratorier,
Disputatsruin m. m. 480000 Kr., og til en Tilbygning til Universitets-
bibliotheket og Fornyelse af dettes Varmeapparat 220000 Kr.
Udgiften 31)4000 Kr. til en Bygning for Metropolitanslcolen m. m. ud-
iedes af det særlige Fond for Statens højere Almenskoler, dog at Universitetet,
til hvilket den nuværende Bygning for Metropolitanslcolen med tilhørende
Grund overlades, erstatter bemeldte Fond et Beløb af 356500 Kr.
Udgiften 480000 Kr. til en Universitetsbygning til Laboratorier,
Disputatsrum m. m. samt Udgiften 222000 Kr. til en Tilbygning til
Universitetsbibliotheket og til Fornyelse af dettes Varmeapparat udredes
af Universitetet.
Den herved fremkomne samlede Udgift for Universitetet 1058500 Kr.
tilvejebringes saaledes, at Kommunitetet af sine Midler udreder et Tilskud
af 384000 Kr. svarende til Værdien af Metropolitanskolens Grund, som
erhverves for Universitetet, og forstrækker Universitetet med de tilbage-
værende ('>74500 Kr., mod at Universitetet, efterhaanden som det faar Af-
løsningssummen for sin Kongetiende udbetalt, erstatter Kommunitetet det
saaledes udlagte Beløb (>74500 Kr. — efter Kursværdi, saafremt Erstat-
ningen erlægges i Tiendebankens Obligationer — med 4 pCt. Renter fra
Udbetalingsdagen til Tilbagebetalingsdagen.
Angaaende horhandlingerne i Follcetliinget henvises til Folketings-
tidende 1904—1905 Sp. 2559—60, 2686—87, 2691—92, 2700, 2701—2,
2704, 2708. Efter at Sagen var blevet henvist til et Udvalg, og Betænk-
ning afgivet, jfr. Rigsdagstidende 1904—1905 Tillæg B. Sp. 1653, blev
Forslaget indskrænket til Lov om Opførelse af en Tilbygning til
Bestyrelse.
17
Universitetsbibliotheket, medens Sagen for Metropolitanskolens og Universi-
tetets Laboratoriebygnings Vedkommende blev udsat.
I Rigsdagssamlingen 1905—1906 er intet nyt Forslag fremsat.
5. Forskjellige Sager.
Efter at der paa det af den akademiske Lærerforsamling i Maj 1904
afholdte Møde var blevet rejst Spørgsmaal om Afskaffelsen af de nu
brugelige Flidsattester, meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 8de Oktober
s. A. Lærerforsamlingen, at Spørgsmaalet liavde været forhandlet i Konsi-
storium, hvorved med en betydelig Majoritet vedtoges ikke at foretage
videre i Sagen. De herved ledende Betragtninger vare følgende:
„1. Saaledes som Flidsattester nu udstedes — og ved de store
Fakulteters af mange Tilhørere besøgte Forelæsninger maa udstedes —
ere de i Virkeligheden kun en Bevidnelse af, at vedkommende Student
erklærer at have besøgt en Forelæsning eller deltaget i en Øvelse, og at
Læreren ikke har Grund til at betvivle Rigtigheden heraf. Thi ud over
dette vil det for mange Universitetslærere faktisk være umuligt at attestere
noget om Flertallet af Tilhørerne.
2.	Vistnok finder der nogen Misbrug af Flidsattester Sted, men
næppe i større Omfang. Det synes herefter ikke, at Universitetslærerne
med Grund kunne finde videre Betænkelighed ved at udstede Flidsattester
som hidtil.
3.	Flidsattester ere for mange Studerende en Nødvendighed, særlig
ved Ansøgning om Legater og lignende Lejligheder. Saafremt derfor de
nuværende Flidsattester afskaffes, ville Universitetslærerne i ikke ringe
Omfang blive anmodede om at udstede private Bevidnelser af de Studerendes
Flid. Enhver saadan Attest forudsætter da et virkeligt personligt Kjend-
skab til den Paagjældende, og hvor dette savnes, vil Universitetslæreren
være nødsaget til at nægte Udstedelsen, hvad der for Mange vil være
haardt. Dertil kommer, at den hele Udstedelse i de Studerendes Øjne
næppe vil kunne undgaa et Skær af Vilkaarlighed; de ville ikke kunne
forstaa, hvorfor man nægter Nogle, hvad man giver Andre.
4.	En Opgivelse af de nuværende Flidsattester vil derfor nødvendig
kræve et eller andet Kontrolsystem, som bedre end de nuværende Til-
hørerlister kunde konstatere, hvilke Studerende der virkelig besøge Fore-
læsningerne og følge dem med Stadighed. Men bortset fra Vanskeligheden
ved at gjennemføre et saadant Kontrolsystem, synes det lidet tiltalende at
skulle sikkre sig Tilhørernes stadige Besøg ved saadanne Midler, ikke at
tale om, at et saadant gjennemført Kontrolsystem vilde paaføre Universitets-
lærerne et ikke ringe Arbejde og en kjedsommelig Tidsspilde."
—	Paa Konsistoriums Møde den 7de Juni 1905 blev det besluttet, at
der skal sendes Meddelelse til Professorerne om Dagen, paa hvilken
Immatrikulationen finder Sted.
—	Efter at der af daværende Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann
til Konsistorium var indsendt et Forslag om Anskaffelse af et Lysbilled-
apparat til Brug ved nogle af ham holdte Forelæsninger, blev der, da et
saadant Apparat fandtes ønskeligt til Brug ogsaa ved andre paa Universitetet
Universitetets Aarbog.	3
IS
Universitetet 1904—1905.
holdte Porelæsninger, af Konsistorium nedsat et Udvalg, bestaaende af
Referendarius consistorii, Professor, l)r. jur. Jul. Lassen, Professor, Dr.
med. C. J. Salomonsen og Docent, Dr. phil. A. B. Drachmann til at
undersøge, hvilke Udgifter Anskaffelsen af og Installationen af et Lys-
billedapparat vilde udkræve. Udvalget udtalte, at det fra først af havde
været Gjenstand for Overvejelse, om man ikke burde søge erhvervet et
Apparat, hvorved man direkte (uden Anvendelse af Diapositiver) kunde
kaste forstørrede Billeder af uigjennemsigtige Gjenstande hen paa en
Skærm. Kt saadant „epidiaskopisk" Apparat vilde ikke blot spare paa
den stadig tilbagevendende Udgift til Anskaffelse af Diapositiver, men
tillige befri Læreren for den Begrænsning i Valget af Billeder, der ligger
i, at han maa lade forfærdige et Diapositiv af hvert Billede, han foreviser.
Kpidiaskopiske Apparater vare imidlertid meget kostbare; alene Apparatet
(uden Montering og Installation) vilde koste omtrent 2000 Kr. Da det
desuden havde vist sig, at disse Apparater kun kunde projicere temmelig
smaa Gjenstande (af 12 -f- 12 cm. Overflade), og at man altsaa ved de
Forevisninger, her var Tale om, næppe vilde kunne drage fuld Nytte deraf,
havde Udvalget ment at maatte foreslaa et almindeligt Lysbilledapparat.
Ud fra denne Forudsætning var Udgiften ved Anskaffelsen og Installationen
af et Apparat beregnet. I større Auditorier var det ganske nødvendigt
at have en stærk Lyskilde, ellers kunde de fjernere siddende ikke se
Billedet tydeligt. Udvalget havde derfor foreslaaet at benytte Buelys,
hvilket nødvendiggjorde Indlæg af særlige Ledninger og Indsættelse af
Modstande. Foruden Buelamper vilde det dog være heldigt at have en
stærk Glødelampe, hvorved det blev muligt uden særlige Foranstaltninger
at bruge Apparatet saa at sige i ethvert Auditorium, hvor der fandtes
elektrisk Lys. Udvalget havde derfor tillige foreslaaet Anskaffelsen af en
Nernstlampe af 1000 Normallys Styrke. Efter de af Udvalget indhentede
Oplysninger vilde samtlige Udgifter ved Anskaffelsen af et Lysbilled-
apparat og ved dets Installation beløbe sig til 1S75 Kr. 50 Øre. Efter
Konsistoriums Indstilling af 20de Juni 1904 til Ministeriet blev dette Beløb
optaget extraordinært paa Finanslovforslaget for 1905—1906 paa Universi-
tetets Udgiftspost 10, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, jfr.
Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1007—6S. Forslaget blev ved-
taget af Rigsdagen og Beløbet bevilget paa Finansloven for 1905—1906.
— 1 Skrivelse af 20de Juni 1904 til Ministeriet udtalte Konsistorium,
at der efterhaanden havde vist sig følelig Trang til en 1 elefon paa Universitetet,
saavel under Hensyn til dettes Administration i Almindelighed som særlig
til Lettelse af Forbindelsen mellem Universitetet og dets Lærere, af hvilke
adskillige allerede havde Telefon, hvorhos det sikkert kunde ventes, at
liere vilde anskaffe sig en saadan, naar tilfredsstillende Forbindelse med
Universitetet opnaaedes. For at gjøre fuld Nytte maatte Telefonen ind-
rettes paa den Maade, at der fandtes en lille Central, gjennem hvilken
man kunde komme i Forbindelse dels med Konsistoriums Kontor og Pedel-
kontorerne dels med selve Universitetets Hovedbygning. Endvidere trængte
Universitetet til forøget Assistance ved sit Kontorarbejde. Dette var
ifolge det tiltagende Antal af Universitetslærere og tillige ved den i Aaret
Bestyrelse.
19
1902 stedfundne Omdannelse af Universitetets almindelige Myndigheder
tiltaget saa betydeligt, at Forøgelse af Arbejdskraften til Afskrivning,
Konferering og deslige var bleven fornøden. Hjælp udefra til Besørgelse
af saadant Arbejde viste sig efterhaanden mere og mere vanskelig at faa
til de Tider, da Hjælpen behøvedes; til den behørige Besørgelse af Arbejdet
udkrævedes en stadig tilstedeværende Hjælp. Denne vilde formentlig
passende kunne opnaas i Forbindelse med Telefonens Anbringelse. Til
Pasning af Centralen vilde udkræves Antagelse af en mandlig eller kvindelig
Kontorist; denne maatte være tilstede i en Morgentime, KL 9—10, og i
den væsentlige Del af Kontortiden, Kl. 111/2 —31/2; udenfor disse Tider
indstilles Telefonen til Hovedbygningen. Kontoristen vilde da tillige
kunne yde Konsistoriums Kontor og Fakulteterne den Hjælp til'Afskriv-
ning osv., der som ovenfor oplyst maatte anses fornøden, i hvilket Øjemed
Kontoristen maatte udstyres med en Skrivemaskine. Kontoristens Løn
for det ovennævnte Arbejde vilde passende kunne sættes til 720 Kr. aarlig.
Den aarlige Udgift til en Telefon med 3 Biapparater (med dobbelt Om-
stilling) vilde være 230 Kr., medens Udgiften ved Anskaffelsen af en Skrive-
maskine vilde udgjøre 380 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1905—1906
blev paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, optaget
720 Kr. til en Kontorist og paa Udgiftspost 5 a, Udgifter ved Konsistorium,
230 Kr. til den aarlige Betaling for Telefonen og extraordinært 380 Kr.
til Anskaffelse af en Skrivemaskine. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen
og Beløbene bevilgede paa Finansloven for 1905—1906.
6. Akademisk Disciplin.
T de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet
eller Legater eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse
Studenter en Irettesættelse.
Da Stud. mag. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneficiet, i Juli 1904 var blevet anset med en Bøde for at have foraar-
saget Gadeuorden, blev den modtagne Udskrift af Sagen af Konsistorium
tilstillet Regensprovsten, der meddelte ham en alvorlig Irettesættelse.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Forslag om Docent, Cand. jur. P. Johs. Jørgensens Ansættelse som
Professor extraordinarius i Retshistorie og offentlig Ret.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 13de Maj 1905 en Skrivelse, "hvori Fakultetet — under Henvisning
til sine tidligere Skrivelser angaaende Overdragelsen til Cand. jur. P. Johs.
Jørgensen til at holde Forelæsninger for de juridiske Studerende og deltage
i det de juridiske Professorer paahvilende Arbejder — udtalte, at de
3*